Datasets:

jasan

/

kanun

like 2

d894d72e-1519-47a0-96fe-55aadd06adaa

DK

dan

amending_act

valid

Lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v. (Finansiering af støttede friplejeboliger, forhøjelse af årlig bevillingskvote, afhændelse af friplejeboliger, sale and lease back-aftaler, forbud mod afvisning af borgere, fastsættelse af afregningspriser, ændringer som følge af ældreloven m.v.)

Lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v. (Finansiering af støttede friplejeboliger, forhøjelse af årlig bevillingskvote, afhændelse af friplejeboliger, sale and lease back-aftaler, forbud mod afvisning af borgere, fastsættelse af afregningspriser, ændringer som følge af ældreloven m.v.) VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1567 af 18. december 2018, § 3 i lov nr. 2077 af 21. december 2020, § 10 i lov nr. 2189 af 29. december 2020 og § 5 i lov nr. 344 af 22. marts 2022, foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »lov om social service«: », ældreloven eller begge love«. 2. § 5, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Certifikationen skal omfatte 1) levering af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice efter §§ 83, 83 b og 87 i lov om social service eller 2) levering af pleje- og omsorgsforløb og madordning efter §§ 10 og 14 i ældreloven.« 3. I § 8, stk. 1, indsættes efter »service«: »og ældreloven«. 4. I § 11, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 192 i lov om social service« til: »§ 47 i ældreloven«. 5. I § 11 a, stk. 2, ændres »225« til: »400«, og efter »årligt« indsættes: », jf. dog stk. 3«. 6. I § 11 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Der kan i bysamfund højst gives tilsagn til 41 boliger årligt, jf. regler udstedt i medfør af § 27, nr. 4.« Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5. 7. Efter § 19 indsættes efter overskriften før § 20: »§ 19 a. Statslig garanti for lån efter § 12, stk. 1, til finansiering af friplejeboliger beliggende i landområder, jf. regler udstedt i medfør af § 27, nr. 4, omfatter hele lånet og gælder i lånets løbetid. Statslig garanti for lån efter § 12, stk. 1, som er optaget før den 1. juli 2025, til finansiering af friplejeboliger beliggende i bysamfund, jf. regler udstedt i medfør af § 27, nr. 4, omfatter hele lånet og gælder i lånets løbetid. Stk. 2. Det er en betingelse for garantien efter stk. 1, at lånet er baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, som udstedes fra en serie eller en gruppe af fælles hæftende serier med fælles seriereservefond eller fra et register (kapitalcenter), jf. kapitel 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvorfra der udelukkende ydes lån til støttede friplejeboliger og almene boliger med fuld statsgaranti i løbetiden. Stk. 3. Det er en yderligere betingelse for garantien efter stk. 1, at lånet anvendes til finansiering af 1) støttede friplejeboliger, jf. § 11 a, eller 2) refinansiering af rentetilpasningslån, som tidligere er ydet til friplejeboliger tilvejebragt med støtte efter den dagældende § 10 i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter denne lovs § 11 a, stk. 1, eller ved omdannelse af eksisterende ejendomme efter denne lovs § 11, stk. 2. Stk. 4. Kreditinstitutter betaler garantiprovision til staten for lån med statsgaranti efter stk. 1. Stk. 5. Kreditinstitutter betaler aflønningsprovision til staten for lån med statsgaranti efter stk. 1 med henblik på at sikre kreditkvaliteten. Staten kan anvende den aflønningsprovision, der er opkrævet hos det enkelte kreditinstitut i 1 finansår, til dækning af eventuelle tab opstået i samme år på garantier efter stk. 1, som vedrører det pågældende kreditinstitut. Den del af aflønningsprovisionen, der ikke er anvendt til dækning af tab i 1 finansår, tilbagebetales til kreditinstituttet.« 8. I § 20, 1. pkt., indsættes efter »§ 12, stk. 1,«: »til finansiering af friplejeboliger beliggende i bysamfund, jf. regler udstedt i medfør af § 27, nr. 4,«. 9. Efter § 24 a indsættes før overskriften før § 25: »§ 24 b. Har staten ydet garanti efter § 128 a i lov om almene boliger m.v., opretholdes garantien på uændrede vilkår ved omdannelse til friplejeboliger efter § 11, stk. 2, nr. 3.« 10. I § 27 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer: »4) opdelingen af Danmark i henholdsvis bysamfund og landområder,«. Nr. 4-10 bliver herefter nr. 5-11. 11. I § 32, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Friplejeboligleverandøren fastsætter også vejledende takster for ydelser efter ældreloven, jf. ældrelovens § 40, som friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere.« 12. I § 32, stk. 2, indsættes efter »service«: »og ældreloven«. 13. I § 32, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Afregningspriserne fastsættes ud fra en beregning af kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af et tilsvarende tilbud.« 14. I § 32 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: »Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal løbende efter behov og mindst én gang årligt i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab foretage efterberegning af de beregnede afregningspriser efter stk. 2. Stk. 4. Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været højere end den fastsatte afregningspris efter stk. 2, skal kommunalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen. Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været lavere end den fastsatte afregningspris efter stk. 2, skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen forskellen.« Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6. 15. I § 32, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter »i henhold til stk. 2«: », og regler om efterbetaling til brug for afregning af friplejeboligleverandører«. 16. I § 32, stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes efter »service«: »og §§ 10 og 14 i ældreloven«. 17. I § 32 indsættes som stk. 7: »Stk. 7. Ældreministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsministeren regler om en fast overheadsats, der anvendes ved afregningen i henhold til stk. 2.« 18. Overskriften før § 33 og § 33 ophæves. 19. I § 35, stk. 2, indsættes efter »kapitel 16 i lov om social service«: », og efter §§ 10, 11 og 14 i ældreloven«. 20. Efter § 35 indsættes: »§ 35 a. Friplejeboligleverandører kan kun afvise at udleje en ledig friplejebolig til personer, der er visiteret til en plejebolig eller lignende boligform af kommunen, hvis 1) personen ikke kan tilslutte sig friplejeboligleverandørens eventuelle værdigrundlag eller 2) friplejeboligleverandøren vurderer ikke at kunne levere de ydelser, som personen er visiteret til.« 21. I § 67 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke : »Stk. 3. Det er en betingelse for godkendelse af afhændelse af friplejeboliger etableret efter den dagældende § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter denne lovs § 11 a, stk. 1, eller ved omdannelse af eksisterende ejendomme efter denne lovs § 11, stk. 2, til en fysisk eller juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger til en anden friplejeboligleverandør til fortsat anvendelse som friplejeboliger, at friplejeboligerne ikke kan afhændes til en anden friplejeboligleverandør, en almen boligorganisation, en selvejende almen ældreboliginstitution eller en kommune med henblik på fortsat drift som friplejeboliger eller almene ældre- eller plejeboliger.« Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5. 22. I § 67 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. En friplejeboligleverandørs afhændelse af friplejeboliger etableret efter den dagældende § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter denne lovs § 11 a, stk. 1, eller ved omdannelse af eksisterende ejendomme efter denne lovs § 11, stk. 2, til en fysisk eller juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger til friplejeboligleverandøren til fortsat anvendelse som friplejeboliger, kan ikke godkendes.« 23. I § 68, stk. 1, 1. pkt., og § 70, stk. 1, 1. pkt., ændres »efter udbud« til: »til en anden friplejeboligleverandør«. 24. I § 68, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 12, stk. 1«: », jf. dog stk. 2 og 3«. 25. I § 68, stk. 4, og § 70, stk. 3, udgår », hvis denne ejer ejendommen«. 26. I § 70, stk. 4, 3. pkt., ændres »ejendomsværdien ved den seneste vurdering« til: »markedsprisen«, og i § 73, stk. 4, 1. pkt., § 74, stk. 1, § 76, stk. 3 og stk. 8, 1. pkt., § 77, stk. 1, § 78, stk. 3 og 4, § 79, stk. 1, og § 80, stk. 3, ændres »ejendomsværdien ved den seneste vurdering, jf. dog § 87« til: »markedsprisen«. 27. Efter § 70 indsættes før overskriften før § 72: »§ 71. Ved afhændelse af friplejeboliger etableret efter det dagældende § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter denne lovs § 11 a, stk. 1, med tilhørende servicearealer til en fysisk eller juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger til en anden friplejeboligleverandør til fortsat anvendelse som friplejeboliger, fastsættes prisen for afhændelse af friplejeboliger og servicearealer efter denne lovs § 68, stk. 1 og 5, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Er prisen efter stk. 1 lavere end markedsprisen, fastsættes prisen til markedsprisen, og friplejeboligleverandøren indbetaler afhændelsessummen til Landsbyggefonden med fradrag for prisen for friplejeboliger, som er nævnt i § 68, stk. 1, og prisen for servicearealer, som er nævnt i § 68, stk. 5. Stk. 3. Ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse af eksisterende ejendomme efter § 11, stk. 2, hvortil der ydes eller har været ydet offentlig støtte, til en fysisk eller juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger til en anden friplejeboligleverandør til fortsat anvendelse som friplejeboliger, fastsættes prisen for afhændelse af friplejeboliger og servicearealer efter § 70, stk. 1 og 4, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Er prisen efter stk. 3 lavere end markedsprisen, fastsættes prisen til markedsprisen, og friplejeboligleverandøren indbetaler afhændelsessummen til Landsbyggefonden med fradrag for prisen for friplejeboliger, som er nævnt i § 70, stk. 1, og prisen for servicearealer, som er nævnt i § 70, stk. 4. Stk. 5. Tilsagnet om ydelsesstøtte og statsgarantien efter § 19 a, stk. 1, eller § 20 bortfalder fra overtagelsesdagen.« 28. § 72, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes: »Social- og boligministeren skal godkende afhændelse af friplejeboliger til anden anvendelse. Stk. 2. Det er en betingelse for godkendelse af afhændelse af friplejeboliger etableret efter den dagældende § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter denne lovs § 11 a, stk. 1, eller ved omdannelse af eksisterende ejendomme efter denne lovs § 11, stk. 2, til anden anvendelse end almene ældre- og plejeboliger, at friplejeboligerne ikke kan afhændes til en anden friplejeboligleverandør, en almen boligorganisation, en selvejende almen ældreboliginstitution eller en kommune med henblik på fortsat drift som friplejeboliger eller almene ældre- eller plejeboliger. Stk. 3. Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om afhændelse af friplejeboliger skal dokumentet være ledsaget af den godkendelse, som er nævnt i stk. 1. Foreligger godkendelsen ikke, fastsætter retten i overensstemmelse med reglerne i lov om tinglysning en frist for fremskaffelse af godkendelsen. Ved tinglysning af afhændelse til anden anvendelse end friplejeboliger kan den oplysning, der er nævnt i § 65 b, stk. 1, aflyses.« Stk. 2 bliver herefter stk. 4. 29. I § 73, stk. 2, udgår », og statsgarantien efter § 20 overtages af kommunen fra samme tidspunkt«. 30. I § 73, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.: »Yder staten garanti efter § 19 a, skal kommunen yde regaranti over for staten fra overtagelsesdagen efter reglerne i § 127, 2.-4. pkt., i lov om almene boliger m.v. Yder staten garanti efter § 20, overtager kommunen garantien fra overtagelsesdagen.« 31. § 73, stk. 4, 3. pkt., ophæves. 32. § 74, stk. 3, 2. pkt., affattes således: »Ved et eventuelt underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., og beløb efter stk. 2, som ikke kan dækkes af prisen efter stk. 1.« 33. I § 74, stk. 4, indsættes efter »efter«: »§ 19 a, stk. 1, eller«. 34. § 76, stk. 4, 3. pkt., affattes således: »Ved et eventuelt underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., som ikke kan dækkes af prisen efter stk. 3.« 35. I § 76, stk. 5, indsættes efter »garantiforpligtelser efter«: »§ 19 a, stk. 1,«. 36. § 76, stk. 8, 3. og 6. pkt., ophæves. 37. Overskriften før § 77 ophæves. 38. § 77, stk. 2, 3. pkt., affattes således: »Ved et eventuelt underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., som ikke kan dækkes af prisen efter stk. 1.« 39. I § 77, stk. 3, § 79, stk. 3, § 81, stk. 2, og § 82, stk. 2, indsættes efter »efter«: »§ 19 a, stk. 1,«. 40. § 78, stk. 5, 2. pkt., ophæves. 41. § 79, stk. 2, 2. pkt., affattes således: »Ved et eventuelt underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., som ikke kan dækkes af prisen efter stk. 1.« 42. I § 86, nr. 4, ændres »§ 76, stk. 8, 5. pkt.« til: »§ 76, stk. 8, 4. pkt.« 43. § 87 ophæves. 44. § 93, stk. 1, nr. 4, ophæves. Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5. 45. I § 99 a, stk. 2, indsættes efter »garantier«: », herunder garanti- og aflønningsprovision, og statsgaranti for visse obligationer udstedt i forbindelse med finansiering af friplejeboliger«. § 2 I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 11. november 2024, foretages følgende ændringer: 1. I § 5, stk. 2, indsættes efter »lov om social service«: »og ældreloven«. 2. I § 54 a, stk. 1, ændres »§ 192 i lov om social service« til: »§ 47 i ældreloven«. 3. I § 58 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunale eller regionale botilbud samt plejehjem og beskyttede boliger, jf. §§ 108 og 192 i lov om social service« til: »kommunale og regionale botilbud, jf. § 108 i lov om social service, og plejehjem og beskyttede boliger, jf. § 47 i ældreloven«. 4. I § 78, stk. 5, 1. pkt., og § 89 b, stk. 1, 2. pkt., udgår »§ 73, stk. 4,«, »og 8« og »§ 78, stk. 5,«. 5. I § 92 a, stk. 2, 4. pkt., indsættes efter »§ 128 a, stk. 1,«: »i denne lov eller § 19 a, stk. 1, i lov om friplejeboliger,«. 6. I § 128 a, stk. 2, indsættes efter »almene boliger«: »eller støttede friplejeboliger«. 7. I § 161, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »service«: », ældreloven«. § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Stk. 2. § 1, nr. 31, 32, 34, 36, 38 og 40-42, og § 2, nr. 4, finder ikke anvendelse for friplejeboliger, som før lovens ikrafttræden er meddelt tilsagn om støtte efter den dagældende § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1, i lov om friplejeboliger, eller som er godkendt ved omdannelse af eksisterende ejendomme efter § 11, stk. 2, i lov om friplejeboliger. For friplejeboligleverandører med sådanne friplejeboligejendomme vil de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse. Stk. 3. Friplejeboligleverandører, som inden den 1. juli 2025 har indgået lejeaftale med personer, som efter den 30. juni 2025 er omfattet af ældreloven, skal senest den 1. januar 2026 være meddelt certifikation, som omfatter levering af pleje- og omsorgsforløb og madordning efter §§ 10 og 14 i ældreloven, efter reglerne i kapitel 3 i lov om friplejeboliger og efter regler udstedt i medfør af § 9 i lov om friplejeboliger. Stk. 4. Indtil den 1. januar 2026 har en person, der er omfattet af ældreloven, og som kommunalbestyrelsen har visiteret til en plejebolig eller en lignende boligform, ret til frit at vælge at indgå en lejeaftale med en friplejeboligleverandør, der ikke er meddelt certifikation, som omfatter levering af pleje- og omsorgsforløb og madordning efter §§ 10 og 14 i ældreloven. 1. pkt. gælder kun, hvis den valgte friplejeboligleverandør skriftligt har ansøgt Sundhedsstyrelsen om certifikation, som omfatter levering af pleje- og omsorgsforløb og madordning efter §§ 10 og 14 i ældreloven. Den valgte friplejeboligleverandør skal senest den 1. januar 2026 være meddelt certifikation, som omfatter levering af pleje- og omsorgsforløb og madordning efter §§ 10 og 14 i ældreloven, efter reglerne i kapitel 3 i lov om friplejeboliger og efter regler udstedt i medfør af § 9 i lov om friplejeboliger. Stk. 5. § 1, nr. 22, finder ikke anvendelse for aftaler, som er indgået før lovens ikrafttræden og med overdragelse inden for 6 måneder. For sådanne aftaler vil de hidtil gældende regler finde anvendelse. Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 32, stk. 3 og 4, og § 33 i lov om friplejeboliger forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler. Givet på Amalienborg, den 30. december 2024 Under Vor Kongelige Hånd og Segl FREDERIK R. / Mette Kierkgaard

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1704

retsinformation

1b7f28fa39898388ab1bad7c88cb67904370f22a7edf5540ae7c6aa2a156e06d

2024-12-30

2024-12-30

2025-01-01

c19864e8-45e0-4432-b7b4-d214f4b3f368

DK

dan

amending_act

valid

Lov om ændring af lov om folkeskolen (Midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder efter folkeskoleloven ved en elevs ophold på krisecenter)

Lov om ændring af lov om folkeskolen (Midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder efter folkeskoleloven ved en elevs ophold på krisecenter) VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer: 1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »eleven«: », jf. dog stk. 3«. 2. I § 54 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Opholder en elev sig i en boform efter § 109 i lov om social service med den ene forælder, og godtgøres det, at opholdet skyldes vold som defineret i § 109, stk. 1, i lov om social service fra den anden forælder, kan kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven senest var folkeregistreret, hvis den finder det påkrævet af hensyn til elevens sikkerhed og trivsel efter anmodning fra den forælder, som eleven opholder sig hos, med henblik på skoleskift træffe en afgørelse om bortfald af den anden forælders rettigheder i henhold til stk. 1, 1. pkt. Afgørelsen kan træffes for en periode på op til 6 måneder, eller til der er truffet afgørelse om midlertidig eller endelig placering af forældremyndigheden efter forældreansvarsloven. Oplysninger, der kan tjene til at identificere elevens opholdssted, må ikke gives til den forælder, hvis rettigheder begæres frataget efter 1. pkt., under sagens behandling, herunder i forbindelse med den endelige afgørelse.« § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Givet på Amalienborg, den 30. december 2024 Under Vor Kongelige Hånd og Segl FREDERIK R. / Mattias Tesfaye

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1658

retsinformation

59679ade89a61832fad61ad423ed93abf0e9bb286745dc6ca645cebeede4129e

2024-12-30

2024-12-30

2025-01-01

f5a3e3a8-dc9c-4771-9036-ed5fbcf6ddb3

DK

dan

legislative_act

valid

Lov om ældretilsyn

Ældretilsynsloven

Lov om ældretilsyn VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Formål § 1. Ældretilsynets formål er at støtte plejeenheder omfattet af loven i at sikre kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af ældreloven. Stk. 2. Formålet opnås gennem læringsorienteret dialog og ved at 1) bistå med rådgivning og sparring til plejeenhederne om kvalitet i helhedsplejen, jf. § 4, stk. 3, og 2) føre tilsyn med kvalitet i helhedsplejen i plejeenhederne, jf. § 7, stk. 1-3. Kapitel 2 Anvendelsesområde § 2. Loven omfatter følgende kommunale og private plejeenheder og leverandører, som er registreret i plejeoversigten, jf. § 27, stk. 2 og 3, i ældreloven: 1) Plejehjem, jf. § 47 i ældreloven. 2) Plejeboligbebyggelser, jf. lov om almene boliger m.v. 3) Plejeboligbebyggelser, jf. lov om boliger for ældre og personer med handicap. 4) Friplejeboligbebyggelser, jf. lov om friplejeboliger. 5) Andre tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer og der er tilknyttet fast personale. 6) Kommunale og private leverandører, der leverer tilbud i borgernes eget hjem, jf. § 10 i ældreloven. Kapitel 3 Ansvar for ældretilsynet § 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at varetage funktionen som ældretilsyn efter denne lov i de kommuner, der udpeges af ældreministeren efter aftale med hver af de pågældende kommuner. Stk. 2. Ældreministeren fastsætter regler om ansvaret for varetagelsen af funktionen som ældretilsyn, herunder om det geografiske dækningsområde og ældretilsynets indretning, drift og finansiering. Ældreministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler om indholdet i ældretilsynets opgaver. Kapitel 4 Koordineret indsats vedrørende rådgivning og sparring § 4. Ældretilsynet koordinerer og iværksætter indsatsen vedrørende rådgivning og sparring efter stk. 2 og 3 til plejeenheder omfattet af § 2 i følgende tilfælde: 1) Efter anmodning fra den ældre eller dennes pårørende. 2) Efter anmodning fra plejeenhedens ledelse. 3) I forbindelse med tilsyn efter § 7, stk. 1-3. Stk. 2. Ældretilsynet vurderer i forbindelse med en anmodning efter stk. 1, nr. 1 og 2, om der er tale om forhold begrundet i kvalitet i helhedsplejen, som plejeenheden har behov for støtte til fra ældretilsynet, eller om anmodningen skal videresendes til anden relevant myndighed. Stk. 3. Ældretilsynet bistår plejeenheden med rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, og i overensstemmelse med vurderingen efter stk. 2 og ældretilsynets vurdering af behovets omfang. Ældretilsynet vejleder derudover om andre relevante myndigheders indsatser i forhold til plejeenhedens behov. Kapitel 5 Ældrelinjen § 5. Ældretilsynet skal i hver af de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen varetager funktionen som ældretilsyn, have en lettilgængelig og direkte indgang (Ældrelinjen), hvortil ældre, pårørende, personale og andre kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold i en plejeenhed. Stk. 2. Oplysninger om bekymrende forhold som nævnt i stk. 1 skal så vidt muligt rettes til plejeenheden eller til en ansvarlig myndighed inden henvendelse til Ældrelinjen. Stk. 3. Ældretilsynet må ikke videregive oplysninger om identiteten på den, der har henvendt sig, og andre oplysninger, ud fra hvilke vedkommendes identitet direkte eller indirekte kan udledes, til plejeenheden eller andre uden vedkommendes udtrykkelige samtykke. Kapitel 6 Opstartsmøde § 6. Ældretilsynet afholder opstartsmøde med plejeenheden, inden for 3-6 måneder efter at en plejeenhed har registreret sig i plejeoversigten. Stk. 2. Opstartsmøde efter stk. 1 indebærer dialog med plejeenheden om ældretilsynet, herunder ældretilsynets rådgivning og sparring, jf. § 4, stk. 3, Ældrelinjen, jf. § 5, ældretilsynets tilsyn, jf. § 7, og eventuelt dialog om forhold, hvor det kan være relevant for plejeenheden at arbejde med kvalitet i helhedsplejen. Kapitel 7 Tilsyn med kvalitet i helhedsplejen Ældretilsynets tilsyn og samtilsyn § 7. Ældretilsynet fører tilsyn med kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af ældreloven, i plejeenhederne omfattet af § 2. Stk. 2. Tilsyn efter stk. 1 gennemføres ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko, eller hvor der er en konkret bekymring for udfordringer med kvalitet i helhedsplejen. Ældretilsynet gennemfører uanset 1. pkt. et anmeldt tilsynsbesøg i hver plejeenhed inden for en periode på 5 år. Stk. 3. Som led i tilsynet foretager ældretilsynet en vurdering af kvalitet i helhedsplejen i forhold til de elementer, der indgår heri, jf. § 9, stk. 2, i ældreloven. Vurderingen foretages inden for følgende temaer, jf. § 1, stk. 2, og § 11 i ældreloven: 1) Den ældres selvbestemmelse. 2) Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse. 3) Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Stk. 4. Ældretilsynet orienterer mundtligt plejeenheden om de væsentligste observationer og konklusioner i tilsynet efter stk. 1 og om vurderingen af kvalitet i helhedsplejen med henblik på dialog og at fremme læring i plejeenheden. Ældretilsynet udfærdiger en skriftlig tilbagemelding på tilsynet i overensstemmelse med den mundtlige orientering og dialogen med plejeenheden. Stk. 5. Ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen og udførelsen af ældretilsynets tilsyn, herunder om ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen og om ældretilsynets skriftlige tilbagemelding på tilsyn, herunder om indhold og form. Samtilsyn § 8. Udtager flere tilsynsmyndigheder omfattet af regler udstedt i medfør af stk. 3 uafhængigt af hinanden samme plejeenhed, jf. § 2, nr. 1-4, til tilsyn i det samme kalenderår, udfører disse tilsynsmyndigheder tilsynet samtidig. Stk. 2. Ældretilsynet faciliterer den overordnede koordination mellem tilsynsmyndigheder i forbindelse med samtilsyn efter stk. 1. Stk. 3. Ældreministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende minister regler om, hvilke tilsynsmyndigheder der er omfattet af samtilsyn, og om de overordnede rammer for samtilsyn efter stk. 1. Ældretilsynets sanktionsmuligheder § 9. Ældretilsynet træffer afgørelse om følgende, når det er nødvendigt for at sikre kvalitet i helhedsplejen i en plejeenhed omfattet af § 2: 1) Påbud om inden for en nærmere fastsat frist at sikre kvalitet i helhedsplejen inden for et eller flere af temaerne, jf. § 7, stk. 3. 2) Påbud om at modtage den nødvendige rådgivning og sparring, jf. § 4, stk. 3. 3) Forbud mod indflytning af nye beboere i plejeenheden, jf. § 2, nr. 1-5, for en bestemt periode. 4) Forbud mod indtag af nye borgere hos leverandører, jf. § 2, nr. 6, for en bestemt periode. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om ældretilsynets afgørelser efter stk. 1. Kapitel 8 Oplysningspligt og kommunikation Plejeenhedens oplysningspligt § 10. Plejeenheder omfattet af § 2 har over for ældretilsynet pligt til følgende: 1) Efter anmodning at give de oplysninger, som er nødvendige for, at ældretilsynet kan vurdere kvalitet i helhedsplejen i en plejeenhed, jf. § 7, stk. 3. 2) Af egen drift og uden unødigt ophold at give ældretilsynet oplysninger om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i plejeenheden og om, hvorvidt andre tilsynsmyndigheder har iværksat foranstaltninger over for plejeenheden. Stk. 2. Ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om plejeenhedernes oplysningspligt efter stk. 1. Ældretilsynets oplysningspligt § 11. Får ældretilsynet oplysninger om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed, og er disse oplysninger nødvendige og relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under en anden offentlig myndighed, videregiver ældretilsynet uden unødigt ophold oplysningerne til denne myndighed, herunder oplysninger om, hvorvidt ældretilsynet har iværksat foranstaltninger over for plejeenheden. Den stedlige kommunalbestyrelses oplysningspligt § 12. Bliver den stedlige kommunalbestyrelse orienteret om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed efter § 11, skal kommunalbestyrelsen orientere de enkelte borgeres handlekommuner, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når disse borgere kan blive berørt. Kommunikation § 13. Ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunikationen mellem ældretilsynet og plejeenhederne, mellem kommunerne og andre myndigheder og tilsyn, jf. §§ 10-12, og mellem ældretilsynet og Sundhedsstyrelsen. Ældreministeren kan i denne forbindelse fastsætte regler om, at kommunikationen skal foregå digitalt, og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Ældreministeren kan endvidere fastsætte regler om at undtage plejeenheder helt eller delvis fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det. Kapitel 9 Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til ældretilsynet § 14. Sundhedsstyrelsen faciliterer, at ældretilsynets viden og praksis koordineres og ajourføres på tværs af de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen varetager funktionen som ældretilsyn. Stk. 2. Ældretilsynet skal efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen give de oplysninger, som er nødvendige som led i varetagelsen af opgaven efter stk. 1. Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. § 15. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2. Stk. 2. §§ 1, 2 og 4-14 træder i kraft den 1. juli 2025. § 16. Sager omfattet af §§ 150, 150 b, 150 d, 151, 151 a og 151 c i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024, som den 1. juli 2025 er under behandling i Styrelsen for Patientsikkerhed eller kommunerne, færdigbehandles af ældretilsynet efter reglerne i denne lov. Stk. 2. Fristen i § 6, stk. 1, finder ikke anvendelse på plejeenheder, som før den 1. juli 2025 var registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 150 c i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024. For sådanne plejeenheder er fristen den 1. juli 2026. § 17. Kommunalbestyrelserne, som varetager funktionen som ældretilsyn efter denne lov, overtager senest den 1. juli 2025 det personale, som i kommunerne og i Styrelsen for Patientsikkerhed udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaven, jf. § 1. Den kommunalbestyrelse, som varetager funktionen som ældretilsyn, overtager det personale, som har tjenestested i en kommune eller i Styrelsen for Patientsikkerhed beliggende tættest på kommunalbestyrelsen, der varetager ældretilsynet. Stk. 2. De pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for personale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, og som i forbindelse med overførsel efter stk. 1 ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Stk. 3. Tjenestemænd har pligt til at følge med opgaverne til den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår. Den nye ansættelsesmyndighed udbetaler den samlede tjenestemandspension, idet pensionsbyrden deles forholdsmæssigt mellem de to ansættelsesmyndigheder. § 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Givet på Amalienborg, den 30. december 2024 Under Vor Kongelige Hånd og Segl FREDERIK R. / Mette Kierkgaard

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1653

retsinformation

c32d7874fb97360b2ee081f55b9aacb619a333fa0b36f71d48de5c7ab686d842

2024-12-30

2024-12-30

2025-01-01

8e6ba76a-2812-4a85-b5fd-bbe691f8f308

DK

dan

legislative_act

valid

Lov om gennemførelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Lov om gennemførelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1. Bestemmelserne i de to tillægsaftaler af 19. august 2024, jf. bilag 1 og 2 til denne lov, til aftale af 18. oktober 1979 mellem den danske regering og det grønlandske selvstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskat, samt om bistand i skattesager, som ændret senest ved aftale af 20. februar 2012, gælder her i landet. § 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2025. § 3. I lov nr. 474 af 12. juni 2009 om forskellige forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre, som ændret ved § 3 i lov nr. 1227 af 18. december 2012, foretages følgende ændring: 1. I § 5 ændres »tillægsaftaler af 31. august 1997 og 20. februar 2012« til: »tillægsaftaler af 31. august 1997, 20. februar 2012 og 19. august 2024«. § 4. § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland. Givet på Amalienborg, den 30. december 2024 Under Vor Kongelige Hånd og Segl FREDERIK R. / Rasmus Stoklund Bilag 1 TILLÆGSAFTALE TIL DEN DANSK-GRØNLANDSKE DOBBELTBESKATNINGSAFTALE Den danske regering og Naalakkersuisut, som ønsker at indgå en tillægsaftale til ændring af aftalen af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager, som ændret senest ved tillægsaftale af 20. februar 2012, er blevet enige om følgende: Artikel 1 Titlen til aftalen udgår og erstattes af følgende titel og præambel: ”Aftale mellem den danske regering og Naalakkersuisut til ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter samt om bistand i skattesager og til forhindring af skatteunddragelse og omgåelse. Den danske regering og Naalakkersuisut, der ønsker yderligere at udvikle deres økonomiske forbindelser og at styrke deres samarbejde om skatteforhold, der har til hensigt at indgå en aftale til ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter uden at skabe mulighed for ikke-beskatning eller nedsat beskatning gennem skatteunddragelse eller omgåelse (herunder gennem utilsigtet anvendelse af skatteaftaler med henblik på at opnå de lempelser, som denne aftale giver adgang til, til indirekte fordel for personer, som er hjemmehørende i tredjelande), er blevet enige om følgende:”. Artikel 2 I artikel 3 indsættes som litra i): ”i) Udtrykket “anerkendt pensionsinstitut” betyder en enhed eller et arrangement, som er etableret i den ene del af riget, og som behandles som en selvstændig person efter skattelovgivning i denne del af riget, og: i. som er etableret og udelukkende eller næsten udelukkende drives med henblik på at administrere pensionsydelser eller at stille sådanne ydelser og dertil hørende fordele til rådighed for fysiske personer, og som sådan er reguleret af denne del af riget eller en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller ii. som er etableret og udelukkende eller næsten udelukkende drives med henblik på at foretage investeringer til fordel for enheder eller arrangementer som nævnt i underafsnit i. ” Artikel 3 I artikel 10 foretages følgende ændringer: 1. Stykke 3 udgår og i stedet indsættes: "3. Hvis det udbetalende selskab er bosat i den ene del af riget og den retmæssige ejer af udbyttet er bosat i den anden del af riget, må den skat, der pålægges i den førstnævnte del af riget, med forbehold af stykke 4 og 5 ikke overstige: a) 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (moderselskabet), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet (datterselskabet), og har ejet denne del af kapitalen i en uafbrudt periode på mindst et år, inden for hvilken udbyttet er udloddet, b) 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et anerkendt pensionsinstitut, når et sådant pensionsinstitut har en bred kreds af begunstigede, har en blandet portefølje af værdipapirer og er undergivet regler for beskyttelse af investorer, c) 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et pengeinstitut, og den aktiebesiddelse m.v. fra hvilket udbyttet hidrører, ligger til grund for puljeindlån, som ejes af pensionsopsparere, der beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven eller lov om beskatning af afkast af visse pensionskapitaler, og d) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde. Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt. ” 2. Som nyt stykke 10 indsættes: "10. Såfremt Grønland foretager ændringer i skattelovgivningen, der medfører at forskellen mellem den grønlandske skat af udbytte, der udloddes til en retmæssig ejer bosat i Danmark, og fradragsværdien for det grønlandske selskab, der udlodder udbyttet, forøges væsentligt, kan Danmark kræve stykke 5 genforhandlet. ” Artikel 4 I aftalen indsættes efter artikel 21 A, følgende nye artikel: ”Artikel 21 B Begrænsning af fordele ”Uanset de øvrige bestemmelser i denne aftale indrømmes der ikke fordele efter denne aftale for så vidt angår indkomst, hvis det i betragtning af alle relevante fakta og omstændigheder er rimeligt at antage, at opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene med ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte resulterede i denne fordel, medmindre det godtgøres, at opnåelse af denne fordel under disse omstændigheder ville være i overensstemmelse med genstanden for og formålet med de relevante bestemmelser i denne aftale. ”. Artikel 5 Stykke 1 og 2 i artikel 24 (Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler) udgår og erstattes af følgende bestemmelser: "1. Såfremt en person bosat i den ene del af riget mener, at der i den ene del eller begge dele af riget er truffet foranstaltninger, som for personen medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, kan personen, uden at det påvirker personens ret til at anvende de retsmidler, der findes i disse dele af rigets interne lovgivning, indbringe sagen for den kompetente myndighed i en af de to dele af riget. Sagen skal indbringes inden tre år fra det tidspunkt, hvor personen fik kendskab til den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen. 2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå frem til en tilfredsstillende løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden del af riget med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med aftalen. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til de tidsfrister, der er fastsat i de to dele af rigets interne lovgivning." Artikel 6 Stk. 1. Denne tillægsaftale træder i kraft den dag, hvor begge parter har undertegnet den. Stk. 2. Tillægsaftalen træder dog tidligst i kraft den dag, hvor det danske Folketing tiltræder aftalen. Stk. 3. Tillægsaftalen har virkning fra og med 1. januar 2025. Udfærdiget i Nuuk, den 19. august 2024 i to eksemplarer på dansk og to eksemplarer på grønlandsk, hvilke tekster har lige gyldighed. For den danske regering For Naalakkersuisut Jeppe Bruus Erik Jensen Bilag 2 Protokol Aftale i henhold til artikel 24 i den mellem den danske regering og Naalakkersuisut indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager Den danske regering og Naalakkersuisut, der ønsker at indgå en tillægsaftale til ændring af aftalen af 21. august 1990, som blev indgået af parterne i henhold til artikel 24 i aftalen af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager, og som blev ændret ved aftale af 31. august 1997 og ved aftale af 20. februar 2012 mellem parterne, er blevet enige om følgende: Aftalen affattes således: ”Dagpenge og rejsegodtgørelse, der udbetales af staten, danske regioner og kommuner i forbindelse med udførelsen af offentlige hverv, omfattet af ligningslovens § 9 A, kan kun beskattes i Danmark. Grønland kompenseres for tilbagetræden for beskatning af dagpenge og rejsegodtgørelse ved årligt at modtage et beløb svarende til 4,0 mio. kr. Beløbet er angivet i 2024-pris- og lønniveau. Beløbet reguleres årligt i overensstemmelse med stigningen i det generelle pris- og lønindeks på finansloven det pågældende år. ” Denne tillægsaftale træder i kraft den dag, hvor begge parter har underskrevet den. Tillægsaftalen træder dog tidligst i kraft den dag, hvor det danske Folketinget tiltræder aftalen. Tillægsaftalen har virkning fra og med 1. januar 2025. Denne tillægsaftale skal forblive i kraft, så længe aftalen af 18. oktober 1979 er i kraft. Udfærdiget i Nuuk, den 19. august 2024 i to eksemplarer på dansk og to eksemplarer på grønlandsk, hvilke tekster har lige gyldighed. For den danske regering For Naalakkersuisut Jeppe Bruus Erik Jensen

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1649

retsinformation

d22bdaa28679eeefc30d5434ad1bf32bab58522955f621b0779eb19d28c92cb4

2024-12-30

2024-12-30

2025-01-01

6976b104-b6dc-426a-8faf-3ab671d7d7fb

DK

dan

final_administrative_decision

valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ansættelse - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ansættelse - parts- og vidneforklaringer J.nr. 22-52151 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at kvinden var blevet vinterafskediget under graviditet fra sin stilling som anlægsgartner. Kvinden mente desuden, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun ikke blev tilbudt genansættelse hos arbejdsgiveren under kvindens fravær efter barselsloven. For så vidt angik afskedigelsen af kvinden fandt den omvendte bevisbyrde gældende, da kvinden var gravid på afskedigelsestidspunktet. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder fandt nævnet, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af kvinden ikke var begrundet i hendes graviditet. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at kvinden de to foregående år ligeledes var blevet vinterafskediget, og at kvinden for nævnet havde oplyst, at afskedigelsen var i overensstemmelse med de tidligere år, hvor kvinden var blevet vinterafskediget. Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen. For så vidt angik den manglende genansættelse af kvinden i det følgende forår var der for nævnet tvivl angående indholdet af en telefonsamtale mellem kvinden og arbejdsgiveren angående genansættelse, og om hvorvidt arbejdsgiveren ikke genansatte kvinden, fordi arbejdsgiveren havde fået den opfattelse, at kvinden ikke ønskede at starte i sin stilling hos arbejdsgiveren før efter endt orlov. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen. Klagen angår forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som anlægsgartner under sin graviditet. Klagen angår desuden forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede ikke tilbød klager genansættelse under klagers fravær efter barselsloven. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling hos indklagede. Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle den del af klagen, der omhandler manglende genansættelse, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sagsfremstilling Den 8. april 2019 blev klager ansat i en stilling som anlægsgartner hos indklagede. Den 7. oktober 2019 blev klager afskediget fra sin stilling hos indklagede. Følgende fremgår af afskedigelsesbrevet: ”… På grund af omstrukturering og sæsonmæssig nedgang i aktiviteterne ser vi os desværre nødsaget til at opsige dig pr. 7.10.2019, med virkning fra arbejdstids ophør fredag d. 11.10.2019. Din opsigelse meddeles i henhold til overenskomsten § 54. 3. …” Den 23. marts 2020 blev klager genansat i stillingen som anlægsgartner hos indklagede og efterfølgende afskediget den 23. september 2020. Følgende fremgår af afskedigelsesbrevet: ”… På grund af sæsonmæssig nedgang i aktiviteterne ser vi os desværre nødsaget til at opsige pr. 23.09.2020, med virkning fra arbejdstids ophør fredag d. 2.10.2020. Din opsigelse meddeles i henhold til overenskomstens § 55.3. …” Den 6. april 2021 blev klager genansat i stillingen som anlægsgartner hos indklagede. Klager har oplyst, at klagers arbejdsopgaver som udgangspunkt bestod af grønne anlægsopgaver, men også lejlighedsvis kunne omfatte grå anlægsopgaver. Indklagede bestrider, at klager har varetaget grå anlægsgartneropgaver. Indklagede har oplyst, at grønt anlægsgartnerarbejde blandt andet indebar lugning, klipning af buske og græsslåning, og at grå arbejdsopgaver primært indebar fliselægning og snerydning, som primært foregik om natten. Indklagede har oplyst, at klager ad flere omgange, herunder senest i efteråret 2020, blev tilbudt at blive en del af vinterkørselsholdet i stedet for at blive vinteropsagt, men at klager havde oplyst indklagede, at hun ikke ønskede denne type opgaver, da hun ikke ønskede natarbejde. Klager har oplyst, at klager i foråret 2021 blev gravid med termin den 13. december 2021, og at klager under graviditeten havde graviditetsbetinget sygefravær og måtte deltidssygemelde sig. Den 20. oktober 2021 blev klager afskediget fra sin stilling som anlægsgartner hos indklagede. Følgende fremgår af afskedigelsesbrevet: ”… På grund af sæsonmæssig nedgang i aktiviteterne ser vi os desværre nødsaget til at opsige dig pr. 20. oktober 2021, med virkning fra arbejdstids ophør fredag d. 5. november 2021. Din opsigelse meddeles i henhold til overenskomsten § 55.3. …” Indklagede har oplyst, at der i efteråret 2021 kun var to grønne anlægsgartnere hos indklagede, herunder klager. Den anden medarbejder fratrådte sin stilling den 29. oktober 2021. I december 2021 fødte klager sit barn, hvorefter klager påbegyndte sin barselsorlov. Klager har oplyst, at klager i februar 2022 rettede telefonisk henvendelse til indklagede for at høre, hvordan klager skulle forholde sig til genansættelse i forbindelse med sæsonstart i foråret 2022. Klager har oplyst, at hun ikke fik et konkret svar på, hvornår hun kunne blive genansat. Indklagede bestrider klagers udlægning af telefonsamtalen i februar 2022. Indklagede har oplyst, at indklagede forstod telefonsamtalen sådan, at klager først ønskede at vende tilbage til sin stilling i slutningen af september 2022. Det blev derfor aftalt, at klager skulle kontakte indklagede igen, når tiden nærmede sig. Klager bestrider, at klager ikke ønskede at vende tilbage til arbejde før slutningen af sommeren 2022, og at klager skulle have afvist at ville genindtræde i sin stilling før efter endt orlov. Den 26. februar 2022 slog indklagede et stillingsopslag op, hvoraf følgende bl.a. fremgår: ” Hallo-Hallo, alle anlægsgartnere – udlærte, tillærte – grønne og grå. Vi søger et par fagfolk til fast ansættelse i stedet for to af vores hidtidige medarbejdere som er fratrådt henholdsvis til et års barsel og nyt job inden for anset fag. …” Klager har oplyst, at klager i maj 2022 sendte en mail til indklagede, hvori hun med henvisning til samtalen i februar spurgte ind til, hvornår hun kunne forvente genansættelse. Den 24. maj 2022 sendte indklagede en mail til klager, hvoraf følgende fremgår: ”… Jeg husker ikke vores samtale i detaljer. Men som jeg husker oplyste du at I planlægger at du afholder barsel frem til omkring medio august, hvorefter at du afholder ferie og derefter påregner at gå i arbejde igen ca. primo/ medio september - ret mig hvis jeg ikke husker korrekt. Du er selvfølgelig velkommen når din nuværende barselsperiode slutter og du er klar til at gå i arbejde igen. Af praktiske hensyn må du meget gerne oplyse mere præcist hvornår du påregner at være klar til at arbejde igen, ligesom at det vil være praktisk også at få planlagt den resterende barselsperiode i det omfang denne plan er kendt på nuværende tidspunkt. For god ordens skyld bør du være opmærksom på at vi her i firmaet efter at det ikke længere er ret sandsynligt og muligt at indgå længerevarende helårlige kontraktforhold i relation til grønne plejeopgaver, nu afbryder sæsonansættelser efter sæsonen jf. overenskomstens § 55.1-3 i modsætning til tidligere hvor der oftere blev vinterhjemsendt jf.§ 55.4. …” Den 16. juni 2022 sendte indklagede et brev til klagers partsrepræsentant, hvoraf følgende fremgår: ”… Vi mener dog ikke at [klager] er blevet forbigået endsige forskelsbehandlet i forbindelse med sæsonstarten i 2022. Efterfølgende redegøres efter bedste evne nærmere for de vilkår og årsager som ligger til grund for den hidtil udeblevne genansættelse. Vi gør i den forbindelse særligt opmærksom på at virksomheden er i en usædvanlig situation og befinder sig i en gennemgribende omstillingsproces som følge af en presset økonomi. Årsagen dertil er begrundet i at virksomheden igennem en længere årrække fra 2015 - 2020 så sig nødsaget til i en større offentlig driftskontakt og håndhæve sine kontraktmæssige rettigheder ved at anlægge og føre en voldgiftssag sideløbende med den daglige drift. Kort fortalt har dette været særdeles omkostningsfuldt og udhulet virksomhedens økonomi til et i dag eksistentielt lavpunkt, hvilket man vil kunne se i de offentligt tilgængelige regnskaber via [CVR-nr.]. Sagen blev afgjort ved et retligt forlig i det tidlige forår 2020 – dog med et økonomisk set pauvert og langt fra dækkende resultat omkostningsmæssigt betragtet, til gengæld var resultatet positivt for virksomheden set i juridisk perspektiv. Markedsudviklingen inden for udlicitering i samme periode bevirkede imidlertid at virksomheden efter kontraktudløb måtte indskrænke betydeligt fra årsskiftet 2018 -19, og var nødsaget til fremadrettet og søge nye markeder. Siden foråret 2019 har virksomheden haft fokus på B2C salg i form af haveservice for private kunder primært fra seniorsegmentet, hvilket i udgangspunktet kom rigtig godt fra start i løbet af 2019. Corona-pandemien kom derfor for virksomheden på det værst tænkelige tidspunkt i foråret 2020, og de gentagne nedlukninger af samfundet i 2020 – 2021, seneste i efteråret 2021 har direkte forårsaget svigtende omsætning og indtjening i virksomheden. De p.t. generelt stærkt stigende leveomkostninger lægger en dæmper på efterspørgslen efter traditionel haveservice, således forventer vi at denne niche vil udvikles langsommere end oprindelig forventet. I efteråret 2021 befandt virksomheden sig i en situation hvor man måtte vælge imellem permanent lukning eller at forsøge og genrejse virksomheden. Vi valgte genrejsning - og forsøger nu en retablering af driftsselskabet. Denne situation medfører naturligvis tætte og løbende overvejelser for den fremadrettede drift og herunder den fremadrettede bemanding. Aktuelt for denne sag, kan det oplyses at på samme tidspunkt i efteråret 2021 hvor [klager] blev afskediget, blev tillige afskediget yderligere to timelønsansatte, i alt to ud af fire praktikere, samt opsagt to funktionæransatte; en kontormedarbejder og en faglig arbejdsleder, alt med henblik på fremadrettet og øge virksomhedens agilitet og tilpasningsevne. Ved indgangen til 2022 og igennem første kvartal ´22, stod det klart for virksomheden at de driftsmål som er en forudsætning for generering af tilstrækkelig omsætning for virksomhedens overlevelse, ikke vil kunne nås igennem de tidligere forventninger til efterspørgslen efter havepasning. Derfor har virksomheden til sæson 2022 valgt og ændre den faglige vægtning ved at rekruttere andre kompetencer. I stedet for som tidligere og vægte anlægsgartnere med grønt speciale, er der i 2022 valgt efter kompetencer indenfor gråt anlægsgartnerspeciale for derigennem bedre at kunne matche markedets nuværende efterspørgsel. Virksomheden er bestemt ikke afvisende overfor en genansættelse af [klager], men den ovenfor beskrevne udvikling i efterspørgslen efter haveservice bevirker at en tidshorisont har vi vanskeligt ved at vurdere, især under indtryk af den p.t. fortsat ret uforudsigelige samfundsudvikling. …” Indklagede har oplyst, at klager henvendte sig til indklagede i starten af sommeren 2022 med ønske om at vende tilbage til sin stilling. Indklagede tilbød derfor klager at tiltræde en stilling fra den 11. juli 2022. Den 14. juli 2022 sendte klagers partsrepræsentant følgende brev til indklagede: ”… Efter at have modtaget brev af 7. juli 2022 skal jeg herved vende tilbage. Med udgangspunkt i både brevet af 16. juni og 7. juli er det min opfattelse, at virksomheden begrunder opsigelsen og den efterfølgende manglende genansættelse af [klager] i økonomiske forhold og en omlægning af virksomhedens strategi og arbejdsområde. For så vidt angår den økonomiske begrundelse, er der blevet henvist til en voldgiftssag som verserede i en årrække op til 2020. Derudover er der henvist til den ustabilitet i branchen, som nedlukningerne som følge af Covid-19 har medført. Hvad angår omlægningen af virksomhedens strategi er det blevet påpeget, at virksomheden har ønsket i højere grad at fokusere på grå anlægsgartneropgaver, fremfor grønne opgaver som er dem, [klager] var ansat til. Derudover er det i det seneste brev blevet oplyst, at man har ønsket at ansætte medarbejdere med højere anciennitet, flere kompetencer og større erhvervserfaring. Begrundelserne virksomheden henviser til synes generelt at ligge inden for rammen af, hvad der kan begrunde en opsigelse sagligt. I denne sag er der dog tale om en lønmodtager, som på opsigelsestidspunktet var gravid, og som i modsætning til det sædvanlige fra de sidste 2 år ikke blev tilbudt genansættelse til foråret. Der er dermed en skærpet vurdering af, hvorvidt normalt saglige begrundelser er tilstrækkelige. På baggrund af sagens omstændigheder synes det påfaldende, at [klager] i tilfælde af enten dårlig økonomi eller omlægning af virksomhedens strategi er blevet opsagt grundet sæsonmæssig nedgang. Der ses ikke at være en sammenhæng mellem disse begrundelser. Hvorvidt virksomhedens økonomi og omlægning af strategien har været de bærende begrundelser for, at [klager] blev opsagt og efterfølgende ikke tilbudt genansættelse synes desuden til dels irrelevante. Det afgørende bliver ikke, hvorvidt økonomi, strategi eller [klagers] kompetencer har spillet en rolle i vurderingen af, om hun skulle opsiges og efterfølgende ikke genansættes. Det afgørende er, om det har spillet en rolle at hun var gravid på opsigelsestidspunktet og på barselsorlov på det sædvanlige genansættelsestidspunkt. Hvis det har haft blot den mindste betydning for beslutningen, er opsigelsen og den manglende genansættelse i strid med Ligebehandlingslovens § 9. Med udgangspunkt i at virksomheden både ved stillingsopslaget den 26. februar og i mailen af 24. maj nævner hhv. graviditet og orlov, synes det oplagt at antage, at det har haft betydning. På det foreliggende grundlag må jeg derfor fastholde, at forløbet fra opsigelsen til den manglende genansættelse ses at være i strid med Ligebehandlingslovens § 9. Tilbuddet om genansættelse med virkning fra 11. juli er blevet drøftet med [klager], og jeg skal på hendes vegne formelt afslå det. Ifølge [klager] var der en telefonsamtale i februar 2022, hvor virksomheden ikke tilbød hende genansættelse, samt mailkorrespondancen af 24. maj, hvor hun ligeledes ikke blev tilbudt genansættelse. Det skal desuden påpeges, at tilbuddet ses først at blive fremsat efter der ved mail af 24. juni er fremlagt dokumentation til fordel for, at der er sket brud på Ligebehandlingsloven. Da [klager] ikke langt tidligere er blevet tilbudt det, vil vi ikke tillægge det betydning i spørgsmålet om godtgørelse efter Ligebehandlingslovens § 16, stk. 2 og 3. [Klager] har givet udtryk for, at hun er indstillet på at finde en mindelig løsning i sagen. Efter aftale med [klager] skal jeg formelt fremsætte tilbud om, at sagen kan afsluttes til fuld og endelig afgørelse mod betaling af en godtgørelse svarende til 7 måneders løn. Såfremt det ikke lykkes at finde en mindelig løsning, forbeholder vi os dog retten til at indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet. Det vil i så fald være med en påstand om godtgørelse svarende til minimum 9 måneders løn. …” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. november 2022. Klager fremsatte i klagen principalt en påstand om betaling af en godtgørelse på 209.242,81 kr. svarende til 9 måneders løn og subsidiært en påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget under graviditet og ikke efterfølgende blev genansat hos indklagede. Forløbet omkring afskedigelsen og den efterfølgende manglende genansættelse af klager er i strid med ligebehandlingslovens § 9. Med henvisning til ligebehandlingslovens § 16 a gøres det desuden gældende, at der i denne sag gælder delt bevisbyrde. Efter ligebehandlingslovens § 16 a påhviler det arbejdsgiver at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, hvis en lønmodtager påviser faktiske omstændigheder for, at vedkommende er udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling pga. køn. På opsigelsestidspunktet blev klager opsagt i overensstemmelse med hidtidig praksis for vinterfyringer i virksomheden. I løbet af vinteren erfarede klager dog, at indklagede allerede i november 2021 havde ansat nye medarbejdere, ligesom indklagede i december 2021 genansatte visse vinterfyrede medarbejdere. Med henvisning til oplysningerne om ny- og genansættelser i november og december 2021 samt stillingsopslaget i februar 2022 er det klagers opfattelse, at der alene ved disse omstændigheder kan konstateres faktiske omstændigheder for forskelsbehandling pga. køn. Denne opfattelse forstærkes yderligere med indklagedes angivelse af, at klager var velkommen efter udløbet af den på daværende tidspunkt igangværende orlovsperiode. Klagers arbejdsopgaver var som udgangspunkt inden for grønne anlægsopgaver, men har lejlighedsvis også kunnet omfatte grå anlægsopgaver. Indklagede har under det foreløbige sagsforløb henvist til, at der blev skiftet ud i medarbejdersammensætningen, da virksomhedens fokus ønskedes flyttet fra grønne til grå anlægsopgaver. Derudover har indklagede henvist til, at der var et ønske om at antage mere erfaren arbejdskraft. Det skal grundlæggende bemærkes, at indklagede ikke ses at have dokumenteret påstandene for omlægning af hverken virksomhedens fokus eller medarbejdersammensætningen. Dertil ses stillingsopslaget i februar 2022 at dokumentere, at indklagede fortsat søgte grønne anlægsgartnere. Den ledige stilling som grøn anlægsgartner måtte desuden forudsætningsvis være samme stilling, som klager tidligere var ansat i, da det er nævnt, at den ledige stilling skyldtes en medarbejders fratrædelse til barselsorlov. I supplement til, at klagers stilling ikke ses at have været besat i februar 2022, er det ligeledes klagers opfattelse, at indklagede mente, at klager var kvalificeret til stillingen. Dette ses dokumenteret ved, at indklagede i sin mail af 24. maj 2022 oplyste, at klager var velkommen i virksomheden efter endt orlov. På det foreliggende grundlag ses klager at have påvist faktiske omstændigheder for, at det påhviler indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket. Denne bevisbyrde ses ikke at være løftet. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt opsigelsen og den efterfølgende manglende genansættelse er overtrædelse af ligebehandlingslovens § 9, henvises til stillingsopslaget og mailen som dokumentation for, at klagers stilling var ledig, og at indklagede i øvrigt mente, at klager var kvalificeret til at varetage denne. Dertil kommer ny- og genansættelserne i november og december 2021 som sandsynliggør, at indklagede havde behov for arbejdskraft i vintersæsonen. Med udgangspunkt i disse betragtninger er det nærliggende at antage, at indklagede på opsigelsestidspunktet har tillagt klagers graviditet og kommende orlov betydning ved beslutningen om at opsige hende. Denne mistanke bestyrkes af den tidsmæssige sammenhæng mellem fratrædelsen og stillingsopslaget i februar 2022, som direkte begrundes i klagers orlov. Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at den manglende genansættelse af klager var i strid med ligebehandlingslovens § 2. Bestemmelsen foreskriver, at arbejdsgivere skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser. Med henvisning til de angivne argumenter ovenfor fastholdes det, at bevisbyrden på det foreliggende grundlag påhviler indklagede, jf. ligebehandlingslovens § 16 a. Det gøres overordnet gældende, at klager ved sine henvendelser til indklagede i hhv. februar og maj 2022 har ytret ønske om genansættelse. I februar 2022 rettede klager telefonisk henvendelse til indklagede for at høre, hvordan hun skulle forholde sig til genansættelse i forbindelse med sæsonstart i foråret 2022. Klager fik ikke et konkret svar på, hvornår hun kunne blive genansat. I maj 2022 sendte klager en mail til indklagede, hvori hun med henvisning med samtalen i februar spurgte ind til, hvornår hun kunne forvente genansættelse. Dertil svarede indklagede den 24. maj 2022, at samtalen i februar ikke erindredes. Indklagede svarede derimod, at han huskede, at klager havde oplyst, at hun planlagde at holde orlov til omkring midten af august 2022. Da klager ikke er blevet tilbudt genansættelse på trods af en ledig stilling, og da indklagede i sin mail af 24. maj 2022 har henvist til, at klager var velkommen efter afsluttet orlov, ses klager at være fravalgt pga. køn i forbindelse med ansættelse. Indklagedes udlægning ses at være, at klager skulle have afvist genansættelse tidligere end august/september 2022, hvilket indklagede angiveligt har bekræftet i mailen af 24. maj 2022. Klager bestrider denne udlægning og fastholder, at det var indklagede, som ikke ønskede at tilbyde genansættelse før endt orlov. Klagers forklaring ses underbygget af, at indklagede i mailen af 24. maj 2022 skriver, at klager er ”…velkommen når din nuværende barselsperiode slutter og du er klar til at gå i arbejde igen. ” Klager nægter at have afvist at genindtræde i sin stilling før efter endt orlov. Indklagede henviser i sine bemærkninger til, at der i forbindelse med vinteropsigelser er tale om et fuldstændigt ophør af ansættelsen, hvorfor det ikke forventes af parterne, at den enkelte medarbejder genoptager arbejdet ved samme arbejdsplads det efterfølgende forår. Der skal generelt henvises til de tidligere genansættelser, som efter indklagedes forklaring er sket hvert forår siden 2019. Det fastholdes, at den eneste omstændighed, som adskiller foråret 2022 fra de tidligere år, er, at klager var på orlov efter barselsloven i foråret 2022. I indklagedes brev af 16. juni 2022 henviser indklagede til, at virksomheden har måttet omlægge den faglige vægtning, og at der ikke har været behov for grønne anlægsgartnere i samme omfang som tidligere. På daværende tidspunkt ses en del af begrundelsen for den manglende genansættelse af have været, at der ikke var behov for de kompetencer, som klager har. På baggrund af indklagedes bemærkninger og jobopslaget af 26. februar 2022 havde indklagede øjensynligt alligevel haft behov for grønne kompetencer, hvilket ikke stemmer overens med indklagedes tidligere afgivne forklaring. Tilbuddet om genansættelse med virkning fra den 11. juli 2022 kom efter, at klagers partsrepræsentant havde rettet henvendelse til indklagede med anmodning om dokumentation for, at der ikke var sket brud på ligebehandlingsloven. Samarbejdet med og tilliden til indklagede var for klagers vedkommende ikke til at redde, da tilbuddet kom. Størstedelen af indklagedes påstande, anbringender og forklaringer ses ikke dokumenteret. Det omfatter blandt andet påstanden om, at det var klager, der afviste genansættelse før efter endt orlov. Det må således have formodningen for sig, at hvis indklagede ikke kan bevise at have tilbudt genansættelsen på det sædvanlige tidspunkt i foråret 2022, er klager formentlig ikke blevet tilbudt genansættelse på daværende tidspunkt. Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har handlet i strid med hverken ligebehandlingslovens § 2 eller § 9. Klager har ikke løftet bevisbyrden for, at der foreligger faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, jf. ligebehandlingslovens § 16 a. Ophøret af alle klagers ansættelser skete alle gange som led i den generelle vinteropsigelse på virksomheden. Klager blev således opsagt efter overenskomsten. Klagers vinteropsigelse i 2021 foregik på samme måde som i de foregående år. Klager protesterede ikke mod vinteropsigelsen, hvilket underbygger, at opsigelsen var helt sædvanlig. Klager fratrådte som den sidste grønne anlægsgartner i efteråret 2021. Øvrige medarbejdere i virksomheden var ansat til at foretage vinterkørsel, dvs. snerydning, som primært foregår om natten. Klager var ad flere omgange blevet tilbudt, senest i efteråret 2020, at blive en del af vinterkørselsholdet i stedet for at blive vinteropsagt. Klager havde ved disse lejligheder oplyst overfor indklagede, at hun ikke ønskede denne type opgaver, da hun ikke ønskede natarbejde. Inden for anlægsgartnerbranchen er det fast praksis, at medarbejdere bliver opsagt, når vinteren nærmer sig. Dette gør sig især gældende for grønne (modsat grå) anlægsgartnere, da de opgaver, de grønne anlægsgartnere er ansat til, ikke findes/kan udføres om vinteren. En af de store (grå) arbejdsopgaver, der findes om vinteren, er snerydning. Indklagede har ikke kunnet tilbyde andet arbejde end snerydning i vintrene 19/20, 20/21 og 21/22. Da der er tale om et fuldstændigt ophør af ansættelsen ved vinteropsigelse, så er det hverken forventet af arbejdsgiveren eller medarbejderen, at den enkelte medarbejder nødvendigvis genoptager arbejdet på samme arbejdsplads igen ved forårets begyndelse. Klager var beskæftiget under alle sine ansættelser med grønt anlægsgartnerarbejde, dvs. bl.a. lugning, klipning af buske og græsslåning. For klagers vedkommende blev disse opgaver udført hos private kunder og i grundejerforeninger. Det bestrides, at klager på noget tidspunkt har varetaget grå anlægsgartneropgaver. Som grå anlægsgartner beskæftiger man sig med anlægsarbejder, herunder primært fliselægning. Stillingsopslaget blev først slået op efter samtalen mellem klager og indklagede i februar 2022, dvs. efter at klager havde oplyst, at hun først ønskede at vende tilbage i sensommeren 2022. Der er i øvrigt ikke en tidsmæssig sammenhæng mellem afskedigelsen og stillingsopslaget, da afskedigelsen blev givet den 20. oktober 2021, og stillingsopslaget blev opslået den 26. februar 2022. Den stilling, der blev besat i efteråret 2021, var en grå anlægsgartnerstilling og indeholdt opgaver, som klager hverken kunne varetage ud fra hendes kvalifikationer eller ønskede at varetage, idet hun ikke ønskede at arbejde med snerydning, der foregår om natten. Det bestrides, at der blev genansat medarbejdere i november og december måned 2021. Den medarbejder, som klager omtaler, var udlånt til en anden arbejdsgiver i efteråret 2021 (hvilket medarbejderen også havde været de foregående år). I forhold til de to nyansættelser i efteråret 2021 blev der ansat en grå anlægsgartner til at varetage snerydning hen over vinteren. Han valgte kort efter ansættelsen at udeblive fra arbejde og fratrådte derfor igen. Som erstatning for denne medarbejder blev der ansat en anden grå anlægsgartner til at foretage snerydningen. Der er ikke sket en afskedigelse i strid med ligebehandlingslovens § 9, da klager ikke blev afskediget grundet sin graviditet, men blev opsagt til en helt sædvanlig vinteropsigelse. Klager er derfor ikke blevet udsat for mindre gunstrig behandling, og derfor skal indklagede frifindes. Det gøres gældende, at sagen grundet sin karakter skal vurderes efter ligebehandlingslovens § 2, da sagen omhandler manglende genansættelse. Klager blev ikke tilbudt ansættelse i foråret i 2022, da klager selv havde oplyst, at hun ikke ønskede at vende tilbage før efter endt orlov og ferie, dvs. i sensommeren 2022. Klagers udlægning af samtalen i februar 2022 bestrides. Indklagede talte med klager om, hvor længe hun ønskede at være på barselsorlov. Klager oplyste, at hun ønskede at være på barselsorlov frem til august 2022, og at hun derefter ønskede at holde ferie, hvilket ville sige, at hun ønskede at vende tilbage til sin stilling i slutningen af september 2022. Det blev aftalt, at klager ville vende tilbage, når tiden nærmede sig. Indklagedes mail af 24. maj 2022 understøtter denne forklaring. Efter, at indklagede havde haft telefonsamtalen med klager i februar 2022 og kunne forstå, at hun ikke ønskede at vende tilbage før i slutningen af sommeren 2022, valgte indklagede, da indklagede havde behov for arbejdskraft i foråret 2022, at annoncere efter nye medarbejdere. Annonceringen i 2022 skete efter, at klager havde fortalt, at hun først ville vende tilbage i sensommeren, og før hun ombestemte sig. Indklagede havde i løbet af efteråret 2021 omlagt strategien fra primært at have grønne anlægsgartneropgaver hos private kunder til at få grå anlægsopgaver. Da de grønne anlægsgartneropgaver typisk ligger hen over sommeren og i sensommeren, tænkte indklagede, at det passede fint ind, at klager havde fortalt, at hun først ville vende tilbage til virksomheden i sensommeren. Klager ombestemte sig tilsyneladende i starten af sommeren 2022, og indklagede tilbød hende derfor et job med start den 11. juli 2022, hvilket klager afslog. Klager har derfor heller ikke været udsat for forskelsbehandling i henhold til ligebehandlingslovens § 2. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven). Om afskedigelse Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold. Det er ubestridt, at klager var gravid på afskedigelsestidspunktet. Det er således den omvendte bevisbyrde, der finder anvendelse. Det påhviler herefter indklagede at bevise, at afskedigelsen af klager ikke helt eller delvist var begrundet i klagers graviditet. Klager blev afskediget den 20. oktober 2021 med henvisning til sæsonmæssig nedgang i aktiviteterne. Klager var de to forudgående år ligeledes blevet afskediget fra sin stilling hos indklagede som anlægsgartner henholdsvis den 7. oktober 2019 og den 23. september 2020 med henvisning til sæsonmæssig nedgang i aktiviteterne. Klagers arbejdsopgaver var som udgangspunkt inden for de grønne anlægsopgaver. Klager har oplyst, at klagers arbejdsopgaver lejlighedsvis også kunne omfatte grå anlægsopgaver. Indklagede har bestridt dette og har oplyst, at klager ad flere omgange blev tilbudt at blive en del af vinterkørselsholdet i stedet for at blive vinteropsagt, men at klager ikke ønskede dette grundet natarbejdet. Klager har ikke bestridt dette. Indklagede har oplyst, at begge de grønne anlægsgartnere, som arbejdede hos indklagede i efteråret 2021, herunder klager, fratrådte deres stillinger i efteråret 2021. Indklagede har oplyst, at indklagede i vintrene 19/20, 20/21 og 21/22 ikke kunne tilbyde andet arbejde end grå arbejdsopgaver, og at kun grå anlægsgartnere blev ansat i vinterperioden 2021. Klager har desuden oplyst, at afskedigelsen den 20. oktober 2021 var i overensstemmelse med de tidligere år, hvor klager var blevet vinterafskediget. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder nævnet, at indklagede med tilstrækkelig sikkerhed har løftet sin bevisbyrde for, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i klagers graviditet. Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen. Om manglende genansættelse For så vidt angår den del af klagen, der vedrører spørgsmålet om genansættelse, fremgår det af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser. Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Indklagede søgte den 26. februar 2022 nye anlægsgartnere til grønne og grå anlægsopgaver. Klager har oplyst, at klager i februar 2022 telefonisk kontaktede indklagede for at høre, hvordan hun skulle forholde sig til genansættelse i forbindelse med sæsonstart i foråret 2022. Klager afholdt på det tidspunkt fravær efter barselsloven. Klager har oplyst, at klager ikke fik et svar fra indklagede angående genansættelsen i februar 2022. Indklagede bestrider klagers beskrivelse af telefonsamtalen i februar 2022. Indklagede har oplyst, at indklagede talte med klager om, hvor længe klager ønskede at være på barselsorlov, og at indklagede forstod klagers svar således, at klager først ønskede at vende tilbage til sin stilling i slutningen af september 2022 efter endt orlov. Klager bestrider, at klager ikke ønskede at vende tilbage til arbejde før slutningen af sommeren 2022, og at klager skulle have afvist over for indklagede at ville genindtræde i sin stilling før efter endt orlov. Der er således for nævnet tvivl angående indholdet af telefonsamtalen i februar 2022, og om hvorvidt indklagede ikke genansatte klager, fordi indklagede havde fået den opfattelse, at klager ikke ønskede at starte i sin stilling hos indklagede før efter endt orlov. Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence • § 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Ligebehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2 om forbud mod forskelsbehandling • § 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov • § 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde • § 16 a om delt bevisbyrde

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/10186

retsinformation

c470e46203e766fbea82c23ae83461488b52b124534f93aeeef52d1f54185ead

2024-12-21

2024-11-27

2025-01-01

c245c92b-e17f-4fe7-bd01-0bee4097fc6a

DK

dan

final_administrative_decision

valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold J.nr. 22-34949 En kvinde (klager), der blandt andet havde kognitive og synsmæssige problemer efter en blodprop i hjernen i september 2021, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun den 30. marts 2021 blev afskediget fra sin stilling som børnehaveklasseleder. På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderede nævnet, at det forelå en prognose for kvindens skader, der indebar, at hendes begrænsninger måtte anses for at have lang varighed. Nævnet vurderede derfor, at kvinden have et handicap i lovens forstand på afskedigelsestidspunktet. Nævnet vurderede også, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, og at arbejdsgiveren vidste eller burde vide, at kvinden havde et handicap. Nævnet vurderede på baggrund af sagens samlede oplysninger, at arbejdsgiveren havde godtgjort, at kvinden på afskedigelsestidspunktet ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i sin stilling, og at der ikke var udsigt til, at dette ville ændre sig inden for rimelig tid. Grundet kvindens sygeforløb og de vage angivelser af kvindens mulighed for at vende tilbage til arbejdet, havde arbejdsgiveren som led i sin tilpasningsforpligtelse ikke pligt til at afvente yderligere afklaring af kvindens helbredsmæssig situation, inden de påbegyndte en afskedigelsesprocedure. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen. Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som børnehaveklasseleder hos den indklagede friskole. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede afskedigede klager fra sin stilling som børnehaveklasseleder. Sagsfremstilling Den 1. august 2020 blev klager ansat som børnehaveklasseleder hos indklagede. Den 4. september 2021 blev klager akut indlagt med en blodprop i hjernen. Klager orienterede indklagede om indlæggelsen den 5. september 2021. Hun sendte også en kopi af et lægenotat til indklagede som dokumentation for sygemeldingen. Den 10. september 2021 blev der lavet en almen genoptræningsplan til klager. Af genoptræningsplanen fremgår blandt andet: ”Pt,. vurderes således samlet med problematikker, der kan begrænse hende i at varetage sin rolle som mor og børnhaveklasselærer, da pt. på nuværende tidspunkt er indlagt med en blodprop som har givet pl. neurologiske udfald som afasi, latenstid, mulige forståelsesvanskeligheder og kognitive deficits. Der er behov for yderligere vurdering og målrettet genoptræning. ” Den 13. september 2021 oplyste klagers fætter indklagede om, at forventningen var, at klagers sygemelding ville være langvarig. Den 30. september 2021 var klager til konsultation ved en neuropsykolog fra et kommunikationscenter. Af udredningsrapporten herfra fremgår blandt andet: ” Vurdering og konklusion [Klager] fremstår med følger efter blodprop i hjernen med debut primo september 2021. Disse kommer primært til udtryk ved massiv træthed og nedsat udholdenhed, lette sproglige vanskeligheder samt kognitive vanskeligheder (bl.a. usikker koncentration/spændvidde, usikker hukommelse, problemer med at træffe beslutninger og have flere bolde i luften samt nedsat opmærksomhedsstyring og filtrering af indtryk). De samlede vanskeligheder medfører aktuelt, at [klager] har svært ved at indgå i målsætning for rehabiliterende indsatser. Det er indtrykket, at hun lige nu har behov for en grad af afskærmning, og det vurderes som en vigtig del af den fremadrettede indsats, at [klager] får relevant vejledning ift. at håndtere og finde balancen mellem afskærmning og udfordring. ” Den 27. oktober 2021 udfyldte indklagede og klager et sygedagpengerefusionsskema til klagers bopælskommune. Den 4. januar 2022 blev klagers syn vurderet af en optometrist fra kommunikationscentret. Af optometristens udredningsrapport fremgår blandt andet: ”Der er normal visus. Samsyn ses med en konvergensinsufficiens. Pga træthed, blev der ikke lavet en synsfeltmåling. [Klagers] klager såsom træthed, svært ved at håndtere bevægelse i omgivelserne, nedsat læseudholdenhed mm, er klassiske klager som følge af konvergensinsufficiens. Foruden hendes konvergensinsufficiens, har hun også et aldersrelateret behov for korrektion. Herfra anbefales det at anvende en brille med glidende overgang. Med den vil [klager] være korrigeret for hendes lille langsynethed, samt hendes behov for øget korrektion til nær, uden at hun hver gang hun skal se noget på nær, har behov for at tage briller på. Når man ukorrigeret forsøger at se noget på nær, kræver det rigtig meget energi. … Det vurderes at [klager] kan profitere af et undervisningsforløb på Kommunikationscentret. Der er behov for et forløb med undervisning i brug af synet. ” Den 10. januar 2020 evaluerede neuropsykologen fra kommunikationscentret klagers genoptræningsforløb. Af evalueringen fremgår blandt andet: ”Det vurderes, at de stillede mål er nået, omend et kun delvist, og at der er behov for at opstille yderligere mål mhp. at fortsætte den rehabiliterende indsats. [Klager] fremstår fortsat med en massiv træthedsproblematik og kognitive vanskeligheder, men også mange gode ressourcer. Det vurderes, at der er fremgang på flere områder trods de fortsatte skadesfølger. ” Den 24. februar 2022 blev der afholdt sygefraværssamtale. Der foreligger ikke et referat fra samtalen. Klager har oplyst, at indklagede ønskede, at der blev udarbejdet en mulighedserklæring. Derudover blev det drøftet, at klager ønskede at komme i virksomhedspraktik hos indklagede frem til sommerferien, for at hun kunne afprøve sig selv forud for en delvis genoptagelse af arbejdet efter sommerferien. Den 8. marts 2022 kontaktede indklagede jobcentret i klagers kommune. Af jobcentrets notat fra samtalen fremgår blandt andet: ”[Indklagede] har anmodet om en mulighedserklæring og venter aktuelt på denne. Hun har brug for et anslået tidspunkt for hvornår [klager] vil være i stand til art genoptage arbejdet delvist med en progressionsplan. Vi drøfter muligheden for etablering af virksomhedspraktik i egen stilling forud for delvis genoptagelse af arbejdet. og det aftales, at [indklagede] kontakter mig igen, når hun har modtaget mulighedserklæring fra egen læge, såfremt der foreligger samtykke til det. Planen er herefter, at jeg indkalder [klager] til samtale hurtigst muligt, og at der efterfølgende afholdes møde på arbejdspladsen med henblik på udarbejdelse af planer og aftaler. ” Den 14. marts 2022 blev der indhentet en mulighedserklæring. Lægen vurderede, at klager fortsat skulle være fraværende på fuld tid. Lægen skønnede også, at arbejdsforholdene ikke var forsvarlige, og der burde foretages yderligere ændringer. Af erklæringen fremgår blandt andet: ” 3. Medarbejderens funktionsnedsættelser hurtig udtrætning pga hjernetræthed, som medfører markant nedsat udholdenhed og snævert kognitivt vindue kognitive problemer fx nedsat overblik, svært ved forstyrrelser, svært ved at træffe hurtige beslutninger. Hukommelse synsproblemer, særligt ved mange visuelle indtryk som fx skarpt lys og bevægelse 4. Påvirkede jobfunktioner undervisning med mange elever klasseledelse og overblik længere sessioner med møder, undervisning mm at navigere i uforudsete hændelser og sadle om alt der involverer larm og bevægelse og overblik … 6. Arbejdsgivers og medarbejderes forslag til ændringer i arbejdsfunktioner ¬- Opstart skal udelukkende være som ekstravoksen/assistent, hvor en anden (helst [kollega]) står med det overordnede ansvar - an hjælpe med skriftlige opgaver og kontorarbejde, evt. hjemmefra Gradvis tilvænning til at tage styringen selv … 8. Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i pkt. 7 pauser ved behov gradvis langsom optrapning i arbejdstid endnu ikke klar til arbejde, ej heller på deltid 9. Varighed 3 måneder (fuldtidsfravær fra arbejdet) Uvist hvor længde der er behov for ændrede forhold. ” Den 22. marts 2022 blev der udarbejdet en lægeattest til klagers bopælskommunes rehabiliteringsteam. Af lægeattesten fremgår blandt andet: ”2.2 Relevante helbredsforhold … Hjerneskadet … Ramt på overblik, støj og bevægelse, hukommelse, omstilling. Flere kognitive deficet. Træthed. Synet er ramt, Intet samsyn, dobbeltsyn. Grådlabil. Er i genoptræningsforløb via kommunikationscenter [by]. Kommer hjem til hende … 2.3 Særlige hensyn Skal have tid til at genoptræne hjernen og deficit. Mulig kroniske skader, som først kan vurderes efter minimum 1 år efter skaden 2.4 Lægens kommentarer til patientens opfattelse af eget helbred Mental stærk Afventer genoptræning KOmmet lang men mærker daglige symptomer” Den 24. marts 2022 kontaktede indklagede klager, da de ønskede at drøfte indgåelsen af en fratrædelsesaftale med hende. Indklagede fremsendte ved mail af samme dag et udkast til en fratrædelsesaftale til hende. Den 29. marts 2022 oplyste klager indklagede om, at hun ikke ønskede at indgå en fratrædelsesaftale. Af klagers mail fremgår blandt andet: ”Jeg er klar over, at jeg har været syg længe efter at jeg i september fik en blodprop i hjernen. Det er svært at sige præcist hvordan min prognose vil være på længere sigt og hvornår jeg præcist vil kunne genoptage arbejdet helt eller delvist. Lige nu bliver jeg hurtigt træt, men det er jo ikke det samme som at jeg slet ikke kan arbejde – i hvert fald på deltid i løbet af nogle måneder. Som jeg forstår neurologerne, så skal jeg regne med, at min funktionsevne i et eller andet omfang vil være påvirket, men at jeg med genoptræning og skånehensyn bliver i stand til at arbejde. Min plan er på den korte bane, at jeg starter med nogle timer som delvis raskmeldt før sommerferien, og senere håber jeg at kunne varetage en stor del af mit hidtidige job. Men jeg får nok brug for at få tilpasset mit arbejde i forhold til de begrænsninger, jeg har. Jeg foreslår, at vi får holdt et møde med jobkonsulenten om mulighederne for at tilpasse min stilling. Det kan være nedsat tid, mulighed for hvilepauser, forudsigelighed, fysiske rammer eller andet. … Jeg vil derfor ikke skrive under på fratrædelsesaftalen. ” Den 30. marts 2022 blev klager afskediget. Af afskedigelsen fremgår blandt andet: ” Begrundelse for opsigelse; Opsigelsen sker med baggrund i et sygeforløb med sygefravær fra den 6.9.2021. Der har været afholdt sygesamtale, og ligeledes er der udarbejdet mulighedserklæring. Den seneste, dateret af egen læge d. 14.3.2022, udtaler fortsat fravær på fuld tid i yderligere tre mdr. Endvidere, at det er uvist hvor længe der er behov for ændrede forhold. Som følge deraf og efter en samlet vurdering med udgangspunkt i, at [indklagede] er en mindre organisation, der rammes forholdsvist hårdt i tilfælde af lang tids fravær, er skolen desværre nødsaget til at opsige dig. ” Den 4. april 2022 oplyste klagers bopælskommune indklagede om, at de fra den 1. maj 2022 ikke længere var berettiget til sygedagpengerefusion. Kommunen oplyste samtidig indklagede om, at de ville kunne søge om refusion af ressourceforløbsydelse efter den 1. maj 2022, da klager skulle i et jobafklaringsforløb. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. august 2022. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 366.779,88 kr. svarende til ni måneders løn. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at indklagede ved afskedigelsen af klager handlede i strid med forskelsbehandlingsloven. Klager skal derfor tilkendes en godtgørelse svarende til ni måneders løn. Handicap Klager havde på afskedigelsestidspunktet funktionsbegrænsninger som følge af blodproppen i hjernen. På afskedigelsestidspunktet havde klager været sygemeldt i cirka seks måneder, og der var på dette tidspunkt ikke udsigt til, at funktionsbegrænsningerne ville ophøre inden for kort tid. Det fremgår af mulighedserklæringen, at det var uvist hvor længe der ville være behov for ændrede forhold. Derudover fremgår det af lægeattesten til rehabiliteringsteamet, at klager skulle have tid til at genoptræne hjernen, og at der var mulige kroniske skader, som dog først kunne vurderes minimum et år efter skaden. Klagers funktionsbegrænsninger på afskedigelsestidspunktet var af langvarig karakter. Hun var derfor handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand på afskedigelsestidspunktet. Det forhold, at klagers bopælskommune efter afskedigelsestidspunktet vurderede, at der i henhold til sygedagpengeloven ikke kunne ske forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, ændrer ikke på, at de lægelige oplysninger i sagen beskriver, at klager havde en funktionsbegrænsning, og at det ud fra disse oplysninger må lægges til grund, at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter. Faktiske omstændigheder Afskedigelsen var begrundet i klagers sygefravær, som skyldtes hendes handicap. Der er derfor påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat for forskelsbehandling som følge af sit handicap. Indklagedes kendskab til handicap Indklagede blev i forbindelse med sygemeldingen i september 2021 oplyst om, at årsagen til sygemeldingen var en blodprop i hjernen. Oplysningerne blev givet via SMS, telefon og kopi af beskrivelsen af undersøgelsen i akutmodtagelsen. Ved sygefraværssamtalen den 22. marts 2022 blev det nærmere drøftet, hvilke udfordringer klager havde som følge af sit handicap i forbindelse med udarbejdelsen af mulighedserklæringen. Derudover oplyste klager om sin funktionsbegrænsning og prognosen herfor, da hun svarede på indklagedes forslag om en fratrædelsesaftale. Indklagede vidste derfor, at klagers sygefravær skyldtes hendes handicap. Tilpasningsforpligtelsen Klagers funktionsbegrænsning vedrører blandt andet udtrætning, hvorfor en hensigtsmæssig tilpasningsforanstaltning kunne være en reduktion af hendes beskæftigelsesgrad, samt en hensigtsmæssig planlægning af hendes arbejdstid, således at arbejdsdagens længde blev reduceret og udtrætningen blev minimeret. Ligeledes ville muligheden for hvil være en hensigtsmæssig tilpasningsforanstaltning. Til sygefraværssamtalen blev det, på klagers initiativ, drøftet, at klager kunne starte i virksomhedspraktik på skolen, forud for en delvis genoptagelse af arbejdet. Under virksomhedspraktikken kunne det blive nærmere afdækket, hvilke konkrete tilpasningsforanstaltninger, der ville være hensigtsmæssige for klager. Klager ville med de relevante tilpasningsforanstaltninger være kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i stillingen som børnehaveklasseleder. Det fremgår af mulighedserklæringens punkt 6, som vedrører forslag der sigter på at imødegå funktionsnedsættelsens betydning for arbejdet, at der var flere tiltag, som indklagede kunne have implementeret i forhold til at få afdækket og afprøvet hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, herunder lægens egne forslag. Forslagene kunne have været afprøvet som led i den virksomhedspraktik klager havde ønsket at påbegynde, og som klagers bopælskommune var indstillet på at medvirke til. Indklagede valgte imidlertid at afskedige klager uden at drøfte mulighedserklæringen med hende eller afprøve de foreslåede tilpasningsforanstaltninger. Indklagedes beslutning om at afskedige klager inden der blev iværksat en virksomhedspraktik, samt det forhold, at indklagedes opfølgning på klagers sygefravær i hele forløbet må betegnes som yderst sparsom, betød, at der ikke blev gjort bestræbelser på konkret at få afdækket og afprøvet hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger. Indklagede har derfor ikke levet op til sin tilpasningsforpligtelse. Eventuelle hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, såsom en nedsættelse af beskæftigelsesgraden og en hensigtsmæssig planlægning af arbejdsdagen, ville ikke udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for indklagede. Indklagede gør gældende, at de ikke handlede i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med afskedigelsen af klager. Handicap Indklagede bestrider, at det på afskedigelsestidspunktet var endeligt fastslået, at klager havde en varig funktionsnedsættelse, der kan betragtes som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Indklagede henviser til klagers bopælskommunes brev af 4. april 2022 om bortfald af sygedagpengerefusion, samt at det af lægeattesten til rehabiliteringsteamet fremgik, at de eventuelle mulige kroniske skader først ville kunne vurderes minimum et år efter skaden. Faktiske omstændigheder Ved mulighedserklæringen af 14. marts 2022 vurderede klagers egen læge, at klager skulle være fuldtidssygemeldt i yderligere tre måneder. Indklagede måtte derfor forvente, at klager ville være fraværende på fuld tid i hvert fald frem til skoleårets afslutning, og at hun dermed samlet ville være sygemeldt i minimum 10 måneder. Derudover ville hun ved genoptagelsen af arbejdet have behov for særlige skånehensyn i form af gradvis langsom optrapning i arbejdstid og pauser ved behov. Det var lægens vurdering, at det var uvist, hvor længe der ville være behov for ændrede arbejdsforhold. På den baggrund vurderede indklagede, at det ikke, særligt under hensyntagen til varetagelsen af skolens drift, var muligt at fortsætte samarbejdet, og derfor traf man beslutningen om at afskedige klager. Tilpasningsforpligtelsen Klager var på afskedigelsestidspunktet fuldt uarbejdsdygtig, og der var i henhold til mulighedserklæringen fra hendes egen læge, ingen muligheder for at tilpasse arbejdsforholdene, således at hun i et eller andet omfang kunne varetage jobbet som børnehaveleder. Det bestrides på den baggrund, at indklagede tilsidesatte sin forpligtelse til at få afdækket og afprøvet hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, idet dette ikke var en reel mulighed, da klager ikke var i stand til at arbejde. Klager var således hverken kompetent, egnet eller disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i stillingen som børnehaveleder. Som følge af klagers manglende arbejdsevne kunne en fortsat ansættelse som børnehaveklasseleder ikke forenes med varetagelsen af skolens daglige drift. Klager magtede på afskedigelsestidspunktet som følge af sin helbredsmæssige situation ikke at varetage opgaverne som børnehaveklasseleder, og hun var således ikke kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i forbindelse med stillingen. Indklagede havde ikke mulighed for, hverken ved ændret arbejdstilrettelæggelse eller ændrede fysiske rammer for arbejdets udførelse, at afhjælpe dette. Afskedigelsen var derfor sagligt og driftsmæssigt begrundet og ikke i strid med forskelsbehandlingsloven. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Handicap Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet. Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand. Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H. Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter. Klager blev den 4. september 2021 akut indlagt med en blodprop i hjernen. Hun var herefter fuldtidssygemeldt frem til afskedigelsen den 30. marts 2022. Det fremgår af mulighedserklæringen af 14. marts 2022, at klager hurtigt blev udtrættet samt havde kognitive og synsmæssige problemer. På tidspunktet for afskedigelsen den 30. marts 2022 havde klagers begrænsninger endnu ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang. Vurderingen af, om skaderne på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose. Ifølge mulighedserklæringen skulle klager være fuldtidssygemeldt i yderligere tre måneder, hvorefter sygemeldingen samlet ville være 10 måneder. Derudover vurderede lægen, at hendes tilbagevenden til arbejdet efter sygemeldingen ikke kunne ske uden skånehensyn, herunder gradvis optrapning af arbejdstiden og pauser ved behov. Af lægeattesten til rehabiliteringsteamet fremgår, at klager skulle have tid til at genoptræne hjernen samt, at der muligvis var kroniske skader, hvilket dog tidligst kunne vurderes et år efter skaden. På den baggrund vurderer nævnet, at der forelå en prognose for klagers skader, der indebar, at hendes begrænsninger måtte anses for at have lang varighed. Klager havde således sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på afskedigelsestidspunktet. Faktiske omstændigheder Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Afskedigelsen var begrundet i klagers sygefravær, som skyldtes blodproppen i hjernen. Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a. Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger. Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand. Klager har bevisbyrden herfor. Indklagede var bekendt med, at klagers sygemelding skyldtes følgerne efter blodproppen i hjernen, og havde under klagers sygemelding kontakt med klager. Inden klager blev afskediget indhentede indklagede desuden en mulighedserklæring fra klagers egen læge. På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden. Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte. Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt. Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling. Klager var fuldtidssygemeldt fra den 4. september 2021 og frem til, at hun blev afskediget den 30. marts 2022. Det fremgår af sagens oplysninger, at klager og indklagede var i dialog med klagers bopælskommune om iværksættelse af virksomhedspraktik. Af kommunens notat af 8. marts 2022 fremgår, at kommunen aftalte med indklagede, at indklagede skulle vende tilbage, når de havde modtaget mulighedserklæringen. I mulighedserklæringen af 14. marts 2022 angav klagers egen læge, at klager ikke var klar til at genoptage sit arbejde, hvorfor hun skulle være fuldtidssygemeldt i yderligere tre måneder. Det var uvist, hvor længe klager ville have behov for ændrede forhold. Klagers tilbagevenden til arbejdet skulle ske ved en gradvis optrapning, ligesom hun ville have behov for pauser. Klager angav i sin mail af 29. marts 2022 til indklagede, at det var svært at sige præcist, hvordan prognosen var på længere sigt. Hendes egen plan var, at hun skulle starte med nogle timer som delvis raskmeldt før sommerferien. På baggrund af sagens samlede oplysninger vurderer nævnet, at indklagede har godtgjort, at klager på afskedigelsestidspunktet ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i sin stilling, og at der ikke var udsigt til, at dette ville ændre sig inden for rimelig tid. Henset til klagers sygeforløb og de vage angivelser af klagers muligheder for at vende tilbage til arbejdet, som forelå på afskedigelsestidspunktet, havde indklagede som led i sin tilpasningsforpligtelse ikke pligt til at afvente yderligere afklaring af klagers helbredsmæssige situation, inden indklagede påbegyndte en afskedigelsesprocedure. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og 3, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling • § 2 a om tilpasning • § 7 a om delt bevisbyrde

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/10178

retsinformation

f598a97f53b2ab428333794080563f7d5e02f733c22285154f3aa647b5187892

2024-12-21

2024-11-22

2025-01-01

1f0c263e-9366-45f1-a7da-ef870caff7c4

DK

dan

final_administrative_decision

valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - kompetence - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - kompetence - afvisning J.nr. 23-39990 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med en personlighedsændring og var førtidspensionist, klagede over en kommune (indklagede 1) og en boligorganisation (indklagede 2). Klager mente, at kommunen og boligorganisationen havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af handicap, fordi kommunen og boligorganisationen havde fastsat skærpet fleksible udlejningskriterier for udlejning af almene boliger i udsatte områder, hvorefter førtidspensionister ikke kunne få en almenbolig i de udsatte boligområder. Klagen drejede sig om, hvorvidt det særlige fleksible udlejningskriterie om beskæftigelse i rammeaftalen om udlejning i perioden juli 2019 – juli 2023 udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet vurderede, at klagen reelt drejede sig om det materielle indhold af almenboliglovens regler om anvisning af almene boliger, som var beliggende i et udsat boligområde. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen. Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med handicap, idet klager ikke kunne opnå fortrinsret til boliger, som var beliggende i udsatte boligområder. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagsfremstilling Klager har fremlagt lægelige oplysninger dateret den 23. januar 2020, hvoraf fremgår bl.a., at klager er diagnosticeret med personlighedsændring efter katastrofeoplevelse. Klager har oplyst, at hun er førtidspensionist. Af den fælles strategiske udlejnings- og anvisningsaftale mellem de almene boligorganisationer og indklagede 1 gældende for 1. august 2022 – 1. august 2026 fremgår bl.a.: ” Obligatoriske fleksible kriterier I forebyggelsesområder og udsatte områder (herunder parallelsamfund og omdannelsesområder) er det obligatorisk, at al udlejning skal ske efter kriterier om beskæftigelse og uddannelse. ” Af bilag 2 til aftalen fremgår bl.a.: ” 1. Fleksible kriterier Der fastlægges ensartede fleksible kriterier i [indklagede 1], både når der er tale om obligatorisk fleksibel udlejning og om fleksibel udlejning efter aftale mellem kommune og boligorganisationerne. Der kan foretages mindre justeringer af kriterierne, såfremt der er behov herfor. Hvis obligatorisk fleksibel udlejning ophører, fordi et område ikke længere udpeges på en liste, vil den aftalte fleksible udlejning umiddelbart træde i kraft i området og fastlægges ud fra områdets nøgletal. De målgrupper, som kan opnå en bolig via fleksibel kriterier (almenboliglovens § 60) er: • Boligsøgende i beskæftigelse. • Boligsøgende under uddannelse Boligsøgende, der er fyldt 65 år på indflytningstidspunktet, skal ikke dokumentere beskæftigelse eller uddannelse, men denne ansøgergruppe prioriteres efter boligsøgende i beskæftigelse eller uddannelse. Opfyldelse af beskæftigelseskravet Den boligsøgende skal dokumentere beskæftigelse i mindst 25 timer pr. uge i de seneste 12 måneder forud for boligtilbuddets afgivelse. Såfremt den boligsøgende har en ægtefælle eller samlever, skal denne også opfylde dette krav eller kravet til uddannelse. Opfyldelse kan dokumenteres via f.eks.: • Ansættelseskontrakt samt lønsedler for de seneste 12 måneder • Ansættelseskontrakt for fleksjobansættelse, lønsedler for de seneste 12. måneder samt kopi af kommunens afgørelse om fleksjob og/eller ledighedsydelse. + • Seneste årsregnskab samt relevant dokumentation for antal timer i beskæftigelse, såfremt den boligsøgende er selvstændig erhvervsdrivende. … I de afdelinger, som er en del af områder udpeget som forebyggelsesområder eller udsatte områder (herunder parallelsamfund og omdannelsesområder) er fleksibel udlejning obligatorisk. ” Den 21. juni 2023 behandlede byrådet i indklagede 1 et forslag om at fastholde de nuværende udlejnings- og anvisningskriterer. Af beslutningen fremgår bl.a.: ”I forhold til Enhedslistens forslag om at dispensere for beskæftigelseskravet for boligsøgende med handicap, er det ifølge Social- og Boligstyrelsen ikke muligt at indarbejde undtagelser for beskæftigelses- og uddannelseskriterierne, for obligatorisk udlejning. Ved denne obligatoriske fleksible udlejning er det alene muligt at konkretisere, hvordan kriterierne fortolkes og hvornår de betragtes opfyldt, inden for rammerne af beskæftigelses- og uddannelseskravene. Det er med andre ord muligt at justere kriterierne for obligatorisk fleksibel udlejning, men ikke på en måde, hvor personer med handicap kan undtages fra beskæftigelseskravet. … Sagen udsat til næste møde med henblik på yderlig De fleksible kriterier blev indført i 2000 i Almenboligloven som styringsredskab med henblik på at sikre en mere balanceret beboersammensætning i visse almene boligområder. i Vejledning om fleksibel udlejning (2001) beskrives muligheden som ”et nyt værktøj til at fremme en mere positiv udvikling i problemramte boligafdelinger […]. Reglerne kan ligeledes benyttes som led i en forebyggende boligsocial indsats”. Der kan også være tale om fortrin for socialt udsatte grupper i mere ressourcestærke afdelinger. Der er sidenhen sket tilpasning i reglerne for fleksibel udlejning. I forbindelse med parallelsamfundslovgivningen i 2018 blev der indført obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte boligområder, og i 2021 blev dette udvidet til de nye forebyggelsesområder. Obligatorisk fleksibel udlejning omhandler specifikt kommunernes pligt til at fastsætte beskæftigelses- og uddannelseskriterier i konkrete boligområder. Der er ikke undtagelses- eller dispensationsmuligheder, men kommunen kan definere de specifikke kriterier for, hvornår beskæftigelseskravet og uddannelseskravet er opfyldt. Den almindelige aftalebaserede fleksible udlejning kan omhandle en bredere pallette af fortrin, fx for pendlere, ved samlivsophør, for børnefamilier med øget pladsbehov, for boligsøgende, der frigiver ejerbolig, for seniorer mv. Det er dog væsentligt, at kriterierne fastsættes sagligt i forhold til de enkelte boligområder, at der ikke sker diskrimination pba. etnicitet mv., og at kommunen fortsat kan løfte sine boligsociale opgaver. … Forslaget blev vedtaget. ” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. april 2023. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr. over for både indklagede 1 og 2. Parternes bemærkninger Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist. Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke opfylder det særlige fleksible udlejningskriterie om beskæftigelse. Klager gør derudover gældende, at indklagede 1 og 2 som følge heraf skal tilpligtes af betale en godtgørelse på 25.000 kr. Efter indførslen af udlejningsaftalen var klagers placering på ventelisterne steget. Klager var tidligere blevet oplyst, at hun kunne forvente en ventetid på to år, men at hun nu skulle regne med seks år, før hun ville få tilbudt en almen bolig i de ønskede boligområder. I forbindelse med det politiske udspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030” blev der den 22. november 2018 vedtaget en række ændringer af almenboligloven med det formål at udbygge de eksisterende indsatser, der gør sig gældende i ghettoområder for at modvirke såkaldte parallelsamfund. En af disse ændringer var en ny udformning af almenboliglovens § 60, stk. 4. Ændringen indebærer, at en boligorganisation skal anvise ledige boliger beliggende i udsatte boligområde efter særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier. Disse kriterier fastsættes af kommunalbestyrelsen med henblik på at styrke beboersammensætningen i boligområdet. Tidligere var det blot en mulighed, som kommunerne kunne anvende. Ifølge lovens forarbejder er det ikke hensigten at udelukke folkepensionister eller efterlønsmodtagere fra at flytte ind i en almen bolig. Det er således muligt for kommunalbestyrelsen at fastsætte kriterier, som tilgodeser sådanne grupper. Endvidere fremgår, at kommunalbestyrelsen bør drøfte med boligorganisationen, om udformningen af kriterierne er administrerbar for boligorganisationen. Med hjemmel i almenboligloven indgik indklagede 1 og en række boligorganisationer i 2022 en fælles strategisk udlejnings- og anvisningsaftale for 2022-2026. Udlejningsaftalen indebærer, at boligområder i indklagede 1 inddeles efter en trappetrinsmodel i trin 1 (grønne områder), trin 2 (gule) og trin 3 (røde). Røde boligområder (trin 3) er områder, der er udpeget som udsatte områder, herunder forebyggelsesområder og udsatte områder. Denne sag vedrører boligområderne [A], [B] og [C] under boligselskabet indklagede 2, som er klassificerede som røde områder. Det betyder, at alle ledige boliger skal udlejes efter særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier (de såkaldte skærpede fleksible kriterier), som kommunalbestyrelsen har vedtaget, jf. almenboliglovens § 60, stk. 4. Indklagede 1’s formulering af de skærpede fleksible kriterier er udtryk for indirekte forskelsbehandling. Klager udsættes for forskelsbehandling, alene fordi hun modtager førtidspension. Der er ikke foretaget en individuel vurdering af hendes forhold, da der ikke er nogen dispensations- eller undtagelsesmuligheder i udlejningsaftalen for personer, der modtager førtidspension. Indklagede 1 gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Indklagede 1 skal fastsætte særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier ved anvisning af ledige almene boliger, som er beliggende i et udsat boligområde. Beskæftigelse og uddannelse er to af de kriterier, som der vurderes på, når der årligt udgives en ny liste over, hvilke boligområder, der udpeges som bl.a. parallelsamfund og forebyggelsesområder. Af samme grund er beskæftigelses- og uddannelseskriterierne i den fælles strategiske udlejnings- og anvisningsaftale opstillet med udgangspunkt i parallelsamfundskriterierne. For beskæftigelse gælder ifølge parallelsamfundslisten følgende kriterie: Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år. De fleksible kriterier er i sin funktion forskelsbehandling, og muligheden for anvendelse af fleksibel udlejning sker på baggrund af et generelt ønske om at sikre værktøjer til at påvirke beboersammensætningen i et boligområde, eller for at skabe bedre muligheder for konkrete målgrupper at opnå bolig uden at have tilstrækkelig anciennitet. Indklagede 2 gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Indklagede 2 henviser navnlig til at de af indklagede 1 anførte synspunkter. Indklagede 2’s placering af klager på ventelisten hænger sammen med de særlige fleksible udlejningskriterier i udlejningsaftalen. Indklagede 2 har ikke i rammeaftalen eller efter lovgivningen mulighed for at dispensere fra beskæftigelseskriteriet. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven). Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed. Det følger af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget. Det vil sige, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning. Videre følger det af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at afgræsningen af Ligebehandlingsnævnets kompetence betyder, at klager over overtrædelse af regler i anden lovgivning som udgangspunkt skal afvises af nævnet. Klagen drejer sig om, hvorvidt det særlige fleksible udlejningskriterie om beskæftigelse i rammeaftalen om udlejning i perioden juli 2019 – juli 2023 udgør forskelsbehandling på grund af handicap. Efter lovbekendtgørelse nr. 1343 af 24. november 2023 om almene boliger m.v. (almenboligloven) § 60, stk. 4, skal boligorganisationen anvise ledige boliger, efter særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier, hvis boligen er beliggende i et udsat boligområde. Kommunalbestyrelsen fastsætter kriterierne med henblik på at styrke beboersammensætningen. Det fremgår af almenboliglovens § 61 a, stk. 1, at ved et udsat boligområde forstås et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt: 1) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. 2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. 3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct. 4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at de boliger, som klager stod på venteliste til, og som hun ønskede at leje, var beliggende i det, der i almenboliglovens forstand skal forstås som udsatte boligområder. Det er herefter nævnets vurdering, at klagen reelt drejer sig om det materielle indhold af almenboliglovens regler om anvisning af almene boliger, som er beliggende i et udsat boligområde. Nævnet har herved lagt særlig vægt på indholdet af lovforslag nr. L 38, Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, hvoraf fremgår bl.a., at formålet med reglerne er at styrke beboersammensætningen i udsatte boligområder. I den forbindelse skal kommunalbestyrelsen fastsætte særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier for anvisning af ledige almene boliger, som er beliggende i et udsat boligområde. Derudover har nævnet lagt vægt på, at begrebet ”uden tilknytning til arbejdsmarkedet” er defineret i lovforslag nr. L 45, Folketingstidende 2013-2014, tillæg A, hvoraf fremgår bl.a., at førtidspensionister anses som værende uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Det følger heraf, at førtidspensionister indgår i kriteriet ”beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet”, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 1. På den baggrund finder nævnet, at klagen vedrører anvendelse af og fortolkning af regler i anden lovgivning. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence • § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Handicapdiskriminationsloven • § 2 om lovens anvendelsesområde

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/10174

retsinformation

38c0d9bc35f5af4e185de6e533fc3fcf23990414b986e2e313b2899f0cab2c12

2024-12-21

2024-11-22

2025-01-01

4d1d4c0a-095e-4200-b240-90673ec09c33

DK

dan

final_administrative_decision

valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - retlig interesse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - retlig interesse - afvisning J.nr. 24-58752 En mand (klager) klagede over en frisør (indklagede). Manden mente, at det var forskelsbehandling på grund af køn, at frisøren på sin dør angav ”damefrisør”. Efter mandens oplysninger og sagens omstændigheder i øvrigt vurderede nævnet, at manden ikke havde haft et ønske om at blive klippet hos frisøren. Nævnet vurderede på den baggrund, at manden ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde retlig interesse i sagen. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab. Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede frisør på sin dør angav ”damefrisør”. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab. Sagsfremstilling Klager, som er mand, sendte den 26. maj 2024 en mail til indklagede, hvoraf fremgår følgende: ”… Jeg kan se på din dør og vindue på din salon, at den ”kun” er en damefrisør. Skal jeg tage det som om, at det kun er damer, der må komme derind. Altså ingen adgang for mænd? Håber at høre fra dig, pr. mail. …” Den 27. maj 2024 besvarede indklagede klagers mail. Følgende fremgår af mailen: ”… Jeg laver kun arbejde på kvinder, men det er selvfølgelig tilladt for mænd at komme ind og side . …” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. juni 2024. Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at indklagede ikke vil klippe mænd og dermed gør forskel på køn. Det står i indklagedes vindue, at det ”kun” er en damefrisør. Klager bliver krænket over, at indklagede ikke vil klippe mænd. Det er krænkende adfærd, at indklagede gør forskel på køn. Det er forskelsbehandling, at indklagede kun laver arbejde på kvinder, mens mænd gerne må komme ind og se på, men dog ikke blive klippet hos indklagede. Det vil sige, at indklagede nægter klager at blive klippet hos hende, fordi klager er en mand. Indklagede er på trods af nævnets opfordring ikke kommet med bemærkninger til klagen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen. Ligebehandlingsnævnet kan derfor kun behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag. Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling. En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt. Det fremgår af klagers mail til indklagede, at klager spurgte indklagede, om der kun var adgang for kvinder, og om der således ingen adgang var for mænd hos indklagede. Efter klagers oplysninger og sagens omstændigheder i øvrigt vurderer nævnet, at klager ikke har haft et ønske om at blive klippet hos indklagede. Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke har været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han har retlig interesse i sagen. Det følger herefter af nævnets faste praksis, at klager ikke kan få sagen behandlet ved ligebehandlingsnævnet. Nævnet afviser derfor at behandle klagen. Ligebehandlingsnævnet er efter loven forpligtet til at orientere Institut for Menneskerettigheder om afgørelsen. Instituttet har mulighed for at indbringe en sag af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse for nævnet. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 8, stk. 3, om nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Ligestillingsloven • § 1 a om lovens anvendelsesområde • § 2 om forbud mod forskelsbehandling • § 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/10161

retsinformation

77bf275a3c2ca90dcbc0e6f4a19711f0b9fba0bc9a41ef069cb02f02e3a84572

2024-12-21

2024-11-19

2025-01-01

1b30f2d0-6de5-4351-8667-77ee8b7a3a4a

DK

dan

amending_regulation

valid

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om værdisikring af erstatning og kompensation til minkavlere med mink i 2020

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om værdisikring af erstatning og kompensation til minkavlere med mink i 2020 § 1 I bekendtgørelse nr. 1513 af 28. november 2024 om værdisikring af erstatning og kompensation til minkavlere med mink i 2020, foretages følgende ændringer: 1. I § 5, stk. 1 , udgår », jf. § 15, stk. 1, i bekendtgørelse om forenklet model for erstatning,«. 2. I § 5, stk. 2 , affattes således: »Stk. 2. Hvis minkvirksomheden inden for rimelig tid efter udløb af fristen i stk. 1 indleverer et revisorpåtegnet oplysningsskema til Fødevarestyrelsen inden for fristen i § 15, stk. 1, i bekendtgørelse om forenklet model for erstatning, kan Fødevarestyrelsen efter en konkret vurdering tildele minkvirksomheden værdisikring efter reglerne i denne bekendtgørelse, når særlige forhold tilsiger det.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 20. december 2024 Jacob Jensen / Kristian Balle Sørensen

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1642

retsinformation

88211c351d2c54e70910df0e5221540c677652041007032478559bf161ba392b

2024-12-21

2024-12-20

2025-01-01

ee542951-7392-489a-ade0-03b9a3c2f602

DK

dan

bill_as_passed

valid

Forslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. december 2024 Forslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren Formål og anvendelsesområde § 1. Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren og om ændring af forordning (EU) 2019/942, (EU) 2024/1787 af 13. juni 2024 med senere ændringer (metanforordningen), med henblik på at sikre forordningens anvendelse i Danmark. § 2. Loven finder anvendelse på metanemissioner, aktiver og aktiviteter, jf. metanforordningens artikel 1. Den kompetente myndighed § 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger en kompetent myndighed i henhold til metanforordningen. § 4. Den kompetente myndighed træffer afgørelse om, hvorvidt et forhold er omfattet af metanforordningen. Stk. 2. Til brug for afgørelser efter stk. 1 kan den kompetente myndighed pålægge en fysisk eller juridisk person at afgive enhver oplysning, herunder på tro og love, som er nødvendig for at afklare, om et forhold er omfattet af metanforordningen. Tilsyn og kontrol § 5. Den kompetente myndighed fører tilsyn og kontrol med overholdelse af denne lov og regler udstedt i medfør af loven. § 6. Den kompetente myndighed har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til erhvervsmæssige lokaliteter, dokumentation og optegnelser, når den skønner det nødvendigt for at føre en effektiv kontrol efter metanforordningen. Stk. 2. Den kompetente myndighed kan som led i kontrolbesøg efter metanforordningen uden retskendelse foretage tekniske undersøgelser og kræve en kopi af dokumentation og optegnelser udleveret. Stk. 3. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol efter stk. 1 og 2. Påbud og tvangsbøder § 7. Den kompetente myndighed kan udstede påbud om overholdelse af metanforordningen, denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov. Stk. 2. Den kompetente myndighed kan pålægge daglige tvangsbøder til den, der undlader at efterkomme påbud udstedt efter stk. 1 vedrørende overholdelse af metanforordningens artikel 12, artikel 14, stk. 14, artikel 16, stk. 2, artikel 20, artikel 23, stk. 1, artikel 27, stk. 1, artikel 28, stk. 1 og 2, og artikel 29, stk. 1 og 2. Oplysningspligt § 8. Den, der er omfattet af metanforordningen, skal efter anmodning fra den kompetente myndighed afgive alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som den kompetente myndighed skønner nødvendige for varetagelsen af sine opgaver i henhold til metanforordningen, denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov. Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn og kontrol. § 9. Den kompetente myndighed kan ved administration af metanforordningen indhente enhver oplysning hos Skatteforvaltningen, som er nødvendig for varetagelsen af den kompetente myndigheds opgaver. Gebyrer § 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om gebyrer til dækning af den kompetente myndigheds omkostninger til administration af metanforordningen, denne lov og regler udstedt i medfør af loven. § 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for indgivelse af klage til den kompetente myndighed i medfør af metanforordningens artikel 7. Digital kommunikation og automatisering § 12. Skriftlig kommunikation til og fra den kompetente myndighed skal foregå digitalt og under anvendelse af de it-systemer, digitale formater og identifikationsløsninger, som myndigheden anviser. Stk. 2. Den kompetente myndigheds afgørelser om forhold omfattet af metanforordningen, denne lov og regler udstedt i medfør af loven kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling. Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling. Undtagelser fra indførelse i Lovtidende § 13. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, aktiver m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer kan tilgås. Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk. Gennemførelsesforanstaltninger § 14. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner om forhold omfattet af metanforordningen. Klage § 15. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af den kompetente myndighed i henhold til metanforordningen, denne lov og regler udstedt i medfør af loven, jf. dog stk. 2, herunder regler fastsat i medfør af § 16. Stk. 2. Afgørelser truffet af den kompetente myndighed, jf. metanforordningens artikel 7, kan alene indbringes for Energiklagenævnet, for så vidt angår forvaltningsretlige forhold. Stk. 3. Den kompetente myndigheds afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Stk. 4. Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Stk. 5. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager omfattet af metanforordningen, denne lov og regler udstedt i medfør af loven. Stk. 6. Den kompetente myndigheds afgørelser kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger. § 16. Klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen og undtagelser fra klageadgang. Straffebestemmelser § 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) undlader at efterkomme et påbud udstedt efter § 7, stk. 1, eller 2) undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, som krævet efter § 4, stk. 2, eller § 8, stk. 1. Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i metanforordningen. Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om konfiskation af økonomiske fordele opnået ved overtrædelse af regler fastsat i metanforordningen. Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden § 18. Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Territorialbestemmelse § 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Folketinget, den 3. december 2024 Søren Gade / Birgitte Vind

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202413L00018

retsinformation

af8d245445c450dd554ff963e780c1af9b1203d613149b84ebcdf96e1bbc1a7d

2024-12-04

2024-12-03

2025-01-01

907d0da3-478a-482e-b682-5eba2385f7e2

DK

dan

regulation

valid

Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk

Dimensionsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk1) I medfør af § 51, stk. 8, sidste pkt., § 68, stk. 1, § 84, stk. 1, § 85, stk. 1, og § 118, stk. 13, 1. pkt., stk. 14 og 15, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1312 af 26. november 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3 stk. 1, i bekendtgørelse nr. 373 af 9. april 2024 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang: Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner Anvendelsesområde § 1. Denne bekendtgørelse fastsætter regler for køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk, som gælder såvel i ubelæsset stand som i belæsset stand. Stk. 2. For så vidt angår transport af udeleligt gods, som nødvendiggør overskridelse af en eller flere af reglerne i denne bekendtgørelse, og som udføres med lastbil og vogntog bestående af lastbil og påhængs-/sættevogn samt kørsel med mobilkran, stort motorredskab, stort påhængsredskab, blokvogn og returkørsel fra nødretsopgaver med køretøj, hvis konstruktion nødvendiggør overskridelse af en eller flere af bestemmelserne i dimensionsbekendtgørelsen, i belæsset såvel som ubelæsset stand, henvises til reglerne i bekendtgørelse om særtransport. Stk. 3. For så vidt angår transport af udeleligt gods, og som udføres med lastbil, som opfylder kravene om forlængede førerhuse i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012, hvor længden overskrider 12 m, jf. § 8, stk. 1, og hvor overskridelsen alene skyldes udragende gods, henvises til reglerne i bekendtgørelse om særtransport. Stk. 4. For så vidt angår transport af udeleligt gods, og som udføres med lastbil med sættevogn, som opfylder kravene om forlængede førerhuse i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012, hvor længden overskrider 17,88 m, jf. § 10, stk. 1, og hvor overskridelsen alene skyldes udragende gods, henvises til reglerne i bekendtgørelse om særtransport. Stk. 5. For så vidt angår transport af udeleligt gods, og som udføres med andre vogntog end bil med sættevogn, som opfylder kravene om forlængede førerhuse i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012, hvor længden overskrider 18,75 m, jf. § 11, stk. 1, og hvor overskridelsen alene skyldes udragende gods, henvises til reglerne i bekendtgørelse om særtransport. Definitioner § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Forordning 2019/2144: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 af 27. november 2019 om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 78/2009, forordning (EF) nr. 79/2009 og forordning (EF) nr. 661/2009 og Kommissionens forordning (EF) nr. 631/2009, (EU) nr. 406/2010, (EU) nr. 672/2010, (EU) nr. 1003/2010, (EU) nr. 1005/2010, (EU) nr. 1008/2010, (EU) nr. 1009/2010, (EU) nr. 19/2011, (EU) nr. 109/2011, (EU) nr. 458/2011, (EU) nr. 65/2012, (EU) nr. 130/2012, (EU) nr. 347/2012, (EU) nr. 351/2012, (EU) nr. 1230/2012 og (EU) 2015/166 med senere ændringer. 2) Forordning 2015/208: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/208 af 8. december 2014 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 for så vidt angår krav til køretøjers funktionelle sikkerhed med henblik på godkendelse af landbrugs- og skovbrugskøretøjer med senere ændringer. 3) Alternative brændstoffer: Brændstoffer eller energikilder, som helt eller delvist erstatter fossile oliekilder i energiforsyningen til transport, og som har potentiale til at bidrage til dekarboniseringen af transporten og forbedre miljøpræstationerne i transportsektoren. De alternative brændstoffer er oplistet i bilag 1. 4) Køretøj, der bruger alternative brændstoffer: Et motorkøretøj, som er godkendt i henhold til direktiv 2007/46/EF, og som helt eller delvist drives af et alternativt brændstof, der fremgår af bilag 1. 5) Nulemissionskøretøj: Et tungt nulemissionskøretøj som defineret i artikel 3, nr. 11, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 af 20. juni 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 og (EU) 2018/956 og Rådets direktiv 96/53/EF. 6) Intermodal transport: a) Kombineret transport, jf. artikel 1 i Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne, som anvendes til transport af en eller flere containere eller veksellad med en samlet længde på op til 45 fod. b) Transport ad vandvejen af en eller flere containere eller veksellad med en samlet længde på op til 45 fod, forudsat at den kørte vejstrækning, der indgår som første eller sidste led, ikke overstiger 150 km på Unionens område. Den ovenfor nævnte afstand på 150 km kan overskrides for at nå frem til den nærmeste egnede transportterminal for de planlagte ydelser, når der er tale om: i) Vogntog, som består af 2-akslet bil med tilkoblet 3-akslet sættevogn eller vogntog, som består af 3-akslet lastbil og 2- eller 3-akslet sættevogn med faktisk totalvægt på indtil 40.000 kg. ii) Vogntog, som består af 2-akslet bil med 3-akslet sættevogn, som i forbindelse med intermodal transport transporterer en eller flere containere eller et eller flere veksellad med en samlet længde på op til 45 fod og med faktisk totalvægt på indtil 42.000 kg, eller vogntog, som består af 3-akslet bil med 2- eller 3-akslet sættevogn, som i forbindelse med intermodal transport transporterer en eller flere containere eller et eller flere veksellad med en samlet længde på op til 45 fod og med en faktisk totalvægt på indtil 44.000 kg, i tilfælde hvor den relevante medlemsstat tillader sådanne afstande. iii) For intermodal transport kan den nærmest egnede transportterminal, der leverer en ydelse, ligge i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen blev lastet eller losset. 7) Afskiber: En retlig enhed eller en fysisk eller juridisk person, som er anført på konnossementet eller på et tilsvarende transportdokument, f.eks. et gennemgangskonnossement, som afskiber og/eller i hvis navn eller på hvis vegne, der er indgået en transportkontrakt med transportvirksomheden. 8) Temperaturkontrolleret opbygning: En fast eller aftagelig opbygning, som er specielt udstyret til transport af varer ved en kontrolleret temperatur, og hvis sidevægges tykkelse inklusive isolering mindst udgør 45 mm. 9) Vejvenlig affjedring: Luftaffjedring eller tilsvarende affjedring som fastlagt i direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet, bilag II. 10) International trafik: Transport, som foregår i såvel Danmark som i et andet land. Et sættevogntog er dog i international trafik, når blot sættevognen er det. 11) Aerodynamisk anordning: Anordning eller udstyr bag på et køretøj, som er designet til at reducere køretøjets luftmodstand, og som opfylder krav i bilag 1 til Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012. Kapitel 2 Køretøjers bredde § 3. Et køretøj må ikke have en bredde, der overstiger 2,55 m, jf. dog § 4. Stk. 2. Påhængskøretøj til motorcykel må dog ikke have en større bredde end 1,30 m. Stk. 3. På trehjulet vareknallert må godset ikke rage ud over ladets sider. Stk. 4. Registreringspligtigt påhængskøretøj til bil må endvidere ikke have en bredde, der overstiger den trækkende bils bredde med mere end 0,35 m i hver side. Stk. 5. Kørsel med et køretøj, der er konstrueret med en arbejdsstilling og en transportstilling, så udragende dele kan afmonteres eller slås ind, må kun finde sted med sådanne dele i transportstilling, jf. dog stk. 6. Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse 1) ved passage eller krydsning af vej eller i lignende tilfælde, hvor vej kun benyttes i ubetydeligt omfang, og 2) ved kørsel på vej, hvorunder køretøjet udfører en arbejdsfunktion. § 4. Ved kørsel med løst læsset hø, halm eller utærsket sæd eller med motorredskab, arbejds- eller påhængsredskab særligt indrettet til landbrugs-, skovbrugs- eller vejarbejde kan bredden for såvel det trækkende køretøj som påhængskøretøjet overstige 2,55 m. Bredden må dog kun overstige 3,30 m, hvis der køres mellem mark og avlsgård, mellem ejendomme, der har redskabet i fælleseje, mellem en maskinstation og dennes kunder eller til og fra værksted. § 3, stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse på den i 1. og 2. pkt. nævnte kørsel. Stk. 2. Traktor og traktorpåhængsvogn må have en bredde på indtil 3,00 m, hvis breddens overskridelse af 2,55 m alene skyldes hjulmontering samt hjulafskærmning. En sådan traktor eller traktorpåhængsvogn må kun benyttes til kørsel mellem mark og avlsgård, mellem ejendomme, der har køretøjerne i fælleseje, mellem en maskinstation og dennes kunder, til og fra syn eller til og fra værksted. Stk. 3. Politiet kan forbyde den i stk. 1 og stk. 2 nævnte kørsel, når særlige forhold taler derfor. Stk. 4. Et køretøj med temperaturkontrolleret opbygning må have en bredde på indtil 2,60 m. Stk. 5. En sneplov må have en bredde på indtil 3,50 m. Køretøjet, hvorpå sneploven er monteret, skal afmærkes i overensstemmelse med bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. Stk. 6. Redningsberedskabet må transportere en redningsbåd på indtil 3,30 m bredde på påhængsvogn, som kobles efter terrængående bil, uanset, at § 3, stk. 4, ikke er opfyldt. Stk. 7. Traktor og motorredskab må trække ubelæsset traktorpåhængsvogn opbygget som buffertank mellem mark og avlsgård med en bredde på indtil 3,30 m. § 5. En bil eller et vogntog, hvor det trækkende køretøj er en bil, skal kunne vende inden for en vendecirkel med en ydre radius på 12,50 m og en indre radius på 5,30 m, jf. dog § 40, stk. 2, nr. 1. Stk. 2. For bil eller vogntog, hvor det trækkende køretøj er en bil, gælder endvidere, at når køretøjet kører tangentielt ind i den cirkel, der er omtalt i stk. 1, må ingen del bevæge sig uden for tangenten med mere end 0,60 m. § 6. Bredden af et køretøj eller læs måles over de længst udragende dele med de undtagelser, der fremgår af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjer, bilag 1, pkt. 3.02.001. § 7. Ved kørsel med bredt køretøj eller læs på smal vej skal der udvises særlig agtpågivenhed over for den øvrige færdsel. Det bredere køretøj skal om nødvendigt standse så langt til højre som muligt og lade andre køretøjer passere. Stk. 2. Ved kørsel med redskab, hvis bredde overstiger 2,55 m, jf. § 4, skal der på den del af redskabet, som er nærmest vejmidten, anbringes en tydelig afmærkning op til 1,00 m højde, hvis denne del af redskabet har en højde på mindre end 1,00 m. Kapitel 3 Køretøjers længde § 8. Et motordrevet køretøj må ikke have en længde, som overstiger 12,00 m, jf. dog stk. 5 og § 9. Stk. 2. En påhængsvogn til bil må ikke have en længde, som overstiger 12,00 m, jf. dog § 40, stk. 2, nr. 2. Stk. 3. Et påhængskøretøj til en motorcykel må ikke have en længde, som overstiger 2,50 m. Stk. 4. På trehjulet vareknallert må godset ikke rage ud over køretøjets for- eller bagende. Stk. 5. En lastbil, som opfylder kravene om forlængede førerhuse i forordning 2019/2144, kan have en længde, der overstiger 12,00 m. § 9. En bus med to aksler må ikke have en længde, som overstiger 13,50 m. Stk. 2. En bus med flere end to aksler må ikke have en længde, som overstiger 15,00 m. Stk. 3. Ved anvendelse af en bus med en længde på over 12,00 m til lokal eller regional rutekørsel, jf. trafikselskabslovens bestemmelser herom, kræves forudgående tilladelse fra vejmyndigheder eller ejere af private veje og broer samt private fællesveje på landet. Stk. 4. En ledbus må ikke have en længde, som overstiger 18,75 m, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 5. En ledbus, der består af tre eller flere stive sektioner, kan have en længde, som overstiger 18,75 m. Stk. 6. Anvendelse af en ledbus, der består af tre eller flere stive sektioner, med en længde over 18,75 m kræver forudgående tilladelse fra vejmyndigheder eller ejere af private veje og broer samt private fællesveje på landet. § 10. Et vogntog, som består af en lastbil med sættevogn, må ikke have en længde, der overstiger 17,88 m, jf. dog stk. 3-6. Stk. 2. For sættevogn må afstanden mellem hovedboltens akse og sættevognens bagende ikke overstige 13,38 m, og den vandrette afstand (radius) mellem hovedboltens akse og et vilkårligt punkt på sættevognens forende må ikke overstige 2,04 m, jf. dog § 40, stk. 3. Stk. 3. Elektroinstallatørvirksomheder og producenter af master eller flagstænger kan på lastbil med sættevogn lade transportere master eller flagstænger af en sådan længde, at vogntoget i belæsset stand har en længde på indtil 22,00 m. Stk. 4. For vogntog, som består af en lastbil med sættevogn, forsynet med læssekran med kapacitet på mere end 8 tm, forøges den tilladte længde med den længde, som kræves til montering af læssekranen. Den forøgede længde må dog ikke overstige 0,62 m, og den samlede længde må ikke overskride 18,50 m. Stk. 5. For vogntog, som består af en lastbil med sættevogn, hvor lastbilen er et nulemissionskøretøj eller anvender alternative brændstoffer, jf. bilag 1, forøges den tilladte længde med den længde, som kræves af nulemissionsteknologien eller udrustning, der er nødvendig for anvendelsen af alternative brændstoffer. Den forøgede længde må dog ikke overstige 0,62 m, og den samlede længde må ikke overskride 18,50 m. Stk. 6. Vogntog, som består af en lastbil med sættevogn, som opfylder kravene om forlængede førerhuse i forordning 2019/2144, kan have en længde, der overstiger 17,88 m. § 11. Andre vogntog end lastbil med sættevogn må ikke have en længde, der overstiger 18,75 m, jf. dog stk. 3-9. Stk. 2. For vogntog, som består af lastbil med påhængsvogn, gælder: 1) Den største afstand målt parallelt med vogntogets længdeakse fra ladets forreste punkt bag ved førerhuset til påhængsvognens bageste punkt må ikke overstige 16,40 m, jf. dog § 40, stk. 2, nr. 3. For vogntog forsynet med læssekran med kapacitet på mere end 8 tm kan længden forøges med den længde, som kræves til montering af læssekranen. Den forøgede længde må dog ikke overstige 2,00 m. 2) Den største afstand målt parallelt med vogntogets længdeakse fra ladets forreste punkt bag førerhuset til påhængsvognens bageste punkt minus afstanden mellem lastbilens bagende og påhængsvognens forende må ikke overstige 15,65 m, jf. dog § 40, stk. 2, nr. 4. Dette gælder dog ikke vogntog særligt indrettet til autotransport. Stk. 3. Elektroinstallatørvirksomheder, producenter af master og flagstænger kan på lastbil med påhængsvogn lade transportere master eller flagstænger af en sådan længde, at vogntoget i belæsset stand har en længde på indtil 22,00 m. Stk. 4. Vogntog, som består af lastbil med påhængsvogn, og hvor vogntoget er opbygget specielt til transport af køretøjer (autotransporter), må have en samlet længde på indtil 20,75 m i belæsset stand, under forudsætning af, at 1) der alene transporteres køretøjer, 2) transporten er afskærmet bagtil mod underkøring med en afskærmning, som er placeret højst 0,45 m over vejbanen og højst 0,40 m foran det bageste punkt på transporten, og 3) afskærmningen udgøres af et af de køretøjer, vogntoget er belæsset med, eller af anden afskærmning, som er minimum 0,10 m høj. Stk. 5. For vogntog, som består af lastbil med påhængsvogn, forsynet med læssekran med kapacitet over 8 tm, forøges den tilladte vogntogslængde med den længde, som kræves til montering af læssekranen. Den forøgede længde må dog ikke overstige 2,00 m. Stk. 6. Vogntog, som består af en lastbil med påhængsvogn, som opfylder kravene om forlængede førerhuse i forordning 2019/2144, kan have en længde, der overstiger 18,75 m. Stk. 7. For vogntog, som består af traktor og en eller to påhængsvogne, eller traktor og en påhængsvogn og et påhængsredskab, hvis bredde ikke overskrider 3,00 m, må længden ikke overstige 22,00 m. Længden må dog kun overstige 18,75 m, hvis der køres mellem mark og avlsgård, mellem ejendomme, som har vogntoget i fælleseje, eller mellem maskinstationer og dennes kunder, og hvis den samlede ladlængde ikke overstiger 15,65 m. Stk. 8. For vogntog, som består af traktor eller motorredskab med ét påhængskøretøj, må længden ikke overstige 22,00 m. Længden må dog kun overstige 18,75 m, hvis der køres mellem mark og avlsgård, mellem ejendomme, som har vogntoget i fælleseje, eller mellem maskinstationer og dennes kunder, og hvis der transporteres et arbejdsredskab, som er tilknyttet det trækkende køretøjs funktion. Stk. 9. Vogntog, som består af mejetærsker eller skårlægger og påhængskøretøj, belæsset med skærebord, må have en længde, som ikke overstiger 25,00 m hvis der på påhængskøretøjet 1) er minimum to aksler, 2) tvangsstyring på alle aksler, og 3) kørsel sker i henhold til stk. 8, 2. pkt. § 12. Længden af et køretøj eller vogntog måles over de dele, som rager længst fremefter og bagud, ved sammenkoblede køretøjer under fuld udstrækning af koblingen, med de undtagelser, der fremgår af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjer, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Afstanden mellem bagkant af trækkende bil og forkant af lad eller opbygning på påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab må ikke overstige 2,00 m. Stk. 3. Bagmonteret gaffeltruck (medbringertruck) betragtes som gods. På lastbil, vogntog bestående af lastbil og påhængsvogn eller vogntog bestående af lastbil og sættevogn, må transporteres én bagmonteret medbringertruck, som skal være monteret efter fabrikanten af medbringertruckens anvisninger. Under transporten skal følgende vilkår være opfyldt: 1) Der skal være afskærmning bagtil mod underkøring med en afskærmning efter reglerne i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. Hvis højden målt fra vejbanen til underkant af truckens bageste punkt ikke overstiger 0,55 m målt ved køretøjets eller vogntogets tjenestevægt og med eventuel bogie sænket, opfylder medbringertrucken kravene til afskærmning bagtil. 2) Medbringertrucken skal være a) i transportstilling (bageste hjul skal vende på tværs af kørselsretningen), b) forsynet med refleks og refleksplanke efter reglerne for det transporterende køretøj, og c) forsynet med lygter til markering og signalgivning, som er tilsluttet det transporterende køretøjs lygter. 3) Medbringertruckens afmærkningslygte må ikke anvendes, og afmærkning for langsomtkørende køretøj (rød, reflekterende trekant) skal være afmonteret eller tildækket. Stk. 4. Ved måling af længde, jf. stk. 1, ses bort fra medbringertruck, som ikke rager længere bagud end 1,50 m, dog højst op til en størst tilladt vogntogslængde på 18,50 m for vogntog, som består af lastbil og sættevogn, og 20,75 m for vogntog som består af lastbil og påhængsvogn. Kapitel 4 Køretøjers højde § 13. Et køretøj må ikke have større højde end 4,00 m, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bus og lastbil samt påhængskøretøjer hertil må ikke have større højde end 4,10 m . Stk. 3. Uanset køretøjets højde har føreren efter færdselslovens § 84, stk. 2, pligt til ved kørsel under viadukter, ledninger og lignende at sikre sig, at passagen kan foretages uden fare eller ulempe. § 14. Højden måles lodret fra plan vejbane til den del, der rager højest op, med de undtagelser, som fremgår af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. Kapitel 5 Køretøjers akseltryk § 15. Motordrevet køretøj med hjul, som er forsynet med dæk, må ikke køre på vej, hvis det tryk, der overføres til vejen fra hjulene på en aksel (akseltrykket), overstiger 10.000 kg. Stk. 2. Motordrevet køretøj, hvor drivakslen er forsynet med tvillingemonterede dæk og vejvenlig affjedring, må have et drivakseltryk, som ikke overstiger 11.500 kg. Stk. 3. På et motordrevet køretøj må det samlede akseltryk i en akselgruppe på to aksler ikke overstige 1) 19.000 kg, hvis afstanden mellem de to aksler er under 2,00 m, men mindst 1,30 m, og drivakslen samtidig er forsynet med tvillingemonterede dæk og a) vejvenlig affjedring eller b) den enkelte aksels faktiske akseltryk ikke overstiger 9.500 kg, 2) 18.000 kg, hvis afstanden mellem de 2 aksler er under 1,80 m, men mindst 1,30 m, 3) 16.000 kg, hvis den indbyrdes afstand er under 1,30 m, men mindst 1,00 m, eller 4) 11.500 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er under 1,00 m. Stk. 4. På et motordrevet køretøj må det samlede akseltryk i en akselgruppe på tre aksler ikke overstige 24.000 kg. Hvis blot en af de indbyrdes afstande er mindre end 1,30 m, må det samlede akseltryk ikke overstige 22.000 kg. Stk. 5. Ved beregningen af akseltrykket anses aksler, hvis indbyrdes afstand er mindre end 1,00 m, som én aksel. Stk. 6. For motordrevet køretøj med styrende hjul skal mindst 20 pct., for motorcykel og knallert dog 25 pct., af køretøjets faktiske totalvægt hvile på køretøjets styrende hjul. På bil skal de 20 pct. hvile på de styrende forhjul. § 16. Påhængskøretøj, der er koblet til motordrevet køretøj, og som er forsynet med hjul med dæk må ikke køre på vej, hvis det tryk, der overføres til vejen fra hjulene på en aksel (akseltrykket), overstiger 10.000 kg. Stk. 2. På et påhængskøretøj må det største samlede akseltryk i en akselgruppe på to aksler ikke overstige 1) 18.000 kg, hvis afstanden mellem de to aksler er under 1,80 m, men mindst 1,30 m, 2) 16.000 kg, hvis den nævnte afstand er under 1,30 m, men mindst 1,00 m, og 3) 11.000 kg, hvis den nævnte afstand er under 1,00 m. Stk. 3. På et påhængskøretøj må det største samlede akseltryk i en akselgruppe på tre aksler ikke overstige 27.000 kg. Stk. 4. Akseltrykket må dog ikke overstige 24.000 kg, hvis 1) Påhængskøretøjet er med stiv trækstang 2) afstanden mellem første og sidste aksel i akselgruppen er under 2,80 m, eller 3) blot en af de indbyrdes akselafstande er under 1,30 m, dog a) 22.000 kg, hvis blot en af de indbyrdes akselafstande er under 1,30 m, men mindst 1,00 m, og b) 21.000 kg, hvis blot en af de indbyrdes akselafstande er under 1,00 m. Stk. 5. På et påhængskøretøj må det største samlede akseltryk i en akselgruppe på fire aksler eller flere ikke overstige 30.000 kg, dog 24.000 kg, hvis blot en af de indbyrdes akselafstande er under 1,30 m. Stk. 6. Ved beregningen af akseltrykket i andre akselgrupper end nævnt i stk. 2 og 3 anses aksler, hvis indbyrdes afstand er mindre end 1,00 m, som én aksel. § 17. For sættevogn og påhængsredskab med hovedbolt må det samlede akseltryk ikke overstige 30.000 kg. § 18. Køretøjer, der er forsynet med valser, må ikke køre på vej, hvis trykket på berøringsfladen mellem valse og vejbane overstiger 10 kg pr. mm af berøringsfladens bredde. Stk. 2. Er valsens yderdiameter mindre end 0,50 m, nedsættes det tilladte tryk efter forholdet mellem den faktiske diameter og en diameter på 0,50 m. § 19. For køretøjer, som helt eller delvis er forsynet med bælter, må trykket på en løberulle ikke overstige 1.500 kg. Stk. 2. Er bæltets bredde mindre end 0,35 m, nedsættes det tilladte tryk efter forholdet mellem bæltets faktiske bredde og en bredde på 0,35 m. Stk. 3. For traktorer og motorredskaber, som er særligt indrettet til landbrugs-, skovbrugs- og gartnerivirksomhed og som helt eller delvist er forsynet med bælter, må trykket på en bælterulle ikke overstige 2.250 kg, jf. bilag XXXIII i forordning 2015/208, ved følgende kørsel: 1) Mellem mark og avlsgård. 2) Mellem ejendomme, der har traktoren eller motorredskabet i fælleseje. 3) Mellem en maskinstation og dennes kunder. 4) Til og fra syn. 5) Til og fra værksted. § 20. Et registreret eller godkendt køretøj må ikke belastes til større akseltryk, end det er registreret eller godkendt til. Er køretøjet hverken godkendt eller registreret, må det ikke belastes med større aksel- eller bæltetryk end de af køretøjsfabrikanten teknisk tilladte. § 21. Vejdirektoratet kan efter forhandling med vedkommende vejmyndigheder eller ejere af private veje og broer samt private fællesveje på landet tillade redningskorps og lignende at fravige reglerne om største tilladte akseltryk ved fjernelse af havarerede køretøjer. Kapitel 6 Køretøjers totalvægt § 22. Køretøj med hjul, som er forsynet med dæk, må ikke køre på vej, hvis køretøjets faktiske totalvægt overstiger summen af de akseltryk, der er tilladt for køretøjer, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Den faktiske totalvægt må ikke overstige: 1) For motordrevet køretøj med to aksler, undtagen bus: 18.000 kg. 2) For lastbil med to aksler som indgår i vogntog: 20.000 kg. 3) For lastbil med to aksler, som bruger alternative brændstoffer, jf. bilag 1, og som ikke indgår i vogntog, forhøjes den tilladte totalvægt med den ekstra vægt, der kræves til den alternative brændstofteknologi, dog højst 1.000 kg. For nulemissionskøretøjer med to aksler, som ikke indgår i vogntog, forhøjes den tilladte vægt med den ekstra vægt af nulemissionsteknologien, dog højst 2.000 kg. 4) For bus med to aksler: 19.500 kg. 5) For motordrevet køretøj med tre aksler: ledbus 28.000 kg, andre køretøjer 24.000 kg, dog 26.000 kg, hvis køretøjets drivaksel har tvillingmonterede dæk, og a) har vejvenlig affjedring, eller b) ingen af køretøjets akseltryk overstiger 9.500 kg. 6) For bil efter nr. 5, forhøjes den tilladte totalvægt med den ekstra vægt, som kræves til den alternative brændstofteknologi, jf. bilag 1, med op til 1.000 kg. 7) For bil efter nr. 5, forhøjes den tilladte totalvægt med den ekstra vægt af nulemissionsteknologien, dog højst 2.000 kg. 8) For motordrevet køretøj med fire aksler: a) 36.000 kg, hvis afstanden mellem køretøjets forreste og bageste aksel er 6,40 m eller mere, eller hvis de to forreste aksler er styrende, og afstanden mellem køretøjets forreste og bageste aksel er 5,50 m eller mere. b) 34.000 kg, hvis de to forreste aksler er styrende, og afstanden mellem køretøjets forreste og bageste aksel er mellem 5,00 m og 5,49 m. c) For andre motordrevne køretøjer med fire aksler dog 29.500 kg, og for ledbus 34.000 kg. 9) For motordrevet køretøj med fem eller flere aksler: a) 42.000 kg, hvis afstanden mellem køretøjets forreste og bageste aksel er 7,40 m eller mere. b) 40.000 kg, hvis afstanden mellem køretøjets forreste og bageste aksel er mellem 6,80 m og 7,39 m. c) 36.000 kg, hvis afstanden mellem køretøjets forreste og bageste aksel er mellem 5,50 m og 6,79 m. d) For andre motordrevne køretøjer med 5 eller flere aksler dog 32.000 kg. 10) For påhængskøretøj til bil, bortset fra påhængskøretøj med hovedbolt eller stiv trækstang, med tre aksler: 27.000 kg. 11) For påhængskøretøj til bil, bortset fra påhængskøretøj med hovedbolt eller stiv trækstang, med fire eller flere aksler, hvoraf de to forreste er styrende og med en afstand på under 1,80 m, eller hvor bogien bagtil har et samlet tilladt akseltryk på højst 70 pct. af tilladt totalvægt: 32.000 kg. 12) For påhængskøretøj til motorcykel: 200 kg. 13) For vogntog med syv eller flere aksler, som består af bil med registreringspligtigt påhængskøretøj: 56.000 kg. 14) For vogntog med seks aksler, som består af lastbil med fire aksler med registreringspligtigt påhængskøretøj: 52.000 kg. 15) For vogntog med seks aksler, som består af lastbil med tre aksler med registreringspligtigt påhængskøretøj: 53.000 kg. 16) For andre vogntog med seks aksler, som består af lastbil med registreringspligtigt påhængskøretøj: 50.000 kg. 17) For vogntog med fem aksler, som består af lastbil med registreringspligtigt påhængskøretøj: 47.000 kg. 18) For andre vogntog: 44.000 kg. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for sættevogne og påhængskøretøjer med hovedbolt eller stiv trækstang. For sådanne køretøjer anvendes alene reglerne om akseltryk samt reglerne om faktisk totalvægt for vogntog. Stk. 4. Ved beregningen af totalvægten anses to aksler, hvis indbyrdes afstand er mindre end 1,00 m, som én aksel. Stk. 5. I sættevogntog med fem eller flere aksler skal afstanden mellem bilens bageste aksel og sættevognens forreste aksel være mindst 2,50 m. Afstanden skal dog være mindst 3,00 m, hvis sættevognen har tre aksler, hvor nogen indbyrdes afstand er mindre end 1,10 m, jf. dog stk. 8 og 9. Stk. 6. I sættevogntog med en faktisk totalvægt på mere end 44.000 kg, skal afstanden mellem bilens bageste aksel og sættevognens forreste aksel være mindst 3,00 m. Stk. 7. I vogntog, som består af lastbil med påhængsvogn, må afstanden mellem bilens bageste aksel og påhængsvognens forreste aksel ikke være mindre end 3,00 m, jf. dog § 40, stk. 2, nr. 3, og stk. 8 og 9. Stk. 8. I vogntog med 5 aksler med en faktisk totalvægt på mere end 46.000 kg, må afstanden mellem bilens bageste aksel og påhængskøretøjets forreste aksel ikke være mindre end 3,50 m. Stk. 9. I vogntog med 6 aksler med en faktisk totalvægt på mere end 50.000 kg, må afstanden mellem bilens bageste aksel og påhængskøretøjets forreste aksel ikke være mindre end 3,50 m. Stk. 10. I vogntog, som består af lastbil med påhængskøretøj med stiv trækstang eller lastbil og sættevogn, med en samlet faktisk totalvægt på mere end 54.000 kg, må afstanden mellem bilens bageste aksel og påhængskøretøjets forreste aksel ikke være mindre end 4,00 m. § 23. For påhængskøretøjer, der trækkes af en bil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, må den faktiske totalvægt, for sættevogn og påhængskøretøj med stiv trækstang dog det samlede faktiske akseltryk, ikke overstige 1) den trækkende bils tilladte totalvægt, hvis påhængskøretøjet er forsynet med driftsbremse, og 2) 50 pct. af den trækkende bils tjenestevægt, hvis påhængskøretøjet ikke er forsynet med driftsbremse. Stk. 2. For påhængskøretøjer, som er forsynet med driftsbremse, og trækkes af terrængående biler, som defineret i direktiv 2007/46/EF, er den maksimalt tilladte totalvægt dog 1,5 gange den trækkende bils tilladte totalvægt. Påhængskøretøjets tilladte totalvægt, for sættevogn og påhængskøretøj med stiv trækstang dog det samlede akseltryk, må ikke overstige 3.500 kg. § 24. For registreringspligtigt påhængskøretøj, som trækkes af en bil med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg, må den faktiske totalvægt, for sættevogn og påhængskøretøj med stiv trækstang dog det samlede faktiske akseltryk, ikke overstige 1,5 gange den trækkende bils tilladte totalvægt. Stk. 2. Ved vogntogets faktiske totalvægt skal mindst 20 pct. hvile på bilens drivende hjul. § 25. For påhængskøretøj, som trækkes af motorcykel eller knallert, må den faktiske totalvægt ikke overstige 50 pct. af motorcyklens henholdsvis knallertens egenvægt. § 26. I vogntog, som trækkes af registreringspligtig traktor, skal mindst 20 pct. af vogntogets faktiske totalvægt hvile på traktorens drivhjul. Stk. 2. Af vogntogets faktiske totalvægt skal endvidere mindst 50 pct. hvile på de bremsende hjul. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for vogntog med ikke-registreringspligtige påhængsredskaber. § 27. I vogntog, som trækkes af en ikke-registreringspligtig traktor eller af et motorredskab skal mindst 50 pct. af vogntogets faktiske totalvægt hvile på de bremsende hjul. § 28. I vogntog med ikke-registreringspligtigt påhængsredskab, hvor det trækkende køretøj er en bil med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg, må påhængsredskabets vægt, for påhængsredskab med hovedbolt eller stiv trækstang dog det samlede akseltryk, ikke overstige det trækkende køretøjs faktiske totalvægt, medmindre påhængsredskabet er forsynet med bremser. § 29. Køretøjer, som er forsynet med valser, må ikke køre på vej, hvis køretøjets eller vogntogets faktiske totalvægt overstiger 15.000 kg med et tillæg af 250 kg for hver fulde 0,20 m, hvormed afstanden mellem køretøjets eller vogntogets første og sidste aksel overstiger 2,50 m. § 30. For køretøjer, som helt eller delvis er forsynet med bælter, må vægten ikke overstige 4.000 kg pr. m af afstanden mellem forreste og bageste løberulle, og totalvægten må ikke overstige 16.000 kg. Stk. 2. For traktorer og motorredskaber, som er særligt indrettet til landbrugs-, skovbrugs- og gartnerivirksomhed og helt eller delvist er forsynet med bælter, må totalvægten ikke overstige 32.000 kg, og det gennemsnitlige kontaktfladetryk må maksimalt udgøre 5 kg/cm² for gummibælter, jf. bilag XXXIII i forordning 2015/208, jf. dog § 19, stk. 3, ved følgende kørsel: 1) Mellem mark og avlsgård. 2) Mellem ejendomme, der har traktoren eller motorredskabet i fælleseje. 3) Mellem en maskinstation og dennes kunder. 4) Til og fra syn. 5) Til og fra værksted. § 31. Et køretøj eller et vogntog må ikke belastes med større vægt, herunder vogntogsvægt, end det er registreret eller godkendt til. Er køretøjet hverken godkendt eller registreret, må det i øvrigt ikke belastes med større vægt end den af køretøjsfabrikanten teknisk tilladte. Stk. 2. For vogntog må den faktiske vægt endvidere ikke overstige summen af køretøjernes registrerede eller godkendte totalvægt, for sættevogn og påhængskøretøj med stiv trækstang dog det samlede registrerede eller godkendte akseltryk. Hvis et køretøj, som indgår i et vogntog, ikke er registreret eller godkendt, anvendes i stedet køretøjsfabrikantens tekniske tilladte totalvægt. For sættevogn og påhængskøretøj med stiv trækstang anvendes dog køretøjsfabrikantens samlede tekniske tilladte akseltryk. Stk. 3. Tilladt vægt efter stk. 2 kan dog ikke medføre fravigelse af de grænser for totalvægt, som i øvrigt fremgår af denne bekendtgørelse. § 32. Vejdirektoratet kan efter forhandling med vedkommende vejmyndigheder eller ejere af private veje og broer samt private fællesveje på landet tillade redningskorps og lignende at fravige reglerne om største tilladte totalvægt ved fjernelse af havarerede køretøjer. Kapitel 7 International trafik § 33. Bil i international trafik må have et drivakseltryk på indtil 11.500 kg, uanset betingelserne i § 15, stk. 2, om tvillingmonterede dæk og vejvenlig affjedring ikke er opfyldt. Stk. 2. Bil med tre aksler, bortset fra ledbus, i international trafik må have en faktisk totalvægt på indtil 25.000 kg, uanset betingelserne i § 22, stk. 2, nr. 5, om tvillingmonterede dæk, vejvenlig affjedring eller akseltryk ikke er opfyldt. Kapitel 8 Afskiber § 34. Ved transport i international trafik af container og veksellad skal afskiberen udstede en erklæring om vægten af den container eller det veksellad, som transporteres, til den transportvirksomhed, som varetager transporten af containeren eller vekselladet. Stk. 2. Transportvirksomheden giver føreren af transporten adgang til alt relevant dokumentation fremlagt af afskiberen. Stk. 3. Afskiberens erklæring, jf. stk. 1, skal medbringes under kørsel og på given foranledning forevises for politiet, eventuelt i elektronisk form. Et udfyldt CMR-fragtbrev anses som tilstrækkelig dokumentation. Kapitel 9 Anvendelse af aerodynamiske anordninger § 35. Kørsel med lastbil, bus eller påhængskøretøj til disse, som er forsynet med aerodynamiske anordninger, som kan slås ind eller afmonteres, må alene finde sted med de aerodynamiske anordninger i udfoldet position, når køretøjet anvendes på motorvej og motortrafikvej. Kapitel 10 Dispensation og klageadgang Dispensation § 36. Færdselsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser, herunder internationale regler på området. Klageadgang § 37. Afgørelser truffet af Færdselsstyrelsen efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for Transportministeren, eller anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang. Kapitel 11 Straffebestemmelser § 38. Overtrædelse af § 3, stk. 1-5, § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 4, stk. 2 og 5-7, §§ 5, 7-11, § 12, stk. 2-4, § 13, stk. 1 og 2, § 15, stk. 1-4 og 6, § 16, stk. 1-4, §§ 17-20, § 22, stk. 1 og 2 og 5-10, §§ 23-25, § 26, stk. 1 og 2, §§ 27–31 og 33-35, straffes med bøde. Det samme gælder kørsel i strid med forbud efter § 4, stk. 3. Ligeledes straffes afskiberen med bøde, når de i § 34 nævnte oplysninger mangler eller er fejlagtige og køretøjets eller vogntogets vægte overskrider bestemmelserne i kapitel 6. Stk. 2. Tilsidesættelse af vilkår for en tilladelse i henhold til § 21 og § 32 straffes efter færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 2, med bøde. Stk. 3. For overtrædelse af kapitlerne 5, 6 og 7, samt for overtrædelse af overgangsbestemmelserne, kan der efter færdselslovens § 118, stk. 14, pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Stk. 4. Overtrædelse af en tilladelse givet af en vejmyndighed eller ejere af private veje og broer samt private fællesveje på landet i henhold til § 9, stk. 3 og 6, straffes med bøde. Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 12 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser § 39. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves: 1) Bekendtgørelse nr. 1663 af 11. december 2023 om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk. 2) Bekendtgørelse nr. 571 af 28. maj 2018 om brede landbrugskøretøjers kørsel til og fra dyrskuer efter reglerne for særtransport. § 40. Påhængskøretøj med stiv trækstang og tre aksler med indbyrdes afstand på mindst 1,00 m må have et samlet akseltryk, som ikke overstiger 24.000 kg, hvis køretøjet er registreret inden den 1. august 2014. Stk. 2. Følgende køretøjer, som er registreret inden den 15. september 1997, og vogntog, hvor mindst et af køretøjerne er registreret inden den 15. september 1997, kan fortsat anvendes: 1) Biler og vogntog, hvor det trækkende køretøj er en bil, og bilen eller vogntoget ikke opfylder bestemmelsen i § 5, stk. 1. 2) Påhængsvogne til biler, hvor påhængsvognen ikke opfylder bestemmelsen i § 8, stk. 2, forudsat påhængsvognens tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg. 3) Vogntog, som består af lastbil med påhængsvogn, og som ikke opfylder bestemmelserne i § 11, stk. 2, nr. 1, og § 22, stk. 7-9. 4) Vogntog, som består af lastbil med påhængsvogn, og som ikke opfylder bestemmelsen i § 11, stk. 2, nr. 2, forudsat summen af lastbilens og påhængsvognens udvendige ladlængde, bag ved førerhuset, ikke overstiger 15,65 m. Færdselsstyrelsen, den 2. december 2024 Jacob Karkov Buch / Katrine Willer Bilag 1 Alternative brændstoffer: a) Elektricitet forbrugt i alle typer elektriske køretøjer. b) Brint. c) Naturgas, herunder biomethan, i gasform (komprimeret naturgas – CNG) og flydende form (flydende naturgas – LNG). d) Flydende gas (LPG). e) Mekanisk energi fra lagring i køretøjet/kilder i køretøjet, inklusive overskydende varme. Officielle noter 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 96/53/EF om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i national trafik for visse køretøjer i brug i Fællesskabet, EF-Tidende 1996, nr. L 235, side 59, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1242/EU af 20. juni 2019 om ændring af Rådets direktiv 96/53/EF om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i national trafik for visse køretøjer i brug i Fællesskabet, EU-Tidende 2019, nr. L 198, side 202, Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2019/984 af 5. juni 2019 om ændring af Rådets direktiv 96/53/EF for så vidt angår fristen for gennemførelsen af de særlige regler vedrørende de største tilladte længder for førerhuse med forbedret aerodynamisk ydeevne, energieffektivitet og sikkerhed, EU-Tidende 2019, nr. L 164, side 30, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/719 af 29. april 2015 om ændring Rådets direktiv 96/53/EF om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet, EU-Tidende 2015, nr. L 115, side 1. I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/208 af 8. december 2014 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 for så vidt angår krav til køretøjers funktionelle sikkerhed med henblik på godkendelse af landbrugs- og skovbrugskøretøjer, EU-Tidende 2015, nr. L 42, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. Bekendtgørelse nr. 1663 af 11. december 2023, som denne bekendtgørelse afløser, har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1331

retsinformation

baa8d05a5a087d21fb6feb20b4242ecd1be3f19e6735bc5039a4d7a4ab6ed6d2

2024-12-03

2024-12-02

2025-01-01

60751c31-6fc4-4aef-a662-7b0841adbc85

DK

dan

regulation

historic

Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v.

Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v.1) I medfør af § 6, stk. 2, § 7, § 13, § 14, § 15, § 15 a, stk. 1 og 2, § 15 b, § 15 c, stk. 2, § 17, og § 24, stk. 2, i økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 29. august 2022, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 8, nr. 2, 4, 7-10, 12 og 16, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser: Afsnit I Jordbrugsbedrifter og virksomheder Kapitel 1 Anvendelse og definitioner § 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for erhvervsdrivende eller grupper af erhvervsdrivende, som udøver virksomhed indenfor en eller flere af følgende: 1) Økologisk jordbrugsbedrift. 2) Økologisk virksomhed: a) Levende eller uforarbejdede vegetabilske landbrugsprodukter. b) Foder, foderblandinger og fodermidler, undtaget foder, foderblandinger og fodermidler beregnet til hunde, katte og andre selskabsdyr. c) Gødningsstoffer, jordforbedringsmidler og næringsstoffer. d) Planteformeringsmateriale. Stk. 2. Økologiske produkter, der er lovligt produceret eller markedsført i de øvrige medlemsstater i den Europæiske Union eller lande i EØS, er ikke omfattet af denne bekendtgørelse. § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Rådsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007. 2) Økologiloven: Økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 29. august 2022. 3) Erhvervsdrivende: En fysisk eller juridisk person som defineret i rådsforordningens artikel 3, nr. 13. 4) Bedrift: Samtlige produktionsenheder, som defineret i rådsforordningen, artikel 3, nr. 8, som anvendes til jordbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole og lignende jordbrugsvirksomhed. 5) Produktionsenhed: Samtlige aktiver på en bedrift, som defineret i rådsforordningen, artikel 3, nr. 9. 6) Virksomhed: En fysisk eller juridisk person, der producerer, tilbereder, emballerer, oplagrer og markedsfører de produkter, der er omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 2, eller importerer produkter fra tredjeland med henblik på markedsføring under henvisning til den økologiske produktionsmetode i rådsforordningen samt bestemmelser udstedt i medfør heraf. 7) Tomgangsperiode: En periode, hvor der ikke må være fjerkræ i folden. 8) Omlægningstidspunktet: Datoen for omlægningens påbegyndelse, og hvor økologireglerne finder anvendelse. 9) Græsningsperioden: Perioden hvor dyr skal have adgang til græsningsarealer, når forholdene tillader det. 10) Levekylling: Kyllinger indtil 18. leveuge, der skal indgå i en æglæggende produktion, denne definition bortfalder 1. januar 2030. 11) Formeringsdyr: Høns, avlshaner og -høner bestemt til produktion af økologiske rugeæg, denne definition bortfalder 1. januar 2030. 12) Centralopdræt: Kyllinger på mindst 3 dage bestemt til produktion af økologiske formeringsdyr, denne definition bortfalder 1. januar 2030. 13) Internet Markkort: Et af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udarbejdet geografisk it-system, der indeholder kort over Danmarks arealer, og hvori arealer kan indtegnes og registreres til brug for en indberetning. Kapitel 2 Fællesbestemmelser for certificering af jordbrugsbedrifter og virksomheder § 3. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø certificerer erhvervsdrivende eller grupper af erhvervsdrivende efter rådsforordningens artikel 34, stk. 1. Stk. 2. Erhvervsdrivende eller grupper af erhvervsdrivende skal indgive en skriftlig anmodning om certificering til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. § 4. Ved anmodning om certificering skal erhvervsdrivende eller grupper af erhvervsdrivende oplyse om tidligere autorisation, certificering eller kontrol som økolog. § 5. En erhvervsdrivende eller grupper af erhvervsdrivende er en del af certificeringsordningen, når Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har konstateret, at produktionen er tilrettelagt og gennemføres efter bestemmelserne i økologiloven, denne bekendtgørelse og rådsforordningen og meddelt dette til ansøger. Den erhvervsdrivende tildeles et certificeringsnummer. Stk. 2. Certificeringen meddeles for 1 år ad gangen. Økologisk jordbrugsbedrift § 6. Ved anmodning om certificering skal erhvervsdrivende eller grupper af erhvervsdrivende, omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, ud over de oplysninger, som fremgår af § 12, stk. 1, nr. 1-10, oplyse om: 1) Omlægningsplan, herunder hvis der er ikke-økologiske produktionsenheder, der planlægges omlagt efter 2 år. 2) Ikke-økologiske produktionsenheder der ikke planlægges omlagt. 3) Sædskifteplan. 4) Kort og skitser, herunder markkort og bygninger der anvendes i den økologiske produktion samt i den ikke-økologiske produktion, hvis der er ikke-økologiske produktionsenheder. 5) Der anmodes om samtidig omlægning af dyr og arealer efter reglerne i rådsforordningen. Økologisk virksomhed § 7. Virksomheden må ikke modtage, behandle eller markedsføre jordbrugsprodukter som økologiske, før Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har meddelt certificering. Skifte af ejer, lejer eller forpagter og ophør § 8. Hvis erhvervsdrivende eller grupper af erhvervsdrivende helt eller delvist skifter ejer, lejer eller forpagter, skal dette straks indberettes skriftligt til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Stk. 2. Ved indberetning af et skifte, hvor en erhverver ønsker at fortsætte en økologisk jordbrugsproduktion eller virksomhed, skal erhververen anmode om certificering til økologisk drift af jordbrugsbedriften eller virksomheden. § 9. Hvis erhvervsdrivende eller grupper af erhvervsdrivende ophører med at producere og sælge økologiske produkter, skal dette straks indberettes skriftligt til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Økologicertificeringen vil herefter bortfalde. Omlægning til økologisk produktion § 10. Omlægningstidspunktet kan ikke være før datoen for indberetning om omlægning. Stk. 2. Omlægningstidspunktet og ændringer af dette tidspunkt skal indberettes skriftligt til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, før omlægningen påbegyndes. Ændringer skal endvidere meddeles før den dato for omlægning, der tidligere er meddelt styrelsen. Stk. 3. Den erhvervsdrivende skal, inden omlægning af husdyr eller arealer påbegyndes, have den fulde råderet over disse. § 11. Omlægningen af en jordbrugsbedrift eller dele heraf til økologisk produktion skal senest påbegyndes 6 måneder efter, at anmodningen om certificering er modtaget i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Stk. 2. Den erhvervsdrivende skal fra tidspunktet for påbegyndelse af omlægningen tilrettelægge og gennemføre produktionen efter bestemmelserne i økologiloven, denne bekendtgørelse samt rådsforordningen. Indberetning Økologisk jordbrugsbedrift § 12. Erhvervsdrivende eller grupper af erhvervsdrivende omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, skal overholde fristerne, som fremgår af bekendtgørelse om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast Selv, § 3 til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om: 1) Jordbrugsbedriftens planteproduktion i vækstsæsonen, herunder om arealer, inkl. væksthusproduktion, afgrødesammensætning og omlægningstidspunkt. 2) Forekomst af forurenede jordarealer på jordbrugsbedriften. 3) Jordbrugsbedriftens husdyrproduktion i det løbende kalenderår, herunder om husdyrholdets størrelse, sammensætning og omlægningstidspunkt. 4) Græsningsrettigheder. 5) Ejerskab af andre økologiske eller ikke-økologiske jordbrugsproduktionsenheder, hvad enten disse er personligt ejet eller delvist ejet i selskabsform. 6) Husdyr, der ikke hører under bedriftens økologiske husdyrproduktion, herunder husdyr til eget brug og husdyr holdt som selskabsdyr. 7) Rensning, tørring, toasting og lignende, hvor økologiske markprodukter forlader den økologiske enhed. 8) Bælgafgrøder i sædskiftet og kulstoflagrende afgrøder i sædskiftet omfattet af henholdsvis §§ 17 og 18. 9) Leje eller udleje af bygninger. 10) Bedriftens biavl, herunder antal bi-familier, nøjagtig placering af bigården og omlægningstidspunkt. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skal godkende placeringen af bigården. Hvis placeringen ikke kan godkendes, skal producenten inden for 5 hverdage fra modtagelsen af afslaget omplacere de berørte stader og indberette dette til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Stk. 2. Væsentlige ændringer til det indberettede i stk. 1, samt § 6 skal straks indberettes skriftligt til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Økologisk virksomhed § 13. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, skal overholde fristerne for indberetning af oplydninger om virksomhedens forventede produktion m.m. i samme kalenderår, som fremgår af bekendtgørelse om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast Selv, § 3, som den erhvervsdrivende får tilsendt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Stk. 2. Væsentlige ændringer til det indberettede i stk. 1, skal straks indberettes skriftligt til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Afsnit II Planteavl og husdyrhold Kapitel 3 Gødning § 14. Den erhvervsdrivende skal føre logbog over modtaget, afgivet og anvendt kvælstof i gødning. Kvælstof i gødning beregnes i henhold til den lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, som til enhver tid er gældende. § 15. Ved overførsel af gødning mellem økologiske og ikke-økologiske produktionsenheder, omfattet af bekendtgørelsens § 6, nr. 1 og 2, tilhørende samme fysiske eller juridiske person, jf. rådsforordningens artikel 9, stk. 7-9, finder bekendtgørelsens § 14, tilsvarende anvendelse. § 16. Ved drift af både økologiske og ikke-økologiske produktionsenheder, omfattet af bekendtgørelsens § 6, nr. 1 og 2, tilhørende samme fysiske eller juridiske person, skal der for de økologiske produktionsenheder hvert år senest den 31. marts udarbejdes en særlig gødningsopgørelse for den afsluttede planperiode. Gødningsopgørelsen skal udarbejdes i gødningsopgørelsesblanketten, der er tilgængelig på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside, og skal kunne fremvises ved kontrollen. Sædskifte Bælgafgrøder i sædskiftet § 17. På en økologisk bedrift skal der være et sædskifte, hvor der indgår bælgafgrøder som hoved-, mellem- eller efterafgrøder, som svarer til 20% af omdriftsarealet. Dette skal fremgå af indberetningen i bekendtgørelsens § 12. Stk. 2. Ved bælgafgrøde forstås: 1) Afgrøde, der udelukkende består af arter fra ærteblomstfamilien. 2) Korn sammen med storfrøede arter fra ærteblomstfamilien, hvor disse udgør minimum 50% af frøene i blandingen. 3) Græsblandinger, hvor småfrøede arter fra ærteblomstfamilien udgør minimum 15% af frøene i blandingen. Kulstoflagrende afgrøder i sædskiftet § 18. På en økologisk bedrift skal der dyrkes kulstoflagrende afgrøder svarende til 50% af bedriftens indberettede areal med hoved-, mellem- eller efterafgrøder. Dette skal fremgå af indberetningen i bekendtgørelsens § 12. Stk. 2. Ved kulstoflagrende afgrøder forstås: 1) Græs, græsblandinger, kløver og lucerne permanent eller i omdrift. 2) Udlæg af græs, græsblandinger, kløver, og mellem-/efterafgrøder. 3) Energiafgrøder, skovkulturer, frugttræer og buske med bunddække af græs. Fremavl § 19. En certificeret virksomhed, der anmelder et parti økologisk sædekorn, markfrø eller grøntsagsfrø til markkontrol efter de til en hver tid gældende bekendtgørelser om henholdsvis sædekorn, markfrø og grøntsagsfrø, skal i anmeldelsen angive navn, adresse og certificeringsnummer på de certificerede økologiske jordbrugere, der forestår fremavlen. § 20. En certificeret bedrift, der anvender ikke-økologiske frø til fremavl af sædekorn, markfrø eller grøntsagsfrø skal kunne dokumentere, at der er tale om fremavl. Kapitel 4 Særlige bestemmelser vedrørende dyrehold § 21. Ved fornyet omlægning af dyr skal den nye omlægningsdato tillige med en entydig identifikation af dyrene anføres i en logbog. § 22. Når forholdene tillader det, er græsningsperioderne som minimum følgende: 1) For økologisk kvæg, får, geder og dyr af hestefamilien fra 15. april til 1. november. 2) For kalve mellem 4 og 6 måneder fra 1. maj til 1. september. 3) For ungdyr af kvæg mellem 6 og 12 måneder fra 1. maj til 1. november. Kapitel 5 Fællesbestemmelser for fjerkræ § 23. Langsomt voksende slagtekyllingeracer (Gallus gallus) er kyllinger med en væksthastighed, der gennemsnitligt over tre på hinanden følgende hold ikke overstiger 38 gram pr. dyr pr. dag. § 24. Langsomt voksende kalkunracer er kalkunkyllinger med en væksthastighed, der gennemsnitligt over tre på hinanden følgende hold ikke overstiger 90 gram pr. dyr pr. dag. § 25. På udearealer til fjerkræ skal der være en tomgangsperiode mellem hver fjerkræflok, så kravene til vegetation i Kommissionens gennemførelsesforordning 2020/464 artikel 16, stk. 1, 3 og 4, er opfyldt i hele den periode, hvor den efterfølgende flok har adgang til hønsegården. Produktion af økologiske levekyllinger § 26. For fjerkræhuse omfattet af overgangsbestemmelsen i Kommissionens gennemførelsesforordning 2020/464, artikel 26, stk. 7, er belægningsgraden for levekyllinger, indtil den 1. januar 2030, 15 dyr eller 21 kg levende vægt pr. m2. § 27. For fjerkræhuse, omfattet af overgangsbestemmelsen i Kommissionens gennemførelsesforordning 2020/464, artikel 26, stk. 2, og som er udstyret med en solid tilbygning af fast konstruktion med en mindste bredde på 1 meter, og som fuglene har uhindret adgang til hele døgnet, gælder indtil 1. januar 2025, at disse skal have ind- og udgangshuller mellem den indre stald og tilbygningen på mindst 1,5 m pr. 100 m2 af det husareal, der til enhver tid er til rådighed for levekyllingerne. Produktion af økologiske formeringsdyr og deres centralopdræt § 28. For produktionssystemer, hvor høns kan bevæge sig frit mellem forskellige etager, der er omfattet af overgangsbestemmelsen i Kommissionens gennemførelsesforordning 2020/464 artikel 26, stk. 5, gælder følgende indtil den 1. januar 2030: 1) Der må højst være tre etager inkl. gulvarealet. 2) Frihøjden mellem etagerne skal være mindst 45 cm. 3) Drikke- og fodringsanlæg skal være fordelt, så alle hønsene har lige adgang til foder og vand. 4) Etagerne skal være indrettet således, at ekskrementer ikke kan falde igennem til underliggende etager. Kapitel 6 Biavl § 29. Økologiske bigårde skal placeres, så bierne har adgang til at trække på 95 % godkendte nektar- og pollenkilder inden for en radius af bigården på 3 km. Stk. 2. Nektar- og pollenkilder betragtes som godkendte, hvis de stammer fra økologiske arealer, miljøvenligt drevne arealer eller naturarealer, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Arealerne i stk. 2, må ikke være: 1) Behandlet med pesticider eller kunstgødning. 2) Kortlagt efter jordforureningsloven på hverken vidensniveau 1 eller vidensniveau 2. 3) Områder der kan være lettere forurenet i henhold til bekendtgørelse af lov om forurenet jord § 50a. Afsnit III Fællesbestemmelser Kapitel 7 Registrering i database for økologisk planteformeringsmateriale og omlægningsplanteformeringsmateriale § 30. Erhvervsdrivende, der ønsker at søge om tilladelse til at anvende ikke-økologisk planteformeringsmateriale, skal konsultere databasen OrganicXseeds Danmark, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø stiller til rådighed på www.organicxseeds.dk, for at fastslå om en ansøgning om tilladelse er berettiget. Stk. 2. Ansøgninger om tilladelse til at anvende ikke-økologisk planteformeringsmateriale skal indgives i databasen OrganicXseeds Danmark, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø stiller til rådighed på www.organicxseeds.dk, jf. dog stk. 1. § 31. Anmeldelse som leverandør skal ske i databasen på www.seeds4organic. eu. Erhvervsdrivende kan registrere økologisk planteformeringsmateriale og omlægningsplanteformeringsmateriale til salg i databasen. Stk. 2. Hvis den erhvervsdrivende vælger at registrere planteformeringsmateriale til salg i databasen, skal følgende beskrives: 1) Sortens egenskaber. 2) Forsøgsdata, hvis de findes. Registrering i database for økologiske dyr § 32. Erhvervsdrivende, der ønsker at søge om tilladelse til at indsætte ikke-økologiske dyr, skal konsultere databasen OrganicXlivestock, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø stiller til rådighed på www.organicxlivestock.dk, for at fastslå om en ansøgning om tilladelse er berettiget. Stk. 2. Ansøgninger om tilladelse til at indsætte ikke-økologiske dyr skal indgives i databasen, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø stiller til rådighed på www.organicxlivestock.dk, jf. dog stk. 1. § 33. Anmeldelse som leverandør skal ske i databasen på www.organicxlivestock.dk. Erhvervsdrivende kan registrere økologiske dyr til salg i databasen. Stk. 2. Hvis den erhvervsdrivende vælger at registrere økologiske dyr til salg i databasen, skal følgende oplyses: 1) Opstaldningsadresse. 2) Om dyret er af en bevaringsværdig race. 3) Sundhedsstatus. 4) Vaccinationsstatus. 5) Produktionsformål. 6) Produktionsdata. 7) Hidtidigt opstaldningssystem. 8) Relevante karakteristika. 9) Håndteringshistorik. Kapitel 8 Dokumentation og regnskab § 34. Oplysninger og registreringer, der er påkrævede efter rådsforordningen og denne bekendtgørelse, skal til enhver tid kunne forevises ved kontrolbesøg. Oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år. § 35. En certificeret virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, skal føre kontrol med og regnskab over køb, lager og salg af økologiske produkter med angivelse af art og mængde, dato for køb og salg samt navn og adresse og certificeringsnummer på køber og sælger af ind- og udgående partier. Anvendelse af økologikontrolmærket (Ø-mærket) på økologiske jordbrugsprodukter samt mærkning og salg § 36. Produkter omfattet af denne bekendtgørelse, der pakkes og mærkes som økologiske, skal ved salg fra en certificeret jordbrugsbedrift eller virksomhed være mærket med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs økologikontrolkode: »DK-ØKO-050«. Kontrolkoden, produktets økologiske status og en henvisning til den økologiske produktionsmetode skal anføres på mærkningsseddel, faktura og følgeseddel. Henvisning til den økologiske produktionsmetode på mærkningen kan være suppleret af Ø-mærket i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur m.v. § 37. Produkter må kun mærkes med Ø-mærket af erhvervsdrivende, som er certificeret efter rådsforordningens artikel 34, stk. 1. Stk. 2. Ø-mærket skal udformes og gengives i overensstemmelse med retningslinjerne herfor fastsat i den bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur m.v., som til enhver tid er gældende. § 38. Bestemmelser om salg gælder tilsvarende for udbud til salg, herunder annoncering og skiltning, fordeling, levering eller enhver anden form for overdragelse til tredjemand med eller uden vederlag. Bestemmelserne om salg gælder tillige besiddelse med henblik på salg. § 39. En certificeret erhvervsdrivende omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, kan mærke uforarbejdede fødevarer, der er produceret på egen jordbrugsbedrift, efter bestemmelserne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur m.v. og sælge dem direkte til den endelige forbruger. Henvisning til den økologiske produktionsmetode på mærkningen kan være suppleret af Ø-mærket i henhold til samme bekendtgørelse. § 40. Mærkningen af forarbejdede produkter skal være ledsaget af oplysninger om, hvilke ingredienser af landbrugsoprindelse, der indgår i produkterne, og deres vægtandel af tørstof heraf. § 41. Økologisk husdyrgødning og organiske stoffer fra økologisk produktion kan mærkes med Ø-mærket og sælges som økologisk. Eksport § 42. Foreligger der dokumentation for et partis økologiske status, afgiver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, hvis partiet skal føres ud af landet, efter anmodning erklæring om, at producenten er omfattet af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs økologikontrol. Import fra tredjelande § 43. Importøren af økologiske produkter fra ikke-godkendte tredjelande skal, før importen finder sted, have opnået Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs tilladelse til markedsføring og anvendelse af disse produkter i den økologiske jordbrugsproduktion. Stk. 2. Importen skal anmeldes til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø inden ankomsten til Danmark på et skema, som findes på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside. Anmeldelsen skal ske mindst 24 timer og mindst en fuld arbejdsdag før, produkterne fremlægges til frigivelse. Stk. 3. Importdokumenter verificeres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, inden produkterne frigives. Kapitel 9 Kontrol og offentliggørelse § 44. Producenter og virksomheder, som ikke er certificeret i henhold til bestemmelser om certificering i rådsforordningen og denne bekendtgørelse, skal på forlangende udlevere dokumentation om køb og salg af produkter til og fra producenter og virksomheder, der er underlagt økologikontrol. § 45. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan offentliggøre resultater på grundlag af kontrollen. Offentliggørelsen kan omfatte navne og adresser på virksomheder og jordbrugsbedrifter, certificeret efter § 5, og kan ske, inden de administrative klagemuligheder er udtømte, bødeforlæg er vedtaget, eller der er faldet endelig dom. Offentliggørelse kan ske løbende i elektronisk form. Kapitel 10 Obligatorisk digital kommunikation § 46. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan udstede afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, alene med angivelse af Grøn Arealomlægning og Vandmiljø som afsender. Stk. 2. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan udstede afgørelser og andre dokumenter i forbindelse med den indberetning, der er nævnt i § 12, stk. 1, uden underskrift. Afgørelser eller dokumenter skal da være forsynet med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift. Alternativt skal der anvendes en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, der har udstedt afgørelsen eller dokumentet. § 47. Ved skriftlig henvendelse til erhvervsdrivende eller grupper af erhvervsdrivende om forhold, der er omfattet af bestemmelserne i rådsforordningen, økologiloven eller denne bekendtgørelse, kan Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø anvende digital kommunikation, herunder Tast selv. § 48. Erhvervsdrivende, som udøver virksomhed indenfor økologisk jordbrugsbedrift, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, skal ved indgivelse af en anmodning om certificering, jf. § 3, indtegne og registrere bedriftens arealer via Internet Markkort i Tast selv og herefter indgive anmodningen i økologiskemaet i Tast selv. Stk. 2. Erhvervsdrivende, som udøver virksomhed indenfor økologisk virksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, skal indgive anmodning om certificering, jf. § 3, og indberetninger efter § 13, stk. 2, i certificeringsblanketten for økologiske produktions/foderstofvirksomheder m.m. på www.virk.dk. § 49. Erhvervsdrivende, som udøver virksomhed indenfor økologisk jordbrugsbedrift, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, skal indgive indberetninger efter §§ 8-9 i økologiskemaet i Tast selv. Stk. 2. Erhvervsdrivende, som udøver virksomhed indenfor økologisk jordbrugsbedrift, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, skal ved indgivelse af indberetninger efter § 10, indtegne og registrere bedriftens arealer via Internet Markkort i Tast selv og herefter indgive indberetningen i økologiskemaet i Tast selv. § 50. Erhvervsdrivende skal ved indberetning af oplysningerne efter § 12, stk. 1, nr. 1, og indberetning af væsentlige ændringer hertil, jf. § 12, stk. 2, indtegne og registrere bedriftens arealer via Internet Markkort i Tast selv og herefter indgive indberetningen i økologiskemaet i Tast selv. Stk. 2. Erhvervsdrivende skal indberette oplysningerne efter § 12, stk. 1, nr. 2-9, og væsentlige ændringer hertil, jf. § 12, stk. 2, i økologiskemaet i Tast selv. Stk. 3. Erhvervsdrivende skal indberette oplysningerne efter § 12, stk. 1, nr. 10, i skemaet økologisk biavl i Tast selv. Stk. 4. Væsentlige ændringer til det indberettede i § 12, stk. 1, nr. 10, jf. § 12, stk. 2, skal, når det vedrører antallet af bigårde, indberettes i økologiskemaet i Tast selv. Øvrige ændringer til det indberettede skal indberettes i skemaet økologisk biavl i Tast selv. Kapitel 11 Straf § 51. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, §§ 6-9, § 10, stk. 2-3, § 11, stk. 2, §§ 12-16, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, §§ 19-21, §§ 25-28, § 29, stk. 1, §§ 34-37 eller §§ 43-44. Stk. 2. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder følgende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 artikel 9, stk. 1, artikel 10, stk. 4, artikel 11, artikel 12, stk. 1, artikel 14, stk. 1, artikel 17, stk. 1, artikel 19, stk. 1, artikel 23, stk. 1, artikel 26, stk. 4, artikel 27, artikel 28, artikel 30, stk. 2-4, artikel 34, stk. 1, 3 og 5, artikel 35, stk. 2, artikel 39, stk. 1 eller artikel 45. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 12 Ikrafttræden § 52. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1384 af 29. november 2023 om økologisk jordbrugsproduktion m.v. ophæves. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, den 2. december 2024 Lars Gregersen / Jesper Loldrup Officielle noter 1) I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/848/EU af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologisk produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007, EU-Tidende 2018, nr. L 150, side 1, Kommissionens gennemførelsesforordning 2020/464/EU af 26. marts 2020 om visse gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår dokumenter, der er nødvendige for anerkendelse med tilbagevirkende kraft af perioder med henblik på omlægning, produktion af økologiske produkter, og oplysninger, der skal forelægges af medlemsstaterne, EU-Tidende 2020, nr. L 98, side 2 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/625/EU af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol), EU-Tidende 2017, nr. L 95, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark. Bekendtgørelse nr. 1053 af 6. september 2010, som denne bekendtgørelse afløser, har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1998/34/EU af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1330

retsinformation

ee76013e9e13c1bd6b57fc66698b69030bda491d5cb59ce8a835fa44dd1e1980

2024-12-03

2024-12-02

2025-01-01

c24f6e5f-3a65-4a5a-8611-082e9557f9fd

DK

dan

regulation

valid

Bekendtgørelse om eksamenskørsel, optog m.v.

Bekendtgørelse om eksamenskørsel, optog m.v.1) I medfør af § 68, stk. 1, 1. pkt., § 83 og § 118, stk. 13, 1. pkt., i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1312 af 26. november 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 373 af 9. april 2024 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang: Anvendelsesområde § 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse ved eksamenskørsel, hvor personer befordres på ladet af varebiler, lastbiler eller traktorvogntog. Bekendtgørelsen finder desuden anvendelse ved optogskørsel, hvor personer befordres på ladet af varebiler, lastbiler, sættevogne eller traktorvogntog. Definitioner § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Eksamenskørsel: Befordring af personer på ladet af varebiler, lastbiler eller traktorvogntog i forbindelse med kørsler efter en afsluttende eksamen af en ungdomsuddannelse af minimum 2 års varighed. 2) Optogskørsel: Befordring af personer på ladet af varebiler, lastbiler, sættevogne eller traktorvogntog i forbindelse med kørsler ved karnevalsoptog, byfester, 1. maj-optog o.l. Eksamenskørsel § 3. Eksamenskørsel må kun finde sted i umiddelbar forlængelse af afslutningen af en ungdomsuddannelse af minimum 2 års varighed og alene personer, som har gennemført den afsluttende eksamen efter en ungdomsuddannelse af minimum 2 års varighed, må deltage i eksamenskørsel, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Personer, som er tilmeldt en ungdomsuddannelse af minimum 2 års varighed, men som mangler at gennemføre en eller flere sygeeksamener, kan deltage i eksamenskørsel. Stk. 3. Personer, som har gennemført den afsluttende eksamen efter en ungdomsuddannelse af minimum 2 års varighed, kan deltage i eksamenskørsel selvom den afsluttende eksamen ikke er bestået. Stk. 4. Personer, som har indgået aftale om at forlænge en ungdomsuddannelse af minimum 2 års varighed, kan deltage i eksamenskørsel efter udløbet af uddannelsens ordinære tid. § 4. I de tilfælde, hvor en person omfattet af § 3 har brug for personlig bistand på grund af særlige fysiske eller psykiske behov, kan en medhjælper deltage i eksamenskørsel. § 5. Eksamenskørsel, må kun finde sted, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Køretøjet og køretøjets indretning skal inden for 1 år før kørslen gennemføres være synet og godkendt af en synsvirksomhed efter bilag 1 og 2. Er køretøjet forsynet med et veksellad, skal synsvirksomheden indberette fotodokumentation af køretøjet med veksellad elektronisk på en blanket udformet af Færdselsstyrelsen gennem et system stillet til rådighed af Færdselsstyrelsen. Synsvirksomheden udleverer endvidere blanketten med fotodokumentationen til fremstiller. Blanketten skal medbringes under kørsel. 2) Der må ikke på tidspunktet for eksamenskørslen være foretaget ændringer af køretøjets indretning eller udstyr i forhold til godkendelsen i medfør af bilag 1 og 2. 3) Der skal tegnes en ansvarsforsikring, der dækker personskade på de personer, som befordres under kørslen. 4) Under kørslen må der ikke befordres flere passagerer, end køretøjet af en synsvirksomhed er godkendt til efter bilag 2. 5) Eksamenskørslen må ikke foregå på motorvej eller motortrafikvej. Stk. 2. Fører af traktorvogntog, som udfører eksamenskørsel, skal være i besiddelse af et gyldigt kørekort til almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E). Stk. 3. De til enhver tid gældende hastighedsbegrænsninger skal følges. Hastigheden må ikke overstige 40 km i timen i tættere bebygget område og 60 km i timen uden for tættere bebygget område. § 6. Under kørslen skal føreren medbringe dokumentation for, at betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1 og 3, er opfyldt og på forlangende forevises for politiet. Optogskørsel m.v. § 7. Kørsel, jf. § 1, 2. pkt., må kun ske efter tilladelse fra politiet. § 8. Tilladelse til kørsel omfattet af § 7 meddeles af Midt- og Vestjyllands Politi. Stk. 2. Politiet kan bestemme, at der kun meddeles én tilladelse, der omfatter flere kredse. Stk. 3. En tilladelse meddeles for ét eller flere køretøjer, hvis registreringsnummer og stelnummer skal fremgå af ansøgningen. Stk. 4. En tilladelse meddeles for én kørsel. § 9. Politiet kan efter en konkret vurdering af de færdselsmæssige forhold, herunder hensynet til øvrige trafikanter og passagererne, meddele tilladelse til kørsel efter § 7. Stk. 2. Politiet fastsætter følgende vilkår for tilladelsen: 1) Køretøjet og køretøjets indretning skal inden for 1 år før kørslen gennemføres være synet og godkendt af en synsvirksomhed. Syn og godkendelse skal ske efter bilag 1 og 2. 2) Der må ikke på tidspunktet for kørslen være foretaget ændringer af køretøjets indretning eller udstyr i forhold til godkendelsen i medfør af bilag 1 og 2. 3) Der skal tegnes en ansvarsforsikring, der dækker personskade på de personer, som befordres under kørslen. Stk. 3. Politiet fastsætter som vilkår for tilladelse til kørsel med traktorvogntog, at føreren skal være i besiddelse af et gyldigt kørekort til almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E). Stk. 4. Ved personbefordring med sættevogn fastsætter politiet vilkår om, at hastigheden ikke overstiger 5 km i timen (skridtgang), samt at vagter på begge sider skal følge vogntoget og tilse, at der under kørslen ikke stiger personer af eller på køretøjet. Stk. 5. Politiet kan fastsætte yderligere vilkår for en tilladelse, herunder om køretøjets maksimale hastighed under kørslen og ruteanvisninger. § 10. Politiets tilladelse skal indeholde følgende oplysninger: 1) Køretøjets mærke, registreringsnummer og stelnummer. 2) Ejerens og brugerens navn og adresse. 3) I hvilke politikredse tilladelsen er gyldig. 4) Tidspunktet for kørslen. 5) Den form for kørsel, som tilladelsen omfatter. 6) Vilkårene for tilladelsen. Stk. 2. Under kørslen skal føreren medbringe politiets tilladelse samt dokumentation for, at betingelserne i § 9, stk. 2, er opfyldt, og på forlangende forevises for politiet. § 11. Politiet kan tilbagekalde en tilladelse, hvis vilkår for tilladelsen tilsidesættes. § 12. Kørslen må ikke foregå på motorvej eller motortrafikvej. Klageadgang § 13. Politiets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Færdselsstyrelsen. Stk. 2. Afgørelser truffet af Færdselsstyrelsen efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang. Dispensation § 14. Færdselsstyrelsen kan dispensere fra § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, stk. 3 og 4, når ganske særlige forhold gør sig gældende. Straffebestemmelser § 15. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 3-7, § 10, stk. 2, og § 12. Stk. 2. På samme måde straffes med bøde efter færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 2, den, der tilsidesætter vilkår for en tilladelse meddelt efter denne bekendtgørelse. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser § 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1401 af 30. november 2023 om eksamenskørsel, optog m.v. og bekendtgørelse nr. 375 af 18. maj 2004 om indretning og udstyr for køretøjer, der anvendes til studenterkørsel, optog mv. ophæves. Stk. 3. Ansøgninger omhandlende optogskørsel vil blive behandlet efter de regler, der er gældende ved modtagelsen af ansøgningen. Færdselsstyrelsen, den 28. november 2024 Jacob Karkov Buch / Frederik Land Bilag 1 Til af- og påstigning må læssebagsmæk eller hydraulisk lift anvendes til bevægelseshæmmede personer, hvis følgende er overholdt: 1) Der skal 1,00 m fra læssebagsmækken eller den hydrauliske lift forefindes en tydelig markering på ladet, og der må ikke opholde sig personer mellem markeringen og læssebagsmækken eller den hydrauliske lift, mens der opereres med læssebagsmækken eller den hydrauliske lift. 2) Det skal sikres, at læssebagsmækken eller den hydrauliske lift ikke kan betjenes af passagererne på ladet. 3) Læssebagsmækken eller den hydrauliske lift må kun anvendes til af- og påstigning af en bevægelseshæmmet person og evt. en hjælper ad gangen. 4) Kørestole skal fikseres forsvarligt på læssebagsmækken eller den hydrauliske lift ved af- og påstigning. Bilag 2 Ved de i §§ 5 og 9 nævnte kørsler skal køretøjet være synet og godkendt efter følgende retningslinjer: 1) Vare- og lastbiler samt traktorpåhængsvogne skal være forsynet med solidt fastgjorte sider og for- og bagsmæk. Bagsmæksåbningen skal være forsynet med ikke mindre end to sikringer, der sikrer mod utilsigtet åbning under kørsel. Sider og for- og bagsmæk skal have en højde på mindst 120 cm målt fra ladets bund. Er køretøjet forsynet med siddepladser langs ladets sider, skal siderne forøges tilsvarende i siddehøjden. Er siddepladser placeret i midten af ladet, skal siderne være forsynet med 40 cm afskærmning uden åbninger målt fra ladets bund. Der må ved afskærmningen være 5 cm afstand mellem ladbund og for- og bagsmæk samt mellem ladbund og sidernes underkant. Vandrette åbninger i sider samt for- og bagsmæk må ikke overstige 25 cm. Afstanden mellem ladbund og for- og bagsmæk samt mellem ladbund og sidernes underkant må ikke overstige 5 cm. Der tillades ikke lodrette åbninger i sider samt for- og bagsmæk. 2) Køretøjets lad skal være forsynet med solide siddepladser til alle passagerer. Siddepladserne skal være forsvarligt fastgjorte. 3) Hvis køretøjet skal benyttes til befordring af person i kørestol, skal køretøjet være forsynet med beslag til fastholdelse af kørestolen. Kørestolsbeslag skal være solidt fastgjort til køretøjet. 4) Køretøjets indretning efter nr. 1-3 skal være udført efter professionelle opbygningsmæssige standarder. 5) Antallet af passagerer, der tillades befordret på ladet, fastsættes af synsvirksomheden og påføres synsrapporten. Ved fastsættelsen heraf kan lægges til grund, at bredden af siddepladsen for hver passager er 450 mm. I dette mål kan medregnes op til 35 mm fri plads på hver side af selve siddepladsen. Desuden medregnes eventuelle pladser, der er indrettet til anbringelse og fastgørelse af kørestole. 6) Der skal forefindes mindst én solid og skridsikker trappe til af- og påstigning. 7) Læssebagsmæk eller hydraulisk lift må ikke anvendes til af- og påstigning, og skal være effektivt sikret imod utilsigtet anvendelse. Læssebagsmæk eller hydraulisk lift må dog anvendes til bevægelseshæmmede personer efter reglerne i bilag 1. 8) Køretøjer med tippelad skal under kørslen være sikret imod anvendelse af tippeladet. 9) Der skal under kørslen medbringes mindst én pulverslukker, der skal være anbragt på et hensigtsmæssigt og for føreren let tilgængeligt sted. Pulverslukkeren skal overholde kravene i EN 3-10 og skal efterses i overensstemmelse med kravene i standarden DS 2320:2020. Pulverslukkeren skal være godkendt og mærket i henhold til dansk standard DS. Pulverslukkeren skal desuden være godkendt og mærket i mindst klasse 5 A, 34 B, dog mindst klasse 13 A, 89 B for køretøj, som er indrettet til befordring af mere end 19 personer. 10) Der skal under kørslen medbringes en forbindskasse. 11) Køretøjets lad skal være indrettet således, at passagererne ved egen hjælp kan forlade køretøjet i en nødsituation. 12) Traktorpåhængsvogn skal være forsynet med mindst 2 aksler og styretøj. 13) En belæsset traktorpåhængsvogns tyngdepunktshøjde på såvel én som toetagers traktorpåhængsvogn må højst være 90 pct. af sporvidden. Officielle noter 1) Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1322

retsinformation

509126cfe7cb36f2e9591c823a09936e1dba6ea29d353490491c034dc25b6462

2024-12-03

2024-11-28

2025-01-01

e98fa54c-b990-4f75-846a-806c89e28d58

DK

dan

regulation

valid

Bekendtgørelse om tekniske krav til og godkendelse af identifikationsmidler til kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte, kameler, fritter og fugle af papegøjefamilien

Bekendtgørelse om tekniske krav til og godkendelse af identifikationsmidler til kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte, kameler, fritter og fugle af papegøjefamilien1) I medfør § 4, stk. 2, § 6, stk. 1, § 66 a, stk. 1 og 2, § 67 og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser: Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner § 1. Denne bekendtgørelse supplerer: 1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (”dyresundhedsloven”). 2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 af 28. juni 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier samt sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg. 3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår sporbarhed af visse opdrættede landdyr. 4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/963 af 10. juni 2021 om regler for anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429, (EU) 2016/1012 og (EU) 2019/6 for så vidt angår identifikation og registrering af dyr af hestefamilien og om fastlæggelse af identifikationsdokumentmodeller for disse dyr. § 2. Definitionerne i de i § 1 nævnte forordninger finder anvendelse i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Desuden forstås i denne bekendtgørelse ved: 1) Bøjleøremærke: Identifikationsmiddel nævnt i litra a, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035, og som har en U-form, der isættes rundt om kanten af et øre. 2) CHR: Centrale Husdyrbrugsregister. 3) CHR-nummer: Et unikt registreringsnummer en virksomhed er tildelt i CHR. 4) Erstatningsidentifikationsmiddel: Et identifikationsmiddel der anvendes i stedet for det oprindelige identifikationsmiddel, som er gået tabt eller er blevet ødelagt. 5) Hest: Dyr af hestearterne eller dyr af hestefamilien som defineret i artikel 2, nr. 24, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035. 6) Hjort: Hjortedyr som defineret i artikel 2, nr. 32, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035. 7) ICAR: International Committee on Animal Recording. 8) Identifikationsmiddel: Middel listet i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035. 9) Kamel: Dyr af kamelfamilien som defineret i artikel 2, nr. 31, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035. 10) Leverandør: En fabrikant eller forhandler af et identifikationsmiddel. 11) Reserveøremærke: Et erstatningsøremærke af form som en husgavl hvorpå operatøren af en virksomhed skriver et dyrs identifikationskode eller en virksomheds CHR-nummer. Kapitel 2 Godkendelse af identifikationsmidler § 3. Identifikationsmidler, der anvendes til opfyldelse af identifikationskravene nævnt i forordningerne listet i § 1, og i bekendtgørelse om registrering i CHR og om identifikation af kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte eller kameler, og som anvendes til identifikation af kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte, kameler, fritter eller fugle af papegøjefamilien, skal godkendes af Fødevarestyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Identifikationsmidlerne listet i litra g, og h, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035, skal ikke godkendes af Fødevarestyrelsen, når de anvendes til identifikation af fugle af papegøjefamilien. Stk. 3. Ansøgning om godkendelse af et identifikationsmiddel skal indgives af leverandøren via Fødevarestyrelsens hjemmeside: fvst.dk. Kapitel 3 Krav til identifikationsmidler til kvæg, svin, får, geder, hjorte, kameler, fritter og fugle af papegøjefamilien Tekniske specifikationer for konventionelle øre- og kodemærker § 4. En leverandør af et identifikationsmiddel, listet i litra a, og b, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035, skal sikre, at identifikationsmidlet overholder de tekniske specifikationer nævnt i del 1 i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520. Stk. 2. En leverandør af et identifikationsmiddel listet i litra a, og b, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035, skal, i forbindelse med ansøgning om godkendelse, sikre, at identifikationsmidlet er certificeret af ICAR eller er indsendt til ICAR med henblik på opnåelse af senere certificering jf. dog stk. 3. Stk. 3. Som et alternativ til certificering hos ICAR, jf. stk. 2, kan identifikationsmidlet være godkendt af den kompetente myndighed i en anden EU-medlemsstat. Farvespecifikationer for konventionelle øre- og kodemærker § 5. En leverandør af et identifikationsmiddel, nævnt i § 4, stk. 1, skal sikre, at farven på identifikationsmidlet er gult, jf. dog stk. 3 og 4. Den gule farve skal være RAL 1016, sulfur yellow, eller i nærheden heraf. Stk. 2. Farven på identifikationsmidlet nævnt i litra a, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035, og som anvendes til identifikation af kvæg, svin, får, geder eller hjorte, der er indført til Danmark fra tredjelande, skal være rød. Den røde farve skal være RAL 3018, strawberry red, eller i nærheden heraf. Stk. 3. Identifikationsmidlet nævnt i litra a, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035, og som anvendes til identifikation af får, geder, hjorte eller kameler kan have anden farve end gul, dog ikke rød eller hvid. Stk. 4. Identifikationsmidlet nævnt i litra b, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035, og som anvendes til identifikation af får eller geder kan have anden farve end gul, dog ikke rød eller hvid. Stk. 5. En leverandør af et identifikationsmiddel, nævnt i § 4, stk. 1, skal sikre, at farven på identifikationsmidlet ikke ændrer sig i hele den tid, det er isat dyret. Specifikationer for prægning af konventionelle øre- og kodemærker § 6. En leverandør af et identifikationsmiddel, nævnt i § 4, stk. 1, skal sikre, at identifikationsmidlet præges med angivelserne nævnt i stk. 2, litra a, eller b, del 1, i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520, på begge sider, tillige med: 1) Logo, jf. bilag 1. 2) Landekoden for Danmark i form af ’DK’. 3) Et romertal, der angiver den aktuelle udgave, når der er tale om et erstatningsidentifikationsmiddel indeholdende dyrets identifikationskode, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Et reserveøremærke kan præges alene med logo og landekoden på begge sider. Stk. 3. I tilfælde hvor får og geder identificeres med to af identifikationsmidlerne listet i litra a, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035, kan det ene identifikationsmiddel præges alene med logo på den ene side. Stk. 4. Identifikationsmidlet listet i litra b, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035, og et bøjleøremærke kan alene præges med de i stk. 1, nævnte oplysninger på den ene side. Stk. 5. En leverandør af et erstatningsidentifikationsmiddel skal sikre, at et erstatningsidentifikationsmiddel til erstatning for et tabt udenlandsk identifikationsmiddel listet i litra a, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 skal præges med følgende oplysninger på begge sider: 1) Logo, jf. bilag 1. 2) Romertal til angivelse af den aktuelle udgave. 3) Den udenlandske landekode angivet som en alpha-2-kode. 4) Dyrets udenlandske identifikationskode. Stk. 6. En leverandør af et erstatningsidentifikationsmiddel skal sikre, at et erstatningsidentifikationsmiddel til erstatning for et tabt udenlandsk identifikationsmiddel listet i litra b, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 skal præges med følgende oplysninger: 1) Logo, jf. bilag 1. 2) Romertal til angivelse af den aktuelle udgave. 3) Den udenlandske landekode angivet som en alpha-2-kode. 4) Dyrets udenlandske identifikationskode. Stk. 7. Et identifikationsmiddel nævnt i § 4, stk. 1 kan, ud over oplysningerne nævnt i stk. 1, præges med yderligere oplysninger, når disse supplerende oplysninger ikke forringer læsbarheden af oplysningerne nævnt i stk. 1. Tekniske specifikationer for elektroniske identifikatorer § 7. En leverandør af et identifikationsmiddel, listet i litra c-f, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035, skal sikre, at identifikationsmidlet overholder de tekniske specifikationer nævnt i del 2 i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 2. Identifikationsmidlerne nævnt i stk. 1 skal overholde de krav til konfiguration, der fremgår af bilag 2, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 3. Identifikationsmidlerne listet i litra c, og f, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 skal, ud over kravene i stk. 1, overholde de i § 4, stk. 1, § 5 og § 6, stk. 1 og stk. 5 og 6 nævnte krav. Stk. 4. Identifikationsmidlet listet i litra c, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 kan godkendes til identifikation af svin, når 1) det elektroniske indhold er baseret på UHF-teknologi, der overholder ISO-standard 6881, 2) læseafstanden er mindst 12 centimeter ved aflæsning med bærbart aflæsningsudstyr, 3) læseafstanden er mindst 80 centimeter ved aflæsning med stationært aflæsningsudstyr, og 4) identifikationsmidlet er påtrykt CHR-nummeret for den virksomhed, hvori dyret er født, eller den virksomhed, hvorfra dyret forlader forsyningskæden. Stk. 5. Identifikationsmidlet listet i litra e, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035, og som anvendes til identifikation af fritter eller fugle af papegøjefamilien, skal kun overholde de tekniske specifikationer nævnt i stk. 2, del 2 i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520. Krav til tatoveringer § 8. En leverandør af et identifikationsmiddel, listet i litra g, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035, skal sikre, at identifikationsmidlet sikrer uudslettelig visning og korrekt aflæsning af dyrets identifikationskode i hele dyrets levetid. § 9. Operatøren af et svineslagteri skal sikre, at identifikationsmidlet listet i litra g, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035, til brug for identifikation af et svin, giver uudslettelig mærkning i hele dyrets levetid, og at mærkningen er tydelig læsbar efter dyrets slagtning. Kapitel 4 Krav til identifikationsmidler til heste § 10. En leverandør af et identifikationsmiddel, listet i litra e, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035, skal sikre, at identifikationsmidlet overholder de tekniske specifikationer nævnt i del 1 i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/963. Stk. 2. Identifikationsmidlet nævnt i stk. 1 skal overholde de krav til konfiguration, der fremgår af bilag 2. Kapitel 5 Leverandørforpligtigelser og registrering i CHR § 11. En leverandør af identifikationsmidler skal i CHR registrere følgende oplysninger under den virksomhed med kvæg, svin, får, geder, hjorte eller kameler, hvortil identifikationsmidlerne skal udleveres, inden disse udleveres til operatøren af virksomheden: 1) Virksomhedens CHR-nummer. 2) Antal identifikationsmidler. 3) Dato for bestilling. 4) Dyrearten, som identifikationsmidlerne vedrører. 5) Navnet på leverandøren. 6) Angivelse af typen af identifikationsmidlerne. 7) Angivelse af hvorvidt der er tale om erstatningsidentifikationsmidler. 8) Identifikationskoden, hvis identifikationsmidlerne indeholder denne information. Hvis identifikationsmidlerne indeholder fortløbende identifikationskoder, er det tilstrækkeligt at registrere første og sidste nummer i rækken af identifikationskoder. 9) Farve, for så vidt angår identifikationsmidlerne listet i litra a-c, og f, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035. Stk. 2. En operatør af et slagteri skal, inden udlevering til operatøren af en virksomhed af et identifikationsmiddel listet i litra g, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035, i CHR registrere følgende oplysninger under den virksomhed, hvortil identifikationsmidlet udleveres: 1) Virksomhedens CHR-nummer. 2) Dato for udlevering. 3) Det nummer, der optræder på identifikationsmidlet. Stk. 3. Registreringen i stk. 1 skal ske elektronisk ved brug af etablerede opdateringsservices hos SEGES Innovation P/S, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N. Stk. 4. Registreringen i stk. 2 skal ske via digital integration til CHR. Stk. 5. En leverandør af identifikationsmidler skal sikre, at der er overensstemmelse mellem registreringen i CHR, jf. stk. 1, og de udleverede identifikationsmidler. Stk. 6. En operatør af et slagteri skal sikre, at der er overensstemmelse mellem registreringen i CHR, jf. stk. 2, og det udleverede identifikationsmiddel. § 12. En leverandør af et identifikationsmiddel skal ved udlevering af identifikationsmidlerne listet i litra a-c, og f, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035, som ikke er røde eller hvide, sikre, at mindst ét af identifikationsmidlerne med samme identifikationskode eller CHR-nummer er gult, jf. § 5, stk. 1. Kapitel 6 Administrative bestemmelser § 13. Fødevarestyrelsen kan tilbagekalde godkendelsen af et identifikationsmiddel, der ikke opfylder de til enhver tid gældende krav. § 14. Udgifter, som afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er Fødevarestyrelsen uvedkommende. Kapitel 7 Straf og ikrafttræden § 15. Med bøde straffes den, der 1) overtræder § 4, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1, 2 og 5, § 6, stk. 1, 5 og 6, § 7, stk. 1-4, §§ 8-12, eller 2) udleverer identifikationsmidler, jf. § 3, stk. 1, som ikke er godkendt af Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 303 af 27. marts 2015 om tekniske krav og godkendelse m.m. til øremærker, elektroniske øremærker og chip til kvæg, svin, får og geder ophæves. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 28. november 2024 Nikolaj Veje / Thorkild Bastholm Bilag 1 Logo jf. § 6 Bilag 2 Krav til konfiguration af identifikationsmidler jf. § 7 og 10 Punkt 1. Identifikationsmidlerne listet i litra c-f, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 skal konfigureres således: 1) Bit 1: 1. 2) Bit 2-4: Udgavenummer (1 ciffer). 3) Bit 5-9: 00. 4) Bit 10-15: 00. 5) Bit 16: 0. 6) Bit 17-26: 0208. 7) Bit 27-64: Identifikationskode (12 cifre) eller CHR-nummer (5 eller 6 cifre). Punkt 2. Identifikationskoden, jf. punkt 1, nr. 7, skal være således: 1) For kvæg, får og geder: 0 + 11 numeriske tegn, hvoraf de første 6 (eventuelt 5 plus et foranstillet 0) angiver CHR-nummeret for den virksomhed, hvor dyret er født, og hvor de sidste 5 er et løbenummer. 2) For heste: 12 numeriske tegn. 3) For hjorte og kameler: i. 0 + 11 numeriske tegn, hvoraf de første 6 (eventuelt 5 plus et foranstillet 0) angiver CHR-nummeret for den virksomhed, hvor dyret er født, og hvor de sidste 5 er et løbenummer, eller ii. 12 numeriske tegn. Punkt 3. CHR-nummeret, jf. punkt 1, nr. 7, skal være således: 1) For svin: 6 numeriske tegn (eventuelt 5 plus et foranstillet 0), der angiver CHR-nummeret for den virksomhed, hvor dyret er født, eller CHR-nummeret for den virksomhed, hvor dyret forlader forsyningskæden. Officielle noter 1) Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1316

retsinformation

140f585ddf9bfc03305de939108e9cfc5db76bdef0c0d6df280574861964033d

2024-12-03

2024-11-28

2025-01-01

a61adac6-6d14-4157-87b5-82d9c702f427

DK

dan

consolidated_act

valid

Bekendtgørelse af færdselsloven

Færdselsloven

Bekendtgørelse af færdselsloven1) Herved bekendtgøres færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, med de ændringer, der følger af lov nr. 491 af 15. maj 2023, § 13 i lov nr. 1546 af 12. december 2023, lov nr. 1570 af 12. december 2023 og § 4 i lov nr. 661 af 11. juni 2024. Kapitel 1 Lovens område m.v. Lovens område § 1. Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Definitioner m.v. § 2. I denne lov forstås ved: 1. Akseltryk: det tryk, der overføres til vejen fra hjulene på en aksel. 2. Bil: motorkøretøj, der er forsynet med 4 eller flere hjul eller med bælter, valser, meder eller lignende, samt motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt overstiger 400 kg. 3. Blokvogn: bil, sættevogn- eller påhængsvogn, hvis vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion udelukker køretøjet fra registrering som bil, sættevogn- eller påhængsvogn, og som er beregnet til transport af særlig tungt eller omfangsrigt gods. 4. Egenvægt: vægten af køretøj med tilbehør, som køretøjet normalt medfører. Vægten af driftsmidler, herunder brændstof, smøreolie og kølevand, samt fører medregnes ikke til egenvægten. 5. Fodgængerfelt: den del af vejen, som er bestemt for gående ved passage over kørebane eller cykelsti, og som er særligt afmærket. 6. Førerret: retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert. 7. Knallert: to- eller trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50 cm3 eller med elmotor og med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 45 km i timen. Knallerter inddeles i stor knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 30 km i timen og lille knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen. 8. Krybespor: særlig vognbane, som med færdselstavle anvises for langsomtkørende færdsel. 9. Kørebane: den del af vejen, der er bestemt for kørende, herunder dog ikke cykelsti eller ridesti. Reglerne om færdsel på kørebane gælder også for færdsel på cykelsti og ridesti. 10. Køretøj: indretning på hjul, bælter, valser, meder eller andet, som er indrettet til kørsel på vej, og som ikke løber på skinner. Færdselsreglerne for kørende gælder, i den udstrækning de kan anvendes, også for ridende samt dem, der fører heste eller driver kreaturer. 11. Letbanekøretøj: transportmiddel, som er indrettet til befordring af passagerer eller til udførelse af arbejde på letbanespor m.v., og som kører i eget letbanespor på vej i et lukket letbanesystem adskilt fra anden jernbaneinfrastruktur. 12. Lygtetændingstiden: tiden fra solnedgang til solopgang eller i øvrigt, når anvendelse af køretøjets lygter på grund af mørke, tåge, dis, regn eller lignende dårlige sigt- eller lysforhold er påkrævet enten for at gøre køretøjet synligt for andre trafikanter eller for at give føreren tilstrækkelig synsvidde. 13. Motorcykel: motorkøretøj på 2 hjul, med eller uden sidevogn, og motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt ikke overstiger 400 kg. 14. Motordrevet køretøj: køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft. For kørestol, som er konstrueret til en hastighed af højst 15 km i timen og kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed, gælder bestemmelserne om cykel, hvor intet andet er bestemt. Motordrevne køretøjer inddeles i motorkøretøj, traktor, motorredskab og knallert. 15. Motorkøretøj: motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen, anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel. 16. Motorredskab: motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet som arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen. Motordrevet køretøj, der er bestemt til at føres af en gående, anses som motorredskab. 17. Motorvej og motortrafikvej: vej, som er forbeholdt færdsel med motorkøretøjer, og som med færdselstavler er afmærket som henholdsvis motorvej og motortrafikvej. 18. Parkering: enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end 3 minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering. Et køretøj, som hensættes, fordi det på grund af uheld eller teknisk fejl ikke er i stand til at fortsætte kørslen ved egen kraft eller ikke er i stand til at fortsætte kørslen forsvarligt, anses for parkeret, 18 timer efter at det er hensat. 19. Påhængskøretøj: køretøj, der efter sin indretning er bestemt til at blive trukket af andet køretøj. Påhængskøretøjer inddeles i påhængsvogn, sættevogn og påhængsredskab. 20. Påhængsredskab: andet påhængskøretøj end påhængsvogn og sættevogn. Campingvogn anses som påhængsredskab. 21. Påhængsvogn: påhængskøretøj, der hovedsageligt er indrettet til befordring af personer eller gods, sættevogn dog undtaget. 22. Sidevogn: et-hjulet køretøj, der kobles til siden af et tohjulet køretøj, og som hovedsageligt er indrettet til befordring af personer eller gods. 23. Sættevogn: påhængskøretøj, der hovedsageligt er indrettet til befordring af personer eller gods, og som kobles til det trækkende køretøj således, at køretøjet eller dets last delvist hviler på det trækkende køretøj. 24. Totalvægt: køretøjets øjeblikkelige vægt med driftsmidler, fører og last (faktiske totalvægt) eller den ved registrering eller godkendelse tilladte største vægt af køretøjet med driftsmidler, fører og last (tilladte totalvægt). 25. Trafikant: enhver, der færdes eller i øvrigt opholder sig på vej eller i køretøj eller letbanekøretøj på vej. 26. Traktor: motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen. 27. Tættere bebygget område: område, hvis grænser tilkendegives ved særlig afmærkning. 28. Vej: vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat. 29. Vejkryds: vejkryds, vejforgrening og vejudmunding. 30. Vognbane: enhver af de baner, i hvilke kørebanen kan deles, og som hver er tilstrækkeligt bred til at kunne benyttes af en række køretøjer med 4 hjul. Kapitel 2 Regler for al færdsel Grundregler m.v. § 3. Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen. Stk. 2. Særligt hensyn skal vises over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker samt personer, der ifølge særligt af transportministeren fastsat kendetegn eller i øvrigt, efter hvad der fremgår af omstændighederne, lider af svækket syn eller hørelse eller anden legemlig mangel eller sygdom, som er til ulempe for dem i færdslen. Stk. 3. Det påhviler politi og vejmyndigheder efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen. Anvisninger for færdslen § 4. Trafikanter skal efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives ved færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller på anden måde, jf. § 95. Stk. 2. Trafikanter skal efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives af politiet eller andre, som transportministeren har bemyndiget til at regulere færdslen, jf. § 89. Disse anvisninger skal efterkommes forud for anvisninger i stk. 1. Stk. 3. Anvisningerne i stk. 1 og 2 skal efterkommes forud for færdselsreglerne. Stk. 4. Trafikanter skal uanset afmærkning, der tilkendegiver ubetinget vigepligt, rette sig efter signalanlæg, der regulerer færdslen i det pågældende vejkryds. Færdsel over jernbanespor m.v. § 5. Trafikanter, der skal passere jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel over jernbaneoverkørsel må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. Kørende skal afpasse hastigheden således, at standsning om nødvendigt kan ske før sporene. Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold. Stk. 2. Trafikanter må ikke passere jernbaneoverkørsel, når: 1) pligt til standsning er tilkendegivet ved signalanlæg, 2) bomme er lukkede, eller medens bomme lukkes eller åbnes, eller 3) jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig. Stk. 3. Standsning skal ske i betryggende afstand fra sporene og før signal eller bom. Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også for passage af andre overkørsler samt for kørsel på eller over spor, der ligger i vej, havne- plads eller lignende uden at være afgrænset derfra, men dog ikke for letbanespor. Stk. 5. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal iagttages ved passage af jernbaneoverkørsler med: 1) transporter, der er særligt langsomme eller tunge, 2) transporter, der overskrider de almindelige bestemmelser for bredde, længde eller højde, der er fastsat i medfør af § 84, eller 3) dyr, der trækkes eller drives. Leg m.v. § 6. Ingen må springe af eller på et køretøj, der er i bevægelse, eller opholde sig på et køretøjs trinbræt eller lignende, medmindre det er særligt godkendt hertil. Stk. 2. Slæde, trækvogn eller lignende må ikke hænges efter køretøj. Den, der løber på ski, skøjter, rulleskøjter eller lignende, må ikke trækkes af køretøj. Stk. 3. Der må ikke på vej laves glide- eller kælkebaner. På vej bortset fra legegader må der ikke leges eller spilles bold til ulempe for færdslen. Udrykningskørsel m.v. § 7. Transportministeren fastsætter bestemmelser om udrykningskørsel og kan herunder fravige regler i denne lov. Stk. 2. Når der ved kørsel med udrykningskøretøj anvendes særlige af transportministeren fastsatte lyd- eller lyssignaler, skal andre trafikanter i god tid holde vejen åben for køretøjet. Kørende skal om nødvendigt standse. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser til sikring af ambulancers og brandslukningskøretøjers uhindrede kørsel til og fra uheldsstedet eller brandstedet. Stk. 4. Motorkøretøj, der i et enkelt tilfælde benyttes til kørsel med alvorligt syge eller tilskadekomne eller i et andet lignende øjemed, som ikke tåler opsættelse, og som foran på køretøjet på iøjnefaldende måde har anbragt en hvid dug, er under denne kørsel ligestillet med udrykningskøretøj. Føreren af motorkøretøjet skal snarest muligt, efter at sådan kørsel har fundet sted, give politiet meddelelse herom. Uberettiget anvendelse af hvid dug er forbudt. Stk. 5. Uvedkommende må ikke komme så nær til et uheldssted eller brandsted, at redningsarbejdet eller slukningsarbejdet, herunder kørsel til eller fra stedet, derved hæmmes. Stk. 6. Trafikanter skal give fri passage for forsvarets og redningsberedskabets kolonner, grupper af børn under opsyn af leder, ligtog eller andet sluttet optog. Beskadigelse af færdselstavler m.v. § 8. Den, der med eller uden egen skyld beskadiger færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller andre færdselsanordninger, skal straks bringe afmærkningen i orden igen, hvis det er muligt. Kan dette ikke ske, skal den pågældende snarest underrette politiet og i øvrigt foretage, hvad der er nødvendigt for at advare andre trafikanter. Forpligtelser ved færdselsuheld § 9. En trafikant, der med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld, skal straks standse. Stk. 2. Trafikanten skal endvidere 1) i muligt omfang yde hjælp til personer, der kan være kommet til skade, 2) deltage i de foranstaltninger til sikring af færdslen, som uheldet giver anledning til, 3) opgive navn og bopæl til en anden, der er indblandet i uheldet, hvis denne anmoder om det, 4) opgive navn og bopæl til den, på hvis ejendom eller ting der er sket skade, hvis denne anmoder om det, 5) snarest muligt underrette politiet, hvis trafikanten har forvoldt ikke ubetydelig skade på en anden person, og 6) snarest muligt underrette skadelidte eller politiet, hvis trafikanten har forvoldt skade på ejendom eller ting og der ikke er nogen til stede, som kan modtage oplysninger om trafikantens navn og bopæl. Stk. 3. Er nogen dræbt eller kommet alvorligt til skade ved færdselsuheldet, må der ikke ændres ved forholdene på uheldsstedet eller fjernes spor, som kan være af betydning for opklaringen af uheldet. Køretøj, der har været indblandet i uheldet, skal dog flyttes, hvis dets placering er til fare for færdslen. Kapitel 3 Færdselsregler for gående § 10. Gående skal benytte fortov, gangsti eller rabat, dog ikke midterrabat. Cykelsti eller kørebane må kun benyttes, såfremt der ikke findes fortov, gangsti eller egnet rabat. Stk. 2. Gående, som benytter kørebanen, skal gå yderst i venstre side i færdselsretningen eller, hvis vedkommende trækker cykel eller knallert, yderst i højre side. Den gående kan dog gå i den modsatte side, hvis den pågældende ellers ville blive udsat for fare, eller hvis særlige omstændigheder tilsiger det. Stk. 3. På fortov, gangsti, cykelsti eller rabat må gående ikke trække cykel eller knallert eller medføre omfangsrige genstande, såfremt dette vil være til væsentlig ulempe for andre gående. Gående, som benytter cykelsti, må ikke være til ulempe for kørende på cykelstien. Stk. 4. Gående, der vil passere kørebane eller cykelsti, skal, når kørebanen eller cykelstien betrædes, udvise den forsigtighed, der er nødvendig under hensyn til afstanden til og hastigheden af kørende, der nærmer sig stedet. Passagen skal ske uden unødigt ophold. Stk. 5. Ved passage over kørebane eller cykelsti skal fodgængerfelt benyttes, såfremt et sådant findes i nærheden. Findes fodgængerbro eller -tunnel i nærheden, skal broen eller tunnelen om muligt benyttes. Stk. 6. I andre tilfælde end nævnt i stk. 5 skal passagen ske lige over kørebane eller cykelsti og fortrinsvist i tilslutning til vejkryds. Stk. 7. På steder, hvor færdslen reguleres af politi eller ved signalanlæg, må kørebane og cykelsti kun betrædes, når signal, der gælder for den gående, viser grønt lys, eller når det ved politiets tegngivning tilkendegives, at færdslen er fri i den gåendes færdselsretning. § 11. Som gående anses også den, der løber på ski, skøjter, rulleskøjter, skateboards eller lignende, og den, der fører barnevogn eller legevogn. Den, der skubber kørestol, trækker cykel eller knallert, anses ligeledes som gående. § 12. Sluttet optog skal så vidt muligt færdes på rabat, dog ikke midterrabat, eller i kørebanens højre side i færdselsretningen. Børn i gruppe med højst to ved siden af hinanden skal om muligt benytte fortov, gangsti, rabat, dog ikke midterrabat, eller cykelsti. Optog, som i lygtetændingstiden benytter rabat, kørebane eller cykelsti, skal foran mod vejens midte medføre mindst én lygte, der viser hvidt eller gult lys fremad, og bagtil mindst én lygte, der viser rødt lys bagud. § 13. Invalid, der selv fører kørestol, må, hvis der køres med almindelig ganghastighed, benytte fortov, gangsti eller rabat samt fodgængerfelt og anses i så fald som gående. Kapitel 4 Færdselsregler for kørende Anvendelsen af vejens forskellige baner § 14. Er der på vej anlagt særlige baner for forskellige færdselsarter, skal kørende benytte den bane, som er bestemt for færdsel med køretøj af den pågældende art. Stk. 2. Lille knallert skal føres på cykelsti, medmindre andet er tilkendegivet ved afmærkning. Hastigheden skal på cykelsti afpasses således, at der ikke fremkaldes fare eller ulempe for den øvrige færdsel på denne. Cyklist og fører af lille knallert må kun anvende cykelsti i højre side af vejen i færdselsretningen, medmindre andet er tilkendegivet ved afmærkning. Stk. 3. Cykel eller lille knallert må ikke føres på cykelsti, såfremt køretøjet på grund af dets bredde i belæsset eller ubelæsset stand kan være til væsentlig ulempe for andre kørende på cykelstien. Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om cyklisters anvendelse af fortov og gangsti. Der skal i sådanne tilfælde være klar adskillelse mellem den del af fortovet eller gangstien, hvorpå cyklister må færdes, og den del, der er forbeholdt for gående. Stk. 5. Hvor der findes et krybespor, skal dette anvendes af køretøjer, der fremføres med en lavere hastighed end den, som er angivet på færdselstavlen ved krybesporet. Andet køretøj må ikke føres i krybespor. Ved udkørsel fra krybespor skal den kørende sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. Placeringen på vejen § 15. Kørende skal under hensyntagen til anden færdsel og forholdene i øvrigt holde så langt til højre som muligt. Stk. 2. Har kørebanen tre vognbaner, må et køretøj ikke benytte den vognbane, som er beliggende yderst til venstre i færdselsretningen, medmindre færdslen på kørebanen er ensrettet. Stk. 3. Afstanden til foran kørende skal afpasses på en sådan måde, at der ikke er fare for påkørsel, hvis køretøjet foran standser, eller dets hastighed nedsættes. Køretøjer, for hvilke der gælder en særlig hastighedsbegrænsning, jf. § 43, skal uden for tættere bebygget område tillige holde en sådan afstand til foran kørende, at overhalende køretøjer uden fare kan føres ind imellem et sådant køretøj og køretøjet foran. Stk. 4. Kørende skal holde til højre for helleanlæg, færdselsfyr og lignende, der er anlagt eller anbragt på kørebanen. Kørende kan dog også køre venstre om, hvis dette er tilkendegivet ved afmærkning, eller indretningen er beliggende på kørebaner med ensrettet færdsel. Stk. 5. Køretøj, der anvendes ved vejarbejde, kan med fornøden forsigtighed føres således, som det er nødvendigt af hensyn til arbejdet. Svingning m.v. § 16. I god tid før vejkryds skal kørende i de tilfælde, hvor kørebanen har to eller flere vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, anbringe sig i vognbanen længst til højre, hvis der skal svinges til højre, og i vognbanen længst til venstre, hvis der skal svinges til venstre. Den, der skal lige ud, kan anbringe sig i den vognbane, som under hensyn til den øvrige færdsel og den fortsatte kørsel er den mest hensigtsmæssige. Stk. 2. Kørende, som i vejkryds ønsker at ændre færdselsretning, skal før forberedelsen og udførelsen af manøvren sikre sig, at denne kan foretages uden fare eller unødig ulempe for andre, som færdes i samme retning. Stk. 3. Ved svingning til højre skal køretøjet føres så langt ud mod kørebanens højre kant som muligt. Svinget skal gøres så lille som muligt. Ved svingning til venstre skal køretøjet føres så langt som muligt ind mod kørebanens midte eller, hvis kørebanen har ensrettet færdsel, mod kørebanens venstre kant. Svingningen skal foretages på en sådan måde, at køretøjet, når det forlader krydset, befinder sig til højre på den kørebane, det svinger ind på. Stk. 4. Har den kørebane, som køretøjet efter svingningen føres ind på, to eller flere vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, skal svingningen uanset bestemmelserne i stk. 3 udføres på den måde, der under hensyn til den øvrige færdsel og den fortsatte kørsel er mest hensigtsmæssig. Stk. 5. Modkørende køretøjer, der fra hver sin side føres ind i et vejkryds, hvor de begge skal svinge til venstre, kan køre forbi hinanden til venstre, hvis dette kan ske uden fare eller ulempe. § 17. § 16, stk. 1-3, gælder også ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds. Stk. 2. Køretøj, der anvendes ved vejarbejde, kan med fornøden forsigtighed føres således, som det er nødvendigt af hensyn til arbejdet. Vending, bakning og vognbaneskift m.v. § 18. Kørende skal før vending eller bakning sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller ulempe for andre. Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre forholdene ikke tillader dette. Stk. 2. Kørende skal før igangsætning fra kanten af vejen, ved vognbaneskift eller anden ændring af køretøjets placering til siden sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. Det samme gælder, når den kørende vil standse eller hurtigt nedsætter hastigheden. Stk. 3. Kørende i tilkørselsbane (accelerationsbane) skal tilpasse sin hastighed til færdslen i den vognbane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel, og forlade tilkørselsbanen, når det kan ske uden fare eller unødig ulempe. Kørende i den vognbane, som færdslen i tilkørselsbanen skal køre ud i, skal, om nødvendigt ved at nedsætte hastigheden, lette udkørslen fra tilkørselsbanen. Stk. 4. Hvor antallet af vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, formindskes, skal de kørende under gensidig hensyntagen tilpasse deres kørsel efter de ændrede forhold, herunder ved eventuelt at ændre hastigheden. Det samme gælder ved sammenløb af to kørebaner. Stk. 5. Frakørselsbane (decelerationsbane) skal benyttes straks ved banens begyndelse. Det samme gælder baner, der er forbeholdt en vis art færdsel, samt baner, der skal benyttes ved svingning. Kørsel ved busstoppested m.v. § 19. Kørende, som i tættere bebygget område nærmer sig et stoppested, hvor en bus er standset, skal, hvis føreren af bussen giver tegn til igangsætning, nedsætte hastigheden og om nødvendigt standse, således at bussen kan forlade stoppestedet. Føreren af bussen fritages dog ikke herved for at udvise særlig forsigtighed for at undgå fare. Stk. 2. Kørende, som nærmer sig en skolebus, der er standset for at optage eller afsætte passagerer, skal udvise særlig agtpågivenhed. Det samme gælder, når en skolebus forlader et sådant sted. Føreren skal specielt være opmærksom på, om børn befinder sig på kørebanen eller er på vej ud på denne. Møde § 20. Kørende, som møder hinanden, skal holde til højre. De skal holde tilstrækkelig afstand til siden mellem køretøjerne og samtidig udvise særlig agtpågivenhed over for trafikanter, der færdes i kørebanens højre side. Er vejen delvist spærret, skal det køretøj, i hvis side af kørebanen spærringen er, om nødvendigt standse og lade det mødende køretøj passere. Stk. 2. Ved møde med køretøjer, som anvendes ved vejarbejde, kan der med fornøden forsigtighed køres på den måde, som er mest hensigtsmæssig. Overhaling § 21. Overhaling skal ske til venstre. Dog skal overhaling ske højre om et køretøj, hvis fører svinger til venstre eller tydeligt forbereder et sådant sving. Cyklist og fører af lille knallert kan overhale køretøjer af andre arter til højre. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan overhaling under iagttagelse af særlig agtpågivenhed ske højre om letbanekøretøj, hvis letbanekøretøjet ikke spærrer for udsynet over kørebanen i en sådan grad, at overhaling ikke kan ske uden fare eller ulempe for andre. Stk. 3. Kørende, der vil overhale, skal sikre sig, at dette kan ske uden fare, herunder særligt: 1) at den vognbane, hvor overhalingen skal foregå, på en tilstrækkeligt lang strækning er fri for modkørende færdsel, og at der ikke er anden hindring for overhalingen, 2) at den foran kørende ikke giver tegn til overhaling af et andet køretøj, 3) at bagfra kommende køretøjer ikke har påbegyndt overhaling, og 4) at det, bortset fra tilfælde, hvor overhaling sker i en vognbane, hvor modkørende færdsel ikke må forekomme, efter overhalingen utvivlsomt er muligt atter at føre køretøjet ind i trafikstrømmen uden at være til ulempe for denne. Stk. 4. Den overhalende skal holde tilstrækkelig afstand til siden mellem sit køretøj og det køretøj eller letbanekøretøj, der overhales. Sker overhaling til venstre, skal den overhalende holde til højre, så snart dette kan ske uden fare eller ulempe. Køretøjet behøver dog ikke at blive ført tilbage i vognbanen til højre, hvis den overhalende efter overhalingen har til hensigt straks at overhale endnu et køretøj, og betingelserne for at foretage overhaling i øvrigt er opfyldt. Stk. 5. Køretøj, som anvendes ved vejarbejde, kan med fornøden forsigtighed overhales på den måde, der er mest hensigtsmæssig. § 22. Når en foran kørende bliver opmærksom på, at en bagfra kommende vil overhale til venstre, skal den pågældende holde så langt til højre som muligt og må ikke øge hastigheden. Stk. 2. Hvis et køretøj føres med lav hastighed eller optager megen plads, og kørebanen er smal eller bugtet, eller der er modkørende færdsel, skal føreren være særlig opmærksom på bagfra kommende færdsel. Såfremt det kan gøre overhalingen lettere, skal føreren nedsætte hastigheden og om nødvendigt føre køretøjet ud til siden, så snart dette er muligt, og eventuelt helt standse. Forbud mod overhaling § 23. Overhaling må ikke foretages: 1) umiddelbart foran eller i vejkryds, medmindre: a) køretøjerne er placeret i vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, jf. § 16, stk. 1, b) overhaling skal ske til højre af hensyn til køretøj, der svinger til venstre, c) færdslen i krydset reguleres af politi eller ved signalanlæg, eller d) færdslen på den krydsende vej har ubetinget vigepligt i medfør af § 26, 2) umiddelbart foran eller på en jernbaneoverkørsel, eller 3) når oversigten foran eller på uoverskuelig bakke eller i vejkurve er begrænset, medmindre kørebanen i kørselsretningen har mindst to vognbaner, hvor modkørende færdsel ikke må forekomme. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved overhaling af tohjulet cykel og tohjulet lille knallert. Forbikørsel og vognbaneskift i tæt færdsel § 24. Er færdslen tæt, og fremføres den i flere rækker med en hastighed, der bestemmes af de foran kørende, skal det ikke anses som overhaling, hvis et køretøj i en vognbane føres forbi et køretøj i en anden vognbane. I sådanne tilfælde må der ikke skiftes vognbane, medmindre det er påkrævet efter § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 3-5, eller det sker for at parkere eller standse. Stk. 2. Føres et køretøj i en vognbane, der ved afmærkning er forbeholdt en vis art af færdsel, forbi et køretøj i en anden vognbane, som ikke er forbeholdt en sådan art af færdsel, eller bliver det forbikørt, anses dette ikke som overhaling. Overhaling og forbikørsel ved fodgængerfelt § 25. Kørende, som nærmer sig et fodgængerfelt, må ikke foretage overhaling eller forbikørsel af et andet køretøj, såfremt dette køretøj hindrer fuldt udsyn over fodgængerfeltet. Vigepligt m.v. § 26. Kørende skal iagttage særlig forsigtighed ved vejkryds. Stk. 2. Ved kørsel ind på eller over en vej har den kørende vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt), såfremt dette er tilkendegivet ved afmærkning i medfør af § 95. Stk. 3. Ubetinget vigepligt gælder endvidere ved udkørsel fra parkeringsplads, ejendom eller grundstykke, tankstation eller andet lignende område uden for vej, fra sti, gågade, markvej eller lignende og ved enhver udkørsel fra vej, der sker over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej, der køres ind på. Cyklist eller knallertkører, som fra en cykelsti, der ikke er anlagt i forbindelse med en vej, kører ind på eller over en vej, samt cyklist eller knallertkører, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen, har ligeledes ubetinget vigepligt. Stk. 4. Når kørende i andre tilfælde færdes på en sådan måde, at deres færdselsretninger skærer hinanden, har føreren af det køretøj, der har det andet køretøj på sin højre side, vigepligt (højrevigepligt), medmindre andet følger af § 18. Stk. 5. Kørende, som har vigepligt, skal på tydelig måde ved i god tid at nedsætte hastigheden eller standse, tilkendegive, at de vil opfylde vigepligten. Kørslen må kun fortsættes, når det under hensyn til andre køretøjers placering på vejen, afstanden til dem og deres hastighed kan ske uden fare eller ulempe. Stk. 6. Kørende må ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for modkørende færdsel. Ved svingning til højre må den kørende ikke være til ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud. Er der i forbindelse med vejen anlagt cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt (dobbeltrettet cykelsti), må kørende ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud. Det samme gælder ved svingning til højre over for modkørende cyklister og knallertkørere. Tilsvarende regler gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds. Stk. 7. Kørende, som nærmer sig eller kører ind i vejkryds, skal køre således, at der ikke opstår unødig ulempe for færdslen på den krydsende vej, såfremt vedkommende tvinges til at standse i krydset. I kryds, hvor færdslen reguleres ved signalanlæg, må den kørende, selv om signalet viser grønt lys, ikke køre ind i krydset, hvis den pågældende på grund af færdselsforholdene på stedet må indse, at krydset ikke vil kunne forlades, inden signalet har skiftet til grønt lys for krydsende færdsel. Forpligtelser over for gående § 27. Kørende, som møder eller kører forbi gående, skal give den gående tid til at vige til side samt i øvrigt give den gående fornøden plads på vejen. Stk. 2. Kørende, som kører over fortov eller gangsti, eller i øvrigt fører køretøj ind på kørebanen fra udkørsel fra ejendom ved vejen, skal holde tilbage for gående. Det samme gælder ved kørsel ind på eller over gågade. Stk. 3. Ved kørsel på gågade skal de kørende udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående. Stk. 4. Ved busstoppested eller letbanestoppested, beliggende ved kanten af cykelsti, hvor passagererne ikke optages fra eller afsættes på et areal, der er særligt indrettet for dem, skal de kørende på cykelstien holde tilbage og om fornødent standse for på- eller afstigende passagerer. Stk. 5. Ved svingning i vejkryds må kørende ikke være til fare for gående, der passerer den kørebane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel. Tilsvarende gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds. Stk. 6. Ved fodgængerfelt på steder, hvor færdslen reguleres af politi eller ved signalanlæg, skal den kørende, selv om han i øvrigt ifølge signalet eller politiets tegngivning kan passere fodgængerfeltet, holde tilbage for gående, som befinder sig i feltet på vej over kørebanen. Er et sådant fodgængerfelt beliggende ved vejkryds, skal den kørende, som efter svingning i krydset skal passere feltet, køre med passende lav hastighed og om nødvendigt standse for at lade de gående passere, som befinder sig i fodgængerfeltet eller er på vej ud i dette. Stk. 7. Kørende, som nærmer sig et fodgængerfelt, der ikke er reguleret, skal afpasse hastigheden således, at der ikke opstår fare eller ulempe for gående, som befinder sig i feltet eller er på vej ud i dette. Den kørende skal om nødvendigt standse for at lade de gående passere. Stk. 8. Kørende skal så vidt muligt undgå, at køretøjet standses i fodgængerfeltet. Standsning og parkering § 28. Standsning eller parkering må ikke ske på et sådant sted eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen. Stk. 2. Standsning eller parkering må kun ske i højre side af vejen i færdselsretningen. På mindre befærdet vej og vej med ensrettet færdsel kan standsning eller parkering dog ske i venstre side. Ved standsning eller parkering skal køretøjet anbringes i vejens længderetning ved kørebanens yderkant eller om muligt uden for denne. Ved standsning eller parkering på parkeringsplads, som uden for tættere bebygget område er anlagt i umiddelbar tilslutning til vejen, skal føreren så vidt muligt benytte parkeringsplads, der er beliggende til højre i færdselsretningen. Stk. 3. Standsning eller parkering må ikke ske på cykelsti, gangsti eller fortov. Tilsvarende gælder for midterrabat, skillerabat, helleanlæg og lignende. Uden for tættere bebygget område kan et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg, dog standses eller parkeres med en del af køretøjet på fortov eller skillerabat. 1. pkt. gælder ikke cykler og tohjulede knallerter. Stk. 4. Når føreren af et køretøj forlader dette, skal det sikres, at køretøjet ikke kan sætte i gang af sig selv. Føreren skal endvidere træffe foranstaltninger for at sikre, at køretøjet ikke uberettiget kan benyttes af andre. Påbudt anordning til tyverisikring skal være sat i funktion. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, hvilke typer låseanordninger der skal anvendes. Stk. 5. Åbning af vogndøre, på- eller afstigning og på- eller aflæsning skal finde sted på en sådan måde, at der ikke opstår fare eller unødig ulempe. § 29. Standsning eller parkering må ikke ske: 1) på fodgængerfelt eller ud for udkørsel fra cykelsti eller inden for en afstand af 5 m foran fodgængerfeltet eller udkørslen fra en cykelsti, som løber langs kørebanen, eller 5 m på hver side af udkørslen fra en cykelsti, som er tværgående i forhold til kørebanen, 2) i vejkryds eller inden for en afstand af 10 m fra den tværgående kørebanes nærmeste kant eller, hvor kørebane og cykelsti udmunder sammen, fra cykelstiens nærmeste kant, 3) på jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel, 4) på en sådan måde, at færdselstavle eller -signal dækkes, 5) på bro over motorvej, i viadukt eller tunnel, 6) på eller i nærheden af bakketop eller i eller ved uoverskueligt vejsving, 7) på strækning, hvor kørebanen før vejkryds ved hjælp af spærrelinjer er inddelt i vognbaner, eller inden for en afstand af 5 m før begyndelsen af en sådan strækning, 8) ved siden af spærrelinje, hvis afstanden mellem køretøjet og linjen er mindre end 3 m, og der ikke mellem køretøjet og spærrelinjen findes en punkteret linje, 9) i krybespor, 10) på afmærket holdeplads for hyrevogne eller 11) på en sådan måde, at kørsel med letbanekøretøj hindres. Stk. 2. Ved busstoppested er det ikke tilladt at standse eller parkere på den afmærkede strækning på hver side af stoppestedsskiltet. Findes en sådan afmærkning ikke, gælder forbuddet inden for en afstand af 12 m på hver side af skiltet. Stk. 3. Parkering må ikke ske: 1) nærmere end 30 m fra jernbaneoverkørsel, 2) ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom eller i øvrigt således, at kørsel til eller fra ejendom væsentligt vanskeliggøres, 3) på kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område, 4) ved siden af andet køretøj, som holder ved kørebanens kant, bortset fra tohjulet cykel, tohjulet knallert eller tohjulet motorcykel uden sidevogn, eller 5) på en sådan måde, at adgangen til andet køretøj herved hindres, eller at dette ikke kan føres fra stedet. Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte yderligere forbud mod standsning og parkering, herunder gældende for enkelte typer af køretøjer. § 30. §§ 28 og 29 gælder ikke for køretøj, der anvendes ved vejarbejde, såfremt standsning eller parkering er nødvendig af hensyn til arbejdet, og der træffes fornødne sikkerhedsforanstaltninger. Det samme gælder standsning eller parkering, der foretages af politi, kriminalforsorg, redningsberedskab eller redningskorps. Forpligtelser ved standsning og parkering på særlige områder og i særlige tilfælde § 31. Er køretøj standset eller parkeret på spor, der ligger i vej, havneplads eller lignende, eller inden for 2 m fra nærmeste skinne, må føreren ikke fjerne sig længere fra køretøjet, end at vedkommende til enhver tid kan være opmærksom på eventuel trafik ad sporet. Når det kan ses eller høres, at tog eller andet skinnekøretøj nærmer sig, skal føreren uopfordret fjerne køretøjet. Stk. 2. Køretøj, som på grund af færdselsuheld, motorfejl eller af anden årsag er standset på et sted, hvor det er forbudt at standse eller parkere, skal snarest muligt flyttes til et passende sted, medmindre andet følger af bestemmelserne i § 9. Er køretøjet standset på et sådant sted eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen, skal føreren, såfremt køretøjet ikke straks fjernes, træffe foranstaltninger for at advare andre trafikanter. Motordrevet køretøj, bortset fra tohjulet knallert og tohjulet motorcykel uden sidevogn, samt påhængskøretøj skal afmærkes med en trekantet advarselsanordning. Denne skal anbringes, så kørende, der nærmer sig, advares i god tid. Transportministeren fastsætter nærmere regler om advarselsanordningen og dens anbringelse. Stk. 3. Er køretøjet standset på jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel, skal føreren, hvis køretøjet ikke straks kan flyttes, også træffe sådanne foranstaltninger, der er nødvendige for at advare førere af tog eller andet skinnekøretøj. Signaler og tegn § 32. Kørende skal, når det er nødvendigt for at forebygge eller afværge fare, ved lyd- eller lyssignal eller på anden hensigtsmæssig måde henlede andre trafikanters opmærksomhed på faren. I lygtetændingstiden skal fører af motorkøretøj anvende lyssignal i stedet for lydsignal, medmindre faren er overhængende. Lydsignal må ikke anvendes uden for de tilfælde, der er nævnt i 1. og 2. pkt., og må ikke vare længere end nødvendigt. Lyssignal gives ved blink med køretøjets fjern- eller nærlys. Stk. 2. Kørende skal give tegn før igangsætning fra kanten af vejen og før vending og svingning. Kørende skal endvidere give tegn før vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden på motorvej. Ved vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden på anden vej end motorvej skal kørende give tegn, når det er påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel. Tegnet skal gives ved hjælp af blinklys, hvor anbringelse heraf på køretøjet er påbudt eller tilladt, og i øvrigt ved, at en arm rækkes vandret ud til siden. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om anvendelse af havariblink, herunder regler om obligatorisk anvendelse af havariblink ved uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare på motorvej. Stk. 4. Kørende, der standser eller hurtigt nedsætter hastigheden, skal give tegn, når det er påkrævet til vejledning for andre. Tegnet skal gives ved brug af stoplygte, hvor anbringelse heraf på køretøjet er påbudt eller tilladt, og i øvrigt ved, at en arm rækkes i vejret. Stk. 5. De tegn, der nævnes i stk. 2 og 4, skal gives i god tid før den påtænkte manøvre og på en tydeligt synlig og utvetydig måde. Tegngivningen skal senest være ophørt, når den pågældende manøvre er afsluttet. § 32 a. Føreren af et letbanekøretøj kan anvende lydsignal, når der er særligt behov for at gøre andre trafikanter opmærksom på letbanekøretøjet. Stk. 2. Transportministeren fastsætter nærmere bestemmelser om krav til lyd- og lyssignaler på letbanekøretøjer. Lygteføring § 33. Ved kørsel i lygtetændingstiden skal de påbudte lygter holdes tændt. På flere sammenkoblede køretøjer er det kun nødvendigt at holde baglygter tændt bagest på vogntoget og nummerpladebelysningen tændt ved vogntogets bageste nummerplade. Stk. 2. Fjernlys (langt lys) skal anvendes, når førerens synsvidde under hensyn til køretøjets hastighed ellers er utilstrækkelig til sikker kørsel. Stk. 3. Fjernlys (langt lys) må ikke anvendes: 1) på strækning, hvor vejen er tilstrækkeligt oplyst, 2) ved møde med andet køretøj i sådan afstand fra dette, at føreren kan blændes, 3) ved møde med tog, som fremføres langs med vejen, hvis der kan opstå risiko for blænding ved anvendelse af fjernlys, eller 4) ved kørsel bag efter et andet køretøj, såfremt den forankørende kan blændes af fjernlyset og anvendelse af nærlys under hensyn til køretøjets hastighed og lysforholdene i øvrigt giver føreren tilstrækkelig synsvidde til sikker kørsel. Stk. 4. Såfremt fjernlys (langt lys) efter stk. 2 ikke findes påkrævet, kan nærlys (kort lys) anvendes. Hvis fjernlys (langt lys) i medfør af stk. 3 ikke må anvendes, skal nærlys (kort lys) anvendes. Stk. 5. Tågelygter må kun anvendes i tåge og under kraftig nedbør og kan i så fald anvendes i stedet for de foreskrevne lygter. Hjælpelygter må ikke anvendes til andet formål end det, hvortil lygten er bestemt. Stk. 6. Lygter må ikke anvendes således, at andre førere kan blændes. Stk. 7. Anvendelse af andre lygter og andre refleksanordninger end påbudt eller tilladt i denne lov eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, er forbudt. § 33 a. Ved kørsel uden for lygtetændingstiden skal nærlys (kort lys) anvendes på motordrevne køretøjer. Ved kørsel med motorredskab gælder dette dog kun, såfremt motorredskabet er forsynet med nærlyslygter. I stedet for nærlys kan anvendes tågeforlygter eller særligt kørelys. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om fritagelse for pligten til at anvende nærlys m.v. ved lejlighedsvis kørsel med veterankøretøjer og ved kørsel med køretøjer under opbygning eller reparation. Stk. 3. § 33, stk. 7, gælder også ved kørsel uden for lygte- tændingstiden. § 34. Køretøjer, der ikke skal være udstyret med lygter, skal i lygtetændingstiden være afmærket efter bestemmelser, der fastsættes af transportministeren. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om afmærkning af ridende. § 35. Er køretøj i lygtetændingstiden standset eller parkeret på vej, skal køretøjets positionslys (parkeringslys), baglygter og nummerpladebelysning holdes tændt. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, at også andre lygter end dem, der er nævnt i 1. pkt., skal eller kan holdes tændt. Stk. 2. Køretøj, der ikke skal være udstyret med lygter, skal, når det i lygtetændingstiden er standset eller parkeret på vej, være afmærket efter bestemmelser, der fastsættes af transportministeren. Stk. 3. Andre lygter end dem, der er omfattet af stk. 1 og 2, må ikke holdes tændt. Stk. 4. Er et motordrevet køretøj, hvis længde og bredde ikke overstiger henholdsvis 6 m og 2 m, parkeret langs vejens kant i tættere bebygget område, behøver kun positionslys (parkeringslys) og baglygte mod vejens midte at være tændt, medmindre køretøjet er tilkoblet andet køretøj. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, at der i stedet kan anvendes særlig sidelygte. Stk. 5. Ved standsning eller parkering af sammenkoblede køretøjer gælder bestemmelsen i § 33, stk. 1, 2. pkt. § 36. § 35 gælder ikke, såfremt vejen er så godt oplyst, at køretøjet tydeligt kan iagttages på tilstrækkelig afstand, eller såfremt det er standset eller parkeret på parkeringsplads eller andet afmærket område for parkering. Stk. 2. Belysningen behøver heller ikke at være tændt på tohjulet cykel, tohjulet knallert eller tohjulet motorcykel uden sidevogn, såfremt køretøjet henstilles langs vejens yderste kant. Cykel- og motorløb § 37. Cykelløb må kun finde sted med politiets tilladelse. Politiet kan forbyde træningskørsel på visse veje og visse tider. Stk. 2. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte bestemmelser om gennemførelse af motionsløb for cyklister. Stk. 3. Transportministeren, eller den ministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at: 1) internationalt motorløb passerer dansk område, 2) der afholdes orienteringsløb og præcisionsløb med motorkøretøjer og knallerter, 3) der afholdes hastighedskonkurrencer på mindre betydende og mindre befærdede veje, der på betryggende vis er afspærret fra al anden færdsel, og at 4) der afholdes motorløb på midlertidig, afspærret bane, som er etableret på vej, der ellers benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Stk. 4. Al anden kap- og væddekørsel på vej må ikke finde sted. Stk. 5. Transportministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren bestemmelser om betaling for eventuel politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet under afviklingen af de i stk. 1-3 nævnte løb. Stk. 6. Motorløb uden for vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter, må kun finde sted med politiets tilladelse og på en af politiet godkendt afspærret bane. Stk. 7. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere bestemmelser om afgørelser efter stk. 3 og 6 og om adgangen til at påklage disse afgørelser, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Justitsministeren kan endvidere efter forhandling med transportministeren fastsætte nærmere bestemmelser om politiets godkendelse af baner til motorløb omfattet af stk. 3, nr. 4, og stk. 6, og om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af publikum og løbsdeltagere ved disse motorløb. Unødig støj m.v. § 38. Fører af motordrevet køretøj skal betjene køretøjet således, at det ikke afgiver unødig støj eller unødigt udvikler røg eller gasarter. Stk. 2. I og ved bebyggelse må kørsel, der er unødvendig og forstyrrende, ikke finde sted. Hastighed og køremåde i øvrigt skal på sådanne steder afpasses således, at andre ikke unødigt forstyrres. Forsvarets og redningsberedskabets køretøjer § 39. For forsvarets og redningsberedskabets køretøjer gælder færdselsreglerne i den udstrækning, de kan anvendes. Hvor reglerne fraviges, skal der træffes foranstaltninger til at undgå fare eller unødig ulempe for andre trafikanter. Lokale trafiksaneringer § 40. Transportministeren kan i samråd med miljøministeren, efter indstilling fra de kommunale myndigheder, fravige reglerne i kapitlerne 2, 3 og 4 i det omfang, det er nødvendigt for i lokalområder at fremme en hensigtsmæssig trafiksanering. Kapitel 5 Hastighed Almindelige regler § 41. Et køretøjs hastighed skal til enhver tid være afpasset efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed. Den kørende skal herved tage vej-, vejr- og sigtforholdene, køretøjets tilstand og belæsning samt færdselsforholdene i øvrigt i betragtning. Hastigheden må aldrig blive større, end at føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet. Der skal kunne standses på den strækning af kørebanen foran køretøjet, som føreren har udsyn over, og foran enhver hindring, der kan påregnes. Ved nedblænding fra fjernlys (langt lys) til nærlys (kort lys) skal hastigheden før nedblændingen tilpasses de nye sigtforhold. Stk. 2. Kørende skal holde en efter forholdene passende lav hastighed: 1) i tættere bebygget område, 2) når sigtbarheden er nedsat på grund af lys- eller vejrforholdene, 3) ved vejkryds og i vejsving, 4) foran fodgængerfelt, 5) foran bakketop eller på andre steder, hvor oversigten er begrænset, 6) ved risiko for blænding, 7) ved møde med andet køretøj på smal vej, 8) i vådt, glat eller fedtet føre, 9) hvor køretøjet nærmer sig bus eller letbanekøretøj, der holder for at optage eller afsætte passagerer, 10) hvor køretøjet nærmer sig børn på eller ved vejen, 11) hvor køretøjet nærmer sig heste eller kreaturer på vejen, 12) hvor der foretages arbejde på vejen, og 13) forbi uheldssted på vejen. Stk. 3. Kørende må ikke hindre andre kørendes normale kørsel ved uden rimelig grund at køre med overdreven lav hastighed eller pludseligt at bremse. Stk. 4. I dårligt føre skal den kørende afpasse hastigheden således, at andre så vidt muligt ikke tilstænkes. Generelle hastighedsbegrænsninger § 42. På andre veje end motorveje og motortrafikveje må køretøjers hastighed ikke overstige følgende grænser: 1) i tættere bebygget område: 50 km i timen, 2) uden for tættere bebygget område: 80 km i timen. Stk. 2. På motorveje må hastigheden ikke overstige 130 km i timen. Stk. 3. På motortrafikveje må hastigheden ikke overstige 80 km i timen. Stk. 4. For en vejstrækning kan der fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse, såfremt omstændighederne, herunder trafikafviklingen, tilsiger det, og afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler derimod. På motortrafikveje og motorveje må hastigheden dog ikke overstige henholdsvis 100 km i timen og 130 km i timen. Stk. 5. For en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse eller en særlig hastighedsbegrænsning fastsat i medfør af § 43, kan der fastsættes en lavere grænse. I tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fastsættes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område. Tilsvarende gælder uden for tættere bebygget område, hvor der for et nærmere afgrænset område kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse, når området særlig egner sig hertil. Hastighed for særlige typer af køretøjer § 43. For busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, må hastigheden uanset § 42 ikke overstige 80 km i timen. For busser, der opfylder betingelserne fastsat efter stk. 10, må hastigheden på motorvej dog ikke overstige 100 km i timen. Stk. 2. For andre biler, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg (lastbiler), og for vogntog bestående af en lastbil eller en bus, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, og et registreringspligtigt påhængskøretøj må hastigheden uanset § 42 ikke overstige 80 km i timen. Stk. 3. For biler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg må hastigheden uanset § 42 ikke overstige 80 km i timen, hvis der er tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt påhængsredskab, herunder campingvogn. Tilsvarende gælder for motorcykel, hvis der er tilkoblet påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab. Stk. 4. For biler omfattet af stk. 3, der opfylder betingelserne fastsat efter stk. 11, må hastigheden på motorveje ikke overstige 100 km i timen. Stk. 5. For biler og motorcykler, hvortil der er tilkoblet et ikke-registreringspligtigt påhængsredskab, og for traktorer og motorredskaber må hastigheden uanset § 42 ikke overstige 30 km i timen. For godkendte eller registrerede traktorer og motorredskaber samt vogntog bestående af en godkendt eller registreret traktor eller et godkendt eller registreret motorredskab tilkoblet godkendte eller registrerede påhængskøretøjer, der opfylder betingelserne fastsat efter stk. 12, må hastigheden dog ikke overstige 40 km i timen. Stk. 6. For motordrevet køretøj eller vogntog, på hvilket et eller flere hjulpar har massiv hjulbeklædning, må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige 15 km i timen. Stk. 7. Ved registrering eller godkendelse af et motordrevet køretøj kan der fastsættes en særlig, lavere hastighedsgrænse, såfremt køretøjets konstruktion nødvendiggør det. Stk. 8. Transportministeren kan, hvor forholdene taler herfor, fastsætte en højere hastighedsgrænse end de i stk. 1-5 nævnte, gældende for særlige køretøjstyper, såfremt færdselssikkerhedsmæssige eller køretøjstekniske grunde ikke taler derimod. Stk. 9. Uanset bestemmelserne i stk. 4 kan transportministeren træffe bestemmelse om udførelse af forsøg med højere hastigheder på motorveje for de i stk. 2 og 3 nævnte køretøjer. Stk. 10. Transportministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at en bus må køre med op til 100 km i timen, jf. stk. 1, 2. pkt. Stk. 11. Transportministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at biler med tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt påhængsredskab, herunder campingvogn, må køre med op til 100 km i timen på motorvej. Stk. 12. Transportministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at godkendte eller registrerede traktorer og motorredskaber samt vogntog bestående af en godkendt eller registreret traktor eller et godkendt eller registreret motorredskab tilkoblet godkendte eller registrerede påhængskøretøjer må køre med op til 40 km i timen, jf. stk. 5, 2. pkt. § 43 a. For stor knallert må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige 45 km i timen. For lille knallert må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige 30 km i timen. § 43 b. Hastigheden for letbanekøretøj må ikke overstige hastighedsgrænsen for busser, jf. § 42 og § 43, stk. 1 og 10. Stk. 2. For en vejstrækning, hvor der fremføres både letbanekøretøj og motordrevne køretøjer, og hvor letbanekøretøj fremføres klart adskilt fra den øvrige færdsel, kan der for letbanekøretøj fastsættes en højere hastighedsgrænse end de generelle hastighedsgrænser, hvis ikke afgørende færdselsmæssige hensyn taler imod det. Kapitel 6 Særlige regler for færdsel på motorvej og motortrafikvej Motorvej § 44. Færdsel på motorvej samt på tilkørsels- og frakørselsvej til en sådan vej må kun ske med motorkøretøjer, som på vandret vej kan og må fremføres med en hastighed af mindst 50 km i timen. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan politiet tillade kørsel med blokvogn, hvis en transport ikke med rimelighed kan gennemføres på anden måde. Stk. 3. Uanset stk. 1 kan politiet tillade kørsel som led i erhvervsudøvelse fra nærmeste tilkørsel til nærmeste frakørsel på motorveje over faste forbindelser (broer og tunneler) med andre motordrevne køretøjer end de i stk. 1 og 2 nævnte, hvis kørslen ikke med rimelighed kan gennemføres på anden måde. Der kan ikke gives tilladelse til kørsel med knallert på de nævnte vejstrækninger. Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte regler om kørsel med motordrevne køretøjer på motorvej efter stk. 3. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte bestemmelser om betaling for politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved gennemførelse af sådan kørsel. § 45. Indkørsel på motorvej må kun ske ved dennes begyndelse eller ad særligt anlagt tilkørselsvej. Stk. 2. Bortkørsel fra motorvej må kun ske ved dennes endepunkt eller ad særligt anlagt frakørselsvej. § 46. Kørsel over midterrabat eller gennem åbninger i denne er ikke tilladt. Stk. 2. På motorvej og på tilkørsels- eller frakørselsvej til sådan vej er det ikke tilladt at foretage vending eller bakning. Der må ikke standses eller parkeres uden for de anviste parkerings- eller rastepladser. Standsning ved nødtelefon er dog tilladt med henblik på anvendelse af nødtelefonen. Transportministeren kan fastsætte regler om lejlighedsvis standsning og parkering af arbejdskøretøjer, der ikke udfører vejarbejde. Stk. 3. Såfremt der i samme færdselsretning findes tre eller flere vognbaner, må biler med en tilladt totalvægt på over 3,5 t og vogntog, hvis længde overstiger 7 m, kun benytte en af de to vognbaner længst til højre, medmindre andet følger af § 16, stk. 1. Stk. 4. Vejarbejde på motorvej samt på tilkørsels- og frakørselsvej til sådan vej skal foretages under udvisning af særlig forsigtighed. Køretøjer, der anvendes ved vejarbejde, skal anvende en eller flere lygter, der tydeligt synligt fra alle retninger viser gult blinkende lys. Hvis de ikke omfattes af § 44, stk. 1, skal de køre til og fra arbejdsstedet ad nærmeste tilkørsels- og frakørselsvej. § 47. Tvinges et køretøj til standsning på grund af færdselsuheld, motorfejl eller af anden årsag, skal køretøjet så vidt muligt placeres uden for kørebanen og derefter snarest muligt fjernes fra motorvejen, medmindre andet følger af bestemmelserne i § 9. Såfremt køretøjet ikke straks fjernes fra kørebanen, skal føreren træffe foranstaltninger for at advare andre trafikanter, jf. § 31, stk. 2, 3.-5. pkt. Reparation af køretøjet på stedet må kun udføres, hvis det er nødvendigt, for at køretøjet snarest muligt kan fjernes fra motorvejen. Under brug af nødtelefon skal køretøjet så vidt muligt placeres uden for kørebanen. Stk. 2. Hvis det for at kunne udføre reparation på stedet, jf. stk. 1, 3. pkt., er nødvendigt at inddrage en del af kørebanen, skal der forinden ske underretning af politiet, som beslutter, om reparation på stedet kan iværksættes. Der skal endvidere ske forudgående underretning af politiet, hvis fjernelse af et køretøj i øvrigt vil skulle foregå ved inddragelse af en del af kørebanen. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om brug af tavlevogn og anden afmærkning ved fjernelse af et køretøj og ved udførelse af reparation på stedet. Motortrafikvej § 48. §§ 44-47 finder tilsvarende anvendelse på motortrafikvej samt på tilkørsels- og frakørselsvej til en sådan vej. Kapitel 7 Særlige regler for cykler § 49. Cykel må ikke føres ved siden af andet køretøj. Hvor der er tilstrækkelig plads hertil, må to cyklister dog køre ved siden af hinanden, hvis dette kan ske uden fare eller unødig ulempe. Gives der signal til overhaling, må cyklister ikke køre ved siden af hinanden, medmindre færdselsforholdene tillader eller nødvendiggør dette. Cykel med tre eller flere hjul må dog aldrig føres ved siden af anden cykel. Stk. 2. Cyklist skal altid holde til højre på den vognbane, der er beliggende yderst til højre i færdselsretningen. Vognbanen ved siden af kan dog om nødvendigt anvendes under overhaling, såfremt denne ikke kan ske til højre. Stk. 3. Før vejkryds skal cyklist, der skal lige ud eller svinge til venstre, uanset § 16, stk. 1 og 3, fortsat holde til højre på vejen. Såfremt en eller flere vognbaner ved afmærkning er forbeholdt de kørende, der skal svinge til højre, er det dog tilladt cyklisten at placere sig ved linjen mellem den nærmeste vognbane, som ikke er forbeholdt de højresvingende, og højresvingsbanen. Cyklist, der ønsker at svinge til venstre, skal fortsætte gennem krydset til dets modsatte side og må først foretage svingningen, når det kan ske uden ulempe for den øvrige færdsel. Dette gælder uanset afmærkning, medmindre det fremgår af denne, at den gælder for cyklister. 1.-4. pkt. gælder også ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds. Stk. 4. Cyklist skal under kørslen have begge fødder på pedalerne og mindst den ene hånd på styret. Stk. 5. Det er forbudt at cykle på fortov eller gangsti, medmindre andet følger af de regler, der fastsættes af transportministeren efter § 14, stk. 4. Cyklist kan dog køre over fortov og gangsti. Stk. 6. Cyklist må ikke under kørslen holde fast i andet køretøj eller letbanekøretøj eller i fører af eller passager på andet køretøj eller letbanekøretøj. Stk. 7. Cykel, der henstilles, skal holdes aflåst, medmindre henstillingen er ganske kortvarig. § 50. Barn under 6 år må ikke cykle uden at være under ledsagelse og kontrol af en person, der er fyldt 15 år. Stk. 2. På en cykel må ikke befordres flere personer, end den er beregnet til. Transportministeren kan fastsætte regler om transport af børn på cykel og personer i påhængsvogn (cykelanhænger) eller sidevogn, herunder regler om indretning af passagerers siddeplads og om cyklistens alder. Stk. 3. På cykel må ikke medføres genstande, der er mere end 3 m lange eller 1 m brede. Genstande, der medføres, må ikke hindre cyklisten i at have fuldt herredømme over cyklen eller i behørig tegngivning. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om største længde, bredde, højde og vægt for genstande, som befordres på cykler, der er særligt indrettet til varetransport, samt på påhængskøretøj og sidevogn til cykel. Kapitel 8 Særlige regler for knallerter § 51. Knallert må ikke føres ved siden af andet køretøj. Stk. 2. § 49, stk. 2 og 3, om placering på vej og kørsel i vejkryds gælder også for lille knallert. Stk. 3. Tohjulet knallert skal trækkes over fortov eller gangsti. Knallert kan dog køres over fortov eller gangsti, når overkørslen sker fra en sidevej. Stk. 4. Fører af tohjulet knallert skal under kørslen have begge fødder på pedalerne eller fodhvilerne og mindst den ene hånd på styret. Stk. 5. Knallertkører må ikke under kørslen holde fast i andet køretøj eller letbanekøretøj eller i fører af eller passager på andet køretøj eller letbanekøretøj. Stk. 6. På tohjulet knallert må ikke befordres andre personer end føreren. På trehjulet knallert må ikke befordres flere personer, end knallerten er konstrueret til. Stk. 7. Passagerer under 5 år må ikke befordres på trehjulet knallert, medmindre passagersiddepladsen er forsynet med sikkerhedssele. Stk. 8. På knallert må ikke medføres genstande, der er mere end 2 m lange eller 70 cm brede. Genstande, der medføres, må ikke hindre knallertkøreren i at have fuldt herredømme over knallerten eller i behørig tegngivning. Knallertkørere må heller ikke medføre genstande, der i øvrigt er til ulempe for den øvrige færdsel. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om største længde, bredde, højde og vægt for genstande, som befordres på knallerter, der er særligt indrettet til varetransport eller som invalidekøretøj. Kapitel 9 Særlige regler for motorcykler § 52. Motorcykel må ikke føres ved siden af andet køretøj. Stk. 2. Motorcyklist må kun anvende fortov eller gangsti i de tilfælde, der er nævnt i § 27, stk. 2. Stk. 3. En passager på en motorcykels bagsæde skal sidde med et ben på hver side af motorcyklen. Stk. 4. På motorcykel og i sidevogn hertil må ikke befordres flere personer, end den er beregnet til. Dog må der derudover i sidevogn medbringes et barn under 10 år. Stk. 5. Børn med en legemshøjde på under 135 cm må ikke befordres på tohjulet motorcykel, medmindre barnet er fyldt 5 år og anvender et barnesæde eller andet sikkerhedsudstyr, der opfylder de krav, som fastsættes i medfør af § 68. Endvidere må børn under 5 år ikke befordres på trehjulet motorcykel eller i sidevogn til motorcykel, medmindre passagersiddepladsen er forsynet med sikkerhedssele. Stk. 6. Med henblik på kontrol af, at bestemmelsen i stk. 5, 1. pkt., er overholdt, kan politiet til enhver tid kræve, at et barn, der befordres på en tohjulet motorcykel, måles. Målingen foretages af politiet. Kapitel 9 a Særlige regler for letbanekøretøjer § 52 a. § 6, stk. 1 og 2, § 9, stk. 3, § 10, stk. 4-7, §§ 24 og 25, § 26, stk. 1, 2, 4, 5 og 7, § 27, stk. 1, 3 og 5-8, § 32, stk. 1, 1., 2. og 4. pkt., §§ 33 og 34 samt § 82 finder tilsvarende anvendelse i forhold til letbanespor og kørsel med letbanekøretøj. § 52 b. Transportministeren fastsætter bestemmelser om særlige forhold for letbaner, herunder om tekniske krav til letbaner, ansvarsforsikring og krav til førere af letbanekøretøj. Kapitel 10 Førere af køretøjer m.v. Spirituskørsel § 53. For spirituskørsel straffes den, som fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,50 promille, eller at alkoholkoncentrationen i udåndingsluften under eller efter kørslen overstiger 0,25 mg pr. liter luft. Stk. 2. For spirituskørsel straffes endvidere den, som fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at den pågældende ikke kan føre køretøjet på betryggende måde. Kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom m.v. § 54. Et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder 1) bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af transportministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept, jf. dog nr. 2 og 4, 2) tetrahydrocannabinol (THC) i et sådant omfang, at indholdet i blodet overstiger 0,001 mg THC pr. kilogram blod, og som ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept, 3) stoffer, der er omfattet af nr. 1, og som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten, eller 4) tetrahydrocannabinol (THC), som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten. Stk. 2. Et motordrevet køretøj må endvidere ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. Stk. 3. Cykel, hestekøretøj eller hest må ikke føres eller forsøges ført af nogen, der af de grunde, der er nævnt i stk. 2, eller som følge af påvirkning af spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde. Stk. 4. Det er forbudt at overlade føringen af et køretøj eller en hest til en person, der af de i stk. 2 nævnte grunde eller på grund af påvirkning af spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde. Stk. 5. Har en person på en restauration eller andet serveringssted, hvortil der er offentlig adgang, indtaget spiritus, og værten eller dennes medhjælper ved eller har grund til at antage, at den pågældende er fører af køretøj eller hest og på grund af spiritusindtagelse ikke er i stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde, skal værten eller medhjælperen, eventuelt ved tilkaldelse af politiet, søge at hindre den pågældende i at føre køretøjet eller hesten. Kontrol m.v. § 55. Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren af et køretøj eller en rytter afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøve eller lader sine øjne besigtige. Politiet kan forlange, at en person afgiver udåndingsprøve på et andet sted, end hvor den pågældende er antruffet, hvis der er grund til at antage, at den pågældende har overtrådt § 53. Stk. 2. Politiet kan fremstille en person til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er grund til at antage, at han har overtrådt § 53 eller § 54, stk. 1, 2 eller 3, eller han nægter eller ikke er i stand til at medvirke til en udåndingsprøve, spytprøve, svedprøve eller øjenbesigtigelse. Angår mistanken andre forhold end spirituspåvirkning, kan politiet tillige fremstille den pågældende til undersøgelse af en læge. Det samme gælder ved mistanke om spirituspåvirkning, når særlige omstændigheder taler derfor. Stk. 3. Med henblik på at afværge risikoen for, at en person gør sig skyldig i spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller 2, kan politiet midlertidigt fratage vedkommende dennes kørekort, hvis der er grund til at antage, at vedkommende har overtrådt § 53 eller § 54, stk. 1 eller 2. Stk. 4. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte prøver og undersøgelser. Justitsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om politiets fratagelse af kørekortet, jf. stk. 3, og om politiets adgang til at betinge tilbagelevering af kørekortet af, at indehaveren afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøve eller lader sine øjne besigtige. Brug af teleudstyr og andre kommunikationsapparater § 55 a. Førere af køretøjer må under kørsel ikke benytte sig af håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater, jf. dog stk. 2-5. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for erhvervschaufførers brug af håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret teleudstyr, hvis brugen er nødvendig af hensyn til erhvervsmæssige transporter. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for kørelæreres brug af håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret teleudstyr, hvis brugen er nødvendig for køreundervisningen til lille knallert, stor knallert, motorcykel eller traktor/motorredskab. Stk. 4. Stk. 1 gælder ikke for forsvarets brug af fastmonteret og mandbåret teleudstyr, hvis brugen er nødvendig for forsvarets operative indsats eller taktiske og operative uddannelses- og øvelsesvirksomhed. Stk. 5. Stk. 1 gælder ikke for politiets, redningsberedskabets, redningskorps' eller ambulanceføreres brug af håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater, hvis brugen er nødvendig for den operative indsats eller taktiske og operative uddannelses- og øvelsesvirksomhed. Tilsvarende gælder stk. 1 ikke for brug af håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater, som er nødvendig for færdselsregulering, der foretages af motorcyklister, som i medfør af regler fastsat efter § 89, stk. 2, 1. pkt., har adgang til at regulere færdslen. Kørekort til motorkøretøj og stor knallert § 56. Motorkøretøj og stor knallert må kun føres af en person, der har erhvervet kørekort. Føreren skal under kørslen have kørekortet hos sig og skal på forlangende vise det til politiet. Stk. 2. Kørekort kan udstedes til en person, der: 1) er fyldt 18 år, jf. dog § 57, 2) er i besiddelse af tilstrækkelig synsevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed, og 3) ved en prøve godtgør at have tilstrækkelig kørefærdighed og fornødent kendskab til køretøjet og dets behandling samt til færdselsreglerne. Stk. 3. Kørekort kan nægtes den, der er afhængig af brug af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig. Spørgsmålet herom kan forlanges indbragt for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3. Stk. 4. Har en ansøger ikke tidligere haft kørekort til et motordrevet køretøj af samme art, skal den pågældende have modtaget undervisning i kørefærdighed hos en godkendt kørelærer. Den indledende praktiske undervisning skal foregå på lukkede øvelsespladser. Undervisningen vedrørende motorkøretøjer skal endvidere omfatte udvidet øvelseskørsel på særlige køretekniske anlæg. Stk. 5. Transportministeren fastsætter bestemmelser om køreuddannelsen, herunder om køretøjer, der anvendes til køreprøver, og om undervisning på særlige lukkede øvelsespladser og anlæg. Transportministeren fastsætter endvidere bestemmelser om betingelserne for at få udstedt kørekort, herunder om køreprøven, samt om kørekortets udseende og indhold. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, at udgifter til tolk i forbindelse med aflæggelse af køreprøve afholdes af ansøgeren. § 56 a. Transportministeren kan henlægge opgaver i forbindelse med ansøgning om kørekort til kommunalbestyrelserne. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af de opgaver, som i medfør af stk. 1 kan henlægges til kommunalbestyrelserne. § 56 b. Transportministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om kørekort skal indgives ved anvendelse af en digital løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Tilsvarende gælder for materiale, der skal vedlægges en ansøgning om kørekort. § 57. Transportministeren kan tillade, at kørekort til langsomtkørende invalidekøretøj udstedes til en person, der er fyldt 15 år. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte yderligere betingelser for erhvervelse af kørekort til motorkøretøj, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer, og til visse motorcykler. Transportministeren kan endvidere fastsætte særlige bestemmelser om erhvervelse af kørekort til motorkøretøj, der benyttes til buskørsel, godstransport, transport af farligt gods eller til kørsel med personer eller gods i international trafik. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om en forsøgsordning, hvormed alderskravet for erhvervelse af kørekort sættes ned til 17 år betinget af ledsaget kørsel indtil det fyldte 18. år. Transportministeren kan i den forbindelse fravige § 56, stk. 2, nr. 1, § 128, stk. 4, § 129, stk. 4, 1. og 2. pkt., og § 131, stk. 1, og fastsætte, at § 56, stk. 1, 2. pkt., tillige finder anvendelse for ledsageren. Transportministeren kan endvidere efter forhandling med justitsministeren fastsætte, at § 55, stk. 1 og 2 og stk. 4, 1. pkt., med de fornødne tilpasninger tillige finder anvendelse for ledsageren. § 58. Kørekort til motorkøretøj, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer, kan nægtes under den i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte betingelse. § 59. Kørekort udstedes med en gyldighedstid på 15 år. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte en kortere gyldighedstid for kørekort til de motorkøretøjer, der er nævnt i § 57, stk. 2. Transportministeren kan endvidere bestemme, at et kørekort, når forholdene taler derfor, skal gælde i kortere tidsrum end fastsat i stk. 1. Stk. 3. Kørekortet kan fornys, såfremt den pågældende stadig opfylder betingelserne. Politiet bestemmer, om der skal aflægges ny prøve. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om aflæggelse af ny prøve. § 59 a. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, at allerede udstedte kørekort skal ombyttes. Inddragelse og generhvervelse af førerretten § 60. Politiet kan inddrage førerretten, hvis den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at få kørekort. Hvis en person nægter at medvirke til de undersøgelser eller prøver, der er nødvendige til en afgørelse heraf, kan politiet straks inddrage førerretten. Spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende er afhængig af brug af euforiserende stoffer eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig, kan forlanges indbragt for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3. § 60 a. Har førerretten været frakendt ubetinget, kan retten efter frakendelsestidens udløb kun generhverves, hvis en kontrollerende køreprøve bestås, jf. dog stk. 11. Stk. 2. Har førerretten været frakendt ubetinget som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller 2, kan retten kun generhverves, hvis domfældte har gennemført et kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus) og har bestået en kontrollerende køreprøve. Ved ubetinget frakendelse af førerretten som følge af spirituskørsel omfattes ansøgeren endvidere af reglerne om alkolåse, jf. stk. 3 og § 132 a, stk. 1. Stk. 3. Generhvervelse i de første 2 år efter frakendelsestidens udløb er endvidere betinget af, at ansøgeren indtil udløbet af de 2 år deltager i en alkolåsordning, hvis førerretten har været frakendt ubetinget som følge af 1) spirituskørsel med en promille på over 2,00 eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften på over 1,00 mg pr. liter luft eller 2) gentagelsestilfælde af spirituskørsel bortset fra andengangstilfælde med en promille på højst 1,20 eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften på højst 0,60 mg pr. liter luft efter et førstegangstilfælde med en promille på højst 2,00 eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften på højst 1,00 mg pr. liter luft. Stk. 4. Generhvervelse af førerretten i den i stk. 3 nævnte periode (alkolåsperioden) giver alene ret til at føre et eller flere køretøjer, hvori der er installeret en alkolås, og som er omfattet af alkolåsordningen. Stk. 5. Frakendes førerretten ubetinget i alkolåsperioden for forhold, der ikke omfatter spirituskørsel, suspenderes alkolåsperioden. Efter frakendelsestidens udløb er generhvervelse i en periode svarende til den del af alkolåsperioden, der resterede på tidspunktet for frakendelsen, betinget af, at ansøgeren i den nævnte periode deltager i en alkolåsordning efter stk. 3. Har førerretten været inddraget i medfør af § 130, stk. 1, udgør den i 2. pkt. nævnte periode den del af alkolåsperioden, der resterede på tidspunktet for inddragelsen. Stk. 6. Ved overtrædelse af de vilkår for alkolåsordningen, som fastsættes i medfør af § 60 e, stk. 2, kan politiet inddrage førerretten med virkning for resten af alkolåsperioden. Spørgsmålet om inddragelse af førerretten efter 1. pkt. kan forlanges indbragt for domstolene efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3. Stk. 7. Kørsel i alkolåsperioden i et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og som ikke er omfattet af stk. 4, straffes efter § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1. Stk. 8. Kontrollerende køreprøve kan aflægges før frakendelsestidens udløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst aflægges 1 måned før frakendelsestidens udløb. I sager omfattet af stk. 3, hvor ansøgeren ikke deltager i en alkolåsordning, kan den praktiske prøve tidligst aflægges 1 måned før alkolåsperiodens udløb. Stk. 9. Har domfældte bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal kontrollerende prøve ikke aflægges, hvis prøven er bestået inden for det sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om generhvervelse af førerretten. Beståelse af køreprøve fritager ikke for gennemførelse af ANT-kursus. Stk. 10. Politiet kan i særlige tilfælde beslutte, at erhvervelse af kørekort efter § 56 kan træde i stedet for aflæggelse af en kontrollerende køreprøve. Stk. 11. Har retten til at føre lille og stor lastbil med og uden stort påhængskøretøj (kategori C1, C1/E, C og C/E), lille og stor bus med og uden stort påhængskøretøj (kategori D1, D1/E, D og D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E) været frakendt ubetinget i mindre end 3 år i medfør af § 129 b, stk. 1, kræver generhvervelse af førerretten efter frakendelsestidens udløb ikke beståelse af en kontrollerende køreprøve. Har førerretten været frakendt i medfør af § 129 b, stk. 1, nr. 2-4, jf. § 129 a, stk. 1, nr. 1, kan retten dog kun generhverves, hvis føreren har gennemført kurset i lastsikring og overlæs efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Har førerretten været frakendt i medfør af § 129 b, stk. 1, nr. 1 eller 2-4, jf. § 129 a, stk. 1, nr. 2 og 3, kan retten dog kun generhverves, hvis føreren har gennemført kurserne i køre- og hviletidsregler og brug af takografen efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Stk. 12. Kurset i lastsikring og overlæs og kurserne i køre- og hviletidsregler og brug af takografen skal være gennemført inden for det sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om generhvervelse af førerretten. Beståelse af kontrollerende køreprøve, jf. stk. 1, fritager ikke for gennemførelse af de kurser, der er nævnt i stk. 11, 2. og 3. pkt. § 60 b. Er førerretten blevet frakendt betinget, skal føreren inden for en frist, der fastsættes af politiet, aflægge en kontrollerende køreprøve. Er førerretten frakendt betinget som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller 2, skal føreren forinden have gennemført et kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus). Førerretten inddrages, hvis den kontrollerende køreprøve ikke bestås eller vedkommende nægter at medvirke til den. Kontrollerende køreprøve skal dog ikke aflægges, hvis domfældte har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Beståelse af en køreprøve fritager ikke for gennemførelse af ANT-kursus. Stk. 2. Er retten til at føre lille og stor lastbil med og uden stort påhængskøretøj (kategori C1, C1/E, C og C/E), lille og stor bus med og uden stort påhængskøretøj (kategori D1, D1/E, D og D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E) frakendt betinget i medfør af § 129 a, stk. 1, eller § 129 b, stk. 4, skal føreren ikke aflægge en kontrollerende køreprøve. Er førerretten frakendt betinget i medfør af § 129 a, stk. 1, nr. 1, skal føreren dog inden en nærmere fastsat frist gennemføre kurset i lastsikring og overlæs. Er førerretten frakendt betinget i medfør af § 129 a, stk. 1, nr. 2 eller 3, skal føreren inden en nærmere fastsat frist gennemføre kurserne i køre- og hviletidsregler og brug af takografen. Er førerretten frakendt betinget i medfør af § 129 b, stk. 4, skal føreren inden en nærmere fastsat frist gennemføre kurset i lastsikring og overlæs og kurserne i køre- og hviletidsregler og brug af takografen i henhold til § 60 a, stk. 11, 2. og 3. pkt. Stk. 3. Førerretten til de kategorier, der er omfattet af stk. 2, inddrages, hvis føreren ikke gennemfører kurset i lastsikring og overlæs og kurserne i køre- og hviletidsregler og brug af takografen inden for fristen. En fører, hvis førerret er inddraget, skal aflevere sit kørekort til politiet. Kurset i lastsikring og overlæs og kurserne i køre- og hviletidsregler og brug af takografen skal ikke gennemføres, hvis føreren har gennemført kurserne efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. § 60 c. Er kørselsforbud pålagt i medfør af § 127 for forhold omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, 6 eller 8, eller stk. 3, kan førerretten kun gengives, hvis føreren forinden har gennemført fornyet, særlig køreundervisning og har bestået en kontrollerende køreprøve. Stk. 2. Er kørselsforbud pålagt i medfør af § 127 for forhold omfattet af § 125, stk. 1, nr. 5 eller 6, eller § 126, stk. 2, jf. § 126, stk. 1, nr. 1 eller 2, kan førerretten kun gengives, hvis føreren forinden har gennemført et kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus) og har bestået en kontrollerende køreprøve. Stk. 3. For at generhverve førerretten skal fornyet, særlig køreundervisning være gennemført og kontrollerende køreprøve bestået, hvis føreren inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerret har begået en forseelse, for hvilken førerretten er frakendt ubetinget 1) i medfør af § 126, stk. 1, nr. 4, 2) som følge af at føreren har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af § 125, stk. 1-3, hvoraf et af forholdene er omfattet af stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 3, og dette forhold er begået inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerret, eller 3) som følge af at føreren har gjort sig skyldig i forhold, der er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 3, der medfører en ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af § 126, stk. 1, nr. 7 eller 9. Stk. 4. Særlig køreundervisning eller ANT-kursus skal gennemføres, og kontrollerende køreprøve skal aflægges, uanset om domfældte har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til kørselsforbuddet eller den ubetingede frakendelse. § 60 d. Den, hvis førerret midlertidigt eller endeligt er inddraget eller frakendt, skal aflevere sit kørekort til politiet. § 60 e. Transportministeren kan fastsætte regler om indholdet og gennemførelsen af den kontrollerende køreprøve, kurset i alkohol, narko og trafik (ANT-kurset), kurset i lastsikring og overlæs, kurserne i køre- og hviletidsregler og brug af takografen og den særlige køreundervisning, jf. §§ 60 a-60 c. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om indholdet og gennemførelsen af alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk. 3. Transportministeren kan efter forhandling med vedkommende minister henlægge sine beføjelser efter 1. pkt. til anden statslig myndighed. Transportministeren kan endvidere henlægge administrationen af de efter 1. og 2. pkt. fastsatte regler til anden offentlig myndighed efter forhandling med vedkommende minister eller til privat virksomhed og i forbindelse hermed fastsætte regler for de pågældendes virksomhed i forbindelse med administrationen af ordningen. Transportministeren kan i øvrigt fastsætte regler om godkendelse af private virksomheder, til hvem opgaver er henlagt efter 3. pkt. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om, at private virksomheder, til hvem opgaver er henlagt efter stk. 2, kan foretage behandling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder videregive sådanne oplysninger til en offentlig myndighed, hvis det må anses for nødvendigt af hensyn til at gennemføre alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk. 3. Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte regler om inddragelse af førerretten i medfør af § 60, § 60 a, stk. 6, og § 60 b. Stk. 5. Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for deltagelse i alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk. 3. Udenlandske førere § 61. Personer, der ikke har bopæl her i landet, kan, uden at være i besiddelse af dansk kørekort, under ophold her i landet føre motorkøretøj efter bestemmelser, der fastsættes af transportministeren. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, under hvilke betingelser personer, der har ret til at føre motorkøretøj i udlandet, kan få dansk kørekort, herunder bestemmelser om afgivelse af erklæringer på tro og love. Transportministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at udgifter til oversættelse af et udenlandsk kørekort i de tilfælde, hvor en sådan oversættelse kan kræves efter bestemmelser fastsat i medfør af 1. pkt., afholdes af ansøgeren. Stk. 3. Kørekort, der er udstedt i Island, Liechtenstein, Norge eller i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, er efter transportministerens nærmere bestemmelse gyldige her i landet, også efter at indehaveren har taget bopæl her. Udenlandske myndigheders behandling af oplysninger om kørekort § 61 a. Rigspolitiet kan give den kompetente myndighed i et andet EU- eller EØS-land elektronisk adgang til oplysninger fra kørekortregisteret til brug for behandlingen af sager om kørekort, herunder til brug for behandlingen af sager om udstedelse og inddragelse af kørekort. Kørekort til traktor og motorredskab § 62. Traktor og motorredskab må kun føres af personer, der har erhvervet kørekort til bil eller særligt kørekort til traktor (motorredskab). Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for kørsel på vejområder, der er begrænset på betryggende måde ved afspærring eller afmærkning, eller for kørsel med motorredskab, der er bestemt til at føres af en gående. Sådan kørsel kan foretages af personer, der er fyldt 16 år. Stk. 3. §§ 56-60 e, bortset fra § 56, stk. 2, nr. 1, og stk. 4, § 57, stk. 1, og § 60 c, gælder også med hensyn til kørekort til traktor (motorredskab). Kørekortet kan udstedes til personer, der er fyldt 16 år. Kørekort til lille knallert § 63. Lille knallert må kun føres af personer, som har erhvervet kørekort til lille knallert, stor knallert, bil eller motorcykel. Føreren skal under kørslen have kørekortet hos sig og skal på forlangende vise det til politiet. Stk. 2. Kørekort til lille knallert kan udstedes til en person, der er fyldt 15 år, og som har modtaget undervisning i færdselsreglerne og kørsel med lille knallert og bestået en teoriprøve og en praktisk prøve i tilknytning hertil. Kørekort til lille knallert kan tillige udstedes til en person, der er fyldt 18 år, og som har bestået en teoriprøve. Stk. 3. Kommunen sørger for undervisningen og afviklingen af prøver for personer under 18 år. Politiet sørger for afviklingen af teoriprøver for personer over 18 år. Stk. 4. §§ 56 a, 59 og 59 a gælder også med hensyn til kørekort til lille knallert. Stk. 5. Transportministeren fastsætter for lille knallert bestemmelser om undervisningen, prøverne og kørekortets udseende og indhold. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, at udgifter til tolk i forbindelse med aflæggelse af prøverne afholdes af ansøgeren. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om yderligere betingelser for udstedelse af kørekort til lille knallert ud over de i stk. 2 nævnte. Transportministeren kan fravige reglerne i stk. 1 for øvelseskørsel på vej. Stk. 6. Føreren af en ikke registreringspligtig lille knallert skal under kørslen medbringe præmiekvittering, der viser, at ansvarsforsikring er tegnet og holdt i kraft, jf. § 105, og skal på forlangende forevise kvitteringen til politiet. Stk. 7. Den, der midlertidigt eller endeligt har mistet retten til at føre lille knallert, skal aflevere sit kørekort eller knallertbevis til politiet. Kørekortet skal dog kun afleveres, hvis retten til at føre lille knallert er angivet på kørekortet. § 63 a. Den, der driver erhverv med salg, udlejning eller reparation af knallerter, må ved udøvelsen af denne virksomhed ikke sælge eller på anden måde stille en knallert til rådighed for personer under 16 år, medmindre forældremyndighedens indehaver forinden har givet skriftligt samtykke dertil. Det påhviler den erhvervsdrivende at sikre sig, at samtykket foreligger. Øvelseskørsel § 64. Øvelseskørsel for personer, der uddanner sig til kørsel med bil, må kun finde sted, når der i køretøjet ved siden af eleven findes en godkendt kørelærer eller en kørelæreraspirant, der er under opsyn og vejledning af en hertil særligt godkendt kørelærer, som er til stede i bilen. Kørelæreren eller kørelæreraspiranten anses da for at være fører af bilen. Under køreprøven anses eleven dog for at være fører. Såfremt en person, der allerede har kørekort, foretager øvelseskørsel i et dertil godkendt køretøj med en godkendt kørelærer eller kørelæreraspirant ved siden af sig, anses kørelæreren eller kørelæreraspiranten for at være fører af køretøjet. I de tilfælde, hvor kørelæreren eller kørelæreraspiranten må anses som fører, gælder bestemmelserne i §§ 53-55 også for eleven. Stk. 2. Øvelseskørsel med motorcykel må kun finde sted under vejledning og overvågning af en godkendt kørelærer eller af en kørelæreraspirant, der er under vejledning og tilsyn af en hertil særligt godkendt kørelærer. I begge tilfælde har den godkendte kørelærer ansvaret for, at øvelseskørslen foregår på sådanne steder og på en sådan måde, at det efter elevens uddannelsestrin må antages at kunne ske uden fare for den øvrige færdsel. Tilsvarende gælder øvelseskørsel med traktor. Stk. 3. Øvelseskørsel på motorvej må kun foretages med elever, der gennem forudgående uddannelse i såvel bykørsel som landevejskørsel uden for motorveje har opnået en sådan kørefærdighed, at øvelseskørslen på motorvej kan ske uden fare for færdselssikkerheden og uden unødigt at sinke færdslens afvikling. Stk. 4. Øvelseskørsel må ikke finde sted tidligere end 3 måneder før det tidspunkt, hvor eleven efter sin alder kan få udstedt kørekort, og for personer, hvem førerretten er frakendt ubetinget, ikke tidligere end 3 måneder før frakendelsestidens udløb. Stk. 5. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om øvelseskørsel, herunder om køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel, kontrol med disse køretøjer og om indretning af særlige lukkede øvelsespladser og anlæg. Transportministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om sikkerhedsudstyr og forsikring for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel på særlige lukkede pladser og anlæg. Oplysningspligt m.v. § 65. Ejeren (brugeren) af et køretøj skal efter anmodning fra politiet oplyse, hvilke personer der som førere har benyttet køretøjet. Stk. 2. Ejeren (brugeren), føreren og den, der i øvrigt har rådighed over et motordrevet køretøj, må ikke overlade føringen til en person, der ikke lovligt kan føre køretøjet. Kørelærere § 66. Ret til at opnå godkendelse som kørelærer har enhver, der: 1) er fyldt 24 år, 2) har erhvervet førerret, 3) i de seneste 2 år ikke har været frakendt førerretten eller fået denne inddraget administrativt, 4) har gennemført et pædagogisk undervisningsforløb, der af transportministeren er godkendt som adgangsgivende til kørelæreruddannelsen, 5) har gennemført en godkendt kørelæreruddannelse, 6) har bestået en prøve for kørelærere og 7) ikke har udvist et forhold, der omfattes af straffelovens § 78, stk. 2. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, hvilke kategorier der skal være erhvervet førerret til for at opnå godkendelse som kørelærer. Stk. 3. Godkendelsen gælder i 5 år, dog højst så længe den pågældende har kørekort. Godkendelsen kan fornyes, hvis indehaveren stadig opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 7, i de seneste 2 år ikke har været frakendt førerretten ubetinget eller haft denne inddraget administrativt og godtgør i den forløbne periode at have gennemført obligatorisk efteruddannelse. Stk. 4. Hvis indehaveren af en kørelærergodkendelse i de seneste 2 år forud for tidspunktet for fornyelse, jf. stk. 3, har været frakendt førerretten betinget, fornyes kørelærergodkendelsen, på vilkår af at kontrollerende køreprøve bestås, og at de øvrige vilkår, som fastsættes ved afgørelsen om frakendelse, overholdes. Stk. 5. Er betingelserne i stk. 3 for fornyelse af en godkendelse ikke opfyldt, skal indehaveren bestå en ny kørelærerprøve for at opnå godkendelse. Stk. 6. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om kørelæreruddannelsen, om prøven, om meddelelse af godkendelsen, om kørelærernes virksomhed og om obligatorisk efteruddannelse som betingelse for fornyelse af godkendelsen som kørelærer. Transportministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om dispensation fra de bestemmelser om fornyelse af kørelærergodkendelsen, der fastsættes i medfør af 1. pkt. § 66 a. Den, der ved dom findes skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler om udøvelse af virksomhed som kørelærer, kan ved dommen frakendes retten til at udøve virksomhed som kørelærer for et nærmere fastsat tidsrum af mindst 1 år eller for bestandig. Stk. 2. Er retten til at udøve virksomhed som kørelærer frakendt for længere tid end 2 år efter stk. 1, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbringelse sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Har vedkommende tidligere været frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer, kan gengivelse af retten inden frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvis og tidligst, når der er forløbet 5 år. Stk. 3. I sager som nævnt i stk. 1 kan retten ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som kørelærer. Det kan i kendelsen bestemmes, at kære ikke har opsættende virkning. Afsiges der med hensyn til rettighedsfrakendelse frifindende dom i sagen, bortfalder forbuddet, selv om dommen ankes. Stk. 4. Den, der har fået frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer, skal aflevere sit kørekort til politiet. Den, der under en sags behandling ikke må udøve virksomhed som kørelærer, jf. stk. 3, skal aflevere sit kørekort til politiet mod udstedelse af midlertidigt kørekort uden kørelærergodkendelse. Stk. 5. Har retten til at udøve virksomhed som kørelærer været frakendt efter stk. 1, er opnåelse af kørelærergodkendelse efter frakendelsestidens udløb betinget af, at vedkommende består en ny kørelærerprøve, opfylder betingelserne i § 66, stk. 1, nr. 3, og ikke efter frakendelsen er dømt for et forhold, der omfattes af straffelovens § 78, stk. 2. Kapitel 11 Køretøjer m.v. Køretøjers indretning og udstyr m.v. § 67. Et køretøj skal være således indrettet og holdes i en sådan stand, at det kan benyttes uden fare og ulempe for andre samt uden skade for vejene. Stk. 2. Ejeren eller den person (brugeren), som har varig rådighed over køretøjet, er ansvarlig for, at køretøjet er i lovlig stand. Stk. 3. Føreren af et køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet og eventuelt påhængskøretøj er i forsvarlig stand, særligt at styre-, bremse-, signal- og tegngivningsapparater samt lygter virker forskriftsmæssigt og sikkert, og at tilkoblingen til eventuelt påhængskøretøj er forsvarlig. Stk. 4. Føreren af et motordrevet køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet er i lovlig stand, for så vidt angår køretøjets afgivelse af støj, og for så vidt angår forhold ved køretøjets motor og køretøjets forureningsbegrænsende udstyr, der har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftforurenende stoffer. § 68. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om køretøjers indretning, udstyr og tilbehør, herunder om brugen heraf, og om personligt sikkerhedsudstyr til førere og passagerer samt fastsætte, hvilke påskrifter og mærker køretøjer af kontrolmæssige grunde skal være forsynet med. For forsvarets og redningsberedskabets køretøjer kan transportministeren fastsætte fornødne lempelser. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser for anvendelse af små motoriserede køretøjer, herunder bestemmelser om køretøjets hastighed, placering på vejen, belæsning, brug af signaler og tegn, lygteføring og anvisninger for færdsel. Transportministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om førere af små motoriserede køretøjer, herunder bestemmelser om alderskrav, krav om kørekort, spirituskørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer m.v. Transportministeren kan i denne forbindelse fravige bestemmelser i kapitel 3-5, 7, 8 og 10, § 70 og kapitel 13 og 16. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om forbud mod salg og markedsføring af køretøjer samt udstyrsdele og tilbehør til køretøjer og af personligt sikkerhedsudstyr til førere og passagerer, hvis køretøjet, udstyrsdelen, tilbehøret eller sikkerhedsudstyret ikke opfylder de bestemmelser, der fastsættes i medfør af stk. 1, eller køretøjet, udstyrsdelen, tilbehøret eller sikkerhedsudstyret ved anvendelse vil medføre, at føreren eller andre trafikanter udsættes for fare eller væsentlig ulempe. Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om forbud mod at udføre konstruktive ændringer på et køretøj, for så vidt angår indretning og udstyr, der indebærer, at køretøjet ikke opfylder bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1. Stk. 5. Transportministeren kan, såfremt færdselssikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, forbyde brugen af et køretøj eller indskrænke området, hvorpå et køretøj må benyttes, selv om det opfylder de bestemmelser, der fastsættes i medfør af stk. 1. §§ 68 a-68 c. (Ophævet) Prøvningsinstanser § 68 d. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om prøvningsinstanser inden for det køretøjstekniske område, herunder om brug af prøvningsinstanserne. Bestemmelserne kan bl.a. indeholde krav til ansøgningsprocessen, ansøgningsmaterialet og ansøgerens kompetence og økonomi samt virksomhedens vilje og evne til at drive virksomheden i overensstemmelse med godkendelsen. Der kan i bestemmelserne stilles krav om, at en prøvningsinstans skal have et kvalitetsstyringssystem, og om kvalitetsstyringssystemets beskaffenhed. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om bortfald, suspension og tilbagekaldelse af en godkendelse, hvis betingelserne for at opretholde godkendelsen ikke længere er til stede. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om tilsynet med prøvningsinstanserne. Transportministeren kan henlægge tilsynet med prøvningsinstanserne til en privat virksomhed. Henlægges tilsynet til en privat virksomhed, fastsætter ministeren de nærmere bestemmelser herom. § 68 e. Transportministeren fastsætter bestemmelser om privates adgang til at blive autoriserede til at installere, justere, plombere og kontrollere hastighedsbegrænsere i biler og kan herunder fastsætte regler om, at det tilkommer private at afgive indstilling om, hvem der bør autoriseres. Energimærkning af motordrevne køretøjer § 68 f. Transportministeren kan fastsætte regler om, at motordrevne køretøjer ved mærkning og på anden standardiseret måde skal være forsynet med oplysninger om forbrug af energi og andre oplysninger af betydning for slutbrugerne. Transportministeren kan fastsætte, hvorledes oplysningerne skal meddeles til forbrugerne ved salg eller leje af køretøjet, herunder at et udstillet køretøj på nærmere angivet måde skal forsynes med mærkning og ledsages af andre standardiserede oplysninger, og at der ved fjernsalg af køretøjet eller reklamering for køretøjet skal meddeles nærmere angivne standardiserede oplysninger. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om, at der skal foreligge et nærmere angivet teknisk dokumentationsmateriale på grundlag af metoder og standarder efter transportministerens bestemmelse som dokumentation for rigtigheden af oplysningerne nævnt i stk. 1. Stk. 3. Stk. 1 og 2 omfatter ikke brugte motordrevne køretøjer. Stk. 4. Motordrevne køretøjer, som er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1, må ikke forsynes med anden mærkning el.lign., der kan virke vildledende eller misvisende for slutbrugerne. Mærkningen må kun anvendes på motordrevne køretøjer, der er omfattet af stk. 1 eller regler fastsat i medfør heraf. § 68 g. Transportministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat i medfør af § 68 f. Stk. 2. Tilsynsmyndigheden efter stk. 1 har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til leverandørers eller forhandleres erhvervslokaler med henblik på at kunne udtage motordrevne køretøjer til måling og kontrol af, om oplysninger om energiforbrug m.v. som fastsat i medfør af § 68 f er korrekte. Stk. 3. Politiet yder om nødvendigt tilsynsmyndigheden bistand til gennemførelsen af bestemmelserne om adgang i stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med transportministeren fastsætte regler herom. Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte regler om, at leverandøren skal afholde udgifterne ved udtagelse, måling og kontrol. Stk. 5. Tilsynsmyndigheden efter stk. 1 kan påbyde forhandleren eller leverandøren af køretøjet at berigtige forholdene inden for en angivet frist, når det er sandsynliggjort, at oplysninger, som skal gives efter regler fastsat i medfør af § 68 f, er ukorrekte, eller at mærkning eller andre standardiserede forbrugeroplysninger ikke er udformet i overensstemmelse med forskrifterne. § 68 h. Transportministeren kan bemyndige en sagkyndig institution, en organisation eller en virksomhed til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende tilsyn, kontrol, udtagning, måling og afprøvning af motordrevne køretøjer som led i transportministerens tilsyn i medfør af § 68 g, stk. 1, og at udøve akkrediteret certificering og sekretariatsbistand til ministeren. Institutionen m.v. kan ikke træffe afgørelse eller træffe bestemmelse om adgang som nævnt i § 68 g, stk. 2. Stk. 2. Transportministeren fører tilsyn med varetagelsen af opgaver, der i medfør af stk. 1 er henlagt til en institution m.v. § 68 i. Transportministeren kan pålægge de i § 68 h, stk. 1, nævnte virksomheder, institutioner og organisationer samt leverandører og forhandlere at udarbejde og meddele alle oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver, der er nævnt i § 68 h, stk. 1. Ændring af køretøjers klassificering § 69. Transportministeren afgør i tvivlstilfælde, til hvilken køretøjskategori et køretøj skal henføres. Stk. 2. Transportministeren kan, hvis særlige grunde taler derfor, bestemme, at et køretøj eller køretøjer af en bestemt type skal henføres under en anden køretøjskategori end den, der følger af definitionerne i § 2. Tilkobling og slæbning § 70. Til bil, bortset fra ledbus, må kobles ét påhængskøretøj. Til motorcykel, herunder motorcykel med sidevogn, jf. stk. 2, må kobles én påhængsvogn eller ét påhængsredskab. Til stor knallert må kobles én påhængsvogn. Til traktor og motorredskab må kobles to påhængsvogne eller én påhængsvogn og ét påhængsredskab. Til cykel må kobles én påhængsvogn. Til lille knallert må ikke kobles påhængskøretøj. Stk. 2. Til motorcykel og cykel må kobles sidevogn, der skal være anbragt til højre for motorcyklen eller cyklen. Til motorcykel, der er registreret første gang før den 1. juli 1955, må dog kobles sidevogn, der er anbragt til venstre for motorcyklen. Til knallert må ikke kobles sidevogn. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om tilkobling af påhængskøretøj og sidevogn, herunder fastsætte bestemmelser om de køretøjer, der kan sammenkobles. Transportministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, hvad der må medføres på sådanne køretøjer. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af bestemmelsen i stk. 1, 4. pkt., for kørsel inden for særlige områder. Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om slæbning af køretøjer. Lange vogntog § 70 a. Transportministeren kan uanset forbuddet i § 70, stk. 1, 1. pkt., fastsætte bestemmelser om, at det på nærmere angivne strækninger, hvor forholdene taler herfor, tillades at køre med lange vogntog bestående af bil og et eller flere påhængskøretøjer. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser for lange vogntog, jf. stk. 1, og de køretøjer, der indgår heri, herunder for køretøjernes indretning og udstyr, belæsning, vægt og dimensioner m.v. §§ 71-76 a. (Ophævet) Kontrol af køretøjer § 77. Politiet kan standse et køretøj og lade det undersøge for fejl og mangler samt kontrollere, at føreren opfylder betingelserne for lovligt at kunne føre køretøjet. Opfylder køretøjet ikke bestemmelserne i loven eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, kan det indkaldes til senere kontrol. Såfremt køretøjet er til fare for færdselssikkerheden, kan dets nummerplader inddrages. Stk. 2. Ved broer og andre særlige vejstrækninger, f.eks. dæmninger, kan der iværksættes fast kontrol med køretøjers vægt og størrelse. § 78. (Ophævet) Udlejning § 79. Transportministeren fastsætter bestemmelser om udlejning af motorkøretøjer uden fører. Kapitel 12 Sikkerhedsudstyr Sikkerhedsseler § 80. Hvis en siddeplads i bil, på motorcykel eller knallert er forsynet med sikkerhedssele, skal denne under kørslen anvendes af den person, der benytter siddepladsen, jf. dog stk. 2 og 3 og § 80 a. Der kan i kombination med sikkerhedssele anvendes selepude. Stk. 2. Pligten til at anvende sikkerhedssele gælder ikke ved bakning eller under kørsel på parkeringsplads, servicestation, værkstedsområde eller under lignende forhold. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om, at visse personer fritages for pligten til at anvende sikkerhedssele, jf. stk. 1, herunder ved særlige former for kørsel. Stk. 4. Det påhviler føreren at påse, at passagerer, der endnu ikke er fyldt 15 år, anvender sikkerhedsseler i overensstemmelse med stk. 1 samt regler herom fastsat i medfør af stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om, at føreren af en bus helt eller delvist fritages for den i 1. pkt. nævnte pligt, samt om, hvilke foranstaltninger føreren i stedet skal træffe. Sikkerhedsudstyr til børn § 80 a. Ved befordring i andre biler end busser og på motorcykel eller knallert, der har passagersiddepladser forsynet med sikkerhedsseler, skal børn med en legemshøjde på under 135 cm under kørslen anvende godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt, jf. dog stk. 5. Stk. 2. I andre biler end busser, der ikke har passagersiddepladser forsynet med sikkerhedsseler, hvortil der kan monteres godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt, må børn under 3 år ikke befordres, mens børn på 3 år og derover med en legemshøjde på under 135 cm alene må befordres på et andet sæde end forsædet, jf. dog stk. 5. Stk. 3. Børn må ikke befordres i bil i en bagudvendende barnestol på en passagersiddeplads med frontairbag, medmindre airbaggen er deaktiveret. Stk. 4. Ved befordring i bus skal børn på 3 år og derover med en legemshøjde på under 135 cm anvende sikkerhedssele eller andet godkendt sikkerhedsudstyr, i det omfang siddepladsen er forsynet hermed, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Transportministeren kan fastsætte regler om anvendelse af sikkerhedsudstyr ved befordring af børn med en legemshøjde på under 135 cm, herunder om, at stk. 1, 2 og 4 helt eller delvist ikke skal finde anvendelse. Stk. 6. Det påhviler føreren at påse, at bestemmelserne i stk. 1-4 samt regler fastsat i medfør af stk. 5 overholdes. Transportministeren kan fastsætte regler om, at føreren af en bus helt eller delvist fritages for den i 1. pkt. nævnte pligt, samt om, hvilke foranstaltninger føreren i stedet skal træffe. Stk. 7. Med henblik på kontrol af, at bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4 samt regler fastsat i medfør af stk. 5, jf. stk. 6, 1. pkt., er overholdt, kan politiet til enhver tid kræve, at et barn, der befordres i bil, på motorcykel eller på knallert, måles og vejes. Målingen og vejningen foretages af politiet. Antallet af passagerer, der lovligt kan befordres § 80 b. Antallet af passagerer, der befordres på forsædet i en bil, må ikke overstige antallet af passagersiddepladser, som er forsynet med sikkerhedsseler. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår befordring af passagerer på bagsædet eller bagsæderne i en bil. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse ved befordring i biler, hvor passagersiddepladserne på forsædet ikke er forsynet med sikkerhedsseler. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse ved befordring af passagerer i biler, hvor siddepladserne på bagsædet eller bagsæderne ikke er forsynet med sikkerhedsseler. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal finde anvendelse i særlige situationer, herunder ved befordring af passagerer, som i medfør af regler fastsat efter § 80, stk. 3, og § 80 a, stk. 5, er fritaget for pligten til at anvende sikkerhedsudstyr, og under befordring ved særlige former for kørsel. Stk. 4. Det påhviler passageren, der lader sig befordre, at påse, at bestemmelsen i stk. 1 samt regler fastsat i medfør af stk. 3 overholdes. For så vidt angår passagerer, der endnu ikke er fyldt 15 år, påhviler det dog føreren at påse overholdelsen af bestemmelsen i stk. 1 samt regler fastsat i medfør af stk. 3. Styrthjelme § 81. Føreren af motorcykel, bil på tre hjul, bil på fire hjul, hvis den firehjulede bils masse i køreklar stand ikke overstiger henholdsvis 450 kg til personbefordring og 600 kg til godstransport, og knallert og enhver passager, som er fyldt 15 år, skal under kørsel anvende fastspændt styrthjelm. Stk. 2. Der skal dog ikke anvendes styrthjelm, hvor der er pligt til at anvende sikkerhedssele. Stk. 3. Føreren skal påse, at passagerer, der er fyldt 5 år, men endnu ikke 15 år, anvender fastspændt styrthjelm, medmindre passagersiddepladsen er forsynet med sikkerhedssele. Stk. 4. Pligten til at bære styrthjelm gælder ikke under kørsel på parkeringsplads, servicestation, værkstedsområde eller under lignende forhold. Stk. 5. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om fritagelse for pligten til at anvende styrthjelm. Personligt sikkerhedsudstyr for andre trafikanter end førere og passagerer § 81 a. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om 1) krav til personligt sikkerhedsudstyr for andre trafikanter end førere og passagerer, 2) anvendelse af sådant sikkerhedsudstyr og 3) forbud mod salg og markedsføring af personligt sikkerhedsudstyr, hvis det ikke opfylder de krav, der er fastsat i medfør af nr. 1, eller ved anvendelse vil medføre, at brugeren af sikkerhedsudstyret eller andre trafikanter udsættes for fare eller væsentlig ulempe. Kapitel 13 Befordring, belæsning, vægt, dimensioner m.v. Køretøjers belæsning § 82. Personer eller gods må ikke være anbragt på en sådan måde, at føreren ikke har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere køretøjet. Gods skal anbringes således, at den tegngivning, der nævnes i § 32, stk. 2 og 4, eller påbudt lygte eller nummerplade ikke skjules. Stk. 2. Passagerer må ikke medtages i et sådant antal eller være anbragt på en sådan måde, at der kan opstå fare for dem selv eller andre. Stk. 3. Gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage forstyrrende støvdannelse eller lignende ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde unødig støj. Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om anbringelse af last og om fastgørelse af denne samt om afmærkning af langt eller bredt gods. Stk. 5. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om transport af farligt gods, herunder om tvungen ansvarsforsikring til dækning af erstatningsansvar, der opstår i forbindelse med transport af sådant gods. Stk. 6. Transportministeren kan henlægge sine beføjelser efter stk. 5 til anden statslig myndighed. Transportministeren kan endvidere henlægge administrationen af de efter stk. 5 fastsatte bestemmelser til anden offentlig myndighed, privat organisation el. lign. og i forbindelse hermed fastsætte regler om godkendelse af sådanne myndigheder og organisationer m.v. og i øvrigt fastsætte regler for myndighedens eller organisationens virksomhed i forbindelse med administrationen af opgaverne. Stk. 7. Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 6, 2. pkt., herunder om, at afgørelser, der er truffet af offentlige myndigheder, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 8. Transportministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til en virksomheds forretningslokaler, herunder lagerlokaler, transportmidler, gods, forretningsbøger og dokumenter, herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol med overholdelsen af bestemmelser fastsat i medfør af stk. 4 og 5. Transportministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har herunder adgang til at foretage undersøgelser af dokumenter m.v. og udtage prøver af farligt gods eller emballager med henblik på nærmere undersøgelse. Politiet yder om nødvendigt bistand til kontrollens gennemførelse. Stk. 9. Konstateres det i forbindelse med kontrol efter stk. 8, at bestemmelser fastsat i medfør af stk. 4 og 5 er overtrådt, skal de konstaterede overtrædelser bringes til ophør, før transporten forlader virksomheden. Befordring af personer § 83. Transportministeren kan fastsætte sikkerhedsbestemmelser vedrørende befordring af personer. § 83 a. Campingvogn må ikke benyttes til befordring af personer. Køretøjers bredde, længde og højde § 84. Transportministeren fastsætter bestemmelser om køretøjers og vogntogs største bredde, længde og højde i såvel belæsset som ubelæsset stand, herunder om kørsel med særligt brede, lange eller høje køretøjer eller vogntog. Stk. 2. Uanset de bestemmelser om største tilladte højde, som fastsættes i medfør af stk. 1, har føreren pligt til ved kørsel under viadukter, ledninger og lignende at sikre sig, at passagen kan foretages uden fare eller ulempe. Stk. 3. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren for transporter, der efter de bestemmelser, der fastsættes i medfør af stk. 1, kun kan gennemføres efter forud indhentet tilladelse fra politiet, fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved sådanne transporters gennemførelse. Vægt og akseltryk § 85. Transportministeren fastsætter bestemmelser om største tilladte akseltryk og totalvægt for køretøjer i såvel belæsset som ubelæsset stand. Stk. 2. Politiet kan efter forhandling med vedkommende vej- eller brobestyrelse tillade fravigelse af bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1 om største tilladte totalvægt eller akseltryk, såfremt den pågældende transport ikke med rimelighed vil kunne kræves gennemført på anden måde. Politiets tilladelse skal medbringes under kørslen. Stk. 3. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte bestemmelser om betaling for politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved gennemførelse af transporter, der kræver tilladelse efter stk. 2. Kørsel med blokvogne § 86. Kørsel med blokvogn, som medfører overskridelse af bestemmelser fastsat i medfør af §§ 84 og 85, må kun ske med politiets tilladelse, der meddeles efter forhandling med vedkommende vejmyndighed. Tilladelse gives til en enkelt kørsel eller til kørsel på en bestemt strækning eller inden for et bestemt område. Blokvogn må kun anvendes til transport, som ikke med rimelighed vil kunne gennemføres på anden måde. Stk. 2. Transportministeren fastsætter bestemmelser om blokvognskørsel. Transportministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren bestemmelser om betaling for politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved gennemførsel af sådanne transporter. Kapitel 13 a Køre- og hviletid § 86 a. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om gennemførelsen, anvendelsen og kontrol med overholdelsen af Det Europæiske Fællesskabs og Den Europæiske Unions forordninger og direktiver samt internationale aftaler, overenskomster eller lignende om køre- og hviletid inden for vejtransport. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af regler i de i stk. 1 nævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil. Stk. 3. Transportministeren kan henlægge administrationen af de efter stk. 1 og 2 fastsatte bestemmelser til anden offentlig myndighed, privat organisation el.lign. og i forbindelse hermed fastsætte nærmere regler om særlig godkendelse af sådanne myndigheder eller organisationer og i øvrigt fastsætte regler for myndighedens eller organisationens virksomhed i forbindelse med administrationen af opgaverne, jf. stk. 1 og 2. Stk. 4. Transportministeren kan i forbindelse med fastsættelsen af nærmere regler om installatørers, værksteders og køretøjsfabrikanters adgang til at opnå autorisation til at installere, kontrollere og reparere takografen, der er omfattet af de forordninger eller direktiver, der er nævnt i stk. 1, eller af forskrifter, der er udstedt i medfør af stk. 1, fastsætte vilkår om, at installatøren, værkstedet eller køretøjsfabrikanten underkaster sig tilsyn af en godkendt myndighed, privat organisation el.lign., jf. stk. 3. Stk. 5. Transportministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til en virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol med bestemmelser fastsat i det Europæiske Fællesskabs og Den Europæiske Unions forordninger om køre- og hviletid inden for vejtransport og bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1 og 2. Kapitel 14 Hindringer på vej Forurening af vej m.v. § 87. Der må ikke på vej henkastes eller efterlades noget, der kan være til fare eller ulempe for færdslen. Stk. 2. Såfremt der fra køretøj tabes eller spildes noget på vej, der kan være til fare eller ulempe for færdslen, skal dette straks fjernes. Kan dette ikke ske, skal andre, indtil faren eller ulempen er fjernet, ved afmærkning eller på anden lignende måde gøres opmærksom på forholdet. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om anbringelse af beholdere og lignende genstande på vej. Transportministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om afmærkning af vejmaterialer på vej. Stk. 4. Politiet kan forlange privat luftledning, der føres over vej, fjernet, såfremt den er til fare eller ulempe for færdslen. Dyr på vej § 88. Ingen må lade heste, kreaturer m.v. færdes på vej, uden at de er forsvarligt bevogtet. De må ikke tøjres således, at de kan nå ind på vejen. Såfremt de ikke er tøjret, skal de være adskilt fra vej ved forsvarlig indhegning, jf. dog stk. 3-5. Stk. 2. Hunde må under færdsel på vej ikke føres i bånd fra motordrevet køretøj, hestekøretøj eller af ridende. Stk. 3. Kravet om indhegning efter stk. 1 gælder ikke for vejstrækninger i en naturnationalpark omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse og vejstrækninger i andre områder, hvis der ikke er adgang for kørsel med motordrevne køretøjer for andre end ejeren eller forpagteren, herunder kørsel, der foregår på ejerens eller forpagterens foranledning, og personer med gyldigt parkeringskort og institutionskort udstedt i medfør af bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap og institutionskort. Stk. 4. For vejstrækninger med adgang for kørsel med motordrevne køretøjer for andre personer end de i stk. 3 nævnte gælder kravet om indhegning efter stk. 1 endvidere ikke, hvis vejstrækningen ikke fungerer som en væsentlig færdselsåre. Stk. 5. Kravet om indhegning efter stk. 1 gælder ikke dyreparker omfattet af bekendtgørelse om zoologiske haver m.v. Stk. 6. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om tiltag til at sikre færdselssikkerheden i naturnationalparker og andre områder, hvor kravet til indhegning ikke gælder i medfør af stk. 3 og 4, herunder krav om trafiksikkerhedsrevision forud for meddelelse af tilladelse til etablering af en naturnationalpark efter lov om naturbeskyttelse og forud for udsættelse af dyr omfattet af stk. 1 i andre områder. Kapitel 14 a Særlige forhold for personer med handicap § 88 a. Justitsministeren og transportministeren kan for at imødekomme særlige behov for personer med handicap dispensere fra reglerne i denne lovs kapitel 1-14, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Transportministeren kan endvidere fastsætte regler, der helt eller delvist fritager personer med handicap for at efterkomme bestemmelser om parkering og standsning fastsat i medfør af § 92, stk. 1, nr. 1, og fritager visse personer med handicap for betaling for køreprøver i medfør af kapitel 17 a. Stk. 2. Transportministeren kan henlægge administrationen af de efter stk. 1 fastsatte regler om fritagelse af visse personer med handicap for at efterkomme bestemmelser om parkering og standsning til en privat organisation og i forbindelse hermed fastsætte nærmere regler om klageadgang og betaling for organisationens udstedelse af tilladelser samt i øvrigt fastsætte regler for organisationens virksomhed i forbindelse med administrationen af opgaverne. Kapitel 15 Færdselsregulering og afmærkning m.v. Færdselsregulering § 89. Politiet kan regulere færdslen på steder, hvor det skønnes nødvendigt. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om andre personers adgang til at regulere færdslen. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for udstedelse af legitimationskort til personer, der har gennemført uddannelse i at regulere færdsel i forbindelse med gennemførelse af særtransporter. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om tegngivning til regulering af færdslen. § 90. Ved vej- og broarbejde samt i tilfælde, hvor der pludseligt opstår skade på vej eller bro til fare for færdslen, kan den vejmyndighed eller den kommunale myndighed, som forestår arbejdet eller fører tilsyn med vejen, eller brobestyrelsen foretage den fornødne regulering af færdslen, herunder anvisning af omkørsel. Ved øvrige pludseligt opståede hændelser på motorveje og motortrafikveje, som er til fare for færdslen, kan vejmyndigheden eller vej- eller broejeren foretage den fornødne regulering af færdslen. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om regulering af færdslen efter stk. 1. Udlægning af hovedveje og motortrafikveje § 91. Politiet træffer med samtykke fra vedkommende vejmyndighed bestemmelse om udlægning af hovedveje. Tilsvarende gælder med hensyn til motortrafikveje. Stk. 2. Såfremt der opstår uenighed mellem politi og vejmyndighed, afgøres sagen af transportministeren. Afgørelser efter stk. 1 kan påklages til transportministeren. Færdselsindskrænkninger § 92. Vejmyndigheden for en offentlig vej kan med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Kommunalbestyrelsen kan som vejmyndighed for en privat fællesvej omfattet af §§ 25-86 i lov om private fællesveje, jf. lovens § 3, med samtykke fra politiet træffe tilsvarende bestemmelser, jf. dog stk. 4. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om 1) parkering og standsning, 2) etablering af fodgængerfelter og 3) forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader. Stk. 2. Vejmyndigheden kan endvidere efter stk. 1 træffe bestemmelse om hel eller delvis afspærring af offentlig vej, såfremt afspærringen gennemføres ved afmærkning, ved opsætning af bomme eller på anden tilsvarende måde. Stk. 3. Når særlig tungtvejende hensyn taler herfor, kan vejmyndigheden efter stk. 1 træffe bestemmelse om, at en parkeringsplads skal reserveres til et eller flere bestemte køretøjer, som anvendes af en person med handicap. Stk. 4. Vejmyndigheden kan ikke forbyde færdselsarter, herunder etablere bilfrie zoner, på private fællesveje, medmindre der gives samtykke fra politiet og grundejerne. § 92 a. Politiet kan med samtykke fra vejmyndigheden, for så vidt angår offentlig vej, og fra vejmyndigheden, for så vidt angår privat fællesvej omfattet af §§ 25-86 i lov om private fællesveje, jf. lovens § 3, træffe bestemmelse om 1) indførelse af ubetinget vigepligt og 2) påbud om ensrettet færdsel. Stk. 2. Politiet træffer afgørelser efter § 42, stk. 4 og 5, og § 43 b, stk. 2, om lokale hastighedsbegrænsninger, for så vidt angår offentlig vej efter forhandling med vejmyndigheden, og, for så vidt angår privat fællesvej omfattet af §§ 25-86 i lov om private fællesveje, jf. lovens § 3, efter forhandling med vejmyndigheden. Stk. 3. I forbindelse med trafiksaneringer og lokale handlingsplaner for trafikken i tættere bebygget område kan vejmyndigheden over for politiet tage initiativ til, at der træffes afgørelser efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2. § 92 b. Afgørelser efter § 92 og § 92 a, stk. 1, som vedrører stationspladser eller adgangsveje til stationspladser og færgelejer, træffes efter forhandling med vedkommende jernbane- eller færgeselskab. § 92 c. Såfremt der opstår uenighed mellem de myndigheder, der nævnes i §§ 92 og 92 a, afgøres sagen af transportministeren, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Afgørelser i henhold til §§ 92 og 92 a kan påklages til transportministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål. Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende, eller hvor foranstaltningen er etableret. Transportministerens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de i §§ 92 og 92 a nævnte beføjelser. Stk. 4. Foranstaltninger af den art, der nævnes i §§ 92 og 92 a, skal tilkendegives ved afmærkning i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i medfør af § 95, stk. 1 og 3, medmindre bestemmelserne håndhæves af politiet på stedet. Foranstaltninger efter § 92, stk. 1, nr. 1, som ikke er begrænset til en bestemt vejstrækning, og som regulerer parkering og standsning med påhængskøretøjer, køretøjer med tilladt totalvægt over 3.500 kg eller særligt indrettede køretøjer, eller som alene udvider det område, hvor der lovligt kan parkeres eller standses, kan i stedet offentliggøres i en lokal bekendtgørelse. Ligeledes kan foranstaltninger efter § 92, stk. 1, nr. 3, som ikke er begrænset til en bestemt vejstrækning, i stedet offentliggøres i en lokal bekendtgørelse. Stk. 5. Transportministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, offentliggør på internettet lokale bekendtgørelser udstedt med hjemmel i stk. 4, 2. eller 3. pkt. Sådanne bekendtgørelser skal desuden offentliggøres et centralt sted på vedkommende kommunes egen hjemmeside. Forsøgsordninger § 92 d. Transportministeren kan, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter høring af politiet tillade vejmyndigheder at udføre tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, der ikke kan udføres i medfør af færdselslovens bestemmelser, herunder forsøg, der alene er begrundet i miljømæssige hensyn. Transportministeren kan i forbindelse med sådanne forsøg fravige bestemmelserne i § 2, nr. 2, 7, 9 og 13-15, § 5, stk. 2, §§ 6, 10, 11 og 13. Ministeren kan udstede forskrifter i forbindelse med en konkret tilladelse. Stk. 2. Anmodning om tilladelse til forsøg indsendes af vejmyndigheden til Transportministeriet ledsaget af en nærmere beskrivelse af forsøget. Stk. 3. Vejmyndigheden kan opkræve betaling for certifikater, parkeringstilladelser eller lignende, der udstedes i forbindelse med gennemførelse af forsøg som omhandlet i stk. 1. § 92 e. Transportministeren kan, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter høring af politiet tillade vejmyndigheder at udføre tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med håndhævelse af bestemmelser om cykelparkering fastsat i medfør af § 92, stk. 1, nr. 1, og afmærket i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 95, hvorved vejmyndigheden kan flytte en ulovligt parkeret cykel til et nærmere angivet område i nærheden, hvortil der er almindelig adgang. Stk. 2. Flytningen kan ske uden meddelelse til cyklens ejer eller bruger. Det skal ved tydelig skiltning på stedet fremgå, at en ulovligt parkeret cykel vil kunne blive flyttet, og hvortil flytningen vil ske. Ved vejmyndighedens afgørelse om at flytte en ulovligt parkeret cykel i forbindelse med forsøg som omhandlet i stk. 1 finder forvaltningslovens § 19 ikke anvendelse. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte vilkår for godkendelse af forsøgsordninger i medfør af stk. 1. Stk. 4. Anmodning om tilladelse til forsøg indsendes af vejmyndigheden til Transportministeriet ledsaget af en nærmere beskrivelse af forsøget. Forsøg med selvkørende motorkøretøjer § 92 f. Ved et selvkørende motorkøretøj forstås et EU-typegodkendt eller nationalt godkendt motorkøretøj, som er teknisk indrettet således, at det er i stand til at køre helt eller delvis uden en fører. § 92 g. Føres et selvkørende motorkøretøj efter § 92 f, uden at en fysisk person har fuld kontrol over køretøjet på den måde, som er foreskrevet i denne lovs almindelige regler, kan køretøjet alene benyttes til almindelig færdsel på vej, der er omfattet af denne lovs anvendelsesområde, jf. § 1, hvis transportministeren har meddelt tilladelse til forsøg hermed i medfør af § 92 h. Stk. 2. Forsøg efter stk. 1 skal gennemføres på bestemte vejstrækninger og kan afgrænses til bestemte tidspunkter. Forsøg skal altid gennemføres færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Stk. 3. Forsøg efter stk. 1 forudsætter deltagelse af en fysisk person, som kan overtage føringen, når dette anvises af det selvkørende motorkøretøjs tekniske indretning, eller når den fysiske person vurderer, at der er behov herfor. Den fysiske person skal have erhvervet kørekort til den pågældende køretøjskategori og skal overholde reglerne om spirituskørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer i §§ 53 og 54. Stk. 4. Den fysiske person efter stk. 3 kan enten deltage som fører eller operatør af det selvkørende motorkøretøj. En operatør betegner i den forbindelse en fysisk person, som deltager i forsøget, men som ikke er til stede i køretøjet under kørslen. Stk. 5. Transportministeren fastsætter nærmere bestemmelser om forsøg med kørsel med selvkørende motorkøretøjer. Transportministeren kan i denne forbindelse fravige bestemmelserne i kapitel 2, 4, 5, 9-11 og 13 a, jf. dog stk. 3. § 92 h. Transportministeren meddeler efter høring af vejmyndigheden og politiet tilladelse til forsøg i henhold til regler fastsat i medfør af § 92 g, stk. 5. Transportministeren fastlægger nærmere vilkår for de enkelte forsøg. Tilladelse kan først meddeles, efter at sagen har været forelagt et af Folketinget nedsat udvalg. Stk. 2. Tilladelse til forsøg efter stk. 1 meddeles for en periode på op til 2 år. Tilladelsen kan fornyes af transportministeren efter høring af vejmyndigheden og politiet. Stk. 3. Transportministeren kan til enhver tid tilbagekalde en tilladelse til forsøg meddelt efter stk. 1 med den virkning, at forsøget skal bringes til umiddelbart ophør. Stk. 4. Ansøgning om tilladelse til forsøg efter stk. 1 indsendes til Transportministeriet ledsaget af en nærmere beskrivelse af forsøget. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af de motorkøretøjer, der indgår i forsøget, en detaljeret plan for gennemførelsen af forsøget, herunder hvilke niveauer af automatisering der er tale om, de vejstrækninger, forsøget ønskes gennemført på, og de trafikale og vejrmæssige forhold, hvori forsøget forventes at blive gennemført, og en beskrivelse af forsøgets organisering. Ansøgningen skal endvidere indeholde en gennemarbejdet plan for indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, brug, videregivelse, samkøring og sletning af data, der genereres i forbindelse med kørslen. Stk. 5. Ansøgning om tilladelse efter stk. 4 vedlægges en vurdering fra en godkendt assessor om konsekvenserne for færdselssikkerheden ved gennemførelse af forsøget. Stk. 6. Transportministeren kan fastsætte regler om godkendelse af assessorer, jf. stk. 5, herunder om assessorers uafhængighed og kompetence, og om tilsyn med godkendte assessorer. Transportministeren kan endvidere fastsætte regler om tavshedspligt for assessorer, assessorers ansvarsforsikring og krav til assessorers underleverandører. Stk. 7. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til ansøgningen om tilladelse til forsøg, jf. stk. 4, herunder om, hvilken dokumentation der skal vedlægges ansøgningen. § 92 i. Udgifter, der påføres det offentlige efter forsøg, der gennemføres efter tilladelse meddelt i henhold til regler fastsat i medfør af § 92 g, stk. 5, jf. § 92 h, stk. 1, kan pålægges tilladelsesindehaveren. Transportministeren kan pålægge ansøgeren at stille sikkerhed for sådanne udgifter. § 92 j. Transportministeren kan i forbindelse med fastsættelse af regler efter § 92 g, stk. 5, efter høring af trafikselskabet fastsætte, at lov om trafikselskaber ikke finder anvendelse på forsøget. § 92 k. Ved fastsættelse af bestemmelser om forsøg efter § 92 g, stk. 5, fastsætter transportministeren efter forhandling med justitsministeren regler om straf, herunder bestemmelser om ansvarssubjekt for overtrædelser af færdselslovens regler. Transportministeren kan i den forbindelse efter forhandling med justitsministeren fravige kapitel 17 og 18. Stk. 2. Transportministeren kan i forbindelse med fastsættelse af regler om straf efter stk. 1 efter forhandling med justitsministeren bestemme, at en tilladelsesindehaver kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Tilsvarende gælder en juridisk person, der er tilladelsesindehaver, selv om der inden for dens virksomhed ikke er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan. Forsøg med selvkørende enheder § 92 l. Ved en selvkørende enhed forstås et førerløst emissionsfrit køretøj, der kører med lav hastighed på hjul, bælter el.lign., og som er teknisk indrettet således, at en fysisk person kan overtage kontrollen af køretøjet. § 92 m. Kørsel med en selvkørende enhed på denne lovs anvendelsesområde, jf. § 1, må alene finde sted, hvis transportministeren har meddelt tilladelse hertil. Der kan alene meddeles tilladelse til kørsel med selvkørende enheder på strækninger og i områder, som i begrænset omfang anvendes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Stk. 2. Transportministeren meddeler efter høring af vejmyndigheden tilladelse til forsøg med selvkørende enheder, jf. stk. 1. Transportministeren skal underrette politiet om meddelte tilladelser forud for forsøgets igangsættelse. Stk. 3. Forsøg med selvkørende enheder må alene foretages af erhvervsdrivende, forsknings- og undervisningsinstitutter og offentlige myndigheder. Selvkørende enheder må ikke anvendes til personbefordring. Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om forsøg med selvkørende enheder, herunder om selvkørende enheders hastighed, placering på vej, brug af signaler og tegn, lygteføring, fragt af gods og identifikationsnummer og om krav til ansøgning om tilladelse til forsøg. Stk. 5. Tilladelse til forsøg med selvkørende enheder forudsætter, at en fysisk person kan overtage kontrollen af enheden, når dette anvises af den selvkørende enheds tekniske indretning, eller når den fysiske person vurderer, at der er behov herfor. Den fysiske person skal overholde reglerne om spirituskørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom m.v. i §§ 53 og 54. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte, at § 55, stk. 1 og 2, og bestemmelser fastsat i medfør af § 55, stk. 4, 1. pkt., finder anvendelse i forhold til den fysiske person. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte, at § 77, stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse i forhold til selvkørende enheder og den fysiske person. Stk. 6. Transportministeren kan fastsætte regler vedrørende den fysiske person, der kan overtage kontrollen af den selvkørende enhed, herunder bestemmelser om alderskrav, krav til kompetencer og krav til den fysiske persons placering m.v. Stk. 7. Transportministeren kan ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 4 og 6 fravige bestemmelserne i kapitel 2-5 og 10 og § 70, jf. dog stk. 5. § 92 n. Transportministeren fører tilsyn med forsøg med selvkørende enheder, der gennemføres i henhold til tilladelse efter § 92 m, stk. 2. Stk. 2. Transportministeren kan kræve, at en tilladelsesindehaver vederlagsfrit udleverer oplysninger og dokumenter, uanset om de foreligger på papir eller i elektronisk form, der er nødvendige for udførelse af tilsyn, jf. stk. 1. § 92 o. Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for behandling af ansøgning om og udstedelse af tilladelse til forsøg med selvkørende enheder og for udførelse af tilsyn, jf. § 92 m, stk. 2, og § 92 n, stk. 1. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om, at ansøgeren og tilladelsesindehaveren skal afholde udgifter til sagkyndig bistand, der er indhentet ved behandling af en ansøgning om tilladelse til forsøg, jf. § 92 m, stk. 2, og ved udførelse af tilsyn, jf. § 92 n, stk. 1. Stk. 3. Udgifter, der påføres det offentlige efter forsøg, der gennemføres efter tilladelse meddelt i henhold til § 92 m, stk. 2, kan pålægges tilladelsesindehaveren. Transportministeren kan pålægge ansøgeren at stille sikkerhed for sådanne udgifter. § 92 p. Ved fastsættelse af regler om forsøg efter § 92 m, stk. 4, 6 og 7, fastsætter transportministeren efter forhandling med justitsministeren regler om straf, herunder regler om ansvarssubjekt for overtrædelse af færdselslovens regler og regler udstedt i medfør heraf. Transportministeren kan i den forbindelse efter forhandling med justitsministeren fravige kapitel 17. Tidsbegrænset parkering § 93. Parkanten har pligt til at angive, hvornår parkeringen er begyndt, hvis parkering er tidsmæssigt begrænset. Stk. 2. Parkantens forpligtelse efter stk. 1 samt regler fastsat i medfør af stk. 3 gælder ikke, når vejmyndigheden stiller en teknisk løsning til rådighed, som automatisk registrerer parkeringens påbegyndelse. Stk. 3. Transportministeren fastsætter regler om, hvordan parkanten kan angive tidspunktet for parkeringens begyndelse. Stk. 4. Transportministeren godkender de tekniske løsninger, der er nævnt i stk. 2. Transportministeren kan henlægge godkendelsen af tekniske løsninger til en anden offentlig myndighed eller en privat virksomhed. Stk. 5. Transportministeren fastsætter regler for administrationen af opgaven, herunder regler om fastsættelse af gebyr, hvis administrationen henlægges til en privat virksomhed. Stk. 6. Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen efter stk. 4, herunder om, at afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Tøbrudsrestriktioner § 94. Transportministeren kan i tøbrudsperioder eller under lignende særlige forhold, hvor vejene skønnes særlig udsat for beskadigelser, midlertidigt forbyde færdsel med køretøjer, hvis faktiske totalvægt eller akseltryk overstiger en vis grænse, eller begrænse den tilladte kørehastighed for sådanne køretøjer. Almindelige bestemmelser om afmærkning § 95. Transportministeren fastsætter bestemmelser om udformningen og betydningen af: 1) færdselstavler, 2) afmærkning på kørebanen, 3) signalanlæg og 4) anden afmærkning eller indretning på eller ved vej til regulering af eller til vejledning for færdslen. Stk. 2. Færdselsreglerne kan fraviges ved afmærkning efter stk. 1. Stk. 3. Transportministeren fastsætter endvidere bestemmelser om anvendelsen af afmærkningen i stk. 1, herunder om indhentelse af samtykke fra politiet. Stk. 4. Transportministeren kan bestemme, at tekniske regler og normer vedrørende afmærkning udarbejdes i forbindelse med de af transportministeren fastsatte vejregler. § 96. Afmærkningen i § 95 tilvejebringes og bekostes for offentlige vejes vedkommende af vejmyndigheden, medmindre andet følger af vejlovgivningen. Stk. 2. Såfremt der opstår uenighed mellem politiet og vejmyndigheden om afmærkningen, afgøres sagen af transportministeren. Adgang til anvendelse af afmærkning på private veje § 97. Anvendelse af den afmærkning, der er nævnt i § 95, på eller ved en privat fællesvej omfattet af §§ 25-86 i lov om private fællesveje, jf. lovens § 3, kræver godkendelse. Såfremt der ved afmærkningen indføres færdselsmæssige bestemmelser omfattet af §§ 92 og 92 a, meddeles godkendelsen efter reglerne i de nævnte bestemmelser. Anden afmærkning godkendes af vejmyndigheden. Stk. 2. Anvendelse af den afmærkning, der er nævnt i § 95, på andre private fællesveje end de i stk. 1 nævnte og på private veje og broer, kræver politiets samtykke. Politiet kan, hvor det skønnes fornødent, forlange, at sådan afmærkning tilvejebringes og bekostes af vej- eller broejeren. Politiet kan, hvor færdselsmæssige grunde taler herfor, kræve, at afmærkning på disse veje og broer, der ikke er i overensstemmelse med de forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 95, stk. 1, fjernes. Stk. 3. Såfremt en vej- eller broejer, der er berettiget til uden tilladelse efter § 57, stk. 1, i lov om private fællesveje at forbyde visse arter af færdsel, ønsker at gennemføre et sådant forbud ved opsætning af bomme eller på anden tilsvarende måde, skal politiets godkendelse forinden indhentes. Politiet kan påbyde særlig afmærkning eller belysning af afspærringen, hvis den kan være til fare for færdslen. Stk. 4. Afgørelser efter stk. 2 og 3 kan påklages til transportministeren. Afmærkning af vejarbejder § 98. Når der foretages vejarbejde, er den, som forestår arbejdet, ansvarlig for, at det til enhver tid er forsvarligt afmærket. Vildledende afmærkning m.v. § 99. Færdselstavler, signalanlæg eller indretninger til regulering af eller til advarsel eller vejledning for færdslen må ikke anbringes ved offentlige veje uden for de tilfælde, der er angivet i denne lov eller de i medfør af denne fastsatte bestemmelser. Stk. 2. Skilte, opslag, lysindretninger og lignende må ikke anbringes på eller i forbindelse med afmærkning efter § 95, stk. 1. Stk. 3. Genstande af den i stk. 2 nævnte art, der kan ses fra vej, kan af politiet forlanges fjernet, hvis de har lighed med afmærkning efter § 95, stk. 1, eller de i øvrigt kan virke vildledende eller være til ulempe for færdslen. Stk. 4. Reflekterende materiale på privat område må ikke anbringes således, at det kan tilbagekaste lyset fra køretøj på vejen. Stk. 5. Afgørelser efter stk. 3 kan påklages til transportministeren. Vejanlæg § 100. Afgørelse om udførelse af vejanlæg, der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling, herunder om anlæg af parkeringspladser og holdepladser for busser, træffes af vejmyndigheden med samtykke fra politiet. Stk. 2. Såfremt der opstår uenighed mellem de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, afgøres sagen af transportministeren. Kapitel 16 Erstatning og forsikring Ansvarsgrundlaget m.v. § 101. Den, der er ansvarlig for et motordrevet køretøj, skal erstatte skader, som køretøjet volder ved færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand, der hidrører fra brændstofanlæg i køretøjet. Stk. 2. Erstatningen for personskade eller tab af forsørger kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Erstatningen kan endvidere nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden. Stk. 3. Erstatningen for tingsskade kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden. § 102. Hvis et motordrevet køretøj volder skade på anden måde end nævnt i § 101, stk. 1, skal den, der er ansvarlig for køretøjet, betale erstatning efter lovgivningens almindelige regler. § 103. Personskade eller tab af forsørger, der er en følge af sammenstød mellem motordrevne køretøjer, erstattes efter reglerne i § 101, stk. 1 og 2. Stk. 2. Sker der tingsskade ved sammenstød mellem motordrevne køretøjer, afgøres det under hensyn til de foreliggende omstændigheder, om og med hvor stort et beløb erstatning bør ydes. § 104. Erstatningsansvaret efter §§ 101-103 påhviler den ejer eller bruger, der benytter køretøjet eller lader det benytte, jf. dog stk. 3 om selvkørende motorkøretøjer og selvkørende enheder. Stk. 2. Føreren er erstatningsansvarlig efter lovgivningens almindelige regler. Stk. 3. Erstatningsansvaret efter §§ 101-103 for motorkøretøjer, der er omfattet af forsøgsordninger efter § 92 g, stk. 1, og for selvkørende enheder, som er omfattet af forsøgsordninger efter § 92 m, stk. 1, påhviler tilladelsesindehaveren. Forsikringspligt § 105. Krav om erstatning for skader forvoldt af motordrevne køretøjer, som på ulykkestidspunktet anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med køretøjets funktion som transportmiddel, skal, uanset om skaden forvoldes inden for lovens anvendelsesområde som fastlagt i § 1, være dækket af en forsikring i et ansvarsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at drive forsikringsvirksomhed, jf. dog stk. 2. Et udenlandsk forsikringsselskab, der har koncession i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et andet land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv), og som i Danmark er anmeldt til at tegne ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer, kan ligeledes tegne ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer i Danmark. Alle forsikringsselskaber, der tegner ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer i Danmark, skal være medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM). Betingelser for betaling af løbende ydelser til DFIM fastsættes af transportministeren. Alle forsikringsselskaber, der ønsker at tegne ansvarsforsikring for registreringspligtige motordrevne køretøjer i Danmark, skal herudover anmelde dette til Centralregisteret for Motorkøretøjer. Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse, hvis det motordrevne køretøj udelukkende anvendes eller opbevares uden for lovens anvendelsesområde som fastlagt i § 1. Stk. 3. Forsikringen skal dække personskade eller tab af forsørger på indtil 50 mio. kr. og tingsskade på indtil 10 mio. kr. for den ved en enkelt begivenhed forårsagede skade. Stk. 4. De i stk. 3, nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb anvendes uafrundet som grundlag for reguleringen af beløbene det følgende år. De årlige beløb afrundes til nærmeste med 1 million delelige kronebeløb. Transportministeren kan med henblik på at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2118 af 24. november 2021, foretage yderligere regulering af de i stk. 3, nævnte beløb. Transportministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted. Stk. 5. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, i hvilket omfang forsikringen skal dække skader forvoldt i udlandet. § 106. For motordrevne køretøjer, der skal registreres eller godkendes, påhviler forsikringspligten ejeren eller den person (brugeren), der har varig rådighed over køretøjet, jf. dog stk. 3 om selvkørende motorkøretøjer. Stk. 2. For andre motordrevne køretøjer påhviler forsikringspligten den, der bruger køretøjet eller lader det bruge på vej, jf. dog stk. 3 om selvkørende enheder. Stk. 3. For selvkørende motorkøretøjer, der er omfattet af forsøgsordninger efter § 92 g, stk. 1, og for selvkørende enheder, som er omfattet af forsøgsordninger efter § 92 m, stk. 1, påhviler forsikringspligten tilladelsesindehaveren. Stk. 4. Ejeren eller den person (brugeren), der har varig rådighed over et motordrevet køretøj, som skal registreres eller godkendes, kan pålægges et gebyr for manglende opfyldelse af forsikringspligten i § 105, stk. 1, 1. pkt. For motordrevne køretøjer, der ikke skal registreres eller godkendes, kan gebyret pålægges den, der bruger køretøjet eller lader det bruge på vej. For selvkørende motorkøretøjer og selvkørende enheder, der er omfattet af stk. 3, kan gebyret pålægges tilladelsesindehaveren. Gebyret kan pålægges for hver påbegyndt dag, det motordrevne køretøj er uforsikret. Stk. 5. Gebyr efter stk. 4 pålægges af og skal indbetales til Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM). Det er en betingelse for pålæggelse af gebyr, at der til den, som gebyr kan pålægges, jf. stk. 4, forudgående er blevet fremsendt skriftlig meddelelse om, at gebyret kan pålægges, og om, at gebyret er tillagt udpantningsret, jf. § 107, stk. 3, 1. pkt. Meddelelsen skal fremsendes således, at den, som forsikringspligten påhviler, jf. stk. 4, har rimelig tid til at agere på baggrund af meddelelsen ved at opfylde forsikringspligten i § 105, stk. 1, 1.pkt. Stk. 6. Det er en betingelse for tegning af ansvarsforsikring for et motordrevet køretøj, at skyldige gebyrer, som forsikringstageren er pålagt i henhold til stk. 4, er betalt. Stk. 7. Transportministeren fastsætter bestemmelser om gebyr for manglende opfyldelse af forsikringspligten, herunder bestemmelser om gebyrets størrelse og betaling, og om administration af ordningen og hermed forbunden pligtmæssig videregivelse af personoplysninger. § 107. Transportministeren fastsætter bestemmelser om forsikringspligtens gennemførelse, herunder om forsikringsselskabers pligt til at deltage i en gensidig hæftelsesordning i tilfælde af, at et ansvarsforsikringsselskab ikke opfylder sine forfaldne erstatningsforpligtelser i henhold til de tegnede lovpligtige ansvarsforsikringer. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om forsikringsselskabers og garantifondens betaling til det i §§ 115 a og 115 b omhandlede erstatningsorgan og informationskontor samt om garantifondens betaling til erstatningsorganer i andre medlemsstater i Den Europæiske Union. § 115 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Præmier for forsikringen og gebyr i henhold til § 106, stk. 4, er tillagt udpantningsret. Er forsikring tegnet for et større beløb end efter § 105, stk. 3, gælder denne regel hele præmien. Forsikringsselskabets hæftelse og regres § 108. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter § 105, stk. 1. Stk. 2. En aftale mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren om, at selskabet skal have regres mod den, der efter § 104 er ansvarlig for skaden, når forsikringsbegivenheden er fremkaldt af den ansvarlige ved uagtsomhed, har kun retsvirkning, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed. Selvforsikrede køretøjer § 109. Motordrevne køretøjer, der tilhører staten eller en kommune, er undtaget fra forsikringspligt efter § 105. Stk. 2. Transportministeren kan træffe tilsvarende bestemmelse med hensyn til motordrevne køretøjer, der tilhører fremmede stater eller internationale organisationer. Stk. 3. Er et køretøj efter stk. 1 og 2 ikke forsikret, hæfter den danske stat eller den kommune, der ejer køretøjet, for erstatning i samme omfang som et forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsikring efter § 105. Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af erstatning for skader, som forvoldes i udlandet af de køretøjer, der er nævnt i stk. 1 og 2. Sagernes behandling § 110. Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselskabet, skal selskabet tilsige enhver, der er ansvarlig efter § 104, til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens § 175 gælder for vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 2. Stk. 2. Enhver, der tilsiges efter stk. 1, kan ved at fremsætte begæring herom til retsbogen indtræde som part i sagen. Indtræder han ikke, er afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig bindende for ham. § 111. Hvis der rejses tiltale for en skadeforvoldende lovovertrædelse, der kan medføre erstatningsansvar efter dette kapitel, skal der gives den eller de skadelidte lejlighed til at påstå erstatning. Hvis der ikke opnås forlig om erstatningen, skal erstatningspåstandene påkendes under sagen, selv om straf ikke pålægges tiltalte. Stk. 2. I særlige tilfælde, hvor erstatningskravet angår materiel skade og er af indviklet beskaffenhed, kan retten dog, efter at forlig forgæves er prøvet, nægte kravets forfølgning under straffesagen. § 112. Påkendelse af erstatningsspørgsmålet kan ske før eller efter afgørelsen af spørgsmålet om straf. Stk. 2. Det forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsikring for det køretøj, som tiltalte benyttede, eller den, der efter § 109, stk. 3, hæfter for den skete skade, anses for erstatningsspørgsmålets vedkommende som part i sagen og skal tilsiges til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens § 175 gælder for vidner i straffesager. Stk. 3. Påhviler der efter § 104 andre end tiltalte erstatningsansvar, skal tillige disse tilsiges til ethvert retsmøde med det i stk. 2 nævnte varsel. Bestemmelserne i § 110, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Når erstatningsspørgsmålet påkendes under sagen, kan retten i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 30 pålægge sagsomkostninger. § 113. Ankes en straffesag, under hvilken erstatnings- spørgsmålet er blevet påkendt, anses enhver, der for erstatningsspørgsmålets vedkommende har været part i den indankede sag, tillige som part under anken, hvis erstatningsspørgsmålet tages under påkendelse. Stk. 2. Den i retsplejelovens § 996 nævnte adgang til at anke i den borgerlige retsplejes former står åben for enhver, der, for så vidt angår erstatningsspørgsmålet, har været part i sagen. Stk. 3. Med hensyn til anke betragtes en særskilt påkendelse af straffe- eller erstatningspåstanden som en selvstændig dom. Stk. 4. Retsplejelovens § 995, stk. 4, finder ikke anvendelse i de sager, der er nævnt i § 111. § 114. (Ophævet) § 115. Hvis spørgsmålet om straf for en skadeforvoldende lovovertrædelse, der kan medføre erstatningsansvar efter dette kapitel, er afgjort ved udenretligt bødeforelæg, skal politiet efter anmodning fra en skadelidt indbringe erstatningsspørgsmålet for den ret, for hvilken der ellers ville være blevet rejst tiltale. Erstatningsspørgsmålet behandles herefter, som om der var rejst tiltale i sagen. § 111, stk. 2, § 112, stk. 2-4, og § 113, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Politiet skal underrette de skadelidte om deres adgang til at forlange erstatningsspørgsmålet indbragt for retten. Erstatningsorgan m.v. § 115 a. Transportministeren opretter eller anerkender et erstatningsorgan, der kan udbetale erstatning for skader forvoldt af et motordrevet køretøj, hvis 1) skadelidte er bosat i Danmark, 2) køretøjet er forsikret og hjemmehørende i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller køretøjet er ukendt eller det ikke er muligt at identificere det forsikringsselskab, der har ansvarsforsikret køretøjet, og 3) skaden er sket i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en ikkemedlemsstat, der har tilsluttet sig ordningen med grønne kort. Stk. 2. Erstatningsorganet skal endvidere kunne udbetale erstatning for skader forvoldt af et motordrevet køretøj, der er forsikret i Danmark, hvis 1) skadelidte er bosat i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union, 2) køretøjet er hjemmehørende i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union end den, hvor skadelidte er bosat, og 3) skaden er sket i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union end den, hvor skadelidte er bosat, eller i en ikkemedlemsstat, der har tilsluttet sig ordningen med grønne kort. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang ikkemedlemsstater i de i stk. 1, 2 og 4 samt § 115 b nævnte tilfælde sidestilles med stater, der er medlem af Den Europæiske Union. Stk. 4. Transportministeren kan med henblik på at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv) fastsætte nærmere regler om udbetaling af erstatning fra erstatningsorganet og om erstatningsorganets virksomhed. Transportministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om forsikringsselskabers og skadebehandlingsrepræsentanters behandling af erstatningskrav med henblik på at gennemføre de i 1. pkt. nævnte direktiver. Informationskontor § 115 b. Transportministeren opretter eller anerkender et informationskontor, der efter en skade forvoldt af et motordrevet køretøj bistår med at skaffe de grundlæggende oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af skadesager, hvis skadelidte er bosat i Danmark, køretøjet er forsikret eller hjemmehørende i Danmark eller skaden er sket i Danmark. Dette gælder dog kun, hvis 1) skadelidte er bosat i en medlemsstat i Den Europæiske Union, 2) køretøjet er forsikret og hjemmehørende i en medlemsstat i Den Europæiske Union og 3) skaden er sket i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en ikkemedlemsstat, der har tilsluttet sig ordningen med grønne kort. Stk. 2. Transportministeren kan med henblik på at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv) fastsætte nærmere regler om informationskontorets virksomhed, herunder om, hvilke oplysninger der er omfattet af stk. 1, samt om forsikringsselskabers og skadebehandlingsrepræsentanters pligt til at give oplysninger til det i stk. 1 nævnte informationskontor og til informationskontorer i andre medlemsstater i Den Europæiske Union. Ansvar efter lov om fragtaftaler ved international vejtransport § 116. Reglerne i dette kapitel finder ikke anvendelse på en fragtførers ansvar, hvis dette er omfattet af lov om fragtaftaler ved international vejtransport. Kapitel 17 Straf, afgifter m.v. Straf § 117. Med bøde straffes den, der med motorkøretøj, stor knallert, traktor eller motorredskab 1) overtræder § 54, stk. 1, nr. 2 eller 4, hvor indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) i blodet under eller efter kørslen ikke overstiger 0,003 mg THC pr. kilogram blod, 2) overtræder § 54, stk. 1, nr. 2 eller 4, hvor indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,003 mg THC pr. kilogram blod, jf. dog stk. 2, eller 3) kører spirituskørsel eller overtræder § 54, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller § 54, stk. 2, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Straffen efter stk. 1, nr. 2 og 3, kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis 1) alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen har oversteget 2,00 promille eller alkoholkoncentrationen i udåndingsluften under eller efter kørslen har oversteget 1,00 mg pr. liter luft, 2) føreren under særdeles skærpende omstændigheder har overtrådt § 54, stk. 2, 3) føreren findes skyldig i flere tilfælde af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller nr. 2 eller 4, hvor indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,003 mg THC pr. kilogram blod, eller § 54, stk. 2, 4) føreren tidligere er frakendt førerretten betinget som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller nr. 2 eller 4, hvor indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,003 mg THC pr. kilogram blod, eller § 54, stk. 2, og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at den tidligere afgørelse blev endelig, 5) føreren tidligere er pålagt kørselsforbud efter § 127 som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller nr. 2 eller 4, hvor indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,003 mg THC pr. kilogram blod, eller § 54, stk. 2, og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at afgørelsen om kørselsforbuddet blev endelig, 6) føreren tidligere er frakendt førerretten ubetinget som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller nr. 2 eller 4, hvor indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,003 mg THC pr. kilogram blod, eller § 54, stk. 2, og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden, 7) spirituskørslen eller overtrædelsen af § 54, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller nr. 2 eller 4, hvor indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,003 mg THC pr. kilogram blod, eller § 54, stk. 2, er foregået ved uberettiget brug af et motorkøretøj, en stor knallert, en traktor eller et motorredskab, jf. straffelovens § 293, stk. 1, og § 293 a, eller 8) føreren findes skyldig i forhold, der er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, eller § 126, stk. 1, nr. 3. § 117 a. Den, som fører motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, til trods for at retten til at være eller blive fører af et sådant køretøj er frakendt den pågældende ubetinget, straffes med bøde, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren 1) findes skyldig i flere tilfælde af kørsel i frakendelsestiden, 2) tidligere er straffet for kørsel i frakendelsestiden eller 3) er frakendt retten til at være eller blive fører af køretøj som nævnt i stk. 1 ubetinget i medfør af § 126, stk. 1, nr. 1, som følge af kørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen over 2,00 promille eller alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen over 1,00 mg pr. l luft eller i medfør af § 126, stk. 1, nr. 4, 10 eller 11. § 117 b. Bøder idømt efter § 117, stk. 1, udmåles under hensyntagen til den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Ved udmåling af bøder for spirituskørsel skal der endvidere tages hensyn til alkoholkoncentrationen i blodet eller i udåndingsluften under eller efter kørslen. Stk. 2. Bøder idømt efter § 117 a, stk. 1, udmåles under hensyntagen til den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det samme gælder bøder, der i medfør af straffelovens § 58 idømmes i forbindelse med betinget fængselsstraf fastsat efter § 117, stk. 2, eller § 117 a, stk. 2. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan fraviges, når særlige grunde taler derfor. § 117 c. Med bøde straffes den, der 1) med lille knallert overtræder § 54, stk. 1, nr. 2 eller 4, hvor indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) i blodet under eller efter kørslen ikke overstiger 0,003 mg THC pr. kilogram blod, 2) med lille knallert overtræder § 54, stk. 1, nr. 2 eller 4, hvor indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,003 mg THC pr. kilogram blod, jf. dog stk. 2, 3) med lille knallert kører spirituskørsel eller overtræder § 54, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller § 54, stk. 2, jf. dog stk. 2, eller 4) fører lille knallert, til trods for at retten til at føre lille knallert er frakendt den pågældende ubetinget, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Straffen efter stk. 1, nr. 2-4, kan stige til fængsel indtil 1 år, hvis føreren tidligere er dømt for forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-4. § 117 d. Overtrædelse af § 9, stk. 2, nr. 1, straffes med fængsel indtil 1 år, under formildende omstændigheder dog med bøde. Stk. 2. Overtrædelse af § 56, stk. 1, og § 62, stk. 1, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år. Ved udmåling af bøde for overtrædelse af § 56, stk. 1, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Er overtrædelsen af § 56, stk. 1, begået under kørsel med et køretøj omfattet af § 43, stk. 1 eller 2, udmåles en skærpet bøde. § 118. Med bøde, jf. dog stk. 10 og 11, straffes den, der: 1) overtræder § 3, stk. 1 og 2, §§ 4-8, § 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 2-6, § 10, § 12, §§ 14-52, § 54, stk. 3-5, § 55 a, stk. 1, § 60 d, § 62, stk. 2 og 3, §§ 63-65, § 66 a, stk. 4, § 67, § 70, stk. 1 og 2, §§ 80-81, § 82, § 83 a, § 84, stk. 2, §§ 86-88, §§ 97-99 og § 105, 2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til loven, i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven, 3) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven eller 4) hindrer adgang til udtagelse af motordrevne køretøjer som nævnt i § 68 g, stk. 2. Stk. 2. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43 eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning skal der tages hensyn til den generelle risikoforøgelse, som den pågældende hastighedsovertrædelse medfører. Ved hastighedsovertrædelser på motortrafikveje med en hastighedsgrænse på 100 km i timen og motorveje med en hastighedsgrænse på 100 km i timen eller derover udmåles en skærpet bøde. Der udmåles ligeledes en skærpet bøde ved hastighedsovertrædelser begået ved kørsel med 1) biler med tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg med tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt påhængsredskab, herunder campingvogn, 2) lastbiler, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, 3) busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, 4) vogntog bestående af de under nr. 2 og 3 nævnte køretøjer og registreringspligtige påhængskøretøjer, 5) ledbusser eller 6) motorcykel med tilkoblet påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab. Stk. 3. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43 eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning, jf. stk. 2, skal det tillige indgå som en skærpende omstændighed, hvis hastigheden har udgjort 140 km i timen eller derover. Stk. 4. Ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43 eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdsels- tavler eller anden afmærkning, jf. stk. 2, udmåles en særligt skærpet bøde ved hastighedsovertrædelser på andre veje end motortrafikveje med en hastighedsgrænse på 100 km i timen og motorveje, hvis hastighedsoverskridelsen er på 30 pct. eller derover. Stk. 5. Ved fastsættelse af bøder for overtrædelser af en hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning, jf. stk. 2, skal det indgå som en særlig skærpende omstændighed, hvis hastighedsovertrædelsen er sket på et sted, hvor hastighedsgrænsen midlertidigt er fastsat i forbindelse med vejarbejde eller arbejde af tilsvarende karakter på eller ved vejen. Stk. 6. Ved fastsættelse af bøder for overtrædelser af § 67, stk. 2 og 4, skal det indgå som en særlig skærpende omstændighed, hvis der er foretaget ulovlige konstruktive ændringer af køretøjets motor eller forureningsbegrænsende udstyr, som har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftforurenende stoffer. Stk. 7. Ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af § 67, stk. 1-3, skal det for lastbiler og busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, og for vogntog bestående af en lastbil eller en bus, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, og et registreringspligtigt påhængskøretøj indgå som en særligt skærpende omstændighed, hvis køretøjet eller vogntoget har alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler. Stk. 8. Ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af § 38, stk. 1, og § 67, stk. 2 og 4, skal det indgå som en særligt skærpende omstændighed, hvis et motordrevet køretøj betjenes således eller er i en sådan ulovlig stand, at det afgiver unødig støj. Stk. 9. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 46, stk. 2, 2. pkt., udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen er begået med køretøjer, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg. Stk. 10. Straf efter stk. 1 kan under de i § 126, stk. 1, nr. 4, nævnte omstændigheder stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Stk. 11. Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren 1) overtræder § 37, stk. 4, 2) overtræder §§ 42 eller 43 eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning, hvis hastigheden er 200 km i timen eller derover, eller 3) overtræder §§ 42 eller 43 eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 100 pct., hvis hastigheden er mere end 100 km i timen. Stk. 12. Overtrædelse af de i § 121, stk. 1, nr. 1-8, nævnte bestemmelser og forbud straffes dog kun, såfremt standsningen eller parkeringen har været til fare for andre eller unødigt voldt ulempe for færdslen. Stk. 13. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Der kan endvidere fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i de forordninger, der er nævnt i § 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1. Ved fastsættelsen af bøder for føreres og virksomheders overtrædelse af bestemmelserne om brugen af takografen, diagramark og takografkort, som er omfattet af 2. pkt., skal det indgå som en skærpende omstændighed, i hvilket omfang overtrædelsen er egnet til at forhindre effektiv kontrol med overholdelsen af bestemmelserne, som er omfattet af 2. pkt. Det skal endvidere indgå som en særligt skærpende omstændighed, om den effektive kontrol med overholdelsen af bestemmelserne, som er omfattet af 2. pkt., er søgt forhindret. Ved fastsættelse af bøder for føreres og virksomheders overtrædelse af bestemmelserne om afholdelse af det regulære ugentlige hvil omfattet af 2. pkt. skal det indgå som en særlig skærpende omstændighed, hvis hvilet tilbringes i køretøjet. Stk. 14. For overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af § 85, stk. 1, kan der pålægges ejeren eller brugeren af køre- tøjet bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Tilsvarende gælder for overtrædelse af bestemmelser i de forordninger, der er nævnt i § 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Stk. 15. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 118 a. Bøder for overtrædelse af denne lov og for overtrædelse af forskrifter, der udstedes i medfør af loven, udmåles til 1.000 kr. eller beløb derover, som er delelige med 500. For gående og førere af cykel, hestekøretøj eller hest udmåles bøder dog til 700 kr. eller derover og for personer med særligt lav indtægt til 500 kr. eller derover. For overtrædelse af §§ 41-43 b eller anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning udmåles bøder til 1.200 kr. eller beløb derover, som er delelige med 600. For overtrædelser omfattet af 3. pkt. udmåles bøder for personer med særlig lav indtægt til 600 kr. eller beløb derover. Stk. 2. Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved én eller flere handlinger overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love. Stk. 3. Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører én af overtrædelserne idømmelse af frihedsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde, idømmer retten en bøde ved siden af frihedsstraffen. Det samme gælder, såfremt nogen ved én eller flere handlinger har overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre love og overtrædelsen af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf medfører bødestraf og overtrædelsen af den eller de andre love medfører frihedsstraf. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse ved overtrædelse af bestemmelser i de forordninger, der er nævnt i § 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1. Bøderne for de i 1. pkt. nævnte overtrædelser udmåles til 500 kr. eller beløb derover, som er delelige med 500. En førers samlede bøde efter 1. og 2. pkt. i en kontrolperiode kan maksimalt udgøre 30.000 kr. I de tilfælde, hvor bødeloftet i 3. pkt. finder anvendelse for føreren, kan virksomhedens samlede bøde maksimalt udgøre 60.000 kr. pr. fører. Bødeloftet gælder dog ikke i de tilfælde, hvor der foreligger særligt skærpende omstændigheder. Stk. 6. De bøder, der er nævnt i stk. 5, halveres, når der er tale om bøder for overtrædelse af bestemmelser om afholdelse af pauser i køretiden i de forordninger, der er nævnt i § 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser om afholdelse af pauser i køretiden i regler, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1. De bøder, der er nævnt i 1. pkt., kan nedsættes yderligere i de tilfælde, hvor der foreligger formildende omstændigheder. Stk. 7. De beløb, der er nævnt i stk. 5, 3. og 4. pkt., reguleres hvert femte år fra lovens ikrafttræden. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb. Transportministeren bekendtgør eventuelle reguleringer hvert femte år. § 118 b. Hvor der ikke er fastsat særlige bestemmelser om forhøjet straf i gentagelsestilfælde, kan det ved straffens fastsættelse kun indgå som skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen, hvis det nye forhold er begået, inden 5 år, jf. dog stk. 2, efter at den tidligere afgørelse blev endelig. Stk. 2. I sager om overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af § 85, stk. 1, er den i stk. 1 nævnte periode dog 2 år. § 118 c. For overtrædelser af §§ 42 og 43 eller anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning konstateret ved hastighedskontrol, hvor køretøjet ikke bringes til standsning (automatisk trafikkontrol), som ikke kan medføre frakendelse af førerretten eller kørselsforbud efter kapitel 18, og som ikke er omfattet af § 125, stk. 2, nr. 5, pålægges ejeren (brugeren) af køretøjet bødeansvar efter § 118, stk. 1-3, selv om den pågældende ikke var fører, og selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Stk. 2. Har en anden end ejeren (brugeren) af køretøjet, inden for 30 dage fra at ejeren (brugeren) har modtaget et bødeforelæg vedrørende forseelsen, over for politiet erkendt at have ført køretøjet på gerningstidspunktet, pålægges ejeren (brugeren) ikke ansvar efter stk. 1. Stk. 3. Trækkes erkendelsen efter stk. 2 tilbage, inden påtale er opgivet efter stk. 4, kan ejeren (brugeren) fortsat pålægges ansvar efter stk. 1. Stk. 4. Hvis der ikke inden for 3 måneder fra politiets modtagelse af en førers erkendelse efter stk. 2 er tilkendegivet andet over for ejeren (brugeren), er påtalen efter stk. 1 mod denne opgivet. Stk. 5. Ejeren (brugeren) af køretøjet pålægges ikke ansvar efter stk. 1, hvis en anden person ved brugstyveri, berigelseskriminalitet eller på tilsvarende vis uberettiget var i besiddelse af køretøjet på gerningstidspunktet. Stk. 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Der kan uanset straffelovens § 26, stk. 2, pålægges enkeltmandsvirksomheder strafansvar efter reglerne i straffelovens §§ 25 og 27 uanset virksomhedens størrelse og organisation. Stk. 7. Der fastsættes ingen forvandlingsstraf for bødeansvaret efter stk. 1. Stk. 8. Straffelovens § 50, stk. 3, finder ikke anvendelse for bøder pålagt efter stk. 1. Stk. 9. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager omfattet af stk. 1, herunder om brug af digitale kommunikationsmidler. Sagernes behandling § 119. Sager om overtrædelse af denne lov og sager om konfiskation efter § 133 a, stk. 2, 2. pkt., behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 76-78 og 80, medmindre sagen kan afgøres med vedtagelse efter § 119 a. Stk. 2. Domsmænd medvirker, jf. dog stk. 3, i sager, 1) hvor der bliver spørgsmål om højere straf end fængsel i 30 dage, 2) hvor der bliver spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4, eller 3) som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse. Stk. 3. Domsmænd medvirker uanset reglerne i stk. 2 ikke i sager, der 1) behandles efter reglerne i retsplejelovens § 831, 2) vedrører overtrædelse af § 53, 3) vedrører overtrædelse af § 54, stk. 1, 4) vedrører overtrædelse af § 56, stk. 1, § 62, stk. 1, eller § 63, stk. 1, 5) vedrører overtrædelse af § 117 a eller 6) vedrører overtrædelse af §§ 42 og 43 eller anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning og kan medføre ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af § 126, stk. 1, nr. 10 eller 11. Stk. 4. Offentlig forsvarer beskikkes efter reglerne i retsplejelovens §§ 731 og 732. Hvis sigtede fremsætter begæring herom, beskikkes i byretten tillige offentlig forsvarer 1) i sager, hvor der bliver spørgsmål om frakendelse af førerretten, kørselsforbud eller frakendelse af retten til at føre lille knallert og der ikke medvirker domsmænd, og 2) i sager om overtrædelse af § 53 eller § 54, stk. 1. Stk. 5. Sigtede skal vejledes om adgangen til forsvarerbeskikkelse. Stk. 6. I sager om konfiskation efter § 133 a, stk. 2, 2. pkt., skal retten efter begæring beskikke køretøjets ejer en offentlig forsvarer. Forsvareren skal bistå ejeren i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende, og eventuelle erstatningskrav som følge af konfiskationen, jf. stk. 7. Køretøjets ejer skal vejledes om adgangen til forsvarerbeskikkelse. Stk. 7. I sager om konfiskation efter § 133 a, stk. 2, 2. pkt., kan køretøjets ejer påtale borgerlige krav efter reglerne i retsplejelovens kapitel 89. Retsplejelovens § 991, stk. 4, finder dog kun anvendelse, hvis retten kan afgøre spørgsmålet om konfiskation efter § 133 a, stk. 2, uden samtidig at tage erstatningskravet under pådømmelse. § 119 a. Hvis en sag efter § 125, stk. 1, nr. 3-7, § 125, stk. 2 eller 3, § 126, stk. 1, nr. 1-3, § 129, stk. 1, nr. 3-6, eller § 129, stk. 3, nr. 1, 2 eller 4, § 129 a, stk. 1, eller § 129 b, stk. 1, nr. 1, ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan anklagemyndigheden i stedet for at indlevere anklageskrift til retten tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt sigtede erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde samt vedtager kørselsforbud, frakendelse af førerretten eller frakendelse af retten til at føre lille knallert i et i tilkendegivelsen nærmere angivet tidsrum og en eventuel udskydelse af det tidspunkt, hvor den pågældende efter sin alder kan få udstedt kørekort. Stk. 2. Hvis en sag efter § 125, stk. 1, nr. 1, eller § 129, stk. 1, nr. 1, ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde og der skønnes at være et sikkert grundlag for betinget frakendelse af førerretten, kørselsforbud eller betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert, kan anklagemyndigheden anvende den i stk. 1 beskrevne procedure, når der er tale om 1) uagtsom fremkørsel for rødt lys, hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf. § 4, stk. 1, 2) passage af jernbaneoverkørsel, hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf. § 5, stk. 2, 3) vending, hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf. § 18, stk. 1, 4) manglende iagttagelse af ubetinget vigepligt i form af hajtænder eller anden afmærkning, hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf. § 26, stk. 2, 5) manglende iagttagelse af ubetinget vigepligt ved udkørsel fra parkeringsplads, over fortov el.lign., hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf. § 26, stk. 3, 6) manglende iagttagelse af vigepligt ved højresving, hvorved føreren forårsager færdselsuheld med medkørende cyklist eller knallertfører, jf. § 26, stk. 6, 7) manglende iagttagelse af vigepligt ved venstresving, hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf. § 26, stk. 6, 8) påkørsel af gående i et fodgængerfelt, jf. § 27, stk. 6 eller 7, eller 9) bakning i nødsporet på motorvej eller i nødsporet på tilkørsels- eller frakørselsvej til sådan vej, jf. § 46, stk. 2. Stk. 3. Med hensyn til tilkendegivelser efter stk. 1 og 2 finder bestemmelsen i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om indholdet af anklageskrift tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Sager omfattet af stk. 1, hvori der ikke opstår spørgsmål om anvendelse af højere straf end bøde, kan, når retten ikke finder grund til at betvivle tiltaltes skyld, afgøres, ved at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere bestemt bøde og vedtager kørselsforbud eller betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten eller betinget eller ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert i et nærmere angivet tidsrum og en eventuel udskydelse af det tidspunkt, hvor den pågældende efter sin alder kan få udstedt kørekort. Under samme betingelser kan sager om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. § 125, stk. 1, nr. 1, og § 129, stk. 1, nr. 1, afgøres, ved at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere bestemt bøde og vedtager kørselsforbud, betinget frakendelse af førerretten eller betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert i et nærmere angivet tidsrum. Stk. 5. Vedtagelser efter stk. 1, 2 og 4 har med hensyn til fuldbyrdelse og gentagelsesvirkning samme virkning som en dom. § 119 b. I forbindelse med tilkendegivelser efter § 119 a, stk. 1 og 2, skal politiet vejlede den sigtede om, at han, inden han tager stilling til spørgsmålet om vedtagelse, kan få bistand af en offentlig forsvarer, jf. § 733, stk. 1, i lov om rettens pleje. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med Advokatrådet takster for forsvareres vederlag i de pågældende sager. Tilbageholdelse og henstilling af køretøjer § 120. Er såvel føreren som det motordrevne køretøj, med hvilket overtrædelsen er begået, hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet, indtil forskyldte bøder, standsnings- og parkeringsafgifter, sagsomkostninger, erstatningsbeløb eller præmier for lovpligtig ansvarsforsikring er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Er beløbet ikke betalt inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i køretøjet. Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter stk. 1 finder retsplejelovens bestemmelser om beslaglæggelse med henblik på konfiskation tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, for så vidt den findes påkrævet for at sikre betaling af de nævnte beløb. Var føreren uberettiget i besiddelse af køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske. Stk. 3. Reglen i stk. 1 finder bortset fra forskyldte standsnings- og parkeringsafgifter ikke anvendelse med hensyn til førere, der er hjemmehørende i Finland, Island, Norge eller Sverige. § 120 a. Politiet kan tilbageholde køretøjer i tilfælde af overtrædelse af 1) forskrifter udstedt i medfør af § 68 om hastighedsbegrænseres funktion, 2) forskrifter om vejtransport af farligt gods udstedt i medfør af § 82, 3) forskrifter om køretøjers største tilladte totalvægt udstedt i medfør af § 85, 4) forskrifter om køre- og hviletid udstedt i medfør af § 86 a, 5) Det Europæiske Fællesskabs forordning om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (køre- og hviletidsbestemmelser inden for vejtransport), 6) Den Europæiske Unions forordning om takografer inden for vejtransport, 7) den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport (AETR-overenskomsten), eller 8) § 67, stk. 2 og 4, ved at have foretaget ulovlige konstruktive ændringer af et motordrevet køretøjs motor eller forureningsbegrænsende udstyr, der har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftforurenende stoffer. Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter stk. 1 finder retsplejelovens bestemmelser om beslaglæggelse med henblik på konfiskation tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelse kan ske, indtil køretøjet eller forholdene i øvrigt er bragt i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte bestemmelser. § 120 b. Politiet kan pålægge føreren af et køretøj at henstille køretøjet på et sted anvist af politiet i tilfælde af overtrædelse af forskrifter om vejtransport af farligt gods udstedt i medfør af § 82, indtil transporten er bragt i overensstemmelse med reglerne. Standsnings- og parkeringsafgifter § 121. Politiet kan pålægge en afgift for overtrædelse af: 1) § 28, stk. 2, 1. pkt., 2) § 28, stk. 3, 3) § 29, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 5, 7, 8, 9, 10 og 11, og stk. 2, 4) § 29, stk. 3, nr. 1, nr. 2 for så vidt angår parkering ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom, nr. 3 og 4, 5) standsnings- eller parkeringsforbud, der angives ved afmærkning, 6) de bestemmelser om parkering i opholds- og legeområder, der udfærdiges i medfør af § 40, 7) standsnings- eller parkeringsforbud, der fastsættes efter §§ 92 og 92 d, selv om forbuddet ikke angives ved afmærkning, 8) andre bestemmelser om standsning eller parkering, der fastsættes i medfør af §§ 92, 92 d og 93, og 9) de bestemmelser om benyttelse af parkeringsautomater eller lignende, der udfærdiges i medfør af § 90, stk. 2 og 3, i lov om offentlige veje. Stk. 2. Afgørelse om pålæggelse af afgift kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed og er ikke omfattet af forvaltningslovens § 19. Afgiften tilfalder statskassen. Stk. 3. Afgiften pålægges ved en skriftlig meddelelse, der anbringes på køretøjet eller overgives til føreren. Stk. 4. Afgiften påhviler den, der har foretaget den uretmæssige standsning eller parkering. Betales afgiften ikke inden den fastsatte frist, hæfter tillige ejeren (brugeren) for betalingen, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet. Stk. 5. Afgiften udgør 510 kr., jf. dog stk. 6. Afgiften udgør dog 1.020 kr. ved 1) parkering ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom i strid med § 29, stk. 3, nr. 2, 2) standsning eller parkering uden brug af parkeringskort for personer med handicap på parkeringsplads, der efter § 92, stk. 1, nr. 1, er reserveret til generel anvendelse for personer med handicap, eller 3) standsning eller parkering med et andet køretøj på en parkeringsplads, der efter § 92, stk. 3, er reserveret til et eller flere bestemte køretøjer, som anvendes af en person med handicap. Stk. 6. Afgiften udgør 2.040 kr. for lastbiler og busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg. Udstedes afgiften af Færdselsstyrelsen i medfør af regler fastsat efter § 122 a, stk. 2, udgør afgiften dog 1.020 kr., hvis afgiften betales inden for 5 dage fra udstedelsen, og 1.530 kr., hvis afgiften betales inden for 6 til 24 dage fra udstedelsen. Stk. 7. Der kan for en overtrædelse omfattet af stk. 1 pålægges én afgift i døgnet, idet der dog tidligst kan pålægges en ny afgift, 24 timer efter at den forrige afgift er pålagt. Der kan for samme overtrædelse højst pålægges tre afgifter. Parkeringskontrollører § 122. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren bestemme, at det inden for bestemte områder overdrages særlige parkeringskontrollører, der ansættes under politiet, helt eller delvist at varetage kontrollen med overholdelse af de bestemmelser, der nævnes i § 121, stk. 1. Transportministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren nærmere regler om parkeringskontrollørernes virksomhed. § 122 a. Transportministeren kan bestemme, at kontrollen med overholdelse af de bestemmelser, der nævnes i § 121, stk. 1, helt eller delvist overlades til vejmyndigheden. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-7, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Transportministeren kan for statslige veje bestemme, at kontrollen med overholdelse af de bestemmelser, der nævnes i § 121, stk. 1, helt eller delvis overlades til Færdselsstyrelsen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-7, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Vejmyndigheden kan efter aftale bemyndige en anden vejmyndighed til helt eller delvist at varetage den parkeringskontrol, som i medfør af stk. 1 overlades til vejmyndigheden. Stk. 4. Parkeringsafgift pålagt af en kommunal vejmyndighed i henhold til bemyndigelse efter stk. 1 og 3 fordeles efter transportministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommunale vejmyndighed, på hvis område kontrollen udføres. Stk. 5. Transportministeren fastsætter nærmere regler om parkeringskontrol. Modregning m.v. § 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger modregnes i overskydende skat, i krav på tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., og i krav på tilbagebetaling af afgift af bilens brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler. Kontrolafgifter ved parkering på privat område § 122 c. Kontrolafgift ved parkering på offentligt tilgængeligt privat område kan, medmindre der gælder et generelt og tydeligt markeret forbud mod parkering på området, kun pålægges, hvis dette på stedet tydeligt er tilkendegivet. Stk. 2. Kontrolafgift ved parkering på offentligt tilgængeligt privat område kan kun pålægges, hvis den, der pålægger afgiften, er tilmeldt det klagenævn, der er oprettet i medfør af § 122 d, og hvis der tydeligt er vejledt om klageadgangen hertil, når afgiftspålæg gives. Stk. 3. Transportministeren fastsætter regler om, hvordan tilkendegivelse efter stk. 1 skal gives. Transportministeren fastsætter endvidere regler om, hvilke oplysninger den, der udsteder en kontrolafgift, skal give om grundlaget for afgiften. § 122 d. Til behandling af klager over kontrolafgifter pålagt af private for overtrædelse af vilkårene for brug af offentligt tilgængelige private parkeringsområder opretter branchen på området et klagenævn. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om klagenævnets virke, herunder regler om tilsyn. Fjernelse og salg af køretøjer § 123. Politiet kan foranledige de nedenfor under nr. 1-3 nævnte køretøjer fjernet, såfremt de henstår på et af færdselsloven omfattet område: 1) køretøj, der er henstillet i strid med gældende bestemmelser om standsning eller parkering, 2) havareret eller i øvrigt defekt køretøj og 3) registreringspligtigt køretøj, der henstår uden nummerplader. Stk. 2. Hvis et køretøj henstår på statsvej, herunder når køretøjet henstår akut trafikfarlig, kan også vejmyndigheden foranledige det fjernet. Tilsvarende kan A/S Storebælt og A/S Øresund som vejejere foranledige et køretøj fjernet, som henstår på et vejareal ejet af selskaberne. Reglerne i stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på fjernelser foranlediget af A/S Storebælt og A/S Øresund. Stk. 3. Den kommunale vejmyndighed kan foranledige et køretøj fjernet, hvis køretøjet har fået pålagt tre parkeringsafgifter for samme overtrædelse, jf. § 122 a, stk. 1. Køretøjet kan dog tidligst fjernes efter en forudgående høring på minimum 4 uger. Stk. 4. Køretøjet bringes til den af politiet eller den statslige vejmyndighed anviste opbevaringsplads, medmindre føreren eller ejeren (brugeren) er til stede og straks fjerner køretøjet eller anviser anden opbevaringsplads. De af politiet eller den statslige vejmyndighed afholdte udgifter til transport og opbevaring påhviler føreren. Er føreren ukendt, eller betaler han ikke efter påkrav, hæfter tillige ejeren (brugeren) for betalingen, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet. Stk. 5. Det påhviler politiet eller den statslige vejmyndighed at underrette ejeren af et køretøj, der er fjernet og anbragt efter politiets eller den statslige vejmyndigheds anvisning, om, hvornår køretøjet er fjernet, og hvor det opbevares. Underretningen skal tillige indeholde en tilkendegivelse om, at køretøjet, såfremt det ikke afhentes inden udløbet af en fastsat frist, vil blive bortsolgt i overensstemmelse med stk. 6. Kan underretning af ejeren ikke finde sted, fordi han er ukendt, kan bortsalg ske 14 dage efter, at køretøjet er blevet fjernet af politiet eller den statslige vejmyndighed. Stk. 6. Politiet er efter udløbet af den i henhold til stk. 5 fastsatte frist berettiget til at sælge køretøjet ved offentlig auktion eller, hvis dette skønnes at ville indbringe et større beløb, til ophugning. Et eventuelt overskud tilfalder statskassen, dog at ejeren i 1 år fra salgsdatoen har krav på udbetaling af dette med fradrag af de med transporten, opbevaringen og salget forbundne udgifter. Stk. 7. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved indbringelse af køretøjer, forkyndelse af den i stk. 5 nævnte meddelelse til ejeren, klageadgang, betaling for fjernelse og opbevaring af køretøjer og om salg af disse. Stk. 8. Det påhviler den kommunale vejmyndighed at underrette ejeren af et køretøj, der er fjernet i medfør af stk. 3 og anbragt efter vejmyndighedens anvisning, om, hvornår køretøjet er fjernet, og hvor det opbevares. Underretningen skal tillige indeholde en tilkendegivelse af, at køretøjet, såfremt det ikke afhentes inden udløbet af en frist på minimum 4 uger, vil blive bortsolgt. Kan underretning af ejeren ikke finde sted, fordi vedkommende er ukendt, kan bortsalg ske, 14 dage efter at køretøjet er blevet fjernet af den kommunale vejmyndighed. Den kommunale vejmyndighed er efter udløbet af de nævnte frister berettiget til at sælge køretøjet ved offentlig auktion eller, hvis dette skønnes at ville indbringe et større beløb, til ophugning. Et eventuelt overskud tilfalder den kommunale vejmyndighed, dog at ejeren i 1 år fra salgsdatoen har krav på udbetaling af dette med fradrag af de med transporten, opbevaringen og salget forbundne udgifter. Stk. 9. En afgørelse truffet af en kommunal vejmyndighed efter stk. 3, jf. stk. 8, kan påklages til transportministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål. Stk. 10. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved indbringelse af køretøjer, forkyndelsen af den i stk. 8 nævnte meddelelse til ejeren og betaling for opbevaring af køretøjer og salg af disse. § 123 a. Vejmyndigheden kan foranledige en cykel fjernet, hvis den henstår på det offentlige vejareal. Stk. 2. Cyklen må først fjernes efter en forudgående høring på minimum 4 uger. Høringen skal foregå ved tydelig markering på cyklen. Stk. 3. Vejmyndigheden er berettiget til at sælge eller give cyklen bort. Et eventuelt overskud tilfalder vejmyndigheden. Stk. 4. Vejmyndigheden skal, inden cyklen sælges eller gives bort, jf. stk. 3, have undersøgt, om cyklen er meldt stjålet. Stk. 5. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om vejmyndighedernes fjernelse af cykler. § 124. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte bestemmelser om, at køretøjer, der uden at være omfattet af § 123, stk. 1, er i politiets varetægt, kan sælges i overensstemmelse med bestemmelserne i § 123, stk. 5 og 6. Kapitel 17 a Betalingsbestemmelser Køreprøver, kørekort m.v. § 124 a. Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve, herunder afholdelse af teoriprøve og praktisk prøve, kontrollerende køreprøve, kørelærerprøve, udeblivelse fra teoretisk eller praktisk køreprøve, og hvis en del af prøven ikke bestås. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for udstedelse, ombytning og fornyelse af kørekort, herunder for udstedelse eller ombytning af kørekort i forbindelse med frakendelse eller generhvervelse af førerretten. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for ombytning af kørekort med vilkår om alkolås til kørekort uden vilkår om alkolås. Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for udstedelse af takografkort. § 124 b. I tillæg til betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve fastsat i medfør af § 124 a, stk. 1, skal ansøger betale en afgift på 200 kr. § 124 c. For udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods skal ansøger betale en afgift på 290 kr. Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb anvendes afrundet som grundlag for reguleringen af beløbet det følgende år. Det årlige beløb afrundes til nærmeste med ti delelige kronebeløb. Transportministeriet bekendtgør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted. §§ 124 d-124 p. (Ophævet) Opkrævning m.v. af betaling § 124 q. Justitsministeren og transportministeren kan fastsætte bestemmelser om betalinger efter denne lov. Kapitel 18 Frakendelse af førerret m.v. Betinget frakendelse af førerretten § 125. Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, skal betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis 1) føreren under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor, 2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 9, stk. 2, nr. 1, og der ikke foreligger formildende omstændigheder, 3) føreren har overskredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 og 43 a eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 60 pct. eller har kørt med en hastighed på 160 km i timen eller derover, eller føreren, hvor hastighedsgrænsen ved færdselstavler eller anden afmærkning er midlertidigt fastsat i forbindelse med vejarbejde eller arbejde af tilsvarende karakter på eller ved vejen, har overskredet de tilladte hastigheder med mere end 40 pct., 4) føreren under kørsel i et af de i § 43 nævnte køretøjer, under kørsel med blokvogn eller mobilkran, jf. § 86, stk. 1, eller ved slæbning af køretøjer, jf. § 70, stk. 4, har overskredet de for sådanne køretøjer tilladte hastigheder, jf. §§ 42 og 43, eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 60 pct. for hastighedsgrænser på højst 30 km i timen eller med mere end 40 pct. for hastighedsgrænser på over 30 km i timen, 5) føreren har gjort sig skyldig i spirituskørsel, der ikke er omfattet af § 126, stk. 1, nr. 1, 6) føreren har gjort sig skyldig i en overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 2 eller 4, ved at have indtaget tetrahydrocannabinol (THC) i et sådant omfang, at indholdet af THC i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,003 mg THC pr. kilogram blod, hvis overtrædelsen af § 54, stk. 1, nr. 2, ikke er omfattet af § 126, stk. 1, nr. 2, en overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 3, eller en overtrædelse af § 54, stk. 2, der ikke er omfattet af § 126, stk. 1, nr. 2, 7) føreren har benyttet en stor knallert, som er konstruktivt ændret med henblik på hastighedsforøgelse, eller som er i en sådan ulovlig stand, at den kan køre 64 km/t. eller derover, og som føreren er ejer (bruger) af, hvis føreren en gang tidligere inden for de seneste 3 år, før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i en overtrædelse af § 67, stk. 2, ved at være ejer (bruger) af en stor knallert i en sådan ulovlig stand, eller 8) frakendelse findes begrundet ved beskaffenheden af den begåede forseelse, og hvad der i øvrigt foreligger oplyst om tiltaltes forhold som fører af motordrevet køretøj. Stk. 2. Føreren skal endvidere betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis føreren inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i tre forhold, der ikke i sig selv medfører frakendelse af førerretten efter stk. 1, men som er omfattet af 1) § 5, stk. 2, § 15, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, § 16, stk. 2, § 18, stk. 1 og 2, § 21, stk. 1-4, § 22, stk. 1, § 24, stk. 1, § 25, § 51, stk. 7, § 52, stk. 5, § 55 a, stk. 1, § 80, stk. 4, 1. pkt., § 80 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 6, 1. pkt., § 80 b, stk. 4, 2. pkt., og § 81, stk. 3, 2) § 4, stk. 1 og 2, hvis overtrædelsen udgør fremkørsel mod rødt lyssignal, kørsel mod kørselsretningen, overskridelse af spærrelinjer eller overskridelse af ubrudt kantlinje i forbindelse med ulovlig kørsel i nødspor, 3) § 23 eller forbud mod overhaling fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning, 4) § 26, stk. 2-4 og 6, eller vigepligt fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning, 5) §§ 42-43 a eller anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning, hvis hastigheds- overskridelsen er på mere end 30 pct., eller 6) § 54, stk. 1, nr. 2, hvis forholdet ikke er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 6, eller § 126, stk. 1, nr. 2, eller § 54, stk. 1, nr. 4, hvis forholdet ikke er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 6. Stk. 3. Under samme betingelser som nævnt i stk. 2 skal føreren betinget frakendes retten til at føre et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, hvis føreren har gjort sig skyldig i to forhold omfattet af stk. 2 og forholdene er begået inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerret. Stk. 4. Betinget frakendelse af førerretten sker på vilkår, at den pågældende i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke fører motordrevet køretøj under sådanne omstændigheder, at førerretten skal frakendes. Ved betinget frakendelse af førerretten udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden. Stk. 5. Begår den dømte i prøvetiden et nyt forhold, der medfører frakendelse af førerretten, fastsætter retten en fælles frakendelse for dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse. Stk. 6. Retten til at føre motordrevet køretøj kan frakendes føreren af et letbanekøretøj efter stk. 1-5. Det samme gælder, hvis letbanekøretøjet er ført under påvirkning af spiritus, bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom m.v. i strid med jernbaneloven eller administrative forskrifter fastsat med hjemmel i jernbaneloven. Ubetinget frakendelse af førerretten § 126. Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, skal ubetinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis føreren 1) har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen over 1,20 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen over 0,60 mg pr. liter luft, 2) har gjort sig skyldig i en overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 1, eller § 54, stk. 1, nr. 2, ved at have indtaget tetrahydrocannabinol (THC) i et sådant omfang, at indholdet af THC i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,009 mg THC pr. kilogram blod, eller under skærpende omstændigheder har gjort sig skyldig i en overtrædelse af § 54, stk. 2, 3) ulovligt har ført køretøjet uden hastighedsbegrænser eller føreren har foretaget et uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets hastighedsbegrænser eller dens forbindelser eller føreren vidste eller burde have vidst, at der er foretaget et sådant indgreb, eller hvis føreren har betjent køretøjet på en sådan måde, at hastighedsbegrænseren gøres uvirksom, 4) forsætligt har voldt skade på andres person eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særligt hensynsløs måde, 5) har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2, 6) har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-7, eller stk. 2 eller 3, dog således at to forhold omfattet af henholdsvis § 125, stk. 1, nr. 3, og § 125, stk. 1, nr. 7, som er begået samtidig, i denne forbindelse anses for ét forhold, 7) tidligere er frakendt førerretten betinget i medfør af § 125, stk. 1-3, og har begået et nyt forhold omfattet af § 125, stk. 1-3, i prøvetiden, 8) tidligere er pålagt kørselsforbud og har begået et nyt forhold omfattet af § 125, stk. 1-3, inden 3 år efter, at kørselsforbuddet blev pålagt, 9) tidligere er frakendt førerretten ubetinget i medfør af § 126, stk. 1, og har begået et nyt forhold omfattet af § 125, stk. 1-3, inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden, 10) har kørt med en hastighed på 200 km i timen eller derover, 11) ved kørsel med en hastighed på mere end 100 km i timen har overskredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 og 43 eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 100 pct., 12) har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 37, stk. 4, eller 13) har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 4, hvis overtrædelsen angår chikanøs kørsel, der hindrer politiets eftersætning af andre køretøjer. Stk. 2. Under særligt formildende omstændigheder kan der ske betinget frakendelse i tilfælde, hvor frakendelse efter stk. 1 ellers skulle ske ubetinget. Stk. 3. Retten til at føre motordrevet køretøj kan frakendes føreren af et letbanekøretøj efter stk. 1 og 2. Det samme gælder, hvis letbanekøretøjet er ført under påvirkning af spiritus, bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom m.v. i strid med jernbaneloven eller administrative forskrifter fastsat med hjemmel i jernbaneloven. Kørselsforbud § 127. Hvis en forseelse omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-6 eller 8, § 125, stk. 3, eller § 126, stk. 2, jf. § 126, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 10 eller 11, bliver begået inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerret, træder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse. Ved et kørselsforbud inddrages førerens ret til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, indtil særlig køreundervisning eller ANT-kursus, jf. § 60 c, stk. 1 og 2, er gennemført og kontrollerende køreprøve er bestået. Frakendelsestiden § 128. Ubetinget frakendelse af førerretten sker for et tidsrum af mellem 6 måneder og 10 år, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Ubetinget frakendelse af førerretten som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller 2, sker for et tidsrum af mindst 3 år, medmindre ubetinget frakendelse af førerretten sker i medfør af § 126, stk. 1, nr. 6, for forhold omfattet af § 125, stk. 2 eller 3. Ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af § 126, stk. 1, nr. 10-13, sker ligeledes for et tidsrum af mindst 3 år. Stk. 3. Førerretten kan frakendes for bestandigt, hvis føreren under kørslen har begået grove kørselsfejl, kørslen har resulteret i alvorlig personskade og der foreligger sådanne oplysninger om førerens tidligere færdselslovsovertrædelser, at en frakendelse af førerretten for bestandigt skønnes påkrævet af hensyn til færdselssikkerheden og retshåndhævelsen. Stk. 4. Er føreren under 18 år på det tidspunkt, hvor en ubetinget frakendelse af førerretten vedtages eller fastslås ved endelig dom, regnes frakendelsestiden fra den dag, hvor føreren fylder 18 år. Frakendelse af retten til at føre lille knallert m.v. § 129. Føreren af en lille knallert skal betinget frakendes retten til at føre lille knallert, hvis 1) føreren under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor, 2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 9, stk. 2, nr. 1, og der ikke foreligger formildende omstændigheder, 3) føreren har overskredet den tilladte hastighed for lille knallert efter § 43 a med mere end 60 pct., 4) føreren har gjort sig skyldig i spirituskørsel, der ikke er omfattet af stk. 3, nr. 1, 5) føreren har gjort sig skyldig i en overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 2 eller 4, ved at have indtaget tetrahydrocannabinol (THC) i et sådant omfang, at indholdet af THC i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,003 mg THC pr. kilogram blod, hvis overtrædelsen af § 54, stk. 1, nr. 2, ikke er omfattet af § 129, stk. 3, nr. 2, en overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 3, eller en overtrædelse af § 54, stk. 2, der ikke er omfattet af § 129, stk. 3, nr. 2, 6) den benyttede knallert er konstruktivt ændret med henblik på hastighedsforøgelse eller er i en sådan ulovlig stand, at den kan køre 43 km i timen eller derover, og føreren tillige er ejer (bruger) af knallerten. Stk. 2. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at den pågældende i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke fører lille knallert under sådanne omstændigheder, at retten til at føre lille knallert skal frakendes. Ved betinget frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden. Stk. 3. Føreren af en lille knallert skal ubetinget frakendes retten til at føre lille knallert for et tidsrum af mellem 2 og 10 år, hvis 1) føreren har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen over 1,20 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen over 0,60 mg pr. liter luft, 2) føreren har gjort sig skyldig i en overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 1, eller § 54, stk. 1, nr. 2, ved at have indtaget tetrahydrocannabinol (THC) i et sådant omfang, at indholdet af THC i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,009 mg THC pr. kilogram blod, eller under skærpende omstændigheder har gjort sig skyldig i en overtrædelse af § 54, stk. 2, 3) føreren forsætligt har voldt skade på andres person eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført knallerten på særlig hensynsløs måde, 4) føreren ved kørsel med en hastighed på mere end 100 km i timen har overskredet de tilladte hastigheder efter § 42 eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 100 pct., 5) føreren har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af stk. 1, idet to forhold omfattet af henholdsvis stk. 1, nr. 3 og 6, som er begået samtidig, i denne forbindelse dog anses for ét forhold, 6) føreren tidligere er betinget frakendt retten til at føre lille knallert og har begået et nyt forhold omfattet af stk. 1 i prøvetiden eller 7) føreren tidligere er frakendt retten til at føre lille knallert ubetinget og har begået et nyt forhold, der er omfattet af nr. 1-4 eller stk. 1, inden 2 år efter udløbet af frakendelsestiden. Stk. 4. Er den fører, der ubetinget frakendes retten til at føre lille knallert efter stk. 3, under 18 år på gerningstidspunktet, udskydes det tidspunkt, hvor den pågældende efter sin alder kan erhverve førerret, desuden i 6 måneder, for så vidt angår kørekort med et alderskrav på 18 år. Har føreren på afgørelsestidspunktet erhvervet førerret, frakendes førerretten ubetinget i 6 måneder. Bestemmelsen i § 60 a finder herved ikke anvendelse. Under særlige omstændigheder kan frakendelse af førerretten undlades. Stk. 5. Under særligt formildende omstændigheder kan der ske betinget frakendelse i tilfælde, hvor frakendelse efter stk. 3 ellers skulle ske ubetinget. Stk. 6. Er føreren under 15 år på det tidspunkt, hvor en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert vedtages eller fastslås ved endelig dom, regnes frakendelsestiden fra den dag, hvor føreren fylder 15 år. Stk. 7. Begår den fører, der er ubetinget frakendt retten til at føre lille knallert, i frakendelsestiden et nyt forhold, der er omfattet af stk. 1 eller stk. 3, nr. 1-4, kan der fastsættes en yderligere udskydelse eller frakendelse efter stk. 4. Den samlede udskydelse eller frakendelse efter stk. 4 kan dog ikke overstige 2 år. Har førerretten været frakendt i en sammenhængende periode på 1 år eller mere efter stk. 4, kan førerretten efter frakendelsestidens udløb kun generhverves, såfremt en kontrollerende køreprøve bestås. Tilsvarende gælder, hvis der ved ansøgning om generhvervelse af førerretten er forløbet mere end 1 år regnet fra begyndelsestidspunktet for frakendelsen. Bestemmelserne i § 60 a, stk. 8, 1. og 2. pkt., finder herved anvendelse. Frakendelse af førerretten ved overtrædelser af regler om køre- og hviletid og største tilladte totalvægt § 129 a. Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert skal betinget frakendes retten til at føre lille og stor lastbil med og uden stort påhængskøretøj (kategori C1, C1/E, C og C/E), lille og stor bus med og uden stort påhængskøretøj (kategori D1, D1/E, D og D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E), hvis 1) føreren under kørsel med et køretøj eller vogntog med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg har overtrådt de i medfør af § 85 fastsatte bestemmelser om største tilladte totalvægt med mere end 30 pct., 2) føreren har overtrådt bestemmelser om køretid eller hviletid fastsat i de forordninger, der er nævnt i § 86 a, stk. 1, eller i bestemmelser, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1, bortset fra bestemmelserne om afholdelse af pauser i køretiden med mere end 40 pct. eller 3) føreren inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i seks forhold vedrørende takografen, der er omfattet af de forordninger, der er nævnt i § 86 a, stk. 1, eller af bestemmelser, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1. Stk. 2. Under særligt formildende omstændigheder kan betinget frakendelse af førerretten efter stk. 1, nr. 2 og 3, undlades. Stk. 3. § 125, stk. 4 og 5, og § 133 finder tilsvarende anvendelse på forhold omfattet af stk. 1. § 129 b. Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert skal ubetinget frakendes retten til at føre lille og stor lastbil med og uden stort påhængskøretøj (kategori C1, C1/E, C og C/E), lille og stor bus med og uden stort påhængskøretøj (kategori D1, D1/E, D og D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E), hvis føreren 1) har ført køretøjet, selv om denne vidste eller burde vide, at der var foretaget et uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets takograf eller dens forbindelser, 2) har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af § 129 a, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 3, 3) tidligere er frakendt førerretten betinget i medfør af § 129 a, stk. 1, og har begået et nyt forhold omfattet af § 129 a, stk. 1, i prøvetiden eller 4) tidligere er frakendt førerretten ubetinget i medfør af nr. 1-3 og har begået et nyt forhold omfattet af § 129 a, stk. 1, inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden. Stk. 2. Frakendelse efter stk. 1, nr. 2, for flere forhold, der alene er omfattet af § 129 a, stk. 1, nr. 2, skal kun ske ubetinget, hvis forholdene er begået i en periode på mere end 1 uge. Stk. 3. Frakendelse efter stk. 1, nr. 2, for flere forhold, der alene er omfattet af § 129 a, stk. 1, nr. 3, skal kun ske ubetinget, hvis der er tale om særlig grove tilfælde. Stk. 4. Under særligt formildende omstændigheder kan der ske betinget frakendelse i tilfælde, hvor frakendelse efter stk. 1 ellers skulle ske ubetinget. I disse tilfælde finder § 125, stk. 4 og 5, og § 133 tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Den, hvis førerret til kategorierne omfattet af stk. 1 er frakendt eller midlertidigt eller endeligt inddraget, skal aflevere sit kørekort til politiet. Stk. 6. §§ 128, 130-132, 132 b og 133 finder tilsvarende anvendelse på forhold omfattet af stk. 1. Inddragelse af førerretten m.v. under sagen § 130. Skønner politiet, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert foreligger, kan politiet midlertidigt inddrage førerretten eller retten til at føre lille knallert. Politiet skal i forbindelse hermed vejlede føreren om prøvelsesretten, jf. stk. 2. Transportministeren fastsætter nærmere regler om politiets inddragelse af førerretten og retten til at føre lille knallert, herunder om foreløbig inddragelse af kørekort og knallertbevis mod udstedelse af midlertidigt kørekort. Stk. 2. Den, hvis førerret eller ret til at føre lille knallert er midlertidigt inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet af retten. Retten træffer ved kendelse afgørelse om inddragelsen. Stk. 3. Det tidsrum, hvori førerretten eller retten til at føre lille knallert har været inddraget, fradrages i frakendelsestiden. Virkningen af anke m.v. § 131. Anke af en dom, hvorved der er sket ubetinget frakendelse, efter at førerretten eller retten til at føre lille knallert har været inddraget i medfør af § 130, har ikke opsættende virkning for dommens bestemmelse om frakendelse, medmindre andet bestemmes af byretten ved kendelse. Det samme gælder anke af en dom, hvorved en person over 18 år, der ikke har førerret, ubetinget er frakendt retten til at erhverve denne ret. I andre tilfælde kan byretten på begæring af anklagemyndigheden ved kendelse bestemme, at anke ikke skal have opsættende virkning. Stk. 2. Afsiges der i en sag, hvori førerretten eller retten til at føre lille knallert er inddraget efter § 130, frifindende dom med hensyn til spørgsmålet om frakendelse, eller sker frakendelsen betinget, skal kørekortet eller knallertbeviset udleveres, selv om dommen ankes. Generhvervelse af førerret m.v. inden frakendelsestidens udløb § 132. Er retten til at føre motordrevet køretøj i henhold til denne eller nogen tidligere lov frakendt nogen for længere tid end 3 år, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 3 år af frakendelsestiden. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Har retten til at være fører tidligere været frakendt vedkommende ubetinget, kan gengivelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvist, og indbringelsen kan tidligst finde sted, når der er forløbet 6 år af frakendelsestiden. Stk. 2. Såfremt der inden udløbet af frakendelsestiden er sket fornyet frakendelse af førerretten, regnes de i stk. 1 nævnte frister for indbringelse af spørgsmålet om generhvervelse for domstolene fra datoen for den seneste dom, hvorved førerretten er frakendt den pågældende. § 132 a. En person, der er frakendt førerretten ubetinget som følge af spirituskørsel, kan bortset fra tilfælde omfattet af § 60 a, stk. 3, generhverve førerretten, hvis vedkommende deltager i en alkolåsordning, der varer indtil frakendelsestidens udløb (alkolåsperioden), jf. dog stk. 3, og som led heri underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst 1 års varighed, hvis det ved en undersøgelse konstateres, at vedkommende har et behandlingskrævende alkoholmisbrug. Stk. 2. Generhvervelse af førerretten efter stk. 1 giver alene ret til at føre et eller flere køretøjer, hvori der er installeret en alkolås, og som er omfattet af alkolåsordningen. Stk. 3. Føreren kan ikke generhverve førerretten efter stk. 1, hvis føreren ved kørslen har forårsaget personskade eller fremkaldt alvorlig fare herfor. Stk. 4. § 60 a, stk. 2 og stk. 8, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. I sager omfattet af stk. 1, hvor vedkommende ikke deltager i en alkolåsordning, finder § 60 a, stk. 8, 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Den praktiske prøve i forbindelse med den kontrollerende køreprøve, jf. § 60 a, stk. 2, kan tidligst aflægges 1 måned før alkolåsperiodens start, hvis alkolåsperiodens start efter ansøgerens valg påbegyndes senere end frakendelsestidens start. Stk. 5. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om indholdet og gennemførelsen af alkolåsordningen, jf. stk. 1. Transportministeren kan henlægge sine beføjelser efter 1. pkt. til anden statslig myndighed. Transportministeren kan endvidere henlægge administrationen af de efter 1. og 2. pkt. fastsatte bestemmelser til anden offentlig myndighed eller privat virksomhed og i forbindelse hermed fastsætte regler for de pågældendes virksomhed i forbindelse med administrationen af ordningen. Transportministeren kan i øvrigt fastsætte regler om godkendelse af private virksomheder, til hvem opgaver er henlagt efter 3. pkt. Stk. 6. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, at private virksomheder, til hvem opgaver er henlagt efter stk. 5, kan foretage behandling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder videregive sådanne oplysninger til en offentlig myndighed, hvis det må anses for nødvendigt af hensyn til at gennemføre alkolåsordningen, jf. stk. 1. Stk. 7. Hvis vedkommende overtræder de vilkår for alkolåsordningen, som fastsættes i medfør af stk. 5, kan førerretten inddrages med virkning for resten af alkolåsperioden. Spørgsmålet om inddragelse af førerretten kan forlanges indbragt for domstolene efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3. Stk. 8. Kørsel i alkolåsperioden inden frakendelsestidens udløb i et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og som ikke er omfattet af stk. 2, straffes efter § 117 a. Kørsel i alkolåsperioden efter frakendelsestidens udløb i et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og som ikke er omfattet af stk. 2, straffes efter § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1. Stk. 9. Hvis en person som nævnt i stk. 1 i frakendelsestiden gør sig skyldig i forhold, der ikke omfatter spirituskørsel, men som medfører ubetinget frakendelse af førerretten, finder stk. 1 ikke længere anvendelse. Stk. 10. Hvis en person efter at have generhvervet førerretten i medfør af stk. 1 frakendes førerretten ubetinget i alkolåsperioden for et forhold, der ikke omfatter spirituskørsel, kan førerretten tidligst generhverves efter alkolåsperiodens udløb. Stk. 11. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om inddragelse af førerretten i medfør af stk. 7. Stk. 12. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for deltagelse i alkolåsordningen, jf. stk. 1. § 132 b. Spørgsmålet om generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb kan ud over de i § 132 nævnte tilfælde indbringes for domstolene, hvis føreren var under 17 år på tidspunktet for frakendelsen og frakendelsestiden udløber, efter at føreren er fyldt 20 år. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når den pågældende er fyldt 20 år. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. § 132 c. Spørgsmålet om generhvervelse af retten til at føre lille knallert inden frakendelsestidens udløb kan ud over de i § 132 nævnte tilfælde indbringes for domstolene, hvis føreren var under 15 år på tidspunktet for frakendelsen og frakendelsestiden udløber, efter at føreren er fyldt 18 år. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når den pågældende er fyldt 18 år. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. § 132 d. Byrettens afgørelser efter §§ 132, 132 b og 132 c kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige grunde taler derfor. Retsplejelovens § 968 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Erstatning for inddragelse eller frakendelse af førerret m.v. § 133. Reglerne i kapitel 93 a i lov om rettens pleje finder anvendelse på krav om erstatning for frakendelse eller inddragelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert i anledning af strafforfølgning. Kapitel 18 a Konfiskation § 133 a. Ved grove overtrædelser af færdselsloven, eller hvor føreren flere gange har gjort sig skyldig i overtrædelse af færdselsloven, kan der ske konfiskation af det ved overtrædelsen anvendte motordrevne køretøj, hvortil der kræves kørekort, hvis det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven. Under tilsvarende betingelser kan der ske konfiskation af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, der ejes af den person, der har foretaget overtrædelsen, selv om køretøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen. Stk. 2. Konfiskation skal ske, hvis ejeren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 2,00 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen på over 1,00 mg pr. l luft eller i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4, 10 eller 11. I tilfælde, hvor køretøjet føres af en anden person end køretøjets ejer og føreren har gjort sig skyldig i en eller flere af de i 1. pkt. nævnte overtrædelser, skal konfiskation ske, medmindre konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person. Stk. 3. Konfiskation skal desuden ske, hvis 1) ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 1-3, eller 5, eller § 129 b, stk. 1, nr. 1, og 2) den pågældende to gange tidligere, inden for de seneste 3 år før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i forhold som nævnt i nr. 1, der har medført eller medfører ubetinget frakendelse af førerretten, forhold, der har medført ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4, 10 eller 11, eller forhold som nævnt i stk. 6, nr. 1. Stk. 4. Konfiskation skal endvidere ske, hvis 1) ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 1 eller 2, og 2) den pågældende tidligere, inden for de seneste 3 år før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller 2, der har medført betinget frakendelse af førerretten efter § 125, stk. 1, nr. 5 og 6, eller § 126, stk. 2, eller er indgået ved en afgørelse om ubetinget frakendelse efter § 126, stk. 1, nr. 6-9. Stk. 5. Konfiskation skal også ske, hvis 1) ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 1 eller 2, og 2) den pågældende tidligere, inden for de seneste 5 år før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i forhold som nævnt i nr. 1, der har medført ubetinget frakendelse, eller flere forhold, der hver for sig er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 5 og 6, og som til samtidig pådømmelse har medført ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 6. Stk. 6. Konfiskation skal ligeledes ske, hvis 1) ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 56, stk. 1, 1. pkt., § 62, stk. 1, eller § 117 a og 2) den pågældende to gange tidligere, inden for de seneste 3 år før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i forhold som nævnt i nr. 1, stk. 3, nr. 1, eller forhold, der har medført ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4, 10 eller 11. Stk. 7. Konfiskation af lille knallert skal ske, hvis ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 2,00 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen på over 1,00 mg pr. l luft. Stk. 8. Konfiskation af lille knallert skal desuden ske, hvis 1) ejeren har gjort sig skyldig i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert efter § 129, stk. 3, nr. 1-4, og 2) den pågældende to gange tidligere, inden for de seneste 3 år før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i forhold som nævnt i nr. 1, der har medført eller medfører ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert, eller som nævnt i stk. 11, nr. 1. Stk. 9. Konfiskation af lille knallert skal endvidere ske, hvis 1) ejeren har gjort sig skyldig i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert efter § 129, stk. 3, nr. 1 eller 2, og 2) den pågældende tidligere, inden for de seneste 3 år før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller 2, der har medført betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert efter § 129, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller § 129, stk. 5, eller er indgået ved en afgørelse om ubetinget frakendelse efter § 129, stk. 3, nr. 5-7. Stk. 10. Konfiskation af lille knallert skal også ske, hvis 1) ejeren har gjort sig skyldig i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert efter § 129, stk. 3, nr. 1 eller 2, og 2) den pågældende tidligere, inden for de seneste 5 år før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i forhold som nævnt i nr. 1, der har medført ubetinget frakendelse, eller flere forhold, der hver for sig er omfattet af § 129, stk. 1, nr. 4 eller 5, og som til samtidig pådømmelse har medført ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert efter § 129, stk. 3, nr. 5. Stk. 11. Konfiskation af lille knallert skal ligeledes ske, hvis 1) ejeren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 63, stk. 1, 1. pkt., eller § 117 c, stk. 1, nr. 4, og 2) den pågældende to gange tidligere, inden for de seneste 3 år før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i forhold som nævnt i nr. 1 eller stk. 8, nr. 1. Stk. 12. Konfiskation efter stk. 3-11 skal ske, selv om køretøjet ikke er anvendt ved den aktuelle overtrædelse. Stk. 13. Bestemmelserne i stk. 2-11 kan fraviges, når særlige grunde undtagelsesvist taler herfor. Stk. 14. En knallert, som er konstruktivt ændret med henblik på hastighedsforøgelse, eller som er i en sådan ulovlig stand, at den, for så vidt angår lille knallert, kan køre 43 km i timen eller derover og, for så vidt angår stor knallert, kan køre 64 km i timen eller derover, skal konfiskeres, hvis ejeren (brugeren) af knallerten en gang tidligere, inden for de seneste 3 år før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i en tilsvarende overtrædelse af § 67, stk. 2. Konfiskation kan dog undlades, hvis særlige grunde taler derfor. Stk. 15. I øvrigt gælder straffelovens regler om konfiskation. Kapitel 18 b Straf m.v. ved ændret regulering § 133 b. Spørgsmålet om straf og frakendelse af førerret, pålæggelse af kørselsforbud og frakendelse af retten til at føre lille knallert i anledning af hastighedsovertrædelser, jf. §§ 42-43 a, eller anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning afgøres efter de på gerningstidspunktet gældende regler. Kapitel 19 Handlinger foretaget i udlandet § 134. Lovens bestemmelser om straf og frakendelse af førerretten finder med de begrænsninger, der følger af straffelovens §§ 7, 10, 10 a og 10 b, også anvendelse på handlinger foretaget i udlandet. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse over for den, der uden at overtræde nogen dansk forskrift, i Finland, Island, Norge eller Sverige handler i strid med de der gældende regler vedrørende: 1) kørsel med motordrevet køretøj, uden at der som foreskrevet er tegnet ansvarsforsikring til dækning af erstatningskrav for skade forvoldt ved brug af køretøjet, 2) pligt for trafikanter til at efterkomme færdselsanvisninger givet af politiet, 3) køretøjers hastighed, 4) køretøjers plads på vejen, færdselsretning, møde med eller overhaling af andre køretøjer, svingning, vending samt kørsel over jernbaneoverkørsler, 5) vigepligt, 6) pligt til at give fri passage for udrykningskøretøjer, 7) pligt til at efterkomme anvisninger, der gives ved færdselstavler, signaler eller afmærkning på kørebane eller cykelsti, 8) køretøjers standsning og parkering, 9) forbud mod benyttelse af køretøjer eller kategorier af køretøjer på visse veje, f.eks. på grund af køretøjernes vægt og dimensioner, 10) sikkerhedsanordninger for køretøjer og last, 11) afmærkning af køretøjer og last, 12) køretøjers lysanordninger og brugen af lys, 13) køretøjers last og lasteevne eller 14) kørsel uden kørekort. Stk. 3. Transportministeren kan bestemme, at stk. 2 skal finde anvendelse med hensyn til overtrædelser begået i andre stater end de nævnte. Stk. 4. § 118, stk. 12, gælder ikke for de i stk. 1-3 nævnte sager. Stk. 5. Handlinger omfattet af artikel 19, stk. 2, 1. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport m.v. med senere ændringer (køre- og hviletidsforordningen) hører under dansk straffemyndighed, uanset om betingelserne i straffelovens §§ 6-9 er opfyldt. Det samme gælder overtrædelser af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport m.v. (takografforordningen) og Europæisk overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR) under de omstændigheder, der er nævnt i artikel 19, stk. 2, 1. pkt., i køre- og hviletidsforordningen. Kapitel 19 a Administrative bestemmelser og kundgørelse § 134 a. Transportministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden under Transportministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt transportministeren. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren, og at afgørelserne skal kunne påklages til en sideordnet myndighed inden for ministerens ressortområde. Stk. 3. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af transportministeren i medfør af §§ 68 f-68 i og efter regler fastsat i medfør af §§ 68 f og 68 g. Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Afgørelser efter 1. pkt. kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger. Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage til Energiklagenævnet efter stk. 3, herunder om opsættende virkning af klager og afskæring af klageadgang. § 134 b. Justitsministeren kan bemyndige politiet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt justitsministeren. Justitsministeren kan i forbindelse med henlæggelse af opgaver til politiet fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager de pågældende opgaver. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed. § 134 c. Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til bemyndigelse efter § 56 a, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren. § 134 d. Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR) og senere ændringer heraf indføres ikke i Lovtidende. Stk. 2. Transportministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR), der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, gøres offentlig tilgængelig. § 134 e. Transportministeren kan fastsætte regler om, at administrative forskrifter fastsat i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder og produkter, og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende. Stk. 2. Transportministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan opnås. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk. Kapitel 20 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for lovens regler om spirituspåvirkning m.v. og om frakendelse af førerretten Ikrafttræden § 135. §§ 53-55, § 60, stk. 2-5, § 64, stk. 1 og 4, § 117, stk. 1, 2 og 4, § 119, kapitel 18 og §§ 135-138 træder i kraft den 1. juli 1976. Stk. 2. Det samme gælder følgende bestemmelser i det omfang, de kan anvendes i forbindelse med de i stk. 1 nævnte regler: § 1, § 2, nr. 2, 6, 12, 13, 14 og 24, § 117, stk. 3, § 118, stk. 1, nr. 1, og stk. 5, § 134, stk. 1-3, og § 143. Stk. 3. Fra samme tidspunkt ophæves §§ 15, 16 og 18 a, § 20, stk. 1 og 3, § 54, stk. 2, § 69, stk. 2, 4 og 5, og §§ 70-70 h i færdselsloven af 1955, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 9. marts 1973, som ændret senest ved lov nr. 270 af 26. juni 1975. Regler, som også gælder i forbindelse med overtrædelser af færdselsloven af 1955 § 136. § 64, stk. 1, § 119 og kapitel 18 i denne lov gælder også i forbindelse med overtrædelser af færdselsloven af 1955, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 9. marts 1973, som ændret senest ved § 135, stk. 3, og i forbindelse med overtrædelser af de i medfør af færdselsloven af 1955 givne bestemmelser. Overgangsregler § 137. Spørgsmål om frakendelse af førerretten i anledning af forhold, som er begået, men ikke endeligt påkendt den 1. juli 1976, afgøres alene efter reglerne i denne lov. Stk. 2. Skal førerretten i anledning af et sådant forhold frakendes efter § 126, stk. 1, nr. 1 eller 3, gælder § 126, stk. 2, nr. 4, dog ikke for så vidt angår tidligere frakendelser, der er sket i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 16, stk. 1. Stk. 3. Sager om frakendelse af førerretten i anledning af forhold, som er begået inden lovens ikrafttræden, behandles efter § 119, såfremt sagen ikke er domsforhandlet i første instans inden dette tidspunkt. § 138. Betingede og ubetingede frakendelser af førerretten efter de hidtil gældende regler bevarer deres gyldighed og har retsvirkninger efter denne lov, jf. dog stk. 2-5. Stk. 2. For personer, som efter de hidtil gældende regler om frakendelse i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 16, stk. 1, er frakendt førerretten for et kortere tidsrum end 2 år, og som ved dommen kun blev straffet med bøde, bortfalder fuldbyrdelsen af dommens bestemmelse om frakendelse eller den resterende del af denne fuldbyrdelse ved lovens ikrafttræden. § 60, stk. 2, finder kun anvendelse, hvis den dømte ved lovens ikrafttræden har fuldbyrdet mindst 6 måneder af dommens bestemmelse om frakendelse. Stk. 3. For alle personer, som efter de hidtil gældende regler om frakendelse i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 16, stk. 1, er frakendt førerretten for et kortere tidsrum end 2 år, og som ved dommen kun blev straffet med bøde, forkortes endvidere fristen i § 126, stk. 2, nr. 4, til 3 år. Hvis dommens bestemmelse om frakendelse ikke var fuldbyrdet den 1. juli 1976, regnes den nævnte frist fra den 1. juli 1976. Stk. 4. Politidirektøren kan efter ansøgning bestemme, at en person, som efter de hidtil gældende regler om frakendelse i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 16, stk. 1, er frakendt førerretten for et kortere tidsrum end 2 år, og som ved dommen blev idømt straf af hæfte eller fængsel også efter andre regler end § 69, stk. 1, i færdselsloven af 1955, skal være omfattet af stk. 2 og 3. Sådan bestemmelse kan dog kun træffes, hvis det forhold, der gav anledning til frakendelsen, må antages kun at ville have medført betinget frakendelse efter denne lov. Politidirektørens afgørelse kan af den dømte forlanges indbragt for den ret, der har påkendt sagen i første instans. Afgørelsen træffes ved kendelse. Stk. 5. For alle personer, som er frakendt førerretten i mindre end 1 år efter de regler, der gjaldt før den 1. juli 1975, forkortes fristen i § 126, stk. 2, nr. 4, til 3 år. Hvis dommens bestemmelse om frakendelse ikke var fuldbyrdet den 1. juli 1975, regnes den nævnte frist fra den 1. juli 1975. Kapitel 21 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. for lovens øvrige regler § 139. De bestemmelser i loven, som ikke er sat i kraft ved § 135, stk. 1 og 2, træder i kraft den 1. maj 1977. Stk. 2. Transportministeren kan dog bestemme, at lovens regler om vægt og akseltryk træder i kraft på et tidligere tidspunkt, og at de tilsvarende regler i færdselsloven af 1955, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 9. marts 1973, samtidig ophæves. § 140. Den 1. maj 1977 ophæves færdselsloven af 1955, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 9. marts 1973, bortset fra §§ 73-73 e, som affattet ved lov nr. 363 af 13. juni 1973 og lov nr. 310 af 19. juni 1974, og § 69, stk. 1, sammenholdt med de nævnte bestemmelser. Stk. 2. Transportministeren fastsætter, hvilke bekendtgørelser udstedt i henhold til den tidligere lov der forbliver i kraft efter den 1. maj 1977. Overtrædelse af disse bestemmelser straffes med bøde. § 118, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 13, samt § 119 finder tilsvarende anvendelse. § 141. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, under hvilke betingelser personer, der regelmæssigt har kørt traktor, uden at aflægge køreprøve kan erhverve kørekort til traktor med adgang til at foretage den kørsel, der omhandles i § 74. § 142. § 105, stk. 3, har virkning for skader, der er forvoldt efter lovens ikrafttræden. Ansvarsforsikringer, der er tegnet inden den 1. maj 1977, og som ikke opfylder kravene i § 105, stk. 3, ændres i overensstemmelse med denne bestemmelse. De ældre policer behøver ikke at forsynes med påtegning herom. Forsikringstagerne kan ikke opsige forsikringsaftalen på grund af en forhøjelse af præmierne, som alene er begrundet med den ændring af forsikringen, der følger af 2. pkt. § 143. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 491 af 15. maj 2023 (Undtagelse til hegningspligt i områder med udsatte dyr m.v.)2) indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser: § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023. Stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til færdselslovens § 88, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med hjemmel i færdselslovens § 88, stk. 6, jf. denne lovs § 1, nr. 3 og 4. Lov nr. 1546 af 12. december 2023 (Realkreditbelåning af havvindmøller, styrkelse af Finanstilsynets tilsynsbeføjelser og dækning af motoransvarsforsikringer hos Garantifonden for skadesforsikringsselskaber m.v.)3) indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser: § 15 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 1, nr. 3, og §§ 3 og 13 træder i kraft den 23. december 2023. Stk. 3. (Udelades) Stk. 4. Regler udstedt i medfør af færdselslovens § 105, stk. 3 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023 som ændret ved lov nr. 491 af 15. maj 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af færdselslovens § 105, stk. 4 og 5, jf. denne lovs § 13, nr. 3. Lov nr. 1570 af 12. december 2023 (Forsøg med dobbelttrailervogntog)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2024. Lov nr. 661 af 11. juni 2024 (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene for 2024-27 m.v.)5) indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser: § 10 Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 2024. Stk. 2. (Udelades) Stk. 3. Lovens § 1, nr. 5, 6 og 58-67, § 4, nr. 2 og 3, og §§ 7 og 8 finder ikke anvendelse i sager, hvor tiltale er rejst i 1. instans før lovens ikrafttræden, medmindre sagen genoptages efter lovens ikrafttræden. I disse sager finder de hidtil gældende regler anvendelse. Uanset 1. og 2. pkt. kan retten dog efter indstilling fra anklagemyndigheden og høring af forsvareren bestemme, at lovens § 1, nr. 6 og 62, skal finde anvendelse i en sag, som efter de hidtil gældende regler skulle behandles under medvirken af nævninger, når tiltale i 1. instans er rejst efter den 1. januar 2024, men før lovens ikrafttræden. Stk. 4. (Udelades) Stk. 5. (Udelades) Stk. 6. Lovens § 1, nr. 41-43, 52, 83-85, 87, 88 og 95, § 3 og § 4, nr. 6, finder ikke anvendelse på afgørelser, der er truffet før lovens ikrafttræden. På disse afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 7. (Udelades) Transportministeriet, den 26. november 2024 Thomas Danielsen / Lisa Pontoppidan Chahil Officielle noter 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 95/50/EF af 6. oktober 1995 om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej, EF-Tidende 1995, nr. L 249, side 35, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO₂-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler, EF-Tidende 2000, nr. L 12, side 16, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 403, side 18, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, og om ophævelse af direktiv 2000/30/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 127, side 134, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2118 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2009/103/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse, EU-Tidende 2021, nr. L 430, side 1. 2) Lovændringen vedrører § 88, stk. 1 og stk. 3-6 3) Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 105, stk. 1-5, § 107, stk. 1 og 3, og § 142 4) Lovændringen vedrører § 70 a, stk. 1-2, med tilhørende overskrift 5) Lovændringen vedrører § 119, stk. 1-5, og § 132 d

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1312

retsinformation

dde96d3844920c70fff7c47a6c28eb82184e10d832f7a0e414a4e65c7f2d431f

2024-12-03

2024-11-26

2025-01-01

85668c6f-3031-4952-9d90-c802b4123b59

DK

dan

amending_act

valid

Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Forlængelse af opholdsgrundlag efter Ukrainesærloven)

Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Forlængelse af opholdsgrundlag efter Ukrainesærloven) VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Udlændinge- og Integrationsministeriet § 1 I lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 831 af 14. juni 2022 og § 4 i lov nr. 1575 af 12. december 2023 og senest ved § 1 i lov nr. 266 af 19. marts 2024, foretages følgende ændringer: 1. I § 3, stk. 1, ændres »17. marts 2024, jf. dog stk. 2« til: »17. marts 2026, jf. dog stk. 3«. 2. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. En opholdstilladelse meddelt efter denne lov kan forlænges til den 17. marts 2026, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 10. Udlændingestyrelsen træffer af egen drift afgørelse efter 1. pkt. Sager efter 1. pkt. tillægges opsættende virkning under Udlændingestyrelsens behandling.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. 3. § 3, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om at forlænge tidsbegrænsningen efter stk. 1 og 2. Udlændinge- og integrationsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om betingelser for forlængelse efter stk. 2 og procedure for behandling af sager om forlængelse efter stk. 2.« 4. I § 3, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2, 1. og 3. pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.« 5. I § 11, stk. 1-3 og to steder i stk. 4, og i § 12 ændres »17. marts 2024, jf. dog § 3, stk. 3« til: »17. marts 2026, jf. dog § 3, stk. 4«. 6. I § 29 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren kan beslutte, at udlændinge, der har eller vil kunne opnå opholdstilladelse efter denne lov, ikke vil kunne få færdigbehandlet en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, så længe de pågældende er berettiget til opholdstilladelse efter denne lov.« Børne- og Undervisningsministeriet § 2 I lov nr. 693 af 24. maj 2022 om ændring af dagtilbudsloven, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Særlige pasnings- og undervisningsmuligheder til fordrevne børn og unge fra Ukraine) foretages følgende ændringer: 1. § 7, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. § 11, stk. 3, 3. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., overskriften før § 22 c, § 22 c, § 44 a, stk. 6, § 80, stk. 2, 2. pkt., § 81 b, stk. 4, og § 87, stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-4 og 6-9, § 5, stk. 6, 6. pkt., og stk. 8, § 11 a, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og § 22 a i folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 2, § 1, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. som affattet ved denne lovs § 3, § 1, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse som affattet ved denne lovs § 4, § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse som affattet ved denne lovs § 5 og § 1, stk. 4, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 6 ophæves den 17. marts 2026.« 2. § 7, stk. 3, ophæves. § 3 Loven træder i kraft den 1. december 2024. § 4 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Givet på Amalienborg, den 30. november 2024 Under Vor Kongelige Hånd og Segl FREDERIK R. / Kaare Dybvad Bek

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1309

retsinformation

f22a4d97d2fa46669e8bda72b8354d88414d12c46f7b60d54bb057806b1e8637

2024-11-30

2024-11-30

2025-01-01

5524c9e5-b609-4125-97bc-ed40ebc64a2d

DK

dan

report_on_bill

valid

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kommunal mulighed for etablering af nulemissionszoner i afgrænsede byområder, indførelse af absolut kumulation for overtrædelser af miljøzonereguleringen m.v.)

