uuid
stringlengths 36
36
| jurisdiction
stringclasses 3
values | language
stringclasses 1
value | type
stringclasses 42
values | status
stringclasses 2
values | title_main
stringlengths 3
1.47k
| title_alternative
stringlengths 3
113
⌀ | text
stringlengths 8
242M
| source_url
stringlengths 44
54
| source
stringclasses 1
value | hash
stringlengths 64
64
| date_publication
stringlengths 10
10
| date_signature
stringlengths 10
10
| version_date
stringclasses 16
values |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
d894d72e-1519-47a0-96fe-55aadd06adaa | DK | dan | amending_act | valid | Lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v. (Finansiering af støttede friplejeboliger, forhøjelse af årlig bevillingskvote, afhændelse af friplejeboliger, sale and lease back-aftaler, forbud mod afvisning af borgere, fastsættelse af afregningspriser, ændringer som følge af ældreloven m.v.) | null | Lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v.
(Finansiering af støttede friplejeboliger, forhøjelse af årlig bevillingskvote, afhændelse af friplejeboliger, sale and lease back-aftaler, forbud mod afvisning af borgere, fastsættelse af afregningspriser, ændringer som følge af ældreloven m.v.)
VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1567 af 18. december 2018, § 3 i lov nr. 2077 af 21. december 2020, § 10 i lov nr. 2189 af 29. december 2020 og § 5 i lov nr. 344 af 22. marts 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »lov om social service«: », ældreloven eller begge love«.
2. § 5, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Certifikationen skal omfatte
1) levering af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice efter §§ 83, 83 b og 87 i lov om social service eller
2) levering af pleje- og omsorgsforløb og madordning efter §§ 10 og 14 i ældreloven.«
3. I § 8, stk. 1, indsættes efter »service«: »og ældreloven«.
4. I § 11, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 192 i lov om social service« til: »§ 47 i ældreloven«.
5. I § 11 a, stk. 2, ændres »225« til: »400«, og efter »årligt« indsættes: », jf. dog stk. 3«.
6. I § 11 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Der kan i bysamfund højst gives tilsagn til 41 boliger årligt, jf. regler udstedt i medfør af § 27, nr. 4.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
7. Efter § 19 indsættes efter overskriften før § 20:
»§ 19 a. Statslig garanti for lån efter § 12, stk. 1, til finansiering af friplejeboliger beliggende i landområder, jf. regler udstedt i medfør af § 27, nr. 4, omfatter hele lånet og gælder i lånets løbetid. Statslig garanti for lån efter § 12, stk. 1, som er optaget før den 1. juli 2025, til finansiering af friplejeboliger beliggende i bysamfund, jf. regler udstedt i medfør af § 27, nr. 4, omfatter hele lånet og gælder i lånets løbetid.
Stk. 2. Det er en betingelse for garantien efter stk. 1, at lånet er baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, som udstedes fra en serie eller en gruppe af fælles hæftende serier med fælles seriereservefond eller fra et register (kapitalcenter), jf. kapitel 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvorfra der udelukkende ydes lån til støttede friplejeboliger og almene boliger med fuld statsgaranti i løbetiden.
Stk. 3. Det er en yderligere betingelse for garantien efter stk. 1, at lånet anvendes til finansiering af
1) støttede friplejeboliger, jf. § 11 a, eller
2) refinansiering af rentetilpasningslån, som tidligere er ydet til friplejeboliger tilvejebragt med støtte efter den dagældende § 10 i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter denne lovs § 11 a, stk. 1, eller ved omdannelse af eksisterende ejendomme efter denne lovs § 11, stk. 2.
Stk. 4. Kreditinstitutter betaler garantiprovision til staten for lån med statsgaranti efter stk. 1.
Stk. 5. Kreditinstitutter betaler aflønningsprovision til staten for lån med statsgaranti efter stk. 1 med henblik på at sikre kreditkvaliteten. Staten kan anvende den aflønningsprovision, der er opkrævet hos det enkelte kreditinstitut i 1 finansår, til dækning af eventuelle tab opstået i samme år på garantier efter stk. 1, som vedrører det pågældende kreditinstitut. Den del af aflønningsprovisionen, der ikke er anvendt til dækning af tab i 1 finansår, tilbagebetales til kreditinstituttet.«
8. I § 20, 1. pkt., indsættes efter »§ 12, stk. 1,«: »til finansiering af friplejeboliger beliggende i bysamfund, jf. regler udstedt i medfør af § 27, nr. 4,«.
9. Efter § 24 a indsættes før overskriften før § 25:
»§ 24 b. Har staten ydet garanti efter § 128 a i lov om almene boliger m.v., opretholdes garantien på uændrede vilkår ved omdannelse til friplejeboliger efter § 11, stk. 2, nr. 3.«
10. I § 27 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) opdelingen af Danmark i henholdsvis bysamfund og landområder,«.
Nr. 4-10 bliver herefter nr. 5-11.
11. I § 32, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Friplejeboligleverandøren fastsætter også vejledende takster for ydelser efter ældreloven, jf. ældrelovens § 40, som friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere.«
12. I § 32, stk. 2, indsættes efter »service«: »og ældreloven«.
13. I § 32, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Afregningspriserne fastsættes ud fra en beregning af kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af et tilsvarende tilbud.«
14. I § 32 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal løbende efter behov og mindst én gang årligt i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab foretage efterberegning af de beregnede afregningspriser efter stk. 2.
Stk. 4. Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været højere end den fastsatte afregningspris efter stk. 2, skal kommunalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen. Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været lavere end den fastsatte afregningspris efter stk. 2, skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen forskellen.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
15. I § 32, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter »i henhold til stk. 2«: », og regler om efterbetaling til brug for afregning af friplejeboligleverandører«.
16. I § 32, stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes efter »service«: »og §§ 10 og 14 i ældreloven«.
17. I § 32 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Ældreministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsministeren regler om en fast overheadsats, der anvendes ved afregningen i henhold til stk. 2.«
18. Overskriften før § 33 og § 33 ophæves.
19. I § 35, stk. 2, indsættes efter »kapitel 16 i lov om social service«: », og efter §§ 10, 11 og 14 i ældreloven«.
20. Efter § 35 indsættes:
»§ 35 a. Friplejeboligleverandører kan kun afvise at udleje en ledig friplejebolig til personer, der er visiteret til en plejebolig eller lignende boligform af kommunen, hvis
1) personen ikke kan tilslutte sig friplejeboligleverandørens eventuelle værdigrundlag eller
2) friplejeboligleverandøren vurderer ikke at kunne levere de ydelser, som personen er visiteret til.«
21. I § 67 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke :
»Stk. 3. Det er en betingelse for godkendelse af afhændelse af friplejeboliger etableret efter den dagældende § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter denne lovs § 11 a, stk. 1, eller ved omdannelse af eksisterende ejendomme efter denne lovs § 11, stk. 2, til en fysisk eller juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger til en anden friplejeboligleverandør til fortsat anvendelse som friplejeboliger, at friplejeboligerne ikke kan afhændes til en anden friplejeboligleverandør, en almen boligorganisation, en selvejende almen ældreboliginstitution eller en kommune med henblik på fortsat drift som friplejeboliger eller almene ældre- eller plejeboliger.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
22. I § 67 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. En friplejeboligleverandørs afhændelse af friplejeboliger etableret efter den dagældende § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter denne lovs § 11 a, stk. 1, eller ved omdannelse af eksisterende ejendomme efter denne lovs § 11, stk. 2, til en fysisk eller juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger til friplejeboligleverandøren til fortsat anvendelse som friplejeboliger, kan ikke godkendes.«
23. I § 68, stk. 1, 1. pkt., og § 70, stk. 1, 1. pkt., ændres »efter udbud« til: »til en anden friplejeboligleverandør«.
24. I § 68, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 12, stk. 1«: », jf. dog stk. 2 og 3«.
25. I § 68, stk. 4, og § 70, stk. 3, udgår », hvis denne ejer ejendommen«.
26. I § 70, stk. 4, 3. pkt., ændres »ejendomsværdien ved den seneste vurdering« til: »markedsprisen«, og i § 73, stk. 4, 1. pkt., § 74, stk. 1, § 76, stk. 3 og stk. 8, 1. pkt., § 77, stk. 1, § 78, stk. 3 og 4, § 79, stk. 1, og § 80, stk. 3, ændres »ejendomsværdien ved den seneste vurdering, jf. dog § 87« til: »markedsprisen«.
27. Efter § 70 indsættes før overskriften før § 72:
»§ 71. Ved afhændelse af friplejeboliger etableret efter det dagældende § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter denne lovs § 11 a, stk. 1, med tilhørende servicearealer til en fysisk eller juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger til en anden friplejeboligleverandør til fortsat anvendelse som friplejeboliger, fastsættes prisen for afhændelse af friplejeboliger og servicearealer efter denne lovs § 68, stk. 1 og 5, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Er prisen efter stk. 1 lavere end markedsprisen, fastsættes prisen til markedsprisen, og friplejeboligleverandøren indbetaler afhændelsessummen til Landsbyggefonden med fradrag for prisen for friplejeboliger, som er nævnt i § 68, stk. 1, og prisen for servicearealer, som er nævnt i § 68, stk. 5.
Stk. 3. Ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse af eksisterende ejendomme efter § 11, stk. 2, hvortil der ydes eller har været ydet offentlig støtte, til en fysisk eller juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger til en anden friplejeboligleverandør til fortsat anvendelse som friplejeboliger, fastsættes prisen for afhændelse af friplejeboliger og servicearealer efter § 70, stk. 1 og 4, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Er prisen efter stk. 3 lavere end markedsprisen, fastsættes prisen til markedsprisen, og friplejeboligleverandøren indbetaler afhændelsessummen til Landsbyggefonden med fradrag for prisen for friplejeboliger, som er nævnt i § 70, stk. 1, og prisen for servicearealer, som er nævnt i § 70, stk. 4.
Stk. 5. Tilsagnet om ydelsesstøtte og statsgarantien efter § 19 a, stk. 1, eller § 20 bortfalder fra overtagelsesdagen.«
28. § 72, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Social- og boligministeren skal godkende afhændelse af friplejeboliger til anden anvendelse.
Stk. 2. Det er en betingelse for godkendelse af afhændelse af friplejeboliger etableret efter den dagældende § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter denne lovs § 11 a, stk. 1, eller ved omdannelse af eksisterende ejendomme efter denne lovs § 11, stk. 2, til anden anvendelse end almene ældre- og plejeboliger, at friplejeboligerne ikke kan afhændes til en anden friplejeboligleverandør, en almen boligorganisation, en selvejende almen ældreboliginstitution eller en kommune med henblik på fortsat drift som friplejeboliger eller almene ældre- eller plejeboliger.
Stk. 3. Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om afhændelse af friplejeboliger skal dokumentet være ledsaget af den godkendelse, som er nævnt i stk. 1. Foreligger godkendelsen ikke, fastsætter retten i overensstemmelse med reglerne i lov om tinglysning en frist for fremskaffelse af godkendelsen. Ved tinglysning af afhændelse til anden anvendelse end friplejeboliger kan den oplysning, der er nævnt i § 65 b, stk. 1, aflyses.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
29. I § 73, stk. 2, udgår », og statsgarantien efter § 20 overtages af kommunen fra samme tidspunkt«.
30. I § 73, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Yder staten garanti efter § 19 a, skal kommunen yde regaranti over for staten fra overtagelsesdagen efter reglerne i § 127, 2.-4. pkt., i lov om almene boliger m.v. Yder staten garanti efter § 20, overtager kommunen garantien fra overtagelsesdagen.«
31. § 73, stk. 4, 3. pkt., ophæves.
32. § 74, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Ved et eventuelt underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., og beløb efter stk. 2, som ikke kan dækkes af prisen efter stk. 1.«
33. I § 74, stk. 4, indsættes efter »efter«: »§ 19 a, stk. 1, eller«.
34. § 76, stk. 4, 3. pkt., affattes således:
»Ved et eventuelt underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., som ikke kan dækkes af prisen efter stk. 3.«
35. I § 76, stk. 5, indsættes efter »garantiforpligtelser efter«: »§ 19 a, stk. 1,«.
36. § 76, stk. 8, 3. og 6. pkt., ophæves.