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 20. november 2024 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kommunal mulighed for etablering af nulemissionszoner i afgrænsede byområder, indførelse af absolut kumulation for overtrædelser af miljøzonereguleringen m.v.) [af miljøministeren (Magnus Heunicke)]: 1. Ændringsforslag Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Liberal Alliances medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2. Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 3-6. 2. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, V og M) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af miljøministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Liberal Alliance stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (SF, EL RV og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af Liberal Alliance stillede ændringsforslag nr. 1 og de af miljøministeren stillede ændringsforslag. Et andet mindretal (DD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af miljøministeren stillede ændringsforslag og imod de af Liberal Alliance stillede ændringsforslag. Et tredje mindretal (LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse ved 3. behandling med de af LA stillede ændringsforslag og de af miljøministeren under nr. 3 og 5 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af miljøministeren under nr. 4 og 6 stillede ændringsforslag. Hvis de af LA stillede ændringsforslag forkastes ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling. Et fjerde mindretal (KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag. Et femte mindretal (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag. Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 3. Politiske bemærkninger Socialistisk Folkeparti Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er utrolig glade for, at det nu bliver muligt at lave nulemissonszoner, men SF havde gerne set, at det var muligt at lave mere end en zone i de store byer. Radikale Venstre Radikale Venstres medlem af udvalget er meget glad for, at vi med lovforslaget giver mulighed for at oprette nulemissionszoner, men RV havde gerne set, at der var mulighed for at oprette mere end en i hver kommune. Radikale Venstre støtter ændringsforslag nr. 1 af Liberal Alliance, men bemærker dog, at en håndhævelse af forslaget vil være meget svær. Dette skyldes, at den nuværende håndhævelse af miljøzoner sker ved nummerpladegenkendelse på forenden af biler, hvilket ikke vil være muligt på knallerter. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Ændringsforslag Til § 1 Af et mindretal (LA), tiltrådt af et mindretal (SF, EL, RV og ALT): 1) Efter nr. 8 indsættes: »01. I § 15 b indsættes som stk. 9: »Stk. 9. Miljøministeren fastsætter regler om, at knallerter omfattes af reglerne om miljøzoner, herunder regler om krav til drivmiddel og mulighederne for dispensation og undtagelser.«« [Bemyndigelse til at fastsætte administrative regler om, at miljøzonereguleringen skal gælde for knallerter] Af et mindretal (LA): 2) I den under nr. 10 foreslåede § 15 f indsættes i stk. 1 efter »Kommunalbestyrelsen«: »i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Frederiksberg Kommuner«. [Begrænsning af muligheden for at etablere nulemissionszoner til kommuner med miljøzone] Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF og DF): 3) Nr. 23 affattes således: »23. § 111 b, stk. 1, nr. 1, affattes således: »1) overtrædelse af § 15 b, stk. 1, 2 eller 3, § 15 g, stk. 1 eller 2, færdselslovens § 65 eller regler fastsat i medfør af § 15 b, stk. 4 og 8, eller § 15 g, stk. 3, og«.« [Lovteknisk ændring] Til § 2 Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, DD, SF, M, EL, RV og ALT): 4) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke: »Stk. 2. Miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, har virkning for busser, som er registreret med en tilladt totalvægt på 3.500 kg eller derunder, fra den 1. januar 2026.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. [Overgangsregel om busser, som er registreret med en tilladt totalvægt på 3.500 kg eller derunder] Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF): 5) Stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 15 b, stk. 7, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 15 b, stk. 8, i lov om miljøbeskyttelse, jf. denne lovs § 1, nr. 7.« [Lovteknisk ændring] Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, DD, SF, M, EL, RV og ALT): 6) Stk. 3 udgår. [Bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte overgangsregler udgår] Bemærkninger Til nr. 1 Det foreslås, at miljøministeren fastsætter regler om, at knallerter skal omfattes af reglerne om miljøzoner, herunder regler om krav til drivmiddel og mulighederne for dispensation og undtagelser. Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler om, at kun knallerter drevet af en elmotor kan befinde sig lovligt i miljøzonerne. Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om, at knallerter vil kunne få dispensation og undtagelse på linje med øvrige køretøjer omfattet af miljøzonereglerne. Til nr. 2 Det foreslås, at det foreslåede § 15 f, stk. 1, om, at kommunalbestyrelser kan beslutte at etablere en nulemissionszone, ændres til, at kun kommuner (dvs. kommunalbestyrelserne i København, Aarhus, Odense, Aalborg og på Frederiksberg), som i dag har en miljøzone, kan beslutte at etablere en nulemissionszone. Til nr. 3 Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter og indebærer ikke materielle ændringer i det fremsatte forslag til ændring af bestemmelsen. Til nr. 4 I det fremsatte lovforslag blev det foreslået at bemyndige miljøministeren til at fastsætte overgangsregler om busser, som er registreret med en tilladt totalvægt på 3.500 kg eller derunder (minibusser). For at opnå en mere enkel ikrafttrædelsesordning foreslås det, at det fastsættes i lovforslaget, at miljøzonereglerne har virkning for minibusser fra den 1. januar 2026. På den måde bliver det ikke nødvendigt at fastsætte overgangsreglerne i en bekendtgørelse, hvorfor den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse foreslås at udgå af lovforslaget, jf. ændringsforslag nr. 6. Til nr. 5 Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter, idet der af ordensmæssige hensyn bør medtages en bestemmelse i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse om, at regler udstedt i medfør af § 15 b, stk. 7, i lov om miljøbeskyttelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 15 b, stk. 8, i lov om miljøbeskyttelse. Til nr. 6 For at opnå en mere enkel ikrafttrædelsesordning foreslås det, jf. ændringsforslag nr. 4, at det fastsættes i lovforslaget, at miljøzonereglerne har virkning for minibusser fra den 1. januar 2026. På den måde bliver det ikke nødvendigt at fastsætte overgangsreglerne i en bekendtgørelse, hvorfor den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse foreslås at udgå af lovforslaget. 5. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2024 og var til 1. behandling den 10. oktober 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høringssvar Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 1. maj 2024 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del – bilag 453, folketingsåret 2023-24. Den 3. oktober 2024 sendte miljøministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. Anne Paulin (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Bjarne Laustsen (S) Camilla Fabricius (S) Thorkild Holmboe-Hay (S) Ida Auken (S) Thomas Monberg (S) Kris Jensen Skriver (S) Thomas Jensen (S) Erling Bonnesen (V) nfmd. Kim Valentin (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M) Hans Kristian Skibby (DD) fmd. Kristian Bøgsted (DD) Pernille Vermund (LA) Carsten Bach (LA) Rasmus Jarlov (KF) Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Mette Thiesen (DF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Leila Stockmarr (EL) Katrine Robsøe (RV) Helene Brydensholt (ALT) Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 50 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 24 Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 15 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Liberal Alliance (LA) 15 Moderaterne (M) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 10 Enhedslisten (EL) 9 Dansk Folkeparti (DF) 7 Radikale Venstre (RV) 6 Alternativet (ALT) 5 Siumut (SIU) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 6

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202414L00290

retsinformation

c21aed8a7e5cc8e31a084f768192c7257aeb0264f71e20e7d5a583474db88db0

2024-11-27

2024-11-20

2025-01-01

e759f9c3-d12b-4373-911b-a07e3fe9220d

DK

dan

regulation

valid

Bekendtgørelse om registrering af, underretning om og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v.

RBT-bekendtgørelsen

Bekendtgørelse om registrering af, underretning om og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v. I medfør af § 213 b, stk. 2, § 213 c, stk. 3 og 4, § 213 d, stk. 2 og 3, § 213 e, stk. 1, og § 272 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5. september 2024, fastsættes: Kapitel 1 Registreringspligt og definitioner Registreringspligt § 1. Styrelsen for Patientsikkerhed fører et Behandlingsstedsregister. Stk. 2. Private, kommunale, regionale og statslige behandlingssteder skal registrere sig i Behandlingsstedsregistret, jf. dog § 3. Dog skal hvert regionsråd registrere sine sygehusenheder. Stk. 3. Behandlingssteder skal være registreret i Behandlingsstedsregistret, inden behandlingsstedet påbegynder behandling. Definitioner § 2. Ved et behandlingssted forstås en selvstændig virksomhed, hvor eller hvorfra en eller flere sundhedspersoner udfører behandling, herunder sygehusenheder, plejecentre, plejehjem, sociale tilbud, centre for misbrugsbehandling, sundhedscentre, genoptræningscentre, hjemmesygepleje, sundhedspleje, almen lægepraksis, speciallægepraksis, internetbaserede lægetjenester, lægevagtordninger, præhospitale enheder, vaccinationsklinikker, tandlægepraksis, kiropraktorklinikker, fysioterapiklinikker, jordemoderklinikker, ergoterapeutklinikker, fodterapeutklinikker, bandagistklinikker, tandplejeklinikker, klinisk tandteknikklinikker, klinisk diætistklinikker, optikervirksomheder, apoteker med behandlerfarmaceuter og osteopatklinikker, jf. dog § 3. Stk. 2. Hvis der udføres behandling på eller fra flere adresser, anses hver faste lokalitet som et behandlingssted. Stk. 3. Ved behandling forstås undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient, jf. sundhedsloven, § 5. Stk. 4. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede af Styrelsen for Patientsikkerhed til at varetage sundhedsfaglige opgaver og personer, der handler på disses ansvar, jf. dog stk. 6. Stk. 5. Behandlingssteder, jf. § 2, stk. 1, omfatter også virksomheder, som udfører behandling i henhold til bekendtgørelse om kosmetisk behandling. Stk. 6. Behandlingssteder, jf. § 2, stk. 1, omfatter også lettilgængelige kommunale tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse, jf. sundhedslovens kapitel 36 a, hvor eller hvorfra behandling, herunder screening, varetages af eller på ansvar af autoriserede psykologer. Stk. 7. Et behandlingssted, der får nyt CVR-nummer, anses som et nyt behandlingssted, der skal registreres i Behandlingsstedsregistret, jf. § 1, stk. 2, og betale årligt gebyr, jf. § 17, stk. 1, medmindre det er undtaget fra registreringspligt efter § 4. Stk. 8. Et offentligt behandlingssted, der får nyt p-nummer, anses som et nyt behandlingssted, der skal registreres i Behandlingsstedsregistret, jf. § 1, stk. 2, og betale årligt gebyr, jf. § 17, stk. 1. § 3. Behandlingssteder, jf. § 2, stk. 1, omfatter ikke: 1) Sundhedspersoners lejlighedsvise og ulønnede behandling af familie og venner (håndsrækning). 2) Virksomheder, der udelukkende udfører sundhedsfaglig behandling for registrerede regionale lægevagtordninger eller registrerede private lægevagtsordninger, der organisatorisk kan sidestilles dermed. 3) Virksomheder, som udfører behandling udelukkende ved autoriserede psykologer, jf. dog § 2, stk. 6. Kapitel 2 Behandlingssteder undtaget fra registreringspligt skal underrette om virksomheden § 4. Følgende behandlingssteder er undtaget fra registreringspligt, jf. § 1, stk. 2, og pligt til at betale årligt gebyr efter § 17, stk. 1 og § 18, stk. 2, jf. dog stk. 2 og § 5: 1) Enkeltmandspraksis, hvor sundhedspersonen kun lejlighedsvist udfører frivillig og ulønnet behandling. 2) Midlertidige behandlingssteder på festivaler, landsstævner, spejderlejre, sportslige begivenheder m.v. med under 1.000 deltagere, hvor kun frivillige ulønnede sundhedspersoner udfører sundhedsfaglig behandling. 3) Private behandlingssteder, der har en årlig omsætning på 27.409 kr. eller derunder (i 2023 pris- og lønniveau) opgjort for kalenderåret, jf. dog stk. 3. 4) Interessentskaber, når de ikke udfører sundhedsfaglig behandling ud over den aktivitet, som foregår i ejerkredsens registrerede behandlingssteder. Stk. 2. Virksomheder, som udfører operative indgreb, er ikke undtaget fra registreringspligt efter stk. 1, medmindre der er tale om mindre indgreb som vaccinationer, blodsukkermålinger, syning af rifter og lignende. Stk. 3. Behandlingssteder, som udfører behandling i henhold til bekendtgørelse om kosmetisk behandling, er registreringspligtige uanset årlig omsætning. Behandlingssteder, som udfører behandling i henhold til bekendtgørelse om kosmetisk behandling, og som har en årlig omsætning omfattet af stk. 1, nr. 3, er dog undtaget det årlige gebyr efter § 17, stk. 1, og § 18, stk. 2. Stk. 4. Den i stk. 1, nr. 3, nævnte omsætning omfatter behandlingsstedets samlede nettoomsætning, uanset om denne hidrører fra sundhedsfaglig behandling eller andre aktiviteter. Omsætningsbeløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen, og offentliggøres på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside (www.stps.dk). § 5. Behandlingssteder som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-4, der er undtaget fra registreringspligt, skal på en elektronisk blanket på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside (www.stps.dk) underrette om virksomheden, herunder om hvilken undtagelse fra registreringspligt efter § 4, som virksomheden er omfattet af. Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed fører et register over de i stk. 1 nævnte underretninger fra behandlingssteder, der er undtaget fra registreringspligt efter § 4. Stk. 3. Ved underretningen efter stk. 1 skal behandlingsstederne give følgende oplysninger: 1) De i § 4, stk. 1, nr. 1, nævnte virksomheder skal oplyse om virksomhedens eventuelle CVR-nummer og sundhedspersonens autorisations-id. 2) De i § 4, stk. 1, nr. 2, nævnte behandlingssteder skal oplyse om behandlingsstedets eventuelle CVR-nummer samt arrangementets navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer samt perioden, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling på det midlertidige behandlingssted. 3) De i § 4, stk. 1, nr. 3, nævnte virksomheder skal oplyse om virksomhedens eventuelle CVR-nummer og autorisations-id på behandlingsstedets sundhedspersoner samt behandlingsstedets e-mailadresse og telefonnummer. 4) De i § 4, stk. 1, nr. 4, nævnte virksomheder skal oplyse om virksomhedens CVR-nummer, CVR-nummer for ejerkredsens registrerede behandlingssteder, virksomhedens adresse og hvilke sundhedsprofessioner, der er tilknyttet virksomheden. Stk. 4. Underretning efter stk. 1 skal ske, inden behandlingssteder påbegynder behandling. Kapitel 3 Oplysninger i Behandlingsstedsregistret § 6. Behandlingsstedsregistret skal indeholde følgende oplysninger om behandlingssteder: 1) Behandlingsstedets navn. 2) Behandlingsstedets adresse (besøgsadresse og aktivitetsadresse). 3) Om der udføres behandling på behandlingsstedets adresse, eller om der udelukkende udføres udkørende behandling. 4) Behandlingsstedets telefonnummer. 5) Behandlingsstedets e-mailadresse. 6) Behandlingsstedets hjemmesideadresse, hvis behandlingsstedet har en hjemmeside. 7) Behandlingsstedets CVR-nummer, hvis behandlingsstedet har et. 8) Behandlingsstedets P-nummer, hvis behandlingsstedet har et. 9) Behandlingsstedets enhedstype, jf. § 2, stk. 1. 10) Behandlingsstedets hovedspeciale og bispeciale, når der er tale om et lægeligt behandlingssted eller en tandklinik. 11) Behandlingsstedets organisatoriske tilhørsforhold. 12) Autorisations-id for ejere af personejede behandlingssteder uden CVR-nummer. 13) Behandlingsstedets registreringskategori, jf. § 16. 14) Om behandlingsstedet har en forventet årlig omsætning på mellem 28.616 og 57.230 kr. (i 2024 pris- og lønniveau), når behandlingsstedet er omfattet af reglerne om halvt gebyr efter § 18, stk. 1. 15) Om behandlingsstedet kun udfører frivillig ulønnet sundhedsfaglig behandling, hvis det er tilfældet. 16) Autorisations-id og navn på behandlingsstedets virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge, hvis behandlingsstedet skal have en sådan efter lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger. 17) Behandlingsstedets EAN-nummer, hvis der er tale om et offentligt behandlingssted. 18) Behandlingsstedets reference-id, hvis behandlingsstedet ønsker, at faktura for gebyr, jf. § 20, stk. 1, skal henvise dertil. 19) Behandlingsstedets SOR-id. Kapitel 4 Registrering § 7. Oplysninger om behandlingssteder, som er registreret i SOR (Sundhedsvæsenets Organisationsregister), bliver løbende overført elektronisk til Styrelsen for Patientsikkerheds selvregistreringsløsning. Stk. 2. Styrelsen overfører til SOR de i § 6 nr. 1-2, 4-7 og 9-11 nævnte oplysninger, som behandlingsstedet har registreret i Behandlingsstedsregistret. § 8. Behandlingssteder skal i selvregistreringsløsningen på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside kontrollere, at de i § 6, nr. 1-2, 4-7 og 9-11 nævnte oplysninger er registreret korrekt i SOR. Stk. 2. Behandlingssteder skal elektronisk registrere de i § 6, nr. 3, 8 og 12-18 nævnte relevante oplysninger i selvregistreringsløsningen. Stk. 3. Når et behandlingssted har fulgt reglerne i stk. 1 og 2, er stedet registreret i Behandlingsstedsregistret, jf. dog § 9, stk. 3. Stk. 4. Behandlingssteder skal anvende deres MitID Erhverv ved registrering i selvregistreringsløsningen. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder ikke for private behandlingssteder, der ikke har et CVR-nummer, jf. dog § 9. Stk. 6. Behandlingsstedet får et SOR-id ved oprettelse i SOR. Registrering i selvregistreringsløsningen sker på dette SOR-id. Private behandlingssteder § 9. Private behandlingssteder skal via selvregistreringsløsningen oprette behandlingsstedet i SOR med angivelse af de i § 6, nr. 1-2, 4-7 og 9-11 nævnte oplysninger, medmindre behandlingsstedet allerede er oprettet, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Private sygehuse skal anmode Sundhedsdatastyrelsen om at oprette hver af deres sygehusenheder som behandlingssted i SOR med de i § 6, nr. 1-2, 4-7 og 9-11 nævnte oplysninger, medmindre behandlingsstedet allerede er oprettet. Stk. 3. Private behandlingssteder, der ikke har et CVR-nummer, skal anmode Sundhedsdatastyrelsen om at oprette behandlingsstedet i SOR med de i § 6, nr. 1-2, 4-7 og 9-11 nævnte oplysninger. Når behandlingsstedet er oprettet i SOR, skal behandlingsstedet anmode Styrelsen for Patientsikkerhed om at registrere behandlingsstedet i Behandlingsstedsregistret med de i § 6, nr. 1-2, 4-7 og 9-11 nævnte oplysninger fra SOR samt de i § 6, nr. 3, 8 og 12-18 nævnte relevante oplysninger. Stk. 4. Sundhedsdatastyrelsen skal senest 2 uger efter modtagelse af anmodning fra de i stk. 2 og 3 nævnte behandlingssteder oprette behandlingsstedet i SOR. Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte behandlingssteder, som er oprettet i SOR, skal følge reglerne i § 8. Kommunale behandlingssteder § 10. Kommunale behandlingssteder skal oprette behandlingsstedet i SOR med de i § 6, nr. 1-2, 4-7 og 9-11 nævnte oplysninger. Stk. 2. Når kommunale behandlingssteder er oprettet i SOR, skal de følge reglerne i § 8. Stk. 3. Den kommunale sundhedspleje på kommunens skolelokaliteter er omfattet kommunens centrale sundhedsplejeenhed(er)s behandlingsstedsregistrering. Regionale behandlingssteder § 11. Regionsrådene skal i selvregistreringsløsningen angive deres i SOR oprettede sygehusenheder, hvor eller hvorfra der udføres behandling. Stk. 2. Regionsrådene skal efter angivelsen af de i stk. 1 nævnte sygehusenheder følge reglerne i § 8, stk. 1-4. § 12. Regionale behandlingssteder i registreringskategori 2-5, skal oprette behandlingsstedet i SOR via Sundhedsdatastyrelsen med de i § 6, nr. 1-2, 4-7 og 9-11 nævnte oplysninger, medmindre behandlingsstedet allerede er oprettet. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte behandlingssteder, som er oprettet i SOR, skal følge reglerne i § 8, stk. 1-4. Statslige behandlingssteder § 13. Statslige behandlingssteder skal anmode Sundhedsdatastyrelsen om at oprette behandlingsstedet i SOR med de i § 6 nr. 1-2, 4-7 og 9-11 nævnte oplysninger. Stk. 2. Sundhedsdatastyrelsen skal senest 2 uger efter modtagelse af anmodning fra de i stk. 1 nævnte behandlingssteder oprette behandlingsstedet i SOR. Stk. 3. De i stk. 1 nævnte behandlingssteder, som er oprettet i SOR, skal følge reglerne i § 8, stk. 1-4. Registrering af ændringer, rettelse af registrerede oplysninger og afregistrering m.v. § 14. Et behandlingssted er ansvarlig for rigtigheden af de registrerede oplysninger om behandlingsstedet i Behandlingsstedsregistret, jf. § 8, og de oplysninger, som behandlingsstedet har underrettet Styrelsen for Patientsikkerhed om efter § 5, stk. 1. Stk. 2. Styrelsen kan rette urigtige oplysninger om et behandlingssted i Behandlingsstedsregistret, hvis behandlingsstedet efter styrelsens opfordring hertil ikke selv retter dem. § 15. Hvis et behandlingssted ophører, skal behandlingsstedet foretage afregistrering senest 2 uger efter, at det er ophørt med behandling. Hvis behandlingsstedet er omfattet af § 4, stk. 1, skal det underrette Styrelsen for Patientsikkerhed senest 2 uger efter, at det er ophørt med behandling. Stk. 2. Bliver et ophørt behandlingssted ikke afregistreret, jf. stk. 1, kan Styrelsen for Patientsikkerhed afregistrere det. Har et ophørt behandlingssted omfattet af § 4, stk. 1, ikke underrettet styrelsen om ophøret, kan styrelsen slette det af registret over underretninger, jf. § 5, stk. 2. Registreringskategorier § 16. Behandlingssteder, der er omfattet af registreringspligten efter § 1, stk. 2, er inddelt i følgende registreringskategorier: 1) Private, regionale og statslige sygehusenheder (sygehusafdelinger) med og uden sengepladser (kategori 1). 2) Andre behandlingssteder end de i nr. 1 nævnte med flere læger eller tandlæger (kategori 2). 3) Andre behandlingssteder end de i nr. 1-2 nævnte (kategori 3), som a) har én læge eller én tandlæge eller flere læger eller tandlæger, der sammenlagt udfører lægelig behandling eller tandbehandling maksimalt svarende til en fuldtidsstilling, eller b) er kiropraktorklinikker, vaccinationsklinikker, lægevagtordninger, apoteker med behandlerfarmaceuter eller præhospitale enheder. 4) Andre behandlingssteder end de i nr. 1-3 nævnte, hvor flere sundhedspersoner udøver behandling (flermandspraksisser), herunder fysioterapiklinikker, jordemoderklinikker, tandplejeklinikker, klinisk tandteknikklinikker, ergoterapiklinikker, fodterapeutklinikker, bandagistklinikker, klinisk diætistklinikker, osteopatklinikker, optikervirksomheder, plejehjem, plejecentre, hjemmesygepleje, sociale tilbud, genoptræningscentre, sundhedscentre, lettilgængelige kommunale behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse omfattet af sundhedslovens kapitel 36 a, og centre for misbrugsbehandling (kategori 4). 5) Andre behandlingssteder end de i nr. 1-4 nævnte, hvor én sundhedsperson udøver behandling (enkeltmandspraksisser), herunder fysioterapiklinikker, jordemoderklinikker, tandplejeklinikker, klinisk tandteknikklinikker, ergoterapiklinikker, fodterapeutklinikker, bandagistklinikker, klinisk diætistklinikker, osteopatklinikker og optikervirksomheder (kategori 5). Stk. 2. Ved opgørelsen efter stk. 1, nr. 3, litra a, af, om behandlingsstedets læger og tandlæger sammenlagt udfører lægelig behandling eller tandbehandling maksimalt svarende til en fuldtidsstilling, medregnes ikke behandling, som udføres af læger eller tandlæger, der ikke har ret til selvstændigt virke, eller der er under uddannelse til speciallæge eller specialtandlæge. Kapitel 5 Gebyr § 17. Et privat, kommunalt, regionalt og statsligt behandlingssted, der skal være registreret efter § 1, stk. 2, skal betale et årligt gebyr til Styrelsen for Patientsikkerhed til dækning af styrelsens udgifter til registreringsordningen efter sundhedslovens § 213 c, stk. 1, og det sundhedsfaglige tilsyn efter sundhedslovens § 213, stk. 1 og 2, jf. dog § 18. Dog skal hvert regionsråd betale et samlet årligt gebyr for sine behandlingssteder i registreringskategori 1. Hver regionale lægevagtsordning skal betale et samlet årligt gebyr for sine faste behandlingssteder i registreringskategori 3. Stk. 2. Gebyret for behandlingssteder, jf. § 16, udgør i 2024 pris- og lønniveau, jf. § 19: 1) I registreringskategori nr. 1, 12.775 kr. årligt. 2) I registreringskategori nr. 2, 8.520 kr. årligt. 3) I registreringskategori nr. 3, 4.681 kr. årligt. 4) I registreringskategori nr. 4, 2.636 kr. årligt. 5) I registreringskategori nr. 5, 2.258 kr. årligt. Stk. 3. Det samlede gebyr for de regionale behandlingssteder i registreringskategori 1 udgør 21.168.636 kr. (i 2024 pris- og lønniveau), jf. § 19. Gebyret fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen. Det samlede gebyr for de regionale vagtlægeordningers faste behandlingssteder i registreringskategori 3 udgør 4.681 kr. pr. lægevagtordning (i 2024 pris- og lønniveau), jf. dog § 19. § 18. Registrerede private behandlingssteder med en årlig omsætning på mellem 28.616 og 57.230 kr. (i 2024 pris- og lønniveau) skal kun betale halvdelen af det gebyr, der er nævnt i § 17, stk. 2. Omsætningen omfatter behandlingsstedets samlede nettoomsætning, uanset om denne hidrører fra sundhedsfaglig behandling eller andre aktiviteter. Stk. 2. Behandlingssteder, hvor kun frivillige ulønnede sundhedspersoner udfører sundhedsfaglig behandling, herunder på midlertidige behandlingssteder på festivaler, landsstævner, spejderlejre, sportslige begivenheder m.v. med over 1.000 deltagere, skal ikke betale det i § 17, stk. 1, nævnte gebyr. § 19. De i § 17, stk. 2 og 3, nævnte beløb samt de i § 18, stk. 1, nævnte omsætningsgrænser reguleres en gang årligt den 1. januar med Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen og offentliggøres på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside (www.stps.dk). § 20. Styrelsen for Patientsikkerhed udsender i registreringsåret en faktura til behandlingssteder på det i § 17, stk. 2 og 3, jf. § 18, stk. 1, nævnte gebyr efter behandlingsstedets registrering med 30 dages betalingsfrist. De efterfølgende år udsender styrelsen faktura på gebyret i årets første kvartal med 30 dages betalingsfrist. Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed udsender hvert år fakturaer på det i § 17, stk. 1, 2. pkt., nævnte gebyr til hvert regionsråd. § 21. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i særlige tilfælde undtage et behandlingssted fra registrering efter § 1, stk. 2, og fra betaling af det i § 17, stk. 2, og § 18, stk. 1, nævnte gebyr. § 22. Betaler behandlingsstedet ikke et forfaldent gebyr, jf. § 20, stk. 1, kan beløbet inddrives af restancemyndigheden efter reglerne herom i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Forældelse § 23. Styrelsen for Patientsikkerhed kan foretage korrektion af opkrævet gebyr i op til 3 år efter opkrævningen. Stk. 2. Har et registreringspligtigt behandlingssted fejlagtigt ikke været registreret i Behandlingsstedsregistret, opkræves behandlingsstedet gebyr for den periode, hvor behandlingsstedet burde have været registreret. Styrelsen opkræver som udgangspunkt gebyr i op til 3 år tilbage. Efter omstændighederne kan styrelsen opkræve gebyr for mere end 3 år tilbage, jf. forældelsesloven. Kapitel 6 Tilsyn § 24. Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet, jf. sundhedslovens § 213, stk. 1. Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed gennemfører løbende sundhedsfaglige tilsyn med udvalgte behandlingssteder nævnt i sundhedsloven § 213 c, stk. 1, ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for patientsikkerheden, jf. sundhedsloven § 213, stk. 2. Kapitel 7 Offentliggørelse af registrerede behandlingssteder, tilsynsrapporter og sammenfatninger m.v. § 25. Styrelsen for Patientsikkerhed kan på styrelsens hjemmeside offentliggøre oplysninger fra Behandlingsstedsregistret, jf. § 1, stk. 1, herunder hvilke behandlingssteder som er registreret samt oplysninger fra det i § 5, stk. 2, nævnte register. Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter anmodning undtage oplysninger om behandlingssteder fra offentliggørelse efter stk. 1, hvis hemmeligholdelse af oplysningerne efter forholdets særlige karakter er påkrævet, herunder af hensyn til sundhedspersoner på behandlingsstedet. § 26. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør på sin hjemmeside tilsynsrapport fra det senest gennemførte tilsyn indenfor hver type af tilsyn, samt en årlig sammenfatning af observationer og vurderinger som følge af det sundhedsfaglige tilsyn efter sundhedslovens § 213, stk. 1 og 2. § 27. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør de i § 26, nævnte tilsynsrapporter og sammenfatninger på sin hjemmeside i 3 år. § 28. Behandlingssteder skal offentliggøre Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsrapport om det senest gennemførte tilsyn indenfor hver type af tilsyn let tilgængeligt på behandlingsstedets hjemmeside, hvis behandlingsstedet har en hjemmeside, og umiddelbart tilgængeligt på behandlingsstedet. Stk. 2. Offentliggørelse af tilsynsrapporten efter stk. 1, skal ske i samme periode, som rapporten er offentliggjort på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, jf. § 26. Kapitel 8 Straffebestemmelser § 29. Medmindre højere straf er fastsat i anden lovgivning, straffes med bøde den, som undlader at efterkomme en forpligtelse til registrering efter sundhedslovens § 213 c, stk. 1, som nærmere afgrænset ved denne bekendtgørelse, jf. sundhedslovens § 272, stk. 1. Stk. 2. Medmindre højere straf er fastsat i anden lovgivning, straffes med bøde den, som undlader at efterkomme en forpligtelse til at offentliggøre tilsynsrapporter efter § 28. Stk. 3. Der kan efter stk. 1 og 2 pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Kapitel 9 Ikrafttræden og overgangsregler § 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2023 om registrering af, underretning om og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v. ophæves. Stk. 3. Kommuner der, udover at have registreret og betalt gebyr for kommunens centrale sundhedsplejeenheder, jf. § 10, stk. 3, også har registreret kommunens skolelokaliteter som selvstændige behandlingssteder og betalt gebyret herfor, kan efter anmodning herom få refusion af gebyret betalt for 2022, jf. dog § 23, stk. 1. Styrelsen for Patientsikkerhed, den 20. november 2024 Anette Lykke Petri / Gregers Dröge Bruun

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1206

retsinformation

9aaa18143fdbe18c627db15387dd816a5f6abdcbe34b078808d71b78701b23cc

2024-11-26

2024-11-20

2025-01-01

53bcd37f-d7a9-4c67-86af-b2ea6029e299

DK

dan

resolution_proposal_as_presented

valid

Forslag til folketingsbeslutning om en analyse af oprettelsen af et fælles kollektivt trafikselskab i Østdanmark

Fremsat den 15. november 2024 af Leila Stockmarr (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Valesquez (EL) Forslag til folketingsbeslutning om en analyse af oprettelsen af et fælles kollektivt trafikselskab i Østdanmark Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025 at gennemføre en samlet analyse af økonomiske, selskabsmæssige, styringsmæssige, kundemæssige og klimamæssige fordele og udfordringer ved at sammenlægge alle kollektive trafikorganisationer i Østdanmark under én fælles trafikorganisation på regionalt niveau og udarbejde scenarier for, hvorledes det kan gennemføres. Bemærkninger til forslaget Man har i mange lande med succes med kollektiv trafik forankret den på regionalt niveau. Herhjemme har fokus især været på Skånetrafiken, hvor det er lykkedes at øge passagertallet med 145 pct. siden 1999, og hvor man nærmer sig målet om, at 40 pct. af den motoriserede transport i regionen foregår kollektivt (»I Danmark taler vi om en »dødsspiral«. I Skåne strømmer passagererne til busserne«, Politiken, den 12. oktober 2023). Skånetrafiken dækker et område, som er større end region Hovedstaden og Region Sjælland tilsammen. Dette beslutningsforslag fokuserer alene på Østdanmark, hvor der er meget transport mellem hovedstadsområdet og resten af Østdanmark. Den foreslåede analyse kan dog også danne baggrund for overvejelse om lignende omlægninger i resten af landet. I Østdanmark er der i dag seks selskaber, der dækker den kollektive trafik: Movia, DSB (regionaltog Øst), DSB S-tog, Metroselskabet, Letbaneselskabet og Lokaltog. Kystbanen med Øresundstog er fuldt overdraget til Skånetrafiken og indgår derfor ikke i forslaget. Omdrejningspunktet for den foreslåede analyse er, at disse nuværende seks selskaber i Hovedstadsområdet og på Sjælland erstattes af ét samlet selskab under regionerne. Fordelene er mange – men først og fremmest vil det være en massiv forbedring for brugerne af den kollektive trafik. Med seks konkurrerende trafikselskaber og trafikkøbere spredt ud på kommuner og regioner, kombineret med yderligere aktører i form af staten og egne selskaber, er der ingen overordnet planlægning. Køreplanerne passer ikke sammen, billetpriserne er høje, og driften er dyr. Busbetjeningen er konstant presset på grund af nedskæringer, som skaber en ond cirkel for den kollektive trafik. Alt sammen er noget, der flytter borgerne over i bilen, skaber mere trængsel og giver løbende omkostninger til udbygning af vejnettet. Den udvikling kan vendes ved at lægge selskaberne sammen under regionerne og give de regionale politikere de nødvendige redskaber til selv at kunne udbygge og forbedre den samlede regionale kollektive trafik, uafhængigt af stram økonomistyring fra Folketinget og regeringen. Det er forslagsstillernes opfattelse, at det er det, der er grundlaget for succesen i bl.a. Skåne. Analysen skal bl.a. belyse, hvordan de nuværende bestyrelser i de seks selskaber kan nedlægges og – som i Skåne – erstattes af en regionsbestyrelse på f.eks. 15 regionspolitikere med eget budget til kollektiv trafik. Endvidere skal analysen anskueliggøre, hvordan den nuværende finansiering fra statten og kommunerne kan overføres til regionerne og herefter erstattes med en regional opkrævet mobilitetsskat fastsat i regionsrådene. Større anlægsinvesteringer forhandles med staten. Det skal i analysen indarbejdes som en forudsætning, at al udarbejdelse af køreplaner, nye tiltag m.m. skal ske i tæt samarbejde med kommunerne, og at disse fortsat som i dag kan foretage tilkøb af kollektive ydelser. Det samme gælder større virksomheder, der ønsker en særlig kollektiv betjening. Der bør endvidere etableres et samarbejdsorgan mellem selskabet og brugergrupper, der ligeledes bidrager til planlægningen. Det nye fælles selskab vil skulle varetage følgende opgaver: – Driften af al bustrafik i Østdanmark, dvs. både den lokale og den regionale. – Driften af regionaltog Øst, S-tog, lokaltog, metroen og letbaner. – Den samlede udarbejdelse af køreplaner, der skal optimere samarbejdet mellem trafikformerne. – Fastsættelse af mål for den kollektive trafiks andel i mobiliteten og fremlæggelse af planer herfor. – Driften af stationer og knudepunkter samt investeringer i materiel, mens Banedanmark fortsat står for skinner og stationsperroner. Der er følgende fordele ved et sådan fælles selskab: 1. Fælles planlægning og bedre sammenhæng i tæt samarbejde med kommunerne. 2. Serviceløft med flere og hyppigere afgange og fælles køreplan og infosystem. 3. Forenkling af administration frigør midler. 4. Langt færre eller ingen zoner og enkelthed for brugerne. 5. Udviklingen er tættere på borgerne. 6. Billigere billetter for mange. 7. Mindre trængsel på vejene – alle kommer hurtigere frem. 8. Mindre forurening og positiv klimaeffekt. 9. Mindre behov for vejudbygning. Disse fordele er nærmere beskrevet i de følgende afsnit og skal i analysen kvalificeres og konkretiseres med udgangspunkt i specifikke forslag om ét fælles selskab i Østdanmark. 1. Fælles planlægning og bedre sammenhæng i tæt samarbejde med kommunerne Efter Trængselskommissionens kritik af den spredte planlægning og forslag om en ny og sammenhængende organisering af den kollektive trafik, blev samarbejdet DOT (Din Offentlige Trafik) mellem DSB, Movia og Metroselskabet oprettet. Det er forslagsstillernes opfattelse, at DOT medførte nogle små forbedringer, men at det ikke har løst behovet for en overordnet strategiplan for styrkelse af den kollektive trafik. I mange store byer har man med succes samlet det hele i et enstrenget system på regionsniveau. Det er forslagsstillernes ønske, at det med analysen undersøges, hvordan der kan etableres en fælles planlægningssektion, der ud fra en langsigtet målsætning – med inspiration fra Skånetrafiken – løbende arbejder på en overordnet plan, der ser på, hvilke tiltag der i prioriteret rækkefølge kan øge mængden af kollektive brugere i hele området: på landet, i byerne og ikke mindst i den daglige pendling. Det kan handle om hyppighed, om nye linjer etc. – både hvad angår busser, regionaltog, S-tog, lokaltog, letbaner og metro med det formål at komme væk fra siloplanlægningen i hvert selskab. Det skal undersøges, hvordan denne planlægning kan organiseres, så den sker i tæt samarbejde med kommunerne i de to regioner, ligesom der skal etableres et samarbejdsorgan med brugergrupper, som kan bidrage til planlægningen. De vedtagne planer er grundlag for de økonomiske rammer, der skal etableres. 2. Serviceløft med flere og hyppigere afgange og fælles køreplan og infosystem Som led i en omorganisering af den kollektive trafik i Østdanmark bør der fastlægges konkrete mål for den kollektive andel af mobiliteten, f.eks. at vi skal op på, at mindst 40 pct. af den motoriserede trafik skal foregå kollektivt. I dag udgør dette væsentlig mindre i Region Hovedstaden og endnu mindre i Region Sjælland. Formålet er, at man i hele Østdanmark skal kunne være mobil uden bil. Perspektivet er derfor at skabe grundlag for, at der kan oprettes effektive, hyppige forbindelser i alle større byer. Som eksempel kan fremhæves, at der i Malmø er et netværk af BRT-lignende busser, der kører i eget spor med 5 minutters interval, og i småbyer på ned til 400 indbyggere er der mindst 8 regionalbusafgange hver vej i døgnet. Forslagsstillernes forslag indebærer, at det undersøges, hvordan der kan etableres en fælles overordnet driftsfunktion, hvor de nuværende organisationer slankes og indgår i en fælles driftsorganisation, så driftsressourcerne allokeres derhen, hvor de sikrer en stabil og effektiv minimumsbetjening for alle borgere og højklasset betjening af bysamfund. Den fælles driftsfunktion vil skulle have ansvaret for at sikre en optimal køreplanlægning, der optimerer samarbejdet mellem trafikformerne, herunder en tidsmæssig sammenhæng, når der skal skiftes transportmiddel, f.eks. mellem tog og bus. 3. Forenkling af administration frigør midler I dag styrer staten med hård hånd de økonomiske rammer for såvel den nationale og regionale kollektive trafik. Kommunerne beslutter i dag selv, hvor meget de – i en presset økonomi, der ligeledes overordnet er styret af staten – vil afsætte til lokale busruter. Konsekvensen har været, at der år efter år skæres i driften af den kollektive trafik. I Skåne og andre steder overlades økonomien til regionerne, der til gengæld kan opkræve skat til drift og udbygning af den regionale kollektive trafik. Kun nye større anlægsinvesteringer sker i forhandling med staten. Analysen skal – inspireret af udviklingen i Skåne – kvalificere, hvor mange midler der konkret vil kunne frigives ved en forenkling af administrationen. Analysen skal også anskueliggøre en model, hvor omkostningerne til selve omorganiseringen dækkes med lån, som efterfølgende dækkes via de administrative besparelser. Endvidere skal analysen klarlægge fordele og ulemper ved forskellige former for kollektiv trafikskat, herunder en model, hvor de to regioner får ret til at opkræve en kollektiv trafikskat – eventuel som forsøgsordning i 5-10 år. En anden model kunne være, at staten kan indføre en geografisk trafikskat, hvis størrelse forhandles med regionerne ud fra en overordnet målsætning om den kollektive andel i mobiliteten, og som overføres til det fælles trafikselskab. Kvalificering af forslag om overgangsøkonomi Analysen skal kvalificere forslagsstillernes model for håndtering af overgangsøkonomien ved sammenlægning af kollektive trafikselskaber i Østdanmark. I overgangen vil den enkelte kommunes aktuelle bidrag i bloktilskud modregnes, og staten overtager betalingen til det nye selskab en til en, indtil dette eventuelt erstattes af den nye kollektive trafikskat. Den kommende letbane i Ring 3 håndteres på samme måde. S-tog er overskudsgivende. Til gengæld vil der være en udfordring med Metroselskabets enorme gæld, som er på 32,6 mia. kr. ultimo 2023 (og 33,6 mia. kr. ultimo 2027), hvor den vil toppe (»Årsrapport 2023 – Metroselskabet I/S«, den 21. maj 2024, M.dk). Endvidere er driften i Metroselskabet inklusive renter underskudsgivende. Til gengæld forventes den udvikling ifølge Metroselskabet at vendes til et overskud i 2026 (»Metroen er gældfri i 2066«, den 14. marts 2023, Magasinet KBH). Forslagsstillerne ser for sig, at gælden afvikles alene med overskud fra metrodriften, så den ikke påvirker de øvrige kollektive aktiviteter. I analysen vil der endvidere skulle tages afsæt i, at eventuelle fremtidige årlige underskud skal dækkes af staten og Københavns og Frederiksberg Kommuner efter fordelingsnøglen 41,7 pct., 50 pct. og 8,3 pct. svarende til det nuværende ejerforhold i Metroselskabet (»Ejerstruktur og interessentskabsmøder«, m.dk). Kommunerne skal i givet fald kunne optage statslån hertil, så dette ikke påvirker deres årlige budgetter. Eventuel underskudsdækning returneres efterfølgende ved overskud fra metrodriften, så det bliver et nulsumsspil for Københavns og Frederiksberg iKommuner kke får øgede udgifter, mens gælden ad åre kan nedskrives. 4. Enkelthed gennem færre eller ingen zoner Det nuværende DOT-samarbejde i det østlige Danmark er opdelt i 211 zoner, herunder ca. 100 zoner i Hovedstadsområdet (»Zonesystemet«, DinOffentligeTransport.dk). Dette giver et kompliceret og ikke særlig enkelt system for både aktører og kunder. Der er flere eksempler på andre storbyer med langt enklere billetsystemer F.eks. har man i Berlin i princippet én stor zone på et område, der er fem gange større end København. I Skåne, der dækker et område, som er halvanden gang så stor som Sjælland, har man kun tre takster, der er inddelt efter, hvor langt man kører: en lille, mellem eller lang tur. Der er altså ingen zoneopdeling og dermed ingen problemer med at krydse zonegrænser. Det er forslagsstillernes opfattelse, at især de lange ture på den måde er blevet billigere og overgangen hertil har givet langt flere passagerer. Analysen skal anskueliggøre to til tre modeller for et enklere zonesystem i Østdanmark med inspiration fra andre internationale storbyer og belyse fordele og ulemper ved de mulige modeller. 5. Udviklingen er tættere på borgerne Grundlæggende vil en omorganisering betyde, at det som noget nyt er borgerne i regionerne, der ved valg af regionspolitikere kan påvirke ambitionsniveauet for den regionale kollektive trafik. I dag er det staten, der stramt styrer, præcis hvor mange penge kommuner og regioner reelt kan anvende til den kollektive trafik. Den magt skal over på regionalt og kommunalt niveau, så borgerne lokalt har mere indflydelse på prioriteringen af den kollektive trafik. En afgørende forudsætning herfor er, at vi samler hele den kollektive trafik i Østdanmark under én fælles hat. Kun derved kan vi skabe grundlaget for, at vi får en bedre, billigere og mere effektiv kollektiv trafik i begge regionerne – både lokalt og regionalt. Hvad med kommunernes indflydelse? I dag står kommunerne selv for den lokale bustrafik, mens regionen tager sig af den lange tværgående bustrafik. I Skåne er der et tæt samarbejde med kommunerne om planlægning og udvikling af den kollektiv trafik, og omorganiseringen har betydet, at servicen lokalt er blevet forbedret mere, end kommunerne selv kunne gennemføre. Det er forslagsstillernes forståelse, at kommunerne således stadig har stor indflydelse på den lokale betjening, men ikke selv står for den. Forslagsstillerne ønsker, at analysen skal anskueliggøre, hvordan der kan etableres et sådan lokalpolitisk forankret samarbejde om planlægningen. Derudover ønsker forslagsstillerne også, at der kigges ind i, hvordan der kan etableres et samarbejdsorgan med brugergrupper, som kan bidrage til planlægningen. 6. Billigere billetter Der sker globalt en hurtig udvikling i apps, som anvendes til betaling og gør det muligt at forenkle og/eller undgå zoner, så man alene betaler efter afstand, og hvor især lange afstande bliver billigere og mere konkurrencedygtige i forhold til bilen. Forslagsstillerne anbefaler en sådan løsning, hvor der også kan prisjusteres efter f.eks. sociale parametre og indføres forskellige rabatordninger. Det kan f.eks. være grupperejser, så den kollektive trafik kan konkurrere prismæssigt med tre til fire personer i bilkørsel. Det kan også som i Tyskland være årsabonnement med faste rabatprocenter på alle kollektive rejser. Der er også mange andre gode idéer, som kan hentes fra udlandet, hvor man opprioriterer den kollektive trafik. Analysen skal med inspiration fra udlandet kortlægge mulige billetløsninger, der bidrager til en opprioritering af kollektiv trafik, og anskueliggøre, hvilke løsninger der forventeligt vil være mest konkurrencedygtige med bilen med afsæt i konteksten med et samlet østdansk kollektiv trafikselskab. 7. Mindre trængsel på vejene – alle kommer hurtigere frem Det er forslagsstillernes opfattelse, at en opgradering af den regionale kollektive trafik i Østdanmark kan medvirke til at sænke trængslen på vejnettet og dermed også spare de løbende milliardudgifter til udbygning af vejnettet. Erfaringerne fra coronaperioden viste, at selv et lille fald i vejtrafikken stort set fjernede den trængsel, som i dag bruges som argument for at poste tocifrede milliardbeløb i nye og bredere motorveje (»Coronastudie: 10 procent færre biler kan betyde 90 procent reduktion i forsinkelser«, den 29. september 2020, biltorvet.dk). Samme effekt kan opnås ved at forbedre den kollektive trafik. Dansk Industri har længe efterlyst et løft af den kollektive trafik både af hensyn til medarbejdernes muligheder for at benytte kollektiv trafik, men også som en løsning på trængslen på vejene, hvilket vil betyde store besparelser for erhvervslivet (»DI: Taksterne skal ned og kvaliteten op i den kollektive transport«, den 22. marts 2021, danskindustri.dk). En ny organisering af den kollektive trafik er en forudsætning for at få et stærkt organ, som lægger offensive planer, får midlerne hertil og rykker på det. 8. Mindre forurening og positiv klimaeffekt Forslagsstillerne ønsker endvidere, at der i analysen også indgår en beregning af forurenings- og klimaeffekter af den foreslåede omorganisering med tilhørende vækst i kollektive brugere. Den nuværende transportpolitik med løbende udbygning af motorvejsnettet og mere plads til biler medfører øget biltrafik, øget forurening, mere støj, mere CO 2 og store udgifter. Selv om salget af elbiler udgør en stigende andel af det samlede bilsalg, falder den samlede bestand af fossile biler kun ganske lidt. Skal der gøres noget ved trafikkens klimabelastning, skal vi have mange flere over i den kollektive trafik, hvor den elektrificerede andel er langt højere, og hvor busflåden generelt er under omstilling til el. 9. Mindre behov for vejudbygning Det står klart for forslagsstillerne, at den kollektive trafik i Østdanmark har behov for et massivt løft. Alle politikere taler om vigtigheden af den kollektive trafik, men gennem årtier er bilismen blevet gjort billigere, mens billetpriserne i den kollektive trafik stiger markant og især bustrafikken løbende skæres ned. Fra Coronaperioden ved vi, at der kun skal ske en sænkning af biltrafikken på 5-10 pct. i myldretiden, for at trængslen stort set er væk (»Coronastudie: 10 procent færre biler kan betyde 90 procent reduktion i forsinkelser«, den 29. september 2020, biltorvet.dk). Forslagsstillerne mener, at denne effekt også kan opnås ved at forbedre den kollektive trafik, hvis der gives bedre og hurtigere kollektive forbindelser på de lange stræk, hvilket i første omgang kan gøres med en væsentligt forbedret busbetjening mellem knudepunkter. I infrastrukturplanen 2035 er der afsat 106 mia. kr. til nye investeringer, heraf 52 mia. kr. til vejprojekter, 45 mia. kr. til jernbaneområdet og 4 mia. kr. til BRT/letbaner (»Aftale om Infratsrukturplan 2035« af 28. juni 2021). Alle midler går til anlæg, og der er ikke prioriteret driftsinvesteringer på busområdet, selv om der er dobbelt så mange rejsende med busser end med tog i Danmark. Dette taler også for, at vi har behov for en ny organisering med egen økonomi. Forslagsstillerne mener på den baggrund, at der inden udgangen af 2025 er behov for at få gennemført en samlet analyse af, hvordan de forskellige kollektive trafikselskaber i Østdanmark kan sammenlægges under én fælles trafikorganisation på regionalt niveau. Skriftlig fremsættelse Leila Stockmarr (EL): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en analyse af oprettelsen af et fælles kollektivt trafikselskab i Østdanmark. (Beslutningsforslag nr. B 92) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20241BB00092

retsinformation

3deeb9fd4f81b4ccf3c8d92e31a655d27d5f3f485bc8a54161b66b476f378ba9

2024-11-16

2024-11-15

2025-01-01

74fe6b60-496b-4ea6-95d5-78fe9974f362

DK

dan

resolution_proposal_as_presented

valid

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et nationalt ressourcebudget

Fremsat den 15. november 2024 af Theresa Scanvenuis (UFG) Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et nationalt ressourcebudget Folketinget pålægger regeringen at indføre en ny model for implementering af vandrammedirektivet, nitratdirektivet og Parisaftalen, der som konsekvens vil lukke de mest forurenende landbrug og industrier med henblik på at skabe et samfundsøkonomisk effektivt og bæredygtigt marked for grønne industrier og teknologier. Folketinget pålægger regeringen årligt at lave et ressourcebudget og -regnskab bestående af henholdsvis et kvælstof-, fosfor- og kulstofregnskab baseret på en cyklus forståelse, hvilket vil sige, at regnskabet indeholder stofdepoternes placering og størrelse og stoffernes bevægelse mellem depoter. Ressourceregnskabet skal anvendes til at vurdere al relevant lovgivnings effekt på Danmarks kvælstof-, fosfor- og kulstofbudget, og hvilke beslutninger der skal træffes på baggrund af regnskabet i forhold til eventuelle lukninger af forurenende aktiviteter, hvilket samtidig vil øge dansk grøn konkurrenceevne. Forslaget pålægger regeringen at oprette et uafhængigt organ til at stå for ressourceregnskabet og konsekvensberegninger. Det uafhængige organ skal bestå af naturvidenskabelige eksperter og forskere samt juridiske eksperter i dansk og europæisk miljøret, og det skal have en tilstrækkelig administrativ understøttelse. Interessenter med økonomiske særinteresser må ikke deltage i organets arbejde. Bemærkninger til forslaget Sammentænkning af klima- og biodiversitetspolitik Klima- og biodiversitetspolitikken skal sammentænkes. Det gøres ved at basere al politik på et ressourcebudget. Moderne samfund producerer og forbruger ekstremt store mængder af ressourcer. Det sker, fordi det er teknologisk muligt, fordi der er et politisk ønske om at øge borgernes materielle velstand, og fordi der fortsat kan tjenes penge på det. Grundincitamentet i den førte landbrugs-, industri- og handelspolitik er derfor mere af stort set alt, hvilket skaber et stort pres på vores ressourcer og økosystemer. I det nuværende politiske system er klima- og miljøpolitik implementeret som en begrænsende regulering, der igennem forskellige værktøjer såsom forbud, afgifter etc. har som formål at begrænse det, som grundincitamentet i den førte politik fremmer. Denne politiske model har ført til, at klima- og miljøpolitikken har dårlige vilkår, da grundincitamentet er langt stærkere end reguleringen. Vi ser derfor, at klima- og miljøpolitikken i stort omfang er udsat for politisk greenwashing. Det sker f.eks., når regeringen laver en klimalov, der ikke har effekt på klimapolitikkens vigtigste komponent: et stop for ekspansion og en udfasning af olie- og gasproduktion. Eller det sker, når man liberaliserer en affaldsforbrændingssektor, for at branchen kan tjene penge på at brænde affald af, og dermed skaber et grundincitament til, at der bliver produceret mere affald til forbrænding. Så bliver miljøpolitik en svag størrelse, det i praksis er meget vanskeligt at implementere og håndhæve. Forslagsstilleren foreslår derfor, at Folketinget tager ansvar for Danmarks ressourcer og deres cyklus i forhold til produktion og forbrug. Det gøres ved at tage et radikalt opgør med den eksisterende politiske tilgang i klima- og miljøpolitik, hvor klima og miljø blot er et svagt addon på en politik, der grundlæggende fører Danmark og verden i den forkerte retning. Hvis Folketinget vil lave ordentlig klima- og miljøpolitik kræver det en ressourcebudgetforståelse. Den forståelse ser ikke klima- og miljøpolitik som en begrænsende faktor, men som et biologisk faktum og grundlag for al politik. På samme måde, som at vi ikke kan lave politiske investeringer uden penge på kontoen, kan vi heller ikke producere eller forbruge uden ressourcer på kontoen. På samme måde, som regeringen og Folketinget diskuterer brugen af statens økonomiske råderum, skal vi diskutere vores brug af statens økologiske råderum. Har vi plus eller minus på kontoen? Har vi råd til flere investeringer eller forbrug af ressourcer? I stedet for blot at skabe incitamenter til f.eks. at producere så mange dyrehold som muligt skal vi starte med spørgsmålet: Hvor mange dyrehold har vi areal og ressourcer til? Grundlæggende princip og ressourcebudget Ressourceregnskabets overordnede formål er at estimere og beregne de danske kvælstof-, fosfor- og kulstofregnskab, som kan danne yderligere vidensgrundlag for vurderinger af Danmarks opfyldelse af vandrammedirektivet, nitratdirektivet, Parisaftalen etc., og at give folketingspolitikerne et fagligt grundlag for deres politiske beslutninger. Kvælstof, fosfor og kulstof er de essentielle byggesten i alt organisk materiale, og disse stoffers cyklus er blevet voldsom ændret af menneskelig aktivitet, hvilket har haft konsekvenser for vores miljø, natur og klima. Kvælstof og fosfor er nødvendige for plantevækst, men samtidig, hvis der er for meget af det, forurener stofferne vores natur, skaber iltsvind i akvatiske økosystemer og bidrager til tilbagegang i biodiversitet. Der må hverken være for lidt eller for meget af stofferne. Derfor handler ressourcepolitikken om at finde de fagligt set optimale balancer på specifikke arealer og tilpasse adfærd, dyrkning, etc. til det. Reaktivt kvælstof kan fremstilles kemisk, og derfor kommer vi ikke til at mangle kvælstof. Vi har for store mængder kvælstof i omløb, og vores natur kan ikke bære det. Hvert år importerer vi store mængder kvælstof via kunstgødning og foder til dyr, f.eks. soja. Fosfor er derimod en begrænset ressource, som vi i fremtiden vil løbe tør for, medmindre vi finder en metode til at recirkulere det. Fosfor findes i jorden, men i varierende mængde. For at opnå størst udbytte af vores afgrøder spredes fosfor via husdyrgødning samt kunstgødning, som produceres af fosfat, der udvindes ved minedrift. Minerne løber tør for fosfat af god kvalitet. Fosfat af dårlig kvalitet indeholder cadmium, der er sundhedsskadeligt. Dansk ressourceproduktion og -forbrug Vi står med de problematikker, der er nævnt ovenfor, grundet en ufornuftig brug af vores ressourcer. Danmark har en grundlæggende skævhed i vores ressourceudnyttelse, hvor enkelte aktører politisk får mulighed for at overforbruge fælles ressourcer, hvilket bidrager til, at vejr- og økosystemer når »tipping points« med store konsekvenser for mennesker og natur. Ved at føre et regnskab for de organiske ressourcer, der cirkulerer og forbruges i vores samfund, kan vi sætte retfærdige rammer og begrænsninger for udnyttelsen af dem. Vi har taget kulstof fra de fossile depoter under vores jord og ved afbrænding ført kulstof op i atmosfæren, hvilket har ændret vores vejrsystemer. Kulstof er via fotosyntesen gennem millioner af år blevet fjernet fra atmosfæren og lagret i underjordiske depoter, hvilket har ændret den kemiske balance i atmosfæren og skabt et klima, der er fordelagtig for vores biologiske eksistens. Nu flytter vi med stor fart kulstof tilbage i atmosfæren, hvilket forårsager drastiske ændringer i vejrsystemet, som vi har og får vanskeligt ved at tilpasse os. Danmark har siden 1972 udvundet olie og gas i Nordsøen. Fra 1997 til 2018 var Danmark nettoeksportør af olie og gas. Danmark er fortsat nettoeksportør af gas, men er blevet nettoimportør af olie (»Om olie og gas«, Energistyrelsen, ens.dk). Nordsøaftalen fra 2020 sætter en stopper for eksisterende og nye tilladelser til dansk olie- og gasproduktion i 2050, dog med nogle undtagelser, og indtil da har Energistyrelsen som opgave, at reserverne i Nordsøen skal udnyttes maksimalt (»Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen af 3. december 2020«, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, 2020). Derfor er prognosen for de kommende år, at olie- og gasproduktionen vil stige fra 4,23 mio. m 3 olie og 1,19 mia. Nm 3 salgsgas i 2024 til 5,69 mio. m 3 olie og 3,03 mia. Nm 3 salgsgas 2028 (»Ressourceopgørelse og prognose«, Energistyrelsen, den 2. september 2024). I Danmark er 57 pct. af vores areal under plov. Det vil sige, at vi har 2.446.440 ha afgrøder, der fikserer kulstof fra atmosfæren og omdanner det til biomasse (»Sådan ligger landet – tal om landbruget 2017«, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening, 2018). 80 pct. af de ha er med afgrøder, som er foder til husdyrproduktion. Udover vores egne afgrøder importerer vi ca. 1,7 mio. t soja til husdyrfoder, der både indeholder kulstof, kvælstof og fosfor (»Global Afrapportering 2022 (GA22): Danmarks import og forbrug af soja«, Energistyrelsen, 2022). Danmark brænder biomasse af svarende til 59 pct. af hele det danske forbrug af vedvarende energi, hvoraf 78 pct. af biomassen er importeret, da det i vores klimaregnskab fremgår som CO 2 -neutralt, hvis det er høstet i et andet land, jf. FN’s definition af biomasse (»Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023 (GA23): Danmarks forbrug af faste biomassebrændsler – fokus på træpiller og træflis«, Energistyrelsen, 2023.) Størstedelen af importeret biomasse stammer fra Baltikum, bl.a. fra gamle skove og beskyttet natur i Estland og Letland (»Danmark fyrer med biomasse fra beskyttet natur i Estland og Letland«, J. C. Eriksen, Ingeniøren, den 19. januar 2021). Vi producerer og brænder store mængder, og samtidig mangler naturen biomasse, da biomasse danner fødegrundlag for al liv. Dette problem skal løses gennem en omlægning af vores areal, så naturen kan få mere plads og et større livsgrundlag, som kun skal være til nytte for naturen selv. Danmarks skovhugst var i 2021 den højeste i danmarkshistorien på 4,2 mio. m 3 , hvoraf 62 pct. blev brændt af som vedvarende energi. Energitræ såsom flis er, på grund af fordelagtige klimaregnemetoder en god forretning i Danmark, der siden starten af 00'erne er steget i årlig hugst fra 140.000 m 3 til 2.083.000 m 3 (»Skovstatistik 2021«, Nord-Larsen et al., Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, 2023). Eksisterende viden og politik Der er en stigende interesse og forståelse for ressourcebudgetter. Klimarådet udgiver klimabudgetrapporter (»Statusrapport 2024: Danmarks nationale klimamål og internationale forpligtelser«, Klimarådet, 2024) og en arealanvendelsesrapport (»Danmarks fremtidige arealanvendelse«, Klimarådet, 2024). En gruppe forskere arbejder med at udvikle et grønt bnp, som dog baserer sig på økonomisk værdisættelse frem for faktuelle tal og regnskaber. »Aftale om et grønt Danmark« (trepartsaftalen) har et fokus på arealanvendelse, men ressourcebudgetforståelsen er fraværende i aftalen. Aftalen rammer forkert, da den bl.a. indebærer, at én slags produktion (landbrug) skal omlægges til en anden slags produktion (skovbrug). Idéen om et nationalt kvælstofbudget er hellere ikke ny. I FN’s Gothenburg Protocol fra 1999, som blev ratificeret i Danmark i 2002, er det beskrevet i artikel 7, at hvert land skal rapportere tilbage til FN med deres nationale kvælstofbudgetter (»Gothenburg Protocol, den 30. november 1999«, UNECE). Derfor blev der oprettet et ekspertpanel for kvælstofbudgetter (EPNB), der har udarbejdet vejledende materiale til landene. Nordisk Ministerråd har også nedsat en nordisk arbejdsgruppe for klima og luft (»Om den nordiske arbejdsgruppe for klima og luft«, Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd, norden.org), der finansierede projektet »National Nitrogen Budgets in Scandinavia: consequences for climate change and for eutrophication«, der har udarbejdet flere analyser på området. I 2014 blev der udgivet et Nationalt Kvælstof Budget for Danmark for årene 1990-2010 (»A nitrogen budget for Denmark; developments between 1990 and 2010, and prospects for the future«, Hutchings et al., Environmental Research Letters, bd. 9, nr. 11, [115012]). I Danmark regner vi også på vores kvælstofudledninger. Bl.a. beregner vi udledningen fra markerne ved brug af NUAR-modellen (»Sådan beregner vi kvælstofudledningen fra den enkelte bedrift«, Landbrugsstyrelsen, lbst.dk). Derudover fører vi tilsyn med indsatserne mod kvælstofudledninger fra gødning. Dog har dette tilsyn og dets opgørelser vist sig at være kritisable og fejlbehæftede. En vigtig årsag til fejlene var, at tilsynet baserede data på virksomhedernes egne opgørelser (»Beretning om tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning«, Rigsrevisionen, oktober 2024 – 2/2024). Det er nødvendigt at opgøre landbrugets kvælstofudledninger, både på grund af at udledningerne er 70 pct. af de samlede kvælstofudledninger til havet (»Notat om fordelingen af tilførsel af kvælstof fra landbaserede kilder«, Miljø- og Fødevareministeriet, Ressourcer og Forsyning, september 2020), og på grund af at tallene danner baseline for politiske målsætninger og regulering af landbruget. Dog giver disse opgørelser ikke det samlede billede af, hvor kvælstoffet stammer fra, og af de afledte effekter ved kvælstofudledninger (»Farm, land, and soil nitrogen budgets for agriculture in Europe calculated with CAPRI«, Adrian Leip et al., Environmental Pollution, 2011, bd. 159, nr. 11). Derudover opgøres næringsstofforurening i terrestriske og akvatiske miljøer i national overvågning af natur og miljø (NOVANA). Rapporterne er udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Rapporterne fokuserer på naturens tilstand og opgør ikke det cyklusbaserede regnskab af ressourcerne, men nærmere de afledte effekter af overudnyttelsen af ressourcerne. Ud over kvælstof måles også fosfortilførslen til det kystnære hav. Fosfor opgøres også på markerne som en såkaldt fosforbalance. Fosforbalancen opgøres ved at trække den fraførte fosfor fra marken gennem høstede produkter fra den samlede mængde tilførte fosfor såsom kunstgødning og gylle (Miljø- og Fødevareudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 8, folketingsåret 2024-25). I opgørelsen af fosforbalancen anses markerne netop som et system, hvor fosfor tilføres via gødningen og fraføres via afgrøder, og som betegnelsen indikerer, skal der være en »balance« i tilførsel og fraførsel, hvilket også er en del af modellen, som dette forslag vil indføre. NOVANA-rapporterne er et skridt i den rigtige retning, men mangler tilstrækkelig formaliseret magt til at afgøre politiske beslutninger. Klimaloven (lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december 2021) fastsætter, at drivhusgasreduktioner skal opgøres. Dette er et eksempel på et ufuldstændigt og indirekte kulstofregnskab. Kulstof indgår i de større drivhusgasgrupper CO 2 og CH 4 (metan). Fra opgørelser af mængden af CO 2 og CH 4 kan man udregne mængden af C (kulstof). Klimaloven fastsætter derudover, at udledninger opgøres i overensstemmelse med FN’s opgørelsesmetoder. Her bliver problematikken, at visse udledninger fremgår som nul-udledninger, selv om de ikke er det. Afbrændingen af biomasse udgør 31 pct. af Danmarks samlede drivhusgasudledninger, men regnes som 0 pct. (»CO 2 fra biomasse udgør 31 pct. af drivhusgasser«, Nyt fra Danmarks Statistik, den 14. september 2023 – nr. 317). Grunden til, at de fremgår som nuludledninger, er, at det forventes, at kulstoffet i drivhusgassen »hurtigt« trækkes ud af atmosfæren igen via fotosyntese. Dette gælder biomasse f.eks. fra træer, der vokser i 30-80 år og trækker kulstoffet ud af atmosfæren igen, hvormed udledningen går i nul. Dette er et argument for, at et ressourceregnskab skal baseres på en cyklusforståelse, i stedet for at kulstof med en »kort« cyklus fejlagtigt betegnes som en nulemission. Konsekvensanalyse og praktisk implementering Dette beslutningsforslag er konsekvenstungt, da det tager den egentlige konsekvens af at implementere vandrammedirektivet, nitratdirektivet, Parisaftalen og anden international og national lovgivning, hvor Danmark har forpligtet sig til at udlede færre drivhusgasser og næringsstoffer. Forslaget vil ændre tilgangen til ressourceopgørelser, så man har et cyklusbaseret regnskab, hvor ét atom kulstof regnes for ét atom kulstof, uagtet hvor det har været og hvor det er på vej hen. Dette vil fordre en langt mere realistisk og praktisk implementering af vores internationale forpligtelser og nationale ambitioner. Danmarks stofcyklus skal holdes inden for de danske økosystemers bæreevne. Derfor skal vi vurdere og beregne, hvad der tilføjes og fjernes fra stofcyklussen, og om disse overførsler på sigt er bæredygtige. I det cyklusbaserede regnskab vil data fra import og eksport af varer såsom soja, korn, slagtegrise og biomasse indgå, da de illustrerer, hvordan der tilføjes og fjernes elementer fra Danmarks stofcyklus. Akvatisk og atmosfærisk til- og fraførsel af både kulstof og kvælstof skal beregnes og indgå. Derudover skal overførsel af kulstof fra fossile depoter til atmosfæriske depoter også beregnes og indgå. Her vil det eksempelvis for importen af 1,7 mio. t soja årligt skulle vurderes, hvorvidt det er inden for de danske økosystemers bæreevne. Soja indeholder både kulstof, kvælstof og fosfor, der omdannes til grisekød i svineindustrien, men deraf omdannes også store dele til restprodukter såsom drivhusgasser og gylle. Cyklusanalysen skal bl.a. vurdere mængden af det restprodukt, der omdannes til et produkt, der kan lagres eller eksporteres, og mængden, der akvatisk eller atmosfærisk fraføres til klima- og økosystemer. I denne analyse skal der også indgå etiske overvejelser om en retfærdig global fordeling af forbruget af naturressourcer. Hvis mængden af kulstof, kvælstof og fosfor overført til klima- og økosystemer overstiger bæreevnen, bliver konsekvensen, at mængden af importeret soja skal reduceres, hvilket har som konsekvens, at den animalske produktion skal reduceres. Fosfor er et komplekst miljøproblem, da udfordringerne med fosfor er mere lokale, end tilfældet er med kvælstof. Dette skyldes, at tabsvejene til miljøet er forskellige for kvælstof og fosfor (»Fremtidens landbrug 2.0: Fosforscenariet«, Rådet for Grøn Omstilling, rgo.dk). Derfor skal der inden for det nationale ressourcebudget være regionale differentieringer. Et cyklusbaseret fosforregnskab skal bl.a. baseres på, hvor de mest fosfortunge industrier og erhverv er placeret, og på jordtyperne, da disse har betydning for fosforbindingen i jorden. Ressourcebudgettet for fosfor vil betyde, at områder med en høj udledning af fosfor skal reducere udledningerne lokalt. Da 72 pct. af al fosfor, der spredes på markerne, stammer fra gylle, jf. fosforscenariet som omtalt ovenfor, vil konsekvensen være, at nogle af de landbrug der har højest fosforindhold i deres gylle, skal afvikles. Dette vil i særlig grad omfatte fjerkræ og pelsavl. Da biomasse ikke længere vil blive beregnet som kulstofneutralt, men efter dets faktiske kulstofindhold, vil de atmosfæriske udledninger fra energiproduktion stige i kulstofregnskabet. Dette vil betyde, at energiproduktionen med denne regnemodel vil være langt mere klimabelastende end før estimeret med klimalovens metode. Hvis biomasse indgik i det danske klimaregnskab, ville Danmark kun have reduceret sine udledninger siden 1990 med 18 pct., jf. artiklen fra Nyt fra Danmarks Statistik som nævnt ovenfor, og dermed være langt fra klimalovens målsætning om reduktion på 50-54 pct. i 2025. Dette mener forslagsstilleren er mere retvisende. Derudover skal metoden skabe incitament til faktiske reduktioner af drivhusgasudledninger i stedet for teoretiske. Konsekvensen af forslagets ressourcetilgang er, at erhverv og industri vil blive udfaset, hvis de er fossile og/eller baseret på en udnyttelse af ressourcer, der ikke er inden for bæreevnen. Dette vil være en stor forskel fra i dag, hvor den fossile og animalske industri er subsidieret og tilgodeset af staten. Til gengæld vil erhverv og industri baseret på vedvarende energi, recirkulering og kaskadeudnyttelse af ressourcer få forbedrede konkurrencevilkår. Dette vil tilgodese bl.a. solcelle- og vindmølleindustrien og biosolutionsindustrien. I Danmark og EU har miljø- og klimapolitik i stor grad ledt til en bureaukratisering, hvor virksomheder er blevet forpligtet til at indberette komplekse data til ministerielt administrerede tilsyn, der ud fra disse data laver skrivebordsskøn af ressourceforbruget og udledningen. Forslagsstilleren ønsker med forslaget at komme væk fra denne model, både på grund af at det har vist sig ineffektivt som implementerings- og tilsynsmetode, og på grund af at det har givet virksomheder en meningsløs arbejdsbyrde. Modellen er ineffektiv, da den baseres på et svagt tilsyn i forhold til den overordnede incitamentsstruktur, der opfordrer til ikke bæredygtig import og produktion. Denne model kan Danmark ikke helt fravige, da det er modellen i meget EU-lovgivning. Forslaget om et ressourceregnskab baserer sig på en ny implementeringsmodel. I stedet for at ressourcepolitik skal implementeres gennem ministerielt tilsyn baseret på data indberettet af virksomheder, skal data i højere grad basere sig på bl.a. data fra målestationer og de samlede handelsstrømme. I stedet for at eksempelvis 1.000 landbrug i Midtjylland skal indberette data til et tilsyn i Landbrugsstyrelsen, skal en uafhængigt vidensbaseret analyseenhed modtage data fra et antal relevante målestationer og ud fra disse data og andre relevante analyser af f.eks. jordbund og vejrmønstre beregne den atmosfæriske og akvatiske udledning. Dette vil resultere i udledningsberegninger med mindre usikkerhed, da data ikke baseres på virksomheders egne tal, men på faktiske målinger. På baggrund af analysen skal der derfor laves en kortlægning og en udfasningsplan for, hvilke anlæg/landbrug/industrier der skal lukkes eller omlægges i henhold til ressourcebudgetterne for implementering af bl.a. nitratdirektivet, vandrammedirektivet og Parisaftalen. Hvis beregningerne viser, at der udledes for meget til at opfylde vandrammedirektivet, Parisaftalen etc., vil konsekvensen være en nedlukning eller omlægning af en række af de mest forurenende landbrug og industrier. En konsekvens af dette vil være en øget grøn konkurrenceevne, fordi vi får lukket vores forurenende industrier og skabt et marked for grøn innovation, hvilket vil bidrage til at understøtte dansk økonomi til en fremtid og et europæisk marked som den, der er beskrevet i Draghirapporten. Skriftlig fremsættelse Theresa Scanvenuis (UFG): Jeg tillader mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et nationalt ressourcebudget. (Beslutningsforslag nr. B 88) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20241BB00088

retsinformation

8dd69c9bdf7f2deac423c518ffa26047dc39dee60fc2ac1ef2f965fe1c59bb44

2024-11-16

2024-11-15

2025-01-01

fe415709-0ea4-4b8b-a964-865e46396ac5

DK

dan

resolution_proposal_as_presented

valid

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre nationale bindende retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og godkendelsen af disse

Fremsat den 15. november 2024 af Katrine Daugaard (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA) Forslag til folketingsbeslutning om at indføre nationale bindende retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og godkendelsen af disse Folketinget pålægger regeringen inden den 1. april 2025 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne administrative ændringer, der kan sikre, at vi indfører nationale bindende retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og godkendelsen af disse. Bemærkninger til forslaget Alkoholmisbrug er et massivt problem i Danmark. Det estimeres, at omkring 800.000 danskere drikker for meget, og at andelen af mennesker, som modtager behandling for deres misbrug, er stigende. I 2022 var 24.800 personer i behandling for et alkoholmisbrug, hvilket er 23 pct. højere end i 2017 (»Stadig flere i behandling for alkoholmisbrug«, www.Sundhedsdatastyrelsen.dk, den 15. september 2023). Alene antallet af mennesker, der modtager behandling for deres misbrug, er et vidnesbyrd om vigtigheden af, at den behandling, de tilbydes, er af høj kvalitet. Alligevel er der store udfordringer med stigende udgifter og manglende gennemsigtighed på området. Kommuner beretter om, at regningerne for alkoholbehandling er stigende, og de mangler vished om, hvad pengene bruges på, og om de behandlinger, de betaler for, har den fornødne effekt (»Sidste år brugte København igen flere millioner på alkoholbehandling. Men socialborgmester ved ikke, hvad hun får for størstedelen af pengene«, www.Altinget.dk, den 24. april 2024). Derfor ønsker forslagsstillerne, at vi sikrer mere gennemsigtighed, ensartethed og højere kvalitet i behandlingen på alkoholområdet. Det skal dels sikres, ved at vi ændrer kravene til godkendelsen af alkoholbehandlingstilbud, så de udelukkende baserer sig på faglige kriterier, dels ved at vi indfører forpligtende nationale retningslinjer for alle alkoholbehandlingstilbud efter sundhedslovens § 141. Konkret ønsker forslagsstillerne for det første, at alle alkoholbehandlingstilbud skal godkendes og håndteres i Socialtilsynet, og at vi afskaffer kravet om samarbejdsaftaler for ikkeoffentlige tilbud. I dag har Socialtilsynet allerede opgaven med at godkende og føre tilsyn med alkoholbehandlingstilbud, men det gælder samtidig, at ikkeoffentlige tilbud skal have indgået en kontrakt med en samarbejdskommune for at blive godkendt i tilsynet (»Selveje Danmark og Dansk Erhverv: Der skal være større gennemsigtighed i alkoholbehandling«, www.Altinget.dk, den 5. juni 2024). Det er forslagsstillernes holdning, at godkendelsen af alkoholbehandlingstilbud udelukkende skal baseres på saglige, gennemsigtige og ensartede principper, og forslagsstillerne opfordrer til, at vi afskaffer samarbejdsaftalerne. For det andet opfordrer forslagsstillerne til, at der indføres nationale bindende retningslinjer for alle alkoholbehandlingstilbud omfattet af sundhedslovens § 141. Formålet er at definere, hvad offentlige såvel som private alkoholbehandlingstilbud som et minimum skal levere. Det vil skabe mere gennemsigtighed i kvaliteten og tillid til, at kommunernes udgifter går til en indsats, som lever op til retningslinjer, der gælder for alkoholbehandling fra ethvert tilbud. Økonomi Det forventes, at forslaget vil medføre ganske begrænsede merudgifter forbundet med udformningen af de nationale bindende retningslinjer og med implementeringen af beslutningsforslagets tiltag. Forslagsstillerne foreslår i den forbindelse at undersøge en eventuel begrænsning af selvmøderprincippet som kilde til finansiering af forslaget. Med selvmøderprincippet kan udsatte borgere med akut behov for støtte få ophold på f.eks. krisecentre og herberger, uden at kommunerne behandler deres sag først. Det er en god og vigtig regel, men den er udfordrende for kommunernes økonomistyring, hvorfor forslagsstillerne lægger op til en afklaring af, hvordan vi på hensigtsmæssig vis kan begrænse opholdenes varighed. Derudover er det forslagsstillernes opfattelse, at de præsenterede forslag vil give bedre økonomistyring på alkoholområdet, hvor det kan betale sig at investere i gennemsigtighed og høj, ensartet kvalitet – både for den enkelte berørte borger og for samfundsøkonomien. Bureaukrati Forslagsstillerne er bekymrede for den voksende mængde unødvendigt bureaukrati, som er en markant byrde for vores samfund. Forslagsstillerne ønsker et opgør med statsligt bureaukrati og lægger derfor op til, at de ovenfor præsenterede tiltag indebærer en regelforenkling på andre områder, hvor man med fordel kan fjerne unødig administration. Konkret foreslår forslagsstillerne en forenkling af beregningen af tabt arbejdsfortjeneste, at afskaffe Den Permanente Task Force og at sænke tilsynstrykket for Socialtilsynet fra hvert år til hvert andet år. Skriftlig fremsættelse Katrine Daugaard (LA): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre nationale bindende retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og godkendelsen af disse. (Beslutningsforslag nr. B 79) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20241BB00079

retsinformation

ec4e9e64232651701da0ef1554a823a77a06abbbd9c5b8fabda21e2f68f4db6d

2024-11-16

2024-11-15

2025-01-01

af368e3a-3df3-4a2d-8b1e-4bcdf9a15637

DK

dan

resolution_proposal_as_presented

valid

Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve arealreservationerne i Ring 5-transportkorridoren

Fremsat den 15. november 2024 af Stinus Lindgreen (RV), Martin Lidegaard (RV), Mads Olsen (SF), Birgitte Bergman (KF), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Leila Stockmarr (EL) og Christina Olumeko (ALT) Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve arealreservationerne i Ring 5-transportkorridoren Folketinget pålægger regeringen at ophæve arealreservationen til hovedstadsområdets nord-sydgående transportkorridor (den såkaldte Ring 5-transportkorridor) og samtidig definitivt skrinlægge planerne om Ring 5-motorvejen i transportkorridoren. Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 94 og nr. B 95 fra folketingsåret 2022-23, der er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 27 fra folketingsåret 2020-21, der er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 58 fra folketingsåret 2019-20. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, B 94 som fremsat, tillæg B, 2, samling, betænkning over B 94, og tillæg F, møde 71, kl. 09:22. Der henvises endvidere til folketingstidende.dk, Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, B 95, og tillæg B, betænkning over B 95, og tillæg F, møde 71, kl. 09:56. Der henvises endvidere til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2020-21, tillæg A, B 27 som fremsat, tillæg B, betænkning over B 27, og tillæg F, møde 29, kl. 14:17. Der henvises endvidere til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2019-20, tillæg A, B 58 som fremsat, og tillæg F, møde 58, kl. 17:03. I 2024 har Ring 5-transportkorridoren med Regionplan 1973 været reserveret i 51 år. Udpegningen af korridoren var udtryk for den tids tænkning, hvor man anlagde veje/infrastruktur gennem skove og naturområder, fordi det var billigere. Nu – 5 årtier senere – står vi over for en klima- og biodiversitetskrise, som kalder på helt andre prioriteringer. Set med nutidige øjne bør der i stedet lægges vægt på, at en Ring 5-motorvej i transportkorridoren vil ødelægge værdifulde skove og naturområder i hovedstadsområdet, hvor natur og biodiversitet i forvejen er under pres af byudvikling og infrastrukturprojekter. Skove og naturområder, som vil blive berørt af Ring 5-motorvejen i hovedstadsområdet, omfatter f.eks. UNESCO-verdensarv (Store Dyrehave), 6 Natura 2000-områder (herunder Mølleådalen), 15 fredede områder, 14 skovområder, 17 beskyttede områder til grundvandsboringer, 22 særligt bevaringsværdige kulturhistoriske landsbyområder og 77 småbyer/landsbyer. Usikkerheden omkring transportkorridoren har også haft store implikationer for de berørte borgere og kommuner, idet der er knyttet væsentlige, indgribende begrænsninger til arealerne i korridoren. Arealreservationen står i vejen for god planlægning og hæmmer den lokale udvikling. Samtidig står kommuner over for en stor opgave med at sikre arealer til opsætning af vedvarende energi, herunder til de statslige energiparker, og bidrage til naturgenopretning og skovrejsning. Konkret betyder arealreservationen begrænsninger i forhold til byggetilladelser, nedrivningstilladelser og skovrejsning. Dertil kommer, at truslen om en motorvej skaber usikkerhed for borgere og sænker ejendomspriserne. Mange af kommunerne i transportkorridoren har betydelige dele af deres arealer liggende i transportkorridoren og har dermed begrænsede muligheder for at disponere deres arealer optimalt. Når motorvejsplanerne skrinlægges og transportkorridoren ophæves, vil arealerne forblive natur i samme tilstand som nu, eftersom langt størstedelen af arealerne ligger i landzoner. Dermed understøtter ophævelsen af korridoren – og en skrinlæggelse af Ring 5-motorvejen – Danmarks behov for bevarelse af skove, naturområder og grundvand. Et smalt tracé i korridoren kan bevares til fremtidige energiinfrastrukturprojekter. Transportforliget »Aftale om Infrastrukturplan 2035« blev indgået af en bred skare af partier i sommeren 2021. Ring 5-motorvejen indgår ikke i aftalen (»Aftale om infrastrukturplan 2035«, Transportministeriet, juni 2021). Da der fortsat ikke foreligger konkrete planer om at gøre brug af transportkorridoren – end ikke med den omfattende infrastrukturaftale frem mod 2035 – udgør den en urimelig og unødvendig tilsidesættelse af borgernes retssikkerhed. I april 2022 offentliggjorde Vejdirektoratet to undersøgelser af Ring 5-motorvejsprojektet (»Ring 5 mellem Køge og Frederikssundvej, Forundersøgelse, Sammenfattende rapport, Rapport 613 - 2022« og »Beslutningsgrundlag for indsnævring af nordlig Ring 5, Sammenfattende redegørelse, Rapport 614 - 2022«). Af forundersøgelserne fremgår det, at de undersøgte linjeforslag i den sydlige ende af transportkorridoren vil medføre påvirkninger af befolkningen, landskabet, naturen og miljøet. Desuden fremgår det, at der i den nordlige ende af transportkorridoren, »siden transportkorridoren blev fastlagt i 1973 er tilkommet en række arealinteresser, særligt natur- og miljøinteresser, som der skal tages særskilt hensyn til, og som vil kunne vanskeliggøre eller måske gøre vejinfrastrukturanlæg urealistiske at gennemføre indenfor den udlagte transportkorridor i Fingerplanen« (»Beslutningsgrundlag for indsnævring af nordlig Ring 5, Sammenfattende redegørelse, Rapport 614 - 2022«, side 6, januar 2022, Vejdirektoratet). Det kan således konstateres, at en Ring 5-motorvej vil være indgribende i forhold til befolkningen, landskabet, naturen, klimaet og miljøet, og at motorvejen i øvrigt kan være umulig at realisere i korridoren. Regeringen har i »Ansvar for Danmark – Det politiske grundlag for Danmark« fra december 2022 noteret, at man vil følge op på Vejdirektoratets undersøgelse vedrørende den nordlige Ring 5 og indkalde Folketingets partier til drøftelser (»Ansvar for Danmark – Det politiske grundlag for Danmark«, regeringen, december 2022). Regeringen har afholdt et orienterende møde med landdistrikts- og transportordførerne den 21. juni 2023, men har i øvrigt ikke taget yderligere initiativer. Desuden har Venstre i en artikel på sn.dk fra 2022 klart tilkendegivet, at de ønsker at ophæve arealreservationen (»Venstre vil nedlægge transportkorridoren og endeligt aflyse Ring 5«, sn.dk, den 13. april 2022). I artiklen fremgår det, at Venstre i 2022 havde planer om at fremsætte et beslutningsforslag om ophævelse af arealreservationen. Der er dermed et klart flertal blandt Folketingets partier for ophævelse af arealreservationen. Efter 51 år med arealreservationer til transportkorridoren er der ikke brug for flere drøftelser. Der er derimod brug for handling, som sikrer, at borgerne i transportkorridoren har samme rettigheder og muligheder på deres ejendomme som alle andre borgere i Danmark. Arealreservationen bør derfor ophæves. Inden dannelsen af den nuværende regering har alle partier i Folketinget – på nær Socialdemokratiet og Liberal Alliance – indikeret, at de støtter ophævelse af arealreservationerne. Forslagsstillerne konstaterer således, at der er et bredt flertal i Folketinget for ophævelse af reservationen, som bør blive respekteret. Skriftlig fremsættelse Stinus Lindgreen (RV): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve arealreservationerne i Ring 5-transportkorridoren. (Beslutningsforslag nr. B 76) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20241BB00076

retsinformation

02205fcac5ad63be3acca0123db6cb7e9fe943963df9c13d4c23245ee81f817c

2024-11-16

2024-11-15

2025-01-01

2652ebb1-f449-4922-ab71-4e959b70b41b

DK

dan

resolution_proposal_as_presented

valid

Forslag til folketingsbeslutning om, at udflyttede statslige arbejdspladser får mulighed for at fravælge at anvende statslige indkøbs- og serviceaftaler

Fremsat den 15. november 2024 af Susie Jessen (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Dennis Flydtkjær (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD) Forslag til folketingsbeslutning om, at udflyttede statslige arbejdspladser får mulighed for at fravælge at anvende statslige indkøbs- og serviceaftaler Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag eller ændre administrative regler og praksis, således at det er muligt for udflyttede statslige arbejdspladser og udflyttede statslige institutioner at fravælge at anvende de statslige indkøbs- og serviceaftaler. Ændringen skal omfatte alle de statslige arbejdspladser, der er blevet udflyttet siden første udflytningsrunde i 2015, og kommende statslige arbejdspladser og institutioner, der flyttes til byer uden for hovedstadsområdet. Bemærkninger til forslaget De statslige institutioner har pligt til at bruge de centralt koordinerede indkøbsaftaler ved indkøb af f.eks. varer og ydelser. Det omfatter også udflyttede statslige arbejdspladser og hele institutioner, som er forpligtet til at benytte de centrale indkøbs- og serviceaftaler, herunder Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) og Statens Facility Managementaftale (cirkulære nr. 9474 om indkøb i staten af 13. juni 2023 og »Forpligtelser for indkøb i de statslige institutioner – indkøbskaskaden«, Økonomistyrelsen, oes.dk). Den forpligtelse betyder, at udflyttede statslige arbejdspladser og institutioner ikke frit kan vælge at bruge lokale leverandører til indkøb af varer og servicer. Som resultat heraf kan udflyttede statslige arbejdspladser og institutioner ikke bidrage til at understøtte de lokale virksomheder m.v., hvilket modarbejder ønsket om at styrke det lokale erhvervsliv og skabe vækst i de mindre byer. Et konkret eksempel er udflytningen af Nota, Nationalbibliotek for mennesker med læsehandicap, fra København til Nakskov i 2019. Her har forpligtelsen til at bruge de statslige indkøbsaftaler forhindret Nota i at købe kontorartikler fra den lokale papirhandel, hvilket har vakt undren og frustration i lokalområdet (»Slip staten løs i de små bysamfund«, Jyllands-Posten, den 26. november 2021). Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget at give udflyttede statslige arbejdspladser og institutioner mulighed for at fravælge at bruge de statslige centrale indkøbs- og serviceaftaler for at sikre en tættere integration mellem de udflyttede arbejdspladser og lokalsamfundene. En tættere integration vil bidrage til at fremme den lokale økonomi og understøtte lokal vækst og jobskabelse, hvilket vil styrke landdistrikterne og sikre, at lokalsamfundene opnår større økonomiske fordele ved udflytningerne. Muligheden for indkøb ved lokale udbydere vil desuden modvirke butiksdød og fraflytning i de mindre bysamfund (»Overvismand: Udflytning af statslige arbejdspladser er den mest effektive metode til at skabe job og økonomisk aktivitet«, Information, den 19. januar 2018). For at sikre en vellykket udflytning og styrke den lokale økonomi i landdistrikterne foreslår forslagsstillerne, at udflyttede statslige arbejdspladser og institutioner skal have mulighed for at fravælge at bruge de centrale statslige indkøbs- og serviceaftaler. Beslutningsforslaget vil gøre det muligt for de udflyttede statslige arbejdspladser og institutioner at foretage indkøb fra lokale leverandører og indgå aftaler med lokale serviceudbydere som f.eks. rengørings- og bygningsdriftsfirmaer. Forslaget skal omfatte alle institutioner, der er blevet udflyttet siden første udflytningsrunde i 2015, og kommende udflytninger. Finansiering Forslagsstillerne er opmærksomme på, at der kan være økonomiske og administrative fordele ved, at statens institutioner benytter de centrale koordinerede indkøbsaftaler. Forslagsstillerne mener dog, at den økonomiske gevinst i lokalområdet samlet set vil være større ved at lade udflyttede statslige arbejdspladser kunne vælge at købe varer lokalt. Skriftlig fremsættelse Susie Jessen (DD) Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at udflyttede statslige arbejdspladser får mulighed for at fravælge at anvende statslige indkøbs- og serviceaftaler. (Beslutningsforslag nr. B 71) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20241BB00071

retsinformation

e43fd0b74e7ea2b472164d6aeece216e5be0ca28c41932c67ce00afc798c612d

2024-11-16

2024-11-15

2025-01-01

15b4591b-4e09-483d-a7f7-47201f5d79fc

DK

dan

resolution_proposal_as_presented

valid

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre det muligt for forældre i alle kommuner kun at betale for den tid, som deres barn tilbringer i daginstitution

Fremsat den 12. november 2024 af Helena Artmann Andresen (LA) og Alex Vanopslagh (LA) Forslag til folketingsbeslutning om at gøre det muligt for forældre i alle kommuner kun at betale for den tid, som deres barn tilbringer i daginstitution Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at fremsætte et lovforslag, der gør det muligt for forældre i alle kommuner kun at betale for den tid, som deres barn tilbringer i daginstitution (modulpasning). Bemærkninger til forslaget Formålet med dette beslutningsforslag er at give danske småbørnsfamilier mere fleksible dagtilbudsordninger, som passer ind i forskellige arbejds- og familieliv, ved at gøre det muligt for forældre i alle kommuner kun at betale for den tid, som deres barn tilbringer i daginstitution (modulpasning). Modulpasning drejer sig om, at forældre betaler for, at deres barn opholder sig i daginstitutionen et antal timer om ugen, som er aftalt på forhånd, og som er færre timer end daginstitutionens åbningstid. F.eks. kan nogle forældre betale for en fuldtidsplads til deres barn, mens andre forældre kan betale for en 25-, 30- eller 35-timersplads. Det fremgår af § 92 i dagtilbudsloven, at det er kommunalbestyrelsen, der opkræver betaling fra forældrene for pasning i dagtilbud. Hertil fremgår det af § 32 i dagtilbudsloven, at kommunen skal give et tilskud på minimum 75 pct. af udgifterne til pladsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner. Kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling beregnes på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for daginstitutioner af samme type i kommunen (lovbekendtgørelse nr. 988 af 27. august 2024). Forældrenes egenbetaling for en vuggestueplads uden frokost var i 2024 i gennemsnit på 3.534 kr. om måneden, mens den i gennemsnit for en børnehaveplads uden frokost var på 2.015 kr. om måneden. Der er tale om en stigning i forældrenes egenbetaling til begge dagtilbud på 5,5 pct. siden 2023 (»Notat om forældrebetaling 2024«, Niels Glavind, Bureau 2000, 2024). I flere kommuner er modulpasning allerede en mulighed for forældrene, herunder i Silkeborg Kommune, hvor forældre kan vælge en plads på op til 30, 40 eller 45 timer om ugen eller en plads på over 46 timer om ugen. Det er forslagsstillernes opfattelse, at modulpasning bør være en mulighed for forældre i alle landets kommuner, da det i forslagsstillernes optik er urimeligt, at nogle forældre er tvunget til at betale for pasningstid, som de ikke benytter. Modulpasning er særlig relevant i en tid, hvor arbejds- og familieliv ikke er ens for alle småbørnsfamilier, og hvor småfamilierne derfor har forskellige pasningsbehov. I nogle familier arbejder begge forældre f.eks. fuldtid, hvilket betyder, at familien derfor har brug for en fuldtidsplads, mens den ene forælder i en anden familie er på deltid, hvilket betyder, at familien derfor kun har brug for en deltidsplads. Med modulpasning vil de forældre, der tilvælger en kortere pasningsordning, opleve en lavere egenbetaling, end hvis de havde valgt en fuldtidsplads. Disse familier vil derfor få flere penge til rådighed hver måned. Forslagsstillerne bemærker, at Liberal Alliance er åben over for flere modeller, herunder antallet af timetalsordninger. Hertil bemærker forslagsstillerne, at man fra statslig side ikke bør kræve en bestemt model, men at det bør være op til kommunerne selv at fastlægge den model, der giver bedst mening lokalt, og at modulpasning bør tilrettelægges så administrativt enkelt som muligt. Økonomiske konsekvenser Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at beregningen af de offentlige udgifter forbundet med at indføre forslaget vil kræve en nærmere analyse af en mere konkret model. Dog vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at der vil være administrationsomkostninger forbundet med forslaget (Børne- og Undervisningsudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 444, folketingsåret 2023-24 ) . Forslagsstillerne vurderer dog, at eventuelle merudgifter kan rummes inden for kommunernes nuværende budget. Forslagsstillerne bemærker hertil, at Silkeborg Kommune, der tilbyder modulpasning, er en af de kommuner, der er bedst til at levere børnepasning for pengene (»Disse kommuner er bedst til at levere børnepasning for pengene«, Jens Lund Andersen og Karsten Bo Larsen, CEPOS, 2024). Skriftlig fremsættelse Helena Artmann Andresen (LA) Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at gøre det muligt for forældre i alle kommuner kun at betale for den tid, som deres barn tilbringer i daginstitution (Beslutningsforslag nr. B 42) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20241BB00042

retsinformation

d5397b7061ce517085abe5cbb8e65edb51bc8dc9fba0afbd069636c89fd8df4f

2024-11-13

2024-11-12

2025-01-01

d2befc04-567b-4e61-8d34-ec2bf580081d

DK

dan

guidance

valid

Vejledning om anmodning og udstedelse af INTRA-certifikater for landdyr

Vejledning om anmodning og udstedelse af INTRA-certifikater for landdyr Indledning Denne vejledning indeholder en gennemgang af de almindelige bestemmelser, som Fødevarestyrelsen foretager dyresundhedscertificering efter for så vidt angår flytninger af landdyr, der flyttes til andre EU-medlemsstater. Vejledningen er et støtteværktøj for operatører og embedsdyrlæger, som har til formål at skabe overblik over Fødevarestyrelsens almindelige praksis for certificering. Vejledningen skal læses i sammenhæng med de bestemmelser i lovgivningen, som den beskriver. Vejledningen anvender de definitioner, som er fastsat i dyresundhedsloven og de relevante delegerede retsakter, som vedrører udstedelse af certifikater. Der henvises ikke konsekvent til alle definitioner, dog er der stedvist indsat slutnoter med henvisning. I det følgende beskrives nogle af de gennemgående principper og regler for, hvordan certificering skal foregå. Certificering er overordnet set en proces, som har til hensigt at kontrollere overholdelse af de dyresundhedsmæssige krav, der gælder for en given sending. Denne vejledning har ikke til formål at foretage en detaljeret gennemgang af hvilke dyresundhedsmæssige krav der gælder for alle typer flytninger. Undtagelser fra de almindelige krav gennemgås heller ikke udtømmende. Fødevarestyrelsen, den 11. november 2024 Sanne Bro / Annette Junker Karpinski 1. Hvad er et INTRA-certifikat? Grundlæggende om certifikater INTRA-certifikater (herefter certifikater) skal udstedes i de tilfælde, hvor lovgivningen kræver det, for at myndigheden i en afsendermedlemsstat har kontrolleret, at en sending kan flyttes til en modtagermedlemsstat. Certifikatet er et dokument, hvori afsenderlandets myndighed bekræfter, at kravene er fundet overholdt. Hvilke flytninger skal ledsages af certifikat? Før kontrollen påbegyndes er det relevant at være opmærksom på, om sendingen skal ledsages af et dyresundhedscertifikat. Følgende arter af landdyr1 skal ledsages af certifikat: – Alle arter af hovdyr2 undtagen – Dyr af hestearterne omfattet af en grænseaftale – Registrerede dyr af hestefamilien flyttet med tilladelse fra modtagermedlemsstaten – Alle arter af fjerkræ3 – Alle arter af fugle i fangenskab4 undtagen – Fugle i fangenskab, som flyttes tilbage til afsendelsesstedet fra en udstilling på det samme certifikat, som de er flyttet til udstillingen med – Brevduer til sportsbegivenheder – Honningbier – Humlebier undtagen – Humlebier fra miljømæssigt isolerede produktionsvirksomheder – Hunde, katte og fritter – Primater – Opdrættede landdyr bestemt til afgrænsede virksomheder Landdyr i omrejsende cirkusser skal ikke ledsages af certifikat, hvis de overholder de særlige regler for flytning. Landdyr, som ikke er omfattet af krav om certifikat, skal efter omstændighederne flyttes med personlige erklæringer efter dyresundhedslovens artikel 151. Personlige erklæringer er ikke beskrevet nærmere i denne vejledning. *Ikke-kommercielle flytninger af selskabsdyr mellem medlemsstater kræver heller ikke certifikat, men for hunde, katte og fritters vedkommende kun selskabsdyrspas. Certifikatmodellernes opbygning Certifikater er som udgangspunkt altid opbygget efter samme overordnede model. Det består dels af en beskrivelse af sendingen, som gør det muligt at knytte certifikatet til sendingen, dels af en attestering af, hvilke krav der skal kontrolleres. Operatører, der anmoder om certifikater, har ansvar for at præsentere tilstrækkeligt med oplysninger til, at certifikatet kan udstedes. Del I - beskrivelse af sendingen Del I er en beskrivelse af sendingen. Beskrivelsen er bygget op som en tabel med oplysninger om sendingen. Det er tilladt for operatører at udfylde del I i forbindelse med anmodning om certifikat. Det er dog fortsat embedsdyrlægens opgave at efterse, at del I svarer til den sending, der præsenteres til kontrolbesøget. Reglerne indeholder ingen bagatelgrænse for afvigelser, og derfor skal del I i sin helhed være i overensstemmelse med den faktiske sending. Del I er en standard, som skal finde anvendelse på en række certifikatområder, og derfor vil der kunne opleves uoverensstemmelser mellem den generelle terminologi i dyresundhedslovgivningen og den generelle certifikatlovgivning. Tabellen skal ses i sammenhæng med eventuelle specifikke krav beskrevet i bemærkningerne til den konkrete certifikatmodel. En operatør vil normalt have oprettet og indsendt certifikatet i/gennem Traces til certificering med del I udfyldt. Hvem der har oprettet/indsendt certifikatet, og hvornår, kan ses nederst i skærmbilledet af del I. Hvis en rubrik giver mulighed for at vælge en eller flere muligheder, er det kun de(n) valgte mulighed(er), der vil blive vist i den elektroniske udgave af certifikatet. Hvis en rubrik ikke er obligatorisk, vil den blive vist som gennemstreget, med mindre der alligevel er udfyldt tekst. Når der henvises til ISO-landekode, skal der anvendes de landekoder med to bogstaver, der fremgår af landets internationale standardkode på to bogstaver i overensstemmelse med den internationale standard ISO 3166: https://countrycode.org I det nedenstående er det angivet for visse rubrikker, at de er obligatoriske. Ved obligatoriske rubrikker forstås dels, at en given oplysning skal foreligge, før det vil være lovligt at udstede certifikatet, og dels at Traces' funktionalitet kræver det. Ikke-obligatoriske rubrikker skal udfyldes, hvis oplysningen foreligger og er relevant for den pågældende sending. Det er væsentligt at være opmærksom på, at der for en del certifikatmodeller er specifikke krav til udfyldning af især rubrikker vedr. afsendelsessted, indladningssted og bestemmelsessted, som ikke nødvendigvis er beskrevet i det nedenstående. Eksempelvis vil rubrikken I. 11 for en række certifikater være belagt med nogle specifikke krav til afsendelsstedet ved, at det eventuelt er begrænset hvilken type virksomhed der kan indføres i rubrikken. Rubriknr. Beskrivelse Obligatorisk I. 1 Afsender Navn og adresse, land og ISO-landekode for operatøren, der afsender sendingen. Dette er ofte eksportøren i Eksportportalen (operatøren ansvarlig for at anmelde flytningen), men kan også være en anden operatør. Der er ingen specifikke krav og afsender behøver ikke at have adresse i afsendelseslandet. Afsender kan også være samme som modtager i I. 5. Ja I. 2 IMSOC-referencenummer Tildeles automatisk af IMSOC (Traces) når certifikatet oprettes. Ja (”INTRA-nummeret”) (hvis IMSOC-referencenummer kendes) Hvis nummeret ikke allerede er udfyldt på et papircertifikat, skal nummeret indføres, hvis det er kendt fra f.eks. Eksportportalen, manuelt i rubrik 1.2, og øverst på alle certifikatets sider. Er der uklarhed om nummeret, eller Traces har f.eks. været nede så længe, at det ikke har været muligt for operatøren at oprette INTRA-certifikater) udfyldes i stedet rubrik I. 2a med et lokalt referencenummer. I. 2a Lokal reference Der angives embedsdyrlægens initialer, dato, virksomhedens nummer som i I. 13 samt om nødvendigt et løbenummer: INITDDMMÅÅÅÅNR-x. Referencenummeret skal tilføjes på alle certifikatets sider. Ja Efterfølgende skal et allerede oprettet INTRA-dokument til sendingen findes, eller der skal oprettes et nyt. Referencenummeret tilføjes, hvorpå de gyldiggøres. Disse certifikater må under ingen omstændigheder e-signes og e-seales, da der allerede foreligger udstedte papircertifikater (Kun for papircertifikater uden kendt IMSOC-referencenummer) I. 3 Central kompetent myndighed Autoudfyldes ved oprettelse af certifikatet i Traces. Ja Hvis Traces er nede og rubrikken ikke er udfyldt angives: MFAF Denmark/DVFA DK0003 PAO Autoudfyldes ved oprettelse af certifikatet i Traces. Der kan være flere muligheder. Traces vælger ved gyldiggørelse/digital signering rette ud fra adressen i I. 13 og underskriverens myndighedstilhørssted. Hvis Traces er nede og rubrikken ikke er udfyldt angives rette veterinærenhed ud fra adressen i I. 13: I. 4 Lokal kompetent myndighed LAU VeterinarySouth DK01600VET Ja LAU VeterinaryEast DK00400VET LAU VeterinaryNorth DK01100VET I. 5 Modtager Navn, adresse, land og ISO-landekode for den operatør, sendingen er bestemt til i bestemmelseslandet. Der er ingen specifikke krav og modtager kan have adresse i andet land end bestemmelsesstedet. Modtager kan også være samme som afsender i I. 1. Ja I. 6 Operatør, der beskæftiger sig med sammenbringning uafhængigt af en virksomhed Der accepteres kun operatørtypen ASOP-UNG for hovdyr eller ASOP-POU for fjerkræ Nej I. 7 Oprindelsesland Navn og ISO-landekoden for den medlemsstat, som dyrene har oprindelse i. Ja I. 8 Oprindelsesregion - Nej I. 9 Bestemmelsesland Navn og ISO-landekode for den medlemsstat, som dyrene er bestemt til. Ja I. 10 Bestemmelsesregion - Nej Navn og adresse, land, ISO-landekode samt eventuelt registrerings- eller godkendelsesnummer for afsendelsesvirksomheden/-stedet. – Ved flytning direkte fra oprindelsesvirksomheden: Identisk med I. 13 indladningsstedet. – Ved flytning af hovdyr i forbindelse med sammenbringning: I. 11 Afsendelsessted Ja – Hvis dyrenes afgangssted efter transportforordningen er sammenbringningsvirksomheden angives denne. – Hvis dyrenes afgangssted efter transportforordningen er oprindelsesvirksomheden angives denne. Vær opmærksom på virksomhedstypen, der skal være valgt en virksomhed, der er relevant for den pågældende sending og dens formål som angivet i I. 20. Er Traces nede, kan virksomhedens type bekræftes i KOR eller CHR, alt efter hvad er relevant. I. 12 Bestemmelsessted Navn og adresse, land, ISO-landekode samt eventuelt registrerings- eller godkendelsesnummer for den virksomhed eller, hvis det er relevant, andet sted, dyrene leveres til med henblik på endelig aflæsning. Bestemmelsesstedet kan også være i et tredjeland, hvis sendingen transiteret igennem andre medlemsstater. Ja Der skal være valgt en virksomhed, der er relevant for den pågældende sending og dens formål som angivet i I. 20. Estimated Duration Udfyldes automatisk af Traces på baggrund af en fast gennemsnitshastighed, hvis der er koordinater på virksomhederne i I. 11 og I. 12. Ved klik på ”preview” kan man se den rute, den anslåede varighed udregnes på baggrund af. Er kun ment som et hjælpeværktøj i forhold til transportforordningens regler om transporttid og logbog. Udfyldes automatisk af systemet Der udregnes som hovedreglen en varighed, der er væsentlig kortere, end en rute vil kunne køres under faktiske forhold, og udregnes ikke nødvendigvis på den faktiske rute der køres. Man kan derfor ikke anvende estimatet til endeligt at afgøre, om tidsgrænser overholdes eller der skal foreligge en logbog. Navn og adresse, land, ISO-landekode samt eventuelt registrerings- eller godkendelsesnummer for den virksomhed, hvor kontrollen finder sted. I. 13 Indladningssted Vær opmærksom på virksomhedsarten, der skal være valgt en virksomhed, der er relevant for den pågældende sending og dens formål som angivet i I. 20. Ja Er Traces nede, kan virksomhedens type bekræftes i KOR eller CHR, alt efter hvad er relevant. Afgangstidspunkt fra afsendelsesstedet angivet i I. 11. I. 14 Dato og klokkeslæt for afgang Skal rettes til det evt. nyt oplyste tidspunkt, hvis sendingen ikke skal afgå på det oprindeligt angivne tidspunkt Ja Vær opmærksom på, om tidspunktet overholder de frister, der gælder for at kontrollere sendinger af forskellige dyrearter inden afgang. Fristerne findes i forordning 2020/688, art. 91, stk. 2 Ankomstdato Ankomsttid og -dato til bestemmelsesstedet angivet i I. 12. Ja Vær opmærksom på den samlede transporttid i forhold til krav om logbog og hvil. (for hovdyr undtagen for registrerede dyr af hestearterne) Her skal stå alle transportmidler, der skal anvendes fra indladningsstedet til bestemmelsesstedet: – Køretøj (en forvogn eller et vogntog, bestående af enten forvogn med anhænger , som forsendelsen er fordelt ud på, eller trækker med trailer ). – Forvogn uden anhænger indsættes/fremsøges/oprettes i feltet køretøjsregistrering. – Hver vogntogsdels registreringsnummer kan enten være indsat/fremsøges/oprettes som et samlet vogntog i feltet med køretøjsregistrering, eller angives hver for sig inde i transportmidlet som: – anhænger eller trailer i feltet med ”køretøjsregistrering” (det er kun i dette felt der kan fremsøges og oprettes) I. 15 Transportmidler Ja – forvogn eller trækker (skrives manuelt i feltet ”internationalt transportdokument”) – Fly (angiv rutenummer) – Skib (angiv skibets navn og nummer, og godkendelsescertifikatets unikke nummer hvis skibet i sig selv er dyrenes transportmiddel) – Togvogn (angiv togets og togvognens nummer) – Andet hvis relevant. Kan for eksempel anvendes til flytninger af dyr til fods. I. 16 Transportør Navn, adresse, land, ISO-landekode og eventuelt registrerings- eller autorisationsnummer, alt efter hvad der er relevant. For hovdyr, fjerkræ og hunde, katte, fritter skal anvendes en AHL-registreret transportør REG-TRANS. I en overgangsperiode tillader Traces, at der indsættes REG-TRANS-AUTH-I eller REG-TRANS-AUTH-II for autoriserede transportvirksomheder. Ja (for hovdyr, fjerkræ, hunde, katte, fritter) I. 17 Ledsagedokumenter For hunde, katte og fritter: tilføj selskabsdyrspassets nummer i underrubrikken ”Tilføj ledsagedokument”, vælg "Andet". Ja For sendinger, hvor attesteringen beror på oplysninger fra et andet INTRA-certifikat linkes til det pågældende certifikats referencenummer fra I. 2 i underrubrikken ”Add Certificate reference”. (obligatorisk for selskabsdyrspas og for sendinger, der certificeres ud fra et andet certifikat) For CITES-dokumenter kan angives nummer på tilladelse eller certifikat. For dyr af hestearterne kan angives løbenummeret på et hestepas, hvis det nummer findes. (ikke obligatorisk) For dyr der er omfattet af både et INTRA-transitcertifikat og et EXPORT-certifikat i Traces: Tilføj link i underrubrikken ”Add Certificate Reference” i det ene certifikat til det andet certifikats referencenummer fra I. 2. For at kunne indsætte link, skal EXPORT-certifikatet være gyldigt. I. 18 Transportbetingelser Nej (Ikke relevant for dyr) I. 19 Containernr. /forseglingsnr. Nej (Kun relevant for sendinger, som flyttes under forsegling eller veterinært beslag) – Yderligere opdræt: dyr, der er bestemt til virksomheder, eller som er bestemt til husstande, der holder selskabsdyr, medmindre de er bestemt til et mere specifikt formål eller tilhører en mere specifik kategori – Registreret dyr af hestefamilien: et racerent dyr af hestefamilien, der er eller kan indføres i hovedafsnittet af en stambog ført af et anerkendt avlsforbund eller registreret hos en international sammenslutning eller organisation mv., eksempelvis med FEI-pas/-recognitioncard. – Slagtning: for dyr, der er bestemt til et slagteri, enten direkte eller via en virksomhed, der er godkendt til sammenbringning. – Udstilling: vedrører dyr bestemt til udstillinger, sportsbegivenheder mv. I. 20 Attesteret som eller til Ja – Afgrænset virksomhed: som defineret i artikel 4, nr. 48), i forordning (EU) 2016/429 og godkendt efter artikel 97 i samme forordning. – Udsætning i naturen: dyr, der skal udsættes i naturen på bestemmelsesstedet. – Karantænestation eller lignende virksomhed: godkendt efter artikel 14 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 for så vidt angår landdyr, bortset fra primater. – Andet: til anvendelsesformål, der ikke er anført andre steder i denne klassifikation. Navn og ISO-landekode for transittredjelandet ved vejtransport. Ja I. 21 Til transit gennem et tredjeland Vælg udgangsgrænsekontrolstedet eller angiv navnet på den lokale myndighed for det sted, hvor udgangsstedet ligger. (hvis dyrene transiteres gennem 3. land mellem to medlemsstater) Vælg EU-indgangsgrænsekontrolstedet. Hvilke grænsekontrolsteder der er godkendte, med koder for hvilke dyrearter de må behandle kan findes i landenes lister via Kommissionens hjemmeside. I. 22 Til transit gennem medlemsstater Navn og ISO-landekode for alle transitmedlemsstater. Ja (hvis dyrene transiteres gennem medlemsstater) I. 23 Til eksport Navn og ISO-landekode for bestemmelsestredjelandet og enten udgangsgrænsekontrolstedet eller navn på den lokale myndighed for det sted, hvor udgangsstedet ligger. Ja (hvis dyrene eksporteres via en anden medlemsstat) I. 24 Anslået forsendelsestid Den påtænkte forsendelses reelt forventede varighed. Tiden udregnes automatisk, når der i Traces angives dato og klokkeslæt i I. 14 og rubrikken ”Ankomstdato”. Kan ikke ændres. Obligatorisk for dyr omfattet af transportforordningen Skal stemme på timer og minutter med den samlede forventede varighed, som oplyst i logbogens (Animal Journey Log, herefter AJL) del I. Ikke obligatorisk for andre dyr Vær opmærksom på, at Traces i visse tilfælde viser et afrundet tidsrum i denne rubrik. For eksempel kan 22 og en halv time eller 23 timer vises som ”en dag”. Den nøjagtige forsendelsestid fremgår af i I. 14 og rubrikken ”Ankomstdato”. I. 25 Logbog Link til AJL, der laves som selvstændigt dokument i Traces. AJL får et systemreferencenummer som eksempelvis ”AJL. DK. 2023.0019250”. Hvis tidsrummet angivet i I. 14 og rubrikken ”Ankomstdato” overstiger 8 timer, er der krav om logbog. Ja (for forsendelser der kræver logbog) Hvis Traces angiver meddelelsen ” Journey estimation exceeds 8 hours, journey log is mandatory ”, er AJL påkrævet efter systemets egen beregning i rubrikken ”Estimated duration”. Traces vil afslå at færdiggøre certifikatet uden. Traces vil ikke altid angive meddelelse om, at logbog er påkrævet. Det kontrolleres særskilt ved, at Fødevarestyrelsen foretager en beregning af ruten. Antal kasser, bure, containere mv. som dyrene transporteres i. Ja I. 26 Samlet antal kolli Udregnes automatisk af Traces på baggrund af antallet angivet i underrubrik ”Antal forpakninger” i hver #vare i I. 30. (kun for bier og humlebier) Skal udregnes manuelt, hvis Traces er nede og det ikke er udfyldt på papircertifikat. I. 27 Samlet mængde Udregnes automatisk af Traces. Ja Skal udregnes manuelt, hvis Traces er nede og det ikke er udfyldt på papircertifikat. Ved samlet nettovægt forstås dyrenes masse uden primær emballage/containere eller anden emballage. I. 28 Samlet nettovægt/bruttovægt (kg) Den beregnes automatisk af IMSOC på grundlag af, hvad der evt. er angivet i rubrik I. 30 under hver # vare. Nej Ved samlet bruttovægt forstås dyrenes samlede masse plus primær emballage/beholdere og al anden emballage, dog ikke transportcontainere og andet transportmateriel. Den skal angives manuelt. Der skal først vælges vægtenhed som relevant i underrubrikken ”Standardenhed for vægt” I. 29 Samlet areal afsat til sendingen (i m2) Pladsforholdene under transport skal som minimum opfylde de mindstekrav, der er fastsat for dyr og transportmidler i kapitel VII i bilag I til forordning (EF) nr. 1/2005. Oplysningerne i denne rubrik skal svare til det samlede areal, der er afsat til sendingen, som oplyst i logbogens del 1 vedrørende planlægning, jf. bilag II til forordning (EF) nr. 1/2005, for så vidt angår tamdyr af hestefamilien, bortset fra registrerede dyr af hestefamilien, og tamkvæg, -får, -geder og -svin, som undergår langvarige forsendelser mellem medlemsstater/mellem medlemsstater og tredjelande (som defineret i samme forordnings artikel 2, litra m)). Det skal først sikres, at der er valgt korrekt certifikatmodel. Den kombinerede nomenklaturkode (herefter KN-koden) for dyrearten må ikke afvige fra dyreart i sendingen. KN-koden indsættes automatisk i I. 30 ved valg af certifikatmodel – I nogle certifikatmodeller kan der bagefter indsættes yderligere KN-koder for andre dyrearter. Gælder navnlig fjerkræ. Overvej, om der i så fald kan attesteres korrekt i Del II for sendingen. Der skal oprettes flere certifikater hvis ikke det er muligt. – Særligt for dyr af hestearterne er det afgørende at være opmærksom på, om der er valgt ”registered” eller ”non-registered”. Er der valgt forkert certifikatmodel kan det rettes i underrubrikken ”Certificeringsmodel” i I. 30, men samtidigt slettes alle oplysninger om dyrs nærmere beskrivelse i underrubrik ”# vare”. Underrubrikkerne ”Standardenhed for vægt” og ”Standardenhed for mængde” og ”Default package type” udfyldes efter hvad der er relevant. For dyr er ”Standardenhed for mængde” altid typen ”enheder”. Dyrenes identitet skal, efter angivelse af KN-kode, derefter enten angives: – Gruppevist i én underrubrik ”# vare” for dyr, som er gruppevist mærket med samme nummer – Individuelt i hver sin underrubrik ”# vare” for dyr som er individmærket. Der kan tilføjes flere # vare ved klik på knappen ”Tilføj identifikationer” Alt efter KN-koden skal angives – Art eller underart: her skal angives lavest mulige taksonomiske niveau. Underart vælges, hvis det er muligt. Kan intet relevant vælges, kan det skyldes, at der er valgt forkert certifikatmodel eller forkert KN-kode. – Kategori: Det relevante for sendingen angives. Varierer efter certifikatmodel. – Identifikationssystem: – For dyr med øremærke: ”Tag” – For dyr med fodring: ”Legband” – For heste med pas: ”Passport” I. 30 Beskrivelse af sendingen – For dyr (bortset fra heste med pas) med injicerbar transponder: ”Microchip” Ja (hvis mærket med *) – Identifikationsnummer skal angives, hvis der er angivet et identifikationssystem (ikke altid angivet som obligatorisk selvom det er relevant): – For svin: øremærkenummeret angivet som det står på øremærket med 5 eller 6 cifre og ISO-landekode, eksempelvis DK(0)00000. Det er ikke obligatorisk at angive svins evt. frivillige individmærkning, selv om der fremgår et individuelt nummer af øremærket. – For kvæg: individuelt CKR-nummer på højest 12 cifre som det står på øremærket med ISO-landekode uden bindestreg, eksempelvis DK(0)00000(0)0000. – For får og geder under 12 mdr. til slagtning: enten gruppevis øremærkning med øremærkenummeret angivet som det står på øremærket med 5 eller 6 cifre og ISO-landekode, eksempelvis DK(0)00000, eller hvis dyrene er individmærket, da individnummer som angivet på øremærket med ISO-landekode uden bindestreg, eksempelvis DK(0)00000(0)0000. – For får og geder 12 mdr. eller derover: individnummer som angivet på øremærket og ISO-landekode uden bindestreg, eksempelvis DK(0)00000(0)0000. – For daggamle kyllinger: formeringsvirksomhedens CHR-nummer – For hunde, katte, fritter: Microchipnummeret. – For heste med pas: UELN-nummeret, se rubrik i passet. – For føl uden pas ifølge med (amme-)hoppe: Microchipnummeret. – For fugle af papegøjefamilien: Nummeret fra tatovering, fodring eller microchip. – For kamelider (lama, alpaca, vicunâ): Individnummer som angivet på øremærke eller i microchip. – Alder: angives som relevant – Køn: angives som relevant – Mængde: angiv antal individer, efter først at have valgt typen ”enheder” i underrubrik ”Standardenhed for mængde”. – Forpakning: Angiv den relevante type ved flere ”# vare” kan feltet autoudfyldes ved at vælge type i underrubrikken ”Default Package type” Del II - attestering Del II er attesteringen. Attesteringen er bygget op som en liste over udsagn om sendingens eller oprindelsesvirksomhedens sundhedsstatus. Embedsdyrlægen skal under kontrollen bekræfte, at de relevante udsagn er korrekte. Visse attesteringer er obligatoriske for, at flytningen kan anses for tilladt, mens andre attesteringer kan udelades. Eksempelvis er der en række attesteringer, som kun skal anvendes, hvis bestemmelsesstedet har status som sygdomsfri eller godkendt udryddelsesprogram for en given sygdom. Der findes også attesteringer, som er udformet således, at det er tilstrækkeligt at sendingen lever op til ét af flere krav. Et eksempel kan være en sygdom hvor der skal tages stilling til, om dyrene i sendingen enten har været holdt i karantæne i en given periode eller har fået taget en negativ prøve for en sygdom. Attesteringer, som ikke er korrekte eller relevante, fjernes eller overstreges på certifikatet. Udstedes certifikatet elektronisk, sker dette automatisk. Et forkert udfyldt certifikat må ikke udstedes. Det er ikke tilladt for Fødevarestyrelsen at attestere for, at en sending delvist overholder kravene. På samme måde er det heller ikke tilladt at udstede blanke eller ufuldstændige certifikater5. Hvilken virkning har et certifikat? Certifikater er dokumentation for, at sendingen overholder flyttekravene på kontroltidspunktet. Omstændighederne kan dog ændre sig efter udstedelsen. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis der efter kontrollen opstår en mistanke om sygdom, eller hvis sundhedsstatus forringes inden afgang. I sådanne tilfælde vil flytningen være forbudt, også selvom der er udstedt et certifikat. Et certifikat indeholder heller ikke pligt til at flytte sendingen, og operatøren har derfor frihed til ikke at gennemføre flytningen, hvis vedkommende ønsker det. Operatøren kan dog få annulleret certifikatet af Fødevarestyrelsen. Dermed vil modtagerlandet få besked om, at flytningen er aflyst. Certifikatets gyldighed Certifikater er som udgangspunkt gyldige i ti dage fra udstedelsesdatoen, og flytningen skal derfor være afsluttet inden da6. Gyldigheden opgøres sådan, at udstedelsesdatoen er dag 1, og dag 10 er sidste dag med gyldighed. Der tælles ikke døgn, men dage. Der findes enkelte undtagelser for søtransport og for heste omfattet af særlige ordninger. Certifikater er som udgangspunkt kun gyldige én vej, og hvis operatøren ønsker at returnere sendingen efter at have flyttet den til en anden medlemsstat, skal der som udgangspunkt udstedes et nyt certifikat. For heste omfattet af særlige ordninger og visse udstillinger af fugle i fangenskab kan certifikater dog anvendes til at returnere til afsendelsesstedet. 2. Hvordan får man udstedt et certifikat? Før udstedelse Forud for, at operatøren anmoder om at få foretaget certificering anbefaler Fødevarestyrelsen, at vedkommende fremfinder certifikatet, som er relevant for den flytning som skal gennemføres, orienterer sig i kravene og vurderer, om sendingen overholder dem. Certifikatmodellerne kan ses i forordning 2021/403, i Traces eller kan udleveres på anmodning. Anmodning om certificering Før udstedelse af et certifikat skal der rettes anmodning om certificering til Fødevarestyrelsen. Anmodningen skal indgives i Eksportportalen7 og indeholde en række oplysninger om sendingen. Forudgående anmodning om certifikat er nødvendig for, at Fødevarestyrelsen kan planlægge og forberede kontrollen. Det er derfor væsentligt, at operatøren udformer anmodningen korrekt og fyldestgørende. For daggamle kyllinger, bier og humlebier kan anmodning om certificering af sendinger dog ske på anden vis end gennem Eksportportalen8. Hvem kan anmode om et certifikat? Der er intet krav om, hvem der må anmode om at få udstedt et certifikat, og blandt dem, som er involveret i flytningen, er der frihed til at lade eksempelvis transportøren, modtageren, operatøren af oprindelsesvirksomheden, en hyret rådgiver eller en dyrlæge på stedet anmode om udstedelse af et certifikat. Hvem der end indgiver anmodning om udstedelse af certifikatet skal blot kunne fremlægge de oplysninger, som er nødvendige, og vedkommende skal sikre, at sendingen stilles til kontrol. Fremgangsmåden for udstedelse - kontrolbesøget Det er aldrig tilladt at udstede certifikater til levende dyr, uden at flytningen har været udsat for kontrol forud for afgang. Det nærmere indhold af kontrollen er beskrevet i de følgende afsnit. Hvem kan udføre kontrollen? Efter dyresundhedsreglerne skal certifikater altid kontrolleres og underskrives af en embedsdyrlæge9. Embedsdyrlæger er dyrlæger ansat eller udpeget af Fødevarestyrelsen10. Embedsdyrlægen skal sikre sig, at alle de dyresundhedsmæssige krav er kontrolleret og fundet overholdt før certifikatet kan underskrives. For de fleste certificeringsordninger skal kontrollen vedrøre en kombination af oplysninger, som fremgår af styrelsens systemer, oplysninger fra oprindelsesvirksomhedens fortegnelser og andre data samt en fysisk kontrol af sendingen og dyrene i den. Hvor skal kontrollen foregå? Sendinger af dyr skal kontrolleres på indladningsstedet. Det er kun tilladt at flytte landdyr fra en virksomhed, hvis virksomheden er registreret eller godkendt, hvis godkendelse er et krav for den pågældende virksomhedstype. Virksomheder, der ikke som minimum er registrerede, kan der derfor ikke flyttes dyr fra og derfor heller udstedes certifikater hos. Fødevarestyrelsen kan ikke lovligt foretage fysisk kontrol af sendingen på Fødevarestyrelsens egne lokaliteter. Fødevarestyrelsens lokaler er ikke registrerede som virksomheder, og dyr må derfor ikke flyttes dertil, da de ikke lovligt vil kunne flyttes derfra igen. Særligt om sammenbringningsvirksomheder Dyr er under sammenbringning, hvis de samles i en kortere periode end opholdsperioden for den pågældende art. Opholdperioden er den periode forud for flytningen, hvor dyr skal have befundet sig på afsendelsesstedet. Opholdsperioderne for arter er oplistet nedenfor. Der findes særlige regler om certificering for dyr, som skal gøres til genstand for sammenbringning under flytningen11. Sendinger, som flyttes over en godkendt sammenbringningsvirksomhed i Danmark og som består af dyr med oprindelse i Danmark, skal kontrolleres på sammenbringningsvirksomheden og ikke på oprindelsesvirksomhederne. Hvis sammenbringningsvirksomheden er beliggende i en anden medlemsstat, skal dyr certificeres før de flyttes dertil fra Danmark, enten fra hver deres oprindelsesvirksomhed eller fra en sammenbringningsvirksomhed i Danmark. Hvis sammenbringningsvirksomheden er beliggende i Danmark, men dyrene i sendingen kommer fra en oprindelsesvirksomhed i en anden medlemsstat, skal de være ledsaget af et certifikat til sammenbringningsvirksomheden. Skal de fra den pågældende sammenbringningsvirksomhed til en virksomhed i Danmark, kræver denne del af flytningen ikke certifikat, hvorimod det kræver certifikat for at flytte dem videre til andre medlemsstater. I sådanne tilfælde vil embedsdyrlægen skulle overføre de relevante attestationer fra det første certifikat til det andet certifikat. Art Periode Henvisning Kvæg 30 dage Forordning 2020/688, artikel 10, stk. 1, litra a) Får og geder 30 dage Forordning 2020/688, artikel 15, stk. 1, litra a) Svin 30 dage Forordning 2020/688, artikel 19, stk. 1, litra a) Dyr af kamelfamilien 30 dage Forordning 2020/688, artikel 23, stk. 1, litra a) Hjortedyr 30 dage Forordning 2020/688, artikel 26, stk. 1, litra a) Andre hovdyr (Hovdyr, bortset fra kvæg, får, geder, svin, dyr af hestefamilien, dyr af kamelfamilien og hjortedyr) 30 dage Forordning 2020/688, artikel 29, stk. 1, litra a) 3. Hvad skal der kontrolleres? Almindelige krav Almindelige krav For alle certifikatmodeller vedrørende landdyr, bortset fra certifikater for daggamle kyllinger, skal selve sendingen kontrolleres forud for, at certifikatet udstedes. Det er forskelligt, hvilke konkrete elementer af sendingen, der skal kontrolleres, men nogle typiske elementer er beskrevet nedenfor. 3.1. Klinisk undersøgelse eller inspektion - "De har ikke udvist kliniske tegn" I de fleste tilfælde skal embedsdyrlægen foretage en klinisk undersøgelse eller klinisk inspektion af dyrene i sendingen før den certificeres. Formålet med kliniske undersøgelser eller inspektion er at føre kontrol med, om dyrene i sendingen udviser kliniske tegn for en sygdom omfattet af reglerne. Hvis ét eller flere dyr udviser kliniske tegn under den kliniske undersøgelse, kan certifikatet ikke udstedes12. For landdyr er der for nuværende ikke fastsat lovgivning, der nærmere fastsætter omfanget af den kliniske undersøgelse/inspektion. Medmindre noget andet er fastsat for den konkrete type sending, er det almindelige udgangspunkt, at en klinisk undersøgelse/inspektion er en visuel bedømmelse, der går ud på at fastslå, hvorvidt dyrene udviser tegn på sygdom. Den kliniske undersøgelse eller inspektion vedrører hele sendingen, og derfor skal sendingen stilles til kontrol i sin helhed. Det er ikke tilstrækkeligt at lade embedsdyrlægen se et udsnit af dyrene. Embedsdyrlægen kan desuden - især hvis en sending består af mange dyr - udvælge nogle individer stikprøvevist til en nærmere bedømmelse. Det er fastsat i lovgivningen, at det skal være embedsdyrlægen, der personligt foretager den kliniske undersøgelse/inspektion. Det er derfor ikke tilladt at uddelegere denne del af kontrolopgaven til andre. En embedsdyrlæge kan i øvrigt, hvis det vurderes, at den visuelle bedømmelse giver anledning til tvivl, foretage nærmere undersøgelser, som efter omstændighederne kan indebære kontakt med dyret. 3.2. Identitetskontrol Hvis sendingen indeholder dyr, der skal være identificerede (mærkede og eventuelt registrerede) vil certifikatet typisk indeholde krav om, at embedsdyrlægen skal attestere for, at dyrene i sendingen er identificerede og at angivelsen af dyrenes identifikation i del I er korrekt. Det er ikke tilladt at flytte dyr, som ikke er identificeret korrekt. Mærkningskrav kan være strengere ved flytning til andre medlemsstater end flytning indenfor medlemsstater. 3.3. Flytningsrestriktioner Det gælder generelt, at opdrættede landdyr kun må flyttes, hvis de kommer fra en virksomhed, der ikke er omfattet af flytningsrestriktioner, som berører de arter, der skal flyttes13. Flytningsrestriktioner er et samlet udtryk for de foranstaltninger, som træffes af det veterinære beredskab ved mistanke om eller forekomst af sygdom. Som oftest vil flytningsforanstaltninger blive pålagt ved et offentligt tilsyn, der vedrører en bestemt virksomhed eller ved en restriktionszone, som lægges på et område ved bekendtgørelse. Flytningsrestriktioner kan dog indeholde tilladelsesordninger, og hvis det er muligt at opnå en tilladelse til at flytte dyr fra et restriktionsramt sted, kan den flytning som udgangspunkt også gå til en anden medlemsstat. 3.4. Beredskabsmeddelelse - "Der er ikke rapporteret om" En række krav for flytning af dyr går på, at der ikke må være "rapporteret om" en given sygdom i en vis periode i et vist område. Det gælder eksempelvis for Bluetongue for en række arter af hovdyr, miltbrand for svin, ornitose for fugle i fangenskab og lignende. Grundlæggende går kravet ud på, at der skal være gået en vis periode fra et bekræftet tilfælde af sygdom til der igen kan flyttes dyr til andre medlemsstater. Det fremgår af definitionen af "der er ikke rapporteret om [sygdom]", at det går på, hvorvidt der er konstateret bekræftede tilfælde i perioden og hvorvidt alle mistanker er blevet udelukket14. Der er en række eksempler i reglerne på helt rene versioner af kravet. Eksempelvis kan kvæg kun flyttes , hvis: "[d]yrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med rabiesvirus hos opdrættede landdyr i de sidste 30 dage før afsendelsen."15. Bestemmelsen er obligatorisk og skal altså være overholdt før flytningen er tilladt. Der findes dog også varianter af kravet. Eksempelvis kan dyr af hestefamilien kun flyttes hvis "[d]yrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om surra (Trypanosoma evansi) i de sidste 30 dage før afsendelsen, eller hvis de kommer fra en virksomhed, hvor der er rapporteret om surra (Trypanosoma evansi) i de sidste to år før afsendelsen, (. . .)"16. Her er kravet opbygget sådan, at flytninger i de første 30 dage ikke er tilladt, mens kravene i perioden mellem 30 dage siden og to år siden er skærpede. Krav om, hvornår sygdom senest er rapporteret vil typisk kontrolleres ved, at embedsdyrlægen efterser data fra det veterinære beredskabs sygdomsdatabaser for at bekræfte, om fristerne er overholdt. Det er den kontrol, der er omtalt som en beredskabsmeddelelse. 4. Hvad skal der kontrolleres? Sygdomsspecifikke krav 1. Bluetongue Flytning efter almindelige regler Der gælder regler om bluetongue i forbindelse med flytning af kvæg17, får og geder18, dyr af kamelfamilien19, hjortedyr20 og andre opdrættede hovdyr21. 1.1. Transportforanstaltninger - "kravene i artikel 32, stk. 1, litra a), b) eller c), eller artikel 32, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/688 er opfyldt" 22 Der kontrolleres for: – At bestemmelsesstedet ikke fremgår af 2021/620, bilag VIII ELLER – At bestemmelsesstedet fremgår af 2021/620, bilag VIII – At enten 1.1.1., 1.1.2., 1.1.3., 1.1.4. eller 1.1.5. alt efter hvad der er relevant, er overholdt. 1.1.1. Transport over områder med frihed 22 Der kontrolleres for: – At flytningen i sin helhed går gennem områder (inklusive afgangs- og bestemmelsesstedet), som fremgår i forordning 2021/620, bilag VIII, del I. 1.1.2. Beskyttelse mod vektorangreb 23 Der kontrolleres for: – At dyrene er blevet beskyttet mod vektorangreb som beskrevet i 1.2. og – At den planlagte flytning overholder begrænsningerne med hensyn til aflæsning i 1.3. 1.1.3. Vaccination som transitforanstaltning 24 Der kontrolleres for: – Hvilke serotyper, der er konstateret i de sidste 2 år i de medlemsstater eller zoner, som dyrene skal passere igennem, efter fremgangsmåden i 1.4. Oprindelses- og bestemmelsesstedet indgår ikke i de pågældende områder. – At dyrene er vaccineret mod alle de relevante serotyper – At vaccinationernes immunitetsperiode, som angivet i produktresumeet, dækker hele perioden for certifikatets gyldighed. 1.1.4. Test som transitforanstaltning 25 Der kontrolleres for: – Hvilke serotyper, der er konstateret i de sidste 2 år i de medlemsstater eller zoner, som dyrene skal passere igennem, efter fremgangsmåden i 1.4. Oprindelses- og bestemmelsesstedet indgår ikke i de pågældende områder. – At dyrene med et positivt resultat er blevet serologisk testet for specifikke antistoffer mod de relevante serotyper. 1.1.5. Medlemsstaternes tilladelser til transit 26 Under udarbejdelse 1.2. Dyrene er beskyttet mod vektorangreb på oprindelsesvirksomheden Der kontrolleres for: – At dyrene flyttes fra en vektorbeskyttet virksomhed ELLER – At en dyrlæge har ordineret insekticider og repellenter til at beskytte dyrene mod vektorangreb indtil afgangstidspunktet – At de ordinerede insekticider og repellenter indtil er anvendt i overensstemmelse med ordinationen indtil kontroltidspunktet ELLER – At operatøren kan dokumentere at have beskyttet mod vektorer med en effektivitet svarende til en af ovenstående muligheder 1.3. Begrænsninger i aflæsning Der kontrolleres for: – At flytningen ikke indebærer 24 timers hvil efter transportforordningen, medmindre – Hvilet foregår på en vektorbeskyttet virksomhed listet af myndigheden i medlemsstaten, den er beliggende i ELLER – Hvilet foregår indenfor en vektorfri periode publiceret på EU-Kommissionens hjemmeside 1.4. Serotyper, der er rapporteret om i de sidste to år Under udarbejdelse 1.5. Transport- og transitforanstaltninger - "kravene i artikel 32, stk. 1, litra a), b) eller c), eller artikel 32, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/688 og kravene i samme delegerede forordnings artikel 33 er opfyldt" Der kontrolleres som angivet i 1.1., samt for: – At ruten til bestemmelsesstedet (bortset fra bestemmelsesstedet) kun består af områder, som ikke fremgår af 2021/620, bilag VIII ELLER – At transportmidlet er beskyttet mod vektorer – At beskyttelsen består i anvendelse af et eller flere midler til enten at afskrække vektorer eller slå dem ned – At midlet til beskyttelse mod vektorer er listet i Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddeldatabase som godkendt eller lovligt – At beskyttelsen efter operatørens eller transportørens fortegnelser er ydet på en måde, – som ikke er i strid med de offentligt tilgængelige vilkår for at anvende midlet og – som ud fra de offentligt tilgængelig vilkår for at anvende midlet fremstår effektivt – Indtil bestemmelsestidspunktet, hvis transportmidlets udformning ikke forhindrer indtrængen af vektorer – Indtil pålæsningstidspunktet, hvis transportmidlets udformning kan hindre indtrængen af vektorer efter anvendelse af midlet – At kravene under 1.3. er overholdt 1.6. Tilladelser til dyr - generelt Der kontrolleres for: – At tilladelsen fra modtagermedlemsstaten – Ligger publiceret på Kommissionens hjemmeside med tilladelser – Vedrører den relevante dyreart 1.7. Tilladelser til dyr beskyttet mod vektorangreb 27 Der kontrolleres for: – At tilladelsen henviser til del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 6, i bilag V til forordning 2020/689 – At en dyrlæge har ordineret insekticider eller repellenter til at beskytte dyrene mod vektorer – At de ordinerede midler har været anvendt i overensstemmelse med ordinationen indtil kontroltidspunktet – At der er indsamlet prøver fra dyrene, som er PCR-testet med negative resultater – At udtagningen af prøver ligger mindst 14 dage efter dagen, hvor beskyttelsen af dyrene med insekticider eller repellenter er påbegyndt – At udtagningen af prøver ligger mindst 14 dage før afgangsdagen 5. Hvornår skal kontrollen foregå? Frister fra udstedelse til afgang For at sikre, at kontrolresultater er så pålidelige som muligt er der fastsat en række frister for, hvor lang tid før planlagt afgang certifikatet må udstedes28. De gældende frister varierer efter typen af flytning. Oversigt over de gældende frister er indsat i tabellen nedenfor. Certifikatområde Frist – Hovdyr, bortset fra dyr af hestefamilien 24 timer før afsendelse – Dyr af hestefamilien 48 timer eller på den sidste arbejdsdag før afsendelse – Avls- og brugsfjerkræ, – Sendinger på færre end 20 stykker fjerkræ, bortset fra strudsefugle 48 timer før afsendelse – Fugle i fangenskab – Fjerkræ til slagtning Fem dage før afsendelse – Daggamle kyllinger 24 timer før afsendelse29 – Honningbier 48 timer før afsendelse – Humlebier – Honningbidronninger certificeret i henhold til undtagelsen i artikel 49 24 timer før afsendelse – Primater 48 timer før afsendelse – Hunde, katte, fritter og andre rovdyr 48 timer før afsendelse 29 Bemærk, at de særlige regler for kontrol med de flokke, hvori æggene, som de daggamle kyllinger er klækket fra, er lagt, ikke er beskrevet heri. En nærmere beskrivelse er under udarbejdelse. 6. Udstedelse af certifikatet Overskrift til formateret tekst Certifikater udstedes som udgangspunkt elektronisk i EU-Kommissionens system Traces. Når et certifikat er udfyldt og underskrevet i dette system, vil der samtidigt ske en forhåndsanmeldelse til de medlemsstater, som flytningen går igennem, om at sendingen kommer og er blevet kontrolleret. På andre virksomheder end godkendte sammenbringningsvirksomheder kan Fødevarestyrelsen kun udstede certifikatet elektronisk, hvis operatøren stiller IT-udstyr (netværk, PC og printer) til rådighed. Hvis det på forhånd er meddelt, at der ikke forefindes IT-udstyr, vil certifikater blive medbragt og udstedt i papirform. Det kan også blive nødvendigt at udstede certifikater på papir på grund af fejl på systemet eller manglende netværksdækning på indladningsstedet, hvorfor det er nødvendigt at kunne udskrive i tilfælde af nedbrud. Certifikatet vil blive udfyldt i papirformat fra bunden eller udskrevet fra Traces og færdiggøres med stempel og underskrift. Et certifikat i papirform er gyldigt i sig selv og må under ingen omstændigheder genudstedes elektronisk. BOV-INTRA-X Kvæg ikke bestemt til slagtning Generelle punkter 2021/403 BOV-INTRA-X bilag 1 Kvæg ikke bestemt til slagtning kapitel 1 II. 1. Kvæg i sendingen som beskrevet i del I opfylder følgende krav: Obligatorisk punkt II. 1.1. De er identificeret i overensstemmelse med artikel 38 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035. Identitetskontrol II. 1.2. De har i mindst de sidste 30 dage før afsendelsen af sendingen, eller siden fødslen, hvis de er under 30 dage gamle: Bluetongue fra et sted fri for infektion II. 2.8. De har oprindelse i en medlemsstat eller en zone deri, der er fri for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), og – hvor der i de sidste 24 måneder før datoen for afsendelsen af sendingen ikke har været nogen bekræftede tilfælde af infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24) i måldyrebestanden, Forordning 2021/620, bilag VIII, del I og og Beredskabsmeddelse Obligatorisk at vælge mindst én udgave af II. 2.8. med mindst ét underpunkt på hvert niveau og – er i de sidste 60 dage før datoen for afsendelsen af sendingen ikke blevet vaccineret med en levende vaccine mod infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), Fortegnelser og og Bilag 5, pkt. 1.1. – kravene i artikel 32, stk. 1, litra a), b) eller c), eller artikel 32, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/688 er opfyldt. Bluetongue fra et sted omfattet af udryddelsesprogram II. 2.8. De har oprindelse i en medlemsstat eller en zone deri, der er omfattet af programmet for udryddelse af infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), og Forordning 2021/620, bilag VIII, del II Obligatorisk at vælge mindst én udgave af II. 2.8. med mindst ét underpunkt på hvert niveau og – kravene i artikel 32, stk. 1, litra a), b) eller c), eller artikel 32, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/688 er opfyldt, Bilag 5, pkt. 1.1. og de II. 2.8.1. er blevet holdt i en medlemsstat eller en zone deri, der er årstidsbestemt fri for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), jf. artikel 40, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 Under udarbejdelse II. 2.8.1.1. i mindst 60 dage før datoen for afsendelsen af sendingen Under udarbejdelse og/eller II. 2.8.1.2. i mindst 28 dage før datoen for afsendelsen af sendingen og Under udarbejdelse – er med negativt resultat blevet underkastet en serologisk test, udført på prøver, der er indsamlet mindst 28 dage efter datoen for indførsel af dyrene til den pågældende medlemsstat eller zone deri, der er årstidsbestemt fri for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24) og/eller II. 2.8.1.3. i mindst 14 dage før datoen for afsendelsen af sendingen og Under udarbejdelse – er med negativt resultat blevet underkastet en PCR-test, udført på prøver, der er indsamlet mindst 14 dage efter datoen for indførsel af dyrene til den pågældende medlemsstat eller zone deri, der er årstidsbestemt fri for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24) II. 2.8.2. er blevet beskyttet mod vektorangreb under transporten til bestemmelsesstedet og Under udarbejdelse er holdt beskyttet mod vektorangreb på en vektorbeskyttet virksomhed enten II. 2.8.2.1. i mindst 60 dage før datoen for afsendelsen af sendingen Under udarbejdelse eller II. 2.8.2.2. i mindst de sidste 28 dage før datoen for afsendelse af sendingen og Under udarbejdelse er med negativt resultat blevet underkastet en serologisk test, udført på prøver, der er indsamlet mindst 28 dage efter startdatoen for perioden med beskyttelse mod vektorangreb og/eller II. 2.8.2.3. i mindst de sidste 14 dage før datoen for afsendelse af sendingen og Under udarbejdelse er med negativt resultat blevet underkastet en PCR-test, udført på prøver, der er indsamlet mindst 14 dage efter startdatoen for perioden med beskyttelse mod vektorangreb II. 2.8.2.3. er blevet vaccineret mod alle serotyper (1-24) af infektion med bluetonguevirus, som der er rapporteret om i den pågældende medlemsstat eller zone deri inden for de sidste 2 år før datoen for afsendelsen af sendingen, og er omfattet af den immunitetsperiode, der garanteres i specifikationerne for vaccinen, Under udarbejdelse og II. 2.8.3. er blevet vaccineret mod alle serotyper (1-24) af infektion med bluetonguevirus, som der er rapporteret om i den pågældende medlemsstat eller zone deri inden for de sidste 2 år før datoen for afsendelsen af sendingen, og er omfattet af den immunitetsperiode, der garanteres i specifikationerne for vaccinen Under udarbejdelse og II. 2.8.3.1. er blevet vaccineret over 60 dage før datoen for afsendelsen af sendingen Under udarbejdelse eller II. 2.8.3.2. er blevet vaccineret med en inaktiveret vaccine og Under udarbejdelse er med negativt resultat blevet underkastet en PCR-test, udført på prøver, der er indsamlet mindst 14 dage efter datoen for immunitetsperiodens begyndelse som angivet i specifikationerne for vaccinen II. 2.8.4. er blevet vaccineret med en inaktiveret vaccine og er med negativt resultat blevet underkastet en PCR-test, udført på prøver, der er indsamlet mindst 14 dage efter datoen for immunitetsperiodens begyndelse som angivet i specifikationerne for vaccinen Under udarbejdelse II. 2.8.4.1. den serologiske test er udført på prøver, der er indsamlet mindst 60 dage før datoen for afsendelsen af sendingen. Under udarbejdelse II. 2.8.4.2. den serologiske test er udført på prøver, der er indsamlet mindst 30 dage før datoen for afsendelsen af sendingen, og Under udarbejdelse dyrene er med negativt resultat blevet underkastet en PCR-test, udført på prøver, der er indsamlet tidligst 14 dage før datoen for afsendelsen af sendingen. Bluetongue fra et sted uden frihed og udryddelsesprogram II. 2.8. De har oprindelse i en medlemsstat eller en zone deri, der hverken er fri for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24) eller omfattet af programmet for udryddelse af infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), Obligatorisk at vælge mindst én udgave af II. 2.8. med mindst ét underpunkt på hvert niveau og del 5, pkt. 1.1. kravene i artikel 32, stk. 1, litra a), b) eller c), eller artikel 32, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/688 er opfyldt, og de II. 2.8.1. er blevet beskyttet mod vektorangreb under transporten til bestemmelsesstedet og Under udarbejdelse er holdt beskyttet mod vektorangreb på en vektorbeskyttet virksomhed II. 2.8.1.1. i mindst 60 dage før datoen for afsendelsen af sendingen Under udarbejdelse og/eller II. 2.8.1.2. i mindst de sidste 28 dage før datoen for afsendelse af sendingen og er med negativt resultat blevet underkastet en serologisk test, udført på prøver, der er indsamlet mindst 28 dage efter startdatoen for perioden med beskyttelse mod vektorangreb Under udarbejdelse og/eller II. 2.8.1.3. i mindst de sidste 14 dage før datoen for afsendelse af sendingen og er med negativt resultat blevet underkastet en PCR-test, udført på prøver, der er indsamlet mindst 14 dage efter startdatoen for perioden med beskyttelse mod vektorangreb Under udarbejdelse II. 2.8.2. er i de sidste 60 dage før datoen for afsendelsen af sendingen blevet holdt på en virksomhed beliggende i en medlemsstat eller i et område med en radius på mindst 150 km omkring virksomheden, hvor der i samme tidsrum er foretaget overvågning i overensstemmelse med kravene i del II, kapitel 1, afsnit 1 og 2, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2020/689, Under udarbejdelse og II. 2.8.2.1. dyrene er blevet vaccineret mod alle serotyper (1-24) af infektion med bluetonguevirus, som der er rapporteret om inden for de sidste 2 år før datoen for afsendelsen af sendingen inden for et område med en radius på mindst 150 km omkring det sted, hvor dyrene blev holdt, og inden for den immunitetsperiode, der garanteres i specifikationerne for vaccinen Under udarbejdelse og II. 2.8.2.1.1. er blevet vaccineret over 60 dage før datoen for afsendelsen af sendingen Under udarbejdelse og/eller II. 2.8.2.1.2. er blevet vaccineret med en inaktiveret vaccine og er med negativt resultat blevet underkastet en PCR-test, udført på prøver, der er indsamlet mindst 14 dage efter datoen for immunitetsperiodens begyndelse som angivet i specifikationerne for vaccinen Under udarbejdelse II. 2.8.2.2. dyrene er blevet immuniseret mod alle serotyper (1-24) af infektion med bluetonguevirus, som der er rapporteret om i de sidste 2 år før afsendelsen af sendingen i et område med en radius på mindst 150 km omkring det sted, hvor dyrene blev holdt, Under udarbejdelse og II. 2.8.2.2.1. dyrene er med positivt resultat blevet underkastet en serologisk test, udført på prøver, der er indsamlet mindst 60 dage før datoen for afsendelsen af sendingen Under udarbejdelse og/eller II. 2.8.2.2.2. dyrene er med positivt resultat blevet underkastet en serologisk test, udført på prøver, der er indsamlet mindst 30 dage før datoen for afsendelsen af sendingen, og med negativt resultat underkastet en PCR-test, udført på prøver, der er indsamlet tidligst 14 dage før datoen for afsendelsen af sendingen. Under udarbejdelse Bluetongue på baggrund af tilladelse fra modtagermedlemsstat del 4, 1.6. Obligatorisk at vælge mindst én udgave af II. 2.8. med mindst ét underpunkt på hvert niveau II. 2.8. De opfylder ikke kravene i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2020/689, og oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed har givet tilladelse til flytning af de pågældende dyr til en anden medlemsstat eller zone deri, og del 4, 1.5. II. 2.8.1. med status som fri for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), og bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at den pågældende flytning er tilladt på de betingelser, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, litra a), b) og c), i delegeret forordning (EU) 2020/689 forordning 2021/620, bilag VIII, del I og enten II. 2.8.1.1. del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 5, i bilag V til samme delegerede forordning, Under udarbejdelse og/eller enten II. 2.8.1.2. del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 6, i bilag V til samme delegerede forordning, del 4, 1.7. og/eller enten II. 2.8.1.3. del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 7, i bilag V til samme delegerede forordning, Under udarbejdelse og/eller enten II. 2.8.1.4. del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 8, i bilag V til samme delegerede forordning, Under udarbejdelse og/eller kravene i artikel 32, stk. 1, litra a), b) eller c), eller artikel 32, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/688 og kravene i samme delegerede forordnings artikel 33 er opfyldt II. 2.8.2. med et godkendt program for udryddelse af infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), og bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at den pågældende flytning er tilladt på de betingelser, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, litra a), b) og c), i delegeret forordning (EU) 2020/689 forordning 2021/620, bilag VIII, del II og enten II. 2.8.2.1. del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 5, i bilag V til samme delegerede forordning, Under udarbejdelse og/eller enten II. 2.8.2.2. del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 6, i bilag V til samme delegerede forordning, del 4, 1.7. og/eller enten II. 2.8.2.3. del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 7, i bilag V til samme delegerede forordning, Under udarbejdelse og/eller enten II. 2.8.2.4. del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 8, i bilag V til samme delegerede forordning, Under udarbejdelse og/eller kravene i artikel 32, stk. 1, litra a), b) eller c), eller artikel 32, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/688 og kravene i samme delegerede forordnings artikel 33 er opfyldt II. 2.8.3. som hverken er fri for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24) eller omfattet af programmet for udryddelse af infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), og bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at den pågældende flytning er tilladt forordning 2021/620, bilag VIII II. 2.8.3.1. uden nogen betingelser, og Under udarbejdelse II. 2.8.3.2. på de betingelser, der er omhandlet i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 5, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2020/689 og Under udarbejdelse II. 2.8.3.3. på de betingelser, der er omhandlet i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 6, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2020/689 og del 4, 1.7. II. 2.8.3.4. på de betingelser, der er omhandlet i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 7, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2020/689 og Under udarbejdelse II. 2.8.3.5. på de betingelser, der er omhandlet i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 8, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2020/689 og Under udarbejdelse kravene i artikel 32, stk. 1, litra a), b) eller c), eller artikel 32, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/688 og kravene i samme delegerede forordnings artikel 33 er opfyldt POR-INTRA-X Svin ikke bestemt til slagtning Generelle punkter 2021/403 POR-INTRA-X bilag 1 Svin ikke bestemt til slagtning kapitel 3 II. 1. Svinene i sendingen som beskrevet i del I opfylder følgende krav: Overholdt, hvis dyrene er forsynet med et godkendt øremærke Obligatorisk punkt II. 1.1. De er identificeret i overensstemmelse med artikel 52 eller artikel 54, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035. eller har tilladelse til chipmærkning II. 1.2. De har i mindst de sidste 30 dage før afsendelsen af sendingen, eller siden fødslen, hvis de er under 30 dage gamle: Obligatoriske punkter II. 1.2.1. til stadighed opholdt sig på oprindelsesvirksomheden Baggrundserklæring II. 1.2.2. ikke været i kontakt med opdrættede svin, der havde lavere sundhedsstatus eller var omfattet af flytningsrestriktioner af dyresundhedsmæssige årsager Baggrundserklæring II. 1.2.3. ikke været i direkte eller indirekte kontakt med opdrættede dyr, der er indført til Unionen fra et tredjeland eller territorium inden for de sidste 30 dage før afsendelsen af dyrene Baggrundserklæring II. 1.3. De har ikke udvist kliniske tegn eller symptomer på sygdomme, der er listeopført for svin, under den kliniske undersøgelse, som er foretaget inden for 24 timer før afsendelsen af sendingen, nemlig den indsæt dato (dd/mm/åååå). Klinisk inspektion Trikiner II. 1.4. De kommer fra en eller flere bedrifter, der har officiel anerkendelse for anvendelse af kontrollerede opstaldningsforhold i overensstemmelse med artikel 8 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1375, Baggrundserklæring og Baggrundserklæring er ikke passeret gennem en virksomhed godkendt til sammenbringning i overensstemmelse med artikel 99, stk. 3, i forordning (EU) 2016/429, der ikke opfylder kravene i kapitel I, del A, litra j), i bilag IV til forordning (EU) 2015/1375. Generelle punkter fortsat II. 2. Ifølge officielle oplysninger opfylder de i del I beskrevne dyr følgende sundhedsmæssige krav: Obligatorisk at vælge enten første eller andet punkt II. 2.1. Enten De kommer fra virksomheder eller zoner, der ikke er omfattet af flytningsrestriktioner, som berører svin, og er oprettet på grund af sygdomme, der er listeopført for disse arter eller sygdomme, der er omfattet af hasteforanstaltninger af relevans for disse arter, og de har, i et passende tidsrum, ikke været i kontakt med opdrættede dyr af en listeopført art, der havde en lavere sundhedsstatus. CHR Zoner.fvst.dk eller De kommer fra virksomheder eller zoner, der er omfattet af flytningsrestriktioner, som berører svin, og er oprettet på grund af [sygdom], men der er indrømmet undtagelser fra flytningsrestriktioner, og Under udarbejdelse de opfylder kravene i [Artikel, titel og nummer på den EU-retsakt, som undtagelse er indrømmet efter] og de er navnlig [Indsæt attestation] Rabies Obligatoriske punkter II. 2.2. De kommer fra virksomheder, hvor der ikke er rapporteret om infektion med rabiesvirus hos opdrættede landdyr i de sidste 30 dage før afsendelsen. Beredskabsmeddelelse Miltbrand Obligatorisk punkt II. 2.3. De kommer fra virksomheder, hvor der ikke er rapporteret om miltbrand hos hovdyr i de sidste 15 dage før afsendelsen. Beredskabsmeddelelse Brucella abortus, B. melitensis og B. suis II. 2.4. De kommer fra virksomheder, hvor der ikke er rapporteret om infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis hos svin i de sidste 42 dage før afsendelsen II. 2.4. er obligatorisk i kombination med enten II. 2.4.1. eller II. 2.4.2. og Beredskabsmeddelelse hvor der i mindst de sidste 12 måneder før afsendelsen: II. 2.4.1. er indført biosikringsforanstaltninger og risikobegrænsende foranstaltninger som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra f), nr. i), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/688 Overholdt, hvis smittefarlig kontakt med vildtlevende hovdyr, rovdyr og lagomorfer er forebygget på indladningsstedet Overholdt, hvis sygdommen ikke har været konstateret i opdrættede svin eller vildtlevende hovdyr, rovdyr eller lagomorfer i Danmark de seneste 5 år - Beredskabsmeddelelse II. 2.4.2. er foretaget overvågning for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis af de svin, der holdes på virksomhederne, i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, litra f), nr. ii), i delegeret forordning (EU) 2020/688 eller hvis der er taget prøver og foretaget dyresundhedsbesøg som foreskrevet i forordning 2020/688, bilag III, pkt. 1, Aujeszkys sygdom uanset status Obligatorisk punkt II. 2.5. De kommer fra virksomheder, hvor der ikke er rapporteret om infektion med Aujeszkys sygdom-virus i de sidste 30 dage før afsendelsen af sendingen. Beredskabsmeddelelse Aujeszkys sygdom til et sted fri for infektion II. 2.6. De flyttes til en medlemsstat eller en zone deri, der har status som fri for infektion med Aujeszkys sygdom-virus, Statusforordningen bilag VI, del I II. 2.6. og II. 2.6.1. er obligatorisk i kombination med II. 2.6.1.1. eller II. 2.6.1.2. ved flytninger til områder med status som sygdomsfri for Aujeszkys sygdom og Vaccination mod Aujeszkys er forbudt i Danmark de er ikke blevet vaccineret mod infektion med Aujeszkys sygdom, II. 2.6.1. kommer fra virksomheder, der er frie for infektion med Aujeszkys sygdom-virus, Danmark har status som sygdomsfri for Aujeszkys og enten Danmark har status som sygdomsfri for Aujeszkys II. 2.6.1.1. oprindelsesvirksomhederne ligger i en medlemsstat eller en zone med status som fri for infektion med Aujeszkys sygdom-virus eller Kontrol af analyseresultater for samtlige dyr i sendingen II. 2.6.1.2. dyrene i sendingen er med negativt resultat blevet underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod Aujeszkys sygdom-helvirus ved hjælp af en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i del 7 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2020/688, udført på en prøve, der er udtaget inden for de sidste 15 dage før afsendelsen Aujezskys sygdom til et sted med godkendt udryddelsesprogram Ved flytninger til områder med godkendt udryddelsesprogram for Aujeszkys sygdom skal anvendes enten en kombination af (II. 2.6., II. 2.6.1. samt II. 2.6.1.1.)(II. 2.6., II. 2.6.1. samt II. 2.6.1.3.) eller (II. 2.6. samt II. 2.6.2.) II. 2.6. De flyttes til en medlemsstat eller en zone deri med et godkendt program for udryddelse af infektion med Aujeszkys sygdom-virus, Statusforordningen bilag VI, del II og enten II. 2.6.1. kommer fra virksomheder, der er frie for infektion med Aujeszkys sygdom-virus, Danmark har status som sygdomsfri for Aujeszkys og enten Danmark har status som sygdomsfri for Aujeszkys II. 2.6.1.1. oprindelsesvirksomhederne ligger i en medlemsstat eller en zone deri med status som fri for infektion med Aujeszkys sygdom-virus og/eller Ikke-relevant for Danmark og skal derfor ikke vælges II. 2.6.1.2. oprindelsesvirksomhederne ligger i en medlemsstat eller en zone deri med et godkendt program for udryddelse af infektion med Aujeszkys sygdom-virus og/eller Kontrol af analyseresultater for samtlige dyr i sendingen II. 2.6.1.3. dyrene i sendingen er med negativt resultat blevet underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod Aujeszkys sygdom-helvirus ved hjælp af en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i del 7 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2020/688, udført på en prøve, der er udtaget inden for de sidste 15 dage før afsendelsen eller II. 2.6.2. kommer fra virksomheder, der ikke er frie for infektion med Aujeszkys sygdom-virus, og – er blevet holdt på en godkendt karantænestation i mindst 30 dage, Kontrol med flyttedata og med, at virksomheden i I. 11 er en godkendt karantænestation Kontrol af analyseresultater for samtlige dyr i sendingen og – er med negativt resultat blevet underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod Aujeszkys sygdom-helvirus ved hjælp af den diagnosticeringsmetode, der er fastsat i del 7 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2020/688, udført på prøver, der er udtaget ved to lejligheder med mindst 30 dages mellemrum, idet den sidste prøve er udtaget inden for 15 dage før afsendelsen. Generelle punkter fortsat Obligatorisk II. 3. Efter min bedste overbevisning og ifølge operatørens oplysninger kommer dyrene fra virksomheder, hvor der ikke var abnorm dødelighed af ukendte årsager. Baggrundserklæring Obligatorisk II. 4. Der er truffet foranstaltninger til at transportere sendingen i overensstemmelse med artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2020/688. Under udarbejdelse II. 5. Dette dyresundhedscertifikat er gyldigt i 10 dage fra udstedelsesdatoen. Ved transport ad indre vandveje/søvejen kan certifikatets gyldighedsperiode forlænges med varigheden af forsendelsen ad indre vandveje/søvejen. Obligatorisk, hvis indladningsstedet som angivet i I. 13 er en godkendt sammenbringningsvirksomhed. I så fald vælges II. 6 og kun ét underpunkt II. 6. Ingen af dyrene i sendingen er, fra de forlod deres oprindelsesvirksomheder, til de ankom til denne virksomhed, som er godkendt til sammenbringning, gjort til genstand for sammenbringning mere end to gange, Kontrol af, om I. 13 er en godkendt virksomhed og enten Kontrol med flyttedata de kommer fra deres oprindelsesvirksomheder. eller Kontrol med flyttedata mindst ét af dyrene i sendingen er én gang gjort til genstand for sammenbringning på en godkendt virksomhed. eller Kontrol med flyttedata mindst ét af dyrene i sendingen er to gange gjort til genstand for sammenbringning på godkendte virksomheder. Officielle noter 1 Dyresundhedslovens artikel 4, nr. 2 2 Ved hovdyr forstås de arter, som er nævnt i dyresundhedslovens bilag III, blandt andet kvæg, svin, får, geder, hjorte, heste mv. 3 Fugle, der opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på: a) produktion af: i) kød i) konsumæg iii) andre produkter b) fornyelse af fjervildtbestande c) avl af fugle, der anvendes til de i litra a) og b) omhandlede produktionstyper jf, dyresundhedslovens artikel 4, nr. 9 4 fugle, bortset fra fjerkræ, som holdes i fangenskab til ethvert andet formål end de i nr. 9) nævnte, herunder med henblik på opvisninger, kapflyvninger, udstillinger, konkurrencer, avl eller salg jf. dyresundhedslovens artikel 4, nr. 10 5 Kontrolforordningen, artikel 89 6 Forordning 2020/688, artikel 91, stk. 7 Bekendtgørelse 527 af 24. maj 2024 om supplerende forpligtelser ved flytning af dyr og avlsmateriale til andre medlemsstater og straffebestemmelser for overtrædelse af visse EU-retsakter, §§ 6 og 7 8 Bekendtgørelse 527 af 24. maj 2024 om supplerende forpligtelser ved flytning af dyr og avlsmateriale til andre medlemsstater og straffebestemmelser for overtrædelse af visse EU-retsakter, § 7, stk. 3 og 4 9 Dyresundhedslovens artikel 149 10 Kontrolforordningens artikel 3, nr. 32 11 Forordning 2020/688, artikel 89 12 Dyresundhedslovens artikel 130, litra a 13 Dyresundhedslovens artikel 126, stk. 1, litra b, pkt. ii) 14 Forordning 2020/688, artikel 3, nr. 7 15 Forordning 2020/688, artikel 10, stk. 1, litra e, og artikel 14, litra c 16 Forordning 2020/688, stk. 1, litra a 17 Forordning 2020/688, artikel 10, stk. 1, litra i og j 18 Forordning 2020/688, artikel 15, stk. 1, litra h og i 19 Forordning 2020/688, artikel 23, stk. 1, litra j og k 20 Forordning 2020/688, artikel 26, stk. 1, litra j og k 21 Forordning 2020/688, artikel 29, stk. 1, litra i og j 22 Forordning 2020/688, artikel 32, stk. 1 22 Forordning 2020/688, artikel 32, stk. 1, litra a) 23 Forordning 2020/688, artikel 32, stk. 1, litra b) 24 Forordning 2020/688, artikel 32, stk. 1, litra c), pkt. i) 25 Forordning 2020/688, artikel 32, stk. 1, litra c), pkt. ii) 26 Forordning 2020/688, artikel 32, stk. 2 27 Forordning 2020/689, bilag V, del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 6, litra a) og b) 28 Forordning 2020/688, artikel 91, stk. 2

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9952

retsinformation

995164c7ce611342fb71dcbdffe8eee712c20f2d44567adb49c6738c522820db

2024-11-12

2024-11-11

2025-01-01

8ed62c20-93dd-4997-bf05-743fb103fca1

DK

dan

regulation

valid

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mellem kontrolmyndigheder

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mellem kontrolmyndigheder1) I medfør af § 8, § 27, stk. 3, § 28, stk. 3, § 31, stk. 1 og 2, og § 37, stk. 3 og 4, i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som ændret ved lov nr. 782 af 4. maj 2021, lov nr. 2396 af 14. december 2021 og lov nr. 637 af 11. juni 2024, og efter forhandling med miljøministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, beskæftigelsesministeren, transportministeren, social- og boligministeren og ældreministeren fastsættes efter bemyndigelse: Anvendelsesområde § 1. Bekendtgørelsen fastsætter supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i almindelighed, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF og Rådets direktiv 87/357/EØF (forordningen om produktsikkerhed i almindelighed). § 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på produkter, som bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på markedet, som nærmere afgrænset og defineret i artikel 2 og artikel 3, nr. 1, i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse, medmindre der findes særlige bestemmelser med samme formål i anden lovgivning. Sprogkrav § 3. Brugsanvisninger og sikkerhedsinformation, jf. artikel 9, stk. 7, og artikel 11, stk. 4, i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed, skal være på dansk. § 4. Advarsler og sikkerhedsoplysninger, jf. artikel 19, litra d, og artikel 22, stk. 9, litra d, i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed, skal være på dansk. § 5. Oplysninger i elektronisk format, jf. artikel 21 i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed, skal være på dansk. Administrative bestemmelser § 6. Skriftlig kommunikation til Sikkerhedsstyrelsen skal foregå digitalt. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan dispensere fra kravet i stk. 1, når særlige hensyn taler herfor. Koordination mellem kontrolmyndighederne § 7. Sikkerhedsstyrelsen koordinerer samarbejdet mellem kontrolmyndighederne, jf. § 27, stk. 2, i lov om produkter og markedsovervågning. § 8. Har en anden kontrolmyndighed end Sikkerhedsstyrelsen truffet foranstaltninger i medfør af §§ 13-21 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, underretter myndigheden snarest Sikkerhedsstyrelsen herom. Stk. 2. Underretningen skal indeholde følgende: 1) Oplysning om hvem der er ansvarlig for, at foranstaltningerne gennemføres. 2) Oplysninger, der gør det muligt at identificere produktet, herunder fotos, angivelse af mærke, model, nummer eller lignende identifikationsangivelse. 3) Oplysninger om de risici, der er ved produktet, herunder oplysninger om eventuelle hændelser eller ulykker forårsaget af produktet, samt om resultatet af en eventuel risikovurdering foretaget af henholdsvis kontrolmyndigheden, producenten eller distributøren. 4) Oplysning om de foranstaltninger, der er iværksat, eller som planlægges iværksat for at mindske eller fjerne risikoen for forbrugerne. § 9. Overgives en sag til politiet med henblik på efterforskning eller tiltalerejsning, skal kontrolmyndigheden, jf. § 8, orientere Sikkerhedsstyrelsen. § 10. Opstår der tvivl om, hvem der er rette kontrolmyndighed for så vidt angår et konkret produkt eller en produktkategori, tager henholdsvis Sikkerhedsstyrelsen eller kontrolmyndigheden, jf. § 8, kontakt til den anden part med henblik på at klarlægge, hvem der er rette kontrolmyndighed. Safety-Gate-systemet for hurtig varsling og underretning om farlige produkter § 11. Sikkerhedsstyrelsen udpeges som det danske kontaktpunkt for Safety Gate-systemet for hurtig varsling, og er ansvarlig for kontrol af underretninger gennem varslingssystemet, jf. artikel 25, stk. 2, i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen foretager underretning til EU-Kommissionen om farlige produkter gennem Safety Gate-systemet for hurtig varsling, og varetager kommunikationen med EU-Kommissionen med hensyn til de opgaver, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1-6, i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed. Straffebestemmelser § 12. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) ikke overholder §§ 3-5 eller 2) overtræder artikel 5, artikel 9, stk. 1-8, eller 10-13, artikel 10, stk. 2, artikel 11, artikel 12, artikel 13, stk. 1 og 2, artikel 14, artikel 15, stk. 1-5, artikel 16, artikel 19, artikel 20, artikel 21, artikel 22, stk. 1-3, stk. 4, 2. afsnit, eller stk. 6-12, artikel 35, stk. 1, 2 eller 4, artikel 36, stk. 1 og 2, eller artikel 37, stk. 1-3, i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser § 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. december 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 839 af 10. juni 2020 om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mellem kontrolmyndigheder ophæves. § 14. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på produkter, der er bragt i omsætning eller gjort tilgængelige på markedet inden den 13. december 2024. For sådanne produkter finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 839 af 10. juni 2020 om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mellem kontrolmyndigheder anvendelse. Sikkerhedsstyrelsen, den 6. november 2024 Maibrit Brandt / Frederikke Schreiber Officielle noter 1) I bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i almindelighed, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF og Rådets direktiv 87/357/EØF, EU Tidende 2023, nr. L 135, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af forordningens bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1146

retsinformation

6a3123aa6ed03fbbf64638347d03ce6c9e383f293fbef6ce68b43f1f064c90b1

2024-11-08

2024-11-06

2025-01-01

478fc60e-b74d-4f86-93d2-8f704fc44b33

DK

dan

bill_as_presented

valid

Forslag til Lov om ændring af lov om musik, folkeoplysningsloven og lov om folkehøjskoler (Styrket gennemsigtighed i tilskudsadministrationen m.v.)

Fremsat den 7. november 2024 af kulturministeren (Christina Egelund, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om musik, folkeoplysningsloven og lov om folkehøjskoler (Styrket gennemsigtighed i tilskudsadministrationen m.v.) § 1 I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1640 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer: 1. I § 3 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »Statens Kunstfond« til: »Kulturministeriet«. 2. I § 3 d indsættes som stk. 3 og 4: »Stk. 3. Musikalske grundkurser har til formål dels at uddanne musikudøvere og -skabere, som kan deltage i og stimulere det lokale og regionale musikliv, og at forberede elever til optagelse på en videregående musikuddannelse. Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om de musikalske grundkurser, herunder om organisering, tilskudsfordeling og fælles kursusfaglige retningslinjer.« § 2 I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020 og § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022, foretages følgende ændringer: 1. § 43, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling for udgifterne til undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer efter kapitel 4 fra handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.« 2. Efter afsnit III indsættes: »Afsnit III a Europa-Nævnet Kapitel 13 § 51 a. Kulturministeren nedsætter et Europa-Nævn. Stk. 2. Europa-Nævnet er uafhængigt og træffer efter ansøgning afgørelse om tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om EU, herunder udvikling af deltagelsesdemokrati. Stk. 3. Europa-Nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes overholdelse af loven, bestemmelser udstedt i medfør af loven og vilkår for tilskud. Stk. 4. Europa-Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om Europa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud efter stk. 2, herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om administration af ordningen, herunder om ansøgningsform, udbetaling, tilbagebetaling og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår. § 51 b. Europa-Nævnet består af fem medlemmer, som beskikkes af kulturministeren efter indstilling fra de fem største partier i Folketinget. Medlemmerne kan ikke samtidig være medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet. Stk. 2. Kulturministeren udpeger Europa-Nævnets formand blandt nævnets medlemmer. § 51 c. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.« § 3 I lov om folkehøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 25. marts 2019, som ændret ved § 10 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, foretages følgende ændring: 1. § 32, stk. 3 , affattes således: »Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion af bidrag efter stk. 1 fra handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.« § 4 Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Tilskud til musikalske grundkurser 2.1.1. Gældende ret 2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.2. Ændring af folkeoplysningsloven (Europa-Nævnet 2.2.1. Gældende ret 2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.3. Ændring af folkeoplysningsloven og lov om folkehøjskoler (ensrettet begrebsbrug) 2.3.1. Gældende ret 2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Klimamæssige konsekvenser 7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder og organisationer mv. 10. Sammenfattende skema 1. Indledning I Danmark har vi otte musikalske grundkurser (MGK) fordelt rundt i landet, som får spirende musikalske talenter til at gro og skaber lokale musikmiljøer. Lovforslaget har blandt andet til formål at flytte opgavevaretagelsen med tildelingen af det statslige tilskud til musikalske grundkurser fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet, som blev meldt ud i november 2023. Overflytningen skal skabe stabilitet omkring MGK-centrenes virke og etablere en mere tydelig ansvarsdeling mellem Kulturministeriet og Kunstfonden fremadrettet. Opgaven med musikkonservatorierne ligger i forvejen i Kulturministeriet. Derved giver det også god faglig synergi, at der kan bygges bro, og Statens Kunstfond kan fokusere på sin kerneopgave med at fordele kunststøtte på baggrund af en kunstfaglig vurdering. Samtidig har lovforslaget til formål at skabe klare regler for administration af tilskud til MGK-centrene og tilvejebringe et mere enkelt hjemmelsgrundlag. Det foreslås som følge heraf at tilføje en bemyndigelsesbestemmelse i musikloven, hvorefter kulturministeren på bekendtgørelsesniveau kan fastsætte nærmere regler for administration af de musikalske grundkurser, herunder regler om fordeling af midler, organisering og fælles kursusfaglige retningslinjer. Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser om Europa-Nævnet. Europa-Nævnet (dengang Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa) blev nedsat som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed. Folketingets Europaudvalg har ved brev af 7. november 2023 opfordret kulturministeren til at komme med forslag til et andet hjemmelsgrundlag for bevillingen til Europa-Nævnet. Europaudvalget har foreslået, at støtteordninger gennem Europa-Nævnet får et hjemmelsgrundlag i enten en selvstændig lov eller i folkeoplysningsloven, frem for den nuværende hjemmel i tekstanmærkning til finansloven. På baggrund af Folketingets Europaudvalgs forslag lægges der op til at indsætte et nyt afsnit i folkeoplysningsloven for at tilvejebringe særskilt hjemmel for Europa-Nævnets virksomhed. Herudover foreslås en række mindre ændringer i folkeoplysningsloven og lov om folkehøjskoler som led i ensretning af begrebsbrug som følge af ændringer i retssikkerhedsloven jf. lov nr. 754 af 13. juni 2023 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love (lov om ændring af retssikkerhedsloven m.fl.). 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Tilskud til musikalske grundkurser 2.1.1. Gældende ret Det fremgår af § 3 d i musikloven, at Statens Kunstfond kan yde tilskud til musikalske grundkurser ved musikskoler og i særlige tilfælde f.eks. i forbindelse med gymnasiale uddannelser, dispensere fra kravet om, at et musikalsk grundkursus skal drives af en musikskole eller flere musikskoler i fællesskab. Musikalske grundkurser uddanner musikudøvere og -skabere mellem 14-24 år med henblik på optagelse på en videregående musikuddannelse samt at deltage i og stimulere det lokale og regionale musikliv. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, er det forudsat, at daværende Statens Musikråd (nuværende Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik) får kompetence til at træffe endelig beslutning om fordelingen af støtte til musikalske grundkurser, jf. Folketingstidende 1985-1986, tillæg A, spalte 4247-4248, og Folketingstidende 1986-1987, 1. samling, tillæg A, spalte 3419-3420. De musikalske grundkurser er i øvrigt ikke reguleret ved anden lovgivning. Statens Kunstfond fastsætter nærmere kriterier ved beslutning om fordelingen af støtte til musikalske grundkurser. Statens Kunstfond har formuleret formål for de musikalske grundkurser og har fastsat fælles kursusfaglige retningslinjer om blandt andet ansøgning, optag og undervisning. Statens Kunstfond har endvidere besluttet organiseringen med otte MGK-centre og fordelingen af tilskud til de enkelte centre ud fra rammebevillingen på finanslovens § 21.21.01.46. Musikalske Grundkurser. Der findes otte MGK-centre fordelt rundt i landet: MGK Fyn v. Odense Musikskole, MGK Hovedstaden v. Københavns Musikskole, MGK MidtVest v. Holstebro Musikskole, MGK Nord v. Aalborg Kulturskole, MGK Sankt Annæ Gymnasium v. Sankt Annæ Gymnasium, MGK Sjælland v. Køge Musikskole, MGK Sydjylland v. Kulturskolen Kolding og MGK Østjylland v. Aarhus Musikskole. 2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Kulturministeriet vurderer, at der er et behov for tydeligere og enklere rammer for de musikalske grundkursers virke for at sikre et solidt grundlag for grundkursernes arbejde med udviklingen af musikalske talenter og skabelsen af lokale musikmiljøer. Hensigten med overflytningen er at skabe stabilitet omkring de musikalske grundkursers virke og etablere en mere tydelig ansvarsdeling mellem Kulturministeriet og Statens Kunstfond fremadrettet. Desuden vurderes det hensigtsmæssigt at fastsætte en bestemmelse, der definerer formålet med de musikalske grundkurser, da dette formål tidligere har været fastlagt af Statens Kunstfond i forbindelse med indgåelse af rammeaftaler med de musikalske grundkurser. Den foreslåede ændring af musiklovens § 3 d vil medføre, at ansvaret for fordelingen af det statslige tilskud til de musikalske grundkurser flyttes fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet. Lovforslaget vil også medføre, at der i loven tilføjes en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for de musikalske grundkurser, herunder om organisering, tilskudsfordeling og fælles kursusfaglige retningslinjer. 2.2. Ændring af folkeoplysningsloven (Europa-Nævnet) 2.2.1. Gældende ret Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (i dag Europa-Nævnet) blev nedsat som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed. Europa-Nævnet har siden 1995, hvor det hed Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa, haft sin materielle hjemmel i en tekstanmærkning til finansloven. Heraf fremgår reglerne om antallet af medlemmer i nævnet, fordeling af tilskud, sekretariatsbetjening m.v. Tekstanmærkningen indeholder herudover en bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om nævnets virke, fordelingen af tilskud til eksempelvis partier og bevægelser til fremme af debat og oplysning om EU samt regnskabsaflæggelse m.v. 2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Folketingets Europaudvalg har opfordret kulturministeren til at komme med forslag til et andet hjemmelsgrundlag for bevillingen til Europa-Nævnet. Europaudvalget har foreslået, at støtteordninger gennem Europa-Nævnet får et hjemmelsgrundlag i enten en selvstændig lov eller i folkeoplysningsloven, frem for den nuværende hjemmel i tekstanmærkninger til finansloven. Kulturministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at hjemlen for Europa-Nævnets virksomhed flyttes fra tekstanmærkning på de årlige finanslove til folkeoplysningsloven for at tilvejebringe et overskueligt hjemmelsgrundlag. De foreslåede ændringer har ikke til hensigt at ændre ved den nuværende ordning for Europa-Nævnet. 2.3. Ændring af folkeoplysningsloven og lov om folkehøjskoler (ensrettet begrebsbrug) 2.3.1 Gældende ret Begrebet handlekommuneregler anvendes om de regler i den sociale retssikkerhedslov, der fastlægger, hvilken kommune der skal træffe afgørelse om hjælp og støtte efter de love, der er omfattet af retssikkerhedsloven (afgørelseskompetence), og som i udgangspunktet også skal afholde udgifterne hertil (betalingssansvar). Begrebsbrugen blev ændret ved lov nr. 754 af 13. juni 2023 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love (lov om ændring af retssikkerhedsloven m.fl.). I både folkeoplysningsloven og højskoleloven findes bestemmelser, der giver mulighed for mellemkommunal refusion for udgifter til f.eks. folkeoplysende voksenundervisning og for elever på højskoler. Disse anvendes f.eks. i situationer, hvor en borger får refusion fra en anden kommune end den, vedkommende er på højskole i. I bestemmelserne henvises til kommuner, der har den generelle betalingsforpligtelse efter den sociale retssikkerhedslov. 2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Formålet med ændringerne i den sociale retssikkerhedslov var blandt andet at skabe enklere begrebsbrug, der skal medvirke til at forhindre tvivl om mellemkommunale uenigheder. Det er Kulturministeriets vurdering, at der af hensyn til at sikre tydelighed og medvirke til at undgå misforståelser, der kan føre til mellemkommunale uenigheder, er behov for en ensrettet begrebsbrug i lovgivning, der henviser til den sociale retssikkerhedslovs handlekommuneregler. Med lovforslaget rettes op på en uklarhed om retstilstanden, som følger af uens begrebsbrug angående handlekommune og den refusionspligtige kommune. Med lovforslaget tiltænkes ingen materielle ændringer i, hvilken kommune der har handlekommuneansvaret for den enkelte borger. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1. 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige Lovforslaget forventes samlet set ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige. For så vidt angår ændring af lov om musik vurderes det ikke, at lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for stat, regioner eller kommuner. Med ændringen af lov om musik lægges der op til, at opgaven med de musikalske grundkurser overflyttes fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet. Der forventes således implementeringskonsekvenser for Kulturministeriet, herunder for Slots- og Kulturstyrelsen. Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner. Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 6. Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser. 7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ingen relevante EU-retlige aspekter. 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. september 2024 til den 4. oktober 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Undervisningsministeriet, Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikpædagogisk Forening, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Universiteter, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, MGK Danmark, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Kunstfond, Syddansk Musikkonservatorium, Uddannelses- og Forskningsministeriet. Alternativet, Dansk Folkeparti Landsorganisation, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Moderaterne, Radikale Venstre, SF – Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstres Landsorganisation, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeoplysning Samråd, Frie Skolers Læreforening, Dansk Oplysnings Forbund, Demokrati i Europa Oplysningsforbundet, Europabevægelsen, Folkebevægelsen mod EU, Nyt Europa, AOF, Efterskoleforeningen, Europæisk Ungdom, Folkehøjskolernes Forening, Global Aktion, Global Nyt, Inforce, Den Selvejende Institution NOAH, Rådet for Grøn Omstilling, Verdens Skove, Folk&Sikkerhed, Oxfam Ibis, Altinget ApS, AMIS - A More Inclusive Society, Batavia Media ApS, Bazooka, Bravad Productions ApS, Dansk Crowdfunding Forening, Den Danske Europabevægelse, Det Udenrigspolitiske Selskab, DKsyd, Ekman Production, European Youth International, FIC, Folkets Radio, Folkevirke, Foreningen Dansk Socialarbejde, Foreningen Folkemøde Møn, Foreningen Pio, Foreningen Pitch, Foreningen Radio FTF-Frederiksberg, Foreningen Radio Storkøbenhavn, Foreningen til Oplysning om Europæiske Forhold, Frederiksberg Lokal-Tv, Fru Frobenius, Føljeton ApS, GameX Media ApS, Get Content v/Daniel Schultz Madsen, Global Frame ApS, HFSD ApS, International Network for Sustainable Energy - Europe, Kanal 1, Varde Bibliotek, Mediehuset København ApS, Radio Lorry, Radio Mælkebøtten, RudersdalTV, Rundfunk La Rouge/Odense ser Rødt, Schekhina - forening for udbredelse af kritisk journalistik og dokumentarisme, Seismo Media ApS, Solidaritet, Station København, Teknologiens Mediehus A/S, Travers Media ApS, TV Fritid, Tænketanken Europa ("Tænketanken"), Udestuen, Verdens Skove, Winther Media, Aarhus Global Media, Aarhus Universitetsforlag A/S, Europa-Nævnet. 10. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Der forventes i begrænset omfang implementeringskonsekvenser for Kulturministeriet, da lovforslaget kan medføre et øget behov for administration for Slots- og Kulturstyrelsen. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikkeerhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) JA NEJ X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det fremgår af musiklovens § 3 d, stk. 1, at Statens Kunstfond kan yde tilskud til musikalske grundkurser ved musikskoler og i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med gymnasiale uddannelser, dispensere fra kravet om, at et musikalsk grundkursus skal drives af en musikskole eller flere musikskoler i fællesskab. Det foreslås, at i § 3 d, stk. 1, ændres »Statens Kunstfond« til »Kulturministeriet«. Den foreslåede ændring, vil medføre, at Kulturministeriet overtager ansvaret med at kunne yde statsligt tilskud til musikalske grundkurser. Fremadrettet vil kulturministeren fastsætte nærmere regler for det statslige tilskud til de musikalske grundkurser på bekendtgørelsesniveau, herunder organisering og kursusfaglige retningslinjer. Til nr. 2 Det fremgår af musiklovens § 3 d, stk. 1, at Statens Kunstfond kan yde tilskud til musikalske grundkurser. De musikalske grundkurser er i øvrigt ikke reguleret ved anden lovgivning. Statens Kunstfond fastsætter formål for de musikalske grundkurser i forbindelse med, at der ydes tilskud, ligesom det også er Statens Kunstfond, der fastsætter krav til organisering af musikalske grundkurser og tilskudsfordeling. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formålet med de musikalske grundkurser fremover vil være direkte fastsat i musikloven. Oprindeligt blev det musikalske grundkursus oprettet for at sikre konservatorieforberedende undervisning, der ellers ikke var tilgængelig uden for de store byer. Den foreslåede bestemmelse er en fortsættelse af det nuværende formål og i overensstemmelse med intentionen ved oprettelsen af de første musikalske grundkurser tilbage i 1976. Det foreslås, at der indsættes et nyt § 3 d, stk. 3, hvormed formålet for de musikalske grundkurser fastsættes i loven. Dette formål medfører ikke ændringer af indholdsmæssig karakter sammenlignet med det formål for de musikalske grundkurser, som hidtil har været fastsat af Statens Kunstfond. Det foreslås, at der indsættes et nyt § 3 d, stk. 4 , hvorefter kulturministeren kan til at fastsætte nærmere regler for de musikalske grundkurser, herunder om organisering, tilskudsfordeling og fælles kursusfaglige retningslinjer mv. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for de musikalske grundkurser. Der vil blive fastsat regler om organisering og fælles kursusfaglige retningslinjer mv. på bekendtgørelsesniveau med udgangspunkt i den foreslåede bestemmelse. Til § 2 Til nr. 1 Det fremgår af § 43, stk. 3 i folkeoplysningsloven, at kommunalbestyrelsen kan kræve betaling fra en anden kommune for udgifterne til undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer efter kapitel 4 i folkeoplysningsloven for personer, for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse. Den sociale retssikkerhedslov blev i 2023 ændret ved lovforslag 95, 2022/2, hvor § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt. blev videreført som § 9 a, stk. 1, 4 og 6. Ændringen medførte en række konsekvensrettelser på andre ministeriers område, men ved en fejl blev folkeoplysningsloven ikke taget med i lovændringen. Det foreslås i § 43, stk. 3 , at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion af bidrag efter stk. 1 fra handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Den foreslåede bestemmelse er et led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer til udtryk i de gennemførte ændringer af §§ 9-9 b ved lov om ændring af retssikkerhedsloven m.fl., hvor begrebet handlekommune anvendes konsekvent. De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer, og det vurderes ikke, at fejlen har haft betydning i praksis. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3. Til nr. 2 (Til § 51 a) Det følger af finansloven i dag, at kulturministeren yder tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om det europæiske fællesskab (EU), herunder udvikling af deltagelsesdemokrati. Til varetagelse heraf nedsætter kulturministeren Europa-Nævnet. Europa-Nævnet er et uafhængigt nævn, der har til formål at ruste danskerne til stillingtagen til europapolitiske spørgsmål. Det sker gennem upartisk uddeling af puljemidler til oplysnings- og debatskabende initiativer om EU i den danske offentlighed. Nævnet træffer efter ansøgning beslutning om, hvem der skal modtage puljemidlerne. Partier, organisationer, virksomheder og privatpersoner kan søge puljemidlerne. Tilskuddene til fremme af debat og oplysning om EU, herunder udvikling af deltagelsesdemokrati, fastsættes på bevilling på de årlige finanslove. Her fremgår det blandt andet, at der af bevillingen fordeles midler til alle partier i Folketinget og til danske bevægelser indvalgt i Europa-Parlamentet. Det fremgår videre, at der af bevillingen fordeles midler til tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om det europæiske fællesskab (EU), herunder udvikling af deltagelsesdemokrati ved tre puljer til henholdsvis støtte til EU-oplysning for organisationer med EU som hovedformål, støtte til EU-oplysning for organisationer med EU som delformål og støtte til EU-oplysning. Kulturministeren nedsætter således allerede i dag et uafhængigt Europa-Nævn, der træffer afgørelse om, hvem der skal modtage puljemidlerne, som fastsættes på de årlige finanslove. Dette videreføres med lovforslagets 2, nr. 2, hvor kulturministeren efter den foreslåede § 51 a, stk. 1 nedsætter et Europa-Nævn. Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende ret, som indebærer, at kulturministeren nedsætter Europa-Nævnet, men med hjemmel i folkeoplysningslovens regler i stedet for regler på de årlige finanslove. Europa-Nævnet træffer i dag afgørelse om upartisk tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om EU efter afsøgning fra partier, organisationer, virksomheder og privatpersoner. Med lovforslaget lægges der ikke op til en ændring af dette. Det foreslås derfor med stk. 2 , at Europa-Nævnet er uafhængigt og træffer efter ansøgning afgørelse om tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om EU, herunder udvikling af deltagelsesdemokrati. Europa-Nævnet er allerede i dag et uafhængigt nævn, og den foreslåede bestemmelse er en tydeliggørelse af dette. Den foreslåede bestemmelse sikrer således Europa-Nævnets generelle uafhængighed af det politiske system og sikrer en fri samfundsmæssig debat om europapolitiske spørgsmål. At Europa-Nævnet er uafhængigt indebærer blandt andet, at nævnet ikke kan modtage tjenestebefalinger fra en minister eller andre, og at nævnets afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Dette vurderes særligt relevant, da Europa-Nævnet blandt andet fordeler tilskud til partier i Folketinget og til danske bevægelser indvalgt i Europa-Parlamentet. Bestemmelsen indebærer, at der skal indsendes en ansøgning for at komme i betragtning til at modtage tilskud. Lovforslaget ændrer ligeledes ikke ved, at tilskuddets størrelse og fordeling i puljer fastsættes på de årlige finanslove for at give den fornødne fleksibilitet for så vidt angår bevillingens samlede størrelse og fordeling af beløb til de enkelte puljer. Med stk . 3 foreslås det, at Europa-Nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes overholdelse af loven, bestemmelser udstedt i medfør af loven og vilkår for tilskud. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Europa-Nævnet blandt andet kan afkræve tilskudsmodtagerne dokumentation for overholdelse af vilkårene og vil kunne kræve at få forelagt de oplysninger, som nævnet finder nødvendige for at kunne konstatere, om en tilskudsmodtager opfylder vilkårene for tilskuddet. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede stk. 5 , hvorefter ministeren fastsætter nærmere regler om Europa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud efter stk. 2, herunder om administration af ordningen, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår, dokumentation, udbetaling og betaling af forskud, regnskabsaflæggelse, revision og rapportering og tilbagebetaling af tilskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår. Europa-Nævnet er i dag et uafhængigt nævn, hvilket betyder, at nævnets afgørelser om tildeling af støtte er endelige og ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Efter det foreslåede stk. 4 kan Europa-Nævnets afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Der er således tale om en videreførelse af, hvad der allerede gælder i dag, og den foreslåede bestemmelse indebærer, at Europa-Nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Dette vil gælde både afgørelser om bevilling af tilskud og om tilbagebetaling m.v. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med Europa-Nævnets generelle uafhængighed af det politiske system og sikring af en fri samfundsmæssig debat. Nævnets afgørelser vil i lighed med andre afgørelser, som er truffet af fagkyndige organer, kunne indbringes for Folketingets Ombudsmand eller domstolene. Den nærmere fordeling af midlerne og administration af ordningen med Europa-Nævnet, herunder nævnets virke er i dag fastsat i tre bekendtgørelser med hjemmel i de årlige finanslove. Da lovforslaget ikke har til hensigt at ændre ved den eksisterende ordning for Europa-Nævnet, fastsætter kulturministeren efter det foreslåede stk. 5 nærmere regler om Europa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud efter stk. 2, herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om administration af ordningen, herunder om ansøgningsform, udbetaling, tilbagebetaling og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår. Forslaget vil medføre, at kulturministeren fortsat fastsætter nærmere regler om Europa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud efter stk. 2, herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om administration af ordningen, herunder om ansøgningsform, udbetaling, tilbagebetaling og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår. Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse blandt andet vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om Europa-Nævnets virke, herunder regler for fratrædelse og genbeskikkelse af nævnets medlemmer, vederlag til nævnets medlemmer, om nævnets beslutningsdygtighed m.v., og at nævnet selv fastsætter sin forretningsorden. Det er hertil hensigten, at den foreslåede bestemmelse vil blive brugt til at fastsætte regler om sekretariatsbetjening af Europa-Nævnet, som forventes at skulle varetages af Slots- og Kulturstyrelsen, som tilfældet er i dag. Det er desuden hensigten, at den foreslåede bestemmelse blandt andet vil blive brugt til at fastætte regler om regnskabsaflæggelse og revision i overensstemmelse med til enhver tid gældende regler om regnskab og revision af projekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet, herunder også om at Europa-Nævnet kan kræve udbetalte tilskud helt eller delvist tilbagebetalt og tilbagekalde tilsagn om tilskud, hvis tilskudsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgning eller dokumentation m.v. Den foreslåede bestemmelse udelukker ikke, at projekter, der er givet tilskud til – som det også er tilfældet i dag – kan ændres i projektperioden efter dialog med Europa-Nævnet. (Til § 51 b) Europa-Nævnet består i dag af fem medlemmer, som beskikkes af kulturministeren efter indstilling fra de fem største partier i Folketinget. Medlemmerne kan ikke samtidig være medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet. Kulturministeren udpeger nævnets formand blandt nævnets medlemmer. Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre i sammensætningen af Europa-Nævnet. Med § 51 b, stk. 1 foreslås det derfor, at Europa-Nævnet består af fem medlemmer, som beskikkes af kulturministeren efter indstilling fra de fem største partier i Folketinget. Medlemmerne kan ikke samtidig være medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet. Med stk. 2 foreslås det, at kulturministeren udpeger nævnets formand blandt nævnets medlemmer. De foreslåede bestemmelser indebærer en videreførelse af ordningen, som den er i dag, da der med bestemmelsen ikke lægges op til at ændre i nævnets sammensætning. (Til § 51 c) Det foreslås med § 51 c , at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende. Den foreslåede bestemmelse medfører, at kulturministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende. Anvendelsen af bemyndigelsen skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om den danske, nationale eID-løsning og den fællesoffentlige digitale infrastruktur. Det bemærkes i øvrigt, at bestemmelserne skal fortolkes i overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret, herunder § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021, hvorefter en meddelelse anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten. Til § 3 Til nr. 1 Det fremgår af højskoleloven § 32, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion af bidrag efter § 32, stk. 1, fra en anden kommune for elever, for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse. Den sociale retssikkerhedslov blev i 2023 ændret ved lovforslag 95, 2022/2, hvor § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt. blev videreført som § 9 a, stk. 1, 4 og 6. Ændringen medførte en række konsekvensrettelser på andre ministeriers område, men ved en fejl blev højskoleloven ikke taget med i lovændringen. Det foreslås i § 32, stk. 3 , at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion af bidrag efter stk. 1 fra handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Den foreslåede bestemmelse er et led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer til udtryk i de gennemførte ændringer af §§ 9-9 b i lov om ændring af retssikkerhedsloven m.fl., hvor begrebet handlekommune anvendes konsekvent og skal ses i sammenhæng hermed. De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer, og det vurderes ikke, at fejlen har haft betydning i praksis. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3. Til § 4 Det foreslås, at ændringsloven skal træde i kraft den 1. januar 2025. §§ 1, 2 og 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det bemærkes, at kulturområdet er et sagsområde, som er overgået til Grønlands selvstyre. Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014, som ændret ved lov nr. 1640 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer: § 3 d, stk. 1. Statens Kunstfond kan yde tilskud til musikalske grundkurser ved musikskoler. Statens Kunstfond kan i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med gymnasiale uddannelser, dispensere fra kravet om, at et musikalsk grundkursus skal drives af en musikskole eller flere musikskoler i fællesskab. 1. I § 3 d, stk. 1, 1. og 2. pkt. , ændres »Statens Kunstfond« til: »Kulturministeriet«. 2. I § 3 d indsættes som stk. 3 og 4 : » Stk. 3. De musikalske grundkurser har til formål dels at uddanne musikudøvere og -skabere, som kan deltage i og stimulere det lokale og regionale musikliv, og at forberede elever til optagelse på en videregående musikuddannelse. Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om de musikalske grundkurser, herunder om organisering, tilskudsfordeling og fælles kursusfaglige retningslinjer.« § 2 I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020 og § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022, foretages følgende ændringer: § 43. --- Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling fra en anden kommune for udgifterne til undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer efter kapitel 4 for personer, for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse. 1. § 43, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling for udgifterne til undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer efter kapitel 4 fra handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.« 2. Efter afsnit III indsættes: »Afsnit III a Europa-Nævnet Kapitel 13 a § 51 a. Kulturministeren nedsætter et Europa-Nævn. Stk. 2. Europa-Nævnet er uafhængigt og træffer efter ansøgning afgørelse om tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om EU, herunder udvikling af deltagelsesdemokrati. Stk. 3. Europa-Nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes overholdelse af loven, bestemmelser udstedt i medfør af loven og vilkår for tilskud. Stk. 4. Europa-Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om Europa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud efter stk. 2, herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om administration af ordningen, herunder om ansøgningsform, udbetaling, tilbagebetaling og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår. § 51 b. Europa-Nævnet består af fem medlemmer, som beskikkes af kulturministeren efter indstilling fra de fem største partier i Folketinget. Medlemmerne kan ikke samtidig være medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet. Stk. 2. Kulturministeren udpeger Europa-Nævnets formand blandt nævnets medlemmer. § 51 c. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.« § 3 I lov om folkehøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 25. marts 2019, som ændret ved §10 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer: § 32. --- Stk. 2. --- Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion af bidrag efter stk. 1 fra en anden kommune for elever, for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse. 1. § 32, stk. 3 , affattes således: »Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion af bidrag efter stk. 1 fra handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202412L00098

retsinformation

aa8b8aa02e64f99e8d16fe060f29b76e42f741b2289734da371a21ee3b93a5b1

2024-11-08

2024-11-07

2025-01-01

01b88a81-83f9-4e08-834e-71cb8fa12b3b

DK

dan

regulation

valid

Bekendtgørelse om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop og fravalgsregister

Bekendtgørelse om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop og fravalgsregister I medfør af § 25 a, stk. 5, og § 25 b, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5. september 2024, som ændret ved lov nr. 1779 af 28. december 2023, fastsættes: Drift af fravalg af genoplivningsregistret § 1. Sundhedsdatastyrelsen fører et elektronisk register for fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fravalgsregistret. Stk. 2. Formålet med at føre registret er, at borgeren kan registrere sin beslutning om at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop, og at sundhedspersoner, via den fælles digitale infrastruktur, kan opnå viden om patientens beslutninger jf. sundhedslovens § 25 a. Stk. 3. Sundhedsdatastyrelsen er dataansvarlig og driver og vedligeholder registret. Oprettelse af registrering af fravalg af genoplivningsforsøg § 2. En registrering af fravalg af genoplivningsforsøg skal oprettes via digital selvbetjening af borgeren. Stk. 2. Sundhedsdatastyrelsen skal stille en ikke digital løsning til rådighed i form af en fysisk blanketordning, som borgeren har mulighed for at benytte ved ønske. Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlige for at borgerens registrering bliver registreret i registret. Stk. 3. En registrering træder i kraft syv kalenderdage efter oprettelsen i registret. Stk. 4. Borgeren modtager en kvittering for registreringen uanset registreringsmetode. På denne kvittering skal den præcise dato for ikrafttrædelsen fremgå. Hvis borgeren er fritaget fra Digital Post vil kvitteringen blive meddelt med almindeligt brev. Krav til registreringen af fravalg af genoplivningsforsøg § 3. Borgeren skal være fyldt 60 år og kunne varetage sine helbredsforhold for at kunne registrere et ønske om fravalg af genoplivningsforsøg, jf. sundhedslovens § 25 a, stk. 1. Stk. 2. At kunne varetage sine helbredsforhold betyder, at borgeren skal kunne forstå konsekvenserne ved sine beslutninger, kunne udøve sin selvbestemmelsesret i konkrete situationer, og dermed kunne forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. Stk. 3. Borgere, der er under et værgemål, der omfatter personlige forhold, jf. værgemålslovens § 5, stk. 1, jf. stk. 3, har en ikraftsat fremtidsfuldmagt inden for helbredsområdet, jf. § 1 i lov om fremtidsfuldmagter, og borgere, der er midlertidigt eller varigt inhabile i sundhedslovens forstand, har ikke ret til at registrere et forudgående fravalg af genoplivningsforsøg. Stk. 4. Borgeren skal kunne varetage sine helbredforhold på tidspunktet for registreringen. Hvis borgeren efterfølgende bliver omfattet af en af persongrupperne beskrevet i stk. 3, vil fravalget fortsat være gældende, indtil borgeren eventuelt ønsker at tilbagekalde fravalget jf. § 7. Stk. 5. Pårørende, værger, jf. værgemålslovens § 5, stk. 1, jf. stk. 3, og fremtidsfuldmægtige inden for helbredsområdet, jf. § 1 i lov om fremtidsfuldmagter, må ikke på vegne af borgeren registrere eller ændre et registreret fravalg af genoplivningsforsøg. Det er borgerens registrering, der skal følges, selvom nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig modsætter sig denne. Stk. 6. Borgere, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan dog modtage praktisk eller teknisk bistand fra andre til udfyldelse af elektronisk eller fysisk registrering, hvis det konkret er nødvendigt. Ved praktisk eller teknisk bistand forstås personer, som bistår borgeren med at fremskaffe eller fremsøge og udfylde blanketten efter borgerens ønsker. Sundhedspersoners og behandlingssteders pligter § 4. Sundhedspersoner efter sundhedslovens § 6, har adgang til oplysninger om borgerens registrering af fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, når det er nødvendigt for tilrettelæggelse eller udøvelse af behandlingen samt sikring af borgerens ret til selvbestemmelse. Stk. 2. Behandlingsstedet skal sikre, at sundhedspersoner har adgang til de i stk. 1, nævnte oplysninger. § 5. Sundhedspersoner, der er involveret i behandling af en borger med hjertestop, skal så snart det er muligt undersøge, om der er et registreret fravalg af genoplivningsforsøg. Stk. 2. Registreringen om fravalg af genoplivningsforsøg er bindende for sundhedspersoner, som har kendskab til oplysningen, med mindre sundhedsperson har kendskab til, at borgeren utvivlsomt ikke opfyldte betingelserne i sundhedslovens § 25 a, stk. 1, på registreringstidspunktet. Stk. 3. Sundhedspersoners pligt til at følge borgerens ønske om fravalg af genoplivningsforsøg gælder ikke for sundhedspersoner, som er tilfældigt til stede, og som dermed ikke har adgang til oplysningerne i registret. Stk. 4. Sundhedspersoners pligt til at følge borgerens ønske om fravalg af genoplivningsforsøg gælder ikke, hvis hjertestoppet udgør et planlagt led i en behandling, som patienten forinden har samtykket til eller et planlagt led i en behandling, der gives efter sundhedslovens § 19. § 6. Sundhedspersoner, der har kendskab til, at borgeren utvivlsomt ikke opfyldte betingelserne i sundhedslovens § 25 a, stk. 1, grundet varig inhabilitet på registreringstidspunktet har pligt til at indberette dette til Styrelsen for Patientsikkerhed og medsende de nødvendige oplysninger. Dette indebærer ikke en pligt for sundhedspersonerne til af egen drift at undersøge om der er registreret et fravalg. Tilbagekaldelse af registrering af fravalg af genoplivningsforsøg § 7. Borgeren kan til enhver tid tilbagekalde sin registrering af fravalg af genoplivningsforsøg ved at slette den elektroniske registrering ved hjælp af digital selvbetjening, jf. § 2, stk. 1, eller ved at sende eller indlevere en blanket til Sundhedsdatastyrelsen jf. § 2, stk. 2. Stk. 2. Sundhedsdatastyrelsen skal fjerne registreringen hurtigst muligt og senest efter 5 hverdage efter modtagelse af tilbagekaldelsen. Stk. 3. En tilbagekaldelse har virkning fra det tidspunkt, registreringen er fjernet i registret. Stk. 4. Borgeren modtager en kvittering på tilbagekaldelsen. Hvis borgeren er fritaget fra Digital post, modtages kvitteringen på tilbagekaldelsen ved almindeligt brev. § 8. En registrering af fravalg af genoplivningsforsøg efter § 2 kan dog uanset § 7 tilbagekaldes eller ændres midlertidig ved, at borgeren i forbindelse med en aktuel sygdomssituation tilkendegiver over for en sundhedsperson, at registreringen om fravalg af genoplivningsforsøg ikke længere skal være gældende. Tilkendegivelsen har virkning fra det tidspunkt, den er fremsat, og har alene virkning for den aktuelle sygdomssituation. Årlig påmindelse om registrering af fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop § 9. Sundhedsdatastyrelsen sender borgeren en årlig påmindelse om registrering af fravalg af genoplivningsforsøg. Stk. 2. Hvis borgeren er fritaget fra Digital Post, vil påmindelsen blive sendt ved almindeligt brev. Stk. 3. Den årlige påmindelse kræver ikke en genbekræftelse af registreringen fra borgeren. Gyldighed og sletning af registreringen af fravalg af genoplivningsforsøg § 10. En registrering af fravalg af genoplivningsforsøg har kun gyldighed, såfremt registreringen fremgår i fravalgsregistret. Stk. 2. En registrering om fravalg af genoplivningsforsøg slettes 1 år efter borgerens død. Behandling af sager med påstand om ugyldige registreringer § 11. Et registreret fravalg af genoplivningsforsøg er ugyldigt, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at borgeren ikke opfyldte betingelserne i sundhedslovens § 25 a, stk. 1, på registreringstidspunktet, jf. § 12. Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer ikke gyldigheden af en registrering jf. stk. 1, hvis borgeren var midlertidigt inhabil på registreringstidspunktet. Stk. 3. Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for sletningen af ugyldige registreringer i registret. § 12. Styrelsen for Patientsikkerhed behandler indberetninger fra sundhedspersoner, jf. § 6. Stk. 2. En borgers nærmeste pårørende, værge, når værgemålet omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, eller fremtidsfuldmægtige, når fremtidsfuldmagten omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, har endvidere ret til at indbringe en sag med påstand om ugyldig registrering af fravalg af genoplivningsforsøg for Styrelsen for Patientsikkerhed. Stk. 3. Den, der indbringer en sag efter stk. 2, skal medsende de nødvendige oplysninger, jf. §§ 13-15. Modtager Styrelsen for Patientsikkerhed ikke de nødvendige oplysninger, kan styrelsen henlægge sagen. Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed tager ved behandlingen af sager efter stk. 1 og stk. 2 stilling til, om betingelserne for registrering af fravalg af genoplivningsforsøg var til stede på registreringstidspunktet. Styrelsen kan vurdere, at betingelserne var opfyldt eller fastslå at registreringen er ugyldig. Stk. 5. Stk. 1 og 2 gælder ikke hvis patienten er afgået ved døden på tidspunktet for indbringelse for Styrelsen for Patientsikkerhed. § 13. Sundhedspersonen skal ved indberetning medsende følgende oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed: 1) Navn, adresse og personnummer på den borger, registreringen af fravalg af genoplivningsforsøg vedrører. 2) Kopi af det journalnotat eller anden relevant dokumentation hvoraf det fremgår, at borgeren er vurderet varigt inhabil forud for registreringstidspunktet samt på hvilket grundlag. 3) Oplysning om, hvem der i relation til behandlingen af patienten er indtrådt i patientens rettigheder efter sundhedsloven, jf. sundhedslovens § 14, med angivelse af navn og kontaktoplysninger på vedkommende samt hvorvidt der er tale om nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig, der varetager personlige forhold, herunder helbredsforhold, for borgeren. 4) Oplysning om titel, navn, eventuelt autorisations ID og kontaktoplysninger på den sundhedsperson, der indberetter forholdet. § 14. Nærmeste pårørende skal ved indberetning medsende oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed om følgende: 1) Navn, adresse og personnummer på den borger, registreringen af fravalg af genoplivningsforsøg vedrører. 2) Egen relation til borgeren. 3) Baggrund for vurderingen af, at borgerens registrerede fravalg af genoplivningsforsøg er ugyldigt. 4) Navn og adresse på borgerens praktiserende læge eller ved fravær heraf anden behandlingsansvarlig læge. 5) Eget navn og kontaktoplysninger. § 15. Værgen eller fremtidsfuldmægtigen skal ved indberetning medsende følgende til Styrelsen for Patientsikkerhed: 1) Navn, adresse og personnummer på den borger, registreringen af fravalg af genoplivningsforsøg vedrører. 2) Dokumentation for henholdsvis at værgemål eller fremtidsfuldmagt er iværksat og kopi af den lægeerklæring, der lå til grund for iværksættelsen heraf. 3) Baggrund for vurderingen af, at borgerens registrerede fravalg af genoplivningsforsøg er ugyldigt. 4) Oplysning om eget navn og kontaktoplysninger. § 16. Styrelsen for Patientsikkerhed kan desuden afkræve personer inden for sundhedsområdet de oplysninger, som er nødvendige som led i behandlingen af sager med påstand om ugyldige registreringer. Disse personer er pligtige til at give de afkrævede oplysninger. § 17. Som part i sager om ugyldige fravalg anses: 1) Den, som registreringen af fravalg af genoplivningsforsøg vedrører. 2) Den, der er indtrådt i patientens rettigheder efter sundhedsloven, jf. sundhedslovens § 14. 3) Den, der har indberettet eller indbragt forholdet for Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. § 13. Stk. 2. Partshøringsfristen i sagerne fastsættes ud fra den enkelte sags konkrete omstændigheder, men en frist på 7 kalenderdage må som udgangspunkt anses som rimelig. Dette henset til at der er tale om et begrænset omfang af oplysninger og det forhold, at afgørelsen har betydning for, om borgeren vil blive forsøgt genoplivet ved hjertestop. § 18. Styrelsen for Patientsikkerhed sender endelig afgørelse til sagens parter. Stk. 2. Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed i afgørelsen fastslår, at fravalget er ugyldigt, skal styrelsen samtidig orientere Sundhedsdatastyrelsen med henblik på sletning fra registret, jf. § 10, stk. 5. Ikrafttrædelsesbestemmelse § 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2025. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 25. oktober 2024 Sophie Løhde / Casper Wiegell

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1125

retsinformation

28e1e2ae6c48511c54a6b0c7e4a3c63e6df4c7bf6d74eefc6cf330963fd08abc

2024-10-31

2024-10-25

2025-01-01

274ff151-e361-4b79-822e-3b2479837891

DK

dan

regulation

valid

Bekendtgørelse om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og om regulering af klageadgang

Bekendtgørelse om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og om regulering af klageadgang I medfør af § 36 a, stk. 1 og 2, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, § 48 a, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 8. august 2019, § 48 b, stk. 1 og 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 8. august 2019, § 31 a, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, § 15 a, stk. 1 og 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, § 42 a, stk. 1 og 2, i lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 8. august 2019, § 24 a, stk. 1 og 2, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 11. juni 2024, § 32 a, stk. 1 og 2, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, § 2, stk. 2 og 3, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1689 af 13. august 2021, § 29, stk. 1 og 2, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, § 13 a, stk. 1 og 2, i lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 200 af 26. februar 2019, § 35, stk. 1 og 2, i lov nr. 384 af 26. april 2017 om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, § 27, stk. 1 og 2, i lov om Danmarks Innovationsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1660 af 12. august 2021, § 14, stk. 1 og 2, i lov om teknologi og innovation, jf. lovbekendtgørelse nr. 366 af 10. april 2014, § 26, stk. 1 og 2, i lov nr. 383 af 26. april 2017 om videnskabelig uredelighed m.v., § 20, stk. 1 og 2, i lov nr. 409 af 11. maj 2016 om aktiviteter i det ydre rum, § 7, stk. 1, i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014, § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024, § 19, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020, tekstanmærkning nr. 157, stk. 2, og nr. 158, stk. 12, til § 19 i finansloven for finansåret 2024, og efter den ulovbestemte adgang til at delegere til en underordnet myndighed fastsættes: Kapitel 1 Beføjelser i lovgivning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område § 1. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i universitetsloven, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren: 1) Kan godkende et universitets udbud af en kandidatuddannelse efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse), jf. lovens § 4 b, stk. 1. 2) Kan bestemme, at en godkendelse efter lovens § 4, stk. 1, bortfalder, således at yderligere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre, jf. lovens § 4 b, stk. 3. 3) Kan godkende, at et universitet kan udbyde andre videregående uddannelser efter de regler, der er fastsat for disse uddannelser, jf. lovens § 7, 1. pkt. 4) Afholder møde med bestyrelsesformændene for universiteterne mindst to gange årligt, jf. lovens § 10, stk. 11. 5) Kan pålægge bestyrelsen at træde tilbage, således at en ny bestyrelse nedsættes, hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af retsstridige forhold, jf. lovens § 11, stk. 2. 6) Kan pålægge bestyrelsen straks at træde tilbage og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil en ny bestyrelse er nedsat, hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer universitetets videreførelse i fare, jf. lovens § 11, stk. 3. 7) Kan beslutte at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, rektor, eventuelle institutionsrevisorer eller andre i anledning af tab, som er påført universitetet, jf. lovens § 11, stk. 4. 8) Kan pålægge et universitet at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på ministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven, jf. lovens § 21, stk. 2. 9) I særlige tilfælde kan fravige lovens § 21 a, stk. 2, jf. lovens § 21 a, stk. 4. 10) Kan overdrage statslige bygninger, inventar og andet løsøre til et universitet efter anmodning fra universitetet, jf. lovens § 30, stk. 2. 11) Efter indstilling fra universitetets bestyrelse kan godkende undtagelser fra lovens bestemmelser samt godkende sammenlægning af universiteter eller sammenlægning af universiteter og forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovens § 31, stk. 1. 12) Kan godkende, at et universitet ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til et andet universitet, en anden forskningsinstitution eller en anden videregående uddannelsesinstitution efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, jf. lovens § 31, stk. 4, 1. pkt. 13) Godkender beslutning om nedlæggelse af et universitet, jf. lovens § 32, stk. 1, 2. pkt. 14) Undtagelsesvis og efter forhandling med vedkommende minister samt drøftelse med universitetet kan pålægge universitetet at udføre opgaver mod betaling efter lovens § 2, stk. 4, når der er tale om opgaver af væsentlig samfundsmæssig betydning, jf. lovens § 33, stk. 2. 15) Kan bestemme, at andre kan klage til ministeren over retlige spørgsmål i forbindelse med et universitets afgørelser, jf. lovens § 34, stk. 2. 16) Undtagelsesvis og i begrænset omfang kan godkende fravigelser fra lovens styrelsesbestemmelser, jf. lovens kapitel 3, efter forslag fra universitetet, jf. lovens § 36. 17) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der efter loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 36 a, stk. 1. 18) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 36 a, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 36 a, stk. 2. 19) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 36 a, stk. 1, jf. lovens § 36 a, stk. 3. § 2. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren: 1) Kan beslutte, at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode skal varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen skal træde tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i erhvervsakademiets vedtægt, hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, jf. lovens § 17, stk. 2. 2) Kan beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i erhvervsakademiets vedtægt, hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer erhvervsakademiets videreførelse i fare, jf. lovens § 17, stk. 3. 3) Kan pålægge et erhvervsakademi at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven, jf. lovens § 23, stk. 3. 4) Kan yde lån eller tilskud til erhvervsakademier, der er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation, jf. lovens § 28, stk. 1. 5) Kan yde tilskud til udgifter, der afholdes i forbindelse med sammenlægning og spaltning efter lovens § 36, jf. lovens § 28, stk. 2. 6) Efter indstilling fra bestyrelserne kan godkende sammenlægning af to eller flere erhvervsakademier, jf. lovens § 36, stk. 1. 7) Efter indstilling fra bestyrelserne kan godkende, at et erhvervsakademi ved spaltning overdrager dele af sine rettigheder og forpligtelser til et andet erhvervsakademi, jf. lovens § 36, stk. 2. 8) Efter indstilling fra bestyrelserne kan godkende, at en institution for erhvervsrettet uddannelse ved spaltning overdrager rettigheder og forpligtelser vedrørende en eller flere erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser med tilhørende videncenterfunktion som helhed eller en del heraf til et erhvervsakademi, jf. lovens § 36, stk. 3. 9) Efter indstilling fra bestyrelserne kan godkende oprettelse af et nyt erhvervsakademi ved sammenlægning af en institution for erhvervsrettet uddannelse med et erhvervsakademi, hvis den væsentligste aktivitet for institutionen for erhvervsrettet uddannelse er videregående uddannelser, jf. lovens § 36, stk. 4. 10) Kan bestemme, at en af de institutioner, der sammenlægges efter lovens § 36, stk. 1 eller 4, ikke opløses, men bliver den fortsættende institution, jf. lovens § 36, stk. 5. 11) Efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker at blive sammenlagt, kan godkende, at forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner indgår i en sammenlægning eller en spaltning efter bestemmelserne i lovens § 36 med et erhvervsakademi, jf. lovens § 37. 12) Efter høring af erhvervsakademiets bestyrelse kan beslutte at nedlægge et erhvervsakademi, hvis ministeren skønner, at erhvervsakademiet efter en samlet vurdering ikke lever op til betingelserne efter loven, eller at der ikke længere er behov for erhvervsakademiet, jf. lovens § 38. 13) Kan pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren konstaterer, at der er behov herfor i forhold til erhvervsakademiets kvalitetsstyring, jf. lovens § 41, stk. 3. 14) Efter forhandling med transportministeren kan bemyndige Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af huslejekontrakter og bygninger, som stilles til rådighed for erhvervsakademiet, og som ministeriet den 1. januar 2007 har overtaget fra amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms Regionskommune, jf. lovens § 46. 15) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 48 a, stk. 1. 16) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 48 a, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 48 a, stk. 2. 17) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 48 a, stk. 1, jf. lovens § 48 a, stk. 3. § 3. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren: 1) I forbindelse med en professionshøjskoles oprettelse eller ved en sammenlægning eller spaltning efter lovens § 38 kan godkende, at professionshøjskolen efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed kan fortsætte kollegievirksomhed, der indtil da er varetaget af en anden uddannelsesinstitution, jf. lovens § 10. 2) Kan beslutte, at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode skal varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen skal træde tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i professionshøjskolens vedtægt, hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, jf. lovens § 15, stk. 2. 3) Kan beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i professionshøjskolens vedtægt, hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer professionshøjskolens videreførelse i fare, jf. lovens § 15, stk. 3. 4) Kan beslutte at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført professionshøjskolen, jf. lovens § 21. 5) Kan pålægge en professionshøjskole at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven, jf. lovens § 23, stk. 2. 6) Kan yde lån eller tilskud til professionshøjskoler, der er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation, jf. lovens § 28, stk. 1. 7) Kan yde tilskud til udgifter, der afholdes i forbindelse med sammenlægning af professionshøjskoler, jf. lovens § 28, stk. 2. 8) Uanset regionsrådets udtalelse efter lovens § 29, stk. 1, kan pålægge bestyrelsen at undlade at nedlægge et uddannelsessted, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for uddannelsesstedet, jf. lovens § 29, stk. 2. 9) Efter indstilling fra bestyrelserne kan godkende oprettelse af en ny professionshøjskole ved sammenlægning af to eller flere professionshøjskoler for videregående uddannelser eller sammenlægning af en professionshøjskole med et erhvervsakademi eller medie- og journalisthøjskolen, jf. lovens § 38, stk. 1, 1. pkt. 10) Efter indstilling fra bestyrelserne kan godkende oprettelse af en ny professionshøjskole ved sammenlægning af en professionshøjskole med en institution for erhvervsrettet uddannelse, hvis den væsentligste aktivitet for institutionen for erhvervsrettet uddannelse er videregående uddannelser, jf. lovens § 38, stk. 1, 2. pkt. 11) Kan bestemme, at en af de institutioner, der sammenlægges efter lovens § 38, stk. 1, ikke opløses, men bliver den fortsættende institution, jf. lovens § 38, stk. 2. 12) Efter indstilling fra bestyrelserne kan godkende, at en professionshøjskole, et erhvervsakademi eller medie- og journalisthøjskolen ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til en anden professionshøjskole, jf. lovens § 38, stk. 3. 13) Efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker at blive lagt sammen, kan godkende, at forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner indgår i en sammenlægning eller spaltning efter lovens § 38 med en professionshøjskole, jf. lovens § 39. 14) Efter høring af professionshøjskolens bestyrelse og regionsrådet kan beslutte at nedlægge en professionshøjskole, hvis ministeren skønner, at højskolen efter en samlet vurdering ikke lever op til betingelserne efter loven, eller at der ikke længere er behov for professionshøjskolen, jf. lovens § 40. 15) Kan pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren konstaterer, at der er behov herfor i forhold til professionshøjskolens kvalitetsstyring, jf. lovens 42, stk. 3. 16) Efter forhandling med transportministeren kan bemyndige Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af huslejekontrakter og bygninger, som stilles til rådighed for professionshøjskolen, og som ministeriet den 1. januar 2007 har overtaget fra amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms Regionskommune, jf. lovens § 47. 17) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 48 b, stk. 1. 18) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 48 a, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 48 b, stk. 2. 19) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 48 b, stk. 1, jf. lovens § 48 b, stk. 3. § 4. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren: 1) Tilrettelægger erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i et samordnet videregående uddannelsessystem, jf. lovens § 1, stk. 1. 2) I særlige tilfælde kan godkende, at et udbud af en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der ikke er omfattet af lovens § 7 c, stk. 2, kan udbydes på et andet sprog end dansk, jf. lovens § 7 c, stk. 3. 3) Nedsætter Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, der består af indtil 21 medlemmer, jf. lovens § 18, stk. 1. 4) Udpeger en formand for rådet, jf. lovens § 18, stk. 2. 5) Udpeger 18 medlemmer af rådet, jf. lovens § 18, stk. 3. 6) Kan supplere rådet med indtil 2 personligt udpegede medlemmer, jf. lovens § 18, stk. 4. 7) Kan udpege repræsentanter for rådgivende organer og faglige forsamlinger som tilforordnede til at deltage i rådets arbejde, jf. lovens § 18, stk. 5. 8) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 31 a, stk. 1. 9) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 31 a, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 31 a, stk. 2. 10) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 31 a, stk. 1, jf. lovens § 31 a, stk. 3. 11) Kan yde tilskud til særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser, til forsøgs- og udviklingsarbejde samt til etablering af undervisningsmiljøer og til faglig udvikling, jf. lovens § 37, stk. 2. § 5. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren: 1) Kan bestemme, at andre statslige uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet omfattes af loven, jf. lovens § 1, stk. 2. 2) Efter samråd med institutionen beslutter, hvilke uddannelser institutionen skal udbyde, jf. lovens § 9, stk. 1. 3) Kan godkende institutionens udbud af en kandidatuddannelse efter lovens § 9, stk. 1, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse), jf. lovens § 9 b, stk. 1. 4) Kan bestemme, at en godkendelse efter lovens § 9 b, stk. 1, bortfalder, således at yderligere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre, jf. lovens § 9 b, stk. 2. 5) Beskikker medlemmer til bestyrelsen for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering og bestyrelsen for Arkitektskolen Aarhus og fastsætter antallet af medlemmer i bestyrelserne, jf. lovens § 11 b, stk. 1. 6) Udpeger et antal eksterne bestyrelsesmedlemmer, heriblandt formanden og næstformanden, jf. lovens § 11 b, stk. 3. 7) Kan beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, hvis ministeren vurderer, at bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar, jf. § lovens 11 c, stk. 1, jf. lovens § 11 b, stk. 7. 8) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 15 a, stk. 1. 9) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 15 a, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 15 a, stk. 2. 10) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 15 a, stk. 1, jf. lovens § 15 a, stk. 3. 11) Efter indstilling fra bestyrelserne for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus og Designskolen Kolding kan godkende sammenlægning af de pågældende videregående uddannelsesinstitutioner eller sammenlægning af disse uddannelsesinstitutioner med universiteter, forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovens § 15 b, stk. 1. 12) Efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, kan godkende, at en uddannelsesinstitution, jf. lovens § 15 b, stk. 1, ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til en anden uddannelsesinstitution til et universitet, en forskningsinstitution eller en anden videregående uddannelsesinstitution, jf. lovens § 15 b, stk. 3. 13) Kan godkende undtagelser fra lovens bestemmelser efter forslag fra institutionen, jf. lovens § 16, stk. 1. 14) Efter ansøgning fra den pågældende institution kan bestemme, at andre selvejende uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der overvejende finansieres af staten, og som giver uddannelse på de kunstneriske fagområder, omfattes af bestemmelserne i lovens kapitel 7 a, jf. lovens § 16 a, stk. 2. 15) Under forudsætning af godkendelse fra de bevilligende myndigheder kan efter ansøgning fra en selvejende institution omfattet af dette kapitel bestemme, at institutionen overgår til at blive statsinstitution og omfattes af denne lovs bestemmelser om statsinstitutioner, jf. lovens § 16 a, stk. 4. 16) Kan beslutte at iværksætte en evaluering af institutionens virksomhed, jf. lovens § 16 b. 17) Kan pålægge institutionen at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven, jf. lovens § 16 f, stk. 2. 18) Kan give bestyrelsen påbud om berigtigelse af nærmere angivne forhold vedrørende uddannelsen og forvaltningen af de statslige tilskud, jf. lovens § 16 f, stk. 3, 1. pkt. 19) Kan beslutte, at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i institutionens vedtægt, hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud efter lovens § 16 f, stk. 3, 1. pkt., jf. lovens § 16 f, stk. 3, 2. pkt. 20) Kan beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte en midlertidig bestyrelse, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt, hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, jf. lovens § 16 f, stk. 4. 21) Kan beslutte at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, rektor, revisorer eller andre i anledning af tab påført institutionen, jf. lovens § 16 h. 22) Træffer bestemmelse om anvendelse af eventuel nettoformue til undervisnings- og uddannelsesformål i tilfælde af institutionens ophør, jf. lovens § 16 i. § 6. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om medie- og journalisthøjskolen, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren: 1) Udpeger en formand for bestyrelsen, jf. lovens § 11, stk. 1. 2) Kan beslutte, at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode skal varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen skal træde tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i professionshøjskolens vedtægt, hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, jf. lovens § 14, stk. 2. 3) Kan beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i højskolens vedtægt, hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer højskolens videreførelse i fare, jf. lovens § 14, stk. 3. 4) Kan beslutte at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført højskolen, jf. lovens § 19. 5) Kan pålægge højskolen at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven, jf. lovens § 21, stk. 2. 6) Kan yde lån eller tilskud til medie- og journalisthøjskolen, hvis denne efter ministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation, jf. lovens § 26. 7) Efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker at blive lagt sammen, kan godkende sammenlægning af medie- og journalisthøjskolen med forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovens § 31 a, stk. 1. 8) Efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, kan godkende, at medie- og journalisthøjskolen ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovens § 31 a, stk. 3. 9) Efter høring af højskolens bestyrelse kan beslutte at nedlægge højskolen, hvis ministeren skønner, at højskolen efter en samlet vurdering ikke lever op til betingelserne efter loven, eller hvis der ikke længere er behov for højskolen, jf. lovens § 34. 10) Kan udstede påbud til højskolen om at ændre den pågældende virksomhed, jf. lovens § 14, stk. 2 og 3, og § 31, hvis ministeren finder, at højskolens virksomhed ikke er i overensstemmelse med loven, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, jf. lovens § 36, stk. 2. 11) Kan pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren konstaterer, at kvaliteten i en højskoles undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig, jf. lovens § 36, stk. 3. 12) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 42 a, stk. 1. 13) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 42 a, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 42 a, stk. 2. 14) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 42 a, stk. 1, jf. lovens § 42 a, stk. 3. § 7. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om maritime uddannelser, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren: 1) Tilrettelægger et samordnet system af uddannelser med henblik på søfarts- og fiskerierhvervets forskellige beskæftigelsesområder, jf. lovens § 1, stk. 1. 2) Kan pålægge en uddannelsesinstitution at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven, jf. lovens § 7, stk. 2. 3) Kan pålægge bestyrelsen for en uddannelsesinstitution at indgå en strategisk rammekontrakt med ministeren med henblik på at sikre en langsigtet strategisk udvikling til opfyldelse af nærmere fastlagte målsætninger, jf. lovens § 9 f, stk. 1. 4) Kan meddele en uddannelsesinstitutions bestyrelse et påbud, hvis uddannelsesinstitutionen ikke overholder loven eller regler fastsat i medfør af loven, eller hvis virksomheden i et interessentskab, hvori uddannelsesinstitutionen er interessent, ikke overholder loven eller de regler fastsat i medfør af loven, der gælder for institutionen og interessentskabet, eller hvis uddannelsesinstitutionen ikke overholder en strategisk rammekontrakt, jf. lovens § 9 f, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. lovens § 9 f, stk. 2, jf. lovens § 9 g, stk. 1. 5) Kan beslutte, at bestyrelsens opgaver i en periode helt eller delvis varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen eller dele heraf skal træde tilbage, således at en ny bestyrelse eller et eller flere nye bestyrelsesmedlemmer skal udpeges efter reglerne i uddannelsesinstitutionens vedtægt, hvis en uddannelsesinstitutions bestyrelse ikke efterkommer et påbud fra ministeren, jf. lovens § 9 g, stk. 1, eller hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer uddannelsesinstitutionens videreførelse i fare, jf. lovens § 9 g, stk. 2. 6) Kan indsætte en midlertidig bestyrelse eller et eller flere nye bestyrelsesmedlemmer, indtil der er udpeget en ny bestyrelse eller et eller flere nye bestyrelsesmedlemmer efter reglerne i institutionens vedtægt, hvis ministeren i medfør af lovens § 9 g, stk. 2, nr. 2, beslutter, at hele eller dele af bestyrelsen skal træde tilbage, jf. lovens § 9 g, stk. 3. 7) Kan på vegne af uddannelsesinstitutionen anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, den daglige leder, revisorer eller andre i anledning af tab påført uddannelsesinstitutionen, jf. lovens § 9 i. 8) Efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker at blive lagt sammen, kan godkende sammenlægning af uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne i lovens kapitel 3 og 3 a, eller sammenlægning af uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne i lovens kapitel 3 og 3 a, med forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovens § 9 k, stk. 1. 9) Efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, kan godkende, at en uddannelsesinstitution, der er omfattet af reglerne i lovens kapitel 3 og 3 a, ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til en anden uddannelsesinstitution omfattet af reglerne i lovens kapitel 3 og 3 a, forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovens § 9 k, stk. 3. 10) Nedsætter Uddannelsesrådet for De Maritime Uddannelser, jf. lovens § 11, stk. 1, 1. pkt. 11) Udnævner en formand for rådet, jf. lovens § 11, stk. 1, 2. pkt. 12) Udnævner medlemmerne af rådet efter indstilling fra de pågældende organisationer, jf. lovens § 11, stk. 1, 3. pkt. 13) Kan tilforordne repræsentanter for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Søfartsstyrelsen samt ledere, undervisere og studerende ved de af loven omfattede uddannelsesinstitutioner, kurser m.v., jf. lovens § 11, stk. 1, 4. pkt. 14) Fastsætter rådets forretningsorden, jf. lovens § 11, stk. 3. 15) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 24 a, stk. 1. 16) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 24 a, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 24 a, stk. 2. 17) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 24 a, stk. 1, jf. lovens § 24 a, stk. 3. § 8. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren: 1) Fastsætter regler om en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet, der kan gennemføres som et reguleret forløb, jf. lovens § 11, stk. 3, nr. 1. 2) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 32 a, stk. 1. 3) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 32 a, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 32 a, stk. 2. 4) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 32 a, stk. 1, jf. lovens § 32 a, stk. 3. § 9. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren: 1) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 2, stk. 2. 2) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 2, stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 2, stk. 3. 3) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 2, stk. 2, jf. lovens § 2, stk. 4. § 10. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren: 1) Kan bestemme, at loven finder anvendelse for akkreditering af uddannelser og uddannelsesinstitutioner under andre ministerier og lønnede videregående uddannelser, der gennemføres hos en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold, jf. lovens § 1, stk. 2. 2) Ansætter direktøren for Danmarks Akkrediteringsinstitution efter indstilling fra Akkrediteringsrådet, jf. lovens § 2, stk. 4. 3) Udpeger en formand for Akkrediteringsrådet, jf. lovens § 4, stk. 2. 4) Udpeger rådets medlemmer, dog således at 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelser og skoleråd for uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser under ministeren, jf. lovens § 4, stk. 3. 5) Ved en sammenlægning af to eller flere uddannelsesinstitutioner træffer afgørelse om den sammenlagte uddannelsesinstitutions akkrediteringsmæssige status og herunder kan træffe afgørelse om, at de sammenlæggende uddannelsesinstitutioners akkrediteringsmæssige status videreføres i en overgangsperiode, jf. lovens § 6 a, stk. 1. 6) Fastsætter, hvornår den sammenlagte uddannelsesinstitution skal gennemgå institutionsakkreditering, dog senest 5 år efter sammenlægningen, jf. lovens § 6 a, stk. 2. 7) Kan træffe afgørelse om, at godkendelsen af nye uddannelser og nye uddannelsesudbud sker, under forudsætning af at den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud opnår en positiv afgørelse i forhold til kriterier for uddannelsens kvalitet, jf. lovens § 9, stk. 4. 8) Efter en konkret vurdering kan dispensere fra lovens § 11, stk. 1, 1. pkt., jf. lovens § 11, stk. 1, 2. pkt. 9) Foretager en konkret vurdering af, hvilken opfølgning der skal ske, hvis en maritim uddannelsesinstitution får en betinget positiv institutionsakkreditering eller et afslag på institutionsakkreditering, jf. lovens § 12, stk. 1. 10) Prækvalificerer nye uddannelser og uddannelsesudbud før oprettelsen, jf. lovens § 18, stk. 1, 1. pkt. 11) Nedsætter et rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser, som vurderer ansøgninger om prækvalifikation og rådgiver ministeren om principielle spørgsmål knyttet hertil, jf. lovens § 19, stk. 1. 12) Udpeger 5-7 medlemmer af Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser, jf. lovens § 19, stk. 2, 1. pkt. 13) Træffer på baggrund af prækvalifikationen afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud, jf. lovens § 21, stk. 1. 14) Kan af egen drift eller efter anmodning fra Akkrediteringsrådet, arbejdsmarkedets parter eller de studerende udtage uddannelser eller uddannelsesudbud med særlige kvalitetsmæssige udfordringer til gennemgang, jf. lovens § 22, stk. 1. 15) Indgår aftale med vedkommende minister og orienterer herefter Akkrediteringsrådet, jf. lovens § 26, stk. 2, 2. pkt. 16) Kan bemyndige en myndighed under ministeriet eller andre myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 29, stk. 1. 17) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 29, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 29, stk. 2. 18) Kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 29, stk. 1, jf. lovens § 29, stk. 3. § 11. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om Danmarks Grundforskningsfond, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren: 1) Udpeger en formand for fondens bestyrelse, jf. lovens § 2, stk. 1, 2. pkt. 2) Undtagelsesvis kan forlænge funktionsperioderne for bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, for en begrænset periode ud over de perioder, som er anført i fondens fundats, jf. lovens § 3, stk. 2. 3) Kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 13 a, stk. 1. 4) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 13 a, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 13 a, stk. 2. 5) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 13 a, stk. 1, jf. lovens § 13 a, stk. 3. § 12. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren: 1) Udpeger rådsmedlemmerne, herunder formanden, i deres personlige egenskab efter åbent opslag, jf. lovens § 7, stk. 2. 2) Udpeger bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, i deres personlige egenskab efter åbent opslag, jf. lovens § 18, stk. 2. 3) Undtagelsesvis kan forlænge udpegningsperioderne for bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, for en begrænset periode ud over de perioder, som er anført i lovens § 19, stk. 1, jf. lovens § 19, stk. 2. 4) Træffer afgørelse i klager over retlige spørgsmål ved Danmarks Frie Forskningsfonds afgørelser om bevilling efter lovens § 13, stk. 1, og § 14 og afgørelser om karensperioder efter lovens § 31, jf. lovens § 33, stk. 1. 5) Fører tilsyn med Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, jf. lovens § 34. 6) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 35, stk. 1. 7) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 35, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 35, stk. 2. 8) Kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 35, stk. 1, jf. lovens § 35, stk. 3. § 13. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om Danmarks Innovationsfond, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren: 1) Etablerer Danmarks Innovationsfond – fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation som et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning, jf. lovens § 1, stk. 1. 2) Udpeger formanden og bestyrelsesmedlemmerne i deres personlige egenskab efter afholdelse af åbent opslag, jf. lovens § 7, stk. 2. 3) Undtagelsesvis kan forlænge udpegningsperioderne for bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, for en begrænset periode ud over de perioder, som er anført i lovens § 9, stk. 1, jf. lovens § 9, stk. 2. 4) Træffer afgørelse i klager over en myndigheds afgørelser truffet i medfør af delegation af bestyrelsens beslutningskompetence vedrørende administration af tildelte bevillinger, jf. lovens § 24. 5) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 27, stk. 1. 6) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 27, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 27, stk. 2. 7) Kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 27, stk. 1, jf. lovens § 27, stk. 3. § 14. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om teknologi og innovation, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren: 1) Kan indhente rådgivning fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd til bistand ved gennemførelsen af lovens formål, jf. lovens § 3. 2) Efter ansøgning kan godkende almennyttige selvejende institutioner eller almennyttige aktieselskaber som godkendte teknologiske serviceinstitutter, jf. lovens § 5, stk. 1. 3) Kan tilbagekalde godkendelsen med eller uden varsel, hvis de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen, ikke længere er til stede, jf. lovens § 5, stk. 2, jf. lovens § 5, stk. 6. 4) Tillader anvendelse af betegnelsen »teknologisk institut« eller »teknologisk serviceinstitut« eller ordsammensætninger, hvori disse betegnelser indgår, jf. lovens § 6. 5) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 14, stk. 1. 6) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 14, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 14, stk. 2. 7) Kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 14, stk. 1, jf. lovens § 14, stk. 3. § 15. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om videnskabelig uredelighed m.v., delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren: 1) Efter indstilling fra domstolene udpeger formanden, jf. lovens § 5, stk. 2. 2) Efter åbent opslag og høring af Danmarks Frie Forskningsfond udpeger de faglige medlemmer og suppleanter, jf. lovens § 5, stk. 3. 3) Undtagelsesvis kan forlænge udpegningsperioden for formanden og de faglige medlemmer samt suppleanterne for en begrænset periode ud over de perioder, der er anført i lovens § 6, stk. 1, jf. lovens § 6, stk. 2. 4) Godkender nævnets forretningsorden, jf. lovens § 9. 5) Fører tilsyn med, at loven og regler fastsat i medfør heraf overholdes for så vidt angår Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, jf. lovens § 24. 6) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 26, stk. 1. 7) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 26, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 26, stk. 2. 8) Kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 26, stk. 1, jf. lovens § 26, stk. 3. § 16. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om aktiviteter i det ydre rum, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren: 1) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 20, stk. 1. 2) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 20, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 20, stk. 2. 3) Kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 20, stk. 1, jf. lovens § 20, stk. 3. § 17. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren: 1) Kan fastsætte regler om hel eller delvis fritagelse af en myndighed, der træffer afgørelse om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, fra pligten til høring efter lovens § 2 a, stk. 1, jf. lovens § 2 a, stk. 3. 2) Kan fastsætte regler om oplysningernes indberetning, jf. lovens § 2 a, stk. 4. 3) Kan fastsætte nærmere regler om vurderingerne, jf. lovens § 3, stk. 7. 4) Kan fastsætte regler om, i hvilket omfang det kan pålægges uddannelsesinstitutioner at medvirke ved vurderingen, jf. lovens § 4. 5) Nedsætter et klagenævn, Kvalifikationsnævnet, jf. lovens § 5 a, stk. 1. 6) Fastsætter regler om nævnets sammensætning, virksomhed, sagsbehandling af klager og forretningsorden, jf. lovens § 5 a, stk. 8. 7) Fastsætter regler om nedsættelse af faglige råd, jf. lovens § 6, stk. 1. 8) Kan bemyndige en offentlig institution til at udøve beføjelserne efter loven, bortset fra beføjelserne til regeludstedelse, jf. lovens § 7, stk. 1. 9) Kan fastsætte regler i henhold til lovens § 8, stk. 4. 10) Kan fastsætte regler i henhold til lovens § 9. 11) Én gang årligt afgiver en beretning til Folketinget om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovens § 11. § 18. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren: 1) Kan godkende, at uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet videregående uddannelse, kan udbyde særskilte moduler efter lovens § 2, stk. 1, nr. 7, jf. lovens § 3, stk. 11. 2) Kan fastsætte særlige regler for uddannelsesinstitutionernes styrelse af åben uddannelse og kan fravige styrelsesbestemmelser i anden lovgivning på vedkommende ministers område, når formålet med loven gør det nødvendigt, jf. lovens § 15. 3) Kan bemyndige en styrelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, og kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren, jf. lovens § 18, stk. 3. § 19. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v., delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Beføjelsen til at fastsætte regler m.v. efter lovens § 18 udøves af uddannelses- og forskningsministeren. § 20. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om Studievalg Danmark, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Beføjelsen til at træffe beslutning om antallet af afdelinger og opdelingen mellem afdelingernes områder samt afdelingernes og sekretariatets placering efter lovens § 5, stk. 3, udøves af uddannelses- og forskningsministeren. § 21. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om sektorforskningsinstitutioner, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. § 22. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Beføjelsen i lovens § 19, stk. 1, 2. pkt., til at bemyndige styrelsen til at varetage visse beføjelser efter loven udøves af uddannelses- og forskningsministeren. § 23. Følgende beføjelser i SU-loven delegeres fra uddannelses- og forskningsministeren til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, sådan at styrelsen: 1) Fastsætter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med opkrævning og tilbagebetaling af stats- og studielån og for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der er givet efter loven eller tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte, jf. lovens § 38. 2) Kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne, jf. lovens § 43, stk. 5. § 24. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. § 25. Følgende beføjelser i lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje delegeres fra uddannelses- og forskningsministeren til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, sådan at styrelsen: 1) Kan indhente alle oplysninger fra universitetet om uddannelserne, de studerende, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om universitetets drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskab, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik, og kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske og kan fastsætte nærmere regler herom, jf. lovens § 6 a. 2) Kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem universitetet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, herunder underordnede myndigheder, herunder om anvendelsen af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter lovens § 6 a, jf. lovens § 6 b. 3) Efter forhandling med transportministeren kan fastsætte nærmere regler om universitetets byggevirksomhed og bygningsforhold i øvrigt, jf. lovens § 7, stk. 2. 4) Med rigsrevisor kan aftale, at revisionsopgaver i henhold til lovens § 8, stk. 2, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en institutionsrevision, jf. lovens § 8. § 26. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om centre for undervisningsmidler m.v., delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. § 27. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren efter § 7 b i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Kapitel 2 Beføjelser i de årlige finanslove § 28. Beføjelser til at fastsætte generelle regler, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren ved tekstanmærkning på de årlige finanslove, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, herunder administrationen af disse regler, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Beføjelsen til at fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter delegation i medfør af stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, udøves af uddannelses- og forskningsministeren. Kapitel 3 Forskellige bestemmelser § 29. Administrationen af regler, som udstedes af uddannelses- og forskningsministeren i medfør af bemyndigelser nævnt i denne bekendtgørelses § 8, stk. 2, nr. 1, § 17, stk. 2, nr. 1-4, 6-7 og 9-10, og § 18, stk. 2, nr. 2, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. § 30. Uddannelses- og forskningsministeren kan overtage en beføjelse, der efter denne bekendtgørelse skal udøves af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. § 31. Afgørelser truffet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter delegation i medfør af denne bekendtgørelses §§ 1-18 kan ikke påklages til uddannelses- og forskningsministeren. § 32. Afgørelser truffet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i henhold til bekendtgørelse om klageadgang for afgørelser truffet af Partnerskab for børneforskning og Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet kan ikke påklages til uddannelses- og forskningsministeren. § 33. Afgørelser truffet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i forbindelse med udmøntning af bevilling på konti omfattet af tekstanmærkning nr. 157 og nr. 158 til finanslovens § 19 kan kun påklages til uddannelses- og forskningsministeren for så vidt angår retlige forhold. Kapitel 4 Ikrafttræden m.v. § 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1397 af 29. november 2023 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ophæves. Uddannelses- og Forskningsministeriet, den 28. oktober 2024 Christina Egelund / Thomas Voigt Lund

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1118

retsinformation

a1a8026a4da100e46881b501af350d6d2fc4a60245b2266b58b9e078a49a846a

2024-10-30

2024-10-28

2025-01-01

f0d1772a-f6b4-4f19-a02f-f541649b13d6

DK

dan

final_administrative_decision

valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - afvisning J.nr. 23-33148 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med dobbelsidigt perceptivt høretab, klagede over et ejendomsadministrationsselskab (indklagede). Kvinden mente, at ejendomsadministrationsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med renovering af klagers andelsbolig. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke var oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at indklagede havde udsat klager for den påståede forskelsbehandling i form af chikane på grund af handicap i forbindelse med renoveringen af klagers andelsbolig eller i øvrigt. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab. Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med renovering af klagers andelsbolig. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab. Sagsfremstilling Klager har fremlagt lægelige dokumentation, hvoraf fremgår bl.a., at hun er diagnosticeret med dobbeltsidigt perceptivt høretab. Den 13. juli 2022 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.: ”I formiddags ringede det på min dør. Udenfor stod 2 af mig ubekendte mænd… Hvis jeg ikke ville vise mit toilet og rør frem, så skulle naboen nok sørge for at jeg intet vand fik fra HAM… Jeg fortalte ham, at jeg ville kontakte bestyrelsen, hvorpå han sagde at han var i bestyrelsen… Så vi kom ikke længere, naboen og hans vvs mand forsvandt med nedladende mimik mv… Nu har jeg boet i denne ejendom af 2 omgange i alt 45 år og har aldrig været udsat for noget lignende. Meeen, jeg lader mig ikke slå ud, kender min ret og pligt og Handicapkonventionen. ” Indklagede svarede efterfølgende på klagers mail, hvoraf fremgår bl.a., at der måtte være tale om kommunikationsvanskeligheder, og at klagers rettigheder ikke skal krænkes. Derudover fremgår det bl.a., at foreningen også har rettigheder og pligter i forbindelse med vedligeholdelsen af andelsboligen. Klager vil blive varslet behørigt om, hvornår VVS’eren har behov for adgang til klagers andelsbolig. Den 14. juli 2022 svarede klager på indklagedes mail af 13. juli 2022, hvoraf fremgår bl.a.: ”Ja, den opfattelse var korrekt. men ville du lukke ubekendte mænd ind i din lejlighed, som ikke ville præsentere sig… Og selvfølgelig skal ejendommen sikres, så vi kan få et nogle nye rør… Så vvs manden er velkommen. Jeg har en bekendt som vil være tilstede under hele forløbet. ” Den 18. juli 2024 modtog klager en mail fra sin andelsboligforening, hvoraf fremgår bl.a.: ”Jeg beklager den uheldige situation, der er opstået mellem dig og din nye nabo, og at du i situationen har følt dig overrumplet. … Som du formodentlig ved, blev det videre rørprojekt-forløb godkendt på Generalforsamlingen. Det betyder, at når andelshavere får foretaget renovering af bad eller køkken, udskiftes samtidig faldstammer og forsyningsrør. Da vores forsyningsrør løber delvist i egne lejligheder og i nabolejligheder, er der behov for at få adgang til nabolejligheder som en del af renoverings-processen. I denne forbindelse vil det være nødvendigt at bese og dokumentere vandforsyningsrørene på dit badeværelse. Hvis du helst vil undgå besøg af VVS’er, kan det gøres på en af følgende måder: 1. Du tager billeder af alle rør på dit badeværelse og sender det til bestyrelsen, så vi kan formidle billederne til VVS-firmaet, der står for renoveringen. 2. En af os øvrige bestyrelsesmedlemmer kommer forbi dig på et passende tidspunkt i nærmeste fremtid, tager billederne og formidler dem til VVS-firmaet direkte. ” Klager modtog efterfølgende en mail fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.: ”Tirsdag den 23-08-2022 kommer [virksomhed] hos naboen [A] for at demontere nogen rør… De udføre ikke noget arbejde den dag hos dig. Torsdag den 25-08-2022 kommer de ind hos dig mellem 8-8,30 for at ændre på dine rør det meste af dagen. Derefter kan du aftale med VVS’eren dag for dag om de skal komme over flere dage. ” Den 19. august 2022 svarede klager på indklagedes mail, hvoraf fremgår bl.a.: ”Du kan meddele vvs mv, at jeg skal have skriftlig information om hvad der skal laves på mit badeværelse. Dette skal eller bliver vvs ikke lukket ind. ” Indklagede svarede efterfølgende på klagers mail af 19. august 2022, hvoraf fremgår bl.a.: ”Vi er lidt kede af dialogen omkring denne, da det skaber forvirring… For at der ikke skal være misforståelser skal vi oplyse dig om følgende – Rørene er foreningens, ikke dine – VVS’er beder om adgang for at sikre at han kan få adgang skulle der opstå udfordringer… – Der er ikke planer om at lave ændringer hos dig i denne forbindelse. ” Klager svarede efterfølgende på indklagedes mail, hvoraf fremgår bl.a.: ”Jeg er ked af dialogen som blev borte. Den dialog som begyndte med non præsentation fra naboen og vvs. … Man har talt om ændring og nu udskiftning. Forvirrende ikkesandt. Mig bekendt, er der en aftale den 23. august kl. 9. Hvor jeg beder om info. Det er da vist helt naturligt, når noget skal iværksættes. Det allerværste er den måde, man har behandlet et ældre handicappet menneske på. Dem tager jeg op når denne affære er overstået. Ved besøget den 23 august vil en eller flere personer være tilstede sammen med mig. ” Den 1. september 2022 sendte klager en mail til sin andelsboligforening, hvoraf fremgår bl.a.: ”Jeg har nu konstateret, at mine rør på badeværelset IKKE er udskiftet, men at naboens er? Har fra anden hånd fået info om, at bestyrelsen har givet tilladelse til at naboens rør skulle udskiftes men ikke mine? Se det var en ny historie. Det undrer mig, for det står på skrift endda flere steder på mails, at jeg skal have udskiftet mine rør på badeværelset. Det er jo noget at bestyrelsen skal give lov til. Så det anmoder jeg hermed om. Nu har jeg haft vvs’erne rendende i 2 uger. Jeg er blevet nægtet adgang til vand i haner/wc i første omgang og i 2 døgn og 1 døgn i anden omgang. Vand er dog en menneskeret, men det har man ikke rigtigt tænkt på. Der har været mange kedelige episoder samlet set. Vvs’erne har opsat mine gamle vandrette rør igen og med afskallet maling så de rigtigt fæle at se på. De har ødelagt min væg ved faldstammen, så muren hænger i laser. … Så jeg vil spørge, hvornår får jeg mine rør udskiftet? ? Hvornår får jeg sat det ødelagte i stand? ? ” Den 2. september 2022 svarede klagers andelsboligforening på klagers mail af 1. september 2022, hvoraf fremgår bl.a.: ”Tak for din mail. Jeg har videresendt den til [indklagede], da det er dem, der er projektleder på rørprojektet. Skulle du derfor have indvendinger til projektplanlægningen, vil det være [indklagede], du skal kontakte. ” Efterfølgende samme dag sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.: ”Hvad var egentlig meningen med dine udmeldinger om, at jeg skulle have udskiftet mine rør på badeværelset? Det fik jeg så ikke og det var heller ikke meningen fra dag 1. iflg. vvs og Administrator, har jeg fået kundskab om! I stedet fik jeg lov at lægge badeværelse til vvs gennemgang. Der blev lukket for vandhaner i kø og badeværelse og wc besøg først i 2 døgn. Derpå i et 1/2 døgn. Er det det man bruger? ? Hele denne sag er en kedelig en og meget alvorlig en. Jeg spørger, hvornår får jeg mine rør udskiftet? ? … Mit handicap har man ikke taget hensyn til. Det er meget meget alvorligt. Det vil blive fulgt op. ” Af indklagedes svar fremgår bl.a.: ”Planen for rørudskiftningen i ejendommen er: – Der hvor rør er umiddelbar tilgængelige, skiftes de hurtigst muligt. Du vil derfor opleve at det ikke varer længe inden de skiftes i kælderen. – Hvis der sker fraflytning, og foreningen har ressourcer til det, købes lejligheden, og rør laves, og eventuel forbedring tillægges andelen, og denne sælges videre. – Hvis der er nogen der skal have renoveres bad og/eller køkken. Din nabo falder under sidste kategori. Hvorfor de vil sikre sig adgang hos dig for at undgå vandskader. Jeg er ked af at høre at du ikke har haft vand i flere dage. Det er ikke tilfredsstillende, og jeg vil påpege dette, således at varsling sker bedre fremadrettet. ” Den 6. september 2022 sendte klager en mail indklagede, hvoraf fremgår bl.a.: ”Der er kommet en del skader på mit badeværelse. Brud på vægge og maling er skrællet af mine vandrette rør hen til håndvasken. Det lodrette rør der forbinder mit toilet og går ind til naboen er rustent… Kan du fortælle mig hvornår jeg kan forvente hvornår skaderne på mit badeværelse bliver ordnet? En advokat har meddelt at skaderne i mit badeværelse skal sættes i samme stand, som før naboen fik sit badeværelse. Har også talt med mit forsikringsselskab og de meddeler at det er foreningen eller naboen der skal betale skaderne. ” Den 18. oktober 2022 modtog klager en mail fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.: ”Jeg beder lige om en kommentar fra VVS’eren – så vi kan få styr på det. Der er nogle ting der ikke ser helt færdig ud. ” Den 21. november 2022 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.: ”Da det er nu over en måned siden du meddelte mig, at du vil rette henvendelse til håndværkeren mht. skaderne på mit badeværelse, spørger jeg dig hvornår kan jeg forvente skaderne bliver sat i stand? ” Af indklagedes svar fremgår bl.a.: ”Tak for tilbagemeldingen – jeg har bedt ham tage direkte fat i dig, jeg rykker ham lige, jeg er ved at miste tålmodigheden. ” Den 29. november 2022 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.: ”Kan godt forstå, at du har mistet tålmodigheden, med håndværkeren… Hører jeg ikke noget inden den 2/11-22, via sms/mail, overtager Retshjælpen sagen. ” Af sagens oplysninger fremgår, at Københavns Retshjælp har sendt et brev til indklagede. Indholdet af brevet fra Københavns Retshjælp er ikke blevet forelagt for nævnet. Den 20. december 2022 svarede indklagede på brevet fra Københavns Retshjælp, hvoraf fremgår bl.a.: ”Tak for jeres henvendelse. Andelshaveren har nægtet adgang, og vi kan ikke udføre opgaven. Herefter har truede hun med at gå til advokat, fordi det ikke blev udført. Vi er administratorer og ikke tryllekunstnere. Men når der sker trussel om at inddrage advokater stopper al velvillighed fra vores side… Vi vil komme med en plan senest i uge 2. Dette vil kræve en besigtigelse af hvad der skal laves. Hvis der ikke gives adgang, så stopper processen igen. Meddel os hvem vi skal henvende os til for at få adgang. ” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. marts 2023. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling i form af chikane på grund af handicap i forbindelse med renoveringen af klagers andelsbolig. Klager har altid vedligeholdt sin andelsbolig. Klager vil ikke give adgang til sin andelsbolig i forbindelse med renoveringen, da hun ikke får information om, hvilket arbejde der skal foretages. Håndværkerne lavede skader på klagers badeværelse under renovationen. Indklagede har telefonisk fortalt til klagers bisidder, at han ikke tager hensyn til handicappede mennesker. Klager blev hånet for ikke at give adgang til sin andelsbolig i forbindelse med renoveringen af ejendommen. Det fremgår bl.a. af andelsforeningens årsberetning i 2022, at det var klagers skyld, at renoveringen var blevet forsinket. Klager har flere gange gjort indklagede opmærksom på, at hun er døv. Indklagedes tone har været hånende og nedladende. Klager har aldrig været udsat for sådan en nedværdigende og uværdig behandling. Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling i form af chikane på grund af handicap i forbindelse med renoveringen af klagers andelsbolig. Indklagede har behandlet klager præcis som vedtægterne for andelsboligforeningen foreskriver. Klager havde en forventning om positiv særbehandling. Det var på generalforsamlingen vedtaget, at man løbende skulle opdatere rørføringer ved renovering af badeværelser. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven). Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer. Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke dennes værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen. Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling i form af chikane på grund af handicap i forbindelse med renoveringen af klagers andelsbolig. Nævnet finder, at der ikke er oplysninger i sagen, der giver anledning til at formode, at indklagede har udsat klager for den påståede forskelsbehandling i form af chikane på grund af handicap i forbindelse med renoveringen af klagers andelsbolig eller i øvrigt. Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at hun er blevet udsat for den påståede forskelsbehandling. På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Nævnet har herefter ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Handicapdiskriminationsloven • § 2 om lovens anvendelsesområde • § 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling • § 10 om delt bevisbyrde

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9872

retsinformation

95e7a18e383aceb69a9432116a122f11c8184fbfb94b25ed9d97513c56de0541

2024-10-24

2024-09-09

2025-01-01

5388cf03-9e14-488f-84a9-1750918655a4

DK

dan

final_administrative_decision

valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - øvrige

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - øvrige J.nr. 24-84259 En mand havde anmodet om aktindsigt i sin sag om forskelsbehandling på grund af handicap. Sekretariatet havde truffet afgørelse om delvist afslag på aktindsigt. Manden indbragte sekretariatets afgørelse for nævnet. Nævnet tiltrådte sekretariatets delvise afslag på aktindsigt. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab. Sagen angår klagers anmodning om aktindsigt i sin sag hos Ligebehandlingsnævnet. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet tiltræder sekretariatets afgørelse om aktindsigt. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab. Sagsfremstilling Klager henvendte sig til sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet den 11. juli 2024, hvor han anmodede om aktindsigt i sagen med j.nr. 22-4456. Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet traf den 15. juli 2024 afgørelse om at give klager delvis aktindsigt. Af sekretariatets afgørelse fremgår: ” Begrundelse for afslag på aktindsigt i interne dokumenter Sådan vurderer vi sagen Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet vurderer, at akt nr. 51 er et internt dokument. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter. Derfor har vi undtaget den nævnte akt. Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet vurderer, at akt nr. 67 og 68 er dokumenter, der er udvekslet i forbindelse med, at sekretariatet har udført sekretariatsopgaver for nævnet. Retten til aktindsigt omfatter ikke dokumenter, der er udvekslet i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed. Vi vurderer, at du heller ikke har ret til dokumenterne efter reglerne om meroffentlighed. Hvad er afgørende for resultatet Akt nr. 51 - Mødebilag. Vi lægger vægt på, at dokumentet ikke er sendt til andre. Dokumentet er udarbejdet ud fra de oplysninger, der allerede fremgår af sagens eksterne dokumenter. Dokumentet indeholder ingen faktiske oplysninger, som du ikke allerede kender, fordi det alene er en kopi af de akter, du allerede har fået. Det betyder, at dokumentet ikke indeholder andre faktiske oplysninger end dem, som du får i de øvrige akter, og som vi skal give dig efter loven. Akt nr. 67 – Mødebilag. Vi lægger vægt på, at dokumentet er udarbejdet af sekretariatet i forbindelse med forberedelse af sagerne til nævnet. Dokumentet er derfor udvekslet i forbindelse med, at sekretariatet har udført opgaver for Ligebehandlingsnævnet. Dokumentet er udarbejdet ud fra de oplysninger, der allerede fremgår af sagens eksterne dokumenter og er således en sammenstillet kopi af de øvrige akter i sagen. Vi lægger også vægt på, at der er givet aktindsigt i sagens eksterne dokumenter. Dokumenterne indeholder dermed ikke andre faktiske oplysninger end dem, som du får i de øvrige akter. Akt nr. 68 – Ekstrakt. Vi lægger vægt på, at dokumentet er udarbejdet af sekretariatet i forbindelse med forberedelse af sagerne til nævnet. Dokumentet er derfor udvekslet i forbindelse med, at sekretariatet har udført opgaver for Ligebehandlingsnævnet. Dokumentet indeholder ikke oplysninger, som skal udleveres i forbindelse med en aktindsigt. Det betyder, at dokumentet ikke indeholder faktiske oplysninger eller eksterne faglige vurderinger, som er relevante for sagen, og som ikke fremgår andre steder i sagen. Desuden indeholder dokumentet sekretariatets og nævnets overvejelser om sagen. Du får aktindsigt i de oplysninger, vi har skrevet ned om vores telefonsamtaler i sagen. Om reglerne om interne dokumenter En part kan forlange at få kendskab til alle dokumenter i en sag, hvor myndigheden afgør et spørgsmål over for parten. Den ret gælder ikke interne dokumenter. Det fremgår af forvaltningsloven. Interne dokumenter er dokumenter, der ikke er sendt til andre. Interne dokumenter kan indeholde sekretariatets egne overvejelser om sagen. Eksterne dokumenter har vi fået fra andre. Vi kan også selv have indhentet dem. Det kan for eksempel være andre myndigheders afgørelser eller udtalelser, breve, lægeerklæringer og journalnotater. Hvis de interne dokumenter indeholder faktiske oplysninger, der ikke fremgår andre steder, har parten efter loven ret til at få udleveret disse oplysninger. Meroffentlighed Vi giver heller ikke aktindsigt i de undtagne dokumenter og oplysninger efter reglen om meroffentlighed. Vi lægger vægt på samme hensyn som dem, der ligger bag den anvendte undtagelsesbestemmelse i forvaltningsloven. Vi har afvejet flere hensyn. På den ene side er det hensyn, der ligger til grund for bestemmelserne i forvaltningsloven om undtagelse af dokumenter og oplysninger. På den anden side er der hensynet til den berettigede interesse, du har i at få aktindsigt. Ved afvejningen lægger vi afgørende vægt på en myndigheds interesse i at have mulighed for at kunne overveje forskellige hensyn i sagen og gøre sig foreløbige overvejelser i en intern beslutningsproces. For så vidt angår mødebilagene lægger vi særligt vægt på, at mødebilagene alene er en ekstra kopi af de akter, du allerede har fået. Om reglerne om meroffentlighed En myndighed kan give aktindsigt i videre omfang end loven kræver. Denne mulighed er begrænset af reglerne om tavshedspligt. Det fremgår af forvaltningsloven. Det betyder, at vi kan vælge at give dig aktindsigt i flere dokumenter eller oplysninger end, hvad du har krav på efter reglerne om aktindsigt. Denne mulighed gælder ikke, hvis det betyder, at vi overtræder reglerne om tavshedspligt. … Retsregler Her er reglerne, vi har afgjort din sag efter: Forretningsorden for Ligebehandlingsnævnet • § 10, stk. 4, om aktindsigt Forvaltningsloven, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014. • § 9, stk. 1, om at den der er part i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en myndighed kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. • § 10, om meroffentlighed. • § 12, om undtagelse fra aktindsigt af interne arbejdsdokumenter. • § 14, stk. 1, nr. 2, om undtagelse fra aktindsigt af dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed. ” Klager klagede den 17. juli 2024 over sekretariatets afgørelse. Klager ønskede fuld aktindsigt. Klagers bemærkninger Klager gør gældende, at sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet har nægtet at give aktindsigt i alle sagens akter. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af forretningsordenen for Ligebehandlingsnævnet, at sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet træffer afgørelse om aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven og offentlighedslovens. Sekretariatets afgørelser om aktindsigt kan påklages til Ligebehandlingsnævnet. Af forvaltningsloven fremgår, at en part kan forlange at få kendskab til alle dokumenter i en sag, hvor myndigheden afgør et spørgsmål over for parten. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter. Interne dokumenter er dokumenter, der ikke er sendt til andre. En sags interne dokumenter kan indeholde vores egne overvejelser om sagen. Interne dokumenter kan derfor undtages fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 12. Hvis disse dokumenter indeholder faktiske oplysninger, der ikke fremgår andre steder, har parten efter forvaltningsloven ret til at få udleveret disse oplysninger, hvis oplysningerne er relevante for sagen. Det kaldes for ekstrahering af oplysninger. Retten til at få disse oplysninger efter reglerne om ekstrahering gælder ikke, hvis det nødvendiggør et betydeligt ressourceforbrug, hvis oplysningerne fremgår af andre dokumenter, der udleveres ved aktindsigten, eller hvis oplysningerne er offentligt tilgængelige. Efter reglerne om meroffentlighed kan en myndighed give aktindsigt i videre omfang end loven kræver. Det betyder, at en myndighed kan vælge at give aktindsigt i flere dokumenter eller oplysninger end, hvad man har krav på efter reglerne om aktindsigt. Denne mulighed gælder ikke, hvis det betyder, at myndigheden overtræder reglerne om tavshedspligt. Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klager kan få aktindsigt i de eksterne dokumenter og i sagens aktoversigt. Nævnet vurderer også, at klager ikke kan få aktindsigt i sagens interne dokument. Nævnet vurderer desuden, at klager ikke kan få aktindsigt i de dokumenter på sagen, som er udvekslet mellem sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet og Ligebehandlingsnævnet i forbindelse med forberedelsen af sagen. Følgende dokumenter er derfor undtaget fra aktindsigt: Akt nr. 51 – Mødebilag Akt nr. 67 – Mødebilag Akt nr. 68 – Ekstrakt Nævnet finder desuden, at der ikke er fundet grundlag for at give aktindsigt i dokumenterne efter reglerne om meroffentlighed. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at hensynene til sekretariatets og nævnets mulighed for at kunne overveje forskellige hensyn i sagen og gøre sig foreløbige overvejelser i en intern beslutningsproces vejer tungere end klagers interesse i at få aktindsigt i dokumenterne. Nævnet tiltræder derfor sekretariatets afgørelse om aktindsigt. Nævnet bemærker, at sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet efter sekretariatets afgørelse om aktindsigt har modtaget skriftlige og telefoniske henvendelser fra klager. Nævnet vedlægger kopi af de skriftlige henvendelser, sekretariatets telefonnotater fra de telefoniske henvendelser og sekretariatets breve til klager. Der er desuden vedlagt en opdateret aktliste. Nævnet vurderer dog, at dokumentet i akt 87 – Mødebilag er undtaget fra aktindsigt. Nævnet henviser i den forbindelse til begrundelsen for undtagelsen af akt 67 – Mødebilag. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 9, stk. 2, om offentliggørelse af nævnets afgørelser i anonymiseret form. Forretningsorden for Ligebehandlingsnævnet • § 10, stk. 4, om aktindsigt. Forvaltningsloven • § 9, stk. 1, om at den der er part i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en myndighed kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. • § 10 om meroffentlighed. • § 12, stk. 1, om undtagelse fra aktindsigt af interne arbejdsdokumenter. • § 14, stk. 1, nr. 2, om undtagelse fra aktindsigt af dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed. • § 14 a om udlevering af faktiske oplysninger (ekstraheringspligten)

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9869

retsinformation

9da6c3b3dcbe88f328a2a9fb3f1bca77f7ae4dd9091adf9ecea48a2eb9ece008

2024-10-24

2024-09-09

2025-01-01

165e96be-5fbb-4f88-aa01-15981bb2893e

DK

dan

bill_as_presented

valid

Forslag til Lov om bistand til Europa-Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked

Fremsat den 23. oktober 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om bistand til Europa-Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked1) Kapitel 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beføjelser m.v. § 1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indhente oplysninger fra og videregive oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder som led i anvendelsen af denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. § 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan af en virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person kræve alle oplysninger, som den pågældende har adgang til, og som skønnes nødvendige for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan yde bistand til Europa-Kommissionen i forbindelse med Europa-Kommissionens udførelse af opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken styrelsen skal have modtaget de oplysninger, som kræves efter 1. pkt. § 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og ledsagende personer, som styrelsen har bemyndiget eller udpeget hertil, kan for at yde bistand til Europa-Kommissionen i henhold til artikel 14, stk. 5-7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, foretage uanmeldte kontrolundersøgelser, der indebærer, at styrelsen får adgang til en virksomheds eller en virksomhedssammenslutnings lokaler, grunde og transportmidler med henblik på at gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, som den kontrollerede enhed har adgang til, uanset hvilket medie de er lagret på. I forbindelse med en kontrolundersøgelse kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afkræve forklaringer fra virksomhedens eller virksomhedssammenslutningens repræsentanter eller ansatte om faktiske oplysninger eller dokumenter vedrørende kontrolundersøgelsens genstand og formål og registrere deres svar. Stk. 2. Opbevares en virksomheds eller virksomhedssammenslutnings oplysninger hos eller behandles af en ekstern databehandler, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen få adgang til den eksterne databehandlers lokaler med henblik på dér at gøre sig bekendt med og tage kopi af oplysningerne, jf. stk. 1. Adgangen forudsætter, at det ikke er muligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at få adgang til de pågældende oplysninger direkte fra den virksomhed eller virksomhedssammenslutning, som er genstand for kontrolundersøgelsen. Stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrolundersøgelser kan kun finde sted efter indhentet retskendelse og mod behørig legitimation. Stk. 4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indsamle en kopi af dataindholdet fra elektroniske medier, der er omfattet af kontrolundersøgelsen, med henblik på efterfølgende at gennemgå kopien i styrelsens lokaler eller i andre udpegede lokaler. De indsamlede data skal forsegles eller på anden måde sikres mod læsning, inden kontrolundersøgelsen afsluttes. Den, der er genstand for kontrolundersøgelsen, kan kræve, at denne selv eller en af denne udpeget repræsentant overværer, at de indsamlede data gøres tilgængelige for læsning, og at styrelsen gennemgår det indsamlede materiale. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har pligt til senest 40 hverdage efter kontrolundersøgelsens afslutning at give en kopi af de oplysninger, som styrelsen måtte have taget fra de indsamlede data, til den, der er genstand for kontrolundersøgelsen, jf. dog stk. 7. Når gennemgangen af de indsamlede data er gennemført, skal dataene sikres mod læsning. De indsamlede oplysninger skal slettes, hvis Europa-Kommissionen vurderer, at materialet ikke indeholder oplysninger, der er nødvendige for at udføre Europa-Kommissionens opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Beslutter Europa-Kommissionen at gå videre med sagen, skal de indsamlede data slettes, når sagen er endeligt afgjort. Stk. 5. Gør virksomhedens eller virksomhedssammenslutningens forhold, at det ikke er muligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samme dag, som kontrolundersøgelsen foretages, at få adgang til eller tage kopi af oplysningerne, jf. stk. 1, 2 og 4, kan styrelsen forsegle de relevante forretningslokaler og oplysninger og har op til tre hverdage herefter, jf. dog stk. 7. Stk. 6. Under samme betingelser som i stk. 5 kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen medtage de oplysninger eller det medium, hvorpå oplysningerne befinder sig, med henblik på kopiering. Det materiale, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har taget med, skal sammen med et sæt kopier af de oplysninger, som styrelsen har taget til brug for en nærmere gennemgang, tilbageleveres til virksomheden eller sammenslutningen senest tre hverdage efter kontrolundersøgelsen, jf. dog stk. 7. Stk. 7. Fristerne i stk. 4-6 kan i særlige tilfælde forlænges. Stk. 8. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelserne efter stk. 1, 2 og 4-6. Erhvervsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom. § 4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan videregive alle oplysninger til Europa-Kommissionen for at bistå Europa-Kommissionen i dennes håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Kapitel 2 Begrænsning i forhold til offentlighed og databeskyttelsesforordningen § 5. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for sager og undersøgelser efter denne lov, jf. dog stk. 2. Det samme gælder, når oplysninger modtaget eller tilvejebragt efter denne lov er videregivet til en anden forvaltningsmyndighed. Stk. 2. § 15 i lov om offentlighed i forvaltningen gælder for sådanne sager og undersøgelser. § 6. I sager og undersøgelser efter denne lov finder reglerne om oplysningspligt og indsigtsret i artikel 13-15 i databeskyttelsesforordningen ikke anvendelse. Kapitel 3 Tvangsbøder og straffebestemmelser § 7. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder til den, der undlader 1) at afgive fuldstændige og korrekte eller retvisende oplysninger som svar på en anmodning om oplysninger efter § 2 eller undlader at afgive sådanne oplysninger inden for den fastsatte frist eller 2) at underkaste sig en kontrolundersøgelse efter § 3. Stk. 2. Størrelsen af en tvangsbøde efter stk. 1 kan udgøre op til 5 pct. af den pågældendes gennemsnitlige samlede daglige omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår pr. dag. Tvangsbøden beregnes fra den dato, der er angivet i afgørelsen om at pålægge tvangsbøder. § 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der 1) afgiver urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på krav om oplysninger efter § 2 eller undlader at afgive oplysningerne inden for den fastsatte frist, 2) modsætter sig en kontrolundersøgelse efter § 3, 3) som svar på spørgsmål, der er stillet under en kontrolundersøgelse, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., afgiver et ukorrekt eller vildledende svar eller undlader eller afviser at afgive et fuldstændigt svar eller 4) har brudt den forsegling, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har foretaget i medfør af § 3, stk. 5. Stk. 2. Ved udmåling af bøder for overtrædelser af denne lov skal der tages hensyn til overtrædelsens grovhed, varighed og den pågældendes samlede koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår. Stk. 3. Bøden kan udgøre op til 1 pct. af den pågældendes samlede omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår. Indgår den pågældende i en koncern, kan bøden maksimalt udgøre 1 pct. af den samlede omsætning på verdensplan i den pågældende koncern i det foregående regnskabsår. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 5. Strafansvar for overtrædelse af denne lov forældes efter 3 år. Kapitel 4 Ikrafttræden § 9. Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Kapitel 5 Territorialbestemmelse § 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Bilag 1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/2560 af 14. september 2022 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 og 207, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1), efter den almindelige lovgivningsprocedure(2), og ud fra følgende betragtninger: (1) Et stærkt, åbent og konkurrencepræget indre marked giver både europæiske og udenlandske virksomheder mulighed for at konkurrere på grundlag af kvalifikationer. Unionen nyder godt af en veludviklet og effektiv ordning for statsstøttekontrol, der har til formål at sikre lige konkurrencevilkår for alle virksomheder, der udøver en økonomisk aktivitet i det indre marked. Denne ordning for statsstøttekontrol forhindrer medlemsstaterne i at yde statsstøtte, der uretmæssigt fordrejer konkurrencen i det indre marked. (2) Samtidig kan både private virksomheder og offentlige virksomheder, som direkte eller indirekte kontrolleres af en stat, modtage subsidier fra tredjelande, som derefter anvendes til f.eks. at finansiere økonomiske aktiviteter i det indre marked inden for en hvilken som helst økonomisk sektor såsom deltagelse i offentlige udbudsprocedurer eller erhvervelse af virksomheder, herunder virksomheder med strategiske aktiver såsom kritisk infrastruktur og innovative teknologier. Sådanne udenlandske subsidier er i øjeblikket ikke omfattet af Unionens statsstøtteregler. (3) Denne forordning omfatter alle økonomiske sektorer, herunder sektorer af strategisk interesse for Unionen og kritiske infrastrukturer som dem, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452(3). (4) Udenlandske subsidier kan fordreje konkurrencen i det indre marked og underminere de lige konkurrencevilkår for forskellige økonomiske aktiviteter i Unionen. Dette kan navnlig forekomme i forbindelse med fusioner, der medfører en ændring i kontrollen over EU-virksomheder, eller hvor sådanne fusioner helt eller delvist finansieres gennem udenlandske subsidier, eller hvis økonomiske aktører, der modtager udenlandske subsidier, tildeles kontrakter i Unionen. (5) Ingen af de eksisterende EU-instrumenter håndterer fordrejninger som følge af udenlandske subsidier. Handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter gør det muligt for Kommissionen at gribe ind, når subsidierede varer importeres til Unionen, men ikke når udenlandske subsidier tager form af subsidierede investeringer eller i forbindelse med tjenesteydelser og finansielle strømme. I henhold til WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger har Unionen mulighed for at indlede en mellemstatslig tvistbilæggelse mod visse udenlandske subsidier, der ydes af WTO-medlemmer, og som er begrænset til varer. (6) Det er derfor nødvendigt at supplere de eksisterende EU-instrumenter med et nyt værktøj, der effektivt kan håndtere fordrejninger i det indre marked som følge af udenlandske subsidier med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår. Det nye værktøj supplerer navnlig Unionens statsstøtteregler, der håndterer fordrejninger i det indre marked som følge af statsstøtte. (7) Det er vigtigt, at der fastsættes regler og procedurer for undersøgelse af udenlandske subsidier, der faktisk eller potentielt fordrejer konkurrencen i det indre marked, og at sådanne markedsfordrejninger afhjælpes i det relevante omfang. Udenlandske subsidier kan fordreje konkurrencen i det indre marked, hvis en virksomhed, der modtager dem, udøver en økonomisk aktivitet i Unionen. Korrekt anvendelse og håndhævelse af denne forordning skal bidrage til det indre markeds modstandsdygtighed over for fordrejninger som følge af udenlandske subsidier og dermed bidrage til Unionens åbne strategiske autonomi. Denne forordning fastsætter derfor regler for alle virksomheder, herunder offentlige virksomheder, som direkte eller indirekte kontrolleres af en stat, som udøver en økonomisk aktivitet i Unionen. Der skal lægges særlig vægt på, hvordan små og mellemstore virksomheder (SMV'er) påvirkes af denne forordning, i betragtning af betydningen af deres økonomiske aktiviteter og deres bidrag til opfyldelsen af Unionens centrale politiske mål. (8) For at sikre lige konkurrencevilkår i hele det indre marked og en konsekvent anvendelse af denne forordning er Kommissionen den eneste myndighed med kompetence til at anvende den. Kommissionen bør have beføjelse til på eget initiativ at undersøge alle udenlandske subsidier i det omfang, det falder inden for denne forordnings anvendelsesområde, på grundlag af oplysninger fra alle tilgængelige kilder. For at sikre effektiv kontrol specifikt hvad angår store fusioner (fusioner og overtagelser) og offentlige udbudsprocedurer, der overstiger visse tærskler, bør Kommissionen have beføjelse til at undersøge udenlandske subsidier på grundlag af en forudgående anmeldelse fra virksomheden til Kommissionen. (9) Denne forordning bør anvendes og fortolkes i lyset af relevant EU-lovgivning, herunder vedrørende statsstøtte, fusioner og offentlige udbud. (10) Gennemførelsen af denne forordning berører ikke den enkelte medlemsstats ret til at beskytte sine væsentlige sikkerhedsinteresser i overensstemmelse med artikel 346 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). (11) Udenlandske subsidier bør i forbindelse med denne forordning forstås som et finansielt bidrag, der er ydet direkte eller indirekte af et tredjeland, som medfører en fordel og som er begrænset til én eller flere virksomheder eller industrier. Disse betingelser er kumulative. (12) Et finansielt bidrag kan være ydet gennem offentlige eller private enheder. Hvorvidt en offentlig enhed har ydet et finansielt bidrag, bør fastslås fra sag til sag under behørig hensyntagen til faktorer såsom den pågældende enheds karakteristika samt de gældende retlige og økonomiske forhold i det tredjeland, hvor enheden opererer, herunder regeringens rolle i det pågældende lands økonomi. Finansielle bidrag kan også være ydet gennem en privat enhed, hvis denne private enheds aktiviteter kan tilskrives tredjelandet. Begrebet finansielt bidrag omfatter en bred vifte af støtteforanstaltninger, som ikke er begrænset til pengeoverførsler, f.eks. tildeling af særlige eller eksklusive rettigheder til en virksomhed uden et passende vederlagsbeløb i overensstemmelse med normale markedsvilkår. (13) Et finansielt bidrag bør medføre en fordel for en virksomhed, der udøver en økonomisk aktivitet i det indre marked. Et finansielt bidrag bør anses for at medføre en fordel for en virksomhed, hvis den ikke kunne være opnået på normale markedsvilkår. Hvorvidt der foreligger en fordel, bør fastslås på grundlag af sammenlignelige referencer såsom private investorers investeringspraksis, de gældende finansieringssatser på markedet, en sammenlignelig beskatning eller det passende vederlagsbeløb for en bestemt vare eller tjenesteydelse. Hvis der ikke findes umiddelbart tilsvarende referencer, er det muligt at tilpasse eksisterende referencer eller fastsætte alternative referencer på grundlag af alment anerkendte vurderingsmetoder. Forholdet mellem offentlige myndigheder og offentlige virksomheder kan for eksempel medføre fordele, hvis et sådant forhold, og navnlig finansiering fra de offentlige myndigheder til offentlige virksomheder, ikke er i overensstemmelse med normale markedsvilkår. Levering eller køb af varer eller tjenesteydelser efter en konkurrencedygtig, gennemsigtig og ikkediskriminerende udbudsprocedure formodes at være i overensstemmelse med normale markedsvilkår. Et finansielt bidrag til en virksomhed, der udøver en økonomisk aktivitet i det indre marked, bør ikke anses for at medføre en fordel, hvis referencevurderingen viser, at virksomheden ville have opnået denne fordel under normale markedsvilkår. Transfer pricing i forbindelse med udveksling af varer og tjenesteydelser inden for en virksomhed kan medføre en fordel, hvis denne transfer pricing ikke sker på normale markedsvilkår. Den fordel, som et finansielt bidrag medfører, kan videregives til en virksomhed, der udøver en økonomisk aktivitet i Unionen. (14) Fordelen bør tillægges én eller flere virksomheder eller industrier. De særlige omstændigheder ved de udenlandske subsidier kan fastslås retligt eller faktisk. (15) Udenlandske subsidier bør betragtes som ydet fra det øjeblik, hvor modtageren opnår ret til at modtage dem. Faktisk udbetaling af de udenlandske subsidier er ikke en forudsætning for, at udenlandske subsidier omfattes af denne forordnings anvendelsesområde. (16) Hvis et finansielt bidrag udelukkende ydes til en virksomheds ikkeøkonomiske aktiviteter, er der ikke tale om udenlandske subsidier. Hvis et finansielt bidrag til en ikkeøkonomisk aktivitet anvendes til at krydssubsidiere virksomhedens økonomiske aktiviteter, kan det dog udgøre udenlandske subsidier, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde. Hvis en virksomhed anvender finansielle bidrag, eksempelvis i form af særlige eller eksklusive rettigheder, eller finansielle bidrag, der modtages som kompensation for en byrde pålagt af offentlige myndigheder, til at krydssubsidiere andre aktiviteter, kan krydssubsidiering være tegn på, at de særlige eller eksklusive rettigheder gives uden et passende vederlagsbeløb, eller at der overkompenseres for byrden, der dermed udgør udenlandske subsidier. (17) Når først det er fastslået, at der forekommer udenlandske subsidier, bør Kommissionen fra sag til sag vurdere, om disse fordrejer konkurrencen i det indre marked. I modsætning til statsstøtte ydet af en medlemsstat er udenlandske subsidier ikke generelt forbudt. (18) Det er muligt, at manglen på gennemsigtighed omkring udenlandske subsidier og kompleksiteten i den kommercielle virkelighed gør det vanskeligt entydigt at identificere eller bestemme omfanget af bestemte udenlandske subsidiers indvirkning på det indre marked. For at bestemme denne indvirkning forekommer det derfor nødvendigt at anvende et ikkeudtømmende sæt indikatorer. Ved vurderingen af, i hvilket omfang udenlandske subsidier kan forbedre en virksomheds konkurrencemæssige stilling og når disse udenlandske subsidier derved faktisk eller potentielt indvirker negativt på konkurrencen i det indre marked, kan Kommissionen tage hensyn til visse indikatorer, herunder de udenlandske subsidiers størrelse og karakter, formålet med og betingelserne for de udenlandske subsidier samt anvendelsen heraf i det indre marked. (19) Når Kommissionen anvender disse indikatorer for at fastslå, at der foreligger en fordrejning i det indre marked, kan den tage hensyn til forskellige faktorer såsom de udenlandske subsidiers størrelse i absolutte tal eller i forhold til markedets størrelse eller investeringens værdi. For eksempel vil en fusion, hvor udenlandske subsidier udgør en væsentlig del af målvirksomhedens købspris, sandsynligvis være konkurrencefordrejende. Tilsvarende vil udenlandske subsidier, der udgør en væsentlig del af den anslåede værdi af en kontrakt, der skal tildeles inden for rammerne af en offentlig udbudsprocedure, sandsynligvis være konkurrencefordrejende. Hvis udenlandske subsidier ydes til driftsomkostninger, vil de med større sandsynlighed skabe fordrejninger, end hvis de ydes til investeringsomkostninger. Det kan anses for mindre sandsynligt, at udenlandske subsidier ydet til SMV'er er konkurrencefordrejende, end i tilfælde af udenlandske subsidier ydet til store virksomheder. Desuden bør der tages hensyn til markedets karakteristika, navnlig konkurrencevilkårene på markedet, såsom hindringer for markedsadgang. Udenlandske subsidier på markeder, som er kendetegnet ved overkapacitet, eller som fører til overkapacitet ved at opretholde ikkeøkonomiske aktiver eller tilskynde til investeringer i kapacitetsudvidelser, som ellers ikke ville være blevet gennemført, vil sandsynligvis være konkurrencefordrejende. Det er mindre sandsynligt, at udenlandske subsidier ydet til en modtager med et lavt aktivitetsniveau inden for det indre marked, f.eks. målt i forhold til den opnåede omsætning i Unionen, er konkurrencefordrejende, end i tilfælde af udenlandske subsidier, der ydes til en modtager med et væsentligt højere aktivitetsniveau i det indre marked. Det bør som hovedregel anses for usandsynligt, at udenlandske subsidier på 4 mio. EUR eller derunder i en sammenhængende periode på tre år vil fordreje det indre marked i denne forordnings forstand. Udenlandske subsidier til en enkelt virksomhed, der ikke overstiger de minimis-støtten som defineret i artikel 3, stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013(4) pr. tredjeland i en sammenhængende periode på tre år, bør anses for ikke at fordreje det indre marked i denne forordnings forstand. (20) Ligesom bestemte former for statsstøtte vil bestemte kategorier af udenlandske subsidier såsom ubegrænsede garantier, nemlig garantier uden nogen begrænsning med hensyn til garantiens størrelse eller varighed, sandsynligvis også fordreje konkurrencen i det indre marked på grund af deres karakter. Det samme gælder for et uberettiget fordelagtigt tilbud, hvis fordelagtige karakter, såsom dets pris, ikke kan begrundes med andre faktorer. Subsidier i form af eksportfinansiering kan desuden, medmindre de ydes i overensstemmelse med OECD-arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter, vække særlig bekymring på grund af deres konkurrencefordrejende virkning. Da de pågældende kategorier af udenlandske subsidier med størst sandsynlighed fordrejer konkurrencen i det indre marked, er det ikke nødvendigt, at Kommissionen foretager en detaljeret vurdering baseret på indikatorer. En virksomhed har under alle omstændigheder mulighed for at påvise, at de pågældende udenlandske subsidier ikke vil fordreje konkurrencen i det indre marked under de konkrete omstændigheder i den pågældende sag. (21) Medlemsstaterne og alle fysiske eller juridiske personer kan forelægge oplysninger om udenlandske subsidiers positive virkninger, som Kommissionen bør tage behørigt hensyn til, når den foretager sin afvejningstest. Kommissionen bør tage de udenlandske subsidiers positive virkninger i betragtning på grundlag af de beviser for sådanne positive virkninger, der er blevet fremlagt i undersøgelsens løb. De positive virkninger bør vedrøre den pågældende subsidierede økonomiske aktivitets udvikling i det indre marked. Der bør, hvor det er hensigtsmæssigt, tages hensyn til andre positive virkninger for at undgå, at afvejningen giver anledning til uberettiget forskelsbehandling. Kommissionen bør også undersøge bredere positive virkninger i forhold til de relevante politiske mål, navnlig Unionens. Disse politiske mål kan navnlig omfatte et højt niveau for miljøbeskyttelse og sociale standarder samt fremme af forskning og udvikling. Kommissionen bør veje disse positive virkninger op imod de udenlandske subsidiers negative virkninger i form af fordrejning i det indre marked. I forbindelse med en offentlig udbudsprocedure bør Kommissionen tage hensyn til tilgængeligheden af alternative leverandører af de pågældende varer og tjenesteydelser. Afvejningen kan føre til den konklusion, at der ikke pålægges afhjælpende foranstaltninger, hvis de udenlandske subsidiers positive virkninger opvejer deres negative virkninger. For så vidt angår de kategorier af udenlandske subsidier, der anses for med størst sandsynlighed at ville fordreje det indre marked, er det mindre sandsynligt, at de positive virkninger opvejer de negative virkninger. Hvis de negative virkninger er fremherskende, kan afvejningstesten bidrage til af fastlægge tilsagnenes eller de afhjælpende foranstaltningers passende karakter og passende niveau. Da afvejningstesten tager de positive virkninger af udenlandske subsidier i betragtning, bør anvendelsen af en sådan afvejningstest under alle omstændigheder ikke føre til et dårligere resultat for virksomheden, end hvis afvejningstesten ikke var blevet foretaget. Når Kommissionen foretager en afvejningstest, bør den gøre rede for sin begrundelse i den afgørelse, der afslutter en tilbundsgående undersøgelse. (22) Når Kommissionen undersøger udenlandske subsidier på eget initiativ, bør den have beføjelse til at pålægge en virksomhed afhjælpende foranstaltninger for at afhjælpe enhver fordrejning som følge af udenlandske subsidier i det indre marked. Disse afhjælpende foranstaltninger bør omfatte strukturelle og ikkestrukturelle foranstaltninger og tilbagebetaling af de udenlandske subsidier og bør være egnede til at afhjælpe den pågældende fordrejning og stå i et rimeligt forhold til målet. Når Kommissionen overvejer alternative afhjælpende foranstaltninger, som hver især fuldt ud og effektivt kan afhjælpe fordrejningerne, bør Kommissionen vælge den foranstaltning, der er mindst byrdefuld for den virksomhed, der undersøges. (23) Den virksomhed, der undersøges, bør have mulighed for at afgive tilsagn om afhjælpning af fordrejningen som følge af de udenlandske subsidier. Hvis Kommissionen finder, at de afgivne tilsagn fuldt ud og effektivt afhjælper fordrejningen, kan den acceptere dem og gøre dem bindende ved afgørelse. I så fald bør Kommissionen ikke pålægge afhjælpende foranstaltninger. (24) Den virksomhed, der undersøges, kan tilbyde at tilbagebetale subsidierne med passende rentetillæg. Kommissionen bør acceptere en tilbagebetaling, der afgives som et tilsagn, hvis den kan sikre sig, at tilbagebetalingen fuldt ud afhjælper fordrejningen, gennemføres på en gennemsigtig og kontrollerbar måde og er effektiv i praksis, samtidig med at der tages højde for risikoen for omgåelse af denne forordnings mål. (25) Medmindre den virksomhed, der undersøges, afgiver tilsagn, der fuldt ud og effektivt afhjælper den konstaterede fordrejning, bør Kommissionen have beføjelse til at forbyde en fusion eller tildelingen af en kontrakt, inden den finder sted. Hvis fusionen allerede er gennemført, navnlig i tilfælde uden pligt til forudgående anmeldelse, idet anmeldelsestærsklerne ikke blev nået, kan fordrejningen ikke desto mindre være så betydelig, at den ikke kan afhjælpes ved adfærdsregulerende eller strukturelle foranstaltninger eller ved tilbagebetaling af subsidierne. I de tilfælde bør Kommissionen kunne beslutte at afhjælpe fordrejningen ved at pålægge virksomheden at opløse fusionen. (26) Den virksomhed, der undersøges, kan tilbyde, eller Kommissionen kan, hvor det står i et rimeligt forhold til målet og er nødvendigt, kræve, at de pågældende virksomheder, der undersøges, underretter Kommissionen om deres deltagelse i fremtidige fusioner eller offentlige udbudsprocedurer i Unionen i et passende tidsrum. Indgivelsen af sådanne oplysninger eller Kommissionens svar eller manglende svar kan ikke give anledning til berettigede forventninger hos virksomheden om, at Kommissionen ikke senere vil indlede en undersøgelse af eventuelle udenlandske subsidier til den virksomhed, der deltager i fusionen eller den offentlige udbudsprocedure. (27) Kommissionen bør have beføjelse til på eget initiativ at undersøge alle oplysninger om udenlandske subsidier. Medlemsstaterne og enhver fysisk eller juridisk person eller sammenslutning bør kunne forelægge Kommissionen oplysninger om påståede udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Kommissionen kan oprette et kontaktpunkt for at lette fortrolig forelæggelse af sådanne oplysninger. Når medlemsstaterne forelægger Kommissionen relevante oplysninger om påståede udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, bør Kommissionen sikre, at disse medlemsstater modtager et svar. For at undersøge eventuelle udenlandske subsidier og om de fordrejer det indre marked, og afhjælpe sådanne fordrejninger fastlægger denne forordning en procedure bestående af to trin, nemlig en indledende og en tilbundsgående undersøgelse. En virksomhed, der er omfattet af et af disse to trin, bør betragtes som en virksomhed, der undersøges. (28) Kommissionen bør tillægges hensigtsmæssige undersøgelsesbeføjelser til at indsamle alle nødvendige oplysninger. Den bør derfor under hele proceduren have beføjelse til at anmode om oplysninger fra enhver virksomhed eller virksomhedssammenslutning. Desuden bør Kommissionen have beføjelse til at pålægge bøder eller tvangsbøder for manglende rettidig afgivelse af de anmodede oplysninger eller for afgivelse af ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger. Kommissionen bør også kunne rette spørgsmål til medlemsstaterne eller tredjelande. Endvidere bør Kommissionen have beføjelse til at aflægge undersøgelsesbesøg i en virksomheds eller en virksomhedssammenslutnings lokaler, der er beliggende i Unionen eller, hvis det pågældende tredjeland er blevet underrettet officielt og ikke har gjort indsigelse, i virksomhedens lokaler i tredjelandet. For at sikre en effektiv kontrolundersøgelse bør Kommissionen have beføjelse til anmode virksomheden eller virksomhedssammenslutningen om at give sit samtykke til kontrolundersøgelsen. Kommissionen bør også have beføjelse til at træffe afgørelser på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, hvis den virksomhed, der undersøges, eller det tredjeland, der har ydet subsidiet, ikke samarbejder. (29) Endvidere bør Kommissionen have beføjelse til at træffe foreløbige forholdsregler, når det er nødvendigt med henblik på at undgå, at konkurrencen i det indre marked lider uoprettelig skade. (30) Hvor Kommissionen som følge af den indledende undersøgelse finder tilstrækkelige tegn på, at der forekommer udenlandske subsidier, der fordrejer konkurrencen i det indre marked, bør Kommissionen have beføjelse til at indlede en tilbundsgående undersøgelse med henblik på at indsamle yderligere relevante oplysninger til vurdering af de udenlandske subsidier. Den virksomhed, der undersøges, bør gives mulighed for at udøve sin ret til forsvar. (31) Kommissionen bør afslutte den tilbundsgående undersøgelse ved at vedtage en afgørelse. Den bør så vidt muligt bestræbe sig på at afslutte den tilbundsgående undersøgelse inden for 18 måneder, idet den navnlig tager hensyn til sagens kompleksitet og de pågældende virksomheders og tredjelandes samarbejdsvilje. (32) Kommissionen bør have de instrumenter til rådighed, som er nødvendige for at sikre effektiviteten af de pågældende tilsagn og afhjælpende foranstaltninger. Hvis en virksomhed ikke efterkommer en afgørelse med tilsagn, en afgørelse om afhjælpende foranstaltninger eller en afgørelse om foreløbige forholdsregler, bør Kommissionen have beføjelse til at pålægge bøder eller tvangsbøder med en tilstrækkelig afskrækkende virkning. Kommissionen bør tage tilfælde af gentagne manglende overholdelse i betragtning, når den pålægger sådanne bøder eller tvangsbøder. For at gøre denne forordning mere effektiv kan Kommissionen anvende afhjælpende foranstaltninger eller tilsagn samtidig med bøder eller tvangsbøder. (33) For at sikre en korrekt og effektiv anvendelse af denne forordning bør Kommissionen have beføjelse til at tilbagekalde en afgørelse og vedtage en ny, hvis afgørelsen er vedtaget på grundlag af ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger, hvis en virksomhed handler i strid med sine tilsagn eller de pålagte afhjælpende foranstaltninger, eller hvis de afhjælpende foranstaltninger ikke var effektive. (34) I betragtning af fusioners potentielt betydelige indvirkning på det indre marked bør Kommissionen have beføjelse til, når den modtager en anmeldelse, at undersøge oplysninger om udenlandske finansielle bidrag i forbindelse med en planlagt fusion. Det bør ikke være muligt for virksomhederne at gennemføre fusionen, inden Kommissionens undersøgelse er afsluttet. Undersøgelsen fra Kommissionens side bør følge samme procedure, som når udenlandske subsidier undersøges på Kommissionens initiativ, med forbehold af ændringer, der er foretaget for at afspejle de særlige omstændigheder ved fusioner. (35) Det er nødvendigt at sikre balance mellem den effektive beskyttelse af det indre marked og behovet for at minimere den administrative byrde for de virksomheder, der er omfattet af denne forordning. Derfor bør kun de fusioner, der overstiger de kombinerede tærskelværdier som defineret i denne forordning, beregnet på grundlag af den opnåede omsætning i Unionen samt de udenlandske finansielle bidrags størrelse, være underlagt krav om obligatorisk forudgående anmeldelse. (36) Ved fusioner eller tilbud, der ligger under anmeldelsestærsklerne, bør Kommissionen kunne kræve, at der foretages anmeldelse af potentielt subsidierede fusioner, som endnu ikke er gennemført, eller af potentielt subsidierede tilbud forud for tildelingen af en kontrakt, hvis den mener, at fusionen eller tilbuddet bør underkastes en forudgående undersøgelse i betragtning af dens eller dets virkninger i Unionen. Kommissionen bør også have mulighed for på eget initiativ at undersøge allerede gennemførte fusioner eller allerede tildelte kontrakter. (37) Ved undersøgelse af en fusion bør vurderingen af, hvorvidt den fordrejer konkurrencen i det indre marked, begrænses til den pågældende fusion, og vurderingen bør kun vedrøre de udenlandske subsidier, der er ydet i de tre år, der går forud for fusionen. (38) Inden for rammerne af den forudgående revisionsmekanisme for fusioner bør virksomhederne kunne anmode om høringer med Kommissionen forud for en anmeldelse på grundlag af god tro med det formål at modtage vejledning om, hvorvidt tærskelværdierne for anmeldelse er opfyldt. (39) Når en fusion anmeldes til Kommissionen i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004(5) og i henhold til nærværende forordning, bør Kommissionen bestræbe sig på at minimere de anmeldende parters administrative byrde i henhold til nærværende forordning. Virksomhederne bør navnlig have mulighed for at forelægge de specifikke oplysninger, der er fremsat i forbindelse med en procedure i henhold til nærværende forordning, og som Kommissionen også har ret til at anvende i forbindelse med procedurer i henhold til forordning (EF) nr. 139/2004. (40) Der er et særligt stort behov for at håndtere udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, i forbindelse med offentlige udbud i betragtning af disses økonomiske betydning i det indre marked og det forhold, at de finansieres af skatteydernes midler. Kommissionen bør have beføjelse til, når den modtager en anmeldelse forud for tildelingen af en kontrakt, at undersøge oplysninger om udenlandske finansielle bidrag til de deltagende økonomiske aktører i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure. Forudgående anmeldelse bør være obligatorisk i forbindelse med sager, der overstiger en i denne forordning fastsat tærskel, for at sikre, at sager af væsentlig økonomisk betydning er omfattet, samtidig med at den administrative byrde minimeres, og små og mellemstore virksomheder ikke hindres i at deltage i offentlige udbud. Denne pligt til forudgående anmeldelse af sager, der overstiger en vis tærskel, bør også gælde for sammenslutninger af økonomiske aktører som omhandlet i artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU(6), artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU(7) og artikel 37, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU(8). Kommissionen har også ret til at kræve forudgående anmeldelse af et udenlandsk finansielt bidrag under en offentlig udbudsprocedure, selv om dets anslåede værdi ligger under anmeldelsestærsklerne. Kommissionen bør bestræbe sig på at begrænse indblanding i offentlige udbudsprocedurer ved at tage hensyn til, hvor nær datoen for tildelingen af kontrakten er, når den afgør, om den vil kræve en sådan forudgående anmeldelse. (41) Balancen mellem udviklingen af et europæisk marked for forsvarsmateriel og sikkerhedsudstyr, som er afgørende for at opretholde et fundament for den europæiske forsvarsteknologi og -industri, og beskyttelsen af medlemsstaternes nationale sikkerhed kræver en særlig ordning for de kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF(9). Offentlige udbud med henblik på tildeling af sådanne kontrakter bør derfor ikke være underlagt anmeldelseskrav i henhold til denne forordning. Det bør dog være muligt at undersøge de udenlandske subsidier i forbindelse med sådanne kontrakter i en undersøgelse på eget initiativ. Desuden bør offentlige udbud, der er omfattet af direktiv 2009/81/EF og undtaget ved nævnte direktiv, eller for hvilke betingelserne for anvendelse af artikel 346 i TEUF er opfyldt, idet der f.eks. tages hensyn til, at muligheden for at anvende sådanne undtagelser imidlertid i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols praksis bør fortolkes således, at virkningerne ikke overstiger, hvad der er strengt nødvendigt for at beskytte de legitime interesser, som de nævnte bestemmelser gør det muligt at bevare, og Kommissionens fortolkende meddelelse om anvendelse af artikel 296 i TEUF på offentlige indkøb af forsvarsprodukter, ikke være omfattet af denne forordning. (42) Rammeaftaler er en effektiv udbudsteknik, der i vid udstrækning anvendes af ordregivende myndigheder og ordregivende enheder. Den fleksibilitet, som køberne får efter indgåelse af rammeaftalen, bør ikke berøres af denne forordning. Forpligtelsen til at anmelde udenlandske finansielle bidrag i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer i henhold til denne forordning bør derfor begrænses til den procedure, der går forud for indgåelsen af selve rammeaftalen, og bør ikke finde anvendelse på kontrakter baseret på en rammeaftale. (43) I betragtning af den hastende karakter af udbudsprocedurer, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 27, stk. 3, eller artikel 28, stk. 6, i direktiv 2014/24/EU eller artikel 45, stk. 3, i direktiv 2014/25/EU, bør Kommissionen gøre sit bedste for at prioritere sådanne procedurer i forbindelse med indledende undersøgelser og tilbundsgående undersøgelser for at nå frem til en meningsfuld konklusion, så snart det er muligt. Dette bør tilsvarende gælde for lignende procedurer, der gennemføres i overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU. (44) På grund af de særlige karakteristika ved trinvise procedurer i forbindelse med offentlige udbud bør Kommissionen påbegynde en indledende undersøgelse med de relevante oplysninger, der er tilgængelige i en anmeldelse ved indgivelse af ansøgningen om deltagelse. For at sikre, at oplysningerne er fuldstændige, og at undersøgelsen gennemføres hurtigt, bør der indgives en ajourført anmeldelse sammen med det endelige tilbud. Kommissionen bør også have ret til at kræve supplerende oplysninger inden afgivelsen af det endelige tilbud. (45) Denne forordning omhandler ikke adgangen for tredjelandes erhvervsdrivende til Unionens marked for offentlige udbud. Dette er et spørgsmål, der er omfattet af den relevante EU-ret og internationale aftaler. (46) Når et udenlandsk finansielt bidrag anmeldes i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure, bør vurderingen begrænses til denne procedure. (47) Kommissionen bør, hvor det er hensigtsmæssigt, finde frem til, hvordan elektroniske kommunikationsmidler kan lette opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende offentlige udbud i henhold til denne forordning. (48) Det bør sikres, at principperne for offentlige udbud, herunder navnlig proportionalitet, ikkeforskelsbehandling, ligebehandling, gennemsigtighed og konkurrence, overholdes af alle de økonomiske aktører, der deltager i den offentlige udbudsprocedure, uanset hvilke undersøgelser der er indledt og endnu ikke afsluttet i henhold til denne forordning. Denne forordning berører ikke direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU og 2014/25/EU for så vidt angår gældende forpligtelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivningen. (49) Ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder kan beslutte at tildele en kontrakt i form af særskilte delkontrakter i overensstemmelse med navnlig artikel 46 i direktiv 2014/24/EU og artikel 65 i direktiv 2014/25/EU og under overholdelse af forbuddet mod kunstig opdeling. Tilbudsgivere, der afgiver tilbud på delkontrakter af en værdi over en gældende tærskel, bør anmelde udenlandske finansielle bidrag. (50) Denne forordning bør ikke berøre økonomiske aktørers mulighed for at basere sig på andre enheders kapacitet i overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU og 2014/25/EU. (51) Denne forordning bør ikke berøre den ordregivende myndigheds eller ordregivende enheds mulighed for at anmode de økonomiske aktører om at supplere, præcisere eller fuldstændiggøre de relevante oplysninger eller dokumentationen, jf. bestemmelserne i direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU eller 2014/25/EU eller i den nationale lovgivning, der gennemfører dem, forudsat at sådanne anmodninger fremsættes i fuld overensstemmelse med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. (52) Der er en stærk tendens til, at offentlige indkøbere centraliserer deres indkøb for at opnå stordriftsfordele og effektivitetsgevinster. Sådanne centraliserede indkøbscentraler er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder i henhold til direktiv 2009/81/EF, 2014/24/EU og 2014/25/EU. Det er derfor hensigtsmæssigt, at Kommissionen kan undersøge udenlandske subsidier i forbindelse med kontrakter, der tildeles af sådanne ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder. (53) Udenlandske subsidier, der gør det muligt for en økonomisk aktør at afgive et tilbud, der er uberettiget fordelagtigt i forhold til de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, bør anses for faktisk eller potentielt at fordreje konkurrencen i en offentlig udbudsprocedure. Nævnte fordrejninger bør derfor vurderes på grundlag af et ikkeudtømmende sæt indikatorer. Ved hjælp af indikatorerne bør det kunne fastslås, hvordan de udenlandske subsidier fordrejer konkurrencen ved at forbedre en virksomheds konkurrencemæssige stilling og sætte den i stand til at afgive et uberettiget fordelagtigt tilbud. De økonomiske aktører bør have mulighed for at begrunde, at tilbuddet ikke er uberettiget fordelagtigt, herunder ved at redegøre for de elementer, der er omhandlet i artikel 69, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU eller artikel 84, stk. 2, i direktiv 2014/25/EU, der regulerer unormalt lave tilbud. Forbuddet mod tildeling af en kontrakt bør kun finde anvendelse, hvis den fordelagtige karakter af det tilbud, hvortil der ydes udenlandske subsidier, ikke kan begrundes med andre faktorer, hvis tilbudsgiveren ville blive tildelt kontrakten, og den tilbudsgivende virksomhed ikke har afgivet tilsagn, der anses for passende og tilstrækkelige til fuldt ud og effektivt at afhjælpe fordrejningen. Følgelig vedrører forbuddet mod tildeling den særlige procedure, hvorunder det uberettiget fordelagtige tilbud blev afgivet. Kommissionens konstatering af, at en økonomisk aktør har modtaget et udenlandsk subsidie, der fordrejer det indre marked og gør det muligt for denne at afgive et uberettiget fordelagtigt tilbud, bør derfor ikke betragtes som et element, der giver anledning til udelukkelse i henhold til de fakultative udelukkelsesgrunde, der er fastsat i artikel 38, stk. 7, i direktiv 2014/23/EU, artikel 57, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU eller artikel 80 i direktiv 2014/25/EU i den samme eller en anden offentlig udbudsprocedure, der gennemføres i overensstemmelse med disse direktiver. (54) Et uberettiget fordelagtigt tilbud kunne også være resultatet af udenlandske subsidier ydet til en underentreprenør eller leverandør på grund af dets konkurrencemæssige indvirkning på det tilbud, der er afgivet til en ordregivende myndighed eller ordregivende enhed. For at minimere den administrative byrde bør kun de vigtigste underleverandører eller hovedleverandører, dvs. dem, hvis varer eller tjenesteydelser vedrører centrale elementer i kontrakten eller overstiger en vis procentdel af kontraktens værdi, anmelde udenlandske finansielle bidrag. Elementer i kontrakten kan navnlig anses for at være centrale elementer på grundlag af elementernes særlige relevans for tilbuddets kvalitet, herunder specifik knowhow, teknologi, specialiseret personale, patenter eller lignende fordele for underentreprenøren eller leverandøren, navnlig hvis disse elementer anvendes til at opfylde størstedelen af mindst ét af udvælgelseskriterierne i en offentlig udbudsprocedure. For at sikre et stabilt faktuelt undersøgelsesgrundlag bør den indledende undersøgelse tage de vigtigste underentreprenører og leverandører i betragtning, der allerede er kendt på tidspunktet for indgivelsen af den fuldstændige anmeldelse eller erklæring eller den ajourførte anmeldelse eller erklæring i tilfælde af trinvise procedurer. Denne forordning bør ikke berøre de økonomiske aktørers mulighed for at anvende nye underentreprenører i forbindelse med udførelsen af deres kontrakter. Som følge heraf bør skift af underentreprenører og leverandører efter indgivelsen af den fuldstændige anmeldelse eller erklæring eller den ajourførte meddelelse eller erklæring eller under gennemførelsen af en kontrakt ikke skabe yderligere anmeldelsesforpligtelser, men Kommissionen kan indlede en undersøgelse på eget initiativ, hvis den eksempelvis fra en medlemsstat, fysisk eller juridisk person eller sammenslutning har oplysninger om, at de pågældende underentreprenører og leverandører kan have modtaget udenlandske subsidier. (55) I overensstemmelse med direktiverne om offentlige udbud bør det økonomisk mest fordelagtige tilbud set ud fra den ordregivende myndigheds eller den ordregivende enheds synspunkt udvælges på grundlag af pris eller omkostninger efter en tilgang baseret på omkostningseffektivitet, såsom en beregning af livscyklusomkostninger, og kan omfatte det bedste forhold mellem pris og kvalitet, som bør vurderes på grundlag af kriterier, herunder kvalitative, miljømæssige eller sociale aspekter, der er forbundet med den pågældende kontrakts genstand. (56) Vedrørende retsmidler i forbindelse med anvendelsen af denne forordning for så vidt navnlig angår offentlige udbudsprocedurer kan, eller i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 267 i TEUF, skal en national ret som defineret i artikel 267 i TEUF, der skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom, have ret til at anmode Domstolen om en præjudiciel afgørelse om fortolkningen af EU-retten, herunder af denne forordning. Henset til Domstolens retspraksis har den pågældende nationale ret imidlertid ikke ret til at forelægge et spørgsmål om gyldigheden af Kommissionens afgørelse på anmodning af en berørt økonomisk aktør, der har haft mulighed for at anlægge et annullationssøgsmål til prøvelse af den pågældende afgørelse, navnlig hvis aktøren er umiddelbart og individuelt berørt af denne afgørelse, men ikke har gjort det inden for den frist, der er fastsat i artikel 263 i TEUF. (57) I betragtning af karakteren af den mekanisme, der gælder for en indledende undersøgelse af fusioner og for tildeling af offentlige kontrakter, og behovet for retssikkerhed i forbindelse med disse specifikke transaktioner bør Kommissionen ikke på eget initiativ foretage en fornyet undersøgelse af en fusion eller et offentligt udbud, der er anmeldt og vurderet i henhold til de respektive procedurer. Det er dog muligt, at finansielle bidrag, som er indberettet til Kommissionen som led i anmeldelsesproceduren, også er relevante i anden sammenhæng end i forbindelse med denne fusionsprocedure eller udbudsprocedure. (58) Medlemsstaterne bør samarbejde effektivt med Kommissionen om anvendelsen af denne forordning. For at lette dette samarbejde bør Kommissionen kunne oprette en samarbejdsmekanisme. (59) Med henblik på at indhente oplysninger om udenlandske subsidier bør Kommissionen kunne indlede undersøgelser vedrørende bestemte økonomiske sektorer, bestemte former for økonomisk aktivitet eller anvendelsen af bestemte instrumenter til håndtering af udenlandske subsidier. Kommissionen bør kunne anvende oplysningerne fra sådanne markedsundersøgelser til at undersøge visse transaktioner inden for rammerne af denne forordnings procedurer. (60) Når Kommissionen får mistanke om, at der forekommer gentagne udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, eller hvis flere håndhævelsesforanstaltninger i henhold til denne forordning identificerer udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked og er ydet af samme tredjeland, bør Kommissionen kunne indgå i en dialog med det pågældende tredjeland med henblik på at undersøge mulighederne for at bringe de udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, til ophør eller ændre dem med henblik på at fjerne deres fordrejende virkninger i det indre marked. Hvis en bilateral aftale mellem Unionen og et tredjeland indeholder bestemmelser om en konsultationsmekanisme, som dækker udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked og er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, bør denne konsultationsmekanisme anvendes til at fremme dialogen med tredjelandet. Dialogen med tredjelandet bør ikke afskære Kommissionen fra at indlede eller fortsætte undersøgelser i henhold til denne forordning. Kommissionen bør holde Europa-Parlamentet og Rådet underrettet om den relevante udvikling. (61) Af hensyn til retssikkerheden er det hensigtsmæssigt at begrænse den periode, hvori Kommissionen har muglighed for at undersøge et udenlandsk subsidie til ti år fra datoen for ydelsen af pågældende udenlandsk subsidie. (62) Af samme grund er det hensigtsmæssigt at indføre forældelsesfrister for pålæg og tvangsfuldbyrdelse af bøder eller tvangsbøde (63) Af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden bør Kommissionen, hvis det er relevant, offentliggøre eller meddele offentligheden alle sine afgørelser vedtaget i henhold til denne forordning, enten i deres helhed eller i form af resuméer. (64) Når Kommissionen offentliggør sine afgørelser, bør den overholde reglerne om tavshedspligt, herunder beskyttelse af alle fortrolige oplysninger og forretningshemmeligheder, jf. artikel 339 i TEUF. Behandlingen af personoplysninger med henblik på denne forordning bør foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725(10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(11), alt efter hvilken der finder anvendelse på den pågældende behandling. (65) I de tilfælde, hvor oplysninger, der af virksomheden er markeret som fortrolige eller som en forretningshemmelighed, ikke synes at være omfattet af tavshedspligt, er det hensigtsmæssigt at have indført en mekanisme, der giver Kommissionen ret til at afgøre, i hvilket omfang sådanne oplysninger kan videregives. I enhver afgørelse om at afvise krav om fortrolig behandling bør der anføres en frist, ved hvis udløb oplysningerne videregives, således at respondenten har mulighed for at påberåbe sig den retsbeskyttelse, vedkommende har adgang til, herunder enhver foreløbig forholdsregel. (66) De virksomheder, der undersøges i henhold til denne forordning, bør have mulighed for at fremsætte bemærkninger til de grunde, på hvilke Kommissionen agter at basere sin afgørelse, og bør derfor have ret til aktindsigt. Samtidig med at tilgodese retten til forsvar hos de virksomheder, der undersøges, er det afgørende at beskytte forretningshemmeligheder. (67) Hvis den, der har forelagt oplysningerne, indvilliger heri, bør Kommissionen kunne anvende oplysninger, der er indhentet i henhold til denne forordning, i forbindelse med anvendelsen af andre EU-retsakter. (68) Medlemsstaterne og Kommissionen bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af klassificerede informationer i overensstemmelse med navnlig aftalen mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet, om beskyttelse af klassificerede informationer, der udveksles i Den Europæiske Unions interesse(12), og Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443(13) og (EU, Euratom) 2015/444(14). (69) Unionens gennemførelse af denne forordning bør være i overensstemmelse med EU-retten, WTO-aftalen og de forpligtelser, der er indgået i henhold til andre handels- og investeringsaftaler, som Unionen eller medlemsstaterne er part i. Denne forordning bør supplere Unionens indsats for at forbedre de multilaterale regler for håndtering af fordrejende subsidier. (70) Begrænsninger af de frihedsrettigheder, der er fastsat i artikel 34, 49, 56 og 63 i TEUF, kan begrundes i behovet for at undgå illoyal konkurrence, forudsat at sådanne begrænsninger ligesom andre begrænsninger af grundlæggende frihedsrettigheder er i overensstemmelse med EU-rettens generelle principper såsom proportionalitet, retssikkerhed og grundlæggende rettigheder. (71) Det er muligt, at gennemførelsen af denne forordning overlapper med sektorspecifikke regler, navnlig inden for sø- og lufttransport. Det er derfor nødvendigt at præcisere forbindelsen mellem denne forordning og sektorspecifikke instrumenter til håndtering af udenlandske subsidier, navnlig Rådets forordning (EØF) nr. 4057/86(15), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1035(16) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/712(17). (72) Kommissionens retsakter, jf. denne forordning, kan underkastes prøvelse ved Domstolen i overensstemmelse med artikel 263 i TEUF. Domstolen bør i overensstemmelse med artikel 261 i TEUF tillægges fuld prøvelsesret vedrørende afgørelser, hvorved Kommissionen pålægger bøder eller tvangsbøder. (73) For at øge denne forordnings forudsigelighed bør Kommissionen offentliggøre og regelmæssigt ajourføre retningslinjer vedrørende kriterierne for at fastslå, om der foreligger fordrejning som følge af et udenlandsk subsidie i det indre marked, anvendelsen af afvejningstesten, anvendelsen af dens beføjelse til at kræve forudgående anmeldelse af enhver fusion eller ethvert udenlandsk finansielt bidrag, som en økonomisk aktør har modtaget i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure, samt vurderingen af en fordrejning i en offentlig udbudsprocedure. I forbindelse med udstedelsen af sådanne retningslinjer bør Kommissionen gennemføre relevante høringer af interessenter og medlemsstater. For at lette gennemførelsen af denne forordning i dens tidlige anvendelsesfaser bør Kommissionen bestræbe sig på at offentliggøre præciseringer vedrørende anvendelsen af de pågældende bestemmelser, inden retningslinjerne offentliggøres. (74) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser i henhold til artikel 291 i TEUF. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(18) og vedrøre: afgørelser om afslutning af tilbundsgående undersøgelser, pålæggelse af foreløbige forholdsregler, afgørelser om fusioner, der er blevet gennemført i strid med anmeldelsespligten eller i strid med en afgørelse med tilsagn eller en afgørelse om forbud mod en fusion eller kontrakttildeling i en offentlig udbudsprocedure, tilbagekaldelse af visse afgørelser og gennemførelsesbeføjelser angående form, indhold, proceduremæssige detaljer og dermed forbundne elementer vedrørende den indledende undersøgelse og den tilbundsgående undersøgelse. (75) Kommissionen bør have mulighed for at indføre en forenklet procedure, hvorefter den behandler visse fusioner eller offentlige udbudsprocedurer på grundlag af, at det forekommer mindre sandsynligt, at de giver anledning til fordrejninger i det indre marked som følge af udenlandske subsidier. (76) For at sikre lige konkurrencevilkår i det indre marked, herunder også på lang sigt, med henblik på at sikre hensigtsmæssig dækning af sager, der undersøges både gennem anmeldelser og på eget initiativ, samtidig med at unødige administrative byrder minimeres, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af anmeldelsestærsklerne for fusioner og offentlige udbudsprocedurer samt afkortning af fristerne for den indledende og den tilbundsgående undersøgelse af en anmeldt fusion eller et anmeldt finansielt bidrag i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure. Uden at det berører muligheden for at ændre anmeldelsestærsklerne for fusioner og offentlige udbud ved hjælp af et lovgivningsforslag, herunder i forbindelse med den gennemgang, der er fastsat i denne forordning, kan de pågældende tærskler ændres ved en delegeret retsakt én gang i løbet af perioden for delegationen i henhold til denne forordning. For så vidt angår finansielle bidrag i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure bør beføjelsen til at vedtage en sådan retsakt udøves på en måde, hvor der tages hensyn til små og mellemstore virksomheders interesser. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde med disse retsakter, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(19). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i de af Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. (77) Hvis en fusion i henhold til denne forordning er anmeldelsespligtig, bør finansielle bidrag ydet til en af fusionsparterne i de tre år, der går forud for datoen for denne forordnings anvendelse, være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. I forbindelse med en offentlig udbudsprocedure bør denne forordning også finde anvendelse på et finansielt bidrag, der er ydet til en økonomisk aktør i de tre år, der går forud for datoen for denne forordnings anvendelse — VEDTAGET DENNE FORORDNING: KAPITEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde 1. Formålet med denne forordning er at bidrage til et velfungerende indre marked ved at fastlægge en harmoniseret ramme for imødegåelse af fordrejninger som direkte eller indirekte følge af udenlandske subsidier med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår. Ved denne forordning fastsættes der regler og procedurer for undersøgelse af udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, og for afhjælpning af sådanne fordrejninger. Disse fordrejninger kan opstå i forbindelse med enhver økonomisk aktivitet, navnlig fusioner og virksomhedssammenlægninger samt offentlige udbudsprocedurer. 2. Denne forordning vedrører udenlandske subsidier ydet til en virksomhed, herunder en offentlig virksomhed, der direkte eller indirekte kontrolleres af staten, der udøver en økonomisk aktivitet i det indre marked. Blandt andet anses en virksomhed, der erhverver kontrol over eller sammensmeltes med en virksomhed, der er etableret i Unionen, eller en virksomhed, der deltager i en offentlig udbudsprocedure i Unionen, for at udøve en økonomisk aktivitet i det indre marked. Artikel 2 Definitioner I denne forordning forstås ved: 1) »en virksomhed«: i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, den »økonomiske aktør« som defineret i artikel 1, nr. 14), i direktiv 2009/81/EF, artikel 5, nr. 2), i direktiv 2014/23/EU, artikel 2, stk. 1, nr. 10), i direktiv 2014/24/EU og artikel 2, nr. 6), i direktiv 2014/25/EU 2) »kontrakt«: i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, medmindre andet er angivet, en »offentlig kontrakt« som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 5), i direktiv 2014/24/EU, en »kontrakt« som defineret i artikel 1, nr. 2), i direktiv 2009/81/EF og »vareindkøbs-, bygge- og anlægs- og tjenesteydelseskontrakter« som defineret i artikel 2, nr. 1) i direktiv 2014/25/EU samt »koncession« som defineret i artikel 5, nr. 1), i direktiv 2014/23/EU 3) »en offentlig udbudsprocedure«: a) enhver tildelingsprocedure, der er omfattet af direktiv 2014/24/EU med henblik på indgåelse af en offentlig kontrakt eller direktiv 2014/25/EU med henblik på indgåelse af en vareindkøbs-, bygge- og anlægs- og tjenesteydelseskontrakt b) en procedure med henblik på tildeling af en koncession på bygge- og anlægsarbejder eller på tjenesteydelser, som er omfattet af direktiv 2014/23/EU c) procedurer for tildeling af kontrakter, der falder ind under direktiv 2009/81/EF, medmindre medlemsstaterne har undtaget dem på grundlag af artikel 346 i TEUF d) procedurer med henblik på tildeling af kontrakter som omhandlet i artikel 10, stk. 4, litra a), i direktiv 2014/23/EU, artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/24/EU eller artikel 20, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/25/EU 4) »ordregivende myndighed«: i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, en ordregivende myndighed som defineret i artikel 1, nr. 17) i direktiv 2009/81/EF, artikel 6 i direktiv 2014/23/EU, artikel 2, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/24/EU, og artikel 3 i direktiv 2014/25/EU 5) »ordregivende enhed«: i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, en ordregivende enhed som defineret i artikel 1, nr. 17) i direktiv 2009/81/EF, artikel 7 i direktiv 2014/23/EU og artikel 4 i direktiv 2014/25/EU 6) »trinvis procedure«: en offentlig udbudsprocedure i overensstemmelse med artikel 28-32 i direktiv 2014/24/EU og artikel 46-52 i direktiv 2014/25/EU, enten det begrænsede udbud, et udbud med forhandling, et udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, en konkurrencepræget dialog eller et innovationspartnerskab, eller en tilsvarende procedure i overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU. Artikel 3 Forekomst af udenlandske subsidier 1. Med henblik på denne forordning anses der at foreligge udenlandske subsidier, når et tredjeland direkte eller indirekte yder et finansielt bidrag, der medfører en fordel for en virksomhed, som udøver en økonomisk aktivitet i det indre marked, og når dette bidrag retligt eller faktisk er begrænset til én eller til flere virksomheder eller industrier. 2. Med henblik på denne forordning omfatter et finansielt bidrag, bl.a.: a) overførsel af midler eller forpligtelser (såsom kapitaltilførsler, tilskud, lån, lånegarantier, skattemæssige incitamenter, dækning af driftstab, kompensation for finansielle byrder pålagt af de offentlige myndigheder, gældseftergivelse, konvertering af gæld til egenkapital eller gældsomlægning) b) afkald på indtægter, der ellers er forfaldne, såsom skattefritagelser eller tildeling af særlige eller eksklusive rettigheder til en virksomhed uden et passende vederlagsbeløb, eller c) levering af varer eller tjenesteydelser eller køb af varer eller tjenesteydelser. Et finansielt bidrag fra et tredjeland omfatter et finansielt bidrag ydet af: a) centralregeringen og offentlige myndigheder på alle øvrige niveauer b) en udenlandsk offentlig enhed, hvis tiltag kan tilskrives tredjelandet, under hensyntagen til faktorer såsom enhedens karakteristika og de gældende retlige og økonomiske forhold i den stat, hvor enheden opererer, herunder regeringens rolle i økonomien, eller c) en privat enhed, hvis tiltag kan tilskrives tredjelandet, under hensyntagen til alle relevante omstændigheder. Artikel 4 Fordrejninger i det indre marked 1. Der anses at foreligge en fordrejning i det indre marked, når det er sandsynligt, at udenlandske subsidier kan forbedre en virksomheds konkurrencemæssige stilling i det indre marked, og når disse udenlandske subsidier dermed faktisk eller potentielt indvirker negativt på konkurrencen i det indre marked. Foreliggelsen af en fordrejning i det indre marked fastslås på grundlag af indikatorer, som navnlig kan omfatte følgende: a) de udenlandske subsidiers størrelse b) de udenlandske subsidiers karakter c) situationen for den berørte virksomhed, herunder dens størrelse, og de berørte markeder eller sektorer d) den berørte virksomheds økonomiske aktivitetsniveau og -udvikling i det indre marked e) formålet med og betingelserne for de udenlandske subsidier samt anvendelsen heraf i det indre marked. 2. Det anses for usandsynligt, at udenlandske subsidier til en virksomhed vil fordreje det indre marked, hvis deres samlede beløb ikke overstiger 4 mio. EUR i en sammenhængende periode på tre år. 3. Udenlandske subsidier til en virksomhed anses ikke for at fordreje det indre marked, hvis deres samlede beløb ikke overstiger de minimis-støtten som defineret i artikel 3, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1407/2013 pr. tredjeland i en sammenhængende periode på tre år. 4. Udenlandske subsidier kan anses for ikke at fordreje det indre marked, i det omfang de har til formål at råde bod på skader som følge af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder. Artikel 5 Kategorier af udenlandske subsidier, der med størst sandsynlighed fordrejer det indre marked 1. Udenlandske subsidier fordrejer med størst sandsynlighed det indre marked, hvis de tilhører en af følgende kategorier: a) udenlandske subsidier til en nødlidende virksomhed, nemlig en virksomhed, der sandsynligvis vil lukke på kort eller mellemlang sigt, medmindre der foreligger en omstruktureringsplan, der kan føre til langsigtet levedygtighed for virksomheden, og som inkluderer et betydeligt bidrag fra virksomheden selv b) udenlandske subsidier i form af en ubegrænset garanti for virksomhedens gæld eller forpligtelser, nemlig uden nogen begrænsning med hensyn til garantiens størrelse eller varighed c) eksportfinansieringsforanstaltninger, som ikke er i overensstemmelse med OECD-arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter d) udenlandske subsidier, der direkte muliggør en fusion e) udenlandske subsidier, der gør det muligt for en virksomhed at afgive et uberettiget fordelagtigt tilbud, der kan danne grundlag for tildeling af den relevante kontrakt til virksomheden. 2. En virksomhed, der undersøges, skal have mulighed for at forelægge relevante oplysninger om, hvorvidt udenlandske subsidier, der henhører under en af de i stk. 1 fastsatte kategorier, fordrejer det indre marked under de konkrete omstændigheder i sagen. Artikel 6 Afvejningstest 1. Kommissionen kan på grundlag af de modtagne oplysninger afveje de udenlandske subsidiers negative virkninger i form af fordrejning i det indre marked, jf. artikel 4 og 5, i forhold til deres positive indvirkning på, hvordan den pågældende subsidierede økonomiske aktivitet udvikler sig i det indre marked, samtidig med at den tager de udenlandske subsidiers øvrige positive virkninger i betragtning, såsom de bredere positive virkninger i forhold til de relevante politiske mål, navnlig Unionens. 2. Kommissionen tager den i stk. 1 beskrevne vurdering i betragtning, når den træffer afgørelse om, hvorvidt der skal pålægges afhjælpende foranstaltninger eller accepteres tilsagn, samt hvilken karakter og hvilket omfang disse afhjælpende foranstaltninger eller tilsagn skal have. Artikel 7 Tilsagn og afhjælpende foranstaltninger 1. Kommissionen kan pålægge afhjælpende foranstaltninger med henblik på at afhjælpe den fordrejning i det indre marked, der faktisk eller potentielt forårsages af udenlandske subsidier, medmindre den har accepteret tilsagn, som den virksomhed, der undersøges, har afgivet i henhold til stk. 2. 2. Kommissionen kan acceptere tilsagn, som den virksomhed, der undersøges, har afgivet, når sådanne tilsagn fuldt ud og effektivt retter op på fordrejningen i det indre marked. Når Kommissionen accepterer sådanne tilsagn, gør den dem bindende for virksomheden, der undersøges, i en afgørelse med tilsagn i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3. Virksomhedens overholdelse af de aftalte tilsagn overvåges, hvor det er relevant. 3. Tilsagn eller afhjælpende foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til målet og fuldt ud og effektivt afhjælpe den faktiske eller potentielle fordrejning som følge af de udenlandske subsidier i det indre marked. 4. Tilsagn eller afhjælpende foranstaltninger kan bl.a. bestå af følgende: a) tilbud om åbning af adgang på fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår til infrastruktur, herunder forskningsfaciliteter, produktionskapaciteter eller væsentlige faciliteter, der er erhvervet med eller understøttet af udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, medmindre en sådan adgang allerede er fastsat i EU-lovgivningen b) mindskelse af kapacitet eller markedstilstedeværelse, herunder gennem en midlertidig begrænsning af kommerciel aktivitet c) afståelse fra bestemte investeringer d) licensgivning på fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår af aktiver, der er erhvervet eller udviklet ved hjælp af udenlandske subsidier e) offentliggørelse af resultater inden for forskning og udvikling f) afhændelse af bestemte aktiver g) krav om, at virksomhederne skal opløse pågældende fusion h) tilbagebetaling af de udenlandske subsidier, herunder med passende rentetillæg beregnet i overensstemmelse med metoden i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004(20) i) krav om, at de berørte virksomheder skal tilpasse deres ledelsesstruktur. 5. Kommissionen pålægger, hvor det er relevant, indberetnings- og gennemsigtighedskrav, herunder periodiske indberetninger om gennemførelsen af de tilsagn og afhjælpende foranstaltninger, der er anført i stk. 4. 6. Hvis den virksomhed, der undersøges, foreslår at tilbagebetale de udenlandske subsidier, herunder et passende rentetillæg, accepterer Kommissionen kun en sådan tilbagebetaling som et tilsagn, hvis den kan sikre sig, at tilbagebetalingen foretages på gennemsigtig, kontrollerbar og effektiv vis, samtidig med at der tages højde for risikoen for omgåelse. Artikel 8 Oplysninger om fremtidige fusioner og offentlige udbudsprocedurer I afgørelser, der træffes i henhold til artikel 11, 25 og 31, og, hvor det står i et rimeligt forhold til målet og er nødvendigt, kan det kræves, at den virksomhed, der undersøges, i en begrænset periode underretter Kommissionen om sin deltagelse i fusioner eller offentlige udbudsprocedurer. Dette krav berører ikke anmeldelsespligten i henhold til artikel 21 og 29. KAPITEL 2 UNDERSØGELSE AF UDENLANDSKE SUBSIDIER PÅ EGET INITIATIV OG ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM UNDERSØGELSE AF UDENLANDSKE SUBSIDIER Artikel 9 Undersøgelse af udenlandske subsidier på eget initiativ 1. Kommissionen kan på eget initiativ undersøge oplysninger fra enhver kilde, herunder medlemsstater, en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning, vedrørende påståede udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. 2. Undersøgelser på eget initiativ af offentlige udbud begrænses til tildelte kontrakter. Sådanne undersøgelser kan ikke føre til annullering af afgørelsen om tildeling af en kontrakt eller til ophævelse af en kontrakt. Artikel 10 I ndledende undersøgelse 1. Når Kommissionen finder, at de i artikel 9 omhandlede oplysninger viser, at udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, muligvis forekommer, indhenter Kommissionen alle de oplysninger, den finder nødvendige for på et foreløbigt grundlag at vurdere, om det undersøgte finansielle bidrag udgør udenlandske subsidier, og om disse fordrejer det indre marked. Med henblik herpå kan Kommissionen navnlig: a) anmode om oplysninger i overensstemmelse med artikel 13 og b) foretage kontrolundersøgelser i og uden for Unionen i overensstemmelse med artikel 14 eller 15. 2. Hvis en medlemsstat har underrettet Kommissionen om, at en relevant national procedure planlægges eller er indledt, underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat om at den indledende undersøgelse er påbegyndt. Navnlig skal Kommissionen underrette medlemsstater, der har underrettet Kommissionen om en national procedure i henhold til forordning (EU) 2019/452, om, at den indledende undersøgelse er påbegyndt. Hvis den indledende undersøgelse påbegyndes vedrørende en offentlig udbudsprocedure, underretter Kommissionen også den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed herom. 3. Hvis Kommissionen på grundlag af den indledende undersøgelse finder tilstrækkelige tegn på, at en virksomhed har modtaget udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked: a) vedtager den en afgørelse om at indlede en tilbundsgående undersøgelse (»afgørelse om at indlede en tilbundsgående undersøgelse«) med en sammenfatning af de relevante faktiske og retlige spørgsmål, herunder den foreløbige vurdering af, hvorvidt der foreligger udenlandske subsidier, og af den faktiske eller potentielle fordrejning i det indre marked b) underretter den den virksomhed, der undersøges c) underretter den medlemsstaterne og, hvis den tilbundsgående undersøgelse indledes vedrørende en offentlig udbudsprocedure, den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed og d) offentliggør en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende , hvori der opfordres til skriftlig tilkendegivelse af synspunkter inden for en af Kommissionen fastsat frist. 4. 4. Hvis Kommissionen i løbet af en foreløbig vurdering konkluderer, at der ikke er tilstrækkelige tegn til at indlede en tilbundsgående undersøgelse, enten fordi der ikke er tale om udenlandske subsidier, eller fordi der ikke er tilstrækkelige tegn på en faktisk eller potentiel fordrejning i det indre marked, afslutter Kommissionen den indledende undersøgelse og underretter den virksomhed, der undersøges, og de medlemsstater, der blev underrettet i henhold til stk. 2, samt den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed, hvis den indledende undersøgelse påbegyndtes vedrørende en offentlig udbudsprocedure. Artikel 11 Tilbundsgående undersøgelse 1. Under den tilbundsgående undersøgelse foretager Kommissionen en yderligere vurdering af de udenlandske subsidier, som er identificeret i afgørelsen om at indlede en tilbundsgående undersøgelse, og indhenter alle de oplysninger, den finder nødvendige, i overensstemmelse med artikel 13, 14 og 15. 2. Hvis Kommissionen i henhold til artikel 4-6 finder, at udenlandske subsidier fordrejer det indre marked, kan den vedtage en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse, der pålægger afhjælpende foranstaltninger (»afgørelse med afhjælpende foranstaltninger«). Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2. 3. Hvis Kommissionen i henhold til artikel 4-6 finder, at udenlandske subsidier fordrejer det indre marked, og den virksomhed, der undersøges, afgiver tilsagn, som Kommissionen anser for passende og tilstrækkelige til fuldt ud og effektivt at afhjælpe fordrejningerne, kan den vedtage en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse for at gøre disse tilsagn bindende for virksomheden (»afgørelse med tilsagn«). En afgørelse om at acceptere tilbagebetaling af udenlandske subsidier i overensstemmelse med artikel 7, stk. 6, betragtes som en afgørelse med tilsagn. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2. 4. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse om ikke at gøre indsigelse (»afgørelse om ikke at gøre indsigelse«), hvis den konstaterer, at: a) den foreløbige vurdering i afgørelsen om at indlede en tilbundsgående undersøgelse ikke kan bekræftes, eller b) en fordrejning i det indre marked opvejes af positive virkninger som defineret i artikel 6. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2. 5. Kommissionen bestræber sig så vidt muligt på at træffe en afgørelse inden for en periode på 18 måneder fra indledningen af den tilbundsgående undersøgelse. Artikel 12 Foreløbige forholdsregler 1. For at opretholde konkurrencen i det indre marked og undgå uoprettelig skade kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse om foreløbige forholdsregler, når: a) der er tilstrækkelige tegn på, at et finansielt bidrag udgør udenlandske subsidier og fordrejer det indre marked, og b) der er risiko for, at konkurrencen i det indre marked lider alvorlig og uoprettelig skade. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2. 2. De foreløbige forholdsregler kan navnlig, men ikke udelukkende, bestå af de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 7, stk. 4, litra a), c) og d). Der må ikke træffes foreløbige forholdsregler vedrørende offentlige udbudsprocedurer. 3. De foreløbige forholdsregler gælder enten i et bestemt tidsrum, som kan forlænges, i det omfang det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, eller indtil den endelige afgørelse er truffet. Artikel 13 Anmodninger om oplysninger 1. For at Kommissionen kan løse sine opgaver i henhold til denne forordning, kan den kræve oplysninger i overensstemmelse med denne artikel. 2. Kommissionen kan kræve, at en virksomhed, der undersøges, fremlægger alle nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om dens tilbud afgivet i en offentlig udbudsprocedure. 3. Kommissionen kan også kræve sådanne oplysninger fra andre virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, herunder oplysninger om deres tilbud afgivet i offentlige udbudsprocedurer, under behørig hensyntagen til proportionalitetsprincippet. 4. En anmodning om oplysninger i henhold til stk. 2 eller 3 skal: a) angive retsgrundlaget og formålet hermed, præcisere, hvilke oplysninger der kræves, og fastsætte en passende frist for afgivelse af oplysninger b) indeholde en erklæring om, at der kan pålægges bøder eller tvangsbøder, jf. artikel 17, hvis de afgivne oplysninger er urigtige, ufuldstændige eller vildledende c) indeholde en erklæring om, at Kommissionen i henhold til artikel 16 kan træffe en afgørelse på grundlag af de faktiske oplysninger, der er til rådighed for den, i tilfælde af manglende samarbejde. 5. På Kommissionens anmodning forelægger medlemsstaterne Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udføre sine opgaver i henhold til denne forordning. Stk. 4, litra a), finder tilsvarende anvendelse. 6. Kommissionen kan også anmode et tredjeland om at fremlægge alle nødvendige oplysninger. Stk. 4, litra a) og c), finder tilsvarende anvendelse. 7. Kommissionen kan indhente udtalelser fra en fysisk eller juridisk person, der indvilliger i at afgive udtalelse med henblik på indsamling af oplysninger vedrørende genstanden for en undersøgelse. Når en udtalelse ikke indhentes i Kommissionens lokaler eller telefonisk eller ad anden elektronisk vej, skal Kommissionen forud for indhentelsen af udtalelsen: a) underrette den medlemsstat, på hvis område udtalelsen skal indhentes, eller b) indhente samtykke fra den medlemsstat, på hvis område udtalelsen skal indhentes. Artikel 14 Kontrolundersøgelser inden for Unionen 1. Til udførelse af de opgaver, som ved denne forordning er henlagt til Kommissionen, kan denne foretage de nødvendige kontrolundersøgelser hos virksomheder og virksomhedssammenslutninger. 2. Når Kommissionen foretager disse kontrolundersøgelser, har de tjenestemænd, som Kommissionen har bemyndiget til at foretage kontrolundersøgelserne, beføjelse til at: a) få adgang til alle virksomhedens eller virksomhedssammenslutningens lokaler, grunde og transportmidler b) kontrollere regnskabsbøger og andre forretningspapirer, uanset informationsmedium, få adgang til alle oplysninger, som den kontrollerede enhed har adgang til, og tage eller anmode om kopi eller udskrift af sådanne regnskabsbøger eller forretningspapirer c) afkræve alle virksomhedens eller virksomhedssammenslutningens repræsentanter eller medarbejdere forklaringer om kendsgerninger og dokumenter vedrørende kontrolundersøgelsens genstand og formål og registrere deres svar d) forsegle alle forretningslokaler samt bøger eller forretningspapirer i det for kontrolundersøgelsen nødvendige tidsrum og omfang. 3. Virksomheden eller virksomhedssammenslutningen har pligt til at underkaste sig de kontrolundersøgelser, som Kommissionen har påbudt ved afgørelse. Kommissionens repræsentanter og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen til at gennemføre en kontrolundersøgelse, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en kommissionsafgørelse, der: a) indeholder oplysning om kontrolundersøgelsens genstand og formål b) indeholder en erklæring om, at Kommissionen i henhold til artikel 16 kan træffe en afgørelse på grundlag af de faktiske oplysninger, der er til rådighed for den, i tilfælde af manglende samarbejde c) henviser til muligheden for at pålægge bøder eller tvangsbøder, jf. artikel 17, og d) oplyser om adgangen til at indbringe klage over afgørelsen for Domstolen i henhold til artikel 263 i TEUF. 4. Kommissionen underretter i god tid inden kontrolundersøgelsen den medlemsstat, på hvis område kontrolundersøgelsen skal gennemføres, og underretter den om tidspunktet for dens påbegyndelse. 5. Repræsentanter for og andre personer, der er bemyndiget eller udpeget af den medlemsstat, på hvis område kontrolundersøgelsen skal gennemføres, bistår på medlemsstatens eller Kommissionens anmodning aktivt Kommissionens repræsentanter og andre ledsagende personer bemyndiget af Kommissionen. De har i denne forbindelse de i stk. 2 omhandlede beføjelser. 6. Når Kommissionens repræsentanter eller andre ledsagende personer bemyndiget af Kommissionen fastslår, at en virksomhed eller virksomhedssammenslutning modsætter sig en undersøgelse som defineret i nærværende artikel, yder den medlemsstat, på hvis område kontrolundersøgelsen finder sted, dem den bistand, der er nødvendig for, at de kan løse deres kontrolopgaver, og anmoder eventuelt om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand. Når den i dette stykke omhandlede bistand efter national lovgivning kræver en domstolstilladelse, anmodes der om en sådan tilladelse. Der kan også anmodes om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning. 7. På Kommissionens anmodning foretager en medlemsstat på sit eget område kontrolundersøgelser eller andre undersøgelsesforanstaltninger i henhold til sin nationale lovgivning med henblik på at fastslå, om der forekommer udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Artikel 15 Kontrolundersøgelser uden for Unionen Kommissionen kan med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til denne forordning foretage kontrolundersøgelser på et tredjelands område, forudsat at det pågældende lands regering er blevet officielt underrettet herom og ikke gør indsigelser mod kontrolundersøgelsen. Kommissionen kan også anmode virksomheden eller virksomhedssammenslutningen om at give sit samtykke til kontrolundersøgelsen. Artikel 14, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, litra a) og b), finder tilsvarende anvendelse. Artikel 16 Manglende samarbejde 1. Kommissionen kan træffe afgørelse i henhold til artikel 10, artikel 11, artikel 25, stk. 3, litra c), eller artikel 31, stk. 2, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, når en virksomhed, der undersøges, eller et tredjeland, der har ydet de udenlandske subsidier: a) afgiver urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på en anmodning om oplysninger i henhold til artikel 13 b) undlader at fremlægge de anmodede oplysninger inden for den af Kommissionen fastsatte frist c) nægter at underkaste sig Kommissionens kontrolundersøgelse inden for eller uden for Unionen som påbudt i henhold til artikel 14 eller 15 eller d) på anden måde hindrer den indledende eller den tilbundsgående undersøgelse. 2. Hvis en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning, en medlemsstat eller tredjelandet har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til Kommissionen, ses der bort fra disse oplysninger. 3. Hvis en virksomhed, herunder en offentlig virksomhed, der direkte eller indirekte kontrolleres af staten, ikke fremlægger de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, om et finansielt bidrag medfører en fordel for virksomheden, kan denne virksomhed anses for at have opnået en sådan fordel. 4. Ved anvendelse af de foreliggende faktiske oplysninger kan resultatet af proceduren blive mindre gunstigt for virksomheden, end hvis den havde samarbejdet. Artikel 17 Bøder og tvangsbøder 1. Kommissionen kan ved afgørelse pålægge en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning bøder og/eller tvangsbøder, hvis den forsætligt eller uagtsomt: a) afgiver ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger som svar på en anmodning om oplysninger i henhold til artikel 13, eller ikke afgiver oplysningerne inden for den fastsatte frist b) fremlægger de anmodede regnskabsbøger eller andre forretningspapirer i ufuldstændig form under de i artikel 14 omhandlede kontrolundersøgelser c) som svar på et spørgsmål, der er stillet i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, litra c), i) afgiver et urigtigt eller vildledende svar ii) undlader inden for den af Kommissionen fastsatte frist at berigtige et urigtigt, ufuldstændigt eller vildledende svar afgivet af en ansat, eller iii) undlader eller afslår at afgive et fyldestgørende svar i forbindelse med forhold, der vedrører genstanden for og formålet med en kontrolundersøgelse, der er beordret ved en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 3 d) nægter at underkaste sig kontrolundersøgelser, der er påbudt i overensstemmelse med artikel 14, eller har brudt den i artikel 14, stk. 2, litra d), omhandlede forsegling, eller e) undlader at overholde betingelserne for aktindsigt eller betingelserne for videregivelse af oplysninger, som Kommissionen har pålagt i henhold til artikel 42, stk. 4. 2. Bøder, der pålægges i henhold til stk. 1, må ikke overstige 1 % af den berørte virksomheds eller virksomhedssammenslutnings samlede omsætning i det foregående regnskabsår. 3. Tvangsbøder, der pålægges i henhold til stk. 1, må ikke overstige 5 % af den berørte virksomheds eller virksomhedssammenslutnings gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår for hver arbejdsdag, fristen overskrides, regnet fra den dato, der er fastsat i afgørelsen, indtil den forelægger fuldstændige og korrekte oplysninger som krævet af Kommissionen, eller indtil den underkaster sig en kontrolundersøgelse. 4. Inden Kommissionen vedtager en afgørelse i overensstemmelse med stk. 1, litra a), fastsætter den en endelig frist på to uger for modtagelsen af de manglende oplysninger fra virksomheden eller virksomhedssammenslutningen. 5. Hvis en virksomhed ikke efterkommer en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 11, stk. 3, en afgørelse med påbud om foreløbige forholdsregler i henhold til artikel 12 eller en afgørelse om afhjælpende foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, kan Kommissionen ved afgørelse pålægge: a) bøder på op til 10 % af den berørte virksomheds samlede omsætning i det foregående regnskabsår eller b) tvangsbøder på op til 5 % af den berørte virksomheds gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår for hver dag, virksomheden tilsidesætter afgørelsen, regnet fra datoen for Kommissionens afgørelse om pålæggelse af sådanne tvangsbøder, indtil Kommissionen finder, at den berørte virksomhed efterkommer afgørelsen. Kommissionen kan også pålægge sådanne bøder eller tvangsbøder, hvis virksomheden ikke efterkommer en afgørelse, der er truffet i henhold til artikel 11, 25 eller 31, og som forpligtede virksomheden til at underrette Kommissionen om virksomhedens deltagelse i fremtidige fusioner eller offentlige udbudsprocedurer i henhold til artikel 8. 6. Kommissionen tager ved fastsættelsen af bødens eller tvangsbødens størrelse overtrædelsens art, grovhed og varighed i betragtning under behørig hensyntagen til proportionalitets- og rimelighedsprincippet. 7. Når virksomheden eller virksomhedssammenslutningen har efterkommet den forpligtelse, til hvis opfyldelse tvangsbøden er pålagt, kan Kommissionen fastsætte tvangsbødens endelige størrelse til et mindre beløb end det, den oprindelige afgørelse om at pålægge tvangsbøder ville føre til. Artikel 18 Tilbagekaldelse 1. Kommissionen kan tilbagekalde en afgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 11, stk. 2, 3 eller 4, artikel 25, stk. 3, og artikel 31, stk. 1, 2 eller 3, samt vedtage en ny gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse i følgende tilfælde, såfremt: a) den virksomhed, som den oprindelige afgørelse er rettet til, handler i strid med sine tilsagn eller de pålagte afhjælpende foranstaltninger b) den indledende afgørelse er vedtaget på grundlag af ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger c) tilsagn eller afhjælpende foranstaltninger ikke er effektive. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2. 2. Kommissionens tilbagekaldelse og vedtagelse af en ny afgørelse i henhold til stk. 1 berører ikke den ordregivende myndigheds eller ordregivende enheds afgørelse om tildeling af en kontrakt. De berører heller ikke en kontrakt, der allerede er indgået efter en sådan tildelingsbeslutning. KAPITEL 3 FUSIONER Artikel 19 Fordrejninger i det indre marked som følge af udenlandske subsidier i forbindelse med fusioner Ved vurderingen af, om udenlandske subsidier i forbindelse med en fusion fordrejer det indre marked i henhold til artikel 4 eller 5, begrænses denne vurdering til den pågældende fusion. Ved vurderingen tages der kun højde for de udenlandske subsidier, der er ydet i de tre år, der går forud for indgåelsen af fusionsaftalen, offentliggørelsen af det offentlige overtagelsestilbud eller erhvervelsen af en kontrollerende andel. Artikel 20 Fusioner og anmeldelsestærskler 1. Med henblik på denne forordning anses en fusion at foreligge, når en varig ændring af kontrolforholdene beror på en af de følgende: a) at to eller flere hidtil uafhængige virksomheder eller dele heraf sammensmeltes b) at én eller flere personer, som allerede kontrollerer mindst en virksomhed, eller én eller flere virksomheder ved køb af andele eller aktiver, gennem aftale eller på anden vis erhverver den direkte eller indirekte kontrol over det hele eller dele af én eller flere andre virksomheder. 2. Oprettelsen af et joint venture-selskab, som på et varigt grundlag varetager en selvstændig erhvervsvirksomheds samtlige funktioner, udgør en fusion efter stk. 1. 3. Med henblik på denne forordning anses der i forbindelse med fusioner at foreligge en »anmeldelsespligtig fusion«, når: a) mindst én af de fusionerende virksomheder, den erhvervede virksomhed eller joint venture-selskabet er etableret i Unionen og har en samlet omsætning i Unionen på mindst 500 mio. EUR, og b) følgende virksomhede fik tildelt samlede finansielle bidrag på mere end 50 mio. EUR fra tredjelande i de tre år, der går forud indgåelsen af fusionsaftalen, offentliggørelsen af det offentlige overtagelsestilbud eller erhvervelsen af en kontrollerende andel: i) i tilfælde af en erhvervelse, erhververen eller erhververne og den erhvervede virksomhed ii) i tilfælde af en sammensmeltning, de fusionerende virksomheder iii) i tilfælde af et joint venture-selskab, de virksomheder, der opretter et joint venture-selskab og joint venture-selskabet. 4. En fusion anses ikke for at foreligge, når: a) kreditinstitutter, andre finansielle virksomheder eller forsikringsselskaber, hvis sædvanlige virksomhed indbefatter transaktioner og handel med værdipapirer for egen eller fremmed regning, midlertidigt er i besiddelse af andele, som de har erhvervet i en virksomhed med henblik på videresalg, for så vidt de ikke udøver den til disse andele knyttede stemmeret med henblik på at bestemme virksomhedens konkurrenceadfærd eller alene udøver denne stemmeret med det formål at forberede hel eller delvis afhændelse af denne virksomhed eller af dens aktiver eller afhændelse af disse andele, og afhændelsen sker inden et år efter erhvervelsen. b) kontrollen erhverves af en person, der af myndighederne i en medlemsstat er befuldmægtiget i henhold til denne stats lovgivning om likvidation, konkurs, insolvens, betalingsstandsning, akkord eller lignende procedure c) de i stk. 1, litra b), omhandlede transaktioner udføres af holdingselskaberne som defineret i artikel 2, nr. 15), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU(21), på betingelse af, at stemmerettighederne i forbindelse med kapitalinteressen udøves, navnlig i forbindelse med udnævnelse af medlemmer af ledelses- og tilsynsorganerne i de virksomheder, som de har kapitalinteresser i, alene for at bevare den fulde værdi af disse investeringer og ikke for direkte eller indirekte at bestemme disse virksomheders konkurrencemæssige adfærd. Kommissionen kan efter anmodning forlænge den i stk. 1, litra a), omhandlede frist på ét år, hvis de pågældende institutter eller selskaber godtgør, at der ikke har været rimelig mulighed for at foretage afhændelsen inden for den fastsatte frist. 5. Kontrol over en virksomhed opnås gennem rettigheder, aftaler eller på andre måder, som enkeltvis eller tilsammen, under hensyn til alle faktiske og retlige forhold, giver mulighed for at få afgørende indflydelse på virksomhedens drift, navnlig ved: a) ejendoms- eller brugsret til virksomhedens samlede aktiver eller dele deraf b) rettigheder eller aftaler, der sikrer afgørende indflydelse på sammensætningen af virksomhedens organer, deres afstemninger eller beslutninger. 6. Kontrol over en virksomhed opnås af personer eller virksomheder, der: a) er indehaver(e) af sådanne rettigheder eller berettiget ifølge sådanne aftaler eller b) uden at være indehavere af sådanne rettigheder eller berettiget ifølge sådanne aftaler dog kan udøve de deraf flydende rettigheder. Artikel 21 Forudgående anmeldelse af fusioner 1. Anmeldelsespligtige fusioner skal anmeldes til Kommissionen, før de gennemføres, og så snart fusionsaftalen er indgået, overtagelsestilbuddet offentliggjort eller en kontrollerende andel erhvervet. 2. De deltagende virksomheder kan også anmelde den planlagte fusion, når de over for Kommissionen kan godtgøre, at de i god tro har til hensigt at indgå en aftale, eller når de i forbindelse med overtagelsestilbud i god tro offentligt har tilkendegivet en hensigt om at afgive et tilbud, for så vidt som denne aftale eller dette tilbud vil resultere i en anmeldelsespligtig fusion i henhold til stk. 1. 3. En fusion, der består af en sammensmeltning, jf. artikel 20, stk. 1, litra a), eller erhvervelse af fælles kontrol, jf. artikel 20, stk. 1, litra b), anmeldes i fællesskab af fusionsparterne eller af de parter, der erhverver fælles kontrol. I alle andre tilfælde foretages anmeldelsen af den person eller virksomhed, som erhverver kontrol over det hele eller dele af én eller flere virksomheder. 4. Hvis de deltagende virksomheder misligholder deres anmeldelsespligt, kan Kommissionen undersøge en anmeldelsespligtig fusion i overensstemmelse med denne forordning ved at anmode om, at fusionen anmeldes. I så fald er Kommissionen ikke bundet af de i artikel 24, stk. 1 og 4, omhandlede frister. 5. Kommissionen kan anmode om forudgående anmeldelse af enhver fusion, der ikke er en anmeldelsespligtig fusion i henhold til artikel 20, på et hvilket som helst tidspunkt forud for dens gennemførelse, hvis Kommissionen har mistanke om, at der er tildelt udenlandske subsidier til de deltagende virksomheder i de tre år, der går forud for fusionen. Med henblik på denne forordning anses en sådan fusion for at være en anmeldelsespligtig fusion. Artikel 22 Beregning af omsætningen 1. Den samlede omsætning omfatter de deltagende virksomheders provenu fra salg af varer og levering af tjenesteydelser i det foregående regnskabsår i forbindelse med deres ordinære drift, med fradrag af prisnedslag herpå samt af merværdiafgift og andre skatter, der er direkte forbundet med salget. Den samlede omsætning i en af de deltagende virksomheder omfatter ikke salg af varer og tjenesteydelser mellem nogen af de virksomheder, der er omhandlet i stk. 4. Omsætningen i Unionen omfatter produkter, der sælges til, eller tjenesteydelser, der leveres til virksomheder eller forbrugere i Unionen. 2. Uanset stk. 1 gælder, at hvis fusionen foretages gennem erhvervelse af dele af én eller flere virksomheder, tages der, uanset om der er tale om retlige enheder, for sælgerens eller sælgernes vedkommende kun hensyn til den del af omsætningen, der vedrører de overtagne aktiver. Dog betragtes to eller flere transaktioner som omhandlet i dette stykkes første afsnit, der finder sted mellem samme personer eller virksomheder inden for to år, som en enkelt fusion, der finder sted på tidspunktet for den seneste transaktion. 3. For følgende kategorier af virksomheder anvendes i stedet for omsætning følgende: a) for kreditinstitutter og andre finansielle institutioner: summen af følgende indtægter som defineret i Rådets direktiv 86/635/EØF(22), i givet fald med fradrag af merværdiafgift og andre skatter, der står i direkte relation til disse indtægter: i) renteindtægter og lignende indtægter ii) indtægter af værdipapirer: – indtægter af kapitalandele og andre værdipapirer med variabelt afkast – indtægter af kapitalinteresser – indtægter af andele i tilknyttede virksomheder iii) provisionsindtægter iv) fortjeneste på finansielle transaktioner v) andre driftsindtægter b) for forsikringsselskaber: værdien af de tegnede bruttopræmier, som omfatter samtlige modtagne eller fremtidige beløb i henhold til forsikringsaftaler, der er tegnet af disse selskaber eller for deres regning, herunder udgående genforsikringspræmier, efter fradrag af skatter eller skattelignende afgifter, der opkræves på grundlag af præmiebeløbet eller forsikringssummen. Med henblik på litra a) omfatter omsætningen i Unionen for et kreditinstitut eller finansieringsinstitut de indtægter som defineret i det litra, der oppebæres af denne virksomheds afdelinger eller filialer i Unionen. Med henblik på litra b) omfatter omsætningen i Unionen for et forsikringsselskab de bruttopræmier, der betales af EU-borgere. 4. Uden at det berører stk. 2, beregnes en deltagende virksomheds samlede omsætning ved at sammenlægge den respektive omsætning for: a) den deltagende virksomhed b) de virksomheder, hvori den deltagende virksomhed direkte eller indirekte: i) besidder mere end halvdelen af kapitalen eller driftsformuen ii) kan udøve mere end halvdelen af stemmerettighederne iii) kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i tilsyns- eller ledelsesorganet eller organer, der i henhold til loven repræsenterer disse virksomheder eller iv) har ret til at lede disse virksomheders forretninger c) de virksomheder, der i den deltagende virksomhed har en af de i litra b) omhandlede rettigheder eller beføjelser d) de virksomheder, hvori en virksomhed som omhandlet i litra c) har en af de i litra b) omhandlede rettigheder eller beføjelser e) de virksomheder, hvori to eller flere virksomheder som omhandlet i litra a) til d) i fællesskab har en af de i litra b) omhandlede rettigheder eller beføjelser. 5. Når de deltagende virksomheder i fællesskab har de i stk. 4, litra b), nævnte rettigheder eller beføjelser, tages der ved beregningen af de deltagende virksomheders samlede omsætning: a) hensyn til den omsætning, der stammer fra salg af varer og levering af tjenesteydelser mellem den fælles virksomhed og enhver udenforstående virksomhed, og denne omsætning fordeles ligeligt mellem de deltagende virksomheder b) ikke hensyn til den omsætning, der stammer fra salg af varer eller levering af tjenesteydelser mellem den fælles virksomhed og hver af de deltagende virksomheder eller enhver anden virksomhed, der er knyttet til en af dem som omhandlet i stk. 4, litra b)-e). Artikel 23 Aggregering af finansielle bidrag Det aggregerede finansielle bidrag til en deltagende virksomhed beregnes ved at sammenlægge de respektive finansielle bidrag fra tredjelande til alle virksomheder som omhandlet i artikel 22, stk. 2, og artikel 22, stk. 4, litra a)-e). Artikel 24 Udsættelse af gennemførelsen af fusioner og frister 1. En anmeldelsespligtig fusion må ikke gennemføres, før den er anmeldt. Derudover: a) Når Kommissionen modtager en fuldstændig anmeldelse, må fusionen ikke gennemføres i en periode på 25 arbejdsdage efter modtagelsen. b) Når Kommissionen indleder en tilbundsgående undersøgelse senest 25 arbejdsdage efter modtagelsen af den fuldstændige anmeldelse, må fusionen ikke gennemføres i en periode på 90 arbejdsdage efter indledningen af den tilbundsgående undersøgelse. Denne periode forlænges med 15 arbejdsdage, hvis den deltagende virksomhed afgiver tilsagn i henhold til artikel 7 med henblik på at afhjælpe konkurrencefordrejningerne i det indre marked. c) Når Kommissionen har vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 25, stk. 3, litra a) eller b), kan fusionen gennemføres. Den i litra a) og b) omhandlede periode begynder på arbejdsdagen efter den dag, hvor den fuldstændige anmeldelse er modtaget, eller den relevante kommissionsafgørelse er vedtaget. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for gennemførelse af et offentligt overtagelsestilbud eller en serie transaktioner i værdipapirer, herunder sådanne, som kan konverteres til andre værdipapirer, der kan omsættes på et marked såsom en børs, hvorved der fra forskellige sælgere erhverves kontrol, når: a) fusionen uden ophold anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 21, og b) erhververen ikke udøver de til de pågældende værdipapirer knyttede stemmerettigheder eller kun gør det for at bevare den fulde værdi af sin investering efter dispensation meddelt af Kommissionen i henhold til nærværende artikels stk. 3. 3. Kommissionen kan efter anmodning give dispensation fra de i stk. 1 eller 2 omhandlede forpligtelser. I anmodningen om dispensation angives begrundelsen anmodningen. Når Kommissionen træffer afgørelse om anmodningen, tager den navnlig hensyn til suspensionens virkninger for én eller flere af de virksomheder, der deltager i fusionen, eller for en tredjepart og risikoen for fordrejninger af det indre marked som følge af fusionen. Til meddelelsen af dispensation kan der knyttes bestemte betingelser og forpligtelser for at sikre, at der ikke forekommer fordrejninger i det indre marked. Der kan anmodes om og meddeles dispensation når som helst før anmeldelsen eller efter transaktionen. 4. Fristerne i henhold til denne artikels stk. 1, litra b), forlænges, hvis de deltagende virksomheder fremsætter en anmodning herom senest 15 arbejdsdage efter indledningen af den tilbundsgående undersøgelse efter artikel 10. De deltagende virksomheder kan kun fremsætte én sådan anmodning. Fristerne i henhold til denne artikels stk. 1, litra b), kan på et hvilket som helst tidspunkt efter indledningen af den tilbundsgående undersøgelse forlænges af Kommissionen efter aftale med de deltagende virksomheder. Den samlede varighed af alle forlængelser i henhold til dette stykke kan ikke overstige 20 arbejdsdage. 5. Kommissionen kan undtagelsesvis suspendere fristerne i henhold til stk. 1, hvis virksomhederne ikke har givet de fuldstændige oplysninger, som den har krævet i henhold til artikel 13, eller har nægtet at underkaste sig en kontrolundersøgelse, der er påbudt ved en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 14. 6. Kommissionen kan vedtage en afgørelse i henhold til artikel 25, stk. 3, uden at være bundet af i de nærværende artikels stk. 1 og 4 omhandlede frister i sager, hvor: a) den finder, at en fusion er blevet gennemført i strid med de tilsagn, der er knyttet til en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 25, stk. 3, litra a), eller b) en afgørelse er blevet tilbagekaldt i henhold til artikel 25, stk. 1. 7. En transaktion, der er gennemført i strid med stk. 1, betragtes først som gyldig, efter at der er vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 25, stk. 3. 8. Denne artikel har ingen indvirkning på gyldigheden af transaktioner med værdipapirer, herunder sådanne, som kan konverteres til andre værdipapirer, der kan omsættes på et marked såsom en børs, medmindre køber og sælger vidste eller burde have vidst, at transaktionen blev gennemført i strid med stk. 1. Artikel 25 Procedureregler for den indledende og den tilbundsgående undersøgelse af anmeldte fusioner 1. Artikel 10, artikel 11, stk. 1, 3 og 4, samt artikel 12-16 og 18 finder anvendelse på anmeldte fusioner. 2. Kommissionen kan indlede en tilbundsgående undersøgelse efter artikel 10, stk. 3, senest 25 arbejdsdage efter modtagelsen af den fuldstændige anmeldelse. 3. Efter den tilbundsgående undersøgelse vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt i form af en af følgende afgørelser: a) en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 11, stk. 3 b) en afgørelse om ikke at gøre indsigelse i henhold til artikel 11, stk. 4, eller c) en afgørelse om forbud mod en fusion, når Kommissionen finder, at udenlandske subsidier fordrejer konkurrencen i det indre marked, jf. artikel 4-6. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2. 4. Afgørelser i henhold til stk. 3 vedtages senest 90 arbejdsdage efter indledningen af den tilbundsgående undersøgelse, eventuelt forlænget i henhold til artikel 24, stk. 1, litra b), og stk. 4 og 5. Hvis Kommissionen ikke vedtager en afgørelse inden for denne frist, må de deltagende virksomheder gennemføre fusionen. 5. I enhver anmodning om oplysninger rettet til en virksomhed præciserer Kommissionen, om frister vil blive suspenderet i henhold til artikel 24, stk. 5, såfremt virksomheden undlader at fremlægge fuldstændige oplysninger inden for den fastsatte frist. 6. Hvis Kommissionen finder, at en fusion, der er anmeldelsespligtig i henhold til artikel 21, stk. 1, eller som er blevet anmeldt efter anmodning fra Kommissionen i henhold til artikel 21, stk. 5, allerede er gennemført, og at udenlandske subsidier i nævnte fusion fordrejer det indre marked, jf. artikel 4, 5 og 6, kan den træffe en af følgende foranstaltninger: a) kræve af de deltagende virksomheder, at de skal opløse fusionen, navnlig ved at opløse fusionen eller afhænde alle de erhvervede andele eller aktiver, således at den situation, der bestod forud for fusionens gennemførelse, genoprettes; hvor en sådan genopretning ikke er muligt gennem en opløsning af fusionen, enhver anden foranstaltning for så vidt muligt at genoprette situationen b) påbyde enhver anden hensigtsmæssig foranstaltning for at sikre, at de deltagende virksomheder opløser fusionen eller iværksætter andre genoprettelsesforanstaltninger som krævet i dens afgørelse. Kommissionen kan pålægge de i dette stykkes litra a) og b) omhandlede foranstaltninger enten ved en afgørelse i henhold til denne artikels stk. 3, litra c), eller ved en særskilt afgørelse. Kommissionen kan ved en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse vedtage enhver af de i dette stykkes litra a) eller b) omhandlede foranstaltninger, hvis den finder, at en fusion er blevet gennemført i strid med en afgørelse vedtaget i henhold til denne artikels stk. 3, litra a), ifølge hvilken fusionen, uden tilsagnene, ville opfylde kriteriet i denne artikels stk. 3, litra c). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2. 7. Kommissionen kan også vedtage en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse om foreløbige forholdsregler som omhandlet i artikel 12, når: a) en fusion er gennemført i strid med artikel 21 b) en fusion er gennemført i strid med en afgørelse med tilsagn vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 3, litra a). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2. Artikel 26 Bøder og tvangsbøder i forbindelse med fusioner 1. Kommissionen kan pålægge bøder eller tvangsbøder som fastsat i artikel 17. 2. Kommissionen kan ved afgørelse også pålægge de deltagende virksomheder bøder på op til 1 % af deres samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis disse virksomheder forsætligt eller uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i en anmeldelse i henhold til artikel 21 eller som supplement hertil. 3. Kommissionen kan ved afgørelse også pålægge de deltagende virksomheder bøder på op til 10 % af deres samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis disse virksomheder forsætligt eller uagtsomt: a) undlader at anmelde en anmeldelsespligtig fusion i overensstemmelse med artikel 21 forud for dens gennemførelse, medmindre de udtrykkeligt har tilladelse hertil i henhold til artikel 24 b) gennemfører en anmeldt fusion i strid med artikel 24 c) gennemfører en anmeldt fusion, der er forbudt i overensstemmelse med artikel 25, stk. 3, litra c) d) omgik eller forsøgte at omgå de i artikel 39, stk. 1, omhandlede anmeldelseskrav. KAPITEL 4 OFFENTLIGE UDBUDSPROCEDURER Artikel 27 Udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer Ved udenlandske subsidier, der forårsager eller risikerer at forårsage konkurrencefordrejninger i en offentlig udbudsprocedure, forstås udenlandske subsidier, der gør det muligt for en økonomisk aktør at afgive et tilbud, der er uberettiget fordelagtigt i forhold til de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser. Vurderingen i henhold til artikel 4 af, om der forekommer en konkurrencefordrejning i det indre marked, og om et udbud er urimeligt fordelagtigt i forhold til de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, begrænses til den pågældende offentlige udbudsprocedure. Som led i vurderingen tages der kun hensyn til udenlandske subsidier, der er ydet i de tre år, der går forud for anmeldelsen. Artikel 28 Anmeldelsestærskler i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer 1. Med henblik på denne forordning anses et anmeldelsespligtigt udenlandsk finansielt bidrag i en offentlig udbudsprocedure at foreligge, når: a) den anslåede værdi af det pågældende offentlige udbud eller rammeaftalen, eksklusive moms, beregnet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8 i direktiv 2014/23/EU, artikel 5 i direktiv 2014/24/EU og artikel 16 i direktiv 2014/25/EU, eller et specifikt udbud i henhold til det dynamiske indkøbssystem er på mindst 250 mio. EUR, og b) økonomiske aktører, herunder dennes datterselskaber uden kommerciel autonomi, dennes holdingselskaber og, hvor det er relevant, de vigtigste underentreprenører og leverandører, der er involveret i det samme tilbud i den offentlige udbudsprocedure, fik tildelt finansielle bidrag i de tre år forud for anmeldelsen eller, hvis det er relevant, den ajourførte anmeldelse, på i alt mindst 4 mio. EUR pr. tredjeland. 2. Hvis den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed beslutter at opdele udbuddet i delkontrakter, anses der for at foreligge et anmeldelsespligtigt udenlandsk finansielt bidrag i en offentlig udbudsprocedure, når den anslåede værdi af udbuddet, eksklusive moms, overstiger den tærskel, der er fastsat i stk. 1, litra a), og værdien af delkontrakten eller den samlede værdi af alle delkontrakterne, som tilbudsgiveren ansøger om, er på mindst 125 mio. EUR, og det udenlandske finansielle bidrag er på mindst den tærskel, der er fastsat i stk. 1, litra b). 3. Procedurer for tildeling af kontrakter, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2009/81/EF, er ikke omfattet af nærværende kapitel. 4. Procedurer for tildeling af kontrakter som omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra c), i direktiv 2014/24/EU og artikel 50, litra d), i direktiv 2014/25/EU er omfattet af bestemmelserne i denne forordnings kapitel 2 og udelukkes fra anvendelsen af denne forordnings kapitel 4. 5. Når bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne kun kan leveres af en bestemt økonomisk aktør i overensstemmelse med artikel 31, stk. 4, i direktiv 2014/23/EU, artikel 32, stk. 2, litra b), i direktiv 2014/24/EU og artikel 50, litra c), i direktiv 2014/25/EU og kontraktens anslåede værdi er på mindst den værdi, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1, litra a), skal økonomiske aktører, der afgiver et tilbud eller en ansøgning om deltagelse, uanset artikel 29, stk. 1, underrette Kommissionen om alle udenlandske finansielle bidrag, hvis betingelserne i nærværende artikels stk. 1, litra b), er opfyldte. Uden at det berører muligheden for at indlede en undersøgelse i henhold til denne forordnings kapitel 2 betragtes indgivelse af sådanne oplysninger ikke som en anmeldelse og er ikke genstand for undersøgelser i henhold til dette kapitel. 6. Den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed angiver i udbudsbekendtgørelsen eller, hvis der gennemføres en procedure uden forudgående offentliggørelse, i udbudsdokumenterne, at de økonomiske aktører er omfattet af anmeldelsespligten i artikel 29. Manglende angivelse heraf berører dog ikke anvendelsen af denne forordning på kontrakter, der falder ind under dens anvendelsesområde. Artikel 29 Forudgående anmeldelse eller erklæring af udenlandske finansielle bidrag i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer 1. Hvis betingelserne for anmeldelse af finansielle bidrag i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1 og 2, er opfyldt, anmelder de økonomiske aktører, der deltager i en offentlig udbudsprocedure, alle udenlandske finansielle bidrag som defineret i artikel 28, stk. 1, litra b), til den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed. I alle andre tilfælde anfører de økonomiske aktører i en erklæring alle udenlandske finansielle bidrag, der er modtaget, og bekræfterat de udenlandske finansielle bidrag, der er modtaget, ikke er anmeldelsespligtige i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, litra b). Ved et offentligt udbud indgives anmeldelsen eller erklæringen kun én gang sammen med tilbuddet. I en trinvis procedure, der består af flere trin, indgives anmeldelsen eller erklæringen to gange, først sammen med ansøgningen om deltagelse og derefter som en ajourført anmeldelse eller ajourført erklæring sammen med det afgivne tilbud eller det endelige tilbud. 2. Når anmeldelsen eller erklæringen er indgivet, videresender den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed uden ophold anmeldelsen eller erklæringen til Kommissionen. 3. Hvis en anmeldelse eller erklæring mangler i ansøgningen om deltagelse eller tilbuddet, kan den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed anmode de berørte økonomiske aktører om at indsende det relevante dokument inden for 10 arbejdsdage. Tilbud eller ansøgninger om deltagelse fra økonomiske aktører, der er omfattet af forpligtelserne i denne artikel, og som i sidste ende ikke er ledsaget af den anmeldelse eller erklæring, der er indgivet i overensstemmelse med stk. 1, på trods af en anmodning fra den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed i overensstemmelse med dette stykke, erklæres for ukorrekte og afvises af den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed. Den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed underretter Kommissionen om denne afvisning. 4. Kommissionen undersøger indholdet af den modtagne anmeldelse uden unødigt ophold. Hvis Kommissionen finder, at anmeldelsen er ufuldstændig, meddeler den sine konklusioner til den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed og de berørte økonomiske aktører og anmoder om, at den økonomiske aktør færdiggør indholdet inden for 10 arbejdsdage. Hvis en anmeldelse, der ledsager et tilbud eller en ansøgning om deltagelse, fortsat er ufuldstændig på trods af en anmodning fra Kommissionen i overensstemmelse med dette stykke, vedtager Kommissionen en afgørelse, hvorved tilbuddet erklæres for ukorrekt. I nævnte afgørelse anmoder Kommissionen også den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed om at vedtage en afgørelse om afvisning af et sådant ukorrekt tilbud eller en sådan ukorrekt ansøgning om deltagelse. 5. Pligten til at anmelde udenlandske finansielle bidrag i henhold til denne artikel gælder for økonomiske aktører, sammenslutninger af økonomiske aktører som omhandlet i artikel 26, stk. 2, i direktiv 2014/23/EU, artikel 19, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU og artikel 37, stk. 2, i direktiv 2014/25/EU samt for de vigtigste underentreprenører og vigtigste leverandører, der er kendt på tidspunktet for indgivelsen af den fuldstændige anmeldelse eller erklæring eller den fuldstændige ajourførte anmeldelse eller erklæring. Med henblik på denne forordning anses underentreprenører eller leverandører for vigtige, hvis deres deltagelse sikrer centrale elementer i kontraktens gennemførelse, og i alle tilfælde, hvor den økonomiske andel af deres bidrag overstiger 20 % af værdien af det afgivne tilbud. 6. På vegne af sammenslutninger af økonomiske aktører, de vigtigste underentreprenører og leverandører er det hovedentreprenøren som defineret i direktiv 2014/24/EU og 2014/25/EU eller hovedkoncessionshaveren som defineret i direktiv 2014/23/EU, der sørger for at indgive anmeldelsen eller erklæringen. Med henblik på artikel 33 er hovedentreprenøren eller -koncessionshaveren kun ansvarlig for, at de oplysninger, der er knyttet til dens egne udenlandske finansielle bidrag, er sande. 7. Hvis den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed ved behandlingen af tilbud har mistanke om forekomsten af udenlandske subsidier, selv om der er blevet afgivet en erklæring, skal sådanne mistanker meddeles til Kommissionen uden ophold. Uden at det berører de ordregivende myndigheders eller ordregivende enheders beføjelser i henhold til direktiv 2014/24/EU og 2014/25/EU til at undersøge, om et tilbud er unormalt lavt, foretager den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed ikke en vurdering af, om et tilbud er unormalt lavt, hvis en sådan vurdering ville blive iværksat alene på grundlag af mistanke om, at der muligvis foreligger udenlandske subsidier. Hvis Kommissionen konkluderer, at der ikke foreligger et uberettiget fordelagtigt tilbud som defineret i denne forordning, underretter den den relevante ordregivende myndighed eller ordregivende enhed herom. Andre juridiske eller fysiske personer kan indberette enhver oplysning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, til Kommissionen og meddele enhver mistanke om, at der muligvis er afgivet en falsk erklæring. 8. Uden at det berører Kommissionens mulighed for at indlede en procedure for undersøgelser på eget initiativ, kan den, hvis den har mistanke om, at en økonomisk aktør kan have modtaget udenlandske subsidier i de tre år, der går forud for indgivelsen af tilbuddet eller ansøgningen om deltagelse i den offentlige udbudsprocedure, inden tildelingen af kontrakten anmode om anmeldelse af de udenlandske finansielle bidrag fra tredjelande til den pågældende økonomiske aktør i forbindelse med enhver offentlig udbudsprocedure, som ikke er anmeldelsespligtig i henhold til artikel 28, stk. 1, eller er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 30, stk. 4. Hvis Kommissionen har krævet anmeldelse af et sådant finansielt bidrag, anses det finansielle bidrag for at være et anmeldelsespligtigt udenlandsk finansielt bidrag i en offentlig udbudsprocedure procedure og være omfattet af bestemmelserne i kapitel 4. Artikel 30 Procedureregler for den indledende og den tilbundsgående undersøgelse af anmeldte finansielle bidrag i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer 1. Artikel 10, artikel 11, stk. 1, 3 og 4, samt artikel 13, 14, 15, 16, 18 og 23 finder anvendelse på anmeldte finansielle bidrag i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer. 2. Kommissionen foretager en indledende undersøgelse senest 20 arbejdsdage efter modtagelse af den fuldstændige anmeldelse. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen én gang forlænge denne frist med 10 arbejdsdage. 3. Kommissionen træffer afgørelse om, hvorvidt der skal indledes en tilbundsgående undersøgelse inden for fristen for afslutning af den indledende undersøgelse, og underretter uden ophold den berørte økonomiske aktør og den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed herom. 4. Hvis Kommissionen har afsluttet en indledende undersøgelse uden at vedtage en afgørelse og modtager nye oplysninger, der giver anledning til mistanke om, at en indgivet anmeldelse eller erklæring var ufuldstændig, eller hvis en sådan anmeldelse eller erklæring ikke videresendes til Kommissionen, kan den anmode om yderligere oplysninger i overensstemmelse med artikel 29, stk. 4. Kommissionen kan genåbne en indledende undersøgelse på grundlag af disse nye oplysninger. Hvis den indledende undersøgelse iværksættes i henhold til dette kapitel, og uden at det berører muligheden for at iværksætte en indledende undersøgelse i henhold til kapitel 2, alt efter behov, er udgangspunktet for fastsættelsen af varigheden af den indledende undersøgelse Kommissionens modtagelse af den nye anmeldelse eller erklæring. 5. Kommissionen kan vedtage en afgørelse om at afslutte en tilbundsgående undersøgelse senest 110 arbejdsdage efter modtagelse af den fuldstændige anmeldelse. Denne periode kan forlænges én gang med 20 arbejdsdage efter høring af den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed i behørigt begrundede ekstraordinære tilfælde, herunder de undersøgelser, der er omhandlet i stk. 6, eller i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a) og b). 6. Uanset stk. 2 behandler Kommissionen, hvis den offentlige udbudsprocedure er en trinvis procedure, den fuldstændige anmeldelse, der indgives sammen med ansøgningen om deltagelse, senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af anmeldelsen uden at afslutte den indledende undersøgelse eller træffe afgørelse om at indlede en tilbundsgående undersøgelse. Efter udløbet af fristen på 20 arbejdsdage suspenderes den indledende undersøgelse, indtil der foreligger et endeligt tilbud eller et tilbud i tilfælde af et begrænset udbud. Når tilbuddet eller det endelige tilbud med en fuldstændig ajourført anmeldelse er indgivet, genoptages den indledende undersøgelse, og Kommissionen har 20 arbejdsdage til at færdiggøre det under hensyntagen til eventuelle yderligere oplysninger. Kommissionen vedtager den afgørelse, der afslutter en deraf følgende tilbundsgående undersøgelse, senest 90 arbejdsdage efter indgivelsen af den fuldstændige ajourførte anmeldelse. Artikel 31 Kommissionens afgørelser 1. Hvis Kommissionen efter en tilbundsgående undersøgelse finder, at en økonomiske aktør modtager udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, jf. artikel 4, 5 og 6, og den berørte økonomiske aktør afgiver tilsagn, der fuldt ud og effektivt afhjælper fordrejningen i det indre marked, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 11, stk. 3. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2. 2. Hvis den berørte økonomiske aktør ikke afgiver tilsagn, eller hvis Kommissionen finder, at de i stk. 1 omhandlede tilsagn hverken er hensigtsmæssige eller tilstrækkelige til fuldt ud og effektivt at afhjælpe konkurrencefordrejningen, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse om forbud mod tildeling af kontrakten til den berørte økonomiske aktør (»afgørelse om forbud mod tildeling af kontrakten«). Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2. Efter nævnte afgørelse afviser den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed tilbuddet. 3. Hvis Kommissionen efter en tilbundsgående undersøgelse ikke konstaterer, at en økonomiske aktør modtager udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, vedtager den en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2. 4. Den vurdering, der foretages i henhold til artikel 6, må ikke føre til en ændring af den økonomiske aktørs tilbud eller endelige tilbud, som er uforenelig med EU-retten. Artikel 32 Vurderinger i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer med anmeldelse og udsættelse af tildeling 1. Under den indledende og den tilbundsgående undersøgelse kan alle proceduremæssige trin i den offentlige udbudsprocedure fortsætte bortset fra tildelingen af kontrakten. 2. Hvis Kommissionen træffer afgørelse om at indlede en tilbundsgående undersøgelse i henhold til artikel 30, stk. 3, tildeles kontrakten ikke til en økonomisk aktør, der foretager anmeldelse i henhold til artikel 29, før Kommissionen har vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 31, stk. 3, eller fristerne i artikel 30, stk. 5 eller 6, er udløbet. Hvis Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse inden for den gældende frist, kan kontrakten tildeles en hvilken som helst økonomisk aktør, herunder den økonomiske aktør, der foretager anmeldelsen. 3. Hvis den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed finder, at det økonomisk mest fordelagtige tilbud blev afgivet af en økonomiske aktør, som afgav en erklæring som defineret i artikel 29, og hvis Kommissionen ikke har indledt en undersøgelse i overensstemmelse med artikel 29, stk. 8, artikel 30, stk. 3 eller 4, kan kontrakten tildeles den økonomiske aktør, der afgiver et sådant tilbud, inden Kommissionen træffer en af de i artikel 31 omhandlede afgørelser, eller inden fristerne i artikel 30, stk. 2, 5 eller 6 udløber, eller inden Kommissionen træffer en af de i artikel 31 omhandlede afgørelser vedrørende andre tilbud, der undersøges. 4. Hvis Kommissionen vedtager en afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, vedrørende et tilbud, som ifølge den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, kan kontrakten tildeles den økonomiske aktør, der har afgivet det næstbedste tilbud, og som ikke er genstand for en afgørelse i henhold til artikel 31, stk. 2. 5. Når Kommissionen vedtager en afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, stk. 1 eller 3, kan kontrakten tildeles enhver økonomiske aktør, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, herunder den økonomiske aktør, der har foretaget anmeldelsen i henhold til artikel 29. 6. Den ordregivende myndighed eller den ordgivende enhed underretter uden unødigt ophold Kommissionen om enhver beslutning vedrørende annullering af den offentlige udbudsprocedure, afvisning af tilbuddet eller den berørte økonomiske aktør ansøgning om deltagelse, den berørte økonomiske aktør afgivelse af et nyt tilbud eller tildelingen af kontrakten. 7. Principperne for offentlige udbudsprocedurer, herunder om proportionalitet, ikkeforskelsbehandling, ligebehandling, gennemsigtighed og konkurrence, skal overholdes af alle de økonomiske aktører, der deltager i den offentlige udbudsprocedure. Undersøgelsen af udenlandske subsidier i henhold til denne forordning må ikke føre til, at den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed behandler de berørte økonomiske aktører på en måde, der strider mod disse principper. Miljøkrav, sociale krav og arbejdsmarkedskrav finder anvendelse på økonomiske aktører i overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU og 2014/25/EU eller anden EU-ret. 8. De i dette kapitel omhandlede frister begynder at løbe på arbejdsdagen efter den dag, hvor anmeldelsen er modtaget, eller hvor den relevante kommissionsafgørelse er vedtaget. Artikel 33 Bøder og tvangsbøder for finansielle bidrag i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer 1. Kommissionen kan pålægge bøder eller tvangsbøder som fastsat i artikel 17. 2. Kommissionen kan ved afgørelse også pålægge de berørte økonomiske aktører bøder på op til 1 % af deres samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis disse økonomiske aktører forsætligt eller uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i en anmeldelse eller erklæring i henhold til artikel 29 eller i et supplement hertil. 3. Kommissionen kan ved afgørelse pålægge de berørte økonomiske aktører bøder på op til 10 % af deres samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis disse økonomiske aktører forsætligt eller uagtsomt: a) undlader at anmelde udenlandske finansielle bidrag i overensstemmelse med artikel 29 i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure b) omgår eller forsøger at omgå anmeldelseskravene som omhandlet i artikel 39, stk. 1. KAPITEL 5 FÆLLES PROCEDUREBESTEMMELSER Artikel 34 Forbindelse mellem procedurer 1. Et finansielt bidrag, der anmeldes som led i en fusion, jf. artikel 21, eller som led i et offentligt udbud, jf. artikel 29, kan være relevant for og kan vurderes i henhold til denne forordning i forbindelse med en anden økonomisk aktivitet. 2. Et finansielt bidrag, der vurderes som led i en procedure for undersøgelser på eget initiativ i forbindelse med en bestemt økonomisk aktivitet, jf. artikel 10 eller 11, kan være relevant for og kan vurderes i henhold til denne forordning i forbindelse med en anden økonomisk aktivitet. Artikel 35 Meddelelse af oplysninger 1. Hvis en medlemsstat mener, at udenlandske subsidier måske forekommer og måske fordrejer det indre marked, videregiver den oplysningen herom til Kommissionen. Kommissionen kan på grundlag af denne oplysning beslutte at påbegynde en indledende undersøgelse i henhold til artikel 10 eller anmode om en anmeldelse i henhold til artikel 21, stk. 5, eller artikel 29, stk. 8. 2. En fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning kan meddele Kommissionen enhver oplysning, som den måtte have om udenlandske subsidier, der kan fordreje det indre marked. Kommissionen kan på grundlag af denne oplysning beslutte at påbegynde en indledende undersøgelse i henhold til artikel 10 eller anmode om en anmeldelse i henhold til artikel 21, stk. 5, eller artikel 29, stk. 8. 3. Kommissionen stiller i en særlig elektronisk database de ikkefortrolige udgaver af alle afgørelser, der er vedtaget i henhold til denne forordning, til rådighed for medlemsstaterne og de berørte ordregivende myndigheder eller ordregivere. Artikel 36 Markedsundersøgelse 1. Hvis de oplysninger, som Kommissionen råder over, giver anledning til begrundet mistanke om, at udenlandske subsidier inden for en bestemt sektor, til en bestemt type økonomisk aktivitet eller baseret på et bestemt støtteinstrument kan fordreje det indre marked, kan Kommissionen foretage en markedsundersøgelse af den pågældende bestemte sektor, den bestemte type økonomiske aktivitet eller brug af støtteinstrumentet. I løbet af denne markedsundersøgelse kan Kommissionen kræve, at de berørte virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder fremlægger de nødvendige oplysninger og kan foretage de nødvendige kontrolundersøgelser. Kommissionen kan også anmode de pågældende medlemsstater eller det pågældende tredjeland om at fremlægge oplysninger. 2. Kommissionen offentliggør, når det er relevant, en rapport om resultaterne af sin markedsundersøgelse af bestemte sektorer, bestemte former for økonomisk aktivitet eller bestemte støtteinstrumenter og indhenter bemærkninger. 3. Kommissionen kan anvende oplysningerne fra sådanne markedsundersøgelser inden for rammerne af denne forordnings procedurer. 4. Artikel 13, 14, 15 og 17 finder anvendelse på markedsundersøgelser. Artikel 37 Dialog med tredjelande 1. Hvis Kommissionen efter en markedsundersøgelse i henhold til artikel 36 har mistanke om, at der forekommer gentagne udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, eller hvis flere håndhævelsesforanstaltninger i henhold til denne forordning blotlægger udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked og er ydet af samme tredjeland, kan Kommissionen indlede en dialog med det pågældende tredjeland for at undersøge mulighederne for at opnå ophør eller ændring af disse subsidier med henblik på at fjerne deres fordrejende virkninger på det indre marked. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om enhver relevant udvikling. 2. Denne dialog med tredjelande forhindrer ikke Kommissionen i at træffe foranstaltninger i henhold til denne forordning. Individuelle foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne forordning, drøftes ikke i denne dialog. Artikel 38 Forældelsesfrister 1. Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 10 og 11 forældes efter ti år regnet fra den dag, hvor der er ydet udenlandske subsidier til en virksomhed. Enhver foranstaltning, som Kommissionen træffer i henhold til artikel 10, 13, 14 eller 15 i forbindelse med udenlandske subsidier, afbryder forældelsesfristen. Forældelsesfristen på ti år løber på ny efter hver afbrydelse. 2. Kommissionens beføjelser til at pålægge bøder eller tvangsbøder i henhold til artikel 17, 26 og 33 forældes efter tre år regnet fra den dag, hvor den i artikel 17, 26 eller 33 omhandlede overtrædelse fandt sted. Ved vedvarende eller gentagne overtrædelser løber forældelsesfristen fra den dag, hvor overtrædelsen er ophørt. Enhver foranstaltning, som Kommissionen træffer vedrørende en overtrædelse som omhandlet i artikel 17, 26 eller 33, afbryder forældelsesfristen for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder. Forældelsesfristen på tre år løber på ny efter hver afbrydelse. 3. Kommissionens beføjelser til at håndhæve afgørelser om pålæggelse af bøder eller tvangsbøder i henhold til artikel 17, 26 og 33 forældes efter fem år regnet fra den dag, hvor Kommissionens afgørelse om pålæggelse af bøder eller tvangsbøder er vedtaget. Enhver foranstaltning, som Kommissionen eller en medlemsstat på Kommissionens anmodning træffer med henblik på at tvangsinddrive bøden eller tvangsbøden, afbryder denne forældelsesfrist. Forældelsesfristen på fem år løber på ny efter hver afbrydelse. 4. Forældelsesfristen udløber senest den dag, hvor der er forløbet en periode svarende til to gange denne forældelsesfrist, forudsat at Kommissionen ikke har: a) truffet en afgørelse i henhold til artikel 10 eller 11 i de tilfælde, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, eller b) pålagt en bøde eller en tvangsbøde i den situation, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2. 5. Forældelsesfristen suspenderes, så længe Kommissionens afgørelse er genstand for en verserende retssag ved Den Europæiske Unions Domstol. Artikel 39 Modvirkning af omgåelse 1. En virksomhed må ikke tilrettelægge finansielle transaktioner eller kontrakter for at omgå anmeldelseskravene i artikel 21, stk. 1 og 5, og artikel 29, stk. 1, 5 og 8. 2. Kommissionen kan, når den har mistanke om, at en virksomhed har udøvet eller udøver en praksis, der er omhandlet i stk. 1, kræve, at virksomheden giver enhver oplysning, som Kommissionen finder nødvendig for at kunne afgøre, om virksomheden har udøvet eller udøver en praksis, der er omhandlet i stk. 1, og kan indlede en undersøgelse i henhold til artikel 21, stk. 4, eller artikel 30, stk. 4. Artikel 40 Offentliggørelse af afgørelser 1. Kommissionen offentliggør et resumé af de afgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, litra a), således at alle fysiske eller juridiske personer, medlemsstater eller tredjelande, der har tildelt udenlandske subsidier, kan tilkendegive deres syn. 2. Kommissionen offentliggør de afgørelser, som den vedtager i henhold til artikel 11, stk. 2, 3 og 4, artikel 25, stk. 3 og 6, og artikel 31, stk. 1, 2 og 3, i Den Europæiske Unions Tidende . 3. Når Kommissionen offentliggør resuméer og afgørelser, tager den behørigt hensyn til virksomhedernes legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger. Artikel 41 Afgørelsers adressater 1. Kommissionen meddeler uden ophold en afgørelse rettet til en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder og giver denne virksomhed eller sammenslutning af virksomheder mulighed for at meddele Kommissionen, hvilke oplysninger i afgørelsen den anser for at være fortrolige. 2. Kommissionen underretter den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed om en afgørelse i henhold til artikel 31, stk. 1 og 3, rettet til en økonomiske aktør, der deltager i en offentlig udbudsprocedure. 3. Afgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel 29, stk. 4, og artikel 31, stk. 2, rettes til den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed. Kommissionen forelægger den økonomiske aktør, som det er forbudt at tildele kontrakten, en genpart af denne afgørelse. Artikel 42 Offentliggørelse og ret til forsvar 1. Kommissionen giver, inden den vedtager en afgørelse i henhold til artikel 11, 12, 17, 18, artikel 25, stk. 3, artikel 26, 31 eller 33 den virksomhed, der undersøges, mulighed for at fremsætte bemærkninger til de grunde, på hvilke Kommissionen agter at basere sin afgørelse. 2. Uanset stk. 1 kan en afgørelse i henhold til artikel 12 træffes foreløbigt, uden at den virksomhed, der undersøges, gives mulighed for på forhånd at fremsætte bemærkninger, forudsat at Kommissionen giver den denne mulighed snarest muligt efter at have truffet sin afgørelse. 3. Kommissionen baserer kun sin afgørelse på grunde, som de berørte virksomheder har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger til. 4. For at den virksomhed, der undersøges, kan udøve sin ret i henhold til stk. 1, har den ret til indsigt i Kommissionens sagsakter. Retten til aktindsigt omfatter ikke Kommissionens eller medlemsstaternes fortrolige oplysninger eller interne dokumenter, og navnlig ikke korrespondance mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Retten til aktindsigt er betinget af virksomhedernes eller sammenslutningerne af virksomheders legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger. Kommissionen kan anmode den virksomhed, der undersøges, og de virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, der har givet oplysninger til Kommissionen, om at aftale betingelser for at videregive disse oplysninger. Hvis virksomhederne eller sammenslutningerne af virksomheder ikke kan enes om disse betingelser, har Kommissionen beføjelse til at fastsætte betingelserne for videregivelse af oplysningerne. Intet i dette stykke er til hinder for, at Kommissionen i det nødvendige omfang anvender og videregiver oplysninger, som viser, at der forekommer udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Artikel 43 Tavshedspligt og fortrolighed 1. Oplysninger, der indhentes i medfør af denne forordning, må kun anvendes til de formål, hvortil de er indhentet, medmindre den, der har givet oplysningerne, accepterer andet. 2. Medlemsstaterne og Kommissionen, deres tjenestemænd og andre personer, der arbejder under deres tilsyn, sørger for beskyttelse af fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under anvendelsen af denne forordning, i overensstemmelse med de relevante gældende regler. Med henblik herpå må de ikke videregive oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, og som de har fået kendskab til i medfør af denne forordning. 3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for offentliggørelse af statistikker og rapporter, som ikke indeholder oplysninger, der gør det muligt at identificere bestemte virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder. 4. Videregivelse af oplysninger, der meddeles i henhold til denne forordning, må ikke skade medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser. KAPITEL 6 FORBINDELSE TIL ANDRE INSTRUMENTER Artikel 44 Forbindelse til andre instrumenter 1. Denne forordning berører ikke anvendelsen af artikel 101, 102, 106, 107 og 108 i TEUF, Rådets forordning (EF) nr. 1/2003(23) og forordning (EF) nr. 139/2004. 2. Denne forordning berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037(24). 3. Denne forordning berører ikke anvendelsen af forordning (EU) 2019/452. 4. Denne forordning berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1031(25). 5. Denne forordning har forrang for forordning (EU) 2016/1035, indtil nævnte forordning finder anvendelse i henhold til dennes artikel 18. Hvis udenlandske subsidier efter denne dato er omfattet af anvendelsesområdet for både forordning (EU) 2016/1035 og nærværende forordning, har forordning (EU) 2016/1035 forrang. Nærværende forordnings bestemmelser om offentlige udbud og fusioner har imidlertid forrang for forordning (EU) 2016/1035. 6. Denne forordning har forrang for forordning (EØF) nr. 4057/86. 7. Denne forordning berører ikke anvendelsen af forordning (EU) 2019/712. Fusioner, jf. nærværende forordnings artikel 20, mellem luftfartsselskaber er omfattet af bestemmelserne i nærværende forordnings kapitel 3. Offentlige udbudsprocedurer med deltagelse af luftfartsselskaber er omfattet af bestemmelserne i nærværende forordnings kapitel 4. 8. Denne forordning fortolkes i overensstemmelse med direktiv 2009/81/EF, 2014/23/EU, 2014/24/EU og 2014/25/EU samt Rådets direktiv 89/665/EØF(26) og 92/13/EØF(27). 9. Denne forordning er ikke til hinder for, at Unionen opfylder sine forpligtelser i henhold til internationale aftaler. En undersøgelse i henhold til denne forordning gennemføres ikke, og der pålægges eller opretholdes ikke foranstaltninger, når sådanne foranstaltninger vil være i modstrid med Unionens forpligtelser i henhold til skibsbygningsaftalen eller andre relevante internationale aftaler. Navnlig træffes der i henhold til denne forordning ingen foranstaltninger, som ville udgøre en specifik foranstaltning mod subsidier som defineret i artikel 32.1 i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, og som ydes af et tredjeland, der er medlem af Verdenshandelsorganisationen. KAPITEL 7 OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 45 Prøvelse ved Domstolen I overensstemmelse med artikel 261 i TEUF har Den Europæiske Unions Domstol fuld prøvelsesret vedrørende afgørelser, hvorved Kommissionen har pålagt bøder eller tvangsbøder. Den kan ophæve, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde eller tvangsbøde. Artikel 46 Retningslinjer 1. Kommissionen offentliggør senest den 12. januar 2026 og ajourfører derefter regelmæssigt retningslinjer for: a) anvendelse af kriterierne for afgørelse af, om der forekommer en fordrejning i henhold til artikel 4, stk. 1 b) anvendelse af afvejningstesten i overensstemmelse med artikel 6 c) anvendelse af sin beføjelse til at anmode om forudgående anmeldelse af enhver fusion i henhold til artikel 21, stk. 5, eller udenlandske finansielle bidrag modtaget af en økonomiske aktør i en offentlig udbudsprocedure i henhold til artikel 29, stk. 8, og d) vurdering af en fordrejning i en offentlig udbudsprocedure i henhold til artikel 27. 2. Inden Kommissionen udsteder de retningslinjer, der er omhandlet i stk. 1, foretager den passende høringer af interessenter og medlemsstaterne. Retningslinjerne skal bygge på de erfaringer, der er gjort i forbindelse med anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning. Artikel 47 Gennemførelsesretsakter 1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende: a) form, indhold og proceduremæssige detaljer for så vidt angår anmeldelser af fusioner i henhold til artikel 21, herunder en eventuel forenklet procedure, under størst mulig hensyntagen til målet om at begrænse den administrative byrde for anmeldende parter i henhold til artikel 21 i denne forordning og artikel 4 i forordning (EF) nr. 139/2004 b) form, indhold og proceduremæssige detaljer for så vidt angår anmeldelser af udenlandske finansielle bidrag og erklæring om fravær af udenlandske finansielle bidrag i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer i henhold til artikel 29, herunder en eventuel forenklet procedure c) proceduremæssige detaljer for så vidt angår mundtlige erklæringer i henhold til artikel 13, stk. 7, artikel 14, stk. 2, litra c), og artikel 15 d) nærmere oplysninger om offentliggørelsen i henhold til artikel 42 og tavshedspligt i henhold til artikel 43 e) form, indhold og proceduremæssige detaljer for så vidt angår gennemsigtighedskrav f) nærmere regler for beregning af frister g) proceduremæssige detaljer og frister for afgivelse af tilsagn i henhold til artikel 25 og 31 h) nærmere regler for de proceduremæssige trin, jf. artikel 29-32, i forbindelse med undersøgelser vedrørende offentlige udbudsprocedurer. 2. De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1, vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 48, stk. 2. 3. Inden Kommissionen vedtager foranstaltninger i henhold til stk. 1, offentliggør den et udkast hertil og indhenter bemærkninger inden for en frist. Denne frist fastsættes af Kommissionen og må ikke være kortere end fire uger. 4. De første gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1, vedtages senest den 12. juli 2023. Artikel 48 Udvalgsprocedure 1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. Artikel 49 Delegerede retsakter 1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 50 med henblik på om nødvendigt at ændre tærsklen for fusionsanmeldelser som fastsat i artikel 20, stk. 3, litra a), ved at øge tærsklen med op til 20 % eller mindske den med op til 20 % efter at have: a) vurderet denne tærskel i lyset af sine erfaringer i forbindelse med anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning og b) fastslået, at det er nødvendigt at ændre denne tærskel for at: i) sikre, at de anmeldelsesprocedurer, der er fastsat i kapitel 3, gør det muligt nøjagtigt at identificere udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked ii) sikre en rimelig administrativ byrde for Kommissionen og de berørte virksomheder og iii) gøre anvendelsen af denne forordning mere effektiv. 2. Med henblik på at vurdere, om det er nødvendigt at ændre tærsklen for anmeldelser i henhold til stk. 1, foretager Kommissionen en vurdering for en bestemt periode, som ikke kan være kortere end to år, navnlig på grundlag af følgende objektive kriterier: a) andel anmeldelser i henhold til artikel 21, stk. 1, som enten førte til, at Kommissionen afsluttede den indledende undersøgelse i henhold til artikel 10, stk. 4, eller til, at Kommissionen vedtog en afgørelse om ikke at gøre indsigelse i henhold til artikel 25, stk. 3, litra b) b) andel anmeldelser i henhold til artikel 21, stk. 1, som førte til, at Kommissionen vedtog enten en afgørelse om forbud mod en fusion i henhold til artikel 25, stk. 3, litra c), eller en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 25, stk. 3, litra a) c) andel anmeldelser i henhold til artikel 21, stk. 5, som førte til, at Kommissionen vedtog enten en afgørelse om forbud mod en fusion i henhold til artikel 25, stk. 3, litra c), eller en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 25, stk. 3, litra a) d) andel undersøgelse på eget initiativ i henhold til artikel 9 i forbindelse med fusioner, der ikke var anmeldelsespligtige fusioner, jf. artikel 20, som enten førte til afgørelser med afhjælpende foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, eller til en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 11, stk. 3 e) sammenligning af den tærskel, der er fastsat i artikel 20, stk. 3, litra a), og den gennemsnitlige samlede omsætning over denne tærskel i de tilfælde, der førte til enten en afgørelse om forbud mod en fusion i henhold til artikel 25, stk. 3, litra c), eller en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 25, stk. 3, litra a) f) antal anmeldelser i henhold til artikel 21, stk. 1, og udviklingen heri. 3. For at forhøje tærsklerne i artikel 20, stk. 3, litra a), skal den vurdering, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, påvise: a) at en stor del af afgørelserne om forbud mod en fusion i henhold til artikel 25, stk. 3, litra c), eller afgørelserne med tilsagn i henhold til artikel 25, stk. 3, litra a), vedrørte tilfælde, hvor den samlede omsætning over tærsklen omhandlet i artikel 20, stk. 3, litra a), var væsentligt højere end denne tærskel eller b) at en stor del af anmeldelserne i henhold til artikel 21, stk. 1, enten førte til, at Kommissionen afsluttede den indledende undersøgelse i henhold til artikel 10, stk. 4, eller til, at Kommissionen vedtog en afgørelse om ikke at gøre indsigelse i henhold til artikel 25, stk. 3, litra b). 4. For at nedsætte tærsklerne i artikel 20, stk. 3, litra a), skal den vurdering, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, påvise: a) at en stor del af anmeldelserne i henhold til artikel 21, stk. 5, førte til, at Kommissionen vedtog enten en afgørelse om forbud mod en fusion i henhold til artikel 25, stk. 3, litra c), eller en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 25, stk. 3, litra a), eller b) at en stor del af undersøgelserne af udenlandske subsidier på eget initiativ i forbindelse med fusioner, der ikke var anmeldelsespligtige fusioner, jf. artikel 20, førte til, at Kommissionen vedtog enten en afgørelse med afhjælpende foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, eller en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 11, stk. 3. 5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 50 med henblik på om nødvendigt at ændre tærsklen for anmeldelser som fastsat i artikel 28, stk. 1, litra a), og artikel 28, stk. 2, for offentlige udbud ved at øge den med op til 20 % eller mindske den med op til 20 % efter at have: a) vurderet disse tærskler i lyset af sine erfaringer i forbindelse med anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning og b) fastslået, at det er nødvendigt at ændre disse tærskler for at: i) sikre, at de anmeldelsesprocedurer, der er fastsat i kapitel 4, gør det muligt nøjagtigt at identificere udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked ii) sikre en rimelig administrativ byrde for Kommissionen og de berørte økonomiske aktører og iii) gøre anvendelsen af denne forordning mere effektiv. 6. Med henblik på at vurdere, om det er nødvendigt at ændre tærsklen for anmeldelser i henhold til stk. 5, foretager Kommissionen en vurdering, der omfatter en bestemt periode, som ikke kan være kortere end to år, navnlig på grundlag af følgende objektive kriterier: a) andel anmeldelser i henhold til artikel 29, stk. 1, som enten førte til, at Kommissionen afsluttede den indledende undersøgelse i henhold til artikel 10, stk. 4, eller til, at Kommissionen vedtog en afgørelse om ikke at gøre indsigelse i henhold til artikel 31, stk. 3 b) andel anmeldelser i henhold til artikel 29, stk. 1, som førte til, at Kommissionen vedtog en afgørelse om forbud mod tildeling af kontrakten i henhold til artikel 31, stk. 2, eller en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 31, stk. 1 c) andel anmeldelser i henhold til artikel 29, stk. 8, som førte til, at Kommissionen vedtog enten en afgørelse om forbud mod tildeling af kontrakten i henhold til artikel 31, stk. 2, eller en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 31, stk. 1 d) antallet af afgørelser med afhjælpende foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, og med tilsagn i henhold til artikel 11, stk. 3, efter en undersøgelse på eget initiativ i henhold til artikel 9 i forbindelse med et udenlandsk finansielt bidrag i en offentlig udbudsprocedure, som ikke var anmeldelsespligtigt, jf. artikel 28, stk. 1, eller faldt ind under anvendelsesområdet for artikel 30, stk. 4, i forhold til det samlede antal af sådanne undersøgelser på eget initiativ e) sammenligning mellem de respektive tærskler fastsat i artikel 28, stk. 1, litra a), og artikel 28, stk. 2, og den gennemsnitlige anslåede værdi af de kontrakter eller den gennemsnitlige værdi af delkontrakterne, der er over de respektive tærskler, i de tilfælde, der førte til enten en afgørelse om forbud mod tildeling af kontrakten i henhold til artikel 31, stk. 2, eller en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 31, stk. 1 f) antal anmeldelser i henhold til artikel 29, stk. 1, og udviklingen af dette antal. 7. For at forhøje tærsklerne for anmeldelse skal den vurdering, der er omhandlet i stk. 6, påvise: a) at en stor del af afgørelserne om forbud mod tildeling af kontrakten i henhold til artikel 31, stk. 2, og afgørelserne med tilsagn i henhold til artikel 31, stk. 1, vedrørte tilfælde, hvor den anslåede værdi af de kontrakter, der er over de i artikel 28, stk. 1, litra a) omhandlede tærskler, eller hvor værdien af de ansøgte delkontrakter, der er omhandlet i artikel 28, stk. 2, er væsentligt højere end de respektive tærskler fastsat i artikel 28, stk. 1, litra a), og artikel 28, stk. 2, eller b) at en stor del af anmeldelserne i henhold til artikel 29, stk. 1, enten førte til, at Kommissionen afsluttede den indledende undersøgelse i henhold til artikel 10, stk. 4, eller til, at Kommissionen vedtog en afgørelse om ikke at gøre indsigelse i henhold til artikel 31, stk. 3. 8. For at nedsætte tærsklerne skal den vurdering, der er omhandlet i stk. 6, påvise: a) at en stor del af anmeldelserne i henhold til artikel 29, stk. 8, førte til, at Kommissionen vedtog enten en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 31, stk. 1, eller en afgørelse om forbud mod tildeling af kontrakten i henhold til artikel 31, stk. 2, eller b) at en stor del af undersøgelserne af udenlandske subsidier på eget initiativ i forbindelse med udenlandske finansielle bidrag i en offentlig udbudsprocedure, som ikke var anmeldelsespligtige, jf. artikel 28, stk. 1, eller faldt ind under anvendelsesområdet for artikel 30, stk. 4, førte til, at Kommissionen vedtog enten en afgørelse med afhjælpende foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, eller en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 11, stk. 3. 9. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50 med henblik på at afkorte fristerne for indledende og tilbundsgående undersøgelser som fastsat i artikel 25, stk. 2 og 4, for anmeldte fusioner og i artikel 30, stk. 2, 5 og 6, for anmeldte finansielle bidrag i offentlige udbudsprocedurer. Kommissionen kan vedtage sådanne delegerede retsakter for at afkorte fristerne i artikel 25, stk. 2 og 4, og artikel 30, stk. 2, 5 og 6, hvis dens praksis i forbindelse med anvendelsen af denne forordning viser, at Kommissionens vurdering kan foretages inden for en kortere frist. Artikel 50 Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. 2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 49, stk. 1 og 5, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 12. januar 2025. 3. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 49, stk. 9, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 12. januar 2025. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. 4. Den i artikel 49, stk. 1, 5 og 9, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 5. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. 6. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 7. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 49, stk. 1, 5 og 9, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. Artikel 51 Særskilte delegerede retsakter for forskellige delegerede beføjelser Kommissionen vedtager en særskilt delegeret retsakt for hver beføjelse, der er delegeret til den i henhold til denne forordning. Artikel 52 Rapportering og gennemgang 1. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport om anvendelsen og gennemførelsen af denne forordning. 2. Kommissionen gennemgår senest den 13. juli 2026 og derefter hvert tredje år sin praksis for gennemførelse og håndhævelse af denne forordning, navnlig med hensyn til anvendelsen af artikel 4, 5, 6 og 9, og anmeldelsestærsklerne fastsat i artikel 20, stk. 3, og artikel 28, stk. 1 og 2, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport ledsaget af relevante lovgivningsforslag, hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt. I forbindelse med sin gennemgang aflægger Kommissionen rapport om udviklingen i de internationale forbindelser vedrørende tredjelandes subsidiekontrolordninger. 3. Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt at kombinere rapporten med relevante lovgivningsforslag, kan disse forslag omfatte: a) ændring af tærsklerne for anmeldelser som fastsat i artikel 20 og 28 b) fritagelse af visse kategorier af virksomheder fra anmeldelsespligten i henhold til artikel 21 og 29, især når Kommissionens praksis gør det muligt at identificere økonomiske aktiviteter, hvor udenlandske subsidier sandsynligvis ikke vil fordreje det indre marked c) fastlæggelse af specifikke tærskler for anmeldelser for så vidt angår visse økonomiske sektorer eller differentierede tærskler for forskellige typer offentlige indkøbskontrakter, især når Kommissionens praksis gør det muligt at identificere økonomiske aktiviteter, hvor det er mere sandsynligt, at udenlandske subsidier vil fordreje det indre marked, herunder med hensyn til strategiske sektorer og kritisk infrastruktur d) ændring af fristerne for indledende og tilbundsgående undersøgelser som fastsat i artikel 25 og 30 e) ophævelse af denne forordning, hvis Kommissionen vurderer, at multilaterale regler for at imødegå udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, har gjort denne forordning fuldstændig overflødig. Artikel 53 Overgangsbestemmelser 1. Denne forordning finder anvendelse på udenlandske subsidier, der er ydet i de fem år, der går forud for den 12. juli 2023, når sådanne udenlandske subsidier fordrejer det indre marked efter den 12. juli 2023. 2. Uanset stk. 1 finder denne forordning anvendelse på udenlandske finansielle bidrag, der er ydet i de tre år, der går forud for den 12. juli 2023, når sådanne udenlandske finansielle bidrag blev ydet til en virksomhed, der i henhold til denne forordning anmelder en fusion eller anmelder finansielle bidrag i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure. 3. Denne forordning finder ikke anvendelse på fusioner, for hvilke aftalen allerede er indgået, det offentlige overtagelsestilbud allerede er offentliggjort, eller en kontrollerende andel allerede er erhvervet inden den 12. juli 2023. 4. Denne forordning finder ikke anvendelse på offentlige indkøbskontrakter, der er tildelt, eller procedurer, der er indledt inden den 12. juli 2023. Artikel 54 Ikrafttræden og anvendelsesdato 1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . 2. Den finder anvendelse fra den 12. juli 2023. 3. Uanset denne artikels stk. 2 finder artikel 47 og 48 anvendelse fra den 11. januar 2023, og artikel 14, stk. 5, 6 og 7, finder anvendelse fra den 12. januar 2024. 4. Uanset denne artikels stk. 2 finder artikel 21 og 29 anvendelse fra den 12. oktober 2023. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Strasbourg, den 14. december 2022. På Europa-Parlamentets vegne R. METSOLA Formand På Rådets vegne M. BEK Formand Tre erklæringer er fremsat vedrørende til denne retsakt, og de kan findes i EUT C 491 af 23.12.2022. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets baggrund 3. Lovforslagets hovedpunkter 3.1. Beføjelser til at understøtte Europa-Kommissionens håndhævelse 3.1.1. Gældende ret 3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3.2. Offentlighed 3.2.1. Gældende ret 3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Klimamæssige konsekvenser 8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser 9. Forholdet til EU-retten 10. Forholdet til databeskyttelsesreglerne 11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 12. Sammenfattende skema 1. Indledning Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 af 14. december 2022 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, har til formål at sikre lige konkurrencevilkår i det indre marked ved at indføre regulering af subsidier tildelt af tredjelande til virksomheder, der udøver en økonomisk aktivitet i det indre marked, for at imødegå fordrejning af markedet som direkte eller indirekte følge af sådanne udenlandske subsidier. Forordningen fastsætter regler og procedurer for Europa-Kommissionens undersøgelse af og afgørelser om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, og herunder for anvendelsen af afhjælpende foranstaltninger eller tilsagn. Med forordningen om udenlandske subsidier kan Europa-Kommissionen gøre brug af tre forskellige redskaber til at undersøge finansielle bidrag fra myndigheder i lande uden for EU ydet til virksomheder, der er aktive i EU. To redskaber vedrører krav om forudgående anmeldelse af visse fusioner og deltagelse i visse offentlige udbud. Her skal erhververen eller tilbudsgiveren på forhånd anmelde finansielle bidrag, som modtages fra regeringer og offentlige myndigheder m.v. uden for EU i forbindelse med fusioner eller offentlige udbud, hvis nogle fastsatte tærskelværdier i forordningen overskrides. Med det tredje redskab kan Europa-Kommissionen i alle andre markedssituationer indlede undersøgelser på eget initiativ, herunder anmode om ad hoc-anmeldelser af mindre fusioner og offentlige udbud. Forordningen er rettet imod finansielle bidrag ydet af tredjelande til virksomheder, der opererer i det indre marked, og supplerer dermed EU’s statsstøtteregler. Europa-Kommissionens muligheder for at indlede undersøgelse af udenlandske subsidier på eget initiativ gælder fra og med den 12. juli 2023 og fra den 12. oktober 2023 i forhold til de anmeldelsespligtige situationer. Forordninger er umiddelbart gældende i medlemsstaterne, og forordningens bestemmelser må ikke implementeres i Danmark, jf. TEUF artikel 288. Europa-Kommissionen er den eneste myndighed, der har kompetence til at håndhæve forordningen, men forordningen er baseret på, at medlemsstaterne løbende samarbejder med Europa-Kommissionen om dennes håndhævelse af forordningen. Det fremgår af præambelbetragtning nr. 58, at medlemsstaterne bør samarbejde effektivt med Europa-Kommissionen om anvendelsen af forordningen. Europa-Kommissionen har efter forordningens artikel 13 og 14 en række undersøgelsesbeføjelser. Disse omfatter retten til at indhente alle nødvendige oplysninger, herunder gennemføre kontrolundersøgelser (eventuelt med bistand fra medlemsstaterne). Forordningen gælder umiddelbart ved disse undersøgelser. Forordningen forpligter dog medlemsstaterne til at indhente oplysninger på Europa-Kommissionens vegne, hvis denne anmoder herom. En sådan bistand vil skulle ske i henhold til national lovgivning i den enkelte medlemsstat. Forordningen indeholder således i artikel 14, stk. 7, en bestemmelse om, at en medlemsstat på Europa-Kommissionens anmodning på sit eget område foretager kontrolundersøgelser eller andre undersøgelsesforanstaltninger i henhold til sin nationale lovgivning med henblik på, at Europa-Kommission kan fastslå, om der forekommer udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Der er behov for at supplere forordningens bestemmelser med den nødvendige hjemmel til, at man fra dansk side kan yde denne bistand, som Danmark er forpligtet til i henhold til forordningen. Formålet med lovforslaget er derfor at tilvejebringe hjemmel til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan bistå Europa-Kommissionen i overensstemmelse med forordningens artikel 14, stk. 7. Det foreslås i den forbindelse, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve oplysninger og foretage kontrolundersøgelser på Europa-Kommissionens anmodning og på dennes vegne i henhold til artikel 14, stk. 7. Lovforslaget supplerer således forordningen og bidrager til at understøtte Europa-Kommissionens effektive håndhævelse af forordningen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dag sådanne beføjelser på flere andre retsområder, herunder på konkurrencelovens område. 2. Lovforslagets baggrund Forordninger er umiddelbart gældende i medlemsstaterne, og forordningens bestemmelser må ikke implementeres i Danmark, jf. TEUF artikel 288. Forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, forpligter dog Danmark som medlemsstat til på Europa-Kommissionens anmodning at foretage kontrolundersøgelser eller andre undersøgelsesforanstaltninger med hjemmel i national lovgivning. Det er er Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for at supplere forordningens bestemmelser med nærværende lovforslag. Herudover er Danmark forpligtet til at yde Europa-Kommissionen bistand, når denne med hjemmel i forordningens artikel 14, stk. 5-6, foretager kontrolundersøgelser i Danmark. Statsstøtte ydet af medlemsstater underkastes en effektiv statsstøttekontrol i henhold til EU-lovgivningen. Derimod er udenlandske subsidier fra tredjelande ikke underlagt statsstøttekontrol og kan derfor potentielt fordreje konkurrencen i det indre marked. Med nærværende forordning skal Europa-Kommissionen vurdere fra sag til sag, om udenlandske subsidier fordrejer konkurrencen i det indre marked. Med forordningen kan Europa-Kommissionen undersøge finansielle bidrag, som myndigheder i lande uden for EU yder virksomheder, der er aktive i EU. Det følger af forordningens artikel 3, at der anses at foreligge udenlandske subsidier, når et tredjeland direkte eller indirekte yder et finansielt bidrag, der medfører en fordel for en virksomhed, som udøver en økonomisk aktivitet i det indre marked, og når dette bidrag retligt eller faktisk er begrænset til én eller til flere virksomheder eller industrier. Et finansielt bidrag kan f.eks. være et rentefrit lån, kapitalindskud eller skattefradrag m.m. Efter forordningens artikel 4, stk. 1, anses der at foreligge en fordrejning af det indre marked, når det er sandsynligt, at subsidier tildelt af tredjelande kan forbedre en virksomheds konkurrencemæssige stilling i det indre marked, og når disse udenlandske subsidier dermed faktisk eller potentielt indvirker negativt på konkurrencen i det indre marked. En fordrejning i det indre marked fastslås på grundlag af indikatorer, som navnlig kan omfatte størrelsen og karakteren af de udenlandske subsidier, situationen for den berørte virksomhed og de berørte markeder eller sektorer, den berørte virksomheds økonomiske aktivitetsniveau og -udvikling i det indre marked samt formålet med og betingelserne for de udenlandske subsidier og anvendelsen heraf i det indre marked. Det anses ikke for sandsynligt, at udenlandske subsidier ydet til en virksomhed vil fordreje det indre marked, hvis deres samlede beløb ikke overstiger 4 mio. EUR i en sammenhængende periode på tre år. Artikel 5 i forordningen angiver, hvilke kategorier af udenlandske subsidier der med størst sandsynlighed fordrejer det indre marked. Europa-Kommissionen kan i henhold til artikel 6 på grundlag af de modtagne oplysninger foretage en afvejningstest, hvor de udenlandske subsidiers negative virkninger i form af fordrejning af det indre marked, jf. artikel 4 og 5, afvejes i forhold til disses positive indvirkning på, hvordan den pågældende subsidierede økonomiske aktivitet udvikler sig i det indre marked, samtidig med at den tager de udenlandske subsidiers øvrige positive virkninger i betragtning, såsom de bredere positive virkninger i forhold til de relevante politiske mål, navnlig Unionens. Europa-Kommissionen tager denne vurdering i betragtning, når den træffer afgørelse om, hvorvidt der skal pålægges afhjælpende foranstaltninger eller accepteres tilsagn, jf. artikel 7, samt hvilken karakter og hvilket omfang disse afhjælpende foranstaltninger eller tilsagn kan have. Forordningens artikel 7 indeholder nærmere bestemmelser om tilsagn og afhjælpende foranstaltninger. Forordningens kapitel 2 indeholder bestemmelser om Europa-Kommissionens beføjelser til at undersøge udenlandske subsidier. Europa-Kommissionen kan efter artikel 9 på eget initiativ undersøge oplysninger fra enhver kilde, herunder medlemsstaterne, en fysisk eller juridisk person m.v., vedrørende påståede udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Europa-Kommissionens sagsbehandling er opdelt i to faser. I første fase foretages en indledende undersøgelse af, hvorvidt der er tilstrækkelige indicier for, at en virksomhed har modtaget udenlandske subsidier, som fordrejer konkurrencen på det indre marked, jf. forordningens artikel 10. Hvis det er tilfældet, vil Europa-Kommissionen foretage en tilbundsgående undersøgelse, jf. forordningens artikel 11. For at Europa-Kommissionen kan løse sine opgaver efter forordningen, indeholder artikel 13 og 14 bestemmelser om, at Europa-Kommissionen kan kræve oplysninger og gennemføre kontrolundersøgelser. I den forbindelse forelægger medlemsstaterne på Europa-Kommissionens anmodning alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan udføre sine opgaver i henhold til forordningen, jf. forordningens artikel 13, stk. 5. Medlemsstaterne bistår desuden Europa-Kommissionen, når den gennemfører kontrolundersøgelser på deres område, jf. artikel 14, stk. 5 og 6. Det følger også af forordningens artikel 35, stk. 1, at en medlemsstat, der mener, at udenlandske subsidier måske forekommer og måske fordrejer det indre marked, skal videregive oplysningen herom til Europa-Kommissionen. Efter forordningens artikel 36, stk. 1, kan Europa-Kommissionen desuden foretage en markedsundersøgelse af en bestemt sektor, en bestemt type økonomisk aktivitet eller brug af et bestemt støtteinstrument, og Kommissionen kan i den forbindelse anmode medlemsstater om at fremlægge oplysninger. Forordningen indeholder herudover i artikel 14, stk. 7, en bestemmelse om, at en medlemsstat på Europa-Kommissionens anmodning på sit eget område skal foretage kontrolundersøgelser eller andre undersøgelsesforanstaltninger i henhold til sin nationale lovgivning med henblik på, at Europa-Kommissionen kan fastslå, om der forekommer udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Med lovforslaget tilvejebringes der hjemmel til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan bistå Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 14, stk. 7. Forordningens artikel 14, stk. 5-7, finder anvendelse fra den 12. januar 2024. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025. Herudover indeholder forordningen i kapitel 3 og 4 bestemmelser om henholdsvis pligt til at anmelde visse fusioner og deltagelse i offentlige udbud til Europa-Kommissionen, hvis nogle fastsatte tærskelværdier i forordningen overskrides. 3. Lovforslagets hovedpunkter 3.1. Beføjelser til at understøtte Europa-Kommissionens håndhævelse 3.1.1. Gældende ret Europa-Kommissionen er den eneste myndighed, der har kompetence til at håndhæve Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Europa-Kommissionens enehåndhævelse er dog baseret på, at medlemsstaterne løbende bistår Europa-Kommissionen med at indhente oplysninger. Det fremgår af præambelbetragtning nr. 58, at medlemsstaterne bør samarbejde effektivt med Europa-Kommissionen om anvendelse af forordningen. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler i Danmark, der giver en dansk myndighed hjemmel til at kræve oplysninger og foretage kontrolundersøgelser på Europa-Kommissionens anmodning og på dennes vegne, jf. forordningens artikel 14, stk. 7, med henblik på at fastslå, om der forekommer udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Det følger af forordningen, at Danmark er forpligtet til at gennemføre national lovgivning, der giver hjemmel til, at man fra dansk side kan gennemføre kontrolundersøgelser m.v. i Danmark på Europa-Kommissionens anmodning. Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 1, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives. Det samme gælder, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse eller lignende, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. En sådan forpligtelse kan f.eks. være foreskrevet i en EU-forordning. Forvaltningslovens § 28 regulerer, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed må videregive fortrolige oplysninger til en anden dansk forvaltningsmyndighed. Bestemmelsen omfatter dog ikke videregivelse af personoplysninger, der er omfattet reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1. For nærmere om forholdet til databeskyttelsesreglerne henvises til afsnit 10. Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, kan andre oplysninger af fortrolig karakter end personoplysninger, som ikke er omfattet af stk. 1, jf. ovenfor, videregives til en anden dansk forvaltningsmyndighed, bl.a. når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysninger skal videregives (nr. 2), eller det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe (nr. 3). Bestemmelsen i forvaltningslovens § 28, stk. 2, omfatter alene fortrolige oplysninger, f.eks. om en virksomheds forretningshemmeligheder. Forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, fastsætter ikke særskilte regler om medlemsstaternes beføjelser, herunder forholdet til videregivelsesregler og databeskyttelsesforordningen, når de skal bistå Europa-Kommissionen i forbindelse med dennes håndhævelse af forordningen, og der henvises i artikel 14, stk. 7, netop til medlemsstaternes nationale lovgivning herom. Forordningen fastsætter dog visse regler om tavshedspligt og fortrolighed. Det følger således af forordningens artikel 43, stk. 2, at medlemsstaterne og Europa-Kommissionen, deres tjenestemænd og andre personer, der arbejder under deres tilsyn, sørger for beskyttelse af fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under anvendelse af forordningen, i overensstemmelse med relevante regler. Med henblik herpå må de ikke videregive oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, og som de har fået kendskab til i medfør af denne forordning. For at Europa-Kommissionen kan løse sine opgaver efter forordningen forelægger medlemsstaterne på Europa-Kommissionens anmodning alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan udføre sine opgaver i henhold til forordningen, jf. forordningens artikel 13, stk. 5. Medlemsstaterne bistår som nævnt også Europa-Kommissionen ved gennemførelse af kontrolundersøgelser på deres område, jf. artikel 14, stk. 5 og 6. Det følger herudover af forordningens artikel 35, stk. 1, at hvis en medlemsstat mener, at udenlandske subsidier måske forekommer og måske fordrejer det indre marked, skal medlemsstaten videregive oplysningen herom til Europa-Kommissionen. Efter forordningens artikel 36, stk. 1, kan Europa-Kommissionen også foretage en markedsundersøgelse af en bestemt sektor, en bestemt type økonomisk aktivitet eller brug af et bestemt støtteinstrument, og Kommissionen kan i den forbindelse anmode medlemsstater om at fremlægge oplysninger. I forordningens artikel 42, stk. 4, er det fastsat, at en virksomheds ret til indsigt i Europa-Kommissionens sagsakter ikke omfatter medlemsstaternes fortrolige oplysninger eller interne dokumenter, og navnlig ikke korrespondance mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. I forordningen omfatter begrebet interne dokumenter også korrespondance mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. 3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det er Europa-Kommissionen, der har enekompetence til at håndhæve forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Med henblik på at understøtte Europa-Kommissionens håndhævelse af forordningen og dermed sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser i henhold til forordningen, foreslås det at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beføjelser til at kunne yde den fornødne bistand. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har allerede i dag sådanne beføjelser inden for bl.a. konkurrencelovens område, og styrelsen har erfaringer med at gennemføre kontrolundersøgelser m.v. Det foreslås for det første, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af en virksomhed m.v. kan kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan yde bistand til Europa-Kommissionen i forbindelse med Europa-Kommissionens udførelse af sine opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. For det andet foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får beføjelse til at gennemføre uanmeldte kontrolundersøgelser for at yde bistand til Europa-Kommissionen i henhold til artikel 14, stk. 5-7, i forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Der er behov for at supplere bestemmelserne i forordningen med den nødvendige hjemmel til, at man fra dansk side kan yde den bistand, som Danmark er forpligtet til i henhold til forordningen, så Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen effektivt kan samarbejde med Europa-Kommissionen. En uanmeldt kontrolundersøgelse efter artikel 14, stk. 7, vil således konkret blive foretaget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, men det vil altid ske efter anmodning fra Europa-Kommissionen og på dennes vegne og vil forudsætte, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indhenter en dansk retskendelse. Det er således Erhvervsministeriets vurdering, at den foreslåede mulighed for at gennemføre uanmeldte kontrolundersøgelser bør forudsætte et krav om forudgående retskendelse. Herudover er Danmark forpligtet til at yde Europa-Kommissionen bistand, når denne med hjemmel i forordningens artikel 14, stk. 5-6, foretager kontrolundersøgelser i Danmark. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har allerede i dag sådanne beføjelser inden for flere andre retsområder, herunder konkurrencelovens område, jf. konkurrencelovens § 17 og § 18. De foreslåede beføjelser vil medføre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som forudsat i forordningen kan bistå Europa-Kommissionen ved på Kommissionens anmodning i henhold til forordningens artikel 14, stk. 7, at gennemføre kontrolundersøgelser m.v. med henblik på at indhente oplysninger, så Europa-Kommissionen kan fastslå, om der forekommer udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Den foreslåede bestemmelse om kontrolundersøgelser svarer i vidt omfang til bestemmelsen i konkurrencelovens § 18. Erhvervsministeriet bemærker, at kontrolundersøgelser m.v. vil være omfattet af retssikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt. Dette indebærer bl.a., at f.eks. proportionalitetsprincippet og retten til partsaktindsigt finder anvendelse, jf. retssikkerhedslovens §§ 2-3. Med hensyn til forbuddet mod selvinkriminering er det Erhvervsministeriets vurdering, at lovforslaget ikke rejser spørgsmål i den henseende. Europa-Kommissionen kan efter forordningen undersøge finansielle bidrag fra myndigheder i lande uden for EU og vil vurdere fra sag til sag, om sådanne udenlandske subsidier fordrejer konkurrencen i det indre marked. Hvis dette er tilfældet, træffer Europa-Kommissionen afgørelse om, hvorvidt der skal pålægges afhjælpende foranstaltninger eller accepteres tilsagn. Europa-Kommissionens konstatering af, om der er tale om udenlandske subsidier, der fordrejer konkurrencen i det indre marked, er således ikke en konstatering af, at der er begået et ulovligt forhold, men konstateringen af en markedssituation, som skal afhjælpes med de rette foranstaltninger. For nærmere om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beføjelser til at kræve oplysninger og gennemføre kontrolundersøgelser henvises til lovforslagets §§ 2 og 3 og bemærkningerne hertil. Herudover foreslås det med henblik på at understøtte det særlige behov for Europa-Kommissionens effektive enehåndhævelse af forordningen, hvor Europa-Kommissionen kan undersøge finansielle bidrag fra myndigheder i lande uden for EU med henblik på at vurdere, om sådanne udenlandske subsidier fordrejer konkurrencen i det indre marked, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan pålægge tvangsbøder, hvis en virksomhed m.v. undlader at efterkomme et krav om oplysninger eller modsætter sig en kontrolundersøgelse m.v. efter denne lov. Det foreslås også, at der i loven fastsættes regler om bødestraf for ikke at efterkomme et krav om oplysninger eller for at modsætte sig en kontrolundersøgelse m.v. efter denne lov. Europa-Kommissionen har enekompetence til at håndhæve forordningen, og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bistand til Europa-Kommissionen efter lovforslaget vil derfor udelukkende være af praktisk karakter. Det er imidlertid vigtigt, at den praktiske bistand, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal yde Europa-Kommissionen i henhold til forordningen, er både reel og effektiv. Det er derfor essentielt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har de fornødne redskaber i form af tvangsbøder og bøder til at sikre, at virksomhederne m.v. efterkommer styrelsens anmodninger om oplysninger m.v. baseret på lovforslagets §§ 2 og 3, da en sådan anmodning fremsættes med henblik på at yde effektiv bistand til Europa-Kommissionen. Der henvises til lovforslagets § 7 og § 8. Da Europa-Kommissionen har enekompetence til at håndhæve forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, vil den bistand, som Konkurrence- og Forbrugerstyren yder til Europa-Kommissionen med at håndhæve forordningen alene være af praktisk karakter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil derfor ikke i medfør af denne lov komme til at træffe afgørelse om, hvorvidt der er tale om konkurrenceforvridende subsidier og eventuelt egnede foranstaltninger m.v., og styrelsen træffer dermed ikke i den henseende afgørelser omfattet af forvaltningsloven. For det tredje findes det formålstjenligt, at der indsættes særlige bestemmelser om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udveksling af oplysninger med andre danske forvaltningsmyndigheder og Europa-Kommissionen. Europa-Kommissionen har mulighed for at indhente oplysninger direkte hos den relevante forvaltningsmyndighed i Danmark, men der vil også være tilfælde, hvor Kommissionen vil anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om assistance til dette. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at videregivelsesreglerne i forvaltningslovens § 28, stk. 2, og databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, sammenholdt med forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, som udgangspunkt efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde vil kunne sikre mulighed for den nødvendige og tilstrækkelige udveksling af oplysninger mellem danske forvaltningsmyndigheder som led i bistanden til Europa-Kommissionen, der håndhæver forordningen. Det foreslås dog, at der fastsættes udtrykkelig hjemmel til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indhente oplysninger fra og videregive oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder som led i anvendelsen af denne lov og forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Det er endvidere Erhvervsministeriets vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i henhold til forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, kan videregive alle oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, til Europa-Kommissionen med henblik på at understøtte Europa-Kommissionens anvendelse af forordningen, jf. særligt forordningens artikel 13, 14 og 35. Det foreslås dog, at det tillige fastsættes udtrykkeligt , at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til Europa-Kommissionen kan videregive alle nødvendige oplysninger for at bistå Europa-Kommissionen i dennes håndhævelse af forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Den foreslåede bestemmelse omfatter også oplysninger, der er omfattet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tavshedspligt. For nærmere om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens videregivelse m.v. af oplysninger henvises til lovforslagets § 1 og § 4 og afsnit 10 om forholdet til databeskyttelsesreglerne. 3.2. Offentlighed 3.2.1. Gældende ret Der er ikke i dag fastsat regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beføjelser til at kræve oplysninger og foretage kontrolundersøgelser på Europa-Kommissionen anmodning og på dennes vegne i forbindelse med anvendelse af forordningens artikel 14, stk. 7, med henblik på, at Europa-Kommissionen kan fastslå, om der forekommer udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Der er af den årsag heller ikke fastsat særskilte regler om forholdet til offentlighedsloven og databeskyttelsesforordningen i de pågældende situationer. Det følger af offentlighedslovens § 7, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Der gælder imidlertid en række undtagelser til dette udgangspunkt. Det følger bl.a. af offentlighedslovens § 30, nr. 1 og nr. 2, at oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold (nr. 1), og oplysninger om bl.a. drifts- og forretningsforhold, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes (nr. 2), kan undtages. Det følger endvidere af offentlighedslovens § 32, at retten til aktindsigt kan begrænses af hensyn til udenrigspolitiske interesser m.v., i det omfang fortrolighed følger af bl.a. EU-retlige forpligtelser, eller i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til udenrigspolitiske interesser m.v. Efter offentlighedslovens § 15, stk. 1, skal dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, journaliseres, i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Det samme gælder interne dokumenter, der foreligger i endelig form. Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 1, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives. Databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 pålægger en dataansvarlig en oplysningspligt i forbindelse med indsamling af oplysninger. Den dataansvarlige har som udgangspunkt pligt til at oplyse en fysisk person – den registrerede – herom, når der registreres oplysninger om vedkommende. Hvis oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede fysiske person selv, indebærer oplysningspligten desuden, at der skal gives underretning til den registrerede om bl.a. identiteten på den dataansvarlige eller dennes repræsentant, formålene med behandlingen, kategorierne af personoplysningerne, hvilken kilde personoplysningerne hidrører fra, og retten til at anmode om indsigt, jf. artikel 14, stk. 1 og stk. 2. Databeskyttelsesforordningens artikel 15 giver den registrerede ret til indsigt, når der behandles oplysninger om vedkommende. Den registreredes indsigtsret omfatter en ret til en kopi af de personoplysninger, der behandles, jf. artikel 15, stk. 3. Herudover har den registrerede krav på en række oplysninger, herunder bl.a. oplysning om kategorierne af personoplysningerne, hvorfra de stammer, og med hvilket formål de behandles, jf. artikel 15, stk. 1. Efter databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, er der mulighed for ved lovgivningsmæssige foranstaltninger i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret at begrænse rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet i bl.a. artikel 13-14 om den dataansvarliges oplysningspligt og artikel 15 om den registreredes ret til indsigt, når begrænsningerne respekterer det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til en række oplistede hensyn. Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 2, at navnlig skal enhver lovgivningsmæssig foranstaltning, der er omhandlet i stk. 1, som minimum, hvor det er relevant, indeholde nærmere specifikke bestemmelser vedrørende: Formålene med behandlingen eller kategorierne af behandling, kategorierne af personoplysninger, rækkevidden af de indførte begrænsninger, garantierne for at undgå misbrug eller ulovlig adgang eller overførsel, specifikation af den dataansvarlige eller kategorierne af dataansvarlige, opbevaringsperioder og de gældende garantier under hensyntagen til behandlingens karakter, omfang og formål eller kategorier af behandling, risiciene for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder og de registreredes ret til at blive underrettet om begrænsningen, medmindre dette kan skade formålet med begrænsningen. Forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, fastsætter ikke særskilte regler om medlemsstaternes beføjelser, når de skal bistå Europa-Kommissionen i forbindelse med dennes håndhævelse af forordningen, idet der netop henvises til medlemsstaternes nationale lovgivning herom. Forordningen fastsætter derfor heller ikke særskilte regler om de enkelte nationale beføjelsers forhold til offentlighed og databeskyttelsesforordningen. Forordningen fastsætter dog visse regler om offentliggørelse og ret til forsvar samt tavshedspligt og fortrolighed. Efter forordningens artikel 42, stk. 4, har den virksomhed, der undersøges, ret til aktindsigt i Europa-Kommissionens sagsakter. Retten til aktindsigt omfatter dog ikke Europa-Kommissionens eller medlemsstaternes fortrolige oplysninger eller interne dokumenter, herunder navnlig ikke korrespondance mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Retten til aktindsigt er betinget af virksomhedernes legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger. Europa-Kommissionen kan dog i nødvendigt omfang anvende og videregive oplysninger, som viser, at der forekommer udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. I forordningens artikel 43, stk. 1, er det fastsat, at oplysninger, der indhentes i medfør af denne forordning, kun må anvendes til de formål, hvortil de er indhentet, medmindre den, der har afgivet oplysningerne, accepterer andet. Det følger endvidere af forordningens artikel 43, stk. 2, at medlemsstaterne og Europa-Kommissionen, deres tjenestemænd og andre personer, der arbejder under deres tilsyn, sørger for beskyttelse af fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under anvendelse af forordningen, i overensstemmelse med relevante regler. Med henblik herpå må de ikke videregive oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, og som de har fået kendskab til i medfør af denne forordning. 3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil ved udøvelse af styrelsens beføjelser i medfør af denne lov – på tilsvarende vis som i forbindelse med bl.a. sager og undersøgelser efter konkurrenceloven – kunne komme i besiddelse af en lang række oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, om virksomheders interne og kommercielle forhold. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 2 og § 3, hvorefter styrelsen kan kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan yde bistand til Europa-Kommissionen som krævet i forordningens artikel 14, stk. 7. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil bl.a. efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4, kunne indsamle en kopi af dataindholdet fra elektroniske medier hos de virksomheder m.v., som er omfattet af kontrolundersøgelsen, med henblik på efterfølgende at gennemgå kopien. Med en sådan kopiering af dataindholdet vil der typisk kunne være tale om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indsamler meget betydelige mængder virksomhedsinterne data, der delvis kan have karakter af forretningshemmeligheder, og som ikke har været tiltænkt og heller ikke bør gøres tilgængelige for offentligheden. Sager og undersøgelser efter forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, og denne lov vil alene opstå, fordi Europa-Kommissionen som enehåndhæver af forordningen undersøger udenlandske subsidier med henblik på i forlængelse heraf at træffe en afgørelse om, at der er tale om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked med hertil knyttede afhjælpende foranstaltninger eller tilsagn, alternativt en afgørelse om, at der ikke er grundlag for at gribe ind. Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bistår Europa-Kommissionen med en sådan undersøgelse og i den forbindelse gennemfører en kontrolundersøgelse med hjemmel i lovforslagets § 3, er der således alene tale om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indsamler oplysninger til brug for Europa-Kommissionens håndhævelse af forordningen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen må i den forbindelse formodes at komme i besiddelse af betydelige mængder af data om den pågældende virksomhed, som i vidt omfang vil være fortrolige. Oplysningerne vil kunne vedrøre virksomhedens interne forhold, f.eks. korrespondance og oplysninger om indretningen af virksomheden, herunder dennes forretningsmodel, finansielle bidrag m.v. Der vil således være tale om oplysninger om interne forhold, der ikke har været tiltænkt offentligheden, herunder kommercielle forhold, der kan udgøre en væsentlig del af grundlaget for virksomhedens forretningsmodel. Sådanne interne kommercielle oplysninger kan derfor udgøre forretningsforhold omfattet af § 30, nr. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vide beføjelser til at indsamle oplysninger om en virksomhed m.v. skal modsvares af en tilsvarende betryggelse af virksomhederne i, at interne oplysninger ikke kan udleveres til offentligheden. I modsat fald vil virksomhederne med rette kunne være bekymrede for, at oplysninger om deres interne forhold, som aldrig har været tiltænkt offentligheden, herunder kommercielt følsomme oplysninger, bliver udleveret til tredjemand som led i anmodninger om aktindsigt rettet til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henvisning til lov om offentlighed i forvaltningen. Dette ville tillige indebære en væsentlig risiko for, at Europa-Kommissionens effektive håndhævelse af forordningen svækkes. Forordningen har til formål at sikre lige konkurrencevilkår i det indre marked. Forordningen indfører derfor regulering af subsidier tildelt af tredjelande for at imødegå en fordrejning af markedet, som direkte eller indirekte måtte følge af sådanne subsidier. Det vil efter Erhvervsministeriets vurdering ikke være hensigtsmæssigt, at andre virksomheder, herunder særligt konkurrenter eller offentligheden i øvrigt, får adgang til sådanne oplysninger eller dele heraf. Det er samtidig vigtigt for Europa-Kommissionens effektive håndhævelse, at virksomheder kan agere i tillid til, at oplysninger udleveret til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i henhold til denne lov ikke er undergivet aktindsigt for offentligheden. Det samme gælder hensynet til konkurrencen, idet der via adgang til indsigt i oplysninger af den omhandlede art ikke bør skabes en kunstig gennemsigtighed på markedet til skade for konkurrencen som sådan. Det bemærkes også, at behandling af anmodninger fra tredjemand om aktindsigt i sådanne sager vil være særdeles ressourcekrævende for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der vil skulle gennemgå og vurdere betydelige mængder af data i situationer, hvor styrelsen har indsamlet en kopi af dataindholdet fra virksomheder omfattet af en kontrolundersøgelse. En sådan behandling vil endvidere belaste virksomhederne, der ville skulle høres i forbindelse med behandling af sådanne sager om anmodning om aktindsigt. Det er samlet Erhvervsministeriets vurdering, at der er tilstrækkelig grund til at indføre en undtagelse til offentlighedslovens regler om aktindsigt. Det foreslås på den baggrund, at offentlighedsloven ikke skal gælde sager og undersøgelser efter denne lov. Det vil svare til retstilstanden på konkurrenceområdet, hvor der heller ikke er adgang til aktindsigt i konkurrencesager efter offentlighedsloven, jf. konkurrencelovens § 13, stk. 1. Databeskyttelsesforordningen indeholder bl.a. regler om oplysningspligt over for fysiske personer, når der registreres oplysninger om dem, og om fysiske personers indsigtsret heri, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 13-15. Som nævnt i afsnit 3.2.1 giver databeskyttelsesforordningens artikel 23 mulighed for, at medlemsstaterne kan begrænse forordningens bestemmelser om oplysningspligt og indsigtsret. Som nævnt ovenfor foreslås det af de angivne grunde og hensyn, at offentlighedsloven ikke finder anvendelse i sager og undersøgelser efter denne lov. I sådanne sager og undersøgelser kan databeskyttelsesforordningens oplysningspligt samt ret til indsigt over for den registrerede imidlertid føre til en udhuling af formålet med, at disse sager og undersøgelser netop er undtaget fra indsigt i medfør af offentlighedsloven. Det er karakteristisk for sager og undersøgelser efter forordningen, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen må forventes at komme i besiddelse af en omfattende mængde oplysninger, som i vidt omfang er fortrolige. Det vil derfor kunne være skadeligt, hvis f.eks. en medarbejder fra en virksomhed i medfør af databeskyttelsesforordningen har ret til oplysning om eller indsigt i, hvorvidt der er registreret oplysninger om den pågældende medarbejder i materiale indhentet fra en anden virksomhed. Herigennem kan medarbejderen og den virksomhed, som den pågældende er ansat i, få indsigt i en anden virksomheds forhold. Det kan også være skadeligt for undersøgelsen og for de undersøgte virksomheder. De hensyn, der begrunder den foreslåede undtagelse, bør holdes op imod hensynet til at beskytte fysiske personers adgang til at varetage deres rettigheder efter databeskyttelsesforordningen. Det bemærkes i den forbindelse, at fysiske personer ikke på samme måde som virksomheder har en interesse i at få oplysninger om eller indsigt i oplysninger om dem selv i sager og undersøgelser efter denne lov. Det skyldes, at sagerne og undersøgelserne som nævnt drejer sig virksomheder og om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Samtidig vil sagerne og undersøgelserne primært indeholde oplysninger om fysiske personers ageren i deres funktion som f.eks. ledere eller medarbejdere i de undersøgte virksomheder. Det vil f.eks. være navne, mailadresser og arbejdsrelateret korrespondance, der er oplysninger, som de pågældende må forvente vil kunne indgå i en sag eller en undersøgelse vedrørende virksomheden. Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved en kontrolundersøgelse indsamler en kopi af dataindholdet fra elektroniske medier hos en virksomhed, sker det for at indsamle oplysninger om virksomheden. Dataindholdet fra elektroniske medier kan indeholde følsomme personoplysninger, og det kan derfor i praksis ikke undgås, at sådanne oplysninger også vil kunne blive kopieret. Disse oplysninger vil imidlertid som altovervejende hovedregel ikke være relevante for sagen og vil i så fald ikke blive udvalgt ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og/eller ved Europa-Kommissionens efterfølgende gennemgang af det kopierede elektroniske materiale. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelser og sagsbehandling har således ikke en sådan betydning for fysiske personer, at der er grundlag for, at oplysningspligten og indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningen skal udhule formålet med, at offentlighedslovens regler om aktindsigt ikke finder anvendelse på sager og undersøgelser efter denne lov. På den baggrund er det Erhvervsministeriets vurdering, at det er uhensigtsmæssigt, at oplysningspligten og indsigtsretten finder anvendelse på behandlingen af oplysninger i sager og undersøgelser efter denne lov. Som følge heraf foreslås det, at databeskyttelsesforordningens bestemmelser om oplysningspligt, jf. artikel 13 og 14, og indsigtsret, jf. artikel 15, ikke finder anvendelse i sager og undersøgelser efter denne lov. Forordningens artikel 14 og 15 giver ikke tilstrækkelig mulighed for at begrænse adgangen til indsigt i sager og undersøgelser efter denne lov. Den foreslåede ordning vil medføre, at der ikke er pligt til at underrette den registrerede efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, og at den registrerede ikke har indsigt i behandling af oplysninger om den pågældende efter artikel 15. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning, der bunder i man fra dansk side effektivt skal kunne yde den bistand, som Danmark er forpligtet til efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, kan fastsættes inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, litra e, h og i. Databeskyttelsesforordningens artikel 23 giver mulighed for, at medlemsstaterne kan begrænse forordningens bestemmelser om oplysningspligt og indsigtsret, bl.a. når det er nødvendigt og forholdsmæssigt af hensyn til vigtige samfundsmæssige målsætninger (artikel 23, stk. 1, litra e), kontrol- og tilsynsfunktioner (artikel 23, stk. 1, litra h) og beskyttelse af den registrerede eller andres rettigheder (artikel 23, stk. 1, litra i). Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil som led i bistanden til Europa-Kommissionen ved dennes håndhævelse af forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, og i medfør af denne lov kunne indsamle meget betydelige mængder virksomhedsinterne og – kommercielle data, som i vidt omfang er fortrolige, og som ikke har været tiltænkt og heller ikke bør gøres tilgængelige for offentligheden. Denne vide adgang til at indsamle oplysninger om en virksomhed m.v. skal efter Erhvervsministeriets vurdering modsvares af hensynet til fortrolige forretningsforhold og en tilsvarende betryggelse af virksomhederne i, at interne oplysninger ikke udleveres til offentligheden. I modsat fald vil virksomhederne kunne være bekymrede for, at oplysninger om deres interne forhold, herunder følsomme oplysninger, bliver udleveret til tredjemand. Dette ville indebære en risiko for, at Europa-Kommissionens effektive håndhævelse af forordningen svækkes. Det vil være uhensigtsmæssigt, at andre, herunder særligt konkurrenter, får adgang til sådanne oplysninger eller dele heraf. Det gælder også hensynet til konkurrencen, idet der via adgang til indsigt i oplysninger af den omhandlede art ikke bør skabes en kunstig gennemsigtighed på markedet til skade for konkurrencen som sådan. Det er vigtigt, at hverken oplysningspligten eller indsigtsretten i medfør af databeskyttelsesforordningen fører til en udhuling af, at sager og undersøgelser efter denne lov netop er undtaget fra indsigt i medfør af offentlighedsloven. Det vil derfor kunne være skadeligt, hvis f.eks. en medarbejder fra en virksomhed i medfør af databeskyttelsesforordningen har ret til oplysning om eller indsigt i, hvorvidt der er registreret oplysninger om den pågældende medarbejder i materiale indhentet fra en anden virksomhed. Herigennem kan medarbejderen og den virksomhed, som den pågældende er ansat i, få indsigt i en anden virksomheds forhold. Det kan også være skadeligt for undersøgelsen og for de undersøgte virksomheder Det bemærkes også, at det ville være meget ressourcekrævende at behandle anmodninger om indsigt i medfør af databeskyttelsesforordningens regler. Det skyldes, at der vil kunne være meget betydelige mængder af oplysninger i en sag eller undersøgelse efter denne lov, f.eks. ved indsamling af en kopi af dataindhold fra en virksomhed som led i en kontrolundersøgelse, og det ville være meget ressourcekrævende at identificere, hvilke oplysninger der måtte være ret til indsigt i. En sådan behandling ville endvidere belaste virksomhederne, der ville skulle høres i forbindelse med behandling af sådanne anmodninger. Det vil svare til retstilstanden på konkurrenceområdet, hvor der heller ikke er pligt til at underrette den registrerede efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, og hvor den registrerede ikke har indsigt i behandling af oplysninger om den pågældende efter artikel 15, jf. konkurrencelovens § 13 a. Der gælder særlige regler for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens indsamling, gennemgang og opbevaring af materiale fra en kontrolundersøgelse. Den virksomhed, der er genstand for kontrolundersøgelsen, har således krav på at overvære gennemgangen og udvælgelsen af oplysninger. Endvidere vil kopien af dataindholdet herefter blive sikret mod læsning. Endelig vil kopien af dataindholdet blive slettet, hvis dataindholdet ikke indeholder oplysninger, der er nødvendige for, at Europa-Kommissionen kan udføre sine opgaver i henhold til forordningen. Beslutter Europa-Kommissionen at gå videre med sagen, skal de indsamlede data slettes, når sagen er endeligt afgjort. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er i relation til disse oplysninger dataansvarlig, jf. artikel 23, stk. 2, litra e. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er endvidere forpligtet til at journalisere og arkivere alle oplysninger i sager og undersøgelser efter denne lov i overensstemmelse med de almindelige regler for statslige myndigheder i bl.a. offentlighedsloven og arkivloven. For nærmere om forholdet til offentlighedsloven og databeskyttelsesforordningen henvises til lovforslagets § 5 og § 6 og bemærkningerne hertil. 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige Det vurderes, at lovforslaget medfører ingen eller meget begrænsede økonomiske konsekvenser for det offentlige. Varetagelsen af opgaven med at understøtte Europa-Kommissionens håndhævelse af forordningen vil ske inden for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nuværende bevillingsmæssige ramme. Lovforslaget forventes at indebære begrænsede økonomiske merudgifter for Justitsministeriets myndigheder. Udgifterne kan afholdes inden for myndighedernes eksisterende økonomiske rammer. Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for staten. Det er ligeledes vurderingen, at varetagelsen af opgaverne efter loven kan ske inden for rammerne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens eksisterende IT-systemer. Der er ikke nogen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner. Forslaget vurderes heller ikke at have selvstyremæssige konsekvenser for kommunerne. Lovforslaget er vurderet i forhold til de syv principper i Digitaliseringsstyrelsens vejledning om digitaliseringsklar lovgivning. Det er vurderingen, at princip 5 er særligt relevant for nærværende lovforslag. Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at lovforslaget overholder dette princip for digitaliseringsklar lovgivning. Princip 5 om tryg og sikker datahåndtering er relevant, idet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i medfør af loven vil kunne indsamle data fra virksomheder i forbindelse med, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen yder bistand til Europa-Kommissionens undersøgelser i henhold til forordningen. Det er vurderingen, at lovforslaget efterlever princippet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har erfaring med og etablerede processer for opbevaring og behandling af data, herunder fortrolige og følsomme data, i forbindelse med håndhævelsen af f.eks. konkurrenceloven. Disse erfaringer og processer vil blive anvendt ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens indhentelse af oplysninger efter denne lov. Behandling af eventuelle personoplysninger vil altid ske under iagttagelse af gældende lovgivning, herunder forordning (EU) 2016/679 (databeskyttelsesforordningen) samt databeskyttelsesloven. I sager og undersøgelser efter dette lovforslag foreslås reglerne om oplysningspligt og indsigtsret i artikel 13-15 i databeskyttelsesforordningen som nævnt ikke at finde anvendelse, jf. bemærkninger til lovforslagets § 6. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Det vurderes, at lovforslaget vil medføre ingen eller meget begrænsede økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet som helhed. Som udgangspunkt forventes det, at Europa-Kommissionen med hjemmel i forordningens artikel 13 og 14, stk. 1-6, i givet fald selv i væsentligt omfang vil indhente oplysninger og gennemføre kontrolundersøgelser. Omkostninger relateret til lovforslaget vil derfor kun opstå, hvis Europa-Kommissionen vælger at anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at indhente de pågældende oplysninger eller gennemføre en kontrolundersøgelse på Europa-Kommissionens vegne. Omkostningerne vil i givet fald primært bestå i interne omkostninger til f.eks. at besvare spørgsmål og dataanmodninger m.v. eller omkostninger forbundet med at blive genstand for en kontrolundersøgelse. I disse ganske få tilfælde vil de pågældende virksomheders omkostninger forbundet med at udlevere oplysninger være meget begrænsede, da det kun vil omhandle oplysninger, som den pågældende virksomhed allerede ligger inde med. De administrative byrder hertil vil derfor være meget begrænsede. Dertil kan komme eventuelle omkostninger til ekstern rådgivning og bistand (advokater m.v.) for de virksomheder, som måtte blive omfattet af en kontrolundersøgelse. Under alle omstændigheder vil de pågældende virksomheder skulle afholde de samme begrænsede omkostninger, hvis Europa-Kommissionen vælger selv at indhente de pågældende oplysninger uden bistand fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. De administrative konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere. Lovforslaget tilvejebringer hjemmel til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan bistå Europa-Kommissionen med dennes håndhævelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, og det er derfor ikke relevant for Innovations- og Iværksættertjekket. Lovforslaget overholder de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning. Det skyldes, at forordningen forpligter medlemsstaterne til at indføre hjemmel til at bistå Europa-Kommissionen som enehåndhæver ved dennes håndhævelse af forordningen. Lovforslaget medfører, at Danmark lever op til forpligtelsen om, at medlemsstaterne skal understøtte Europa-Kommissionens håndhævelse af forordningen. Efter det første princip skal national regulering som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen. Med lovforslaget indføres hjemmel til at bistå Europa-Kommissionen som enehåndhæver ved dennes håndhævelse af forordningen. Desuden sikrer lovforslaget, at Danmark støtter Europa-Kommissionens håndhævelse af forordningen i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser hertil. Efter det andet princip skal danske virksomheder ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence på grund af mere byrdefuld regulering end i sammenlignelige EU-medlemsstater. Udover at byrderne for erhvervslivet forventes at være ingen eller meget begrænsede ifølge lovforslaget, vil lovforslaget alene give mulighed for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan bistå Europa-Kommissionen i dennes håndhævelse af forordningen. Efter det tredje princip skal fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-regulering benyttes. Lovforslaget indebærer, at Danmark støtter Europa-Kommissionens håndhævelse af forordningen i overensstemmelse med Danmarks forpligtelse hertil. Efter det fjerde princip skal EU-regulering implementeres gennem alternativer til national regulering, i det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt. Der er ikke alternativer til at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen de pågældende beføjelser end gennem national regulering. Efter det femte princip skal byrdefuld EU-regulering træde i kraft senest muligt. Forordningens bestemmelser om kontrolundersøgelser i artikel 14, stk. 5-7, finder anvendelse fra den 12. januar 2024. Dermed er lovforslagets ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2025 ikke tidligere end nødvendigt for at opnå formålet med lovforslaget. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 7. Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser. 8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen de beføjelser, som er omhandlet i forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, jf. artikel 14, stk. 7, med henblik på, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan understøtte Europa-Kommissionen i dennes håndhævelse af forordningen og supplerer således denne. 10. Forholdet til databeskyttelsesreglerne Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 1, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indhente oplysninger fra og videregive oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder som led i anvendelsen af denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Dette indebærer, at der f.eks. vil kunne videregives oplysninger om navne, mailadresser og arbejdsrelateret korrespondance. Der vil også kunne videregives oplysninger om enkeltmandsvirksomheder. Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af en virksomhed m.v. kan kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan yde bistand til Europa-Kommissionen i forbindelse med dennes udførelse af opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at yde bistand til Europa-Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, kan gennemføre kontrolundersøgelser hos virksomheder m.v. med henblik på at indhente oplysninger. Europa-Kommissionen forventes i forbindelse med en anmodning efter forordningens artikel 14, stk. 7, til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at gennemføre en kontrolundersøgelsen på Europa-Kommissionens vegne efter lovforslagets § 3 at angive kontrolundersøgelsens genstand og formål, herunder de søgekriterier der skal indgå ved en kontrolundersøgelse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal gennemføre på Europa-Kommissionens vegne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil efterfølgende skulle videregive de indsamlede oplysninger til Europa-Kommissionen, så de kan indgå i Europa-Kommissionens undersøgelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne indsamle en kopi af dataindholdet fra elektroniske medier hos de virksomheder m.v., som er omfattet af kontrolundersøgelsen, med henblik på efterfølgende at gennemgå kopien. Med en sådan kopiering af dataindholdet vil der typisk kunne være tale om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indsamler meget betydelige mængder virksomhedsinterne data. Oplysningerne vil kunne vedrøre virksomhedens interne forhold, f.eks. korrespondance og oplysninger om indretningen af virksomheden, herunder dennes forretningsmodel, finansielle bidrag m.v. Det skyldes, at sagerne og undersøgelserne vil relatere sig til, om udenlandske subsidier fordrejer det indre marked. Der vil i medfør af § 2 og § 3 bl.a. kunne indsamles oplysninger om navne, mailadresser og arbejdsrelateret korrespondance. Der vil også kunne indsamles oplysninger om enkeltmandsvirksomheder. Dataindholdet vil dog undtagelsesvis kunne indeholde følsomme personoplysninger, og det kan derfor i praksis ikke undgås, at sådanne oplysninger også vil kunne blive kopieret. Disse oplysninger vil imidlertid som altovervejende hovedregel ikke være relevante for sagen og vil i så fald ikke blive udvalgt ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og/eller ved Europa-Kommissionens efterfølgende gennemgang af det kopierede elektroniske materiale. Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan videregive alle oplysninger til Europa-Kommissionen for at bistå i dennes håndhævelse af forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Det forudsættes, at de oplysninger, der videregives, er nødvendige for, at Europa-Kommissionen kan udføre sine opgaver i henhold til forordningen, herunder at undersøge finansielle bidrag fra myndigheder i lande uden for EU med henblik på at vurdere, om sådanne udenlandske subsidier fordrejer konkurrencen i det indre marked. Dette indebærer, at der f.eks. vil kunne videregives oplysninger om navne, mailadresser og arbejdsrelateret korrespondance. Der vil også kunne videregives oplysninger om enkeltmandsvirksomheder. I de tilfælde, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemfører en kontrolundersøgelse i en virksomhed på Europa-Kommissionens vegne med henblik på, at de indsamlede oplysninger kan indgå i Europa-Kommissionens undersøgelse af en sag, er der pligt til at videregive potentielt meget betydelige mængder virksomhedsinterne data. Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råderum til at supplere databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling af personoplysninger. For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele artikel 6, stk. 1. Det gælder artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Det gælder endvidere artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling af almindelige personoplysninger kan ske, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Det er vurderingen, at behandlingen af almindelige personoplysninger efter de foreslåede bestemmelser i §§ 1-4 kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, jf. stk. 2 og 3, idet Danmark efter forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, har pligt til at samarbejde effektivt med Europa-Kommissionen, der er enehåndhæver af forordningen, om anvendelse af forordningen, og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i overensstemmelse med denne lov skulle bistå Europa-Kommissionen med at tilvejebringe oplysninger ved gennemførelse af kontrolundersøgelser og anden informationsindsamling til brug for Europa-Kommissionens håndhævelse af forordningen og undersøgelse af, om finansielle bidrag fordrejer konkurrencen i det indre marked. For så vidt angår følsomme personoplysninger følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, at der må behandles følsomme personoplysninger, såfremt behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder. Det er vurderingen, at en eventuel undtagelsesvis behandling af følsomme personoplysninger efter de foreslåede bestemmelser §§ 2 og 3 kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, jf. artikel 6, stk. 1, litra c eller e. Det er vurderingen, at de foreslåede bestemmelser vil leve op til kravene i forordningens artikel 9, stk. 2, litra g, idet Danmark efter forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, har pligt til at samarbejde effektivt med Europa-Kommissionen, der er enehåndhæver af forordningen, om anvendelse af forordningen, herunder at bistå Europa-Kommissionen med at tilvejebringe oplysninger ved gennemførelse af kontrolundersøgelser og anden informationsindsamling til brug for Europa-Kommissionens håndhævelse af forordningen. Det vurderes, at en eventuel undtagelsesvis behandling af følsomme oplysninger står i rimeligt forhold hertil. Der lægges i den forbindelse vægt på, at når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved f.eks. en kontrolundersøgelse indsamler en kopi af dataindholdet fra elektroniske medier hos en virksomhed, sker det for at indsamle oplysninger om virksomheden. Dataindholdet fra elektroniske medier vil dog undtagelsesvis kunne indeholde følsomme personoplysninger, og det kan derfor i praksis ikke undgås, at sådanne oplysninger også vil kunne blive kopieret. Disse oplysninger vil imidlertid som altovervejende hovedregel ikke være relevante for sagen og vil i så fald ikke blive udvalgt ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og/eller ved Europa-Kommissionens efterfølgende gennemgang af det kopierede elektroniske materiale. Erhvervsministeriet skal afslutningsvis bemærke, at det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen, herunder de grundlæggende principper i forordningens artikel 5, også skal iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser. Der foreslås særlige regler for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens indsamling, gennemgang og opbevaring af materiale fra en kontrolundersøgelse. Den virksomhed, der er genstand for kontrolundersøgelsen, vil således have krav på at overvære gennemgangen og udvælgelsen af oplysninger. Endvidere foreslås det, at kopien af dataindholdet herefter bliver sikret mod læsning. Endelig foreslås kopien af dataindholdet at blive slettet, hvis dataindholdet ikke indeholder oplysninger, der er nødvendige for, at Europa-Kommissionen kan udføre sine opgaver i henhold til forordningen. Beslutter Europa-Kommissionen at gå videre med sagen, skal de indsamlede data efter lovforslaget slettes, når sagen er endeligt afgjort. For nærmere om begrænsning af databeskyttelsesforordningens bestemmelser om oplysningspligt og indsigtsret henvises til afsnit 3.2. 11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. juli 2024 til den 22. august 2024 (44 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Brancheforeningen Cirkulær, Bryggeriforeningen, Bygherreforeningen, CO-Industri, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Nationalbank, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Skovforening, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Forlag, Danske Malermestre, Danske Medier, Dansk Person Transport, Danske Vognmænd, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsikring & Pension, FSR - Danske Revisorer, Green Power Denmark, Horesta, Ingeniørforeningen, ITD, Kommunernes Landsforening (KL), Kooperationen, Landbrug & Fødevarer, Lederne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Offentligt Ansattes Organisationer, Rigsrevisionen, SMV Danmark og TEKNIQ. 12. Sammenfattende skema Positive Negative konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang, hvis nej, angiv »ingen«) (hvis ja, angiv omfang, hvis nej, angiv »ingen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen. Meget begrænset. Under 4 mio. kr. årligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som håndteres inden for de eksisterende økonomiske rammer. Ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen eller meget begrænsede. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, gælder umiddelbart i Danmark og skal ikke gennemføres i national ret. Lovforslaget supplerer forordningen i forhold til forordningens artikel 14, stk. 7, som forpligter medlemsstaterne til at gennemføre national lovgivning, der giver hjemmel til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på Europa-Kommissionens anmodning og vegne kan gennemføre kontrolundersøgelser m.v. i Danmark. Er i strid med de principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) Ja Nej X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives. Det samme gælder, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse eller lignende, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. En sådan forpligtelse kan f.eks. være foreskrevet i en EU-forordning. Forvaltningslovens § 28 regulerer, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed må videregive fortrolige oplysninger til en anden dansk forvaltningsmyndighed. Bestemmelsen omfatter dog ikke videregivelse af personoplysninger, der er omfattet af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1. I henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, kan almindelige (typisk ikke-fortrolige og almindeligt fortrolige) personoplysninger behandles, herunder videregives, hvis videregivelse er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Omfattet af udtrykket »retlig forpligtelse« er bl.a. forpligtelser, der følger af EU-ret. Det er ikke en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at den retlige forpligtelse angår selve videregivelsen. Det er tilstrækkeligt, at udvekslingen af oplysninger er en forudsætning for, at myndigheden kan udføre deres retlige forpligtelser. Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, at behandling af almindelige personoplysninger kan ske, når videregivelse er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, kan oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er omfattet af stk. 1, videregives til en anden forvaltningsmyndighed, bl.a. når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysninger skal videregives (nr. 2), eller det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe (nr. 3). Bestemmelsen i forvaltningslovens § 28, stk. 2, omfatter alene fortrolige oplysninger, f.eks. om en virksomheds forretningshemmeligheder. Ikke-fortrolige oplysninger kan som udgangspunkt frit videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, fastsætter ikke særskilte regler om medlemsstaternes beføjelser, når de skal bistå Europa-Kommissionen i forbindelse med dennes håndhævelse af forordningen, idet der netop henvises til medlemsstaternes nationale lovgivning herom. Forordningen fastsætter derfor heller ikke særskilte regler om de enkelte nationale beføjelsers forhold til offentlighed og databeskyttelsesforordningen. Forordningen fastsætter dog visse regler om tavshedspligt og fortrolighed. Det følger af forordningens artikel 43, stk. 2, at medlemsstaterne og Europa-Kommissionen, deres tjenestemænd og andre personer, der arbejder under deres tilsyn, sørger for beskyttelse af fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under anvendelse af forordningen, i overensstemmelse med relevante regler. Med henblik herpå må de ikke videregive oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, og som de har fået kendskab til i medfør af denne forordning. Videregivelsesreglerne i forvaltningslovens § 28, stk. 2, og databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, sammenholdt med forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, vil som udgangspunkt efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde kunne sikre mulighed for den nødvendige og tilstrækkelige udveksling af oplysninger mellem danske forvaltningsmyndigheder som led i bistanden til Europa-Kommissionen, der håndhæver forordningen. Det foreslås dog med § 1 , at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indhente oplysninger fra og videregive oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder som led i anvendelsen af denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at det ved lov fastsættes udtrykkeligt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har adgang til at indhente oplysninger fra og videregive oplysninger til andre (danske) forvaltningsmyndigheder for at kunne bistå Europa-Kommissionen i dennes håndhævelse af forordningen. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 og 10 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til § 2 Der er ikke på nuværende tidspunkt fastsat regler, der giver en dansk myndighed hjemmel til at kræve oplysninger og foretage kontrolundersøgelser på Europa-Kommissionens anmodning og på dennes vegne, jf. forordningens artikel 14, stk. 7, med henblik på, at Europa-Kommissionen kan fastslå, om der forekommer udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Det foreslås i 1. pkt., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af en virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person kan kræve alle oplysninger, som den pågældende har adgang til, og som skønnes nødvendige for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan yde bistand til Europa-Kommissionen i forbindelse med Europa-Kommissionens udførelse af opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Formålet med bestemmelsen er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indhente oplysninger for at yde Europa-Kommissionen den bistand, der er forudsat i forordningens artikel 14, stk.7. Den foreslåede bestemmelse er afledt af forordningens artikel 13, stk. 2, hvorefter Europa-Kommissionen kan kræve, at en virksomhed, der undersøges, fremlægger alle nødvendige oplysninger, og artikel 14 om kontrolundersøgelser. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne kræve alle oplysninger, herunder regnskaber, regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data. Oplysningspligten efter 1. pkt. vil påhvile en virksomhed, en virksomhedssammenslutning og enhver anden juridisk person. Virksomhed skal forstås i overensstemmelse med det funktionelle virksomhedsbegreb i EU-retten. Begrebet enhver anden juridisk person omfatter f.eks. kommuner og statslige myndigheder. Efter den foreslåede bestemmelse kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kræve alle oplysninger, der skønnes nødvendige for at yde bistand til Europa-Kommissionens anvendelse af forordningen om udenlandske subsidier. I praksis vil det være Europa-Kommissionen, der angiver, hvilke oplysninger Kommissionen ønsker at indhente til brug for en undersøgelse, hvorefter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil indhente disse oplysninger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil skulle beskrive klart over for virksomheder m.v., hvilke oplysninger der kræves. Det foreslås i 2. pkt., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken styrelsen skal have modtaget de oplysninger, som kræves efter 1. pkt. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konkret fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken de krævede oplysninger skal modtages. Fristen fastsættes, så virksomheden m.v. har mulighed for at fremskaffe de pågældende oplysninger samtidig med, at der også tages hensyn til Europa-Kommissionens muligheder for en effektiv håndhævelse. En frist på 2 uger vil formentlig være et rimeligt udgangspunkt i de fleste sager. De krævede oplysninger skal være i overensstemmelse med det almindelige proportionalitetsprincip. Et krav om oplysninger vil i overensstemmelse med det almindelige proportionalitetsprincip ikke stå i et rimeligt forhold til formålet, hvis modtageren af kravet pålægges uforholdsmæssigt store omkostninger eller urimeligt besvær med at fremskaffe de krævede oplysninger. Det vil være proportionalt, at oplysninger, som en virksomhed m.v. har adgang til, herunder hos sin databehandler, fremskaffes. Dette gælder også, hvis databehandleren er i et tredjeland. En undladelse af at efterkomme et krav om oplysninger i forbindelse med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bistand til Europa-Kommissionens undersøgelse efter forordningen vil kunne indebære, at der pålægges tvangsbøder eller idømmes bøder, jf. lovforslagets § 7 og § 8. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til § 3 Europa-Kommissionen har efter forordningen en række undersøgelsesbeføjelser til at indhente alle nødvendige oplysninger, herunder til at kræve oplysninger og gennemføre kontrolundersøgelser (eventuelt med bistand fra medlemsstaterne). For så vidt angår de kontrolundersøgelser, hvor en myndighed i henhold til forordningen alene bistår Europa-Kommissionen, når Europa-Kommissionen selv gennemfører kontrolundersøgelser i Danmark, jf. artikel 14, stk. 5 og 6, gælder forordningens bestemmelser umiddelbart. Europa-Kommissionen kan således efter forordningen allerede i dag foretage de nødvendige undersøgelser, herunder med bistand fra medlemsstaterne for at håndhæve forordningens regler. Der er ikke på nuværende tidspunkt fastsat regler, der giver en dansk myndighed hjemmel til at kræve oplysninger og foretage kontrolundersøgelser på Europa-Kommissionens anmodning og på dennes vegne, jf. forordningens artikel 14, stk. 7, med henblik på, at Europa-Kommissionen kan fastslå, om der forekommer udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Formålet med bestemmelsen er at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beføjelse til at gennemføre kontrolundersøgelser for at yde Europa-Kommissionen den bistand, der er forudsat i forordningens artikel 14, stk. 7. For så vidt angår de kontrolundersøgelser, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i henhold til forordningen alene bistår Europa-Kommissionen, når Europa-Kommissionen selv gennemfører kontrolundersøgelser i Danmark, jf. artikel 14, stk. 5 og 6, gælder forordningens bestemmelser umiddelbart. Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og ledsagende personer, som styrelsen har bemyndiget eller udpeget hertil, for at yde bistand til Europa-Kommissionen i henhold til artikel 14, stk. 5-7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, kan foretage uanmeldte kontrolundersøgelser, der indebærer, at styrelsen får adgang til en virksomheds eller en virksomhedssammenslutnings lokaler, grunde og transportmidler med henblik på at gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, som den kontrollerede enhed har adgang til, uanset hvilket medie de er lagret på. De bemyndigede eller udpegede personer – som eksempelvis kan være personer fra andre myndigheder, som bistår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med f.eks. IT-tekniske kompetencer under kontrolundersøgelsen – vil ikke selvstændigt kunne gennemføre en kontrolundersøgelse, men vil alene have beføjelse til at bistå Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under styrelsens kontrolundersøgelse. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger og andre forretningspapirer. Virksomheden og virksomhedssammenslutningen har pligt til at underkaste sig en kontrolundersøgelse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemfører på vegne af Europa-Kommissionen, og en virksomhed m.v. har pligt til at samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om kontrolundersøgelsens gennemførelse. Virksomhed skal forstås i overensstemmelse med det funktionelle virksomhedsbegreb i EU-retten. Det indebærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal have adgang til virksomhedens lokaler, grunde og transportmidler, herunder til aflåste skabe, skuffer og biler, ligesom styrelsen skal have adgang til at tage kopi af enhver oplysning, som virksomheden har adgang til, uanset hvilket medie den er lagret på. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med en kontrolundersøgelse kan afkræve forklaringer fra virksomhedens eller virksomhedssammenslutningens repræsentanter eller ansatte om faktiske oplysninger eller dokumenter vedrørende kontrolundersøgelsens genstand og formål og registrere deres svar. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen vil kunne afkræve mundtlige forklaringer fra virksomhedens eller virksomhedssammenslutningens repræsentanter eller ansatte om faktiske oplysninger eller dokumenter vedrørende kontrolundersøgelsens genstand og formål og registrere deres svar. De personer, der under kontrolundersøgelsen vil kunne afkræves en forklaring, er repræsentanter for eller ansatte i den virksomhed eller virksomhedssammenslutning, der er undergivet kontrolundersøgelsen. Udtrykket »repræsentanter eller ansatte« skal fortolkes bredt, idet enhver ejer, medejer eller ansat, der kan repræsentere virksomheden, vil kunne afkræves en forklaring. De spørgsmål, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil være berettiget til at stille i forbindelse med afgivelsen af en forklaring, vil skulle være præcise og vedrøre genstanden for kontrolundersøgelsen. Det vil navnlig dreje sig om spørgsmål, der tjener til opklaring af, hvor bøger og andre forretningspapirer befinder sig, hvorledes disse er systematiseret, eller hvorfor visse dokumenter mangler. Endvidere vil der kunne stilles spørgsmål til indholdet af disse bøger og forretningspapirer m.v. før, under og efter undersøgelsen heraf. Der vil ikke kunne opstå problemstillinger i forhold til forbuddet mod selvinkriminering, idet Europa-Kommissionens konstatering af, om der er tale om udenlandske subsidier, der fordrejer konkurrencen i det indre marked, ikke er en konstatering af, at der er begået et ulovligt forhold, men konstateringen af en markedssituation, som skal afhjælpes med de rette foranstaltninger. Det foreslås i stk. 2, at opbevares en virksomheds eller virksomhedssammenslutnings oplysninger hos eller behandles af en ekstern databehandler, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen få adgang til den eksterne databehandlers lokaler med henblik på dér at gøre sig bekendt med og tage kopi af oplysningerne, jf. stk. 1. Adgangen vil forudsætte, at det ikke er muligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at få adgang til de pågældende oplysninger direkte fra den virksomhed eller virksomhedssammenslutning, som er genstand for kontrolundersøgelsen. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke kan få adgang til oplysningerne direkte i den virksomhed m.v., som kontrolundersøgelsen angår, vil styrelsen få adgang til den eksterne databehandlers lokaler med henblik på dér at gøre sig bekendt med og tage kopi af oplysningerne. Databehandler skal forstås i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens databehandler-begreb, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 8. I sagens natur vil den pågældende virksomhed m.v. i sådanne tilfælde være inddraget og varslet, inden den eksterne databehandler besøges. Virksomheden m.v. vil endvidere få tilbud om at være til stede under besøget hos den eksterne databehandler. Den foreslåede adgang til en ekstern databehandler vil skulle udøves med mindst mulig indvirkning på den eksterne databehandlers drift, ligesom kopiering eller medtagelse af materiale m.v. ikke må få følger for andre virksomheder, der ikke er genstand for en kontrolundersøgelse. Det foreslås i stk. 3, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrolundersøgelser kun kan finde sted efter indhentet retskendelse og mod behørig legitimation. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forud for iværksættelse af en kontrolundersøgelse skal indhente en retskendelse, og at repræsentanter for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og andre ledsagende personer under kontrolundersøgelsen er i besiddelse af behørig legitimation. Dette svarer til det, der gælder inden for konkurrencelovens område, jf. konkurrencelovens § 18, stk. 9, jf. stk. 3. Europa-Kommissionen forventes i forbindelse med en anmodning efter forordningens artikel 14, stk. 7, om at gennemføre en nødvendig kontrolundersøgelse på Europa-Kommissionens vegne at angive genstand og formål for kontrolundersøgelsen, som vil danne grundlag for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beslutning forud for begæringen om en retskendelse til at gennemføre en sådan kontrolundersøgelse. Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indsamle en kopi af dataindholdet fra elektroniske medier, der er omfattet af kontrolundersøgelsen, med henblik på efterfølgende at gennemgå kopien i styrelsens lokaler eller andre udpegede lokaler. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne indsamle en kopi af dataindholdet fra elektroniske medier omfattet af kontrolundersøgelsen med henblik på efterfølgende at gennemgå kopien i styrelsens lokaler eller andre udpegede lokaler. Indsamlingen vil f.eks. kunne foregå ved, at der sker en overførsel fra en virksomheds m.v. lagringsmedie, eller ved en overførsel fra en virksomheds m.v. online facilitet (»cloud-services«), hvor dataindholdet måtte være lagret, til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det vil selvsagt skulle være en kopi af de elektroniske medier hos den, der omfattes af kontrolundersøgelsen. Gennemgang af dataindholdet i den indsamlede kopi vil almindeligvis finde sted i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens lokaler eller i andre udpegede lokaler. Søgninger i andre udpegede lokaler bør kun ske i ekstraordinære tilfælde, hvor eksempelvis sagens størrelse, herunder mængden af data, gør det hensigtsmæssigt at flytte søgningerne til andre lokaler, hvor det er muligt at håndtere sådanne omfattende sager. Hvis dette måtte blive nødvendigt, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på sikring af, at søgningerne i det elektroniske materiale sker på betryggende vis. Det vil bl.a. indebære sikring af, at materialet ikke kan tilgås af andre end de medarbejdere i styrelsen, som er udpeget til at behandle den pågældende sag. Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at de indsamlede data skal forsegles eller på anden måde sikres mod læsning, inden kontrolundersøgelsen afsluttes. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at kopien med de indsamlede data skal forsegles eller på anden måde sikres mod læsning, når kontrolundersøgelsen afsluttes. Sikringen skal leve op til reglerne om behandlingssikkerhed, herunder databeskyttelsesforordningens artikel 32. De indsamlede data skal således sikres mod læsning, indtil de åbnes for læsning, jf. forslaget til 3. pkt. nedenfor. Denne sikring skal ske, inden kontrolundersøgelsen afsluttes. Såvel den, som er genstand for en kontrolundersøgelse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil have en interesse i at kunne konstatere eventuelle brud af sikringen. Bestemmelsen fastsætter ikke egentlige krav til forseglingen eller anden sikring. Det afgørende er, at det skal kunne konstateres, om forseglingen eller øvrig sikring mod læsning er blevet brudt. Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at den, der er genstand for kontrolundersøgelsen, vil kunne kræve, at denne selv eller en af denne udpeget repræsentant overværer, at de indsamlede data gøres tilgængelige for læsning, og at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemgår det indsamlede materiale. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at en repræsentant for den kontrolundersøgte virksomhed m.v. vil have ret til at overvære, dels at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bryder forseglingen eller den øvrige sikring af de data, som er indsamlet under kontrolundersøgelsen, og dels, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretager søgninger i det pågældende materiale. I praksis vil dette foregå i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens lokaler, hvor den, der er genstand for kontrolundersøgelsen, eller en af denne udpeget repræsentant kan overvære, både at de indsamlede data gøres tilgængelige for læsning, og styrelsens gennemgang af dataindholdet. Med udtrykket »overværer« vil det ikke være et krav, at de pågældende skal være fysisk tilstede. Det vil således også være muligt for de pågældende virtuelt at overvære åbningen eller gennemgangen af de indsamlede data. Det foreslås i stk. 4, 4. pkt., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har pligt til senest 40 hverdage efter kontrolundersøgelsens afslutning at give en kopi af de oplysninger, som styrelsen måtte have taget fra de indsamlede data, til den, der er genstand for kontrolundersøgelsen, jf. dog stk. 7. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen senest 40 hverdage efter kontrolundersøgelsens afslutning skal give den kontrolundersøgte virksomhed m.v. en kopi af de oplysninger, som styrelsen måtte have taget under styrelsens søgninger i de indsamlede data fra kontrolundersøgelsen. Med udtrykket »hverdage« forstås mandag-fredag bortset fra helligdage, juleaftensdag og nytårsaftensdag. Endvidere foreslås det i stk. 4, 5. pkt., at når gennemgangen af de indsamlede data er gennemført, skal dataene sikres mod læsning. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelsesfase – der som angivet i forslaget til 4. pkt., maksimalt vil kunne vare 40 hverdage fra kontrolundersøgelsens afslutning – er afsluttet, skal de indsamlede data fra kontrolundersøgelsen sikres mod læsning. Det foreslås i stk. 4, 6. pkt., at de indsamlede oplysninger skal slettes, hvis Europa-Kommissionen vurderer, at materialet ikke indeholder oplysninger, der er nødvendige for at udføre Europa-Kommissionens opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at den, der er genstand for en kontrolundersøgelse, vil have krav på, at de indsamlede data slettes, hvis de efter Europa-Kommissionens vurdering ikke er nødvendige for Europa-Kommissionens håndhævelsen af forordning. Det foreslås i stk. 4, 7. pkt., at hvis Europa-Kommissionen beslutter at gå videre med sagen, skal de indsamlede data slettes, når sagen er endeligt afgjort. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at den, der er genstand for en kontrolundersøgelse, vil have krav på, at de indsamlede data slettes, når Europa-Kommissionen har afsluttet sagen endeligt, herunder ved diverse appelinstanser. Efter forordningen er det udelukkende Europa-Kommissionen, som har kompetencen til at træffe afgørelse om, hvorvidt der forekommer udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, og eventuelt træffe afgørelse om afhjælpning m.v. af sådanne fordrejninger. Det følger af forordningens artikel 11, stk. 5, at Europa-Kommissionen bestræber sig på så vidt muligt at træffe en afgørelsen inden for 18 måneder fra indledning af en tilbundsgående undersøgelse. Det foreslås i stk. 5, at gør virksomhedens eller virksomhedssammenslutningens forhold, at det ikke er muligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samme dag, som kontrolundersøgelsen foretages, at få adgang til eller tage kopi af oplysningerne, jf. stk. 1, 2 og 4, kan styrelsen forsegle de relevante forretningslokaler og oplysninger og har op til tre hverdage herefter, jf. dog stk. 7. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan forsegle oplysninger og/eller lokaler i op til tre hverdage, hvis det på grund af virksomhedens m.v. forhold ikke under kontrolundersøgelsen har vist sig muligt at opnå adgang til eller tage kopi af oplysningerne. Adgangen til at foretage en sådan forsegling vil være begrænset til de særlige tilfælde, hvor forhold hos den kontrolundersøgte virksomhed m.v. gør, at det ikke er muligt at få adgang til eller tage kopi af oplysningerne på stedet. Det kan f.eks. ske, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke kan få adgang til en bærbar computer, der anvendes af virksomhedens ansatte, og som er central i forhold til kontrolundersøgelsen, fordi vedkommende er bortrejst, og ingen i virksomheden har adgang til computerens password. Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under de samme betingelser som i stk. 5 kan medtage de oplysninger eller det medium, hvorpå oplysningerne befinder sig, med henblik på kopiering. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan medtage oplysninger eller et medium, hvor oplysningerne befinder sig, med henblik på kopiering. Anvendelsen af forslaget i stk. 6, 1. pkt., skal ses i sammenhæng med anvendelsen af stk. 5 om forsegling. De to bestemmelser udgør et supplement til hinanden, og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil som udgangspunkt i samråd med den, der er genstand for kontrolundersøgelsen, og ud fra proportionalitetsprincippet skulle vælge det indgreb, der er mindst byrdefuldt for den pågældende, men som styrelsen samtidig anser for et nødvendigt indgreb. Det vil herudover være en betingelse, at medtagelsen af oplysninger eller et medium skyldes den pågældendes forhold, jf. også betingelsen efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5. Adgangen hertil vil således være begrænset til de særlige tilfælde, hvor forhold hos den kontrolundersøgte virksomhed m.v. gør, at det ikke er muligt at få adgang til eller kopiere oplysningerne eller mediet på stedet. Der kan forekomme tilfælde, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har grundlag for at tro, at en ansat f.eks. har slettet alle filer på sin computer, tablet eller mobiltelefon, lige før styrelsen skal undersøge den. I sådanne særlige tilfælde kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen have behov for at medtage den pågældende computer, tablet eller mobiltelefon med henblik på ved anvendelse af særligt udstyr at få adgang til enheden eller reetablere slettede informationer. Videre foreslås det i stk. 6, 2. pkt., at det materiale, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har taget med, sammen med et sæt kopier af de oplysninger, som styrelsen har taget til brug for en nærmere gennemgang, skal tilbageleveres til virksomheden m.v. senest tre hverdage efter kontrolundersøgelsen, jf. dog stk. 7. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen senest tre hverdage efter en kontrolundersøgelse til virksomheden m.v. skal tilbagelevere det materiale, der er taget med, sammen med et sæt kopier af de oplysninger, som styrelsen har taget til brug for en nærmere gennemgang. Det foreslås i stk. 7, at fristerne i stk. 4-6 i særlige tilfælde kan forlænges. Forslaget vil medføre, at fristen på de 40 hverdage, jf. den foreslåede stk. 4, og fristerne på tre hverdage til henholdsvis opretholdelse af en forsegling, jf. den foreslåede stk. 5, og til aflevering af medtagne oplysninger og medier, jf. den foreslåede stk. 6, vil kunne forlænges i særlige tilfælde. Ved vurderingen af, om der er tale om særlige tilfælde, vil der bl.a. kunne lægges vægt på kontrolundersøgelsens størrelse og kompleksitet. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder, hvor lang tid fristen forlænges, men almindelige proportionalitetsovervejelser vil indgå i den konkrete vurdering i det enkelte tilfælde. Det foreslås i stk. 8, 1. pkt., at politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelserne efter stk. 1, 2 og 4-6. Det foreslås samtidig i stk. 8, 2. pkt., at erhvervsministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Der vil kunne fastsættes nærmere regler om politiets bistand til at sikre kontrolundersøgelsens gennemførelse, herunder adgang til lokaler m.v. Hvis en virksomhed m.v. modsætter sig en kontrolundersøgelse i forbindelse med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bistand til Europa-Kommissionens undersøgelse efter forordningens artikel 14, stk. 7, vil det kunne indebære, at der pålægges tvangsbøder eller idømmes bøder, jf. lovforslagets § 7 og 8. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til § 4 Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 1, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives. Det samme gælder bl.a., når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse eller lignende, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 2. En sådan pligt kan f.eks. være foreskrevet i en EU-forordning. Forvaltningslovens § 28 regulerer, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed må videregive fortrolige oplysninger til en anden dansk forvaltningsmyndighed. Bestemmelsen omfatter ikke videregivelse af personoplysninger, der er omfattet af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1. I henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, kan almindelige (typisk ikke-fortrolige og almindeligt fortrolige) personoplysninger behandles, herunder videregives, hvis videregivelse er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Omfattet af udtrykket »retlig forpligtelse« er bl.a. en forpligtelse, der følger af EU-ret. Det er ikke en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at den retlige forpligtelse angår selve videregivelsen. Det er tilstrækkeligt, at udvekslingen af oplysninger er en forudsætning for, at myndigheden kan udføre deres retlige forpligtelser. Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, at behandling af almindelige personoplysninger kan ske, når videregivelse er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Datebeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råderum til at supplere databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling af personoplysninger. Europa-Kommissionen er den eneste myndighed, der har kompetence til at håndhæve forordningen. Europa-Kommissionens enehåndhævelse af forordningen er dog baseret på, at medlemsstaterne løbende bistår Europa-Kommissionen med at indhente oplysninger. Forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, fastsætter ikke særskilte regler om medlemsstaternes beføjelser, herunder forholdet til databeskyttelsesforordningen, når de skal bistå Europa-Kommissionen i forbindelse med dennes håndhævelse af forordningen, jf. artikel 14, stk. 7, idet der netop henvises til medlemsstaternes nationale lovgivning herom. Forordningen fastsætter dog visse regler om tavshedspligt og fortrolighed. Det følger af forordningens artikel 43, stk. 2, at medlemsstaterne og Europa-Kommissionen, deres tjenestemænd og andre personer, der arbejder under deres tilsyn, sørger for beskyttelse af fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under anvendelse af forordningen, i overensstemmelse med relevante regler. Med henblik herpå må de ikke videregive oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, og som de har fået kendskab til i medfør af denne forordning. For at Europa-Kommissionen kan løse sine opgaver efter forordningen forelægger medlemsstaterne på Europa-Kommissionens anmodning alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan udføre sine opgaver i henhold til forordningen, jf. forordningens artikel 13, stk. 5. Medlemsstaterne bistår også Europa-Kommissionen ved gennemførelse af kontrolundersøgelser på deres område, jf. artikel 14, stk. 5 og 6. Det følger også af forordningens artikel 35, stk. 1, at hvis en medlemsstat mener, at udenlandske subsidier måske forekommer og måske fordrejer det indre marked, skal medlemsstaten videregive oplysningen herom til Europa-Kommissionen. Efter forordningens artikel 36, stk. 1, kan Europa-Kommissionen også foretage en markedsundersøgelse af en bestemt sektor, en bestemt type økonomisk aktivitet eller brug af et bestemt støtteinstrument, og Kommissionen kan i den forbindelse anmode medlemsstater om at fremlægge oplysninger. I forordningens artikel 42, stk. 4, er det fastsat, at en virksomheds ret til indsigt i Europa-Kommissionens sagsakter ikke omfatter medlemsstaternes fortrolige oplysninger eller interne dokumenter, og navnlig ikke korrespondance mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i henhold til forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, kan videregive alle oplysninger til Europa-Kommissionen med henblik på at understøtte Europa-Kommissionens anvendelse af forordningen, herunder fortrolige oplysninger. Det foreslås i § 4, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til Europa-Kommissionen kan videregive alle oplysninger for at bistå Europa-Kommissionen i dennes håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Den foreslåede bestemmelse omfatter også oplysninger, der er omfattet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tavshedspligt. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at det med denne særlige hjemmel fastsættes udtrykkeligt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan videregive alle oplysninger til Europa-Kommissionen med henblik på at understøtte anvendelsen af forordningen. Det forudsættes, at de oplysninger, der videregives, er nødvendige for, at Europa-Kommissionen kan udføre sine opgaver i henhold til forordningen. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 og 10 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til § 5 Efter offentlighedsloven er udgangspunktet, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Der gælder imidlertid en række undtagelser til dette udgangspunkt. Efter offentlighedslovens § 15, stk. 1, skal dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, journaliseres, i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Det samme gælder interne dokumenter, der foreligger i endelig form. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det foreslås i 1. pkt., at lov om offentlighed i forvaltningen ikke gælder for sager og undersøgelser efter denne lov, jf. dog stk. 2. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at offentlighedsloven ikke vil finde anvendelse for sager og undersøgelser efter denne lov. Det vil indebære, at retten til aktindsigt efter offentlighedsloven ikke finder anvendelse. Det foreslås i 2. pkt., at det samme gælder, når oplysninger modtaget eller tilvejebragt efter denne lov er videregivet til en anden forvaltningsmyndighed. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at de oplysninger, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget eller tilvejebragt til brug for sager og undersøgelser efter denne lov, og som videregives til en anden forvaltningsmyndighed, heller ikke vil være underlagt aktindsigt efter offentlighedsloven. Det foreslås i stk. 2, at § 15 i lov om offentlighed i forvaltningen gælder for sådanne sager og undersøgelser. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil særligt være, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har pligt til at journalisere dokumenter, der er modtaget eller afsendt som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed efter denne lov i det omfang, dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt, jf. offentlighedslovens § 15, stk. 1. Det gælder også interne dokumenter, der foreligger i endelig form. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til § 6 Databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 pålægger en dataansvarlig myndighed en oplysningspligt i forbindelse med indsamling af personoplysninger. Den dataansvarlige har som udgangspunkt pligt til at give en fysisk person (den registrerede) en række oplysninger, når den dataansvarlige indsamler oplysninger om vedkommende. Hvis oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede selv, indebærer oplysningspligten, at der skal gives underretning til den registrerede om bl.a. identiteten på den dataansvarlige eller dennes repræsentant, formålene med behandlingen, kategorierne af personoplysningerne, hvilken kilde personoplysningerne hidrører fra og retten til at anmode om indsigt, jf. artikel 14, stk. 1 og stk. 2. Databeskyttelsesforordningens artikel 15 giver den registrerede ret til indsigt, når der behandles oplysninger om vedkommende. Den registreredes indsigtsret omfatter en ret til en kopi af de personoplysninger, der behandles, jf. artikel 15, stk. 3. Herudover har den registrerede krav på en række oplysninger, herunder bl.a. oplysning om kategorierne af personoplysninger, hvorfra de stammer, og med hvilket formål de behandles, jf. artikel 15, stk. 1. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det foreslås i § 6, at i sager og undersøgelser efter denne lov finder reglerne om oplysningspligt og indsigtsret i artikel 13-15 i databeskyttelsesforordningen ikke anvendelse. Dette er begrundet i databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, litra e, h og i. Databeskyttelsesforordningens artikel 23 giver mulighed for, at medlemsstaterne kan begrænse forordningens bestemmelser om oplysningspligt og indsigtsret, bl.a. når det er nødvendigt og forholdsmæssigt af hensyn til vigtige samfundsmæssige målsætninger (artikel 23, stk. 1, litra e), kontrol- og tilsynsfunktioner (artikel 23, stk. 1, litra h) og beskyttelse af den registrerede eller andres rettigheder (artikel 23, stk. 1, litra i). Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at de registrerede ikke skal have tilsendt en underretning i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, hvis der måtte blive registreret personoplysninger om dem i en sag eller en undersøgelse efter denne lov. Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at de registrerede ikke har en indsigtsret i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 15 i sager og undersøgelser efter denne lov. Forslaget indebærer, at der hverken er adgang til aktindsigt efter offentlighedsloven eller indsigt efter databeskyttelsesloven i sager og undersøgelser efter denne lov. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er i relation til disse oplysninger dataansvarlige, jf. artikel 23, stk. 2, litra e. Endvidere er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forpligtet til at journalisere og arkivere alle oplysninger i sager og undersøgelser efter denne lov og i overensstemmelse med de almindelige regler for statslige myndigheder i bl.a. offentlighedsloven og arkivloven. Forslaget berører ikke virksomhedernes, herunder enkeltmandsvirksomheders, ret til at modtage oplysninger m.v. i forbindelse med en kontrolundersøgelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til § 7 Det foreslås i stk. 1 , at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder til den, der undlader 1) at afgive fuldstændige og korrekte eller retvisende oplysninger som svar på en anmodning om oplysninger efter § 2 eller undlader at afgive sådanne oplysninger inden for den fastsatte frist eller 2) at underkaste sig en kontrolundersøgelse efter § 3. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil få hjemmel til at pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder til en virksomhed m.v. for ikke at efterkomme et krav om oplysninger m.v. eller for at modsætte sig en kontrolundersøgelse m.v. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktør har kompetence til at beslutte, om en virksomhed, virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person skal pålægges tvangsbøder. I de tilfælde, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen pålægger en oplysningspligt efter den foreslåede bestemmelse i § 2, skal det være klart beskrevet, hvilke oplysninger der kræves, og hvad fristen for at afgive oplysningerne er. Dermed vil de forhold, der kan udløse administrative tvangsbøder, være let konstaterbare. Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indhenter oplysninger, vil det således klart skulle fremgå, hvilke oplysninger virksomheden m.v. skal afgive. En afgørelse om at pålægge tvangsbøder efter den foreslåede bestemmelse kan indbringes for domstolene efter de almindelige regler. Tvangsbøder vil kunne pålægges dagligt eller ugentligt. Hvis en virksomhed m.v. ikke betaler tvangsbøderne, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kunne anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at inddrive tvangsbøderne. Tvangsbøder vil blive anvendt som et tvangsmiddel for at få den pågældende virksomhed m.v. til at efterleve et påbud, hvorfor ubetalte pålagte tvangsbøder vil bortfalde ved opfyldelse af den forpligtelse, der følger af påbuddet. Det foreslås i stk. 2, at størrelsen af en tvangsbøde efter stk. 1 kan udgøre op til 5 pct. af den pågældendes gennemsnitlige samlede daglige omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår pr. dag. Tvangsbøden beregnes fra den dato, der er angivet i afgørelsen om at pålægge tvangsbøder. Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at størrelsen af en daglig tvangsbøde vil tage udgangspunkt i den pågældendes gennemsnitlige samlede daglige omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår. Denne omsætning vil herefter skulle deles med 365 for at nå frem til den daglige omsætning. Størrelsen af en tvangsbøde vil kunne udgøre op til 5 pct. heraf. Hvis tvangsbøder i stedet pålægges ugentligt, vil det således skulle svare til, at der udstedes syv daglige tvangsbøder, idet beregningen stadig tager udgangspunkt i den daglige omsætning. Hvis de pågældende indgår i en koncern, vil det være koncernens daglige gennemsnitlige samlede omsætning på verdensplan, der skal lægges til grund for beregningen af en tvangsbøde. Med det forudgående regnskabsår forstås det senest afsluttede regnskabsår forud for det tidspunkt, hvor manglende opfyldelse af påbuddet m.v. er sket eller påbegyndt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i medfør af bestemmelsen i § 2 kunne kræve, at en virksomhed m.v. inden for en rimelig fastsat frist fremlægger oplysninger om dennes omsætning på verdensplan i et forudgående regnskabsår. Hvis en virksomhed indgår i en koncern, kan det f.eks. være oplysninger om den konsoliderede omsætning. Ved vurderingen af, hvad der er en rimelig frist for at fremlægge disse oplysninger, skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lægge vægt på omfanget og kompleksiteten af de oplysninger, der anmodes om. En frist på 2 uger vil formentlig være et rimeligt udgangspunkt i de fleste sager. Ved manglende eller ufuldstændige oplysninger om omsætning vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved beregning af tvangsbøder kunne tage udgangspunkt i offentligt tilgængelige oplysninger om en virksomheds m.v. årlige omsætning henholdsvis den årlige konsoliderede omsætning på verdensplan. Hvis en virksomhed m.v. ikke vil fremlægge de krævede oplysninger, eller hvis de oplysninger en virksomhed m.v. har afgivet til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skønnes at være ufuldstændige eller upålidelige, og der ikke foreligger offentligt tilgængelige oplysninger om en virksomheds m.v. årlige omsætning henholdsvis den årlige konsoliderede omsætning på verdensplan, vil styrelsen ved beregning af tvangsbøder kunne foretage et skøn i det konkrete tilfælde på grundlag af de oplysninger, som skønnes relevante og velegnede. Bestemmelsen indebærer, at det vil skulle fremgå af afgørelsen om pålæggelse af tvangsbøder, fra hvilken dato tvangsbøden beregnes. Til § 8 Det foreslås i stk. 1 , at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der 1) afgiver urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på krav om oplysninger efter § 2 eller undlader at afgive oplysningerne inden for den fastsatte frist, 2) modsætter sig en kontrolundersøgelse efter § 3, 3) som svar på spørgsmål, der er stillet under en kontrolundersøgelse, jf. § 3, stk.1, 2. pkt. afgiver et ukorrekt eller vildledende svar eller undlader eller afviser at afgive et fuldstændigt svar eller 4) har brudt den forsegling, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har foretaget i medfør af § 3, stk. 5. Ansvarssubjektet for overtrædelser som angivet i lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 1, er virksomheder, virksomhedssammenslutninger og enhver anden juridisk person. Med hensyn til overtrædelser som angivet i lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 2-4, er ansvarssubjektet den virksomhed eller virksomhedssammenslutning, som er genstand for en kontrolundersøgelse. Der henvises også til lovforslagets § 8, stk. 4. Det foreslås i stk. 2, at ved udmåling af bøder for overtrædelser af denne lov skal der tages hensyn til overtrædelsens grovhed, varighed og den pågældendes samlede koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår. Fastsættelse af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10, herunder om skærpende og formildende omstændigheder. Det foreslås i stk. 3, 1. pkt. , at bøden kan udgøre op til 1 pct. af den pågældendes samlede omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår. Indgår den pågældende i en koncern, kan bøden efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 2. pkt., maksimalt udgøre 1 pct. af den samlede omsætning på verdensplan i den pågældende koncern i det foregående regnskabsår. Koncernbegrebet skal forstås i overensstemmelse med det selskabsretlige koncernbegreb. Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at der fastsættes et bødeloft på maksimalt 1 pct. af den pågældendes samlede koncernomsætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for afgørelsen. I de tilfælde, hvor virksomheden m.v. indgår i en koncern, kan bøden maksimalt udgøre 1 pct. af den samlede globale omsætning i den pågældende koncern i det foregående regnskabsår. Med det forudgående regnskabsår forstås det senest afsluttede regnskabsår forud for det tidspunkt, hvor manglende opfyldelse af påbuddet m.v. er sket eller påbegyndt. Det foreslås i stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det følger af reglerne i straffelovens kapitel 5, at bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v. omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder, jf. straffelovens § 26, stk. 1. Endvidere omfatter strafansvaret enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de ovenfor nævnte selskaber, jf. straffelovens § 26, stk. 2. Det følger også, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan, jf. straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt. Det følger af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, at strafansvar som udgangspunkt forældes efter 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen. Det foreslås i stk. 5, at strafansvar for overtrædelse af denne lov forældes efter 3 år. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den almindelige forældelsesfrist fraviges, således at forældelsesfristen bliver 3 år. Europa-Kommissionens beføjelse til at pålægge bøder i henhold til forordningens artikel 17 forældes også efter 3 år. Til § 9 Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025. Forordningens bestemmelser om kontrolundersøgelser i artikel 14, stk. 5-7, finder anvendelse fra den 12. januar 2024. Til § 10 Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, finder ikke anvendelse for Færøerne og Grønland, der ikke er medlem af den Europæiske Union. Der er tale om en lov om beføjelser i henhold til EU-lovgivning, som ikke gælder for Færøerne og Grønland. Officielle noter 1) Som bilag til loven er medtaget Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 af 14. december 2022 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, EU-Tidende 2022, nr. L 330, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af forordningen i lovens bilag er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn. (1) EUT C 105 af 4.3.2022, s. 87. (2) Europa-Parlamentets holdning af 10.11.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 28.11.2022. (3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen (EUT L 79 I af 21.3.2019, s. 1). (4) Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 1). (5) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1). (6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1). (7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65). (8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243). (9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76). (10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39). (11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1). (12) Aftale mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet, om beskyttelse af klassificerede informationer, der udveksles i Den Europæiske Unions interesse (EUT C 202 af 8.7.2011, s. 13). (13) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41). (14) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53). (15) Rådets forordning (EØF) nr. 4057/86 af 22. december 1986 om illoyal priskonkurrence inden for søtransport (EFT L 378 af 31.12.1986, s. 14). (16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1035 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod skadelig prisfastsættelse for fartøjer (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 1). (17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/712 af 17. april 2019 om sikring af konkurrencen inden for lufttransport og om ophævelse af forordning (EF) nr. 868/2004 (EUT L 123 af 10.5.2019, s. 4). (18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). (19) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1. (20) Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1). (21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19). (22) Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1). (23) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1). (24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55). (25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1031 af 23. juni 2022 om adgangen for tredjelandes erhvervsdrivende, varer og tjenesteydelser til Unionens markeder for offentlige udbud og koncessioner og procedurer for støtte til forhandlingerne om adgang for Unionens erhvervsdrivende, varer og tjenesteydelser til tredjelandes markeder for offentlige udbud og koncessioner (instrument for internationale offentlige udbud) (EUT L 173 af 30.6.2022, s. 1.). (26) Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 33). (27) Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (EFT L 76 af 23.3.1992, s. 14).

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202412L00060

retsinformation

6785278fd8fbb9b2e1a27c0fcb94e5f8a0aa46f897c08e0d6f20b280a1d29729

2024-10-24

2024-10-23

2025-01-01

060171d4-aa09-4fc3-b320-5264300def97

DK

dan

written_submission_of_bill

valid

Skriftlig fremsættelse (23. oktober 2024) - L 59

Skriftlig fremsættelse (23. oktober 2024) Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven (Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje) (Lovforslag nr. L 59) Som en del af økonomiforhandlingerne for 2024 har regeringen sammen med regionerne og kommunerne etableret et samarbejdsprogram med det formål at identificere og reducere administrative byrder gennem regelforenklinger. Parterne er blevet enige om at implementere flere af disse forenklinger. Dette lovforslag har til formål at gennemføre nogle af de aftalte regelforenklinger og består af tre dele. De to første dele fokuserer på regelforenklinger inden for det regionale område, mens den tredje del omhandler regelforenklinger på det kommunale område. Den første del af lovforslaget vedrører tandlægers erstatningsudbetalinger, som er en udgift, der i dag ligger i regionerne. Da tandlæger opererer som privatpraktiserende aktører, er det regeringens opfattelse, at patientskadeerstatninger på området ikke skal finansieres fuldt ud af det offentlige. Forslaget har derfor til formål at forpligte privatpraktiserende tandlæger til at tegne forsikring for krav om erstatning og godtgørelse for skader sket under behandling i deres klinik på op til og med 1 mio. kr. Forsikringen skal ligeledes dække behandlingen af skadesagerne i Patienterstatningen. Regionerne finansierer den del af erstatningerne, som ligger over 1 mio. kr. Besparelsen, som følge af at regionerne ikke fremover skal afholde udgifter til administration af sager under 1 mio. kr., indgår som en del af samarbejdsprogrammet. Anden del af lovforslaget drejer sig om ophævelse af oplysningspligten ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager. Med forslaget ophæves erstatningsansvarliges pligt til at orientere Styrelsen for Patientsikkerhed, når der har været patienterstatninger ud over det gennemsnitlige, til brug for styrelsens tilsyn. Det er vurderingen, at ordningen ikke er egnet til at påvise en aktuel fremtidig fare for patientsikkerheden, at ordningen ikke har givet anledning til tilsynsmæssig opfølgning, og at udbyttet af ordningen derfor ikke står mål med de ressourcer, der anvendes hos både regionerne og Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse hermed. Den tredje del af lovforslaget drejer sig om forenkling af forældremyndighedsindehavers samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje. Forslaget indebærer, at rækkevidden af forældremyndighedsindehaverens generelle, udtrykkelige samtykke udvides til at omfatte flere ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje. Desuden præciseres det, som hidtil har været gældende, at der kan fastsættes regler om varigheden af samtykket. Forslaget vil efter KL’s vurdering betyde, at børn, som kommer alene til undersøgelse ved den kommunale skoletandpleje, i højere grad vil kunne blive færdigbehandlet ved samme besøg. Loven skal træde i kraft den 1. januar 2025. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20241XX00122

retsinformation

6c1ba8abb062f1ef6421967bea8295f4677ac695a409f2b91effee41c52be839

2024-10-24

2024-10-23

2025-01-01

2f67d8d6-e41a-4d9f-ac7f-986530330612

DK

dan

bill_as_presented

valid

Forslag til Lov om ændring af straffeloven, militær straffelov og retsplejeloven og om ophævelse af lov om straf for folkedrab og lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt (Visse internationale forbrydelser)