37. Overskriften før § 77 ophæves.
38. § 77, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Ved et eventuelt underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., som ikke kan dækkes af prisen efter stk. 1.«
39. I § 77, stk. 3, § 79, stk. 3, § 81, stk. 2, og § 82, stk. 2, indsættes efter »efter«: »§ 19 a, stk. 1,«.
40. § 78, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
41. § 79, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Ved et eventuelt underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., som ikke kan dækkes af prisen efter stk. 1.«
42. I § 86, nr. 4, ændres »§ 76, stk. 8, 5. pkt.« til: »§ 76, stk. 8, 4. pkt.«
43. § 87 ophæves.
44. § 93, stk. 1, nr. 4, ophæves.
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.
45. I § 99 a, stk. 2, indsættes efter »garantier«: », herunder garanti- og aflønningsprovision, og statsgaranti for visse obligationer udstedt i forbindelse med finansiering af friplejeboliger«.
§ 2
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 11. november 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 2, indsættes efter »lov om social service«: »og ældreloven«.
2. I § 54 a, stk. 1, ændres »§ 192 i lov om social service« til: »§ 47 i ældreloven«.
3. I § 58 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunale eller regionale botilbud samt plejehjem og beskyttede boliger, jf. §§ 108 og 192 i lov om social service« til: »kommunale og regionale botilbud, jf. § 108 i lov om social service, og plejehjem og beskyttede boliger, jf. § 47 i ældreloven«.
4. I § 78, stk. 5, 1. pkt., og § 89 b, stk. 1, 2. pkt., udgår »§ 73, stk. 4,«, »og 8« og »§ 78, stk. 5,«.
5. I § 92 a, stk. 2, 4. pkt., indsættes efter »§ 128 a, stk. 1,«: »i denne lov eller § 19 a, stk. 1, i lov om friplejeboliger,«.
6. I § 128 a, stk. 2, indsættes efter »almene boliger«: »eller støttede friplejeboliger«.
7. I § 161, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »service«: », ældreloven«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. § 1, nr. 31, 32, 34, 36, 38 og 40-42, og § 2, nr. 4, finder ikke anvendelse for friplejeboliger, som før lovens ikrafttræden er meddelt tilsagn om støtte efter den dagældende § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1, i lov om friplejeboliger, eller som er godkendt ved omdannelse af eksisterende ejendomme efter § 11, stk. 2, i lov om friplejeboliger. For friplejeboligleverandører med sådanne friplejeboligejendomme vil de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse.
Stk. 3. Friplejeboligleverandører, som inden den 1. juli 2025 har indgået lejeaftale med personer, som efter den 30. juni 2025 er omfattet af ældreloven, skal senest den 1. januar 2026 være meddelt certifikation, som omfatter levering af pleje- og omsorgsforløb og madordning efter §§ 10 og 14 i ældreloven, efter reglerne i kapitel 3 i lov om friplejeboliger og efter regler udstedt i medfør af § 9 i lov om friplejeboliger.
Stk. 4. Indtil den 1. januar 2026 har en person, der er omfattet af ældreloven, og som kommunalbestyrelsen har visiteret til en plejebolig eller en lignende boligform, ret til frit at vælge at indgå en lejeaftale med en friplejeboligleverandør, der ikke er meddelt certifikation, som omfatter levering af pleje- og omsorgsforløb og madordning efter §§ 10 og 14 i ældreloven. 1. pkt. gælder kun, hvis den valgte friplejeboligleverandør skriftligt har ansøgt Sundhedsstyrelsen om certifikation, som omfatter levering af pleje- og omsorgsforløb og madordning efter §§ 10 og 14 i ældreloven. Den valgte friplejeboligleverandør skal senest den 1. januar 2026 være meddelt certifikation, som omfatter levering af pleje- og omsorgsforløb og madordning efter §§ 10 og 14 i ældreloven, efter reglerne i kapitel 3 i lov om friplejeboliger og efter regler udstedt i medfør af § 9 i lov om friplejeboliger.
Stk. 5. § 1, nr. 22, finder ikke anvendelse for aftaler, som er indgået før lovens ikrafttræden og med overdragelse inden for 6 måneder. For sådanne aftaler vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.
Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 32, stk. 3 og 4, og § 33 i lov om friplejeboliger forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Givet på Amalienborg, den 30. december 2024
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
FREDERIK R.
/ Mette Kierkgaard
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1704 | retsinformation | 1b7f28fa39898388ab1bad7c88cb67904370f22a7edf5540ae7c6aa2a156e06d | 2024-12-30 | 2024-12-30 | 2025-01-01 |
c19864e8-45e0-4432-b7b4-d214f4b3f368 | DK | dan | amending_act | valid | Lov om ændring af lov om folkeskolen (Midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder efter folkeskoleloven ved en elevs ophold på krisecenter) | null | Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder efter folkeskoleloven ved en elevs ophold på krisecenter)
VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »eleven«: », jf. dog stk. 3«.
2. I § 54 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Opholder en elev sig i en boform efter § 109 i lov om social service med den ene forælder, og godtgøres det, at opholdet skyldes vold som defineret i § 109, stk. 1, i lov om social service fra den anden forælder, kan kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven senest var folkeregistreret, hvis den finder det påkrævet af hensyn til elevens sikkerhed og trivsel efter anmodning fra den forælder, som eleven opholder sig hos, med henblik på skoleskift træffe en afgørelse om bortfald af den anden forælders rettigheder i henhold til stk. 1, 1. pkt. Afgørelsen kan træffes for en periode på op til 6 måneder, eller til der er truffet afgørelse om midlertidig eller endelig placering af forældremyndigheden efter forældreansvarsloven. Oplysninger, der kan tjene til at identificere elevens opholdssted, må ikke gives til den forælder, hvis rettigheder begæres frataget efter 1. pkt., under sagens behandling, herunder i forbindelse med den endelige afgørelse.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Givet på Amalienborg, den 30. december 2024
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
FREDERIK R.
/ Mattias Tesfaye
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1658 | retsinformation | 59679ade89a61832fad61ad423ed93abf0e9bb286745dc6ca645cebeede4129e | 2024-12-30 | 2024-12-30 | 2025-01-01 |
f5a3e3a8-dc9c-4771-9036-ed5fbcf6ddb3 | DK | dan | legislative_act | valid | Lov om ældretilsyn | Ældretilsynsloven | Lov om ældretilsyn
VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Formål
§ 1. Ældretilsynets formål er at støtte plejeenheder omfattet af loven i at sikre kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af ældreloven.
Stk. 2. Formålet opnås gennem læringsorienteret dialog og ved at
1) bistå med rådgivning og sparring til plejeenhederne om kvalitet i helhedsplejen, jf. § 4, stk. 3, og
2) føre tilsyn med kvalitet i helhedsplejen i plejeenhederne, jf. § 7, stk. 1-3.
Kapitel 2
Anvendelsesområde
§ 2. Loven omfatter følgende kommunale og private plejeenheder og leverandører, som er registreret i plejeoversigten, jf. § 27, stk. 2 og 3, i ældreloven:
1) Plejehjem, jf. § 47 i ældreloven.
2) Plejeboligbebyggelser, jf. lov om almene boliger m.v.
3) Plejeboligbebyggelser, jf. lov om boliger for ældre og personer med handicap.
4) Friplejeboligbebyggelser, jf. lov om friplejeboliger.
5) Andre tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer og der er tilknyttet fast personale.
6) Kommunale og private leverandører, der leverer tilbud i borgernes eget hjem, jf. § 10 i ældreloven.
Kapitel 3
Ansvar for ældretilsynet
§ 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at varetage funktionen som ældretilsyn efter denne lov i de kommuner, der udpeges af ældreministeren efter aftale med hver af de pågældende kommuner.
Stk. 2. Ældreministeren fastsætter regler om ansvaret for varetagelsen af funktionen som ældretilsyn, herunder om det geografiske dækningsområde og ældretilsynets indretning, drift og finansiering. Ældreministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler om indholdet i ældretilsynets opgaver.
Kapitel 4
Koordineret indsats vedrørende rådgivning og sparring
§ 4. Ældretilsynet koordinerer og iværksætter indsatsen vedrørende rådgivning og sparring efter stk. 2 og 3 til plejeenheder omfattet af § 2 i følgende tilfælde:
1) Efter anmodning fra den ældre eller dennes pårørende.
2) Efter anmodning fra plejeenhedens ledelse.
3) I forbindelse med tilsyn efter § 7, stk. 1-3.
Stk. 2. Ældretilsynet vurderer i forbindelse med en anmodning efter stk. 1, nr. 1 og 2, om der er tale om forhold begrundet i kvalitet i helhedsplejen, som plejeenheden har behov for støtte til fra ældretilsynet, eller om anmodningen skal videresendes til anden relevant myndighed.
Stk. 3. Ældretilsynet bistår plejeenheden med rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, og i overensstemmelse med vurderingen efter stk. 2 og ældretilsynets vurdering af behovets omfang. Ældretilsynet vejleder derudover om andre relevante myndigheders indsatser i forhold til plejeenhedens behov.
Kapitel 5
Ældrelinjen
§ 5. Ældretilsynet skal i hver af de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen varetager funktionen som ældretilsyn, have en lettilgængelig og direkte indgang (Ældrelinjen), hvortil ældre, pårørende, personale og andre kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold i en plejeenhed.
Stk. 2. Oplysninger om bekymrende forhold som nævnt i stk. 1 skal så vidt muligt rettes til plejeenheden eller til en ansvarlig myndighed inden henvendelse til Ældrelinjen.
Stk. 3. Ældretilsynet må ikke videregive oplysninger om identiteten på den, der har henvendt sig, og andre oplysninger, ud fra hvilke vedkommendes identitet direkte eller indirekte kan udledes, til plejeenheden eller andre uden vedkommendes udtrykkelige samtykke.
Kapitel 6
Opstartsmøde
§ 6. Ældretilsynet afholder opstartsmøde med plejeenheden, inden for 3-6 måneder efter at en plejeenhed har registreret sig i plejeoversigten.
Stk. 2. Opstartsmøde efter stk. 1 indebærer dialog med plejeenheden om ældretilsynet, herunder ældretilsynets rådgivning og sparring, jf. § 4, stk. 3, Ældrelinjen, jf. § 5, ældretilsynets tilsyn, jf. § 7, og eventuelt dialog om forhold, hvor det kan være relevant for plejeenheden at arbejde med kvalitet i helhedsplejen.
Kapitel 7
Tilsyn med kvalitet i helhedsplejen
Ældretilsynets tilsyn og samtilsyn
§ 7. Ældretilsynet fører tilsyn med kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af ældreloven, i plejeenhederne omfattet af § 2.
Stk. 2. Tilsyn efter stk. 1 gennemføres ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko, eller hvor der er en konkret bekymring for udfordringer med kvalitet i helhedsplejen. Ældretilsynet gennemfører uanset 1. pkt. et anmeldt tilsynsbesøg i hver plejeenhed inden for en periode på 5 år.
Stk. 3. Som led i tilsynet foretager ældretilsynet en vurdering af kvalitet i helhedsplejen i forhold til de elementer, der indgår heri, jf. § 9, stk. 2, i ældreloven. Vurderingen foretages inden for følgende temaer, jf. § 1, stk. 2, og § 11 i ældreloven:
1) Den ældres selvbestemmelse.
2) Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.
3) Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
Stk. 4. Ældretilsynet orienterer mundtligt plejeenheden om de væsentligste observationer og konklusioner i tilsynet efter stk. 1 og om vurderingen af kvalitet i helhedsplejen med henblik på dialog og at fremme læring i plejeenheden. Ældretilsynet udfærdiger en skriftlig tilbagemelding på tilsynet i overensstemmelse med den mundtlige orientering og dialogen med plejeenheden.
Stk. 5. Ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen og udførelsen af ældretilsynets tilsyn, herunder om ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen og om ældretilsynets skriftlige tilbagemelding på tilsyn, herunder om indhold og form.