Fremsat den 23. oktober 2024 af Justitsministeren (Peter Hummelgaard) Forslag til Lov om ændring af straffeloven, militær straffelov og retsplejeloven og om ophævelse af lov om straf for folkedrab og lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt (Visse internationale forbrydelser) § 1 I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 25. april 2024, som ændret ved § 14 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, § 2 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 og § 1 i lov nr. 665 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer: 1. I § 7, stk. 1, nr. 2, litra a , ændres »omskæring eller« til: »omskæring,«. 2. I § 7, stk. 1, nr. 2, litra b , ændres »landet.« til: »landet, eller«. 3. I § 7, stk. 1, nr. 2 , indsættes som litra c : »c) er omfattet af § 118 b.« 4. I § 8 a ændres »handlinger af den pågældende art er omfattet af statutten for Den Internationale Straffedomstol« til: »handlingen er omfattet af §§ 118 c-118 j eller § 118 l«. 5. § 93 b, stk. 1 , affattes således: »Når en lovovertrædelse er omfattet af kapitel 13 a, indtræder forældelse ikke.« 6. Efter kapitel 13 indsættes: »Kapitel 13 a Visse internationale forbrydelser § 118 b. For aggressionsforbrydelse straffes den, som foretager en aggressionshandling, der efter sin karakter, grovhed og omfang udgør en åbenbar overtrædelse af FN-pagten. Stk. 2. Ved en aggressionshandling forstås en stats brug af væbnet magt mod en anden stats suverænitet, territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på en måde, som i øvrigt er i strid med FN-pagten. Stk. 3. Strafansvar for en aggressionsforbrydelse kan kun pålægges den, der kan udøve faktisk kontrol over eller styre en stats politiske eller militære handlinger. § 118 c. For folkedrab straffes den, som i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan foretager en eller flere af følgende handlinger: 1) Dræber et eller flere medlemmer af gruppen. 2) Påfører et eller flere medlemmer af gruppen alvorlig fysisk eller psykisk skade. 3) Påfører et eller flere medlemmer af gruppen livsvilkår, der sigter til at bevirke gruppens hele eller delvise fysiske ødelæggelse. 4) Pålægger foranstaltninger mod et eller flere medlemmer af gruppen, der sigter til at bevirke, at fødsler inden for gruppen forhindres. 5) Tvangsforflytter et eller flere af gruppens børn under 18 år til en anden gruppe. Stk. 2. For tilskyndelse til folkedrab straffes den, som i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan direkte og offentligt tilskynder nogen til at foretage en af handlingerne nævnt i stk. 1. § 118 d. For forbrydelser mod menneskeheden straffes den, der som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning foretager en eller flere af følgende handlinger: 1) Dræber en person. 2) Udrydder dele af en befolkning, herunder ved at påtvinge dele af en befolkning livsvilkår, der sigter til at bevirke, at befolkningen delvist udryddes. 3) Udsætter en person for slaveri. 4) Deporterer eller tvangsforflytter en befolkning i strid med folkeretten. 5) Fængsler eller på anden alvorlig måde berøver en person friheden i strid med folkeretten. 6) Påfører en person i vedkommendes varetægt eller kontrol stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse (tortur). 7) Udsætter en person for voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvungen graviditet, tvangssterilisering eller anden form for seksuel eller reproduktiv vold af lignende grovhed. 8) Tvinger en person til at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold med en anden person. 9) Udsætter et eller flere medlemmer af en identificerbar gruppe eller et identificerbart fællesskab for alvorlig berøvelse af grundlæggende menneskerettigheder på baggrund af race, nationalitet, etnicitet, køn, seksuel orientering, kulturelt eller religiøst tilhørsforhold, politisk overbevisning eller andre grunde, der er almindeligt anerkendte som værende i strid med folkeretten (forfølgelse). 10) Anholder, tilbageholder eller bortfører en person og nægter at anerkende frihedsberøvelsen eller at give informationer om, hvad der er sket eller vil ske med denne person, eller personens opholdssted, når handlingen er udført for at unddrage den pågældende fra retsbeskyttelse og er udført på vegne af eller med samtykke, støtte eller tilladelse fra en stat eller organisation (tvangsforsvinding). 11) Foretager en umenneskelig handling af samme eller lignende karakter som de handlinger, der er omfattet af nr. 1-10, inden for rammen af et institutionaliseret regime baseret på en racemæssig gruppes systematiske undertrykkelse af og dominans over en eller flere andre racemæssige grupper og med den hensigt at opretholde regimet (apartheid). 12) Foretager en anden umenneskelig handling af lignende karakter, der forårsager stor fysisk eller psykisk lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred. § 118 e. For krigsforbrydelser mod personer straffes den, der i tilknytning til en væbnet konflikt foretager én eller flere af følgende handlinger: 1) Dræber en beskyttet person. 2) Påfører en beskyttet person a) stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse med det formål at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen, med det formål at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, på baggrund af enhver form for forskelsbehandling eller på baggrund af et formål af lignen-de karakter (tortur), b) stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse (umenneskelig behandling) eller c) stor fysisk eller psykisk smerte eller lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred. 3) Udsætter en beskyttet person for slaveri. 4) Udsætter en beskyttet person for voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvungen graviditet, tvangssterilisering eller anden form for seksuel eller reproduktiv vold af lignende grovhed. 5) Tager en beskyttet person som gidsel. 6) Indkalder eller hverver et barn under 15 år til tjeneste i væbnede styrker eller grupper eller bruger et barn under 15 år til aktiv deltagelse i fjendtligheder. 7) Udsætter en beskyttet person for et medicinsk, biologisk eller videnskabeligt forsøg, der medfører død eller alvorlig fare for personens liv eller helbred. 8) Deporterer, tvangsforflytter eller frihedsberøver en beskyttet person i strid med den humanitære folkeret. 9) Idømmer eller iværksætter en straf over for en beskyttet person i strid med retten til en retfærdig rettergang efter den humanitære folkeret. 10) Groft krænker en beskyttet eller afdød persons værdighed ved ydmygende, nedværdigende eller anden krænkende behandling. 11) Skader en modstander, der har overgivet sig betingelsesløst eller er ukampdygtig, eller en parlamentær. 12) Erklærer modpartens borgeres rettigheder og adgang til sagsanlæg for ophævet, midlertidigt suspenderet eller udelukket fra at blive gjort gældende ved domstolene. Stk. 2. For krigsforbrydelser mod personer straffes også den, der i tilknytning til en international væbnet konflikt foretager en eller flere af følgende handlinger: 1) Overfører en del af sin egen civilbefolkning til et besat område. 2) Tvinger en statsborger af modparten til at deltage i kamphandlinger mod sit eget land. 3) Tvinger en beskyttet person til at gøre tjeneste i en fjendtlig magts styrker. Stk. 3. Ved beskyttet person forstås en person, der ikke eller ikke længere tager direkte del i fjendtlighederne, eller som i øvrigt er beskyttet efter den humanitære folkeret. § 118 f. For krigsforbrydelser mod ejendom straffes den, der i tilknytning til en væbnet konflikt foretager én eller flere af følgende handlinger: 1) Plyndrer. 2) Beslaglægger, konfiskerer, ødelægger eller tilegner sig ejendom, når handlingen ikke er retfærdiggjort af tvingende militær nødvendighed. 3) Ødelægger eller tilegner sig kulturværdier i stort omfang i strid med UNESCO-konvention af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt og dennes 2. protokol. 4) Plyndrer, begår tyveri af eller udfører hærværk mod eller uretmæssigt anvender kulturværdier i strid med UNESCO-konventionen af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt og dennes 2. protokol. § 118 g. For krigsforbrydelser mod humanitære indsatser eller kendemærker straffes den, der i tilknytning til en væbnet konflikt foretager én eller flere af følgende handlinger: 1) Angriber personel, installationer, materiel, enheder eller befordringsmidler, der er involveret i humanitære indsatser eller fredsbevarende missioner i overensstemmelse med FN-pagten eller lignende internationale fredsbevarende missioner, og som er berettiget til beskyttelse efter den humanitære folkeret. 2) Angriber personel, bygninger, materiel eller sanitetsenheder eller -transporter, der i overensstemmelse med den humanitære folkeret anvender et af Genève-konventionernes, herunder disses tillægsprotokollers, beskyttede kendemærker eller emblemer eller anden iden-tifikationsmetode. 3) Misbruger parlamentærflag, fjendens flag, FN-flag eller militære symboler eller uniformer eller Genève-konventionernes, herunder disses tillægsprotokollers, beskyttede kendemærker, hvor misbruget uagtsomt har død eller alvorlig personskade til følge. § 118 h. For krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder straffes den, der i tilknytning til en væbnet konflikt foretager én eller flere af følgende handlinger: 1) Målretter angreb mod civilbefolkningen som sådan eller mod civile, der ikke tager direkte del i fjendtlighederne. 2) Udsulter civile som kampmetode ved at fratage, unddrage eller nægte dem adgang til mad eller genstande, der er uundværlige for deres overlevelse, herunder ved at forhindre nødhjælpsforsyninger i at komme frem. 3) Angriber civile ejendomme eller genstande, herunder bygninger, der anvendes til religion, uddannelse, kunst, videnskab eller velgørende formål, eller historiske mindesmærker, hospitaler eller områder, hvor syge og sårede opsamles, når de nævnte ejendomme eller genstande, bygninger, mindesmærker eller områder ikke udgør militære mål. 4) Angriber kulturværdier under beskyttelse eller forhøjet beskyttelse eller anvender kulturværdier under forhøjet beskyttelse eller deres umiddelbare omgivelser til støtte for militær aktion i strid med UNESCO-konvention af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt og dennes 2. protokol. 5) Dræber eller sårer en modstander ved at besvige denne til at tro, at gerningspersonen har ret til beskyttelse. 6) Beordrer eller truer med, at der ikke vil blive vist nåde. 7) Angriber med viden om, at det vil forårsage vilkårlig skade på civile personer eller tab af deres liv, skade på civile ejendomme eller genstande eller udbredt, langvarig og alvorlig skade på naturmiljøet, der klart overstiger den forventede konkrete og direkte militære fordel. 8) Anvender tilstedeværelsen af en beskyttet person, jf. § 118 e, stk. 3, til at opnå, at visse steder, områder eller væbnede styrker ikke kan gøres til militære mål. 9) Angriber byer, landsbyer, boliger eller bygninger, der ikke forsvares, og som ikke udgør militære mål. § 118 i. For krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmidler straffes den, der i tilknytning til en væbnet konflikt anvender et eller flere af følgende kampmidler: 1) Gift eller giftige våben. 2) Biologiske eller kemiske våben. 3) Projektiler, der nemt udvides eller udflades i den menneskelige krop. 4) Våben, hvis primære våbenvirkning er at påføre den menneskelige krop skade ved sprængstykker, som ikke kan opfanges ved en røntgenundersøgelse. 5) Laservåben, der er specifikt designet til som dets eneste eller en af dets våbenvirkninger at forårsage permanent blindhed. § 118 j. En militær eller civil leder eller en person, der faktisk handler som sådan, straffes for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser, hvis personer under vedkommendes myndighed og kontrol begår en forbrydelse som nævnt i §§ 118 c-118 i, og forbrydelsen er en følge af, at lederen ikke har udøvet behørig kontrol over dem, hvis 1) lederen vidste eller burde have vidst, at personerne under vedkommendes myndighed og kontrol havde påbegyndt en sådan forbrydelse, eller at den var umiddelbart forestående, og 2) lederen undlod at iværksætte nødvendige og rimelige tiltag, som stod i vedkommendes magt, for at hindre eller standse forbrydelsen, eller undlod at rapportere forholdet til en kompetent myndighed for strafforfølgning. § 118 k. Overtrædelse af § 118 b, § 118 c, stk. 1, § 118 d eller § 118 j, jf. § 118 b, § 118 c, stk. 1, eller § 118 d, straffes med fængsel indtil på livstid. Stk. 2. Overtrædelse af §§ 118 e, 118 h eller 118 i eller § 118 j, jf. §§ 118 e, 118 h eller 118 i, straffes med fængsel indtil 16 år. Stk. 3. Overtrædelse af § 118 c, stk. 2, § 118 f, § 118 g eller § 118 j, jf. § 118 c, stk. 2, § 118 f eller § 118 g, straffes med fængsel indtil 12 år. Stk. 4. Straffen for overtrædelse af §§ 118 e, 118 g, 118 h eller 118 i eller § 118 j, jf. §§ 118 e, 118 g, 118 h eller 118 i, kan stige indtil fængsel på livstid, når overtrædelsen er af særlig grov beskaffenhed, herunder når overtrædelsen omfatter drab. Stk. 5. Ved fastsættelsen af straffen for overtrædelse af §§ 118 e-118 i eller § 118 j, jf. §§ 118 e-118 i, skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at handlingen er begået som led i en plan eller politik eller som led i omfattende forbrydelser af nævnte art. Stk. 6. §§ 118 d-118 i finder også anvendelse på handlinger foretaget før den 1. januar 2025, hvis handlingen kan straffes efter regler, som var gældende på gerningstidspunktet, og handlingen efter folkeretten udgjorde en forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse på gerningstidspunktet. Straffen kan ikke overskride den straf, som ville være blevet idømt efter de på gerningstidspunktet gældende bestemmelser, som handlingen kan straffes efter. § 118 l. For tortur straffes med fængsel indtil 12 år den, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv eller som udøver en funktion, der svarer til eller kan ligestilles hermed, og som påfører en anden person stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse, eller som opfordrer til, samtykker i eller på lignende måde indvilliger i, at en sådan smerte eller lidelse påføres af en tredjeperson 1) for at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen, 2) for at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, 3) på baggrund af enhver form for forskelsbehandling, herunder den pågældendes køn, race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, politiske overbevisning, sociale status, handicap, tro, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, eller 4) på baggrund af et formål af lignende karakter.« 7. §§ 157 a og 157 b ophæves. § 2 I militær straffelov, lov nr. 530 af 24. juni 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 494 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 1550 af 19. december 2017 og § 4 i lov nr. 708 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring: 1. §§ 10 a og 27 a ophæves. § 3 I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts 2024, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 665 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer: 1. I § 29 a, stk. 1 , indsættes som 3. pkt. : »Det samme gælder endvidere i sager om overtrædelse af §§ 118 c-118 e eller 118 g, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 e eller 118 g, eller § 118 l, som indebærer en handling, der er omfattet af de bestemmelser, der er nævnt i 1. og 2. pkt.« 2. I § 334 a, stk. 1 , ændres »sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller § 232« til: »de sager, der er nævnt i § 741 a, stk. 4«, og », jf. § 741 a, stk. 4« udgår. 3. I § 741 a, stk. 1 , indsættes efter »straffelovens«: »§§ 118 c-118 i, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 i, § 118 l,«. 4. I § 741 a, stk. 2 , indsættes som 4. pkt. : »Det samme gælder endvidere i sager om overtrædelse af §§ 118 c-118 e eller 118 g, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 e eller 118 g, eller § 118 l, som indebærer en handling, der er omfattet af de bestemmelser, der er nævnt i 1. og 3. pkt.« 5. I § 741 a, stk. 4 , indsættes som 2. pkt. : »Det samme gælder i sager om overtrædelse af §§ 118 c-118 e eller 118 g, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 e eller 118 g, eller § 118 l, som indebærer en handling, der er omfattet af de bestemmelser, der er nævnt i 1. pkt.« 6. I § 741 c, stk. 4 , indsættes som 4. pkt. : »Det samme gælder i sager om overtrædelse af §§ 118 c-118 e eller 118 g, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 e eller 118 g, eller § 118 l, som indebærer en handling, der er omfattet af de bestemmelser, der er nævnt i 3. pkt.« 7. I § 745 e, stk. 1, nr. 2, litra b , ændres »personens nærmeste.« til: »personens nærmeste, eller«. 8. I § 745 e, stk. 1, nr. 2 , indsættes som litra c : »c) straffelovens §§ 118 c-118 i, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 i, eller § 118 l.« 9. I § 745 e, stk. 1, nr. 5 , indsættes efter »§ 216 eller § 225, jf. § 216,«: »eller en overtrædelse af §§ 118 c-118 e eller 118 g, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 e eller 118 g, eller § 118 l, som indebærer en handling, der er omfattet af § 216 eller § 225, jf. § 216,«. 10. I § 783, stk. 2, 1. pkt. , ændres »kapitel 12 eller 13« til: »kapitel 12-13 a«. 11. I § 791 d, stk. 1 , indsættes efter »straffelovens §§ 114-114 i,«: »§§ 118 b-118 i, § 118 j, jf. §§ 118 b-118 i, §§ 118 l,«. 12. I § 799, stk. 1 , ændres »kapitel 12 eller 13« til: »kapitel 12-13 a«. § 4 Lov nr. 132 af 29. april 1955 om straf for folkedrab ophæves. § 5 Lov nr. 310 af 25. april 2018 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt ophæves. § 6 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. § 1, nr. 5, finder også anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden. § 7 Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne, men § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland, men §§ 2 og 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Den Internationale Straffedomstol 2.1. Straffedomstolens oprettelse 2.2. Straffedomstolens kompetence og afgørelser 3. Lovforslagets hovedpunkter 3.1. Gennemførelsesmetode, placering af straffebestemmelserne m.v. 3.1.1. Gældende ret 3.1.2. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag 3.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3.2. Aggressionsforbrydelser 3.2.1. Gældende ret 3.2.2. Statutten for Den Internationale Straffedomstol 3.2.3. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag 3.2.3.1. Konsekvenser af dansk ratifikation 3.2.3.2. Lovændringer som følge af dansk ratifikation 3.2.4. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3.3. Folkedrab 3.3.1. Gældende ret 3.3.2. FN’s folkedrabskonvention og statutten for Den Internationale Straffedomstol 3.3.3. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag 3.3.4. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3.4. Forbrydelser mod menneskeheden 3.4.1. Gældende ret 3.4.2. Statutten for Den Internationale Straffedomstol 3.4.3. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag 3.4.4. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3.5. Krigsforbrydelser 3.5.1. Gældende ret 3.5.1.1. Krigsforbrydelser mod personer 3.5.1.2. Krigsforbrydelser mod ejendom 3.5.1.3. Krigsforbrydelser mod humanitære indsatser eller kendemærker 3.5.1.4. Krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder 3.5.1.5. Krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte krigsmidler 3.5.2. Statutten for Den Internationale Straffedomstol 3.5.3. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag 3.5.3.1. Generelle overvejelser 3.5.3.2. Krigsforbrydelser mod personer 3.5.3.3. Krigsforbrydelser mod ejendom 3.5.3.4. Krigsforbrydelser mod humanitære indsatser eller kendemærker 3.5.3.5. Krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder 3.5.3.6. Krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmidler 3.5.4. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3.6. Tidsmæssig gyldighed for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser 3.6.1. Gældende ret 3.6.2. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag 3.6.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3.7. Kommandoansvar for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser 3.7.1. Gældende ret 3.7.2. Statutten for Den Internationale Straffedomstol 3.7.3. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag 3.7.4. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3.8. Tortur 3.8.1. Gældende ret 3.8.2. FN’s torturkonvention 3.8.3. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag 3.8.4. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3.9. Dansk straffemyndighed 3.9.1. Gældende ret 3.9.2. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag 3.9.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3.10. Forældelse 3.10.1. Gældende ret 3.10.2. Statutten for Den Internationale Straffedomstol 3.10.3. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag 3.10.4. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3.11. Ændringer af retsplejeloven, herunder beskikkelse af bistandsadvokat, brug af videoafhøring og hemmelig ransagning 3.11.1. Gældende ret 3.11.2. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag 3.11.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Klimamæssige konsekvenser 8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser 9. Forholdet til EU-retten 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 11. Sammenfattende skema 1. Indledning Aggressionsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur udgør nogle af de mest alvorlige internationale forbrydelser. I dansk ret er folkedrab kriminaliseret ved lov nr. 132 af 29. april 1955 om straf for folkedrab (herefter »folkedrabsloven«). Forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur kan i al væsentlighed straffes efter gældende dansk ret, herunder straffelovens almindelige bestemmelser om drab, vold, voldtægt, frihedsberøvelse og hærværk. Der er imidlertid ikke straffebestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Selvstændige straffebestemmelser om disse forbrydelser vil sende et klart og vigtigt signal til omverdenen og ikke mindst ofrene om, at sådanne forbrydelser ikke accepteres. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ønsker derfor at ændre dansk straffelovgivning, så der indføres straffebestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at vi befinder os i en særlig tid med krig på europæisk jord, hvor utænkelige og utilgivelige forbrydelser finder sted i Ukraine. Derudover er det regeringens opfattelse, at Ruslands militære aggression mod Ukraine har givet anledning til fornyede overvejelser om dansk ratifikation af ændringen til statutten for Den Internationale Straffedomstol (herefter »Straffedomstolen«) om aggressionsforbrydelsen. På den baggrund nedsatte justitsministeren i juni 2023 et udvalg (herefter »Krigsforbrydelsesudvalget«), der for det første fik til opgave at udarbejde forslag til, hvordan en selvstændig kriminalisering af forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur kan indføres mest hensigtsmæssigt i dansk lovgivning. Udvalget fik for det andet til opgave at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for regeringens stillingtagen til, om Danmark skal ratificere ændringen til Straffedomstolens statut om aggressionsforbrydelsen. Krigsforbrydelsesudvalget afgav i juni 2024 betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser (herefter »betænkningen«). Betænkningen indeholder et udkast til lovforslag, der gennemfører udvalgets forslag til lovændringer. På baggrund af beslutningsgrundlaget i betænkningen agter regeringen at ratificere ændringen til Straffedomstolens statut om aggressionsforbrydelsen. Herved sendes et tydeligt signal til det internationale samfund om, at Danmark står vagt om den internationale retsorden, og at det ikke må være omkostningsfrit at angribe andre lande. Regeringen agter derudover at ratificere bestemmelserne om de ti krigsforbrydelser, der er tilføjet i Straffedomstolens statut efter statuttens ikrafttrædelse i 2002, og som endnu ikke er ratificeret af Danmark, herunder forbud mod brug af visse våben som kampmiddel og udsultning af civile som kampmetode under ikke-internationale væbnede konflikter. Ratifikationen af ændringerne om aggressionsforbrydelsen og de ti krigsforbrydelser vil ske i forbindelse med vedtagelsen af dette lovforslag. Med lovforslaget foreslås det på denne baggrund, at der i straffeloven indsættes et nyt kapitel om visse internationale forbrydelser. Det nye kapitel indeholder straffebestemmelser om aggressionsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Herudover foreslås det, at indholdet af folkedrabsloven flyttes til det nye kapitel i straffeloven, så alle de internationale forbrydelser, der er omfattet af Straffedomstolens statut, samles i kapitlet. Endvidere foreslås det, at indholdet af lov nr. 310 af 25. april 2018 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt flyttes til det nye kapitel i straffeloven. Lovforslaget indeholder derudover en række ændringer af retsplejeloven med henblik på, at bl.a. reglerne om beskikkelse af bistandsadvokat, brug af videoafhøring og hemmelig ransagning i relevant omfang også kan anvendes i sager omfattet af det nye kapitel i straffeloven. 2. Den Internationale Straffedomstol 2.1. Straffedomstolens oprettelse Efter inspiration fra bl.a. oprettelsen af Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien i 1993 og Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda i 1994 fremlagde FN’s Folkeretskommission i 1994 et fuldt udarbejdet og kommenteret udkast til en statut for en permanent international straffedomstol. Udkastet blev herefter bl.a. behandlet i en forberedende komité under FN’s Generalforsamling, hvorefter komitéen fremlagde et traktatudkast, som verdens lande skulle forholde sig til på en diplomatkonference i Rom i sommeren 1998. Rom-statutten om Den Internationale Straffedomstol blev vedtaget på diplomatkonferencen den 17. juli 1998 og trådte i kraft i 2002 efter 60 staters ratifikation. Danmark var aktivt engageret i etableringen af Straffedomstolen i 1998 og ratificerede statutten i 2001. 124 stater har pr. juni 2024 ratificeret statutten. Statutten er gennemført i dansk ret ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale Straffedomstol. Den Internationale Straffedomstol har hovedsæde i Haag i Nederlandene og er den første permanente internationale domstol med kompetence til at efterforske og dømme individer for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og aggressionsforbrydelsen. Oprettelsen af Straffedomstolen er således en af de væsentligste internationale milepæle i nyere tid i bestræbelserne på at bekæmpe straffrihed for de mest alvorlige internationale forbrydelser. Straffedomstolen er i modsætning til Den Internationale Domstol (ICJ) ikke en FN-domstol, og FN’s medlemsstater er derfor ikke automatisk parter til Straffedomstolens statut. Der henvises nærmere til betænkningens side 26-28. 2.2. Straffedomstolens kompetence og afgørelser Straffedomstolen fik ved sin stiftelse jurisdiktionskompetence over folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og aggressionsforbrydelsen. Straffedomstolen kunne dog først udøve jurisdiktion over aggressionsforbrydelsen, når denne forbrydelse blev defineret, og betingelserne for aggressionsforbrydelsen blev nærmere fastlagt, eftersom der ikke kunne opnås enighed herom på diplomatkonferencen i Rom i 1998. På en gennemgangskonference i Kampala i Uganda i 2010 blev et antal ændringer til Straffedomstolens statut vedtaget ved konsensus (»Kampala-tillægget«) i resolution RC/RES. 6 af 11. juni 2010. Tillægget indeholder fortrinsvist en definition af aggressionsforbrydelsen i en ny artikel 8 bis og bestemmelser, der fastlægger Straffedomstolens jurisdiktion med hensyn til denne forbrydelse i en ny artikel 15 bis og en ny artikel 15 ter. Straffedomstolens jurisdiktionskompetence over aggressionsforbrydelsen trådte i kraft den 17. juli 2018, efter at 30 stater havde ratificeret ændringen af statutten om forbrydelsen. Danmark har ikke ratificeret ændringen af statutten om aggressionsforbrydelsen. Siden statuttens vedtagelse er der desuden tilføjet et antal ændringer til statuttens artikel 8 om krigsforbrydelser, jf. nærmere pkt. 3.5.2. Det bemærkes, at betegnelsen »ratificering« anvendes i lovforslaget, da det betragtes som en samlet betegnelse for at tiltræde et folkeretlig bindende instrument. Formelt vil Danmark »acceptere« ændringer til statutten for Den Internationale Straffedomstol, jf. nærmere pkt. 3.2.4 og pkt. 3.5.4, ved at indlevere et godkendelsesinstrument. Straffedomstolens jurisdiktion er komplementær, hvilket indebærer, at Straffedomstolen alene retsforfølger sager omfattet af statutten, hvis en deltagerstat mangler evne eller vilje til effektivt at gennemføre efterforskning eller strafforfølgning. Således har Danmark primær kompetence til selv at forestå retsforfølgning af bl.a. dansk militært personel, hvis forholdet er strafbart efter dansk lovgivning, og hvis der er dansk straffemyndighed over forholdet. Det betyder samtidig, at hvis Danmark ikke vælger at gøre brug af sin primære jurisdiktionskompetence, vil Danmark efter omstændighederne være folkeretligt forpligtet til at udlevere den pågældende til Straffedomstolen. Straffedomstolen har således til formål at supplere og ikke erstatte national strafferetlig retsforfølgning. Deltagerstaterne har dog en forpligtelse til at samarbejde fuldt ud med Straffedomstolen i dens efterforskning og retsforfølgning af forbrydelser under dens jurisdiktion, jf. statuttens artikel 86, og deltagerstaterne er ligeledes forpligtede til at have procedurer i national lovgivning for dette samarbejde, jf. statuttens artikel 88. Samarbejdet, der bl.a. kan omfatte anholdelse og overførsel til domstolen af en person, jf. artikel 89, er en forudsætning for, at Straffedomstolen kan udøve sine funktioner, idet domstolen ikke har nogen retshåndhævende myndighed i deltagerstaterne. Imidlertid følger det af statuttens artikel 98, stk. 1, at Straffedomstolen ikke kan gå videre med en anmodning om overførelse eller bistand, som ville kræve, at den anmodede stat handler i strid med sine forpligtelser i henhold til folkeretten vedrørende statsimmunitet eller diplomatisk immunitet for en tredje stats person eller ejendom, medmindre Straffedomstolen forinden kan opnå den pågældende tredje stats samarbejde om afkald på immuniteten. Derudover følger det af statuttens artikel 98, stk. 2, at Straffedomstolen ikke kan gå videre med en anmodning om overførelse eller bistand, som ville kræve, at den anmodede stat handler i strid med sine forpligtelser i henhold til internationale aftaler, i henhold til hvilke udsenderstatens samtykke er påkrævet til overførelse af en person fra den pågældende stat til Straffedomstolen, medmindre domstolen forinden kan opnå udsenderstatens samarbejde om samtykke til overførelsen. Straffedomstolen kan idømme personer, der findes skyldige, en frihedsstraf på op til 30 år eller i særligt grove tilfælde fængsel på livstid. Straffedomstolen kan også idømme personer, der findes skyldige, en økonomisk straf. Siden statuttens ikrafttrædelse i 2002 har Straffedomstolen behandlet 31 sager, hvoraf nogle har involveret flere tiltalte. I seks sager er i alt 10 personer blevet dømt, og i tre sager er i alt fire personer blevet frifundet. Ni sager er afsluttet uden domfældelse, hvilket bl.a. kan skyldes, at Straffedomstolens forundersøgelseskammer har afvist sagen, at tiltalte er afgået ved døden, eller at anklageren har frafaldet tiltalen. 13 sager er fortsat verserende. Der henvises nærmere til betænkningens side 28-45. 3. Lovforslagets hovedpunkter 3.1. Gennemførelsesmetode, placering af straffebestemmelserne m.v. 3.1.1. Gældende ret Dansk straffelovgivning indeholder ikke en straffebestemmelse om aggressionsforbrydelser, jf. nærmere pkt. 3.2.1. Folkedrab er særskilt kriminaliseret i folkedrabsloven, jf. nærmere pkt. 3.3.1. Statutten for Straffedomstolen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale Straffedomstol. I forbindelse med ratifikation af statutten blev der ikke indført særskilte straffebestemmelser om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i dansk ret, da det blev lagt til grund, at disse forbrydelser er strafbare efter bl.a. militær straffelov og straffelovens almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold, voldtægt, frihedsberøvelse og hærværk, jf. nærmere pkt. 3.4.1 og 3.5.1. Derudover er tortur ikke særskilt kriminaliseret i dansk ret, men torturhandlinger kan efter omstændighederne være omfattet af militær straffelovs § 27 om grov pligtforsømmelse og straffelovens almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold, voldtægt, ulovlig tvang og frihedsberøvelse, jf. nærmere pkt. 3.8.1. Det fremgår af retsplejelovens § 110 a, stk. 1, 1. pkt., at National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) for hele landet varetager efterforskningen og strafforfølgningen af forbrydelser, hvor der er grund til at antage, at overtrædelsen har et særligt betydeligt omfang, er et led i organiseret kriminalitet, indebærer komplekst samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder, er udført ved anvendelse af særegne metoder eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter. Den nærmere afgrænsning af NSK’s opgaver er fastsat ved bekendtgørelse nr. 2645 af 28. december 2021. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 2, at NSK bl.a. varetager efterforskning og strafforfølgning vedrørende grove internationale straffesager, herunder navnlig sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og andre alvorlige forbrydelser begået i udlandet, herunder sager om overtrædelser af straffelovens § 110 c, hvor efterforskningen og strafforfølgningen som følge af sagens kompleksitet og internationale aspekter forudsætter en særlig viden om og indsigt i forholdene i udlandet, samt forudsætter, at der etableres et samarbejde med myndigheder i andre lande, internationale institutioner, organisationer mv. Derudover følger det af § 6 i militær retsplejelov, at efterforskningen og behandlingen af militære straffesager varetages af auditøren, som bistås heri af auditørfuldmægtige. Militære myndigheder, herunder militærpolitiet, og politiet yder efter anmodning auditøren bistand under efterforskningen, jf. § 8. Retsplejelovens kapitel 65 indeholder regler om påtalen i straffesager. Det følger af retsplejelovens § 719, stk. 1, at offentlig påtale tilkommer politidirektøren, medmindre andet følger af retsplejeloven eller regler fastsat i medfør heraf. Statsadvokaten påtaler ankesager ved landsret, jf. § 719, stk. 2. Det følger derudover af § 719, stk. 3, at justitsministeren eller den, som justitsministeren bemyndiger dertil, i øvrigt fastsætter nærmere regler om påtalens fordeling mellem rigsadvokaten, statsadvokaterne og politidirektørerne. Efter retsplejelovens § 720, stk. 1, kan justitsministeren fastsætte, at offentlig påtale i nærmere angivne sager er betinget af justitsministerens eller rigsadvokatens beslutning. Muligheden for at fastsætte nærmere regler om påtalekompetence efter retsplejelovens §§ 719 og 720 er udnyttet med Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om forelæggelse og indberetning m.v., som senest er bekendtgjort som cirkulære nr. 9558 af 9. juli 2024. Påtale vedrørende straffelovens kapitel 12 om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt §§ 111-115 og 118 i kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v. er genstand for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud, jf. henholdsvis § 110 f og § 118 a. Straffeloven indeholder ikke en bestemmelse, der i forhold til folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur fraviger det almindelige udgangspunkt om, at offentlig påtale tilkommer politidirektøren. Der henvises nærmere til betænkningens side 47-50, 75-77, 130-139, 175-178, 223-226 og 247. 3.1.2. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag Krigsforbrydelsesudvalget har i overensstemmelse med dets kommissorium overvejet, hvordan særskilte straffebestemmelser om forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur kan indføres mest hensigtsmæssigt i dansk straffelovgivning. Det er efter udvalgets opfattelse afgørende, at internationale forbrydelser, herunder forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, bliver undersøgt, efterforsket og straffet. Forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser er alvorlige internationale forbrydelser, og de skal straffes som sådanne. Samtidig er det udvalgets opfattelse, at retsforfølgning af danske statsborgere og personer med fast ophold her i landet så vidt muligt bør ske i Danmark, bl.a. af hensyn til komplementaritetsprincippet for Straffedomstolens udøvelse af jurisdiktion over de af statutten omfattede forbrydelser. Således er det udvalgets opfattelse, at særskilte straffebestemmelser om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser som udgangspunkt bør dække det samme indhold som definitionerne af de samme forbrydelser i henholdsvis artikel 7 og artikel 8 i Straffedomstolens statut, jf. nærmere pkt. 3.4.3 og 3.5.3. Udvalget henviser derudover til, at det efter udvalgets opfattelse er uomtvisteligt, at definitionerne i statuttens artikel 7 og 8 også udgør henholdsvis forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser efter folkeretten. Udvalgets forslag til udformningen af særskilte straffebestemmelser om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser bygger derfor som udgangspunkt på ordlyden af statuttens tilsvarende bestemmelser, dog således at betragtninger om hensigtsmæssighed, udviklingen i folkeretten og tilpasning til dansk retstradition også indgår i overvejelserne om udformningen. Udvalget henviser til, at de nye straffebestemmelser i videst muligt omfang bør afspejle en eventuel udvikling i folkeretten siden vedtagelsen af Straffedomstolens statut i 1998, herunder folkeretlig retspraksis og sædvaneret, så de danske straffebestemmelser ikke bliver utidssvarende. Det er endvidere efter udvalgets opfattelse mest hensigtsmæssigt, at de særskilte straffebestemmelser i videst muligt omfang læner sig op ad gældende regler i straffelovens almindelige del og almindelige strafferetlige principper, bl.a. af hensyn til retsanvenderne. Udvalget har overvejet at gennemføre kriminaliseringen som henvisningsbestemmelser, så de særskilte straffebestemmelser alene henviser til statuttens artikel 7 og 8. Udvalget har dog ikke foreslået en sådan gennemførelsesmetode, bl.a. under henvisning til, at der i dansk strafferet som det klare udgangspunkt ikke er tradition for, at straffebestemmelser udformes som henvisningsbestemmelser til internationale bestemmelser, ligesom det i en dansk sammenhæng vil gøre det vanskeligere at sætte sig ind i, hvad der er strafbart. Desuden vil en sådan gennemførelsesmetode gøre det vanskeligere at supplere og udvide kriminaliseringen, f.eks. i de tilfælde, hvor den folkeretlige sædvaneret har udviklet sig. Udvalget foreslår, at kriminaliseringen gennemføres ved, at statuttens artikel 7 og 8 omskrives til dansk lovtekst. Udvalget henviser i den forbindelse bl.a. til, at straffebestemmelserne med denne metode i højere grad vil kunne indpasses i den eksisterende systematik i dansk straffelovgivning, og at denne metode også er benyttet af sammenlignelige lande, herunder Finland, Norge, Sverige og Tyskland. Det er udvalgets opfattelse, at Straffedomstolens og andre internationale domstole og tribunalers praksis i relevant omfang bør indgå som et fortolkningsbidrag ved fastlæggelsen af det nærmere indhold i de foreslåede danske straffebestemmelser. Udvalget har desuden overvejet, om de særskilte straffebestemmelser om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser bør placeres i straffeloven eller i en ny hovedlov om visse internationale forbrydelser. Udvalget foreslår, at de særskilte straffebestemmelser placeres i straffeloven i et nyt kapitel om visse internationale forbrydelser. Det skyldes bl.a., at de allergroveste straffebestemmelser, herunder bestemmelser med en strafferamme på mere end to års fængsel, sædvanligvis placeres i straffeloven. Som det nærmere fremgår af pkt. 3.2.3, foreslår udvalget, at der indføres en straffebestemmelse om aggressionsforbrydelser, hvis det besluttes at ratificere ændringen til Straffedomstolens statut om aggressionsforbrydelsen. Det er udvalgets opfattelse, at en sådan straffebestemmelse som udgangspunkt – ligesom forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser – bør have det samme gerningsindhold som statutten, jf. nærmere pkt. 3.2.3.2. Det er endvidere udvalgets opfattelse, at en straffebestemmelse om aggressionsforbrydelser mest hensigtsmæssigt kan placeres i det nye kapitel om visse internationale forbrydelser i straffeloven. Udvalget har desuden overvejet, om indholdet af folkedrabsloven bør indarbejdes i det nye kapitel om visse internationale forbrydelser i straffeloven. Straffedomstolens statut indeholder de mest alvorlige internationale forbrydelser i form af aggressionsforbrydelsen, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Det vil derfor efter udvalgets opfattelse skabe en bedre sammenhæng i den danske straffelovgivning, hvis folkedrab medtages i det nye kapitel, da kapitlet herefter vil omfatte alle forbrydelserne i statutten. Tilgængelighedshensyn og praktiske hensyn til retsanvenderne taler efter udvalgets opfattelse ligeledes for at samle de nævnte forbrydelser ét sted. Desuden er folkedrab en så alvorlig forbrydelse, at den efter udvalgets opfattelse principielt bør være at finde i straffeloven. Udvalget finder omvendt ikke, at andre hensyn skulle tilsige, at folkedrab ikke bør medtages i straffeloven. På den baggrund foreslår udvalget, at folkedrabsloven ophæves, og at der i stedet indsættes en straffebestemmelse om folkedrab i det nye kapitel i straffeloven. Efter udvalgets opfattelse bør den foreslåede straffebestemmelse om folkedrab ligesom folkedrabsloven læne sig op ad ordlyden og indholdet i folkedrabskonventionen, jf. nærmere pkt. 3.3.3. Udvalget foreslår i relation til tortur, at en særskilt straffebestemmelse herom ligeledes placeres i det nye kapitel i straffeloven om visse internationale forbrydelser. Udvalget henviser bl.a. til, at tortur også har folkeretlig baggrund og kan anses for at være en international forbrydelse, samt at en torturbestemmelse ikke entydigt vil passe ind i et eksisterende kapitel i straffeloven. Den foreslåede straffebestemmelse om tortur tager indholdsmæssigt udgangspunkt i artikel 1, stk. 1, i FN’s konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (herefter »torturkonventionen«). Udvalget henviser i den forbindelse bl.a. til, at Finland, Nederlandene og Norge har indført en straffebestemmelse svarende til torturkonventionens definition, jf. nærmere pkt. 3.8.3. Udvalget har ikke taget stilling til spørgsmålet om påtalekompetence for overtrædelse af de foreslåede straffebestemmelser i det nye kapitel om visse internationale forbrydelser. Der henvises nærmere til betænkningens side 54-60, 178-179, 228 og 261-264. 3.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag vedrørende gennemførelsesmetode, placering af straffebestemmelserne m.v., og lovforslaget er i det væsentligste udformet i overensstemmelse med udvalgets lovudkast. Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for, i forhold til forbrydelserne i det nye kapitel om visse internationale forbrydelser, at foreslå en lovbestemmelse, der fraviger det almindelige udgangspunkt om, at offentlig påtale tilkommer politidirektøren. Der vil ligesom i dag kunne fastsættes regler om påtalekompetencen i medfør af de gældende bemyndigelsesbestemmelser i retsplejelovens § 719, stk. 3, eller § 720, stk. 1. 3.2. Aggressionsforbrydelser 3.2.1. Gældende ret Aggressionsforbrydelsen omhandler individuelt strafansvar for en stats ulovlige militære magtanvendelse mod en anden stat, når magtanvendelsen udgør en åbenbar krænkelse af FN-pagten. Den Internationale Straffedomstols statut blev inkorporeret i dansk ret ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale Straffedomstol. Statutten er optaget som bilag til loven og gælder her i landet, jf. lovens § 1. Det fremgår af forarbejderne til loven, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 483, at Folketinget med vedtagelsen af lovforslaget gav samtykke til, at Danmark ratificerede Straffedomstolens statut. Det følger derudover af lovens § 1, stk. 2, nr. 3, at udenrigsministeren kan bestemme, at ændringer af statutten, som er vedtaget i medfør af statuttens artikel 121-123, skal gælde her i landet. Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 519, at hjemlen til at sætte ændringer af statutten i kraft her i landet indebærer, at sådanne ændringer ikke kræver ændringer af loven, og at den forudsætningsvis giver regeringen bemyndigelse til at godkende og ratificere sådanne ændringer. Det fremgår videre af bemærkningerne, at det efter omstændighederne kan afhænge af ændringernes indhold og karakter, om adgangen til administrativt at bestemme, at de skal gælde her i landet, bør udnyttes. Der vil navnlig være anledning hertil i det omfang, ændringerne berører bestemmelser af betydning for deltagerstaternes (herunder Danmarks) samarbejdsforpligtelser over for domstolen. Det bemærkes, at regeringens forventede ratifikation af de i nærværende forslag opregnede ændringer af statutten, herunder aggressionsforbrydelsen, i hovedsagen retter sig mod ændringer af Statuttens materielle bestemmelser og i meget begrænset omfang udvider Danmarks samarbejdsforpligtelser. Det er på den baggrund vurderingen, at der ved loven af 2001 er indhentet samtykke fra Folketinget efter grundlovens § 19, stk. 1, til at adgangen til administrativt at ratificere tilføjelsen til Straffedomstolens statut om aggressionsforbrydelsen kan udnyttes. Dansk straffelovgivning indeholder ikke en straffebestemmelse om aggressionsforbrydelser. Der henvises nærmere til betænkningens side 247, 254-256 og 258-260. 3.2.2. Statutten for Den Internationale Straffedomstol Aggressionsforbrydelsen blev tilføjet Straffedomstolens statut i 2010 og trådte i kraft den 17. juli 2017, jf. nærmere pkt. 2.2. Danmark har ikke ratificeret ændringen til Straffedomstolens statut om aggressionsforbrydelsen. Det følger af statuttens artikel 5, litra d, at Straffedomstolen i overensstemmelse med statutten har jurisdiktion med hensyn til aggressionsforbrydelsen. Straffedomstolens jurisdiktionskompetence over aggressionsforbrydelsen er mere indskrænket end statuttens øvrige forbrydelser. Straffedomstolen har i medfør af artikel 15 bis, stk. 2 og 3, og artikel 15 ter, stk. 2 og 3, alene jurisdiktion over aggressionsforbrydelser begået efter den 17. juli 2018. Derudover følger det af statuttens artikel 15 bis, stk. 5, at Straffedomstolen – ved henvisning af en deltagerstat, eller hvis anklageren af egen drift indleder en efterforskning – ikke kan udøve jurisdiktion over aggressionsforbrydelser begået på en ikke-deltagerstats territorium eller af en ikke-deltagerstats statsborgere. FN’s Sikkerhedsråd har dog i medfør af artikel 15 ter bemyndigelse til at henvise situationer om aggressionsforbrydelser til Straffedomstolen, uanset hvor og af hvem forbrydelsen er begået. Aggressionsforbrydelsen er defineret i statuttens artikel 8 bis, der indeholder to elementer. Det første element angår de handlinger, der kan medføre et individuelt strafansvar, jf. stk. 1. Dette omfatter planlægning, forberedelse, indledning eller fuldbyrdelse af en aggressionshandling, der efter sin karakter, grovhed og omfang udgør en åbenbar krænkelse af FN-pagten. Således gælder der et tærskelkrav, hvorefter tilfælde af ulovlig magtanvendelse, der er mindre åbenbare eller af mindre grov karakter, falder uden for statuttens artikel 8 bis. Derudover fremgår det af bestemmelsen, at aggressionsforbrydelsen er personelt afgrænset til gerningspersoner, der er i stand til at udøve faktisk kontrol over eller styre en stats politiske eller militære handlinger. Det andet element angår definitionen af den aggressionshandling, der skal være begået, jf. stk. 2. Dette omfatter en stats anvendelse af væbnet magt mod en anden stats suverænitet, territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på enhver anden måde, der er uforenelig med FN-pagten. I bestemmelsen opregnes en række nærmere angivne handlinger, der kan udgøre en aggressionshandling. Statuttens artikel 8 bis har følgende ordlyd: »1. Ved »aggressionsforbrydelse« forstås i denne statut planlægning, forberedelse, indledning eller fuldbyrdelse af en aggressionshandling, der ved sin karakter, grovhed og omfang udgør en åbenbar krænkelse af De Forenede Nationers pagt, og er foretaget af en person, der er i stand til at udøve faktisk kontrol over eller styre en stats politiske eller militære handlinger. 2. Ved »aggressionshandling« forstås en stats anvendelse af væbnet magt mod en anden stats suverænitet, territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på enhver anden måde, der er uforenelig med De Forenede Nationers pagt. Enhver af de følgende handlinger, uanset afgivelsen af en krigserklæring, vil, i overensstemmelse med FN-generalforsamlingsresolution 3314 (XXIX) af 14. december 1974, udgøre en aggressionshandling: (a) En stats væbnede styrkers invasion eller angreb på en anden stats territorium eller enhver militær besættelse, uanset hvor midlertidig den er, som følge af en sådan invasion eller angreb, eller enhver annektering ved magtanvendelse af en anden stats territorium eller en del heraf; (b) En stats væbnede styrkers bombardement mod en anden stats territorium eller en stats brug af våben mod en anden stats territorium; (c) Blokade af en stats havne eller kyster af en anden stats væbnede styrker; (d) Et angreb fra en stats væbnede styrker på en anden stats land-, sø- eller luftstyrker eller sø- og luftflåder. (e) Anvendelse af væbnede styrker fra én stat, som befinder sig på en anden stats territorium med modtagerstatens samtykke, i strid med betingelserne i aftalen eller enhver forlængelse af deres tilstedeværelse på et sådant territorium efter aftalens ophør; (f) En stats handling ved at tillade, at dens territorium, som den har stillet til rådighed for en anden stat, bliver brugt af denne anden stat til at udføre en aggressionshandling mod en tredjestat; (g) Udsendelse af eller på vegne af en stat af bevæbnede bander, grupper, irregulære styrker eller lejetropper, som udøver væbnede aktioner mod en anden stat af en sådan alvorlighed, at det svarer til de handlinger, der er anført ovenfor, eller dens væsentlige involvering heri.« Statuttens artikel 25 indeholder bestemmelser om individuelt strafansvar for forbrydelser omfattet af statutten. Med ændringerne til Straffedomstolens statut i 2010 blev artikel 25, stk. 3 bis, føjet til statutten. Det følger af denne bestemmelse, at med hensyn til aggressionsforbrydelsen finder de øvrige bestemmelser i artikel 25 alene anvendelse på den personkreds, der omfattes af artikel 8 bis, stk. 1, det vil sige personer, der er i stand til at udøve faktisk kontrol over eller styre en stats politiske eller militære handlinger. Der henvises nærmere til betænkningens side 42-44 og 239-247. 3.2.3. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag 3.2.3.1. Konsekvenser af dansk ratifikation Udvalget har overvejet konsekvenserne af en dansk ratifikation af ændringen af Straffedomstolens statut om aggressionsforbrydelsen, herunder betydningen for fremtidig dansk deltagelse i internationale militære operationer. Det er udvalgets opfattelse, at en ratifikation af aggressionsforbrydelsen bl.a. vil udtrykke Danmarks fortsatte opbakning til Straffedomstolen og bidrage til udviklingen af folkeretten i en retning, der ses at være til gavn for Danmark, herunder bidrage til Straffedomstolens mulighed for at håndhæve forbuddet mod ulovlig magtanvendelse mellem stater. En ratifikation vil efter udvalgets opfattelse derudover sende et budskab til det internationale samfund om, at Danmark tillægger den internationale regelbaserede orden og bekæmpelsen af straffrihed for de alvorligste internationale forbrydelser afgørende betydning. Desuden er det udvalgets opfattelse, at en dansk ratifikation vil medføre et vist retligt værn mod andre deltagerstaters udførelse af aggression mod Danmark, idet Danmark vil kunne henvise en aggressionsforbrydelse begået af andre ratificerende deltagerstater mod Danmark til efterforskning og retsforfølgning ved Straffedomstolen. Udvalget noterer sig, at 45 deltagerstater, heraf 21 EU-lande, ved Straffedomstolen har ratificeret ændringen om aggressionsforbrydelsen (pr. juni 2024), og at der blandt de nordiske lande over en årrække har været en bevægelse i retning af ratifikation af ændringen. Samtidig noterer udvalget sig, at flere af Danmarks allierede med en tilsvarende udenrigspolitisk profil, herunder Australien, Canada, Frankrig og Storbritannien, endnu ikke har ratificeret ændringen om aggressionsforbrydelsen. Af de faste medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd har Frankrig og Storbritannien tiltrådt Straffedomstolens statut, men ikke aggressionsforbrydelsen. Udvalget bemærker, at en dansk ratifikation af ændringen om aggressionsforbrydelsen vil udvide Danmarks forpligtelser efter statutten til at samarbejde med Straffedomstolen med hensyn til efterforskning og retsforfølgning til også at omfatte aggressionsforbrydelsen. Danmarks forpligtelser til at samarbejde med Straffedomstolen vil dog alene angå statsborgere fra deltagerstater, der har ratificeret ændringen om aggressionsforbrydelsen. I forhold til danske statsborgere vil retsforfølgning skulle ske ved domstolene i Danmark, hvis aggressionsforbrydelsen tillige kriminaliseres i dansk ret. Retsforfølgning vil herefter henset til komplementaritetsprincippet for Straffedomstolens jurisdiktion alene skulle ske ved Straffedomstolen i tilfælde af Danmarks manglende vilje eller evne til at retsforfølge de pågældende. Det er udvalgets opfattelse, at sandsynligheden for, at en dansk ratifikation af aggressionsforbrydelsen vil føre til væsentligt flere udleveringssager, er meget begrænset. I relation til spørgsmålet om dansk deltagelse i internationale militære operationer bemærker udvalget, at langt de fleste af sådanne operationer udføres på grundlag af et FN-mandat, retten til selvforsvar eller efter udtrykkelig invitation fra territorialstaten, hvori den militære operation udføres, og at der ikke på sådanne folkeretlige grundlag umiddelbart kan tænkes at rejse sig spørgsmål om en aggressionshandling. Herudover er Danmark et af få lande, der har tilkendegivet, at der i helt ekstraordinære tilfælde kan være folkeretligt grundlag for magtanvendelse uden mandat fra FN’s Sikkerhedsråd for at beskytte civilbefolkningen mod alvorlige overgreb (humanitær intervention). Også med hensyn til spørgsmålet om udøvelse af selvforsvar mod ikke-statslige aktører, der opererer fra en anden stats territorium, hvor denne stat ikke har evnen eller viljen til at imødegå truslen, har det fra dansk side været vurderingen, at der under visse nærmere omstændigheder kan være adgang til at imødegå væbnede angreb fra en sådan ikke-statslig aktør med brug af væbnet magt uden samtykke fra territorialstaten. Selv om det efter udvalgets opfattelse ikke helt kan afvises, at fremtidig dansk deltagelse i internationale militære operationer, der baserer sig på nævnte folkeretlige grundlag, efter omstændighederne fra nogle sider vil kunne rejse spørgsmål om overtrædelse af statuttens artikel 8 bis om aggressionsforbrydelsen, vurderer udvalget, at humanitær intervention ikke vil være omfattet af bestemmelsen, ligesom andre mindre grove tilfælde af magtanvendelse i den folkeretlige gråzone heller ikke vil være omfattet. Udvalget henviser i den forbindelse bl.a. til, at statuttens artikel 8 bis efter udvalgets opfattelse tager sigte på klare aggressionshandlinger som f.eks. Iraks invasion af Kuwait i 1990 og Ruslands invasion af Ukraine i 2022 og ikke magtanvendelse om hvis lovlighed, der ikke er enighed blandt alle stater. Der henvises nærmere til betænkningens side 252-258. 3.2.3.2. Lovændringer som følge af dansk ratifikation Udvalget har herefter overvejet behovet for lovændringer som følge af en dansk ratifikation af ændringen om aggressionsforbrydelsen, herunder spørgsmålet om kriminalisering af forbrydelsen i dansk ret. Udvalget lægger til grund, at der ved vedtagelsen af lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale Straffedomstol er indhentet samtykke fra Folketinget efter grundlovens § 19, stk. 1, til at adgangen til administrativt at ratificere tilføjelsen til Straffedomstolens statut om aggressionsforbrydelsen kan udnyttes. Ændringen til statutten om aggressionsforbrydelsen kan gennemføres administrativt i dansk ret og således uden lovændring ved, at udenrigsministeren udsteder en bekendtgørelse i medfør af § 1, stk. 2, nr. 3, i lov om Den Internationale Straffedomstol. En dansk ratifikation af ændringen om aggressionsforbrydelsen vil indebære, at Danmarks forpligtelse til at samarbejde med Straffedomstolen også vil omfatte sager om aggressionsforbrydelser. Lov om Den Internationale Straffedomstol indeholder de bestemmelser, der er nødvendige for, at danske myndigheder kan opfylde de forpligtelser til at samarbejde med domstolen, som følger af statutten. Udvalget vurderer på den baggrund, at udvidelsen af samarbejdsforpligtelserne til at omfatte sager om aggressionsforbrydelser ikke kræver lovændring. Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at der i forbindelse med en dansk ratifikation af ændringen om aggressionsforbrydelsen bør indføres en straffebestemmelse om forbrydelsen i dansk ret, som tager udgangspunkt i artikel 8 bis i Straffedomstolens statut. Udvalget foreslår, at en sådan straffebestemmelse indføres som § 118 b i det nye kapitel om visse internationale forbrydelser i straffeloven. Efter det foreslåede § 118 b, stk. 1, straffes for aggressionsforbrydelse den, som foretager en aggressionshandling, der efter sin karakter, grovhed og omfang udgør en åbenbar overtrædelse FN-pagten. Formuleringen »åbenbar overtrædelse af FN-pagten« sigter til at indføre en tærskel, hvorefter alene aggressionshandlinger af en særlig kvalificeret grovhed omfattes af bestemmelsen. Tærsklen er indsat i overensstemmelse med statuttens artikel 8 bis, stk. 1, med henblik på at ekskludere grænsetilfælde fra bestemmelsens anvendelsesområde. Hvorvidt en aggressionshandling vil udgøre en åbenbar krænkelse af FN-pagten vil skulle vurderes på baggrund af handlingens »karakter, grovhed og omfang«. »Grovhed« vil skulle forstås som et kvalitativt kriterium, som henviser til f.eks. den materielle og fysiske skade, som aggressionshandlingen måtte have forvoldt, mens »omfang« vil være et kvantitativt kriterium, som henviser til f.eks. den militære operations varighed og geografiske rækkevidde. »Karakter« vil også være et kvalitativt kriterium, der indebærer, at formålet med aggressionshandlingen vil indgå i vurderingen af, hvorvidt en handling udgør en åbenbar krænkelse af magtanvendelsesforbuddet. I det foreslåede § 118 b, stk. 2, defineres det, hvad der skal forstås ved en aggressionshandling. Det følger heraf, at ved en aggressionshandling forstås en stats brug af væbnet magt mod en anden stats suverænitet, territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på en måde, som i øvrigt strider med FN-pagten. Trussel om magtanvendelse i strid med magtanvendelsesforbuddet i FN-pagtens artikel 2, stk. 4, vil ikke være omfattet af bestemmelsen, da dette heller ikke er omfattet af aggressionsforbrydelsen i artikel 8 bis i Straffedomstolens statut. Anvendelse af væbnet magt mod en stat efter bemyndigelse fra FN’s Sikkerhedsråd i overensstemmelse med FN-pagtens kapitel VII eller udøvelse af individuelt eller kollektivt selvforsvar i overensstemmelse med FN-pagtens artikel 51 vil heller ikke være omfattet. Desuden vil det ikke være omfattet af bestemmelsen, hvis anvendelsen af væbnet magt sker på baggrund af et samtykke fra den anden stat, da der i så fald ikke vil være tale om ulovlig magtanvendelse efter folkeretten. Endelig følger det af det foreslåede § 118 b, stk. 3, at strafansvar for en aggressionsforbrydelse kun kan pålægges den, der kan udøve faktisk kontrol over eller styre en stats politiske eller militære handlinger. Herved fastlægges således den personkreds, der kan ifalde strafansvar for aggressionsforbrydelser, hvilket omfatter de øverste ledere i en stat, som den underliggende aggressionshandling kan henføres til. En formel lederstilling vil ikke i sig selv være nok til at være omfattet af bestemmelsen, da det afgørende vil være, om den pågældende er i en position, hvor vedkommende kan udøve faktisk kontrol eller styring med statens politiske eller militære handlinger. Den omfattede personkreds vil i en dansk sammenhæng i praksis være eksempelvis statsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren. Dertil kommer de øverste militære ledere. I en udenlandsk sammenhæng vil det ligeledes kunne være eksempelvis en præsident eller en leder af et nationalt sikkerhedsråd. Udvalgets forslag til en straffebestemmelse om aggressionsforbrydelser adskiller sig på nogle punkter fra artikel 8 bis om aggressionsforbrydelsen i Straffedomstolens statut. Udvalget foreslår for det første, at beskrivelsen af de mulige ansvarssubjekter udskilles i et særskilt stykke i den foreslåede straffebestemmelse (stk. 3). Udvalget foreslår for det andet, at ordene »planlægning, forberedelse, indledning eller fuldbyrdelse af en aggressionshandling« ikke medtages i ordlyden af den foreslåede straffebestemmelse, men i stedet omfattes af ordet »foretager« for at tydeliggøre, at en aggressionshandling skal være foretaget, for at en person kan ifalde et strafferetligt ansvar. Dermed vil den almindelige forsøgsregel i straffelovens § 21 heller ikke finde anvendelse. Udvalget foreslår for det tredje, at den ikke-udtømmende opregning af aggressionshandlinger i statuttens artikel 8 bis, stk. 2, ikke medtages i ordlyden af den foreslåede straffebestemmelse, men i stedet indsættes i bemærkningerne hertil, da dette efter udvalgets opfattelse vil harmonere bedre med dansk lovgivningstradition. Det er udvalgets vurdering, at tærskelkravet i statuttens artikel 8 bis, om at en handling efter sin »karakter, grovhed og omfang« skal udgøre en »åbenbar« krænkelse af FN-pagten for at kvalificere som en aggressionsforbrydelse, medfører, at danske bidrag til internationale militære operationer til bl.a. humanitær intervention ikke vil være omfattet af den foreslåede straffebestemmelse om aggressionsforbrydelser. Udvalget foreslår endelig, at der indsættes en bestemmelse i straffeloven (det foreslåede § 118 k, stk. 1), hvorefter overtrædelse af bl.a. den foreslåede § 118 b om aggressionsforbrydelser straffes med fængsel indtil på livstid. Der henvises nærmere til betænkningens side 258-265. 3.2.4. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag vedrørende aggressionsforbrydelser, og lovforslaget er i det væsentligste udformet i overensstemmelse med udvalgets lovudkast. På baggrund af beslutningsgrundlaget i betænkningen agter regeringen at ratificere ændringen til Straffedomstolens statut om aggressionsforbrydelsen. Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 6 (forslagene til straffelovens § 118 b og § 118 k, stk. 1), og bemærkningerne hertil. 3.3. Folkedrab 3.3.1. Gældende ret Folkedrab er kriminaliseret i folkedrabsloven. Det fremgår af forarbejderne til folkedrabsloven, at baggrunden for loven var Danmarks ratifikation af FN’s konvention af 9. december 1948 om forebyggelse af og straf for folkedrab (herefter »folkedrabskonventionen«), jf. Folketingstidende 1954-55, tillæg A, spalte 1641. Det følger af folkedrabslovens § 1, at den, som i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan udfører en række nærmere angivne handlinger, straffes med fængsel indtil på livstid eller på tid ikke over 16 år. Handlingerne, der kan udgøre folkedrab, omfatter at dræbe medlemmer af gruppen, jf. litra a, at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade, jf. litra b, forsætligt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse, jf. litra c, at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler inden for gruppen, jf. litra d, eller med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe, jf. litra e. Det følger af folkedrabslovens § 2, at straffelovens almindelige bestemmelser om forsøg og medvirken finder anvendelse på folkedrabshandlinger efter folkedrabslovens § 1. Folkedrabsloven finder også anvendelse på folkedrabshandlinger begået i udlandet, jf. Højesterets kendelse af 26. april 2012 i sag 2/2012 (gengivet i UfR 2012, side 2399). Der henvises nærmere til betænkningens side 175-178. 3.3.2. FN’s folkedrabskonvention og statutten for Den Internationale Straffedomstol Folkedrabskonventionen af 1948 trådte i kraft i 1951 og blev samme år ratificeret af Danmark. Folkedrabskonventionen forpligter deltagerstaterne til at forhindre og straffe folkedrab, hvad enten det begås i fredstid eller i krigstid, jf. konventionens artikel 1. Foruden folkedrab skal sammensværgelse for at begå folkedrab, direkte og offentlig tilskyndelse til folkedrab, forsøg på folkedrab og meddelagtighed i folkedrab være strafbare, jf. artikel 3. Folkedrab er defineret i artikel 2, der indeholder en udtømmende opregning af handlinger, der kan udgøre folkedrab, hvis de begås mod en eller flere personer, der tilhører en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe. Det er endvidere en betingelse for strafansvar for folkedrab, at gerningspersonen har begået de pågældende handlinger i den hensigt helt eller delvis at ødelægge gruppen som sådan, hvilket udtrykker det, der kan betegnes som det specielle folkedrabsforsæt. Det særlige ved folkedrab er, at forbrydelsen ikke er rettet mod ofrene i gruppen i kraft af deres egenskab som enkeltindivider, men i kraft af deres (opfattede) tilhørsforhold til en bestemt gruppe. Dette motivkrav udledes af ordene »som sådan«, og forbuddet mod folkedrab søger således at beskytte gruppens eksistens som sådan. Konventionens artikel 2 har følgende ordlyd: »I nærværende konvention forstås ved folkedrab enhver af nedennævnte handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan: a) at dræbe medlemmer af gruppen, b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade, c) med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse, d) at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler indenfor gruppen, e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe.« Folkedrab er derudover omfattet af Straffedomstolens statut, der er ratificeret af Danmark, jf. nærmere pkt. 2.2. Det følger af statuttens artikel 5, litra a, at Straffedomstolen i overensstemmelse med statutten har jurisdiktion med hensyn til folkedrab. Folkedrab er defineret i artikel 6 i Straffedomstolens statut. Ordlyden af statuttens definition er stort set identisk med definitionen i artikel 2 i folkedrabskonventionen i de danske oversættelser. På engelsk er definitionerne fuldstændig enslydende. Det bemærkes i den forbindelse, at den engelske tekst er den autoritative tekst. Det følger dog af de vejledende beskrivelser af gerningsindholdet af statuttens artikel 6, stk. 1, litra e, at bestemmelsens forbud mod at tvangsforflytte børn omfatter personer under 18 år. Folkedrabskonventionen indeholder derimod ikke en definition af børn. Derudover forudsætter statuttens artikel 6, jf. de vejledende beskrivelser af gerningsindholdet af bestemmelsen, at den strafbare handling fandt sted i forbindelse med et åbenbart mønster af lignende handlinger, herunder også indledende handlinger i et fremvoksende mønster, som er rettet mod den pågældende gruppe, eller at handlingen i sig selv vil skulle kunne medføre en sådan hel eller delvis ødelæggelse af den pågældende gruppe. Folkedrabskonventionen indeholder derimod ikke et sådant kontekstkrav. Det følger desuden af statuttens artikel 25, stk. 3, litra e, at der kan pålægges et individuelt strafansvar for direkte og offentlig tilskyndelse til, at andre begår folkedrab. Der henvises nærmere til betænkningens side 171-175. 3.3.3. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag Udvalget foreslår, at indholdet af folkedrabsloven indarbejdes som § 118 c i det nye kapitel om visse internationale forbrydelser i straffeloven, og at den foreslåede straffebestemmelse om folkedrab læner sig op ad ordlyden og indholdet i folkedrabskonventionen. Efter det foreslåede § 118 c, stk. 1, straffes for folkedrab den, som i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan foretager én eller flere af en række opregnede handlinger. De opregnede handlinger omfatter at dræbe et eller flere medlemmer af gruppen (nr. 1), at påføre et eller flere medlemmer af gruppen alvorlig fysisk eller psykisk skade (nr. 2), at påføre et eller flere medlemmer af gruppen livsvilkår, der sigter til at bevirke gruppens hele eller delvise fysiske ødelæggelse (nr. 3), at pålægge foranstaltninger mod et eller flere medlemmer af gruppen, der sigter til at bevirke, at fødsler inden for gruppen forhindres (nr. 4), eller at tvangsforflytte et eller flere af gruppens børn under 18 år til en anden gruppe (nr. 5). Ved »ødelægge« forstås den fysiske eller biologiske destruktion af gruppen. »Delvist« vil skulle forstås som en betydelig eller væsentlig ødelæggelse af gruppen. Der vil ikke være krav om, at det kvantitativt set skal udgøre en vis mængde af gruppen. Der vil derimod skulle foretages en mere kvalitativ vurdering af, om der er tale om en betydelig eller væsentlig del af den samlede gruppe. Om en gruppe udgør en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe vil afhænge af en konkret vurdering, da der ikke er en objektiv og præcis definition heraf. Vurderingen vil derfor skulle foretages i lyset af den aktuelle politiske, sociale og kulturelle kontekst. Det vil endvidere skulle indgå i vurderingen, hvad der var gerningspersonens subjektive opfattelse af den pågældende gruppes karakter og sammensætning, således at gerningspersonen vil skulle anse den pågældende gruppe for at være en distinkt enhed. Det vil endvidere være et krav efter den foreslåede bestemmelse, at gerningspersonen vil skulle have udvalgt ofrene på baggrund af deres gruppetilhørsforhold, jf. herved formuleringen »som sådan«. Udvalget foreslår derudover, at der indføres en bestemmelse om tilskyndelse til folkedrab som § 118 c, stk. 2. Således foreslås det, at den, som i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan direkte og offentligt tilskynder nogen til at foretage en af handlingerne nævnt i det foreslåede stk. 1, straffes for tilskyndelse til folkedrab. Udvalgets forslag til en straffebestemmelse om folkedrab adskiller sig på nogle punkter fra bestemmelserne om folkedrab i folkedrabsloven, artikel 2 i folkedrabskonventionen og artikel 6 om folkedrab i Straffedomstolens statut. Udvalget foreslår for det første, at ordet »forsætlig« ikke medtages i den foreslåede bestemmelse om påførelse af livsvilkår, der sigter til at bevirke gruppens hele eller delvise ødelæggelse (stk. 1, nr. 3), selv om ordet fremgår af ordlyden af folkedrabsloven, folkedrabskonventionens artikel 2 og statuttens artikel 6. Udvalget henviser bl.a. til, at det ikke er nødvendigt, at forsætskravet nævnes udtrykkeligt, da dette allerede følger af den almindelige regel om tilregnelse i straffelovens § 19. Udvalget foreslår for det andet, at der medtages en aldersgrænse på 18 år i den foreslåede bestemmelse om tvangsforflytning af gruppens børn til en anden gruppe (stk. 1, nr. 5), bl.a. fordi det fremgår af de vejledende beskrivelser af gerningsindholdet af statuttens artikel 6, stk. 1, litra e, at forbuddet omfatter personer under 18 år. For det tredje forudsætter statuttens artikel 6, jf. de vejledende beskrivelser af gerningsindholdet af bestemmelsen, at den strafbare handling fandt sted i forbindelse med et åbenbart mønster af lignende handlinger, herunder også indledende handlinger i et fremvoksende mønster, som er rettet mod den pågældende gruppe, eller at handlingen i sig selv vil skulle kunne medføre en sådan hel eller delvis ødelæggelse af den pågældende gruppe. Folkedrabskonventionen indeholder derimod ikke et sådant kontekstkrav, og udvalget foreslår derfor, at kontekstkravet ikke medtages i den foreslåede straffebestemmelse om folkedrab, for derved at sikre, at indholdet af folkedrabskonventionen fortsat er strafbart efter dansk straffelovgivning. Udvalget foreslår for det fjerde, at folkedrabslovens henvisning til straffelovens kapitel 4 ikke medtages i det foreslåede § 118 c, da straffelovens almindelige del allerede finder anvendelse på alle strafbare forhold, jf. straffelovens § 2. Udvalget foreslår desuden, at der indsættes en bestemmelse i straffeloven (det foreslåede § 118 k, stk. 1), hvorefter overtrædelse af bl.a. det foreslåede § 118 c, stk. 1, om folkedrab straffes med fængsel indtil på livstid. Udvalget foreslår endelig, at der indsættes en bestemmelse i straffeloven (det foreslåede § 118 k, stk. 3), hvorefter overtrædelse af bl.a. det foreslåede § 118 c, stk. 2, om tilskyndelse til folkedrab straffes med fængsel indtil 12 år. Udvalget henviser i den forbindelse til en dom fra år 2000 fra Krigsforbrydertribunalet for Rwanda, hvor tiltalte i en sag med flere formildende omstændigheder blev idømt 12 års fængsel for direkte og offentlig tilskyndelse til folkedrab. Der henvises nærmere til betænkningens side 178-181. 3.3.4. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag vedrørende folkedrab, og lovforslaget er i det væsentligste udformet i overensstemmelse med udvalgets lovudkast. Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 6 (forslagene til straffelovens § 118 c og § 118 k, stk. 1 og 3), og § 4 (om ophævelse af folkedrabsloven) samt bemærkningerne hertil. 3.4. Forbrydelser mod menneskeheden 3.4.1. Gældende ret Dansk straffelovgivning indeholder ikke straffebestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer forbrydelser mod menneskeheden. Inkorporeringen af Straffedomstolens statut ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale Straffedomstol indebærer ikke, at forbrydelserne, herunder forbrydelser mod menneskeheden, dermed er kriminaliseret i Danmark. Det er imidlertid i forarbejderne til loven lagt til grund, at forbrydelserne kan straffes efter dansk straffelovgivning. Det fremgår således af forarbejderne, at forbrydelser mod menneskeheden omfattet af statuttens artikel 7 kan straffes efter den militære straffelov og den borgerlige straffelovs almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold, voldtægt og frihedsberøvelse, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 499. Forbrydelser mod menneskeheden vil efter omstændighederne bl.a. kunne straffes efter straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser, herunder § 216 om voldtægt og § 225, jf. § 216, om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje. Forbrydelser mod menneskeheden vil endvidere efter omstændighederne bl.a. kunne straffes efter straffelovens kapitel 25 om forbrydelser mod liv og legeme, herunder § 237 om drab og voldsbestemmelserne i §§ 244-247. Forbrydelser mod menneskeheden vil desuden efter omstændighederne bl.a. kunne straffes efter straffelovens § 260 om ulovlig tvang, § 261 om frihedsberøvelse og § 262 a om menneskehandel. For personer i offentlig tjeneste eller hverv vil forbrydelser mod menneskeheden derudover kunne straffes efter bl.a. straffelovens §§ 150 og 155 om misbrug af stilling i offentlig tjeneste til henholdsvis tvang og krænkelse af privates eller det offentliges ret samt straffelovens § 147 om anvendelse af ulovlige midler for at opnå tilståelse eller forklaring eller foretagelse af en lovstridig anholdelse, fængsling, ransagning eller beslaglæggelse, når det påhvilede den pågældende at virke til håndhævelse af statens straffemyndighed. Forbrydelser mod menneskeheden vil efter omstændighederne også kunne straffes efter militær straffelov. De relevante bestemmelser, herunder særligt § 36 om misbrug af kendetegn m.v. og ulovlig brug af krigsmiddel eller fremgangsmåde, i militær straffelov finder dog alene anvendelse i forbindelse med en væbnet konflikt, hvor danske styrker deltager i den væbnede konflikt i eller uden for Danmark, jf. militær straffelovs § 10, stk. 1. Kravet i Straffedomstolens statuts artikel 7, stk. 1, om, at handlingen skal være »begået som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning og med viden herom« er ikke en del af gerningsindholdet i de straffebestemmelser, der er nævnt ovenfor. Det må imidlertid antages, at et sådant forhold vil kunne indgå som en skærpende omstændighed ved straffastsættelsen, jf. straffelovens § 80, stk. 1 og 2, og § 81, nr. 2, 3 og 8. Der henvises nærmere til betænkningens side 75-77. 3.4.2. Statutten for Den Internationale Straffedomstol Forbrydelser mod menneskeheden er omfattet af Straffedomstolens statut, der er ratificeret af Danmark, jf. nærmere pkt. 2.2. Det følger af statuttens artikel 5, litra b, at Straffedomstolen i overensstemmelse med statutten har jurisdiktion med hensyn til forbrydelser mod menneskeheden. Forbrydelser mod menneskeheden er defineret i statuttens artikel 7, der i stk. 1 opregner en række handlinger, der, når de begås som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning og med viden om angrebet, udgør forbrydelser mod menneskeheden. I statuttens artikel 7, stk. 2, litra a, er det nærmere defineret, hvad der skal forstås ved »angreb mod en civilbefolkning«. Flere af de handlingstyper, der kan udgøre forbrydelser mod menneskeheden, har det samme gerningsindhold som flere krigsforbrydelser og forbrydelser efter straffeloven. Forbrydelser mod menneskeheden adskiller sig imidlertid fra disse andre forbrydelser ved, at en forbrydelse mod menneskeheden skal være begået »som led i et omfattende eller systematisk angreb«. Af dette kontekstuelle krav kan der ifølge Straffedomstolen udledes fem krav. For det første skal der være begået et angreb mod en civilbefolkning, hvilket bl.a. indebærer, at angrebets primære mål skal være civilbefolkningen, og at der skal være tale om et større antal civile. For det andet skal angrebet have en omfattende eller systematisk karakter. Ved »omfattende« forstås, at angrebet er rettet mod et større antal personer og har et stort omfang eller skade. Ved »systematisk« forstås, at angrebet er af organiseret karakter, og hvor det er usandsynligt, at handlingerne er tilfældige. For det tredje skal angrebet være begået i medfør af eller til fremme af en stats eller organisations politik. Dette indebærer, at staten eller organisationen aktivt fremmer eller tilskynder til et sådant angreb mod en civilbefolkning, og at staten eller organisationen dermed havde i sinde at begå et sådant angreb. For det fjerde skal der være en forbindelse mellem den enkelte begåede handling og angrebet mod civilbefolkningen. For det femte skal gerningspersonen have viden om eller til hensigt, at dennes handling er en del af det omfattende eller systematiske angreb, om end der dog ikke stilles krav om, at gerningspersonen har et detaljeret kendskab til alle angrebets karakteristika eller de præcise detaljer i planen eller statens eller organisationens politik. I artikel 7, stk. 2, litra b-i, er det nærmere defineret, hvad der skal forstås ved de enkelte opregnede handlingstyper. Statuttens artikel 7 om forbrydelser mod menneskeheden har følgende ordlyd: »1. Ved »forbrydelser mod menneskeheden« forstås i denne statut følgende handlinger, når de begås som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning og med viden om angrebet: (a) drab, (b) udryddelse, (c) slaveri, (d) deportation eller tvungen overførelse af en befolkning, (e) fængsling eller anden alvorlig berøvelse af fysisk frihed i strid med folkerettens grundlæggende regler, (f) tortur, (g) voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvungen graviditet, tvungen sterilisering eller enhver anden form for seksuel vold af lignende grovhed, (h) forfølgelse af enhver identificerbar gruppe eller fællesskab af politiske, racemæssige, nationale, etniske, kulturelle, religiøse, kønsbestemte årsager, jf. stk. 3, eller andre årsager, der er almindeligt anerkendt som værende i strid med folkeretten, i forbindelse med enhver i dette stk. 1 nævnt handling eller anden forbrydelse under domstolens jurisdiktion, (i) tvangsforsvindinger, (j) apartheid, (k) andre umenneskelige handlinger af lignende karakter, der forsætligt forårsager stor lidelse eller alvorlig skade på legeme, sjæl eller helbred. 2. I stk. 1 (a) forstås ved »angreb mod en civilbefolkning« en handlemåde, der indebærer gentagen udførelse af de i stk. 1 nævnte handlinger mod enhver civilbefolkning, i medfør af eller til fremme af en stats eller organisations politik om at begå det pågældende angreb, (b) omfatter »udryddelse« bevidst påtvingelse af livsvilkår, bl.a. berøvelse af adgang til mad og medicin, der er beregnet på at medføre, at en del af en befolkning udryddes, (c) forstås ved »slaveri« udøvelse af en eller samtlige af de beføjelser, der er knyttet til ejendomsretten over en person, og omfatter udøvelse af sådanne beføjelser i forbindelse med menneskehandel, især med kvinder og børn, (d) forstås ved »deportation eller tvungen overførelse af en befolkning« tvungen forflyttelse af de berørte personer ved udvisning eller brug af andre tvangsmidler fra deres lovlige opholdssted uden folkeretligt tilladelige grunde, (e) forstås ved »tortur« forsætlig påførelse af stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller psykisk, på en person i anklagedes varetægt eller under anklagedes kontrol. Tortur omfatter dog ikke smerte eller lidelse, der alene stammer fra, er forbundet med eller følger af lovlige sanktioner, (f) forstås ved »påtvungen graviditet« ulovlig frihedsberøvelse af en kvinde, der er blevet påtvunget en graviditet, med den hensigt at påvirke en befolknings etniske sammensætning eller at begå andre alvorlige overtrædelser af folkeretten. Denne definition skal ikke på nogen måde fortolkes således, at den påvirker national lovgivning om graviditet, (g) forstås ved »forfølgelse« forsætlig og alvorlig berøvelse af grundlæggende rettigheder i strid med folkeretten på grund af en gruppes eller et fællesskabs identitet, (h) forstås ved »apartheid« umenneskelige handlinger af en karakter svarende til de i stk. 1 nævnte, der er begået som led i en racemæssig gruppes institutionaliserede regime af systematisk undertrykkelse af og dominans over en anden racemæssig gruppe eller grupper, og som er begået med den hensigt at opretholde dette regime, (i) forstås ved »tvangsforsvindinger« anholdelse, tilbageholdelse eller bortførelse af personer udført af eller med bemyndigelse, støtte eller forståelse fra en stat eller politisk organisation, efterfulgt af en nægtelse af at anerkende denne frihedsberøvelse eller at give informationer om de pågældende personers skæbne eller opholdssted med den hensigt at fjerne dem fra retmæssig beskyttelse i et længere tidsrum. 3. Ved udtrykket »køn« forstås i denne statut to køn, hankøn og hunkøn, inden for samfundets rammer. Udtrykket »køn« angiver ikke nogen betydning, der afviger fra ovenstående.« Der henvises nærmere til betænkningens side 61-75. 3.4.3. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag Udvalget har overvejet, hvordan en selvstændig kriminalisering af forbrydelser mod menneskeheden mest hensigtsmæssigt kan indføres i dansk straffelovgivning. Det er som nævnt i pkt. 3.1.2 udvalgets opfattelse, at den foreslåede straffebestemmelse om forbrydelser mod menneskeheden bør udformes med udgangspunkt i ordlyden af og følge strukturen i statuttens artikel 7, men således, at betragtninger om hensigtsmæssighed, udviklingen i folkeretten og tilpasning til dansk retstradition også indgår. Udvalget foreslår, at bestemmelsen indsættes som § 118 d i det nye kapitel om visse internationale forbrydelser i straffeloven. Efter det foreslåede § 118 d, stk. 1, straffes for forbrydelser mod menneskeheden den, der som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning foretager en eller flere af 12 nærmere angivne handlinger. Strafansvar efter den foreslåede bestemmelse vil således forudsætte, at der foreligger et omfattende eller systematisk angreb mod civilbefolkningen, og at der er en sammenhæng mellem det omfattende eller systematiske angreb mod civilbefolkningen og den begåede handling. »Angreb mod civilbefolkningen« indebærer, at angrebets primære mål vil skulle være civilbefolkningen som sådan i modsætning til tilfældige ofre eller kollateral skade. Omfattet af formuleringen vil være enhver befolkningsgruppe, der kan identificeres på baggrund af bl.a. nationalitet, etnicitet, politiske tilhørsforhold eller lignende, herunder også opfattede tilhørsforhold eller kendetegn. Angrebet skal rette sig mod et større antal civile, men det er ikke et krav, at angrebet rammer alle i en civilbefolkning. At angrebet mod en civilbefolkning skal være omfattende eller systematisk skal forstås som to alternative betingelser. Ved »omfattende« forstås et angreb, som er karakteriseret ved at være rettet mod et større antal personer og have et stort omfang af skade. Ved »systematisk« forstås et angreb, som er karakteriseret ved at være organiseret, og hvor det er usandsynligt, at handlingerne er spontane eller uplanlagte. De handlinger, som det vil udgøre en forbrydelse mod menneskeheden at begå som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning, er opregnet i de foreslåede § 118 d, stk. 1, nr. 1-12. Den første foreslåede bestemmelse omfatter at dræbe en person (nr. 1). Den anden foreslåede bestemmelse omfatter at udrydde dele af en befolkning, herunder ved at påtvinge dele af en befolkning livsvilkår, der sigter til at bevirke, at befolkningen delvist udryddes (nr. 2). Den tredje foreslåede bestemmelse omfatter at udsætte en person for slaveri (nr. 3). Den fjerde foreslåede bestemmelse omfatter at deportere eller tvangsforflytte en befolkning i strid med folkeretten (nr. 4). Den femte foreslåede bestemmelse omfatter at fængsle eller på anden alvorlig måde berøve en person friheden i strid med folkeretten (nr. 5). Den sjette foreslåede bestemmelse omfatter at påføre en person i vedkommendes varetægt eller kontrol stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse (tortur) (nr. 6). Den syvende foreslåede bestemmelse omfatter at udsætte en person for voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvungen graviditet, tvangssterilisering eller anden form for seksuel eller reproduktiv vold af lignende grovhed (nr. 7). Den ottende foreslåede bestemmelse omfatter at tvinge en person til at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold med en anden person (nr. 8). Den niende foreslåede bestemmelse omfatter at udsætte et eller flere medlemmer af en identificerbar gruppe eller et identificerbart fællesskab for alvorlig berøvelse af grundlæggende menneskerettigheder på baggrund af race, nationalitet, etnicitet, køn, seksuel orientering, kulturelt eller religiøst tilhørsforhold, politisk overbevisning eller andre grunde, der er almindeligt anerkendte som værende i strid med folkeretten (forfølgelse) (nr. 9). Den tiende foreslåede bestemmelse omfatter at anholde, tilbageholde eller bortføre en person og nægte at anerkende frihedsberøvelsen eller at give informationer om, hvad der er sket eller vil ske med denne person, eller personens opholdssted, når handlingen er udført for at unddrage den pågældende fra retsbeskyttelse og er udført på vegne af eller med samtykke, støtte eller tilladelse fra en stat eller organisation (tvangsforsvinding) (nr. 10). Den ellevte foreslåede bestemmelse omfatter at foretage en umenneskelig handling af samme eller lignende karakter som de handlinger, der er omfattet af de forudgående bestemmelser, inden for rammen af et institutionaliseret regime baseret på en racemæssig gruppes systematiske undertrykkelse af og dominans over en eller flere andre racemæssige grupper og med den hensigt at opretholde regimet (apartheid) (nr. 11). Den tolvte foreslåede bestemmelse omfatter at foretage en anden umenneskelig handling af lignende karakter, der forårsager stor fysisk eller psykisk lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred (nr. 12). Størstedelen af artikel 7 om forbrydelser mod menneskeheden i Straffedomstolens statut er gennemført i den foreslåede straffebestemmelse uden indholdsmæssige ændringer, men på nogle punkter adskiller den foreslåede straffebestemmelse sig fra statuttens artikel 7. Udvalget foreslår for det første, at kravet om, at angrebet skal være begået i medfør af eller til fremme af en stats eller organisations politik, jf. statuttens artikel 7, stk. 2, litra a, ikke medtages i den foreslåede § 118 d. Udvalget henviser i den forbindelse til, at kravet formentlig ikke afspejler folkeretlig sædvaneret, men i stedet er medtaget i statutten som et politisk kompromis under forhandlingerne af statutten for at tilfredsstille de stater, der ønskede, at kravet om angrebets omfattende eller systematiske karakter skulle være kumulative betingelser og ikke alternative betingelser, sådan som statutten er udformet. Udvalget henviser desuden til, at kravet ikke er medtaget i den norske, svenske og tyske straffebestemmelse om forbrydelser mod menneskeheden. Udvalget foreslår for det andet, at reproduktiv vold medtages i ordlyden af den foreslåede bestemmelse om voldtægt m.v. (nr. 7), da Straffedomstolen i Ongwen-sagen (Anklageren mod Dominic Ongwen (ICC-02/04-01/15)) har anerkendt, at reproduktiv autonomi er den særlige beskyttelsesinteresse, der omfattes af forbuddet mod tvangsgraviditet i statuttens artikel 7, stk. 1, litra g. Udvalget foreslår for det tredje, at tvangsægteskab medtages som en særskilt forbrydelse mod menneskeheden (nr. 8), bl.a. fordi Straffedomstolen i Ongwen-sagen fandt, at tvangsægteskab udgør en forbrydelse mod menneskeheden, jf. opsamlingsbestemmelsen i statuttens artikel 7, stk. 1, litra k. Udvalget foreslår for det fjerde, at der i den foreslåede bestemmelse om forfølgelse (nr. 9) ikke medtages et krav om, at forbrydelsen skal være begået i sammenhæng med folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse, bl.a. fordi det efter udvalgets opfattelse er omstridt, hvorvidt kravet er udtryk for folkeretlig sædvaneret. Udvalget foreslår desuden, at seksuel orientering medtages som beskyttelsesgrund i den nævnte foreslåede bestemmelse (nr. 9). Udvalget foreslår for det femte, at varighedskravet i statuttens artikel 7, stk. 2, litra i, hvorefter tvangsforsvindingsforbrydelsen skal være foretaget med den hensigt at fjerne offeret fra retmæssig beskyttelse i »et længere tidsrum«, ikke medtages i den foreslåede bestemmelse om tvangsforsvindinger (nr. 10). Udvalget henviser bl.a. til, at dette er for at tage højde for Danmarks ratifikation i 2022 af FN’s konvention af 20. december 2006 om beskyttelse af personer mod tvungen forsvinding, der ikke indeholder et sådant varighedskrav. Udvalget foreslår for det sjette, at statuttens artikel 7, stk. 3, hvorefter der ved udtrykket »køn« skal forstås to køn, hankøn og hunkøn, inden for samfundets rammer, ikke medtages i straffebestemmelsen om forbrydelser mod menneskeheden, bl.a. fordi forståelsen af begrebet efter udvalgets opfattelse har udviklet sig siden statuttens tilblivelse i 1998. Udvalget foreslår endelig, at der indsættes en bestemmelse i straffeloven (det foreslåede § 118 k, stk. 1), hvorefter overtrædelse af den foreslåede § 118 d om forbrydelser mod menneskeheden straffes med fængsel indtil på livstid. Udvalget henviser i den forbindelse til, at strafferammen for forbrydelser mod menneskeheden efter udvalgets opfattelse bør afspejle forbrydelsens alvor, og til hensynet til at skabe sammenhæng med de eksisterende bestemmelser i straffeloven, herunder § 237 om drab, der ligeledes har en strafferamme på fængsel indtil livstid. Udvalget finder ikke anledning til at inddele den foreslåede straffebestemmelse om forbrydelser mod menneskeheden i mindre grove overtrædelser med en lavere strafferamme og henviser bl.a. til, at der i andre på visse punkter sammenlignelige straffebestemmelser, f.eks. straffelovens § 114 om terrorisme, der har en strafferamme på fængsel indtil livstid for forskellige handlingstyper, heller ikke er foretaget en sådan opdeling. Udvalget finder derudover ikke anledning til at foreslå en forhøjet minimumsstraf for den foreslåede straffebestemmelse om forbrydelser mod menneskeheden og henviser bl.a. til, at det er vanskeligt på forhånd at tage højde for den variation af tilfælde, som kan forekomme i praksis, ligesom der i øvrigt i gældende dansk straffelovgivning kun i ganske få tilfælde forekommer minimumsstrafferammer. Udvalget finder dog, at strafferammen henset til forbrydelsens grovhed ikke skal give mulighed for bødestraf. Der henvises nærmere til betænkningens s. 83-91. 3.4.4. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag vedrørende forbrydelser mod menneskeheden, og lovforslaget er i det væsentligste udformet i overensstemmelse med udvalgets lovudkast. Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 6 (forslagene til straffelovens § 118 d og § 118 k, stk. 1), og bemærkningerne hertil. 3.5. Krigsforbrydelser 3.5.1. Gældende ret Dansk straffelovgivning indeholder ikke straffebestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer krigsforbrydelser. Inkorporeringen af Straffedomstolens statut ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale Straffedomstol indebærer ikke, at forbrydelserne, herunder krigsforbrydelser, dermed er kriminaliseret i Danmark. Det er imidlertid i forarbejderne til loven lagt til grund, at forbrydelserne kan straffes efter dansk straffelovgivning. Det fremgår således af forarbejderne, at krigsforbrydelser omfattet af statuttens artikel 8 kan straffes efter den militære straffelov og den borgerlige straffelovs almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold, voldtægt, frihedsberøvelse og hærværk, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 499. De relevante bestemmelser i militær straffelov finder alene anvendelse i forbindelse med en væbnet konflikt, hvor danske styrker deltager i den væbnede konflikt i eller uden for Danmark, jf. militær straffelovs § 10, stk. 1. Under væbnet konflikt finder loven anvendelse på enhver, der gør sig skyldig i overtrædelse af lovens § 28 om krigsforræderi, § 29 om spionage, § 30 om ændring af ammunition, § 31 om overgivelse under kamp, § 32 om røbelse af militære hemmeligheder, § 33 om pligt til at anmelde eller forebygge og § 34 om fremkaldelse af modløshed samt § 36 om misbrug af kendetegn og krigsmiddel m.v., § 37 om plyndring og § 38 om ligrøveri, jf. § 2, nr. 3. Det må desuden antages, at det forhold, at den strafbare handling er foretaget som led i en krigsforbrydelse, efter omstændighederne vil kunne indgå som en skærpende omstændighed, jf. straffelovens § 80, stk. 1 og 2, og § 81, nr. 2, 3 og 8. Der henvises nærmere til betænkningens side 130-131. 3.5.1.1. Krigsforbrydelser mod personer Krigsforbrydelser begået mod personer vil efter omstændighederne bl.a. kunne straffes efter straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser, herunder § 216 om voldtægt og § 225, jf. § 216, om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje. Krigsforbrydelserne vil endvidere efter omstændighederne bl.a. kunne straffes efter straffelovens kapitel 25 om forbrydelser mod liv og legeme, herunder § 237 om drab og voldsbestemmelserne i §§ 244-247. Der henvises nærmere til betænkningens side 131-132. 3.5.1.2. Krigsforbrydelser mod ejendom Krigsforbrydelser begået mod ejendom vil efter omstændighederne bl.a. kunne straffes efter straffelovens kapitel 28 om formueforbrydelser, herunder § 276 om tyveri, § 276 a om indbrudstyveri og § 291 om hærværk. Krigsforbrydelserne vil endvidere efter omstændighederne bl.a. kunne straffes efter den militære straffelovs § 37 om plyndring. Herudover vil forbrydelserne efter omstændighederne kunne straffes efter § 1, nr. 3 og 5, i lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt. Det følger af § 1, at medmindre forholdet er omfattet af militær straffelov, straffes med bøde eller fængsel indtil 12 år den, som forsætligt i strid med 2. protokol til UNESCO-konventionen af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt foretager en eller flere af en række nærmere opregnede handlinger, jf. nr. 1-5. § 1, nr. 3, omhandler omfattende ødelæggelse eller tilegnelse af kulturværdier beskyttet i henhold til konventionen og dennes 2. protokol. § 1, nr. 5, omhandler tyveri, plyndring eller uretmæssig anvendelse af eller hærværk mod kulturværdier, der er beskyttet i henhold til konventionen. Der henvises nærmere til betænkningens side 132-135. 3.5.1.3. Krigsforbrydelser mod humanitære indsatser eller kendemærker Krigsforbrydelser begået mod humanitære indsatser eller kendemærker vil efter omstændighederne bl.a. kunne straffes efter straffelovens kapitel 25 om forbrydelser mod liv og legeme, herunder voldsbestemmelserne i §§ 244-247. Krigsforbrydelserne vil endvidere efter omstændighederne bl.a. kunne straffes efter straffelovens kapitel 28 om formueforbrydelser, herunder § 276 om tyveri og § 291 om hærværk. Krigsforbrydelserne vil endvidere efter omstændighederne bl.a. kunne straffes efter militær straffelovs § 36, stk. 1, om forsætligt misbrug m.v. af kendetegn eller betegnelse, som er forbeholdt personer, indretninger og materiel, der er bestemt til at yde hjælp til sårede eller syge. Der henvises nærmere til betænkningens side 132. 3.5.1.4. Krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder Krigsforbrydelser begået ved anvendelse af forbudte kampmetoder vil efter omstændighederne kunne straffes efter bl.a. straffelovens § 132 om retsstridig anvendelse af kendetegn forbeholdt dansk eller fremmed offentlig myndighed eller militærpersoner. Krigsforbrydelserne vil endvidere efter omstændighederne bl.a. kunne straffes efter straffelovens kapitel 25 om forbrydelser mod liv og legeme, herunder § 237 om drab og voldsbestemmelserne i §§ 244-247. Krigsforbrydelserne vil efter omstændighederne også kunne straffes efter den militære straffelovs § 36, stk. 1, om forsætligt misbrug m.v. af kendetegn eller betegnelse, som er forbeholdt personer, indretninger og materiel, der er bestemt til at yde hjælp til sårede eller syge. Desuden vil krigsforbrydelserne efter omstændighederne kunne straffes efter militær straffelovs § 36, stk. 2, om forsætligt brug af krigsmiddel eller fremgangsmåde, hvis anvendelse er i strid med en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst eller med folkeretlig sædvaneret. Herudover vil forbrydelserne efter omstændighederne kunne straffes efter § 1, nr. 1, 2 og 4, i lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt. Det følger heraf, at medmindre forholdet er omfattet af militær straffelov, straffes med bøde eller fængsel indtil 12 år den, som forsætligt i strid med 2. protokol til UNESCO-konventionen af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt gør kulturværdier under forhøjet beskyttelse til genstand for angreb, jf. nr. 1, anvender kulturværdier under forhøjet beskyttelse eller deres umiddelbare omgivelser til støtte for militær aktion, jf. nr. 2, eller gør kulturværdier beskyttet i henhold til konventionen eller dennes 2. protokol til genstand for angreb, jf. nr. 4. Der henvises nærmere til betænkningens side 132-135. 3.5.1.5. Krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte krigsmidler Krigsforbrydelser begået ved anvendelse af forbudte krigsmidler vil efter omstændighederne kunne straffes efter den militære straffelovs § 36, stk. 2, om forsætligt brug af krigsmiddel eller fremgangsmåde, hvis anvendelse er i strid med en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst eller med folkeretlig sædvaneret. Der henvises nærmere til betænkningens side 133. 3.5.2. Statutten for Den Internationale Straffedomstol Krigsforbrydelser er grove eller alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret, det vil sige de folkeretlige regler, der gælder i væbnet konflikt. Sådanne overtrædelser medfører et individuelt strafansvar. Krigsforbrydelser er omfattet af Straffedomstolens statut, og langt de fleste af krigsforbrydelserne har været omfattet af statutten siden dens tilblivelse. Dermed er langt de fleste af statuttens bestemmelser om krigsforbrydelser også ratificeret af Danmark. Straffedomstolens statut indeholder den hidtil mest omfattende og fuldstændige opregning af overtrædelser af den humanitære folkeret, der kan betegnes krigsforbrydelser. I den humanitære folkeret sondres der grundlæggende mellem to konflikttyper. Den ene type er international væbnet konflikt, hvorved forstås en væbnet konflikt mellem to eller flere stater. Den anden type er ikke-international væbnet konflikt, hvorved forstås en væbnet konflikt mellem en stat og en ikke-statslig organiseret væbnet gruppe, herunder en oprørsgruppe, eller mellem to eller flere ikke-statslige organiserede væbnede grupper. I den humanitære folkeret sondres der også mellem aktørerne og deres beskyttelsesstatus i væbnede konflikter. Helt overordnet sondres der i væbnede konflikter mellem konfliktparternes væbnede styrker og civile. Sanitetspersonel og religiøst personel udgør en mellemkategori på baggrund af denne persongruppes status som medlemmer af de væbnede styrker, men med særlig folkeretlig beskyttelse, der forudsætter, at personellet ikke tager direkte del i fjendtlighederne. Desuden indeholder den humanitære folkeret forskellige kategorier af krigsforbrydelser. Den første kategori omfatter et afgrænset antal forbrydelser, der samlet set betegnes som grove overtrædelser af Genève-konventionerne af 1949 og 1. tillægsprotokol, og som omfatter eksempelvis forsætligt drab på civile og tortur. Staterne har pligt til at udøve universel jurisdiktion over disse forbrydelser. Den anden kategori omfatter alle andre alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret. Stater har ret til, men er ikke forpligtede til at retsforfølge personer, der formodes at have begået sådanne forbrydelser. Statuttens artikel 8 opregner i alt 60 krigsforbrydelser, herunder ti senere vedtagne tilføjelser, der ikke er ratificeret af Danmark. De ti bestemmelser om krigsforbrydelser, som Danmark ikke har ratificeret, er krigsforbrydelserne i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xxvii-xxix, og litra e, nr. xiii-xix. Det følger af statuttens artikel 5, litra c, at Straffedomstolen i overensstemmelse med statutten har jurisdiktion med hensyn til krigsforbrydelser. Dette er nærmere kvalificeret i statuttens artikel 8, stk. 1, hvorefter Straffedomstolen skal have jurisdiktion med hensyn til krigsforbrydelser, navnlig sådanne, der begås som led i en plan eller politik eller som led i en omfattende udførelse af sådanne forbrydelser. Straffedomstolen har i sin retspraksis tilkendegivet, at formuleringen »navnlig sådanne« alene er en praktisk rettesnor for, hvilken type af sager Straffedomstolen bør beskæftige sig med, og at Straffedomstolen således også har jurisdiktion over krigsforbrydelser, der ikke er begået som led i en plan eller politik eller som led i en omfattende udførelse af sådanne forbrydelser. I statuttens artikel 8, stk. 2, er det nærmere defineret, hvad der udgør krigsforbrydelser. Statuttens artikel 8, stk. 2, litra a, omfatter grove overtrædelser af Genève-konventionerne af 1949. Statuttens artikel 8, stk. 2, litra b, omfatter andre grove overtrædelser af ret og sædvaner. Bestemmelserne i både artikel 8, stk. 2, litra a og b, omfatter krigsforbrydelser begået i internationale væbnede konflikter og har følgende ordlyd: »2. Ved »krigsforbrydelser« forstås i denne statut: (a) Grove overtrædelser af Genèvekonventionerne af 12. august 1949, det vil sige enhver af følgende handlinger mod personer eller ejendom, der nyder beskyttelse i henhold til bestemmelserne i den relevante Genèvekonvention: i) forsætligt drab, ii) tortur eller umenneskelig behandling, herunder biologiske forsøg, iii) forsætlig tilføjelse af betydelig lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred, iv) omfattende ødelæggelse samt tilegnelse af ejendom, der ikke retfærdiggøres af militær nødvendighed, og som udføres på ulovlig og vilkårlig måde, v) at tvinge en krigsfange eller anden beskyttet person til at gøre tjeneste i en fjendtlig magts styrker, vi) forsætlig berøvelse af en krigsfanges eller anden beskyttet persons ret til betryggende og behørig domstolsbehandling, vii) retsstridig deportation eller overførsel eller retsstridig internering, viii) gidseltagning. (b) Andre grove overtrædelser af ret og sædvaner, der finder anvendelse under internationale væbnede konflikter, inden for folkerettens rammer, det vil sige enhver af følgende handlinger: i) forsætligt at angribe civilbefolkningen som sådan eller civile enkeltpersoner, der ikke tager direkte del i fjendtlighederne, ii) forsætligt at angribe civile genstande, det vil sige genstande, der ikke er militære mål, iii) forsætligt at angribe personel, installationer, materiel, enheder eller befordringsmidler, der deltager i humanitær bistand eller en fredsbevarende mission i overensstemmelse med De Forenede Nationers Pagt, så længe de er berettigede til den beskyttelse, der ydes civile personer eller genstande i henhold til de folkeretlige regler under væbnede konflikter, iv) forsætligt at foretage angreb med viden om, at det pågældende angreb vil forårsage tilfældige tab blandt civile eller skade på civile eller civile genstande eller udbredt, langvarig og alvorlig skade på det naturlige miljø, som klart ville overstige den forventede konkrete og direkte samlede militære fordel, v) at angribe eller bombardere, uanset på hvilken måde, byer, landsbyer, boliger eller bygninger, der ikke forsvares, og som ikke er militære mål, vi) at dræbe eller såre en kombattant, som har overgivet sig betingelsesløst, idet han eller hun har nedlagt sine våben eller ikke længere har midler til at forsvare sig med, vii) uretmæssigt at anvende et parlamentærflag, fjendens eller De Forenede Nationers flag eller militære kendetegn eller uniform, samt Genèvekonventionernes kendemærker, med død eller alvorlig personskade til følge, viii) besættelsesmagtens direkte eller indirekte overførelse af dele af dens egen civilbefolkning til det besatte område eller deportation eller overførelse af hele eller dele af befolkningen i det besatte område inden for eller uden for dette område, ix) forsætligt at angribe bygninger, der anvendes til religion, uddannelse, kunst, videnskab eller velgørende formål, historiske mindesmærker, hospitaler og pladser, hvor syge og sårede opsamles, forudsat at de ikke er militære mål, x) at udsætte personer, der er i en modparts magt, for fysisk lemlæstelse eller for medicinske eller videnskabelige forsøg af en hvilken som helst art, der hverken er begrundet i læge-, tandlæge- eller hospitalsbehandling af den pågældende eller udføres i hans eller hendes interesse, og som forårsager, at den eller de pågældende afgår ved døden, eller at deres helbred udsættes for alvorlig fare, xi) ved forræderi at dræbe eller såre personer, der tilhører den fjendtlige nation eller hær, xii) at erklære, at der ikke vil blive givet nåde, xiii) at ødelægge eller beslaglægge modpartens ejendom, medmindre dette er påkrævet af tvingende militær nødvendighed, xiv) at erklære modpartens statsborgeres rettigheder og adgang til sagsanlæg for ophævet, midlertidigt suspenderet eller udelukket fra at blive gjort gældende ved domstolene, xv) at tvinge modpartens statsborgere til at deltage i krigshandlingerne mod deres eget land, uanset om de var i dens tjeneste inden krigens begyndelse, xvi) at plyndre en by eller et sted, også hvor byen eller stedet er indtaget under bestorming, xvii) at anvende gift eller forgiftede våben, xviii) at anvende kvælende, giftige eller andre gasser samt alle tilsvarende væsker, materialer eller midler, xix) at anvende projektiler, der let udvider sig eller let udflades i den menneskelige krop, såsom projektiler med et hårdt hylster, der ikke dækker hele kernen eller er gennemhullet af indskæringer, xx) at anvende våben, projektiler samt materiel til og metoder i krigsførelse, som ifølge deres natur forårsager overflødig skade eller unødig lidelse, eller som efter deres art vil ramme vilkårligt i strid med de folkeretlige regler under væbnede konflikter, forudsat at de pågældende våben, projektiler, materiel til og metoder i krigsførelse er omfattet af et omfattende forbud og er optaget i et bilag til denne statut ved en ændring i henhold til de relevante bestemmelser i art. 121 og 123, xxi) at krænke den menneskelige værdighed, navnlig ydmygende og nedværdigende behandling, xxii) at begå voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvungen graviditet, som defineret i artikel 7, stk. 2 (f), tvungen sterilisering eller enhver anden form for seksuel vold, der ligeledes udgør en grov overtrædelse af Genèvekonventionerne, xxiii) at udnytte tilstedeværelsen af en civil eller anden beskyttet person til at sikre visse steder, områder eller militære styrker mod militære operationer, xxiv) forsætligt at angribe bygninger, materiel, sanitetsenheder og -transporter og personel, der anvender Genèvekonventionernes kendemærker i overensstemmelse med folkeretten, xxv) forsætligt at anvende udsultning af civile som krigsmetode ved at unddrage dem genstande, der er nødvendige for deres overlevelse, herunder forsætlig hindring af nødhjælpsforsyninger i henhold til Genèvekonventionerne, xxvi) at udskrive eller hverve børn under 15 år til tjeneste i nationale væbnede styrker eller at anvende dem til aktiv deltagelse i fjendtlighederne, xxvii) at anvende våben, som indeholder bakteriologiske eller andre biologiske stoffer eller toksiner uanset deres oprindelse eller fremstillingsmetode, xxviii) at anvende våben hvis primære våbenvirkning er at skade ved sprængstykker, der ikke lader sig påvise i det menneskelige legeme ved hjælp af røntgen, xxix) anvende laservåben, specifikt designet til som eneste eller som en af dets våbenvirkninger at forårsage permanent blindhed på det ubeskyttede øje, hvorved menes det blotte øje eller øjne med korrigerende synsindretninger.« Statuttens artikel 8, stk. 2, litra c-f, omfatter alvorlige overtrædelser af fælles artikel 3 i Genève-konventionerne og andre alvorlige overtrædelser af ret og sædvaner. Bestemmelserne i artikel 8, stk. 2, litra c-f, omfatter krigsforbrydelser begået i ikke-internationale væbnede konflikter, men artikel 8, stk. 2, litra d og f, undtager interne uroligheder og spændinger fra anvendelsesområdet for bestemmelserne. Statuttens artikel 8, stk. 2, litra c-f, og stk. 3, har følgende ordlyd: »(c) I tilfælde af ikke-internationale væbnede konflikter, alvorlige overtrædelser af den fælles artikel 3 i de fire Genèvekonventioner af 12. august 1949, det vil sige enhver af følgende handlinger, der begås mod personer, der ikke deltager aktivt i fjendtlighederne, herunder medlemmer af de væbnede styrker, som har nedlagt våbnene, og personer, der er gjort ukampdygtige som følge af sygdom, sår, frihedsberøvelse eller en hvilken som helst anden omstændighed: i) vold mod liv og legeme, i særdeleshed drab af enhver art, lemlæstelse, grusom behandling og tortur, ii) krænkelse af den menneskelige værdighed, navnlig ydmygende og nedværdigende behandling, iii) gidseltagning, iv) domfældelse eller henrettelse uden forudgående dom afsagt af en behørigt konstitueret domstol, som yder alle de retsgarantier, som almindeligvis anerkendes som ufravigelige. (d) Stk. 2 (c) finder anvendelse i ikke-internationale væbnede konflikter, og finder således ikke anvendelse på interne uroligheder og spændinger, såsom optøjer, isolerede og sporadiske voldshandlinger eller tilsvarende handlinger. (e) Andre alvorlige overtrædelser af ret og sædvaner, der gælder i ikke-internationale væbnede konflikter, inden for folkerettens rammer, det vil sige enhver af følgende handlinger: i) forsætligt at angribe civilbefolkningen som sådan eller civile enkeltpersoner, der ikke tager direkte del i fjendtlighederne, ii) forsætligt at angribe bygninger, materiel, sanitetsenheder og -transporter og personel, der anvender Genèvekonventionernes kendemærker i overensstemmelse med folkeretten, iii) forsætligt at angribe personel, installationer, materiel, enheder eller befordringsmidler, der deltager i humanitær bistand eller en fredsbevarende mission i overensstemmelse med De Forenede Nationers Pagt, så længe de er berettigede til den beskyttelse, der ydes civile personer eller genstande i henhold til de folkeretlige regler under væbnede konflikter, iv) forsætligt at angribe bygninger, der anvendes til religion, uddannelse, kunst, videnskab eller velgørende formål, historiske mindesmærker, hospitaler og pladser, hvor syge og sårede opsamles, forudsat at de ikke er militære mål, v) at plyndre en by eller et sted, også hvor byen eller stedet er indtaget under bestorming, vi) at begå voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvungen graviditet, som defineret i artikel 7, stk. 2 (f), tvungen sterilisering samt enhver anden form for seksuel vold, der ligeledes udgør en grov overtrædelse af den fælles artikel 3 i de fire Genèvekonventioner, vii) at udskrive eller hverve børn under 15 år til tjeneste i nationale væbnede styrker eller grupper eller anvende dem til aktiv deltagelse i fjendtlighederne, viii) at beordre forflytning af civilbefolkningen af grunde knyttet til konflikten, medmindre de pågældende civiles sikkerhed eller tvingende militære grunde nødvendiggør dette, ix) ved forræderi at dræbe eller såre en fjendtlig kombattant, x) at erklære, at der ikke vil blive givet nåde, xi) at udsætte personer, der er i en modparts magt, for fysisk lemlæstelse eller for medicinske eller videnskabelige forsøg af en hvilken som helst art, der hverken er begrundet i læge-, tandlæge- eller hospitalsbehandling af de pågældende eller udføres i hans eller hendes interesse, og som forårsager, at den eller de pågældende afgår ved døden eller at deres helbred udsættes for alvorlig fare, xii) at ødelægge eller beslaglægge en modparts ejendom, medmindre dette er påkrævet af tvingende hensyn i konflikten. xiii) at anvende gift eller forgiftede våben, xiv) at anvende kvælende, giftige eller andre gasser samt alle tilsvarende væsker, materialer eller midler, xv) at anvende projektiler, der let udvider sig eller let udflades i den menneskelige krop, såsom projektiler med et hårdt hylster, der ikke dækker hele kernen eller er gennemhullet af indskæringer, xvi) at anvende våben, som indeholder bakteriologiske eller andre biologiske stoffer eller toksiner uanset deres oprindelse eller fremstillingsmetode, xvii) at anvende våben hvis primære våbenvirkning er at skade ved sprængstykker, der ikke lader sig påvise i det menneskelige legeme ved hjælp af røntgen xviii) anvende laservåben, specifikt designet til som eneste eller som en af dets våbenvirkninger at forårsage permanent blindhed på det ubeskyttede øje, hvorved menes det blotte øje eller øjne med korrigerende synsindretninger, xix) forsætligt at anvende udsultning af civile som krigsmetode ved at unddrage dem genstande, der er nødvendige for deres overlevelse, herunder forsætlig hindring af nødhjælpsforsyninger. (f) Stk. 2 (e) finder anvendelse i ikke-internationale væbnede konflikter, og finder således ikke anvendelse på interne uroligheder og spændinger, såsom optøjer, isolerede og sporadiske voldshandlinger eller tilsvarende handlinger. Det finder anvendelse i væbnede konflikter, der finder sted på en stats territorium, når der er en langvarig væbnet konflikt mellem regeringsmyndigheder og organiserede væbnede grupper eller mellem sådanne grupper. 3. Intet i stk. 2 (c) og (e) berører en regerings ansvar for med alle retmæssige midler at opretholde eller genoprette lov og orden i staten eller at forsvare statens nationale enhed og territoriale uafhængighed.« Der henvises nærmere til betænkningens side 92-130. Det fremgår af statuttens artikel 124, at uanset bestemmelserne i statuttens artikel 12, stk. 1 og 2, om forudsætningerne for udøvelse af jurisdiktion, kan en stat ved sin tilslutning til statutten erklære, at den i en periode på syv år efter statuttens ikrafttræden for den pågældende stat ikke godkender Straffedomstolens jurisdiktion med hensyn til krigsforbrydelser efter statuttens artikel 8, når en forbrydelse påstås at være begået af dens statsborgere eller på dens territorium. Det fremgår yderligere af bestemmelsen, at en erklæring i henhold til artikel 124 kan trækkes tilbage på et hvilket som helst tidspunkt. Bestemmelsen blev tilføjet statutten i 2002 for at imødekomme særligt Frankrigs ønske om, at statsparter konkret skulle kunne beslutte, hvilke forbrydelser under statutten Straffedomstolen skulle kunne udøve jurisdiktion over. Flere lande, herunder Danmark, modsatte sig dette, og artikel 124 er udtryk for et kompromis, der således alene angår krigsforbrydelser og er blevet anvendt i særdeles begrænset omfang, idet alene Frankrig i 2000 og Columbia i 2002 har afgivet en såkaldt artikel 124-erklæring. Frankrig tilbagekaldte sin erklæring i 2008, og Columbias erklæring udløb i 2009. Derudover har Ukraine i forbindelse med tilkendegivelse i 2024 af sin hensigt om at ratificere Straffedomstolens statut oplyst at ville afgive en sådan erklæring i henhold til artikel 124. Forsamlingen af deltagerstater vedtog med enstemmighed i 2015 en resolution, der medfører en ændring af statutten i form af, at artikel 124 ophæves (Resolution ICC-ASP/14/Res. 2 af 26. november 2015). For at ændringen kan træde i kraft, skal den være ratificeret af 7/8 af statsparterne til statutten. Indtil videre har 23 stater ratificeret ændringen, og i dag kræves således 109 ratifikationer for ændringens ikrafttrædelse. Blandt de stater, der har ratificeret, er bl.a. Sverige, Norge, Finland, Nederlandene, Tyskland og Frankrig. Danmark har ikke ratificeret ændringen. Spørgsmålet om dansk ratifikation af ophævelsen af artikel 124 er ikke behandlet i betænkningen. 3.5.3. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag 3.5.3.1. Generelle overvejelser Udvalget har overvejet, hvordan en selvstændig kriminalisering af krigsforbrydelser mest hensigtsmæssigt kan indføres i dansk straffelovgivning. Det er udvalgets opfattelse, at de foreslåede straffebestemmelser om krigsforbrydelser bør udformes med udgangspunkt i ordlyden af statuttens artikel 8, men således, at også betragtninger om hensigtsmæssighed, udviklingen i folkeretten og tilpasning til dansk retstradition indgår. I artikel 8 i Straffedomstolens statut sondres der mellem krigsforbrydelser i internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Desuden er statuttens artikel 8 opdelt efter, om det folkeretlige grundlag for krigsforbrydelsen er Genève-konventionerne af 1949 eller andre konventioner og folkeretlig sædvaneret. Udvalget foreslår, at de danske straffebestemmelser om krigsforbrydelser i stedet grupperes efter beskyttelsesobjektet og dermed inddeles i følgende fem kategorier: Krigsforbrydelser mod personer, krigsforbrydelser mod ejendom, krigsforbrydelser mod humanitære indsatser eller kendemærker, krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder og krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmidler. I den forbindelse henviser udvalget bl.a. til, at en sådan opdeling er mere hensigtsmæssig i en dansk kontekst, og at krigsforbrydelsesbestemmelserne i norsk, svensk og tysk ret følger en lignende opdeling. Udvalget foreslår derudover, at der i de foreslåede straffebestemmelser om krigsforbrydelser som udgangspunkt ikke skal skelnes mellem handlinger begået i en international eller en ikke-international væbnet konflikt, medmindre forbrydelsens karakter tilsiger, at den alene kan finde anvendelse i en international væbnet konflikt. I den forbindelse henviser udvalget bl.a. til, at det, der er strafbart i én type af væbnet konflikt, som udgangspunkt også bør være strafbart i en anden type af væbnet konflikt, og til den generelle udvikling i folkeretten, herunder folkeretlig sædvaneret, hvorefter der i forhold til krigsforbrydelser i mindre grad skelnes mellem, om en forbrydelse er begået i en international eller en ikke-international væbnet konflikt. Udvalget foreslår endvidere, at formuleringen i statuttens artikel 8, hvorefter Straffedomstolen skal have jurisdiktion med hensyn til krigsforbrydelser, »navnlig sådanne, der begås som led i en plan eller politik eller som led i en omfattende udførelse af sådanne forbrydelser«, ikke medtages i de foreslåede straffebestemmelser om krigsforbrydelser. Udvalget henviser i den forbindelse til, at Straffedomstolen selv har tilkendegivet, at formuleringen ikke udelukker, at Straffedomstolen har jurisdiktion over krigsforbrydelser, der ikke er begået som led i en plan eller politik eller som led i en omfattende udførelse af sådanne forbrydelser. Udvalget finder derfor ikke, at de foreslåede straffebestemmelser bør indeholde et sådant krav, bl.a. henset til komplementaritetsprincippet for Straffedomstolens jurisdiktion. Udvalget henviser endvidere til, at der ikke ses at gælde et sådant krav efter den humanitære folkeret, ligesom de norske, svenske og tyske bestemmelser om krigsforbrydelser heller ikke har medtaget et sådant krav. Udvalget foreslår i stedet, at det skal anses for en strafskærpende omstændighed, hvis en krigsforbrydelse er begået som led i en plan eller politik eller som led i en omfattende udførelse af sådanne forbrydelser (§ 118 k, stk. 5). Udvalget henviser i den forbindelse til, at artikel 8, stk. 1, i statutten kan anses som udtryk for, at sådanne omstændigheder medfører, at de pågældende krigsforbrydelseshandlinger skal anses som særligt systematiske og grove, og at sådanne omstændigheder i norsk og svensk ret også anses for strafskærpende. Udvalgets forslag til straffebestemmelser om krigsforbrydelser foreslås at finde generel anvendelse, herunder på handlinger begået af dansk militært personel. Udvalget vurderer derfor, at de foreslåede straffebestemmelser om krigsforbrydelser i flere sammenhænge vil have et anvendelsesområde, der er overlappende med bestemmelser i militær straffelov. Udvalget bemærker på den baggrund, at de foreslåede særskilte straffebestemmelser om krigsforbrydelser skal finde anvendelse forud for bestemmelserne i militær straffelov, og anbefaler, at det undersøges nærmere, om de foreslåede straffebestemmelser om krigsforbrydelser giver anledning til ændringer af militær straffelov. Der henvises nærmere til betænkningens side 144-147 og 168-169. 3.5.3.2. Krigsforbrydelser mod personer Udvalget foreslår, at der indføres en straffebestemmelse om krigsforbrydelser mod personer som § 118 e i det nye kapitel om visse internationale forbrydelser i straffeloven. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 1, straffes for krigsforbrydelser mod personer den, der i tilknytning til en væbnet konflikt foretager en eller flere af 12 nærmere opregnede handlinger. Handlingerne vil således udgøre krigsforbrydelser i både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Det vil grundlæggende være et krav, at den pågældende handling er foretaget »i tilknytning til« den væbnede konflikt, hvilket indebærer, at handlingen skal være foretaget i sammenhæng med og have en forbindelse til den væbnede konflikt. Handlinger, der tilfældigvis finder sted i et geografisk område, hvor der er en væbnet konflikt, men ikke har forbindelse til den væbnede konflikt, vil derfor falde uden for bestemmelsen. De nærmere angivne handlinger er opregnet i de foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 1-12. Den første foreslåede bestemmelse omfatter at dræbe en beskyttet person (nr. 1). Den anden foreslåede bestemmelse omfatter at påføre en beskyttet person stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse med det formål at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen, med det formål at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, på baggrund af enhver form for forskelsbehandling eller på baggrund af et formål af lignende karakter (tortur) (nr. 2, litra a), påføre stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse (umenneskelig behandling) (nr. 2, litra b) eller påføre stor fysisk eller psykisk smerte eller lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred (nr. 2, litra c). Den tredje foreslåede bestemmelse omfatter at udsætte en beskyttet person for slaveri (nr. 3). Den fjerde foreslåede bestemmelse omfatter at udsætte en beskyttet person for voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvungen graviditet, tvangssterilisering eller anden form for seksuel eller reproduktiv vold af lignende grovhed (nr. 4). Den femte foreslåede bestemmelse omfatter at tage en beskyttet person som gidsel (nr. 5). Den sjette foreslåede bestemmelse omfatter at indkalde eller hverve et barn under 15 år til tjeneste i væbnede styrker eller grupper eller bruge et barn under 15 år til aktiv deltagelse i fjendtligheder (nr. 6). Den syvende foreslåede bestemmelse omfatter at udsætte en beskyttet person for et medicinsk, biologisk eller videnskabeligt forsøg, der medfører død eller alvorlig fare for personens liv eller helbred (nr. 7). Den ottende foreslåede bestemmelse omfatter at deportere, tvangsforflytte eller frihedsberøve en beskyttet person i strid med den humanitære folkeret (nr. 8). Den niende foreslåede bestemmelse omfatter at idømme eller iværksætte en straf over for en beskyttet person i strid med retten til en retfærdig rettergang efter den humanitære folkeret (nr. 9). Den tiende foreslåede bestemmelse omfatter groft at krænke en beskyttet eller afdød persons værdighed ved ydmygende, nedværdigende eller anden krænkende behandling (nr. 10). Den ellevte foreslåede bestemmelse omfatter at skade en modstander, der har overgivet sig betingelsesløst eller er ukampdygtig, eller en parlamentær (nr. 11). Den tolvte foreslåede bestemmelse omfatter at erklære modpartens borgeres rettigheder og adgang til sagsanlæg for ophævet, midlertidigt suspenderet eller udelukket fra at blive gjort gældende ved domstolene (nr. 12). Efter det foreslåede § 118 e, stk. 2, straffes for krigsforbrydelser mod personer endvidere den, der i tilknytning til en international væbnet konflikt foretager en eller flere nærmere opregnede handlinger. Disse handlinger vil således alene udgøre en krigsforbrydelse i forbindelse med internationale væbnede konflikter. Det vil grundlæggende – ligesom krigsforbrydelser omfattet af det foreslåede § 118 e, stk. 1 – være et krav, at den pågældende handling er foretaget »i tilknytning til« den væbnede konflikt, hvilket indebærer, at handlingen skal være foretaget i sammenhæng med og have en forbindelse til den væbnede konflikt. Disse tre foreslåede bestemmelser omhandler at overføre en del af sin egen civilbefolkning til et besat område (nr. 1), at tvinge en statsborger af modparten til at deltage i kamphandlinger mod sit eget land (nr. 2) og at tvinge en beskyttet person til at gøre tjeneste i en fjendtlig magts styrker (nr. 3). Endelig foreslår udvalget, at det i en ny § 118, stk. 3, defineres, hvad der forstås ved »beskyttet person«. Efter bestemmelsen forstås herved en person, der ikke eller ikke længere tager direkte del i fjendtlighederne. Bestemmelsen vil skulle forstås i overensstemmelse med den humanitære folkerets definitioner af beskyttede personer, det vil sige enhver person, der ikke er kombattant i en international væbnet konflikt eller medlem af en organiseret væbnet gruppe, som deltager aktivt i fjendtlighederne. Ved »tager direkte del i fjendtlighederne« forstås, at den pågældende aktivt udfører handlinger i tilknytning til den væbnede konflikt med formål om at støtte en af parterne i konflikten til skade for en anden part. Størstedelen af den foreslåede § 118 e om krigsforbrydelser mod personer tager udgangspunkt i artikel 8 i Straffedomstolens statut og er gennemført uden indholdsmæssige ændringer, men på nogle punkter adskiller de to bestemmelser sig fra hinanden. Udvalget foreslår for det første, at slaveri medtages som den tredje foreslåede bestemmelse (stk. 1, nr. 3), selv om en sådan bestemmelse ikke findes i statuttens artikel 8. Udvalget henviser dog til, at forbrydelsen kan anses for at være indeholdt i forbuddet mod groft at krænke en beskyttet persons værdighed ved ydmygende eller nedværdigende behandling efter statuttens artikel 8, at militærmanualen har medtaget slaveri som en krigsforbrydelse i både international og ikke-international væbnet konflikt, og at slaveri som krigsforbrydelse er medtaget i norsk ret med henvisning til, at det anses for at være en forbrydelse i folkeretlig sædvaneret. Udvalget foreslår for det andet, at reproduktiv vold medtages i den fjerde foreslåede bestemmelse om voldtægt m.v. (stk. 1, nr. 4), og henviser bl.a. til, at Straffedomstolen i Ongwen-sagen har anerkendt, at reproduktiv autonomi er den særlige beskyttelsesinteresse, der omfattes af forbuddet mod tvangsgraviditet, og at reproduktiv vold efter folkeretlig sædvaneret anses for en krigsforbrydelse. Udvalget har desuden overvejet, om aldersgrænsen på 15 år i den sjette foreslåede bestemmelse om hvervning af børn (stk. 1, nr. 6) skal fastsættes til 18 år set i lyset af, at den valgfrie protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter, som Danmark ratificerede i 2002, har fastsat aldersgrænsen for forbud mod bl.a. at tvangsindkalde eller rekruttere børn til 18 år. Udvalget finder dog, at aldersgrænsen på 15 år i statutten bør anvendes i den foreslåede straffebestemmelse, og henviser bl.a. til, at aldersgrænsen på 15 år er anvendt i de tilsvarende bestemmelser i svensk og tysk ret, at flere lande, herunder USA, Storbritannien og Frankrig, har afgivet forbehold ved tiltrædelse af tillægsprotokollen, idet det er muligt at tjene i deres væbnede styrker inden det fyldte 18. år, og at en aldersgrænse på 15 år vil harmonere med den kriminelle lavalder, der i dansk ret er 15 år, jf. straffelovens § 15. Udvalget foreslår for det fjerde, at begrebet »internering«, der er forbeholdt internationale væbnede konflikter, erstattes med »frihedsberøvelse« i den ottende foreslåede bestemmelse om tvangsforflytning m.v. (stk. 1, nr. 8), da den foreslåede bestemmelse skal finde anvendelse i såvel internationale som ikke-internationale væbnede konflikter. Udvalget foreslår for det femte, at den niende foreslåede bestemmelse om krænkelse af en persons værdighed m.v. (stk. 1, nr. 9), alene skal omfatte idømmelse eller iværksættelse af en straf af en vis alvor, selv om et sådant krav ikke direkte findes i statuttens bestemmelser. Udvalget foreslår for det sjette, at skade på en parlamentær – det vil sige den person, som kan søge kontakt med modstandere under brug af det hvide flag med henblik på at indgå en våbenhvile eller fredsaftale – skal medtages i den ellevte foreslåede bestemmelse om skader på modstandere, der overgiver sig m.v. (stk. 1, nr. 11). Udvalget henviser bl.a. til, at forbrydelsen må anses for at være en krigsforbrydelse efter folkeretlig sædvaneret, og at forbrydelsen har en karakter, der er sammenlignelig med skade på en modstander, der har overgivet sig betingelsesløst eller er ukampdygtig, hvilket er omfattet af statuttens artikel 8. Udvalget foreslår, at der indsættes en bestemmelse i straffeloven (det foreslåede § 118 k, stk. 2), hvorefter overtrædelse af den foreslåede § 118 e om krigsforbrydelser mod personer straffes med fængsel indtil 16 år. Udvalget henviser i den forbindelse til, at de omfattede krigsforbrydelser vil kunne medføre meget alvorlig personskade af både fysisk og psykisk karakter. Udvalget foreslår imidlertid også, at der indsættes en bestemmelse i straffeloven (det foreslåede § 118 k, stk. 4), hvorefter straffen for overtrædelse af den foreslåede § 118 e kan stige indtil fængsel på livstid, når overtrædelsen er af særlig grov beskaffenhed, herunder når overtrædelsen omfatter drab. Udvalget henviser i den forbindelse til, at en sådan sidestrafferamme vil sikre, at de alvorligste forbrydelser kan idømmes lovens strengeste straf, samtidig med at der ikke indføres en livstidsstrafferamme i andre tilfælde, hvor overtrædelsen er mindre grov. Der henvises nærmere til betænkningens side 147-155 og 168. 3.5.3.3. Krigsforbrydelser mod ejendom Udvalget foreslår, at der indføres en straffebestemmelse om krigsforbrydelser mod ejendom som § 118 f i det nye kapitel om visse internationale forbrydelser i straffeloven. Efter den foreslåede § 118 f straffes for krigsforbrydelser mod ejendom den, der i tilknytning til en væbnet konflikt foretager én eller flere handlinger opregnet i fire bestemmelser. Handlingerne vil således udgøre krigsforbrydelser i både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Det vil grundlæggende være et krav, at den pågældende handling er foretaget »i tilknytning til« den væbnede konflikt, hvilket indebærer, at handlingen skal være foretaget i sammenhæng med og have en forbindelse til den væbnede konflikt. Handlinger, der tilfældigvis finder sted i et geografisk område, hvor der er en væbnet konflikt, men ikke har forbindelse til den væbnede konflikt, vil derfor falde uden for bestemmelsen. Den første foreslåede bestemmelse omfatter at plyndre (nr. 1). Den anden foreslåede bestemmelse omfatter at beslaglægge, konfiskere, ødelægge eller tilegne sig ejendom, når handlingen ikke er retfærdiggjort af tvingende militær nødvendighed (nr. 2). Den tredje foreslåede bestemmelse omfatter at ødelægge eller tilegne sig kulturværdier i stort omfang i strid med UNESCO-konvention af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt og dennes 2. protokol (nr. 3). Den fjerde foreslåede bestemmelse omfatter at plyndre, begå tyveri af eller udføre hærværk mod eller uretmæssigt anvende kulturværdier i strid med den i den tredje foreslåede bestemmelse nævnte konvention og dertilhørende 2. protokol (nr. 4). Den første og anden foreslåede bestemmelse har baggrund i Straffedomstolens statut. Udvalget foreslår dog, at den første foreslåede bestemmelse om plyndring (nr. 1) skal forudsætte, at plyndringen har et vist omfang og dermed adskiller sig fra almindeligt tyveri af enkelte genstande, selv om et sådant krav ikke gælder efter Straffedomstolens statut. Udvalget henviser dog til, at det af den folkeretlige sædvaneret kan udledes, at plyndringen skal have et vist omfang for at kunne karakteriseres som en krigsforbrydelse. Den tredje og fjerde foreslåede bestemmelse svarer til § 1, nr. 3 og 5, i lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt. Udvalget foreslår således, at de to bestemmelser i lov om beskyttelse af kulturværdier videreføres i den foreslåede straffebestemmelse om krigsforbrydelser mod ejendom. Udvalget foreslår endelig, at der indsættes en bestemmelse i straffeloven (det foreslåede § 118 k, stk. 3), hvorefter overtrædelse af den foreslåede § 118 f om krigsforbrydelser mod ejendom skal kunne straffes med fængsel indtil 12 år. Udvalget henviser i den forbindelse til, at krigsforbrydelser mod ejendom alene vil kunne medføre (grov) materiel skade. Der henvises nærmere til betænkningens side 155-156 og 168. 3.5.3.4. Krigsforbrydelser mod humanitære indsatser eller kendemærker Udvalget foreslår, at der indføres en straffebestemmelse om krigsforbrydelser mod humanitære indsatser eller kendemærker som § 118 g i det nye kapitel om visse internationale forbrydelser i straffeloven. Efter den foreslåede § 118 g straffes for krigsforbrydelser mod humanitære indsatser eller kendemærker den, der i tilknytning til en væbnet konflikt foretager én eller flere handlinger opregnet i tre bestemmelser. Handlingerne vil således udgøre krigsforbrydelser i både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Det vil grundlæggende være et krav, at den pågældende handling er foretaget »i tilknytning til« den væbnede konflikt, hvilket indebærer, at handlingen skal være foretaget i sammenhæng med og have en forbindelse til den væbnede konflikt. Handlinger, der tilfældigvis finder sted i et geografisk område, hvor der er en væbnet konflikt, men ikke har forbindelse til den væbnede konflikt, vil derfor falde uden for bestemmelsen. Den første foreslåede bestemmelse omfatter at angribe personel, installationer, materiel, enheder eller befordringsmidler, der er involveret i humanitære indsatser eller fredsbevarende missioner i overensstemmelse med FN-pagten eller lignende internationale fredsbevarende missioner, og som er berettiget til beskyttelse efter den humanitære folkeret (nr. 1). Den anden foreslåede bestemmelse omfatter at angribe personel, bygninger, materiel eller sanitetsenheder eller -transporter, der i overensstemmelse med den humanitære folkeret anvender et af Genève-konventionernes, herunder disses tillægsprotokollers, beskyttede kendemærker eller emblemer eller anden identifikationsmetode (nr. 2). Den tredje foreslåede bestemmelse omfatter at misbruge parlamentærflag, fjendens flag, FN-flag eller militære symboler eller uniformer eller Genève-konventionernes, herunder disses tillægsprotokollers, beskyttede kendemærker, hvor misbruget uagtsomt har død eller alvorlig personskade til følge (nr. 3). De foreslåede bestemmelser har baggrund i artikel 8 i Straffedomstolens statut, men med den forskel, at den første foreslåede bestemmelse om angreb på bl.a. fredsbevarende missioner i overensstemmelse med FN-pagten (nr. 1) også skal omfatte lignende fredsbevarende missioner, som er berettiget til beskyttelse efter den humanitære folkeret. Udvalget henviser bl.a. til, at Straffedomstolen i sin praksis har fastslået, at beskyttelsen også omfatter fredsbevarende missioner, der gennemføres efter en mellemfolkelig aftale, som er i overensstemmelse med FN’s formål og principper. Udvalget har desuden overvejet, om den anden foreslåede bestemmelse om angreb på personel m.v., der anvender kendemærker m.v. (nr. 2), skal omfatte angreb med viden om, at den forurettede »har ret til at anvende« kendemærkerne m.v. I den tilsvarende norske bestemmelse er »anvender« erstattet med »har ret til at benytte«, ligesom Den Internationale Røde Kors Komité har lagt til grund, at det centrale i forbrydelsen er angreb mod de beskyttede personer m.v. med viden om, at de er beskyttede, uanset om de faktisk anvender kendemærker eller ej. Udvalget fastholder dog statuttens formulering og henviser til, at udvalget ikke er bekendt med retspraksis, der kan understøtte, at denne justering er udtryk for gældende folkeretlig sædvaneret, og at der bør sikres en hensigtsmæssig afgrænsning til det foreslåede § 118 h, nr. 3, om krigsforbrydelse ved anvendelse af forbudte kampmetoder i form af angreb på bygninger m.v., der ikke udgør militære mål. Udvalget foreslår, at der indsættes en bestemmelse i straffeloven (det foreslåede § 118 k, stk. 3), hvorefter overtrædelse af den foreslåede § 118 g om krigsforbrydelser mod humanitære indsatser eller kendemærker straffes med fængsel indtil 12 år. Udvalget henviser i den forbindelse til, at sådanne krigsforbrydelser ikke altid vil medføre alvorlig personskade, men kan være begrænset til (grov) materiel skade. Udvalget foreslår imidlertid også, at der indsættes en bestemmelse i straffeloven (det foreslåede § 118 k, stk. 4), hvorefter straffen for overtrædelse af den foreslåede § 118 g kan stige indtil fængsel på livstid, når overtrædelsen er af særlig grov beskaffenhed, herunder når overtrædelsen omfatter drab. Udvalget henviser i den forbindelse til, at en sådan sidestrafferamme vil sikre, at de alvorligste forbrydelser kan idømmes lovens strengeste straf, samtidig med at der ikke indføres en livstidsstrafferamme i andre tilfælde, hvor overtrædelsen er mindre grov. Der henvises nærmere til betænkningens side 157-160 og 168. 3.5.3.5. Krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder Udvalget foreslår, at der indføres en straffebestemmelse om krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder som § 118 h i det nye kapitel om visse internationale forbrydelser i straffeloven. Efter den foreslåede § 118 h straffes for krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder den, der i tilknytning til en væbnet konflikt foretager én eller flere handlinger opregnet i ni bestemmelser. Handlingerne vil således udgøre krigsforbrydelser i både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Det vil grundlæggende være et krav, at den pågældende handling er foretaget »i tilknytning til« den væbnede konflikt, hvilket indebærer, at handlingen skal være foretaget i sammenhæng med og have en forbindelse til den væbnede konflikt. Handlinger, der tilfældigvis finder sted i et geografisk område, hvor der er en væbnet konflikt, men ikke har forbindelse til den væbnede konflikt, vil derfor falde uden for bestemmelsen. Den første foreslåede bestemmelse omfatter at målrette angreb mod civilbefolkningen som sådan eller mod civile, der ikke tager direkte del i fjendtlighederne (nr. 1). Den anden foreslåede bestemmelse omfatter at udsulte civile som kampmetode ved at fratage, unddrage eller nægte dem adgang til mad eller genstande, der er uundværlige for deres overlevelse, herunder ved at forhindre nødhjælpsforsyninger i at komme frem (nr. 2). Den tredje foreslåede bestemmelse omfatter at angribe bygninger, der anvendes til religion, uddannelse, kunst, videnskab eller velgørende formål, eller historiske mindesmærker, hospitaler eller områder, hvor syge og sårede opsamles, eller civile ejendomme eller genstande, når de nævnte bygninger, områder, ejendomme eller genstande ikke udgør militære mål (nr. 3). Den fjerde foreslåede bestemmelse omfatter at angribe kulturværdier under beskyttelse eller forhøjet beskyttelse eller anvende kulturværdier under forhøjet beskyttelse eller deres umiddelbare omgivelser til støtte for militær aktion i strid med UNESCO-konvention af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt og dennes 2. protokol (nr. 4). Den femte foreslåede bestemmelse omfatter at dræbe eller såre en modstander ved at besvige denne til at tro, at gerningspersonen har ret til beskyttelse (nr. 5). Den sjette foreslåede bestemmelse omfatter at beordre eller true med, at der ikke vil blive vist nåde (nr. 6). Den syvende foreslåede bestemmelse omfatter at angribe med viden om, at det vil forårsage vilkårlig skade på civile personer eller tab af deres liv, skade på civile ejendomme eller genstande eller udbredt, langvarig og alvorlig skade på naturmiljøet, der klart overstiger den forventede konkrete og direkte militære fordel (nr. 7). Den ottende foreslåede bestemmelse omfatter at anvende tilstedeværelsen af en beskyttet person, som defineret i den foreslåede straffebestemmelse om krigsforbrydelser mod personer, til at opnå, at visse steder, områder eller væbnede styrker ikke kan gøres til militære mål (nr. 8). Den niende foreslåede bestemmelse omfatter at angribe byer, landsbyer, boliger eller bygninger, der ikke forsvares, og som ikke udgør militære mål (nr. 9). Der er føjet ti krigsforbrydelser til Straffedomstolens statut, siden den trådte i kraft i 2001. Danmark har ikke ratificeret bestemmelserne om disse forbrydelser. Tilføjelserne relaterer sig først og fremmest til de krigsforbrydelser, som udvalget har kategoriseret som krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmidler, jf. nærmere pkt. 3.5.3.6. En af tilføjelserne relaterer sig dog til de krigsforbrydelser, som udvalget har kategoriseret som krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder, og indebærer, at kriminaliseringen af forsætlig anvendelse af udsultning af civile i internationale væbnede konflikter udstrækkes til også at gælde i ikke-internationale væbnede konflikter. Udvalget foreslår, at denne tilføjelse fra 2019 til Straffedomstolens statut ratificeres af Danmark og medtages i straffebestemmelsen om krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder. Udvalget henviser bl.a. til, at forbrydelsen anses for en krigsforbrydelse efter den folkeretlige sædvaneret, og at det er hensigtsmæssigt, at de samme forbrydelser udgør en krigsforbrydelse i såvel internationale som ikke-internationale væbnede konflikter. Udvalget henviser desuden til, at et sådant forbud er afspejlet i den danske militærmanual om folkeret for danske væbnede styrker i internationale militære operationer, der er udarbejdet af Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen. Otte af de ni foreslåede bestemmelser har således baggrund i Straffedomstolens statut. Den fjerde foreslåede bestemmelse om angreb på eller anvendelse af UNESCO-kulturværdier under forhøjet beskyttelse m.v. (nr. 4) svarer til § 1, nr. 1, 2 og 4, i lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt. Udvalget foreslår således, at de tre bestemmelser i lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt videreføres i den foreslåede straffebestemmelse om krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder. Udvalget har desuden overvejet, hvorvidt kriteriet »udbredt, langvarig og alvorlig« fra Straffedomstolens statut skal medtages i den syvende foreslåede bestemmelse om bl.a. skade på naturmiljøet, der klart overstiger den forventede konkrete og direkte militære fordel (nr. 7), idet den tilsvarende svenske bestemmelse alene stiller krav om, at skaden skal være »alvorlig«, mens den tilsvarende norske bestemmelse slet ikke indeholder et sådant kriterium. Efter udvalgets opfattelse er der dog ikke holdepunkter for, at kriteriet ikke længere skulle gælde efter den folkeretlige sædvaneret, ligesom det efter udvalgets opfattelse er mest hensigtsmæssigt, at skaden på naturmiljøet kvalificeres, så ikke alle skader omfattes, men alene de skader, der opfylder kriteriet om at være udbredt, langvarig og alvorlig. På den baggrund foreslår udvalget at fastholde statuttens ordlyd og dermed kriteriet. Udvalget foreslår, at der indsættes en bestemmelse i straffeloven (det foreslåede § 118 k, stk. 2), hvorefter overtrædelse af den foreslåede § 118 h om krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder straffes med fængsel indtil 16 år. Udvalget henviser i den forbindelse til, at de omfattede krigsforbrydelser vil kunne medføre meget alvorlig personskade af både fysisk og psykisk karakter. Udvalget foreslår imidlertid også, at der indsættes en bestemmelse i straffeloven (det foreslåede § 118 k, stk. 4), hvorefter straffen for overtrædelse af den foreslåede § 118 h kan stige indtil fængsel på livstid, når overtrædelsen er af særlig grov beskaffenhed, herunder når overtrædelsen omfatter drab. Udvalget henviser i den forbindelse til, at en sådan sidestrafferamme vil sikre, at de alvorligste forbrydelser kan idømmes lovens strengeste straf, samtidig med at der ikke indføres en livstidsstrafferamme i andre tilfælde, hvor overtrædelsen er mindre grov. Der henvises nærmere til betænkningens side 160-164 og 168. 3.5.3.6. Krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmidler Udvalget foreslår, at der indføres en straffebestemmelse om krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmidler som § 118 i i det nye kapitel om visse internationale forbrydelser i straffeloven. Efter den foreslåede § 118 i straffes for krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmidler den, der i tilknytning til en væbnet konflikt anvender ét eller flere kampmidler opregnet i fem bestemmelser. Anvendelse af disse kampmidler vil således udgøre krigsforbrydelser i både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Det vil grundlæggende være et krav, at den pågældende handling er foretaget »i tilknytning til« den væbnede konflikt, hvilket indebærer, at handlingen skal være foretaget i sammenhæng med og have en forbindelse til den væbnede konflikt. Handlinger, der tilfældigvis finder sted i et geografisk område, hvor der er en væbnet konflikt, men ikke har forbindelse til den væbnede konflikt, vil derfor falde uden for bestemmelsen. Den første foreslåede bestemmelse omfatter gift eller giftige våben (nr. 1). Den anden foreslåede bestemmelse omfatter biologiske eller kemiske våben (nr. 2). Den tredje foreslåede bestemmelse omfatter projektiler, der nemt udvides eller udflades i den menneskelige krop (nr. 3). Den fjerde foreslåede bestemmelse omfatter våben, hvis primære våbenvirkning er at påføre den menneskelige krop skade ved sprængstykker, som ikke kan opfanges ved en røntgenundersøgelse (nr. 4). Den femte foreslåede bestemmelse omfatter laservåben, der er specifikt designet til som dets eneste eller en af dets våbenvirkninger at forårsage permanent blindhed (nr. 5). Der er føjet ti krigsforbrydelser til Straffedomstolens statut, siden den trådte i kraft i 2001. Danmark har ikke ratificeret bestemmelserne om disse forbrydelser. Tilføjelserne relaterer sig først og fremmest til de krigsforbrydelser, som udvalget har kategoriseret som krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmidler. Tilføjelserne består for det første i, at kriminalisering i internationale væbnede konflikter af anvendelsen af gift eller forgiftede våben, kvælende, giftige eller andre gasser samt alle tilsvarende væsker, materialer og midler samt projektiler, der udvider sig eller let udflades i den menneskelige krop, udstrækkes til også at gælde i ikke-internationale væbnede konflikter. For det andet består tilføjelserne i, at anvendelsen af bakteriologiske og biologiske våben, ikke-påviselige sprængstykker og blindende laservåben kriminaliseres i både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Udvalget foreslår, at disse tilføjelser til Straffedomstolens statut ratificeres af Danmark og medtages i den foreslåede straffebestemmelse om krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmidler. Udvalget henviser bl.a. til, at forbrydelserne anses for krigsforbrydelser efter den folkeretlige sædvaneret, og at det er hensigtsmæssigt, at de samme forbrydelser udgør en krigsforbrydelse i såvel internationale som ikke-internationale væbnede konflikter. Udvalget henviser desuden til, at sådanne forbud er afspejlet i den danske militærmanual om folkeret for danske væbnede styrker i internationale militære operationer, der er udarbejdet af Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen. Udvalget foreslår, at der indsættes en bestemmelse i straffeloven (det foreslåede § 118 k, stk. 2), hvorefter overtrædelse af den foreslåede § 118 i om krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmidler straffes med fængsel indtil 16 år. Udvalget henviser i den forbindelse til, at de omfattede krigsforbrydelser vil kunne medføre meget alvorlig personskade af både fysisk og psykisk karakter. Udvalget foreslår imidlertid også, at der indsættes en bestemmelse i straffeloven (det foreslåede § 118 k, stk. 4), hvorefter straffen for overtrædelse af den foreslåede § 118 i kan stige indtil fængsel på livstid, når overtrædelsen er af særlig grov beskaffenhed, herunder når overtrædelsen omfatter drab. Udvalget henviser i den forbindelse til, at en sådan sidestrafferamme vil sikre, at de alvorligste forbrydelser kan idømmes lovens strengeste straf, samtidig med at der ikke indføres en livstidsstrafferamme i andre tilfælde, hvor overtrædelsen er mindre grov. Der henvises nærmere til betænkningens side 165-168. 3.5.4. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag vedrørende ratifikation af bestemmelserne om krigsforbrydelser og særskilt kriminalisering af krigsforbrydelser, herunder at de foreslåede bestemmelser om krigsforbrydelser skal finde anvendelse forud for bestemmelser i militær straffelov. Lovforslaget er i det væsentligste udformet i overensstemmelse med udvalgets lovudkast. Det bemærkes, at der ved vedtagelsen af lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale Straffedomstol er indhentet samtykke fra Folketinget efter grundlovens § 19, stk. 1, til at adgangen til administrativt at ratificere de nævnte krigsforbrydelser kan udnyttes, jf. nærmere pkt. 3.2.1. Det er dog vurderingen, at definitionen af beskyttede personer i udvalgets forslag til § 118 e, stk. 3, er egnet til at skabe tvivl om etablerede begreber i den humanitære folkeret. Bestemmelsen er på den baggrund omformuleret, så det tydeliggøres, at den vil omfatte alle beskyttede personer i den humanitære folkeret, hvad enten disse nyder generel eller særlig beskyttelse, herunder personer, der ikke eller ikke længere tager direkte del i fjendtlighederne, civile, krigsfanger, sårede og syge eller skibbrudne, sanitets- og sundhedspersonel samt medicinsk og religiøst personel. Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 6 (forslagene til straffelovens §§ 118 e-118 i og § 118 k, stk. 2-5), og § 5 (om ophævelse af lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt) samt bemærkningerne hertil. Det findes herudover hensigtsmæssigt at foretage dansk ratifikation af ændringen (ophævelsen) af statuttens artikel 124, jf. nærmere pkt. 3.5.2. Regeringen agter på den baggrund at ratificere denne ændring. Dansk ratifikation vil ikke have direkte konsekvenser for Danmark, idet Danmark ratificerede statutten i 2002 uden en artikel 124-erklæring. Som beskrevet under pkt. 3.5.2 er der aktuelt ingen statsparter, der har et gældende artikel 124-forbehold. Det bemærkes, at der ved vedtagelsen af lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale Straffedomstol er indhentet samtykke fra Folketinget efter grundlovens § 19, stk. 1, til at adgangen til administrativt at ratificere denne ændring af Straffedomstolens statut kan udnyttes, jf. nærmere pkt. 3.2.1. 3.6. Tidsmæssig gyldighed for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser 3.6.1. Gældende ret Det følger af straffelovens § 1, 1. pkt., at straf kun kan pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov, eller som ganske må ligestilles med et sådant. Det følger derudover af straffelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at er den ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov. Beror ophøret af lovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, bliver handlingen at bedømme efter den ældre lov, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt. Det er således udgangspunktet, at det er straffelovgivningen på pådømmelsestidspunktet, der skal lægges til grund, medmindre denne lovgivning efter en konkret samlet vurdering må antages at være strengere end straffelovgivningen på gerningstidspunktet. I tilfælde, hvor gerningsindholdet i den ældre straffebestemmelse er sammenfaldende med gerningsindholdet i den nye straffebestemmelse, men retsfølgerne er strengere, herunder eksempelvis på grund af en strafskærpelse, er det også lovgivningen på pådømmelsestidspunktet, der skal lægges til grund, men dog således at straffen ikke må blive strengere end efter den på gerningstiden gældende lovgivning. I tilfælde, hvor gerningsindholdet i den ældre og den nye straffebestemmelse er sammenfaldende, men betegnelsen af den nye straffebestemmelse er ændret i retning af at være mere stigmatiserende, er det ikke afklaret, om det i sig selv ville føre til, at den ældre straffebestemmelse vil skulle anvendes. Der henvises nærmere til betænkningens side 211-212. 3.6.2. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag Forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser kan i dag som udgangspunkt alene straffes som bl.a. drab, vold eller en seksualforbrydelse efter straffeloven samt eventuelt efter militær straffelov, dog således at det vil kunne udgøre en strafskærpende omstændighed efter straffelovens almindelige regler herom, at lovovertrædelsen kan betegnes som en forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse, jf. nærmere pkt. 3.4.1 og 3.5.1. Fremover vil sådanne forbrydelser kunne straffes som forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, der har et andet og mere bebyrdende gerningsindhold. Efter udvalgets opfattelse må det antages, at forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser begået før lovens ikrafttræden ikke som følge af straffelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., vil kunne pådømmes efter de foreslåede bestemmelser. Udvalget har af den grund og med udgangspunkt i en ordning, der oprindeligt blev indført Norge i forbindelse med indførelsen af straffebestemmelser om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i den norske straffelov, overvejet, om der bør indføres en bestemmelse om, at forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser kan straffes som sådanne, hvis den pågældende handling kan straffes efter straffeloven på gerningstidspunktet og på dette tidspunkt udgjorde en forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse efter folkeretten, dog således at straffen ikke kan blive strengere end efter den dagældende lovgivning. Det kan ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger give anledning til væsentlige principielle betænkeligheder at indføre bebyrdende love med tilbagevirkende kraft. En sådan fremgangsmåde bør derfor kun benyttes, når afgørende hensyn gør det påkrævet, og således at det tidsrum, hvori loven har tilbagevirkende kraft, bliver så kort som muligt. Samtidig er det udvalgets opfattelse, at det vil have en betydelig værdi i forhold til både ofre og omverdenen, at tidligere begåede forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser kan straffes som sådanne og ikke alene som overtrædelser af eksempelvis de almindelige regler i straffeloven om drab og voldtægt. Det er endvidere udvalgets opfattelse, at indførelse af en sådan bestemmelse ikke indebærer, at handlinger, der ikke var strafbare på handlingstidspunktet, nu gøres strafbare, eller at straffen skærpes i forhold til, hvad den ellers ville være blevet udmålt til. Desuden vil det være en betingelse efter en sådan bestemmelse, at den pågældende handling skal have udgjort en forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse efter folkeretten på gerningstidspunktet. Udvalget foreslår på den baggrund, at der indføres en bestemmelse (det foreslåede § 118 k, stk. 6), hvorefter de foreslåede bestemmelser om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser også finder anvendelse på handlinger begået før lovens ikrafttræden, hvis handlingen på gerningstidspunktet var strafbar og på dette tidspunkt efter folkeretten udgjorde en forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse. Straffen for handlinger begået inden lovens ikrafttræden vil ikke kunne overskride den straf, som ville være blevet idømt efter de på gerningstidspunktet gældende bestemmelser, som handlingen kan straffes efter. Udvalget anfører, at anvendelsen af bestemmelsen således forudsætter, at der konkret kan føres bevis for de objektive og subjektive forudsætninger for at straffe efter både den straffebestemmelse, der var gældende på gerningstidspunktet, og den relevante nye straffebestemmelse. Der vil endvidere skulle føres bevis for, at handlingen udgjorde en forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse efter folkeretten på gerningstidspunktet. Det er udvalgets vurdering, at den foreslåede ordning er forenelig med forbuddet mod straf med tilbagevirkende kraft efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 7, da handlingen efter den foreslåede bestemmelse skal være strafbar efter både national ret og folkeretten på gerningstidspunktet, og da der ikke pålægges en strengere straf for handlingen end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået. Der henvises nærmere til betænkningens side 213-216. 3.6.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag vedrørende tidsmæssig gyldighed for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, og lovforslaget er i det væsentligste udformet i overensstemmelse med udvalgets lovudkast. Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 6 (forslaget til straffelovens § 118 k, stk. 6), og bemærkningerne hertil. 3.7. Kommandoansvar for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser 3.7.1. Gældende ret Kommandoansvar betegner inden for folkeretten det strafferetlige ansvar, som militære og civile overordnede kan pålægges for deres underordnedes strafbare handlinger. Dansk straffelovgivning indeholder ikke en bestemmelse om kommandoansvar. Det almindelige medvirkensansvar i dansk strafferet er hjemlet i straffelovens § 23, som omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til en gerning. Bestemmelsen omfatter objektivt set stort set alle typer af handlinger eller adfærd, herunder også fjernere medvirkenshandlinger. Subjektivt kræves, at enhver, der skal straffes, har den fornødne tilregnelse til alle led i den fuldbyrdede forbrydelses gerningsindhold. Det er efter dansk ret muligt at straffe for uagtsom medvirken, men det forudsætter, at tilregnelseskravet for den pågældende forbrydelse omfatter uagtsomhed. Er der således tale om et forsætsdelikt, vil det ikke være muligt at straffe for uagtsom medvirken efter straffelovens § 23. Der henvises nærmere til betænkningens side 187-191. 3.7.2. Statutten for Den Internationale Straffedomstol Princippet om at pålægge en overordnet person et individuelt strafansvar for at undlade at forhindre eller afværge en underordnets forbrydelse udgør en del af den folkeretlige sædvaneret og er forankret i artikel 86, stk. 2, i 1. tillægsprotokol til Genève-konventionerne. Princippet er derudover fastlagt i en række øvrige folkeretlige instrumenter, herunder statutterne for Krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien og Krigsforbrydertribunalet for Rwanda. I retspraksis fra Krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien er der fastlagt tre overordnede betingelser for at pålægge et kommandoansvar. For det første skal der foreligge et over/-underordnelsesforhold. Både de jure- og de facto-forhold omfattes, men der skal være tale om et reelt eller faktisk over-/underordnelsesforhold. For det andet skal den overordnede enten have vidst eller haft grund til at vide (»reason to know«), at den underordnede var ved at begå eller havde begået en forbrydelse. For det tredje skal den overordnede have undladt at tage nødvendige og forholdsmæssige tiltag for at forhindre forbrydelserne, før de fandt sted, eller have undladt at straffe den underordnede for at have begået forbrydelserne. Straffedomstolens statut indeholder også bestemmelser om medvirkensansvar og kommandoansvar. Statuttens artikel 25 indeholder bestemmelser om individuelt strafansvar for forbrydelser omfattet af statutten, herunder betingelserne for at pålægge et almindeligt medvirkensansvar, jf. stk. 3. Det følger således eksempelvis af artikel 25, stk. 3, litra c, at en person kan straffes for en forbrydelse omfattet af statutten, såfremt denne person hjælper, medvirker eller på anden måde bistår ved forbrydelsen eller forsøg herpå, herunder tilvejebringer midlerne hertil, med henblik på at fremme udførelsen af en sådan forbrydelse. Statuttens artikel 28 indeholder bestemmelser om kommandoansvar. Artikel 28, litra a, omhandler kommandoansvar for militære overordnede eller personer, der faktisk handler som militære overordnede, mens artikel 28, litra b, omhandler kommandoansvar for civile overordnede. Artikel 28 har følgende ordlyd: »Ud over andet grundlag for strafansvar for forbrydelser under domstolens jurisdiktion i henhold til denne statut gælder følgende: (a) en militær overordnet eller en person, der faktisk handler som en militær overordnet, skal være strafferetligt ansvarlig for forbrydelser under domstolens jurisdiktion, der begås af styrker under hans eller hendes effektive kommando og kontrol eller effektive myndighed og kontrol, alt efter omstændighederne, som resultat af, at han eller hun har undladt at udøve behørig kontrol over sådanne styrker, såfremt i) den militære overordnede eller personen vidste eller på grund af omstændighederne på det pågældende tidspunkt burde have vidst, at styrkerne var i færd med eller skulle til at begå sådanne forbrydelser, og ii) den militære overordnede eller personen undlod at træffe alle nødvendige og rimelige foranstaltninger, som stod i hans eller hendes magt, for at forhindre eller afværge udførelsen af sådanne forbrydelser eller at forelægge sagen for de kompetente myndigheder til efterforskning og retsforfølgning. (b) Med hensyn til forhold mellem overordnede og underordnede, der ikke er beskrevet i litra (a), skal en overordnet være strafferetligt ansvarlig for forbrydelser inden for domstolens jurisdiktion, der begås af underordnede under hans eller hendes effektive myndighed og kontrol som resultat af, at han eller hun har undladt at udøve behørig kontrol over sådanne underordnede, såfremt i) den overordnede enten vidste eller bevidst så bort fra oplysninger, som klart tydede på, at de underordnede var i færd med eller skulle til at begå sådanne forbrydelser, ii) forbrydelsen vedrørte aktiviteter, der var omfattet af den overordnedes effektive ansvar og kontrol, og iii) den overordnede undlod at træffe alle nødvendige og rimelige foranstaltninger, som stod i hans eller hendes magt, for at forhindre eller afværge udførelsen af sådanne forbrydelser eller at forelægge sagen for de kompetente myndigheder til efterforskning og retsforfølgning.« Straffedomstolen har i Bemba-sagen (Anklageren mod Jean-Pierre Bemba Gombo (ICC-01/05-01/08)) opsummeret betingelserne for det strafferetlige ansvar i henhold til artikel 28, stk. 1, litra a, vedrørende militære overordnede eller personer, der faktisk handler som en militær overordnet. Forudsætningen efter artikel 28, stk. 1, litra a, er ifølge Straffedomstolen, at der er tale om en forbrydelse omfattet af statuttens artikel 6-8, det vil sige folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser. Derudover skal en række øvrige betingelser være opfyldt. For det første skal der være tale om en militær overordnet eller en person, der faktisk handler som en militær overordnet, det vil sige en de jure eller de facto militær overordnet. Med hensyn til forståelsen af begrebet »person, der faktisk handler som en militær overordnet« har Straffedomstolen udtalt, at udtrykket er beregnet til at dække en særskilt såvel som en bredere kategori af kommandører, som omfatter dem, der ikke ved lov udfører en militær leders rolle, men udøver effektiv kontrol over en gruppe personer gennem en kommandokæde. For det andet skal den overordnede have haft effektiv kommando eller myndighed og kontrol over de underordnede styrker, der har begået forbrydelsen. Der er ikke et krav om en direkte kommandolinje mellem den overordnede og den underordnede, så længe der kan etableres effektiv kommando eller myndighed. Dette må antages at betyde, at et kommandoansvar for eksempelvis soldaters forbrydelser efter artikel 28, stk. 1, litra a, kan placeres ikke alene på en militær overordnet i felten, men efter omstændighederne også på eksempelvis en forsvarschef eller forsvarsminister, forudsat at betingelsen om effektiv kontrol gennem en kommandokæde og de nedenfor nævnte krav om årsagssammenhæng og viden er opfyldt. For det tredje skal forbrydelsen, der begås af styrkerne (underordnede), være en følge af (»resulted from«) den overordnedes manglende behørige kontrol over dem. Der er i Straffedomstolens praksis forskellige synspunkter på kravet om sammenhængen mellem den overordnedes og de underordnedes handlinger. For det fjerde stilles der med hensyn til tilregnelse et krav om, at den overordnede enten vidste eller på grund af omstændighederne på tidspunktet burde have vidst, at de underordnede styrker var i færd med at begå eller skulle til at begå en eller flere af de forbrydelser, der er anført i artikel 6-8 i statutten. Endelig skal den overordnede have undladt at træffe alle nødvendige og rimelige foranstaltninger inden for hans eller hendes magt for at forhindre eller afværge, at forbrydelserne begås, eller have undladt at overgive sagen til de kompetente myndigheder til efterforskning og retsforfølgning. I Appelkammerets afgørelse af 18. juni 2018 i Bemba-sagen ses betydelig uenighed blandt dommerne om det præcise indhold i kravet. Kravet er desuden omdiskuteret i litteraturen. Det bemærkes, at der er forskel på ansvarsnormen i statuttens artikel 28, litra a, om militære overordnede og den, der handler som sådan, og litra b om civile overordnede. Militære og tilsvarende overordnede har et skærpet ansvar, idet de er ansvarlige for handlinger udført af underordnede, som de enten vidste eller burde have vidst, at styrkerne var i færd med eller skulle til at begå. Civile overordnede skal derimod have viden eller bevidst have set bort fra oplysninger om underordnedes handlinger (litra b, nr. i). For civile overordnede skal forbrydelsen desuden vedrøre aktiviteter, der var omfattet af den overordnedes effektive ansvar og kontrol (litra b, nr. ii). Der henvises nærmere til betænkningens side 182-187. 3.7.3. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag Udvalget har overvejet behovet for en særskilt straffebestemmelse om kommandoansvar for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Det er udvalgets opfattelse, at det direkte ledelsesansvar, f.eks. en militær leders ordre om at udføre en bestemt handling, utvivlsomt er omfattet af straffelovens § 23. I andre og mindre klare tilfælde af indirekte ledelsesansvar, f.eks. hvor lederen ikke har været til stede, mens forbrydelsen blev begået, er det ifølge udvalget vanskeligt at indkapsle et overordnet ledelsesmæssigt ansvar som beskrevet i statuttens artikel 28 i straffelovens § 23. Udvalget foreslår derfor, at der indføres en ny straffebestemmelse om kommandoansvar, hvis det folkeretlige kommandoansvar fuldt ud skal være strafbart efter dansk ret, herunder også i subjektiv henseende. Udvalget henviser bl.a. til, at det i overensstemmelse med den folkeretlige udvikling også bør være muligt i Danmark at retsforfølge et kommandoansvar for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, således at de overordnede ansvarlige ikke kan gemme sig bag underordnede i magthierarkiet, som udfører de faktiske handlinger. Udvalget henviser derudover til, at det i praksis kan være svært at indsamle beviser for, at overordnede direkte har været involveret i eksempelvis et folkedrab, hvorfor kommandoansvaret kan være en nødvendighed, hvis mere overordnede gerningspersoner bag forbrydelsen skal kunne ifalde straf. Udvalget har herefter overvejet, om der i en straffebestemmelse om kommandoansvar bør sondres mellem militære og civile ledere, sådan som det er tilfældet i statuttens artikel 28. Udvalget bemærker hertil, at FN’s Folkeretskommission i sit udkast til en konvention om forbrydelser mod menneskeheden ikke sondrer mellem militære og civile overordnede i bestemmelsen om kommandoansvar. Derudover henviser udvalget til, at kommandoansvaret grundlæggende er et udtryk for et ledelsesansvar, og at det afgørende derfor bør være, at den overordnede er ansvarlig for personer under vedkommendes myndighed og kontrol. På den baggrund foreslår udvalget, at bestemmelsen om kommandoansvar udformes med udgangspunkt i statuttens artikel 28, litra a, om militære overordnedes ansvar, men således at bestemmelsen finder anvendelse på både militære og civile ledere. Efter den foreslåede § 118 j straffes en militær eller civil leder eller en person, der faktisk handler som sådan, for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser, hvis personer under vedkommendes myndighed og kontrol begår en af de nævnte forbrydelser, og forbrydelsen er en følge af, at lederen ikke har udøvet behørig kontrol over dem, forudsat at to øvrige betingelser er opfyldt (se nedenfor). Ved »militær eller civil leder« med »myndighed og kontrol« forstås en person, der som leder har bemyndigelse til at udstede ordrer i en formel hierarkisk struktur. Der vil ikke være et krav om et særligt formelt niveau af rang. Lederen behøver ikke at være den direkte leder, men kan også – og vil formentlig i praksis ofte – være en leder, der befinder sig flere led over de faktisk udførende gerningspersoner i den hierarkiske kommandostruktur, og som dermed ikke selv har været direkte involveret i udførelsen af de strafbare handlinger. En »person, der faktisk handler som sådan« vil omfatte personer, der har en sådan faktisk myndighed og kontrol, at den pågældende besidder en reel evne til at forhindre eller straffe andre personers ulovlige handlinger, således at disse personer de facto må anses for værende underordnet den pågældende. Omfattet vil kunne være eksempelvis personer, der er en del af paramilitære enheder, der ikke er en del af den væbnede styrke, eller politiansatte med kommando over væbnede politistyrker. Det vil ikke være en forudsætning, at den militære eller civile leder eller en person, der faktisk handler som sådan, har en eksklusiv myndighed og kontrol over de underordnede. Det vil være et grundlæggende krav, at en person under vedkommendes myndighed og kontrol faktisk har begået en forbrydelse omfattet af de foreslåede §§ 118 c-118 i, og at denne forbrydelse er et resultat af, at lederen ikke har udøvet behørig kontrol over sådanne personer. Det vil efter den foreslåede bestemmelse endvidere være en betingelse, at lederen vidste eller burde have vidst, at personerne under vedkommendes myndighed og kontrol havde påbegyndt en sådan forbrydelse, eller at den var umiddelbart forestående (nr. 1). Det vil efter den foreslåede bestemmelse derudover være en betingelse, at lederen undlod at iværksætte nødvendige og rimelige tiltag, som stod i vedkommendes magt, for at hindre eller standse forbrydelsen, eller undlod at rapportere forholdet til en kompetent myndighed for strafforfølgning (nr. 2). Udvalget bemærker, at der i svensk og tysk ret er indført en særskilt underretningsbestemmelse, hvor elementet om at undlade at rapportere forholdet til en kompetent myndighed er udskilt til sin egen bestemmelse. Denne opdeling afspejler efter udvalgets opfattelse det forhold, at tilsidesættelse af pligten til at rapportere forbrydelsen må anses som mindre strafværdig end pligten til at hindre eller standse forbrydelsen. Udvalget har dog valgt ikke at udskille det nævnte element til en særskilt bestemmelse under henvisning til udvalgets generelle tilgang om at udforme de særskilte straffebestemmelser med udgangspunkt i statuttens ordlyd. Udvalget har derudover henvist til, at man i Norge ikke har valgt at indføre en særskilt underretningsbestemmelse, men har indført en bestemmelse om kommandoansvar, der spejler indholdet i statuttens artikel 28. Den foreslåede straffebestemmelse om kommandoansvar vil efter udvalgets opfattelse supplere det almindelige medvirkensansvar. Udvalget foreslår, at bestemmelsen alene skal finde anvendelse, hvis den militære eller civile leder ikke vil kunne pålægges et almindeligt strafansvar for selv at have begået folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser eller for (forsætlig) medvirken til disse forbrydelser efter straffelovens § 23. Det almindelige medvirkensansvar efter straffelovens § 23 vil dermed udelukke samtidig retsforfølgning for kommandoansvar for samme handling efter den foreslåede § 118 j. Anvendelsesområdet for den foreslåede § 118 j vil herefter i objektiv henseende omfatte situationer, hvor en overordnets passive adfærd over for underordnedes overtrædelser af bestemmelserne om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser ikke kan antages at være omfattet af straffelovens § 23, eller hvor den overordnedes passivitet befinder sig i medvirkensansvarets periferi. Strafansvar for uagtsom medvirken efter straffelovens § 23 forudsætter, at tilregnelseskravet for den pågældende forbrydelse tillige omfatter uagtsomhed. Uagtsom medvirken til overtrædelse af et forsætsdelikt kræver derfor særlig hjemmel. Kommandoansvaret udvider således også det almindelige medvirkensansvar i subjektiv henseende, idet kommandoansvaret tillige vil omfatte den overordnedes uagtsomhed i forhold til de underordnedes forsætlige overtrædelser af bestemmelserne om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser. Det bemærkes herved, at tilregnelseskravet for overtrædelse af disse bestemmelser ellers beror på forsæt. Subjektivt anvendes i den foreslåede § 118 j tilregnelseskravet »burde vide« i relation til underordnedes handlinger, hvilket medfører, at den foreslåede straffebestemmelse om kommandoansvar også vil omfatte uagtsomhed fra lederens side. Dette er således en lavere tærskel, end formuleringen »grund til at vide«, der er fastlagt i retspraksis fra Krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien og det føromtalte udkast fra FN’s Folkeretskommission til konvention om forbrydelser mod menneskeheden. Som begrundelse herfor henviser udvalget til, at den foreslåede straffebestemmelse om kommandoansvar som minimum bør omfatte det samme anvendelsesområde som statuttens bestemmelse om kommandoansvar, navnlig henset til komplementaritetsprincippet for Straffedomstolens jurisdiktion. Udvalget foreslår endelig, at der indsættes bestemmelser i straffeloven (de foreslåede § 118 k, stk. 1-5), hvorefter overtrædelse af den foreslåede § 118 j om kommandoansvar kan straffes på samme måde som de forbrydelser, de underordnede måtte have begået. Strafferammen for den foreslåede § 118 j afhænger således af strafferammen for den underordnedes forbrydelse, som kommandoansvaret pålægges for. Udvalget henviser i den forbindelse til, at militære og civile lederes manglende kontrol kan være den faktiske forudsætning for, at sådanne forbrydelser kan finde sted, og at den overordnedes manglende handling efter omstændighederne kan være lige så strafværdig som overtrædelsen af selve den pågældende bestemmelse. Udvalget finder ikke, at det er nødvendigt at lave differentierede strafferammer baseret på kommandoansvarets grovhed, idet de foreslåede strafferammer er relativt brede, og der således vil være rum for både særdeles grove og mindre grove tilfælde. Grovheden af kommandoansvaret vil i stedet kunne indgå ved den konkrete straffastsættelse. Der henvises nærmere til betænkningens side 193-198. 3.7.4. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag vedrørende kommandoansvar for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, og lovforslaget er i det væsentligste udformet i overensstemmelse med udvalgets lovudkast. Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 6 (forslagene til straffelovens § 118 j og § 118 k, stk. 1-5), og bemærkningerne hertil. 3.8. Tortur 3.8.1. Gældende ret Dansk straffelovgivning indeholder ikke straffebestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer tortur. FN’s torturkonvention fra 1984 trådte i kraft den 26. juni 1987 og blev samme år ratificeret af Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 88 af 23. oktober 1987. Danmarks ratifikation af torturkonventionen indebærer ikke, at Danmark er folkeretligt forpligtet til selvstændigt at kriminalisere tortur i dansk ret. Torturhandlinger kan imidlertid efter omstændighederne bl.a. være omfattet af straffelovens kapitel 25 om forbrydelser mod liv og legeme, herunder § 237 om drab og §§ 244-246 om vold. I andre tilfælde vil torturhandlinger kunne indebære seksuelle krænkelser, som er omfattet af straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser, herunder § 216 om voldtægt og § 225, jf. § 216, om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje. Torturhandlinger kan også være omfattet af straffelovens kapitel 26 om forbrydelser mod den personlige frihed, herunder § 260, stk. 1, om ulovlig tvang eller § 261 om ulovlig frihedsberøvelse. Torturhandlinger kan herudover være omfattet af straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser, herunder § 266 om trusler. Endvidere vil torturhandlinger kunne være omfattet af straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v., herunder §§ 146, 147, 148, 150 og 151 om bl.a. uretfærdige afgørelser, misbrug af stilling og anvendelse af ulovlige midler for at opnå en forklaring. Endvidere vil torturhandlinger kunne være omfattet af militær straffelovs § 27 om grov pligtforsømmelse. Efter militær straffelovs § 27, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i 1 år, når pligtforsømmelsen er af særlig grov karakter, eller når den har medført betydelig skade eller fare. Efter § 27, stk. 3, kan straffen ved forsætlig overtrædelse under væbnet konflikt stige til fængsel i 3 år. Derudover skal det indgå som en strafskærpende omstændighed ved overtrædelse af straffelovens bestemmelser og militær straffelovs bestemmelser, at overtrædelsen er begået ved tortur, jf. henholdsvis straffelovens § 157 a og den militære straffelovs § 27 a. Endelig følger det af retsplejelovens § 750, 1. pkt., at politiet kan foretage afhøringer, men ikke kan pålægge nogen at afgive forklaring, og at ingen tvang må anvendes for at få nogen til at udtale sig. Endvidere følger det af retsplejelovens § 752, stk. 3 og 4, bl.a., at løfter, urigtige foregivender eller trusler ikke må anvendes, og at afhøringen ikke må forlænges alene for at opnå en tilståelse. Ved afhøring i retten finder retsplejelovens § 752 tilsvarende anvendelse, jf. § 754, stk. 1. Der henvises nærmere til betænkningens side 223-226. 3.8.2. FN’s torturkonvention FN’s torturkonvention forpligter deltagerstaterne til at sikre, at enhver torturhandling er strafbar i overensstemmelse med straffelovgivningen, jf. artikel 4, stk. 1, 1. pkt. Tilsvarende gælder for forsøg på at udøve tortur og for handlinger begået af enhver person, som udgør meddelagtighed eller deltagelse i tortur, jf. 2. pkt. Enhver deltagende stat skal gøre disse handlinger strafbare med passende straf under hensyn til deres alvorlige natur, jf. artikel 4, stk. 2. Tortur er defineret i konventionens artikel 1, stk. 1, hvorefter en handling karakteriseres som tortur, hvis en række betingelser er opfyldt. For det første skal der være foretaget en handling, der påfører stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse på en anden person. For det andet skal den stærke fysiske eller psykiske smerte eller lidelse være påført bevidst. For det tredje skal torturhandlingen have et bestemt formål, f.eks. at fremskaffe oplysninger eller en tilståelse fra den forurettede. For det fjerde skal torturhandlingen være begået af eller på opfordring af en offentligt ansat eller en anden person, der virker i embeds medfør, eller torturhandlingen skal være begået med en sådan persons samtykke eller indvilligelse. Torturkonventionens artikel 1, stk. 1, har følgende ordlyd: »1. I denne konvention betyder udtrykket »tortur« enhver handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller mental, bevidst påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger eller en tilståelse fra denne eller en trediemand, at straffe ham for en handling, som han selv eller en trediemand har begået eller mistænkes for at have begået, eller at skræmme eller lægge tvang på ham eller en trediemand, eller af nogen grund baseret på nogen form for forskelsbehandling, når en sådan smerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der virker i embeds medfør eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse. Smerte eller lidelse, der alene er en naturlig eller tilfældig følge eller del af lovlige sanktioner, er ikke omfattet.«. Der henvises til betænkningens side 217-223. 3.8.3. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag Efter udvalgets opfattelse er det afgørende, at tortur bliver undersøgt, efterforsket og straffet, ligesom det er vigtigt, at Danmark støtter op om den internationale retsorden og medvirker til at styrke det internationale samfunds fælles bestræbelser på at bekæmpe straffrihed og fremme beskyttelsen af grundlæggende menneskerettigheder. Udvalget foreslår, at der indføres en bestemmelse om tortur som § 118 l i det nye kapitel om visse internationale forbrydelser i straffeloven. Efter den foreslåede § 118 l straffes for tortur med fængsel indtil 12 år den, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv eller som udøver en funktion, der svarer til eller kan ligestilles hermed, og som påfører en anden person stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse, eller som opfordrer til, samtykker i eller på lignende måde indvilliger i, at en sådan smerte eller lidelse påføres af en tredjeperson ud fra fire nærmere angivne formål. De fire formål omfatter at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen (nr. 1), at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget (nr. 2), enhver form for forskelsbehandling, herunder den pågældendes køn, race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, politiske overbevisning, sociale status, handicap, tro, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika (nr. 3), eller et formål af lignende karakter (nr. 4). Den foreslåede bestemmelse vil omfatte handlinger, der påfører stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse. Der vil således være et tærskelkrav, og det er dermed ikke enhver form for fysisk eller psykisk smerte eller lidelse, der vil være omfattet af bestemmelsen. Den foreslåede § 118 l om tortur tager indholdsmæssigt udgangspunkt i torturkonventionens artikel 1, stk. 1. Imidlertid foreslår udvalget, at straffebestemmelsen i et begrænset omfang tilpasses, så den harmonerer med dansk lovgivning. I den foreslåede straffebestemmelse anvendes formuleringen »den, der virker i dansk, udenlandsk eller internationale offentlig tjeneste eller hverv«, hvilket spejler straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv. Derudover anvendes formuleringen en person »som udøver en funktion, der svarer til eller kan ligestilles hermed«, hvilket – i overensstemmelse med praksis fra FN’s Torturkomité – efter udvalgets opfattelse også skal omfatte tilfælde, hvor eksempelvis en ikke-statslig organisation udøver faktisk myndighed over et bestemt geografisk territorium. Udvalget har herved ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige ændringer sammenlignet med torturkonventionens formuleringer om henholdsvis »offentlig ansat« og »en anden person, der virker i embeds medfør«. Derudover anvendes formuleringen »som opfordrer til, samtykker eller på lignende måde indvilliger i, at en sådan smerte eller lidelse påføres af en tredjeperson«. At opfordre til, samtykke til eller indvillige i må efter udvalgets opfattelse antages at være omfattet af straffelovens § 23 om medvirken, men udvalget foreslår, at disse medvirkenshandlinger medtages i den foreslåede § 118 l for at tydeliggøre, at sådanne handlinger ligger i kernen af torturforbuddet. Desuden bør den foreslåede bestemmelse efter udvalgets opfattelse læne sig tæt op ad formuleringen i torturkonventionen. Udvalget foreslår, at der i det foreslåede § 118 l, nr. 3, om forskellige former for forskelsbehandling medtages en ikke-udtømmende opregning af beskyttelsesgrunde for derved at skabe en mere klar bestemmelse. Udvalget foreslår endelig, at overtrædelse af den foreslåede § 118 l om tortur straffes med fængsel indtil 12 år. Forslaget tager udgangspunkt i strafferammen for grov vold efter straffelovens § 245, men med en skærpet strafferamme henset til torturhandlingers særegne og alvorlige karakter, idet tortur udgør et angreb på menneskelig værdighed og er blandt de mest ødelæggende forbrydelser mod individer, familier og samfund. Som følge af forslaget om indførelse af en særskilt materiel straffebestemmelse om tortur i straffeloven foreslår udvalget endelig, at strafskærpelsesbestemmelserne i straffelovens § 157 a og militær straffelovs § 27 a ophæves. Der henvises nærmere til betænkningens side 228-231. 3.8.4. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag vedrørende tortur, og lovforslaget er i det væsentligste udformet i overensstemmelse med udvalgets lovudkast. Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 6 (forslaget til straffelovens § 118 l), § 1, nr. 7 (om ophævelse straffelovens §§ 157 a og 157 b), og § 2 (om ophævelse af militær straffelovs §§ 10 a og 27 a) samt bemærkningerne hertil. 3.9. Dansk straffemyndighed 3.9.1. Gældende ret Straffelovens kapitel 2 indeholder i §§ 6-12 de almindelige regler om dansk straffemyndighed over strafbare handlinger efter straffeloven. Der er tale om kompetenceregler, der fastlægger, hvornår der er dansk straffemyndighed for et givent strafbart forhold, og dermed hvornår danske domstole er kompetente til at behandle en given straffesag. Reglerne finder, for så vidt andet ikke er bestemt, også anvendelse på overtrædelse af særlovgivningen, jf. straffelovens § 2. Retsforfølgning ved danske domstole for forbrydelser begået i Danmark sker efter territorialprincippet, der er udgangspunktet for dansk straffemyndighed, jf. straffelovens § 6. Retsforfølgning ved danske domstole for forbrydelser begået i udlandet forudsætter for det første, at den pågældende materielle straffebestemmelse, der er overtrådt, har eksterritorial gyldighed i dansk ret. Hvorvidt en dansk straffebestemmelse har eksterritorial gyldighed må afgøres ved fortolkning af den konkrete bestemmelse, men som hovedregel antages bestemmelserne i straffelovens specielle del at have eksterritorial gyldighed, jf. herved betænkning nr. 1488/2007 om dansk straffemyndighed, side 81-86. For det andet forudsætter det, at der er dansk straffemyndighed over de pågældende forbrydelser. Det følger af straffelovens § 6, at under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages i den danske stat, jf. nr. 1, på dansk fartøj, som befinder sig inden for et fremmed myndighedsområde, af en person, der hører til fartøjet eller som rejsende følger med dette, jf. nr. 2, eller på dansk fartøj, som befinder sig uden for et myndighedsområde, jf. nr. 3. Bestemmelsen udtrykker territorialprincippet. En strafbar handling, der er foretaget i udlandet, kan desuden være undergivet dansk straffemyndighed, jf. straffelovens § 6, hvis den har haft virkning her i landet efter virkningsprincippet. Det følger således af straffelovens § 9, stk. 2, at hvis en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet følge, anses handlingen tillige for foretaget, hvor virkningen er indtrådt, eller hvor gerningspersonen har forsæt til, at virkningen skulle indtræde. En strafbar handling, der hverken er begået eller har virkning på dansk territorium, men derimod er begået i udlandet, kan være omfattet af dansk straffemyndighed efter en række andre principper. For det første kan der være dansk straffemyndighed efter det aktive personalprincip. Princippet indebærer, at der er dansk straffemyndighed over en handling, hvis den er foretaget af en person med dansk indfødsret, dansk bopæl eller lignende fast ophold her i landet, og handlingen er strafbar efter både gerningsstedets lov og dansk lov. Det følger således af straffelovens § 7, stk. 1, nr. 1, at under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse med hensyn til handlinger foretaget af en person, som på tidspunktet for sigtelsen har indfødsret eller er bosat i Finland, Island, Norge eller Sverige, og som opholder sig her i landet, jf. § 7, stk. 3. Som en undtagelse til kravet om dobbelt strafbarhed følger det af straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, at under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis gerningspersonen også på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet, og handlingen omfatter seksuel udnyttelse af børn, menneskehandel eller kvindelig omskæring, jf. litra a, eller er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet, jf. litra b. Tilknytningen til Danmark skal således efter § 7, stk. 1, nr. 2, ikke kun foreligge på sigtelsestidspunktet, men også på gerningstidspunktet. Det følger desuden af straffelovens § 7, stk. 2, at under dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har den i stk. 1 nævnte tilknytning her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse med hensyn til handlinger foretaget af en person, som på tidspunktet for sigtelsen har indfødsret eller er bosat i Finland, Island, Norge eller Sverige, og som opholder sig her i landet, jf. § 7, stk. 3. For det andet kan der være dansk straffemyndighed efter det passive personalprincip. Princippet indebærer, at der er dansk straffemyndighed over en handling, hvis den begås mod en person med dansk tilknytning. Det følger således af straffelovens § 7 a, stk. 1, at under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde, og som er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed) og efter dansk lovgivning kan medføre straf af fængsel i mindst 6 år. Dansk straffemyndighed efter stk. 1 er betinget af, at handlingen omfatter en af følgende fem forbrydelser: Forsætligt drab, grov vold, frihedsberøvelse eller røveri, en almenfarlig forbrydelse, en seksualforbrydelse eller incest eller kvindelig omskæring, jf. stk. 2. Det følger derudover af straffelovens § 7 a, stk. 3, at under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde, og som er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har den i stk. 1 nævnte tilknytning her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder. For det tredje kan der være dansk straffemyndighed efter beskyttelsesprincippet. Princippet indebærer, at der er dansk straffemyndighed over handlinger begået i udlandet, som krænker særlige danske interesser. Det følger således af straffelovens § 8, at under dansk straffemyndighed hører bl.a. handlinger, som foretages uden for den danske stat uden hensyn til, hvor gerningspersonen hører hjemme, når handlingen krænker den danske stats selvstændighed, sikkerhed, forfatning eller offentlige myndigheder eller en embedspligt mod staten, jf. nr. 1, handlingen krænker interesser, hvis retsbeskyttelse i den danske stat forudsætter en særlig tilknytning til denne, jf. nr. 2, og når handlingen krænker en forpligtelse, som det ifølge lov påhviler gerningspersonen at iagttage i udlandet, jf. nr. 3. Endvidere er der dansk straffemyndighed efter § 8, nr. 4, når handlingen krænker en tjenestepligt, som påhviler gerningspersonen over for dansk fartøj. For det fjerde kan der være dansk straffemyndighed efter et begrænset universalprincip. Princippet indebærer, at der er dansk straffemyndighed, uden at der i forhold til gerningssted, gerningsperson eller offer er nogen tilknytning til Danmark, hvis gerningspersonen på sigtelsestidspunktet opholder sig i Danmark. Det følger således af straffelovens § 8, nr. 5, at under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages uden for den danske stat, uden hensyn til hvor gerningspersonen hører hjemme, når handlingen er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have straffemyndighed. Der er endvidere straffemyndighed efter samme betingelser efter § 8, nr. 6, når udlevering af sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås, og handlingen, for så vidt den er foretaget inden for et fremmed myndighedsområde, er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed), og handlingen efter dansk lovgivning kan medføre straf af fængsel i mindst 1 år (princippet om aut dedere, aut judicare). Genève-konventionerne og 1. tillægsprotokol indeholder en forpligtelse til at eftersøge og retsforfølge personer, som formodes at have begået grove overtrædelser af den humanitære folkeret, uden hensyn til gerningsstedet eller den formodede gerningspersons nationalitet. Der vil således være dansk straffemyndighed over sådanne krigsforbrydelser efter straffelovens § 8, nr. 5. Derimod er Danmark ikke forpligtet til at have straffemyndighed over de krigsforbrydelser, som udgør en krigsforbrydelse efter folkeretlig sædvaneret, men som ikke er omfattet af Straffedomstolens statut, idet forpligtelsen ikke følger af en international bestemmelse. Tilsvarende gælder der en forpligtelse ifølge folkedrabskonventionen til at forhindre og straffe folkedrabsforbrydelser, ligesom der af torturkonventionen følger en forpligtelse for deltagerstaterne til at sikre, at enhver torturhandling er strafbar og rent faktisk bliver straffet. Der vil således være dansk straffemyndighed efter straffelovens § 8, nr. 5, for strafbare handlinger, der omfattes af disse to konventioner. For det femte indeholder straffelovens § 8 a regler om dansk straffemyndighed for handlinger omfattet af Straffedomstolens statut. Efter straffelovens § 8 a er der således dansk straffemyndighed over handlinger, som foretages uden for den danske stat, når handlinger af den pågældende art er omfattet af statutten for Den Internationale Straffedomstol, hvis handlingen er foretaget af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, jf. nr. 1, eller befinder sig her i landet, jf. nr. 2. Efter bestemmelsen er der således dansk straffemyndighed, når folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser er omfattet af definitionerne i Straffedomstolens statut, og handlingen er begået i udlandet af en person, der på sigtelsestidspunktet har den nævnte tilknytning til Danmark, eller handlingen er begået af en udlænding, der blot befinder sig i Danmark på sigtelsestidspunktet. Det fremgår af de specielle bemærkninger til straffelovens § 8 a, at ordene »handlinger af den pågældende art« indebærer, at den danske bestemmelse finder anvendelse, selv om Straffedomstolen i det konkrete tilfælde ikke har jurisdiktionskompetence, enten som følge af, at handlingen er begået i en stat, der ikke har tiltrådt statutten, eller som følge af, at handlingerne er begået forud for statuttens ikrafttræden, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 565 og 587, og betænkning nr. 1488/2007 om dansk straffemyndighed, side 395. Udtrykket »befinder sig her i landet« omfatter ifølge forarbejderne også den, som alene er ganske kortvarigt til stede i Danmark, f.eks. under transit i en dansk lufthavn. Formålet med bestemmelsen er bl.a. at sikre, at Danmark ikke kan komme til at fremstå som et fristed for udlændinge, der har begået folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i udlandet, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 588. Det fremgår desuden af de specielle bemærkninger til straffelovens § 8 a, at bestemmelsen vil omfatte aggressionsforbrydelser, når denne forbrydelse er defineret, og at bestemmelsen herudover – uden behov for lovændring – vil omfatte andre typer af forbrydelser, der i fremtiden måtte blive medtaget i Straffedomstolens statut, forudsat at Danmark har ratificeret den pågældende udvidelse af statutten, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 587. Det må således lægges til grund, at bemærkningerne skal forstås på den måde, at det på daværende tidspunkt var hensigten med lovændringen, at straffelovens § 8 a også skulle omfatte aggression under forudsætning af dansk ratifikation af resolutionen om aggressionsforbrydelsen. Hvis Danmark vælger ikke at ratificere ændringen om aggressionsforbrydelsen, vil straffelovens § 8 a derimod ikke omfatte aggression. Det følger endelig af straffelovens § 12, at anvendelsen af straffelovens §§ 6-11 begrænses ved de i folkeretten anerkendte undtagelser. Bestemmelsen sigter ifølge forarbejderne til de til enhver tid gældende regler i folkeretten, jf. Straffelovskommissionens betænkning af 9. november 1917, motiver til udkast til almindelig borgerlig straffelov, spalte 26. Bestemmelsen medfører, at straffelovens §§ 6-11 kun finder anvendelse, i det omfang udøvelsen af dansk straffemyndighed ikke er i strid med de til enhver tid gældende folkeretlige regler på området, herunder jurisdiktionsmæssige begrænsninger hjemlet i den almindelige folkeret og undtagelser til staternes straffemyndighed hjemlet i traktater. Det gælder bl.a. de folkeretlige regler om immunitet for udenlandske højtstående statsrepræsentanter (stats- og regeringschefer samt udenrigsministre), diplomater og andre statsrepræsentanter samt internationale organisationer og deres ansatte. Det gælder bl.a. også princippet om fremmede skibes ret til uskadelig passage gennem søterritoriet. Der henvises nærmere til betænkningens side 277-288. 3.9.2. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag Udvalget har overvejet, i hvilket omfang de foreslåede straffebestemmelser i det nye kapitel om visse internationale forbrydelser i straffeloven skal være underlagt dansk straffemyndighed. Udvalget bemærker i relation til folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, at disse forbrydelser vil være underlagt dansk straffemyndighed efter territorialprincippet i straffelovens § 6, hvis de begås i Danmark. Begås forbrydelserne i udlandet, vil de som udgangspunkt være underlagt dansk straffemyndighed efter straffelovens § 8 a, der hjemler straffemyndighed over handlinger, som foretages uden for den danske stat, når handlinger af den pågældende art er omfattet af Straffedomstolens statut. Efter omstændighederne vil der endvidere kunne være dansk straffemyndighed over sådanne handlinger efter straffelovens § 7, § 7 a og § 8, nr. 5. Udvalgets forslag til straffebestemmelser om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser er dog i visse tilfælde mere vidtgående end de i statutten opregnede forbrydelser, f.eks. de foreslåede bestemmelser om tvangsægteskab som forbrydelse mod menneskeheden (det foreslåede § 118 d, nr. 8), slaveri som krigsforbrydelse (det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 3) og udsultning af civile som krigsforbrydelse under en ikke-international væbnet konflikt (det foreslåede § 118 h, nr. 2), jf. nærmere pkt. 3.4.3 og 3.5.3. Disse foreslåede straffebestemmelser vil således ikke være omfattet af Straffedomstolens statut og dermed heller ikke af straffelovens § 8 a, sådan som denne bestemmelse er formuleret i dag. Forbrydelserne vil heller ikke være underlagt dansk straffemyndighed efter straffelovens § 8, nr. 5, da handlingerne ikke er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have straffemyndighed. Det er således udvalgets vurdering, at den nuværende formulering af straffelovens § 8 a medfører, at flere af de foreslåede straffebestemmelser i det nye kapitel ikke vil kunne retsforfølges i Danmark, hvis gerningspersonen, der ikke har dansk indfødsret, bopæl eller lignende fast ophold i Danmark, søger her til landet efter at have begået sine forbrydelser. Hensynet til, at Danmark ikke skal fremstå som et fristed for udlændinge, der har begået de alvorligste internationale forbrydelser i udlandet, fører efter udvalgets opfattelse til, at den nuværende formulering af straffelovens § 8 a bør ændres. Udvalget foreslår på den baggrund, at den nuværende retstilstand grundlæggende videreføres, men at henvisningen i straffelovens § 8 a til Straffedomstolens statut ændres til en henvisning til de foreslåede straffebestemmelser om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Udvalget foreslår, at der i samme omfang skal være dansk straffemyndighed over den foreslåede straffebestemmelse om kommandoansvar for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Udvalget bemærker i relation til tortur, at denne forbrydelse vil være underlagt dansk straffemyndighed efter territorialprincippet i straffelovens § 6, hvis den begås i Danmark. Begås tortur i udlandet, vil handlingen være underlagt dansk straffemyndighed efter straffelovens § 8, nr. 5, om dansk straffemyndighed over handlinger omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have straffemyndighed. Denne forpligtelse følger af torturkonventionen. Efter omstændighederne vil der desuden kunne være dansk straffemyndighed over en sådan handling efter straffelovens §§ 7 og 7 a. Udvalget foreslår, at den nuværende retstilstand grundlæggende videreføres, men at den foreslåede ændring af straffelovens § 8 a også indbefatter, at der i bestemmelsen henvises til den foreslåede straffebestemmelse om tortur. Udvalget henviser i den forbindelse til, at dette vil bidrage til at skabe et klart hjemmelsgrundlag for udøvelse af dansk straffemyndighed over torturhandlinger begået i udlandet, og at det efter udvalgets opfattelse er mest hensigtsmæssigt, at der er én bestemmelse om universel dansk straffemyndighed for de relevante foreslåede straffebestemmelser. Udvalget har i relation til aggressionsforbrydelsen overvejet forskellige modeller for dansk straffemyndighed. Udvalget har overvejet en model, hvorefter den foreslåede straffebestemmelse om aggressionsforbrydelser skal være underlagt universel straffemyndighed efter straffelovens § 8 a, hvilket vil indebære, at der vil være dansk straffemyndighed over aggressionsforbrydelser begået i udlandet, hvis den pågældende på sigtelsestidspunktet har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet eller blot befinder sig her i landet. Imidlertid er der efter udvalgets opfattelse ikke generelt blandt stater konsensus om det folkeretlige grundlag for universel straffemyndighed over aggressionsforbrydelser, ligesom flere lande, herunder Finland, Nederlandene, Sverige og Tyskland, ikke har universel straffemyndighed over aggressionsforbrydelser, men derimod en mere afgrænset straffemyndighed. På den baggrund har udvalget ikke foreslået en model, hvor der er universel straffemyndighed over den foreslåede straffebestemmelse om aggressionsforbrydelser. Udvalget har derudover overvejet en anden model, hvorefter den foreslåede straffebestemmelse om aggressionsforbrydelser skal være underlagt dansk straffemyndighed, hvis aggressionsforbrydelsen er begået i Danmark, mod Danmark eller af en person med dansk indfødsret, bopæl eller lignende fast ophold i Danmark. Efter udvalgets opfattelse taler det for en sådan mere afgrænset dansk straffemyndighed, at sammenlignelige lande såsom Finland og Tyskland ligeledes har en begrænset straffemyndighed over aggressionsforbrydelsen. Derudover henviser udvalget til, at de mulige ansvarssubjekter i henhold til aggressionsforbrydelsen, typisk en stats ledelse, umiddelbart vil være sammenfaldende med den persongruppe, som efter folkeretten nyder absolut personel immunitet mod retsforfølgning under embedet. Efter udvalgets opfattelse er der ikke noget klart folkeretligt grundlag for at undtage aggressionsforbrydelser fra funktionel immunitet, der er den form for immunitet, som beskytter officielle handlinger på statens vegne efter embedets ophør. Dette taler efter udvalgets opfattelse ligeledes for tilbageholdenhed med hensyn til en bred dansk straffemyndighed. Udvalget har endelig overvejet en tredje model, hvorefter den foreslåede straffebestemmelse skal være underlagt dansk straffemyndighed, hvis aggressionsforbrydelsen er begået i Danmark, mod Danmark eller af en person med dansk indfødsret, bopæl eller lignende fast ophold i Danmark eller af en person, hvor den underliggende aggressionshandling kan henregnes til en stat, der har ratificeret tilføjelsen om aggressionsforbrydelsen i Straffedomstolens statuts artikel 8 bis. Denne tredje model, som er en udvidelse af den anden overvejede model, vil forudsætte, at gerningspersonen befinder sig i Danmark. Udvalget har ikke foreslået en sådan model, fordi det efter udvalgets opfattelse er usikkert, om der er et folkeretligt grundlag for at udstrække dansk straffemyndighed til handlinger, der hverken er begået i Danmark, begået mod Danmark eller begået af personer med dansk indfødsret, bopæl eller lignende fast ophold i Danmark. Udvalget foreslår på den baggrund, at dansk straffemyndighed i overensstemmelse med den anden model afgrænses til aggressionsforbrydelser begået i Danmark, mod Danmark eller af personer med dansk indfødsret, bopæl i Danmark eller lignende fast ophold her i landet. For aggressionsforbrydelser begået i Danmark eller mod Danmark vil de nuværende regler i straffelovens §§ 6 og 9 og § 8, nr. 1, efter udvalgets vurdering skabe det fornødne hjemmelsgrundlag for dansk straffemyndighed. Udvalget foreslår, at der i straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, indsættes en henvisning til den foreslåede straffebestemmelse om aggressionsforbrydelser, hvilket vil medføre, at der derudover er dansk straffemyndighed over aggressionsforbrydelser begået inden for et fremmed myndighedsområde af personer med dansk indfødsret, bopæl i Danmark eller lignende fast ophold her i landet. Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at der er dansk straffemyndighed over sådanne forbrydelser begået uden for et myndighedsområde af en person, der har den nævnte tilknytning til Danmark, jf. straffelovens § 7, stk. 2. Der henvises nærmere til betænkningens side 288-297. 3.9.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag vedrørende dansk straffemyndighed, og lovforslaget er i det væsentligste udformet i overensstemmelse med udvalgets lovudkast. Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 3 (forslaget til straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra c), og § 1, nr. 4 (forslaget til straffelovens § 8 a) samt bemærkningerne hertil. 3.10. Forældelse 3.10.1. Gældende ret Straffelovens kapitel 11 indeholder i §§ 92-94 regler om forældelse af strafansvar for overtrædelser af straffeloven. Reglerne finder, for så vidt andet ikke er bestemt, også anvendelse på overtrædelse af særlovgivningen, jf. straffelovens § 2. Folkedrabsloven og lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt indeholder ikke særskilte bestemmelser om forældelse af strafansvar for overtrædelser af lovene. Forældelse af strafansvar for overtrædelse af disse love sker således efter straffelovens §§ 92-94. Det følger af straffelovens § 92, at en lovovertrædelse ikke straffes, når der er indtrådt forældelse efter §§ 93-94. Efter bestemmelsen i § 93, stk. 1, beregnes forældelsesfristen for en forbrydelse efter det strafmaksimum, der er foreskrevet for lovovertrædelsen. Forældelsesfristen er henholdsvis 2, 5, 10 og 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i henholdsvis 1, 4, 10 og 16 år for overtrædelsen, jf. § 93, stk. 1, nr. 1-4. Det følger forudsætningsvis af bestemmelsen, at forbrydelser med en strafferamme med fængsel på livstid er uforældelige, idet disse forbrydelser ikke er nævnt i bestemmelsens oplistning. Det følger derudover af straffelovens § 93 a, at der ikke indtræder forældelse, når en lovovertrædelse er omfattet af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken strafansvaret er uforældeligt. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 364 af 24. maj 2005 om ændring af straffeloven (Forældelse, skærpelse af straffen for falske afsonere m.v.). Bestemmelsen sikrer, at en lovovertrædelse omfattet af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken strafansvar er uforældeligt, aldrig vil forældes, selv om den pågældende lovovertrædelse er tilknyttet en strafferamme med et tidsbestemt strafmaksimum. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at det med bestemmelsen sikres f.eks., at det ikke bliver nødvendigt at lade dansk militærpersonel retsforfølge ved Straffedomstolen på grund af forældelse, men at Danmark i stedet har mulighed for selv at strafforfølge ved danske domstole, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 239 og 247. Der indtræder således ikke forældelse i dansk ret for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser, i det omfang forbrydelserne er omfattet af Straffedomstolens statut, da disse forbrydelser er uforældelige efter Straffedomstolens statut, jf. nærmere pkt. 3.10.2. Folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, som ikke er omfattet af Straffedomstolens statut, men som udgør en sådan forbrydelse efter folkeretlig sædvaneret eller en anden mellemfolkelig overenskomst, som Danmark har tiltrådt, der ikke indeholder en forældelsesbestemmelse, er derimod ikke omfattet af straffelovens § 93 a. For så vidt angår tortur følger det af straffelovens § 93 b, stk. 1, at når en lovovertrædelse er omfattet af strafskærpelsesbestemmelsen om tortur i straffelovens § 157 a, indtræder forældelse ikke. En tilsvarende bestemmelse findes i militær straffelovs § 10 a, hvorefter der ikke indtræder forældelse, når en lovovertrædelse er omfattet af militær straffelovs § 27 a. Straffelovens § 93 b, stk. 1, og militær straffelovs § 10 a medfører således, at der ikke indtræder forældelse for tortur omfattet af de to nævnte strafskærpelsesbestemmelser. Der henvises nærmere til betænkningens side 205-206 og 225. 3.10.2. Statutten for Den Internationale Straffedomstol Det følger af artikel 5 i Straffedomstolens statut, at Straffedomstolen i overensstemmelse med statutten har jurisdiktion med hensyn til folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og aggressionsforbrydelsen. Derudover følger det af statuttens artikel 29, at forbrydelser, som henhører under Straffedomstolens jurisdiktion, ikke forældes. Således forældes strafansvar for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og aggressionsforbrydelsen som defineret i statutten ikke ved Straffedomstolen. Der henvises nærmere til betænkningens side 205. 3.10.3. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag Udvalget har overvejet spørgsmålet om forældelse af strafansvaret for de foreslåede straffebestemmelser om aggressionsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Udvalget foreslår flere steder en kriminalisering, der rækker videre end definitionerne i Straffedomstolens statut. Det gælder eksempelvis for flere af de foreslåede krigsforbrydelsesbestemmelser, hvor anvendelsesområdet foreslås udvidet til også at gælde i ikke-internationale væbnede konflikter. Det gælder ligeledes angreb m.v. på kulturværdier, i det omfang forbrydelserne ikke samtidig er omfattet af statuttens artikel 8 om krigsforbrydelser. Udvalget bemærker, at angreb m.v. på kulturværdier er strafbart efter lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, men at der ikke er et krav i henhold til den bagvedliggende UNESCO-konvention og dennes 2. protokol om, at disse forbrydelser til enhver tid skal kunne retsforfølges. For disse forbrydelser vil lovovertrædelsen derfor ikke være omfattet af straffelovens § 93 a, men derimod følge de almindelige forældelsesregler i straffelovens § 93, hvorved forældelse kan indtræde. Det er udvalgets opfattelse, at alle de foreslåede straffebestemmelser i det nye kapitel i straffeloven om visse internationale forbrydelser bør være uforældelige, så der ikke opstår en vilkårlig retstilstand, hvor nogle dele af forbrydelserne er uforældelige, mens andre lige så grove dele ikke er uforældelige. Udvalget foreslår på den baggrund, at straffelovens § 93 b, stk. 1, ændres således, at der ikke indtræder forældelse, når en lovovertrædelse er omfattet af straffelovens kapitel 13 a. Udvalget foreslår dermed også, at den foreslåede straffebestemmelse om tortur skal være omfattet af den foreslåede ændrede § 93 b, stk. 1. Herudover foreslås det, at forældelsesbestemmelsen i militær straffelovs § 10 a ophæves. Efter udvalgets opfattelse kan det ikke udelukkes, at straffelovens § 93 a vil have et selvstændigt anvendelsesområde i forhold til lovovertrædelser, som er uforældelige efter andre mellemfolkelige overenskomster end Straffedomstolens statut. Udvalget foreslår på den baggrund at beholde straffelovens § 93 a. Der henvises nærmere til betænkningens side 205-207 og 231. 3.10.4. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag vedrørende forældelse, og lovforslaget er i det væsentligste udformet i overensstemmelse med udvalgets lovudkast. Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 5 (forslaget til straffelovens § 93, stk. 1), og § 2 (om ophævelse af militær straffelovs § 10 a) samt bemærkningerne hertil. 3.11. Ændringer af retsplejeloven, herunder beskikkelse af bistandsadvokat, brug af videoafhøring og hemmelig ransagning 3.11.1. Gældende ret Det følger af retsplejelovens § 29 a, stk. 1, at dørene lukkes under et retsmøde under den forurettedes forklaring i sager om overtrædelse af straffelovens § 210 (incest), § 216 (voldtægt), § 222, stk. 2 (samleje med person under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed), eller § 223, stk. 1 (samleje eller ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden hos en person under 18 år, der er stedbarn, plejebarn eller betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse), når den pågældende anmoder om det. Det samme gælder i sager om overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1 (overtrædelse af de nævnte bestemmelser ved andet seksuelt forhold end samleje). Retsplejelovens § 29 a, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse under afspilning eller anden forevisning af lyd- eller billedoptagelser, som gengiver forhold, der er rejst sigtelse eller tiltalte for under sagen, jf. stk. 2. Efter retsplejelovens § 741 a, stk. 1, beskikker retten i sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 119 (vold m.v. mod person i offentlig tjeneste eller hverv), § 119 b (angreb med genstande mod person i offentlig tjeneste eller hverv), § 123 (vidnetrusler), § 210 (incest), §§ 216-223 (voldtægt m.v.), § 225, jf. §§ 216-223 (voldtægt m.v. ved andet seksuelt forhold end samleje), §§ 231 (grooming) og 232 (blufærdighedskrænkelse), § 237, jf. § 21 (forsøg på drab), §§ 242-246 (stalking, psykisk vold, fysisk vold), §§ 249 (uagtsom legemsbeskadigelse) og 250 (hensættelse i hjælpeløs tilstand), § 252, stk. 2 (hensynsløs fareforvoldelse), §§ 260-262 b (tvang, frihedsberøvelse, menneskehandel m.v.) eller § 288 (røveri), en advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende fremsætter begæring om det, jf. dog stk. 2 og 3. Efter retsplejelovens § 741 a, stk. 2, skal beskikkelse ske i sager om overtrædelse af straffelovens § 210 (incest), § 216 (voldtægt), § 222, stk. 2 (samleje med person under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed), eller § 223, stk. 1 (samleje eller ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden hos en person under 18 år, der er stedbarn, plejebarn eller betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse), medmindre den pågældende efter at være vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig det. Den forurettede skal have lejlighed til at tale med en advokat før politiets afhøring af forurettede, medmindre den pågældende efter at være blevet vejledt frabeder sig det. Det samme gælder i sager om overtrædelse af § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1 (overtrædelse af de nævnte bestemmelser ved andet seksuelt forhold end samleje). Det følger derudover af retsplejelovens § 741 a, stk. 4, at i sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 (incest) eller 216-223 (voldtægt m.v.), § 225, jf. §§ 216-223 (voldtægt m.v. ved andet seksuelt forhold end samleje), eller §§ 231 (grooming) eller 232 (blufærdighedskrænkelse) har den forurettede ret til en vederlagsfri samtale med en advokat forud for eventuel anmeldelse til politiet. Det følger desuden af retsplejelovens § 741 c, stk. 4, at retten skal meddele bistandsadvokaten udskrift af dommen. Advokaten må ikke overlevere udskriften til den forurettede uden rettens samtykke. I sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 (incest) eller 216-223 (voldtægt m.v.), § 225, jf. §§ 216-223 (voldtægt m.v. ved andet seksuelt forhold end samleje), eller §§ 231 (grooming) eller 232 (blufærdighedskrænkelse) har den forurettede ret til en vederlagsfri samtale med den beskikkede advokat efter sagens eller retshandlingens afslutning. Det følger derudover af retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 2, at politiets afhøring af en person kan optages på video med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under hovedforhandlingen efter § 872 (videoafhøring), hvis personen er under 15 år, og efterforskningen vedrører en række nærmere angivne lovovertrædelser. Efter retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 5, kan videoafhøring ligeledes anvendes i sager, hvor personen er 15 år eller derover, og efterforskningen vedrører en overtrædelse af straffelovens § 216 (voldtægt) eller § 225, jf. § 216 (voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje), hvor personen er forurettet. Det følger desuden af retsplejelovens § 783, stk. 2, 1. pkt., at når efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 (landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.) eller §§ 123 (vidnetrusler) eller 180 (ildspåsættelse), § 183, stk. 2 (sprængning m.v. med fare for liv), §§ 191 (narkotikaforbrydelser), 191 a (kvalificeret handel med dopingmidler) eller 192 a (overtrædelse af lovgivning om våben og eksplosivstoffer), § 233, stk. 1 (rufferi), §§ 237 (drab) eller 245 (grov vold), § 246, jf. § 245 (grov vold med døden til følge), § 252, stk. 1 (fareforvoldelse), § 261, stk. 2 (langvarig frihedsberøvelse m.v.), §§ 262 a (menneskehandel) eller 262 b (menneskeudnyttelse), § 286, jf. § 276 (tyveri af særlig grov beskaffenhed), §§ 288 (røveri) eller 289 (særligt grov overtrædelse af skattelovgivningen m.v.), § 289, jf. § 289 a (EU-svig af særlig grov karakter), eller § 290 a, stk. 2 (hvidvask af særlig grov beskaffenhed), kan der i rettens kendelse i medfør af § 780, stk. 1, nr. 1 eller 3, ud over bestemte telefonnumre anføres den person, som indgrebet angår (den mistænkte). Bestemmelsen omhandler såkaldt kendelse på person, hvor retskendelsen om telefonaflytning eller teleoplysning ud over bestemte telefonnumre også kan angive den person, som indgrebet angår. Endvidere følger det af retsplejelovens § 791 d, stk. 1, at der kan ske blokering af en hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 i (terrorisme), 119 (vold m.v. mod person i offentlig tjeneste eller hverv) eller 119 a (angreb med genstande mod person i offentlig tjeneste eller hverv), § 263, stk. 1 (hacking), § 263 a (udbredelse af adgangsmiddel til datasystem m.v.), § 264 d, stk. 2 (videregivelse af meddelelser eller billeder af private forhold under særligt skærpende omstændigheder), eller §§ 279 (bedrageri), 279 a (databedrageri), 281 (afpresning), 290 (hæleri), 290 a (hvidvask), 300 a (groft uagtsomt bedrageri) eller 301 (uberettiget anvendelse af genererede betalingskortnumre m.v.). Det følger af retsplejelovens § 799, stk. 1, at såfremt det er af afgørende betydning for efterforskningen, at ransagningen foretages, uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, kan retten, hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 (landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.) eller en overtrædelse af straffelovens § 125 a (menneskesmugling), § 180 (ildspåsættelse med fare for liv), § 183, stk. 1 og 2 (sprængning, spredning af skadevoldende luftarter m.v.), § 183 a (ved tvang overtager kontrol med luftfartøj m.v.), § 186, stk. 1 (fareforvoldelse for liv og sundhed), § 187, stk. 1 (udbredelse af gift m.v.), § 191 (narkotikaforbrydelser), § 192 a (overtrædelse af lovgivning om våben og eksplosivstoffer), § 192 b, stk. 1-3 (skadeforvoldelse ved besiddelse m.v. af radioaktive stoffer), § 235 (udbredelse af seksuelt materiale af personer under 18 år), § 237 (drab), § 262 a (menneskehandel), 262 b (menneskeudnyttelse), § 286, stk. 1, jf. § 276 (tyveri af særlig grov beskaffenhed, § 286, stk. 1, jf. § 276 a (indbrudstyveri af særligt grov beskaffenhed), § 286, stk. 2, jf. § 279 (bedrageri af særlig grov beskaffenhed), § 286, stk. 2, jf. § 279 a (databedrageri af særlig grov beskaffenhed), §§ 288 (røveri) eller 289 (særligt grov overtrædelse af skattelovgivningen m.v.), § 290, stk. 2, jf. stk. 1 (hæleri af særlig grov beskaffenhed), eller § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1 (hvidvask af særlig grov beskaffenhed), ved kendelse træffe bestemmelse herom og om, at reglerne i § 798, stk. 2, 1.-4. pkt., og stk. 3, fraviges. Dette gælder dog ikke med hensyn til ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som nogen, der efter reglerne i § 170 er udelukket fra eller efter reglerne i § 172 er fritaget for at afgive forklaring som vidne i sagen, har rådighed over. 3.11.2. Krigsforbrydelsesudvalgets overvejelser og forslag Udvalget har overvejet, hvilke ændringer af retsplejeloven det nye foreslåede kapitel i straffeloven giver anledning til. Udvalget foreslår for det første, at reglerne om dørlukning, jf. retsplejelovens § 29 a, stk. 1, også skal finde anvendelse i sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, visse krigsforbrydelser og tortur samt kommandoansvar for underordnedes overtrædelse af bestemmelserne om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og visse krigsforbrydelser, hvis forbrydelsen indebærer en handling, som er omfattet af de bestemmelser, der allerede er nævnt i § 29 a, stk. 1. Udvalget foreslår for det andet, at reglerne om bistandsadvokat m.v., jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 1, 2 og 4, og § 741 c, stk. 4, også skal finde anvendelse i sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, visse krigsforbrydelser og tortur samt kommandoansvar for underordnedes overtrædelse af bestemmelserne om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og visse krigsforbrydelser. Udvalget foreslår for det tredje, at reglerne om brug af videoafhøring, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 2 og 5, også skal finde anvendelse i sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, visse krigsforbrydelser og tortur samt kommandoansvar for underordnedes overtrædelse af bestemmelserne om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og visse krigsforbrydelser. Udvalget foreslår for det fjerde, at reglerne om såkaldt kendelse på person, jf. retsplejelovens § 783, stk. 2, også skal finde anvendelse i sager, hvor efterforskningen angår en overtrædelse af de foreslåede straffebestemmelser om aggressionsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Udvalget foreslår for det femte, at reglerne om blokering af hjemmesider, jf. retsplejelovens § 791 d, stk. 1, også skal finde anvendelse i sager om aggressionsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur samt kommandoansvar for underordnedes overtrædelse af bestemmelserne om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Udvalget foreslår for det sjette, at reglerne om hemmelig ransagning, jf. retsplejelovens § 799, stk. 1, også skal finde anvendelse i sager om aggressionsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur samt kommandoansvar for underordnedes overtrædelse af bestemmelserne om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. 3.11.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag vedrørende ændringerne af retsplejeloven, og lovforslaget er i det væsentligste udformet i overensstemmelse med udvalgets lovudkast. Der henvises nærmere til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil. 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige Lovforslaget forventes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for staten, der vil kunne afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer for Justitsministeriets og Forsvarsministeriets myndigheder. Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskonsekvenser for staten. Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for regionerne og kommunerne. Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 7. Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser. 8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Krigsforbrydelsesudvalgets betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser, som indeholder et lovudkast, har i perioden fra den 28. juni 2024 til den 20. august 2024 (53 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Amnesty International Danmark, Atlantsammenslutningen, Bevismiddeltilsynet, Børns Vilkår, Center for Cybersikkerhed, Center for Seksuelle Overgreb – Rigshospitalet, Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital, Center mod Menneskehandel, Centralforeningen for Stampersonel, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Danmarks Veteraner, Danner, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Institut for Internationale Studier, Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Det Kriminalpræventive Råd, Det Udenrigspolitiske Selskab, Dialog mod vold, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Everyday Sexism Project Danmark, Flygtningenævnet, FN-forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Forsvarsakademiet, Fængselsforbundet, Færøernes Landsstyre, Hjælp Voldsofre, Hovedforeningen for Personel af Reserven i Danmark, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Hærens Konstabel- og Korporalforening, Indvandrerrådgivningen ApS, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Kvinderådet, Kvinfo, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Center for Militære Studier), Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder og Børn, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen Spor, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle overgreb, Lev Uden Vold, Læger uden Grænser (Médecins Sans Frontières), Mellemfolkeligt Samvirke, Manderådet, Udvalg for Familieret, Naalakkersuisut, Odense Retshjælp, Offerrådgivningen i Danmark, Oxfam Danmark, Politiforbundet, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Sex & Samfund, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Tænketanken Europa, UNHCR Regional Representation for the Nordic and Baltic Countries, Voldtægtsofres Vilkår, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet (Juridisk Institut). 11. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Lovforslaget forventes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for staten, der vil kunne afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer for Justitsministeriets og Forsvarsministeriets myndigheder. Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne og kommunerne. Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) Ja Nej X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 (§ 7, stk. 1, nr. 2, litra a) Det følger af straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, at under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis gerningspersonen også på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet, og handlingen omfatter seksuel udnyttelse af børn, menneskehandel eller kvindelig omskæring, jf. litra a, eller er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet, jf. litra b. Det foreslås i § 7, stk. 1, nr. 2, litra a, at ændre »omskæring eller« til »omskæring,«. Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås at indsætte et nyt § 7, stk. 1, nr. 2, litra c. Til nr. 2 (§ 7, stk. 1, nr. 2, litra b) Det følger af straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, at under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis gerningspersonen også på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet, og handlingen omfatter seksuel udnyttelse af børn, menneskehandel eller kvindelig omskæring, jf. litra a, eller er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet, jf. litra b. Det foreslås i § 7, stk. 1, nr. 2, litra b , at ændre »landet.« til »landet, eller«. Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås at indsætte et nyt § 7, stk. 1, nr. 2, litra c. Til nr. 3 (§ 7, stk. 1, nr. 2, litra c) Det følger af straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, at under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis gerningspersonen også på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet, og handlingen omfatter seksuel udnyttelse af børn, menneskehandel eller kvindelig omskæring, jf. litra a, eller er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet, jf. litra b. Tilknytningen til Danmark skal således foreligge på gerningstidspunktet. Det følger desuden af straffelovens § 7, stk. 2, at under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har den i stk. 1 nævnte tilknytning her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder. Det fremgår af straffelovens § 8 a, at under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages uden for den danske stat, når handlinger af den pågældende art er omfattet af statutten for Den Internationale Straffedomstol, hvis handlingen er foretaget af en person, der på tidspunktet for sigtelsen enten har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, jf. nr. 1, eller befinder sig her i landet, jf. nr. 2. Det er forudsat i forarbejderne til straffelovens § 8 a, at der vil være dansk straffemyndighed over en aggressionsforbrydelse, når Danmark ratificerer tilføjelsen til Straffedomstolens statut om aggressionsforbrydelsen. Det bemærkes, at dansk straffelovgivning ikke indeholder en bestemmelse om aggressionsforbrydelsen. Det foreslås, at der i straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, indsættes et nyt litra c, hvorefter handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hører under dansk straffemyndighed, hvis gerningspersonen også på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning til landet, og handlingen er omfattet af § 118 b. Bestemmelsen indebærer, at der vil være dansk straffemyndighed i tilfælde, hvor en aggressionsforbrydelse er begået i udlandet inden for et fremmed myndighedsområde af en person, der både på gerningstidspunktet og sigtelsestidspunktet er dansk statsborger, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, selv om forbrydelsen ikke har yderligere tilknytning til Danmark. Bestemmelsens placering i § 7 stk. 1, nr. 2, indebærer desuden, at der ikke vil være krav om, at handlingen også var strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed). Bestemmelsens placering indebærer endvidere sammen med den foreslåede strafferamme for overtrædelse af § 118 b, jf. § 118 k, stk. 1, at der også vil være dansk straffemyndighed i tilfælde, hvor handlingen er begået uden for et myndighedsområde, jf. § 7, stk. 2. I sådanne tilfælde vil det alene være en betingelse, at gerningspersonen på sigtelsestidspunktet er dansk statsborger, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet. En aggressionsforbrydelse omfattet af den foreslåede § 118 b er i sin karakter en forbrydelse, der er rettet mod en anden stat og ikke mod individer som sådan. Det forudsættes derfor, at der ikke vil kunne være dansk straffemyndighed efter straffelovens § 7 a om dansk straffemyndighed over visse handlinger rettet mod personer, der på gerningstidspunktet har dansk indfødsret, bopæl eller lignende fast ophold i Danmark. For en aggressionsforbrydelse begået i Danmark eller en aggressionsforbrydelse begået mod Danmark vil der kunne være dansk straffemyndighed efter de gældende bestemmelser i straffelovens §§ 6 og 8. For en aggressionsforbrydelse rettet mod et andet land, der er begået af en gerningsperson i Danmark eller på et dansk fartøj af en person, der hører til fartøjet eller som rejsende følger med dette, vil der være dansk straffemyndighed efter straffelovens § 6. Handlinger anses for foretaget, hvor gerningspersonen befandt sig ved handlingens foretagelse, jf. straffelovens § 9, stk. 1, 1. pkt. Hvis en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet følge, anses handlingen tillige for foretaget, hvor virkningen er indtrådt, eller hvor gerningspersonen har forsæt til, at virkningen skulle indtræde, jf. straffelovens § 9, stk. 2. En aggressionsforbrydelse rettet mod Danmark vil normalt have virkning i Danmark, idet en aggressionsforbrydelse forudsætter, at der er anvendt væbnet magt mod en anden stat. Der vil navnlig være tale om, at den angribende stats væbnede styrker indfinder sig på den angrebne stats territorium, eller at den angrebne stat udsættes for et bombardement på dets territorium. Der vil i disse tilfælde være dansk straffemyndighed efter straffelovens § 6, jf. § 9, stk. 2. Der vil formentlig kunne være tilfælde, hvor virkningsprincippet i straffelovens § 9, stk. 2, ikke kan føre til, at straffelovens § 6 kan anvendes til at etablere dansk straffemyndighed over aggressionshandlinger rettet mod Danmark. Det kunne eksempelvis være et angreb på danske militære styrker i udlandet. I disse tilfælde vil der imidlertid kunne være dansk straffemyndighed efter straffelovens § 8, nr. 1, om handlinger, der krænker den danske stats selvstændighed, sikkerhed, forfatning eller offentlige myndigheder eller en embedspligt mod staten. Det bemærkes, at der alene vil være dansk straffemyndighed over aggressionsforbrydelser, i det omfang udøvelsen heraf ikke er i strid med de til enhver tid gældende folkeretlige regler på området, herunder jurisdiktionsmæssige begrænsninger hjemlet i den almindelige folkeret og undtagelser til staternes straffemyndighed hjemlet i traktater. Det følger således af straffelovens § 12, at anvendelsen af §§ 6-11 begrænses ved de i folkeretten anerkendte undtagelser. Det omfatter bl.a. de folkeretlige regler om immunitet for udenlandske højtstående statsrepræsentanter (stats- og regeringschefer samt udenrigsministre), diplomater og andre statsrepræsentanter. Det omfatter bl.a. også princippet om fremmede skibes ret til uskadelig passage gennem søterritoriet. Der henvises nærmere til betænkningens side 266-276. Der vil ikke være universel dansk straffemyndighed over aggressionsforbrydelser efter straffelovens § 8 a i modsætning til forbrydelser omfattet af de foreslåede straffebestemmelser i §§ 118 c-118 j og § 118 l om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Straffelovens § 8 a foreslås derfor ændret til alene at henvise til disse foreslåede bestemmelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Den foreslåede ordning med dansk straffemyndighed over aggressionsforbrydelser vil således være mere afgrænset end de andre forbrydelser i det foreslåede kapitel 13 a. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 og 3.2.4 samt pkt. 3.9.2 og 3.9.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger Til nr. 4 (§ 8 a) Det fremgår af straffelovens § 8 a, at under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages uden for den danske stat, når handlinger af den pågældende art er omfattet af statutten for Den Internationale Straffedomstol, hvis handlingen er foretaget af en person, der på tidspunktet for sigtelsen enten har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, jf. nr. 1, eller befinder sig her i landet, jf. nr. 2. Bestemmelsen indebærer, at der er dansk straffemyndighed over folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser begået i udlandet, hvis gerningspersonen enten har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, eller hvis gerningspersonen blot befinder sig i Danmark på sigtelsestidspunktet. Efter straffelovens § 8, nr. 5, er der dansk straffemyndighed over handlinger, som foretages uden for den danske stat, uden hensyn til, hvor gerningspersonen hører hjemme, når handlingen er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have straffemyndighed. Der er dermed dansk straffemyndighed over torturhandlinger begået i udlandet, når blot gerningspersonen på sigtelsestidspunktet befinder sig i Danmark, idet FN’s torturkonventions artikel 5 pålægger deltagerstaterne en forpligtelse til at have regler om straffemyndighed over enhver torturhandling. Flere konventioner mod terrorisme pålægger ligeledes deltagerstaterne at have straffemyndighed over de pågældende terrorhandlinger. Det foreslås i § 8 a at ændre »handlinger af den pågældende art er omfattet af statutten for Den Internationale Straffedomstol« til »handlingen er omfattet af §§ 118 c-118 j eller § 118 l«. Det foreslås således, at bestemmelsen skal henvise til de foreslåede straffebestemmelser om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur samt kommandoansvar for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Dermed vil der være dansk straffemyndighed over handlinger omfattet af de foreslåede straffebestemmelser om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur samt kommandoansvar for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, hvis gerningspersonen enten har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, eller hvis en udenlandsk gerningsperson befinder sig i Danmark på sigtelsestidspunktet. Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvor det foreslås at indsætte et nyt kapitel i straffeloven om bl.a. folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Det bemærkes, at der alene vil være dansk straffemyndighed over folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur samt kommandoansvar for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, i det omfang udøvelsen heraf ikke er i strid med de til enhver tid gældende folkeretlige regler på området, herunder jurisdiktionsmæssige begrænsninger hjemlet i den almindelige folkeret og undtagelser til staternes straffemyndighed hjemlet i traktater. Det følger således af straffelovens § 12, at anvendelsen af §§ 6-11 begrænses ved de i folkeretten anerkendte undtagelser. Det omfatter bl.a. de folkeretlige regler om immunitet for udenlandske højtstående statsrepræsentanter (stats- og regeringschefer samt udenrigsministre), diplomater og andre statsrepræsentanter. Det omfatter bl.a. også princippet om fremmede skibes ret til uskadelig passage gennem søterritoriet. Der henvises nærmere til betænkningens side 266-276. Straffelovens § 8 a vil ikke omfatte den foreslåede § 118 b om aggressionsforbrydelser. Der henvises for så vidt angår spørgsmålet om dansk straffemyndighed over aggressionsforbrydelser til det foreslåede § 7, stk. 1, nr. 2, litra c, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9.2 og 3.9.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 5 (§ 93 b) Det fremgår af straffelovens § 93 a, at der ikke indtræder forældelse, når en lovovertrædelse er omfattet af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken strafansvar er uforældeligt. Det følger af artikel 29 i Straffedomstolens statut, at forbrydelser, som henhører under domstolens jurisdiktion, ikke forældes. Det fremgår desuden af straffelovens § 93 b, stk. 1, at der ikke indtræder forældelse, når en lovovertrædelse er omfattet af lovens § 157 a (strafskærpelsesbestemmelse om tortur). Det betyder, at der ikke indtræder forældelse for tortur samt folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, i det omfang forbrydelserne er omfattet af Straffedomstolens statut. Det betyder desuden, at aggressionsforbrydelser vil være uforældelige, hvis Danmark ratificerer tilføjelsen til Straffedomstolens statut om aggressionsforbrydelsen. Med lovforslagets § 1, nr. 6, lægges der op til at samle alle disse forbrydelser i et nyt kapitel 13 a i straffeloven. Det foreslås derfor, at straffelovens § 93 b, stk. 1, affattes således, at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at når en lovovertrædelse er omfattet af kapitel 13 a, indtræder forældelse ikke. Med forslaget videreføres den nugældende retstilstand, hvor folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur er uforældelige lovovertrædelser. For enkelte forbrydelser vil det betyde en ændring i den nugældende retstilstand, som indebærer, at forbrydelser, der i dag er forældelige, fremover vil blive uforældelige. Det gælder eksempelvis angreb m.v. på kulturværdier, i det omfang forbrydelserne ikke samtidig er omfattet af krigsforbrydelsesbestemmelsen i artikel 8 i Straffedomstolens statut. Angreb m.v. på kulturværdier er strafbart efter § 1 i lov nr. 310 af 25. april 2018 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt med en strafferamme på fængsel indtil 12 år. Der er ikke et krav i henhold til den bagvedliggende UNESCO-konvention af 14. maj 1954 og dennes 2. protokol om, at disse forbrydelser skal kunne retsforfølges til enhver tid. Det gælder ligeledes for visse foreslåede krigsforbrydelser, hvor lovforslaget rækker videre end Den Internationale Straffedomstols statut ved at udvide anvendelsesområdet til også at gælde i ikke-internationale væbnede konflikter, herunder udsultning af civile og anvendelse af visse kampmidler, f.eks. gift eller giftige våben. Det bemærkes i den forbindelse, at det med lovforslagets § 6, stk. 2, foreslås, at den nye affattelse af § 93 b, stk. 1, også finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden. Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 6, stk. 2. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.10.3 og 3.10.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 6 (kapitel 13 a) (Til § 118 b) Dansk straffelovgivning indeholder ikke en bestemmelse om aggressionsforbrydelser. Efter det foreslåede § 118 b, stk. 1, straffes for aggressionsforbrydelse den, som foretager en aggressionshandling, der efter sin karakter, grovhed og omfang udgør en åbenbar overtrædelse af FN-pagten. Formuleringen »åbenbar overtrædelse af FN-pagten« sigter til at indføre en tærskel, hvorefter alene aggressionshandlinger af en særlig kvalificeret grovhed omfattes af bestemmelsen. Tærsklen er indsat i overensstemmelse med statuttens artikel 8 bis, stk. 1, med henblik på at ekskludere grænsetilfælde fra bestemmelsens anvendelsesområde. Begrebet »åbenbar« vil skulle forstås som en objektivt set grov overtrædelse af magtanvendelsesforbuddet i FN-pagtens artikel 2, stk. 4. Magtanvendelse, der ikke åbenbart krænker FN-pagten, vil således falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Dermed vil eksempelvis mindre grænsestridigheder og andre mindre grove tilfælde af magtanvendelse falde uden for anvendelsesområdet. Det samme vil eksempelvis kunne være tilfældet i situationer, hvor en stat har anvendt væbnet magt med en begrundelse om anticiperet selvforsvar, og hvor magtanvendelsens lovlighed derfor vil skulle vurderes i det konkrete tilfælde. I sådanne tilfælde i den folkeretlige gråzone, hvor magtanvendelsen ikke åbenbart er hverken lovlig eller ulovlig, vil der ikke være tale om en åbenbar overtrædelse af magtanvendelsesforbuddet omfattet af den foreslåede bestemmelse. Hvorvidt en aggressionshandling vil udgøre en åbenbar krænkelse af FN-pagten vil skulle vurderes på baggrund af handlingens »karakter, grovhed og omfang«. Der vil være tale om tre kumulative kriterier. »Grovhed« vil skulle forstås som et kvalitativt kriterium, som henviser til f.eks. den materielle og fysiske skade, som aggressionshandlingen måtte have forvoldt, mens »omfang« vil være et kvantitativt kriterium, som henviser til f.eks. den militære operations varighed og geografiske rækkevidde. »Karakter« vil også være et kvalitativt kriterium. Kriteriet indebærer, at formålet med aggressionshandlingen vil indgå i vurderingen af, hvorvidt en handling udgør en åbenbar krænkelse af magtanvendelsesforbuddet. Eksempelvis vil et formål om at anvende væbnet magt for at annektere territorium være af en karakter, der vil udgøre en åbenbar krænkelse af FN-pagten. Omvendt vil et formål om at beskytte en civilbefolkning mod massive menneskerettighedskrænkelser, overhængende risiko for folkedrab m.v. ikke udgøre en åbenbar krænkelse af FN-pagten. Det indebærer, at humanitær intervention uden forudgående bemyndigelse fra FN’s Sikkerhedsråd, der iværksættes for at afværge en overhængende risiko for folkedrab eller tilsvarende massive krænkelser af en civilbefolkning, og hvor magtanvendelsen er begrænset til forfølgelsen af dette formål, ikke vil være omfattet af bestemmelsen. Tærskelkravet om, at aggressionshandlingen efter sin karakter, grovhed og omfang skal udgøre en åbenbar overtrædelse af FN-pagten, medfører, at ulovlig magtanvendelse efter folkeretten ikke nødvendigvis betyder, at der vil kunne pålægges et individuelt strafansvar for en aggressionsforbrydelse. Det vil sige, at en stats overtrædelse af magtanvendelsesforbuddet ikke automatisk medfører et individuelt strafansvar. Det følger af sammenhængen mellem gerningsbeskrivelsen i stk. 1 og definitionen af en aggressionshandling i stk. 2, at den pågældende aggressionshandling faktisk skal være foretaget. Det vil sige, at der skal være gjort brug af væbnet magt mod en anden stat, jf. bestemmelsens stk. 2, for at bestemmelsen kan anvendes. Eksempelvis vil der ikke være foretaget en aggressionshandling, hvis en stats væbnede styrker tager opstilling langs grænsen til en anden stat, men forbliver på førstnævnte stats eget territorium, uanset at en sådan handling vil kunne udgøre en trussel om magtanvendelse i strid med magtanvendelsesforbuddet i FN-pagtens artikel 2, stk. 4. Begrebet »foretager« i det foreslåede stk. 1 indebærer, at både indledning og udførelse af en aggressionshandling vil være omfattet af bestemmelsen. Begrebet »foretager« indebærer derudover, at deltagelse i forberedelsen eller planlægningen af en aggressionshandling vil kunne straffes som en aggressionsforbrydelse, hvis forberedelsen eller planlægningen har resulteret i anvendelsen af væbnet magt mod en anden stat, og aggressionshandlingen derved er foretaget. Mislykkede forsøg vil således ikke være omfattet af bestemmelsen. At den pågældende aggressionshandling skal være foretaget indebærer, at den almindelige forsøgsregel i straffelovens § 21 ikke vil kunne finde anvendelse. Det skyldes, at der altid skal være begået en aggressionsforbrydelse, for at der vil kunne straffes for forsøg. Forsøg på en aggressionsforbrydelse vil således forudsætte, at en anden person har fuldbyrdet forbrydelsen. Efter straffelovens § 21 straffes handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg. Der vil i stedet kunne straffes for medvirken til en aggressionsforbrydelse efter straffelovens § 23. Forberedelse vil eksempelvis kunne omfatte transport af våben eller andet militært materiel, der skal anvendes i forbindelse med en konkret, forestående angrebshandling, udsendelse af tropper i nærheden af en grænse med den hensigt at påbegynde fjendtligheder eller handlinger af lignende karakter, der set udefra udgør en del af en forestående overtrædelse af magtanvendelsesforbuddet, forudsat at aggressionshandlingen derefter indledes eller udføres af andre personer end personen, der forbereder eller planlægger aggressionshandlingen. Efter det foreslåede § 118 b, stk. 2, forstås ved en aggressionshandling en stats brug af væbnet magt mod en anden stats suverænitet, territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på en måde, som i øvrigt er i strid med FN-pagten. Det foreslåede stk. 2 vil skulle forstås i overensstemmelse med den del af magtanvendelsesforbuddet i FN-pagtens artikel 2, stk. 4, der omhandler forbuddet for FN-medlemslande mod brug af magt mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er uforenelig med FN’s formål, herunder formålet om at sikre international fred og sikkerhed. Trussel om magtanvendelse i strid med magtanvendelsesforbuddet i FN-pagtens artikel 2, stk. 4, vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det skyldes, at trussel om magtanvendelse ikke er medtaget i definitionen af aggressionsforbrydelsen i artikel 8 bis i Straffedomstolens statut. Trussel om magtanvendelse kan således udgøre en overtrædelse af magtanvendelsesforbuddet for en stat, men kan ikke medføre et individuelt strafansvar for en aggressionsforbrydelse. Anvendelse af væbnet magt mod en stat efter bemyndigelse fra FN’s Sikkerhedsråd i overensstemmelse med FN-pagtens kapitel VII eller udøvelse af individuelt eller kollektivt selvforsvar i overensstemmelse med FN-pagtens artikel 51 vil ikke være omfattet, da anvendelse af væbnet magt i disse tilfælde ikke vil være i strid med FN-pagten. Det vil være en betingelse, at det er en stat, der bruger væbnet magt mod en anden stat. Det vil sige, at angrebet vil skulle være rettet mod en stat, herunder angreb på statens territorium og angreb på visse manifestationer af staten uden for dens territorium, f.eks. en stats væbnede styrker, diplomatiske missioner og ikke-kommerciel statslig ejendom, der varetager myndighedsfunktioner. Angreb mod en stats borgere eller deres ejendomme i udlandet vil derimod ikke være et væbnet angreb mod staten efter bestemmelsen. Det vil heller ikke være omfattet af bestemmelsen, hvis anvendelsen af væbnet magt sker på baggrund af et samtykke fra den anden stat, da der i så fald ikke vil være tale om ulovlig magtanvendelse efter folkeretten. At anvendelsen af væbnet magt skal være en stats brug af væbnet magt mod en anden stat indebærer, at ikke-statslige aktører ikke vil kunne foretage en aggressionshandling efter bestemmelsen. Dette ændrer ikke på, at sådanne handlinger, såfremt de udgør et væbnet angreb, jf. FN-pagtens artikel 51, vil udløse en ret til selvforsvar for den angrebne stat. En aggressionshandling vil i overensstemmelse med artikel 8 bis, stk. 2, i Straffedomstolens statut eksempelvis kunne være følgende: 1) en stats væbnede styrkers invasion eller angreb på en anden stats territorium eller enhver militær besættelse, uanset hvor midlertidig den er, som følge af en sådan invasion eller angreb, eller enhver annektering ved magtanvendelse af en anden stats territorium eller en del heraf, 2) en stats væbnede styrkers bombardement mod en anden stats territorium eller en stats brug af våben mod en anden stats territorium, 3) blokade af en stats havne eller kyster af en anden stats væbnede styrker, 4) et angreb fra en stats væbnede styrker på en anden stats land-, sø- eller luftstyrker eller sø- og luftflåder, 5) anvendelse af væbnede styrker fra én stat, som befinder sig på en anden stats territorium med modtagerstatens samtykke, i strid med betingelserne i aftalen eller enhver forlængelse af deres tilstedeværelse på et sådant territorium efter aftalens ophør, 6) en stats handling ved at tillade, at dens territorium, som den har stillet til rådighed for en anden stat, bliver brugt af denne anden stat til at udføre en aggressionshandling mod en tredjestat, eller 7) udsendelse af eller på vegne af en stat af bevæbnede bander, grupper, irregulære styrker eller lejetropper, som udøver væbnede aktioner mod en anden stat af en sådan alvorlighed, at det svarer til foregående eksempler på handlinger, eller statens væsentlige involvering heri. En aggressionshandling vil ikke forudsætte, at der er afgivet en krigserklæring forinden anvendelsen af væbnet magt. Efter det foreslåede § 118 b, stk. 3, kan strafansvar for en aggressionsforbrydelse kun pålægges den, der kan udøve faktisk kontrol over eller styre en stats politiske eller militære handlinger. Aggressionsforbrydelsen er en såkaldt lederskabsforbrydelse, da alene en stats øverste beslutningstagere og de øverste militære ledere som udgangspunkt, vil kunne være ansvarssubjekter efter den foreslåede bestemmelse. Det vil betyde, at personer, der varetager opgaver under de øverste ledelsesniveauer, som udgangspunkt ikke vil være omfattet. En aggressionsforbrydelse vil således alene kunne begås af de øverste ledere i den stat, som den underliggende aggressionshandling kan henføres til. Med formuleringen »den, der kan udøve faktisk kontrol over eller styre en stats politiske eller militære handlinger« sigtes til, at både personer i formelle lederstillinger og personer i de facto-lederstillinger vil være omfattet. Det afgørende vil være, om de pågældende personer er i en position, hvor de kan udøve faktisk kontrol eller styring med statens politiske eller militære handlinger. Den pågældende vil således skulle have en sådan kontrol eller styring, at vedkommende f.eks. kan få (dele af) militæret til at invadere en anden stats territorium. En formel lederstilling vil dermed ikke være nok i sig selv til at være omfattet af bestemmelsen, hvis den pågældende ikke samtidig har en sådan faktisk kontrol eller styring. Der vil således kunne være tilfælde, hvor en person formelt besidder en offentlig lederstilling, men ikke de facto opfylder kravet til at kunne udøve faktisk kontrol eller styring efter den foreslåede bestemmelse. Der vil ligeledes kunne være tilfælde, hvor en person ikke besidder en offentlig lederstilling, men ved sin faktiske indflydelse opfylder kravet om faktisk kontrol eller styring, hvorved den pågældende vil kunne ifalde et strafansvar efter den foreslåede bestemmelse. Eksempelvis vil religiøse eller åndelige ledere eller i særlige tilfælde erhvervsledere kunne have en sådan faktisk kontrol eller styring, at de vil kunne være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Det vil ikke have nogen betydning, om en leder i en formel lederstilling handler inden for sin stillings mandat, da det afgørende for at kunne ifalde et strafansvar efter den foreslåede bestemmelse vil være, om den pågældende kan udøve faktisk kontrol over eller styring af statens politiske eller militære handlinger. Den omfattede personkreds vil i en dansk sammenhæng i praksis være eksempelvis statsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren. Dertil kommer de øverste militære ledere. I en udenlandsk sammenhæng vil det ligeledes kunne være en præsident eller en leder af et nationalt sikkerhedsråd. Det forudsættes, at et folketingsmedlem ikke alene igennem sin deltagelse i den parlamentariske proces for udsendelse af danske militære bidrag til fremmede stater, hvor anvendelse af militære magtmidler kræver Folketingets samtykke, vil være omfattet af bestemmelsen. Begrænsningen af den omfattede personkreds medfører, at en aggressionsforbrydelse kan betegnes som et såkaldt egenhændigt delikt. Det indebærer, at alene personer, der har faktisk kontrol over eller styring af en stats politiske eller militære handlinger, vil kunne medvirke til en aggressionsforbrydelse. Alle andre personer vil derimod ikke kunne straffes for medvirken til overtrædelse af den foreslåede bestemmelse, selv om det i praksis ofte må antages at være alle andre end de øverst ansvarlige ledere, der står for den faktiske udførelse af aggressionshandlingen, herunder soldater. Gerningspersonen vil skulle have forsæt til at anvende den væbnede magt, herunder også i tilfælde hvor den pågældende alene deltager i forberedelseshandlinger, som andre personer er ansvarlige for at udføre. Den foreslåede § 118 b tager udgangspunkt i artikel 8 bis i Straffedomstolens statut om aggressionsforbrydelsen, dog med visse forskelle, jf. nærmere pkt. 3.2.3.2 og 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, samt artikel 25, stk. 3 bis, om afgrænsningen af personkredsen, der kan være ansvarssubjekter efter bestemmelsen og dermed kan pålægges et individuelt strafansvar for en aggressionsforbrydelse. Statuttens artikel 8 bis bygger på FN-generalforsamlingsresolution 3314 (XXIX) af 14. december 1974. Aggressionsforbrydelser vil kunne straffes med fængsel indtil på livstid efter det foreslåede § 118 k, stk. 1, der indeholder strafferammerne for aggressionsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Straffedomstolens og andre internationale domstoles praksis vil i relevant omfang skulle indgå som et fortolkningsbidrag ved fastlæggelsen af det nærmere indhold i den foreslåede § 118 b om aggressionsforbrydelsen. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 og 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. (Til § 118 c) Straffeloven indeholder ikke en bestemmelse om folkedrab. Folkedrab er imidlertid strafbart efter lov nr. 132 af 29. april 1955 om straf for folkedrab. Det følger af folkedrabslovens § 1, at den, som i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan: a) dræber medlemmer af gruppen, b) tilføjer medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade, c) forsætlig påfører gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse, d) gennemfører forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler inden for gruppen, eller e) med magt overfører en gruppes børn til en anden gruppe, straffes for folkedrab med fængsel på livstid eller på tid ikke over 16 år. Det følger desuden af § 2, at forsøg på og medvirken til de i § 1 nævnte handlinger straffes, jf. borgerlig straffelovs kapitel 4. Det foreslås, at der indsættes en straffebestemmelse om folkedrab i straffeloven som § 118 c, stk. 1, hvorefter fem forskellige typer af handlinger vil udgøre folkedrab, hvis handlingen er begået i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan. Strafansvar efter den foreslåede bestemmelse vil forudsætte, at den pågældende handling omfattes af gerningsindholdet i en eller flere af de foreslåede forbrydelser i § 118 c, stk. 1, nr. 1-5, og at den pågældende handling er begået i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan. Folkedrab vil kunne begås både i fredstid og i forbindelse med væbnet konflikt. Gerningspersonen vil skulle have til hensigt helt eller delvist at ødelægge gruppen som sådan, hvilket kan betegnes som det særlige folkedrabsforsæt. Ved »ødelægge« forstås den fysiske eller biologiske destruktion af gruppen. Ødelæggelse af en gruppes sociale eller kulturelle karakteristika vil derimod ikke være omfattet, men vil efter omstændighederne kunne bidrage til at bevise hensigten om folkedrab i form af fysisk eller biologisk ødelæggelse. Gerningspersonens hensigt vil skulle være »helt eller delvist« at ødelægge en gruppe. »Delvist« vil skulle forstås som en betydelig eller væsentlig ødelæggelse af gruppen. Der vil ikke være krav om, at det kvantitativt set skal udgøre en vis mængde af gruppen. Der vil derimod skulle foretages en mere kvalitativ vurdering af, om den ødelagte del af gruppen udgør en betydelig eller væsentlig del af den samlede gruppe. Eksempelvis vil drab på alle drenge og mænd i en gruppe i en afgrænset region, der udgør omkring 7.000, være omfattet af udtrykket »delvist«. Dette var omstændighederne ved drabene i Srebrenica i Bosnien-Hercegovina i 1995, der blev bedømt som et folkedrab ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien. »Som sådan« udtrykker et krav om, at gerningspersonen vil skulle have udvalgt ofrene på baggrund af deres gruppetilhørsforhold. Gerningspersonen vil således skulle have forsæt til at ville ødelægge selve gruppen. Det vil ikke være tilstrækkeligt efter den foreslåede bestemmelse, hvis gerningspersonen alene har forsæt til at ødelægge en samlet mængde af medlemmer af gruppen, men ikke gruppen i sig selv. De omfattede beskyttede grupper efter den foreslåede bestemmelse vil være nationale, etniske, racemæssige eller religiøse grupper. Et medlem af en sådan gruppe vil ofte være født ind i gruppen og dermed ikke selv have valgt tilhørsforholdet til gruppen. Om en gruppe udgør en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe vil afhænge af en konkret vurdering, da der ikke er en objektiv og præcis definition heraf. Vurderingen vil derfor skulle foretages i lyset af den aktuelle politiske, sociale og kulturelle kontekst. Det vil endvidere skulle indgå i vurderingen, hvad der var gerningspersonens subjektive opfattelse af den pågældende gruppes karakter og sammensætning. Gerningspersonen vil skulle anse den pågældende gruppe for at være en distinkt enhed. Visse elementer vil kunne pege i retning af, at der er tale om en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe. En national gruppe vil eksempelvis kunne være en samling af mennesker, der deler et juridisk fællesskab baseret på et fælles statsborgerskab med rettigheder og pligter. En etnisk gruppe vil eksempelvis kunne være en gruppe, hvor medlemmerne deler et fælles sprog eller kultur. En racemæssig gruppe vil eksempelvis kunne være en gruppe, der af gerningspersonen identificeres som havende fælles fysiske træk eller være fra et geografisk område, uafhængigt af sproglige, kulturelle, nationale eller religiøse ligheder. En religiøs gruppe vil eksempelvis kunne være en gruppe, der deler den samme religion, guddom eller liturgi. Eksempelvis vil en etnisk gruppe, der objektivt set tilhører den samme etniske gruppe, som foretager folkedrabshandlingerne, kunne udgøre en etnisk gruppe efter bestemmelsen, hvis gerningspersonen i lyset af den politisk-sociale kontekst anser den anden gruppe for en distinkt etnisk gruppe. Det vil sige, at der i en objektivt set heterogen befolkning vil kunne være forskellige opfattede grupper. I tilfælde, hvor der kan påvises objektive forhold, der taler for, at en gruppe kan betragtes som en distinkt national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe, vil der være en formodning for, at gerningspersonen ligeledes har anset den pågældende gruppe for at være en distinkt enhed. Om den forurettede tilhører en sådan beskyttet gruppe vil primært være en subjektiv vurdering, hvor gerningspersonens opfattelse af offerets gruppe og gruppetilhørsforhold vil være det afgørende. Det vil således være tilstrækkeligt, at gerningspersonen opfatter den forurettede som medlem af den pågældende gruppe. I tilfælde, hvor der kan påvises objektive forhold, der taler for, at forurettede tilhører en sådan beskyttet gruppe, vil der være en formodning for, at gerningspersonen ligeledes har anset den forurettede som medlem af den pågældende gruppe. Efter det foreslåede § 118 c, stk. 1, nr. 1, er det en folkedrabsforbrydelse at dræbe et eller flere medlemmer af en gruppe, hvis denne handling er begået i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan. At dræbe en anden vil skulle forstås i overensstemmelse med straffelovens § 237 om drab. Efter det foreslåede § 118 c, stk. 1, nr. 2, er det en folkedrabsforbrydelse at påføre et eller flere medlemmer af en gruppe alvorlig fysisk eller psykisk skade, hvis denne handling er begået i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan. Formuleringen »fysisk eller psykisk skade« indebærer, at både den fysiske og den psykiske helbredstilstand vil være omfattet af bestemmelsen. Udtrykket »alvorlig« indebærer, at den påførte skade vil skulle overskride et vist niveau. Der vil foreligge en alvorlig skade, når eksempelvis lægehjælp er nødvendig, eller skaden har medført længere tids sygeleje eller uarbejdsdygtighed. Hævelser, buler, blå øjne og mærker samt striber vil i sig selv ikke være omfattet af udtrykket »alvorlig«. Omfattet af bestemmelsen vil eksempelvis være tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling, voldtægt eller seksuel vold. Efter det foreslåede § 118 c, stk. 1, nr. 3, er det en folkedrabsforbrydelse at påføre et eller flere medlemmer af en gruppe livsvilkår, der sigter til at bevirke gruppens hele eller delvise fysiske ødelæggelse, hvis denne handling er begået i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan. Formuleringen »hele eller delvise fysiske ødelæggelse« vil skulle forstås i overensstemmelse med indledningen i den foreslåede § 118 c. Ved »livsvilkår« forstås bl.a. livsnødvendige ressourcer for at overleve, eksempelvis frarøvelse af adgang til mad, vand, medicin, tøj, lægehjælp og husly. Livsvilkår vil desuden omfatte eksempelvis systematisk bortvisning fra hjem, udmattelse på grund af overdrevent arbejde eller fysisk anstrengelse. De påførte livsvilkår vil således være metoder til fysisk ødelæggelse af personer, der ikke direkte er drab, men hvor hensigten er, at den pågældende gruppe i sidste ende vil dø som følge heraf. Efter det foreslåede § 118 c, stk. 1, nr. 4, er det en folkedrabsforbrydelse at pålægge foranstaltninger mod et eller flere medlemmer af en gruppe, der sigter til at bevirke, at fødsler inden for gruppen forhindres, hvis denne handling er begået i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan. Udtrykket »foranstaltninger« henviser til handlinger, initiativer eller regler, der medfører, at fødsler inden for gruppen forhindres, eksempelvis sterilisation, kønslemlæstelse, tvungne aborter, tvungen adskillelse af kønnene, forbud mod ægteskaber eller voldtægt for at gøre den forurettede gravid med en person uden for gruppen. Foranstaltninger vil desuden kunne omfatte psykiske virkemidler, der medfører, at fødsler inden for gruppen forhindres, eksempelvis voldtægt eller kønslemlæstelse, hvor den forurettede eller gruppen påføres et psykisk traume, der medfører, at seksuelle relationer opgives frivilligt eller ufrivilligt som følge af stigmatisering eller udstødelse i gruppen grundet gruppens kulturelle syn på seksuelt samvær m.v. Efter det foreslåede § 118 c, stk. 1, nr. 5, er det en folkedrabsforbrydelse at tvangsforflytte et eller flere af en gruppes børn under 18 år til en anden gruppe, hvis denne handling er begået i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan. Ved »tvangsforflytter« forstås tvungen forflyttelse af det forurettede barn ved brug af tvangsmidler. Tvangsforflyttelsen vil skulle være fra barnets egen gruppe ét geografisk sted til en anden gruppe et andet geografisk sted, herunder gerningspersonens egen gruppe. Tvangsforflytning forudsætter et tvangselement, der både kan omfatte fysisk magtanvendelse, trussel om magtanvendelse eller tvangsforanstaltninger, herunder eksempelvis trussel om frihedsberøvelse eller fysisk eller psykisk vold, eller et tvingende miljø. Ved tvingende miljø forstås, at gerningspersonen udnytter særlige omstændigheder, der er egnede til at påvirke den forurettede til at gøre eller tåle noget, som ikke er udtryk for forurettedes frie vilje, herunder eksempelvis de særlige omstændigheder, som kan følge af den militære tilstedeværelse af fjendtlige styrker blandt civilbefolkningen. Det vil være en betingelse, at den forurettede var under 18 år på gerningstidspunktet, og at gerningspersonen havde forsæt til, at den forurettede var under 18 år. Folkedrab vil kunne straffes med fængsel indtil på livstid efter det foreslåede § 118 k, der indeholder strafferammerne for aggressionsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser samt kommandoansvar for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Gerningsindholdet i det foreslåede § 118 c, stk. 1, om folkedrab tager udgangspunkt i folkedrabsdefinitionen i FN’s folkedrabskonvention og artikel 6 i Straffedomstolens statut, men adskiller sig fra sidstnævnte ved bl.a., at der ikke foreslås et krav om, at den strafbare handling fandt sted i forbindelse med et åbenbart mønster af lignende handlinger rettet mod den pågældende gruppe, eller at handlingen i sig selv vil skulle kunne medføre en sådan hel eller delvis ødelæggelse af den pågældende gruppe. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 og 3.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som følge af den foreslåede § 118 c om folkedrab foreslås det samtidig, at folkedrabsloven ophæves, jf. lovforslagets § 4. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4. Efter det foreslåede § 118 c, stk. 2, straffes for tilskyndelse til folkedrab den, der i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan direkte og offentligt tilskynder nogen til at foretage en af handlingerne nævnt i stk. 1. Begreberne »offentligt« og »tilskynder« vil skulle forstås i overensstemmelse med straffelovens § 136, stk. 1, om offentlig tilskyndelse til forbrydelse. Tilskyndelse er således at anspore, motivere, opfordre, stimulere, understøtte eller opmuntre en anden til at begå en folkedrabsforbrydelse. Tilskyndelse sigter til at påvirke en andens sind eller vilje. Tilskyndelsen kan ske både ved ord og ved handling, men vil for at være omfattet af den foreslåede bestemmelse skulle være af mere generel karakter, hvorimod tilskyndelse til en konkretiseret handling vil være medvirken til forbrydelsen, jf. straffelovens § 23. Offentlige tilskyndelser er eksempelvis ytringer i den skrevne presse, radio eller fjernsyn eller på internettet, herunder sociale medier med en vis rækkevidde. »Direkte« indebærer, at tilskyndelsen ikke må være af vag karakter. Tilskyndelse vil dog efter omstændighederne godt kunne ligge implicit i det sagte. Direkte tilskyndelser vil efter omstændighederne kunne være eksplicitte udtalelser om, at en bestemt gruppe skal dræbes, eller implicitte udtalelser om f.eks., at »gravene skal fyldes op med kakerlakkerne«. Tilskyndelsen vil skulle være både direkte og offentlig. Der vil således være tale om kumulative betingelser. Det vil ikke være et krav efter bestemmelsen, at nogen faktisk har begået eller forsøgt at begå folkedrab som følge af den direkte og offentlige tilskyndelse til folkedrab, da det vil være tilskyndelsen i sig selv, der er strafbar. Gerningspersonen vil skulle have forsæt til direkte og offentligt at tilskynde til folkedrab. Gerningspersonen vil desuden skulle have det særlige folkedrabsforsæt, det vil sige, at handlingen vil skulle være begået i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan. Det vil således ikke være omfattet af bestemmelsen, hvis gerningspersonen alene har forsæt til at ødelægge enkelte individer, som er medlemmer af gruppen. Der henvises til de indledende bemærkninger til det foreslåede § 118 c, stk. 1. Det forudsættes, at den foreslåede bestemmelse om tilskyndelse til folkedrab alene anvendes, hvis gerningspersonen ikke vil kunne pålægges et almindeligt strafansvar for overtrædelse af § 118 c, stk. 1, eller for medvirken til overtrædelsen efter straffelovens § 23. Tilskyndelse til folkedrab vil kunne straffes med fængsel indtil 12 år efter det foreslåede § 118 k, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse i § 118 c, stk. 2, om tilskyndelse til folkedrab tager udgangspunkt i statuttens artikel 25, stk. 3, litra e, om individuelt strafansvar for direkte og offentlig tilskyndelse til, at andre begår folkedrab, dog med visse forskelle, jf. nærmere pkt. 3.3.3 og 3.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. I visse tilfælde vil en handling kunne være omfattet af både den foreslåede bestemmelse om folkedrab og straffelovens terrorbestemmelser i §§ 114-114 j. Det vil kunne være tilfældet, hvis en person eksempelvis tilslutter sig en terrororganisation og begår folkedrabsforbrydelser i den forbindelse. Om en given handling vil skulle retsforfølges efter straffelovens terrorbestemmelser eller den foreslåede bestemmelse om folkedrab eller efter både terrorbestemmelserne og bestemmelsen om folkedrab vil skulle afgøres efter en samlet konkret vurdering. I denne vurdering vil navnlig kunne indgå handlingens karakter og kontekst, beskyttelsesinteressen bag den pågældende straffebestemmelse og den forventede straf. Det vil desuden i alle tilfælde være afgørende, hvilket forsæt gerningspersonen havde ved udførelsen af den pågældende handling, herunder hvad anklagemyndigheden vurderer, at der kan føres bevis for. FN’s folkedrabskonvention samt Straffedomstolens og andre internationale domstoles praksis vil i relevant omfang skulle indgå som et fortolkningsbidrag ved fastlæggelsen af det nærmere indhold i den foreslåede § 118 c om folkedrab. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 og 3.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. (Til § 118 d) Der er i gældende dansk ret ikke en straffebestemmelse, som selvstændigt kriminaliserer forbrydelser mod menneskeheden. Forbrydelser mod menneskeheden vil imidlertid efter omstændighederne kunne straffes efter straffelovens gældende bestemmelser eller efter militær straffelov. Der henvises nærmere til pkt. 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås, at der indsættes en særskilt straffebestemmelse om forbrydelser mod menneskeheden i straffeloven som § 118 d, hvorefter 12 typer af handlinger vil udgøre forbrydelser mod menneskeheden, hvis den pågældende handling er begået som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning. Forbrydelser mod menneskeheden vil kunne begås i både fredstid og under en væbnet konflikt. Strafansvar efter den foreslåede bestemmelse vil forudsætte, at den pågældende handling omfattes af gerningsindholdet i én eller flere af de foreslåede forbrydelser i § 118 d, nr. 1-12, og at handlingen er begået som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning. Der vil således skulle være en sammenhæng mellem det omfattende eller systematiske angreb mod civilbefolkningen og den begåede handling. At angrebet mod en civilbefolkning skal være omfattende eller systematisk skal forstås som to alternative betingelser. Ved »omfattende« forstås et angreb, som er karakteriseret ved at være rettet mod et større antal personer og have et stort omfang af skade. Der vil i vurderingen kunne lægges vægt på, om angrebet er massivt, hyppigt, rettet mod et større antal personer og udført af flere i forening. Der vil endvidere kunne lægges vægt på, om angrebet er rettet mod forskellige geografisk spredte steder. Enkeltstående handlinger uden relation til en større kontekst vil således ikke være omfattet. Ved »systematisk« forstås et angreb, som er karakteriseret ved at være organiseret, og hvor det er usandsynligt, at handlingerne er spontane eller uplanlagte. Der vil i vurderingen kunne lægges vægt på, om angrebet er planlagt, koordineret og består af handlinger med den samme fremgangsmåde, som viser et klart mønster. Ved »angreb mod en civilbefolkning« forstås en handlemåde, der involverer en eller flere af de handlinger, som omfattes af de foreslåede bestemmelser i § 118 d, nr. 1-12. Det vil sige, at et angreb mod en civilbefolkning udgøres af flere handlinger, der hver især kan betegnes som en forbrydelse mod menneskeheden. Det er ikke en forudsætning for strafansvar efter den foreslåede bestemmelse, at handlingerne, som samlet udgør et omfattende eller systematisk angreb, kan henregnes til den enkelte gerningsperson, som retsforfølges for en given forbrydelse mod menneskeheden. Den konkrete forbrydelse, som begås som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning, vil derimod skulle kunne henregnes til gerningspersonen. Gerningspersonen vil skulle have forsæt til, at den konkrete forbrydelse mod menneskeheden begås som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning. Formuleringen »angreb mod« indebærer, at angrebets primære mål vil skulle være civilbefolkningen som sådan i modsætning til tilfældige ofre eller kollateral skade. I denne vurdering kan der lægges vægt på, hvilke metoder og midler der blev brugt under angrebet, antallet af ofre, ofrenes status, angrebets diskriminerende karakter, karakteren af de begåede forbrydelser, modstandsformen mod angriberne på angrebstidspunktet og, særligt for væbnet konflikt, om de angribende har truffet forsigtighedsforanstaltninger i overensstemmelse med den humanitære folkeret for at begrænse eller helt undgå tab blandt civile. Ved »civilbefolkning« forstås enhver befolkningsgruppe, der kan identificeres på baggrund af bl.a. nationalitet, etnicitet, politiske tilhørsforhold eller lignende, herunder også opfattede tilhørsforhold eller kendetegn. Formuleringen skal således forstås bredt og vil også omfatte angreb rettet mod gerningspersonens egen civilbefolkning. Ved befolkning forstås endvidere, at angrebet skal rette sig mod et større antal civile, men det er ikke et krav, at angrebet rammer alle i en befolkning. En »civilbefolkning« består af alle personer, som kan betegnes som civile i overensstemmelse med folkeretten, herunder den humanitære folkeret. I internationale væbnede konflikter betragtes enhver, der ikke er kombattant, som civil, jf. artikel 50 i 1. tillægsprotokol til Genève-konventionerne af 12. august 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre i internationale væbnede konflikter. I ikke-internationale væbnede konflikter betragtes enhver, der ikke tager direkte del i fjendtlighederne, som civil, jf. artikel 13, stk. 3, i 2. tillægsprotokol til Genève-konventionerne af 12. august 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre i ikke-internationale væbnede konflikter. En befolkning vil være at betragte som civil, selv om der er enkeltpersoner til stede blandt befolkningen, som ikke omfattes af definitionen af civile. I fredstid vil alle som udgangspunkt være at betragte som civile med undtagelse af de personer, som har pligt til at opretholde den offentlige orden og har legitime magtmidler til at sikre dette på angrebstidspunktet. Efter det foreslåede § 118 d, nr. 1, er det en forbrydelse mod menneskeheden at dræbe en person, hvis drabet er begået som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning. At dræbe en person vil skulle forstås i overensstemmelse med straffelovens § 237 om drab. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 7, stk. 1, litra a, om drab i Straffedomstolens statut. Efter det foreslåede § 118 d, nr. 2, er det en forbrydelse mod menneskeheden at udrydde dele af en befolkning, herunder ved at påtvinge dele af en befolkning livsvilkår, der sigter til at bevirke, at befolkningen delvist udryddes, hvis denne handling er begået som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning. Ved »udrydder« forstås drab på en eller flere personer. Udryddelseshandlingen vil skulle udgøre eller finde sted som led i et massedrab af medlemmer af en civilbefolkning, herunder også de indledende handlinger i forbindelse med et massedrab. Udryddelse af dele af en befolkning vil kunne begås ved eksempelvis forsætlig påtvingelse af livsvilkår, der sigter til at bevirke, at dele af en befolkning derved tilintetgøres. Sådanne livsvilkår kan eksempelvis være berøvelse af adgang til mad, vand og medicin. Det vil ikke være et krav, at dele af civilbefolkningen faktisk er blevet dræbt som følge af de påtvungne livsvilkår. Det vil være et krav, at udryddelseshandlingen er rettet mod den samme civilbefolkning, som er udsat for det omfattende eller systematiske angreb. Udryddelse vil være afgrænset fra det foreslåede § 118 d, nr. 1, om drab som forbrydelse mod menneskeheden ved, at den strafbare udryddelseshandling udgjorde eller blev begået som en del af et massedrab af medlemmer fra en civilbefolkning med hensigt om delvist at udrydde en del af denne civilbefolkning. Udryddelse vil være afgrænset fra folkedrab, jf. den foreslåede § 118 c, ved at der ikke er krav om forsæt til helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 7, stk. 1, litra b, i Straffedomstolens statut om udryddelse. Efter det foreslåede § 118 d, nr. 3, er det en forbrydelse mod menneskeheden at udsætte en person for slaveri, hvis denne handling er begået som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning. Ved »slaveri« forstås udøvelse af en eller flere af de beføjelser, der er knyttet til at have en ejendomsret over en person. Omfattet vil være køb, salg, udlån, byttehandel eller frihedsberøvelse af en lignende karakter. Menneskehandel vil efter omstændighederne kunne være omfattet af bestemmelsen. En lignende frihedsberøvelse vil eksempelvis kunne være tvangsarbejde eller på anden måde at reducere en person til slavestatus som defineret i FN’s tillægskonvention af 1956 om afskaffelse af slaveri, slavehandel og ordninger, der må sidestilles hermed. Det vil være en betingelse, at den forurettede er tvunget til at være slave. Den forurettede kan være tvunget ved brug af magt eller ved trussel om magt eller tvang, såsom den, der er forårsaget af frygt for vold, tilbageholdelse, psykisk undertrykkelse eller magtmisbrug mod den forurettede eller en tredjeperson, eller ved at udnytte et tvingende miljø eller den forurettedes manglende evne til at give et reelt samtykke på grund af f.eks. påvirkning eller medfødte eller aldersrelaterede årsager. Ved tvingende miljø forstås, at gerningspersonen udnytter særlige omstændigheder, der er egnede til at påvirke den forurettede til at gøre eller tåle noget, som ikke er udtryk for forurettedes frie vilje, herunder eksempelvis de særlige omstændigheder, som kan følge af den militære tilstedeværelse af fjendtlige styrker blandt civilbefolkningen. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 7, stk. 1, litra c, i Straffedomstolens statut om slaveri. Efter det foreslåede § 118 d, nr. 4, er det en forbrydelse mod menneskeheden at deportere eller tvangsforflytte en befolkning i strid med folkeretten, hvis denne handling er begået som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning. Ved »tvangsforflytter« forstås tvungen forflyttelse af de berørte personer ved brug af tvangsmidler fra deres lovlige opholdssted. Ved »deporterer« forstås i modsætning til tvangsforflytning, at den tvangsfordrevne befolkning flyttes over en landegrænse ved brug af tvangsmidler fra en stat til en anden stat. Ved »deporterer eller tvangsforflytter en befolkning« forstås, at et større antal af individer inden for en afgrænset gruppe tvinges væk fra det geografiske område, hvor de er bosat. Det vil ikke være en betingelse, at hele befolkningen er deporteret eller tvangsforflyttet. Der vil skulle foreligge et tvangselement, der både kan omfatte fysisk magtanvendelse, trussel om magtanvendelse eller tvangsforanstaltninger, herunder eksempelvis trussel om frihedsberøvelse eller fysisk eller psykisk vold, eller et tvingende miljø. Ved tvingende miljø forstås, at gerningspersonen udnytter særlige omstændigheder, der er egnede til at påvirke den forurettede til at gøre eller tåle noget, som ikke er udtryk for forurettedes frie vilje, herunder eksempelvis de særlige omstændigheder, som kan følge af den militære tilstedeværelse af fjendtlige styrker blandt civilbefolkningen. Det vil være et krav, at den tvungne forflyttelse eller deportation skete uden folkeretligt tilladelige grunde. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der er tale om handlinger, der krænker retten til valg af opholdssted efter artikel 2 i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller retten til respekt for privatliv og familieliv efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. For tvangsforflytning vil det endvidere kunne være en handling, der krænker artikel 3 og 4 i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om forbud mod henholdsvis udvisning af egne statsborgere og kollektiv udvisning af udlændinge. Det vil som nævnt være en betingelse, at de pågældende handlinger er begået som led i et omfattende eller systematisk angreb mod civilbefolkningen. I væbnet konflikt må forflyttelse af civilbefolkningen ikke beordres af årsager, der har forbindelse med den væbnede konflikt, men hel eller delvis evakuering af et bestemt område kan være lovligt, hvis de berørte civiles sikkerhed eller tvingende militære grunde gør det påkrævet. Det kræves i sådanne tilfælde, at der i videst muligt omfang sikres passende indkvarteringsforhold, at flytningen sker under tilfredsstillende hygiejniske, sundheds-, sikkerheds- og ernæringsmæssige forhold, samt at familiemedlemmer ikke adskilles. Evakuerede personer skal umiddelbart efter ophøret af fjendtlighederne føres tilbage til deres hjem. De tilladelige grunde vil skulle underlægges en snæver fortolkning. Det vil desuden være et krav, at befolkningen befandt sig lovligt i det område, hvorfra de blev deporteret eller tvangsforflyttet. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 7, stk. 1, litra d, i Straffedomstolens statut om deportation eller tvungen overførelse af en befolkning. Efter det foreslåede § 118 d, nr. 5, er det en forbrydelse mod menneskeheden at fængsle eller på anden alvorlig måde berøve en person friheden i strid med folkeretten, hvis denne handling er begået som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning. Ved »fængsler« forstås, at en person placeres i fangenskab i et lukket miljø som eksempelvis et fængsel eller en psykiatrisk institution. Ved »anden alvorlig berøvelse af frihed« forstås ulovlig begrænsning af en persons bevægelsesfrihed til et specifikt område som eksempelvis et hus, en lejr eller et særligt afgrænset boligområde. Kravet om, at fængslingen eller den anden alvorlige berøvelse af friheden skal være i strid med folkeretten, vil eksempelvis kunne være opfyldt, hvis handlingen er i strid med artikel 5 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller Genève-konventionernes bestemmelser om internering af fjendtlige kombattanter eller civile, der udgør en sikkerhedsrisiko. En alvorlig frihedsberøvelse i strid med folkeretten vil desuden kunne være en frihedsberøvelse uden retfærdig rettergang som krævet af bl.a. Genève-konventionerne under væbnet konflikt, eller at den forurettede afskæres fra processuelle rettigheder. Lovlige frihedsberøvelser eller interneringer efter folkeretten vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 7, stk. 1, litra e, i Straffedomstolens statut om fængsling eller anden alvorlig berøvelse af fysisk frihed i strid med folkerettens grundlæggende regler. Efter det foreslåede § 118 d, nr. 6, er det en forbrydelse mod menneskeheden at påføre en person i vedkommendes varetægt eller kontrol stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse (tortur), hvis denne handling er begået som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning. Omfattet af bestemmelsen vil være handlinger, der påfører stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse. Der vil således være et tærskelkrav om, at den påførte fysiske eller psykiske smerte eller lidelse skal være »stærk«. Stærk smerte eller lidelse kan eksempelvis være forårsaget af slag, herunder mod de nøgne fodsåler (falanga), spark, elektrisk tortur på kønsdelene og andre følsomme steder på kroppen, seksuelle overgreb, herunder voldtægt, fastholdelse i smertefulde stillinger, hyppig anvendelse af lys-, lyd- eller støjpåvirkning, indespærring, herunder i isolation eller mørke, afskæring fra søvn samt trusler på liv eller helbred mod den pågældende selv eller nærtstående personer, herunder trusler om seksuelle overgreb. FN’s Istanbul-protokol (manual om effektiv undersøgelse og dokumentation af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf) angiver en række eksempler på torturmetoder, som er internationalt anerkendte som forårsagende stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse, og som vil kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt tærskelkravet i bestemmelsen er opfyldt. Seksuelle overgreb efter den foreslåede bestemmelse vil adskille sig fra seksuelle overgreb omfattet af det foreslåede § 118 d, nr. 7 (om forbrydelser mod menneskeheden ved bl.a. at udsætte en person for voldtægt eller en anden form for seksuel eller reproduktiv vold), ved at gerningspersonen har forsæt til at påføre den forurettede stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse. Det vil desuden være et krav efter bestemmelsen, at gerningspersonen har den forurettede i sin varetægt eller under sin kontrol på gerningstidspunktet, f.eks. ved at den forurettede er fængslet eller tilbageholdt, eller at bevægelsesfriheden er begrænset. Torturhandlinger vil både kunne blive udført af statslige og ikke-statslige aktører, og det vil ikke være et krav, at den påføres med et særligt formål. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 7, stk. 1, litra f, i Straffedomstolens statut om tortur. Efter det foreslåede § 118 d, nr. 7, er det en forbrydelse mod menneskeheden at udsætte en person for voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvungen graviditet, tvangssterilisering eller anden form for seksuel eller reproduktiv vold af lignende grovhed, hvis denne handling er begået som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning. Ved »voldtægt« forstås handlinger omfattet af straffelovens § 216 om voldtægt. For så vidt angår voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje henvises til bemærkningerne nedenfor. Ved »seksuelt slaveri« forstås udøvelse af en eller flere af de beføjelser, der er knyttet til at have en ejendomsret over en person. Omfattet vil være køb, salg, udlån, byttehandel eller lignende frihedsberøvelse af en beskyttet person. Seksuelt slaveri vil adskille sig fra slaveri ved, at gerningspersonen desuden har foranlediget, at den forurettede deltager i en eller flere handlinger af seksuel karakter. »Tvungen prostitution« indebærer, at gerningspersonen tvinger forurettede til at deltage i en eller flere handlinger af seksuel karakter. Det vil derudover være et krav, at gerningspersonen eller en anden person har opnået eller forventer at opnå en økonomisk eller anden fordel i bytte for eller i forbindelse med den eller de pågældende handlinger af seksuel karakter. Det vil også kunne være den forurettede selv, der får den økonomiske eller anden fordel i bytte for den eller de seksuelle handlinger. Ved udtrykket »påtvungen graviditet« forstås en ulovlig frihedsberøvelse af en person, der er blevet gjort gravid med tvang, og som tvinges til at fortsætte en graviditet. Det vil således være et krav efter bestemmelsen, at gerningspersonen har frihedsberøvet den gravide person og derved tvunget den gravide til at fortsætte – og dermed ikke afbryde – graviditeten. Det vil sige, at den forurettede er blevet frataget sin reproduktive autonomi. Det vil desuden være et krav, at forurettede er blevet gjort gravid ved tvang, men ikke nødvendigvis af gerningspersonen. Ved »tvangssterilisering« forstås, at gerningspersonen har frataget den biologiske reproduktionsevne fra en person mod denne persons vilje. Alene handlinger, der har en permanent karakter eller virkning, vil være omfattet af bestemmelsen. Præventionsforanstaltninger med en midlertidig virkning vil dermed ikke være omfattet, f.eks. opsætning af en spiral. Det vil være et krav, at den tvungne sterilisation er sket uden den forurettedes samtykke. Sterilisation, der er begrundet i medicinske årsager, eller er en følge af en anden lovlig hospitalsbehandling, vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Ved formuleringen »en anden form for seksuel eller reproduktiv vold af lignende grovhed« forstås enten en handling af seksuel karakter eller en handling, der fratager den forurettede sin reproduktive autonomi, og som er begået ved magt eller ved trussel om magt eller tvang. Omfattet vil bl.a. være voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, der vil skulle forstås i overensstemmelse med straffelovens § 225, jf. § 216. Reproduktiv vold, der fratager den forurettede sin reproduktive autonomi, kan eksempelvis omfatte tvangsaborter. Det vil være et krav, at handlingen har en lignende grovhed sammenlignet med de andre forbrydelser i det foreslåede § 118 d, nr. 7. Tvangselementet i det foreslåede § 118 d, nr. 7, vil for forbrydelserne seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvungen graviditet, tvangssterilisering eller anden form for seksuel eller reproduktiv vold af lignende grovhed indebære, at den forurettede er tvunget ved brug af magt eller ved trussel om magt eller tvang, såsom den, der er forårsaget af frygt for vold, tilbageholdelse, psykisk undertrykkelse eller magtmisbrug mod den forurettede eller en tredjeperson, eller ved at udnytte et tvingende miljø eller den forurettedes manglende evne til at give et reelt samtykke på grund af f.eks. påvirkning eller medfødte eller aldersrelaterede årsager. Ved tvingende miljø forstås, at gerningspersonen udnytter særlige omstændigheder, der er egnede til at påvirke den forurettede til at gøre eller tåle noget, som ikke er udtryk for forurettedes frie vilje. For så vidt angår voldtægt bemærkes det, at der ikke vil kunne foreligge et gyldigt samtykke i tilfælde, hvor voldtægten er begået under tvang, herunder eksempelvis ved at udnytte det tvingende miljø, som f.eks. kan følge af den militære tilstedeværelse af fjendtlige styrker blandt civilbefolkningen, eller andre omstændigheder som eksempelvis, at forbrydelsen er udført under eller umiddelbart efter kamphandlinger, at forbrydelsen er udført af et større antal gerningspersoner, eller at forbrydelsen er begået samtidig med andre forbrydelser. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 7, stk. 1, litra g, i Straffedomstolens statut om voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvungen graviditet, tvungen sterilisering eller enhver anden form for seksuel vold af lignende grovhed, dog med visse forskelle, jf. nærmere pkt. 3.4.3 og 3.4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Efter det foreslåede § 118 d, nr. 8, er det en forbrydelse mod menneskeheden at tvinge en person til at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold med en anden person, hvis denne handling er begået som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning. Den foreslåede bestemmelse kriminaliserer tvangsægteskaber som en særskilt forbrydelse mod menneskeheden. Udtrykket »ægteskab eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold« vil skulle forstås i overensstemmelse med straffelovens § 260, stk. 2. »Ægteskab« vil således skulle forstås som en formel, kirkelig eller borgerlig gyldig vielse. »Religiøs vielse uden borgerlig gyldighed« vil skulle forstås som indstiftelse af et ægteskabslignende forhold under tilstedeværelse af en religiøs autoritet. Der kan i den forbindelse underskrives en form for ægteskabskontrakt, men dette er ikke en forudsætning for, at forholdet kan falde ind under den foreslåede bestemmelse. Religiøse vielser, der ikke har borgerlig gyldighed, vil kunne have forskellig karakter afhængigt af religion og kulturelle sammenhænge. Med indgåelse af et »andet ægteskabslignende forhold« forstås en forbindelse mellem to mennesker, der indgås i henhold til regler, der gælder i en bestemt gruppe, og som indebærer, at parterne af denne gruppe vil blive anset for ægtefæller med tilhørende rettigheder og pligter over for hinanden. Reglerne kan både være skrevne og uskrevne og skal have taget stilling til spørgsmålet om ophævelse af det ægteskabslignende forhold. Denne betingelse vil også være opfyldt, hvis det følger af de pågældende regler, at forholdet ikke kan ophæves. Det vil derimod ikke være en betingelse, at indgåelsen af forholdet sker under tilstedeværelse af en religiøs autoritet. Ægteskabslignende forhold, der indgås i form af en mundtlig eller skriftlig ægteskabskontrakt eller lignende uden tilstedeværelse af en religiøs autoritet, vil således også være omfattet af bestemmelsen. Det vil være et krav, at ægteskabet m.v. er indgået under tvang. Tvangselementet i den foreslåede forbrydelse vil skulle forstås videre end straffelovens § 260, stk. 1. Den forurettede vil kunne være tvunget ved brug af magt eller ved trussel om magt eller tvang, såsom den, der er forårsaget af frygt for vold, tilbageholdelse, psykisk undertrykkelse eller magtmisbrug mod den forurettede eller en tredjeperson, eller ved at udnytte et tvingende miljø eller den forurettedes manglende evne til at give et reelt samtykke på grund af f.eks. påvirkning eller medfødte eller aldersrelaterede årsager. Ved tvingende miljø forstås, at gerningspersonen udnytter særlige omstændigheder, der er egnede til at påvirke den forurettede til at gøre eller tåle noget, som ikke er udtryk for forurettedes frie vilje, herunder eksempelvis de særlige omstændigheder, som kan følge af den militære tilstedeværelse af fjendtlige styrker blandt civilbefolkningen. Tvangsægteskab er ikke en særskilt forbrydelse mod menneskeheden i Straffedomstolens statut. Straffedomstolen har imidlertid fastslået i praksis, at tvangsægteskab er omfattet af opsamlingsbestemmelsen i artikel 7, stk. 1, litra k, om andre umenneskelige handlinger af lignende karakter, der forsætligt forårsager stor lidelse eller alvorlig skade på legeme, sjæl eller helbred. Tvangsægteskab anses desuden for at være en forbrydelse mod menneskeheden efter folkeretlig sædvaneret. Der henvises til pkt. 3.4.3 og 3.4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Efter det foreslåede § 118 d, nr. 9, er det en forbrydelse mod menneskeheden at udsætte et eller flere medlemmer af en identificerbar gruppe eller et identificerbart fællesskab for alvorlig berøvelse af grundlæggende menneskerettigheder på baggrund af race, nationalitet, etnicitet, køn, seksuel orientering, kulturelt eller religiøst tilhørsforhold, politisk overbevisning eller andre grunde, der er almindeligt anerkendte som værende i strid med folkeretten (forfølgelse), hvis denne handling er begået som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning. Ved udtrykket »berøvelse« forstås både fysiske handlinger og handlinger af retlig karakter, herunder eksempelvis en dommers systematiske berøvelse af ret til retfærdig rettergang ved at nægte retten til forsvar. Efter den foreslåede bestemmelse vil der være et tærskelkrav om, at berøvelsen skal være »alvorlig«. Det vil således ikke være enhver form for berøvelse, der vil være omfattet af bestemmelsen. I vurderingen af, om der er tale om en alvorlig berøvelse, vil der skulle lægges vægt på de konkrete omstændigheder i sagen, herunder eksempelvis konteksten for handlingen eller flere handlingers kumulative effekt. Det vil være et krav, at berøvelsen af de grundlæggende menneskerettigheder er diskriminerende. Det vil sige, at berøvelsen skal være udført på baggrund af race, nationalitet, etnicitet, køn, seksuel orientering, kulturelt eller religiøst tilhørsforhold, politisk overbevisning eller andre grunde, der er almindeligt anerkendte som værende i strid med folkeretten. Berøvelsen af de grundlæggende rettigheder vil skulle være målrettet en gruppe eller et fællesskab på baggrund af race, nationalitet, etnicitet, køn, seksuel orientering, kulturelt eller religiøst tilhørsforhold, politisk overbevisning eller andre grunde, der er almindeligt anerkendte som værende i strid med folkeretten. Det vil være tilstrækkeligt for fuldbyrdelsen af forbrydelsen, at gerningspersonen alene har berøvet en enkelt persons grundlæggende menneskerettigheder, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Grundlæggende menneskerettigheder vil omfatte eksempelvis retten til ikke at blive udsat for drab, vold og tortur og retten til en retfærdig rettergang, herunder retten til en uafhængig og upartisk domstol samt grundlæggende retssikkerhedsgarantier, f.eks. at en tiltalt er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, at den tiltalte skal have nødvendige rettigheder og midler med hensyn til sit forsvar, at ingen må tvinges til at vidne mod sig selv eller tilstå sin skyld, og at ingen må retsforfølges for den samme forbrydelse, som den pågældende tidligere er dømt eller frifundet for. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 7, stk. 1, litra h, i Straffedomstolens statut om forfølgelse af enhver identificerbar gruppe eller fællesskab af politiske, racemæssige, nationale, etniske, kulturelle, religiøse, kønsbestemte årsager eller andre årsager, der er almindeligt anerkendt som værende i strid med folkeretten, i forbindelse med enhver nævnt handling i artikel 7, stk. 1, eller anden forbrydelse under Straffedomstolens jurisdiktion, dog med visse forskelle, jf. nærmere pkt. 3.4.3 og 3.4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Efter det foreslåede § 118 d, nr. 10, er det en forbrydelse mod menneskeheden at anholde, tilbageholde eller bortføre en person og nægte at anerkende frihedsberøvelsen eller at give informationer om, hvad der er sket eller vil ske med denne person, eller personens opholdssted, når handlingen er udført for at unddrage den pågældende fra retsbeskyttelse og er udført på vegne af eller med samtykke, støtte eller tilladelse fra en stat eller organisation (tvangsforsvinding), hvis denne handling er begået som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning. Det forudsættes, at tvangsforsvindinger kan omfatte to situationer. I den første situation har gerningspersonen først anholdt, tilbageholdt eller bortført en person, hvorefter gerningspersonen nægter at anerkende anholdelsen, tilbageholdensen eller bortførelsen af den forurettede eller ikke giver oplysninger om, hvad der er sket eller vil ske med forurettede, eller forurettedes opholdssted. I den anden situation har gerningspersonen først nægtet at anerkende en anholdelse, tilbageholdelse eller bortførelse eller ikke givet oplysninger om, hvad der er sket eller vil ske med forurettede, eller dennes opholdssted. Samtidig eller derefter opretholder gerningspersonen anholdelsen, tilbageholdelsen eller bortførelsen, som er foretaget af en anden. Det vil sige, at i den anden situation har gerningspersonen ikke forestået den indledende anholdelse m.v. af den forurettede. At gerningspersonen ikke har givet informationer om, hvad der er sket eller vil ske med forurettede, eller forurettedes opholdssted vil omfatte både den situation, at gerningspersonen nægter at give sådanne informationer efter anmodning, og at gerningspersonen af egen drift vælger ikke at give sådanne oplysninger. Det vil være en betingelse efter den foreslåede bestemmelse, at gerningspersonen har forsæt til at unddrage den forurettede fra retsbeskyttelse, når den pågældende handling udføres. Det vil sige, at forbrydelsen fuldbyrdes allerede, når den forurettede f.eks. anholdes, hvis gerningspersonen på dette tidspunkt har forsæt til at unddrage den pågældende fra retsbeskyttelse. At blive unddraget fra retsbeskyttelse vil bl.a. omfatte unddragelse fra grundlæggende menneskerettigheder, herunder forbud mod ulovlig frihedsberøvelse og krænkelse af retssikkerhedsgarantier, f.eks. at en tiltalt ufortøvet skal underrettes om anklagen mod sig. Det vil desuden være en betingelse efter den foreslåede bestemmelse, at både frihedsberøvelsen og nægtelsen er udført på vegne af eller med samtykke, støtte eller tilladelse fra en stat eller organisation. Forbrydelsens komplekse karakter vil normalt medføre, at tvangsforsvindingen er begået af flere gerningspersoner i forening. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 7, stk. 1, litra i, i Straffedomstolens statut om tvangsforsvindinger, dog med visse forskelle, jf. pkt. nærmere 3.4.3 og 3.4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Efter det foreslåede § 118 d, nr. 11, er det en forbrydelse mod menneskeheden at foretage en umenneskelig handling af samme eller lignende karakter som de handlinger, der er omfattet af § 118 d, nr. 1-10, inden for rammen af et institutionaliseret regime baseret på en racemæssig gruppes systematiske undertrykkelse af og dominans over en eller flere andre racemæssige grupper, og med den hensigt at opretholde regimet (apartheid). Forbrydelsen vil desuden skulle være begået som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning. Den foreslåede bestemmelse vil gøre det strafbart at foretage en umenneskelig handling inden for rammen af et regime, der er baseret på en racemæssig gruppes systematiske undertrykkelse af og dominans over en eller flere andre racemæssige grupper og med den hensigt at opretholde regimet. For at kunne betegnes som en apartheidforbrydelse vil det således være en betingelse, at den umenneskelige handling er begået med henblik på at understøtte apartheidregimets systematiske undertrykkelse og dominans over en eller flere andre racemæssige grupper. Ved apartheid forstås grundlæggende raceadskillelse og diskrimination af en racemæssig gruppe. En »racemæssig gruppe« vil omfatte enhver form for opfattet gruppe baseret på race eller hudfarve. Handlingen vil enten skulle være omfattet af de øvrige forbrydelser mod menneskeheden i de foreslåede § 118 d, nr. 1-10, eller være af lignende karakter i forhold til disse øvrige forbrydelser mod menneskeheden. At handlingen skal være af »lignende karakter« indebærer, at forbrydelsen i sin natur og alvor vil skulle være sammenlignelig med de øvrige forbrydelser mod menneskeheden. Det vil eksempelvis kunne omfatte lovgivningsforanstaltninger, der har til formål at forhindre en eller flere racemæssige grupper fra at deltage i det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske liv bl.a. ved at nægte dem retten til arbejde eller uddannelse, ytringsfrihed, foreningsfrihed m.v. Foranstaltningerne vil dermed skulle have til formål at opdele befolkningen efter race. Det vil desuden kunne være handlinger omfattet af apartheidkonventionens artikel 2 om bl.a. fratagelse af frihedsrettigheder som forsamlingsfrihed eller stemmeret, nægtelse af ret til statsborgerskab, forbud mod blandingsægteskaber mellem de racemæssige grupper eller systematiske og vilkårlige anholdelser. Det vil være en betingelse, at gerningspersonen har begået handlingen med den hensigt at opretholde det institutionaliserede regime af systematisk undertrykkelse af og dominans over en anden racemæssig gruppe eller grupper. Det vil ikke være en betingelse, at gerningspersonen selv er en del af den gruppe, der undertrykker den eller de andre racemæssige grupper. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 7, stk. 1, litra j, i Straffedomstolens statut om apartheid. Efter det foreslåede § 118 d, nr. 12, er det en forbrydelse mod menneskeheden at foretage en anden umenneskelig handling af lignende karakter, der forårsager stor fysisk eller psykisk lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred, hvis denne handling er begået som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning. Den foreslåede bestemmelse er en opsamlingsbestemmelse, der skal sikre, at handlinger af en karakter, der er sammenlignelig med de andre forbrydelser mod menneskeheden i de foreslåede § 118 d, nr. 1-11, også vil være strafbare. En forbrydelse vil alene skulle henføres under denne bestemmelse, hvis forbrydelsen ikke omfattes af de foreslåede § 118 d, nr. 1-11. Den umenneskelige handling af lignende karakter vil skulle forårsage stor fysisk eller psykisk lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred. Disse begreber vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionerne i det foreslåede § 118 d, nr. 6. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 7, stk. 1, litra k, i Straffedomstolens statut om andre umenneskelige handlinger af lignende karakter, der forsætligt forårsager stor lidelse eller alvorlig skade på legeme, sjæl eller helbred. Forbrydelser mod menneskeheden vil kunne straffes med fængsel indtil på livstid efter den foreslåede § 118 k, der indeholder strafferammerne for aggressionsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser samt kommandoansvar for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Der henvises nærmere til bemærkningerne til denne bestemmelse. Straffedomstolens og andre internationale domstoles praksis vil i relevant omfang skulle indgå som et fortolkningsbidrag ved fastlæggelsen af det nærmere indhold i den foreslåede § 118 d om forbrydelser mod menneskeheden. I visse tilfælde vil en handling kunne være omfattet af både den foreslåede bestemmelse om forbrydelser mod menneskeheden og straffelovens terrorbestemmelser i §§ 114-114 j. Det vil kunne være tilfældet, hvis en person eksempelvis tilslutter sig en terrororganisation, der begår omfattende eller systematiske forbrydelser rettet mod en civilbefolkning. Om en given handling vil skulle retsforfølges efter straffelovens terrorbestemmelser eller den foreslåede bestemmelse om forbrydelser mod menneskeheden eller efter både terrorbestemmelserne og bestemmelsen om forbrydelser mod menneskeheden vil skulle afgøres efter en samlet konkret vurdering. I denne vurdering vil navnlig kunne indgå handlingens karakter og kontekst, beskyttelsesinteressen bag den pågældende straffebestemmelse og den forventede straf. Det vil desuden i alle tilfælde være afgørende, hvilket forsæt gerningspersonen havde ved udførelsen af den pågældende handling, herunder hvad anklagemyndigheden vurderer, at der kan føres bevis for. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.3 og 3.4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. (Til § 118 e) Straffeloven indeholder ikke bestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer krigsforbrydelser mod personer. Handlingerne vil dog efter omstændighederne bl.a. kunne straffes efter straffelovens gældende bestemmelser. Der henvises nærmere til pkt. 3.5.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås, at der indsættes en straffebestemmelse om krigsforbrydelser mod personer i straffeloven som § 118 e, hvorefter 12 typer af handlinger vil udgøre krigsforbrydelser efter bestemmelsens stk. 1, hvis handlingen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt, og tre typer af handlinger vil udgøre krigsforbrydelser efter bestemmelsens stk. 2, hvis handlingen er begået i tilknytning til en international væbnet konflikt. Udtrykket »væbnet konflikt« vil skulle forstås i overensstemmelse med den humanitære folkeret. Der skelnes i den humanitære folkeret grundlæggende mellem to konflikttyper: internationale væbnede konflikter og ikke-internationale væbnede konflikter. En international væbnet konflikt er en konflikt, der finder sted mellem to eller flere stater. En ikke-international væbnet konflikt er en konflikt, der finder sted mellem en stat og en ikke-statslig organiseret væbnet gruppe eller mellem flere ikke-statslige organiserede væbnede grupper. Det er de faktiske forhold, der afgør, om der foreligger en væbnet konflikt. En parts manglende anerkendelse af, at der foreligger en væbnet konflikt, har derfor ikke betydning. Strafansvar efter den foreslåede bestemmelse vil forudsætte, at den pågældende handling omfattes af gerningsindholdet i én eller flere af de foreslåede forbrydelser i § 118 e, stk. 1, nr. 1-12, eller stk. 2, nr. 1-3, og at lovovertrædelsen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt som defineret i den humanitære folkeret. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 1, skal lovovertrædelsen være begået i tilknytning til enten en international eller ikke-international væbnet konflikt. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 2, skal lovovertrædelsen være begået i tilknytning til en international væbnet konflikt. De forbudte handlinger i stk. 1 finder således anvendelse i tilknytning til alle typer af væbnede konflikter, mens de forbudte handlinger i stk. 2 på grund af deres karakter alene finder anvendelse i tilknytning til internationale væbnede konflikter. Det vil grundlæggende være et krav, at den pågældende handling er foretaget i tilknytning til den væbnede konflikt. »I tilknytning til« indebærer, at handlingen skal være foretaget i sammenhæng med og have en forbindelse til den væbnede konflikt. Dette kontekstkrav er på engelsk gengivet som: »in the context of and was associated with«. Handlinger, der tilfældigvis finder sted i et geografisk område, hvor der er en væbnet konflikt, men ikke har forbindelse til den væbnede konflikt, vil derfor falde uden for bestemmelsen. Eksempelvis vil et drab under væbnet konflikt begået af en civil person mod en anden civil person på grund af en rent privat uoverensstemmelse ikke være omfattet, da forbrydelsen ikke er begået i tilknytning til den væbnede konflikt. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 1, er det en krigsforbrydelse at dræbe en beskyttet person i tilknytning til en væbnet konflikt. At dræbe en person vil skulle forstås i overensstemmelse med straffelovens § 237 om drab. Formuleringen »beskyttet person« vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i det foreslåede stk. 3. Den foreslåede bestemmelse er udtryk for det såkaldte distinktionsprincip i den humanitære folkeret, hvoraf følger, at konfliktparterne til enhver tid skal skelne mellem på den ene side civile og på den anden side kombattanter eller medlemmer af organiserede væbnede grupper, der kontinuerligt tager del i fjendtlighederne, hvor alene sidstnævnte udgør lovlige militære mål. Den foreslåede bestemmelse vil derfor ikke omfatte lovlige følgeskader ved angreb på militære mål, såkaldt kollateral skade. Følgeskader, der klart overstiger den forventede konkrete og direkte militære fordel, vil derimod være omfattet af det foreslåede § 118 h, nr. 7, om angreb, der forårsager vilkårlig skade, der klart overstiger den forventede konkrete og direkte militære fordel. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra a, nr. i, i Straffedomstolens statut om forsætligt drab, artikel 8, stk. 2, litra b, nr. vi, om at dræbe en kombattant, der har nedlagt sine våben, og dele af artikel 8, stk. 2, litra c, nr. i, om vold mod liv og legeme. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 2, litra a, er det en krigsforbrydelse at påføre en beskyttet person stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse med det formål at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen, med det formål at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, på baggrund af enhver form for forskelsbehandling eller på baggrund af et formål af lignende karakter (tortur), når denne handling er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Omfattet af bestemmelsen vil være handlinger, der påfører stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse. Der vil således være et tærskelkrav om, at den påførte fysiske eller psykiske smerte eller lidelse skal være »stærk«. Stærk smerte eller lidelse kan eksempelvis være forårsaget af slag, herunder mod de nøgne fodsåler (falanga), spark, elektrisk tortur på kønsdelene og andre følsomme steder på kroppen, seksuelle overgreb, herunder voldtægt, fastholdelse i smertefulde stillinger, hyppig anvendelse af lys-, lyd- eller støjpåvirkning, indespærring, herunder i isolation eller mørke, afskæring fra søvn samt trusler på liv eller helbred mod den pågældende selv eller nærtstående personer, herunder trusler om seksuelle overgreb. FN’s Istanbul-protokol (manual om effektiv undersøgelse og dokumentation af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf) angiver en række eksempler på torturmetoder, som er internationalt anerkendte som forårsagende stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse, og som vil kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt tærskelkravet i bestemmelsen er opfyldt. Efter den foreslåede bestemmelse vil det være en betingelse, at torturhandlingen er begået med et bestemt formål. For det første vil det udgøre et formål omfattet af bestemmelsen, at handlingen er udført for at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen. Eksempelvis vil fremskaffelse af oplysninger eller en tilståelse i forbindelse med efterforskning af et strafbart forhold eller til efterretningsformål være omfattet. For det andet vil det udgøre et formål omfattet af bestemmelsen, at handlingen er udført for at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget. Udtrykket »afstraffe« omfatter uretmæssige gengældelser og repressalier. Der vil typisk være tale om handlinger, der har karakter af at være enten organiserede eller planlagte. Ikke alle former for voldsudøvelse eller overskridelse af grænserne for lovlig magtanvendelse vil udgøre afstraffelse i bestemmelsens forstand. Udtrykket »skræmme« vil skulle forstås i overensstemmelse med kriteriet i straffelovens § 266 om fremkaldelse af alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd. Udtrykket »tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget« vil skulle forstås på samme måde som i straffelovens § 260. For det tredje vil det udgøre et formål omfattet af bestemmelsen, at handlingen er udført på baggrund af enhver form for forskelsbehandling. For det fjerde vil det udgøre et formål omfattet af bestemmelsen, at handlingen er udført med et formål af lignende karakter i forhold til de tre andre formål i bestemmelsen. Det forudsættes, at dette formål vil skulle fortolkes snævert, således at det skal være nært beslægtet med de andre oplistede formål. Torturhandlinger vil både kunne blive udført af statslige og ikke-statslige aktører. Alene torturhandlinger begået mod beskyttede personer vil være omfattet af bestemmelsen. Formuleringen »beskyttet person« vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i det foreslåede stk. 3. Det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 2, litra a, om tortur adskiller sig fra det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 2, litra c, ved, at torturbestemmelsen indeholder et tærskelkrav om, at den påførte smerte eller lidelse skal være stærk, hvorimod § 118 e, stk. 1, nr. 2, litra c, blot kræver, at den påførte smerte eller lidelse er stor. Gerningsindholdet i sidstnævnte bestemmelse omfatter desuden alvorlig skade på legeme eller helbred. Det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 2, litra a, tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra a, nr. ii, om bl.a. tortur og dele af artikel 8, stk. 2, litra c, nr. i, om vold mod liv og legeme, i særdeleshed bl.a. grusom behandling og tortur, i Straffedomstolens statut. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 2, litra b, er det en krigsforbrydelse at udsætte en beskyttet person for stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse (umenneskelig behandling). Omfattet af bestemmelsen vil være handlinger, der påfører stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse. Der vil således være et tærskelkrav om, at den påførte fysiske eller psykiske smerte eller lidelse skal være »stærk«. Stærk smerte eller lidelse kan eksempelvis være forårsaget af slag, herunder mod de nøgne fodsåler (falanga), spark, elektrisk tortur på kønsdelene og andre følsomme steder på kroppen, seksuelle overgreb, herunder voldtægt, fastholdelse i smertefulde stillinger, hyppig anvendelse af lys-, lyd- eller støjpåvirkning, indespærring, herunder i isolation eller mørke, afskæring fra søvn samt trusler på liv eller helbred mod den pågældende selv eller nærtstående personer, herunder trusler om seksuelle overgreb. FN’s Istanbul-protokol (manual om effektiv undersøgelse og dokumentation af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf) angiver en række eksempler på metoder, som er internationalt anerkendte som forårsagende stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse, og som vil kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt tærskelkravet i bestemmelsen er opfyldt. Handlingerne vil både kunne blive udført af statslige og ikke-statslige aktører, og det vil ikke være et krav, at den påføres med et særligt formål for øje. Alene handlinger begået mod beskyttede personer vil være omfattet af bestemmelsen. Formuleringen »beskyttet person« vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i det foreslåede stk. 3. Det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 2, litra b, adskiller sig fra det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 2, litra a, ved, at sidstnævnte torturbestemmelse indeholder et formålskrav i modsætning til den foreslåede bestemmelse om umenneskelig behandling. Det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 2, litra b, tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra a, nr. ii, om bl.a. umenneskelig behandling i Straffedomstolens statut. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 2, litra c, er det en krigsforbrydelse at udsætte en beskyttet person for stor fysisk eller psykisk smerte eller lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred, når denne handling er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. »Stor fysisk eller psykisk smerte eller lidelse« vil kunne omfatte eksempelvis mishandling af fanger eller falsk information til fanger om, at de vil blive henrettet. Udtrykket »skade på legeme eller helbred« vil skulle forstås i overensstemmelse med straffelovens § 245, stk. 2. Ikke kun den fysiske, men også den psykiske helbredstilstand, er omfattet af bestemmelsen. Der foreligger således en skade, når angrebet har gjort lægehjælp nødvendig eller har medført længere tids sygeleje eller uarbejdsdygtighed. Formuleringen »beskyttet person« vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i det foreslåede stk. 3. Det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 2, litra c, adskiller sig fra det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 2, litra a og b, ved at sidstnævnte bestemmelser om henholdsvis tortur og umenneskelig behandling indeholder et tærskelkrav om, at den påførte smerte eller lidelse skal være stærk, hvorimod det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 2, litra c, blot kræver, at den påførte smerte eller lidelse er stor. Gerningsindholdet i denne bestemmelse omfatter desuden alvorlig skade på legeme eller helbred. Det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 2, litra c, tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra a, nr. iii, om tilføjelse af betydelig lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred og dele af artikel 8, stk. 2, litra c, nr. i, om vold mod liv og legeme, herunder lemlæstelse, i Straffedomstolens statut. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 3, er det en krigsforbrydelse at udsætte en beskyttet person for slaveri, når denne handling er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Ved »slaveri« forstås udøvelse af en eller flere af de beføjelser, der er knyttet til at have en ejendomsret over en person. Omfattet vil være køb, salg, udlån, byttehandel eller frihedsberøvelse af en lignende karakter. Menneskehandel vil efter omstændighederne kunne være omfattet af bestemmelsen. Formuleringen »beskyttet person« vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i det foreslåede stk. 3. Den foreslåede bestemmelse svarer ikke som sådan til en bestemmelse i Straffedomstolens statut, men forbrydelsen kan anses for at være indeholdt i forbuddet mod groft at krænke en beskyttet persons værdighed ved ydmygende eller nedværdigende behandling efter artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xxi, og litra c, nr. ii, i Straffedomstolens statut. Artikel 4, stk. 2, litra f, i 2. tillægsprotokol til Genève-konventionerne pålægger imidlertid staterne en forpligtelse til at forbyde slaveri og slavehandel under enhver form og dermed sikre, at civile og personer hors de combat (ukampdygtige) ikke udsættes for en sådan forbrydelse i ikke-international væbnet konflikt. Det foreslås på den baggrund, at anvendelsesområdet skal omfatte både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 4, er det en krigsforbrydelse at udsætte en beskyttet person for voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvungen graviditet, tvangssterilisering eller anden form for seksuel eller reproduktiv vold af lignende grovhed, når denne handling er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Ved »voldtægt« forstås handlinger omfattet af straffelovens § 216 om voldtægt. For så vidt angår voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje henvises til bemærkningerne nedenfor. Ved »seksuelt slaveri« forstås udøvelse af en eller flere af de beføjelser, der er knyttet til at have en ejendomsret over en person. Omfattet vil være køb, salg, udlån, byttehandel eller frihedsberøvelse af lignende karakter af en beskyttet person. Seksuelt slaveri vil adskille sig fra slaveri ved, at gerningspersonen desuden har foranlediget, at den forurettede deltager i en eller flere handlinger af seksuel karakter. Ved »tvungen prostitution« forstås, at gerningspersonen har tvunget den beskyttede person til at deltage i en eller flere handlinger af seksuel karakter. Det vil derudover være et krav, at gerningspersonen eller en anden person har opnået eller forventer at opnå en økonomisk eller anden fordel i bytte for eller i forbindelse med den eller de handlinger af seksuel karakter. Det vil også kunne være den forurettede selv, der får den økonomiske eller anden fordel i bytte for den eller de seksuelle handlinger. Eksempelvis vil den foreslåede bestemmelse finde anvendelse, uanset at den forurettede selv modtager pengene for de seksuelle ydelser, som den forurettede er tvunget til at udføre. Ved udtrykket »påtvungen graviditet« forstås en ulovlig frihedsberøvelse af en beskyttet person, der er blevet gjort gravid med tvang, og som tvinges til at fortsætte en graviditet. Det vil således være et krav efter bestemmelsen, at gerningspersonen har frihedsberøvet den gravide person og derved tvunget den gravide til at fortsætte – og dermed ikke afbryde – graviditeten. Det vil sige, at den forurettede er blevet frataget sin reproduktive autonomi. Det vil desuden være et krav, at forurettede er blevet gjort gravid ved tvang, men ikke nødvendigvis af gerningspersonen. Ved »tvangssterilisering« forstås, at gerningspersonen har frataget den biologiske reproduktionsevne fra en beskyttet person. Alene handlinger, der har en permanent karakter eller virkning, vil være omfattet af bestemmelsen. Præventionsforanstaltninger med en midlertidig virkning vil dermed ikke være omfattet. Det vil være et krav, at den tvungne sterilisation er sket uden den forurettedes samtykke. Sterilisation, der er begrundet i medicinske årsager eller er en følge af en anden lovlig hospitalsbehandling, vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Ved formuleringen »en anden form for seksuel eller reproduktiv vold af lignende grovhed« forstås enten en handling af seksuel karakter eller en handling, der fratager den forurettede sin reproduktive autonomi, og som er begået ved magt eller ved trussel om magt eller tvang. Reproduktiv vold, der fratager den forurettede sin reproduktive autonomi, kan eksempelvis omfatte tvangsaborter. Omfattet vil desuden være bl.a. voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, der vil skulle forstås i overensstemmelse med straffelovens § 225, jf. § 216. Det vil være et krav, at handlingen har en grovhed, som er sammenlignelig med grove overtrædelser af Genève-konventionerne eller den fælles artikel 3 i Genève-konventionerne, eksempelvis forsætlig tortur, biologiske forsøg og gidseltagning. Tvangselementet i det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 4, vil for forbrydelserne seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvungen graviditet, tvangssterilisering eller anden form for seksuel eller reproduktiv vold af lignende grovhed indebære, at den forurettede er tvunget ved brug af magt eller ved trussel om magt eller tvang, såsom den, der er forårsaget af frygt for vold, tilbageholdelse, psykisk undertrykkelse eller magtmisbrug mod den forurettede eller en tredjeperson, eller ved at udnytte et tvingende miljø eller den forurettedes manglende evne til at give et reelt samtykke på grund af f.eks. påvirkning eller medfødte eller aldersrelaterede årsager. Ved tvingende miljø forstås, at gerningspersonen udnytter særlige omstændigheder, der er egnede til at påvirke den forurettede til at gøre eller tåle noget, som ikke er udtryk for forurettedes frie vilje. For så vidt angår voldtægt bemærkes det, at der ikke vil kunne foreligge et gyldigt samtykke i tilfælde, hvor voldtægten er begået under tvang, herunder eksempelvis ved at udnytte det tvingende miljø, som f.eks. kan følge af den militære tilstedeværelse af fjendtlige styrker blandt civilbefolkningen eller andre omstændigheder som eksempelvis, at forbrydelsen er udført under eller umiddelbart efter kamphandlinger, at forbrydelsen er udført af et større antal gerningspersoner, eller at forbrydelsen er begået samtidig med andre forbrydelser. Formuleringen »beskyttet person« vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i det foreslåede stk. 3. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xxii, og artikel 8, stk. 2, litra e, nr. vi, i Straffedomstolens statut, om voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvungen graviditet, tvungen sterilisering eller enhver anden form for seksuel vold, dog med visse forskelle, jf. nærmere pkt. 3.5.3.2 og 3.5.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 5, er det en krigsforbrydelse at tage en beskyttet person som gidsel, når denne handling er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. »Tage en beskyttet person som gidsel« indebærer, at gerningspersonen har pågrebet, tilbageholdt eller på anden måde frihedsberøvet en beskyttet person. Det vil være et krav, at gerningspersonen har et formål med gidseltagningen, herunder eksempelvis en hensigt om at tvinge en stat, en international organisation, en juridisk person eller en gruppe af personer til at handle eller undlade at handle som en betingelse for sikkerheden eller løsladelsen af den gidseltagne person. Det vil endvidere være et krav, at gerningspersonen har truet med at dræbe, såre eller fortsætte med at tilbageholde forurettede for at opnå det tilsigtede formål. Formuleringen »beskyttet person« vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i det foreslåede stk. 3. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra a, nr. viii, og artikel 8, stk. 2, litra c, nr. iii, i Straffedomstolens statut om gidseltagning. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 6, er det en krigsforbrydelse at indkalde eller hverve et barn under 15 år til tjeneste i væbnede styrker eller grupper eller bruge et barn under 15 år til aktiv deltagelse i fjendtligheder, når denne handling er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Ved udtrykket »indkalder« forstås tvungen rekruttering til væbnede styrker eller grupper. Det vil således være et krav, at der er et tvangselement forbundet med indkaldelsen. Ved udtrykket »hverver« forstås frivillig rekruttering til væbnede styrker eller grupper. Det vil således ikke være afgørende efter bestemmelsen, om et barn under 15 år er rekrutteret til den væbnede styrke eller gruppe med tvang, eller om det er sket frivilligt. Det afgørende vil være, om det indkaldte eller hvervede barn er under 15 år på rekrutteringstidspunktet, og at rekrutteringen er sket med den hensigt, at barnet skulle tjene i de væbnede styrker eller grupper. Det rekrutterede barn under 15 år vil både kunne være fra modstanderens civilbefolkning eller gerningspersonens egen civilbefolkning, herunder eksempelvis gerningspersonens eget barn. Det tilsigtes ikke med bestemmelsen at omfatte eksempelvis rekrutteringskampagner rettet mod studerende på ungdomsuddannelser eller lignende civile uddannelser, når sådanne kampagner ikke er udført med henblik på at hverve børn under 15 år til væbnede styrker eller grupper, og når sådanne kampagner ikke medfører, at børn under 15 år faktisk hverves til væbnede styrker eller grupper, men er udført med henblik på at hverve de studerende, når de opfylder alderskravet. Ved formuleringen »aktiv deltagelse i fjendtligheder« forstås kamphandlinger, f.eks. spionage, sabotage, kurervirksomhed og ageren som lokkedue. Aktiv deltagelse vil ikke omfatte handlinger, der er uden tilknytning til kamphandlinger, f.eks. rengøring eller madlavning til militært personel på en base eller lignende. Gerningspersonen vil skulle have indkaldt eller hvervet et barn under 15 år eller have brugt et barn under 15 år til at deltage aktivt i fjendtlighederne. Gerningspersonen vil skulle have forsæt til at foretage en sådan handling, herunder forsæt til at det indkaldte eller hvervede barn er under 15 år. Den foreslåede bestemmelse sigter til at beskytte mod, at børn under 15 år på den ene eller anden måde deltager i den væbnede konflikt. Hvervning og offentlig tilskyndelse af en person med dansk indfødsret eller bopæl til at tilslutte sig en væbnet styrke, som kæmper mod den danske stat i en verserende væbnet konflikt, er strafbart efter straffelovens § 101 a, stk. 2. I tilfælde, hvor et barn under 15 år hverves til at deltage i væbnede styrker, der kæmper mod den danske stat i en verserende konflikt, vil de to bestemmelser være overlappende. Det forudsættes, at der vil kunne straffes for overtrædelse af begge bestemmelser i sammenstød. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xxvi, og artikel 8, stk. 2, litra e, nr. vii, i Straffedomstolens statut om at tvangsindkalde eller hverve børn. Med det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 7, er det en krigsforbrydelse at udsætte en beskyttet person for et medicinsk, biologisk eller videnskabeligt forsøg, der medfører død eller alvorlig fare for personens liv eller helbred, når denne handling er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Ved »medicinsk, biologisk eller videnskabeligt forsøg« forstås ikke-terapeutiske handlinger, det vil sige et indgreb eller behandlingstiltag, der ikke kan begrundes af legitime lægefaglige hensyn. Handlingen vil skulle have udsat den forurettede for alvorlig fare for personens liv eller helbred, herunder fysisk eller psykisk, eller have medført dennes død. Det vil ikke være en betingelse, at den forurettede faktisk har lidt skade, idet den alvorlige fareforvoldelse vil være tilstrækkelig til, at handlingen vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Det vil desuden være et krav, at handlingen ikke må have været udført i den forurettedes interesse ud fra legitime medicinske hensyn. Formuleringen »beskyttet person« vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i det foreslåede stk. 3. Der vil efter den foreslåede bestemmelse ikke kunne gives samtykke til et sådant medicinsk, biologisk eller videnskabeligt forsøg. Det vil sige, at en gerningsperson vil ifalde strafansvar efter bestemmelsen, selv om den forurettede giver sit samtykke til det medicinske, biologiske eller videnskabelige forsøg, når forsøget ikke kan begrundes i et legitimt lægefagligt hensyn. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra a, nr. ii, i Straffedomstolens statut om biologiske forsøg samt artikel 8, stk. 2, litra b, nr. x, og artikel 8, stk. 2, litra e, nr. xi, om at udsætte personer, der er i en modparts magt, for medicinske eller videnskabelige forsøg af en hvilken som helst art. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 8, er det en krigsforbrydelse at deportere, tvangsforflytte eller frihedsberøve en beskyttet person i strid med den humanitære folkeret, når denne handling er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Ved »tvangsforflytter« forstås tvungen forflyttelse af de berørte personer ved brug af tvangsmidler fra deres lovlige opholdssted. Ved »deporterer« forstås i modsætning til tvangsforflytning, at den tvangsfordrevne befolkning er flyttet over en landegrænse ved brug af tvangsmidler fra en stat til en anden stat. Deportation og tvangsforflytning forudsætter et tvangselement, der både kan omfatte fysisk magtanvendelse, trussel om magtanvendelse eller tvangsforanstaltninger, herunder eksempelvis trussel om frihedsberøvelse eller fysisk eller psykisk vold, eller et tvingende miljø. Ved tvingende miljø forstås, at gerningspersonen udnytter særlige omstændigheder, der er egnede til at påvirke den forurettede til at gøre eller tåle noget, som ikke er udtryk for forurettedes frie vilje, herunder eksempelvis de særlige omstændigheder, som kan følge af den militære tilstedeværelse af fjendtlige styrker blandt civilbefolkningen. Det vil være et krav, at den tvungne forflyttelse skete uden tilladelige grunde efter den humanitære folkeret. Det indebærer, at forflyttelse af civilbefolkningen ikke generelt må beordres af årsager, der har forbindelse med den væbnede konflikt, men hel eller delvis evakuering af et bestemt område kan være lovligt, hvis de berørte civiles sikkerhed eller tvingende militære grunde gør det påkrævet. Det vil i sådanne tilfælde være et krav, at der i videst muligt omfang sikres passende indkvarteringsforhold, at flytningen sker under tilfredsstillende hygiejniske, sundheds-, sikkerheds- og ernæringsmæssige forhold, samt at familiemedlemmer ikke adskilles. Evakuerede personer skal umiddelbart efter ophøret af fjendtlighederne føres tilbage til deres hjem. De tilladelige grunde vil skulle underlægges en snæver fortolkning. Det vil desuden være et krav, at den beskyttede person befandt sig lovligt i det område, hvorfra personen blev deporteret eller tvangsforflyttet. Ved »frihedsberøver« forstås, at gerningspersonen frihedsberøver eller opretholder en frihedsberøvelse af en beskyttet person i strid med den humanitære folkeret. Det omfatter også uberettiget at udsætte repatriering af krigsfanger eller civile, da den forsinkede hjemsendelse medfører, at der ikke længere er et lovligt grundlag for frihedsberøvelsen, hvorved frihedsberøvelsen bliver ulovlig. Formuleringen »beskyttet person« vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i det foreslåede stk. 3. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra a, nr. vii, i Straffedomstolens statut om at deportere, overføre eller retsstridigt internere beskyttede personer og artikel 8, stk. 2, litra e, nr. viii, om forflytning af civile, dog med visse forskelle, jf. nærmere pkt. 3.5.3.2 og 3.5.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 9, er det en krigsforbrydelse at idømme eller iværksætte en straf over for en beskyttet person i strid med retten til en retfærdig rettergang efter den humanitære folkeret, når denne handling er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. At en straf er i strid med retten til en retfærdig rettergang efter den humanitære folkeret vil indebære, at den beskyttede person er idømt en straf, eller at en straf er iværksat mod den pågældende, uden en forudgående domstolsbehandling, at den pågældende domstol ikke var uafhængig og upartisk, eller at der i forbindelse med domstolsbehandlingen manglede væsentlige og uundværlige retssikkerhedsgarantier. Væsentlige og uundværlige retssikkerhedsgarantier vil skulle forstås i overensstemmelse med særligt 3. og 4. Genève-konvention af 1949 om henholdsvis behandling af krigsfanger og beskyttelse af civile i krigstid og artikel 75, stk. 3 og 4, i 1. tillægsprotokol til Genève-konventionerne. En sådan retssikkerhedsgaranti er således eksempelvis, at den tiltalte ufortøvet underrettes om anklagen mod sig, at den tiltalte skal have nødvendige rettigheder og midler med hensyn til sit forsvar, at en tiltalt er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, at ingen må tvinges til at vidne mod sig selv eller tilstå sin skyld, og at ingen må retsforfølges for den samme forbrydelse, som den pågældende tidligere er dømt eller frifundet for. Ved udtrykket »idømmer« forstås, at den beskyttede person er idømt en straf af en domstol, som enten ikke opfylder de grundlæggende krav til en uafhængig og upartisk domstol eller ikke har sikret de væsentlige og uundværlige retssikkerhedsgarantier i forbindelse med domstolsbehandlingen. Omfattet vil eksempelvis være skinprocesser, det vil sige falske retssager, hvor resultatet er givet på forhånd. Ved udtrykket »iværksætter« forstås, at der er iværksat en straf over for den beskyttede person uden forudgående domstolsbehandling. Omfattet vil eksempelvis være tilfælde, hvor den beskyttede person fængsles i en længere periode uden at være blevet fremstillet for en dommer. Det forudsættes, at den idømte eller iværksatte straf vil skulle være af en vis alvor for at være omfattet af bestemmelsen. Det vil særligt gælde for straf i form af dødsstraf eller frihedsstraf eller andre retsfølger af den strafbare handling som f.eks. anbringelse i institution eller forvaring af længere varighed. Efter omstændighederne vil også bødestraf af en vis størrelse kunne være en alvorlig straf. Formuleringen »beskyttet person« vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i det foreslåede stk. 3. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra a, nr. vi, i Straffedomstolens statut om betryggende og behørig domstolsbehandling og artikel 8, stk. 2, litra c, nr. iv, om domfældelse eller henrettelse uden retfærdig rettergang, dog med visse forskelle, jf. nærmere pkt. 3.5.3.2 og 3.5.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 10, er det en krigsforbrydelse groft at krænke en beskyttet eller afdød persons værdighed ved ydmygende, nedværdigende eller anden krænkende behandling, når denne handling er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Det vil være et krav efter bestemmelsen, at den pågældende handling er groft krænkende for en persons værdighed, hvorved forstås en objektivt set ydmygende eller nedværdigende behandling. Vurderingen af handlingens karakter vil således skulle tage udgangspunkt i, hvad der generelt og objektivt set må betragtes som en ydmygende eller nedværdigende handling. Den forurettedes subjektive opfattelse af handlingens karakter vil derfor ikke være afgørende for, om den pågældende handling omfattes af den foreslåede bestemmelse. Det vil eksempelvis kunne indgå i vurderingen af handlingens karakter, om handlingen kan anses for at være særligt krænkende i lyset af en bestemt religiøs, kulturel eller filosofisk overbevisning eller på baggrund af den forurettedes religiøse, kulturelle eller filosofiske tilhørsforhold. Formuleringen »beskyttet person« vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i det foreslåede stk. 3. Derudover vil afdøde personer være omfattet af bestemmelsen, idet afdødes værdighed vil kunne krænkes efter døden. Omfattet af bestemmelsen vil eksempelvis være tilfælde, hvor en gerningsperson lemlæster en afdød eller fremviser afdødes afhuggede hoved på videomateriale. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xxi, og artikel 8, stk. 2, litra c, nr. ii, i Straffedomstolens statut om forbud mod at krænke den menneskelige værdighed. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 11, er det en krigsforbrydelse at skade en modstander, der har overgivet sig betingelsesløst eller er ukampdygtig, eller en parlamentær, når denne handling er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Ved »overgivet sig betingelsesløst« forstås, at modstanderen har nedlagt sine våben eller ikke længere har midler til at forsvare sig med, og at modstanderen klart har givet udtryk for, at den pågældende har til hensigt at overgive sig. Ved »ukampdygtig« forstås, at modstanderen er blevet gjort bevidstløs eller på anden måde er ukampdygtig på grund af sår eller sygdom og derfor er ude af stand til at forsvare sig. Det vil desuden være en betingelse, at modstanderen er i sin modstanders varetægt, og at modstanderen afstår fra enhver fjendtlig handling og ikke forsøger at flygte. Med udtrykket »modstander« forstås kombattanter i internationale væbnede konflikter og personer, der aktivt tager del i fjendtlighederne, i ikke-internationale væbnede konflikter. Det vil endvidere være omfattet af bestemmelsen at udøve skade på en såkaldt parlamentær, det vil sige en person, som søger kontakt med modstanderen under brug af det hvide flag med henblik på at indgå en våbenhvile eller fredsaftale. Omfattet vil både være den person, der søger kontakten med modstanderen og bærer det hvide flag, og parlamentærens følge, herunder f.eks. tolke til brug for forhandlingerne. Med udtrykket »skader« forstås enhver form for skadeforvoldelse. Drab af en modstander, der har overgivet sig betingelsesløst eller er ukampdygtig, vil skulle straffes efter den foreslåede bestemmelse om drab som krigsforbrydelse efter § 118 e, stk. 1, nr. 1. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. vi, i Straffedomstolens statut om bl.a. at såre en kombattant, der har skiftet status til hors de combat, dog med visse forskelle, jf. nærmere pkt. 3.5.3.2 og 3.5.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Bestemmelsen i Straffedomstolens statut finder alene anvendelse i international væbnet konflikt. Efter den foreslåede bestemmelse vil anvendelsesområdet imidlertid omfatte både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 12, er det en krigsforbrydelse at erklære modpartens borgeres rettigheder og adgang til sagsanlæg for ophævet, midlertidigt suspenderet eller udelukket fra at blive gjort gældende ved domstolene, når denne handling er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Bestemmelsen vil bl.a. skulle sikre, at en besættelsesmagt eller en organiseret væbnet gruppe opretholder et velfungerende retssystem i det geografiske område, som er underlagt dets kontrol og myndighed. Den foreslåede bestemmelse vil være afgrænset til civile rettigheder, der kan håndhæves gennem civile søgsmål, hvorimod domfældelse og straf i strid med retten til retfærdig rettergang vil være omfattet af det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 9. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xiv, i Straffedomstolens statut om at erklære modpartens statsborgeres rettigheder og adgang til sagsanlæg for ophævet, midlertidigt suspenderet eller udelukket fra at blive gjort gældende ved domstolene. Bestemmelsen i Straffedomstolens statut finder alene anvendelse i international væbnet konflikt. Efter den foreslåede bestemmelse vil anvendelsesområdet imidlertid omfatte både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 2, straffes for krigsforbrydelser mod personer også den, der i tilknytning til en international væbnet konflikt foretager én eller flere handlinger i bestemmelsens nr. 1-3. De forbudte handlinger i stk. 2 finder således alene anvendelse i international væbnet konflikt. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 2, nr. 1, er det en krigsforbrydelse at overføre en del af sin egen civilbefolkning til et besat område, når denne handling er begået i tilknytning til en international væbnet konflikt. Efter den foreslåede bestemmelse vil det være en krigsforbrydelse, når en besættelsesmagt overfører en del af sin egen civilbefolkning til det geografiske område, som besættelsesmagten har besat. Ved en besættelse forstås den situation, at en stats væbnede styrker har tiltvunget sig kontrol og myndighed over hele eller dele af en anden stats territorium. Besættelse indebærer dermed en stats besættelse af en anden stats territorium. Det foreslås derfor, at forbrydelsen kun skal finde anvendelse i internationale væbnede konflikter. En sådan stat, der har kontrol og myndighed over hele eller dele af en anden stats territorium, vil kunne betegnes som en besættelsesmagt. Den foreslåede bestemmelse vil omfatte tvungen overførsel af besættelsesmagtens egen civilbefolkning, men også frivillig flytning på besættelsesmagtens opfordring eller tilskyndelse. Ved »civilbefolkning« forstås enhver befolkningsgruppe, der kan identificeres på baggrund af bl.a. nationalitet, etnicitet, politiske tilhørsforhold eller lignende, herunder også opfattede tilhørsforhold eller kendetegn. En civilbefolkning består af alle personer, som kan betegnes som civile i overensstemmelse med den humanitære folkeret. Formuleringen »en del af« indebærer, at der ikke vil skulle være tale om hele befolkningen. Det vil dog være et krav, at den del af civilbefolkningen, der overføres til det besatte område, udgør et forholdsmæssigt stort antal i forhold til modstanderens civilbefolkning, der er bosat i det pågældende geografiske område. Kravet skal ses i sammenhæng med, at beskyttelsesinteressen i bestemmelsen er at sikre, at besættelsesmagten ikke fortrænger den besatte civilbefolkning med sin egen civilbefolkning og derved overtager det besatte område mere permanent. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. viii, i Straffedomstolens statut om bl.a. besættelsesmagtens direkte eller indirekte overførelse af dele af dens egen civilbefolkning til det besatte område. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 2, nr. 2, er det en krigsforbrydelse at tvinge en statsborger af modparten til at deltage i kamphandlinger mod sit eget land, når denne handling er begået i tilknytning til en international væbnet konflikt. Udtrykket »en statsborger af modparten« indebærer, at alene modpartens statsborgere vil være omfattet af bestemmelsen, hvorimod personer med fast bopæl på modpartens territorium, der ikke er statsborgere, ikke vil være omfattet. Omfattet af bestemmelsen vil også være statsborgere, der har fast bopæl i det land, som den forurettede tvinges til at udføre kamphandlinger på vegne af. Det vil være en betingelse efter bestemmelsen, at der faktisk er udført en kamphandling mod den forurettedes eget land, herunder egne styrker, og at den forurettede var tvunget til at begå eller deltage i denne kamphandling. Ved tvang forstås, at den forurettede blev tvunget ved brug af magt eller ved trussel om magt eller tvang, såsom den, der er forårsaget af frygt for vold, tilbageholdelse, psykisk undertrykkelse eller magtmisbrug mod den forurettede eller en tredjeperson, eller ved at udnytte et tvingende miljø eller den forurettedes manglende evne til at give et reelt samtykke på grund af f.eks. påvirkning eller medfødte eller aldersrelaterede årsager. Ved tvingende miljø forstås, at gerningspersonen udnytter særlige omstændigheder, der er egnede til at påvirke den forurettede til at gøre eller tåle noget, som ikke er udtryk for forurettedes frie vilje, herunder eksempelvis de særlige omstændigheder, som kan følge af den militære tilstedeværelse af fjendtlige styrker blandt civilbefolkningen. Det vil ikke have betydning, at den forurettede forud for den væbnede konflikt har deltaget i tjeneste i modpartens væbnede styrker. Det vil som nævnt ikke være omfattet af bestemmelsen, hvis den forurettede har været tvunget til at tjene i modpartens væbnede styrker, men ikke har deltaget i en faktisk kamphandling. At tvinge en beskyttet person til at gøre tjeneste i en fjendtlig magts styrker vil i stedet være omfattet af det foreslåede § 118 e, stk. 2, nr. 3. Den foreslåede bestemmelse vil således være mere afgrænset i forhold til, hvilke handlinger der omfattes af forbuddet, sammenlignet med det foreslåede § 118 e, stk. 2, nr. 3. Derimod vil den omfattede personkreds være bredere, da den foreslåede bestemmelse omfatter alle modpartens statsborgere, hvor det foreslåede § 118 e, stk. 2, nr. 3, er afgrænset til beskyttede personer som defineret i det foreslåede § 118 e, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xv, i Straffedomstolens statut om at tvinge modpartens statsborgere til at deltage i kamphandlinger mod deres eget land. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 2, nr. 3, er det en krigsforbrydelse at tvinge en beskyttet person til at gøre tjeneste i en fjendtlig magts styrker, når denne handling er begået i tilknytning til en international væbnet konflikt. Ved »fjendtlig magt« forstås en stat, der kæmper mod den stat, hvor den forurettede er statsborger. Den forurettede kan være tvunget ved brug af magt eller ved trussel om magt eller tvang, såsom den, der er forårsaget af frygt for vold, tilbageholdelse, psykisk undertrykkelse eller magtmisbrug mod den forurettede eller en tredjeperson, eller ved at udnytte et tvingende miljø eller den forurettedes manglende evne til at give et reelt samtykke på grund af f.eks. påvirkning eller medfødte eller aldersrelaterede årsager. Ved tvingende miljø forstås, at gerningspersonen udnytter særlige omstændigheder, der er egnede til at påvirke den forurettede til at gøre eller tåle noget, som ikke er udtryk for forurettedes frie vilje, herunder eksempelvis de særlige omstændigheder, som kan følge af den militære tilstedeværelse af fjendtlige styrker blandt civilbefolkningen. Den blotte tjeneste i den for den forurettede fjendtlige magts væbnede styrker vil være tilstrækkeligt. Der vil således ikke skulle være udført faktiske kamphandlinger. I tilfælde, hvor den forurettede også har været tvunget til at deltage i kamphandlinger mod sit eget land, vil forholdet tillige være omfattet af det foreslåede § 118 e, stk. 2, nr. 2. Den tvungne tjeneste i den fjendtlige magts styrker vil skulle være rettet mod en beskyttet person. Formuleringen »beskyttet person« vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i det foreslåede stk. 3. Den foreslåede bestemmelse adskiller sig også derved fra det foreslåede § 118 e, stk. 2, nr. 2, hvor beskyttelsen omfatter alle modpartens statsborgere, herunder også kombattanter. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra a, nr. v, i Straffedomstolens statut om at tvinge en krigsfange eller anden beskyttet person til at gøre tjeneste i en fjendtlig magts styrker. Efter det foreslåede § 118 e, stk. 3, forstås ved »beskyttet person« en person, der ikke eller ikke længere tager direkte del i fjendtlighederne, eller som i øvrigt er beskyttet efter den humanitære folkeret. Den foreslåede bestemmelse definerer således udrykket »beskyttet person«, som anvendes i gerningsindholdet i flere af krigsforbrydelserne i § 118 e, stk. 1 og 2. Bestemmelsen vil skulle forstås i overensstemmelse med den humanitære folkerets definitioner af beskyttede personer, jf. de mere detaljerede regler i Genève-konventionerne af 12. august 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre i internationale væbnede konflikter med tillægsprotokoller (1., 2., 3. og 4. Genève-konvention samt 1. og 2. tillægsprotokol). Desuden vil beskyttelsesstatus kunne følge af folkeretlig sædvane. Personer, som nyder beskyttelse efter den humanitære folkeret, omfatter civile personer, personer, der er sårede, syge eller skibbrudne, sanitets- og sundhedspersonel, religiøst personel, civilforsvarspersonel, krigsfanger eller personer, som har nedlagt våbnene eller er hors de combat. »Civile personer« er personer, som ikke er en del af de regulære militære styrker eller andre grupper, der deltager i væbnede konflikter. Civile personer nyder generel beskyttelse mod angreb under væbnede konflikter og må derfor ikke være mål for militære angreb, medmindre de deltager direkte i fjendtlighederne, jf. bl.a. artikel 50-51 i 1. tillægsprotokol. Ved »tager direkte del i fjendtlighederne« forstås, at den pågældende aktivt udfører handlinger i tilknytning til den væbnede konflikt med formål om at støtte en af parterne i konflikten til skade for en anden part. Handlingen skal støtte en af parterne på en tilstrækkelig direkte måde og med et vist niveau af skade til følge. Hvis en civil person deltager direkte i fjendtlighederne, mister vedkommende midlertidigt sin beskyttelse som civil. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt en person er civil, skal denne betragtes som sådan. Ved »sårede eller syge« forstås personer, herunder både militære og civile, som på grund af skade, sygdom eller anden fysisk eller psykisk forstyrrelse eller handicap har behov for lægelig hjælp eller behandling, jf. artikel 13 i 1. og 2. Genève-konvention samt artikel 8 i 1. tillægsprotokol. Behov for lægelig behandling omfatter både fysiske og psykiske skader. Eksempelvis vil et akut chok eller anden mental forstyrrelse, der er fremkaldt af kamphandlingerne, også være omfattet. Beskyttelsen omfatter også barselspatienter, nyfødte og andre personer, herunder f.eks. gravide kvinder, der har behov for øjeblikkelig lægehjælp eller behandling. For at opnå beskyttelse som syg eller såret er det en forudsætning, at der er et behandlingsbehov, og at den pågældende afstår fra enhver fjendtlig handling. Ved »skibbrudne« forstås personer, herunder både militære og civile, som er i nød på havet eller i andre farvande på grund af en ulykke, som rammer dem eller det skib eller det fly, som de har været ombord i, og som afstår fra fjendtlige handlinger, forudsat de stadig afholder sig fra fjendtlige handlinger, jf. artikel 13 i 1. og 2. Genève-konvention samt artikel 8 i 1. tillægsprotokol. Ved ordet »skibbrud« forstås skibbrud af enhver årsag, herunder også nødlanding på vandet af eller fra et luftfartøj. Der skal således være tale om en nødsituation. En skibbruden skal afholde sig fra fjendtlige handlinger for at være omfattet af beskyttelsen. En skibbruden person beholder sin beskyttede status under redningen, men vil efterfølgende kunne skifte status til f.eks. såret eller krigsfange. »Krigsfange« skal forstås i overensstemmelse med definitionen i artikel 4 i 3. Genève-konvention samt artikel 43-45 i 1. tillægsprotokol. Ved tvivl om den pågældendes krigsfangestatus vil formodningen være, at den pågældende er beskyttet, indtil en kompetent domstol træffer afgørelse herom, jf. artikel 5 i 3. Genève-konvention og artikel 45 i 1. tillægsprotokol. Spioner og lejesoldater vil ikke have ret til krigsfangestatus, jf. artikel 46 og 47 i 1. tillægsprotokol, men de har stadig krav på en grundlæggende beskyttelse i henhold til den humanitære folkeret. Krigsfangestatus finder kun anvendelse i internationale væbnede konflikter. Udtrykket »har nedlagt våbnene skal forstås« i overensstemmelse med formuleringen »har overgivet sig betingelsesløst« i det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 11. Det vil dermed være en betingelse, at den pågældende har nedlagt sine våben eller ikke længere har midler til at forsvare sig med, og at den pågældende klart har givet udtryk for overgivelse. Personen skal også afstå fra enhver fjendtlig handling og fra at forsøge at flygte, jf. artikel 3 i Genève-konventionerne samt artikel 41 i 1. tillægsprotokol. Ved »sanitets- og sundhedspersonel« forstås en person, som er udpeget af en part i den væbnede konflikt til udelukkende at udøve sundheds- og sanitære opgaver, forvalte sanitetsenheder eller gennemføre eller forvalte sanitetstransporter, jf. artikel 24-26 i 1. Genève-konvention, artikel 36-37 i 2. Genève-konvention samt artikel 33 i 3. Genève-konvention. Sanitetsenheder er anlæg og andre enheder organiseret til medicinske formål såsom eftersøgning, opsamling, transport, diagnose eller behandling af sårede, syge og skibbrudne eller med henblik på sygdomsforebyggelse. Sanitetsenheder kan være både stationære og mobile, permanente og midlertidige. Sanitetsenheder er eksempelvis hospitaler, blodtransfusionscentre, sanitetsdepoter og sanitets- og farmaceutiske lagre for sådanne enheder. Sanitetstransporter er et transportmiddel, der anvendes til befordring af sårede, syge, skibbrudne, sanitetspersonel, sanitetsudstyr eller sanitetsforsyninger. Sanitetspersonel omfatter eksempelvis personer med sanitære opgaver i civilforsvarsorganisationer, personer fra frivillige, anerkendte og bemyndigede nationale frivillige humanitære organisationer, f.eks. Røde Kors og Røde Halvmåne, samt uvildige internationale nødhjælpsorganisationer og humanitære organisationer stillet til rådighed for en stridende part af neutrale stater eller andre ikke-krigsførende magter. Opnåelse af beskyttelsen som sanitetspersonel vil forudsætte, at personellets funktion udelukkende er at løse sanitetsopgaver i den periode, hvor personellet er udpeget hertil. Omfattet vil først og fremmest være lægefagligt eller sygeplejeuddannet personel, men også sygdomsforebyggende funktioner vil være omfattet. Derudover vil farmaceuter, tandlæger, portører, ambulanceførere og administrativt personel være omfattet. Beskyttelse som sanitetspersonel omfatter endvidere såkaldt »midlertidigt sanitetspersonel«, der er kombattanter med særlig uddannelse til at bistå med førstehjælp og andre sanitetsopgaver ved behov. Beskyttelsen udstrækker sig her alene til tilfælde, hvor personellet udfører de nævnte sanitetsfaglige opgaver og kun så længe opgaven løses. Ved »religiøst personel« forstås en person, der udelukkende udøver religiøse funktioner, herunder præster og imamer, som er tilknyttet en part i den væbnede konflikt, sanitetsenheder eller civilforsvarsorganisationer, jf. artikel 24-26 i 1. Genève-konvention, artikel 36-37 i 2. Genève-konvention, artikel 33 og 37 i 3. Genève-konvention samt artikel 20 i 4. Genève-konvention. Beskyttelsen forudsætter, at de ikke tager del i fjendtlighederne. Ved »civilforsvarspersonel« forstås personer, der udfører aktiviteter, som har til formål at beskytte civilbefolkningen mod farerne ved fjendtligheder og katastrofer samt at hjælpe med at genoprette og sikre de nødvendige betingelser for overlevelse. Dette kan eksempelvis omfatte brandbekæmpelse, lægehjælp, evakuering, sikring af offentlige bygninger og infrastrukturen samt administration af nødhjælpsfaciliteter, jf. artikel 61 i 1. tillægsprotokol. Civilforsvarspersonel har ret til beskyttelse, så længe de udelukkende udfører civilforsvarsaktiviteter og ikke deltager i fjendtligheder, jf. artikel 62-67 i 1. tillægsprotokol. Det vil være en betingelse for alle persongrupperne beskrevet ovenfor, at den beskyttede person ikke eller ikke længere tager direkte del i fjendtlighederne. Det vil indebære, at eksempelvis civile eller sanitetspersonel mister deres beskyttelse, så længe de tager direkte del i fjendtlighederne, Den foreslåede bestemmelse vil også kunne omfatte fremtidige udviklinger af begrebet beskyttet person i den humanitære folkeret, der rækker videre end de ovenfor beskrevne persongrupper. Straffedomstolens og andre internationale domstoles praksis vil i relevant omfang skulle indgå som et fortolkningsbidrag ved fastlæggelsen af det nærmere indhold i den foreslåede § 118 e om krigsforbrydelser mod personer. I visse tilfælde vil en handling kunne være omfattet af både den foreslåede bestemmelse om krigsforbrydelser mod personer og straffelovens terrorbestemmelser i §§ 114-114 j. Det vil kunne være tilfældet, hvis en person eksempelvis tilslutter sig en terrororganisation, der er part i en international eller ikke-international væbnet konflikt, og begår bl.a. forbrydelser rettet mod civile. Om en given handling vil skulle retsforfølges efter straffelovens terrorbestemmelser eller den foreslåede bestemmelse om krigsforbrydelser mod personer eller efter både terrorbestemmelserne og bestemmelsen om krigsforbrydelser mod personer vil skulle afgøres efter en samlet konkret vurdering. I denne vurdering vil navnlig kunne indgå handlingens karakter og kontekst, beskyttelsesinteressen bag den pågældende straffebestemmelse og den forventede straf. Det vil desuden i alle tilfælde være afgørende, hvilket forsæt gerningspersonen havde ved udførelsen af den pågældende handling, herunder hvad anklagemyndigheden vurderer, at der kan føres bevis for. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.3.2 og 3.5.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. (Til § 118 f) Straffeloven indeholder ikke bestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer krigsforbrydelser mod ejendom. Handlingerne vil dog efter omstændighederne bl.a. kunne straffes efter straffelovens gældende bestemmelser eller efter militær straffelov. Herudover fremgår det af § 1, nr. 3 og 5, i lov nr. 310 af 25. april 2018 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, at medmindre forholdet er omfattet af militær straffelov, straffes med bøde eller fængsel indtil 12 år den, som forsætligt i strid med 2. protokol af 26. marts 1999 til UNESCO-konventionen af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt foretager omfattende ødelæggelse eller tilegnelse af kulturværdier beskyttet i henhold til konventionen og dennes 2. protokol (§ 1, nr. 3) eller tyveri, plyndring eller uretmæssig anvendelse af eller hærværk mod kulturværdier, der er beskyttet i henhold til konventionen (§ 1, nr. 5). Der henvises om gældende ret nærmere til pkt. 3.5.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås, at der indsættes en straffebestemmelse om krigsforbrydelser mod ejendom i straffeloven som § 118 f, hvorefter fire typer af handlinger vil udgøre krigsforbrydelser, hvis handlingen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Udtrykket »væbnet konflikt« vil skulle forstås i overensstemmelse med den humanitære folkeret. Der skelnes i den humanitære folkeret grundlæggende mellem to konflikttyper: internationale væbnede konflikter og ikke-internationale væbnede konflikter. En international væbnet konflikt er en konflikt, der finder sted mellem to eller flere stater. En ikke-international væbnet konflikt er en konflikt, der finder sted mellem en stat og en ikke-statslig organiseret væbnet gruppe eller mellem flere ikke-statslige organiserede væbnede grupper. Det er de faktiske forhold, der afgør, om der foreligger en væbnet konflikt. En parts manglende anerkendelse af, at der foreligger en væbnet konflikt, har derfor ikke betydning. Strafansvar efter den foreslåede bestemmelse vil forudsætte, at den pågældende handling omfattes af gerningsindholdet i én eller flere af de foreslåede forbrydelser i § 118 f, stk. 1, nr. 1-4, og at lovovertrædelsen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt som defineret i den humanitære folkeret. I den foreslåede bestemmelse anvendes udtrykket »væbnet konflikt«, hvorved alle fire forbrydelser vil udgøre en krigsforbrydelse i både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Det vil grundlæggende være et krav, at den pågældende handling er foretaget i tilknytning til den væbnede konflikt. »I tilknytning til« indebærer, at handlingen skal være foretaget i sammenhæng med og have en forbindelse til den væbnede konflikt. Dette kontekstkrav er på engelsk gengivet som: »in the context of and was associated with«. Handlinger, der tilfældigvis finder sted i et geografisk område, hvor der er en væbnet konflikt, men ikke har forbindelse til den væbnede konflikt, vil derfor falde uden for bestemmelsen. Efter det foreslåede § 118 f, nr. 1, er det en krigsforbrydelse at plyndre, hvis handlingen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Ved udtrykket »plyndrer« forstås, at et medlem af en konfliktparts væbnede styrker uberettiget tilegner sig modstanderens private eller offentlige formuegoder med personlig vinding for øje. Gerningspersonen vil skulle have frataget eller aftvunget nogen en fremmed rørlig ting, bragt en stjålen ting i sikkerhed eller tvunget nogen til en handling eller undladelse, der medfører formuetab for den forurettede eller en tredjeperson. Alene plyndring i en kontekst af flere plyndringshandlinger vil være omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen vil efter omstændighederne kunne omfatte tilegnelse af enkelte formuegoder, men det vil i sådanne tilfælde forudsætte, at handlingen er foretaget som en del af en serie tilsvarende plyndringshandlinger foretaget af gerningspersonen eller dennes allierede i konfliktpartens væbnede styrker. Den foreslåede bestemmelse vil således adskille sig fra almindeligt tyveri af enkelte genstande. Omfattet vil eksempelvis være formuegoder taget fra nogen på kamppladsen eller i forbindelse med eftersøgning af frihedsberøvede, syge, sårede eller døde samt formuegoder tilegnet i forbindelse med »frit lejde«-aktioner og lignende. At gerningspersonen skal være et medlem af en konfliktparts væbnede styrker indebærer, at ansvarssubjektet efter bestemmelsen alene vil kunne være militært personel, det vil sige kombattanter eller personer, der deltager aktivt i fjendtlighederne. Gerningspersonen vil skulle have til hensigt at tilegne sig formuegodet til privat brug eller tvinge nogen til en handling eller undladelse, der medfører formuetab for den forurettede eller en tredjeperson med hensigt om personlig vinding. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xvi, og artikel 8, stk. 2, litra e, nr. v, i Straffedomstolens statut om plyndring. Efter det foreslåede § 118 f, nr. 2, er det en krigsforbrydelse at beslaglægge, konfiskere, ødelægge eller tilegne sig ejendom, når handlingen ikke er retfærdiggjort af tvingende militær nødvendighed, hvis handlingen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Ved »ødelægger« forstås skadeforvoldelse i hvilken som helst form, eksempelvis ildspåsættelse, nedrivning eller sabotage. Ved »beslaglægger« forstås en midlertidig foranstaltning, hvor modstanderens ejendom tages i gerningspersonens besiddelse. Ved »konfiskerer« forstås en permanent foranstaltning, hvor dispositions- og ejendomsretten til modstanderens ejendom er overgået til gerningspersonen. Begrebet »ejendom« omfatter al ejendom, uanset om den er privat- eller statsejet. Såvel bygninger, infrastruktur, transportmidler, afgrøder, marker, skove som anden fast ejendom eller løsøre vil være omfattet af begrebet. Både militær og civil ejendom vil være omfattet af bestemmelsen. Enhver ødelæggelse, tilegnelse, beslaglæggelse eller konfiskation af ejendom vil ikke være omfattet af bestemmelsen, idet tvingende militær nødvendighed vil kunne retfærdiggøre handlingen. Hvorvidt ødelæggelse, tilegnelse, beslaglæggelse eller konfiskation af en ejendom er en tvingende militær nødvendighed, vil skulle afgøres ud fra de foreliggende konkrete omstændigheder. Den militære fordel vil skulle sammenholdes med ødelæggelserne og omfanget heraf. Tvingende militær nødvendighed vil eksempelvis være ødelæggelse af bygninger, afgrøder eller infrastruktur, der er uundgåelige i forbindelse med militære køretøjers færdsel på kamppladsen. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra a, nr. iv, i Straffedomstolens statut om omfattende ødelæggelse samt tilegnelse af ejendom samt artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xiii, og artikel 8, stk. 2, litra e, nr. xii, om ødelæggelse eller beslaglæggelse af modpartens ejendom. Efter det foreslåede § 118 f, nr. 3, er det en krigsforbrydelse at ødelægge eller tilegne sig kulturværdier i stort omfang i strid med UNESCO-konvention af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt og dennes 2. protokol, hvis handlingen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til § 1, nr. 3, i lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 5. Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen. Begrebet »kulturværdier« vil skulle forstås i overensstemmelse med konventionens definition, herunder flytbare og ikke-flytbare værdier af stor betydning for alle folkeslags kulturarv såsom mindesmærker, kirkelige eller verdslige, arkitektoniske, kunstneriske, historiske eller arkæologiske steder, kunstværker, manuskripter, bøger og andre genstande af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk interesse, såvel som videnskabelige samlinger og vigtige samlinger af bøger eller arkiver eller af reproduktioner af ovenfor beskrevne genstande. Der vil skulle være tale om omfattende ødelæggelse eller tilegnelse af kulturværdier, som er omfattet af den almindelige beskyttelse efter konventionens artikel 4, særlig beskyttelse efter konventionens artikel 8 eller forhøjet beskyttelse efter konventionens 2. protokol. Det er ikke en forudsætning for beskyttelsen, at kulturværdierne er tildelt forhøjet beskyttelse efter konventionens 2. protokol. Med »i stort omfang« menes eksempelvis uoprettelig skade, hvor værdier af stor betydning er gået tabt eller i stort omfang er bortkommet. Kravet om, at handlingen skal være begået mod kulturværdier, der er beskyttet i henhold til konventionens 2. protokol, indebærer, at handlingen bl.a. skal være omfattet af protokollens tidsmæssige og geografiske anvendelsesområde, det vil sige under en væbnet konflikt, herunder også besættelse. Afgrænsningen er nærmere beskrevet i protokollens artikel 3 og artikel 22 samt konventionens artikel 18. Ødelæggelser, som sker af bydende militær nødvendighed, er ikke omfattet, jf. artikel 6 i konventionens 2. protokol. I flere tilfælde vil en handling, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse, også kunne være omfattet af de andre foreslåede bestemmelser om krigsforbrydelser, der har et indhold svarende til indholdet i krigsforbrydelsesbestemmelserne i Straffedomstolens statut. Eksempelvis § 118 f, nr. 1 og 2, om henholdsvis plyndring og at ødelægge, beslaglægge, konfiskere eller tilegne sig ejendom, der ikke er retfærdiggjort af tvingende militær nødvendighed. Det forudsættes, at det foreslåede § 118 f, nr. 3, alene finder anvendelse, hvis forholdet ikke er omfattet af de øvrige krigsforbrydelser, der har et indhold svarende til artikel 8 om krigsforbrydelser i Straffedomstolens statut. Efter det foreslåede § 118 f, nr. 4, er det en krigsforbrydelse at plyndre, begå tyveri af eller udføre hærværk mod eller uretmæssigt anvende kulturværdier i strid med UNESCO-konventionen af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt og dennes 2. protokol, hvis handlingen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Den foreslåede bestemmelse svarer til § 1, nr. 5, i lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 5. Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen. Ved udtrykket »plyndrer« forstås, at et medlem af en konfliktparts væbnede styrker uberettiget tilegner sig modstanderens private eller offentlige formuegoder med personlig vinding for øje. Gerningspersonen vil skulle have frataget eller aftvunget nogen en fremmed rørlig ting, bragt en stjålen ting i sikkerhed eller tvunget nogen til en handling eller undladelse, der medfører formuetab for den forurettede eller en tredjeperson. Alene plyndring i en kontekst af flere plyndringshandlinger vil være omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen vil efter omstændighederne kunne omfatte borttagelse af enkelte formuegoder, men det vil i sådanne tilfælde forudsætte, at handlingen er begået som en del af en serie tilsvarende plyndringshandlinger begået af gerningspersonen eller dennes allierede i konfliktpartens væbnede styrker. Plyndring vil således adskille sig fra almindeligt tyveri af enkelte genstande. Omfattet vil eksempelvis være formuegoder taget fra nogen på kamppladsen eller i forbindelse med eftersøgning af frihedsberøvede, syge, sårede eller døde samt formuegoder tilegnet i forbindelse med »frit lejde«-aktioner og lignende. Ved formuleringen »begår tyveri af« forstås borttagelse af en fremmed rørlig ting uden ejerens samtykke for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Begrebet vil skulle forstås i overensstemmelse med straffelovens § 276 om tyveri. »Udfører hærværk mod« vil skulle forstås som ødelæggelse, beskadigelse eller bortskaffelse af ting, der tilhører en anden, i overensstemmelse med straffelovens § 291. Udtrykket »uretmæssigt anvender« vil kunne omfatte bl.a. underslæb, uretmæssig tilegnelse, omsætning og udførelse af kulturværdier. Dette skal ses i sammenhæng med, at der i de seneste årtiers væbnede konflikter er eksempler på omfattende plyndring og tyveri af kulturværdier, hvor der efterfølgende er sket ulovlig udførelse og videresalg af kulturværdier, hvorved de kommer til at fungere som indkomstkilde for terrorgrupper og militser. Begrebet »kulturværdier« vil skulle forstås i overensstemmelse med konventionens definition, herunder flytbare og ikke-flytbare værdier af stor betydning for alle folkeslags kulturarv såsom mindesmærker, kirkelige eller verdslige, arkitektoniske, kunstneriske, historiske eller arkæologiske steder, kunstværker, manuskripter, bøger og andre genstande af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk interesse, såvel som videnskabelige samlinger og vigtige samlinger af bøger eller arkiver eller af reproduktioner af ovenfor beskrevne genstande. Kravet om, at handlingen skal være begået mod kulturværdier, der er beskyttet i henhold til konventionens 2. protokol, indebærer, at handlingen bl.a. skal være omfattet af protokollens tidsmæssige og geografiske anvendelsesområde, det vil sige under en væbnet konflikt, herunder også besættelse. Afgrænsningen er nærmere beskrevet i protokollens artikel 3 og artikel 22 samt konventionens artikel 18. Ødelæggelser, som sker af bydende militær nødvendighed, er ikke omfattet, jf. artikel 6 i konventionens 2. protokol. I flere tilfælde vil en handling, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse, også kunne være omfattet af andre foreslåede bestemmelser om krigsforbrydelser, der har et indhold svarende til indholdet i krigsforbrydelsesbestemmelserne i Straffedomstolens statut. Eksempelvis § 118 f, nr. 1 og 2, om henholdsvis plyndring og at ødelægge, beslaglægge, konfiskere eller tilegne sig ejendom, der ikke er retfærdiggjort af tvingende militær nødvendighed. Det forudsættes, at det foreslåede § 118 f, nr. 4, alene vil finde anvendelse, hvis forholdet ikke er omfattet af de øvrige krigsforbrydelser, der har et indhold svarende til artikel 8 om krigsforbrydelser i Straffedomstolens statut. Straffedomstolens og andre internationale domstoles praksis vil i relevant omfang skulle indgå som et fortolkningsbidrag ved fastlæggelsen af det nærmere indhold i den foreslåede § 118 f om krigsforbrydelser mod ejendom. I visse tilfælde vil en handling kunne være omfattet af både den foreslåede bestemmelse om krigsforbrydelser mod ejendom og straffelovens terrorbestemmelser i §§ 114-114 j. Om en given handling vil skulle retsforfølges efter straffelovens terrorbestemmelser eller den foreslåede bestemmelse om krigsforbrydelser mod ejendom eller efter både terrorbestemmelserne og bestemmelsen om krigsforbrydelser mod ejendom vil skulle afgøres efter en samlet konkret vurdering. I denne vurdering vil navnlig kunne indgå handlingens karakter og kontekst, beskyttelsesinteressen bag den pågældende straffebestemmelse og den forventede straf. Det vil desuden i alle tilfælde være afgørende, hvilket forsæt gerningspersonen havde ved udførelsen af den pågældende handling, herunder hvad anklagemyndigheden vurderer, at der kan føres bevis for. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.3.3 og 3.5.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. (Til § 118 g) Straffeloven indeholder ikke bestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer krigsforbrydelser mod humanitære indsatser eller kendemærker. Handlingerne vil dog efter omstændighederne bl.a. kunne straffes efter straffelovens gældende bestemmelser eller efter militær straffelovs § 36, stk. 1, om forsætligt misbrug m.v. af kendetegn eller betegnelse, som er forbeholdt personer, indretninger og materiel, der er bestemt til at yde hjælp til sårede eller syge. Der henvises om gældende ret nærmere til pkt. 3.5.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås, at der indsættes en straffebestemmelse om krigsforbrydelser mod humanitære indsatser eller kendemærker i straffeloven som § 118 g, hvorefter tre typer af handlinger vil udgøre krigsforbrydelser, hvis handlingen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Udtrykket »væbnet konflikt« vil skulle forstås i overensstemmelse med den humanitære folkeret. Der skelnes i den humanitære folkeret grundlæggende mellem to konflikttyper: internationale væbnede konflikter og ikke-internationale væbnede konflikter. En international væbnet konflikt er en konflikt, der finder sted mellem to eller flere stater. En ikke-international væbnet konflikt er en konflikt, der finder sted mellem en stat og en ikke-statslig organiseret væbnet gruppe eller mellem flere ikke-statslige organiserede væbnede grupper. Det er de faktiske forhold, der afgør, om der foreligger en væbnet konflikt. En parts manglende anerkendelse af, at der foreligger en væbnet konflikt, har derfor ikke betydning. Strafansvar efter den foreslåede bestemmelse vil forudsætte, at den pågældende handling omfattes af gerningsindholdet i én eller flere af de foreslåede forbrydelser i § 118 g, nr. 1-3, samt at lovovertrædelsen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt som defineret i den humanitære folkeret. I den foreslåede bestemmelse anvendes udtrykket »væbnet konflikt«, hvorved lovovertrædelsen vil udgøre en krigsforbrydelse i både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Det vil grundlæggende være et krav, at den pågældende handling er foretaget i tilknytning til den væbnede konflikt. »I tilknytning til« indebærer, at handlingen skal være foretaget i sammenhæng med og have en forbindelse til den væbnede konflikt. Dette kontekstkrav er på engelsk gengivet som: »in the context of and was associated with«. Handlinger, der tilfældigvis finder sted i et geografisk område, hvor der er en væbnet konflikt, men ikke har forbindelse til den væbnede konflikt, vil derfor falde uden for bestemmelsen. Efter det foreslåede § 118 g, nr. 1, er det en krigsforbrydelse at angribe personel, installationer, materiel, enheder eller befordringsmidler, der er involveret i humanitære indsatser eller fredsbevarende missioner i overensstemmelse med FN-pagten eller lignende internationale fredsbevarende missioner, og som er berettiget til beskyttelse efter den humanitære folkeret, hvis handlingen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Ved »humanitære indsatser« berettiget til beskyttelse efter den humanitære folkeret forstås eksempelvis forsyninger af mad, lægemidler, tøj, sengetøj, husly og andre lignende nødvendigheder, som er påkrævet for, at en civilbefolkning kan overleve. Udtrykket »fredsbevarende missioner« vil omfatte missioner, som FN har truffet beslutning om i overensstemmelse med FN-pagtens kapitel VI om fredelig bilæggelse af tvister, og som er under kontrol af FN. At en fredsbevarende mission er under FN-pagten vil indebære, at missionen udføres under militær kommando og kontrol af FN, det vil sige, at styrken er underlagt en af FN udpeget militær chef, der refererer direkte til FN, og som befaler direkte til underlagte enheder. De medvirkende styrkers handlinger vil således skulle henregnes til FN. Både civilt og militært personel afgivet til den fredsbevarende mission vil være omfattet af bestemmelsen. Den fredsbevarende mission vil skulle være berettiget til beskyttelse efter den humanitære folkeret. Indsættelse af FN-styrker under FN-pagtens kapitel VI om fredelig bilæggelse af tvister forudsætter værtslandets samtykke, upartiskhed i missionen, det vil sige, at den fredsbevarende mission ikke tager parti med den ene konfliktpart, og at FN-styrkens magtanvendelse begrænses til selvforsvar. Selvforsvarsbegrebet for FN’s fredsbevarende missioner har udviklet sig til at omfatte både FN-styrker, materiel og missionens formål, f.eks. at beskytte civile. Det vil være en betingelse, at det beskyttede personel og materiel m.v. ikke direkte bidrager til militære aktioner på nogen side i konflikten eller deltager direkte i fjendtlighederne. FN-missioner, der på denne måde deltager direkte i fjendtlighederne, vil ikke være beskyttet efter bestemmelsen. Denne vurdering vil afhænge af de konkrete omstændigheder fra sag til sag. Beskyttede fredsbevarende missioner vil desuden omfatte lignende fredsbevarende missioner, der gennemføres efter en international aftale, som er i overensstemmelse med FN’s formål og principper, herunder at sikre verdensfreden og sikkerheden. Det vil kunne omfatte operationer gennemført af regionale organisationer, herunder eksempelvis Den Europæiske Union eller Den Afrikanske Union. Det vil være en betingelse, at den regionalt iværksatte fredsbevarende mission opfylder de samme betingelser som en FN-mission, herunder en uafhængig militær chef og magtanvendelse udelukkende ved selvforsvar. Ved udtrykket »angriber« forstås enhver voldshandling, der har til hensigt at forvolde skade eller dræbe. Det er uden betydning, om der faktisk forvoldes skade, eller om nogen bliver dræbt som følge af angrebet. Personel omfatter både civilt og militært personel. Installationer omfatter eksempelvis drikkevandsinstallationer og sanitetsinstallationer som f.eks. hospitaler og infirmerier. Materiel omfatter eksempelvis køretøjer, våben, sikkerhedsveste og sanitetsmateriel, herunder medicin. Enheder vil eksempelvis omfatte hospitalsskibe og sanitetsluftfartøjer. Befordringsmidler vil eksempelvis omfatte køretøjer, skibe og helikoptere. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. iii, og artikel 8, stk. 2, litra e, nr. iii, i Straffedomstolens statut om angreb på personel eller materiel m.v. involveret i humanitære indsatser eller fredsbevarende missioner som krigsforbrydelse. Bestemmelsen vil alene angå angreb mod humanitære indsatser og fredsbevarende missioner i overensstemmelse med FN-pagten eller lignende internationale fredsbevarende missioner, som er berettiget til beskyttelse efter den humanitære folkeret. Bestemmelsen vil derimod ikke omfatte angreb rettet mod hjælpearbejde udført af Røde Kors eller andre lignende humanitære organisationer, der i stedet vil være omfattet af det foreslåede § 118 g, nr. 2. Efter det foreslåede § 118 g, nr. 2, er det en krigsforbrydelse at angribe personel, bygninger, materiel eller sanitetsenheder eller -transporter, der i overensstemmelse med den humanitære folkeret anvender et af Genève-konventionernes, herunder disses tillægsprotokollers, beskyttede kendemærker, eller emblemer eller anden identifikationsmetode, hvis handlingen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Genève-konventionernes, herunder disses tillægsprotokollers, beskyttede kendemærker og emblemer omfatter det røde kors, den røde halvmåne, det røde David-skjold, den røde løve og sol samt den røde krystal. Ved udtrykket »anden identifikationsmetode« forstås en metode, der kan identificere, at pågældende personel, bygning, materiel, sanitetsenhed eller -transport er beskyttet efter Genève-konventionerne, herunder disses tillægsprotokoller. Omfattet vil eksempelvis være en ambulances blå eller røde lys. Andre lys- eller radiosignaler vil ligeledes kunne være omfattet. Personel omfatter civilt ansatte eller andre personer, der er tilknyttet den humanitære organisation eller det beskyttede materiel eller den beskyttede sanitetsenhed eller -transport. Bygninger omfatter eksempelvis hospitaler og kontorbygninger. Materiel omfatter eksempelvis køretøjer, sikkerhedsveste og sanitetsmateriel, herunder medicin. Sanitetsenheder vil eksempelvis omfatte hospitalsskibe. Sanitetstransporter vil eksempelvis omfatte ambulancer og helikoptere. For humanitære indsatser vil det være en betingelse for den særlige beskyttelse, at den humanitære indsats gennemføres uden forskelsbehandling og dermed er en hjælp til alle. Ved formuleringen »angriber« forstås enhver handling foretaget mod personel, bygninger, materiel, sanitetsenheder eller -transporter, der anvender et af Genève-konventionernes og tillægsprotokollernes beskyttede kendemærker eller emblemer eller anden identifikationsmetode i overensstemmelse med den humanitære folkeret, med den hensigt at forvolde skade eller dræbe. Det vil ikke være af betydning, om der faktisk bliver forvoldt skade eller dræbt nogen som følge af angrebet. Det vil være en betingelse for beskyttelse, at det beskyttede personel m.v. ikke direkte deltager i fjendtlighederne eller bidrager til militære aktioner til fordel for en af konfliktparterne i den væbnede konflikt. Det vil i sådanne tilfælde være en betingelse for bortfald af beskyttelsen for bygninger, materiel, sanitetsenheder eller -transporter, at der er givet en advarsel fra den angribende part, hvor der om muligt fastsættes en tidsfrist, inden for hvilken modparten gives mulighed for at rette op på adfærden eller at fjerne eventuelle misforståelser herom samt at evakuere syge og sårede inden et eventuelt angreb. Kravet om advarsel vil ikke gælde for individuelt sanitetspersonel, der mister beskyttelsen umiddelbart, og dermed vil kunne angribes uden advarsel. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xxiv, og artikel 8, stk. 2, litra e, nr. ii, i Straffedomstolens statut om forsætligt angreb på bygninger, materiel, sanitetsenheder og -transporter og personel, der i overensstemmelse med folkeretten anvender Genève-konventionernes kendemærker eller anden identifikationsmetode. Efter det foreslåede § 118 g, nr. 3, er det en krigsforbrydelse at misbruge parlamentærflag, fjendens flag, FN-flag eller militære symboler eller uniformer eller Genève-konventionernes, herunder disses tillægsprotokollers, beskyttede kendemærker, hvor misbruget uagtsomt har død eller alvorlig personskade til følge, hvis handlingen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Ved udtrykket »misbruger« forstås, at gerningspersonen bruger et flag, en uniform eller et kendemærke på en måde, som ikke er den tiltænkte måde, der fremgår af Genève-konventionerne af 1949 og 1., 2. og 3. tillægsprotokol. Det vil være misbrug, uanset hvordan flaget, uniformen eller kendemærket anvendes, og uanset til hvilket formål. Misbruget kan være med den hensigt at værne, begunstige eller beskytte egen militæraktion eller hindre modpartens militære aktion. Misbrug af parlamentærflag (det hvide fredsflag) vil eksempelvis omfatte situationer, hvor parlamentærflaget misbruges til at give indtryk af, at man ønsker at forhandle. Misbrug af militære symboler, uniformer eller fjendens flag vil eksempelvis omfatte situationer, hvor gerningspersonen ifører sig modpartens militære uniform for at lette eller dække over egen militæraktion, herunder for at komme igennem modstanderens frontlinje som en del af en militæraktion. Misbrug af Genève-konventionernes, herunder disses tillægsprotokollers, beskyttede kendemærker omfatter anvendelse af det røde kors, den røde halvmåne, det røde David-skjold, den røde løve og sol samt den røde krystal på en måde, der er forbudt efter den humanitære folkeret. Misbrug af FN-flag vil omfatte alle flag tilhørende FN’s organisationer, herunder FN’s Verdensfødevareprogram (WFP), FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), FN’s Børnefond (UNICEF) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Det vil være en betingelse, at misbruget uagtsomt har medført alvorlig personskade eller død. Misbrug, der ikke har medført sådan alvorlig personskade eller død, vil ikke være omfattet af bestemmelsen, herunder eksempelvis misbrug af fjendens uniform for at bringe sig selv i sikkerhed. Gerningspersonen vil skulle have forsæt til at misbruge parlamentærflag, fjendens flag, FN-flag eller militære symboler eller uniformer eller misbruge Genève-konventionernes, herunder disses tillægsprotokollers, beskyttede kendemærker eller emblemer eller anden identifikationsmetode. Det vil dog som nævnt være tilstrækkeligt, at følgerne i form af død eller alvorlig skade kan tilregnes gerningspersonen som uagtsomme. Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt relateret og grænser op til det foreslåede § 118 h, nr. 5, om at dræbe eller såre en modstander ved at besvige denne til at tro, at gerningspersonen har ret til beskyttelse. Bestemmelsen rummer det såkaldte forbud mod perfidi i den humanitære folkeret. Det foreslåede § 118 h, nr. 5, forbyder forsætlig skade eller drab på en modstander ved svigagtigt at skabe en vildfarelse ved brug af bl.a. parlamentærflaget, mens det foreslåede § 118 g, nr. 3, forbyder misbrug af bl.a. parlamentærflaget, hvor skade eller drab på modstanderen blot skal være en uagtsom følge. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. vii, i Straffedomstolens statut om uretmæssig anvendelse af parlamentærflaget, fjendens eller FN’s flag eller militære symboler eller uniformer samt Genève-konventionernes kendemærker med død eller alvorlig personskade til følge. Bestemmelsen i Straffedomstolens statut finder alene anvendelse i international væbnet konflikt. Efter den foreslåede bestemmelse vil anvendelsesområdet imidlertid omfatte både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Straffedomstolens og andre internationale domstoles praksis vil i relevant omfang skulle indgå som et fortolkningsbidrag ved fastlæggelsen af det nærmere indhold i den foreslåede § 118 g om krigsforbrydelser mod humanitære indsatser eller kendemærker. I visse tilfælde vil en handling kunne være omfattet af både den foreslåede bestemmelse om krigsforbrydelser mod humanitære indsatser m.v. og straffelovens terrorbestemmelser i §§ 114-114 j. Det vil kunne være tilfældet, hvis en person eksempelvis tilslutter sig en terrororganisation, der er part i en international eller ikke-international væbnet konflikt, og begår bl.a. forbrydelser rettet mod civile nødhjælpsarbejdere. Om en given handling vil skulle retsforfølges efter straffelovens terrorbestemmelser eller den foreslåede bestemmelse om krigsforbrydelser mod humanitære indsatser eller kendemærker eller efter både terrorbestemmelserne og bestemmelsen om krigsforbrydelser mod humanitære indsatser eller kendemærker vil skulle afgøres efter en samlet konkret vurdering. I denne vurdering vil navnlig kunne indgå handlingens karakter og kontekst, beskyttelsesinteressen bag den pågældende straffebestemmelse og den forventede straf. Det vil desuden i alle tilfælde være afgørende, hvilket forsæt gerningspersonen havde ved udførelsen af den pågældende handling, herunder hvad anklagemyndigheden vurderer, at der kan føres bevis for. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.3.4 og 3.5.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. (Til § 118 h) Straffeloven indeholder ikke bestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder. Handlingerne vil dog efter omstændighederne bl.a. kunne straffes efter straffelovens gældende bestemmelser eller efter den militære straffelovs § 36, stk. 1, om forsætligt misbrug m.v. af kendetegn eller betegnelse, som er forbeholdt personer, indretninger og materiel, der er bestemt til at yde hjælp til sårede eller syge. Desuden vil handlingerne efter omstændighederne kunne straffes efter den militære straffelovs § 36, stk. 2, om en forsætlig fremgangsmåde, hvis anvendelse er i strid med en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst eller med folkeretlig sædvaneret. Herudover fremgår det af § 1, nr. 1, 2 og 4, i lov nr. 310 af 25. april 2018 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, at medmindre forholdet er omfattet af militær straffelov, straffes med bøde eller fængsel indtil 12 år den, der i strid med 2. protokol af 26. marts 1999 til UNESCO-konventionen af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt gør kulturværdier under forhøjet beskyttelse til genstand for angreb (§ 1, nr. 1), anvender kulturværdier under forhøjet beskyttelse eller deres umiddelbare omgivelser til støtte for militær aktion (§ 1, nr. 2) eller gør kulturværdier beskyttet i henhold til konventionen og dennes 2. protokol til genstand for angreb (§ 1, nr. 4). Der henvises om gældende ret nærmere til pkt. 3.5.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås, at der indsættes en straffebestemmelse om krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder i straffeloven som § 118 h, hvorefter det gøres strafbart at anvende ni forskellige former for forbudte kampmetoder i tilknytning til en væbnet konflikt. Udtrykket »væbnet konflikt« vil skulle forstås i overensstemmelse med den humanitære folkeret, der grundlæggende skelner mellem to konflikttyper: internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. En international væbnet konflikt er en konflikt, der finder sted mellem to eller flere stater. En ikke-international væbnet konflikt er en konflikt, der finder sted mellem en stat og en ikke-statslig organiseret væbnet gruppe eller mellem flere ikke-statslige organiserede væbnede grupper. Det er de faktiske forhold, der afgør, om der foreligger en væbnet konflikt. En parts manglende anerkendelse af, at der foreligger en væbnet konflikt, har derfor ikke betydning. Strafansvar efter den foreslåede bestemmelse vil forudsætte, at den pågældende handling omfattes af gerningsindholdet i én eller flere af de foreslåede forbrydelser i § 118 h, nr. 1-9, og at lovovertrædelsen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt som defineret i den humanitære folkeret. I den foreslåede bestemmelse anvendes udtrykket »væbnet konflikt«, hvorved lovovertrædelsen vil udgøre en krigsforbrydelse i både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Det vil grundlæggende være et krav, at den pågældende handling er foretaget i tilknytning til den væbnede konflikt. »I tilknytning til« indebærer, at handlingen skal være begået i sammenhæng med og have en forbindelse til den væbnede konflikt. Dette kontekstkrav er på engelsk gengivet som: »in the context of and was associated with«. Handlinger, der tilfældigvis finder sted i et geografisk område, hvor der er en væbnet konflikt, men ikke har forbindelse til den væbnede konflikt, vil derfor falde uden for bestemmelsen. Efter det foreslåede § 118 h, nr. 1, er det en krigsforbrydelse at målrette et angreb mod civilbefolkningen som sådan eller mod civile, der ikke tager direkte del i fjendtlighederne, hvis handlingen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Udtrykket »angreb« indebærer enhver form for voldshandling, hvad enten den er offensiv eller defensiv, i overensstemmelse med artikel 49, stk. 1, i 1. tillægsprotokol til Genève-konventionerne. Offensive handlinger og defensive handlinger er modsætninger, hvor offensive handlinger kan karakteriseres som fremstød for at slå fjenden fuldstændig, mens defensive handlinger kan karakteriseres som forsvarskamp. Handlingen vil skulle have til hensigt at forvolde skade eller dræbe civile eller civilbefolkningen. Det er uden betydning, om nogen faktisk bliver skadet eller dræbt som følge af angrebet. Cyberangreb vil også kunne være omfattet af begrebet »angreb«, hvis hensigten med cyberangrebet er at forvolde fysisk skade eller drab på civile eller civilbefolkningen. Ved »civile« forstås enhver, der ikke er kombattant, når angrebet finder sted i forbindelse med en international væbnet konflikt, jf. artikel 50 i 1. tillægsprotokol til Genève-konventionerne af 12. august 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre i internationale væbnede konflikter. I ikke-internationale væbnede konflikter er »civile« enhver, der ikke tager direkte del i fjendtlighederne, jf. artikel 13, stk. 3, i 2. tillægsprotokol til Genève-konventionerne af 12. august 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre i ikke-internationale væbnede konflikter. Ved »civilbefolkningen« forstås en gruppe af personer, der kan betegnes som civile personer i overensstemmelse med den humanitære folkerets definitioner som beskrevet ovenfor. En befolkning vil være at betragte som civil, selv om der er enkeltpersoner til stede blandt befolkningen, som ikke er omfattet af definitionen af civile. At angrebet vil skulle rette sig mod civile eller civilbefolkningen som sådan indebærer, at både angreb på civile enkeltpersoner og angreb rettet mod et større antal civile vil være omfattet af bestemmelsen. Ved angreb på civilbefolkningen vil det ikke være et krav, at angrebet rammer alle civile i en befolkning. Ved »målretter« forstås, at civile personer eller civilbefolkningen forsætligt gøres til genstand for et angreb, og at hensigten med angrebet dermed er at ramme civile personer eller civilbefolkningen som sådan. Kollateral skade som følge af angreb rettet mod militære mål vil dermed ikke være omfattet af bestemmelsen. Kollateral skade er de uundgåelige følgeskader eller tab, der kan opstå blandt beskyttede individer eller objekter som følge af et angreb rettet mod et militært mål. Kollaterale skader, der står i åbenbart misforhold til den forventede konkrete og direkte militære fordel, vil være omfattet af det foreslåede § 118 h, nr. 7, om angreb, der forårsager vilkårlig skade på bl.a. civile personer, der klart overstiger den forventede konkrete og direkte militære fordel. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til det foreslåede § 118 h, nr. 7. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. i, og artikel 8, stk. 2, litra e, nr. i, i Straffedomstolens statut om angreb på civile. Efter det foreslåede § 118 h, nr. 2, er det en krigsforbrydelse at udsulte civile som kampmetode ved at fratage, unddrage eller nægte dem adgang til mad, ejendomme eller genstande, der er uundværlige for deres overlevelse, herunder ved at forhindre nødhjælpsforsyninger i at komme frem, hvis handlingen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Ved »fratage, unddrage eller nægte« forstås, at mad, ejendomme eller genstande borttages fra civile, der havde maden, ejendommene eller genstandene i deres besiddelse, at civile forhindres adgang til mad, ejendomme eller genstande ved f.eks. en belejring af en by eller et byområde med den hensigt at udsulte civilbefolkningen, og at civile nægtes adgang til mad, ejendomme eller genstande ved f.eks. at nægte lovlige nødhjælpsforsyninger adgang til et område. Mad, ejendomme og genstande, der er uundværlige for civiles overlevelse, vil omfatte eksempelvis fødevarer, landbrugsområder for produktion af fødevarer og drikkevandsinstallationer samt tæpper og lignende udstyr til at overleve nætter i koldt vejr. Nødhjælpsforsyninger indeholder normalt mad eller genstande, der er uundværlige for civiles overlevelse. At blokere eller på anden vis forsætligt forhindre nødhjælpsforsyninger i at komme frem til de civile vil være omfattet af bestemmelsen. Det er dog alene nødhjælpsforsyninger, der gennemføres i overensstemmelse med den humanitære folkeret, som vil være beskyttet efter bestemmelsen. Det vil eksempelvis ikke være en krigsforbrydelse at hindre nødhjælpsforsyninger i at komme frem, hvis modstandere, der deltager aktivt i fjendtlighederne, har gemt sig i nødhjælpsforsyningerne. Ligesom nødhjælpsforsyninger kan undersøges for militære objekter. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xxv, og artikel 8, stk. 2, litra e, nr. xix, i Straffedomstolens statut om forsætlig udsultning af civile som kampmetode ved at unddrage dem genstande, der er nødvendige for deres overlevelse, herunder forsætlig hindring af nødhjælpsforsyninger i henhold til Genève-konventionerne. Efter det foreslåede § 118 h, nr. 3, er det en krigsforbrydelse at angribe civile ejendomme eller genstande, herunder bygninger, der anvendes til religion, uddannelse, kunst, videnskab eller velgørende formål, eller historiske mindesmærker, hospitaler eller områder, hvor syge og sårede opsamles, når de nævnte ejendomme eller genstande, bygninger, mindesmærker eller områder ikke udgør militære mål. »Civile ejendomme eller genstande« er alle ejendomme og genstande, der ikke udgør militære mål. Militære mål er lovlige angrebsmål i forbindelse med en væbnet konflikt. Militære mål skal være begrænset til dem, der ifølge deres natur, beliggenhed, formål eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en militæraktion, og hvis fuldstændige eller delvise ødelæggelse, erobring eller neutralisering under de på det pågældende tidspunkt herskende omstændigheder udgør en klar militær fordel, jf. artikel 52 i 1. tillægsprotokol til Genève-konventionerne. Begreberne ejendomme og genstande vil skulle forstås i overensstemmelse med begrebet »objekt« i den humanitære folkeret. Omfattet er eksempelvis bygninger, landområder, broer og dyr. Det vil være en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at de angrebne bygninger m.v. eller civile ejendomme eller genstande ikke udgør et militært mål på tidspunktet for angrebet. Eksempelvis vil en skole, der helt eller delvist nu anvendes som ammunitionsdepot, have mistet sin beskyttelse, og et angreb mod et sådant sted vil ikke være en krigsforbrydelse omfattet af bestemmelsen. I tilfælde, hvor hospitaler og andre sanitetsenheder ændrer status til at udgøre et militært mål, vil der skulle gives en advarsel, før angrebet gennemføres, så eksempelvis sundhedspersonale og patienter på hospitalet kan evakueres inden angrebet. Der vil om muligt skulle fastsættes en tidsfrist, inden for hvilken modparten gives mulighed for at rette op på adfærden, fjerne eventuelle misforståelser herom eller evakuere beskyttede personer inden et angreb. Det vil være selve angrebet, der er strafbart efter den foreslåede bestemmelse. Det er derfor uden betydning, om der faktisk er forvoldt skade på bygninger m.v. eller civile ejendomme eller genstande. Udtrykket »angriber« indebærer enhver form for voldshandling, hvad enten den er offensiv eller defensiv, i overensstemmelse med bl.a. artikel 49, stk. 1, i 1. tillægsprotokol til Genève-konventionerne. Offensive handlinger og defensive handlinger er modsætninger, hvor offensive handlinger kan karakteriseres som fremstød for at slå fjenden fuldstændig, mens defensive handlinger kan karakteriseres som forsvarskamp. Cyberangreb vil også kunne være omfattet af begrebet »angreb«, hvis hensigten med cyberangrebet er at forvolde fysisk skade eller drab på civile eller civilbefolkningen. Ved bygninger, der anvendes til »religion«, forstås steder, der anvendes til gudsdyrkelse eller anden religiøs praksis, f.eks. kirker, synagoger, moskeer og templer. Ved bygninger, der anvendes til »uddannelse«, forstås steder, der anvendes til at uddanne civilbefolkningen, f.eks. grundskoler, ungdomsuddannelser og universiteter. Ved bygninger, der anvendes til »videnskab«, forstås ligeledes universiteter eller andre institutioner, hvor der foretages videnskabelig forskning. Bygninger, der anvendes til »kunst«, kan eksempelvis omfatte steder, der anvendes til at producere eller fremvise kunst, herunder kunstmuseer. Bygninger, der anvendes til »velgørende formål«, kan eksempelvis omfatte steder, der arbejder for nødhjælp, ulandsbistand eller kirkeligt arbejde. »Historiske mindesmærker« vil omfatte mindesmærker til erindring om en historisk begivenhed, eksempelvis Frihedsstøtten i København, Dannevirke, Dybbøl Mølle, og krigsmindesmærker som f.eks. Mindelunden i Ryparken eller Monument over Danmarks internationale indsats efter 1948 i Kastellet. »Hospitaler« omfatter alle steder, hvor syge og tilskadekomne patienter undersøges, plejes og behandles medicinsk. Ved »områder, hvor syge og sårede opsamles« forstås områder, hvor kamphandlingerne finder sted, der efter aftale med modparten er neutraliserede områder, så syge og sårede kombattanter og ikke-kombattanter og civile beskyttes uden forskelsbehandling mod den væbnede konflikts virkninger. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. ii, i Straffedomstolens statut om angreb på civile genstande samt artikel 8, stk. 2, litra b, nr. ix, og artikel 8, stk. 2, litra e, nr. iv, om forsætlige angreb på bygninger, historiske mindesmærker, hospitaler m.v. Efter det foreslåede § 118 h, nr. 4, er det en krigsforbrydelse at angribe kulturværdier under beskyttelse eller forhøjet beskyttelse eller anvende kulturværdier under forhøjet beskyttelse eller deres umiddelbare omgivelser til støtte for militær aktion i strid med UNESCO-konvention af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt og dennes 2. protokol, hvis handlingen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til § 1, nr. 1, 2 og 4, i lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 5. Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelserne. Begrebet »kulturværdier« vil skulle forstås i overensstemmelse med konventionens definition, herunder flytbare og ikke-flytbare værdier af stor betydning for alle folkeslags kulturarv såsom mindesmærker, kirkelige eller verdslige, arkitektoniske, kunstneriske, historiske eller arkæologiske steder, kunstværker, manuskripter, bøger og andre genstande af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk interesse, såvel som videnskabelige samlinger og vigtige samlinger af bøger eller arkiver eller af reproduktioner af ovenfor beskrevne genstande. Angrebet vil skulle være i strid med konventionens 2. protokol, hvilket bl.a. indebærer, at handlingerne skal være omfattet af protokollens tidsmæssige og geografiske anvendelsesområde, det vil sige under en væbnet konflikt, herunder også besættelse. Afgrænsningen er nærmere beskrevet i protokollens artikel 3 og artikel 22 samt konventionens artikel 18. Ødelæggelser, som sker af bydende militær nødvendighed, er ikke omfattet, jf. artikel 6 i konventionens 2. protokol. Angreb på kulturværdier under »beskyttelse« indebærer, at kulturværdierne vil skulle være omfattet af den almindelige beskyttelse efter konventionens artikel 4 eller særlig beskyttelse efter konventionens artikel 8. Angreb på kulturværdier under »forhøjet beskyttelse« indebærer, at kulturværdierne vil skulle være tildelt forhøjet beskyttelse efter konventionens 2. protokol. Forhøjet beskyttelse tilkommer de kulturværdier, der er registreret som »kulturarv af største vigtighed for menneskeheden«, jf. artikel 10 i 2. tillægsprotokol. Forhøjet beskyttelse tildeles efter en godkendelsesproces. Listen omfatter bl.a. Castel del Monte i Italien, Askias’ grav i Mali og Angkor Wat i Cambodja. For angreb på kulturværdier afhænger strafbarheden heller ikke af, at der faktisk er forvoldt skade på kulturværdier, da det strafbare vil være angrebet i sig selv. Med »anvendelse til støtte for militær aktion« menes at gøre brug af kulturværdier eller deres umiddelbare omgivelser til formål, som vil kunne føre til, at kulturværdien udsættes for beskadigelse eller ødelæggelse eller bliver til et lovligt militært mål, som modparten efter omstændighederne berettiget kan angribe i overensstemmelse med artikel 13 i konventionens 2. protokol. Militære mål skal være begrænset til dem, der ifølge deres natur, beliggenhed, formål eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en militæraktion, og hvis fuldstændige eller delvise ødelæggelse, erobring eller neutralisering under de på det pågældende tidspunkt herskende omstændigheder udgør en klar militær fordel, jf. artikel 52 i 1. tillægsprotokol til Genève-konventionerne. Det forudsættes, at det foreslåede § 118 h, nr. 4, alene anvendes, hvis forholdet ikke er omfattet af de øvrige krigsforbrydelser, der har et indhold svarende til artikel 8 om krigsforbrydelser i Straffedomstolens statut. Efter det foreslåede § 118 h, nr. 5, er det en krigsforbrydelse at dræbe eller såre en modstander ved at besvige denne til at tro, at gerningspersonen har ret til beskyttelse, hvis handlingen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Den foreslåede bestemmelse sigter til at kriminalisere det såkaldte forbud mod perfidi i den humanitære folkeret. Efter den foreslåede bestemmelse vil det være strafbart for en gerningsperson at dræbe eller såre en modstander ved at besvige denne til at tro, at gerningspersonen har ret til beskyttelse ved at have en beskyttet status efter folkeretten. Forbrydelsen vil dermed være fuldbyrdet, når den besvegne modstander er blevet skadet eller dræbt. Det vil være en betingelse, at den svigagtige handling er begået mod en modstander i forbindelse med den væbnede konflikt. Svigen kan eksempelvis bestå i, at en gerningsperson skjuler sin identitet ved at iføre sig civil beklædning for at give modstanderen indtryk af, at gerningspersonen har en beskyttet civilstatus. Det kan ligeledes være tilfælde, hvor en kombattant foregiver at være såret og have nedlagt sine våben, således at der foregives at have en beskyttet status som hors de combat. Svig kan endvidere eksempelvis bestå i, at parlamentærflaget (det hvide fredsflag) svigagtigt bruges til at give indtryk af, at man ønsker at forhandle, eller hvor Genève-konventionernes beskyttede kendemærker eller emblemer eller uniformer tilhørende FN bruges til at overbevise modstanderen om, at man har en beskyttet status i henhold til den humanitære folkeret. Det kunne eksempelvis være tilfælde, hvor gerningspersonen anvender et Røde Kors-køretøj for at komme tæt på modstanderen, hvorefter der åbnes ild. Gerningspersonen vil skulle have forsæt til besvige modparten og derved forråde den skabte tillid eller tro til at dræbe eller såre modparten. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xi, og artikel 8, stk. 2, litra e, nr. ix, i Straffedomstolens statut om ved svig at dræbe eller såre personer, der tilhører den fjendtlige nation eller hær. Efter det foreslåede § 118 h, nr. 6, er det en krigsforbrydelse at beordre eller true med, at der ikke vil blive vist nåde, hvis handlingen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Det vil med den foreslåede bestemmelse være strafbart at beordre personer under gerningspersonens effektive myndighed og kontrol til, at der ikke må vises nåde, eller udstede en erklæring om eller true modstanderen med, at der ikke vil blive vist nåde. Formuleringen »ikke vil blive vist nåde« indebærer, at der hverken må ske overgivelse eller være nogen overlevende. Det vil sige, at der afgives en ordre eller trussel om, at modpartens ønske om at overgive sig ikke vil blive efterkommet, og at modparten skal udslettes. Det strafbare efter bestemmelsen vil være selve ordren eller truslen om, at der ikke må vises nåde. Det vil være en betingelse for strafansvar efter bestemmelsen, at den pågældende har effektiv myndighed og kontrol over den underordnede styrke. Formelt rangniveau er ikke afgørende. Det afgørende vil være, at den pågældende har effektiv myndighed og kontrol over de underordnede. I tilfælde, hvor ordren udføres af de underordnede styrker mod modstandere, der klart giver udtryk for, at de har til hensigt at overgive sig, og afstår fra fjendtlige handlinger, vil de underordnede kunne straffes for krigsforbrydelse ved drab af beskyttede personer efter det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 1, herunder beskyttede personer med status af hors de combat. Den overordnede, der har afgivet ordren, vil i sådanne tilfælde kunne straffes for medvirken efter straffelovens § 23. I andre tilfælde vil den overordnede efter omstændighederne kunne straffes efter den foreslåede § 118 j om kommandosvar, hvis den overordnede ikke medvirker efter straffelovens § 23. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xii, og artikel 8, stk. 2, litra e, nr. x, i Straffedomstolens statut om at have erklæret eller beordret, at der ikke måtte være nogen overlevende, med det formål at true fjenden eller for at udføre fjendtligheder. Efter det foreslåede § 118 h, nr. 7, er det en krigsforbrydelse at angribe med viden om, at det vil forårsage vilkårlig skade på civile personer eller tab af deres liv, skade på civile ejendomme og genstande eller udbredt, langvarig og alvorlig skade på naturmiljøet, der klart overstiger den forventede konkrete og direkte militære fordel, hvis handlingen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Den foreslåede bestemmelse sigter til at pålægge et strafansvar for at påføre kollaterale skader, der klart overstiger den forventede konkrete og direkte militære fordel. Det vil sige en overtrædelse af proportionalitetsprincippet efter den humanitære folkeret. De kollaterale skader vil dermed skulle være uforholdsmæssige sammenholdt med den forventede konkrete og direkte militære fordel. Det vil sige, at der skal foretages en vurdering af forholdsmæssigheden af den samlede betydning af de kollaterale skader på den ene side og den forventede konkrete og direkte militære fordel på den anden side. Kun de uforholdsmæssige kollaterale skader vil være omfattet af bestemmelsen, mens forholdsmæssige kollaterale skader ikke vil være omfattet af bestemmelsen. Udtrykket »klart overstiger den forventede konkrete og direkte militære fordel« indebærer, at fordelen vil skulle være konkret, hvorved forstås specifik frem for generel, og at fordelen vil skulle være direkte, hvorved forstås, at der er årsagssammenhæng mellem angrebet og den militære fordel. Fordelen vil skulle være tidsmæssigt tæt forbundet med angrebet, så fordelen er så sikkert indtrædende, at den som udgangspunkt alene er betinget af den militære aktions succesfulde gennemførelse og de naturlige følger heraf. At den forventede kollaterale skade klart skal overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel for at være en krigsforbrydelse indebærer, at forholdsmæssighedsvurderingen klart skal falde ud til et sådant resultat. Et isoleret set uforholdsmæssigt angreb vil efter omstændighederne kunne være et forholdsmæssigt angreb i den planlagte, sammenhængende og tidsmæssigt afgrænsede samlede militære aktion. Ved »civile personer« forstås enhver, der ikke er kombattant, når angrebet finder sted i forbindelse med en international væbnet konflikt, jf. artikel 50 i 1. tillægsprotokol til Genève-konventionerne af 12. august 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre i internationale væbnede konflikter. I ikke-internationale væbnede konflikter er »civile« enhver, der ikke tager direkte del i fjendtlighederne, jf. artikel 13, stk. 3, i 2. tillægsprotokol til Genève-konventionerne af 12. august 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre i ikke-internationale væbnede konflikter. »Civile ejendomme eller genstande« er alle ejendomme og genstande, der ikke udgør militære mål. Militære mål er lovlige angrebsmål i forbindelse med en væbnet konflikt. Militære mål skal være begrænset til dem, der ifølge deres natur, beliggenhed, formål eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en militær aktion, og hvis fuldstændige eller delvise ødelæggelse, erobring eller neutralisering under de på det pågældende tidspunkt herskende omstændigheder udgør en klar militær fordel, jf. artikel 52 i 1. tillægsprotokol til Genève-konventionerne. Begreberne ejendomme og genstande vil skulle forstås i overensstemmelse med begrebet »objekt« i den humanitære folkeret. Omfattet er eksempelvis bygninger, landområder, broer og dyr. Et omfattet militært angreb, der forårsager kollaterale skader, der klart overstiger den forventede konkrete og direkte militære fordel, vil eksempelvis kunne være anvendelse af missilsystemer, som er så upræcise, at de ikke er i stand til at træffe et bestemt militært mål, forudsat at gerningspersonen har viden om missilsystemets upræcished. Udtrykket »naturmiljøet« vil omfatte det naturlige miljø forstået i bred forstand. Det omfatter eksempelvis økosystemer, befolkninger, genstande nødvendige for befolkningens overlevelse, skove, flora, fauna og andre biologiske eller klimatiske elementer. Det vil være en betingelse, at angrebet på naturmiljøet har forårsaget »udbredt, langvarig og alvorlig skade« på naturmiljøet. Der er tale om en betingelse, der indeholder en meget høj tærskel for angrebet, herunder at skaden eksisterer i flere årtier. Eksempelvis vil anvendelse af atomvåben som udgangspunkt overskride tærsklen og dermed være omfattet. Det samme vil gøre sig gældende for angreb mod anlæg eller installationer med farlige kræfter, f.eks. et kernekraftværk. Anvendelse af herbicider (plantegifte) vil desuden kunne være omfattet, f.eks. en gift, der sprøjtes ud fra et luftfartøj, som skaber udbredt, langvarig og alvorlig skade på økosystemer og civilbefolkningen, herunder fosterskader. Gerningspersonen vil skulle have forsæt til at angribe med viden om, at angrebet ville forårsage kollaterale skader, der er uforholdsmæssige sammenholdt med den forventede konkrete og direkte militære fordel. Det vil være gerningspersonens viden på angrebstidspunktet om skaderne af angrebet, der er afgørende. Det vil dermed være de for gerningspersonen tilgængelige oplysninger på angrebstidspunktet, som skal indgå i vurderingen af, hvad gerningspersonen vidste. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. iv, i Straffedomstolens statut om forsætlige angreb med viden om, at det pågældende angreb vil forårsage vilkårlige tab blandt civile eller skade på civile eller civile objekter eller udbredt, langvarig og alvorlig skade på det naturlige miljø, som klart ville overstige den forventede konkrete og direkte samlede militære fordel. Bestemmelsen i Straffedomstolens statut finder alene anvendelse i international væbnet konflikt. Efter den foreslåede bestemmelse vil anvendelsesområdet imidlertid omfatte både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Efter det foreslåede § 118 h, nr. 8, er det en krigsforbrydelse at anvende tilstedeværelsen af en beskyttet person, jf. § 118 e, stk. 3, til at opnå, at visse steder, områder eller væbnede styrker ikke kan gøres til militære mål, hvis handlingen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Bestemmelsen sigter til at gøre det strafbart som konfliktpart at anvende beskyttede personer som menneskeskjolde imod deres vilje med det formål at beskytte egne stillinger og militære mål eller for at hindre modstanderens militære operationer. Bestemmelsen vil omfatte situationer, hvor gerningspersonen placerer individuelle civile eller dele af civilbefolkningen i militære mål, og situationer, hvor militære mål placeres blandt civilbefolkningen. Placeringen af individuelle civile eller dele af civilbefolkningen i militære mål kan finde sted ved f.eks. at placere civile i permanente installationer såsom bygninger, våbendepoter, barakker, foran oliekilder, eller i mobile objekter som f.eks. militære hovedkvarterer og kampvogne. Placeringen af militære mål blandt civilbefolkningen kan f.eks. finde sted på den måde, at våben lagres i private hjem eller ved, at beboelsesområder anvendes til militære formål. Begge situationer skal være udført med det specifikke formål at beskytte eller lette egne militære operationer eller for at hindre modstanderens militære operationer. Udtrykket »beskyttet person« er defineret i det foreslåede § 118 e, stk. 3. Der henvises nærmere til bemærkningerne til denne bestemmelse. Det vil ikke have betydning for bestemmelsens anvendelse, om den beskyttede person faktisk skades eller dræbes som følge af udnyttelsen som menneskeskjold. Brug af civile personer som skjold fratager ikke de civile personer deres beskyttelse og giver ikke modparten ret til at angribe i strid med den humanitære folkeret. En civil vil dog miste sin beskyttelse, hvis den civile af egen drift tager direkte del i fjendtlighederne ved at beskytte en konfliktparts militære mål. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xxiii, i Straffedomstolens statut om udnyttelse af tilstedeværelsen af en civil eller anden beskyttet person til at sikre visse steder, områder eller militære styrker mod militære operationer under en international væbnet konflikt. Bestemmelsen i Straffedomstolens statut finder alene anvendelse i international væbnet konflikt. Efter den foreslåede bestemmelse vil anvendelsesområdet imidlertid omfatte både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Efter det foreslåede § 118 h, nr. 9, er det en krigsforbrydelse at angribe byer, landsbyer, boliger eller bygninger, der ikke forsvares, og som ikke udgør militære mål, hvis handlingen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt. Ved formuleringen »byer, landsbyer, boliger eller bygninger, der ikke forsvares« forstås, at byen, landsbyen, boligen eller bygningen er åben for besættelse uden modstand og frit kan besættes. Det vil være en betingelse, at det angrebne område eller sted ikke udgør et militært mål. Det vil indebære, at kombattanter og flytbart militært udstyr skal være evakueret fra området eller stedet. Bestemmelsen vil også omfatte angreb mod demilitariserede zoner, det vil sige afgrænsede områder, hvor konfliktparterne har aftalt, at der ikke må befinde sig bl.a. militært personel. Det uforsvarede område eller sted skal være tæt på kampområdet. Områder eller steder bag kampfronten vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Den foreslåede bestemmelse sigter til at beskytte byer, landsbyer, boliger eller bygninger mod angreb, når disse er forladt og kan indtages uden kamp, da angrebet så ikke vil være en militær nødvendighed. Udtrykket »angriber« omfatter enhver form for handling, hvad enten den er offensiv eller defensiv, i overensstemmelse med artikel 49, stk. 1, i 1. tillægsprotokol til Genève-konventionerne. Offensive handlinger og defensive handlinger er modsætninger, hvor offensive handlinger kan karakteriseres som fremstød for at slå fjenden fuldstændig, mens defensive handlinger kan karakteriseres som forsvarskamp. Cyberangreb vil således også være omfattet af begrebet »angreb«, hvis hensigten med cyberangrebet er at forvolde skade eller drab på civile eller civilbefolkningen. Angreb vil omfatte eksempelvis bombardementer. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. v, i Straffedomstolens statut om angreb på ubeskyttede steder. Bestemmelsen i Straffedomstolens statut finder alene anvendelse i international væbnet konflikt. Efter den foreslåede bestemmelse vil anvendelsesområdet imidlertid omfatte både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Straffedomstolens og andre internationale domstoles praksis vil i relevant omfang skulle indgå som et fortolkningsbidrag ved fastlæggelsen af det nærmere indhold i den foreslåede § 118 h om krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder. I visse tilfælde vil en handling kunne være omfattet af både den foreslåede bestemmelse om krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder og en eller flere af straffelovens terrorbestemmelser i §§ 114-114 j. Det vil kunne være tilfældet, hvis en person eksempelvis tilslutter sig en terrororganisation, der er part i en international eller ikke-international væbnet konflikt, og begår bl.a. forbrydelser rettet mod civile. Om en given handling vil skulle retsforfølges efter straffelovens terrorbestemmelser eller den foreslåede bestemmelse om krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder eller efter både terrorbestemmelserne og bestemmelsen om krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder vil skulle afgøres efter en samlet konkret vurdering. I denne vurdering vil navnlig kunne indgå handlingens karakter og kontekst, beskyttelsesinteressen bag den pågældende straffebestemmelse og den forventede straf. Det vil desuden i alle tilfælde være afgørende, hvilket forsæt gerningspersonen havde ved udførelsen af den pågældende handling, herunder hvad anklagemyndigheden vurderer, at der kan føres bevis for. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.3.5 og 3.5.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. (Til § 118 i) Straffeloven indeholder ikke bestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmidler. Handlingerne vil dog efter omstændighederne kunne straffes efter den militære straffelovs § 36, stk. 2, om forsætligt brug af krigsmiddel, hvis anvendelse er i strid med en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst eller med folkeretlig sædvaneret. Der henvises om gældende ret nærmere til pkt. 3.5.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås, at der indsættes en straffebestemmelse om krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmidler i straffeloven som § 118 i, hvorefter det gøres strafbart at anvende fem typer af kampmidler i tilknytning til en væbnet konflikt. Udtrykket »væbnet konflikt« vil skulle forstås i overensstemmelse med den humanitære folkeret, der grundlæggende skelner mellem to konflikttyper: internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. En international væbnet konflikt er en konflikt, der finder sted mellem to eller flere stater. En ikke-international væbnet konflikt er en konflikt, der finder sted mellem en stat og en ikke-statslig organiseret væbnet gruppe eller mellem flere ikke-statslige organiserede væbnede grupper. Det er de faktiske forhold, der afgør, om der foreligger en væbnet konflikt. En parts manglende anerkendelse af, at der foreligger en væbnet konflikt, har derfor ikke betydning. Strafansvar efter den foreslåede bestemmelse vil forudsætte, at den pågældende handling omfattes af gerningsindholdet i én eller flere af de foreslåede forbrydelser i § 118 i, nr. 1-5, samt at lovovertrædelsen er begået i tilknytning til en væbnet konflikt som defineret i den humanitære folkeret. I den foreslåede bestemmelse anvendes udtrykket »væbnet konflikt«, hvorved alle fem forbrydelser vil udgøre en krigsforbrydelse i både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Det vil grundlæggende være et krav, at den pågældende handling er foretaget i tilknytning til den væbnede konflikt. »I tilknytning til« indebærer, at handlingen skal være foretaget i sammenhæng med og have en forbindelse til den væbnede konflikt. Dette kontekstkrav er på engelsk gengivet som: »in the context of and was associated with«. Handlinger, der tilfældigvis finder sted i et geografisk område, hvor der er en væbnet konflikt, men ikke har forbindelse til den væbnede konflikt, vil derfor falde uden for bestemmelsen. Efter det foreslåede § 118 i, nr. 1, er det en krigsforbrydelse at anvende gift eller giftige våben i tilknytning til en væbnet konflikt. Ved »giftige våben« forstås et våben, hvis primære eller eneste virkning er at forgifte eller kvæle. Gift kan både være naturligt udvundet fra f.eks. dyr og være fremstillet via kemiske processer. For at være omfattet af den foreslåede bestemmelse skal den anvendte gift eller det giftige våben forårsage død eller alvorlig helbredsskade gennem dets giftige egenskaber som en del af dets normale anvendelse. Der vil således skulle foretages en vurdering af midlets karakter. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xvii, og artikel 8, stk. 2, litra e, nr. xiii, i Straffedomstolens statut om anvendelsen af gift eller forgiftede våben. Efter det foreslåede § 118 i, nr. 2, er det en krigsforbrydelse at anvende biologiske eller kemiske våben i tilknytning til en væbnet konflikt. Ved »biologiske« våben forstås våben, der er designet til at anvende mikrobiologiske eller andre biologiske stoffer eller toksiner til at forårsage død eller alvorlig skade på helbredet. Det er uden betydning, hvilken oprindelse eller fremstillingsmetode disse mikrobiologiske stoffer har. Ved »kemiske« våben forstås våben, der er designet til at anvende giftige kemikalier og deres udgangsstoffer til at forårsage død eller alvorlig skade på helbredet gennem dets kvælende eller giftige egenskaber. Giftige kemikalier er ethvert kemikalie, som ved sin indvirkning på biologiske processer kan forårsage død eller varig skade på mennesker eller dyr. Det er uden betydning, hvilken oprindelse eller fremstillingsmetode kemikalierne har. For at være omfattet af den foreslåede bestemmelse skal det anvendte biologiske eller kemiske våben forårsage død eller alvorlig skade på helbredet som en del af dets normale anvendelse. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xviii, og artikel 8, litra e, nr. xiv, i Straffedomstolens statut om kvælende, giftige eller andre gasser m.v. samt artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xxvii, og artikel 8, stk. 2, litra e, nr. xvi, om bakteriologiske og andre biologiske stoffer. Efter det foreslåede § 118 i, nr. 3, er det en krigsforbrydelse at anvende projektiler, der nemt udvides eller udflades i den menneskelige krop, i tilknytning til en væbnet konflikt. Udtrykket »udvides« er synonymt med at ekspandere. Udtrykket tager sigte på omkredsen af projektilet. Et projektil, der eksploderer, »udvides« ikke i bestemmelsens forstand. Ved »udflades« vil skulle forstås, at projektilet flades ud. Et projektil, der krummer, bøjer eller i øvrigt ændrer form til noget, der ikke er fladt, vil ikke være udfladet efter den foreslåede bestemmelse. Udtrykket »nemt« indebærer, at projektilet i de fleste situationer vil udvides eller udflades, men ikke nødvendigvis, at det skal ske i alle situationer. For at være omfattet af bestemmelsen skal projektilet være designet til at være ekspanderende med det formål at forårsage død eller skade ved træfning. Projektilets designede skadevirkning skal desuden være af en art, som medfører uundgåelig overflødig skade eller unødvendig lidelse. Projektiler, der let udvider sig eller let udflades i den menneskelige krop, kan eksempelvis være ammunition af typen »soft point«, der er kendetegnet ved at have en hård kappe, som ikke dækker hele kernen, eller ammunition af typen »hollow point«, der har en udhulet spids. Det kan desuden være projektiler, der er gennemhullet af indskæringer, hvorved projektilets skadevirkning forøges. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xix, og artikel 8, stk. 2, litra e, nr. xv, i Straffedomstolens statut om anvendelsen af forbudte projektiler. Efter det foreslåede § 118 i, nr. 4, er det en krigsforbrydelse at anvende våben, hvis primære våbenvirkning er at påføre den menneskelige krop skade ved sprængstykker, som ikke kan opfanges ved en røntgenundersøgelse, i tilknytning til en væbnet konflikt. For at være omfattet af den foreslåede bestemmelse skal våbnets primære våbenvirkning og dermed dets designede formål være at påføre sådanne skader med sprængstykker, der ikke kan opfanges i den menneskelige krop. Ikke-opfangelige sprængstykker kan eksempelvis være glasfragmenter, plastfragmenter eller plastikmateriale baseret på nanoteknologi. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xxviii, og artikel 8, stk. 2, litra e, nr. xvii, i Straffedomstolens statut om våben, der ikke lader sig opfange i det menneskelige legeme ved røntgen. Efter det foreslåede § 118 i, nr. 5, er det en krigsforbrydelse at anvende laservåben, der er specifikt designet til som dets eneste eller en af dets våbenvirkninger at forårsage permanent blindhed, i tilknytning til en væbnet konflikt. For at være omfattet af den foreslåede bestemmelse skal virkningen af laservåbnet være at forårsage permanent blindhed. Det udelukker ikke, at laservåbnet også kan have andre våbenvirkninger. Omfattet vil også være laservåben, der ikke er designet til at have en sådan våbenvirkning, men som efterfølgende tilvirkes til at have det. Våbenvirkningen at forårsage permanent blindhed skal være rettet mod det ubeskyttede øje, hvorved forstås det blotte øje eller øjne med korrigerende synsindretninger som f.eks. almindelige briller eller kontaktlinser. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i artikel 8, stk. 2, litra b, nr. xxix, og artikel 8, stk. 2, litra e, nr. xviii, i Straffedomstolens statut om laservåben. Straffedomstolens og andre internationale domstoles praksis vil i relevant omfang skulle indgå som et fortolkningsbidrag ved fastlæggelsen af det nærmere indhold i den foreslåede § 118 i om krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmidler. I visse tilfælde vil en handling kunne være omfattet af både den foreslåede bestemmelse om krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmidler og en eller flere af straffelovens terrorbestemmelser i §§ 114-114 j. Det vil kunne være tilfældet, hvis en person eksempelvis tilslutter sig en terrororganisation, der er part i en international eller ikke-international væbnet konflikt og anvender biologiske eller kemiske våben mod civile. Om en given handling vil skulle retsforfølges efter straffelovens terrorbestemmelser eller den foreslåede bestemmelse om krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmidler eller efter både terrorbestemmelserne og bestemmelsen om krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmidler vil skulle afgøres efter en samlet konkret vurdering. I denne vurdering vil navnlig kunne indgå handlingens karakter og kontekst, beskyttelsesinteressen bag den pågældende straffebestemmelse og den forventede straf. Det vil desuden i alle tilfælde være afgørende, hvilket forsæt gerningspersonen havde ved udførelsen af den pågældende handling, herunder hvad anklagemyndigheden vurderer, at der kan føres bevis for. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.3.6 og 3.5.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. (Til § 118 j) Det følger af straffelovens § 23, stk. 1, at den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Ved forbrydelser, hvor tilregnelseskravet er forsæt, kan der ikke straffes for uagtsom medvirken efter straffelovens § 23. Det bemærkes i den forbindelse, at straf for overtrædelse af de foreslåede bestemmelser om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser vil kræve forsæt. Der henvises om gældende ret nærmere til pkt. 3.7.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i straffeloven som § 118 j, der pålægger en militær eller civil leder eller en person, der faktisk handler som sådan, selvstændigt strafansvar for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser, hvis personer under vedkommendes myndighed og kontrol begår en forbrydelse omfattet af §§ 118 c-118 i, og forbrydelsen er en følge af, at lederen ikke har udøvet behørig kontrol over dem, når to kumulative betingelser er opfyldt, jf. nedenfor. Ved »militær eller civil leder« med »myndighed og kontrol« forstås en person, der som leder har bemyndigelse til at udstede ordrer i en formel hierarkisk struktur. Der vil ikke være et krav om et særligt formelt niveau af rang. Lederen behøver ikke at være den direkte leder, men kan også – og vil formentlig i praksis ofte – være en leder, der befinder sig flere led over de faktisk udførende gerningspersoner i den hierarkiske kommandostruktur, og som dermed ikke selv har været direkte involveret i udførelsen af de strafbare handlinger, jf. herved bemærkningerne nedenfor. Inden for den militære hierarkiske struktur vil der være en formodning for, at en overordnet har en sådan kommandomyndighed, at vedkommende såvel formelt som reelt kan gennemtvinge sin vilje gennem udstedelse af ordrer. Uden for en sådan formel hierarkisk militært opbygget struktur med mere løse og uformelle kommandoveje vil det afgørende være, om der er tale om en »person, der faktisk handler som sådan«. Det vil omfatte personer, der har en sådan faktisk myndighed og kontrol, at den pågældende besidder en reel evne til at forhindre eller straffe andre personers ulovlige handlinger, således at disse personer de facto må anses for værende underordnet den pågældende. Et menigt medlem af en enhed, som de øvrige medlemmer i særlig grad er tilbøjelige til at lytte til, og som herigennem er i stand til at udøve indflydelse på de andre, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af kommandoansvaret. Omfattet vil kunne være eksempelvis personer, der er en del af paramilitære enheder, der ikke er en del af den væbnede styrke, eller politiansatte med kommando over væbnede politistyrker. Det vil kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt en person har myndighed og kontrol, at den pågældende har beføjelse til at udstede ordrer, kapacitet til at sikre overholdelse af ordrer samt til at kunne erstatte, fjerne, disciplinere og efterforske de underordnede. Omvendt vil manglende efterlevelse af ordrer og en svag kommandokæde kunne tale for, at den pågældende ikke har den fornødne effektive kommandomyndighed og kontrol med andre medlemmer af samme enhed. Det vil ikke være en forudsætning, at den militære eller civile leder eller en person, der faktisk handler som sådan, har en eksklusiv myndighed og kontrol over de underordnede. Det vil sige, at en leder vil kunne holdes strafferetligt ansvarlig for handlinger begået af personer under vedkommendes myndighed og kontrol, selv om andre ledere ligeledes har myndighed og kontrol over de samme personer. Det vil være et grundlæggende krav, at en person under vedkommendes myndighed og kontrol faktisk har begået en forbrydelse omfattet af de foreslåede §§ 118 c-118 i. Forbrydelsen vil skulle være et resultat af, at lederen ikke har udøvet behørig kontrol over personerne under vedkommendes effektive myndighed og kontrol. Der vil således skulle være en sammenhæng mellem forbrydelsen og den pågældende leders undladelse af at udøve behørig kontrol med sine underordnede. Herudover vil de to betingelser i § 118 j, nr. 1 og 2, skulle være opfyldt. Den første betingelse i § 118 j, nr. 1, vil være, at lederen vidste eller burde have vidst, at de underordnede havde påbegyndt en sådan forbrydelse, eller at den var umiddelbart forestående. Denne første betingelse indeholder således tilregnelseskravet for den pågældende leder for så vidt angår betingelsen om de underordnedes handlinger, hvilket indebærer, at den militære eller civile leder efter omstændighederne tillige vil kunne straffes for uagtsomhed. Det vil sige, at det almindelige krav efter straffelovens § 19 om forsæt som betingelse for strafansvar ved overtrædelse af en straffelovsbestemmelse her er fraveget. Det bemærkes for så vidt angår danske militære operationer, at dansk militært personel er underlagt en handle- og meldepligt, hvilket bl.a. betyder, at danske soldater, der bliver bekendt med forhold, der giver anledning til mistanke om overtrædelser af grundlæggende menneskerettigheder eller den humanitære folkeret, herunder om at der udøves tortur m.v., skal indberette forholdet via deres overordnede til Forsvarets Operationscenter. Kommandoansvaret indebærer ikke i sig selv en almindelig og generel strafsanktioneret forpligtelse for en overordnet til løbende at følge med i, hvad de underordnede foretager sig. Der vil således skulle foreligge konkrete informationer for den overordnede, der indikerer, at de underordnede har påbegyndt en overtrædelse som nævnt i §§ 118 c-118 i, eller at den er umiddelbart forestående. Omvendt vil en overordnet ikke kunne undgå et strafferetligt ansvar ved at holde sig i bevidst uvidenhed om de underordnedes handlinger. Den anden betingelse i § 118 j, nr. 2, vil være, at lederen undlod at iværksætte nødvendige og rimelige tiltag, som stod i vedkommendes magt, for at forhindre eller standse forbrydelsen, eller undlod at rapportere forholdet til en kompetent myndighed for strafforfølgning. Denne betingelse indebærer en handlepligt for den pågældende leder til at forhindre forbrydelsen, før den begås, at standse forbrydelsen, imens den begås, eller – hvis forbrydelsen ikke kunne forhindres eller standses ved de nævnte tiltag fra lederens side – at rapportere forholdet til en kompetent myndighed for strafforfølgning efterfølgende. Hindre, standse eller rapportere er således udtryk for, hvilken handlepligt der indtræder for en overordnet, afhængigt af om de underordnede endnu ikke har begået forbrydelsen, er ved at begå forbrydelsen eller har begået forbrydelsen. Det vil bero på en helhedsvurdering, om lederen har opfyldt sin pligt til at hindre eller standse forbrydelsen ved at iværksætte nødvendige og rimelige tiltag. Det forudsættes, at lederens efterfølgende rapportering af de underordnedes forbrydelse ikke fritager lederen for strafansvar, hvis lederen kunne have iværksat nødvendige og rimelige tiltag, som stod i vedkommendes magt, for at forhindre eller standse forbrydelsen. Et strafansvar for lederen som følge af manglende rapportering vil således kun komme på tale, hvis forbrydelsen ikke kunne forhindres eller standses ved nødvendige og rimelige tiltag i lederens magt. Det vil herudover som nævnt være en betingelse, at de underordnedes forbrydelse er et resultat af, at lederen ikke har udøvet behørig kontrol over de underordnede, og at lederen vidste eller burde have vidst, at de underordnede havde påbegyndt forbrydelsen, eller at den var umiddelbart forestående. Det forudsættes endvidere, at den foreslåede bestemmelse om kommandoansvar alene finder anvendelse, hvis den pågældende leder ikke vil kunne pålægges et almindeligt strafansvar for overtrædelse af §§ 118 c-118 i eller for medvirken til overtrædelserne efter straffelovens § 23. Det almindelige medvirkensansvar vil dermed udelukke samtidig retsforfølgning for kommandoansvar for samme gerning. Der kan således ikke straffes i sammenstød mellem bestemmelsen og det almindelige medvirkensansvar. Anvendelsesområdet for den foreslåede § 118 j om kommandoansvar må på den baggrund navnlig forventes at være tilfælde, hvor den militære eller civile leder ikke selv har været til stede på gerningsstedet på gerningstidspunktet eller har haft en mere perifer rolle. Dertil kommer, at § 118 j udvider den subjektive tilregnelse til også at omfatte visse uagtsomme forhold, hvorved bemærkes at strafansvaret for overtrædelse af de foreslåede §§ 118 c-118 i, herunder i form af medvirken efter § 23, vil være betinget af forsæt, jf. straffelovens § 19. Kommandoansvaret har således til formål at supplere § 23. Straffen for overtrædelser omfattet af kommandoansvaret efter den foreslåede § 118 j vil skulle fastsættes efter den bestemmelse, som de underordnede har overtrådt, det vil sige §§ 118 c-118 i, jf. § 118 k. Den foreslåede bestemmelse svarer overordnet til gerningsindholdet i artikel 28 om ansvar for militære og andre overordnede i Straffedomstolens statut, idet det dog bemærkes, at der som nævnt i pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er forskellige synspunkter i Straffedomstolens praksis og i litteraturen på visse elementer i artikel 28. Der er herudover visse forskelle mellem artikel 28 og den foreslåedes bestemmelse, jf. nærmere pkt. 3.7.3 og 3.7.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det bemærkes, at der i artikel 28 skelnes mellem civile og militære ledere. I den foreslåede bestemmelse vil strafansvaret for civile og militære ledere være sidestillet, så civile ledere kan ifalde et kommandoansvar under samme betingelser som militære ledere. Straffedomstolens og andre internationale domstoles praksis vil i relevant omfang skulle indgå som et fortolkningsbidrag ved fastlæggelsen af det nærmere indhold i den foreslåede § 118 j om kommandoansvar. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.3 og 3.7.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. (Til § 118 k) Dansk straffelovgivning indeholder ikke straffebestemmelser om aggressionsforbrydelser eller regler om kommandoansvar. Endvidere er der ikke straffebestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser. Forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser vil imidlertid efter omstændighederne kunne straffes efter straffelovens gældende bestemmelser eller efter militær straffelov. Det gælder eksempelvis straffelovens § 237 om drab, §§ 244-246 om vold, § 261 om frihedsberøvelse og § 291 om hærværk, der har strafferammer på mellem 1 år og 6 måneders fængsel og fængsel indtil på livstid. Folkedrab er strafbart efter lov nr. 132 af 29. april 1955 om straf for folkedrab og kan straffes med fængsel indtil på livstid. Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i straffeloven som § 118 k, der indeholder strafferammerne for aggressionsforbrydelser efter § 118 b, folkedrab, herunder tilskyndelse til folkedrab, efter § 118 c, forbrydelser mod menneskeheden efter § 118 d og de fem foreslåede bestemmelser om krigsforbrydelser i §§ 118 e-118 i samt kommandoansvar efter § 118 j for underordnedes overtrædelse af de nævnte bestemmelser om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Det forudsættes for så vidt angår forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, at der ved den konkrete straffastsættelse for overtrædelse af §§ 118 d-118 i vil skulle tages udgangspunkt i strafniveauet for den overtrædelse, som det eventuelt ville udgøre efter de nuværende straffebestemmelser, herunder § 216 om voldtægt, § 237 om drab og §§ 244-246 om vold, men således, at straffen fastsættes i et passende højere niveau som følge af, at der er tale om en forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse, dog afhængigt af den konkrete forbrydelse. Efter det foreslåede § 118 k, stk. 1, straffes overtrædelse af § 118 b, § 118 c, stk. 1, § 118 d eller § 118 j, jf. § 118 b, § 118 c, stk. 1, eller § 118 d, med fængsel indtil på livstid. Der vil således efter den foreslåede bestemmelse være en strafferamme på fængsel indtil på livstid for aggressionsforbrydelser efter den foreslåede § 118 b, folkedrab efter det foreslåede § 118 c, stk. 1, og forbrydelser mod menneskeheden efter den foreslåede § 118 d samt kommandoansvar efter den foreslåede § 118 j for underordnedes overtrædelse af de nævnte bestemmelser om folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Efter det foreslåede § 118 k, stk. 2, straffes overtrædelse af §§ 118 e, 118 h eller 118 i eller § 118 j, jf. §§ 118 e, 118 h eller 118 i, med fængsel indtil 16 år. Der vil således efter den foreslåede bestemmelse være en strafferamme på fængsel indtil 16 år for krigsforbrydelser rettet mod personer efter den foreslåede § 118 e, krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder efter den foreslåede § 118 h og krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmidler efter den foreslåede § 118 i samt kommandoansvar efter den foreslåede § 118 j for underordnedes overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Efter det foreslåede § 118 k, stk. 3, straffes overtrædelse af § 118 c, stk. 2, § 118 f, § 118 g eller § 118 j, jf. § 118 c, stk. 2, § 118 f eller § 118 g, med fængsel indtil 12 år. Der vil således efter den foreslåede bestemmelse være en strafferamme på fængsel indtil 12 år for tilskyndelse til folkedrab efter det foreslåede § 118 c, stk. 2, krigsforbrydelser mod ejendom efter den foreslåede § 118 f og krigsforbrydelser mod humanitære indsatser eller kendemærker efter den foreslåede § 118 g samt kommandoansvar efter den foreslåede § 118 j for underordnedes overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Der er efter de foreslåede § 118 g, nr. 1 og 2, ikke krav om, at der faktisk sker skade på de angrebne personer, bygninger, materiel m.v. Den foreslåede strafferamme afspejler dermed strafværdigheden ved det blotte angreb mod sådanne humanitære indsatser. Det foreslås i § 118 k, stk. 4, at straffen for overtrædelse af §§ 118 e, 118 g, 118 h eller 118 i eller § 118 j, jf. §§ 118 e, 118 g, 118 h eller 118 i, kan stige indtil fængsel på livstid, når overtrædelsen er af særlig grov beskaffenhed, herunder når overtrædelsen omfatter drab. Efter den foreslåede bestemmelse vil der således være en sidestrafferamme for de særligt grove overtrædelser, hvilket vil omfatte krigsforbrydelser rettet mod personer efter den foreslåede § 118 e, krigsforbrydelser mod humanitære indsatser eller kendemærker efter den foreslåede § 118 g, krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder efter den foreslåede § 118 h og krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmidler efter den foreslåede § 118 i samt kommandoansvar efter den foreslåede § 118 j for underordnedes overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Efter det foreslåede § 118 k, stk. 5, skal det ved fastsættelsen af straffen for overtrædelse af §§ 118 e-118 i eller § 118 j, jf. §§ 118 e-118 i, i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at handlingen er begået som led i en plan eller politik eller som led i omfattende forbrydelser af nævnte art. At det vil være en skærpende omstændighed, at handlingen er begået som led i en plan eller politik eller som led i omfattende forbrydelser af nævnte art, afspejler artikel 8, stk. 1, i Straffedomstolens statut, hvoraf fremgår, at Straffedomstolen skal have jurisdiktion med hensyn til krigsforbrydelser, navnlig sådanne, der begås som led i en plan eller politik eller som led i en omfattende udførelse af sådanne forbrydelser. Det foreslås på den baggrund, at de to alternative kriterier begge skal udgøre en strafskærpende omstændighed. Udtrykket »plan eller politik« indebærer, at en konfliktpart aktivt fremmer eller tilskynder til den pågældende krigsforbrydelse, og at gerningspersonen har forsæt til at fremme denne plan eller politik ved sin forbrydelse. »Som led i omfattende forbrydelser af nævnte art« indebærer, at den pågældende krigsforbrydelse vil skulle være begået i sammenhæng med et større antal krigsforbrydelser begået af forskellige gerningspersoner, hvilke er rettet mod personer og har et stort omfang af skade. Der vil i vurderingen kunne lægges vægt på, om krigsforbrydelserne var massive, hyppige, rettede mod et større antal personer og udført af flere i forening. Der vil endvidere kunne lægges vægt på, om krigsforbrydelserne er rettet mod forskellige geografisk spredte steder. Gerningspersonen vil skulle have forsæt til, at den pågældende krigsforbrydelse er begået som led i omfattende udførelse af sådanne krigsforbrydelser. Enkeltstående handlinger uden relation til en sådan større sammenhæng vil således ikke være omfattet af den foreslåede strafskærpelsesbestemmelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3.2, 3.2.4, 3.3.3, 3.3.4, 3.4.3, 3.4.4, 3.5.3, 3.5.4, 3.6.2, 3.6.3, 3.7.3 og 3.7.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Efter det foreslåede § 118 k, stk. 6, finder §§ 118 d-118 i også anvendelse på handlinger foretaget før den 1. januar 2025, hvis handlingen kan straffes efter regler, som var gældende på gerningstidspunktet, og handlingen efter folkeretten udgjorde en forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse på gerningstidspunktet. Straffen kan ikke overskride den straf, som ville være blevet idømt efter de på gerningstidspunktet gældende bestemmelser, som handlingen kan straffes efter. Det følger af straffelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at er den ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov. Beror ophøret af lovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, bliver handlingen at bedømme efter den ældre lov, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt. Forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser kan i dag som udgangspunkt alene straffes som bl.a. drab, vold eller en seksualforbrydelse efter straffeloven samt eventuelt efter militær straffelov, dog således at det må antages, at det forhold, at den strafbare handling er foretaget som led i en forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse, efter omstændighederne vil kunne indgå som en strafskærpende omstændighed efter straffelovens almindelige regler herom. Fremover vil sådanne forbrydelser kunne straffes som forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, der har et andet og mere bebyrdende gerningsindhold. Eksempelvis forudsætter drab som forbrydelse mod menneskeheden, at gerningspersonen har dræbt en person, og at drabet er begået som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning. De objektive elementer i gerningsindholdet adskiller sig således fra drabsbestemmelsen i straffelovens § 237. Det må på den baggrund antages, at straffelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., ikke vil føre til, at sådanne handlinger foretaget før lovens ikrafttræden vil skulle pådømmes efter de foreslåede nye bestemmelser om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Det foreslåede § 118 k, stk. 6, indebærer på den baggrund, at de foreslåede bestemmelser om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i §§ 118 d-118 i under visse betingelser vil finde anvendelse på handlinger foretaget før disse bestemmelsers ikrafttræden. Det vil for det første være en betingelse, at handlingen kan straffes efter regler, som var gældende på gerningstidspunktet, herunder straffeloven og militær straffelov, og at strafansvaret efter disse regler ikke er forældet. Det bemærkes i den forbindelse, at forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, som er omfattet af Straffedomstolens statut, ikke forældes, jf. den gældende bestemmelse i straffelovens § 93 a. Det vil for det andet være en betingelse, at handlingen efter folkeretten udgjorde en forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse på gerningstidspunktet. Ved den nærmere fastlæggelse af, hvad der var gældende folkeret på gerningstidspunktet, vil der kunne tages udgangspunkt i internationale konventioner, uanset om de er generelle eller specifikke, staters praksis, generelle retsprincipper samt retspraksis fra internationale ad hoc domstole (herunder ICTY, ICTR, SCSL og ECCC) såvel som juridisk litteratur, jf. herved artikel 38 i statutten for Den Internationale Domstol. Der vil kunne være tilfælde, hvor en overtrædelse af de foreslåede bestemmelser om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser begået før lovens ikrafttræden ikke udgjorde en forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse efter folkeretten. Det gælder eksempelvis tilfælde, hvor en handling ikke udgjorde en krigsforbrydelse i en ikke-international væbnet konflikt efter den humanitære folkeret på gerningstidspunktet. Den straf, der idømmes i tilfælde, hvor det foreslåede § 118 k, stk. 6, finder anvendelse, vil som nævnt ikke kunne overskride den straf, som ville være blevet idømt efter bestemmelserne, der gjaldt på gerningstidspunktet. Det bemærkes i den forbindelse, at det må antages, at det forhold, at den strafbare handling er foretaget som led i en forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse, efter omstændighederne vil kunne indgå som en strafskærpende omstændighed efter straffelovens almindelige regler herom, jf. i den forbindelse Højesterets dom af 15. august 1995 i sag I 447/1994 (gengivet i UfR 1995, side 838) om krigsforbrydelser begået i Balkan, hvor Højesteret lagde til grund, at forholdene kunne karakteriseres som »grove overtrædelser« af Genève-konventionerne – det vil sige en krigsforbrydelse – og tiltrådte landsrettens afgørelse om strafforhøjelse efter straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. Som eksempel på et tilfælde, hvor det foreslåede § 118 k, stk. 6, vil kunne finde anvendelse, kan nævnes en voldtægt begået mod en civil person i foråret 2024 i tilknytning til en væbnet konflikt. En sådan gerning vil være omfattet af det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 4, om krigsforbrydelse ved voldtægt af en beskyttet person. Handlingen er desuden strafbar efter straffelovens § 216, stk. 1, om voldtægt, der gjaldt på gerningstidspunktet, og kunne på gerningstidspunktet betegnes som en krigsforbrydelse efter den humanitære folkeret i både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Handlingen vil dermed i medfør af § 118 k, stk. 6, kunne straffes efter § 118 e, stk. 1, nr. 4, om krigsforbrydelse ved voldtægt af en beskyttet person, selv om handlingen er foretaget før denne bestemmelses ikrafttræden. Som et andet eksempel kan nævnes en tvangsforsvinding begået i foråret 2024 som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning. En sådan gerning vil være omfattet af det foreslåede § 118 d, nr. 10, om tvangsforsvinding som en forbrydelse mod menneskeheden. Handlingen kunne på gerningstidspunktet straffes efter bl.a. straffelovens § 261 om frihedsberøvelse og kunne på dette tidspunkt betegnes som en forbrydelse mod menneskeheden efter folkeretten. Handlingen vil dermed kunne straffes efter § 118 d, nr. 10, om tvangsforsvinding som en forbrydelse mod menneskeheden, selv om handlingen er foretaget før denne bestemmelses ikrafttræden. Straffen vil i eksemplerne som nævnt ikke kunne overskride den straf, som ville være blevet idømt efter bestemmelserne, der gjaldt på gerningstidspunktet. I tilfælde, hvor betingelserne for at anvende det foreslåede § 118 k, stk. 6, ikke er opfyldt, vil straffelovens § 3 gælde. Det bemærkes i den forbindelse, at det som nævnt må antages, at forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser begået før lovens ikrafttræden ikke som følge af straffelovens § 3 vil kunne pådømmes efter de foreslåede nye straffebestemmelser. Disse tilfælde vil derfor skulle afgøres efter de straffebestemmelser, som var gældende på gerningstidspunktet. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger om den tidsmæssige gyldighed af de foreslåede bestemmelser om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. (Til § 118 l) Der er i gældende dansk ret ikke en straffebestemmelse, som selvstændigt kriminaliserer tortur. Torturhandlinger kan derimod efter omstændighederne være omfattet af andre af straffelovens bestemmelser, herunder forbrydelser begået i offentlig tjeneste eller hverv efter kapitel 16, voldtægt efter § 216 eller vold efter §§ 244-246. Det følger af straffelovens § 157 a, stk. 1, at det ved fastsættelse af straf for en overtrædelse af straffeloven skal indgå som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået ved tortur. Overtrædelsen anses for begået ved tortur, hvis den er begået i udøvelsen af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv ved at tilføje en anden person skade på legeme eller helbred eller stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse for at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen, for at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget eller på baggrund af den pågældendes politiske overbevisning, køn, race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, jf. straffelovens § 157 a, stk. 2. Bestemmelsen er en strafskærpelsesregel, der indebærer, at en overtrædelse af grunddeliktet skal straffes strengere, hvis forbrydelsen er begået ved tortur som defineret i § 157 a, stk. 2. Efter militær straffelovs § 27 a er det på tilsvarende vis en strafskærpende omstændighed, hvis en overtrædelse af den militære straffelov er begået ved tortur. Det foreslås, at der indsættes en særskilt materiel straffebestemmelse om tortur i straffeloven som § 118 l. Efter bestemmelsen straffes med fængsel indtil 12 år den, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv eller som udøver en funktion, der svarer til eller kan ligestilles hermed, og som påfører en anden person stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse, eller som opfordrer til, samtykker i eller på lignende måde indvilliger i, at en sådan smerte eller lidelse påføres af en tredjeperson 1) for at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen, 2) for at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, 3) på baggrund af enhver form for forskelsbehandling, herunder den pågældendes køn, race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, politiske overbevisning, sociale status, handicap, tro, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, eller 4) på baggrund af et formål af lignende karakter. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til torturdefinitionen i artikel 1, stk. 1, i FN’s torturkonvention, dog med enkelte tilpasninger til dansk lovgivning, jf. nærmere pkt. 3.8.3 og 3.8.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Omfattet af bestemmelsen vil være handlinger, der påfører stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse. Der vil således være et tærskelkrav om, at den påførte fysiske eller psykiske smerte eller lidelse skal være »stærk«. Det er dermed ikke enhver form for fysisk eller psykisk smerte eller lidelse, der er omfattet af bestemmelsen. Stærk smerte eller lidelse kan eksempelvis være forårsaget af slag, herunder mod de nøgne fodsåler (falanga), spark, elektrisk tortur på kønsdelene og andre følsomme steder på kroppen, seksuelle overgreb, herunder voldtægt, fastholdelse i smertefulde stillinger, hyppig anvendelse af lys-, lyd- eller støjpåvirkning, indespærring, herunder i isolation eller mørke, afskæring fra søvn samt trusler på liv eller helbred mod den pågældende selv eller nærtstående personer, herunder trusler om seksuelle overgreb. FN’s Istanbul-protokol (manual om effektiv undersøgelse og dokumentation af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf) angiver en række eksempler på torturmetoder, som er internationalt anerkendte som forårsagende stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse, og som vil kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt tærskelkravet i bestemmelsen er opfyldt. Efter den foreslåede bestemmelse vil det være et krav, at gerningspersonen virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, eller at den pågældende udøver en funktion, der svarer til eller kan ligestilles hermed. Udtrykket »virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv« vil skulle forstås i overensstemmelse med formuleringen i straffelovens kapitel 16. Offentlig tjeneste omfatter al beskæftigelse i den statslige, regionale og kommunale forvaltning, hvad enten den består i at træffe afgørelser eller udøve faktisk virksomhed såsom transport, undervisning og behandling. Eksempelvis vil politi- og fængselsbetjente være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Offentligt hverv omfatter både hverv, der beror på valg, kontrakt og pligtmæssig tjeneste. Eksempelvis vil medlemmer af Folketinget og kommunalbestyrelser være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Både dansk, udenlandsk og international offentlig tjeneste eller hverv vil være omfattet af bestemmelsen. Udenlandsk offentlig tjeneste eller hverv omfatter bl.a. personer, der udøver en offentlig funktion for et andet land, herunder for en offentlig styrelse eller en offentlig virksomhed. International offentlig tjeneste eller hverv omfatter bl.a. personer, der arbejder ved Den Europæiske Unions institutioner, og medlemmer af Europa-Parlamentet og EU-Domstolen. Tjeneste ved bl.a. FN, NATO, Europarådet og OECD vil ligeledes være omfattet. Torturhandlingen vil skulle være begået i forbindelse med gerningspersonens offentlige tjeneste eller hverv. Lovovertrædelser, som er begået uden forbindelse med gerningspersonens tjeneste eller hverv, vil således ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Det vil f.eks. gælde tilfælde, hvor en offentligt ansat uden for tjenesten udsætter en anden person for grov vold på baggrund af personens seksuelle orientering. I disse tilfælde vil der i stedet kunne straffes efter straffelovens nugældende bestemmelser, f.eks. voldsbestemmelserne i straffelovens §§ 244-246, jf. § 81, nr. 6. Udtrykket »udøver en funktion, der svarer til eller kan ligestilles hermed« omfatter eksempelvis tilfælde, hvor en gerningsperson tilhører en ikke-statslig organisation eller gruppe, der udøver faktisk myndighed over et bestemt geografisk afgrænset område. FN’s Torturkomité har således lagt til grund, at ikke-statslige grupper, der i et kontrolleret område de facto udøver myndighed, der er sammenlignelig med statslig myndighedsudøvelse, er omfattet af torturdefinitionen i torturkonventionen (»other person acting in an official capacity«). Strafansvar for tortur efter den foreslåede bestemmelse vil i overensstemmelse med FN’s torturkonventions torturdefinition både omfatte tilfælde, hvor gerningspersonen selv påfører den stærke fysiske eller psykiske smerte eller lidelse, og tilfælde, hvor gerningspersonen opfordrer til, samtykker til eller på lignende måde indvilliger i, at en tredjeperson påfører denne smerte eller lidelse på den forurettede. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor den offentligt ansatte samtykker eller indvilliger i, at en anden offentligt ansat udfører tortur. Det kan ligeledes være tilfælde, hvor en privat militær operatør foretager torturhandlinger mod tilbageholdte fanger med samtykke eller accept fra en militær leder eller en anden offentligt ansat. Det kan endvidere være tilfælde, hvor der med samtykke eller indvilligelse fra en offentligt ansat begås torturhandlinger i et privat drevet fængsel eller asylcenter. Dette indebærer, at offentligt ansatte m.v. ikke kan lade private personer udføre tortur uden derved at overtræde den foreslåede torturbestemmelse, herunder eksempelvis tortur udført af private, der i realiteten er udført på statens vegne eller i statens interesse. Private personer, det vil sige personer, som hverken er offentligt ansatte eller bestrider et offentligt hverv eller varetager en funktion, der svarer til eller kan ligestilles hermed, vil som udgangspunkt ikke egenhændigt kunne være ansvarssubjekter efter bestemmelsen. Disse privatpersoner vil efter omstændighederne kunne ifalde straf for medvirken, jf. straffelovens § 23. Det følger af straffelovens § 23, stk. 2, at strafansvar for medvirken også omfatter den, der medvirker til at krænke et særligt pligtforhold, men selv står uden for dette. Det betyder, at der kan pålægges et medvirkensansvar i tilfælde, hvor en person, der ikke virker i offentlig tjeneste eller hverv, medvirker til en lovovertrædelse, der begås af en person, som virker i offentlig tjeneste eller hverv. Den foreslåede § 118 l om tortur vil dermed have karakter af et såkaldt særdelikt, som udenforstående kun kan medvirke til overtrædelse af. Det forudsættes, at formuleringen »opfordrer til, samtykker i eller på lignende måde indvilliger i« vil omfatte tilfælde, der allerede efter gældende ret ville kunne straffes som medvirken, herunder også strafbar medvirken ved passivitet, til den handling, som påfører den stærke fysiske eller psykiske smerte eller lidelse. Medvirkensforholdet vil således som minimum skulle have en sådan karakter, at den offentligt ansattes handling kan betragtes som et udtryk for et samtykke. I sådanne tilfælde vil den offentligt ansatte, der »opfordrer til, samtykker i eller på lignende måde indvilliger i«, at en udenforstående privatperson udøver tortur omfattet af den foreslåede bestemmelse, kunne straffes direkte efter den foreslåede bestemmelse. Den udenforstående privatperson, der i disse tilfælde forudsættes at være den, der rent faktisk udøver torturhandlingen, vil tillige kunne straffes efter bestemmelsen med henvisning til straffelovens § 23, stk. 1, jf. stk. 2, som beskrevet ovenfor. For overordnede vil den særlige medvirkensregel i straffelovens § 151 finde anvendelse. Det følger af straffelovens § 151, at overordnede i offentlig tjeneste eller hverv, der tilskynder eller medvirker til, at underordnede forbryder sig i denne tjeneste, straffes, uden hensyn til om den underordnede kan straffes eller på grund af vildfarelse eller af andre grunde er straffri, efter den for den pågældende forbrydelse gældende bestemmelse. I disse tilfælde vil straffelovens § 151 træde i stedet for straffelovens § 23, hvorved reglerne om strafnedsættelse og strafbortfald efter sidstnævnte bestemmelse ikke finder anvendelse. Det har imidlertid i praksis stort set ingen betydning, da de indbyggede regler om strafnedsættelse og strafbortfald i straffelovens § 23 sjældent benyttes. Efter den foreslåede bestemmelse er det endvidere en betingelse, at torturhandlingen er begået med et bestemt formål. Efter det foreslåede § 118 l, nr. 1, vil det udgøre et formål omfattet af torturbestemmelsen, at handlingen er udført for at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen. Eksempelvis vil fremskaffelse af oplysninger eller en tilståelse i forbindelse med efterforskning af et strafbart forhold eller til efterretningsformål være omfattet. Efter det foreslåede § 118 l, nr. 2, vil det endvidere udgøre et formål omfattet af torturbestemmelsen, at handlingen er udført for at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget. Udtrykket »afstraffe« omfatter uretmæssige gengældelser og repressalier. Der vil typisk være tale om handlinger, der har karakter af at være enten organiserede eller planlagte. Ikke alle former for voldsudøvelse eller overskridelse af grænserne for lovlig magtanvendelse vil udgøre afstraffelse i bestemmelsens forstand. Udtrykket »skræmme« vil skulle forstås i overensstemmelse med kriteriet i straffelovens § 266 om fremkaldelse af alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd. Udtrykket »tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget« vil skulle forstås på samme måde som straffelovens § 260. Efter det foreslåede § 118 l, nr. 3, vil det udgøre et formål omfattet af torturbestemmelsen, at handlingen er udført på baggrund af enhver form for forskelsbehandling, herunder på baggrund af den pågældendes køn, race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, politiske overbevisning, sociale status, handicap, tro, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. De oplistede diskriminationsgrunde omfatter de diskriminationsgrunde, som fremgår af straffelovens § 266 b om trusler, forhånelse og nedværdigelse af bestemte grupper af personer. Herudover er der ligesom i den eksisterende strafskærpelsesbestemmelse i straffelovens § 157 a tilføjet køn og politisk overbevisning, da disse forhold også vil kunne være udgangspunkt for torturhandlinger. De oplistede diskriminationsgrunde er ikke udtømmende. Det vil dog være en forudsætning, at andre diskriminationsgrunde er af lignende karakter og alvor. Efter det foreslåede § 118 l, nr. 4, vil det desuden udgøre et formål omfattet af torturbestemmelsen, at handlingen er udført på baggrund af et formål af lignende karakter som formålene i nr. 1-3. Det forudsættes, at denne bestemmelse fortolkes snævert, således at de andre mulige formål skal være nært beslægtede med de andre oplistede formål. Smerte eller lidelse, der alene er en naturlig eller tilfældig følge eller del af lovlige sanktioner, vil ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Dette spejler artikel 1 i FN’s torturkonvention, der ligeledes undtager smerte eller lidelse, der alene er en naturlig eller tilfældig følge eller del af lovlige sanktioner efter national ret eller international ret, fra torturdefinitionen. Det vil eksempelvis kunne være handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fange eller tvangsanbragt persons flugt. Det forudsættes, at det absolutte forbud mod tortur er indbygget i de eksisterende regler om lovlig magtanvendelse, f.eks. politilovens kapitel 4 om politiets anvendelse af magt. Gerningspersonen vil skulle have forsæt til at påføre den stærke fysiske eller psykiske smerte eller lidelse samt forsæt til at påføre denne smerte eller lidelse med et af de oplistede formål eller et formål af lignende karakter. En torturhandling begået som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning vil være omfattet af det foreslåede § 118 d, nr. 6, om forbrydelser mod menneskeheden ved tortur. En torturhandling begået i forbindelse med en væbnet konflikt vil være omfattet af det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 2, litra a, om krigsforbrydelse ved tortur. Det forudsættes, at en torturhandling, som kan henføres som en forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse, straffes som en krigsforbrydelse eller forbrydelse mod menneskeheden efter de foreslåede bestemmelser i § 118 d, nr. 6, og § 118 e, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, men ikke samtidig efter den foreslåede torturbestemmelse i § 118 l. Efter den foreslåede bestemmelse vil der være en strafferamme på 12 år. Det forudsættes, at straffen i konkrete sager fastsættes med udgangspunkt i, hvad straffen ville være blevet fastsat til, hvis der skulle straffes efter eksempelvis voldsbestemmelserne eller bestemmelserne om seksualforbrydelser, men således, at straffen fastsættes i et passende højere niveau som følge af, at der er tale om tortur. Der vil kunne straffes i sammenstød mellem den foreslåede bestemmelse og andre lovovertrædelser, der har en vidererækkende strafferamme. Eksempelvis vil der i tilfælde, hvor en torturhandling er begået med forsæt til at dræbe en anden, skulle straffes i sammenstød med straffelovens § 237 om drab. Tilsvarende bør der også straffes i sammenstød med en længerevarende og kvalificeret ulovlig frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 2, hvorunder forurettede har været udsat for tortur, uanset at denne bestemmelses strafferamme også er fængsel indtil 12 år. Det beror på, at den beskyttelsesinteresse, der knytter sig til selve frihedsberøvelsen, ikke uden videre er sammenfaldende med selve påførslen af stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8.3 og 3.8.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 7 (§§ 157 a og 157 b) Efter straffelovens § 157 a, stk. 1, skal det ved fastsættelse af straf for en overtrædelse af straffeloven indgå som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået ved tortur. Overtrædelsen anses ifølge stk. 2 for begået ved tortur, hvis den er begået i udøvelsen af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv ved at tilføje en anden person skade på legeme eller helbred eller stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse 1) for at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen, 2) for at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget eller 3) på grund af den pågældendes politiske overbevisning, køn, race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Straffelovens § 157 a tager udgangspunkt i FN’s torturkonventions definition af tortur i artikel 1, stk. 1. Det følger af straffelovens § 157 b, at bestemmelserne i §§ 145-157 tilsvarende gælder i udøvelse af udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, hvis handlingen er omfattet af § 157 a. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen var formålet at sikre, at bestemmelserne i straffelovens 16. kapitel om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. ligeledes fandt anvendelse på personer i udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, når der er tale om torturhandlinger, idet det ikke fuldstændig kan udelukkes, at der vil kunne blive begået torturhandlinger, som ikke vil være omfattet af straffelovens bestemmelser om legemskrænkelse, angreb på den personlige frihed m.v., men alene vil være omfattet af straffelovens §§ 145-157, jf. herved Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, L 98 som fremsat, side 3541. Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 6, at der indsættes en straffebestemmelse om tortur i straffeloven som § 118 l. Straffelovens §§ 157 a og 157 b vil på den baggrund have mistet deres betydning, og som en konsekvens heraf foreslås det, at de ophæves. Til § 2 Til nr. 1 (§§ 10 a og 27 a) Efter militær straffelovs § 10 a indtræder forældelse ikke, når en lovovertrædelse er omfattet af militær straffelovs § 27 a. Det følger af militær straffelovs § 27 a, stk. 1, at det ved fastsættelse af straf for en overtrædelse af militær straffelov skal indgå som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået ved tortur. Overtrædelsen anses for begået ved tortur, hvis den er begået i udøvelsen af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv ved at tilføje en anden person skade på legeme eller helbred eller stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse for at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen, for at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget eller på baggrund af den pågældendes politiske overbevisning, køn, race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, jf. militær straffelovs § 27 a, stk. 2. Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 6, at der indsættes en materiel straffebestemmelse om tortur i straffeloven som § 118 l. Den foreslåede bestemmelse omfatter handlinger foretaget i udøvelsen af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, herunder handlinger foretaget af militært personel. Endvidere vil torturhandlinger foretaget som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning kunne straffes som forbrydelser mod menneskeheden efter det foreslåede § 118 d, nr. 6, og torturhandlinger foretaget i tilknytning til en væbnet konflikt vil kunne straffes som krigsforbrydelser efter det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 2, litra a. Disse to bestemmelser vil ligeledes omfatte torturhandlinger foretaget af militært personel. Som en konsekvens heraf foreslås det, at militær straffelovs §§ 10 a og 27 a ophæves. Til § 3 Til nr. 1 (§ 29 a) Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 29 a, stk. 1, lukkes dørene under et retsmøde under den forurettedes forklaring i sager om overtrædelse af straffelovens § 210 (incest), § 216 (voldtægt), § 222, stk. 2 (samleje med person under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed), eller § 223, stk. 1 (samleje eller ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden hos en person under 18 år, der er stedbarn, plejebarn eller betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse), når den pågældende anmoder om det. Det samme gælder i sager om overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1 (overtrædelse af de nævnte bestemmelser ved andet seksuelt forhold end samleje). Det følger af § 29 a, stk. 2, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse under afspilning eller anden forevisning af lyd- eller billedoptagelser, som gengiver forhold, der er rejst sigtelse eller tiltale for under sagen. Det foreslås at indsætte et nyt 3. pkt. i retsplejelovens § 29 a, stk. 1, hvorefter det samme endvidere gælder i sager om overtrædelse af §§ 118 c-118 e eller 118 g, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 e eller 118 g, eller § 118 l, som indebærer en handling, der er omfattet af de bestemmelser, der er nævnt i 1. og 2. pkt. Det kommer dermed til at fremgå, at dørene under et retsmøde også skal lukkes i sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, visse krigsforbrydelser og tortur samt kommandoansvar for underordnedes overtrædelse af bestemmelserne om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og visse krigsforbrydelser, hvis forbrydelsen indebærer en handling, der er omfattet af de bestemmelser, der er nævnt i § 29 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., når den forurettede anmoder om det. Det vil eksempelvis kunne være sager om forbrydelser mod menneskeheden ved voldtægt. Til nr. 2 (§ 334 a, stk. 1) Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 4, at i sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 (incest) eller 216-223 (voldtægt m.v.), § 225, jf. §§ 216-223 (voldtægt m.v. ved andet seksuelt forhold end samleje), eller §§ 231 (grooming) eller 232 (blufærdighedskrænkelse) har den forurettede ret til en vederlagsfri samtale med en advokat forud for eventuel anmeldelse til politiet. Efter retsplejelovens § 334 a, stk. 1, tilkommer der den advokat, som forud for eventuel anmeldelse til politiet vejleder forurettede i sådanne sager, et salær og eventuel godtgørelse, jf. § 741 a, stk. 4. Det foreslås i retsplejelovens § 334 a, stk. 1, at ændre »sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller § 232« til: »de sager, der er nævnt i § 741 a, stk. 4«. Desuden foreslås det, at », jf. § 741 a, stk. 4« udgår. Det vil således følge af bestemmelsen, at der tilkommer den advokat, som forud for eventuel anmeldelse til politiet vejleder forurettede i de sager, der er nævnt i § 741 a, stk. 4, et salær og eventuel godtgørelse. Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af retsplejelovens § 741 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 5, som medfører, at forurettede i sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, visse krigsforbrydelser og tortur samt sager om kommandoansvar for underordnedes overtrædelse af bestemmelserne om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og visse krigsforbrydelser, der indebærer en handling, som er omfattet af straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller §§ 231 eller 232, får ret til en vederlagsfri samtale med en advokat forud for eventuel anmeldelse til politiet. Til nr. 3 (§ 741 a, stk. 1) Efter retsplejelovens § 741 a, stk. 1, beskikker retten i sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 119 (vold m.v. mod person i offentlig tjeneste eller hverv), § 119 b (angreb med genstande mod person i offentlig tjeneste eller hverv), § 123 (vidnetrusler), § 210 (incest), §§ 216-223 (voldtægt m.v.), § 225, jf. §§ 216-223 (voldtægt m.v. ved andet seksuelt forhold end samleje), §§ 231 (grooming) og 232 (blufærdighedskrænkelse), § 237, jf. § 21 (forsøg på drab), §§ 242-246 (stalking, psykisk vold, fysisk vold), §§ 249 (uagtsom legemsbeskadigelse) og 250 (hensættelse i hjælpeløs tilstand), § 252, stk. 2 (hensynsløs fareforvoldelse), §§ 260-262 b (tvang, frihedsberøvelse, menneskehandel m.v.) eller § 288 (røveri), en advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende fremsætter begæring om det, jf. dog stk. 2 og 3. Efter retsplejelovens § 741 a, stk. 2, skal beskikkelse ske i sager om overtrædelse af straffelovens § 210, § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1, medmindre den pågældende efter at være vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig det. Den forurettede skal have lejlighed til at tale med en advokat før politiets afhøring af forurettede, medmindre den pågældende efter at være blevet vejledt frabeder sig det. Det samme gælder i sager om overtrædelse af § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1. Det følger endvidere af retsplejelovens § 741 a, stk. 3, at i sager om overtrædelse af straffelovens § 119, § 119 b, § 123, §§ 218-220, § 222, stk. 1, § 223, stk. 2, §§ 231 og 232, § 237, jf. § 21, §§ 242-246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2, §§ 260-262 b eller § 288 kan beskikkelse af advokat dog afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig. Det samme gælder i sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 225, jf. §§ 218-220, § 222, stk. 1, eller § 223, stk. 2. Det foreslås i retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at indsætte en henvisning til de foreslåede bestemmelser i §§ 118 c-118 i, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 i, § 118 l, om henholdsvis folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur samt kommandoansvar for underordnedes overtrædelse af bestemmelserne om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Forurettede i sådanne sager vil dermed have ret til en bistandsadvokat, når den forurettede fremsætter en begæring herom til retten. Til nr. 4 (§ 741 a, stk. 2) Efter retsplejelovens § 741 a, stk. 1, beskikker retten i sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 119 (vold m.v. mod person i offentlig tjeneste eller hverv), § 119 b (angreb med genstande mod person i offentlig tjeneste eller hverv, § 123 (vidnetrusler), § 210 (incest), §§ 216-223 (voldtægt m.v.), § 225, jf. §§ 216-223 (voldtægt m.v. ved andet seksuelt forhold end samleje), §§ 231 (grooming) og 232 (blufærdighedskrænkelse), § 237, jf. § 21 (forsøg på drab), §§ 242-246 (stalking, psykisk vold, fysisk vold), §§ 249 (uagtsom legemsbeskadigelse) og 250 (hensættelse i hjælpeløs tilstand), § 252, stk. 2 (hensynsløs fareforvoldelse), §§ 260-262 b (tvang, frihedsberøvelse, menneskehandle m.v.) eller § 288 (røveri), en advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende fremsætter begæring om det, jf. dog stk. 2 og 3. Efter retsplejelovens § 741 a, stk. 2, skal beskikkelse ske i sager om overtrædelse af straffelovens § 210, § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1, medmindre den pågældende efter at være vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig det. Den forurettede skal have lejlighed til at tale med en advokat før politiets afhøring af forurettede, medmindre den pågældende efter at være blevet vejledt frabeder sig det. Det samme gælder i sager om overtrædelse af § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1. Det følger endvidere af retsplejelovens § 741 a, stk. 3, at i sager om overtrædelse af straffelovens § 119, § 119 b, § 123, §§ 218-220, § 222, stk. 1, § 223, stk. 2, §§ 231 og 232, § 237, jf. § 21, §§ 242-246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2, §§ 260-262 b eller § 288 kan beskikkelse af advokat dog afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig. Det samme gælder i sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 225, jf. §§ 218-220, § 222, stk. 1, eller § 223, stk. 2. Det foreslås at indsætte et nyt 4. pkt. i retsplejelovens § 741 a, stk. 2, hvorefter det samme endvidere gælder i sager om overtrædelse af §§ 118 c-118 e eller 118 g, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 e eller 118 g, eller § 118 l, som indebærer en handling, der er omfattet af de bestemmelser, der er nævnt i 1. og 3. pkt. Dette indebærer, at forurettede i sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, visse krigsforbrydelser og tortur, der indebærer en handling, som er omfattet af straffelovens § 210, § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1, eller § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1, får beskikket en bistandsadvokat af retten, medmindre den pågældende efter at være vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig dette. I sager, hvor folkedrabet, forbrydelsen mod menneskeheden, krigsforbrydelsen eller torturen består af incest eller en af de nævnte seksualforbrydelser, vil beskikkelse således skulle ske, medmindre den pågældende efter at være vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig det, i modsætning til andre sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser eller tortur, hvor den forurettede selv vil skulle fremsætte en begæring om det. Til nr. 5 (§ 741 a, stk. 4) Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 4, at i sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 (incest) eller 216-223 (voldtægt m.v.), § 225, jf. §§ 216-223 (voldtægt m.v. ved andet seksuelt forhold end samleje), eller §§ 231 (grooming) eller 232 (blufærdighedskrænkelse) har den forurettede ret til en vederlagsfri samtale med en advokat forud for eventuel anmeldelse til politiet. Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i retsplejelovens § 741 a, stk. 4, hvorefter det samme gælder i sager om overtrædelse af §§ 118 c-118 e eller 118 g, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 e eller 118 g, eller § 118 l, som indebærer en handling, der er omfattet af de bestemmelser, der er nævnt i 1. pkt. Det medfører, at forurettede i sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, visse krigsforbrydelser og tortur samt i sager om kommandoansvar for underordnedes overtrædelse af bestemmelserne om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og visse krigsforbrydelser vil have ret til en vederlagsfri samtale med en advokat forud for eventuel anmeldelse til politiet, hvis forbrydelsen indebærer incest eller en seksualforbrydelse omfattet af straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller §§ 231 eller 232. Den forurettede vil desuden have ret til en vederlagsfri samtale med den beskikkede advokat efter sagens eller retshandlingens afslutning, jf. det foreslåede § 741 c, stk. 4, 4. pkt. (lovforslagets § 3, nr. 6). Til nr. 6 (§ 741 c, stk. 4) Efter retsplejelovens § 741 c, stk. 4, skal retten meddele bistandsadvokaten udskrift af dommen. Advokaten må ikke overlevere udskriften til den forurettede uden rettens samtykke. I sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 (incest) eller 216-223 (voldtægt m.v.), § 225, jf. §§ 216-223 (voldtægt m.v. ved andet seksuelt forhold end samleje), eller §§ 231 (grooming) eller 232 (blufærdighedskrænkelse) har den forurettede ret til en vederlagsfri samtale med den beskikkede advokat efter sagens eller retshandlingens afslutning. Det foreslås at indsætte et nyt 4. pkt. i retsplejelovens § 741 c, stk. 4, hvorefter det samme gælder i sager om overtrædelse af §§ 118 c-118 e eller 118 g, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 e eller 118 g, eller § 118 l, som indebærer en handling, der er omfattet af de bestemmelser, der er nævnt i 3. pkt. Det indebærer, at forurettede i sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, visse krigsforbrydelser og tortur samt i sager om kommandoansvar for underordnedes overtrædelse af bestemmelserne om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og visse krigsforbrydelser vil have ret til en vederlagsfri samtale med den beskikkede advokat efter sagens eller retshandlingens afslutning, hvis forbrydelsen indebærer incest eller en seksualforbrydelse omfattet af straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller §§ 231 eller 232. Den forurettede vil i øvrigt have ret til en vederlagsfri samtale forud for eventuel anmeldelse til politiet, jf. det foreslåede § 741 a, stk. 4, 2. pkt. (lovforslagets § 3, nr. 5). Til nr. 7 og 8 (§ 745 e, stk. 1, nr. 2) Efter retsplejelovens § 745 e, stk. 1, kan politiets afhøring af en person optages på video med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under hovedforhandlingen efter § 872 (videoafhøring) i visse tilfælde. Efter § 745 e, stk. 1, nr. 2, litra a, kan videoafhøring anvendes i sager, hvor personen er under 15 år, og efterforskningen vedrører en overtrædelse af straffelovens § 210 eller kapitel 24. Videoafhøring kan også anvendes i sager, hvor personen er under 15 år, og efterforskningen vedrører en overtrædelse af straffelovens §§ 237 eller 242-246, hvor personen eller en af dennes nærmeste er forurettet og den, der er mistænkt, er en af personens nærmeste, jf. § 745 e, stk. 1, nr. 2, litra b. Det foreslås i § 745 e, stk. 1, nr. 2, litra b, at ændre »personens nærmeste.« til »personens nærmeste, eller«. Dette er en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at indsætte et nyt litra c i § 745 e, stk. 1, nr. 2. Det foreslås således at indsætte et nyt § 745 e, stk. 1, nr. 2, litra c, hvorefter videoafhøring kan anvendes i sager, hvor personen er under 15 år, og efterforskningen vedrører en overtrædelse af straffelovens §§ 118 c-118 i, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 i, eller § 118 l. Bestemmelsen indebærer, at vidner under 15 år i sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur samt kommandoansvar for underordnedes overtrædelse af bestemmelserne om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser vil kunne videoafhøres med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under hovedforhandlingen. Til nr. 9 (§ 745 e, stk. 1, nr. 5) Efter retsplejelovens § 745 e, stk. 1, kan politiets afhøring af en person optages på video med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under hovedforhandlingen efter § 872 (videoafhøring) i visse tilfælde. Efter § 745 e, stk. 1, nr. 5, kan videoafhøring anvendes i sager, hvor personen er 15 år eller derover, og efterforskningen vedrører en overtrædelse af straffelovens § 216 eller § 225, jf. § 216, hvor personen er forurettet. Det foreslås i retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 5, efter »§ 216 eller § 225, jf. § 216,« at indsætte »eller en overtrædelse af §§ 118 c-118 e eller 118 g, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 e eller 118 g, eller § 118 l, som indebærer en handling, der er omfattet af § 216 eller § 225, jf. § 216,«. Forslaget vil medføre, at forurettede over 15 år i sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, visse krigsforbrydelser og tortur samt kommandoansvar for underordnedes overtrædelse af bestemmelserne om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og visse krigsforbrydelser kan videoafhøres med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under hovedforhandlingen, hvis forbrydelsen indebærer en seksualforbrydelse omfattet af § 216 eller § 225, jf. § 216. Til nr. 10 (§ 783, stk. 2) Det følger af retsplejelovens § 783, stk. 1, at indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse. I kendelsen anføres de telefonnumre, lokaliteter, adressater eller forsendelser, som indgrebet angår, jf. dog stk. 2. Endvidere anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres. Det følger endvidere af retsplejelovens § 783, stk. 2, 1. pkt., at når efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 (landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.) eller §§ 123 (vidnetrusler) eller 180 (ildspåsættelse), § 183, stk. 2 (sprængning m.v. med fare for liv), §§ 191 (narkotikaforbrydelser), 191 a (kvalificeret handel med dopingmidler) eller 192 a (overtrædelse af lovgivning om våben og eksplosivstoffer), § 233, stk. 1 (rufferi), §§ 237 (drab) eller 245 (grov vold), § 246, jf. § 245 (grov vold med døden til følge), § 252, stk. 1 (fareforvoldelse), § 261, stk. 2 (langvarig frihedsberøvelse m.v.), §§ 262 a (menneskehandel) eller 262 b (menneskeudnyttelse), § 286, jf. § 276 (tyveri af særlig grov beskaffenhed), §§ 288 (røveri) eller 289 (særligt grov overtrædelse af skattelovgivningen m.v.), § 289, jf. § 289 a (EU-svig af særlig grov karakter), eller § 290 a, stk. 2 (hvidvask af særlig grov beskaffenhed), kan der i rettens kendelse i medfør af § 780, stk. 1, nr. 1 eller 3, ud over bestemte telefonnumre anføres den person, som indgrebet angår (den mistænkte). I så fald skal politiet snarest muligt efter udløbet af det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages, underrette retten om de telefonnumre, som indgrebet har været rettet imod, og som ikke er anført i kendelsen. Hvis særlige forhold taler for det, skal underretning efter 2. pkt. ske senest 24 timer efter indgrebets iværksættelse. Underretning efter 2. og 3. pkt. skal indeholde en angivelse af de bestemte grunde, der er til at antage, at der fra de pågældende telefonnumre gives meddelelser til eller fra den mistænkte. Retten underretter den beskikkede advokat, jf. § 784, stk. 1, der herefter kan indbringe spørgsmålet om lovligheden af indgrebet for retten. Retten træffer afgørelse ved kendelse. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Rigsadvokaten. Indgreb, der efter rettens opfattelse ikke burde være foretaget af Politiets Efterretningstjeneste, indberettes til Justitsministeriet. Den foreslåede bestemmelse omhandler såkaldt kendelse på person, hvor retskendelsen om telefonaflytning eller teleoplysning ud over bestemte telefonnumre også kan angive den person, som indgrebet angår. Det foreslås i retsplejelovens § 783, stk. 2, 1. pkt., at ændre »kapitel 12 eller 13« til »kapitel 12-13 a«. Det indebærer, at der vil kunne foretages indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af kendelse på person, når efterforskningen angår en overtrædelse af det foreslåede kapitel 13 a i straffeloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, det vil sige aggressionsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Til nr. 11 (§ 791 d, stk. 1) Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 791 d, stk. 1, kan der ske blokering af en hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 i (terrorisme), 119 (vold m.v. mod person i offentlig tjeneste eller hverv) eller 119 a (angreb med genstande mod person i offentlig tjeneste eller hverv), § 263, stk. 1 (hacking), § 263 a (udbredelse af adgangsmiddel til datasystem m.v.), § 264 d, stk. 2 (videregivelse af meddelelser eller billeder af private forhold under særligt skærpende omstændigheder), eller §§ 279 (bedrageri), 279 a (databedrageri), 281 (afpresning), 290 (hæleri), 290 a (hvidvask), 300 a (groft uagtsomt bedrageri) eller 301 (uberettiget anvendelse af genererede betalingskortnumre m.v.). Med forslaget indsættes i retsplejelovens § 791 d, stk. 1, en henvisning til de foreslåede bestemmelser om aggressionsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur samt kommandoansvar for underordnedes overtrædelse af bestemmelserne om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i straffelovens §§ 118 b-118 i, § 118 j, jf. §§ 118 b-118 i, og § 118 l. Det vil indebære, at en hjemmeside vil kunne blokeres, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås aggressionsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser eller tortur. Det kunne eksempelvis være tilskyndelse til folkedrab efter det foreslåede § 118 c, stk. 2, i straffeloven, hvis det sker fra en hjemmeside. For de øvrige forbrydelser vil blokering af en hjemmeside særligt kunne være relevant i tilfælde, hvor den strafbare handling begået fra en hjemmeside består i at have medvirket til en forbrydelse, herunder opfordring til visse krigsforbrydelser som eksempelvis voldtægt efter det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 4, eller hvervning af et barn under 15 år til tjeneste i væbnede styrker efter det foreslåede § 118 e, stk. 1, nr. 6. Til nr. 12 (§ 799, stk. 1) Det følger af retsplejelovens § 799, stk. 1, at såfremt det er af afgørende betydning for efterforskningen, at ransagningen foretages, uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, kan retten, hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens § 125 a (menneskesmugling), § 180 (ildspåsættelse med fare for liv), § 183, stk. 1 og 2 (sprængning, spredning af skadevoldende luftarter m.v.), § 183 a (ved tvang overtager kontrol med luftfartøj m.v.), § 186, stk. 1 (fareforvoldelse for liv og sundhed), § 187, stk. 1 (udbredelse af gift m.v.), § 191 (narkotikaforbrydelser), § 192 a (overtrædelse af lovgivning om våben og eksplosivstoffer), § 192 b, stk. 1-3 (skadeforvoldelse ved besiddelse m.v. af radioaktive stoffer), § 235 (udbredelse af seksuelt materiale af personer under 18 år), § 237 (drab), § 262 a (menneskehandel), 262 b (menneskeudnyttelse), § 286, stk. 1, jf. § 276 (tyveri af særlig grov beskaffenhed, § 286, stk. 1, jf. § 276 a (indbrudstyveri af særligt grov beskaffenhed), § 286, stk. 2, jf. § 279 (bedrageri af særlig grov beskaffenhed), § 286, stk. 2, jf. § 279 a (databedrageri af særlig grov beskaffenhed), §§ 288 (røveri) eller 289 (særligt grov overtrædelse af skattelovgivningen m.v.), § 290, stk. 2, jf. stk. 1 (hæleri af særlig grov beskaffenhed), eller § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1 (hvidvask af særlig grov beskaffenhed), ved kendelse træffe bestemmelse herom og om, at reglerne i § 798, stk. 2, 1.-4. pkt., og stk. 3, fraviges. Dette gælder dog ikke med hensyn til ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som nogen, der efter reglerne i § 170 er udelukket fra eller efter reglerne i § 172 er fritaget for at afgive forklaring som vidne i sagen, har rådighed over. Det foreslås i retsplejelovens § 799, stk. 1, at ændre »kapitel 12 eller 13« til »kapitel 12-13 a«. Det indebærer, at der vil kunne foretages hemmelig ransagning i sager om overtrædelse af det foreslåede kapitel 13 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, det vil sige aggressionsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Til § 4 Det foreslås, at lov nr. 132 af 29. april 1955 om straf for folkedrab ophæves. Dette er en konsekvensændring som følge af den foreslåede § 118 c om folkedrab. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse. Det følger af straffelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at er den ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov. Beror ophøret af lovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, bliver handlingen at bedømme efter den ældre lov, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt. Sager om folkedrab begået før lovens ikrafttræden vil derfor efter lovens ikrafttræden skulle afgøres efter det foreslåede § 118 c, stk. 1, om folkedrab (lovforslagets § 1, nr. 6), dog således at afgørelsen ikke herved må blive strengere end efter den hidtil gældende folkedrabslov. Det bemærkes i den forbindelse, at det foreslåede § 118 c, stk. 1, med en enkelt undtagelse svarer til folkedrabsloven. Til § 5 Det foreslås, at lov nr. 310 af 25. april 2018 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt ophæves. Dette er en konsekvensændring som følge af de foreslåede § 118 f, nr. 3 og 4, samt det foreslåede § 118 h, nr. 4. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser. Det følger af straffelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at er den ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov. Beror ophøret af lovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, bliver handlingen at bedømme efter den ældre lov, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt. Sager om overtrædelser af lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt begået før lovens ikrafttræden vil derfor efter lovens ikrafttræden skulle afgøres efter de foreslåede bestemmelser i § 118 f, nr. 3 og 4, og § 118 h, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, dog således, at afgørelsen ikke herved må blive strengere end efter lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt. Det bemærkes i den forbindelse, at de foreslåede bestemmelser i § 118 f, nr. 3 og 4, og § 118 h, nr. 4, svarer til indholdet af lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt. Til § 6 Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2025. Det foreslås endvidere i stk. 2, at § 1, nr. 5, også finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden. Det foreslås i § 1, nr. 5, at straffelovens § 93 b, stk. 1, affattes således, at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at når en lovovertrædelse er omfattet af kapitel 13 a, indtræder forældelse ikke. For enkelte forbrydelser vil det betyde en ændring i den nugældende retstilstand, som indebærer, at forbrydelser, der i dag er forældelige, fremover vil blive uforældelige. Det foreslåede § 6, stk. 2, vil indebære, at ændringen af forældelsesreglen også vil finde anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, medmindre strafansvaret for disse lovovertrædelser allerede er forældet ved lovens ikrafttræden. Til § 7 Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne, men at § 2 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Det indebærer bl.a., at § 1 (ændringerne af straffeloven), § 3 (ændringerne af retsplejeloven) og § 4 (ophævelsen af folkedrabsloven) ikke vil gælde for Færøerne og ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne. Det skyldes, at Færøerne den 1. marts 2010 overtog lovgivningskompetencen på det strafferetlige område, og at der for Færøerne gælder en særlig retsplejelov. Herudover indebærer det, at § 5 om ophævelse af lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt ikke vil gælde for Færøerne og ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne. Det skyldes, at loven ikke gælder for Færøerne og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne. Militær straffelov, lov nr. 530 af 24. juni 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 494 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 1550 af 19. december 2017 og § 4 i lov nr. 708 af 8. juni 2018, gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for denne landsdel med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Anordningshjemlerne er endnu ikke anvendt. Militær straffelov af 1973, jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 30. september 1987, er derfor fortsat gældende for Færøerne. Det foreslås på den baggrund, at lovens § 2 om ændring af militær straffelov af 2005 skal kunne sættes i kraft ved kongelig anordning. Det foreslås i stk. 2, at loven ikke skal gælde for Grønland, men at §§ 2 og 4 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Det indebærer bl.a., at § 1 (ændringerne af straffeloven) og § 3 (ændringerne af retsplejeloven) ikke vil gælde for Grønland og ikke vil kunne sættes i kraft for Grønland. Det skyldes, at der gælder en særlig kriminallov og retsplejelov for Grønland. Herudover indebærer det, at § 5 om ophævelse af lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt ikke vil gælde for Grønland og ikke vil kunne sættes i kraft for Grønland. Det skyldes, at loven ikke gælder for Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Grønland. Militær straffelov, lov nr. 530 af 24. juni 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 494 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 1550 af 19. december 2017 og § 4 i lov nr. 708 af 8. juni 2018, gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for denne landsdel med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Anordningshjemlerne er endnu ikke anvendt. Militær straffelov af 1973, jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 30. september 1987, er derfor fortsat gældende for Grønland. Det foreslås på den baggrund, at lovens § 2 om ændring af militær straffelov af 2005 kan sættes i kraft ved kongelig anordning. Folkedrabsloven gælder direkte for Grønland. Det foreslås derfor, at § 4 om ophævelse af folkedrabsloven ikke skal gælde for Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. I det omfang der måtte blive indført regler om folkedrab i den grønlandske kriminallov, vil folkedrabsloven dermed kunne ophæves for Grønland ved anordning. Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 25. april 2024, som ændret ved § 14 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, § 2 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 og § 1 i lov nr. 665 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer: § 7. Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis 1) --- 2) gerningsmanden også på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet og handlingen a) omfatter seksuel udnyttelse af børn, menneskehandel eller kvindelig omskæring eller 1. I § 7, stk. 1, nr. 2, litra a, ændres »omskæring eller« til: »omskæring,«. b) er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet. 2. I § 7, stk. 1, nr. 2, litra b, ændres »landet.« til: »landet, eller«. 3. I § 7, stk. 1, nr. 2, indsættes som litra c: »c) er omfattet af § 118 b.« Stk. 2 og 3. --- § 8 a. Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages uden for den danske stat, når handlinger af den pågældende art er omfattet af statutten for Den Internationale Straffedomstol, hvis handlingen er foretaget af en person, der på tidspunktet for sigtelsen 4. I § 8 a ændres »handlinger af den pågældende art er omfattet af statutten for Den Internationale Straffedomstol« til: »handlingen er omfattet af §§ 118 c-118 j eller § 118 l«. 1 og 2) --- 5. § 93 b, stk. 1, affattes således: § 93 b. Når en lovovertrædelse er omfattet af denne lovs § 157 a, indtræder forældelse ikke. »Når en lovovertrædelse er omfattet af kapitel 13 a, indtræder forældelse ikke.« Stk. 2. --- 6. Efter kapitel 13 indsættes: » Kapitel 13 a Visse internationale forbrydelser § 118 b. For aggressionsforbrydelse straffes den, som foretager en aggressionshandling, der efter sin karakter, grovhed og omfang udgør en åbenbar overtrædelse af FN-pagten. Stk. 2. Ved en aggressionshandling forstås en stats brug af væbnet magt mod en anden stats suverænitet, territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på en måde, som i øvrigt er i strid med FN-pagten. Stk. 3. Strafansvar for en aggressionsforbrydelse kan kun pålægges den, der kan udøve faktisk kontrol over eller styre en stats politiske eller militære handlinger. § 118 c. For folkedrab straffes den, som i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan foretager en eller flere af følgende handlinger: 1) Dræber et eller flere medlemmer af gruppen. 2) Påfører et eller flere medlemmer af gruppen alvorlig fysisk eller psykisk skade. 3) Påfører et eller flere medlemmer af gruppen livsvilkår, der sigter til at bevirke gruppens hele eller delvise fysiske ødelæggelse. 4) Pålægger foranstaltninger mod et eller flere medlemmer af gruppen, der sigter til at bevirke, at fødsler inden for gruppen forhindres. 5) Tvangsforflytter et eller flere af gruppens børn under 18 år til en anden gruppe. Stk. 2. For tilskyndelse til folkedrab straffes den, som i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan direkte og offentligt tilskynder nogen til at foretage en af handlingerne nævnt i stk. 1. § 118 d. For forbrydelser mod menneskeheden straffes den, der som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning foretager en eller flere af følgende handlinger: 1) Dræber en person. 2) Udrydder dele af en befolkning, herunder ved at påtvinge dele af en befolkning livsvilkår, der sigter til at bevirke, at befolkningen delvist udryddes. 3) Udsætter en person for slaveri. 4) Deporterer eller tvangsforflytter en befolkning i strid med folkeretten. 5) Fængsler eller på anden alvorlig måde berøver en person friheden i strid med folkeretten. 6) Påfører en person i vedkommendes varetægt eller kontrol stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse (tortur). 7) Udsætter en person for voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvungen graviditet, tvangssterilisering eller anden form for seksuel eller reproduktiv vold af lignende grovhed. 8) Tvinger en person til at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold med en anden person. 9) Udsætter et eller flere medlemmer af en identificerbar gruppe eller et identificerbart fællesskab for alvorlig berøvelse af grundlæggende menneskerettigheder på baggrund af race, nationalitet, etnicitet, køn, seksuel orientering, kulturelt eller religiøst tilhørsforhold, politisk overbevisning eller andre grunde, der er almindeligt anerkendte som værende i strid med folkeretten (forfølgelse). 10) Anholder, tilbageholder eller bortfører en person og nægter at anerkende frihedsberøvelsen eller at give informationer om, hvad der er sket eller vil ske med denne person, eller personens opholdssted, når handlingen er udført for at unddrage den pågældende fra retsbeskyttelse og er udført på vegne af eller med samtykke, støtte eller tilladelse fra en stat eller organisation (tvangsforsvinding). 11) Foretager en umenneskelig handling af samme eller lignende karakter som de handlinger, der er omfattet af nr. 1-10, inden for rammen af et institutionaliseret regime baseret på en racemæssig gruppes systematiske undertrykkelse af og dominans over en eller flere andre racemæssige grupper og med den hensigt at opretholde regimet (apartheid). 12) Foretager en anden umenneskelig handling af lignende karakter, der forårsager stor fysisk eller psykisk lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred. § 118 e. For krigsforbrydelser mod personer straffes den, der i tilknytning til en væbnet konflikt foretager én eller flere af følgende handlinger: 1) Dræber en beskyttet person. 2) Påfører en beskyttet person a) stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse med det formål at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen, med det formål at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, på baggrund af enhver form for forskelsbehandling eller på baggrund af et formål af lignende karakter (tortur), b) stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse (umenneskelig behandling) eller c) stor fysisk eller psykisk smerte eller lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred. 3) Udsætter en beskyttet person for slaveri. 4) Udsætter en beskyttet person for voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvungen graviditet, tvangssterilisering eller anden form for seksuel eller reproduktiv vold af lignende grovhed. 5) Tager en beskyttet person som gidsel. 6) Indkalder eller hverver et barn under 15 år til tjeneste i væbnede styrker eller grupper eller bruger et barn under 15 år til aktiv deltagelse i fjendtligheder. 7) Udsætter en beskyttet person for et medicinsk, biologisk eller videnskabeligt forsøg, der medfører død eller alvorlig fare for personens liv eller helbred. 8) Deporterer, tvangsforflytter eller frihedsberøver en beskyttet person i strid med den humanitære folkeret. 9) Idømmer eller iværksætter en straf over for en beskyttet person i strid med retten til en retfærdig rettergang efter den humanitære folkeret. 10) Groft krænker en beskyttet eller afdød persons værdighed ved ydmygende, nedværdigende eller anden krænkende behandling. 11) Skader en modstander, der har overgivet sig betingelsesløst eller er ukampdygtig, eller en parlamentær. 12) Erklærer modpartens borgeres rettigheder og adgang til sagsanlæg for ophævet, midlertidigt suspenderet eller udelukket fra at blive gjort gældende ved domstolene. Stk. 2. For krigsforbrydelser mod personer straffes også den, der i tilknytning til en international væbnet konflikt foretager en eller flere af følgende handlinger: 1) Overfører en del af sin egen civilbefolkning til et besat område. 2) Tvinger en statsborger af modparten til at deltage i kamphandlinger mod sit eget land. 3) Tvinger en beskyttet person til at gøre tjeneste i en fjendtlig magts styrker. Stk. 3. Ved beskyttet person forstås en person, der ikke eller ikke længere tager direkte del i fjendtlighederne, eller som i øvrigt er beskyttet efter den humanitære folkeret. § 118 f. For krigsforbrydelser mod ejendom straffes den, der i tilknytning til en væbnet konflikt foretager én eller flere af følgende handlinger: 1) Plyndrer. 2) Beslaglægger, konfiskerer, ødelægger eller tilegner sig ejendom, når handlingen ikke er retfærdiggjort af tvingende militær nødvendighed. 3) Ødelægger eller tilegner sig kulturværdier i stort omfang i strid med UNESCO-konvention af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt og dennes 2. protokol. 4) Plyndrer, begår tyveri af eller udfører hærværk mod eller uretmæssigt anvender kulturværdier i strid med UNESCO-konventionen af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt og dennes 2. protokol. § 118 g. For krigsforbrydelser mod humanitære indsatser eller kendemærker straffes den, der i tilknytning til en væbnet konflikt foretager én eller flere af følgende handlinger: 1) Angriber personel, installationer, materiel, enheder eller befordringsmidler, der er involveret i humanitære indsatser eller fredsbevarende missioner i overensstemmelse med FN-pagten eller lignende internationale fredsbevarende missioner, og som er berettiget til beskyttelse efter den humanitære folkeret. 2) Angriber personel, bygninger, materiel eller sanitetsenheder eller -transporter, der i overensstemmelse med den humanitære folkeret anvender et af Genève-konventionernes, herunder disses tillægsprotokollers, beskyttede kendemærker eller emblemer eller anden identifikationsmetode. 3) Misbruger parlamentærflag, fjendens flag, FN-flag eller militære symboler eller uniformer eller Genève-konventionernes, herunder disses tillægsprotokollers, beskyttede kendemærker, hvor misbruget uagtsomt har død eller alvorlig personskade til følge. § 118 h. For krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmetoder straffes den, der i tilknytning til en væbnet konflikt foretager én eller flere af følgende handlinger: 1) Målretter angreb mod civilbefolkningen som sådan eller mod civile, der ikke tager direkte del i fjendtlighederne. 2) Udsulter civile som kampmetode ved at fratage, unddrage eller nægte dem adgang til mad eller genstande, der er uundværlige for deres overlevelse, herunder ved at forhindre nødhjælpsforsyninger i at komme frem. 3) Angriber civile ejendomme eller genstande, inklusive bygninger, der anvendes til religion, uddannelse, kunst, videnskab eller velgørende formål, eller historiske mindesmærker, hospitaler eller områder, hvor syge og sårede opsamles, når de nævnte ejendomme eller genstande, bygninger, mindesmærker eller områder ikke udgør militære mål. 4) Angriber kulturværdier under beskyttelse eller forhøjet beskyttelse eller anvender kulturværdier under forhøjet beskyttelse eller deres umiddelbare omgivelser til støtte for militær aktion i strid med UNESCO-konvention af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt og dennes 2. protokol. 5) Dræber eller sårer en modstander ved at besvige denne til at tro, at gerningspersonen har ret til beskyttelse. 6) Beordrer eller truer med, at der ikke vil blive vist nåde. 7) Angriber med viden om, at det vil forårsage vilkårlig skade på civile personer eller tab af deres liv, skade på civile ejendomme eller genstande eller udbredt, langvarig og alvorlig skade på naturmiljøet, der klart overstiger den forventede konkrete og direkte militære fordel. 8) Anvender tilstedeværelsen af en beskyttet person, jf. § 118 e, stk. 3, til at opnå, at visse steder, områder eller væbnede styrker ikke kan gøres til militære mål. 9) Angriber byer, landsbyer, boliger eller bygninger, der ikke forsvares, og som ikke udgør militære mål. § 118 i. For krigsforbrydelser ved anvendelse af forbudte kampmidler straffes den, der i tilknytning til en væbnet konflikt anvender et eller flere af følgende kampmidler: 1) Gift eller giftige våben. 2) Biologiske eller kemiske våben. 3) Projektiler, der nemt udvides eller udflades i den menneskelige krop. 4) Våben, hvis primære våbenvirkning er at påføre den menneskelige krop skade ved sprængstykker, som ikke kan opfanges ved en røntgenundersøgelse. 5) Laservåben, der er specifikt designet til som dets eneste eller en af dets våbenvirkninger at forårsage permanent blindhed. § 118 j. En militær eller civil leder eller en person, der faktisk handler som sådan, straffes for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser, hvis personer under vedkommendes myndighed og kontrol begår en forbrydelse som nævnt i §§ 118 c-118 i, og forbrydelsen er en følge af, at lederen ikke har udøvet behørig kontrol over dem, hvis 1) lederen vidste eller burde have vidst, at personerne under vedkommendes myndighed og kontrol havde påbegyndt en sådan forbrydelse, eller at den var umiddelbart forestående, og 2) lederen undlod at iværksætte nødvendige og rimelige tiltag, som stod i vedkommendes magt, for at hindre eller standse forbrydelsen, eller undlod at rapportere forholdet til en kompetent myndighed for strafforfølgning. § 118 k. Overtrædelse af § 118 b, § 118 c, stk. 1, § 118 d eller § 118 j, jf. § 118 b, § 118 c, stk. 1, eller § 118 d, straffes med fængsel indtil på livstid. Stk. 2. Overtrædelse af §§ 118 e, 118 h eller 118 i eller § 118 j, jf. §§ 118 e, 118 h eller 118 i, straffes med fængsel indtil 16 år. Stk. 3. Overtrædelse af § 118 c, stk. 2, § 118 f, § 118 g eller § 118 j, jf. § 118 c, stk. 2, § 118 f eller § 118 g, straffes med fængsel indtil 12 år. Stk. 4. Straffen for overtrædelse af §§ 118 e, 118 g, 118 h eller 118 i eller § 118 j, jf. §§ 118 e, 118 g, 118 h eller 118 i, kan stige indtil fængsel på livstid, når overtrædelsen er af særlig grov beskaffenhed, herunder når overtrædelsen omfatter drab. Stk. 5. Ved fastsættelsen af straffen for overtrædelse af §§ 118 e-118 i eller § 118 j, jf. §§ 118 e-118 i, skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at handlingen er begået som led i en plan eller politik eller som led i omfattende forbrydelser af nævnte art. Stk. 6. §§ 118 d-118 i finder også anvendelse på handlinger foretaget før den 1. januar 2025, hvis handlingen kan straffes efter regler, som var gældende på gerningstidspunktet, og handlingen efter folkeretten udgjorde en forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse på gerningstidspunktet. Straffen kan ikke overskride den straf, som ville være blevet idømt efter de på gerningstidspunktet gældende bestemmelser, som handlingen kan straffes efter. § 118 l. For tortur straffes med fængsel indtil 12 år den, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv eller som udøver en funktion, der svarer til eller kan ligestilles hermed, og som påfører en anden person stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse, eller som opfordrer til, samtykker i eller på lignende måde indvilliger i, at en sådan smerte eller lidelse påføres af en tredjeperson 1) for at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen, 2) for at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, 3) på baggrund af enhver form for forskelsbehandling, herunder den pågældendes køn, race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, politiske overbevisning, sociale status, handicap, tro, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, eller 4) på baggrund af et formål af lignende karakter.« § 157 a. Ved fastsættelse af straf for en overtrædelse af denne lov skal det indgå som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået ved tortur. 7. §§ 157 a og 157 b ophæves. Stk. 2. Overtrædelsen anses for begået ved tortur, hvis den er begået i udøvelsen af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv ved at tilføje en anden person skade på legeme eller helbred eller stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse 1) for at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen, 2) for at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget eller 3) på grund af den pågældendes politiske overbevisning, køn, race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. § 157 b. Bestemmelserne i §§ 145-157 gælder tilsvarende i udøvelse af udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, hvis handlingen er omfattet af § 157 a. § 2 I militær straffelov, lov nr. 530 af 24. juni 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 494 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 1550 af 19. december 2017 og § 4 i lov nr. 708 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring: § 10 a. Når en lovovertrædelse er omfattet af denne lovs § 27 a, indtræder forældelse ikke. 1. §§ 10 a og 27 a ophæves. §§ 11-27. --- § 27 a. Ved fastsættelse af straf for en overtrædelse af denne lov skal det indgå som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået ved tortur. Stk. 2. Overtrædelsen anses for begået ved tortur, hvis den er begået i udøvelsen af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv ved at tilføje en anden person skade på legeme eller helbred eller stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse 1) for at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen, 2) for at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget eller 3) på grund af den pågældendes politiske overbevisning, køn, race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. § 3 I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts 2024, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 665 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer: § 29 a. I sager om overtrædelse af straffelovens § 210, § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1, lukkes dørene under den forurettedes forklaring, når den pågældende anmoder om det. Det samme gælder i sager om overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1. 1. I § 29 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Det samme gælder endvidere i sager om overtrædelse af §§ 118 c-118 e eller 118 g, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 e eller 118 g, eller § 118 l, som indebærer en handling, der er omfattet af de bestemmelser, der er nævnt i 1. og 2. pkt.« Stk. 2 og 3. --- § 334 a. Der tilkommer den advokat, som forud for eventuel anmeldelse til politiet vejleder forurettede i sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller §§ 231 eller 232, et salær og eventuel godtgørelse, jf. § 741 a, stk. 4. 2. I § 334 a, stk. 1, ændres »sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller § 232« til: »de sager, der er nævnt i § 741 a, stk. 4«, og », jf. § 741 a, stk. 4« udgår. Stk. 2. --- § 741 a. I sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 119, § 119 b, § 123, § 210, §§ 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, §§ 231 og 232, § 237, jf. § 21, §§ 242-246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2, §§ 260-262 b eller § 288, beskikker retten en advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende fremsætter begæring om det, jf. dog stk. 2 og 3. 3. I § 741 a, stk. 1, indsættes efter »straffelovens«: »§§ 118 c-118 i, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 i, § 118 l,«. Stk. 2. I sager om overtrædelse af straffelovens § 210, § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1, skal beskikkelse ske, medmindre den pågældende efter at være vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig det. Den forurettede skal have lejlighed til at tale med en advokat før politiets afhøring af forurettede, medmindre den pågældende efter at være blevet vejledt frabeder sig det. Det samme gælder i sager om overtrædelse af § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1. 4. I § 741 a, stk. 2, indsættes som 4. pkt.: »Det samme gælder endvidere i sager om overtrædelse af §§ 118 c-118 e eller 118 g, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 e eller 118 g, eller § 118 l, som indebærer en handling, der er omfattet af de bestemmelser, der er nævnt i 1. og 3. pkt.« Stk. 3. --- Stk. 4 . I sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller §§ 231 eller 232 har den forurettede ret til en vederlagsfri samtale med en advokat forud for eventuel anmeldelse til politiet. 5. I § 741 a, stk. 4, indsættes som 2. pkt.: »Det samme gælder i sager om overtrædelse af §§ 118 c-118 e eller 118 g, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 e eller 118 g, eller § 118 l, som indebærer en handling, der er omfattet af de bestemmelser, der er nævnt i 1. pkt.« Stk. 5-7. --- § 741 c. --- Stk. 1-3. --- Stk. 4. Retten meddeler advokaten udskrift af dommen. Advokaten må ikke overlevere udskriften til den forurettede uden rettens samtykke. I sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller §§ 231 eller 232 har den forurettede ret til en vederlagsfri samtale med den beskikkede advokat efter sagens eller retshandlingens afslutning. 6. I § 741 c, stk. 4, indsættes som 4. pkt.: »Det samme gælder i sager om overtrædelse af §§ 118 c-118 e eller 118 g, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 e eller 118 g, eller § 118 l, som indebærer en handling, der er omfattet af de bestemmelser, der er nævnt i 3. pkt.« Stk. 5. --- § 745 e. Politiets afhøring af en person kan optages på video med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under hovedforhandlingen efter § 872 (videoafhøring) i følgende tilfælde: 1) Personen er under 13 år. 2) Personen er under 15 år, og efterforskningen vedrører en overtrædelse af a) straffelovens § 210 eller kapitel 24 eller b) straffelovens §§ 237 eller 242-246, hvor personen eller en af dennes nærmeste er forurettet og den, der er mistænkt, er en af personens nærmeste. 7. I § 745 e, stk. 1, nr. 2, litra b, ændres »personens nærmeste.« til: »personens nærmeste, eller«. 8. I § 745 e, stk. 1, nr. 2, indsættes som litra c: »c) straffelovens §§ 118 c-118 i, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 i, eller § 118 l.« 3 og 4) --- 5) Personen er 15 år eller derover, og efterforskningen vedrører en overtrædelse af straffelovens § 216 eller § 225, jf. § 216, hvor personen er forurettet. 9. I § 745 e, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »§ 216 eller § 225, jf. § 216,«: »eller en overtrædelse af §§ 118 c-118 e eller 118 g, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 e eller 118 g, eller § 118 l, som indebærer en handling, der er omfattet af § 216 eller § 225, jf. § 216,«. Stk. 2-4. --- § 783. --- 10. I § 783, stk. 2, 1. pkt., ændres »kapitel 12 eller 13« til: »kapitel 12-13 a«. Stk. 2. Angår efterforskningen en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 123 eller 180, § 183, stk. 2, §§ 191, 191 a eller 192 a, § 233, stk. 1, §§ 237 eller 245, § 246, jf. § 245, § 252, stk. 1, § 261, stk. 2, §§ 262 a eller 262 b, § 286, stk. 1, jf. § 276, §§ 288 eller 289, § 289, jf. § 289 a, eller § 290 a, stk. 2, kan der i rettens kendelse i medfør af § 780, stk. 1, nr. 1 eller 3, ud over bestemte telefonnumre anføres den person, som indgrebet angår (den mistænkte). I så fald skal politiet snarest muligt efter udløbet af det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages, underrette retten om de telefonnumre, som indgrebet har været rettet imod, og som ikke er anført i kendelsen. Hvis særlige forhold taler for det, skal underretning efter 2. pkt. ske senest 24 timer efter indgrebets iværksættelse. Underretning efter 2. og 3. pkt. skal indeholde en angivelse af de bestemte grunde, der er til at antage, at der fra de pågældende telefonnumre gives meddelelser til eller fra den mistænkte. Retten underretter den beskikkede advokat, jf. § 784, stk. 1, der herefter kan indbringe spørgsmålet om lovligheden af indgrebet for retten. Retten træffer afgørelse ved kendelse. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Rigsadvokaten. Indgreb, der efter rettens opfattelse ikke burde være foretaget af Politiets Efterretningstjeneste, indberettes til Justitsministeriet. Stk. 3-5. --- § 791 d. Der kan ske blokering af en hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 i, 119 eller 119 a, § 263, stk. 1, § 263 a, § 264 d, stk. 2, eller §§ 279, 279 a, 281, 290, 290 a, 300 a eller 301. 11. I § 791 d, stk. 1, indsættes efter »straffelovens §§ 114-114 i,«: »§§ 118 b-118 i, § 118 j, jf. §§ 118 b-118 i, §§ 118 l,«. Stk. 2-6. --- § 799. Såfremt det er af afgørende betydning for efterforskningen, at ransagningen foretages, uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, kan retten, hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens § 125 a, § 180, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 191, § 192 a, § 192 b, stk. 1-3, § 235, § 237, § 262 a, 262 b, § 286, stk. 1, jf. § 276, § 286, stk. 1, jf. § 276 a, § 286, stk. 2, jf. § 279, § 286, stk. 2, jf. § 279 a, §§ 288 eller 289, § 290, stk. 2, jf. stk. 1, eller § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved kendelse træffe bestemmelse herom og om, at reglerne i § 798, stk. 2, 1.-4. pkt., og stk. 3, fraviges. Dette gælder dog ikke med hensyn til ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som nogen, der efter reglerne i § 170 er udelukket fra eller efter reglerne i § 172 er fritaget for at afgive forklaring som vidne i sagen, har rådighed over. 2. I § 799, stk. 1, ændres »kapitel 12 eller 13« til: »kapitel 12-13 a«. Stk. 2 og 3. --- § 4 Lov nr. 132 af 29. april 1955 om straf for folkedrab ophæves. § 5 Lov nr. 310 af 25. april 2018 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt ophæves.

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202412L00058

retsinformation

0f9ab52b7a285014dc7c61816bd737581906d3bb891f63656454d9ddec8890f0

2024-10-24

2024-10-23

2025-01-01

69fa9165-213b-4330-859d-6aef76f1f9e4

DK

dan

guidance

valid

Vejledning om tilskud til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer

Vejledning om sløjfning af brønde og boringer

Vejledning om tilskud til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Vejledning om tilskud til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Sløjfning af brønde og boringer August 2024 Indhold 1. Indledning 2. Tilskudsordningens formål 3. Nyt siden sidst 4. Administration 5. Afsatte midler og finansiering 6. Ansøgningsfrist 7. Hvem kan søge 8. Sådan søger du 9. Betingelser for at få tilskud 10. Disse udgifter får du tilskud til 11. Afgørelse om tilsagn eller afslag, herunder prioritering af ansøgninger 12. Hvis tilsagnet ønskes ændret eller opgivet 13. Anmodning om udbetaling af tilskud og frister for projektafslutning 14. Udbetaling af tilskud 15. Tilbagebetaling af tilskud 16. Klageadgang 17. Kontrol 18. Straffebestemmelser og svig 19. Force majeure 20. Miljøstyrelsens brug af data 21. Lovgrundlag 22. Yderligere oplysninger Bilag 1 - Tjekliste til ansøgning om tilskud til sløjfning af brønde og boringer 1. Indledning Denne vejledning kan du bruge, hvis du vil søge om tilskud til sløjfning af ubenyttede boringer og brønde. Her finder du oplysninger om: • tilskudspuljens formål • hvem der kan søge • hvad du kan søge til • hvordan du kan søge • betingelser, for at få tilskud • hvordan Miljøstyrelsen behandler og kontrollerer din ansøgning. På Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk kan du finde flere oplysninger om tilskudsordningen og link til at ansøge. 2. Tilskudsordningens formål Tilskudsordningen er iværksat i forbindelse med Finansloven 2022. Formålet er at fremme sløjfningen af ubenyttede brønde og boringer i ’Indvindingsoplande til en almene vandforsyninger’ eller inden for ’Områder med Særlige drikkevandsinteresser’ og dermed reducere risikoen for forurening af grundvandet. Tilskudspuljen har hjemmel i Bekendtgørelse nr. 696 af 11/06/2024 om tilskud til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer og til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/696), herefter bekendtgørelsen. 3. Nyt siden sidst Vejledningen er opdateret på baggrund af den reviderede bekendtgørelse og erfaringer fra ansøgningsrunden i 2023. Dato for afholdelse af sløjfningsudgifter er blevet ændret og skal været afholdt efter den 1. oktober 2023 for at få tilskud. Endvidere er vejledningen blevet præciseret ift. momsdækning, og der er indført krav om underretning af private ejere om GDPR, når en kommune, et vandsamarbejde eller en almen vandforsyninger, søger om tilskud på vegne af disse. 4. Administration Miljøstyrelsen modtager ansøgninger om tilskud, prioriterer ansøgningerne, træffer afgørelse om tilsagn, udbetaler tilskud og udfører kontrol. Skitseret sagsforløb fra ansøgning til udbetaling. Ansøger er ansvarlig for faser markeret med blå, mens MST sagsbehandler i faser markeret med grøn. Du er velkommen til at kontakte Miljøstyrelsen, hvis du har spørgsmål på tlf. 72 54 40 00 og på [email protected]. Du kan læse mere om puljen på Miljøstyrelsens hjemmeside (https://mst.dk/erhverv/tilskud-miljoeviden-og-data/tilskudsordninger/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/tilskud-til-sloejfning-af-broende). 5. Afsatte midler og finansiering Der er i 2024 afsat 2 mio. kr. i tilskudsmider. Der er ikke afsat midler til ordningen i kommende år. 6. Ansøgningsfrist Ansøgningsrunden åbner den 12. august 2024 og lukker, når beløbsrammen for 2024 er opbrugt, dog senest d. 23. september 2024 kl. 23.59. Ansøgninger modtaget efter at beløbsrammen er brugt op eller som er indsendt efter d. 23. september 2024, kl. 23.59, vil få afslag. 7. Hvem kan søge Du kan, som privat ejer af en ubenyttet brønd eller boring til indvinding af grundvand, søge om tilskud til sløjfning af disse. En privat ejer er i denne forbindelse defineret som en fysisk person. Herudover kan Kommunalbestyrelser, almene vandforsyninger og vandsamarbejder søge på vegne af en eller flere private ejere. I disse tilfælde vil ansøger være projektejer og stå for al kontakt med lodsejere, brøndborere mv., og vil være modtagere af afgørelsen og af tilskuddet. 8. Sådan søger du På Miljøstyrelsens hjemmeside (https://mst.dk/erhverv/tilskud-miljoeviden-og-data/tilskudsordninger/til-skud-til-vand-og-klimaprojekter/tilskud-til-sloejfning-af-broende), finder du et elektronisk ansøgningsskema, som du skal bruge til din ansøgning. Bemærk at du skal bruge MitID for at starte ansøgningen. Du kan oprette en ansøgning, og gemme den i op til 7 dage uden at sende den. Du kan dog kun gemme og sende én ansøgning ad gangen. Bilag 1 indeholder en tjekliste til ansøgningen. Her kan du se hvilke oplysninger, Miljøstyrelsen skal have og hvilke dokumenter, du skal vedlægge ansøgningen. 9. Betingelser for at få tilskud Denne tilskudsordning dækker kun korrekt sløjfning af ubenyttede brønde og boringer der har været anvendt til indvinding af grundvand, herunder brønde og boringer der ikke er sløjfet korrekt. Sløjfningen skal foretages af uddannet personale (med B-bevis) fra autoriseret brøndborerfirma (hvor den ansvarlige har et A-bevis). Det er en betingelse at brønden eller boringen har været brugt til indvinding af grundvand, er ubenyttet og at den bliver sløjfet korrekt. Hvad en korrekt sløjfning indebærer fremgår af Boringsbekendtgørelsens (BEK nr. 1260 af 28/10/2013) §§ 29, 30 og 31. Derudover er det en betingelse, at brønden eller boringen ligger inden for et ’Indvindingsopland til en almen vandforsyning’ eller inden for et ’Område med Særlige drikkevandsinteresser’. Endelig er det en betingelse, at udgiften til sløjfning, er afholdt efter den 1. oktober 2023. 9.1. Generelle betingelser • Du skal overholde din oplysningspligt (se nedenstående om oplysningspligt). • Du har orienteringspligt over for Miljøstyrelsen om alle forhold, der har indflydelse på tilsagnet nu og i fremtiden. Manglende overholdelse af generelle betingelser kan medføre krav om tilbagebetaling af tilskuddet. Oplysningspligt Hvis Miljøstyrelsen forlanger det, skal du afgive en erklæring til Miljøstyrelsen om, hvorvidt betingelserne for tilsagn om tilskud fortsat er opfyldt. Det er dit ansvar at sikre, at du overholder din oplysningspligt. Du har også pligt til at give Miljøstyrelsen skriftlig meddelelse om forhold, der kan medføre tilbagebetaling af tilskuddet. Er du i tvivl om, hvorvidt du har pligt til at oplyse om forhold af betydning for dit tilsagn, bør du henvende dig til Miljøstyrelsen. Du har pligt til at fremvise faktura, regnskab m.v., hvis Miljøstyrelsen forlanger det på baggrund af en konstateret overtrædelse af aftalen. 10. Disse udgifter får du tilskud til Du kan kun få dækket de faktiske udgifter forbundet med sløjfningen af brønde og boringer. Dog kan du maksimalt få 15.000 kr. pr. brønd. Sløjfer du flere brønde, kan du få maksimalt 15.000 kr. i gennemsnit pr. brønd. Dine udgifter skal være afholdt efter den 1. oktober 2023. Sløjfningen skal gennemføres af et autoriseret brøndborerfirma (et firma hvor den ansvarlige har et A-bevis). Selve sløjfningen skal foretages af en autoriseret brøndborer (en medarbejder som har et B-bevis). Dækning af udgifter til moms Hvis du er omfattet af en momskompensationsordning eller på anden vis er fri for at betale moms, vil tilskuddet ikke dække momsbeløbet. Dette er især relevant for kommuner. Kommuner kan ikke opnå tilskud til moms medmindre, det i forbindelse med udbetalingsanmodningen dokumenteres, at det er den private lodsejer, der endeligt bærer udgiften til momsen. Du kan ikke få tilskud til sløjfning af: • Geotekniske boringer • Råstofboringer • Miljøboringer • Andre boringer med lignende formål 11. Afgørelse om tilsagn eller afslag, herunder prioritering af ansøgninger Kvittering for ansøgning Du vil modtage et kvitteringsbrev med en opsummering af de oplysninger du har indsendt, når Miljøstyrelsen har modtaget din ansøgning. Hvis du ikke har modtaget kvitteringsbrevet indenfor 1 uge, skal du kontakte Miljøstyrelsen for at sikre, at ansøgningen er modtaget. Behandling af ansøgning Miljøstyrelsen gennemgår din ansøgning, og hvis der er behov for supplerende oplysninger, vil vi kontakte dig via e-boks. Hvis din ansøgning er særlig mangelfuld, bliver den returneret til dig uden videre behandling. Miljøstyrelsen kan give tilsagn, delvist tilsagn eller afslag på din ansøgning. Afgørelsen sender vi til din e-boks. Sagsbehandlingstid Ansøgninger vil blive behandlet løbende. Du vil normalt modtage svar på din ansøgning inden udgangen af året. Tilsagn Hvis dit projekt får tilsagn, får du et brev herom i din e-boks. Her vil du kunne se hvor længe tilsagnet gælder, hvornår projektet senest skal være færdigt og hvordan du anmoder om udbetaling. Afslag En ansøgning kan få afslag hvis: • ansøgningen ikke er tilstrækkeligt oplyst • ansøgningen ikke lever op til kriterierne for at få støtte • ansøgningen ikke opnår prioritering pga. den økonomiske ramme • ansøgningen ikke er indsendt rettidigt Får du afslag, sender vi et brev herom til din e-boks med en begrundelse og en henvisning til lovgrundlaget, der ligger til grund for afslaget. 11.1. Prioritering af ansøgninger Ansøgninger prioriteres efter først-til-mølle-princippet. Hvis to ansøgninger modtages på samme tidspunkt, bliver den ansøgning med de fleste brønde/boringer prioriteret. Hvis der er midler tilbage i puljen, og den næst-prioriterede ansøgning ikke kan få det fulde beløb dækket, vil ansøgeren få tilbud om at tilpasse ansøgningen til de resterende midler. 12. Hvis tilsagnet ønskes ændret eller opgivet Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere for fristen for, hvornår projektet skal være gennemført og for anmodning om udbetaling. En ansøgning om forlængelse af frister eller om projektændringer skal indsendes skriftligt til Miljøstyrelsen senest 3 måneder inden fristernes udløb. Miljøstyrelsen vil på den baggrund vurdere, om der er grundlag for at meddele dispensation. Ønsker du at opgive tilsagnet, skal du give os besked via selvbetjeningsløsningen hvor vi beder om en beskrivelse af, hvorfor du opgiver tilsagnet. 13. Anmodning om udbetaling af tilskud og frister for projektafslutning Når projektet er gennemført kan du anmode om udbetaling. Fristen for at gennemføre er 1 år efter at tilsagnet er givet. Et projekt er gennemført, når sløjfningen af brønde/boringer er indberettet til Jupiter. Fristen for anmodning om udbetaling er 3 måneder efter fristen for gennemførelse af projektet. Anmodning om udbetaling skal ske via et link i tilsagnsbrevet. Følgende skal vedlægges når du anmoder om udbetaling: • Faktura for sløjfning af brønd eller boring • Kopi af din anmeldelsen om sløjfningen til kommunen ( jf. § 26 i bekendtgørelse nr. 1260 af 28/10/2013 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land) • Dokumentation for brøndborers indberetning til Jupiter-databasen ( jf. § 27 i bekendtgørelse nr. 1260 af 28/10/2013 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land) Fakturaen skal indeholde en betalingsdato samt en beskrivelse af leverancen, inkl. mængde og art af de leverede varer og aktiviteter, så det er muligt at se sammenhængen til projektet. Er du privat tilsagnshaver skal faktura være udstedt til dig. Faktura kan godt være udstedt til lodsejerne når det er en Kommunalbestyrelse, en almen vandforsyning eller et vandsamarbejde der er tilsagnshaver. I det tilfælde skal Faktura og dokumentation for betaling indsendes af lodsejerne til Kommunen, den almene vandforsyning eller vandsamarbejdet, som skal videresende det til Miljøstyrelsen sammen med dokumentation for, at Kommunen, den almene vandforsyning eller vandsamarbejdet har overført pengene til de respektive lodsejere. Bemærk ved ejendomssalg: Tilskud kan gives til den privatperson, der ejer/ejede brønden på tidspunktet for sløjfning. Hvis ejendommen, hvorpå brønden er beliggende, er solgt, efter brønden er sløjfet, kan der således kun meddeles tilsagn og udbetales tilskud, hvis det kan dokumenteres, at man ejede brønden/ejendommen på tidspunktet for sløjfningen. Bemærk at betingelsen om at udgiften til sløjfning skal være afholdt efter d. 1. oktober 2023 jf. afsnit 14, også gælder i denne sammenhæng. 14. Udbetaling af tilskud Du får tilskuddet udbetalt i én rate når projektet er gennemført, og Miljøstyrelsen har godkendt din udbetalingsanmodning. Der gives ikke tilskud til udgifter, der er afholdt inden d. 1. oktober 2023. Du skal bruge linket, du får i et brev umiddelbart efter at du har fået tilsagn; ’Udbetalingsanmodning vedr. Drikkevandspulje 2’. Anmodningen skal sendes til Miljøstyrelsens senest 3 måneder efter den dato, hvor projektet skal være afsluttet. NemKonto Miljøstyrelsen overfører tilskuddet til din NemKonto. Indberetning af tilskud til Skattestyrelsen Miljøstyrelsen indberetter det udbetalte tilskud til Skattemyndighederne. I udgangspunktet er Miljøstyrelsens tilskud skattepligtigt. 15. Tilbagebetaling af tilskud Miljøstyrelsen kan træffe afgørelse om bortfald af tilsagnet og tilbagebetaling af tilskuddet, hvis: • Du har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. • Forudsætningerne for tilskud i øvrigt efter Miljøstyrelsens skøn er væsentligt ændrede. Derudover kan Miljøstyrelsen foretage en forholdsmæssig nedsættelse af tilskuddet, hvis forpligtigelserne forbundet med at få tilskud ikke er overholdt. Tilskuddet vil blive nedsat ud fra en vurdering af alvor og omfang. 16. Klageadgang En afgørelse truffet efter bekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 17. Kontrol Miljøstyrelsen foretager kontrol i forbindelse med administration af tilskud. Inden for en periode på 5 år fra datoen for udbetaling af tilskuddet, kan man blive udtrukket til kontrol. Miljøstyrelsen kan, til brug for kontrollen, indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder i nødvendigt omfang. For at kunne gennemføre kontrollen har Miljøstyrelsen, eller andre personer med bemyndigelse dertil, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til det område hvor brønden eller boringen var beliggende inden sløjfning. Du skal som ejer af brønden eller boringen yde den nødvendige vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse. Du skal bl.a. sikre, at kontrolmyndigheden har adgang til det område hvor brønden eller boringen var beliggende inden sløjfning. Du vil som udgangspunkt altid blive kontaktet forud for et eventuelt kontrolbesøg. Efter kontrolperioden kan der føres almindeligt tilsyn med forpligtigelserne efter vandforsyningslovens § 65. 18. Straffebestemmelser og svig Miljøstyrelsen kontrollerer modtagne ansøgninger for svig. Svig defineres som en forsætlig handling, der påvirker retten til tilskud eller omfanget af tilskud. Det kan være ukorrekte erklæringer eller dokumenter, tilsidesættelse af oplysningspligt eller anvendelse af midler eller investeringer til andet formål, end de var bevilget til. Omgåelse af betingelserne for tilskud, herunder når ansøgeren kunstigt opdeler sin virksomhed eller bedrift for at få adgang til tilskud, betragtes også som svig. Svig medfører, at tilsagnet om tilskud helt eller delvist bortfalder og kan desuden medføre: • udelukkelse fra mulighed for tilskud • bøde • i alvorlige tilfælde fængselsstraf (Straffelovens § 289a). 19. Force majeure Miljøstyrelsen kan anerkende tilfælde af force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder, der forhindrer dig i at gennemføre tilsagnet. I sådanne tilfælde medfører det ikke bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud. Force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder kan navnligt anerkendes i følgende tilfælde: • En alvorlig naturkatastrofe, der i væsentlig grad berører tilsagnet. • Ekspropriation af hele eller en væsentlig del af tilsagnet, hvis ekspropriationen ikke kunne forudses på dagen for indsendelse af udbetalingsanmodning. Miljøstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde godkende andre omstændigheder end de ovennævnte som force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder. Miljøstyrelsen kan i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet bede om yderligere information. Hvis Miljøstyrelsen ikke modtager det materiale, der bedes om, vil der blive truffet afgørelse om anerkendelse af force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder på det foreliggende grundlag. Det er en betingelse for anerkendelse af force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder i konkrete tilfælde, at de indtrufne begivenheder forhindrer dig i at opfylde dine forpligtigelser, og at du ikke, ved en forholdsmæssig indsats, kunne have sikret dig herimod. 20. Miljøstyrelsens brug af data Oplysninger givet i forbindelse med ansøgningen vil blive brugt af Miljøstyrelsen til sagsbehandling og administration, herunder tilskudsudbetaling og kontrol. Yderligere information om behandling af persondata fås, når man søger puljen. I forbindelse med kontrol kan der blive indhentet yderligere oplysninger hos andre offentlige myndigheder. Behandlingen af oplysninger vil altid ske i overensstemmelse med gældende lovgivning. Miljøstyrelsen gør opmærksom på følgende: • Ved tilsagn vil geografiske data blive offentligt udstillet på MiljøGIS. • Ved anmodning om aktindsigt vil de afgivne oplysninger som udgangspunkt være tilgængelige. • Ved sagsbehandling og tilsagn kan data blive delt med Landbrugsstyrelsen, samt andre offentlige instanser. • Ved sagsbehandling vil ansøger blive tjekket for konkurs. 21. Lovgrundlag De gældende regler for tilskud til medfinansiering af drikkevandsbeskyttelse samt sløjfning af ubenyttede boringer og brønde: • Bekendtgørelse om tilskud til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer og til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand, Bek. nr. 696 af den 11/06/2024. Andre generelle danske regler: • Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), lov nr. 289 af 08. marts 2024. • Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven), lov nr. 145 af 24. februar 2020. • Straffeloven, lbk nr. 434 af 25. april 2024. • Vandforsyningsloven, lbk. nr. 602 af 10. maj 2022. • Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, nr. 1260 af 28. oktober 2013 22. Yderligere oplysninger Denne vejledning og andre oplysninger om tilskud til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. Du er velkommen til at kontakte Miljøstyrelsen, hvis du har spørgsmål på tlf. 72 54 40 00 eller [email protected]. Miljøstyrelsen, den 18. juni 2024 Bilag 1 Tjekliste til ansøgning om tilskud til sløjfning af brønde og boringer Skemaet herunder gennemgår de spørgsmål, du skal besvare når du laver en ansøgning. Ansøgningsskemaet er digitalt og du finder det via linket på mst.dk. Du skal bruge MitID for at starte ansøgningen. Punkt Spørgsmål Vejledning Forbered materiale: Projektbeskrivelse Projekttitel (max 130 tegn) Giv dit projekt en sigende titel Indtegn placering af den/de ubenyttede boringer eller brønde på kort Du skal indtegne den eller de brønde/boringer, som du søger om tilskud til at sløjfe. Hver brønd/boring skal være angivet med sit eget punkt. Dan et kort i https://iam-miljoegis.mim.dk/auth/realms/spatialsuite/protocol/openid-connect/auth? response_type=code&client_id=miljoegis3. mim.dk&redirect_uri=http%3A%2F%2Fmiljoegis3. mim.dk%2Fspatialmapsecure? profile%3Ddrikkevandspulje2&state=b52ecf41-0073-4530-bd70-01bfa313c134&login=true&scope=openid eller f.eks. på krak.dk med den/de brønde/boringer du vil søge om tilskud til at sløjfe. Du kan vælge at indtegne og indsende punktet, der viser brønden/boringens beliggenhed, i Miljøstyrelsens https://iam-miljoegis.mim.dk/auth/realms/spatialsuite/protocol/openid-connect/auth? response_type=code&client_id=miljoegis3. mim.dk&redirect_uri=http%3A%2F%2Fmiljoegis3. mim.dk%2Fspatialmapsecure? profile%3Ddrikkevandspulje2&state=b52ecf41-0073-4530-bd70-01bfa313c134&login=true&scope=openid, eller indtegne det i andet kort, som fx krak.dk. Hvis du ikke indtegner din brønd/boring i MiljøGIS er det vigtigt, at der på det kort de indtegnes tydeligt fremgår hvor brønden/boringen er placeret og at det er muligt at referere indtegningen på kortet til bygninger, veje o.lign. Du finder vejledninger, herunder videovejledning til indtegning i https://iam-miljoegis.mim.dk/auth/realms/spatialsuite/protocol/openid-connect/auth? response_type=code&client_id=miljoegis3. mim.dk&redirect_uri=http%3A%2F%2Fmiljoegis3. mim.dk%2Fspatialmapsecure? profile%3Ddrikkevandspulje2&state=b52ecf41-0073-4530-bd70-01bfa313c134&login=true&scope=openid og krak.dk på https://mst.dk/erhverv/tilskud-miljoeviden-og-data/tilskudsordninger/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/tilskud-til-sloejfning-af-broende . Vi anbefaler, at du tager et screenshot, efter du har indtegnet placeringen af alle dine brønde/boringer i enten MiljøGIS eller et andet kort. Gem screenshottet som en PDF-fil, da du skal bruge det til at vedlægge et kort over placeringen af dine brønde/boringer i din ansøgning. Du skal også angive beliggenhedsadresse og matrikelnummer samt ejerlaug for den/de brønde/boringer du har indtegnet. Vedhæft kort med placering af den/de ansøgte ubenyttede brønde/boringer Vedlæg et kort med placeringen af den/de brønde/boringer du vil søge om tilskud til at sløjfe. Vedlæg kort med placering af den/de brønde/boringer du vil søge om tilskud til at sløjfe. Det er vigtigt at kortet tydeligt viser, hvor brønden/boringen er placeret og at det er muligt at referere indtegningen på kortet til bygninger, veje o.lign. Kort projektbeskrivelse Hvis der er særlige forhold i forbindelse med sløjfningen af din brønd/boring, kan du give en kortfattet beskrivelse af det. Hvis du f.eks. kender DGU-nummeret på din brønd/boring, eller har kendskab til hvilken slags brønd/boring der er tale om, kan du angive det her. Beliggenhedsadresse og matrikelnummer for den eller de indtegnede brønde/boringer Er den/de ubenyttede brønde/boringer alle beliggende på din bopælsadresse? Svar ja/nej. Vises, hvis ansøgeren er en privat person. Adresse Angiv adressen for den/de brønde/boringer du vil søge om tilskud til at sløjfe. Vises, hvis der svares 'nej' til spørgsmålet om, hvorvidt alle ubenyttede brønde/boringer er beliggende på din bopælsadresse, eller hvis ansøgeren er en kommune eller en virksomhed. Postnummer Angiv postnummer for den kommune, hvor den/de brønde/boringer du vil søge om tilskud til at sløjfe er beliggende. Vises, hvis der svares 'nej' til spørgsmålet om, hvorvidt alle ubenyttede brønde/boringer er beliggende på din bopælsadresse, eller hvis ansøgeren er en kommune eller en virksomhed. By Angiv byen, hvor den/de brønde/boringer du vil søge om tilskud til at sløjfe er beliggende. Vises, hvis der svares 'nej' til spørgsmålet om, hvorvidt alle ubenyttede brønde/boringer er beliggende på din bopælsadresse, eller hvis ansøgeren er en kommune eller en virksomhed. Matrikel nr. Angiv matrikelnummer, hvor den/de brønde/boringer du vil søge om tilskud til at sløjfe er beliggende. Vises, hvis der svares 'nej' til spørgsmålet om, hvorvidt alle ubenyttede brønde/boringer er beliggende på din bopælsadresse, eller hvis ansøgeren er en kommune eller en virksomhed. Kriterier og prioritering Hvor mange brønde/boringer søges der tilskud til? Angiv antallet af brønde/boringer der søges om tilskud til at sløjfe. Ligger brøndene/boringerne inden for et indvindingsopland til en almen vandforsyning eller i et område med særlige drikkevandsinteresser? Svar Ja/nej Vurdér i https://iam-miljoegis.mim.dk/auth/realms/spatialsuite/protocol/openid-connect/auth? response_type=code&client_id=miljoegis3. mim.dk&redirect_uri=http%3A%2F%2Fmiljoegis3. mim.dk%2Fspatialmapsecure? profile%3Ddrikkevandspulje2&state=b52ecf41-0073-4530-bd70-01bfa313c134&login=true&scope=openid om dine brønde/boringer ligger inden for et ’Indvindingsopland til en almen vandforsyning’ eller i et ’Område med særlige drikkevandsinteresser’. Hvis du er i tvivl, kan du kontrollere din indtegning i https://iam-miljoegis.mim.dk/auth/realms/spatialsuite/protocol/openid-connect/auth? response_type=code&client_id=miljoegis3. mim.dk&redirect_uri=http%3A%2F%2Fmiljoegis3. mim.dk%2Fspatialmapsecure? profile%3Ddrikkevandspulje2&state=b52ecf41-0073-4530-bd70-01bfa313c134&login=true&scope=openid. Hvis dine brønde/boringer ligger inden for et af disse områder, skal brønden/boringen ligge indenfor områderne med følgende signaturer i MiljøGIS - dog ikke ’Område med drikkevandsinteresse’ Se vejledning her: https://view.officeapps.live.com/op/view.aspx? src=https%3A%2F%2Fmst.dk%2Fmedia%2Fbb0nd0gf%2Fvejledning-til-miljoegis-ligger-min-broend-inden-for-osd-eller-iol.docx&wdOrigin=BROWSELINK. Bemærk at du ikke kan få tilskud til de brønde/boringer, der ligger uden for et indvindingsopland til en almen vandforsyning eller områder med særlige drikkevandsinteresser. Er en eller flere af de ansøgte brønde/boringer omfattet af en fredning? Svar ja eller nej. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte det lokale arkæologiske museum. Hvis du er bekendt med at din brønd/boring er fredet, skal du kontakte det lokale arkæologiske museum for at forsikre dig om at sløjfningen ikke er i modstrid med fredningen. Finansiering af projektet Samlet ansøgt beløb Feltet udfyldes automatisk på baggrund af antallet af ansøgte brønde/boringer. Ejerskab og fuldmagter Ejer du samtlige brønde/boringer som du søger tilskud til at sløjfe? Svar ja eller nej. Hvis du kun ejer nogle af brøndene/boringerne, eller ikke ejer nogle af dem, men søger på andres vegne, skal du svare nej. Vedhæft en fuldmagt fra hver ejer af de brønde/boringer, der skal sløjfes. Dette skal kun vedlægges, hvis du ikke ejer samtlige brønde/boringer du søger om tilskud til. Vedlæg fuldmagtskabelonen. I så fald skal du vedlægge en skriftlig fuldmagt fra hver ejer af de brønde/boringer der skal sløjfes. Fuldmagtskabelonen fra Miljøstyrelsen kan hentes https://mst.dk/erhverv/tilskud-miljoeviden-og-data/tilskudsordninger/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/tilskud-til-sloejfning-af-broende. GDPR Er Miljøstyrelses fuldmagtskabelon benyttet? Svar ja eller nej. Vises, hvis ansøgeren er en kommune eller en virksomhed. Vedhæft "Erklæring om underretning om behandling af personoplysninger i forbindelse med ansøgning om tilskud til sløjfning" Du skal vedlægge en erklæring om, at du har underrettet alle private ejere, som du søger på vegne af, om behandling af deres personoplysninger i forbindelse med ansøgning om tilskud til sløjfning. Vedlæg erklæringsbrev. Benyt Miljøstyrelsens underretningsbrev for at underrette alle de private ejere. Underretnings- og erklæringsbrev findes på https://mst.dk/erhverv/tilskud-miljoeviden-og-data/tilskudsordninger/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/tilskud-til-sloejfning-af-broende Erklæringsbrev og information vedrørende Miljøstyrelsens GDPR-politik kan findes på https://mst.dk/erhverv/tilskud-miljoeviden-og-data/tilskudsordninger/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/tilskud-til-sloejfning-af-broende Vises, hvis du ikke har benyttet Miljøstyrelsens fuldmagtskabelon. Yderligere oplysninger Angiv evt. yderligere oplysninger, som er relevante for projektet

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9864

retsinformation

320ddfc8a364838d47d48036452021e704bc6416361ee24515250c46ea0a9608

2024-10-23

2024-06-18

2025-01-01

aca9329b-4e0a-4517-8c32-5c155236dbbc

DK

dan

guidance

valid

Vejledning om tilskud til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand

Vejledning om tilskud til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand Tilskud til sikring af drikkevand Juni 2024 Indhold 1. Indledning 2. Nyt siden sidst 3. Tilskudspuljens formål 4. Afsatte midler og finansiering 5. Administration af tilskudspuljen 6. Ansøgningsfrist 7. Hvem kan søge om tilskud 8. Hvordan søges der om tilskud 9. Betingelser for tilsagn 10. Hvad er et strategisk vigtigt drikkevandsområde? 11. Hvilke udgifter gives der tilskud til 12. Tilskuddets størrelse og sammenhæng med statsstøttereglerne 13. Afgørelse om tilsagn eller afslag, herunder prioritering af ansøgninger 14. Hvis tilsagnet ønskes ændret eller opgivet 15. Anmodning om udbetaling af tilskud og frister for projektafslutning 16. Udbetaling af tilskud 17. Tilbagebetaling af tilskud 18. Klageadgang 19. Kontrol 20. Straffebestemmelser og svig 21. Force majeure 22. Miljøstyrelsens brug af data 23. Lovgrundlag 24. Yderligere oplysninger 1. Indledning Denne vejledning omhandler ansøgninger om tilskud til beskyttelsesforanstaltninger mod grundvandsforurening inden for nuværende eller fremtidige områder til indvinding af drikkevand. I vejledningen finder du oplysninger om: • tilskudspuljens formål • hvem der kan søge om tilskud • hvad der kan søges om tilskud til • hvordan der søges om tilskud • betingelser for at få tilskud • hvordan Miljøstyrelsen behandler din ansøgning • hvordan der anmodes om udbetaling. På styrelsens hjemmeside https://mst.dk/erhverv/tilskud-miljoeviden-og-data/tilskudsordninger/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/tilskud-til-sikring-af-drikkevand kan du finde flere oplysninger om puljen og links til at ansøge. 2. Nyt siden sidst Vejledningen er siden 2023-ansøgningsrunden blevet opdateret, så vejledningen stemmer overens med den reviderede tilskudsbekendtgørelse. I den forbindelse er afsnittet om prioritering af ansøgninger opdateret, så det stemmer overens med de justerede prioriteringskriterier og mulige points. Derudover er afsnit 11 om udgifter der kan opnås tilskud til blevet opdateret, så dette behandler muligheden for at få tilskud til udgifter til anden administration, f.eks. revision af slutregnskab, som tilsagnshaver pålægges i anledning af tilsagn om tilskud. Afsnit 15 om anmodning om udbetaling er opdateret, så det nu fremgår at der er forskel på hvilken regnskabsmæssig dokumentation man skal indsende i forbindelse med anmodning om udbetaling af tilskud. For tilsagn over 1 million kr. er der krav om revisorgodkendelse af slutregnskab. Endelig er vejledningen rettet igennem med henblik på sproglige rettelser. 3. Tilskudspuljens formål Tilskudspuljen, der vedrører beskyttelse af drikkevand, er en del af Finansloven 2022. Tilskudspuljen skal medfinansiere beskyttelse af grundvandet i strategisk vigtige drikkevandsområder – defineret som både nuværende og fremtidige indvindingsområder i særligt udsatte områder. Tilskudspuljens formål er at reducere risikoen for forurening af grundvandet og dermed sikre den fremtidige drikkevandsforsyning. Drikkevandspuljen har hjemmel i Bekendtgørelse nr. 696 af 11/06/2024 om tilskud til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer og til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand, herefter bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen kan læses på https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/696. 4. Afsatte midler og finansiering Pengene afsat til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand er fordelt over en 4-årig fordelt over årene 2022-25. Der vil være én ansøgningsrunde pr. år. Tilskudspuljen finansieres af nationale midler og bliver udbetalt af Miljøministeriet. Tilskudsmidlerne fordeles som vist i tabellen nedenfor. Tabel 1. Fordeling af midler til drikkevandspuljen. Beløbene er i mio. kr. 5. Administration af tilskudspuljen Miljøstyrelsen administrerer tilskudspuljen og træffer afgørelse om tilskud. Figur 1 viser et typisk sagsforløb. Figur 1. Skitseret sagsforløb fra ansøgning til udbetaling. Ansøger er ansvarlig for faser markeret med blå, mens Miljøstyrelsen er ansvarlig for faser markeret med grøn. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Miljøstyrelsen, på tlf. 72 54 40 00 og på [email protected]. Du kan læse mere om ordningen på Miljøstyrelsens hjemmeside (https://mst.dk/erhverv/tilskud-miljoeviden-og-data/tilskudsordninger/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/tilskud-til-sikring-af-drikkevand). 6. Ansøgningsfrist Ansøgningsrunden er åben i perioden fra den 12. august 2024 til den 23. september 2024. Ansøgninger skal være modtaget hos miljøstyrelsen senest den 23. september 2024 kl. 23:59. Ansøgninger der indsendes efter ansøgningsfristen, bliver ikke behandlet og bliver heller ikke overført til næste ansøgningsrunde. 7. Hvem kan søge om tilskud Kommunalbestyrelser, almene vandforsyninger og vandsamarbejder kan søge om medfinansiering til drikkevandsbeskyttelse. Ansøger er projektejer og har ansvaret for lodsejerkontakt, indgåelse af aftaler, samt for udbetaling af erstatning til berørte lodsejere. Privatpersoner kan ikke søge denne tilskudspulje. Der skal oprettes en ansøgning pr. projektområde, således at disse kan prioriteres. Hvis der ansøges som et samarbejde, skal der indsendes en separat ansøgning pr. projekt, så de kan prioriteres enkeltvis. 8. Hvordan søges der om tilskud Ansøgninger skal udfyldes på Miljøstyrelsens online selvbetjeningsløsning og ansøger er projektejer. Ansøgningsskemaet kan findes på www.mst.dk/drikkevandspuljer. Der skal anvendes MitID for at starte ansøgningen. Det er muligt at gemme ansøgningen i op til 14 dage uden at sende den. Der kan dog kun gemmes og sendes én ansøgning ad gangen. Det er en god ide at have alle nødvendige dokumenter klar, inkl. dokumenter der understøtter prioriteringskriterierne (se kapitel 13), før ansøgningsprocessen påbegyndes. Bilag 1 indeholder en tjekliste til ansøgningen. Her fremgår de oplysninger, der skal bruges til ansøgningen samt de dokumenter, der skal vedlægges som dokumentation. Projektarealet skal indtegnes i Miljøstyrelsens MiljøGIS og vedhæftes ansøgningen. Vejledning i brug af MiljøGIS finder du på www.mst.dk/drikkevandspuljer. 9. Betingelser for tilsagn For at opnå tilskud efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2 (Bek. nr. 696 af 11/06/2024 om tilskud til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer og til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand) er der forskellige forudsætninger, der skal være opfyldt. De beskyttelsesforanstaltninger, man ønsker at gennemføre, skal være hjemlet i en af følgende bestemmelser: § 24 eller 26 a i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 5 af 3/01/2023) eller § 13 d i Vandforsyningsloven (LBK nr. 602 10/05/2022). De pågældende bestemmelser danner grundlag for frivillige aftaler, eller grundlag for egentligt påbud / forbud, f.eks. om rådighedsindskrænkninger. Paragrafferne bliver beskrevet nærmere i afsnit 11.1.4. Det er endvidere en betingelse, at projektarealet enten: • Er et strategisk vigtigt drikkevandsområde. Se kapitel 10 for definitionen af dette. eller • Ligger inden for et indvindingsopland til en almen vandforsyning. Der kan ikke ydes tilskud til arealer, der er ejet af staten, regioner, kommuner eller andre offentligt ejede arealer. Der kan endvidere ikke ydes tilskud til arealer, hvor der er ydet tilskud til beskyttelsesforanstaltningen efter anden lovgivning eller hvis arealet er beskyttet efter anden lovgivning, eller i medfør af tinglyste servitutter i forhold til sikring af drikkevand, som indvindes af grundvand. Endelig kan der ikke ydes tilskud til arealer, der på ansøgningstidspunktet ligger inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Udgifter, der søges om dækning til, skal være afholdt efter 1. juli 2024. 9.1 Generelle betingelser • Man skal overholde sin oplysningspligt (se nedenstående om oplysningspligt). • De aftalte restriktioner skal tinglyses, med mindre der er retlige hindringer herfor. • Tilsagnet skal opretholdes, dvs. at servitutten med de aftalte restriktioner ikke kan tinglyses med en tidsbegrænsning og ikke kan ændres eller ophæves. • Der er oplysningspligt over for Miljøstyrelsen om alle forhold, der vil have indflydelse på tilsagnet nu og fremtidigt. Det er f.eks. ejerskifte forud for tinglysning af aftalen om ekstensivering eller andre hændelser, der kan have indflydelse på overholdelsen af forpligtigelserne. • Der vil være adgang til arealet efter de til enhver tid gældende regler om offentlighedens adgang. Manglende overholdelse af generelle betingelser kan medføre krav om tilbagebetaling af tilskuddet. Oplysningspligt Miljøstyrelsen kan kræve at man skal afgive en erklæring om, hvorvidt betingelserne for tilsagn om tilskud fortsat er opfyldt. Det er i sidste ende ens eget ansvar at overholde oplysningspligten. Man har også pligt til at give Miljøstyrelsen skriftlig meddelelse om forhold, der kan medføre tilbagebetaling af tilskuddet. Er man i tvivl om, hvorvidt man har pligt til at oplyse om forhold af betydning for sit tilsagn, bør man henvende sig til Miljøstyrelsen. Man har pligt til at fremvise faktura, regnskab m.v., hvis Miljøstyrelsen forlanger det, f.eks. hvis der er konstateret en overtrædelse af aftalen. Tilladelser fra offentlige myndigheder og øvrig lovgivning Inden projektet påbegyndes, skal forholdet til anden relevant lovgivning og regulering være afklaret. Det er ansøgers ansvar, at der er foretaget tilstrækkelig afklaring, herunder at indhente nødvendige dispensationer eller tilladelser inden projektstart. Et tilsagn om tilskud erstatter således ikke myndighedsbehandlingen af en ansøgning efter gældende lovgivning, eksempelvis planloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, habitatbekendtgørelsen m.v. 10. Hvad er et strategisk vigtigt drikkevandsområde? Som nævnt er det en betingelse, at projektområdet enten er beliggende inden for et indvindingsopland til en almen vandforsyning eller et strategisk vigtigt drikkevandsområde. Endvidere er det en betingelse at projektområdet ikke er beliggende inden for et boringsnært beskyttelsesområde udpeget i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6 i lov om vandforsyning, mv. Et indvindingsopland er et område, udpeget af Miljøstyrelsen, omkring almene vandforsyningers boringer. Området afgrænser den del af grundvandsmagasinet, der indvindes vand fra. Et strategisk vigtigt drikkevandsområde er ikke en fastdefineret udpegning, men derimod et geografisk område, som kommunen vurderer er særligt relevant for den nuværende eller fremtidige drikkevandsforsyning. Der findes tre definitioner af et strategisk vigtigt drikkevandsområde der lyder som følgerende: • Et indvindingsopland til en almen vandforsyning eller et indsatsområde i en vedtaget indsatsplan, hvor der er få eller ingen alternative muligheder for vandindvinding. Det kan f.eks. være: • indvindingsområder, hvor en potentiel fremtidig forurening vil kunne medføre betydelige forsyningsmæssige udfordringer, da det ikke umiddelbart er muligt at erstatte ressourcen, f.eks. via en ny kildeplads eller ved at lave en forbindelse til en anden vandforsyning. Dette kunne f.eks. være på mindre øer, landtanger eller ved afsidesliggende forsyninger. • Et indvindingsopland til en almen vandforsyning eller et indsatsområde i en vedtaget indsatsplan, hvor mange forbrugere i dag eller i fremtiden er afhængige af ressourcen, og hvor der kan opstå forsyningsmæssige udfordringer. Det kan f.eks. være: • områder omkring større byer, hvor der i dag eller i fremtiden forventes kvantitative eller kvalitative udfordringer i forhold til grundvandsressourcen, eller • områder, hvor man på baggrund af den fremtidige demografiske udvikling kan se, at der fortsat er brug for ressourcen, eller at der er et øget forsyningsmæssigt behov, og hvor der vil kunne opstå forsyningsmæssige udfordringer, hvis der skulle komme udfordringer med drikkevandskvaliteten og -kvantiteten. • Et areal, hvor der i dag ikke indvindes drikkevand (det vil sige uden for et indvindingsopland til en almen vandforsyning), men som vurderes at kunne være en nødvendig grundvandsressource til brug for fremtidig forsyning af drikkevand. Det kan f.eks. være. • områder, hvor der ikke er andre nærliggende grundvandsressourcer, der vil kunne anvendes til drikkevand, og det derfor vurderes relevant at sikre, at man på sigt kan anvende denne ressource, • områder, som grundet demografisk udvikling, byudvikling eller forurening af allerede udnyttede grundvandsmagasiner i fremtiden vil være nødvendige at udnytte til drikkevand, • områder udenfor udpegede indvindingsoplande til almene vandforsyninger, hvor der kan være behov for at iværksætte beskyttelsesindsatser. Dette kunne eksempelvis være i OSD eller i områder, som forventes at indgå i indvindingsoplande til fremtidige kildepladser. Det er kommunen, som skal vurdere, om projektets beliggenhed falder ind under en af definitionerne af et strategisk vigtigt drikkevandsområde. Der er ikke nogle krav til, hvordan kommunen foretager denne vurdering, men vurderingen skal vedlægges som dokumentation i forbindelse med ansøgningen. Der gøres opmærksom på, at vurderingen fra kommunen skal udføres af den kommune hvori vandet forbruges. Som en hjælp til kommunens vurdering af hvor vidt et projektområde er strategisk vigtigt, har Miljøstyrelsen udarbejdet en erklæringsskabelon, som kan anvendes i forbindelse med kommunens vurdering. Erklæringsskabelonen kan findes på www.mst.dk/drikkevandspuljer. Ansøgninger, hvor projektområdet lever op til definitionen af et strategisk vigtigt drikkevandsområde, prioriteres over ansøgninger, som er ikke lever op til definitionen. 11. Hvilke udgifter gives der tilskud til Der ydes under ordningen tilskud til 40 % af tilskudsberettigede udgifter. Udgifterne der ydes tilskud til er følgende: • Kompensation eller erstatning i anledning af beskyttelsesforanstaltningen • Tinglysning af restriktioner eller rådighedsindskrænkninger på arealer i forbindelse med den konkrete beskyttelsesforanstaltning • Forarbejdet til beskyttelsesforanstaltningen, herunder ejendomsmæssige forundersøgelser • Udgifter til anden administration, der er nødvendig for opfyldelse af forpligtelser over for Miljøstyrelsen i anledning af meddelt tilsagn Udgifterne der søges om tilskud til skal være nødvendige for at gennemføre projektet, være direkte relaterede til projektaktiviteterne og -området og samtidig kunne henføres til de ovenfor nævnte elementer. Følgende udgifter er tilskudsberettigede i relation til ovenstående: • Udgifter til forarbejdet til beskyttelsesforanstaltningen, herunder ejendomsmæssige forundersøgelser. • Løn til eget personale, der er beskæftiget med projektet. • Udgifter til konsulenter, der er beskæftiget med projektet. • Udgifter til lodsejerkompensation eller erstatning i anledning af beskyttelsesforanstaltningen på arealet. • Differencen mellem købs- og (forventet) salgspris af jorden der beskyttes, hvis denne købes. • Tinglysning af servitut med beskyttelsesforanstaltningerne. • Udgifter til revision, hvis der i anledning af tilsagn er krav herom. • Udgifter til anden administration som er nødvendig for at opfylde forpligtelser i tilsagn over for Miljøstyrelsen, f.eks. løntimer i forbindelse med dokumentation/anmodning om udbetaling eller revision af slutregnskab, hvis der stilles krav herom. Miljøstyrelsen kan efter en konkret vurdering godkende andre specifikke udgifter end de ovennævnte som tilskudsberettigede, såfremt de falder inden for ordningens formål og rammerne af de tilskudsberettigede elementer. Følgende udgifter er ikke tilskudsberettigede: • Udgifter til forundersøgelser, hvis projektet ikke gennemføres. • Udgifter, hvortil der er modtaget EU-tilskud til lignede beskyttelsesforanstaltninger. • Udgifter, hvortil der er modtaget tilskud fra anden offentlig myndighed til lignende beskyttelsesforanstaltninger. Du må dog gerne have en egenbetaling til projektet eller medfinansiering fra private fonde. • Udgifter til delarealer, der omfatter §3-natur. • Udgifter til delarealer, der på ansøgningstidspunktet ligger inden for boringsnære beskyttelsesområder • Udgifter til delarealer, som er beskyttet efter anden lovgivning, eller i medfør af tinglyste servitutter der omhandler sikring af drikkevand, som indvindes af grundvand. • Udgifter til delarealer, der er ejet af en almen vandforsyning. • Udgifter til aktiviteter, som tilsagnshaver, en lodsejer eller en forpagter af arealer i projektområdet er forpligtet til at gennemføre i medfør af en i forvejen tinglyst servitut. • Udgifter til kompensation eller erstatning for defigurerede arealer, hvis beskyttelsesforanstaltningen ikke tinglyses på disse. • Udgifter til at varetage sædvanlige myndighedsopgaver. • Etablering af nye boringer og forbindelsesledninger. • Udgifter, der er forbundet med de synergier, der er angivet i ansøgningen og efterfølgende initiativer på de beskyttede arealer (f.eks. udgifter til friluftstiltag, skovrejsning o.lign.) • Udgifter til undersøgelser af, hvor der er behov for målrettet drikkevandsbeskyttelse f.eks. kortlægning, pilotprojekter, dataindsamling. • Udgifter, som modtager af tilsagn har afholdt før den 1. juli 2024. • Overhead • Udgifter, der vedrører moms. Du kan ikke få tilskud til moms, medmindre du kan dokumentere, at du selv endeligt bærer udgiften til momsen. Listen er ikke udtømmende. 11.1.1 Lønkroner til personale Hvis der søges om tilskud til aflønning af personale, skal personalet være direkte beskæftiget med projektet, og timeantal brugt på projektet og timepris skal kunne dokumenteres og fremgå af udbetalingsanmodningen, hvis der stilles krav herom. Der skal foreligge en beskrivelse af, hvilke opgaver de enkelte personer skal udføre, og timeantal og timepris for hver enkelt medarbejder på de forskellige opgaver skal dokumenteres. Timelønnen udregnes som årslønnen delt med det timeantal, der udgør et årsværk. Et årsværk svarer til 1.513 timer. I opgørelse af årslønnen kan der ikke medregnes tillæg, der ikke er relevante for projektet, f.eks. tillæg for tillidshverv. Der gives dog tilskud til ferietillæg. Der er ikke krav om en separat ansættelsesaftale for projektets medarbejdere. Hvis ansøger er en kommune gælder desuden følgende: En kommunes omkostninger forbundet med at ansøge eller varetage myndighedsopgaver i forbindelse med projektet kan ikke opnå tilskud. Alle øvrige timer, der anvendes i projektet, kan indgå i budgettet. 11.1.2 Konsulentydelser og udbudslovgivning Det er muligt at få tilskud til konsulentydelser benyttet i forbindelse med projektet. Det er en betingelse, at konsulenternes arbejde kan henføres direkte til projektet. Projektet kan være omfattet af udbudsloven (Udbudsloven, Lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer) eller tilbudsloven (Tilbudsloven, LBK nr. 1410 af 7. december 2007, Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, som ændret ved lov nr. 1564 af 15. december 2015, § 198). Læs derfor om reglerne på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside kfst.dk, herunder også om annonceringspligt. Ved efterspørgsel skal det kunne dokumenteres, at udbudsloven er overholdt. 11.1.3 Køb og salg af jord Ønsker en lodsejer ikke at beholde sin jord i projektområdet, kan kommunen eller vandforsyningen købe projektarealet af lodsejer. Figur 2. Princip for beregning af tilskud ifm. jordkøb. Uanset om jorden beholdes eller bliver solgt når projektet er gennemført, gives der 40 % i tilskud til differencen mellem den oprindelige værdi af jorden og værdien efter projektgennemførelse. Der skal derfor indsendes dokumentation for salgspris eller den forventede salgspris på jorden i forbindelse med udbetalingsanmodningen. Beskyttelsesrestriktionerne skal være tinglyst på arealet, når tilskuddet udbetales. Hvis det ansøgte projekt inkluderer jordkøb, er det tilstrækkeligt at angive en skønnet købs- og salgspris i ansøgningen. Vær opmærksom på at tilsagnsbeløbet ikke kan hæves, selvom de skønnede priser afviger fra de faktiske. Tilskud bliver kun udbetalt til dokumenterede udgifter. Hvis køb af arealet der skal beskyttes, sker i forbindelse med en jordfordeling, gives der kun tilskud på 40 % af værdiforringelsen af den jord som beskyttelsesforanstaltningen tinglyses på. Den fremsendte dokumentation for købs- og salgspriser skal derfor omfatte det areal, hvor beskyttelsesforanstaltningen gennemføres, og ikke det areal, der evt. byttes med. Det er også projektarealet som er tiltænkt beskyttelsesforanstaltningen, der skal indgå i ansøgningen jf. prioriteringskriterierne i afsnit 13.1. Som ansøger skal man være opmærksom på, om der er regler, der hindrer en i at beholde arealerne. Det er kommunen eller vandforsyningen, der er ansvarlig for at forhandle salgsprisen med lodsejerne, og som skal indgå købsaftalen. Jordprisen skal fastsættes til markedspris på baggrund af vurderinger fra en uvildig part, som f.eks. ejendomsmæglere, konsulentvirksomheder eller lign. 11.1.4 Lodsejerkompensation eller erstatning Erstatning eller kompensation til lodsejere skal dække det værditab, der opstår ved ændret rådighedsmulighed på ejendommen. Det kan være som følge af restriktioner mht. gødskning og sprøjtning, der er indgået aftale om i henhold til en frivillig aftale, frivillig aftale i henhold til vandforsyningslovens § 13 d, eller at der er givet påbud eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26 a. Ansøger har ansvaret for at erstatning eller kompensation udbetales efter gældende regler. Dokumentation for udbetaling samt dokumentation fra uvildig part for størrelsen af den fastsatte kompensation sendes til Miljøstyrelsen ved anmodning om udbetaling af tilskuddet. Der skal søges enighed om størrelse på engangskompensationen blandt parterne. Erstatningen skal tage udgangspunkt i almindelige regler om erstatningsfastsættelse og bestemmes ud fra en konkret vurdering, hvor bl.a. markedspris, den hidtidige anvendelse, og omfanget af de pålagte restriktioner indgår, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 61. Aftaler om opkøb af arealer, skal i kraft af aftalens frivillighed ske til markedspris. Dette afsnit er ikke en fuldstændig gennemgang af krav, procedurer og forvaltningsmæssige overvejelser ved anvendelse af de nævnte paragraffer. Paragrafferne har forskellige anvendelsesmuligheder og medfører forskellige procedurer for lodsejerkompensation og erstatning. Afsnittet skal ses som et overblik over deres umiddelbare anvendelsesmuligheder. 11.1.5 Tinglysning Tilskuddet er betinget af, at der tinglyses en servitut om rådighedsindskrænkningerne på projektarealet. Dette gælder også ved frivillige aftaler. Modtageren af tilsagnet har ansvaret for at den pågældende servitut tinglyses på ejendommen. Udgifterne forbundet med tinglysningen af beskyttelsesforanstaltningen er tilskudsberettigede. Uanset om projektarealet beholdes eller videresælges, skal de restriktioner, der er indgået aftale om, tinglyses på arealerne. Det er Tinglysningsretten, som vurderer, om en servitut kan tinglyses, og hvorvidt den kan tinglyses forud for andre rettigheder. Bemærk at Tinglysningsretten fastsætter krav til dokumentation mm. forud for tinglysning. Der kan være forskel på, hvor i prioritetsrækkefølgen de tinglyste servitutter vil ligge. Der kan ikke ydes tilskud til kompensationer for defigurerede arealer i forbindelse med beskyttelsesforanstaltningen, hvis beskyttelsesforanstaltningen ikke tinglyses på disse. 11.1.6 Ekspropriation Ved ekspropriation skal der foreligge dokumentation for købs- eller kompensationssatsen fra taksationskommissionen inden der kan udbetales tilskud. 12. Tilskuddets størrelse og sammenhæng med statsstøttereglerne Miljøstyrelsen giver tilsagn om tilskud på baggrund af det indsendte projektbudget. Der kan gives tilskud svarende til 40 % af de tilskudsberettigede udgifter. Se kapitel 11 for uddybning af, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede. EU’s statsstøtteregler Drikkevandspuljen er ikke statsstøttegodkendt, men lever for de dele af tilskuddene, som kan udgøre statsstøtte, op til gruppefritagelsesordningen for miljøbeskyttelse, pga. støttens formål og at støttebeløbet ikke overstiger 40 % af de tilskudsberettigede udgifter. I tilsagnsbrevet vil det fremgå, hvis det konkrete tilskud er omfattet af reglerne om statsstøtte, og at støtten gives med hjemmel i artikel 36 i gruppefritagelsesforordningen (Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens 107 og 108 med senere ændringer). Det bemærkes i den forbindelse, at denne vurdering alene vedrører udbetalingen af støtte til ansøger, og ikke udbetaling af kompensation fra ansøger til lodsejer. Som projektejer skal du være opmærksom på EU’s statsstøtteregler i forbindelse med udbetaling af lodsejerkompensationer i projekter under denne tilskudspulje. Se nærmere i faktaboksen. De tilskudsberettigede udgifter kan ikke omfatte udgifter, hvortil der ydes anden offentlig støtte, fx kommunalt tilskud. Det vil sige, at udgifter, der er omfattet af tilskuddet, ikke også kan omfattes af tilskud fra andre offentlige myndigheder. Som tilsagnshaver må du dog gerne have en egenbetaling til projektet eller medfinansiering fra private fonde. 13. Afgørelse om tilsagn eller afslag, herunder prioritering af ansøgninger Kvittering for ansøgning Ansøger vil modtage et kvitteringsbrev via digital post, med en opsummering af de oplysninger der er sendt. Hvis ansøger ikke har modtaget kvitteringsbrevet indenfor 1 uge, skal man kontakte Miljøstyrelsen for at sikre sig, at ansøgningen er modtaget. Behandling af ansøgning Miljøstyrelsen kontrollerer, om alle nødvendige oplysninger indgår i ansøgningen, og om den overholder betingelserne for at få tilskud. Hvis der er behov for supplerende oplysninger, vil Miljøstyrelsen kontakte ansøger eller dennes tilknyttede kontaktperson. Hvis en ansøgning er særlig mangelfuld, kan den ikke behandles, og du vil modtage et afslag uden videre behandling. Efter sagsbehandling af ansøgningerne giver Miljøstyrelsen tilsagn, delvist tilsagn eller afslag. Afgørelsen sendes til ansøger via digital post. Prioritering af ansøgninger Miljøstyrelsen prioriterer de indkomne ansøgninger. Se kapitel 13.1. Sagsbehandlingstid Man vil normalt modtage svar på sin ansøgning inden årets udgang. Tilsagn Får ansøgningen tilsagn, sender Miljøstyrelsen et tilsagnsbrev til ansøger via digital post, hvor det fremgår hvad der gælder for tilsagnet herunder tilsagnsperioden, fristen for færdiggørelse af projektet og anmodning om udbetaling. Hvordan der anmodes om udbetaling, og hvilken dokumentation Miljøstyrelsen kræver for at vurdere anmodningen, fremgår også. Se kapitel 15. Afslag Ansøgningen kan få afslag, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at: • ansøgningen ikke er tilstrækkeligt oplyst • ansøgningen ikke lever op til kriterierne for at få tilskud • ansøgningen ikke opnår prioritering i henhold til den økonomiske ramme • ansøgningen ikke er indsendt rettidigt ift. fristen. Får ansøgningen afslag, sender Miljøstyrelsen et afslagsbrev til ansøger via digital post med en begrundelse og en henvisning til lovgrundlaget for afgørelsen. 13.1 Prioritering af ansøgninger Hvis der i en ansøgningsrunde er flere ansøgninger end der er tilgængelige midler, vil ansøgningerne blive prioriteret. Ansøgninger, der opfylder betingelserne, bliver opdelt i to grupper efter, om: • Projektarealet lever op til et eller flere af kravene for et strategisk vigtigt drikkevandsområde. Se kapitel 10 for definitionerne. • Projektarealet ligger inden for et indvindingsopland til en almen vandforsyning. Ansøgninger med arealer, der ligger i strategisk vigtige drikkevandsområder, har højere prioritet end de ansøgninger, hvor arealet alene ligger i et indvindingsopland til en almen vandforsyning. Ansøgningerne prioriteres inden for hver af de to grupper efter prioriteringskriterierne, som fremgår af tabel 2. Prioriteringskriterierne og deres formål forklares nærmere i afsnit 13.1.1-5. Prioriteringskriterie /point 0 point 4 point 8 point Placering på ø Hvis det ansøgte areal er beliggende på en ø, som er angivet på bilag 1 til tilskudsbekendtgørelsen Afstand til alternativ forsyning Hvis det ansøgte areal vedrører en almen vandforsyning med en samlet indvindingsmængde på under 200.000 m 3 /år og længden af en forbindelsesledning til nærmeste alternative forsyningsmulighed vil være mellem 5-10 km Hvis det ansøgte areal vedrører en almen vandforsyning med en samlet indvindingsmængde på under 200.000 m 3 /år og længden af en forbindelsesledning til nærmeste alternative forsyningsmulighed vil være over 10 km Volumen Forventet indvindingsmængde fra kildepladsen som projektarealet omfatter er eller vil være under 800.000 m³/år Forventet indvindingsmængde fra kildepladsen som projektarealet omfatter er eller vil være over 800.000 m 3 /år. Projektudgift Ansøgt projektudgift/årlig tilladt indvindingsmængde mellem 10-40 kr./m 3 Ansøgt projektudgift/årlig tilladt indvindingsmængde over 40 kr./m 3 Prioriteringskriterie /point 0 point 2 point 4 point Planlægning Projektet indgår som element i vedtaget indsatsplan eller lignende kommunal planlægning for målrettet drikkevandsbeskyttelse Synergi Synergi til et andet projekt som vedr. klima, natur eller friluftsliv, der ligger i forbindelse med projektarealet. Synergi til to eller flere andre projekter som vedr. klima, natur eller friluftsliv, der ligger i forbindelse med projektarealet. Tabel 2: Ansøgninger bliver prioriteret efter kriterierne beskrevet i tabellen. En ansøgning kan højst få 36 point. Hvis der er flere ansøgninger med samme antal point, bliver projekter med størst økonomisk belastning for vandforbrugerne jf. prioriteringskriterie nr. 4 prioriteret højest. Hvis der er resterende midler i puljen, og den næst-prioriterede ansøgning ikke kan få hele det ansøgte beløb dækket, får ansøgeren tilbud om at tilpasse ansøgningen til de resterende midler. 13.1.1 Prioriteringskriterie vedr. placering på ø Prioriteringskriteriet omhandler placering af det ansøgte areal på en ø, der er omfattet af bilag 1 til tilskudsbekendtgørelsen. Det er et politisk ønske at prioritere arealer af strategisk vigtighed på øer, hvor der f.eks. er få eller ingen alternative muligheder for vandindvinding på øen. På bilag 1 til bekendtgørelsen fremgår følgende øer: Fælles for øerne er at deres areal er under 250 km2, at der er mindst én almen vandforsyning beliggende på øerne samt at de ikke er brofaste med fastlandet eller en større ø. 13.1.2 Prioriteringskriterie vedr. fjerntliggende forsyninger Prioriteringskriteriet skal, for at imødegå de politiske ønsker til ordningen, sikre at mindre vandforsyninger, der har langt til alternativ forsyningsmulighed opnår en høj prioritet. Hvis det ansøgte areal vedrører en almen vandforsyning med en samlet årlig indvindingsmængde under 200.000 m3 skal der angives hvorvidt afstanden til nærmeste alternative forsyningsmulighed er under 5 km, mellem 5-10 km eller over 10 km. Der skal ikke anvises en afstand til en alternativ forsyning, som kan overtage hele vandværkets forsyning, men en afstand der kan erstatte den/de pågældende boringer/kildepladser, som beskyttes under ordningen. Afstanden skal måles som den kortest mulige linjeføring af en ny forsyningsledningen (fra hovedledning til hovedledning), hvis der skal laves en tilkobling til en alternativ forsyningsmulighed der har eller kan få kapacitet til at levere den nødvendige forsyning på bæredygtig vis. Dette kan være til nabovandværker, nye kildepladser mv. I de tilfælde hvor det er nødvendigt med flere forsyningsledninger, er det summen af afstandene for alle forsyningsledningers længde. Ledningsføringen skal afspejle den bedst mulige ledningsføring, der vil kunne agere som nødforsyning for vandforsyningen. Hvis ikke kommunen har udfyldt erklæring om længde til alternativ forsyning ifm. erklæringsskabelonen til brug for vurdering af strategisk vigtige drikkevandsområder skal angivelse af omtrentlig placering og længde på linjeføringen indtegnes i Miljøstyrelsens MiljøGIS (https://iam-miljoegis.mim.dk/auth/realms/spatialsuite/protocol/openid-connect/auth? response_type=code&client_id=miljoegis3. mim.dk&redirect_uri=http%3A%2F%2Fmiljoegis3. mim.dk%2Fspatialmapsecure? profile%3Ddrikkevandspulje1&state=dbdc7920-f7ff-4ec5-bf45-67602f4c6fa8&login=true&scope=openid) og vedlægges ansøgningen. Vejledning i brug af MiljøGIS ligger på tilskudspuljens hjemmeside (https://mst.dk/erhverv/tilskud-miljoeviden-og-data/tilskudsordninger/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/tilskud-til-sikring-af-drikkevand). 13.1.3 Prioriteringskriterie vedr. volumen Det er også et politisk ønske at prioritere indsatser omkring større byer for at sikre forsyningssikkerhed. Prioriteringskriteriet tilgodeser de projekter, der beskytter store indvindingsmængder, hvilket er særlig relevant i nærheden af de større byer. Indvindingsmængden fra den kildeplads som projektarealet omfatter er som regel den indvindingsmængde, der kan søges om tilladelse til. I de tilfælde, hvor kun en delmængde af det nødvendige beskyttelsesareal er omfattet af projektet, skal der alene medregnes den tilsvarende delmængde af vandindvindingen. Vær opmærksom på, at der i vandsamarbejder, hvor der søges om tilskud til flere separate projektområder, skal indsendes en ansøgning pr. projektområde, og indvindingsmængden fra den kildeplads den specifikke ansøgning vedrører, skal angives for hver ansøgning. Vurderingen af den forventede indvindingsmængde skal fremgå af ansøgningen. 13.1.4 Prioriteringskriterie vedr. projektudgift Det er et politisk ønske at tilskudspuljen skal kunne afhjælpe takststigninger, som vandselskabernes forbrugere møder, når vandselskaberne gennemfører beskyttelsesindsatser for egen regning. Udgift for vandforbrugerne i kr. pr m3 som følge af en beskyttelsesindsats indgår derfor som prioriteringskriterie. Beregningen foretages ved at dividere den samlede udgift for det ansøgte projekt i kroner med vandforsyningens årlige tilladte indvindingsmængde i m3. 13.1.5 Prioriteringskriterie vedr. planlægning Et projekt får point, når det indgår i en vedtaget indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, eller er en del af anden kommunal planlægning for drikkevandsbeskyttelse. For at få point under dette kriterie, skal en indsatsplan eller relevante kommuneplan-bestemmelser indsendes sammen med ansøgningen. Det skal fremgå af ansøgningen på hvilken måde projektet understøtter den kommunale planlægning. Det er tilstrækkeligt at linke til, eller at vedhæfte den pågældende plan med præcis sideangivelse. 13.1.6 Prioriteringskriterie vedr. synergier Et projekt får point hvis det har potentielle synergier til andre projekter, der vedrører klima, natur eller friluftsliv. Der kan kun opnås én potentiel synergi pr. kategori for hhv. klima, natur og friluftsliv. Man skal derfor have potentielle synergier i to kategorier for at få 4 point. For at der kan opnås point for potentielle synergier, skal det ifm. ansøgningen sandsynliggøres, at synergien vil blive gennemført eller være til stede i forbindelse med eller forlængelse af tinglysning af beskyttelsesforanstaltningen. De specifikke dokumentationskrav fremgår af de enkelte afsnit herunder. Ansøgningen skal altid være vedlagt et kort, der tydeligt markerer placeringen af synergier i relation til det ansøgte areal. Omkostninger til potentielle synergiprojekter bliver ikke dækket af denne tilskudsordning. Klima Et projekt understøtter klimaet, når der inden for en afstand på 50 meter til projektområdet iværksættes en indsats, der målbart gavner klimaet i form af kulstoflagring eller reduktion af klimagasser. Det kan f.eks. være et skovrejsningsprojekt, et klima-lavbundsprojekt, udtagning af lavbundsjorder eller lign. Det skal sandsynliggøres, hvordan klimaprojektet er etableret eller vil være gennemført i forbindelse med eller forlængelse af tinglysningen af beskyttelsesforanstaltningen. Dokumentation kan f.eks. være en konkret plan for skovrejsning eller en myndighedsafgørelse vedr. et klimaprojekt. I forbindelse med dokumentationen skal der også indsendes et kort, med tydelig markering af arealet med klimaprojektet i relation til projektområdet. Det giver ikke point, hvis et areal er planlagt/udpeget i kommuneplanen til ’skovrejsning ønsket’, med mindre der er konkrete igangværende skovrejsningsprojekter inden for det pågældende område. Tekniske anlæg som solcelleparker, vindmøller o.lign. opnår ikke point. Natur Et projekt understøtter natur og biodiversitet, når det sammenbinder eller skaber en buffer omkring § 3-natur efter Naturbeskyttelsesloven (Lbk. nr. 1986 af 27/10/2021 om naturbeskyttelse). For at opfylde kriteriet om at sammenbinde eller skabe buffer omkring § 3 natur, skal afstanden mellem det ansøgte areal og § 3-beskyttet natur være under 50 m. Det skal fremgå af ansøgningen, f.eks. ved hjælp af kort, hvor § 3-arealet og projektområdet ligger. Friluftsliv Et projekt understøtter friluftsliv, når projektet sikrer offentlig adgang til projektområdet, f.eks. ved anlæg af stier, shelters, fugletårne mv. For at opnå point for en potentiel synergi til friluftsliv skal det fremgå af ansøgningen, hvordan der på det areal der beskyttes, konkret er planlagt eller udført friluftstiltag, der forbedrer offentlig adgang eller skaber ny offentlig adgang til naturen. Dokumentation for synergien til friluftsliv kan f.eks. være beskrivelse af udførte friluftstiltag inden for projektområdet eller dokumentation for at planlagte friluftstiltag vil være etableret i forbindelse med eller forlængelse af tinglysning af beskyttelsesforanstaltningen. Dokumentation herfor kan f.eks. være en projektansøgning eller myndighedsgodkendelse af et kommende friluftsprojekt. Der skal som en del af ansøgningen indsendes kort med tydelig markering af det eksisterende eller planlagte friluftstiltag, understøttet af en kort beskrivelse og fotodokumentation. 14. Hvis tilsagnet ønskes ændret eller opgivet Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere for fristerne for, hvornår projektet skal være gennemført og for anmodning om udbetaling. En ansøgning om forlængelse af fristen eller om projektændringer skal indsendes skriftligt til Miljøstyrelsen senest 3 måneder inden fristens udløb. Miljøstyrelsen vil på den baggrund vurdere, om der er grundlag for at give dispensation. Det er ikke muligt at forlænge fristen, hvis formålet er at vente på udløb af en aftale eller et tilsagn fra en anden tilskudspulje. Ønsker man at opgive tilsagnet, skal man give besked til Miljøstyrelsen via selvbetjeningsløsningen. Vi beder her om en begrundelse. 15. Anmodning om udbetaling af tilskud og frister for projektafslutning Når projektet er gennemført kan du anmode om udbetaling af tilskud. Fristen for at gennemføre er 5 år efter at tilsagnet er givet. Et projekt er gennemført, når der er sket tinglysning af beskyttelsesforanstaltningen på arealet. Frist for projektgennemførelse fremgår af tilsagnet. Fristen for anmodning om udbetaling er 3 måneder efter fristen for gennemførelse af projektet. Anmodning om udbetaling kan ske via link i udbetalingsbrev, som bliver sendt kort efter modtaget tilsagn. For alle tilsagn gælder, at der ved anmodning om udbetaling skal indsendes følgende: • Kort beskrivelse af den udførte beskyttelsesindsats. • Hvis projektet indeholder lodsejerkompensation, skal der fremsendes aftaledokumenter, som indeholder kompensationspris og de specifikke matrikler. • Tinglysningsservitut med restriktioner på projektarealet. • Tinglysningsrids fra Tingbogen med de tinglyste arealer. • Hvis projektet indeholder jordkøb, skal der vedlægges en vurdering af den forventede salgspris fra en uvildig part. • Fornøden regnskabsmæssig dokumentation (se nedenfor) Bemærk desuden at Miljøstyrelsen kan kræve en uvildig vurdering af kompensationsprisen, hvis projektet indeholder lodsejerkompensation. Den nødvendige regnskabsmæssige dokumentation afhænger af tilsagnets størrelse Foruden ovenstående, skal der i forbindelse med anmodning om udbetaling indsendes regnskabsmæssig dokumentation. Dokumentationen afhænger af tilsagnets størrelse. Hvis tilsagnsbeløbet er på eller under én million kr. skal der indsendes et slutregnskab for de afholdte udgifter, samt dokumentation herfor, således at slutregnskabet kan blive kontrolleret i forbindelse med Miljøstyrelsens behandlingen af anmodningen. Se afsnittet ’Tilsagn ≤ 1.000.000 kr’ herunder. Hvis tilsagnsbeløbet er over én million kr. skal der indsendes et revideret og revisorpåtegnet slutregnskab. Se afsnittet ’Tilsagn > 1.000.000 kr’ herunder. Der vil i anledning af tilsagn blive fastsat vilkår om hvilken regnskabsmæssig dokumentation, der kræves i forbindelse med anmodning om udbetaling. Tilsagn ≤ 1.000.000 kr. Der skal som regnskabsmæssig dokumentation for tilsagn på eller under en million kroner indsendes et slutregnskab indeholdende alle udgifter der anmodes om udbetaling af tilskud til. Foruden slutregnskabet skal der indsendes dokumentation for at de pågældende udgifter er afholdt. Dokumentation for afholdelse af udgifter kan f.eks. være faktura for udgifter til tinglysning af beskyttelsesforanstaltningen, faktura for udgifter til konsulenter anvendt i forbindelse med de ejendomsmæssige forundersøgelser eller kopi af bankoverførsler for overførsel af kompensation i anledning af beskyttelsesforanstaltningen til lodsejer. Hvis der søges om tilskud til løn til eget personale i forbindelse med beskyttelsesforanstaltningen, skal der indsendes dokumentation for disses årsløn samt timeregistrering af tid brugt ifm. beskyttelsesforanstaltningen. Slutregnskabet skal afspejle tilsagnet ift. delbudgetposter, så evt. differencer mellem regnskab og budget fra meddelt tilsagn fremgår tydeligt. Regnskabsbilaget som findes på https://mst.dk/erhverv/tilskud-miljoeviden-og-data/tilskudsordninger/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/tilskud-til-sikring-af-drikkevand bør anvendes. Det indsendte slutregnskab kontrolleres i forbindelse med behandlingen af anmodningen. Tilsagn > 1.000.000 kr. Et revisorpåtegnet regnskab skal være revideret og påtegnet af en godkendt revisor. Revisorpåtegningen attesterer at slutregnskabet er korrekt og at de afholdte udgifter lever op til betingelserne i tilsagnet. Tilsagnshaver skal ved anmodning om udbetaling af tilskud indsende slutregnskab og revisorerklæring til Miljøstyrelsen. Revisionen skal udføres i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Du finder revisionsinstruksen på https://mst.dk/erhverv/tilskud-miljoeviden-og-data/tilskudsordninger/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/tilskud-til-sikring-af-drikkevand. 16. Udbetaling af tilskud Tilskud bliver udbetalt i én rate efter at projektet er gennemført, og Miljøstyrelsen har vurderet og godkendt dokumentationen indsendt sammen med udbetalingsanmodningen. Der kan ikke udbetales tilskud til udgifter, der er afholdt før d. 1. juli 2024. Anmodning om udbetaling gennemføres ved at benytte linket til udbetalingsanmodningen, der er i brevet om udbetaling. Anmodningen skal være modtaget hos Miljøstyrelsens senest 3 måneder efter den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. NemKonto Miljøstyrelsen overfører tilskuddet til tilsagnshavers NemKonto. Indberetning af tilskud til Skattestyrelsen Miljøstyrelsen indberetter det udbetalte tilskud til Skattemyndighederne. Med hensyn til afklaring af skattemæssige konsekvenser anbefales det, at tilsagnshaver tager kontakt til Skattestyrelsen. 17. Tilbagebetaling af tilskud Miljøstyrelsen kan træffe afgørelse om bortfald af tilsagn eller tilbagebetaling af tilskud, hvis: • Tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. • Forudsætningerne for tilskud i øvrigt efter Miljøstyrelsens skøn er væsentligt ændrede, eksempelvis hvis en tinglyst servitut aflyses. Derudover kan Miljøstyrelsen nedsætte tilskuddet, hvis forpligtigelserne forbundet med at få tilskud ikke overholdes. Tilskuddet bliver nedsat ud fra en vurdering af alvor, omfang, varighed og gentagelse af overtrædelsen. 18. Klageadgang En afgørelse truffet efter bekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 19. Kontrol Miljøstyrelsen foretager kontrol i forbindelse med administration af tilskudsordningen. Inden for en periode på 5 år fra datoen for udbetaling af tilskuddet, kan man blive udtrukket til kontrol. Miljøstyrelsen indhenter oplysninger fra andre offentlige myndigheder i det omfang det er nødvendigt for kontrollen. For at kunne gennemføre kontrollen har Miljøstyrelsen, eller andre personer med bemyndigelse dertil, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til projektarealerne. Ejer af arealet skal yde den nødvendige vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse. Herunder skal vedkommende sikre, at kontrolmyndigheden har adgang til tilsagnsarealet i forbindelse med kontrol. Ejer af arealet vil som udgangspunkt altid blive kontaktet forud for et eventuelt kontrolbesøg. Efter kontrolperiodens udløb kan miljømyndigheden føre almindeligt tilsyn med forpligtigelserne efter vandforsyningslovens § 65. 20. Straffebestemmelser og svig Miljøstyrelsen kontrollerer ansøgninger for svig. Svig defineres som en forsætlig handling, der påvirker retten til tilskud eller omfanget af tilskud. Det kan være ukorrekte erklæringer eller dokumenter, tilsidesættelse af oplysningspligt eller anvendelse af midler eller investeringer til andet formål, end de var bevilget til. Omgåelse af betingelserne for tilskud, herunder når ansøgeren kunstigt opdeler sin virksomhed eller bedrift for at få adgang til tilskud, betragtes også som svig. Svig medfører, at tilsagnet om tilskud helt eller delvist bortfalder og kan desuden medføre: • udelukkelse fra mulighed for tilskud • bøde • i alvorlige tilfælde fængselsstraf (Straffelovens § 289a). 21. Force majeure Miljøstyrelsen kan anerkende tilfælde af force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder, der forhindrer dig i at gennemføre tilsagnet. I sådanne tilfælde medfører det ikke bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud. Force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder kan navnligt anerkendes i følgende tilfælde: • En alvorlig naturkatastrofe, der i væsentlig grad berører tilsagnet. • Ekspropriation af hele eller en væsentlig del af tilsagnet, hvis ekspropriationen ikke kunne forudses på dagen for indsendelse af udbetalingsanmodning. Miljøstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde godkende andre omstændigheder end de ovennævnte som force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder. Miljøstyrelsen kan i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet bede om yderligere information. Hvis Miljøstyrelsen ikke modtager det materiale, der bliver bedt om, vil der blive truffet afgørelse om anerkendelse af force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder på det foreliggende grundlag. Det er en betingelse for anerkendelse af force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder i konkrete tilfælde, at de indtrufne begivenheder forhindrer dig i at opfylde dine forpligtigelser, og at du ikke, ved en forholdsmæssig indsats, kunne have sikret dig herimod. 22. Miljøstyrelsens brug af data Oplysninger givet i forbindelse med ansøgningen vil blive brugt af Miljøstyrelsen til sagsbehandling og administration, herunder tilskudsudbetaling og kontrol. Yderligere information om behandling af persondata fås, når man søger puljen. I forbindelse med kontrol kan der blive indhentet yderligere oplysninger hos andre offentlige myndigheder. Behandlingen af oplysninger vil altid ske i overensstemmelse med gældende lovgivning. Miljøstyrelsen gør opmærksom på følgende: • Ved tilsagn vil geografiske data blive offentligt udstillet på MiljøGIS. • Ved anmodning om aktindsigt vil de afgivne oplysninger som udgangspunkt være tilgængelige. • Ved sagsbehandling og tilsagn kan data blive delt med Landbrugsstyrelsen, samt andre offentlige instanser. • Ved sagsbehandling vil ansøger blive tjekket for konkurs. 23. Lovgrundlag De gældende regler for tilskud til medfinansiering af drikkevandsbeskyttelse samt sløjfning af ubenyttede boringer og brønde: • Bekendtgørelse om tilskud til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer og til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand, Bek. nr. 696 af 11/06/2024. Andre generelle danske regler: • Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), lov nr. 289 af 08. marts 2024. • Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven), lov nr. 145 af 24. februar 2020. • Straffeloven, lbk nr. 434 af 25. april 2024. • Vandforsyningsloven, lbk nr. 602 af 10. maj 2022. • Miljøbeskyttelsesloven, lbk. nr. 48 af 12. januar 2024. 24. Yderligere oplysninger Denne vejledning og andre oplysninger om tilskud til medfinansiering af drikkevandsbeskyttelse findes på Miljøstyrelsens hjemmeside https://mst.dk/drikkevandspuljer. Du er velkommen til at kontakte Miljøstyrelsen, hvis du har spørgsmål på tlf. 72 54 40 00 eller [email protected]. Miljø- og Ligestillingsministeriet, den 2. september 2024 Bilag 1 Tjekliste til ansøgning om tilskud til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand Nedenfor bliver alle spørgsmål, fra det digitale ansøgningsskema til ansøgning om tilskud til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand fra Drikkevandspulje 1, gennemgået. Ansøgningsskemaet ligger på en digital selvbetjeningsløsning der kræver MitID. Du finder link til ansøgningsformularen på https://mst.dk/erhverv/tilskud-miljoeviden-og-data/tilskudsordninger/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/tilskud-til-sikring-af-drikkevand. Punkt Spørgsmål Vejledning Forbered materiale: Projektbeskrivelse Titel på projektet Angiv en sigende titel på projektet I hvilken kommune er projektet primært placeret i? Angiv den kommune projektet ligger i. Hvis det overskrider en kommunegrænse, vælges den kommune hvor projektet er geografisk størst. Indtegn arealerne der skal beskyttes i MiljøGIS og vedhæft kort herfra Det præcise areal der skal beskyttes, skal indtegnes i MiljøGIS. Det indtegnede projektareal kan ændres senere, hvis dit projekt ændrer sig. Tegn et kort over det ansøgte område i MiljøGIS. I MiljøGIS kan du lave en pdf-fil af kortet, som skal vedhæftes ansøgningen. Klik her for at åbne https://iam-miljoegis.mim.dk/auth/realms/spatialsuite/protocol/openid-connect/auth? response_type=code&client_id=miljoegis3. mim.dk&redirect_uri=http%3A%2F%2Fmiljoegis3. mim.dk%2Fspatialmapsecure? profile%3Ddrikkevandspulje1&state=951c4461-e3e5-4cdf-9911-13d7ab846d09&login=true&scope=openid. Vejledning i brug af MiljøGIS, samt vejledningsvideoer kan findes på www.mst.dk/drikkevandspuljer. Kort projektresumé Skriv et kort resumé af projektet Kort tekst med projektresumé. Vedhæft en projektbeskrivelse Du skal vedhæfte en projektbeskrivelse. I projektbeskrivelsen kan følgende indgå: Kort tekst med projektbeskrivelse. – Hvad omhandler projektet – Hvor er projektet beliggende – Hvorledes vil projektet blive udført Hvilke typer aftaler, tænkes der at indgå i projektet? De forskellige typer kunne være: Afkryds den eller de relevante typer aftaler. – Frivillig aftale indgået i stedet for påbud eller forbud jf. § 24 i Lov om Miljøbeskyttelse. – Frivillig aftale indgået efter § 13 d i Lov om Vandforsyning m.v. – Påbud eller forbud efter § 24 i Lov om Miljøbeskyttelse – Pålæg om rådighedsindskrænkninger efter § 26 a i Lov om Miljøbeskyttelse – Andet (kan fx være, at der allerede er givet et påbud om rådighedsindskrænkninger efter en af de nævnte paragraffer) Hvis du som vandforsyningsselskab, er i tvivl kan du drøfte det med kommunen. Betingelser for tilskud Er projektet beliggende inden for et område, som kommunen vurderer er et strategisk vigtigt drikkevandsområde? Der skal svares ja/nej. Hvis et areal skal leve op til bekendtgørelsens definition for et strategisk vigtigt drikkevandsområde, skal det falde inden for en af følgende tre kategorier: 1) Et indvindingsopland til en almen vandforsyning eller et indsatsområde i en vedtaget indsatsplan, hvor der er få eller ingen alternative muligheder for vandindvinding 2) Et indvindingsopland til en almen vandforsyning eller et indsatsområde i en vedtaget indsatsplan, hvor mange forbrugere i dag eller i fremtiden er afhængige af ressourcen, og hvor der kan opstå forsyningsmæssige udfordringer 3) Et areal, hvor der i dag ikke indvindes drikkevand, men som vurderes kunne være en nødvendig grundvandsressource til brug for fremtidig forsyning af drikkevand Vær opmærksom på, at det er en betingelse, at arealet ligger inden for et strategisk vigtigt drikkevandsområde eller inden for et indvindingsopland til en almen vandforsyning, for at kunne opnå tilskud fra denne pulje. Hvilken definition af et strategisk vigtigt drikkevandsområde, har kommunen vurderet, at det ansøgte område falder under? Vælg den af de tre definitioner af et strategisk vigtigt drikkevandsområde, som projektområdet falder ind under. Vises kun hvis der svares ja til spørgsmålet om hvorvidt projektet er beliggende inden for et strategisk vigtigt drikkevandsområde. Vedhæft kommunens erklæring/vurdering/grundlag for, at det ansøgte område er et strategisk vigtigt drikkevandsområde Her skal vedlægges en erklæring om at det ansøgte område er et strategisk vigtigt drikkevandsområde. Indhent en erklæring fra kommunen om at det ansøgte område er et strategisk vigtigt drikkevandsområde. Det er kommunen, hvor vandet fra arealet forbruges, der skal udfylde erklæringen. Kommunen kan benytte erklæringsskabelon, som findes på www.mst.dk/drikkevandspuljer Kommunen kan udfylde en erklæringsskabelon, der findes på www.mst.dk/drikkevandspuljer eller skrive vurdering i form af f.eks. en e-mail, et notat eller lignende. Hvis kommunen ikke ønsker at bruge erklæringsskabelonen, kan kommunen udarbejde en kort tekst om, hvorfor det vurderes, at projektområdet er beliggende inden for et strategisk vigtigt drikkevandsområde. Se kapitel 10 for definition og eksempler. Det anbefales, at kommunen tager udgangspunkt i erklæringsskabelonen til udarbejdelse af vurderingen. Hvis ikke, kan vurderingen være i form af f.eks. en mail, et notat eller lignede. Vises kun hvis der svares ja til spørgsmålet om, hvorvidt projektet er beliggende inden for et strategisk vigtigt drikkevandsområde. Er projektet beliggende inden for et indvindingsopland til et alment vandforsyningsanlæg? Svar ja/nej Vises kun hvis der svares nej til spørgsmålet om, hvorvidt projektet er beliggende inden for et strategisk vigtigt drikkevandsområde. Bemærk at der ikke kan ydes tilskud til arealer, der på ansøgningstidspunktet ligger inden for arealer, der er udpeget som boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Finansiering af projektet Vedhæft udfyldt budgetskabelon for projektet Benyt skabelonen 'Budgetbilag - Ansøgning til Drikkevandspulje 1' Udfyld budgetskabelonen, der kan findes på www.mst.dk/drikkevandspuljer. Projektets samlede udgifter jf. budgettet Angiv projektets samlede budget jf. udfyldt budgetskabelon. Samlet ansøgt beløb Autoudfyldes pba. ovenstående. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 40 % af de samlede projektomkostninger. Vær opmærksom på, at beløbet er et max beløb, og at der kun udbetales til de faktiske udgifter, som dokumenteres i udbetalingsanmodningen. Pointgivende prioriteringskriterier De følgende spørgsmål bruges til at prioritere ansøgningerne. Ud fra din besvarelse af hvert spørgsmål får din ansøgning et antal point. Når alle ansøgninger er behandlet, gives tilsagn til de ansøgninger, som har fået flest point. Du kan finde mere information om point-tildelingen og prioriteringen af ansøgninger i afsnit 13.1 i vejledningen til tilskudsordningen. Bemærk at der ikke kan gives points for prioriteringskriterier, hvis spørgsmålene vedr. disse ikke er besvaret. Din besvarelse er afgørende for hvor mange points din ansøgning opnår. Er det ansøgte areal beliggende på en ø, der er angivet på bilag 1 i bekendtgørelsen? Svar ja/nej Svar ja, hvis projektet ligger på en af følgende øer: Aarø, Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø, Endelave, Fanø, Fejø, Femø, Fur, Lyø, Læsø, Omø, Orø, Samsø, Sejerø, Tunø, Ærø. Vedrører det ansøgte areal en almen vandforsyning med en samlet årlig indvindingsmængde under 200.000 m 3 ? Svar ja/nej Hvad er længden af den kortest mulige forbindelsesledning til nærmeste alternative forsyningsmulighed ? Vises kun hvis der svares ja til spørgsmålet om, hvorvidt det ansøgte areal vedrører en almen vandforsyning med en samlet årigt indvindingsmængde under 200.000 m 3 . Vejledning til brug af MiljøGIS ifm. ansøgningen fremgår af drikkevandspuljens side på www.mst.dk/drikkevandspuljer Vælg den længde, der bedst repræsenterer den kortest mulige forbindelsesledning til den nærmeste alternative forsyningsmulighed. Der kan vælges mellem følgende tre intervaller: under 5 km, mellem 5-10 km, over 10 km. Hvis kommunen ikke har angivet længden til den alternative forsyning i erklæringsskabelonen, skal du indtegne den kortest mulige forbindelsesledning i https://iam-miljoegis.mim.dk/auth/realms/spatialsuite/protocol/openid-connect/auth? response_type=code&client_id=miljoegis3. mim.dk&redirect_uri=http%3A%2F%2Fmiljoegis3. mim.dk%2Fspatialmapsecure? profile%3Ddrikkevandspulje1&state=cd2e5e2a-9cd8-40bc-83b4-26394d6e2901&login=true&scope=openid for at finde den beregnede længde i km. Afstanden måles fra hovedledning til hovedledning, der kan bære sammenkoblingen. Det indtegnede forløb skal blot være en overordnet realistisk linjeføring fra hovedledning til hovedledning. F.eks. kan du tegne uden om byer, større søer, infrastrukturanlæg og andre elementer der ikke er realistisk at føre en alternativ forbindelsesledning igennem. Er dokumentation for længde af forbindelsesledning til nærmeste alternative forsyningsmulighed omfattet i kommunens erklæring? Svar ja/nej Vises kun hvis forbindelsesledningen er over 5 km. Vedhæft kort fra MiljøGIS, der dokumenterer længden af forbindelsesledning til nærmeste alternative forsyningsmulighed Vises kun hvis der svares nej til spørgsmålet om, hvorvidt dokumentation for længde af forbindelsesledning til nærmeste alternative forsyningsmulighed er omfattet i kommunes erklæring. Vedhæft pdf kort fra MiljøGIS med indtegning af linjerne. Vejledning til brug af MiljøGIS ifm. ansøgningen fremgår af drikkevandspuljens side på www.mst.dk/drikkevandspuljer Hvad er den forventede indvindingsmængde fra kildepladsen som beskyttelsesforanstaltningen vedrører i kubikmeter/år? Dette kan f.eks. være kildepladsens aktuelle tilladelsesmængde, den gennemsnitlige indvindingsmængde over de seneste 5 år eller den indvindingsmængde som vandforsyningen forventer at kunne søge tilladelse om. I det tilfælde at projektarealet kun beskytter X-antal boringer på en kildeplads, er det kun indvindingsmængden fra disse boringer der skal angives. Vedhæft dokumentation for Vises kun hvis der i spørgsmålet om den forventede indvindingsmængde er angivet et tal over 0. Grundlaget for ovenstående vurdering, f.eks. den aktuelle indvindingstilladelse eller en opgørelse over de seneste 5 års indberettede indvindingsmængder for de boringer der er omfattet af projektet skal vedlægges. vurderingen af den forventede indvindingsmængde fra kildepladsen. Hvor stor er udgiften forbundet med projektet i kr./m 3 ? Beregn udgiften ved at dividere den samlede udgift forbundet med det ansøgte projekt, som anført i budgetskabelonen, med vandforsyningens tilladte indvindingsmængde i m 3 pr. år. Hvis du ikke ønsker prioritering herefter skal du angive udgiften til værende 0. Er projektarealet en del af en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse? Svar ja/nej Vedhæft den eller de indsatsplaner, som projektet er omfattet af Vises hvis der er svaret Ja i spørgsmålet om, hvor vidt projektet er en del af en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse? Relevant indsatsplan for området. Har projektet sammenhæng til andre indsatser for målrettet drikkevandsbeskyttelse end indsatsplaner? Svar ja/nej. Dette kan f.eks. være påbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 24 eller frivillige aftaler. BNBO-risikovurderinger anses i tilskudspuljen ikke som en del af en anden målrettet indsats for drikkevandsbeskyttelse, da tilskudspuljen ikke giver midler til beskyttelse af områder inden for BNBO. Vedhæft dokumentation for, at projektet er en del af en anden målrettet drikkevandsbeskyttelse end indsatsplaner. Vises hvis der er svaret Ja i spørgsmålet om hvor vidt projektet har sammenhæng til andre indsatser for målrettet drikkevandsbeskyttelse. Der skal vedlægges Dokumentation for, at projektet er en del af en målrettet drikkevandsbeskyttelse, f.eks. relevant påbud eller frivillig aftale. Er der potentielle synergier til andre projekter i området? Svar ja/nej Synergier til andre projekter der vedrører natur, klima eller friluftsliv kan f.eks. være et lavbundsprojekt, en ny sti, et fugletårn eller § 3-natur. Det skal sandsynliggøres, at synergien er etableret, vil blive gennemført eller være til stede i forbindelse med eller forlængelse af tinglysning af beskyttelsesforanstaltningen. Således skal det dokumenteres, at et potentielt synergiprojekt er planlagt eller i gang med at blive etableret, for at det vil kunne udløse point. At der f.eks. alene er planlagt skovrejsning i en kommuneplan er ikke tilstrækkeligt til en synergi til i et klimaprojekt. Du kan finde mere information om synergier til klima-, natur- og friluftsprojekter i vejledningens afsnit 13.1.6. Hvor mange synergier til andre projekter i området er der? Angiv det antal synergier der er til andre projekter i området. Bemærk at der, jf. tilskudspuljens vejledning afsnit 13.1.6, kun kan tælle en synergi pr. kategori klima, natur og friluftsliv, uanset antallet af synergier, der kan gives inden for kategorierne. Der kan opnås to points, for en synergi inden for enten klima, natur eller friluftsliv og fire points, hvis man kan dokumentere synergier inden for minimum to af de pågældende kategorier. Beskrivelse af synergier til andre projekter i området Beskriv den/de angivne synergier til klima-, natur- og/eller friluftsprojekter. Det skal i beskrivelsen tydeligt fremgå, hvilken kategori den angivne synergi tilhører. Vedhæft dokumentation for synergien/synergierne Vedlæg dokumentation for de angivne synergier. Som en del af dokumentationen skal der fremsendes kort, der viser synergiens placering i forhold til projektområdet. Du kan læse mere om dokumentation af synergier i vejledningens afsnit 13.1.6. Forbered kort, der viser den angivne synergis placering i forhold til det ansøgte projektområde. Yderligere oplysninger Angiv evt. yderligere oplysninger, som er relevante for projektet

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9863

retsinformation

f9f01b96c0e14aec6761483f3962bd8c2b3b80f81889b5a8abf1d68f4a363f22

2024-10-23

2024-09-02

2025-01-01

e3d8ecb8-88a7-48ca-a383-3cde8038c548

DK

dan

decision

valid

Chokoladeafgift - Dækningsafgift af kager med overtræk og fyld

Chokoladeafgift - Dækningsafgift af kager med overtræk og fyld Anmodningen drejede sig om, hvorvidt der skulle svares afgift af en række mindre kager som Spørger importerede. Produkterne fremstod som små kager med henholdsvis overtræk og fyld. Skatterådet fandt, at de pågældende produkter ikke var omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-9. Skatterådet fandt dog, at produkternes overtræk og fyld var at anse som selvstændige bestanddele, som i beskaffenhed og sammensætning var omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 4, som henholdsvis kakao- eller sukkervarer af enhver art. Skatterådet fandt, at for fyld med et indhold på 4,5% kakao, kunne fritagelsen i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 3, jf. § 1, stk. 2, nr. 5, finde anvendelse. For disse fyld skulle der derfor alene betales dækningsafgift af indholdet af kakao. For de overtræk og fyld, hvor indholdet af kakao var højere end 5%, fandt Skatterådet, at fritagelsen i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 3, jf. § 1, stk. 2, nr. 5, ikke kunne finde anvendelse. For disse overtræk og fyld skulle der derfor betales dækningsafgift af hele overtrækket eller fyldet. For fyld uden indhold af kakao skulle der betales dækningsafgift af fyldets samlede vægt. Skatterådsmøde 24. september 2024 - SKM2024.500.SR Spørgsmål 1. Kan det bekræftes, at der alene skal betales dækningsafgift af kakaoindholdet, og ikke af hele overtrækkets vægt, i produktet med artikel nr. 1? 2. Kan det bekræftes, at der alene skal betales dækningsafgift af kakaoindholdet på 4,5%, og ikke af hele fyldets vægt, i produkterne med artikel nr. 2, 3, 4 og 5? 3. Kan det bekræftes, at der ikke skal betales dækningsafgift af produkterne uden indhold af kakao med artikel nr. 6 og 7? 4. Kan det bekræftes, at der alene skal betales dækningsafgift af kakaoindholdet og ikke af hele fyldets vægt, i produktet med artikel nr. 8, som indeholder to varianter, henholdsvis med og uden kakao? Svar 1. Nej 2. Ja 3. Nej 4. Nej Beskrivelse af de faktiske forhold Spørger vil importere en række mindre kager fra Italien, som herefter skal distribueres til detailhandlen. Spørger har oplyst, at produkterne forventes at blive solgt i brød- og kagekategorien i dansk detailhandel. Der er til anmodningen om bindende svar indsendt vareprøver samt kopi af produktspecifikation for hvert produkt. Derudover er der modtaget supplerende oplysninger om det præcise sukker- og kakaoindhold i produkterne, hvilket er specificeret for henholdsvis bagværket og fyldet. Det er disse supplerende oplysninger, der lægges til grund for besvarelsen for så vidt angår indholdet af kakao og sukker. Produkt omfattet af spørgsmål 1 Kage 1 - artikel nr. 1. Produktet fremstår som en flad, aflang, lys kiks. Den ene halvdel af kiksen er over- og undertrukket med et mørkt chokolade-/kakaoovertræk. Af produktspecifikationen fremgår det bl.a., at det samlede produkt indeholder 34,7% sukker, samt at overtrækket består af bl.a. sukker, vegetabilske fedtstoffer og 23% fedtfattigt kakaopulver. Produkter omfattet af spørgsmål 2 Kage 2 - artikel nr. 2. Produktet fremstår som et aflangt, rullet og lyst bagværk med henholdsvis en lukket og en åben ende. Et mørkebrunt fyld i bagværket er synligt via den åbne ende. Af produktspecifikationen fremgår det, at fyldet betegnes som " X cream filling" . Fyldet består bl.a. af sukker, vegetabilske fedtstoffer, 4,5% fedtfattig kakaopulver og 2% hasselnødder. Spørger har i specifikationen over sukker- og kakaoindhold oplyst, at produktet vejer 29 gram inklusive fyld, og at fyldet udgør 20 gram. Videre er det oplyst, at det samlede produkt indeholder 12,48 gram sukker, hvilket svarer til en relativ andel på 43%. Sukkerindholdet i fyldet er oplyst til 11,8 gram, hvilket svarer til en relativ andel på 59%. Kakaoindholdet i fyldet er oplyst til 4,5%. Kage 3 - artikel nr. 3. Produktet fremstår som et sprødt, luftigt og rullet bagværk. Produktet har form og farve som en mindre croissant, og har et mørkebrunt fyld. Fyldet er kun synligt ved et tværsnit af bagværket. Af produktspecifikationen fremgår det, at fyldet betegnes som "Y cream filling". Fyldet består bl.a. af sukker, vegetabilske fedtstoffer, 4,5% fedtfattigt kakaopulver og 10% hasselnødder. Spørger har i specifikationen over sukker- og kakaoindhold supplerende oplyst, at produktet vejer 40 gram inklusive fyld, og at fyldet udgør 28 gram. Videre er det oplyst, at det samlede produkt indeholder 20,81 gram sukker, hvilket svarer til en relativ andel på 52%. Sukkerindholdet i fyldet er oplyst til 19,47 gram, hvilket svarer til en relativ andel på 70%. Kakaoindholdet i fyldet er oplyst til 4,5%. Kage 4 - artikel nr. 4. Produktet fremstår som et mørkt og aflangt bagværk foldet om et fyld. Begge ender er åbne, og indeni ses et mørkebrunt fyld. Af produktspecifikationen fremgår det, at fyldet betegnes som "Y cream filling". Fyldet består bl.a. af sukker, vegetabilske fedtstoffer, 4,5% fedtfattigt kakaopulver og 10% hasselnødder. Spørger har i specifikationen over sukker- og kakaoindhold oplyst, at produktet vejer 25 gram inklusive fyld, og at fyldet udgør 14 gram. Det samlede produkt indeholder 10,60 gram sukker, hvilket svarer til en relativ andel på 42%. Sukkerindholdet i fyldet er oplyst til 8,26 gram, hvilket svarer til en relativ andel på 59%. Kakaoindholdet i fyldet er oplyst til 4,5%. Kage 5 - artikel nr. 5. Produktet fremstår som to flade og aflange lyse kiks med et mellemlag af et lysebrunt fyld. Af produktspecifikationen fremgår det, at fyldet betegnes som "Y cream filling" . Fyldet består bl.a. af sukker, vegetabilske fedtstoffer, 4,5% fedtfattigt kakaopulver og 10% hasselnødder. Spørger har i specifikationen over sukker- og kakaoindhold oplyst, at produktet vejer 33 gram inklusive fyld, og at fyldet udgør 5,5 gram. Det samlede produkt indeholder 7,65 gram sukker, hvilket svarer til en relativ andel på 23%. Sukkerindholdet i fyldet er oplyst til 4,13 gram, hvilket svarer til en relativ andel på 75%. Kakaoindholdet i fyldet er oplyst til 4,5%. Produkter omfattet af spørgsmål 3 Kage 6 - artikel nr. 6. Produktet fremstår som et mørkt og aflangt bagværk foldet om et fyld. Produktet har åbne ender, hvori der ses et hvidt fyld. Af produktspecifikationen fremgår det, at fyldet betegnes som "Filling [. . . ]milk cream". Fyldet består bl.a. af sukker, vegetabilske fedtstoffer og mælkepulver. Spørger har i specifikationen over sukkerindhold oplyst, at produktet vejer 25 gram inklusive fyld, og at fyldet udgør 14 gram. Det samlede produkt indeholder 10,82 gram sukker, hvilket svarer til en relativ andel på 43%. Sukkerindholdet i fyldet er oplyst til 8,48 gram, hvilket svarer til en relativ andel på 61%. Kage 7 - artikel nr. 7. Produktet fremstår som et aflangt, rullet og lyst bagværk med henholdsvis en lukket og en åben ende. Et hvidt fyld, med svag lysegrøn nuance, er synligt i bagværket via den åbne ende. Af produktspecifikationen fremgår det, at fyldet betegnes som "Filling [. . . ] cream" . Fyldet består bl.a. af sukker, vegetabilske fedtstoffer, mælkepulver og 4% pistacie. Spørger har i specifikationen over sukkerindhold supplerende oplyst, at produktet vejer 29 gram inklusive fyld, og at fyldet udgør 20 gram. Det samlede produkt indeholder 10,13 gram sukker, hvilket svarer til en relativ andel på 35%. Sukkerindholdet i fyldet er oplyst til 9,45 gram, hvilket svarer til en relativ andel på 47%. Produkt omfattet af spørgsmål 4 Kage 8 - artikel nr. 8. Produktet fremstår som en rund og lys småkage. Kagerne har i midten et tykt lag fyld, som er henholdsvis hvidt eller mørkebrunt. Af produktspecifikationen fremgår det, at fyldet betegnes som henholdsvis "White [. . . ] glaze" og "[. . . ] cocoa glaze". Det hvide fyld består af bl.a. sukker, vegetabilske olier og skummetmælkspulver. Det mørkebrune fyld består bl.a. af sukker, vegetabilske olier og 23% fedtfattigt kakaopulver. Spørger har i specifikationen over sukker- og kakaoindhold oplyst, at én enkelt cocoa mini-tartlet vejer 13 gram inklusive fyld, og at fyldet udgør 4 gram. Det samlede produkt indeholder 7,94 gram sukker, hvilket svarer til en relativ andel på 61%. Sukkerindholdet i fyldet er oplyst til 2,36 gram, hvilket svarer til en relativ andel på 59%. Kakaoindholdet i fyldet for den mørke variant er oplyst til 23%. Spørgers opfattelse og begrundelse Det er Spørges opfattelse, at alle 4 spørgsmål skal besvares med et "Ja". Spørger uddyber det med følgende: "Iht. Lov om Afgift af chokolade- og sukkervarer §1 stk. 2 og stk. 3, kan I så bekræfte at masser, cremer og lignende der indgår som element i kager og lignende kun vil være dækningspligtig for indholdet af kakao - og ikke massen som helhed - hvis indholdet af kakao udgør mindre end 5% af produktets samlede vægt? Afgift af chokolade- og sukkervarer §1 Stk. 2. Fritaget for afgift efter kap. 1 er: 1) Varer, som efter § 2, nr. 1, litra a og b, i lov om lægemidler er defineret som lægemidler, og varer, som efter § 3, nr. 7, i lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis er defineret som et cannabisslutprodukt. 2) Pulvere med indhold af kakao, der udelukkende falholdes som bestemt til fremstilling af kakaodrikke. 3) Kakaodrikke samt andre kakaoholdige mælkeprodukter og lign., der er færdigfremstillede til forbrug. 4) Buddingpulver, dessertpulver, fromagepulver og kagepulver med indhold af kakao. 5) Masser m.v., som indeholder kakao. Stk. 3. For de i stk. 2, nr. 2-5, nævnte varer er fritagelsen betinget af, at indholdet af kakao udgør mindre end henholdsvis 30 pct., 5 pct., 25 pct. og 5 pct. af varens vægt, og at vedkommende fabrikant, varemodtager eller grossist på tydelig måde deklarerer kakaoindholdet i de for varerne udfærdigede fakturaer, prislister og lign. samt på varernes detailemballage. For de i stk. 2, nr. 3, nævnte varer er fritagelsen betinget af, at varerne efter deres beskaffenhed eller anvendelse ikke kan betragtes som erstatningsvarer for eller efterligninger af beskattede chokolade- og sukkervarer." Spørgers høringssvar Generelt svar til Skattestyrelsens anvendelse af Chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4 til vurdering af dækningsafgift. Specielt målrettet Skattestyrelsens svar på Spørgsmål 3 og 4. I Chokoladeafgiftslovens § 1 er det tydeliggjort i loven, når "masser" skal beskattes; Kakaomasse, skummasse, masser fremstillet af mandler, kakaopræparater af enhver art og lignende. Der er ligeledes én tydelig skildring i benævnelserne i nr. 1, 2 og 3 - hvor der både nævnes varer, ingredienser og produkttyper der ønskes afgiftspålagt. I Chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, udpensles de bestanddele der ønskes afgiftspålagt, herunder skummasse, og derefter tydeliggøres det ligeledes at "sukker varer af enhver art" skal afgift pålægges. Ordet "masser" er velbenyttet i lovteksten, men der er ikke benyttet et ønske om at afgifts pålægge "sukkermasser" eller sukker som ingrediens, der er benyttet betegnelsen "sukker varer ". Én "vare" må dække over det færdige produkt som sælges. Dermed mener vi at vurdering alene skal gå på om produktet i sin helhed skal vurderes som én sukker varer eller ej. Skattestyrelsen har vurderet det ikke skal betegnes som en "Sukkervarer". Som det fremgår af Chokoladeafgiftslovens § 1 linje 1: "Af følgende varer svares afgift til statskassen", dækker § 1 over varer. At overfører "Sukkervarer af enhver art" til det dækningspligtige i § 22 virker som en fortolkning, der stammer fra nr. 1, 2 og 3 som er mere omfattende i sit dækningsområde. Vi mener at ordlyden sukkervarer er tiltænkt slutvaren, ligesom nr. 1 specifikt nævner "Chokolade og chokoladevarer" som to individuelle ting, så må sukkervarer være tiltænkt slutproduktets vurdering og ikke at bestanddele individuelt skal vurderes om det udgør én vare, når hverken sukker som ingrediens eller sukkermasse er benævnt som direkte afgiftspligtig. Spørgsmål 3: Vi er enige i at produktet ikke er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1. Der henvises indledende til det generelle svar om at dette ikke kan betegnes som "sukkervare", men såfremt Skatterådet er uenig gør vi følgende svar gældende. Ift. Skattestyrelsens vurdering at dækningsafgift for den fulde vægt af fyldet. Vi mener at Skattestyrelsens vurdering ensidigt ligger sukkerindholdet til grund, og ikke et helhedsindtryk herunder smag, duft og visuelt udtryk. Vores vurdering er at produkterne fremstår som bagværk med creme og ikke visuelt fremstår som et "sukkervarer", heller ikke bestanddele, dette medgives ligeledes i beskrivelsen fra Skattestyrelsen af produkterne. Der henledes ligeledes til Skattestyrelsens egen vurdering af produktet, hvor i det understreges at produktet ikke har en fremtrædende smag af sukker, men blot har en sød eftersmag. Hermed må det vurderes at produktet ikke har en karakteristisk smag af sukker. Det er vores opfattelse at det gør sig gældende for en stor del af kager, kiks og lignende, herunder bestanddele, at de kan opfattes som smagende "sødt" uden at de hermed bliver opfattet som "sukkervarer". ¬Hvis en "sød smag" alene danner grundlag for afgift på kager, kiks og lignende vil det efter vores mening danne en helt ny omfattende praksis på området. Skattestyrelsens beskrivelse af produkterne: "Skattestyrelsen lægger afgørende vægt på, at produkterne ikke visuelt fremstår som værende en sukkervare. Produkterne smager karakteristisk af bagværk med en sød eftersmag fra fyldet. Produkterne har en væsentlig sødme i smagen, men har ikke en fremtrædende smag af sukker. " Skattestyrelsen lægger afgørende vægt på, at produktet for så vidt angår begge varianter, ikke visuelt fremstår som værende en sukkervare. Produktet smager karakteristisk af bagværk med en eftersmag af henholdsvis kakao for den mørkebrune variant og en sødlig eftersmag for den hvide variant. Produktet har en væsentlig sødme i smagen, men har ikke en fremtrædende smag af sukker . Spørgsmål 4: Vi er enige i at Chokoladevarianten er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1 og er dækningspligtig for hele massen. Der henvises indledende til det generelle svar om at dette ikke kan betegnes som "sukkervare", men såfremt Skatterådet er uenig gør vi følgende svar gældende. Ift. Skattestyrelsens vurdering at dækningsafgift for den fulde vægt af fyldet på hvide variant. Vi mener at Skattestyrelsens vurdering ensidigt ligger sukkerindholdet til grund, og ikke et helhedsindtryk herunder smag, duft og visuelt udtryk. Vores vurdering er at produkterne fremstår som bagværk med hvid creme og ikke visuelt fremstår som et "sukkervarer", heller ikke bestanddele, dette medgives ligeledes i beskrivelsen fra Skattestyrelsen af produkterne. Der henledes ligeledes til Skattestyrelsens egen vurdering af produktet, hvor i det understreges at produktet ikke har en fremtrædende smag af sukker, men én væsentlig sødme. Hermed må det vurderes at produktet ikke har en karakteristisk smag af sukker. Det er vores opfattelse at det gør sig gældende for en stor del af kager, kiks og lignende, herunder bestanddele, at de kan opfattes som smagende "sødt" uden at de hermed bliver opfattet som "sukkervarer". ¬Hvis en "sød smag" alene danner grundlag for afgift på kager, kiks og lignende vil det efter vores mening danne en helt ny omfattende praksis på området. Skattestyrelsens beskrivelse af produkterne: Skattestyrelsen lægger afgørende vægt på, at produktet for så vidt angår begge varianter, ikke visuelt fremstår som værende en sukkervare. Produktet smager karakteristisk af bagværk med en eftersmag af henholdsvis kakao for den mørkebrune variant og en sødlig eftersmag for den hvide variant. Produktet har en væsentlig sødme i smagen, men har ikke en fremtrædende smag af sukker ." Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Det ønskes bekræftet, at der alene skal betales dækningsafgift af kakaoindholdet i produktet Kage 1 , artikel nr. 1, i forbindelse med modtagelse fra Italien. Begrundelse Spørgsmål 1 Ifølge chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1 og 3, skal der svares dækningsafgift af varer under toldtariffens positioner 1806, 1901, 1904, 1905, 2008, 2106 og 2202, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter kapitel 1, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele, når disse indføres fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, eller ved modtagelse fra andre EU-lande. Der skal derfor indledningsvist ske en vurdering af om produktet i sin helhed er omfattet af lovens kapitel 1. Chokoladeafgiftslovens § 1, er i stk. 1 opdelt i forskellige varegrupper, bl.a. nr. 1 som fx omfatter chokolade og chokoladevarer og kakaopræparater af enhver art, og nr. 4 som fx omfatter sukkervarer af enhver art samt nr. 8 som omfatter kager, kiks og lign. delvis bestående af skummasse, når bagværket ikke udgør mindst to tredjedele af varens rumfang. Derudover omfatter chokoladeafgiftsloven i nr. 9 en bestemmelse om afgiftspligt for andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse og den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de varer, der er nævnt under nr. 1-7. I lovbemærkningerne til § 1, stk. 1, i lovforslag LFF 1968-11-20 nr. 45, fremgår det bl.a., at overgangen fra den ene varegruppe til den anden er flydende, mens det af bemærkningerne til LFF 2017-11-16 nr. 109 (bilag 4, høringsskema, s. 6) bl.a. fremgår, at det beror på en konkret vurdering, om en vare er omfattet af chokolade- og sukkerafgiften. Det fremgår af produktspecifikationen, at det samlede produkt inklusive overtræk indeholder 34,7% sukker. Overtrækket består bl.a. af sukker, vegetabilske olier og 23% fedtfattigt kakaopulver. Skattestyrelsen har foretaget en organoleptisk undersøgelse af vareprøven og vurderet afgiftspligten. Den indsendte vareprøve fremstår som en flad, aflang og lys kiks, hvor den ene halvdel af kiksen er over- og undertrukket med et mørkt chokolade-/kakaolignende overtræk. Skattestyrelsen finder, at det er relevant at vurdere en eventuel afgiftspligt af hele produktet efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 4, 8 og 9. Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 1 Produktet er delvist over- og undertrukket med et kakaoovertræk. Det skal derfor i første omgang vurderes, hvorvidt produktet kan karakteriseres som en kakaovare/et kakaopræparat af enhver art efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Østre Landsret har i SKM2015. 654. ØLR udtalt, at bestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, er tilsigtet et bredt anvendelsesområde. Landsretten fandt, at bestemmelsen efter en naturlig sproglig forståelse af chokoladevarer omfatter varer, hvor chokoladen er karaktergivende for produktet. Østre Landsret udtaler, at der i den forbindelse må lægges vægt på bl.a.: – den relative mængde af chokolade i varen, – hvor fremtrædende chokoladesmagen er, og om – varen visuelt fremtræder som af chokolade. Det er Skattestyrelsens vurdering, at kriterierne skal anvendes analogt vedrørende kakaopræparater af enhver art. I Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit E. A. 2.3.3, er styresignalet SKM2024. 77. SKTST, vedrørende præcisering af praksis for chokolade- og kakaoovertrukne varer, indarbejdet. Af Den juridiske vejledning fremgår det bl.a., at produkter, som er helt overtrukket med chokolade, som udgangspunkt betragtes som en chokoladevare. Dette beror på, at chokoladen typisk vil være karaktergivende for varen i både indhold og smag, samt at varen visuelt fremstår som værende af chokolade. Skattestyrelsen vurderer for det pågældende produkt, at der i den ende hvor kiksen er overtrukket, er en dominerende smag af chokolade. Ved en samlet smagsbedømmelse af hele kiksen er overtrækket dog ikke dominerende. Efter en konkret og samlet vurdering af den indsendte vareprøve er det herefter Skattestyrelsens opfattelse, at det overtræk som halvdelen af kiksen er over- og undertrukket med, ikke visuelt eller smagsmæssigt er karaktergivende for hele produktet. Ud fra en helhedsvurdering fremstår produktet derimod som et bagværk. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skal svares afgift af produktets samlede vægt efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 4 Da det er oplyst, at produktet indeholder 34,7% sukker, skal det vurderes, hvorvidt der er tale om en sukkervare af enhver art efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. I SKM2021. 600. LSR, SKM2022. 27. LSR, SKM2023. 239. LSR samt SKM2023. 266. LSR har Landsskatteretten lagt til grund, at kriterierne i SKM2015. 654. ØLR vedrørende chokoladevarer, skal anvendes analogt i forbindelse med vurderingen af, om en vare er afgiftspligtig efter § 1, stk. 1, nr. 4 som en sukkervare af enhver art. Efter en konkret og samlet vurdering af produktet, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kiksen inklusive overtræk ikke skal anses som en sukkervare, som kan henføres til chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsen lægger afgørende vægt på, at produktet ikke visuelt fremstår som værende en sukkervare. Produktet smager karakteristisk af kiks med en eftersmag af chokolade. Produktet har en væsentlig sødme i smagen, men har ikke en fremtrædende smag af sukker. Produktet anses herefter ikke for omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 8 Afgiftspligten efter chokoladeafgiftsloven omfatter endvidere kager, kiks og lignende når disse delvis består af skummasse. Det er imidlertid ikke tilfældet for det pågældende produkt, da dette ikke delvist består af skummasse. Produktet anses herefter ikke for omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 8. Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 9 Afslutningsvist skal det vurderes, hvorvidt produktet kan være en efterligning af eller erstatningsvare for de varer, der er oplistet i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-7. Efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9, er der afgiftspligt for andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse og den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de varer, der er nævnt under nr. 1-7. Landsskatteretten anfører i SKM2019. 36. LSR, at hvis den almindelige forbruger er bevidst om, at varen købes for at tilfredsstille samme behov som et andet afgiftspligtigt produkt, da skal varen anses for at være en erstatningsvare. Anses varen derimod af den almindelige forbruger for at dække andre behov, er der ikke tale om en erstatningsvare. Produktet i nærværende bindende svar udbydes som en småkage. Spørger har oplyst, at produktet forventes at blive solgt i brød- og kagekategorien i dansk detailhandel. Skattestyrelsen finder efter en samlet bedømmelse, at den almindelige forbruger ikke køber og anvender det pågældende produkt for at få dækket samme behov, som dækkes ved køb af en chokolade - eller sukkervare i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 4 eller en kage, kiks eller lignende indeholdende skummase efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 8. Efter en konkret vurdering af produktets beskaffenhed, anvendelse og markedsføring, finder Skattestyrelsen ikke, at produktet kan anses som en efterligning af eller erstatning for de varer, der er nævnt under nr. 1-7. Produktet anses herefter ikke for omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9. Efter en samlet og konkret vurdering finder Skattestyrelsen således ikke, at det samlede produkt falder ind under de definerede varetyper med de karakteristika og kendetegn som gælder for det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-9. Dækningsafgift - Chokoladeafgiftslovens § 22 Idet produktet ikke er afgiftspligtigt i sin helhed efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1, skal det i stedet vurderes, om produktet indeholder afgiftspligtige bestanddele, hvoraf der skal betales dækningsafgift, jf. chokoladeafgiftslovens § 22. Der skal således tages stilling til, om produktet indeholder afgiftspligtige bestanddele efter kapitel 1. For det konkrete produkt betyder det, at der skal tages stilling til om overtrækket i sig selv udgør en selvstændig og dermed afgiftspligtig bestanddel efter kapitel 1. Det fremgår af chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1 og 3, at der skal svares dækningsafgift af varer under toldtariffens positioner 1806, 1901, 1904, 1905, 2008, 2106 og 2202, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter kapitel 1, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele, når disse indføres fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, eller ved modtagelse fra andre EU-lande. Afgiftspligten omfatter dermed varer under toldtarifpositionerne 1806, 1901, 1904, 1905, 2008, 2106 og 2202, der indføres eller modtages fra udlandet, og som ikke i sig selv er chokolade- og sukkerafgiftspligtige, men som indeholder chokolade- og sukkerafgiftspligtige bestanddele Skattestyrelsen lægger til grund, at produktet modtages fra et EU-land, og at produktet henhører under toldtariffens position 1905 ("Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater, oblatkapsler af den art der anvendes til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse"). Landsskatteretten har i SKM2022. 577. LSR fundet, at der skal betales dækningsafgift af den fulde vægt af en række produkter, der indgik som selvstændige og identificerbare bestanddele i bagværk. Landsskatteretten udtaler i SKM2022. 577. LSR vedrørende bagværk overtrukket med glasur, at: " Hvorvidt der skal betales afgift af hele den glasur, der er anvendt i varerne, afhænger af om glasuren kan anses som en afgiftspligtig bestanddel, jf. chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1. Ved vurderingen heraf finder retten, at der skal lægges vægt på, om glasuren kan anses som en selvstændig og identificerbar bestanddel, og om denne i sig selv ville være omfattet af enten chokoladeafgiftslovens kapitel 1. Idet glasuren for alle de omhandlede produkters vedkommende er placeret oven på varerne og visuelt adskiller sig fra varernes øvrige elementer, finder retten, at den omhandlede glasur skal anses som selvstændige og identificerbare bestanddele af produkterne." Det er Skattestyrelsens vurdering, at kakaoovertrækket i sig selv er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Skattestyrelsen lægger vægt på, at overtrækket er direkte identificerbart og visuelt fremstår som en samlet bestanddel i form af et chokoladeovertræk. Desuden lægges der vægt på det relative indhold af kakao på 23% samt at overtrækket smager markant og kraftigt af chokolade. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der skal betales dækningsafgift af den fulde vægt af kakaoovertrækket. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at der alene skal betales dækningsafgift af kakaoindholdet i fire produkter i forbindelse med modtagelse fra Italien. De pågældende produkter er henholdsvis: – Kage 2 - artikel nr. 2 – Kage 3 - artikel nr. 3 – Kage 4 - artikel nr. 4 – Kage 5 - artikel nr. 5 Skattestyrelsen behandler i nærværende begrundelse de fire produkter, med et kakaoindhold på 4,5%, samlet. Begrundelse Som tidligere anført er chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, opdelt i forskellige varegrupper. Skattestyrelsen finder, at det for ovennævnte fire produkter er relevant at vurdere en eventuel afgiftspligt efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 4, 8 og 9. Det er oplyst at produkterne, som består af bagværk inklusive udfyld, indeholder mellem 23 og 52% sukker. Fyldet i alle fire produkter indeholder 4,5% fedtfattigt kakaopulver og består derudover af vegetabilske fedtstoffer og hasselnødder. Skattestyrelsen har foretaget en organoleptisk undersøgelse af produkterne og vurderet afgiftspligten. De fire indsendte vareprøver fremstår henholdsvis som to rullede bagværk med synligt fyld, et bagværk hvor fyldet kun er synligt ved et tværsnit samt et produkt i form af to flade aflange, lyse kiks med et synligt fyld/mellemlag. Fyldet har i alle fire produkter en brun farve. Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 1 Produkternes fyld/mellemlag er benævnt henholdsvis "X cream filling" og "Y cream filling". Fyldet indeholder for alle fire produkter 4,5% fedtfattigt kakao. Det skal derfor i første omgang vurderes, hvorvidt produkterne kan karakteriseres som et kakaopræparat af enhver art efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1, skal der i medfør af kriterierne i SKM2015. 654. ØLR tages stilling til om indholdet af kakao er karaktergivende for det samlede produkt. Efter en konkret vurdering af de indsendte vareprøver er det Skattestyrelsens opfattelse, at de brune kakaofyld ikke visuelt eller smagsmæssigt er karaktergivende for produkterne. Produkterne fremstår ud fra en helhedsvurdering som bagværk. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skal svares afgift af produkternes samlede vægt efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 4 Da det er oplyst, at produkterne indeholder mellem 23 og 52% sukker, skal det vurderes, hvorvidt der er tale om sukkervarer af enhver art efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Som anført i begrundelsen til spørgsmål 1, har Landsskatteretten i en række afgørelser lagt til grund, at kriterierne i SKM2015. 654. ØLR vedrørende chokoladevarer skal anvendes analogt i forbindelse med vurderingen af, om en vare er afgiftspligtig efter § 1, stk. 1, nr. 4 som en sukkervare. Efter en konkret og samlet vurdering af produkterne, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de omhandlede bagværk inklusive fyld ikke skal anses som sukkervarer, som kan henføres til chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsen lægger afgørende vægt på, at produkterne ikke visuelt fremstår som værende sukkervarer. Produkterne smager karakteristisk af bagværk med en eftersmag af kakao. Produkterne har en væsentlig sødme i smagen, men har ikke en fremtrædende smag af sukker. Produkterne anses herefter ikke for omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 8 Afgiftspligten efter chokoladeafgiftsloven omfatter endvidere kager, kiks og lignende når disse delvis består af skummasse. Det er imidlertid ikke tilfældet for de pågældende produkter, da disse ikke delvist består af skummasse. Produkterne anses herefter ikke for omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 8. Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 9 Afslutningsvist skal det vurderes, hvorvidt produkterne kan være en efterligning af eller erstatningsvare for de varer, der er oplistet i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-7. Som anført under begrundelsen til spørgsmål 1 er der efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9, afgiftspligt for andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse og den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de varer, der er nævnt under nr. 1-7. Med henvisning til begrundelsen under spørgsmål 1 finder Skattestyrelsen, efter en samlet og konkret vurdering ikke, at produkterne falder ind under de definerede varetyper med de karakteristika og kendetegn som gælder for det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-7. Produkterne anses herefter ikke for omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9. Dækningsafgift - Chokoladeafgiftslovens § 22 Som anført under begrundelsen til spørgsmål 1, skal det, når produkterne ikke er afgiftspligtige i deres helhed efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1, vurderes, om produkterne indeholder afgiftspligtige bestanddele, hvoraf der skal betales dækningsafgift, jf. chokoladeafgiftslovens § 22. Der skal således tages stilling til, om produkterne indeholder afgiftspligtige bestanddele efter kapitel 1, som der skal betales dækningsafgift af. Det betyder, at der for produkterne omfattet af dette spørgsmål, skal tages stilling til om de pågældende fyld i sig selv udgør selvstændige og dermed afgiftspligtige bestanddele efter kapitel 1. Skattestyrelsen lægger til grund, at produkterne modtages fra et EU-land, og at produkterne henhører under toldtariffens position 1905 ("Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater, oblatkapsler af den art der anvendes til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse"). Landsskatteretten har i SKM2022. 577. LSR fundet, at der skal betales dækningsafgift af den fulde vægt af en række produkter, der indgik som selvstændige og identificerbare bestanddele i bagværk. Landsskatteretten udtaler i SKM2022. 577. LSR vedrørende bagværk med indhold af mousser/masser, at: "Hvorvidt der skal betales afgift af hele vægten af de mousser/masser, der er anvendt i varerne, afhænger af om disse kan anses som afgiftspligtige bestanddele, jf. chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1. Ved vurderingen heraf finder retten, at der skal lægges vægt på, om mousserne/masserne kan anses som selvstændige og identificerbare bestanddel, og om disse i sig selv ville være omfattet af enten chokoladeafgiftslovens kapitel 1 eller 2. Idet mousserne/masserne for alle de omhandlede produkters vedkommende er placeret som lag inden i eller oven på varerne, og visuelt adskiller sig fra varernes øvrige elementer, finder retten, at de omhandlede mousser/masser skal anses som selvstændige og identificerbare bestanddele af produkterne." Idet fyldet eller mellemlaget for de omhandlede produkter er placeret som synlige bestanddele, henholdsvist synligt eller ved et tværsnit, og derved visuelt adskiller sig fra produkternes øvrige elementer, er det Skattestyrelsens vurdering, at de omhandlede fyld skal anses som selvstændige og identificerbare bestanddele af de pågældende produkter. Det skal derfor vurderes, om fyldet i produkterne er omfattet af vareområdet i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1. De omhandlede fyld har i alle fire produkter et indhold af kakao på 4,5%. Det skal derfor vurderes, om de fire fyld er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1 som kakaovarer. Fyld og mellemlag i de fire produkter udgøres af " X cream filling" og "Y cream filling", som har en brun farve, som visuelt fremstår som værende af kakao. De brune fyld smager sødt, og har en karakteristisk smag af kakao og nødder. I medfør af kriterierne fastsat i SKM2015. 654. ØLR, er det Skattestyrelsens opfattelse, at indholdet af kakao er karaktergivende for de omhandlede fyld, hvorefter fyldet skal henføres til det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, som en kakaovare. Skattestyrelsen lægger vægt på, at fyldet er direkte identificerbart og visuelt fremstår som værende af kakao. Desuden lægges der vægt på det relative indhold af kakao, at fyldet smager af kakao samt at de omhandlede fyld benævnes " X cream filling" og " Y cream filling". Der er således tale om selvstændige bestanddele, som i beskaffenhed og sammensætning er omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 3 jf. § 1, stk. 2, nr. 5, kan masser med indhold af kakao fritages for afgift, hvis indholdet af kakao udgør mindre end 5% af varens vægt, og vedkommende fabrikant, varemodtager eller grossist på tydelig måde deklarerer kakaoindholdet i de for varerne udfærdigede fakturaer, prislister og lign. samt på varernes detailemballage. Da det er oplyst i produktspecifikationerne samt specifikationen over sukker- og kakaoindhold, at kakaoindholdet i de omhandlede fyld udgør 4,5%, kan fritagelsen i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 3, jf. § 1, stk. 2, nr. 5, finde anvendelse. Skattestyrelsen lægger til grund, at, kakaoindholdet på 4,5%, som oplyst i produktspecifikationen, tilsvarende angives på varernes detailemballage mv, som anført i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 3. Det er herefter Skattestyrelsens vurdering, at der ikke skal betales dækningsafgift af den fulde vægt af de pågældende fyld. Efter chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1, skal der herefter alene betales dækningsafgift af den mængde kakao, der indgår i kakaofyldet i de omhandlede produkter omfattet af spørgsmål 2. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja". Spørgsmål 3 Det ønskes bekræftet, at der ikke skal betales dækningsafgift af produkterne i forbindelse med modtagelse fra Italien. De pågældende produkter er henholdsvis: – Kage 6 - artikel nr. 6 – Kage 7 - artikel nr. 7 Skattestyrelsen behandler i nærværende begrundelse de to produkter, uden indhold af kakao, samlet. Begrundelse Som anført i begrundelsen til spørgsmål 1, er chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, opdelt i forskellige varegrupper. Skattestyrelsen finder, at det for ovennævnte to produkter er relevant at vurdere en eventuel afgiftspligt efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, 8 og 9, for produkterne, bestående af bagværk inklusive fyld. Det er oplyst at produkterne, som består af bagværk inklusive udfyld, indeholder henholdsvis 43 og 35% sukker. Fyldet består for begge produkter derudover af vegetabilske fedtstoffer og mælkepulver. Skattestyrelsen har foretaget en organoleptisk undersøgelse af produkterne og vurderet afgiftspligten. De indsendte vareprøver fremstår som rullede bagværk med synligt fyld. Fyldet har i de to produkter henholdsvis en ren hvid farve og en hvidlig farve med svag lysegrøn nuance. Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 4 Da det er oplyst, at produkterne indeholder henholdsvis 43 og 35% sukker, skal det vurderes, hvorvidt der er tale om en sukkervare af enhver art efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Som tidligere anført har Landsskatteretten i en række afgørelser lagt til grund, at kriterierne i SKM2015. 654. ØLR vedrørende chokoladevarer, skal anvendes analogt i forbindelse med vurderingen af, om en vare er afgiftspligtig efter nr. 4 som en sukkervare af enhver art. Efter en konkret og samlet vurdering af produkterne, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de omhandlede bagværk inklusive fyld ikke skal anses som sukkervare, som kan henføres til chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsen lægger afgørende vægt på, at produkterne ikke visuelt fremstår som værende en sukkervare. Produkterne smager karakteristisk af bagværk med en sød eftersmag fra fyldet. Produkterne har en væsentlig sødme i smagen, men har ikke en fremtrædende smag af sukker. Produkterne anses herefter ikke for omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 8 Afgiftspligten efter chokoladeafgiftsloven omfatter endvidere kager, kiks og lignende når disse delvis består af skummasse. Det er imidlertid ikke tilfældet for de pågældende produkter, da disse ikke delvist består af skummasse. Produkterne anses herefter ikke for omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 8. Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 9 Afslutningsvist skal det vurderes, hvorvidt produkterne kan være en efterligning af eller erstatningsvare for de varer, der er oplistet i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-7. Som anført under begrundelsen til spørgsmål 1 er der efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9, afgiftspligt for andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse og den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de varer, der er nævnt under nr. 1-7. Med henvisning til begrundelsen under spørgsmål 1 finder Skattestyrelsen, efter en samlet og konkret vurdering ikke, at produkterne falder ind under de definerede varetyper med de karakteristika og kendetegn som gælder for det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-7. Produkterne anses herefter ikke for omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9. Dækningsafgift - Chokoladeafgiftslovens § 22 Som anført under begrundelsen til spørgsmål 1, skal det, når produkterne ikke er afgiftspligtige i deres helhed efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1, vurderes, om produkterne indeholder afgiftspligtige bestanddele, hvoraf der skal betales dækningsafgift, jf. chokoladeafgiftslovens § 22. Der skal således tages stilling til, om produkterne indeholder afgiftspligtige bestanddele efter kapitel 1, som der skal betales dækningsafgift af. Det betyder, at der for produkterne omfattet af dette spørgsmål, skal tages stilling til om de pågældende fyld i sig selv udgør selvstændige og dermed afgiftspligtige bestanddele efter kapitel 1. Skattestyrelsen lægger til grund, at produkterne modtages fra et EU-land, og at produkterne henhører under toldtariffens position 1905 ("Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater, oblatkapsler af den art der anvendes til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse"). Som under begrundelsen til spørgsmål 1 og 2, henviser Skattestyrelsen tilsvarende til Landsskatterettens afgørelse SKM2022. 577. LSR. På baggrund heraf og ud fra en konkret vurdering af produkternes fremtræden og beskaffenhed er det Skattestyrelsens vurdering, at fyldet i begge produkter i sig selv vil være omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, som sukkervarer af enhver art. Skattestyrelsen lægger vægt på, at fyldet er direkte identificerbart og visuelt fremstår som selvstændige bestanddele. Desuden lægges der vægt på det relative indhold af sukker i fyldet på henholdsvis på 61 og 47%, samt at fyldet for begge produkter smager meget sødt. Spørger har i høringsbemærkningerne anført, at "Én "vare" må dække over det færdige produkt som sælges. Dermed mener vi at vurdering alene skal gå på om produktet i sin helhed skal vurderes som én sukker varer eller ej. Skattestyrelsen har vurderet det ikke skal betegnes som en "Sukkervarer"". Derudover anfører Spørger, "[. . . ] at ordlyden "sukkervarer" er tiltænkt slutvaren[. . . ], og ikke at bestanddele individuelt skal vurderes om det udgør én vare, når hverken sukker som ingrediens eller sukkermasse er benævnt som direkte afgiftspligtig". Skattestyrelsen bemærker hertil, at vurderingen af den samlede vare, bagværk inklusive fyld, alene er relevant når det skal vurderes om hele varen er afgiftspligtig efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1. Ved vurdering af dækningsafgift efter § 22 skal det vurderes om produktet indeholder bestanddele der er omfattet af det afgiftspligtige vareområde i kapitel 1. Ved vurdering af om de to fyld skal anses som selvstændige bestanddele, tages der isoleret set stilling til de to fyld uden bagværk. Skattestyrelsens vurdering af det samlede bagværk inklusive fyld, har derfor ikke betydning for den isolerede vurdering af de to fyld. Ved vurdering af dækningsafgift tages der alene stilling til fyldet uden bagværk. Ved vurdering af dækningsafgift skal der således tages stilling til, hvorvidt fyldet i sig selv er omfattet af chokoladeafgiftslovens kapitel 1. Ved vurderingen af, om det kan anses som en afgiftspligtig bestanddel, lægges der vægt på, om det kan anses som en selvstændig og identificerbar bestanddel, og om denne i sig selv vil være omfattet af chokoladeafgiftslovens kapitel 1. Dette følger bl.a. af SKM2022. 577. LSR. Det er Spørgers opfattelse, at der ved vurderingen af afgiftspligt skal foretages en helhedsvurdering af produktet, herunder sukkerindhold, smag, duft og visuel fremtræden. Skattestyrelsen er, med henvisning til bl.a. SKM2015. 654. ØLR, enig i denne vurdering. Med henvisning til det høje sukkerindhold i de to fyld, er det relevant at vurdere, om de pågældende fyld har et karaktergivende indhold af sukker, hvorefter fyldet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsen lægger afgørende vægt på, at de to fyld, der er anvendt i produkterne, har et højt indhold af sukker idet dette udgør den primære ingrediens. Sukkeret, som udgør henholdsvis 61 og 47%, anses efter det oplyste for at have en afgørende indvirkning på fyldet i forhold til både smag og fremtræden. Fyldet består herudover også af vegetabilske fedtstoffer og mælkepulver samt andre tilsætningsstoffer. Samlet set har ingredienserne i de to fyld undergået en ikke uvæsentlig forarbejdning, hvorefter de to fyld i sig selv fremstår som selvstændige bestanddele, der kan fortæres uden yderligere forarbejdning, hvilket er i overensstemmelse med praksis i bl.a. SKM2022. 27. LSR og SKM2022. 577. LSR. De to fyld er derfor omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens kapitel 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4 som sukkervarer af enhver art. Herefter udgør de pågældende fyld en selvstændig og afgiftspligtig bestanddel. Skattestyrelsen finder derfor, at de pågældende fyld, skal anses som afgiftspligtige bestanddele, hvoraf der skal svares dækningsafgift ved importen her til landet, jf. chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1 og 3, jf. § 1, stk. 1, nr. 4. Fritagelsen i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 3 jf. § 1, stk. 2, nr. 5 kan ikke finde anvendelse, da de omhandlede fyld ikke indeholder kakao. Det er herefter Skattestyrelsens vurdering, at der skal betales dækningsafgift af den fulde vægt af fyldet i de omhandlede produkter omfattet af spørgsmål 3. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej". Spørgsmål 4 Det ønskes bekræftet, at der alene skal betales dækningsafgift af kakaoindholdet i produktet "Kage 8" nr. 8, i forbindelse med modtagelse fra Italien. Produktet fremstår i samme pakning som to varianter med henholdsvis et mørkt og et hvidt fyld. Begrundelse Som anført under begrundelsen til spørgsmål 1 er chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1 opdelt i forskellige varegrupper. Skattestyrelsen finder, at det for ovennævnte produkter er relevant at vurdere en eventuel afgiftspligt af hele produktet efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 4, 8 og 9. Det er oplyst, at det samlede produkt inklusive fyld indeholder 61% sukker. Fyldet består for begge varianter af bl.a. sukker og vegetabilske olier. Varianten med det brune fyld har endvidere et indhold af fedtfattigt kakaopulver på 23%. Skattestyrelsen har foretaget en organoleptisk undersøgelse af de to varianter med henholdsvis hvidt og brunt fyld og vurderet afgiftspligten. Den indsendte vareprøve fremstår som en rund småkage. Produktet har i midten et tykt lag fyld som er enten hvidt eller brunt. Produktet har en sprød konsistens, mens fyldet er blødt. Selve bagværket har en svag sødlig smag. Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 1 Den ene variant indeholder i midten et mørkebrunt kakaofyld. Det skal derfor i første omgang vurderes, hvorvidt denne variant kan karakteriseres som et kakaopræparat af enhver art efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1, skal det i medfør af kriterierne fastsat i landsrettens dom i SKM2015. 654. ØLR tages stilling til om indholdet af kakao er karaktergivende for det samlede produkt. Efter en konkret vurdering af den indsendte vareprøve er det Skattestyrelsens opfattelse, at det mørkebrune kakaofyld ikke visuelt eller smagsmæssigt er karaktergivende for hele produktet, men at produktet ud fra en helhedsvurdering primært fremstår som et bagværk. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skal svares afgift af det samlede produkt efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 4 Da det er oplyst, at produktet indeholder 61% sukker, skal det vurderes, hvorvidt der er tale om en sukkervare efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Som anført i begrundelsen til spørgsmål 1, har Landsskatteretten i en række afgørelser lagt til grund, at kriterierne i SKM2015. 654. ØLR vedrørende chokoladevarer, skal anvendes analogt i forbindelse med vurderingen af, om en vare er afgiftspligtig efter nr. 4 som en sukkervare. Efter en konkret og samlet vurdering af de to varianter af produktet, er det Skattestyrelsens opfattelse, at bagværket inklusive fyld ikke skal anses som en sukkervare, som kan henføres til chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsen lægger afgørende vægt på, at produktet for så vidt angår begge varianter, ikke visuelt fremstår som værende en sukkervare. Produktet smager karakteristisk af bagværk med en eftersmag af henholdsvis kakao for den mørkebrune variant og en sødlig eftersmag for den hvide variant. Produktet har en væsentlig sødme i smagen, men har ikke en fremtrædende smag af sukker. Begge varianter af produktet anses herefter ikke for omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 8 Afgiftspligten efter chokoladeafgiftsloven omfatter endvidere kager, kiks og lignende når disse delvis består af skummasse. Det er imidlertid ikke tilfældet for det pågældende produkt, da dette ikke delvist består af skummasse. Produktet anses herefter ikke for omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 8. Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 9 Afslutningsvist skal det vurderes, hvorvidt produktet kan være en efterligning af eller erstatningsvare for de varer, der er oplistet i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-7. Som anført under begrundelsen til spørgsmål 1 er der efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9, afgiftspligt for andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse og den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de varer, der er nævnt under nr. 1-7. Med henvisning til begrundelsen under spørgsmål 1 finder Skattestyrelsen, efter en samlet og konkret vurdering ikke, at produktet falder ind under de definerede varetyper med de karakteristika og kendetegn som gælder for det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-7. Produktet anses herefter ikke for omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9. Dækningsafgift - Chokoladeafgiftslovens § 22 Som anført under begrundelsen til spørgsmål 1, skal det, når produktet ikke er afgiftspligtigt efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1, vurderes, om produktet indeholder afgiftspligtige bestanddele, hvoraf der skal betales dækningsafgift, jf. chokoladeafgiftslovens § 22. Der skal således tages stilling til, om produktet indeholder afgiftspligtige bestanddele efter kapitel 1, som der skal betales dækningsafgift af. Det betyder, at der for produktet omfattet af dette spørgsmål, skal tages stilling til om de pågældende fyld i sig selv udgør selvstændige og dermed afgiftspligtige bestanddele efter kapitel 1. Skattestyrelsen lægger til grund, at produktet modtages fra et EU-land, og at produktet henhører under toldtariffens position 1905 ("Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater, oblatkapsler af den art der anvendes til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse"). Som under begrundelsen til spørgsmål 1, henviser Skattestyrelsen tilsvarende til Landsskatterettens afgørelse SKM2022. 577. LSR. På baggrund heraf er det, for så vidt angår varianten med hvidt fyld, Skattestyrelsens vurdering, at det hvide fyld i sig selv er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, som en sukkervare af enhver art. Skattestyrelsen lægger vægt på, at fyldet, der er direkte identificerbart og visuelt fremstår som en selvstændig bestanddel, fremstår som en sukkervare. Desuden lægges der vægt på det relative indhold af sukker på 59%, samt at fyldet smager meget sødt. Det vurderes derfor, at der skal betales dækningsafgift af hele det hvide fyld. Skattestyrelsen lægger dermed afgørende vægt på, at det hvide fyld har et højt indhold af sukker, idet dette udgør den primære ingrediens. Sukkeret, som udgør 59%, anses efter det oplyste for at have en afgørende indvirkning på fyldet i forhold til både smag og fremtræden. Fyldet består herudover også af vegetabilske fedtstoffer og mælkepulver samt andre tilsætningsstoffer. Samlet set har ingredienserne i fyldet undergået en ikke uvæsentlig forarbejdning, hvorefter fyldet i sig selv fremstår som en selvstændig bestanddel, der kan fortæres uden yderligere forarbejdning, hvilket er i overensstemmelse med praksis i bl.a. SKM2022. 27. LSR og SKM2022. 577. LSR. Herefter finder Skattestyrelsen, at det hvide fyld, skal anses som en afgiftspligtig bestanddel, hvoraf der skal svares dækningsafgift ved importen her til landet, jf. chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1 og 3, jf. § 1, stk. 1, nr. 4. Der henvises i øvrigt til begrundelsen under spørgsmål 3 for så vidt angår Spørgers høringsbemærkninger. Fritagelsen i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 3 jf. § 1, stk. 2, nr. 5 kan ikke finde anvendelse, da det hvide fyld ikke indeholder kakao. Skattestyrelsens vurderer, at det mørkebrune fyld med indhold af kakao i sig selv er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, som et kakaopræparat af enhver art. Skattestyrelsen lægger vægt på, at fyldet, der er direkte identificerbart og visuelt fremstår som en selvstændig bestanddel, fremstår som en kakaovare. Desuden lægges der vægt på det relative indhold af kakao på 23% samt at fyldet smager markant og kraftigt af chokolade. Det vurderes derfor, at der skal betales dækningsafgift af hele det mørkebrune kakaofyld Fritagelsen i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 3 jf. § 1, stk. 2, nr. 5 kan ikke finde anvendelse, når kakaoindholdet i fyldet udgør 23%. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der skal betales dækningsafgift af fyldets samlede vægt for begge varianter af produktet. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 - 4 Lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 1446 af 21. juni 2021 om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. (Chokoladeafgiftsloven) Kap. 1. Afgift af chokolade- og sukkervarer Afgiftspligtigt vareområde § 1 Stk. 1. Af følgende varer svares afgift til statskassen: 1. Chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhver art. 2. Lakridssaft, lakrids og lakridsvarer af enhver art. Pulveriseret lakridsrod og blandinger af salmiak og lakridsrod og lign. 3. Marcipan- og nougatmasser og varer heraf. 4. Konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art. 5. Tyggegummi. 6. Kandiseret frugt og frugtskal og andre kandiserede varer med undtagelse af skaller af citrusfrugter. 7. Sukkade, marmelade og tilsvarende varer, når de er formet i plader, stænger, figurer og lign. 8. Kager, kiks og lign. delvis bestående af skummasse, når bagværket ikke udgør mindst to tredjedele af varens rumfang. 9. Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse og den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de varer, der er nævnt under 1-7. Stk. 2. Fritaget for afgift efter kap. 1 er: 1. Varer, som efter § 2, nr. 1, litra a og b, i lov om lægemidler er defineret som lægemidler, og varer, som efter § 3, nr. 7, i lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis er defineret som et cannabisslutprodukt. 2. Pulvere med indhold af kakao, der udelukkende falholdes som bestemt til fremstilling af kakaodrikke. 3. Kakaodrikke samt andre kakaoholdige mælkeprodukter og lign., der er færdigfremstillede til forbrug. 4. Buddingpulver, dessertpulver, fromagepulver og kagepulver med indhold af kakao. 5. Masser m.v., som indeholder kakao. Stk. 3. For de i stk. 2, nr. 2-5, nævnte varer er fritagelsen betinget af, at indholdet af kakao udgør mindre end henholdsvis 30 pct., 5 pct., 25 pct. og 5 pct. af varens vægt, og at vedkommende fabrikant, varemodtager eller grossist på tydelig måde deklarerer kakaoindholdet i de for varerne udfærdigede fakturaer, prislister og lign. samt på varernes detailemballage. For de i stk. 2, nr. 3, nævnte varer er fritagelsen betinget af, at varerne efter deres beskaffenhed eller anvendelse ikke kan betragtes som erstatningsvarer for eller efterligninger af beskattede chokolade- og sukkervarer. [. . . ] Kap. 3. Dækningsafgiften § 22 Stk. 1. Af varer under toldtariffens pos. 1806, 1901, 1904, 1905, 2008, 2106 og 2202, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter kapitel 1, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele, svares ved indførsel fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, en dækningsafgift. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 10 a tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Ved modtagelse af varer fra andre EU-lande svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet. Bestemmelserne i lovens § 10 a finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Afgiften svares efter følgende satser på grundlag af vægten af de afgiftspligtige bestanddele: 1. Afgiftspligtige bestanddele, hvis indhold af tilsat sukker overstiger 0,5 g sukker pr. 100 g 25 kr. og 97 øre pr. kg 2. Afgiftspligtige bestanddele, hvis indhold af tilsat sukker højst udgør 0,5 g sukker pr. 100 g 22 kr. og 8 øre pr. kg Forarbejder Lovforslag nr. 45 af 20. november 1968 I bemærkningerne til § 1, stk. 1, står der, at (uddrag): "Det afgiftspligtige vareområde er ikke foreslået ændret". I lovforslagets almindelige bemærkninger står der i øvrigt (uddrag): "Det forhold, at forslaget medfører en væsentlig forøgelse af afgiftsbelastningen for de billige varer, kunne ændres, hvis man var i stand til at opdele vareområdet i forskellige afgiftsklasser med hver sin afgiftssats. En sådan opdeling lader sig dog ikke foretage på rimelig og rationel måde, fordi overgangen fra den ene vareart til den anden er flydende inden for chokolade- og sukkervareområdet." Lovforslag nr. 109 af 16. november 2017 I bilag 4 (høringsskema, s. 6) til lovforslaget fremgår bl.a. (uddrag): "Derudover er der med lovforslaget ikke tiltænkt ændringer i praksis. Det følger af chokoladeafgiftsloven, at det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en vare er omfattet af chokolade- og sukkerafgiften eller ej. Afgiftspligtige masser lader sig ikke entydigt afgrænse, idet de kan bestå af en lang række ingredienser, hvis sammensætning er afgørende for, om varen må anses for at udgøre en chokolade- og sukkervare herunder massens indhold af chokolade og sukker. Ved vurderingen af, om en masse anses for afgiftspligtig, indgår, om varen efter sin beskaffenhed, anvendelse og ernæringsindhold må betragtes som en chokolade- og sukkervare." Praksis SKM2015. 654. ØLR:¬I SKM2015. 654. ØLR har Østre Landsret formuleret specifikke kriterier til forståelsen af bestemmelsen om afgift af chokoladevarer. Landsretten fandt, at begrebet “chokoladevarer" hverken er defineret i chokoladeafgiftsloven, i forarbejderne til denne lov eller i de tidligere love om afgift på chokoladevarer. Landsretten fandt videre, at anvendelsen af ordene “chokolade og chokoladevarer … af enhver art" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, viser, at lovgivningsmagten har tilsigtet at give bestemmelsen et bredt anvendelsesområde, hvilket yderligere er understreget ved bestemmelsen om afgiftspligt for efterligninger og erstatningsvarer i lovens § 1, stk. 1, nr. 10 (i dag nr. 9). I overensstemmelse med en naturlig sproglig forståelse af “chokoladevarer" fandt Landsretten, at bestemmelsen omfatter varer, hvor chokoladen er karaktergivende for produktet, og at der i den forbindelse må lægges vægt på bl.a.: – den relative mængde af chokolade i varen, – hvor fremtrædende chokoladesmagen er, og om – varen visuelt fremtræder som værende af chokolade. Østre Landsret udtalte videre, at der ikke er holdepunkter for, at varens pris, ernæringsindhold og aftagergrupper indgår i afgrænsningen af begrebet "chokoladevarer" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1. SKM2019. 36. LSR:Landsskatteretten fandt, at der hverken skulle svares chokoladeafgift i henhold til CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1 eller dagældende nr. 10, af en myslibar (myslibar 2 light) benævnt choko-light. Myslibaren indeholdt 9 % chokolade. Landsskatteretten anførte, at det er Landsskatterettens opfattelse, at hvis den almindelige forbruger er bevidst om, at varen købes for at tilfredsstille samme behov som f.eks. en chokoladebar, da skal varen anses for at være en erstatningsvare. Anses varen derimod af den almindelige forbruger for at dække andre behov, er der ikke tale om en erstatningsvare. På baggrund af oplysningerne om markedsføringsmetoden, herunder produktets placering i butikkerne, og til hvilken aftagergruppe markedsføringen rettes imod, samt anvendelsen hos forbrugeren fandt retten, at den almindelige forbruger ikke køber og anvender den omhandlede myslibar for at få dækket samme behov, som dækkes ved køb af en sukkervare eller en chokoladebar. SKM2021. 600. LSR:¬Landsskatteretten stadfæstede et bindende svar fra Skatterådet om, at en chokolade/sukkerbar var en sukkervare, omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, om sukkervarer, fordi sukker var karaktergivende for varen, henset til indholdet af tilsat sukker på 34% af varen, den søde smag samt, at varen fremtrådte som en traditionel slikvare. Bemærk, Landsskatterettens afgørelse er indbragt for domstolene. SKM2022. 27. LSR: Landsskatteretten stadfæstede SKAT’s afgørelse, hvorefter en række flydende glasurprodukter på tube (til kageovertræk og dekoration) er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten anførte, at begrebet "sukkervarer" hverken er defineret i chokoladeafgiftsloven eller i lovens forarbejder. Anvendelsen af ordene "… i øvrigt sukkervarer af enhver art " i § 1, stk. 1, nr. 4, sammenholdt med de varer, der i øvrigt specifikt var nævnt i bestemmelsen, viste imidlertid, at bestemmelsen var tilsigtet et bredt anvendelsesområde, hvilket yderligere var understreget ved bestemmelsen om afgiftspligt for efterligninger og erstatningsvarer i lovens § 1, stk. 1, nr. 10. Retten fandt i overensstemmelse med en naturlig sproglig forståelse, at "sukkervarer" i § 1, stk. 1, nr. 4, omfattede varer, hvis objektive karakteristika medførte, at sukkeret var karaktergivende for produktet. Henset til produkternes høje indhold af sukkerarter, søde smag, og konsistens, samt at produkterne, udover sukkerarter, bestod af en række øvrige ingredienser, der samlet set havde undergået en ikke uvæsentlig forarbejdning, fandt retten, at de fem omhandlede varer var sukkervarer, omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Bemærk, Landsskatterettens afgørelse er indbragt for domstolene. SKM2022. 577. LSR Skattestyrelsen havde opkrævet yderligere dækningsafgift efter chokoladeafgiftsloven for klagerens import af 21 forskellige "dessertprodukter"/"bagværksprodukter". Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angik en række produkter, der fremstod som potionsanrettede desserter, idet disse ikke var dækningsafgiftspligtige, men omfattet af chokolade- og sukkervareafgiften, jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Der skulle således svares afgift af varernes fulde vægt. For de resterende produkter stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, idet der skulle svares dækningsafgift af varernes indhold af henholdsvis mousse m.m., glasur og karamel. Landsskatteretten bemærkede i tilknytning hertil, at tilsvarende varer produceret i Danmark ville være afgiftspligtige i samme omfang i medfør af chokoladeafgiftslovens kapitel 1. SKM2023. 239. LSR: Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter 11 forskellige vitamin- og kosttilskudsprodukter, der fremstod som vingummier, er omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Retten fandt, at det afgørende for vurderingen af, om de omhandlede produkter er omfattet af afgiftspligten, jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, i nærværende sag var, om produkterne kunne anses som sukkervarer. Retten bemærkede i den henseende, at bestemmelsen er tilsigtet et bredt anvendelsesområde. Retten fandt, at der ved vurderingen af, om de omhandlede produkter kunne anses som sådanne sukkervarer, skulle lægges vægt på, om sukkeret var karaktergivende for produkterne. For den vurdering fandt retten, at der bl.a. skulle tages hensyn til den relative mængde af sukker i varerne, hvor fremtrædende sukkersmagen var, og om produkterne visuelt fremtrådte som værende af sukker, jf. SKM2022. 27. LSR. Henset til varernes indhold af sukker, varernes smag samt varernes udseende fandt Landsskatteretten, at varerne skulle anses som sukkervarer, der var omfattet af chokoladeafgiftslovens afgiftspligtige vareområde, jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1. Klagerens henvisning til varernes pris, varernes benævnelse som kosttilskud samt varernes tiltænkte anvendelse kunne ikke føre til et andet resultat. SKM2023. 266. LSR: Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter 2 forskellige vitamin- og kosttilskudsprodukter, der fremstod som vingummier, skulle anses som omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens kapitel 1. Retten fandt, at det afgørende for vurderingen af, om de omhandlede produkter var omfattet af afgiftspligten, jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, i nærværende sag var, om produkterne kunne anses som sukkervarer af enhver art. Retten bemærkede i den henseende, at bestemmelsen er tilsigtet et bredt anvendelsesområde. Retten finder, at der ved vurderingen af, om de omhandlede produkter kunne anses som sådanne sukkervarer, skulle lægges vægt på, om sukkeret var karaktergivende for produkterne. For den vurdering fandt retten, at der bl.a. skulle tages hensyn til den relative mængde af sukker i varerne, hvor fremtrædende sukkersmagen var, og om produkterne visuelt fremtrådte som værende af sukker, jf. SKM2022. 27. LSR. Henset til produkternes indhold af sukker, produkternes smag samt produkternes udseende fandt Landsskatteretten, at produkterne skulle anses som sukkervarer, der var omfattet af chokoladeafgiftslovens afgiftspligtige vareområde, jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1. Selskabets henvisning til produkternes pris, produkternes benævnelse som kosttilskud samt produkternes tiltænkte anvendelse kunne ikke føre til et andet resultat. Bemærk, Landsskatterettens afgørelse er indbragt for domstolene. Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit E. A. 2.3.3 "Chokolade- og sukkervarer omfattet af reglerne" (uddrag): "Chokolade og kakao m.m. Det afgiftspligtige vareområde omfatter chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhver art, som er egnet til menneskeføde. Se CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1. Chokolade består i det væsentlige af kakaomasse og sukker eller andre sødemidler, almindeligvis med tilsætning af smagsstoffer og kakaosmør. Kakaomassen kan i nogle tilfælde erstattes af en blanding af kakaopulver og vegetabilske olier. Undertiden tilsættes mælk, kaffe, hasselnødder, mandler, appelsinskaller osv. Chokolade og chokoladevarer forekommer dels som blokke, plader, stænger, pastiller, korn eller pulver, dels som varer fyldt med creme, frugter, likør osv. Østre Landsret har i SKM2015. 654. ØLR udtalt, at bestemmelsen i CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1, er tilsigtet et bredt anvendelsesområde. Landsretten fandt, at efter en naturlig sproglig forståelse af chokoladevarer omfatter bestemmelsen varer, hvor chokoladen er karaktergivende. Ved vurdering af om et produkt er omfattet af det afgiftspligtige vareområde i CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1, lægges der i overensstemmelse med landsrettens dom i SKM2015. 654. ØLR derfor bl.a. vægt på: – den relative mængde af chokolade og/ eller kakao m.m. i varen – hvor fremtrædende chokolade- og/ eller kakaosmagen er, og – om varen visuelt fremtræder som værende af chokolade og/ eller kakao. Det afgiftspligtige vareområde omfatter desuden alle slags chokoladevarer- og kakaovarer m.m, hvor indholdet af chokolade og/ eller kakao m.m er karaktergivende for produktet. Der skal således foretages en konkret og samlet vurdering af produktet. Indeholder et produkt eksempelvis både chokolade og andre kakaovarer, fx en bar med chokoladestykker og med et overtræk fremstillet af kakaovarer, beror det på en konkret og samlet vurdering hvorvidt chokoladen og andre kakaovarer er karaktergivende for det samlede produkt. Varens pris, ernæringsindhold og aftagergrupper indgår derimod ikke i afgrænsningen af, om en vare er omfattet af afgiftspligten i CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1. Hvis varen har karakter af en "chokoladevare", påvirkes afgiftspligten heller ikke af, at varen også måtte have andre karaktergivende egenskaber. Det påvirker fx ikke vurderingen af afgiftspligt efter CHOAL, at en chokoladeovertrukken proteinbar, hvor chokoladen er karaktergivende, også har karakter af et sportsprodukt. Produkter overtrukket med chokolade eller kakao Produkter, som er helt overtrukket med chokolade, betragtes som udgangspunkt som en chokoladevare. Dette beror på, at chokoladen typisk vil være karaktergivende for varen i både indhold og smag, samt at den visuelt fremstår som værende af chokolade. Det bemærkes, at vurderingen af afgiftspligt skal foretages på grundlag af, om det samlede indhold af chokolade og andre varer bestående af kakao, inklusive overtrækket, er karaktergivende. Bemærk Ved styresignal offentliggjort som SKM2024. 77. SKTST er praksis for chokolade- og kakaoovertrukne varer præciseret. Indholdet af styresignalet er indarbejdet i Den juridiske vejledning 2024-2, hvorefter styresignalet er ophævet med offentliggørelsen af denne udgave." Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit E. A. 2.4.2 "Varer omfattet af dækningsafgift" (uddrag): "Afgiftspligten omfatter varer under toldtarifpositionerne 1806, 1901, 1904, 1905, 2008, 2106 og 2202, der indføres eller modtages fra udlandet, og som ikke i sig selv er chokolade- og sukkerafgiftspligtige, men som indeholder chokolade- og sukkerafgiftspligtige bestanddele. [. . . ] Eksempler: Afgiftspligtige ingredienser Følgende ingredienser er eksempler på chokolade- og sukkerafgiftspligtige bestanddele: – Kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør, chokolade [. . . ]"

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9862

retsinformation

d4ad98f6d516c9e59ee00e881253f4299430e8bc8e86d332aa2594aa01622bea

2024-10-23

2024-09-24

2025-01-01

e667bdc2-687e-4fcf-9553-f5b65564c448

DK

dan

decision

valid

Overdragelse af kapitalandele i selskaber

Overdragelse af kapitalandele i selskaber Under spørgsmål 1 ønskede Spørger bekræftet, at Spørger kunne overdrage sine kapitalandele i henholdsvis H1, H2 og H3 til tre selskaber, som Spørger stiftede i 20xx (H4, H5 og H6), og at betaling i form af gældsbreve som beskrevet nedenfor skulle beskattes som aktieavance. Skatterådet fandt, at det ikke var muligt at udvide anvendelsesområdet for værnsreglen i selskabsskattelovens § 2 D, til at omkvalificere en skattepligtig aktieavance til et udbytte. Skatterådet fandt endvidere, at der ikke var en skattefordel for et selskab, som kan tilsidesættes efter ligningslovens § 3, når moderselskaberne modtog udbytte, som anvendes til at nedbringe gælden til spørger med. Under spørgsmål 2 bekræftede Skatterådet, at et udbytte efter overdragelserne til deres respektive moderselskaber skatteretligt var et udbytte, også når det efterfølgende anvendes til betaling af gældsbrevene til Spørger. Endvidere bekræftede Skatterådet, at moderselskabernes betalinger til Spørger til nedbringelse af hovedstolen, skulle skatteretlig anses som afbetaling af lånet. Skatterådsmøde 24. september 2024 - SKM2024.521.SR Spørgsmål: 1. Kan det bekræftes, at Spørger kan overdrage sine kapitalandele i henholdsvis H1, H2 og H3 til tre selskaber, som han stifter i 20xx (H4, H5 og H6), og at betaling i form af gældsbreve som beskrevet nedenfor skal beskattes som aktieavance? 2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at udbytte, der efter overdragelserne beskrevet under spørgsmål 1 udloddes fra H1, H2 og H3 til deres respektive moderselskaber H4, H5 og H6, og som anvendes til betaling af gældsbrevene til Spørger, skatteretligt skal anses som udbytte ved udlodningen fra H1, H2 og H3 og afbetaling af lån ved nedbringelse af hovedstolen på gældsbrevene? Svar: 1. Ja 2. Ja Beskrivelse af de faktiske forhold Spørger har indtil 20xx været fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i X-land. Spørger er i 20xx flyttet tilbage til Danmark og påtænker i forlængelse af sin tilflytning at foretage ændringer i strukturen for en række selskaber, som han ejer anparter i personligt. Spørger ejer personligt 20 % af anparterne i H1, 60 % af anparterne i H2 og 100% af anparterne i H3. Alle tre selskaber er skattemæssigt hjemmehørende i og fuldt skattepligtige til Danmark og har været det både før og efter Spørgers tilflytning. For så vidt angår H1 er anparterne opdelt i A-anparter (udgør 20 % af selskabskapitalen) og B-anparter (udgør 80 % af selskabskapitalen), hvor alene A-anparterne er stemmeberettigede. Spørger ejer alle A-anparter og besidder således 20 % af anpartskapitalen og 100 % af stemmerne. De resterende anparter (B-anparterne) ejes direkte af Spørgers to børn. I de to øvrige selskaber er der kun én kapitalklasse. Den nye selskabsstruktur indebærer en overdragelse af Spørgers anparter i de tre selskaber til tre af Spørger ejede nystiftede selskaber, som i anmodningen benævnes H4, H5 og H6. Overdragelserne vedrørende H2 og H3 skal berigtiges ved, at Spørger apportindskyder 20 % af sine personligt ejede anparter i henholdsvis H2 og H3 til henholdsvis H4 og H5 mod anparter og sælger de resterende 80 % af sine personligt ejede anparter i de to selskaber til H4 og H5 mod udstedelse af gældsbreve på anfordringsvilkår. Efterfølgende vil der løbende ske afbetaling på gældsbrevene. For så vidt angår overdragelsen af anparterne i H1, gennemføres denne i følgende trin: 1) Spørger overdrager til handelsværdien halvdelen af sine anparter i H1 (svarende til 10 % af anpartskapitalen) til H6 efter samme model som for de to andre selskaber - dvs. apportindskud af 20 % mod anparter og salg af 80 % mod udstedelse af gældsbrev. 2) H6 sælger herefter de 10 % af anparterne, som det har erhvervet fra Spørger under trin 1, tilbage til det udstedende selskab H1 3) Spørger sælger herefter sine resterende 10 % af anparterne i H1 til H6. H6 betaler herfor med provenuet fra tilbagesalget under trin 2. 4) H6 sælger 8 % ud af sine 10 % af anparterne, som blev erhvervet i trin 3 tilbage til det udstedende selskab H1. 5) H6 betaler efterfølgende af på gældsbrevet til Spørger, som blev udstedt i trin 1 Ved Spørgers tilflytning til Danmark opgøres den skattemæssig indgangsværdi på anparterne i H2, H3 og H1 til handelsværdien. Det kan lægges til grund, at Spørger ikke har en henstandssaldo, som kan bevirke, at den opgjorte indgangsværdi skal nedsættes. Det kan lægges til grund, at salg til H4, H5 og H6, samt tilbagesalg til H1 vil ske til handelsværdien på overdragelsestidspunkterne. For så vidt angår gældsbrevene, bliver disse oprettet mellem Spørger og henholdsvis H4, H5, H6, og der vil blive foretaget en konkret vurdering efter ligningslovens § 2, hvorved kursen på lånene, rentesats og øvrige vilkår fastsættes på armlængdevilkår. Det kan således lægges til grund, at kursen på gældsbrevene kan fastsættes til kurs 100. Anmodningen om det bindende svar skyldes dels, at Spørger gerne vil have sikkerhed for, at modellen med overdragelse mod vederlæggelse i gældsbreve - i overensstemmelse med tidligere afgivne bindende svar - medfører beskatning som aktieavance (spørgsmål 1), og dels, at Spørger ønsker vished for, at også afdrag på gældsbrevene kan gennemføres uden skattemæssige konsekvenser (spørgsmål 2). Spørgsmål 2 er endvidere foranlediget af, at det af de bindende svar SKM2020. 98. SR og SKM2021. 280. SR afslutningsvis fremgår, at " [d]er er ikke ved besvarelsen taget stilling til den skattemæssige behandling af holdingselskabets betalinger til spørger i henhold til gældsbrevet" . Spørgers opfattelse og begrundelse Spørgsmål 1 Spørgers afståelse af anparterne skal som udgangspunkt behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler for fysiske personers afståelse af kapitalandele. Spørger opnår ved de påtænkte dispositioner et vederlag bestående i de tre gældsbreve og for så vidt angår overdragelsen af anparter i H1 ligeledes et vederlag bestående i kontanter. Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 blev beskatningen af selskabers avancer på unoterede aktier ophævet, mens beskatningen af udbytter på sådanne aktier blev opretholdt. Ved lov nr. 1254 af 18. december 2012 blev der indført en værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D med det formål at sikre udbyttebeskatningen, der blev fastholdt ved lov nr. 1255 af 18. december 2012. Bestemmelsens anvendelsesområde blev udvidet ved lov. nr. 274 af 26. marts 2014, og igen ved lov nr. 1130 af 11. september 2018. Formålet med bestemmelsen er at hindre omgåelse af udbyttebeskatningen ved, at danske eller udenlandske aktionærer tømmer selskaber for overskudskapital, samtidig med at de bevarer ejerskabet til selskabet. Det følger af bestemmelsen, at afståelse af aktier mod kontantvederlag beskattes som udbytte, hvis bestemmelsen finder anvendelse. Udvidelsen af selskabsskattelovens § 2 D i 2014, skulle sikre, at også kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med overdragelse af aktier mv. i forbindelse med skattepligtige omstruktureringer, beskattes som udbytte, hvis aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de selskaber, som deltager i omstruktureringen. Den kontante udligningssum beskattes på samme måde, som hvis den kontante udligningssum var udloddet som sædvanligt udbytte. Det forhold, at vederlaget anses som udbytte, indebærer, at udbyttet er omfattet af ligningslovens § 16 A. Det fremgår af selskabsskattelovens § 2 D, at: " Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab) og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget for udbytte ." Formålet med selskabsskattelovens § 2 D er som nævnt at hindre omgåelse af udbyttebeskatningen ved, at danske eller udenlandske aktionærer tømmer selskaber for overskudskapital, samtidig med at de bevarer ejerskabet til selskabet. Bestemmelsen omfatter kun juridiske personer. Der findes ikke en tilsvarende værnsregel for fysiske personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark. Da Spørger er en fysisk person, vil selskabsskatteloven § 2 D - efter sin ordlyd - derfor ikke finde anvendelse. Der findes en lignende regel i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, som gælder for fysiske personer der ikke er hjemmehørende i lande i EU/EØS/DBO-lande, og som udveksler oplysninger med Danmark i skattesager. Da Spørger på tidspunktet for overdragelserne er fuldt skattepligtigt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, vil denne regel heller ikke finde anvendelse. Det fremgår af lovbemærkningerne til selskabsskattelovens § 2 D, som ændret ved lov nr. 274 af 26. marts 2014, at " Danske fysiske personer er dog som udgangspunkt skattepligtige af avancer, men kan benytte deres anskaffelsessum til at nedbringe beskatningen og opnår dermed også en fordel ved aktieombytningen ". Det gælder også for spørger, jf. ovenfor. Lovgiver har i bemærkningerne til lov nr. 274 af 26. marts 2014 identificeret en skattemæssig fordel for en dansk fysisk aktionær, som er aktuel både i forbindelse med skattepligtig fusion, spaltning og aktieombytning. Lovgiver har imidlertid for så vidt angår de skattepligtige aktieombytninger (som skatteretligt er en overdragelse af kapitalandele til det erhvervende selskab) valgt ikke at indarbejde et værn herimod i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt., som efter ordlyden alene omhandler juridiske personers overdragelse af aktier mod delvist kontantvederlag. I begrundelse for Skattestyrelsens indstilling i SKM2019. 232. SR fremgår det, at lovgiver alene har fundet behov for at indføre en værnsregel i forhold til fysiske personer i de situationer, som er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. nr. 6, og derfor er det ikke muligt at udvide selskabsskattelovens § 2 D efter en formålsfortolkning. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Vi henviser i øvrigt til SKM2020. 98. SR, SKM2021. 145. SR og SKM2021. 280. SR, hvor Skatterådet er nået frem til samme resultat. Selskabsskattelovens § 2 D bør derfor ikke finde anvendelse på Spørgers overdragelser til de tre holdingselskaber. Det følger af ligningslovens § 3, at: " Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele. Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed ." Det følger af Skattestyrelsens Juridiske vejledning 2023-2, afsnit C. I 4.1.6, at det påhviler Skattestyrelsen at fastslå, at der er tale om et arrangement med det hovedformål (eller at et af hovedformålene er) at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Skattestyrelsen skal i den forbindelse foretage en objektiv analyse, som bygger på eller tager hensyn til de relevante faktiske forhold og omstændigheder. Vurderingen af, om et arrangement eller en serie af arrangementer virker mod formålet og hensigten med skatteretten, vil skulle inddrage både formålet med den enkelte bestemmelse og de overordnede principper, som skattereglerne er baseret på. Omgåelsesklausulen finder anvendelse på selskaber omfattet af selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 og på fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1. Omgåelsesklausulen finder efter ligningslovens § 3, stk. 4 tilsvarende anvendelse for andre skattepligtige deltagere i et arrangement eller serier af arrangementer, herunder også deltagere i form af fysiske personer omfattet af kildeskattelovens § 1. Anvendelse af ligningslovens § 3, stk. 4, forudsætter, at der ses bort fra et arrangement eller en serie af arrangementer efter bestemmelsens stk. 1, som vedrører selskaber. Det er ved overdragelsen alene Spørger, som er en fysisk person, der modtager midler, og der er således ikke nogen umiddelbar fordel for et selskab ved Spørgers overdragelse af anparterne til de tre holdingselskaber. Ifølge Skatterådets bindende svar gengivet i SKM2021. 280. SR vil der efter Skattestyrelsens opfattelse i en tilsvarende situation være en fordel for holdingselskaberne, såfremt disse modtager udbytter fra de underliggende selskaber til at nedbringe gælden til Spørger. Det fremgår af det bindende svar, at dette dog ikke vil stride imod lovens hensigt og formål, da lovgiver har taget stilling til, at der ikke skulle indføres en værnsregel til at dække denne situation. Det er derfor vores opfattelse, at de beskrevne overdragelser ikke er omfattet af ligningslovens § 3, som herefter ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfælde, hvilket er i overensstemmelse med de tidligere afgivne bindende svar SKM2021. 280. SR, SKM2020. 98. SR og SKM2019. 232. SR. Spørgsmål 1 skal derfor besvares bekræftende, da hverken selskabsskattelovens § 2 D eller ligningslovens § 3 finder anvendelse på de konkrete overdragelser, hvorfor beskatningen ved disse skal ske efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Spørgsmål 2 Som led i transaktionerne, hvor Spørger overdrager sine anparter i H1, H3 og H2 til de tre holdingselskaber, modtager Spørger fordringer som vederlag. Disse nedbringes efterfølgende i takt med, at de tre holdingselskaber modtager udbytter fra de underliggende selskaber. I det bindende svar SKM2021. 280. SR var der tale om en person, der - i lighed med Spørger - var flyttet tilbage til Danmark og ville overdrage kapitalandele (dog ved skattepligtig aktieombytning) i et dansk og to udenlandske selskaber til et dansk holdingselskab. Skattestyrelsen udtalte i sin indstilling: " Hvis der i den nu foreliggende sag som et led i det samlede arrangement efterfølgende også modtages udbytter fra datterselskaberne til at nedbringe gælden til aktionæren, vil der være en fordel for et selskab. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke vil stride mod lovens hensigt og formål, da lovgiver i forbindelse med ændringen af selskabsskattelovens § 2 D ved lov nr. 274 af 26. marts 2014 har taget stilling til, at der ikke skulle indføres en værnsregel, der skulle dække denne situation ." Efter Skattestyrelsens eget udsagn vil det således ikke være en skattefordel for et selskab, som kan tilsidesættes efter LL § 3, at de nye holdingselskaber modtager udbytter og anvender disse til at nedbringe gælden til Spørger. Skattestyrelsen har i SKM2020. 359. SR tilkendegivet, at anvendelsen af ligningslovens § 3, stk. 4, forudsætter, at der ses bort fra et arrangement eller en serie af arrangementer efter stk. 1, som vedrører selskaber. Uanset hvilke fordele det samlede arrangement måtte medføre for Spørger, er der derfor under alle omstændigheder ikke hjemmel i ligningslovens § 3 til at omkvalificere de tre holdingselskabers nedbringelse af gældsbrevene ved betaling til Spørger til noget andet. Den skattemæssige kvalifikation som afdrag på gæld må derfor opretholdes. Det er derfor vores opfattelse, at spørgsmål to skal besvares bekræftende. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at Spørger kan overdrage sine kapitalandele i henholdsvis H1, H2 og H3 til tre selskaber, som han stifter i 20xx (H4, H5 H6), og at betaling i form af gældsbreve skal beskattes som aktieavance. Begrundelse Sagen angår, hvorvidt en betaling i form af gældsbreve, som spørger modtager for overdragelse af aktier, kan beskattes som aktieavance. Det er oplyst, at spørges overdragelser af aktier i H2 og H3 skal berigtiges ved, at Spørger apportindskyder 20 % af sine personligt ejede anparter i henholdsvis H2 og H3 til henholdsvis H4 og H5 mod anparter og sælger de resterende 80 % af sine personligt ejede anparter i de to selskaber til H4 og H5 mod udstedelse af gældsbreve på anfordringsvilkår. Efterfølgende vil der løbende ske afbetaling på gældsbrevene. Det er desuden oplyst, at for så vidt angår overdragelsen af anparterne i H1, gennemføres denne i følgende trin: 1) Spørger overdrager til handelsværdien halvdelen af sine anparter i H1 (svarende til 10 % af anpartskapitalen) til H6 efter samme model som for de to andre selskaber - dvs. apportindskud af 20 % mod anparter og salg af 80 % mod udstedelse af gældsbrev. 2) H6 sælger herefter de 10 % af anparterne, som det har erhvervet fra Spørger under trin 1, tilbage til det udstedende selskab H1 3) Spørger sælger herefter sine resterende 10 % af anparterne i H1 til H6. H6 betaler herfor med provenuet fra tilbagesalget under trin 2. 4) H6 sælger 8 % ud af sine 10 % af anparterne, som blev erhvervet i trin 3 tilbage til det udstedende selskab H1. 5) H6 betaler efterfølgende af på gældsbrevet til Spørger, som blev udstedt i trin 1 Spørgers afståelse af kapitalandele skal som udgangspunkt behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler for fysiske personers afståelse af kapitalandele. Se aktieavancebeskatningslovens §§ 7, 12 og 13 A. jf. personskattelovens § 4 a. Udbytte er ligeledes skattepligtigt for spørger. Se ligningslovens § 16 A og personskattelovens § 4 a. Spørger opnår ved den påtænkte overdragelse, dels vederlæggelse med anparter, dels et kontantvederlag bestående i renter/tilbagebetaling af gældsbrevet. Selskabsskattelovens § 2 D Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 blev beskatningen af selskabers avancer på unoterede aktier ophævet, mens beskatningen af udbytter på sådanne aktier blev opretholdt. Ved lov nr. 1254 af 18. december 2012 blev der indført en værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D med det formål at sikre udbyttebeskatningen, der blev fastholdt ved lov nr. 1255 af 18. december 2012. Bestemmelsens anvendelsesområde blev udvidet ved lov. nr. 274 af 26. marts 2014, og igen ved lov nr. 1130 af 11. september 2018. Formålet med bestemmelsen er at hindre omgåelse af udbyttebeskatningen, ved at danske eller udenlandske aktionærer tømmer selskaber for overskudskapital, samtidig med at de bevarer ejerskabet til selskabet. Det følger af bestemmelsen, at afståelse af aktier mod kontantvederlag beskattes som udbytte, hvis aktionæren er skattefri af aktieavancer. Udvidelsen af selskabsskattelovens § 2 D i 2014, skulle sikre, at også kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med overdragelse af aktier mv. i forbindelse med skattepligtige omstruktureringer, beskattes som udbytte, hvis aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de selskaber, som deltager i omstruktureringen. Den kontante udligningssum beskattes på samme måde, som hvis den kontante udligningssum var udloddet som sædvanligt udbytte. Det forhold, at vederlaget anses som udbytte, indebærer, at udbyttet er omfattet af ligningslovens § 16 A. Overdrager er i den konkrete sag en fysisk person, som ved en skattepligtig aktieoverdragelse påtænker at afstå sine ejerandele i H1, H2 og H3 i henholdsvis H1, H2 og H3 til tre selskaber, som han stifter i 20xx (H4, H5 og H6). Vederlaget påtænkes betalt dels i form af anparter i holdingselskaberne, dels som kontantvederlag (gældsbrev til spørger). Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt., omfatter efter sin ordlyd ikke denne situation, da spørger ikke er en juridisk person, men derimod en fysisk person, som er fuldt skattepligtig til Danmark på tidspunktet for overdragelsen. Det fremgår af lovbemærkningerne til selskabsskattelovens § 2 D, som ændret ved lov nr. 274 af 26. marts 2014, at " Danske fysiske personer er dog som udgangspunkt skattepligtige af avancer, men kan benytte deres anskaffelsessum til at nedbringe beskatningen og opnår dermed også en fordel ved aktieombytningen ". Det gælder også for spørger, jf. ovenfor. Lovgiver har i bemærkningerne til lov nr. 274 af 26. marts 2014 identificeret en skattemæssig fordel for en dansk fysisk aktionær, som er aktuel både i forbindelse med skattepligtig fusion, spaltning og aktieombytning. Lovgiver har imidlertid for så vidt angår de skattepligtige aktieoverdragelser valgt ikke at indarbejde et værn herimod i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt., som efter ordlyden alene omhandler juridiske personers overdragelse af aktier mod delvist kontantvederlag. Se i overensstemmelse hermed SKM2019. 232. SR, hvor Skatterådet tog stilling til en tilsvarende situation, hvor en person, der nyligt var flyttet til Danmark, ønskede at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele i sit helejede x-landske selskab med anparter i et nystiftet dansk holdingselskab. I forbindelse med ombytningen modtog spørger vederlag delvist i anparter, delvist i kontanter (kortfristet lån) eller ved udstedelse af et gældsbrev. Skatterådet fandt, at hele vederlaget - herunder et betydeligt kontantvederlag (kortfristet lån eller gældsbrev) - skulle beskattes som aktieavance. Det indgår i Skatterådets begrundelse for afgørelsen, at lovgiver har været opmærksom på problemstillingen i forbindelse med indførelsen af selskabsskattelovens § 2 D, men at lovgiver valgte ikke at indføre en værnsregel. Arrangementet kunne derfor ikke siges at strid med formålet og hensigten med lovgivningen. Samme afgørelse er Skatterådet efterfølgende kommet frem til i SKM2020. 98. SR og SKM2021. 145. SR. Skattestyrelsen bemærker endelig, at lovgiver alene har fundet behov for en værnsregel i forhold til fysiske personer i de tilfælde, der er beskrevet i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6. Kontantvederlag til begrænset skattepligtige fysiske personer udbyttebeskattes således heller ikke, hvis personen er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i et land, som er medlem af EU/EØS, eller som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og de kompetente myndigheder i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder. Skattestyrelsen finder på denne baggrund ikke, at det er muligt at udvide anvendelsesområdet for værnsreglen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt., ved en formålsfortolkning af bestemmelsen, herunder at omkvalificere en skattepligtig aktieavance til skattepligtigt udbytte. Se SKM2006. 749. HR. Ligningslovens § 3 Ligningslovens § 3, som ændret ved lov nr. 1726 af 27. december 2018, har til formål at implementere skatteundgåelsesdirektivets artikel 6, som kræver, at der implementeres en generel omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning for at hindre misbrug af selskabsbeskatningen. Ligningslovens § 3 er en generel omgåelsesklausul, som har til formål at hindre omgåelse af selskabsbeskatningen som helhed, herunder rent nationale forhold. Ligningslovens § 3 medfører, at der er tale om omgåelse, hvis arrangementer eller serier af arrangementer er tilrettelagt med det hovedformål - eller et af hovedformålene - at opnå en skattefordel, der virker mod skatterettens indhold eller formål. Ses der bort fra et arrangement, fordi arrangementet anses som værende ikke reelt, skal der ske beskatning på baggrund af det reelle arrangement i overensstemmelse med national ret. Omgåelsesklausulen finder anvendelse på selskaber omfattet af selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 og på fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1. Se ligningslovens § 3, stk. 1. Omgåelsesklausulen finder tilsvarende anvendelse for andre skattepligtige deltagere i et arrangement eller serier af arrangementer, dvs. deltagere, der ikke er skattepligtige selskaber m.v. Det gælder også fysiske personer omfattet af kildeskattelovens §1. Se ligningslovens § 3, stk. 4. Anvendelse af ligningslovens § 3, stk. 4, forudsætter således, at der ses bort fra et arrangement eller en serie af arrangementer efter bestemmelsens stk. 1, som vedrører selskaber. I SKM2019. 232. SR fandt Skatterådet ikke, at ligningslovens § 3, stk. 4, fandt anvendelse, allerede fordi der ikke opnåedes en skattemæssig fordel for et selskab, som kunne tilsidesættes efter ligningslovens § 3, stk. 1. Skatterådet henviste i afgørelsen til, at der ikke er hjemmel - hverken i lovgivningen eller i praksis - til at omkvalificere vederlaget fra aktiebeskatning til udbyttebeskatning. Samme afgørelse er Skatterådet efterfølgende kommet frem til i SKM2020. 98. SR, hvor s pørger ønskede at gennemføre en skattepligtig ombytning af sine kapitalandele i X med anparter i et nystiftet dansk holdingselskab. Vederlaget ved ombytningen udgjordes delvist af kapitalandele i det nystiftede danske holdingselskab samt et rentebærende gældsbrev. Som i SKM2019. 232. SR, fandt Skatterådet også i SKM2020. 98. SR, at der hverken var hjemmel i lovgivningen eller i praksis til at foretage en omkvalificering fra aktiebeskatning til udbyttebeskatning. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at hele vederlaget ved ombytningen - herunder det rentebærende gældsbrev - skulle beskattes som aktieavance. I SKM2020. 293. SR opnåede det nystiftede holdingselskab - der alene var oprettet med henblik på at udlodde overskudslikviditeten til aktionæren og derefter skulle spaltes, før det ene af de modtagende selskaber skulle likvideres - en fordel, idet selskabet kunne modtage udbytte skattefrit. I SKM2021. 145. SR fandt Skatterådet som i SKM2019. 232. SR og SKM2020. 98. SR, at der hverken var hjemmel i lovgivningen eller i praksis til at foretage en omkvalificering fra aktiebeskatning til udbyttebeskatning (se spørgsmål 6). A flyttede til Danmark 20XX. A gennemførte herefter en skattepligtig ombytning af sine anparter i H med anparter i et nystiftet selskab, H3. H3 blev derefter ophørsspaltet skattepligtigt til tre nystiftede selskaber. Herefter overdrog A anparter i det ene af de selskaber, der blev stiftet i forbindelse med spaltningen, H4, til et selskab, som han ejede 100 procent, H5. Købesummen blev berigtiget ved, at der blev udstedt et anfordringsgældsbrev mellem H5 og A. Endelig blev gældsbrevet konverteret til en konvertibel obligation. I den nu foreliggende sag er der, som SKM2019. 232. SR, SKM2020. 98. SR og SKM2021. 145. SR ikke en fordel for et selskab, da det alene er den personlige aktionær, der modtager midlerne fra den underliggende koncern, og arrangementet strider ikke mod formålet og hensigten med skattelovgivningen. Hvis der i den nu foreliggende sag som et led i det samlede arrangement efterfølgende også modtages udbytter fra datterselskaberne til at nedbringe gælden til aktionæren, vil der være en fordel for et selskab. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke vil stride mod lovens hensigt og formål, da lovgiver i forbindelse med ændringen af selskabsskattelovens § 2 D ved lov nr. 274 af 26. marts 2014 har taget stilling til, at der ikke skulle indføres en værnsregel, der skulle dække denne situation. Skattestyrelsen lægger herved vægt på, at lovgiver som nævnt i bemærkningerne til lov nr. 274 af 26. marts 2014 har identificeret en skattemæssig fordel for en dansk fysisk aktionær, som er aktuel både i forbindelse med skattepligtig fusion, spaltning og aktieombytning. Lovgiver har imidlertid for så vidt angår de skattepligtige aktieoverdragelser valgt ikke at indarbejde et værn herimod i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt., som efter ordlyden alene omhandler juridiske personers overdragelse af aktier mod delvist kontantvederlag. I lighed med SKM2019. 232. SR, SKM2020. 98. SR, og SKM2021. 145. SR er Skattestyrelsen også i denne sag af den opfattelse, at der hverken er hjemmel i lovgivningen eller i praksis til at foretaget en omkvalificering fra aktiebeskatning til udbyttebeskatning. Sammenfattende finder Skattestyrelsen således, at Spørger kan overdrage sine kapitalandele i H1, H2 og H3 til et af ham stiftet dansk holdingselskab og modtage betaling delvist som kontantvederlag (gældsbrev) som beskrevet ovenfor, uden at denne betaling i andet end anparter skal beskattes som et udbytte. Der er ikke ved besvarelsen taget stilling til den skattemæssige behandling af holdingselskabets betalinger til spørger i henhold til gældsbrevet. Herudover er der ikke ved besvarelsen taget stilling til værdiansættelsen af gældsbrevet hhv. den aktuelle værdi af kapitalandelene i H1, H2 og H3. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at udbytte, der efter overdragelserne beskrevet under spørgsmål 1 udloddes fra H1, H2 og H3 til deres respektive moderselskaber H4, H5 og H6, og som anvendes til betaling af gældsbrevene til Spørger, skatteretligt skal anses som udbytte ved udlodningen fra H1, H2 og H3 og afbetaling af lån ved nedbringelse af hovedstolen på gældsbrevene. Begrundelse Sagen angår, hvorvidt udbytte fra H1, H2 og H3 til deres respektive moderselskaber skatteretligt er et udbytte, når det efterfølgende anvendes til betaling af gældsbrevene til spørger. Desuden ønskes det afklaret, at betalingen fra moderselskaberne til spørger er afbetaling af lån, når der sker nedbringelse af hovedstolen på gældsbrevene. Som det fremgår oven for under besvarelsen af spørgsmål 1, og af det bindende svar i SKM2021. 280. SR vil der ikke være en skattefordel for et selskab, som kan tilsidesættes efter ligningslovens § 3, når moderselskaberne modtager udbytte, som anvendes til at nedbringe gælden til spørger med. Skattestyrelsen finder derfor, at udlodninger fra H1, H2 og H3 til deres respektive moderselskaber skatteretligt er et udbytte, også når det efterfølgende anvendes til betaling af gældsbrevene til spørger. Moderselskabets betalinger til spørger til nedbringelse af hovedstolen, skal skatteretlig anses som afbetaling af lånet. Skattestyrelsen lægger til grund, at betalingerne bogføres som nedskrivninger af lånet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for moderselskabet. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Aktieavancebeskatningsloven § 7. Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af §§ 1 og 2, efter de regler, der er angivet i § 5, §§ 12-15, kapitel 4, §§ 19 B og 19 C, § 20, stk. 2, §§ 21 og 22, kapitel 6 og 7, §§ 37-39 B og 44-46. § 12. Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. § 13 A. Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, fradrages i summen af indkomstårets udbytter og gevinster (…) § 37. Aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet. Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2-5 (…) Stk. 2. Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. § 33 A, stk. 3, og vederlaget delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget som udbytte. Det samme gælder, hvis overdrageren udelukkende modtager vederlag i andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber og overdrageren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed overdrageren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer sådanne værdipapirer i et eller flere af disse selskaber bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier m.v. Stk. 1, 2. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Erhvervsmæssig aktivitet, der inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v. er erhvervet fra en person eller et selskab m.v., der har den i ligningslovens § 2 anførte forbindelse med det erhvervende selskab, indgår ikke i vurderingen efter stk. 2, jf. § 33 A, stk. 3. Hvis et datterselskab er erhvervet fra et koncernforbundet selskab inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v., indgår erhvervsmæssig aktivitet i datterselskabet ikke i vurderingen af moderselskabet efter § 33 A, stk. 3. Stk. 4. Vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber i forbindelse med fusion eller spaltning, der ikke er omfattet af fusionsskatteloven, anses som udbytte, såfremt aktionæren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed aktionæren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller hermed koncernforbundne selskaber. Stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Ved fastsættelse af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anvendelse. Med en juridisk person sidestilles et selskab og en forening m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. Ligningslovens § 3 Stk. 1. Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele. Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1. Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. (…) Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. (…) Ligningslovens § 16 A Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Til udbytte henregnes: 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1. (…) Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.: 1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt: (…) Forarbejder Selskabsskattelovens § 2 D Af lovbemærkningerne til bestemmelsen i lov nr. 274 af 26. marts 2014, jf. lovforslag 81/2013, fremgår det: "Lovforslaget går ud på at imødegå omgåelse af udbyttebeskatningen. Formålet med lovforslaget er at sikre, at skattepligtige udbytter ikke konverteres til skattefrie kontante udligningssummer. (…) Med lovforslaget fjernes et hul i skattelovgivningen, der underminerer udbyttebeskatningen. Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 (L 49 Folketingsåret 2012/2013) blev beskatningen af selskabers avancer på unoterede aktier ophævet, mens beskatningen af udbytter af sådanne aktier blev fastholdt. Ved lov nr. 1254 af 18. december 2012 (L 10 Folketingsåret 2012/2013) blev der indført en værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D med det formål at sikre udbyttebeskatningen, der blev fastholdt ved lov nr. 1255 af 18. december 2012, og at imødegå særligt kapitalfondenes omgåelse af kildebeskatningen af udbytter. Den model, som kapitalfondene benyttede til at omgå udbyttebeskatningen, gik ud på, at kapitalfondene umiddelbart før en påtænkt udbytteudlodning foretog en skattefri aktieombytning. Ved den skattefrie aktieombytning indskydes et nyt selskab mellem kapitalfonden og det udbytteudloddende selskab. Som vederlag modtog kapitalfondsejerne aktier i det nye selskab kombineret med en skattefri kontant udligningssum svarende til det påtænkte udbytte. Selskabsskattelovens § 2 D medfører, at det vederlag, der ikke består af aktier i det ny indskudte selskab m.v., som aktionærerne modtager ved den skattefrie aktieombytning, anses som udbytte. Bestemmelsen finder anvendelse, hvis der i aktionærkredsen er en koncernforbindelse før og efter den skattefri aktieombytning. Skatteministeriet er i forsommeren 2013 kommet i besiddelse af en række dokumenter, der viser, at skatterådgivere markedsfører en ny omgåelse af udbyttebeskatningen ved igen at benytte skattefrie aktieombytninger, hvor ejerkredsen vederlægges med aktier kombineret med en kontant udligningssum. Dokumenterne omhandler et konkret selskab, hvis ejerkreds er spredt og uafhængig af hinanden og sammensat af såvel danske som udenlandske selskabsaktionærer samt fysiske personer. Aktionærernes ejerandel varierer, således at der er aktionærer med mere end 10 pct. og aktionærer med mindre end 10 pct. En udbytteudlodning direkte fra det udloddende selskab vil potentielt indebære, at en række af aktionærerne skal betale udbytteskat, fordi ejerandelen er mindre end 10 pct. For at undgå en potentiel udbyttebeskatning har selskabets rådgiver først anmodet SKAT om dispensation for udbyttebeskatning i forbindelse med en kapitalnedsættelse, hvilket SKAT har givet afslag på. Som følge af Skats afslag præsenteres ejerkredsen i stedet for en alternativ mulighed for at undgå udbyttebeskatning. Dette kan ske ved en skattefri aktieombytning, hvor aktionærerne vederlægges i aktier kombineret med en kontant udligningssum svarende til deres andel af det påtænkte udbytte. Aktieombytningen indebærer, at de aktionærer, der kunne modtage skattefrit udbytte uden en aktieombytning, fortsat er skattefri. De aktionærer, der er skattepligtige før aktieombytningen, bliver skattefri efter aktieombytningen, fordi den kontante udligningssum efter gældende regler beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Dette gælder for danske og udenlandske selskabsaktionærer samt udenlandske fysiske personer. Danske fysiske personer er dog som udgangspunkt skattepligtige af avancer, men kan benytte deres anskaffelsessum til at nedbringe beskatningen og opnår dermed også en fordel ved aktieombytningen. Efter aktieombytningen er aktionærkredsens ejerandele uændret. Det er muligt at benytte modellen, fordi den spredte og uafhængige ejerkreds ikke har modstridende interesser i at foretage en aktieombytning. Brugen af skattefri aktieombytninger, hvor aktionærerne vedlægges med aktier kombineret med en kontant udligningssum, kan benyttes hver gang, der påtænkes at udlodde udbytte. Den model, der markedsføres, er ikke dækket af selskabsskattelovens § 2 D, idet aktionærkredsen ikke er koncernforbunden, da der er tale om en uafhængig ejerkreds, der ikke på forhånd har aftalt at lede og agere som en samlet enhed. Lovforslaget går ud på at hindre omgåelsesmulighederne for derved at sikre den udbyttebeskatning, der blev fastholdt ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 (L 49 Folketingsåret 2012/2013). " 3. Gældende ret De gældende skatteregler giver mulighed for at omgå beskatningen af udbytter ved at foretage en aktieombytning umiddelbart før en påtænkt udlodning. Omgåelsen kan ske ved, at der i stedet for at udlodde skattepligtigt udbytte indskydes et nyt selskab mellem aktionærerne og det udbytteudloddende selskab. Ved en aktieombytning kan aktionærerne vælge at blive vederlagt med aktier kombineret med en kontant udligningssum. Når vederlaget til aktionærerne består af aktier og kontanter opnås, at aktionærerne bevarer deres ejerskab til selskabet og samtidig modtager en kontant udligningssum, der beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Ved denne fremgangsmåde har aktionærerne konverteret et skattepligtigt udbytte til en skattefri avance. (…) 3.2. Skattepligtige omstruktureringer (aktionærniveau) En skattepligtig fusion eller en skattepligtig spaltning, hvor det indskydende selskab ophører ved spaltningen, behandles lige som en likvidation af det indskydende selskab og omfattes ikke af fusionsskattelovens regler. Vederlaget til aktionærerne for aktierne i det indskydende selskab behandles skattemæssigt som et likvidationsprovenu og beskattes efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier i ligningslovens § 16 A, stk. 3, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2. Heraf følger, at provenuet som udgangspunkt beskattes som en avance. Omstrukturering i form af en skattepligtig aktieombytning behandles som en almindelig aktieafståelse, der også beskattes efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1. Afståelsessummen udgør værdien af det modtagne vederlag, der typisk består af aktier i det erhvervende selskab og en eventuel kontant udligningssum. Danske selskabsaktionærer, der modtager en kontant udligningssum i forbindelse med en skattepligtig fusion, spaltning eller aktieombytning, beskattes ikke af avancen. Dette gælder kontante udligningssummer, som stammer fra unoterede porteføljeaktier (mindre end 10 pct. ejerandel), datterselskabsaktier (ejerandel på 10 pct. eller mere) og koncernselskabsaktier, dvs. aktier i selskaber, der indgår eller ville kunne indgå i en sambeskatning med selskabsaktionæren. På tilsvarende vis vil aktionærer, der er hjemmehørende i udlandet, og som modtager en kontant udligningssum, som udgangspunkt heller ikke blive beskattet af avancen, idet der ikke er begrænset skattepligt på avancer efter selskabsskattelovens § 2 (selskaber) eller kildeskattelovens § 2 (personer). Visse kontante udligningssummer behandles dog efter gældende regler ikke som avance, men som udbytte. Ved f.eks. en grenspaltning, hvor det indskydende selskab ikke ophører ved spaltningen, beskattes hele vederlaget, herunder den kontante udligningssum som udbytte, jf. fusionsskattelovens § 15 B, stk. 4. Ligeledes gælder det, at likvidationsprovenu, som aktionærer, der er hjemmehørende i udlandet, modtager, skal behandles som udbytte i de tilfælde, som er nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1. Dette indebærer, at aktionærer, der er hjemmehørende i lande uden for EU/EØS, som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, udbyttebeskattes af den kontante udligningssum i form af likvidationsprovenuet. Reglen i selskabsskattelovens § 2 D, der er nævnt ovenfor i afsnit 3.1. om skattefrie omstruktureringer, finder også anvendelse ved skattepligtige omstruktureringer. Uanset om der anvendes en skattefri eller skattepligtig omstrukturering, vil en kontant udligningssum, der modtages i forbindelse med en fusion, spaltning eller aktieombytning, som udgangspunkt skulle behandles som en aktieavance, der beskattes lempeligere end en udbytteudlodning. De nuværende regler kan altså medføre, at aktionærer - uden skattemæssige konsekvenser - kan tømme selskaber for overskudskapital, hvilket indebærer, at forrentningen af kapitalen ikke bliver genstand for beskatning, hvilket er i strid med lovgivers hensigt. 4. Lovforslaget 4.1. Skattefrie omstruktureringer (aktionærniveau) For at hindre, at aktionærer kan tømme selskaber for overskudskapital, samtidig med at de bevarer ejerskabet, foreslås det, at alle kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med skattefri fusion, spaltning og aktieombytning, beskattes som udbytte, forudsat at aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber. Forslaget medfører, at aktionærer, der opretholder ejerskabet til selskaberne, bliver udbyttebeskattet af den kontante udligningssum på samme måde, som hvis den kontante udligningssum var udloddet som sædvanligt udbytte. (…) De foreslåede ændringer forhindrer ikke omstruktureringer, hvor der sker fuld vederlæggelse med aktier. Der ses dog ikke umiddelbart at forekomme situationer, hvor der foreligger tvingende grunde til vederlæggelse som en kombination af aktier og kontante udligningssummer i forbindelse med omstruktureringer. (…) Aktionærer, der ønsker at udtræde delvist af selskabet, kan sælge aktier før omstruktureringen til almindelig aktieavancebeskatning. Der vil også være mulighed for at udbetale vederlaget udelukkende i form af aktier, og aktionærerne kan herefter sælge aktier ligeledes til almindelig aktieavancebeskatning. (…) 4.2. Skattepligtige omstruktureringer (aktionærniveau) For at sikre beskatningen af udbytter fuldt ud foreslås det samtidig at udvide anvendelsesområdet for selskabsskattelovens § 2 D. Hvis aktionærerne er skattefri af aktieavancer, hvilket som udgangspunkt gælder selskabsaktionærer, kan en konvertering af skattepligtigt udbytte til en skattefri kontant udligningssum anvendes uden at gøre brug af skattefri fusion, spaltning eller aktieombytning. Udvidelsen af selskabsskattelovens § 2 D betyder, at den modtagne kontante udligningssum anses for at være udbytte. For ikke at gøre bestemmelsen bredere end nødvendigt, foreslås det i forbindelse med aktieombytninger, at det kun er i de tilfælde, hvor der indgår tomme selskaber, at de kontante udligningssummer skal anses for at være udbytte. Den model, der anvendes til at omgå udbyttebeskatningen, involverer typisk anvendelsen af nystiftede selskaber, som på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, dvs. tomme selskaber. Det foreslås at indføre udbyttebeskatning af de kontante udligningssummer, aktionærerne modtager, når der indskydes tomme selskaber, for derved at sikre, at ellers skattepligtige udbytter ikke konverteres til skattefrie avancer. (…) At indskyde et tomt selskab, samtidig med at der trækkes kontanter ud, ses i høj grad at være motiveret af et ønske om at omgå udbyttebeskatningen. Når der anvendes tomme selskaber i kombination med udligningssummer, er der potentielt tale om at flytte penge ud af de eksisterende virksomheder. (…) I modsætning til den gældende selskabsskattelovs § 2 D, stk. 1 og 2, bliver det ikke et krav, at der i ejerkredsen er en koncernforbindelse. Den foreslåede udvidelse af selskabsskattelovens § 2 D vil i lighed med den gældende bestemmelse finde anvendelse ved alle former for skattefrie og skattepligtige omstruktureringer, hvor der opnås kontante udligningssummer. " Af bilag 2 til lovforslaget (høringsskema) fremgår det, at FSR i forbindelse med høringen havde anført følgende eksempel (vedrørende skattefri fusion, Skattestyrelsens bemærkning) "Person A ejer 100 pct. af aktierne i Selskab X, der har en markedsværdi på 100. Person B ejer 100 pct. af aktierne i Selskab Y, der ligeledes har en markedsværdi på 100. A og B ønsker at sammenlægge deres selskaber til ét selskab ved en skattefri fusion, hvorved Selskab X fusioneres med Selskab Y, med Selskab Y som modtagende selskab. Da A nærmer sig pensionsalderen, og det derfor er B, som fremadrettet skal påtage sig størstedelen af ansvaret for driften og udviklingen af det fælles selskab, er A og B enige om, at B skal eje en større andel af aktierne i det modtagende selskab (Selskab Y) end A. Dette opnås ved, at A i forbindelse med fusionen af de to selskaber alene modtager aktier i det modtagende selskab svarende til en værdi på 50 og herudover modtager et kontant vederlag på 50. A vil herefter eje 33,33 pct. af aktierne i Selskab Y, mens B vil eje de resterende 66,67 pct. (…) Som alternativ til et salg til B kunne man i ovenstående situation forestille sig, at A og B aftaler, (i) at Selskab Y køber alle A's aktier i X for 100, (ii) at Selskab X herefter fusioneres op i Selskab Y, og (iii) at A herefter foretager en kontant kapitalforhøjelse i Selskab Y på 50. Skatteministeriet bedes venligst oplyse, om denne situation er omfattet af lovforslagets § 1 [fusionsskattelovens § 9 om kontante udligningssummer]. Det kan ved besvarelsen lægges til grund, at der er indgået aftale mellem A og B om gennemførelse af alle tre transaktioner som en "samlet plan". Skatteministeriet bedes endvidere bekræfte, at den beskrevne situation ikke er omfattet af lovforslagets § 2 eller § 3, forudsat at Selskab Y ikke er et "tomt selskab", jf. SEL § 33 A, stk. 3." Skatteministeriets svar: "Det anførte illustrerer, at der i disse situationer reelt er tale om en udbytteudlodning, idet kontantvederlaget ønskes finansieret af selskabernes reserver. I denne situation er det sælgeren, der lader det sælgende selskab finansiere salget. Dette svarer til, at der er sket en udbytteudlodning, og der skal følgelig ske beskatning i overensstemmelse hermed. I det anførte eksempel, hvor det er aftalt, at der skal ske en efterfølgende kapitalforhøjelse, og hvor der derfor vil være tale om en samlet transaktion, vil det kontante vederlag blive anset for udbytte for de aktionærer, der deltager i kapitalforhøjelsen og således ejer aktier i det modtagende selskab efter omstruktureringen". Ligningslovens § 3 Af lovbemærkningerne til bestemmelsen i lov nr. 1726 af 27. december 2018, jf. lovforslag 28 A/2018, fremgår det: "2.3.3 Lovforslaget Omgåelsesklausulen i direktivets artikel 6 medfører, at der skal implementeres en generel omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning for at hindre misbrug af selskabsbeskatningen. Det foreslås, at klausulen implementeres ved at erstatte den gældende bestemmelse i ligningslovens § 3 vedrørende selskabsskattedirektiverne med en generel omgåelsesklausul for skattepligtige selskaber m.v. Omgåelsesklausulen vil fortsat finde anvendelse ved misbrug af selskabsskattedirektiverne. Omgåelsesklausulen vil finde anvendelse på selskaber omfattet af selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 og fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1. Klausulen vil dermed finde anvendelse på både danske selskaber, fonde og foreninger m.v., der er fuldt skattepligtige til Danmark, og udenlandske selskaber, fonde og foreninger m.v., der er begrænset skattepligtige til Danmark f.eks. som følge af, at de har et fast driftssted i Danmark eller modtager udbytte-, rente- eller royaltybetalinger fra Danmark. (…) Det foreslås, at ordlyden af bestemmelsen så vidt muligt skal svare til ordlyden i direktivet og dermed også den gældende bestemmelse i ligningslovens § 3, stk. 1 og 2. Skattepligtige selskaber skal dermed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og skattetilsvaret se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der ikke er reelle, under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele. Arrangementer er ikke reelle, hvis de er tilrettelagt med det hovedformål, eller hvis de har som et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Arrangementer eller serier af arrangementer betragtes dog kun som værende ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Virkningen af, at der ses bort fra et arrangement eller en serie af arrangementer, er, at den skattepligtige indkomst og skattetilsvaret skal beregnes på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer. Det kan eksempelvis være, at anvendelsen påvirker, hvem der i det reelle arrangement modtager en betaling, hvad der modtages, eller på hvilket tidspunkt betalingen modtages. Det foreslås, at klausulen finder tilsvarende anvendelse for andre skattepligtige deltagere i et arrangement eller serier af arrangementer, dvs. deltagere, der ikke er skattepligtige selskaber m.v. Det vil gælde, uanset om deltagerne er fysiske personer omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Dette medfører, at hvis der f.eks. ses bort fra et arrangement, hvor et beløb, der tilkom aktionærerne i et selskab, ikke skulle bedømmes som en skattefri afståelsesavance, men skattemæssigt skulle anses for udbytte, vil konsekvensen være, at det modtagne beløb vil skulle behandles som udbytte for alle aktionærerne - hvad enten den enkelte aktionær er et selskab eller en fysisk person . Det foreslås, at omgåelsesklausulen har virkning fra og med 1. januar 2019. Dette medfører, at skatteyderen ikke kan påberåbe sig fordele i tilfælde af misbrug, når den fordel, der påberåbes, vedrører en betaling, hvor der sker rets erhvervelse den 1. januar 2019 eller senere. Dette gælder også for allerede påbegyndte arrangementer, hvor enkelte dele af det samlede arrangement foretages den 1. januar 2019 eller senere. Desuden foreslås det, at sager om anvendelsen af den generelle omgåelsesklausul skal forelægges Skatterådet til afgørelse. Forslaget herom har til formål at sikre, at der sker en korrekt og ensartet anvendelse af den generelle omgåelsesklausul. Indsættelsen af en generel omgåelsesklausul begrænser ikke de gældende muligheder for at tilsidesætte eller omkvalificere på andet grundlag. (…) Til § 4 Til nr. 1 Ved lovforslaget foreslås en ophævelse af den gældende omgåelsesklausul i ligningslovens § 3, stk. 1 og 2, og der foreslås i stedet indført en udvidet omgåelsesklausul til bekæmpelse af misbrug af skattelovgivningens regler. (…) Anvendelsen af regler om bekæmpelse af misbrug bør stå i et rimeligt forhold til målet og tjene det specifikke formål at imødegå arrangementer eller serier af arrangementer, som ikke er reelle, dvs. ikke afspejler den økonomiske virkelighed. Dette er tilfældet, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. (…) Som et led i implementeringen af skatteundgåelsesdirektivet foreslås det at indføre en generel omgåelsesklausul i ligningslovens § 3, stk. 1-4. (…) De foreslåede bestemmelser indebærer ingen ændringer i den materielle vurdering af misbrug, som anvendes i den gældende omgåelsesklausul. Skatteforvaltningen skal efter stk. 1, 1. pkt., fortsat foretage en objektiv analyse af alle relevante faktiske forhold og omstændigheder ved vurderingen af, hvorvidt et arrangement eller en serie af arrangementer udgør et misbrug, dvs. virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Vurderingen af, om et arrangement eller en serie af arrangementer virker mod formålet og hensigten med skatteretten, vil skulle inddrage både formålet med den enkelte bestemmelse og de overordnede principper, som skattereglerne er baseret på. Omgåelsesklausulen omfatter arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har, at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Arrangementer skal fortolkes bredt og vil omfatte enhver aftale, fælles forståelse, ordning, transaktion eller serier heraf, uanset om der kan støttes ret herpå. Ved hovedformål forstås, at det blot skal være et af formålene med arrangementet. Der kan med andre ord godt være andre formål med arrangementet. Det vil påhvile Skatteforvaltningen at fastslå, at der er tale om et arrangement med det hovedformål eller et af hovedformålene at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Omgåelsesklausulen finder ikke anvendelse, hvis arrangementet eller arrangementerne er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at omgåelsesklausulens anvendelsesområde i forhold til den gældende bestemmelse udvides til at omfatte skatteretten som helhed. Klausulen vil således ikke længere være begrænset til at kunne nægte fordele efter selskabsskattedirektiverne. Dette indebærer, at omgåelsesklausulen fremover ikke vil være begrænset til anvendelse ved grænseoverskridende transaktioner, men at omgåelsesklausulen også kan finde anvendelse på rent nationale forhold. Det følger endvidere af forslaget, at omgåelsesklausulen skal finde anvendelse på selskaber omfattet af selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 og fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1. Dette omfatter både danske selskaber, fonde og foreninger, der er fuldt skattepligtige til Danmark, og udenlandske selskaber, fonde og foreninger, der er begrænset skattepligtige til Danmark f.eks. som følge af, at de har et fast driftssted i Danmark eller modtager udbytte-, rente- eller royaltybetalinger fra Danmark. (…) Bestemmelsen i forslagets stk. 1, 2. pkt., hvorefter et arrangement kan omfatte flere trin eller dele, er udtryk for en præcisering af, at et arrangement godt kan bestå i flere sammenhængende transaktioner. Det følger af forslagets stk. 2, at et arrangement eller en serie af arrangementer anses for reelt, hvis det er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Ved denne vurdering kan der tages hensyn til alle relevante forhold og omstændigheder, herunder den samlede koncerns forhold. Det vil være op til den skattepligtige at godtgøre, at arrangementet eller arrangementerne er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, hvilket den skattepligtige må antages at være den nærmeste til at godtgøre. Hvis den objektive analyse af alle relevante faktiske forhold og omstændigheder viser, at et arrangement eller dele heraf er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, vil der være tale om en reel disposition, og omgåelsesklausulen vil derfor ikke finde anvendelse. Det foreslås i stk. 3, at indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter ligningslovens § 3, stk. 1 og 2. Virkningen heraf bliver, at når der ses bort fra et arrangement eller en serie af arrangementer, at indkomstopgørelsen og skatteberegningen foretages på baggrund af realiteten i arrangementet eller serien af arrangementer. Det kan eksempelvis være, at anvendelsen påvirker, hvem der i realiteten modtager en betaling, hvad der modtages eller på hvilket tidspunkt betalingen modtages. Det foreslås i stk. 4, at bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 og 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Den gældende omgåelsesklausul finder anvendelse på både fysiske og juridiske personer. Skatteundgåelsesdirektivet lægger derimod op til, at det kun er skattepligtige selskaber m.v., der er omfattet. Det følger af forslaget, at omgåelsesklausulen i forhold til direktivets minimumskrav udvides til arrangementer, hvori der både deltager fysiske og juridiske personer. Omgåelsesklausulen bør finde tilsvarende anvendelse på fysiske personer for at sikre symmetri i misbrugssituationer. Hvis et arrangement, hvor der deltager både juridiske og fysiske personer, vurderes at være ikke reelt og dermed misbrug af gældende skatteret, vil det være uhensigtsmæssigt at underkende den skattemæssige virkning over for arrangementets juridiske personer, samtidig med at man opretholder fordelene over for arrangementets fysiske personer." Praksis SKM2006. 749. HR I dommen var der tale om en skatteudnyttelse af de dagældende aktieafståelsesregler. Et selskab, der ønskede at udtræde som aktionær af et andet selskab, kunne vælge at afstå sine aktier til en tredje part eller afhænde de pågældende aktier til udstedende selskab. De to muligheder medførte vidt forskellige skatteretlige konsekvenser, da salg til tredjemand inden en ejertid på tre år medførte aktieavancebeskatning, hvorimod tilbagesalg til udstedende selskab efter ligningslovens § 16 B blev betragtet som udbytte. Hvis betingelserne for at kunne modtage skattefrie udbytter i SEL § 13 var opfyldt, ville tilbagesalg til udstedende selskab altså ikke udløse beskatning. Sagen vedrørte således spørgsmålet, om der var tale om et skattefrit salg af aktier til det udstedende selskab eller reelt om en aktieoverdragelse til tredjemand, således at avancen var skattepligtig efter ABL i en situation, hvor det udstedende selskab ikke finansierede tilbagekøbet med frie reserver, der var opsparet i selskabet, men ved et samtidigt kapitalindskud. Højesteret fastslog, at ejerforholdene i et aktieselskab kan gennemføres efter § 44 a, stk. 1, nr. 2, og § 48 b, nr. 1, ved en kapitalnedsættelse, der kan kombineres med en samtidig kapitalforhøjelse, jf. lovens § 46. Det lagdes til grund, at dispositionerne var sket i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler. Højesteret fandt videre, at § 16 B på samme måde som § 16 A må omfatte enhver afståelsessum fra selskabet, uanset om den hidrører fra indtjent overskud, indkomstskattefri formueforøgelser eller - som her - fra den kapital, som er indskudt i selskabet. Sådanne afståelsessummer er derfor skattefri, når betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er opfyldt. På denne baggrund fandt Højesteret, at det forhold, at det udstedende selskab, finansierede tilbagekøbet af aktierne med den kapital, som ny ejer samtidig indskød i selskabet ikke kunne føre til, at afståelsessummen ikke var omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, med deraf følgende mulighed for skattefrihed efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. SKM2016. 16. HR Aktionærerne i et færøsk holdingselskab solgte i 2005 alle deres aktier i holdingselskabet til et nyetableret holdingselskab, som de ejede med samme ejerandele som det første holdingselskab. Af købesummen på 250 mio. kr. blev 97,5 mio. kr. indskudt som apportindskud, og af de resterende 152,5 mio. kr. blev 55 mio. kr. betalt kontant i 2005, og der blev indgået en låneaftale om de resterende 97,5 mio. kr., som skulle afdrages over 10 år. Den kontante udbetaling på 55 mio. kr. blev finansieret ved et banklån på 40 mio. kr. og ved et lån fra det afståede holdingselskab på 15 mio. kr. I 2006 blev det besluttet at fusionere de to holdingselskaber med virkning fra 1. januar 2006 med det oprindelige holdingselskab som det fortsættende selskab, hvorefter aktionærerne på ny ejede samme andel i holdingselskabet som tidligere. Den færøske skattemyndighed, TAKS, var af den opfattelse, at de 152,5 mio. kr. (salgssummen eksklusive apportindskuddet) skulle beskattes som udbytte, hvorimod aktionærerne mente, at der var tale om en skattefri afståelsesavance. Aktionærerne indbragte sagen for domstolene, og både Retten på Færøerne og Østre Landsret gav aktionærerne medhold i, at der var tale om skattefri salgsavance. Højesteret fandt under henvisning til sagens omstændigheder, at etableringen af det nye holdingselskab og overdragelsen af aktierne hertil ikke havde nogen forretningsmæssig begrundelse, men at formålet med transaktionerne derimod måtte anses at have været at tilvejebringe en ordning, hvorefter de midler, der var opsparet i det oprindelige holdingselskab, kunne overføres til aktionærerne uden udbyttebeskatning. Højesteret fandt efter en helhedsvurdering, at det beløb på i alt 152,5 mio. kr., der tilkom aktionærerne, ikke skal bedømmes som en skattefri afståelsesavance, men skattemæssigt skal anses for udbytte. Højesteret frifandt dermed TAKS. SKM2019. 232. SR Spørger var dansk, men havde boet i X-land i mange år. Spørger flyttede nu tilbage til Danmark med sin familie og ønskede at fortsætte sine erhvervsaktiviteter gennem et dansk anpartsselskab. Spørger ønskede derfor at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele i sit helejede x-landske selskab med anparter i et nystiftet dansk holdingselskab. I forbindelse med ombytningen modtog spørger vederlag delvist i anparter, delvist i kontanter (kortfristet lån) eller ved udstedelse af et gældsbrev. Spørger opnåede ved den påtænkte disposition dels vederlæggelse med anparter, dels et betydeligt kontantvederlag. Skatterådet bekræftede, at hele vederlaget skulle beskattes som aktieavance. Da spørgers anskaffelsessum på aktierne svarede til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, blev der ingen - eller i hvert fald kun en meget begrænset - avance at beskatte. Skatterådets besvarelse indebar, at hverken selskabsskattelovens § 2 D eller ligningslovens § 3 fandt anvendelse. Skatterådet fandt heller ikke, at domstolspraksis om tilsidesættelse kunne finde anvendelse i den konkrete sag. SKM2020. 98. SR Skatterådet bekræftede, at Spørger var fuldt skattepligtig til Danmark fra og med 20xx i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at Spørger opholdte sig i Danmark i forbindelse med løbende udførelse af arbejde for en dansk arbejdsgiver. Desuden bekræftede Skatterådet, at Spørgers personlige selskab X Ltd. var fuldt skattepligtig til Danmark efter reglerne om ledelsens sæde i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, og artikel 4, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og et andet EU-land, fra det tidspunkt, hvor Spørger blev fuld skattepligtig til Danmark. Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at Spørger var den primære beslutningstager i selskabet. Sidst bekræftede Skatterådet, at Spørger kunne overdrage 100 pct. af sine aktier i X Ltd. til et af ham nystiftet dansk anpartsselskab og modtage betaling delvist i aktier og delvist mod et gældsbrev, uden at denne betaling i andet end aktier skulle beskattes som udbytte. Der blev ved afgørelsen tillagt vægt, at Skatterådet havde taget stilling til et tilsvarende spørgsmål i SKM2019. 232. SR. SKM2020. 293. SR Skatterådet bekræftede, at en nærmere beskrevet spaltning kunne ske skattefrit og ikke berørte skattefriheden for den aktieombytning, der blev gennemført umiddelbart inden. I forlængelse af aktieombytningen og ophørsspaltningen likvideres det ene selskab, der blev stiftet ved spaltningen. Når ophørsspaltningen efterfølges af en likvidation, bringes selskabsstrukturen tilbage til, hvordan den så ud før spaltningen, men spørger opnåede at "omkvalificere" et skattepligtigt udbytte til udlodning af likvidationsprovenu. Udlodning af likvidationsprovenuet beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, og anskaffelsessummen på anparterne kunne fratrækkes ved opgørelse af gevinst på anparterne. Ved udlodning af likvidationsprovenuet vil Spørger være skattepligtig af 10,5 mio. kr. som aktieindkomst. Aktieindkomst er skattepligtig med 42 %. Hvis spaltningen og likvidationen ikke ville blive gennemført, men udbyttet udloddes direkte til Spørger, var Spørger skattepligtig af hele udlodningen (50 mio. kr.) som aktieindkomst. Skatterådet fandt, at det var i strid med formålet og hensigten med skatteretten, hvis det var muligt at omkvalificere en skattepligtig udbytteudlodning til et likvidationsprovenu, hvor anskaffelsessummen på anparterne kunne fratrækkes ved opgørelse af gevinst på anparterne. Skatterådet fandt, at ligningslovens § 3 fandt anvendelse. SKM2021. 145. SR A flyttede til Danmark 20XX. A gennemførte herefter en skattepligtig af sine anparter i H med anparter i et nystiftet selskab, H3. H3 blev derefter ophørsspaltet skattepligtigt til tre nystiftede selskaber. Herefter overdrog A anparter i det ene af de selskaber, der blev stiftet i forbindelse med spaltningen, H4, til et selskab, som han ejede 100 procent, H5. Købesummen blev berigtiget ved, at der blev udstedt et anfordringsgældsbrev mellem H5 og A. Endelig blev gældsbrevet konverteret til en konvertibel obligation. Spørger stillede derfor spørgsmål om værdiansættelsen af anparterne i H1 ved hans indtræden i fuld skattepligt til Danmark, og ved ombytningen af anparter til beskatningen af aktieavancen ved overdragelsen af anparterne i H4 til H5. Der blev også spurgt om handelsværdien af anparterne i H3 ved ophørsspaltningen af dette selskab, ligesom der blev spurgt til handelsværdien af anparterne i H4 ved A´s overdragelse af samtlige sine anparter i H4 til H5. (…) Skatterådet bekræftede, at A´s skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H1 ved hans indtræden i fuld skattepligt til Danmark kunne opgøres til XX. Skatterådet bekræftede også, at handelsværdien af anparterne i H1 kunne opgøres til det samme beløb, når A foretog en skattepligtig anpartsombytning. Endvidere bekræftede Skatterådet, at handelsværdien af A´s anparter i H3 kunne opgøres til det samme beløb, når dette selskab skulle ophørsspaltes. (…) Skatterådet bekræftede, at handelsværdien af anparterne i H4 ved A´s overdragelse af samtlige sine anparter i H4 til H3 kunne opgøres til XX. Skatterådet bekræftede endvidere, at den aktieavance, som A skulle medtage på sin selvangivelse for indkomståret 20XX som følge af overdragelse af anparterne i H4 til H3 skulle beskattes som aktieindkomst (spørgsmål 6). Spørgsmål 2 Se under spørgsmål 1.

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9859

retsinformation

f0f5654390b988c561d8237babf30ca0b13b9fd1cee0b52362f8a63b4cd46476

2024-10-23

2024-09-24

2025-01-01

e1661185-524d-492b-87c2-862acacfbfbe

DK

dan

bill_as_presented

valid

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin)

Fremsat den 3. oktober 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin) § 1 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring: 1. I § 13, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Derudover kan skolens leder efter ønske fra skolebestyrelsen eller med skolebestyrelsens godkendelse beslutte at give standpunktskarakterer i kombination med anden feedback til elever på 6. og 7. klassetrin.« § 2 Loven træder i kraft den 1. august 2025. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Folkeskoleforligskredsen (regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti) indgik den 19. marts 2024 Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – faglighed og fordybelse. Aftalen indeholder en lang række initiativer inden for temaerne: – Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne – Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever – Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle Der kunne imidlertid ikke opnås enighed i forligskredsen til forslaget om at give frihed til at give karakterer på 6. og 7. klassetrin, idet Radikale Venstre ikke kunne støtte forslaget. Det fremgår derfor af aftalen, at forligskredsen har noteret sig, at Radikale Venstre ikke bakker op om initiativet, men at Radikale Venstre ikke blokerer for initiativets planlagte ikrafttræden. Regeringen fremsætter på den baggrund to lovforslag. Det ene lovforslag udmønter aftalen af 19. marts 2024 i den udstrækning hele forligskredsen er enig, jf. det samtidigt hermed fremsatte lovforslag nr. L 41 om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.). Med dette lovforslag indføres mulighed for at give karakterer fra 6. klassetrin. 2. Mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin 2.1.1. Gældende ret Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., at bedømmelsen af elevernes standpunkter for elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter 7. klassetrin, sker ved hjælp af standpunktskarakterer. Det fremgår derudover, at standpunktskarakterer gives i de fag, der omfattet af § 14, stk. 1-3 og 6 (prøvefagene). Af § 13, stk. 3, 2. pkt., fremgår det, at der ikke gives standpunktskarakterer på andre af grundskolens klassetrin. Bestemmelsen blev indsat i folkeskoleloven ved lov nr. 747 af 1. juni 2015. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen gav den dagældende formulering af bestemmelsen om standpunktskarakterer anledning til misforståelser om, hvorvidt der f.eks. kan gives standpunktskarakterer på 7. klassetrin, og det blev derfor foreslået at præcisere, at der ikke gives standpunktskarakterer på andre klassetrin i grundskolen end på 8. og 9. klassetrin, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 181 som fremsat, side 8. Det fremgår af § 13, stk. 4, at der gives standpunktskarakterer mindst 2 gange om året på 8. og 9. klassetrin. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Skolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse. 2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Et flertal af partierne i folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) blev med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – faglighed og fordybelse af 19. marts 2024 enige om, at det skal være op til lokal beslutning efter godkendelse af henholdsvis skoleleder og skolebestyrelse, om man på den enkelte skole også vil give karakterer på 6. og 7. klassetrin. Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at muligheden for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin sammen med øvrige initiativer om frisættelse af folkeskolen vil give øget lokalt råderum til at indrette den skole, man ønsker. Karakterer på disse klassetrin vil udbrede viften af evalueringsredskaber til også på de lidt yngre klassetrin at indeholde standpunktskarakterer. Karakterer på 6. og 7. klassetrin vil skulle ses som et pædagogisk redskab og skal derfor kombineres med anden feedback enten mundtligt eller skriftligt f.eks. i form af en udtalelse. Karaktererne og den feedback, der skal gives i kombination hermed, vil kunne medvirke til også på de lidt yngre klassetrin at styrke en feedbackkultur med både skriftlig og mundtlig feedback. Det foreslås på den baggrund, at der i folkeskolelovens § 13 indsættes en bestemmelse, hvorefter der gives mulighed for at give standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin. Der vil være tale om en mulighed og ikke et krav modsat standpunktskaraktererne på 8. og 9. klassetrin. Det vil derfor være op til skolens leder at beslutte, om man på den enkelte skole ønsker også at give standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin. Skolens leder skal forud for en beslutning herom sikre opbakning fra skolebestyrelsen, der således vil skulle godkende beslutningen. Det vil også kunne ske ved, at skolebestyrelsen over for skolens leder fremsætter ønske om karaktergivning på 6. og 7. klassetrin. Beslutningen kræver således enighed mellem skolens leder og skolebestyrelsen. Det foreslås, at standpunktskarakteren gives i kombination med anden feedback. Det kan være enten mundtlig eller skriftlig feedback f.eks. i form af en udtalelse. Hensigten hermed er at sikre, at karaktererne på 6. og 7. klassetrin anvendes som et pædagogisk redskab, der kan understøtte det undervisende personales arbejde med løbende at evaluere elevernes udbytte af undervisningen, og som dermed også vil kunne danne grundlag for underretningen af hjemmet om elevernes udbytte af undervisningen. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det fremover vil være muligt lokalt på den enkelte skole at beslutte, om man ønsker at give karakterer til elever på 6. og 7. klassetrin. Da der er tale om en frihed til den enkelte skole, vil det også være op til lokal beslutning, i hvilke fag og hvor ofte der i givet fald vil skulle gives standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin. Tilsvarende vil det også være op til lokal beslutning, om eventuel brug af standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin skal kunne suppleres af karaktergivning for skriftlige produkter m.v. udarbejdet som led i undervisningen. Forslaget ændrer ikke på, at det alene vil være elevernes sidste standpunktskarakterer, der påføres elevernes 9.-klassebevis, jf. den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 7, 2. pkt. Det betyder, at eventuelle standpunktskarakterer givet til elever på 6. og 7. klassetrin ikke vil skulle påføres elevens 9.-klassebevis, ligesom sådanne karakterer heller ikke vil skulle indberettes til Styrelsen for It og Læring. Der vil derfor heller ikke blive fulgt systematisk op på, hvor mange skoler der måtte vælge at gøre brug af muligheden. 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for stat, kommuner og regioner. Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 6. Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser. 7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. maj 2024 til den 28. juni 2024 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Autismeforeningen, Beskæftigelsesrådet, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) – Lederforening, Børnenes Bureau, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, Cevea, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, DEA, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Engineer the Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, EVA – Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Firmaidrætten, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Fora, Fag og Arbejde, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Private Udbydere, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Industriens Fond, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet for Specialundervisning, Kommunale Velfærdschefer, Kraka, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Ledersamrådet for STU og VSU i Danmark, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet, Læsekonsulenternes Landsforening, Læse- og Matematikvejlederforeningen, Manderådet, Medierådet for Børn og Unge, Modstrøm – Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center for kompetenceudvikling, Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Naturvidenskabernes Hus, NOTA – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Red Barnet, Rektorkollegiet for de Martime Uddannelser, Rigsrevisionen, ROAL – Samrådet for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskoleledere, Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, TABUKA, Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, Tekniq, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, Unicef og VUC Bestyrelsesforeningen. 10. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) Ja Nej X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., at bedømmelsen af elevernes standpunkter for elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter 7. klassetrin, sker ved hjælp af standpunktskarakterer. Det fremgår derudover, at standpunktskarakterer gives i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3 og 6 (prøvefagene). Af § 13, stk. 3, 2. pkt., fremgår det, at der ikke gives standpunktskarakterer på andre af grundskolens klassetrin. Det foreslås, at der i § 13, stk. 3, efter 1. pkt., indsættes et nyt punktum som 2. pkt., hvorefter skolens leder efter ønske fra skolebestyrelsen eller med skolebestyrelsens godkendelse kan beslutte også at give standpunktskarakterer i kombination med anden feedback til elever på 6. og 7. klassetrin. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det fremover bliver muligt for den enkelte skoleleder at beslutte, om der ud over standpunktskaraktererne på 8. og 9. klassetrin også skal gives standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin. Det vil være op til skolens leder at beslutte, om standpunktskaraktererne i givet fald skal gives på begge klassetrin eller f.eks. kun på 7. klassetrin. Tilsvarende vil det også være op til skolens leder at beslutte, i hvilke fag, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., og hvor ofte der i givet fald vil skulle gives standpunktskarakterer. Beslutningerne herom vil skulle være initieret af et ønske fra skolebestyrelsen eller godkendes af skolebestyrelsen. Det kan f.eks. foregå sådan, at spørgsmålet om karaktergivning på 6. og/eller 7. klassetrin tages op som et punkt på dagsordenen på et møde i skolebestyrelsen, hvor skolens leder deltager som sekretrær, jf. folkeskolelovens § 42, stk. 7. Skolebestyrelsen vil på et sådant møde, evt. efter afstemning, kunne beslutte, at man ønsker karaktergivning på 6. og/eller 7. klassetrin, og skolens leder kan qua deltagelsen på mødet samtidig give til kende, om det er også er noget, vedkommende ønsker udbredt på skolen. En beslutning om at indføre standpunktskarakterer på 6. og/eller 7. klassetrin vil således kræve enighed mellem skolens leder og skolebestyrelsen. Det betyder også, at hvis enten skolens leder eller skolebestyrelsen ikke længere ønsker, at der gives standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin, vil det ikke længere være en mulighed på den konkrete skole, da karaktergivning på de nævnte klassetrin kun kan ske ved enighed mellem skolens leder og skolebestyrelsen. Hvis det lokalt besluttes at indføre standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin, vil det samtidig også give mulighed for at give karakterer for skriftlige opgavebesvarelser, produkter m.v. eller for mundtlige forelæggelser eller præsentationer m.v. Skolebestyrelsen fastsætter efter gældende regler principper for skolens virksomhed. Det betyder, at skolebestyrelsen kan fastsætte principper for karaktergivning på den enkelte skole, som efter gældende ret omfatter standpunktskarakterer på 8. og 9. klassetrin. Forslaget vil indebære, at skolebestyrelsen også vil kunne fastsætte principper for karaktergivning for elever på 6. og/eller 7. klassetrin, herunder den feedback, der vil skulle ledsage eventuelle standpunktskarakterer på 6. og/eller 7. klassetrin. Skolebestyrelsen vil i den forbindelse også kunne fastsætte principper for øvrig anvendelse af karakterer på 6. og 7. klassetrin for elevers skriftlige produkter m.v. eller for mundtlige forelæggelser m.v. udarbejdet eller fremlagt som led i undervisningen. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at eventuelle standpunktskarakterer til elever på 6. og/eller 7. klassetrin vil skulle ledsages af anden feedback enten mundtlig eller skriftlig. Det kan f.eks. være en skiftlig udtalelse, hvor der sættes ord på karakteren, eller det kan være mundtlig feedback i forbindelse med en skole-hjem-samtale. Det kan også være i form af beskrivelser af fokuspunkter i meddelelsesbogen, jf. folkeskolelovens § 13 b. Til § 2 Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. august 2025. Det bemærkes herudover, at lov om folkeskolen ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Dette lovforslag skal således heller ikke gælde for Færøerne og Grønland eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring: § 13. --- Stk. 2. --- Stk. 3. For elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3 og 6, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer). Der gives ikke standpunktskarakterer på andre af grundskolens klassetrin. 1. I § 13, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Derudover kan skolens leder efter ønske fra skolebestyrelsen eller med skolebestyrelsens godkendelse beslutte at give standpunktskarakterer i kombination med anden feedback til elever på 6. og 7. klassetrin.«

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202412L00042

retsinformation

bfd70653444daeefcc4b688386cd674b1032112afb43e661f4ce5c0a217f7beb

2024-10-04

2024-10-03

2025-01-01

8f573cb0-207e-406b-8fe4-f4b6e493ef66

DK

dan

written_submission_of_bill

valid

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024) - L 41

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024) Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.) (Lovforslag nr. L 41) Lovforslaget udmønter dele af en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse af 19. marts 2024. Aftalen indeholder en række initiativer, som er delt i tre hovedpunkter, nemlig ”Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelsen”, ”Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever” og ”Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle”. Lovforslaget udmønter de dele af aftalen, som kræver lovændringer, bortset fra forslag om mulighed for at give karakterer fra 6. klassetrin. Lovforslaget udmønter således følgende initiativer: Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne: - Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner - Afskaffelse af understøttende undervisning - Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse - Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse - Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen - Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse - Afskaffelse af læseplaner - Principper for brug af digital kommunikation - Repræsentation af det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger i skolebestyrelsen - Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever: - Juniormesterlære i udskolingen - Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen - Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen - Ny timetalsfordeling - Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen - Erhvervspraktik til alle Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle: - Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik - Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen - Afskaffelse af krav om intelligenstest Derudover indeholder lovforslaget konsekvensændringer som følge af juniormesterlæreordningen i reglerne om adgang til erhvervsuddannelserne i lov om erhvervsuddannelser, samt i reglerne om, hvilken undervisning af folkeskoleelever, som henholdsvis institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for forberedende grunduddannelse og ungdomsskoler kan påtage sig. Herudover indeholder lovforslaget konsekvensændringer i bl.a. lov om de gymnasiale uddannelser, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale internationale grundskoler. Det foreslås, at loven skal træde i kraft 1. august 2025 med visse undtagelser. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20241XX00104

retsinformation

4d08dcbdf32718251bf6f12b273654e699cbc5f6f823bf0aaa3c00ad5eb1af7e

2024-10-04

2024-10-03

2025-01-01

341fbb4c-c673-4a27-9334-786274bcc4c8

DK

dan

bill_as_presented

valid

Forslag til Lov om ændring af lov om kemikalier (Opkrævning af gebyr for udstedelse af autorisationer efter EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser, supplerende bestemmelser til EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser, afgift pr. produkt i en godkendelse af en familie af biocidholdige produkter og digital indberetning af forbrug af bekæmpelsesmidler)

Fremsat den 3. oktober 2024 af miljøministeren (Magnus Heunicke) Forslag til Lov om ændring af lov om kemikalier (Opkrævning af gebyr for udstedelse af autorisationer efter EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser, supplerende bestemmelser til EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser, afgift pr. produkt i en godkendelse af en familie af biocidholdige produkter og digital indberetning af forbrug af bekæmpelsesmidler) § 1 I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 2023, foretages følgende ændringer: 1. Fodnoten til lovens titel affattes således: »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-tidende 2009, nr. L 309, side 71, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 om tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (EØS-relevant tekst), L 198 af 20. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. 198, side 241.« 2. Efter kapitel 6 indsættes: »Kapitel 6 a Gebyr for udførelse af aktiviteter i medfør af forordning om fluorholdige drivhusgasser § 32 d. Miljøministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med uddannelses-, autorisations- og evalueringsordningen eller lignende ordninger, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fluorholdige drivhusgasser og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf, herunder udgifter afholdt af Miljøstyrelsen, andre statslige myndigheder og institutioner eller private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordningerne. Stk. 2. Miljøministeren kan i regler fastsat efter stk. 1 fastsætte nærmere regler om, at private aktører kan opkræve gebyr i forbindelse med opgaver henlagt til dem af den kompetente myndighed i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fluorholdige drivhusgasser og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf.« 3. I § 36 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: »Stk. 2. Den, der har en godkendelse efter stk. 1 vedrørende en familie af biocidholdige produkter efter reglerne nævnt i stk. 1, nr. 2, betaler en yderligere afgift på 100 kr. pr. produktmedlem i familien af biocidholdige produkter pr. kalenderår. Stk. 3. Satserne, som er nævnt i stk. 1 og 2, reguleres én gang årligt den 1. januar med den sats, der er fastsat af Finansministeriet for det generelle pris- og lønindeks. De aktuelle satser offentliggøres af Miljø- og Ligestillingsministeriet. De satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til hele kroner.« Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7. 4. I § 39 b indsættes efter »importørers«: », operatørers«. 5. I § 41 a ændres »plantebeskyttelsesmidler« til: »bekæmpelsesmidler«, og »plantebeskyttelsesmidlerne« ændres til: »bekæmpelsesmidlerne«. 6. I § 55, stk. 1, ændres »Miljøstyrelsen og« til: »Miljøstyrelsen,«, efter »§§ 45 og 46« indsættes: »og private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger,«, »lov eller« ændres til: »lov,«, og efter »i medfør af denne lov« indsættes: »eller af EU-forordninger«. § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Fluorholdige drivhusgasser 2.1.1. Gebyr til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelses-, autorisations- og evalueringsordningen under F-gasforordningen 2.1.1.1. Gældende ret 2.1.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser 2.1.1.3. Den foreslåede ordning 2.1.2. Digital kommunikation ved udstedelse af autorisationer 2.1.2.1. Gældende ret 2.1.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser 2.1.2.3. Den foreslåede ordning 2.1.3. Nationalt register over operatørers fortegnelser over kontrol af lækager, påfyldninger m.v. af fluorholdige drivhusgasser efter F-gasforordningen 2.1.3.1. Gældende ret 2.1.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser 2.1.3.3. Den foreslåede ordning 2.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en familie af biocidholdige produkter 2.2.1. Gældende ret 2.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser 2.2.3. Den foreslåede ordning 2.3. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af bekæmpelsesmidler og indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.) 2.3.1. Gældende ret 2.3.1.1. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af bekæmpelsesmidler 2.3.1.1.1. Kemikalieloven 2.3.1.1.2. SAIO-forordningen 2.3.1.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.) 2.3.1.2.1. Miljøbeskyttelsesloven 2.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser 2.3.2.1. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af bekæmpelsesmidler 2.3.2.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.) 2.3.3. Den foreslåede ordning 2.3.3.1. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af bekæmpelsesmidler 2.3.3.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.) 3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven 3.1. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.) 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige 4.1.1. Fluorholdige drivhusgasser 4.1.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en familie af biocidholdige produkter 4.1.3. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af bekæmpelsesmidler 4.1.4. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.) 4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige 4.2.1. Fluorholdige drivhusgasser 4.2.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en familie af biocidholdige produkter 4.2.3. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af bekæmpelsesmidler 4.2.4. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.) 4.3. Principper for digitaliseringsklar lovgivning 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5.1.1. Fluorholdige drivhusgasser 5.1.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en familie af biocidholdige produkter 5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5.2.1. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af bekæmpelsesmidler 5.2.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.) 5.3. Innovations- og iværksættertjek for erhvervsrettet regulering 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Klimamæssige konsekvenser 8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser 9. Forholdet til EU-retten 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 11. Sammenfattende skema 1. Indledning EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser (herefter benævnt F-gasforordningen) har til formål at beskytte klimaet ved at reducere emissioner af fluorholdige drivhusgasser. Fluorholdige drivhusgasser, som bl.a. omfatter HFC’er (HydroFluoroCarboner) og SF 6 (Svovlhexafluorid), er de mest klimaskadelige gasser, der findes. F-gasforordningen samt flere underforordninger vedtaget med hjemmel heri kræver, at personer og virksomheder, der arbejder med fluorholdige drivhusgasser, skal autoriseres. Disse forordninger stiller også krav om, at medlemslandene skal tilrettelægge og føre tilsyn med uddannelser af personer, der arbejder med fluorholdige drivhusgasser. Der udpeges derfor ét uddannelsesorgan, ét autorisationsorgan og ét evalueringsorgan i alle medlemslande. Der er på grund af ændringer i forbrugsmønstret for fluorholdige drivhusgasser, og derved fald i den nuværende finansiering, også opstået et behov for at kunne opkræve gebyrer for at dække udgifterne til udstedelse af uddannelsesbeviser og autorisationerne samt administration af uddannelses-, autorisations- og evalueringsorganet. Der er ligeledes behov for, at gebyrerne kan opkræves af private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter F-gasforordningen samt forordninger udstedt med hjemmel heri. Der er endvidere behov for, at der kan foretages en entydig identifikation af de personer, der tager en eksamen, og de, der får udstedt et uddannelsesbevis eller en autorisation på baggrund af denne eksamen. Dette kan eksempelvis ske via MitID. Der er ligeledes behov for en supplerende bestemmelse for at kunne gennemføre bestemmelser i den nye F-gasforordning, så der kan oprettes et nationalt centralt register eller system for fortegnelser over køleanlæg. Lov om kemikalier (herefter benævnt kemikalieloven) fastsætter i dag, at den, der har en godkendelse til markedsføring af et bekæmpelsesmiddel, betaler en årlig afgift på 500 kr., som anvendes til delvis dækning af administrative udgifter forbundet med bl.a. registrering og indhentning af data om solgte mængder af de pågældende godkendte produkter på markedet. Afgiften tager ikke højde for administrative udgifter, som følger af, at biocidprodukter kan godkendes som en del af en såkaldt biocidproduktfamilie, der kan bestå af et ubegrænset antal ensartede biocidprodukter og som blev indført med biocidforordningen i 2013. Formålet med lovforslaget er derfor desuden at ændre afgiftsbestemmelsen, så der opkræves en afgift på 100 kr. for hvert enkelt produkt i en godkendt familie af biocidholdige produkter, idet Miljøstyrelsens arbejde med registrering, indberetning og statistik er relateret til antallet af produkter og ikke kun til antallet af godkendelser. Desuden foreslås indført en prisregulering af afgiften fremadrettet. Med lovforslaget foreslås der en ændring af kemikalielovens § 41 a, hvorved ordet plantebeskyttelsesmidler ændres til bekæmpelsesmidler. Formålet med denne ændring er dels at tilvejebringe en hjemmel for miljøministeren til at fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal indberette oplysninger om det samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler, som er opgjort på markniveau eller lignende identificerbare arealer og med angivelse af økologisk status for det enkelte areal. Der er således tale om en udvidelse af hjemlen for miljøministeren til at fastsætte regler om indberetningspligtige oplysninger, da der i dag alene er et krav om, at erhvervsmæssige brugere skal indberette deres samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler, som er opgjort på kultur- og afgrødeniveau. Dette vil gøre det muligt for Danmark at opfylde de EU-retlige forpligtelser, som følger af ny EU-lovgivning på området for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler for landbrugsaktiviteter. Indberetningerne har ligeledes til formål at overvåge brugen af plantebeskyttelsesmidler i landet i overensstemmelse med den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026. Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse i en bekendtgørelse forventes det, at der vil ske en overimplementering, som vil gælde for alle landbrugsafgrøder på marker og ikke kun de afgrøder, som medlemsstaterne ellers er forpligtet til at indberette statistiske data om til Kommissionen i overensstemmelse med den nye EU-lovgivning. Begrundelsen for overimplementeringen er, at det vil være den mindst bebyrdende løsning for erhvervet at håndtere ens indberetningskrav for alle landbrugsafgrøder på marker. Der kan løbende ske ændringer i de afgrøder, som medlemsstaterne forpligtes til at indberette statistiske data om til Kommissionen. Med den foreslåede ændring af ordet plantebeskyttelsesmidler til bekæmpelsesmidler i kemikalielovens § 41 a er det endvidere formålet, at der med lovforslaget tilvejebringes en hjemmel for miljøministeren til at fastsætte regler om indberetning af erhvervsmæssig brug af biocidholdige produkter til bekæmpelse af mus. Der er i dag alene et krav om, at der skal foretages indberetning af brugen af biocidholdige produkter til bekæmpelse af rotter. Med indberetningerne af brug af musemidler vil det blive lettere for tilsynsmyndigheden at opdage, såfremt de biocidholdige produkter, der er godkendt til både brug mod rotter og mus, bliver anvendt forkert og indberetningerne af midlerne ikke foretages korrekt samt sikre bedre kontrol med udlægning af de problematiske midler. Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere på sigt kunne udnyttes til at fastsætte regler om indberetning af erhvervsmæssig brug af andre typer biocidholdige produkter, hvis der opstår behov herfor. 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Fluorholdige drivhusgasser 2.1.1. Gebyr til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelses-, autorisations- og evalueringsordningen under F-gasforordningen 2.1.1.1. Gældende ret Fysiske og juridiske personer, der udfører aktiviteter, såsom installation, reparation og servicering af køleanlæg, varmepumper m.v., skal være autoriserede, jf. artikel 4, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573 af 7. februar 2024 om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014 (herefter benævnt F-gasforordningen). Medlemsstaterne er forpligtede til enten at oprette et såkaldt autorisationsorgan ved lov eller sikre, at et sådant organ udpeges af enten den kompetente myndighed i medlemsstaten eller andre institutioner med bemyndigelse dertil. Autorisationsorganet skal udstede autorisationer til fysiske personer og virksomheder, der arbejder med fluorholdige drivhusgasser i forbindelse med installation, reparation og servicering af køleanlæg, varmepumper og lignende. Autorisationsorganet skal udføre sine aktiviteter objektivt, uafhængigt og uvildigt. Dette følger af artikel 4, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2066 af 17. november 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse i forbindelse med autorisation af fysiske personer, som udfører installering, servicering, vedligeholdelse, reparation eller nedlukning af elektriske koblingsanlæg, som indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller genvinding af visse fluorholdige drivhusgasser fra stationære elektriske koblingsanlæg (herefter benævnt Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066), og af artikel 7, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2067 af 17. november 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse af autorisation af fysiske personer vedrørende stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, og køleenheder på kølelastbiler og -påhængskøretøjer, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, samt af autorisation af virksomheder vedrørende stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser (herefter benævnt Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067). Endvidere skal medlemsstaterne sikre, at der udpeges et såkaldt evalueringsorgan, der skal sikre, at de fysiske personer, der autoriseres, har de krævede kvalifikationer. Evalueringsorganet skal sikre, at de eksaminatorer, der skal foretage en eksamination, har kendskab til de relevante eksaminationsmetoder og -dokumenter og den fornødne kompetence på det område, der skal eksamineres i. Evalueringsorganet skal også sikre, at det nødvendige udstyr, redskaber og materialer er til rådighed til praktiske prøver. Evalueringsorganet skal udføre sine aktiviteter objektivt, uafhængigt og uvildigt. Dette følger af artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066 og artikel 8 i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067. Det følger af forordningerne, at ovennævnte autorisationsorgan også kan fungere som evalueringsorgan. Medlemsstaterne er endelig forpligtede til enten at oprette et såkaldt uddannelsesorgan ved lov eller sikre, at et sådant organ udpeges af enten den kompetente myndighed i medlemsstaten eller andre institutioner med bemyndigelse dertil. Uddannelsesorganet skal udstede uddannelsesbeviser til personer, som har gennemført uddannelsesforløbet vedrørende genvinding af visse fluorholdige drivhusgasser fra luftkonditioneringsanlæg i visse motorkøretøjer. Det følger af artikel 3, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 307/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af mindstekrav til uddannelsesprogrammer og betingelser for gensidig anerkendelse af uddannelsesbeviser for personale for så vidt angår luftkonditioneringsanlæg i visse motorkøretøjer, der indeholder visse fluorholdige drivhusgasser (herefter benævnt Kommissionens forordning nr. 307/2008). Der er således krav til oprettelse af ét autorisationsorgan, ét evalueringsorgan og ét uddannelsesorgan i forordningerne, men der stilles ikke krav til, hvordan organerne finansieres. Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067 og Kommissionens forordning nr. 307/2008 har hjemmel i tidligere F-gasforordninger, henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014. Disse hjemler er videreført i den nye F-gasforordning fra 2024 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573 af 7. februar 2024), som er gældende i dag. Kølebranchens Miljøorganisation (herefter benævnt KMO) har siden 2009 været udpeget til uddannelses-, autorisations- og evalueringsorgan på F-gasområdet på vegne af Miljø- og Ligestillingsministeriet. Udpegningen er sket ved brev fra Miljøstyrelsen, der er kompetent myndighed, og er meldt til EU-Kommissionen. KMOs arbejde finansieres af en frivillig indbetaling af miljøtillæg fra kølemiddelgrossister, når de indkøber fluorholdige drivhusgasser. I dag har uddannelsesbeviser og autorisationer i Danmark en gyldighed på fem år, hvorefter de skal fornyes. KMO har for opgaver, der udføres for Miljø- og Ligestillingsministeriet i 2024, modtaget et tilskud fra Miljøstyrelsen på 500.000 kr. til delvis dækning af omkostninger forbundet med uddannelses-, autorisations- og evalueringsopgaven efter F-gasforordningen, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067 og Kommissionens forordning nr. 307/2008. Lov om Kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 2023 (herefter benævnt kemikalieloven), indeholder ikke regler om, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at Miljøstyrelsen, andre statslige myndigheder og institutioner eller private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordningerne, kan opkræve gebyr for udstedelse af uddannelsesbeviser eller autorisationer til personer og virksomheder, der arbejder med fluorholdige drivhusgasser. 2.1.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at gældende bestemmelser i F-gasforordningen, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067, Kommissionens forordning nr. 307/2008 og kemikalieloven, ikke indeholder hjemmel for miljøministeren til at fastsætte regler om opkrævning og betaling af gebyrer for udførelsen af aktiviteter i medfør af F-gasforordningen, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067, Kommissionens forordning nr. 307/2008 eller kommende forordninger udstedt i medfør af F-gasforordningen, herunder aktiviteter udført af Miljøstyrelsen, andre statslige myndigheder og institutioner eller private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordningerne. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der er behov for at fastsætte regler om betaling af gebyrer til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med uddannelses-, autorisations- og evalueringsordningen eller lignende ordninger, som følger af F-gasforordningen og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf. Det skyldes, at mange af de stoffer, som er omfattet af miljøtillægget, er ved at blive udfaset eller forbudt via F-gasforordningen på grund af deres skadelige effekter på klimaet. Samtidig sker der en betydelig ændring i forbrugsmønstret for kølemidler. Mange af de fluorholdige drivhusgasser, der i dag omsættes sker i form af kølemidler, som er påfyldt anlæg, f.eks. et køleanlæg, fra fabrikantens side. Kølemiddel, som er påfyldt et anlæg, er ikke omfattet af miljøtillægget. Tilsvarende har antallet af uddannelsesbeviser og autorisationer været svagt stigende i de seneste år. Stigningen forventes at fortsætte fremover. I takt med et faldende salg af fluorholdige kølemidler på grund af gradvis udfasning og forbud samt skift i forbrugsmønster og et stigende antal uddannelsesbeviser og autorisationer, som på nuværende tidspunkt udstedes gratis, vil der være behov for at finde anden finansiering til ordningen. Det vurderes ligeledes, at der er behov for en bemyndigelse til, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, at private aktører kan opkræve gebyr i forbindelse med opgaver henlagt til dem af den kompetente myndighed i medfør af F-gasforordningen og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf. 2.1.1.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i kemikalieloven i form af en ny § 32 d, som i stk. 1 bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om betaling af gebyrer til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med uddannelses-, autorisations- og evalueringsordningen, som følger af F-gasforordningen og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf, herunder udgifter afholdt af Miljøstyrelsen, andre statslige myndigheder og institutioner eller private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser, efter EU-forordningerne. Bestemmelsens stk. 2 bemyndiger miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om, at private aktører kan opkræve gebyr i forbindelse med opgaver henlagt til dem af den kompetente myndighed i medfør af F-gasforordningen og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf i regler fastsat efter stk. 1. Det er hensigten med den foreslåede bemyndigelse i § 32 d, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at den aktør, privat eller offentlig, der får delegeret kompetencer til at udføre aktiviteter i medfør af F-gasforordningen, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067, Kommissionens forordning nr. 307/2008 eller kommende forordninger udstedt i medfør af F-gasforordningen, kan opkræve gebyr herfor. Gebyrernes størrelse vil blive fastsat af miljøministeren i en bekendtgørelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, vedrørende indsættelse af § 32 d i et nyt kapitel 6 a. Gebyrerne forventes at dække de faktiske omkostninger, som uddannelsesorganet, autorisationsorganet og evalueringsorganet har ved udførelsen af deres opgaver i henhold til F-gasforordningen samt EU-Kommissions forordninger, som er vedtaget med hjemmel heri. Det bemærkes, at uddannelsesorganet, autorisationsorganet og evalueringsorganet kan være selvstændige organer eller et samlet uddannelses-, autorisations- og evalueringsorgan. I medfør af den bekendtgørelse, som vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil de enkelte organer kunne opkræve gebyr for udførelse af de opgaver, de udfører, jf. F-gasforordningen og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf. Det forventes, at uddannelses-, autorisations- og evalueringsorganet vil være et og samme organ. Det forventes derfor, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 32 d, stk. 1, fastsættes ét gebyr for udstedelsen af uddannelsesbeviser og ét gebyr for udstedelsen af autorisationer. Da det forventes, at uddannelses-, autorisations- og evalueringsorganet vil være et og samme organ, vil udgiften til evalueringsorganet indregnes i gebyrerne for udstedelsen af uddannelsesbeviser og autorisationer. Såfremt det måtte vurderes mere hensigtsmæssigt, kan uddannelses-, autorisations- og evalueringsopgaven udføres af forskellige organer. Miljøministeren vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 32 d, stk. 1, kunne fastsætte gebyr for udførelse af de opgaver, uddannelsesorganet, autorisationsorganet og evalueringsorganet hver især udfører, jf. F-gasforordningen og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf. Den foreslåede bemyndigelse i § 32 d forventes udnyttet til at fastsætte regler i en bekendtgørelse om betaling af gebyr for udstedelse af autorisationer og uddannelsesbeviser, gebyrernes størrelse, samt at betaling af gebyrerne skal ske til det udpegede uddannelses- autorisations- og evalueringsorgan. Det forventes, at gebyrerne vil skulle dække omkostninger, som er forbundet med evalueringsorganet, som f.eks. kontrol af relevante uddannelsessteder samt udstedelse af uddannelsesbeviser og autorisationer, f.eks. omkostninger til oprettelse og vedligeholdelse af IT-systemer, lønomkostninger, husleje, m.v. Omkostninger til aktiviteter, som ikke fremgår direkte af F-gasforordningen og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf, vil ikke være omfattet af gebyrerne. Det bemærkes i den forbindelse, at der alene kan medregnes udgifter, som efter et rimeligt skøn medgår til administrationen af det pågældende forvaltningsområde, herunder til kontrolforanstaltninger, som har en naturlig tilknytning til den ydelse, for hvilken gebyret er betaling. Hvis uddannelsesorganet, autorisationsorganet og evalueringsorganet er samme offentlige myndighed eller private aktør, kan omkostninger forbundet med evalueringsorganets opgaver efter forordningerne indregnes i gebyrerne for udstedelse af uddannelsesbeviser og autorisationer, f.eks. omkostninger ved at evaluere eksaminatorer og sikre, at det nødvendige udstyr, redskaber og materialer er til rådighed til praktiske prøver. Opgaven som uddannelses-, autorisations- og evalueringsorgan vil blive sendt i udbud, når den nødvendige hjemmel til opkrævning af gebyr er tilvejebragt. Det forventes, at Miljøstyrelsen vil få delegeret opgaven med at vurdere de indkommende bud efter de almindelige regler om udbud, hvorefter Miljøstyrelsen på miljøministerens vegne vil udpege en aktør. Den foreslåede bemyndigelse i § 32 d vil medføre, at det er dem som får et uddannelsesbevis eller en autorisation, som vil betale de omkostninger forbundet med uddannelsesorganet, autorisationsorganet og evalueringsorganet. 2.1.2. Digital kommunikation ved udstedelse af autorisationer 2.1.2.1. Gældende ret Et autorisationsorgan udsteder autorisationer til personer, der har bestået en teoretisk og praktisk eksamen, som tilrettelægges af et evalueringsorgan, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066 artikel 3, stk. 1 og Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067 artikel 4, stk. 1. Det fremgår endvidere af Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067 artikel 6, stk. 1, at et autorisationsorgan skal udstede autorisationer til de virksomheder, som beskæftiger sig med fluorholdige drivhusgasser. Det fremgår af Kommissionens forordning nr. 307/2008 artikel 3, stk. 2, at et uddannelsesorgan skal udstede et uddannelsesbevis til personale, som har gennemført et uddannelsesforløb. De tre forordninger fastsætter ikke regler om kommunikation mellem uddannelses- og autorisationsorganet og ansøger om en autorisation eller et uddannelsesbevis vedrørende udstedelse af disse, herunder om form og format. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1, som beskriver uddannelses- og autorisationsordningen. Det fremgår af kemikalielovens § 55, stk. 1, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra miljøministeren, Miljøstyrelsen og de øvrige myndigheder nævnt i §§ 45 og 46 om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Det fremgår af § 55, stk. 2, at Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur. Kemikalieloven indeholder ikke hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om skriftlig digital kommunikation til og fra private aktører, der af miljøministeren har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger vedrørende forhold omfattet af lovens område eller hjemmel til digital kommunikation om forhold, som vedrører EU-forordninger. 2.1.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at bruge digital kommunikation, herunder digital signatur eller lignende ordning, i forbindelse med kommunikation mellem uddannelses- og autorisationsorganet og ansøger om uddannelsesbeviser og autorisationer på F-gasområdet. På den måde sikres en entydig identifikation af personen, som indgiver en ansøgning om at få udstedt et uddannelsesbevis eller en autorisation. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der derfor er behov for at tilvejebringe hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger samt skriftlig kommunikation om forhold, som vedrører EU-forordninger. 2.1.2.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at § 55, stk. 1, i kemikalieloven ændres således, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om skriftlig kommunikation til og fra private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger samt skriftlig kommunikation om forhold, som vedrører EU-forordninger. Den foreslåede ændring af § 55, stk. 1, vil medføre, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om skriftlig digital kommunikation om forhold, som er omfattet af EU-forordninger, til og fra miljøministeren, Miljøstyrelsen, de øvrige myndigheder nævnt i §§ 45 og 46 samt private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger, herunder om anvendelsen af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur, jf. § 55, stk. 2. Den foreslåede bemyndigelse forventes udnyttet til at fastsætte regler i en bekendtgørelse om anvendelse af digital kommunikation, herunder digital signatur, i forbindelse med kommunikation mellem uddannelses- og autorisationsorganet og ansøger om uddannelsesbeviser og autorisationer, herunder om form og format. Bekendtgørelsen vil indeholde relevante undtagelsesmuligheder, herunder mulighed for fritagelse fra digital kommunikation, jf. lovbemærkningerne til affattelsen af § 55 i Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 97 som fremsat den 29. november 2012, side 26-27. Den foreslåede ændring ændrer ikke på, hvordan § 55 i øvrigt anvendes. Miljøministeren vil kunne udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om skriftlig digital kommunikation til og fra private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger og digital kommunikation til og fra miljøministeren, Miljøstyrelsen, de øvrige myndigheder nævnt i §§ 45 og 46 samt private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger om forhold, som er omfattet af EU-forordninger på andre områder, hvor det ville være relevant, herunder formen på denne kommunikation. Ændringen af bestemmelsen er således ikke begrænset til ansøgning om autorisationer og uddannelsesbeviser på F-gasområdet. 2.1.3. Nationalt register over operatørers fortegnelser over kontrol af lækager, påfyldninger m.v. af fluorholdige drivhusgasser efter F-gasforordningen 2.1.3.1. Gældende ret Det følger af F-gasforordningens artikel 7, at operatører af anlæg eller udstyr skal føre en fortegnelse over lækager, påfyldninger osv. af fluorholdige drivhusgasser for en række køleanlæg. Fortegnelserne skal opbevares i mindst 5 år, hvis disse fortegnelser ikke er lagret i et nationalt centraliseret elektronisk system eller register. En operatør bliver i F-gasforordningens artikel 3, nr. 5, defineret som den virksomhed, der udøver de faktiske beføjelser med hensyn til den tekniske funktion af produkter, anlæg, udstyr eller faciliteter, der er omfattet af denne forordning, eller den ejer, som en medlemsstat har udpeget som ansvarlig for operatørens forpligtelser i særlige tilfælde. Der er for nuværende ikke formelle krav til udformningen af disse fortegnelser, eller til om de skal lagres elektronisk eller ej. Der er alene krav til oplysningernes indhold. Det følger af F-gasforordningens artikel 27, 2. pkt., at medlemslandene, hvis det er relevant, giver mulighed for at registrere de oplysninger, der er indsamlet i overensstemmelse med artikel 7, via et centraliseret elektronisk system. Det fremgår af kemikalielovens § 39 b, at miljøministeren kan fastsætte regler om producenters, importørers og forhandleres egenkontrol og oplysnings- og undersøgelsespligt, herunder regler om producenters, importørers og forhandleres pligt til at sikre, at produktion og varer er i overensstemmelse med fastsatte krav, med henblik på opfyldelse af EU-retlige forpligtelser, der vedrører stoffer, blandinger og andre varer omfattet af kemikalieloven. Miljøministen kan også fastsætte regler om at føre register, at udarbejde og opbevare dokumentation og overensstemmelseserklæringer, at mærke varer og sikre, at varer ledsages af bestemte oplysninger og dokumentation. Miljøministeren kan ligeledes fastsætte regler om, at producenter, importører og forhandlere af egen drift tilbagekalder ulovlige varer fra forhandlere og brugere, af egen drift giver bestemte oplysninger, herunder oplysninger om ulovlige varer, efter anmodning giver information og dokumentation til myndigheder i EU på et sprog, der er letforståeligt for den pågældende myndighed, og i øvrigt samarbejder med myndighederne og efter anmodning fra en myndighed at identificere virksomheder, de har leveret varer til eller fået leveret varer fra. Bemyndigelsen i § 39 b er udnyttet til at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet) ved bekendtgørelse nr. 483 af 13. maj 2024 om begrænsning af anvendelse af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr i EU (herefter benævnt RoHS-bekendtgørelsen). I RoHS-bekendtgørelsen er fastsat krav om, at producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr forpligtes til at opbevare den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen i mindst ti år, føre register over udstyr, der ikke opfylder kravene i bekendtgørelsen, samt at der findes procedurer til sikring af produktionsseriers fortsatte overensstemmelse med RoHS-bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2, (producenter) samt § 5, stk. 3, (importører). 2.1.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den gældende bestemmelse i § 39 b i kemikalieloven ikke indeholder tilstrækkelig hjemmel for miljøministeren til at fastsætte regler om, at operatørers fortegnelser over alle kontroller af lækager, påfyldninger osv. af fluorholdige drivhusgasser m.v., som skal udføres i overensstemmelse med F-gasforordningens artikel 7, skal registreres i et nationalt centraliseret elektronisk register eller system. Det er på denne baggrund Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der er behov for at tilvejebringe hjemmel hertil. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at myndighedernes kontrol og håndhævelse af F-gasforordningen vil blive mere effektiv ved, at myndighederne får adgang til operatørernes fortegnelser over alle kontroller af lækager, påfyldninger osv. af fluorholdige drivhusgasser, som skal føres i overensstemmelse med F-gasforordningens artikel 7, i et nationalt centraliseret elektronisk system eller register. Kølebranchen har selv foreslået, at der oprettes et system med elektroniske lagring af oplysningerne, som operatørerne efter F-gasforordningens artikel 7 skal føre fortegnelse over. Branchens ønske begrundes i en forventning om forenkling i arbejdsgange, som følge af anvendelse af digitale løsninger. 2.1.3.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at udvide bemyndigelsen i § 39 b i kemikalieloven således, at den udover at gælde for producenters, importørers og forhandleres forpligtigelser også gælder for operatører. Den foreslåede ændring vil medføre, at miljøministeren i overensstemmelse med F-gasforordningens artikel 27, 2. pkt., vil kunne fastsætte regler om, at operatørers oplysnings- og registreringsforpligtigelse for kontrol af lækager, påfyldninger osv. af fluorholdige drivhusgasser efter F-gasforordningens artikel 7, skal ske i et nationalt centraliseret elektronisk system eller register, som oprettes af Miljøstyrelsen. Det vil således i første omgang være disse operatører, som vil være omfattet af de regler, der forventes udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse. Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i regler samt etablering af et register vil medføre, at operatørernes arbejdsgange ensrettes med hensyn til at føre fortegnelser efter F-gasforordningens artikel 7, og at arbejdsgangene for nogle operatører derved forenkles. Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at myndighedernes datagrundlag, der ligger til grund for de opgørelser over udslip af klimagasser, som Danmark skal levere i henhold til FN’s Klimakonvention forbedres, da Miljøstyrelsen vil have adgang til det samlede billede af, hvor meget F-gas, som er blevet påfyldt som følge af lækager, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013. Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om pligter for andre operatører, som kunne blive vedtaget ved senere ændringer af F-gasforordningen og kommissionsforordninger, der udstedes i medfør af F-gasforordningen. Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om operatørers egenkontrol og oplysnings- og undersøgelsespligt med henblik på opfyldelse af andre EU-retlige forpligtelser inden for lovens område. 2.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en familie af biocidholdige produkter 2.2.1. Gældende ret Det fremgår af kemikalielovens § 36, stk. 1, at den, der har en godkendelse efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/413/EØF (herefter benævnt plantebeskyttelsesmiddelforordningen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (herefter benævnt biocidforordningen) eller efter regler udstedt i medfør af § 35, stk. 1, i kemikalieloven, betaler en afgift på 500 kr. pr. kalenderår. Det fremgår endvidere af kemikalielovens § 36, stk. 2, 1. pkt., at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af afgiften og om afgiftspligtige virksomheders oplysningspligt om salg af godkendelsespligtige bekæmpelsesmidler. Afgiftssatsen i § 36, stk. 1, prisreguleres ikke. Det fremgår af kemikalielovens § 36, stk. 3, at der på de årlige bevillingslove afsættes en bevilling, der sammen med afgiften efter stk. 1 anvendes til delvis dækning af udgifterne til den godkendende myndigheds virksomhed, tilsyn og kontrol med bekæmpelsesmidler og med deres anvendelse, forskning i bekæmpelsesmidlers indvirkning på sundhed og miljø, uddannelse af brugere af bekæmpelsesmidler og oplysning om midlernes anvendelse og indvirkning på sundhed og miljø, herunder muligheden for at begrænse belastningen af sundhed og miljø, og forskning og udvikling med henblik på at nedbringe den samlede belastning af sundhed og miljø fra anvendelsen af disse midler. I praksis anvendes den årlige afgift efter kemikalielovens § 36, stk. 1, der opkræves af Miljøstyrelsen, til at finansiere administrative udgifter forbundet med registrering af godkendelser i Bekæmpelsesmiddeldatabasen, indhentning af data for solgte mængder af bekæmpelsesmidler og udarbejdelse af Bekæmpelsesmiddelstatistikken, mens de øvrige formål, der opregnes i kemikalielovens § 36, stk. 3, finansieres af de årlige bevillingslove. Indtægten fra den nuværende afgift anvendes således alene til delvis dækning af enkelte administrative udgifter til Miljøstyrelsen og har karakter af et administrativt gebyr. Det fremgår af § 50 i bekendtgørelse nr. 961 af 26. juni 2023 om bekæmpelsesmidler (bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen), at den, der efter kemikalielovens § 36 skal betale afgift, senest den 1. februar skal indsende en årsopgørelse for det foregående kalenderår til Miljøstyrelsen. Opgørelsen skal omfatte den solgte mængde for hvert enkelt godkendt bekæmpelsesmiddel. Alle godkendelsesindehavere skal opgøre den samlede mængde, der er afsat med henblik på anvendelse i Danmark, både udenlandske og danske virksomheder. Oplysningerne bliver indhentet via Bekæmpelsesmiddeldatabasen, som Miljøstyrelsen administrerer. Den årlige afgift opkræves via fakturering i Bekæmpelsesmiddeldatabasen. Afgiften i § 36, stk. 1, blev indført, inden muligheden for at få godkendt en familie af biocidholdige produkter blev indført med biocidforordningen. Med en familie af biocidholdige produkter skal forstås en gruppe af biocidholdige produkter med ensartede anvendelser, samme aktivstoffer, lignende sammensætning med specificerede variationer, og lignende risikoniveauer og effektivitet, jf. biocidforordningens artikel 3, stk. 1, litra s. 2.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den gældende bestemmelse i § 36, stk. 1, i kemikalieloven ikke indeholder hjemmel for miljøministeren til at kunne opkræve en årlig afgift for hvert produktmedlem i en godkendt familie af biocidholdige produkter. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der er behov for, at miljøministeren kan opkræve en årlig afgift for hvert produktmedlem i en godkendt familie af biocidholdige produkter. Miljøstyrelsens administrative udgifter forbundet med registrering af hvert enkelt godkendt biocidprodukt i Bekæmpelsesmiddeldatabasen, indhentning af data for solgte mængder af biocidprodukter og udarbejdelse af Bekæmpelsesmiddelstatistikken for så vidt angår de pågældende produkter følger af tilgængeligheden af de enkelte produkter på det danske marked, herunder også de enkelte produkter, der indgår i en godkendt familie af biocidholdige produkter. Disse opgaver vil således være ufinansieret, hvis der ikke kan opkræves en årlig afgift for de enkelte produkter i en godkendt familie af biocidholdige produkter. Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at afgiftssatsen af en sådan årlig afgift for hvert produktmedlem i en familie af biocidholdige produkter bør prisreguleres. Endvidere bør den eksisterende afgift i den gældende § 36, stk. 1, i kemikalieloven prisreguleres. En sådan prisregulering vil kunne sikre, at der over tid vil være bedre sammenhæng mellem Miljøstyrelsens afholdte administrative udgifter til registrering af produktgodkendelser i Bekæmpelsesmiddeldatabasen, indhentning af data for solgte mængder af bekæmpelsesmidler og udarbejdelse af Bekæmpelsesmiddelstatistikken for så vidt angår de pågældende produkter og de opkrævede afgifter. Dermed undgås, at dækningen af Miljøstyrelsens faktiske udgifter til administrative opgaver som følge af, at de pågældende produkter er godkendte til salg i Danmark udhules over tid. 2.2.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke 2 i § 36 i kemikalieloven, hvorefter den, der har en godkendelse vedrørende en familie af biocidholdige produkter efter biocidforordningen, betaler en yderligere afgift på 100 kr. pr. produktmedlem i familien af biocidholdige produkter pr. kalenderår. Afgiften på 100 kr. vil være udover den gældende afgift efter § 36, stk. 1, på 500 kr. pr. biocidgodkendelse. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgiften, der opkræves hos godkendelsesindehaveren af familien af biocidholdige produkter, kan dække en del af Miljøstyrelsens administrative udgifter i forbindelse med registrering af hvert enkelt produkt omfattet af en godkendelse af en familie af biocidholdige produkter i Bekæmpelsesmiddeldatabasen, indhentning af data om solgte mængder af de enkelte biocidholdige produkter i familien samt udarbejdelse af den årlige Bekæmpelsesmiddelstatistik for så vidt angår de pågældende produkter. Den foreslåede yderligere afgift vil fortsat alene skulle anvendes til delvis dækning af administrative udgifter til Miljøstyrelsen, til registrering og indhentning af data over solgte mængder af produkter. Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stykke 3 i § 36 i kemikalieloven, hvorefter satserne i den gældende § 36, stk. 1, og det foreslåede § 36, stk. 2, prisreguleres én gang årligt, den 1. januar, så satserne følger udviklingen af de generelle prisstigninger. Forslaget, der skal sammenholdes med lovforslagets § 2, hvorefter det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025, indebærer, at den eksisterende sats i § 36, stk. 1, vil blive reguleret første gang den 1. januar 2025. Forslaget indebærer endvidere, at den første regulering af satsen i det foreslåede § 36, stk. 2, vil ske første gang den 1. januar 2026. Det foreslås endvidere, at reguleringen tager udgangspunkt i Finansministeriets generelle pris- og lønforudsætninger, som offentliggøres årligt i løbet af maj eller juni, og indeholder et skøn over det kommende års forventede pris- og lønniveau. Denne metode for prisregulering anvendes i dag allerede i forbindelse med Miljø- og Ligestillingsministeriets regulering af gebyrer efter bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, jf. § 56 i denne bekendtgørelse. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgiften fremadrettet reguleres en gang årligt, så der er sammenhæng mellem pris- og lønudviklingen i samfundet og den opkrævede afgift. Det foreslås endvidere, at de satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til hele kroner, og der anvendes normal afrunding op eller ned. 2.3. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af bekæmpelsesmidler og indberetning af brugen af biocidholdige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.) 2.3.1. Gældende ret 2.3.1.1. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler 2.3.1.1.1. Kemikalieloven Det fremgår af § 41 a i kemikalieloven, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal indberette oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidlerne. Bemyndigelsen, der blev indsat ved lov nr. 806 af 9. juni 2020, har bl.a. til formål at sikre hjemmel til dels at opgøre og overvåge pesticidbelastningen i Danmark i overensstemmelse med den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026, dels at gennemføre krav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pesticider (herefter benævnt statistikforordningen), hvorefter medlemsstaterne skal fremsende statistiske data for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler til Kommissionen, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 95 som fremsat den 16. januar 2020. Det følger af lovbemærkningerne til § 41 a, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 95 som fremsat den 16. januar 2020, side 17, at bemyndigelsen kan bruges til at kræve indberetning af oplysninger, der vedrører den erhvervsmæssige brugers CVR-nr. og oplysning om det samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler inden for jordbrug opgjort på kultur- eller afgrødeniveau. Bemyndigelsen kan endvidere bruges til at fastsætte nærmere frister for efterlevelse af indberetningspligten og rammer for perioden, som der skal foretages indberetning i forhold til. Bemyndigelsen i kemikalielovens § 41 a er udmøntet i bekendtgørelse nr. 184 af 23. februar 2023 om sprøjtejournal for alle professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og indberetningspligt for visse jordbrugsvirksomheder (herefter benævnt sprøjtejournalbekendtgørelsen). Med erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler forstås professionelle brugere, som defineret i § 2, nr. 7, i sprøjtejournalbekendtgørelsen med henvisning til artikel 3, stk. 1, i EU-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for bæredygtig anvendelse af pesticider (pesticidrammedirektivet). Det følger heraf, at der ved professionelle brugere forstås enhver person, der anvender pesticider i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og andre sektorer. En professionel bruger, der anvender plantebeskyttelsesmidler på en jordbrugsvirksomhed, hvor der dyrkes landbrugsafgrøder på et samlet areal på 10 ha eller derover, eller på et gartneri med en årlig momspligtig omsætning for det senest afsluttede regnskabsår på 50.000 kr. eller derover, skal indberette sit forbrug af plantebeskyttelsesmidler, jf. § 4, stk. 1, i sprøjtejournalbekendtgørelsen. De såkaldte bagatelgrænser på henholdsvis 10 ha samlet dyrket areal og 50.000 kr. i årlig momspligtig omsætning er fastsat nationalt, og bagatelgrænserne er inden for de rammer, som følger af statistikforordningen. Med gartnerier forstås virksomheder, der bl.a. dyrker grøntsager, frugt, bær, prydplanter, krydderurter eller planteskolekulturer, jf. § 2, nr. 3, i sprøjtejournalbekendtgørelsen. De professionelle brugere i jordbrugsvirksomheder, som er over bagatelgrænserne, skal indberette oplysninger om CVR-nr. for den jordbrugsvirksomhed, hvorpå der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Indberetningen skal indeholde oplysninger om det samlede forbrug opgjort på kultur- eller afgrødeniveau for hvert anvendt plantebeskyttelsesmiddel, angivet med navn og registreringsnummer. Indberetningen skal ske til Miljøstyrelsens sprøjtejournalindberetningssystem (herefter benævnt SJI), jf. sprøjtejournalbekendtgørelsens § 4, stk. 2. De indberettede oplysninger skal omfatte perioden fra den 1. august til den 31. juli i det efterfølgende år (planperioden), og indberetningen skal ske digitalt hvert år til SJI senest den 31. marts efter den seneste planperiodes udløb, jf. sprøjtejournalbekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 2. Herudover indeholder bekendtgørelsen ligeledes bestemmelser om bl.a. dispensation og fravigelse af reglerne om indberetning. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bistår Miljøstyrelsen med at føre tilsyn med sprøjtejournalbekendtgørelsen. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fører kontrol med hvilke oplysninger, som jordbrugeren har anført i den førte sprøjtejournal. Miljøstyrelsen kontrollerer og håndhæver overtrædelser af manglende indberetning af oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler i SJI. Overtrædelse af pligten til at indberette oplysninger er strafsanktioneret, jf. sprøjtejournalbekendtgørelsens § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1, nr. 4. Endvidere følger det af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 95 som fremsat den 16. januar 2020, side 17, at bemyndigelsen i § 41 a i kemikalieloven ligeledes kan anvendes til at fastsætte regler om indberetning af brug af plantebeskyttelsesmidler uden for jordbrug, hvilket er i overensstemmelse med den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026. Kemikalielovens § 41 a kan således anvendes som hjemmel for det indberetningskrav, som f.eks. golfbaner er underlagt om brugen af plantebeskyttelsesmidler. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1515 af 6. december 2023 om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner. 2.3.1.1.2. SAIO-forordningen Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2379 af 23. november 2022 om statistikker over landbrugsmæssigt input og output, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 617/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009 og (EF) nr. 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF (herefter benævnt SAIO-forordningen), er trådt i kraft den 27. december 2022. SAIO-forordningen erstatter pr. 1. januar 2025 statistikforordningen, jf. SAIO-forordningens artikel 22. SAIO-forordningen indeholder en række krav om medlemsstaternes indberetning af data m.v. vedrørende anvendelse af plantebeskyttelsesmidler for landbrugsaktiviteter, der er nye i forhold til de krav, der følger af statistikforordningen. Statistikforordningen stiller alene krav om, at medlemsstaterne skal udvælge de afgrøder, som skal være omfattet af statistikkerne, og udvælgelsen skal være repræsentativ for de afgrøder, der dyrkes i medlemsstaten, og de stoffer, der anvendes, jf. statistikforordningens artikel 3, stk. 1, samt bilag II, afsnit 1, stk. 2. SAIO-forordningen stiller derimod som noget nyt krav om, at medlemsstaterne vil skulle indberette statistiske data til Kommissionen, som dækker mindst 85 % af anvendelsen af mængden af alle aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler ved landbrugsaktiviteter, som er foretaget af professionelle brugere. Dataene fra hver medlemsstat vil skulle baseres på forbruget af plantebeskyttelsesmidler, som er anvendt på afgrøder, der fremgår af en fælles EU-liste over afgrøder. Denne fælles liste over afgrøder vil sammen med de permanente græsarealer skulle dække mindst 75 % af det samlede udnyttede landbrugsareal på EU-plan, jf. SAIO-forordningens artikel 4, stk. 5, litra b. Kommissionen har oplyst, at såfremt medlemsstaterne ikke vil kunne opfylde kravet om indberetning af mindst 85 % af den samlede mængde plantebeskyttelsesmidler, som er anvendt i forbindelse med landbrugsaktiviteter ved alene at foretage indberetning af statistiske data ud fra de afgrøder, som er oplistet på den fælles EU-liste over afgrøder, medfører kravet, at medlemsstaterne vil skulle udvælge yderligere afgrøder, der ikke fremgår af den fælles EU-liste og ligeledes indberette statistiske data for disse afgrøder. Det følger endvidere af SAIO-forordningens artikel 14, stk. 1, litra a og b, at der vil gælde en overgangsperiode for årene 2025-2027. For denne periode vil der ikke gælde et krav om indberetning af statistiske data, som nationalt dækker mindst 85 % af mængden af alle aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt i jordbruget. Der vil alene gælde et krav om, at dataene fra den fælles EU-liste over afgrøder sammen med permanente græsarealer vil skulle dække mindst 75 % af det udnyttede landbrugsareal på EU-plan, jf. SAIO-forordningens artikel 14, stk. 1, litra b. Den fælles EU-afgrødeliste følger af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1537 af 25. juli 2023 om regler for anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2379 for så vidt angår statistikker over anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, der skal indberettes for referenceåret 2026 i forbindelse med overgangsordningen for 2025-2027, og for så vidt angår statistikker over plantebeskyttelsesmidler, der markedsføres (herefter benævnt Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO), jf. artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold. Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO er trådt i kraft den 15. august 2023, og den finder anvendelse den 1. januar 2025, jf. denne forordnings artikel 7. Statistikforordningen stiller krav om, at medlemsstaterne for hver udvalgt afgrøde bl.a. skal angive det område, der er behandlet med hvert aktivstof, og at behandlede arealer skal angives i ha, jf. statistikforordningens artikel 3, stk. 1, og bilag II, afsnit 2, litra b og afsnit 3, stk. 2. Der er derimod krav om i Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, at de statistiske data om behandlede landbrugsarealer vil skulle indsamles på en sådan måde, at areal og mængde af alle aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt pr. afgrøde, opgøres på et aggregeret niveau, uden at der sker dobbelttælling, jf. artikel 2, stk. 3, nr. 1 og 2, samt bilag I, datasæt 2, afdeling II om tekniske krav vedrørende variablerne. Til forskel fra statistikforordningen stiller SAIO-forordningen ligeledes krav om, at det vil skulle fremgå af de statistiske data, om der er anvendt plantebeskyttelsesmidler i økologisk landbrug, jf. SAIO-forordningens artikel 5, stk. 2, samt bilagets litra e. Data om økologisk produktion og økologiske produkter, der opfylder krav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007, skal integreres i de statistiske data, jf. SAIO-forordningens artikel 5, stk. 4. Dataene vil endvidere skulle opgøres på en måde, så medlemsstaterne indberetter mængderne af alle anvendte aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidlerne fordelt på henholdsvis arealer, som er konventionelt dyrket, og arealer, som er økologiske, hvilket omfatter arealer, der både er certificeret til eller under omlægning til økologisk landbrug, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, artikel 2, stk. 2, nr. 1 og 2, samt bilag I, datasæt 2, afdeling II om beskrivelse af måleenhederne. Medlemsstaterne skal årligt indberette statistiske data om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler for landbrugsaktiviteter til Kommissionen, jf. SAIO-forordningens artikel 5, stk. 3, og artikel 7, stk. 1, samt bilagets litra e. I forhold til biocidholdige produkter fremgår det af præambelbetragtning nr. 23 i SAIO-forordningen, at biocidholdige produkter udgør et vigtigt input i landbruget, f.eks. inden for veterinærhygiejne og dyrefoder. Aktivstoffer, der er godkendt i plantebeskyttelsesmidler, anvendes ofte i biocidholdige produkter. Allerede i statistikforordningen blev der identificeret behov for at indsamle statistikker om biocidholdige produkter med henblik på velfunderede, videnskabeligt baserede politikker inden for landbrug, miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed. Det fremgår endvidere, at det stadig er for tidligt at medtage biocidholdige produkter i SAIO-forordningens anvendelsesområde i betragtning af, at arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter i henhold til biocidforordningen stadig er i gang, idet kun 35 % af det dermed forbundne arbejde er afsluttet. Endelig fremgår det, at Kommissionen bør overveje at udvide SAIO-forordningens anvendelsesområde til at omfatte sådanne produkter, så snart undersøgelsen af aktivstoffer til anvendelse i biocidholdige produkter er afsluttet. 2.3.1.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.) 2.3.1.2.1. Miljøbeskyttelsesloven Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemførelsen af en effektiv rottebekæmpelse, jf. § 17, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2024, som senest ændret ved lov nr. 745 af 13. juni 2023 (herefter benævnt miljøbeskyttelsesloven). Miljøministeren fastsætter regler om rottebekæmpelse, herunder om kommunalbestyrelsens opgaver efter § 17, stk. 1, jf. § 17, stk. 3, i miljøbeskyttelsesloven. Miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldelse til tilsynsmyndigheden af en virksomhed eller et anlægs anvendelse af råvarer, hjælpestoffer og andre materialer samt udledninger til vand, jord og luft i forbindelse med virksomhedens eller anlæggets drift, herunder af frembringelsen af affald, til tilsynsmyndigheden, jf. § 7, stk. 1, nr. 9, i miljøbeskyttelsesloven. Det fremgår af lovbemærkningerne til miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 9, jf. Folketingstidende 1990-91 (2. samling), Tillæg A, L 74 som fremsat den 23. januar 1991, spalte 1538, at bemyndigelsens formål er at åbne mulighed for at kræve, at virksomhederne gennemgår deres produktion for at belyse virksomhedens råvarehusholdning. En sådan ordning skal i første omgang medvirke til at begrænse spild og ressourceanvendelse på virksomheden. Samtidig skal ordningen ved anmeldelseskravet virke som et informations- og kontrolredskab for tilsynsmyndigheden. Muligheden for at etablere en sådan ordning med anmeldelsespligt til tilsynsmyndigheden fandtes at være en meget væsentlig forudsætning for at sikre gennemførelsen af en renere teknologi-strategi. Bemyndigelserne i miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 9, og § 17, stk. 3, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1336 af 22. november 2023 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (herefter benævnt rottebekendtgørelsen). Det fremgår af § 31 i rottebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens bilag 6, pkt. 8, at kommunalbestyrelsen henholdsvis personer, der har en autorisation til bekæmpelse af rotter, løbende skal registrere og indberette deres forbrug af kemiske bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af rotter, herunder midler med antikoagulanter og cholecalciferol (vitamin D), med angivelse af udlagte og hjemtagne mængder af middel og midlets aktivstof. Det fremgår desuden af rottebekendtgørelsens § 6, stk. 2, at bekæmpelsen enten kan foretages af kommunens eget personale med en autorisation til erhvervsmæssig forebyggelse og bekæmpelse af rotter (R1-autorisation) eller ved kontrakt med et firma, der råder over en person med en R1-autorisation. Såfremt bekæmpelsen foretages af et firma, skal kommunen føre tilsyn med, at kontrakten overholdes, jf. § 6, stk. 3, i rottebekendtgørelsen. Efter § 6, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen endvidere føre tilsyn med, at privat bekæmpelse overholder bekendtgørelsens regler. Tilsynet omfatter bl.a., at der er sket indberetning af forbrugte mængder kemiske bekæmpelsesmidler anvendt til rottebekæmpelse. Der er pr. april 2024 efter biocidforordningen godkendt midler med fire antikoagulanter samt cholecalciferol (Vitamin D) i Danmark til kemisk bekæmpelse af rotter og mus. Der er ingen indberetningspligt i forhold til forbruget af biocidholdige produkter med antikoagulanter samt cholecalciferol (vitamin D), hvis de anvendes til bekæmpelse af mus. 2.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser 2.3.2.1. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af bekæmpelsesmidler Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at SAIO-forordningen og Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO fastsætter nye krav til, hvordan Danmark vil skulle indberette statistiske data til Kommissionen om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler for landbrugsaktiviteter. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det ikke fremgår klart af Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, hvad der skal forstås ved, at de statistiske data om behandlede landbrugsarealer vil skulle indsamles på en sådan måde, at areal- og mængde af alle aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt pr. afgrøde, opgøres på et aggregeret niveau, uden at der sker dobbelttælling, jf. denne forordnings artikel 2, stk. 3, nr. 1 og 2, samt bilag I, datasæt 2, afdeling II om tekniske krav vedrørende variablerne. Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det således kan give anledning til tvivl om, hvilke statistiske data som medlemsstaterne skal indberette til Kommissionen. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering at for at undgå, at der sker dobbelttælling af behandlede arealer, må kravet om dobbelttælling forstås som, at statistiske data om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler fremover vil skulle indberettes som det samlede forbrug for hvert anvendt plantebeskyttelsesmiddel opgjort på markniveau eller lignende identificerbare arealer og med angivelse af økologisk status for det enkelte areal. Det skal dog bemærkes, at i tilfælde af fortolkningstvivl om forståelsen af artikel 2, stk. 3, nr. 1 og 2, samt bilag I, datasæt 2, afdeling II om tekniske krav vedrørende variablerne, i Kommissionens gennemførelsesforordningen om SAIO, er det i sidste ende EU-Domstolen, der fastlægger fortolkningen heraf. Såfremt EU-Domstolen måtte foretage en anden fortolkning af bestemmelserne end Miljø- og Ligestillingsministeriet, vil udmøntningen af den foreslåede ændrede bemyndigelsesbestemmelse til miljøministeren i § 41 a i kemikalieloven i så fald ligeledes skulle tilpasses hertil. Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den gældende bemyndigelse i kemikalielovens § 41 a ikke indeholder tilstrækkelig hjemmel for miljøministeren til at kunne fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere skal indberette oplysninger om deres samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort på markniveau eller lignende identificerbare arealer og med angivelse af økologisk status for det enkelte areal. Det er derfor Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der er behov for at tilvejebringe hjemmel hertil. For så vidt angår de nationale bagatelgrænser for indberetning, er det endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at bagatelgrænserne kan fastholdes i overensstemmelse med SAIO-forordningens krav om, at medlemsstaterne fremover vil skulle indberette statistiske data, som dækker mindst 85 % af anvendelsen af mængden af alle aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler ved landbrugsaktiviteter, og dataene fra hver medlemsstat vil skulle vedrøre en fælles EU-liste over afgrøder, jf. SAIO-forordningens artikel 4, stk. 5, litra b. For nærmere om SAIO-forordningen henvises til pkt. 2.3.1.1.2 ovenfor. Indberetningspligten vil således fortsat gælde for professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på en jordbrugsvirksomhed, hvor der dyrkes landbrugsafgrøder på et samlet areal på 10 ha eller derover, eller for et gartneri med en årlig momspligtig omsætning for det senest afsluttede regnskabsår på 50.000 kr. eller derover. Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at de nationale bagatelgrænser ligeledes kan fastholdes i overgangsperioden 2025-2027 i overensstemmelse med SAIO-forordningens krav om, at medlemsstaternes statistiske data fra den fælles EU-liste over afgrøder sammen med permanente græsarealer vil skulle dække mindst 75 % af det udnyttede landbrugsareal på EU-plan, jf. SAIO-forordningens artikel 14, stk. 1, litra b. For nærmere herom henvises til pkt. 2.3.1.1.2. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der ud fra et hensyn til erhvervet og ensartet regulering er behov for ved udmøntningen af den foreslåede ændrede bemyndigelse i kemikalielovens § 41 a i en bekendtgørelse at gå videre end kravene i SAIO-forordningen og Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. Det vil medføre, at alle professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på landbrugsafgrøder på marker på et samlet dyrket areal på 10 ha eller derover, fremover vil skulle håndtere ens indberetningskrav og således alene vil skulle indberette deres samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort på markniveau. Alternativt ville disse professionelle brugere skulle indberette deres forbrug af plantebeskyttelsesmidler forskelligt, dvs. enten på markniveau for de afgrøder, som er oplistet på den fælles EU-afgrødeliste, og samtidig på kultur- og afgrødeniveau for de afgrøder, som ikke fremgår af den fælles EU-afgrødeliste. Dette vil medføre, at disse professionelle brugere løbende vil skulle holde sig orienteret om ændringer i den fælles EU-afgrødeliste ved kommende ændringer til SAIO-forordningen og forordninger om implementerende retsakter til SAIO-forordningen og således i den måde, som de professionelle brugere vil skulle indberette deres samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler på. Det vil samtidigt gøre det muligt at indberette mindst 85 % af den samlede nationale mængde af alle aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt i jordbruget, hvis mængden af plantebeskyttelsesmidler på de afgrøder, der er oplistet på den fælles EU-afgrødeliste, som følger af artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold i Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, ikke er tilstrækkeligt. Endvidere vil indberetningerne af de statistiske oplysninger kunne bidrage til at give myndighederne de nødvendige oplysninger om de professionelle brugeres anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og derved skabe større viden om og klarhed over forbruget af midlerne i Danmark og den belastning, som plantebeskyttelsesmidlerne udgør. De indberettede oplysninger vil endvidere indgå som en del af prioriteringen af myndighedernes risikobaserede kontrolindsats hos de professionelle brugere, hvilket er i overensstemmelse med den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 om brug af plantebeskyttelsesmidler generelt. For så vidt angår biocidholdige produkter, er det endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at kemikalielovens § 41 a ikke indeholder hjemmel til at fastsætte regler, der omfatter den indberetning af statistiske data om anvendelsen af aktivstoffer i biocidholdige produkter i henhold til biocidforordningen, som det forventes, at Kommissionen vil udvide anvendelsesområdet for SAIO-forordningen med, jf. SAIO-forordningens præambelbetragtning nr. 23. For nærmere herom henvises til pkt. 2.3.1.1.2 ovenfor. Det er på den baggrund Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der tillige er behov for at tilvejebringe hjemmel hertil. 2.3.2.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.) Det er Miljø- og Ligestillingsministeriet vurdering, at der er behov for et bedre overblik over anvendelsen af problematiske midler til bekæmpelse af mus, der svarer til det overblik, der i dag er over midlernes anvendelse til rotter i medfør af indberetningspligten i rottebekendtgørelsen, idet der er tale om de samme problematiske midler, uanset om de anvendes mod rotter eller mus. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at dette overblik bedst tilvejebringes ved at etablere et krav om indberetning af anvendelsen af midlerne, også når de anvendes til bekæmpelse af mus. Forkert brug af de problematiske midler til bekæmpelse af mus og rotter, som antikoagulanter og cholecalciferol (vitamin D) vil f.eks. være, hvis midlerne udlægges permanent eller på anden vis i strid med den anvendelse, der fremgår af midlets godkendelse, og vil kunne medføre en større risiko for forgiftning af rovfugle og rovpattedyr. Rester af midlerne vil kunne ende i rovdyr, såfremt de æder mus eller rotter, som har indtaget bekæmpelsesmidlet. Adgangen til indberettede oplysninger om brugen af midler mod mus, vil kunne styrke kommunernes kontrol med rottebekæmpelsen, da det i dag i praksis kan være vanskeligt for kommunerne at afgøre om udlagte midler mod rotter er registreret korrekt, eller der er tale om musebekæmpelse, som der hidtil ikke har været indberetningspligt for. Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der i fremtiden kan blive behov for at fastsætte krav om indberetning af anvendelsen af andre biocidholdige produkter mod andre skadegørere end midler til bekæmpelse af rotter og mus. Der kan således opstå behov for bedre overblik over og kontrol med anvendelsen af bestemte typer af biocidholdige produkter som følge af et udtrykt politisk ønske, et udtrykt ønske fra erhvervet, af hensyn til bedre kontrol med udlægning af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier eller som følge af en kommende EU-retlig forpligtelse. Andre biocidholdige produkter kan f.eks. være midler til bekæmpelse af insekter eller andre skadegørere. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 9, ikke indeholder hjemmel til at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om indberetningspligt for så vidt angår anvendelse af biocidholdige produkter til bekæmpelse af mus eller anvendelse af andre typer biocidholdige produkter mod andre skadevoldere, hvor sigtet ikke er at belyse en virksomheds råvarehusholdning, spild og ressourceanvendelse for at gennemføre en renere teknologi-strategi, men hvis der f.eks. er et ønske om bedre overblik og kontrol over anvendelsen af biocidholdige produkter mod mus samt anvendelsen af andre bestemte typer af biocidholdige produkter mod bestemte skadevoldere som følge af et udtrykt politisk ønske, et udtrykt ønske fra erhvervet, af hensyn til bedre kontrol med udlægning af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier eller som følge af en kommende EU-retlig forpligtelse. Det er på denne baggrund Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der er behov for at tilvejebringe hjemmel hertil. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at en sådan hjemmel bedst placeres i kemikalieloven. Kemikalieloven regulerer fremstilling, opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af stoffer og blandinger, jf. kemikalielovens § 1, stk. 1, ligesom bekæmpelsesmidler nationalt er reguleret i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, som supplerer EU-forordningerne plantebeskyttelsesmiddelforordningen og biocidforordningen. 2.3.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at kemikalielovens § 41 a ændres, således at miljøministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler skal indberette oplysninger om brugen heraf og ikke kun om brugen af plantebeskyttelsesmidler, som følger af gældende ret. Den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 41 a vil medføre, at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om indberetning af oplysninger om både anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler og anvendelsen af biocidholdige produkter. Den foreslåede ændring af bemyndigelsen i kemikalielovens § 41 a vil endvidere medføre, at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal indberette oplysninger om det samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort på markniveau eller lignende identificerbare arealer og med angivelse af økologisk status for det enkelte areal. Der er tale om en udvidelse af hjemlen for miljøministeren til at fastsætte indberetningspligtige oplysninger, da der i dag alene er et krav om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal indberette deres samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort på kultur- og afgrødeniveau. Ved bekæmpelsesmidler forstås plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter. Ved plantebeskyttelsesmidler forstås midler, som er omfattet af plantebeskyttelsesmiddelforordningen, jf. kemikalielovens § 33, nr. 1. Ved biocidholdige produkter forstås midler, som er omfattet af biocidforordningen og biocidholdige produkter, som er omfattet af reglerne udstedt i medfør af § 35, jf. kemikalielovens § 33, nr. 2 og 3. Erhvervsmæssige brugere skal forstås som professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter, det vil sige enhver person, der anvender bekæmpelsesmidler i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter. For så vidt angår erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler er der bl.a. tale om sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og andre sektorer. For så vidt angår erhvervsmæssige brugere af biocidholdige produkter kan der bl.a. være tale om ansatte, arbejdsgivere og selvstændige inden for f.eks. skadedyrsbekæmpelsesbranchen, herunder kommunale medarbejdere ansat til bekæmpelse af skadedyr samt anvendelse inden for landbrugssektoren. Definitionerne er en videreførelse af gældende ret. I det følgende redegøres nærmere for virkningerne af den foreslåede ændring af § 41 a i kemikalieloven. 2.3.3.1. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af bekæmpelsesmidler Den foreslåede ændring af § 41 a indebærer bl.a., at den indberetning, der skal ske til Miljøstyrelsen af professionelle brugeres anvendelse af plantebeskyttelsesmidler fremover vil skulle indeholde oplysninger om det samlede forbrug for hvert anvendt plantebeskyttelsesmiddel opgjort på markniveau eller lignende identificerbare arealer og med angivelse af økologisk status for det enkelte areal. I forhold til markniveau skal en mark forstås i overensstemmelse med den til enhver tid gældende definition af en mark i landbrugsstøttereglerne, som varetages af Ministeriet for Grøn Trepart. En mark er et areal, der er indtegnet i et digitalt markkort, IMK (Internet Markkort), og marken er identificeret med et unikt mark-id/mark-nummer. Marken kan identificeres inden for en markblok, som danner de ydre rammer for det areal, hvor en jordbruger kan indtegne sine marker og kan ansøge om støtte. En markblok kan bestå af flere marker. For så vidt angår landbrugsafgrøder, skal en mark være på minimum 0,01 ha for at være støtteberettiget, og marken skal udgøre en del af mindst 0,3 ha sammenhængende areal inden for en markblok i det digitale markkort (IMK). Der skal ligeledes være en landbrugsaktivitet på marken, og den skal være i landbrugsmæssig stand, hvilket vil sige, at marken skal være dyrkbar. Begrænsningen i arealstørrelsen for landbrugsstøtten gælder ikke for væksthuse (drivhuse), hvor der dyrkes direkte i jorden. Øvrige arealer, hvor der dyrkes gartneriafgrøder og planteskolekulturer direkte i jordbunden, er støtteberettigede uanset, om der dyrkes på friland, under glas eller anden form for overdækning. Ved lignende identificerbart areal forstås et areal, hvor der dyrkes afgrøder, hvis lokation ikke er defineret i landbrugsstøttereglerne. Det vil medføre, at jordbrugeren selv vil skulle angive et unikt lokaliserings-id for arealet, så det kan identificeres. Dette gælder særligt for væksthuse. Her betragtes hvert væksthus som en afgrænset enhed, og jordbrugeren vil selv skulle angive et unikt lokaliserings-id for væksthuset ved angivelse af f.eks. et væksthus-id/væksthusnummer for det enkelte væksthus. Ved udmøntningen af § 41 a, som foreslået ændret, forventes de nationale bagatelgrænser fastholdt for, hvilke professionelle brugere, som har pligt til at indberette forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort på markniveau eller lignende identificerbare arealer, da det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at dette vil være i overensstemmelse med kravene i SAIO-forordningen. For nærmere herom henvises til pkt. 2.3.1.1.2. Indberetningspligten vil således fortsat skulle gælde for jordbrugsvirksomheder, hvor der dyrkes landbrugsafgrøder på et samlet areal på 10 ha eller derover, eller for gartnerier med en årlig momspligtig omsætning for det senest afsluttede regnskabsår på 50.000 kr. eller derover. Den ændrede bemyndigelse vil blive udmøntet i en ny sprøjtejournalbekendtgørelse, hvor det forventes, at der vil ske en overimplementering for alle landbrugsafgrøder på marker i forhold til den fælles EU-afgrødeliste, som medlemsstaterne ellers vil skulle indberette statistiske data for med virkning fra 2028 og ligeledes i overgangsperioden 2025-2027, jf. SAIO-forordningens artikel 4, stk. 5, litra b, artikel 14, stk. 1, litra b, og Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold. Denne overimplementering for landbrugsafgrøder på marker vil indebære, at professionelle brugere som anvender plantebeskyttelsesmidler på landbrugsafgrøder på marker fremover vil skulle indberette deres samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler ensartet, dvs. opgjort på markniveau uafhængigt af, hvilke landbrugsafgrøder på marker der aktuelt er på den fælles EU-afgrødeliste i forhold til Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, eller som evt. fremover vil blive tilføjet på den fælles EU-afgrødeliste ved kommende ændringer af SAIO-forordningen eller i forordninger om implementerende retsakter til SAIO-forordningen. For nærmere om Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser herom henvises til pkt. 2.3.2.1. Den foreslåede ændrede bemyndigelse forventes endvidere udnyttet til, at de professionelle brugere, som fremover vil skulle indberette oplysninger til Miljøstyrelsen om det samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort på markniveau eller lignende identificerbare arealer, fremover vil skulle indberette oplysninger om hele markens areal eller hele det lignende identificerbare areal (f.eks. hele væksthusets areal) og tillige oplysninger om den del af arealet, hvor afgrøderne er blevet behandlet med plantebeskyttelsesmidler. Disse oplysninger er nødvendige for at sikre, at der ikke sker dobbelttælling af de behandlede arealer, som vil skulle indgå i de statistiske data, som Miljø- og Ligestillingsministeriet vil skulle indberette til Kommissionen i overensstemmelse med SAIO-forordningen og Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. For nærmere herom henvises til pkt. 2.3.1.1.2. Dette indberetningskrav forventes at ville gælde for alle professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på landbrugsafgrøder på marker, hvor der dyrkes landbrugsafgrøder på et samlet areal over 10 ha eller derover, eller på et gartneri med en årlig momspligtig omsætning for det senest afsluttede regnskabsår på 50.000 kr. eller derover. Kravet for gartnerier forventes at ville gælde for de professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på afgrøder, som er oplistet på den fælles EU-afgrødeliste, jf. artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold, i Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. For nærmere herom henvises til pkt. 2.3.1.1.2. Det vil medføre, at indberetningskravet aktuelt forventes at ville gælde for de professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på tomater og jordbær i væksthuse, da disse afgrøder fremgår af den fælles EU-afgrødeliste i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. Endvidere forventes kravet at ville omfatte de professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på afgrøder, der fremover vil blive tilføjet den fælles EU-afgrødeliste ved kommende ændringer af SAIO-forordningen eller i forordninger om implementerende retsakter til SAIO-forordningen. Endvidere forventes det, at der i forbindelse med udarbejdelsen af sprøjtejournalbekendtgørelsen, vil blive fastsat et supplerende nationalt krav om, at de professionelle brugere, som vil blive omfattet af ovennævnte indberetningskrav, også fremover vil skulle føre oplysninger om hele markens areal eller hele det lignende identificerbare areal i deres elektroniske register (sprøjtejournal). Dette er ligeledes i overensstemmelse med artikel 1, stk. 4, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2023/564 af 10. marts 2023 om indholdet og formatet af registre over plantebeskyttelsesmidler ført af professionelle brugere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2009 (herefter benævnt Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67). Det vil medføre, at de professionelle brugere, som vil blive omfattet af det supplerende krav, således vil skulle indberette og føre de samme oplysninger i et elektronisk register, hvad angår oplysninger om hele markens areal eller hele det lignende identificerbare areal. Der vil i øvrigt være et sammenfald i de oplysninger, som de professionelle brugere fremover vil skulle indberette til Miljøstyrelsen, og de oplysninger som de professionelle brugere vil skulle føre i et elektronisk register i overensstemmelse med de oplysninger, som omhandles i artikel 67, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (herefter benævnt plantebeskyttelsesmiddelforordningen) og de nærmere krav, der følger af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67. De oplysninger, som de professionelle brugere fremover vil skulle indberette digitalt til Miljøstyrelsen omfatter f.eks. oplysninger om CVR-nr. for den jordbrugsvirksomhed, hvorpå den professionelle bruger har anvendt plantebeskyttelsesmidler, navn og registreringsnummer for hvert anvendt plantebeskyttelsesmiddel, arealets mark-id/marknummer eller lignende identificerbart areal, behandlet afgrøde, størrelsen af hele marken/det lignende identificerbare areal, størrelsen af det behandlede areal og oplysninger til at opgøre mængden af anvendt plantebeskyttelsesmiddel. De nærmere oplysningskrav vil blive fastsat i bekendtgørelsesform. Udmøntningen af § 41 a, som foreslås ændret, vil ske i sprøjtejournalbekendtgørelsen, som forventes at træde i kraft den 1. august 2025, da denne dato vil følge jordbrugets planperiode og derved vækstsæson. En ikrafttrædelsesdato den 1. august 2025 vil ligeledes indebære, at reglerne i sprøjtejournalbekendtgørelsen, som vil gøre det muligt for Miljø- og Ligestillingsministeriet at administrere reglerne i Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67, vil udgøre en tidsmæssig overimplementering, da reglerne i denne forordning først finder anvendelse den 1. januar 2026, jf. artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67. Begrundelsen er, at det vil være lettere for erhvervet at indrette sig efter de nye krav i forhold til føring af et elektronisk register med oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler, som følger af Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67, såfremt bekendtgørelsens ikrafttrædelse er i overensstemmelse med erhvervets planperiode og vækstsæson frem for den 1. januar 2026, som vil være midt i en planperiode og vækstsæson. Ved udmøntningen af den ændrede bemyndigelse forventes der ligeledes fastsat regler om, at nogle professionelle brugere, som er over bagatelgrænserne for indberetning, fortsat skal indberette oplysninger om CVR-nr. for den jordbrugsvirksomhed, hvorpå der er anvendt plantebeskyttelsesmidler, og oplysninger om det samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort på kultur- og afgrødeniveau. Det gælder f.eks. for skov, planteskoler, juletræer og pyntegrønt samt væksthuse, hvor der dyrkes afgrøder, der ikke er oplistet på den fælles EU-afgrødeliste, der følger af artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold i Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, eller som måtte blive tilføjet på den fælles EU-afgrødeliste ved senere ændringer af SAIO-forordningen eller i forordninger om implementerende retsakter til SAIO-forordningen. For nærmere om Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO henvises til pkt. 2.3.1.1.2. Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at miljøministeren også fremover vil kunne anvende bemyndigelsen i § 41 a til at fastsætte regler om indberetning af brugen af plantebeskyttelsesmidler for virksomheder uden for jordbruget, herunder f.eks. krav om indberetning af forbruget af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner, jf. bestemmelser i bekendtgørelse nr. 1515 af 6. december 2023 om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner. Endvidere vil miljøministeren også fremover kunne udmønte bemyndigelsen i § 41 a som foreslået ændret til at fastsætte nærmere frister for efterlevelse af indberetningspligten og rammer for perioden, som der skal foretages indberetning i forhold til. Jordbrugernes indberetninger vil i overensstemmelse med den nuværende ordning også fremover skulle foretages årligt digitalt ved brug af sprøjtejournalindberetningssystemet, SJI, som Miljøstyrelsen er ansvarlig for. Bemyndigelsen i § 41 a i kemikalieloven som foreslået ændret med dette lovforslag skal sikre, at Miljø- og Ligestillingsministeriet får de oplysninger fra de professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler, der er nødvendige for, at Miljø- og Ligestillingsministeriet kan opfylde de EU-retlige forpligtelser, som følger af SAIO-forordningen og Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. For nærmere herom henvises til pkt. 2.3.1.1.2. Endvidere vil indberetningerne af de statistiske oplysninger kunne bidrage til at give myndighederne de nødvendige oplysninger om de professionelle brugeres anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og derved skabe større viden om og klarhed over forbruget af midlerne i Danmark og den belastning, som plantebeskyttelsesmidlerne udgør. De indberettede oplysninger vil endvidere indgå som en del af prioriteringen af myndighedernes risikobaserede kontrolindsats hos de professionelle brugere, hvilket er i overensstemmelse med den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 om brug af plantebeskyttelsesmidler generelt. For så vidt angår biocidholdige produkter vil den foreslåede ændrede bemyndigelse endvidere medføre, at der skabes den fornødne hjemmel i kemikalielovens § 41 a til implementering af kommende ændringer af SAIO-forordningen samt dertilhørende forordninger om implementerende retsakter, hvad angår statistik over brug af biocidholdige produkter i forbindelse med landbrugsaktiviteter. Endvidere vil den foreslåede ændrede bemyndigelse kunne udnyttes til, at miljøministeren vil kunne fastsætte nationale krav om indberetning af statistiske oplysninger om brugen af biocidholdige produkter, som ikke følger af EU-retlige forpligtelser. 2.3.3.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.) For så vidt angår biocidholdige produkter vil den foreslåede ændring af § 41 a indebære, at miljøministeren fremover med hjemmel i § 41 a vil kunne fastsætte regler om, at erhvervsmæssigere brugere af biocidholdige produkter skal indberette oplysninger om brugen af disse produkter. § 41 a vil således kunne anvendes som hjemmel til at fastsætte alle regler om indberetning af anvendelsen af biocidholdige produkter, hvor formålet med indberetningskravet er at sikre bedre overblik over eller kontrol med anvendelsen af midlerne. Den udvidede bemyndigelse i § 41 a forventes udnyttet til at fastsætte krav om indberetning af oplysninger om erhvervsmæssig anvendelse af biocidholdige produkter til bekæmpelse af mus i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen. De indberettede oplysninger om brug af biocidholdige produkter til bekæmpelse af mus vil kunne sikre, at myndighederne får de nødvendige oplysninger om erhvervsmæssige brugeres fulde anvendelse af midler med antikoagulanter og cholecalciferol og derved bedre ville kunne danne et overblik over det fulde forbrug af disse biocidholdige produkter i Danmark. De indberettede oplysninger vil bl.a. kunne blive brugt til at sikre bedre kontrol i forhold til korrekt og derved lovlig anvendelse af midlerne. En kontrol af anvendelsen af midlerne til bekæmpelse af mus vil kunne mindske forkert brug af de problematiske midler. Miljøstyrelsen varetager efter gældende ret tilsynet med overholdelse af bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 64, og Miljøstyrelsen vil således skulle varetage tilsynet med overholdelsen af forpligtelsen til at indberette oplysninger om forbrug af biocidholdige produkter til bekæmpelse af mus. Det forventes, at der vil være tale om de samme professionelle brugere, der indberetter forbruget af biocidholdige produkter til bekæmpelse af rotter, som vil skulle indberette forbruget af midler til bekæmpelse af mus. Det er derfor hensigten, at indberetningspligten tidsmæssigt skal følge det, der allerede gælder i rottebekendtgørelsen, for på den måde at lette byrden for erhvervet og dermed også sikre rettidig indberetning. Registrering og indberetning af oplysninger efter rottebekendtgørelsen skal ske løbende i medfør af § 31, stk. 2, i rottebekendtgørelsen, for så vidt angår erhvervsmæssige brugere. Det forventes, at krav om det samme vil blive fastsat for registrering og indberetning af oplysninger om kemisk bekæmpelse af mus. Anvendelse af midlerne til rottebekæmpelse bliver indberettet i den fællesoffentlige rottedatabase. Det er forventningen, at anvendelsen af de samme midler mod mus også skal indberettes i denne rottedatabase. Det bemærkes, at miljøbeskyttelsesloven § 7, stk. 1, nr. 9, og § 17, stk. 3, fortsat vil blive anvendt som hjemmel til at fastsætte krav i rottebekendtgørelsen om indberetning af anvendelse af bekæmpelsesmidler mod rotter, idet formålet med dette indberetningskrav er knyttet til den generelle pligt til effektiv rottebekæmpelse efter miljøbeskyttelsesloven og ikke med det formål at sikre et bedre overblik over anvendelsen af midlerne eller kontrol heraf, som er formålet med den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i § 41 a. Kommunalbestyrelsen vil også fremover fortsat skulle føre tilsyn med, at bekæmpelse af rotter foregår effektivt, herunder pligten til løbende at indberette oplysninger i forbindelse med bekæmpelse af rotter. Det vil ikke være kommunalbestyrelsens opgave at kontrollere indberetningen af brug af midler til musebekæmpelse, men en opgave for Miljøstyrelsen som beskrevet ovenfor. Det forventes imidlertid, at det vil kunne lette kommunalbestyrelsens opgave med tilsyn over forbruget af rottemidler, at kommunalbestyrelsen kan holde dette forbrug op mod brugen af midlerne til bekæmpelse af mus. Den foreslåede udvidede bemyndigelse i § 41 a vil endvidere kunne udnyttes til at fastsætte krav om indberetning af oplysninger om erhvervsmæssig anvendelse af andre biocidholdige produkter, hvis der viser sig behov herfor. Det kan f.eks. være andre typer af biocidholdige produkter, der ønskes bedre overblik over eller kontrol med anvendelsen af, på grund af deres indhold af miljø- og sundhedsskadelige stoffer, eksponering til miljøet eller mennesker, såsom gasningsmidler og midler til bekæmpelse af andre skadegørere såsom insekter. Eventuelle fremtidige krav om indberetning af oplysninger om anvendelse af andre biocidholdige produkter forventes ligeledes fastsat i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen. 3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven 3.1. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.) I medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 41 a, i kemikalieloven, kan miljøministeren fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler skal indberette oplysninger om brugen af bekæmpelsesmidlerne. Bemyndigelsen har bl.a. til formål at tilvejebringe hjemmel til at fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere såsom ansatte, herunder kommunalansatte, arbejdsgivere og selvstændige inden for f.eks. skadedyrsbekæmpelsesbranchen, af biocidholdige produkter anvendt til bekæmpelses af mus skal indberette og registrere oplysninger herom til den fællesoffentlige rottedatabase, jf. pkt. 2.3.3.2. Databasen ligger hos Danmarks Miljøportal. Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab ejet af staten, kommunerne og regionerne, der har til formål at understøtte digital miljøforvaltning i Danmark. Danmarks Miljøportal sikrer, at oplysningerne lagres sikkert og forsvarligt, og portalen tilbyder udtræksfaciliteter til anvenderne via sikker brugerstyring. Bekæmpelse af mus kan ske hos privatpersoners adresser og hos enkeltmandsvirksomheder. Ved indberetningen i den nævnte database vil den erhvervsmæssige bruger derfor skulle behandle almindelige personoplysninger i form af adresse og navn på den person, på hvis adresse, der er blevet anvendt biocidholdige produkter. De erhvervsmæssige brugere, der indberetter, kvalitetssikrer oplysningerne i forbindelse med indberetningen. Anvenderne har alene adgang til de data, de selv indberetter i databasen og anvender dem i forhold til overblik over deres igangværende bekæmpelser. De indberettede oplysninger er desuden tilgængelige for tilsynsmyndighederne, herunder kommunerne og Miljøstyrelsens kemikalieinspektion, og anvendes i forbindelse med kontrol- og tilsynsopgaver. Et udvalg af medarbejdere i Miljøstyrelsen har desuden adgang til oplysningerne, som de bruger i forbindelse med sagsbehandling og udarbejdelse af statistikker. Oplysningerne ligger permanent i databasen af hensyn til muligheden for at lave tidsserier. Behandlingsgrundlaget for behandling af personoplysninger efter de nævnte bestemmelser i lovforslaget vil være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, samt artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Den retlige forpligtigelse, der påhviler den dataansvarlige vil være pligten til at indberette anvendelsen af biocidholdige produkter til musebekæmpelse, ifølge de regler, der påtænkes udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse. Den samfundsmæssige interesse er behovet for bedre overblik over og kontrol med anvendelsen, for at sikre at de biocidholdige produkter ikke udlægges permanent eller på anden vis i strid med den godkendte anvendelse, hvilket vil kunne medføre en større risiko for forgiftning af rovfugle og rovpattedyr. Det vurderes, at de ovennævnte personoplysninger og behandlingen af dem vil være nødvendig for, at myndighederne kan udføre deres tilsynsopgaver. Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger er nødvendig og proportional i forhold til de legitime mål, der forfølges, jf. forordningens artikel 6, stk. 3, og artikel 5, stk. 1, litra c, idet der henvises til redegørelsen ovenfor vedrørende de enkelte regler. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nationale særregler for behandling af ikke-følsomme personoplysninger. Særreglerne er gennemgået ovenfor. Ministeriet vurderer, at de foreslåede særregler vil ligge inden for det nationale råderum i forordningens artikel 6, stk. 2, til at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling. Det forudsættes generelt, at de erhvervsmæssige brugere og myndighederne, der indberetter og anvender de indberettede oplysninger i tilsynsøjemed, iagttager reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de databeskyttelsesretlige principper i forordningens artikel 5 og reglerne om oplysningspligt over for den registrerede i artikel 13 og 14. 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige 4.1.1. Fluorholdige drivhusgasser Forslaget om at omlægge til gebyrfinansiering af uddannelses-, autorisations- og evalueringsordningen vurderes samlet set ikke at medføre øgede udgifter for offentlige myndigheder. Miljøstyrelsen har ydet et tilskud til KMOs drift af uddannelses-, autorisations- og evalueringsordningen på 500.000 kr. i 2024. 4.1.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en produktfamilie af biocidholdige produkter Forslaget om ændring af afgiften for biocidholdige produkter i en produktfamilie forventes at give et øget årligt provenu til Miljøstyrelsen på 0,06 mio. kr. i 2025. Provenuet skønnes at stige mod 0,32 mio. kr. årligt i 2033, hvor alle biocidholdige produkter forventes at skulle være godkendt for at kunne markedsføres. 4.1.3. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af bekæmpelsesmidler Ved implementering af SAIO-forordningen om Danmarks forpligtelse til at indberette statistiske data om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler for landbrugsaktiviteter til Kommissionen, vil udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen medføre statsfinansielle konsekvenser, som skyldes nødvendige ændringer i Miljøstyrelsens IT-løsninger. Etableringsomkostningerne vil være 0,4 mio. kr. samt 0,1 mio. kr. til lønsum i 2024. Samlede initialomkostninger vil være 0,5 mio. kr. i 2024. De årlige omkostninger vil være 0,1 mio. kr. årligt til drift og lønsum efter 2024. De statsfinansielle omkostninger håndteres inden for Miljø- og Ligestillingsministeriets eksisterende bevilling og som del af den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026. 4.1.4. Indberetning af brugen af biocidholdige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.) Forslaget om indberetning af visse midler mod mus og den dertilhørende udmøntning i bekendtgørelse forventes der minimale etableringsudgifter på 0,02 mio. kr. til opdatering af et IT-system. Udgiften dækkes inden for Miljø- og Ligestillingsministeriets ramme. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der ikke vil være tale om ekstra omkostninger forbundet med et kommende tilsyn af indberetningspligten. Miljøstyrelsen (Kemikalieinspektionen) vil føre kontrol med den konkrete indberetning af midler til bekæmpelse af mus, som del af deres generelle tilsynspligt med overholdelse af reglerne i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen. Der er ikke økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. 4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige 4.2.1. Fluorholdige drivhusgasser Forslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser. Udmøntningen af hjemlen til oprettelse af et elektronisk system til registrering af de i F-gasforordningen krævede oplysninger vil koste ca. 2 mio. kr. Driften af systemet vil koste i omegnen af 0,15 mio. kr. årligt, hvis det etableres og drives af Miljøstyrelsen. Udgiften afholdes af Miljø- og Ligestillingsministeriet. 4.2.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en produktfamilie af biocidholdige produkter Forslaget vurderes at have administrative omkostninger ved implementering primært til tilpasning af it-systemer på 0,1 mio. kr. Årlig administrativ omkostning til ændring af afgiftsbeløbet i forbindelse med pris- og lønregulering vil være 0,01 mio. kr. 4.2.3. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af bekæmpelsesmidler I forhold til indberetning af forbrug af plantebeskyttelsesmidler vil udmøntningen af bemyndigelsen indebære, at der fortsat er et behov for deling af data fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen modtager årligt markdata fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som har til formål at lette de professionelle brugeres indberetninger af deres forbrug af plantebeskyttelsesmidler i Miljøstyrelsens digitale sprøjtejournalindberetningssystem (SJI). Datadelingen finder sted inden for eksisterende rammer. 4.2.4. Indberetning af brugen af biocidholdige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.) Indberetning af brugen af musemidler forventes at kunne ske i nuværende system for rottebekæmpelse, som vil blive udbygget til også at kunne modtage oplysninger om brugen af midler til bekæmpelse af mus. Der er ikke implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner. 4.3. Principper for digitaliseringsklar lovgivning Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er blevet fulgt. I overensstemmelse med princip 2 om digital kommunikation, bemyndiges miljøministeren til at kunne fastsætte regler om skriftlig digital kommunikation samt formen på denne. I overensstemmelse med princip 6 om brug af fællesoffentlig IT-infrastruktur, lægges der op til at anvende MitID, som entydig identifikation i forbindelse med ansøgning om F-gasautorisation samt eventuel anvendelse af platforme som virk.dk. Lovforslaget medfører i overensstemmelse med princip 2 om digital kommunikation, at miljøministeren bemyndiges til at stille krav om brug af digital kommunikation ved indberetning af oplysninger om det samlede forbrug af bekæmpelsesmidler. I overensstemmelse med princip 6 om brug af fællesoffentlig IT-infrastruktur, er der lagt op til, at indberetningerne vil ske til Miljøstyrelsens eksisterende løsning for indberetning af forbrug af plantebeskyttelsesmidler i det digitale sprøjtejournalindberetningssystem, SJI. For så vidt angår indberetning af brugen af bekæmpelsesmidler mod mus, lægges der op til, at forbruget kan indberettes i det eksisterende digitale system til indberetning for bekæmpelse af rotter, som Miljøstyrelsen også har adgang til. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5.1.1. Fluorholdige drivhusgasser Ved udmøntningen af hjemlen for gebyr vil der på grund af et øget behov for uddannelsesbeviser og autorisationer være mindre efterlevelsesomkostninger på omkring 1-1,4 mio. kr. pr. år. frem mod 2030. Samtidig forventes det, at den del af den frivillige merpris, som betales for kølemidlerne i dag, vil bortfalde. Omlægningen til gebyrfinansiering af uddannelses-, autorisations- og evalueringsordningen vurderes samlet set ikke at medføre øgede udgifter for erhvervslivet. 5.1.2 Afgift per produkt i en godkendelse af en produktfamilie af biocidholdige produkter De samlede erhvervsøkonomiske omkostninger for danske virksomheder vurderes at være begrænset (under 0,1 mio. kr. årligt). Størstedelen af de virksomheder, som har biocidgodkendelser, er udenlandske. Forslagets øvrige elementer medfører ikke direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. 5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Samlet set vurderes de administrative konsekvenser at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet ikke kvantificeres nærmere. 5.2.1. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af bekæmpelsesmidler Udmøntning af bemyndigelsen til at landbruget skal indberette deres forbrug af plantebeskyttelsesmidler på markniveau eller lignende identificerbare arealer og med angivelse af økologisk status for det enkelte areal vurderes at medføre varige administrative omkostninger på 0,4 – 0,8 mio. kr. årligt fra og med 2026. 5.2.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige produkter med henblik på kontrol (midler til bekæmpelse af mus m.v.) Lovforslaget om indberetning af visse midler mod mus og den dertilhørende udmøntning i bekendtgørelse vurderes at medføre minimale erhvervsøkonomiske konsekvenser for de autoriserede brugere af midler til musebekæmpelse (0,03 mio. kr. årligt). De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet. 5.3. Innovations- og iværksættertjek for erhvervsrettet regulering Trinene for innovations- og iværksættertjekket for erhvervsrettet regulering er ikke relevant i forhold til de foreslåede ændringer i lovforslaget. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at lovforslaget ikke indebærer administrative konsekvenser for borgerne. Det vurderes, at den regulering, der forventes fastsat ved bekendtgørelser i medfør af de foreslåede bemyndigelser i lovforslaget, ikke indebærer administrative konsekvenser for borgerne. 7. Klimamæssige konsekvenser Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at lovforslaget ikke i sig selv vil have klimamæssige konsekvenser. Det vurderes, at udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser i lovforslaget, vil have en lille positiv klimamæssig konsekvens, idet oprettelsen af et system med elektroniske fortegnelser vil øge opmærksomheden på lækage af kølemidler. Det vurderes, at den øvrige regulering, der forventes fastsat ved bekendtgørelser, ikke medfører klimamæssige konsekvenser. 8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at lovforslaget ikke i sig selv vil bidrage til miljø- og naturmæssige konsekvenser. Det vurderes, at den indberetningspligt for brug af særligt problematiske biocidholdige produkter mod mus, der forventes fastsat ved bekendtgørelse i medfør af lovforslaget, vil bidrage til at nedbringe antallet af tilfælde af forkert brug af midlerne, hvilket vil mindske sekundær forgiftning i små rovpattedyr og rovfugle med de omfattede midler. De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget har til formål at sikre, at miljøministeren har hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte supplerende nationale bestemmelser i tilknytning til F-gasforordningen og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf. Lovforslaget har ligeledes til formål at sikre, at miljøministeren har hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte nationale bestemmelser i tilknytning til SAIO-forordningen og Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har været i høring i perioden fra den 14. juni 2024 til den 22. august 2024 (70 dage) hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F, Advansor, AGRAMKOW Fluid Systems A/S, Ahlsell, Akzo Nobel, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Altox A/S, Apotekernes A.m.b.a., ARBEJDSMILJØEksperten, ARI – Affalds- og Ressourceindustrien, Arla Foods, Asfaltindustrien, Assens Kommune, Astma-Allergi Danmark, Autobranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening , Azelis A/S, Ballerup Kommune, Batteriforeningen, BAU Jord til Bord, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Bilbranchen, Billund Kommune, Biologforbundet, Bornholms Regionskommune, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj og Automation, Brancheforeningen for kommunal Skadedyrsbekæmpelse, c/o Mortalin, Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer, BrancheFælleskabet for Arbejdsmiljø, Brenntag Nordic, Bryggeriforeningen, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Bureau Veritas HSE Denmark, Byggesocietetet, Bæredygtigt Landbrug, Campingrådet, Carlsberg Danmark, Carrier Refrigeration Denmark A/S, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Christian Hansen Holding A/S, CO-Industri, Coloplast A/S, Combineering, COOP Danmark A/S, COWI A/S, Cyklistforbundet, Dagrofa, DAKOFA, DAKOFO, DANAK, Danfoss, Danish Seafood Association, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykle Union, Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Golf Union, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Køl & Varme, Dansk Køle- & Varmepumpeforening, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Mode & Textil, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Retursystem, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Skytte Union, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Sundhed og Velfærd, Dansk Vandrelaug, Dansk Vask-, Kosmetik- og Husholdningsindustri, Danske Havne, Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening, Danske Juletræer, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Service, Danske Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Tegl, Danske Tursejlere, Danske Vandløb, Danske Vandværker, DANVA, Datalogisk, Datatilsynet, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, De Økonomiske Råd, DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, DHI, DI, Dragør Kommune, Drivkraft Danmark, DTL - Danske Vognmænd, DTU, DTU Aqua, Dyrenes Beskyttelse, Egedal Kommune, Energinet.dk, EnviNa - Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige, Esbjerg Kommune, Eurolab Danmark, Faerch A/S, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, FDM, Ferskvandsfiskeriforeningen, FF Skagen, Finans Danmark, FLAK Kompressorer, Forbrugerrådet Tænk, Force Technology, Foreningen af Byplanlæggere, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Speciallæger, Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Dansk Internethandel Foreningen Muslingeerhvervet, Fortum, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Fremstillingsindustrien, Frie Danske Lastbilvognmænd, FSR – danske revisorer, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Genanvend Biomasse, Gentofte Kommune, Genvindingsindustrien, GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, GRAKOM Kommunikationsindustrien, Gram Commercial, Green Network, Greenpeace Danmark, Green Power Denmark, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Grænseregion Syd, Grøn Hverdag, GTS - Godkendt Teknologisk Service, Guldborgsund Kommune, H. Jessen Jürgensen A/S, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Haveselskabet, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Hempel A/S, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, HK-Kommunal Miljøudvalg, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horesta, Horsens Kommune, HortiAdvice, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Højmarklaboratoriet A/S, Højvang Laboratorier A/S, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ingrediensforum, International Transport Danmark, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Johnson Controls Denmark ApS, Jordbrugets Bedriftssundhedstjeneste, Kalk- & Teglværksforeningen af 1893, Kalundborg Kommune, Kemi & Life Science, Kerteminde Kommune, KL, KMO Kølebranchens Miljøordning, Knudsen Køling A/S, Kolding Kommune, Kosmetik- og hygiejnebranchen, Kyst, Land & Fjord, Københavns Havn, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, Nationalt Center for Skov, Landskab og Planlægning, Køge Kommune, Kølegruppen, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Dansk Fåreavl, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Praktisk Økologi, , Langeland Kommune, Legebranchen - LEG, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lif, Linde, Lloyd’s Register Consulting – Energy A/S, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Lægeforeningen, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Marine Ingredients Denmark, Matas A/S, Mejeriforeningen, Middelfart Kommune, Mineraluldindustriens Brancheråd, MLDK Mærkevareleverandørerne, Morsø Kommune, Mærsk Olie og Gas A/S, Natur og Ungdom, NCC, Niras, NOAH, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nordisk konservatorforbund, Nordsøenheden, Novo Nordisk, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Parcelhusejernes Landsorganisation, Plastindustrien, Procesindustrien, Provice Aps, Rambøll Danmark, Randers Kommune, Realkreditforeningen, Rebild Kommune, Rederiforeningen af 2010 og Danmarks Rederiforening, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Roskilde Universitet, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Rådet for Grøn Omstilling, Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed, Salling Group, Samsø Kommune, Schreiber Consult, Sea Health & Welfare, SEGES, SGS Analytics, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Skovdyrkerne, Slagelse Kommune, SLD, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Spildevandsteknisk Forening, Stevns Kommune, Struer Kommune, Sundhed Danmark, Super Køl A/S, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Søfartens Ledere, Sønderborg Kommune, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Thisted Kommune, Træ- og Møbelindustrien, Træinfo, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Unicool, Uniscrap, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Varmepumpefabrikantforeningen, Vejen Kommune, Vejle Kommune, VELTEK, Vestfrost Solutions, Vesthimmerlands Kommune, Vibocold, Viborg Kommune, Videncenter for Allergi, Videncenter for Klimavenlige Kølemidler, VKST, Vordingborg Kommune, Værktøjsindustrien i Danmark, WEAR, WSP, WWF Verdensnaturfonden, Ærø Kommune, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, Aarhus Kommune, Aarhus Universitet, Aarhus Universitet, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. 11. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Omlægning af uddannelses-, autorisations- og evalueringsordningen på f-gasområdet til gebyrfinansiering vil medføre engangsudgifter til overgangsfinansiering på 0,5 mio. kr. Udgiften dækkes inden for Miljø- og Ligestillingsministeriets rammer. Samlede initialomkostninger for ændrede indberetningskrav til SAIO-forordningen vil være 0,5 mio. kr. i 2024. Dernæst vil der være årlige omkostninger på 0,1 mio. kr. Udgiften dækkes inden for Miljø- og Ligestillingsministeriets rammer. Krav om indberetningspligt for anvendelse af midler mod mus vil medføre minimale etableringsudgifter til opdatering af IT-system (0,02 mio. kr.). Udgiften dækkes inden for Miljø- og Ligestillingsministeriets rammer. Ændring af produktafgiften vil medføre udgifter til tilpasning af IT-system (0,1 mio. kr. i 2025, herefter 0,01 mio. kr. årligt). Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Udmøntningen af hjemlen til oprettelse af et elektronisk system til registrering af de i F-gasforordningen oplysninger vil koste ca. 2 mio. kr. Driften af systemet vil medføre udgifter i omegnen af 0,15 mio. kr. årligt. Udgiften dækkes inden for Miljø- og Ligestillingsministeriets rammer. Implementering af SAIO-forordningen samt krav om indberetning af anvendelsen af midler mod mus vil medføre behov for ændringer i eksisterende IT-løsninger. Udgifterne til dette fremgår ovenfor. Ændring af produktafgiften vil medføre behov for ændringer i eksisterende IT-løsninger. Udgifterne til dette fremgår ovenfor. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. Ingen Forslaget har begrænsede direkte økonomiske omkostninger (under 0,1 mio. kr. årligt) for danske virksomheder som følge af ændringen af produktafgiften for biocidproduktfamilier. Omlægningen til gebyrfinansiering af uddannelses-, autorisations- og evalueringsordningen vurderes samlet set ikke at medføre øgede udgifter for erhvervslivet. Der vil være mindre efterlevelsesomkostninger på omkring 1-1,4 mio. kr. pr. år. frem mod 2030, men samtidig vil den del af den frivillige merpris, som betales for kølemidlerne i dag, bortfalde. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Ingen Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet på under 4 mio. kr. Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Klimamæssige konsekvenser Lille positiv klimamæssig konsekvens, idet oprettelsen af et system med elektroniske logbøger vil øge opmærksomheden på lækage af kølemidler. Ingen Miljø- og naturmæssige konsekvenser Udmøntningen af lovforslaget for så vidt angår indberetning af midler til bekæmpelse af mus forventes at indebære mindre miljømæssige forbedringer i form af mindre sekundær forgiftning af mindre rovpattedyr og rovfugle med de omfattede midler. Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget supplerer og gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573 af 7. februar 2024 om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014 samt Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2022/2379 af 23. november 2022 om statistikker over landbrugsmæssigt input og output, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 617/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009 og (EF) nr. 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF samt Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1537 af 25. juli 2023 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2379 for så vidt angår statistikker over anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, der skal indberettes for referenceåret 2026 i forbindelse med overgangsordningen for 2025-2027, og for så vidt angår statistikker over plantebeskyttelsesmidler, der markedsføres. Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) Ja Nej X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Fodnoten til titlen for lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 2023 angiver, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71, som ændret senest ved Europa-Kommissionens direktiv 2019/782/EU af 15. maj 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF for så vidt angår fastsættelse af harmoniserede risikoindikatorer, EU-Tidende 2019, nr. L 127, side 4. Det foreslås, at fodnoten til lovens titel affattes således: Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-tidende 2009, nr. L 309, side 71, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 om tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (EØS-relevant tekst), L 198 af 20. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. 198, side 241. Med den foreslåede ændring ajourføres fodnoten, således at den seneste ændring til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 medtages i fodnoten, da fodnoten ved en fejl ikke blev ændret ved den seneste ændring af kemikalieloven. Den seneste ændring består i, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 ændrer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009. Til nr. 2 Fysiske og juridiske personer, der udfører aktiviteter, så som installation, reparation og servicering af køleanlæg, varmepumper m.v., skal være autoriserede, jf. artikel 4, stk. 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573 af 7. februar 2024 om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014 (herefter benævnt F-gasforordningen). Medlemsstaterne er forpligtede til enten at oprette et såkaldt autorisationsorgan ved lov eller sikre, at et sådant organ udpeges af enten den kompetente myndighed i medlemsstaten eller andre institutioner med bemyndigelse dertil. Medlemsstaterne skal også udpege et såkaldt evalueringsorgan, der skal sikre, at de fysiske personer, der autoriseres, har de krævede kvalifikationer. Dette fremgår af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2066 af 17. november 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse i forbindelse med autorisation af fysiske personer, som udfører installering, servicering, vedligeholdelse, reparation eller nedlukning af elektriske koblingsanlæg, som indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller genvinding af visse fluorholdige drivhusgasser fra stationære elektriske koblingsanlæg (herefter benævnt Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066), og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2067 af 17. november 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse af autorisation af fysiske personer vedrørende stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, og køleenheder på kølelastbiler og -påhængskøretøjer, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, samt af autorisation af virksomheder vedrørende stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser (herefter benævnt Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067). Medlemsstaterne er endvidere forpligtede til enten at oprette et såkaldt uddannelsesorgan ved lov eller sikre, at et sådant organ udpeges af enten den kompetente myndighed i medlemsstaten eller andre institutioner med bemyndigelse dertil. Dette fremgår af Kommissionens forordning (EF) nr. 307/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af mindstekrav til uddannelsesprogrammer og betingelser for gensidig anerkendelse af uddannelsesbeviser for personale for så vidt angår luftkonditioneringsanlæg i visse motorkøretøjer, der indeholder visse fluorholdige drivhusgasser (herefter benævnt Kommissionens forordning nr. 307/2008). Der er således krav om oprettelse af ét autorisationsorgan, ét evalueringsorgan og ét uddannelsesorgan i forordningerne, men der stilles ikke krav til, hvordan organerne finansieres. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger. Lov om Kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 2023 (herefter benævnt kemikalieloven) indeholder ikke hjemmel for miljøministeren til at fastsætte regler om opkrævning og betaling af gebyrer for udførelsen af aktiviteter i medfør af F-gasforordningen eller forordninger vedtaget i medfør heraf, herunder aktiviteter udført af Miljøstyrelsen, andre statslige myndigheder og institutioner eller private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordningerne. Det foreslås, at der efter kapitel 6 indsættes et nyt kapitel 6 a med kapiteloverskriften »Gebyr for udførelse af aktiviteter i medfør af forordning om fluorholdige drivhusgasser«. Overskriften angår den nedenfor foreslåede bestemmelse i § 32 d. Det følger af den foreslåede § 32 d, stk. 1, i kemikalieloven, at miljøministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med uddannelses-, autorisations- og evalueringsordningen eller lignende ordninger, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fluorholdige drivhusgasser samt EU-forordninger, som er vedtaget med hjemmel heri, herunder aktiviteter udført af Miljøstyrelsen, andre statslige myndigheder og institutioner eller private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordningerne. Den foreslåede bemyndigelse i § 32 d, stk. 1, vil blive udmøntet ved, at miljøministeren fastsætter regler i en bekendtgørelse om gebyr for udstedelse af autorisationer og uddannelsesbeviser, jf. F-gasforordningen, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067 og Kommissionens forordning nr. 307/2008 og gebyrernes størrelse. Gebyrerne forventes at dække de faktiske omkostninger, som uddannelsesorganet, autorisationsorganet og evalueringsorganet har ved udførelsen af deres opgaver i henhold til F-gasforordningen samt EU-forordninger, som er vedtaget med hjemmel heri. Det bemærkes, at uddannelsesorganet, autorisationsorganet og evalueringsorganet kan være selvstændige organer eller et samlet uddannelses-, autorisations- og evalueringsorgan. I medfør af den bekendtgørelse, som vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil de enkelte organer kunne opkræve gebyr for udførelse af de opgaver, de hver især udfører, jf. F-gasforordningen og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf. Det forventes dog, at uddannelses-, autorisations- og evalueringsorganet vil være et og samme organ. Det forventes derfor, at der med hjemmel i den foreslået bemyndigelse i § 32 d, stk. 1, fastsættes ét gebyr for udstedelsen af uddannelsesbeviser og ét gebyr for udstedelsen af autorisationer. Da det forventes, at uddannelses-, autorisations- og evalueringsorganet vil være et og samme organ, vil udgiften til evalueringsorganet indregnes i gebyrerne for udstedelsen af uddannelsesbeviser og autorisationer. Såfremt Miljø- og Ligestillingsministeriet måtte vurdere, at det er mere hensigtsmæssigt, kan uddannelses-, autorisations- og evalueringsopgaven udføres af forskellige organer. Miljøministeren vil med hjemmel i den foreslået bemyndigelse i § 32 d, stk. 1, kunne fastsætte gebyr for udførelse af de opgaver, uddannelsesorganet, autorisationsorganet og evalueringsorganet hver især udfører, jf. F-gasforordningen Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067 og Kommissionens forordning nr. 307/2008 og gebyrernes størrelse. Der henvises til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger for nærmere om krav om uddannelsesorganet, autorisationsorganet og evalueringsorganet, jf. F-gasforordningen, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067 eller Kommissionens forordning nr. 307/2008. Det forventes, at gebyrerne vil skulle dække omkostninger, som er forbundet med evalueringsorganet, som f.eks. kontrol af relevante uddannelsessteder samt udstedelse af uddannelsesbeviser og autorisationer, f.eks. omkostninger til oprettelse og vedligeholdelse af IT-systemer, lønomkostninger, husleje m.v. Omkostninger til aktiviteter, som ikke fremgår direkte af F-gasforordningen og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf, vil ikke være omfattet af gebyrerne. Hvis uddannelsesorganet, autorisationsorganet og evalueringsorganet er samme offentlige myndighed eller private aktør, kan omkostninger forbundet med evalueringsorganets opgaver efter forordningerne indregnes i gebyrerne for udstedelse af uddannelsesbeviser og autorisationer, f.eks. omkostninger forbundet med at sikre, at det nødvendige udstyr, redskaber og materialer er til rådighed til praktiske prøver. Gebyrerne rettes mod de juridiske og fysiske personer, som arbejder med fluorholdige drivhusgasser, og som derfor skal have et uddannelsesbevis eller en autorisation i henhold til F-gasforordningen, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067 eller Kommissionens forordning nr. 307/2008 samt eventuelle senere forordninger udstedt med hjemmel i F-gasforordningen. Den foreslåede bemyndigelse i § 32 d vil således medføre, at det er dem, som får et uddannelsesbevis eller en autorisation, som vil betale de omkostninger forbundet med uddannelsesorganet, autorisationsorganet og evalueringsorganet. Ud fra oplysninger Miljø- og Ligestillingsministeriet har modtaget fra Kølebranchens Miljøordning (herefter benævnt KMO), som i dag er udpeget som uddannelses-, autorisations- og evalueringsorgan, er det Miljø- og Ligestillingsministeriets forventning, at gebyrerne vil være på ca. 1.500 kr. pr. autorisation eller uddannelsesbevis og betales af modtageren. Gebyrernes størrelse vil fremgå af en bekendtgørelse. I dag har uddannelsesbeviser og autorisationer i Danmark en gyldighed på fem år, hvorefter de skal fornyes. Der kan kun udpeges ét uddannelsesorgan, ét autorisationsorgan og ét evalueringsorgan. KMO har siden 2009 været udpeget som uddannelses-, autorisations- og evalueringsorgan på F-gasområdet på vegne af Miljø- og Ligestillingsministeriet. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger for nærmere beskrivelse af den nuværende ordning. Det forudsættes, at det ved fastsættelse af gebyrerne samt eventuelle fremtidige justeringer vil blive sikret, at der er balance mellem indtægter og omkostninger. Miljø- og Ligestillingsministeriet vil i overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning skulle vurdere, om omkostninger skal reduceres, eller om gebyrsatsen skal justeres for at sikre denne balance. Det følger af den foreslåede § 32 d, stk. 2, i kemikalieloven, at miljøministeren, i regler fastsat efter stk. 1, kan fastsætte nærmere regler om, at private aktører kan opkræve gebyr i forbindelse med opgaver henlagt til dem af den kompetente myndighed i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fluorholdige drivhusgasser og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i § 32 d, stk. 2, skal anvendes til at fastsætte regler om, at den private aktør, der får delegeret kompetencer til at udføre opgaver i medfør af F-gasforordningen, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067, Kommissionens forordning nr. 307/2008 eller kommende forordninger udstedt i medfør af F-gasforordningen, kan opkræve gebyr herfor. Opgaven som uddannelses-, autorisations- og evalueringsorgan vil blive sendt i udbud, når den nødvendige hjemmel til opkrævning af gebyr er tilvejebragt. Det forventes, at Miljøstyrelsen vil få delegeret opgaven med at vurdere de indkommende bud efter de almindelige regler om udbud, hvorefter Miljøstyrelsen på miljøministerens vegne vil udpege en aktør. Til nr. 3 Det fremgår af § 36, stk. 1, i kemikalieloven, at den, der har en godkendelse efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (herefter benævnt plantebeskyttelsesmiddelforordningen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (herefter benævnt biocidforordningen) eller efter regler udstedt i medfør af § 35, stk. 1, i kemikalieloven, betaler en afgift på 500 kr. pr. kalenderår. Det fremgår endvidere af § 36, stk. 2, 1. pkt., at Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af afgiften og om afgiftspligtige virksomheders oplysningspligt om salg af godkendelsespligtige bekæmpelsesmidler. Kemikalielovens § 36, stk. 2, 1. pkt., er udmøntet i § 50 i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, hvorefter den, der efter § 36 skal betale afgift, senest den 1. februar skal indsende en årsopgørelse for det foregående kalenderår til Miljøstyrelsen. Opgørelsen skal omfatte den solgte mængde for hvert enkelt godkendt bekæmpelsesmiddel. Alle godkendelsesindehavere skal opgøre den samlede mængde, der er afsat med henblik på anvendelse i Danmark, både udenlandske og danske virksomheder. Oplysningerne bliver indhentet via Bekæmpelsesmiddeldatabasen, som Miljøstyrelsen administrerer. Den årlige afgift opkræves via fakturering i Bekæmpelsesmiddeldatabasen. Det fremgår af kemikalielovens § 36, stk. 3, at der afsættes på de årlige bevillingslove en bevilling, der sammen med afgiften efter stk. 1 anvendes til delvis dækning af udgifterne til den godkendende myndigheds virksomhed, tilsyn og kontrol med bekæmpelsesmidler og med deres anvendelse, forskning i bekæmpelsesmidlers indvirkning på sundhed og miljø, uddannelse af brugere af bekæmpelsesmidler og oplysning om midlernes anvendelse og indvirkning på sundhed og miljø, herunder muligheden for at begrænse belastningen af sundhed og miljø, og forskning og udvikling med henblik på at nedbringe den samlede belastning af sundhed og miljø fra anvendelsen af disse midler. Det følger af den foreslåede § 36, stk. 2, at den, der har en godkendelse efter stk. 1 vedrørende en familie af biocidholdige produkter efter reglerne nævnt i stk. 1, nr. 2, betaler en yderligere afgift på 100 kr. pr. produktmedlem i familien af biocidholdige produkter pr. kalenderår. Den foreslåede nye § 36, stk. 2, vil medføre, at Miljøstyrelsen, udover den årlige afgift efter § 36, stk. 1, på 500 kr. for en godkendelse af en familie af biocidholdige produkter efter biocidforordningen, vil opkræve yderligere 100 kr. i årlig afgift pr. produktmedlem i familien af biocidholdige produkter. Ved en familie af biocidholdige produkter skal forstås en gruppe af biocidholdige produkter med ensartede anvendelser, samme aktivstoffer, lignende sammensætning med specificerede variationer, og lignende risikoniveauer og effektivitet, jf. biocidforordningens artikel 3, stk. 1, litra s. Det foreslåede nye § 36, stk. 2, vil medføre, at en del af Miljøstyrelsens administrative udgifter i forbindelse med registrering af hvert enkelt produkt omfattet af en godkendelse af en familie af biocidholdige produkter i Bekæmpelsesmiddeldatabasen, indhentning af oplysninger om solgte mængder af de enkelte biocidholdige produkter i familien samt udarbejdelse af den årlige Bekæmpelsesmiddelstatistik for så vidt angår de pågældende produkter kan blive dækket af afgiften, der opkræves hos godkendelsesindehaveren af familien af biocidholdige produkter. Den foreslåede yderligere afgift vil fortsat alene skulle anvendes til delvis dækning af Miljøstyrelsens administrative udgifter til registrering af produktgodkendelser i Bekæmpelsesmiddeldatabasen, indhentning af data for solgte mængder af bekæmpelsesmidler og udarbejdelse af bekæmpelsesmiddelstatistikken. Det følger af den foreslåede § 36, stk. 3, 1. pkt., at satserne, som er nævnt i § 36, stk. 1, og det nye foreslåede § 36, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med den sats, der er fastsat af Finansministeriet for det generelle pris- og lønindeks. Det foreslåede nye § 36, stk. 3, 1. pkt., vil medføre, at afgiften fremadrettet reguleres en gang årligt, således at der er sammenhæng mellem pris- og lønudviklingen i samfundet og den opkrævede afgift. Forslaget, der skal sammenholdes med lovforslagets § 2, hvorefter det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025, indebærer, at den eksisterende sats i § 36, stk. 1, vil blive reguleret første gang den 1. januar 2025. Forslaget indebærer endvidere, at den første regulering af satsen i det foreslåede § 36, stk. 2, vil ske første gang den 1. januar 2026 Det følger af den foreslåede § 36, stk. 3, 2. pkt., at de aktuelle satser offentliggøres af Miljø- og Ligestillingsministeriet. Det foreslåede nye § 36, stk. 3, 2. pkt., vil medføre, at Miljø- og Ligestillingsministeriet årligt vil offentliggøre de aktuelle satser, forud for, at opkrævningen efter gældende § 36, stk. 1 og 2, finder sted. Offentliggørelsen forventes at finde sted på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk. Der vil blive fastsat nærmere regler herom og i medfør af den gældende bestemmelse i § 36, stk. 2, der med dette lovforslag bliver stk. 4, som er udmøntet i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen. Det følger af den foreslåede § 36, stk. 3, 3. pkt., at de satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til hele kroner. Det foreslåede nye § 36, stk. 3, 3. pkt., vil medføre, at satserne i forbindelse med den årlige regulering afrundes til hele kroner op eller ned, forud for, at de offentliggøres af Miljø- og Ligestillingsministeriet. Til nr. 4 Det følger af F-gasforordningens artikel 7, at der føres en fortegnelse over lækager, påfyldninger osv. af fluorholdige drivhusgasser for en række køleanlæg. Fortegnelserne skal opbevares i mindst 5 år. Det følger af F-gasforordningens artikel 27, 2. pkt., at medlemslandene giver, hvis det er relevant, mulighed for at registrere de oplysninger, der er indsamlet i overensstemmelse med artikel 7, via et centraliseret elektronisk system. Det fremgår af kemikalielovens § 39 b, at miljøministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af EU-retlige forpligtelser, der vedrører stoffer, blandinger og andre varer omfattet af denne lov, regler om producenters, importørers og forhandleres egenkontrol og oplysnings- og undersøgelsespligt, herunder forpligtigelse til at af føre register. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.1 om gældende ret i de almindelige bemærkninger. Det foreslås, at der i kemikalielovens § 39 b efter »importørers« indsættes », operatørers«. Den foreslåede ændring vil medføre, at miljøministeren i overensstemmelse med F-gasforordningens artikel 27, 2. pkt., vil kunne fastsætte regler om, at operatørers oplysnings- og registreringsforpligtigelse for kontrol af lækager, påfyldninger osv. af fluorholdige drivhusgasser efter F-gasforordningens artikel 7 skal ske i et nationalt centraliseret elektronisk system eller register. Den foreslåede ændring af § 39 b vil ikke påvirke den øvrige anvendelse af § 39 b. Den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at operatørerne forpligtes til at føre fortegnelser over alle kontroller af lækager, påfyldninger osv. af fluorholdige drivhusgasser, som skal føres i overensstemmelse med F-gasforordningens artikel 7, i et nationalt centraliseret elektronisk system eller register, som oprettes af Miljøstyrelsen. Det vil alene være regler om, hvor oplysningerne skal opføres, og ikke hvilken type af oplysninger der skal opføres, da typen af oplysninger fastsættes i F-gasforordningen. Der henvises til afsnit 2.1.3.1 i de almindelige bemærkninger for så vidt angår F-gasforordningens definition af operatører. Det vil således i første omgang være disse operatører, som vil være omfattet af de regler, der forventes udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse. Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at operatørernes arbejdsgange ensrettes med hensyn til at føre fortegnelser efter F-gasforordningens artikel 7, og for nogle operatører forenkles ved, at det bliver et fælles register, som oplysningerne om kontrol af lækager, påfyldninger osv. af fluorholdige drivhusgasser, jf. F-gasforordningens artikel 7, registreres og lagres i. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2 om Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser i de almindelige bemærkninger. Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om pligter for andre operatører, som kunne blive vedtaget ved senere ændringer af F-gasforordningen og kommissionsforordninger, der udstedes i medfør af F-gasforordningen. Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om operatørers egenkontrol og oplysnings- og undersøgelsespligt med henblik på opfyldelse af andre EU-retlige forpligtelser inden for lovens område. Til nr. 5 Det følger af kemikalielovens § 41 a, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal indberette oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidlerne. Det følger af den foreslåede ændring af kemikalielovens § 41 a, at »plantebeskyttelsesmidler« ændres til »bekæmpelsesmidler«, og at »plantebeskyttelsesmidlerne« ændres til »bekæmpelsesmidlerne«. Bekæmpelsesmidler omfatter såvel plantebeskyttelsesmidler som biocidholdige produkter. Ved plantebeskyttelsesmidler forstås de midler, som er omfattet af plantebeskyttelsesmiddelforordningen, jf. kemikalielovens § 33, nr. 1. Ved biocidholdige produkter forstås midler, som er omfattet af biocidforordningen og biocidholdige produkter, som er omfattet af reglerne udstedt i medfør af kemikalielovens § 35, jf. kemikalielovens § 33, nr. 2 og 3. Ved erhvervsmæssige brugere forstås professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter, det vil sige enhver person, der anvender bekæmpelsesmidler i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter. For så vidt angår plantebeskyttelsesmidler er der bl.a. tale om sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og andre sektorer. For så vidt angår erhvervsmæssige brugere af biocidholdige produkter kan der bl.a. være tale om både ansatte, arbejdsgivere og selvstændige inden for f.eks. skadedyrsbekæmpelsesbranchen, herunder kommunale medarbejdere ansat til bekæmpelse af skadedyr samt anvendelse inden for landbrugssektoren. Definitionerne er en videreførelse af gældende ret. Den foreslåede ændring indebærer således, at bemyndigelsen i kemikalielovens § 41 a udvides, så miljøministeren vil kunne fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere skal indberette oplysninger om brugen af bekæmpelsesmidler generelt og ikke kun brugen af plantebeskyttelsesmidler. Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal indberette oplysninger om det samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler, som er opgjort på markniveau eller lignende identificerbare arealer og med angivelse af økologisk status for det enkelte areal. Der er således tale om en udvidelse af hjemlen for miljøministeren til at kunne fastsætte regler om indberetningspligtige oplysninger, da der i dag alene er et krav om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal indberette deres samlede forbrug opgjort på kultur- og afgrødeniveau. Udvidelsen af hjemlen i kemikalielovens § 41 a vil gøre det muligt for Miljø- og Ligestillingsministeriet at opfylde de EU-retlige forpligtelser om indberetning af statistiske oplysninger til Kommissionen, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2022/2379 af 23. november 2022 om statistikker over landbrugsmæssigt input og output, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 617/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009 og (EF) nr. 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF (herefter benævnt SAIO-forordningen) samt Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1537 af 25. juli 2023 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2379 for så vidt angår statistikker over anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, der skal indberettes for referenceåret 2026 i forbindelse med overgangsordningen for 2025-2027, og for så vidt angår statistikker over plantebeskyttelsesmidler, der markedsføres (herefter benævnt Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO). Det fremgår ikke klart af Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, hvad der skal forstås ved, at de statistiske data om behandlede landbrugsarealer vil skulle indsamles på en sådan måde, at areal- og mængde af alle aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt pr. afgrøde, opgøres på et aggregeret niveau, uden at der sker dobbelttælling, jf. forordningens artikel 2, stk. 3, nr. 1 og 2, samt bilag I, datasæt 2, afdeling II om tekniske krav vedrørende variablerne. Det kan således give anledning til tvivl om, hvilke statistiske data som medlemsstaterne skal indberette til Kommissionen. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets fortolkning at for at undgå, at der sker dobbelttælling af behandlede arealer, må kravet om dobbelttælling skulle forstås som, at statistiske data om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler fremover vil skulle indberettes som det samlede forbrug for hvert anvendt plantebeskyttelsesmiddel opgjort på markniveau eller lignende identificerbare arealer og med angivelse af økologisk status for det enkelte areal. Det skal dog bemærkes, at i tilfælde af fortolkningstvivl om forståelsen af artikel 2, stk. 3, nr. 1 og 2, samt bilag I, datasæt 2, afdeling II om tekniske krav vedrørende variablerne, i Kommissionens gennemførelsesforordningen om SAIO, er det i sidste ende EU-Domstolen, der fastlægger fortolkningen heraf. Såfremt EU-Domstolen måtte foretage en anden fortolkning af bestemmelserne, vil udmøntningen af den foreslåede ændrede bemyndigelse til miljøministeren i kemikalielovens § 41 a i så fald skulle tilpasses hertil. For så vidt angår indberetning af statistiske oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler, forventes den foreslåede bemyndigelse udmøntet ved, at der vil blive fastsat regler om indberetning af oplysninger, der vedrører CVR-nr. for den jordbrugsvirksomhed, hvorpå der anvendes plantebeskyttelsesmidler, og oplysninger om det samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler, der er opgjort på markniveau eller lignende identificerbare arealer og med angivelse af økologisk status for det enkelte areal. En mark skal forstås i overensstemmelse med den til enhver tid gældende definition af en mark i landbrugsstøttereglerne, som varetages af Ministeriet for Grøn Trepart. En mark er et areal, der er indtegnet i et digitalt markkort, IMK (Internet Markkort), og marken er identificeret med et unikt mark-id/mark-nummer. Marken kan identificeres inden for en markblok, som danner de ydre rammer for det areal, hvor en jordbruger kan indtegne sine marker og kan ansøge om støtte. En markblok kan bestå af flere marker. For så vidt angår landbrugsafgrøder, skal en mark være på minimum 0,01 ha for at være støtteberettiget, og marken skal udgøre en del af mindst 0,3 ha sammenhængende areal inden for en markblok i det digitale markkort (IMK). Der skal ligeledes være en landbrugsaktivitet på marken, og den skal være i landbrugsmæssig stand, hvilket vil sige, at marken skal være dyrkbar. Begrænsningen i arealstørrelsen for landbrugsstøtten gælder ikke for væksthuse (drivhuse), hvor der dyrkes direkte i jorden. Øvrige arealer, hvor der dyrkes gartneriafgrøder og planteskolekulturer direkte i jordbunden, er støtteberettigede uanset, om der dyrkes på friland eller under glas eller anden form for overdækning. Ved lignende identificerbart areal forstås et areal, hvor der dyrkes afgrøder, hvis lokation ikke er defineret i landbrugsstøttereglerne. Det vil medføre, at jordbrugeren selv vil skulle angive et unikt lokaliserings-id for arealet, så det kan identificeres. Dette gælder særligt for væksthuse. Her betragtes hvert væksthus som en afgrænset enhed, og jordbrugeren vil selv skulle angive et unikt lokaliserings-id for væksthuset ved angivelse af f.eks. et væksthus-id/væksthusnummer for det enkelte væksthus. Denne metode til identificering af arealer svarer til den lokaliseringsmetode, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/564 af 10. marts 2023 om indholdet og formatet af registre over plantebeskyttelsesmidler ført af professionelle brugere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (herefter benævnt Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67), hvis et areal ikke kan identificeres inden for rammerne af en geospatiale støtteansøgning i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1173 af 31. maj 2022 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 for så vidt angår det integrerede system for forvaltning og kontrol under den fælles landbrugspolitik. Metoden til at lokalisere et lignende identificerbart areal vil som minimum gælde for de væksthuse, hvori der dyrkes f.eks. tomater og jordbær, da disse afgrøder er oplistet på den fælles EU-liste over afgrøder, som følger af artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold til Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO For nærmere herom henvises til pkt. 2.3.1.1.2 i de almindelige bemærkninger om SAIO-forordningen og Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. Denne lokaliseringsmetode vil ligeledes gælde i forhold til de afgrøder, som måtte blive tilføjet på den fælles EU-afgrødeliste ved kommende ændringer af SAIO-forordningen eller i forordninger om implementerende retsakter til SAIO-forordningen. Økologisk status for det enkelte areal skal forstås som et areal, der er certificeret til eller under omlægning til økologisk drift i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold. Det følger ligeledes af SAIO-forordningens artikel 5, stk. 4, at data om økologisk produktion og økologiske produkter, der opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (herefter benævnt forordning nr. 2018/848), integreres i datasættene. Endvidere følger det bl.a. af præambelbetragtning nr. 20 i SAIO-forordningen, at statistiske data om økologisk produktion, herunder data om produktionsarealer der er certificeret eller under omlægning integreres i datasættene. Disse statistikker over økologisk produktion bør også være i overensstemmelse med og anvende administrative data, der er udarbejdet i henhold til forordning nr. 2018/848. Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse forventes de gældende nationale såkaldte bagatelgrænser fastholdt for, hvornår en professionel bruger skal forpligtes til at indberette forbrug af plantebeskyttelsesmidler. Det forventes således, at der vil blive fastsat regler om, at indberetningspligten vil skulle gælde for jordbrugsvirksomheder, der dyrker landbrugsafgrøder på et samlet areal på 10 ha eller derover, eller på et gartneri med en årlig momspligtig omsætning for det senest afsluttede regnskabsår på 50.000 kr. eller derover. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at dette vil være i overensstemmelse med kravene i SAIO-forordningen. For nærmere herom henvises til pkt. 2.3.1.1.2 i de almindelige bemærkninger. Ved udmøntningen af den foreslåede ændring i sprøjtejournalbekendtgørelsen forventes det, at der vil ske en overimplementering for alle landbrugsafgrøder på marker i forhold til den fælles EU-afgrødeliste, som medlemsstaterne ellers vil skulle indberette statistiske data for med virkning fra 2028 og i overgangsperioden 2025-2027, jf. SAIO-forordningens artikel 4, stk. 5, litra b, artikel 14, stk. 1, litra b, samt Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold. Overimplementeringen i forhold til landbrugsafgrøder på marker vil således være uafhængig af, om der evt. sker ændringer i den fælles EU-afgrødeliste ved kommende ændringer af SAIO-forordningen eller i forordninger om implementerende retsakter til SAIO-forordningen. Begrundelsen for overimplementeringen er, at det vil være lettere for erhvervet at håndtere ens indberetningskrav i forhold til landbrugsafgrøder på marker og således vil være den mindst bebyrdende løsning for de professionelle brugere, som omfattes af overimplementeringen. Alternativt ville det medføre, at disse professionelle brugere ville skulle indberette deres forbrug af plantebeskyttelsesmidler forskelligt, dvs. på markniveau for de afgrøder, som er oplistet på EU’s fælles afgrødeliste i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, og samtidig på kultur- og afgrødeniveau for de afgrøder, som ikke fremgår af den fælles EU-afgrødeliste. Dette vil endvidere medføre, at disse professionelle brugere løbende vil skulle holde sig orienteret om evt. ændringer i den fælles EU-afgrødeliste ved kommende ændringer af SAIO-forordningen eller i forordninger om implementerende retsakter til SAIO-forordningen, da dette vil indebære ændringer i måden, som de professionelle brugere vil skulle indberette deres samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler på. Det vil samtidigt gøre det muligt at indberette mindst 85 % af den samlede nationale mængde af alle aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, som er anvendt i jordbruget, hvis mængden af plantebeskyttelsesmidler på de afgrøder, der er oplistet på den fælles EU-afgrødeliste, som følger af artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold i Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, ikke er tilstrækkeligt. Den ændrede bemyndigelse forventes udnyttet ved, at miljøministeren vil fastsætte regler om, at professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på landbrugsafgrøder på marker, alene vil skulle indberette oplysninger om det samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort på markniveau. Den foreslåede ændrede bemyndigelse forventes ligeledes udnyttet til, at miljøministeren fastsætter regler om, at nogle professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på afgrøder, der dyrkes i eksempelvis et væksthus, vil skulle indberette deres samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort på et lignende identificerbart areal, hvilket f.eks. vil være pr. væksthus. Den ændrede bemyndigelse forventes anvendt i forhold til de afgrøder, der fremgår af den fælles EU-afgrødeliste, som aktuelt er jordbær og tomater, der dyrkes i væksthuse, hvilket følger af artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold til Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. For nærmere om Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO henvises til pkt. 2.3.1.1.2 i de almindelige bemærkninger. Den ændrede bemyndigelse forventes ligeledes at kunne anvendes i forhold til andre afgrøder, der f.eks. dyrkes i væksthuse eller lignende, såfremt der sker ændringer i den fælles EU-afgrødeliste i kommende ændringer af SAIO-forordningen eller i forordninger om implementerende retsakter til SAIO-forordningen. Den foreslåede ændrede bemyndigelse i § 41 a forventes endvidere udnyttet til, at miljøministeren fastsætter regler om, at de professionelle brugere vil skulle indberette oplysninger om hele markens areal eller hele det lignende identificerbare areal (f.eks. hele væksthusets areal) og samtidig oplysninger om den del af arealet, hvor afgrøderne er blevet behandlet med plantebeskyttelsesmidler. Disse oplysninger er nødvendige for at sikre, at der ikke sker dobbelttælling af de behandlede arealer, som indgår i de statistiske data, som Miljø- og Ligestillingsministeriet skal indberette til Kommissionen i overensstemmelse med SAIO-forordningen og Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. For nærmere herom henvises til pkt. 2.3.1.1.2 i de almindelige bemærkninger. Dette indberetningskrav forventes at gælde for alle professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på landbrugsafgrøder på marker, der udgør et samlet dyrket areal på 10 ha eller derover. Endvidere forventes kravet ligeledes at ville gælde for de professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på afgrøder, som er oplistet på den fælles EU-afgrødeliste, jf. artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold i Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. For nærmere herom henvises til pkt. 2.3.1.1.2 i de almindelige bemærkninger. Det forventes, at indberetningskravet aktuelt vil gælde for de professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på tomater og jordbær i væksthuse, såfremt der er tale om et gartneri med en årlig momspligtig omsætning for det senest afsluttede regnskabsår på 50.000 kr. eller derover, da disse afgrøder fremgår af den fælles EU-afgrødeliste i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. Kravet vil ligeledes omfatte de professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på afgrøder, der fremover vil blive tilføjet på den fælles EU-afgrødeliste ved evt. kommende ændringer af SAIO-forordningen eller i forordninger om implementerende retsakter til SAIO-forordningen. Endvidere forventes det, at der i forbindelse med udarbejdelsen af sprøjtejournalbekendtgørelsen, vil blive fastsat et supplerende nationalt krav om, at professionelle brugere ligeledes fremover vil skulle føre oplysninger om hele markens areal eller hele det lignende identificerbare areal i deres elektroniske register (sprøjtejournal). Dette nationale krav vil ligeledes være i overensstemmelse med artikel 1, stk. 4, i Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67. Dette supplerende krav vil medføre, at de professionelle brugere, som vil blive omfattet af det supplerende krav, således vil skulle indberette og føre de samme oplysninger i et elektronisk register, hvad angår oplysninger om hele markens areal eller hele det lignende identificerbare areal. Der vil endvidere være et sammenfald i de oplysninger, som de professionelle brugere vil skulle indberette til Miljøstyrelsen, og de oplysninger som de professionelle brugere vil skulle føre i et elektronisk register i overensstemmelse med de oplysninger, som er omhandlet i artikel 67, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF og de nærmere krav, der følger af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67. De oplysninger, som de professionelle brugere vil skulle indberette digitalt til Miljøstyrelsen, omfatter f.eks. oplysninger om CVR-nr. for den jordbrugsvirksomhed, hvorpå den professionelle bruger har anvendt plantebeskyttelsesmidler, navn og registreringsnummer for hvert anvendt plantebeskyttelsesmiddel, arealets mark-id/marknummer eller lignende identificerbart areal, behandlet afgrøde, størrelsen af hele marken/det lignende identificerbare areal, størrelsen af det behandlede areal og oplysninger til at opgøre mængden af anvendt plantebeskyttelsesmiddel. De nærmere oplysninger vil blive fastsat i bekendtgørelsesform. Udmøntningen af § 41 a, som foreslået ændret, vil blive udstedt i sprøjtejournalbekendtgørelsen, som forventes at træde i kraft den 1. august 2025, hvilket vil være i overensstemmelse med starten på jordbrugets planperiode og derved vækstsæson. Denne ikrafttrædelsesdato vil ligeledes medføre, at reglerne i sprøjtejournalbekendtgørelsen, som vil gøre det muligt for Miljø- og Ligestillingsministeriet at administrere reglerne i Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67, vil udgøre en tidsmæssig overimplementering, da reglerne i denne forordning først finder anvendelse den 1. januar 2026, jf. artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67. Begrundelsen for, at bekendtgørelsens regler om føring af et elektronisk register over professionelle brugeres anvendelse af plantebeskyttelsesmidler træder i kraft før anvendelsestidspunktet for Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67 er, at det vil være lettere for erhvervet at håndtere de nye krav i forhold til føring af et elektronisk register, såfremt reglerne herom følger erhvervets planperiode og derved vækstsæson. Endvidere kender erhvervet planperioden og vækstsæsonen, som også bruges i forbindelse med gødningsregnskaberne. Kravet om indberetning af oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler opgjort på markniveau eller lignende identificerbare arealer og med angivelse af økologisk status for det enkelte areal vil første gang omfatte planperioden og derved vækstsæsonen 1. august 2025 – 31. juli 2026. Fristen for de professionelle brugeres indberetning af oplysningerne til Miljøstyrelsens digitale sprøjtejournalindberetningssystem, SJI, vil som hidtil blive samordnet med andre af jordbrugernes indberetningsfrister på Miljø- og Ligestillingsministeriets og andre ministeriers område således, at antallet af frister for de professionelle brugere minimeres. Indtil den nye sprøjtejournalbekendtgørelse træder i kraft finder bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 184 af 23. februar 2023 om sprøjtejournal for alle professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og indberetningspligt for visse jordbrugsvirksomheder fortsat anvendelse. Endvidere vil den foreslåede bemyndigelse kunne udnyttes til, at miljøministeren vil kunne fastsætte nationale krav om indberetning af statistiske oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler for jordbruget, som ikke følger af EU-retlige forpligtelser. Den foreslåede ændrede bemyndigelse i § 41 a vil fortsat kunne anvendes som hjemmel til at fastsætte regler om, at visse erhvervsmæssige brugere, som er over de nationale bagatelgrænser, skal indberette oplysninger om CVR-nr. for den jordbrugsvirksomhed, hvorpå den professionelle bruger har anvendt plantebeskyttelsesmidler, og oplysninger om det samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort på kultur- og afgrødeniveau. Det gælder f.eks. for skovbrugere, planteskoler, juletræer og pyntegrønt samt væksthuse, som dyrker afgrøder, der ikke er oplistet på EU-listen over afgrøder, som følger af Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold, eller som måtte blive tilføjet på den fælles EU-afgrødeliste ved kommende ændringer af SAIO-forordningen eller i forordninger om implementerende retsakter til SAIO-forordningen. For nærmere om Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO henvises til pkt. 2.3.1.1.2 i de almindelige bemærkninger. De gældende regler for disse kulturer / afgrøder forventes således videreført. De oplysninger, som de professionelle brugere vil blive forpligtet til at indberette i henhold til regler udstedt i medfør af § 41 a som foreslået ændret ved dette lovforslag vil gøre det muligt for Danmark at opfylde de EU-retlige forpligtelser om indberetning af statistiske oplysninger til Kommissionen, som følger af henholdsvis SAIO-forordningen og Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. På baggrund af de indberettede oplysninger vil Miljø- og Ligestillingsministeriet således årligt kunne fremsende statistiske data til Kommissionen om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler ved landbrugsaktiviteter i overensstemmelse med SAIO-forordningens artikel 5, stk. 3, artikel 7, stk. 1, og bilagets litra a og krav fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. For nærmere om SAIO-forordningen henvises til pkt. 2.3.1.1.2 i de almindelige bemærkninger. Indberetningerne vil ligeledes medvirke til, at Miljøstyrelsen kan opgøre og overvåge det samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler i Danmark og opgøre pesticidbelastningen i overensstemmelse med den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026. Endvidere vil miljøministeren forsat kunne anvende § 41 a som hjemmel til at fastsætte regler om, at virksomheder uden for jordbruget skal indberette oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler. Dette vil f.eks. gælde for golfbaner. Der er her tale om en videreførelse af gældende ret. Den foreslåede bemyndigelse i kemikalielovens § 41 a vil også fremover kunne hjemle det indberetningskrav, som golfbaner i dag er underlagt, jf. bestemmelser i bekendtgørelse nr. 1515 af 6. december 2023 om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner. De gældende regler for indberetningen forventes således videreført. Miljøministeren vil også forsat kunne anvende § 41 a som hjemmel til at fastsætte nærmere frister for efterlevelse af indberetningspligten og rammer for perioden, som der skal foretages indberetning i forhold til. Overtrædelse af pligten til at indberette oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler efter regler udstedt i medfør af kemikalielovens § 41 a vil blive strafbelagt med hjemmel i kemikalielovens § 59, stk. 4. Det medfører, at anvendelsesområdet for strafbestemmelsen i kemikalielovens § 59, stk. 4, vil følge udvidelsen af kemikalielovens § 41 a. Miljøstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil udføre tilsyns- og kontrolopgaver i tilknytning til indberetningspligten for plantebeskyttelsesmidler efter delegation med hjemmel i kemikalielovens § 45, § 47 og § 51 b. For så vidt angår indberetning af statistiske oplysninger om brugen af biocidholdige produkter, vil den foreslåede bemyndigelse medføre, at der skabes den fornødne hjemmel i kemikalielovens § 41 a for implementering af kommende ændringer af SAIO-forordningen samt dertilhørende forordninger om implementerende retsakter, hvad angår biocidholdige produkter ved landbrugsaktiviteter. Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes til, at miljøministeren vil kunne fastsætte nationale krav om indberetning af statistiske oplysninger om brugen af biocidholdige produkter, som ikke følger af EU-retlige forpligtelser. For så vidt angår biocidholdige produkter, vil den foreslåede bemyndigelse blive udmøntet ved, at der bliver fastsat regler om, at erhvervsmæssige brugere, der anvender visse biocidholdige produkter til bekæmpelse af mus, skal indberette oplysninger vedrørende forbruget af disse biocidholdige produkter. Der vil på nuværende tidspunkt være tale om biocidholdige produkter med aktivstoffer som betegnes som antikoagulanter samt cholecalciferol (vitamin D). Indberetningspligten vil blive gennemført i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen og vil blive pålagt personer, der er autoriseret til at bekæmpe rotter og mus med en R1- eller R2-autorisation. I praksis er det de samme midler, der anvendes til bekæmpelse af rotter, som anvendes til bekæmpelse af mus. Forpligtelsen til at indberette forbruget af produkterne, hvis der er tale om rottebekæmpelse, findes efter gældende ret i bekendtgørelse nr. 1336 af 22. november 2023 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (herefter benævnt rottebekendtgørelsen), og vil forblive der. Der er således tale om en ny forpligtelse for erhvervsmæssige brugere, hvis erhvervsmæssige brugere bekæmper mus med biocidholdige produkter. Det forventes, at Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion skal udføre tilsyns- og kontrolopgaver i tilknytning til indberetningspligten for erhvervsmæssige brugere, der anvender visse bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af mus efter delegation med hjemmel i kemikalielovens § 45 og § 47. Det forventes, at der vil være tale om de samme professionelle brugere, der indberetter forbruget af biocidholdige produkter til bekæmpelse af rotter, som vil skulle indberette forbruget af midler til bekæmpelse af mus. Det er derfor hensigten, at indberetningspligten tidsmæssig skal følge det, der allerede gælder i rottebekendtgørelsen, for på den måde at lette byrden for erhvervet og dermed også sikre rettidig indberetning. Registrering og indberetning af oplysninger efter rottebekendtgørelsen skal ske løbende i medfør af § 31, stk. 2, i rottebekendtgørelsen, for så vidt angår erhvervsmæssige brugere. Det forventes, at krav om det samme vil blive fastsat for registrering og indberetning af oplysninger om kemisk bekæmpelse af mus. Det er ligeledes forventningen, at indberetningen af forbruget af biocidholdige produkter til mus skal indberettes i den fællesoffentlige rottedatabase, hvor de samme midler indberettes, når de anvendes mod rotter. Det bemærkes, at miljøbeskyttelsesloven § 7, stk. 1, nr. 9, og § 17, stk. 3, fortsat vil blive anvendt som hjemmel til at fastsætte krav i rottebekendtgørelsen om indberetning af anvendelse af bekæmpelsesmidler mod rotter, idet formålet med dette indberetningskrav er knyttet til den generelle pligt til effektiv rottebekæmpelse efter miljøbeskyttelsesloven og ikke med det formål at sikre et bedre overblik over anvendelsen af midlerne eller kontrol heraf, som er formålet med den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i § 41 a. Endvidere vil miljøministeren kunne udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere skal indberette anvendelsen af andre biocidholdige produkter mod andre skadevoldere end midler til bekæmpelse af rotter og mus. Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om indberetning af oplysninger om anvendelse af andre bekæmpelsesmidler i form af andre bestemte typer af biocidholdige produkter, hvor der kan være særligt behov for overblik over eller kontrol med anvendelsen af produkterne, på grund af deres indhold af miljø-og sundhedsskadelige stoffer, eksponering til miljøet eller mennesker. Det kan f.eks. være gasningsmidler, midler til bekæmpelse af insekter eller midler til bekæmpelse af andre dyr. Eventuelle fremtidige krav om indberetning af oplysninger om anvendelse af andre biocidholdige produkter forventes ligeledes fastsat i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen. Til nr. 6 Der er ikke fastsat regler om, hvordan kommunikation om ansøgning om autorisation eller uddannelsesbevis skal sendes til autorisations- og uddannelsesorganet i de enkelte medlemslande i F-gasforordningen, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067 eller Kommissionens forordning nr. 307/2008. Det fremgår af kemikalielovens § 55, stk. 1, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra miljøministeren, Miljøstyrelsen og de øvrige myndigheder nævnt i §§ 45 og 46 om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 om gældende ret i de almindelige bemærkninger. Det foreslås, at § 55, stk. 1 , i kemikalieloven ændres således at, »Miljøstyrelsen og« ændres til »Miljøstyrelsen,«, at der efter »§§ 45 og 46« indsættes »og private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger,«, at »lov eller« ændres til »lov,«, og at der efter »i medfør af denne lov« indsættes »eller af EU-forordninger«. Den foreslåede ændring af § 55, stk. 1, vil medføre, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om skriftlig digital kommunikation om forhold, som er omfattet af EU-forordninger, til og fra miljøministeren, Miljøstyrelsen, de øvrige myndigheder nævnt i §§ 45 og 46 samt private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger, herunder om anvendelsen af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur, jf. § 55, stk. 2. Den foreslåede ændring ændrer ikke på, hvordan § 55 i øvrigt anvendes. Den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte regler i en bekendtgørelse om anvendelse af digital kommunikation mellem uddannelses- og autorisationsorganet og ansøger om uddannelsesbeviser og autorisationer, herunder om form og format, samt anvendelse af digital signatur i forbindelse med ansøgning om autorisationer og uddannelsesbeviser, jf. F-gasforordningen, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067 og Kommissionens forordning nr. 307/2008. Bekendtgørelsen vil indeholde relevante undtagelsesmuligheder fra den skriftlige digitale kommunikation, herunder mulighed for fritagelse fra digital kommunikation, jf. lovbemærkningerne til affattelsen af § 55 i Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 97 som fremsat den 29. november 2012, side 26-27. Kølebranchens Miljøorganisation (herefter benævnt KMO) har siden 2009 været udpeget til uddannelses-, autorisations- og evalueringsorgan på F-gasområdet på vegne af Miljø- og Ligestillingsministeriet og udsteder bl.a. uddannelsesbeviser og autorisationer på F-gasområdet. KMOs arbejde finansieres af en frivillig indbetaling af miljøtillæg fra kølemiddelgrossister, når de indkøber fluorholdige drivhusgasser. Finansieringen af ordningen søges omlagt til gebyr ved dette lovforslag. Da finansieringen omlægges til gebyr, vil Miljøstyrelsen sende opgaven i udbud, hvorefter Miljøstyrelsen på miljøministerens vegne vil udpege en aktør. Denne aktør vil blive forpligtiget til at kunne kommunikere digitalt og leve op til de krav, som kræves for at kunne anvende MitID, lignede digital signatur eller anvende platformen virk.dk. For udpegning af uddannelse-, autorisations- og evalueringsorgan og omlægning til gebyr henvises til pkt. 2.1.1 samt de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2. Endvidere vil miljøministeren kunne udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om skriftlig digital kommunikation til og fra private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger og digital kommunikation til og fra miljøministeren, Miljøstyrelsen, de øvrige myndigheder nævnt i §§ 45 og 46 samt private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger om forhold, som er omfattet af EU-forordninger på andre områder, hvor det ville være relevant, herunder formen på denne kommunikation. Ændringen af bestemmelsen er således ikke begrænset til ansøgning om autorisationer og uddannelsesbeviser på F-gasområdet. Til § 2 Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025. De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da kemikalieloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 70, og den kan ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 2023, foretages følgende ændringer: 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71, som ændret senest ved Europa-Kommissionens direktiv 2019/782/EU af 15. maj 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF for så vidt angår fastsættelse af harmoniserede risikoindikatorer, EU-Tidende 2019, nr. L 127, side 4. 1. Fodnoten til lovens titel affattes således: 2) I fodnoten til lovens titel henvises der til, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71, som ændret senest ved Europa-Kommissionens direktiv 2019/782/EU af 15. maj 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF for så vidt angår fastsættelse af harmoniserede risikoindikatorer, EU-Tidende 2019, nr. L 127, side 4. Fodnoten er imidlertid ikke blevet ajourført med den seneste ændring af direktivet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 om tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EØS-relevant tekst), L 198 af 20. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. 198, side 241. Fodnoten vil blive rettet ved førstkommende ændring af kemikalieloven. »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-tidende 2009, nr. L 309, side 71, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 om tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EØS-relevant tekst), L 198 af 20. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. 198, side 241.« »Kapitel 6 a Gebyr for udførelse af aktiviteter i medfør af forordning om fluorholdige drivhusgasser § 32 d. Miljøministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med uddannelses-, autorisations- og evalueringsordningen eller lignende ordninger, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fluorholdige drivhusgasser og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf, herunder udgifter afholdt af Miljøstyrelsen, andre statslige myndigheder og institutioner eller private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordningerne. Stk. 2. Miljøministeren kan i regler fastsat efter stk. 1 fastsætte nærmere regler om, at private aktører kan opkræve gebyr i forbindelse med opgaver henlagt til dem af den kompetente myndighed i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fluorholdige drivhusgasser og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf.« § 36. Den, der har en godkendelse efter følgende regler, betaler en afgift på 500 kr. pr. kalenderår: 1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF. 2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter. 3) Regler udstedt i medfør af § 35, stk. 1. 3. I § 36 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: » Stk. 2 . Den, der har en godkendelse efter stk. 1 vedrørende en familie af biocidholdige produkter efter reglerne nævnt i stk. 1, nr. 2, betaler en yderligere afgift på 100 kr. pr. produktmedlem i familien af biocidholdige produkter pr. kalenderår. Stk. 3 . Satserne, som er nævnt i stk. 1 og 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med den sats, der er fastsat af Finansministeriet for det generelle pris- og lønindeks. De aktuelle satser offentliggøres af Miljø- og Ligestillingsministeriet. De satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til hele kroner.« Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7. § 39 b . Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af EU-retlige forpligtelser, der vedrører stoffer, blandinger og andre varer omfattet af denne lov, regler om producenters, importørers og forhandleres egenkontrol og oplysnings- og undersøgelsespligt, herunder pligt til 4. I § 39 b indsættes efter »importørers«: », operatørers«. 1-8) --- § 41 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal indberette oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidlerne. 5. I § 41 a ændres »plantebeskyttelsesmidler« til: »bekæmpelsesmidler«, og »plantebeskyttelsesmidlerne« ændres til: »bekæmpelsesmidlerne«. § 55. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra miljøministeren, Miljøstyrelsen og de øvrige myndigheder nævnt i §§ 45 og 46 om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. 6. I § 55, stk. 1, ændres »Miljøstyrelsen og« til: »Miljøstyrelsen,«, efter »§§ 45 og 46« indsættes: »og private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger,«, »lov eller« ændres til: »lov,«, og efter »i medfør af denne lov« indsættes: »eller af EU-forordninger«. Stk. 2- 4. ---

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202412L00039

retsinformation

d7c47c21f1d3ab73c196c4e8b5bb428462be917c8dd50eba1ca46068646c2198

2024-10-04

2024-10-03

2025-01-01

42c769e8-efb7-4534-9101-18ca38ea0aba

DK

dan

written_submission_of_bill

valid

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024) - L 38

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024) Miljøministeren (Magnus Herunicke): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på genbrugspladser) (Lovforslag nr. L 38) Lovforslaget har til formål at fastsætte rammer for et styrket affaldstilsyn, håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter og ophævelse af regler vedrørende genbrugsområder på kommunale genbrugspladser. Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (2020) og den opfølgende aftale (2022) indgik S, V, RV, SF og LA med henblik på at indføre et styrket og risikobaseret affaldstilsyn samt at samle administrations- og tilsynsopgaverne på affaldsområdet. Dette initiativ forventes at fremme lige konkurrencevilkår mellem virksomheder i forskellige kommuner og samtidig øge genanvendelsen i Danmark. Aftalen inkluderer en styrkelse af modtagekontrollen på forbrændingsanlæg, hvor disse fra 2025 skal afvise affaldslæs med genanvendeligt affald og melde det til affaldstilsynsmyndigheden. Ecodesignforordningen blev endeligt vedtaget i juni 2024 og stiller krav til produkters miljø- og klimaaftryk samt cirkulær økonomi. Samtidig fastsættes der i medfør af ecodesignforordningen forbud mod destruktion af usolgt beklædning og fodtøj, mens forbud mod destruktion af øvrige forbrugerprodukter vedtages efterfølgende. Med lovforslaget etableres der hjemmel til at håndhæve ecodesignforordningens forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter. Ecodesignforordningen har direkte virkning i dansk lovgivning, og nærværende lovforslag skal indføre supplerende regler om håndhævelse af dele af de regler, der følger af ecodesignforordningen. Endelig indeholder lovforslaget en bemyndigelse til at ophæve genbrugsområder på kommunale genbrugspladser og den tilhørende gebyrfinansiering, til fordel for frivillige initiativer.

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20241XX00072

retsinformation

24d3d22cd28e331506a9b69f6bf0724842885ff076c0e8bc56b560e9b05f63da

2024-10-04

2024-10-03

2025-01-01

a0f8aa3b-212a-43a3-8869-66481550b167

DK

dan

written_submission_of_bill

valid

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024) - L 36

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024) Ministeren for ligestilling (Magnus Heunicke): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.) (Lovforslag nr. L 36) Lovforslagets formål er at lette administrationen for kommuner, regioner og statslige institutioner m.v. ved at forenkle indberetningskrav til offentlige myndigheder m.v. i lov om ligestilling af kvinder og mænd. Lovforslaget følger op på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022, hvor det fremgår, at regeringen ønsker den mest vidtgående frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie, og som led heri bl.a. ønsker at afskaffe al unødig statslig og kommunal regulering, og gennemføre en sanering og begrænsning af antallet af statslige og lokale tilsyn og kontroller. Lovforslaget følger endvidere op på aftaler om kommunernes økonomi for 2024 og for 2025 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Med lovforslaget foreslås det at afskaffe ligestillingsredegørelserne og dermed forpligtelsen om, at ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder samt kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal redegøre for deres arbejde for ligestilling hvert tredje år. Derudover foreslås det at indføre en bagatelgrænse på 50 medarbejdere for de kommunale fællesskaber, statslige institutioner og virksomheder, der er forpligtet til at opstille måltal for kønssammensætningen i bestyrelser m.v. Dette svarer til bagatelgrænsen for, hvornår der efter de samme regler skal opstilles måltal for kønssammensætningen i de øverste ledelsesniveauer. Endelig foreslås det at ændre den årlige indberetning om måltal m.v. fra hvert til hvert andet år. Det er hensigten, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2025. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20241XX00070

retsinformation

ffec8dea131fce41ddaf7770d84fb1a84953f7da38edc1cde0b29e00b11e96fd

2024-10-04

2024-10-03

2025-01-01

fd7d6e04-e1d8-4403-855c-289fdc71d1f8

DK

dan

written_submission_of_bill

valid

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024) - L 34

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024) Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om socialtilsyn, lov om social service og barnets lov (Ændringer af regler på udlændingeområdet på området for indkvartering, ydelser og sociale indsatser m.v.) (Lovforslag nr. L 34) Lovforslaget indeholder en række ændringer af regler på udlændingeområdet på området for indkvartering, ydelser og sociale indsatser mv. Med lovforslaget indføres en ligedeling af det forsørgertillæg, der udbetales til udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse, der har forsørgelsespligt over for et barn, når barnet bor sammen med begge forældre, med henblik på at bringe udlændingelovens regler om udbetaling af forsørgertillæg på linje med reglerne om udbetaling af børne- og ungeydelse. Med lovforslaget udvides desuden Udlændingestyrelsens adgang til at fradrage indkomst, herunder fra lønnet beskæftigelse eller praktik, i de udgifter, som udbetales til udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, navnlig i perioden fra meddelelse af opholdstilladelse, og indtil ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen. Med lovforslaget indføres herudover hjemmel til, at en mindreårig asylansøger kan indkvarteres privat hos et herboende nært familiemedlem på samme lempeligere vilkår, som tilfældet er for mindreårige med herboende forældre. Med lovforslaget opdateres også udlændingelovens bestemmelse om udpegning af repræsentant for uledsagede mindreårige udlændinge og udlændingelovens bestemmelse om klageadgang for Udlændingestyrelsens modenhedsvurdering af uledsagede mindreårige udlændinge. Med lovforslaget indføres endvidere hjemmel til iværksættelse af øvrige sociale indsatser end anbringelse for uledsagede mindreårige med ulovligt ophold, således at denne persongruppe kan modtage disse indsatser med direkte hjemmel i udlændingeloven fremfor, som i dag, efter principperne i barnets lov. Endvidere sikres ensartet hjemmel til iværksættelse af sociale indsatser for mindreårige udlændinge med processuelt ophold, herunder uledsagede mindreårige udlændinge, og unge udlændinge med processuelt ophold. Med lovforslaget indføres endelig hjemmel til, at socialtilsynet kan føre fagligt tilsyn med særindkvarteringssteder og steder, hvor der sker ekstern indkvartering af voksne udlændinge med særlige behov for støtte, som ikke kan rummes på et ordinært indkvarteringssted. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2025. Det foreslås dog, at lovforslagets element om ligedeling af forsørgertillæg, der udbetales til udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, der har forsørgelsespligt over for et barn, når barnet bor sammen med begge forældre, sættes i kraft efter udlændinge- og integrationsministerens bekendtgørelse, og at elementet får virkning for udbetaling af forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg, der følger førstkommende skæringsdato, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 7, 4. pkt. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20241XX00088

retsinformation

e685f56d74322d2dcd72e8fd0f2e5f0fa5c62da1840e56a0c4f4ddb88b7d1057

2024-10-04

2024-10-03

2025-01-01

6fc41014-8157-4f77-b431-cf9c0fd7dbe5

DK

dan

letter

valid

Skrivelse om bortfald af skrivelse om den rangmæssige orden ved flagning

Skrivelse om bortfald af skrivelse om den rangmæssige orden ved flagning Skrivelse nr. 11118 af 5. august 1949 om den rangmæssige orden ved flagning bortfalder. Justitsministeriet, den 22. september 2024 Peter Hummelgaard

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9797

retsinformation

8dfe6b6d94609b45c8dd39ef37f23cff647ca5ae132d0fa26ff0d36bf89cb796

2024-10-01

2024-09-22

2025-01-02

7cdd3718-26fe-4327-9dd1-18e96742dfe0

DK

dan

final_administrative_decision

valid

SU til uddannelse i udlandet - tilbagebetaling - afslutning af uddannelse - påbegyndelse af ny uddannelse

SU til uddannelse i udlandet - tilbagebetaling - afslutning af uddannelse - påbegyndelse af ny uddannelse Resumé: SU tildeles den uddannelse, der er søgt om støtte til. Det betyder, at studerende, som skifter uddannelse, skal søge om SU igen til den nye uddannelse. Ved afslutning af uddannelse i udlandet, får Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ikke automatisk besked herom. Hvis den studerende har undladt at oplyse, at uddannelsen afsluttes, og derfor modtager SU i den efterfølgende periode, rejser styrelsen krav om tilbagebetaling af SU. Reglerne: Love og bekendtgørelser Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023: • § 2, om at være indskrevet på og gennemgå en uddannelse for at være berettiget til SU • § 28, om foreløbig tildeling af SU • § 29, om standsning og tilbagebetaling af foreløbig tildelt SU • § 30, om tildeling og tilbagebetaling af SU • § 38 b, stk. 2, om tidspunktet for ophør af SU Bekendtgørelse nr. 2433 af 14. december 2021 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen): • § 56, stk. 1, om standsning af SU • § 60, stk. 1, om tilbagebetaling af SU Sagsfremstilling: Den studerende havde modtaget SU til uddannelse i udlandet. Hun afsluttede uddannelsen den 15. maj 2022. Da det var uddannelse i udlandet, fik Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ikke automatisk besked om afslutningen. Den studerende påbegyndte uddannelse i Danmark i september 2022 og blev tildelt SU fra september 2022. Styrelsen krævede tilbagebetaling af SU for perioden fra juni 2022 til august 2022. Ankenævnet stadfæstede styrelsens afgørelse med den begrundelse, at den studerende afsluttede sin uddannelse i udlandet den 15. maj 2022. Ankenævnet var opmærksomt på, at den studerende først formelt graduerede den 30. juli 2022. Ankenævnet lagde dog vægt på, at det fremgik af dokumentation for afsluttet uddannelse af 31. oktober 2022, at hun afsluttede sin uddannelse den 15. maj 2022. Ankenævnet var også opmærksomt på, at den studerende havde deltaget i undervisning hos en anden uddannelsesinstitution i udlandet i perioden fra den 23. maj 2022 til den 17. august 2022. Ankenævnet bemærkede hertil, at den studerende ikke havde søgt om SU til denne uddannelse. Ankenævnet bemærkede desuden, at det fremgik af modtagne støttemeddelelser, at støtten var tildelt den uddannelse, den studerende havde søgt om støtte til. Det fremgik desuden, at hun skulle søge om SU igen, hvis hun eksempelvis skiftede uddannelsesretning. Ankenævnet bemærkede endelig, at styrelsen havde tildelt hende SU fra september 2022 til hendes uddannelse i Danmark. Afgørelse: Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger fandt, at den studerende skulle tilbagebetale SU for perioden fra juni 2022 til og med august 2022. Begrundelse for afgørelsen: Vi vurderer, at du ikke havde ret til SU i perioden fra juni 2022 til august 2022. Du skal derfor tilbagebetale SU for denne periode. Vi har lagt vægt på, at du afsluttede din uddannelse den 15. maj 2022. Vi er opmærksomme på, at du først formelt graduerede den 30. juli 2022. Dette kan ikke føre til en ændret vurdering. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af dokumentation for afsluttet uddannelse af 31. oktober 2022, at du afsluttede din uddannelse den 15. maj 2023. Vi er ligeledes opmærksomme på, at du har deltaget i undervisning hos [uddannelsesinstitution i udlandet] i perioden fra den 23. maj 2022 til den 17. august 2022. Vi bemærker, at du ikke har søgt om SU til denne uddannelse. Vi bemærker desuden, at det fremgår af modtagne støttemeddelelser, at støtten er tildelt den uddannelse, du har søgt om støtte til. Det fremgår desuden, at du skal søge om SU igen, hvis du eksempelvis skifter uddannelsesretning. Vi bemærker endelig, at styrelsen har tildelt dig SU fra september 2022 til din uddannelse på [uddannelsesinstitution i Danmark]. Efter reglerne er retten til SU afhængig af, at man er indskrevet på og gennemgår en uddannelse. Det følger ligeledes af reglerne, at hvis den uddannelsessøgende ikke længere opfylder betingelsen om at være indskrevet på og gennemgå en uddannelse, ophører udbetalingen af SU fra udgangen af den måned, hvor ændringen sker. SU’en tildeles den uddannelse, man har søgt SU til. Det vil sige, at hvis man påbegynder en ny uddannelse eller ændrer i sin uddannelse, skal man søge SU igen. SU udbetales foreløbigt i støtteåret og tildeles endeligt ved støtteårets afslutning. Beløb, der ikke kan tildeles endeligt, skal tilbagebetales.