Samtilsyn
§ 8. Udtager flere tilsynsmyndigheder omfattet af regler udstedt i medfør af stk. 3 uafhængigt af hinanden samme plejeenhed, jf. § 2, nr. 1-4, til tilsyn i det samme kalenderår, udfører disse tilsynsmyndigheder tilsynet samtidig.
Stk. 2. Ældretilsynet faciliterer den overordnede koordination mellem tilsynsmyndigheder i forbindelse med samtilsyn efter stk. 1.
Stk. 3. Ældreministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende minister regler om, hvilke tilsynsmyndigheder der er omfattet af samtilsyn, og om de overordnede rammer for samtilsyn efter stk. 1.
Ældretilsynets sanktionsmuligheder
§ 9. Ældretilsynet træffer afgørelse om følgende, når det er nødvendigt for at sikre kvalitet i helhedsplejen i en plejeenhed omfattet af § 2:
1) Påbud om inden for en nærmere fastsat frist at sikre kvalitet i helhedsplejen inden for et eller flere af temaerne, jf. § 7, stk. 3.
2) Påbud om at modtage den nødvendige rådgivning og sparring, jf. § 4, stk. 3.
3) Forbud mod indflytning af nye beboere i plejeenheden, jf. § 2, nr. 1-5, for en bestemt periode.
4) Forbud mod indtag af nye borgere hos leverandører, jf. § 2, nr. 6, for en bestemt periode.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om ældretilsynets afgørelser efter stk. 1.
Kapitel 8
Oplysningspligt og kommunikation
Plejeenhedens oplysningspligt
§ 10. Plejeenheder omfattet af § 2 har over for ældretilsynet pligt til følgende:
1) Efter anmodning at give de oplysninger, som er nødvendige for, at ældretilsynet kan vurdere kvalitet i helhedsplejen i en plejeenhed, jf. § 7, stk. 3.
2) Af egen drift og uden unødigt ophold at give ældretilsynet oplysninger om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i plejeenheden og om, hvorvidt andre tilsynsmyndigheder har iværksat foranstaltninger over for plejeenheden.
Stk. 2. Ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om plejeenhedernes oplysningspligt efter stk. 1.
Ældretilsynets oplysningspligt
§ 11. Får ældretilsynet oplysninger om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed, og er disse oplysninger nødvendige og relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under en anden offentlig myndighed, videregiver ældretilsynet uden unødigt ophold oplysningerne til denne myndighed, herunder oplysninger om, hvorvidt ældretilsynet har iværksat foranstaltninger over for plejeenheden.
Den stedlige kommunalbestyrelses oplysningspligt
§ 12. Bliver den stedlige kommunalbestyrelse orienteret om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed efter § 11, skal kommunalbestyrelsen orientere de enkelte borgeres handlekommuner, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når disse borgere kan blive berørt.
Kommunikation
§ 13. Ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunikationen mellem ældretilsynet og plejeenhederne, mellem kommunerne og andre myndigheder og tilsyn, jf. §§ 10-12, og mellem ældretilsynet og Sundhedsstyrelsen. Ældreministeren kan i denne forbindelse fastsætte regler om, at kommunikationen skal foregå digitalt, og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Ældreministeren kan endvidere fastsætte regler om at undtage plejeenheder helt eller delvis fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det.
Kapitel 9
Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til ældretilsynet
§ 14. Sundhedsstyrelsen faciliterer, at ældretilsynets viden og praksis koordineres og ajourføres på tværs af de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen varetager funktionen som ældretilsyn.
Stk. 2. Ældretilsynet skal efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen give de oplysninger, som er nødvendige som led i varetagelsen af opgaven efter stk. 1.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 15. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1, 2 og 4-14 træder i kraft den 1. juli 2025.
§ 16. Sager omfattet af §§ 150, 150 b, 150 d, 151, 151 a og 151 c i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024, som den 1. juli 2025 er under behandling i Styrelsen for Patientsikkerhed eller kommunerne, færdigbehandles af ældretilsynet efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Fristen i § 6, stk. 1, finder ikke anvendelse på plejeenheder, som før den 1. juli 2025 var registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 150 c i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024. For sådanne plejeenheder er fristen den 1. juli 2026.
§ 17. Kommunalbestyrelserne, som varetager funktionen som ældretilsyn efter denne lov, overtager senest den 1. juli 2025 det personale, som i kommunerne og i Styrelsen for Patientsikkerhed udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaven, jf. § 1. Den kommunalbestyrelse, som varetager funktionen som ældretilsyn, overtager det personale, som har tjenestested i en kommune eller i Styrelsen for Patientsikkerhed beliggende tættest på kommunalbestyrelsen, der varetager ældretilsynet.
Stk. 2. De pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for personale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, og som i forbindelse med overførsel efter stk. 1 ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
Stk. 3. Tjenestemænd har pligt til at følge med opgaverne til den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår. Den nye ansættelsesmyndighed udbetaler den samlede tjenestemandspension, idet pensionsbyrden deles forholdsmæssigt mellem de to ansættelsesmyndigheder.
§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Amalienborg, den 30. december 2024
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
FREDERIK R.
/ Mette Kierkgaard
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1653 | retsinformation | c32d7874fb97360b2ee081f55b9aacb619a333fa0b36f71d48de5c7ab686d842 | 2024-12-30 | 2024-12-30 | 2025-01-01 |
8e6ba76a-2812-4a85-b5fd-bbe691f8f308 | DK | dan | legislative_act | valid | Lov om gennemførelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale | null | Lov om gennemførelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale
VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Bestemmelserne i de to tillægsaftaler af 19. august 2024, jf. bilag 1 og 2 til denne lov, til aftale af 18. oktober 1979 mellem den danske regering og det grønlandske selvstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskat, samt om bistand i skattesager, som ændret senest ved aftale af 20. februar 2012, gælder her i landet.
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
§ 3. I lov nr. 474 af 12. juni 2009 om forskellige forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre, som ændret ved § 3 i lov nr. 1227 af 18. december 2012, foretages følgende ændring:
1. I § 5 ændres »tillægsaftaler af 31. august 1997 og 20. februar 2012« til: »tillægsaftaler af 31. august 1997, 20. februar 2012 og 19. august 2024«.
§ 4. § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Amalienborg, den 30. december 2024
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
FREDERIK R.
/ Rasmus Stoklund
Bilag 1
TILLÆGSAFTALE TIL DEN DANSK-GRØNLANDSKE DOBBELTBESKATNINGSAFTALE
Den danske regering og Naalakkersuisut,
som ønsker at indgå en tillægsaftale til ændring af aftalen af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager, som ændret senest ved tillægsaftale af 20. februar 2012, er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Titlen til aftalen udgår og erstattes af følgende titel og præambel:
”Aftale mellem den danske regering og Naalakkersuisut til ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter samt om bistand i skattesager og til forhindring af skatteunddragelse og omgåelse. Den danske regering og Naalakkersuisut, der ønsker yderligere at udvikle deres økonomiske forbindelser og at styrke deres samarbejde om skatteforhold, der har til hensigt at indgå en aftale til ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter uden at skabe mulighed for ikke-beskatning eller nedsat beskatning gennem skatteunddragelse eller omgåelse (herunder gennem utilsigtet anvendelse af skatteaftaler med henblik på at opnå de lempelser, som denne aftale giver adgang til, til indirekte fordel for personer, som er hjemmehørende i tredjelande), er blevet enige om følgende:”.
Artikel 2
I artikel 3 indsættes som litra i):
”i) Udtrykket “anerkendt pensionsinstitut” betyder en enhed eller et arrangement, som er etableret i den ene del af riget, og som behandles som en selvstændig person efter skattelovgivning i denne del af riget, og:
i. som er etableret og udelukkende eller næsten udelukkende drives med henblik på at administrere pensionsydelser eller at stille sådanne ydelser og dertil hørende fordele til rådighed for fysiske personer, og som sådan er reguleret af denne del af riget eller en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller
ii. som er etableret og udelukkende eller næsten udelukkende drives med henblik på at foretage investeringer til fordel for enheder eller arrangementer som nævnt i underafsnit i. ”
Artikel 3
I artikel 10 foretages følgende ændringer:
1. Stykke 3 udgår og i stedet indsættes:
"3. Hvis det udbetalende selskab er bosat i den ene del af riget og den retmæssige ejer af udbyttet er bosat i den anden del af riget, må den skat, der pålægges i den førstnævnte del af riget, med forbehold af stykke 4 og 5 ikke overstige:
a) 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (moderselskabet), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet (datterselskabet), og har ejet denne del af kapitalen i en uafbrudt periode på mindst et år, inden for hvilken udbyttet er udloddet,
b) 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et anerkendt pensionsinstitut, når et sådant pensionsinstitut har en bred kreds af begunstigede, har en blandet portefølje af værdipapirer og er undergivet regler for beskyttelse af investorer,
c) 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et pengeinstitut, og den aktiebesiddelse m.v. fra hvilket udbyttet hidrører, ligger til grund for puljeindlån, som ejes af pensionsopsparere, der beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven eller lov om beskatning af afkast af visse pensionskapitaler, og
d) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.
Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt. ”
2. Som nyt stykke 10 indsættes:
"10. Såfremt Grønland foretager ændringer i skattelovgivningen, der medfører at forskellen mellem den grønlandske skat af udbytte, der udloddes til en retmæssig ejer bosat i Danmark, og fradragsværdien for det grønlandske selskab, der udlodder udbyttet, forøges væsentligt, kan Danmark kræve stykke 5 genforhandlet. ”
Artikel 4
I aftalen indsættes efter artikel 21 A, følgende nye artikel:
”Artikel 21 B
Begrænsning af fordele
”Uanset de øvrige bestemmelser i denne aftale indrømmes der ikke fordele efter denne aftale for så vidt angår indkomst, hvis det i betragtning af alle relevante fakta og omstændigheder er rimeligt at antage, at opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene med ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte resulterede i denne fordel, medmindre det godtgøres, at opnåelse af denne fordel under disse omstændigheder ville være i overensstemmelse med genstanden for og formålet med de relevante bestemmelser i denne aftale. ”.
Artikel 5
Stykke 1 og 2 i artikel 24 (Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler) udgår og erstattes af følgende bestemmelser:
"1. Såfremt en person bosat i den ene del af riget mener, at der i den ene del eller begge dele af riget er truffet foranstaltninger, som for personen medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, kan personen, uden at det påvirker personens ret til at anvende de retsmidler, der findes i disse dele af rigets interne lovgivning, indbringe sagen for den kompetente myndighed i en af de to dele af riget. Sagen skal indbringes inden tre år fra det tidspunkt, hvor personen fik kendskab til den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå frem til en tilfredsstillende løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden del af riget med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med aftalen. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til de tidsfrister, der er fastsat i de to dele af rigets interne lovgivning."
Artikel 6
Stk. 1. Denne tillægsaftale træder i kraft den dag, hvor begge parter har undertegnet den.
Stk. 2. Tillægsaftalen træder dog tidligst i kraft den dag, hvor det danske Folketing tiltræder aftalen.
Stk. 3. Tillægsaftalen har virkning fra og med 1. januar 2025.
Udfærdiget i Nuuk, den 19. august 2024 i to eksemplarer på dansk og to eksemplarer på grønlandsk, hvilke tekster har lige gyldighed.
For den danske regering For Naalakkersuisut
Jeppe Bruus Erik Jensen
Bilag 2
Protokol
Aftale i henhold til artikel 24 i den mellem den danske regering og Naalakkersuisut indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager
Den danske regering og Naalakkersuisut,
der ønsker at indgå en tillægsaftale til ændring af aftalen af 21. august 1990, som blev indgået af parterne i henhold til artikel 24 i aftalen af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager, og som blev ændret ved aftale af 31. august 1997 og ved aftale af 20. februar 2012 mellem parterne,
er blevet enige om følgende:
Aftalen affattes således:
”Dagpenge og rejsegodtgørelse, der udbetales af staten, danske regioner og kommuner i forbindelse med udførelsen af offentlige hverv, omfattet af ligningslovens § 9 A, kan kun beskattes i Danmark.