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9775

retsinformation

7dd8acd8008b3c4d6f26ec93d651c988e12458531dda1fa62cf30ded4a0ae978

2024-09-27

2024-01-30

2025-01-02

1ab62283-af38-4a2a-964d-663345266eda

DK

dan

consolidated_act

valid

Bekendtgørelse af lov om letbane på Ring 3

Bekendtgørelse af lov om letbane på Ring 31) Herved bekendtgøres lov om letbane på Ring 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 12. marts 2023, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1568 af 12. december 2023. Kapitel 1 Hovedstadens Letbane I/S, definition af anlægsprojektet og miljømæssige vurderinger § 1. Transportministeren2) udtræder af Hovedstadens Letbane I/S, hvorefter Region Hovedstaden og de 11 kommuner, jf. stk. 2, overtager samtlige aktiver og passiver i interessentskabet og indtræder i samtlige interessentskabets rettigheder og pligter. Stk. 2. Hovedstadens Letbane I/S ejes af Region Hovedstaden med 43 pct., Lyngby-Taarbæk Kommune med 12,52 pct., Gladsaxe Kommune med 12,60 pct., Herlev Kommune med 6,71 pct., Rødovre Kommune med 2,01 pct., Glostrup Kommune med 7,18 pct., Albertslund Kommune med 3,23 pct., Brøndby Kommune med 4,18 pct., Høje-Taastrup Kommune med 0,88 pct., Hvidovre Kommune med 0,92 pct., Vallensbæk Kommune med 3,15 pct. og Ishøj Kommune med 3,62 pct. Stk. 3. Ejerfordelingen mellem de 11 kommuner, jf. stk. 2, kan ændres ved aftale, hvis alle 11 kommuner er enige herom. Stk. 4. Transportministerens oprindelige indskud på op til 1.777 mio. kr. i Hovedstadens Letbane I/S konverteres til et tilskud. Beløbet er angivet i 2013-priser og indeksreguleres med Finansministeriets anlægsindeks. Stk. 5. Region Hovedstaden indskyder 991 mio. kr., Lyngby-Taarbæk Kommune indskyder 285,1 mio. kr., Gladsaxe Kommune indskyder 286,4 mio. kr., Herlev Kommune indskyder 152,9 mio. kr., Rødovre Kommune indskyder 45,4 mio. kr., Glostrup Kommune indskyder 163,3 mio. kr., Albertslund Kommune indskyder 73,9 mio. kr., Brøndby Kommune indskyder 94,6 mio. kr., Høje-Taastrup Kommune indskyder 19,4 mio. kr., Hvidovre Kommune indskyder 20,7 mio. kr., Vallensbæk Kommune indskyder 71,3 mio. kr., og Ishøj Kommune indskyder 82,9 mio. kr. i Hovedstadens Letbane I/S. Beløbene er angivet i 2013-priser og indeksreguleres med Finansministeriets anlægsindeks frem til driftstart og derefter med nettoprisindekset. Stk. 6. Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hvidovre Kommune, Vallensbæk Kommune, Ishøj Kommune og Region Hovedstaden afsætter samlet set yderligere reserver på i alt 379,3 mio. kr. Beløbene er angivet i 2013-priser og indeksreguleres med Finansministeriets anlægsindeks frem til driftstart og derefter med nettoprisindekset. Stk. 7. Transportministeren, Region Hovedstaden og de 11 kommuner, jf. stk. 1, stiller vederlagsfrit de arealer, der er nødvendige for letbanens anlæg og drift, til rådighed for Hovedstadens Letbane I/S. § 2. Hovedstadens Letbane I/S forestår projektering, anlæg og drift af en letbane på Ring 3, herunder gennemførelse af forberedende arbejder. Stk. 2. Linjeføringen for letbanen på Ring 3 med stationer, kontrol- og vedligeholdelsescenter og omformerstationer fremgår af bilag 1 til loven. § 3. Transportministeren skal efter høring af de 11 kommuner, jf. § 1, stk. 1, og Region Hovedstaden udarbejde VVM-redegørelse for letbanen på Ring 3, herunder foretage høring, og andre nødvendige miljøvurderinger af projektet. Stk. 2. Offentliggørelse af VVM-redegørelsen kan ske udelukkende digitalt. § 3 a. Anlægget af letbanen på Ring 3, jf. § 2, skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. dog § 3 b. § 3 b. Ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, som kan være til skade for miljøet, må ikke påbegyndes uden tilladelse fra Trafikstyrelsen, jf. § 25 b. Stk. 2. Trafikstyrelsen afgør på grundlag af en anmeldelse fra Hovedstadens Letbane I/S, om der skal udarbejdes en supplerende VVM-redegørelse, inden der gives tilladelse efter stk. 1. Vurderer Trafikstyrelsen, at der skal udarbejdes en supplerende VVM-redegørelse, udarbejder Hovedstadens Letbane I/S denne. Trafikstyrelsen foretager offentliggørelse af den supplerende VVM-redegørelse med henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder. Stk. 3. Bestemmelser i anden lovgivning, som fastsætter krav om vurdering af virkninger på miljøet (VVM), finder ikke anvendelse på ændringer og udvidelser omfattet af stk. 1. Stk. 4. Trafikstyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 og efter regler fastsat i medfør af stk. 5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 5. Transportministeren kan efter forhandling med miljø- og fødevareministeren fastsætte nærmere regler om 1) anmeldelse efter stk. 2 af ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet til Trafikstyrelsen, 2) pligt for andre myndigheder og Hovedstadens Letbane I/S til at give de oplysninger, der er nødvendige for Trafikstyrelsens vurdering af ændringer eller udvidelser efter stk. 2, 3) gennemførelse af Trafikstyrelsens vurdering efter stk. 2 og om indholdet af VVM-redegørelsen, 4) vilkår for tilladelsen efter stk. 1 og 5) offentliggørelse, herunder om udelukkende digital annoncering, af afgørelser efter stk. 1 og 2 og af den supplerende VVM-redegørelse. Stk. 6. Transportministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte regler om beskyttelse af dyre- og plantearter ved afgørelser om tilladelse til ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet efter stk. 1. § 3 c. Beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven, for så vidt angår arealer, der er nødvendige for gennemførelse af anlægget nævnt i § 2, varetages af transportministeren efter denne lov. Kort over naturlokaliteter omfattet af naturbeskyttelsesloven fremgår af bilag 2 til loven. § 3 d. Kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelser vedrørende anlægsprojektet, jf. § 2, som træffes efter lov om naturbeskyttelse og lov om miljøbeskyttelse samt regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet, jf. § 2, i henhold til de love og regler, der er nævnt i stk. 1, kan påklages af Hovedstadens Letbane I/S til transportministeren. Stk. 3. Transportministeren kan overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de love og regler, der er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt sag vedrørende anlægsprojektet, jf. § 2. Stk. 4. Transportministerens afgørelser af klager efter stk. 2, hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 5. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1. Stk. 6. Transportministeren kan til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3 fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de love, der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune. § 3 e. Transportministeren kan fastsætte regler om forurening og gener fra anlægget nævnt i § 2. Transportministeren kan herunder fastsætte regler om egenkontrol og om tilsyn og håndhævelse, herunder at afgørelser om tilsyn og håndhævelse af regler fastsat efter denne bestemmelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Lov om miljøbeskyttelse og regler udstedt i medfør heraf finder ikke anvendelse på forurening og gener fra de dele af anlægget af letbanen på Ring 3, der er omfattet af regler udstedt efter stk. 1. Det samme gælder afgørelser truffet i medfør af lov om miljøbeskyttelse. § 3 f. Fastsætter transportministeren regler i medfør af § 3 e, stk. 1, kan ministeren samtidig fastsætte regler om, at Hovedstadens Letbane I/S skal tilbyde kompensation til beboere, som kan udsættes for gener som følge af regler udstedt i medfør af § 3 e, stk. 1. Transportministeren kan herunder fastsætte regler om kredsen af de berettigede, størrelsen af kompensationen, udbetaling, frister, renter m.v. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om, at Hovedstadens Letbane I/S skal tilbyde beboere, der er særligt udsat for gener som følge af transportministerens regulering af forholdene i medfør af § 3 e, stk. 1, genhusning eller overtagelse af deres bolig. Transportministeren kan herunder fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen efter beboerens anmodning skal anvise en genhusningsbolig. Transportministeren kan desuden fastsætte regler om fremgangsmåden ved genhusning eller overtagelse, herunder om vilkårene i aftaler om genhusning, omkostninger ved genhusning og genhusningsaftalens ophør, herunder regler om, at aftalen ophører, hvis den bolig, hvor der er gener, udlejes eller anvendes til beboelse. Stk. 3. Opnås der ikke en aftale mellem Hovedstadens Letbane I/S og den berettigede til kompensation, genhusning eller overtagelse af boligen i medfør af regler udstedt efter stk. 1 og 2, eller opstår der uenighed om en indgået aftale, træffer Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne afgørelse om kompensation, genhusning og overtagelse efter de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1 og 2. Stk. 4. Sager om kompensation, genhusning og overtagelse behandles i øvrigt af Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Stk. 5. Kompensation og beløb ydet ved genhusning efter reglerne i stk. 1 og 2 indgår ikke ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser. Kompensationen og beløbene medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. Stk. 6. Har transportministeren fastsat regler efter stk. 1 og 2, herunder om genhusning, finder reglerne i kapitel 9 i lov om byfornyelse og udvikling af byer ikke anvendelse ved spørgsmål om sundhedsfare i bygninger, som benyttes til bolig eller ophold for mennesker, som følge af støjgener fra anlægget af anlægsprojektet. § 3 g. §§ 3 a-3 f og regler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse på ændringer og udvidelser af anlægsprojektet, der er tilladt efter § 3 b, stk. 1. Kapitel 2 Hovedstadens Letbane I/S’ formål og ledelse m.v. § 4. Hovedstadens Letbane I/S’ formål er at projektere, anlægge og drive en letbane på Ring 3. Stk. 2. Indgåelse af kontrakter om anlæg og drift, herunder vedligehold, af letbanen på Ring 3 kræver forelæggelse for og godkendelse fra samtlige interessenter. Stk. 3. Transportministeren, Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hvidovre Kommune, Vallensbæk Kommune og Ishøj Kommune har mulighed for at foretage tilkøb. Tilkøb betales af den eller dem, der ønsker at foretage et tilkøb. Ved tilkøb forstås udgifter til anlægget, der ikke er nødvendige for anlæg af en letbane på Ring 3, og som de 11 kommuner, transportministeren og Region Hovedstaden har mulighed for at vælge senest i forbindelse med fastlæggelse af udbudsbetingelserne for anlægget af letbanen, uden at dette i øvrigt medfører væsentlige tidsmæssige eller økonomiske konsekvenser for anlægget. § 5. Hovedstadens Letbane I/S ledes af en bestyrelse og en direktion. Direktionen i Metroselskabet I/S er tillige direktion i Hovedstadens Letbane I/S, jf. § 8, stk. 3, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S. Stk. 2. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse. Direktionen varetager den daglige ledelse. Direktionen skal udarbejde og forelægge årsregnskab for bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter ved instruks det nærmere indhold af direktionens opgaver. Stk. 3. Metroselskabet I/S stiller de nødvendige medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed for varetagelse af Hovedstadens Letbane I/S’ virksomhed, herunder til udførelse af administrations-, projekterings- og udbuds- og kontraktopgaver vedrørende letbanen på Ring 3, og varetagelse af Hovedstadens Letbane I/S’ gælds- og formueforvaltning. Stk. 4. Hovedstadens Letbane I/S betaler Metroselskabet I/S for at varetage de nævnte opgaver, jf. stk. 1-3, baseret på kostpris. Transportministeren fastsætter nærmere regler for betalingen. § 6. Hovedstadens Letbane I/S ledes af en bestyrelse og en direktion. § 7. Hovedstadens Letbane I/S skal anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 i selskabsloven og § 148 i selskabsloven. Stk. 2. Selskabslovens bestemmelser i kapitel 20 om særlige offentliggørelsespligter m.v. for statslige aktieselskaber finder anvendelse på Hovedstadens Letbane I/S. § 8. Region Hovedstaden og de 11 kommuner, jf. § 1, stk. 2, fastsætter en vedtægt for Hovedstadens Letbane I/S. Stk. 2. Hovedstadens Letbane I/S skal på begæring uden unødigt ophold stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for interessenterne. § 9. Årsregnskabslovens regler, herunder bestemmelserne for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for Hovedstadens Letbane I/S. Stk. 2. Hovedstadens Letbane I/S' regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor, som udpeges af Region Hovedstaden og de 11 kommuner, jf. § 1, stk. 2, i forening. § 10. Hovedstadens Letbane I/S kan optage lån til finansiering af interessentskabets aktiviteter. Stk. 2. Finansministeren bemyndiges til at dække virksomhedens finansieringsbehov efter stk. 1 gennem statslån. Sådanne lån må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som låntager. § 11. Forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for Hovedstadens Letbane I/S. § 12. § 38 i jernbaneloven finder anvendelse i forbindelse med projektering af letbanen på Ring 3, jf. § 2, således at transportministeren delegerer sin beføjelse efter § 38 i jernbaneloven til Hovedstadens Letbane I/S. Kapitel 3 (Ophævet) Kapitel 4 Byggelinjer, forbud, fremrykket ekspropriation og gæsteprincippet § 19. Transportministeren kan pålægge byggelinjer, når det er nødvendigt for at sikre det i § 2 nævnte anlægsprojekt. Byggelinjer kan pålægges for en periode af højst 10 år. Byggelinjepålægget kan én gang ved et nyt pålæg forlænges med yderligere op til 10 år. Hovedstadens Letbane I/S afholder alle omkostninger i forbindelse med pålæg af byggelinjer og offentliggørelsen heraf efter § 21. Stk. 2. På ejendomme, der ligger inden for byggelinjen, må der ikke uden tilladelse fra transportministeren opføres ny bebyggelse, herunder ved tilbygning eller ved genopførelse af nedbrændt eller nedrevet bebyggelse, ligesom der ikke må foretages væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse. På sådanne ejendomme må der heller ikke indrettes andre anlæg af blivende art. § 20. Transportministeren kan som en midlertidig foranstaltning forud for et eventuelt pålæg af byggelinjer nedlægge forbud mod, at der på en ejendom, der berøres af det i § 2 nævnte anlægsprojekt, foretages de foranstaltninger, der er nævnt i § 19, stk. 2. Et sådant forbud kan nedlægges for et tidsrum af 1 år og kan ikke nedlægges mere end én gang. Stk. 2. Kommunen skal indberette til transportministeren, inden der meddeles tilladelse til byggeri på ejendomme, der ikke er pålagt byggelinjer, og som berøres af anlægsprojektet. Hvis transportministeren ikke inden for 2 måneder efter at have modtaget sådan indberetning nedlægger forbud i henhold til stk. 1, kan byggetilladelse meddeles. Stk. 3. Der kan klages over nedlæggelse af forbud, senest 4 uger efter at meddelelsen er kommet frem til pågældende. Stk. 4. Klage over en afgørelse om forbud fritager ikke klageren for at efterkomme forbuddet. Transportministeren kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning. Stk. 5. Transportministeren fastsætter nærmere regler om klageadgangen. § 21. Transportministeren skal i stedlige nyhedsmedier offentliggøre byggelinjepålæg efter § 19. Transportministeren skal endvidere sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen. Stk. 2. Der kan klages over pålæg af byggelinjer, senest 4 uger efter at meddelelsen er kommet frem til den pågældende. Stk. 3. Når fristen for klage er udløbet og der er truffet afgørelse i klagesagen, skal byggelinjepålægget tinglyses med angivelse af hjemmel. Stk. 4. Klage over en afgørelse om byggelinjepålæg fritager ikke klageren for at efterkomme pålægget. Transportministeren kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning. Stk. 5. Byggelinjepålæg skal fra offentliggørelsen respekteres af ejendommenes ejere og brugere, panthavere og andre indehavere af rettigheder over ejendommene, uanset hvornår rettighederne er erhvervet. Stk. 6. Forinden byggearbejder iværksættes på en ejendom, hvorpå der er pålagt byggelinjer i henhold til § 19, skal bygherren indhente oplysning hos transportministeren om, hvorvidt arbejdets udførelse vil komme i strid med byggelinjepålægget. Stk. 7. Transportministeren fastsætter nærmere regler om klageadgangen. § 22. Hvis ejeren af et areal, der er pålagt byggelinjer efter § 19, afskæres fra en udnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af tilgrænsende eller omliggende arealer, kan ejeren på ethvert tidspunkt kræve, at transportministeren overtager arealet på Hovedstadens Letbane I/S’ vegne mod erstatning. Hovedstadens Letbane I/S afholder alle omkostninger hertil. Stk. 2. Ejeren af et areal, der i væsentligt omfang er pålagt byggelinjer efter § 19, kan på ethvert tidspunkt desuden kræve, at transportministeren på vegne af Hovedstadens Letbane I/S overtager arealet mod erstatning, når byggelinjerne hindrer afhændelse af arealet på normale vilkår og ejeren af særlige personlige grunde ønsker at afstå arealet før det tidspunkt, hvor der kan foretages ekspropriation. Stk. 3. Udgør det areal, der er pålagt byggelinjer efter § 19, kun en del af en ejendom, kan ejeren kræve hele ejendommen overtaget, hvis den tilbageværende del af ejendommen bliver så lille eller af en sådan beskaffenhed, at ejendommen ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde. Tilsvarende gælder, hvis byggelinjepålægget hindrer afhændelse af hele ejendommen på normale vilkår i de situationer, der er nævnt i stk. 2. Stk. 4. Afslår transportministeren ejerens anmodning om overtagelse efter stk. 1-3, eller opnås der ikke enighed om erstatningens størrelse, kan ejeren påklage transportministerens afgørelse til de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105 og 106 i lov om offentlige veje. Taksationsmyndighederne afgør, om ejerens krav efter stk. 1-3 skal imødekommes, og fastsætter i så fald erstatning for arealets overtagelse efter § 103, i lov om offentlige veje. Ved taksationsmyndighedernes behandling finder §§ 107-111 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 4, kan ikke indbringes for domstolene, før klageadgangen er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt, inden 6 måneder efter at klagemyndighedens afgørelse er kommet frem til klageren. § 23. Transportministeren kan på vegne af Hovedstadens Letbane I/S efter anmodning fra ejeren i særlige tilfælde ekspropriere en ejendom, der berøres særligt indgribende af anlægsprojektet nævnt i § 2, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer, såfremt ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår. Hovedstadens Letbane I/S afholder alle omkostninger hertil. Stk. 2. Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Stk. 3. Ved erstatningsfastsættelsen finder § 103, i lov om offentlige veje anvendelse. § 24. § 77, stk. 1, i lov om offentlige veje om gæsteprincippet finder anvendelse på ledningsarbejder i forbindelse med projektering, herunder forberedende arbejder, og ved anlæg af Ring 3 Letbane, jf. § 2. § 24 a. Kan der ikke opnås enighed med ejere af ledningsanlæg omfattet af § 24 om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, kan tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde på arealet påbegyndes, gennemføre arbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren. Stk. 2. Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 1, udføre for Hovedstadens Letbane I/S’ eller ledningsejerens regning, jf. § 24. § 24 b. Erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af §§ 24 og 24 a fastsættes, hvis der ikke kan indgås aftale herom, af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje anvendelse. Hovedstadens Letbane I/S afholder alle omkostninger forbundet hermed. Kapitel 5 Delegation, domstolsprøvelse, straf m.v. § 25. Transportministeren kan bemyndige Hovedstadens Letbane I/S til at udøve ministerens beføjelser i denne lov. § 25 a. Transportministeren kan bemyndige Hovedstadens Letbane I/S til som anlægsmyndighed at iværksætte ekspropriation efter § 30 i jernbaneloven til anlæg af letbanen på Ring 3, jf. § 2. § 25 b. Trafikstyrelsen udfører de opgaver, der fremgår af § 3 b. Stk. 2. Ved udførelsen af de opgaver, der fremgår af § 3 b, er Trafikstyrelsen uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. § 25 c. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt adressaten. Stk. 2. Ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter. § 25 d. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af § 3 b, stk. 1, med bøde. Stk. 2. I regler, der udstedes efter § 3 b, stk. 5, og § 3 e, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 26. Loven træder i kraft den 1. marts 2014. § 27. (Udelades) Jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 124. Loven træder i kraft den 15. juni 2015, jf. dog stk. 2. Stk.. 2-5. (Udelades) Lov nr. 657 af 8. juni 2016 (Anlæg af letbanen på Ring 3, særlig regulering i anlægsperioden m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 4 Transport- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden3). Lov nr. 1564 af 18. december 2018 (Transport-, bygnings- og boligministerens udtræden af Hovedstadens Letbane I/S) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Loven træder i kraft den 1. januar 2019. Lov nr. 1568 af 12. december 2023 (Etablering af en tilladelsesordning for ledninger, kabler og tilbehør i private fællesveje på landet og tilpasning af visse anlægslove til VVM-direktivet og naturbeskyttelsesdirektiverne) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024. Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 25 d, stk. 1 og 2, i lov om letbane på Ring 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 12. marts 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 25 d, stk. 2 og 3, i lov om letbane på Ring 3, jf. denne lovs § 2, nr. 2. Transportministeriet, den 17. september 2024 Thomas Danielsen / Merete Houmann Bilag 1 Kort over letbanen på Ring 3 Bilag 2 Naturlokaliteter Officielle noter 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. 124, side 1. 2) Betegnelsen for ministeren er i hele lovbekendtgørelsen ændret til transportministeren som følge af den kongelige resolution af 27. juni 2019. 3) Loven er sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 889 af 28. juni 2016.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1044

retsinformation

ae9e6389a813544b77ef2d2aa296e3311f3675e786bb5fa17b138748dff45dda

2024-09-20

2024-09-17

2025-01-02

92cfea94-0cb0-46e8-994c-f03571381ea7

DK

dan

guidance

valid

Vejledning om ansøgnings- og tilladelsesprocessen for repowering og forlængelse af elproduktionstilladelse (levetidsforlængelse) af bestående elproduktionsanlæg på havet

Vejledning om ansøgnings- og tilladelsesprocessen for repowering og forlængelse af elproduktionstilladelse (levetidsforlængelse) af bestående elproduktionsanlæg på havet Indhold Vejledning om ansøgnings- og tilladelsesprocessen for repowering og forlængelse af elproduktionstilladelse (levetidsforlængelse) af bestående elproduktionsanlæg på havet 1. Indledning 2. Definitioner 2.1. Repowering 2.1.1. Afgrænsning af repowering 2.1.2. Eksempler på repowering 2.2. Forlængelse af elproduktionstilladelse (levetidsforlængelse) 2.3. Repowering og levetidsforlængelse af udbudsparker 3. Krav til ansøgning 3.1. Ansøgningen (hoveddokument) 3.2. Finansiel kapacitet 3.3. Teknisk kapacitet 3.4. Screeningsrapport 3.5. Områdebeskyttelse (Natura 2000) 3.6. Vurdering af Bilag IV-arter 3.7. Vandrammedirektiv 3.8. Havstrategidirektiv 3.9. Restlevetidsanalyse 4. Øvrige forhold 4.1. Kontakt til øvrige myndigheder 4.1.1. Forsvaret 4.1.2. Søfartsstyrelsen 4.1.3. Trafikstyrelsen 4.2. Certificering og krav til udvidet serviceeftersyn 4.3. Nettilslutning 4.3.1. Forhold vedr. ilandføringskabel 4.3.2. Nettilslutningsaftale og efterlevelse af tekniske krav 4.3.3. Tidlig dialog med systemoperatør (Energinet eller netvirksomhed) 1. Indledning I december 2023 blev der i VE-loven1) indsat en bestemmelse om, at der kan fastsættes regler om en forenklet og hurtig proces ifm. repowering af bestående elproduktionsanlæg. Reglerne om repowering følges op af bekendtgørelse nr. 767 af 20. juni 2024 om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering. Nærværende vejledning har til formål at belyse over for ejere af elproduktionsanlæg på havet2), hvordan repowering og forlængelse af elproduktionstilladelsen af eksisterende anlæg skal forstås, og hvad ansøgnings- og tilladelsesprocessen herfor er. Vejledningen henvender sig således til anlægsejer, der ansøger om hhv: – Repowering – Forlængelse af elproduktionstilladelsen, uden nogle tekniske/fysiske ændringer (ikke repowering). – Repowering i kombination med forlængelse af elproduktionstilladelsen3) Hverken lovændringen, bekendtgørelsen eller vejledningen omhandler regler for repowering af elproducerende anlæg på land. Behandling af projektændringer på land, der kategoriseres som repowering, sker inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer i blandt andet lov om elforsyning jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023 samt bekendtgørelse nr. 1363 af 29. september 2022 om tilladelse til og etablering og ændring af elproduktionsanlæg samt elproduktion på land. 2. Definitioner 2.1. Repowering Repowering er defineret i VE-direktivets artikel 2, nr. 10. ‘repowering’ means renewing power plants that produce renewable energy, including the full or partial replacement of installations or operation systems and equipment for the purposes of replacing capacity or increasing the efficiency or capacity of the installation; VE-direktivets definition af repowering er gennemført i elforsyningslovens nr. 1248 af 24. oktober 2023 § 5, nr. 28. VE-lovens § 5, stk. 2, anvender samme definitioner som i elforsyningsloven. I elforsyningsloven, defineres repowering som: "Repowering: Fornyelse af elproduktionsanlæg, som producerer VE-elektricitet, herunder fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer og udstyr med henblik på at erstatte kapacitet eller for at øge anlæggets produktivitet eller kapacitet". Repowering af et eksisterende anlæg er knyttet op på en ændring af etableringstilladelsen udstedt i medfør af VE-lovens § 25, og skal forstås som en fornyelse af et bestående anlæg, hvor der allerede er meddelt tilladelse til opførelse og drift af anlægget. Det er en forudsætning, at repowering-projektet medfører genanvendelse af placering samt, projektkomponenter eller og frastruktur i et omfang, hvor der kan siges at være tale om ændringer af et bestående projekt og ikke et nyt anlægsprojekt. Det vil være op til en konkret vurdering, hvorvidt ændringen er så omfattende, at der er tale om et nyt projekt. Ved definitionen af repowering forstås en teknisk ændring af det bestående elproduktionsanlæg, som ved en fuld eller delvis udskiftning af f.eks. komponenter, driftssystemer og udstyr i det bestående elproduktionsanlæg potentielt forlænger anlæggets tekniske levetid.4) Den tekniske fornyelse og/eller ændring af det bestående elproduktionsanlæg sker endvidere med henblik på at erstatte den eksisterende kapacitet eller for at øge anlæggets kapacitet. En ansøgning om repowering af et eksisterende anlæg, som udgør en væsentlig ændring af anlægget og kræver tilladelse efter VE-lovens § 25. Tidsfristerne for sagsbehandling af repowering fremgår af Bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE. 2.1.1. Afgrænsning af repowering Der er forskel på, om ændringer af et anlæg hører under repowering, som beskrevet oven for, eller almindeligt vedligehold. Det er op til en konkret vurdering, hvorvidt ændringen hører under almindelig vedligehold eller repowering. Hertil kan formålet med en udskiftning have betydning for udfaldet af vurderingen. Det er op til anlægsejer at vurdere, om det arbejde der skal udføres i forbindelse med almindelig vedligehold, er så omfattende, at det kan kræve en tilladelse fra Energistyrelsen. Det kan f.eks. være, hvis arbejderne i forbindelse med almindelig vedligehold har væsentlig indvirkning på miljøet. Nedenstående figur giver et overblik over, hvornår der er tale om hhv. almindelig vedligehold, repowering eller nedtagelse og afvikling af eksisterende projekt. Almindelig vedligehold Anlægsejer er i koncessionsaftalen (udbudsparker), etablering- og /eller elproduktionstilladelsen forpligtiget til at opføre og drive anlægget, herunder vedligeholde og servicere samt sikre sikkerhed og stabilitet. Almindelig vedligehold falder uden for repowering. Repowering (se også ovenstående afsnit 2.1. om repowering) Ved repowering kan der differentieres mellem: – Væsentlige projektændringer, hvor ændringerne ikke antages, at kunne få væsentlige indvirkning på miljøet. – Væsentlige projektændringer, hvor ændringen vurderes, at kunne få væsentlige indvirkning på miljøet, og hvor projektet derfor er underlagt miljøvurderingspligt. Nedtagelse og afvikling Fuld nedtagelse af et eksisterende projekt (afvikling) eventuelt med henblik på at etablere et nyt projekt på samme areal falder uden for definitionen af repowering. Idet der ikke er tale om en ændring af et eksisterende anlæg, men etablering af et nyt projekt på samme areal, vil der således ikke være tale om repowering jf. VE-lovens § 25, men derimod om et nyt projekt. Figur 1: Overblik over almindelig vedligehold, repowering eller nedtagelse og afvikling af eksisterende projekt. 2.1.2. Eksempler på repowering Hvorvidt ansøgningen om repowering udgør en væsentlig ændring vil være op til en konkret vurdering og skal holdes op imod en vurdering af, hvad der må betragtes som almindeligt vedligehold og etablering af et nyt projekt. Hvorvidt ændringen er underlagt fornyet miljøvurdering vil altid afhænge af omfanget af ændringen, og derfor være op til en konkret vurdering. Nedenfor angives en ikke udtømmende liste med eksempler som kan bruges i en vurdering af, om en given projektændring er omfattet af definitionen på repowering og kræver en tilladelse efter VE-lovens § 25. Eksemplerne er vejledende og ikke udtømmende. 1. Samme dimensioner (indvendige ændringer), større kapacitet. Der ansøges om indvendige udskiftninger og/eller opdateringer (f.eks. software- og eller styresystemer) af eksisterende møller, hvor der sker en kapacitetsforøgelse. Dette kan potentielt medføre en ændring i produktionsmønstret, som kan betyde, at anlægsejer skal indsende oplysninger til brug for vurdering af projektet efter relevant miljø- og naturbeskyttelseslovgivning. 2. Samme dimensioner (udvendige ændringer), samme kapacitet . Der ansøges om at udskifte komponenter én til én. Hvorvidt ændringen udgør almindeligt vedligehold eller en væsentlig ændring, hvor der er tale om et nyt projekt, kan afhænge af flere forskellige faktorer; eksempelvis hvilket komponent der planlægges udskiftet og antallet heraf, og om er der miljømæssige forhold, der kan påvirke vurderingen, osv. 3. Større dimensioner (udvendige ændringer), større kapacitet. Der ansøges om at udskifte eksisterende komponenter med nyere komponenter, som har større dimensioner og dermed en højere produktionskapacitet. 2.2. Forlængelse af elproduktionstilladelse (levetidsforlængelse) Før et etableret VE anlæg må tages i brug, skal der udstedes en elproduktionstilladelse i medfør af VE-lovens § 29. Anlægsejer har med hjemmel i VE-lovens § 29 mulighed for at søge om forlængelse af elproduktionstilladelsen. Ved en evt. forlængelse af elproduktionstilladelse vil anlægsejer stadig skulle overholde gældende vilkår i evt. koncessionsaftale, etableringstilladelse og elproduktionstilladelse og vilkår i forbindelse med en overdragelsesaftale. Anlægsejer skal være opmærksom på, at Energistyrelsen i forbindelse med tilladelse til forlængelse af en elproduktionstilladelse, og efter en konkret vurdering, vil kunne stille nye vilkår. I modsætning til repowering gælder der ikke EU-fastsatte tidsfrister for sagsbehandlingen af ansøgninger om forlængelse af elproduktionstilladelsen. 2.3. Repowering og levetidsforlængelse af udbudsparker Ved ansøgning af repowering og/eller levetidsforlængelse af bestående elproduktionsanlæg på havet, der er etableret efter udbud, vil det være en konkret vurdering af den enkelte sag om den ansøgte repowering og/eller levetidsforlængelse kan tillades. Vurderingen vil bl.a. skulle foretages ift. statsstøttereglerne, udbudsreglerne, og betingelser fastsat i parkens koncessionsaftale. Såfremt den ansøgte repowering og/eller levetidsforlængelse vil udgøre en ændring af kontraktens grundlæggende elementer, vil der ikke kunne gives tilladelse, idet udbudsreglerne da bestemmer, at der skal foretages genudbud. Jf. udbudslovens § 178, stk. 2 anses en ændring af en kontrakt for at være en ændring af grundlæggende elementer, når den bevirker, at kontraktens karakter er væsentlig forskellig fra den oprindelige kontrakt. Derfor vil det altid være op til en konkret vurdering, hvorvidt repowering og/eller levetidsforlængelse udgør en ændring af kontraktens grundlæggende elementer. Medmindre andet følger af lovens §§ 179-183, anses en ændring altid for at være en ændring af grundlæggende elementer, når: – Ordregiveren indfører betingelser, som ville have givet adgang for andre ansøgere end de oprindelig udvalgte eller givet mulighed for at acceptere et andet tilbud end det oprindelig accepterede eller ville have tiltrukket yderligere deltagere i udbudsproceduren, – Kontraktens økonomiske balance ændres til operatørens fordel på en måde, som den oprindelige kontrakt ikke gav mulighed for, – Ændringen medfører en betydelig udvidelse af kontraktens anvendelsesområde. Ved ansøgning om repowering og/eller levetidsforlængelse skal det konkret vurderes om den ansøgte projektændring, såfremt den havde været tilstede på tidspunktet for det oprindelige udbud, ville have haft betydning for udfaldet af udbuddet, herunder hvem der måtte have interesse i at deltage i processen og de udbudte parker. Ved ansøgning om repowering og/eller levetidsforlængelse af anlæg etableret efter udbud skal anlægsejer indsende en ansøgning på det konkrete projekt, hvorefter Energistyrelsens vil vurdere, hvorvidt den ønskede repowering og/eller levetidsforlængelse kan tillades uden, at det må betragtes som en ændring af kontraktens grundlæggende elementer. En anlægsejer, der ansøger om repowering og/eller levetidsforlængelse af bestående elproduktionsanlæg på havet, der er etableret efter udbud, skal fortsat indsende oplysninger til brug for Energistyrelsen sagsbehandling (jf. afsnit 3. krav til ansøgning). 3. Krav til ansøgning En ansøgning om repowering, der medfører væsentlige ændringer i bestående elproduktionsanlæg jf. § 25 i VE-loven samt ansøgninger om forlængelse af elproduktionstilladelse (levetidsforlængelse) jf. § 29 i VE-loven, skal indgives til Energistyrelsen. Der er forskel på omfanget af en ansøgning om henholdsvis repowering, en ansøgning om forlængelse af elproduktionstilladelsen (levetidsforlængelse) uden nogle tekniske og fysiske ændringer i anlægget eller en kombineret ansøgning om repowering og levetidsforlængelse. Nedenstående tabel giver et overblik over, hvilke elementer der skal være en del af en ansøgning. De enkelte krav til en ansøgning er yderligere beskrevet neden for i dette afsnit. Krav til ansøgning Repowering Forlængelse af elproduktionstilladelse (levetidsforlængelse) uden nogle tekniske eller fysiske ændringer. Kombineret repowering og levetidsforlængelse Ansøgning (hoveddokument) + + + Oplysninger om teknisk og finansiel kapacitet + + + Miljøoplysninger, jf. MVL § 19 og bilag 5 (screeningsrapport) + Ikke relevant + Oplysninger til brug for vurdering efter Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet + + + Oplysninger til brug for vurdering efter vandrammedirektiv + Ikke relevant + Oplysninger til brug for vurdering efter havstrategidirektiv + Ikke relevant + Restlevetidsanalyse Ikke relevant + + Figur 2: oversigt over ansøgningsmateriale ved ansøgning om repowering, forlængelse af elproduktionstilladelsen, eller repowering og forlængelse af elproduktionstilladelse i kombination. I det omfang det er nødvendigt kan Energistyrelsen bede om yderligere oplysninger fra ansøgeren til brug for Energistyrelsens sagsbehandling. Derudover skal anlægsejer være opmærksom på, at der kan gælde andre krav for koncessionshaver af udbudsparker. 3.1. Ansøgningen (hoveddokument) En ansøgning om repowering og/eller levetidsforlængelse skal som minimum indeholde følgende: 1. En beskrivelse af projektændringen i forhold til den oprindelige meddelte tilladelse, herunder en redegørelse for, hvilke arbejder der tænkes udført i forbindelse med projektændringen. 2. Oplysninger om ejer af elproduktionsanlægget, herunder navn, adresse, CVR og oversigt over ejerstruktur. Hvis VE anlægget består af mere end en økonomisk aktør (f.eks. et konsortium, joint venture, special purpose vehicle (SPV) eller lignende) skal der vedlægges en beskrivelse af organisations- og ejerskabsstrukturen for det pågældende VE anlæg herunder en beskrivelse af opgave- og ansvarsfordelingen mellem aktørerne. 3.2. Finansiel kapacitet For at Energistyrelsen kan vurdere, om ansøger har tilstrækkelig finansiel kapacitet til at ændre, drive og vedligeholde samt på sigt afvikle anlægget, skal anlægsejer i forbindelse med en ansøgning om repowering og/eller levetidsforlængelse indsende følgende: – Årsrapporterne for de seneste tre finansielle år med angivelse af bl.a. omsætning og egenkapital. Årsrapporten for det seneste finansielle år skal også angive ansøgerens soliditetsgrad. – En økonomisk plan samt dokumentation for hensættelser af finansielle ressourcer i SPV’en til afvikling af projektet. Hvis ansøger støtter sig på den finansielle kapacitet af andre økonomiske aktører (f.eks. en bank, en partner, et moderselskab, eller lignende), skal ansøger også indsende følgende: – Denne/disse aktør(er)s årsrapporter for de seneste tre finansielle år med angivelse af omsætning og egenkapital. Årsrapporten for det seneste finansielle år skal også angive aktørens soliditetsgrad og om muligt aktørens langsigtede gældsvurdering (credit rating) fra et anerkendt kreditvurderingsinstitut. – Dokumentation for hver aktørs/hver af disse aktørers sikkerhedsstillelse i form af en performancegaranti, støtteerklæring eller en moderselskabsgaranti. – Dokumentation for at hver sikkerhedsstillelse også gælder i tilfælde af tilladelse til repowering og/eller forlængelse af elproduktionstilladelsen. Energistyrelsen kan bede om yderligere oplysninger angående den finansielle kapacitet som følge af konkrete forhold i anlægsejers kontrakt og/eller tilladelser. 3.3. Teknisk kapacitet For at vurdere om anlægsejer har tilstrækkelig teknisk viden, erfaring og de nødvendige tekniske ressourcer til at ændre og fortsat at drive anlægget, skal anlægsejer i forbindelse med ansøgning om repowering og/eller levetidsforlængelse indsende en beskrivelse af teknisk set-up for Operation & Maintenance, herunder: – Eventuel liste over underleverandører. – Eventuel beskrivelse af indhold af aftale med ekstern rådgiver om mulighed for at trække på fagkyndig bistand. – Eventuel aftale med andet selskab om at varetage den eller dele af den tekniske drift (den eller dele af den tekniske kapacitet ligger dermed i et andet selskab end ansøgerselskabet). 3.4. Screeningsrapport Ved ansøgning om repowering skal anlægsejer indsende oplysninger til brug for Energistyrelsens afgørelse efter § 21 i miljøvurderingsloven, såfremt ændringen kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet5). Ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der kræves efter miljøvurderingslovens § 19 og bilag 5 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), og om projektændringens indvirkning på internationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter6). Energistyrelsen vil på baggrund af oplysningerne i screeningsrapporten træffe screeningsafgørelse om, hvorvidt den ansøgte projektændring medfører, at der er miljøvurderingspligt eller ej. Det vil altid være en konkret vurdering, om oplysningerne i screeningsrapporten medfører, at der er miljøvurderingspligt eller om ændringen kan screenes ud til ikke miljøvurderingspligtigt. Det er Energistyrelsens vurdering, at en ansøgning om ren levetidsforlængelse, uden nogle tekniske og fysiske ændringer i anlægget, ikke falder under miljøvurderingslovens begreb om projektændringer. Ved ansøgning om forlængelse af elproduktionstilladelsen (levetidsforlængelse), uden nogle tekniske og fysiske ændringer i det eksisterende anlæg om ren levetidsforlængelse skal der således ikke indsendes en screeningsrapport. 3.5. Områdebeskyttelse (Natura 2000) Ved ansøgning om repowering, repowering i kombination med levetidsforlængelse og ved ansøgning om forlængelse af elproduktionstilladelsen (levetidsforlængelse), uden nogle tekniske og fysiske ændringer i det eksisterende anlæg, skal anlægsejer indsende en Natura 2000 væsentlighedsvurdering, samt en vurdering af bilag IV-arter efter habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne7). Anlægsejer skal udarbejde en væsentlighedsvurdering, baseret på nyeste viden, hvori der redegøres for projektets mulige påvirkninger på Natura 2000-områder. Dette gælder også i situationer, hvor en tidsbegrænset tilladelse skal forlænges, selvom der er søgt om tilladelse til at fortsætte en uændret aktivitet. Hvis det ikke kan udelukkes at projektet kan påvirke et Natura 2000-områdes bevaringsmålsætning, skal der udarbejdes en konsekvensvurdering. Myndighederne er forpligtet til at behandle sager på et oplyst grundlag og derfor skal ny relevant faglig viden inddrages. 3.6. Vurdering af Bilag IV-arter Ved ansøgning om repowering, repowering i kombination med forlængelse af elproduktionstilladelsen og ved ansøgning om forlængelse af elproduktionstilladelsen (levetidsforlængelse), uden nogle tekniske og fysiske ændringer i det eksisterende anlæg, skal anlægsejer indsende en vurdering af Bilag IV arter baseret på nyeste viden. Dette gælder også i situationer, hvor en tidsbegrænset tilladelse skal forlænges, selvom der er søgt om tilladelse til at fortsætte en uændret aktivitet. Myndighederne er forpligtet til at behandle sager på et oplyst grundlag, og derfor skal ny relevant faglig viden inddrages. Habitatdirektivet forpligter medlemslandende til at udøve en generel beskyttelse af udpegede dyre og plante arter opgjort i direktivets bilag IV. Arter på bilag IV er således også beskyttet uden for naturbeskyttelsesområderne, og er beskyttet på individ niveau mod; – Alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen – Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer – Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Arter på bilag IV omfatter blandt andet alle flagermus8) og hvalarter. Der kan således ikke gives tilladelse til projekter, der forsætligt kan resultere i drab eller forstyrrelse af individer. Anlægsejer skal således udarbejde en bilag IV vurdering, der på et fagligt grundlag sikre at projektet ikke forsætligt vil dræbe eller forstyrre bilag IV arter. 3.7. Vandrammedirektiv Ved ansøgning om repowering, og ved ansøgning om repowering i kombination med levetidsforlængelse skal anlægsejer tage højde for tilførsel af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Der skal også tages højde for påvirkning af stoffer, der er aflejret i vandløb, søer eller havet. Reglerne fremgår navnlig af miljøbeskyttelseslovens §§ 27 og 28 og af vandrammedirektivet9). Danmark er af EU’s vandrammedirektiv forpligtet til at opnå og sikre god kemisk og økologisk tilstand for de danske vandløb, søer, grundvand og kystvande. Det er for VE anlæg langt overvejende kystvandene, som er vurderet af interesse, men vandløb kan også være af relevans, afhængigt af anlægget placeringen. Vandrammedirektivet har sit virke ud til én sømil fra basislinjen med undtagelse af den kemiske tilstand, som omfatter alle territorialfarvande (søterritoriet, ud til 12 sømil). Den økologiske tilstand for kystvande vurderes på baggrund af en række kvalitetselementer fra dårlig til høj økologisk tilstand. Såfremt der ikke er anvendelig data bliver disse klassificeret som ”Ikke anvendelig”. Det er den laveste klassificeret kvalitetselementstilstand, der afgøre den samlede vurdering for et vandområdes økologiske tilstand. For den kemiske tilstand afgøres denne af en række miljø fremmende stoffer (MFS) i biota og sediment. Hvis en eller flere af kemiske målinger hvis værdier overskrider grænseværdien, klassificeres vandområdet med en ikke god kemisk tilstand. Der kan fra myndighedernes side ikke give tilladelse til arbejde, der vil forhindre opfyldelsen af god økologisk- og kemisk tilstand i et vandområde, medføre en nedrangering eller føre til en merudledning af et allerede grænseoverskredet MFS. Anlægsejer skal således over for Energistyrelsen redegøre for eventuel påvirkning af det ansøgte arbejde på de førnævnte parametre. Det er Energistyrelsens vurdering, at ansøgning om forlængelse af elproduktionstilladelsen, uden nogle tekniske og fysiske ændringer i anlægget som udgangspunkt ikke indebærer udledninger af forurenende stoffer eller påvirkninger af aflejringer i vandløb, søer eller havet, da der er tale om en fortsat aktivitet, men det påhviler opstiller at vurdere, om der sker tilførsel til vandet eller påvirkninger af aflejringer, og om der i givet fald foreligger de fornødne tilladelser. 3.8. Havstrategidirektiv Ved ansøgning om repowering og ved ansøgning om repowering i kombination med levetidsforlængelse skal anlægsejer vurdere, om repowering er i overensstemmelse med den havstrategi, som gælder for det pågældende område. EU’s Havstrategidirektivet finder anvendelse fra én sømil grænsen fra basislinjen og forpligter Danmark til at fastsætte rammerne for hvordan der sikres et godt havmiljø. Til at opnå og opretholde god miljøtilstand, arbejdes der 11 deskriptorer, som giver et helhedsorienteret vurdering af havmiljøets tilstand. D1. Biodiversitet (fugle, pattedyr, fisk og pelagiske habitater). D2. Ikke-hjemmehørende arter. D3. Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande. D4. Havets fødenet. D5. Eutrofiering. D6. Havbundens integritet. D7. Hydrografiske ændringer. D8. Forurenende stoffer og akutte forureningshændelser. D9. Forurenende stoffer i fisk og skalddyr til konsum. D10. Marint affald. D11. Undervandsstøj. I havstrategien udpeges også beskyttede havstrategiområder, der klassificeres som almindeligt beskyttede og strengt beskyttede områder og som har til formål at give naturen og dyrelivet fred. Havstrategiområderne er udpeget for at beskytte arter og naturtyper, der ikke i tilstrækkeligt omfang er repræsenteret i eller beskyttet af Natura 2000-netværket. Havstrategidirektivet er implementeret i dansk lovgivning i lov om havstrategi (Havstrategiloven). Ejer (og dens konsulenter) skal med ansøgningen sikre at havstrategiens deskriptorer er tilstrækkeligt belyst og at det ansøgte arbejde ikke vil forringe eller forhindre målopfyldelses om god miljøtilstand jf. Danmarks havstrategi. Det er Energistyrelsens vurdering, at ansøgning om forlængelse af elproduktionstilladelsen, uden nogle tekniske og fysiske ændringer i anlægget som udgangspunkt vil være i overensstemmelse med havstrategiplanen for det pågældende område, da der er tale om en fortsat aktivitet, men opstiller bør sikre sig, at driften er i overensstemmelse med havstrategien for området. 3.9. Restlevetidsanalyse Ved ansøgning om repowering i kombination med levetidsforlængelse og ved ansøgning om forlængelse af elproduktionstilladelsen, uden nogle tekniske og fysiske ændringer, skal anlægsejer indsendes en restlevetidsanalyse, som er udarbejdet og/eller verificeret af en kvalificeret og uvildig tredjepart. Restlevetidsanalysen har til formål at vurdere møllernes strukturelle integritet, og dermed hvorvidt de kan drives sikkerhedsmæssigt forsvarligt i en forlænget periode. Restlevetidsanalysen skal, uanset længden af den ansøgte levetidsforlængelse, som minimum indeholde: 1) Udmattelsesberegninger af restlevetiden for følgende komponenter: – Fundament, herunder samling mellem mølle og fundament (flangesamling). – Tårn, herunder bund af tårn ved udskæring til dør og flangesamling til nacelle. – Hovedaksel. – Vinger, herunder samling mellem møllenav og vinger. Formålet med disse beregninger er, med udgangspunkt i møllens oprindelige design og materialespecifikation samt historiske og fremtidige belastninger fra vind og bølger, at eftervise at restlevetiden i materialer og samlinger er tilstrækkelig til den ansøgte forlængede drift. 2) Visuel inspektion Der skal udføres og rapporteres en visuel inspektion som supplement til beregningerne, som ligeledes skal udføres eller verificeres af en kvalificeret og uvildig tredjepart. Formålet med at supplere beregningerne med visuelle inspektioner er, at sikre, at komponenter og samlinger er fri for alvorlige skader, tæring, m.m. som beregningerne ikke kan tage højde for, men som kan nedsætte den forventede levetid. De visuelle inspektioner skal omfatte de samme punkter i vindmøllen som listet i CAS-bekendtgørelsen bilag 4 vedr. udvidet service. Bilag 4 stiller dog kun krav til f.eks. efterspænding af bolte. I forbindelse med restelevetidsanalyse skal boltene i tillæg efterses for tegn på korrosion og udmattelse. Dette kunne f.eks. være ved en ultralydsundersøgelse eller destruktive laboratorietest. CAS-bekendtgørelsens bestemmelser, inklusiv krav til udvidet serviceeftersyn, skal forsat efterleves. Det er op til den kvalificerede og uvildige tredjepart at vurdere, hvilke test der skal udføres for, at kunne konkludere på møllernes restlevetids (RUL). Såfremt den visuelle inspektion viser, at der er brug for yderligere test (f.eks. NDT eller destruktive laboratorietest) for at kunne fastslå RUL skal disse ligeledes udføres, og konklusionerne indsendes som en del af restlevetidsanalysen. 3) Konklusion af restlevetid samt anbefalinger Ud over de fastsatte minimumskrav til restlevetidsanalysen, er det er op til den kvalificerede tredjepart, at vurdere om der skal yderligere beregninger eller undersøgelser til, for at kunne konkludere på møllernes restlevetid (RUL). Den uvildige og kvalificerede tredjepart skal lave en samlet vurdering af, hvor længe de pågældende møller kan drives sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Vurderingen skal foretages på baggrund af udmattelsesberegningerne som skal sammenholdes med resultaterne af den visuelle inspektioner. Hertil skal fremgå anbefalingerne fra den kvalificerede og uvildige tredjepart til vedligehold og/eller udskiftninger af komponenter. I tilfælde hvor restlevetidsanalysen ikke kan bekræfte en teknisk og sikkerhedsmæssig forlænget drift for alle komponenter i den fulde periode af den ansøgte levetidsforlængelse, kan Energistyrelsen sætte vilkår om, at der indsendes en fornyet restlevetidsanalyse, inden disse komponenters forventede levetid er udløbet. Anlægsejer skal være opmærksom på, at udskiftning af større komponenter kan resultere i miljøvurderingspligt og særskilt ansøgning ved Energistyrelsen. I tilfælde af at restlevetidsanalysen frembringer yderligere spørgsmål angående anlæggets strukturelle integritet kan Energistyrelsen kræve, at disse spørgsmål afklares før en tilladelse evt. kan gives. Ved ansøgning om repowering uden forlængelse af elproduktionstilladelsen skal der ikke indsendes en restlevetidsanalyse. 4. Øvrige forhold 4.1. Kontakt til øvrige myndigheder Andre myndigheder kan ligesom ved etablering af nye VE projekter have en række forhold, herunder forskellige tilladelser, attester og godkendelser, som skal indhentes af anlægsejer. Ved en ansøgning om repowering og/eller levetidsforlængelse skal opstiller være opmærksom på, at disse tilladelser potentielt skal genforhandles eller indhentes på ny - afhængigt af den konkrete ansøgning. Det bemærkes endvidere, at der kan ske ændringer i de gældende regler, hvorfor anlægsejer skal være opmærksom på, at den til enhver tid gældende lovgivning skal følges. Generelt gælder det, at Energistyrelsen vil inddrage relevante myndigheder i en myndighedshøring i forbindelse med en evt. afgørelse. En række myndigheder skal dog af anlægsejer orienteres om ansøgningen i god tid. 4.1.1. Forsvaret Ved en ansøgning om repowering og repowering i kombination med forlængelse af elproduktionstilladelsen skal anlægsejer, særligt hvis der fysisk ændres i parken, orientere Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse om ansøgningen så tidligt som muligt, idet der kan blive stillet krav om bl.a. udfærdigelse af radaranalyser, hvilket kan være tidskrævende. Forsvaret vil i alle tilfælde skulle forholde sig til om de fysiske ændringer af en anlæg potentielt påvirker Forsvarets farvands- og luftrumsovervågningsradarer samt andre myndighedsopgaver. 4.1.2. Søfartsstyrelsen Ved en ansøgning om repowering og repowering i kombination med forlængelse af elproduktionstilladelsen skal ansøger orientere Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen vil lave en konkret vurdering af den enkelte ansøgning om, hvorvidt der er behov for justering af den permanente søfartsafmærkning. Dertil kan der, alt efter omfanget af ændringer ved energianlægget, desuden stilles krav om, at ansøger foretager en fornyet sejladsrisikovurdering, der er med til at fastsætte om den permanente søfartsafmærkning bør justeres. 4.1.3. Trafikstyrelsen Ved en ansøgning om repowering eller repowering i kombination med forlængelse af elproduktionstilladelsen skal anlægsejer kontakte Trafikstyrelsen, hvis der fysisk ændres på møllernes højde, og/eller hvis en eller flere møller fjernes. En sådan ændring kan betyde, at havvindmølleparken skal have en ny godkendelse af luftfartsafmærkningen. 4.2. Certificering og krav til udvidet serviceeftersyn Det er til enhver tid ejeren af en vindmølle, som har ansvaret for at sikkerheden er i orden, og at vindmøllen lever op til kravene i CAS-bekendtgørelsen10). Foretages væsentlige ændringer på vindmøllerne kan der være krav om tillægscertificering, jf. CAS-bekendtgørelsen. Det er ejerens ansvar at sikre, at en vindmølle kan holde sig inden for rammerne af det eksisterende certifikat. Det er den virksomhed, som udfører certificeringen, der i sidste ende er i stand til at vurdere behovet for et tillægscertifikat, og ejeren kan derfor til enhver tid tage kontakt til den certificerende virksomhed for en vurdering, hvis ejeren er i tvivl om behovet. Læs mere om CAS-bekendtgørelsen på cas.ens.dk. Der er krav om udvidet serviceeftersyn, hvis en vindmølle har været opstillet i længere tid end den designlevetid, der er angivet i certifikatet. Hvis der ikke er angivet en designlevetid i certifikatet, indtræder kravet om udvidet serviceeftersyn, når vindmøllen har været opstillet i mere end 20 år. Krav til udvidet serviceeftersyn er beskrevet i bilag 4 i CAS-bekendtgørelsen. 4.3. Nettilslutning 4.3.1. Forhold vedr. ilandføringskabel Ved repowering, der øger kapaciteten eller ved levetidsforlængelse af den eksisterende park, kan der være behov for reparationer, udvidelse af kapaciteten eller udskiftning af eksisterende ilandføringskabler, transformerstationen ved POC m.v. samt udbygning af det bagvedliggende net. Såfremt tilladelsesindehaver ikke selv ejer anlæggets ilandføringskabel, kan det være hensigtsmæssigt for anlægsejer at kontakte ejeren af kablet, så tidligt som muligt i projektet, for at gå i dialog om planerne for fortsat nettilslutning samt den fortsatte drift af ilandføringskablet. Anlægsejer skal derudover være opmærksom på, at såfremt ilandføringskablet ejes af en netvirksomhed eller Energinet, kan der være omkostninger forbundet med vedligehold eller udskiftning af ilandføringskablet, som kan opkræves i overensstemmelse med netvirksomhedens eller Energinets til enhver tid gældende tarifmetode. Ved brug af en direkte linje henvises der til Energistyrelsens ansøgningsvejledning om etablering af direkte linjer. 4.3.2. Nettilslutningsaftale og efterlevelse af tekniske krav Anlægsejer skal være opmærksom på, at repowering og/eller levetidsforlængelse af bestående elproduktionsanlæg kan kræve en ny nettilslutningsaftale grundet ændringen i produktionen og/eller forlængelse af driften. En evt. ny nettilslutningsaftale skal indgås med den relevante systemoperatør, hvilket vil sige den relevante netvirksomhed eller Energinet afhængig af om anlægget er tilsluttet på distributions- eller transmissionsniveau. Energistyrelsen vil i en afgørelse om repowering og/eller levetidsforlængelse stille vilkår om, at der opnås en gyldig nettilslutningsaftale for anlæggets driftsperiode. Det er systemoperatøren, der vurderer, om der skal indgås en ny eller revideret nettilslutningsaftale. Såfremt systemoperatøren vurderer, at der i forbindelse med repowering og/eller levetidsforlængelse skal indgås en ny nettilslutningsaftale underrettes Forsyningstilsynet herom. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt den eksisterende tilslutningsaftale skal revideres, eller om der skal indgås en ny tilslutningsaftale. Såfremt nettilslutningsaftalen skal revideres væsentligt vil elproduktionsanlægget være omfattet af kravene i RfG-forordningen.11) Den endelige vurdering af, hvad der kan komme til at gælde for de enkelte anlægs nettilslutning, kan først blive afklaret, når tilladelsesindehaverens planer er kendt for systemoperatøren. Energistyrelsen skal i øvrigt henvise til Energinet eller den relevante netvirksomhed for yderligere vejledning om reglerne for nettilslutning af eksisterende anlæg. 4.3.3. Tidlig dialog med systemoperatør (Energinet eller netvirksomhed) Energistyrelsen opfordrer til en så tidlig dialog som mulig med den relevante systemoperatør til afklaring af ovenstående, da der kan være betydelige omkostninger forbundet med ændring og/eller fortsat nettilslutning samt efterlevelse af kravene i RfG-forordningen. Anlægsejer skal desuden være opmærksom på, at systemoperatøren kan afvise nettilslutning af et elproduktionsanlæg indtil kravene er opfyldt. Tidlig dialog med Energinet eller netvirksomhed er ligeledes vigtigt for at få afklaret, om der kan være behov for forstærkning og udbygning af elnettet. Energinet skal hvert andet år udarbejde en langsigtet udviklingsplan (LUP), som giver et samlet overblik over den planlagte netudbygning på kort sigt og det langsigtede behov for udviklingen af eltransmissionsnettet. Et eventuelt behov for udbygning og eller forstærkning af nettet, som følge af en producents anmodning om repowering og/eller levetidsforlængelse, vil skulle indpasses i Energinets samlede netplanlægning, som øvrige projekter. Netvirksomhederne skal ligeledes offentliggøre såkaldte netudviklingsplaner hvert andet år, som blandt andet indeholder en behovsvurdering og en liste over planlagte og forventede netinvesteringer i distributionsnettet. Behov for udbygning og eller forstærkning af nettet som følge f.eks. repowering vil være relevant input til netvirksomhedernes behovsvurdering, der sker både løbende og i forbindelse med udarbejdelse af netudviklingsplaner. Læs mere om netudviklingsplaner på Energstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, den 18. september 2024 Stig Uffe Pedersen / Mikkel Vinter Henriksen Officielle noter 1) Ændring af lov om fremme af vedvarende energi ved lov nr. 1788 af 28. december 2023, § 29 a, nr. 3. 2) Søterritoriet udgøres af det ydre og indre danske farvand samt den eksklusive økonomiske zone. 3) Forlængelse af elproduktionstilladelse er reguleret i VE-lovens § 29 og giver mulighed for at forlænge driften af et eksisterende anlæg 4) Den tekniske levetid skal ikke forveksles med forlængelse af elproduktionstilladelse (levetidsforlængelse) som er en administrativ forlængelse elproduktionsanlæggets driftsperiode. 5) Jf. miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 13, litra a. 6) jf. bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. 7) bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet – under revision – ændringsbekendtgørelse forventes træde i kraft den 1. juli 2024. 8) Energistyrelsen har udarbejdet en 9) Vandrammedirektivet er i Danmark bl.a. implementeret ved bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 819 af 15. juni 2023 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. 10) Bekendtgørelse om teknisk certificering og servicering af vindmøller mv. 11) Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9712

retsinformation

c1aa9e92f63d15530ebf31e2af455cfd2fc5e0adb9577011bfd6781a50695d52

2024-09-19

2024-09-18

2025-01-02

cd408410-0dd0-4012-a7ba-e0ae21bcf2af

DK

dan

decision

valid

Etableringsstøtte til unge landbrugere - beskatningstidspunkt

Etableringsstøtte til unge landbrugere - beskatningstidspunkt Spørger drev en jordbrugsvirksomhed og havde i 2023 modtaget tilsagn om etableringsstøtte til unge landbrugere med et beløb på 191.635 kr. Det følger af administrativ praksis, at støtte beskattes på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til støtten, og hvor beløbet kan gøres endeligt op. Spørger skulle derfor - som udgangspunkt - beskattes af støttebeløbet i 2023. For at spørger kunne anmode om udbetaling af støtten, skulle visse betingelser imidlertid være opfyldt. Tilskuddet var således betinget af, at spørger fik finansieret og købt de maskiner, som han hidtil havde leaset. Skatterådet anså dette for en betingelse, hvorom der herskede en reel usikkerhed, og som derfor udskød beskatningstidspunktet, indtil betingelsen blev opfyldt (suspensiv betingelse). Det var endvidere en betingelse, at spørger opfyldete et arbejdskraftbehov på mindst 830 timer, hvilket dog allerede var opfyldt på tilsagnstidspunktet, qua det dyrkede antal hektar og standardtimeforbruget pr. hektar. De øvrige betingelse, så som registrering i CVR og tinglysning, blev anset for formelle betingelser, der ikke udskød beskatningstidspunktet (resolutive betingelser). Spørger var endvidere forpligtet til at opretholde alle betingelserne i en periode på 3 år fra udbetalingstidspunktet. Skete det ikke, skulle støtten helt eller delvist tilbagebetales. Efter Skatterådets opfattelse udskød kravet om opretholdelse ikke beskatningstidspunktet, idet spørger som udgangspunkt selv var herre over, om han ville opretholde virksomheden uændret i en periode på 3 år. Der herskede derfor reelt ikke usikkerhed om, at kravet ville blive opfyldt. Skatterådet fandt således, at beskatningstidspunktet var indkomståret 2023, hvor spørger havde modtaget tilsagnet om støttebeløbet på 191.635 kr. Beskatningstidspunktet var dog udskudt indtil det tidspunkt, hvor finansiering og køb af de omhandlede maskiner blev gennemført. Vedrørende spørgers udgifter til rådgivning i forbindelse med støtteansøgningen kunne Skatterådet bekræfte, at de kunne fratrækkes som en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skatterådsmøde 27. august 2024 - SKM2024.429.SR Spørgsmål 1. Kan Skatterådet bekræfte, at støttebetalingen er skattepligtig? 2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger, der modtager etableringsstøtte, kan fratrække udgifter til rådgivning i forbindelse med ansøgningen om støtte som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6 a? 3. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger beskattes af etableringsstøtten på tidspunktet for opretholdelsesperiodens udløb? 4. Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, er det da Skatterådets opfattelse, at Spørger beskattes af etableringsstøtten på udbetalingstidspunktet? 5. Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, er det da Skatterådets opfattelse, at Spørger beskattes af etableringsstøtten på tidspunktet, hvor anmodning om udbetaling af støtten indsendes? 6. Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, er det da Skatterådets opfattelse, at Spørger beskattes af etableringsstøtten på tidspunktet, hvor han modtager tilsagnet om støtten? 7. Såfremt spørgsmål 3-6 besvares benægtende, bedes Skatterådets tilkendegive, hvornår Skatterådet mener, beskatningstidspunktet er. 8. Kan Skatterådet bekræfte, at hvis Spørger ender med enten ikke at få udbetalt støttebeløb eller skal tilbagebetale hele eller dele af støtten, som følge af manglende opfyldelse af støttebetingelser, er nettoresultatet, at det ikke modtagne eller tilbagebetalte beløb ikke er skattepligtigt? 9. Kan Skatterådet bekræfte, at ikke udbetalt støttebeløb eller hel eller delvis tilbagebetalt støttebeløb får betydning for beskatningen på beskatningstidspunkt af støttebeløbet jf. spørgsmål 3 til 7? 10. Såfremt spørgsmål 9 besvares benægtende, bedes Skatterådet tilkendegive, hvornår manglende udbetaling eller/og tilbagebetaling af støttebeløb da tidsmæssigt får indkomstskattemæssige konsekvenser. Svar 1. Ja 2. Ja 3. Nej 4. Nej 5. Nej 6. Ja, se dog indstilling og begrundelse 7. Bortfalder 8. Ja 9. Ja 10. Bortfalder Beskrivelse af de faktiske forhold Spørger er en ung landbruger, der har ansøgt om etableringsstøtte til unge landbrugere i ansøgningsrunden 2023 efter EU’s CAP-planforordning art. 4, stk. 6, litra a-c og artikel 75 samt i den danske CAP-plan. Spørger ønsker afklaring på, om han bliver beskattet af støttebetalingen, og i givet fald, hvornår beskatningstidspunktet er. Spørger driver med sin enkeltmandsvirksomhed en deltidsbedrift, idet hans arbejdskraftbehov på virksomhedsniveau er 905,06 timer om året. Spørger har tidligere modtaget tilskud for perioden 2015-2022 efter ordningen Unge nyetablerede landbrugere. Spørger har modtaget følgende tilskudsstørrelser: 2020: 62.217 kr. 2021: 56.227 kr. 2022: 62.421 kr. Spørger forventer at modtage et tilskud på 191.635 kr. svarende til et tilskudsgrundlag på 372.500 kr. fratrukket et tidligere tilskud på 180.865 kr. Spørger har indsendt ansøgning om tilskud den 24. april 2023, hvor der også foreligger kvitteringsbrev fra Landbrugsstyrelsen. Spørger har modtaget tilsagn om tilskud ved skrivelse af 28. august 2023 fra Landbrugsstyrelsen. Spørger har ansøgt om tilskud efter ordningen for etableringsstøtte til unge landbrugere i 2023 som følge af, at han ønsker at overtage de maskiner, som han i sin nuværende drift leaser (lejer). Spørger er i dialog med sin bank om muligheden for finansiering af de maskiner, som han ønsker at overtage. Der er pt. (5. januar 2024) ikke indgået en låneaftale med banken. Spørgers etableringsmuligheder og dermed Spørgers muligheder for at opfylde støttebetingelserne afhænger i sidste ende af, om banken vil finansiere en del af overdragelsessummen for maskinerne. Hvis Spørger ikke får finansiering af maskinkøb på plads, fordi banken ikke er villig til at låne ham det nødvendige beløb til køb af aktiver, opfylder han ikke betingelserne for at modtage støtte, og han vil derfor ikke indsende anmodning om udbetaling af støttebeløb. Etableringsstøtte til unge landbrugere Unge landbrugere kan opnå etableringsstøtte med hjemmel i EU’s CAP-planforordnings artikel 4, stk. 6, litra a-c og artikel 75 samt i den danske CAP-plan. Bekendtgørelse om etableringsstøtte til unge landbrugere regulerer i § 2 de støttebetingelser, den unge landbruger skal opfylde, herunder følgende hovedbetingelser: – Den unge landbruger skal have haft en investering i et landbrug (f.eks. køb af landbrugsejendom), der ikke er mere end 4 år gammel på ansøgningstidspunktet (målt fra tinglysningstidspunkt), – Den unge landbruger er under 41 år på ansøgningstidspunktet, – Den unge landbruger skal være driftsleder (minimum 25 % ejerandel af landbruget og minimum 50 % stemmerettigheder). – Den unge landbruger skal være uddannet indenfor landbruget, dvs. 4-årig landmandsuddannelse el. lignende. Opfylder den unge landbruger betingelserne for tilskud til etableringsstøtte, skal støtten efterfølgende opgøres efter landbrugets arbejdskraftbehov. Er arbejdskraftsbehovet på mindre end 830 timer, kan der alligevel ikke opnås støttes. Er arbejdskraftbehovet på mellem 830 timer og 1.665 timer eller mere end 1.665 timer, kan den unge landbruger opnå støtte på henholdsvis 50.000 EUR eller 100.000 EUR. Eksempel på tidsforløb i ansøgnings- og udbetalingsprocessen i 2023: Opretholdelsesperiode Støttemodtageren er forpligtet til at sørge for, at projektet opretholdes i 3 år efter datoen for slutudbetaling, jf. bekendtgørelsen om etableringsstøtte til unge jordbrugeres § 9, nr. 2. I den periode skal modtageren uden afbrydelse opretholde alle de betingelser, som var gældende på ansøgningstidspunktet. Tilskuddet kræves tilbagebetalt, hvis forpligtelsen om opretholdelse i 3 år ikke overholdes, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2. Hvor stor en procentdel, der skal tilbagebetales, afhænger af hvor længe projektet har været opretholdt: 1. Hvis forpligtelserne er overholdt i 0 dage eller i op til én måned, medfører det, at tilsagnet bortfalder, og hele tilskuddet kræves tilbagebetalt. 2. Hvis forpligtelserne er overholdt i mere end én måned, men ikke mere end 18 måneder, medfører det, at 80 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt. 3. Hvis forpligtelserne er overholdt i mere end 18 måneder, men mindre end 36 måneder, medfører det, at 40 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt. Spørgers opfattelse og begrundelse Spørger mener, at spørgsmålene skal besvares således: 1. Ja 2. Ja 3. Ja 4. Bortfalder 5. Bortfalder 6. Bortfalder 7. Bortfalder 8. Ja 9. Ja 10. Bortfalder Skattepligten og fradragsretten Argumentation, spm. 1 og 2: Alle indtægter er som udgangspunkt skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Det gælder både indtægter, der består i penge, og indtægter, der består i andre formuegoder af pengeværdi. Det er Spørgers opfattelse, at tilskud er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1 og statsskattelovens § 4, eftersom tilskuddet ikke er fritaget for skattepligt efter anden lovgivning. Det er Spørgers opfattelse, at rådgivning i forbindelse med ansøgning om etableringstilskud er at betragte som en driftsomkostning for den unge landbruger, hvorefter udgiften hertil kan fradrages i overensstemmelse med statsskattelovens § 6 a. Driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Højesteret har slået fast, at der ved ordet "indkomsten" i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a forstås den skattepligtige indkomst. Udgifter kan derfor trækkes fra i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst, jf. SKM2012. 13. HR og SKM2015. 341. ØLR. For at kunne fradrage en udgift som en driftsudgift, skal følgende betingelser være opfyldte. 1. Der skal være tale om udgifter tilknyttet erhverv. 2. Der skal være tale om løbende drift. 3. Der må ikke være tale om udgifter, som skal aktiveres eller accessoriske udgifter eller udgifter som pr. definition ikke kan fradrages. 4. Udgiften skal være afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde den skattepligtige indkomst. Driftsomkostningsbegrebet skal afgrænses over for anlægs- og etableringsudgifter, som ikke relaterer sig til indkomsten, men derimod til indkomstgrundlaget. Ikke fradragsberettigede anlægs- og etableringsudgifter er efter SL § 6, stk. 2: "udgifter til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift". Det er vores opfattelse, at udgift til ansøgning af en skattepligtig indkomst må betegnes som en driftsudgift og ikke relaterer sig til indkomstgrundlaget. Etableringsstøtten angår utvivlsomt den unge landbrugers erhverv. Det er Spørgers opfattelse, at rådgivningsudgiften m.v. omfattes af udgifter til den løbende drift, mens disse udgifter ikke har udtryk af accessoriske udgifter eller udgifter, der skal aktiveres. Rådgivningsudgifterne er afholdt med henblik på at sikre såvel som at vedligeholde den skattepligtige indkomst som led i den unge landbrugers drift af sit landbrug. Tidspunktet for beskatning af etableringsstøtte Argumentation, spm. 3: Det er Spørgers opfattelse, at beskatningen af etableringsstøtten sker på tidspunktet for opretholdelsesperiodens ophør. Tidspunktet for opretholdelsesperiodens ophør er sammenfaldende med det tidspunkt, hvor støtten ikke længere kan bortfalde, tilbagekaldes eller reduceres. Det er således Spørgers opfattelse, at opretholdelsesbetingelserne for endelig opnåelse af støtte er af suspensiv karakter. Der hersker således reel usikkerhed om, hvorvidt støtte opnås og betingelserne for endelig opnåelse af støtte er ikke alene betingelser, som Spørger har kontrol over. Af støttereglerne fremgår, at opretholdelsesperioden er en periode på tre år, som følger efter at støttemodtageren har fået udbetaling. I opretholdelsesperioden skal den unge landbruger opretholde alle tilsagns- og udbetalingskrav. Opfyldes disse krav ikke, vil tilskud helt eller delvist bortfalde med hel eller delvis tilbagebetaling af det allerede udbetalte tilskud. Støttemodtager har ikke kontrol over alle forhold, som kan afgøre, at vilkårene i opretholdelsesperioden overholdes. Det betyder, at støttemodtageren ikke har kontrol over alle forhold, som kan medføre, at støttemodtageren skal tilbagebetale støtten helt eller delvist. Støttemodtageren kan opleve vanskelige virksomhedsvilkår eller sygdom, hvorefter støttemodtager går konkurs med sin virksomhed. Støttemodtageren kan miste hele eller dele af sin landbrugsejendom som følge af ekspropriation, hvorefter støttemodtageren ikke opfylder vilkårene i opretholdelsesperioden. Støttemodtager vil i flere tilfælde kunne mødes med krav om hel eller delvis bortfald eller tilbagebetaling af støtten, hvor støttemodtageren ikke har haft mulighed for at påvirke disse forhold. Det følger af retserhvervelsesprincippet, at erhvervsindtægter medtages ved indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til en bestemt ydelse. Tilskuddet skal dermed som udgangspunkt beskattes i det indkomstår, hvor støttemodtageren er meddelt ret til tilskud. Det følger derimod af Den juridiske vejledning afsnit C. C. 4.4.10 om tilskud og støtte inden for landbruget, at en afgørelse om støtte gerne må indeholde betingelser, men at betingelserne ikke må være af en sådan art, at betingelserne de facto indebærer, at støttemodtageren ikke erhverver endelig ret til tilskuddet. Det fremgår ligeledes, at hvis afgørelsen om støtte indeholder betingelser, der udskyder tidspunktet, hvor støttemodtageren erhverver ret til støtten, skal beskatningen først ske i det indkomstår, hvor betingelserne opfyldes. Dette er i overensstemmelse med Den juridiske vejledning afsnit C. C. 2.5.3.4, hvoraf det fremgår, at hvor der er tale om suspensive betingelser, skal beskatningen først indtræde, når disse betingelser er opfyldt. Retserhvervelsesprincippet sammenholdt med Den juridiske vejledning afsnit C. C. 4.4.10 taler for, at støttemodtageren først skal beskattes af støtten på tidspunktet, hvor støttemodtageren de facto erhverver retten hertil. Dette tidspunkt synes derfor sammenfaldende med udløbet af de vilkår, der opstilles til støttemodtageren i opretholdelsesperioden. Afgørelser til støtte for ovennævnte synspunkt: 1. I SKM2021. 281. SR ansås en medarbejder skattemæssigt for at have retserhvervet betingede aktier, RSUer, på leveringstidspunktet. Dette blev begrundet med, at betingelsen "Risk Event" var en suspensiv betingelse, der havde en sådan karakter, at der herskede reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen blev gennemført. Der var tale om en objektiv økonomisk betingelse om, at RSUerne bortfaldt, hvis selskabet mistede 5 pct. eller mere af dets samlede kapital fra en rapporteringspligtig operationel risikobegivenhed. Betingelsen medførte, at retserhvervelsen og beskatningstidspunktet blev udskudt, indtil betingelsen var opfyldt ved levering. 2. Landsskatteretten vurderede i SKM2022. 28. LSR, at periodisering af et modtaget EU-tilskud skulle beskattes i det år, hvor tilskuddene blev udbetalt. Det skyldtes at Landsskatteretten mente, at tilskudsmodtageren havde erhvervet ret til EU-tilskuddene på udbetalingstidspunkterne. EU-støtten blev tilsvarende udbetalt i rater, mens EU-Kommissionen under projektarbejderne kunne beslutte at annullere, suspendere eller nedsætte den finansielle støtte, som kunne tilskrives selskabets væsentlige fejl, uregelmæssigheder eller svig. Dette er imidlertid ikke tilfældet for etableringsstøtten, jf. ovenfor, eftersom den unge landbruger ikke er herre over alle forhold, der kan medføre nedsættelse, tilbagebetaling m.v. af støtten. Afgørelsen må danne grundlag for, at den unge landbruger er pålagt mere restriktive betingelser for opnåelse af støtten, hvorefter beskatningstidspunktet ikke kan være på udbetalingstidspunktet, som det var tilfældet i den refererede afgørelse. Retserhvervelsestidspunktet er dermed senere end for sagsforløbet i SKM2022. 28. LSR. 3. Et EU-tilskud blev beskattet på udbetalingstidspunktet i SKM2002. 383. LSR. Enkelte vilkår udskød ikke beskatningstidspunktet til senere år. Landsskatteretten vægtede, at en række af betingelser var inden for selskabets kontrol, og at der ikke var usikkerhed om opfyldelsen af betingelserne. Retserhvervelsesprincippet er dermed påvirket af, hvorvidt der er usikkerhed om opfyldelsen af betingelserne for støttemodtageren i perioden. Det underbygger, at den unge landbruger ikke skal beskattes tidligere end det tidspunkt, hvor der er sikkerhed for, at betingelserne opfyldes. Dette tidspunkt kan først være ved opretholdelsesperiodens udløb. Argumentation spm. 4: Måtte Skatterådet finde, at beskatningstidspunktet ikke er ved ophør af opretholdelsesperioden, er Spørger af den opfattelse, at beskatningstidspunktet i stedet må være på udbetalingstidspunktet. Skatterådet har tidligere taget stilling til tilskud fra Landdistriktsfonden, herunder bl.a. i SKM2017. 629. SR. Skatterådet accepterer, at tilskuddet skal beskattes på tidspunktet, hvor der gives meddelelse til ansøgeren om det endelige tilskudsbeløb. Det betyder, at Skatterådet har accepteret, at beskatningstidspunktet er senere end tidspunktet for tilsagnet om støtte. Ansøger kan dermed forvente, at beskatningen ikke sker tidligere end udbetalingstidspunktet. Skatterådet bekræftede i bindende svar i SKM2017. 629. SR, at tilskud efter Lov om Landdistriktsfonden, skulle indtægtsføres i det indkomstår, hvor tilskudsmodtageren får endelig besked om, at der vil blive udbetalt et tilskud af en bestemt størrelse. Af afgørelsen fremgår det, at tilskudsbeløbet først skal indtægtsføres i det indkomstår, hvor det kan gøres endeligt op, jf. SKM2003. 352. LSR. Argumentation, spm. 5: Måtte Skatterådet finde, at beskatningstidspunktet ikke er på udbetalingstidspunktet, er Spørger af den opfattelse, at beskatningstidspunktet i stedet må være på tidspunktet, hvor anmodningen om udbetaling af støtten indsendes. Af tilsagnsbrevet fremgår en dato for projektperiodens udløb. Datoen kan også på anden måde være meddelt af Landbrugsstyrelsen. Anmodningen om udbetaling skal indsendes senest 1 år efter indsendelse af ansøgning om støtte. Ansøger af støtten kan i den mellemværendeperiode, perioden mellem ansøgning om tilskud og tilskud til ansøgning om udbetaling, forberede etableringen. Bliver etableringen alligevel ikke til noget, f.eks. fordi et overdragelsesvilkår ikke kan opfyldes, vil den unge landbruger ikke ansøge om udbetaling af støtten, eftersom den unge landbruger ikke kan opfylde betingelserne for at få udbetalt støtten. Som beskrevet under argumentation for spm. 3 er der eksempler på vilkår, der skal opfyldes i forbindelse med modtagelse af støtten, som den unge landbruger ikke er herre over. Beskatningstidspunktet synes på denne baggrund ikke at skulle ske tidligere end tidspunktet for ansøgning om udbetaling. Sørger har ikke på tilsagnstidspunktet finansiel sikkerhed for at kunne købe de driftsmidler, som er en forudsætning for, at spørger er berettiget til støttebeløb. Spørgers manglende afklaring fra banken udtrykker en usikkerhed i forhold til hans finansieringsmuligheder, som reelt betyder, at han efter modtagelsen af tilsagnet om støtte, kan risikere, at han ikke opfylder støttebetingelserne, såfremt banken ikke vil indgå en aftale om finansiering af maskinerne. Argumentation, spm. 6: Efter ansøgning om tilsagn om tilskud til etablering modtager ansøger et tilsagnsbrev med størrelsen på tilsagnsbeløbet. Hvis ansøger får afslag til etablering, modtager ansøger et afslagsbrev med begrundelse for afslaget (inkl. henvisning til lovgrundlag) samt en klagevejledning. Landbrugsstyrelsen træffer ikke afgørelse om delvise tilsagn. Styrelsen meddeler enten tilsagn eller afslag til etablering. Efter vores opfattelse kan dette ikke være beskatningstidspunktet. Der kan være givet tilsagn under forudsætning af, at fast ejendom - eller som her, driftsmidler - senere erhverves endeligt. Men hvis en sælger i påtænkt salg fortryder at ville sælge, opnås støtten ikke. Dette er ikke et forhold, der kan henregnes til støtteansøger. Virksomheden kan ophøre, f.eks. som følge af medinteressenters død eller konkurs. Den faste ejendom kan blive mødt med krav om ekspropriation. Den indkøbte besætning kan blive gjort ulovlig eller kræves aflivet pga. zoonoser, f.eks. fugleinfluenza. Modtager ansøger tilsagn om tilskud i ét indkomstår, mens det endelige støttebeløb opgøres i ét andet indkomstår, skal ansøgeren beskattes på det tidligste af de to tidspunkter, jf. LSRM 1984, 162. Kun i dette tilfælde synes det nødvendigt at beskatningstidspunktet er sammenfaldende med tidspunktet, hvor tilsagnet om støtten modtages. Der hersker for spørger reel usikkerhed om, hvorvidt støttebeløb opnås eller ej. Hvis Spørger ikke får finansiering af maskinkøb på plads, fordi banken ikke er villig til at låne Spørger det nødvendige beløb til køb af aktiverne, opfylder Spørger ikke betingelserne for at modtage støtte. Spørger kan derfor efter vores opfattelse ikke have retserhvervet støttebeløb på tilsagnstidspunktet. Argumentation, spm. 8: Hvis Spørger enten ikke får udbetalt støtte eller skal tilbagebetale støtte er der netto ikke en indkomst, at beskatte spørger af. Argumentation, spm. 9: Hvis Spørger enten ikke får udbetalt støtte eller skal tilbagebetale støtte samtidig med, at Spørger ikke har retserhvervet støttebeløbet - jf. svar på spørgsmål 3-7, vil ansøgt støttebeløb ikke være skattepligtig for Spørger og derfor får forholdet ikke skattemæssige konsekvenser for Spørger. Hvis Spørger enten ikke får udbetalt støtte eller skal tilbagebetale støtte samtidig med, at Spørger i et tidligere indkomstår har retserhvervet støttebeløbet - jf. svar på spørgsmål 3-7, er det Spørgers opfattelse, at fradraget for støttebeløbet alligevel bør gives i året hvor støttebeløbet retserhverves. Kun derved vil der ikke kunne opstå uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser for Spørger. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at støttebetalingen er skattepligtig. Begrundelse Tilskud og støttebeløb anses for en indtægt og indgår derfor som en del af de samlede årsindtægter, der er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4. Det gælder dog ikke, hvis det fremgår af lovgivningen, at tilskuddet eller støttebeløbet er skattefrit. Se Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C. C. 2.1.7.1 og C. C. 4.4.10. Den etableringsstøtte, som Spørger har modtaget tilsagn om, er ikke positivt fritaget for beskatning. Støtten udgør derfor en indtægt, der er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at Spørger, der modtager etableringsstøtte, kan fratrække udgifter til rådgivning i forbindelse med ansøgningen om støtte som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6 a. Begrundelse Udgifter, der afholdes i tilknytning til en ansøgning om støtte, er på linje med andre udgifter, som en erhvervsdrivende afholder i forbindelse med bestræbelserne på at erhverve en skattepligtig indkomst, fradragsberettigede. Dette følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorefter der er fradrag for udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Se også SKM2017. 629. SR, hvoraf det fremgår, udgifter, der afholdes i tilknytning til en ansøgning om skattepligtige tilskud, er fradragsberettigede. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja". Spørgsmål 3 Det ønskes bekræftet, at Spørger beskattes af etableringsstøtten på tidspunktet for opretholdelsesperiodens udløb. Begrundelse I det omfang en indkomst er skattepligtig, vil den skulle medregnes ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor modtageren har erhvervet endeligt ret til beløbet (retserhvervelsesprincippet). Retserhvervelsesprincippet kan blandt andet udledes af statsskattelovens § 4, hvorefter der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes samtlige indtægter, som den skattepligtige har haft i det pågældende indkomstår. Der henvises endvidere til Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C. C. 2.5.3.2.1 om retserhvervelsesprincippet. Retserhvervelsesprincippet betyder, at tilskudsbeløb skal beskattes i det indkomstår, hvor der er givet tilsagn om, at den skattepligtige er berettiget til at modtage tilskudsbeløbet, jf. SKM2017. 629. SR. Dette gælder også, selv om udbetalingen først finder sted i et senere indkomstår. Tilskudsbeløbet skal dog først indtægtsføres i det indkomstår, hvor det kan gøres endeligt op, jf. SKM2017. 629. SR og SKM2003. 352. LSR. Landbrugsstyrelsen har d. 28. august 2023 meddelt Spørger, at " Der gives tilsagn om tilskud til etableringsstøtte under ordningen Etableringsstøtte til unge landbrugere ". Det fremgår endvidere af meddelelsen, at tilsagnsbeløbet udgør 191.635 kr. Spørger har således - som udgangspunkt - erhvervet ret til det omhandlede støttebeløb på 191.635 kr. på dette tidspunkt. Det fremgår imidlertid tillige af Landbrugsstyrelsens meddelelse, at der gælder følgende betingelser for udbetaling: "Udbetaling af etableringsstøtte er betinget af, at arbejdskraftsbehovet på mindst 830 timer er opfyldt, ligesom etablering af landbrugsbedriften eller gartneriet først anses for gennemført, når det fremgår af registrering af virksomheden i CVR, at den unge landbruger har en stemmeandel på mindst 50 pct. i virksomheden. Derudover skal tilsagnshaver sikre, at en af følgende betingelser er opfyldt. 1) Det skal fremgå af endeligt tinglyst skøde på fast ejendom, jf. tinglysningslovens § 25, at den unge landbruger ejer mindst 25 pct. af ejendommen. ¬ 2) Den besætning eller de maskiner, der er erhvervet som led i etableringen af landbrugsbedriften eller gartneriet, er tinglyst som virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 4 ¬3) Det skal, hvis tilsagnshaver er et aktieselskab, anpartsselskab eller partnerselskab, fremgå af den digitale ejerbog, der er tilgængelig i CVR, at den unge landbruger ejer mindst 25 pct. af virksomheden." Som beskrevet ovenfor i beskrivelsen af de faktiske forhold, er Spørger endvidere forpligtet til at opretholde alle de betingelser, som var gældende på ansøgningstidspunktet, i en periode på 3 år efter udbetalingstidspunktet. Spørgsmålet er herefter, om de beskrevne betingelser mv. har betydning for Spørgers beskatningstidspunkt. Resolutive og suspensive betingelser Hvis retten til en indtægt er betinget, er beskatningstidspunktet afhængigt af betingelsens indhold og betydning i det konkrete aftaleforhold. I skatteretten sondres mellem resolutive betingelser og suspensive betingelser, jf. Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C. C. 2.5.3.4. Betingelser betegnes som resolutive, når de ikke udskyder beskatningstidspunktet. Der vil typisk være tale om betingelser, der nærmest har karakter af en formssag, og situationer hvor der i realiteten ikke er tvivl om, at betingelsen vil blive opfyldt. Landsskatteretten har udtalt, at det ved betingede aftaler er udgangspunktet, at betingelserne anses for resolutive. Se TfS 1995, 904 LSR. Eksempler Følgende betingelser vil normalt blive anset for at være resolutive, så aftalen skatteretligt bliver anset for at være indgået på aftaletidspunktet: – Betingelse om tinglysning af et skøde i forbindelse med en ejendomshandel – Betingelse om købesummens erlæggelse – Betingelse om offentlig myndigheds godkendelse af udstykning, frigørelse fra landbrugsforpligtelse eller lignende – Betingelser, hvis opfyldelse skatteyderen selv er herre over, fx vilkår om genopførelse ved branderstatning. Suspensive betingelser har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Suspensive betingelser medfører, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt. Eksempler Hvis et køb af en ejendom er betinget af salg af en anden ejendom til en bestemt pris inden 1 måned, vil betingelsen normalt blive anset for suspensiv. Derfor bliver handlen skattemæssigt først anset for indgået, når betingelsen er opfyldt. Vedrørende resolutive og suspensive betingelser henvises til Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C. C. 2.5.3.4, og de deri beskrevne domme og afgørelser. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen om registrering i CVR må anses som et formelt krav, som ikke giver anledning til tvivl omkring modtagelsen af støtten. Der er derfor tale om en resolutiv betingelse. Betingelsen er endvidere allerede opfyldt på tidspunktet for støttetilsagnet den 28. august 2023. Vedrørende betingelsen om et arbejdskraftsbehov på mindst 830 timer, er det Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen allerede er opfyldt på tidspunktet for støttetilsagnet. Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse, at der med ansøgningen om støtte er indsendt en beregning af arbejdskraftbehovet på 905,06 timer. Der er tale om en standardiseret beregning, hvor der anvendes et fast timetal pr. hektar for en given afgrøde. Der skal således ikke efterfølgende foretages en opgørelse, som er baseret på det faktiske tidsforbrug. Da betingelsen allerede er opfyldt på tidspunktet for støttetilsagnet, vil den ikke udskyde beskatningstidspunktet. Vedrørende betingelsen om tinglysning er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om et formelt krav, som udgør en resolutiv betingelse. Dette gælder dog kun selve tinglysningsakten, og det forudsætter, at de relevante dokumenter foreligger eller kan udarbejdes. Det er imidlertid oplyst, at Spørger ikke har fået lånetilsagn fra banken til det beløb, som er nødvendigt for at købe de aktiver, som er grundlag for støtteansøgningen. Det er videre oplyst, at han derfor endnu ikke har købt de maskiner, som han på nuværende tidspunkt leaser af et leasingselskab, og som er en forudsætning for, at han er berettiget til støttebeløbet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen om købet af de omhandlede aktiver, samt den tilhørende adgang til tinglysning af pant heri, må anses for en suspensiv betingelse, som udskyder beskatningstidspunktet for støtten, indtil betingelsen er opfyldt. Beskatningstidspunktet må således anses for udskudt indtil det tidspunkt, hvor finansiering og køb er gennemført . Derimod vil det ikke udskyde beskatningstidspunktet yderligere, at der efterfølgende skal ske tinglysning, idet det har karakter af en formsag, jf. ovenstående. Spørger er som tidligere nævnt forpligtet til at opretholde alle de betingelser, som var gældende på ansøgningstidspunktet, i en periode på 3 år efter udbetalingstidspunktet. Skattestyrelsen bemærker, at de betingelser, der skal opretholdes i 3 år, alle er opfyldt på udbetalingstidspunktet, eller forud herfor. Betingelsen om opretholdelse indebærer derfor reelt, at Spørger i 3 år skal fortsætte med at drive den virksomhed, som han allerede driver. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om en resolutiv betingelse, idet Spørger selv er herre over, om han vil fortsætte driften af sin jordbrugsvirksomhed. Det af Spørger nævnte, om at han kan opleve vanskelige virksomhedsvilkår eller sygdom, hvorefter han går konkurs, betyder efter Skattestyrelsens opfattelse ikke, at der hersker reel usikkerhed om opretholdelsen. Tilsvarende er det Skattestyrelsens opfattelse, at risikoen for ekspropriation af landbrugsjorden, ikke betyder, at der hersker reel usikkerhed om, at virksomheden kan opretholdes. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til SKM2002. 383. LSR, hvor et selskab fik tilskud fra EU og staten til opførelse af en fabrik. I en skrivelse fra Erhvervsfremme Styrelsen var der anført en række vilkår for bevillingen af tilskuddet. " Det er bl.a. som standardvilkår anført, at Styrelsen kan bestemme, at tilskuddene skal tilbagebetales, hvis virksomheden inden for 3 år efter programmets endelige afregning flyttes, afhændes, ophører eller udlejes, hvis de bygninger, maskiner eller anlæg, hvortil der er ydet tilskud, flyttes, afhændes eller udlejes, eller hvis aktie-/anpartsmajoriteten skifter ejer uden styrelsens samtykke. " Landsskatteretten fandt ikke, at vilkårene udskød retserhvervelsestidspunktet. Spørgers henvisning til praksis Spørger har henvist til følgende afgørelser: SKM2021. 281. SR, SKM2022. 28. LSR og SKM2002. 383. LSR. I SKM2021. 281. SR var der tale om, at en medarbejder havde fået tilsagn om modtagelse af aktier på et senere tidspunkt, hvis bestemte betingelser blev opfyldt. Af afgørelsen fremgår det, at udgangspunktet er, at retserhvervelsestidspunktet vil være lig med tildelingstidspunktet. Når der til tildelingen eller udnyttelsen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen dog for udskudt. Suspensive betinger er betingelser, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført. I afgørelsen fandt Skatterådet, at aftalens betingelser om "Risk Event" udgjorde en objektiv økonomisk betingelse, uden for medarbejderens kontrol, der skulle være opfyldt for, at medarbejderen kunne få leveret aktiverne. Betingelsen var derfor suspensiv og udskød retserhvervelsen til leveringstidspunktet. I SKM2021. 281. SR var der endvidere indsat betingelser i aftalen, hvorefter aktiverne skulle tilbageleveres, hvis medarbejderen f.eks. efterfølgende blev ansat i en virksomhed med aktivitet af samme type. Disse betingelser udskød ikke retserhvervelsestidspunket. Der blev herved henset til, at disse betingelser vedrørte begrænsninger i medarbejderens adfærd, hvorved betingelserne var under medarbejderens kontrol. Efter Skattestyrelsens opfattelse er SKM2021. 281. SR fuldt ud i overensstemmelse med den praksis, som er beskrevet ovenfor, og som er baggrund for Skattestyrelsens vurdering af, at betingelsen om opretholdelse i 3 år ikke udskyder beskatningstidspunktet. Spørger har henvist til SKM2022. 28. LSR, hvor et rederi modtog EU tilskud til et projekt med installation af et hybridfremdriftsystem mv. på to færger. Landsskatteretten fandt, at selskabet havde erhvervet ret til støtten på udbetalingstidspunkterne i 2013 og 2014, hvilket overordnet set var sket i takt med projektets gennemførelse. Selskabet fik dermed ikke medhold i, at den udbetalte støtte først var skattepligtig i 2017, når EU havde godkendt, at der ikke længere var nogen tilbagebetalingspligt, eller i 2015 hvor ombygningen var færdig. Efter Skattestyrelsens opfattelse understøtter SKM2022. 28. LSR, at betingelsen om opretholdelse i 3 år ikke udskyder Spørgers beskatningstidspunkt. Spørger har henvist til SKM2002. 383. LSR, hvor tilskud fra EU og staten, der udbetaltes til et selskab i rater i henholdsvis 1999 og 2000 i takt med et anlægsprojekts færdiggørelse, var indkomstskattepligtigt og skulle indtægtsføres på udbetalingstidspunkterne. Nogle vilkår for tildelingen af tilskuddene udskød ikke beskatningstidspunktet. Som beskrevet ovenfor kunne Erhvervsfremme Styrelsen bestemme, at tilskuddene skulle tilbagebetales, hvis virksomheden inden for 3 år efter programmets endelige afregning flyttes, afhændes, ophører eller udlejes, hvis de bygninger, maskiner eller anlæg, hvortil der er ydet tilskud, flyttes, afhændes eller udlejes, eller hvis aktie-/anpartsmajoriteten skifter ejer uden styrelsens samtykke. Vilkårene udskød ikke beskatningen, hvilket understøtter Skattestyrelsens opfattelse i nærværende sag, hvorefter opretholdelsesperioden på 3 år ikke udskyder Spørgers beskatningstidspunkt. Sammenfattende er det Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen om opretholdelse i 3 år ikke udskyder Spørgers beskatningstidspunkt, og at spørgsmålet derfor ikke kan besvares bekræftende. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej". Spørgsmål 4 Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at Spørger beskattes af etableringsstøtten på udbetalingstidspunktet. Begrundelse Som beskrevet i begrundelsen til spørgsmål 3, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger skal beskattes af tilskudsbeløbet på det tidspunkt, hvor der er givet tilsagn om støtten, og hvor den kan gøres endeligt op, hvilket er sket ved Landbrugsstyrelsens meddelelse af 28. august 2023. Dette gælder også, selv om udbetalingen først finder sted i et senere indkomstår. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen om købet af de omhandlede aktiver, samt den tilhørende adgang til tinglysning af pant heri, må anses for en suspensiv betingelse, som udskyder beskatningstidspunktet for støtten, indtil betingelsen er opfyldt. Beskatningstidspunktet må således anses for udskudt indtil det tidspunkt, hvor finansiering og køb er gennemført. Derimod vil det ikke udskyde beskatningstidspunktet yderligere, at der efterfølgende skal ske tinglysning, idet det har karakter af en formsag. Der henvises til begrundelsen til spørgsmål 3. Det følger således at begrundelsen til spørgsmål 3, at beskatningstidspunktet ikke er udbetalingstidspunktet (når udbetalingen først sker i et senere indkomstår). Spørger har henvist til SKM2017. 629. SR om tilskud fra Landdistriktsfonden. Skattestyrelsen bemærker hertil, at Skatterådet i den afgørelse netop svarede nej til, at tilskuddet skulle indtægtsføres i det indkomstår, hvor tilskuddet modtages. Tilskuddet skulle derimod beskattes i det indkomstår, hvor der er givet tilsagn om, at den skattepligtige er berettiget til at modtage tilskudsbeløbet, og hvor det kan gøres endeligt op. Skattestyrelsens opfattelse er således i overensstemmelse med svaret i SKM2017. 629. SR. Spørgsmålet kan derfor ikke besvares bekræftende. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej". Spørgsmål 5 Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at Spørger beskattes af etableringsstøtten på tidspunktet, hvor anmodning om udbetaling af støtten indsendes. Begrundelse Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beskatningstidspunktet ikke afhænger af, hvornår anmodning om udbetaling af støtten indsendes. Der henvises til begrundelsen til spørgsmål 3 og 4. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej". Spørgsmål 6 Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at Spørger beskattes af etableringsstøtten på tidspunktet, hvor han modtager tilsagnet om støtten. Begrundelse Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beskatningstidspunktet er det tidspunkt, hvor Spørger har modtaget tilsagnet om støtten, idet beløbet samtidigt er opgjort til 191.635 kr. Beskatningstidspunktet må dog anses for udskudt indtil det tidspunkt, hvor finansiering og køb af de i anmodningen omtalte aktiver er gennemført. Der henvises til begrundelsen til spørgsmål 3 og 4. Efter Skattestyrelsens opfattelse, kan spørgsmålet derfor bekræftes, med den tilføjelse, at beskatningstidspunktet dog må anses for udskudt indtil det tidspunkt, hvor finansiering og køb af de omtalte aktiver er gennemført. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse". Spørgsmål 7 Såfremt spørgsmål 3-6 besvares benægtende, bedes Skatterådets tilkendegive, hvornår Skatterådet mener, beskatningstidspunktet er. Begrundelse Som følge af svarene på spørgsmål 3-6, bortfalder spørgsmålet. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Bortfalder". Spørgsmål 8 Det ønskes bekræftet, at hvis Spørger ender med enten ikke at få udbetalt støttebeløb eller skal tilbagebetale hele eller dele af støtten, som følge af manglende opfyldelse af støttebetingelser, er nettoresultatet, at det ikke modtagne eller tilbagebetalte beløb ikke er skattepligtigt. Begrundelse Det fremgår af begrundelsen til spørgsmål 6, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at beskatningstidspunktet er det tidspunkt, hvor Spørger har modtaget tilsagnet om støtten, idet beløbet samtidigt er opgjort til 191.635 kr. Beskatningstidspunktet må dog anses for udskudt indtil det tidspunkt, hvor finansiering og køb af de i anmodningen omtalte aktiver er gennemført. Når det i et efterfølgende indkomstår træffes en afgørelse, der indebærer, at støttebeløbet helt eller delvist skal tilbagebetales, vil Spørger efter de almindelige regler om genoptagelse i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 kunne få genoptaget skatteansættelsen for det indkomstår, hvori beløbet er blevet medregnet, og reduceret indkomsten med det tilbagebetalingspligtige beløb. Der henvises til statsskattelovens § 4 og lovforslag L 8, FT2021/22, pkt. 2.1.1. Gældende ret. Der er derimod ikke hjemmel til i stedet at fratrække det tilbagebetalte beløb i det år, hvor tilbagebetalingsforpligtelsen opstår. Hvis der i stedet er tale om, at der træffes en afgørelse, der indebærer, at støttebeløbet slet ikke udbetales, vil Spørger på tilsvarende vis kunne få genoptaget skatteansættelsen for det indkomstår, hvori beløbet er blevet medregnet, og nedsat indkomsten til 0. Det samme gælder, hvis Spørger vælger ikke at indsende anmodningen om udbetaling af støtten. Skattestyrelsen er dermed enig med Spørger i, at manglende udbetaling eller hel/delvis tilbagebetaling af støtten, vil medføre en tilsvarende nedsættelse af det skattepligtige støttebeløb. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Ja". Spørgsmål 9 Det ønskes bekræftet, at ikke udbetalt støttebeløb eller hel eller delvis tilbagebetalt støttebeløb får betydning for beskatningen på beskatningstidspunkt af støttebeløbet jf. spørgsmål 3 til 7? Begrundelse Som det fremgår af begrundelsen til spørgsmål 8, er det Skattestyrelsens opfattelse, at en afgørelse om helt eller delvis tilbagebetaling af støttebeløbet, medfører at der kan ske genoptagelse af skatteansættelsen for det indkomstår, hvori beløbet er medregnet. Det vil sige på beskatningstidspunktet. Det samme gælder ikke udbetalte støttebeløb, når det er konstateret, at de ikke vil blive udbetalt. Skattestyrelsen er således enig med Spørger i, at manglende udbetaling eller hel/delvis tilbagebetaling af støtten, har betydning på beskatningstidspunktet for støttebeløbet. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "Ja". Spørgsmål 10 Såfremt spørgsmål 9 besvares benægtende, ønskes det tilkendegivet, hvornår manglende udbetaling eller/og tilbagebetaling af støttebeløb da tidsmæssigt får indkomstskattemæssige konsekvenser. Begrundelse Som følge af svaret på spørgsmål 9, bortfalder spørgsmålet. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 10 besvares med "Bortfalder". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Statsskattelovens § 4, litra a "Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: […]" Praksis Den juridiske vejledning, 2024-1, afsnit C. C. 2.1.7.1 Generelle regler for beskatning af tilskud "Tilskud er normalt skattepligtige for modtageren, fordi det anses for en indtægt og derfor indgår som en del af de samlede årsindtægter, der er skattepligtig indkomst. Se SL § 4, og SKM2012. 212. SR. […]" Den juridiske vejledning, 2024-1, afsnit C. C. 4.4.10, Tilskud og støtte inden for landbruget "Tilskud og støttebeløb er skattepligtige, medmindre det fremgår af lovgivningen, at tilskuddet eller støttebeløbet er skattefrit, jf. SL § 4." Spørgsmål 2 Lovgrundlag Statsskattelovens § 6, litra a Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger; Praksis SKM2017. 629. SR Skatterådet fandt blandt andet, at udgifter, der afholdes i tilknytning til en ansøgning om skattepligtige tilskud, er fradragsberettigede, på linje med andre udgifter, som en erhvervsdrivende afholder i forbindelse med bestræbelserne på at erhverve en skattepligtig indkomst. Spørgsmål 3-9 Lovgrundlag Statsskattelovens § 4, litra a "Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: […]" Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: 1) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen. […] Forarbejder L8 (FT 2021/22) 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Beskatningstidspunktet for visse beløb modtaget i henhold til en covid-19-hjælpepakke 2.1.1. Gældende ret […] "Hvis der er erhvervet endelig ret til et forskudsvist udbetalt beløb, og beløbet er medregnet ved indkomstopgørelsen, men der i et efterfølgende indkomstår træffes en afgørelse, der indebærer, at beløbet alligevel helt eller delvist skal tilbagebetales, vil den skattepligtige efter de almindelige regler om genoptagelse i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 kunne få genoptaget skatteansættelsen for det indkomstår, hvori beløbet er blevet medregnet. Der er efter gældende regler derimod ikke hjemmel til i stedet at fratrække det tilbagebetalte beløb i det år, hvor tilbagebetalingsforpligtelsen opstår." Praksis SKM2022. 28. LSR Sagen angik beskatningen af EU-tilskud modtaget af et selskab, der drev rederivirksomhed. Henset til, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, fandt Landsskatteretten, at den omhandlede støtte i form af EU-tilskuddene var skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4. Landsskatteretten fandt herved, at TEU artikel 4, stk. 3, ikke havde som konsekvens, at selskabet ikke skulle beskattes af EU-tilskuddene. Herefter fandt Landsskatteretten, at EU-tilskuddene ikke kunne beskattes efter tonnageskattelovens regler, idet EU-tilskuddene blev givet til selskabet som et led i en grøn omstilling, som ikke er omfattet af tonnageskattelovens område. EU-tilskuddene kunne således ikke anses for indkomster i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods eller indkomster i nær tilknytning hertil, jf. tonnageskatteloven §§ 6 og 10. For så vidt angik periodisering af de modtagne EU-tilskud, fandt Landsskatteretten, at selskabet skulle beskattes af EU-tilskuddene i de indkomstår, hvor tilskuddene var blevet udbetalt, idet selskabet havde erhvervet ret til EU-tilskuddene på udbetalingstidspunkterne. SKM2003. 352. LSR En skatteyder, der drev virksomhed med produktion og salg af planteprodukter, skulle først indtægtsføre modtaget fragtstøtte i det indkomstår, hvor fragtstøtten beløbsmæssigt kunne endeligt opgøres. SKM2002. 383. LSR Tilskud fra EU og staten, der udbetaltes til et selskab i rater i henholdsvis 1999 og 2000 i takt med et anlægsprojekts færdiggørelse, var indkomstskattepligtigt og skulle indtægtsføres på udbetalingstidspunkterne. Nogle vilkår for tildelingen af tilskuddene udskød ikke beskatningstidspunktet. TfS 1995, 904 LSR En fisker havde modtaget meddelelse om udbetaling af tilskud til ophugning af et fiskerfartøj under nærmere angivne betingelser. Da opfyldelsen af betingelserne beroede på fiskerens egne forhold og i øvrigt ikke var forbundet med usikkerhed, ansås han for at have erhvervet endelig ret til tilskuddet på det tidspunkt, hvor han havde modtaget meddelelse om tildelingen af tilskuddet. SKM2021. 281. SR Skatterådet bekræftede, at medarbejderen skattemæssigt kunne anses for at have retserhvervet de beskrevne betingede aktier, RSUer, på det tidspunkt, hvor disse leveres. Dette blev begrundet med, at betingelsen "Risk Event" var en suspensiv betingelse, der havde en sådan karakter, at der herskede reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen blev gennemført. Der var tale om en objektiv økonomisk betingelse om, at RSUerne bortfaldt, hvis selskabet mistede 5 % eller mere af dets samlede kapital fra en rapporteringspligtig operationel risikobegivenhed. Betingelsen medførte, at retserhvervelsen og beskatningstidspunktet blev udskudt, indtil betingelsen var opfyldt ved levering. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet om, hvorvidt rådets svar om de konkrete RSUer ville være anvendelige på kommende awards med identisk formulerede betingelser. Dette blev begrundet med, at spørgsmålet måtte anses for at være af teoretisk karakter, idet spørgsmålet ikke vedrørte en konkret situation og derfor ikke var præcist eller fyldestgørende beskrevet. SKM2017. 629. SR Skatterådet besvarede blandt andet en række spørgsmål om periodisering af tilskudsbeløb. Af besvarelsen fremgår det, at tilskud skal henføres til beskatning i det indkomstår, hvor den skattepligtige har modtaget tilsagn om at have ret til at modtage et tilskud af en bestemt størrelse, og hvor det kan gøres endeligt op. Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C. C. 2.5.3.2.1 Retserhvervelsesprincippet "Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den. Princippet bygger på en fortolkning af SL § 4, stk. 1, om "den skattepligtiges samlede årsindtægter (…) bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi". Det er altså de "årsindtægter", der er erhvervet ret til i løbet af det enkelte indkomstår, der skal beskattes i dette år. Højesteret har i ledende domme på området bekræftet, at der gælder et retserhvervelsesprincip. Se UfR 1981.968 H og SKM2003. 389. HR. Faktureringstidspunktet og betalingstidspunktet er uden selvstændig betydning for beskatningstidspunktet. Se TfS 1998, 608 ØLD og SKM2001. 416. HR. Faktureringstidspunktet kan dog falde sammen med retserhvervelsestidspunktet og af den grund blive beskatningstidspunkt. […] " Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C. C. 2.5.3.4 Resolutive og suspensive betingelser " Hvis retten til en indtægt er betinget, er beskatningstidspunktet afhængigt af betingelsens indhold og betydning i det konkrete aftaleforhold. I skatteretten sondres mellem: – Resolutive betingelser, og – Suspensive betingelser. Resolutive betingelser Inden for skatteretten betegnes betingelser som resolutive, når de ikke udskyder beskatningstidspunktet. Der vil typisk være tale om betingelser, der nærmest har karakter af en formssag, og situationer hvor der i realiteten ikke er tvivl om, at betingelsen vil blive opfyldt. Landsskatteretten har udtalt, at det ved betingede aftaler er udgangspunktet, at betingelserne anses for resolutive. Se TfS 1995, 904 LSR. Eksempler Følgende betingelser vil normalt blive anset for at være resolutive, så aftalen skatteretligt bliver anset for at være indgået på aftaletidspunktet: – Betingelse om tinglysning af et skøde i forbindelse med en ejendomshandel – Betingelse om købesummens erlæggelse – Betingelse om offentlig myndigheds godkendelse af udstykning, frigørelse fra landbrugsforpligtelse eller lignende – Betingelser, hvis opfyldelse skatteyderen selv er herre over, fx vilkår om genopførelse ved branderstatning. Se SKM2007. 552. BR. Se også SKM2002. 383. LSR. Se desuden eksempler på resolutive betingelser i afgørelserne SKM2014. 688. SR, SKM2011. 516. BR, SKM2006. 696. VLR, SKM2001. 532. ØLR, TfS 1998, 202 ØLD, SKM2008. 913. BR, SKM2006. 569. LSR, SKM2001. 204. LSR, TfS 1998, 712 LSR og TfS 1995, 904 LSR og SKM2008. 42. SR. Suspensive betingelser Suspensive betingelser har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Suspensive betingelser medfører, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt. Eksempler Hvis et køb af en ejendom er betinget af salg af en anden ejendom til en bestemt pris inden 1 måned, vil betingelsen normalt blive anset for suspensiv. Derfor bliver handlen skattemæssigt først anset for indgået, når betingelsen er opfyldt. Se andre eksempler på suspensive betingelser i afgørelserne SKM2008. 674. LSR, SKM2001. 204. LSR, TfS 1996, 35 LSR, TfS 1993, 332 LSR, SKM2007. 502. SR og TfS 1992, 129 LR."

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9710

retsinformation

0dce7f46caceea6ffdc05985a1e5e895d7e17b0c21168c6aee520244604eb097

2024-09-19

2024-08-27

2025-01-02

71bde8b0-2188-4f88-bec8-1489d2bb6bcf

DK

dan

guidance

valid

Vejledning om ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen til behandling til børn og unge i familier med misbrug

Vejledning om ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen til behandling til børn og unge i familier med misbrug Ansøgningsfrist den 5. november 2024 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning 2 Ansøgningspuljens formål 3 Ansøgerkreds 4 Målgruppe 5 Baggrund for ansøgningspuljen 6 Indhold i ansøgningspuljen 7 Projektperiode 8 Tildelingskriterier og vurdering af ansøgning 9 Udarbejdelse af budget 10 Tilskudsberettigede udgifter 11 Ikke tilskudsberettigede udgifter 12 Ansøgningsfrist og -procedure 13 Statsstøtte 14 Udbetaling af tilskud 1. Indledning Som led i aftalen om Børnene Først er der afsat 38,1 mio. kr. til en ansøgningspulje til at styrke indsatsen for børn under 18 år, der lever i familier med misbrug, så de kan få behandling gennem civilsamfundsorganisationer. Midlerne er afsat i finansloven for 2024 på § 15.26.30.10. Puljens formål og tildelingskriterier er dog justeret jf. aktstykke nr. 204 af 29. maj 2024. 2. Ansøgningspuljens formål Ansøgningspuljens formål er at yde tilskud til at styrke indsatsen for børn og unge under 18 år, der lever i familier med misbrugsproblematikker som følge af alkohol- eller stofmisbrug, ved at tilbyde behandling gennem civilsamfundsorganisationer, herunder at civilsamfundsorganisationer kan udvide kapaciteten på eksisterende tilbud. 3. Ansøgerkreds Ansøgningspuljens ansøgerkreds er civilsamfundsorganisationer, som allerede tilbyder behandling til børn og unge i familier med misbrugsproblematikker som følge af alkohol- eller stofmisbrug. 4. Målgruppe Ansøgningspuljens målgruppe er børn og unge under 18 år, der lever i familier med misbrugsproblematikker som følge af alkohol- eller stofmisbrug, samt forældre til helt små børn, der lever med misbrugsproblematikker. Som ansøger er det et krav, at der tilbydes behandling til hele denne målgruppe uanset barnet eller den unges alder. Målgruppen kan desuden være kommende forældre, der lever med misbrugsproblematikker. Det er således ikke et krav at ansøger tilbyder behandling til kommende forældre, men de kan indgå som en delmålgruppe i projektet. Misbrugsproblematikker kan være et aktivt misbrug i familien, men det kan også være andre problematikker forårsaget af misbrug i familien. Forældre til helt små børn, kan fx opleve misbrugsproblematikker som er forårsaget af, at de selv er vokset op i en familie med misbrug, men problematikken viser sig først når de selv bliver forældre. 5. Baggrund for ansøgningspuljen Der vurderes at være ca. 109.000 børn og unge mellem 0-18 år, som lever i familier med alkoholmisbrug1. Det svarer til hvert 10. barn i Danmark. Hertil kommer børn og unge, som vokser op i familier med stofmisbrug. Børn og unge, som vokser op i familier med misbrug, er mere udsatte og kan have behov for behandling, som kan styrke børnene og de unges trivsel og handlemuligheder. Det kan ligeledes modvirke, at udsathed går i arv, og en tidlig indsats kan sikre, at færre udsatte børn bliver udsatte voksne. Tidligere undersøgelser har vist, at det er vigtigt, at behandlingstilbud til målgruppen har fokus på at den unge er i centrum og sikre at der er fokus på barnets, den unges eller forældrenes ressourcer og muligheder2. 6. Indhold i ansøgningspuljen Midlerne fra puljen skal anvendes til gratis behandling til børn og unge under 18 år, som vokser op i en familie med stof- eller alkoholproblemer. Behandlingen kan bestå af både individuelle forløb og gruppeforløb, og den skal modsvare målgruppens udfordringer, og sikre en positiv udvikling i barnets, den unges eller forældrenes ressourcer og muligheder. Ansøgerne skal indrette tilbuddet således, at det sikres, at der kan tilbydes behandling til målgruppen uden for lang ventetid, uanset hvor i landet de bor og deres alder. Ansøger skal tilbyde barnet eller den unge en for-samtale så vidt muligt inden 14 dage og senest 30 dage efter henvendelse med henblik på afklaring af, hvilken type tilbud/behandling der er behov for. Ansøger kan både tilbyde behandling fysisk eller via en online behandlingsplatform. En online behandlingsplatform skal kunne gøre det nemt for målgruppen at deltage i behandlingen, men skal også tage højde for, hvordan og om aldersgruppen kan navigere på platformen. Det vil være muligt for ansøgere selv at vurdere, om de, inden for tilbuddets ramme og lovregler på området, kan tilbyde anonymitet – både i forhold til kommunen og til forældrene. For børn der er fyldt 12 år, kan et barn modtage behandling fra tilbuddet uden forældremyndighedsindehaverens samtykke jf. § 41 i barnets lov. Ansøgers behandling skal bestå af individuelle forløb eller gruppeforløb og skal være tilpasset alderen for de børn og unge, som får behandling. Det er et krav til ansøger, at det er uddannede psykiatere, psykologer samt psykoterapeuter med relevante faglige kompetencer og erfaring med målgruppen, som står for behandlingen. Ansøgere skal ligeledes sikre, at flere børn og unge kan få behandling og det er vigtigt, at kapaciteten udnyttes optimalt samt at der sker en kontinuerlig og stabil rekruttering af børn og unge til tilbuddet. 6.1 Processtøtte I løbet af projektet vil ansøger modtage processtøtte fra Social- og Boligstyrelsen. Processtøtten kan bestå af individuel sparring til de enkelte tilbud samt tværgående aktiviteter for tilbuddene. I processtøtten vil der være to gennemgående fokusområder ’Kvalitet og Kapacitet’. I forhold til kvalitet vil der være fokus på, at den udbudte behandling modsvarer målgruppens udfordringer og at behandlingen sikrer en positiv udvikling i barnets, den unges eller forældrenes ressourcer og muligheder. I forhold til kapacitet vil der være fokus på at kapaciteten i tilbuddet udnyttes bedst muligt, så flest muligt børn, unge og kommende forældre modtager behandling, herunder at der er en løbende og stabil rekruttering af børn og unge samt kommende forældre til tilbuddet. Det er en forventning, at ansøger deltager og medvirker i de aktiviteter, der tilrettelægges i processtøtten. Processtøtten kan også bestå af faglige oplæg eller erfaringsudveksling mellem behandlingstilbuddene. Det forventes at der vil være to tværgående heldagsmøder årligt, som holdes i Social- og Boligstyrelsen i Odense. Den individuelle sparring vil foregå på behandlingstilbuddet eller via telefon eller video. 6.2 Evaluering Ansøger forpligter sig til at bidrage til evaluering af initiativet. Dette indebærer, at tilskudsmodtager skal registrere og indsamle en række oplysninger om de børn og unge, som modtager behandling. Desuden vil ansøger skulle deltage i interviews, samt stille oplysninger til rådighed, som er nødvendige for at gennemføre evalueringen. Ansøger forpligter sig til: – At registrere samtlige brugere, som modtager indsatsen, i det databehandlingssystem, som stilles til rådighed. – At udfylde en række oplysninger om brugeren, som registreres i systemet, ved opstart, undervejs og ved afslutning, herunder oplysninger om behandlingsforløbets længde og karakter. – At få brugeren, som modtager behandling, til at besvare spørgsmål relateret til deres trivsel før, under og efter forløbet, samt at registrere besvarelserne i dokumentationssystemet. Data fra systemet behandles fortroligt, og som udgangspunkt skal det alene anvendes til analyseformål. Hvis resultaterne giver anledning til det, kan de anvendes som led i vurdering af om tilskudsmodtager opfylder betingelserne for tilskuddet. Derudover forpligter ansøger sig til: – At levere oplysninger til Social- og Boligstyrelsen om ventelister, kapacitet til behandling samt om behandlernes uddannelsesmæssige baggrund, faglige kompetencer, erfaring mv. – At behandlere deltager i et eller flere interviews om behandlingens karakter, implementering og oplevede resultater afholdt af Social- og Boligstyrelsen til brug for evalueringen. – At en eller flere ansvarlige fra organisationen deltager i et eller flere interviews afholdt af Social- og Boligstyrelsen om styring og organisering af behandlingen samt organisationernes omkostninger ved at gennemføre behandlingen. 6.3 Hvad kan der søges om tilskud til? Midlerne fra puljen skal anvendes til at tilbyde gratis behandling til børn og unge under 18 år, der lever i familier med misbrugsproblematikker som følge af alkohol- eller stofmisbrug. Behandlingen kan bestå af individuel behandling og gruppebehandling. Midlerne kan også anvendes til for-samtalen, som skal tilbydes barnet eller den unge inden for 14 dage og senest 30 dage fra henvendelsen til afklaring ift. barnets eller den unges behov for støtte. Der kan søges om tilskud til at dække nødvendige udgifter, der er direkte relaterede til det konkrete projekt, herunder udgifter til projektleder, fagprofessionelle, supervision og aktiviteter som led i behandlingen, formidling i forbindelse med rekruttering af børn og unge, lokaler, og forplejning i forbindelse med tilbuddene. Der vil også kunne søges om tilskud til at dække udgifter til nødvendig software for projektet, fx hvis der udbydes online behandling i projektet. For en nærmere beskrivelse af tilskudsberettigede udgifter se vejledningens afsnit 10-11. Som ansøger vil man kunne modtage andre tilskud til samme målgruppe fra Social- og Boligstyrelsen. Det er dog en forudsætning, at man ved afrapportering og regnskabsaflæggelse kan adskille de forskellige indsatser og tilskud fra hinanden. 7. Projektperiode Tilskuddet skal anvendes i perioden 1. januar 2025 til 31. december 2028. 8. Tildelingskriterier og vurdering af ansøgning Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse. De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt. Tabel 1: Tildelingskriterier og vurdering 1. Ansøgerkreds, formål og målgruppe Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe. 2. Faglige krav Behandlingen skal være gratis for målgruppen. Behandlingen skal udføres af uddannede psykiatere, psykologer eller psykoterapeuter med relevante faglige kompetencer og erfaring med målgruppen. Ansøger skal tilbyde behandling i form af gruppeforløb eller individuelle forløb, som bedst muligt matcher målgruppens behov og ønsker. 3. Organisering Ansøger skal have en plan for projektets organisering. Ansøger skal indrette tilbuddet, så det sikres, at der kan tilbydes behandling til målgruppen uden for lang ventetid, uanset målgruppens alder og hvor i landet de bor. Ansøger skal bidrage til løbende monitorering og evaluering af indsatsen. 4. Budget Der er overensstemmelse mellem budget, aktiviteter og lignende. 5. Sammenhæng Der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, faglige og organisatoriske krav, budget mm. Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående: Ad 1) Ansøgerkreds, formål og målgruppe Det vil blive vurderet, om projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe. Til brug for vurderingen af projektets formål skal følgende beskrives: – Hvordan projektet har til formål, at styrke indsatsen for børn og unge under 18 år, der lever i familier med misbrugsproblematikker som følge af alkohol- eller stofmisbrug. Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål. Til brug for vurdering af projektets målgruppe skal følgende beskrives: – Hvem der indgår i målgruppen. – Hvad der kendetegner de børn og unge, der indgår i målgruppen. Såfremt der indgår kommende forældre i projektets målgruppe skal det også beskrives, hvad der kendetegner disse. – Hvor mange børn og unge eller kommende forældre fra målgruppen, der forventes at deltage i projektet. Hvor mange børn og unge eller kommende forældre fra målgruppen, der forventes at deltage i projektet. Herunder skal det angives, hvor mange børn og unge i alderen 12 til og med 17 år, der forventes at indgå i projektet og det skal angives, hvor mange børn i alderen 0 til og med 11 år der forventes at indgå i projektet. Såfremt der indgår kommende forældre i målgruppen, skal det angives, hvor mange der forventes at indgå i projektet. Det er vigtigt, at der gives realistiske bud på, hvor mange der forventes at indgå i projektet. – Hvordan antal børn og unge fra målgruppen, samt forældre til småbørn og kommende forældre, i projektet bliver opgjort og optalt. – Hvis der er særlige hensyn (fx køn, alder, handicap, etnicitet mv.), der skal tages højde for i projektet. Ad 2) Aktiviteter og faglige krav Det vil blive vurderet, om projektets aktiviteter imødekommer de faglige krav og bidrager til opfyldelse af projektets formål. Det er et krav, at behandlingen er gratis for målgruppen. Det skal derfor tilkendegives ved afkrydsning, at behandlingen er gratis for målgruppen. Det er et krav at behandlingen udføres af uddannede psykiatere, psykologer eller psykoterapeuter med relevante faglige kompetencer og erfaring med målgruppen. Det skal derfor tilkendegives ved afkrydsning at behandlingen udelukkende udføres af uddannede psykiatere, psykologer eller psykoterapeuter. Til brug for vurderingen skal det desuden beskrives: – Hvilke medarbejdergrupper/professioner der skal udføre indsatsen i projektet. Herunder skal medarbejdernes faglige kompetencer og erfaring med målgruppen beskrives. (Obs. Der skal ikke nævnes specifikke navne eller angives personoplysninger). Det er et krav, at ansøger skal tilbyde behandling i form af gruppeforløb eller individuelle forløb, som bedst muligt matcher målgruppens behov og ønsker. Til brug for vurderingen skal det beskrives: – De planlagte aktiviteter i projektet og den behandling, der vil blive udbudt i projektet. Herunder skal det beskrives konkret, hvordan behandlingen i projektet vil blive tilrettelagt, herunder om der tilbydes gruppeforløb og/eller individuelle forløb, samt om forløbene afholdes fysisk eller virtuelt. – Såfremt der tilbydes virtuel behandling via en online behandlingsplatform skal det beskrives, hvordan den pågældende platform kan gøre det nemt for målgruppen at deltage i behandlingen, men også hvordan og om den pågældende aldersgruppe kan navigere på platformen. – Hvordan aktiviteterne og den udbudte behandling hænger sammen med projektets formål. – Hvordan aktiviteterne og den udbudte behandling modsvarer målgruppens udfordringer og hvordan behandlingen sikrer en positiv udvikling i barnets, den unges eller forældrenes ressourcer og muligheder. – Hvordan det sikres, at forløbene bedst muligt matcher barnets eller den unges behov og ønsker. – Såfremt, der i projektet indgår indsatser rettet mod kommende forældre eller forældre til småbørn, skal det beskrives, hvordan det sikres at forløbene bedst muligt matcher behov og ønsker for denne del af målgruppen. – Projektets tidsplan , herunder om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes. Ad 3) Organisering Det er et krav, at ansøger skal have en plan for projektets organisering. Til brug for vurderingen af projektets organisering skal følgende beskrives: – Projektets organisationsstruktur og opgavefordeling, herunder hvordan indsatsen vil blive indrettet. Dette kan fx gøres ved en beskrivelse af den organisatoriske placering af indsatsen, projektets medarbejdere herunder antallet af medarbejdere og deres faglige baggrund, opgavefordelingen samt eventuelle samarbejdsparter og deres bidrag. – Hvordan organiseringen har sammenhæng med projektets formål og aktiviteter. Det er et krav, at ansøger skal indrette tilbuddet, så det sikres, at der kan tilbydes behandling til målgruppen uden for lang ventetid, uanset målgruppens alder og hvor i landet de bor. Til brug for vurderingen skal det beskrives: – Hvordan det konkret sikres, at der kan tilbydes behandling til hele målgruppen uden for lang ventetid. Ansøgningspuljens målgruppe er børn og unge under 18 år, der lever i familier med misbrugsproblematikker som følge af alkohol- eller stofmisbrug, samt forældre til helt små børn, der lever med misbrugsproblematikker. Det bemærkes at ansøger skal tilbyde barnet eller den unge en for-samtale så vidt muligt inden 14 dage, og senest 30 dage, efter henvendelse med henblik på afklaring af hvilken type tilbud/behandling, der er behov for. – Hvordan det konkret sikres at der kan tilbydes behandling uanset hvor i landet man er bosiddende. Herunder skal det angives, hvor der geografisk vil være placeret fysiske enheder for tilbuddene og det skal beskrives, hvordan indsatsen skal nå ud til målgruppen, der ikke er bosiddende nær tilbuddets fysiske enheder. Det er et krav at ansøger skal bidrage til løbende monitorering og evaluering af indsatsen. Det skal derfor tilkendegives ved afkrydsning at ansøger vil bidrage til løbende monitorering og evaluering af indsatsen. Ad 4) Budget På baggrund af den samlede ansøgning, budget samt eventuelle budgetnoter vil følgende blive vurderet: – Om der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet. – Om der er tale om projektafgrænsede udgifter rettet mod at styrke indsatsen for børn og unge under 18 år, der lever i familier med misbrug, samt kommende forældre der lever med misbrug. – Om budgettet er realistisk og udelukkende indeholder tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførelse. Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til. – Om udgifter er specificeret i budgettet. Udgifter kan således ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse. Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter. – Om budgettet udviser sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne. Der kan kun i særlige tilfælde ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet. Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 9-11. Ad 5) Sammenhæng Det vil blive vurderet på baggrund af den samlede beskrivelse af projektet, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, målsætninger, aktiviteter, faglige krav, organisering, budget mm. 9. Udarbejdelse af budget Budgettet skal indtastes i Excel-dokumentet ”Budgetskema”, som kan hentes på ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. Ved indsendelse af ansøgningen vedlægges budgetskemaet. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: – Projektets titel – Ansøgers identifikation (CVR-nummer) – Ansøgers navn og adresse. Budgettet skal udgøre en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt. Det skal oplyses, hvis der er en økonomisk interesse mellem ansøger og projektets samarbejdspartnere. Dette vil fx være tilfældet, hvis der er personsammenfald mellem projektets medarbejdere og leverandører. Periodiserede budgetter Udgifterne skal periodiseres i budgettet. Udgiften skal således i det projektår og kvartal, den forventes afholdt. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, én gang i kvartalet. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet fx indebærer afholdelse af to ens aktiviteter inden for det samme kvartal, og hver af aktiviteterne koster 10.000 kr., anføres to enheder á 10.000 kr. i det eller de kvartaler, hvor aktiviteten og dermed udgifterne forventes afholdt. Noter til budgettet Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Der er ikke en skabelon for udarbejdelse af forklarende noter. 10. Tilskudsberettigede udgifter Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time. Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området. Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde. 2. Udgifter til honorarer til konsulenter. 3. Udgifter til revisor . Der kan afholdes udgifter til revisor til årlig revision af projektregnskab. 4. Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Økonomistyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 6. Udgifter til offentlig transport . 7. Udgifter til aktiviteter . 8. Udgifter til supervision . 9. Udgifter til specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter af begrænset omfang. 10. Udgifter til formidling . 11. Udgifter til lokaler . 12. Udgifter til kontorhold (fx mindre kontorartikler, porto mv.). 13. Udgifter til materielanskaffelser i begrænset omfang (fx til indkøb af it-udstyr eller andet inventar). Såfremt der søges om tilskud til materielanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet. 14. Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse. Relevansen beskrives i en note til budgettet. 11. Ikke tilskudsberettigede udgifter Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Køb af fast ejendom . 2. Anlægsudgifter (fx ombygning og renovering). 3. Dækning af underskud eller anden gæld. 4. Støtte til enkeltpersoners underhold . 5. Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side. 6. Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter . 7. Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold . 8. Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne . 12. Ansøgningsfrist og -procedure Ansøgningspuljens frist og formalia er med til at sikre, at alle ansøgere behandles lige, ved at alle ansøgere har den samme tid og det samme materiale til at udarbejde ansøgning. Ansøgningsfristen er den 5. november 2024 kl. 12.00 . Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere modtages. Ved ansøgning forstås ansøgningsskema, budgetskema og eventuelle bilag. Spørgsmål til ansøgningspuljen kan stilles til Social- og Boligstyrelsen. Kontaktoplysninger fremgår af ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. Indgivelse af ansøgning Ansøgningen kan indgives ved anvendelse af Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal. Ansøgningen kan imidlertid også indsende eller aflevere ansøgningen via andre kanaler end den anviste digitale løsning, fx med post eller via mail til [email protected]. Det er også muligt at afhente ansøgningsmaterialet i Social- og Boligstyrelsen eller få tilsendt papirskabeloner. Ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen skal indgives på den ansøgningsblanket og i det budgetskema, som Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen. Ansøgningen skal vedlægges de bilag, der fremgår af ansøgningsmaterialet. Ansøgningsmaterialet ligger på ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. Ansøgningen skal være modtaget i Social- og Boligstyrelsen inden ansøgningsfristens udløb. Det er ansøger, der bærer ansvaret for, at ansøgningen er modtaget inden ansøgningsfristens udløb. Vær derfor opmærksom på at påbegynde indsendelse i god tid. Ansøger kan downloade en kvittering på Tilskudsportalen, såfremt ansøgningen er indgivet der. Der vil blive tilsendt en kvittering, hvis Social- og Boligstyrelsen modtager ansøgningen med post eller via mail. For yderligere information om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. It-problemer ved indgivelse af ansøgning Hvis I ansøger via Tilskudsportalen og oplever fejl, fx at Tilskudsportalen er nede eller systemet viser en fejlkode, og fejlen ikke kan løses inden ansøgningsfristens udløb, skal I gøre følgende: 1. Inden ansøgningsfristens udløb skal I sende ansøgning, tilhørende budget og eventuelle bilag til Tilskudsadministration på e-mail [email protected], så ansøgningen modtages i Social- og Boligstyrelsen inden ansøgningsfristens udløb. 2. Hvis I på grund af fejl på Tilskudsportalen ikke kan nå at sende ansøgningen via e-mail, så denne modtages i Social- og Boligstyrelsen inden ansøgningsfristens udløb, skal I inden fristens udløb kontakte Tilskudsadministration på e-mail eller telefon 72 42 41 33. I skal kunne dokumentere, at de it-tekniske problemer skyldes fejl på Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal. Dokumentationen skal bestå af en beskrivelse af problemet samt af et eller flere skærmprint , der dokumenterer fejlen på Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal. 3. Efter kontakt til Tilskudsadministration skal ovennævnte dokumentation samt ansøgning med tilhørende budget og eventuelle bilag sendes til [email protected] uden unødigt ophold . Ovenstående er en forudsætning for, at jeres ansøgning kan indgå i Social- og Boligstyrelsens sagsbehandling. Andre it-problemer Der er ikke tale om it-tekniske problemer, hvis fx en digital signatur ikke virker. Som ansøger bærer man selv ansvaret herfor. Hvis I oplever it-problemer på egne systemer , er det jeres eget ansvar at afhjælpe disse, fx i samarbejde med eventuelle it-leverandører eller it-support. Vurdering af ansøgningen og evt. bilag Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes, vil ikke indgå i sagsbehandlingen. Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag. Afvisning af ansøgning ved manglende opfyldelse af formalia Social- og Boligstyrelsen har ret til at afvise ansøgninger, som ikke opfylder formalia. Det vil fx være tilfældet, hvis ansøgningen er modtaget for sent, hvis ansøger ikke har anvendt ansøgningspuljens ansøgningsskema eller budgetskema, hvis alle obligatoriske bilag ikke er vedlagt ansøgningen, eller hvis eventuelle anslagsbegrænsninger (anslag inkl. mellemrum) i tekstfelter i ansøgningsskemaet er overskredet. 13. Statsstøtte EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis tilskuddet gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor tilskuddet fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor tilskuddet potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked. Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på de EU-retlige statsstøtteregler. For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: www.em.dk/ministeriet/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold/ 14. Udbetaling af tilskud Såfremt der opnås tilskud fra ansøgningspuljen, vil udbetalingerne ske til den NemKonto, som er tilknyttet organisationens CVR-nummer. Hvis jeres organisation ikke har en NemKonto, skal I således kontakte jeres pengeinstitut og bede dem indberette en NemKonto. I kan læse mere om NemKonto samt udbetaling af tilskud på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. Social- og Boligstyrelsen, den 8. september 2024 Ellen Klarskov Lauritzen / Jakob Tjalve Officielle noter 1 Notat om børn af forældre med alkoholproblemer Janne S. Tolstrup, Ola Ekholm, Ulrik Becker & Veronica Pisinger, 2023 Statens Institut for Folkesundhed, SDU 2 Inspirationskatalog Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug, Rambøll 2019

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9693

retsinformation

c8d53c4276a48c53fabf0703e24d83bd65c62432a140655a6feff8a32bc2d9bf

2024-09-14

2024-09-08

2025-01-02

4de24269-2885-49ed-9096-92c8647c0172

DK

dan

final_administrative_decision

valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - kommuner - sagsbehandling - ej medhold J.nr. 24-59968 En mand (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med sagsbehandlingen hos en kommune (indklagede). Et medlem af nævnets formandskab havde truffet afgørelse i sagen den 13. juni 2024. Ligebehandlingsnævnets næstformand vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for den påståede forskelsbehandling. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse vurderede Ligebehandlingsnævnets næstformand, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der talte for, at sagen skulle genoptages, var der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab. Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets næstformand. Sagsfremstilling Klager indbragte den 15. oktober 2021 en klage for Ligebehandlingsnævnet. Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med sagsbehandlingen hos den indklagede kommune. Ligebehandlingsnævnet traf den 13. juni 2024 afgørelse i sagen. Sagen blev behandlet under sagsnr. 21-45649. Ved afgørelsen fastslog nævnet, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for den påståede forskelsbehandling. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Af afgørelsens sagsfremstilling fremgår følgende: ”Den 4. november 1993 var klager involveret i et trafikuheld, hvor han pådrog sig et brud på halshvirvelsøjlen. Den 1. august 2006 blev klager ansat i et fleksjob på 15 timer om ugen hos virksomhed A i den indklagede kommune. Virksomhed A var ejet af klagers ægtefælle. I foråret 2018 gik virksomhed A konkurs. I maj 2018 var klager på ny involveret i et trafikuheld, hvor han pådrog sig en hjernerystelse. Den 2. juli 2018 blev klager ansat i et fleksjob på 15 timer om ugen i virksomhed A´s søstervirksomhed, virksomhed B, som også var ejet af klagers ægtefælle. Klager har oplyst, at han den 23. august 2018 var indkaldt til et møde hos indklagedes jobcenter. Mødet omhandlede ejerforholdene i virksomhed B, som han blev ansat i den 2. juli 2018, herunder at klagers ægtefælle havde majoriteten af ejerandelene i virksomheden. Den 7. september 2018 bad indklagede klager besvare en række spørgsmål vedrørende sit fleksjob. Den 13. september 2018 partshørte indklagede klager om midlertidigt stop af udbetaling af flekslønstilskud. Den 15. november 2018 traf indklagede afgørelse om stop af udbetaling af fleksløntilskud fra den 1. januar 2019 til klagers ansættelse i virksomheden. Den 16. december 2018 klagede klager over indklagedes afgørelse til Ankestyrelsen. Klager klagede også over indklagedes manglende opfyldelse af notatpligt i forbindelse med sagsbehandlingen. Den 21. december 2018 svarede indklagede på klagers klage over manglende opfyldelse af notatpligt. Af svaret fremgår blandt andet: ’ Notatpligt: Du anfører i din mail, at du ikke mener, at kommunen har overholdt notatpligten i forbindelse med dine opringninger til [sagsbehandler]. Omkring [sagsbehandlers] telefonsamtaler med dig, så laves der notater, hvis det der bliver sagt har betydning/afgørende betydning for sagen, og som ikke allerede er noteret i sagen. Samtalerne med dig har primært været afklarende samtaler omkring, hvilket materiale der præcist ønskedes til belysning af sagen. Altså en mundtlig uddybning af de breve og den partshøring, der er sendt til dig. Notatpligten gælder, som anført, for oplysninger, der har afgørende betydning for sagen, men der er således ikke notatpligt, hvis oplysningerne eller vurderingerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Der har efter kommunen vurdering ikke ved samtalerne med dig været nye oplysninger, der ikke allerede fremgik af sagen eller, som kunne have afgørende betydning for sagen. ’ Den 27. maj 2020 stadfæstede Ankestyrelsen indklagedes afgørelse af 15. november 2018. Ankestyrelsen ændrede dog begrundelsen for afgørelsen. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. oktober 2021. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Klager har fremlagt lydoptagelser eller andet materiale for nævnet. Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede. ” Af klagers bemærkninger fremgår følgende: ”Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist. Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af handicap af indklagede i forbindelse med indklagedes sagsbehandling af klagers sag om fleksjob. Indklagede vejledte klager forkert i forhold til hans fleksjob. Indklagede bad blandt andet klager om at opsige sit fleksjob med baggrund i, at klagers kone havde ejerandele i den pågældende virksomhed. Denne vejledning var forkert. Klager bidrog til sagsoplysningen telefonisk og mundtligt. Indklagede tog dog ikke notat af telefonsamtalerne med klager. Indklagede tog heller ikke notat af mødet den 23. august 2018. Indklagede levede dermed ikke op til sin notatpligt. Indklagede tilsidesatte klagers retssikkerhedsmæssige garantier uden hensyntagen til hans handicap. Indklagede levede ikke op til notatpligt i forbindelse med, at klager indgav sine bemærkninger i sagsbehandlingsprocessen mundtligt. Indklagede har begrundet deres tilsidesættelse i, at klagers oplysninger ikke havde relevans for sagen og i øvrigt var tilgængelige på internettet. Dette er ikke tilfældet. Klagers sag hos indklagede var derfor ikke tilstrækkeligt oplyst, da der blev truffet afgørelse i sagen. ” Af nævnets bemærkninger og konklusion fremgår følgende: ”Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der anviser beskæftigelse. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen. Klager har klaget over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes sagsbehandling af klagers sag om fleksjob. Klager har gjort gældende, at indklagede vejledte ham forkert og ikke overholdte sin notatpligt. Der er imidlertid ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der giver anledning til at formode, at indklagede vejledte klager forkert eller ikke overholdte sin notatpligt på grund af klagers mulige handicap. Det fremgår derimod af sagens oplysninger, at indklagede vurderede, at der ikke ved samtalerne med klager fremkom nye væsentlige oplysninger, som ikke allerede fremgik af sagen. Der er endvidere ikke oplysninger i sagen, der giver anledning til at formode, at indklagede på anden måde udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med sagsbehandlingen. På baggrund af alle sagens oplysninger vurderer nævnet herefter, at klager ikke har påviste faktiske omstændigheder, der tyder på, at han er blevet udsat for den påståede forskelsbehandling. På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Nævnet har herefter ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. ” Den 13. juni 2024 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen. Efter oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af indklagede i forbindelse med anmodningen om genoptagelse. Klagers bemærkninger Klager har anmodet om, at sagen genoptages. Klager har til støtte for anmodningen anført, at indklagede har brudt GDPR-forordningen, og at Ligebehandlingsnævnets afgørelse er truffet på baggrund af urigtige oplysninger. Ligebehandlingsnævnet har ikke afdækket klagers påstande, idet sagen ikke er blevet sendt i høring hos indklagede. Klager ønsker sagen genoptaget til nævnsafgørelse frem for en formandsafgørelse. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor. En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen. Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse. Det fremgår af nævnets afgørelse, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes sagsbehandling. Klager har efterfølgende oplyst, at Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse, inden indklagedes urigtige registreringer er blevet rettet, hvilket er i strid med GDPR-forordningen. Derudover har klager oplyst, at han har anmeldt indklagede til politiet for en række overtrædelser af straffeloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. På baggrund af klagers oplysninger vurderer nævnet, at der ikke er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Nævnet har lagt vægt på, at oplysningen om, at indklagede har brudt GDPR-forordningen på grund af urigtige oplysninger, ikke er en ny oplysning. I den forbindelse bemærker nævnet, at nævnet ikke lagde vægt på personoplysninger i Ligebehandlingsnævnet afgørelse af 13. juni 2024 behandlet under sagsnr. 21-45649. Nævnet har derudover lagt vægt på, at indholdet af klagers anmeldelse til politiet ikke indeholder nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Ligebehandlingsnævnet finder herefter, at der ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der foreligger heller ikke i øvrigt særlige grunde, der kan føre til, at sagen skal genoptages. Efter nævnets faste praksis er der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen. Ligebehandlingsnævnet tager derfor ikke klagers anmodning om genoptagelse til følge. Nævnet bemærker, at det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at når nævnet har truffet afgørelse, er det muligt for klager at indbringe sagen for domstolene. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 10 om genoptagelse • § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling • § 7 a om delt bevisbyrde

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9692

retsinformation

5f6bb55c9fd8ca761dea56abd6fc6dd1cb51dac88da8855c9532e88b5dbcf416

2024-09-14

2024-07-24

2025-01-02

17b9be7b-29e6-4c19-96b9-efedfba6b760

DK

dan

final_administrative_decision

valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - uanset handicap - kommuner - sagsbehandling - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - uanset handicap - kommuner - sagsbehandling - afvisning J.nr. 24-12968 En mand (klager), der er diagnosticeret med atypisk autisme og socialfobi, klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi kommunen skriftligt havde oplyst, at kommunen ikke længere ville besvare klagers henvendelser, medmindre der var nye væsentlige oplysninger. Ligebehandlingsnævnets næstformand vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for den påståede forskelsbehandling. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen. Klagen angår påstået chikane på grund af handicap i forbindelse med indklagede kommunes sagsbehandling. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab. Sagsfremstilling Klager er diagnosticeret med atypisk autisme og socialfobi. Den 7. december 2023 modtog klager et brev fra indklagede. Af brevet fremgår bl.a.: ” Vedr. henvendelse i perioden d. 28.11.2023 – til d.d. Først vil jeg oplyse om at jeg på baggrund af de mange henvendelser fra [klager] på daglig basis har taget beslutning om, at [klagers] henvendelser besvares som udgangspunkt hver anden torsdag – startende fra i dag. Vi læser og vurderer henvendelserne løbende som de kommer ind. ” Den 22. december 2023 modtog klager et brev fra indklagede. Af brevet fremgår bl.a.: ” Svar på dine henvendelser til direktøren og borgmesteren … Du har den 11. og 13. december 2023 henvendt dig til borgmester [A] og den 7., 8. og 12. december henvendt dig til direktør [B]. … I dine henvendelser beskriver du, at du ikke oplever, at I som familie får den hjælp, som du ønsker. Blandt andet referer du til regionens tilbud og spørger, hvorfor [indklagede] ikke er interesseret i at bevilge disse. Vi har aktuelt iværksat støtte i form af familiebehandling, jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3, ift. både [barn 1] og [barn 2]… … Med hensyn til udmeldingen om, at du fremover vil få svar på dine henvendelser hver anden torsdag, er denne beslutning truffet på baggrund, at du på daglig basis henvender dig til din rådgiver i Ungdomscentret. Denne beslutning bakker jeg fuldt ud op om. Ved henvendelser af akut karakter, svarer vi naturligvis hurtigt. Jeg har dog forståelse for, at du er meget frustreret over jeres familiesituation. Jeg vil dog gerne opfordre til, at du holder dialogen i en ordentlig tone. ” Den 3. juli 2024 modtog klager et brev fra indklagede. Af brevet fremgår bl.a.: ” Svar på din henvendelse til borgmesteren m.fl. … Du har rettet flere henvendelser til borgmesteren og andre. Du har henvendt dig den 22., 24., 25. og 26. juni 2024. Du har den 25. juni og 26. juni 2024 fået svar på de henvendelser der er modtaget før den 22. juni 2024. … Du er utilfreds med, at [indklagede] har truffet afgørelse om, at [barn 1] skal anbringes i egen bolig med støtte og ikke på et opholdssted. Det er en afgørelse, som I kan klage over. Klagen skal sendes til [indklagede], hvorefter klagen vil blive genvurderet, jf. retssikkerhedslovens § 66. Du bedes orientere ungerådgiver, [C] herom, hvis din klage til borgmesteren den 24. juni, skal forstås som en klage over afgørelsen. … Du vil fremadrettet ikke modtage et svar på dine henvendelser til [indklagede], hvis der ikke er væsentlige nye oplysninger i dine henvendelser. ” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. januar 2024. Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede. Klagers bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for chikane på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede har oplyst, at indklagede fremadrettet ikke besvarer klagers henvendelser, medmindre der er væsentligt nye oplysninger. Indklagede har skriftligt afvist klager og finder ikke klagers henvendelser troværdige eller releante. Det er ikke værdigt for en familie, hvor far og to børn har autisme, at familien ikke kan få hjælp af indklagede. Der er tale om chikane, når en uønsket adfærd i relation til en diskriminationsgrund finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. Indklagedes familieafdeling har givet klager et alt for højt niveau af stress. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven). Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer. Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke dennes værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen. Klager har klaget over forskelsbehandling i form af chikane på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede skriftligt har oplyst, at indklagede ikke længere vil besvare klagers henvendelser, medmindre der er nye væsentlige oplysninger. Nævnet finder, at der ikke er oplysninger i sagen, der giver anledning til at formode, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling i form af chikane på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede skriftligt oplyste, at indklagede ikke længere vil besvare klagers henvendelser. Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at han er blevet udsat for den påståede forskelsbehandling. På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Nævnet har herefter ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Handicapdiskriminationsloven • § 2 om lovens anvendelsesområde • § 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling • § 10 om delt bevisbyrde

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9685

retsinformation

0294fba2f86429c78b795e69c49d393f0045c7ccd35025f2fbbb877ded1c6293

2024-09-14

2024-07-16

2025-01-02

1331bc4e-706f-471b-80c9-59964717f048

DK

dan

final_administrative_decision

valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - national oprindelse - kommuner - sagsbehandling - kompetence - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - national oprindelse - kommuner - sagsbehandling - kompetence - afvisning J.nr. 24-7658 En kvinde (klager), der er fra Filippinerne, klagede over en kommunes (indklagede) sagsbehandling. Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af national og etnisk oprindelse, fordi kommunen havde givet kvinden afslag på tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudsloven. Kommunen omgjorde senere sin afgørelse, fordi de havde overset, at klager var omfattet af regler vedrørende EU-borgere. Nævnet vurderede, at klagen var en klage over indholdet af indklagedes afgørelse, og at sagen derfor omhandlede anvendelse og fortolkning af anden lovgivning. Klagen var derfor uden for nævnets kompetenceområde. Nævnet afviste herefter at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab. Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af national oprindelse og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager fik afslag på tilskud til pasning af egne børn. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab. Sagsfremstilling Klager, som har oplyst, at hun kommer fra Filippinerne, fik den 31. august 2023 afslag på tilskud til pasning af egne børn. Det fremgår af den fremlagte afgørelse fra indklagede af 31. august 2023, at klager ikke var berettiget til tilskud til pasning af egne børn, fordi hun ikke havde opholdt sig i Danmark i 7 ud af 8 år. Indklagede har i afgørelsen henvist til dagtilbudsloven. Den 15. september 2023 ændrede indklagede afgørelsen af 31. august 2023, så klager fik bevilliget tilskud til pasning af sit eget barn. Indklagede henviste til, at indklagede havde gennemgået sagen igen og havde overset, at klager var omfattet af reglerne vedrørende EU-borgere. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. december 2024. Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 5501 kr. Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede. Klagers bemærkninger Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist. Klager gør gældende at være blevet udsat for forskelsbehandling på grund af national oprindelse og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager fik afslag på sin ansøgning om tilskud til pasning af egne børn. Indklagede gav klager afslag, fordi klager er fra Filippinerne og ikke har opholdt sig i Danmark i 7 ud af 8 år. Klagers ægtefælle er EU-borger. Klager er derfor et EU familiemedlem, der undtages fra opholdskravet i dagstilbudsloven. Indklagedes afslag er dermed i strid med EU-retten. Klager fik efterfølgende hjælp fra en advokat, hvorefter indklagede ændrede afgørelsen. Klager har desuden bemærket, at hun ønsker, at alle kommuner skal specificere, at EU-reglerne muliggør, at EU-borgere og deres familiemedlemmer ikke nødvendigvis behøver at opfylde opholdskravet i dagtilbudsloven. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler alene klager over forskelsbehandling i henhold til den lovgivning, som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde, hvilket følger af § 1 i lov om Ligebehandlingsnævnet (ligebehandlingsnævnsloven). Det følger af § 1, stk. 6, i Ligebehandlingsnævnsloven, at Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling. Det fremgår af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnet, at afgrænsningen af Ligebehandlingsnævnets kompetence betyder, at klager over overtrædelse af andre regler i lovgivningen må afvises. Ligebehandlingsnævnet kan alene tage stilling til spørgsmål om anvendelse og fortolkning af den lovgivning, som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde. Det vil i almindelighed indebære, at klager af den nævnte karakter kun kan behandles af Ligebehandlingsnævnet i det omfang, de (også) kan forstås som klager over myndighedsudøvelsen i forhold til klageren. For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet derfor tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af andre regler. Nævnet forstår klagen, som en klage over indholdet af indklagedes afgørelse af 31. august 2023. Efter det, der er anført af klager, vedrører klagen indklagedes anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning. Klagen falder derfor uden for nævnets kompetenceområde. På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold klagen. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Ligebehandlingsnævnet henviser til afgørelse truffet på møde den 6. juni 2024 (j.nr. 23-85439), hvor nævnet afviste at behandle klagen som vedrørte anvendelse og fortolkning af andre regler. Sagens oplysninger Sagen er behandlet på grundlag af: • Klagen af 29. december 2023 med bilag Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1 om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9679

retsinformation

0767bfd17eed0d5b68b2bcfd591b8a058ac3bcbbd2c2406fc16f301010d23432

2024-09-14

2024-07-08

2025-01-02

dc83925a-de08-4eb7-b91f-aa7f93c05db0

DK

dan

final_administrative_decision

valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - national oprindelse - kommuner - kompetence - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - national oprindelse - kommuner - kompetence - afvisning J.nr. 23-75048 En mand (klager) klagede over en kommune (indklagede), som manden mente, havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap og national oprindelse, fordi kommunen havde givet manden afslag på henholdsvis danskbonus, økonomisk hjælp til en ny telefon og økonomisk hjælp til transport. Manden mente desuden, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af national oprindelse, fordi kommunen ifølge manden ikke havde vejledt ham om modregning af løn i selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af national oprindelse uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Nævnet kunne derfor ikke behandle denne del af klagen. For så vidt angik klagen over forskelsbehandling på grund af handicap vurderede nævnet, klagen vedrørte anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning. Klagen faldt derfor i henhold til nævnets faste praksis uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven. Nævnet kunne derfor heller ikke behandle denne del af klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab. Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap og national oprindelse i forbindelse med en kommunes afslag på henholdsvis danskbonus, økonomisk hjælp til en ny telefon og økonomisk hjælp til transport. Klagen angår desuden påstået forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med en kommunes påståede manglende vejledning om modregning af løn i selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab. Sagsfremstilling Klager har oplyst, at han kommer fra Ukraine. Klager har været døv siden 2008. Klager modtog den 28. november 2022 brev fra indklagede om overførsel af overskydende indtægt til modregning i den efterfølgende måned. Af brevet fremgår: ”… [Indklagede] har den 25. november 2022 modtaget oplysninger fra dig om, at [klagers faglige organisation] har hjulpet dig med at få udbetalt en løn som du har manglet fra din arbejdsgiver. Du er mundtlig oplyst, at du skal komme med lønsedlen og dokumentation på at der er tale om en forsinket lønudbetaling. Da [Indklagede] ikke er i besiddelse af din lønseddel er indtægten for november 2022 modregnet ud fra tilgængeligt indtægtsregister. Din lønindtægt for november måned overstiger selvforsørgelses og hjemrejseydelsen for november måned 2022, hvorfor der ikke kommer selvforsørgelses og hjemrejseydelse til udbetaling før til februar 2023. Den overskydende lønindtægt for november 2022 vil blive overført til modregning i december, januar og februar måned 2023. Det er derfor vigtigt at du gemmer din løn til at leve for de næste måneder. Du har modtaget lønindtægt den 25. november 2022 med kr. 27.667,50 før skat (fratrukket ATP og am-bidrag). Der fratrækkes et timefradrag på kr. 28,66 pr. time i lønnen inden modregning i selvforsørgelses og hjemrejseydelse. Dine arbejdstimer for overstående lønindtægt udgør i alt 140,60 timer, hvorfor timefradraget er på kr. 4029,60. Lønindtægten før skat på kr. 27.667,50 minus timefradraget på kr. 4029,60 er kr. 23.637,90. Lønindtægten som er modregnet i din selvforsørgelses og hjemrejseydelse for november 2022 er på kr. 23.637,90. Selvforsørgelses og hjemrejseydelsen udgør kr. 6228 før skat. I henhold til Lov om Aktiv Socialpolitik § 31 skal lønindtægter modregnes i uddannelseshjælpen. … Da din lønindtægter for november 2022 overstiger selvforsørgelses og hjemrejseydelse for november 2022 med kr. 17.409,90, vil den overskydende lønindtægt for november 2022 blive overført til modregning i december, januar og februar 2022. …” Den 13. marts 2023 modtog klager et brev fra indklagede om klagers ansøgning om en ny telefon. Det fremgår af brevet, at indklagede havde brug for flere oplysninger for at behandle klagers ansøgning. Indklagede efterspurgte dokumentation på hvilke telefoner, der fungerede med klagers nye høreapparat, samt dokumentation på, at klagers nuværende telefon ikke kunne bruges med klagers nye høreapparat. Den 14. marts 2023 modtog klager afslag på økonomisk hjælp til en ny telefon. Af afslaget fremgår: ”… Du har den 9. marts 2023 ansøgt [indklagede] om økonomisk hjælp til en ny telefon. Ansøgningen begrundes med, at telefonen er nødvendig i forhold til dine nye høreapparater. Din nuværende telefon er for gammel og kan derfor ikke anvendes til høreapparaterne, da det ikke er muligt at downloade en nødvendig app. Telefonen og høreapparaterne skal være med at forbedre din kommunikation med omverdenen. Ansøgningen er behandlet i henhold til Integrationslovens § 35. I henhold til Integrationslovens § 35 meddeles du afslag på økonomisk hjælp til en ny telefon. Det vurderes, at der ikke er tale om en rimelig begrundet enkeltudgift i Aktivlovens forstand, idet udgiften til en ny mobiltelefon må anses som et almindeligt forbrugsgode, som der skal spares op til eller som kan købes på afbetaling. Udgiften vurderes endvidere ikke at være af afgørende betydning for den videre livsførelse, da der lægges vægt på, at du har kunnet klare dig med Google oversæt ved både henvendelser i [indklagede] og ved undersøgelse på [høreklinik], som vurderer, at du har normalt sprog og tale. … Den 30. marts 2023 modtog klager afslag på økonomisk hjælp til transport. Af afslaget fremgår: ”… [Indklagede] har den 23. marts 2023 modtaget din ansøgning om økonomisk hjælp til transport. Ansøgningen er videresendt fra [afdeling i indklagede]. Ansøgningen er behandlet i henhold til Integrationslovens § 35. Der er foretaget en konkret, individuel og økonomisk vurdering af din ansøgning. Du meddeles afslag på økonomisk hjælp til transport i forbindelse med indkøb m.m. i henhold til Integrationslovens § 35. Du begrunder ansøgningen med, at du har problemer med din økonomi og dit helbred. Du oplyser, at du på grund af din økonomiske situation er nødt til at gå efter tilbud i supermarkederne. Du oplyser endvidere, at du har dårlige ben grundet diabetes, hvorfor du har brug for transport hertil. Begrundelse Det fremgår af din sag, at du har søgt om anden enkeltydelse den 9. marts 2023, hvorfor der henvises til den økonomiske beregning af den 14. marts 2023. Det fremgår endvidere af din sag, at du den 26. januar 2023 er bevilget transport til kontrol på [sygehus] i perioden 1. februar 2023 til 30. marts 2023. Bevillingen er tilbagebetalingspligtig, iht. LAS § 93, stk. 1 nr. 1. Det ses, at du endnu ikke har valgt at benytte dig af dette. Det vurderes, at udgiften til transport i forbindelse med indkøb af dagligvarer og daglige gøremål ikke kan anses som værende rimelig begrundet og ej heller uforudsigelig. Det forhold at du har dårlige ben på grund af diabetes ændrer ikke på, at transport ikke er en rimelig begrundet udgift. Det fremgår af oplysninger fra Folkeregisteret, at du er bosiddende i midtbyen, hvor der er gode indkøbsmuligheder indenfor en kortere radius. Derudover kører der bybusser, som du har mulighed for at anvende. Det vurderes, at udgiften til f.eks. bybus skal afholdes af dit månedlige rådighedsbeløb, hvorfor der ikke kan ydes økonomisk hjælp hertil i henhold til Integrationslovens § 35. Det bemærkes endvidere, at det er muligt at få levering af dagligvarer direkte til døren for et mindre beløb, hvilket du ligeledes har mulighed for at benytte dig af. På baggrund af ovenstående meddeles du afslag på økonomisk hjælp til transport i henhold til Integrationslovens § 35 …” Klager udfyldte den 30. juli 2023 en ansøgning om danskbonus til indklagede. Klager krydsede af i ansøgningsformularen, at klager var fritaget for at lære dansk af helbredsmæssige årsager i henhold til aktivlovens § 22, stk. 6. Klager modtog den 3. august 2023 et afslag på danskbonus. Af afslaget fremgår: ”… Du har den 31. juli 2023 ansøgt [Indklagede] om danskbonus. Du modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Du har afleveret dokumentation fra egen læge efter eget ønske. Egen læger dokumenterer, at du er blevet døv i 2008. Du ansøger derfor om danskbonus, på grundlag, af at være fritaget for at lære dansk af helbredsmæssige årsager, jf. aktivloven § 22, stk. 6. Jobcentret vurderer dog, at du har mulighed for at deltage i skriftlig dansk undervisning på trods af dit høre- handicap. Det vurderes deraf, at du har mulighed for at tage Dansk 2 prøve og derfor ikke er fritaget for at lære dansk. Da du ikke har bestået Dansk 2, meldeles afslag på danskbonus. Det er en betingelse for retten til danskbonus, at du har bestået den påkrævede danskuddannelse, i henhold til Lov om Aktiv Socialpolitik § 22, stk. 4. …” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 16. august 2023. Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 33.549,90 kr. Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede. Klagers bemærkninger Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist. Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af national oprindelse og handicap i forbindelse med indklagedes afslag på økonomisk hjælp. Desuden gør klager gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med indklagedes manglende rådgivning angående modregning af løn. Klager er flere gange blevet diskrimineret af indklagede, fordi klager er ukrainer og handicappet. Klager er døv, hvilket udgør et handicap. Han har været døv siden 2008. Dette er bekræftet af en dansk læge. Indklagede gav klager afslag på danskbonus. Indklagede inddrog ikke klagers handicap i deres vurdering. For at få danskbonus skal klager bestå en prøve i dansk. Kravet til prøven er flydende mundtlig og skriftlig kommunikation om ethvert emne. Klager er ukrainer og boede i Ukraine i 38,5 år. Da klager blev døv i 2008, har han inden mulighed for at lære dansk. Klager kan ikke tage danskprøven på grund af sin fysiske funktionsnedsættelse, hvilket betyder, at klager er underlagt aktivlovens § 22, stk. 6. I marts og april 2023 kunne klager ikke kontakte indklagede. I starten af september 2022 henvendte klager sig til indklagede for at få hjælp til at omregne lønnen fra klagers tidligere job. I stedet for at hjælpe klager sendte indklagede ham videre til frivillige uden at give ham besked om, at pengene fra hans tidligere job ville blive trukket tilbage ved at fratage hans ydelser. Det er diskrimination af klager som udlænding og tvungen migrant, der ikke kender lovene, at indklagede ikke underrettede klager om sine rettigheder og forpligtelser. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Forskelsbehandling på grund af national oprindelse: Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Klager har gjort gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med afslag på henholdsvis danskbonus, økonomisk hjælp til en ny telefon og økonomisk hjælp til transport. Klager gør også gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med indklagedes påståede manglende rådgivning om modregning af løn i selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. Nævnet vurderer, at klagen vedrører forhold uden for arbejdsmarkedet. Klagen er dermed ikke omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af national oprindelse uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Nævnet kan derfor ikke behandle de dele af klagen, som omhandler forskelsbehandling på grund af national oprindelse. Forskelsbehandling på grund af handicap: Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven). Det følger af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget. Det vil sige, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning. Det følger også af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at afgrænsningen af Ligebehandlingsnævnets kompetence betyder, at klager over overtrædelse af regler i anden lovgivning afvises af nævnet. For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning. Klager har klaget over, at indklagede har givet ham afslag på danskbonus i henhold til aktivloven. Desuden har klager klaget over, at indklagede har givet afslag på økonomisk hjælp til en ny telefon og afslag på økonomisk hjælp til transport i henhold til integrationsloven. Klagen angår derved indholdet af afgørelser, som er truffet af en offentlig forvaltningsmyndighed. Nævnet vurderer, at klagen vedrører anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning. Klagen falder derfor i henhold til nævnets faste praksis uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven. Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1-7, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelse • § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap • § 2, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling • § 12 om indbringelse for Ligebehandlingsnævnet

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9675

retsinformation

b982d9e6f2e720f7d7c9a23962a366ec1b0e06cd8ecadf0904ea01a64a49b7f0

2024-09-14

2024-07-02

2025-01-02

d18ca5f4-c6f7-4833-9fd6-aa60f67abe43

DK

dan

final_administrative_decision

valid

Udlændingenævnets afgørelse af 5. juli 2024 – Erhverv – Au pair – Karensregistrering af au pair værtsfamilie

Udlændingenævnets afgørelse af 5. juli 2024 – Erhverv – Au pair – Karensregistrering af au pair værtsfamilie Udlændingenævnets afgørelse af 5. juli 2024 – Erhverv – Au pair – Karensregistrering af au pair værtsfamilie Udlændingenævnet omgjorde i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse fra maj 2023 om registrering af en værtsfamilie i au pair-karensregistret i 2 år som følge af misbrug af au pair-ordningen, jf. udlændingelovens § 21 a, nr. 2. Sagens faktiske omstændigheder: Au pairen indrejste ultimo december 2021 i Danmark efter at være blevet meddelt opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien i november 2021 efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Værtsfamilien blev i maj 2023 registreret i au pair-karensregistreret i 2 år som følge af misbrug af au pair-ordningen, fordi værtsfamilien ikke havde overført lommepenge til au pairen for en periode på 4 dage i slutningen af december 2021. Udlændingenævnets afgørelse: ”Udlændingenævnet vurderer således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [værtsfamilien] ikke på nuværende tidspunkt bør registreres i au pair karensregistret som følge af manglende rettidig betaling af det fastsatte lommepengebeløb til [au pairen], jf. udlændingelovens § 21 a. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [værtsfamiliens] manglende rettidige betaling af lommepenge for perioden i december 2021 til [au pairen] ikke står i forhold til den for [værtsfamilien] indgribende konsekvens, at [værtsfamilien] er blevet registreret i au pair karensregistret. Udlændingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at [værtsfamilien] efter det til sagen oplyste har været værtsfamilie for 3 au pair personer siden 2010, og at der ikke tidligere ses at være truffet afgørelse om, at [værtsfamilien] har misbrugt au pair-ordningen. Udlændingenævnet finder derfor, at SIRI’s afgørelse fra maj 2023 ikke er i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet. Det er en forudsætning for meddelelse af en karensperiode til værtsfamilier, at SIRI’s undersøgelse med sikkerhed viser, at der har fundet et misbrug af au pair-ordningen sted. Udlændingenævnet finder i den forbindelse, at det ikke med sikkerhed kan lægges til grund, at [værtfamilien] har misbrugt au pair-ordningen i forbindelse med [au pairens] ophold som au pair hos [værtsfamilien]. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det til støtte for klagen er oplyst, at [værtsfamilien] altid har bestræbt sig på at følge alle gældende regler og være den bedste værtsfamilie, at [au pairen] kom til Danmark i december 2021, at [au pairen] langsomt over de første dage blev sat ind i de huslige pligter, at [værtsfamilien] oprettede en bankkonto til [au pairen] hos Nordea, men at det ikke virkede, at [au pairen] fik en ny, og at [au pairen] fik lommepenge i januar 2022 og slut februar 2022, hvorefter den faste overførsel af lommepenge blev etableret. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det til støtte for klagen er oplyst, at det har været en forglemmelse fra [værtsfamiliens] side, at de ikke har betalt [au pairen] lommepenge for perioden [4 dage i december 2021], at [værtsfamilien] efterfølgende har betalt det manglende beløb, og at [værtsfamilien] på ingen måde har haft til hensigt at snyde hverken au pair-systemet eller [au pairen]. Udlændingenævnet finder således, at styrelsen ikke i sagen har løftet bevisbyrden for, at der med sikkerhed har fundet et sådant misbrug af au pair-ordningen sted, som giver anledning til at bringe karensgrundene i udlændingelovens § 21 a, nr. 2, i anvendelse over for [værtsfamilien]. Udlændingenævnet tilbagesender derfor afgørelsen fra maj 2023 til SIRI med henblik på, at styrelsen kan slette registreringen af [værtsfamilien] i au pair karensregistret. [Værtsfamilien] vil således modtage nye afgørelser fra SIRI. Udlændingenævnet foretager herefter ikke videre i anledning af [værtsfamiliens] klage. ” ERH/2024/33

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9669

retsinformation

1d02d2805d1d2456f3d6583080cdfab05e6b786583f7c408f42bbb8352c801a7

2024-09-11

2024-07-05

2025-01-02

c1226fc9-14c9-4264-b041-4c4d661c79ac

DK

dan

guidance

valid

Daglig hvileperiode Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer i særlige tilfælde.

Daglig hvileperiode Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer i særlige tilfælde. AT-meddelelse 5.01.1-1 November 1997 - Opdateret september 2024 1. Om meddelelsen 2. 11 timers hvileperiode 3. Nedsat hvileperiode 4. Hviletid ved rejser 5. Fravigelser 6. Kompenserende hvileperioder 7. Undtagelser 8. Relaterede bekendtgørelser Bilag 1: Former for arbejde, hvor der kan ske fravigelser fra § 3 eller § 4 1. Om meddelelsen Denne AT-meddelelse oplyser om arbejdsmiljølovgivningens regler om daglig hvileperiode. Reglerne omfatter som hovedregel alle ansatte. For ansatte under 18 år gælder særlige regler. Der henvises herom til AT-vejledning 13.0.1 om undervisningspligtige unges arbejde og AT-vejledning E. 0.2 om Ikke undervisningspligtige unges arbejde. Reglerne i den Europæiske overenskomst om arbejde på køretøjer i international vejtransport (AETR-reglerne) og EF's regler om landevejstransport, administreres af Færdselsstyrelsen. 2. 11 timers hvileperiode Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Dette betyder, at fra det tidspunkt, hvorfra arbejdstiden beregnes, skal der gives 11 sammenhængende timers hvil, når man regner 24 timer tilbage. Det kan beregnes, om forholdene er lovlige, hvis man tegner en tidslinje og fra et tidspunkt inden for arbejdstiden regner 24 timer tilbage, idet der inden for denne periode skal være 11 timers sammenhængende hvil. 3. Nedsat hvileperiode Hvileperioden kan nedsættes, dog ikke til mindre end 8 timer, ved følgende former for arbejde: 1. Holdskifte i virksomheder, der arbejder i flerholdsdrift. Nedsættelsen kan ske både ved ordinært og ved ekstraordinært holdskifte. Ved ordinært holdskifte forstås, at et hold som helhed går over til et andet hold. Ved ekstraordinært holdskifte forstås, at en enkelt person skifter fra et hold til et andet. Det er imidlertid en betingelse for, at der kan være tale om holdskifte, at der er en fast tilknytning til et bestemt hold, dvs. at holdet udgør en bestemt personkreds. 2. Landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår. 3. Virksomhedens årlige regnskabs- og statusopgørelse eller udsalg, men højst 14 dage i et kalenderår. 4. Arbejde i lagre og butikker de sidste 14 dage før juleaften. 5. Mødevirksomhed, kulturelle arrangementer og lignende i forbindelse med arbejde, som normalt udføres i dagtimerne, men hvor navnlig kontakten til andre persongrupper gør det hensigtsmæssigt, at dette arbejde lægges i aftentimerne. Nedsættelsen kan dog højst ske 20 gange i et kalenderår og kun i de tilfælde, der er nævnt i bilaget til bekendtgørelsen. Som et eksempel på, hvilket arbejde der er omfattet af denne undtagelse, kan nævnes de forældremøder, som lærere deltager i og de menighedsrådsmøder m.v., som kirkens ansatte deltager i. Før arbejdsgiveren træffer beslutning om nedsættelse af den daglige hviletid, skal tilrettelæggelsen af arbejdet og omfanget af hviletidsnedsættelsen drøftes med tillidsrepræsentanten eller, hvis en sådan ikke findes, med de ansatte. Resultatet af drøftelsen er ikke bindende for arbejdsgiveren, men der bør i videst muligt omfang tages hensyn til de ansattes ønsker. Vedrørende fravigelse ved aftaler henvises til AT-meddelelse nr. 5.01.3 (ophævet) om aftaler om hvileperiode og fridøgn. Vedrørende fravigelse ved rådighedstjeneste henvises til AT-meddelelse nr. 5.01.4. 4. Hviletid ved rejser Den tid, der går til daglig transport til og fra arbejdsstedet betragtes som hviletid. Transporten ved rejse til og fra et andet arbejdssted end det faste er også hviletid, medmindre denne rejsetid overstiger den ansattes normale rejsetid. Er det tilfældet, betragtes den ekstra rejsetid som arbejdstid. Under tjenesterejser i Danmark gælder hviletidsreglerne i sædvanligt omfang. Ved hjemkomsten fra en tjenesterejse til udlandet eller Færøerne og Grønland skal der ydes de ansatte 11 timers sammenhængende hvil regnet fra hjemkomsten, medmindre de ansatte har haft en tilsvarende hvileperiode i det sidste døgn forud for genoptagelsen af deres sædvanlige arbejde. 5. Fravigelser Reglerne om daglig hviletid kan fraviges i tilfælde, hvor naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift (force majeure). Fravigelsen kan kun ske i nødvendigt omfang, og fravigelsen skal dokumenteres skriftligt. Adgangen til at fravige 11-timers reglen ved force majeure gælder også for virksomheder, der skal udføre det nødvendige arbejde med reparation m.v. på den virksomhed, som er ramt af driftsforstyrrelsen. Force majeure skal forstås som en snæver undtagelse fra hovedreglen, idet kun begivenheder, som er uforudsete, kan medføre, at hviletiden kan nedsættes. Fx kan sygdom hos de ansatte normalt ikke betragtes som force majeure. Arbejdstilsynet kan dispensere fra 11-timers reglen i enkelttilfælde, hvor arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig. Det er en forudsætning, at arbejdet falder inden for bilagets område. Dispensationen gives af Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet vil normalt sikre sig, at tillidsrepræsentanten og den pågældende organisation er indforstået, inden der gives dispensation. Kan dispensation ikke indhentes i rette tid, kan fravigelse ske uden forudgående tilladelse, men fravigelsen kan kun ske for en enkelt hvileperiode, og fravigelsen skal snarest muligt meddeles skriftligt til det lokale arbejdstilsyncenter. Fravigelse uden forudgående tilladelse kan kun finde sted i de tilfælde, som er nævnt i bilaget. Det er endvidere en forudsætning, at arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller at særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig. Der gælder særlige hviletidsregler for lastning og losning. Reglen om 11-timers daglig hvileperiode gælder ikke for lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, og nødvendige arbejder i tilslutning hertil, såsom lager- og pakhusarbejde. Såfremt der ved sådant arbejde udføres overarbejde, skal der fra overarbejdets ophør gives mindst 9 timers samlet hvil, forinden de pågældende arbejdere atter beskæftiges. Begrebet overarbejde skal forstås i den betydning, hvori det anvendes i overenskomsterne. Reglerne om lastning og losning gælder ikke arbejde, der udføres med skiftende hold, samt arbejde ved indenrigske rutebåde og landbrugseksportbåde. 6. Kompenserende hvileperiode I tilfælde af, at den daglige hvileperiode nedsættes fra den normale hviletid på 11 timer, fx ved skifteholdsarbejde eller ved dispensationer, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder i umiddelbar forlængelse af afslutningen af det sidste arbejde. Ved fortolkning af begrebet ”i umiddelbar forlængelse af afslutningen af det sidste arbejde” lægges EU-Kommissionens fortolkningsmeddelelse om arbejdstidsdirektivet fra 2023 og EU-domstolens praksis til grund. Det følger heraf, at de tilsvarende kompenserende hvileperioder skal ”følge umiddelbart efter den arbejdstid, som de har til formål at kompensere for, eftersom hvileperiode ud over at udgøre en uafbrudt periode også skal følge lige efter en arbejdsperiode. ” Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan karakter, at der ikke kan ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder, skal der ydes passende beskyttelse. Dette kan ske ved ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger, arbejdsorganisatoriske eller administrative tiltag, herunder pauser og perioder med mindre belastende arbejde. 7. Undtagelser Under forudsætning af, at de generelle principper for beskyttelse af de ansattes sikkerhed og sundhed overholdes, gælder der ingen regler om daglig hvileperiode for: – arbejde, der udføres som døgnpleje i den ansattes hjem, hvor en person bor hos plejefamilien, når den ansatte selv tilrettelægger arbejdstiden, eller arbejdstiden som følge af særlige træk ved det udførte arbejde hverken kan måles eller fastsættes på forhånd – arbejde i arbejdsgiverens private husholdning – arbejde, der udelukkende udføres af medlemmer af arbejdsgiverens familie, der hører til hans husstand – arbejde, der udføres af militære og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste – arbejde, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller hvis de ansatte selv kan fastsætte den, når der er tale om ansatte, der kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelsesmæssige funktioner. Ved fortolkning af arbejde, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller hvis de ansatte selv kan fastsætte den, når der er tale om ansatte, der kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelsesmæssige funktioner, lægges EU-kommissionens fortolkningsmeddelelse om arbejdstidsdirektivet fra 2023 og EU-domstolens praksis til grund. Det svarer til det, der lægges til grund ved fortolkningen af det samme begreb efter arbejdstidsloven, jf. forarbejderne (lovbemærkningerne) til ændring af arbejdstidsloven af 30. januar 2024. Det fremgår af fortolkningsmeddelelsen, at ”undtagelsen kunne omfatte visse højtstående ledere, hvis arbejdstid som helhed ikke måles eller fastsættes på forhånd, eftersom de ikke er forpligtet til at være på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter, men selvstændigt kan bestemme deres tidsplan. Den vil ligeledes finde anvendelse på visse eksperter, erfarne advokater i et ansættelsesforhold eller akademikere, der har betydelig frihed til at bestemme deres arbejdstid”. Begrebet ”akademikere” skal formentlig forstås som undervisere og forskere på universiteter og lignende uddannelsessteder. Desuden fremgår det af fortolkningsmeddelesen, at undtagelsesbestemmelserne efter artikel 17, stk. 1, skal fortolkes således, at ”deres rækkevidde begrænses til det, der er strengt nødvendigt for at varetage de interesser, som disse undtagelser giver adgang til at beskytte”, og at ”Kommissionen er af den opfattelse, at en sådan undtagelse ikke kan fortolkes bredt og gælde en hel kategori af arbejdstagere”. Det fremgår videre af fortolkningsmeddelesen, at ”undtagelsen kun finder anvendelse på arbejdstagere, hvis arbejdstid som helhed på grund af det udførte arbejdes karakter ikke måles eller fastsættes på forhånd eller kan fastsættes af arbejdstagerne selv ” og at ”undtagelsen ikke finder anvendelse på arbejdstagere, hvis arbejdstid kun delvist ikke måles eller fastsættes på forhånd eller kun delvist kan fastsættes af arbejdstagerne selv. ” 8. Relaterede bekendtgørelser og vejledninger Bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn m.v. Arbejdstilsynet, den 5. september 2024 Bilag 1 Former for arbejde hvor der kan ske fravigelser fra § 3 eller § 4 1. Aktiviteter, der er kendetegnet ved afstand mellem arbejdstagerens arbejdssted og bopæl eller ved afstand mellem arbejdstagerens forskellige arbejdssteder. 2. Vagt-, overvågnings- og døgnaktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at beskytte goder og personer, fx når der er tale om vagter, portnere eller vagtselskaber. 3. Aktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion, fx når der er tale om a. modtagelse, behandling og/eller pleje på hospitaler eller lignende institutioner, herunder aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse, døgninstitutioner og plejehjem samt fængsler, b. personale beskæftiget i havne eller lufthavne, c. presse, radio, fjernsyn, filmproduktion, postvæsen og telekommunikation, ambulancetjeneste, brandvæsen og civilbeskyttelse, d. gas-, vand- og elektricitetsforsyning, renovationsvæsen og forbrændingsanlæg, e. industrier, hvis arbejdsproces af tekniske grunde ikke kan afbrydes, f. forsknings- og udviklingsaktiviteter, g. landbrug, skovbrug og gartneri, h. arbejdstagere, der er beskæftiget med rutebefordring af passagerer i byer. 4. Aktiviteter, hvor der opstår forudsigeligt ekstraarbejde, fx inden for a. landbrug, skovbrug og gartneri, b. turisterhverv, c. postvæsen. 5. Følgende aktiviteter i jernbanetransportsektoren a. lejlighedsvise aktiviteter, b. aktiviteter, som udøves om bord på tog, c. aktiviteter, der er forbundet med jernbanernes faste transporttider, og som skal sikre en flydende og planmæssig jernbanetrafik. 6. Aktiviteter, der er kendetegnet ved flere kortere arbejdsperioder i løbet af dagen, fx rengøringsarbejde.

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9666

retsinformation

26b34e85a647777780396a15fc94d312fb0480ff7a983c9d9497c083216fc62f

2024-09-10

2024-09-05

2025-01-02

479281df-9fab-4966-9e5a-603d08e04189

DK

dan

consolidated_act

valid

Bekendtgørelse af lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold

Hjemrejseloven

Bekendtgørelse af lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold Herved bekendtgøres lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold, jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af 17. august 2023, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 1575 af 12. december 2023 og § 2 i lov nr. 414 af 23. april 2024. Den ændring, der følger af § 2 i lov nr. 1191 af 8. juni 2021, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af udlændinge- og integrationsministeren, jf. § 3 i lov nr. 1191 af 8. juni 2021. Kapitel 1 Udrejsepligt og udrejsekontrol § 1. En udlænding, der efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse. Stk. 2. Hjemrejsestyrelsen foretager kontrol med, om en udlænding er udrejst. Stk. 3. En udlænding omfattet af stk. 1 udrejser om nødvendigt med bistand fra Hjemrejsestyrelsen. Politiet bistår om nødvendigt Hjemrejsestyrelsen. Kan udlændingen overgives i overensstemmelse med bilaterale aftaler mellem Danmark og andre stater, som er forpligtet til at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, drager politiet omsorg for overgivelsen. Stk. 4. Gennemføres udrejsen med fly, tages der hensyn til de fælles retningslinjer for sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med fælles udsendelse med fly, der er optaget som bilag til beslutning 2004/573/EF med senere ændringer. Stk. 5. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om kontrol med udlændinges udrejse efter stk. 2 og om udlændinges udrejse med bistand fra Hjemrejsestyrelsen og efter forhandling med Justitsministeren om politiets bistand efter stk. 3. § 1 a. Denne lov finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 4. Stk. 2. En udlænding omfattet af stk. 1 har pligt til at udrejse derfra, hvor udlændingen i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 4. Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om udlændinges udrejse efter stk. 2, herunder regler om fravigelse af regler i denne lov, i det omfang det er nødvendigt for at sikre udrejsen. Stk. 4. Justitsministeren kan efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om, at en udlænding, der er varetægtsfængslet efter denne lovs § 14, stk. 1 og 2, med henblik på udsendelse som følge af beslutning ved endelig dom om udvisning, skal anbringes i de fængselsfaciliteter, som er omfattet af § 1 a, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af varetægtsfængsling efter regler fastsat i medfør af stk. 4. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at retsplejelovens § 775 finder anvendelse ved transport af udlændinge på Republikken Kosovos territorium til og fra de fængselsfaciliteter, som er omfattet af § 1 a, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Ministeren kan, jf. 1. og 2. pkt., fravige retsplejelovens bestemmelser og regler fastsat i medfør heraf om varetægtsfængsling, i det omfang det er nødvendigt for varetægtsfængslingens gennemførelse efter regler fastsat i medfør af stk. 4. Stk. 6. Justitsministeren kan efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om, at § 75 b, stk. 1 og 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er anbragt efter regler fastsat i medfør af stk. 4. Stk. 7. § 1 a, stk. 5-9, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med anbringelse og gennemførelse af varetægtsfængsling i de fængselsfaciliteter, som er omfattet af § 1 a, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Kapitel 2 Udlændinge omfattet af EU-/EØS-reglerne § 2. De begrænsninger, der følger af denne lov, finder kun anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-/EØS-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler. Kapitel 3 Medvirken til udrejse m.v. § 3. En udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at medvirke til sin udrejse, herunder fastlægge sin identitet, tilvejebringe rejsedokumenter og give møde til samtaler med relevante myndigheder, og til at medvirke til sin udrejse i øvrigt. Stk. 2. Hjemrejsestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding, der opfylder forpligtelsen efter stk. 1, eller som kan påvise, at vedkommende forsøger at opfylde forpligtelsen, medvirker til sin udrejse. Stk. 3. Har Hjemrejsestyrelsen truffet afgørelse om, at en udlænding ikke lever op til sin forpligtelse efter stk. 1, jf. stk. 2, kan Hjemrejsestyrelsen efterfølgende, hvis udlændingen over en periode på op til 2 måneder ved aktiv handling opfylder eller forsøger at opfylde forpligtelsen efter stk. 1, træffe afgørelse om, at udlændingen medvirker til udrejsen. Stk. 4. Afgørelser efter stk. 2 og 3 meddeles udlændingen skriftligt. § 3 a. Efter 18 måneder fra udløbet af udrejsefristen træffer Hjemrejsestyrelsen afgørelse om, hvorvidt en udlænding er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2. Stk. 2. Træffer Hjemrejsestyrelsen afgørelse om, at en udlænding er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, sender Hjemrejsestyrelsen afgørelsen til Udlændingestyrelsen med henblik på Udlændingestyrelsens afgørelse af, om der er grundlag for at meddele opholdstilladelse. Kapitel 4 Digital kommunikation § 4. En udlænding, der er over 18 år, som opholder sig i Danmark og er meddelt en afgørelse omfattet af udlændingelovens § 33, stk. 1, 1. pkt., skal, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse eller udrejser, være tilsluttet en af Hjemrejsestyrelsen anvist digital kommunikationsløsning, medmindre udlændingen er fritaget herfor, jf. stk. 5, nr. 2. En udlænding, der af Udlændingestyrelsen meddeles afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, skal være tilsluttet den digitale kommunikationsløsning, medmindre udlændingen er fritaget herfor, jf. stk. 5, nr. 2. Stk. 2. Offentlige myndigheder og juridiske personer, som er omfattet af stk. 5, nr. 1, kan sende kommunikation til tilsluttede udlændinge, jf. stk. 1, med de retsvirkninger, der følger af stk. 3. Stk. 3. Meddelelser, der sendes under anvendelse af den digitale kommunikationsløsning, anses for 1) at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for modtageren, og 2) at være afsendt af den angivne afsender, medmindre særlige forhold taler imod. Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren udpeger en systemansvarlig, som har til opgave at varetage driften af den digitale kommunikationsløsning. Som systemansvarlig kan udpeges en offentlig myndighed eller en privat virksomhed. Den systemansvarlige kan behandle udlændinges personoplysninger med det formål at kunne tilslutte disse efter stk. 1 og for at kunne varetage den løbende drift af den digitale kommunikationsløsning. Stk. 5. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om den digitale kommunikationsløsning, herunder om, 1) hvilke offentlige myndigheder m.v. og juridiske personer der kan anvende den digitale kommunikationsløsning efter stk. 2, og 2) fritagelse af udlændinge fra obligatorisk tilslutning til den digitale kommunikationsløsning. Stk. 6. Udlændinge omfattet af stk. 1 kan anvende den digitale kommunikationsløsning til kommunikation med Hjemrejsestyrelsen og andre offentlige myndigheder m.v. og juridiske personer omfattet af stk. 5, nr. 1. Kapitel 5 Hjemrejsekontrakt § 5. Hjemrejsestyrelsen kan beslutte, at der skal udarbejdes en hjemrejsekontrakt for udlændinge over 18 år, der er omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, jf. stk. 3, og ikke har ret til at opholde sig her i landet. Stk. 2. Hjemrejsekontrakten indgås mellem udlændingen og Hjemrejsestyrelsen. Hjemrejsekontrakten har til formål at forberede udlændingens udrejse. Stk. 3. Kan der ikke opnås enighed om hjemrejsekontraktens indhold, træffer Hjemrejsestyrelsen afgørelse herom. Stk. 4. Hjemrejsekontrakten kan løbende revideres og skal fastlægge udlændingens rettigheder og forpligtelser m.v., herunder: 1) Udlændingens deltagelse i samtaler med Hjemrejsestyrelsen. 2) Udlændingens deltagelse i hjemrejseforberedende aktivering. 3) Udlændingens deltagelse i hjemrejseforberedende undervisning. 4) Udlændingens fremskaffelse af rejselegitimation. 5) Udlændingens pligt til at udrejse af Danmark ved først mulige lejlighed, jf. § 1. 6) Udlændingens muligheder for at opnå hjemrejsestøtte efter de gældende regler herom. 7) Udlændingens adgang til bistand ved planlægning og gennemførelse af den faktiske tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. 8) Udlændingens adgang til forlængelse af en fastsat udrejsefrist med indtil 90 dage, med henblik på at et familiemedlem rejser i forvejen og forbereder familiens tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Stk. 5. Hjemrejseforberedende aktivering og undervisning, jf. stk. 4, nr. 2 og 3, kan varetages helt eller delvis af eksterne aktører eller kan erstattes af hjemrejseforberedende aktivering og undervisning udbudt af eksterne aktører. § 6. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om hjemrejsekontraktens indgåelse eller fastsættelse, indhold og udformning m.v. Kapitel 6 Hjemrejsestøtte m.v. § 7. En udlænding skal afholde de udgifter, der er forbundet med udlændingens udrejse, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Har udlændingen ikke tilstrækkelige midler til sin udrejse, afholdes udgifterne foreløbigt af statskassen. Stk. 3. Udgifterne afholdes endeligt af statskassen, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og medvirker til sagens oplysning, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af ansøgningen selv udrejser eller kontinuerligt medvirker til udrejsen. Det gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af udlændingelovens § 10, eller hvis ansøgningen som følge af udlændingens nationalitet, og fordi der ikke er generelle udsendelseshindringer til udlændingens hjemland eller tidligere opholdsland, er behandlet efter den i udlændingelovens § 53 b, stk. 1, nævnte procedure. Stk. 4. Udgifterne til overførsel af en udlænding til en anden medlemsstat efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a afholdes endeligt af statskassen. § 7 a. Der kan ydes hjælp til hjemrejsen til en udlænding, der er registreret som asylansøger efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, og er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 af Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, og som uden ugrundet ophold medvirker til sin udrejse, jf. § 3, stk. 1. Hjælp til hjemrejsen kan ikke ydes til en udlænding omfattet af 1. pkt., hvis udlændingen er omfattet af § 8, stk. 3 eller 4. Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om hjælp til hjemrejsen, herunder om betingelser for opnåelse af hjælpen, hjælpens form, den beløbsmæssige størrelse m.v. § 8. Der kan gives hjemrejsestøtte til en udlænding, der, jf. § 3, stk. 2, medvirker til sin udrejse, jf. dog stk. 3 og 4. Medvirker en udlænding, jf. § 3, stk. 3, kan der kun gives reduceret hjemrejsestøtte. Stk. 2. Hjemrejsestøtte efter stk. 1 kan ydes til følgende udlændinge: 1) En udlænding, der opholder sig her i landet, og som er registreret som asylansøger efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, og er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 af Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet eller har frafaldet sin ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. 2) En udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået sin opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8, 9 b eller 9 c, hvor denne var meddelt efter en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 9 e, nægtet forlænget eller inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, eller § 19, stk. 1. 3) En udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af nr. 2 er nægtet forlænget eller inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, eller § 19, stk. 1. 4) En udlænding, der har haft opholdstilladelse i mindst 5 år, og som har fået sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af nr. 2 eller udlændingelovens §§ 9 m eller 9 n, inddraget eller nægtet forlænget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, eller § 19, stk. 1. 5) En udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået sin opholdstilladelse inddraget efter § 8, stk. 1, nr. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. 6) En udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og som indgiver ansøgning om hjemrejsestøtte inden udløbet af den midlertidige opholdstilladelse, dog tidligst 2 måneder før tilladelsen efter sit indhold udløber. Stk. 3. Der kan ikke gives hjemrejsestøtte efter stk. 1 til 1) udlændinge, der har opholdstilladelse her i landet, 2) udlændinge, der er statsborgere i et af de nordiske lande, 3) udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, 4) udlændinge, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, 5) udlændinge, der er omfattet af stk. 2, nr. 1, 5 eller 6, og er visumfrie i kraft af deres statsborgerskab, og 6) udlændinge, der er statsborgere i et land, hvorfra indrejse med biometrisk pas kan ske. Stk. 4. Der kan endvidere ikke gives hjemrejsestøtte efter stk. 1 til 1) udlændinge, der af Udlændingestyrelsen er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 i medfør af udlændingelovens § 53 b, stk. 1, 2) udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse er afvist efter udlændingelovens § 29 b, fordi udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land omfattet af udlændingelovens § 29 a, stk. 1, 3) udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, 4) udlændinge, der er udelukket efter udlændingelovens § 10, stk. 1 eller 5, 5) udlændinge, der er dømt efter straffelovens kapitel 12 eller 13, 6) udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, og 7) udlændinge, der er udelukket efter § 4, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. Stk. 5. En udlænding, som er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og som inden 14 dage fra tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse meddeler, at vedkommende ikke ønsker afgørelsen behandlet af Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 4. pkt., kan ydes en supplerende kontant hjemrejsestøtte. Stk. 6. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om hjemrejsestøtte, herunder om betingelser for opnåelse af hjemrejsestøtte, hjemrejsestøttens form, støttebeløb m.v. § 8 a. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om, at hjemrejsestøtte, jf. § 8, stk. 2, nr. 2-4, kan udbetales på særlig vis, hvis udbetalingen af ydelserne til det land, som udlændingen udrejser til, i væsentlig grad er vanskeliggjort af udfordringer med finansielle transaktioner til det pågældende land fra danske pengeinstitutter. Kapitel 7 Forhold på indkvarteringssteder Udlændinges opgaver § 9. En udlænding over 18 år, der ikke har ret til at opholde sig her i landet og er omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, har pligt til at medvirke til udførelsen af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet. Stk. 2. Indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, kan meddele en udlænding omfattet af stk. 1 pålæg om at udføre de i stk. 1 nævnte opgaver. Hjemrejsestyrelsen kan bestemme, at en udlænding, der tilsidesætter et sådant pålæg, skal tage ophold på et andet indkvarteringssted. Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om udførelse af de i stk. 1 nævnte opgaver. Husorden § 10. Lederen af et indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, for udlændinge over 18 år, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal fastsætte en husorden, som angiver nærmere regler og retningslinjer for ophold på indkvarteringsstedet. Stk. 2. Husordenen skal indeholde regler om følgende forhold: 1) Respektfuld adfærd over for personale og øvrige beboere. 2) Respektfuld omgang med indkvarteringsstedets bygninger og inventar. 3) Respektfuld adfærd og respektfuldt ophold på fællesarealer. 4) Respektfuld adfærd på værelser og ro i aften- og nattetimer. 5) Håndtering af forhold vedrørende anviste værelser og effekter. 6) Håndtering af efterladte ejendele og effekter samt hittegods. Stk. 3. Husordenen kan endvidere indeholde andre regler og retningslinjer for ophold på indkvarteringsstedet, som findes nødvendige for at sikre dets drift og overordnede funktion. Stk. 4. En udlænding omfattet af stk. 1 skal gøres bekendt med stedets husorden. Stk. 5. Tilsidesætter en udlænding husordenen, kan udlændingen udelukkes fra konkrete arrangementer eller aktiviteter m.v. Stk. 6. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af husordener, herunder om konsekvenser ved manglende overholdelse heraf. Kapitel 8 Kontrol og motivationsfremmende foranstaltninger Foranstaltninger for at sikre en udlændings tilstedeværelse § 11. Med henblik på at sikre udlændingens tilstedeværelse i forbindelse med iværksættelse af en afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse kan Hjemrejsestyrelsen eller politiet bestemme, at udlændingen skal 1) deponere sit pas, anden rejselegitimation og billet, 2) tage ophold efter nærmere bestemmelse og 3) give møde på nærmere angivne tidspunkter. Stk. 2. Politiet kan endvidere pålægge en udlænding, der er i transit i en dansk lufthavn med henblik på udsendelse, de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1. Meldepligt § 12. Hjemrejsestyrelsen eller politiet kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre en udlændings tilstedeværelse eller medvirken til udrejse, bestemme, at udlændingen skal give møde på nærmere angivne tidspunkter i følgende tilfælde: 1) Hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en samtale, hvortil den pågældende er indkaldt. 2) Hvis udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, jf. § 13, stk. 3. 3) Hvis udlændingen ikke efterkommer et pålæg om opholdspligt efter § 13, stk. 1 eller 2, eller flyttepåbud efter § 9, stk. 2, 2. pkt., eller udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 4. pkt. 4) Hvis udlændingen ikke medvirker til sin udrejse, jf. § 3, stk. 1. Stk. 2. En udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, men som ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, eller en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 26 c, eller udlændingelovens § 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, skal give møde på nærmere angivne tidspunkter med henblik på løbende at sikre, at myndighederne har kendskab til udlændingens opholdssted, medmindre særlige grunde taler derimod. Stk. 3. En udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 14, skal give møde på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning, medmindre særlige grunde taler derimod. Stk. 4. En udlænding, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, eller en udlænding, som er udvist efter udlændingelovens § 25, skal give møde på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af udrejsen eller udsendelsen, medmindre særlige grunde taler derimod. Opholds-, underretnings- og orienteringspligt § 13. Medvirker en udlænding ikke til sin udrejse, bestemmer Hjemrejsestyrelsen, at udlændingen skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, medmindre særlige grunde taler derimod. Stk. 2. Hjemrejsestyrelsen bestemmer, at en udlænding skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, medmindre særlige grunde taler derimod, hvis 1) udlændingen har fået afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, men ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, eller udlændingens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 26 c, eller udlændingelovens § 21 b, stk. 1, men udlændingen ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, 2) udlændingen er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 og ikke er varetægtsfængslet efter § 14, 3) udlændingens opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, eller 4) udlændingen er udvist efter udlændingelovens § 25. Stk. 3. En udlænding, der er omfattet af stk. 1 eller 2, må ikke gennem voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, eller over for personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, lægge hindringer i vejen for udførelsen af opgaver med driften af indkvarteringsstedet eller for opretholdelsen af ro og orden på indkvarteringsstedet. Stk. 4. En udlænding, som efter stk. 2 er pålagt at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, skal give underretning til indkvarteringsoperatøren, hvis udlændingen i tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl. 6.00 opholder sig uden for indkvarteringsstedet, medmindre særlige grunde taler derimod. En underretning kan alene omfatte den førstkommende nat eller alene de tidsrum i løbet af den pågældende nat, hvor udlændingen opholder sig uden for indkvarteringsstedet. Stk. 5. En udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, men som ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, eller en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændingelovens§ 26 c, eller udlændingelovens § 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, har pligt til at orientere Hjemrejsestyrelsen og Udlændingestyrelsen om sit faste opholdssted, hvis udlændingen ikke er pålagt opholdspligt efter stk. 2, nr. 1, og udlændingen tager fast ophold uden for et indkvarteringssted, hvortil den pågældende er anvist eller kan anvises til at tage ophold, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. Stk. 6. Hjemrejsestyrelsen bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, der er omfattet af stk. 1, og som straffes for overtrædelse af straffeloven, lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om knive og blankvåben m.v. eller lov om euforiserende stoffer eller regler udstedt i medfør heraf med betinget eller ubetinget fængselsstraf, anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, eller bøde for et forhold, der er begået på indkvarteringsstedet, hvor udlændingen er pålagt at tage ophold, i den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger, eller i nabokommuner til denne kommune, skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted for de i udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte udlændinge. Kapitel 9 Varetægtsfængsling og frihedsberøvelse m.v. Varetægtsfængsling § 14. En udlænding kan varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen og under eventuel appel, indtil den pågældende kan udsendes som følge af en eventuel beslutning om udvisning, og når mindst en af følgende betingelser er opfyldt: 1) Udlændingen har ikke fast bopæl her i landet, og der er begrundet mistanke om, at udlændingen har begået en lovovertrædelse, der kan medføre udvisning ved dom. 2) Udlændingen er indrejst i strid med et indrejseforbud. Stk. 2. En udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, og som er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24, kan varetægtsfængsles med henblik på at sikre udlændingens udsendelse som følge af beslutningen om udvisning. Stk. 3. Retsplejelovens bestemmelser om varetægtsfængsling og foranstaltninger, der træder i stedet herfor, finder i øvrigt anvendelse. Der fastsættes dog altid en frist for varetægtsfængslingens eller foranstaltningens længde, når denne træder i stedet herfor og alene er iværksat med henblik på udsendelse som følge af beslutning ved endelig dom om udvisning. Fristen efter 2. pkt. fastsættes af retten på det sted, hvor udlændingen er tilbageholdt. Stk. 4. Retten kan bestemme, at en udlænding deltager i et retsmøde efter stk. 1 eller 2 om varetægtsfængsling eller anden frihedsberøvende foranstaltning efter retsplejelovens kapitel 70 alene med henblik på udsendelse som følge af beslutning ved endelig dom om udvisning ved anvendelse af telekommunikation med billede, når retten finder det ubetænkeligt henset til formålet med retsmødet og sagens øvrige omstændigheder. Stk. 5. Deltager en udlænding i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation med billede, jf. stk. 4, skal den beskikkede advokat deltage i retsmødet på samme sted som udlændingen, medmindre retten finder det ubetænkeligt, at den beskikkede advokat i stedet møder frem i retten eller deltager ved anvendelse af telekommunikation med billede fra et andet sted end udlændingen. Stk. 6. Deltager en udlænding i et retsmøde om varetægtsfængsling efter stk. 1 eller 2 ved anvendelse af telekommunikation med billede, deltager anklageren i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede, medmindre retten undtagelsesvis bestemmer andet. Stk. 7. Der kan foretages besigtigelse og undersøgelse af udlændingens legeme og tøj efter udlændingelovens § 37 a, stk. 3-7. § 15. En udlænding kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at udlændingen gentagne gange har overtrådt pålæg om meldepligt efter § 12, stk. 2-4, opholdspligt efter § 13, stk. 2, eller underretningspligt efter § 13, stk. 4. Stk. 2. Retsplejelovens bestemmelser om varetægtsfængsling og foranstaltninger, der træder i stedet herfor, finder i øvrigt anvendelse. Frihedsberøvelse § 16. Såfremt de i §§ 11 og 12 eller udlændingelovens § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for afvisning, for udvisning efter udlændingelovens § 25, nr. 2, eller §§ 25 a, 25 b eller 25 c eller for udsendelse af en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal den pågældende så vidt muligt frihedsberøves. Har udlændingen fast bopæl her i landet, kan den pågældende alene frihedsberøves efter 1. pkt. for at sikre muligheden for udvisning, når udlændingen anses for at være en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. udlændingelovens § 25, nr. 2. Stk. 2. Ved beslutning om frihedsberøvelse efter stk. 1 skal der navnlig lægges vægt på, om der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse, eller om udlændingen vil undvige eller lægge hindringer i vejen for forberedelsen af tilbagesendelses- eller udsendelsesprocessen. Risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse, foreligger, når udlændingen ikke har medvirket under eller har lagt hindringer i vejen for sagens behandling, eller når der i øvrigt på baggrund af oplysningerne om udlændingen og opholdets varighed og karakter er grund til at antage, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse. Stk. 3. Medvirker en udlænding ikke til sin udrejse, skal udlændingen så vidt muligt frihedsberøves med henblik på at sikre, at udlændingen medvirker til sin udrejse, til tilvejebringelse af rejsedokumenter og til udrejsen i øvrigt, hvis de i §§ 11 og 12 og § 13, stk. 1, og udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 4. pkt., og stk. 10, nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige. Stk. 4. Medvirker en afvist asylansøger ikke til sin udrejse, skal den pågældende så vidt muligt frihedsberøves, såfremt de i §§ 11 og 12 og § 13, stk. 1, og udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 4. pkt., og stk. 8, nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre dennes medvirken til udrejsen. Stk. 5. Med henblik på at sikre muligheden for afvisning eller overførsel efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a kan politiet bestemme, at der skal ske frihedsberøvelse, hvis der er en væsentlig risiko for, at den pågældende forsvinder, og de i §§ 11 og 12 nævnte foranstaltninger for at sikre den pågældendes tilstedeværelse ikke er tilstrækkelige. Stk. 6. Ved vurderingen af, om en udlænding skal frihedsberøves efter stk. 5, skal der særlig lægges vægt på, om udlændingen har søgt asyl i andre lande, der er tilsluttet Dublinforordningen, eller om udlændingen under opholdet i Danmark har forsøgt at indrejse og søge asyl i en anden medlemsstat. Endvidere skal der lægges vægt på, om 1) udlændingen antræffes af politiet og ikke har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 her i landet eller i øvrigt ikke har lovligt ophold her i landet, 2) udlændingen tidligere har været overført fra Danmark i medfør af Dublinforordningen og på ny er indrejst her i landet, og om udlændingen tidligere har unddraget sig eller forsøgt at unddrage sig afvisning eller overførsel, 3) udlændingen har forsømt at overholde foranstaltninger, som denne er pålagt i medfør af §§ 11 og 12 eller udlændingelovens § 34 til sikring af den pågældendes tilstedeværelse, 4) udlændingen over for udlændingemyndighederne eller politiet har givet udtryk for ikke at ville følge en afgørelse om afvisning eller overførsel, 5) udlændingen er blevet udvist efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, 6) udlændingen er indrejst i strid med et indrejseforbud, der er udstedt her i landet eller i en anden medlemsstat, eller 7) sagens omstændigheder i øvrigt, herunder længden af et ulovligt ophold, bestyrker vurderingen af, at der er en væsentlig risiko for forsvinden. Stk. 7. En udlænding kan frihedsberøves for at sikre muligheden for udvisning, når udlændingen anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed, jf. udlændingelovens § 25, nr. 1. Stk. 8. En udlænding, som har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og som er udvist efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, kan frihedsberøves med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af afgørelsen om udvisning. Stk. 9. En udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, kan frihedsberøves, hvis den pågældende ikke efterkommer et påbud om opholdspligt efter § 13, stk. 1, eller et flyttepåbud efter § 9, stk. 2, 2. pkt., og udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt. En udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, kan frihedsberøves, hvis den pågældende ikke efterkommer et påbud om opholdspligt efter § 13, stk. 6. Stk. 10. En udlænding, der ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, og som en eller flere gange ikke har efterkommet et pålæg om meldepligt, kan frihedsberøves, hvis det er nødvendigt for at afgøre, om der er opstået mulighed for udsendelse, jf. udlændingelovens § 32 b. Stk. 11. Såfremt de i §§ 11 og 12 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre tilstedeværelsen af en udlænding, der er i transit i en dansk lufthavn med henblik på udsendelse, kan udlændingen frihedsberøves. Tvangsfremstilling § 17. Retten kan bestemme, at en udlænding, der ikke medvirker til at fastlægge sin identitet eller til at tilvejebringe rejsedokumenter til sin udrejse, skal fremstilles for hjemlandets eller et andet lands repræsentation, hvis det skønnes nødvendigt med henblik på udsendelse af udlændingen. Stk. 2. Retten beskikker en advokat for en udlænding omfattet af stk. 1. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan kæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Kæremål har ikke opsættende virkning. Ved rettens behandling af sagen finder retsplejelovens kapitel 43 a i øvrigt tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Om salær og godtgørelse for udlæg til advokater, der beskikkes efter stk. 2, 1. pkt., gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31. Beslaglæggelse af genstande § 18. Dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, eller som i øvrigt må antages at være af betydning for sagens oplysning, kan tages i bevaring, hvis det skønnes nødvendigt med henblik på udsendelse af en udlænding. Hjemrejsestyrelsen eller den myndighed, som Hjemrejsestyrelsen anmoder herom, kan udlæse oplysninger fra genstande, der er taget i bevaring i medfør af 1. pkt. Stk. 2. Retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 finder anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf. Kapitel 10 Tilsyn med tvangsmæssig udsendelse § 19. Folketingets Ombudsmand fører tilsyn med tvangsmæssig udsendelse. Stk. 2. Tilsynet udøves i overensstemmelse med lov om Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand skal ved tilsynet særlig påse, at myndighedernes virksomhed foretages med respekt for individet og uden unødig magtanvendelse. Stk. 3. Folketingets Ombudsmands tilsyn foretages på grundlag af regelmæssige indberetninger fra Hjemrejsestyrelsen og ved gennemgang af et antal afsluttede udsendelsessager. Tilsynet omfatter tiden fra beslutningen om tvangsmæssig udsendelse, og frem til udsendelsen er gennemført. Stk. 4. Folketingets Ombudsmand kan være til stede under udsendelsen af udlændinge. Stk. 5. Folketingets Ombudsmand afgiver en årlig beretning om tilsynets virksomhed. Beretningen offentliggøres. Stk. 6. Folketingets Ombudsmand fører tilsyn med tvangsmæssig udsendelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt (Frontexforordningen) med senere ændringer. Kapitel 11 Behandling af oplysninger § 20. Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding, der har pligt til at udrejse, jf. § 1, stk. 1, videregiver Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændinge- og Integrationsministeriet, domstolene, Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse, til Hjemrejsestyrelsen, jf. dog udlændingelovens § 45 b. Stk. 2. Indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt., for det indkvarteringssted, hvor en udlænding, der har pligt til at udrejse, jf. § 1, stk. 1, er indkvarteret, kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger til Hjemrejsestyrelsen. Stk. 3. Myndigheder, institutioner og sundhedspersoner skal efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen videregive oplysninger fra patientjournaler m.v. vedrørende udlændinge, der har pligt til at udrejse, jf. § 1, stk. 1, i det omfang det er nødvendigt for styrelsens vurdering af, om udlændingens helbredstilstand tillader udsendelse, om der skal træffes særlige forholdsregler i forbindelse med planlægning og gennemførelse af udsendelsen, eller om der er behov for lægeordineret medicin i forbindelse med udsendelsen. Kapitel 12 Kompetence- og klageregler Kompetence § 21. Afgørelser efter denne lov træffes af Hjemrejsestyrelsen, jf. dog stk. 2-7. Stk. 2. Afgørelser efter § 9, stk. 2, 1. pkt., træffes af indkvarteringsoperatøren. Forvaltningsloven finder også anvendelse i forbindelse med indkvarteringsoperatørens afgørelser efter § 9, stk. 2, 1. pkt., når indkvarteringsoperatøren er en privat organisation eller et privat selskab, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt. Stk. 3. Afgørelse om overgivelse af en udlænding i overensstemmelse med bilaterale aftaler mellem Danmark og andre stater, som er forpligtet til at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, jf. § 1, stk. 3, 3. pkt., træffes af vedkommende politidirektør. Stk. 4. Afgørelser om foranstaltninger for at sikre en udlændings tilstedeværelse efter § 11 træffes af vedkommende politidirektør. Afgørelser om meldepligt efter § 12, stk. 1, kan træffes af vedkommende politidirektør. Stk. 5. Afgørelser om frihedsberøvelse efter § 16 træffes af vedkommende politidirektør. Stk. 6. Afgørelser om beslaglæggelse af genstande efter § 18 træffes af vedkommende politidirektør. Stk. 7. Udbetaling Danmark forestår udbetaling af hjemrejsebistand og kan i forbindelse med den løbende administration af udbetalingen træffe afgørelser om tilbagebetaling og ophør af hjemrejsebistand i henhold til nærmere regler herom fastsat af udlændinge- og integrationsministeren, jf. § 8, stk. 6. Stk. 8. Staten afholder udgifter til administrationen af hjemrejsebistand gennem betaling af et administrationsbidrag efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark. § 21 a. Kriminalforsorgen kan under en udlændings afsoning af en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller anbringelse i henhold til regler fastsat i medfør af denne lovs § 1 a, stk. 4, bistå Hjemrejsestyrelsen ved varetagelse af opgaver. Kriminalforsorgen kan om nødvendigt anvende den fornødne magt. § 21 b. Sager efter §§ 14, 17 og 18 indbringes for Københavns Byret, hvis udlændingen afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af denne lovs § 1 a, stk. 4. Stk. 2. Bestemmer retten, at en sag, som er indbragt for Københavns Byret i medfør af stk. 1, skal behandles mundtligt, kan retten træffe bestemmelse om, at retsmødet gennemføres ved anvendelse af telekommunikation med billede. Stk. 3. Gennemføres retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede efter stk. 2, kan udlændingens advokat møde i retten eller deltage ved anvendelse af telekommunikation med billede fra et andet sted end udlændingen. Stk. 4. Gennemføres retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede efter stk. 2, kan anklagemyndigheden møde i retten eller deltage i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede. Klageadgang § 22. Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter denne lov kan påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 3, stk. 4, 2. pkt., stk. 7 og stk. 8. Stk. 2. Klage til Udlændingenævnet over de afgørelser, der er omfattet af klageadgangen i stk. 1 og 5, skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen. Stk. 3. Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter § 3, § 3 a, stk. 1, om, at en udlænding er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, § 4, § 5, stk. 3, § 7, § 7 a, § 8, stk. 2, nr. 1 og 6, § 9, stk. 2, 2. pkt., og § 13, stk. 1, 2 og 4, kan ikke påklages. Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter § 13, stk. 6, kan ikke påklages. Stk. 4. Indkvarteringsoperatørens afgørelser efter § 9, stk. 2, 1. pkt., kan påklages til Hjemrejsestyrelsen. Hjemrejsestyrelsens afgørelser i sager, der påklages efter 1. pkt., kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 5. Politidirektørens afgørelser efter § 1, stk. 3, 3. pkt., § 11 og § 12, stk. 1, kan påklages til Udlændingenævnet. Stk. 6. Politidirektørens afgørelser efter § 16 kan påklages til Rigspolitichefen. Afgørelser efter 1. pkt. kan dog kun påklages, hvis de ikke kan indbringes for domstolene efter udlændingelovens §§ 37 eller 37 k. Stk. 7. Politidirektørens afgørelser efter § 18 og Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter § 3 a, stk. 1, om, at en udlænding ikke er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, kan påklages til udlændinge- og integrationsministeren. Stk. 8. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om klageadgang for afgørelser efter § 8, stk. 2, nr. 2-5. Kapitel 13 Straf § 23. Overtrædelse af § 3, stk. 1, om pligt til medvirken straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Overtrædelse af et flyttepåbud efter § 9, stk. 2, 2. pkt., foranstaltning meddelt i medfør af § 11, meldepligt efter § 12, stk. 1, eller opholdspligt efter § 13, stk. 1, eller overtrædelse af § 13, stk. 3, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder. Overtrædelse af et pålæg om opholdspligt efter § 13, stk. 6, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder. Stk. 2. Overtrædelse af pålæg om meldepligt efter § 12, stk. 2-4, opholdspligt efter § 13, stk. 2, og underretningspligt efter § 13, stk. 4, straffes med fængsel indtil 2 år. Kapitel 14 Ikrafttræden m.v. § 24. Loven træder i kraft den 1. juni 2021, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 4, § 13, stk. 6, § 16, stk. 9, 2. pkt., § 22, stk. 3, 2. pkt., og § 23, stk. 1, 3. pkt.1) Stk. 3. Kontrakter efter udlændingelovens § 42 c, stk. 1, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er udarbejdet for udlændinge over 18 år, som ikke har ret til at opholde sig her i landet, forbliver i kraft, indtil de erstattes af en hjemrejsekontrakt efter § 5. Stk. 4. Myndighedernes vurdering af, om en udlænding medvirker til sin udrejse, der foreligger på tidspunktet for lovens ikrafttræden, forbliver i kraft, indtil vurderingen erstattes af en afgørelse om, hvorvidt udlændingen medvirker til sin udrejse efter § 3. Afgørelsen om medvirken træffes med udgangspunkt i udlændingens forhold og handlinger på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse. Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om repatrieringsstøtte fra udlændinge, hvis opholdstilladelse er nægtet forlænget eller inddraget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, og § 19, stk. 1, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 5, der er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 6. Overtrædelse af pålæg om foranstaltninger med henblik på at sikre udlændingens tilstedeværelse i forbindelse med iværksættelse af en afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse, jf. udlændingelovens § 34, stk. 1, pålæg om meldepligt, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejse, jf. udlændingelovens § 34, stk. 2, pålæg om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 3 og 7, og pålæg om opholdspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 2. pkt., der er meddelt forud for lovens ikrafttræden, straffes efter hjemrejselovens § 23, stk. 1, 2. pkt. Overtrædelse af pålæg om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 4-6, pålæg om opholdspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. og 3. pkt., og pålæg om underretningspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 10, der er meddelt forud for lovens ikrafttræden, straffes efter hjemrejselovens § 23, stk. 2. Stk. 7. Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 1, stk. 5. Stk. 8. Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 18, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 14. § 25-30. (Udelades) § 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Lovens §§ 1-23 og 25 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Stk. 3. Lovens § 28 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Lov nr. 1575 af 12. december 2023 (Styrkelse af udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og ophold i Danmark) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 6 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. § 4, nr. 1, og § 5 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1-3 og 13-15, og § 3. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Stk. 4. Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 46 a, stk. 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der udstedes i medfør af udlændingelovens § 46 a, stk. 10, jf. denne lovs § 1, nr. 12. Stk. 5. § 1, nr. 4, finder ikke anvendelse på ferierejser eller andet korterevarende ophold, der er igangværende eller afsluttet på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For sådanne ferierejser eller andet korterevarende ophold finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 6. § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse på tilsigelser eller begæringer, der er tilsendt eller forkyndt før lovens ikrafttræden. For sådanne tilsigelser og begæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 7. § 4, nr. 2, har virkning for udbetaling af grundydelse og forsørgertillæg, der følger førstkommende skæringsdato, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 7, 4. pkt., efter lovens ikrafttræden, og for udbetaling af tillægsydelse fra første hele periode på 14 dage, der ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen, og som følger efter lovens ikrafttræden. Lov nr. 414 af 23. april 2024 (Adgang til indkomstregisteret i forbindelse med dedikeret vejledning om repatrieringsordningen, ændring af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt for hjælp til repatriering, høring af politiet i alle repatrieringssager, udvidelse af målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug for udsendelse, videregivelse af helbredsoplysninger til brug for udsendelse, ændring af reglerne om behandling af sager om opholdstilladelse som udsendelseshindret og fastsættelse af indrejseforbud ved overskridelse af en udrejsefrist m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 5 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2024, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 3-6 og 8, og § 4. Stk. 3. § 2, nr. 1 og 5-7, og § 3, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse på ansøgninger eller forelagte sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, der er indgivet eller forelagt før lovens ikrafttræden. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse. Udlændinge- og Integrationsministeriet, den 27. august 2024 Kaare Dybvad Bek / Christina Fløystrup Officielle noter 1) Bestemmelserne er endnu ikke sat i kraft.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1014

retsinformation

07b77141057799d69c8aeaf568b7322bb8aa64a8103e2712e9440601ca194bad

2024-09-06

2024-08-27

2025-01-02

a84b576a-37a5-4f36-9c67-a01308118b80

DK

dan

final_administrative_decision

valid

Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2024 – Fremmedpas – Afslag – Asylretlige forhold

Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2024 – Fremmedpas – Afslag – Asylretlige forhold Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på en ansøgning om fremmedpas til en statsborger fra Rusland. Sagens faktiske omstændigheder Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i januar 2006 som medfølgende ægtefælle til en unionsborger. I forbindelse med ansøgerens ansøgning om fremmedpas i november 2023 havde ansøgeren oplyst, at hun ikke kunne få udstedt et nationalitetspas, fordi den russiske ambassade havde opdigtet et gældsforhold for at lokke hende til at rejse hjem. Ansøgeren oplyste, at hun derfor ikke turde rejse til Rusland af frygt for at blive fængslet og retsforfulgt, idet hun havde støttet Ukraine i forbindelse med krigen mellem Rusland og Ukraine. I januar 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på fremmedpas under henvisning til, at ansøgeren ikke på tilstrækkelig vis havde dokumenteret, at hun ikke kunne få udstedt et nationalitetspas af myndighederne i sit hjemland. Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse: ”Det forhold, at du ikke kan få udstedt et nationalitetspas, fordi den russiske ambassade har opdigtet et gældsforhold i dit hjemland, kan ikke føre til en ændret vurdering, fordi det er op til det enkelte land at fastsætte de nærmere betingelser for udstedelse af nationalitetspas, herunder betaling af evt. gæld i hjemlandet. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du oplyser, at du frygter for din sikkerhed, hvis du skal tage kontakt til dit hjemlands myndigheder, fordi du støtter krigen i Ukraine både moralsk og økonomisk. Vi har herved lagt vægt på, at der er tale om oplysninger af asylretlig karakter, som i sig selv ikke kan føre til, at der udstedes fremmedpas til dig, når du ikke har opholdstilladelse på baggrund af asyl. Det er derfor vores vurdering, at du ikke opfylder betingelserne for at få udstedt et fremmedpas jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3. Du har endvidere ikke dokumenteret, at der er særlige grunde, der taler for at udstede et fremmedpas til dig. Du opfylder derfor heller ikke betingelserne for at få udstedt et fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5. På den baggrund skal vi henvise dig til at søge om et nationalitetspas hos myndighederne i Rusland, herunder en evt. pasudstedende ambassade. ” Udlændingenævnets afgørelse: ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at [ansøgeren] ikke kan få udstedt et fremmedpas. Udlændingenævnet henviser til, at det ikke ses dokumenteret, at [ansøgeren] ikke er i stand til at skaffe [sig] nationalitetspas, jf. udlændingebekendtgørelsen § 7, stk. 3. Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] i forbindelse med krigen mellem Rusland og Ukraine har rejst til Ukraine for at hjælpe krigsramte personer, og at de russiske myndigheder ikke vil acceptere dette, kan ikke føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om asylretlige forhold, og at sådanne forhold ikke kan lægges til grund i forbindelse med vurderingen af, om der kan udstedes fremmedpas, når [ansøgeren] har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end asyl. Der foreligger således ikke oplysninger eller dokumentation, der indikerer, at [ansøgeren] ikke kan indrejse i Rusland, eller at [ansøgeren] er særligt udsat, såfremt hun indrejser i Rusland. […] Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke ses at have undersøgt eller dokumenteret, at [hun] ikke kan få udstedt et nationalitetspas ved anden pasudstedende myndighed. [Ansøgeren] ses således ikke at have udtømt [sine] muligheder i forbindelse med at få udstedt et nationalitetspas. Det er desuden Udlændingenævnets vurdering, at der ikke er tale om sådanne særlige grunde, herunder alvorlig psykisk sygdom eller sygdom, der kræver behandling i udlandet, eller øvrige grunde som nævnt i retsafsnittet, at der kan udstedes fremmedpas på baggrund heraf efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5. Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” VAU/2024/29

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9633

retsinformation

e558e98fd0aa1e396b16b00e73114c0d03ede23a2f0b8703d36f9cde2a8a3356

2024-09-05

2024-05-06

2025-01-02

9a35f903-5645-475e-ae32-5bb3fdc9bad8

DK

dan

amending_regulation

valid

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 1 I bekendtgørelse nr. 2446 af 12. december 2021 om euforiserende stoffer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 424 af 5. april 2022, bekendtgørelse nr. 155 af 9. februar 2023, bekendtgørelse nr. 453 af 28. april 2023, bekendtgørelse nr. 14 af 9. januar 2024 og bekendtgørelse nr. 454 af 7. maj 2024, foretages følgende ændringer: 1. I bilag 1, liste B, indsættes som nr. 10 b: »10 b. ADB-5Br-INACA (N-(1-amino-3,3-dimethyl-1-oxobutan-2-yl)-5-bromo-1H-indazol-3-carboxamid).« 2. I bilag 1, liste B, indsættes som nr. 12 a: »12 a. ADB-P-5Br-INACA (N-(1-amino-3,3-dimethyl-1-oxobutan-2-yl) -5-bromo-1-pentyl-1H-indazol-3-carboxamid).« 3. I bilag 1, liste B, indsættes som nr. 66 b: »66 b. CH-PIACA (N-cyclohexyl-2-(1-pentyl-1H-indol-3-yl)acetamid).« 4. I bilag 1, liste B, indsættes som nr. 81 a: »81 a. Cumyl-CB-MeGaClone (5-(cyclobutylmethyl)-2- (2-phenylpropan-2-yl)-2,5-dihydro-1H-pyrido[4,3-b]indol-1-on).« 5. I bilag 1, liste B, indsættes som nr. 133 c: »133 c. 5F-Cumyl-PeGaClone (5-(5-fluoropentyl)-2-(2-phenylpropan -2-yl)-2,5-dihydro-1H-pyrido[4,3-b]indol-1-on).« 6. I bilag 1, liste B, indsættes som nr. 346 a: »346 a. Dibenzopyran-gruppen: Enhver kemisk forbindelse, som strukturelt er afledt af 6a,7,8,9,10,10a-hexahydro-6,6,9-trimethyl-6H-dibenzo[b,d]pyran-1-ol eller stereo-isomerer heraf ved en eller flere af følgende ændringer: a) Tilføjelse af en dobbeltbinding i Ring 1 b) Substitution i 3-positionen i den aromatiske ring med en vilkårlig substituent (R 1 ) Generel struktur af dibenzopyran-afledte kemiske forbindelser i dibenzopyran-gruppen: Ring1: Kan indeholde en dobbeltbinding R 1 : H eller en vilkårlig substituent. Følgende stoffer med dibenzopyran-afledte strukturer er undtaget fra dibenzopyran-gruppen og er opført som enkeltstående stoffer på liste B: DMHP (1-Hydroxy-6, 6,9-trimethyl-3-(1,2-dimethylheptyl)-7,8,9,10-tetrahydro-6Hdibenzo[b,d]py-ran) Hexahydrocannabinol (6,6,9-trimethyl-3-pentyl-6a,7,8,9,10,10a-hexahydro-6H-benzo[c]chromen-1-ol) HHCP (hexahydrocannabiphorol) (3-heptyl-6,6,9-trimethyl-6a,7,8,9,10,10a-hexahydro-6H-dibenzo[b,d]pyran-1-ol) Parahexyl (3-hexyl-1-hydroxy-6,6,9-trimethyl-7,8,9,10-tetrahydro-6H-dibenzo[b,d]pyran) Tetrahydrocannabinol (alle isomere af tetrahydro-6,6,9-trimethyl-3-pentyl-6H-dibenzo(b,d)-pyran-l-ol) THCP (tetrahydrocannabiphorol) (3-heptyl-6,6,9-trimethyl-6a,7,8,10a-tetrahydro-6H-dibenzo[b,d]pyran-1-ol samt de seks isomerer 3-heptyl-6,6,9-trimethyl-7,8,9,10-tetrahydro-6H-dibenzo[b,d]pyran-1-ol, 3-heptyl-6,6,9-trimethyl-8,9,10,10a-tetrahydro-6H-dibenzo[b,d]pyran-1-ol, 3-heptyl-6,6,9-trimethyl-6a,9,10,10a-tetrahydro-6H-dibenzo[b,d]pyran-1-ol, 3-heptyl-6,6,9-trimethyl-6a,7,10,10a-tetrahydro-6H-dibenzo[b,d]pyran-1-ol, 3-heptyl-6,6,9-trimethyl-6a,7,8,9-tetrahydro-6H-dibenzo[b,d]pyran-1-ol og 3-heptyl-6,6-dimethyl-9-methylene-6a,7,8,9,10,10a-hexahydro-6H-dibenzo[b,d]pyran-1-ol).« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. september 2024. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 3. september 2024 Sophie Løhde / Lars Petersen

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1012

retsinformation

fdb4c55e985e0289a1aeea23c7722cbe0333725b0d39b51d9057f862b1e1db5b

2024-09-05

2024-09-03

2025-01-02

b3e59a26-52ad-4e97-9d5c-12edd22f2c79

DK

dan

guidance

valid

Vejledning om brug af de konkurrencefremmende tiltag ved udbud af affaldsforbrænding

Vejledning om brug af de konkurrencefremmende tiltag ved udbud af affaldsforbrænding 1. Indledning 2. Baggrund 2.1 Begrebsbeskrivelse 3. Vejledningens indhold 3.1 Udbudsprocessen 4. Konkurrencefremmende tiltag og anbefalinger 4.1 Fælles udbud – anbefaling 4.2 Fastsættelse af elementer i udbuddet – anbefaling 4.3 Interessekonflikter – konkurrencefremmende tiltag 4.4 Markedsdialog – konkurrencefremmende tiltag 4.5 Affaldsmængder – konkurrencefremmende tiltag 4.6 Kontraktlængder – konkurrencefremmende tiltag 4.7 Øvrige krav og evalueringskriterier – konkurrencefremmende tiltag 4.8 Transporttillæg – konkurrencefremmende tiltag 4.9 Miljø- og klimatillæg – konkurrencefremmende tiltag 5. Vejledning om markedsdialog 5.1 Markedsscreening forud for markedsdialog 5.2 Markedsdialogens indhold og form 5.3 Anvendelse af markedsdialogen 6. Vejledning i beregning af transporttillæg 6.1 Afgrænsning af omkostningerne 6.2 Transport fra omlastestationer og genbrugspladser til affaldsforbrændingsanlæg 6.3 Omkostninger til omlastning 6.4 Beregning af transportomkostninger direkte til affaldsforbrændingsanlæg 6.5 Beregning af samlet transporttillæg 7. Løbende opdatering af konkurrencefremmende tiltag og vejledning 7.1 Forståelsesmæssige rettelser 7.2 Indholdsmæssige rettelser 8. Forsyningstilsynets håndtering af tilsyn 8.1 Tilsyn 8.2 Sagligt begrundede årsager 9. Øvrigt vejledningsmateriale 9.1 Vejledninger 1. Indledning Denne vejledning beskriver de konkurrencefremmende tiltag ved afholdelse af udbud af affaldsforbrænding. Formålet med de konkurrencefremmende tiltag er at balancere konkurrence om forbrænding af kommunernes forbrændingsegnede affald samt de ønsker og behov, som den enkelte kommune har. Vejledningen beskriver råd om brugen af de konkurrencefremmende tiltag i udbudsprocessen samt råd om udbud af opgaven med behandling af forbrændingsegnet affald. Vejledningen og de konkurrencefremmende tiltag er ment som en måde at understøtte kommunerne i gode udbud af forbrændingsegnet affald. Udbuddene designes ud fra den enkelte kommunes ønsker og behov, hvilket skal ske på en måde, så det ikke væsentligt begrænser eller fordrejer konkurrencen. Såfremt et eller flere konkurrencefremmende tiltag ikke bliver fulgt, skal dette indberettes til Forsyningstilsynet med en saglig begrundelse herfor. Vejledningen skal forstås og fortolkes med baggrund i analyserne fremlagt i Delrapport 1 og 2 om de konkurrencefremmende tiltag. Rapporterne og vejledningen er udarbejdet af Forsyningstilsynet i tæt samarbejde med NIRAS. NIRAS har til udarbejdelsen af første delrapport haft bistand fra eksperter i udbudsret fra Viltoft Advokatpartnerselskab og i konkurrenceøkonomi fra Københavns Universitet. Den første version af vejledningen bygger på delrapport 1 og 2, hvor der er en nærmere forklaring om baggrunden for de enkelte konkurrencefremmende tiltag. Løbende tilføjelser til positivlisten kan findes på Forsyningstilsynets hjemmeside (se afsnit 4.7.2.2). På hjemmesiden ligger ligeledes baggrundsrapporten, information om indberetning og svar på ofte stillede spørgsmål. Selve indberetningsbekendtgørelsen ligger på retsinformation. Vejledning nr. 9295 af 15/05/2024 om brug af de konkurrencefremmende tiltag ved udbud af affaldsforbrænding bortfalder. 2. Baggrund Forsyningstilsynet skal udarbejde understøttende materiale til brug af de konkurrencefremmende tiltag ved afholdelse af udbud, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 45 f, stk. 1: » § 45 f Forsyningstilsynet udarbejder understøttende materiale og konkurrencefremmende tiltag til brug for afholdelse af udbud efter § 45 e, stk. 1. « Det fremgår af lovbemærkningerne til Lovforslag nr. L1151 (Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven), at det understøttende materiale skal have form af en vejledning. Af lovbemærkningerne til lovforslag nr. L115 fremgår det, at vejledningen skal omfatte råd om brugen af de konkurrencefremmende tiltag i udbudsprocessen samt råd om udbud af opgaven med behandling af forbrændingsegnet affald. Dette kan for eksempel inkludere råd om indregning af omkostninger til transport, markedsdialogen eller branchespecifikke forhold. Vejledningen skal således understøtte kommunens tilrettelæggelse af udbud med henblik på at indkøbe den bedste ydelse ud fra kommunens ønsker til faktorer såsom miljø og pris. De konkurrencefremmende tiltag er udarbejdet, så de bygger oven på udbudsreglerne og ikke er i strid med disse. Af bemærkninger til lovforslaget fremgår det: » De konkurrencefremmende tiltag skal følge udbudslovens regler og vil kunne fastsætte de objektive og gerne kvantificerbare parametre, som kommunerne vil kunne stille krav indenfor i et udbud. Kommunerne vil selv kunne fastsætte det konkrete niveau for disse krav, herunder blandt andet krav til miljø og økonomi «. Vejledningen skal opdateres løbende, hvilket ligeledes fremgår af lovbemærkningerne til Lovforslag nr. L 115: » Det forudsættes, at opdatering af de konkurrencefremmende tiltag vil kunne ske løbende «. Forsyningstilsynet forventer derudover, at da der er tale om et nyt marked, vil det sandsynligvis udvikle sig over en årrække. Således kan løbende opdatering sikre, at de konkurrencefremmende tiltag og den tilhørende vejledning følger med markedets udvikling. 2.1 Begrebsbeskrivelse Potentielle tilbudsgivere : Potentielle tilbudsgivere anvendes her om alle de aktører på markedet, som potentielt kan afgive et tilbud - uanset om de har interesse heri eller rent faktisk afgiver et tilbud. Dette omfatter således også alle udenlandske aktører. Relevante tilbudsgivere : Relevante tilbudsgivere anvendes har om en tilbudsgiver, som har reel interesse i kontrakten og som kan forventes, at ville angive et tilbud på opgaven. 3. Vejledningens indhold Udover en gennemgang af de forskellige konkurrencefremmende tiltag beskrives her, hvordan de konkurrencefremmende tiltag bruges i forbindelse med udbud og hvor i udbudsprocessen, disse finder anvendelse. Dertil kommer en overordnet gennemgang af, hvor man kan finde vejledning til de forskellige elementer i udbudsprocessen. Forsyningstilsynet kan vejlede om forståelsen af de konkurrencefremmende tiltag, men yder ikke rådgivning om udformningen af det konkrete udbud. Til sidst i denne vejledning er der indsat understøttende materiale til afholdelse af udbud i henhold til udbudsreglerne. Forsyningstilsynet har ikke til opgave at træffe afgørelse om eller vejlede om de udbudsretlige regler og har heller ikke hjemmel hertil. Derfor refereres og citeres der i det følgende også fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens offentliggjorte vejledninger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan vejlede om forståelsen af udbudsreglerne, men yder ikke rådgivning om udformningen af konkrete udbud. 3.1 Udbudsprocessen Udbudsprocessen består af en række trin, overvejelser og beslutninger, som beskrives nærmere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens "Vejledning om udbudsreglerne"2. Udbudsprocessen danner rammen for opbygningen af dette afsnit og omfatter blandt andet: – Initiale overvejelser, herunder markedsdialog og tidsfrister – Udbudsmaterialet, herunder udbuddets genstand og evalueringskriterier – Gennemgang, tildeling og evaluering af tilbuddene – Offentliggørelse Figur 1 : Overblik konkurrencefremmende tiltag (med fed skrift) samt anbefalinger (i kursiv) i udbudsprocessen 3.1.1 Før udarbejdelse af udbudsmateriale De konkurrencefremmende tiltag omhandler elementer, som ligger forskellige steder i udbudsprocessen, jf. Figur 1. Før selve udbudsmaterialet udarbejdes, er særligt to konkurrencefremmende tiltag relevante: – Interessekonflikter : Hvad har man gjort for at identificere , forebygge og afhjælpe de interessekonflikter, der kan identificeres på dette tidspunkt, se afsnit 4.3. – Markedsdialog : Den indledende screening og selve markedsdialogen, se afsnit 4.4. Der er udarbejdet en vejledning til afholdelse af markedsdialog for udbud af forbrændingsegnet affald, jf. afsnit 5. Vejledningen indeholder i denne forbindelse beskrivelse af markedsdialogens formål, funktion og indhold samt hvilke elementer, der som minimum bør afdækkes. Beskrivelsen flugter med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens generelle retningslinjer og præciserer, hvordan markedsdialogen kan foregå inden for disse. For mere information om markedsdialogen henvises i øvrigt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udgivelse omkring markedsdialog3. Inden udarbejdelse af udbudsmaterialet skal endvidere overvejes områder såsom fællesudbud og udbuddets omfang (fx med eller uden transport), se afsnit 4.1 og 4.2. 3.1.2 Udbudsmaterialet I udbudsmaterialet skal alle forhold omkring udbuddet beskrives. Udbudsmaterialet består ifølge udbudslovens § 24, nr. 36 af: » Udbudsmateriale: De dokumenter, som ordregiveren udarbejder eller henviser til for at beskrive eller fastlægge elementer i et udbud eller en procedure for tildeling af en offentlig kontrakt, herunder a) udbudsbekendtgørelsen, b) de tekniske specifikationer, c) det beskrivende dokument, d) foreslåede kontraktbetingelser, e) formater for ansøgernes og tilbudsgivernes fremlæggelse af dokumenter, f) oplysninger om almindeligt gældende forpligtelser og g) eventuelle supplerende dokumenter. « Beskrivelse af elementerne i udbudsmaterialet og vejledning i udbudsreglerne kan findes i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ”Vejledning om udbudsreglerne”. Er der spørgsmål til udbudsreglerne henvises ligeledes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, da det ikke er et område, Forsyningstilsynet har kompetencer til at vejlede om. I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet er særligt følgende to forhold og tilhørende konkurrencefremmende tiltag vigtige: – Affaldsmængder : Hvad er den totale mængde affald i udbuddet, og er mængden opdelt i delkontrakter, se afsnit 4.5. – Kontraktlængder : Hvor lang skal kontrakten være, se afsnit 4.6 . Ved beskrivelse af evalueringskriterier er særligt følgende to forhold og konkurrencefremmende tiltag vigtige; – Transporttillæg : Hvordan beregnes transporttillægget og redegørelse for de opstillede priser, se afsnit 4.8. – Miljø- og klimaparametre : Hvordan beregnes miljø- eller klimatillægget og redegørelse for de opstillede priser, se afsnit 4.9. For vejledning i evalueringsmodeller henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udgivelse omkring Evalueringsmodeller4. Der kan være ønske om, at opstille yderligere krav eller evalueringskriterier end dem, der er gennemgået (se afsnit 4.7). Hvor disse passer ind i udbudsprocessen afhænger af, hvad de indebærer. Gennemgående er dog, at de anbefales undersøgt i markedsdialogen, og at alle yderligere krav eller evalueringskriterier skal fremgå af udbudsmaterialet. 3.1.3 Gennemgang af tilbud Efter endt udbud skal de modtagne tilbud evalueres. Dette gøres ud fra de i udbuddet opstillede evalueringskriterier. Når vinderen af tilbuddet er fundet, skal alle ansøgere og tilbudsgivere orienteres herom, jf. udbudsloven § 171: » En ordregiver skal hurtigst muligt og samtidig underrette alle berørte ansøgere og tilbudsgivere skriftligt om, hvilke beslutninger ordregiveren har truffet, herunder beslutninger om 1) udvælgelse af økonomiske aktører, 2) begrænsning af antallet af tilbud og løsninger, 3) tildeling af en kontrakt, 4) optagelse i et dynamisk indkøbssystem og 5) annullation af udbudsproceduren. « I forbindelse med den skriftlige orientering om de beslutninger der er truffet, er følgende tiltag også vigtigt: – Interessekonflikter : Hvad har man gjort for at identificere , forebygge og afhjælpe de interessekonflikter, der kan være forekommet i tiden mellem offentliggørelse af udbud og tidspunktet for afslutning af evaluering, se afsnit 4.3. 3.1.4 Offentliggørelse Som en del af udbudsprocessen skal alle EU-udbud offentliggøres. Vejledning forbundet med offentliggørelse findes i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens "Vejledning om udbudsreglerne". Derudover har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgivet en vejledning til udfyldelse af e-formularer til brug ved EU-udbud5. 4. Konkurrencefremmende tiltag og anbefalinger Der er opstillet konkurrencefremmende tiltag inden for 6 områder og ét tiltag, som omhandler øvrige krav og kriterier. De i alt 7 tiltag vedrører: – Interessekonflikter – Markedsdialog – Affaldsmængder – Kontraktlængder – Transport – Miljø og klima – Øvrige krav og kriterier Anbefalingerne er elementer, som kommunerne opfordres til at overveje, hvorimod de konkurrencefremmende tiltag er elementer, som kommunerne bør følge, og hvor der skal indberettes en sagligt begrundet årsag, såfremt et eller flere af disse tiltag ikke følges, jf. miljøbeskyttelseslovens § 45 f, stk. 2. Forsyningstilsynet kan meddele påbud til kommunen om at bringe en kontrakt til ophør inden for en frist, hvis der er indgået en kontrakt med et affaldsforbrændingsanlæg, som kommunen ejer helt eller delvist, og årsagen til ikke at følge de konkurrencefremmende tiltag ikke er sagligt begrundet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 45 g, stk. 2. 4.1 Fælles udbud – anbefaling Historisk har flere kommuner gennemført fællesudbud af affaldsforbrænding. Samtidig påpeger aktørerne i sektoren, at der er fordele i at udbyde samlet, især for de mindre kommuner, da det kan spare dem for administration og muligvis give bedre tilbud. Dertil kommer dog, at kommuner der går sammen om udbud, skal være enige om de vilkår, der udbydes på (fx særlige ønsker til miljø eller kontraktlængder). Om det er en fordel at anvende fællesudbud afhænger således af flere faktorer, som kommunen skal gøre sig klart, før de vælger, om de skal indgå i et fællesudbud eller udbyde alene. Anbefaling om fællesudbud Det anbefales, at kommunen overvejer, om det er fordelagtigt at indgå i fællesudbud med andre kommuner. Kommunerne skal være opmærksomme på, at der gælder de samme konkurrencefremmende tiltag for fællesudbud, som hvis kommunerne udbyder alene, herunder fx tiltag vedrørende opdeling af store affaldsmængder i delkontrakter. 4.2 Fastsættelse af elementer i udbuddet – anbefaling Inden udbuddet skal kommunen beslutte, hvor meget – dvs. hvilke elementer – udbuddet skal omfatte. Transport og herunder eventuel omlastning kan potentielt udgøre en stor andel af prisen for behandling af det forbrændingsegnede affald. For samlet set at kunne vælge den mest miljørigtige, bedste og billigste løsning, er det derfor oplagt, at transport og omlastning er en del af udbuddene eller alternativt, at transport- og omlasteomkostninger indgår som en del af evalueringen af buddene på affaldsforbrændingsydelsen. I forbindelse med selskabsgørelse af affaldsforbrændingsanlæggene (fra I/S til enten APS eller A/S), er der krav til, at kommunalt ejede affaldsanlæg kun må udføre opgaver relateret til affaldsforbrænding. De må således ikke stå for transport eller komme til at hæfte for opgaver, der ligger under transport. Der er dog ikke noget udbudsretligt til hinder for, at affaldsforbrændingsanlæg kan gå sammen med transportører eller mellemhandlere som samarbejdspartnere om at byde på udbud på tværs af værdikæden, så længe affaldsforbrændingsanlægget er underleverandør til en transportør eller mellemhandler på opgaven. Udbuddet kan struktureres på flere måder, her er tre muligheder: – Udbud af affaldsforbrænding alene , hvor der eventuelt indgår transporttillæg i evalueringen (se afsnit 6). Fordelen ved at udbyde affald alene er, at forbrændingsanlæggene kan byde på opgaven uden at forholde sig til samarbejdspartnere eller lignende. Ulempen ved at udbyde affald alene er usikkerheden omkring den faktiske transportomkostning. – Samlet udbud uden opdeling i delkontrakter . Samlet udbud uden opdeling mellem affaldsforbrænding og andre elementer resulterer i, at kommunen kun kan modtage tilbud fra transportør og mellemhandlere, som har ét eller flere affaldsforbrændingsanlæg som underleverandører. – Samlet udbud opdelt i delkontrakter (selve affaldsforbrændingen i egen delkontrakt). Ved samlet udbud opdelt i delkontrakter, kan tilbudsgiverne vælge, om de vil byde alene eller sammen med andre – og om de vil byde på hele eller dele af udbuddet. Det giver en større fleksibilitet for tilbudsgiverne, men kræver også koordination fra kommunens side, for at sikre at buddene passer sammen (fx at tilbud fra transportør inkluderer kørsel til det affaldsforbrændingsanlæg, der vinder). Udbydes affaldsforbrænding alene, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad der er kontraktens genstand. I forbindelse med fastlæggelse af tildelingskriterierne må en offentlig ordregiver alene anvende underkriterier, som er forbundet med kontraktens genstand, jf. udbudslovens § 163, stk. 1. Generelt ved udbud vil transportomkostninger som udgangspunkt være forbundet med kontraktens genstand, når de vedrører det pågældende udbud. Hvis kommunen alene udbyder behandling af forbrændingsegnet affald, kan det således være nødvendigt at vurdere, om et transporttillæg har den nødvendige forbindelse til kontraktens genstand. Vurderer kommunen, at transportomkostningerne ikke har forbindelse med kontraktens genstand, vil det indebære, at kommunen enten bør undlade at indregne udgifterne til transport i udbuddet om behandling af forbrændingsegnet affald eller udbyde ydelserne om behandling og transport samlet. Anbefaling om fastsættelse af elementer i udbuddet Det anbefales, at kommunen overvejer 1) hvilke elementer (f.eks. transport, omlastning, forbrænding) der skal udbydes, 2) om elementerne skal udbydes alene eller i samme udbud, 3) hvorvidt det samlede udbud skal opdeles i delkontrakter for de for forskellige elementer. Kommunen kan på den baggrund vælge det, de vurderer er bedst i deres situation. Kommunen kan overveje at søge input via markedsdialogen. 4.3 Interessekonflikter – konkurrencefremmende tiltag For at håndtere interessekonflikter i forbindelse med udbud skal ordregiver ifølge udbudslovens § 4 » træffe passende foranstaltninger til at identificere, forebygge og afhjælpe interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen af et udbud. « Således er kommunerne af udbudsloven allerede forpligtet til at identificere interessekonflikter. Såfremt der bliver fundet interessekonflikter, skal disse dernæst forebygges og afhjælpes . Påviste interessekonflikter og foranstaltninger i den forbindelse skal endvidere dokumenteres, jf. udbudslovens § 174, nr. 10: » En ordregiver skal efter afslutningen af et udbud og i løbet af et dynamisk indkøbssystem udarbejde en skriftlig rapport, der skal omfatte følgende oplysninger: […] 10) I givet fald påviste interessekonflikter og foranstaltninger, som ordregiveren har truffet efterfølgende. « Det skal hertil bemærkes, at det dog ikke af dokumentationen skal fremgå, hvad ordregiver har gjort for at identificere eventuelle interessekonflikter. Udbudsreglerne håndterer altså allerede interessekonflikter ifm. udbud. Forsyningstilsynet ser imidlertid 3 elementer, som vurderes problematiske indenfor udbud af forbrændingsegnet affald: – Forbigåede tilbudsgivere kan ikke nødvendigvis forventes at klage – Der er øget risiko for interessekonflikter, da ordregiver er afskåret fra at indgå ordregiverinterne aftaler – Behov for indsigt i ordregivers foranstaltninger mod interessekonflikter Forsyningstilsynet vurderer det hensigtsmæssigt, at kommunerne i udbudsmaterialet oplyser om de foranstaltninger, som de ifølge udbudslovens § 4 er forpligtede til at indføre, altså – hvad har kommunen gjort for at identificere, forebygge og afhjælpe interessekonflikter. For at styrke gennemsigtigheden omkring kommunens håndtering af interessekonflikter, bør disse deles med aktørerne på markedet som en del af udbudsmaterialet. Det skal bidrage til at gøre det lettere for potentielle tilbudsgivere at gennemskue, at mulige interessekonflikter er fuldt ud håndteret, således at interessekonflikter ikke påvirker konkurrence om håndtering af det forbrændingsegnede affald. Det er offentliggørelsen af de trufne foranstaltninger i udbudsmaterialet, der er det nye i det konkurrencefremmende tiltag, da denne offentliggørelse er en mulighed, men ikke et krav i udbudsreglerne. Det konkurrencefremmende tiltag vedrørende interessekonflikter skal som nævnt medvirke til at begrænse risikoen for, at en potentiel interessekonflikt mellem kommunen og tilbudsgiver fordrejer konkurrencen. Konkurrencefremmende tiltag om interessekonflikter I udbud af forbrænding af kommunalt indsamlet affald bør det som en del af udbudsmaterialet, i det omfang det er muligt, tydeligt fremgå, hvad der inden offentliggørelse af udbudsmaterialet er gjort for at identificere, forebygge og afhjælpe interessekonflikter. Såfremt der identificeres interessekonflikter efter offentliggørelse af udbudsmaterialet, bør det i underretningen af ordregivers beslutning til berørte ansøgere og tilbudsgivere, i det omfang det er muligt, tydeligt fremgå, hvad man har gjort for at identificere, forebygge og afhjælpe disse. I det omfang det ikke er muligt at offentliggøre, hvad man har gjort for at identificere, forebygge og afhjælpe interessekonflikter, skal Forsyningstilsynet skriftligt meddeles, hvad man har gjort for at identificere, forebygge og afhjælpe interessekonflikter. Forsyningstilsynet fører ikke tilsyn med og foretager ikke en vurdering af, om udbudslovens regler om at træffe passende foranstaltninger til at identificere, forebygge og afhjælpe interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen af et udbud er fulgt. Forsyningstilsynet vil alene føre tilsyn med, om ovenstående konkurrencefremmende tiltag i forhold til om offentliggørelse af disse foranstaltninger er fulgt6. Opdeling af opgaver og ansvar: 1) Udbudsloven : Klagenævnet for Udbud skal fortsat lave sin udbudsretlige vurdering af kommunernes udbud i henhold til udbudslovens regler og den praksis, der er udviklet herom. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan vejlede om indholdet af disse regler. 2) Miljøbeskyttelsesloven : Forsyningstilsynets vejledning og tilsyn bliver foretaget efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven om de konkurrencefremmende tiltag. 4.4 Markedsdialog – konkurrencefremmende tiltag Der er i henhold til udbudsreglerne ikke pligt til at gennemføre markedsdialog. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler at gøre det og har udarbejdet en generel vejledning til, hvordan dette gøres7. Markedsdialog giver ordregiver mulighed for at få indsigt i markedets aktuelle tilstand og formåen og dermed modvirke, at der udarbejdes et udbud med for høje eller risikofyldte krav, som kan medføre, at de indkomne bud har for høje priser, eller at der kommer få bud. Markedsdialogen kan også bruges til at informere potentielle tilbudsgivere8 om kommende udbud og til at designe udbuddet så hensigtsmæssigt som muligt, hvorved konkurrencen kan fremmes. Markedet for affaldsforbrænding har en række særlige kendetegn, som kan begrænse konkurrencen, og netop derfor vurderes markedsdialog at være et særligt vigtigt værktøj til at fremme en effektiv og velfungerende konkurrence. Markedsdialogen kan bruges til at kvalificere og eventuelt præcisere udbudsmaterialet. På den måde sikres det bedst muligt, at markedets dynamik afspejles i udbuddene, og at disse udformes på basis af viden om markedets aktuelle tilstand og målrettes den aktuelle konkurrencesituation. Forsyningstilsynet vurderer, at det er hensigtsmæssigt at opstille et konkurrencefremmende tiltag om, at kommunerne bør afholde markedsscreening og -dialog. I den forbindelse er der ligeledes udarbejdet en vejledning til kommunerne i, hvordan dette konkret kan gøres på markedet for affaldsforbrænding. Vejledning om markedsdialog kan findes i afsnit 5. Markedsdialogen udgør en grundsten i de konkurrencefremmende tiltag og resultatet af en veldokumenteret markedsdialog kan udgøre den sagligt begrundede årsag, der kræves, for at afvige fra et eller flere af de andre konkurrencefremmende tiltag. Anbefaling om markedsdialog Kommunerne anbefales at inkludere alle relevante aspekter af det kommende udbud i markedsdialogen med undtagelse af positivlisten, jf. afsnit 4.7.2. Markedsdialogen kan antage forskellige former, men det anbefales at stille skriftlige spørgsmål til de potentielle tilbudsgivere vedrørende de emner, der beskrives i vejledning om markedsdialog, afsnit 5, eventuelt kombineret med (digitale) møder, hvis der vurderes, at være behov for en nærmere dialog. Det kan desuden være en god idé at indgå i en bred dialog vedr. udbudsbetingelserne med aktører på markedet, så kommunen undgår uheldige formuleringer. Konkurrencefremmende tiltag om markedsdialog Forud for udbud af forbrænding af kommunalt indsamlet forbrændingsegnet affald bør kommunen afholde en markedsdialog med forudgående markedsscreening. Markedsscreening og -dialog bør udføres som beskrevet i afsnit 5. For at parterne får størst muligt udbytte af markedsdialogen er det vigtigt, at den tilrettelægges, gennemføres og dokumenteres grundigt. Dokumentationen skal kunne tilsendes Forsyningstilsynet, såfremt Forsyningstilsynet måtte finde dette relevant. Kommunen skal dokumentere afviklingen af alle udbud og opbevare tilstrækkelig dokumentation til at begrunde beslutninger, der træffes på alle stadier af udbudsproceduren, jf. udbudslovens § 174, stk. 4. Dette gælder også beslutninger forud for selve udbuddet, og dokumentationen skal opbevares min. 3 år fra tildeling, jf. udbudslovens § 174, stk. 5. Dokumentationen skal i henhold til udbudsloven ikke kun tilsendes de deltagende parter, men offentliggøres så alle har adgang. Ofte vil man i forhåndsmeddelelsen (bekendtgørelsen om indkaldelse til markedsdialog) angive, hvor dokumentation mv. fra markedsdialogen offentliggøres. Normalt udarbejder ordregiver et opsummerende referat af markedsdialogen for alle møder. Dertil kan det være en god idé at inkludere dokumentationen i udbudsmaterialet eller henvise til, hvor det kan findes. Der vil dog typisk være interne notater med gengivelse af de enkelte møder, som inkluderer forhold, som anses for forretningshemmeligheder, mens disse forhold undlades i opsummerende referat. 4.5 Affaldsmængder – konkurrencefremmende tiltag Den udbudte mængde af affald til behandling kan være afgørende for antallet af relevante tilbudsgivere. For at understøtte bedst mulig konkurrence, bør kommunerne derfor overveje at inddele udbuddet i delkontrakter af den samlede mængde. Størrelserne på delkontrakterne skal matche kommunens behov og derudover på den ene side tilgodese hensynet om, at tiltrække flest mulige tilbudsgivere, og på den anden side ikke pålægge ordre- eller tilbudsgivere unødigt store administrative byrder. Den angivne mængde i hver delkontrakt i det konkurrencefremmende tiltag er baseret på: – Der er i udbudsanalysen vist flest tilbudsgivere på udbud på 10-20.000 ton årligt – Det gennemsnitlige antal tilbudsgivere var størst ved udbudsstørrelser på 0-10.000 ton årligt. – Mindste anlæg kan behandle op til 24.000 ton årligt. – Ca. 45% af affaldsforbrændingsanlæggenes input udgøres i dag af kommunalt indsamlet forbrændingsegnet husholdningsaffald, hvilket svarer til en mængde på ca. 11.000 ton årligt for det mindste anlæg. Baseret på ovenstående vurderes det, at udbud der indeholder (del)kontrakter på affaldsmængder på maksimalt 20.000 ton vil give balance mellem hensynet til at sikre konkurrencen og undgå for store administrative byrder for ordre- og tilbudsgivere. Der er således ikke tale om, at der skal afholdes flere udbud, men blot at udbuddet opdeles i delkontrakter, som er konkurrencefremmende og kan give bedre priser. Man kan sagtens udforme et enkelt udbud på fx 150.000 ton årligt. Det konkurrencefremmende tiltag indebærer, at udbuddet opdeles i delkontrakter, som giver muligheden for at byde på delkontrakter på max 20.000 tons pr. år. Det skyldes, at udbud af store mængder uden opdeling i delkontrakter risikerer at reducere konkurrencen væsentligt. Tiltaget understøtter, at konkurrencen bliver stærkere, og at man samlet set opnår den billigste og mest miljørigtige forbrænding i udbuddet. Hvis et anlæg kan levere dette på alle delkontrakter, vinder dette anlæg alle delkontrakter. Hvis halvdelen af delkontrakterne kan gøres billigere og mere miljørigtigt af et andet anlæg, vil der være to vindere, og kommunen vil på den måde opnå det mest fordelagtige resultat af udbuddet. De ekstra administrative og logistiske omkostninger, der er ved to leverandører, forventes at blive opvejet af en billigere og mere miljørigtig affaldsforbrænding. Forsyningstilsynet vurderer, at opdeling i delkontrakter naturligt indebærer, at der kan være mere end én vinder af udbuddet. Af administrative hensyn vurderer Forsyningstilsynet, at der kan være situationer, hvor en øvre grænse på, hvor mange forskellige tilbudsgivere, der kan vinde delkontrakter, kan være nødvendigt for kommunen at sætte. Konkurrencefremmende tiltag om affaldsmængder Kommunerne bør dele udbuddet op i delkontrakter à maksimalt 20.000 tons per år. Det bør ligeledes være muligt at have mere end én vinder af udbuddet. Såfremt markedsdialogen viser, at en højere affaldsmængde end 20.000 ton kan øge konkurrencen, bør denne mængde anvendes i stedet dog under hensyntagen til kommunens behov. Såfremt markedsdialogen viser, at en højere affaldsmængde end 20.000 ikke reducerer konkurrencen væsentligt, kan denne mængde anvendes i stedet igen under hensyntagen til kommunens behov. I begge tilfælde skal afvigelsen fra det konkurrencefremmende tiltag indberettes til Forsyningstilsynet og dokumentation af markedsdialogens resultat kan medsendes som sagligt begrundet årsag. Ikke alle udbudte delkontrakter behøver at have samme størrelse. Eksempelvis kan en kommune med 100.000 ton fx udbyde 2 delkontrakter af 20.000 ton og 2 delkontrakter af 30.000 ton, såfremt markedsdialogen understøtter dette. 4.6 Kontraktlængder – konkurrencefremmende tiltag Kontraktlængden er et centralt element i et udbud, da den har betydning for, hvor attraktivt udbuddet er at byde på, samt hvordan byderne vælger at prissætte ydelsen. I analysen af gennemførte udbud fremgik det, at godt 92 % af udbuddene havde kontraktlængde på 4 år og derunder. Der er usikkerhed omkring de regulatoriske rammer for markedet for affaldsforbrænding og en forventning til at markedet for affaldsforbrænding forandrer sig de kommende år. Derfor vurderes det, at kontrakterne ikke bør være for lange, og at kontraktlængden derfor ikke bør overstige 4 år. Jo længere kontraktlængden er, desto længere er der mellem, at affaldsforbrændingen konkurrenceudsættes. Derfor kan en forholdsvis kort kontraktlængde alt andet lige være konkurrencefremmende. Konkurrencefremmende tiltag om kontraktlængder Udbud af forbrænding af kommunalt indsamlet affald bør ikke have kontraktlængder på mere end 4 år. Såfremt markedsdialogen viser, at en længere kontrakt end 4 år kan øge konkurrencen bør denne kontraktlængde anvendes i stedet dog under hensyntagen til kommunens behov. Såfremt markedsdialogen viser, at en længere kontrakt end 4 år ikke reducerer konkurrencen væsentligt, kan denne kontraktlængde anvendes i stedet igen under hensyntagen til kommunens behov. I begge tilfælde skal afvigelsen fra det konkurrencefremmende tiltag indberettes til Forsyningstilsynet, og dokumentation af markedsdialogens resultat kan medsendes som sagligt begrundet årsag. Særlige omstændigheder i et udbud kan medføre fx investeringsbehov. I sådanne situationer kan der være behov for længere kontrakter, som afspejler investeringshorisonten, således at det vindende affaldsforbrændingsanlæg er bedre sikret. Dette kan være en salig årsag til at fravige det konkurrencefremmende tiltag, såfremt de særlige omstændigheder vurderes saglige. 4.7 Øvrige krav og kriterier – konkurrencefremmende tiltag Der kan være mange områder, som en kommune ønsker at stille krav til i sit udbud af det forbrændingsegnede affald. Forsyningstilsynet har identificeret en række områder, der er inkluderet i det konkurrencefremmende tiltag om øvrige krav og evalueringskriterier, som kommunerne kan opstille uden at være i konflikt med det konkurrencefremmende tiltag. Idet vejledningen opdateres løbende, kan erfaringen fra kommunernes ønsker og behov for øvrige krav og evalueringskriterier i udbud af det forbrændingsegnede affald føre til justeringer i denne vejledning. Forsyningstilsynet anerkender, at der kan være ønske i kommunen om at opstille yderligere krav og evalueringskriterier end de forhold, som er omfattet af de andre konkurrencefremmende tiltag i denne vejledning. Det vurderes, at der er en række sædvanlige krav og kriterier, som kommunerne eksempelvis stiller i andre udbud, og som ikke giver anledning til konkurrencemæssige bekymringer. Disse krav bliver forsøgt omfattet af nedenstående positivliste, hvortil kommunerne inviteres til at komme med input, jf. afsnit 4.7.2. Andre ikke sædvanlige krav eller evalueringskriterier kan potentielt reducere konkurrencen væsentligt. Derfor bør de som udgangspunkt ikke stilles, med mindre kommunen har undersøgt fx via markedsdialogen, at sådanne krav ikke reducerer konkurrencen væsentligt. Forsyningstilsynet vil følge med i, i hvilket omfang kommunerne opstiller yderligere krav og evalueringskriterier. Forsyningstilsynet vil løbende vurdere, hvorvidt de administrative byrder ved markedsdialog og indberetning af saglige årsager ift. ikke sædvanlige krav og evalueringskriterier er proportionale i forhold til den samfundsmæssige gevinst herved. Endelig vil Forsyningstilsynet vurdere, om der er behov for en justering af indberetningerne om ikke sædvanlige krav og kriterier til Forsyningstilsynet, og hvordan en sådan justering i givet fald kunne gennemføres. Konkurrencefremmende tiltag om øvrige krav og evalueringskriterier Øvrige krav og evalueringskriterier der sædvanligvis stilles i forbindelse med udbud kan stilles, jf. positivlisten. Disse krav og evalueringskriterier medtages i markedsdialog i det omfang udbyder ønsker. Øvrige krav og evalueringskriterier der ikke sædvanligvis stilles i forbindelse med udbud, bør som udgangspunkt ikke stilles. Såfremt kommunen via markedsdialogen har undersøgt, at opstilling af ikke sædvanlige krav ikke reducerer konkurrencen væsentligt, kan kommunen til Forsyningstilsynet indberette dette som saglig begrundet årsag til at fravige det konkurrencefremmende tiltag. 4.7.1 Særlige krav og kriterier Nogle krav og kriterier vil de facto begrænse konkurrencen. Fx vil en faktor som konkursrisiko, som udgangspunkt i hvert fald ikke forbedre konkurrencen. Vurderer kommunen alligevel, at det er nødvendigt at opstille sådanne krav eller kriterier, bør kommunen ud over at indberette årsag for at opstille kravet eller kriteriet, underbygge denne over for Forsyningstilsynet med argumentation eller dokumentation for: – Hvordan kriteriet er inkluderet på den mindst indgribende måde. – At kriteriet kan anses som rimeligt og proportionalt. Forsyningstilsynet vil, på baggrund af den medsendte dokumentation vurdere, om den af kommunen angivne årsag kan anses for saglig. 4.7.2 Undtagelser 4.7.2.1 Generelle undtagelser Forsyningstilsynet vurderer, at en række elementer er så almindelige i udbudsspecifikationen, at disse ikke opfattes som yderligere ”krav eller evalueringskriterier”. De indgår derfor ikke i positivlisten, og de opfattes således heller ikke som ”krav eller evalueringskriterier”, som skal indberettes for eller bør indgå i markedsdialogen. Undtagelserne er: – Formelle regler : Fx formkrav, tid og sted for tilbuddets indlevering, sprog, antal eksemplarer, adgang til at stille spørgsmål, kontraktdata, retskrav, opsigelsesret og fortrolighedsbestemmelse. – Obligatoriske udelukkelsesgrunde : Fx kriminalitet. – Almindelige driftsmæssige krav : Fx leveringssikkerhed, levering uden for normal åbningstid, max ventetid ved levering, neddeling af storskrald, potentielle mængdevariationer og håndtering ved driftstop. – Almindelige administrative krav : Fx faktureringshyppighed, kreditvilkår, levering af data og samarbejdsmøder. – Ansvarsoverdragelse af affaldet : Herunder fx ansvar for restprodukter. For hver af ovenstående generelle undtagelser er der givet nogle eksempler. Disse udgør ikke en udtømmende liste. 4.7.2.2 Positivlisten Positivlisten er en liste med de krav og evalueringskriterier, som Forsyningstilsynet vurderer frit kan stilles uden forudgående inddragelse i markedsdialog og uden indberetning til Forsyningstilsynet. Listen opdateres løbende, og det anbefales, at man skriver til Forsyningstilsynet i det omfang man vurderer, at der er elementer, der ikke fremgår af listen, men som burde være der. Herefter vil Forsyningstilsynet vurdere, om disse elementer bør inkluderes på positivlisten, eller om det via markedsdialogen bør undersøges, om disse elementer begrænser konkurrencen væsentligt. Positivlisten indeholder således de krav eller evalueringskriterier, som ikke vurderes at have konkurrenceforvridende effekt. Positivlisten opdateres løbende. Eventuelle tilføjelser til positivlisten mellem to udgivelser af vejledningen kan findes på Forsyningstilsynets hjemmeside9. Der er udelukkende tale om tilføjelser og således elementer, der ikke strammer krav til kommunens udbud. Ved opdatering af denne vejledning, opdateres positivlisten ligeledes med de seneste tilføjelser. Positivlisten: – Sociale klausuler – Miljøledelse – Certificeringer – God ledelse – Sikkerhed – Arbejdsvilkår – Prisregulering i kontraktperioden – Alternative og sideordnede tilbud – Enkelte og blandede kontrakter – Option om kontraktforlængelse (samlede kontraktforløb bør ikke overstige 4 år) – Alternative drivmidler til transport (v/samlet udbud af transport og forbrænding) – Frivillige udelukkelsesgrunde i henhold til udbudslovens §137 I tvivlstilfælde anbefaler Forsyningstilsynet, at kommunen følger de samme retningslinjer som for krav og evalueringskriterier, der ikke fremgår af positivlisten. 4.8 Transporttillæg – konkurrencefremmende tiltag Omkostninger til omlastning og transport er en væsentlig del af kommunernes samlede omkostninger til indsamling, transport og forbrænding af det kommunalt indsamlede husholdningsaffald. Tager kommunerne ikke højde for transportomkostningerne, risikerer de, at et fjerntliggende anlæg, som tilbyder at forbrænde affaldet til en marginalt lavere pris end et nærtliggende anlæg, vinder kontrakten med højere samlede omkostninger til følge. Det er derfor et sagligt hensyn for kommunerne at tage højde for transportomkostningerne i deres udbud. Ønsker kommunen at anvendes transporttillæg, er det vigtigt at kommunen er opmærksom på udbudslovens § 163, stk. 1. Heraf fremgår, at i forbindelse med fastlæggelsen af tildelingskriterierne, må man alene anvende underkriterier, som er forbundet med kontraktens genstand. Transportomkostninger vil som udgangspunkt være forbundet med kontraktens genstand, når de vedrører det pågældende udbud. Hvis kommunen alene udbyder behandling af forbrændingsegnet affald, vil det være nødvendigt at vurdere, om et transporttillæg har den nødvendige forbindelse til kontraktens genstand. Vurderer kommunen, at transportomkostningerne ikke har forbindelse med kontraktens genstand, vil det indebære, at kommunen enten bør undlade at indregne udgifterne til transport i udbuddet om behandling af forbrændingsegnet affald eller udbyde ydelserne om behandling og transport samlet. Formålet med det konkurrencefremmende tiltag er at understøtte, at indregningen af transportomkostningerne som et transporttillæg ikke forvrider konkurrencen. Det er beskrevet nærmere i afsnit 6, hvordan kommunerne kan indregne transportomkostninger i praksis. Vejledningen, i hvordan transporttillægget kan opgøres, kan danne udgangspunkt for en fremtidig praksis for håndtering af transportomkostninger i kommunernes udbud. Anbefalinger om transport Det anbefales, at kommunen inkluderer transportomkostninger enten i evalueringen af tilbud på affaldsforbrændingsydelsen eller ved at udbyde transport og forbrænding samlet. Evalueres der på baggrund af et transporttillæg, anbefales det, at dette estimeres som beskrevet i afsnit 6. Konkurrencefremmende tiltag om transporttillæg Hvis kommunen inkluderer transportomkostninger ved evalueringen af tilbuddene på forbrændingsydelsen, bør tillægget for transportomkostningerne være omkostningsægte, og metoder og forudsætninger for opgørelsen af transporttillægget bør være beskrevet og begrundet i udbudsmaterialet. 4.9 Miljø- og klimatillæg – konkurrencefremmende tiltag Kommunerne har mulighed for at lade miljø- og klimaperformance indgå som evalueringskriterie i deres udbud af affaldsforbrænding. I formuleringen af det konkurrencefremmende tiltag om miljø er det tilstræbt at sikre, at kommunens ønsker til og betalingsvillighed for hensynet til miljøet i videst muligt omfang kan blive afspejlet i udbuddet, dog uden at konkurrencen om forbrænding af affald i væsentlig grad reduceres, således at en effektiv konkurrence mellem forbrændingsanlæggene understøttes. 4.9.1 Miljø Hvis kommunen vælger at medtage miljøforhold i udbuddet, bør det i videst muligt omfang ske via evalueringskriterier, som afspejler den effekt, man gerne vil opnå (fx reduktion i udledning af luftemissioner) og ikke i form af krav om anvendelse af konkrete teknologier eller specifikke løsninger (fx særlige renseteknologier). Evalueringskriterierne bør principielt set bestå af den forventede udledte emission for den pågældende affaldsmængde ganget med den tilhørende enhedspris for denne emission. Et regneeksempel på dette kan ses i Tabel 1, afsnit 4.9.1. SO 2 og NO X er i dag pålagt afgifter og dermed i et vist omfang internaliseret. Internalisering betyder, at den samfundsmæssige skadesomkostning, som udledning af disse emissioner medfører, allerede er prissat. Dermed indgår udledningerne allerede i et vist omfang i affaldsforbrændingsanlæggenes selskabsøkonomiske optimering i forhold til at reducere luftemissioner. Partikeludledning fra affaldsforbrændingsanlæg er ikke afgiftsbelagt og dermed ikke internaliseret. For SO 2 og NO X risikerer man, at der kan ske en dobbeltregning af miljøeffekten, hvis man indregner den fulde skadesværdi. I praksis kan det være vanskeligt at opgøre, i hvor stort omfang skadesomkostningen ved SO 2 og NO X er internaliseret, men da skadesomkostningen er beskeden sammenlignet med omkostningen ved affaldsforbrænding - og fordi dette forhold umiddelbart vurderes ikke at have en økonomisk set væsentlig betydning for konkurrencesituationen - kan den fulde enhedspris for skadesomkostningen anvendes. Der bør anvendes de officielle samfundsøkonomiske enhedspriser. Disse udarbejdes og opdateres jævnligt af Energistyrelsen10 (emissioner fra anlæg). 4.9.2 Klima Udledning af fossilt CO 2 er direkte afhængig af affaldets sammensætning og særlig indholdet af plast. Der er på nuværende tidspunkt overordnet to måder at reducere CO 2 -udledningen relateret til affaldsforbrænding. Det kan enten ske før affaldsforbrænding ved at udsortere plast fra affaldet eller efter affaldsforbrænding ved at opsamle CO 2 fra røggassen (CO 2 -fangst). Der er endnu ikke etableret CO 2 -fangst på et affaldsforbrændingsanlæg i Danmark. Der er indgået en politisk aftale om langsigtede rammevilkår for CO 2 -fangst i forsyningssektoren herunder affaldsforbrændingsanlæg. Forsyningstilsynet vil nøje følge udmøntningen af den politiske aftale i lovgivningen om CO 2 fangst, for at sikre at de konkurrencefremmende tiltag er afstemt med den til enhver tid gældende lovgivning. Forsyningstilsynet vil udarbejde et konkurrencefremmende tiltag vedrørende CO 2 -fangst, når og hvis det vurderes relevant. Forsyningstilsynet anbefaler, at kommunen udbyder udsortering af plast i et sorteringsanlæg, såfremt kommunen ønsker at reducere CO 2 -udledningen. 4.9.3 Transport: miljø- og klimakrav Parallelt med miljø-og klimakrav på affaldsforbrænding kan der stilles miljø-og klimakrav for transport af det forbrændingsegnede affald. I et samlet udbud af transport og forbrænding har kommunen mulighed for at lade den samfundsøkonomiske skadesomkostning ved den udbudte transport af affaldet indgå som evalueringskriterie i udbuddene. Som for miljøkrav vil dette ske ved, at kommunen opgør de forventede miljø- og klimaemissioner og tilhørende transportøkonomiske enhedspriser11 (de samfundsøkonomiske skadesomkostninger pr. km.) ganget med den samlede transportafstand i km ved transport til anlægget. Efter Forsyningstilsynets forståelse af de udbudsretlige regler og retspraksis, er det for langt fra kontraktens genstand, at stille miljø-og klimakrav til transporten, såfremt kommunen udbyder forbrænding alene og anvender transporttillæg. 4.9.4 Konkurrencefremmende tiltag 12 Anbefalinger om miljø- og klimaforhold Såfremt kommunen har særlige ønsker til miljø- og klimaforhold ved affaldsforbrænding, som ligger ud over den eksisterende miljø- og klimaregulering, bør kommunen overveje, hvordan disse ønsker mest hensigtsmæssigt kan blive opfyldt - herunder med størst sikkerhed, mest omkostningseffektivt og uden at konkurrencen i væsentlig grad reduceres. Ønsker til miljø- og klimaforhold ved affaldsforbrænding kan opfyldes ved, at kommunen som ejer af et forbrændingsanlæg kræver, at anlægget lever op til særlige miljø- eller klimakrav eller ved at indregne miljø- og klimaforhold i evalueringen af kommunens udbud af forbrænding af deres husholdningsaffald. Såfremt kommunen ønsker at reducere CO 2 -udledningen, anbefales det at overveje, om det kan betale sig at udbyde forsortering af restaffaldet med henblik på udsortering af plast. Dette kan udbydes som separat ydelse eller som en del af et udbud på tværs af værdikæden. Konkurrencefremmende tiltag om: miljø- og klimaforhold Såfremt kommunen ønsker at medtage særlige miljøforhold i udbuddet, bør det i videst muligt omfang ske via evalueringskriterier, som afspejler den miljøeffekt, man gerne vil opnå (fx reduktion i udledning af luftemissioner,) og ikke i form af krav om anvendelse af konkrete teknologier eller specifikke løsninger (fx særlige rense-teknologier). Såfremt kommuner ønsker at medtage miljøeffekter ved affaldsforbrænding i et udbud, bør disse ved evalueringen af de indkomne tilbud indregnes i den samlede udbudspris som den samfundsøkonomiske skadesomkostning beregnet som den udledte emission ganget med den samfundsøkonomiske enhedspris for den pågældende emission. Der bør så vidt muligt anvendes de forventede emissioner ved forbrænding i den periode, som udbuddet drejer sig om. Hvis dette ikke er muligt, bør anvendes det bedst mulige alternative skøn herfor, f.eks. dokumenterede (dvs. faktisk målte) emissioner eller gennemsnitlige emissionsfaktorer for det pågældende anlæg. Såfremt kommuner ønsker at medtage miljø- og/eller klimaeffekter ved transport i et samlet udbud af transport og forbrænding, bør disse ved evalueringen af de indkomne tilbud indregnes i den samlede udbudspris som den samfundsøkonomiske skadesomkostning beregnet som den udledte emission ganget med den transportøkonomiske enhedspris for den pågældende emission. Regneeksempel: Den samlede værdi i kr. af de forskellige emissioner tillægges den tilbudte kontraktsum ved evalueringen af tilbuddet. Det skal bemærkes, at det forbrændingsanlæg, der vinder et sådant udbud, alene får den tilbudte kontraktsum som betaling, da indregningen af den samlede samfundsøkonomiske skadesomkostning ved forbrænding alene indgår ved evalueringen af de indkomne tilbud. Det skal tillige bemærkes, at kommunen ifølge udbudslovgivningen alene kan stille krav og evaluere på baggrund af kriterier, som kan kontrolleres. Det skal således være muligt for kommunen at kontrollere at kravet til mængden af udledte emissioner overholdes i løbet af kontraktperioden. Emission Udledt emission, eksmpel Enhedspris, 2024 Estimeret skadesomkostning PM 2,5 0,004 kg/ton 63 kr/kg 0,3 kr/ton SO 2 0,06 kg/ton 14 kr/kg 0,8 kr/ton NO x 1,1 kg/ton 13 kr/kg 14 kr/ton I alt / ton 15 kr/ton Tabel 1 Regneeksempel for beregning af skadesomkostninger. For at illustrere beregning af miljøtillægget tages udgangspunkt i ovenstående skema og eksempel på et anlægs emissioner. I ovenstående eksempel kan der således tillægges hhv. 0,3 kr./ton affald for PM 2,5 , 0,8 kr./ton affald for SO 2 og 14 kr./ton affald for NO x – altså i alt 15 kr./ton affald til tilbudsprisen. Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner er omregnet til 2024-priser13. Anvendes en højere prissætning for miljøperformance end den samfundsøkonomiske enhedspris, bør det sagligt begrundes og dokumenteres, at den anvendte, højere prissætning afspejler kommunens betalingsvilje på andre områder og ikke er udtryk for et strategisk valg. Anvendes en anden metode for indregning af miljøeffekter, bør dette metodevalg ligeledes sagligt begrundes. Kommunen bør i markedsdialogen sikre, at modellen for indregning af miljø ikke reducerer konkurrencen væsentligt. Forsyningstilsynet vil i sin saglighedsvurdering se på, om den anførte betalingsvillighed er; 1) egnet til at reducere konkurrencen og 2) ser ud til at have reduceret konkurrencen væsentligt i det gennemførte udbud. Prissætning af miljøperformance og en saglighedsvurdering heraf er således en afvejning af miljø og konkurrence. 5. Vejledning om markedsdialog I dette afsnit beskrives markedsdialogens formål, funktion og indhold samt hvilke elementer, der som minimum bør afdækkes. Derudover gives en beskrivelse af, hvordan markedsdialogen med fordel kan tilrettelægges og dokumenteres. Der behandles alene den dialog, der går forud for selve udbuddet. Beskrivelsen ligger i tråd med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens generelle retningslinjer, og præciserer, hvordan markedsdialogen kan foregå inden for disse14. Kommunen kan have dialog med virksomheder på markedet inden udbudsmaterialet udarbejdes og indtil udbuddet offentliggøres. Det er fx muligt at afholde (virtuelle eller fysiske) informationsmøder, hvor kommunen præsenterer udbuddet/udbudsmaterialet. Formålet med markedsdialog er blandt andet at give kommunen en indsigt i, hvordan markedet fungerer, og hvilke krav markedet kan leve op til. Informationerne kan bruges til at udarbejde et udbudsmateriale, hvor kommunens behov matches bedst muligt med det, markedet kan levere. Dette kan være med til at afhjælpe, at kommunen stiller for dyre eller for høje krav, som markedet ikke kan efterleve. Stiller kommunen højere krav, end hvad der er nødvendigt i forhold til den konkrete opgave, kan det resultere i højere priser, og at kommunen evt. ender med at annullere udbuddet. Overordnet består det konkurrencefremmende tiltag om markedsdialogen af de tre trin, der er skitseret i Figur 2. Der er udarbejdet tilhørende bilag til de tre trin i markedsdialogen. Disse bilag er tænkt som en hjælp til kommunen, således at den administrative byrde ved afholdelse af markedsdialog bliver mindsket. Derudover kan det også for affaldsforbrændingsanlæggene være en hjælp, at fremgangsmåden er mere ensrettet og gennemskuelig, når de skal deltage i flere markedsdialoger. Det vil lette den administrative byrde for affaldsforbrændingsanlæggene, hvis det er de samme oplysningsskemaer, der skal besvares, fremfor at kommunerne anvender forskellige skemaer. Det er dog også muligt, at gennemføre markedsdialogen på en anden måde end den viste i skabelon 1-3, hvis det giver en tilsvarende god eller bedre afdækning af markedet. Figur 2: Elementer i markedsdialogen. Skabelon 1-3 indeholder nærmere vejledning til de enkelte trin. 5.1 Markedsscreening forud for markedsdialog For at afdække hvilke anlæg og aktører der er interesserede i at byde på et kommende udbud, bør kommunen gennemføre en indledende markedsscreening forud for den egentlige markedsdialog. Potentielt kan alle europæiske affaldsforbrændingsanlæg være interesserede i at byde på alle kommuners udbud uanset deres geografiske placering. Screeningen bør derfor rette sig mod samtlige danske forbrændingsanlæg samt relevante private aktører (indsamlere, transportører, mellemhandlere) foruden relevante udenlandske anlæg. Screeningen bør gennemføres på en sådan måde, at byderne har et sikkert grundlag for at kunne tilkendegive deres interesse i det kommende udbud. Tidlig annoncering af kommende udbud er vigtigt, for at markedet kan forberede sig. Der bør derudover sendes en separat orientering om annonceringen af markedsscreeningen til allerede kendte, potentielle tilbudsgivere. Kommunerne bør i den forbindelse overveje at bruge såkaldte forhåndsmeddelelser, som er en slags annoncering om kommende udbud, hvor aktører kan tilkendegive interesse og forberede sig, jf. afsnit 4.4. Den indledende markedsscreening kan med fordel have et skriftligt format og foregå digitalt via annoncering på relevante udbudsportaler. Screeningen kan gennemføres som beskrevet i Skabelon 1, eller på en tilsvarende måde, som giver en tilsvarende god eller bedre markedsscreening. Resultatet af screeningen bør opsummeres med en oversigt over hvilke forbrændingsanlæg, virksomheder, konsortier eller lignende, som har tilkendegivet ønske om at blive inddraget i markedsdialogen. 5.2 Markedsdialogens indhold og form Efter screeningen bør kommunen gennemføre markedsdialog med de aktører, som har tilkendegivet interesse i at deltage – eller et repræsentativt udsnit heraf, såfremt der er et uforholdsmæssigt stort antal aktører, som har tilkendegivet interesse. Markedsdialogen kan gennemføres som beskrevet i Skabelon 2 og med udgangspunkt i kommunens behov. Det er også muligt, at gennemføre markedsdialogen på en anden måde, hvis det giver en tilsvarende god eller bedre markedsdialog. Det er kommunen, der definerer hvilke forhold, der skal belyses gennem markedsdialogen. Markedsdialogen bør dog som minimum afdække de potentielle tilbudsgiveres perspektiver på alle de emner, som kommunen ønsker at stille krav og evalueringskriterier inden for, med undtagelse af positivlisten, afsnit 4.7.2. Typisk vil det gælde de emner, der fremgår af Figur 3, og som beskrives nærmere i Skabelon 2. Figur 3: Emner, der som minimum bør afdækkes i markedsdialogen. Markedsdialogen kan antage forskellige former, men det anbefales at stille skriftlige spørgsmål til de potentielle tilbudsgivere, eventuelt kombineret med (digitale)møder, hvis der vurderes, at være behov for en nærmere dialog. Hvis dele af dialogen foregår mundtligt, bør indholdet heraf dokumenteres med referater, der godkendes af de deltagende parter. For at parterne får størst muligt udbytte af markedsdialogen, er det vigtigt, at den tilrettelægges, gennemføres og dokumenteres grundigt. 5.3 Anvendelse af markedsdialogen Kommunen bør så vidt muligt sikre og dokumentere, at markedsdialogens resultat i relevant og sagligt omfang er afspejlet i den kravsspecifikation, der udarbejdes på baggrund af markedsdialogen, således at konkurrencen kan blive så effektiv og velfungerende som muligt, og kommunens behov matches bedst muligt med det, markedet kan levere. Kommunen bør efter markedsdialogen sammenstille alle relevante tilbudsgiveres svar. På baggrund heraf identificeres den kombination af krav og evalueringskriterier, der under hensyntagen til kommunens behov vil give flest tilbudsgivere. Det er her centralt, at kommunen sammenholder markedsdialogens resultat og kravspecifikationen. Kommunen bør vælge den kombination af krav og evalueringskriterier, som samlet set og under hensyntagen til kommunens behov giver den bedste konkurrence. I Skabelon 3 illustreres princippet for at vælge den bedste kombination af krav og evalueringskriterier. Skabelon 1: Markedsscreening forud for markedsdialog Annonceringen af den indledende markedsscreening bør indeholde beskrivelser af de betingelser i udbuddet, der allerede er fastlagt. Den endelige og fyldestgørende beskrivelse af udbuddet – herunder opstilling af kravspecifikation – bør dog først ske efterfølgende på grundlag af resultatet fra selve markedsdialogen (se Skabelon 2). Et udkast til en kravspecifikation kan dog give et godt udgangspunkt for en markedsdialog. De emner, der som minimum bør beskrives ifm. annonceringen af den indledende markedsscreening fremgår af Tabel 2 herunder. De beskrevne oplysninger i annonceringen af den indledende markedsscreening samt de indkomne interessetilkendegivelser udgør den nødvendige dokumentation af den indledende markedsscreening. EMNE INDHOLD/FORSLAG TIL BESKRIVELSE Introduktionstekst I forbindelse med et kommende udbud af en kontrakt på behandling af kommunalt indsamlet forbrændingsegnet affald ønsker [indsæt organisationsnavn] en dialog med mulige leverandører. Formålet med markedsdialogen er at opnå viden om, hvad markedet kan tilbyde af muligheder og løsninger inden for behandling af kommunalt indsamlet forbrændingsegnet affald samt modtage markedsaktørers eventuelle input til specificering af det kommende udbud, særligt ift. emnerne beskrevet herunder. Det er ikke en forudsætning for at kunne deltage i markedsdialogen, at man vil byde på udbuddet, ligesom det ikke er en forudsætning for at byde, at man har deltaget i markedsdialogen. Markedsdialogens resultater vil blive brugt i udarbejdelsen af kravspecifikationen, således at udbuddet kan udformes på en måde, hvor kommunens behov matches bedst muligt med det, markedet kan levere. Opgavens omfang og karakter Udbuddet forventes at omhandle årlig behandling [samt eventuel transport og omlastning] af xx ton forbrændingsegnet affald. Der vil være mulighed for at opdele opgaven i delkontrakter. [Beskriv eventuelt forventede udsving i mængder i løbet af året] [Beskriv eventuelle overvejelse om øvrige minimumskrav eller evalueringskriterier] Det forbrændingsegnede affald forventes at have en gennemsnitlig brændværdi på xx GJ/ton Forventet kontraktopstart Kontrakten forventes at træde i kraft d. xx/xx/xxxx. Afhængig af den konkrete situation kan mere overordnede tidspunkter/perioder nævnes fremfor den præcise dato. Tidsplan for udbudsprocessen Udbudsprocessen forventes gennemført efter følgende tidsplan: - Deadline interessetilkendegivelse: - Markedsdialog: - Forventet annonceringstidspunkt og tilbudsfrist: - Forventet kontraktstart: Emner i markedsdialogen Markedsdialogen vil omhandle følgende emner: - Affaldsmængde og eventuel opdeling i lots/delkontrakter - Kontraktlængde - Principper for indregning af transport og eventuel omlastning - Eventuelle principper for indregning af miljø og klima - Øvrige minimumskrav og/eller evalueringskriterier/krav, som kommunen eventuelt påtænker at anvende Markedsdialogens rammer - Beskrivelse af detaljeret tidsplan for markedsdialogen - Beskrivelse af markedsdialogens format (fx skriftligt, fælles online møder, individuelle online møder mv.) - Hvis individuelle møder: Oplæg og spørgsmål ifm. markedsdialogen vil være de samme for alle markedsaktører. Markedsaktører, der tilmelder sig markedsdialogen, vil modtage oplæg og spørgsmål kort efter tilmeldelsen. Tilkendegivelse af interesse Hvis din virksomhed ønsker at deltage i markedsdialogen, bedes du sende en mail til [indsæt kontaktinformationer] med dine kontaktoplysninger. Kommunen bør overveje at få nogle oplysninger om aktøren allerede ved tilkendegivelse af interesse, så man et bedre grundlag for at vurderer de indkomne tilkendegivelser, herunder også at kunne udvælge et relevant og repræsentativt udsnit heraf til den videre markedsdialog, hvis der er uforholdsmæssigt mange, der har tilkendegivet interesse. Deadline for tilkendegivelse af interesse er d. xx/xx/xxxx Tabel 2: Oplysninger, der bør beskrives ifm. annoncering af den indledende markedsscreening Skabelon 2: Markedsdialog Kommunen definerer, hvilke forhold der skal belyses gennem markedsdialogen. Markedsdialogen bør dog som minimum afdække de interesserede tilbudsgiveres perspektiver og præferencer ift. de emner, der beskrives i Tabel 3. For hvert af de beskrevne emner, skal kommunen opstille relevante valgmuligheder ud fra kommunens behov samt formulere relevante spørgsmål til markedet, som giver interesserede tilbudsgivere mulighed for at tilkendegive deres præferencer. EMNE SPØRGSMÅL SVAR Affaldsmængde og eventuel opdeling af lots Hvilken affaldsmængde vil I foretrække? Indsæt antal ton [Kommunen skal angive den forventede årlige affaldsmængde og undersøge, om det kan øge konkurrencen hvis mængden opdeles i lots, der udbydes i delkontrakter. ] Hvad er den mindste affaldsmængde, I vil byde på ifm. dette udbud? Indsæt antal ton Hvad er den største affaldsmængde, I vil byde på ifm. dette udbud? Indsæt antal ton Har I andre kommentarer til affaldsmængden i dette udbud? Åbent svarfelt Kontraktlængde Hvilken kontraktlængde vil I foretrække? 1, 2, 3, 4, 5, eller 6 år [Udbud af forbrænding af kommunalt indsamlet affald bør som udgangspunkt ikke have kontraktlængder på mere end 4 år med mindre, at markedsdialogen kan påvise, at markedet har en præference for en længere kontraktperiode. ] Evt. uddybning Hvad er den korteste kontraktperiode I kan acceptere ifm. dette udbud? Antal år Evt. uddybning Hvad er den længste kontraktperiode I kan acceptere ifm. dette udbud? Antal år Evt. uddybning Har I andre kommentarer til kontraktlængden for dette udbud? Åbent svarfelt Beregning af transporttillæg Er der noget ift. transporttillæg som vil afholde jer fra at byde? Ja [Hvis udbuddet ikke udbydes som et samlet udbud af transport og forbrænding, og kommunen ønsker at indregne omkostninger til transport og eventuel omlastning i evalueringen af tilbud skal den model, der påtænkes anvendt hertil skitseres. ] Nej Har I kommentarer til principperne for indregning af transport og evt. omlastning? Åbent svarfelt Eventuel indregning af miljø- og/eller klima Er der noget ift. miljø- og/eller klimatillæg som vil afholde jer fra at byde? Ja [Såfremt kommunen ønsker at indregne miljø- og/eller klimaparametre i evalueringen af tilbud, skal principperne for indregningen præsenteres for de interesserede tilbudsgivere ifm. markedsdialogen. ] Nej Evt. uddybning Har kommentarer til de beskrevne krav/ kriterier vedr. miljø/klima? Øvrige krav eller evalueringskriterier som overvejes anvendt i udbuddet [Ønsker kommunen at anvende øvrige krav/kriterier i udbuddet, bør de præsenteres for markedet efter samme princip som ovenstående, og det bør undersøges, hvorvidt de reducerer konkurrencen væsentligt. ] Tabel 3: Spørgsmål og svar til de emner, der som minimum bør indgå i markedsdialogen. Tilbudsgiver kan i et separat bilag anføre svar/ uddybende kommentarer, såfremt svaret ikke kan stå i tabellens viste felter. Kommunen bør så vidt muligt sikre og dokumentere, at markedsdialogens resultat i relevant og sagligt omfang er afspejlet i den kravsspecifikation, der udarbejdes på baggrund af markedsdialogen, således at konkurrencen kan blive så effektiv og velfungerende som muligt, og kommunen kan få dækket sine behov ved udbuddet med det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Med udgangspunkt i kommunens behov og ønsker til udbuddet af affaldsforbrænding kan kravene justeres/ændres ud fra markedets input i markedsdialogen. Efter markedsdialogen kan kommunen sammenstille alle de interesserede tilbudsgiveres svar i et dokument. På baggrund heraf bør kommunen identificere potentielle justeringer i deres udbudsmateriale, så kommunen kan udforme deres udbud på en måde, hvor kommunens behov matches bedst muligt med, hvad markedet kan levere. Skabelon 3: Anvendelse af markedialogen – dokumentation af følg eller forklar Tabellen herunder illustrerer med et eksempel princippet for, hvordan resultater fra markedsdialogen kan opgøres og anvendes til at udpege, hvilken kombination af krav og evalueringskriterier der vil virke mest konkurrencefremmende, dvs. medføre det forventeligt største antal tilbudsgivere. I eksemplet er der ikke taget højde for kommunens behov, og det er således udelukkende for at illustrere princippet i at finde frem til den mest fordelagtige kombination af krav og evalueringskriterier. UDVALGTE SPØRGSMÅL FRA MARKEDSDIALOG SVAR RESULTAT Tilbudsgiver 1 Tilbudsgiver 2 Tilbudsgiver 3 Tilbudsgiver 4 Tilbudsgiver 5 Tilbudsgiver 6 Tilbudsgiver 7 Affaldsmængde 2 tilbudsgivere kan acceptere 8.000 ton Hvad er den mindste og største affaldsmængde, I vil byde på ifm. dette udbud (tusinde ton/år)? 4 tilbudsgivere kan acceptere 10.000 ton min min min min min min min 5 tilbudsgivere kan acceptere 15.000 ton 10 8 40 8 15 20 10 5 tilbudsgivere kan acceptere 20.000 ton max max max max max max max 5 tilbudsgivere kan acceptere 40.000 ton 15 40 100 50 40 20 50 3 tilbudsgivere kan acceptere 50.000 ton 1 tilbudsgiver kan acceptere 100.000 ton Flest tilbudsgivere accepterer 15-40.000 ton/år Foretrukken affaldsmængde 10 20 60 20 20 20 20 Flest tilbudsgivere foretrækker 20.000 ton/år Hvilken affaldsmængde vil I foretrække at byde på i dette udbud (tusinde ton/år)? Kontraktlængde 4 tilbudsgivere kan acceptere 2 år Hvad er den korteste og længste kontraktperiode I kan acceptere ifm. dette udbud (år)? 6 tilbudsgivere kan acceptere 3 år min 2 min 3 min 4 min 2 max 6 min 3 max 6 min 2 min 2 6 tilbudsgivere kan acceptere 4 år max 3 max 5 max 6 max 4 max 5 5 tilbudsgivere kan acceptere 5 år 3 tilbudsgivere kan acceptere 6 år Flest tilbudsgivere kan acceptere 3 eller 4 år Transportomkostninger ja ja ja ja ja ja ja Alle tilbudsgivere kan acceptere principperne Kan I acceptere de skitserede principper for indregning af omkostninger til transport og evt. omlastning? OPGØRELSE AF ANTAL TILBUDSGIVERE VED FORSKELLIGE KOMBINATIONER AF KRAV OG KRITERIER Kombination af udbudsbetingelser i udbud Hvem vil afgive tilbud? Antal tilbudsgivere A: 3-årig kontrakt, 15.000 ton x x x x x 5 B: 3-årig kontrakt, 20.000 ton x x x x x 5 C: 3-årig kontrakt, 40.000 ton x x x x 4 D: 4-årig kontrakt, 15.000 ton x x x x 4 E: 4-årig kontrakt, 20.000 ton x x x x x 5 F: 4-årig kontrakt, 40.000 ton x x x x x 5 K ONKLUSION Markedsdialogen viser, at flest tilbudsgivere kan acceptere udbudsbetingelserne i kombination A, B, E og F . Kommunen skal herefter tage stilling til om udbudsbetingelserne skal justeres ud fra markedsdialogen. Justeringer i udbudsbetingelserne og efterfølgende fastsættelse af krav og kriterier, bør formuleres således, at de udover at imødekomme kommunens behov også sikrer den stærkeste konkurrence. Tabel 4: Eksempel på opgørelse af resultater fra en markedsdialog med 7 interesserede tilbudsgivere. 6. Vejledning i beregning af transporttillæg Som beskrevet i afsnit 4.8 bør de transportomkostninger, som tillægges buddene, være omkostningsægte, så der ikke sker skævvridning af konkurrencen i udbuddet. Derudover skal metoden og forudsætningerne for beregningen af omkostningerne og hvordan disse indgår i evalueringen være gennemsigtig, jf. udbudsloven. Der er overordnet to måder, hvorpå kommunerne kan tage højde for transportomkostninger ved udbud af affaldsforbrænding: – De kan indregne faktiske omkostninger via samlet udbud af transport og affaldsforbrænding. – De kan indregne estimerede omkostninger som et transporttillæg. Faktiske omkostninger fra eksisterende kontrakter eller tidligere udbud vurderes generelt ikke at kunne anvendes, da disse oftest ikke dækker transport til alle potentielle tilbudsgivere. Ved samlet udbud af transport og affaldsforbrænding vil eventuelle omkostninger til omlastning og transport være omkostningsægte og kendte af affaldsforbrændingsanlægget, da de indgår i deres samlede tilbud. Når affaldsforbrænding udbydes alene, kan der anvendes estimerede omkostninger til beregning af transporttillæg. De estimerede omkostninger bør være omkostningsægte, dvs. beregnet på baggrund af de konkrete forhold ved transport af kommunens forbrændingsegnede husholdningsaffald til hver tilbudsgivers forbrændingsanlæg og gældende for det konkrete tidsrum for kontrakten. Transporttillægget kan således ikke baseres på illustrative eksempler, såsom estimaterne fra eksemplet i Delrapport 1 eller fra EA-energianalyses rapport ”Plan for tilpasning af kapaciteten for affaldsforbrænding”. Dette skyldes blandt andet, at de nævnte rapporter indeholder generelle analyser, hvor der her er behov for specifikke estimater til det konkrete udbud. Transporttillægget bør beregnes i kroner. Dette tillæg lægges til tilbudssummen på (kontraktværdien af) affaldsforbrændingen sammen med krone-værdien af eventuelle andre tillæg, herunder miljøparametre. Tilbuddene vurderes således ud fra den samlede værdi af tilbud og eventuelle tillæg. Værdien af tillægget er ikke en faktisk omkostning, der skal betales i forbindelse med kontrakten, men udelukkende en omkostning, der anvendes ved evaluering af tilbuddene. I denne vejledning til opgørelse af transporttillæg er der taget udgangspunkt i den situation, at en kommune udgør en geografi, hvor det vil være hensigtsmæssigt enten at køre al affaldet direkte til det nærmeste affaldsforbrændingsanlæg eller, hvis et fjernere anlæg vinder kontrakten, at det er mest hensigtsmæssigt med præcis én omlastestation. Hvis kommunerne indgår i fællesudbud eller en kommune opdeler sit affald i geografisk afgrænsede delkontrakter, fx fordi der reelt er flere ”affaldsoplande” i kommunen, bør der tages hensyn til dette i opgørelsen af transporttillægget. Dette gøres ved at gentage den i de følgende afsnit beskrevne beregning for hvert ”affaldsopland”. Hvis kommunen i dag har flere omlastestationer, kan der tages udgangspunkt i disse ved opdelingen i separate beregninger. Hvis affaldet i dag transporteres direkte til et eller flere affaldsforbrændinger, som fx er tilfældet i København, må det forventes, at kommunen i dag har defineret ”affaldsoplande” til disse, som der kan tages udgangspunkt i. 6.1 Afgrænsning af omkostningerne Transportomkostningerne bør være afgrænsede så korrekt som muligt, for at tilbuddene kan evalueres på lige fod. For at gøre opgørelsen af transporttillægget så simpel som mulig, behøver kommunerne kun at medtage de omkostninger til transport, som er forskellige, afhængig af hvem der vinder udbuddet. Omkostninger, som vil være de samme, uanset hvor affaldet skal transporteres hen, behøver således ikke at blive medtaget. Dette kan fx være indsamlingsomkostninger, afledte omkostninger for andre affaldsfraktioner eller interne omkostninger hos kommunen i forbindelse med udbuddet. Da omkostningerne ikke har noget med valg af leverandør af affaldsforbrændingsydelsen at gøre, er der ingen grund til at medtage dem i transporttillægget, med mindre der påviseligt vil være forskel på omkostningerne afhængig af tilbudsgiver. Der beregnes transporttillæg både for det husstandsindsamlede affald og det affald, som husstandene afleverer på genbrugspladserne. For genbrugspladserne kan kommunen vælge at anvende samme udgangspunkt som for resten af affaldet, alternativt kan kommunen betragte genbrugspladsen som en slags omlastestation. Betragtes genbrugspladsen som en omlastestation, kan transporttillægget for det affald, som afhentes herfra, beregnes med udgangspunkt i genbrugspladsernes adresser og samme nøgletal som for transport af det husstandsindsamlede affald fra omlastestationer. Der behøver ikke at blive beregnet omkostninger for omlastning for affaldet fra genbrugspladser, men udelukkende for transport i lastbiler. Der kan dog være situationer, hvor det er lettest at inkludere omkostninger til omlastning for al affaldet, hvilket kommunen således gør – så længe det er ens for alle tilbudsgivere. I enkelte situationer modtager en tilbudsgiver dele eller al affaldet på en modtageplads (i nogle tilfælde er dette en omlastestation). I disse tilfælde bør transporttillægget beregnes til denne modtageplads og ikke til tilbudsgivers/affaldsforbrændingsanlæggets adresse. Transporttillægget beregnes på forskellige måder, afhængig af om der ligger en potentiel tilbudsgiver i eller nær kommunen, således at affaldet ikke omlastes, hvis denne tilbudsgiver vinder udbuddet. Der er således to situationer, hvoraf den første er den simpleste: – Altid omlastning : Der er ikke et affaldsforbrændingsanlæg i eller nær kommunen, dvs. der er altid behov for omlastning – Nogle gange omlastning : Der er et affaldsbrændingsanlæg i eller nær kommunen, dvs. affaldet omlastes typisk ikke i dag 6.1.1 Altid behov for omlastning I denne situation vil alle potentielle bydere ligge så relativt langt fra kommunen, at alt det indsamlede affald skal omlastes til lastbiler for at blive transporteret hen til affaldsforbrændingsanlægget. Det er således kun selve transporten på lastbilerne, der varierer mellem tilbudsgiverne. Da omkostninger til indsamling og omlastning må antages at være de samme, uanset hvem der vinder udbuddet, behøver disse omkostninger altså ikke at blive indregnet i transporttillægget. I denne situation må det også antages, at kommunen i dag omlaster affaldet. Transportomkostningerne til tilbudsgivernes affaldsforbrændingsanlæg kan derfor baseres på den nuværende lokation af omlastestationer og genbrugspladser. 6.1.2 Nogle gange behov for omlastning I denne situation skal tilbud, hvor det husstandsindsamlede affald omlastes til lastbiler og køres til forbrændingsanlægget, sammenlignes med tilbud, hvor det husstandsindsamlede affald køres direkte til affaldsforbrændingsanlægget. Der er således to udfordringer ift. at opgøre et transporttillæg, som ligestiller alle tilbudsgivere: – Hvor skal affaldet transporteres fra? – Hvilke omkostningsposter skal medtages i opgørelsen? De lokationer, som affaldet skal transporteres fra, kan findes på tre måder: – Allerede omlastestation : Hvis der allerede findes en omlastestation i eller nær kommunen, som kommunen forventer at anvende, hvis der bliver behov, tages udgangspunkt i lokationen af denne ved opgørelsen af transporttillægget. – Ny placering af omlastestation : Hvis kommunen har et konkret bud på en bedre placering af en eventuel omlastestation, kan denne anvendes i stedet. – Ingen omlastestation : Hvis der ikke findes en omlastestation eller et konkret bud på en placering, kan der tages udgangspunkt i det befolkningsvægtede centrum af kommunen15. For de affaldsforbrændingsanlæg, hvor affaldet vil blive transporteret direkte til anlægget i renovationsbilerne, opgøres en meromkostning til transport i renovationsbilerne . Denne meromkostning til transport i renovationsbiler opgøres med udgangspunkt i transport fra den omlastestation (eller befolkningsvægtede centrum), som ligger til grund for opgørelsen af transporttillægget for de tilbudsgivere, hvor affaldet omlastes. Omkostningerne til omlastestationen medtages ikke, da affaldet transporteres direkte til anlægget på renovationsbiler. For de affaldsforbrændingsanlæg, hvor affaldet omlastes og transporteres i lastbiler, inkluderer omkostningerne transport fra omlastestationen (eller det befolkningsvægtede centrum) til affaldsforbrændingen på lastbiler samt omkostninger til omlastningen . Forskellen på beregningerne af transporttillæg er således, 1) om der lægges transport i renovationsbiler eller på lastbiler til grund, og 2) om der inkluderes omkostninger til omlastning. De forskellige situationer kan illustreres i et beslutningstræ, jf. Figur 4. Figur 4 Beslutningstræ for opgørelse af transporttillæg. Vær opmærksom på, at 2b gentages for hver tilbudsgiver Der kan ikke kan opstilles en generel regel for, hvornår der er behov for omlastning og transport i lastbiler. Det afhænger af, om det kan betale sig og er praktisk muligt, herunder fx afstanden fra kommunen til affaldsforbrændingsanlægget, hvor eventuelle omlastestationer kan placeres, hvilken type renovationsbiler der anvendes til indsamlingen (el- eller dieseldrevne), tætheden af bebyggelsen, dvs. om der er mængdemæssigt grundlag for at etablere en omlastestation og om der indsamles flere typer af affald i samme renovationsbil (fx restaffald og madaffald sammen). For de fleste kommuner vil det være klart på forhånd, om der kan svares ja eller nej til det første spørgsmål i beslutningstræet. I situationer, hvor der er usikkerhed, bør der tages udgangspunkt i ”ja”. For den eller de konkrete tilbudsgivere, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt der er behov for omlastning, opgøres transporttillæg med udgangspunkt i begge metoder og ved evalueringen at tilbuddet anvendes herefter det laveste af de to tillæg. 6.2 Transport fra omlastestationer og genbrugspladser til affaldsforbrændingsanlæg Transporten fra omlastestationer og genbrugspladser til affaldsforbrændingsanlæg forventes at foregå i lastbiler. I nogle situationer vil der være omkostninger til broafgifter eller færgebilletter. De data, som kommunen bør gøre tilgængelige for tilbudsgiverne, er den metode og de forudsætninger, som de lægger til grund for beregning af transporttillægget. Dvs. der skal fremgå data om: – Afhentningsadresser – Årligt antal transporter fra hver afhentningsadresse – Gennemsnitlig transporthastighed – Transportomkostninger, kr./time i lastbiler – Omkostninger til broafgifter og/eller færgebilletter per overfart Adressen for afhentning af affaldet er hhv. genbrugsstationer og adressen for omlastestation eller det befolkningsvægtede centrum. Omlastestationen behøver ikke at ligge inden for kommunegrænsen. Kommunen skal i udbudsmaterialet gøre det klart, hvordan den vil opgøre den gennemsnitlige transporthastighed eller transportafstand. Det anbefales, at beregningen af transportomkostningerne tager udgangspunkt i transportomkostninger per time i lastbiler. Transportafstanden i kilometer på de forskellige typer af veje omregnes derfor til en samlet transporttid på strækningen ved hjælp af transporthastigheden i lastbil. Transporthastighederne skal så vidt muligt tage højde for hastighedsbegrænsninger og evt. trængsel på de forskellige typer veje. Den samlede transporttid beregnes herefter ved at dividere transportafstandene på de forskellige typer af veje på strækningen med transporthastighederne på de forskellige typer af veje og summere disse. Timepriserne på godstransport med lastbil vil variere lokalt og over tid, afhængig af vilkår og krav ift. transporten samt markedsudviklingen på området. Herudover skal omkostninger til broafgifter og/eller færgebilletter inkluderes i transporttillægget for de strækninger, hvor det er relevant. Timepriserne for transport i lastbiler samt evt. omkostninger til broafgifter og/eller færgebilletter bør baseres på en markedsundersøgelse af dette. Alternativt kan omkostningerne baseres på kommunens erfaringstal, fx for transport af andre affaldsfraktioner, hvis disse er repræsentative for transporten af restaffald. Antallet af transporter per år opgøres med udgangspunkt i de årlige affaldsmængder fra hver afhentningsadresse divideret med kapaciteten på de lastbiler, som ligger til grund for timepriserne for transport i lastbiler. Der skal herudover tages højde for eventuelle tomme returkørsler. Transporttillægget kan beregnes for hver strækning fra omlastestation og genbrugspladser til affaldsforbrændingsanlæg, jf. Tabel 5. Der er i beregningen taget udgangspunkt i en transportomkostning per time. Input Værdi Enhed Transporttid på strækningen A Timer Transportomkostning, lastbil B Kr./time Evt. omkostninger til brotakster/færgebilletter per transport på strækningen C Kr./transport Omkostning til lastbil per transport på strækningen D = A * B + C Kr./transport Antal transporter (inkl. evt. tomme returkørsler) på strækningen per år E Transporter/år Omkostning per år på strækningen D * E Kr./år Tabel 5: Beregning af transporttillæg. Det totale transporttillæg for en tilbudsgiver beregnes herefter som summen af transporttillægget for hver strækning fra omlasteplads og genbrugspladser til affaldsforbrændingsanlægget. 6.3 Omkostninger til omlastning Omkostning til omlastning medtages i beregning af transporttillægget, hvis der er mulige tilbudsgivere, der ikke medfører behov for omlastning, jf. Figur 4. Omkostninger til omlastestation(er) bør omfatte alle relevante omkostninger inkl. omkostninger til læsning af lastbilerne. Omkostningerne kan variere lokalt pga. fx forskellig størrelse og placering af omlastestationerne. Kommunen skal oplyse tillægget for omlastning i udbudsmaterialet, dvs. den beregnede årlige omkostning inkl. omkostninger til læsning, når det er relevant. I de kommuner, hvor der tages udgangspunkt i eksisterende omlastestationer, baseres tillægget på de faktiske realiserede tidsforbrug på læsning samt omkostninger til omlastestationen fra tidligere år, hvis disse vurderes at være retvisende fremadrettet. I de kommuner, hvor der ikke kan tages udgangspunkt i en eksisterende omlastestation, må kommunen estimere omkostningerne. Kilde til data om omkostningerne kan fx være erfaringstal fra eksisterende omlastestationer i andre kommuner eller en markedsundersøgelse af dette. Tillægget kan beregnes med udgangspunkt i omkostninger til hhv. omlastestationen og læsning, jf. Tabel 6. Input Værdi Enhed Totale årlige omkostninger til omlastestationen A Kr./år Tidsforbrug på læsning per transport B Timer/transport Timeomkostning til læsning C Kr./time Antal transporter fra omlastestationen per år D Transporter/år Totale omkostninger til læsning E = B * C * D Kr./år Årlige omkostninger til omlastning A + E Kr./år Tabel 6: Beregning af omkostninger til omlastning 16 6.4 Beregning af omkostninger til transport direkte til affaldsforbrændingsanlægget Denne beregning ligger til grund for transporttillægget for de affaldsforbrændingsanlæg, hvor der ikke er behov for omlastning. Beregningen foretages efter samme fremgangsmåde som beskrevet i afsnit 6.2, men hvor omkostningerne er baseret på transport i renovationsbiler. En væsentlig forudsætning for beregningen er, at snitfladen mellem indsamling og transport er defineret ved den samme omlastestation (eller det befolkningsvægtede centrum), som anvendes ved beregningen af transporttillægget for de tilbudsgivere, som har behov for omlastning. Dvs. den mer-transport, som sker i renovationsbilerne i stedet for i lastbiler, udgør ligesom for de øvrige bydere afstanden mellem det punkt, hvor de øvrige tilbudsgiveres transportomkostninger starter og tilbudsgivernes affaldsforbrændingsanlæg. Timepriserne for renovationsbiler afhænger af, hvilken type renovationsbiler der bruges, og hvordan de bemandes. Kommunen bør her tage udgangspunkt i egne erfaringstal fra indsamlingsordningen. Beregningen er herudover parallel med beregningen af transportomkostninger i lastbiler og er derfor ikke beskrevet nærmere. 6.5 Beregning af samlet transporttillæg For hver tilbudsgiver beregnes et transporttillæg til brug for evalueringen af tilbuddet. Har kommunen realiserede omkostninger til omlastning og transport af affaldet til et eller flere affaldsforbrændingsanlæg, anbefales det, at estimaterne af omkostningerne til omlastning og transport kvalitetssikres ved at sammenligne disse med de faktiske omkostninger. Hvis der er (stor) forskel mellem de faktiske og estimerede omkostninger, bør de estimerede omkostninger for omlastning og transport til alle anlæg revurderes, da det må formodes, at de ikke er omkostningsægte. Det kan enten skyldes fejl i inputdata eller at beregningen ikke tager højde for alle relevante forhold. 7. Løbende opdatering af konkurrencefremmende tiltag og vejledning Forsyningstilsynet vil løbende følge udviklingen i affaldssektoren, herunder udbud af forbrændingsegnet affald. Kommunernes indberetninger og henvendelser til samt dialog med brancheaktører vil bl.a. danne grundlag for, at Forsyningstilsynet løbende kan forbedre de konkurrencefremmende tiltag og vejledning med henblik på at stimulere konkurrencen i affaldsforbrændingssektoren. Ved opdatering af de konkurrencefremmende tiltag og vejledningen vil Forsyningstilsynet bestræbe sig på at tage hensyn til udbudsprocessen. Således forventes offentliggørelse af opdaterede tiltag og vejledning, i det omfang det vurderes muligt og hensigtsmæssigt, at ligge i så god tid før ikrafttrædelsesdatoen, at de ændrede tiltag er mulige at implementere i udbuddet. Samtidig skal det undgås, at man strategisk kan omgå nye tiltag ved at fremskynde et udbud inden ikrafttrædelsesdatoen. Dette er en vurdering fra gang til gang og afhænger ligeledes af opdateringernes karakter. Opdaterede udgaver af de konkurrencefremmende tiltag og vejledningen vil blive offentliggjort på Forsyningstilsynets hjemmeside Forsyningstilsynet.dk og Retsinformation.dk. Ved offentliggørelsen vil Forsyningstilsynet angive tidspunkt for ikrafttrædelse. Kommunen kan have igangsat, men ikke afsluttet en udbudsproces inden Forsyningstilsynets offentliggørelse og ikrafttrædelsesdato af en opdateret udgave af de konkurrencefremmende tiltag og vejledningen. Hvis de gældende konkurrencefremmende tiltag ikke følges, skal dette indberettes til Forsyningstilsynet, og det vil således være kommunens ansvar at redegøre for, hvorfor deres udbud ikke følger den reviderede udgave af de konkurrencefremmende tiltag og vejledningen. Forsyningstilsynet vil foretage en konkret vurdering, hvori der lægges vægt på en række parametre såsom: – Det reviderede tiltags udslagskraft ift. at stimulere konkurrencesituationen for det pågældende udbud – Den konkrete konkurrencemæssige betydning for det enkelte udbud – De administrative byrder for kommunen ved at skulle ændre i udbuddet De løbende opdateringer har forskellig karakter. Forsyningstilsynet har valgt at inddele disse i to kategorier: – Forståelsesmæssige rettelser – Indholdsmæssige rettelser Kategorierne og Forsyningstilsynets tilgang til disse bliver gennemgået i det nedenstående. Vær opmærksom på særlige forhold for tilføjelser til positivlisten mellem to opdateringer af vejledningen (se afsnit 4.7.2.2). 7.1 Forståelsesmæssige rettelser Rettelser af forståelsesmæssig og dermed ikke substantiel karakter vil løbende blive foretaget i vejledningen. Her er tale om mindre justeringer, som efter Forsyningstilsynets vurdering ikke har betydning for kommunens gennemførsel af udbud. Når Forsyningstilsynet er bekendt med behov for forståelsesmæssige rettelser, og der er fundet en løsning herpå, vil disse blive offentliggjort hurtigst muligt. Ved offentliggørelsen af en revideret version som udelukkende indeholder forståelsesmæssige justeringer, vil ikrafttrædelsen være omgående. 7.2 Indholdsmæssige rettelser Rettelser af indholdsmæssig karakter foretages som udgangspunkt årligt. I særlige situationer kan der dog opstå mere akut behov for indholdsmæssige ændringer. Forsyningstilsynet bestræber sig på, at kommunen/udbudsansvarlige tidligt kender til substantielle ændringer, og har i den forbindelse særlig fokus på ændringer, der potentielt kan have toneangivende betydning for kommunen/udbudsansvarlige opsætning af udbud. Foretages væsentlige indholdsmæssige ændringer i vejledningen, sendes disse i offentlig høring. 8. Forsyningstilsynets håndtering af tilsyn I dette afsnit vil vi gennemgå Forsyningstilsynets tilgang til og opgaver inden for tilsyn med kommunernes udbud og de konkurrencefremmende tiltag. For at kunne føre tilsyn med, om begrundelser for ikke at følge de konkurrencefremmende tiltag er saglige, beskrives ligeledes Forsyningstilsynets forståelse af sagligt begrundede årsager. 8.1 Tilsyn Forsyningstilsynets tilsynsopgave er at foretage en vurdering af de gennemførte udbud, efter der er indgået kontrakt. 8.1.1 Tilsyn med indberetningspligt For de udbud hvor de konkurrencefremmende tiltag måtte være blevet fraveget, og dette ikke er indberettet, kan Forsyningstilsynet meddele påbud om indberetning, jf. miljøbeskyttelsesloven § 45 f, stk. 3. Forsyningstilsynet fører således tilsyn med, om kommunerne følger de konkurrencefremmende tiltag og indberetter årsager til ikke at følge disse, såfremt det er tilfældet, jf. § 45 g, stk. 1. Der kan være forskel på kommunens egen vurdering og Forsyningstilsynets vurdering af, hvorvidt kommunen fraviger de konkurrencefremmende tiltag og derfor har indberetningspligt til at angive saglige årsager. Forsyningstilsynet vurderer også, at dette tilsyn kan understøtte en løbende opdatering af vejledningen, da manglende indberetning også kan skyldes uklare formuleringer i vejledningen. 8.1.2 Tilsyn med saglige årsager Ifølge miljøbeskyttelsesloven § 45 g, stk. 2, og de tilhørende lovbemærkninger gælder følgende: » I de situationer, hvor der ikke foreligger en saglig begrundelse og kommunalbestyrelsen samtidig har indgået kontrakt med sit eget anlæg, vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at Forsyningstilsynet skal have mulighed for at gribe ind. Ministeren vurderer, at det vil det være hensigtsmæssigt og proportionalt, at Forsyningstilsynet vil kunne påbyde kommunalbestyrelsen at bringe sådanne kontrakter til ophør, men at dette må ske under hensyntagen til almenhedens interesser, herunder forsyningssikkerheden.« Således kan konsekvensen være, at kommunen bliver pålagt at bringe kontrakten til ophør, såfremt de: – ikke følger de konkurrencefremmende tiltag, – ikke kommer med en saglig årsag herfor og – indgår kontrakt med et affaldsforbrændingsanlæg, som kommunen ejer helt eller delvist. Forsyningstilsynets vurdering, af hvad der kan anses som ”sagligt begrundede årsager” til ikke at følge de konkurrencefremmende tiltag, er central og er uddybet i afsnit 8.2. Dertil kommer følgende, som fremgår af lovbemærkningerne, » Det forventes, at der alene vil blive meddelt påbud, hvis afvigelsen fra de konkurrencefremmende tiltag, vil være egnet til at begrænse konkurrencen på markedet.« I lovbemærkningerne er anført, at » Det er hensigten, at Forsyningstilsynet skal gennemgå de indberettede årsager, eventuelt i dialog med kommunerne, og vurdere om årsagerne er saglige.« Således vil Forsyningstilsynet have dialog med kommunen inden en afgørelse. Det er forventningen, at fx mindre afvigelser, teknikaliteter og misforståelser afklares i dialogen, således at disse ikke medfører påbud om ophør af kontrakten. Forsyningstilsynet vil her have fokus på både proportionalitet og saglighed. Af lovbemærkningerne fremgår det endvidere: » Forsyningstilsynets vurdering af, om og fra hvornår en kontrakt vil skulle bringes til ophør, vil skulle ske under hensyn til almenhedens interesser, herunder forsyningssikkerheden. Der vil eksempelvis ikke skulle meddeles påbud om at bringe en kontrakt til ophør på et tidspunkt, der vil gøre det umuligt for kommunalbestyrelsen at opfylde sin forsyningspligt. Dermed vil det efter en konkret vurdering skulle være muligt for kommunalbestyrelsen indgå en ny kontrakt om behandling af forbrændingsegnet affald, omfattet af en kommunal indsamlingsordning, inden den eksisterende kontrakt vil skulle være bragt til ophør. Det forventes dermed, at For-syningstilsynet ikke vil meddele påbud om, at kommunalbestyrelsen vil skulle bringe en kontrakt til ophør tidligere end 6 måneder fra tidspunktet for meddelelsen af påbuddet og så vidt muligt, så kommunen vil kunne opsige kontrakten på almindelige aftalevilkår« . Her vil Forsyningstilsynet igen gå i dialog med den enkelte kommune og ud fra dette vurdere, hvad der er rimeligt og proportionalt. 8.1.3 Sagsbehandlingstid Forsyningstilsynet vil bestræbe sig på, at have så kort sagsbehandlingstid som muligt. Derudover vil Forsyningstilsynet informere, når sagen/materialet åbnes, undervejs i det omfang det giver mening (er det en kort proces giver det fx ikke mening) og når sagen afsluttes – uanset vurdering. Fra indberetning til igangsættelse af sagen bestræber Forsyningstilsynet sig på, at der maksimalt går to måneder. Hvis en kommune ikke har hørt fra Forsyningstilsynet indenfor de to måneder (information om status på deres sagsbehandling), vil Forsyningstilsynet fraskrive sig muligheden for at meddele påbud om kontraktophør. Forsyningstilsynet tager forbehold for ovennævnte, hvis der bliver indberettet nye information på sagen, fx fra tredjepart. Forsyningstilsynet vil i dette tilfælde kontakte den pågældende kommune og oplyse om efterfølgende eventuelt sagsforløb. 8.2 Sagligt begrundede årsager Dette afsnit handler om, hvordan Forsyningstilsynet forstår sagligt begrundede årsager til ikke at følge de konkurrencefremmende tiltag. At kende til Forsyningstilsynets forståelse af sagligt begrundede årsager kan have betydning for, hvorvidt kommunerne i de enkelte situationer vælger at følge eller fravige de konkurrencefremmende tiltag. I det omfang Forsyningstilsynet måtte træffe afgørelser om, hvorvidt kommunernes begrundede årsager vurderes saglige eller ikke saglige, vil der over tid udvikle sig en egentlig praksis herfor. Afgørelserne vil blive offentliggjort og være tilgængelige på Forsyningstilsynets hjemmeside. Af lovbemærkningerne til L115 fremgår: » Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvidere, at de konkurrencefremmende tiltag bør benyttes af kommunerne, med mindre der er en saglig årsag til, at de fraviges. Det skal dermed sikres, at kommunalbestyrelsernes årsager er sagligt begrundede.« På den baggrund vurderes det, at såfremt kommunen kan dokumentere eller sandsynliggøre over for Forsyningstilsynet, at det ikke reducerer konkurrencen væsentligt ikke at følge et tiltag, vil Forsyningstilsynet som udgangspunkt betragte dette som værende en sagligt begrundet årsag. Forsyningstilsynet vil generelt lægge vægt på, at en saglig årsag har sit afsæt i undersøgte og dokumenterede forhold. Dette vil typisk kunne undersøges og dokumenteres gennem markedsdialogen. Således kan en saglig årsag til, at man ikke følger et konkurrencefremmende tiltag være, at markedsdialogen tydeligt viser, at markedet ønsker noget andet, som også lever op til kommunens behov, og at det skaber bedre konkurrence. Hertil skal det igen understreges, at de Hvorvidt en årsag er saglig, er en konkret og kvalitativ vurdering fra gang til gang. En begrundelse kan ikke være, at ”det gjorde man i sidste udbud”, eller ”det har en anden kommune gjort”. Det skyldes både, at markedet ændrer sig over tid, og at forholdende på markedet kan være forskelligt i forskellige geografiske områder. Hvis kommunen vælger ikke at følge flere konkurrencefremmende tiltag i deres udbud, er det ikke blot den isolerede effekt på konkurrencen af ikke at følge de enkelte tiltag, som skal undersøges, men derimod den samlede effekt af ikke at følge disse konkurrencefremmende tiltag, som skal undersøges. 8.2.1 Væsentlig begrænsning af konkurrencen Der kan være et meget varierende antal relevante tilbudsgivere. Antallet kan fx afhænge af, om de enkelte anlæg har ledig kapacitet, og om anlægget forventer at kunne afgive et konkurrencedygtigt bud. Det vurderes på baggrund af bl.a. de gennemførte udbud af affaldsforbrænding i perioden 2018-23, høje transportomkostninger og en heraf forventet reduktion i konkurrencepresset, at bortfald af én relevante tilbudsgiver vil kunne udgøre en væsentlig begrænsning af konkurrencen. Forsyningstilsynets vurdering af hvad der er en væsentlig begrænsning af konkurrencen afhænger bl.a. af udgangspunktet og hvem konkurrencen begrænses for: – Hvor mange : Der er stor forskel på betydningen for konkurrencen, om udgangspunktet er 20 relevante tilbudsgivere eller 2 relevante tilbudsgivere. Her har frafald af 1 relevant tilbudsgiver givetvis ikke nogen betydning i det første udgangspunkt, men meget stor betydning i det sidste. – Hvem frafalder : Der er stor forskel på, om konkurrencen begrænses for a) en eller flere oplagte tilbudsgivere eller b) en eller flere mindre oplagte tilbudsgivere (set fx ud fra tilbudsgivers geografiske placering, som har stor betydning for transportomkostningerne). Forsyningstilsynet vil i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret og kvalitativ saglighedsvurdering, herunder også en vurdering af, hvornår noget udgør en væsentlig begrænsning af konkurrencen. Her er det således op til kommunen at dokumentere og sandsynliggøre sin saglighedsvurdering, herunder effekten på konkurrencen. 9. Øvrigt vejledningsmateriale Nærværende liste over udvalgte eksisterende vejledninger inden for udbud omfatter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledninger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udfører det lovforberedende arbejde på det udbudsretlige område og udarbejder bl.a. vejledninger om udbudsreglerne. Vejledninger mv., som vurderes ikke at være relevante for udbud af behandling af forbrændingsegnet affald, der ikke er farligt affald, og som er omfattet af en kommunal indsamlingsordning, fremgår ikke af listen. Forskellige brancheforeninger og større offentlige bygherrer mv. har også udgivet vejledninger om eksempelvis gennemførelse af udbud, håndtering af markedsdialog og forhandling, inddragelse af bæredygtige, cirkulære og totaløkonomiske hensyn. Disse vejledninger fremgår ikke af listen. Nedenfor ses en oversigt over nogle af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledninger om udbudsreglerne17. 9.1 Vejledninger Udbudsloven - Vejledning om udbudsreglerne 18 Vejledningen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Udbudsloven sætter rammerne for, hvordan offentlige ordregivere skal købe ind. Intentionen med udbudsloven er at sikre den bedst mulige udnyttelse af de offentlige midler gennem en effektiv konkurrence om opgaverne. Med udgangspunkt i udbudsloven gennemgår den omfattende vejledning udbudsreglerne ud fra et praktisk perspektiv. Opbygningen af indholdet er udformet, så det kan læses i sin helhed eller anvendes som et opslagsværk, således vejledningen bedst understøtter arbejdet med tilrettelæggelsen af indkøb med konkret fokus på, hvad man skal, hvilke muligheder der er, og hvad man ikke må. Herudover er der tale om en vejledning, der forklarer og fortolker konkrete praktiske og juridiske problemstillinger. Evalueringsmodeller – Praktisk vejledning til offentlige indkøbere 19 Vejledningen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vejledningen sætter fokus på et enkelt emne i udbudsloven, nemlig reglerne om evaluering af tilbud, herunder evalueringsmodeller. Reglerne indebærer, at tilbudsgiverne skal have forudgående gennemsigtighed i, hvordan ordregivere vil foretage evaluering af de indkomne tilbud. Formålet med vejledningen er at vise ordregivere, hvorledes forskellige evalueringsmodeller fungerer. Vejledningen indeholder kun eksempler på enkelte modeller. Det er således ikke en udtømmende gennemgang af mulige og lovlige modeller, og der er ikke tale om, at nogle modeller anbefales frem for andre. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder. Vejledningen er målrettet udbudspraktikere, som ønsker et overblik over reglerne om evalueringsmodeller, og som overvejer, hvordan de kan udforme deres evaluering. Gennemførelse af grønne udbud - Vejledning om udbudslovens muligheder 20 Vejledningen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Formålet med denne vejledning er at hjælpe offentlige indkøbere med at foretage grønne indkøb i overensstemmelse med udbudsreglerne. Vejledningen indeholder en gennemgang af reglerne suppleret med relevante praktiske eksempler fra gennemførte udbud. Dialog før og under udbudsprocessen 21 Vejledningen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vejledningen indeholder en gennemgang af, hvordan man som ordregiver udnytter mulighederne for at indhente informationer fra virksomheder før et udbud. Dialog med markedet er vigtigt for at skabe en effektiv konkurrence om offentlige opgaver. Man kan have en dialog med virksomheder, før man udarbejder udbudsmaterialet og helt frem til, at man offentliggør udbuddet/udbudsbekendtgørelsen. Dialog med markedet før udbuddet kan bl.a. give ordregiver en indsigt i, hvordan markedet fungerer, og hvilke krav markedet kan leve op til. Informationerne kan bruges til at udarbejde et udbudsmateriale, hvor ordregivers behov matches bedst muligt med det, markedet kan levere. Eksempelvis kan det være en fordel at kende markedskapaciteten for at vurdere, om den udbudte kontrakt skal opdeles for at øge konkurrencen. Det kan også være med til at afhjælpe, at ordregiver stiller for dyre eller for høje krav, som markedet ikke kan efterleve. Skattemæssige forhold i offentlige udbud 22 Vejledningen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vejledningen har til formål at tilvejebringe klarhed om, i hvilket omfang offentlige ordregivere kan inddrage skattemæssige forhold, både i forhold til at udelukke virksomheder, der har begået skattesvig, og mulighederne for at stille krav om en særlig skattepolitik eller -praksis i forbindelse med udbud – både over og under EU's tærskelværdier. Totalomkostninger - Praktisk vejledning til offentlige indkøbere 23 Vejledningen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I denne vejledning gennemgås, hvordan totalomkostninger kan vurderes og opgøres, og hvilke overvejelser ordregivere bør gøre sig i den forbindelse. Fokus i vejledningen er derfor især på de principper og bestemmelser i udbudsloven, som har betydning for anvendelsen af totaløkonomiske principper i udbud. I offentlige indkøb kan det mange gange være en fordel at lave en helhedsbetragtning af omkostningerne forbundet med indkøbet, så man kan sikre, at et indkøb er omkostningseffektivt set over hele brugsperioden. Vejledning om vurdering af pålidelighed 24 Vejledningen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Denne vejledning indeholder en gennemgang af reglerne og processerne omkring indhentelse af vejledende udtalelser til vurdering af virksomheders pålidelighed i udbud, hvor en virksomhed er omfattet af en eller flere udelukkelsesgrunde og ønsker at dokumentere pålidelighed. I vejledningen kan offentlige ordregivere og virksomheder finde hjælp og råd, når virksomheder ønsker at dokumentere deres pålidelighed, og når ordregivere skal indhente en vejledende udtalelse hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Processen afspejler et vigtigt hensyn til, at tidsaspektet er af stor betydning for både ordregiver og tilbudsgivere ved gennemførelsen af det enkelte udbud. Vejledning om EU’s sanktioner mod Rusland om offentlige kontrakter 25 Vejledningen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. EU har siden Ruslands invasion af Ukraine vedtaget en række sanktioner mod Rusland. Den 9. april 2022 trådte der bl.a. en række sanktioner i kraft, som vedrører offentlige kontrakter. Disse sanktioner forbyder tildeling af offentlige kontrakter til leverandører fra eller med forbindelse til Rusland. Forbuddet omfatter også videreførelse af eksisterende kontrakter med sådanne leverandører. Formålet med denne vejledning er at hjælpe offentlige ordregivere med at håndtere situationer, der omfatter russiske leverandører mv., i overensstemmelse med reglerne. Opdel kontrakten eller forklar 26 Når man som offentlig ordregiver planlægger sit udbud, skal man vurdere, om det er hensigtsmæssigt at opdele en kontrakt i delkontrakter, så det bliver nemmere for små og mellemstore virksomheder at deltage i konkurrence om offentlige kontrakter. Vælger man ikke at opdele kontrakten, skal man i udbudsmaterialet skrive en forklaring på, hvorfor man ikke gør det. Guiden giver et indblik i de overovervejelser, der kan være udslagsgivende for, om det er hensigtsmæssigt, at man opdeler kontrakten – eller at man undlader at gøre det. Sådan vurderer du ”klar grænseoverskridende interesse” 27 Køber man varer eller tjenesteydelser med en forventet værdi under de gældende EU-tærskelværdier, skal man altid starte med at vurdere, om kontrakten har en klar grænseoverskridende interesse. Er man i tvivl om, hvordan man gør, så kan man hente hjælp i denne guide og bruge standardskemaet. Guide til indhentning af vejledende udtalelse 28 Når ordregiver vurderer, at en virksomhed er omfattet af én eller flere udelukkelsesgrunde, skal virksomheden have mulighed for at dokumentere sin pålidelighed for at undgå udelukkelse. I en sådan situation har man som ordregiver pligt til at anmode om og afvente en vejledende udtalelse om virksomhedens dokumentation for pålidelighed fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Guiden giver et overblik over de krav og retningslinjer, når man som ordregiver skal indhente en vejledende udtalelse til vurdering af en virksomheds pålidelighed. Forsyningstilsynet, den 2. september 2024 Carsten Smidt / Nina Juul Officielle noter 1 Bemærkning til lovforslag nr. L 115, s. 28 2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ”Vejledning om udbudsreglerne”: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2016/20160129-udbudsloven-vejledning-om-udbudsreglerne/ 3 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udgivelse omkring markedsdialog: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2018/20180123-dialog-foer-og-under-udbudsprocessen/ 4 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udgivelse omkring Evalueringsmodeller: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2022/20220922-evalueringsmodeller-praktisk-vejledning-til-offentlige-indkoebere/ 5 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgivet en vejledning til udfyldelse af e-formularer til brug ved EU-udbud: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2023/e-formularer-vejledning-og-opslagsvaerk-til-udfyldelse-af-e-formularer-ved-eu-udbud/ 6 Det skal bemærkes, at Forsyningstilsynet har til opgave at vejlede om forståelsen af de konkurrencefremmende tiltag og reglerne herom, men har ikke til opgave at rådgive kommunerne om udformningen deres konkrete udbud mv. Måtte kommunen have brug for en sådan rådgivning, bør kommunen søge bistand fra rådgivere med relevant baggrund. 7 Jf. f.eks. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2018): https://kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2018/20180123-dialog-foer-og-under-udbudsprocessen/ 8 Se afsnit 2.1 for nærmere beskrivelse af begrebet Potentielle tilbudsgivere 9 Positivlisten med eventuelle tilføjelser: https://forsyningstilsynet.dk/vejledning-og-indberetning/vejledninger/2024/vejledning-om-brug-af-konkurrencefremmende-tiltag-ved-udbud-af-forbraendingsegnet-affald 10 Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner. https://ens.dk/presse/energistyrelsen-udgiver-samfundsoekonomiske-beregningsforudsaetninger-2022 11 Transportøkonomiske enhedspriser: https://www.trm.dk/publikationer/2008/transportoekonomiske-enhedspriser 12 Se fx afsnit 2.4 ”Emissioner til luften” i Energistyrelsens ” Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner 2022” 13 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/soeb22. pdf. 2021-priser er omregnet til 2024-priser. 14 Se i øvrigt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgivelse ”Dialog før og under udbudsprocessen”: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2018/20180123-dialog-foer-og-under-udbudsprocessen/. 15 Har kommunen flere affaldsoplande, kan der tages udgangspunkt i det befolkningsvægtede centrum i hvert af disse. 16 Dette er under antagelse af, at omlastestationen kun håndterer opgaver relateret til det pågældende udbud. Udføres flere opgaver, bør de årlige omkostninger til omlastestationen opdeles proportional mellem disse opgaver (fx ved to lige store opgaver pålægges hver opgave halvdelen af de årlige omkostninger). 17 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledninger om udbudsreglerne: https://www.kfst.dk/udbud/ 18 Vejledning om udbudsreglerne: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2016/20160129-udbudsloven-vejledning-om-udbudsreglerne/ 19 Praktisk vejledning til offentlige indkøbere: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2022/20220922-evalueringsmodeller-praktisk-vejledning-til-offentlige-indkoebere/ 20 Grønne udbud - vejledning om udbudslovens muligheder: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2022/20220906-gennemfoerelse-af-groenne-udbud/ 21 Dialog før og under udbudsprocessen: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2018/20180123-dialog-foer-og-under-udbudsprocessen/ 22 Skattemæssige forhold i offentlige udbud: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2022/20221220-skattemaessige-forhold-i-offentlige-udbud/ 23 Totalomkostninger - Praktisk vejledning til offentlige indkøbere: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2016/20161130-totalomkostninger-praktisk-vejledning-til-offentlige-indkoebere/ 24 Vejledning om vurdering af pålidelighed: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2023/vejledning-om-vurdering-af-paalidelighed/ 25 Vejledning om EU’s sanktioner mod Rusland om offentlige kontrakter: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2023/vejledning-om-eu-s-sanktioner-mod-rusland-om-offentlige-kontrakter/ 26 Opdel kontrakten eller forklar: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2018/20180926-guide-opdel-eller-forklar/ 27 Sådan vurderer du ”klar grænseoverskridende interesse”: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2018/20180926-guide-saadan-vurderer-du-klar-graenseoverskridende-interesse/ 28 Guide til indhentning af vejledende udtalelse: https://www.kfst.dk/udbud/regler-og-lovgivning/gaeldende-udbudsregler/vurdering-af-paalidelighed/skema-og-guide-for-ordregivere/

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9624

retsinformation

43cfa55a59e20506469f35d3fed8816ea549fee1b5fa8d69aefa0c21a26fa373

2024-09-03

2024-09-02

2025-01-02

6140516e-cfad-4bc9-83c2-ce596d8b3d82

DK

dan

administrative_guidance_1

valid

Cirkulæreskrivelse om Den Kriminalpræventive Pris 2025

Cirkulæreskrivelse om Den Kriminalpræventive Pris 2025 Den Kriminalpræventive Pris 2025 Den Kriminalpræventive Pris blev indstiftet i forbindelse med indgåelse af politiets flerårsaftale for perioden 1996-1999 og er siden uddelt hvert år. Den Kriminalpræventive Pris 2025 er på 50.000 kr. Formålet med prisen er generelt at sætte fokus på kriminalitetsforebyggende arbejde i lokalområderne, herunder at opmuntre til kriminalitetsforebyggende initiativer og øge bevidstheden om vigtigheden af kriminalitetsforebyggelse både hos enkeltpersoner og hos organisationer, foreninger og myndigheder. Prismodtager vil kunne være en person, et projekt eller en gruppe (institution, forening, ungdomsklub eller lignende), som findes at have gjort sig fortjent til påskønnelse for en særlig indsats eller et særligt initiativ på det kriminalpræventive område i det forløbne år. Prisen vil også kunne uddeles til offentligt ansatte og vil kunne uddeles samtidig med økonomisk støtte til f.eks. fortsættelse eller udbygning af det projekt eller lignende, der danner grundlag for prisen. Modtagelse af prisen forudsætter ikke, at der er ydet støtte fra Justitsministeriets særlige kriminalpræventive pulje til vedkommende person eller gruppe. Justitsministeriet skal opfordre politikredsene til at indsende indstillinger til Den Kriminalpræventive Pris for 2025. Justitsministeriet skal samtidig anmode politikredsene om at orientere lokale kriminalpræventive samarbejdspartnere, foreninger mv. om prisen og opfordre til, at der – eventuelt sammen med politikredsen – afgives indstilling til prisen. Indstillinger til Den Kriminalpræventive Pris for 2025 bedes indsendt senest fredag den 31. januar 2025 til: Det Kriminalpræventive Råd via e-mail på [email protected] eller ved almindelig post på adressen Polititorvet 14, 1780 København V. København, den 30. august 2024 Peter Hummelgaard / Jakob Hüttel

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9618

retsinformation

8ecc4bc474cd21f30588f71273bead0c42e7213b62ff69db7412e300d5465568

2024-08-31

2024-08-30

2025-01-02

1614070e-aeb9-488b-aa61-ed2f1c32cf76

DK

dan

final_administrative_decision

valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-11280

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-11280 Ikke kritik af Randers Amtsavis for at omtale modstand mod ny lokalplan Randers Amtsavis omtalte i efteråret 2023 i en række artikler, at et forslag om vedtagelse af en ny lokalplan i et boligområde havde mødt modstand fra de omkringboende borgere. En ejendomsinvester og byrådspolitiker, der stod bag forslaget, klagede til Pressenævnet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger om antallet og karakteren af indsigelser i forbindelse med høringen over den nye lokalplan og over, at avisen havde afvist at berigtige de ukorrekte oplysninger. Pressenævnet bemærkede, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis mediet havde anvendt en ensartet terminologi ved omtalen af antallet af indsigelser modtaget i høringsprocessen om den nye lokalplan. Nævnet fandt, at det fremgik, at der var tale om massiv kritik fra mange borgere, ligesom flere lokalpolitikere havde udtalt sig om antallet og bemærkede, at klager var kommet til orde i artiklerne. Nævnet udtalte ikke kritik. [Klager] har klaget til Pressenævnet over forsideomtalen ”Naboer føler sig ført bag lyset af byrådsmedlem om nyt boligområde” og artiklen ”Vrede naboer føler sig ført bag lyset af [Klager]s rolle i ny lokalplan: Jeg er investeringsmand først og siden byrådspolitiker, bragt den 3. september 2023, forsideomtalen ”Ny kritik af politikers boligudstykning: Det er uordentligt og respektløst” og artiklen ”Mere end 200 naboer protesterer over byrådsmedlems byggegrunde: Alligevel havde han sat dem til salg – før tilladelsen var hjemme”, bragt den 12. oktober 2023, forsideomtalen ”Skepsis over byrådskollegas byggeplaner: Storm af klager gør indtryk” og artiklen ”[Klager]s lokalplan kan hænge i en tynd tråd: Massive protester fra naboerne har gjort et stort indtryk – nu skal afgørelsen træffes” bragt den 12. december 2023 samt delt via et Facebook-opslag, bragt samme dag på Facebook-siden ”Amtsavisen.dk”, og forsideomtalen Byrådsmedlem får nej til byggeri, som 411 husstande er modstandere af” og artiklen ”Seks ud af syv politikere tager 400 naboers parti og kvæler køreklar lokalplan: - Det er en personlig vendetta mod mig, raser bygherren” bragt den 16. december 2023 og delt via et Facebook-opslag samme dag på Facebook-siden ”Amtsavisen.dk”, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekt information, som avisen har afvist at berigtige. 1 Sagsfremstilling Påklagede artikler - Artikel 1 Randers Amtsavis bragte den 3. september 2023 forsideomtalen ”Naboer føler sig ført bag lyset af byrådsmedlem om nyt boligområde”. Forsideomtalen er bragt med et billede af blandt andet [Klager]. Randers Amtsavis bragte samme dag artiklen ”Vrede naboer føler sig ført bag lyset af [Klager]s rolle i ny lokalplan: Jeg er investeringsmand først og siden byrådspolitiker” Artiklen blev bragt i den trykte avis på side 4-5 og på amtsavisen.dk. Artiklerne er enslydende. Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], der står foran en græsmark. Af billedteksten fremgår: ”[Klager], ejer af [Selskab A] og byrådsmedlem, oplever bestemt ikke, at han skulle have fået nogen som helst særbehandling på grund af sin position som byrådsmedlem. Han glæder sig over det udkast til lokalplan, som ligger for det sidste område i den ende af [Vejnavn 1], som støder ud mod [Bynavn 1] Fjord. ” Artiklen har følgende underrubrik: ”Et nyt forslag til lokalplan har vakt stor harme i nybyggerkvartererne øst for [Bynavn 2]. Her mener flere borgere, at de var blevet lovet noget andet. Desuden vækker de store ændringer i forhold til den tidligere lokalplan undren og frustration. Amtsavisen har bedt om aktindsigt for at undersøge, hvordan sidste del af processen har været frem til lokalplanforslaget, som [Klager], byudvikler og politiker for [Parti X], står bag. ” Af artiklen fremgår blandt andet: ”[Bynavn 1]/[Bynavn 3]: En lokalplan for ny udstykning med fjordudsigt har sat sindene i kog i et nybyggerkvarter øst for [Bynavn 2]. Her skal lokalplan 742 afløse lokalplan 335, hvis ellers den nye plan bliver godkendt af Erhvervs- og planudvalget i november. Den nye lokalplan betyder, at en plan med let bebyggelse bliver afløst af en plan med mere tæt bebyggelse, hvilket får stor indflydelse på borgerne i kvarterne lige omkring. Det drejer sig om det nederste stykke på østsiden af [Vejnavn 1], hvor den gamle lokalplan gav mulighed for i omegnen af 40 beboelsesenheder, og den nye giver det dobbelte. Hvis den bliver vedtaget, som den ser ud nu, kommer det både til at presse udsigten fra de øvrige boliger i området, men vil også give mere trafik og en mindre grøn oplevelse af området efter borgernes perspektiv. Spørger ind til planerne før køb Men det er ikke den allerstørste kritik. For først og fremmest mener nogle af beboerne i området, at udstykkeren [Klager], som også sidder i byrådet for [Parti X], er løbet fra sine løfter. ” I artiklen er indsat et billede af et skærmprint af en lokalplan. Af billedteksten fremgår: ”Ny lokalplan grunde [Vejnavn 1] og [Vejnavn 3] [Bynavn 1] Kommune, [Klager]. Screenprint fra lokalplan i høring hos [Bynavn 1] Kommune” I artiklen fremgår videre: ”En af dem er [Person 1], som for år tilbage købte grund på [Vejnavn 4] mellem [Bynavn 2] og [Bynavn 3] af samme person. Umiddelbart nordøst for den nye udstykning. - Da vi køber af [Klager], spørger vi ind til fremtiden og udsigten, da det er derfor, vi vil købe grunden. Og der henviser han til lokalplan 335 som et sted, hvor vi kan se, hvad der kommer i fremtiden, fortæller han. Han konkluderede, at lokalplan 335 fremstod meget grøn og åben og havde derfor ikke yderligere betænkeligheder i den retning. Bliver en smule muggen Da det så i løbet af denne sommer går op for [Person 1], at [Klager] nu selv har bedt om at få lavet en ny plan for området, og hvor tæt bebygget det nye lokalplanudkast er, bliver han - med egne ord - en lille smule muggen. ” I artiklen er indsat et billede af et skærmprint af en lokalplan. Af billedteksten fremgår: ”Indtil videre er området en del af lokalplan 335, hvor der er lagt op til en noget anderledes løs bebyggelse. Siden den plan blev lavet har [Klager] erhvervet de nederste to tredjedele af stykket og solgt en midterstribe videre til [Selskab B]. ” Af artiklen fremgår herefter: ”- Det er en helt anden type boliger end den anden lokalplan, meget tæt bebyggelse og nærmest ingen grønne områder. Det bliver nærmest som en mur, der lukker sig omkring den nye udstykning og som lukker de omkringliggende bebyggelser inde. Det passer slet ikke ind sammen med området, mener han. [Person 2] er nabo til [Person 1]. Udover at være frustreret over [Klager]s involvering i den nye udstykning til ulempe for de tidligere udstykninger, studser han også over [Klager] udtalelse i anden sammenhæng. - Taler med to tunger For i forbindelse med en fase i udviklingen af [Bynavn 4] længere inde mod [Bynavn 1], harcelerede byrådspolitikeren mod ændring af nyere lokalplaner. Her skriver [Klager]: ". . . for hvad skulle man ellers kunne rette sig efter. Ingen regler uden undtagelser, men nye lokalplaner burde ikke kunne ændres." [. . . ] - Det falder mig for brystet og giver en oplevelse af, at han taler med to tunger, siger [Person 2], som går et skridt videre og undrer sig over, at [Klager] er kommet tilbage i politik, netop som endnu en af hans udstykninger skal afklares. Derfor bekymrer [Person 2] - og flere andre borgere, som Amtsavisen har talt med - sig for, om han i egenskab af byrådspolitiker har haft mere frie tøjler som byudvikler. [Klager] ser dog situationen meget anderledes. - Ord mod ord For det første ønsker han slet ikke at gå ind i debatten om, hvorvidt han har sagt det ene eller det andet. For han har efter eget udsagn aldrig lovet nybyggerne på [Vejnavn 4] andet end udsigten direkte ned mod fjorden. Ikke den ind mod byen, hvor den nye lokalplan gælder. ” Der er i artiklen indsat et billede af et vejskilt, hvor der står ”[Vejnavn 1]”. Af billedteksten fremgår: ”En ny lokalplan i høring i øjeblikket vækker frustration i området omkring [Vejnavn 1], for den er meget langt fra den gamle lokalplan og det, naboerne i de omliggende bebyggelser mener, de er blevet lovet. ” I artiklen fremgår herefter: ”- Hvem, der har sagt og gjort hvad, bliver jo ord mod ord, siger han og fortæller, at dengang gav kommuneplanen endda mulighed for at bygge endnu tættere på fjorden - noget som siden er blevet ændret, og hvor han fik nej til dispensation. Med hensyn til at ændre i nye lokalplaner, påpeger han, at lokalplan 335 har 18 år på bagen og desuden - ifølge [Klager] informationer - er lavet i modstrid med daværende grundejers ønsker. - Hvis jeg har fået særbehandling . . . På baggrund af bekymringer blandt borgerne fra [Vejnavn 1] om [Klager]s indflydelse på den nye lokalplan for området, har Amtsavisen bedt om aktindsigt i de sagsakter og korrespondancer, som hører til den afgørende del af processen. Over 600 sider bliver det til, og ifølge [Person 3], som er planchef i [Bynavn 1] Kommune, tegner de sider et meget godt billede af, hvor meget arbejde der ligger i at lave denne type planlægning. [Klager] føler da bestemt ikke, at han har fået særbehandling. Tværtimod. - Det har jo taget to et halvt år fra første ansøgning til nu. Hvis jeg har fået særbehandling, vil jeg nødig være andre udstykkere, mener han. [Person 3] bekræfter, at han er blevet behandlet som alle andre. - Han har ikke fået særbehandling, selvom han er byrådsmedlem, slår hun fast. "Mit område og min lokalplan" Et dyk ned i aktindsigten viser dog en meget nøjeregnende og engageret ejer af [Selskab A], som er [Klager]s udviklingsvirksomhed. "Jeg har trods alt den største erfaring omkring lokalplanerne herude", skriver han i en mail til kommunens forvaltning og fremhæver, hvordan han har boet på tre af vejene, bygget to af lokalplanerne, lavet tre af lokalplanerne med omkring 300 huse og som politiker har vedtaget lokalplan 506 med 149 grunde. ” Der er i artiklen indsat et billede af [Klager] fra 2015, hvor han står på en mark. Af billedteksten fremgår: ”[Klager] har både som byudvikler og politiker været involveret i området omkring [Vejnavn 1] i årevis. Her fra området i 2015. ” Af artiklen fremgår herefter: ”I en anden mail skriver han: "Jeg er helt uforstående overfor, hvordan man kan tillade sig at ændre så meget på det oprindelige forslag, som vi indsendte, når vi havde en anden aftale." Lidt længere ned fortsætter mailen: "Det er mit område, min lokalplan og jeg har om nogen den største interesse og økonomi i at få den bedste lokalplan og holde en rød tråd i der bebygges herude og er den person, der kender historikken i samtlige lokalplaner", lyder det. Bedrevidende kommune Efter at have læst adskillige udsagn af denne type, må Amtsavisen spørge [Klager]: Har du svært ved at acceptere, at kommunens ansatte har myndighed i forhold til din lokalplan? - Jeg kan godt acceptere, at de er myndighed i forhold til veje og kommunalplan og det lovgivningsmæssige. Men jeg synes, at kommunen går ind og er bedrevidende i forhold til, hvad der er godt og mindre godt, og så siger jeg fra, forklarer han om indhold og tone i de emails, han har sendt til kommunen. Planchef [Person 3] medgiver, at [Klager] ikke altid har været tilfreds med myndighedsarbejdet. Men hun understreger også, at han ikke er den eneste bygherre, som er engageret i alle detaljer. Der er jo også ting på spil for bygherren, men det vigtigt at udarbejdelsen af lokalplaner foregår i konstruktiv dialog. […] - Det er altid en balance mellem bygherre, naboer og andre hensyn i sådan en lokalplan. Og så det jo byrådet som i sidste ende beslutter, om det mener, at balancen er fundet, og om det vil godkende en lokalplan, siger hun. Først og fremmest virksomhedsejer Selvom [Klager] har overvejet sin rolle som politiker i projektet, mener han ikke, at det skal få ham til at holde sig tilbage i forhandlingerne. Heller ikke selvom byrådet i fællesskab er chefer for hele forvaltningen. - Jeg ved ikke, hvad det er for en magt, jeg kan anvende, fordi jeg byrådsmedlem. Jeg kan ikke sige, at fordi jeg er politiker, så skal I gøre sådan og sådan. Fordi jeg er ejer af udstykningen vil jeg selvfølgelig gøre alt i min magt for at beskytte min investering, siger han og uddyber: - Jeg er jo først og fremmest ejer af [Selskab A]. Det er mit hovederhverv, uanset om jeg er politiker. ” - Artikel 2 Randers Amtsavis bragte den 12. oktober 2023 forsideomtalen ” Ny kritik af politikers boligudstykning: - Det er uordentligt og respektløst”. På forsiden er omtalen bragt med følgende underrubrik: ”Byrådsmedlem [Klager] fra [Parti X] satte grundene i sin nye udstykning i [Bynavn 2] til salg, selv om lokalplanen ikke er godkendt endnu. Naboer kalder det respektløst. ” Randers Amtsavis bragte samme dag artiklen ” Mere end 200 naboer protesterer over byrådsmedlems byggegrunde: Alligevel havde han sat dem til salg - før tilladelsen var hjemme ”. Artiklen blev bragt i den trykte avis på side 8-9 på amtsavisen.dk. Artiklerne er enslydende. Der er i artiklen indsat et billede af en gruppe personer, som står på en græsmark. Af billedteksten fremgår: ”En hel del borgere i nybyggerkvarteret omkring [Vejnavn 1] er frustrerede over lokalplan, der er på vej for ny udstykning i området. Derfor har de benyttet sig af deres demokratiske ret til høringssvar. Nu er de forundrede over, hvordan en af grundejerne har ageret, før sagen er færdigbehandlet. ” Artiklen har følgende underrubrik: ”[Person 1] og flere end 200 andre står bag kritiske høringssvar til ny lokalplan ved [Vejnavn 1]. Derfor undrer det dem meget, at [Klager], medlem af byrådet for [Parti X], reklamerer for grundsalg på den del af området, han ejer, før lokalplanen er endelig besluttet. - Det virker som et udtryk for manglende respekt for den demokratiske proces, siger [Person 1]. I en skriftlig kommentar forbeholder [Klager] sig retten til at informere om sit projekt, når han vil. ” Af artiklen fremgår blandt andet: ”[Bynavn 1]: For nyligt fik [Person 1] og flere af hans venner noget af en ubehagelig overraskelse. De opdagede nemlig, at [Klager], byudvikler og byrådspolitiker for [Parti X] i [Bynavn 1] Kommune, havde sat gang i processen omkring salg af nogle nye byggegrunde på sit jordstykke ved [Vejnavn 1]. Når det var en overraskelse, skyldes det, at lokalplanen for udstykningen endnu er under behandling, og at man derfor ikke med sikkerhed kan vide, hvordan det hele ender. Når overraskelsen var ubehagelig, skyldes det, at [Person 1] er blandt de mere end 200 borgere i området, som har gjort indsigelse mod lokalplanen, mens høringen var i gang. - Selvfølgelig kan vi det - Det efterlader os jo med et indtryk af, at hele behandlingen af lokalplanen er proforma, forklarer [Person 1] selv og uddyber egne forventninger til processen herfra: - Vi håber og tror jo på, at forvaltningen vil tygge vores indvendinger igennem, og at det får indflydelse på projektet, når så mange er skeptiske, forklarer [Person 1], som selv bor på [Vejnavn 4] umiddelbart op af den nye udstykning. Ifølge [Klager]s hjemmeside [Bynavn 1]bygger.dk afholder byudvikleren informationsmøde 24. oktober med udgangspunkt i den kommende lokalplan. I første omgang var der her sat en deadline for indgivelse af bud 15. november. Den deadline er dog i skrivende stund forsvundet. ” Der er i artiklen indsat et billede af en græsmark. I baggrunden kan ses store jordbunker og udsigten til [Bynavn 1] Fjord og et byområde. Af billedteksten fremgår: ”På østsiden af [Vejnavn 1] syd for [Vejnavn 3] og halvvejs ned til [Vejnavn 2] ligger det nye udstykningsområde, som har en fantastisk udsigt over [Bynavn 1] Fjord. ” Af artiklen fremgår: ”Under et reklameopslag for arrangementet i Facebook [Bynavn 1] skriver [Klager], at lokalplanen vedtages 9. november. Da en facebookbruger i gruppen undrer sig over, hvordan han kan være sikker på det, når der er kommet indsigelser, lyder svaret fra byudvikleren: "Selvfølgelig kan vi det. Planloven følges til punkt og prikke, og lokalplansforslaget er i fuld overensstemmelse med Kommuneplanen og uden principielt betydning. Såfremt, der er i høringsfasen er indkommet indsigelser, der har relevans i forhold til planlov, vil de kunne blive indarbejdet i lokalplanen inden endelig vedtagelse." - Under al kritik For [Person 1] er det chokerende læsning. - Han kunne, også hvis han kun var byudvikler, vente til processen var færdig, før han gik i gang. Men jeg synes, det er en skærpende omstændighed, at han er politiker. Han burde vide bedre, siger han og fortsætter: - Jeg synes, det er under al kritik, og at han udviser manglende respekt for den demokratiske proces. Det her er ikke for sjovt, og der er mange, som er involverede og fortørnede. Vi er enige om, at det er uordentlig og respektløst, og at hans håndtering af det får os til at føle os magtesløse. Området, som der er så stor uenighed om, befinder sig på østsiden af [Vejnavn 1] i den sydlige ende. Her er lokalplan 742, som skal afløse 335, i øjeblikket i behandling. Den største del af området er ejet af [Selskab A], som er [Klager]s virksomhed. Derudover ejer [Bynavn 1] Kommune og [Selskab C] også en del af lokalplansområdet. Ikke automatisk vedtaget Der er indkommet 14 høringer på lokalplanen. En af dem er underskrevet af 217 personer, mens en anden har 16 medunderskrivere. Derudover udtaler flere grundejerforeninger sig også om lokalplanen. Amtsavisen har spurgt [Bynavn 1] Kommune, om det er korrekt, som [Klager] skriver, at lokalplanen automatisk kan forventes vedtaget, når der ikke er store spørgsmål på spil i forhold til planloven. ” […] ”Til det svarer [Person 4], direktør for Udvikling, Miljø og Teknik i [Bynavn 1] Kommune i et skriftligt svar: "I sidste ende er det altid en politisk afvejning af forskellige hensyn der bestemmer, hvordan en lokalplan skal se ud. Fordi en lokalplan er i overensstemmelse med lovgivningen er det ikke det samme, som at man fra politisk hold ser den som ønskelig." Han fortsætter: "Vi gennemfører høringer af lokalplaner for at få borgernes input til om et projekt er ønskeligt, om der er særlig hensyn der skal tages eller noget helt tredje. Efter høringsfasen skal man i lyset af høringssvarene fra politisk hold tage stilling til, om lokalplansforslaget skal vedtages som foreslået, om der i høringsfasen er kommet hensyn på banen, der gør, at lokalplansforslaget skal ændres, eller om lokalplansforslaget helt skal droppes. Det er ikke en juridisk proces, men en politisk proces at afgøre om et lokalplansforslag skal vedtages”. Ikke til citat Amtsavisen har været i telefonisk kontakt med [Klager], hvor han ikke har ønsket at svare på spørgsmål til citat. Det vi gerne ville have haft svar på er: Hvorfor gør du klar til at sælge grundene i en ny lokalplan, før den er vedtaget? Har kritikerne ikke ret i, at det er en undergravning af den demokratiske proces? I et svar på nettet har du givet udtryk for, at der højst kan ske mindre administrative ændringer. Hvordan kan du være sikker på, at andre politikere ikke ønsker at ændre eller forkaste din lokalplan på baggrund af høringssvarene? Efterfølgende har Amtsavisen givet [Klager] mulighed for at komme med en skriftlig kommentar til [Person 1]s kritik af den manglende respekt for den demokratiske proces ud fra [Klager]s kommentar i Facebook [Bynavn 1]. ” Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], der står foran en græsmark. Af billedteksten fremgår: ”[Klager], byrådsmedlem for [Parti X], ønskede i første omgang ikke at medvirke i artiklen. Dagen derpå sendte byudvikleren et længere skriftligt svar, hvor han adresserer nogle af sagens perspektiver. ” Af artiklen fremgår herefter: ”Det har han ikke ønsket. Amtsavisen har derudover onsdag spurgt [Klager] om, hvorfor han efter vores første samtale har fjernet udbudsdeadlinen, som lå midt i november. Til dette spørgsmål modtog Amtsavisen et længere skriftlig svar, som vi efter [Klager]s ønske bringer i kontekst. [Klager]s skriftlige svar: "[Bynavn 1] Kommune har efter vores samtale (tirsdag, red.) meddelt, at man ikke kan nå udvalgsmødet 9. november. Der ligger en uafklaret klage i naturklagenævnet på manglende miljøvurdering, hvilket [Bynavn 1] kommune har vurderet ikke er nødvendigt, så indtil naturklagenævnet har afvist eller behandlet sagen, må vi desværre afvente en vedtagelse af lokalplanen. Vi retter naturligvis til i forhold til en endelig dato for lokalplanvedtagelse, og herefter hvornår det kommende udbud kan afholdes. Da man ikke kan sige bestemt hvornår, så har vi ikke længere en dato på vores materiale. Så snart vi ved, hvornår lokalplanen kan udvalgsbehandles og godkendes, så fastsætter vi ny dato på udbud af grunde. Vi har mange interesserede købere, der venter på at få fingre i deres drømmegrund. Vi forventer klart at lokalplanen vedtages, da den overholder alle gældende regler for kommuneplanen, som den har tilfælles med lokalplanerne for de andre udstykninger i området. Det gælder husenes placeringer i landskab, højder, afstandskrav, grønne områder og udtryksformer, og som giver en super flot afslutning på arealerne ned mod fjordlandskabet. Netop derfor forventes lokalplanen vedtaget med meget få ændringer, når den fremlægges for Erhverv og Planudvalget. Det er jo forhold som både forvaltningen og jeg som udstykker i fællesskab gennem de 2½ års sagsbehandlingstid har nået til enighed omkring. Vi vil fortsat afholde informationsmøder for de rigtig mange interesserede købere vi har på venteliste, og fortælle dem om lokalplanen, udbudsbetingelser m.v. Vi deltager også på [Bynavn 1]messen, hvor vi gør reklame for de nye byggegrunde og vores infoaftner. (Det samme gør [Bynavn 1] Kommune for [Bynavn 5], og her er der jo heller ikke vedtaget noget eller lavet en lokalplan). Så vi fortsætter med at klargøre det hele, således at alt er klart til at trykke på den grønne knap, når lokalplanen bliver endelig vedtaget." Udskudt plan bekræftes [Bynavn 1] Kommune bekræfter, at man på baggrund af mængden af høringssvar og bearbejdelsen af dem, samt den indkomne klage over manglende miljøvurdering, ikke kan nå at fremlægge lokalplanen til behandling på erhvervs- og planudvalgets møde den 9. november. En klage til planklagenævnet tager typisk nogle måneders behandling. Man kan dog ikke sige noget om, hvor mange. Det betyder, at afgørelsen omkring lokalplanens endelig vedtagelse, ændring eller afvisning bliver udskudt. Muligvis til det nye år. ” - Artikel 3 Randers Amtsavis bragte den 12. december 2023 forsideomtalen ” Skepsis over byrådskollegas byggeplaner: Storm af klager gør indtryk”. På forsiden er omtalen bragt med følgende underrubrik: ”Indsigelserne er væltet ind mod byrådsmedlem [Klager]s planer om at udstykke ved [Bynavn 2]. Og de utilfredse toner har gjort indtryk hos hans byrådskolleger. ” Randers Amtsavis bragte samme dag artiklen ” [Klager]s lokalplan kan hænge i en tynd tråd: Massive protester fra naboerne har gjort et stort indtryk - nu skal afgørelsen træffes ”. Artiklen blev bragt i den trykte avis på side 3 og på amtsavisen.dk. Artiklerne er enslydende. Der er i artiklen indsat et billede af en græsmark, hvor der i baggrunden ses store jordbunker. Af billedteksten fremgår: ”Der er lavet et lokalplanforslag for østsiden af [Vejnavn 1] syd for [Vejnavn 3] og halvvejs ned til [Vejnavn 2]. Jorden ejes af blandt andre byrådsmedlem [Klager]. Beboerne i de eksisterende villakvarterer har protesteret i stort tal, så nu skal politikerne træffe en svær beslutning. Arealet er fotograferet fra [Vejnavn 3] i august 2023. ” Artiklen har følgende underrubrik: ”Mange beboere ved [Vejnavn 1] i [Bynavn 2] har protesteret mod planerne om at tillade væsentligt flere boliger i området, og det gør indtryk på politikerne. Manden bag byggeplanerne er byrådsmedlem [Klager], og nu skal erhvervs- og planudvalget tage stilling til, om det nye lokalplanforslag skal godkendes eller ej. ” Af artiklen fremgår blandt andet: ”[Bynavn 1]: Det har rejst en storm af protester, at [Bynavn 1] Kommune har lavet et lokalplanforslag, der giver mulighed for at bygge 86 boliger i stedet for 35 i et område ved [Vejnavn 1] i [Bynavn 2]. - Borgere fra i alt 411 adresser har skrevet under på høringssvarene i sagen, og det tager [Parti Ø] med i overvejelserne, siger [Person 7], der er formand for erhvervs- og planudvalget. På udvalgets møde på torsdag skal politikerne sige ja eller nej til vedtagelsen af lokalplanen. Og meget tyder på, at høringssvarene har gjort stort indtryk på politikerne. Modsat forventer byrådsmedlem [Klager] ([Parti X]), der ejer en stor del af den jord, som lokalplanen omfatter, at planen vedtages på torsdag, så arbejdet med at bygge nye boliger kan gå i gang. - Jeg kan ikke forestille mig, at udvalget går imod forvaltningens indstilling, siger [Klager] med henvisning til at de kommunale embedsfolk indstiller, at politikerne vedtager planen med enkelte små ændringer. Hvad han agter at gøre, hvis politikerne ikke vedtager planen, ønsker at han ikke at spekulere i på nuværende tidspunkt. Ny eller gammel plan? Forhistorien er, at det lokalplansforslag, som nu skal vedtages, skal afløse lokalplan 335. Den store ændring er, at der med den nye plan kan bygges lige knap 50 rækkehuse samt 36 villaer, i modsætning til de i alt 35 boliger, som der var lagt op til i den tidligere lokalplan, der er 18 år gammel. Og dét mener beboere i området er alt for meget, ligesom de anfører i høringssvarene, at de har købt deres grunde i den tro, at den eksisterende lokalplan 335 var den, man kunne regne med. Det er blandt de argumenter, der gør indtryk på politikerne i udvalget, hvor politikerne tøver med at give grønt lys til de store byggeplaner med mange boliger - fremfor at beholde den nuværende plan. - [Parti Y] mener, at den eksisterende lokalplan skal fastholdes. Det er den, beboerne i området gerne vil beholde, siger [Person 8] [Parti Y] Det gør også indtryk på [Person 9] [Parti Z], at der er kommet så mange høringssvar. - Det er meget sjældent, og det har en indvirkning på overvejelserne. Det er jo en lokalplan, der bygger på en eksisterende lokalplan, og det er noget af det, klagerne argumenterer med - hvorfor lave om på den? De lokale har jo kigget på den nuværende lokalplan, når de har købt deres grunde, siger [Person 9]. Hvad er bedst for borgerne? [Parti Æ] [Person 10] er også påvirket af de mange høringssvar. - Det er massivt. Nu vil jeg lytte til forvaltningen og de andre politikere på mødet, siger han. [Person 10] understreger, at det for ham også spiller ind, at der for 15-20 år siden blev lavet en helhedsplan for [Bynavn 2]. Den eksisterende lokalplan 335 er den del af denne helhedsplan, sammen med andre boligområder. - Jeg hælder nok til at fastholde den eksisterende plan, siger [Person 10]. Næstformanden i udvalget, [Person 11] [Parti Z], mener også det er vigtigt at have øje for, at der faktisk er lavet en helhedsplan for området, som den eksisterende plan er en del af. - Det handler om, hvad der er bedst for de borgere der skal bo der, siger hun om den beslutning, der nu skal træffes. Selv om det formelt er erhvervs- og planudvalget, der kan vedtage lokalplanen på mødet torsdag eftermiddag, så forventer [Person 11], at sagen bliver sendt videre til byrådet - fordi et eller flere medlemmer af udvalget forlanger det. Udvalgsmedlem [Person 12] ([Parti X]) er klart for at vedtage den nye lokalplan. - Denne sag er ligetil, hvis man ser forvaltningens indstilling, og den vil jeg følge, siger han. [Person 12] understreger, at han altid tager høringssvar meget alvorligt, og at de mange, der har kommenteret lokalplanforslaget, har fået deres indsigelser behandlet og besvaret af forvaltningen. ” […] ”Det hører med til historien, at lokalplanforslaget egentlig var skudt til hjørne, fordi en af beboerne i nabolaget havde sendt en klage til Planklagenævnet. Klagen går på, at der bør laves en miljøkonsekvensvurdering af lokalplanens indvirkning på omgivelserne. Noget, kommunen ikke mener er nødvendigt. Planklagenævnet havde meddelt, at en afgørelse på klagen først kunne forventes hen imod sommeren 2024. Men nu har beboeren trukket sin klage tilbage, og derfor kan det afgøres nu, om lokalplanen vedtages eller ej. ” […]” - Artikel 4 Randers Amtsavis bragte den 16. december 2023 forsideomtalen ” Byrådsmedlem får nej til byggeri, som 411 husstande er modstandere af”. Forsideomtalen er omtalen bragt med følgende underrubrik: ”Byrådsmedlem [Klager] er løbet ind i alvorlig modstand med et stort boligprojekt i [Bynavn 2]. Hans byrådskolleger i erhvervs- og planudvalget har sagt nej til det. ” Randers Amtsavis bragte samme dag artiklen ” Seks ud af syv politikere tager 400 naboers parti og kvæler køreklar lokalplan: - Det er en personlig vendetta mod mig, raser bygherren ” i den trykte avis i sektion 1 på side 4. Samme artikel blev endvidere bragt på amtsavisen.dk den 14. december 2023. Artiklerne er enslydende. Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], som står foran en græsmark. Der er på billedet indsat et billede af en plantegning. Af billedteksten fremgår: ”[Klager] ser ud til at have fået sat en brat stopper for sin udstykning af grunde ved [Vejnavn 1] syd for [Vejnavn 3] i [Bynavn 2]. ” Artiklen har følgende underrubrik: ”Protesterne fra 411 husstande omkring [Vejnavn 1] i [Bynavn 2] har gjort en forskel. I hvert fald har et flertal på seks ud af syv politikere netop valgt at forkaste det lokalplanforslag, der skulle gøre det muligt for blandt andre deres byrådskollega [Klager] at bygge mange flere boliger i området, end den nuværende lokalplan tillader. Og der resultat gør [Klager] rasende. ” Af artiklen fremgår: ”[Bynavn 1]: Det kan godt være, at der ligger en køreklar lokalplanudvidelse, som bare mangler et anerkendende, politisk nik for at blive til virkelighed. Men noget tyder på, at det er et nik, som byrådsmedlem og bygherre [Klager] fra [Parti X] kommer til at spejde længe efter. Rigtig længe. I hvert fald har seks ud af de i alt syv medlemmer af [Bynavn 1] Kommunes erhvervs- og planudvalg netop besluttet at forkaste det lokalplanforslag, som ellers vil gøre det muligt for [Klager] og andre at bygge 86 boliger på et område mellem [Vejnavn 1] og [Vejnavn 4]. De 86 boliger ville i så fald gå i stedet for de 35 boliger, som den eksisterende lokalplan tillader. Kun [Person 12] fra [Parti X] stemte for en vedtagelse. Det bekræfter udvalgsformand [Person 7] [Parti Ø] over for Randers Amtsavis. - Der er mere end 400 husstande i området, som har skrevet under på, at de på den ene eller anden måde føler sig generede af den nye lokalplan i forhold til den gamle. Derfor har vi taget sagen op til overvejelse og valgt at lytte til de mange borgere ved at holde fast i den eksisterende lokalplan, siger han. - Nej tak til nye lokalplaner [Person 7] fortæller, at han ikke kan tale på vegne af de øvrige udvalgsmedlemmer, som stemte for en forkastelse. - Men på egne vegne kan jeg sige, at det er min holdning, at når vi møder sådan en modstand, så bliver vi nødt til at gå tilbage til den gamle plan, som alle, der har parcelhuse i området, har kunnet forholde sig til og været indforstået med, da de lavede deres køb, siger han. Hertil påpeger han, at både han og resten af [Parti Ø] har den tilgang til tingene, at selvom nogen på et tidspunkt i fremtiden skulle ønske at igangsætte et nyt lokalplanforslag, så bliver det altså uden opbakning fra [Parti Ø]. - Nej, nu holder vi fast i lokalplan 335, altså den oprindelige lokalplan, fastslår [Person 7]. En personlig vendetta Men den holdning forstår [Klager] overhovedet ikke noget af. Det gør han særdeles klart, da Randers Amtsavis får fat i ham sent torsdag aften. - Jeg skal lige tælle til ti, for jeg er rasende. Jeg har ikke lukket et øje hele natten, fordi jeg kunne se, hvor det her bar hen ad. Og jeg begriber ikke, hvordan man kan nå frem til den her beslutning, begynder han. [Klager] gør det klart, at han ikke begriber, hvorfor hans byrådskolleger har valgt at forkaste et lokalplanforslag, som kommunens egen forvaltning har indstillet til godkendelse. - Det skriger til himlen, at der er noget galt. Der er brugt timer og atter timer og rigtig mange penge på planlægning, planer og udgravninger til den her lokalplan. Er man blevet så personlig, at man går efter mig, bare fordi jeg er formand for [Parti X], spørger han retorisk. Føler du det som en personlig vendetta mod dig? - Ja, det er bestemt personlig vendetta mod mig. Men dét, som folk overser, er, at det her jo ikke kun går ud over mig. Jeg kan sagtens få penge i kassen med den eksisterende lokalplan, men det her går jo også ud over [Bynavn 1] Kommune og [Selskab B], som også havde grunde i den nye lokalplan, siger han. Byrådet skal tage stilling Som nævnt var [Klager]s [Parti X]-kollega [Person 12] den eneste i erhvervs- og planudvalget, der stemte for en vedtagelse af lokalplanforslaget. Og da det stod klart for ham, at han var nedstemt, valgte han at begære sagen i byrådet med bemærkningen om, at der ikke er nogen saglige begrundelser for at omgøre beslutningen om den nye lokalplan. Det betyder, at det samlede byråd med al sandsynlighed skal tage stilling til det forkastede lokalplanforslag i slutningen af januar. Og her håber [Klager], at byrådets medlemmer vil træffe en anden beslutning, end to [Parti Z], to [Parti Ø]folk, en [Parti Æ] og en [Parti Y] i erhvervs- og planudvalget på nuværende tidspunkt har lagt op til. - Jeg giver ikke op. For jeg tror ikke, at folk har tænkt over de konsekvenser, det får, at man dropper alt det her arbejde, siger [Klager]. ” Omtale på Facebook Randers Amtsavis bragte den 12. oktober 2023 et opslag på Amtsavisens Facebook-side ”Amtsavisen.dk”. Af Facebook opslaget fremgår følgende: ”- Det virker som et udtryk for manglende respekt for den demokratiske proces, siger [Person 1]. ” Til Facebook-opslaget er der indsat et link til den påklagede artikel ”Mere end 200 naboer protesterer over byrådsmedlems byggegrunde: Alligevel havde han sat dem til salg – før tilladelsen var hjemme” bragt i Randers Amtsavis den 12. oktober 2023. Randers Amtsavis bragte den 12. december 2023 et opslag på Amtsavisens Facebook-side ”Amtsavisen.dk”. Af Facebook opslaget fremgår følgende: ”Forslaget har medført en storm af protester. ” Til Facebook-opslaget er indsat et link til den påklagede artikel ”[Klager]s lokalplan kan hænge i en tynd tråd: Massive protester fra naboerne har gjort et stort indtryk – nu skal afgørelsen træffes” bragt i Randers Amtsavis den 12. december 2023. Randers Amtsavis bragte herudover den 14. december 2023 et opslag på Amtsavisens Facebook-side ”Amtsavisen.dk”. Af Facebook opslaget fremgår følgende: ”Et flertal på seks ud af syv politikere har netop valgt af forkaste det lokalplanforslag, der skulle gøre det muligt at bygge boliger i området. ” Til Facebook-opslaget er indsat et link til den påklagede artikel ”Seks ud af syv politikere tager 400 naboers parti og kvæler køreklar lokalplan: - Det er en personlig vendetta mod mig, raser bygherren” bragt i Randers Amtsavis den 14. december 2023. Korrespondance mellem parterne [Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, han havde med Randers Amtsavis i forbindelse med, at artiklerne blev bragt. Den 10. oktober 2023 kl. 15.28 sendte [Klager] følgende mail til Randers Amtsavis: ”Kære [Chefredaktør] Jeg er igen i dag blevet ringet op af din journalist [Journalist 2], som er blevet kontaktet af en af de sure borgere der får taget noget udsigt på den mark jeg har købt og er i gang med at få vedtaget en lokalplan på. Hun forholder mig igen ved en persons udsagn og hvad han mener og føler, og gerne vil have min side af historien, som jeg venligst forklarer, men gør opmærksom på ikke må bruges, da jeg ikke ønsker at medvirke i denne form for usaglige historiedækning, men jeg kan forstå, at din journalist alligevel vælger at gå videre med jeres kildes følelseskritik historie, som alene baserer sig på en persons mening og det finder jeg usmageligt. Usaglig dokumentation mening og personlige følelser, er det nok til at lave en historie i Amtsavisen Jeg har været på jeres forside, lysavis m.v., uden at have overtrådt en eneste regel, uden at have fået en eneste dispensation, eller fået særbehandling eller noget som helst andet, og alt holder sig indenfor alle gældende rammer og regler, og alligevel ender man på forsiden uden at jeres journalist på ingen måde har fået dokumentation på, eller for den sags skyld undersøgt, jeres kildes påstande. Det er slet ikke ok, og det vil jeg ikke acceptere igen. Jeg håber derfor på at du som chefredaktør, vil tage dig af dette og sikre at en artikel laves på et ordentligt journalistisk arbejde med behørig dokumentation og ikke på hvad en enkelt borger føler. Med venlig hilsen [Klager]” Randers Amtsavis besvarede samme dag kl. 16.02 mailen: ”Kære [Klager] Tak for din fine mail. Jeg er generelt altid glad for at høre fra dig og andre, når vi foretager os noget, der bekymrer nogen. I den konkrete sag er jeg ikke bekymret men fuldstændig sikker på, at vores dygtige journalist på sagen løser sin opgave med stor ordentlighed. Med venlig hilsen [Chefredaktør]” [Klager] besvarede samme dag kl. 16.35 mailen: ”Det må vi jo så håbe på denne gang, og at man så har lavet og fået den behørige dokumentation fra en persons følelser” Den 16. december 2023 sendte [Klager] følgende mail med emnet ”Klage og krav på dementier på urigtige oplysninger bragt i Amtsavisen, og på Avisens FB gruppe og på Avisens Lystavle ved [Bynavn 1] Bro” til Randers Amtsavis: ”Kære Amtsavis Jeg må hermed klage over jeres artikler, og på det kraftigste opfordre jer, i første omgang til, at komme med et utvetydigt dementi på de oplysninger som er fremkommet henholdsvis 12/12-2023 og 16/12-2023 som forsider og artikler i Randers Amtsavis. Dementiet skal mindst være opsat i samme omfang og på forsider m.v. og der skal være en offentlig uforbeholden klar undskyldning. Randers amtsavis har en afgørende rolle for at bringe faktuelle og korrekte oplysninger frem, og specielt i sager der har meget stor opmærksomhed og lokal interesse og her kan jeg klart henvise jeres interesse i min sag med baggrund i nedenstående 4 forsidehistorier, altså 4 forside historier ud af 4 artikler, og som på alle måder dokumentere, at I har tillagt artiklerne meget stor vægt. Det er derfor afgørende, at I som Avis fremfører korrekt faktuelle og dokumenterede oplysninger, og det gør og har jeres seneste artikler på ingen måder gjort, og det ses tydeligt på jeres seneste 2 forside historier, hvor I som Avis har bragt afgørende urigtige oplysninger, som er fremført på Forsiden af Amtsavisen, samt på side 4 med en baggrundshistorie 16/12-2023. Og specielt Forside og artikel 12/12 er bragt forud for en vigtig afstemning, hvor I igen 12/12-2023 bringer urigtige oplysninger. Jeres forside, hvor i frembringer ukorrekte, udokumenteret og faktuelle forkert oplysninger, forud for en politisk beslutning, hvor i offentligt fremfører, at der er 411 husstande imod lokalplansforslaget og laver jeres egen konklusion, at der på baggrund heraf, at i beskriver det som, massive protester, klager er væltet ind imod lokalplanen. De samme ukorrekte og udokumenterede faktuelle oplysninger er ligeledes bragt på Amtsavisens FB side og på Avisens lys skærm ved [Bynavn 1] Bro. Jeres faktuelle urigtige oplysninger, kan man se påvirker Udvalgsformanden, og øvrige medlemmer siddende i kommunens Erhverv- og Planudvalg, som alle på nær en tager disse oplysninger til indtægt. Bekymringerne ses først i artiklen bragt 12/12-2023 og som stadfæstes i avisens afdækning 16/12-2023, hvor man direkte kan læse at udvalgsformandens nej til at stemme imod sin egen forvaltning beror sig på jeres oplyste 411 husstande? Hvor har i det tal fra på 411 husstande? I har simpelthen bragt falske oplysninger og historier til skade for undertegnede og undertegnedes virksomhed og økonomiske grundlag, og det accepterer selvfølgelig ikke. Der er samlet 432 husstande i alt i de 4 store lokalplaner herude (de 5 lokalplaner 335 – 102 boliger, 506 - 149 boliger, 557 – 88 boliger & 704 -+ 93 boliger), og af dem er 83 stk. ubebyggede, ejet af undertegnede, [Ejer A] og [Bynavn 1] kommune Så hvordan kan I komme frem til 411 husstande imod? Det er ligeledes faktuelt nemt, at gennemgår man de indsendte Høringssvar så er der ” kun” 12 høringssvar. Det er jo på ingen måder massivt som Amtsavisen fremfører i sine overskrifter. Og ser vi på indsigelserne, at vi selv har indsendt 2 af dem, og 1 går på en bypark, og 4 på trafikale forhold på bl.a. Gl. Gimmingvej, så er der reelt og faktuelt ikke mange høringssvar der berører selv udstykningsområdet og udformningen af lokalplansforslagets udstykning. Og Igen er alle høringssvar faglig og sagligt redegjort for af forvaltningen, og hvoraf der er indrømmet flere ændringer. Og ser vi på underskriftindsamlinger så har grundejere i lokalplan 557 og 704, samlet indhentet 217 underskrifter, men det giver faktuelt kun 105 stk. husstande, Og det er kun faktuelt kun 1 klage med få bekymringspunkter, som alle er besvaret faglig og Korrekt af forvaltningen. Af de 217 underskrifter der kan ligeledes faktuelt se, at der er flere der har underskrevet 3, 4 og 5 gange, bl.a. med deres firmaer, holdingselskaber o.s.v. så der kan stilles tydeligvis og faktuel tvivl om antallet af om det korrekte tal underskrifter. (Vedhæftet kort) Og i de 217 underskrifter indgår 26 underskrifter fra bekymrede borgere i [Bynavn 3], hvoraf det går på [Bynavn 4] og trafik igennem [Bynavn 3] som slet ikke er en del af lokalplanområdet! Det kræver rent faktisk ikke det store journalistiske arbejde at konstatere for det fremgår af udvalgets dagsorden og nu referat med tilhørende bilag. [Der er i mailen indsat en række artikler og øvrige bilag, Pressenævnet ] Jeg ser frem til at I sikre et tilpas og tilfredsstillende dementi på de urigtige og udokumenterede oplysninger, som har været til meget stor økonomisk skade. Jeg og min advokat står naturligvis til rådighed. Jeg forbeholder mig retten til yderligere tiltag. Med venlig hilsen [Klager]” Den 18. december 2023 sendte Randers Amtsavis følgende mail til [Klager]: ”Kære [Klager] Tak for din mail fremsendt lørdag. Siden modtagelsen af din mail har vi endnu en gang efterprøvet de oplysninger, som vi videregiver i de artikler, hvis indhold du klager over. Vi finder ikke, at vi har videregivet forkerte oplysninger. Ifølge [Bynavn 1] Kommunes høringsportal er der indkommet 14 høringssvar vedrørende lokalplanforslag 742. Mere end 400 borgere står bag høringssvarene. Blandt andet er der et grundigt og gennemarbejdet svar, som 217 borgere har skrevet under på. Desuden har bestyrelsen for Grundejerforeningen [Vejnavn 1] 2 på vegne af 141 husstande fremsendt indsigelse mod lokalplanforslaget. 71 grundejere i lokalplan 355 (55 husstande) har indsendt høringssvar med bekymrings- og opmærksomhedspunkter vedrørende biltrafikken, hvis der kommer et nyt stort boligområde i [Bynavn 2]. Du skriver, at vores ”faktuelt urigtige oplysninger, kan man se påvirker udvalgsformanden og øvrige medlemmer siddende i kommunens erhvervs- og planudvalg, som alle på nær en tager disse oplysninger til indtægt”. Oplysningerne om 411 høringssvar kommer imidlertid fra udvalgsformand [Person 7] selv. Han kender altså tallet 411 allerede, inden han giver det til os. Han fortæller efterfølgende, at han nævner tallet 411 i artiklen efter at have set på høringssvarene i kommunens høringsportal. Du skriver også, at vi ”laver vores egen konklusion … beskriver det som massive protester, klager er væltet ind imod lokalplanen”. Fakta er, at der er kommet væsentligt flere høringssvar til dette lokalplanforslag end til andre lokalplanforslag for boligområder i [Bynavn 1] Kommune, der har været i offentlig høring i den senere tid - både når det gælder antallet af høringssvar, og når det handler om, hvor mange der har skrevet under på de enkelte høringssvar. Vi følger byggeri og byudvikling i [Bynavn 1] med største interesse og kan spore en lige så stor interesse blandt vores læsere. Skulle du blive bekendt med ny udvikling i din egen eller andre sager om byggeri og byudvikling, hører vi meget gerne fra dig. Med venlig hilsen [Chefredaktør]” Øvrige oplysninger [Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, han havde med kommunen efter omtalen i Randers Amtsavis. Det fremgår, at han den 29. december 2023 sendte følgende mail til planchef, [Person 3], [Bynavn 1] Kommune. ”Kære [Person 3] Som du sikkert ved, så har jeg indgivet en klage til Amtsavisen og Presseankenævnet vedr. Amtsavisens dækning af min lokalplan, hvor Amtsavisen har bragt urigtige oplysninger om massive, og storm af protester og 411 husstande der er imod lokalplanen. I den forbindelse har Amtsavisen givet høringssvar til presseankenævnet, hvori du er nævnt og at du i den forbindelse har lavet en fintælling, og at det ser ud til at du har givet Amtsavisen nogle oplysninger om tal? Er det korrekt? Og hvordan er man kommet frem til disse oplysninger, som nævnt i Amtsavisens høringssvar? I såfald ja, så må jeg bede om sagsindsigt i den korrespondance med Amtsavisen der har været, før udvalgsmødet og efterfølgende frem til dags dato på denne sag. Oplysningerne skal bruges til presseankenævnets sagen imod Amtsavisen. [Der er i mailen indsat følgende tekst med gul markering fra Randers Amtsavis’ svar i forbindelse med klagesagen, Pressenævne t]: ”Tallet 411 husstande er optalt og oplyst Randers Amtsavis af formand for byrådets erhvervs- og planudvalg [Person 7] forud for udvalgspolitikernes behandling af sagen om lokalplan 742. Efter [Klager]s klage har [Person 7] over for avisen bekræftet sin optælling og oplysning. Desuden har planchef [Person 3], [Bynavn 1] Kommune, gennemført en fintælling af høringssvar i sagen. Fintællingen omfatter et høringssvar med 217 underskrifter, et høringssvar på vegne af 17 husstande, et høringssvar med 78 underskrifter og et høringssvar indsendt af en grundejerforenings bestyrelse på vegne af 141 husstande. ” Med venlig hilsen [Klager]” Den 9. januar 2024 besvarede [Person 3] mailen. Af svaret fremgår: ”Kære [Klager]. Du har nedenfor anmodet om indsigt i ”den korrespondance med Amtsavisen der har været, før udvalgsmødet og efterfølgende frem til dags dato på denne sag. ” Der gives aktindsigt efter forvaltningsloven, og vedhæftes henvendelse fra Amtsavisen med forvaltningens svar til Amtsavisen. Venlig hilsen [Person 13]” Vedlagt svaret er den korrespondance, kommunen havde med avisen. Af denne fremgår, at avisen den 18. december 2023 sendte følgende mail til planchef [Person 3]: ”Hej [Person 3] Jeg håber du har tid til at hjælpe mig med et konkret spørgsmål. I forbindelse med lokalplan 742 er tallet 411 høringssvar nævnt flere gange. Er det korrekt opfattet, at tallet er en optælling af navne, der har skrevet under på de svar, der er indsendt i forbindelse med høringen af lokalplanen? Og er tallet 411 korrekt? ” Den 18. december 2023 besvarede [Person 3] mailen fra avisen: ”Der er tre høringssvar til forslag til Lokalplan 742, [Vejnavn 1], som indeholder underskrifter: • Høringssvar 4 – 217 underskrifter • Høringssvar 5 – på vegne af 17 husstande • Høringssvar 9 – i alt 78 underskrifter, (underskrifterne er (indsamlet og) fremsendt til forvaltningen første gang d. 6. juni 2023, altså ca. 2 måneder før offentliggørelsen af dagsordenen for udvalgets behandling af forslaget) Derudover: • høringssvar 7 – fremsendt af en grundejerforenings bestyrelse på vegne af 141 husstande • høringssvar 1 – henviser til de 217 underskrifter, som høringssvar 4 indeholder, da flere af deres medlemmer er underskrivere der SÅ hvad det præcise tal er måske ikke helt let at svare på- Venlig hilsen [Person 3]” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. december 2023. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Korrekt information og berigtigelse [Klager] har anført, at Randers Amtsavis har bragt ukorrekt information og udokumenterede oplysninger, og at mediet har afvist at bringe et dementi. [Klager] har videre anført, at artiklerne skal ses i helhed og i en sammenhæng, da de er med til at bygge en historie op. Han har endvidere understreget, at det særligt er forsideomtalerne og artiklerne, der blev bragt den 12. og 16. december 2023, der indeholder faktuelle fejl, og at overskrifterne, udover at være bragt i avisen, også har været bragt på Facebook og er blevet vist på Randers Amtsavis’ lysavis ved [Bynavn 1] Bro, hvor der dagligt passerer 39.600 køretøjer. De ukorrekte oplysninger blev bragt kort før der skulle træffes en afgørende beslutning, og de ukorrekte oplysninger har således skadet [Klager] og hans virksomheds omdømme og økonomiske situation. [Klager] har herefter anført, at oplysningen i artiklerne om, at 411 husstande skulle have indgivet høringssvar ikke er korrekt. Han har samtidig understreget, at 411 husstande ikke er det samme som 411 borgere eller 411 underskrifter. Uanset, om det er Randers Amtsavis eller udvalgsformanden, der har oplyst, at der var tale om 411 husstande, har avisen ikke faktatjekket disse oplysninger. Herudover har avisen i forbindelse med klagesagen anført, at der er indkommet 14 høringssvar, og [Klager] har hertil anført, at der faktuelt kun er indkommet 12 høringssvar, hvilket fremgår af sagsindstillingen til Erhvervs- og Planudvalget. Herudover kommer to af høringssvarene fra [Klager]s samarbejdspartnere, hvorefter der reelt kun er tale om 10 høringssvar fra borgere. [Klager] har henvist til information om dette på kommunens hjemmeside. [Klager] har videre anført, at det betyder, at der er kommet 12 klager, og altså ikke ”mindst 411” klager, som anført af avisen. Ikke engang, hvis man lagde alle underskrifterne sammen, ville man komme op på tallet 411, hverken husstande eller klager, hvilket bekræfter, at avisen har bragt ukorrekte og udokumenterede oplysninger. Avisen har endvidere ikke taget højde for, hvad indholdet i de to underskriftindsamlinger berører, da der er forskel på, hvad der klages over. [Klager] har i den forbindelse henvist til, at de af avisen omtalte 71 underskrifter i lokalplansområdet går på bekymringer om trafikale forhold uden for lokalplanområdet, og at de derved er meget forskellige fra de indsamlede 217 underskrifter fra [Bynavn 3] og lokalplanområderne 557 og 704. Avisen har også henvist til en klage, indsendt af en bestyrelse på seks personer, der repræsenterer 141 husstande. Dette er således heller ikke 141 protester mod lokalplanen, hverken som husstande eller underskrifter imod. [Klager] har videre anført, at der således var indsendt 12 høringssvar og ikke 411, som omtalt i avisen. Det bekræftes endvidere af kommunen, at høringssvar nr. 9 med underskrifter fra 78 personer var indsendt måneder, før lokalplansforslaget overhovedet var offentligt kendt. Det er også værd at notere sig, at dette høringssvar ikke gik på selve udstykningen, men omhandlede trafikale forhold og problemstillinger uden for lokalplansområdet ned mod landsbyen [Bynavn 3]. Tilbage er således 217 underskrifter fra 105 husstande, hvoraf de 17 husstande i [Bynavn 3] (svarende til 26 personer) i høringssvar nr. 5 indgår. Uanset, hvordan man opgør klagerne, kommer man således aldrig frem til tallet 411, uanset om det er underskrifter, antal borgere eller husstande. Og da avisen har skrevet, at der var tale om 411 husstande, har den bragt ukorrekt information. Chefredaktørens bemærkninger om, at [Klager]s plan har ekstraordinært mange klager, er således ikke korrekt, idet der kun ligger 12 klager, hvilket hverken er ekstraordinært eller usædvanligt. [Klager] har henvist til den korrespondance, han havde med mediet den 10. oktober 2023. [Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling i afsnittet ” Korrespondance mellem parterne ” , Pressenævnet ] [Klager] har endvidere henvist til den korrespondance, han havde med kommunen den 29. december 2023 om opgørelsen af antallet, og den korrespondance mellem avisen og kommunen herom, som han har fået aktindsigt i. [Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling under afsnittet ” øvrige oplysninger ”, Pressenævnet ]. [Klager] har bemærket, at avisen først spurgte ind til tallene for at få disse verificeret efter offentliggørelsen af artiklerne, og efter klagen var indgivet til Pressenævnet. Om sig selv har [Klager] oplyst, at han er selvstændig erhvervsdrivende og tidligere topprofessionel fodboldspiller, og at han således er en kendt person, hvilket skærper kravet til, at avisen viderebringer korrekte oplysninger, som er tilstrækkelig faktatjekkede. Han sidder endvidere i byrådet og er valgt for lokallisten [Parti X], og er en del af oppositionen i forhold til kommunens største anlægsinvestering i en bro. [Klager] har herudover bemærket, at avisen ikke kan skelne mellem hans virke som erhvervsmand og politiker. [Klager] har herefter anført, at han vil anmode Pressenævnet om at sikre, at avisen bringer et behørigt dementi. Han har i den forbindelse videre anført, at chefredaktøren afviste at bringe et dementi med henvisning til, at det var udvalgsformanden, der havde oplyst avisen om tallene. [Klager] har hertil anført, at det tydeligt ses, at det var journalisten, der nævnte det, og at udvalgsformanden siger, at de mange underskrifter har gjort indtryk. Uanset, om det havde været udvalgsformandens påstand, skal avisen faktatjekke og kildeundersøge oplysningen, hvilket [Klager] har anført, at avisen ikke har gjort. Randers Amtsavis har derimod bragt forkerte tal og beskrevet det som ”massive”, ”storm”, mv. [Klager] har afslutningsvist henvist til de presseetiske regler og anført, at avisen har bragt ukorrekt information, at der ikke er udvist kildekritik, at avisen ikke har efterprøvet oplysningerne, og at det af artiklen ikke fremgår klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. 2.2 Randers Amtsavis’ synspunkter Korrekt information og berigtigelse Randers Amtsavis har anført, at [Klager] kontaktede avisen den 16. december 2023 og anmodede avisen om at rette oplysningen om, at 411 husstande i [Bynavn 1] Kommune har klaget over en lokalplan, der vedrører et område, hvor han ønsker at etablere og sælge byggegrunde. Avisen afviste den 18. december 2023 at rette oplysningen, idet avisen ikke fandt, at de viderebragte oplysninger var forkerte. Randers Amtsavis har i den forbindelse videre anført, at der ifølge [Bynavn 1] Kommunes høringsportal er indkommet 14 høringssvar vedrørende lokalplansforslag 742, som er det, omtalen drejer sig om. Blandt høringssvarene er et grundigt gennemarbejdet svar, som 217 borgere har skrevet under på. Desuden har bestyrelsen for grundejerforeningen [Vejnavn 1] 2 på vegne af 141 husstande fremsendt indsigelser mod lokalplansforslaget. 71 grundejere i lokalplan 355 har indsendt høringssvar med bekymrings- og opmærksomhedspunkter vedrørende biltrafikken, hvis der kommer et nyt stort boligområde i bydelen [Bynavn 2]. Tallet 411 husstande er optalt og oplyst til avisen af formanden for byrådets erhvervs- og planudvalg, [Person 7], forud for udvalgspolitikernes behandling af sagen om lokalplan 742. Denne oplysning er på ny bekræftet af [Person 7] over for avisen i forbindelse med klagen fra [Klager]. Herudover har planchef i [Bynavn 1] Kommune, [Person 3], gennemført en fintælling af høringssvarene i sagen. Fintællingen omfatter et høringssvar med 217 underskrifter, et høringssvar på vegne af 17 husstande, et høringssvar med 78 underskrifter og et høringssvar indsendt af en grundejerforenings bestyrelse på vegne af 141 husstande. Randers Amtsavis har videre anført, at det på baggrund af oplysningerne fra [Person 7], høringsportalen og [Person 3] er indgivet mindst 411 klager over lokalplan 742, og avisen har således ikke bragt ukorrekt information. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Astrid Søndberg og John Meinert Jacobsen. Klagefrist Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over over-¬trædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til¬Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen. Massemediets¬afgørelse kan senest 12 uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Presse-¬nævnet. ¬Forsideomtalen ”Naboer føler sig ført bag lyset af byrådsmedlem om nyt boligområde” og artiklen ”Vrede naboer føler sig ført bag lyset af [Klager]s rolle i ny lokalplan: Jeg er investeringsmand først og siden byrådspolitiker, blev bragt den 3. september 2023. [Klager] havde den 10. oktober 2023 en korrespondance med Randers Amtsavis. Pressenævnet har imidlertid ikke opfattet denne som en klage over forsideomtalen og artiklerne bragt den 3. september 2023. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. december 2023, hvilket således er mere end 12 uger efter artiklerne blev bragt. Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artikler, som er påklaget rettidigt, kan en sådan helhedsvurdering omfatte samtlige artikler. Under hensyn til, at [Klager] i forsideomtalen og artiklen, der blev bragt den 3. september 2023, var genstand for omtale om samme emne som i de øvrige påklagede artikler, og at han herefter havde korrespondance med avisen i den mellemliggende periode, frem til den næste artikel blev bragt, finder Pressenævnet grundlag for at foretage en helhedsvurdering, som omfatter alle de fire forsideomtaler og artikler, [Klager] har klaget over. Kompetence Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes ind-¬hold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det er således me-¬diet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag. Pressenævnet bemærker videre, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Det bemærkes, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om et genmæle, som mediet har afvist at bringe, da klager ikke i forbindelse med klagen til nævnet har fremsendt et konkret forslag til genmæle. God presseskik Korrekt information og berigtigelse [Klager] har klaget over, at Randers Amtsavis har bragt ukorrekt information om antallet af klager og omfanget af modstanden mod hans ansøgning om udstykning af byggegrunde, og at det har haft betydning for den beslutning, som kommunen skulle træffe, samt at avisen har afvist at berigtige de ukorrekte oplysninger. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det bør kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, og at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A. 1, A. 2, A. 3, A. 6 og A. 7. Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale. Det er Pressenævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sit virke som folkevalgt politiker er en person, som offentligheden har kendskab til. Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet. Randers Amtsavis bragte i perioden fra den 3. september 2023 til den 16. december 2023 fire forsideomtaler og artikler, der omtalte forholdene omkring ændring af lokalplanen i et område, hvor blandt andre [Klager] som grundejer ønskede at udstykke og sælge byggegrunde. Af artiklen ”Vrede naboer føler sig ført bag lyset af [Klager]s rolle i ny lokalplan: Jeg er investeringsmand først og siden byrådspolitiker” , der blev bragt den 3. september 2023, fremgår blandt andet: ”[Bynavn 1]/[Bynavn 3]: En lokalplan for ny udstykning med fjordudsigt har sat sindene i kog i et nybyggerkvarter øst for [Bynavn 2]. Her skal lokalplan 742 afløse lokalplan 335, hvis ellers den nye plan bliver godkendt af Erhvervs- og planudvalget i november. Den nye lokalplan betyder, at en plan med let bebyggelse bliver afløst af en plan med mere tæt bebyggelse, hvilket får stor indflydelse på borgerne i kvarterne lige omkring. Det drejer sig om det nederste stykke på østsiden af [Vejnavn 1], hvor den gamle lokalplan gav mulighed for i omegnen af 40 beboelsesenheder, og den nye giver det dobbelte. Hvis den bliver vedtaget, som den ser ud nu, kommer det både til at presse udsigten fra de øvrige boliger i området, men vil også give mere trafik og en mindre grøn oplevelse af området efter borgernes perspektiv. […]” Af artiklen ” Mere end 200 naboer protesterer over byrådsmedlems byggegrunde: Alligevel havde han sat dem til salg - før tilladelsen var hjemme ”, bragt den 12. oktober 2023, fremgår blandt andet: ”[Bynavn 1]: For nyligt fik [Person 1] og flere af hans venner noget af en ubehagelig overraskelse. De opdagede nemlig, at [Klager], byudvikler og byrådspolitiker for [Parti X] i [Bynavn 1] Kommune, havde sat gang i processen omkring salg af nogle nye byggegrunde på sit jordstykke ved [Vejnavn 1]. Når det var en overraskelse, skyldes det, at lokalplanen for udstykningen endnu er under behandling, og at man derfor ikke med sikkerhed kan vide, hvordan det hele ender. Når overraskelsen var ubehagelig, skyldes det, at [Person 1] er blandt de mere end 200 borgere i området, som har gjort indsigelse mod lokalplanen, mens høringen var i gang. […] ”Under et reklameopslag for arrangementet i Facebook [Bynavn 1] skriver [Klager], at lokalplanen vedtages 9. november. Da en facebookbruger i gruppen undrer sig over, hvordan han kan være sikker på det, når der er kommet indsigelser, lyder svaret fra byudvikleren: "Selvfølgelig kan vi det. Planloven følges til punkt og prikke, og lokalplansforslaget er i fuld overensstemmelse med Kommuneplanen og uden principielt betydning. Såfremt, der er i høringsfasen er indkommet indsigelser, der har relevans i forhold til planlov, vil de kunne blive indarbejdet i lokalplanen inden endelig vedtagelse." […] Området, som der er så stor uenighed om, befinder sig på østsiden af [Vejnavn 1] i den sydlige ende. Her er lokalplan 742, som skal afløse 335, i øjeblikket i behandling. Den største del af området er ejet af [Selskab A], som er [Klager]s virksomhed. Derudover ejer [Bynavn 1] Kommune og [Selskab C] også en del af lokalplansområdet. Ikke automatisk vedtaget Der er indkommet 14 høringer på lokalplanen. En af dem er underskrevet af 217 personer, mens en anden har 16 medunderskrivere. Derudover udtaler flere grundejerforeninger sig også om lokalplanen. Amtsavisen har spurgt [Bynavn 1] Kommune, om det er korrekt, som [Klager] skriver, at lokalplanen automatisk kan forventes vedtaget, når der ikke er store spørgsmål på spil i forhold til planloven. […] Til det svarer [Person 4], direktør for Udvikling, Miljø og Teknik i [Bynavn 1] Kommune i et skriftligt svar: […] "Vi gennemfører høringer af lokalplaner for at få borgernes input til om et projekt er ønskeligt, om der er særlig hensyn der skal tages eller noget helt tredje. Efter høringsfasen skal man i lyset af høringssvarene fra politisk hold tage stilling til, om lokalplansforslaget skal vedtages som foreslået, om der i høringsfasen er kommet hensyn på banen, der gør, at lokalplansforslaget skal ændres, eller om lokalplansforslaget helt skal droppes. Det er ikke en juridisk proces, men en politisk proces at afgøre om et lokalplansforslag skal vedtages”. Ikke til citat Amtsavisen har været i telefonisk kontakt med [Klager], hvor han ikke har ønsket at svare på spørgsmål til citat. Det vi gerne ville have haft svar på er: Hvorfor gør du klar til at sælge grundene i en ny lokalplan, før den er vedtaget? Har kritikerne ikke ret i, at det er en undergravning af den demokratiske proces? I et svar på nettet har du givet udtryk for, at der højst kan ske mindre administrative ændringer. Hvordan kan du være sikker på, at andre politikere ikke ønsker at ændre eller forkaste din lokalplan på baggrund af høringssvarene? Efterfølgende har Amtsavisen givet [Klager] mulighed for at komme med en skriftlig kommentar til [Person 1]s kritik af den manglende respekt for den demokratiske proces ud fra [Klager]s kommentar i Facebook [Bynavn 1]. […] Det har han ikke ønsket. Amtsavisen har derudover onsdag spurgt [Klager] om, hvorfor han efter vores første samtale har fjernet udbudsdeadlinen, som lå midt i november. Til dette spørgsmål modtog Amtsavisen et længere skriftlig svar, som vi efter [Klager]s ønske bringer i kontekst. [Klager]s skriftlige svar: "[Bynavn 1] Kommune har efter vores samtale (tirsdag, red.) meddelt, at man ikke kan nå udvalgsmødet 9. november. Der ligger en uafklaret klage i naturklagenævnet på manglende miljøvurdering, hvilket [Bynavn 1] kommune har vurderet ikke er nødvendigt, så indtil naturklagenævnet har afvist eller behandlet sagen, må vi desværre afvente en vedtagelse af lokalplanen. Vi retter naturligvis til i forhold til en endelig dato for lokalplanvedtagelse, og herefter hvornår det kommende udbud kan afholdes. Da man ikke kan sige bestemt hvornår, så har vi ikke længere en dato på vores materiale. Så snart vi ved, hvornår lokalplanen kan udvalgsbehandles og godkendes, så fastsætter vi ny dato på udbud af grunde. Vi har mange interesserede købere, der venter på at få fingre i deres drømmegrund. Vi forventer klart at lokalplanen vedtages, da den overholder alle gældende regler for kommuneplanen, som den har tilfælles med lokalplanerne for de andre udstykninger i området. Det gælder husenes placeringer i landskab, højder, afstandskrav, grønne områder og udtryksformer, og som giver en super flot afslutning på arealerne ned mod fjordlandskabet. Netop derfor forventes lokalplanen vedtaget med meget få ændringer, når den fremlægges for Erhverv og Planudvalget. Det er jo forhold som både forvaltningen og jeg som udstykker i fællesskab gennem de 2½ års sagsbehandlingstid har nået til enighed omkring. Vi vil fortsat afholde informationsmøder for de rigtig mange interesserede købere vi har på venteliste, og fortælle dem om lokalplanen, udbudsbetingelser m.v. Vi deltager også på [Bynavn 1]messen, hvor vi gør reklame for de nye byggegrunde og vores infoaftner. (Det samme gør [Bynavn 1] Kommune for [Bynavn 5], og her er der jo heller ikke vedtaget noget eller lavet en lokalplan). Så vi fortsætter med at klargøre det hele, således at alt er klart til at trykke på den grønne knap, når lokalplanen bliver endelig vedtaget." Udskudt plan bekræftes [Bynavn 1] Kommune bekræfter, at man på baggrund af mængden af høringssvar og bearbejdelsen af dem, samt den indkomne klage over manglende miljøvurdering, ikke kan nå at fremlægge lokalplanen til behandling på erhvervs- og planudvalgets møde den 9. november. […]” Af artiklen ” [Klager]s lokalplan kan hænge i en tynd tråd: Massive protester fra naboerne har gjort et stort indtryk - nu skal afgørelsen træffes ”, som blev bragt den 12. december 2023 fremgår blandt andet: ”[Bynavn 1]: Det har rejst en storm af protester, at [Bynavn 1] Kommune har lavet et lokalplanforslag, der giver mulighed for at bygge 86 boliger i stedet for 35 i et område ved [Vejnavn 1] i [Bynavn 2]. - Borgere fra i alt 411 adresser har skrevet under på høringssvarene i sagen, og det tager [Parti Ø] med i overvejelserne, siger [Person 7], der er formand for erhvervs- og planudvalget. På udvalgets møde på torsdag skal politikerne sige ja eller nej til vedtagelsen af lokalplanen. Og meget tyder på, at høringssvarene har gjort stort indtryk på politikerne. Modsat forventer byrådsmedlem [Klager] ([Parti X]), der ejer en stor del af den jord, som lokalplanen omfatter, at planen vedtages på torsdag, så arbejdet med at bygge nye boliger kan gå i gang. - Jeg kan ikke forestille mig, at udvalget går imod forvaltningens indstilling, siger [Klager] med henvisning til at de kommunale embedsfolk indstiller, at politikerne vedtager planen med enkelte små ændringer. Hvad han agter at gøre, hvis politikerne ikke vedtager planen, ønsker at han ikke at spekulere i på nuværende tidspunkt. Ny eller gammel plan? Forhistorien er, at det lokalplansforslag, som nu skal vedtages, skal afløse lokalplan 335. Den store ændring er, at der med den nye plan kan bygges lige knap 50 rækkehuse samt 36 villaer, i modsætning til de i alt 35 boliger, som der var lagt op til i den tidligere lokalplan, der er 18 år gammel. Og dét mener beboere i området er alt for meget, ligesom de anfører i høringssvarene, at de har købt deres grunde i den tro, at den eksisterende lokalplan 335 var den, man kunne regne med. Det er blandt de argumenter, der gør indtryk på politikerne i udvalget, hvor politikerne tøver med at give grønt lys til de store byggeplaner med mange boliger - fremfor at beholde den nuværende plan. - [Parti Y] mener, at den eksisterende lokalplan skal fastholdes. Det er den, beboerne i området gerne vil beholde, siger [Person 8][Party Y]. Det gør også indtryk på [Person 9] [Parti Z], at der er kommet så mange høringssvar. - Det er meget sjældent, og det har en indvirkning på overvejelserne. Det er jo en lokalplan, der bygger på en eksisterende lokalplan, og det er noget af det, klagerne argumenterer med - hvorfor lave om på den? De lokale har jo kigget på den nuværende lokalplan, når de har købt deres grunde, siger [Person 9]. Hvad er bedst for borgerne? [Parti Æ] [Person 10] er også påvirket af de mange høringssvar. - Det er massivt. Nu vil jeg lytte til forvaltningen og de andre politikere på mødet, siger han. […] Næstformanden i udvalget, [Person 11] [Parti Z], mener også det er vigtigt at have øje for, at der faktisk er lavet en helhedsplan for området, som den eksisterende plan er en del af. - Det handler om, hvad der er bedst for de borgere der skal bo der, siger hun om den beslutning, der nu skal træffes. Selv om det formelt er erhvervs- og planudvalget, der kan vedtage lokalplanen på mødet torsdag eftermiddag, så forventer [Person 11], at sagen bliver sendt videre til byrådet - fordi et eller flere medlemmer af udvalget forlanger det. Udvalgsmedlem [Person 12] ([Parti X]) er klart for at vedtage den nye lokalplan. - Denne sag er ligetil, hvis man ser forvaltningens indstilling, og den vil jeg følge, siger han. [Person 12] understreger, at han altid tager høringssvar meget alvorligt, og at de mange, der har kommenteret lokalplanforslaget, har fået deres indsigelser behandlet og besvaret af forvaltningen. ” Af artiklen ” Seks ud af syv politikere tager 400 naboers parti og kvæler køreklar lokalplan: - Det er en personlig vendetta mod mig, raser bygherren ”, bragt den 14. december 2023 fremgår følgende af underrubrikken: ”Protesterne fra 411 husstande omkring [Vejnavn 1] i [Bynavn 2] har gjort en forskel. I hvert fald har et flertal på seks ud af syv politikere netop valgt at forkaste det lokalplanforslag, der skulle gøre det muligt for blandt andre deres byrådskollega [Klager] at bygge mange flere boliger i området, end den nuværende lokalplan tillader. Og der resultat gør [Klager] rasende. ” Af artiklen fremgår blandt andet: ”[Bynavn 1]: Det kan godt være, at der ligger en køreklar lokalplanudvidelse, som bare mangler et anerkendende, politisk nik for at blive til virkelighed. Men noget tyder på, at det er et nik, som byrådsmedlem og bygherre [Klager] fra [Parti X] kommer til at spejde længe efter. Rigtig længe. I hvert fald har seks ud af de i alt syv medlemmer af [Bynavn 1] Kommunes erhvervs- og planudvalg netop besluttet at forkaste det lokalplanforslag, som ellers vil gøre det muligt for [Klager] og andre at bygge 86 boliger på et område mellem [Vejnavn 1] og [Vejnavn 4]. De 86 boliger ville i så fald gå i stedet for de 35 boliger, som den eksisterende lokalplan tillader. Kun [Person 12] fra [Parti X] stemte for en vedtagelse. Det bekræfter udvalgsformand [Person 7] [Parti Ø] over for Randers Amtsavis. - Der er mere end 400 husstande i området, som har skrevet under på, at de på den ene eller anden måde føler sig generede af den nye lokalplan i forhold til den gamle. Derfor har vi taget sagen op til overvejelse og valgt at lytte til de mange borgere ved at holde fast i den eksisterende lokalplan, siger han. - Nej tak til nye lokalplaner [Person 7] fortæller, at han ikke kan tale på vegne af de øvrige udvalgsmedlemmer, som stemte for en forkastelse. - Men på egne vegne kan jeg sige, at det er min holdning, at når vi møder sådan en modstand, så bliver vi nødt til at gå tilbage til den gamle plan, som alle, der har parcelhuse i området, har kunnet forholde sig til og været indforstået med, da de lavede deres køb, siger han. […] En personlig vendetta Men den holdning forstår [Klager] overhovedet ikke noget af. Det gør han særdeles klart, da Randers Amtsavis får fat i ham sent torsdag aften. - Jeg skal lige tælle til ti, for jeg er rasende. Jeg har ikke lukket et øje hele natten, fordi jeg kunne se, hvor det her bar hen ad. Og jeg begriber ikke, hvordan man kan nå frem til den her beslutning, begynder han. [Klager] gør det klart, at han ikke begriber, hvorfor hans byrådskolleger har valgt at forkaste et lokalplanforslag, som kommunens egen forvaltning har indstillet til godkendelse. - Det skriger til himlen, at der er noget galt. Der er brugt timer og atter timer og rigtig mange penge på planlægning, planer og udgravninger til den her lokalplan. Er man blevet så personlig, at man går efter mig, bare fordi jeg er formand for [Parti X], spørger han retorisk. Føler du det som en personlig vendetta mod dig? - Ja, det er bestemt personlig vendetta mod mig. Men dét, som folk overser, er, at det her jo ikke kun går ud over mig. Jeg kan sagtens få penge i kassen med den eksisterende lokalplan, men det her går jo også ud over [Bynavn 1] Kommune og [Selskab B], som også havde grunde i den nye lokalplan, siger han. […]” Der er mellem parterne uenighed om, hvordan det præcise antal af indsigelser mod forslaget om den omtalte lokalplan skal opgøres, og om der er tale om indsigelser fra 411 husstande eller personer, herunder om det angivne antal er retvisende. Pressenævnet skal i den forbindelse bemærke, at nævnet ikke finder anledning til at tage stilling til, hvilken opgørelse der er den korrekte. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at avisens omtale af omfanget af indsigelser mod lokalplansforslaget, som fremgår af artiklerne, er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger fra en myndighed om indsigelser i forbindelse med forslaget om en ny lokalplan samt udtalelser herom fra blandt andre formanden for Erhvervs- og planudvalget, [Person 7], der i artiklen ”[Klager]s lokalplan kan hænge i en tynd tråd: Massive protester fra naboerne har gjort et stort indtryk - nu skal afgørelsen træffes ”, der blev bragt den 12. december 2023, har udtalt, at ”borgere fra i alt 411 adresser har skrevet under på høringssvarene i sagen”. Nævnet bemærker i den forbindelse, at udvalgsformanden må betragtes som en troværdig kilde. Nævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt avisen i den løbende omtale af modstanden mod lokalplanen havde anvendt ensartet terminologi ved omtalen af antallet af indsigelser modtaget i høringsprocessen om den nye lokalplan. Uanset, om antallet angiver personer, husstande eller underskrifter, finder nævnet imidlertid, at det for læserne af artikelserien fremgår med tilstrækkelig tydelighed, at der er tale om massiv kritik fra mange borgere, og at der i hvert fald er flere hundrede indsigelser fra de omkringliggende beboere, hvilket anses for at have dækning i offentlig tilgængelige oplysninger, som mediet har indhentet fra høringsportalen. Nævnet bemærker i den forbindelse videre, at en række politikere fra forskellige partiers reaktioner på indsigelserne også er gengivet i omtalen, hvorfor oplysningen om den generelle modstand mod forslaget må anses for tilstrækkeligt underbygget. Nævnet bemærker herudover, at [Klager] ses at være kommet til orde i samtlige artikler i serien. På denne baggrund finder Pressenævnet efter en konkret vurdering af den samlede omtale ikke grundlag for at kritisere Randers Amtsavis for omtalen af omfanget af indsigelserne og modstanden mod den omtalte ny lokalplan, ligesom nævnet ikke finder anledning til at kritisere mediets valg og fravalg af materiale og kilder. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 15. august 2024

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9604

retsinformation

6cd4084f45298f39a28fbb9700d771373d36e5163524111dba61e4c5c8f6d6ef

2024-08-27

2024-08-15

2025-01-02

d2395c0e-5fc4-4ccf-a3de-33a014e97c6e

DK

dan

final_administrative_decision

valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-11214

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-11214 JydskeVestkysten får kritik for manglende sløring af medarbejder JydskeVestkysten bragte i november 2023 en artikel, som indeholdt en video med optagelser af tvangsanbringelsen af en 17-årig pige fra sit hjem. På optagelserne optrådte en socialrådgiver fra kommunen, hvis ansigt ikke var sløret på optagelserne. Socialrådgiverens ansigt blev efterfølgende sløret på optagelserne. Kommunen og socialrådgiveren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten havde bragt optagelser af socialrådgiveren. Pressenævnet kritiserede JydskeVestkysten for den manglende sløring, da socialrådgiveren var en ikke-ledende medarbejder. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter. [Klager 1] og [Klager 2] har ved direktør [Direktøren] klaget til Pressenævnet over en video indsat i artiklen ”Politi og kommune borede døren op på hus i [Bynavn A] - tvangsfjernede 17-årige [Barnet] mod hendes vilje: Se videoen fra den skæbnesvangre aften” , som blev bragt af JydskeVestkysten den 2. november 2023 på jv.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager 1] og [Klager 2] har klaget over JydskeVestkystens brug af skjulte optagelser, og at mediet har afvist deres anmodning om at slette videoen fra artiklen. 1 Sagsfremstilling Den påklagede video JydskeVestkysten bragte den 2. november 2023 kl. 12.47 artiklen ”Politi og kommune borede døren op på hus i [Bynavn A] - tvangsfjernede 17-årige [Barnet] mod hendes vilje: Se videoen fra den skæbnesvangre aften” på jv.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Den 5. oktober blev 17-årige [Barnet] hentet af myndighederne og ført til et bosted mod sin vilje. Oplevelsen traumatiserede pigen så meget, at hun i dag lever hemmeligt og under jorden. Se videoen af den tvangsfjernelse, der har rystet den lille familie fra [Bynavn A]. ” Af artiklen fremgår følgende: ”- Det var en helt vanvittig oplevelse, et overgreb, og jeg tror aldrig, at jeg har været så ked af det eller rystet i min grundvold. Sådan beskriver [Moren] begivenhederne den aften, hvor hendes 17-årige datter [Barnet] blev hentet med magt af otte udsendte fra [Klager 1] og politiet. Oplevelsen har været så traumatiserende for den 17-årige pige, at hun er flygtet fra myndighederne, og hun er nu på tredje uge under jorden et ukendt sted i Danmark. Ovenfor kan du selv se, hvordan det gik for sig om aftenen den 5. oktober, da [Barnet] blev hentet. JydskeVestkysten har foreholdt [Klager 1] moderens kritik af måden, tvangsfjernelsen foregik på, men kommunen har ikke ønsket at kommentere. ” Til artiklen var indsat en video med skjulte optagelser af tvangsanbringelsen af [Barnet] fra sit hjem. På optagelserne ses socialrådgiver [Klager 2] fra [Klager 1] stå i døråbningen, og hun var ikke sløret på optagelserne. Af videoen, som har en varighed på ca. to minutter, fremgår følgende: ” Familiemedlem : Jeg vil gerne have lov til at gå ind til mine små børnebørn. Myndighedsperson : Vi skal lige have styr på det her, så kan du få lov til det. Familiemedlem : Hvordan kan I sove om natten? Myndighedsperson : [Utydeligt] Familiemedlem : Skal mine små børnebørn sidde derinde alene? Familiemedlem : Du er nødt til at lade min mor komme ind. Myndighedsperson : Hun bor jo ikke her. Familiemedlem : Jeg er fuldstændig ligeglad. Myndighedsperson : [Utydeligt] Familiemedlem : Jeg tror ikke, at dit hjerte er hårdt. Myndighedsperson : Overhovedet ikke. Det er blødt som smør. Familiemedlem : Kan du ikke forstå [utydeligt] Myndighedsperson : Men jeg er jo på arbejde, og så er jeg professionel. Familiemedlem : Prøv at lyt, hvad vi siger: Det her traume, hun har, det er skabt af Familierådgivningen. Det er Familierådgivningen, der har skabt det her traume. Én ting er, hvad Ankestyrelsen har afgjort. Én ting er, hvad de har afgjort. Men måden, det er blevet håndteret på. [Der klippes til senere i optagelsen] Myndighedsperson : Der er fuldstændig ro på. Familiemedlem : Er der fuldstændig ro på med seks til otte mennesker, der skal hente en 17-årig? Synes du, det er ro på? Myndighedsperson : Jeg synes, der er ro på. Familiemedlem : Fantastisk. Det er simpelthen fantastisk. [Der klippes til senere i optagelsen] Familiemedlem : I skal da fortælle, hvor I tager hende hen. Myndighedsperson : Det står i papirerne. Familiemedlem : Jamen det skal jeg vide så. Jeg vil godt vide, hvor I tager hende hen. Myndighedsperson : Lad nu dem arbejde i fred. Vi prøver at skabe så rolig… Familiemedlem : Nej, ikke så mange mennesker på én gang. I skulle da bare være kommet to voksne politimænd. Familiemedlem : Må jeg godt få lov til at komme ind til mine børnebørn? Myndighedsperson : Nej. Familiemedlem : Jo, det kan du regne med, at jeg må. Familiemedlem : Jo, hun må godt komme ind. ” Til artiklen er endvidere indsat en faktaboks med overskriften ”Tidslinje” . Af faktaboksen fremgår følgende: ”Den 10. august 2023 træffer Ankestyrelsen uopfordret afgørelse om, at snart 18-årige [Barnet] skal være anbragt uden for hjemmet uden samtykke, indtil hun fylder 18 år. Ankestyrelsen kommer ind i sagen, fordi [Barnet]s mor har klaget over [Klager 1]s nej til at bevilge flere psykologtimer til pigen, der er psykisk sårbar. Den 25. august bliver [Barnet] anbragt på [Anbringelsessted A] i [Bynavn B]. Hun er da begyndt på gymnasiet - på [Uddannelsesinstitutionen]. Hun trives ikke på [Anbringelsessted A] - hun er utryg ved at være alene og oplever angstanfald og selvmordstanker. Den 19. september får [Barnet] en psykisk nedsmeltning på skolen, hvorefter hendes mor henter hende og opsøger en læge. Bagefter tager [Barnet] ikke tilbage til [Anbringelsessted A], men tager ophold hos sin mor, hvilket [Klager 1] får besked om. [Barnet]s læge indgiver samme dag en underretning, hvoraf det blandt andet fremgår, at [Anbringelsessted A] ikke fungerer for [Barnet]. Den 21. september indgår [Klager 1]s Familierådgivning aftale med [Barnet] om, at hun kan bo hos sin mor, indtil sagen er drøftet med ledelsen Familierådgivningen. Efter et møde den 25. september mellem [Barnet]s mor, [Klager 1]s socialchef og Familierådgivningens myndighedsleder vurderer Familierådgivningen, at [Anbringelsessted A] ikke er det rette tilbud til [Barnet]. Den 3. oktober anmoder kommunen [Barnet] og hendes familie om frivilligt at gå med til ændring af anbringelsessted. To dage senere afviser både [Barnet] og hendes mor og far at samtykke til anbringelse på [Anbringelsessted B], for de mener slet ikke, [Barnet] skal anbringes. 5. oktober træffer formanden for Børn & Ungeudvalget - tvangsfjernelsesudvalget - bestemmelse om, at [Barnet] skal til [Anbringelsessted B], og [Barnet] hentes med magt i hjemmet i [Bynavn A]. 12. oktober samles Børn & Ungeudvalget og beslutter, at [Barnet] må tage hjem. Udvalget hæfter sig ved, at [Barnet] inden formandsbeslutningen den 5. oktober de facto har været hjemgivet i 16 dage, hvilket signalerer, at der ikke var det akutte behov for anbringelse, som en formandsbeslutning burde hvile på. 13. oktober underkender Ankestyrelsen Børn & Ungeudvalgets beslutning og meddeler, at styrelsens beslutning om tvangsanbringelse står ved magt. [Barnet] går under jorden. ” Efter offentliggørelsen JydskeVestkysten foretog den 2. november 2023 (efter det oplyste ca. seks timer efter offentliggørelsen samme dag, Pressenævnet ) sløring af [Klager 2]s ansigt i videoen indsat i artiklen ”Politi og kommune borede døren op på hus i [Bynavn A] - tvangsfjernede 17-årige [Barnet] mod hendes vilje: Se videoen fra den skæbnesvangre aften” . [Klager 1]s og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 14. december 2023. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager 1]s og [Klager 2]s synspunkter Skjulte optagelser [Klager 1] og [Klager 2] har indledningsvis bemærket, at [Klager 1] har retlig interesse i at indbringe klagen for Pressenævnet, da [Klager 1] er arbejdsgiver for den menige medarbejder, [Klager 2], som figurer i den offentliggjorte video, og da videoen blev optaget, mens medarbejderen udførte sit arbejde. I den forbindelse har [Klager 1] og [Klager 2] bemærket, at klagen alene angår offentliggørelsen af videoen, og ikke det skriftlige indhold i artiklen ”Politi og kommune borede døren op på hus i [Bynavn A] - tvangsfjernede 17-årige [Barnet] mod hendes vilje: Se videoen fra den skæbnesvangre aften” eller den artikelserie, som artiklen er en del af. JydskeVestkysten har efter offentliggørelsen af videoen imødekommet [Klager 1]s anmodning om at sløre [Klager 2]s ansigt. Til trods for JydskeVestkystens efterfølgende sløring har [Klager 1] og [Klager 2] bemærket, at JydskeVestkysten ikke burde have offentliggjort videoen forud for sløringen, da JydskeVestkysten ved offentliggørelsen af videoen overtrådte reglerne for god presseskik punkt B. 7. [Klager 1] og [Klager 2] har anført, at JydskeVestkysten har bragt skjulte optagelser af [Klager 2]. De skjulte optagelser, som blev foretaget den 5. oktober 2023, viste [Klager 2]s ansigt og person uden sløring. [Klager 1] og [Klager 2] blev forud for offentliggørelsen ikke gjort bekendt med, at JydskeVestkysten var i besiddelse af optagelserne eller havde til hensigt at offentliggøre dem. JydskeVestkysten offentliggjorde således optagelserne uden at have indhentet, eller forsøgt at indhente, samtykke fra [Klager 1] eller [Klager 2]. Samtykke til deling blev ikke forsøgt indhentet efterfølgende. Det bemærkes, at hverken [Klager 1] eller [Klager 2] ville have samtykket til offentliggørelsen. [Klager 1] og [Klager 2] har gjort opmærksom på, at det er et medies ansvar at sikre, at der er indhentet samtykke forud for deling. Optagelserne blev foretaget af et sekundært familiemedlem til den primære familie, hvor [Klager 1]s medarbejder [Klager 2] var til stede for at udføre sit arbejde som socialrådgiver. Videoen, som JydskeVestkysten har offentliggjort, er én ud af flere skjulte videoer, som blev optaget den aften. [Klager 1] blev først vidende om de skjulte videooptagelser, da familien fremsendte disse videoer til [Klager 1] den 8. oktober 2023. Medarbejderne, der blev filmet, var således ikke vidende om, at de blev filmet, før videoerne blev modtaget af [Klager 1]. [Klager 2] har oplyst, at hun observerede, at det sekundære familiemedlem sad med sin telefon i hånden, men at hun ikke kunne se, om der blev filmet eller taget billeder. Det sekundære familiemedlem oplyste ikke medarbejderen om, at der blev filmet, hvilket også kan ses qua de mærkelige vinkler i videoen. JydskeVestkysten beklagede i en mail til direktør [Direktøren], at mediet ikke havde orienteret om, at videoen ville blive offentliggjort, men at JydskeVestkysten i stedet havde spurgt ”foregik fjernelsen den 5. oktober 2023 på en forsvarlig og ordentlig måde? ”. Det forhold, at [Klager 1] blev stillet dette spørgsmål, har ingen indflydelse eller indvirkning på, at JydskeVestkysten ikke forud for offentliggørelse af videoen havde gjort [Klager 1] eller [Klager 2] opmærksom på, at mediet var i besiddelse af videoen eller havde til hensigt at offentliggøre videoen. JydskeVestkysten har forud for offentliggørelsen af videoen bragt en artikelserie, hvor familien, som har optaget den omtalte video, udtaler sig om den sociale sag ved [Klager 1]s Familierådgivning, samt ved Ankestyrelsen. [Klager 1] ved ikke præcist, hvor mange artikler JydskeVestkysten har publiceret, men kan oplyse, at der er tale om en artikelserie over en periode på flere uger. Det er herefter [Klager 1]s opfattelse, at JydskeVestkystens offentliggørelse af videoen ikke frembringer nye vigtige samfundsmæssige interesser. Såfremt Pressenævnet måtte finde, at offentliggørelsen af den skjulte videooptagelse indeholder en samfundsinteresse, skal samfundsinteressen overstige den enkeltes krav på beskyttelse. I relation til den enkeltes krav på beskyttelse bemærkes det, at [Klager 2] blot udførte sit arbejde som socialrådgiver med hjemmel i serviceloven, og udførelsen skete så skånsomt som muligt, ligesom [Klager 2] agerede professionelt. [Klager 2] er let genkendelig på videoen, og hendes kollegaer, familie og private netværk har således genkendt hende inden for få sekunder. Offentliggørelse af den uslørede video af [Klager 2] har haft personlige konsekvenser for hende, da hun har været nødsaget til at kontakte sine børns skoler og daginstitution samt sin familie for at forberede dem på at afvise potentiel kontakt fra udenforstående grundet offentliggørelsen af videoen. Dette for at skærme sine børn for uønsket opmærksomhed som følge af offentliggørelsen af videoen. [Klager 2] har ikke oplyst skole og daginstitutioner om sagens omstændigheder; kun at der var offentliggjort en video af hende på JydskeVestkystens hjemmeside, som er blevet delt på de sociale medier. Delingen af den uslørede video har endvidere medført et stort psykisk pres for [Klager 2], da hun er blevet kontaktet af kollegaer fra andre afdelinger på baggrund af videoen. Det skal i samme forbindelse nævnes, at [Klager 2] på tidspunktet for optagelsen af videoen blot udførte sit arbejde og grundet tavshedspligt ikke har kunne kommentere på eller tale om den pågældende sag med sin familie, kollegaer eller udenforstående. [Klager 1] er oplyst af [Klager 2], at det psykiske pres ligeledes har medført fysiske symptomer for hende. Det følger af Pressenævnets praksis, at et medie, som kritiserer en virksomhed, i dette tilfælde [Klager 1], ikke i den forbindelse bør vise en ikke-ledende medarbejder på en sådan måde, at de ud fra mediets oplysninger, i dette tilfælde videoen, kan identificeres, da dette normalt ikke vil være nødvendigt af hensyn til formålet med medieomtalen. [Klager 1] vurderer derved, at den samfundsmæssige interesse ikke overstiger den menige medarbejders krav på beskyttelse. [Klager 1] har bemærket, at dokumentationen kunne være skaffet på anden vis, og at JydskeVestkysten som ovenfor nævnt, forud for offentliggørelsen af videoen af 2. november 2023, har skrevet mindst seks artikler om familiens oplevelser. Dette inkluderer beskrivelser af hvordan familien har oplevet aftenen den 5. oktober 2023, hvor familien optog den skjulte video. [Klager 1] vil gerne gøre opmærksom på, at selv om videoen blev optaget, mens det var mørkt, er [Klager 2] genkendelig, og hun er således blevet kontaktet af andre, som har genkendt hende på videoen. [Klager 1] blev opmærksom på, at familien havde optaget skjulte videoer, ved at et af familiemedlemmerne indsendte videoerne i mails den 8. oktober 2023 til [Klager 1]s socialchef samt byrådspolitikere. At [Klager 1] fik kendskab til videoerne den 8. oktober 2023, bevirker ikke, at videoen derved ikke blev optaget skjult af familien den 5. oktober 2023, ligesom det ej heller bevirker, at [Klager 1] eller [Klager 2] har givet samtykke til offentliggørelse af videoen. At direktør [Direktøren] i en mail af 1. november 2023 til byrådsmedlemmerne i [Klager 1] har omtalt, at videoen er blevet set, er ikke ensbetydende med, at videoen derved ikke blev optaget skjult af familien den 5. oktober 2023, ligesom det ej heller bevirker, at [Klager 1] eller [Klager 2] har givet samtykke til offentliggørelse af videoen. JydskeVestkysten har i svaret til Pressenævnet oplyst, at mediet ikke indvilligede i at sløre [Klager 2]s ansigt i forhold til ”beskyttelsen af medarbejderens personlige anseelse, men udelukkende for at efterkomme medarbejderens ønske, og fordi sløringen ikke ændrede på den afgørende dokumentationsværdi, som JydskeVestkysten tillægger videooptagelsen. ” JydskeVestkysten har ved denne udtalelse erkendt, at mediet som minimum kunne have sløret videoen forud for offentliggørelse, da det ingen forskel ville have gjort for artiklen, om [Klager 2] var sløret eller ej. [Klager 1] og [Klager 2] har bestridt, at artiklen ”Nu er [Barnet]s mareridt endelig forbi - kan blive hos sin mor og søstre: Advokaterne var vrede - men skal familien gå efter en erstatning? ” bragt den 22. januar 2024 på avisendanmark.dk, som JydskeVestkysten har henvist til, skal indgå som en del af sagen, da denne er fremsendt efter udløb af JydskeVestkystens svarfrist. JydskeVestkysten har hævdet, at den skjulte optagelse viser en ”retsstridig tvangsfjernelse”, og at Retten i [Bynavn B] nu har afgjort dette. [Klager 1] og [Klager 2] har påpeget, at dette ikke er korrekt, og at en sådan udtalelse fra JydskeVestkysten er decideret fejlagtig. Retten i [Bynavn B] har ikke afgjort, at ”tvangsfjernelsen”, som JydskeVestkysten beskriver det, var retsstridig, eller at [Klager 1] har handlet retsstridigt. Dette fremgår ligeledes af den artikel, som JydskeVestkysten selv har anmodet om skal indgå i vurderingen af sagen: ”Ankestyrelsen traf da også beslutning om, at [Barnet] skal have psykologhjælp, men til stor forbløffelse for alle sagde Ankestyrelsen samtidig, at den 17-årige pige skulle tvangsanbringes. Det blev [Klager 1]s opgave at føre tvangsfjernelsen ud i livet, og kommunen anbragte herefter [Barnet] på [Anbringelsessted A] […]” […] ”På ét punkt gav dommer [Dommeren] en smule medvind til Ankestyrelsens oprindelige beslutning fra august sidste år om at tvangsfjerne [Barnet]. Dommeren mente nemlig, at betingelserne for en tvangsfjernelse af [Barnet] sådan set var opfyldt på det tidspunkt, da Ankestyrelsen traf sin beslutning tilbage i august. Men dommeren slog samtidig fast, at [Barnet] ikke profiterede af anbringelsen, som [Klager 1] førte ud i livet, og at hun fik det værre i den periode. Dermed opnåede tvangsanbringelsen ikke det, der var intentionen - noget, som advokaterne også anførte i retten. ” [Klager 1] og [Klager 2] har påpeget, at selv om det beskrives i artiklen som, at ”betingelserne sådan set var opfyldte”, så var dommeren meget tydelig i, at betingelserne for anbringelse uden samtykke i den dagældende servicelov og nugældende barnets lov var opfyldte, og at Ankestyrelsen således var berettiget til at træffe afgørelse den 3. august 2023 som sket. Når en højere instans som Ankestyrelsen meddeler en afgørelse om anbringelse uden samtykke, pålægges kommunen at effektuere denne afgørelse, jf. dagældende servicelovs § 64, nugældende barnets lov § 139. [Klager 1] har derved ikke ageret retsstridigt, da afgørelsen havde retskraft på tidspunktet for effektueringen. Som beskrevet i den anførte artikel var grunden til, at dommeren valgte at ophæve Ankestyrelsens afgørelse ikke, at betingelserne ikke var opfyldt, men i stedet, at [Barnet] ikke profiterede af anbringelsen, hvilket er anderledes end at hævde, at selve tvangsindgrebet var retsstridigt. [Klager 1] og [Klager 2] har desuden påpeget, at Retten i [Bynavn B] først nu har afsagt dom, hvorfor dommen er uden sammenhæng med JydskeVestkystens offentliggørelse af den skjulte video, og hvorvidt ”tvangsfjernelsen” var retsstridig, er uden betydning for, hvorvidt JydskeVestkystens indhold og handlemåde på tidspunktet var i overensstemmelse med god presseskik. Sletning – punkt B. 8 [Klager 1] og [Klager 2] har anført, at JydskeVestkysten har afvist deres anmodning om at slette videoen. Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 1, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik, hvilket inkluderer offentliggørelse af videoer og billedmateriale. Det er ikke alene indholdet, men også handlemåden, der skal være i overensstemmelse med god presseskik. Der må derfor tages hensyn til måden og formen, hvorpå indholdet fremtræder eller vises. [Klager 2], som har en ikke-ledende funktion i [Klager 1], blev opmærksom på, at JydskeVestkysten havde offentliggjort den ikke slørede video af hende den 2. november 2023 ca. kl. 13.30, ved at en kollega fra et andet team tilfældigvis havde set videoen på JydskeVestkystens hjemmeside. Det bemærkes, at kollegaen, som gjorde opmærksom på videoen, ikke havde problemer med at genkende medarbejderen på videoen, dette på trods af, at kollegaen er fra et helt andet team. [Direktøren], direktør for Borger og Arbejdsmarked, [Klager 1], rettede den 2. november 2023 henvendelse til [Journalisten], som er forfatter til artiklen og anmodede om sletning af videoen, subsidiært sløring af [Klager 2] i videoen. [Journalisten] kontaktede herefter redaktionschef [Redaktionschefen], som [Direktøren] efterfølgende modtog et opkald fra. [Direktøren] henviste til det uetiske i, at en medarbejder, som passer sit job, efterfølgende bliver fremstillet i en video på avisens hjemmeside uden forudgående samtykke. [Redaktionschefen] genså videoen, og [Direktøren] blev efterfølgende ringet op igen, hvor [Redaktionschefen] meddelte, at [Klager 2]s ansigt ville blive sløret på videoen. Sløringen blev sat i værk umiddelbart derefter. Videoen – uden sløring – havde således været offentliggjort i ca. seks timer og var derved blevet set og delt adskillige gange. Videoen fremgår ligeledes af JydskeVestkystens Facebook-side, hvor den er blevet offentliggjort og efterfølgende delt et ukendt antal gange. [Direktøren] anmodede på ny og skriftligt JydskeVestkysten om at slette videoen fra deres hjemmeside den 10. november 2023 med henvisning til medieansvarslovens § 34. [Klager 1] modtog svar på denne anmodning fra [Redaktionschefen] den 14. november 2023. 2.2 JydskeVestkystens synspunkter Skjulte optagelser JydskeVestkysten har bestridt, at sagen kan handle om punkt B. 7 i de vejledende regler for god presseskik, da der på ingen måde er tale om skjulte optagelser. Videoen er optaget lovligt med en synlig mobiltelefon af et familiemedlem på familiens private matrikel og overgivet til JydskeVestkysten med henblik på offentliggørelse. I den forbindelse har JydskeVestkysten bemærket, at [Direktøren], direktør for Borger og Arbejdsmarked, i en mail til byrådsmedlemmerne i [Klager 1] sendt den 1. november 2023, dagen før offentliggørelsen af videoen på jv.dk, blandt andet skrev: ”Mor har jo optaget det hele på video. Vi har set det, og fra et helikopterperspektiv foregår det hele roligt. Men jeg anerkender, at mor synes, det har været voldsomt. ” Sagen kan efter JydskeVestkystens opfattelse i forhold til de vejledende regler for god presseskik alene handle om henholdsvis punkterne A. 3 og B. 1. Det er JydskeVestkystens klare opfattelse, at medarbejderen [Klager 2] ikke er genkendelig, og da slet ikke for en bredere kreds, på den uslørede video. Dette anførte redaktionschef [Redaktionschefen] i en mail til [Direktøren] sendt den 14. november 2023, hvoraf det blandt andet fremgår: ”Medarbejderen er ikke genkendelig på videoen, hvilket jeg også slog fast i telefonsamtale med dig. Du medgav, at hun var svær at se på afstand i mørket - men forklarede, at medarbejderen alligevel følte, at hun ville kunne genkendes på sin profil i døren. Artiklen med videoen handlede ikke om kritik af medarbejderens ageren, og jeg valgte at sløre den kommunale medarbejder for at imødekomme hendes ønske, selv om jeg ikke mener, hun er genkendelig. Vi fastholder publiceringen af videoen, da vi mener, at sagen har interesse for offentligheden, der overstiger hensynet til den pågældende kommunale medarbejders ønske om ikke at optræde på den. ” Sløringen skete altså ikke, fordi JydskeVestkysten vurderede, at offentliggørelsen af den uslørede video var en overtrædelse af de vejledende regler for god presseskik i forhold til beskyttelsen af medarbejderens personlige anseelse, men udelukkende for at efterkomme medarbejderens ønske, og fordi sløringen ikke ændrede på den afgørende dokumentationsværdi, som JydskeVestkysten tillægger videooptagelsen. Redaktionschef [Redaktionschefen] skrev i indledningen af ovennævnte mail: ”Kære [Direktøren], Vi beklager, at vi ikke orienterede kommunen om, at vi ville offentliggøre videoen. Vi har dog forelagt sagen om anbringelsen, herunder selve tvangsfjernelsen. Vi har på skrift spurgt om følgende: ”Foregik fjernelsen den 5. oktober på en forsvarlig og ordentlig måde? ” Hvortil du svarer per mail den 1. november: Hej [Journalisten], Tak for artiklen Jeg har ingen kommentarer. [Direktøren]” Det er JydskeVestkystens opfattelse, at den manglende orientering af [Klager 1] om offentliggørelse af videoen ikke er en overtrædelse af punkt A. 3 om forelæggelse, da JydskeVestkysten inden publiceringen af videoen har givet [Klager 1] mulighed for at kommentere måden, hvorpå tvangsfjernelsen foregik. Beklagelsen af den manglende orientering er alene et udtryk for, at JydskeVestkysten mener, at det ville have været det mest ordentlige at gøre opmærksom på, at videoen ville blive publiceret, uden at der er tale om, at JydskeVestkysten som medie i presseetisk forstand var forpligtet til denne orientering. Samlet set er hele sagen om tvangsfjernelsen af den 17-årige pige af meget stor offentlig interesse. En tvangsfjernelse er et af de mest indgribende foranstaltninger, som myndigheder kan foretage over for borgere, og derfor er det af klar interesse for offentligheden at få dokumenteret, hvordan en omstridt sag som denne udføres, når den pågældende familie i høj grad er kritisk over for måden, det er sket på i det konkrete tilfælde. Med til at understrege den offentlige interesse for tvangsfjernelser er også statsminister Mette Frederiksens nytårstale fra 1. januar 2020, hvor hun talte for flere tvangsfjernelser og blandt andet sagde: ”Flere udsatte børn skal have et nyt hjem tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile. Det vigtigste - ja, det afgørende for et lille barn - det er at vokse op med tryghed, kærlighed og stabilitet. Derfor bør flere udsatte børn også bortadopteres. ” Det affødte en betydelig offentlig debat om det hensigtsmæssige i at fjerne flere børn fra deres familier. I denne dokumentation indgår videoen som et vigtigt vidnesbyrd. Den pågældende kommunale medarbejder [Klager 2] udfører på optagelserne sin pligt som menig myndighedsperson, og videoen har ikke et indhold, der krænker privatlivets fred for hende. JydskeVestkysten har henvist til artiklen ”Nu er [Barnet]s mareridt endelig forbi - kan blive hos sin mor og søstre: Advokaterne var vrede - men skal familien gå efter en erstatning? ” bragt den 22. januar 2024 på avisendanmark.dk og hertil bemærket, at artiklen dokumenterer og understøtter JydskeVestkystens argumentation om, at tvangsfjernelsessagen var af åbenlys offentlig interesse, og at den aktuelle videooptagelse faktisk viser en retsstridig tvangsfjernelse, som Retten i [Bynavn B] nu har afgjort. Sammenfattende har JydskeVestkysten anført, at offentliggørelsen af videoen af tvangsfjernelsen ikke er i strid med de vejledende regler for god presseskik, men derimod lever op til reglernes punkt A. 1 om, at medierne skal bringe korrekt information. Det gælder særligt i sager af stor offentlig og principiel interesse som denne. Sletning – punkt B. 8 JydskeVestkysten har afvist at slette videoen fra artiklen. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Astrid Søndberg og John Meinert Jacobsen. God presseskik Skjulte optagelser [Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at JydskeVestkysten har bragt skjulte optagelser af [Klager 2]. På baggrund af sagens oplysninger og indholdet af optagelserne lægger Pressenævnet til grund, at [Klager 2] observerede, at et familiemedlem sad med sin mobiltelefon i hånden, og at familiemedlemmet ikke oplyste [Klager 2] om, at der blev foretaget optagelser. Det er nævnets vurdering, at de anvendte optagelser ikke kan anses for skjulte optagelser, idet [Klager 2] var opmærksom på mobiltelefonen og derfor måtte være bekendt med, at tvangsanbringelsen kunne blive optaget. Offentliggørelsen af optagelserne behandles således ikke efter de presseetiske regler punkt B. 7. I den påklagede video vises optagelser af tvangsanbringelsen af [Barnet] fra sit hjem. På optagelserne ses socialrådgiver [Klager 2] fra [Klager 1] stå i døråbningen, og hun er ikke sløret på optagelserne. JydskeVestkysten foretog efter offentliggørelsen (efter det oplyste ca. seks timer efter offentliggørelsen samme dag) sløring af [Klager 2]s ansigt på optagelserne. Det er Pressenævnets opfattelse, at offentlige myndigheder i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for en kritisk medieomtale. Det er samtidig nævnets opfattelse, at et medie, der kritiserer en virksomhed eller myndighed, i den forbindelse ikke bør omtale eller vise ikke-ledende medarbejdere på en sådan måde, at de ud fra mediets oplysninger kan identificeres. [Klager 2] er ansat som socialrådgiver hos [Klager 1], som må anses for at være en underordnet stilling uden ledelsesansvar. Det påhvilede derfor JydskeVestkysten at sikre en effektiv sløring af [Klager 2]. [Klager 2]s ansigt var ikke sløret på optagelserne, da videoen med optagelserne blev offentliggjort på jv.dk. Selv om [Klager 2] ikke kunne genkendes i den bredere offentlighed, finder nævnet, at kredsen, der kunne genkende hende, ikke var ubetydelig lille. Det forhold, at JydskeVestkysten efterfølgende (ca. seks timer efter offentliggørelsen) foretog sløring af [Klager 2]s ansigt på optagelserne, kan ikke føre til en anden vurdering. På denne baggrund udtaler Pressenævnet kritik af JydskeVestkysten for den manglende sløring. Sletning – punkt B. 8 [Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at JydskeVestkysten har afvist deres anmodning om at slette videoen. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag I artiklen ”Politi og kommune borede døren op på hus i [Bynavn A] - tvangsfjernede 17-årige [Barnet] mod hendes vilje: Se videoen fra den skæbnesvangre aften” er indsat en video med optagelser af tvangsanbringelsen af [Barnet] fra sit hjem. På optagelserne ses [Klager 2], som udøver myndighedsfunktion som socialrådgiver i [Klager 1]. [Klager 2] er ikke nævnt ved navn i omtalen, og hendes ansigt er nu sløret på optagelserne. Det er Pressenævnets opfattelse, at videoen fra 2023 på jv.dk, hvori optagelser med [Klager 2] indgår, ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager 2]. Pressenævnet har lagt vægt på, at der er tale om et emne af klar offentlig interesse, at optagelserne angår [Klager 1]s effektuering af en konkret afgørelse om anbringelse af et barn uden samtykke, og at [Klager 2] optræder på optagelserne i en arbejdsmæssig situation, hvor hun udøver myndighedsfunktion. Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at [Klager 2]s navn ikke fremgår af videoen, og at hendes ansigt nu er blevet sløret. Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere JydskeVestkysten for ikke at have imødekommet [Klager 1]s og [Klager 2]s anmodning om sletning. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af JydskeVestkysten at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten [underrubrik] JydskeVestkysten får kritik for manglende sløring af medarbejder [tekst] JydskeVestkysten bragte i november 2023 en artikel, som indeholdt en video med optagelser af tvangsanbringelsen af en 17-årig pige fra sit hjem. På optagelserne optrådte en socialrådgiver fra [Klager 1], hvis ansigt ikke var sløret på optagelserne. Socialrådgiverens ansigt blev efterfølgende sløret på optagelserne. [Klager 1] og socialrådgiveren klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten havde bragt optagelser af socialrådgiveren. Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten for den manglende sløring, da socialrådgiveren var en ikke-ledende medarbejder. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Offentliggørelse i den digitale udgave Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration. Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet. Afgjort den 15. august 2024

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9603

retsinformation

1cf4eb010bc2c1c511312249015da046e41f6bfd20228406e2dd20d37363df64

2024-08-24

2024-08-15

2025-01-02

a85e84ef-495f-4961-bda8-fb5e2bf4eddb

DK

dan

regulation

historic

Bekendtgørelse om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen)

Varetægtsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen) I medfør af § 772, stk. 2, 2. pkt., § 776 og § 776 a, stk. 2, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts 2024, som ændret ved lov nr. 665 af 11. juni 2024, fastsættes: Afsnit I Indledende bestemmelser Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v. § 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for varetægtsarrestanter, der er anbragt i varetægtsfængsel (arresthus). Stk. 2. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på varetægtsarrestanter, som efter reglerne i kapitel 7 midlertidigt overføres til Herstedvester Fængsel. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder med de fornødne fravigelser tillige anvendelse på andre personer, der er anbragt i varetægtsfængsel, medmindre anbringelsen er sket til udståelse af straf, til afsoning af tvangsbøde eller underholdsbidrag eller til forvaring som vidne eller lignende efter retsplejelovens regler. § 2. Direktoratet for Kriminalforsorgen under Justitsministeriet varetager den centrale ledelse af gennemførelsen af ophold i varetægtsfængsel. Dette gælder dog kun med de begrænsninger, der følger af 1) rettens mulighed for at træffe bestemmelse om isolation, jf. § 4 i denne bekendtgørelse, og 2) politiets mulighed for at fastsætte begrænsninger i varetægtsarrestantens rettigheder, jf. § 5 i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Under Direktoratet for Kriminalforsorgen er der fire kriminalforsorgsområder, jf. bekendtgørelse om kriminalforsorgsområder under Direktoratet for Kriminalforsorgen. § 3. Efter retsplejelovens § 770, stk. 1, er en varetægtsarrestant alene undergivet de indskrænkninger, som er nødvendige til sikring af varetægtsfængslingens øjemed eller opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet. § 4. Retten kan efter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 770 a-e bestemme, at en varetægtsarrestant af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed skal holdes isoleret. § 5. Politiet kan efter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 771-773 under nogle nærmere angivne betingelser 1) modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg eller forlange, at besøg finder sted under kontrol, 2) gennemse og med rettens godkendelse tilbageholde breve til og fra varetægtsarrestanten, og 3) foretage andre begrænsninger i en varetægtsarrestants rettigheder. § 6. Efter retsplejelovens § 774 må hverken institutionens personale eller andre benyttes til at udforske varetægtsarrestanten. Kapitel 2 Erstatning for ulykkestilfælde § 7. Varetægtsarrestanter i kriminalforsorgens institutioner ydes erstatning for ulykkestilfælde m.v. efter reglerne i bekendtgørelse om erstatning og godtgørelse til indsatte i kriminalforsorgens institutioner og til dømte og prøveløsladte under udførelse af samfundstjeneste for følger af ulykkestilfælde m.v. Afsnit II Valg af varetægtsfængsel m.v. Kapitel 3 Almindelige bestemmelser om anbringelse og overførsel § 8. Efter retsplejelovens § 770, stk. 2, 1. pkt., anbringes varetægtsarrestanter i varetægtsfængsel (arresthus), så vidt muligt på det sted, hvor straffesagen behandles. Stk. 2. Anbringelse i eller overførsel til andet varetægtsfængsel, afsoningsinstitution, hospitalsinstitutioner m.v. uden for kriminalforsorgen kan ske efter reglerne i kapitel 4-7 i denne bekendtgørelse. § 9. Politiet skal, så vidt muligt inden overførsel iværksættes, underrettes om enhver overførsel af varetægtsarrestanten. Er der tale om anbringelse uden for arresthus efter retsplejelovens § 770, stk. 2, 2. pkt., skal politiet underrettes snarest muligt og senest samtidig med, at overførslen finder sted. Stk. 2. Varetægtsarrestantens forsvarer skal, så vidt muligt inden overførsel iværksættes, underrettes om enhver overførsel af varetægtsarrestanten. Kapitel 4 Anbringelse i eller overførsel til andet varetægtsfængsel end dér, hvor straffesagen behandles § 10. Anbringelse i eller overførsel til andet varetægtsfængsel end dér, hvor straffesagen behandles, kan ske, hvis det begæres af politiet af hensyn til efterforskningen, eller det er påkrævet af 1) pladsmæssige grunde, 2) sikkerhedsmæssige hensyn eller 3) andre særlige omstændigheder. Stk. 2. Afgørelse om overførsel efter stk. 1 træffes af kriminalforsorgsområdet. Er der tale om overførsel til en institution beliggende i et andet kriminalforsorgsområde, træffes afgørelsen om overførsel efter forudgående drøftelse med vedkommende kriminalforsorgsområde. Er der uenighed mellem de to kriminalforsorgsområder om, hvorvidt overførsel skal ske, afgøres sagen af det kriminalforsorgsområde, som har rejst spørgsmålet om overførsel. § 11. En varetægtsarrestant, der er anbragt i varetægtsfængsel, og som efter en eventuel domfældelse kan forventes overført til fuldbyrdelse af frihedsstraf i et andet nordisk land efter reglerne i Justitsministeriets cirkulære nr. 220 af 16. december 1963 om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v., kan overføres til Københavns Fængsler, når efterforskningen i straffesagen i det væsentlige er tilendebragt. Stk. 2. Overførsel efter stk. 1 forudsætter samtykke fra varetægtsarrestanten. Stk. 3. Afgørelse om overførsel efter stk. 1 træffes af kriminalforsorgsområdet. Er der tale om overførsel fra et arresthus beliggende i et andet kriminalforsorgsområde, træffes afgørelsen af vedkommende kriminalforsorgsområde efter forudgående drøftelse med Kriminalforsorgen Hovedstaden. Er der uenighed mellem de to kriminalforsorgsområder om, hvorvidt overførsel skal ske, afgøres sagen af det kriminalforsorgsområde, som har rejst spørgsmålet om overførsel. Kapitel 5 Anbringelse uden for varetægtsfængsel § 12. Efter retsplejelovens § 770, stk. 2, 2. pkt., kan anbringelse af varetægtsarrestanter uden for varetægtsfængsel ske af helbredsmæssige grunde eller i medfør af retsplejelovens § 777. Stk. 2. Efter retsplejelovens § 777, stk. 1, kan en varetægtsarrestant anbringes i en anstalt for personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, eller i hospital m.v., jf. straffelovens §§ 68 og 69, hvis den pågældende selv, anklagemyndigheden og kriminalforsorgsområdet samtykker heri. Hvis helbredsmæssige hensyn eller hensynet til andres sikkerhed gør det påkrævet, kan retten undtagelsesvis godkende en sådan anbringelse uden arrestantens samtykke. I institutionen behandles den frivilligt overførte varetægtsarrestant efter de regler, der gælder for personer, der er anbragt dér i henhold til dom, mens den tvangsmæssigt overførte varetægtsarrestant behandles efter reglerne om varetægtsarrestanter, i det omfang orden og sikkerhed i institutionen gør det muligt. Arrestanten må dog ikke uden rettens godkendelse forlade institutionen, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i retsplejelovens § 771, stk. 5. Stk. 3. En varetægtsarrestant, som er anbragt i afsoningsinstitution efter retsplejelovens § 777, stk. 1, 2. pkt., har ikke arbejdspligt, men skal tilbydes beskæftigelse. § 13. Overførsel efter § 12, stk. 2, skal så vidt muligt ske til den institution, hvor varetægtsarrestanten må antages at blive anbragt, hvis den pågældende dømmes for den påsigtede kriminalitet. § 14. Rejses der spørgsmål om anbringelse uden for varetægtsfængsel i medfør af § 12, stk. 2, behandles spørgsmålet om overførsel under iagttagelse af proceduren i retsplejelovens § 777, stk. 1, af kriminalforsorgsområdet, jf. dog § 15. § 15. Kriminalforsorgsområdet skal forelægge spørgsmålet om overførsel for Direktoratet for Kriminalforsorgen i tilfælde, hvor varetægtsarrestanten 1) ud fra de foreliggende oplysninger vurderes at have tilknytning til en rocker- eller bandegruppering m.v., 2) ved en ikke-endelig dom er idømt straf af fængsel på livstid eller forvaring, eller 3) er sigtet for, tiltalt for eller ved en ikke-endelig dom dømt for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 eller 13. Stk. 2. Ved forelæggelse for direktoratet finder § 16 tilsvarende anvendelse. § 16. Ved overførsel til afsoningsinstitution efter § 12, stk. 2, skal det sikres, at det kriminalforsorgsområde, der anmodes om at modtage varetægtsarrestanten, har oplysninger om indholdet af følgende materiale i det omfang, det foreligger: 1) Personundersøgelse, jf. retsplejelovens § 808. 2) Udtalelser om tidligere ophold i afsoningsinstitution. 3) Udtalelser om forløbet af perioder under tilsyn. 4) Udtalelse fra det kriminalforsorgsområde, hvor varetægtsfængslet, som den pågældende er indsat i, er beliggende. 5) Anklageskrift eller anden redegørelse for den påsigtede kriminalitet i den straffesag, der har givet anledning til varetægtsfængsling. Kapitel 6 Anbringelse i eller overførsel til Vestre Hospital § 17. Anbringelse i eller overførsel til Vestre Hospital kan ske af helbredsmæssige grunde, og hvis indlæggelse på almindeligt hospital er betænkelig ud fra 1) sikkerhedshensyn, 2) hensynet til efterforskningen eller 3) varetægtsarrestantens forhold. Stk. 2. Anbringelse i eller overførsel til Vestre Hospital kan endvidere ske, hvis varetægtsarrestanten ikke kan modtages på almindeligt hospital på grund af pladsmangel. § 18. Afgørelse om anbringelse i eller overførsel til Vestre Hospital efter § 17 træffes af kriminalforsorgsområdet. Er der tale om overførsel fra et arresthus beliggende i et andet kriminalforsorgsområde, træffes afgørelsen om overførsel af vedkommende kriminalforsorgsområde efter forudgående drøftelse med Kriminalforsorgen Hovedstaden. Er der uenighed mellem kriminalforsorgsområderne om, hvorvidt overførsel skal ske, afgøres sagen af det kriminalforsorgsområde, som har rejst spørgsmålet om overførsel. Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet sender motiveret indstilling bilagt en erklæring fra den læge, der er tilknyttet kriminalforsorgsområdet, til Kriminalforsorgen Hovedstaden. Hvis forholdene tilsiger øjeblikkelig overførsel, forelægges sagen telefonisk for Kriminalforsorgen Hovedstaden, eventuelt efter drøftelse mellem fængselslægen (arresthuslægen) og den ledende overlæge på Københavns Fængsler. Stk. 3. Når Kriminalforsorgen Hovedstaden har truffet afgørelse om tilbageførsel fra Vestre Hospital, påhviler det kriminalforsorgsområdet, som har truffet afgørelse om overførsel til Vestre Hospital, at sørge for, at tilbageførslen sker snarest muligt. Kapitel 7 Midlertidig overførsel til Herstedvester Fængsel § 19. Midlertidig overførsel til Herstedvester Fængsel kan ske, hvis varetægtsarrestanten 1) har behov for psykiatrisk assistance, 2) ikke kan indlægges på psykiatrisk hospital eller lignende, 3) samtykker i overførslen og 4) i den forbindelse erklærer sig indforstået med, at anbringelse i fællesskab ved arbejde, undervisning og fritid forudsætter, at den pågældende er indforstået med for så vidt angår besiddelse af kontante penge at være undergivet de regler, der gælder for indsatte i lukkede fængsler. Stk. 2. Hvis varetægtsarrestanten er isoleret i medfør af retsplejeloven, kan overførsel efter stk. 1 kun ske med politiets samtykke. Stk. 3. Opholdet i Herstedvester Fængsel kan ikke benyttes til observation til brug for straffesagens behandling. § 20. Afgørelse om overførsel til Herstedvester Fængsel efter § 19 træffes af kriminalforsorgsområdet. Er der tale om overførsel fra et arresthus beliggende i et andet kriminalforsorgsområde, træffes afgørelsen om overførsel, efter forudgående drøftelse med Kriminalforsorgen Sjælland. Er der uenighed mellem kriminalforsorgsområderne om, hvorvidt overførsel skal ske, afgøres sagen af det kriminalforsorgsområde, som har rejst spørgsmålet om overførsel. Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet sender motiveret indstilling, bilagt en erklæring fra den læge, der er tilknyttet kriminalforsorgsområdet, til Kriminalforsorgen Sjælland. Hvis forholdene tilsiger øjeblikkelig overførsel, forelægges sagen telefonisk for Kriminalforsorgen Sjælland. Stk. 3. Når Kriminalforsorgen Sjælland har truffet afgørelse om tilbageførsel fra fængslet, påhviler det kriminalforsorgsområdet, som har truffet afgørelse om overførsel til Herstedvester Fængsel, at sørge for, at tilbageførslen sker snarest muligt. Afsnit III Varetægtsarrestanters rettigheder og pligter under opholdet i institutionen Kapitel 8 Vejledning og planlægning § 21. En varetægtsarrestant skal snarest efter at være anbragt i institutionen vejledes om sine rettigheder, pligter og øvrige forhold under opholdet i varetægtsfængsel. Kapitel 9 Anvisninger § 22. En varetægtsarrestant skal efterkomme de anvisninger, som gives af institutionens personale i forbindelse med varetagelsen af institutionens opgaver, jf. straffuldbyrdelseslovens § 32. Kapitel 10 Fællesskab § 23. En varetægtsarrestant, som ikke er isoleret i medfør af retsplejeloven, skal så vidt muligt have adgang til fællesskab med andre indsatte efter reglerne i bekendtgørelse om indsattes adgang til fællesskab m.v. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsbekendtgørelsen). Kapitel 11 Medindflydelse § 24. Varetægtsarrestanter, som ikke er isolerede i medfør af retsplejeloven, skal have mulighed for at øve indflydelse på deres tilværelse i institutionen gennem valgte talsmænd efter reglerne i bekendtgørelse om gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i kriminalforsorgens institutioner (talsmandsbekendtgørelsen). Kapitel 12 Deltagelse i gudstjeneste m.v. § 25. En varetægtsarrestant, som ikke er isoleret i medfør af retsplejeloven, har ret til at deltage i gudstjenester, der afholdes i institutionen. Såfremt ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, kan kriminalforsorgsområdet dog nægte bestemte varetægtsarrestanter adgang til at deltage i gudstjenester og begrænse antallet af deltagere. Hvis det besluttes at begrænse antallet af deltagere, skal de pågældende varetægtsarrestanter så vidt muligt i stedet have adgang til at overvære gudstjenesten via elektroniske medier. Stk. 2. En varetægtsarrestant har ret til samtale med en præst eller lignende fra sit trossamfund, medmindre politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætter sig det. Kapitel 13 Egne genstande og penge § 26. En varetægtsarrestant har ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande m.v. og penge i institutionen efter reglerne i bekendtgørelse om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne genstande og penge i kriminalforsorgens institutioner (genstandsbekendtgørelsen). Kapitel 14 Udgivelse af blad § 27. Varetægtsarrestanter har ret til at udgive blade efter reglerne i bekendtgørelse om indsattes udgivelse af blad i kriminalforsorgens institutioner. Kapitel 15 Arbejde og uddannelse m.v. § 28. En varetægtsarrestant har ikke beskæftigelsespligt, men skal tilbydes beskæftigelse efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner (beskæftigelsesbekendtgørelsen). Kapitel 16 Fritiden § 29. En varetægtsarrestant skal i videst muligt omfang selv varetage praktiske opgaver vedrørende sine forhold, herunder fx rengøring af eget opholdsrum og vask af eget tøj. Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet skal så vidt muligt tilbyde varetægtsarrestanter aktiviteter i fritiden. Stk. 3. En varetægtsarrestant har ret til dagligt at tilbringe mindst én time i fri luft, medmindre dette vil være uforeneligt med institutionens varetagelse af sikkerhedsmæssige hensyn, eller varetægtsarrestanten er anbragt i sikringscelle efter retsplejelovens § 775, stk. 4, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66. Kapitel 17 Forsorgsmæssig bistand § 30. Kriminalforsorgsområdet skal vejlede og bistå en varetægtsarrestant for at begrænse de erhvervsmæssige, sociale og personlige ulemper, der følger af varetægtsopholdet. Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet skal i forbindelse med sin virksomhed efter stk. 1 formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand. Kapitel 18 Sundhedsmæssig bistand § 31. En varetægtsarrestant har ret til lægebehandling, herunder tilkald af egen læge, og anden sundhedsmæssig bistand efter reglerne i bekendtgørelse om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens institutioner. Kapitel 19 Behandling § 32. En varetægtsarrestant har ret til vederlagsfri social behandling mod stofmisbrug, medmindre afgørende sikkerheds- eller ordensmæssige forhold taler imod, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. En varetægtsarrestant, som har gennemført motivations- og forbehandling, tilbydes primærbehandling. Stk. 3. Social behandling mod stofmisbrug kan variere i form og intensitet, og de givne bygnings- og sikkerhedsmæssige rammer i arresthuset vil kunne have betydning for og eventuelt begrænse indholdet af behandlingen. Stk. 4. Udlændinge, som er varetægtsfængslet efter hjemrejselovens §§ 14 eller 15, har ikke ret til vederlagsfri social behandling mod stofmisbrug, medmindre særlige forhold taler herfor, herunder hvis der er udsigt til, at den pågældende skal være varetægtsfængslet i lang tid, og konkrete grunde i form af f.eks. hensynet til den pågældendes helbred samtidig tilsiger social behandling mod stofmisbrug. Tilsvarende gælder for udlændinge, der er frihedsberøvet efter hjemrejselovens § 16 eller udlændingelovens § 36, og hvis frihedsberøvelse opretholdes af retten i medfør af udlændingelovens § 37. Stk. 5. Social behandling mod stofmisbrug skal så vidt muligt iværksættes senest 14 dage efter, at den pågældende har fremsat begæring herom over for kriminalforsorgen. Afsnit IV Varetægtsarrestanters kontakt til samfundet uden for institutionen Kapitel 20 Udgang § 33. Efter retsplejelovens § 771, stk. 5, kan kriminalforsorgsområdet med politiets samtykke give en varetægtsarrestant udgangstilladelse med ledsager for et kortere tidsrum, når særlige omstændigheder taler derfor. Stk. 2. Når kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om afslag på udgang efter stk. 1, skal der gøres notat om, at varetægtsarrestanten er orienteret om muligheden for at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen i de tilfælde, hvor dette fremgår af § 97, stk. 1, nr. 1, og om fristen for at indgive klage, jf. 97, stk. 2. § 34. Samtykke indhentes fra den politidirektør, der behandler straffesagen. Stk. 2. I særligt hastende tilfælde kan politiets samtykke indhentes telefonisk. § 35. Afgørelse om tilladelse til udgang træffes af kriminalforsorgsområdet. Ved afgørelsen skal risikoen for misbrug tages i betragtning. Stk. 2. Det er i almindelighed en forudsætning for udgang, at varetægtsarrestanten tilvejebringer fornøden dokumentation for de omstændigheder, der begrunder udgangen. § 36. Ved vurderingen af risikoen for misbrug skal det tillægges særlig vægt, hvis varetægtsarrestanten 1) er sigtet eller tidligere dømt for farlig kriminalitet, herunder forsætlig brandstiftelse eller anden almenfarlig forbrydelse, grovere volds- eller sædelighedsforbrydelse, berigelsesforbrydelse forbundet med vold eller trussel om vold eller i øvrigt lovovertrædelser af særlig grov eller professionel karakter, 2) under opholdet er undveget eller har forsøgt herpå, 3) under opholdet har begået strafbart forhold, 4) under opholdet har misbrugt en tilladelse til udgang, eller 5) under et tidligere ophold i kriminalforsorgens institutioner har foretaget handlinger som nævnt i nr. 2-4, uden at betingelserne for uledsaget udgang senere blev fundet opfyldt. § 37. Udgang skal altid ske med ledsagelse, jf. § 33. § 38. Udgang gives for et kortere tidsrum, jf. § 33. Udgang kan ikke gives i længere tid, end formålet tilsiger, og må normalt ikke overstige 1 dag ud over rejsetiden. Stk. 2. Er udgang undtagelsesvis givet for mere end 1 dag, skal overnatning finde sted i varetægtsfængsel. Aftale herom skal forinden være truffet med vedkommende kriminalforsorgsområde. § 39. Udgifter til rejse, ophold og lommepenge afholdes af varetægtsarrestanten. Stk. 2. Der kan ydes tilskud til dækning af rejseudgifter efter regler, der fastsættes af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Kapitel 21 Besøg m.v. Retten til besøg m.v. § 40. En varetægtsarrestant har med de begrænsninger, der følger af §§ 42-45, ret til besøg, så ofte forholdene tillader det. En varetægtsarrestant har altid ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer, jf. retsplejelovens § 771, stk. 1, sidste pkt. Stk. 2. Der skal gives varetægtsarrestanten mulighed for snarest muligt efter indsættelsen at underrette sine nærmeste pårørende med henblik på at modtage deres besøg efter reglerne i dette kapitel. Stk. 3. Kriminalforsorgsområdet fastsætter regler om besøgenes afvikling. § 41. Besøgstiden må ikke være kortere end en halv time. Længerevarende besøg skal tillades i det omfang, forholdene tillader det. Stk. 2. Varetægtsarrestanter, som er isolerede efter rettens bestemmelse, bør have tilladelse til udvidet besøg, jf. § 81. Stk. 3. Besøg af en varetægtsarrestants forsvarer og besøg til en udenlandsk varetægtsarrestant af diplomatiske og konsulære repræsentanter fra hjemlandet begrænser ikke tidsmæssigt muligheden for andre besøg. Forbud mod besøg § 42. Efter retsplejelovens § 771, stk. 1, kan politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg. Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets afslag på besøg forelægges retten til afgørelse, jf. § 99. Stk. 2. Efter retsplejelovens § 771, stk. 2, kan politiet modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg, hvis varetægtsarrestantens forhold gør det nødvendigt for at forebygge undvigelse. Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets afslag på besøg forelægges retten til afgørelse, jf. § 99. Stk. 3. Efter retsplejelovens § 771, stk. 3, kan politiet modsætte sig, at en varetægtsarrestant, som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og at der inden for den gruppe, som den indsatte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180, modtager besøg af personer med tilknytning til den pågældende gruppe eller en anden tilsvarende gruppe, medmindre ganske særlige grunde gør sig gældende. Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets afslag på besøg forelægges retten til afgørelse, jf. § 99. § 43. Kriminalforsorgsområdet kan forbyde besøg af bestemte personer, og en meddelt besøgstilladelse kan inddrages, hvis dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde. Stk. 2. Når en ansøgning om besøgstilladelse afslås, eller en besøgstilladelse inddrages, skal der gøres notat om grunden hertil. Der skal endvidere gøres notat om, at varetægtsarrestanten er orienteret om muligheden for at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen i de tilfælde, hvor dette fremgår af § 97, stk. 1, nr. 2, og om fristen for at indgive klage, jf. § 97, stk. 2. Overværet besøg § 44. Efter retsplejelovens § 771, stk. 1, kan politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed forlange, at besøg skal finde sted under kontrol (overværet besøg). Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets krav om kontrol forelægges retten til afgørelse, jf. § 99. Stk. 2. Efter retsplejelovens § 771, stk. 4, kan politiet forlange, at besøg til en varetægtsarrestant, som af politiet skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal finde sted under kontrol, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet. Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets krav om kontrol forelægges retten til afgørelse, jf. § 99. § 45. Besøg gennemføres i almindelighed ikke under overværelse af personale i institutionen. Hvis det i det enkelte tilfælde ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn findes påkrævet, kan kriminalforsorgsområdet bestemme, at besøg skal gennemføres under overværelse af personale i institutionen. Når kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om, at besøg skal gennemføres under overværelse af personale i institutionen, skal der gøres notat om, at varetægtsarrestanten er orienteret om muligheden for at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 97, stk. 1, nr. 3, og om fristen for at indgive klage, jf. § 97, stk. 2. Stk. 2. Ved besøg, der overværes af personale i institutionen, kan der stilles krav om, at samtalen skal føres på et sprog, som den, der overværer besøget, forstår. Hvis forholdene taler derfor, kan der anvendes tolk. Afbrydelse af besøg § 46. Besøg kan afbrydes, hvis dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Besøgstilladelse m.v. § 47. Besøg kræver, at den besøgende indhenter forudgående tilladelse fra kriminalforsorgsområdet til at besøge varetægtsarrestanten. Stk. 2. Reglen i stk. 1 kan fraviges, hvis omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor. Stk. 3. Inden tilladelse til at besøge en varetægtsarrestant meddeles, skal der til brug for sagen almindeligvis indhentes oplysninger om ansøgeren i Det centrale Kriminalregister. Stk. 4. Indhentelse af oplysninger fra Det centrale Kriminalregister efter stk. 3 kan kun ske, hvis ansøgeren har afgivet skriftligt samtykke hertil. Kriminalforsorgsområdet skal vejlede ansøgeren om, at det er en forudsætning for at meddele besøgstilladelse, at den pågældende afgiver samtykke til indhentelse af oplysninger fra Det centrale Kriminalregister. § 48. Kriminalforsorgsområdet kan, under hensyn til forholdene i den enkelte institution og i det omfang ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor, fastsætte begrænsninger med hensyn til antallet af personer, der samtidig kan 1) være godkendte besøgende til en varetægtsarrestant, og 2) aflægge besøg hos varetægtsarrestanten. § 49. Besøgslokalerne skal så vidt muligt være indrettet på en sådan måde, at der skabes en naturlig og venlig besøgsatmosfære. Medbragte genstande m.v. § 50. Kriminalforsorgsområdet kan, under hensyn til forholdene i den enkelte institution og i det omfang ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor, fastsætte begrænsninger for, hvilke genstande de besøgende må medtage eller være i besiddelse af under besøget. Kriminalforsorgsområdet kan herunder fastsætte bestemmelser om, at de besøgende ikke må medbringe genstande, som er vanskelige at undersøge, og andre genstande, som det ikke er de indsatte tilladt at have i institutionen, jf. reglerne i genstandsbekendtgørelsen og forskrifter udstedt efter denne. Stk. 2. Mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr samt tilbehør m.v. hertil må ikke medbringes ved besøg, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Er den besøgende varetægtsarrestantens forsvarer, må denne i forbindelse med besøget medbringe bærbar computer med en skærmstørrelse på over 10". Det er en forudsætning, at computeren fremvises og registreres, og at computeren er indstillet på flytilstand, således at al trådløs kommunikation er deaktiveret. Stk. 4. Kriminalforsorgsområdet skal på forhånd orientere besøgende om, hvad der ikke må medtages ved besøg. § 51. Det er et vilkår for besøgstilladelse, at den besøgende lader medbragte genstande undersøge og medbringer billedlegitimation. Stk. 2. Vilkåret om, at den besøgende medbringer billedlegitimation, kan fraviges, hvis særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor. Undersøgelse af besøgende § 52. Det er et vilkår for besøgstilladelse, at den besøgende efter kriminalforsorgsområdets anmodning lader sig undersøge efter reglerne herom i bekendtgørelse om adgangen til besøg m.v. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen). Besøg af børn § 53. Besøg af børn kan normalt kun finde sted under ledsagelse af en voksen. Stk. 2. Besøg af børn kan normalt kun finde sted med samtykke fra forældremyndighedens indehaver. I tilfælde, hvor forældrene har fælles forældremyndighed, skal det i det enkelte tilfælde overvejes, om der skal indhentes samtykke fra begge forældre. Varetægtsarrestanters adgang til at have sit barn hos sig i varetægtsfængslet § 54. En varetægtsarrestant har ret til at have sit barn under 1 år hos sig i varetægtsfængslet, hvis varetægtsarrestanten selv er i stand til at passe barnet. Stk. 2. Hvis det er det bedste for barnet, og ganske særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor, kan en varetægtsarrestant få tilladelse til at beholde barnet hos sig i institutionen i en begrænset periode, efter barnet er fyldt 1 år. Stk. 3. Når kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om afslag på at have sit barn hos sig i varetægtsfængslet efter stk. 1 eller 2, skal der gøres notat om, at varetægtsarrestanten er orienteret om muligheden for at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 97, stk. 1, nr. 4, og om fristen for at indgive klage, jf. § 97, stk. 2. § 55. Tilladelse til at have sit barn hos sig i institutionen forudsætter, 1) at varetægtsarrestanten har givet samtykke til, at der indhentes en udtalelse fra de sociale myndigheder om, hvorvidt ophold i institutionen er foreneligt med hensynet til barnet, 2) at de sociale myndigheder finder ophold i institutionen foreneligt med hensynet til barnet, og 3) at der ikke i øvrigt foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at varetægtsarrestanten ikke selv kan passe barnet i institutionen. Stk. 2. Tilladelse til at have sit barn hos sig i institutionen kan dog gives uden indhentelse af udtalelse fra de sociale myndigheder, hvis 1) særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor, 2) der ikke foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at varetægtsarrestanten ikke selv kan passe barnet i institutionen, og 3) varetægtsarrestanten forinden har afgivet samtykke til, at kriminalforsorgsområdet underretter de sociale myndigheder om, at barnet opholder sig hos varetægtsarrestanten i institutionen. Varetægtsarrestanter med ringe kontakt til omverdenen § 56. Det påhviler kriminalforsorgsområdet løbende at være opmærksom på, om der er varetægtsarrestanter, som kun har ringe forbindelse med omverdenen. Stk. 2. I forhold til varetægtsarrestanter, som kun har ringe forbindelse med omverdenen, påhviler det kriminalforsorgsområdet at bidrage til, at varetægtsarrestantens kontakt til omverdenen øges, så vidt det er muligt og i det omfang, det ud fra sikkerheds- og ordensmæssige hensyn er forsvarligt. § 57. For så vidt angår institutioner, som er tilknyttet en ordning med besøgsvenner (faste besøgende), skal kriminalforsorgsområdet overveje, om der kan formidles besøg af egnede personer som besøgsvenner til varetægtsarrestanter, der kun har ringe forbindelse med omverdenen. Dette gælder dog kun i det omfang, det er foreneligt med begrænsninger, som politiet fastsætter efter retsplejelovens § 771, stk. 1-4. § 58. Besøgsvennen skal godkendes af kriminalforsorgsområdet. Godkendelse kan kun ske, når 1) besøgsvennen skriftligt har erklæret sig indforstået med kun at underrette kriminalforsorgsområdet om forhold, der kan have betydning for varetægtsarrestanten, hvis denne er indforstået dermed, 2) besøgsvennen skriftligt har erklæret sig indforstået med ikke uden kriminalforsorgsområdets samtykke at modtage noget af varetægtsarrestanten eller indlade sig med denne i forhold vedrørende køb, salg, leje eller lignende, og 3) besøgsvennen har afgivet erklæring om tavshedspligt, jf. § 60, nr. 2. § 59. Kriminalforsorgsområdet skal vejlede varetægtsarrestanten om, at den faste besøgende ikke er omfattet af tavshedspligten i straffelovens § 152 og kun vil kunne pålægges tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som kriminalforsorgsområdet udleverer til den besøgende efter § 60. Vejledning herom skal ske, før besøgene iværksættes, og før der indhentes samtykke efter § 60, nr. 1, til videregivelse af oplysninger til besøgsvennen. § 60. Besøgsvennen skal have fornødne oplysninger om varetægtsarrestantens forhold. Udlevering af oplysninger til besøgsvennen kan dog kun ske, hvis 1) varetægtsarrestanten skriftligt samtykker i udleveringen, og 2) kriminalforsorgsområdet efter forvaltningslovens § 27, stk. 6, pålægger besøgsvennen tavshedspligt med hensyn til de fortrolige oplysninger, der udleveres. Kapitel 22 Brevveksling Retten til brevveksling m.v. § 61. En varetægtsarrestant har ret til at modtage og afsende breve med de begrænsninger, der følger af §§ 62 og 63. § 62. Efter retsplejelovens § 772, stk. 1, kan politiet gennemse brevene inden modtagelsen eller afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være til skade for efterforskningen eller opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet, eller hvis varetægtsarrestantens forhold gør det nødvendigt for at forebygge undvigelse. Hvis politiet tilbageholder et brev, skal spørgsmålet, om tilbageholdelsen bør opretholdes, straks forelægges retten til afgørelse, jf. § 100. § 63. Kriminalforsorgsområdet åbner og lukker uden retskendelse breve til og fra varetægtsarrestanter med henblik på at hindre ind- og udsmugling. Dette kan dog fraviges, når det i det enkelte tilfælde skønnes forsvarligt ud fra sikkerheds- og ordenshensyn. Åbning og lukning sker i varetægtsarrestantens påsyn bortset fra de tilfælde, der er omfattet af stk. 2. Stk. 2. Gennemlæsning af breve til og fra varetægtsarrestanten kan alene ske, hvis dette af kriminalforsorgsområdet skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Stk. 3. Et brev, som efter gennemlæsning af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke bør afsendes eller udleveres, overgives til politiet. Stk. 4. Når kriminalforsorgsområdet overgiver et brev til politiet efter stk. 3, finder retsplejelovens § 772, stk. 1, anvendelse. § 64. Når der af kriminalforsorgsområdet efter § 63, stk. 2, træffes afgørelse om gennemlæsning af et brev, uden at brevet efter § 63, stk. 3, overgives til politiet, skal varetægtsarrestanten gøres bekendt med afgørelsen om gennemlæsning. Orientering af varetægtsarrestanten kan dog undlades i indtil 4 uger i det omfang, formålet med gennemlæsningen ellers ville forspildes. Stk. 2. Der skal gøres notat om begrundelsen for afgørelsen og resultatet af gennemlæsningen. § 65. Varetægtsarrestanter afholder selv udgifterne til brevpapir, konvolutter og porto, jf. dog § 71. Til varetægtsarrestanter, der hverken får udbetalt selvforvaltningsbeløb, har indtægt ved eget arbejde eller modtager offentlig ydelse til underhold, udleveres brevpapir og konvolutter af kriminalforsorgsområdet. Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan i øvrigt udlevere brevpapir og konvolutter samt afholde portoudgiften, hvis særlige forhold taler derfor. Stk. 3. Brevpapir og konvolutter, som udleveres af kriminalforsorgsområdet, må ikke være forsynet med stempel eller mærke, hvoraf det fremgår, at brevskriveren opholder sig i en institution under kriminalforsorgen. Ved kriminalforsorgsområdets ekspedition af breve til og fra varetægtsarrestanter skal der tages de fornødne diskretionshensyn. Stk. 4. Breve skal ekspederes uden ugrundet forsinkelse. Varetægtsarrestanterne skal underrettes om tidspunktet for normal postafsendelse. Når der er truffet afgørelse om, at gennemlæsning skal finde sted, skal varetægtsarrestanten gøres opmærksom på, at meget omfattende brevveksling kan medføre forsinkelse af postbesørgelsen. Særlige regler om brevveksling med offentlige myndigheder m.v. § 66. Efter retsplejelovens § 772, stk. 2, har en varetægtsarrestant ret til ukontrolleret brevveksling med retten, forsvareren, justitsministeren, direktøren for kriminalforsorgen og Folketingets Ombudsmand. Stk. 2. Udover de i stk. 1 nævnte tilfælde har en varetægtsarrestant ret til ukontrolleret brevveksling med domstolene, Procesbevillingsnævnet, anklagemyndigheden og politiet, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité, FN's Menneskerettighedskommission, FN's Torturkomité og direktøren for det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er anbragt. Stk. 3. Udover de i stk. 1 og 2 nævnte myndigheder m.v. har en varetægtsarrestant ret til ukontrolleret brevveksling med andre offentlige myndigheder og medlemmer af Folketinget. Stk. 4. En udenlandsk varetægtsarrestant har tillige ret til ukontrolleret brevveksling med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter, medmindre politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætter sig det på grund af ganske særlige omstændigheder. Hvis politiet har fastsat brevkontrol efter retsplejelovens § 772, stk. 1, sendes brevene gennem politiet. § 67. Breve til de myndigheder m.v., som er nævnt i § 66, stk. 1 og 2, må ikke åbnes. Stk. 2. Breve fra de i stk. 1 nævnte myndigheder m.v. må ikke åbnes, hvis det må anses for sikkert, at brevet hidrører fra den angivne afsender. Eventuel åbning skal ske i varetægtsarrestantens påsyn. § 68. Breve til de myndigheder m.v., der er nævnt i § 66, stk. 3 og 4, afleveres til personalet i åben stand og lukkes i varetægtsarrestantens påsyn efter kontrol af konvoluttens indhold. Stk. 2. Breve fra de i stk. 1 nævnte myndigheder m.v. må ikke åbnes, hvis det må anses for sikkert, at brevet hidrører fra den angivne afsender. Eventuel åbning skal ske i varetægtsarrestantens påsyn. § 69. Breve til en offentlig myndighed eller en enkeltperson, som varetægtsarrestanten efter § 66 har ret til at brevveksle ukontrolleret med, skal være adresseret til den pågældende myndighed eller enkeltperson. Breve til offentlige myndigheder skal adresseres til vedkommende offentlige institution og ikke til en dér ansat person. § 70. Hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt et tilsendt brev hidrører fra en offentlig myndighed m.v., som er omfattet af § 66, kan kriminalforsorgsområdet rette henvendelse til vedkommende myndighed m.v. med henblik på at klarlægge, om brevet hidrører fra denne, eller tilbagesende brevet til den angivne afsender for at få bekræftet, at brevet hidrører fra denne. Stk. 2. Breve, som udveksles mellem en varetægtsarrestant og offentlige myndigheder m.v., som varetægtsarrestanten efter § 66 har ret til ukontrolleret brevveksling med, må ikke gennemlæses eller tilbageholdes, men kan gennemlyses af kriminalforsorgsområdet med henblik på at hindre indsmugling. § 71. Kriminalforsorgsområdet udleverer brevpapir og konvolutter samt afholder portoudgiften for breve til de i § 66 nævnte myndigheder m.v. Kapitel 23 Telefonsamtaler § 72. Hvis forbindelse gennem brevveksling ikke uden væsentlig ulempe kan afventes og i det omfang, det er praktisk muligt, kan en varetægtsarrestant få tilladelse til at føre telefonsamtaler, jf. dog stk. 2 – 8. Stk. 2. Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at en varetægtsarrestant fører telefonsamtaler. Stk. 3. Kriminalforsorgsområdet kan nægte en varetægtsarrestant at føre telefonsamtaler, hvis dette findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Stk. 4. Telefonsamtaler optages, påhøres eller aflyttes uden retskendelse af kriminalforsorgsområdet, medmindre dette ikke findes nødvendigt af de i stk. 3 nævnte grunde. Såfremt telefonsamtalen optages, påhøres eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden gøres bekendt hermed, herunder om, at en optaget telefonsamtale efterfølgende kontrolleres. Afgørelse om optagelse, påhør eller aflytning træffes af kriminalforsorgsområdet. Kriminalforsorgsområdet foretager kontrol af telefonsamtaler, der optages, medmindre dette ikke findes nødvendigt af de i stk. 3 nævnte grunde. Kontrol sker ved, at personale efterfølgende lytter til den optagne telefonsamtale. Optagelser af telefonsamtaler skal slettes senest 6 måneder efter, de er foretaget. Stk. 5. Telefonsamtaler til og fra en varetægtsarrestant, som af politiet skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal optages, påhøres eller aflyttes, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Såfremt samtalen optages, påhøres eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden gøres bekendt hermed, herunder om, at en optaget samtale efterfølgende kontrolleres, jf. stk. 7. Stk. 6. Har politiet i forbindelse med indsættelsen i institutionen oplyst, at varetægtsarrestanten har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering m.v., eller er det på anden vis oplyst, at den pågældende har en sådan tilknytning, skal kriminalforsorgsområdet til brug for afgørelsen om, hvorvidt en telefonsamtale til og fra varetægtsarrestanten skal optages, påhøres eller aflyttes, sikre sig, at der foreligger de nødvendige oplysninger fra politiet om de omstændigheder, som er nævnt i stk. 5. Stk. 7. Kriminalforsorgsområdet skal foretage hyppig stikprøvevis kontrol af telefonsamtaler, der optages i henhold til stk. 5. Kontrol sker ved, at personale efterfølgende lytter til den optagne telefonsamtale. Optagelser af telefonsamtaler skal slettes senest 6 måneder efter, de er foretaget. Stk. 8. Ved telefonsamtaler, der optages, påhøres eller aflyttes af kriminalforsorgsområdet, kan der stilles krav om, at samtalen skal føres på et sprog, som den, der skal påhøre, aflytte eller kontrollere samtalen, forstår. Hvis forholdene taler derfor, kan der anvendes tolk. § 73. Anmodninger om at føre telefonsamtale med forsvareren imødekommes i almindelighed. Stk. 2. En varetægtsarrestants telefonsamtaler med forsvareren optages, påhøres eller aflyttes ikke. Tilsvarende gælder for telefonsamtaler med de i § 66 og retsplejelovens § 772, stk. 2, nævnte personer og myndigheder m.v. § 74. Telefonsamtaler kan afbrydes, hvis dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. § 75. Varetægtsarrestanter afholder selv udgifterne til telefonsamtaler. Stk. 2. Hvis særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor, kan det uanset bestemmelsen i stk. 1 tillades en varetægtsarrestant at føre telefonsamtale for kriminalforsorgsområdets regning. § 76. Kriminalforsorgsområdet kan under hensyn til forholdene i den enkelte institution fastsætte regler om den praktiske gennemførelse af varetægtsarrestanters ret til at føre telefonsamtaler, herunder om begrænsninger med hensyn til hyppighed og varighed af telefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer, der medgår til at påhøre eller aflytte samtalerne. Begrænsninger kan ligeledes fastsættes under hensyn til de personaleressourcer, der medgår til at optage og kontrollere telefonsamtaler efter reglerne i § 72, stk. 4 og 7. Kapitel 24 Aviser, bøger m.v. § 77. En varetægtsarrestant skal have mulighed for at holde sig orienteret ved avislæsning og gennem radio- og fjernsynsudsendelser m.v. Stk. 2. Varetægtsarrestanter, som opholder sig i institutioner, hvor der i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 58 er etableret ordninger med lån af bøger og tidsskrifter gennem det offentlige biblioteksvæsen, skal så vidt muligt have adgang til at benytte sig af disse ordninger. Stk. 3. Udenlandske varetægtsarrestanter bør så vidt muligt have adgang til aviser, tidsskrifter, bøger m.v. på deres eget sprog. Kapitel 25 Kontakt til medierne § 78. En varetægtsarrestant, der ikke er isoleret efter rettens bestemmelse, har ret til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse at lade sig fotografere til medierne efter reglerne i bekendtgørelse om adgangen til kontakt til medierne for indsatte i kriminalforsorgens institutioner. Stk. 2. Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at en varetægtsarrestant får tilladelse til at udtale sig og i den forbindelse lade sig fotografere til medierne. Stk. 3. Inden der gives en varetægtsarrestant tilladelse til at udtale sig og i den forbindelse lade sig fotografere til medierne, indhentes en udtalelse fra politiet. Stk. 4. Når kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om begrænsninger i retten til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse at lade sig fotografere til medierne efter stk. 1, skal der gøres notat om, at varetægtsarrestanten er orienteret om muligheden for at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 97, stk. 1, nr. 5, og om fristen for at indgive klage, jf. § 97, stk. 2. Kapitel 26 Særlige tilbud til varetægtsarrestanter, som er isolerede efter rettens bestemmelse Vejledning, personalekontakt m.v. § 79. Varetægtsarrestanter, som er isolerede efter rettens bestemmelse, skal vejledes udførligt om de særlige rettigheder og tilbud, der efter reglerne i dette kapitel tilkommer dem som isolerede. Med henblik på at mindske den særlige belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred, som er forbundet med isolation, påhviler det personalet løbende at være særligt opmærksom på, om isolerede varetægtsarrestanter har behov for øget personalekontakt, tilsyn af læge, herunder en psykiater, udvidet adgang til besøg m.v. Særligt i forhold til varetægtsarrestanter, som undergives længerevarende isolation, påhviler det personalet at være opmærksom på, at dette behov øges i takt med varigheden af isolationen. Stk. 2. Varetægtsarrestanter under 18 år, som efter rettens bestemmelse har været isolerede i et sammenhængende tidsrum af mere end 4 ugers varighed, og varetægtsarrestanter på 18 år eller derover, som efter rettens bestemmelse har været isolerede i et sammenhængende tidsrum af mere end 6 måneders varighed, skal ud over de aktiviteter, som følger af §§ 81-83, tilbydes yderligere mindst 3 timers daglig aktivering med personkontakt. Stk. 3. Kriminalforsorgsområdet skal 1 gang ugentligt i samarbejde med varetægtsarrestanten udfærdige en plan for vedkommendes aktivering i medfør af stk. 2. Gratis tv § 80. Varetægtsarrestanter, som er isolerede efter rettens bestemmelse, skal have tv stillet gratis til rådighed. Besøg m.v. § 81. Varetægtsarrestanter, som er isolerede efter rettens bestemmelse, bør have tilladelse til besøg mindst en gang ugentligt. Besøgstiden må ikke være kortere end 1 time. Længerevarende besøg skal tillades i det omfang, forholdene tillader det. § 82. Varetægtsarrestanter, som har været isolerede efter rettens bestemmelse i mere end 14 dage, skal under fortsat isolation tilbydes regelmæssige og længerevarende samtaler med fx præst, læge eller psykolog. Beskæftigelse § 83. Varetægtsarrestanter, som har været isolerede efter rettens bestemmelse i mere end 14 dage, skal under fortsat isolation tilbydes særlig adgang til eneundervisning og arbejde, herunder anden godkendt aktivitet, som kan medvirke til at mindske den særlige belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred, som er forbundet med isolation. Afsnit V Indgreb over for den varetægtsfængslede Kapitel 27 Undersøgelse af varetægtsarrestantens person og opholdsrum § 84. Det kan undersøges, hvilke genstande en varetægtsarrestant har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person m.v. efter reglerne i bekendtgørelse om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum m.v. i kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen). Kapitel 28 Fotografering og optagelse af fingeraftryk af varetægtsarrestanter § 85. Kriminalforsorgsområdet har ret til at fotografere og optage fingeraftryk af en varetægtsarrestant med henblik på senere identifikation efter reglerne i retsplejelovens § 776 a, stk. 1, og bekendtgørelse om fotografering og optagelse af fingeraftryk af indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fotobekendtgørelsen). Kapitel 29 Magtanvendelse § 86. Der kan anvendes magt over for en varetægtsarrestant efter reglerne i bekendtgørelse om anvendelse af magt over for indsatte i kriminalforsorgens institutioner (magtanvendelsesbekendtgørelsen). Kapitel 30 Udelukkelse fra fællesskab § 87. Kriminalforsorgsområdet kan udelukke en varetægtsarrestant fra fællesskab med andre indsatte efter reglerne i bekendtgørelse om udelukkelse af indsatte fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse. Kapitel 31 Sikringsmidler Håndjern § 88. Håndjern kan anvendes over for en varetægtsarrestant efter reglerne i retsplejelovens § 775, stk. 4, jf. straffuldbyrdelseslovens §§ 65 og 65 a, og bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler i kriminalforsorgens institutioner. Sikringscelle § 89. Efter kriminalforsorgsområdets bestemmelse kan en varetægtsarrestant anbringes i sikringscelle og herunder tvangsfikseres efter reglerne i retsplejelovens § 775, stk. 4, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, og bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler i kriminalforsorgens institutioner. Kapitel 32 Anvendelse af kropsscannere i kriminalforsorgens institutioner § 90. Undersøgelse af personer ved anvendelse af millimeterbølgescanner kan ske efter reglerne i bekendtgørelse om anvendelse af millimeterbølgescanner i kriminalforsorgens institutioner. Kapitel 33 Kriminalforsorgens behandling af oplysninger om indsatte m.v. § 91. Der kan efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 66 b indsamles, behandles og videregives oplysninger om indsatte og personer, som indsatte har kontakt til, til andre myndigheder, hvis ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, hensyn til kriminalforsorgens eller andre myndigheders indsats mod radikalisering og ekstremisme eller hensyn til at bekæmpe og forebygge kriminalitet taler herfor. Afsnit VI Disciplinærstraf, konfiskation og modregning af erstatningsbeløb Kapitel 34 Disciplinærstraf § 92. Der kan ikendes varetægtsarrestanter disciplinærstraf i form af advarsel, bøde, midlertidigt udgangsforbud, midlertidig begrænsning af retten til besøg, midlertidig begrænsning af retten til brevveksling, midlertidig begrænsning af muligheden for telefoni og strafcelle, jf. retsplejelovens § 775, stk. 1. Stk. 2. Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes varigheden til et tidsrum af højst 14 dage, jf. retsplejelovens § 775, stk. 2, 1. pkt. I særlige tilfælde kan der ikendes strafcelle i et tidsrum på over 14 dage, dog højest 4 uger, jf. retsplejelovens § 775, stk. 3. For unge under 18 år fastsættes tidsrummet dog til højst 7 dage, medmindre sagen angår vold mod personale i institutionen, jf. retsplejelovens § 775, stk. 2, 2. pkt. Stk. 3. Under anbringelse i strafcelle er varetægtsarrestanten udelukket fra fællesskab i institutionen, jf. retsplejelovens § 775, stk. 4, 1. pkt. Unge under 18 år kan dog deltage i beskæftigelse i institutionen, medmindre konkrete grunde taler herimod, jf. retsplejelovens § 775, stk. 4, 2. pkt. Stk. 4. Ved ikendelse af disciplinærstraf over for varetægtsarrestanter finder reglerne i bekendtgørelse om udståelse af strafcelle, anvendelse af forhørscelle og behandlingen af disciplinærsager (disciplinærstrafbekendtgørelsen) anvendelse. Kapitel 35 Forhørscelle § 93. En varetægtsarrestant kan anbringes i forhørscelle efter reglerne i disciplinærstrafbekendtgørelsen. Kapitel 36 Konfiskation § 94. Kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse om konfiskation hos en varetægtsarrestant efter reglerne i bekendtgørelse om behandlingen af sager om konfiskation i kriminalforsorgens institutioner (konfiskationsbekendtgørelsen). Kapitel 37 Modregning af erstatningsbeløb § 95. Såfremt varetægtsarrestanten under opholdet i varetægtsfængslet har forvoldt skade på institutionens ting ved en erstatningspådragende adfærd, kan kriminalforsorgsområdet bestemme, at erstatningsbeløbet skal modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse, hvis varetægtsarrestanten giver samtykke hertil. Stk. 2. Sager om modregning af erstatningsbeløb over for varetægtsarrestanter behandles efter reglerne i bekendtgørelse om behandlingen af sager om modregning af erstatningsbeløb og af bøder for udeblivelse fra afsoning over for indsatte i kriminalforsorgens institutioner (modregningsbekendtgørelsen). Afsnit VII Erstatning for indgreb Kapitel 38 Erstatning i anledning af indgreb under opholdet i varetægtsfængsel m.v. § 96. Spørgsmål om erstatning til varetægtsarrestanter i anledning af indgreb under opholdet i varetægtsfængsel behandles efter reglerne om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning i retsplejelovens kapitel 93 a og bekendtgørelse om behandlingen af krav fra dømte og varetægtsarrestanter om erstatning i anledning af uforskyldte indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v. Afsnit VIII Klage m.v. og ikrafttræden Kapitel 39 Klageregler m.v. § 97. Følgende afgørelser truffet af kriminalforsorgsområdet efter denne bekendtgørelse kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen: 1) En afgørelse efter § 33 om afslag på udgang med henblik på a) at besøge en nærtstående person, der er alvorligt syg, b) at være til stede ved en nærtstående persons begravelse, c) at møde i retten eller for anden offentlig myndighed i tilfælde, hvor vedkommende myndighed finder det påkrævet, og d) lægeundersøgelse eller –behandling eller anden behandling, der ikke hensigtsmæssigt kan finde sted i institutionen, eller inddragelse af en sådan tilladelse. 2) En afgørelse efter § 43 om forbud mod besøg af bestemte personer og inddragelse af en meddelt besøgstilladelse vedrørende besøg af a) nærtstående personer, b) den advokat, der er beskikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i en anden verserende straffesag, end den der har ført til indsættelse i institutionen, eller en advokat, der efter retsplejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlig forsvarer, og c) diplomatiske eller konsulære repræsentanter fra hjemlandet. 3) En afgørelse efter § 45 om, at besøg af den i nr. 2 nævnte personkreds skal gennemføres under overværelse af personale i institutionen. 4) En afgørelse efter § 54 om afslag på at have sit barn hos sig i varetægtsfængslet. 5) En afgørelse efter § 78 om begrænsninger i retten til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse lade sig fotografere til medierne. Stk. 2. Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den indsatte. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist. Stk. 3. En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet træffer bestemmelse herom. § 98. Efter retsplejelovens § 778 indgives varetægtsarrestanters klager over fængselspersonalets adfærd til kriminalforsorgsområdet eller til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Har klageren ikke fået medhold, eller er der ikke truffet endelig afgørelse inden 2 uger efter indgivelsen, kan klagen indbringes for retten. Stk. 2. Retten kan afvise at iværksætte en undersøgelse, hvis klagen findes åbenbart grundløs, hvis den angår forhold af uvæsentlig betydning, eller hvis den indgives mere end 4 uger efter, at det forhold, som klagen angår, har fundet sted. Stk. 3. Når undersøgelsen er afsluttet, afgiver retten en redegørelse herfor, som sendes til klageren, til den klagen angår og til kriminalforsorgsområdet samt til Direktoratet for Kriminalforsorgen. § 99. Efter retsplejelovens § 771, stk. 1-4, kan varetægtsarrestanten kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol af besøg forelægges retten til afgørelse. § 100. Efter retsplejelovens § 772, stk. 1, skal spørgsmålet, om politiets tilbageholdelse af et brev til eller fra en varetægtsarrestant skal opretholdes, straks forelægges retten til afgørelse. § 101. Såfremt politiet efter retsplejelovens § 770 bestemmer, at der af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed skal foretages andre begrænsninger i en varetægtsarrestants rettigheder, kan varetægtsarrestanten efter retsplejelovens § 773 forlange spørgsmålet om opretholdelsen af begrænsningerne forelagt retten til afgørelse. Kapitel 40 Ikrafttræden § 102. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 853 af 27. juni 2024 om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen) ophæves. Justitsministeriet, den 20. august 2024 Peter Hummelgaard / Ina Eliasen

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/975

retsinformation

1f8964da2970310809114237aa13810a2deeecb0be2731c781dc28b62604085e

2024-08-24

2024-08-20

2025-01-02

ab479bec-629f-40d0-bba3-018ba653ddad

DK

dan

regulation

valid

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet I medfør af den ulovbestemte adgang til at delegere til en underordnet myndighed fastsættes: § 1. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet varetager på Børne- og Undervisningsministeriets område følgende opgaver, medmindre andet er bestemt: 1) Afgørelsesvirksomhed i henhold til lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område, herunder tekstanmærkninger til § 20 på de årlige finanslove knyttet til opgaver efter nr. 2-12 og stk. 2. 2) Prøver og eksamen. 3) Folkeskolens nationale overgangstest. 4) Indholdsopgaver og redaktionelle opgaver vedrørende Emu Danmarks Læringsportal. 5) Specialpædagogisk støtte og specialundervisning, herunder behandlings- og specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem efter lov om folkeskolen og lov om behandlings- og undervisningstilbud til børn og unge. 6) Opgaver vedrørende kvalitetsudvikling, herunder det udadrettede kvalitetsarbejde på børne- og undervisningsområdet. 7) Tilsyn på børne- og undervisningsområdet. 8) Udstedelse af bekendtgørelser, jf. bekendtgørelse om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser. 9) Rådgivning, vejledning og anden juridisk bistand til skoler og institutioner, herunder om ansættelsesret og overenskomst. 10) Tilskudsforvaltning. 11) Puljeadministration. 12) Regnskabsopgaver, herunder ministeriets koncernregnskab. 13) Besvarelse af henvendelser fra kommuner, borgere, virksomheder, foreninger m.v. vedrørende nr. 1-12, herunder spørgsmål om gældende ret. Stk. 2. Børne- og Undervisningsministeriets departementschef kan henlægge andre opgaver til styrelsen. Stk. 3. Direktøren for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet refererer i sit embede til Børne- og Undervisningsministeriets departementschef. § 2. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan varetage opgaver, der fra andre ministerområder er henlagt til styrelsen. Stk. 2. Direktøren for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet refererer i varetagelsen af sådanne opgaver til det pågældende ministerium, medmindre andet følger af lovgivningen eller fastsættes af det pågældende ministerium efter aftale med Børne- og Undervisningsministeriet. § 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. august 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 82 af 20. januar 2022 om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ophæves. Børne- og Undervisningsministeriet, den 16. august 2024 Ole Hvilsom Larsen / Jonas Barlyng

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/968

retsinformation

d824806923dae7688811c077a5a2f99fc787fe2d2474198e29f6017f3a01ac60

2024-08-22

2024-08-16

2025-01-02

41201fa1-3395-440b-8c98-00f02b1f4d04

DK

dan

final_administrative_decision

valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-11396

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-11396 Berlingske får ikke kritik for omtale af konkurs Berlingske bragte i december 2023 en artikel med omtale af konkursen af en spilvirksomhed og dennes arbejdsvilkår. Direktøren af virksomheden klagede til Pressenævnet over, at det fejlagtigt fremstod som om, at måden, virksomheden var indrettet på, var direkte årsag til konkursen, og at Berlingske ikke havde kontaktet hende forud for artiklens offentliggørelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Berlingske henset til, at omtalen ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af konkursen og årsagerne dertil, ligesom omtalen ikke indeholdt oplysninger, der kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for direktøren. [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Københavnsk virksomhed havde ligeløn, kort arbejdsuge og hilsepolitik: Nu har den ramt afgrunden ”, bragt den 11. december 2023 på berlingske.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over artiklens vinkling, og at hun ikke er blevet kontaktet forud for artiklens offentliggørelse. Påklaget artikel Berlingske bragte den 11. december 2023 artiklen ” Københavnsk virksomhed havde ligeløn, kort arbejdsuge og hilsepolitik: Nu har den ramt afgrunden ” på berlingske.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Den københavnske virksomhed, der ønskede mere ligestilling i arbejdslivet, er nu gået konkurs. ” Der er i artiklen indsat et billede af en dreng, der spiller på en computer. Af billedteksten fremgår: ”Den københavnske spilvirksomhed [Virksomheden] er gået konkurs. ” Af artiklen fremgår: ”Den københavnske spilvirksomhed [Virksomheden], der blandt andet blev kendt for at tilbyde sine ansatte ligeløn og en 32-timers arbejdsuge, er gået konkurs. Det oplyser virksomhedens administrerende direktør og grundlægger, [Klager], på det sociale medie X, tidligere kaldet Twitter: »Det har været en fornøjelse at arbejde med hver og en i [Virksomheden], de har formet vores kultur og vores spil. Præstationen i vores spilstudie kan tilskrives dem. Jeg vil altid være taknemmelig for, at de valgte [Virksomheden] som deres arbejdsplads,« skriver hun i et opslag. ” Der er i artiklen indsat et X-opslag bragt af [Klager] den 8. december 2023 med teksten ”An update on [Virksomheden], which, sadly, no longer exists. I have crafted the "official" statement below. I added details on how to support the team in the thread. ” og et billede med følgende tekst og [Virksomheden]s logo: ”Yesterday I declared [Virksomheden] bankrupt, and with this making the entire team redundant. It has been a pleasure to work with each and anyone in [Virksomheden], they shaped our culture and games. The accomplishment of the studio belongs to them. I will always be thankful that they chose [Virksomheden] as their workplace. While 2023 has been an incredible difficult year across the industry, my own personal health has also not made me fit for being the CEO and leader I inspired to be. Running a studio is a privilege, a power position an enormous responsibility, and for this last year I was not able to live up to that without consequence to the team I was leading. For the team and partners of the studio: I’m sorry. Over the past eight years we set a new standard to work ethics in the industry and told amazing stories with our games. I’m very thankful to all the partners I had the pleasure to work with doing that time. Many whom I call my friends today. For our games, [Spiltitel 2], [Spiltitel 3] and [Spiltitel 1], good plans are being made and will be shared when ready. You can and should still wishlist [Spiltitel 1], it would mean the world to the team and I. -[Klager] CEO [Virksomheden]” Af artiklen fremgår videre: ”Hun skriver videre, at mens 2023 har været et »utroligt svært« år for hele spilindustrien, har hendes eget helbred gjort, at hun ikke har været i stand til at være den administrerende direktør og leder, hun havde håbet at være: »At drive et studie er et privilegium, en magtposition, et enormt ansvar, og det seneste år har jeg ikke været i stand til at leve op til det, uden at det har haft konsekvenser for det hold, jeg stod i spidsen for. Til holdet og studiets partnere: Jeg er ked af det,« skriver hun. [Klager] startede [Virksomheden] i 2017, og siden har firmaet blandt andet arbejdet på at producere spillet »[Spiltitel 1]«. Ifølge Politiken beskrives det som et feministisk spil, hvor man styrer et rockband [Der er indsat et link til artiklen ” Hyldet som Danmarks bedste arbejdsplads. Nu er alle ansatte fyret ” bragt af Politiken den 11. december 2023 på politiken.dk]. Ifølge Det Danske Filminstitut (DFI) har [Virksomheden] fået cirka fire millioner i støtte til at lave spillet. Spillet er ikke blevet udgivet endnu, men [Virksomheden]s medstifter og ejer, [Klager], skriver i opslaget på X, at der er »gode planer« for blandt andet »[Spiltitel 1]«. »Drevet af feminisme« Dermed er der sat et punktum for [Virksomheden], der blev kendt for sin tilgang til løn- og arbejdsvilkår og sin ambition om at være Danmarks bedste arbejdsplads [Der er indsat et link til artiklen ” Det startede som et bachelorprojekt: Nu har [Klager]s spil og ’Danmarks bedste arbejdsplads’ vundet fornem pris ” bragt af DR den 29. april 2023 på dr.dk]. I firmaets medarbejderhåndbog stod der blandt andet, at alle fik det samme i månedsløn: 35.000 kroner. Hvis virksomhedens ansatte havde børn, modtog de en bonus, der rettede sig efter barnets alder. Det har Femina tidligere beskrevet [Der er indsat et link til artiklen ” [Klager] vil skabe Danmarks bedste arbejdsplads: Her er lige løn, barselsbonus - og 32 timers arbejdsuge ” bragt af Femina den 25. maj 2021 på femina.dk]. Virksomheden havde samtidig en 32-timers arbejdsuge, ligesom man skulle huske at sige goddag og farvel til sine kollegaer hver dag. »Først og fremmest er tanken bag vores løn drevet af feminisme og et mål om ligestilling i arbejdslivet. Hvis man ikke skal kæmpe for sin næste lønforhøjelse, er det også nemmere at gå hjem klokken 16. Jeg tror, det er svært for mange at holde fri, men med ligeløn er der ingen, der behøver slås med andre, og man skal ikke overpræstere for at få en lønforhøjelse. På den måde er vores arbejde også et fælles projekt,« sagde [Klager] til HK i 2021 [Der er indsat et link til artiklen ” Her tjener alle det samme ” bragt af HK den 11. november 2021 på hk.dk]. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 16. december 2023. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Vinkling [Klager] har anført, at det i artiklen fejlagtigt fremstår som om, at måden, hvorpå [Virksomheden] var indrettet på, var direkte årsag til virksomhedens konkurs. [Klager] har i den forbindelse oplyst tre årsager til virksomhedens konkurs: For det første blev virksomheden bedt om at betale sin skattekredit for 2018 og 2019 tilbage, og [Klager] besluttede derfor med sin advokat at tage afgørelsen til landsretten, der har en sagsbehandlingstid på 24 måneder og 18 måneders ventetid på en skønsmand. [Klager] kunne herefter ikke rejse en investering til [Virksomheden]s næste produktion, da det var vanskeligt for de investorer, virksomheden var i due diligence med, at forstå, hvorfor Skattestyrelsen skulle have de pågældende penge tilbage. Efter at [Klager] som følge af en manglende investering fik en publisher ”krakkede branchen”, hvilket medførte en masse fyringer samt lukning af virksomheder. For det tredje har [Klager] været alvorligt syg i 2023, og da det føltes forkert at skrive under på aftaler, når hun ikke vidste, hvornår hun blev i stand til at drive virksomheden igen, blev hun enig med sin advokat om at lade virksomheden gå konkurs. [Klager] har videre anført, at de oplysninger, der fremgår af artiklen, generelt er ”korrekte”, men at de ikke er sat i kontekst til konkursen, og at Berlingske ikke har undersøgt noget i forhold til skattekredit, som blandt andet er anmærket i virksomhedens offentlige regnskab. Det er herefter [Klager]s opfattelse, at der er tale om dårlig presseetik, der har en skarp clickbait-vinkel på en person, der på nuværende tidspunkt ikke kan forsvare sig, og som har gennemgået det, som hun har været igennem, imens hun har drevet en virksomhed igennem svære juridiske udfordringer. Forelæggelse [Klager] har anført, at Berlingske ikke har kontaktet hende for citat eller baggrund til brug for artiklen, men alene har kontaktet [Person 1] fra Dansk Filminstitut. 2.2 Berlingskes synspunkter Vinkling Berlingske har anført, at det er ukorrekt, som anført af [Klager], at måden, [Virksomheden] var indrettet på, er angivet som årsagen til virksomhedens konkurs i den påklagede artikel. Berlingske har hertil anført, at [Virksomheden] blandt andet blev kendt for måden, denne ønskede at arbejde på, hvorfor det var naturligt at fortælle dette i forbindelse med en nyhed om virksomhedens konkurs. [Klager] har desuden henvist til en ”new standard to work ethics” i sit X-opslag om konkursen, og hun har således før fortalt om måden, virksomheden arbejdede på, hvorfor Berlingske også har gjort det i den påklagede artikel. Herudover har Berlingske anført, at artiklen desuden primært fortæller om selve konkursen i lighed med det, som [Klager] oplyste i sit X-opslag, altså uden at gå dybere ned i de konkrete økonomiske årsager bag eller deslige. Der er således tale om en kort opdaterende nyhedsartikel, som ikke havde til formål at gå dybere ind i årsagen til konkursen eller ejerens sygdomsforløb. Forelæggelse Berlingske har anført, at det er korrekt, at Berlingske ikke har kontaktet [Klager] forud for mediets dækning af historien. Artiklen er skrevet på baggrund af [Klager]s X-opslag, hvor hun selv fortæller om [Virksomheden]s konkurs, og har i den forbindelse henvist til det pågældende X-opslag. Berlingske har i den forbindelse anført, at mediet opfattede opslaget som en orientering til offentligheden, som man sagtens kunne skrive en historie på baggrund af. X-opslaget er desuden indlejret i artiklen i sin helhed, således at læserne kunne læse opslaget i sammenhæng med artiklens brødtekst. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. God presseskik Vinkling og forelæggelse [Klager] har klaget over, at det i artiklen fejlagtigt fremstår som om, at måden, hvorpå [Virksomheden] var indrettet på, var direkte årsag til virksomhedens konkurs. [Klager] har endvidere klaget over, at Berlingske ikke har kontaktet hende forud for med artiklens offentliggørelse. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 1 og A. 3. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”Den københavnske spilvirksomhed [Virksomheden], der blandt andet blev kendt for at tilbyde sine ansatte ligeløn og en 32-timers arbejdsuge, er gået konkurs. Det oplyser virksomhedens administrerende direktør og grundlægger, [Klager], på det sociale medie X, tidligere kaldet Twitter: »Det har været en fornøjelse at arbejde med hver og en i [Virksomheden], de har formet vores kultur og vores spil. Præstationen i vores spilstudie kan tilskrives dem. Jeg vil altid være taknemmelig for, at de valgte [Virksomheden] som deres arbejdsplads,« skriver hun i et opslag. ” Der er i artiklen indsat et X-opslag bragt af [Klager] den 8. december 2023 med teksten ”An update on [Virksomheden], which, sadly, no longer exists. I have crafted the "official" statement below. I added details on how to support the team in the thread. ” og et billede med følgende tekst og [Virksomheden]s logo: ”Yesterday I declared [Virksomheden] bankrupt, and with this making the entire team redundant. It has been a pleasure to work with each and anyone in [Virksomheden], they shaped our culture and games. The accomplishment of the studio belongs to them. I will always be thankful that they chose [Virksomheden] as their workplace. While 2023 has been an incredible difficult year across the industry, my own personal health has also not made me fit for being the CEO and leader I inspired to be. Running a studio is a privilege, a power position an enormous responsibility, and for this last year I was not able to live up to that without consequence to the team I was leading. For the team and partners of the studio: I’m sorry. Over the past eight years we set a new standard to work ethics in the industry and told amazing stories with our games. I’m very thankful to all the partners I had the pleasure to work with doing that time. Many whom I call my friends today. For our games, [Spiltitel 2], [Spiltitel 3] and [Spiltitel 1], good plans are being made and will be shared when ready. You can and should still wishlist [Spiltitel 1], it would mean the world to the team and I. -[Klager] CEO [Virksomheden]” Af artiklen fremgår blandt andet videre: ”Hun skriver videre, at mens 2023 har været et »utroligt svært« år for hele spilindustrien, har hendes eget helbred gjort, at hun ikke har været i stand til at være den administrerende direktør og leder, hun havde håbet at være: »At drive et studie er et privilegium, en magtposition, et enormt ansvar, og det seneste år har jeg ikke været i stand til at leve op til det, uden at det har haft konsekvenser for det hold, jeg stod i spidsen for. Til holdet og studiets partnere: Jeg er ked af det,« skriver hun. [Klager] startede [Virksomheden] i 2017, og siden har firmaet blandt andet arbejdet på at producere spillet »[Spiltitel 1]«. Ifølge Politiken beskrives det som et feministisk spil, hvor man styrer et rockband [Der er indsat et link til artiklen ” Hyldet som Danmarks bedste arbejdsplads. Nu er alle ansatte fyret ” bragt af Politiken den 11. december 2023 på politiken.dk]. Ifølge Det Danske Filminstitut (DFI) har [Virksomheden] fået cirka fire millioner i støtte til at lave spillet. Spillet er ikke blevet udgivet endnu, men [Virksomheden]s medstifter og ejer, [Klager], skriver i opslaget på X, at der er »gode planer« for blandt andet »[Spiltitel 1]«. »Drevet af feminisme« Dermed er der sat et punktum for [Virksomheden], der blev kendt for sin tilgang til løn- og arbejdsvilkår og sin ambition om at være Danmarks bedste arbejdsplads [Der er indsat et link til artiklen ” Det startede som et bachelorprojekt: Nu har [Klager]s spil og ’Danmarks bedste arbejdsplads’ vundet fornem pris ” bragt af DR den 29. april 2023 på dr.dk]. I firmaets medarbejderhåndbog stod der blandt andet, at alle fik det samme i månedsløn: 35.000 kroner. Hvis virksomhedens ansatte havde børn, modtog de en bonus, der rettede sig efter barnets alder. Det har Femina tidligere beskrevet [Der er indsat et link til artiklen ” [Klager] vil skabe Danmarks bedste arbejdsplads: Her er lige løn, barselsbonus - og 32 timers arbejdsuge ” bragt af Femina den 25. maj 2021 på femina.dk]. Virksomheden havde samtidig en 32-timers arbejdsuge, ligesom man skulle huske at sige goddag og farvel til sine kollegaer hver dag. »Først og fremmest er tanken bag vores løn drevet af feminisme og et mål om ligestilling i arbejdslivet. Hvis man ikke skal kæmpe for sin næste lønforhøjelse, er det også nemmere at gå hjem klokken 16. Jeg tror, det er svært for mange at holde fri, men med ligeløn er der ingen, der behøver slås med andre, og man skal ikke overpræstere for at få en lønforhøjelse. På den måde er vores arbejde også et fælles projekt,« sagde [Klager] til HK i 2021 [Der er indsat et link til artiklen ” Her tjener alle det samme ” bragt af HK den 11. november 2021 på hk.dk]. ” På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Virksomheden] ved Retten i [Bynavn] den 7. december 2023 er taget under konkursbehandling, og at [Klager] på mediet X har bragt en officiel udtalelse herom blandt andet med oplysning om, at det har været et hårdt år for spilindustrien, og at hun af helbredsmæssige årsager ikke har kunne varetage rollen som direktør og leder, som hun gerne ville. Pressenævnet finder, at omtale af virksomheders konkurs og forløbet forud for konkursen, herunder omtalen af [Virksomheden]s konkurs og omstændighederne omkring denne, er i offentlighedens interesse. Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Berlingskes valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskrider rammerne for redigering. Nævnet har lagt vægt på, at [Klager]s synspunkter er gengivet i artiklen, herunder at det har været et hårdt år for spilindustrien, og at hun på grund af helbredsmæssige årsager ikke har kunnet varetage rollen som direktør og leder, som hun gerne ville. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at artiklen ikke indeholder ukorrekte oplysninger, og at oplysningerne om [Virksomheden]s arbejdsvilkår er offentligt kendt, og at [Klager] offentligt har delt oplysninger om årsagerne til konkursen. Det er således nævnets opfattelse, at omtalen ikke kan anses for at give et ukorrekt indtryk af konkursen og årsagerne hertil. Nævnet udtaler ikke kritik. For så vidt angår klagepunktet om, at [Klager] ikke er blevet kontaktet forud for artiklens offentliggørelse, finder nævnet efter en samlet vurdering, at Berlingske ikke har tilsidesat god presseskik ved ikke have kontaktet hende i forbindelse med omtalen af [Virksomheden]s konkurs. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omtalen ikke indeholder oplysninger, der kan anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager]. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Berlingske har linket til og gengivet [Klager]s synspunkter i hendes officielle udtalelse på mediet X, og at hendes synspunkter om konkursen og årsagerne hertil derved ses at være gengivet i sammenhængen. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 15. august 2024

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9593

retsinformation

e42ea142b75c9ff5c150569ad01cca506fc43ed46099b5ad48caa0f9464ea0a2

2024-08-21

2024-08-15

2025-01-02

18d4736a-d5c3-426d-a58b-3af37a496bd3

DK

dan

final_administrative_decision

valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-11394

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-11394 Politiken får ikke kritik for omtale af konkurs Politiken bragte i december 2023 en artikel med omtale af konkursen af en spilvirksomhed og dennes arbejdsvilkår. Direktøren af virksomheden klagede til Pressenævnet over, at det fejlagtigt fremstod som om, at måden, virksomheden var indrettet på, var direkte årsag til konkursen, og at Politiken ikke havde kontaktet hende forud for artiklens offentliggørelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik, da omtalen ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af konkursen og årsagerne dertil, ligesom omtalen ikke indeholdt oplysninger, der kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for direktøren. [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Hyldet som Danmarks bedste arbejdsplads. Nu er alle ansatte fyret ”, bragt den 11. december 2023 på politiken.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over artiklens vinkling, og at hun ikke er blevet kontaktet forud for artiklens offentliggørelse. 1 Sagsfremstilling Påklaget artikel Politiken bragte den 11. december 2023 artiklen ” Hyldet som Danmarks bedste arbejdsplads. Nu er alle ansatte fyret ” på politiken.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Med en ambition om at være ’Danmarks bedste arbejdsplads’ høstede [Virksomheden] opmærksomhed og støttekroner. Nu er firmaet erklæret konkurs. ” Der er i artiklen indsat et coverbillede af videospillet ”[Spiltitel 1]”. Af billedteksten fremgår: ”I '[Spiltitel 1]' skal man styre et rockband. Spillet er endnu ikke på gaden. ” Af artiklen fremgår: ”Danmarks bedste arbejdsplads. Med ligeløn og 32-timers arbejdsuge. Sådan lød ambitionen hos den danske spiludvikler [Virksomheden], som de seneste år har høstet overskrifter for sit fokus på at skabe et bedre arbejdsmiljø og samtidig hentet millioner i offentlige støttekroner fra Det Danske Filminstitut (DFI). Men nu er [Virksomheden] gået konkurs. Det annoncerede firmaets medstifter og ejer, [Klager], på det sociale medie X. ” Der er i artiklen indsat et X-opslag bragt af [Klager] den 8. december 2023 med teksten ”An update on [Virksomheden], which, sadly, no longer exists. I have crafted the "official" statement below. I added details on how to support the team in the thread. ” og et billede med følgende tekst og [Virksomheden]s logo: ”Yesterday I declared [Virksomheden] bankrupt, and with this making the entire team redundant. It has been a pleasure to work with each and anyone in [Virksomheden], they shaped our culture and games. The accomplishment of the studio belongs to them. I will always be thankful that they chose [Virksomheden] as their workplace. While 2023 has been an incredible difficult year across the industry, my own personal health has also not made me fit for being the CEO and leader I inspired to be. Running a studio is a privilege, a power position an enormous responsibility, and for this last year I was not able to live up to that without consequence to the team I was leading. For the team and partners of the studio: I’m sorry. Over the past eight years we set a new standard to work ethics in the industry and told amazing stories with our games. I’m very thankful to all the partners I had the pleasure to work with doing that time. Many whom I call my friends today. For our games, [Spiltitel 2], [Spiltitel 3] and [Spiltitel 1], good plans are being made and will be shared when ready. You can and should still wishlist [Spiltitel 1], it would mean the world to the team and I. -[Klager] CEO [Virksomheden]” Af artiklen fremgår videre: ”»At drive et spilstudie er et privilegium, en magtposition og et kæmpe ansvar, og i løbet af det seneste år har jeg ikke været i stand til at leve op til det, uden at det fik konsekvenser for mit hold«, skriver [Klager]. Hun nævner, at 2023 har været et hårdt år for spilindustrien, og at hun selv har kæmpet med helbredsmæssige udfordringer. En af [Virksomheden]s store satsninger er ’[Spiltitel 1]’, der beskrives som et feministisk spil, hvor man styrer et rockband. Ifølge en opgørelse fra DFI [Der er indsat et link til DFIs oversigt over samtlige spilordningen støttetildelinger] har ’[Spiltitel 1]’ i alt modtaget mere end 4 millioner kroner i støtte til udvikling og produktion. Men spillet er endnu ikke udgivet. [Klager] skriver, at der arbejdes på at finde en løsning for ’[Spiltitel 1]’ og [Virksomheden]s tidligere spiludgivelser. Hos DFI fortæller redaktør [Person 1], at ’[Spiltitel 1]’ er et af de spil, der har modtaget flest støttekroner. Han regner med, at det trods konkursen stadig vil blive udgivet. »Vi forventer, at rettighederne til spillet bliver solgt til tredjepart«, siger [Person 1]. Et tidligere forsøg på at samle penge ind til spillets udvikling via platformen Kickstarter mislykkedes, da indsamlingen ikke nåede sit mål [Der er indsat et link til en indsamling for [Spiltitel 1] på kickstarter.dk]. Ingen spidse albuer Siden [Virksomheden] blev oprettet i 2017, har firmaet blandt andet udgivet spillet ’[Spiltitel 2]’, som modtog en række priser og nomineringer. Men også [Virksomheden]s fokus på at skabe et anderledes arbejdsmiljø har vakt opmærksomhed herhjemme og i udlandet. ” Der er i artiklen indsat et citat fremhævet med stor, fed skrift, hvoraf fremgår følgende: ”Hvis man vil være Danmarks bedste arbejdsplads, er man nødt til at gøre det ordentligt [Klager], medstifter af [Virksomheden]” Af artiklen fremgår videre: ”Ifølge [Virksomheden]s medarbejderhåndbog [Der er indsat et link til artiklen ” Det startede som et bachelorprojekt: Nu har [Klager]s spil og ’Danmarks bedste arbejdsplads’ vundet fornem pris ” bragt af DR den 29. april 2021 på dr.dk] fik alle medarbejdere det samme i startløn (med en bonus til dem, der havde børn), der blev ikke serveret alkohol på arbejdspladsen, og arbejdsdagen var syv timer lang med op til en times frokostpause. I 2020 blev [Klager] hyldet som en gamechanger af branchemediet [Branchemediet] for sit forsøg på at ændre arbejdsforholdene i spilbranchen. »Hvis man vil være Danmarks bedste arbejdsplads, er man nødt til at gøre det ordentligt. Derfor arbejder vi ud fra en overbevisning om, at hvis der er klare retningslinjer, og man ved, hvordan det er på arbejdspladsen, så er der ikke nogen, der skal have spidse albuer«, sagde [Klager] til Femina i 2021 [Der er indsat et link til artiklen ” [Klager] vil skabe Danmarks bedste arbejdsplads: Her er lige løn, barselsbonus – og 32 timers arbejdsuge ” bragt af Femina den 25. maj 2021 på femina.dk]. Firmaets ansatte er i forbindelse med konkursbegæringen blevet afskediget. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 16. december 2023. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Vinkling [Klager] har anført, at det i artiklen fejlagtigt fremstår som om, at måden, [Virksomheden] var indrettet på, var direkte årsag til virksomhedens konkurs. [Klager] har i den forbindelse oplyst tre årsager til virksomhedens konkurs: For det første blev virksomheden bedt om at betale sin skattekredit for 2018 og 2019 tilbage, og [Klager] besluttede derfor med sin advokat at tage afgørelsen til landsretten, der har en sagsbehandlingstid på 24 måneder og 18 måneders ventetid på en skønsmand. [Klager] kunne herefter ikke rejse en investering til [Virksomheden]s næste produktion, da det var vanskeligt for de investorer, virksomheden var i due diligence med, at forstå, hvorfor Skattestyrelsen skulle have de pågældende penge tilbage. Efter at [Klager] som følge af en manglende investering fik en publisher ”krakkede branchen”, hvilket medførte en masse fyringer samt lukning af virksomheder. For det tredje har [Klager] været alvorligt syg i 2023, og da det føltes forkert at skrive under på aftaler, når hun ikke vidste, hvornår hun blev i stand til at drive virksomheden igen, blev hun enig med sin advokat om at lade virksomheden gå konkurs. [Klager] har videre anført, at de oplysninger, der fremgår af artiklen, generelt er ”korrekte”, men at de ikke er sat i kontekst til konkursen, og at Politiken ikke har undersøgt noget i forhold til skattekredit, som blandt andet er anmærket i virksomhedens offentlige regnskab. Det er herefter [Klager]s opfattelse, at der er tale om dårlig presseetik, der har en skarp clickbait-vinkel på en person, der på nuværende tidspunkt ikke kan forsvare sig, og som har gennemgået det, som hun har været igennem, imens hun har drevet en virksomhed igennem svære juridiske udfordringer. Forelæggelse [Klager] har anført, at Politiken ikke har kontaktet hende for citat eller baggrund til brug for artiklen, men alene har kontaktet [Person 1] fra Dansk Filminstitut. 2.2 Politikens synspunkter Politiken har indledningsvist anført, at god presseskik er fuldt ud iagttaget i den aktuelle sag. Vinkling Politiken har anført, at Retten i [Bynavn] den 7. december 2023 afsagde konkursdekret over [Klager]s virksomhed, [Virksomheden], og at artiklens oplysninger er faktuelt korrekte. Politiken har videre anført, at [Virksomheden] har gjort sig bemærket ved at have usædvanlig gode forhold for sine medarbejdere, hvilket derfor naturligvis nævnes i artiklen. Der bliver imidlertid ikke fremsat gisninger eller draget konklusioner i retning af, at disse forhold skulle have udløst konkursen eller have været en medvirkende årsag til denne. Forelæggelse Politiken har anført, at der ikke rettes nogen kritik af [Klager] eller [Virksomheden], ligesom artiklen loyalt fremlægger de begrundelser, hun har givet for virksomhedens konkurs. Politiken har i den forbindelse henvist til følgende afsnit i artiklen: ”»At drive et spilstudie er et privilegium, en magtposition og et kæmpe ansvar, og i løbet af det seneste år har jeg ikke været i stand til at leve op til det, uden at det fik konsekvenser for mit hold«, skriver [Klager]. Hun nævner, at 2023 har været et hårdt år for spilindustrien, og at hun selv har kæmpet med helbredsmæssige udfordringer. ” Politiken har videre anført, at [Klager] i artiklen bliver refereret for at sige, at der arbejdes på at finde en løsning for spillet ”[Spiltitel 1]” og de tidligere spiludgivelser fra [Virksomheden]. Hertil har Politiken anført, at [Person 1] i artiklen desuden har vurderet, at rettighederne til spillet kan sælges til tredjepart. For så vidt angår [Klager]s bemærkning om, at Politiken alene har kontaktet [Person 1] fra Dansk Filminstitut, har Politiken anført, at redaktionen kontaktede Dansk Filminstitut for at få et overblik over, hvor meget man fra offentlig side har støttet produktionen af spillet ”[Spiltitel 1]”, da det er interessant ud fra et kulturjournalistisk perspektiv. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. God presseskik Vinkling og forelæggelse [Klager] har klaget over, at det i artiklen fejlagtigt fremstår som om måden, [Virksomheden] var indrettet på, var direkte årsag til virksomhedens konkurs. [Klager] har endvidere klaget over, at Politiken ikke har kontaktet hende forud for artiklens offentliggørelse. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 1 og A. 3. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”Danmarks bedste arbejdsplads. Med ligeløn og 32-timers arbejdsuge. Sådan lød ambitionen hos den danske spiludvikler [Virksomheden], som de seneste år har høstet overskrifter for sit fokus på at skabe et bedre arbejdsmiljø og samtidig hentet millioner i offentlige støttekroner fra Det Danske Filminstitut (DFI). Men nu er [Virksomheden] gået konkurs. Det annoncerede firmaets medstifter og ejer, [Klager], på det sociale medie X. ” Der er i artiklen indsat et X-opslag bragt af [Klager] den 8. december 2023 med teksten ”An update on [Virksomheden], which, sadly, no longer exists. I have crafted the "official" statement below. I added details on how to support the team in the thread. ” og et billede med følgende tekst og [Virksomheden]s logo: ”Yesterday I declared [Virksomheden] bankrupt, and with this making the entire team redundant. It has been a pleasure to work with each and anyone in [Virksomheden], they shaped our culture and games. The accomplishment of the studio belongs to them. I will always be thankful that they chose [Virksomheden] as their workplace. While 2023 has been an incredible difficult year across the industry, my own personal health has also not made me fit for being the CEO and leader I inspired to be. Running a studio is a privilege, a power position an enormous responsibility, and for this last year I was not able to live up to that without consequence to the team I was leading. For the team and partners of the studio: I’m sorry. Over the past eight years we set a new standard to work ethics in the industry and told amazing stories with our games. I’m very thankful to all the partners I had the pleasure to work with doing that time. Many whom I call my friends today. For our games, [Spiltitel 2], [Spiltitel 3] and [Spiltitel 1], good plans are being made and will be shared when ready. You can and should still wishlist [Spiltitel 1], it would mean the world to the team and I. -[Klager] CEO [Virksomheden]” Af artiklen fremgår blandt andet videre: ”»At drive et spilstudie er et privilegium, en magtposition og et kæmpe ansvar, og i løbet af det seneste år har jeg ikke været i stand til at leve op til det, uden at det fik konsekvenser for mit hold«, skriver [Klager]. Hun nævner, at 2023 har været et hårdt år for spilindustrien, og at hun selv har kæmpet med helbredsmæssige udfordringer. En af [Virksomheden]s store satsninger er ’[Spiltitel 1]’, der beskrives som et feministisk spil, hvor man styrer et rockband. Ifølge en opgørelse fra DFI [Der er indsat et link til DFIs oversigt over samtlige spilordningen støttetildelinger] har ’[Spiltitel 1]’ i alt modtaget mere end 4 millioner kroner i støtte til udvikling og produktion. Men spillet er endnu ikke udgivet. [Klager] skriver, at der arbejdes på at finde en løsning for ’[Spiltitel 1]’ og [Virksomheden]s tidligere spiludgivelser. Hos DFI fortæller redaktør [Person 1], at ’[Spiltitel 1]’ er et af de spil, der har modtaget flest støttekroner. Han regner med, at det trods konkursen stadig vil blive udgivet. »Vi forventer, at rettighederne til spillet bliver solgt til tredjepart«, siger [Person 1]. Et tidligere forsøg på at samle penge ind til spillets udvikling via platformen Kickstarter mislykkedes, da indsamlingen ikke nåede sit mål [Der er indsat et link til en indsamling for [Spiltitel 1] på kickstarter.dk]. Ingen spidse albuer Siden [Virksomheden] blev oprettet i 2017, har firmaet blandt andet udgivet spillet ’[Spiltitel 2]’, som modtog en række priser og nomineringer. Men også [Virksomheden]s fokus på at skabe et anderledes arbejdsmiljø har vakt opmærksomhed herhjemme og i udlandet. ” […] Ifølge [Virksomheden]s medarbejderhåndbog [Der er indsat et link til artiklen ” Det startede som et bachelorprojekt: Nu har [Klager]s spil og ’Danmarks bedste arbejdsplads’ vundet fornem pris ” bragt af DR den 29. april 2021 på dr.dk] fik alle medarbejdere det samme i startløn (med en bonus til dem, der havde børn), der blev ikke serveret alkohol på arbejdspladsen, og arbejdsdagen var syv timer lang med op til en times frokostpause. I 2020 blev [Klager] hyldet som en gamechanger af branchemediet [Branchemediet] for sit forsøg på at ændre arbejdsforholdene i spilbranchen. »Hvis man vil være Danmarks bedste arbejdsplads, er man nødt til at gøre det ordentligt. Derfor arbejder vi ud fra en overbevisning om, at hvis der er klare retningslinjer, og man ved, hvordan det er på arbejdspladsen, så er der ikke nogen, der skal have spidse albuer«, sagde [Klager] til Femina i 2021 [Der er indsat et link til artiklen ” [Klager] vil skabe Danmarks bedste arbejdsplads: Her er lige løn, barselsbonus – og 32 timers arbejdsuge ” bragt af Femina den 25. maj 2021 på femina.dk] Firmaets ansatte er i forbindelse med konkursbegæringen blevet afskediget. ” På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Virksomheden] ved Retten i [Bynavn] den 7. december 2023 er taget under konkursbehandling, og at [Klager] på mediet X har bragt en officiel udtalelse herom blandt andet med oplysning om, at det har været et hårdt år for spilindustrien, og at hun af helbredsmæssige årsager ikke har kunnet varetage rollen som direktør og leder, som hun gerne ville. Pressenævnet finder, at omtale af virksomheders konkurs og forløbet forud for konkursen, herunder omtalen af [Virksomheden]s konkurs og omstændighederne omkring denne, er i offentlighedens interesse. Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Politikens valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskrider rammerne for redigering. Nævnet har lagt vægt på, at [Klager]s synspunkter er gengivet i artiklen, herunder at det har været et hårdt år for spilindustrien, og at hun på grund af helbredsmæssige årsager ikke har kunnet varetage rollen som direktør og leder, som hun gerne ville. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at artiklen ikke indeholder ukorrekte oplysninger, og at oplysningerne om [Virksomheden]s arbejdsvilkår er offentligt kendt, og at [Klager] offentligt har delt oplysninger om årsagerne til konkursen. Det er således nævnets opfattelse, at omtalen ikke kan anses for at give et ukorrekt indtryk af konkursen og årsagerne hertil. Nævnet udtaler ikke kritik. For så vidt angår klagepunktet om, at [Klager] ikke er blevet kontaktet forud for artiklens offentliggørelse, finder nævnet efter en samlet vurdering, at Politiken ikke har tilsidesat god presseskik ved ikke have kontaktet hende i forbindelse med omtalen af [Virksomheden]s konkurs. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omtalen ikke indeholder oplysninger, der kan anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager]. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Politiken har linket til og gengivet [Klager]s synspunkter i hendes officielle udtalelse på mediet X, og at hendes synspunkter om konkursen og årsagerne hertil derved ses at være gengivet i sammenhængen. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 15. august 2024

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9592

retsinformation

58f2437734ea15f6975dff4979a1956eadf5071bf6d8deedec728ba44a88f7e3

2024-08-21

2024-08-15

2025-01-02

7af7cf39-4270-4248-95c2-b14a0104dd81

DK

dan

administrative_guidance_1

historic

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Narkotika

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Narkotika 1. Overblik og tjekliste Overblik: Politiets sagsbehandling Overblik: Tiltalerejsning Ved behandlingen af narkotikasager skal man i forbindelse med overvejelser omkring strafpåstanden være opmærksom på følgende: – Besiddelse til eget forbrug? (se pkt. 5.1.) – Besiddelse med henblik på videreoverdragelse? (se pkt. 5.3.) – Er der tale om gentagne salg af narkotika i små mængder? (se pkt. 5.4.) – Er der tale om overdragelse af narkotika på eksempelvis restaurationer, diskoteker, koncerter, musikfestivaler eller lignende? (se pkt. 5.5.) – Er der tale om besiddelse eller overdragelse af narkotika i et fængsel mv.? (se pkt. 5.6.) Ved behandlingen af narkotikasager skal man efter dom være opmærksom på følgende: – Skal dommen indsendes til optagelse i Vidensbasen? (se pkt. 6.1.) 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 2.1. Om politiets brug af narkotikatest og indhentelse af udtalelser fra de retskemiske afdelinger Når politiet beslaglægger narkotika anvendes et narkotikatestsæt (Marquis test) til at undersøge, om der er indikationer på, at det testede stof er narkotika. Rigspolitiets vejledning om brugen af narkotikatest findes på POLIntra. Anklagemyndigheden skal være opmærksom på, at politiets narkotikatestsæt alene giver en indikation for, om der er tale om narkotika. Politiet skal derfor som udgangspunkt sende et formodet euforiserende stof til retskemisk analyse på de retskemiske afdelinger. I de tilfælde, hvor en sigtet nægter at være i besiddelse af narkotika, selv om politiets narkotikatest giver et positivt svar, fremgår det af Rigspolitiets vejledning, at det formodede stof skal sendes til retskemisk analyse. Politiet kan dog afhængig af omstændighederne undlade at sende et stof til retskemisk analyse i sager, hvor sigtede erkender besiddelse af narkotika, og hvor politiets narkotikatest giver et positivt svar. Det pågældende stof skal dog sikres og opbevares, så det efterfølgende kan sendes til retskemisk analyse, hvis det er nødvendigt. Anklagemyndigheden skal være opmærksom på, om det er nødvendigt at indhente supplerende udtalelser fra de retskemiske afdelinger . Det kan eksempelvis være relevant, hvis der er oplysninger i sagen, som peger på, at der er tale om et stof med en meget høj renhedsgrad, eller hvis der ønskes foretaget en sammenligning af euforiserende stoffer fra to eller flere forskellige beslag/koster i sagen. 2.2. Politiets meddelelse af advarsel ved besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug Der kan meddeles advarsel (tiltalefrafald), hvor en person sigtes for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 7, jf. bekendtgørelse nr. 792 af 18. juni 2018 om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale: – hvis den pågældende ikke tidligere er straffet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og det på baggrund af en konkret vurdering er mest formålstjenligt at anvende denne sanktion, og – hensynet til en effektiv strafforfølgning tilsiger dette (det vil for eksempel være tilfældet, hvis anklagemyndigheden vurderer, at der kan blive behov for, at køberen af euforiserende stoffer kan afhøres som vidne i en straffesag mod sælgeren, og der med dette formål ikke skønnes at være tid til at afvente gennemførelsen af en bødesag mod køberen), eller – anvendelse af bødestraf vil medføre administrativt besvær , der ikke står i rimeligt forhold til sagens beskaffenhed, (det vil for eksempel kunne være tilfældet i relation til udlændinge, der alene opholder sig her i landet som turister, og som ud over advarslen vil kunne udvises på grund af sagen). Advarsel (tiltalefrafald) kan også meddeles i gentagelsestilfælde for besiddelse af hash til eget forbrug efter samme retningslinjer, som gælder for at meddele advarsel i førstegangstilfælde. I grovere gentagelsestilfælde vedrørende besiddelse af hash skal der søges pålagt bødestraf. Det fremgår endvidere af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 4, at advarsel (tiltalefrafald uden vilkår) skal meddeles for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, når sociale forhold taler herfor, og besiddelsen af stoffet skyldes en stærk afhængighed af hårde euforiserende stoffer som følge af et længere og vedvarende misbrug heraf. Det gælder også i gentagelsestilfælde og uanset stoftype, hvis betingelserne for meddelelse af advarsel i øvrigt er opfyldt. Bestemmelsen er indført ved lov nr. 667 af 11. juni 2024, der trådte i kraft den 1. juli 2024, hvor advarselsreglen blev præciseret. Advarsel skulle imidlertid også forud for præciseringen meddeles for forhold, hvor sociale forhold talte for anvendelse af advarsel, og besiddelsen af stoffet skyldes en stærk og vedvarende afhængighed af hårde euforiserende stoffer, jf. bl.a. af Justitsministeriets besvarelse af 9. september 2020 af spørgsmål nr. 1497 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg og af Justitsministeriets besvarelse af 16. december 2020 af spørgsmål nr. 227 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Er et forhold begået forud for den 1. juli 2024, og er betingelserne for meddelelse af advarsel opfyldt, skal advarsel således meddeles med henvisning til den hidtil gældende bestemmelse i lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, 3. pkt. Ovenstående gælder også, selvom den pågældende samtidig er sigtet eller tiltalt for andre overtrædelser, og straffen for det konkrete forhold om besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug må antages at ville blive absorberet af straffen for de øvrige lovovertrædelser. Forhold vedrørende besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug, der i medfør af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 4, skal afgøres med en advarsel (tiltalefrafald uden vilkår), og som indgår i et sagskompleks med andre forhold, skal derfor udskilles til særskilt behandling. I forhold til betingelsen om, at stofferne må antages at være til eget forbrug , henvises der til punkt 4.1. nedenfor. Det er dog forudsat i bemærkninger til lov nr. 667 af 11. juni 2024 (L 179 af 30. april 2024, de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.), at politiet er opmærksom på, at målgruppen for advarselsordningen i visse tilfælde vil have oparbejdet en større tolerance over for de pågældende stoffer, og at det derfor må antages, at også større mængder, end hvad der sædvanligvis vil kunne betragtes som bestemt til eget forbrug, efter en konkret vurdering vil kunne anses som værende til eget forbrug for denne målgruppe. Sociale forhold taler for anvendelse af advarsel, hvis den pågældende f.eks. modtager kontanthjælp eller førtidspension og ikke har anden indkomst eller opsparing af en vis størrelse. Derimod vil der ikke kunne meddeles advarsel af sociale hensyn, hvis den pågældende har arbejdsindtægter eller modtager dagpenge. Besiddelsen af euforiserende stoffer anses som et udslag af stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer , f.eks. heroin, kokain og amfetamin, eller stoffer der kan sammenlignes med disses farlighed, hvis der er tale om personer, som igennem år har opbygget en så stærk afhængighed af hårde stoffer, at de bruger disse stoffer dagligt. Hvis det er tilfældet, kan den pågældende også meddeles advarsel for ulovlig besiddelse af andre typer af stof, f.eks. hash, til eget forbrug. Uanset indtægtsforhold kan der ikke meddeles advarsel af sociale hensyn til personer, herunder unge, som kun lejlighedsvis , f.eks. i weekender eller til fester, bruger euforiserende stoffer, selv om de pågældende kan antages at have en vis afhængighed af stoffet. Der henvises i øvrigt til lov nr. 526 af 6. juni 2007 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Højere bøder i narkosager) (L 201 af 28. marts 2007, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.5.2.) , som bl.a. indeholder en nærmere beskrivelse af, hvordan ”sociale forhold” og ”stærk afhængighed” bør forstås. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 667 af 11. juni 2024 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum), at det forudsættes, at politiet i tvivlstilfælde ikke søger sagen afgjort med bøde eller fængselsstraf, men i stedet oplyser sagen ved indhentelse af dokumentation fra relevante myndigheder, f.eks. om indkomstforhold eller stofafhængighed, inden der træffes afgørelse i sagen. Hvis sagen ikke kan afgøres på stedet, skal det fremgå af sagens rapporter, om borgeren er omfattet af bestemmelsen, ligesom det skal fremgå, om borgeren er blevet vejledt om muligheden for at modtage et tiltalefrafald, hvis betingelserne herfor er opfyldt, så den pågældendes manglende kendskab til muligheden ikke risikerer at indebære, at relevante oplysninger herom ikke fremkommer. Der henvises i den forbindelse til forarbejderne til lov nr. 667 af 11. juni 2024 (L 179 af 30. april 2024, de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2. og 2.1.3.). 2.3. Stofindtagelsesrum I medfør af lov om euforiserende stoffer § 3 b, stk. 1, kan der efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse meddeles tilladelse til oprettelse og drift af stofindtagelsesrum for personer over 18 år med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer. Bestemmelsen blev indsat i lov om euforiserende stoffer ved lov nr. 606 af 18. juni 2012, der trådte i kraft den 1. juli 2012. Det er forudsat i forarbejderne til bestemmelsen (L 185 af 9. maj 2012, de almindelige bemærkninger pkt. 4.4.) , at politiet ikke forfølger forhold vedrørende besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug i og i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum, hvis den pågældende er fyldt 18 år og som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer har en stærk afhængighed af det pågældende stof. Ved lov nr. 667 af 11. juni 2024, der trådte i kraft den 1. juli 2024, blev det præciseret i bestemmelsen, at der skal være tale om et længere og vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer, f.eks. heroin, kokain og amfetamin. Ved lovændringen blev ordningens anvendelsesområde endvidere udvidet, samtidig med at det i lov om euforiserende stoffer § 3 b, stk. 2, blev præciseret i lovteksten, hvilke forhold der ikke skal strafforfølges af politiet. Det følger således af bestemmelsen, at besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug ikke strafforfølges, hvis den pågældende er fyldt 18 år, besiddelsen af stoffet skyldes en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer, og den pågældende 1) befinder sig i eller i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum, hvis besiddelsen sker med henblik på indtagelse i stofindtagelsesrummet, eller 2) er på vej til et stofindtagelsesrum med henblik på indtagelse af stoffet. For alle andre personer, skal forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer strafforfølges efter sædvanlig praksis, uanset om forholdet begås i eller i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum. Et længere og vedvarende misbrug skal forstås som, at den pågældende igennem år har opbygget en så stærk afhængighed af hårde euforiserende stoffer, at personen bruger disse stoffer dagligt. Der er med lov nr. 667 af 11. juni 2024 ikke lagt op til en ændring af den hidtidige forståelse af misbrugets omfang, men det forudsættes i forarbejderne, at indskrivning i lægelig misbrugsbehandling med substitutionsmedicin vil kunne indgå som en omstændighed, der taler for, at borgeren må anses som værende stærkt afhængig i den foreslåede bestemmelses forstand, jf. L 179 af 30. april 2024, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4. Det er alene besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug , der er omfattet af bestemmelsen, ligesom undtagelsen kun gælder for stoffer, det er tilladt at indtage i det pågældende stofindtagelsesrum. Dertil kommer, at stoffet skal besiddes med henblik på indtagelse i stofindtagelsesrummet. Forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer skal derfor håndhæves som hidtil, hvis der besiddes en større stofmængde, end hvad der kan anses for bestemt til eget forbrug, jf. pkt. 4.1. nedenfor, eller hvis indtagelsen eksempelvis sker i de tilstødende gader til stofindtagelsesrummet. Dette gælder også for personer med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af hårde euforiserende stofferdog i forhold til mængden af stof forudsat i bemærkninger til lov nr. 667 af 11. juni 2024 (L 179 af 30. april 2024, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4), at politiet er opmærksom på, at målgruppen i visse tilfælde vil have oparbejdet en større tolerance over for de pågældende stoffer, og at det derfor må antages, at også større mængder, end hvad der sædvanligvis vil kunne betragtes som bestemt til eget forbrug, efter en konkret vurdering vil kunne anses som værende til eget forbrug for denne målgruppe. Fra den 1. juli 2024 er det geografiske anvendelsesområde for ordningen blevet udvidet, således at undtagelsen også gælder, hvis den pågældende er på vej til et stofindtagelsesrum , hvor stoffet må indtages. Ved vurderingen af, om den pågældende er på vej til et stofindtagelsesrum, kan der bl.a. lægges vægt på, om den pågældende er kendt bruger af stofindtagelsesrum, og hvor langt der er til rummet. Besiddelse af euforiserende stoffer i nattelivet, f.eks. på barer, diskoteker og lignende, vil omvendt som udgangspunkt tilsige, at den pågældende ikke kan anses som værende på vej til et stofindtagelsesrum med henblik på indtagelse af stofferne. Er der rimelig begrundet tvivl om, hvorvidt en person i målgruppen er på vej til et stofindtagelsesrum, forudsættes det i forarbejderne, at tvivlen kommer den pågældende til gode, og at politiet i sådanne tilfælde således som udgangspunkt undlader at strafforfølge forholdet, jf. forarbejderne til lov nr. 667 af 11. juni 2024 (L 179 af 30. april 2024, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4). 2.3.1. I stofindtagelsesrum Euforiserende stoffer må ikke videreoverdrages, herunder videresælges, i stofindtagelsesrummet, og sådanne ulovligheder skal fortsat forfølges af politiet. Stofbrugere skal som udgangspunkt selv indtage de euforiserende stoffer. Personalet – eller andre – i et stofindtagelsesrum må således ikke bistå stofbrugeren med indtagelsen. Ved lov nr. 382 af 27. april 2016 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum) er der imidlertid etableret hjemmel til, at der kan fastsættes nærmere regler om stofindtagelse i stofindtagelsesrummene. I medfør af denne bemyndigelse er der med bekendtgørelse nr. 972 af 28. juni 2016 om stofindtagelsesrum skabt hjemmel til, at den enkelte kommunalbestyrelse kan beslutte at give injektionsbrugere, der ikke fysisk er i stand til at indtage deres euforiserende stof uden assistance, adgang til at blive assisteret af en anden person. Den assisterende person skal være 18 år eller derover og må ikke tilhøre stofindtagelsesrummets personale. Med assistance forstås i denne sammenhæng foretagelse af injektion. Det forudsættes i forarbejderne, at den assisterende persons rent tekniske og helt kortvarige besiddelse af brugerens stof i stofindtagelsesrummet i praksis normalt ikke forfølges af politiet i de tilfælde, hvor brugeren selv medbringer det euforiserende stof til eget brug, og brugeren selv er i besiddelse af stoffet indtil injektionen. Det forudsættes endvidere, at politiet i sådanne tilfælde i praksis normalt ikke vil beslaglægge eller konfiskere stoffet. Det forudsættes derudover generelt i forarbejderne, at den almindelige drift af stofindtagelsesrum ikke vil kunne medføre strafansvar for personalet, og at personalet ikke kan straffes for medvirken til andres lovovertrædelser. Det gælder også, hvis personalet fejlbedømmer en brugers alder og lukker en person under 18 år ind i stofindtagelsesrummet. Der henvises til forarbejderne til loven (L 185 af 9. maj 2012, de almindelige bemærkninger, pkt. 4.3.6-4.3.7.). (L 185 af 9. maj 2012, de almindelige bemærkninger, pkt. 5.2. og 4.3.7.). 2.3.2. Uden for stofindtagelsesrum Politiet vil – da oprettelse af stofindtagelsesrum sker efter drøftelse med politiet – være bekendt med det enkelte stofindtagelsesrums beliggenhed og de fastsatte vilkår for oprettelsen og driften af stofindtagelsesrummet. Det fremgår af lov om euforiserende stoffer § 3 b, stk. 2, nr. 1, at besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug i eller i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum ikke forfølges af politiet, hvis besiddelsen sker med henblik på indtagelse i stofindtagelsesrummet. Efter lov om euforiserende stoffer § 3 b, stk. 3, udpeger politidirektøren det område, hvor § 3 b, stk. 2, nr. 1, finder anvendelse. Beslutningen herom skal offentliggøres og indeholde en angivelse af området. Offentliggørelsen kan f.eks. ske på politikredsens hjemmesidefremgår af forarbejderne til § 3 b, stk. 3, at den nærmere fastlæggelse af området vil bero på en konkret vurdering af bl.a. de geografiske forhold på stedet. Det forudsættes, at området som minimum omfatter (en del af) gaden, hvor stofindtagelsesrummet er beliggende, og de umiddelbart tilstødende gader, herunder indfaldsveje, der leder til gaden, hvor stofindtagelsesrummet ligger. Politiet inddrager kommunen i beslutningen om den geografiske afgrænsning af området. Der henvises i øvrigt til forarbejderne til lov nr. 667 af 11. juni 2024 (L 179 af 30. april 2024, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4). 2.4. Udlevering af lægeordineret heroin Efter § 2, stk. 2, jf. liste A, nr. 2, i bekendtgørelsen om euforiserende stoffer kan diacetylmorphin (heroin) anvendes i medicinsk øjemed som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug. Sundhedsstyrelsen har ved bekendtgørelse nr. 125 af 18. februar 2009 (bekendtgørelse om ordination af diacetylmorphin (heroin) som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug) og ved vejledning nr. 9507 af 17. september 2013 (vejledning om ordination af diacetylmorphin(heroin) ved opioidafhængighed) fastsat nærmere regler mv. for anvendelse af heroin som led i behandlingen af personer for stofmisbrug. Der skal således ikke ske strafforfølgning i tilfælde, hvor er tale om ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning, besiddelse og anvendelse af heroin som led i lægelig behandling for stofmisbrug, når behandlingen sker i overensstemmelse med reglerne herom. 2.5. Sager om skunkvæksthuse I sager om skunkvæksthuse skal der anvendes en generel model til beregning af det skønnede marihuanaudbytte. Det gælder dog ikke, hvor det efter en konkret vurdering må lægges til grund, at cannabisdyrkningen i den pågældende sag har haft en uprofessionel karakter. Den generelle beregningsmodel, der er beskrevet under pkt. 2.5.2. , er udarbejdet på baggrund af Revideret retskemisk udtalelse om det gennemsnitlige udbytte af marihuanaplanter mv af 21. november 2014 fra Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet og Højesterets dom af 5. oktober 2016, U 2017.261 H ( AM2016. 10.05H2 ). Det bemærkes, at det i udtalelsen fremgår, at den gennemsnitlige THC-koncentration er 12 pct. Det må dog i den forbindelse lægges til grund, at der er tale om den samlede THC-koncentration, dvs. summen af THC og THC-A, jf. nedenfor under pkt. 2.6. 2.5.1. Politiets efterforskning i sager om skunkvæksthuse I sager om skunkvæksthuse skal politiet foretage en optælling af samtlige planter (høstmodne, ikke-høstmodne og stiklinger) i væksthuset. Politiet skal som dokumentation herfor foretage en detaljeret opgørelse af de fundne planter i kosterrapporten, og politiet skal sørge for fotodokumentation af de optalte planter. Politiet skal beskrive skunkvæksthuset og dyrkningsforholdene, herunder ved fotodokumentation med henblik på, at der i hver enkelt sag kan foretages en konkret vurdering af, om cannabisdyrkningen i den pågældende sag har haft en uprofessionel karakter. Det bemærkes, at besvarelsen af spørgsmål 7 i den retskemiske udtalelse af 21. november 2014 vedrørende en cannabisplantes gennemsnitlige væksttid kan anvendes til støtte for beregning af, hvor mange gange der har kunnet foretages fremstilling og høst af cannabisplanter i sager om efterladte skunkvæksthuse eller skunkvæksthuse, hvor der har været en længerevarende produktion forud for politiets ransagning. Der skal ikke indsendes prøver til de retskemiske afdelinger eller i øvrigt foretages analyse af planterne, medmindre koncentrationen af høstede planter på baggrund af sagens konkrete omstændigheder bliver et bevistema. Det skyldes, at høstede plantedele kan være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, nr. 7, forudsat at THC-niveauet er lavere end 0,2 pct., hvorfor det – afhængig af sagens øvrige konkrete omstændigheder – kan være relevant at teste de høstede plantedeles THC-koncentration. Ikke-høstede cannabisplanter er ikke omfattet af bestemmelsen i § 1, stk. 3, nr. 7, idet disse ikke kan betragtes som hverken droger eller tilberedninger omfattet af bestemmelsen. Se nærmere om afgrænsningen under pkt. 2.6. nedenfor. Politiets sigtelse skal udarbejdes i overensstemmelse med de under pkt. 2.5.3. nævnte sigtelseskoncepter. 2.5.2. Beregning af skønnet marihuanaudbytte Det skønnede marihuanaudbytte i sager om produktion af cannabisplanter (skunk) i væksthuse skal beregnes på baggrund af politiets optælling af det samlede antal cannabisplanter – høstmodne og ikke-høstmodne planter samt stiklinger – i væksthuset. Ved udbytteberegningen tages der udgangspunkt i et skønnet udbytte på 38 gram marihuana pr. cannabisplante. Der skal herefter foretages et generelt fradrag på 25 % for samtlige planter (høstmodne, ikke-høstmodne og stiklinger). Fradraget er fastsat ud fra en forudsætning om, at det skal omfatte stiklinger og ikke-høstmodne planter, der må formodes at gå til inden høst, samt produktionsforhold og samtlige andre forhold, der kan have betydning for kvalitet og indhold af THC (tetrahydrocannabinol), herunder f.eks. lysforhold, gødning, dyrkningsmetode og erfaringsniveau hos gartnere. Der skal således anvendes følgende formel ved udbytteberegningen: antal cannabisplanter (høstmodne, ikke-høstmodne og stiklinger) x 38 gram (skønnet udbytte marihuana pr. cannabisplante) – 25 % = antal gram (samlet skønnet marihuanaudbytte) Det er en forudsætning for anvendelsen af den generelle beregningsmodel, at der i hver enkelt sag foretages en konkret vurdering af, om der er grundlag for at fravige beregningsmodellen, herunder hvis cannabisdyrkningen i den pågældende sag har haft en uprofessionel karakter. 2.5.3. Formulering af sigtelser i sager om skunkvæksthuse Sigtelserne skal som udgangspunkt formuleres på følgende måde: - Situation A (fund af planter – til dels forsøg) Overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, til dels forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, ved den XX på XX at have dyrket og besiddet XX antal cannabisplanter og cannabisstiklinger med det formål at fremstille et samlet skønnet udbytte på ikke under XX kg marihuana med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag, hvilket imidlertid mislykkedes, idet politiet afbrød fremstillingen - Situation B (fund af planter og færdigfremstillet marihuana – til dels forsøg) Overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1., 1. pkt., jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, til dels forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, ved den XX på XX at have fremstillet XX gram/kilo marihuana og ved at have dyrket og besiddet XX antal cannabisplanter og cannabisstiklinger med det formål at fremstille et samlet skønnet udbytte på ikke under XX kg marihuana med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag, hvilket imidlertid mislykkedes, idet politiet afbrød fremstillingen. - Situation C (marihuana er afsat) Overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1., 1. pkt., jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, ved i perioden fra den XX til den XX på XX at have dyrket og besiddet XX antal cannabisplanter og deraf fremstillet ikke under XX kg marihuana, der efterfølgende blev overdraget til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag. Ved flere gerningsmænd indsættes ”i forening” efter adressen på gerningsstedet. I forhold til fund af cannabisplanter bemærkes, at gerningsmanden på ransagningstidspunktet isoleret set vil have fuldbyrdet en overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og eventuelt straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, ved at være i besiddelse af euforiserende stoffer i form af cannabisplanter (høstmodne, ikke-høstmodne og stiklinger) med henblik på overdragelse. Sigtelsen for fundne cannabisplanter skal imidlertid rejses i forhold til den samlede mængde marihuana, som gerningsmanden har haft forsæt til at opnå ved dyrkning af planterne. Sigtelsen for cannabisplanter og stiklinger skal derfor rejses som ”til dels forsøg” i forhold til den samlede mængde marihuana, som planterne (høstmodne, ikke-høstmodne og stiklinger) ville give i udbytte, hvis de blev høstet i høstmoden stand. 2.6. Sager om cannabisholdige produkter (olier, cremer, bolsjer mv.) Det følger af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, nr. 7, at til euforiserende midler henregnes ikke droger af den på liste B som nr. 591 opførte slægt og tilberedninger heraf, hvis drogen eller tilberedningen har et indhold af tetrahydrocannabinol (THC) på højst 0,2 pct. Sådanne produkter er derfor som udgangspunkt lovlige at besidde. Grænseværdien blev indført den 1. juli 2018 og finder anvendelse på alle sager, der afgøres efter denne dato. Dette gælder også, selvom gerningstidspunktet ligger forud for den 1. juli 2018, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 1. pkt. Formålet med undtagelsesbestemmelsen er at give erhvervslivet mulighed for at udvikle, producere og forhandle produkter baseret på cannabis uden at komme i konflikt med lovgivningen om euforiserende stoffer. Formålet med bestemmelsen er således at forbedre mulighederne for at forhandle cannabisbaserede produkter, der ikke er tiltænkt en euforiserende virkning. Det er også baggrunden for, at grænseværdien er fastsat til 0,2 pct. THC. Ved droger forstås rå eller delvis tilberedte råvarer fra høstede planter. Ved tilberedning forstås ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 2, opløsninger, fortyndinger, ekstrakter, koncentrater, tinkturer, farmaceutiske præparater af enhver art samt i det hele taget forarbejdninger af de pågældende stoffer og droger, hvorved der ikke er tilvejebragt kemiske ændringer af stofferne. Ikke-høstede cannabisplanter er ikke omfattet af bestemmelsen i § 1, stk. 3, nr. 7, idet disse ikke kan betragtes som hverken droger eller tilberedninger omfattet af bestemmelsen. Cannabisholdige produkter og øvrigt høstede plantedele kan imidlertid være omfattet af undtagelsesbestemmelsen, forudsat at THC-niveauet er lavere end 0,2 pct., hvorfor det i sådanne sager – afhængig af sagens øvrige konkrete omstændigheder – kan være relevant at teste produkternes THC-koncentration. Det er udgangspunktet, at der i sager vedrørende cannabisbaserede euforiserende stoffer såsom hash mv., ikke foretages en THC-analyse af stoffet. Det vil herefter bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvorvidt et cannabisholdigt produkt må antages at være omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 7, eller ej. Såfremt den sigtede konkret gør gældende, at f.eks. høstet plantemateriale har et THC-indhold på under 0,2 pct., fordi materialet skal anvendes til at fremstille cannabisholdige produkter så som olier, cremer mv., kan dette tale for, at materialet sendes til retskemisk undersøgelse med henblik på fastlæggelse af THC-indholdet heri. Dette gør sig særligt gældende, hvis sagens omstændigheder i øvrigt underbygger den sigtedes forklaring om materialets THC-indhold – f.eks. fordi den pågældende også er i besiddelse af remedier i øvrigt til fremstilling af cannabisolie, cremer mv. Er det omvendt på baggrund af efterforskningen åbenbart, at materialet er tiltænkt anvendelse som rusmiddel, eller skal anvendes til fremstilling af rusmidler, og det på den baggrund vurderes, at anklagemyndigheden kan løfte bevisbyrden for dette, f.eks. fordi materialet og/eller produkterne findes som led i den organiserede hashhandel, eller med remedier der understøtter, at materialet skal anvendes som rusmiddel, er det som udgangspunkt ikke nødvendigt at undersøge materialets THC-indhold nærmere. I helt særlige situationer, hvor det bestrides, at der er tale om hash, pot, skunk og marihuana, og THC-koncentrationen på baggrund af sagens øvrige omstændigheder dermed bliver en del af sagens bevistema, kan der i enkelte tilfælde være anledning til at undersøge THC-koncentrationen i beslaglagte produkter. I så fald bør den retskemiske undersøgelse med henblik på fastlæggelse af THC-indholdet finde sted hurtigst muligt, da THC-A også udvikler sig til THC over tid, hvorfor tidsperioden fra beslaglæggelse til undersøgelse kan påvirke THC-kontrationen. 2.6.1. Fastlæggelse af cannabisholdige produkters THC-indhold For at fastslå, om cannabisholdige produkter, som eksempelvis bolsjer, olier, cremer mv., er omfattet af undtagelsen i § 1, stk. 3, nr. 7, jf. ovenfor, og dermed om de er lovlige eller ej, er det nødvendigt at undersøge, om THC-indholdet i produkterne er over eller under 0,2 pct. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at cannabis indeholder en række såkaldte cannabinoider, hvoraf kun nogle er euforiserende. Den aktive hovedkomponent i cannabis er THC, men cannabis indeholder også bl.a. THC-A (THC-syre), der er et forstadie til THC. THC-A er ikke i sig selv euforiserende og er dermed ikke i sig selv – modsat THC – et euforiserende middel. THC-A omdannes dog under varmepåvirkning og over tid til THC. THC-koncentrationen er siden indførelsen af grænseværdien den 1. juli 2018 i vidt omfang blevet målt ved brug af en internationalt anerkendt målemetode kaldet gaskromatografi. Ved gaskromatografi anvendes opvarmning, hvorved THC-A omdannes til THC. Ved denne målemetode undersøges produkternes samlede THC-indhold og dermed produkternes euforiserende potentiale. Bl.a. af denne grund fremgik tidligere alene den samlede mængde THC, dvs. summen af THC og THC-A (også kaldet total THC), af de retskemiske erklæringer, der er blevet brugt som bevis i straffesager. De retskemiske afdelinger er siden 2020 gradvist overgået til andre eller supplerende målemetoder, f.eks. væskekromatografi, hvor produkterne ikke opvarmes, og hvor det er muligt at få oplyst den nærmere fordeling af THC og THC-A i produkterne. I dag sondres der således i alle tilfælde mellem THC og THC-A. Ved dom af 9. marts 2023, der er trykt i U 2023.2522 V , fandt Vestre Landsret i en sag om cannabisbaserede produkter, at bekendtgørelse om euforiserende stoffer ikke giver hjemmel til at pålægge straf, når mængden af THC først efter målingen overstiger 0,2 pct. I den konkrete sag var målingen af THC-indholdet i en tønde med hasholie foretaget ved gaskromatografi, og den retskemiske erklæring i sagen angav alene den samlede THC-koncentration (dvs. summen af THC og THC-A). Landsretten fandt det på den baggrund ikke bevist, at THC-indholdet (isoleret set) også forud for målingen var over 0,2 pct. Følgende fremgår bl.a. af landsrettens præmisser: ”Bekendtgørelse om euforiserende stoffer indeholder […] ingen angivelse af, at målemetoden gaskromatografi skal anvendes ved målingen af THC-indholdet. Det er heller ikke i øvrigt angivet i bekendtgørelsen, at mængden af THC skal beregnes som summen af THC og THC-A. En sådan forståelse af bekendtgørelsen kan heller ikke udledes af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 7, eller den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår. Rigsadvokaten har den 16. marts 2023 og den 28. juni 2024 på baggrund af Vestre Landsrets dom udstedt interne retningslinjer for anklagemyndighedens håndtering af de berørte sager. Retningslinjerne kan findes i Vidensbasen. Det fremgår bl.a. af retningslinjerne, at hvis THC-koncentrationen i et eller flere produkter er et bevistema i en konkret sag, og politiet eller anklagemyndigheden vurderer det relevant at indhente en retskemisk analyse af produkternes THC-indhold, er det vigtigt at sikre, at der anvendes en målemetode, der gør det muligt at opgøre den nærmere fordeling af THC og THC-A også forud for målingen. Dertil kommer, at alene niveauet af THC (ikke THC-A) må indgå i vurderingen af, om produktet er omfattet af undtagelsen i § 1, stk. 3, nr. 7, eller ej. Hvis det ikke tydeligt fremgår af den retskemiske erklæring, at det alene er THC-niveauet (og ikke THC-A), der er angivet, bør dette søges afklaret ved henvendelse til den retskemiske afdeling. Det er i sagens natur desuden væsentligt, at anklagemyndigheden sikrer sig, at disse oplysninger videreformidles til straffesagens aktører, såfremt oplysningerne ikke allerede fremgår tydeligt af sagens materiale. 2.6.2. Strafpositioner i sager om cannabisholdige produkter Strafpositionerne i sager om cannabisholdige produkter, som eksempelvis bolsjer, olier, cremer mv., med et THC-indhold på mere end 0,2%, ses ikke angivet i forarbejderne, ligesom der ikke er tilstrækkelig retspraksis til at udlede et andet strafniveau end ved besiddelse og videreoverdragelse af hash. Strafpåstandene i sager om cannabisholdige produkter med et THC-indhold på mere end 0,2 % skal derfor indtil videre følge strafpåstandene ved besiddelse og videreoverdragelse af hash, således at f.eks. 1 milliliter cannabisolie svarer til 1 gram hash. I forhold til bødepåstandene i sager om besiddelse af cannabisholdige produkter til eget forbrug henvises til skema 4 under pkt. 5.1., mens der i forhold til sanktionsniveauet i sager om besiddelse af cannabisholdige produkter med henblik på videreoverdragelse omfattet af straffelovens § 191 henvises til skema 6 under pkt. 5.7. 2.7. Sager om HHC-produkter Ved bekendtgørelse nr. 453 af 28. april 2023, der er trådt i kraft den 3. maj 2023, er hexahydrocannabinol (HHC) indsat som nr. 152 a på bilag 1, liste B, til bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Det betyder, at HHC fra den 3. maj 2023 kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed. HHC er et semisyntetisk stof, som kan syntetiseres fra tetrahydrocannabinol (THC), der er det primære psykoaktive stof i cannabisplanten. HHC antages at kunne medføre samme euforiserende virkning som THC. HHC er blevet undersøgt af EU’s narkoagentur, EMCDDA, der i april 2023 bl.a. konkluderede, at HHC i laboratorieundersøgelser stort set har de samme effekter som THC, selvom stoffet umiddelbart vurderes at være mindre kraftigt. Det vil sige, at der skal indtages mere af stoffet for at opnå samme effekt, hvilket dog ikke har en reel praktisk betydning, da man blot kan indtage en større dosis. EMCDDA’s rapport kan findes via dette link. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forbindelse med ændringen af bekendtgørelsen oplyst, at brug af HHC vurderes at indebære en alvorlig sundhedsrisiko på linje med risikoen ved brug af cannabis. På den baggrund er det Rigsadvokatens opfattelse, at strafpåstandene i sager om HHC-produkter indtil videre skal følge strafpåstandene ved besiddelse og videreoverdragelse af hash og cannabisolie, jf. ovenfor. I forhold til bødepåstandene i sager om besiddelse af HHC-produkter til eget forbrug henvises til skema 4 under pkt. 5.1., mens der i forhold til sanktionsniveauet i sager om besiddelse af HHC-produkter med henblik på videreoverdragelse omfattet af straffelovens § 191 henvises til skema 6 under pkt. 5.7. 3. Forberedelse 3.1. Før tiltalerejsning Før der rejses tiltale i en sag om ulovlig besiddelse eller videreoverdragelse af euforiserende stoffer, bør navnlig følgende overvejes: A) Er besiddelsen sket med henblik på den sigtedes eget forbrug, eller har den sigtede haft til hensigt helt eller delvist at videreoverdrage det euforiserende stof? Når en sigtet findes i besiddelse af euforiserende stoffer, skal det i forbindelse med tiltalerejsningen overvejes, om der er tale om besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, eller om der er tale om besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse, herunder videresalg. Du kan under pkt. 4.1. læse nærmere om denne afgrænsning. B) Er forholdet omfattet af straffelovens § 191 om grov narkotikakriminalitet? Det bør ved tiltalerejsningen vurderes, om forholdet eventuelt tillige er omfattet af straffelovens § 191 om grov narkotikakriminalitet. Det er som udgangspunkt mængden af euforiserende stof, som den sigtede er i besiddelse af eller eventuelt har solgt, der er afgørende for, hvorvidt forholdet bør henføres under straffelovens § 191, men andre omstændigheder kan også indgå i vurderingen. Du kan læse mere om afgrænsningen mellem lov om euforiserende stoffer og straffelovens § 191 under pkt. 4.2. C) Er besiddelsen omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. eller 2. pkt.? Hvis der er tale om overdragelse mv. af betydelige mængder af særligt farlige og skadelige stoffer (i praksis heroin, kokain, amfetamin eller ecstasy) eller overdragelse af særlig farlig karakter vedrørende disse stoffer, skal det overvejes om forholdet bør henføres under straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. Du kan læse mere om afgrænsningen mellem straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt. – herunder vigtigheden af anklageskriftets udformning – under pkt. 4.3. D) Vedrører sagen skunkvæksthuse? Til brug for formulering af tiltalen henvises til pkt. 2.5.3. om formulering af sigtelser i sager om skunkvæksthuse. Der henvises endvidere til pkt. 2.5. og pkt. 2.5.2., om beregningen af det skønnede marihuanaudbytte. E) Har mistænkte bopæl i et andet nordisk land? Hvis mistænkte har bopæl i et af de øvrige nordiske lande, bør strafforfølgningen i sager om overtrædelse af narkotikalovgivningen, som skønnes ikke at ville medføre fængselsstraf, i almindelighed søges overført til det land, hvor den mistænkte er bosat. Det gælder ikke, hvis væsentlige grunde taler imod overførsel, f.eks. hensyn til bevisførelsens gennemførelse eller til samlet behandling af en sag, der også omfatter anden kriminalitet. I sager, hvor der skal ske overførsel af strafforfølgningen, kan narkotika beslaglægges med henblik på eventuel senere udlevering til hjemlandets myndigheder efter nærmere aftale med disse. F) Rejser sagen (særlige) spørgsmål om konfiskation af genstande, udbytte mv.? Som ved en lang række andre typer af straffesager bør det i forbindelse med tiltalerejsningen i en sag om euforiserende stoffer overvejes, om sagen giver anledning til, at der nedlægges påstand om konfiskation i medfør af straffelovens §§ 75-77 a. Nedenfor under pkt. 5.8. behandles spørgsmålet om konfiskation nærmere, herunder beregningen af det udbytte, der eventuelt bør påstås konfiskeret. G) Øvrige spørgsmål, der bør overvejes ved sagens forberedelse * Er den sigtede tidligere straffet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer? Det vil eksempelvis være særlig relevant i forbindelse med straffastsættelsen i sager om salg af små mængder særligt farligt eller skadeligt stof, jf. pkt. 5.4. og skema 5 nedenfor. * Bilaget til bekendtgørelsen om euforiserende stoffer ændres med mellemrum. Det er derfor hensigtsmæssigt at kontrollere bilagsnummeret til det eller de euforiserende stoffer, der indgår i sagen. * Er det nettovægten af det beslaglagte euforiserende stof – det vil sige vægten af det pågældende euforiserende stof uden indpakning – der er oplyst i sagen? Hvis ikke bør det overvejes, om stoffet skal opvejes uden indpakning således, at nettovægten kan angives i anklageskriftet. *Er det nødvendigt at indhente en udtalelse fra de retskemiske afdelinger om det pågældende euforiserende stof, herunder om styrken/renhedsgraden af det beslaglagte narkotikum? Det kan eksempelvis være relevant, hvis der er oplysninger i sagen, som peger på, at der er tale om et stof med en meget høj renhedsgrad, eller hvis der ønskes foretaget en sammenligning af de euforiserende stoffer fra to eller flere forskellige beslag/koster i sagen. Se i øvrigt pkt. 2 om politiets efterforskning. 3.2. Før hovedforhandling Forud for hovedforhandlingen bør følgende overvejes: – Er det relevant at medbringe koster fra sagen til retsmødet? Det kan eksempelvis være den indpakning, som de euforiserende stoffer er fundet i, som kan have en bevismæssig betydning for sagen. Det kan også være effekter, der er blevet fundet i forbindelse med ransagning hos den sigtede, eksempelvis et regnskab over gennemførte narkotikahandler eller vægte, der har været anvendt til opvejning af euforiserende stoffer. 4. Jura 4.1. Afgrænsningen mellem besiddelse til eget forbrug og besiddelse med henblik på videreoverdragelse Når en person findes i besiddelse af euforiserende stoffer, skal det overvejes, om der er tale om besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, eller besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse, herunder videresalg. Det beror på en konkret vurdering, om de euforiserende stoffer, som en person findes i besiddelse af, er bestemt til eget forbrug. Ved denne vurdering spiller mængden en stor rolle, og større kvanta kan almindeligvis ikke anses for bestemt til eget forbrug. Skema 1: Mængder indtil det angivne anses som udgangspunkt som bestemt til eget forbrug: Hash, cannabisolie mv. og HHC-produkter 10 gram Marihuana 50 gram Hampeplanter 100 gram Khat 3 kilo Heroin/Kokain/Morfinbase 0,2 gram Råopium 1,0 gram Amfetamin 0,5 gram Lægemiddeltabletter 10 stk. Morfinpiller 5 stk. Ecstasypiller 1 - 2 stk. De i skema 1 anførte mængder er ikke udtryk for en absolut grænse, som i sig selv er eneafgørende for vurderingen af, om der er tale om besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug. Der kan eksempelvis være konkrete omstændigheder, som indikerer, at besiddelse af mindre mængder euforiserende stoffer end de ovenfor angivne er bestemt til videreoverdragelse. Eksempler på sådanne omstændigheder kunne være, at: – Den mængde euforiserende stoffer, som den sigtede er i besiddelse af, er opdelt i mindre portioner, herunder i pakker forberedt til salg, – den sigtede er i besiddelse af værktøj (vægt mv.) til opvejning af små mængder narkotika, – den sigtede er i besiddelse af genstande til opbevaring af mindre portioner stof (eksempelvis ”pølsemandsposer”), – den sigtede er i besiddelse af et regnskab, der kan antages at kunne henføres til gennemførte salg af euforiserende stoffer, – den sigtede er i besiddelse af et sortiment af flere forskellige typer stof, – den sigtede findes i besiddelse af euforiserende stoffer (eksempelvis små opdelte mængder narkotika, herunder eventuelt sammen med et større pengebeløb) på et sted, hvor der normalt foregår salg af euforiserende stoffer, eller – den sigtede findes i besiddelse af større kontantbeløb, der ikke står i rimeligt forhold til den sigtedes indkomst. Mængdeangivelserne i skema 1 fremgår af forarbejderne til lov nr. 445 af 9. juni 2004 om ændring af lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven (Skærpet indsats mod narko mv.) (L 175 af 26. februar 2004, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.4). 4.2. Afgrænsningen mellem lov om euforiserende stoffer og straffelovens § 191 Overtrædelse af lov om euforiserende stoffer straffes efter lovens § 3 med bøde eller fængsel indtil 2 år. Straffelovens § 191 indeholder en skærpet strafferamme for visse kvalificerede overtrædelser af lov om euforiserende stoffer. Efter denne bestemmelse straffes den, der handler i strid med lov om euforiserende stoffer, således med fængsel indtil 10, henholdsvis 16 år. Ved salg, indsmugling og besiddelse med henblik på videreoverdragelse mv. af de i skema 2 angivne mængder eller derover bør tiltale i almindelighed rejses efter straffelovens § 191: Skema 2: Følgende mængder og derover anses som udgangspunkt for omfattet af straffelovens § 191, stk. 1: Hash, cannabisolie mv. og HHC-produkter Ca. 10 kg Marihuana Ca. 10-15 kg Khat 1) Ca. 500 kilo Råopium Ca. 500 gram Morfinbase Ca. 100 gram Heroin Ca. 25 gram Kokain Ca. 25 gram Amfetamin Ca. 50 gram Ecstasy Ca. 150-200 tabletter Centralstimulerende piller Ca. 5000 stk. Stimulerende lægemidler Ca. 5000 stk. Beroligende lægemidler Ca. 5000 stk. Smertestillende lægemidler Ca. 3000 stk. 1) Rigsadvokaten afgav i foråret 2011 en udtalelse til Justitsministeriet om strafniveauet i sager om khat. Det fremgår bl.a. af udtalelsen, at tiltale i almindelighed bør rejses efter straffelovens § 191, når der er tale om salg, indsmugling eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse mv. af 500 kilo khat eller derover. Rigsadvokatens udtalelse om strafniveauet i sager vedrørende khat, 2011, findes i Vidensbasen. Der kan efter sagens konkrete omstændigheder ske fravigelse af de angivne grænser både i op- og nedadgående retning. 4.3. Afgrænsningen mellem straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt. Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., indeholder en skærpet strafferamme på fængsel i 16 år for overdragelse mv. af betydelige mængder af særligt farlige og skadelige stoffer eller overdragelse af særlig farlig karakter vedrørende disse stoffer. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for hash, der ikke betegnes som et særligt farligt eller skadeligt stof. Det kan således have betydning for strafudmålingen, om et forhold i anklageskriftet henføres til straffelovens § 191, stk. 1, 1. eller 2. pkt. Det er vanskeligt at fastlægge en helt præcis afgrænsning for tiltalerejsningen, og derfor skal der altid foretages en konkret vurdering af, om der foreligger sådanne omstændigheder i sagen, at der er grundlag for at rejse tiltale efter § 191, stk. 1, 2. pkt., selv om overdragelsen vedrører mindre mængder end nedenfor angivet. På grundlag af retspraksis kan der angives følgende vejledende retningslinjer for, hvornår tiltale bør rejses efter bestemmelsen i § 191, stk. 1, 2. pkt.: Skema 3: Følgende mængder og derover anses som udgangspunkt for omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.: Heroin/kokain: Ca. 1,3-1,5 kilo Amfetamin: Ca. 2 kilo Ecstasy: Ca. 2 kilo svarende til 8.000 piller Der er som nævnt ovenfor ikke tale om absolutte grænser, og spørgsmålet om, hvorvidt tiltalerejsning bør ske efter stk. 1, 1. eller 2. pkt., afhænger af sagens konkrete omstændigheder. Højesteret har i U 2006.1533H, der samlet vedrørte indsmugling og forsøg mv. på indsmugling af ca. 6 kg kokain, tiltrådt, at et af forholdene, som omhandlede ca. 1,5 kg kokain, var henført til straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. I U 2006.475H, der vedrørte indsmugling af ca. 947 gram kokain og ca. 226 gram heroin (samlet ca. 1.173 gram særlig farligt stof), havde landsretten henført forholdet til § 191, stk. 1, 2. pkt., og fastsat straffen til fængsel i 6 år. Højesteret henførte imidlertid forholdet under § 191, stk. 1, 1. pkt., og nedsatte straffen til fængsel i 5 år, idet Højesteret henviste til arten og mængden af de indførte stoffer. Endvidere blev indsmugling af i alt 1.262,3 gram hård narkotika i U 2006.810H henført under straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. Det er af afgørende betydning, at det tydeligt fremgår af anklageskriftet, om tiltalen rejses efter § 191, stk. 1, 1. eller 2. pkt. Højesteret har i U 2006.831H fastslået, at det var en rettergangsfejl, at det ikke i et spørgsmål til nævningerne blev præciseret, at tiltalen vedrørte § 191, stk. 1, 2. pkt. I den konkrete sag, hvor hverken anklageskriftet eller spørgsmålene til nævningerne indeholdt en nærmere angivelse af, om forholdet skulle henføres til 1. eller 2. pkt. i stk. 1, fandt Højesteret ikke, at rettergangsfejlen kunne begrunde en ophævelse af dommen. Højesteret henviste i den forbindelse til en redegørelse fra retsformanden i landsretten, hvori denne tilkendegav, at der på baggrund af anklagemyndighedens procedure og retsbelæringen på intet tidspunkt under nævningernes votering kan have været nogen som helst tvivl om, at sagens narkotikahandel var omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. Der henvises tillige til U 2001.1525H, hvor Højesteret ophævede en nævningedom, fordi hverken anklageskriftet eller spørgsmålene til nævningerne indeholdt en nærmere angivelse af, om forholdet skulle henføres til § 191, stk. 1, 1. eller 2. pkt. 5. Straf og andre retsfølger 5.1. Strafpåstande ved besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug Ved besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug er der som angivet ovenfor under pkt. 2.2. i visse tilfælde mulighed for, at der meddeles den sigtede en advarsel. I øvrigt straffes besiddelse af mindre mængder euforiserende stoffer til eget forbrug efter praksis med bøde i overensstemmelse med de bødetakster, der fremgår af skema 4 nedenfor. Det skal bemærkes, at hvis der ikke er omstændigheder, der indikerer, at der er tale om besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse, anses besiddelse af euforiserende stoffer indtil de mængder, der er angivet ovenfor i skema 1 som udgangspunkt som bestemt til eget forbrug. Hvis en person findes i besiddelse af euforiserende stoffer, og det må antages, at stoffet er bestemt til eget forbrug, og mængden ikke overstiger de nedenfor fastsatte grænser, kan sagen afgøres med bøde og konfiskation af de euforiserende stoffer, jf. pkt. 5.8. Findes en person i besiddelse af euforiserende stoffer, der overstiger nedenstående grænser, afgøres sagen som udgangspunkt med frihedsstraf, selv om det ikke konkret kan bevises, at der har været tale om besiddelse med henblik på videreoverdragelse. Afgrænsningen mellem besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug og besiddelse med henblik på videreoverdragelse behandles under pkt. 4.1., mens straffen for salg af små mængder særligt farligt eller skadeligt stof behandles under pkt. 5.4. Skema 4: Følgende bødepåstande anvendes i sager om besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug: 1.gangs- 2.gangs- 3.gangs- Stofnavn Stofmængde tilfælde tilfælde tilfælde og senere (+ 50 pct.) (+ 100 pct.) Hash, cannabisolie mv. og HHC-produkter – 9,9 gram 2.000 kr. 3.000 kr. 4.000 kr. 10 – 49,9 gram 3.000 kr. 4.500 kr. 6.000 kr. 50 – 99,9 gram 5.000 kr. 7.500 kr. 10.000 kr. Marihuana – 49,9 gram 2.000 kr. 3.000 kr. 4.000 kr. 50 – 249,9 gram 3.000 kr. 4.500 kr. 6.000 kr. 250 – 499,9 gram 5.000 kr. 7.500 kr. 10.000 kr. Hampeplanter – 99,9 gram 2.000 kr. 3.000 kr. 4.000 kr. 100 – 249,9 gram 3.000 kr. 4.500 kr. 6.000 kr. 250 – 999,9 gram 5.000 kr. 7.500 kr. 10.000 kr. Khat 2) – 999 gram 2.000 kr. 3.000 kr. 4.000 kr. 1.000 – 1.999 gram 3.000 kr. 4.500 kr. 6.000 kr. 2.000 – 2.999 gram 5.000 kr. 7.500 kr. 10.000 kr. Heroin – 0,9 gram 3.000 kr. 4.500 kr. 6.000 kr. 1 – 2,9 gram 6.000 kr. 9.000 kr. 12.000 kr. 3 – 4,9 gram 8.000 kr. 12.000 kr. 16.000 kr. LSD – 9 dosis 3.000 kr. 4.500 kr. 6.000 kr. 10 – 19 dosis 6.000 kr. 9.000 kr. 12.000 kr. 20 – 49 dosis 8.000 kr. 12.000 kr. 16.000 kr. Amfetamin – 0,9 gram 3.000 kr. 4.500 kr. 6.000 kr. 1 – 2,9 gram 6.000 kr. 9.000 kr. 12.000 kr. 3 – 4,9 gram 8.000 kr. 12.000 kr. 16.000 kr. Kokain – 0,9 gram 3.000 kr. 4.500 kr. 6.000 kr. 1 – 2,9 gram 6.000 kr. 9.000 kr. 12.000 kr. 3 – 4,9 gram 8.000 kr. 12.000 kr. 16.000 kr. Ecstasy – 3 tabletter 3.000 kr. 4.500 kr. 6.000 kr. 4 – 11 tabletter 6.000 kr. 9.000 kr. 12.000 kr. 12 – 19 tabletter 8.000 kr. 12.000 kr. 16.000 kr. Morfinbase og -klorid – 0,9 gram 3.000 kr. 4.500 kr. 6.000 kr. 1 – 2,9 gram 6.000 kr. 9.000 kr. 12.000 kr. 3 – 4,9 gram 8.000 kr. 12.000 kr. 16.000 kr. Morfinpille – 9 tabletter 3.000 kr. 4.500 kr. 6.000 kr. 10 – 29 tabletter 6.000 kr. 9.000 kr. 12.000 kr. 30 – 49 tabletter 8.000 kr. 12.000 kr. 16.000 kr. Råopium – 0,9 gram 3.000 kr. 4.500 kr. 6.000 kr. 1 – 2,9 gram 6.000 kr. 9.000 kr. 12.000 kr. 3 – 4,9 gram 8.000 kr. 12.000 kr. 16.000 kr. Lægemidler bl.a. – 49 tabletter 3.000 kr. 4.500 kr. 6.000 kr. Stesolid, Metadon og Ketogan 50 – 99 tabletter 6.000 kr. 9.000 kr. 12.000 kr. 2) Rigsadvokaten afgav i foråret 2011 en udtalelse til Justitsministeriet om strafniveauet i sager om khat. I udtalelsen har Rigsadvokaten på baggrund af bl.a. undersøgelser af retspraksis samt en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen fastsat grænsen for, hvornår der er tale om besiddelse af khat til eget forbrug, til 2.999 gram. Retningslinjerne for khat trådte i kraft den 1. september 2011. Rigsadvokatens udtalelse om strafniveauet i sager vedrørende khat, 2011, kan findes i Vidensbasen. De forhøjede bøder i gentagelsestilfælde anvendes således, at gentagelsesvirkningen indtræder i forhold til alle tidligere afgørelser efter lov om euforiserende stoffer og straffelovens § 191, uanset hvilket stof den tidligere afgørelse vedrørte, uanset om den tidligere sag vedrørte besiddelse eller videresalg mv., og uafhængigt af, om den tidligere sag er afgjort med bøde eller frihedsstraf, jf. bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 526 af 6. juni 2007 (L 201 af 28. marts 2007, de almindelige bemærkninger pkt., 2.4.4.4.). Tidligere afgørelser om narkotikakriminalitet har gentagelsesvirkning i 10 år ved senere lovovertrædelser, der består i besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, jf. forarbejderne til lovforslaget (L 201 af 28. marts 2007, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.5.3.). Overtrædelser begået før 1. juli 2007 har ikke gentagelsesvirkning, jf. forarbejderne til lovforslaget (L 201 af 28. marts 2007, de specielle bemærkninger til § 5). Med hensyn til tilfælde, hvor der foreligger flere overtrædelser af lov om euforiserende stoffer til samtidig pådømmelse, skal der ske en skønsmæssig, samlet vurdering af bødens størrelse, når flere overtrædelser bedømmes under én sag, jf. forarbejderne til lovforslaget (L 201 af 28. marts 2007, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.5.5.) Bøderne nedsættes for unge under 18 år og for personer med særlig lav indtægt i overensstemmelse med ordningen på færdselslovens område. Det er alderen og indtægtsforholdene på gerningstidspunktet, der er afgørende for spørgsmålet om bødenedsættelse. Nærmere retningslinjer, herunder indtægtsgrænser for bødenedsættelse, kan findes i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Straffens fastsættelse , pkt. 5, om straf og andre retsfølger. Hvis forholdet er begået i en målrettet skærpet strafzone, jf. straffelovens § 81 e, og der er tale om gentagelsestilfælde begået i en målrettet skærpet strafzone, vil forholdet som udgangspunkt skulle straffes med fængselsstraf, selvom der efter sædvanlig praksis ville være udmålt en bøde. Det vil f.eks. betyde, at besiddelse af mindre mængder euforiserende stoffer til eget forbrug i en målrettet skærpet strafzone allerede i andengangstilfælde som udgangspunkt vil skulle straffes med en ubetinget fængselsstraf, hvis begge forhold er begået i en målrettet skærpet strafzone. Er der tale om et førstegangstilfælde, vil bøden i stedet skulle fordobles. Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om straffens fastsættelse, pkt. 5.8.2. 5.2. Strafpåstande ved besiddelse af euforiserende stof, der nu er forbrugt Konstaterer politiet, at en person har været i besiddelse af euforiserende stoffer, som er forbrugt, vil der som udgangspunkt ikke være anledning til at indlede en omfattende og ressourcekrævende undersøgelse med henblik på at kunne føre bevis for arten og mængden af euforiserende stoffer, som den pågældende har forbrugt. Hvis der findes grundlag herfor, bør besiddelse eller køb/modtagelse i disse tilfælde afgøres med en advarsel eller bøde, hvis der er tale om små mængder euforiserende stoffer, eller med frihedsstraf, hvis der er tale om større mængder euforiserende stoffer. 5.3. Strafpåstande ved overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af euforiserende stoffer Som altovervejende hovedregel straffes overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af euforiserende stoffer med frihedsstraf . I enkelte tilfælde kan overdragelse og besiddelse med henblik på videreoverdragelse af euforiserende stoffer straffes med bøde i førstegangstilfælde. Det gælder således salg af hash under 50 gram og lægemidler under 10 tabletter . Bøden fastsættes som udgangspunkt til det dobbelte af de bødepåstande vedrørende hash og lægemidler, som findes i skema 4. Efter retspraksis idømmes der dog frihedsstraf – også ved førstegangssalg af sådanne mindre mængder – hvis det ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder kan lægges til grund, at salget sker som led i organiseret narkotikahandel. Det kan være tilfældet, hvis handlen sker fra kendte salgssteder eller på anden måde har en organiseret karakter, herunder hvis handlen sker via en salgstelefon (”brune/hvide bude”). I sager af denne karakter bør der således også i førstegangstilfælde nedlægges påstand om en kortere frihedsstraf. Der kan blandt andet henvises til TfK 2012.1087/1, AM2012. 10.01B , AM2014. 08.14B2 . Hvis en overtrædelse er begået i en målrettet skærpet strafzone udpeget i medfør af politilovens § 6 a, stk. 1, 2. pkt., er det udgangspunktet, at straffen i medfør af straffelovens § 81 e fordobles sammenlignet med straffen for tilsvarende overtrædelser begået uden for en målrettet skærpet strafzone. Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om straffens fastsættelse, pkt. 5.8.2. 5.4. Strafpåstande ved salg af små mængder særligt farligt eller skadeligt stof Efter § 3, stk. 2, nr. 1, i lov om euforiserende stoffer skal det ved straffens udmåling betragtes som en betydelig skærpende omstændighed, at der er tale om gentagne tilfælde af salg af et særligt farligt eller skadeligt stof. Bestemmelsen har navnlig til formål at forhøje den konkrete strafudmåling i sager om gentagne tilfælde af salg af små mængder særlige farlige eller skadelige stoffer på gadeplan, jf. forarbejderne til lov nr. 1054 af 11. december 1996 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Strafskærpelse ved gentagen handel med hårde stoffer) (L 23 af 3. oktober 1996, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1). Om salg mv. på restaurationer og diskoteker mv. henvises til pkt. 5.5. nedenfor. Hovedreglen er, at videreoverdragelse af euforiserende stoffer straffes med fængselsstraf, og at det ved strafudmålingen skal betragtes som en betydelig skærpende omstændighed, at der er tale om gentagne tilfælde af salg af et særlig farligt og skadeligt stof. På denne baggrund kan der fastsættes følgende strafpåstande for anklagemyndigheden i sager om salg af små mængder særligt farligt eller skadeligt stof (heroin og kokain): Skema 5: Strafpåstande ved salg af små mængder særligt farligt eller skadeligt stof 1. gangstilfælde: 1-2 handler: 10 dages fængsel 3-4 handler: 14-20 dages fængsel 5-10 handler: 30-60 dages fængsel 11 handler og derover: mindst 3 måneders fængsel 2. gangstilfælde: 1-2 handler: 30-60 dages fængsel 3 handler: 3 måneders fængsel 4 handler eller derover: mindst 4 måneders fængsel 3. gangstilfælde eller derover: 1 handel: mindst 4 måneders fængsel Ved ”en handel” forstås salg – eller besiddelse med henblik på salg – af én salgspakke bestående af fra 0,01 gram til 0,2 gram heroin eller kokain. For så vidt angår straffen for salg af små mængder amfetamin eller ecstasy skal der i forhold til de strafpositioner, som er anført ovenfor, tages udgangspunkt i styrkeforholdet mellem heroin og kokain på den ene side og amfetamin eller ecstasy på den anden side. Efter praksis antages det, at amfetamin og ecstasy har en styrke svarende til ca. 2/3 af styrken ved heroin og kokain. Hvis en overtrædelse er begået i en målrettet skærpet strafzone udpeget i medfør af politilovens § 6 a, stk. 1, 2. pkt., er det udgangspunktet, at straffen i medfør af straffelovens § 81 e fordobles sammenlignet med straffen for tilsvarende overtrædelser begået uden for en målrettet skærpet strafzone. Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om straffens fastsættelse, pkt. 5.8.2. 5.5. Strafpåstande ved overdragelse og besiddelse med henblik på videreoverdragelse af euforiserende stoffer på restaurationer, diskoteker, koncerter, musikfestivaler mv. Efter § 3, stk. 2, nr. 2, i lov om euforiserende stoffer, skal det ved straffens udmåling betragtes som en betydelig skærpende omstændighed, at der er tale om salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg af euforiserende stoffer på restaurationer, herunder diskoteker, eller ved koncerter eller musikfestivaler. Tilsvarende gælder ved andre arrangementer, hvor det typisk hovedsagelig er børn eller unge mennesker, der deltager. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 445 af 9. juni 2004 om ændring af lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven (Skærpet indsats mod narko mv.). Formålet med bestemmelsen er at skærpe straffen for salg i visse miljøer af ulovlige euforiserende stoffer med henblik på at sikre en bedre beskyttelse af unge, der færdes på diskoteker, restauranter og lignende. Ved ” restauration ” forstås restaurationer, cafeer, natklubber, barer, diskoteker og lignende steder, mens ”k oncerter ” omfatter enkeltstående, arrangerede musikalske optrædener, typisk mod betaling, mens musikfestivaler omfatter arrangementer, hvor mange mennesker – ofte tilbagevendende – samles om flere musikalske optrædener. Ved ”andre arrangementer, hvor det typisk er hovedsageligt børn eller unge mennesker, der deltager”, skal forstås sammenkomster med en vis form for organisation. Der må således ikke være tale om en tilfældig sammenstimlen af personer, men arrangementet behøver omvendt ikke at have været nærmere tilrettelagt på forhånd. Om der er tale om et arrangement, hvor det typisk er hovedsagelig børn eller unge mennesker, der deltager, afhænger af arrangementets karakter. De arrangementer, der typisk er omfattet, er technofester eller lignende samt fester, der afholdes for elever, studerende mv. på universiteter, gymnasier, efterskoler eller ungdomsklubber. Det gælder, uanset om disse drives i statsligt, kommunalt eller privat regi eller som selvejende institutioner. Ved ”unge mennesker” i lovens forstand forstås personer i alderen op til ca. 25 år. Det er ikke afgørende, om hovedparten af deltagerne ved det konkrete arrangement er børn eller unge mennesker. Fængselsstraf efter § 3, stk. 2, nr. 2, skal anvendes ved salg mv. af alle former for euforiserende stoffer omfattet af lovens § 1 og § 2, dvs. både særligt farlige eller skadelige stoffer som heroin, kokain, LSD, amfetamin og ecstasy, og andre stoffer som hash. Der skal udmåles en fængselsstraf ved salg, herunder bytte af euforiserende stoffer mv. med varer eller tjenesteydelser, og ved besiddelse med henblik på salg. Også de tilfælde, hvor der uddeles gratis vareprøver med henblik på senere salg af euforiserende stoffer, skal medføre fængselsstraf. Dette betyder således også, at f.eks. en enkeltstående overdragelse af en mindre mængde hash til en kammerat på et diskotek, som efter retningslinjerne ovenfor under pkt. 5.3. vil kunne straffes med bøde, skal straffes med fængsel. For så vidt angår strafudmålingen i sager om salg på restaurationer mv. af små mængder hash op til 50 gram, vil der skulle fastsættes en kort fængselsstraf, og disse sager er således ikke omfattet af den nedenfor nævnte skærpelse med en tredjedel. I forhold til de tilfælde, der før lovændringen i 2004 ville medføre en fængselsstraf, er der ved lovændringen tilsigtet en skærpelse af straffen med 1/3 i forhold til den hidtil udmålte straf, når udbredelsen finder sted på de steder, der er omfattet af § 3, stk. 2, nr. 2. I bemærkningerne til lovforslaget (L 175 af 26. februar 2004, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.2.) er der givet følgende eksempler på, hvordan den skærpede straf skulle slå igennem i praksis: »Eksempel 1: T, der var ustraffet, blev dømt for på en café at have været i besiddelse af 3,57 gram heroin med henblik på videreoverdragelse. Straffen blev fastsat til fængsel i 60 dage. Med den tilsigtede strafskærpelse vil der i et lignende tilfælde efter lovændringen som udgangspunkt skulle udmåles en straf på fængsel i 80 dage. Eksempel 2: T, der var ustraffet, blev dømt for på sin bopæl at have været i besiddelse af 65 ecstasy-tabletter med henblik på videresalg, ligesom han blev dømt for at have solgt 18 ecstasy-tabletter på et diskotek. Straffen blev fastsat til fængsel i 3 måneder. Med den tilsigtede strafskærpelse vil der i et lignende tilfælde efter lovændringen som udgangspunkt skulle udmåles en straf på fængsel i 4 måneder. ” « Denne skærpelse vedrører alle former for euforiserende stoffer omfattet af §§ 1 og 2 i lov om euforiserende stoffer, herunder hash. Opmærksomheden henledes på, at der kan være tilfælde af gentagne tilfælde af salg af et særligt farligt eller skadeligt stof, der både er omfattet af strafskærpelsen i § 3, stk. 2, nr. 2, og som tillige er omfattet af § 3, stk. 2, nr. 1, der er beskrevet under pkt. 5.4. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en person i flere tilfælde har solgt små mængder særligt farligt eller skadeligt stof på et diskotek. I disse tilfælde skal skærpelsen med 1/3 ske i forhold til det strafniveau, som blev fastlagt ved indførelsen af § 3, stk. 2, nr. 1, i 1996, jf. ovenfor under pkt. 5.4. 5.6. Strafpåstande ved besiddelse og indsmugling af euforiserende stoffer i fængsler mv. Der er ikke i lov om euforiserende stoffer fastsat særlige regler for så vidt angår straffen for besiddelse af euforiserende stoffer hos indsatte i fængsler mv. I praksis anses det imidlertid for en skærpende omstændighed, at stofferne besiddes i et fængsel. I bemærkningerne til lovforslaget (L 175 af 26. februar 2004, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.1.) til lov nr. 445 af 9. juni 2004 om ændring af lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven (Skærpet indsats mod narko mv.), er der i forbindelse med ændringen af § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om euforiserende stoffer anført om straffen til de indsatte i kriminalforsorgens institutioner, at det forudsættes, at også de – ud over en eventuel disciplinærstraf – tillige som udgangspunkt mindst straffes med bøde, såfremt de findes i besiddelse af ulovlige euforiserende stoffer. Straffen for indsattes mindre besiddelser af hash til eget forbrug, dvs. besiddelse af op til 10 gram, skal svare til den straf andre personer får, dvs. normalt bødestraf. Der vil dog også i forhold til de indsatte i kriminalforsorgens institutioner i særlige tilfælde kunne meddeles advarsel efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 7, eller § 900, ved førstegangsbesiddelse af op til 10 gram hash til eget forbrug, hvis det på baggrund af en konkret vurdering er mest formålstjenligt at anvende denne sanktion, og – hensynet til en effektiv strafforfølgning tilsiger dette, – anvendelse af bødestraf vil medføre administrativt besvær, der ikke står i rimeligt forhold til sagens beskaffenhed, eller – sociale hensyn taler for anvendelse af advarsel. Om anvendelsesområdet for advarsler henvises i øvrigt til pkt. 2.2. ovenfor. Det bemærkes, at den lempelige adgang til at meddele advarsel efter lov nr. 526 af 6. juni 2007 ikke får betydning for sanktionspåstandene for besiddelse af euforiserende stoffer i fængsler mv., fordi besiddelse af selv meget små mængder andre euforiserende stoffer end hash i praksis straffes med fængsel. Denne praksis forudsattes ikke ændret ved den seneste lovændring. For de indsatte i kriminalforsorgens institutioner vil advarsel herudover kunne komme på tale, hvis det på baggrund af en konkret vurdering af den resterende strafs længde og den indsattes sociale forhold må antages, at den indsatte ikke vil kunne betale en bøde, og en advarsel i øvrigt skønnes at være tilstrækkeligt. Sager om indsattes besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug anmeldes som udgangspunkt til politiet, der skal afgøre, om der skal rejses tiltale, eller om overtrædelsen undtagelsesvis kan afgøres med en advarsel efter § 722, stk. 1, nr. 7. For så vidt angår besiddelse i fængsler mv. af euforiserende stoffer, herunder hash, med henblik på videreoverdragelse er straffen fængsel. Det skal i forbindelse med strafudmålingen betragtes som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået i et fængsel mv. Indsmugling af selv små mængder euforiserende stoffer til eget eller andres forbrug i fængsler mv. straffes konsekvent med fængselsstraf. Det gælder både ved indsmugling af hash og af andre euforiserende stoffer. 5.7. Strafpåstande ved overtrædelse af straffelovens § 191 Straffen for overtrædelse af straffelovens § 191 fastsættes navnlig under hensyn til stoffets art og mængde samt gerningsmandens rolle i forbindelse med overtrædelsen. For så vidt angår strafudmåling i konkrete sager om større mængder stof henvises til den righoldige praksis fra Højesteret. Det fremgår af denne praksis, at stoffets koncentration i almindelighed ikke har betydning for strafudmålingen, jf. f.eks. U 1998.1321/2H (heroin) og U 2001.1709/1H (amfetamin). Straffelovens § 191 er senest ændret ved lov nr. 218 af 31. marts 2004, hvorved strafferammen i stk. 1, 1. pkt., blev forhøjet til fængsel indtil 10 år, mens strafferammen i stk. 1, 2. pkt., blev forhøjet til fængsel indtil 16 år. Der kan af retspraksis udledes følgende omtrentlige strafniveauer for overtrædelser af straffelovens § 191: Skema 6: Oversigtsskema over omtrentlige strafniveauer for udvalgte mængder af heroin, kokain, amfetamin, hash og khat Stoftype Mængde Strafniveau Heroin 100 gram Ca. 1 år 1 kilo Ca. 5 år 2 kilo Ca. 6-7 år Kokain 100 gram Ca. 1 år 1 kilo Ca. 5 år 2 kilo Ca. 6 år Amfetamin 100 gram Ca. 6-8 mdr. 1 kilo Ca. 3 år 2 kilo Ca. 5 år Hash, cannabisolie mv. og HHC-produkter 10 kilo Ca. 10 mdr. -1 år 100 kilo Ca. 2 år og 6 mdr. Khat 3) 500 kilo Ca. 4-6 mdr. 1.000 kilo Ca. 7-8 mdr. 3) Rigsadvokaten afgav i foråret 2011 en udtalelse til Justitsministeriet om strafniveauet i sager om khat. Retningslinjerne for khat trådte i kraft den 1. september 2011. Rigsadvokatens udtalelse om strafniveauet i sager vedrørende khat, 2011, kan findes i Vidensbasen. Anklagemyndighedens strafpåstande i sager om overtrædelse af straffelovens § 191 bør tage udgangspunkt i ovenstående omtrentlige strafniveauer. Hvis en overtrædelse er begået i en målrettet skærpet strafzone udpeget i medfør af politilovens § 6 a, stk. 1, 2. pkt., er det udgangspunktet, at straffen i medfør af straffelovens § 81 e fordobles sammenlignet med straffen for tilsvarende overtrædelser begået uden for en målrettet skærpet strafzone. Hvis en fordobling af straffen imidlertid vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet sammenholdt med tilsvarende overtrædelser begået uden for en målrettet skærpet strafzone, vil straffen i stedet skulle skærpes med en tredjedel. Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om straffens fastsættelse, pkt. 5.8.2. 5.8. Strafpåstande i sager om skunkvæksthuse Anklagemyndighedens strafpåstand skal svare til strafpåstanden for salg mv. af den samme mængde hash, således at det beregnede udbytte af dyrkning af skunkplanter straffes på samme måde som den samme mængde hash. Der kan i den forbindelse henvises til Højesterets dom af 5. oktober 2016, U 2017.261H (AM2016. 10.05H2) vedrørende strafudmålingen. Der skal således ikke differentieres i strafpåstanden afhængig af cannabisplanternes styrke. Der henvises til pkt. 2.5.2. om beregning af det skønnede marihuanaudbytte. 5.9. Anvendelse af samfundstjeneste For så vidt angår anvendelse af samfundstjeneste henvises til Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Samfundstjeneste. Det fremgår af pkt. 5.3.4. i dette afsnit, at lovændringen fra 2015 – lov nr. 152 af 18. februar 2015 (L 50 af 5. november 2014) – næppe har særlig betydning for anvendelsen af samfundstjeneste i sager om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Anklagemyndigheden skal dog – ligesom i andre straffesager – være opmærksom på, om der efter en konkret vurdering kan være anledning til at anvende samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel. I sager om overtrædelse af straffelovens § 191 er udgangspunktet ubetinget fængsel, jf. pkt. 5.1. i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Samfundstjeneste. 5.10. Konfiskation af ulovlige euforiserende stoffer, redskaber og udbytte Straffelovens §§ 75-77 a indeholder bestemmelser om konfiskation. De almindelige betingelser for konfiskation af udbytte og genstande fremgår af § 75, mens § 76 bestemmer, hos hvem konfiskation kan finde sted. Herudover kan der efter straffelovens § 76 a ske konfiskation af udbytte fra ikke-identificeret kriminalitet. 5.10.1. Konfiskation af ulovlige euforiserende stoffer og redskaber Findes nogen i besiddelse af ulovlige euforiserende stoffer, skal stofferne søges beslaglagt og konfiskeret, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Det samme gælder redskaber, der benyttes til indtagelse af euforiserende stoffer, f.eks. en hashpibe, eller redskaber, der benyttes til at fordele euforiserende stoffer, f.eks. en vægt eller poser til opbevaring af euforiserende stoffer (”pølsemandsposer”). I medfør af § 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1297 af 18. november 2010 kan der i sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, vedtages udenretlig konfiskation af euforiserende stoffer, som sigtede ikke lovligt er i besiddelse af, samt genstande, der benyttes eller er bestemt til at benyttes ved indtagelse eller fordeling af sådanne stoffer. Efter straffelovens § 76, stk. 1, kan konfiskation af bl.a. de i § 75, stk. 2, nævnte genstande ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis vegne han eller hun har handlet. 5.10.2. Konfiskation af udbytte Udbytte ved en strafbar handling eller et hertil svarende beløb kan helt eller delvis konfiskeres i medfør af straffelovens § 75, stk. 1. Dette indebærer, at der påstås konfiskation af salgssummen i medfør af § 75, stk. 1, såfremt salgssummen for stoffet helt eller delvis er i behold. Hvis dette ikke er tilfældet, påstås konfiskation af et beløb, der svarer til udbyttet. Udgangspunktet for beregningen af udbyttet er det beløb, som er kommet ind ved salget, med fradrag af indkøbsprisen. Omkostninger forbundet med salget, herunder betaling af personer for medvirken ved salget, fradrages ikke. Hvis der ikke foreligger præcise oplysninger om indkøbspris og salgspris, påstås konfiskation af et skønsmæssigt beløb, der med sikkerhed må antages at dække fortjenesten, jf. § 75, stk. 1, 2. pkt. Konfiskation efter denne bestemmelse kan kun ske af udbytte, som tiltalte har opnået ved den overtrædelse, som han eller hun findes skyldig i, jf. nedenfor om straffelovens § 76 a vedrørende konfiskation af udbytte fra ikke-identificeret kriminalitet. Det beløb, der påstås konfiskeret, anføres i anklageskriftet. I forhold med flere gerningsmænd må anklagemyndigheden på grundlag af et skøn foretage en fordeling, eventuelt ligedeling, og nedlægge konfiskationspåstand over for hver enkelt af de tiltalte, idet der ikke er adgang til at idømme flere tiltalte solidarisk konfiskation, jf. § 76, stk. 1, og U 1993.48H og U 2006.171H. 5.10.3. Anvendelsen af udenretlig konfiskation Udenretlig konfiskation af pengeudbytte indvundet ved en strafbar handling kan ske i sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1297 af 18. november 2010. 5.10.4. Udbyttekonfiskation efter straffelovens § 76 a Efter straffelovens § 76, stk. 1, kan konfiskation efter § 75, stk. 1, ske hos den, hvem udbyttet er tilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling. Bestemmelsen har til formål at øge mulighederne for konfiskation af udbytte ved kriminalitet, således at det i visse tilfælde er tiltalte, der skal bevise eller sandsynliggøre, at pågældendes formue ikke stammer fra en lovovertrædelse. Der findes en omfattende praksis vedrørende anvendelsen af straffelovens § 76 a. For så vidt angår den nedre beløbsmæssige grænse for konfiskation efter bestemmelsen bemærkes, at Østre Landsret i U 2005.1757H afviste konfiskation af 5.000 kr. hos T og konfiskation af 4.500 kr. og en guldhalskæde hos B under henvisning til forarbejderne til straffelovens § 76 a. Spørgsmålet om konfiskation indgik ikke i Højesterets behandling af sagen. Særlig vedrørende konfiskation af formuegoder bemærkes, at anklagemyndigheden ved beslaglæggelse af fast ejendom, herunder andelsboliger, og biler med henblik på konfiskation skal sørge for, at beslaglæggelsen tinglyses, jf. herved retsplejelovens § 807, stk. 4. Bestemmelsen i § 76 a blev indsat i straffeloven ved lov nr. 411 af 10. juni 1997 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og våbenloven (Styrkelse af politiets muligheder for at efterforske alvorlig kriminalitet, konfiskation, øget vidnebeskyttelse og skærpelse af straffen for våbenbesiddelse mv.). 6. Efter dom 6.1. Domme til Vidensbasen Det skal overvejes, om dommen er egnet til at indgå i anklagemyndighedens Vidensbase. En dom kan være egnet til Vidensbasen, hvis den belyser strafniveauet eller praksis for rettighedsfrakendelse mv. inden for et sagsområde, eller hvis dommen belyser problemstillinger af generel/principiel betydning for retstilstanden. Samtidig kan en dom være egnet, hvis den vedrører et område, som ikke allerede er dækket på Vidensbasen. Kun endelige domme må indsendes til Vidensbasen. Skemaer til indsendelse af domme til Vidensbasen findes under Viden på AnklagerNet. 7. Love og forarbejder Straffeloven: Seneste lovbekendtgørelse – Lovbekendtgørelse nr. 1360 af 28. september 2022 af straffeloven Relevante ændringslove og forarbejder – Lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse mv .) (L 99 af 26. november 2003) – Lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf (Samfundstjeneste mv.) (L 50 af 5. november 2014) – Lov nr. 411 af 10. juni 1997 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og våbenloven (Styrkelse af politiets muligheder for at efterforske alvorlig kriminalitet, konfiskation, øget vidnebeskyttelse og skærpelse af straffen for våbenbesiddelse mv.) (L 98 af 28. november 1996) Lov om euforiserende stoffer: Seneste hovedlov og lovbekendtgørelse – Lov nr. 169 af 24. maj 1955 om euforiserende stoffer – Lovbekendtgørelse nr. 1334 af 9. december 2019 af lov om euforiserende stoffer Relevante ændringslove og forarbejder – Lov nr. 667 af 11. juni 2024 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum) (L 179 af 30. april 2024) – Lov nr. 382 af 27. april 2016 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum) ( L 112 af 28. januar 2016 ) – Lov nr. 606 af 18. juni 2012 om ændring af lov om euforiserende stoffer (stofindtagelsesrum) ( L 185 af 9. maj 2012 ) – Lov nr. 535 af 17. juni 2008 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Ordination af heroin som led i lægelig behandling af stofmisbrugere) ( L 138 af 27. marts 2008 ) – Lov nr. 526 af 6. juni 2007 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Højere bøder i narkosager) (L 201 af 28. marts 2007) – Lov nr. 445 af 9. juni 2004 om ændring af lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven (Skærpet indsats mod narko mv.) ( L 175 af 26. februar 2004) – Lov nr. 1054 af 11. december 1996 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Strafskærpelse ved gentagen handel med hårde stoffer) ( L 23 af 3. oktober 1996 ) Relevante bekendtgørelser: – Bekendtgørelse nr. 2446 af 12. december 2021 om euforiserende stoffer som ændret ved bekendtgørelse nr. 424 af 5. april 2022, bekendtgørelse nr. 155 af 9. februar 2023, bekendtgørelse nr. 453 af 28. april 2023 og bekendtgørelse af nr. 454 af 7 maj 2024. – Bekendtgørelse nr. 972 af 28. juni 2016 om stofindtagelsesrum Rigsadvokaten, den 28. juni 2024 Rigsadvokaten / Rigsadvokaten Officielle noter 1 Liste B, nr. 59: Cannabis (hvorved forstås alle overjordiske dele af planter tilhørende slægten Cannabis, hvorfra harpiksen ikke er fjernet. Undtaget er dog frugter af hampeplanten (hampefrø) og hampetaver i isoleret tilstand).

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9554

retsinformation

8402fd003f526e09adb3be5f14c62e3308b1ae32093761090f19dd862974f445

2024-08-13

2024-06-28

2025-01-02

9343d86f-1042-48c9-9983-14f44e2f3f6e

DK

dan

administrative_guidance_1

valid

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a 1. Overblik og tjekliste 2. Anklagemyndighedens behandling af erstatningskrav 2.1. Den lokale anklagemyndighed 2.1.1. Erstatningskrav, indstilling og akter skal sendes til statsadvokaten Dette afsnit vedrører den lokale anklagemyndigheds sagsbehandling i anledning af et fremsat erstatningskrav. Krav om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a skal fremsættes over for den politidirektør (politikreds) eller statsadvokat, der har haft ansvaret for efterforskningen i den sag, som har givet anledning til kravet, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1. Læs mere om statsadvokatens behandling af fremsatte erstatningskrav under pkt. 2.2. Erstatningskrav fremsat over for politikredsen Hvis den erstatningssøgende har fremsat kravet over for politikredsen, skal anklagemyndigheden i politikredsen inden 14 dage sende følgende til den relevante statsadvokat: - Erstatningskravet . - En indstilling om, hvordan erstatningskravet bør afgøres. Se eventuelt standardkonceptet for indstillinger i erstatningssager (bilag 1), samt checkliste over de vigtige oplysninger, som indstillingen bør indeholde (bilag 2). - Straffesagens akter . Politikredsen skal overveje, hvilke akter fra straffesagen det er nødvendigt at sende til statsadvokaten med henblik på statsadvokatens afgørelse af erstatningssagen. Vær opmærksom på reglerne om aktindsigt i erstatningssager. Læs mere om aktindsigt under pkt. 2.4. og pkt. 4.10. - Relevante supplerende oplysninger . Politikredsen skal overveje, om der er behov for at indhente yderligere relevante oplysninger om sagen. Det kan f.eks. være døgnrapporter, notater el. lign. i POLSAS eller en udtalelse fra de involverede polititjenestemænd. Det kan endvidere være en indstilling eller oplysninger fra andre myndigheder – f.eks. i forhold til sager, der er startet i SKAT (Læs mere herom i afsnittet ”Andre myndigheder har foretaget indledende undersøgelser eller har adgang til at afgøre sager om strafbart forhold” under pkt. 4.1. ). Hvis tidspunkterne for anholdelse, løsladelse og andre indgrebs iværksættelse og ophør ikke fremgår af sagsakterne vedlægges supplerende oplysninger f.eks. i form af udskrifter fra POLSAS eller om fornødent en udtalelse fra en involveret polititjenestemand. Hvis kravet angår tingsskade , og det ikke fremgår af akterne, om erstatningssøgende selv er skyld i skaden, eller om politiet har forårsaget skaden, og om det i givet fald er en direkte følge af et indgreb eller en culpøs handling, skal der vedlægges en udtalelse herom fra de involverede polititjenestemænd. Politikredsen skal desuden orientere den erstatningssøgende om, at sagen sendes til statsadvokaten og oplyse, hvornår erstatningskravet kan forventes færdigbehandlet af statsadvokaten. Medmindre andet er aftalt med statsadvokaten, orienterer politidirektøren om, at den forventede sagsbehandlingstid ved statsadvokaten er 60 dage. Erstatningskrav fremsat over for statsadvokaten Hvis den erstatningssøgende har fremsat kravet over for statsadvokaten, skal statsadvokaten anmode den relevante politikreds om en indstilling, sagens akter og relevante supplerende oplysninger. Læs mere herom ovenfor i afsnittet ”Erstatningskrav fremsat over for politikredsen”. Anmodning om aktindsigt i erstatningssagen Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4. og om hvilket regelsæt, der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt, under pkt. 4.10. 2.1.2. Udbetaling af erstatning Hvis der skal udbetales erstatning, skal Statsadvokaten/Rigsadvokaten orientere politikredsen herom ved kopi af afgørelsen. Politidirektøren skal i forbindelse med udbetalingen gøre følgende: – Beregne renter af kravet – læs eventuelt mere om renter under pkt. 4.12. – Undersøge mulighed for modregning – læs mere om modregning under pkt. 4.13. – Indberette skattepligtige beløb - se umiddelbart nedenfor. Indberetning af skattepligtige beløb Politidirektøren skal indberette alle renter af erstatningsbeløb og skattepligtig erstatning for økonomisk skade til skattemyndighederne. Det gælder også i tilfælde, hvor politiet foretager modregning i erstatningsbeløbet for evt. gæld til det offentlige, f.eks. sagsomkostninger. Vær opmærksom på følgende: – Erstatning for ikke-økonomisk skade (tort mv.) er ikke skattepligtig. – Erstatning for økonomisk tab, f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, mistede arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, er skattepligtig. – Erstatning for anden økonomisk skade, f.eks. ødelagt tøj, er ikke skattepligtig. – Renter af alle erstatningsbeløb er skattepligtige. 2.2. Statsadvokaten Dette afsnit vedrører statsadvokatens behandling af – erstatningskrav (se pkt. 2.2.1.) – klager over afgørelser om erstatningskrav (se pkt. 2.2.2.) Læs om statsadvokatens behandling af erstatningssager, der er indbragt for retten, under pkt. 3. Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4. og om hvilket regelsæt, der finder anvendelse, ved behandling af anmodninger om aktindsigt under pkt. 4.10. 2.2.1. Statsadvokatens behandling af erstatningskrav Kompetence Som udgangspunkt er det statsadvokaten, der har kompetencen til at træffe afgørelse i sager om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a. Hvis en sag skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse, skal statsadvokaten sende sagens akter og en indstilling vedrørende sagens afgørelse samt relevante supplerende oplysninger til Rigsadvokaten. Hvis en erstatningssag delvist indeholder krav, som skal forelægges for Rigsadvokaten, skal statsadvokaten som udgangspunkt træffe afgørelse i den del af sagen, som ikke skal forelægges. Læs mere om kompetence, herunder hvilke sager der skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse under pkt. 4.2. Indstilling, sagens akter og relevante supplerende oplysninger fra politikredsen Inden statsadvokaten kan behandle sagen, skal statsadvokaten have modtaget en indstilling, sagens akter og relevante supplerende oplysninger fra den politikreds, hvor den underliggende straffesag hører til. Hvis den erstatningssøgende har fremsat sit krav direkte over for den politidirektør (politikreds), der har haft ansvaret for den underliggende straffesag, skal politidirektøren sammen med erstatningskravet sende en indstilling, sagens akter og relevante supplerende oplysninger til statsadvokaten. Hvis den erstatningssøgende har fremsat sit krav over for statsadvokaten, skal statsadvokaten anmode den pågældende politikreds om en indstilling, sagens akter og relevante supplerende oplysninger. Læs mere herom under pkt. 2.1.1. Sagsbehandling For at et erstatningskrav kan realitetsbehandles, skal følgende betingelser være opfyldt: – Kravet skal være omfattet af anvendelsesområdet for retsplejelovens kapitel 93 a – læs mere herom under pkt. 4.1. – Kravet skal være fremsat rettidigt – læs mere herom under pkt. 4.3. – Den underliggende straffesag skal være endelig afsluttet. Det skyldes, at anvendelse af reglerne om erstatning i retsplejelovens kapitel 93 a forudsætter, at den eller de straffesager, som kravet rejses i anledning af, er endelig afgjort. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal kravet afvises. Hvis betingelserne er opfyldt, skal statsadvokaten foretage en vurdering af, om der er grundlag for erstatning efter §§ 1018 a – d eller h. Læs mere om reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a under pkt. 4., og de administrativt fastsatte takster i pkt. 5. Der findes lokale retningslinjer ved statsadvokaterne for sagsbehandlingen. Hvem skal underrettes om afgørelsen? – Politikredsen skal have en kopi af afgørelsen. Hvis der skal udbetales erstatning, skal statsadvokaten anmode politikredsen om at udbetale erstatningen. Læs mere om udbetaling af erstatning under pkt. 2.1.2. – Statsadvokaten skal overveje, om afgørelsen er egnet til Vidensbasen, hvis afgørelsen ikke påklages. Er afgørelsen egnet, indsendes den til [email protected] med henblik på publicering i Vidensbasen. Anmodning om aktindsigt i erstatningssagen Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4. og om hvilket regelsæt, der finder anvendelse, under pkt. 4.10. 2.2.2. Statsadvokatens behandling af klager over afgørelser om erstatning Statsadvokatens afgørelse vedrørende krav om erstatning kan påklages til Rigsadvokaten, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 3. Klagen skal indgives til den statsadvokat, der har truffet afgørelsen, senest 4 uger efter, at klager har fået meddelelse om afgørelsen, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 3, 3. pkt., og stk. 5. Hvis klagen modtages efter udløbet af fristen, skal den behandles, hvis fristoverskridelsen må anses for undskyldelig. Statsadvokaten skal overveje, om klagen giver anledning til genoptagelse og omgørelse eller evt. indhentelse af supplerende oplysninger. Statsadvokaten kan således på baggrund af en klage selv træffe afgørelse om at omgøre sin afgørelse om erstatning og give klageren medhold. I disse tilfælde skal sagen ikke forelægges for Rigsadvokaten. Hvis statsadvokaten ikke omgør sin afgørelse og giver klageren medhold, skal statsadvokaten snarest muligt og senest 7 dage efter, at klagen er modtaget, sende sagen til Rigsadvokaten til afgørelse. Hvis klagen giver anledning til indhentelse af supplerende oplysninger, eller det af andre grunde ikke har været muligt at fremsende sagen til Rigsadvokaten inden 7 dage, anføres årsagen til den senere fremsendelse i fremsendelsesbrevet til Rigsadvokaten. Statsadvokaten skal i forbindelse med fremsendelsen af klagen sende følgende til Rigsadvokaten: – Klagen. – Erstatningssagens akter, herunder de dokumenter der er indgået fra politikredsen om den underliggende straffesag. – Eventuelt yderligere indhentede oplysninger. – En udtalelse til Rigsadvokaten i anledning af klagen. Hvis klagen indeholder nye faktiske oplysninger eller nye anbringender i relation til erstatningssagen, skal statsadvokaten særskilt forholde sig hertil i indstillingen til Rigsadvokaten. – Hvis klagen er modtaget hos statsadvokaten efter udløbet af 4-ugers fristen, skal statsadvokaten i sin udtalelse til Rigsadvokaten tage stilling til, om fristoverskridelsen er undskyldelig. Anmodning om aktindsigt – fremsat i forbindelse med en klage Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4. og om hvilket regelsæt, der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt, under pkt. 4.10. 2.3. Rigsadvokaten Dette afsnit vedrører Rigsadvokatens behandling af: – Rigsadvokatens behandling af erstatningskrav som 1. instans (se pkt. 2.3.1.) – Rigsadvokatens behandling af klager (se pkt. 2.3.2.) 2.3.1. Rigsadvokatens behandling af erstatningskrav som 1. instans Som udgangspunkt er det statsadvokaten, der har kompetencen til at træffe afgørelse i sager om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1. Enkelte sager skal dog forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse. I disse tilfælde sender statsadvokaten sagens akter og en indstilling til Rigsadvokaten. Hvis en erstatningssag delvist indeholder krav, som skal forelægges for Rigsadvokaten, skal statsadvokaten som udgangspunkt træffe afgørelse i den del af sagen, som ikke skal forelægges for Rigsadvokaten. Læs mere om kompetence, herunder hvilke erstatningskrav der skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse, under pkt. 4.2. Læs mere om reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a under pkt. 4., og de administrativt fastsatte takster i pkt. 5. Sagsbehandling For at et erstatningskrav kan realitetsbehandles, skal følgende betingelser være opfyldt: – Kravet skal være omfattet af anvendelsesområdet for retsplejelovens kapitel 93 a – læs mere herom under pkt. 4.1. – Kravet skal være fremsat rettidigt – læs mere herom under pkt. 4.3. – Den underliggende straffesag skal være endelig afsluttet. Det skyldes, at anvendelse af reglerne om erstatning i retsplejelovens kapitel 93 a forudsætter, at den eller de straffesager, som kravet rejses i anledning af, er endelig afgjort. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal kravet afvises. Hvis betingelserne er opfyldt, skal der herefter foretages en vurdering af, om der er grundlag for erstatning efter §§ 1018 a – d eller h. Ingen klageadgang Hvis Rigsadvokaten har truffet afgørelse vedrørende krav om erstatning som 1. instans, kan Rigsadvokatens afgørelse ikke påklages til justitsministeren, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 4. Hvem skal underrettes om afgørelsen? – Politikredsen skal have kopi af afgørelsen. Hvis der skal udbetales erstatning, skal Rigsadvokaten anmode politikredsen om at udbetale erstatningen. Læs mere om udbetaling af erstatning under pkt. 2.1.2. – Statsadvokaten skal have kopi af afgørelsen. – Rigsadvokaten skal derudover overveje, hvorvidt en afgørelse vedrørende behandling af erstatningskrav efter retsplejelovens kapitel 93 a er egnet til indlæggelse i Vidensbasen. Er afgørelsen egnet, indsendes den til [email protected] med henblik på publicering i Vidensbasen. Anmodning om aktindsigt i erstatningssagen Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4. og om hvilket regelsæt, der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt, under pkt. 4.10. 2.3.2. Rigsadvokatens behandling af klager Rigsadvokaten behandler klager over statsadvokaternes afgørelser om erstatningskrav, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 3. Klagen skal være modtaget hos statsadvokaten senest 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis klagen modtages efter udløbet af fristen, skal den behandles, hvis fristoverskridelsen må anses for undskyldelig, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 5. Hvis klagefristen er overskredet, og der ikke er tale om undskyldelige omstændigheder, skal klagen afvises som for sent fremsat. Læs om reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a under pkt. 4., og de administrativt fastsatte takster under pkt. 5. Hvem skal underrettes om afgørelsen? – Politikredsen skal have en kopi af afgørelsen. Hvis der skal udbetales erstatning, skal Rigsadvokaten anmode politikredsen om at udbetale erstatningen. Læs mere om udbetaling af erstatning under pkt. 2.1.2. – Statsadvokaten skal have en kopi af afgørelsen. – Rigsadvokaten skal overveje, om afgørelsen er egnet til Vidensbasen. Er afgørelsen egnet, indsendes den til [email protected] med henblik på publicering i Vidensbasen. Anmodning om aktindsigt i erstatningssagen Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4. umiddelbart nedenfor og om hvilket regelsæt, der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt, under pkt. 4.10. 2.4. Aktindsigt i erstatningssager - kompetence Kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager → Aktindsigtsanmodningen vedrører den underliggende straffesag Anmodninger om aktindsigt efter retsplejelovens regler skal som udgangspunkt behandles af politikredsene, jf. retsplejelovens § 41 e, stk. 2, 2. pkt. Læs mere herom under pkt. 2.4.1. og 2.4.2. samt i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Aktindsigt, pkt. 4.5.1. → Aktindsigtsanmodningen vedrører erstatningssagen Anmodninger om aktindsigt efter forvaltningslovens regler behandles af den myndighed, der er kompetent til at træffe afgørelse vedrørende sagens realitet, jf. forvaltningslovens § 16. Læs mere herom under pkt. 2.4.1. og 2.4.2. samt i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Aktindsigt, pkt. 4.5.1. 2.4.1. Anmodning om aktindsigt – fremsat før der er truffet afgørelse om erstatningskravet Anmodning om aktindsigt, der fremsættes inden, politikredsen har sendt erstatningskravet til statsadvokaten Politikredsen skal behandle anmodninger om aktindsigt, der fremsættes inden, politikredsen har sendt erstatningskravet til statsadvokaten. I disse tilfælde anses en anmodning om aktindsigt for at angå den underliggende straffesag. Kopi af politikredsens afgørelse om aktindsigt skal sendes til statsadvokaten samtidig med, at erstatningssagen sendes til statsadvokaten. Læs mere om, hvilket regelsæt der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt i erstatningssager, under pkt. 4.10. Anmodning om aktindsigt, der fremsættes efter, politikredsen har sendt erstatningskravet til statsadvokaten Anmodning om aktindsigt i erstatningssagen En anmodning om aktindsigt i en erstatningssag anses for at omfatte akterne i erstatningssagen og de akter fra den underliggende straffesag, som er tilakteret erstatningssagen. En anmodning om aktindsigt i en erstatningssag skal behandles af: – Statsadvokaten, hvis statsadvokaten træffer afgørelse i 1. instans i erstatningssagen (Læs mere om kompetence til at træffe afgørelse i erstatningssager under pkt. 4.2.). – Statsadvokaten, hvis anmodningen fremsættes, inden statsadvokaten har sendt sagens akter og en indstilling til Rigsadvokaten, i sager, hvor Rigsadvokaten træffer afgørelse i 1. instans i erstatningssagen (Læs mere om kompetence til at træffe afgørelse i erstatningssager under pkt. 4.2.). – Rigsadvokaten, hvis statsadvokaten har sendt sagens akter og en indstilling til Rigsadvokaten, i sager, hvor Rigsadvokaten træffer afgørelse i 1. instans (Læs mere om kompetence til at træffe afgørelse i erstatningssager under pkt. 4.2.). Anmodning om aktindsigt i den underliggende straffesag En anmodning om aktindsigt i en erstatningssag anses IKKE for at omfatte akter fra den underliggende straffesag, medmindre disse akter er tilakteret erstatningssagen. En anmodning om aktindsigt i akter fra den underliggende straffesag, der IKKE er tilakteret erstatningssagen, skal behandles af politikredsen. Hvis statsadvokaten vurderer, at en anmodning om aktindsigt angår den underliggende straffesag, skal anmodningen derfor sendes til politikredsen til afgørelse. Politikredsen sender en kopi af afgørelsen til statsadvokaten til orientering. Hvis anmodningen om aktindsigt imødekommes Hvis aktindsigtsanmodningen helt eller delvist imødekommes, skal den erstatningssøgende have adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne, inden der træffes afgørelse i erstatningssagen, jf. forvaltningslovens § 9 b. Derfor skal der i forbindelse med, at sagens akter sendes til erstatningssøgende eller dennes advokat, fastsættes en passende frist for at fremkomme med supplerende bemærkninger til brug for afgørelse om erstatning. Erstatningssøgende eller dennes advokat skal desuden oplyses om, at der vil blive truffet afgørelse i erstatningssagen på det foreliggende grundlag, hvis der ikke er fremsendt bemærkninger inden den fastsatte frist. Hvis anmodningen om aktindsigt træffes af statsadvokaten i en sag, hvor Rigsadvokaten træffer afgørelse i 1. instans, skal eventuelle supplerende bemærkninger sendes til den pågældende statsadvokat, som uden ugrundet ophold skal videresende bemærkningerne til Rigsadvokaten sammen med en udtalelse. Hvis der ikke er fremsendt supplerende bemærkninger inden den fastsatte frist, skal statsadvokaten uden ugrundet ophold oplyse Rigsadvokaten herom. En passende frist for supplerende bemærkninger vil som udgangspunkt være 14 dage. Læs mere om, hvilket regelsæt der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt i erstatningssager, under pkt. 4.10. 2.4.2. Anmodning om aktindsigt – fremsat i forbindelse med en klage Anmodning om aktindsigt i erstatningssagen En anmodning om aktindsigt i en erstatningssag anses for at omfatte akterne i erstatningssagen og de akter fra den underliggende straffesag, som er tilakteret erstatningssagen. En anmodning om aktindsigt i erstatningssagen, der fremsættes efter, den erstatningssøgende har klaget over afgørelsen, behandles og afgøres af: – Statsadvokaten, hvis anmodningen fremsættes, inden statsadvokaten har sendt indstillingen i klagen til Rigsadvokaten. Statsadvokaten vedlægger en kopi af afgørelsen om aktindsigt, når klagen med statsadvokatens indstilling sendes til Rigsadvokaten. – Rigsadvokaten, hvis anmodningen fremsættes, efter klagen med statsadvokatens indstilling er sendt til Rigsadvokaten. Det gælder uanset, om anmodningen om aktindsigt fremsættes over for Rigsadvokaten eller statsadvokaten. Hvis anmodningen fremsættes over for statsadvokaten, videresender statsadvokaten uden ugrundet ophold anmodningen om aktindsigt til Rigsadvokaten til afgørelse. Anmodning om aktindsigt i den underliggende straffesag En anmodning om aktindsigt i en erstatningssag anses IKKE for at omfatte akter fra den underliggende straffesag, medmindre disse akter er tilakteret erstatningssagen. En anmodning om aktindsigt i akter fra den underliggende straffesag, der IKKE er tilakteret erstatningssagen, skal behandles af politikredsen. Hvis statsadvokaten/Rigsadvokaten vurderer, at en anmodning om aktindsigt angår den underliggende straffesag, skal anmodningen derfor sendes til politikredsen til afgørelse. Politikredsen sender en kopi af afgørelsen til statsadvokaten/Rigsadvokaten til orientering. Hvis anmodningen om aktindsigt imødekommes Hvis aktindsigtsanmodningen helt eller delvist imødekommes, skal den erstatningssøgende have adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne, inden der træffes afgørelse vedrørende klagen over afgørelsen i erstatningssagen, jf. forvaltningslovens § 9 b. Derfor skal der i forbindelse med, at sagens akter sendes til erstatningssøgende eller dennes advokat, fastsættes en passende frist for at fremkomme med supplerende bemærkninger til klagen over statsadvokatens afgørelse om erstatning. Erstatningssøgende eller dennes advokat skal desuden oplyses om, at Rigsadvokaten vil træffe afgørelse i erstatningssagen på det foreliggende grundlag, hvis der ikke er modtaget bemærkninger inden den fastsatte frist. Hvis anmodningen om aktindsigt træffes af statsadvokaten, skal eventuelle supplerende bemærkninger til klagen sendes til den pågældende statsadvokat, som uden ugrundet ophold skal videresende bemærkningerne til Rigsadvokaten sammen med en udtalelse. Hvis der ikke er modtaget supplerende bemærkninger inden den fastsatte frist, skal statsadvokaten uden ugrundet ophold oplyse Rigsadvokaten herom. En passende frist for supplerende bemærkninger vil som udgangspunkt være 14 dage. 2.4.3. Anmodning om aktindsigt i en afsluttet erstatningssag En anmodning om aktindsigt i en erstatningssag anses for at omfatte akterne i erstatningssagen og de akter fra den underliggende straffesag, som er tilakteret erstatningssagen. En anmodning om aktindsigt i en afsluttet erstatningssag, behandles og afgøres af statsadvokaten i 1. instans med klageadgang til Rigsadvokaten. Anmodning om aktindsigt i den underliggende straffesag En anmodning om aktindsigt i en erstatningssag anses IKKE for at omfatte akter fra den underliggende straffesag, medmindre disse akter er tilakteret erstatningssagen. En anmodning om aktindsigt i akter fra den underliggende straffesag, der IKKE er tilakteret erstatningssagen, skal behandles af politikredsen. Hvis statsadvokaten/Rigsadvokaten vurderer, at en anmodning om aktindsigt angår den underliggende straffesag, skal anmodningen derfor sendes til politikredsen til afgørelse. Politikredsen sender en kopi af afgørelsen til statsadvokaten/Rigsadvokaten til orientering. Læs mere om, hvilket regelsæt der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt i erstatningssager, under pkt. 4.10. 3. Retlig behandling af en erstatningssag 3.1. Indbringelse af sagen for retten 3.1.1. Hvornår kan et erstatningskrav kræves indbragt for retten? Kravet skal være behandlet af Rigsadvokaten Hvis Rigsadvokaten ikke har imødekommet et erstatningskrav, kan den erstatningssøgende begære kravet indbragt for retten, jf. retsplejelovens § 1018 f. Den erstatningssøgende kan ikke kræve sagen indbragt for retten, før den administrative klageadgang til Rigsadvokaten er udtømt. Anklagemyndigheden skal således have taget endelig materiel stilling til et erstatningskrav, før det kan begæres indbragt for retten, jf. U 1979.958Ø og U 2007.285Ø. Hvis Rigsadvokaten har behandlet sagen, men har afvist at realitetsbehandle kravet, f.eks. på grund af en overskridelse af klagefristen, vil den erstatningssøgende stadig kunne begære kravet indbragt for retten, men anklagemyndigheden skal som udgangspunkt påstå kravet afvist. Inden 2 måneder Den erstatningssøgende skal inden to måneder efter meddelelse om afslaget begære kravet indbragt for retten, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 1. Hvis den erstatningssøgende begærer kravet indbragt senere end to måneder efter meddelelse om afslag på erstatning, skal anklagemyndigheden indbringe sagen for retten men som udgangspunkt påstå kravet afvist. Det fremgår ikke klart af bestemmelsen i retsplejelovens § 1018 f, stk. 1, om retten kan se bort fra en eventuel fristoverskridelse på grund af undskyldelige omstændigheder. Se TfK 2008.425Ø, hvor retten valgte at behandle spørgsmålet om undskyldelige omstændigheder men fandt, at der ikke forelå undskyldelige omstændigheder i den pågældende sag. 3.1.2. Hvem indbringer sagen for retten? Hvis den erstatningssøgende begærer sagen indbragt for retten, skal statsadvokaten sørge for at indbringe sagen for retten, jf. § 1018 f, stk. 1, 2. pkt. For så vidt angår erstatningssager fra Grønland, fremgår det af retsplejeloven for Grønland § 491, stk. 1, at erstatningssager indbringes for retten af politidirektøren. For så vidt angår erstatningssager fra Færøerne fremgår det af retsplejeloven for Færøerne § 1054, stk. 1 og stk. 2, at statsadvokaten indbringer sagen for retten, men at statsadvokaten kan bemyndige politidirektøren for Færøerne til at møde i by- og landsret. 3.1.3. Hvordan indbringes sagen for retten? Statsadvokaten indbringer sagen for retten ved at sende en tilkendegivelse til retten med angivelse af påstande og de væsentligste anbringender. Det bemærkes, at politidirektøren i Grønland selv sender tilkendegivelsen til retten i erstatningssager fra Grønland. For yderligere information om udarbejdelse af tilkendegivelse, ekstrakt mv. henvises der til den relevante statsadvokats interne retningslinjer. 3.1.4. Hvilken retskreds skal behandle erstatningssagen? Hvis den underliggende straffesag, som erstatningskravet udspringer af, har været behandlet i retten, indbringes erstatningskravet for den retskreds, der har hovedforhandlet den underliggende straffesag, jf. § 1018 f, stk. 1, 1. pkt. Hvis den underliggende straffesag ikke har været behandlet ved retten, skal sagen indbringes enten for den retskreds, hvori der er truffet afgørelse om det strafprocessuelle indgreb, eller ved den erstatningssøgende hjemting, jf. § 1018 f, stk. 1, 3. pkt. 3.1.5. Hvem skal orienteres om, at sagen er indbragt for retten? Statsadvokaten skal samtidig med, at tilkendegivelsen sendes til retten, sende en kopi af tilkendegivelsen til Rigsadvokaten via e-mail. På den måde bliver Rigsadvokaten underrettet om, at et erstatningskrav ønskes indbragt for retten. Politidirektøren i Grønland skal samtidig med, at tilkendegivelsen sendes til retten, sende en kopi af tilkendegivelsen til statsadvokaten og Rigsadvokaten via e-mail. På den måde bliver hhv. statsadvokaten og Rigsadvokaten underrettet om, at et erstatningskrav ønskes indbragt for retten. 3.2. Behandlingen af erstatningssager i retten Erstatningssagen behandles i strafferetsplejens former. Retten kan dog nægte at behandle et erstatningskrav, som fremsættes af nogen, der ikke har været sigtet, såfremt kravet ikke på rimelig måde vil kunne behandles i strafferetsplejens former. En forurettet kan herefter frit fremsætte kravet i den borgerlige retsplejes former, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 3. Nedenfor er kort omtalt nogle af de processuelle regler for behandlingen af erstatningssager omfattet af retsplejelovens kapitel 93 a. Der findes lokale retningslinjer ved statsadvokaterne for sagsbehandlingen. Advokat for den erstatningssøgende Hvis den erstatningssøgende anmoder om en advokat, skal der beskikkes en advokat for den erstatningssøgende, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 2, 1. pkt. De regler, som gælder for forsvarere, finder tilsvarende anvendelse for beskikkede advokater i erstatningssager, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 2, 2. pkt. Uden medvirken af domsmænd Erstatningssagen behandles uden medvirken af domsmænd, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 4. Udeblivelse fra retsmødet Hvis den erstatningssøgende udebliver fra retsmødet i erstatningssagen, men den erstatningssøgendes beskikkede forsvarer er mødt og begærer sagen fremmet, er det op til retten at træffe afgørelse om, hvorvidt sagen skal fremmes uden den erstatningssøgendes tilstedeværelse, jf. U 1998.229H. Hvis ingen giver møde på vegne af den erstatningssøgende, og der er sket lovlig forkyndelse, medfører udeblivelse, at sagen afvises, jf. U 1987.903/2H. 3.3. Efter dom 3.3.1. Hvem skal underrettes om dommen? – Rigsadvokaten skal underrettes om udfaldet af alle erstatningssager, der indbringes for retten. Underretningen skal ske ved, at statsadvokaten sender en kopi af den endelige dom til Rigsadvokaten. Hvis sagen har været behandlet ved landsretten, skal der tillige vedlægges en kopi af byrettens dom. – Statsadvokaten skal underrettes om udfaldet af erstatningssager, der indbringes for retten i Grønland og på Færøerne. Underretningen skal ske ved at politidirektøren i Grønland og politidirektøren på Færøerne sender en kopi af den endelige dom til statsadvokaten. Hvis sagen har været behandlet ved landsretten, skal der tillige vedlægges en kopi af byrettens dom. – Politikredsen skal have en kopi af dommen. Hvis der skal udbetales erstatning, skal statsadvokaten anmode politikredsen om at udbetale erstatningen. Læs mere om udbetaling af erstatning under pkt. 2.1.2. – Statsadvokaten skal overveje, om dommen, når den er endelig, er egnet til Vidensbasen. Er afgørelsen egnet, indsendes den til [email protected] med henblik på publicering i Vidensbasen. Hvis statsadvokaten har indsendt dommen til Vidensbasen, skal dette oplyses til Rigsadvokaten i forbindelse med fremsendelsen af den endelig dom. 3.3.2. Anke Statsadvokaterne har kompetencen i forhold til spørgsmål om anke af byrettens dom i erstatningssager. Ankespørgsmål skal derfor som udgangspunkt ikke forelægges skriftligt for Rigsadvokaten. Ved tvivl om, hvorvidt anklagemyndigheden bør iværksætte anke i en erstatningssag, eller hvis sagen vedrører principielle spørgsmål, har særlig offentlig interesse eller lignende, skal sagen drøftes telefonisk med Rigsadvokaten. For så vidt angår erstatningssager fra Grønlands Politi, fremsender politidirektøren i Grønland en kopi af dommen fra kredsretten til statsadvokaten inden ankefristens udløb, eller orienterer statsadvokaten om anke, såfremt initiativanke er iværksat. 4. Jura 4.1. Anvendelsesområdet for kapitel 93 a Retsplejelovens kapitel 93 a (§ 1018 a - § 1018 h) indeholder særlige regler om erstatning til sigtede, domfældte og andre i anledning af strafferetlig forfølgning. Reglerne gør det lettere for en erstatningssøgende at forfølge et erstatningskrav, end hvis den erstatningssøgende skulle forfølge kravet ved civilt søgsmål. Kapitlet indeholder regler om erstatning på objektivt ansvarsgrundlag (§§ 1018 a – d), herunder regler om obligatorisk erstatning (§ 1018 a, stk. 1, og § 1018 d), og regler om erstatning på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler (culpa) (§ 1018 h). Ved behandling af et erstatningskrav skal det overvejes, om kravet er omfattet af anvendelsesområdet for kapitel 93 a, og om den erstatningssøgende dermed har ret til at få behandlet sit krav efter disse særlige regler, eller om den erstatningssøgende må henvises til at rejse kravet ved civilt søgsmål. Kun erstatningskrav, der rejses i anledning af en strafferetlig forfølgning, er omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Erstatningskrav, der vedrører frihedsberøvelse og andre indgreb, der ikke er sket som led i en strafferetlig forfølgning, kan ikke rejses efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Vær dog opmærksom på, at det ved særskilt hjemmel kan være bestemt, at reglerne i kapitel 93 a skal finde anvendelse. Se f.eks. § 20 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Det er Rigsadvokatens opfattelse, at retsplejelovens §§ 1018 a - c og § 1018 h må forstås således, at de særlige erstatningsregler i kapitel 93 a – herunder den processuelle fremgangsmåde for behandling af kravet – kun finder anvendelse på erstatningskrav, der rejses af personer, mod hvem der har været rettet et straffeprocessuelt indgreb, eller hvis kravet udspringer af en embedshandling inden for strafferetsplejen, der er rettet mod den erstatningssøgende, jf. betænkning nr. 801/1977, om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, side 56, og dommen i TfK 2006.15V. Erstatningskrav mod politiet, der ikke er omfattet af kapitel 93 a, behandles efter reglerne i Cirkulæreskrivelse nr. 9651 af 1. juli 2021 om politiets behandling af visse erstatningssager. Nedenfor er beskrevet en række tilfælde, som kan give anledning til tvivl: Administrative frihedsberøvelser Erstatningskrav, der vedrører administrative frihedsberøvelser, falder uden for retsplejelovens kapitel 93 a. Det gælder eksempelvis: – Frihedsberøvelser efter udlændingelovens § 37, jf. § 36 og hjemrejselovens § 16. – Frihedsberøvelser efter lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (uanset om politiet har medvirket, f.eks. ved tvangsindlæggelsen). – Detentionsanbringelse af berusede personer eller i forbindelse med husspektakler. – Frihedsberøvelse efter Politilovens § 5, stk. 3. Reglerne i kapitel 93 a anvendes dog på sager, hvor personer under 15 år har været frihedsberøvet (tilbageholdt) eller udsat for andre strafprocessuelle indgreb, jf. U 1995.536Ø, hvor en 14 årig pige fik erstatning, efter hun som sigtet for overtrædelse af politivedtægten var blevet medtaget til politistationen med henblik på afhøring. Det fremgår ligeledes af forarbejderne til lov nr. 443 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven (se lovforslag nr. 133 som fremsat den 21. januar 2004, pkt. 3.2.). Andre indgreb eller handlinger (end frihedsberøvelse) foretaget af politiet Erstatningskrav, der rejses i anledning af handlinger og indgreb, som politiet har foretaget som led i politiets generelle forpligtelse til at opretholde sikkerhed, fred og orden, eller som er foretaget som et led i politiets generelle forvaltningsvirksomhed, er ikke omfattet af retsplejelovens kapitel 93 a. U 1997.242Ø: Sagen vedrørte begivenhederne på Nørrebro i maj 1993. Under urolighederne på Nørrebro efter EU-afstemningen i maj 1993 blev en række personer ramt af pistolskud afgivet af politiet. De pågældende personer fremsatte erstatningskrav, jf. retsplejelovens 1018 a. Anklagemyndigheden påstod principalt afvisning, da kravene ikke kunne behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Det blev lagt til grund, at afgivelsen af pistolskud ikke var sket med det formål senere at drage bestemte personer eller persongrupper strafferetligt til ansvar for de handlinger, der blev rettet mod politiet, men for at sikre politiet mod overhængende fare for at blive ramt af stenkast mm. Under disse særlige omstændigheder fandtes skadeforvoldelsen som følge af politiets afgivelse af pistolskud ikke at være sket som led i en strafferetlig forfølgning. Herefter fandtes de rejste erstatningskrav ikke at kunne påkendes under en sag, der blev behandlet efter retsplejelovens kapitel 93 a, og kravene afvistes. Skader opstået i forbindelse med politiets patruljering og bistand ved arrangementer af forskellige karakter falder ligeledes uden for retsplejelovens kapitel 93 a. Politiets bortvisning af personer fra restauranter og lignende sker typisk ikke som led i strafferetlig forfølgning af de pågældende og vil derfor falde uden for retsplejelovens kapitel 93 a. Se f.eks. U 1995.403Ø, som vedrørte politiets bortvisning af en person fra en restaurant i medfør af bestemmelser i retsplejeloven og restaurationsbekendtgørelsen. Den pågældende person blev ikke sigtet, og erstatningskravet faldt derfor ikke ind under kapitel 93 a. Forvaltningsretlige afgørelser truffet af politiet Erstatningskrav, som rejses i anledning af administrative afgørelser, der er truffet af politiet som forvaltningsmyndighed på særlige områder, og som ikke har forbindelse med en konkret strafforfølgning, falder uden for retsplejelovens kapitel 93 a. Det gælder f.eks. politiets nægtelse af samtykke til jagttegn. Skader forårsaget af tjenestehunde og politiets tjenestekøretøjer Spørgsmål om skader forårsaget af tjenestehunde, herunder navnlig skader som følge af hundebid samt skader forårsaget af politiets tjenestekøretøjer, skal behandles særskilt og forelægges for Rigspolitichefen, jf. § 5 i Cirkulæreskrivelse nr. 9651 af 1. juli 2021. Dette gælder også, hvis skaden er sket som led i strafferetlig forfølgning. Andre myndigheder har foretaget indledende undersøgelser eller har adgang til at afgøre sager om strafbart forhold Sager, hvor der søges erstatning på grund af indgreb (f.eks. beslaglæggelse i medfør af toldlovens § 83), som en særmyndighed (f.eks. SKAT eller Miljøstyrelsen) har foretaget i anledning af en straffesag (hvor en person er eller senere bliver sigtet), skal behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Det gælder uanset, om særmyndigheden på egen hånd har foretaget indgrebet, eller om indgrebet er foretaget med bistand fra politiet. I de tilfælde, hvor politiet ikke har en straffesag med relation til indgrebet (f.eks. beslaglæggelsen), skal statsadvokaten indhente sagens akter og en udtalelse om sagen fra særmyndigheden. Det bemærkes, at det forhold at politiet på vegne af særmyndigheden har mødt i retten med en begæring om et indgreb (f.eks. beslaglæggelse) ikke i sig medfører, at politiet har en straffesag med relation til indgrebet. I de tilfælde, hvor politiet efterfølgende har overtaget straffesagen fra særmyndigheden, skal politikredsen udarbejde en indstilling om sagens afgørelse til statsadvokaten. Politikredsen skal til brug herfor indhente en udtalelse og sagens akter fra særmyndigheden. Indgreb under varetægtsfængsling Spørgsmål om erstatning til varetægtsarrestanter i anledning af indgreb under opholdet i varetægtsfængsel behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a og bekendtgørelse om behandlingen af krav fra indsatte i kriminalforsorgens institutioner om erstatning i anledning af uforskyldte indgreb. Det fremgår af § 96 i bekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2019 om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen). Den bekendtgørelse, der henvises til i § 96 i varetægtsbekendtgørelsen, er afløst af bekendtgørelse nr. 423 af 9. april 2015 om behandlingen af krav fra dømte og varetægtsarrestanter om erstatning i anledning af uforskyldte indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v. Det fremgår af denne bekendtgørelses § 2, stk. 2, at Kriminalforsorgsområdet sender spørgsmål om erstatning til varetægtsarrestanter til anklagemyndigheden til videre foranstaltning. Indgreb under fuldbyrdelse af straf (afsoning) Erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf mv. er reguleret i straffuldbyrdelseslovens §§ 106 og 107. Kriminalforsorgen behandler erstatningskrav, som fremsættes i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straffen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 108. 4.2. Hvem har kompetence til at afgøre erstatningskravet? Kompetencen til at træffe afgørelse i erstatningssager afhænger af, hvilken hjemmel kravet støttes på, dvs. om det er §§ 1018 a – d (erstatning på objektivt grundlag) eller § 1018 h (erstatning på culpagrundlag). Læse mere under pkt. 4.2.1. og pkt. 4.3. nedenfor. Derudover er der fastsat særlige regler om kompetence i sager om erstatning for varetægtsfængsling efter endelig dom i medfør af hjemrejselovens § 14, stk. 1 (tidligere udlændingelovens § 35). Læs mere herom i pkt. 4.3.4. 4.2.1. Retsplejelovens §§ 1018 a – d Udgangspunktet – statsadvokaternes kompetence Statsadvokaterne træffer som udgangspunkt afgørelse i alle sager efter retsplejelovens §§ 1018 a - d. Det gælder både krav om erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade. Statsadvokaterne kan altid afslå erstatning i de sager, der ikke er reguleret i pkt. 5. i denne meddelelse. Undtagelser – Rigsadvokatens kompetence Følgende sager skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse: – Erstatningskrav for ikke-økonomisk skade efter retsplejelovens §§ 1018 a - d, hvor statsadvokaten agter at yde erstatning med et større beløb end fastsat i pkt. 5. i denne meddelelse. – Erstatningskrav for ikke-økonomisk skade efter retsplejelovens §§ 1018 a - d, som er reguleret i pkt. 5. i denne meddelelse, men som rejser spørgsmål af principiel karakter, eller i forhold til hvilke der foreligger særlige omstændigheder. – Erstatningskrav for ikke-økonomisk skade efter retsplejelovens §§ 1018 a - d, som ikke er reguleret i pkt. 5. i denne meddelelse, og hvor statsadvokaten ikke afslår erstatning. Se evt. også: Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9809 af 12. december 2005 om behandling af sager om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a. 4.3. Frist for fremsættelse af erstatningskrav Straffesagen skal være endelig afgjort Et krav om erstatning kan først behandles efter reglerne i kapitel 93 a, når den straffesag, som har givet anledning til at rejse kravet, er endelig afgjort. Det er uden betydning, om straffesagen er endeligt afgjort ved anklagemyndighedens beslutning om strafforfølgningens ophør eller ved dom. Dette fremgår af retsplejelovens § 1018 e, stk. 1. Frist på 2 måneder Erstatningskravet skal være fremsat inden 2 måneder efter meddelelse til sigtede om strafforfølgningens ophør eller efter afsigelse af en endelig dom, jf. § 1018 e, stk. 1. 2. pkt. Erstatningskrav, der er fremsat efter udløbet af 2-måneders fristen, skal som udgangspunkt afvises. Erstatningskrav, der er fremsat efter udløbet af 2-måneders fristen, kan dog behandles, hvis fristoverskridelsen findes undskyldelig, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 2. Fristen gælder ligeledes for krav, der støttes på dansk rets almindelige erstatningsregler, og som i medfør af retsplejelovens § 1018 h begæres behandlet efter reglerne i kapitel 93 a. Anklagemyndigheden kan dog for sådanne krav vælge at se bort fra en fristoverskridelse, hvis det er oplagt, at der er handlet erstatningsansvarspådragende. Dette skyldes, at erstatningssøgende i disse tilfælde vil kunne anlægge en civil sag, hvor anklagemyndigheden må tage bekræftende til genmæle. Læs mere i Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, bind 2, s. 71. I de tilfælde, hvor anklagemyndigheden har afvist at behandle et erstatningskrav under henvisning til, at kravet var fremsat for sent, og den erstatningssøgende herefter begærer erstatningskravet indbragt for retten, skal anklagemyndigheden nedlægge påstand om, at retten afviser at behandle erstatningskravet. Nedenfor kan du læse mere om: – Beregning af 2-måneders fristen (se pkt. 4.3.1.) – Hvornår en fristoverskridelse kan anses for undskyldelig (se pkt. 4.3.2.) 4.3.1. Hvordan beregnes 2-måneders fristen? Personer, der ikke har været sigtet I forhold til personer, der ikke har været sigtet, beregnes 2-måneders fristen fra indgrebets ophør, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 5. pkt. Personer, der har været sigtet Sager, der afsluttes med påtaleopgivelse eller tiltalefrafald I forhold til personer, der har været sigtet, men hvor sagen afsluttes uden dom, beregnes 2-måneders fristen fra det tidspunkt, hvor sigtede fik besked om strafforfølgningens ophør, f.eks. ved meddelelse om at sagen var påtaleopgivet eller tiltale frafaldet jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 3. pkt. Sager, der afsluttes med dom → Tiltalte var til stede ved domsafsigelsen Fristen beregnes fra afsigelse af endelig dom, hvis tiltalte var til stede ved dommens afsigelse, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 3. pkt. → Tiltalte var ikke til stede ved domsafsigelsen Hvis tiltalte har været tilsagt til domsafsigelsen, f.eks. ved at retten i et retsmøde ved sagens optagelse til dom har tilkendegivet, hvornår dommen ville blive afsagt, jf. retsplejelovens § 162, beregnes fristen fra domsafsigelsen, uanset om tiltalte var til stede eller ej ved domsafsigelsen, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, jf. princippet i § 904, stk. 1. Hvis hovedforhandlingen er fremmet til dom i tiltaltes fravær i medfør af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 1 - 5, beregnes fristen fra det tidspunkt, hvor dommen blev forkyndt for tiltalte, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 4. pkt., jf. § 904, stk. 2, jf. § 219 a, stk. 5, 2. pkt. Hvis hovedforhandlingen er fremmet til dom i tiltaltes fravær i medfør af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, uden at tilsigelsen til hovedforhandlingen er blevet forkyndt for tiltalte personligt, beregnes fristen fra det tidspunkt, hvor dommen er blevet forkyndt for tiltalte personligt, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 4. pkt., jf. § 904, stk. 2, jf. § 219 a, stk. 5. Hvis sagen er afgjort med en udeblivelsesdom efter reglerne i retsplejelovens § 897, og tiltalte ikke var til stede ved domsafsigelsen eller gjort bekendt med tidspunktet for dommens afsigelse, beregnes fristen fra den dag, hvor retten sender en udskrift af dommen til tiltalte, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 4. pkt., jf. § 904, stk. 3. → Dommen blev anket, men anken hæves efterfølgende Hvis en ankesag hæves, beregnes fristen fra det tidspunkt, hvor tiltalte får besked om, at ankesagen er hævet, og byrettens dom således er endelig. I tilfælde, hvor tiltalte er repræsenteret af en forsvarer, beregnes fristen fra det tidspunkt, hvor tiltaltes forsvarer får besked, jf. U2016. 212H. 4.3.2. Er fristoverskridelsen undskyldelig? Anklagemyndigheden behandler erstatningskrav, der fremsættes efter udløbet af 2-måneders fristen, når fristoverskridelsen findes undskyldelig, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 2. Følgende er eksempler på, hvad der kan udgøre undskyldelige omstændigheder: Senere fremkomne oplysninger En fristoverskridelse vil f.eks. være undskyldelig, hvis kravet bygger på: – oplysninger som først kommer frem efter fristen, og – som er af væsentlig betydning for erstatningsspørgsmålets afgørelse. Der henvises til s. 41 i betænkning nr. 801 af 1977 om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning. Manglende vejledning om muligheden for erstatning og fristen for fremsættelse af kravet Når der afsiges dom i straffesagen, eller når sigtede får besked om strafforfølgningens ophør, bør sigtede efter omstændighederne vejledes om fremgangsmåden ved fremsættelse af et eventuelt erstatningskrav, herunder om fristen for fremsættelse af kravet, jf. s. 41 i betænkning nr. 801 af 1977 om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning. Hvis en polititjenestemand i umiddelbar forlængelse af en netop rejst sigtelse for et strafbart forhold meddeler den sigtede, at sigtelsen frafaldes (f.eks. efter en resultatløs visitation og ransagning), er det Rigsadvokatens opfattelse, at polititjenestemanden har en vejledningspligt, dvs. at han skal vejlede om fremgangsmåden for fremsættelse af et eventuelt erstatningskrav, herunder om fristen for fremsættelse af erstatningskravet. Hvis vedkommende ikke er blevet vejledt, vil det kunne udgøre en undskyldelig omstændighed i forhold til en fristoverskridelse. I tilfælde, hvor den erstatningssøgende ikke er repræsenteret af en advokat, vil en fristoverskridelse endvidere være undskyldelig i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden ikke har vejledt den erstatningssøgende om adgangen til at søge erstatning og om fristen herfor i forbindelse med, at anklagemyndigheden har givet den erstatningssøgende meddelelse om strafforfølgningens ophør. (Vejledning om erstatning er indarbejdet i koncepterne for påtaleopgivelser.) Hvor en sag er endelig afgjort i retten, og den erstatningssøgende har været repræsenteret af forsvarer, kan det forhold, at retten ikke har vejledt om adgangen til og om fristen for at rejse krav om erstatning efter retsplejelovens § 1018 a i anledning af en straffesag, ikke føre til, at en fristoverskridelse anses som undskyldelig, jf. U 2013.3363H. En fristoverskridelse er ikke undskyldelig for erstatningssøgende, blot fordi den skyldes en fejl fra den erstatningssøgendes advokats side, jf. U 2013.3363H, hvor Højesteret udtalte, at der i henseende til fristoverskridelser skal ske identifikation mellem erstatningssøgende og dennes advokat ved vurderingen af, om en advokatfejl kan komme erstatningssøgende til skade. 4.3.3. Retsplejelovens § 1018 h Udgangspunktet – statsadvokaternes kompetence Statsadvokaterne træffer som udgangspunkt afgørelse i alle sager efter retsplejelovens § 1018 h. Det gælder både krav om erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade. Statsadvokaterne kan altid afslå at imødekomme krav om erstatning i henhold til retsplejelovens § 1018 h. Undtagelser – Rigsadvokatens kompetence Følgende sager skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse: – Erstatningskrav efter retsplejelovens § 1018 h, hvor statsadvokaten agter at yde erstatning på over 100.000 kr. – Erstatningskrav efter retsplejelovens § 1018 h, stk. 1 og 2, som rejser spørgsmål af principiel karakter, eller hvor der foreligger særlige omstændigheder, og hvor erstatningskravet ikke afslås af statsadvokaten. Se evt. også: Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9809 af 12. december 2005 om behandling af sager om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a. 4.3.4. Varetægtsfængsling efter dom, jf. hjemrejselovens § 14, stk. 1 (tidligere udlændingelovens § 35) Rigsadvokaten har kompetencen til at imødekomme erstatningskrav i sager om varetægtsfængsling efter endelig dom, hvis varetægtsfængslingen er sket i medfør af hjemrejselovens § 14, stk. 1, (tidligere udlændingelovens § 35) med henblik på effektuering af en i dommen fastsat bestemmelse om udvisning. Statsadvokaterne kan altid afslå at imødekomme erstatning for varetægtsfængsling efter endelig dom. Det skal fremgå af politikredsens indstilling til statsadvokaten, hvilken myndighed der har haft ansvaret for at udsende erstatningssøgende. Hvis Hjemrejsestyrelsen - tidligere Udlændingecenter Nordsjælland (UCN) -har haft ansvaret for udsendelsen, skal politikredsen indhente akter og en udtalelse fra Hjemrejsestyrelsen, inden sagen sendes til statsadvokaten. Uanset hvem der har haft ansvaret for udsendelsen, skal politikredsen i indstillingen til statsadvokaten udtale sig om perioden efter endelig dom. Hvis der i samme sag er fremsat krav om erstatning for tiden før og efter endelig dom, skal statsadvokaten træffe afgørelse vedrørende frihedsberøvelsen før dom. Statsadvokaten kan afslå erstatningskravet for tiden efter endelig dom. Hvis statsadvokaten mener, at der skal ydes erstatning for tiden efter endelig dom, skal statsadvokaten sende den del af sagen, der vedrører frihedsberøvelsen efter dom sammen med sagens akter og en indstilling til Rigsadvokaten til afgørelse. Hjemrejselovens § 14 blev indsat ved lov nr. 982 af 26. maj 2021 om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven), der overførte udlændingelovens § 35, der samtidig blev ophævet. 4.4. § 1018 a – frihedsberøvelse 4.4.1. § 1018 a, stk. 1 – uberettiget frihedsberøvelse Der henvises til Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, Bind 2, afsnit 3.1, afgørelser på Vidensbasen samt retspraksis. Vær bl.a. opmærksom på Højesterets dom i U 2016.1116H, hvorefter krav om erstatning for en hændelig skade, der er en følge af selve det strafprocessuelle indgreb, som udgangspunkt skal anses for omfattet af det objektive ansvar i § 1018 a-d. Hvis politiet eksempelvis ved et hændeligt uheld brækker armen på en person i forbindelse med en anholdelse, vil erstatningskravet som følge af skaden være omfattet af § 1018 a. Læs mere herom i Rigsadvokatens brev af 24. november 2016. Taksterne for frihedsberøvelse – se pkt. 5, nr. 1. Frihedsberøvelser i forbindelse med sager om udlevering Udlevering Betingelserne for udlevering er nærmere beskrevet i udleveringsloven (LOV nr. 117 af 11/02/2020). Når en fremmed stat anmoder om, at en person skal udleveres (international arrestordre og/eller en udleveringsanmodning), skal politiet undersøge, om betingelserne for udlevering til den anmodende stat er opfyldt, jf. udleveringslovens § 32 - tidligere § 12/§ 18 b (uden for/inden for EU og Norden). Politiet kan til brug for undersøgelsen foretage samme indgreb i en udleveringssag, som politiet kan i forbindelse med en sag i Danmark (anholdelse, varetægtsfængsling, legemsindgreb, ransagning, beslaglæggelse og edition samt kapitel 75 a om andre efterforskningsskridt). Udleveringslovens regler bygger grundlæggende på det princip, at de danske myndigheder som hovedregel er forpligtet til uden nærmere bevismæssig prøvelse at lægge den udenlandske dom eller beslutning om anholdelse eller fængsling til grund ved udleveringssagens afgørelse. Politiet og anklagemyndigheden skal derfor lægge vægt på oplysningerne i den internationale arrestordre eller udleveringsanmodningen. Politiet og anklagemyndigheden kan konkret vurdere, at der på grund af oplysninger om særlige omstændigheder, der rejser rimelig tvivl om grundlaget for udlevering, er grundlag for at indhente yderligere oplysninger fra det land, der anmoder om udlevering. Erstatningssagen Objektivt erstatningsansvar efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, for straffeprocessuelle indgreb i udleveringssager forudsætter, at indgrebet under udleveringssagen kan anses for uforskyldt, fordi det viser sig, at betingelserne for at udlevere ikke var til stede. Hvis der på tidspunktet for det straffeprocessuelle indgreb, på tidspunktet for afgørelsen om udlevering eller på tidspunktet for udlevering ikke foreligger oplysninger om de omstændigheder, som ender med at føre til, at udlevering nægtes, vil der som udgangspunkt ikke være grundlag for erstatning efter retsplejelovens § 1018 a. Se hertil bl.a. U 2014.3371 H og TfK 2017.855 Ø. Det afgørende for vurderingen af erstatningsspørgsmålet er derfor at finde det tidspunkt, hvor der i sagen foreligger oplysninger om de omstændigheder, som medfører, at betingelserne for udlevering ikke er opfyldt. Idet de danske myndigheder som hovedregel uden nærmere bevismæssig prøvelse skal lægge den udenlandske dom eller beslutning om anholdelse eller fængsling til grund ved udleveringssagens afgørelse, vil den anholdtes udokumenterede oplysninger om, at der ikke kan ske udlevering, isoleret set ikke være tilstrækkeligt til at udløse et erstatningsansvar efter retsplejelovens § 1018 a. Et erstatningsansvar efter retsplejelovens § 1018 a beror således på en vurdering af de på det givne tidspunkt foreliggende oplysninger (f.eks. i form af indhentede oplysninger fra den anmodende stat) om de omstændigheder, som medfører, at udleveringslovens betingelser ikke er opfyldt. Den underliggende udleveringssag skal derfor være endeligt afsluttet, før erstatningskravet kan realitetsbehandles. 4.4.2. § 1018 a, stk. 2 – misforhold eller andre særlige grunde Retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, 1. led, tager navnlig sigte på den situation, hvor en person, som har været frihedsberøvet under straffesagens behandling, bliver idømt en straf af kortere varighed end frihedsberøvelsens længde. Bestemmelsen finder endvidere anvendelse i sager, hvor flere forhold er til samtidig pådømmelse, når den erstatningssøgende dømmes for mindst ét af disse forhold, uanset at den erstatningssøgende ikke dømmes i det forhold, der gav anledning til frihedsberøvelsen. Der henvises til Højesterets dom i U 1993.123H. Dette gælder efter Rigsadvokatens opfattelse uanset, om der i overensstemmelse med den obligatoriske regel i straffelovens § 86, stk. 1, gives fradrag i den idømte straf. Bestemmelsen kan endvidere finde anvendelse på andre straffeprocessuelle indgreb end frihedsberøvelse, jf. henvisningen i retsplejelovens § 1018 b. Læs mere om § 1018 b i pkt. 4.5. I det følgende kan du læse mere om: – Misforholdsvurderingen – Beregning af misforholdet i procent – Erstatningens størrelse – Egen skyld – Baggrund Misforholdsvurderingen Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende i den konkrete sag, bør der som udgangspunkt ydes erstatning, hvis den anvendte frihedsberøvelse under straffesagens behandling overstiger den idømte fængselsstraf med mere end 15 procent. Afgørelsen af, om der foreligger et erstatningsbegrun¬dende misforhold mellem den under sagen anvendte frihedsberøvelse og den idømte fængselsstraf, skal imidlertid træffes på grundlag af en konkret vurdering i hver enkelt sag. Når det skal vurderes, om der skal ydes erstatning i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, 1. led, som følge af, at den under sagen anvendte frihedsberøvelse ikke står i rimeligt forhold til strafforfølgnin¬gens udfald, er det længden af den udmålte straf, der er afgørende. Det kan derfor som udgangspunkt ikke tillægges betydning, at den erstatningssøgende gør gældende, at han ville være blevet prøveløsladt, hvis ikke han havde været varetægtsfængslet. Det fremgår af U 2000.532H, hvor Højesteret udtalte, at der efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder ikke er grundlag for at tage hensyn til den ændring af afso-ningstidens længde, som vil indtræde ved en løsladelse på prøve. Den omstændighed, at straffen gøres betinget, medfører heller ikke, at der er misforhold, jf. U 2011.63Ø og TfK 2002.254V. Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at det i hver enkelt sag skal overvejes, om det af andre særlige grunde findes rimeligt at yde erstatning i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, 2. led. Som et eksempel herpå kan henvises til U 2002.1175H. Erstatningssøgende var i denne sag blevet varetægtsfængslet for bl.a. drabsforsøg. Efter et par måneder blev fængslingsgrundlaget udvidet til også at omfatte straffelovens § 191. Ved tiltalerejsning udgik sigtelsen for drabsforsøg, og fængslingsgrundlaget blev begrænset til kun at omfatte straffelovens § 191. Erstatningssøgende blev idømt 4 år og 6 måneders fængsel, hvilken straf skulle afkortes med længden af varetægtsperioden på ca. 1 år og 3 måneder. Erstatningssøgende krævede erstatning i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, for den periode, hvor fængslingsgrundlaget omfattede drabsforsøg. Højesteret fandt, at erstatningssøgende under de foreliggende omstændigheder havde været udsat for en krænkelse, som ikke fuldt ud kunne anses for kompenseret ved afkortning i straffen, og at der forelå særlige grunde, som talte for erstatning. Højesteret fandt, at erstatningen ikke kunne fastsættes med udgangspunkt i praksis vedrørende erstatning til personer, der havde siddet uforskyldt varetægtsfængslet, og som efterfølgende i det hele blev frifundet, og Højesteret fastsatte derfor erstatningen skønsmæssigt til 25.000 kr. Et andet eksempel er dommen U 2013.935Ø, hvor E blev sigtet og varetægtsfængslet for drab og efterfølgende tiltalt for drab. E blev fundet skyldig i uagtsomt manddrab og idømt fængsel i et år, hvilket var 25 dage mindre end varetægtsfængslingen. Landsretten fandt, at der hverken var misforhold efter § 1018 a, stk. 2, 1. led (7 % overskridelse), eller sådanne andre særlige grunde som nævnt i § 1018 a, stk. 2, 2. led, og afslog derfor erstatning. Efter administrativ praksis antages misforhold som udgangspunkt ikke at foreligge, hvor den pågældende efter en korterevarende anholdelse vedtager eller idømmes en bøde for forholdet, jf. Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, bind 2, side 30. I TfK2024. 21 bestemte landsretten, at i en situation, hvor et bødeforhold er afsluttet – ved en erkendelse, samtykke til konfiskation og lignende - forud for en korterevarende frihedsberøvelse, der vedrører et andet forhold, skal forholdet afgøres efter § 1018 a, stk. 1 og ikke stk. 2. I sagen blev erstatningsøgende rutinemæssigt bragt til standsning af politiet med henblik på kontrol efter færdselslovens § 77. Da erstatningssøgende skulle fremvise sit kørekort, observerede politibetjenten, at erstatningssøgende havde en peberspray i sin taske. Hun blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenbekendtgørelsen ved at have besiddet en peberspray, hvilket hun straks erkendte. Hun underskrev en konfiskationserklæring vedrørende pebersprayen og vedtog senere en bøde på 3.000 kr. for forholdet. A blev herefter narkotikatestet på stedet, og da testen gav udslag for amfetamin, blev hun sigtet for overtrædelse af færdselslovens § 54. Erstatningssøgende blev anholdt i 22 minutter, og grundlaget for anholdelsen var således sigtelsen for at have kørt i narkotikapåvirket tilstand. Denne sigtelse blev senere opgivet. A fremsatte herefter krav på 2.900 kr. i erstatning for uberettiget frihedsberøvelse. Landsretten anførte, at den, der har været anholdt som led i en strafferetlig forfølgning, efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, har krav på erstatning for den derved tilføjede skade, hvis påtale opgives, uden at dette er begrundet i utilregnelighed. A havde herefter krav på erstatning for anholdelsen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at hun umiddelbart forud for anholdelsen var blevet sigtet for og havde erkendt en bødebelagt overtrædelse af våbenbekendtgørelsen, da efterforskningen af dette forhold var afsluttet på tidspunktet for anholdelsen og de to forhold, således ikke blev behandlet samtidig. Dette forhold havde dermed ikke haft nogen betydning for frihedsberøvelsen, og spørgsmålet om erstatning skulle derfor ikke afgøres efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 2. Beregning af misforholdet i procent Når man skal udregne, hvor mange procent den idømte straf overstiger den anvendte frihedsberøvelse, kan der anvendes følgende formel: Eksempel: T har under sagen været frihedsberøvet i 72 påbegyndte døgn. T idømmes under hovedforhandlingen en straf på 60 dage. T vil herefter have siddet frihedsberøvet i 20 procent længere tid, end han har været frihedsberøvet under sagen, og vil derfor som udgangspunkt være berettiget til erstatning. Erstatningens størrelse Erstatning efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, skal ydes for den fulde periode, hvormed den under straffesagen anvendte frihedsberøvelse overstiger den idømte straf. Erstatningen skal opgøres efter de administrativt fastsatte takster i pkt. 5. i denne meddelelse, medmindre ganske særlige forhold kan begrunde en fra¬vigelse, jf. U 1997.776H. Der skal som udgangspunkt ikke ydes erstatning med høj takst for frihedsberøvelsens 1. døgn. Den høje takst for 1. døgns frihedsberøvelse ydes for det særlige ubehag, den erstatningssøgende oplever ved at blive revet ud af sin hverdag i forbindelse med iværksættelse af indgrebet. Dette særlige ubehag vil der i almindelighed ikke være grundlag for at kompensere for, når den erstatningssøgende er idømt en fængselsstraf, og den erstatningspådragende del af frihedsberøvelsen har umiddelbar tilknytning til denne. Der henvises til princippet i U 2005.1657V. Egen skyld Det bemærkes, at det i sager omfattet af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, skal overvejes, om den er-statningssøgende selv har givet anledning til foranstaltningen på en sådan måde, at erstatningen bør bortfalde eller nedsættes, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Det er i denne forbindelse afgørende, om en eventuel ”egen skyld” kan siges at have været årsag til hele den periode, hvor den pågældende har været frihedsberøvet, eller om den omvendt kun er årsag til en del af denne periode. I sidstnævnte tilfælde vil der uanset ”egen skyld” kunne være grundlag for erstatning for den periode, der ligger ud over den idømte frihedsstraf. Ikke enhver oprindeligt mistan-kepådragende adfærd eller uforsigtighed forud for strafforfølgningen eller i straffesagens indledende faser fører i sig selv til nedsættelse eller bortfald af erstatning efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Læs eventuelt mere om egen skyld under pkt. 4.4.3. Baggrund I betænkning nr. 801/1977, s. 38 f. om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning fremgår bl.a. følgende bemærkninger til bestemmelsen: »Som vejledende momenter for det skøn, der herefter skal udøves i anvendelsen af den foreslåede bestemmelse, kan der bl.a. peges på følgende: – Erstatning må i almindelighed være udelukket (eller nedsættes), hvor sigtede selv har foranlediget indgrebet. – Erstatning må ligeledes være udelukket i det omfang, indgrebet (især varetægt) er afgørende for, at den mildere sanktion overhovedet vælges. – Herudover er det en forudsætning for erstatning, at der kan påpeges et klart misforhold mellem på den ene side det processuelle indgreb og på den anden side. Sagens karakter og det påsigtede forholds grovhed. – I de ovennævnte klare tilfælde, hvor sanktionen er umiddelbart sammenlignelig med tvangsforanstaltningen (f.eks. hvor 8 måneders varetægt efterfølges af 4 måneders ubetinget fængsel), vil erstatning relativt ofte kunne gives, idet sanktionen i disse tilfælde i højere grad er udtryk for en egentlig vurdering af forholdets grovhed end ved andre sanktioner som f.eks. påtalefrafald på vilkår.« Højesteret tog i U 2009.2095H stilling til anvendelsen af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, 1. led, i en sag, hvor frihedsberøvelsen oversteg den idømte straf med ca. 20 procent. Den erstatningssøgende var ved Østre Landsrets ankedom af 14. februar 2006 straffet med fængsel i 1 år. Han havde i forbindelse med strafforfølgningen i sagen været varetægtsfængslet fra den 14. december 2004 til den 14. februar 2006, heraf 35 dage i isolation (samlet 1 år og 75 dage). Frihedsberøvelsen over¬steg således den idømte straf med 75 dage, svarende til ca. 20 procent. Både statsadvokaten og Rigsadvokaten afviste erstatningssøgendes krav om erstatning i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, idet den udmålte straf ikke stod i misforhold til den anvendte frihedsberøvelse. Højesteret fandt ved sin dom af 4. maj 2011, at den idømte straf stod i misforhold til den anvendte frihedsberøvelse, hvorfor den erstatningssøgende havde krav på erstatning. 4.4.3. § 1018 a, stk. 3 – egen skyld Der henvises foreløbigt til Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, Bind II, afsnit 3.3, afgørelser på Vidensbasen samt retspraksis. Vær bl.a. opmærksom på Højesterets domme i U 2013.1829 H og U 2021.3983 H vedrørende rækkevidden af bestemmelsen om egen skyld. I U 2013.1829 H fandt Højesteret, at E ikke havde udvist egen skyld alene som følge af, at E var vidende om, at samleveren på deres fælles bopæl opbevarede amfetamin, og at E trods denne viden undlod at foretage sig noget. Læs mere om rækkevidden a f denne dom i Rigsadvokatens brev af 12. juni 2013. I U 2021.3983 H fandt Højesteret, at de erstatningssøgende ikke havde udvist egen skyld alene som følge af, at de ikke ønskede at udtale sig under hovedforhandlingen i straffesagen, at nogle af de erstatningssøgende heller ikke i øvrigt ønskede at udtale sig under sagen, og at nogle af dem afgav urigtige forklaringer om formålet med turen til Danmark. Højesteret lagde vægt på, at forklaringerne på linje med bevisresultatet i byrettens dom ikke kunne antages at ville have medført, at de erstatningssøgende ikke var blevet frihedsberøvet, eller at de var blevet løsladt. Højesteret fandt dog tillige, at de erstatningssøgende alle havde udvist egen skyld i form af mistankepådragende adfærd forud for strafforfølgningen i en sådan grad, at erstatning for langvarig frihedsberøvelse i det hele skulle nægtes. 4.5. § 1018 b – andre straffeprocessuelle indgreb 4.5.1. Generelt Der henvises til Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, Bind II, afsnit 4.1 og 4.2, afgørelser på Vidensbasen samt retspraksis. Vær bl.a. opmærksom på Højesterets dom i U 2016.1116H, hvorefter krav om erstatning for en hændelig skade, der er en følge af selve det strafprocessuelle indgreb, som udgangspunkt skal anses for omfattet af det objektive ansvar i § 1018 a-d. Hvis politiet eksempelvis ved et hændeligt uheld beskadiger en genstand i forbindelse med en ransagning eller i forbindelse med, at genstanden bliver beslaglagt (f.eks. i forbindelse med, at politiet løfter genstanden op for at iværksætte beslaglæggelsen), må skaden på genstanden, uanset at den er hændelig, anses for at være en følge af det straffeprocessuelle indgreb (ransagningen eller beslaglæggelsen). Et erstatningskrav i anledning af skaden vil derfor som udgangspunkt være omfattet af retsplejelovens § 1018 b. Læs mere herom i Rigsadvokatens brev af 24. november 2016. 4.5.2. Visitation Op til 10 minutters varighed Der udbetales som udgangspunkt ikke erstatning for kortvarige, resultatløse visitationer og ransagning i tilknytning hertil. Dette gælder også i tilfælde, hvor den person, som indgrebet er rettet mod, ikke ved sin egen adfærd har givet anledning til indgrebet. Udgangspunktet gælder ligeledes, selv om det fornødne mistankegrundlag i enkeltstående tilfælde ikke findes at have været til stede, jf. U 1997.1498H. Udgangspunktet kan fraviges i særlige tilfælde. Som eksempel herpå kan nævnes visitationer, som har været særligt indgribende og samtidig er foretaget på et sted, hvor udenforstående har kunnet overvære visitationen, som på denne baggrund har kunnet opleves som særlig krænkende af den pågældende person. Taksten for særlige tilfælde af visitation – se pkt. 5, nr. 2. Mere end 10 minutters varighed Ved visitationer og ransagninger i tilknytning hertil, der har varet i mere end 10 minutter, anvendes taksten for anholdelse inden for det første døgn. Taksten for visitation i mere end 10 minutter – se pkt. 5., nr. 1. 4.5.3. Ransagning En ransagning, der er foretaget hos en sigtet i forbindelse med en samtidig stedfunden frihedsberøvelse, anses i almindelighed for et underordnet accessorium til frihedsberøvelsen og giver derfor ikke ret til særskilt erstatning, jf. U 1986.709Ø. Ved ransagninger i bofællesskaber eller lignende, hvor der er tale om klart adskilte boliger (værelser eller lignende), betragtes indgrebet som rettet mod den, som (alene) råder over den enkelte bolig, der ransages, og den pågældende kan herefter rejse erstatningskrav efter § 1018 b. Er der derimod tale om en ransagning i fælles rum eller i fælles boliger for ægtefæller, samlevende eller familier med børn og lignende, betragtes ransagningen alene som foretaget mod de konkrete sigtede eller ikke sigtede, som ransagningen vedrører. Indgrebet er ikke rettet mod de øvrige personer, der bor på stedet og ligeledes råder over lokalet. De kan derfor ikke få erstatning efter § 1018 b eller § 1018 c men vil kunne rejse krav efter § 1018 h (et erstatningskrav efter § 1018 h forudsætter imidlertid, at der er handlet ansvarspådragende efter dansk rets almindelige erstatningsregler). Det samme gælder i situationer, hvor en udlejer af en bolig kræver erstatning for f.eks. en hoveddør ødelagt i forbindelse med en ransagning rettet mod lejeren. Fra administrativ praksis kan henvises til følgende afgørelser: AM2011. 11.18RA og AM2006. 09.22RA. Ransagning i tilknytning til kortvarige visitationer er behandlet under visitationer - se ovenfor under pkt. 4.5.2. Taksten for ransagning - se pkt. 5., nr. 3. 4.5.4. Legemsundersøgelser mv. Der ydes som udgangspunkt ikke erstatning for en legemsundersøgelse, der foretages i forbindelse med en frihedsberøvelse. Såfremt der er tale om en særlig indgribende legemsundersøgelse, som f.eks. rectalundersøgelser og undersøgelser af kønsorganer, ydes der dog særskilt erstatning herfor, selv om indgrebet sker under en frihedsberøvelse. Legemsbesigtigelser, der indebærer fuldstændig eller delvis egentlig afklædning, ligestilles erstatningsmæssigt med særlig indgribende legemsundersøgelser. Såfremt der alene sker opknapning af en skjorte eller opsmøgning af ærmer og bukseben, ydes der ikke erstatning. Taksten for legemsundersøgelser - se pkt. 5., nr. 4. 4.5.5. Konfrontation Der ydes ikke erstatning for konfrontation, der foretages under frihedsberøvelse. Taksten for konfrontation - se pkt. 5., nr. 5. 4.5.6. Beslaglæggelse Erstatning for beslaglæggelse kan ydes efter en konkret vurdering af den forvoldte ulempe og gene samt eventuelt økonomisk tab i forbindelse med indgrebet. Rigsadvokaten har i forhold til beslaglæggelse af motorkøretøj fastsat en takstmæssig erstatning for afsavn af motorkøretøjet - se pkt. 5., nr. 6. Afsavnserstatningen dækker den forvoldte ulempe og gene samt mindre (eventuelt udokumenterede) økonomiske tab i forbindelse med beslaglæggelsen. Foreligger der dokumentation for yderligere økonomisk tab af væsentligt omfang, kan der efter en konkret vurdering ydes erstatning for sådanne tab. 4.5.7. Inddragelse af førerret Taksten for inddragelse af førerret - se pkt. 5., nr. 7. 4.5.8. Telefonaflytning mv. Taksten for telefonaflytning – se pkt. 5., nr. 8. Taksten for rumaflytning – se pkt. 5., nr. 9. Den omstændighed, at indgrebet har været rettet mod flere telefoner eller rum/boliger tilhørende samme person, medfører ikke, at der ydes erstatning ud over de nævnte beløb. I de tilfælde, hvor der både er foretaget rum- og telefonaflytning, er det Rigsadvokatens opfattelse, at der ydes erstatning ved en sammenlægning af taksterne for henholdsvis telefon- og rumaflytning. 4.5.9. Sigtelse mv. Der henvises til Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, Bind II, afsnit 4.3.1., 4.3.2. og 8., afgørelser på Vidensbasen samt retspraksis. 4.6. § 1018 c – ikke sigtede personer Der henvises til Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, Bind II, afsnit 5, afgørelser på Vidensbasen samt retspraksis. Vær bl.a. opmærksom på Højesterets dom i U 2016.1116H, hvorefter krav om erstatning for en hændelig skade, der er en følge af selve det strafprocessuelle indgreb, som udgangspunkt skal anses for omfattet af det objektive ansvar i §§ 1018 a-d. Hvis politiet eksempelvis ved et hændeligt uheld beskadiger en genstand i forbindelse med en ransagning eller i forbindelse med, at genstanden bliver beslaglagt (f.eks. i forbindelse med, at politiet løfter genstanden op for at iværksætte beslaglæggelsen), må skaden på genstanden, uanset at den er hændelig, anses for at være en følge af det straffeprocessuelle indgreb (ransagningen eller beslaglæggelsen). Et erstatningskrav i anledning af skaden vil derfor som udgangspunkt være omfattet af retsplejelovens § 1018 c. Læs mere nærmere herom i Rigsadvokatens brev af 24. november 2016. 4.7. § 1018 d Der henvises foreløbigt til Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, Bind II, afsnit 6, afgørelser på Vidensbasen samt retspraksis. 4.8. § 1018 h – erstatning på culpagrundlag Der henvises til Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, Bind 2, afsnit 7, afgørelser på Vidensbasen samt retspraksis. Vær bl.a. opmærksom på Højesterets dom i U 2016.1116H, hvorefter krav om erstatning for en hændelig skade, der er en følge af selve det strafprocessuelle indgreb, som udgangspunkt skal anses for omfattet af det objektive ansvar i §§ 1018 a-d. Det er Rigsadvokatens opfattelse, at erstatning for en hændelig skade ikke vil være omfattet af det objektive ansvar i §§ 1018 a-d, hvis den hændelige skade ikke kan anses for at være en følge af selve det straffeprocessuelle indgreb – fordi skaden ikke skyldes en handling, som er udført af politiet som en del af politiets arbejdsopgaver i forbindelse med det straffeprocessuelle indgreb. Hvis en polititjenestemand eksempelvis i forbindelse med en ransagning snubler over en genstand og rammer et tv, der derved beskadiges, vil et erstatningskrav i den anledning ikke være omfattet af § 1018 a-d, men skal behandles efter retsplejelovens §1018 h som et culpakrav. Det samme gælder en hændelig skade, som opstår på en beslaglagt genstand, mens genstanden er opbevaret hos politiet, og som ikke skyldes politiets arbejdsopgaver i forbindelse med selve beslaglæggelsen - f.eks. hvis genstanden beskadiges i forbindelse med, at der opstår en brand det sted, hvor genstanden opbevares. Læs mere herom i Rigsadvokatens brev af 24. november 2016. 4.8.1. § 1018 h, stk. 2 Ved lov nr. 658 af 11. juni 2024 (Gennemførelse af aftale om initiativer vedrørende omgørelsesfristen i straffesager), der trådte i kraft 1. juli 2024, blev et stk. 2 indsat i § 1018 h. Bestemmelsen gør det muligt for forurettede i sager om seksuelle overgreb at søge erstatning eller godtgørelse i medfør af retsplejelovens kap. 93 a for fejl relateret til omgørelsesfristen. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (Lovforslag nr. L 130, Folketinget 2023-24 (forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Gennemførelse af aftale om initiativer vedrørende omgørelsesfristen i straffesager) pkt. 2.2.2, at erstatningskrav, der rejses på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler, kan behandles efter den forenklede proces, når de rejses af den forurettede i sager om overtrædelse af straffelovens § 210 (incest), § 216 (voldtægt), § 222, stk. 2 (samleje med person under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed), § 223, stk. 1 (samleje m.v. med en person under 18 år, der er stedbarn, plejebarn eller betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse), eller § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1 (overtrædelse af de nævnte bestemmelser ved andet seksuelt forhold end samleje), som følge af, at forurettede ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at klage over en afgørelse om påtaleopgivelse, at forurettedes klage over en afgørelse om påtaleopgivelse ikke er blevet behandlet inden udløbet af omgørelsesfristen, eller at en afgørelse om omgørelse af påtaleopgivelse ikke er blevet meddelt den, der har været sigtet, inden udløbet af omgørelsesfristen. Det følger bl.a. af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser til nr. 3, at hvis et erstatningskrav ikke imødekommes, vil den erstatningssøgende desuden kunne anmode anklagemyndigheden om at indbringe kravet for retten, der som udgangspunkt vil behandle sagen i strafferetsplejens former, jf. § 1018 f. Fristen for at fremsætte krav efter retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 5. pkt., som er to måneder efter, at indgrebet er ophørt, gælder ikke for erstatningskrav omfattet af den foreslåede bestemmelse. Sådanne erstatningskrav vil således også kunne fremsættes på et senere tidspunkt. Det bemærkes dog i forarbejderne, at dette ikke vil have betydning for, om kravet vil være forældet efter de almindelige forældelsesregler. Det vil fortsat bero på dansk rets almindelige erstatningsregler, om den forurettede i det konkrete tilfælde har ret til erstatning. Det bemærkes i den forbindelse, at formuleringen om, at kravet rejses »som følge af« de situationer, der er nævnt i nr. 1-3, ikke vil have betydning for vurderingen af ansvarsgrundlaget. Det vil således fortsat bero på en vurdering efter dansk rets almindelige erstatningsregler, om politiet eller anklagemyndigheden har handlet ansvarspådragende i den konkrete situation, og om der i øvrigt er grundlag for erstatning. Det bemærkes, at de omfattede straffelovsovertrædelser svarer til dem, der er omfattet af retsplejelovens § 741 a, stk. 2, hvorefter forurettede skal have beskikket en advokat, medmindre den pågældende efter at være vejledt om retten til beskikkelse af en advokat frabeder sig det. Den beskikkede advokat kan bistå forurettede i forbindelse med fremsættelsen af et eventuelt erstatningskrav omfattet af bestemmelsen. Ifølge § 1018 h, stk. 2, nr. 1, finder den udvidede adgang til at få erstatningskrav behandlet efter den forenklede proces i retsplejelovens kapitel 93 a anvendelse, hvis kravet rejses af forurettede som følge af, at forurettede ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at klage over en afgørelse om påtaleopgivelse. Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt tilfælde, hvor forurettede ikke har haft 4 uger til at klage, jf. klagefristen i retsplejelovens § 102, stk. 1. Det vil indebære, at tilfælde, hvor forurettede ikke har fået meddelelse om en afgørelse om påtaleopgivelse senest 4 uger inden udløbet af fristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, som udgangspunkt er omfattet. Bestemmelsen omfatter desuden som udgangspunkt tilfælde, hvor der ikke er givet klagevejledning senest 4 uger inden udløbet af fristen i § 724, stk. 2. Forurettede vil dog efter omstændighederne kunne have haft tilstrækkelig mulighed for at klage efter bestemmelsen, selv om forurettede har fået meddelelse om en afgørelse om påtaleopgivelse eller klagevejledning senere end 4 uger inden udløbet af fristen i § 724, stk. 2. Om det er tilfældet vil bero på en konkret vurdering, hvor der bl.a. vil kunne lægges vægt på sagens kompleksitet og hvor lang tid, der er forløbet fra den forurettede fik meddelelse om afgørelsen samt klagevejledning, til udløbet af fristen i § 724, stk. 2. Det forudsættes desuden, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, hvis en manglende eller sen underretning af forurettede skyldes forurettedes forhold. Det bemærkes dog, at forurettede altid vil have haft tilstrækkelig mulighed for at klage efter den foreslåede bestemmelse, hvis forurettede faktisk har klaget inden udløbet af fristen i § 724, stk. 2. Det er ikke en betingelse efter bestemmelsen, at den overordnede anklagemyndighed ville have omgjort afgørelsen om påtaleopgivelse, hvis den forurettede havde klaget over den. Omgørelsesfristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, er pr. 1. juli 2024 4 måneder fra den dato, hvor der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse, medmindre sigtedes forhold har hindret rettidig meddelelse, jf. lov nr. 658 af 11. juni 2024. Ifølge § 1018 h, stk. 2, nr. 2, finder den udvidede adgang til at få erstatningskrav behandlet efter den forenklede proces i retsplejelovens kapitel 93 a anvendelse, hvis kravet rejses af forurettede som følge af, at forurettedes klage over en afgørelse om påtaleopgivelse ikke er blevet behandlet inden udløbet af fristen i § 724, stk. 2. Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor der ikke er truffet endelig afgørelse i en sag angående den forurettedes klage over en afgørelse om påtaleopgivelse inden udløbet af omgørelsesfristen. Det bemærkes, at det ikke er en forudsætning, at den overordnede anklagemyndighed ville have omgjort afgørelsen om påtaleopgivelse, hvis den forurettedes klage var blevet behandlet inden udløbet af fristen i § 724, stk. 2. Læs mere om behandlingen af disse krav i pkt. 4.3.3. 4.9. Erstatningsansvarsloven – varigt mén og erhvervsevnetab Der henvises til Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, Bind 2, afsnit 1.4, afgørelser på vidensbasen samt retspraksis. 4.10. Aktindsigt i erstatningssager – regelgrundlag Hvilket regelsæt finder anvendelse? - Offentlighedsloven (journalister mv.) Anmodninger om aktindsigt i erstatningssager efter kapitel 93 a falder uden for offentlighedsloven, jf. offentlighedslovens § 19, stk. 1, hvoraf fremgår, at retten til aktindsigt ikke omfatter sager inden for strafferetsplejen. Meroffentlighed skal overvejes, jf. § 14, stk. 2. - Retsplejeloven Hvis anmodningen om aktindsigt vedrører den underliggende straffesag, skal anmodningen behandles efter retsplejelovens kapitel 3 a, herunder særligt § 41 d vedrørende aktindsigt for personer med individuel væsentlig interesse samt forurettede mv. Læs mere herom i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om aktindsigt . - Forvaltningsloven (parter) Hvis anmodningen om aktindsigt vedrører kravet om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a, skal anmodningen behandles efter forvaltningslovens regler om aktindsigt. Det skyldes, at en sag om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a ikke er en ”sag om strafferetlig forfølgning”, og således ikke undtaget fra forvaltningslovens aktindsigtsregler, jf. forvaltningslovens § 11, jf. bemærkningerne til den dagældende § 9, stk. 3 (nu § 11) i bet. nr. 857/1978 side 410 og Folketingstidende 1985-86, Tillæg A, sp. 137. Når der anmodes om aktindsigt i forbindelse med fremsættelse af et erstatningskrav, skal det derfor først afklares, hvorvidt der er tale om en anmodning om aktindsigt i den underliggende straffesag eller i selve erstatningssagen. Det har betydning for, hvilket regelsæt der finder anvendelse på aktindsigtssagen, samt hvilken myndighed i anklagemyndigheden, der har kompetencen til at behandle anmodningen om aktindsigt. En anmodning om aktindsigt, der vedrører den underliggende straffesag, skal behandles efter retsplejelovens regler. Læs mere herom under pkt. 2.4. En anmodning om aktindsigt i selve erstatningssagen behandles som nævnt efter forvaltningslovens regler. Efter forvaltningslovens § 9, stk. 1, har en part i en sag som hovedregel krav på aktindsigt, hvilket som udgangspunkt er ensbetydende med en ret til at blive gjort bekendt med samtlige dokumenter i sagen. Det indebærer, at den erstatningssøgende som udgangspunkt har krav på aktindsigt i samtlige akter i erstatningssagen. Erstatningssagens akter omfatter også statsadvokatens og politikredsens udtalelser og indstillinger om erstatningskravet. Tilakterede sager og dokumenter (f.eks. den underliggende straffesag) er alene omfattet af adgangen til aktindsigt, hvis de er tilakteret med henblik på at supplere det faktiske afgørelsesgrundlag. Tilakterede dokumenter, der alene har til formål at belyse elementer i afgørelsesgrundlaget, som ikke er af faktisk karakter, f.eks. oplysninger om juridiske fortolknings- og vurderingsspørgsmål, er derimod ikke undergi-vet aktindsigt. En anmodning om at se de akter i erstatningssagen, der hidrører fra den underliggende straffesag, kan derfor ikke afslås med henvisning til forvaltningslovens § 11. Det bør i lyset heraf altid overvejes, om det er nødvendigt at tilaktere hele den underliggende straffesag, eller om det vil være tilstrækkeligt at tilaktere de dokumenter, der har betydning for afgørelsen af spørgsmålet om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a. Retten til aktindsigt kan begrænses efter de generelle undtagelsesregler i forvaltningslovens kapitel 4. §§ 15 – 15 b vedrører undtagelse af visse oplysninger. Efter § 15 b, stk. 1, nr. 5, kan retten til aktindsigt eksempelvis begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til private og offentlige interesser. Tilsvarende kan retten til aktindsigt begrænses efter § 15 b, stk. 1, nr. 1, af hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser m.v. af særlig interesse. Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4. 4.11. Advokatsalær 4.11.1. Kompetencen til at træffe afgørelse om salær i erstatningssager Anklagemyndigheden træffer afgørelse om salær til en advokat for fremsættelse af erstatningskrav efter en analogi af retsplejelovens § 1007, jf. § 1018 f, stk. 3, med den virkning, at advokaten ikke må beregne sig yderligere salær, jf. retsplejelovens § 334, stk. 5. Advokaten kan indbringe anklagemyndighedens afgørelse om salær for retten, jf. retsplejelovens § 1018 f. Retten træffer afgørelse ved kendelse og uden domsmænd. Rettens afgørelse om salær kan kæres til landsretten, jf. U 1983.231Ø, TfK 2004.201Ø og TfK 2012.915/2Ø. Kæremål om salær behandles som udgangspunkt på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 972, stk. 2. Det gælder både i tilfælde, hvor erstatningskravet fremsættes af en advokat, der har været beskikket som forsvarer for den erstatningssøgende under straffesagen, og i tilfælde, hvor erstatningssøgende ikke har haft en forsvarer beskikket for sig under straffesagen og først efterfølgende anmoder en advokat om at fremsætte erstatningskravet. 4.11.2. Betingelser for udbetaling af salær Udbetaling af salær forudsætter, – at der er fremsat begæring om salær, og – at det fremsatte erstatningskrav helt eller delvist imødekommes. Udbetaling af salær forudsætter derudover, at et af de følgende punkter er opfyldt: - Advokaten er ikke allerede tillagt salær som beskikket forsvarer under straffesagen. - Advokaten er som beskikket forsvarer under straffesagen tillagt et salær, som ikke overstiger følgende beløb (eksklusiv moms): 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 4.400 kr. 4.400 kr. 4.400 kr. 4.500 kr. 4.500 kr. 4.700 4.900 Et salær, der er tillagt en beskikket forsvarer under straffesagen, og som ikke overstiger de i skemaet angivne beløbsgrænser, antages ikke at dække det merarbejde, der er forbundet med at fremsætte erstatningskravet. - Det tillagte forsvarersalær overstiger de i skemaet angivne beløbsgrænser, men merarbejdet med at fremsætte erstatningskravet har været af ikke ubetydelig karakter i forhold til arbejdet som beskikket forsvarer under straffesagens behandling. Det bemærkes, at en begæring om yderligere salær som udgangspunkt ikke skal imødekommes, hvis advokaten efter en frifindende dom fremsætter et krav om erstatning under henvisning til de under pkt. 5. nævnte takstmæssige erstatningsbeløb, jf. U 2016.905V (advokat ikke tillagt salær, da der var tale om et sædvanligt takstmæssigt krav, og opgørelsen af erstatningskravet således måtte anses som ukompliceret). Der henvises i øvrigt til U 1987.338H, Rigsadvokaten Informerer nr. 9/1995 og AM2019. 08.13Ø. 4.11.3. Salærtakster Rigsadvokaten fastsætter hvert år vejledende takster for advokatsalær i erstatningssager. Det sker med udgangspunkt i den årlige bekendtgørelse om takster for vederlag til offentlige forsvarere, visse beskikkede advokater mv. Der skal anvendes taksten for det år, hvor det med sagen forbundne arbejde i det væsentligste må anses som udført. Salærtaksterne kan fraviges, i det omfang advokaten i det enkelte tilfælde sandsynliggør, at det udførte arbejde med sagen berettiger til et højere salær. Taksterne for advokatsalær (eksklusiv moms) er følgende: Takst for advokatsalær 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 a. Standardtakst 1.740 kr. 1.755 kr. 1.775 kr. 1.790 kr. 1.810 kr. 1.880 kr. 1.965 kr. b. Kravet vedrører kortvarige anholdelser (til og med 10 minutter) og visitation 850 kr. 900 kr. 900 kr. 900 kr. 900 kr. 950 kr. 1.000 kr. 4.12. Renter af erstatningskrav I sager, hvor der skal udbetales erstatning, skal der også betales renter af erstatningskravet. Beregningen af renter er i nogle tilfælde reguleret af renteloven og i andre tilfælde af erstatningsansvarslovens § 16. Hvilken lov der gælder, afhænger af, hvad der gives erstatning for og på hvilket grundlag. Læs mere herom i det følgende. 4.12.1. Erstatningskrav i medfør af retsplejelovens §§ 1018 a - d Erstatning og godtgørelse, der ydes efter reglerne i retsplejelovens §§ 1018 a - d i anledning af strafferetlig forfølgning, skal som altovervejende hovedregel forrentes efter rentelovens bestemmelser om pengekrav uden for formuerettens område, jf. rentelovens § 8, jf. § 5, stk. 1 og 2. Hvis en del af en erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning bliver udmålt efter reglerne i erstatningsansvarsloven, f.eks. erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller méngodtgørelse, skal forrentningen af denne del af erstatningen ske efter reglerne i erstatningsansvarslovens § 16. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, jf. lov nr. 463 af 7. juni 2001 om ændring af lov om erstatningsansvar, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv. (L 143 af 10. januar 2001, de specielle bemærkninger til § 16 (lovforslagets § 1, nr. 13 og 14). På den baggrund gælder følgende: – Torterstatning, der ydes efter retsplejelovens §§ 1018 a - d for frihedsberøvelse og andre straffeprocessuelle tvangsindgreb, og erstatning for økonomisk skade i tilknytning hertil (f.eks. tingsskade og tabt arbejdsfortjeneste mv. som følge af frihedsberøvelsen) forrentes efter reglerne i renteloven. – Erstatning og godtgørelse i anledning af en personskade (fysisk eller psykisk), som den erstatningssøgende har pådraget sig som følge af en frihedsberøvelse eller et andet straffeprocessuelt indgreb, og som udbetales efter reglerne i retsplejelovens §§ 1018 a - d, forrentes efter reglerne i erstatningsansvarslovens § 16, jf. § 1. Det gælder både krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte, godtgørelse for varigt men, erstatning for erhvervsevnetab, erstatning for helbredelsesudgifter (f.eks. udgifter til psykolog) og andre tab, som den erstatningssøgende fremsætter efter retsplejelovens §§ 1018 a - d i anledning af personskaden. 4.12.2. Erstatningskrav i medfør af retsplejelovens § 1018 h Erstatning, der ydes efter retsplejelovens § 1018 h på grundlag af culpaansvar i anledning af strafferetlig forfølgning, forrentes enten efter reglerne i renteloven eller erstatningsansvarsloven, afhængig af kravets karakter: – Erstatning for tingsskade, der ydes efter retsplejelovens § 1018 h, forrentes efter reglerne i renteloven. – Erstatning og godtgørelse i anledning af en personskade, som politiet eller anklagemyndigheden er erstatningsansvarlig for efter dansk rets almindelige regler (culpaansvar), jf. retsplejelovens § 1018 h, forrentes efter reglerne i erstatningsansvarslovens § 16, jf. § 1. – Godtgørelse for tort, der ydes efter retsplejelovens § 1018 h i anledning af en frihedsberøvelse eller andre straffeprocessuelle indgreb, fastsættes med hjemmel i erstatningsansvarslovens § 26, jf. U 1997.1498H, og skal derfor forrentes efter reglerne i erstatningsansvarslovens § 16. 4.12.3. Hvornår forrentes erstatningskravet fra? Begyndelsestidspunktet for renteberegningen afhænger af, om kravet forrentes efter reglerne i renteloven eller erstatningsansvarsloven. Se nærmere nedenfor. Afgørelser om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, hvor der ydes erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a, skal derfor udtrykkeligt angive fra hvilket tidspunkt, beløbet skal forrentes. Hvis det samlede beløb består af både erstatning/godtgørelse, der skal forrentes efter renteloven, og erstatning/godtgørelse, der skal forrentes efter erstatningsansvarsloven, skal de forskellige begyndelsestidspunkter angives i forhold til de pågældende dele af det samlede beløb. Begyndelsestidspunktet ifølge renteloven Forrentning efter renteloven sker fra den dag, hvor erstatningskravet fremsættes over for anklagemyndigheden (fra den dag, hvor kravet modtages hos anklagemyndigheden). Det gælder både erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade, og uanset om der særskilt er rejst krav om renter af erstatningskravet. Det fremgår af rentelovens § 8, stk. 1, hvorefter renter af pengekrav uden for formuerettens område skal betales fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning til betaling af gælden, sammenholdt med retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, hvorefter et erstatningskrav i anledning af strafferetlig forfølgning skal fremsættes over for politidirektøren eller statsadvokaten, og retsplejelovens § 1018 f, stk. 1, hvorefter anklagemyndigheden på den erstatningssøgendes begæring skal indbringe kravet for retten, samt U 1982.745/1Ø og U 1992.6V. Det er Rigsadvokatens opfattelse, at et krav ikke kan anses for fremsat, før der foreligger et erstatningsgrundlag. Krav fra sigtede kan derfor som udgangspunkt tidligst fremsættes, når der foreligger en endelig dom eller påtaleopgivelse (eller en afgørelse om at indstille efterforskningen i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, i tilfælde, hvor mistænkte skal sidestilles med en sigtet). Hvis en påtale kunne være opgivet tidligere, og kravet dermed kunne være fremsat tidligere, kan der dog blive tale om forrentning fra et tidligere tidspunkt end kravets fremsættelse, jf. U 1991.606Ø og rentelovens § 3, stk. 5. Læs om, hvilke krav der forrentes efter reglerne i renteloven under pkt. 4.12.1. og 4.12.2. Begyndelsestidspunktet ifølge erstatningsansvarsloven Forrentning efter erstatningsansvarsloven sker som hovedregel fra 1 måned, efter at kravet blev fremsat over for anklagemyndigheden. Det følger af erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1, hvorefter godtgørelse og erstatning kan kræves betalt 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse, sammenholdt med erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2, hvorefter beløbet forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves betalt efter stk. 1. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at der tidligst vil kunne påløbe renter fra 1 måned efter erstatningskravets fremsættelse over for anklagemyndigheden, eftersom anklagemyndigheden ikke vil kunne bedømme erstatningens størrelse, før erstatningskravet er fremsat. Det fremgår desuden af forarbejderne, at fristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor anklagemyndigheden kunne og burde have indhentet de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere erstatningskravet og dets størrelse. For så vidt angår krav om godtgørelse for varigt mén eller erstatning for erhvervsevnetab løber fristen – i tilfælde, hvor en af parterne vælger at indhente en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) – i almindelighed fra det tidspunkt, hvor udtalelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foreligger. Læs mere i forarbejderne til lov nr. 463 af 7. juni 2001 om ændring af lov om erstatningsansvar, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv. (L 143 af 10. januar 2001, de specielle bemærkninger til § 16 (lovforslagets § 1, nr. 13 og 14). Læs mere om, hvilke krav der forrentes efter reglerne i erstatningsansvarsloven under pkt. 4.12.1. og 4.12.2. 4.12.4. Rentesatsen Ved fastsættelsen af rentesatsen er det afgørende, om erstatningskravet eller godtgørelsen er forfaldet før eller efter den 1. marts 2013. Det er alene forfaldsdagen (datoen for kravets opståen), der har betydning for rentesatsen. Spørgsmålet om, hvornår kravet er fremsat over for anklagemyndigheden, har derimod ingen betydning for forrentningssatsen. Det er Rigsadvokatens opfattelse, at et krav om erstatning efter retsplejelovens § 1018 a og § 1018 b anses for at være forfaldent på tidspunktet for påtaleopgivelse eller frifindelse. Et krav om erstatning efter retsplejelovens § 1018 c anses for at være forfaldent på det tidspunkt, hvor indgrebet er ophørt. Et krav om erstatning efter retsplejelovens § 1018 h anses for at være forfaldent på det tidspunkt, hvor skaden er indtrådt. Et krav om erstatning for personskade anses for at være forfaldet på det tidspunkt, hvor personskaden er indtrådt. Det er kun selve erstatnings- eller godtgørelsesbeløbet, der forrentes. Der beregnes ikke renters rente. Det her anførte vedrører alene forrentningssatsen for erstatningskrav. Spørgsmålet om, hvornår kravet forrentes fra, er behandlet under pkt. 4.12.3. Erstatningskrav eller godtgørelse, der er forfaldent før den 1. marts 2013 Erstatningskrav, der er forfaldet før den 1. marts 2013, forrentes med en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 7 procent. Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4, stk. 1 og 2, i lov nr. 1244 af 18. december 2012 om ændring af lov om renter ved forsinket betaling m.v., lov om erstatningsansvar og lov om forsikringsaftaler, jf. § 5, stk. 1, i den dagældende rentelov og § 16, stk. 2, i den dagældende erstatningsansvarslov. Erstatningskrav eller godtgørelse, der er forfaldet efter den 1. marts 2013 Krav om erstatning eller godtgørelse i anledning af strafferetlig forfølgning efter retsplejelovens kapitel 93 a forrentes med en årlig rentesats, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 procent. Som referencesats anvendes den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli det pågældende år. Det fremgår af rentelovens § 8, stk. 1, jf. § 5, stk. 1 og 2, og af erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2. 4.12.5. Skattepligt Renter af alle erstatningsbeløb er skattepligtige. 4.13. Modregning Hvis de almindelige betingelser for modregning er opfyldt, kan der som udgangspunkt foretages modregning for krav inden for strafferetsplejen, herunder f.eks. sagsomkostninger, bøder mv., i erstatning, der udbetales efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Modregning for sagsomkostninger kan foretages, uanset om sagsomkostningerne vedrører den sag, der har givet anledning til erstatning, eller andre straffesager, jf. U 1988.1057H. Hvem kan foretage modregning? Modregningen kan foretages af politidirektøren eller restanceinddrivelsesmyndigheden efter følgende retningslinjer: - Politidirektøren kan foretage modregning i forbindelse med udbetaling af erstatning, hvis den fordring, der foretages modregning for, ikke er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden. - Når fordringen overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, overgår alle kreditorbeføjelser vedrørende fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 3, stk. 1, i gældsinddrivelsesloven. Det gælder også beføjelsen til at foretage modregning for fordringen. Politidirektøren skal derfor undersøge, om den fordring, der skal danne grundlag for modregning, er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden. Hvis fordringen er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, skal politidirektøren orientere restanceinddrivelsesmyndigheden om sagen med henblik på, at restanceinddrivelsesmyndigheden foretager modregning med fordringen, inden politidirektøren udbetaler erstatningen. Klage over modregning Rigspolitiet behandler klager over politidirektørens modregning med bøder og sagsomkostninger i erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning. Landsskatteretten behandler klager over restanceinddrivelsesmyndighedens modregning med bøder og sagsomkostninger i erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning af. 5. Takstmæssige erstatningsbeløb Rigsadvokaten fastsætter hvert år takster for erstatningsbeløb for ikke-økonomisk skade (tort mv.) i forbindelse med frihedsberøvelser mv. Beløbene fastsættes på grundlag af erstatningsansvarslovens § 15 og bekendtgørelse om bl.a. tilpasningsprocenten for det pågældende finansår: Straffeprocessuelle indgreb foretaget i: 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 1. FRIHEDSBERØVELSE a. Kortvarige anholdelser (op til og med 10 min.) 950 kr. 950 kr. 950 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. b. Frihedsberøvelse* op til ét døgn 0-5 timer 2.700 kr. 2.800 kr. 2.800 kr. 2.900 kr. 2.900 kr. 3.000 kr. 3.100 kr. 5-10 timer 4.000 kr. 4.100 kr. 4.100 kr. 4.200 kr. 4.300 kr. 4.400 kr. 4.600 kr. 10-15 timer 5.200 kr. 5.400 kr. 5.500 kr. 5.600 kr. 5.700 kr. 5.800 kr. 6.000 kr. 15-24 timer 6.700 kr. 6.800 kr. 7.000 kr. 7.100 kr. 7.200 kr. 7.400 kr. 7.700 kr. c. Frihedsberøvelse* i mere end et døgn Første døgn 6.700 kr. 6.800 kr. 7.000 kr. 7.100 kr. 7.200 kr. 7.400 kr. 7.700 kr. Hvert påbegyndt efterfølgende døgn 850 kr. 850 kr. 850 kr. 900 kr. 900 kr. 950 kr. 950 kr. d. Isolation** 1.100 kr. 1.100 kr. 1.100 kr. 1.200 kr. 1.200 kr. 1.200 kr. 1.200 kr. e. Grove sædelighedssager Taksten for frihedsberøvelse forhøjes med 50 %*** f. Sager om drab, drabsforsøg og brandstiftelse, jf. strfl. § 180 Taksten for frihedsberøvelse forhøjes med 100 %*** 2. VISITATION (Særlige tilfælde) 400 kr. 400 kr. 400 kr. 400 kr. 400 kr. 450 kr. 450 kr. 3. RANSAGNING 1.300 kr. 1.300 kr. 1.300 kr. 1.400 kr. 1.400 kr. 1.400 kr. 1.500 kr. 4. LEGEMSUNDERSØGELSE 1.300 kr. 1.300 kr. 1.300 kr. 1.400 kr. 1.400 kr. 1.400 kr. 1.500 kr. 5. KONFRONTATION 1.300 kr. 1.300 kr. 1.300 kr. 1.400 kr. 1.400 kr. 1.400 kr. 1.500 kr. 6. BESLAGLÆGGELSE AF MOTORKØRETØJER Indtil 8 dage 900 kr. 900 kr. 950 kr. 950 kr. 950 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. For længerevarende indgreb - første uge 900 kr. 900 kr. 950 kr. 950 kr. 950 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Hver påbegyndt efterfølgende uge 450 kr. 450 kr. 500 kr. 500 kr. 500 kr. 500 kr. 500 kr. 7. INDDRAGELSE AF FØRERRET Indtil 8 dage 900 kr. 900 kr. 950 kr. 950 kr. 950 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. For længerevarende indgreb - første uge 900 kr. 900 kr. 950 kr. 950 kr. 950 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Hver påbegyndt efterfølgende uge 450 kr. 450 kr. 500 kr. 500 kr. 500 kr. 500 kr. 500 kr. 8. TELEFONAFLYTNING Indtil 8 dage 900 kr. 900 kr. 950 kr. 950 kr. 950 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. For længerevarende indgreb - første uge 900 kr. 900 kr. 950 kr. 950 kr. 950 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. efterfølgende uger 450 kr. 450 kr. 500 kr. 500 kr. 500 kr. 500 kr. 500 kr. 9. RUMAFLYTNING Indtil 8 dage 1.800 kr. 1.800 kr. 1.900 kr. 1.900 kr. 1.900 kr. 2.000 kr. 2.000 kr. For længerevarende indgreb - første uge 1.800 kr. 1.800 kr. 1.900 kr. 1.900 kr. 1.900 kr. 2.000 kr. 2.000 kr. Hver påbegyndt efterfølgende uge 900 kr. 900 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. * Frihedsberøvelse = anholdelse, varetægtsfængsling eller opretholdt anholdelse, jf. retsplejelovens § 760, stk. 4. ** Taksten anvendes for hvert påbegyndt døgn, der har været anvendt isolation under varetægtsfængsling. Der ydes ikke isolationstillæg for det første døgn af en frihedsberøvelse. *** I sager, hvor erstatningssøgende er frihedsberøvet som følge af en sigtelse for grov sædelighedskriminalitet, drab, drabsforsøg eller brandstiftelse, jf. straffelovens § 180, anvendes den forhøjede takst fra frihedsberøvelsens påbegyndelse til løsladelse. I sager, hvor den erstatningssøgende har været varetægtsfængslet, er det dog en betingelse for forhøjelse af taksten i perioden, hvor erstatningssøgende har været varetægtsfængslet, at sigtelsen for grov sædelighedskriminalitet, drab, drabsforsøg eller brandstiftelse, jf. straffelovens § 180, har indgået i fængslingsgrundlaget. Det gælder uanset, om sigtelsen for grov sædelighedskriminalitet, drab, drabsforsøg eller brandstiftelse, jf. § 180, opretholdes under varetægtsfængslingen, jf. TfK2016. 1333/2. Hvis erstatningssøgende indledningsvist er frihedsberøvet som følge af en sigtelse for grov sædelighedskriminalitet, drab, drabsforsøg eller brandstiftelse, jf. § 180, men varetægtsfængslingen alene er begrundet i en mindre belastende bestemmelse, f.eks. straffelovens § 181 eller § 245, stk. 1, jf. § 246, ydes der forhøjet erstatning fra frihedsberøvelsens påbegyndelse til tidspunktet for grundlovsforhørets afslutning. 6. Love og forarbejder mv. Love og forarbejder – Betænkning nr. 801/1977 om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning – Lovforslag nr. L134 af 16. december 1977 til lov om ændring af retsplejeloven m.v. – Lov nr. 463 af 7. juni 2001 om ændring af lov om erstatningsansvar, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv. – Lovforslag nr. L143 af 10. januar 2001 – Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9809 af 12. december 2005 om behandling af sager om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a – Lov nr. 658 af 11. juni 2024 (Gennemførelse af aftale om initiativer vedrørende omgørelsesfristen i straffesager) Andre dokumenter – Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, bind 2 Bilag Bilag 1: Standardkoncept erstatningsindstilling (udarbejdet af Københavns Politi) Bilag 2: Checkliste – Indstilling fra politidirektøren til statsadvokaten i erstatningssager Rigsadvokaten, den 1. juli 2024 Rigsadvokaten / Rigsadvokaten

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9552

retsinformation

74283a0f2fa740716a06cfa7ab1ff977154c8b8e132b43b616f2dedd1bbb5622

2024-08-13

2024-07-01

2025-01-02

92e49834-deea-4ea2-9f24-483fae350e7f

DK

dan

implementing_act

valid

Bekendtgørelse om ikrafttræden af § 1, nr. 2 og 12, i lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven (Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.)

Bekendtgørelse om ikrafttræden af § 1, nr. 2 og 12, i lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven (Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.) I medfør af § 6, stk. 3, i lov nr. 1565 af 12. december 2023 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven (Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.) fastsættes: § 1. § 1, nr. 2 og 12, i lov nr. 1565 af 12. december 2023 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven (Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.) sættes i kraft. § 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. august 2024. Skatteministeriet, den 9. august 2024 Jeppe Bruus / Annemette Ottosen

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/951

retsinformation

07b89a85d714de065bcde4e8d23bf95e734495dd6d8bf2f71436d7fd33c1bf24

2024-08-13

2024-08-09

2025-01-02

e3437d7b-c1c9-4d2c-9633-7a92d9c3dcf1

DK

dan

international_regulation

valid

Bekendtgørelse af brevveksling vedrørende aftalen af 22. september 2022 med De Forenede Nationer om kontorernes status i Danmark, og anvendelsen af aftalen for Verdenssundhedsorganisationen, WHO

Bekendtgørelse af brevveksling vedrørende aftalen af 22. september 2022 med De Forenede Nationer om kontorernes status i Danmark, og anvendelsen af aftalen for Verdenssundhedsorganisationen, WHO Ved brevveksling af 7. september 2023 og 5. december 2023 mellem Kongeriget Danmark og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er der indgået en aftale mellem Kongeriget Danmark og WHO om Verdenssundhedsorganisationens status i Kongeriget Danmark, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 6 af 8. marts 2024, Lovtidende C. Brevvekslingen har følgende ordlyd: Oversættelse Ministry of Foreign Affairs Udenrigsministeriet The Minister for Foreign Affairs Udenrigsministeren Copenhagen, 7 September 2023 København, den 7. September 2023 Dear Regional Director, Hr. regionaldirektør, I have the honour to refer to the following: Jeg har den ære at henvise til følgende: Recalling that the Kingdom of Denmark and the World Health Organization (WHO) signed the “Agreement between the World Health Organization and the Government of Denmark’ on 29 June 1955”; I erindring om at Kongeriget Danmark og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) den 29. juni 1955 undertegnede ”Overenskomst mellem Verdenssundhedsorganisationen og Danmarks regering”, Acknowledging that on 22 September 2022, Denmark and the United Nations signed the ‘Agreement between the United Nations and the Kingdom of Denmark concerning the Status of the Offices of the United Nations in the Kingdom of Denmark’ (the ‘Agreement’), as well as supplementary agreements pursuant to Article 26 of the Agreement, including the ‘Exchange of Letters on Immunity of Danish Nationals’, the ‘Exchange of Letters on EU Law’ and the ‘Exchange of Letters on Transitional Arrangements’ relating to the Agreement (collectively, the ‘underlying legal documents’, including the guidance document ‘Supplementary Paper on Operational Guidelines’), to ensure that the various entities of the United Nations in Denmark are operating under the same legal framework; I erkendelse af at Danmark og De Forenede Nationer den 22. september 2022 undertegnede ”Aftale mellem De Forenede Nationer og Kongeriget Danmark om status for De Forenede Nationers kontorer i Kongeriget Danmark” (”aftalen”) samt tillægsaftaler i henhold til aftalens artikel 26, herunder ”Brevveksling om danske statsborgeres immunitet”, ”Brevveksling om EU-retten” og ”Brevveksling om overgangsbestemmelser” vedrørende aftalen (samlet benævnt ”de underliggende juridiske dokumenter”, herunder vejledningen ”Supplerende dokument om operationelle retningslinjer”, for at sikre, at de forskellige enheder under De Forenede Nationer i Danmark arbejder inden for de samme retlige rammer; I have further the honour to propose that the Kingdom of Denmark and the World Health Organization agree as follows: Jeg har endvidere den ære at foreslå, at Kongeriget Danmark og Verdenssundhedsorganisationen bliver enige om følgende: The Agreement and the underlying legal documents between Denmark and the United Nations shall apply mutatis mutandis to WHO in Denmark, subject to the present Exchange of Letters, in accordance with Article 28 (6) of the Agreement stating that the ‘Agreement shall apply to other Offices, including Specialized Agencies and related organizations of the United Nations system, that have concluded an exchange of letters with Denmark applying the Agreement mutatis mutandis to such entity, and terminating any relevant existing host country agreement between Denmark and such entity, which shall enter into force as at the date of signature of the relevant exchange of letters’. Aftalen og de underliggende juridiske dokumenter mellem Danmark og De Forenede Nationer finder tilsvarende anvendelse på WHO i Danmark, i henhold til den nærværende brevveksling, i overensstemmelse med artikel 28, stk. 6, i aftalen, hvoraf det fremgår, at ”aftalen er gældende for andre kontorer, herunder særorganisationer og tilknyttede organisationer i FN-systemet, som har haft en brevveksling med Danmark om at lade aftalen finde tilsvarende anvendelse på en sådan enhed og om at bringe enhver relevant bestående værtskabsaftale mellem Danmark og en sådan enhed til ophør, idet aftalen i så fald træder i kraft på datoen for undertegnelsen af den pågældende brevveksling”. The World Health Organization, as well as the WHO Director General and WHO/EURO Regional Director, and the staff of the Organization, shall also continue to enjoy in the Kingdom of Denmark, the same privileges and immunities as those granted to specialized agencies of the United Nations and as those granted to executive heads and to the staff of the Organization in Denmark respectively by virtue of the Convention on the Privileges and Immunities of the Specialized Agencies adopted by the General Assembly on 21 November 1947, to which Denmark acceded on 25 January 1950, without reservation. Verdenssundhedsorganisationen samt generaldirektøren og regionaldirektøren for WHO’s regionale kontor i Europa og organisationens ansatte skal i Kongeriget Danmark fortsat nyde de samme privilegier og immuniteter som dem, der er tilstået De Forenede Nationers særorganisationer, og de samme privilegier og immuniteter, der er tilstået henholdsvis ledere og ansatte i organisationen i Danmark i henhold til konventionen om rettigheder og immuniteter for de særlige institutioner, som blev vedtaget på Generalforsamlingen den 21. november 1947, og som Danmark tiltrådte den 25. januar 1950 uden forbehold. If the World Health Organization agrees to this proposal, I propose that this letter and a letter of confirmation in response from the WHO shall constitute an agreement between the WHO and the Kingdom of Denmark pursuant to Article 28 of the Agreement, which shall enter into force on the date of signature of your response to this letter, and that on the same date, the Agreement between the World Health Organization and the Government of Denmark signed on 29 June 1955 will be terminated. Hvis Verdenssundhedsorganisationen kan tilslutte sig dette forslag, foreslår jeg, at nærværende brev og et bekræftende brev fra WHO til besvarelse heraf i henhold til artikel 28 i aftalen skal udgøre en aftale mellem WHO og Kongeriget Danmark, som træder i kraft på datoen for undertegnelsen af Deres besvarelse af dette brev, og at aftalen af 29. juni 1955 mellem Verdenssundhedsorganisationen og Danmarks regering på samme dato bringes til ophør. Please accept the assurances of my highest consideration. Modtag venligst forsikringen om min mest udmærkede højagtelse. Lars Løkke Rasmussen Lars Løkke Rasmussen Hans Henri P. Kluge Hans Henri P. Kluge Regional Director for Europe of Regionaldirektør for Verdenssundhedsorganisationens the World Health Organization regionale kontor i Europa Copenhagen København Regional Director for Europe of the Regionaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationens World Health Organization regionale kontor i Europa Copenhagen, 5 December 2023 København, den 5. december 2023 Dear Sir, Hr. minister, I have the honour to refer to your note dated 7 September 2023 (enclosed) regarding the Agreement between the United Nations and the Kingdom of Denmark concerning the Status of the Offices of the United Nations in the Kingdom of Denmark (the ‘Agreement’) as well as the underlying legal documents as defined in such note, and proposing their application mutatis mutandis to the World Health Organization (WHO) through the relevant exchange of letters. Jeg har den ære at henvise til Deres brev af 7. september 2023 (vedhæftet) vedrørende Aftale mellem De Forenede Nationer og Kongeriget Danmark om status for De Forenede Nationers kontorer i Kongeriget Danmark (”aftalen”) såvel som de underliggende juridiske dokumenter, som defineret i et sådant brev, og foreslår at lade aftalen finde tilsvarende anvendelse for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ved pågældende brevveksling. I have the further honour to confirm the acceptance of WHO of the proposal contained in your note, and the further proposal that such note and this response thus constitute an agreement between WHO and the Kingdom of Denmark pursuant to Article 28 of the Agreement, which shall enter into force on the same date of this response. The Agreement between WHO and the Government of Denmark signed on 29 June 1955 is hereby terminated. Jeg har den yderligere ære at bekræfte WHO’s accept af forslaget indeholdt i Deres brev og det yderligere forslag om, at Deres brev og nærværende besvarelse heraf således i henhold til artikel 28 i aftalen udgør en aftale mellem WHO og Kongeriget Danmark, som træder i kraft på datoen for nærværende besvarelse. Aftalen mellem WHO og Danmark undertegnet den 29. juni 1955 er hermed bragt til ophør. Yours very truly, Med venlig hilsen Dr Hans Henri P. Kluge Hans Henri P. Kluge Regional Director Ministry of Foreign Affairs Udenrigsministeriet Minister for Foreign Affairs Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen Lars Løkke Rasmussen Aftalen trådte i kraft på datoen for Verdenssundhedsorganisationens svarnote, den 5. december 2023. Den engelsksprogede udgave har retskraft, ikke den uformelle danske oversættelse . Udenrigsministeriet, den 5. august 2024 Lars Løkke Rasmussen

https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/2024/11

retsinformation

55939e2ed832163eda02e629fbf67fd8e2dfa4f4a9e713f032e20a0d03a86817

2024-08-13

2024-08-05

2025-01-02

37563f46-8559-4269-8982-ca793aac8bb9

DK

dan

regulation

valid

Bekendtgørelse om tilsagnsforhøjelse i forbindelse med visse tilskud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter m.v.

Bekendtgørelse om tilsagnsforhøjelse i forbindelse med visse tilskud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter m.v. I medfør af § 2, stk. 1, i lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 31, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser: § 1. For tilsagn meddelt i henhold til følgende bekendtgørelser, hvor projektet ikke er afsluttet, kan tilsagnsbeløbet til etablering af vådområdeprojekter til fjernelse af fosfor og til etablering af lavbundsprojekter forhøjes i ganske særlige tilfælde i forbindelse med ændring af projektet: 1) Bekendtgørelse nr. 195 af 24. februar 2017 om tilskud til vådområde- og lavbundsprojekter. 2) Bekendtgørelse nr. 837 af 22. juni 2018 om tilskud til vådområde- og lavbundsprojekter. 3) Bekendtgørelse nr. 1600 af 14. december 2018 om tilskud til vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder. 4) Bekendtgørelse nr. 1523 af 16. december 2019 om tilskud til vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder. 5) Bekendtgørelse nr. 318 af 1. marts 2021 om tilskud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter. § 2. For tilsagn meddelt i henhold til følgende bekendtgørelser, hvor projektet ikke er afsluttet, kan tilsagnsbeløbet til etablering af vådområdeprojekter til fjernelse af fosfor forhøjes i ganske særlige tilfælde i forbindelse med ændring af projektet: 1) Bekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2015 om tilskud til kommunale kvælstof- og fosforvådområdeprojekter. 2) Bekendtgørelse nr. 576 af 2. juni 2016 om tilskud til kommunale kvælstof- og fosforvådområdeprojekter. § 3. For tilsagn meddelt i henhold til følgende bekendtgørelser, hvor projektet ikke er afsluttet, kan tilsagnsbeløbet forhøjes i ganske særlige tilfælde i forbindelse med ændring af projektet: 1) Bekendtgørelse nr. 951 af 30. juli 2010 om tilskud til kommunale vådområdeprojekter. 2) Bekendtgørelse nr. 840 af 15. august 2012 om tilskud til statslige vådområdeprojekter. § 4. For tilsagn meddelt i henhold til bekendtgørelse nr. 1095 af 10. august 2016 om tilskud til naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder, hvor projektet ikke er afsluttet, kan tilsagnsbeløbet forhøjes i ganske særlige tilfælde i forbindelse med ændring af projektet. § 5. For tilsagn meddelt i henhold til bekendtgørelse nr. 953 af 6. juli 2017 om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold og om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning, hvor projektet ikke er afsluttet, kan tilsagnsbeløbet forhøjes i ganske særlige tilfælde i forbindelse med ændring af projektet. § 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. august 2024. Landbrugsstyrelsen, den 6. august 2024 Lars Gregersen / Asger Petersen

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/949

retsinformation

f9dd1ccba38d49e39a80de00eafdd60312e3bff1638230baa1b2b0b61cb4744b

2024-08-08

2024-08-06

2025-01-02

4f1fa5a2-3ced-4798-86eb-d6f3a8ad56bd

DK

dan

regulation

valid

Bekendtgørelse om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser

Bekendtgørelse om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser I medfør af § 5 a, stk. 5, og § 16 a, stk. 1 og 2, i lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte, som ændret ved lov nr. 1558 af 12. december 2023 og lov nr. 675 af 11. juni 2024, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner § 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på tilskud, der efter ansøgning ydes til trykte og digitale skrevne lokale ugeaviser, der har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder. Stk. 2. Tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser kan ydes til trykte ugeaviser og digitale ugeaviser, der primært består af tekstindhold. Stk. 3. Tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser kan også ydes til ugeaviser med nyhedsindhold, der primært består af levende billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog udgøre en betydelig del af ugeavisens samlede indhold, minimum én tredjedel, og have en selvstændig værdi. § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Ugeavis: Selvstændig trykt eller digital lokal ugeavis eller ugeavislignende publikation inklusiv alle de tilknyttede platforme og versioner. 2) Trykt ugeavis: En periodisk udgivelse, der udkommer minimum 12 gange årligt, og som distribueres til et bredere publikum på trykt papir eller lignende materiale, såsom avispapir, indeholdende skrevne artikler, nyheder, annoncer og andre opdateringer af interesse for det lokale samfund eller den pågældende lokale målgruppe og kan indeholde tekst, billeder m.v. 3) Digital ugeavis: En periodisk udgivelse eller version af ugeavisen, der udkommer eller stilles til rådighed for brugerne minimum 12 gange årligt, og som distribueres til et bredere publikum elektronisk via internettet eller andre digitale platforme, indeholdende skrevne artikler, nyheder, annoncer og andre opdateringer af interesse for det lokale samfund eller den pågældende lokale målgruppe og kan understøttes af billeder, lyd, videoindhold m.v. 4) Blog og debatforum: Opinions-, holdnings- og livsstilsformat mv., hvor der ikke sker en forhåndsredigering, redaktionel udvælgelse eller lignende, og hvis indhold ikke kan karakteriseres som redaktionelt. 5) Lokal ugeavis: En ugeavis hvis indhold overvejende er af interesse for beboere i et geografisk afgrænset lokalt område såsom en kommune, et bymæssigt kvarter eller et naturligt handelsdistrikt m.v. 6) Geografisk område: Et afgrænset lokalt område såsom en kommune, et bymæssigt kvarter eller et naturligt handelsdistrikt m.v., som ved ansøgning angives som ugeavisens dækningsområde. 7) Redaktionelle omkostninger: Omkostninger, der er forbundet med produktion af redaktionelt indhold til den pågældende ugeavis. Kapitel 2 Støttebetingelser § 3. Tilskud efter § 1 kan alene ydes til ugeaviser, der ikke samtidig modtager tilskud i form af 1) redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4 i lov om mediestøtte, 2) redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b i lov om mediestøtte, 3) etableringsstøtte, jf. § 7 i lov om mediestøtte, eller 4) tilskud efter lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter. Stk. 2. Der ydes ikke tilskud til: 1) Ugeaviser, der ejes helt eller delvist af offentlige institutioner eller af offentligt finansierede selskaber eller lignende. 2) Ugeaviser, hvis hovedformål er kommerciel reklame. 3) Ugeaviser, der alene er rettet mod eller alene kan tilgås af bestemte erhvervs- og faggrupper, medlemmer af arbejdsgiver, arbejdstager- eller brancheorganisationer, politiske partier eller ansatte i offentlige institutioner m.v. 4) Ugeaviser, hvor der er en direkte tilknytning mellem det redaktionelle stof og annoncerne. 5) Ugeaviser med anden interessefremmende karakter, herunder lokale turisme- og erhvervsblade m.v., eller publikationer fra foreninger og organisationer. 6) Blogs eller debatfora, der ikke er tilknyttet en ugeavis. 7) Ugeaviser, hvis indhold efter en konkret vurdering fra Medienævnet anses for i overvejende grad at være automatisk genereret uden egentlig selvstændig redaktionel behandling. § 4. Det er en betingelse for at opnå tilskud, jf. § 1, at en ugeavis 1) er en selvstændig ugeavis med en ansvarshavende redaktør, 2) er en lokal ugeavis, 3) på redaktionen har redaktionelle medarbejdere, som sammen med den ansvarshavende redaktør udgør minimum 0,5 lønnet redaktionelt årsværk, 4) har et indhold, hvor mindst en fjerdedel af det samlede indhold er redaktionelt stof i form af artikler m.v., 5) i det redaktionelle stof dækker flere forskellige emner, 6) i det redaktionelle stof behandler nyhedsstof overvejende i form af lokalt stof, 7) har et indhold, hvor mindst en tolvtedel af det samlede indhold er selvstændigt journalistisk bearbejdet stof med henblik på offentliggørelse i den pågældende ugeavis, 8) udkommer i ny udgave minimum 12 gange årligt, og 9) er omfattet af Pressenævnets kompetence eller på ansøgningstidspunktet er anmeldt hos Pressenævnet. Stk. 2. Ved vurderingen af, om en ugeavis er en selvstændig ugeavis, jf. stk. 1, nr. 1, lægges der bl.a. vægt på, at 1) ugeavisens redaktionelle stof har en specifik og selvstændig værdi for ugeavisen, og 2) ugeavisen har et selvstændigt brand. Stk. 3. Ved en vurdering af, om ugeavisen er lokal, jf. stk. 1, nr. 2, lægges der bl.a. vægt på, at 1) en væsentlig andel af det redaktionelle stof behandler lokale forhold i det pågældende geografiske område, 2) en væsentlig andel af det selvstændigt journalistisk bearbejdede stof behandler lokale forhold i det pågældende geografiske område, 3) der i ugeavisen jævnligt optræder redaktionelt stof fra hele det pågældende geografiske område, og 4) ugeavisens brand og profil afspejler, at der er tale om en lokal ugeavis fra det pågældende geografiske område. Stk. 4. I opgørelsen af de redaktionelle årsværk, jf. stk. 1, nr. 3, indgår lønnede indholdsproducerende medarbejdere, herunder lønnede praktikanter samt redaktionelle ledere med kreativ redaktionel slutproduktion til den pågældende ugeavis. Et redaktionelt årsværk kan bestå af flere medarbejdere. Freelancemedarbejdere tæller ikke med ved opgørelsen af redaktionelle årsværk. Stk. 5. Ved redaktionelt stof, jf. stk. 1, nr. 4, forstås indhold, der ikke er annoncer. Andelen af redaktionelt stof opgøres som et gennemsnit over tre fortløbende udgivelser eller versioner af ugeavisen. Ved vurderingen af digitale ugeavisers indhold sker opmålingen på baggrund af ugeavisens wireframe. Stk. 6. Ved flere forskellige emner, jf. stk. 1, nr. 5, forstås redaktionelt stof om f.eks. kultur, politik, samfund m.v. fra det pågældende geografiske område. Stk. 7. Ved lokalt stof, jf. stk. 1, nr. 6, forstås et indhold, som handler om lokale forhold, og som derfor kan have en særlig interesse for befolkningen i det pågældende geografiske område samt de umiddelbart tilgrænsende områder. Stk. 8. Ved selvstændigt journalistisk bearbejdet stof med henblik på offentliggørelse i den pågældende ugeavis, jf. stk. 1, nr. 7, forstås produktion af indhold, der er aftalt med ugeavisen, og som er initieret, igangsat, udført af eller for, publiceret i og betalt af ugeavisen. Klummer, kommentarer, blogindlæg m.v. som leveres uden betaling kan tælles med som selvstændigt journalistisk bearbejdet stof, såfremt den pågældende bidragsyder er fast tilknyttet ugeavisen. Andelen af selvstændigt journalistisk bearbejdet stof opgøres som et gennemsnit over tre fortløbende udgivelser eller versioner af ugeavisen. Stk. 9. Ved en ny udgave, jf. stk. 1, nr. 8, forstås en trykt udgivelse eller en digital version af ugeavisen, som stilles til rådighed for brugerne, og som indeholder mindst 10 artikler i form af redaktionelt stof, der adskiller sig fra tidligere publicerede artikler i ugeavisen. En trykt udgivelse eller digital version, som ikke indeholder 10 nye artikler som omhandlet i 1. pkt., kan alligevel tælles med som en ny udgave efter stk. 1, nr. 8, hvis den sammen med den foregående og den efterfølgende udgivelse eller version i gennemsnit har mindst 10 nye artikler. Kapitel 3 Administration, ansøgning, dokumentation og vilkår § 5. Medienævnet varetager administrationen af tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder træffer afgørelse, fører kontrol og tilsyn, jf. kapitel 2 i lov om mediestøtte. Stk. 2. Slots- og Kulturstyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for Medienævnet. § 6. Tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser ydes på baggrund af en ansøgning. Ansøgningen indsendes til Medienævnet inden en af Medienævnet fastsat frist, jf. § 15. Stk. 2. Inden for den fastsatte frist, jf. stk. 1, kan der indsendes én ansøgning per ugeavis. § 7. Ved ansøgning, jf. § 6, stk. 1, skal ansøger oplyse 1) om ugeavisen oppebærer redaktionel produktionsstøtte, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner eller etableringsstøtte i henhold til lov om mediestøtte, eller tilskud efter lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter, jf. § 3, stk. 1, 2) om ugeavisen er ejet helt eller delvist af offentlige institutioner eller af offentligt finansierede selskaber eller lignende, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, 3) om ugeavisens hovedformål er kommerciel reklame, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, 4) om ugeavisen alene er rettet mod eller alene kan tilgås af bestemte erhvervs- og faggrupper, medlemmer af arbejdsgiver, arbejdstager- eller brancheorganisationer, politiske partier eller ansatte i offentlige institutioner m.v., jf. § 3, stk. 2, nr. 3, 5) om der i ugeavisen er en direkte tilknytning mellem det redaktionelle stof og annoncerne, jf. § 3, stk. 2, nr. 4, 6) om ugeavisen har anden interessefremmende karakter såsom lokale turisme- og erhvervsblade eller publikationer fra foreninger og organisationer, jf. § 3, stk. 2, nr. 5, og 7) om ugeavisens indhold i overvejende grad er automatisk genereret uden egentlig selvstændig redaktionel behandling, jf. § 3, stk. 2, nr. 7. § 8. Ansøgere skal ud over de i § 7 anførte oplysninger indsende følgende: 1) Dokumentation for, at ugeavisen opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 1-9. 2) En opgørelse over ugeavisens redaktionelle omkostninger opgjort i det seneste regnskabsår, hvor der foreligger årsregnskab, jf. dog stk. 5. Stk. 2. Ugeaviser, hvor opgørelsen over de redaktionelle omkostninger udgør mindre end 167.000 kr., skal vedlægge en erklæring på tro og love om opgørelsens rigtighed. Stk. 3. Uanset stk. 2 kan Medienævnet kræve, at opgørelsen over de redaktionelle omkostninger skal vedlægges en revisorpåtegnet erklæring, herunder i tilfælde, hvor den faktiske støtte udgør 100.000 kr. eller derover. Stk. 4. Ugeaviser, hvor opgørelsen over de redaktionelle omkostninger udgør 167.000 kr. eller derover, skal vedlægge en revisorpåtegnet erklæring. Den revisorpåtegnede erklæring, skal til enhver tid følge bekendtgørelsen om godkendte revisorers erklæringer og de af Medienævnet udarbejdede vejledninger herom. Stk. 5. Ugeaviser omfattet af § 12, stk. 2, skal i stedet for oplysningerne efter stk. 1, nr. 2, indsende en opgørelse over ugeavisens budgetterede redaktionelle omkostninger i det seneste år før tilskudsåret. Stk. 6. Medienævnet kan kræve, at opgørelsen, jf. stk. 1, nr. 2, skal vedlægges grunddokumentation. § 9. Det er en betingelse for at modtage redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, at udgiveren af ugeavisen afgiver de nødvendige oplysninger til brug for fordelingen og udbetalingen. Stk. 2. Det påhviler tilskudsmodtager straks at meddele Medienævnet, såfremt der sker væsentlige ændringer i de oplysninger, der har dannet grundlag for tildeling af tilskud. Stk. 3. Støtten ophører fra det tidspunkt, hvor en ugeavis ikke længere opfylder betingelserne i § 4. Stk. 4. Vurderingen af, om en ugeavis er støtteberettiget, foretages som en samlet vurdering på baggrund af et af Medienævnet fastsat antal udgivelser. Vurderingen foretages i forbindelse med ansøgningen og eventuelt i løbet af tilskudsåret. § 10. Medienævnet kan af ansøger kræve de oplysninger, som Medienævnet finder nødvendige for behandlingen af ansøgningen, og som er nødvendige for administration af tilskudsordningen. Stk. 2. Medienævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger. Stk. 3. Såfremt Medienævnet ikke modtager tilstrækkelige oplysninger fra ansøger, kan der gives afslag på ansøgningen. § 11. Har en ugeavis én gang modtaget redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 1, registreres ugeavisen som modtager af redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser i Medienævnet. Stk. 2. Ved efterfølgende ansøgningsrunder skal ugeavisen, jf. stk. 1, alene indsende de oplysninger, som fremgår af § 8, stk. 1, nr. 2, til brug for beregning af tilskuddet for året. Kapitel 4 Udmåling af støtte § 12. Tilskud beregnes i forhold til de enkelte ugeavisers redaktionelle omkostninger, og det beløb, der i tilskudsåret er afsat til formålet på finansloven. Omkostningerne opgøres på ansøgningstidspunktet på baggrund af det seneste regnskabsår, hvor der foreligger årsregnskab. Stk. 2. For ugeaviser, der ikke er udkommet i hele det seneste regnskabsår, hvor der foreligger årsregnskab, beregnes tilskud i stedet på baggrund af et revisorpåtegnet budget for de redaktionelle omkostninger i det seneste år før tilskudsåret. Budgettet skal være opdateret på baggrund af de faktiske omkostninger på ansøgningstidspunktet. Stk. 3. Medienævnet udarbejder en vejledning om, hvad der kan medregnes som redaktionelle omkostninger. § 13. Tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser kan maksimalt udgøre 60 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger og maksimalt 1,0 mio. kr. årligt. Stk. 2. Tilskud ydes for et finansår. Kapitel 5 Udbetaling m.v. § 14. Udbetaling af tilskud foretages, når Medienævnet har afsluttet behandlingen af årets ansøgninger. Stk. 2. Tilskud kan udbetales ratevist. Stk. 3. Tilskud udbetales til udgivers NemKonto. Digital kommunikation § 15. Ansøgninger efter denne bekendtgørelse indsendes ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Slots- og Kulturstyrelsen stiller til rådighed. Ansøgninger, der ikke indgives ved denne form for digital selvbetjening, afvises af Medienævnet, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Rigtigheden af oplysningerne på den digitale ansøgning bekræftes ved digital signatur. Stk. 3. Hvis Medienævnet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøger ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, kan Medienævnet tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Medienævnet bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Medienævnet. Tilsyn og sanktioner § 16. Medienævnet fører tilsyn med ordningen, herunder ved stikprøvekontrol ved ansøgere af tilskud og modtagere af redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser. Stk. 2. Medienævnet kan af tilskudsmodtager kræve de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn og kontrol med udbetalt tilskud. § 17. Medienævnet kræver udbetalt tilskud helt eller delvist tilbagebetalt og tilbagekalder tilsagn om tilskud i tilfælde af, at 1) tilskudsmodtager har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgninger eller dokumentation, samt i tilfælde hvor tilskudsmodtager ikke opfylder de betingelser, der er knyttet til tilskuddet, eller ikke gennemfører de forudsatte aktiviteter, eller 2) ugeavisen eller udgiver ikke opfylder de i bekendtgørelsen fastsatte krav, herunder hvis det pågældende ugeavis ved en efterfølgende klagesag hos Pressenævnet vurderes ikke at være omfattet af Pressenævnets kompetence i støtteperioden, jf. § 4, stk. 1, nr. 9. Stk. 2. Medienævnet kan ud fra en samlet vurdering kræve en forholdsmæssig tilbagebetaling af det tildelte tilskud, såfremt en ugeavis sammenlægges eller nedlukkes i løbet af tilskudsåret. Stk. 3. Medienævnet kan i umiddelbar forlængelse af en afgørelse efter stk. 1 fastsætte skærpede vilkår for tilskud til en ugeavis, herunder om aflevering af redegørelser, dokumentation m.v., hvis dette er nødvendigt for at forebygge yderligere overtrædelser. Stk. 4. Medienævnet vil bringe udbetaling af støtte til en ugeavis til ophør, hvis det ud fra en samlet vurdering må anses for åbenbart, at grundlaget for støtte er bortfaldet. Kapitel 6 Klageadgang § 18. Medienævnets afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 14 i lov om mediestøtte. Kapitel 7 Ikrafttrædelsesbestemmelse § 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. august 2024. Kulturministeriet, den 5. august 2024 Jakob Engel-Schmidt / Franciska Vinde Dirchsen

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/946

retsinformation

88dcaa344a4ddc41c6e39139c089a125385522a0129077cda5e2f623853c38ab

2024-08-07

2024-08-05

2025-01-02

3e84142d-75c7-48ac-a564-dc94a0f5a77d

DK

dan

decision

valid

Godtgørelse af elafgift af elforbruget til opladning af elbiler kombineret med et afgiftsfritaget solcelleanlæg, der ikke nettoafregner

Godtgørelse af elafgift af elforbruget til opladning af elbiler kombineret med et afgiftsfritaget solcelleanlæg, der ikke nettoafregner Spørger, som var en ladestandervirksomhed, anmodede om at få bekræftet, at virksomheden kunne opnå godtgørelse af elafgift af elektricitet efter særordningen for elbiler, når elbilkunderne har egne solcelleanlæg, der kunne producere strøm til husstanden og det kollektive elnet. Når strømmen anvendes direkte i husstanden, vil den være afgiftsfritaget. Anmodningen omfattede dog ikke elbilkunder med egne solcelleanlæg, som var omfattet af den midlertidige afgiftsfritagelse under nettomålerordningen. Skatterådet besvarede spørgsmålet benægtende, da det ift. Spørgers påtænkte situation ikke ville kunne fastlægges med sikkerhed, at der blev betalt elafgift af elforbruget i Spørgers ladestandere svarende til, at der var sikkerhed for, at der ikke blev ydet godtgørelse af en afgift, der ikke var betalt. Skatterådsmøde 25. juni 2024 - SKM2024.367.SR Spørgsmål 1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan opnå tilbagebetaling af elafgift af elforbruget til opladning af elbiler efter § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer for en påtænkt model, hvorefter opladningen sker via Spørgers ladestander på elbilkundens adresse mellem kl. 22 og 6, hvor kundens solcelleanlæg, som ikke er afgiftsfritaget under nettomålerordningen, ikke producerer strøm, og Spørger kan dokumentere, at opladningen sker mellem kl. 22 og 6, og at der i dette tidsrum udelukkende bruges afgiftspligtig strøm fra elnettet til opladningen af elbilen, og samtlige aktiviteter er omfattet af elbilkundens aftagenummer for elektricitet? Svar 1. Nej Beskrivelse af de faktiske forhold Spørger ønsker at etablere en virksomhedsaktivitet, som skal bestå i at være ladeoperatør med full service med flatrate betaling. Det vil sige, at kunder betaler et fast beløb, som dækker alle services ved hjemmeladning inkl. strømforbrug, refusionsabonnement og serviceaftale. Der er behov for en tilkendegivelse/bindende svar om, at Spørger, fordi Spørger netop kan dokumentere energimængden, kan tilbyde elbilsejere at kunne hjælpe dem med at få refusion af elafgiften på den mængde energi, der lades i elbilens batteri på adressen. Kundesegmentet vil naturligt være kunder (primært private) med elbil, som også har solceller monteret på adressen. Kundesegmentet vil dog ikke omfatte kunder med solcelleanlæg med afgiftsfritagelse under nettomålerordningen. Spørger er bevidst om, at der som udgangspunkt ikke er mulighed for at refundere dem elafgiften, da det ikke med sikkerhed kan fastlægges, hvorvidt der er betalt afgift på det aktuelle elforbrug. Men under den forudsætning, at der lades om natten, vil det jo ikke være muligt at lade med elproduktionen fra solcellerne. Derfor vil den ladede mængde kWh være afgiftsbelagt. Med reference til SKM2018. 220. SR: I den herunder udklippede formulering står der netop, at hvis man kan dokumentere, at den forbrugte mængde energi er til opladning af en elbil, vil der være tale om afgiftsbelagt energiforbrug (Skattestyrelsen: Udklippet er fra spørgerens begrundelse i SKM2018. 220. SR): "Principielt kunne det antages, at en egenproducent udelukkende opladede sin elbil om natten, og at solcelleanlæggets elproduktion aldrig ville overlappe det faktiske elforbrug, da det finder sted om natten og elproduktionen finder sted i dagtimerne. I denne situation ville der næppe være tvivl om, at den øgede nettoleverede elektricitet kommer fra forsyningsnettet og dermed ville være afgiftspligtigt. Her ville der således ikke være tvivl om, hvorvidt de almindelige regler for godtgørelse af elafgift ville være gældende. Dette er dog blot et tænkt eksempel. Det afgørende er, at praksis på området tager udgangspunkt i kundens ekstra elforbrug, der er anvendt til elbilopladning, kan dokumenteres via bi- eller indbygget måler, over den pågældende afregningsperiode på 12 måneder." Spørgers beregning vil være baseret på øjebliksværdier og ikke forbrug over tid. Det vil sige, at i forhold til grafikken herunder, vil der udelukkende være tale om at kunne søge afgift refusion på den mængde kWh, der beregnes, som udelukkende vil kunne være den på M4 (realtime værdi) registreret mængde samtidig med, at minimum samme mængde registreres på M3. Såfremt der er produktion fra solceller, som måles M2 (realtime værdi), kan der ikke samtidig registreres måling på M3 (realtime værdi), da produktionen her vil være større end forbruget fra forsyningsnettet. Her vil der ikke kunne søges afgift retur for den mængde, der lades på elbilens batteri. Da det vil komme fra solcellernes afgiftsfritagede produktion. Det vil være samme princip for forbrugere med egenproduktion af el fra vindmøller. Installationstilsluttet Der vil blive etableret et system, så Spørger kan dokumentere, at det udelukkende er de leverede kWh i tidsrummet 22 til 6, der vil kunne give elafgiftsrefusion. Samtidig vil det være muligt i registreringssystemet at kunne konstatere, at der på samme tid bliver leveret den tilsvarende mængde kWh. Disse data modtager systemet direkte fra elmåleren. Dette sikrer, at der ikke kan tilbagebetales elafgift på kWh, som ikke er belagt med afgift. Der vil som sådan ikke kun være tale om at begrænse tidsrummet til om natten. Dette er udelukkende for at hjælpe til med, at der sker belastning af elnettet der, hvor der er bedst plads til det. Spørgers opfattelse og begrundelse Spørger henviser til SKM 2018.220. SR, som vedrører en situation, hvor en ladestandervirksomhed har en ladestander på en adresse, hvor der også er et solcelleanlæg (Skattestyrelsen: Det bindende svar er gengivet nedenfor under "Lovgrundlag, forarbejder og praksis"). Spørger anfører, at der står i det bindende svar, at der vil kunne ske tilbagebetaling af elafgift, hvis det kan dokumenteres, at der er benyttet afgiftspligtig strøm i ladestanderen. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at Spørger kan opnå tilbagebetaling af elafgift af elforbruget til opladning af elbiler efter § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer for en påtænkt model, hvorefter opladningen sker via Spørgers ladestander på elbilkundens adresse mellem kl. 22 og 6, hvor kundens solcelleanlæg, som ikke er afgiftsfritaget under nettomålerordningen, ikke producerer strøm, og Spørger kan dokumentere, at opladningen sker mellem kl. 22 og 6, og at der i dette tidsrum udelukkende bruges afgiftspligtig strøm fra elnettet til opladningen af elbilen, og samtlige aktiviteter er omfattet af elbilkundens aftagenummer for elektricitet. Begrundelse Spørger er en ladestandervirksomhed, som med det stillede spørgsmål ønsker at få afklaret, om Spørger i en beskrevet situation i henhold til særordningen for elbiler har mulighed for at få godtgørelse af elafgift for elektricitet forbrugt til opladning af batterier til elbiler hos kunder, når Spørgers kunde har et solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nettomålerordningen med afgiftsfritagelse. Spørger har med henvisning til en figur anført, at elektriciteten til ladestanderne, som måles på M4, kommer fra det kollektive forsyningsnet (afgiftspligtig elektricitet) og vil indgå i målingen på M3 (afgiftspligtig elektricitet). Spørgers beregning vil være baseret på øjebliksværdier. Spørger nævner bl.a. følgende: Såfremt der er produktion fra solceller (afgiftsfri elektricitet), som måles på M2, kan der ikke samtidig registreres forbrugsmåling på M3, da solcelle-produktionen her vil være større end forbruget fra forsyningsnettet. Her vil der ikke kunne søges afgift godtgjort for den mængde, der lades på elbilens batteri, da den vil komme fra solcellernes afgiftsfrie produktion. Det vil sige, at i forhold til figuren, vil der udelukkende være tale om at kunne søge afgiftsgodtgørelse for den mængde kWh, der beregnes, som udelukkende vil kunne være på den mængde M4 registreret samtidig med, at minimum samme mængde registreres på M3. Spørger nævner også: Der vil blive etableret et system, så Spørger kan dokumentere, at det udelukkende er de leverede kWh i tidsrummet kl. 22 til 6, der vil kunne give elafgiftsgodtgørelse. Samtidig vil det være muligt i registreringssystemet at kunne konstatere, at der på samme tid bliver leveret den tilsvarende mængde. Disse data modtager systemet direkte fra elmåleren. Dette sikrer, at der ikke kan tilbagebetales elafgift på kWh, som ikke er belagt med afgift. Skattestyrelsen bemærker, at der i denne sag er tale om to forskellige afgiftsordninger for henholdsvis elbiler og solcelleanlæg, hvor hver ordning isoleret set som udgangspunkt kan finde anvendelse på en forbrugslokalitet. Den ene ordning er særordningen med afgiftsgodtgørelse for elbilopladning til ladestandervirksomheder, dvs. godtgørelse til Spørger. Efter særordningen kan ladestandervirksomheder som udgangspunkt få elafgiften godtgjort for den elektricitet, der er anvendt til opladning af elbiler, jf. § 21, stk. 1, i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer. Særordningen er midlertidig og ophører ultimo december 2030. Ved brug af særordningen er det ladestandervirksomheden, der oplader elbiler, som er forbruger af elektriciteten til opladning af elbilkundens elbil, og ikke elbilkunden. Dette fremgår af SKM2018. 220. SR. Den anden af de ovennævnte to afgiftsordninger, som vedrører solcelleanlæg, indebærer en undtagelse til elafgiftslovens § 1, hvorefter der efter lovens bestemmelser svares elafgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet. Undtagelsen fastslår, at elektricitet er fritaget fra afgift, når elektriciteten fremstilles på et solcelleanlæg, og elektriciteten direkte forbruges af elproducenten, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Det svarer til, at elektriciteten direkte forbruges af Spørgers elbilkunde på lokaliteten. Ifølge sidstnævnte ordning er en solcelleejers (Spørgers elbilkundes) direkte eget elforbrug fra produktionen på solcelleanlægget fritaget for afgift. Spørgers stillede spørgsmål indeholder en begrænsning ift. de omfattede solcelleanlæg, således at spørgsmålet ikke omfatter solcelleanlæg med den afgiftsfritagelse, der ydes til elbilejere med solcelleanlæg for anlæggets produktion i forbindelse med nettomåling. Afgiftsfritagelsen findes i to versioner. Den ene version af ordningen med afgiftsfritagelse for solcelleanlæg under nettomålerordningen er den årsbaserede nettomålerordning: Elektricitet, der fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW, er ifølge den ophævede/tidligere § 2, stk. 1, litra e, i elafgiftsloven fritaget for afgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011 om afgift af elektricitet. Denne fritagelse i elafgiftsloven gjaldt for solcelle-elproducenten for den elektricitet, der leveres til det kollektive elnet, og som opgjort på årsbasis ikke overstiger elproducentens forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet. Erhvervsmæssigt forbrug var ikke omfattet af fritagelsen. Ejere af sådanne solcelleanlæg, som er omfattet af § 6, stk. 6 i lov nr. 1390 af 23. december 2012 som ændret ved § 3, nr. 1 i lov nr. 2605 af 28. december 2021, kan fortsætte med at anvende ovennævnte tidligere afgiftsfritagelse i § 2, stk. 1, litra e, i elafgiftsloven i en overgangsperiode. Det er en forudsætning for afgiftsfritagelsen, at elektriciteten afregnes under et aftagenummer, der kun omfatter den forbruger af elektricitet, som afgiftsfritagelsen vedrører. Den anden version af ordningen med afgiftsfritagelse for solcelleanlæg under nettomålerordningen er den timebaserede nettomålerordning: Afgiftsfritagelsen for solcelleanlæg i elafgiftslovens § 2, stk. 3, finder anvendelse for et nærmere opgjort forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet. Omfanget af forbruget svarer til den produktion af elektricitet fra solcelleanlægget, der leveres til det kollektive net, og som opgjort inden for hver time ikke overstiger elproducentens forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet i samme tidsrum. Anlægget må have en installeret effekt på højst 6 kW pr. husholdning. Anlægget skal være tilsluttet en forbrugsinstallation med et aftagenummer, som vedrører husholdningens boligenhed. Boligenheden skal være opført som boligenhed i Bygnings- og Boligregistret. Ifølge elafgiftslovens § 2, stk. 4, er det en forudsætning for anvendelse af § 2, stk. 3, at elektriciteten leveres til et aftagenummer, som kun vedrører forbrugere, der kan forbruge elektricitet undtaget fra afgift. Begge versioner af denne afgiftsfritagelse under nettomålerordningen gælder kun i en overgangsperiode frem den 19. november 2032. I SKM2018. 220. SR svarede Skatterådet benægtende på følgende spørgsmål vedrørende særordningen: "Hvis en kunde med solceller på nettomålerordningen kan dokumentere via bimåler eller indbygget måler, hvilken mængde elektricitet kunden har ladet sin elbil med, kan spørger så med rette ansøge om godtgørelse af elafgift på den forbrugte mængde kWh, såfremt kunden kan dokumentere, at kunden netop har købt mindst en tilsvarende mængde elektricitet via forsyningsnettet til sin husstand, og at spørger i øvrigt opfylder kravene for godtgørelse af elafgift? " Det benægtende svar blev bl.a. begrundet med: "Det er SKATs opfattelse, at de to midlertidige ordninger ikke kan kombineres, idet spørger kommer til at anmode om godtgørelse af en afgift der ikke er betalt [. . . ]" Det er Spørgers opfattelse, at SKM2018. 220. SR betyder, at der er mulighed for godtgørelse efter særordningen, hvis det kan dokumenteres, at der udelukkende tilføres afgiftspligtig elektricitet fra elnettet til en ladestander hos elbilkunden, og der dermed ikke kan anmodes om godtgørelse af afgift, der ikke er betalt. Det er endvidere Spørgers opfattelse, at den af Spørger beskrevne situation i spørgsmål 1 opfylder dette, hvorfor der skal svares bekræftende på spørgsmålet. Skattestyrelsen bemærker følgende: Når der sker produktion fra solceller, som måles på M2, hvor der ikke samtidig registreres måling på M3, må solcelleanlægget samtidig direkte levere husstandens samlede strømforbrug uden afgift, herunder eventuelt strømforbrug på M4 til ladestanderen. Her vil der ifølge Spørger ikke kunne søges afgift godtgjort for den mængde, der lades på elbilens batteri, da den vil komme fra solcellernes afgiftsfrie produktion. Skattestyrelsen bemærker endvidere i den forbindelse: Når der registreres måling på M3, men ikke på M2, kan der være en mulighed for, at solcelleanlægget direkte leverer afgiftsfritaget strøm på M4 til ladestanderen, idet målingen på M3 ikke udelukker, at solcelleanlægget samtidig direkte kan levere en andel af husstandens strømforbrug. Det forhold, at der registreres måling på M3, men ikke på M2, kan derfor ikke, som beskrevet af Spørger, i sig selv sikre, at der udelukkende forbruges afgiftspligtig elektricitet i ladestanderen på M4. Derudover bemærker Skattestyrelsen: Elbilkunden kan have et direkte forbrug af afgiftsfritaget elektricitet fra solcelleanlægget om dagen, hvor denne elektricitet forbruges ved opladning af et batteri, som er forbundet med solcelleanlægget, hos elbilkunden. Fra dette batteri vil der om natten kunne ledes strøm til ladestanderen og videre til opladning af en elbil. I sådanne tilfælde kan bimåleren i ladestanderen (M4 i Spørgers figur) fejlagtigt udvise et strømforbrug med afgift, selvom der ikke er betalt afgift af strømmen fra batteriet til ladestanderen. Eksempelvis kan der om natten måles X kWh på M3, som benyttes til eldrevne apparater i husstanden, fx en vaskemaskine og en tørretumbler, mens der sideløbende på M4 også måles X kWh, som imidlertid vil være elektricitet uden afgift fra batteriet, og som dermed ikke vil være afgiftspligtig elektricitet, som er målt på M3. Herefter er det Skattestyrelsens vurdering, at det ikke vil kunne fastlægges med sikkerhed, at der er betalt elafgift af elforbruget i ladestanderen svarende til, at der er sikkerhed for, at der ikke ydes godtgørelse af en afgift, der ikke er betalt, og at Spørger ikke kan ydes afgiftsgodtgørelse af el forbrugt i Spørgers ladestandere efter § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer. Da den beskrevne model således ikke sikrer en systematik, hvorefter der i alle tilfælde er betalt elafgift af det på ladestanderen registrerede forbrug, er der ikke foretaget en nærmere vurdering af, om den beskrevne model i øvrigt tillader, at det på betryggende vis kan verificeres og sikres, at der alene registreres afgiftsbelagt elektricitet på ladestanderen. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer Der ydes tilbagebetaling af afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet anvendt til opladning af batterier til registrerede elbiler. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i lov om afgift af elektricitet §§ 11, 11 a og 11 c. Stk. 2. Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i lov om afgift af elektricitet § 11, stk. 5, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for merværdiafgift for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere, og på batteriskiftestationer. Der ydes tilbagebetaling med virkning fra og med den 27. april 2010 og til og med den 31. december 2030. Stk. 3 og 4 vedrørende indberetning af statsstøtte er udeladt. Ophævet/tidligere § 2, stk. 1, litra e, i elafgiftsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011 Undtaget fra afgiften er elektricitet, som: […] e) fremstilles på elproduktionsanlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Der kan afregnes på årsbasis. For så vidt angår ikkeerhvervsmæssig bebyggelse, sidestilles 100 m2 bebygget areal med en husstand. § 6, stk. 6, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 som ændret ved § 3, nr. 1, i lov nr. 2605 af 28. december 2021 De hidtil gældende regler om afgiftsfritagelse i § 2, stk. 1, litra e, i lov om afgift af elektricitet finder anvendelse til og med den 19. november 2032 for anlæg nettilsluttet senest den 19. november 2012 og for anlæg, hvor der er indgået bindende aftale om køb senest den 19. november 2012, og hvor netselskabet har modtaget anmeldelse af anlægget senest den 20. december 2012 og anlægget er nettilsluttet senest den 31. december 2013. Det er en forudsætning for afgiftsfritagelsen efter 1. pkt., at elektriciteten afregnes under et aftagenummer, der kun omfatter den forbruger af elektricitet, som afgiftsfritagelsen vedrører. Det er endvidere en forudsætning for afgiftsfritagelsen efter 1. pkt., at egenproducenten senest den 31. marts 2022 har anmodet om, at der afregnes på årsbasis. Energinet fører et register med oplysninger om ejeren af elproduktionsanlægget, installeret effekt, aftagenummer og aftagenummerets adresse og om, at der i Bygnings- og Boligregistret er opført en boligenhed for denne adresse, vedrørende hvert enkelt elproduktionsanlæg, som 1. pkt. finder anvendelse for. Elafgiftslovens § 1 Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet. Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c ¬Undtaget fra afgiften er elektricitet, som: […]¬c. fremstilles på elproduktionsanlæg ved anvendelse af vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme, og som direkte forbruges af elproducenten eller af en lejer i en udlejningsejendom, når anlægget er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten, […] Elafgiftslovens § 2, stk. 3 Stk. 1, litra c, finder anvendelse for et nærmere opgjort forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet. Omfanget af forbruget svarer til den produktion af elektricitet fra elproduktionsanlægget, jf. stk. 1, litra c, der leveres til det kollektive net, og som opgjort inden for hver time ikke overstiger elproducentens forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet i samme tidsrum. 1. og 2. pkt. finder anvendelse for elproduktionsanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husholdning. Anlægget skal være tilsluttet en forbrugsinstallation med et aftagenummer, som vedrører husholdningens boligenhed. Boligenheden skal være opført som boligenhed i Bygnings- og Boligregistret. Elafgiftslovens § 2, stk. 4 Det er en forudsætning for anvendelse af stk. 3 vedrørende det forbrug af elektricitet undtaget fra afgift, som er nævnt i stk. 3, 1. pkt., at elektriciteten leveres til et aftagenummer, som kun vedrører forbrugere, der kan forbruge elektricitet undtaget fra afgift nævnt i stk. 3, 1. pkt. Praksis SKM2018. 220. SR Spørgsmål 1. Hvis en kunde med solceller på nettomålerordningen kan dokumentere via bimåler eller indbygget måler, hvilken mængde elektricitet kunden har ladet sin elbil med, kan spørger så med rette ansøge om godtgørelse af elafgift på den forbrugte mængde kWh, såfremt kunden kan dokumentere, at kunden netop har købt mindst en tilsvarende mængde elektricitet via for-syningsnettet til sin husstand, og at spørger i øvrigt opfylder kravene for godtgørelse af elafgift? Svar Nej Beskrivelse af de faktiske forhold Spørger driver bl.a. ladestandere til elbiler. Kunden har et solcelleanlæg installeret og er omfattet af den tidligere årsbaserede nettomålerordning (nettomålerordningen). Kunden har installeret en ladeboks fra spørger med indbygget bimåler. Flere og flere mennesker har i dag både solcelleanlæg og elbil. Denne situation har affødt tvivl om den afgiftsmæssige situation ved egenproduceret elektricitet og batteriopladning af egen elbil. Spørgsmålet søger således i det væsentligste at afklare den afgiftsmæssige situation, når en kunde gør brug af nettomålerordningen, og hvorvidt denne anvendelse ophæver de almindelige regler for elafgiftsrefusion for momsregistrerede virksomheder eller ej. Sagens spørgsmål søger derfor at klarlægge, hvornår spørger vil kunne ansøge om godtgørelse af elafgift på den el-mængde, der er anvendt til batteriopladning af kundens elbil, såfremt kunden der ligeledes har installeret et solcelleanlæg på nettomålerordningen, kan dokumentere, at der er blevet købt mindst en tilsvarende mængde elektricitet via forsyningsnettet til sin husstand. Da ladebokse har indbygget bimåler, er det muligt at måle og overvåge mængden af elektricitet, en kunde har anvendt på batteriopladning til elbiler. Mængden af strøm, der oplader elbilen, dokumenteres således via den indbyggede måler, som sidder i kundens ladeboks. Spørgers opfattelse og begrundelse Gældende lovgivning tilsiger, at momsregistrerede virksomheder, der driver ladestandere for egen regning og risiko, er omfattet af processtrømordningen, som muliggør godtgørelse af elafgiften for den mængde elektricitet, der er blevet anvendt til batteriopladning af elbiler. Spørgsmålet er derfor, hvornår der kan godtgøres elafgift, såfremt det kan dokumenteres, at kunden har købt en tilsvarende mængde afgiftspålagt strøm gennem det kollektive forsyningsnettet i den pågældende afregningsperiode. For at undgå fortolkningsmæssige uklarheder er det vigtigt at understrege, at der ikke foreslås en praksisændring, der på forhånd allokerer en bestemt mængde af elforbruget. Tværtimod. Eftersom der er tale om gruppen af egenproducenter, der anvender årsbaseret nettoafregning, skal der tages udgangspunkt i retningslinjerne herfor. En anmodning om godtgørelse af elektricitetsforbrug kan derfor kun finde sted for den mængde af nettoleveret elektricitet, hvor det kan dokumenteres, at kundens øgede elforbrug som følge af elbilopladning kommer via det kollektive forsyningsnet over afregningsperioden på 12 måneder. Det betyder, at kundens faktiske og fluktuerende elproduktion og elforbrug for så vidt er underordnet i forhold til afregningsperioden, der løber over 12 måneder. Det er denne periode, der danner grundlag for afregningen samt dertilhørende gennemsnitsbetragtninger i forhold til elforbrug og elproduktion. Dette betyder, at man kun kan anmode om godtgørelse af nettoleveret elektricitetsforbrug anvendt til det øget elektricitetsforbrug, som elbilopladning afstedkommer. Gældende praksis på området betyder i dag, at en kunde med solcelleanlæg, under årsbaseret aflæsningsperiode, kan befinde sig i en situation, hvor det faktiske elektricitetsforbrug hentes fra det kollektive forsyningsnet - og dermed afgiftspligtigt - selvom det regnskabsteknisk anses som værende egenproduktion - og dermed afgiftsfritaget, da forbruget opgøres som nettoleverancen over en årsbaseret aflæsningsperiode. Det er ikke svært at forestille sig en typisk situation, hvor en kunde med solcelleanlæg og elbil producerer elektricitet i dagtimerne og oplader elbilen om natten. I denne situation er det evident, at størstedelen af den ekstra forbrugte (og nettoleverede) elektricitet vil komme fra det afgiftspligtige og kollektive forsyningsnet. Principielt kunne det antages, at en egenproducent udelukkende opladede sin elbil om natten, og at solcelleanlæggets elproduktion aldrig ville overlappe det faktiske elforbrug, da det finder sted om natten og elproduktionen finder sted i dagtimerne. I denne situation ville der næppe være tvivl om, at den øgede nettoleverede elektricitet kommer fra forsyningsnettet og dermed ville være afgiftspligtigt. Her ville der således ikke være tvivl om hvorvidt de almindelige regler for godtgørelse af elafgift ville være gældende. Dette er dog blot et tænkt eksempel. Det afgørende er, at praksis på området tager udgangspunkt i kundens ekstra elforbrug, der er anvendt til elbilopladning, kan dokumenteres via bi- eller indbygget måler, over den pågældende afregningsperiode på 12 måneder. Reglerne for nettomålerordningen og reglerne for godtgørelse af elafgift skaber i dag en uklar situation, der betyder, at en kunde med solcelleanlæg i dag ikke har mulighed for at benytte sig af samme ladeløsninger fra virksomheder, som anvender de almindelige regler for elafgiftsrefusion, som kunder uden solcelleanlæg. Eftersom der ikke er lovhjemmel i reglerne for nettomålerordningen til at ophæve processtrømreglerne, skaber den nuværende uklarhed en afgiftsmæssig diskrimination imellem kunder, der benytter sig af ladeoperatørers ladeløsninger og dem, der ikke gør. Spørger ønsker at opkræve refusion for elafgift på energimængden (M4, M3-M2), altså den mindste værdi af M4 og M3-M2 ved kalenderårets afslutning. Der opkræves med andre ord refusion for elafgiften for kundens øgede elforbrug, der er anvendt til elbilopladning, som på årsbasis er begrænset af både: – M3 - M2, altså årsnettokøbet, som er almindeligt belagt med elafgift, og – M4, mængden af el til opladning af elbilen. Hvis M2 > M3 er kunden nettoeksportør af el, og der søges ingen elafgift retur. Eksempel 1 (før elbil, nettoforbruger): ¬M1: 5000 M2: 4000 M3: 6000, hvoraf 2000 kWh er med elafgift Husholdningens forbrug er 7000 kWh om året, hvoraf 1000 kWh er direkte egetforbrug. Eksempel 1 (efter elbil): M1: 5000 M2: 3000 M3: 9000, hvoraf 6000 kWh er med elafgift M4: 4000, hvoraf ca. 1000 kWh er direkte fra solcellerne Husholdningens forbrug er 7000 kWh om året, hvoraf ca. 1000 kWh er direkte egetforbrug. Refusion: minimum (M4, M3-M2) = min (4000, 6000) = 4000 kWh som forbrugt til elbilopladning. Eksempel 2 (før elbil, nettoproducent): ¬M1: 5000 M2: 4500 M3: 3000, hvoraf 0 kWh er med elafgift Husholdningens forbrug er 3500 kWh om året, hvoraf 500 kWh er direkte egetforbrug. Energinet.dk sender en årlig check på 60 øre x 1500 = 900 kr. Når elbilladeren sidder på samme installation som solcellerne, er det muligt for ikke-afgiftsbelagt solcellestrøm at tilflyde elbilladeren gennem M4 såvel som til kundens øvrige elforbrug. Elbilladeren vil populært sagt øge M3 om natten og reducere M2 om dagen i en eller anden kombination, således at det, M3 stiger, plus det, M2 falder, netop udgør M4. Eksempel 2 (efter elbil, hvis husholdningsforbruget halveres): M1: 5000 M2: 3500 M3: 6000, hvoraf 2500 kWh er med elafgift M4: 4000, hvoraf ca. 1000 kWh er direkte fra solcellerne Husholdningens forbrug er 3500 kWh om året, hvoraf ca 500 kWh er direkte egetforbrug. Refusion: minimum (M4, M3-M2) = min (4000, 2500) = 2500 kWh. Husholdningen er ikke længere nettoproducent, men nettoforbruger. Der søges ikke mere refusion, end hvad der er betalt elafgift for (M3 - M2). Indtil den beskrevne procedure kan godkendes, har visse kunder med solceller set sig nødsaget til at få elektrikeren til at oprette en separat elinstallation til elbilladeren med egen forbrugsmåler M13 hos elnetselskabet: Installationstilsluttet Denne installation koster imidlertid både i oprettelse og ekstra målergebyr til elnetselskabet samt ekstra besvær i form af to særskilte elregninger. Solcelleproduktionen M1 og elbilopladningen M4 er upåvirket i de to koblingsskemaer. Eksempel 1 og 2 før elbil er som ovenfor. Eksempel 1, nettoforbruger (efter elbil): M1: 5000 M2: 4000 M3: 6000, hvoraf 2000kWh er med elafgift M13: 4000 med elafgift M4: 4000 Refusion: 4000 kWh som forbrugt til elbilopladning. Eksempel 2, stadig nettoproducent (efter elbil): M1: 5000 M2: 4500 M3: 3000, hvoraf 0 kWh er med elafgift Husholdningens forbrug er 3500 kWh om året, hvoraf 500 kWh er direkte egetforbrug. Energinet sender stadig en årlig check på 60 øre x 1500 = 900 kr. M13: 4000 med elafgift M4: 4000 Refusion: 4000 kWh som forbrugt til elbilopladning. I begge koblingsskemaer, når kunden var nettoforbruger, inden elbilopladeren kom til, opkræves refusion for præcis den mængde el, der medgår til elbilopladning. I tilfældet, hvor kunden var nettoproducent, inden elbilopladeren kom til, nyttiggøres el-overskuddet til elbilopladning, og proceduren sikrer, at spørger ikke søger refusion for mere end netop den elafgift, kunden har afholdt. Procedurerne kan automatiseres og er lette at dokumentere, idet DataHub indeholder netop de måleraflæsninger [180] Forbrug og [280] Produktion, som er relevante for beregningen og dokumentationen. Det er spørgers opfattelse, at der ikke er nogen forskel for: – SKAT, – Kunden, og – Eloperatør uanset hvilken af disse to koblingsskemaer, der vælges, ud over at modellen med ekstra måler, M13, er dyrere for kunden både initialt og løbende pga. elektrikerregning og målergebyrer. Regelgrundlag Den årsbaserede nettomålerordning er gældende for anlæg installeret før 19. november 2012 og for anlæg, der er nettilsluttet i 2012 eller 2013. Ved den årsbaserede nettomålerordning afregnes og betales for nettoforbruget, der opgøres én gang om året. Bevæggrunden for en årlig opgørelse var at muliggøre, at private husstande om vinteren kan benytte den strøm, som solcelleanlægget har produceret om sommeren. Det er netvirksomheden, der laver en opgørelse én gang om året og hvis der ved opgørelsen er overskudsproduktion, vil Energinet.dk få besked fra netvirksomheden. Den årlige opgørelse sker enten ved anvendelse af en elmåler, der kan "løbe baglæns", når der er overskudsproduktion, eller ved en separat måling af henholdsvis den el som leveres til nettet og fra nettet, hvorefter nettoforbruget er forskellen mellem de to målte værdier. Ifølge elafgiftsloven er egenproduceret solcelle-el, der udveksles med det kollektive elnet i nettoafregningsordningen, undtaget fra elafgift, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, jf. stk. 3. Det er en betingelse, at solcelleproduktionen er omfattet af en af nettoafregningsordningerne. Som det fremgår af elafgiftsloven, kan momsregistrerede virksomheder få tilbagebetalt elafgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Yderligere godtgørelsesmulighed for elafgift af elektricitet til erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler fremgår af § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, og som ændret ved lov nr. 1558 af 13. december 2016. Af lovbemærkningerne til sidstnævnte lovændring fremgår, at "det afgørende er, hvorvidt den pågældende elektricitet anses for at være forbrugt af den momsregistrerede virksomhed". Det fremgår ligeledes af elafgiftsloven, at godtgørelsen ydes i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for merværdiafgift for elektricitet. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere. Det er således virksomheden, der skal dokumentere mængden af den afgiftspligtige elektricitet, der ligeledes er den tilbagebetalingsberettigede el-mængde. Det noteres endvidere, at art. 4, pkt. 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, sikrer, at medlemsstaterne sørger for, at det er muligt at indgå aftale om elektricitetsforsyning til en ladestander med andre leverandører end den enhed, der forsyner husholdningen, hvor ladestanderen er placeret, med elektricitet. Konsekvenser ved præcisering af praksis I tilfælde af at Skatterådet bekræfter spørgers indstilling vil det medføre følgende nye procedure for afregning af kunder med solcelleanlæg (årsnettoafregning). Nuværende afgiftssituation: Afgiftssituation med præcisering: Proceduren skal sikre, at spørger udelukkende anmoder om refusion af elafgift til M4, som rent faktisk er betalt af kunden. Afklaring af elementer: – El produceret på solceller, som straksforbruges (såkaldt direkte egetforbrug = M1 - M2) er både uden elafgift og nettarif, da det er usynligt fra et net-perspektiv. – El produceret og udvekslet med nettet, kaldet egetforbrug = minimum (M2, M3), er uden elafgift, men med nettarif. – El med almindelig elafgift og nettarif = M3 - M2, når M3 > M2. – Hvis M3 < M2 er kunden nettoproducent og refunderes pt 60 øre pr kWh af Energinet ved kalenderårets afslutning. Subsidiært kan proceduren også benyttes til at refundere kunden den pris, som kunden har afholdt til elbilopladning, M4. – Herunder en evt. pris for kundens solcellestrøm ved straksforbrug / direkte egetforbrug = M1 - M2, for eksempel 60 øre, som kunden ellers ville have fået af Energinet. – Herunder en pris for nettarif for egetforbrug af solcellestrøm udvekslet med nettet = min (M2, M3), for eksempel 40 øre. – Udover pris for el købt til almindelig pris = M3 - M2, under forudsætning at M3 > M2. Derfor skal kunderne aflæse M2 og M3 på deres elmåler ved årets afslutning og oplyse dem til spørger, hvorefter refusionen fra SKAT kan beregnes og indgå i dokumentationen. Der opkræves refusion for elafgift på energimængden = minimum (M4, M3-M2), altså den mindste værdi af M4 og M3-M2. Der opkræves med andre ord afgiftsrefusion for mængden af el, som på årsbasis er begrænset af både: – M3-M2, altså årsnettokøbet, som er almindeligt belagt med elafgift, og – M4, mængden af el til opladning af elbilen M1 er kundeejet og enten indbygget i solcelleinverteren eller opsat af elektrikeren. Solcelleejere, som benytter virksomhedsskatteordningen til afskrivning og drift af deres anlæg, benytter allerede M1 i deres skatteberegning. M1 indgår ikke i beregningen af afgiftsrefusionen, og spørger behøver ikke denne aflæsning og dermed viden om straksforbruget. M2 og M3 er netselskabets elektroniske og fjernaflæste måler. Det bør undersøges, om spørger kan få adgang til disse aflæsninger elektronisk via Energinets DataHub efter kundeaccept. Spørger aflæser M4 i elbilladeren mindst hver måned elektronisk på samme måde fra alle abonnenter, uanset om de har solceller eller ej. Spørger kan refundere alle sine kunder efter selvvalgte kriterier hver måned, men ikke kræve afgiftsrefusion af elafgiften for kunder med solceller hos SKAT, før året er omme, og solcelleejerne har indrapporteret M2 og M3. Afregning af nettoleveret strøm kendes også fra elvarmeområdet, hvor solcelleproduktionen ikke indregnes i elvarmekundernes acontobeløb. Det er der flere gode grunde til, men konsekvensen er, at kunderne betaler fuld afgift af de 4000 kWh og det er først ved årets afslutning at der modregnes i forbindelse med årsopgørelsen. Princippet med først at opgøre elafgiftsrefusionen, når året er omme, og både forbrug og produktion er kendt, viser, at den foreslåede procedure for håndtering af solcellekunder med elbiler, er identisk med elselskabernes håndtering af solcellekunder med elvarme. Det burde med andre ord være muligt at håndhæve nettomålerordningen samtidig med godtgørelsen af elafgiften på elektricitet der er brugt til opladning af elbiler. SKATs indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at hvis en kunde med solceller på nettomålerordningen kan dokumentere via bimåler eller indbygget måler, hvilken mængde elektricitet kunden har ladet sin elbil med, så kan spørger med rette ansøge om godtgørelse af elafgift på den forbrugte mængde kWh, såfremt kunden kan dokumentere, at kunden netop har købt mindst en tilsvarende mængde elektricitet via forsyningsnettet til sin husstand, og at spørger i øvrigt opfylder kravene for godtgørelse af elafgift. Begrundelse Det stillede spørgsmål ønsker at afklare spørgers mulighed for godtgørelse af elafgift for elektricitet forbrugt til opladning af batterier til elbiler i den situation, hvor spørgers kunde gør brug af nettomålerordningen for sit solcelleanlæg. Der er tale om to forskellige midlertidige ordninger, der forsøges kombineret, en afgiftsgodtgørelse og en afgiftsfritagelse. Grundprincippet i elafgiftsloven er, at der skal betales fuld afgift af elforbrug i almindelige husholdninger, mens momsregistrerede virksomheder har adgang til hel eller delvis godtgørelse af afgiften. Virksomheder, der oplader elbiler, kan som udgangspunkt få elafgiften godtgjort for den elektricitet, der er anvendt til opladningen af elbilen, jf. § 21, stk. 1, i lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler). Med denne godtgørelsesordning er det lagt til grund, at det er virksomheden, der oplader elbiler, dvs. i denne sag spørger, som er forbruger af elektriciteten til opladning af kundens elbil, og ikke elbilejeren. Godtgørelsesmuligheden af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til elbiler ophører ved udgangen af 2019. Elektricitet, der fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW, er ifølge den tidligere § 2, stk. 1, litra e, i elafgiftsloven fritaget for afgift. Fritagelsen gælder for elproducentens (spørgers kundes) direkte egetforbrug og for den elektricitet der leveres til det kollektive elnet, og som opgjort på årsbasis ikke overstiger elproducentens forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet. Dette kaldes også for den årsbaserede nettomålerordning. Erhvervsmæssig forbrug er ikke omfattet af fritagelsen. Anlæg opsat eller anmeldt indenfor de fastsatte frister i overgangsbestemmelsen § 6, stk. 6, i lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven, kan fortsætte med at anvende den tidligere § 2, stk. 1, litra e, i elafgiftsloven frem til udløbet af ordningen den 19. november 2032. Det er endvidere et krav, at elektriciteten afregnes under et aftagernummer, der kun omfatter den forbruger af elektricitet, som afgiftsfritagelsen vedrører, jf. § 6, stk. 6, sidste punktum. Elproducenten af elektriciteten og forbrugeren af elektriciteten i nettomålerordningen skal være den samme, dvs. i dette tilfælde kunden, og der skal være tale om et aftagenummer, der alene omfatter den forbruger afgiftsfritagelsen vedrører. Af spørgers anmodning fremgår det, at det er spørgers opfattelse, at al elektricitet der måles på M1 er afgiftsfri, uanset om det bruges til opladning af elbilen eller i spørgers kundes husholdning. Det er SKATs opfattelse, at spørgers forbrug af elektricitet produceret på kundens solcelleanlæg ikke er omfattet af afgiftsfritagelsen efter elafgiftslovens dagældende § 2, stk. 1, litra e, da spørger ikke er elproducenten. Af de oplysninger der er forelagt SKAT fremgår det, at spørgers M4, måler den elektricitet der bruges til opladningen af elbilen. Det er SKATs opfattelse, at opladningen af elbilen sker både med elektricitet produceret på solcelleanlægget (M1) og elektricitet fra det kollektive net (M3). Det er umiddelbart ikke muligt for spørger at registrere på M4, om der er tale om elektricitet fra solcellen, eller fra det kollektive net. SKAT lægger til grund, at der alene er svaret elafgift af den elektricitet der forbruges fra det kollektive net. Idet spørger anmoder om godtgørelse af afgiften på hele forbruget på M4 (forudsat det er større end M2-M3), vil der anmodes om godtgørelse af en afgift der ikke er betalt. SKAT lægger endvidere til grund at kunden fortsat ønsker at opfylde betingelserne for at være omfattet af nettomålerordningen, og at der kun er ét aftagenummer på ejendommen. Det er SKATs opfattelse, at de to midlertidige ordninger ikke kan kombineres, idet spørger kommer til at anmode om godtgørelse af en afgift der ikke er betalt, samt at der vil være to forskellige forbrugere på et aftagenummer. På baggrund af ovenstående, er det derfor SKATs opfattelse, at spørger ikke kan anmode om godtgørelse af elafgift for forbrug til opladning af elbiler, hos kunder der har solcelleanlæg i nettomålerordningen. Indstilling SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9544

retsinformation

0e67f85d4f04bdbd5c83efcbdddedb9fd5b7c5832548345fda84cefcff7e5be8

2024-08-03

2024-06-25

2025-01-02

fa1a9c55-c0a4-4ac5-9500-cd963d3f0384

DK

dan

decision

valid

Udviklingsprojekt vedrørende robot var omfattet af LL § 8 B, om forsøgs- og forskningsvirksomhed

Udviklingsprojekt vedrørende robot var omfattet af LL § 8 B, om forsøgs- og forskningsvirksomhed Skatterådet bekræftede, at udgifter afholdt til et udviklingsprojekt vedrørende en robot kunne kvalificeres som udviklingsomkostninger i henhold til ligningslovens § 8 B. Der var herved blandt andet henset til, at robotplatformen efter det oplyste opfyldte patentlovens kriterier for patenterbarhed Skatterådsmøde 25. juni 2024 - SKM2024.372.SR Spørgsmål 1. Kan Skatterådet bekræfte, at udgifter afholdt til udviklingsprojektet "(…)" kan kvalificeres som udviklingsomkostninger i henhold til ligningslovens § 8 B? Svar Ad. 1. Ja. Beskrivelse af de faktiske forhold Ejerforhold Spørger ApS er stiftet den (…). Selskabet ejes med hver 1/3 af selskaberne (…) Selskabets formål/virksomhed Selskabets formål er overordnet at drive virksomhed med handel og service samt virksomhed i forbindelse hermed. (…) Selskabets forretningskoncept er mere specifikt udvikling af robotløsninger (…) Det er hensigten at bringe den færdigudviklede robotløsning i almindelig omsætning. Selskabets aktivitet/udviklingsprojekt Selskabets nuværende aktivitet er et udviklingsprojekt vedrørende en (…)robot til (…) Projektet indebærer udvikling af en fysisk maskine (robotplatform) med anvendelse af en særlig robotteknologi. Robotplatformen udvikles således internt med et team af robotingeniører. Robotløsningen består af to nøgleelementer, (…) Den mobile platform er omnidirektionel (dvs. kan bevæge sig i alle retninger) (…). Søjlen skal bestå af to lodrette dele, der bevæger sig parallelt med hinanden (…). På søjlen skal kunne fastgøres diverse værktøj (…) Målgruppen for overfladebehandlingsrobotten er virksomheder indenfor (…) Selskabets primære konkurrence består primært af manuel [arbejde] (…). Den manuelle metode er dels uproduktiv og dels dårlig for [arbejdernes] sundhed. Herudover indebærer den manuelle (…)proces et betydeligt (…)spild og dermed negativt klimaaftryk, som mange kunder har fokus på. Projektets adskillelse fra andre robotløsninger i markedet Der findes på markedet en række andre virksomheder, som udbyder robot(…)produkter, som f.eks. (…) Spørger ApS´s robotplatformsløsning adskiller sig fra konkurrenternes robot(…)løsninger på følgende nøgleområder: 1. Spørger ApS´s løsning har den letteste platform på markedet (…) og er derfor ikke så umiddelbart anvendelige for mindre opgaver. 2. Spørger ApS´s løsning er mere brugervenlig (…), og fokuserer på komponenter, som er nemme at vedligeholde og udskifte, hvis dette måtte være nødvendigt. Dvs. at Spørger ApS´s løsning vil kunne betjenes af normalt uddannede (…). De andre firmaers robotløsninger kræver derimod væsentlig højere teknisk viden og betydelig uddannelse for at betjene og vedligeholde produktet. 3. Spørger ApS´s løsning indeholder en udskiftelig værktøjsenhed, som giver mulighed for anvendelse af robotten til andre typer formål (…) En sådan løsning vil være den eneste på markedet. 4. Spørger ApS´s løsning fokuserer på et bæredygtigt design, således at hardwaredesignet er implementeret med en genanvendelighedsstrategi. Samme bæredygtighedsprofil findes ikke hos de andre firmaers robotløsninger. Benyttelse af eksisterende teknologi Softwaren, som anvendes i robotten, er i stort omfang udviklet internt. Den internt udviklede software omfatter især forhindringsopdagelse, forhindringsforebyggelse og navigation. Selskabet har i samarbejde med AWA Patent Attorneys i februar 2024 indsendt patentansøgning vedrørende hardwaredelen af robotplatformsløsningen. Det kan lægges til grund for det bindende svar, at opfindelsen er patenterbar. Ejernes/medarbejdernes faglige kompetencer De tre grundlæggere af virksomheden, som hver ejer de ovenfor nævnte holdingselskaber, er alle højt specialiserede indenfor områder, som er relevante for udviklingsprocessen i Spørger ApS. (…) Herudover er der til udviklingsprojektet knyttet (…) Støtte mv. til udviklingsprojektet Der foreligger indtil nu følgende modtagne og forventede tilskud/priser mv. vedrørende udviklingsprojektet: Modtagne tilskud/priser Innofounder - Innovationsfonden Tilskud 760.000 GreenUp Convertible Note Investering (…) (…) (…) (…) Spørgers opfattelse og begrundelse Regler og praksis Fradrag for udviklingsomkostninger er lovreguleret i ligningslovens § 8 B, som har følgende ordlyd: "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår………. . ." Praksis for anerkendelse af omkostninger som udviklingsomkostninger efter ligningslovens § 8B er nærmere beskrevet i Juridisk vejledning, pkt. C. C. 2.2.2.20, hvor Skattestyrelsen anfører følgende projektkriterier, som skal være opfyldt: 1. Projektet skal indeholde et nyhedselement. Nyhedselementet skal vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen (dvs. kredsen af virksomheder beskæftiget med samme aktivitet). Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse indenfor den pågældende branche. Dermed er projekter, der opnår viden ved at kopiere, imitere eller ved "reverse engineering", eksempelvis ikke omfattet. Årsagen er, at opnåelse af ny viden er central for al forsøgs- og forskningsaktivitet. 2. Projektet skal indeholde et element af kreativitet. Baggrunden herfor er, at projektet skal basere sig på nye koncepter/ideer, der ligger ud over det eksisterende vidensniveau. Rutinemæssig aktivitet er derfor ikke omfattet, mens nye metoder til at udføre gængse opgaver, på basis af tilgængelig viden, efter en konkret vurdering kan være omfattet. 3. Projektet skal indeholde et usikkerhedsmoment. Det er en betingelse, at der i projektet er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller om det forventede resultat kan opnås. Specielt vedrørende softwareudvikling, har Skattestyrelsen udtalt følgende: "Vedrørende softwareudvikling gælder overordnet, at udviklingsopgaven må afhænge af et videnskabeligt eller teknologisk fremskridt. Omfattet er ikke: – Udvikling af software af rutinepræget natur (rutinemæssig udvikling af software). Dette omfatter bl.a. fremskridt, som var alment kendt før påbegyndelsen af udviklingen. Tekniske problemstillinger, som allerede er løst ved tidligere udviklingsprojekter, er desuden ikke omfattet. – Rutinemæssige softwareopdateringer. – Udviklingen af software under anvendelse af kendte metoder og eksisterende softwareværktøjer. – Tilføjelsen af brugerfunktionaliteter til eksisterende programmer. – Udviklingen af websites under anvendelse af eksisterende softwareværktøjer. – Tilpasningen af software til en specifik anvendelse, medmindre der under denne proces oparbejdes erfaring/viden, der væsentligt forbedrer det grundlæggende program, og hvorved kravet om nyhedsværdi opfyldes" Vurdering af Spørger ApS´s opfyldelse af betingelserne for kvalifikation af udgifterne efter ligningslovens § 8B Som det fremgår ovenfor, er det afgørende at udviklingsprojektet indeholder følgende elementer: 1. Nyhedselement 2. Kreativitet 3. Usikkerhedselement Nedenfor er begrundet, hvorfor Spørger ApS´s udviklingsprojekt opfylder disse betingelser. Ad 1. Nyhedselement Som det fremgår af beskrivelsen af udviklingsprojektet ovenfor, indeholder projektet væsentlige nyskabelser indenfor robotplatforme. For det første er produktet mere fleksibelt end konkurrenternes produkter, idet produktet kun har den halve vægt, som muliggør, at (…) umiddelbart kan anvende robotplatformen med en beskeden introduktion. Herudover er platformen fleksibel med hensyn til anvendelse af andre typer værktøj og dermed arbejdsopgaver, som ikke kun relaterer sig til (…). Udviklingsprojektet vil - såfremt det lykkes - således indebære et produkt, som ikke i forvejen findes på markedet. Ad 2. Kreativitet Udviklingsprojektet har en høj grad af kreativitet, idet projektet i høj grad bygger på egenudviklet hardware og software til robotplatformen. Da tilgængelige mobile platforme ikke opfylder kriterierne for at fungere i et (…)miljø, er det nødvendigt at udvikle den mobile platform, så den opfylder de kriterier, som adskiller platformen fra andre produkter på markedet. F.eks. skal vægten af platformen være så lille, at den kan transporteres rundt (…), men også så stabil, at den kan bære en tung nyttelast. Platformen skal tillige være alsidig med hensyn til bevægelser og skal kunne transporteres rundt i (…). Herudover må funktionaliteten ikke være for kompleks, så platformen ikke kan anvendes af almindeligt uddannede (…). Dette har f.eks. medført, at brugen af robotarme er opgivet, da en sådan løsning er anset for at være for kompleks. Udviklingsprojektet indebærer derfor, at der også skal udvikles en unik mekanisme til at (…). Endelig skal robotplatformen også kunne integrere eksisterende værktøjer (…), som slutbrugerne er fortrolige med. Ad 3. Usikkerhedselement Der foreligger usikkerhedsmomenter ved udviklingsprojektet både for så vidt angår projektets gennemførelse/succes, omkostningerne til projektet samt tidsperioden for gennemførelsen af projektet. Projektet har være i gang siden stiftelsen af selskabet i 2022 uden sikkerhed for hvornår og om projektet ville kunne gennemføres. Spørger ApS håber nu at robotplatformen kan færdiggøres i løbet af 2024, men der er fortsat usikkerhed omkring færdiggørelsestidspunktet, idet en række tests på værksted og hos potentielle kunder skal afgøre, som robotplatformen som helhed opfylder produktionskravene hos (…). Der har under hele udviklingsperioden været usikkerhed om økonomien, hvorfor der også er søgt om tilskud, tilførsel af kapital mv. under vejs i projektet. Konklusion Som det fremgår ovenfor, opfylder udviklingsprojektet både betingelserne til nyhedselement, kreativitet og usikkerhed, som er et krav for at udviklingsomkostningerne kan kvalificeres som udviklingsomkostninger i henhold til ligningslovens § 8B. Vi skal derfor henstille til, at Skattestyrelsen besvarer vores spørgsmål med "ja". Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at udgifter afholdt til udviklingsprojektet "(…)" kan kvalificeres som udviklingsomkostninger i henhold til ligningslovens § 8 B. Begrundelse Følgende fremgår af ligningslovens 8 B, stk. 1: "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv (…) efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store beløb over dette og de følgende 4 indkomstår . (…)" Driftsmidler, skibe og fast ejendom til forsøgs- og forskningsvirksomhed afskrives dog efter afskrivningsloven, jf. bestemmelsens stk. 3. For at kunne opnå fradrag efter ligningslovens § 8 B må der derfor for det første være tale om en forsøgs- og forskningsaktivitet. For det andet må denne forsøgs- og forskningsaktivitet være afholdt i relation til den skattepligtiges erhverv. Det er oplyst, at den udviklede robot skal bringes i almindelig omsætning, og betingelsen om at udgifterne er afholdt i relation til den skattepligtiges erhverv ses derfor opfyldt. Forsøgs- og forskningsvirksomhed må efter ordlyden heraf antages at sigte imod eller være forbundet med opnåelse af viden eller erkendelse. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (L 95 1972/73), at fradragsretten efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, i første række omfatter det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Arbejderne må i henhold til bestemmelsens ordlyd være forsøgsbaserede eller eksperimentelle. Ved udviklingsarbejde forstås ifølge forarbejderne anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Østre Landsret udtalte ved SKM2023. 448. ØLR, om udviklingen af en digital handelsplatform, at der ved vurderingen af, om noget er nyt eller væsentligt forbedret, tillige må indgå, om den tekniske løsning m.v. allerede anvendes inden for den skattepligtiges branche, og at det derfor ikke i sig selv er tilstrækkeligt, at arbejdet medfører nye eller væsentligt forbedrede processer eller systemer for den skattepligtige selv. Nyhedskriteriet er således objektivt. Se også Landsskatterettens afgørelse i SKM2020. 501. LSR, hvorefter det er en betingelse, at et udviklingsprojekt må indeholde en vis ny viden i forhold til allerede kendt teknik og i relation til software teknologisk eller videnskabeligt fremskridt. Se også SKM2021. 510. LSR, SKM2022. 90. LSR og SKM2022. 117. LSR m.fl. ("tilstrækkelig ny viden eller teknologisk fremskridt"). Forarbejdernes betingelse om, at der skal være tale om en væsentlig forbedring indebærer, at der må gælde et krav om en vis opfindelseshøjde. Det udviklede må adskille sig væsentligt fra det allerede eksisterende. Af forarbejderne til ligningslovens § 8 X (efterarbejder i forhold til ligningslovens § 8 B) følger, at rutinemæssige softwareudviklingsprojekter ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 8 B. Østre Landsret fandt ved SKM2023. 448. ØLR, at denne bemærkning i forarbejderne til ligningslovens § 8 X, ikke giver grundlag for at slutte modsætningsvis, således at enhver ikke rutinemæssig softwareudvikling anses for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Hvad der er rutinemæssigt må antages at afhænge af en bedømmelse i forhold til den faglige viden og de faglige standarder på området. Østre Landsret fandt ved SKM2023. 448. ØLR endvidere, at ligningslovens § 8 B, stk. 1, er en særlig fradragsregel, der giver mulighed for at fradrage udgifter, som ikke er fradragsberettigede som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten fandt bl.a. ved SKM2022. 90. LSR og SKM2022. 117. LSR, at udgifter, der afholdes som led i en almindelig løbende produktudvikling/-tilpasning må anses som almindelige driftsomkostninger og dermed ikke omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Foranstående er i overensstemmelse med Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C. C. 2.2.2.20, hvorefter et udviklingsprojekt for at være omfattet af ligningslovens § 8 B, må indeholde et nyhedselement , som må vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for virksomhedens branche. Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche. Af Den juridiske vejledning fremgår endvidere, at et udviklingsprojekt skal indeholde et element af kreativitet , dvs. basere sig på nye koncepter, der ligger uden for det eksisterende vidensniveau. Et projekt må endvidere indeholde et usikkerhedsmoment , dvs. at der i projektet er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten eller om det forventede resultat kan opnås. Omkostninger, der påløber efter, at de ovenfor nævnte generelle kriterier ikke længere er opfyldt, vil ifølge Den juridiske vejledning som hovedregel ikke kunne omfattes af ligningslovens § 8 B. I nærværende sag er det oplyst, at den udviklede robotplatform er patenterbar, hvorfor det kan lægges til grund, at robotplatformen opfylder kriterierne for patenterbarhed. Det følger af patentlovens § 1, at opfindelser, i betydningen "tekniske nyskabelser" der kan udnyttes industrielt, kan patenteres. Af patentlovens § 2, stk. 1, følger, at patent kun meddeles på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, uden tidsmæssige eller geografiske begrænsninger. Der gælder altså et krav om en objektiv og global nyhedsværdi. Det kræves herudover, at opfindelsen har opfindelseshøjde, dvs. opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra, hvad der hidtil har været kendt. Dette indebærer ifølge litteraturen (Jens Schovsbo m.fl., Immaterialret, 2021, side 310 ff.), at der skal være den fornødne objektive afstand mellem den opfindelse, på hvilken der søges patent, og den kendte teknik, dvs. "state of the art". Den objektive målestok fastlægges ved at henvise til et fagmandskriterium, idet opfindelsen ikke må være "obvious to a person skilled in the art". Opfindelsen skal således bedømmes ud fra fagets standarder. Fagmanden skal her ikke blot anvende sin umiddelbare viden, men sine kombinationsevner mm. for at vurdere, om han eller hun på basis heraf ville være nået frem til opfindelsen. Det forudsættes, at fagmanden antages at være en almindelig praktiker, som har generel almenviden inden for teknikområdet, og at den pågældende person forudsættes at have adgang til alt kendt teknik, i særdeleshed de dokumenter, der er citeret i nyhedsundersøgelsesrapporten, og at fagmanden har mulighed for at udføre rutinearbejde og almindelige eksperimenter. Som anført ovenfor, omfatter ligningslovens § 8 B i første række det såkaldte udviklingsarbejde. Centralt i denne forbindelse står, at udviklingsarbejdet skal have frembragt noget nyt eller væsentligt forbedret. Det er efter en samlet, konkret vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at det omhandlede udviklingsprojekt opfylder kriteriet om nyhedsværdi efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. Der er herved blandt andet henset til, at robotplatformen opfylder patentlovens kriterier for patenterbarhed. Det bemærkes, at Landsskatteretten ved SKM2023. 164. LSR udtalte, at det det forhold, at det af en udtalelse fra Patent- og Varemærkestyrelsen fremgik "at selskabet muligvis kan få patent på produktet og patent på fremstillingsprocessen, kan ikke føre til et andet resultat, idet en mulig patentering af produktet ikke i sig selv kan føre til, at udgifterne til udvikling af produktet er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1." Afgørelsen adskiller fra nærværende sag derved, at det i nærværende sag kan lægges til grund, at resultatet af udviklingsprojektet er patenterbart. Projektet må endvidere anses at opfylde de øvrige kriterier om kreativitet og usikkerhed, som beskrevet i Den juridiske vejledning. Når henses til foranstående samt det forhold, at udviklingen af robotten må anses som et samlet hele, således at udgifter til udvikling af bl.a. software må anses nødvendige for udviklingen af robotplatformen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at udgifter afholdt i forbindelse med udviklingsprojektet "(…)", vil kunne fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, jf. dog herved bestemmelsens stk. 3, hvorefter udgifter til anskaffelse af maskiner m.v. skal behandles efter afskrivningsloven. Det skal bemærkes, at der i det foreliggende tilfælde, er tale om en virksomhed, der selv udnytter sin opfindelse kommercielt, da det er hensigten at bringe den færdigudviklede robotløsning i almindelig omsætning, jf. i lighed hermed SKM2023. 510. SR. Forskningen sigter derfor imod at etablere et fremtidigt indkomstgrundlag for Spørger, og Spørger er derfor ikke omfattet af den i forarbejderne til ligningslovens § 8 B nævnte gruppe af erhvervsmæssige forskningsvirksomheder, der er henvist til at søge driftsomkostningsfradrag for de til forskningen medgåede udgifter. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja.". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder indstillingen med den anførte begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Ligningslovens § 8 B "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Told- og skatteforvaltningen kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet. (…) Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v (…)" Praksis Den Juridiske Vejledning 2024-1, afsnit C. C. 2.2.2.20 "Definitioner Forsøgs- og forskningsvirksomhed Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at fradragsretten efter LL § 8 B, stk. 1, i første række omfatter det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås ifølge forarbejderne anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Ifølge forarbejderne omfattes desuden den anvendte forskning, hvorved ifølge forarbejderne forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser. Fradragsretten omfatter derimod ifølge forarbejderne ikke den såkaldte grundforskning. Ved grundforskning forstås ifølge forarbejderne originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet imod praktiske mål og anvendelser. Der er senere ved lov nr. 835 af 18. december 1987 indført adgang til fradrag for udgifter afholdt til grundforskning. De i forarbejderne anvendte begreber og definitioner heraf, er, forudgående til indførelsen af LL § 8 B, introduceret ved den såkaldte Frascati manual. Det følger af et ministersvar, at Frascati manualen ikke kan inddrages som en egentlig retskilde, hvad angår fortolkningen af bestemmelsen, men det udelukker ikke, at manualen kan tjene som inspiration, så længe fortolkningen er forenelig med bemærkningerne fra lovforslaget, der ligger til grund for indførelsen af LL § 8 B. Ministersvaret kan læses her: L 30 , L 30 A , L 30 B : Svar på SAU L 30 - spm. 4.docx (ft.dk). Det er Skattestyrelsens opfattelse, at følgende projektkriterier skal være opfyldt, for at de til projektet knyttede udgifter kan opnå fradragsret efter LL § 8 B: – Projektet skal indeholde et nyhedselement. Nyhedselementet skal vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen (dvs. kredsen af virksomheder beskæftiget med samme aktivitet). Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche. Dermed er projekter, der opnår viden ved at kopiere, imitere eller ved "reverse engineering", eksempelvis ikke omfattet. Årsagen er, at opnåelse af ny viden er central for al forsøgs- og forskningsaktivitet. – Projektet skal indeholde et element af kreativitet. Baggrunden herfor er, at projektet skal basere sig på nye koncepter/idéer, der ligger ud over det eksisterende vidensniveau. Rutinemæssig aktivitet er derfor ikke omfattet, mens nye metoder til at udføre gængse opgaver, på basis af tilgængelig viden, efter en konkret vurdering kan være omfattet. – Projektet skal indeholde et usikkerhedsmoment. Det er en betingelse, at der i projektet er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller om det forventede resultat kan opnås. Udviklingsprojekter vil typisk skulle indeholde en fase, hvor der afprøves generisk viden i forhold til den påtænkte anvendelse. Et eksempel kunne være et projekt, hvor man påtænker at overføre kendt teknologi til anvendelse i en bil under udvikling. Omkostninger, der påløber efter at de ovenfor nævnte generelle kriterier ikke længere er opfyldt, vil som hovedregel ikke kunne omfattes. Vedrørende softwareudvikling Vedrørende softwareudvikling gælder overordnet, at udviklingsopgaven må afhænge af et videnskabeligt eller teknologisk fremskridt. Omfattet er ikke: – Udvikling af software af rutinepræget natur (rutinemæssig udvikling af software). Dette omfatter bl.a. fremskridt, som var alment kendt før påbegyndelsen af udviklingen. Tekniske problemstillinger, som allerede er løst ved tidligere udviklingsprojekter er desuden ikke omfattet. – Rutinemæssige softwareopdateringer. – Udviklingen af software under anvendelse af kendte metoder og eksisterende softwareværktøjer. – Tilføjelsen af brugerfunktionaliteter til eksisterende programmer. – Udviklingen af websites under anvendelse af eksisterende softwareværktøjer. – Tilpasningen af software til en specifik anvendelse, medmindre der under denne proces oparbejdes erfaring/viden, der væsentligt forbedrer det grundlæggende program, og hvorved kravet om nyhedsværdi opfyldes. Vedrørende design Design, forstået som en aktivitet, rettet mod tekniske specifikationer og andre funktionelle karakteristika i forbindelse med udviklingen af bl.a. nye produkter, kan være vanskelig at adskille fra forsøg og forskning. En væsentlig forskel består typisk i, at der ved design ikke er noget reelt usikkerhedsmoment i innovationsprocessen. Omkostninger afholdt i relation til den blotte ydre fremtræden af et produkt er dermed ikke omfattet, mens en forbedring af produktets tekniske egenskaber kan være omfattet." SKM2023. 448. ØLR Sagen angik, om udgifter, som H1 havde afholdt til tilvejebringelse af en softwarebaseret digital handelsplatform, var fradragsberettigede efter LL § 8 B, stk. 1. Landsretten anførte om det retlige grundlag, at LL § 8 B, stk. 1, indeholder en særlig fradragsregel, hvorefter der er fradragsret for udgifter, som ikke er fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra a. Med henvisning til de oprindelige forarbejder til LL § 8 B, stk. 1, fandt landsretten, at det herved var forudsat, at det ikke er udgifter til enhver form for udviklingsarbejde, men alene udgifter til udviklingsarbejde af en vis kvalificeret karakter, som er omfattet af fradragsretten. Landsretten fandt endvidere, at der ved afgrænsningen af udgifter omfattet af LL § 8 B, stk. 1, blandt andet skal lægges vægt på, om det, der er udviklet, udgør noget nyt og væsentligt forbedret, idet det herved tillige må indgå, om den tekniske løsning m.v. allerede anvendes inden for den skattepligtiges branche. Det er derfor ikke i sig selv tilstrækkeligt for at anse udgifter til udviklingsarbejde for omfattet af ordningen, at arbejdet medfører nye eller væsentligt forbedrede processer eller systemer for den skattepligtige virksomhed. Landsretten bemærkede, at der efter forarbejderne til bestemmelsen ikke er grundlag for en mere lempelig fortolkning for så vidt angår udvikling af software. Den omstændighed, rutinemæssig udvikling af software i forarbejderne til LL § 8 X er anført som eksempel på udviklingsarbejde, der ikke omfattes af bestemmelsen, giver ikke grundlag for at slutte modsætningsvis, således at enhver ikke rutinemæssig softwareudvikling anses for omfattet af den særligt hjemlede fradragsret med mulighed for udbetaling af skattekredit efter LL § 8 X. Konkret fandt landsretten det ikke bevist, at de afholdte udgifter havde vedrørt udviklingsarbejde af en sådan kvalificeret og nyskabende karakter, at udgifterne kunne siges at vedrøre forsøgs- og forskningsvirksomhed. Det blev herved bemærket, at bevisbyrden herfor påhvilede H1. SKM2023. 164. LSR Afgørelsen er af skatteyder indbragt for domstolene. Sagen handlede om, hvorvidt et selskab havde udført forsøgs- og forskningsvirksomhed efter LL § 8 B i forbindelse med udviklingen af sunde proteinsnacks. Landsskatteretten udtalte i sagen, at selskabet ikke havde dokumenteret, at det havde udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt på basis af ny tilstrækkelig viden i forhold til allerede kendte produkter på udviklingstidspunktet, hvorfor kriterierne efter LL § 8 B, stk. 1, ikke var mødt. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at protein-snacks måtte anses som en ny variant indenfor en produktkategori, der allerede fandtes på markedet. Det kunne efter Landsskatterettens opfattelse ikke medføre et andet resultat, at det af en patenterbarhedsvurdering fra Patent- og Varemærkestyrelsen fremgik, at der muligvis kunne opnås patent på produktet og på fremstillingsprocessen, idet en mulig patentering af produktet, efter rettens opfattelse, ikke i sig selv kunne føre til, at udgifterne til udvikling af produktet var omfattet af LL § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten udtalte endvidere at udviklingen af fremstillingsprocessen af protein-snacks måtte anses at være en så væsentlig og integreret del af udviklingen af det samlede produkt, at det ikke var muligt at adskille udviklingen af fremstillingsprocessen fra udviklingen af protein-snacks. SKM2022. 117. LSR Et selskab havde i en årrække beskæftiget sig med udvikling af software til digital diktering (optagelse af tale) og talegenkendelse (omsætning af tekst til tale). I det påklagede indkomstår havde selskabet afholdt udgifter til 4 primære udviklingsprojekter. Landsskatteretten fandt, at udgifterne ikke kunne fradrages efter LL § 8 B, skt. 1. Retten udtalte, at forsøgs- og forskningsudgifter ikke omfatter enhver form for produktudvikling. Udgifter, der blev afholdt som led i en almindelig, løbende produktudvikling og -tilpasning, måtte således anses som almindelige driftsomkostninger. Efter en samlet vurdering fandt retten, at det ikke var dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de af selskabet udviklede produkter indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknologi på udviklingstidspunktet. Det var således rettens opfattelse, at teknologien bag henholdsvis optagelse af tale og omsætning af tale til tekst længe havde været alment kendt og anvendt. Selskabet havde selv solgt sådan teknologi i hvert fald siden 2012. Den videreudvikling af disse områder, som selskabet havde foretaget, herunder en tilpasning til nordiske sprogfænomener til dansk juridisk sprogbrug, kunne ikke i sig selv føre til, at den anvendte teknologi kunne anses for ny eller væsentligt forbedret. Der blev henvist til SKM2020. 501. LSR. SKM2022. 90. LSR Et selskab, der beskæftigede sig med udvikling og produktion af højttalere m.v., havde afholdt en række udgifter til ny- og videreudvikling af produkter. Produkterne havde blandt andet et unikt visuelt udtryk, hvilket ifølge selskabet havde betydet en dybere udvikling omkring de anvendte højttalerenheder. andre produkter kombinerede eksisterende teknologier på en måde, der ifølge selskabet var ny for markedet. Ifølge selskabet havde man blandt andet også foretaget en væsentlig forbedring af en allerede eksisterende akustisk deflektor. Landsskatteretten fandt, at forsøgs- og forskningsudgifter ikke omfatter enhver form for produktudvikling. Udgifter, der afholdes som led i en almindelig, løbende produktudvikling/-tilpasning, måtte således anses som almindelige driftsomkostninger. Udgifter til udvikling eller ændring af et produkts ydre fremtræden måtte ligeledes være undtaget, medmindre udviklingen tilførte produktet nye eller væsentligt forbedrede egenskaber. Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at det havde afholdt udgifter til udvikling af produkter, der indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Selskabets egen forklaring kunne ikke alene anses som tilstrækkelig dokumentation for ny viden og teknologi. Landsskatteretten henviste i sin begrundelse endvidere til SKM2020. 501. LSR. De afholdte udgifter var derfor ikke omfattet af LL § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten afviste selskabets anbringende om, at definitionen af udviklingsomkostninger i IAS 38 og regnskabsvejledningen kunne indgå ved fortolkningen af, hvad der udgør forsøgs- og forskningsudgifter efter LL § 8 B.