Grønland kompenseres for tilbagetræden for beskatning af dagpenge og rejsegodtgørelse ved årligt at modtage et beløb svarende til 4,0 mio. kr. Beløbet er angivet i 2024-pris- og lønniveau.
Beløbet reguleres årligt i overensstemmelse med stigningen i det generelle pris- og lønindeks på finansloven det pågældende år. ”
Denne tillægsaftale træder i kraft den dag, hvor begge parter har underskrevet den. Tillægsaftalen træder dog tidligst i kraft den dag, hvor det danske Folketinget tiltræder aftalen.
Tillægsaftalen har virkning fra og med 1. januar 2025.
Denne tillægsaftale skal forblive i kraft, så længe aftalen af 18. oktober 1979 er i kraft.
Udfærdiget i Nuuk, den 19. august 2024 i to eksemplarer på dansk og to eksemplarer på grønlandsk, hvilke tekster har lige gyldighed.
For den danske regering For Naalakkersuisut
Jeppe Bruus Erik Jensen
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1649 | retsinformation | d22bdaa28679eeefc30d5434ad1bf32bab58522955f621b0779eb19d28c92cb4 | 2024-12-30 | 2024-12-30 | 2025-01-01 |
6976b104-b6dc-426a-8faf-3ab671d7d7fb | DK | dan | final_administrative_decision | valid | Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ansættelse - parts- og vidneforklaringer | null | Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ansættelse - parts- og vidneforklaringer
J.nr. 22-52151
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at kvinden var blevet vinterafskediget under graviditet fra sin stilling som anlægsgartner.
Kvinden mente desuden, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun ikke blev tilbudt genansættelse hos arbejdsgiveren under kvindens fravær efter barselsloven.
For så vidt angik afskedigelsen af kvinden fandt den omvendte bevisbyrde gældende, da kvinden var gravid på afskedigelsestidspunktet. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder fandt nævnet, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af kvinden ikke var begrundet i hendes graviditet. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at kvinden de to foregående år ligeledes var blevet vinterafskediget, og at kvinden for nævnet havde oplyst, at afskedigelsen var i overensstemmelse med de tidligere år, hvor kvinden var blevet vinterafskediget.
Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
For så vidt angik den manglende genansættelse af kvinden i det følgende forår var der for nævnet tvivl angående indholdet af en telefonsamtale mellem kvinden og arbejdsgiveren angående genansættelse, og om hvorvidt arbejdsgiveren ikke genansatte kvinden, fordi arbejdsgiveren havde fået den opfattelse, at kvinden ikke ønskede at starte i sin stilling hos arbejdsgiveren før efter endt orlov. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet men må i givet fald ske ved domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.
Klagen angår forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som anlægsgartner under sin graviditet.
Klagen angår desuden forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede ikke tilbød klager genansættelse under klagers fravær efter barselsloven.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle den del af klagen, der omhandler manglende genansættelse, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Sagsfremstilling
Den 8. april 2019 blev klager ansat i en stilling som anlægsgartner hos indklagede.
Den 7. oktober 2019 blev klager afskediget fra sin stilling hos indklagede. Følgende fremgår af afskedigelsesbrevet:
”…
På grund af omstrukturering og sæsonmæssig nedgang i aktiviteterne ser vi os desværre nødsaget til at opsige dig pr. 7.10.2019, med virkning fra arbejdstids ophør fredag d. 11.10.2019.
Din opsigelse meddeles i henhold til overenskomsten § 54. 3.
…”
Den 23. marts 2020 blev klager genansat i stillingen som anlægsgartner hos indklagede og efterfølgende afskediget den 23. september 2020. Følgende fremgår af afskedigelsesbrevet:
”…
På grund af sæsonmæssig nedgang i aktiviteterne ser vi os desværre nødsaget til at opsige pr. 23.09.2020, med virkning fra arbejdstids ophør fredag d. 2.10.2020.
Din opsigelse meddeles i henhold til overenskomstens § 55.3.
…”
Den 6. april 2021 blev klager genansat i stillingen som anlægsgartner hos indklagede.
Klager har oplyst, at klagers arbejdsopgaver som udgangspunkt bestod af grønne anlægsopgaver, men også lejlighedsvis kunne omfatte grå anlægsopgaver.
Indklagede bestrider, at klager har varetaget grå anlægsgartneropgaver. Indklagede har oplyst, at grønt anlægsgartnerarbejde blandt andet indebar lugning, klipning af buske og græsslåning, og at grå arbejdsopgaver primært indebar fliselægning og snerydning, som primært foregik om natten.
Indklagede har oplyst, at klager ad flere omgange, herunder senest i efteråret 2020, blev tilbudt at blive en del af vinterkørselsholdet i stedet for at blive vinteropsagt, men at klager havde oplyst indklagede, at hun ikke ønskede denne type opgaver, da hun ikke ønskede natarbejde.
Klager har oplyst, at klager i foråret 2021 blev gravid med termin den 13. december 2021, og at klager under graviditeten havde graviditetsbetinget sygefravær og måtte deltidssygemelde sig.
Den 20. oktober 2021 blev klager afskediget fra sin stilling som anlægsgartner hos indklagede. Følgende fremgår af afskedigelsesbrevet:
”…
På grund af sæsonmæssig nedgang i aktiviteterne ser vi os desværre nødsaget til at opsige dig pr. 20. oktober 2021, med virkning fra arbejdstids ophør fredag d. 5. november 2021.
Din opsigelse meddeles i henhold til overenskomsten § 55.3.
…”
Indklagede har oplyst, at der i efteråret 2021 kun var to grønne anlægsgartnere hos indklagede, herunder klager. Den anden medarbejder fratrådte sin stilling den 29. oktober 2021.
I december 2021 fødte klager sit barn, hvorefter klager påbegyndte sin barselsorlov.
Klager har oplyst, at klager i februar 2022 rettede telefonisk henvendelse til indklagede for at høre, hvordan klager skulle forholde sig til genansættelse i forbindelse med sæsonstart i foråret 2022. Klager har oplyst, at hun ikke fik et konkret svar på, hvornår hun kunne blive genansat.
Indklagede bestrider klagers udlægning af telefonsamtalen i februar 2022. Indklagede har oplyst, at indklagede forstod telefonsamtalen sådan, at klager først ønskede at vende tilbage til sin stilling i slutningen af september 2022. Det blev derfor aftalt, at klager skulle kontakte indklagede igen, når tiden nærmede sig.
Klager bestrider, at klager ikke ønskede at vende tilbage til arbejde før slutningen af sommeren 2022, og at klager skulle have afvist at ville genindtræde i sin stilling før efter endt orlov.
Den 26. februar 2022 slog indklagede et stillingsopslag op, hvoraf følgende bl.a. fremgår:
” Hallo-Hallo, alle anlægsgartnere – udlærte, tillærte – grønne og grå.
Vi søger et par fagfolk til fast ansættelse i stedet for to af vores hidtidige medarbejdere som er fratrådt henholdsvis til et års barsel og nyt job inden for anset fag.
…”
Klager har oplyst, at klager i maj 2022 sendte en mail til indklagede, hvori hun med henvisning til samtalen i februar spurgte ind til, hvornår hun kunne forvente genansættelse.
Den 24. maj 2022 sendte indklagede en mail til klager, hvoraf følgende fremgår:
”…
Jeg husker ikke vores samtale i detaljer. Men som jeg husker oplyste du at I planlægger at du afholder barsel frem til omkring medio august, hvorefter at du afholder ferie og derefter påregner at gå i arbejde igen ca. primo/ medio september - ret mig hvis jeg ikke husker korrekt.
Du er selvfølgelig velkommen når din nuværende barselsperiode slutter og du er klar til at gå i arbejde igen.
Af praktiske hensyn må du meget gerne oplyse mere præcist hvornår du påregner at være klar til at arbejde igen, ligesom at det vil være praktisk også at få planlagt den resterende barselsperiode i det omfang denne plan er kendt på nuværende tidspunkt.
For god ordens skyld bør du være opmærksom på at vi her i firmaet efter at det ikke længere er ret sandsynligt og muligt at indgå længerevarende helårlige kontraktforhold i relation til grønne plejeopgaver, nu afbryder sæsonansættelser efter sæsonen jf. overenskomstens § 55.1-3 i modsætning til tidligere hvor der oftere blev vinterhjemsendt jf.§ 55.4.
…”
Den 16. juni 2022 sendte indklagede et brev til klagers partsrepræsentant, hvoraf følgende fremgår:
”…
Vi mener dog ikke at [klager] er blevet forbigået endsige forskelsbehandlet i forbindelse med sæsonstarten i 2022.
Efterfølgende redegøres efter bedste evne nærmere for de vilkår og årsager som ligger til grund for den hidtil udeblevne genansættelse.
Vi gør i den forbindelse særligt opmærksom på at virksomheden er i en usædvanlig situation og befinder sig i en gennemgribende omstillingsproces som følge af en presset økonomi.
Årsagen dertil er begrundet i at virksomheden igennem en længere årrække fra 2015 - 2020 så sig nødsaget til i en større offentlig driftskontakt og håndhæve sine kontraktmæssige rettigheder ved at anlægge og føre en voldgiftssag sideløbende med den daglige drift.
Kort fortalt har dette været særdeles omkostningsfuldt og udhulet virksomhedens økonomi til et i dag eksistentielt lavpunkt, hvilket man vil kunne se i de offentligt tilgængelige regnskaber via [CVR-nr.].
Sagen blev afgjort ved et retligt forlig i det tidlige forår 2020 – dog med et økonomisk set pauvert og langt fra dækkende resultat omkostningsmæssigt betragtet, til gengæld var resultatet positivt for virksomheden set i juridisk perspektiv.
Markedsudviklingen inden for udlicitering i samme periode bevirkede imidlertid at virksomheden efter kontraktudløb måtte indskrænke betydeligt fra årsskiftet 2018 -19, og var nødsaget til fremadrettet og søge nye markeder.
Siden foråret 2019 har virksomheden haft fokus på B2C salg i form af haveservice for private kunder primært fra seniorsegmentet, hvilket i udgangspunktet kom rigtig godt fra start i løbet af 2019.
Corona-pandemien kom derfor for virksomheden på det værst tænkelige tidspunkt i foråret 2020, og de gentagne nedlukninger af samfundet i 2020 – 2021, seneste i efteråret 2021 har direkte forårsaget svigtende omsætning og indtjening i virksomheden.
De p.t. generelt stærkt stigende leveomkostninger lægger en dæmper på efterspørgslen efter traditionel haveservice, således forventer vi at denne niche vil udvikles langsommere end oprindelig forventet.
I efteråret 2021 befandt virksomheden sig i en situation hvor man måtte vælge imellem permanent lukning eller at forsøge og genrejse virksomheden.
Vi valgte genrejsning - og forsøger nu en retablering af driftsselskabet.
Denne situation medfører naturligvis tætte og løbende overvejelser for den fremadrettede drift og herunder den fremadrettede bemanding.
Aktuelt for denne sag, kan det oplyses at på samme tidspunkt i efteråret 2021 hvor [klager] blev afskediget, blev tillige afskediget yderligere to timelønsansatte, i alt to ud af fire praktikere, samt opsagt to funktionæransatte; en kontormedarbejder og en faglig arbejdsleder, alt med henblik på fremadrettet og øge virksomhedens agilitet og tilpasningsevne.
Ved indgangen til 2022 og igennem første kvartal ´22, stod det klart for virksomheden at de driftsmål som er en forudsætning for generering af tilstrækkelig omsætning for virksomhedens overlevelse, ikke vil kunne nås igennem de tidligere forventninger til efterspørgslen efter havepasning.
Derfor har virksomheden til sæson 2022 valgt og ændre den faglige vægtning ved at rekruttere andre kompetencer. I stedet for som tidligere og vægte anlægsgartnere med grønt speciale, er der i 2022 valgt efter kompetencer indenfor gråt anlægsgartnerspeciale for derigennem bedre at kunne matche markedets nuværende efterspørgsel.
Virksomheden er bestemt ikke afvisende overfor en genansættelse af [klager], men den ovenfor beskrevne
udvikling i efterspørgslen efter haveservice bevirker at en tidshorisont har vi vanskeligt ved at vurdere, især under indtryk af den p.t. fortsat ret uforudsigelige samfundsudvikling.
…”
Indklagede har oplyst, at klager henvendte sig til indklagede i starten af sommeren 2022 med ønske om at vende tilbage til sin stilling. Indklagede tilbød derfor klager at tiltræde en stilling fra den 11. juli 2022.
Den 14. juli 2022 sendte klagers partsrepræsentant følgende brev til indklagede:
”…
Efter at have modtaget brev af 7. juli 2022 skal jeg herved vende tilbage.
Med udgangspunkt i både brevet af 16. juni og 7. juli er det min opfattelse, at virksomheden begrunder opsigelsen og den efterfølgende manglende genansættelse af [klager] i økonomiske forhold og en omlægning af virksomhedens strategi og arbejdsområde.
For så vidt angår den økonomiske begrundelse, er der blevet henvist til en voldgiftssag som verserede i en årrække op til 2020. Derudover er der henvist til den ustabilitet i branchen, som nedlukningerne som følge af Covid-19 har medført.
Hvad angår omlægningen af virksomhedens strategi er det blevet påpeget, at virksomheden har ønsket i højere grad at fokusere på grå anlægsgartneropgaver, fremfor grønne opgaver som er dem, [klager] var ansat til. Derudover er det i det seneste brev blevet oplyst, at man har ønsket at ansætte medarbejdere med højere anciennitet, flere kompetencer og større erhvervserfaring.
Begrundelserne virksomheden henviser til synes generelt at ligge inden for rammen af, hvad der kan begrunde en opsigelse sagligt. I denne sag er der dog tale om en lønmodtager, som på opsigelsestidspunktet var gravid, og som i modsætning til det sædvanlige fra de sidste 2 år ikke blev tilbudt genansættelse til foråret. Der er dermed en skærpet vurdering af, hvorvidt normalt saglige begrundelser er tilstrækkelige.
På baggrund af sagens omstændigheder synes det påfaldende, at [klager] i tilfælde af enten dårlig økonomi eller omlægning af virksomhedens strategi er blevet opsagt grundet sæsonmæssig nedgang. Der ses ikke at være en sammenhæng mellem disse begrundelser.
Hvorvidt virksomhedens økonomi og omlægning af strategien har været de bærende begrundelser for, at [klager] blev opsagt og efterfølgende ikke tilbudt genansættelse synes desuden til dels irrelevante. Det afgørende bliver ikke, hvorvidt økonomi, strategi eller [klagers] kompetencer har spillet en rolle i vurderingen af, om hun skulle opsiges og efterfølgende ikke genansættes.
Det afgørende er, om det har spillet en rolle at hun var gravid på opsigelsestidspunktet og på barselsorlov på det sædvanlige genansættelsestidspunkt. Hvis det har haft blot
den mindste betydning for beslutningen, er opsigelsen og den manglende genansættelse i strid med Ligebehandlingslovens § 9.
Med udgangspunkt i at virksomheden både ved stillingsopslaget den 26. februar og i mailen af 24. maj nævner hhv. graviditet og orlov, synes det oplagt at antage, at det har haft betydning. På det foreliggende grundlag må jeg derfor fastholde, at forløbet fra opsigelsen til den manglende genansættelse ses at være i strid med Ligebehandlingslovens § 9.
Tilbuddet om genansættelse med virkning fra 11. juli er blevet drøftet med [klager], og jeg skal på hendes vegne formelt afslå det. Ifølge [klager] var der en telefonsamtale i februar 2022, hvor virksomheden ikke tilbød hende genansættelse, samt mailkorrespondancen af 24. maj, hvor hun ligeledes ikke blev tilbudt genansættelse.
Det skal desuden påpeges, at tilbuddet ses først at blive fremsat efter der ved mail af 24. juni er fremlagt dokumentation til fordel for, at der er sket brud på Ligebehandlingsloven. Da [klager] ikke langt tidligere er blevet tilbudt det, vil vi ikke tillægge det betydning i spørgsmålet om godtgørelse efter Ligebehandlingslovens § 16, stk. 2 og 3.
[Klager] har givet udtryk for, at hun er indstillet på at finde en mindelig løsning i sagen. Efter aftale med [klager] skal jeg formelt fremsætte tilbud om, at sagen kan afsluttes til
fuld og endelig afgørelse mod betaling af en godtgørelse svarende til 7 måneders løn.
Såfremt det ikke lykkes at finde en mindelig løsning, forbeholder vi os dog retten til at indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet. Det vil i så fald være med en påstand om godtgørelse svarende til minimum 9 måneders løn.
…”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. november 2022.
Klager fremsatte i klagen principalt en påstand om betaling af en godtgørelse på 209.242,81 kr. svarende til 9 måneders løn og subsidiært en påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget under graviditet og ikke efterfølgende blev genansat hos indklagede.
Forløbet omkring afskedigelsen og den efterfølgende manglende genansættelse af klager er i strid med ligebehandlingslovens § 9.
Med henvisning til ligebehandlingslovens § 16 a gøres det desuden gældende, at der i denne sag gælder delt bevisbyrde.
Efter ligebehandlingslovens § 16 a påhviler det arbejdsgiver at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, hvis en lønmodtager påviser faktiske omstændigheder for, at vedkommende er udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling pga. køn.
På opsigelsestidspunktet blev klager opsagt i overensstemmelse med hidtidig praksis for vinterfyringer i virksomheden. I løbet af vinteren erfarede klager dog, at indklagede allerede i november 2021 havde ansat nye medarbejdere, ligesom indklagede i december 2021 genansatte visse vinterfyrede medarbejdere.
Med henvisning til oplysningerne om ny- og genansættelser i november og december 2021 samt stillingsopslaget i februar 2022 er det klagers opfattelse, at der alene ved disse omstændigheder kan konstateres faktiske omstændigheder for forskelsbehandling pga. køn.
Denne opfattelse forstærkes yderligere med indklagedes angivelse af, at klager var velkommen efter udløbet af den på daværende tidspunkt igangværende orlovsperiode.
Klagers arbejdsopgaver var som udgangspunkt inden for grønne anlægsopgaver, men har lejlighedsvis også kunnet omfatte grå anlægsopgaver.
Indklagede har under det foreløbige sagsforløb henvist til, at der blev skiftet ud i medarbejdersammensætningen, da virksomhedens fokus ønskedes flyttet fra grønne til grå anlægsopgaver. Derudover har indklagede henvist til, at der var et ønske om at antage mere erfaren arbejdskraft.
Det skal grundlæggende bemærkes, at indklagede ikke ses at have dokumenteret påstandene for omlægning af hverken virksomhedens fokus eller medarbejdersammensætningen.
Dertil ses stillingsopslaget i februar 2022 at dokumentere, at indklagede fortsat søgte grønne anlægsgartnere. Den ledige stilling som grøn anlægsgartner måtte desuden forudsætningsvis være samme stilling, som klager tidligere var ansat i, da det er nævnt, at den ledige stilling skyldtes en medarbejders fratrædelse til barselsorlov.
I supplement til, at klagers stilling ikke ses at have været besat i februar 2022, er det ligeledes klagers opfattelse, at indklagede mente, at klager var kvalificeret til stillingen. Dette ses dokumenteret ved, at indklagede i sin mail af 24. maj 2022 oplyste, at klager var velkommen i virksomheden efter endt orlov.
På det foreliggende grundlag ses klager at have påvist faktiske omstændigheder for, at det påhviler indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket. Denne bevisbyrde ses ikke at være løftet.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt opsigelsen og den efterfølgende manglende genansættelse er overtrædelse af ligebehandlingslovens § 9, henvises til stillingsopslaget og mailen som dokumentation for, at klagers stilling var ledig, og at indklagede i øvrigt mente, at klager var kvalificeret til at varetage denne.
Dertil kommer ny- og genansættelserne i november og december 2021 som sandsynliggør, at indklagede havde behov for arbejdskraft i vintersæsonen.
Med udgangspunkt i disse betragtninger er det nærliggende at antage, at indklagede på opsigelsestidspunktet har tillagt klagers graviditet og kommende orlov betydning ved beslutningen om at opsige hende.
Denne mistanke bestyrkes af den tidsmæssige sammenhæng mellem fratrædelsen og stillingsopslaget i februar 2022, som direkte begrundes i klagers orlov.
Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at den manglende genansættelse af klager var i strid med ligebehandlingslovens § 2. Bestemmelsen foreskriver, at arbejdsgivere skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.
Med henvisning til de angivne argumenter ovenfor fastholdes det, at bevisbyrden på det foreliggende grundlag påhviler indklagede, jf. ligebehandlingslovens § 16 a.
Det gøres overordnet gældende, at klager ved sine henvendelser til indklagede i hhv. februar og maj 2022 har ytret ønske om genansættelse.
I februar 2022 rettede klager telefonisk henvendelse til indklagede for at høre, hvordan hun skulle forholde sig til genansættelse i forbindelse med sæsonstart i foråret 2022. Klager fik ikke et konkret svar på, hvornår hun kunne blive genansat.
I maj 2022 sendte klager en mail til indklagede, hvori hun med henvisning med samtalen i februar spurgte ind til, hvornår hun kunne forvente genansættelse. Dertil svarede indklagede den 24. maj 2022, at samtalen i februar ikke erindredes. Indklagede svarede derimod, at han huskede, at klager havde oplyst, at hun planlagde at holde orlov til omkring midten af august 2022.
Da klager ikke er blevet tilbudt genansættelse på trods af en ledig stilling, og da indklagede i sin mail af 24. maj 2022 har henvist til, at klager var velkommen efter afsluttet orlov, ses klager at være fravalgt pga. køn i forbindelse med ansættelse.
Indklagedes udlægning ses at være, at klager skulle have afvist genansættelse tidligere end august/september 2022, hvilket indklagede angiveligt har bekræftet i mailen af 24. maj 2022. Klager bestrider denne udlægning og fastholder, at det var indklagede, som ikke ønskede at tilbyde genansættelse før endt orlov. Klagers forklaring ses underbygget af, at indklagede i mailen af 24. maj 2022 skriver, at klager er ”…velkommen når din nuværende barselsperiode slutter og du er klar til at gå i arbejde igen. ” Klager nægter at have afvist at genindtræde i sin stilling før efter endt orlov.
Indklagede henviser i sine bemærkninger til, at der i forbindelse med vinteropsigelser er tale om et fuldstændigt ophør af ansættelsen, hvorfor det ikke forventes af parterne, at den enkelte medarbejder genoptager arbejdet ved samme arbejdsplads det efterfølgende forår.
Der skal generelt henvises til de tidligere genansættelser, som efter indklagedes forklaring er sket hvert forår siden 2019. Det fastholdes, at den eneste omstændighed, som adskiller foråret 2022 fra de tidligere år, er, at klager var på orlov efter barselsloven i foråret 2022.
I indklagedes brev af 16. juni 2022 henviser indklagede til, at virksomheden har måttet omlægge den faglige vægtning, og at der ikke har været behov for grønne anlægsgartnere i samme omfang som tidligere. På daværende tidspunkt ses en del af begrundelsen for den manglende genansættelse af have været, at der ikke var behov for de kompetencer, som klager har.
På baggrund af indklagedes bemærkninger og jobopslaget af 26. februar 2022 havde indklagede øjensynligt alligevel haft behov for grønne kompetencer, hvilket ikke stemmer overens med indklagedes tidligere afgivne forklaring.
Tilbuddet om genansættelse med virkning fra den 11. juli 2022 kom efter, at klagers partsrepræsentant havde rettet henvendelse til indklagede med anmodning om dokumentation for, at der ikke var sket brud på ligebehandlingsloven.
Samarbejdet med og tilliden til indklagede var for klagers vedkommende ikke til at redde, da tilbuddet kom.
Størstedelen af indklagedes påstande, anbringender og forklaringer ses ikke dokumenteret. Det omfatter blandt andet påstanden om, at det var klager, der afviste genansættelse før efter endt orlov.
Det må således have formodningen for sig, at hvis indklagede ikke kan bevise at have tilbudt genansættelsen på det sædvanlige tidspunkt i foråret 2022, er klager formentlig ikke blevet tilbudt genansættelse på daværende tidspunkt.
Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har handlet i strid med hverken ligebehandlingslovens § 2 eller § 9.
Klager har ikke løftet bevisbyrden for, at der foreligger faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, jf. ligebehandlingslovens § 16 a.
Ophøret af alle klagers ansættelser skete alle gange som led i den generelle vinteropsigelse på virksomheden. Klager blev således opsagt efter overenskomsten.
Klagers vinteropsigelse i 2021 foregik på samme måde som i de foregående år. Klager protesterede ikke mod vinteropsigelsen, hvilket underbygger, at opsigelsen var helt sædvanlig.
Klager fratrådte som den sidste grønne anlægsgartner i efteråret 2021.
Øvrige medarbejdere i virksomheden var ansat til at foretage vinterkørsel, dvs. snerydning, som primært foregår om natten.
Klager var ad flere omgange blevet tilbudt, senest i efteråret 2020, at blive en del af vinterkørselsholdet i stedet for at blive vinteropsagt. Klager havde ved disse lejligheder oplyst overfor indklagede, at hun ikke ønskede denne type opgaver, da hun ikke ønskede natarbejde.
Inden for anlægsgartnerbranchen er det fast praksis, at medarbejdere bliver opsagt, når vinteren nærmer sig. Dette gør sig især gældende for grønne (modsat grå) anlægsgartnere, da de opgaver, de grønne anlægsgartnere er ansat til, ikke findes/kan udføres om vinteren.
En af de store (grå) arbejdsopgaver, der findes om vinteren, er snerydning. Indklagede har ikke kunnet tilbyde andet arbejde end snerydning i vintrene 19/20, 20/21 og 21/22.
Da der er tale om et fuldstændigt ophør af ansættelsen ved vinteropsigelse, så er det hverken forventet af arbejdsgiveren eller medarbejderen, at den enkelte medarbejder nødvendigvis genoptager arbejdet på samme arbejdsplads igen ved forårets begyndelse.
Klager var beskæftiget under alle sine ansættelser med grønt anlægsgartnerarbejde, dvs. bl.a. lugning, klipning af buske og græsslåning. For klagers vedkommende blev disse opgaver udført hos private kunder og i grundejerforeninger. Det bestrides, at klager på noget tidspunkt har varetaget grå anlægsgartneropgaver. Som grå anlægsgartner beskæftiger man sig med anlægsarbejder, herunder primært fliselægning.
Stillingsopslaget blev først slået op efter samtalen mellem klager og indklagede i februar 2022, dvs. efter at klager havde oplyst, at hun først ønskede at vende tilbage i sensommeren 2022.
Der er i øvrigt ikke en tidsmæssig sammenhæng mellem afskedigelsen og stillingsopslaget, da afskedigelsen blev givet den 20. oktober 2021, og stillingsopslaget blev opslået den 26. februar 2022.
Den stilling, der blev besat i efteråret 2021, var en grå anlægsgartnerstilling og indeholdt opgaver, som klager hverken kunne varetage ud fra hendes kvalifikationer eller ønskede at varetage, idet hun ikke ønskede at arbejde med snerydning, der foregår om natten.
Det bestrides, at der blev genansat medarbejdere i november og december måned 2021. Den medarbejder, som klager omtaler, var udlånt til en anden arbejdsgiver i efteråret 2021 (hvilket medarbejderen også havde været de foregående år).
I forhold til de to nyansættelser i efteråret 2021 blev der ansat en grå anlægsgartner til at varetage snerydning hen over vinteren. Han valgte kort efter ansættelsen at udeblive fra arbejde og fratrådte derfor igen. Som erstatning for denne medarbejder blev der ansat en anden grå anlægsgartner til at foretage snerydningen.
Der er ikke sket en afskedigelse i strid med ligebehandlingslovens § 9, da klager ikke blev afskediget grundet sin graviditet, men blev opsagt til en helt sædvanlig vinteropsigelse. Klager er derfor ikke blevet udsat for mindre gunstrig behandling, og derfor skal indklagede frifindes.
Det gøres gældende, at sagen grundet sin karakter skal vurderes efter ligebehandlingslovens § 2, da sagen omhandler manglende genansættelse.
Klager blev ikke tilbudt ansættelse i foråret i 2022, da klager selv havde oplyst, at hun ikke ønskede at vende tilbage før efter endt orlov og ferie, dvs. i sensommeren 2022.
Klagers udlægning af samtalen i februar 2022 bestrides. Indklagede talte med klager om, hvor længe hun ønskede at være på barselsorlov. Klager oplyste, at hun ønskede at være på barselsorlov frem til august 2022, og at hun derefter ønskede at holde ferie, hvilket ville sige, at hun ønskede at vende tilbage til sin stilling i slutningen af september 2022. Det blev aftalt, at klager ville vende tilbage, når tiden nærmede sig. Indklagedes mail af 24. maj 2022 understøtter denne forklaring.
Efter, at indklagede havde haft telefonsamtalen med klager i februar 2022 og kunne forstå, at hun ikke ønskede at vende tilbage før i slutningen af sommeren 2022, valgte indklagede, da indklagede havde behov for arbejdskraft i foråret 2022, at annoncere efter nye medarbejdere.
Annonceringen i 2022 skete efter, at klager havde fortalt, at hun først ville vende tilbage i sensommeren, og før hun ombestemte sig.
Indklagede havde i løbet af efteråret 2021 omlagt strategien fra primært at have grønne anlægsgartneropgaver hos private kunder til at få grå anlægsopgaver. Da de grønne anlægsgartneropgaver typisk ligger hen over sommeren og i sensommeren, tænkte indklagede, at det passede fint ind, at klager havde fortalt, at hun først ville vende tilbage til virksomheden i sensommeren.
Klager ombestemte sig tilsyneladende i starten af sommeren 2022, og indklagede tilbød hende derfor et job med start den 11. juli 2022, hvilket klager afslog.
Klager har derfor heller ikke været udsat for forskelsbehandling i henhold til ligebehandlingslovens § 2.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).
Om afskedigelse
Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.
Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.
Det er ubestridt, at klager var gravid på afskedigelsestidspunktet. Det er således den omvendte bevisbyrde, der finder anvendelse.
Det påhviler herefter indklagede at bevise, at afskedigelsen af klager ikke helt eller delvist var begrundet i klagers graviditet.
Klager blev afskediget den 20. oktober 2021 med henvisning til sæsonmæssig nedgang i aktiviteterne. Klager var de to forudgående år ligeledes blevet afskediget fra sin stilling hos indklagede som anlægsgartner henholdsvis den 7. oktober 2019 og den 23. september 2020 med henvisning til sæsonmæssig nedgang i aktiviteterne.
Klagers arbejdsopgaver var som udgangspunkt inden for de grønne anlægsopgaver.
Klager har oplyst, at klagers arbejdsopgaver lejlighedsvis også kunne omfatte grå anlægsopgaver. Indklagede har bestridt dette og har oplyst, at klager ad flere omgange blev tilbudt at blive en del af vinterkørselsholdet i stedet for at blive vinteropsagt, men at klager ikke ønskede dette grundet natarbejdet. Klager har ikke bestridt dette.
Indklagede har oplyst, at begge de grønne anlægsgartnere, som arbejdede hos indklagede i efteråret 2021, herunder klager, fratrådte deres stillinger i efteråret 2021.
Indklagede har oplyst, at indklagede i vintrene 19/20, 20/21 og 21/22 ikke kunne tilbyde andet arbejde end grå arbejdsopgaver, og at kun grå anlægsgartnere blev ansat i vinterperioden 2021.
Klager har desuden oplyst, at afskedigelsen den 20. oktober 2021 var i overensstemmelse med de tidligere år, hvor klager var blevet vinterafskediget.
Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder nævnet, at indklagede med tilstrækkelig sikkerhed har løftet sin bevisbyrde for, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i klagers graviditet.
Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Om manglende genansættelse
For så vidt angår den del af klagen, der vedrører spørgsmålet om genansættelse, fremgår det af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.
Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Indklagede søgte den 26. februar 2022 nye anlægsgartnere til grønne og grå anlægsopgaver.
Klager har oplyst, at klager i februar 2022 telefonisk kontaktede indklagede for at høre, hvordan hun skulle forholde sig til genansættelse i forbindelse med sæsonstart i foråret 2022. Klager afholdt på det tidspunkt fravær efter barselsloven. Klager har oplyst, at klager ikke fik et svar fra indklagede angående genansættelsen i februar 2022.
Indklagede bestrider klagers beskrivelse af telefonsamtalen i februar 2022. Indklagede har oplyst, at indklagede talte med klager om, hvor længe klager ønskede at være på barselsorlov, og at indklagede forstod klagers svar således, at klager først ønskede at vende tilbage til sin stilling i slutningen af september 2022 efter endt orlov.
Klager bestrider, at klager ikke ønskede at vende tilbage til arbejde før slutningen af sommeren 2022, og at klager skulle have afvist over for indklagede at ville genindtræde i sin stilling før efter endt orlov.
Der er således for nævnet tvivl angående indholdet af telefonsamtalen i februar 2022, og om hvorvidt indklagede ikke genansatte klager, fordi indklagede havde fået den opfattelse, at klager ikke ønskede at starte i sin stilling hos indklagede før efter endt orlov.
Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.
Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence
• § 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Ligebehandlingsloven
• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
• § 2 om forbud mod forskelsbehandling
• § 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov
• § 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde
• § 16 a om delt bevisbyrde
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/10186 | retsinformation | c470e46203e766fbea82c23ae83461488b52b124534f93aeeef52d1f54185ead | 2024-12-21 | 2024-11-27 | 2025-01-01 |
c245c92b-e17f-4fe7-bd01-0bee4097fc6a | DK | dan | final_administrative_decision | valid | Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold | null | Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold
J.nr. 22-34949
En kvinde (klager), der blandt andet havde kognitive og synsmæssige problemer efter en blodprop i hjernen i september 2021, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun den 30. marts 2021 blev afskediget fra sin stilling som børnehaveklasseleder.
På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderede nævnet, at det forelå en prognose for kvindens skader, der indebar, at hendes begrænsninger måtte anses for at have lang varighed. Nævnet vurderede derfor, at kvinden have et handicap i lovens forstand på afskedigelsestidspunktet.
Nævnet vurderede også, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, og at arbejdsgiveren vidste eller burde vide, at kvinden havde et handicap.
Nævnet vurderede på baggrund af sagens samlede oplysninger, at arbejdsgiveren havde godtgjort, at kvinden på afskedigelsestidspunktet ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i sin stilling, og at der ikke var udsigt til, at dette ville ændre sig inden for rimelig tid. Grundet kvindens sygeforløb og de vage angivelser af kvindens mulighed for at vende tilbage til arbejdet, havde arbejdsgiveren som led i sin tilpasningsforpligtelse ikke pligt til at afvente yderligere afklaring af kvindens helbredsmæssig situation, inden de påbegyndte en afskedigelsesprocedure.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som børnehaveklasseleder hos den indklagede friskole.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede afskedigede klager fra sin stilling som børnehaveklasseleder.
Sagsfremstilling
Den 1. august 2020 blev klager ansat som børnehaveklasseleder hos indklagede.
Den 4. september 2021 blev klager akut indlagt med en blodprop i hjernen. Klager orienterede indklagede om indlæggelsen den 5. september 2021. Hun sendte også en kopi af et lægenotat til indklagede som dokumentation for sygemeldingen.
Den 10. september 2021 blev der lavet en almen genoptræningsplan til klager. Af genoptræningsplanen fremgår blandt andet:
”Pt,. vurderes således samlet med problematikker, der kan begrænse hende i at varetage sin rolle som mor og børnhaveklasselærer, da pt. på nuværende tidspunkt er indlagt med en blodprop som har givet pl. neurologiske udfald som afasi, latenstid, mulige forståelsesvanskeligheder og kognitive deficits. Der er behov for yderligere vurdering og målrettet genoptræning. ”
Den 13. september 2021 oplyste klagers fætter indklagede om, at forventningen var, at klagers sygemelding ville være langvarig.
Den 30. september 2021 var klager til konsultation ved en neuropsykolog fra et kommunikationscenter. Af udredningsrapporten herfra fremgår blandt andet:
” Vurdering og konklusion
[Klager] fremstår med følger efter blodprop i hjernen med debut primo september 2021. Disse kommer primært til udtryk ved massiv træthed og nedsat udholdenhed, lette sproglige vanskeligheder samt kognitive vanskeligheder (bl.a. usikker koncentration/spændvidde, usikker hukommelse, problemer med at træffe beslutninger og have flere bolde i luften samt nedsat opmærksomhedsstyring og filtrering af indtryk).
De samlede vanskeligheder medfører aktuelt, at [klager] har svært ved at indgå i målsætning for rehabiliterende indsatser. Det er indtrykket, at hun lige nu har behov for en grad af afskærmning, og det vurderes som en vigtig del af den fremadrettede indsats, at [klager] får relevant vejledning ift. at håndtere og finde balancen mellem afskærmning og udfordring. ”
Den 27. oktober 2021 udfyldte indklagede og klager et sygedagpengerefusionsskema til klagers bopælskommune.
Den 4. januar 2022 blev klagers syn vurderet af en optometrist fra kommunikationscentret. Af optometristens udredningsrapport fremgår blandt andet:
”Der er normal visus. Samsyn ses med en konvergensinsufficiens. Pga træthed, blev der ikke lavet en synsfeltmåling.
[Klagers] klager såsom træthed, svært ved at håndtere bevægelse i omgivelserne, nedsat læseudholdenhed mm, er klassiske klager som følge af konvergensinsufficiens.
Foruden hendes konvergensinsufficiens, har hun også et aldersrelateret behov for korrektion. Herfra anbefales det at anvende en brille med glidende overgang. Med den vil [klager] være korrigeret for hendes lille langsynethed, samt hendes behov for øget korrektion til nær, uden at hun hver gang hun skal se noget på nær, har behov for at tage briller på.
Når man ukorrigeret forsøger at se noget på nær, kræver det rigtig meget energi.
…
Det vurderes at [klager] kan profitere af et undervisningsforløb på Kommunikationscentret.
Der er behov for et forløb med undervisning i brug af synet. ”
Den 10. januar 2020 evaluerede neuropsykologen fra kommunikationscentret klagers genoptræningsforløb. Af evalueringen fremgår blandt andet:
”Det vurderes, at de stillede mål er nået, omend et kun delvist, og at der er behov for at opstille yderligere mål mhp. at fortsætte den rehabiliterende indsats. [Klager] fremstår fortsat med en massiv træthedsproblematik og kognitive vanskeligheder, men også mange gode ressourcer. Det vurderes, at der er fremgang på flere områder trods de fortsatte skadesfølger. ”
Den 24. februar 2022 blev der afholdt sygefraværssamtale. Der foreligger ikke et referat fra samtalen. Klager har oplyst, at indklagede ønskede, at der blev udarbejdet en mulighedserklæring. Derudover blev det drøftet, at klager ønskede at komme i virksomhedspraktik hos indklagede frem til sommerferien, for at hun kunne afprøve sig selv forud for en delvis genoptagelse af arbejdet efter sommerferien.
Den 8. marts 2022 kontaktede indklagede jobcentret i klagers kommune. Af jobcentrets notat fra samtalen fremgår blandt andet:
”[Indklagede] har anmodet om en mulighedserklæring og venter aktuelt på denne. Hun har brug for et anslået tidspunkt for hvornår [klager] vil være i stand til art genoptage arbejdet delvist med en progressionsplan.
Vi drøfter muligheden for etablering af virksomhedspraktik i egen stilling forud for delvis genoptagelse af arbejdet. og det aftales, at [indklagede] kontakter mig igen, når hun har modtaget mulighedserklæring fra egen læge, såfremt der foreligger samtykke til det.
Planen er herefter, at jeg indkalder [klager] til samtale hurtigst muligt, og at der efterfølgende afholdes møde på arbejdspladsen med henblik på udarbejdelse af planer og aftaler. ”
Den 14. marts 2022 blev der indhentet en mulighedserklæring. Lægen vurderede, at klager fortsat skulle være fraværende på fuld tid. Lægen skønnede også, at arbejdsforholdene ikke var forsvarlige, og der burde foretages yderligere ændringer. Af erklæringen fremgår blandt andet:
” 3. Medarbejderens funktionsnedsættelser
hurtig udtrætning pga hjernetræthed, som medfører markant nedsat udholdenhed og snævert kognitivt vindue
kognitive problemer fx nedsat overblik, svært ved forstyrrelser, svært ved at træffe hurtige beslutninger. Hukommelse
synsproblemer, særligt ved mange visuelle indtryk som fx skarpt lys og bevægelse
4. Påvirkede jobfunktioner
undervisning med mange elever
klasseledelse og overblik
længere sessioner med møder, undervisning mm
at navigere i uforudsete hændelser og sadle om
alt der involverer larm og bevægelse og overblik
…
6. Arbejdsgivers og medarbejderes forslag til ændringer i arbejdsfunktioner ¬- Opstart skal udelukkende være som ekstravoksen/assistent, hvor en anden (helst [kollega]) står med det overordnede ansvar
- an hjælpe med skriftlige opgaver og kontorarbejde, evt. hjemmefra
Gradvis tilvænning til at tage styringen selv
…
8. Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i pkt. 7
pauser ved behov
gradvis langsom optrapning i arbejdstid
endnu ikke klar til arbejde, ej heller på deltid
9. Varighed
3 måneder (fuldtidsfravær fra arbejdet)
Uvist hvor længde der er behov for ændrede forhold. ”
Den 22. marts 2022 blev der udarbejdet en lægeattest til klagers bopælskommunes rehabiliteringsteam. Af lægeattesten fremgår blandt andet:
”2.2 Relevante helbredsforhold
…
Hjerneskadet
…
Ramt på overblik, støj og bevægelse, hukommelse, omstilling. Flere kognitive deficet. Træthed. Synet er ramt, Intet samsyn, dobbeltsyn.
Grådlabil. Er i genoptræningsforløb via kommunikationscenter [by]. Kommer hjem til hende
…
2.3 Særlige hensyn
Skal have tid til at genoptræne hjernen og deficit. Mulig kroniske skader, som først kan vurderes efter minimum 1 år efter skaden
2.4 Lægens kommentarer til patientens opfattelse af eget helbred
Mental stærk
Afventer genoptræning
KOmmet lang men mærker daglige symptomer”
Den 24. marts 2022 kontaktede indklagede klager, da de ønskede at drøfte indgåelsen af en fratrædelsesaftale med hende. Indklagede fremsendte ved mail af samme dag et udkast til en fratrædelsesaftale til hende.
Den 29. marts 2022 oplyste klager indklagede om, at hun ikke ønskede at indgå en fratrædelsesaftale. Af klagers mail fremgår blandt andet:
”Jeg er klar over, at jeg har været syg længe efter at jeg i september fik en blodprop i hjernen.
Det er svært at sige præcist hvordan min prognose vil være på længere sigt og hvornår jeg præcist vil kunne genoptage arbejdet helt eller delvist.
Lige nu bliver jeg hurtigt træt, men det er jo ikke det samme som at jeg slet ikke kan arbejde – i hvert fald på deltid i løbet af nogle måneder.
Som jeg forstår neurologerne, så skal jeg regne med, at min funktionsevne i et eller andet omfang vil være påvirket, men at jeg med genoptræning og skånehensyn bliver i stand til at arbejde.
Min plan er på den korte bane, at jeg starter med nogle timer som delvis raskmeldt før sommerferien, og senere håber jeg at kunne varetage en stor del af mit hidtidige job.
Men jeg får nok brug for at få tilpasset mit arbejde i forhold til de begrænsninger, jeg har.
Jeg foreslår, at vi får holdt et møde med jobkonsulenten om mulighederne for at tilpasse min stilling. Det kan være nedsat tid, mulighed for hvilepauser, forudsigelighed, fysiske rammer eller andet.
…
Jeg vil derfor ikke skrive under på fratrædelsesaftalen. ”
Den 30. marts 2022 blev klager afskediget. Af afskedigelsen fremgår blandt andet:
” Begrundelse for opsigelse;
Opsigelsen sker med baggrund i et sygeforløb med sygefravær fra den 6.9.2021.
Der har været afholdt sygesamtale, og ligeledes er der udarbejdet mulighedserklæring. Den seneste, dateret af egen læge d. 14.3.2022, udtaler fortsat fravær på fuld tid i yderligere tre mdr. Endvidere, at det er uvist hvor længe der er behov for ændrede forhold.
Som følge deraf og efter en samlet vurdering med udgangspunkt i, at [indklagede] er en mindre organisation, der rammes forholdsvist hårdt i tilfælde af lang tids fravær, er skolen desværre nødsaget til at opsige dig. ”
Den 4. april 2022 oplyste klagers bopælskommune indklagede om, at de fra den 1. maj 2022 ikke længere var berettiget til sygedagpengerefusion. Kommunen oplyste samtidig indklagede om, at de ville kunne søge om refusion af ressourceforløbsydelse efter den 1. maj 2022, da klager skulle i et jobafklaringsforløb.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. august 2022.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 366.779,88 kr. svarende til ni måneders løn.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at indklagede ved afskedigelsen af klager handlede i strid med forskelsbehandlingsloven. Klager skal derfor tilkendes en godtgørelse svarende til ni måneders løn.
Handicap
Klager havde på afskedigelsestidspunktet funktionsbegrænsninger som følge af blodproppen i hjernen.
På afskedigelsestidspunktet havde klager været sygemeldt i cirka seks måneder, og der var på dette tidspunkt ikke udsigt til, at funktionsbegrænsningerne ville ophøre inden for kort tid.
Det fremgår af mulighedserklæringen, at det var uvist hvor længe der ville være behov for ændrede forhold. Derudover fremgår det af lægeattesten til rehabiliteringsteamet, at klager skulle have tid til at genoptræne hjernen, og at der var mulige kroniske skader, som dog først kunne vurderes minimum et år efter skaden.
Klagers funktionsbegrænsninger på afskedigelsestidspunktet var af langvarig karakter. Hun var derfor handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand på afskedigelsestidspunktet.
Det forhold, at klagers bopælskommune efter afskedigelsestidspunktet vurderede, at der i henhold til sygedagpengeloven ikke kunne ske forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, ændrer ikke på, at de lægelige oplysninger i sagen beskriver, at klager havde en funktionsbegrænsning, og at det ud fra disse oplysninger må lægges til grund, at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.
Faktiske omstændigheder
Afskedigelsen var begrundet i klagers sygefravær, som skyldtes hendes handicap. Der er derfor påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat for forskelsbehandling som følge af sit handicap.
Indklagedes kendskab til handicap
Indklagede blev i forbindelse med sygemeldingen i september 2021 oplyst om, at årsagen til sygemeldingen var en blodprop i hjernen. Oplysningerne blev givet via SMS, telefon og kopi af beskrivelsen af undersøgelsen i akutmodtagelsen.
Ved sygefraværssamtalen den 22. marts 2022 blev det nærmere drøftet, hvilke udfordringer klager havde som følge af sit handicap i forbindelse med udarbejdelsen af mulighedserklæringen.
Derudover oplyste klager om sin funktionsbegrænsning og prognosen herfor, da hun svarede på indklagedes forslag om en fratrædelsesaftale.
Indklagede vidste derfor, at klagers sygefravær skyldtes hendes handicap.
Tilpasningsforpligtelsen
Klagers funktionsbegrænsning vedrører blandt andet udtrætning, hvorfor en hensigtsmæssig tilpasningsforanstaltning kunne være en reduktion af hendes beskæftigelsesgrad, samt en hensigtsmæssig planlægning af hendes arbejdstid, således at arbejdsdagens længde blev reduceret og udtrætningen blev minimeret. Ligeledes ville muligheden for hvil være en hensigtsmæssig tilpasningsforanstaltning.
Til sygefraværssamtalen blev det, på klagers initiativ, drøftet, at klager kunne starte i virksomhedspraktik på skolen, forud for en delvis genoptagelse af arbejdet. Under virksomhedspraktikken kunne det blive nærmere afdækket, hvilke konkrete tilpasningsforanstaltninger, der ville være hensigtsmæssige for klager.
Klager ville med de relevante tilpasningsforanstaltninger være kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i stillingen som børnehaveklasseleder.
Det fremgår af mulighedserklæringens punkt 6, som vedrører forslag der sigter på at imødegå funktionsnedsættelsens betydning for arbejdet, at der var flere tiltag, som indklagede kunne have implementeret i forhold til at få afdækket og afprøvet hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, herunder lægens egne forslag. Forslagene kunne have været afprøvet som led i den virksomhedspraktik klager havde ønsket at påbegynde, og som klagers bopælskommune var indstillet på at medvirke til. Indklagede valgte imidlertid at afskedige klager uden at drøfte mulighedserklæringen med hende eller afprøve de foreslåede tilpasningsforanstaltninger.
Indklagedes beslutning om at afskedige klager inden der blev iværksat en virksomhedspraktik, samt det forhold, at indklagedes opfølgning på klagers sygefravær i hele forløbet må betegnes som yderst sparsom, betød, at der ikke blev gjort bestræbelser på konkret at få afdækket og afprøvet hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger. Indklagede har derfor ikke levet op til sin tilpasningsforpligtelse.
Eventuelle hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, såsom en nedsættelse af beskæftigelsesgraden og en hensigtsmæssig planlægning af arbejdsdagen, ville ikke udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for indklagede.
Indklagede gør gældende, at de ikke handlede i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med afskedigelsen af klager.
Handicap
Indklagede bestrider, at det på afskedigelsestidspunktet var endeligt fastslået, at klager havde en varig funktionsnedsættelse, der kan betragtes som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Indklagede henviser til klagers bopælskommunes brev af 4. april 2022 om bortfald af sygedagpengerefusion, samt at det af lægeattesten til rehabiliteringsteamet fremgik, at de eventuelle mulige kroniske skader først ville kunne vurderes minimum et år efter skaden.
Faktiske omstændigheder
Ved mulighedserklæringen af 14. marts 2022 vurderede klagers egen læge, at klager skulle være fuldtidssygemeldt i yderligere tre måneder. Indklagede måtte derfor forvente, at klager ville være fraværende på fuld tid i hvert fald frem til skoleårets afslutning, og at hun dermed samlet ville være sygemeldt i minimum 10 måneder. Derudover ville hun ved genoptagelsen af arbejdet have behov for særlige skånehensyn i form af gradvis langsom optrapning i arbejdstid og pauser ved behov. Det var lægens vurdering, at det var uvist, hvor længe der ville være behov for ændrede arbejdsforhold. På den baggrund vurderede indklagede, at det ikke, særligt under hensyntagen til varetagelsen af skolens drift, var muligt at fortsætte samarbejdet, og derfor traf man beslutningen om at afskedige klager.
Tilpasningsforpligtelsen
Klager var på afskedigelsestidspunktet fuldt uarbejdsdygtig, og der var i henhold til mulighedserklæringen fra hendes egen læge, ingen muligheder for at tilpasse arbejdsforholdene, således at hun i et eller andet omfang kunne varetage jobbet som børnehaveleder. Det bestrides på den baggrund, at indklagede tilsidesatte sin forpligtelse til at få afdækket og afprøvet hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, idet dette ikke var en reel mulighed, da klager ikke var i stand til at arbejde.
Klager var således hverken kompetent, egnet eller disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i stillingen som børnehaveleder.
Som følge af klagers manglende arbejdsevne kunne en fortsat ansættelse som børnehaveklasseleder ikke forenes med varetagelsen af skolens daglige drift. Klager magtede på afskedigelsestidspunktet som følge af sin helbredsmæssige situation ikke at varetage opgaverne som børnehaveklasseleder, og hun var således ikke kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i forbindelse med stillingen. Indklagede havde ikke mulighed for, hverken ved ændret arbejdstilrettelæggelse eller ændrede fysiske rammer for arbejdets udførelse, at afhjælpe dette. Afskedigelsen var derfor sagligt og driftsmæssigt begrundet og ikke i strid med forskelsbehandlingsloven.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Handicap
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.
Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.
Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.
Klager blev den 4. september 2021 akut indlagt med en blodprop i hjernen. Hun var herefter fuldtidssygemeldt frem til afskedigelsen den 30. marts 2022. Det fremgår af mulighedserklæringen af 14. marts 2022, at klager hurtigt blev udtrættet samt havde kognitive og synsmæssige problemer.
På tidspunktet for afskedigelsen den 30. marts 2022 havde klagers begrænsninger endnu ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.
Vurderingen af, om skaderne på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.
Ifølge mulighedserklæringen skulle klager være fuldtidssygemeldt i yderligere tre måneder, hvorefter sygemeldingen samlet ville være 10 måneder. Derudover vurderede lægen, at hendes tilbagevenden til arbejdet efter sygemeldingen ikke kunne ske uden skånehensyn, herunder gradvis optrapning af arbejdstiden og pauser ved behov.
Af lægeattesten til rehabiliteringsteamet fremgår, at klager skulle have tid til at genoptræne hjernen samt, at der muligvis var kroniske skader, hvilket dog tidligst kunne vurderes et år efter skaden.
På den baggrund vurderer nævnet, at der forelå en prognose for klagers skader, der indebar, at hendes begrænsninger måtte anses for at have lang varighed.
Klager havde således sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på afskedigelsestidspunktet.
Faktiske omstændigheder
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Afskedigelsen var begrundet i klagers sygefravær, som skyldtes blodproppen i hjernen.
Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.
Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger
Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.
Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand. Klager har bevisbyrden herfor.
Indklagede var bekendt med, at klagers sygemelding skyldtes følgerne efter blodproppen i hjernen, og havde under klagers sygemelding kontakt med klager. Inden klager blev afskediget indhentede indklagede desuden en mulighedserklæring fra klagers egen læge.
På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden. Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.
Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.
Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling.
Klager var fuldtidssygemeldt fra den 4. september 2021 og frem til, at hun blev afskediget den 30. marts 2022.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klager og indklagede var i dialog med klagers bopælskommune om iværksættelse af virksomhedspraktik. Af kommunens notat af 8. marts 2022 fremgår, at kommunen aftalte med indklagede, at indklagede skulle vende tilbage, når de havde modtaget mulighedserklæringen.
I mulighedserklæringen af 14. marts 2022 angav klagers egen læge, at klager ikke var klar til at genoptage sit arbejde, hvorfor hun skulle være fuldtidssygemeldt i yderligere tre måneder. Det var uvist, hvor længe klager ville have behov for ændrede forhold. Klagers tilbagevenden til arbejdet skulle ske ved en gradvis optrapning, ligesom hun ville have behov for pauser.
Klager angav i sin mail af 29. marts 2022 til indklagede, at det var svært at sige præcist, hvordan prognosen var på længere sigt. Hendes egen plan var, at hun skulle starte med nogle timer som delvis raskmeldt før sommerferien.
På baggrund af sagens samlede oplysninger vurderer nævnet, at indklagede har godtgjort, at klager på afskedigelsestidspunktet ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i sin stilling, og at der ikke var udsigt til, at dette ville ændre sig inden for rimelig tid.
Henset til klagers sygeforløb og de vage angivelser af klagers muligheder for at vende tilbage til arbejdet, som forelå på afskedigelsestidspunktet, havde indklagede som led i sin tilpasningsforpligtelse ikke pligt til at afvente yderligere afklaring af klagers helbredsmæssige situation, inden indklagede påbegyndte en afskedigelsesprocedure.
Klager får derfor ikke medhold i klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1, og 3, om nævnets kompetence
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Forskelsbehandlingsloven
• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
• § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling
• § 2 a om tilpasning
• § 7 a om delt bevisbyrde
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/10178 | retsinformation | f598a97f53b2ab428333794080563f7d5e02f733c22285154f3aa647b5187892 | 2024-12-21 | 2024-11-22 | 2025-01-01 |
1f0c263e-9366-45f1-a7da-ef870caff7c4 | DK | dan | final_administrative_decision | valid | Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - kompetence - afvisning | null | " Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - kompetence - afvisning\n\n J.nr. 2(...TRUNCATED) | https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/10174 | retsinformation | 38c0d9bc35f5af4e185de6e533fc3fcf23990414b986e2e313b2899f0cab2c12 | 2024-12-21 | 2024-11-22 | 2025-01-01 |
4d1d4c0a-095e-4200-b240-90673ec09c33 | DK | dan | final_administrative_decision | valid | Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - retlig interesse - afvisning | null | " Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - retlig interesse - afvisning\n(...TRUNCATED) | https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/10161 | retsinformation | 77bf275a3c2ca90dcbc0e6f4a19711f0b9fba0bc9a41ef069cb02f02e3a84572 | 2024-12-21 | 2024-11-19 | 2025-01-01 |
1b30f2d0-6de5-4351-8667-77ee8b7a3a4a | DK | dan | amending_regulation | valid | "Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om værdisikring af erstatning og kompensation til m(...TRUNCATED) | null | " Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om værdisikring af erstatning og kompensation til(...TRUNCATED) | https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1642 | retsinformation | 88211c351d2c54e70910df0e5221540c677652041007032478559bf161ba392b | 2024-12-21 | 2024-12-20 | 2025-01-01 |
ee542951-7392-489a-ade0-03b9a3c2f602 | DK | dan | bill_as_passed | valid | "Forslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner i energi(...TRUNCATED) | null | " Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. december 2024\n\n Forslag\n\n til\n\n Lov om (...TRUNCATED) | https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202413L00018 | retsinformation | af8d245445c450dd554ff963e780c1af9b1203d613149b84ebcdf96e1bbc1a7d | 2024-12-04 | 2024-12-03 | 2025-01-01 |
End of preview. Expand
in Dataset Viewer.
👨🏼⚖️ Kanun
A collection of Danish legal texts from retsinformation.dk.
Structure
| Column | Description |
|---|---|
| uuid | A universally unique identifier for each row in the dataset. |
| jurisdiction | Capitalized ISO 3166-1 alpha-2 code representing the country or jurisdiction. |
| language | Non-capitalized ISO 639-1 code representing the language of the document. |
| type | Type of the document (e.g., legislative act, amending act, consolidated act, etc.). See the types here |
| status | Represents the document’s current validity status: valid or historic. |
| title_main | The title of the document. |
| title_alternative | The popular name for the document (if there is one). |
| text | Text content of the document. |
| source_url | The source URL of the web page where the document is published. |
| source | The origin of the document, currently only retsinformation. |
| hash | A SHA-256 hash of the HTML. |
| date_publication | The date when the document was published. |
| date_signature | The date when the document was signed. |
| version_date | The version date of when the document was scraped. |
Types of Documents
legislative_act, amending_act, consolidated_act, data_consolidation, official_publication, implementing_act, implementing_measure, implementing_measure_gl_fo, regulation, executive_order, amending_regulation, executive_regulation, international_regulation, administrative_guidance_1, administrative_guidance_2, administrative_guidance_change_1, administrative_guidance_change_2, tax_guidance, guidance, annotation, letter, letter_circular, letter_open, miscellaneous, written_submission, bill_as_presented, written_submission_of_bill, report_on_bill, addition_to_report, report_on_bill_details, amendment_second_reading_l, supplementary_report_on_bill, addition_to_supplementary_report, amendment_third_reading, bill_as_passed, independent_report, resolution_proposal_as_presented, written_submission_of_resolution, report_on_resolution_proposal, report_on_resolution_details, amendment_second_reading_b, resolution_proposal_as_passed, decision, final_administrative_decision, statement, court_judgment, commentary
Credit
Huge thanks to the following individuals for their contributions:
Louis Brulé Naudet for his work on HFforLegal. The structure of nearly every column in this dataset mirrors his.
Naudet, L. B. (2024). The Laws, centralizing legal texts for better use. Hugging Face. https://huggingface.co./datasets/HFforLegal/laws
Mohammed Macow for teaching me how to build great pipelines with an emphasis on observability.
Mikail Yilmaz for his support and insights.
Citation
@misc{kanun2025dataset,
title={Kanun},
author={Jasan Farah},
year={2025},
url{https://huggingface.co./datasets/jasan/kanun},
}
Licensing
- Downloads last month
- 1