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9543

retsinformation

33528a59167b1c21b3a3467356ce69b063b863841a67ca33ebd4e30a2ff1b8cd

2024-08-03

2024-06-25

2025-01-02

62044ee6-67a6-4a75-b4a4-a74450a4ae99

DK

dan

regulation

valid

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2024/2025

Gødskningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2024/20251) I medfør af § 3, stk. 3, § 5, stk. 6, § 7, stk. 4, § 9, stk. 2, § 13, stk. 2-5, § 16, stk. 2, § 17, stk. 5, § 19, § 21, stk. 4, § 22, stk. 3 og 4, § 23, § 24, stk. 3, § 25, stk. 3, 5 og 6, § 26, § 27, § 28, § 30, § 31, § 35, § 36, stk. 2, 4, 5 og 6, § 37, § 41, stk. 2, § 42, stk. 3, § 47, stk. 3, § 48, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 3, og § 54, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 10. juli 2023, fastsættes efter forhandling med justitsministeren og efter bemyndigelse: Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner § 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for: 1) Virksomheder, der efter gødskningsloven er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab. 2) Virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, komposterings-, pyrolyse-, forbrændings- og brændingsanlæg og offentligt ejede virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning. 3) Fælles biogas-, forarbejdnings-, komposterings-, pyrolyse-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning. § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Afgasset biomasse: Organisk produkt fra biogasanlæg fremstillet af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. 2) Anden organisk gødning: Organisk gødning, der ikke er husdyrgødning. 3) Bioaske: Gødningstyper, der hidrører fra forgasning eller forbrænding af organisk materiale, herunder de asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål, og forbrændt husdyrgødning. 4) Biogasanlæg: Et anlæg, der ud fra stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse producerer biogas og afgasset biomasse. 5) Biokul: Stabilt produkt med højt kulstofindhold fra pyrolyseanlæg fremstillet af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. 6) Brændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 for så vidt angår brænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget. 7) Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere. 8) Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer, og som ikke er et biogas-, pyrolyse-, forbrændings- eller brændingsanlæg. 9) Forbrændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald. 10) Forædlet organisk gødning: Anden organisk gødning, der er tørret eller på anden vis forarbejdet med henblik på at øge gødningsværdien, og hvortil der kan være tilsat mineralske gødningsstoffer. 11) Fælles biogasanlæg: Et biogasanlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab. 12) Fælles komposteringsanlæg: Et anlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, og som via en kontrolleret aerob biologisk-teknisk behandling fremstiller et produkt, der er mere homogent end indgangsmaterialet. 13) Gødskningsloven: Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 10. juli 2023. 14) Husdyrgødning: Gødning fra dyretyper for hvilke der i bilag 2, tabel 2, er fastsat normer for indholdet af kvælstof og fosfor i enhver anden form end aske, herunder: a) Fast husdyrgødning: Faste ekskrementer. b) Anden husdyrgødning: En blanding af faste ekskrementer og urin. c) Dybstrøelse: En gødningsmåtte, hvor udskilt urin og vandspild opsuges, ved løbende tilføring af halm eller andet tørstof. d) Ajle: Urin, som opsamles separat fra den faste husdyrgødning i staldsystemet. e) Gylle: Blanding af faste ekskrementer og urin samt eventuel strøelse. f) Væskefraktion efter forarbejdning: Den flydende fraktion fra separeret gylle. g) Fiberfraktion efter forarbejdning: Den faste fraktion fra separeret gylle. 15) JB-nr.: Jordbundstypenummer fastsat i medfør af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbundstypeklassifikation. 16) Kompost: Fast organisk materiale, der er omsat og stabiliseret ved en beluftning og ikke tilført syntetiske tilsætningsstoffer, herunder mineralsk gødning, og som ikke er husdyrgødning eller have- og parkaffald. 17) Komposteret husdyrgødning: Husdyrgødning, der er komposteret på et fælles komposteringsanlæg. 18) Kunstgødning: Urea og uorganiske gødninger med undtagelse af bioaske, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som er fremstillet ved en industriel proces. 19) Landbrugsareal: Arealer med produktion af afgrøder, hvor der er fastsat en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof pr. ha eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor pr. ha, og udyrkede arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, eller permanente græsarealer. Dette gælder uanset, om arealerne er arealer i væksthuse eller under fast eller mobilt overdække. 20) Lukket system: Et dyrkningssystem med fast bund, der sikrer, at der ved dyrkning i systemet ikke kan ske udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. 21) Nyregistreret virksomhed: En virksomhed, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab. 22) Organisk gødning: Stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som ikke er kunstgødning eller bioaske. 23) Primolager: En virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype opgøres efter gødskningslovens § 29, som den forudgående planperiodes ultimolager. 24) Pyrolyseanlæg: Et anlæg, der ved nedbrydning af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse under iltfrie termiske processer ved høje temperaturer producerer biokul. 25) Register for Gødningsregnskab: Det register, som føres i medfør af § 5, stk. 1, i gødskningsloven. 26) Type 1-korrektion: a) Pligtmæssig type 1-korrektion: Korrektion for afvigelser i produktionsniveau i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for visse dyrearter, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt. b) Frivillig type 1-korrektion: Korrektion for afvigelser i ydelsesniveau i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2. 27) Type 2-korrektion: Frivillig korrektion for afvigelser i fodermængde og -sammensætning i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2. 28) Ultimolager: Virksomhedens lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i gødning pr. den 31. juli fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der er tildelt efter den 31. juli, men inden den 30. september, til afgrøder, som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december. Kapitel 2 Registrering i Register for Gødningsregnskab § 3. Virksomheder, der er registreret eller registreres i Register for Gødningsregnskab, registreres med angivelse af CVR-nr., jf. dog stk. 2. Stk. 2. Har en virksomhed efter ansøgning fået tilladelse til at blive registreret for en del af virksomheden i Register for Gødningsregnskab kan virksomheden lade sig registrere med et SE-nr. Stk. 3. Virksomheder, der ønsker registrering i medfør af gødskningslovens § 6, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2025. Stk. 4. Anmeldelse til registeret skal ske i Landbrugsstyrelsens Tast selv, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Stk. 5. Tilmeldingsbevis for registrering i Register for Gødningsregnskab sendes digitalt til virksomheden via Tast selv. Stk. 6. Afmelding af en virksomhed fra registeret, jf. gødskningslovens § 9, stk. 1, skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 31. juli 2025. Kapitel 3 Kvælstofkvote § 4. Kvælstofkvoten for virksomheden opgøres på baggrund af de arealer, virksomheden har rådighed over pr. 31. juli 2025. Stk. 2. Tildeling af kvælstofkvote for den enkelte mark forudsætter, at der på marken dyrkes en afgrøde med henblik på høst til salg, opfodring eller som energiafgrøde, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres. Stk. 3. Markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er sået om. Stk. 4. Kvoten for den enkelte mark beregnes som arealet med den angivne afgrøde i ha med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for markens jordbundstype med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. §§ 6-14, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. Stk. 5. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote. Stk. 6. I lukkede systemer er kvoten lig med den tildelte mængde kvælstof fratrukket den mængde kvælstof, der fraføres systemet i form af vækstmedie eller vandingsvand med henblik på anvendelse som gødning. Indholdet af kvælstof og fosfor i den fraførte gødning fastsættes ved analyse, jf. § 49. § 5. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof. Kapitel 4 Kvælstofnormer § 6. Virksomheden skal ved beregning af kvælstofkvoten anvende de kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grøntsager på friland og andre plantekulturer, der fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2. Stk. 2. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 eller 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Stk. 3. Kvælstofnormen for den dyrkede afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi for den afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. Stk. 4. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof. § 7. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 10, kan anvendes, hvis det ved en vandindvindingstilladelse, der omfatter hele eller dele af den pågældende mark, hvor den højere kvælstofnorm ønskes anvendt, kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand svarende til 750 m 3 /ha til rådighed for arealet. § 8. Landbrugsstyrelsen kan efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og 2, for følgende afgrøder: 1) Afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, hvor der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm. 2) ”Grøntsager, andre” anført i bilag 1, tabel 2. Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at den specifikke art har behov for en højere kvælstofnorm. Kvælstofnormer til græs § 9. Kvælstofnormer for græs kan anvendes i følgende tilfælde, hvis betingelserne i stk. 2-6 er overholdt: 1) Virksomheden anvender græsset til opfodring af eget dyrehold. 2) Virksomhedens arealer med græs afgræsses af andre husdyr end virksomhedens egne. 3) Virksomheden sælger det høstede græs. 4) Virksomheden anvender det høstede græs i eget biogasanlæg. 5) Virksomheden anvender græsset i kombinationer af nr. 1-4. Stk. 2. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 1, skal virksomheden kunne dokumentere sammenlagt at have dyr nok i den aktuelle og den efterfølgende planperiode til at optage det antal foderenheder, der produceres. Ved beregning skal anvendes udbyttenormen for den dyrkede afgrøde, jf. bilag 1, tabel 1, og det maksimale optag af foderenheder per dyr, jf. bilag 1, tabel 4. Stk. 3. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 2, skal virksomheden kunne dokumentere afgræsningen ved en græsningsaftale, jf. § 23, stk. 2, eller ved oplysninger, der fremgår af gødningskvitteringen, jf. § 25. Det skal kunne dokumenteres, at afgræsningen er sket med nok dyr til at optage det antal foderenheder, der produceres. Ved beregning skal anvendes udbyttenormen for den dyrkede afgrøde, jf. bilag 1, tabel 1, og det maksimale optag af foderenheder per dyr, jf. bilag 1, tabel 4. Stk. 4. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 3, skal virksomheden kunne dokumentere, at græsset senest den 31. juli 2026 er solgt ved faktura med angivelse af den solgte mængde i foderenheder. Den solgte mængde skal mindst svare til udbyttenormen for den dyrkede afgrøde i foderenheder pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1. Stk. 5. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 4, skal den høstede mængde opgøres og kunne dokumenteres. Den høstede mængde skal mindst svare til udbyttenormen for den dyrkede afgrøde i foderenheder pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1. Stk. 6. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 5, skal anvendelsen af de enkelte andele af græsset kunne dokumenteres i overensstemmelse med stk. 2-5. Stk. 7. Ved anvendelse af græsset i eget biogasanlæg skal indholdet af kvælstof og fosfor indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget. § 10. Dokumentation påkrævet efter § 7 og § 9, stk. 1-6, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Brødhvede § 11. Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, jf. § 2, nr. 4, i bekendtgørelse om brødhvede, og de sorter, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, i bekendtgørelse om brødhvede, kan den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis betingelserne i stk. 2-4 og 7 er opfyldt. Stk. 2. Følgende betingelser vedrørende virksomhedens tidligere produktion og afsætning af hvede skal være opfyldt for, at kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling kan anvendes: 1) Virksomheden skal i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2023 og 2024) have dyrket en brødhvedesort, hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 pct., et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg, og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling. 2) Virksomheden skal for den aktuelle planperiode (høst 2025) have indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling, eller virksomheden skal ved kontrol dokumentere, at hveden efter høst er solgt til grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling senest 31. marts 2026. Stk. 3. Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Stk. 4. Virksomheden skal have dokumentation for den indgåede kontrakt med eller kvittering for levering til, jf. stk. 2, nr. 2, en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning af hvede fra virksomheden til brødfremstilling. Dokumentationen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling. 2) Navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der har aftaget eller vil aftage hvede til brødfremstilling. 3) Ved indgåelse af en kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, skal denne indeholde oplysninger om brødhvedearealets størrelse angivet i ha med 2 decimaler, den anvendte hvedesort og mængden af brødhvede angivet i hkg. Kontrakten skal være dateret og underskrevet af begge parter og angive den planperiode, dokumentationen omfatter. 4) Ved salg efter høst, jf. stk. 2, nr. 2, 2. led, skal den leverede mængde af brødhvede og indleveringsdato dokumenteres ved faktura. Den leverede mængde angives som afregnet vare, idet der korrigeres til basisvandprocent og ren varevægt. Stk. 5. For virksomheder, der har indgået kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, 1. led, kan der maksimalt anvendes brødhvedenorm for et areal svarende til det brødhvedeareal, der er anført i kontrakten. Stk. 6. For virksomheder, der dokumenterer afsætning af brødhvede, jf. stk. 2, nr. 2, 2. led, kan der maksimalt anvendes brødhvedenorm for et areal, der svarer til den leverede mængde brødhvede, jf. stk. 4, nr. 4, divideret med standardudbyttet pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1. Stk. 7. Virksomheden skal have udarbejdet og indberettet en opdateret gødningsplanlægning for de to forudgående planperioder og den aktuelle planperiode, jf. § 15. Stk. 8. Den dokumentation, der er nævnt i stk. 2-4, skal opbevares på virksomheden i 5 år planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. § 12. Kvælstofnormen for brødhvede kan anvendes af virksomheder, der ikke har været registreret i Register for Gødningsregnskab i den foregående planperiode, og for arealer, der er erhvervet ved ejer- eller brugerskifte, på de betingelser, der er nævnt i § 11. Stk. 2. Dokumentationskravene i § 11, stk. 2-4 og 7, kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger. Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte § 13. Ved korrektion af en virksomheds kvælstofnorm ved forventet højere udbytte, jf. gødskningslovens § 16, stk. 1, ved afsætning af en afgrøde skal standardudbytterne i bilag 1, tabel 1, anvendes. Korrektionen foretages ved at gange det forventede højere udbytte med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 17. Stk. 2. Det forventede højere udbytte udgør gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Det højeste og det laveste udbytte fra de 5 forudgående planperioder kan dog udelades ved beregningen af det gennemsnitlige udbytte, hvis afgrøden har været dyrket i alle 5 forudgående planperioder. Stk. 4. Det højeste udbytte fra de 5 forudgående planperioder, jf. stk. 2, skal udelades, hvis afgrøden for planperioden 2023/2024 først bliver solgt efter den 10. september 2025, eller afgrøden kun har været dyrket i 4 ud af de 5 umiddelbart forudgående planperioder. Stk. 5. Virksomheden skal kunne dokumentere, at afgrøden har været dyrket af virksomheden i de 5 umiddelbart forudgående planperioder, og at det gennemsnitlige udbytte beregnet ud fra de opnåede udbytter i disse planperioder er højere end standardudbytterne for den pågældende afgrøde, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 6. Dokumentationen, jf. stk. 5, skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde opgjort i ren varevægt og gødningsplanlægningen, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold. Stk. 7. For korn- og industriafgrøder samt frø til udsæd angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres til basisvandprocent og ren varevægt. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres for frasortering og lagringssvind. Stk. 8. Den i stk. 5, nævnte dokumentation for anvendelse af korrigeret norm ved forventet højere udbytte skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. § 14. Ved korrektion af en virksomheds kornafgrødes kvælstofnorm ved forventet højere udbytte, jf. gødskningslovens § 16, stk. 1, ved anvendelse af afgrøden på egen virksomhed skal standardudbytterne i bilag 1, tabel 1, anvendes. Korrektionen foretages ved at gange det forventede højere udbytte med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 18. Stk. 2. Det forventede højere udbytte udgør gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende kornafgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Det højeste og det laveste udbytte fra de 5 forudgående planperioder kan dog udelades ved beregningen af det gennemsnitlige udbytte, hvor afgrøden har været dyrket i alle 5 forudgående planperioder. Det højeste udbytte fra de 5 forudgående planperioder, jf. stk. 2, skal udelades, hvis afgrøden kun har været dyrket i 4 ud af de 5 umiddelbart forudgående planperioder. Stk. 4. Virksomheden skal kunne dokumentere, at afgrøden har været dyrket i de 5 umiddelbart forudgående planperioder, og at det gennemsnitlige udbytte beregnet ud fra de opnåede udbytter i disse planperioder er højere end standardudbytterne for den pågældende afgrøde, jf. dog stk. 3. Stk. 5. Dokumentationen, jf. stk. 4, skal bestå af en opgørelse for hver planperiode over virksomhedens foderforbrug samt virksomhedens kornbalance opgjort efter stk. 6, 2. og 3. pkt. Kornbalancen skal indeholde oplysninger om primo- og ultimolager korrigeret for køb, salg og opfodring. Dokumentationen skal endvidere omfatte virksomhedens gødningsplanlægning udarbejdet efter gødskningslovens § 41, der angiver arealet med den pågældende kornafgrøde. Stk. 6. Høstudbyttet, jf. stk. 4, opgøres på grundlag af virksomhedens foderforbrug og kornbalance for hver planperiode. Opgørelsen for den enkelte planperiode af foderforbrug og kornbalance skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august ved planperiodens begyndelse til 15. februar i den umiddelbart efterfølgende planperiode. Foderforbrug kan opgøres på baggrund af enten standardværdier, virksomhedens effektivitetskontrol eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. §§ 32-43. Anvendes virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, skal denne være sammenfaldende med korrektion for afvigelse i ydelses- og produktionsniveau af kvælstof i husdyrgødning, jf. §§ 32-43. Stk. 7. Den i stk. 1, 4 og 5 nævnte dokumentation for anvendelse af korrigeret norm ved forventet højere udbytte skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Kapitel 5 Gødningsplanlægning og gødningsregnskab Gødningsplanlægning § 15. Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, skal indberette deres gødningsplanlægning til Landbrugsstyrelsen senest den 10. september 2025. Stk. 2. Gødningsplanlægningen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Et markkort med angivelse af marknummer, der viser de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal pr. 31. juli 2025. 2) Markernes afgrøder i planperioden, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. 3) Markernes jordtype angivet med et JB-nr. 4) Vandet sandjord, hvis dette findes på virksomheden. 5) Markens forfrugt. 6) Korrektion af kvælstofnorm på baggrund af forventet højere udbytte eller på grund af miljøtilsagn. Stk. 3. Ændringer i gødningsplanlægningen, som er indberettet efter stk. 1, skal foretages senest den 31. marts 2026. Stk. 4. Indberetning af gødningsplanlægningen og efterfølgende ændringer heri skal foretages digitalt ved brug af Landbrugsstyrelsens Tast selv, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Indberetninger eller ændringer i indberetninger, der ikke er foretaget digitalt i det særlige skema, anses ikke for modtaget i Landbrugsstyrelsen. Gødningsregnskab § 16. Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab skal indberette deres gødningsregnskab, herunder oplysninger om antal dyr pr. dyretype, staldsystem og besætningsnummer, til Landbrugsstyrelsen senest den 31. marts 2026. § 17. Gødningsregnskabet skal indberettes digitalt via Landbrugsindberetning.dk. Fratræk af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet § 18. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den komposterede husdyrgødning, anden organiske gødning, biokul, bioaske og kunstgødning, der i planperioden er afsat til en virksomhed registeret i Register for Gødningsregnskab. § 19. I den totale mængde kvælstof i gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof i den husdyrgødning, komposterede husdyrgødning og forarbejdede husdyrgødning, der er afbrændt på virksomhedens eget forbrændings- eller brændingsanlæg, jf. kapitel 13. § 20. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er afgivet til fælles komposterings- eller pyrolyseanlæg. Stk. 2. I gødningsregnskabet kan endvidere fratrækkes kvælstof og fosfor i den forarbejdede husdyrgødning, der i planperioden er afgivet til pyrolyseanlæg. § 21. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning, komposterede husdyrgødning og forarbejdede husdyrgødning, der i planperioden er afsat til forbrænding i forbrændings- eller brændingsanlæg i eller uden for Danmark. § 22. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning, komposterede husdyrgødning, forarbejdede husdyrgødning, afgassede biomasse, anden organiske gødning, biokul og bioaske, der i planperioden er afsat til jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark. § 23. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene. Stk. 2. Ved afsætning af kvælstof og fosfor til en virksomhed, der ikke er registeret i Register for Gødningsregnskab, via udegående dyr på arealer, jf. stk. 1, skal afsætningen kunne dokumenteres i form af en græsningsaftale indeholdende oplysninger om følgende: 1) Dyretype og antal dyr, der går på arealerne. 2) Afgræsningsperioden. 3) Størrelsen af afgræsningsarealet. 4) CVR-nr. eller CPR-nr. samt navn og adresse på modtager. Stk. 3. Dokumentationen efter stk. 1 og 2, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. § 24. Landbrugsstyrelsen kan i tilfælde af brand eller tyveri og efter ansøgning tillade, at virksomheden i gødningsregnskabet kan fratrække kvælstof- og fosforindholdet i henholdsvis husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul, bioaske og kunstgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed om de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen. Oplysninger ved overførsel af organisk gødning og bioaske mellem virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab § 25. Afgiver virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, i planperioden husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul eller bioaske til andre virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal dette indberettes på en gødningskvittering i Landbrugsstyrelsens Tast selv med samme frist som indberetning af gødningsregnskabet. Stk. 2. Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger om den afgivne gødning: 1) Modtagerens navn, adresse og CVR-nr. 2) Det totale antal kg kvælstof og fosfor samt gødningstypen. 3) Den organiske gødnings fosforloft. 4) Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, jf. §§ 51, 52 og 54. 5) Hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker, ved at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning. Stk. 3. Gødningskvitteringen skal være digitalt signeret af afgiver og modtager. Oplysninger ved overførsel af organisk gødning og bioaske til andre end virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab § 26. Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, som i planperioden afgiver husdyrgødning, komposteret husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til virksomheder, der modtager kvælstof- og fosforholdig gødning, jf. § 1, nr. 3, med henblik på at fratrække kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet, skal til modtager og i gødningsregnskabet angive oplysninger, jf. stk. 3. Stk. 2. Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, som i planperioden afsætter gødning via udegående dyr til virksomheder, der ikke er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, med henblik på at fratrække kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet, skal til modtager og i gødningsregnskabet angive oplysninger, jf. stk. 3. Stk. 3. Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, der afgiver eller afsætter gødning, jf. stk. 1 eller 2, skal angive følgende oplysninger: 1) Modtagerens navn, adresse og CVR-nr. 2) Det totale antal kg kvælstof og fosfor samt gødningstypen. 3) Den organiske gødnings fosforloft. 4) Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, jf. §§ 51, 52 og 54. Stk. 4. Virksomheder, der afgiver eller afsætter kvælstof- og fosforholdig gødning, jf. stk. 1 eller 2, skal indhente en skriftlig bekræftelse fra modtager for at have modtaget gødningen og de oplysninger, som fremgår af stk. 3. Oplysninger ved overførsel af organisk gødning og bioaske til virksomheder uden for Danmark § 27. Gødningsregnskabet for virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, der i planperioden afgiver husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul eller bioaske til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, med henblik på at fratrække kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet, skal indeholde følgende oplysninger: 1) Modtagerens navn, adresse og virksomhedsidentitet i vedkommende udenlandske virksomhedsregister. 2) Det totale antal kg kvælstof og fosfor samt gødningstypen. Oplysninger ved modtagelse af anden organisk gødning § 28. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for følgende: 1) Typen, mængden og det totale indhold af kvælstof og fosfor i gødningen. 2) Den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof. 3) Dato for levering af gødningen. Dokumentation for overførsel § 29. Dokumentation efter §§ 26-28 skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Kapitel 6 Husdyrgødning m.v. Beregning af besætningsstørrelse § 30. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver dyretype, staldsystem og besætningsnummer som det samlede antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1. Beregning af kvælstof og fosfor i husdyrgødningsproduktionen § 31. Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende dyretyper ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for den pågældende dyretype og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra hver af virksomhedens dyretyper og staldsystemer i planperioden. Stk. 2. Fremgår dyretypen eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, angives den dyretype og det staldsystem, der stemmer bedst overens med virksomhedens. Fælles for type 1- og type 2-korrektion § 32. Ved type 1-korrektion og type 2-korrektion skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. Stk. 2. Beregning af korrektionsfaktorer skal ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Stk. 3. For hver dyretype skal data for hele virksomheden samles, og der må kun foretages enten type 1-korrektion eller type 2-korrektion. Type 1-korrektion § 33. Pligtmæssig type 1-korrektion skal foretages for dyrearterne, kvæg, svin og fjerkræ, der fremgår af bilag 2, tabel 3, med en pligtmæssig type 1-korrektionsformel. Type 2-korrektion § 34. Ved beregning af type 2-korrektion med indkøbt foder anvendes indholdet af råprotein og fosfor, der fremgår af foderets deklaration. Stk. 2. Fremgår foderets indhold af råprotein eller fosfor ikke af en deklaration, eller er foderet af egen avl, finder §§ 35-38 anvendelse. Stk. 3. Indholdet af råprotein og fosfor i foder og fodermidler skal angives for hver dyreart som følgende: 1) Svin: Gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed. 2) Fjerkræ: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder. 3) Kvæg: Gram råprotein pr. kg fodertørstof, eller gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. kg fodertørstof eller gram fosfor pr. foderenhed. 4) Pelsdyr: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder. Stk. 4. Der kan for hver dyretype korrigeres for kvælstof, fosfor eller begge dele. Type 2-korrektion for svin og fjerkræ med foder uden deklaration § 35. Ved beregning af type 2-korrektion for svin og fjerkræ, hvor foder blandes på basis af egen avl eller indkøbt foder, hvor indholdet af råprotein eller fosfor ikke fremgår af en deklaration, skal standardværdierne for indholdet af råprotein eller fosfor, der fremgår af bilag 2, tabel 4, anvendes. Stk. 2. Ved anvendelse af standardværdierne, der fremgår af bilag 2, tabel 4, skal værdierne fastsat for det år, hvor fodermidlet er høstet, anvendes, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Ved anvendelse af standardværdierne, der fremgår af bilag 2, tabel 4, hvor der ikke er fastsat en værdi for høståret, skal standardværdien for fodermidlet anvendes. Type 2-korrektion for kvæg med foder uden deklaration § 36. Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg, hvor egen avl anvendes til opfodring i egen kvægbesætning, skal enten standardværdier, jf. § 37, eller virksomhedens egne værdier, jf. § 38, af råprotein og fosfor i fodermidlet anvendes. § 37. Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg ud fra standardværdier, hvor egen avl anvendes til opfodring i egen kvægbesætning, anvendes standardværdierne for indholdet af råprotein eller fosfor på samtlige fodermidler, der fremgår af bilag 2, tabel 5. § 38. Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg kan alle virksomhedens egne værdier af foderets indhold af råprotein og fosfor anvendes, når betingelserne i stk. 2-5 er opfyldt, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Alle analyser af enten partier eller slæt af fodermidler fra egen avl, der anvendes til opfodring i egen kvægbesætning, skal indgå som et vægtet gennemsnit i beregningen af fodermidlets samlede indhold af råprotein og fosfor. Stk. 3. Alle analyserede fodermidler, jf. stk. 2, skal indgå som et vægtet gennemsnit i beregningen af foderets samlede indhold af råprotein og fosfor. Stk. 4. Analyse af indhold af råprotein og fosfor i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Stk. 5. Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange jævnt fordelt i planperioden, hvor indholdet af råprotein og fosfor i foderforbruget, samt det totale foderforbrug, beregnes. Foderforbruget skal vægtes i forhold til antal dage og antal dyr, som den enkelte foderkontrol omfatter. Stk. 6. For partier eller slæt, der ikke er analyseret, anvendes standardværdierne for indholdet af råprotein eller fosfor, der fremgår af bilag 2, tabel 5. Korrektion for afvigelser i normproduktionen ved virksomhedsoverdragelse § 39. Virksomheder, der overtager en anden virksomhed i planperioden, kan anvende oplysninger fra den overtagne virksomheds drift. Stk. 2. Forefindes der ikke oplysninger fra den overtagne virksomheds drift, kan der anvendes normtal for produktion af kvælstof og fosfor for planperioden for den overtagne virksomhed. Frivillig type 1- korrektion og type 2-korrektion kan samtidig anvendes på den eksisterende virksomhed. Dokumentation for korrektion af afvigelser i normproduktionen § 40. Virksomhedens afvigelser fra standardforudsætningerne skal dokumenteres ved virksomhedens indkøbs-, salgs- og driftsbilag. Stk. 2. Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg skal dokumentationen for egne værdier for indhold af råprotein og fosfor derudover omfatte resultater af foderanalyser af det anvendte foder. Stk. 3. Det skal tydeligt fremgå af dokumentationen, hvilke værdier der ligger til grund for beregningerne. § 41. Dokumentationen for type 2-korrektion skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 365 dage i perioden fra den 1. juli 2024 til den 31. august 2025. Stk. 2. Det er alene afvigelser i fodermængde og -sammensætning, der kan medtages fra virksomhedens foderkontrol eller foderopgørelser. § 42. Dokumentationen for type 1-korrektion skal omfatte oplysninger fra indeværende planperiode. § 43. Dokumentationen, jf. §§ 40 og 41, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Kapitel 7 Indholdet af kvælstof og fosfor i andre former for gødning end husdyrgødning Afgasset biomasse § 44. For biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse, skal indholdet af kvælstof og fosfor i den afgassede biomasse fastsættes på en af følgende måder: 1) Indholdet af kvælstof og fosfor beregnes på grundlag af oplysninger om den husdyrgødning eller anden organiske gødning, eller bioaske, der er tilført anlægget, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1 og 2, og nærværende bekendtgørelses §§ 28 og 30-43. 2) Indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse, jf. stk. 3 og 4, og bilag 3. Stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for. Stk. 3. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Stk. 4. Biogasanlæg skal fastsætte fosforloftet for den afgassede biomasse, jf. bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning. Forarbejdet husdyrgødning § 45. For forarbejdningsanlæg, der afsætter forarbejdet husdyrgødning, skal indholdet af kvælstof og fosfor i den forarbejdede husdyrgødning svare til indholdet af kvælstof og fosfor i den husdyrgødning, som er tilført anlægget. Stk. 2. Forarbejdningsanlæg, der afsætter forarbejdet husdyrgødning til en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab skal fastsætte indholdet af kvælstof og fosfor i gødningen, jf. stk. 1. Stk. 3. Forarbejdningsanlæg, der afsætter forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal angive indholdet af kvælstof og fosfor i henhold til deklaration, jf. bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.v. Stk. 4. Forarbejdningsanlæg skal fastsætte den andel af det totale indhold af kvælstof i den forarbejdede husgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, jf. § 51, stk. 2-6. Stk. 5. Forarbejdningsanlæg skal fastsætte den forarbejdede husdyrgødnings fosforloft, jf. bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning. Stk. 6. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af den fiberfraktion, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afbrændte eller afsatte kvælstof- og fosformængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstof- og fosforindholdet, jf. stk. 7. Stk. 7. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Komposteret husdyrgødning § 46. Fælles komposteringsanlæg, der afsætter komposteret husdyrgødning til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i den komposterede husdyrgødning ved analyse. Stk. 2. Det fælles komposteringsanlæg skal opgøre den leverede mængde komposterede husdyrgødning, som analysen gælder for. Stk. 3. Der skal for hver måned i den planperiode, hvor den komposterede husdyrgødning afsættes, foretages minimum én analyse af repræsentative prøver af den komposterede husdyrgødning jf. stk. 4. Stk. 4. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødningen skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Biokul § 47. Pyrolyseanlæg, der afsætter biokul til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i biokullet ved analyse. Stk. 2. Pyrolyseanlægget skal opgøre den levererede mængde biokul, som analysen gælder for. Stk. 3. Der skal for hver måned i den planperiode, hvor biokullet afsættes, foretages minimum én analyse af repræsentative prøver af den biokullet jf. stk. 4. Stk. 4. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødningen skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Bioaske § 48. For forbrændings- og brændingsanlæg, der afsætter bioaske til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indholdet af fosfor i bioasken svare til indholdet af fosfor i den gødning, som er tilført anlægget. Stk. 2. Indholdet af kvælstof i bioaske fastsættes til 0 kg. Stk. 3. Der skal for hver måned i den planperiode, hvor bioasken afsættes, foretages minimum én analyse af repræsentative prøver af bioasken jf. stk. 4. Stk. 4. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødningen skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse Anden organisk gødning § 49. Indholdet af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver, jf. dog § 50. Stk. 2. Den mængde af anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres. Stk. 3. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Stk. 4. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødningen skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. § 50. Indholdet af kvælstof og fosfor i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. skal bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål. Kapitel 8 Andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof (udnyttelseskrav) Husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse,og komposteret husdyrgødning fra fælles komposteringsanlæg § 51. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes, jf. dog stk. 2: 1) Svinegylle: 80 pct. 2) Kvæggylle: 75 pct. 3) Fjerkrægylle: 80 pct. 4) Gylle fra kødædende pelsdyr: 75 pct. 5) Dybstrøelse (kvæg og svin): 50 pct. 6) Dybstrøelse (fjerkræ) og anden husdyrgødning (fjerkræ): 70 pct. 7) Fiberfraktion efter forarbejdning, dybstrøelse og husdyrgødning, der ikke er omfattet af nr. 1-6 eller 8: 55 pct. 8) Ajle og væskefraktion efter forarbejdning: 85 pct. 9) Biokul baseret på husdyrgødning: 0 pct. Stk. 2. Den andel af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, skal mindst svare til den andel, der er fastsat for den husdyrgødning, som er tilført anlægget. Stk. 3. For blandinger af gødning opgøres den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mængde af kvælstof i gødningstyperne. Stk. 4. For afgasset biomasse fra fælles biogasanlæg, forarbejdet husdyrgødning fra forarbejdningsanlæg og komposteret husdyrgødning fra fælles komposteringsanlæg fastsættes den andel af det totale antal kg kvælstof i den afgassede biomasse, forarbejdede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, ud fra det vægtede gennemsnit af de mængder organisk gødning, der er modtaget på det fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlægget eller det fælles komposteringsanlæg i den foregående planperiode. Stk. 5. For fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og fælles komposteringsanlæg, der ikke modtog organisk gødning i den forudgående planperiode, fastlægges den andel af det totale antal kg kvælstof i den afgassede biomasse, den forarbejdede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, ud fra det vægtede gennemsnit for de forventede tilførte mængder i indeværende planperiode. Stk. 6. Såfremt der som led i bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme fastsættes krav om håndtering af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan Landbrugsstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-6 fraviges. Anden organisk gødning § 52. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) Biokul baseret på anden organisk gødning: 0 pct. 2) Forædlede organiske gødninger: 90 pct. 3) Grønsaft: 40 pct. 4) Have- og parkaffald: 0 pct. 5) Kartoffelfrugtsaft: 50 pct. 6) Komposteret husholdningsaffald: 20 pct. 7) Kompost: 15 pct. 8) Kød- og benmel, børstemel, blodmel og fiskemel/fiskeaffald: 80 pct. 9) Spildevandsslam: 50 pct. 10) Andre typer af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af nr. 1-9: 40 pct. Stk. 2. Hvis den faktiske andel i gødningen, der kan udnyttes af afgrøden, afviger fra andelene fastsat i stk. 1, nr. 2, 8 og 10, kan virksomheden i gødningsregnskabet angive den faktiske andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof. Stk. 3. Virksomheden skal fra leverandøren kunne dokumentere kulstof- og kvælstofindholdet for hver leverance af gødningen (C/N-forholdet), som beregnes ved følgende formel 87% - (5% x C/N) + (100% - (87% - (5% x C/N))) x 40%. § 53. Dokumentationen, jf. § 52, stk. 2 og 3, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Kunstgødning § 54. Virksomhedens forbrug af kvælstof i kunstgødning opgøres som den totale mængde af kvælstof i kunstgødningen. Kapitel 9 Opgørelse af lagerstatus for kvælstof og fosfor Lagerstatus for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske § 55. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i henholdsvis husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske skal opgøres pr. 31. juli 2025. § 56. Virksomhedens ultimolager opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske, der udbringes i perioden fra den 1. august 2025 til den 30. september 2025 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden den 31. december 2025. Stk. 2. Opgørelsen af ultimolageret for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske, der er produceret og modtaget på virksomheden, beregnes på baggrund af kvælstof- og fosformængden i lageret. Stk. 3. Lagerstatus for husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske opgøres som summen af hver lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i hver gødningstype. Stk. 4. Lagerstatus omfatter alle lagre af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske uanset, hvor gødningen er opbevaret. Stk. 5. Opgørelsen foretages på baggrund af: 1) Husdyrnormer fastsat i bilag 2, tabel 2 og 3. 2) De oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse. 3) En kombination af nr. 1 og 2. Stk. 6 Opgørelsen af lagerstatus pr. 31. juli 2025 skal være dateret og skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. § 57. Virksomhedens samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske må ikke udgøre mere end 50 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Det samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske for virksomheder uden husdyrbesætning og virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på maksimalt 3.000 kg kvælstof, må maksimalt udgøre 100 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden. Stk. 3. Det samlede ultimolager af fosfor for virksomheder, hvor modtaget fosfor i bioaske udgør mere end 75 pct. af den samlede mængde fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden, må maksimalt svare til den mængde fosfor, der i alt er modtaget og produceret på virksomheden i den forudgående og indeværende planperiode. Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for virksomheder, hvor kvælstofindholdet i dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af virksomhedens samlede kvælstofproduktion. Stk. 5. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldsystemer i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolager af kvælstof og fosfor i fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof og fosfor i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode. Stk. 6. Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 fraviges. Lagerstatus for kvælstof og fosfor i kunstgødning § 58. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i kunstgødning skal opgøres pr. 31. juli 2025. Virksomhedens ultimolager af kvælstof og fosfor i kunstgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2025 til 30. september 2025 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2025. Stk. 2. Lagerstatus for kunstgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i kunstgødning. Beregningen foretages på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af kunstgødning uanset, hvor gødningen er opbevaret. Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af kunstgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof og fosfor. Kapitel 10 Nyregistrerede virksomheders opgørelse af primolager af gødning § 59. Virksomheder, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab, skal opgøre deres primolager af gødning på følgende måde: 1) Virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2024 fradraget den mængde kvælstof og fosfor i gødningstyperne, der udbringes i perioden 1. august 2024 til 30. september 2024 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2024. Opgørelsen af primolageret skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. 2) Der skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af kunstgødning pr. 1. august 2024, fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2024 til 30. september 2024 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2024. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. 3) For hver enkelt mark skal forfrugten fastsættes som markens afgrøde i den foregående planperiode. Kapitel 11 Ophør og overdragelse § 60. En virksomhed, som før udløbet af planperioden ophører med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstof- eller fosfornorm fastsat i bilag 1, tabel 1 og 2, skal senest en måned efter ophørstidspunktet give den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, hvis den overtagende virksomhed er registreret i Register for Gødningsregnskab, de skriftlige oplysninger, der fremgår af gødskningslovens § 32, stk. 2, nr. 1-4. Stk. 2. Ændringer som følge af ophør af ejendoms- eller brugsretten til et areal skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 15. Stk. 3. En erklæring om, at forbruget af gødning på et areal skal henføres til den overtagende virksomhed, jf. gødskningslovens § 33, stk. 3, skal være underskrevet af begge parter. Erklæringen skal opbevares på den ophørende virksomhed i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Stk. 4. Virksomheder registeret i Register for Gødningsregnskab, der har overtaget arealer og underskrevet en erklæring som nævnt i stk. 3, skal foretage indberetning som nævnt i § 64, stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om kunstgødning, som den virksomhed, der overdrog arealerne, har solgt eller afgivet i planperioden 2024/2025. § 61. Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden efter gødskningslovens § 42 udarbejde gødningsregnskab for planperioden. Gødningsregnskabet skal indberettes til Landbrugsstyrelsen med samme frist som angivet i § 16. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse. Stk. 2. Opgørelse af en ophørende virksomheds lager, jf. gødskningslovens § 34, stk. 1, skal indeholde de oplysninger, der fremgår af nærværende bestemmelses stk. 3-5. Stk. 3. Det samlede lager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning og biokul skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af 1) virksomhedens primolager, jf. gødskningslovens § 29, 2) produktionen af kvælstof og fosfor i gødningen, 3) mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i gødningen, og 4) mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i gødningen fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Stk. 4. Det samlede lager af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning og biokul skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af 1) mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i gødningen, og 2) mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i gødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Stk. 5. Det samlede lager af fosfor i bioaske skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af 1) mængden af modtaget og afgivet fosfor i bioaske, og 2) mængden af forbrugt fosfor i bioaske. Stk. 6. Kunstgødning på lager hos overdrager på overdragelsestidspunktet skal indberettes via Leverandørregister for Gødningsleverancer, jf. § 64. Stk. 7. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af lagre fra et dødsbo, kan Landbrugsstyrelsen godkende, at virksomhedens samlede lager af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 44, stk. 3. § 62. Gødskningslovens § 43, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser. Kapitel 12 Gødningsleverandører Registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer § 63. Virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der sælger, afgiver eller modtager gødning skal registrere sig i Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer. Stk. 2. Tilmeldingsbevis for registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer sendes digitalt til virksomheden via Tast selv. Salg eller anden overdragelse af kunstgødning § 64. Virksomheder og offentligt ejede virksomheder, som er omfattet af gødskningslovens § 3, stk. 1, der sælger eller afgiver kunstgødning, skal senest den 1. september 2025 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem der er afsat kunstgødning til i planperioden. Stk. 2. Ved afsætning af kunstgødning til virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberettes følgende oplysninger: 1) Modtagers CVR-nummer. 2) Typen af kunstgødning. 3) Den totale mængde af kunstgødning. 4) Det totale indhold af kvælstof og fosfor. Stk. 3. Ved afsætning af kunstgødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberetningen udelukkende indeholde følgende oplysninger: 1) Typen af kunstgødning. 2) Den samlede mængde af kunstgødning, der er afsat til virksomhederne i planperioden. 3) Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat til virksomhederne i planperioden. Stk. 4. Ved afsætning af kunstgødning til private skal indberettes følgende oplysninger: 1) Typen af kunstgødning. 2) Den samlede mængde af kunstgødning, der samlet er afsat til private. 3) Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat til private. Stk. 5. For indberetninger efter stk. 1-4 skal indberetningen indeholde oplysninger om kunstgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Stk. 6. Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der må anvendes til ludning af halm efter reglerne i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt. Salg eller anden overdragelse af organisk gødning og bioaske § 65. Følgende virksomheder og offentligt ejede virksomheder skal senest den 1. september 2025 digitalt indberette oplysninger om, hvem de har afsat komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske til i planperioden, til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer: 1) Offentligt ejede virksomheder. 2) Fælles biogasanlæg. 3) Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab. 4) Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab. 5) Fælles komposteringsanlæg. 6) Pyrolyseanlæg. 7) Andre virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, og som afsætter komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul eller bioaske. Stk. 2. Ved afsætning af gødning til virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberettes følgende oplysninger, jf. dog stk. 3: 1) Modtagers CVR-nummer. 2) Typen af gødning. 3) Den totale mængde gødning. 4) Det totale indhold af kvælstof og fosfor. 5) Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning og gødningens tilknyttede fosforloft. Stk. 3. Ved afsætning af gødning til andre end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke typer af gødning og det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat. Stk. 4. Offentligt ejede virksomheder, jf. stk. 1, nr. 1, skal for anden organisk gødning, der afgives via genbrugsstationer eller tilsvarende offentlige genbrugsforanstaltninger, hvor der er almen offentlig adgang, alene indberette afgivelse til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab. Oplysning om modtagelse af gødning, der ikke er kunstgødning § 66. Følgende virksomheder skal senest den 1. september 2025 digitalt indberette oplysninger om, hvem de har modtaget husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske fra i planperioden, til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer: 1) Fælles biogasanlæg. 2) Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab. 3) Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab. 4) Fælles komposteringsanlæg. 5) Pyrolyseanlæg. Stk. 2. Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Hvilke registrerede virksomheder i Register for Gødningsregnskab, og hvilke ikke-registrerede virksomheder, der er modtaget gødning fra, angivet med afgivers CVR-nr. 2) Typen af gødning, der er modtaget. 3) Den totale mængde af den gødning, der er modtaget. 4) Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der er modtaget. 5) Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den modtagne gødning, samt gødningens tilknyttede fosforloft. Kapitel 13 Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab § 67. På forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, der forbrænder husdyrgødning, komposteret husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, med henblik på fratræk af kvælstof i den totale mængde af kvælstof, skal der foreligge en opgørelse for den afbrændte gødning, jf. stk. 2. Stk. 2. Opgørelsen for den afbrændte gødning skal omfatte følgende: 1) Det totale antal kg kvælstof og gødningstypen, der tilføres forbrændings- eller brændingsanlægget. 2) Den producerede energimængde med angivelse af en energimålers visning, jf. § 68. Stk. 3. Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor forbrænding finder sted. Stk. 4. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og den planperiode, hvor forbrændingen finder sted. § 68. Varmeveksleren på forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, skal være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh. Stk. 2. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil. § 69. På forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af bioaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af bioasken, jf. stk. 2. Stk. 2. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og være påført dato for prøveudtagningen. § 70. Dokumentation, jf. §§ 67 og 69, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol Kapitel 14 Afskæring af klageadgang, offentliggørelse, obligatorisk digital kommunikation og straf Afskæring af klageadgang § 71. Landbrugsstyrelsens afgørelser truffet efter gødskningsloven eller efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Offentliggørelse § 72. Landbrugsstyrelsen kan på Landbrugsstyrelsens hjemmeside offentliggøre med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder indskærpelser, samt vedtagne administrative bødeforelæg. Obligatorisk digital kommunikation § 73. Påmindelsesbreve, skriftlige partshøringer og skriftlige referater af telefoniske partshøringer i medfør af forvaltningslovens § 19, om indberetning af afsat gødning i Leverandørregister for gødningsleverancer, efter bekendtgørelsens kapitel 11, sendes digitalt til virksomheden via Tast selv. Straf § 74. Overtrædelse af § 10, § 11, stk. 8, § 13, stk. 8, § 14, stk. 7, § 15, stk. 1 og 3, §§ 16 og 17, § 23, stk. 3, §§ 25-29, § 38, §§ 40-43, §§ 45 og 46, §§ 49-53, § 55, § 56, stk. 1, 2 og 6, § 57, stk. 1-3 og 5, §§ 58 og 59, § 60, stk. 2-4, § 61, stk. 1-6, §§ 64-70 straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. § 75. Skønnes en overtrædelse af gødskningslovens § 12 ikke at ville medføre højere straf end bøde, jf. gødskningslovens § 53, stk. 1, nr. 1, kan Landbrugsstyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder efter gødskningslovens § 54, stk. 2, tilsvarende anvendelse på bødeforelæg meddelt efter stk. 1. Stk. 3. Vedtages bødeforelægget inden den givne frist, bortfalder videre forfølgning, jf. gødskningslovens § 54, stk. 3. Kapitel 15 Ikrafttræden § 76. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2024. Landbrugsstyrelsen, den 2. juli 2024 Anna de Klauman / Steen Bonde Oversigt over bilag Bilagsoversigt Bilag 1 Kvælstof- og fosfornormer m.v. Tabel 1 Normer til landbrugsafgrøder (kvælstof og fosfor) Tabel 2 Normer for grøntsager på friland og andre plantekulturer (kvælstof og fosfor) Tabel 3 Godkendte hvedesorter til brødhvede Tabel 4 Maksimalt græsoptag pr. dyretype Bilag 2 Husdyrnormer m.v. Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Tabel 2 Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning Tabel 3 Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Tabel 4 Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ Tabel 5 Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg Tabel 6 Standardforudsætninger for produktionen af husdyrgødning Bilag 3 Krav til prøveudtagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse Bilag 1 Kvælstof- og fosfornormer m.v. Bilag 1, Tabel 1: Normer til landbrugsafgrøder (kvælstof og fosfor) Kvælstof og fosfornormer i kg pr. ha for planperioden 2024/2025. Normerne angiver total mængde kvælstof og fosfor pr. planperiode. Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Humusjord Korrektion for udbytte (salg) Korrektion for udbytte (opfodring) Normer for fosfor JB 1 + 3 JB 2 + 4 og ¬ 10 + 12 1 JB 1 - 4 JB 5 - 6 JB 7 - 9 JB 11 kg N/ha Ja/Nej Udbytte-norm Kvælstof-norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm kg N/hkg kg P/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Vårsæd til modenhed 11 hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 1 Vårbyg 2 0 Ja 47 (52) 137 54 (59) 133 59 (65) 155 66 (73) 141 70 (77) 147 54 (59) 98 1,5 1,5 22 2 Vårhvede 2 0 Ja 42 (46) 156 48 (53) 150 54 (59) 173 60 (66) 157 64 (70) 163 48 (53) 115 1,5 1,5 20 6 Vårhvede, brødhvede 2 0 Ja 42 (46) 160 48 (53) 155 54 (59) 179 60 (66) 164 64 (70) 171 48 (53) 120 1,7 1,7 20 3 Vårhavre 0 Ja 44 114 51 109 56 131 57 108 60 112 51 74 1,5 1,5 23 4 Blanding af vårsåede arter 8 0 Ja 44 114 51 109 56 131 57 108 60 112 51 74 1,5 1,5 23 55 Vårrug 0 Ja 44 114 51 109 56 131 57 108 60 112 51 74 1,5 1,5 21 8 Vårspelt 0 Ja 44 114 51 109 56 131 57 108 60 112 51 74 1,5 0 21 5 Majs til modenhed 0 Ja 71 151 71 136 79 167 77 141 82 148 71 76 1,5 0 25 19 Majs til modenhed med græsudlæg 0 Ja 71 151 71 136 79 167 77 141 82 148 71 76 1,5 0 25 7 Korn og bælgsæd, under 50 pct. bælgsæd 8+13 6 Ja 45 75 48 62 51 78 54 55 56 56 48 27 0,5 0 19 18 Korn og bælgsæd, over 50 pct. bælgsæd 13 18 Nej 0 0 0 0 0 0 0,0 0 19 56 Vårtriticale 0 Ja 44 114 51 109 56 131 57 108 60 112 51 74 1,5 1,5 24 58 Sorghum 0 Ja 114 109 131 108 112 74 1,5 0,0 23 Vintersæd til modenhed 11 hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 10 Vinterbyg 2 0 Ja 57 (63) 164 62 (68) 154 66 (73) 173 81 (89) 177 86 (95) 188 62 (68) 94 1,2 1,2 19 11 Vinterhvede 2 0 Ja 57 (63) 166 71 (78) 173 75 (83) 194 90 (99) 201 95 (105) 214 71 (78) 113 1,5 1,5 22 13 Vinterhvede, brødhvede 2 0 Ja 57 (63) 203 71 (78) 213 75 (83) 235 90 (99) 244 95 (105) 258 71 (78) 153 1,7 0,0 22 57 Vinterhavre 2 0 Ja 52 (57) 134 66 (73) 135 65 (72) 148 78 (86) 150 82 (90) 160 66 (73) 75 1,2 1,2 24 14 Vinterrug 2 0 Ja 52 (57) 133 66 (73) 134 65 (72) 148 78 (86) 149 82 (90) 159 66 (73) 74 1,2 1,2 19 15 Vinterhybridrug 2 0 Ja 63 (69) 146 78 (86) 150 78 (86) 165 90 (99) 163 95 (105) 175 78 (86) 90 1,2 1,2 22 16 Vintertriticale 2 0 Ja 52 (57) 167 65 (72) 168 65 (72) 183 74 (81) 179 78 (86) 189 65 (72) 108 1,2 1,2 23 9 Vinterspelt 2 0 Ja 52 (57) 133 66 (73) 134 65 (72) 148 78 (86) 149 82 (90) 159 66 (73) 74 1,2 1,2 19 17 Blanding af efterårssåede arter 2+8 0 Ja 52 (57) 133 66 (73) 134 65 (72) 148 78 (86) 149 82 (90) 159 66 (73) 74 1,2 1,2 23 Oliefrø og bælgsæd hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 21 Vårraps 18 Ja 19 137 22 127 24 145 25 122 26 123 22 67 1,5 0 23 22 Vinterraps 18 Ja 31 176 39 188 39 188 44 196 46 199 39 128 1,5 0 30 23 Rybs 18 Ja 19 137 22 127 24 145 25 122 26 123 22 67 1,5 0 23 24 Solsikke 18 Ja 20 185 22 170 24 185 25 160 26 160 22 110 0 0 19 25 Sojabønner 18 Nej 48 0 48 0 48 0 48 0 48 0 48 0 0 0 33 26 Linser 18 Nej 17 0 17 0 17 0 17 0 17 0 17 0 0 0 15 27 Kikærter 18 Nej 19 0 19 0 19 0 19 0 19 0 19 0 0 0 16 30 Ærter 18 Nej 47 0 47 0 47 0 47 0 47 0 47 0 0 0 27 31 Hestebønner 18 Nej 47 0 47 0 47 0 47 0 47 0 47 0 0 0 30 32 Lupin 18 Nej 31 0 31 0 31 0 31 0 31 0 31 0 0 0 19 54 Bælgsæd blanding 18 Nej 49 0 57 0 67 0 74 0 74 0 57 0 0 0 32 35 Bælgsæd, flerårig blanding 8 18 Nej 47 0 47 0 47 0 47 0 47 0 47 0 0 0 28 36 Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding 8 18 Nej 47 0 47 0 47 0 47 0 47 0 47 0 0 0 28 180 Gul sennep 18 Ja 21 140 23 128 25 146 25 121 26 123 23 68 1,5 0 23 182 Blanding af oliearter 8 18 Ja 137 127 145 122 123 67 0 0 23 273 Lucerne til fabrik 3 115 Nej 12 0 13 0 16 0 14 0 14 0 13 0 0 0 40 277 Kløver til fabrik 3 115 Nej 13 0 15 0 17 0 13 0 16 0 15 0 0 0 57 Hør og hamp hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 40 Oliehør 18 Ja 16 101 16 86 16 101 16 76 16 76 16 26 0 0 19 41 Spindhør 18 Ja 94 63 94 48 94 63 94 38 93 38 94 0 0 0 25 42 Hamp 18 Ja 125 155 125 140 125 155 125 130 124 130 125 80 0 0 26 51 Blanding af bredbladet afgrøde, frø/kerne 8 18 Ja 137 127 145 122 123 67 0 0 23 52 Quinoa 18 Ja 114 114 114 114 114 54 0 0 23 53 Boghvede 18 ja 114 114 114 114 114 54 0 0 23 Frøgræs hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 101 Rajgræsfrø, alm. 18 Nej 13 180 13 180 13 180 13 180 13 180 13 120 0 0 10 102 Rajgræsfrø, alm. 1. år, efterårsudlagt 18 Nej 13 210 13 210 13 210 13 210 13 210 13 150 0 0 10 103 Rajgræsfrø, ital. 18 Nej 14 125 14 125 14 125 14 125 14 125 14 65 0 0 11 104 Rajgræsfrø, ital., 1. år, efterårsudlagt 18 Nej 14 155 14 155 14 155 14 155 14 155 14 95 0 0 11 116 Rajgræsfrø, hybrid 18 Nej 12 140 12 140 12 140 12 140 12 140 12 80 0 0 10 117 Rajgræsfrø, hybrid, efterårsudlagt 18 Nej 12 170 12 170 12 170 12 170 12 170 12 110 0 0 10 105 Timothefrø 18 Nej 4 110 4 110 4 110 4 110 4 110 4 50 0 0 7 106 Hundegræsfrø 18 Nej 10 200 10 200 10 200 10 200 10 200 10 140 0 0 10 107 Engsvingelfrø 18 Nej 8 140 8 140 8 140 8 140 8 140 8 80 0 0 8 108 Rødsvingelfrø 18 Nej 14 150 14 150 14 150 14 150 14 150 14 90 0 0 11 109 Rajsvingelfrø 18 Nej 11 160 11 160 11 160 11 160 11 160 11 100 0 0 9 118 Rajsvingelfrø, efterårsudlagt 18 Nej 11 190 11 190 11 190 11 190 11 190 11 130 0 0 9 110 Svingelfrø, bakke- (tidl. stivbladet) 18 Nej 13 150 13 150 13 150 13 150 13 150 13 90 0 0 10 111 Svingelfrø, strand- 18 Nej 13 200 13 200 13 200 13 200 13 200 13 140 0 0 10 112 Engrapgræsfrø (marktype) 18 Nej 10 160 10 160 10 160 10 160 10 160 10 100 0 0 8 113 Engrapgræsfrø (plænetype) 18 Nej 10 170 10 170 10 170 10 170 10 170 10 110 0 0 8 114 Rapgræsfrø, alm. 18 Nej 8 120 8 120 8 120 8 120 8 120 8 60 0 0 7 115 Hvenefrø, alm. og krybende 18 Nej 4 120 4 120 4 120 4 120 4 120 4 60 0 0 5 120 Kløverfrø 115 Nej 5 0 5 0 5 0 5 0 5 0 5 0 0 0 3 121 Bælgplanter, frø 8 18 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 0 3 122 Kommenfrø 18 Nej 11 132 11 132 11 132 11 132 11 132 11 72 4 0 9 123 Valmuefrø 18 Ja 5 135 8 133 9 152 9 127 9 127 8 73 4 0 12 124 Spinatfrø 18 Ja 12 148 15 160 17 169 17 169 17 169 15 100 4 0 13 125 Bederoefrø 18 Ja 21 210 21 210 21 210 21 210 21 210 21 150 0 0 25 126 Blanding af markfrø til udsæd 8 18 Nej 120 120 120 120 120 0 60 0 0 10 Kartofler hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 149 Kartofler, lægge- (certificerede) 0 Ja 326 137 352 128 378 148 378 123 378 123 352 68 0,2 0,0 38 150 Kartofler, lægge- (egen opformering) 0 Ja 326 137 352 128 378 148 378 123 378 123 352 68 0,2 0,0 38 151 Kartofler, stivelses- 0 Ja 484 208 536 204 588 229 588 204 588 204 536 144 0,2 0,0 47 152 Kartofler, spise- (pakkeri, vejsalg) 0 Ja 336 171 415 171 440 192 440 167 440 167 415 111 0,2 0,0 41 154 Kartofler, spise- (proces, skrællet, kogte) 0 Ja 336 171 415 171 440 192 440 167 440 167 415 111 0,2 0,0 41 155 Kartofler, pulver/granules- 0 Ja 484 208 536 204 588 229 588 204 588 204 536 144 0,2 0,0 47 156 Kartofler, friteret/chips/pommes frites 0 Ja 484 208 536 204 588 229 588 204 588 204 536 144 0,2 0,0 47 157 Kartofler, spise-, tidligt høstede med efterafgrøder 0 Ja 336 171 415 171 440 192 440 167 440 167 415 111 0,2 0,0 41 Rodfruger til fabrik hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 160 Sukkerroer til fabrik 3 Ja 494 136 545 126 545 141 667 129 728 135 545 66 0,1 0,0 41 161 Cikorierødder 3 Ja 201 151 255 142 323 164 323 139 344 141 255 82 0,1 0,0 41 162 Blanding, andre industriafgrøder 8 3 ja 120 120 120 120 120 60 0,0 0,0 41 Helsæd, vår FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 210 Vårbyg, helsæd 0 Ja 5.100 137 6.000 133 6.600 155 7.600 141 8.100 147 6.000 98 0 0 27 211 Vårhvede, helsæd 0 Ja 4.700 156 5.500 150 6.100 173 6.900 157 7.400 163 5.500 115 0 0 28 212 Vårhavre, helsæd 0 Ja 5.200 114 6.100 109 6.800 131 6.900 108 7.300 112 6.100 74 0 0 27 213 Blandkorn, vårsået, helsæd 8 0 Ja 5.300 114 6.200 109 6.900 131 6.900 108 7.400 112 6.200 74 0 0 28 214 Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 pct. bælgsæd 8+13 6 Ja 5.300 75 6.200 62 6.900 78 6.900 55 7.400 56 6.200 27 0 0 34 217 Korn og bælgsæd, helsæd, over 50 pct. bælgsæd 8+13 18 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 34 215 Ærtehelsæd 18 Nej 5.700 0 5.700 0 5.700 0 5.700 0 5.700 0 5.700 0 0 0 29 216 Silomajs 0 Ja 10.400 151 10.400 136 11.500 167 11.400 141 11.900 148 10.400 76 0 0 40 218 Silomajs med græsudlæg 0 Ja 10.400 151 10.400 136 11.500 167 11.400 141 11.900 148 10.400 76 0 0 40 Helsæd, vinter FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 220 Vinterbyg, helsæd 0 Ja 6.600 164 7.200 154 7.700 173 9.700 177 10.300 188 7.200 94 0 0 27 221 Vinterhvede, helsæd 0 Ja 6.900 166 8.700 173 9.200 194 11.100 201 11.700 214 8.700 113 0 0 36 222 Vinterrug, helsæd 0 Ja 5.500 146 7.200 150 7.100 165 8.800 163 9.300 159 7.200 90 0 0 30 223 Vintertriticale, helsæd 0 Ja 5.600 167 7.200 168 7.200 183 8.200 179 8.700 189 7.200 108 0 0 27 224 Blandkorn, efterårssået helsæd 8 0 Ja 5.500 133 7.000 134 6.600 148 8.400 149 8.900 159 7.000 74 0 0 26 Korn, grønkorn FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 230 Blanding af vårkorn, grønkorn 8 0 Ja 3.100 97 3.900 93 3.900 112 4.200 92 4.200 95 3.900 58 0 0 23 701 Grønkorn af vårbyg 0 Ja 3.100 117 3.900 113 3.900 132 4.200 120 4.200 125 3.900 78 0 0 23 702 Grønkorn af vårhvede 0 Ja 3.100 133 3.900 127 3.900 147 4.200 133 4.200 138 3.900 92 0 0 23 703 Grønkorn af vårhavre 0 Ja 3.100 97 3.900 93 3.900 112 4.200 92 4.200 95 3.900 58 0 0 23 704 Grønkorn af vårrug 0 Ja 3.100 97 3.900 93 3.900 112 4.200 92 4.200 95 3.900 58 0 0 23 705 Grønkorn af vårtriticale 0 Ja 3.100 97 3.900 93 3.900 112 4.200 92 4.200 95 3.900 58 0 0 23 234 Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50 pct. bælgsæd 8+13 0 Ja 3.100 64 3.900 52 3.900 67 4.200 47 4.200 47 3.900 17 0 0 22 235 Blanding af vinterkorn, grønkorn 8 0 Ja 4.000 113 5.200 114 5.200 126 6.300 127 6.300 135 5.200 54 0 0 27 706 Grønkorn af vinterbyg 0 Ja 4.000 139 5.200 130 5.200 147 6.300 151 6.300 160 5.200 70 0 0 27 707 Grønkorn af vinterhvede 0 Ja 4.000 141 5.200 147 5.200 165 6.300 171 6.300 182 5.200 87 0 0 27 708 Grønkorn af vinterhavre 0 Ja 4.000 114 5.200 115 5.200 126 6.300 127 6.300 136 5.200 55 0 0 27 709 Grønkorn af vinterrug 0 Ja 4.000 113 5.200 114 5.200 126 6.300 127 6.300 135 5.200 54 0 0 27 710 Grønkorn af hybridrug 0 Ja 4.000 124 5.200 127 5.200 140 6.300 139 6.300 148 5.200 67 0 0 27 711 Grønkorn af vintertriticale 0 Ja 4.000 142 5.200 143 5.200 156 6.300 152 6.300 161 5.200 83 0 0 27 Græs, permanent 4 FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 250 Permanent græs, meget lavt udbytte 18 nej 800 30 800 30 800 30 800 30 800 30 800 30 0 0 4 251 Permanent græs, lavt udbytte 18 nej 1.800 80 1.800 80 1.800 80 1.800 80 1.800 80 1.800 80 0 0 9 252 Permanent græs, normalt udbytte 18 nej 3.200 158 3.200 158 3.200 158 3.200 158 3.200 158 3.200 158 0 0 17 259 Permanent græs til fabrik, over 6 tons 3 18 nej 7 230 7 230 7 230 7 230 7 230 7 230 30 0 23 276 Permanent græs og kløvergræs uden norm, under 50 pct. kløver 5+13 18 nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 286 Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver 5+13 115 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 287 Græs til udegrise, permanent 18 Nej 63 63 63 63 63 63 0 0 25 363 Paludikultur, permanent græs 18 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Græs, permanent omlagt mindst hvert 5. år 4 FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 255 Permanent græs, under 50 pct. kløver/lucerne 13 115 Nej 7.400 286 7.600 288 8.900 302 7.900 291 7.900 291 7.600 288 0 0 29 256 Permanent græs, over 50 pct. kløver/lucerne 13 115 Nej 6.000 75 6.500 75 7.600 75 7.700 75 7.700 75 6.500 75 0 0 38 257 Permanent græs, uden kløver 18 nej 8.000 361 8.500 371 10.100 403 9.000 381 9.000 381 8.500 371 0 0 39 272 Permanent græs til fabrik 3 18 nej 13 315 14 345 17 435 15 375 15 375 14 345 30 0 46 274 Permanent lucernegræs over 25 pct. græs, til fabrik 3 115 nej 13 75 15 75 17 75 16 75 16 75 15 75 15 0 46 278 Permanent lucerne og lucernegræs over 50 pct. lucerne 13 115 nej 12 75 13 75 15 75 13 75 13 75 13 75 15 0 40 279 Permanent kløvergræs til fabrik 3+13 115 Nej 12 253 12 259 15 294 13 267 13 267 12 259 15 0 39 Græsmarksplanter, omdrift 4 FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 266 Græs under 50 pct. kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte (omdrift) 13 18 nej 600 30 600 30 600 30 600 30 600 30 600 30 0 0 2 267 Græs under 50 pct. kløver/lucerne, meget lavt udbytte (omdrift) 13 18 nej 1.500 80 1.500 80 1.500 80 1.500 80 1.500 80 1.500 20 0 0 5 268 Græs under 50 pct. kløver/lucerne, lavt udbytte (omdrift) 13 18 nej 2.700 155 2.700 155 2.700 155 2.700 155 2.700 155 2.700 95 0 0 10 260 Græs med kløver/lucerne under 50 pct. bælgpl. (omdrift) 13 115 nej 7.400 286 7.600 288 9.000 302 7.900 291 7.900 291 7.600 228 0 0 29 284 Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 pct. bælgpl. 13 115 nej 6.000 272 6.500 277 7.700 289 7.700 289 7.700 289 6.500 217 0 0 25 261 Kløvergræs, over 50 pct. kløver (omdrift) 13 115 nej 6.000 75 6.500 75 7.700 75 7.700 75 7.700 75 6.500 75 0 0 38 262 Lucernegræs, over 50 pct. lucerne (omdrift) 13 115 nej 6.100 75 6.600 75 7.700 75 7.700 75 7.700 75 6.600 75 0 0 34 263 Græs uden kløvergræs (omdrift) 18 nej 8.000 361 8.500 371 10.100 403 9.000 381 9.000 381 8.500 311 0 0 39 269 Græs, rullegræs 0 nej 210 210 210 210 210 150 0 0 20 270 Græs til udegrise, omdrift 115 nej 180 180 180 180 180 120 0 0 25 264 Græs og kløvergræs uden norm, under 50 pct. kløver (omdrift) 5+13 18 nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 285 Græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver (omdrift) 5+13 115 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 0 0 0 170 Græs til fabrik (omdrift) 3 18 nej 13 333 14 363 17 453 15 393 15 393 14 303 30 0 46 174 Kløvergræs til fabrik 3 115 nej 12 250 13 265 15 295 13 265 13 265 12 205 15 0 34 171 Lucerne, slæt 115 nej 12 0 13 0 16 0 14 0 14 0 13 0 0 0 40 172 Lucernegræs, over 25 pct. græs til slæt inkl. eget foder 13 115 nej 13 75 13 75 16 75 14 75 14 75 13 15 0 0 40 173 Kløver til slæt 115 Nej 12 0 12 0 15 0 13 0 13 0 12 0 0 0 46 236 Græs med kløver/lucerne under 50 pct. bælgplanter (omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn 13 0 0 7.400 286 7.600 288 9.000 302 7.900 291 7.900 291 7.600 228 0 0 29 237 Græs med kløver/lucerne over 50 pct. bælgplanter (omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn 13 0 0 6.000 75 6.500 75 7.700 75 7.700 75 7.700 75 6.500 75 0 0 25 362 Paludikultur, omdriftsgræs 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 975 Græs, slæt før vårsået afgrøde 6+10 0 Nej 2.800 109 2.800 109 2.800 109 2.800 109 2.800 109 2.800 49 0 0 12 Andre foderafgrøder FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 280 Fodersukkerroer 3 ja 9.400 193 12.800 212 12.800 227 13.900 213 13.900 213 12.800 152 0 0 45 281 Kålroer 3 ja 7.400 187 9.100 189 9.100 204 9.100 179 9.100 179 9.100 129 0 0 35 282 Fodermarvkål 3 ja 7.400 138 8.000 132 9.100 164 9.100 139 9.100 139 8.000 72 0 0 25 283 Fodergulerødder 3 ja 7.400 172 9.000 173 9.000 188 9.000 163 9.000 163 9.000 113 0 0 25 Udlæg og efterafgrøder 4+10 FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 943 Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 7+13 0 Nej 2.700 33 3.000 36 4.200 48 2.600 32 2.600 32 3.000 36 0 0 17 944 Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 7+13 0 Nej 1.500 18 1.700 20 1.800 21 1.400 17 1.400 17 1.700 20 0 0 9 945 Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 7+13 0 Nej 680 8 680 8 680 8 680 8 680 8 700 8 0 0 4 946 Kløvergræs med over 50 pct. kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 7+13 0 Nej 4 27 5 29 5 29 4 27 4 27 0 29 0 0 20 960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 7 0 Nej 4.800 200 5.100 206 6.500 234 4.700 198 4.700 198 5.100 206 0 0 32 961 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 7 0 Nej 2.800 135 3.100 141 3.200 143 2.700 133 2.700 133 3.100 141 0 0 19 962 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 7 0 Nej 1.300 64 1.300 64 1.400 66 1.300 64 1.300 64 1.300 64 0 0 8 963 Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 7+13 0 Nej 4.300 147 4.600 150 5.900 163 4.200 146 4.200 146 4.600 150 0 0 26 964 Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 7+13 0 Nej 2.100 91 2.400 94 2.500 95 2.000 90 2.000 90 2.400 94 0 0 14 965 Kløvergræs med under 50 pct., udlæg/efterslæt efter korn o.l. 7+13 0 Nej 1.300 39 1.300 39 1.400 40 1.300 39 1.300 39 1.300 39 0 0 7 966 Græs/kløvergræs med under 50 pct., udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3+13 0 Nej 7 260 8 290 8 290 7 260 7 260 0 290 30 0 33 968 Efterafgrøder, pligtige, husdyr, målrettede 12 17/25 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Efterafgrøder, kvælstoffikserende 14 50 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 970 Øvrige udlæg og efterafgrøder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Humusjord Korrektion for udbytte (salg) Korrektion for udbytte (opfodring) Normer for fosfor JB 1 + 3 JB 2 + 4 og ¬ 10 + 12 1 JB 1 - 4 JB 5 - 6 JB 7 - 9 JB 11 kg N/ha Ja/Nej Udbytte-norm Kvælstof-norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm kg N/hkg kg P/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Udyrkede arealer, vildtagre o.l. FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 305 Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 310 Brak, slåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 319 MVJ-tilsagn, Udtagning, ej landbrugsareal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 324 Blomsterbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 327 Markbræmme, på omdrift, slåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 328 Markbræmme, på omdrift, med blomsterblanding 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 342 Bestøverbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 345 Brak langs vandløb og søer, slåning (alternativ til efterafgrøder) 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 271 Rekreative formål 9 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 486 Hønsegård uden plantedække 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 579 Tagetes, sygdomssanerende plante 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Arealer med tilsagn under miljøordningerne 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 5 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 254 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent 5 22 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 0 0 0 Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag 312 20-årig udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 316 20-årig Udtagning med fastholdelse, ej landbrugsareal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 317 Vådområder med udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 318 MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 322 Minivådområder, projekttilsagn 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 326 Ej landbrug, MSO, omlagt fra permanent græs 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 361 Ikke støtteberettiget landbrugsareal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 567 Klima-lavbundsprojekt, national ordning ej Landbrugsstyrelsen 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Noter til Bilag 1, Tabel 1. 1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes. 3) Græs mv. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 pct. tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,25 kg færdigvare. Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 17. 4) Tildeling af kvælstofkvote forudsætter opfyldelse at kravene til udnyttelse i Bilag 1, Tabel 4 og normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 5,7,9,11, 13 eller 15. 5) Benyttes til græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. Bilag 1, Tabel 4. 6) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. 7) Normen gælder også for efterslæt, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i Bilag 1, Tabel 4. 8) Kan anvendes som fællesnorm jf. § 6, stk. 2. 9) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. gødskningslovens §18, stk. 2. 10) Kan ikke anvendes som hovedafgrøde. 11) I kornafgrøder og grovfoder beregnes den økonomisk optimale kvælstofnorm med indregning af værdien af protein. I de indstillede normer for kornafgrøder indregnes 75 pct. af proteinværdien i kvælstofnormen. Værdien af protein beregnes ud fra værdien ved opfodring til svin ud fra de sidste 5 års priser for korn og soyaskrå. Korrektionen med 75 pct. af værdien af protein betyder, at normen er ca. 20 kg kvælstof pr. ha højere end, hvis der ikke blev korrigeret for proteinværdi og 10 kg lavere end, hvis hele værdien af protein indgik i beregningen. Hvis kornet sælges uden, at der afregnes ud fra proteinindholdet, bør kvælstoftilførslen korrigeres herfor. 12) Efterafgrøder med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 80 kg N eller derover fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode. Pligtige efterafgrøder med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt under 80 kg N fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode. 13) Angivelsen af hvorvidt der er over eller under 50 pct. bælgsæd er afhængig er udsædsmængden baseret på frøantal. 14) Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter som alternativ til pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder samt målrettede efterafgrøder. Der trækkes en eftervirkning på 50 kg N pr. ha etableret med en efterafgrødeblanding med kvælstoffikserende arter. Bilag 1, Tabel 2: Normer for grøntsager på friland og andre plantekulturer (kvælstof og fosfor) Kvælstof og fosfornormer i kg pr. ha for planperioden 2024/2025. Normerne angiver total mængde kvælstof og fosfor pr. planperiode. Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper - kvælstofnorm Normer for fosfor Kg N/ha Ja/Nej Kg N/ha Kg P/ha 1 2 3 4 5 6 Grøntsager, friland 13 400 Asieagurker 25 Ja 135 30 401 Asparges 25 Nej 150 20 402 Bladselleri 25 Ja 215 40 403 Blomkål 25 Ja 255 40 404 Broccoli 25 Ja 215 40 405 Courgette, squash 25 Ja 150 30 406 Grønkål 50 Ja 185 25 407 Gulerod 0 Ja 125 35 408 Hvidkål 50 Ja 285 40 409 Kinakål 25 Ja 195 35 410 Knoldselleri 50 Ja 235 40 411 Løg 0 Ja 165 40 412 Pastinak 25 Ja 165 35 413 Rodpersille 25 Ja 165 30 415 Porre 40 Ja 240 40 416 Rosenkål 50 Ja 240 40 417 Rødbede 25 Ja 180 35 418 Rødkål 50 Ja 265 40 420 Salat (friland) 25 ja 165 30 421 Savoykål 25 Ja 265 40 422 Spinat 25 Ja 120 25 423 Sukkermajs 25 Ja 155 40 424 Ærter, konsum 17 Nej 0 25 425 Sukkermajs med græsudlæg 25 Ja 155 40 426 Bønner, andre 17 Nej 0 25 427 Babyleaves 14 25 Ja 140 30 428 Spidskål 25 Ja 225 40 429 Jordskokker, konsum 25 Nej 150 30 450 Grøntsager, blandinger 25 Ja 180 30 430 Bladpersille 25 Ja 205 20 431 Purløg 50 Ja 300 20 432 Krydderurter (undtagen persille og purløg) 25 Ja 205 20 434 Grøntsager, andre (friland) 25 Ja 135 20 Medicinplanter 440 Solhat 0 Nej 75 20 448 Medicinplanter, et- og toårige 0 Nej 80 20 449 Medicinplanter, stauder 0 Nej 80 20 496 Medicinpl., vedplanter 0 Nej 80 20 Havefrø 650 Chrysanthemum Garland, frø 27 Ja 60 20 651 Dildfrø 27 Ja 90 20 652 Kinesisk kålfrø 27 Ja 140 35 653 Karsefrø 27 Ja 150 30 654 Rucolafrø 27 Ja 150 30 655 Olieræddike til frø, radisefrø 27 Ja 150 30 656 Bladbedefrø, rødbedefrø 27 Ja 210 40 657 Grønkålfrø 27 Ja 160 40 658 Gulerodsfrø 27 Ja 160 30 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 27 Ja 200 40 660 Persillefrø 27 Ja 210 40 661 Kørvelfrø 27 Ja 180 30 662 Majroefrø 27 Ja 160 40 663 Pastinakfrø 27 Ja 120 30 664 Skorzonerrod/skorzonerrodfrø 27 Nej 150 40 665 Havrerodfrø 27 Ja 150 40 666 Purløgsfrø 27 Nej 120 20 667 Timianfrø 27 Nej 120 40 668 Blomsterfrø 27 Ja 60 30 Planteskoleplanter og væksthuse 501 Stauder 0 Nej 300 30 502 Blomsterløg 0 Nej 300 45 503 En- og toårige planter 0 Nej 300 30 504 Solbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 505 Ribs, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 506 Stikkelsbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 507 Hindbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 508 Andre af slægten Vaccinium 0 Nej 100 25 509 Trækvæde 0 Nej 100 25 489 Havtorn 0 Nej 100 25 491 Storfrugtet tranebær 0 Nej 100 25 492 Tyttebær 0 Nej 100 25 493 Surbær 0 Nej 100 25 494 Japan kvæde 0 Nej 100 25 537 Valnød (almindelig) 0 Nej 100 25 538 Kastanje (ægte) 0 Nej 100 25 495 Morbær 0 Nej 100 25 540 Tomater 2+11 0 Nej 2.350 500 541 Agurker 2+11 0 Nej 2.100 450 542 Salat (drivhus) 2+12 0 Nej 900 150 543 Grøntsager, andre (drivhus) 2+8 0 Nej 800 140 544 Snitblomster og snitgrønt 2 0 Nej 1.100 160 545 Potteplanter 2 0 Nej 950 140 547 Planteskolekulturer, stauder 0 Nej 300 60 497 Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg 0 Nej 300 60 548 Småplanter, en-årige 2 0 Nej 300 60 499 Lukket system 3 0 Nej Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system 563 Svampe 3 0 Nej Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system 564 Containerplads 4 0 Nej 550 60 Frugt og bær 510 Melon 25 Ja 135 30 512 Rabarber 50 Nej 150 20 513 Jordbær 7 0 Nej 160 25 514 Solbær 0 Nej 160 30 515 Ribs 0 Nej 160 30 516 Stikkelsbær 0 Nej 100 25 517 Brombær 0 Nej 100 25 518 Hindbær 0 Nej 100 25 519 Blåbær 0 Nej 160 25 532 Anden buskfrugt 8 0 Nej 85 25 520 Surkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 30 521 Surkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 30 522 Blomme uden undervækst af græs 0 Nej 150 30 523 Blomme med undervækst af græs 1 0 Nej 200 30 524 Sødkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 30 525 Sødkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 30 526 Hyld 0 Nej 200 30 527 Hassel ( Corylus maxima ) 0 Nej 85 30 490 Hassel, træ ( Corylus avellana ) 0 Nej 85 30 528 Æbler 0 Nej 140 30 529 Pærer 0 Nej 140 30 530 Vindrue 0 Nej 140 30 536 Spisedruer 0 Nej 140 30 533 Rønnebær 0 Nej 100 30 534 Hyben 0 Nej 100 30 535 Bærmispel 0 Nej 100 30 539 Blandet frugt 0 Nej 100 30 531 Anden træfrugt 8 0 Nej 100 30 551 Moskusgræskar 25 Ja 135 30 552 Mandelgræskar 25 Ja 135 30 553 Centnergræskar 25 Ja 135 30 570 Humle 0 Nej 175 25 Trækulturer 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 0 Nej 0 0 482 Skovlandbrug med permanent græs 0 Nej 100 0 483 Skovlandbrug med græs i omdrift 0 Nej 100 0 484 Skovlandbrug med omdriftsafgrøder 0 Nej 100 0 485 Skovlandbrug med permanente afgrøder 0 Nej 100 0 487 Skovlandbrug, ikke støtteberettiget 0 Nej 100 0 488 Hønsegård, permanent græs 22 Nej 80 0 565 Skovrejsning, direktivimplementerende uden tilsagn ved Landbrugsstyrelsen 0 Nej 0 0 566 Klimaskovrejsning, national ordning ej Landbrugsstyrelsen 0 Nej 0 0 580 Anden skovdrift 9 0 Nej 0 0 575 Skovrejsning (privat) – kulstofbinding og grundvandsbeskyttelse 0 Nej 0 0 576 Skovrejsning (statslig) - forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse 0 Nej 0 0 577 Skov med biodiversitetsformål 0 Nej 0 0 578 Skovrejsning (privat) – forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse 0 Nej 0 0 581 Skovdrift med fjernelse af ved 10 0 Nej 15 10 582 Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4 – 12 0 Nej 90 10 582 Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3 0 Nej 110 10 583 Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4 - 12 0 Nej 90 10 583 Juletræer og pyntegrønt, JB 1+3 0 Nej 110 10 585 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 0 Nej 15 10 586 Offentlig skovrejsning 0 Nej 15 10 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 0 Nej 15 15 589 Bæredygtig skovdrift 0 Nej 0 15 590 Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 0 Nej 0 15 Energiafgrøder og anden særlig produktion 591 Lavskov 6 0 Nej 100 15 592 Pil 5 0 Nej 120 15 593 Poppel 6 0 Nej 120 15 594 El 6 0 Nej 75 15 596 Elefantgræs 0 Nej 75 15 597 Rørgræs 0 Nej 75 15 598 Sorrel 0 Nej 150 15 Øvrige afgrøder 900 Øvrige afgrøder 0 Nej 60 15 903 Lysåbne arealer i skov 0 Nej 0 0 907 Naturarealer, økologisk jordbrug 0 Nej 0 0 920 Økologisk sommerbrak 0 Nej 0 0 921 Bar jord 0 Nej 0 0 Noter til Bilag 1, Tabel 2 1) Brugen forudsætter, at der er græsdække, som høstes eller afgræsses i planperioden. 2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. Væksthus defineres som åbne systemer med overdækning, hvor der dyrkes i bundjorden. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. 3) I lukkede systemer er normen for kvælstof og fosfor lig med den tildelte mængde kvælstof og fosfor fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der forlader det lukkede system. 4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). 5) Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter stævning eller plantning. 6) Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter stævning eller plantning. 7) Norm for jordbær i væksthus er 1.000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson med dyrkning i bundjorden. 8) Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 6, stk. 2. 9) Anden skovdrift end afgrødekode 487, 575-578 og 581-590. Kan anvendes for skovarealer, hvor der fjernes ved, men ikke tilføres kvælstof eller fosfor. 10) Fjernelse af over 10 pct. af veddet de seneste 10 år ved flishugning, renafdrift eller lignende. Nyplantning af skov med henblik på fjernelse af over 10 pct. af veddet, når bevoksningen er sluttet, sidestilles med fjernelse af 10 pct. af veddet. 11) For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat og agurk er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3.000 kg N pr. ha og 2.800 kg N pr. ha for agurk. 12) Normen for salat i væksthuse er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der over for Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har flere end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 13) For grøntsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, gælder normen pr. kultur. Ved flere kulturer(hold) pr. år på samme areal anvendes normen for hver kultur(hold), men den angivne forfrugtsværdi fratrækkes. 14) Babyleaves dækker bladgrønt generelt (f.eks. kålsorter og spinat), der har en vækstsæson på 20-50 dage. Bilag 1, Tabel 3: Godkendte hvedesorter til brødhvede Vinterhvede : Informer, KWS Extase, KWS Lili, KWS Montana, Skagen, Ure, Bright, LG Initial, Hyvega, KWS Emerik, WPB Ennis, KWS Danicum, Kask, Shaun, SU Fiete, SY Revolution. Bilag 1, Tabel 4: Maksimalt græsoptag pr. dyretype Dyretype 1 Enhed Maksimal græsoptagelse, FE pr. enhed 2 Malkeko, tung race (1 årsko uden opdræt) 1 årsko 4.013 Malkeko, Jersey (1 årsko uden opdræt) 1 årsko 3.360 Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) 3 1 årsko 1.602 Ammeko, 400-600 kg (1 årsko uden opdræt) 3 1 årsko 2.228 Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) 3 1 årsko 2.618 Opdræt, kvier 0-6 mdr. tung race (både malkekøer og ammekøer) 1 årsopdræt 259 Opdræt, kvier/stude tung race 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) 1 årsopdræt 2.141 Opdræt, kvier 0-6 mdr. Jersey (både malkekøer og ammekøer) 1 årsopdræt 218 Opdræt, kvier/stude jersey 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) 1 årsopdræt 1.820 Slagtekalv, tung race, 0 - 6 mdr. 1 produceret slag-tekalv 259 Slagtekalv, tung race, 6 mdr. – slagtning (410 kg) 1 produceret slagtekalv 208 Slagtekalv, jersey, 0 - 6 mdr. 1 produceret slagtekalv 218 Slagtekalv, jersey, 6 mdr. – slagtning (328 kg) 1 produceret slagtekalv 175 Slagtekalv af kødkvæg, 6-15 mdr. 1 produceret slagtekalv 1.060 Hest, under 300 kg 1 årshest 1.129 Hest, 300 kg – mindre end 500 kg 1 årshest 1.777 Hest, 500 kg – mindre end 700 kg 1 årshest 2.377 Hest, 700 kg og derover 1 årshest 2.741 Får, moderdyr med afkom 1 årsfår 711 Mohairged, moderdyr med afkom 1 årsged 711 Kødged, moderdyr med afkom 1 årsged 711 Malkeged, moderdyr med afkom 1 årsged 711 Hjorte > 15 mdr. 10 stk. 10.846 Hinder > 15 mdr. 10 stk. 9.040 Unge hjorte 3-15 mdr. 10 stk. 6.873 Unge hinder 3-15 mdr. 10 stk. 5.882 Årshind 1 stk. 923 Dådyr 1 stk. 537 Økololgisk årsso, staldperiode 120 - 185 dage, græsopfodring via rodemateriale 1 årsso 50 Konventionel årsso, græsopfodring via rodemateriale 1 årsso 125 Smågrise, fravænning til 31 kg (konv. og øko.), græsensilage som rodemateriale 10 producerede smågrise 10 Slagtesvin (konv. og øko.) fra 31 kg til slagtning, græsensilage som rodemateriale 10 producerede slagtesvin 50 1) Normen for græs kan kun opnås ved opfodring af eller afgræsning med de nævnte dyretyper. 2) Ved afgræsning med dyr, som ikke er virksomhedens egne, lægges det til grund, at det maksimale foderoptag ved overførsel af 100 kg kvælstof fra græssende dyr er 4.000 FE. 3) For avlstyre anvendes værdierne for årsammekøer for den tilsvarende vægtklasse. Bilag 2 Husdyrnormer m.v. Bilag 2, Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Kode dyretype Dyretype Opgørelse 1201 og 1231 Malkeko (1 årsko uden opdræt) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1241, 1242 og 1243 Ammeko (1 årsko uden opdræt) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg. 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1202 og 1232 1 årsopdræt, kvier 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. 1203 og 1233 1 årsopdræt, kvier/stude 6 mdr. - kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. 1203 og 1233 * Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for Jersey *Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1204 og 1234 1 produceret slagtekalv 0-6 mdr. * Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen. 1205 og 1235 1 produceret slagtekalv 6 mdr. – slagtning* Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig). *Slagtning: 410 kg for tung race og 328 kg for Jersey Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde). 1501 og 1502 1 årsso med 34,0 grise til 6,4 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning. 1501 er bidraget fra løbe-/drægtighedsstald og 1502 er bidraget fra farestalden. Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage. 1508 10 producerede sopolte, 31-115 kg til egen besætning Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som sopolte indtil 115 kg. 1513 og 1514 1 økologisk årsso med 23,4 grise til 15 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1513 er bidraget fra løbe-/drægtighedsperioden og 1514 er bidraget fra faremark. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning. Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage. 1511 10 producerede smågrise, 6,4–31 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges. 1515 10 producerede smågrise, økologiske, 15-31 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser, der både gør rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning, og det antal, der sælges. 1512 10 producerede slagtesvin, 31–115 kg Salgsbilag i perioden. Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01). 1515 10 producerede slagtesvin, økologiske, 31-113 kg Salgsbilag i perioden. Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01). 3201-3205, 3207 og 3270-3272 1000 producerede slagtekyllinger Salgsbilag for vækstkategori 1 i perioden. Salgsbilag for vækstkategori 2 i perioden. Salgsbilag for økologiske slagtekyllinger i perioden. 3301 og 3302 100 producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner. 3500 100 producerede ænder Salgsbilag i perioden. 3400 100 producerede gæs Salgsbilag i perioden. 3101-3104 og 3290 100 årshøner Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. 3111 og 3295 100 producerede hønniker Købs- og salgsbilag i perioden. 4401 100 stk. æglæggende fasanhøner i perioden 1.3-20.6, inkl. 10 kokke Optælling sker som antal indsatte høner ved start af æglægning. 4402 1000 produceret fasankyllinger, alder 0-42 dage Optælling sker som antal kyllinger ved 42 dage. 4403 100 produceret fasanopdræt (høner og kokke), alder 6 uger (42 dage) – 42 uger Optælling sker som antal indsatte kyllinger ved 6 uger (42 dage). 2400 1 mink årstæve inkl. 5,34 hvalpe Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årstæve, svarer til 365 foderdage. De angivne faktorer gælder pr. påbegyndt måned, dette uanset om årstæverne kun har været på virksomheden i dele af en måned*. 1101-1104 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300 – indtil 500 kg, 500 – indtil 700 kg og 700 kg og derover. 1 årshest svarer til 365 foderdage. 1300 1 årsfår (moderdyr med afkom) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årsfår svarer til 365 foderdage. 1401 1 Mohair årsged (moderdyr med afkom) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årsged svarer til 365 foderdage. 1402 1 Kød årsged (moderdyr med afkom) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årsged svarer til 365 foderdage. 1403 1 Malke årsged (moderdyr med afkom) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årsged svarer til 365 foderdage. 2501 Chinchilla, 100 årshun med 2 unger pr. hun. Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshun svarer til 365 foderdage *Til dyretype 2400 Måned Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Juni Juli Faktor 16,60 15,20 14,20 7,66 2,47 2,70 3,07 4,09 2,89 4,31 11,10 15,70 Bilag 2, Tabel 2: Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning Indhold Indhold Kode dyretype Kode staldsystem Dyretype og staldtype Gødningstype kg kvælstof kg fosfor (ab lager) (ab lager) 1 2 3 4 Malkeko, tung race (1 årsko uden opdræt) 1201 1 Bindestald med grebning Fast gødning 78,9 23,4 + ajle 63,1 2,43 1201 2 Bindestald med riste Gylle 156 25,9 1201 3 Sengestald med fast gulv Gylle 145 25,7 1201 4 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 149 25,7 1201 5 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 149 25,7 1201 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 Gylle 151 25,7 1201 6 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 164 28,2 1201 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 103 17,5 + gylle 57,9 10,2 1201 8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 103 17,5 + gylle 59,9 10,2 1201 9 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 103 17,5 + gylle 59,5 10,2 1201 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse 103 17,5 + gylle 60,3 10,2 Malkeko, Jersey (1 årsko uden opdræt) 16 1231 1 Bindestald med grebning Fast gødning 64,5 20,5 + ajle 51,2 2,03 1231 2 Bindestald med riste Gylle 127 22,6 1231 3 Sengestald med fast gulv Gylle 118 22,4 1231 4 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 122 22,4 1231 5 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 122 22,4 1231 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 Gylle 123 22,4 1231 6 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 134 24,5 1231 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 83,5 15,1 + gylle 47,2 8,94 1231 8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 83,5 15,1 + gylle 48,8 8,94 1231 9 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 83,5 15,1 + gylle 48,5 8,94 1231 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse 83,5 15,1 + gylle 49,2 8,94 Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) 1 1241 1 Bindestald med grebning Fast gødning 14,5 3,72 + ajle 24,9 0,479 1241 2 Bindestald med riste Gylle 41,3 4,20 1241 9 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 38,8 4,16 1241 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 38,8 4,16 1241 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 39,7 4,16 1241 3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 44,4 4,77 1241 4 Dybstrøelse, kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 43,8 4,69 1241 5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 27,3 2,95 + gylle 14,7 1,66 1241 6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil) Dybstrøelse 27,3 2,95 + gylle 15,6 1,66 1241 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 27,3 2,95 + gylle 15,5 1,66 Ammeko, 400-600 kg (1 årsko uden opdræt ) 1 1242 1 Bindestald med grebning Fast gødning 20,6 5,40 + ajle 36,9 0,739 1242 2 Bindestald med riste Gylle 60,2 6,14 1242 9 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 56,6 6,09 1242 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 56,6 6,09 1242 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 57,9 6,09 1242 3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 64,1 6,90 1242 4 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 63,4 6,79 1242 5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 39,4 4,26 + gylle 21,4 2,42 1242 6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 39,4 4,26 + gylle 22,8 2,42 1242 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 39,4 4,26 + gylle 22,6 2,42 Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) 1 1243 1 Bindestald med grebning Fast gødning 22,7 6,07 + ajle 42,8 0,926 1243 2 Bindestald med riste Gylle 68,4 6,99 1243 9 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 64,4 6,94 1243 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 64,4 6,94 1243 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 65,9 6,94 1243 3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 72,1 7,74 1243 4 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 71,4 7,64 1243 5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 44,2 4,77 + gylle 24,4 2,76 1243 6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 44,2 4,77 + gylle 26,0 2,76 1243 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 44,2 4,77 + gylle 25,7 2,76 1 årsopdræt, kvier af tung race 0-6 mdr (både malkekøer og ammekøer) 2+3 1202 1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 26,7 3,28 1202 2 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,7 3,28 1 årsopdræt, kvier/stude tung race 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) 2+3 1203 1 Bindestald med grebning Fast gødning 21,1 6,09 + ajle 24,6 0,601 1203 2 Bindestald med riste Gylle 48,1 6,69 1203 3 Sengestald med fast gulv Gylle 43,1 6,62 1203 4 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 45,2 6,62 1203 5 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 45,2 6,62 1203 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 Gylle 46,2 6,62 1203 6 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 52,6 7,49 1203 7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 51,5 7,34 1203 8 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 33,1 4,71 + gylle 17,1 2,63 1203 9 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 33,1 4,71 + gylle 18,1 2,63 1203 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 33,1 4,71 + gylle 17,9 2,63 1203 12 Spaltegulvbokse Gylle 44,0 6,57 1 årsopdræt, kvier af Jersey 0-6 mdr. (både malkekøer og ammekøer) 2+3+16 1232 1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 20,1 2,47 1232 2 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 20,1 2,47 1 årsopdræt, kvier/stude Jersey 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning (både malkekøer og ammekøer) 2+3+16 1233 1 Bindestald med grebning Fast gødning 16,3 4,59 + ajle 18,1 0,450 1233 2 Bindestald med riste Gylle 36,2 5,04 1233 3 Sengestald med fast gulv Gylle 32,3 4,98 1233 4 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 33,9 4,98 1233 5 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 33,9 4,98 1233 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 Gylle 34,7 4,98 1233 6 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 40,1 5,72 1233 7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 39,0 5,56 1233 8 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 25,1 3,58 + gylle 12,8 1,98 1233 9 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 25,1 3,58 + gylle 13,6 1,98 1233 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 25,1 3,58 + gylle 13,5 1,98 1233 12 Spaltegulvbokse Gylle 33,1 4,95 1 produceret slagtekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2+4 1204 1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 11,2 1,26 1204 2 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 11,2 1,26 1 produceret slagtekalve, 6 mdr. – slagtning (410 kg), tung race 2+4 1205 1 Bindestald med grebning Fast gødning 12,0 2,47 + ajle 6,08 0,224 1205 2 Bindestald med riste Gylle 19,1 2,70 1205 10 Sengestald med fast gulv Gylle 16,9 2,64 1205 11 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 17,7 2,64 1205 12 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 17,7 2,64 1205 19 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 Gylle 18,1 2,64 1205 3 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 21,2 3,05 1205 4 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 20,7 2,98 1205 5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 13,4 1,92 + gylle 6,65 1,04 1205 6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 13,4 1,92 + gylle 7,07 1,04 1205 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 13,4 1,92 + gylle 6,99 1,04 1205 9 Spaltegulvbokse Gylle 17,1 2,61 1 produceret slagtekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2+5 1234 1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 9,23 1,12 1234 2 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 9,23 1,12 1 produceret slagtekalv 6 mdr. – slagt (328 kg), Jersey 2+5 1235 1 Bindestald med grebning Fast gødning 9,62 2,66 + ajle 7,15 0,254 1235 2 Bindestald med riste Gylle 17,8 2,91 1235 13 Sengestald med fast gulv Gylle 15,8 2,87 1235 14 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 16,6 2,87 1235 15 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 16,6 2,87 1235 19 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 Gylle 16,9 2,87 1235 3 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 19,2 3,18 1235 4 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 18,8 3,12 1235 5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 12,0 1,97 + gylle 6,26 1,14 1235 6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 12,0 1,97 + gylle 6,63 1,14 1235 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 12,0 1,97 + gylle 6,56 1,14 1235 9 Spaltegulvbokse Gylle 16,1 2,84 1 årsso med 34,0 grise til 6,4 kg 6+7+17 Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald 1501 1 Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 14,3 3,35 1501 8 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning 4,17 2,04 + ajle 7,19 1,34 1501 4 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse 4,44 1,27 + gylle 9,34 2,25 1501 5 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse 4,44 1,27 + gylle 9,10 2,25 1501 6 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 13,0 3,77 1501 7 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 14,1 3,38 Bidrag fra farestald 6 1502 1 Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 6,12 1,44 1502 2 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 5,48 1,44 1502 5 Friland 8 Anden husdyrgødning 5,94 1,62 10 producerede smågrise, 6,4 - 31 kg 9+12 1511 1 Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 3,47 1,00 1511 3 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 3,22 0,994 1511 4 Fast gulv Fast gødning 1,38 0,780 + ajle 0,820 0,229 1511 5 Dybstrøelse Dybstrøelse 2,60 1,07 10 producerede slagtesvin, 31 – 115 kg 7+9+13 1512 7 Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv Gylle 23,3 4,14 1512 8 Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv Gylle 22,7 4,14 1512 3 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 21,9 4,13 1512 4 Fast gulv Fast gødning 8,68 3,47 + ajle 8,01 0,728 1512 5 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse 8,76 2,27 + gylle 11,2 2,06 1512 6 Dybstrøelse Dybstrøelse 17,5 4,53 10 producerede sopolte, 31 – 115 kg 19 1508 8 Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv Gylle 22,7 4,14 1 årsso, økologisk med 23,4 smågrise til 15 kg 15 1513 Bidrag fra løbe- og drægtighedsperioden 15 1513 1 Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Dybstrøelse 4,32 1,31 Gylle 8,32 2,25 1513 2 Løbe/drægtighed, udendørs Anden husdyrgødning 11,1 3,35 1513 3 Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Gylle 12,6 3,38 Bidrag fra faremarken 15 1514 1 Faremark, inkl. Smågrise Anden husdyrgødning 11,1 3,35 10 producerede smågrise, økologiske, 15-31 kg 12 1515 1 Udendørs Anden husdyrgødning 4,00 1,04 1515 2 Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Dybstrøelse 1,20 0,379 Gylle 3,01 0,700 1515 3 Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Gylle 4,27 1,06 10 producerede slagtesvin, økologiske, 31-113 kg 9+13 1516 1 Udendørs Anden husdyrgødning 31,1 8,03 1516 2 Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Gylle 29,1 8,08 1516 3 Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Dybstrøelse 8,74 2,82 Gylle 20,0 5,38 1000 producerede slagtekyllinger 18 3205 1 Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 1,78 kg Dybstrøelse 22,8 5,92 3201 1 Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 1,95 kg Dybstrøelse 26,6 6,63 3202 1 Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 2,26 kg Dybstrøelse 34,2 7,95 3203 1 Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 2,75 kg Dybstrøelse 44,8 11,4 3204 1 Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 3,24 kg Dybstrøelse 59,4 14,9 3270 1 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 1,88 kg Dybstrøelse 34,2 7,99 3271 1 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,20 kg Dybstrøelse 44,1 10,3 3272 1 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,52 kg Dybstrøelse 54,4 12,2 3207 1 Økologiske slagtekyllinger, Levende vægt ved slagtning 2,15 kg Dybstrøelse 72,2 25,2 Anden husdyrgødning 7,70 2,78 100 producerede slagtefjerkræ 3301 1 Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 31,8 12,7 3302 1 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 57,8 23,2 3500 1 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 12,2 4,43 3400 1 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 37,7 16,2 100 årshøner 10 3101 1 Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 14,7 5,13 + fast gødning 23,2 10,2 Anden husdyrgødning 4,19 1,71 3101 2 Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 44,0 15,4 Anden husdyrgødning 4,84 1,71 3101 3 Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 9,8 3,42 + fast gødning 40,6 11,9 Anden husdyrgødning 5,61 1,71 3101 4 Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 9,8 3,42 + gylle 46,9 11,9 Anden husdyrgødning 6,27 1,71 3102 1 Økologiske, konsumæg, gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd Dybstrøelse 11,6 4,42 + fast gødning 47,4 15,4 Anden husdyrgødning 6,55 2,19 3102 2 Økologiske høner, konsumæg, gulvdrift + gødningskumme Dybstrøelse 17,3 6,61 + fast gødning 27,1 13,2 Anden husdyrgødning 4,89 2,19 3102 3 Økologiske høner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 11,6 4,42 + gylle 54,7 15,4 Anden husdyrgødning 7,32 2,19 3103 1 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 15,7 5,52 + fast gødning 25,2 11,2 3103 2 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 11,9 4,19 + fast gødning 42,3 12,5 3103 3 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 11,9 4,19 + gylle 48,8 12,5 3104 2 Burhøner, konsumæg, bånd Fast gødning 50,3 15,2 3104 3 Burhøner, konsumæg, bånd Gylle 58,0 15,2 3290 1 Rugeæg høns, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 30,5 23,2 100 producerede hønniker 3111 5 Konsum, bure, produktionstid 118 dage Fast gødning 5,53 2,19 3111 6 Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage Dybstrøelse 7,05 2,20 3295 1 Rugeæg hønniker, gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 5,68 2,82 Mink, 1 årstæve med 5,34 hvalpe 2400 1 Kødædende pelsdyr, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Dybstrøelse 0,599 0,173 Gylle 3,62 0,777 2400 3 Kødædende pelsdyr, bure, fast gødning i gødningsrende 20 Anden husdyrgødning 2,99 0,950 1 årshest 1101 1 1 årshest, under 300 kg Dybstrøelse 21,1 4,63 1102 1 1 årshest, 300 kg – mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,8 7,05 1103 1 1 årshest, 500 kg – mindre end 700 kg Dybstrøelse 43,7 9,05 1104 1 1 årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 53,3 11,1 Får og geder (årsdyr) 1300 1 1 får, moderdyr med afkom Dybstrøelse 14,6 3,13 1401 1 1 Mohairged, moderdyr med afkom Dybstrøelse 15,7 2,98 1402 1 1 Kødged, moderdyr med afkom Dybstrøelse 14,1 2,46 1403 1 1 Malkeged, moderdyr med afkom Dybstrøelse 14,6 3,18 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) 1 2 3 Andre dyrearter 11 Kg N Kg P 4701 1 Struds, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr 37,7 12,2 4702 1 Struds, kylling, 3-12 mdr., 10 producerede dyr 76,9 24,8 4703 1 Struds, kylling, 3-14 mdr., 10 producerede dyr 90,9 29,3 4704 1 Struds, æglægning, 10 stk. opdræt 111 55,3 4705 1 Struds, voksen, hun, 10 årsdyr 125 94,7 4706 1 Struds, voksen, han, 10 årsdyr 143 108 4707 1 Emu, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr 12,6 4,10 4708 1 Emu, kylling, 3-12 mdr., 100 producerede dyr 263 84,9 4709 1 Emu, voksen, 10 årsdyr 45,5 34,4 2701 1 Kanin, angora, 10 årsdyr 13,3 2,50 2702 1 Kanin, hobby, 10 årsdyr 6,70 1,20 4401 1 100 stk. æglæggende fasanhøner i perioden 1.3-20.6, inkl. 10 kokke 17,9 4,78 4402 1 1000 produceret fasankyllinger, alder 0-42 dage 34,0 8,60 4403 1 100 produceret fasanopdræt (høner og kokke), alder 6 uger (42 dage) – 42 uger 23,6 8,64 4501 1 Agerhøns, avlsdyr, 100 stk. 44,4 18,8 4502 1 Agerhøns, opdræt, 1000 stk. 13,3 6,60 4201 1 Vagtel, avlsdyr, 100 stk. 22,2 9,40 4202 1 Vagtel, opdræt, 1000 stk. 6,70 3,30 2101 1 Hjorte > 15 mdr., 10 stk. 222 47,7 2102 1 Hinder > 15 mdr., 10 stk. 185 39,7 2103 1 Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk. 141 30,2 2104 1 Unge hinder 3-15 mdr., 10 stk. 121 25,9 2105 1 Årshind, 1 stk. 18,9 4,00 2106 1 Dådyr, 1 stk. 11,0 2,40 2501 1 Chinchilla, 100 årshunner med 2 unger pr. hun 75,5 13,8 1) For opdræt og slagtekalve benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller slagtekalve 0-6 mdr. /slagtekalve 6 mdr. til slagtning, tung race. For ammekøer under 400 kg med mindst 75 pct genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey 2) Produktionen af kvælstof og fosfor fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr. til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Alle kalve til slagtning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn. Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen. 3) 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage. 4) For avlstyre af tung race op til 410 kg benyttes samme dyretypekode som for slagtekalve, 0-6 mdr. og slagtekalve 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 410 kg. Dyretypekode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. 5) For avlstyre af Jersey op til 328 kg benyttes samme dyretypekode som for slagtekalve, 0- 6mdr. og slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 328 kg. Dyretypekode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. t il slagtning. 6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Har virksomheden for eksempel 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7) Sælger virksomheden sopolte, der afviger fra en afgangsvægt på 115 kg, kan der korrigeres i kvælstof- og fosforproduktionen i husdyrgødningen på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8) Ved normtallene for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9) Ved FRATS produktion forstås produktion af slagtesvin ”Fra fravænning til Slagtning”. FRATS har dyretypekoden 1520, hvor standardforudsætninger og kvælstof- og fosfornormer i husdyrgødningen samt type 1 og type 2 korrektionsligninger for slagtesvin anvendes. Den gennemsnitlige indgangsvægt skal være mindre end 20 kg. 10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes ved følgende formel: læggeperiodens varighed i dage x 0,5 x ( antal indsatte høner + antal høner ved afslutning). Det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet. Læggeperiodens start regnes fra indsætning i æglæggerstald. 11) For andre dyrearter er den samlede produktion af kvælstof og fosfor i gødningen anført for et specifikt antal årsdyr/producerede dyr (anført). Gødningens indhold af kvælstof og fosfor opgøres ved at gange antallet af årsdyr/producerede dyr med de anførte normværdier. 12) For smågrise er normtallene baseret på solgte/overførte smågrise. Alternativt kan benyttes producerede smågrise fra en smågriserapport. 13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregnes antallet af producerede svin som: leverede slagtesvin x 1,01. 14) Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet. 15) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 50 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 50 pct. i faremarken. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra faremarken. Produktionen af gødning for en årsso er opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsperioden og i et bidrag fra faremarken. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsperioden og i faremarken. Har virksomheden for eksempel 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsperioden og 50 årssøer i faremarken. 16) Produktioner af malkekvæg og opdræt, hvor den genetiske andel af Jersey er mellem 12,5 pct. og 87,5 pct . , kan indberettes med den gennemsnitlige andel af Jersey i produktionen. Ved anvendelse af denne indberetning kan der ikke anvendes type 1 eller type 2 korrektion. 17) 100 års-ungorner på karantænestationer indberettes som 70 drægtige søer i det relevante staldsystem. 100 årsorner på KS-stationen indberettes som 90 drægtige søer i det relevante staldsystem. 18) Vækstkategori 2 slagtekyllinger har en tilvækst der er mindst 25 pct. mindre end de opnåede produktionsresultater for vækstkategori 1 slagtekyllinger opnået i 2023. I planperiode 2024/2025 skal vækstkategori 2 slagtekyllinger derfor have en tilvækst, der er mindre end 51, 53 eller 55 g/dag ved en alder på henholdsvis 40, 45 eller 50 dage. Slagtekyllinger der har en tilvækst, der højere end disse værdier skal regnes som vækstkategori 1. 19) Dyretypen sopolte er beregnet til sopolte til erstatning af søer i egen sobesætning. Uanset hvilken staldtype, der anvendes i besætningen til sopolte, anvendes staldtypen: Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv. Der må ikke være flere sopolte end antallet af årssøer. Ved produktion af sopolte til salg bruges dyretyperne slagtesvin eller FRATS som beskrevet i note 9. 20) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen. Bilag 2, tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kode dyretype 1201: Malkeko, tung race (1 årsko uden opdræt) 1 Type 1 For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 11.527 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,51 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6.250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 160. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 25,6. Kode dyretype 1231: Malkeko, Jersey (1 årsko uden opdræt) 1 Type 1 For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 10.108 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,62 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6.250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 130. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31) / 22,3. Kode dyretype 1241: Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78) / 43,64. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35) / 4,14. Kode dyretype 1242: Ammeko, 400-600 kg (1 årsko uden opdræt) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06. Kode dyretype 1243: Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,41. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91. Kode dyretype 1202: Årsopdræt, kvier 0-6 mdr. tung race (både malkekøer og ammekøer) Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 2,37. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 6,62) / 26,73. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62) / 26,73. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17) / 2,96. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17) / 2,96. Kode dyretype 1232: Årsopdræt, kvier 0-6 mdr. Jersey (både malkekøer og ammekøer) Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 1,81. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 4,96) / 20,05. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96) / 20,05. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,63) / 2,22. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63) / 2,22. Kode dyretype 1203: Årsopdræt, kvier/stude tung race 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) Type 1 *) *) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 4,34. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09) / 50,40. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09) / 50,40. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,57. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89) / 6,57. Kode dyretype 1233: Årsopdræt, kvier/stude Jersey 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) Type 1 *) *) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 3,25. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 5,26) / 37,86. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26) / 37,86. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,40) / 4,95. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40) / 4,95. Kode dyretype 1204: 1 produceret slagtekalv, tung race, 0 - 6 mdr. Type 1 *) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,14 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00419 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 588. *) Afgangsvægten kan fastsættes på følgende måde: 0,00251 x (alder i dage)² + 0,542 x (alder i dage) + 40,0. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285)) / 11,0. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085)) / 1,10. Kode dyretype 1234: 1 produceret slagtekalv, Jersey, 0 - 6 mdr. Type 1 *) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 443. *) Afgangsvægten kan fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 21,2 kg pr. måned op til 6 mdr. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285)) / 9,11. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085)) / 0,99. Kode dyretype 1205: 1 produceret slagtekalv, tung race, 6 mdr. – slagtning (410 kg) Type 1 *) *) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: -0,000356 x (alder i dage-182 dage)² + 1,59 x (alder i dage – 182 dage) + 223. Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,14 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00419 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 919. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245)) / 19,7. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,61. Kode dyretype 1235: 1 produceret slagtekalv, Jersey, 6 mdr. – slagtning (328 kg) Type 1 *) *) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 31,9 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 979. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,4. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,84. Dyretypekode 1501: 1 årsso med 34,0 grise indtil 6,4 kg Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE) / 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 22,9 1) . 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE) / 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst)) / 4,79 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Dyretypekode 1513 og 1514: 1 årsso, økologiske med 23,4 grise til 15 kg Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEso pr. årsso x råprotein, g pr. FEso / 6250) – 1,98- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,028 kg N pr. kg gris)) / 28,53. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes: ((FE pr. årsso x fosfor, g pr. FEso/1000) – 0,58- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,0055 kg P pr. kg gris)) / 6,70. Dyretypekode 1511: 1 produceret smågris, 6,4-31 kg Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (9,448+0,2882 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 365. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3,72 + 0,0164 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 99,0. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,365. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g fosfor pr. FE sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,099. Dyretypekode 1515: 1 produceret smågris, økologisk, 15-31 kg. Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (24,12 + 0,3352 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 509. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,967 + 0,067 x (afgangsvægt + indgangsvægt)/2)) / 104. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x råprotein, g pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,509. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x fosfor, g pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,104. Dyretypekode 1512/1520: 1 produceret slagtesvin, 31-115 kg og FRATS 2 Type 1 *) : Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (9,448+ 0,2882 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 2.561. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3,72 + 0,0164 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 413. *) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31. Type 2 *) : Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,561. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,413. *) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31. Dyretypekode 1516: 1 produceret slagtesvin, økologisk, 31-113 kg og FRATS 2 Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (24,12 + 0,3352 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 3.957. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,967 + 0,067 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 803. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x råprotein, g pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,957. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x fosfor, g pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,803. Dyretypekode 3201-3204, 3207 og 3270-3272, 3301, 3302, 3400 og 3500: Slagtefjerkræ Type 1 Vækstkategori 1: Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny, kg, mellem 1,78 og 3,24 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen ab dyr i den givne kategori). Vækstkategori 2: Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny, kg, mellem 1,88 og 2,52 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen ab dyr i den givne kategori) Slagtekyllinger Produktionsvægt Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,78 kg og mindre end 1,95 (N-prod. ved 1,78 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 1,78 kg) x 0,900) Kvælstof for vækstkategori 1 Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,95 kg og mindre end 2,26 (N-prod. ved 1,95 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 1,95 kg) x 0,981) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,26 kg og mindre end 2,75 (N-prod. ved 2,26 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 2,26 kg) x 0,633) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,75 kg og mindre end 3,24 (N-prod. ved 2,75 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 2,75 kg) x 0,667) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,24 kg (N-prod. ved 3,24 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 3,24 kg) x 0,667) Produktionsvægt Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,88 kg og mindre end 2,20 (N-prod. ved 1,88 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 1,88 kg) x 0,911) Kvælstof for vækstkategori 2 Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,20 kg og mindre end 2,52 (N-prod. ved 2,20 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 2,20 kg) x 0,727) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,52 kg (N-prod. ved 2,52 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 2,52 kg) x 0,727) Produktionsvægt Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,78 kg og mindre end 1,97 (P-prod. ved 1,78 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 1,78 kg) x 0,640) Fosfor for vækstkategori 1 Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,97 kg og mindre end 2,26 (P-prod. ved 1,97 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 1,97 kg) x 0,685) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,26 kg og mindre end 2,75 (P-prod. ved 2,26 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 2,26 kg) x 0,895) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,75 kg og mindre end 3,24 (P-prod. ved 2,75 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 2,75 kg) x 0,619) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,24 kg (P-prod. ved 3,24 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 3,24 kg) x 0,619) Produktionsvægt Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,88 kg og mindre end 2,20 (P-prod. ved 1,88 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 1,88 kg) x 0,890) Fosfor for vækstkategori 2 Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,20 kg og mindre end 2,52 (P-prod. ved 2,20 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 2,20 kg) x 0,584) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,52 kg (P-prod. ved 2,52 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 2,52 kg) x 0,584) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha. : 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,78 kg og mindre end 1,95 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 29,7. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,95 kg og mindre end 2,26 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 34,8. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,26 kg og mindre end 2,75 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,028)) x 1000 kyllinger / 44,7. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,75 kg og mindre end 3,24 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 58,6. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,24 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 77,7. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,88 kg og mindre end 2,20 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 44,7. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,20 kg og mindre end 2,52 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 57,7. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,52 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 71,2. 1000 slagtekyllinger, økologiske: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 108. 100 kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0288)) x 100 kalkuner/ 48,1. 100 kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0288)) x 100 kalkuner / 87,8. 100 ænder: ((kg foder pr. produceret and x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,024)) x 100 ænder / 17,3. 100 gæs: ((kg foder pr. produceret gås x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000)) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,024)) x 100 gæs / 56,1. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne: 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,78 kg og mindre end 1,95 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 5,90. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,95 kg og mindre end 2,26 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 6,62. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,26 kg og mindre end 2,75 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0038)) x 1000 kyllinger / 7,93. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,75 kg og mindre end 3,24 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0033)) x 1000 kyllinger / 11,4. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,24 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0033)) x 1000 kyllinger / 14,9. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,88 kg og mindre end 2,20 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 7,98. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,20 kg og mindre end 2,52 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 10,2. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, evende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,52 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 12,2. 1000 slagtekyllinger, økologiske: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0033)) x 1000 kyllinger / 27,8. 100 kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0067)) x 100 kalkuner / 12,7. 100 kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0067)) x 100 kalkuner / 23,2. 100 ænder: ((kg foder pr. produceret and x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,0055)) x 100 ænder / 4,29. 100 gæs: ((kg foder pr. produceret gås x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,0055)) x 100 gæs / 16,0. Dyretypekode 3101-3104, 3290, 3111, 3295: Årshøner eller producerede hønniker Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes. 100 fritgående høner: ((kg foder pr. årshøne g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 75,9. 100 økologiske høner: ((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 88,6. 100 skrabehøner: ((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 73,8. 100 burhøner: ((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 65,8. 100 høner, rugeægsproduktion: ((kg foder pr. årshøne g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 88,9. 100 hønniker, konsumægsproduktion: ((kg foder pr. produceret hønnike x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0288)) x 100 hønniker / 10,8. 100 hønniker, rugeægsproduktion: ((kg foder pr. produceret hønnike x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0288)) x 100 hønniker / 8,72. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne: 100 fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 17,1. 100 økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 21,9. 100 skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 16,7. 100 burhøns: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 15,2. 100 høner, rugeægsproduktion: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 23,2. 100 hønniker, konsumægsproduktion: ((kg foder pr. produceret hønnike x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0067)) x 100 hønniker / 2,19. 100 hønniker, rugeægsproduktion: ((kg foder pr. produceret hønnike x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0067)) x 100 hønniker /2,81. Dyretype kode 2400: Mink, 1 årstæve med 5,34 hvalpe Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg foder pr. årstæve x g råprotein pr. kg foder / 6250) – 0,471) / 5,966. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg foder pr. årstæve x g fosfor pr. kg foder / 1000) – 0,070) / 0,944. 1) Korrektionsformlerne for malkekøer, tung race og Jersey type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), og type 2 er baseret på kg produceret mælk. Har virksomheden ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM anvendes følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk x (383 x fedt% + 242 x protein% + 783,2) / 3.140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved NIR analyser. Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). 2) Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har virksomheden ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, skal den beregnes som slagtevægt x 1,31. Faktoren korrigerer for slagtesvind og anvendes som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal samt kvælstof- og fosforaflejring. Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31 (bilag 2, tabel 2). Bilag 2, Tabel 4: Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos fjerkræ. Fodermidler Gram råprotein pr. kg Gram fosfor FE sv pr. kg FE so pr. kg pr. kg Vårbyg 2021 87 2,8 1,06 1,06 Vårbyg 2022 83 2,9 1,08 1,07 Vårbyg 2023 106 2,8 1,05 1,05 Vinterbyg 2021 93 2,8 1,04 1,04 Vinterbyg 2022 91 2,6 1,06 1,05 Vinterbyg 2023 93 2,4 1,01 1,02 Hvede 2021 99 2,7 1,15 1,13 Hvede 2022 92 2,6 1,17 1,15 Hvede 2023 94 2,3 1,16 1,13 Rug 2021 80 2,6 1,10 1,09 Rug 2022 73 2,5 1,12 1,11 Rug 2023 77 2,4 1,08 1,07 Havre 2021 95 3,0 0,87 0,89 Havre 2022 90 3,0 0,84 0,88 Havre 2023 106 3,0 0,80 0,87 Tritikale 2021 105 3,0 1,14 1,12 Tritikale 2022 88 2,7 1,13 1,12 Tritikale 2023 94 2,4 1,12 1,10 Majs flerårigt gennemsnit 77 2,7 1,22 1,20 Majs vådkonserveret 52 1,9 0,82 0,81 Rapsfrø DL 179 7,0 2,07 2,05 Rapsskråfoder 344 10,6 0,74 0,80 Rapskagefoder 294 10,5 0,92 0,98 Sojakage, 8% fedt (økologisk) 440 6,7 1,09 1,12 Sojaskråfoder, toastet 427 6,7 0,88 0,91 Sojaskråfoder, afskallet, toastet 458 6,3 0,94 0,96 Sojaprotein HP 300 559 7,7 0,98 1,00 Sojaprotein, Vilosoy 520 7,1 0,98 1,00 Solsikkeskråfoder afskallet, ca. 18% træstof 350 11,2 0,65 0,72 Solsikkeskage, 19 % træstof 327 8,5 0,94 0,99 Ærter 204 3,9 1,01 1,02 Valle 1. Højt proteinindhold i TS (3,4% TS) 5,5 0,24 0,04 0,04 Valle 2. Middel proteinindhold i TS, (4,0% TS) 4,4 0,28 0,05 0,04 Valle 3. Lavt proteinindhold i TS, (5,6% TS) 1,8 0,39 0,06 0,06 Valle 4, Perlac 14, Hoco, 2017 (14,8% TS) 6,1 0,52 0,16 0,16 Fiskemel, standard 695 21,0 1,15 1,11 Fiskemel, LT 717 22,2 1,19 1,15 Svinefedt 0 0 3,82 3,66 Sojaolie og rapsolie 0 0 4,04 3,88 Palmeolie 0 0 3,81 3,66 PFAD 0 0 3,77 3,62 Gærfløde, sprit 109 1,3 0,22 0,24 Gærfløde, øl 43 1,3 0,11 0,12 Hestebønner, gns. af 4 år (2012,14,15 og 16) 245 4,5 0,85 0,88 1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 (PD meddelelse FO 08/06). Bilag 2, Tabel 5: Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg Afgrøder Råprotein Fosfor Afgrøder Råprotein Fosfor (g/kg TS) (g/kg TS) (g/kg TS) (g/kg TS) KORN OLIEFRØ Byg, crimpet (65% TS) 107 3,4 Bomuldsfrø 234 9,8 Vårbyg 100 3,3 Rapsfrø, 00 188 7,6 Vinterbyg 106 3,1 Sojabønner 403 6,0 Havre 107 3,4 Sojabønner, toasted 403 5,8 Rug 89 3,0 Hørfrø 227 5,7 Hvede 111 3,0 Solsikkefrø 214 5,8 Majs, fint formalet 94 3,2 Vegetabilsk fedt (fedtmix) 0 0,0 Triticale 113 3,4 Hørfrøskrå 398 8,8 Milo 98 3,3 Rapsskråfoder, 4% fedt 387 12,9 Majs, knækket 94 3,2 Rapskagefoder, 10,5% fedt, DK alm 344 11,1 Kornblanding, byg/hvede 50/50 109 3,3 Rapskagefoder, 13% fedt 331 10,9 Hvede-/kornbærme, tørret 347 8,1 Rapskagefoder, 20% fedt, koldpresset 301 10,1 Majsbærme, lys "golden" 294 8,4 Palmekage 171 6,5 Majsbærme mørk 291 8,4 Sojaskråfoder 487 7,6 Havre, afskallet 135 4,6 Sojaskråfoder, afskallet 526 7,5 Havreskaller 26 1,7 Sojakage 467 7,0 Havreskalmel (klid) 47 1,7 Sojaskaller 123 1,6 Hvedestrømel 195 11,9 Non-GM HP Sojaskråfoder, afskallet 526 7,1 Hvedeklid 180 11,9 Non-GM LP Sojaskråfoder, afskallet 495 7,1 Hvedeglutenfoder 172 9,9 Soypass 503 6,1 Majskim 161 17,4 Solsikkeskråfoder delv, afskallet 30 % NDF 389 12,7 Majsglutenfoder 260 10,4 Solsikkeskråfoder delv, afskallet 25 % NDF 408 12,7 Majsgluten 60% 682 5,5 Solsikkekagefoder delv, afskallet 335 11,2 Majsstivelse 5 1,6 Hørfrøkagefoder 331 8,7 Majsfodermel 106 5,6 Hampefrø 258 11,5 Majsstivelse 5 0 Palmeskrå 180 6,4 Mask, frisk 215 7,2 Hampefrøkage 346 - Kornbærme, frisk 320 8,1 Rapsolie 0 0,0 Maltspirer 301 8,0 Sojamelasse (sojaskråekstrakt) 100 0,8 Mask, ensileret 215 7,2 Solsikkekagefoder, uafskallet 265 9,3 Rug, NaOH ludet, 75% TS 86 2,8 Sojaolie 0 0,0 Hvede, NaOH ludet, 75% TS 107 3,0 BÆLGPLANTEFRØ Hvede, NaOH ludet, 65% TS 107 3,0 Lupin, gul 419 4,7 Byg, NaOH ludet, 75% TS 101 3,2 Lupin, smalbladet 349 5,8 Majs, crimpet 86 2,4 Ærter 239 4,6 Byg, 1,5% urea, 80% TS 155 3,3 Hestebønner 287 6,1 Rug, 1,5% urea, 80% TS 137 2,9 Hestebønner, toasted 287 6,1 Hvede, 1,5% urea, 80% TS 159 3,0 Lupin, smalbladet toasted 349 6,0 Hvedegluten 843 1,7 Hestebønner, lidt varmebehandling 287 6,1 Hestebønner, crimpede 287 6,0 Afgrøder Råprotein Fosfor Afgrøder Råprotein Fosfor (g/kg TS) (g/kg TS) (g/kg TS) (g/kg TS ) RODFRUGTER Kløvergræs, 12-15 cm, 40% kløver 230 4,0 Foderroer, 16,5% TS 74 1,7 Kløvergræs, 20-25 cm, 40% kløver 210 4,0 Foderroer, 18% TS 74 1,7 Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver 250 4,0 Foderroer, 20% TS 74 1,7 Kløvergræs, 12-15 cm, 60% kløver 240 4,0 Sukkerroer 59 1,7 Kløvergræs, 20-25 cm, 60% kløver 220 4,0 Gulerødder 101 3,1 Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding 235 3,8 Roepiller, umelasseret 96 1,0 Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding 240 4,3 Roepiller, letmelasseret 93 0,7 Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding 255 4,3 Roepiller, melasseret 97 0,8 Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding 225 3,8 Roemelasse 130 0,4 Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding 230 4,3 Roepiller mel, Danisco kosetter 110 0,8 Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding 245 4,3 HP-Pulp, ensilage 94 0,8 Varigt enggræs 200 4,0 Kartoffelpulp 98 1,9 Græs, 6-8 cm 220 3,4 Vinasse 354 7,7 Græs, 12-15 cm 210 3,4 Roetop, frisk, 20% aske 164 2,7 Græs, 20-25 cm 190 3,4 Roetop, samensileret 180 2,7 GRÆS OG BÆLGPLANTER Kartofler 92 2,1 Italiensk rajgræs, forår, tidlig 250 4,3 Kartoffelproteinkoncentrat 857 4,3 Italiensk rajgræs, forår, midt 210 4,3 Kartoffelproteinkoncentrat (Portapro) 820 1,9 Italiensk rajgræs, forår, sen 180 4,3 Roer + top, samensileret 95 1,9 Italiensk rajgræs, efter helsæd 170 4,3 Foderroer, samensileret 74 1,7 Italiensk rajgræs, efter korn 185 4,3 ANDRE FRØ OG FRUGTER Lucerne, beg, blomst 217 2,8 Citruskvas 74 1,3 Lucerne, i blomst 184 2,8 Pektinaffald 71 0,7 Lucerne, e, blomst 159 2,8 AFGRÆSNING Hvidkløver, frisk 268 3,1 Kløvergræs, 6-8 cm, 230 4,0 Rødkløver, frisk 225 3,0 20% kløver Kløvergræs, 12-15 cm, 20% kløver 220 4,0 1. slæt kløvergræs, frisk 145 3,1 Kløvergræs, 20-25 cm, 20% kløver 200 4,0 2. slæt kløvergræs, frisk 159 3,5 Kløvergræs, 6-8 cm, 240 4,0 3. slæt kløvergræs, frisk 169 3,8 40% kløver Afgrøder Råprotein Fosfor Afgrøder Råprotein Fosfor (g/kg TS) (g/kg TS) (g/kg TS) (g/kg TS ) HELSÆD 4. slæt kløvergræsensilage 188 4,2 Hestebønner, frisk 190 4,7 5. slæt kløvergræsensilage 203 4,3 Smalbladet lupin, frisk 178 2,6 6. slæt kløvergræsensilage 223 4,3 Grønbyg før skrid., frisk 156 3,7 Græs + ærteensilage 163 3,1 Byghelsæd, frisk 102 2,9 Kløvergræs + majs, ensilage 119 2,9 Havrehelsæd, frisk 105 3,5 1. slæt græsensilage 141 3,4 Majshelsæd, frisk 73 2,2 2. slæt græsensilage 150 3,6 Grønrug, frisk 143 3,9 3. slæt græsensilage 160 3,8 Ærtehelsæd, frisk 148 3,3 4. slæt græsensilage 180 4,1 Fodermarvkål, frisk 124 3,8 5. slæt græsensilage 197 4,5 Grønært, frisk 189 3,4 Græspulp, ensilage 178 3,6 Grøn vinterhvede, frisk 150 2,6 1, slæt lucerneensilage 178 3,4 Kolbemajs, frisk 76 2,2 2, slæt lucerneensilage 183 3,4 GRÆS- OG KLØVERGRÆSENSILAGE 3, slæt lucerneensilage 196 3,4 Kløvergræsens., høj FK, 20% kløver 157 3,2 4, slæt lucerneensilage 221 3,4 Kløvergræsens., middel FK, 20% kløver 158 3,0 HELSÆDSENSILAGE Kløvergræsens., lav FK, 20% kløver 155 3,1 Fodermarvkål, ensilage 121 2,5 Kløvergræsens., høj FK, 40% kløver 158 3,7 Kolbemajs, ensilage 78 2,5 Kløvergræsens., middel FK, 40% kløver 155 3,7 Rapsensilage 111 3,5 Kløvergræsens., lav FK, 40% kløver 156 3,6 Hestebønne, ensilage 170 4,7 Kløvergræsens., høj FK, 60% kløver 182 4,2 Smalbladet lupin, ensilage 156 3,4 Kløvergræsens., middel FK, 60% kløver 168 4,2 Havre + ærte + vikke, ensilage 117 3,4 Kløvergræsens., lav FK, 60% kløver 162 4,2 Grønbygensilage 140 3,0 Forårsudl, Italiensk rajgræs, ensilage 153 3,1 Byghelsæd, ensilage, høj FK 100 2,7 Efterafgrøde, helsæd, ensilage 164 3,1 Byghelsæd, ensilage, middel FK 97 2,6 Efterafgrøde, korn, ensilage 156 3,1 Byghelsæd, ensilage, lav FK 101 3,1 Hundegræs, ensilage 126 3,5 Vinterbyghelsæd, ensilage 101 2,7 Varigt enggræs, ensilage 129 3,3 Havrehelsæd, ensilage 113 2,5 Græsensilage, høj FK 155 3,6 Hvedeært, ensilage 120 2,9 Græsensilage, middel FK 156 3,6 Hvedehelsæd, ensilage, høj FK 105 3,0 Græsensilage, lav FK 152 3,5 Hvedehelsæd, ensilage, middel FK 96 3,0 Græsensilage, meget lav FK 142 3,2 Hvedehelsæd, ensilage, lav FK 93 3,0 Lucerneensilage, høj FK 181 3,4 Bygært, ensilage, 20% ærter 103 2,7 Lucerneensilage, lav FK 189 3,4 Bygært, ensilage, 40% ærter 122 2,6 Hvidkløver beg, blomst, ensilage 270 4,1 Bygært, ensilage, 60% ærter 148 3,0 Rødkløver beg, blomst, ensilage 225 3,0 Majsensilage, høj FK 75 1,9 1, slæt kløvergræsensilage 142 3,3 Majsensilage, middel FK 73 1,9 2, slæt kløvergræsensilage 152 3,5 Majsensilage, lav FK 73 1,8 3, slæt kløvergræsensilage 166 3,8 Triticalehelsæd, ensilage 105 2,5 Afgrøder Råprotein Fosfor Afgrøder Råprotein Fosfor (g/kg TS) (g/kg TS) (g/kg TS) (g/kg TS ) HELSÆDSENSILAGE (FORTSAT) Grønhø, lucerne 170 3,3 Grønrug, ensilage 122 3,9 Grønpiller, Ekstra 180 4,1 Grønbygært, ensilage, 40% ærter 137 3,2 Grønpiller, Plus 180 3,8 Grønbygært, ensilage, 70% ærter 174 3,1 Grønpiller, Standard 170 3,7 Grønært, ensilage 152 2,5 Lucernepiller, Ekstra 200 3,7 Ærtehelsæd, ensilage 151 3,1 Lucernepiller, Standard 170 3,7 Hvede-græs, ensilage 130 3,2 ANDRE PLANTER Majs + roer, ensilage 79 2,0 Rørmelasse 55 0,7 Ensileret ribbehøstet byg 92 3,1 MÆLKE-PRODUKTER Ensileret ribbehøstet rug 101 3,4 Skummetmælkspulver 369 10,2 Ensileret ribbehøstet hvede 104 3,0 Sødmælk, stor race 265 7,2 Ensileret ribbehøstet havre 105 3,5 Sødmælk, jersey 258 7,2 Ensileret ribbehøstet ærter 221 4,2 Syrnet råmælk 390 16,0 HØ OG HALM Valle 130 7,9 Vårbyghalm 51 0,9 Laktose pulver 0 0,0 Byghalm, NH 3 -beh., høj FK 83 0,8 Mælkeerstatning, 60% skummetmælk 253 8,0 Rapshalm 33 1,0 Mælkeerstatning, vallebaseret 189 8,0 Lucernehø, wrap 173 3,0 DIVERSE PRODUKTER Kløverhø, høj FK 132 2,9 Mættet fedt, frie fedtsyrer 0 0 Kløverhø, lav FK, wrap 106 2,9 Mættet fedt, triglycerid 0 0 Græshø, wrap 104 2,4 Forsæbet fedt (PFAD) 0 0 Byghalm, NaOH-beh. 45 0,8 Byghalm, NH 3 -beh., lav FK 69 0,8 Havrehalm, NH 3 -beh. 80 1,4 Hvedehalm, NH 3 -beh. 80 0,8 Rughalm, NH 3 -beh. 80 0,8 Vinterbyghalm 40 0,8 Havrehalm 37 1,4 Hvedehalm 33 0,9 Rughalm 38 1,0 Ærtehalm 68 2,0 Hvidkløverhalm 145 2,0 Rajgræshalm 67 1,1 Rødsvingelhalm 35 1,1 GRØNPILLER OG GRØNHØ Grønhø, Ekstra 180 4,1 Grønhø, Plus 180 3,8 Grønhø, Standard 170 3,7 Data er fra NorFor´s fodermiddeltabel og hentet den 28-03-2023. Bilag 2, tabel 6: Standardforudsætninger for produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning Normerne for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning angivet i Bilag 2, tabel 2 er fastsat på grundlag af nedenstående forudsætninger om de enkelte husdyrarters ydelsesniveau og foderforbrug. Kvæg Tørstof kg Råprotein Fosfor Mælke- Mælkeprotein pct. Tilvækst g pr. kg tørstof g pr.kg tørstof ydelse * kg Malkeko (1 årsko uden opdræt) Tung race 8.488 165 4,34 11.171 kg 3,57 produceret (11.527 kg EKM) Jersey 6.836 168 4,53 7.699 kg produceret 4,34 (10.108 kg EKM) FE Råprotein Fosfor g pr. FE g pr. FE 1 årsopdræt, kvier 0 - 6 (både malkekøer og ammekøer) ** Tung race 1.047 (1138 kg tørstof) 199 4,90 (183 g pr. kg tørstof) (4,51 g pr. kg tørstof) Jersey 785 199 4,90 (854 kg tørstof) (183 g pr. kg tørstof) (4,51 g pr. kg tørstof) 1 årsopdræt, kvier/stude 6 mdr. - kælvning (27/25 mdr.)/slagt (både malkekøer og ammekøer)** Tung race 2.094 172 4,04 (2.610 kg tørstof) (138 g pr. kg tørstof) (3,24 g pr. kg tørstof) Jersey 1.571 172 4,04 (1.957 kg tørstof) (138 g pr. kg tørstof) (3,24 g pr. kg tørstof) Kg tørstof g/kg tørstof g/kg tørstof Vægt, kg Tilvækst kg Ind Slut 1 produceret slagtekalv, 0 - 6 mdr. Tung race 578 175 4,60 40 223 183 Jersey 470 169 4,40 25 152 127 1 produceret slagtekalv, 6 mdr. – slagtning Tung race 889 171 4,45 223 410 187 Jersey 979 145 4,20 152 328 176 FE Råprotein Fosfor g pr. FE g pr. FE Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) 1.525 207 3,60 Ammeko, 400 - 600 kg (1 årsko uden opdræt) 2.207 207 3,60 Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) 2.502 207 3,60 *EKM = energikorrigeret mælk ** Mængderne er angivet pr. årsopdræt (svarer til 365 foderdage) Svin Tilvækst FE* pr. kg tilvækst FE* pr. årsso Råprotein Fosfor Afgangsvægt Kg g pr. FE g pr. FE kg 1 årsso med 34,0 grise til 6,4 kg 1.513 126,1 4,41 1 årsso, økologisk med 23,4 grise til 15 kg** 1.843 136,8 5,0 1 produceret smågris, 6,4 – 31 kg 24,6 1,76 160,7 5,08 31 1 produceret økologisk smågris 15 – 31 kg 16 2,11 182,0 5,7 31 1 slagtesvin, 31 – 115 kg 84 2,59 145,0 4,02 115 1 økologisk slagtesvin, 31 – 113 kg 82 2,94 165,5 5,2 113 * Ved smågrise og slagtesvin opgøres foderforbrug i FEsv, og ved søer opgives foderforbrug som summen af FEsv og FEso. ** Inkl. foder til smågrisene inden fravænning. Indhold af råprotein og fosfor er vægtet gennemsnit for sofoder (løbe-/drægtighed samt i faremark) og smågrisefoder (inden fravænning). 1 produceret slagtefjerkræ Foder pr. prod. dyr Råprotein g pr. kg foder Fosfor g pr. kg foder Tilvækst pr. dyr Kg Kg * Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 1,78 kg 2,46 203 5,0 1,73 Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 1,95 kg 2,80 202 4,9 1,92 Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 2,26 kg 3,34 200 4,9 2,22 Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 2,75 kg 4,33 198 4,7 2,71 Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 3,24 kg 5,41 197 4,7 3,20 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 1,88 kg 3,08 199 4,8 1,84 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,20 kg 3,80 198 4,8 2,16 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,52 kg 4,54 197 4,7 2,48 Økologiske slagtekyllinger, Levende vægt ved slagtning 2,15 kg 5,46 195 6,4 2,15 Kalkuner, tunge hunner 112 dage 24,3 196 7,9 9,7 Kalkuner, tunge hanner 147 dage 50,7 176 7,1 19,1 Ænder, 52 dage 9,75 168 6,5 3,7 Gæs, 91 dage 28,0 160 7,0 6,5 * Tilvækst = slagtevægt – klækningsvægt. Klækningsvægt for vækstkategori 1 = 43 gram og vækstkategori 2 = 39 gram. 1 årshøne eller 1 produceret hønnike Foder * Råprotein Fosfor g pr. kg foder Æg prod. * Tilvækst* kg g. pr. kg. foder Kg Kg Fritgående høner 43,7 162 4,9 19,7 0,60 Økologiske høner 43,6 179 6,0 19,1 0,60 Skrabehøner 43,1 162 4,9 20,0 0,60 Burhøner 39,9 162 4,9 19,9 0,57 Høns, rugeægsproduktion** 58,4 129 4,7 14,0 2,21 Hønniker, konsumægsproduktion 5,76 158 5,3 1,29 Hønniker, rugeægsproduktion 6,06 148 6,8 1,95 * Mængderne er angivet pr. årshøne (svarer til 365 foderdage), henholdsvis pr. produceret hønnike. **Inkl. 0,09 hane pr. årshøne. Mink Hvalpe pr. årstæve Kg foder pr. årstæve Råprotein Fosfor g pr. kg foder g pr.kg foder 1 mink, årstæve inkl. hvalpe 5,34 256,6 157 3,95 Bilag 3 Krav til prøvetagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse 1) Der skal for hver måned i den planperiode, hvor den afgassede biomasse afsættes, foretages minimum én analyse af repræsentative prøver af den afgassede biomasse. 2) Inden prøvetagning skal den afgassede biomasse være fuldstændig omrørt, således at prøven udtages fra en masse med et homogent indhold. Prøven skal udtages umiddelbart efter omrøring. 3) Før udtagning af hver delprøve tappes mindst 10 l afgasset biomasse for at sikre, at prøven ikke består af gammel afgasset biomasse. 4) Der skal månedligt analyseres en prøve på 2 l, der består af 4 delprøver på hver 0,5 l, som udtages med mindst 5 dages mellemrum indenfor den pågældende måned. 5) Den repræsentative prøve skal udtages manuelt på én af følgende måder fra: a. rør, der leder afgasset biomasse fra biogasreaktor til efterlager på biogasanlægget, eller b. rør fra reaktor eller efterlager til gyllevogn/gylletrailer/lastbil/ slamsuger, eller c. direkte i gyllevogn/gylletrailer/lastbil/ slamsuger. 6) Delprøverne skal umiddelbart efter prøvetagning opbevares i fryser, indtil der er samlet 2 l. Herefter skal der som minimum sendes én homogen prøve på 1 l til analyse. 7) Der skal udarbejdes egenkontrol af prøvetagningen, der indebærer en beskrivelse af procedure og dato for prøvetagningen, opbevaring samt dato for forsendelse til laboratorie. Officielle noter 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2008/1137/EF af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/898

retsinformation

b985f956e69bb474676625b5e9a43693ec7ca92fe1395c0acb6fd02caca5ec85

2024-07-03

2024-07-02

2025-01-02

32394e62-f52d-4a1e-821b-5ab927645bbf

DK

dan

regulation

valid

Bekendtgørelse om ansøgning, elevfordeling og optagelse på de gymnasiale uddannelser

Elevfordelingsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om ansøgning, elevfordeling og optagelse på de gymnasiale uddannelser I medfør af § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 2, § 12, stk. 4 og 5, og § 72, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 41 af 12. januar 2024, § 11 g, stk. 4, og § 11 h, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024, og § 34 a, stk. 6, og § 34 d, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 9, 22 og 23, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser: Kapitel 1 Behandling af ansøgning og forrang til visse ansøgere § 1. Reglerne i dette kapitel gælder ved ansøgning om optagelse på de gymnasiale uddannelser som supplement til procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, som er fastsat i medfør af lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Alle ansøgninger om optagelse til de gymnasiale uddannelser skal indgives via Optagelse.dk. § 2. En ansøger, der ønsker forrang til optagelse på en bestemt uddannelse på en bestemt institution eller institutionens afdeling, skal angive dette i sin ansøgning om optagelse og vedlægge relevant dokumentation. Institutionen eller regionen kan behandle ansøgningen om forrang, selvom ansøgeren ikke har angivet korrekt i sin ansøgning, at vedkommende ønsker forrang eller ikke har vedlagt relevant dokumentation. Den institution eller region, der skal vurdere ansøgerens ønske om forrang, jf. §§ 3-6, vurderer, hvilken dokumentation der er relevant. § 3. Institutionen kan give forrang til følgende ansøgere, der senest den 1. marts har søgt om optagelse med forrang på en uddannelse på institutionen eller en afdeling på institutionen som sit højest prioriterede uddannelsesønske: 1) Ansøgere til særligt tilrettelagte forløb for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser, jf. § 29. 2) Ansøgere, der samtidig søger en kostplads, som institutionen er godkendt til. 3) Ansøgere, der vil blive omfattet af § 61, stk. 1 eller 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, hvis det fremgår af optagelse.dk, at institutionen vil etablere særlige klasser for sådanne elever. 4) Ansøgere til treårig tilrettelæggelse af uddannelsen til hf-eksamen eller firårig tilrettelæggelse af uddannelsen til teknisk, merkantil eller almen studentereksamen, jf. § 63 i lov om de gymnasiale uddannelser. 5) Ansøgere til profilgymnasier, som opfylder de særlige krav til ansøgerens faglige forudsætninger, som institutionen stiller, jf. § 14, nr. 5, i bekendtgørelse om kapacitetsfastsættelse, zoner og profilgymnasier for de gymnasiale uddannelser. 6) Ansøgere, som af en kommunal eliteidrætsorganisation eller en af KL udpeget kommunal instans er vurderet til at have status som eliteidrætsudøver, når det efter organisationens henholdsvis instansens vurdering er af væsentlig betydning for ansøgerens idrætslige udvikling, at ansøgeren optages på den pågældende institution. 7) Ansøgere til forsøgsordninger, hvis det som led i forsøgsgodkendelsen, jf. § 69, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, er besluttet, at ansøgere, der ønsker at være omfattet af forsøget, skal kunne få forrang. 8) Ansøgere til pre-IB. 9) Ansøgere, som ønsker IBB Shippinglinjen på Det Internationale Gymnasium på Niels Brock (Copenhagen Business College). Stk. 2. Institutionen kan give forrang til ansøgere, jf. stk. 1, nr. 1-3, der senest den 1. marts har søgt om optagelse med forrang på en uddannelse på institutionen eller en afdeling på institutionen som sit næsthøjest prioriterede uddannelsesønske, hvis ansøgeren har søgt den samme forrang på sit højest prioriterede uddannelsesønske. Stk. 3. Stk. 1, nr. 7, omfatter følgende forsøgsordninger, der er godkendt ved bekendtgørelsens ikrafttræden: 1) Forsøg med Nordatlantisk gymnasieklasse på Gribskov Gymnasium til og med optagelse til skoleåret 2025/26. § 4. Institutionen kan give forrang til en ansøger, der senest den 1. marts prioriterer en uddannelse på en bestemt institution som sit højest prioriterede uddannelsesønske, hvis det fremgår af Optagelse.dk, at institutionen udbyder en sjælden studieretning, og ansøgeren samtidig angiver, at ansøgeren ønsker den pågældende sjældne studieretning. Fortegnelse over sjældne studieretninger, der kan ansøges det kommende skoleår, offentliggøres også på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. § 5. Regionsrådet i den region, hvor institutionen er placeret, kan give forrang til en ansøger, der senest den 1. marts på grund af sit handicap har søgt om optagelse med forrang på en uddannelse på en bestemt institution som sit højest prioriterede uddannelsesønske. Det er en forudsætning, at regionsrådet vurderer, at det som følge af ansøgerens handicap og mobilitet sammenholdt med institutionens tilgængelighed er af væsentlig betydning for ansøgeren at blive optaget på den pågældende institution. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for en ansøger, der på grund af sit handicap har søgt om optagelse med forrang på en uddannelse på en bestemt institution som sit næsthøjeste prioriterede uddannelsesønske, hvis ansøgeren har søgt en tilsvarende forrang på sit højest prioriterede uddannelsesønske. § 6. Regionsrådet giver forrang til en ansøger, der inden fordelingen i den centrale fordelingsmekanisme som sit højest prioriterede uddannelsesønske har angivet den toårige uddannelse til hf-eksamen på et voksenuddannelsescenter (VUC), såfremt ansøgeren er fyldt eller fylder 20 år i det kalenderår, hvor ansøgeren søger om optagelse. 1. pkt. gælder tilsvarende for en ansøger, der som sit næsthøjest prioriterede uddannelsesønske har angivet den toårige uddannelse til hf-eksamen på et voksenuddannelsescenter (VUC), hvis ansøgeren har søgt en tilsvarende forrang på sit højest prioriterede uddannelsesønske. § 7. Institutionen eller regionen markerer via Optagelse.dk senest den 18. marts resultatet af institutionens eller regionens vurdering af forrangsansøgninger. Kapitel 2 Opgørelse af transporttid ved fordeling af ansøgere § 8. En ansøgers transporttid er ansøgerens estimerede rejsetid ved rejse i Danmark mellem ansøgerens folkeregisteradresse og institutionens eller afdelingens adresse, inklusiv ventetid undervejs. Ved opgørelsen benyttes den af nedenstående transportformer, der giver den korteste transporttid i hele minutter: 1) Offentlig transport. 2) Cykel (ikke elcykel). Stk. 2. Ved offentlig transport, jf. stk. 1, nr. 1, forstås offentlig transport i fast rutefart i kombination med gang. Beregningen af transporttid tager kun udgangspunkt i rejser med tog, bus, metro, letbane samt færger. Dermed inddrages ikke flextrafik eller lignende. Stk. 3. Ved opgørelse af transporttid på cykel benyttes gang på de strækninger, hvor gang vil forkorte transporttiden. § 9. Styrelsen for IT og Læring opgør ansøgerens transporttid på en af Børne- og Undervisningsministeriet årligt fastsat dato i marts ved hjælp af en digital transporttidsberegner. Transporttiden beregnes på baggrund af rejseplansdata, som indhentes på en af Børne- og Undervisningsministeriet årligt fastsat dato efter, at Optagelse.dk åbner for ansøgninger med henblik på optagelse i ansøgningsåret. Den præcise dato for indhentning af rejseplansdata offentliggøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Den digitale transporttidsberegner drives af Styrelsen for It og Læring. Stk. 2. Ved opgørelse af transporttid fra ansøgerens folkeregisteradresse til institutionens eller afdelingens adresse identificeres den rejse med kortest transporttid, hvor ansøgeren vil kunne komme frem tidligst 30 minutter og senest 5 minutter før tidspunktet for start af første lektion på institutionen eller afdelingen. Hvis tidspunktet for start af første lektion på institutionen eller afdelingen ikke er kendt på opgørelsestidspunktet, fastsættes tidspunktet til kl. 8.00. Stk. 3. Ved opgørelse af den maksimale transporttid på 45 minutter beregnes transporttiden fra institutionens eller afdelingens adresse til ansøgerens folkeregisteradresse ved at identificere den rejse, hvor ansøgeren, med afgang mellem kl. 15.00 og kl. 17.00, vil få den korteste transporttid. Transporttiden opgøres ved at benytte den samme transportform, som resulterede i den korteste transporttid, jf. § 9, stk. 2. Stk. 4. Ved opgørelse af transporttid lægges ansøgerens folkeregisteradresse til grund. Til brug for opgørelse af transporttid ved fordeling efter §§ 11 h og 11 j i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. indhentes folkeregisteradressen fra det centrale personregister efter ansøgningsfristens udløb som led i fordelingsprocessen. Den præcise periode for indhentning af adresseoplysninger offentliggøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Ved opgørelse af transporttid i øvrigt lægges folkeregisteradressen på behandlingstidspunktet til grund. § 10. Der fastsættes en transporttid på 23 minutter for en ansøger uden dansk folkeregisteradresse på de i § 9, stk. 4, anførte tidspunkter, som har søgt optagelse med MitID, og som kan slås op i Det Centrale Personregister. Stk. 2. Ved fordeling af en ansøger, som ikke har søgt optagelse med MitID, eller som ikke kan slås op i Det Centrale Personregister, betragtes ansøgeren som den ansøger, der efter § 11 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. har den længste transporttid. § 11 h, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder ikke anvendelse ved fordeling af ansøgere uden dansk folkeregisteradresse. Stk. 3. Ansøgere uden dansk folkeregisteradresse, som regionsrådet ikke kan fordele ved brug af den centrale fordelingsmekanisme, fordeles af den region, hvor ansøgerens højest prioriterede uddannelsesønske er placeret. Stk. 4. Stk. 1 finder tillige anvendelse for ansøgere med dansk folkeregisteradresse på de i § 9, stk. 4, anførte tidspunkter, som har søgt optagelse med MitID, og som kan slås op i Det Centrale Personregister, men hvor det ikke er muligt at opgøre transporttid. Kapitel 3 Elevfordeling § 11. Ansøgninger indgivet og underskrevet senest den 1. marts indgår i fordelingsrunden ved den centrale fordelingsmekanisme. Ansøgere, hvis ansøgning ikke er indgået i fordelingsrunden, fordeles af regionsrådet i den region, hvor ansøgeren har bopæl, jf. § 11 k i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. § 12. Børne- og Undervisningsministeriet har besluttet, at der, i henhold til § 11 h, stk. 2, 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., ikke skal fordeles ansøgere til de uddannelser på de institutioner og afdelinger, der fremgår af bilag 1. Fordeling af forrangsansøgere i den centrale fordelingsmekanisme § 13. Er der flere forrangsansøgere, jf. §§ 3-6, end der er kapacitet til på den pågældende uddannelse eller pre-IB på den pågældende institution eller afdeling, prioriterer regionsrådet ansøgerne indbyrdes i den centrale fordelingsmekanisme i følgende rækkefølge, dog således at ansøgere omfattet af nr. 7-9 sidestilles med hinanden, og at ansøgere omfattet af nr. 10-11 sidestilles med hinanden: 1) Ansøgere til særligt tilrettelagte forløb for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser, jf. § 29. 2) Ansøgere, der vil blive omfattet af § 61, stk. 1 eller 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, hvis det fremgår af Optagelse.dk, at institutionen vil etablere særlige klasser for sådanne elever. 3) Ansøgere, der som følge af et handicap ønsker optagelse på en bestemt institution, jf. § 5. 4) Ansøgere, der samtidig søger en kostplads, som institutionen er godkendt til. 5) Ansøgere til den toårige uddannelse til hf-eksamen på et voksenuddannelsescenter (VUC), der er fyldt eller fylder 20 år i det kalenderår, hvor ansøgeren søger om optagelse, jf. § 6. 6) Ansøgere til profilgymnasier, som opfylder de særlige krav til ansøgerens faglige forudsætninger, som institutionen stiller, jf. § 14, nr. 5, i bekendtgørelse om kapacitetsfastsættelse, zoner og profilgymnasier for de gymnasiale uddannelser. 7) Ansøgere til treårig tilrettelæggelse af den toårige uddannelse til hf-eksamen i kombination med maritim uddannelse i henhold til lov om maritime uddannelser eller i kombination med landbrugsuddannelse, jf. § 63, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser. 8) Ansøgere til forsøgsordninger, hvis det som led i forsøgsgodkendelsen, jf. § 69, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, er besluttet, at ansøgere, der ønsker at være omfattet af forsøget, skal kunne få forrang. 9) Ansøgere, der ønsker optagelse på en sjælden studieretning, hvis det fremgår af Optagelse.dk, at den udbydes af institutionen. 10) Ansøgere til treårig tilrettelæggelse af uddannelsen til hf-eksamen eller fireårig tilrettelæggelse af uddannelsen til teknisk, merkantil eller almen studentereksamen, jf. § 63, stk. 1-2, i lov om de gymnasiale uddannelser. 11) Ansøgere, som af en kommunal eliteidrætsorganisation eller en af KL udpeget kommunal instans er vurderet at have status som eliteidrætsudøver, når det efter organisationens henholdsvis instansens vurdering er af væsentlig betydning for ansøgerens idrætslige udvikling, at ansøgeren optages på den pågældende institution. 12) Ansøgere, som ønsker IBB Shippinglinjen på Det Internationale Gymnasium på Niels Brock (Copenhagen Business College). Stk. 2. Regionsrådet prioriterer, jf. stk. 1, en ansøger, der er omfattet af flere af de i stk. 1, nr. 1-12 anførte forrangskategorier på den for ansøgeren mest gunstige måde. § 14. En ansøger, der ikke får forrang, indgår i fordelingen til det pågældende uddannelsesønske som andre ansøgere med samme prioritet uden forrang, før ansøgeren prøves på sit næstprioriterede uddannelsesønske. Reglen i 1. pkt. omfatter dog ikke: 1) Ansøgere, der søger en kostplads på institutionen, såfremt ansøgeren i forbindelse med ansøgningen har anført, at ansøgeren kun ønsker at indgå i fordelingen til det pågældende uddannelsesønske, hvis ansøgeren opnår en samtidig kostplads på institutionen. 2) Ansøgere til særligt tilrettelagte forløb for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser, jf. § 29, medmindre ansøgeren selv har anført, at ansøgeren ønsker at indgå i fordelingen til den pågældende uddannelse på den ansøgte afdeling som andre ansøgere med samme prioritet uden forrang. 3) Ansøgere til den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen på Sankt Annæ Gymnasium og ansøgere til hf-uddannelsen på Falkonergården Gymnasium og HF-kursus. 4) Ansøgere til pre-IB. Stk. 2. Ansøgere til særligt tilrettelagte forløb for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser, jf. § 29 er undtaget fordelingen i § 11 h, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., men fordeles i henhold til § 11 j i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Regionsrådets frist for fordeling af ansøgere uden brug af den centrale fordelingsmekanisme § 15. Regionsrådet fordeler senest den 3. maj de ansøgere, som skal fordeles i medfør af § 11 j i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Institutionens frist for og varighed af ansøgers reservation af foreløbig plads § 16. Institutionen reserverer en foreløbig plads til de ansøgere, som regionsrådet har fordelt til institutionen. Stk. 2. Institutionen giver snarest og senest den 8. maj ansøgeren besked om, at der er reserveret en foreløbig plads til ansøgeren på institutionen. Institutionen informerer samtidig ansøgeren om betingelserne for optagelse på uddannelsen, herunder processen i forbindelse med eventuel optagelsesprøve og efterfølgende optagelsessamtale, vejledningssamtale og standardiseret vurdering. Stk. 3. Den foreløbige plads er reserveret, indtil ansøgeren starter på uddannelsen, dog senest til den 1. september. Den foreløbige plads bortfalder dog forinden i følgende tilfælde: 1) Hvis ansøgeren inden den 1. september trækker sin ansøgning tilbage. 2) Hvis institutionen træffer afgørelse om, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for optagelse på uddannelsen, jf. § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser. Kapitel 4 Procedure ved optagelse af ansøgere Fælles regler § 17. Den institution, der efter § 16 har reserveret en foreløbig plads til en ansøger, afgør, så snart det fornødne grundlag foreligger, om ansøgeren kan optages på den uddannelse, som den foreløbige plads vedrører. Stk. 2. Hvis ansøgeren ikke senest otte dage før afholdelse af optagelsesprøve har fået reserveret en foreløbig plads, afgør den højst prioriterede institution, om ansøgeren kan optages på uddannelsen. Stk. 3. Hvis ansøgeren ikke har fået reserveret en foreløbig plads på en institution, herunder i tilfælde hvor ansøgeren har søgt om optagelse efter den 1. marts, afgør den relevante af nedenstående institutioner hurtigst muligt, om ansøgeren kan optages på uddannelsen: 1) Den institution, som regionsrådet i medfør af § 11 k i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. har fordelt ansøgeren til. 2) Den institution, ansøgeren ønsker at skifte til, jf. § 14 i lov om de gymnasiale uddannelser, hvis ansøgeren har afgivet ønske om at skifte institution eller afdeling. 3) Den højst prioriterede institution, som vil kunne have plads til ansøgeren, hvis ansøgeren søger om optagelse efter første hele uge af november. 4) Den højest prioriterede private institution for gymnasiale uddannelser, som ansøgeren søger om optagelse på. Vejledningssamtale § 18. Den institution, der efter § 17 skal afgøre, om ansøgeren kan optages på uddannelsen, indkalder ansøgeren til vejledningssamtale, jf. § 7, stk. 1, nr. 8, og § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om de gymnasiale uddannelser, hvis ansøgerens optagelse på uddannelsen efter § 7 eller § 9 i lov om de gymnasiale uddannelser forudsætter dette. Stk. 2. Samtalen afholdes snarest muligt og senest to uger, efter at resultatet af folkeskolens afgangseksamen foreligger. Stk. 3. Ved samtalen udfordrer institutionen ansøgeren fagligt og i forhold til ansøgerens valg af ungdomsuddannelse. Optagelsesprøve og optagelsessamtale § 19. Den institution, der efter § 17 skal afgøre, om ansøgeren kan optages på uddannelsen, indkalder hurtigst muligt ansøgeren til en optagelsesprøve og en efterfølgende optagelsessamtale, hvis ansøgerens optagelse på uddannelsen efter reglerne i § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser forudsætter dette. Samtidig oplyses ansøgeren om årsagen til indkaldelsen. Ansøgerens førsteprioritetsinstitution kan indkalde ansøgeren til optagelsesprøve og -samtale, inden ansøgeren har fået reserveret en foreløbig plads, jf. § 17. Stk. 2. Hvis ansøgeren ikke opfylder karakterkravet i § 7, stk. 1, nr. 2, § 9, stk. 1, nr. 2, eller § 10, stk. 1, nr. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, tilbyder institutionen ansøgeren at deltage i en optagelsesprøve og efterfølgende optagelsessamtale, uanset at det efter samme lovs § 7, stk. 1, nr. 9, § 9, stk. 1, nr. 10, eller § 10, stk. 1, nr. 7, er uafklaret, om ansøgerne vil kunne optages på uddannelsen på baggrund af et retskrav. Tilbuddet gives hurtigst muligt efter, at institutionen er blevet bekendt med, at ansøgeren ikke opfylder karakterkravet, jf. 1. pkt. § 20. En ansøger, der forgæves har søgt om optagelse efter §§ 7, 9 eller 10 i lov om de gymnasiale uddannelser, bekræfter ønsket om at fastholde sin ansøgning ved at tilmelde sig optagelsesprøven. Tilsvarende gælder for ansøgere, der er nævnt i § 19, stk. 2. § 21. Den institution, der skal afholde optagelsesprøven og optagelsessamtalen, fastsætter, evt. i samarbejde med andre institutioner, hvilket sted optagelsesprøven og optagelsessamtalen skal foregå. § 22. Reglerne og rammerne for optagelsesprøven er fastsat i bilag 2. § 23. Institutionen afholder optagelsessamtalen, efter at resultatet af optagelsesprøven foreligger. Stk. 2. Optagelsessamtalen skal være med til at afdække ansøgerens personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. § 24. Institutionen afgør på baggrund af optagelsessamtalen og resultatet af optagelsesprøven, om ansøgeren kan optages på uddannelsen. Institutionen meddeler tidligst ved samtalens afslutning og senest to uger efter, at resultatet af optagelsesprøven foreligger, sin skriftlige afgørelse til ansøgeren. Afgørelsen kan i helt særlige tilfælde indebære, at ansøgeren kan optages på uddannelsen uden at have bestået prøven, f.eks. i tilfælde, hvor en ansøger, der på grund af særlige indlæringsmæssige udfordringer ikke har bestået optagelsesprøven, ved prøvebesvarelsen og optagelsessamtalen har vist, at ansøgeren på trods af de indlæringsmæssige udfordringer har gode faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. § 25. En ansøger til en treårig gymnasial uddannelse, der efter en konkret vurdering, jf. § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, ikke findes optagelsesberettiget, har efter anmodning adgang til at få foretaget en ny vurdering på baggrund af en ny optagelsesprøve og en ny optagelsessamtale. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren tidligere har fået foretaget fire vurderinger. Ansøgeren kan tillige højst få foretaget to vurderinger i et kalenderår. Stk. 2. En ansøger til den toårige uddannelse til hf-eksamen i direkte forlængelse af 10. klasse, der efter en konkret vurdering, jf. § 11, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, ikke findes optagelsesberettiget, har efter anmodning adgang til at få foretaget én ny vurdering på baggrund af en ny optagelsesprøve og en ny optagelsessamtale. Standardiseret vurdering § 26. Den institution, der, jf. § 17, skal afgøre, om ansøgeren kan optages på uddannelsen påbegynder snarest muligt en standardiseret vurdering af ansøgeren, hvis ansøgerens optagelse på uddannelsen efter § 12, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser forudsætter dette. Ansøgerens førsteprioritetsinstitution kan indkalde ansøgeren til standardiseret vurdering, inden ansøgeren har fået reserveret en foreløbig plads, jf. § 17. Stk. 2. Institutionen skal inddrage følgende elementer i den standardiserede vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen: 1) Om ansøgeren, hvis denne havde søgt om optagelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse, efter institutionens vurdering ville have haft retskrav på optagelse på uddannelsen. Hvis institutionen vurderer, at ansøgeren ville have haft retskrav på optagelse, indgår dette med betydelig vægt i vurderingen. 2) Om ansøgeren efter 9. eller 10. klasse har deltaget i uddannelsesaktiviteter, der har udviklet ansøgerens forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. 3) Om ansøgeren efter 9. eller 10. klasse har opnået erhvervserfaring eller deltaget i andre aktiviteter, der har udviklet ansøgerens forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Stk. 3. Ansøgeren fremlægger dokumentation for eller sandsynliggør på anden vis sine faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen, jf. stk. 2. Kapitel 5 Optagelse af særlige ansøgere til gymnasiale uddannelser Ansøgere med særlige krav om optagelse, herunder ansøgere fra andre lande § 27. Ansøgere fra Færøerne eller Grønland har på følgende betingelser ret til optagelse på de gymnasiale uddannelser: 1) Ansøgeren er omfattet af den nordiske overenskomst om uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau. 2) Ansøgeren har gennemført den færøske eller den grønlandske grundskole. 3) Ansøgeren har efter den ansøgte institutions vurdering kvalifikationer svarende til de krav, der gælder for optagelse på den ansøgte uddannelse, jf. dog stk. 5. Stk. 2. Ansøgere fra Europaskolerne, som er oprykket i Europaskolens 5. sekundærklasse, har ret til optagelse på de gymnasiale uddannelser, jf. dog stk. 5. Stk. 3. Ansøgere fra Finland, Island, Norge og Sverige har på følgende betingelser ret til optagelse på de gymnasiale uddannelser: 1) Ansøgeren er omfattet af den nordiske overenskomst om uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau. 2) Ansøgeren har kvalifikationer svarende til de krav, der gælder for optagelse på den ansøgte uddannelse, jf. dog stk. 5. Stk. 4. Ansøgere fra andre lande har ret til optagelse på de gymnasiale uddannelser, hvis ansøgerens skoleuddannelse i niveau kan sidestilles med en afsluttet 9. eller 10. klasse efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. dog stk. 5. Stk. 5. Ansøgere, som er omfattet af stk. 1-4, skal ikke opfylde betingelserne om aflæggelse af folkeskolens prøver og eksaminer eller en centralt stillet prøve, jf. §§ 7-11 i lov om de gymnasiale uddannelser, men skal med de tilpasninger, der følger af deres særlige skolegang, opfylde de øvrige optagelsesbetingelser. Den institution, der har reserveret en foreløbig plads til ansøgeren, afgør dette på grundlag af en konkret vurdering og eventuelt en faglig test. Ansøgere til pre-IB § 28. Hvis en ansøger til pre-IB optages på baggrund af en konkret vurdering, jf. § 11, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, afgør institutionen, om der ud over den centrale optagelsesprøve skal afholdes prøver, der er særligt rettet mod pre-IB, og som skal foregå på engelsk. Ansøgere til særligt tilrettelagte forløb § 29. En ansøger, der ønsker optagelse på et særligt tilrettelagt forløb for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser efter § 33 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. eller § 15 c i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og som har de faglige forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en gymnasial uddannelse, kan optages efter institutionens konkrete vurdering, hvis der er plads. Følgende betingelser skal i øvrigt være opfyldt: 1) Ansøgeren skal i sin ansøgning have angivet et særligt tilrettelagte forløb for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser som sit højst prioriterede uddannelsesønske. 2) Der skal foreligge en lægeerklæring, der omfatter en diagnose inden for Autisme Spektrum Forstyrrelser og en anbefaling om særundervisning. 3) Kommunalbestyrelsen skal for ansøgere fra grundskolen eller 10. klasse som en del af den individuelle vejledning have vurderet, at ansøgeren på baggrund af de personlige og sociale forudsætninger ikke kan gennemføre en gymnasial uddannelse på almindelige vilkår, men at ansøgeren har tilstrækkelige faglige forudsætninger, således at den pågældende kan henvises til et særligt tilrettelagt forløb. 4) Et visitationsudvalg nedsat af institutionens leder skal have vurderet, at ansøgerens faglige, personlige og sociale kompetencer er tilstrækkelige til, at ansøgeren kan gennemføre det særligt tilrettelagte forløb, herunder at den pågældende har den fornødne motivation. I udvalget indgår personer, som har viden om og erfaring med diagnoser inden for tilbuddets målgruppe. Kapitel 6 Information om undervisningstilbud § 30. Regionsrådet drager i samarbejde med institutionerne i gymnasiesamarbejdet og kommunalbestyrelsen omsorg for, at der informeres om de gymnasiale tilbud i regionen. Informationen skal omfatte bl.a. ansøgningsprocedure, optagelsesbetingelser, klageregler, fordelingsregler, udbud af studieretninger og valgfag m.v. på de enkelte uddannelser og institutioner, de væsentligste specifikke adgangskrav til de videregående uddannelser, deltagerbetaling og elevbetaling for visse undervisningsmidler m.v. Stk. 2. Regionsrådet drager samtidig omsorg for, at oplysningerne efter stk. 1 er offentligt tilgængelige på regionsrådets eller institutionernes hjemmesider. Information efter stk. 1 kan endvidere finde sted i form af orienteringsmøder eller skriftligt materiale, der udsendes til bl.a. skoler, biblioteker og jobcentre i regionen. Stk. 3. Regionsrådet koordinerer eventuelle orienteringsmøder på institutioner i regionen og med institutioner i tilgrænsende regioner. Kapitel 7 Klage over afslag på optagelse § 31. En klage efter § 72 i lov om de gymnasiale uddannelser om afslag på optagelse skal stiles til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og sendes til institutionen. Klagen skal være modtaget af institutionen senest 10 dage, inklusive dage uden undervisning, efter, at ansøgeren har modtaget den afgørelse, som ansøgeren klager over. Stk. 2. Hvis institutionen ikke på baggrund af klagen imødekommer den fuldt ud, og ansøgeren ikke har trukket sin klage tilbage, udarbejder institutionen sine eventuelle bemærkninger til klagen. Ansøgeren skal herefter have lejlighed til med en frist på fem dage, inklusive dage uden undervisning, at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger til institutionens eventuelle bemærkninger til klagen. Sammen med klagen og sine eventuelle bemærkninger sender institutionen ansøgerens eventuelle bemærkninger til styrelsen hurtigst muligt og senest to skoledage efter, at institutionen har modtaget dem eller efter udløbet af ansøgerens frist for at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger. Kapitel 8 Ikrafttræden § 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2024 om ansøgning elevfordeling og optagelse på de gymnasiale uddannelser ophæves. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, den 1. juli 2024 Julie Elm Vig Albertsen Direktør / Liz Nymann Lausten Bilag 1 Uddannelser på institutioner og afdelinger, der, jf. § 12, ikke fordeles ansøgere til: – HF-uddannelsen på Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus – HF-Søfart (udbydes i HF & VUC Fyn, Svendborg) – Den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen på Sankt Annæ Gymnasium Bilag 2 Den centralt stillede prøve, jf. § 11, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser 1. Prøven 1.1. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udvikler og fastsætter en prøve, der tager udgangspunkt i kravene til folkeskolens afgangseksamen og har særlig fokus på de krav, der stilles for at kunne gennemføre en gymnasial uddannelse. 1.2. Prøven består af enkeltfaglige opgaver inden for fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. 2. Prøveafviklingen 2.1. Den prøveafholdende institution er ansvarlig for prøveafviklingen. 2.2. Reglerne i §§ 21-22 i bekendtgørelse nr. 343 af 8. april 2016 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser finder tilsvarende anvendelse for optagelsesprøver i udlandet. 3. Tidspunkt for prøven 3.1. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter tidspunktet for afholdelse af prøven. 4. Prøven 4.1. Prøven er skriftlig og varer fire timer. 4.2. Alle hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladte, bortset fra kommunikation med omverdenen. Brug af internet er ikke tilladt. Institutionen kan dog tillade brug af internet i forbindelse med online-adgang til tilladte hjælpemidler. 5. Bedømmelsen 5.1. Bedømmelsen foretages som en samlet vurdering af ansøgerens individuelle besvarelse. 5.2. Besvarelsen bedømmes med »bestået« eller »ikke bestået«. 6. Bedømmere 6.1. Besvarelsen bedømmes af to bedømmere, hvoraf den ene har kompetence i dansk og engelsk og den anden har kompetence i matematik og fysik/kemi. Bedømmerne beskikkes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, eller, hvis styrelsen beslutter det, af institutionen efter styrelsens retningslinjer herfor. Reglerne om censorer i § 23, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 343 af 8. april 2016 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser finder tilsvarende anvendelse for de af styrelsen beskikkede bedømmere. 7. Forberedelse af prøven 7.1. Det påhviler institutionen at orientere ansøgerne om prøvereglerne, der er tilgængelige på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. 7.2. Institutionen skal gøre ansøgerne bekendt med konsekvenserne af overtrædelse af prøvereglerne. 8. Forhold i forbindelse med prøveafviklingen 8.1. Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til ansøgere med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre tilsvarende specifikke vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse ansøgere med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. 8.2. En ansøger, der kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven. Hvis det anses for udelukket, at en ansøger, der kommer for sent, kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis institutionen skønner, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed, kan ansøgeren få lov til at deltage i prøven. Prøvetiden forlænges ikke. Institutionen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at prøvetiden forlænges. Institutionen kan give ansøgeren tilbud om at aflægge prøve på et senere tidspunkt, hvis institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. I modsat fald har ansøgeren brugt et prøveforsøg, jf. § 18. 8.3. En ansøger, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven ved førstkommende mulighed herfor. 8.4. Institutionen bortviser en ansøger fra prøven, hvis ansøgeren i forbindelse med en prøve foretager sig handlinger for at skaffe sig eller give en anden ansøger uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave. Det samme gælder, hvis ansøgeren benytter ikke-tilladte hjælpemidler eller udgiver andres arbejde for at være sit eget. Hvis en censor får en formodning om sådanne forhold, skal censoren indberette det til institutionen. Institutionen kan tillige bortvise ansøgeren fra prøven, hvis ansøgeren under prøveforløbet overtræder andre lokale eller centralt fastsatte prøveregler end de i 1.-2. pkt. nævnte. Ansøgeren anses for at have brugt et prøveforsøg, jf. § 18. 9. Fejl og mangler ved prøven 9.1. Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, beslutter institutionen, hvordan udbedringen skal ske. 9.2. Ved væsentlige fejl og mangler ved opgaven skal institutionen inddrage Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der beslutter, hvordan fejlen kan udbedres. 9.3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet træffe beslutning om, at allerede afholdte prøver annulleres. 10. Dokumentation for beståede prøver 10.1. Der udstedes ikke bevis for de beståede prøver. 10.2. Resultatet af den aflagte prøve indgår i institutionens vurdering, jf. § 17. 11. Myndighedskrav 11.1. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring kan fastsætte nærmere krav om praktiske og proceduremæssige forhold, herunder elektroniske og digitale forhold i forbindelse med prøverne. 11.2. Retningslinjerne gøres tilgængelige på ministeriets og styrelsernes hjemmesider.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/896

retsinformation

76784a9e6b6ff61b9f2f70e4aa370d02de1070a54109082350e1376ea8d3d887

2024-07-03

2024-07-01

2025-01-02

745829f5-af01-4eda-a603-72923874de32

DK

dan

letter

valid

Skrivelse til arbejdsløshedskasserne om retningslinjer for tilrettelæggelse af kontrollen ved brug af data fra FerieKonto

Skrivelse til arbejdsløshedskasserne om retningslinjer for tilrettelæggelse af kontrollen ved brug af data fra FerieKonto Skrivelse til arbejdsløshedskasserne om nye retningslinjer for tilrettelæggelse af kontrollen ved brug af data fra FerieKonto. Denne skrivelse erstatter skrivelse Nr. 10002 af 27. oktober 2017 om Retningslinjer for tilrettelæggelse af kontrollen ved brug af data fra FerieKonto. Skrivelsen udsendes i medfør af § 10 i bekendtgørelse nr. 1217 af 28. september 2023 om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration. Retningslinjerne er gældende fra 1. januar 2024. 1. Indledning A-kassen skal sikre, at der ikke udbetales dagpenge eller efterløn til medlemmer i perioder, hvor medlemmet holder ferie med feriegodtgørelse fra FerieKonto, samt at der sker fradrag for udbetalt ikke-afholdt ferie i efterlønnen. Formålet med feriekontokontrollen er at undgå dobbeltforsørgelse, og at undgå at dagpenge eller efterløn udbetales med urette. A-kassen udfører kontrollen på baggrund af data fra FerieKonto. A-kassen skal kun hente data, der efter reglerne har betydning for ydelsen. Det betyder, at der for dagpenge kun skal hentes data om afholdt ferie i dagpengekortets periode. For efterløn skal der hentes data om afholdt ferie og udbetalt ikke-afholdt ferie fra 3 måneder før overgang til efterløn og ved det enkelte efterlønskort tilbage til sidst hentede oplysninger. Dermed vil alle data om udbetalte ikke-afholdte feriepenge, der skal medføre fradrag i efterlønnen, blive hentet. Når a-kassen henter data fra FerieKonto for en periode, returnerer FerieKonto data om afholdt ferie for den ferieperiode, medlemmet har oplyst til FerieKonto ved anmodningen om udbetaling af feriepenge. Når der hentes afholdt ferie for en dagpengemodtager, returneres antal feriedage nedrundet til hele feriedage efter ferieloven. Når der hentes afholdt ferie for en efterlønsmodtager, afrundes feriedagene til ½ dage efter reglerne for fradrag i efterlønnen. Når der hentes ferieoplysninger for efterlønsmodtagere, returneres desuden oplysning om udbetalingsbeløbet samt oplysning om dette er et netto eller bruttobeløb, så a-kassen kan beregne eventuel feriekompensation. 2. Løbende månedskontrol I forbindelse med at medlemmet første gang åbner månedens dagpengekort for at anmode om udbetaling af dagpenge, henter a-kassen data fra FerieKonto via en webservice, og herefter belægges dagpengekortet automatisk med den afholdte ferie, som på dette tidspunkt, er oplyst af medlemmet til FerieKonto, og som dermed er kendt af FerieKonto. I forbindelse med at medlemmet åbner månedens efterlønskort, eller der dannes efterlønskort på baggrund af ½-årserklæring, henter a-kassen data fra FerieKonto via webservice, hvorefter afholdt ferie i efterlønskortsperioden belægges automatisk på efterlønskortet og udbetalt ikke-afholdt ferie i den relevante periode lægges som feriefradrag. 3. Årlig bagudrettet kontrol Den løbende månedskontrol vil ikke dække den situation, hvor et medlem anmoder om feriepenge hos FerieKonto for en periode tilbage i tid, og hvor medlemmet allerede har modtaget dagpenge. A-kasserne vil derfor skulle foretage en årlig kontrol af mulig samtidig udbetaling af dagpenge/efterløn og feriepenge, der er udbetalt fra FerieKonto for en periode, der ligger tilbage i tid. Kontrollen skal foretages af medlemmer, der har været ledighedsberørt i mindst 14 af de 16 måneder i ferieafholdelsesperioden efter ferieloven (1. september år 1 til 31. december år 2). A-kassen skal en gang årligt i januar/februar foretage kontrollen/og indberette resultaterne heraf til STAR. Den første årlige bagudrettede kontrol vil ske på baggrund af ferieafholdelsesperioden 1. september 2023 til 31. december 2024. Hvis a-kassen i forbindelse med sin kontrol konstaterer, at der er sket dobbeltforsørgelse, men medlemmet oplyser ikke at have holdt ferie (og dermed er det FerieKontos udbetaling, der eventuelt skal tilbagebetales), skal a-kassen meddele dette til Feriekontoret i ATP. 4. Afrapportering af a-kassens bagudrettede kontrol Afrapportering sker årligt i forbindelse med årskontrollen. A-kassen skal sende afrapportering til styrelsen senest 4 kalendermåneder efter året udløb. Dette betyder, at afrapportering for fx 2024 skal være fremsendt til styrelsen senest den 1. maj 2025. Afrapporteringen skal ske i SharePoint, særskilt for dagpenge og efterløn. Afrapportering skal indeholde følgende oplysninger: 1) Antal medlemmer, der er indgået i kontrollen. Dvs. medlemmer der har været ledighedsberørt i mindst 14 af de 16 måneder i ferieafholdelsesperioden. 2) Antallet af medlemmer, der er udtaget til efterfølgende kontrol/manuel kontrol. 3) Antal uafsluttede sager. 4) Antallet af medlemmer, hvor a-kassen har videresendt besked til Feriekontoret i ATP om dobbeltforsørgelse. 5) Antallet af medlemmer, hvor der er konstateret fejludbetaling. 6) For de sager, hvor der er konstateret fejludbetaling oplyses samlet: a. Det samlede tilbagebetalingsbeløb for sager med tilbagebetalingsbeløb b. Det samlede efterbetalingsbeløb i sager med efterbetalingsbeløb c. Det samlede kasseansvar for sager med kasseansvar (brutto før skat). d. Antallet af pålagte karantæner, fordelt på svig og uagtsomhed. e. Det samlede antal pålagte karantænetimer, fordelt på svig og uagtsomhed. 5. Kontaktpersoner vedrørende disse retningslinjer Tilbagemeldinger vedrørende disse retningslinjer eller spørgsmål angående disse kan rettes til TILSYN på [email protected] Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 1. juli 2024 Søren Tingskov / Maria Rahbek Nexøe

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9485

retsinformation

39a5f2e21b66ed0ca60060a32afa295c19cbefd64b2cd62af50ebda9082271db

2024-07-02

2024-07-01

2025-01-02

303c00d4-eca4-4f96-9b29-64a8669dc8a3

DK

dan

guidance

valid

Vejledning om Økologisk investeringsstøtte 2022

Vejledning om Økologisk investeringsstøtte 2022 Indhold 1. Velkommen 2. Om ordningen 2.1 Formålet med ordningen er at forøge den økologiske produktivitet 2.2 Nyt i denne vejledning 2.3 Nyt siden ordningen i 2021 2.4 Afsatte midler pr. indsatsområde 2.4.1 Hvor meget kan du få i tilskud 2.5 Vigtige datoer 3. Er ordningen relevant for mig? Hvem kan søge? 3.1 Du skal have en jordbrugsbedrift med et arbejdskraftbehov på mindst 830 timer 3.2 Du skal have ansøgt eller have økologisk autorisation Hvem kan ikke få tilsagn? 3.3 Konkursboer Hvilke projekter kan du få tilskud til? 3.4 Indsatsområder, vi giver tilskud til 3.4.1 Ansøgning til flere projekter i forskellige indsatsområder 3.5 Krav til tilskudsgrundlaget 3.6 Særligt om teknologierne 3.6.1 Standardeffekt 3.6.2 Specifikationer 3.7 Særligt om obligatoriske elementer og valgfrie elementer (optioner) 3.7.1 Valgfrie elementer (optioner) 3.8 Generelt om standardomkostninger Hvordan må du finansiere projektet? 3.9 Landbrugsstyrelsens tilskud 3.10 Anden offentlig, national medfinansiering 3.11 Du kan ikke få tilskud, hvis du får andre EU-tilskud til det ansøgte projekt Hvad skal du allerede nu vide om udbetaling? 3.12 Krav til projektet ved udbetaling Hvilke projekter kan du ikke få tilskud til? 3.13 Investeringer i andre teknologier end dem på teknologilisten 3.14 Projekter, der er påbegyndt inden ansøgning 3.15 Projekter, der tidligere har modtaget tilskud 3.16 Investeringer du er forpligtet til at gennemføre ifølge anden lovgivning 3.17 Brugt eller lejet udstyr 3.18 Teknologi til kvægstald som installeres i igangværende projekt 4. Når du vil søge tilskud Det skal du vide 4.1 Ansøgningsfrist 4.2 Sådan træffer vi afgørelse og prioriterer 4.2.1 Prioriteringsmodellen 4.2.2 Sådan beregner vi projektets omkostningseffektivitet 4.2.3 Sådan beregner vi prioriteringen i trin 2 4.2.4 Omfordeling af midler 4.2.5 Årsager til at du vil få afslag på din ansøgning 4.2.6 Vær opmærksom på 4.3 Svarproces 4.4 Hvornår må du påbegynde projektet? 4.4.1 Hvad må du ikke? Det skal du gøre 4.5 Sådan søger du om tilskud 4.5.1 Hvad skal din ansøgning indeholde Det forpligter du dig til 4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser 4.6.1 Oversigt over kriterier 4.6.2 Tilladelser fra offentlige myndigheder 4.6.3 Oversigt over forpligtelser 5. Hvis du får tilsagn Det skal du vide 5.1 Projektperioden er 2 år, fra du har sendt din ansøgning om tilskud 5.2 Sørg for dokumentation 5.3 Tips til faktura Det skal du gøre 5.4 Du skal informere om, at du får tilskud til dit projekt (skiltning) Det forpligter du dig til 5.5 Du skal sikre, at du overholder alle kriterier og forpligtelser Det forpligter du dig til 5.6 Frist for at afslutte projektet 6. I projektperioden 6.1 Tilsagnet skal overdrages, hvis det skal afhændes til en anden bedrift (CVR-nummer) 6.1.1 Hvem kan du overdrage dit tilsagn til 6.1.2 Ansøgning om og sagsbehandling af overdragelser 6.1.2.1 Et-trinsmodel 6.1.2.2 To-trinsmodel 6.2 Hvis du opgiver projektet 6.3 Hvis du går konkurs Det skal du gøre 6.4 Introduktion til skiltning 6.5 Skiltning med et fysisk skilt 6.5.1 Projekter, hvor tilskuddet til projektet ikke overstiger 375.000 kr. 6.5.2 Projekter, hvor tilskuddet til projektet overstiger 375.000 kr. 6.5.3 Projekter, hvor tilskuddet til infrastruktur eller bygge- og anlægsarbejde overstiger 3.750.000 kr. 6.5.4 Generelle krav til alle former for skiltning 6.6 Krav til skiltning på erhvervsmæssig hjemmeside 6.7 Hvor finder du logoer og tekst? 6.8 Du skal dokumentere, at du har skiltet korrekt 6.8.1 Dokumentation af korrekt skiltning ved brug af et fysisk skilt 6.8.2 Dokumentation af korrekt skiltning for en erhvervsmæssig hjemmeside 6.9 Du kan få nedsat dit tilskud, hvis du ikke skilter korrekt 6.10 Du skal sikre, at du overholder alle kriterier og forpligtelser Det forpligter du dig til 6.11 Urigtige oplysninger og svindel med EU-midler 7. Afsyning af dit projekt og udbetaling af tilskud Det skal du vide 7.1 Slutudbetaling 7.2 Kontrol 7.3 Vi afsyner dit projekt inden udbetaling 7.4 Udbetaling 7.4.1 Frist for at søge om slutudbetaling 7.4.2 Projektet afsluttes, når du indsender din anmodning om udbetaling 7.4.3 Du søger om udbetaling via Tast selv 7.4.4 Hvad skal ansøgningen om udbetaling indeholde? 7.4.5 Krav til opbevaring af fakturaer og betalingsdokumentation 7.5 Skiltning efter projektperioden 7.6 Modregning 7.7 NemKonto 7.8 SKAT 7.9 Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling 7.9.1 Hvornår vil tilsagnet bortfalde? 7.9.2 Du har oplysningspligt til os 7.9.3 Oplysninger på kontrol 7.10 Nedsættelse af tilskud 7.10.1 Nedsættelse af dit tilskud efter 10 procent-reglen 7.10.2 Øvrige nedsættelser og AOVG 7.10.2.1 Hvis du ikke sikrer, at de obligatoriske og valgfrie elementer er nye 7.10.2.2 Hvis du ikke gennemfører projektet i overensstemmelse med tilsagnet 7.10.2.3 Hvis du ikke gennemfører projektet med alle obligatoriske elementer 7.10.3 Hvis du søger om slutudbetaling for sent 7.10.4 Hvis du ikke skilter korrekt 7.10.5 Hvis du ikke opretholder projektet Det skal du gøre 7.11 Oplysninger til statistik og EU Det forpligter du dig til 7.12 Udbetaling på uretmæssigt grundlag 8. Under opretholdelse af projektet Det skal du vide 8.1 Er min virksomhed en SMV? Det skal du gøre 8.2 Tilsagnet skal overdrages, hvis det skal afhændes til en anden bedrift (CVR-nummer) 8.2.1 Hvem kan du overdrage dit tilsagn til 8.2.2 Ansøgning om og sagsbehandling af overdragelser 8.2.2.1 Et-trinsmodel 8.2.2.2 To-trinsmodel 8.3 Evaluering, efter projektets afslutning 8.4 Kontrol i opretholdelsesperioden 8.4.1 Hvis du ikke opbevarer dokumenter Det forpligter du dig til 8.5 Hvis du går konkurs 9. Yderligere oplysninger 9.1 Lovgrundlaget 9.1.1 Danske regler 9.1.2 EU-regler 9.2 Straffebestemmelser og svig 9.2.1 Straffebestemmelser 9.3 Force majeure 9.4 Kontakt til Landbrugsstyrelsen 9.4.1 Sådan kommunikerer du med os 9.4.2 Hvis du vil klage 9.4.3 Hvordan bruger vi dine personoplysninger, og hvilket retsgrundlag har vi for behandlingen af dine personoplysninger? 10. Ordliste 1. Velkommen Denne vejledning skal du bruge, når du ønsker at søge om tilsagn om tilskud til projekter under ordningen Økologisk investeringsstøtte 2022. Her finder du oplysninger om ordningens formål, hvem der kan søge, hvad du kan søge til, hvordan du søger, og om de forskellige krav der findes for at få tilskud. Du finder alle oplysninger på Tilskudsguiden på vores hjemmeside lbst.dk/tilskudsguide under ordningen Økologisk investeringsstøtte 2022. Denne tilskudsordning er en del af det danske Landdistriktsprogram 2014-2020. Reformen af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) skulle være trådt i kraft i 2021, men er udskudt til 2023. Derfor er landdistriktsprogrammet (2014-2020) forlænget til og med 2022, og denne ordning hører dermed til landdistriktsprogrammet 2014-2020. Landdistriktsprogrammet har til formål at udvikle landdistrikterne, bl.a. ved at forbedre landbrugets konkurrenceevne, styrke indsatsen for at forbedre klimaet, bruge naturens ressourcer bæredygtigt og skabe en balanceret udvikling i landdistrikterne. Ordningen er 100 procent finansieret af EU via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). enne vejledning hører til bekendtgørelse nr. 357 af 30. marts 2023 om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter. Vær opmærksom på at der også er udstedt bekendtgørelse nr. 298 af 20. marts 2024 om ændring af bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter vedrørende overdragelse og obligatorisk digital kommunikation. 2. Om ordningen 2.1 Formålet med ordningen er at forøge den økologiske produktivitet Ordningen har til formål at bidrage til produktivitetsforbedring i forskellige økologiske produktionsgrene ved f.eks. at øge effektiviteten, det økologiske areal eller produktionen for den enkelte økologiske landbrugsbedrift. Ordningens primære hovedfokus er derfor produktivitetsforbedring, ved f.eks. at mindske landmandens arbejdstid, øge udbyttet på marken eller forbedre udnyttelse af ressourcerne. Herudover vil ordningen også bidrage til den nationale indsats om at fordoble det økologiske areal og forbrug af økologi i 2030, nævnt i regeringens forståelsespapir. Landbrugsstyrelsen administrerer ordningen og træffer afgørelse om tildeling af tilskud. 2.2 Nyt i denne vejledning TABEL 2.1 . Nyt i denne vejledning siden version 4. Afsnit Titel Ændring 6.1.1 Hvem kan du overdrage dit tilsagn til. Det er indsat at du kan kontakte Landbrugsstyrelsens økologiadministration på [email protected], for vejledning om, hvordan du skal ansøge om økologicertificering i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse. 6.1.1.2 Bemærk ved skattefri virksomhedsomdanelse. 8.2.1 8.2.2.2 2.3 Nyt siden ordningen i 2021 I dette afsnit kan du læse om de væsentligste ændringer af reglerne og vejledning for Økologisk investeringsstøtte 2022 i forhold til seneste ansøgningsrunde, som var ordningen Økologisk investeringsstøtte 2021. Ordningen i 2022 har dog ingen direkte sammenhæng med ordningen i 2021. Afsnittet indeholder en kort opridsning af selve ændringerne. For yderligere uddybning af emnerne henviser vi til de relevante afsnit i denne vejledning. Normtimesatser Der anvendes opdaterede normtimesatser ved beregning af det årlige 830 timers arbejdskraftbehov. Disse er vedlagt bekendtgørelsen, som bilag 2. Projektforlængelse, projektændring og overdragelse Projektperioden er fastsat til 2 år. Projektperiodens start regnes fra indsendelse af ansøgning. Der kan IKKE an-søges om projektforlængelse. Det er heller ikke muligt at ansøge om ændring af projektet, f.eks. ændre valg af teknologi. Det er fortsat muligt at ansøge om overdragelse. 2.4 Afsatte midler pr. indsatsområde Der er fastsat følgende beløbsmæssige rammer for indsatsområderne under Økologisk investeringsstøtte 2022: TABEL 2.2. Fordeling af midler på de seks indsatsområder Indsatsområder i 2022 Pulje i 2022 (mio. kr.) 1. Svin 8 2. Kvæg 34 3. Frugt, bær og grønt 10 4. Planteavl 53 5. Æg og fjerkræ 34 6. Får og geder 1 I alt 140 Du kan læse mere om indsatsområderne i afsnit 3.4 Indsatsområder, vi giver tilskud til . I bekendtgørelsens bilag 4 finder du en oversigt over de afgrødekoder og husdyrkategorier, registeret i CHR, som Landbrugsstyrelsen har kædet sammen med det enkelte indsatsområde. Senest på udbetalingstidspunktet skal du have en produktion inden for det indsatsområde, du har søgt tilskud under. Har du udelukkende væksthusproduktion kan du søge om tilskud under indsatsområde 3. Frugt, bær og grønt. 2.4.1 Hvor meget kan du få i tilskud Hvis du får tilsagn om tilskud, vil dit tilskud udgøre 40 procent af projektets samlede tilskudsgrundlag. Tilskudsgrundlaget beregnes på baggrund af standardomkostningerne for teknologierne samt eventuelle valgfrie elementer (optioner), som indgår i projektet. – Du kan få 40 % tilskud til dit projekt. Tilskudssatsen beregnes på grundlag af de standardomkostninger, som er fastsat i bilag 1 til bekendtgørelsen. Eksempel: Sådan beregner vi dit tilskud Du har fået tilsagn til et projekt under indsatsområde 2. Kvæg. Din bedrift består af 165 malkekøer med tilsvarende opdræt, hvor ca. 30 kalve pr. dag i gennemsnit har behov for mælk. Du har valgt teknologierne 2.4 Kameraovervågning af husdyr i stald , 2.6 Mælketaxa og pasteuriseringsudstyr og 2.11 Selvkørende strømaskine . Du har brug for tre stk. kameraer i dit projekt, en pasteuriseringstank på 250 liter til mælketaxaen og en strømaskine med kapacitet på 3 m 3 . Tilskudsgrundlag Kameraovervågning af husdyr i stald Standardomkostning: 9.400 kr. + 6.200 kr. pr. kamera Standardomkostning i alt: 9.400 kr. + (3 stk. x 6.200 kr.) = 28.000 kr . Mælketaxa og pasteuriseringsudstyr Standardomkostning: 40.000 kr. + 120 kr. pr. liter pasteuriseringstank Standardomkostning i alt: 40.000 kr. + (250 liter x 120 kr.) = 70.000 kr. Selvkørende strømaskine Standardomkostning: 129.000 kr. + 36.500 kr. pr. m 3 Standardomkostning i alt: 129.000 kr. + (3 stk. x 36.500 kr.) = 238.500 kr. Samlet tilskudsgrundlag: 28.000 kr. + 70.000 kr. + 238.500 kr. = 336.500 kr. Samlet tilskud , 40 % af totalt tilskudsgrundlag på 336.500 kr.: 134.600 kr. Du skal være opmærksom på, at det samlede tilskudsgrundlag for det ansøgte projekt skal være mindst 100.000 kr. Udbetalingen af det fulde tilsagnsbeløb forudsætter, at alle kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser er opfyldt. Se mere i afsnit 4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser . Du kan læse mere om udbetaling af tilskud i kapitel 7. Afsyning af dit projekt og udbetaling af tilskud . 2.5 Vigtige datoer I figuren nedenfor kan du få et overblik over de tre faser, du skal igennem med dit projekt. Du kan se vigtige tidspunkter og frister, og hvor i denne vejledning, du kan læse mere. I starten af hvert kapitel kan du finde et mere detaljeret overblik over den fase, kapitlet vedrører. FIGUR 2.1. Overblik over vigtige datoer. 3. Er ordningen relevant for mig I dette kapitel kan du læse om de krav, der er, hvis du søger om tilskud i ordningen. Vi anbefaler, at du læser dette kapitel grundigt og sætter dig ind i, om ordningen er relevant for dig, inden du begynder på en eventuel ansøgning. I figur 3.1. herunder kan du se en tidslinje med de datoer, du skal kende i fasen før projektets start, og du kan se, hvilke ting, du skal være opmærksom på, før du går i gang med dit projekt. FIGUR 3.1. Tidslinje for fasen ”før projektet”. Hvem kan søge? I nedenstående boks kan du læse om, hvilke krav der skal være opfyldt for, at du kan opnå tilsagn om tilskud under ordningen. Hvilke krav skal være opfyldt for, at du kan få tilsagn om tilskud? – Du er jordbruger og har et CVR-nummer, som du anvender ved ansøgning om tilsagn om tilskud. Dette CVR-nummer må gerne være et aktie- eller anpartsselskab, eller indgå i et driftsfællesskab. – Du skal som jordbruger udøve en landbrugsaktivitet i form af produktion, avl eller dyrkning af jordbrugsprodukter herunder høst, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål. – CVR-nummeret skal have et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer for at drive jordbrugsbedriften, opgjort efter normtimesatserne i bekendtgørelsens bilag 2. Dette skal være opfyldt fra ansøgningstidspunktet til og med udløbet af projektets opretholdelsesperiode. – Projektet skal gennemføres på ansøgerens egen eller forpagtede jordbrugsbedrift. Der er således mulighed for at opnå tilsagn om tilskud til en teknologi, som anvendes på en forpagtet jordbrugsbedrift. Projektet skal gennemføres inden for det indsatsområde, der er givet tilsagn om tilskud til. – CVR-nummer skal være registreret som aktivt i det centrale virksomhedsregister. – For at kunne opnå tilsagn om tilskud skal du på ansøgningstidspunktet enten have økologisk autorisation eller have ansøgt om økologisk autorisation senest 3 uger før ansøgning om tilsagn om tilskud efter denne ordning. På tidspunktet for anmodning om udbetaling, skal du have opnået økologisk autorisation. Dette skal være opfyldt fra tidspunktet for anmodning om udbetaling til og med udløbet af projektets opretholdelsesperiode. Du skal på tidspunktet for indsendelse af udbetalingsanmodningen have en økologisk produktion eller en produktion under omlægning til økologi, inden for det indsatsområde du søger om tilsagn om tilskud under. Hvis produktionsformen ikke fremgår af listen over normtimesatser i bekendtgørelsens bilag 2, skal du som ansøger vedhæfte dokumentation for, at du opfylder kravet om det årlige abejdskraftsbehov. Derefter afgør Landbrugsstyrelsen arbejdskraftbehovet efter en konkret vurdering. Hvis du tidligere har opgivet et tilsagn om tilskud, vil det ikke berøre muligheden for at få et nyt tilsagn, og du har derfor også mulighed for at søge om tilsagn om tilskud under denne ordning. 3.1 Du skal have en jordbrugsbedrift med et arbejdskraftbehov på mindst 830 timer Beregningen af arbejdskraftbehovet sker automatisk, når du udfylder ansøgningsskemaet. Du vil kunne se på ansøgningstidspunktet, hvad der er indgået i beregningen. I bekendtgørelsens bilag 2 finder du de normtimesatser, som anvendes ved beregningen. Vi anvender oplysninger, du har indberettet for CVR-nummeret i dit Fællesskema samt oplysninger fra CHR om evt. dyrehold til beregningen af arbejdskraftbehovet. Der findes normtimesatser for konventionel produktion og normtimesatser for økologisk produktion. Hvis dit CVR-nummer er registreret med økologi-autorisationsnummer hos Landbrugsstyrelsen, anvendes normtimesatserne for økologisk produktion for samtlige afgrøder. Hvis du har dyrehold, fremgår det af CHR, om der er tale om en økologisk eller ikke-økologisk besætning. Her er det således selve registreringen, der er afgørende. Du har mulighed for at fremsende dokumentation for, at arbejdskraftbehovet er opfyldt, hvis det ikke kan beregnes automatisk. Der kan f.eks. være en del af din produktion, som ikke fremgår af bilaget med normtimesatser, og derfor ikke er regnet med. I så fald vil Landbrugsstyrelsen efter konkret vurdering træffe afgørelse, om arbejdskraftbehovet er opfyldt, på baggrund af den indsendte dokumentation. Hvis det ikke dokumenteres, at du har et arbejdskraftbehov på mindst 830 timer, vil kravet ikke være opfyldt, og Landbrugsstyrelsen vil ikke kunne give tilsagn om tilskud. Hvis du udelukkende har væksthusproduktion, hvor produktionen er omfattet af bilag 1 til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, 2012/C 326/01, herunder frugt, bær og grønt, skal du søge inden for indsatsområde 3. Frugt, bær og grønt. Da disse produktionsformer ikke har arealer i Fællesskemaet, kan 830 timers arbejdskraftbehovet ikke opfyldes ved den automatiske beregning i ansøgningsskemaet. Det vil derfor fremgå ved udfyldelsen af ansøgningsskemaet, at det årlige 830 timers arbejdskraftbehov ikke er opfyldt. Derfor skal der i disse tilfælde manuelt indsendes dokumentation for, at det årlige 830 timers arbejdskraftbehov er opfyldt. Du skal være opmærksom på, at arbejdskraftbehovet også skal være opfyldt i hele projekt- og opretholdelsesperioden. Læs mere om opretholdelsesperiode i kapitel 8. Under opretholdelse af projektet. 3.2 Du skal have ansøgt eller have økologisk autorisation For at kunne ansøge om tilsagn om tilskud efter denne ordning, skal du enten have økologisk autorisation, eller have ansøgt om økologisk autorisation senest 3 uger før ansøgning om tilsagn om tilskud. Der skal være opnået autorisationen til økologisk jordbrugsproduktion på tidspunktet for indsendelse af anmodning om udbetaling af tilskud. Hvem kan ikke få tilsagn 3.3 Konkursboer Tilsagn om tilskud meddeles kun til ansøgere, som er registreret som aktiv i det centrale virksomhedsregister. Derfor kan tilsagn om tilskud ikke gives til konkursboer. Ansøgningen kan ikke indsendes, hvis CVR-nummeret er gået konkurs på ansøgningstidspunktet. Du vil få afslag på din ansøgning om tilsagn om tilskud, hvis Landbrugsstyrelsen, ved opslag på virk.dk, efterfølgende kan konstatere, at CVR-nummeret er gået konkurs. Hvilke projekter kan du få tilskud til? Følgende skal være indeholdt i dit projekt, for at du kan få tilsagn om tilskud: Projektet skal indeholde mindst én tilskudsberettiget teknologi, og det samlede tilskudsgrundlag for det ansøgte projekt skal være mindst 100.000 kr. De tilskudsberettigede teknologier fremgår af den udtømmende teknologiliste i bilag 1 til bekendtgørelsen, hvor de er inddelt på indsatsområde. De tilskudsberettigede teknologier bidrager til formålet med ordningen om produktivitetsforbedring inden for den økologiske produktionsgren. Du kan vælge flere teknologier til dit projekt, men vær opmærksom på, at teknologierne skal være inden for samme indsatsområde. Hvis du vil søge om tilsagn om tilskud i flere indsatsområder, skal der indsendes en separat ansøgning per indsatsområde. Læs mere i afsnit 3.4.1 Ansøgning til flere projekter i forskellige indsatsområder. 3.4 Indsatsområder, vi giver tilskud til Vi kan give tilsagn om tilskud inden for følgende indsatsområder. TABEL 3.1. Indsatsområder Indsatsområder 1. Svin 2. Kvæg 3. Frugt, bær og grønt 4. Planteavl 5. Æg og fjerkræ 6. Får og geder Du skal placere dit projekt i ét af de ovennævnte seks indsatsområder. Et projekt kan kun placeres i ét indsatsområde. Det er ikke muligt at skifte indsatsområde efter, at ansøgningsrunden er lukket. Du må gerne ansøge i flere indsatsområder for samme CVR-nummer, men der må kun indsendes én ansøgning pr. indsatsområde i samme CVR-nummer. Hvis du får tilsagn om tilskud til dit projekt, bliver tilsagnet tilknyttet det CVR-nummer, du har ansøgt om tilsagn om tilskud i. Du skal på tidspunktet for indsendelse af udbetalingsanmodningen have en økologisk produktion eller en produktion under omlægning til økologi, inden for det indsatsområde du søger om tilsagn om tilskud under. I bekendtgørelsens bilag 4 er der en oversigt over de afgrødekoder og husdyrkategorier, registreret i CHR, som Landbrugsstyrelsen har kædet sammen med det enkelte indsatsområde. På den måde kan du, som ansøger, hurtigt få et overblik over, hvilket indsatsområde du skal søge under, i forhold til den økologiske produktion du har eller vil etablere. Teknologien du får tilsagn om tilskud til, skal anvendes inden for det indsatsområde, du opnår tilsagn under. Det vil sige, at hvis du f.eks. har fået tilsagn om tilskud inden for indsatsområde 4. Planteavl, skal teknologien bruges inden for planteavl, defineret ved de afgrødekoder som hører til indsatsområde 4 i bilag 4. Hvis du udelukkende har væksthusproduktion, (hvor produktionen er omfattet af bilag 1 til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, 2012/C 326/01, herunder bl.a. frugt, bær og grøntsager), skal du sende en ansøgning i indsatsområde 3. Frugt, bær og grønt. Dit projekt kan indeholde en eller flere teknologier fra teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen, inden for samme indsatsområde. I bilag 1 til bekendtgørelsen kan du se, hvad dit projekt skal indeholde. Her finder du de tilskudsberettigede teknologier med deres obligatoriske elementer og eventuelle valgfrie elementer (optioner), specifikationer, standardomkostninger samt standardeffekter. 3.4.1 Ansøgning til flere projekter i forskellige indsatsområder Hvis du ønsker at søge om tilskud til et projekt, som dækker over flere indsatsområder, skal du sende en separat ansøgning for hvert indsatsområde. Hver ansøgning betragtes af Landbrugsstyrelsen som et selvstændigt projekt, og vil blive behandlet som separate ansøgninger. Du kan kun sende én ansøgning pr. indsatsområde pr. CVR-nummer. 3.5 Krav til tilskudsgrundlaget For at kunne opnå tilsagn om tilskud skal det ansøgte projekts samlede tilskudsgrundlag: – Udgøre i alt mindst 100.000 kr., gældende for alle indsatsområder. Det er ikke muligt at indsende ansøgningen, hvis tilskudsgrundlaget for indsatsområdet ikke er over minimumsbeløbet. Du vil i ansøgningsskemaet blive bedt om at ændre i ansøgningen, så tilskudsgrundlaget for det pågældende indsatsområde mindst udgør minimumsbeløbet. 3.6 Særligt om teknologierne For alle indsatsområder gælder, at det ansøgte projekt skal inkludere mindst én af teknologierne, som fremgår af teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen. Hver teknologi er nummereret inden for hvert indsatsområde med udgangspunkt i indsatsområdets nummer. Teknologierne understøtter bedrifterne produktivitet og levedygtighed. Teknologilisten i bekendtgørelsens bilag 1 er udtømmende. Det vil sige, at der for hvert projekt kun kan vælges blandt de angivne teknologier inden for det pågældende indsatsområde, og der kan ikke opnås tilsagn til andre investeringer end dem, som fremgår af teknologilisten. Obligatoriske elementer, eventuelle valgfrie elementer (optioner), specifikationer, standardomkostning og standardeffekt for hver teknologi finder du i teknologilisten i bekendtgørelsens bilag 1. Teknologien skal bestå af de obligatoriske elementer, og eventuelle valgfrie elementer, og være installeret eller monteret, så den er klar til brug senest ved projektets afslutning. Dette betyder, at teknologierne skal kunne anvendes, og tændes ved at der er sat strøm til, og fungerer efter hensigten. Teknologier, der ikke kræver installering eller montering, skal ligeledes være klar til brug, uden at det kræver yderligere forberedelse. Såfremt der er særlige krav til en teknologi, vil det fremgå af specifikationerne i teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen. Du kan læse nærmere om specifikationer i afsnit 3.6.2 nedenfor. Den enkelte teknologis standardomkostning og standardeffekt er angivet i teknologilisten i bekendtgørelsens bilag 1. Enheden for standardomkostningen og standardeffekten er forskellig for de enkelte teknologier. F.eks. er standardomkostning og standardeffekt for teknologi 1.4 Afskalningsanlæg angivet pr. anlæg og for 1.8 Sensorovervågning af temperatur og luftfugtighed i lagre angivet pr. sensor. For nogle teknologier angives standardomkostning og/eller standardeffekt pr. system eller pr. udstyr. Dette er f.eks. gældende for 2.4 Kameraovervågning af husdyr i stald , 2.9 Udstyr til brug i stalden til dataregistrering af køer og 2.14 Udfodring af græs i stalden . Standardomkostning og standardeffekt pr. system eller pr. udstyr henviser til hele teknologien, og er dermed for alle de obligatoriske elementer fastsat for teknologien og under opfyldelse af specifikationerne fastsat for teknologien. F.eks. er standardeffekten for 2.4 Kameraovervågning af husdyr i stald angivet pr. system, og er dermed effekten, der opnås ved indkøb og montering af alle de obligatoriske elementer samt opfyldelse af specifikationerne for teknologien. 3.6.1 Standardeffekt Hver teknologi har en fastsat standardeffekt, som er en økonomisk effekt ved en forbedret produktivitet ved anvendelse af den pågældende teknologi i hele teknologiens levetid. Når du vælger en af de nummererede teknologier fra teknologilisten i bekendtgørelsens bilag 1, sikres det derved, at din ansøgning lever op til ordningens krav om produktivitetsforbedring i økologisk produktion. SEGES har hjulpet Landbrugsstyrelsen med at fastsætte økonomiske effekter for alle teknologier, der går igen fra Økologisk investeringsstøtte 2021, og Innovationscenteret for Økologisk Landbrug har hjulpet Landbrugsstyrelsen med at fastsætte standardeffekter for teknologier, der er nye siden Økologisk investeringsstøtte 2021. Standardeffekterne er fastsat ved at inddrage relevante faktorer, f.eks. øget udbytte eller sparet arbejdstid eller brændstof, i hele teknologiens levetid. Teknologiernes levetid er ligeledes angivet af SEGES og Innovationscenteret for Økologisk Landbrug og er et udtryk for, hvor mange år det kan forventes, at teknologien har den beregnede effekt. Standardeffekten for teknologierne er hermed beregnet ud fra effekten givet af SEGES og Innovationscenter for Økologisk Landbrug, og standardomkostningerne fastsat af Landbrugsstyrelsen. Den indgår desuden i beregningen af det enkelte projekts omkostningseffektivitet, som projekterne prioriteres ud fra. 3.6.2 Specifikationer En specifikation i teknologilisten skal forstås som en uddybende beskrivelse af rammerne for anvendelsen af og kravene til de enkelte teknologier. Specifikationerne fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. For nogle teknologier er der i specifikationerne stillet krav om, at der udover de obligatoriske elementer skal være installeret yderligere elementer, som er nødvendige for at opnå effekten af teknologien. Disse specifikationer kan du enten søge om tilskud til som valgfrie elementer, eller du kan anvende eksisterende udstyr, som ikke er tilskudsberettiget, og som derfor gerne må være brugt. Dette gælder f.eks. hvis du søger om tilskud til teknologi 1.4 Afskalningsanlæg , hvor det af specifikationerne fremgår, at der skal være rå- og færdigvaresiloer. Hvis ikke du har rå- og færdigvaresiloer i forvejen, så kan du søge om tilskud til disse som et af de valgfrie elementer. Hvis du derimod allerede har rå- og færdigvaresiloer, kan du vælge at bruge dem, du allerede har, i stedet for at investere i nye. Hvis specifikationerne ikke overholdes, kan det betyde, at din investering ikke er tilskudsberettiget, og du derfor ikke kan få udbetalt tilskud til din investering. Du skal sørge for, at du har dokumentation for, at specifikationerne er overholdt, især hvis det ikke kan konstateres ved det blotte øje. Minimumskravene er fastsat for én enhed af teknologien, så hvis du søger om tilskud til flere af samme teknologi, skal minimumskravet være opfyldt for hver enhed. For teknologi 2.4 Kameraovervågning af husdyr til kvæg skal der installeres minimum tre kameraer. Hvis du vil søge om tilsagn om tilskud til kameraovervågning af husdyr i to forskellige stalde og dermed skal have to enheder af teknologien, skal der være minimum tre kameraer installeret i hver stald. For nogle teknologier skal der angives størrelse/kapacitet af teknologien. Angives det i ansøgningsskemaet, at der skal afrundes, så skal der afrundes efter normale afrundingsregler. Hvis der eksempelvis skal afrundes til nærmeste 100 m 2 af en teknologis størrelse, så skal 150 m 2 rundes op til 200 m 2 , mens 149 skal rundes ned til 100 m 2 . 3.7 Særligt om obligatoriske elementer og valgfrie elementer (optioner) Et obligatorisk element er et element, som skal være nyt, som skal indgå i projektet, og som du skal investere i og søge om tilsagn til. Alle obligatoriske elementer, som en teknologi skal indeholde, fremgår af teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen. Det er en forudsætning for at kunne få tilskudsbeløbet udbetalt, at projektet indeholder alle de obligatoriske elementer for teknologien, som fremgår af teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen. Der er en direkte sammenhæng mellem den fastsatte standardeffekt, den fastsatte standardomkostning og de obligatoriske elementer. De obligatoriske elementer skal sikre, at teknologien kan levere den fastsatte effekt. Vær opmærksom på, at det er dig, som tilsagnshaver, der skal kunne dokumentere, at de obligatoriske, og eventuelle valgfrie, elementer er etableret i projektet, når du søger om udbetaling af tilskud. Det er derfor nødvendigt, at du sikrer dig, at teknologien lever op til de krav, som er fastsat i teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen. Du skal også være opmærksom på, at teknologien skal overholde de specifikationer, som gælder for den pågældende teknologi. Læs mere om specifikationer i ovenstående afsnit. 3.7.1 Valgfrie elementer (optioner) Ud over de obligatoriske elementer, kan du som ansøger vælge at søge om tilskud til de valgfrie elementer, som fremgår af bilag 1. Valgfrie elementer kan være elementer, som er nødvendige for at opnå funktionen af teknologien, men som i mange tilfælde allerede findes på bedriften, f.eks. en fryser til system til råmælkshåndtering. Som ansøger kan du vælge, om du vil investere i og søge om tilskud til en ny udgave af det valgfrie elementet, eller om du vil anvende et brugt og dermed ikke tilskudsberettiget element. Herudover kan valgfrie elementer være elementer, som er relevante i produktionen, men ikke har sammenhæng til funktionen af teknologien, f.eks. solskærm til moderne farehytter. Hvis det er et krav, at et valgfrit element skal anvendes som en del af teknologien, vil dette fremgå af specifikationerne i teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen. Du skal være opmærksom på, at et valgfrit element, som er angivet i dit tilsagn, skal være installeret eller monteret, så det er klar til brug senest ved projektets afslutning. Dette betyder, at teknologien, inklusiv det valgfrie element, skal kunne anvendes, og f.eks. tændes ved at der er sat strøm til, og fungerer efter hensigten. Valgfrie elementer, der ikke kræver installering eller montering, skal ligeledes være klar til brug, uden at det kræver yderligere forberedelse. Herudover skal de valgfrie elementer, som indgår i dit tilsagn, lige som de obligatoriske elementer, være nye. 3.8 Generelt om standardomkostninger Standardomkostningen er en på forhånd fastsat sats, der er udtryk for den gennemsnitlige omkostning for den pågældende teknologi. Der er fastsat standardomkostninger for hver af teknologierne samt for valgfrie elementer (optioner). Standardomkostningerne er fastsat ud fra, hvilke obligatoriske elementer, der indgår. Du finder standardomkostninger for teknologien, indeholdende obligatoriske og eventuelle valgfrie elementer, i bekendtgørelsens bilag 1. Standardomkostningerne indeholder de nødvendige udgifter for at få teknologien, og eventuelle valgfrie elementer, installeret og monteret. Det vil sige, at standardomkostningerne også indeholder eventuelle udgifter til levering og montering. Du kan ikke få tilskud til andre investeringer end de teknologier, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. Du må gerne etablere yderligere elementer end det, du ansøger om tilskud til, men i så fald er disse ikke tilskudsberettigede. Hvordan må du finansiere projektet? 3.9 Landbrugsstyrelsens tilskud Landbrugsstyrelsens tilskud til projekterne stammer 100 procent fra EU via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Landbrugsstyrelsen yder maksimalt tilskud til 40 procent af det samlede tilskudsgrundlag. Da ordningen anvender standardomkostninger, er tilskudsbeløbet defineret på forhånd. Der er fastsat standardomkostninger for teknologierne og eventuelle valgfrie elementer (optioner). Listen over teknologier, der kan søges om tilskud til, er udtømmende. Teknologierne og standardomkostningerne fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. 3.10 Anden offentlig, national medfinansiering Tilskuddet fra Landbrugsstyrelsen kan kombineres med andre offentlige, nationale tilskud, i form af garanti, kaution eller lignende til projektet. Det kan eksempelvis være vækstkaution fra Vækstfonden eller Promilleafgiftsfonden. For denne tilskudsordning kan der gives op til 40 procent tilskud af tilskudsgrundlaget beregnet på baggrund af de standardomkostninger, der er fastsat i bilag 1 til bekendtgørelsen. Hvis du får andet offentligt, nationalt tilskud til projektet i form af garanti, kaution eller lignende til udgifter, der er tilskudsberettigede under denne ordning, nedsætter vi tilskuddet fra Landbrugsstyrelsen, så det samlede, offentlige tilskud ikke overstiger 40 procent. Du skal derfor oplyse os om størrelsen på eventuelt andet offentligt, nationalt tilskud til projektet i projektperioden – både når du søger om tilsagn om tilskud, og når du søger om udbetaling af tilskud fra denne ordning. Du kan maksimalt få 40 % offentligt tilskud til dit projekt Derfor skal du oplyse det til os, hvis du får andet offentligt, nationalt tilskud. Du skal oplyse om det både ved ansøgning om tilsagn om tilskud og ansøgning om udbetaling af tilskud. Du skal dokumentere oplysningerne. Hvis du modtager vækstkaution til projektets finansiering fra Vækstfonden, opgør vi værdien af disse til 15,23 procent af kautionens størrelse - medmindre andet fremgår af oplysninger fra Vækstfonden. Vi skal kunne kontrollere, at det samlede tilskud til et projekt aldrig overstiger mere end 40 procent af det samlede tilskudsgrundlag. Du skal derfor sammen med din ansøgning om udbetaling af tilskud sende dokumentation udstedt af den medfinansierende fond/kommune/region. Dokumentationen skal vise, at medfinansieringen er anvendt til projektet. Dokumentationen kan være tilsagn fra den relevante myndighed samt kontoudtog fra banken, hvor det fremgår, at den offentlige medfinansiering er øremærket til det konkrete projekt. Det er ikke tilstrækkeligt, hvis indbetalingen er betegnet som f.eks. ”driftstilskud” eller blot ”tilskud fra Promilleafgiftsfonden”. 3.11 Du kan ikke få tilskud, hvis du får andre EU-tilskud til det ansøgte projekt Du kan ikke få tilskud til teknologier, hvis du under en anden ordning eller på anden måde får EU-tilskud til teknologier. Hvis du tidligere har opgivet et tilsagn om tilskud, vil det ikke berøre muligheden for at få et nyt tilsagn, og du har derfor også mulighed for at søge om tilsagn om tilskud under denne ordning. Gennemfører du ikke projektet, der er givet tilsagn til gennem denne ordning, er du ikke afskåret fra at kunne få tilskud gennem andre ordninger. Hvad skal du allerede nu vide om udbetaling? 3.12 Krav til projektet ved udbetaling Dit projekt skal opfylde en række krav, for at du kan få tilskuddet udbetalt. Nogle af dem skal du være opmærksom på, allerede før du søger om tilskud. Krav til projektet ved udbetaling: – Projektet må ikke være påbegyndt, før du sender ansøgning om tilsagn om tilskud. Se afsnit 4.4. Hvornår må du påbegynde projektet? – Investeringerne i projektet skal være købt af dig, som tilsagnshaver, og du må ikke sælge eller på anden måde bortskaffe investeringerne før efter opretholdelsesperioden er udløbet. – Obligatoriske elementer og eventuelle valgfrie elementer til teknologien, der søges tilskud til i projektet, skal være nye – Projektet skal være gennemført på din egen eller forpagtede jordbrugsbedrift. – Projektet skal være gennemført i overensstemmelse med tilsagnet med de krav, som fremgår af specifikationerne i bekendtgørelsens bilag 1. – Projektet skal være afsluttet senest den dato, der er anført i tilsagnet eller i senere udmelding fra Landbrugsstyrelsen . – Du har opnået de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder til projektet inden anmodning om udbetaling. – CVR-nummeret, hvori projektet er udført, skal fortsat have et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer for at drive den primære jordbrugsbedrift, opgjort efter normtimesatserne i bekendtgørelsens bilag 2. – Du har opnået autorisation til økologisk jordbrugsproduktion, inden du indsender udbetalingsanmodningen. Du skal have økologisk autorisation til og med projektets opretholdelsesperiode. – Du har etableret en økologisk produktion, eller en produktion som er under omlægning til økologisk produktion, inden for det indsatsområde, der er givet tilsagn til, jf. bilag 4 til bekendtgørelsen, inden du indsender udbetalingsanmodningen. Du skal opretholde produktionen til og med projektets opretholdelsesperiode. Et kriterie for udbetaling og opretholdelse af tilskud er, at du ikke må påbegynde projektet, inden du har sendt din ansøgning om tilsagn om tilskud til os. Det vil sige, at du f.eks. ikke må bestille eller få leveret varer eller ydelser som indgår i dit projekt, eller indgå bindende aftaler med håndværkere eller andre leverandører. Hvis du har påbegyndt projektet, inden ansøgningen er sendt, er dit projekt ikke tilskudsberettiget. Se afsnit 3.14 Projekter, der er påbegyndt inden ansøgning og 4.4. Hvornår må du påbegynde projektet? Det påhviler dig som tilsagnshaver at kunne dokumentere, at du ikke har påbegyndt projektet, før du har sendt en ansøgning om tilsagn. Du kan f.eks. bruge en faktura eller tilsvarende dokumenter som dokumentation. Faktura eller tilsvarende dokumenter kan bruges for at vise, at de obligatoriske elementer, der udgør dit projekt, er nye. Disse dokumenter kan også bruges som dokumentation for, at det er dig der har købt investeringen. Hvis du vælger at anvende en faktura som dokumentation, hvilket vi anbefaler, at du gør, så vær opmærksom på, at det er vigtigt, at fakturaen fra leverandøren/sælger skal være udstedt til dig. Du kan læse om faktura i afsnit 5.3 Tips til faktura . Du skal indsende en anmodning om udbetaling senest på projektperiodens slutdato. Denne dato fremgår af tilsagnsbrevet. Projektperioden er på 2 år fra indsendelse af ansøgning og uden mulighed for at søge om forlængelse. Hvilke projekter kan du ikke få tilskud til? Du kan ikke få tilskud til: – Teknologier, som du tidligere har fået tilskud til, dvs. det vi betegner som dobbeltfinansiering. – Projekter som du har igangsat, inden du har sendt din ansøgning om tilsagn om tilskud til os. – Investering i teknologier vedrørende aktiviteter, som du er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning. – Projekter du ikke gennemfører på din egen eller forpagtede jordbrugsbedrift. – Projekter, som ikke indeholder mindst en af teknologierne inden for det ansøgte indsatsområde, fra teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen. 3.13 Investeringer i andre teknologier end dem på teknologilisten Dit projekt skal indeholde mindst en af teknologierne fra bilag 1 til bekendtgørelsen, og du kan kun få tilskud til teknologier fra bilag 1 til bekendtgørelsen. Du skal anskaffe den i tilsagnet fastsatte teknologi, men du må gerne anskaffe yderligere teknologier. Du kan dog ikke modtage tilskud til teknologier, der ikke er fastsat i tilsagnet. Det er på forhånd defineret, hvad teknologierne skal indeholde for at kunne bidrage til formålet. Dette er uddybet under de obligatoriske elementer og specifikationer for teknologien i teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen. 3.14 Projekter, der er påbegyndt inden ansøgning Du kan ikke få tilskud til et projekt, som du har påbegyndt, inden du har sendt din ansøgning om tilsagn om tilskud til os. Projektet er påbegyndt, når du f.eks. har bestilt eller fået leveret varer og ydelser til projektet eller indgået bindende aftaler med håndværkere eller andre leverandører. Du må gerne indhente rådgivning til projektet og tilbud fra forskellige leverandører, hvis du ønsker dette, samt foretage andre forberedende aktiviteter (f.eks. søge om evt. nødvendige godkendelser fra andre offentlige myndigheder), før du har sendt en ansøgning om tilsagn om tilskud til os. 3.15 Projekter, der tidligere har modtaget tilskud Du kan ikke få tilskud til investeringer, som du tidligere har fået tilskud til. Det kan eksempelvis være via andre EU-tilskud, tilskud under andre ordninger fra Landbrugsstyrelsen og tilskud fra andre offentlige myndigheder. Dog er særlige garantier, kautioner og lignende undtaget fra denne regel. Hvis du tidligere har opgivet et tilsagn om tilskud, vil det ikke berøre muligheden for at få et nyt tilsagn, og du har derfor også mulighed for at søge om tilsagn om tilskud under denne ordning. Vi kan ikke give tilskud til investeringerne i projekter, som du tidligere har fået udbetalt tilskud til, da dette vil medføre, at du får dækket den samme udgift to gange, og derfor får tilskud, som du ikke er berettiget til. Dette kalder vi for dobbeltfinansiering. Der er kun tale om dobbeltfinansiering, hvis der er tale om den præcis samme investering, som du tidligere har fået tilskud til. Når dit projekt er afsluttet, har du også mulighed for at få tilskud til ny teknologi under en anden tilskudsordning. Du har dog ikke mulighed for at få tilskud til den samme teknologi to gange. Det vil sige, at hvis du f.eks. har fået tilskud til en lugerobot, kan du ikke under en anden tilskudsordning få tilskud til den samme lugerobot. Du kan dog få tilskud til nummer to lugerobot, og skal i forbindelse med anmodning om udbetaling bevise, at du har indkøbt endnu en lugerobot, og at det ikke er præcis den samme lugerobot, du prøver at få tilskud til to gange. 3.16 Investeringer du er forpligtet til at gennemføre ifølge anden lovgivning Landbrugsstyrelsen giver ikke tilskud til investeringer, som du på ansøgningstidspunktet er forpligtet til at anskaffe eller installere i henhold til anden lovgivning. Det gælder f.eks. teknologier, som du har fået påbud om at investere i. Hvis du f.eks. har modtaget påbud om at etablere drivvej, vil du ikke kunne modtage tilskud under denne ordning til denne drivvej. Når en teknologi er nødvendig for at kunne overholde f.eks. reglerne om økologisk produktion, vil du kunne få tilskud til investering i denne teknologi. F.eks. ved etablering af økologisk smågriseproduktion vil du kunne få tilskud til farehytter. 3.17 Brugt eller lejet udstyr Du kan ikke få tilskud til at købe eller anvende brugt udstyr og brugt materiel eller til at leje eller lease udstyr. Det følger af bekendtgørelsen, at investeringerne skal være nye, og at du skal købe investeringen. Det vil sige, at alle obligatoriske elementer til teknologi og valgfrie elementer (optioner), som du søger tilskud til, skal være nye, og det skal kunne dokumenteres, at det er dig der har købt dem. Hvis du i forvejen har udstyr, som er nævnt under specifikationerne, så behøver du ikke at investere i disse på ny, og disse må således gerne være brugt. 3.18 Teknologi til kvægstald som installeres i igangværende projekt Du kan ikke modtage tilsagn om tilskud til investeringer vedrørende staldbyggeri under indsatsområde 2. Kvæg, før det igangværende etableringsprojekt med tilsagn om tilskud fra Modernisering af kvægstalde 2018 eller 2020, er afsluttet. Dette fremgår af bekendtgørelsen for disse ordninger, hhv. §11, stk. 6 og § 11, stk. 7. Teknologi 2.7 Robotudmugning under Økologisk investeringsstøtte 2022 vedrører som den eneste teknologi under indsatsområde 2. Kvæg, staldbyggeri. Det betyder, at har du modtaget tilsagn om tilskud til etablering af en ny stald eller tilbygning under Modernisering af kvægstalde 2018 og Modernisering af kvægstalde 2020, kan du ikke få tilsagn til teknologi 2.7 Robotudmugning , hvis dit etableringsprojekt ikke er afsluttet. 4. Når du vil søge tilskud Dette kapitel indeholder de ting, du skal vide og gøre, når du vil søge tilskud under Økologisk investeringsstøtte 2022. Kapitlet indeholder også informationer om, hvad du forpligter dig til ved at søge om tilskud. I figur 4.1. herunder kan du se en tidslinje med de datoer, du skal kende i fasen før projektets start, og du kan se, hvilke ting du skal være opmærksom på. FIGUR 4.1. Tidslinje for fasen ”før projektets start”. Det skal du vide 4.1 Ansøgningsfrist Du kan indsende din ansøgning om tilsagn om tilskud fra torsdag den 15. december 2022, og vi skal senest have modtaget din ansøgning i Landbrugsstyrelsen onsdag den 1. marts 2023 kl. 23:59. Ansøgningen indsender du til Landbrugsstyrelsen via det ansøgningsskema, der er tilgængeligt i Tast selv på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Ansøgningsperiode Torsdag den 15. december – onsdag den 1. marts 2023 kl. 23.59. Det er ikke muligt at indsende en ansøgning efter ansøgningsfristen. 4.2 Sådan træffer vi afgørelse og prioriterer 4.2.1 Prioriteringsmodellen Vi foretager prioritering af ansøgninger om tilsagn om tilskud inden for hvert af de seks indsatsområder. Vi giver tilskud til de projekter, der giver størst økonomisk effekt pr. ansøgt beløb. Ved beregning af prioriteringen anvender vi den summerede standardeffekt (SE) for teknologierne i forhold til det ansøgte beløb, baseret på fastsatte standardomkostninger (SCO). Det er således projektets samlede omkostningseffektivitet (OE), der er afgørende for prioriteringen af projektet. Vi prioriterer projekter med højest omkostningseffektivitet først. Standardeffekten er en økonomisk effekt, fastsat pr. enhed for hver teknologi, og definerer den økonomiske gevinst ved at foretage investeringen i hele teknologiens levetid. Kun teknologier med en tilstrækkelig effekt i forhold til prisen på teknologien er medtaget i ordningen. Ansøgere med en økologisk autorisation bliver prioriteret på lige fod med ansøgere, der har ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion, men endnu ikke fået autorisationen til økologisk jordbrugsproduktion. Ansøgningen om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion skal være indgivet til Landbrugsstyrelsen senest 3 uger før, der ansøges om tilsagn om tilskud. Vi har fastsat en model for prioritering af ansøgningerne, hvor vi lægger vægt på følgende prioriteringskriterier: Prioriteringsmodel Prioriteringen tager udgangspunkt i punkt 1, som er 1. trin af prioriteringen, herefter som beskrevet i punkt 2 og 3: 1. Projektets omkostningseffektivitet er projektets prioriteringsscore. Projekter med højest omkostningseffektivitet har førsteprioritet. Omkostningseffektivitet (OE) , beregnes som forholdet mellem summen af de fastsatte standardeffekter og det ansøgte beløb, se afsnit 4.2.2. 2. I tilfælde af at der modtages ansøgninger for mere end den afsatte ramme, og der er lighed i prioriteringsscoren efter trin 1, bliver disse projekter i 2. trin prioriteret efter størst gennemsnitlig standardeffekt. 3. I tilfælde af fortsat lighed i prioriteringsscoren mellem projekter, bliver de resterende projekter udvalgt via en elektronisk, automatisk lodtrækning . Prioriteringstrin 1 Du vælger i ansøgningsskemaet under hvilket indsatsområde, du søger om tilsagn om tilskud, og herunder vælger du teknologier og eventuelle valgfrie elementer til teknologien, som har fastsatte standardomkostninger. På baggrund af det samlede ansøgte beløb (summerede standardomkostninger) for de valgte teknologier, samt summen af de tilhørende standardeffekter, beregnes omkostningseffektiviteten, som er 1. trin i prioriteringen af ansøgninger. Projekter med højest omkostningseffektivitet bliver prioriteret først. Prioriteringstrin 2 Hvis vi modtager tilskudsberettigede ansøgninger for mere end den afsatte ramme, og der er lighed i prioriteringsscoren mellem flere ansøgninger efter prioriteringen i trin 1, prioriterer vi disse projekter efter størrelsen på det enkelte projekts gennemsnitlige standardeffekt. Det er således summen af alle ansøgte teknologiers standardeffekt divideret med antallet af teknologier. Dermed vil det projekt med den største gennemsnitlige standardeffekt blive prioriteret først. Standardeffekterne fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. Lodtrækning I tilfælde af at der herefter fortsat er lighed mellem to, eller flere, ansøgninger, og den bevillingsmæssige ramme ikke er fuldt anvendt, bliver der trukket elektronisk lod blandt disse ansøgninger, hvor alle projekter er ens på alle parametre og har lige muligheder for at opnå tilsagn. Der genereres elektronisk et tilfældighedstal til hver ansøgning. Ansøgeren med højeste tilfældighedstal modtager tilsagn om tilskud. 4.2.2 Sådan beregner vi projektets omkostningseffektivitet Projektets omkostningseffektivitet udgøres af forholdet mellem den totale standardeffekt og projektets omkostninger. I beregningen af projektets omkostningseffektivitet indgår standardeffekten for de valgte teknologier samt standardomkostningerne for de teknologier og eventuelle valgfrie elementer (optioner), du har valgt. Omkostningseffektiviteten vises med fire decimaler. Sådan beregnes projektets samlede omkostningseffektivitet Standardeffekt er udtrykt som den økonomiske gevinst ved den forbedrede produktivitet ved indkøb og anvendelse af den pågældende teknologi i hele teknologiens levetid. Standardomkostning er den faste beløbssats for hhv. teknologien og eventuelle valgfrie elementer til teknologien. Eksempel: Beregning af omkostningseffektivitet Du har søgt tilsagn om tilskud i indsatsområde 3. Frugt, bær og grønt og fået tilsagn til 80 stk. 3.1 Lagringskasse til CA-lagring med 10 stk. O 2 /CO 2 analysatorer, 3.2 Markiser (regntag) til beskyttelse mod regn i 2,5 hektar enkeltrækker og 1 stk. 3.4 Ukrudtsbrænder med 3 meter arbejdsbredde. Tilskudsgrundlag Lagringskasser til CA-lagring Standardomkostning: 3.100 kr. pr. lagringskasse og 19.000 kr. pr. O 2 /CO 2 analysatorer Standardomkostning i alt: 3.100 kr. pr. lagringskasse * 80 lagringskasser + 19.000 pr. analysator * 10 analysatorer = 438.000 kr. Markiser til beskyttelse mod regn til enkeltrækker Standardomkostning: 182.000 kr. pr. ha Standardomkostning i alt: 182.000 kr. pr. ha * 2,5 ha = 455.000 kr. Ukrudtsbrænder med energioptimeret teknik for ukrudtsbrænding Standardomkostning: 20.000 kr. + 67.000 kr. pr. meter arbejdsbredde Standardomkostning i alt: 20.000 kr. pr. ukrudtsbrænder * 1 ukrudtsbrænder + 67.000 kr. pr. meter arbejdsbredde * 3 meter arbejdsbredde = 221.000 kr. Samlet tilskudsgrundlag: 438.000 kr. + 455.000 kr. + 221.000 kr. = 1.114.000 kr. Standardeffekt Lagringskasser til CA-lagring Standardeffekt: 3.070 kr. pr. lagringskasse. Da analysatorerne er et valgfrit element, indgår de ikke med en effekt i ordningen. Standardeffekt i alt: 3.070 kr. pr. lagringskasse * 80 lagringskasser = 245.600 kr. Markiser til beskyttelse mod regn til enkeltrækker Standardeffekt: 806.300 kr. pr. ha Standardeffekt i alt: 806.300 kr. pr. ha * 2,5 ha = 2.015.750 kr. Ukrudtsbrænder med energioptimeret teknik for ukrudtsbrænding Standardeffekt: 693.100 kr. pr. ukrudtsbrænder Standardeffekt i alt: 693.100 kr. pr. ukrudtsbrænder * 1 ukrudtsbrænder = 693.100 kr. Samlet standardeffekt: 245.600 kr. + 2.015.750 kr. + 693.100 kr. = 2.954.450 kr. Projektets samlede omkostningseffektivitet beregnes således: Projektets omkostningseffektivitet: 2,6521 4.2.3 Sådan beregner vi prioriteringen i trin 2 Hvis vi modtager ansøgninger for mere end den afsatte ramme inden for det enkelte ansøgningsområde, og der er lighed i prioriteringsscoren mellem projekter efter trin 1, bliver disse projekter i 2. trin prioriteret efter størst, gennemsnitlig standardeffekt. Sådan beregnes projekters prioritering i trin 2 Projekterne skal i 2. trin prioriteres ud fra følgende beregning: Standardeffekt er udtrykt som den økonomiske gevinst ved den forbedrede produktivitet ved indkøb og anvendelse af den pågældende teknologi i hele teknologiens levetid. Eksempel: Beregning af prioritering i trin 2 Der er søgt for mere end den afsatte ramme i indsatsområde 3. Frugt, bær og grønt. To projekter i indsatsområdet har samme prioriteringsscore efter trin 1 af prioriteringen af ansøgninger, og de ligger begge på grænsen til at blive prioriteret til tilsagn. De to projekter skal derfor prioriteres efter 2. trin af prioriteringen. Den første ansøgning (projekt 1) består af et væksthus med et areal på 1.200 m 2 , og der er søgt til teknologierne 3.5 Gardinanlæg til isolering af væksthuse - etlags og 3.12 Højisolerende dækkemateriale til isolering af væksthuses nordvendte væg. Den anden ansøgning (projekt 2) består af et væksthus med et areal på 1.200 m 2 , og der er søgt til teknologierne 3.6 Gardinanlæg til isolering af væksthuse - tolags og 3.12 Højisolerende dækkemateriale til isolering af væksthuses nordvendte væg . Projekt 1 Standardeffekt for etlags isoleringsgardiner: (73 kr. pr. m 2 væksthus) = 73 kr. * 1.200 m 2 = 87.600 kr. Standardeffekt for højisolerende dækkemateriale: (23.400 kr. pr. væksthus) = 23.400 kr. Samlet standardeffekt: 87.600 kr. + 23.400 kr. = 111.000 kr. Antal teknologier: 2 stk. Projekt 2 Standardeffekt for tolags isoleringsgardiner: (151 kr. pr. m 2 væksthus) = 151 kr. * 1.200 m 2 = 181.200 kr. Standardeffekt for højisolerende dækkemateriale: (23.400 kr. pr. væksthus) = 23.400 kr. Samlet standardeffekt: 181.200 kr. + 23.400 kr. = 204.600 kr. Antal teknologier: 2 stk. Gennemsnitlig standardeffekt: Projekternes prioritering i trin 2 beregnes således: Projekt 1 Gennemsnitlig standardeffekt for projekt 1: 55.500 kr. Projekt 2 Gennemsnitlig standardeffekt for projekt 2: 102.300 kr. Da projekt 2 har den højeste gennemsnitlige standardeffekt, vil projekt 2 blive prioriteret til tilsagn i trin 2, mens projekt 1 vil få afslag på ansøgningen om tilsagn om tilskud. 4.2.4 Omfordeling af midler Hvis den afsatte ramme for det enkelte indsatsområde ikke søges, eller hvis vi ikke giver tilsagn for det fulde beløb, kan vi fordele overskudsmidlerne til andre indsatsområder, hvor der er overansøgning. Midlerne omfordeles forholdsmæssigt efter antallet af indkomne ansøgninger til de øvrige indsatsområder. 4.2.5 Årsager til at du vil få afslag på din ansøgning Hvis der, på grund af de bevillingsmæssige rammer, skal gives afslag, gives der afslag til de projekter, der opnår lavest effekt. Der kan være andre årsager til, at du får afslag, hvis du ikke opfylder kravene for at få tilsagn om tilskud – se boksen Hvilke krav skal være opfyldt, for at du kan få tilsagn om tilskud? i kapitel 3. Du er forpligtet til at oplyse om alle forhold, som kan have betydning for sagens afgørelse. I tilfælde af, at der afgives falske eller vildledende oplysninger vil Landbrugsstyrelsen anmelde dette til politiet. Se også afsnit 6.11 Urigtige oplysninger og svindel med EU-midler. 4.2.6 Vær opmærksom på Vi fremhæver her nogle punkter, som du skal være særlig opmærksom på, og som er gode at vide. – Du kan kun sende én ansøgning pr. indsatsområde pr. CVR-nr. – Hvis du vil søge om tilsagn om tilskud i flere indsatsområder, skal du indsende en ansøgning til hvert enkelt indsatsområde. Hver ansøgning behandles som et selvstændigt projekt. Godt at vide om din ansøgning Du kan i hele ansøgningsperioden lave opdateringer til din kladde og i det ansøgningsskema, du allerede har sendt ind via Tast selv på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Den senest indsendte version af ansøgningsskemaet, inden for ansøgningsfristen, er den ansøgning, vi bruger til sagsbehandling, og som vi lægger til grund for vores afgørelse af, om du kan få tilsagn om tilskud. Vi kvitterer, når vi har modtaget din ansøgning Vi sender et kvitteringsbrev som bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning via Tast selv. Kvitteringsbrevet bliver sendt automatisk lige efter, at du har indsendt din ansøgning. Hvis du fortryder din indsendte ansøgning om tilsagn om tilskud, kan du i ansøgningsperioden annullere ansøgningen ved at trykke på Frafald af ansøgning i ansøgningen i fanen Projektændringer . 4.3 Svarproces Når ansøgningsfristen er udløbet, og vi har behandlet din ansøgning og vurderet, om du får tilsagn om tilskud eller afslag på dit projekt, sender vi afgørelsen til dig. Du vil kunne finde alle vores afgørelser vedrørende dit projekt i Tast selv. Hvis du får tilsagn om tilskud til dit projekt, modtager du et tilsagnsbrev. Tilsagnet indeholder en oversigt over de valgte teknologier, med eventuelle valgte valgfrie elementer, samt det beløb, du har fået tilsagn om tilskud til. Hvis du får afslag på tilsagn til dit projekt, modtager du et afslagsbrev med begrundelse (inkl. henvisning til lovgrundlag) for afslaget samt en klagevejledning. Bemærk, at vi på denne ordning ikke træffer afgørelse om delvise tilsagn. Vi meddeler enten tilsagn eller afslag til hele det ansøgte projekt. Et projekt består af teknologi med tilhørende obligatoriske elementer og eventuelle valgfrie elementer inden for det pågældende indsatsområde. Teknologierne, der kan vælges i teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen er tilskudsberettigede. Se også og afsnit 7.9 Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling (som blandt andet omhandler, hvis det i forbindelse med sagsbehandling af udbetalingsanmodningen konstateres, at du ikke har gennemført hele projektet). Endvidere skal du, under hele projektforløbet, være opmærksom på at svare fyldestgørende på eventuelle høringer fra Landbrugsstyrelsen. Det er vigtigt, at du læser vores høringsbreve grundigt og er sikker på, at du har svaret på alle spørgsmål, når du sender svaret ind. Hvis du ikke indsender de oplysninger, som vi efterspørger, har vi mulighed for at træffe afgørelse (herunder om afslag) på det foreliggende grundlag. Det er derfor vigtigt, at du medvirker til at oplyse sagen. 4.4 Hvornår må du påbegynde projektet? Når du har sendt din ansøgning til Landbrugsstyrelsen, må projektet sættes i gang for din egen regning og risiko. Det betyder, at du kan bestille, modtage og installere varer som indgår i dit projekt. Hvis ansøgningen ikke resulterer i et tilsagn, må du selv betale alle projektudgifter. Du må gerne indhente rådgivning til projektet, indhente tilbud fra forskellige leverandører, hvis du ønsker dette, og foretage andre forberedende aktiviteter (f.eks. søge om evt. nødvendige tilladelser hos andre offentlige myndigheder), før du har sendt en ansøgning om tilsagn om tilskud til os. Når du først har indsendt en ansøgning, kan du foretage ændringer i din ansøgning indtil ansøgningsperiodens afslutning. Ændringer i ansøgningen kan således foretages frem til den 1. marts 2023, kl. 23.59. 4.4.1 Hvad må du ikke? Projektet er ikke tilskudsberettiget, hvis du – inden du sender din ansøgning om tilsagn om tilskud til os – har: – bestilt varer og ydelser til projektet, – indgået bindende aftaler med håndværkere og andre leverandører, – fået leveret varer og ydelser til projektet, – betalt udgifter til projektet, herunder forudbetaling, – fået udstedt faktura med udgifter til projektet. Det skal du gøre 4.5 Sådan søger du om tilskud Du skal sende din ansøgning om tilsagn om tilskud via Landbrugsstyrelsens Tast selv. Link til Tast selv finder du i tilskudsguiden på vores hjemmeside på lbst.dk/tilskudsguide under ordningen Økologisk investeringsstøtte 2022. Her finder du også links til vejledning i brug af Tast selv. 4.5.1 Hvad skal din ansøgning indeholde Din ansøgning består af et udfyldt ansøgningsskema, som du finder i Tast selv på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Ansøgningsskemaet skal som minimum indeholde følgende oplysninger: 1. Din adresse og CVR-nummer 2. Det indsatsområde dit projekt hører til 3. Projekttitel 4. Oplysninger om hjemmeside 5. Øvrige finansiering 6. Oplysninger til statistik 7. Eventuelle andre oplysninger, som kan have betydning for vores vurdering af ansøgningen. Det er vigtigt, at dit ansøgningsskema er fyldestgørende. Det vil sige, at du skal udfylde alle faner i ansøgningsskemaet. Hvis ikke alle obligatoriske afsnit er udfyldt, kan du ikke indsende skemaet. Da ordningen er med standardomkostninger, skal der ikke indsendes to tilbud. Det er muligt at indsætte en bemærkning i ansøgningsskemaets sidste fane. Du skal være opmærksom på, at dette medfører, at ansøgningen tages ud til manuel sagsbehandling, frem for automatisk sagsbehandling, og derfor kan resultere i en længere sagsbehandlingstid. Du skal på ansøgningsskemaet erklære at de oplysninger, der er indgivet i forbindelse med ansøgningen, er korrekte. Det forpligter du dig til 4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser Da ordningen er finansieret med EU-midler fra ELFUL-fonden, skal Landbrugsstyrelsen sørge for at beskytte Unionens finansielle interesser herunder at sikre, at projekterne bliver korrekt gennemført, at der ikke bliver snydt med EU-midler og at ansøger informerer om tilskuddet (skiltning) m.v. Hvis betingelserne for at tildele tilskud ikke er overholdt følger det af EU-reglerne1, at der skal pålægges administrative sanktioner. EU-reglerne betyder bl.a., at der sondres mellem kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser. Du kan læse mere om kriterier og forpligtelser i de næste afsnit. Se også kapitel 4 og kapitel 7 i bekendtgørelsen. 4.6.1 Oversigt over kriterier Oversigt over kriterier for tilskudsberettigelse Et tilsagn om tilskud er betinget af, at: 1) Projektet gennemføres, herunder gennemføres inden for det indsatsområde, der er givet tilsagn om tilskud til. 2) Du skal købe investeringerne. Det betyder eksempelvis, at det ikke må være din nabo eller en anden person eller virksomhed, som har købt investeringen. Du skal kunne dokumentere, at det er dig, der har købt investeringen. Det er det ansøgende CVR-nr., der skal være køber af investeringerne i projektet. ¬ 3) Du må ikke sælge eller på anden måde bortskaffe investeringerne før efter opretholdelsesperioden er udløbet. Det betyder, at du eksempelvis ikke må sælge investeringen, give den bort, smide den ud, eller på en anden måde skille dig af med investeringen. 4) Du gennemfører projektet på din egen eller en af dig forpagtet jordbrugsbedrift. ¬ 5) Du opnår de nødvendige tilladelser til projektet fra offentlige myndigheder. Læs mere herom i afsnit 4.6.2. 6) Projektet ikke er påbegyndt, før du har sendt din ansøgning om tilsagn om tilskud. 7) Du, fra ansøgningstidspunktet og frem til og med udløbet af projektets oprettelsesperiode, opretholder det årlige arbejdskraftbehov på mindst 830 timer. Hvis du er en SMV (mikrovirksomheder og små- og mellemstore virksomheder) skal projektet opretholdes i 3 år efter datoen for slutudbetaling. Hvis du ikke er en SMV er oprettelsesperioden 5 år efter datoen for slutudbetaling. ¬ 8) Du skal have opnået autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden indsendelse af udbetalingsanmodningen, og du skal opretholde autorisationen som økolog til og med projektets opretholdelsesperiode. 9) Du skal have en økologisk produktion, eller en produktion under omlægning til økologisk produktion, indenfor det indsatsområde, der er givet tilsagn til inden indsendelse af udbetalingsanmodningen. Produktionen skal opretholdes til og med projektets opretholdelsesperiode. Kriterier for tilskudsberettigelse Tilskudsberettigelseskriterier er grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansøger kan få tilskud. Kriterier for tilskudsberettigelse skal overholdes i hele perioden, fra du søger om tilskud, til opretholdelsesperioden er udløbet. Vi træffer afgørelse om afslag på ansøgning om tilsagn, bortfald af tilsagnet eller tilbagebetaling af tilskud, hvis et eller flere kriterier for tilskudsberettigelse ikke er opfyldt . 4.6.2 Tilladelser fra offentlige myndigheder Hvis projektets start og/eller gennemførsel kræver offentlige tilladelser, skal du sende de nødvendige tilladelser til Landbrugsstyrelsen. Hvis du har opnået tilladelserne, inden du søger om tilsagn om tilskud, skal du sende tilladelserne sammen med din ansøgning. Hvis du ikke har opnået de nødvendige tilladelser, inden du søger om tilsagn om tilskud, skal du sammen med din anmodning om udbetaling, fremsende de nødvendige og gældende tilladelser til projektet fra offentlige myndigheder. Det kan være i form af kopi af tilladelser, f.eks. gyldig miljøgodkendelse eller byggetilladelse. Tilskuddet kan ikke udbetales, før denne dokumentation foreligger. Tilladelsen til projektet må ikke være givet for en begrænset tidsperiode. 4.6.3 Oversigt over forpligtelser Som tilsagnshaver er du forpligtet til: 1) At gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet. 2) At sikre, at projektet er etableret med de anførte obligatoriske elementer, og de krav som fremgår af specifikationerne i teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen. 3) At sikre at alle obligatoriske elementer og eventuelle valgfrie elementer, der indgår i projektet, er nye. 4) At informere offentligheden om tilskud fra ELFUL, herunder at overholde kravene til skiltning. Se mere i afsnit 6.4 Introduktion til skiltning . 5) At afslutte projektet senest den dato, der er anført i tilsagnsbrevet eller i senere udmelding fra Landbrugsstyrelsen . 6) At holde regnskabsbilag, herunder fakturaer, vedrørende projektet tilgængelige i mindst 5 år og 6 måneder, regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud. 7) At sørge for at projektet opretholdes i 3 år efter datoen for slutudbetalingen. Hvis tilsagnshaver ikke er en SMV, gælder førnævnte forpligtelse i 5 år. 8) At opretholde projektet i opretholdelsesperioden og ikke flytte produktionen uden for EU i 10 år efter udbetaling af tilskuddet. Se mere i kapitel 8. Under opretholdelse af projektet . Forpligtelser Konstaterer vi, at en, eller flere, forpligtelser ikke er opfyldt, kan vi, ud fra en konkret vurdering, træffe afgørelse om hel eller delvis nedsættelse af tilskuddet samt tilbagebetaling af tilskud. Hvis tilskuddet nedsættes helt, træffer Landbrugsstyrelsen samtidig afgørelse om bortfald af tilsagn. Ved afgørelsen af den sats der skal anvendes i forbindelse med nedsættelsen og tilbagebetalingen af tilskuddet, tages der hensyn til overtrædelsens alvor, omfang, varighed og gentagelse. Du kan læse mere herom i afsnit 7.10 Nedsættelse af tilskud . Hvis teknologien er flytbar, kan den udlånes, således at den i en periode ikke står på din jordbrugsbedrift. Du skal stadig kunne dokumentere, at det er dig, der har købt teknologien, og at du ikke har solgt eller på anden måde har bortskaffet teknologien. Teknologien skal dog nemt kunne flyttes tilbage til din bedrift, så den kan bruges i det projekt, du har fået tilsagn til. Dette kan f.eks. være udstyr til indhegning, bugserede, bagmonterede eller selvkørende strømaskiner og foderhække. Teknologierne må udlånes til både økologiske og ikke-økologiske jordbrugsbedrifter. Der er heller ikke andre begrænsninger for, hvem teknologien kan udlånes til. 5. Hvis du får tilsagn I dette kapitel kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du får tilsagn om tilskud. I figur 5.1. herunder kan du se en tidslinje, og hvilke ting du skal være opmærksom på, når du får tilsagn, og når du går i gang med dit projekt. FIGUR 5.1. Tidslinje for fasen ”under projektet”. Det skal du vide 5.1 Projektperioden er 2 år, fra du har sendt din ansøgning om tilskud – Vi fastsætter projektperioden i tilsagnet, herunder start- og slutdato. – Projektets startdato er den dato, du har indsendt din ansøgning om tilskud. Hvis du inden ansøgningsfristens udløb har ændret i din ansøgning og indsendt den på ny, er det stadig datoen for indsendelse af den første ansøgning, der er projektets startdato. – Når ansøgningen er indsendt til Landbrugsstyrelsen, starter projektperioden, og projektet må sættes i gang for egen regning og risiko. – Projektperioden er 2 år. Det betyder, at du fra ansøgningstidspunktet har 2 år til at gennemføre projektet. Når projektets aktiviteter er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, kan du søge om slutudbetaling af tilskuddet. – Hvis du søger om slutudbetaling, inden projektperioden i tilsagnet er udløbet, slutter projektperioden den dag, vi modtager din ansøgning om slutudbetaling. 5.2 Sørg for dokumentation I denne ordning er der ikke krav om indsendelse af faktura og betalingsdokumentation for udgifterne i dit projekt. Du skal derfor ikke indsende dine fakturaer eller betalingsdokumentation sammen med din ansøgning om udbetaling. Du skal dog være opmærksom på, at du, som tilsagnshaver, skal kunne dokumentere, at reglerne, herunder kriterier og forpligtigelser, er overholdt, for at tilskuddet kan udbetales. F.eks. kan vores kontrollør bede dig om at dokumentere, at du, det ansøgende CVR-nr., har købt investeringen, at investeringen er ny eller, at du ikke har påbegyndt projektet forud for ansøgning om tilsagn om tilskud. Hertil kan du f.eks. bruge faktura og betalingsdokumentation, men i nogle tilfælde kan du bruge andet materiale. Det kan f.eks. være billeder taget i projektperioden eller tekniske specifikationer på de investeringer, der indgår i dit projekt, som du har fået tilsagn til. Hvis du vil bruge en faktura, f.eks. som dokumentation for, at du har købt investeringen, at de obligatoriske elementer i teknologien er nye, og at udgifter til projektet ikke er afholdt, før du sendte din ansøgning om tilskud, skal du sikre dig, at den indeholder alle relevante informationer. Se afsnit 5.3 Tips til faktura . Til dokumentation af ejerforhold af bygninger på lejet grund, kan du f.eks. bruge tinglysningen af bygningen. Ellers kan BBR- eller OIS-oplysninger anvendes. 5.3 Tips til faktura Hvis dine fakturaer har følgende indhold, vil de f.eks. kunne bruges som dokumentation for, at du selv har købt investeringen, at de obligatoriske elementer er nye, og at udgifterne ikke er afholdt, før du indsendte din ansøgning om tilsagn om tilskud: Indhold af faktura som dokumentation – Dit navn og adresse – Fakturaudsteders navn, adresse og CVR-nummer (eller CPR-nummer hvis CVR-nummer ikke findes). – Fakturadato – Eventuel leveringsdato – Beskrivelse af leverancen, inkl. mængde og art af de leverede varer Det skal du gøre 5.4 Du skal informere om, at du får tilskud til dit projekt (skiltning) Det er et krav i EU-reglerne, at du, som modtager af tilskud, skal oplyse offentligheden om, at dit projekt får tilskud under Landdistriktsprogrammet. Det kalder vi ”skiltning”. Der er forskellige typer af skiltning, ligesom der er forskellige krav til, hvordan skiltningen skal foretages. Du kan læse om reglerne for skiltning i afsnit 6.4 Introduktion til skiltning . Det forpligter du dig til 5.5 Du skal sikre, at du overholder alle kriterier og forpligtelser For at kunne få udbetalt tilskuddet, skal du sikre, at du overholder alle kriterier og forpligtelser mens du gennemfører dit projekt. Du kan se, hvilke kriterier og forpligtelser du skal overholde i afsnit 4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser . Hvis ikke du overholder alle kriterier og forpligtelser, risikerer du at tilsagnet kan bortfalde, eller at vi nedsætter dit tilskud. Du kan læse mere herom i afsnit 7.9 Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling og afsnit 7.10 Nedsættelse af tilskud . Det forpligter du dig til 5.6 Frist for at afslutte projektet Du er forpligtet til at afslutte projektet senest på projektperiodens slutdato. At afslutte dit projekt vil sige, at du indsender en anmodning om udbetaling. Når projektets aktiviteter er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, kan du søge om udbetaling af tilskuddet. Anmodning om udbetaling skal være modtaget hos Landbrugsstyrelsen senest på projektperiodens slutdato. Projektets slutdato er angivet i dit tilsagnsbrev eller i senere udmelding fra Landbrugsstyrelsen. Hvis du afslutter dit projekt for sent, det vil sige efter projektperiodens slutdato, nedsætter vi dit tilskud. Dit tilsagn bortfalder, hvis du indsender din anmodning om slutudbetaling mere end 20 kalenderdage efter datoen for projektpriodens afslutning. Se mere i afsnit 7.9 Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling og afsnit 7.10 Nedsættelse af tilskud . 6. I projektperioden Dette kapitel indeholder de ting, du skal vide i projektperioden I figur 6.1. herunder kan du se en tidslinje, og hvilke ting du skal være opmærksom på, når dit projekt er i gang. FIGUR 6.1. Tidslinje for fasen ”under projektet”. Det skal du vide 6.1 Tilsagnet skal overdrages, hvis det skal afhændes til en bedrift (CVR-nummer) Dit tilsagn om tilskud er givet til din bedrift identificeret ved CVR-nummer. Du skal ansøge om at overdrage tilsagnet, hvis: – Du sælger projektet, du har tilsagn om tilskud til, så projektet overgår til en anden bedrift identificeret ved et andet CVR-nummer. – Du sælger bedriften, foretager skattefri virksomhedsomdannelse eller foretager generationsskifte, så virksomhedsaktiverne kommer under et nyt CVR-nummer. Det er dig som tilsagnshaver, som overdrager projektet eller virksomhedsaktiver, så at ejerskabet tilgår en anden virksomhed under et andet CVR-nummer. Det vil sige at det tidspunkt, hvor overdragelsen gennemføres hos dig, er hvor f.eks. den anden virksomhed overtager aktiver, såsom bygninger, marker eller dyr, eller hvor du sælger projektet. Det er Landbrugsstyrelsen, der efter din ansøgning godkender overdragelsen af dit tilsagn om tilskud. Du skal have godkendt din ansøgning om overdragelse af tilsagnet forud for, at virksomhedsaktiverne kommer under et nyt CVR-nummer, eller projektet, som du har tilsagn til, sælges. Hvis du ikke har fået en godkendelse før du gennemfører overdragelsen, vil tilsagnet bortfalde, og tilskuddet vil ikke kunne blive udbetalt. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på at søge om samt få godkendt overdragelse af tilsagnet, hvis det skal afhændes til et andet CVR-nummer. Du kan først ansøge om at overdrage dit tilsagn fra den dag, hvor du modtager dit tilsagnsbrev. Ved overdragelse sker der et skifte fra én tilsagnshaver til en anden. Den oprindelige tilsagnshaver, som vi kalder den overdragende tilsagnshaver, skal opfylde alle bekendtgørelsens betingelser for at være tilsagnshaver helt indtil tidspunktet, hvor overdragelsen gennemføres. På det tidspunkt er det den nye tilsagnshaver, som vi kalder den erhvervende tilsagnshaver, der skal opfylde alle betingelser for at være tilsagnshaver. Vi behandler som udgangspunkt dine henvendelser om dit projekt i den rækkefølge, vi har modtaget dem. Det vil sige, at hvis du først anmoder om udbetaling og herefter ansøger om overdragelse, så vil vi sagsbehandle udbetalingsanmodningen først, og herefter sagsbehandle din ansøgning om overdragelse. Hvis du undtagelsesvist har behov for, at vi sagsbehandler din ansøgning om overdragelse forud for, at vi sagsbehandler din anmodning om udbetaling, skal du sende ansøgning om overdragelse ind via mail til [email protected] eller via Digital Post. Du skal i mailen angive, at du ønsker, at din ansøgning om overdragelse sagsbehandles forud for din anmodning om udbetaling. Du behøver ikke at angive en begrundelse herfor. Vær opmærksom på, at vi kun kan sagsbehandle din ansøgning om overdragelse forud for anmodning om udbetaling, såfremt der endnu ikke er foretaget høring eller afsyning af projektet i forbindelse med anmodning om udbetaling. 6.1.1 Hvem kan du overdrage dit tilsagn til Du kan ansøge om at overdrage dit tilsagn til en anden bedrift identificeret ved et CVR-nummer, som selvstændigt kan opnå tilsagn om tilskud efter bekendtgørelsen. Den erhvervende tilsagnshaver skal ved overdragelsen, det vil sige samme dag overdragelsen gennemføres, opfylde betingelserne for at være tilsagnshaver efter bekendtgørelsen. Betingelserne er, at den erhvervende tilsagnshaver skal have et aktivt CVR-nummer, have et årligt arbejdskraftsbehov på mindst 830 timer, som ejer eller forpagter skal drive en primær jordbrugsbedrift samt have en økologiautorisation eller have ansøgt herom. Den erhvervende tilsagnshaver skal have opnået den økologiske autorisation senest ved anmodning om udbetaling. Du kan kontakte Landbrugsstyrelsens økologiadministration på [email protected], for vejledning om, hvordan du skal ansøge om økologicertificering i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse. Den erhvervende tilsagnshaver skal sætte sig grundigt ind i, hvilke betingelser der gælder for tilsagnet. Betingelserne kan du læse i bekendtgørelsen. Det betyder f.eks., at den erhvervende tilsagnshaver har ansvaret for, at der på tidspunktet for anmodning om udbetaling foreligger dokumentation for, at projektet ikke er påbegyndt, før den overdragende tilsagnshaver indsendte ansøgning om tilsagn, og at det, der er givet tilsagn til, er til stede og nyt. Den erhvervende tilsagnshaver skal endvidere kunne bevise at have købt investeringerne. Dette betyder, at hvis den overdragende tilsagnshaver har foretaget nogle af investeringerne, så skal den erhvervende tilsagnshaver sikre sig dokumentation for at have købt investeringen af den overdragende tilsagnshaver. Den erhvervende tilsagnshaver får udbetalt hele tilskudsbeløbet, når projektet afsluttes. Ved konkurs kan boets kurator ansøge om, at tilsagnet overdrages til en anden, som opfylder betingelserne. Læs nærmere om, hvad der sker, hvis du går konkurs i projektperioden i afsnit 6.3 Hvis du går konkurs. 6.1.2 Ansøgning om og sagsbehandling af overdragelser Du kan ansøge om og få sagsbehandlet en ansøgning om overdragelse i enten et trin eller i to trin, afhængig af baggrunden for overdragelsen. Du kan ansøge om og få sagsbehandlet overdragelse efter to forskellige modeller. Hvilken model du skal anvende afhænger af baggrunden for overdragelsen. Et-trinsmodel Hvis tilsagnet skal overdrages til en anden, der forud for overdragelse af tilsagnet lever op til betingelserne for at være tilsagnshaver. To-trinsmodel Hvis tilsagnet skal overdrages til en anden, der forud for overdragelse af tilsagnet, ikke lever op til betingelserne for at være tilsagnshaver. Der er forskellige krav til dig som tilsagnshaver ved de to modeller. Du skal være opmærksom på afsnit 6.1.2.1 Et-trinsmodel , hvis du ønsker at overdrage dit tilsagn til en anden bedrift, der forud for at overdragelsen er gennemført lever op til betingelserne for at være tilsagnshaver. Du skal være opmærksom på afsnit 6.1.2.2 To-trinsmodel , hvis du ønsker at overdrage dit tilsagn til en anden bedrift, der ikke forud for at overdragelsen er gennemført lever op til betingelserne for at være tilsagnshaver. Uanset modellen skal du med din ansøgning om overdragelse indsende et udfyldt overdragelsesskema. Overdragelsesskemaet er obligatorisk at anvende og fremgår af bekendtgørelsen. Du kan hente skemaet på Tilskudsguiden til ordningen. 6.1.2.1 Et-trinsmodel din bedrift eller dit projekt til en anden allerede eksisterende bedrift, der lever op til betingelserne om, at have et aktivt CVR-nummer, have et årligt arbejdskraftbehov på minimum 830 timer, som ejer eller forpagter skal drive en primær jordbrugsbedrift samt have opnået økologiautorisation eller have ansøgt herom. For at søge om overdragelse af tilsagn skal du indsende en ansøgning om overdragelse via ansøgningsskemaet i Tast selv, via mail til [email protected] eller via Digital Post med angivelse af ”Til [email protected] ” i emnefeltet. Husk at der med ansøgningen skal medsendes et udfyldt og underskrevet overdragelsesskema. Det er den overdragende tilsagnshaver, der skal ansøge om at overdrage sit tilsagn. Ved ansøgning om overdragelse via Tast selv skal den overdragende tilsagnshaver finde sit senest indsendte ansøgningsskema i Tast selv og afkrydse ønske om overdragelse. Du kan se et skærmklip af ansøgningsskemaet forneden. I ansøgningsskemaet kan den overdragende tilsagnshaver hente overdragelsesskemaet, som skal udfyldes og vedhæftes ansøgningen. Du skal ansøge om og have godkendt overdragelsen forud for, at selve overdragelsen finder sted. Du må dermed ikke påbegynde overdragelsen før, det er godkendt af Landbrugsstyrelsen. 6.1.2.2 To-trinsmodel Du skal følge denne vejledning, hvis du ønsker at overdraget dit tilsagn til en anden bedrift, der ikke lever op til betingelserne for at være tilsagnshaver, inden overdragelsen har fundet sted. Dette kan f.eks. være i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse eller et generationsskifte, hvor der oprettes et nyt CVR-nummer. Det kan også være ved salg af projektet til en bedrift, som inden overdragelsestidspunktet ikke lever op til betingelserne om et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer, at som ejer eller forpagter at drive en primær jordbrugsbedrift og at have opnået økologisk autorisation eller være omfattet af en ansøgning herom. Ansøgning om økologisk autorisation skal være indsendt senest samme dag som overdragelse gennemføres. Ansøgningsprocessen er inddelt i to trin: Ét før du gennemfører overdragelsen, og ét efter du har gennemført overdragelsen. Trin 1 Overdragende tilsagnshaver ansøger om overdragelse ved at udfylde overdragelsesskemaet og sende det via mail til [email protected] eller via Digital Post med angivelse af ”Til [email protected] ” i emnefeltet. Overdragelsesskemaet kan findes på Tilskudsguiden. I overdragelsesskemaet, skal der angives den dato, hvor overdragelsen planlægges at blive gennemført. Hvis du, som overdragende tilsagnshaver, på tidspunktet for ansøgning om overdragelse i trin 1 ikke kender alle oplysninger om den erhvervende tilsagnshaver, er det ikke et krav at disse oplysninger udfyldes. Vi anbefaler, at ansøgning om overdragelse med udfyldt overdragelsesskema indsendes senest 60 kalenderdage før den dato, hvor du planlægger at gennemføre overdragelsen. Det giver Landbrugsstyrelsen tid til at sagsbehandle din sag forud for overdragelse af tilsagnet, og understøtter dermed at du kan foretage overdragelsen som planlagt. Når den overdragende tilsagnshaver ansøger om overdragelse i trin 1, kontrollerer vi, at betingelserne for at være tilsagnshaver er opfyldt for den overdragende tilsagnshaver, identificeret ved et CVR-nummer. Hvis betingelserne for tilsagnet er opfyldt, giver vi overdragende og erhvervende tilsagnshaver besked om, at overdragelsen kan gennemføres på den planlagte dato, som er angivet i overdragelsesskemaet. Dette er en betinget godkendelse af overdragelsen. Det betyder, at vi kun kan godkende overdragelsen endeligt, hvis erhververen af tilsagnet også lever op til betingelserne for at være tilsagnshaver, når overdragelsen er gennemført. Hvis planerne for overdragelsen ændres så den dato, der er angivet for overdragelsen ikke kan overholdes, skal du oplyse os om den nye dato for overdragelse ved at indsende overdragelsesskemaet på ny. Hvis du fortryder din ansøgning om overdragelse og ikke ønsker at overdrage alligevel, skal du give os besked om dette via mail til [email protected] eller via Digital Post med angivelse af ”Til [email protected] ” i emnefeltet. Trin 2 Senest 30 kalenderdage efter overdragelsen er gennemført, skal den erhvervende tilsagnshaver oplyse Landbrugsstyrelsen om, at denne opfylder betingelserne for at være tilsagnshaver. Dette skal ske ved på ny at indsende ansøgning om overdragelse af tilsagn med udfyldt overdragelsesskema. Her skal det sikres, at alle oplysninger i overdragelsesskemaet er udfyldt. De 30 kalenderdage regnes fra, at overdragelsen er gennemført. Når erhvervende tilsagnshaver har indsendt et udfyldt overdragelsesskema i trin 2, kontrollerer vi, at betingelserne for at være tilsagnshaver er opfyldt for den erhvervende tilsagnshaver, identificeret ved CVR-nummer. Såfremt vores to kontroller viser, at betingelserne var opfyldt for først den overdragende og dernæst den erhvervende tilsagnshaver, kan Landbrugsstyrelsen endeligt godkende overdragelsen og meddele denne afgørelse til den overdragende tilsagnshaver og erhvervende tilsagnshaver. Bemærk ved skattefri virksomhedsomdannelse De skattemæssige regler fastsætter krav om, at skattefri virksomhedsomdannelse skal gennemføres senest seks måneder efter statusdagen for sidste årsregnskab, hvilket typisk er den 1. januar. Det vil sige at omstruktureringen senest skal være gennemført den 30. juni. Du kan læse mere om dette på skat.dk. Det indgår ikke i Landbrugsstyrelsens udregning af datoer, hvornår den skattefri virksomhedsomdannelse har skattemæssig virkning. Det er udelukkende den dato for, hvornår virksomhedsaktiverne faktisk overgår fra ét CVR-nummer til et andet, som Landbrugsstyrelsen anvender. Eksempel: En bedrift har i 2023 fået tilsagn om tilskud. Indehaver af bedriften vil gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse den 30. juni 2023 med skattemæssig virkning den 1. januar 2023. Indehaver af bedriften bør senest sende overdragelsesskema til [email protected] eller via Digital Post den 2. maj 2023, altså 60 kalenderdage før den dato, hvor overdragelsen planlægges at gennemføres. I overdragelsesskemaet skal indehaver af bedriften angive, at overdragelsen gennemføres den 30. juni 2023. Du kan kontakte Landbrugsstyrelsens økologiadministration på [email protected] , for vejledning om, hvordan du skal ansøge om økologicertificering i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse. 6.2 Hvis du opgiver projektet Hvis du opgiver dit projekt efter, at du har modtaget tilsagn om tilskud, skal du hurtigst muligt oplyse os om det. Det gør du i ansøgningsskemaet i Landbrugsstyrelsens Tast selv på fanen Projektændringer , hvor du kan vælge at frafalde dit projekt. Her bliver du bedt om at oplyse begrundelse for, at du ikke ønsker at anvende tilsagnet. Herefter genfremsender du ansøgningsskemaet. 6.3 Hvis du går konkurs Hvis du går konkurs, inden tilskuddet er udbetalt, kan kurator på konkursboets vegne vælge at gennemføre projektet. Ønsker konkursboet at gennemføre projektet, skal det leve op til alle tilskudsbetingelserne på normal vis. Hvis projektet allerede er gennemført, påvirker konkursen ikke tilsagnet under forudsætning af, at konkursen er eneste årsag til produktionsophør. Læs mere i afsnit 8.5 Hvis du går konkurs. Det skal du gøre 6.4 Introduktion til skiltning Det er et krav i EU-reglerne2, at du, som modtager af tilskud, skal oplyse offentligheden om projekter, der får tilskud under LDP. Det kalder vi ”skiltning”. Du skal skilte i hele projektperioden. I det følgende kan du læse mere om de forskellige former for skiltning samt generelle krav til, hvornår og hvordan du skal skilte. Til sidst kan du læse om, hvor du kan finde påkrævede logoer og tekst, dokumentation af korrekt skiltning og nedsættelse af dit tilskud, hvis du ikke skilter korrekt. 6.5 Skiltning med et fysisk skilt Kravene til skiltning ved brug af et fysisk skilt afhænger af tilskuddets størrelse. 6.5.1 Projekter, hvor tilskuddet til projektet ikke overstiger 375.000 kr. Hvis det samlede offentlige tilskud (både EU og national) ikke overstiger 375.000 kr. er du ikke forpligtiget til at skilte ved brug af et fysisk skilt. Vær dog opmærksom på at du uanset tilskuddets størrelse kan være forpligtet til at skilte på erhvervsmæssig hjemmeside. Se mere herom i afsnit 6.6 Krav til skiltning på erhvervsmæssig hjemmeside . 6.5.2 Projekter, hvor tilskuddet til projektet overstiger 375.000 kr. Ved projekter, hvor det samlede offentlige tilskud overstiger 375.000 kr., skal mindst én plakat (minimumsstørrelse A3) eller et skilt/en plade med information om projektet, hvor Unionens finansielle tilskud fremhæves, opsættes på et sted, der er klart synligt for offentligheden . Ved udendørs placering skal skiltet være vind- og vejrbestandigt. Der skal skiltes i hele projektperioden. Se specifikation af, hvilke krav der stilles til skiltets indhold i afsnit 6.5.4 Generelle krav til alle former for skiltning . 6.5.3 Projekter, hvor tilskuddet til infrastruktur eller bygge- og anlægsarbejde overstiger 3.750.000 kr. Hvis den samlede offentlige støtte (EU og national), som vi udbetaler til infrastruktur eller bygge- og anlægsarbejde, er på mere end 3.750.000 kr., skal du i løbet af projektperioden have et skilt med oplysning om finansiering af projektet. Skiltet skal være af betydelig størrelse og sættes op på et sted, som er klart og synligt for offentligheden, Ved udendørs placering skal skiltet være vind- og vejrbestandigt. Der skal skiltes i hele projektperioden. Størrelsen er afhængig af forholdene, men skal dog være mindst A3 størrelse . Se nedenfor specifikation af, hvilke krav der stilles til skiltets indhold i afsnit 6.5.4 Generelle krav til alle former for skiltning . Du kan læse mere om skiltning efter projektperioden i afsnit 7.5 Skiltning efter projektperioden. 6.5.4 Generelle krav til alle former for skiltning Skiltet skal indeholde følgende elementer: – EU-logoet i overensstemmelse med de grafiske specifikationer, som står angivet i skilteskabelonen, som findes på lbst.dk/tilskudsguide – Følgende tekst skal stå på skiltet: ”Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Europa investerer i landdistrikterne” – Information om projektet i form af kortfattet angivelse af projekttitel og projektbeskrivelse, se skilteskabelon. – Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – Informationen skal fylde mindst 25 procent af skiltet. For at gøre det nemmere for dig at leve op til skiltekravene, har Landbrugsstyrelsen udarbejdet en skilteskabelon, som indeholder alle de nødvendige elementer. Du finder skilteskabelonen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, se afsnit 6.7 Hvor finder du logoer og tekst? Hvis du bruger skilteskabelonen, er du sikker på at opfylde formkravene. 6.6 Krav til skiltning på erhvervsmæssig hjemmeside En erhvervsmæssig hjemmeside er en hjemmeside med et kommercielt formål, f.eks. salg af kød eller reklame for en gårdbutik i tilknytning til din bedrift. Sider på sociale medier er ikke dækket under betegnelsen erhvervsmæssig hjemmeside. Der er ikke krav på ordningen om, at du skal have en erhvervsmæssig hjemmeside. Hvis der er en direkte sammenhæng mellem projektet, der ydes tilskud til, og den eventuelle erhvervsmæssige hjemmeside, er du forpligtet til at skilte på hjemmesiden. Dette er et krav, uanset tilskuddets størrelse. Det er ligeledes et krav, at du skilter i hele projektperioden. Hvis du har en hjemmeside til erhvervsmæssig brug, hvor der er sammenhæng mellem hjemmesiden og projektet, der ydes tilskud til, skal du i projektperioden informere på følgende måde: – Kort beskrivelse af projektet – EU-logo (samme EU-logo, som angivet i skilteskabelonen) – Erklæring om at: ”Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Europa investerer i landdistrikterne”. – Følgende hyperlink til Kommissionens websted for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne skal fremgå: EU-kommissionen, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, ( https://agriculture.ec.europa.eu/common-agricultural-policy/rural-development_da) 6.7 Hvor finder du logoer og tekst? Du kan finde de påkrævede logoer og tekst samt skilteskabelon på Landbrugsstyrelsens hjemmeside ved at følge linket: https://lbst.dk/tvaergaaende/eu-reformer/landbrugsreformen-2014-2020/landdistriktsprogrammet-2014-2020/krav-til-information-om-tilskud-skiltning/ 6.8 Du skal dokumentere, at du har skiltet korrekt Når du søger om udbetaling af tilskud, skal du dokumentere, at du har skiltet korrekt. Kravene for de forskellige typer af skiltning fremgår af nedenstående. 6.8.1 Dokumentation af korrekt skiltning ved brug af et fysisk skilt Du skal indsende dokumentation af skiltningen ved brug af et fysisk skilt i form af to fotos. Det ene skal vise, hvad der står på skiltet, mens det andet tydeligt skal vise, hvor skiltet er placeret. Skiltning kan i nogle tilfælde også blive kontrolleret i forbindelse med afsyningen. Hvis kontrolløren f.eks. i forbindelse med afsyningen konstaterer, at der ikke er et offentligt synligt skilt på bedriften, kan du blive anmodet om at fremvise anden form for dokumentation, eksempelvis i form af fotos. Det kan ske, at de fotos, du har sendt ind, ikke er tilstrækkelig tydelige, eller at de er taget sådan, at vi ikke kan konstatere, om du har skiltet korrekt. Vi anbefaler derfor, at du lader skiltet hænge, indtil du har modtaget slutudbetaling. 6.8.2 Dokumentation af korrekt skiltning for en erhvervsmæssig hjemmeside Du skal indsende dokumentation af skiltningen på en erhvervsmæssig hjemmeside, enten i form af angivelse af websted eller skærmbilleder heraf. 6.9 Du kan få nedsat dit tilskud, hvis du ikke skilter korrekt Ved manglende skiltning nedsætter Landbrugsstyrelsen udbetalingen med 1 procent af tilskudsbeløbet, dog ikke med mere end 50.000 kr. Vi trækker beløbet fra dit tilskud, inden vi udbetaler. Hvornår er der tale om ikke korrekt skiltning? – Det fysiske skilt ikke er sat op på et tilstrækkeligt synligt sted – Teksten ikke er læsbar – EU-logoet mangler – Skiltet er ikke i mindst A3 format – Hvis de påkrævede logoer og tekst ikke er på din hjemmeside 6.10 Du skal sikre, at du overholder alle kriterier og forpligtelser For at kunne få udbetalt tilskuddet, skal du sikre, at du overholder alle kriterier og forpligtelser, mens du gennemfører dit projekt. Du kan se, hvilke kriterier og forpligtelser du skal overholde i afsnit 4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser . Hvis ikke du overholder alle kriterier og forpligtelser, risikerer du at tilsagnet kan bortfalde, eller at vi nedsætter dit tilskud. Du kan læse mere herom i afsnit 7.9 Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling og afsnit 7.10 Nedsættelse af tilskud . Det forpligter du dig til 6.11 Urigtige oplysninger og svindel med EU-midler Tilsagnet bortfalder, hvis det fastslås at du har indsendt urigtige eller vildledende oplysninger, leveret falsk bevismateriale med henblik på at opnå tilskud, eller ikke har sendt de nødvendige oplysninger som følge af forsømmelse. Derudover kan du udelukkes fra at søge tilskud under samme foranstaltning i det kalenderår, den manglende opfyldelse fastslås og i det efterfølgende kalenderår. Når vi kontrollerer ansøgninger om udbetaling af tilskud, er vi samtidig opmærksomme på, om der er tegn på svindel med EU-midler, eller svig. ’Svig’ er den betegnelse, EU-kommissionen bruger for bevidst misbrug af EU-midler. Mistanke om svig opstår f.eks., hvis vi har modtaget ukorrekte eller falske erklæringer/dokumenter, eller hvis vi konstaterer, at tilskudsmidlerne, eller de investeringer du har fået tilskud til, er anvendt til et andet formål, end midlerne var bevilget til. Omgåelse af betingelserne for tilskud – f.eks. kunstig opdeling af en virksomhed eller bedrift for at få adgang til tilskud – giver os også anledning til at mistænke svig. Opstår der mistanke om svig med EU-midler, bedrageri eller en anden strafferetlig overtrædelse, vil vi anmelde forholdet til politiet. Hvis anmeldelsen fører til dom, kan der blive tale om bøde eller fængselsstraf. 7. Afsyning af dit projekt og udbetaling af tilskud Dette kapitel indeholder det, du skal vide og gøre, når vi kommer og afsyner dit projekt. Kapitlet indeholder også informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du vil søge om udbetaling af tilskud. I figur 7.1. nedenfor kan du se en tidslinje for fasen efter projektet, som viser, hvad der skal ske, når du har afsluttet dit projekt. FIGUR 7.1. Tidslinje for fasen ”efter projektet”. Det skal du vide 7.1 Slutudbetaling Du kan kun anmode om udbetaling af tilskuddet på én gang, når du har gennemført dit projekt. Dette kalder vi slutudbetaling. 7.2 Kontrol Landbrugsstyrelsen foretager kontrol på stedet i forbindelse med administration af ordningen. Når vi tager ud på den enkelte virksomhed eller bedrift, skelner vi mellem følgende: – Afsyning (95 procent af sagerne) Her bliver projekterne kontrolleret for, om investeringen er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, se mere i afsnit 7.3 Vi afsyner dit projekt inden udbetaling . De sidste 5 procent får i stedet en fysisk kontrol, (også kaldet en 5 procent-kontrol). – Fysisk kontrol (5 procent af sagerne) Her kontrollerer vi, at projektet er gennemført efter gældende regler. Kontrollen omfatter de samme ting som afsyningen, samt bilagskontrol, og den indeholder derfor selve afsyningskontrollen. – Opretholdelseskontrol (1 procent) Her kontrollerer vi, at investeringen er opretholdt i opretholdelsesperioden. Også eventuelle andre kriterier og forpligtigelser, som gælder i opretholdelsesperioden, kontrolleres. Se kapitel 8. Under opretholdelse af projektet om opretholdelsesperioden. Ved opretholdelseskontrol bliver en stikprøve af bilag gennemgået, hvilket bl.a. kan være fakturaer og dokumentation for, at tilsagnshaver har købt investeringen, og ikke før udløbet af opretholdelsesperioden har solgt eller på anden måde bortskaffet investeringen. Opretholdelseskontrollen udføres for 1 procent af alle udbetalte projekter på tværs af landdistriktsprogrammet i indenfor given periode. Læs mere om opretholdelseskontrol i afsnit 8.4 Kontrol i opretholdelsesperioden. Inden vi udbetaler tilskud, foretager vi enten en afsyning eller en 5 procent-kontrol (fysisk kontrol). Alle kontroller er i udgangspunktet varslede og med maksimalt 14 dages varsel. Yderligere information om kontrol kan findes på vores hjemmeside lbst.dk/tvaergaaende/kontrol 7.3 Vi afsyner dit projekt inden udbetaling I forbindelse med behandling af din ansøgning om udbetaling, vil dit projekt blive afsynet, hvilket betyder, at vi kommer på besøg på stedet, hvor projektet er gennemført. Afsyningen udfører vi for alle projekter, der får tilsagn og gennemføres under ordningen. For 5 procent af projekterne udvides afsyningen, og der gennemføres i stedet en fysisk kontrol. Vi kan først udbetale tilskud til dig, når vi har afsynet eller kontrolleret dit projekt. Du skal ikke give os besked om, at projektet er gennemført og klar til at blive afsynet. Denne information får vi, når du sender din ansøgning om udbetaling af tilskuddet. Afsyningen skal være med til at sikre, at projektet er fuldført i overensstemmelse med tilsagnet. Teknologierne skal være etableret i det rigtige antal og med alle obligatoriske elementer samt specifikationer i forhold til dit indsatsområde, som beskrevet i bilag 1 til bekendtgørelsen. Teknologien skal være installeret i eller til brug på jordbrugsbedriften og være klar til brug. Dette betyder, at teknologierne skal kunne anvendes, og f.eks. tændes ved at der er sat strøm til, og fungerer efter hensigten. Teknologier, der ikke kræver montering, skal ligeledes være klar til brug, uden at det kræver yderligere forberedelse. Hvis der er tale om en teknologi, som er installeret eller indbygget på en sådan måde, at det ikke fysisk er muligt at se, at teknologien er installeret, skal du på en anden måde kunne dokumentere, at teknologien er installeret. Flytbare teknologier må udlånes. Hvis teknologien på grund af udlån i en periode ikke står på din jordbrugsbedrift, skal du kunne dokumentere, at du ikke har solgt eller på anden måde har bortskaffet eller skilt dig af med teknologien. Teknologien skal nemt kunne flyttes tilbage til din bedrift, så den kan bruges i det projekt, du har fået tilsagn om tilskud til. Dette kan f.eks. være udstyr til indhegning, bugserede, bagmonterede eller selvkørende strømaskiner og foderhække. Teknologierne må udlånes til både økologiske og ikke-økologiske jordbrugsbedrifter. Der er heller ikke andre begrænsninger for, hvem teknologien kan udlånes til. Forud for udbetaling skal vi sikre, at du har overholdt alle kriterier og forpligtigelser for dit tilsagn. Vi kontrollerer dem på afsyningen. Det kan bl.a. være følgende: På afsyningen kontrollerer vi f.eks.: – At det kan dokumenteres, at tilsagnshaver har købt investeringen. Det CVR-nr., der er givet tilsagn i, skal fortsat være aktivt og skal have økologisk autorisation. – At teknologien ikke er blevet solgt eller på anden måde er blevet bortskaffet. – At de obligatoriske elementer for teknologien er nye. – At projektet ikke er påbegyndt, før du har sendt din ansøgning om tilsagn om tilskud til os. – At projektet er etableret med alle obligatoriske elementer samt specifikationer og er i overensstemmelse med tilsagnet. – At skiltekravene er overholdt, såfremt der er behov for at undersøge skiltning nærmere, hvis de indsendte fotos ikke er tilstrækkelig tydelige, eller såfremt vi ikke kan konstatere, at du har skiltet korrekt. – At projektet er gennemført, inden for det indsatsområde der er givet tilsagn til. Du skal sikre dig, at du kan dokumentere, at disse kriterier og forpligtigelser er overholdt. Læs mere i afsnit 4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser . I forbindelse med specifikationerne er det beskrevet, hvis der til teknologien er tilknyttet et særligt dokumentationskrav til kontrollen. Det vil blive kontrolleret på afsyningen, at teknologien i projektet indeholder de tilhørende obligatoriske elementer. Hvis vi konstaterer mangler, sammenlignet med det, du har fået tilsagn om tilskud til, vil det medføre en sanktion i form af nedsættelse af tilskuddet eller bortfald af tilsagnet. Vi foretager en individuel vurdering, og sanktionen fastsættes ud fra, hvor alvorlige, omfattende og varige de konstaterede mangler er, samt om tilsagnshaver tidligere har haft lignende mangler, som vi har sanktioneret for. Som udgangspunkt vil tilsagnshaver blive hørt i sagen, inden afgørelsen træffes. Se mere i afsnit 7.10 Nedsættelse af tilskud . 7.4 Udbetaling Her kan du læse, hvad du skal vide om udbetaling af tilskuddet. Hvis du har ansøgt, men endnu ikke opnået autorisation til økologisk jordbrugsproduktion, ved ansøgning om tilsagn om tilskud, skal du inden anmodning om udbetaling af tilskud have opnået autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. På tidspunktet for anmodning om udbetaling skal du have etableret en økologisk produktion, eller en produktion under omlægning til økologisk produktion, inden for det indsatsområde, de er givet tilsagn om tilskud til. 7.4.1 Frist for at søge om slutudbetaling Din anmodning om slutudbetaling af tilskud skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest på projektets slutdato, som er angivet i dit tilsagnsbrev eller i senere udmelding fra Landbrugsstyrelsen . Hvis vi modtager din ansøgning om slutudbetaling af tilskud efter datoen for projektets afslutning, nedsætter vi tilskuddet med 1 procent pr. kalenderdag til og med den 20. kalenderdag. En forsinkelse på mere end 20 kalenderdage medfører, at vi nedsætter tilskuddet med 100 procent, og at dit tilsagn bortfalder. 7.4.2 Projektet afsluttes, når du indsender din anmodning om udbetaling At projektet afsluttes, når du indsender din anmodning om udbetaling, betyder, at du ikke vil have mulighed for at udbedre eventuelle fejl eller mangler i dit projekt, hvis disse konstateres på afsyningen. Ved indsendelse af anmodning om udbetaling erklærer du projektet for afsluttet og gennemført i overensstemmelse med tilsagnet. Projektperioden afsluttes ved indsendelse af anmodning om slutudbetaling. Der er således uden betydning, om du indsender din anmodning om udbetaling, og der sker afsyning af dit projekt, inden projektperioden er udløbet. 7.4.3 Du søger om udbetaling via Tast selv Du skal sende din ansøgning om slutudbetaling af tilskud via Landbrugsstyrelsens Tast selv. Link hertil finder du i tilskudsguiden på vores hjemmeside lbst.dk/tilskudsguide under ordningen Økologisk investeringsstøtte 2022. Ved at indsende ansøgningen om slutudbetaling, erklærer du samtidig projektet for afsluttet og gennemført i overensstemmelse med tilsagnet. Der kan maksimalt udbetales tilskud til det, der er omfattet af tilsagnet. 7.4.4 Hvad skal ansøgningen om udbetaling indeholde? Ansøgningen om udbetaling skal indeholde: – Udfyldt udbetalingsskema. – Oplysning af karakteren af, og dokumentation for, omfanget af eventuel andet offentligt tilskud. – Nødvendige og gældende tilladelser og dispensationer til projektet fra offentlige myndigheder. – Dokumentation for korrekt skiltning. Når du søger om udbetaling af tilskud, skal du vedlægge dokumentation for andet offentligt tilskud, hvis du har fået tilskud til projektet fra andre offentlige myndigheder. Du skal også vedlægge eventuelle tilladelser til projektet fra offentlige myndigheder. Se mere i afsnit 4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser og afsnit 7.9 Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling og afsnit 7.10 Nedsættelse af tilskud . Hvis der er krav om skiltning for dit projekt, skal du vedlægge dokumentation for, at du har skiltet korrekt. Se afsnit 6.4 Introduktion til skiltning . Hvis du tidligere har fået tilskud til andre projekter under lignende ordninger, skal du i anmodningen om udbetaling beskrive, hvordan projektet, som du søger om udbetaling til, ikke er sammenfaldende med projekter, der tidligere er udbetalt tilskud til. Disse oplysninger bruger vi til at fastslå, om der kan være tale om dobbeltfinansiering. Du skal ikke vedlægge udgiftsbilag og dokumentation for betaling, når du søger om udbetaling af tilskud. Det vil dog fortsat være et krav, at du kan fremvise alle bilag for projektet, da de kan blive efterspurgt på afsyning og kontrol. I forbindelse med udbetalingsanmodningen kontrolleres, om du fortsat overholder 830 timers arbejdskraftbehovet (se afsnit 3.1 Du skal have en jordbrugsbedrift med et arbejdskraftbehov på mindst 830 timer ). Du har mulighed for at indsende dokumentation herfor, hvis det ikke automatisk kan beregnes, at du opfylder dette krav. 7.4.5 Krav til opbevaring af fakturaer og betalingsdokumentation Du skal være opmærksom på, at der er krav om, at du opbevarer regnskabsbilag, bl.a. fakturaer og kvitteringer vedrørende projektet, i mindst 5 år og 6 måneder regnet fra datoen for slutudbetaling. Læs mere i afsnit 4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser og afsnit 7.9 Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling og afsnit 7.10 Nedsættelse af tilskud . 7.5 Skiltning efter projektperioden Hvis det samlede offentlige støtte (EU og national), som vi udbetaler, er på mere end 3.750.000 kr., og der gives støtte til enten: – køb af en fysisk genstand – finansiering af infrastruktur eller – bygge- og anlægsprojekt gælder følgende krav til skiltning: Du skal sætte en plade eller en tavle af permanent karakter op. Pladen/tavlen skal være af betydelig størrelse og sættes op på et sted, som er klart synlig for offentligheden. Størrelsen er afhængig af forholdene, men skal dog være mindst A3 størrelse . Pladen eller tavlen af permanent karakter skal blive hængende opretholdelsesperioden. Der gælder som udgangspunkt en opretholdelsesperiode på 5 år. Perioden regnes fra tidspunktet, hvor ansøger modtager slutudbetaling. For SMV’er er opretholdelsesperioden 3 år. Du kan læse mere herom i afsnit afsnit 8 Under opretholdelse af projektet . Derudover skal du være opmærksom på, at pladen/tavlen skal være sat op senest tre måneder efter udløbet af projektperioden . Se specifikation af, hvilke krav der stilles til skiltets indhold i afsnit 6.5.4 Generelle krav til alle former for skiltning . 7.6 Modregning Hvis du har restancer på vores ordninger, kan det blive modregnet ved udbetaling af dit tilskud under Økologisk investeringsstøtte 2022. 7.7 NemKonto Vi overfører tilskuddet til den NemKonto, som er tilknyttet dit CVR-nummer. Hvis du ikke allerede har en NemKonto, skal du henvende dig til dit pengeinstitut, inden du anmoder om udbetaling. 7.8 SKAT Vi indberetter det udbetalte tilskud til skattemyndighederne. Med hensyn til afklaring af skattemæssige konsekvenser anbefaler vi, at du selv tager kontakt til SKAT. 7.9 Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling Landbrugsstyrelsen træffer og sender afgørelser om bortfald af tilsagn, tilbagebetaling og nedsættelse af tilskud elektronisk til parten via Tast selv. 7.9.1 Hvornår vil tilsagnet bortfalde? Dit tilsagn kan bortfalde helt i en række tilfælde som skitseres nedenfor: Vi træffer afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis: – Du som tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Dette gælder også, når oplysningerne gives af fuldmagts- haver på vegne af tilsagnshaver. – Du som tilsagnshaver ikke overholder din oplysningspligt, jf. lov om landdistriktsfonden § 8 (se nedenstående beskrivelse). – Du, i forbindelse med kontrol, ikke giver de nødvendige oplysninger eller ikke yder den nødvendige bistand, jf. lov om landdistriktsfonden § 9, stk. 2 (se nedenstående beskrivelse), eller hvis der ikke er den fornødne adgang til projektet. – En eller flere betingelser for at kunne søge om tilsagn om tilskud ikke er opfyldt. Betingelserne fremgår af bekendtgørelsens § 3. – Et eller flere kriterier for tilskudsberettigelse ikke er opfyldt. Læs mere i afsnit 4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser . – Anmodning om udbetaling ikke er modtaget i Landbrugsstyrelsen, og der er forløbet mere end 20 dage regnet fra projektperiodens slutdato. I tilfælde af tilbagebetalingskrav vil der blive pålagt renter i overensstemmelse med renteloven. I tilfælde af grove misligholdelser kan straf komme på tale, jf. lov om landdistriktsfonden § 12. 7.9.2 Du har oplysningspligt til os Hvis vi forlanger det, skal du – i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud skal være opfyldt – afgive en erklæring til os om, hvorvidt betingelserne for tilskud er opfyldt. Desuden skal du – i hele opretholdelsesperioden, hvor betingelserne for tilskud skal være opfyldt - underrette os, hvis betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt. 7.9.3 Oplysninger på kontrol I forbindelse med kontrol, skal du give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, og du skal vederlagsfrit yde den fornødne bistand til os på kontrol, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form. 7.10 Nedsættelse af tilskud 7.10.1 Nedsættelse af dit tilskud efter 10 procent-reglen Hvis det beløb, du søger om, overstiger det beløb, du er berettiget til med mindre end 10 procent , udbetaler vi det beløb, som du er berettiget til, hvis alle øvrige betingelser er opfyldt. Hvis det beløb, du søger om, overstiger det beløb, du har ret til, med 10 procent eller mere , laver vi en konkret vurdering, og du risikerer en nedsættelse af dit tilskud. Nedsættelsen udgør forskellen mellem det beløb, du søger om, og det beløb du er berettiget til. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig ind i de gældende regler, herunder betingelserne for dit tilsagn. Alle elementer i ordningen har fastsatte standardomkostninger. Derfor vil der ved ansøgning om tilsagn om tilskud være et fastsat tilskudsgrundlag ud fra den eller de valgte teknologier. Eksempel: Nedsættelse fordi du har søgt om 10 % for meget i udbetalingsanmodningen Du har fået tilsagn om tilskud til 750 m 2 af teknologi 2.5 Etablering af drivvej. Tilskudsgrundlag: 118.000 kr. + 750 m 2 * 127 kr./m 2 = 213.250 kr. Tilskudsbeløb: 40 % af 213.250 kr. = 85.300 kr. I din anmodning om udbetaling har du anmodet om udbetaling til 750 m 2 drivvej, selvom du kun har etableret 550 m 2 drivvej. Nyt tilskudsgrundlag: Etableret 118.000 kr. + 550 m 2 * 127 kr./m 2 + = 187.850 kr. Nyt tilskudsbeløb: 40 % af 187.850 kr. = 75.140 kr. Du har således søgt om et beløb, som overstiger det beløb, du er berettiget til, med mere end 10 %. Derfor nedsætter vi dit tilskud. Vi nedsætter tilskuddet med differencen: 85.300 kr. – 75.140 kr. = 10.160 kr. Tilskudsbeløb til udbetaling: 75.140 kr. – 10.160 kr. = 64.980 kr. Bemærk : Indlysende fejl, som f.eks. tydelige tastefejl i skema til anmodning om udbetaling kan lede til, at vi ikke nedsætter dit tilskudsbeløb. 7.10.2 Øvrige nedsættelser og AOVG Vi kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om, at dit tilsagn helt eller delvist bortfalder, og at du skal tilbagebetale tilskud, hvis der er en forpligtelse, du ikke har opfyldt. Projektet skal dog stadig leve op til formålet med ordningen, da tilsagnet ellers vil bortfalde. Læs mere om forpligtelser i afsnit 4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser . Har tilsagnshaver ikke overholdt alle sine forpligtelser, foretager vi en vurdering af overtrædelsens alvor, omfang, varighed og om der er tale om en gentagelse. Sanktionen fastsættes på baggrund af en samlet vurdering af sagens omstændigheder, og de fire parametre (alvor, omfang, varighed og gentagelse) udgør grundstammen i denne vurdering. Der kan også være andre hensyn, som vi tager i betragtning, idet der er tale om en konkret individuel vurdering i den enkelte sag. Sanktionen udtrykkes i en procentsats af tilskudsgrundlaget. Alvor: Her vurderer vi, hvor stor en betydning manglen har for projektet samlet set. De forhold, vi lægger vægt på i vurderingen, er, om det faktisk gennemførte projekt opfylder formålet med ordningen, og om projektet er funktionsdygtigt, herunder om det leverer den effekt, som tilsagnet er givet på baggrund af. Jo større betydning manglen har for projektet samlet set, jo højere bliver sanktionen. Omfang: Her vurderer vi, om manglen vedrører en større eller mindre andel af projektet. Der er en sammenhæng mellem denne vurdering og vurderingen af alvor, idet mangler, som berører hele projektet, ofte har en større indflydelse på projektets funktionsdygtighed, formål og effekt. I vurderingen af omfang indgår også, hvilken økonomisk besparelse der er opnået pga. manglen. Varighed: Her vurderer vi, om manglen er afhjulpet eller kan afhjælpes med rimelige midler. Vi beder dig ikke om at rette fejlen, men vurderingen indgår i den samlede vurdering ved fastsættelse af sanktionen. Gentagelse (hyppighed): Om en overtrædelse er en gentagelse afhænger af, om der er fastslået en lignende overtrædelse hos tilsagnshaver i løbet af hele programperioden 2014-2020 eller for en lignende foranstaltning i ELFUL-programperioden 2007-2013. Hvis der konstateres gentagelse, betyder det at sanktionsprocenten forhøjes. Hver mangel som konstateres giver en selvstændig sanktion (sats for nedsættelse), og disse er additive. Det vil sige, at den endelige sanktion opgøres ved at sammenlægge satserne for hver mangel. Hvis der f.eks. ved kontrollen er konstateret flere overtrædelser, som resulterer i en samlet nedsættelse på mere end 50 pct., vil der typisk være så alvorligt eller omfangsrigt, at det vil resultere i, at tilskuddet nedsættes med 100 pct., og vi derfor træffer afgørelse om bortfald af tilsagnet. Det er således muligt, at mange mindre overtrædelser tilsammen bliver så alvorlige eller omfangsrige, at projektet ikke længere lever op til formålet for indsatsområdet og ikke kan levere den effekt, som var forudsat på tilsagnstidspunktet, hvorfor tilskuddet nedsættes med 100 pct., og tilsagnet bortfalder. Bemærk, at nedsættelse af tilskud og evt. bortfald af tilsagn altid vil ske på baggrund af en konkret vurdering i hvert enkelt sag. 7.10.2.1 Hvis du ikke sikrer, at de obligatoriske og valgfrie elementer er nye Hvis du ved gennemførelsen af dit projekt ikke sikrer, at de obligatoriske og evt. valgfrie elementer, som du har søgt om tilskud til, er nye, vil vi nedsætte tilskudsgrundlaget. Nedsættelsen vil som udgangspunkt være minimum 5 procent. Nedsættelse tager udgangspunkt i en individuel vurdering på baggrund af manglens alvor, omfang, varighed og hyppighed (gentagelse). Eksempel: Nedsættelse ved brug af brugte materialer Du har fået tilsagn om tilskud under indsatsområde 1. Svin til 15 stk. 1.3 Moderne farehytter og har tilvalgt solskærme. De obligatoriske elementer i denne teknologi består af en farehytte med vinterstrimler, dørtrin/dørforhøjer, bagdør eller lem i bagvæg, fordør eller åbning i forsiden og de tilvalgte solskærme. Ved afsyning kan vi konstatere, at du har anvendt brugte solskærme. Du har dermed ikke sikret, at alle obligatoriske elementer for teknologien, inkl. de valgfrie elementer, er nye. Vi nedsætter derfor dit tilskud; det kunne f.eks. være med 5 pct. Dit tilskud vil se således ud: Tilskudsgrundlag Tilskudsgrundlag: 10.200 kr. * 15 stk. + 1.400 kr. * 15 stk. = 174.000 kr. Nedsættelse: (5 pct. af 174.000 kr.) = 8.700 kr. Nyt tilskudsgrundlag: 174.000 kr. – 8.700 kr. = 165.300 kr. Tilskud til udbetaling: (40 pct. af 165.300 kr.) = 66.120 kr. 7.10.2.2 Hvis du ikke gennemfører projektet i overensstemmelse med tilsagnet I tilsagnet er anført, hvilke teknologier du har fået tilsagn til og hvor mange. Hvis du ikke etablerer alle teknolo-gier eller i det antal enheder, som fremgår af dit tilsagn, vil vi nedsætte tilskudsgrundlaget. Vi vil nedsætte tilskudsgrundlaget, selvom det realiserede projekt ville være blevet prioriteret til tilsagn, da du ikke har gennemført projektet i overensstemmelse med tilsagnet. Vi vil ved vores vurdering lægge vægt på, om det projekt, som du har søgt om udbetaling til, ville være blevet prioriteret. Det betyder, at vi beregner prioriteringsscoren på baggrund af de etablerede teknologier og antal (det realiserede projekt). Hvis det viser sig, at projektet ikke ville være blevet prioriteret, bortfalder dit tilsagn. Hvis hele projektet, eller væsentlige dele af projektet, ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet, træffes der afgørelse om hel eller delvis nedsættelse af tilskud. Eksempel: Bortfald af tilsagn ved ændring af projektet Du har fået tilsagn om tilskud under indsatsområde 4. Planteavl til teknologi 4.3 Redskab til frilægning af udløbere af rodukrudt og 4.4 Kompostvender med kapacitet på 600 m 3 /h. På afsyningen kan vi konstatere, at du kun har investeret i kompostvender. Vi beregner din nye prioriteringsscore for at se, om det realiserede projekt også ville blive prioriteret til tilsagn. Prioriteringsscore beregning, jf. afsnit 4.2.2: Prioriteringsscore for teknologi 4.3 og 4.4: OE = 1,0649 Prioriteringsscore for realiseret projekt Prioriteringsscore for teknologi 4.4: OE = 1,014 Vi konstaterer, at den lavere prioriteringsscore for det realiserede projekt medfører, at projektet ikke ville blive prioriteret til tilsagn, og dit tilsagn bortfalder derfor. 7.10.2.3 Hvis du ikke gennemfører projektet med alle obligatoriske elementer Hvis du ikke gennemfører dit projekt med de obligatoriske elementer, som er beskrevet for de enkelte teknologier, kan det medføre, at vi nedsætter dit tilsagnsbeløb helt eller delvist. De obligatoriske elementer skal sikre, at den installerede teknologi kan leve op til formålet som beskrevet i specifikationerne. Standardomkostningerne for hver enkelt teknologi afspejler de obligatoriske elementer, som hører til teknologien. Hvor meget dit tilskud nedsættes, bestemmes ved hjælp af kriterierne: alvor, omfang, varighed og hyppighed (gentagelse). Nedsættelsen foretages ud fra en konkret individuel vurdering. I yderste tilfælde kan nedsættelsen blive 100 procent og dit tilsagn bortfalder. Eksempel: Nedsættelse ved manglende obligatoriske elementer Du har fået tilsagn om tilskud til teknologi 5.8 Hængebanesystem til grovfoder til hønsestalde med påslag og en opriver til bigballer og rundballer som valgfrit element. Som obligatoriske elementer indgår i denne teknologi hængebanevogn, der kan transportere grovfoder, skinner til hængebanevogn og påslag samt opriver til bigballer og rundballer, for det valgfrie element. På afsyningen konstateres det, at der ikke er indkøbt en opriver til bigballer og rundballer. Projektet er derfor ikke gennemført med alle obligatoriske elementer. Vi nedsætter derfor dit tilskud, det kan f.eks. være med 5 pct.: Tilskudsgrundlag: 496.000 kr. + 126.000 kr. = 622.000 kr. Nedsættelse: (5 % af 622.000 kr.) = 31.100 kr. Nyt tilskudsgrundlag: 622.000 kr. – 31.100 kr. = 590.900 kr. Tilskud til udbetaling: (40 % af 590.900 kr.) = 236.360 kr. 7.10.3 Hvis du søger om slutudbetaling for sent Din anmodning om slutudbetaling af tilskud skal være modtaget hos os senest på projektperiodens slutdato. Hvis vi modtager din anmodning om slutudbetaling af tilskud for sent, nedsætter vi tilskuddet med 1 procent pr. kalenderdag. En forsinkelse på mere end 20 kalenderdage medfører 100 procent nedsættelse af tilskuddet og dit tilsagn bortfalder. 7.10.4 Hvis du ikke skilter korrekt Hvis du ikke skilter korrekt, nedsætter vi dit tilskud med 1 procent af det samlede offentlige tilskud (EU og nationale midler), som vi udbetaler, dog maks. 50.000 kr. Vi trækker beløbet fra dit tilskud, inden vi udbetaler. Læs mere om, hvordan du skilter korrekt i afsnit 6.4 Introduktion til skiltning . 7.10.5 Hvis du ikke opretholder projektet Vi kræver tilskuddet delvist tilbagebetalt, hvis projektet ikke opretholdes i opretholdelsesperioden, som regnes fra datoen for slutudbetaling. Du kan læse mere herom i afsnit 8.4 Kontrol i opretholdelsesperioden. Det skal du gøre 7.11 Oplysninger til statistik og EU Når projektet er gennemført, skal du angive oplysninger til statistik og afrapportering til EU i din ansøgning om slutudbetaling via Landbrugsstyrelsens Tast selv. Det er en betingelse for slutudbetaling, at vi har modtaget alle oplysninger. Link til Tast selv finder du på tilskudsguiden på vores hjemmeside lbst.dk/tilskudsguide under ordningen Økologisk investeringsstøtte 2022. Det forpligter du dig til 7.12 Udbetaling på uretmæssigt grundlag Hvis vi senere konstaterer, at tilskud er udbetalt på uretmæssigt grundlag, kan vi bortfalde tilsagnet og kræve fuld tilbagebetaling eller nedsætte tilskuddet og kræve en del af tilskuddet tilbagebetalt. 8. Under opretholdelse af projektet Dette kapitel indeholder de ting, du skal vide og gøre under opretholdelsen af projektet. Kapitlet indeholder også informationer om, hvad du forpligter dig til ved at søge om tilskud. I figur 8.1. nedenfor kan du se en tidslinje for fasen efter projektet, som viser, hvad der skal ske, mens du skal opretholde projektet. FIGUR 8.1. Tidslinje for fasen ”efter projektet”. Det skal du vide 8.1 Er min virksomhed en SMV? Små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) skal kun opretholde investeringen i 3 år i stedet for 5 år. Vi bruger EU-Kommissionens definition af, hvornår en virksomhed er en SMV3. En SMV er defineret ved at: Mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) omfatter virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. EUR. SMV er yderligere inddelt i underkategorier efter nedenstående figur. Figur 8.2. Definition af SMV. Det skal du gøre 8.2 Tilsagnet skal overdrages, hvis det afhændes til en bedrift (CVR-nummer) Dit tilsagn om tilskud er givet til din bedrift identificeret ved CVR-nummer. Du skal ansøge om at overdrage tilsagnet, hvis: – Du sælger projektet, du har tilsagn om tilskud til, så projektet overgår til en anden bedrift identificeret ved et andet CVR-nummer. – Du sælger bedriften, foretager skattefri virksomhedsomdannelse eller foretager generationsskifte, så virksomhedsaktiverne kommer under et nyt CVR-nummer. Det er dig som tilsagnshaver, som overdrager projektet eller virksomhedsaktiver, så at ejerskabet tilgår en anden virksomhed under et andet CVR-nummer. Det vil sige at det tidspunkt, hvor overdragelsen gennemføres hos dig, er hvor f.eks. den anden virksomhed overtager aktiver, såsom bygninger, marker eller dyr, eller hvor du sælger projektet. Det er Landbrugsstyrelsen, der efter din ansøgning godkender overdragelsen af dit tilsagn om tilskud. Du skal have godkendt din ansøgning om overdragelse af tilsagnet forud for, at virksomhedsaktiverne kommer under et nyt CVR-nummer, eller projektet, som du har tilsagn til, sælges. Hvis du ikke har fået en godkendelse, før du gennemfører overdragelsen, vil tilsagnet bortfalde, og tilskuddet skal tilbagebetales. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på at søge om samt få godkendt overdragelse af tilsagnet, hvis det skal afhændes til et andet CVR-nummer. Ved overdragelse sker der et skifte fra én tilsagnshaver til en anden. Den oprindelige tilsagnshaver, som vi kalder den overdragende tilsagnshaver, skal opfylde alle bekendtgørelsens krav til at være tilsagnshaver, helt indtil tidspunktet hvor overdragelsen gennemføres. På det tidspunkt er det den nye tilsagnshaver, som vi kalder den erhvervende tilsagnshaver, der skal opfylde alle krav til at være tilsagnshaver 8.2.1 Hvem kan du overdrage dit tilsagn til Du kan ansøge om at overdrage dit tilsagn til en anden bedrift identificeret ved et CVR-nummer, som selvstændigt kan opnå tilsagn om tilskud efter bekendtgørelsen. Den erhvervende tilsagnshaver skal ved overdragelsen, det vil sige samme dag overdragelsen gennemføres, opfylde betingelserne for at være tilsagnshaver samt kriterier og forpligtelser for tilskudsberettigelse efter bekendtgørelsen. Dette gælder bl.a. at have et aktivt CVR-nummer, et årligt arbejdskraftsbehov på mindst 830 timer, at som ejer eller forpagte at drive en primær jordbrugsbedriftsamt have opnået økologiautorisation eller ansøgt herom. Tilsagnshavere, som har fået overdraget et tilsagn i opretholdelsesperioden, og som ikke havde opnået autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden ansøgning om overdragelse, skal have opnået autorisation til økologisk jordbrugsproduktion senest ved udløb af opretholdelsesperioden. Du kan kontakte Landbrugsstyrelsens økologiadministration på [email protected] , for vejledning om, hvordan du skal ansøge om økologicertificering i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse . Den erhvervende tilsagnshaver skal sætte sig grundigt ind i, hvilke betingelser, kritierier og forpligtelser, der gælder for tilsagnet. Kravene fremgår af bekendtgørelsen. Det betyder bl.a., at den erhvervende tilsagnshaver har ansvaret for, at det, der er givet tilsagn til, er til stede i hele opretholdelsesperioden samt at beholde dokumentation for opfyldelse af kriterier og forpligtelser i hele opretholdelsesperioden. Den erhvervende tilsagnshaver skal tilbagebetale hele eller dele af tilskuddet, hvis dette ikke overholdes. Ved konkurs kan boets kurator ansøge om, at tilsagnet overdrages til en anden, som opfylder betingelserne. Læs nærmere om, hvad der sker, hvis du går konkurs i opretholdelsesperioden i afsnit 8.5 Hvis du går konkurs. 8.2.2 Ansøgning om og sagsbehandling af overdragelser Du kan ansøge om og få sagsbehandlet en ansøgning om overdragelse i enten et trin eller i to trin, afhængig af baggrunden for overdragelsen. Du kan ansøge om og få sagsbehandlet overdragelse efter to forskellige modeller. Hvilken model du skal anvende afhænger af baggrunden for overdragelsen. Et-trinsmodel Hvis tilsagnet skal overdrages til en anden, der forud for overdragelse af tilsagnet lever op til betingelserne for at være tilsagnshaver. To-trinsmodel Hvis tilsagnet skal overdrages til en anden, der forud for overdragelse af tilsagnet, ikke lever op til betingelserne for at være tilsagnshaver. Der er forskellige krav til dig som tilsagnshaver ved de to modeller. Du skal være opmærksom på afsnit 8.2.2.1 Et-trinsmodel , hvis du ønsker at overdrage dit tilsagn til en anden bedrift, der forud for at overdragelsen er gennemført lever op til betingelserne for at være tilsagnshaver. Du skal være opmærksom på afsnit 8.2.2.2 To-trinsmodel , hvis du ønsker at overdrage dit tilsagn til en anden bedrift, der ikke forud for at overdragelsen er gennemført lever op til betingelserne for at være tilsagnshaver. Uanset modellen skal du med din ansøgning om overdragelse indsende et udfyldt overdragelsesskema. Overdragelsesskemaet er obligatorisk at anvende og fremgår af bekendtgørelsen. Du kan hente skemaet på Tilskudsguiden til ordningen. 8.2.2.1 Et-trinsmodel Du skal følge denne vejledning, hvis du ønsker at overdrage dit tilsagn til en anden bedrift, der lever op til betingelserne for at være tilsagnshaver, inden overdragelsen har fundet sted. Dette er f.eks. i forbindelse med salg af dit projekt til en anden allerede eksisterende bedrift, der lever op til betingelserne om, at have et aktivt CVR-nummer, have et årligt arbejdskraftbehov på minimum 830 timer, at som ejer eller forpagter at drive en primær jordbrugsbedrift samt have opnået økologiautorisation eller have ansøgt herom. For at søge om overdragelse af tilsagn skal du indsende en ansøgning om overdragelse via mail til [email protected] eller via Digital Post med angivelse af ”Til [email protected] ” i emnefeltet. Du skal i forbindelse med ansøgning om overdragelse udfylde, underskrive og indsende et overdragelsesskema, som du kan finde på Tilskudsguiden for ordningen. Det er den overdragende tilsagnshaver, der skal ansøge om at overdrage sit tilsagn. Du skal ansøge om og have godkendt overdragelsen forud for, at selve overdragelsen finder sted. Du må dermed ikke påbegynde overdragelsen, før det er godkendt af Landbrugsstyrelsen. 8.2.2.2 To-trinsmodel Du skal følge denne vejledning, hvis du ønsker at overdrage dit tilsagn til en anden bedrift, der ikke lever op til betingelserne for at være tilsagnshaver, inden overdragelsen har fundet sted. Dette kan f.eks. være i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse eller et generationsskifte, hvor der oprettes et nyt CVR-nummer. Det kan også være ved salg af projektet til en bedrift som inden overdragelsestidspunktet ikke lever op til betingelserne om et aktivt CVR-nummer, et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer, at som ejer eller forpagter at drive en primær jordbrugsbedrift og at have opnået økologisk autorisation eller være omfattet af ansøgning herom. Ansøgningsprocessen er inddelt i to trin: Ét før du gennemfører overdragelsen, og ét efter du har gennemført overdragelsen. Trin 1 Overdragende tilsagnshaver ansøger om overdragelse ved at udfylde overdragelsesskemaet og sende det via mail til [email protected] eller via Digital Post med angivelse af ”Til [email protected] ” i emnefeltet. Overdragelsesskemaet kan findes på Tilskudsguiden, I overdragelsesskemaet skal angives den dato, hvor overdragelsen planlægges at blive gennemført. Hvis du, som overdragende tilsagnshaver, på tidspunktet for ansøgning om overdragelse i trin 1 ikke kender alle oplysninger om den erhvervende tilsagnshaver, er det ikke et krav at disse oplysninger udfyldes. Vi anbefaler, at ansøgning om overdragelse med udfyldt overdragelsesskema indsendes senest 60 kalenderdage før den dato, hvor du planlægger at gennemføre overdragelsen. Det giver Landbrugsstyrelsen tid til at sagsbehandle din sag forud for overdragelse af tilsagnet, og understøtter dermed at du kan foretage overdragelsen som planlagt. Når den overdragende tilsagnshaver ansøger om overdragelse i trin 1, kontrollerer vi, at betingelserne for at være tilsagnshaver er opfyldt for den overdragende tilsagnshaver, identificeret ved et CVR-nummer. Hvis betingelserne for tilsagnet er opfyldt, giver vi overdragende og erhvervende tilsagnshaver besked om, at overdragelsen kan gennemføres på den planlagte dato, som er angivet i overdragelsesskemaet. Dette er en betinget godkendelse af overdragelsen. Det betyder, at vi kun kan godkende overdragelsen endeligt, hvis erhververen af tilsagnet også lever op til betingelserne for at være tilsagnshaver, når overdragelsen er gennemført. Hvis planerne for overdragelsen ændres så den dato, der er angivet for overdragelsen ikke kan overholdes, skal du oplyse os om den nye dato for overdragelse ved at indsende overdragelsesskemaet på ny. Hvis du fortryder din ansøgning om overdragelse og ikke ønsker at overdrage alligevel, skal du give os besked om dette via mail til [email protected] eller via Digital Post med angivelse af ”Til [email protected] ” i emnefeltet. Trin 2 Senest 30 kalenderdage efter overdragelsen er gennemført, skal den erhvervende tilsagnshaver oplyse Landbrugsstyrelsen om, at denne opfylder betingelserne for at være tilsagnshaver. Dette skal ske ved på ny at indsendelse ansøgning om overdragelse af tilsagn med udfyldt overdragelsesskema. Her skal det sikres, at alle oplysninger i overdragelsesskemaet er udfyldt. De 30 kalenderdage regnes fra at overdragelsen er gennemført. Når erhvervende tilsagnshaver har indsendt et udfyldt overdragelsesskema i trin 2, kontrollerer vi, at betingelserne for at være tilsagnshaver er opfyldt for den erhvervende tilsagnshaver, identificeret ved CVR-nummer. Såfremt vores to kontroller viser, at kravene var opfyldt for først den overdragende og dernæst den erhvervende tilsagnshaver, kan Landbrugsstyrelsen endeligt godkende overdragelsen og meddele denne afgørelse til den overdragende tilsagnshaver og erhvervende tilsagnshaver. Bemærk ved skattefri virksomhedsomdannelse De skattemæssige regler fastsætter krav om, at skattefri virksomhedsomdannelse skal gennemføres senest seks måneder efter statusdagen for sidste årsregnskab, hvilket typisk er den 1. januar. Det vil sige at omstruktureringen senest skal være gennemførtden 30. juni. Du kan læse mere om dette på skat.dk. Det indgår ikke i Landbrugsstyrelsens udregning af datoer, hvornår den skattefri virksomhedsomdannelse har skattemæssig virkning. Det er udelukkende den dato for, hvornår virksomhedsaktiverne faktisk overgår fra ét CVR-nummer til et andet, som Landbrugsstyrelsen anvender. Eksempel: En bedrift har i 2023 fået tilsagn om tilskud. Indehaver af bedriften vil gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse den 30. juni 2023 med skattemæssig virkning den 1. januar 2023. Indehaver af bedriften bør senest sende overdragelsesskema via mail til [email protected] eller via Digital Post den 2. maj 2023, altså 60 kalenderdage før den dato, hvor overdragelsen planlægges at gennemføres. I overdragelsesskemaet skal indehaver af bedriften angive, at overdragelsen gennemføres den 30. juni 2023. Du kan kontakte Landbrugsstyrelsens økologiadministration på [email protected] , for vejledning om, hvordan du skal ansøge om økologicertificering i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse. 8.3 Evaluering, efter projektets afslutning I perioden, efter du har afsluttet projektet og fået udbetalt tilskud, kan vi bede om oplysninger om dit projekt. Du skal give de oplysninger, vi beder om, i indtil to år efter at projektet er afsluttet. Dine oplysninger er nødvendige for at kunne overvåge og evaluere Landdistriktsprogrammet, især med hensyn til specifikke mål, opnåede effekter og prioriteter. 8.4 Kontrol i opretholdelsesperioden På denne kontrol kigger vi på, om du har opretholdt investeringen i opretholdelsesperioden. Det vil sige, at teknologien fortsat er installeret i eller til brug på jordbrugsbedriften og er klar til brug. Dette betyder, at teknologierne skal kunne anvendes, og f.eks. tændes ved at der er sat strøm til, og fungerer efter hensigten. Teknologier, der ikke kræver montering, skal ligeledes være klar til brug, uden at det kræver yderligere forberedelse. Det er 1 procent af alle gennemførte projekter i Landdistriktsprogrammet, som vi kontrollerer i opretholdelsesperioden. Eksempel: Hvis vi kommer på 1 procent-kontrol Hvis du f.eks. har fået udbetalt tilskud inden for indsatsområde 2. Kvæg til teknologi 2.2 Selektionsudstyr i tilknytning til malkerobot og 2.7 Robotudmugning , tjekker vi, at du har opfyldt de betingelser for tilsagn, som fremgik af dit tilsagnsbrev, bl.a.: – At du har økologisk autorisation. – At du fortsat har dit staldanlæg med malkerobot og har installeret selektionsudstyr og robotudmugning, samt de obligatoriske elementer og specifikationer til teknologierne. – At du har økologisk kvæg i stalden. – At du fortsat har et årligt arbejdskraftbehov på minimum 830 timer. Det er vigtigt, at du opretholder dette i hele opretholdelsesperioden. Konstaterer vi, at en eller flere forpligtelser eller kriterier ikke er opfyldt, træffer vi, ud fra en konkret vurdering, afgørelse om helt eller delvist nedsættelse af tilskuddet eller tilbagebetaling af tilskud. Ved vurdering af sanktion og tilbagebetalingen af tilskuddet tages der hensyn til overtrædelsens alvor, omfang, varighed og gentagelse. Også eventuelle andre kriterier og forpligtelser, som gælder i opretholdelsesperioden, kontrolleres. Ved opretholdelseskontrol bliver en stikprøve af bilag gennemgået, hvilket bl.a. kan være fakturaer og dokumentation for at tilsagnshaver har købt investeringen. Til brug for kontrollen kan vi indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder i nødvendigt omfang i overensstemmelse med § 10 i Lov om Landdistriktsfonden. Du skal yde den nødvendige vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse. Du skal sikre, at kontrolmyndigheden har adgang til at besigtige projektet i forbindelse med kontrol. For at kunne gennemføre kontrollen har vi til enhver tid, mod behørig legitimation og uden retskendelse, adgang til offentlig og privat ejendom og lokaliteter, der ejes eller drives af tilsagnshaver. Dette gælder også adgang til regnskaber, forretningsbøger, fakturaer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, og anden relevant dokumentation. I forbindelse med kontrol skal du give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, og du skal vederlagsfrit yde den fornødne bistand til os ved kontrol, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form. Konstaterer vi, i forbindelse med en kontrol, at en eller flere forpligtelser ikke er opfyldt, træffer vi, ud fra en konkret vurdering, afgørelse om helt eller delvist tilbagebetaling af tilskud. Det fremgår af teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen, hvilke obligatoriske elementer teknologien skal bestå af. På en kontrol skal du kunne dokumentere, at din teknologi indeholder de fastsatte obligatoriske elementer. Ved vurdering af den sanktion, der skal anvendes i forbindelse med tilbagebetalingen af tilskuddet, tages der hensyn til overtrædelsens alvor, omfang, varighed og gentagelse (AOVG). Du kan læse mere om AOVG i afsnit 7.10 Nedsættelse af dit tilskud. Du kan læse mere om kontrol samt vores kodeks for det gode kontrolbesøg på vores hjemmeside lbst.dk/tvaergaaende/kontrol. 8.4.1 Hvis du ikke opbevarer dokumenter Du skal holde din ansøgning om udbetaling af tilskud og den tilhørende dokumentation vedrørende projektet, eksempelvis regnskabsbilag, tilgængelige i mindst 5,5 år fra datoen for slutudbetaling. Hvis vi ved en fysisk kontrol konstaterer, at du ikke har gjort det, kan vi kræve tilbagebetaling af tilskuddet. Det forpligter du dig til Du skal opretholde projektet i tre år, hvis du er SMV, regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskuddet. Det betyder, at du skal sørge for, at produktionsaktiviteten ikke ophører eller flyttes uden for Danmark samt, at projektet ikke udsættes for en væsentlig ændring, der berører dets art, mål eller gennemførelsesvilkår, i tre år, regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud. Det beror på en konkret vurdering, om projektet er blevet udsat for en væsentlig ændring, der berører dets art, mål eller gennemførelsesvilkår. Hvis du ikke er en SMV, er opretholdelsesperioden fem år regnet fra datoen for slutudbetaling. Det gælder desuden, at den produktive aktivitet ikke må flyttes uden for Unionen (EU) i de første 10 år efter datoen for slutudbetaling. Tilsagnet bortfalder og tilskuddet kræves tilbagebetalt, hvis denne forpligtigelse ikke overholdes. At produktionsaktiviteten ikke ophører vil bl.a. sige, at der er en igangværende aktivitet på den del af jordbrugsbedriften, som relaterer sig til projektet, herunder, at teknologien skal anvendes inden for det indsatsområde, tilsagnet er givet under. Det betyder, at den teknologi, du har fået tilskud til, fortsat skal være under anvendelse i opretholdelsesperioden. Hvis dele af projektet, der er udbetalt tilskud til, går i stykker efter projektperioden, men inden for opretholdelsesperioden, er du som udgangspunkt forpligtet til at erstatte den ødelagte genstand. I enkelte tilfælde, hvor der af en årsag ikke længere er brug for genstanden, vil vi normalt ikke forlange, at genstanden erstattes, men den skal stadig opbevares. Procentsatser for tilbagebetaling ved manglende opretholdelse, hvis ansøger er en SMV (små og mellemstore virksomheder): – Hvis projektet er opretholdt i 0 dage eller op til en måned, medfører det at hele tilskuddet kræves tilbagebetalt. – Hvis projektet er opretholdt i mere end én måned, men mindre end 18 måneder, medfører det, at 80 procent af tilskuddet kræves tilbagebetalt. – Hvis projektet er opretholdt i mere end 18 måneder, men mindre end 36 måneder, medfører det, at 40 procent af tilskuddet kræves tilbagebetalt. Procentsatser for tilbagebetaling ved manglende opretholdelse, hvis ansøger ikke er en SMV: – Hvis projektet er opretholdt i 0 dage eller i op til 18 måneder, medfører det, at hele tilskuddet kræves tilbagebetalt. – Hvis projektet er opretholdt i mere end 18 måneder, men mindre end 36 måneder, medfører det, at 80 procent af tilskuddet kræves tilbagebetalt. – Hvis projektet er opretholdt i mere end 36 måneder, men mindre end 60 måneder, medfører det, at 40 procent af tilskuddet kræves tilbagebetalt. I tilfælde af tilbagebetalingskrav, vil der blive pålagt renter i overensstemmelse med renteloven. I tilfælde af grove misligholdelser kan straf komme på tale, jf. lov om landdistriktsfonden § 12. 8.5 Hvis du går konkurs Hvis produktionsaktiviteten ophører i opretholdelsesfasen som følge af konkurs, kræver vi som udgangspunkt ikke tilbagebetaling under forudsætning af at konkursen er eneste årsag til at projektet ikke kan opretholdes. Hvis der er forhold omkring konkursen, der indikerer, at den er indtrådt som følge af uforsvarlig ledelse af selskabet, vil vi efter en konkret vurdering kunne kræve tilskuddet tilbagebetalt. Er konkursen indtrådt i projektperioden, men konkursboet på trods af dette har valgt at gennemføre projektet, skal alle kriterier og forpligtigelser fortsat opfyldes, og projektet skal opretholdes efter slutudbetaling i 3 (eller 5) år, se afsnit 6.3 Hvis du går konkurs; kapitel 6. I projektperioden . Kurator kan ansøge om, at tilsagnet overdrages til en anden, som opfylder tilsagnsbetingelserne, se nærmere i afsnit 6.1 Tilsagnet skal overdrages, hvis det skal afhændes til en anden bedrift (CVR-nummer) . Hvis tilsagnet ikke ønskes overdraget, eller overdragelsen ikke bliver godkendt, er det konkursboet selv, der skal sørge for, at projektet opretholdes. I modsat fald vil tilskuddet blive krævet tilbagebetalt. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte Landbrugsstyrelsens kundecenter på telefon 33 95 80 00. 9. Yderligere oplysninger 9.1 Lovgrundlaget 9.1.1 Danske regler – Bekendtgørelse nr. 357 af 30. marts 2023 om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter. – Bekendtgørelse nr. 298 af 20. marts 2024 om ændring af bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter. – Bekendtgørelse af lov om landdistriktsfonden, nr. 114 af 6. februar 2020. 9.1.2 EU-regler – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelses af Rådets forordning (EF) nr.1698/2005. – Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). – Rådets forordning nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for den Europæiske Fond for Regional udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regional udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006. – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets Forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008. – Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings – og kontrolsystem, sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse. – Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse. 9.2 Straffebestemmelser og svig 9.2.1 Straffebestemmelser Hvis reglerne i bekendtgørelsen ikke overholdes, kan du efter § 12, stk. 1 i Lov om Landdistriktsfonden straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) straffeansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. 9.3 Force majeure Landbrugsstyrelsen kan anerkende tilfælde af force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder, der forhindrer tilsagnshaver i at gennemføre projektet, og dermed ikke medfører bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud. Force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder kan navnlig anerkendes i følgende tilfælde: – Tilsagnshaverens død. – Tilsagnshaverens uarbejdsdygtighed i længere tid. – En alvorlig naturkatastrofe, der i væsentlig grad berører bedriften. – Ødelæggelse af stalde på bedriften ved ulykke. – En epizooti eller en plantesygdom, der rammer hhv. hele tilsagnshaverens besætning eller en del af denne eller alle tilsagnshaverens afgrøder eller en del af disse. – Ekspropriation af hele eller en væsentlig del af bedriften, hvis ekspropriationen ikke kunne forudses på dagen for indgivelse af ansøgningen. Vi kan i ganske særlige tilfælde godkende andre omstændigheder end de ovennævnte som force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder. Hvis tilsagnshaver eller dennes dødsbo ønsker at påberåbe sig force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder, skal dette meddeles Landbrugsstyrelsen skriftligt senest 15 arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor tilsagnshaver eller dennes dødsbo er i stand til at gøre det. Meddelelsen skal være vedlagt fyldestgørende dokumentationsmateriale. Vi kan i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet bede om yderligere information. Hvis vi ikke modtager det materiale, vi beder om, vil vi træffe afgørelse om, hvorvidt vi kan anerkende af force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder på det foreliggende grundlag. Det er en betingelse for anerkendelse af force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder i konkrete tilfælde, at de indtrufne begivenheder forhindrer tilsagnshaver i at opfylde sine forpligtelser, og at tilsagnshaver ikke, ved en forholdsmæssig indsats, kunne have sikret sig herimod. 9.4 Kontakt til Landbrugsstyrelsen 9.4.1 Sådan kommunikerer du med os Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål på tlf. 33 95 80 00 eller [email protected] Alle ansøgninger om tilskud og udbetalinger under ordningen Økologisk investeringsstøtte 2022 skal ske via Landbrugsstyrelsens Tast selv. Desuden skal svar på partshøringer ske via Tast selv. Link til Tast selv finder du i tilskudsguiden på vores hjemmeside lbst.dk/tilskudsguide under ordningen Økologisk investeringsstøtte 2022. Der er særskilte regler for hvad du skal gøre, hvis du vil overdrage dit projekt. Læs mere om overdragelse i projektperioden i afsnit 6.1 og om overdragelse i opretholdelsesperioden i afsnit 8.2. Du skal være opmærksom på, at Tast selv kan være lukket på nogle tidspunkter, f.eks. hver nat mellem kl. 00 og 02, men også på andre tidspunkter. På lbst.dk/tilskud-selvbetjening/kom-i-gang-med-selvbetjening/driftsstatus/ kan du finde mere information om lukninger af Tast selv. Desuden kan du der se den aktuelle driftsstatus for projekttilskudsordninger. Fra tid til anden opstår der fejl og uhensigtsmæssigheder i vores selvbetjeningsløsning. Du kan sende en fejlmelding via vores hjemmeside lbst.dk/tilskud-selvbetjening/kom-i-gang-med-selvbetjening/driftsstatus/. 9.4.2 Hvis du vil klage Du kan klage over Landbrugsstyrelsens afgørelser under Økologisk investeringsstøtte 2022, hvis du ikke får fuldt ud medhold. Din klage skal være modtaget senest 4 uger fra den dato, hvor du har modtaget den afgørelse, du klager over. Din klage skal være skriftlig og angive, på hvilke punkter du mener, at den påklagede afgørelse er urigtig samt en begrundelse for det. Med mindre, vi finder grundlag for at genoptage sagen og træffe ny afgørelse, sender vi klagen sammen med vores kommentarer videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse i sagen. Afgørelser truffet af Miljø- og Fødevareklagenævnet kan ikke indbringes for anden offentlig myndighed. Du skal sende klagen via klageportalen, som du kan tilgå via borger.dk, virk.dk eller via kpo.naevneneshus.dk Hvis du ønsker, at din konsulent eller en anden person skal klage på jeres vegne, er der også mulighed for det. Du kan ansøge Miljø- og Fødevareklagenævnet om fritagelse fra at bruge klageportalen. Du kan læse nærmere om betingelserne for at blive fritaget på klagenævnets hjemmeside. Gå til klagenævnets hjemmeside www.naevneneshus.dk Hvis du har spørgsmål til, hvordan du skal anvende klageportalen, kan du læse mere i vejledningen til klageportalen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside eller henvende dig til Miljø- og Fødevareklagenævnet på [email protected] . Du kan finde vejledning til klageportalen på www.naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/vejledning /. 9.4.3 Hvordan bruger vi dine personoplysninger, og hvilket retsgrundlag har vi for behandlingen af dine personoplysninger? Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål: – Sagsbehandling, herunder din ansøgning om tilskud samt anmodning om udbetaling af tilskud. Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af: – Databeskyttelsesforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016, herunder navnlig artikel 6, stk. 1, litra c og e og artikel 10, – Lov om Landdistriktsfonden nr. 114 af 6. februar 2020 samt de i henhold til loven udstedte bekendtgørelser, – Europa- Parlamentets og Rådets forordning 1303/2013 af 17. december 2013om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav og Fiskerifond m.v. – Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), – Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik med tilhørende supplerende gennemførelsesforordninger – Bekendtgørelse om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser nr. 1273 af 27. november 2017, – Bekendtgørelse af forvaltningsloven nr. 433 af 22. april 2014 §§ 28 - 32 – Miljøoplysningsloven – Offentlighedsloven: Bekendtgørelse af lov om offentlighed i forvaltningen nr. 145 af 24. februar 2020 De oplysninger, som du har afgivet, da du udfyldte din ansøgning og evt. Fællesskemaet, vil blive brugt til at behandle din sag hos Landbrugsstyrelsen. Det drejer sig derfor primært om almindelige personoplysninger som kan inddeles i følgende kategorier: – Navn – CVR-nummer – Adresse – Regnskabsbilag – Andre personoplysninger, som du selv har indsendt Afhængig af den konkrete sag, kan det til brug for behandlingen af sagen være nødvendigt at indsamle eller videregive oplysninger til en evt. tredjepart. Landbrugsstyrelsen er tillige pålagt at udføre administrativ kontrol af de indkomne ansøgninger, betalingsanmodninger m.v., herunder at sikre at de forpligtelser, der er pålagt en ansøger i henhold til reglerne bliver overholdt, og at der ikke sker misbrug af EU- og nationale midler. Til brug for behandlingen af din sag samt udøvelsen af den administrative kontrol kan Landbrugsstyrelsen, såfremt det er relevant, videregive og/eller indsamle dine personoplysninger blandt følgende tredjeparter: – CVR- og/eller CHR-registret, – Offentlige myndigheder herunder ministerier, styrelser og kommuner, – EU-Kommissionen, – Revisionsmyndigheder, – Relevante private aktører, som du har et kontraktmæssigt eller andet juridisk forhold til, herunder leverandører, finansieringsselskaber eller fonde. Landbrugsstyrelsen kan offentliggøre oplysninger om udbetalt EU og nationalt tilskud herunder navn eller evt. firmanavn og adresse, tilskudsordning samt det udbetalte tilskudsbeløb. Dette følger af artikel 111 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1306/2013 af 17. december 2013. For at bidrage til en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling, vil der i nogle sager forekomme automatiserede afgørelser. Det vil sige, at din ansøgning behandles automatisk i vores IT-system, uden at vores sagsbehandlere ser hele din ansøgning. IT-systemet vil på baggrund af de faktuelle oplysninger foretage en matematisk/statistisk beregning af, om betingelserne for tilskud er opfyldte. Der vil kun blive anvendt automatiserede afgørelser i sager, hvor der bliver givet fuldt medhold, eller hvor IT-systemet er i stand til at foretage en strømlinet matematisk beregning af prioriteringskriterierne. Sager, som IT-systemet ikke kan håndtere, vil blive udtaget til manuel sagsbehandling. Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig: - Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger. - Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. - Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. - I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. - Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. - Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk . Landbrugsstyrelsen opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt. Dog kan vi oplyse dig om, at vi vil lægge vægt på følgende kriterier, når vi skal fastlægge, hvor længe det er nødvendigt at opbevare dine oplysninger: – EU-regler, der opstiller krav om en minimumsopbevaringstid, f.eks. 10 år i henhold til art. 69, stk. 1, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 – EU-forældelsesregler – Nationale forældelsesregler Landbrugsstyrelsen er dataansvarlig, og du kan kontakte Landbrugsstyrelsen, hvis du har brug for yderligere oplysninger om databehandlingen af dine personoplysninger. Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder: E-mail: [email protected] eller på telefon: 33 95 80 00. 10. Ordliste Bekendtgørelsen kendtgørelse nr. 357 af 30. marts 2023 om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter ligger på Retsinformation. Vær opmærksom på at der også er udstedt bekendtgørelse nr. 298 af 20. marts 2024 om ændring af bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter vedrørende overdragelse og obligatorisk digital kommunikation. Betingelserne for tilskud Kriterierne for tilskudsberettigelse udgør betingelserne for tilskud. Du kan læse om kriterierne i afsnit 4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser . Indsatsområde Der er i alt seks indsatsområder. 1. Svin, 2. Kvæg, 3. Frugt, bær og grønt, 4. Planteavl, 5. Æg og fjerkræ og 6. Får og geder. I bekendtgørelsens bilag 4 er der en oversigt over de afgrødekoder og husdyrkategorier, registeret i CHR, som Landbrugsstyrelsen har kædet sammen med det enkelte indsatsområde. Obligatoriske elementer Projektet skal gennemføres med en række obligatoriske elementer, og specifikationer, som skal sikre at teknologien lever op til formålet med ordningen om at bidrage til produktivitetsforbedring i forskellige økologiske produktionsgrene. Det kontrolleres på afsyningen af projektet, om alle obligatoriske elementer er til stede i projektet. De obligatoriske elementer for teknologien, og eventuelle valgfrie elementer, samt specifikationer er fastsat i bilag 1 til bekendtgørelsen. Omkostningseffektivitet Beregning af hvor meget effekt pr. tilskudsgrundlag den ansøgte teknologi giver. Hvert projekt får en beregnet omkostningseffektivitet. I beregningen af det ansøgte projekts omkostningseffektivitet indgår summen af standardeffekt samt standardomkostningerne for teknologierne (det ansøgte beløb). Se også bekendtgørelsens bilag 3. Opretholdelsesperiode Den periode efter slutudbetaling, hvor projektet skal opretholdes. Opretholdelsesperioden kan være 3 eller 5 år, se kapitel 8. Under opretholdelse af projektet . Primær jordbrugsbedrift Bedrift, der producerer primære jordbrugsprodukter, der fremgår af bilag I til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling. Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til det første salg, er omfattet af definitionen. Bedriften omfatter de aktiver, der er tilknyttet til det CVR-nummer ansøger søger i. Det er den bedrift, der er registreret under det CVR-nummer, som har søgt om og/eller fået tilsagn om tilskud inden for et af de seks indsatsområder. Primære jordbrugsprodukter Produkter omfattet af bilag I til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Prioriteringsscore Ved prioriteringen af ansøgninger anvendes projekternes omkostningseffektivitet, som er projektets prioriteringsscore. Projekter med den højeste prioriteringsscore på baggrund af omkostningseffektivitet får første prioritet. Programområdet Det geografiske område ordningen omfatter, dvs. Danmark. Projekt Det, der er ansøgt om under et indsatsområde, udgør ét projekt. Et projekt kan kun placeres i ét indsatsområde. Projektperiode Projektperioden begynder den dag, du har sendt ansøgning om tilsagn om tilskud til Landbrugsstyrelsen. Den varer i 2 år, men slutter den dag du indsender din anmodning om udbetaling. Projektperiodens start- og slutdato fastsættes i tilsagnet. Se kapitel 5. Hvis du får tilsagn og kapitel 6. I projektperioden. SMV Mikrovirksomheder, små eller mellemstore virksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, (EU-Tidende 2003, nr. L 124 af 20. maj 2003, s. 36). Specifikationer Specifikationer er rammer, der gælder for anvendelse af og eventuelle krav til hver teknologi for at sikre, at teknologien lever op til formålet med ordningen om at bidrage til produktivitetsforbedring i de forskellige produktionsgrene. Hvis disse specifikationer ikke overholdes, kan det betyde, at din investering ikke er tilskudsberettiget, og du derfor ikke kan få tilskud udbetalt. Læs mere om specifikationer i 3.6.2 Specifikationer. Specifikationerne til hver enkelt teknologi fremgår af teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen. Standardeffekt En økonomisk effekt pr. enhed som er fastsat for hver enkelt teknologi. Standardeffekterne i bilag 1 til bekendtgørelsen er beregnet ved en kombination af hver enkelt teknologis levetid og produktivitetsforbedring samt teknologiens standardomkostning. Standardeffekten indgår i beregningen af omkostningseffektiviteten sammen med teknologiens standardomkostning. Standardomkostning En standardomkostning er en fast, foruddefineret enhedspris, på en konkret investering. Se afsnit 3.8 Generelt om standardomkostninger. Tilsagnshaver En tilsagnshaver er den fysiske og/eller juridiske person, der søger om tilsagn om tilskud, modtager tilsagnet, er ansvarlig for, at projektet gennemføres, afholder udgifterne i projektet, søger om udbetaling af tilskud, modtager tilskuddet og opretholder investeringen. Valgfrie elementer (optioner) En option er et valgfrit element, som kan indgå som en del af en teknologi. Du kan se, hvilke teknologier, der har valgfrie elementer i bilag 1 til bekendtgørelsen. Læs mere i afsnit 3.7.1 Valgfrie elementer (optioner). Væksthusproduktion Produktioner som udelukkende foregår i væksthuse og dyrkningstuneller, som ikke har arealer i fællesskemaet. Væksthuset eller dyrkningstunellen skal anvendes til produktion af primære jordbrugsprodukter. Landbrugsstyrelsen, den 11. juni 2024 Officielle noter 1 Reglerne om nedsættelse efter kriterierne alvor, omfang, varighed og gentagelse fremgår af artikel 35 i Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse. 2 Reglerne om skiltningsforpligtelser under Landdistriktsprogrammet fremgår af kommissionens gennemførelsesforordning 808/2014 af 27. juli 2014, artikel 13 og bilag III som ændret ved kommissionens gennemførelsesforordning 2016/669 af 28. april 2016. 3 Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, (EU-tidende 2003, nr. L 124 af 20. maj 2003, s. 36)

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9462

retsinformation

371b383f0849ab6877cafc80dfb83de32a610d845a44c002fe325ccd1e2ac454

2024-06-28

2024-06-11

2025-01-02

26f9a47e-b52d-4f87-baa0-a0cc900385f8

DK

dan

regulation

valid

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte m.v. (tilsynsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte m.v. (tilsynsbekendtgørelsen) I medfør af § 85, § 98, § 102, § 105, stk. 2, og § 111, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023, fastsættes: Bekendtgørelsens område § 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse ved gennemførelse af 1) tilsyn og særvilkår, der er fastsat ved betinget dom, prøveløsladelse, prøveudskrivning fra forvaring, benådning i de tilfælde, der er omfattet af straffelovens § 43, strafafbrydelse eller i øvrigt i medfør af bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven, jf. dog stk. 2, og 2) vilkår om samfundstjeneste, der er fastsat efter straffelovens § 40 a eller § 63. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse ved gennemførelse af tilsyn og særvilkår fastsat ved 1) udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2, nr. 3, 2) udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens § 50 a, og 3) udståelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a. Første møde § 2. En indsat, der løslades på prøve med vilkår om tilsyn, skal møde hos eller modtage besøg af kriminalforsorgsområdet senest en uge efter løsladelsen. Stk. 2. Øvrige personer, der har vilkår om tilsyn, skal møde hos eller modtage besøg af kriminalforsorgsområdet senest 14 dage efter, at kriminalforsorgsområdet har modtaget afgørelsen om fastsættelse af vilkår om tilsyn med henblik på gennemførelse af vilkåret. Stk. 3. Kriminalforsorgsområdet skal under mødet vejlede klienten om de rettigheder og pligter, som tilsynet og eventuelle særvilkår indebærer, herunder om virkninger af vilkårsovertrædelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 82, stk. 1, og § 95, stk. 1. § 3. Ubetingede særvilkår om behandling, ophold i bestemt institution m.v. skal iværksættes umiddelbart efter det første møde, medmindre de allerede er iværksat, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling ved betinget dom for spirituskørsel skal iværksættes snarest muligt og senest 14 dage efter, at kriminalforsorgsområdet har modtaget dommen fra politiet med henblik på gennemførelse af vilkåret. Kriminalforsorgsområdet skal godkende behandlingen som struktureret og kontrollerbar. Kontakthyppighed § 4. I tilsynsperiodens første 2 måneder (den indledende fase) afdækkes klientens risiko- og behovsniveau, herunder behovet for støtte og kontrol. Medmindre helt særlige omstændigheder taler derfor, skal der i denne fase være kontakt med klienten mindst hver anden uge, jf. dog stk. 3. Stk. 2. I den resterende del af tilsynsperioden fastsættes kontakthyppigheden ud fra klientens risiko- og behovsniveau, herunder behovet for støtte og kontrol. Stk. 3. Har politiet i forbindelse med underretningen af kriminalforsorgen om, at en dømt skal udstå fængselsstraf m.v., oplyst, at den pågældende har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv., eller er det på anden vis oplyst, at den pågældende har en sådan tilknytning, skal der være skærpet kontrol og tilsyn med den pågældende, således at der i tilsynsperiodens første 6 måneder er kontakt med klienten mindst hver uge, medmindre helt særlige omstændigheder taler derimod. Kriminalforsorgsområdet vurderer inden udløbet af tilsynsperiodens første 6 måneder, om kontakthyppigheden i den resterende del af tilsynsperioden skal opretholdes eller ændres. Stk. 4. Tilsynssamtaler efter stk. 3 kan efter en konkret vurdering suppleres med korte telefoniske samtaler med klienten. § 5. Flytter klienten, således at den nye bopæl hører til et andet kriminalforsorgsområde, skal det nye kriminalforsorgsområde have kontakt med klienten senest 14 dage efter, at denne myndighed er blevet bekendt med flytningen. Handleplan § 6. Kriminalforsorgsområdet skal tage initiativ til, at den plan, der skal udarbejdes, jf. straffuldbyrdelseslovens § 82, stk. 2, og § 95, stk. 2, koordineres med kommunerne i overensstemmelse med handleplanscirkulærets §§ 10-13. Stk. 2. Planen skal mindst hver 3. måned sammenholdes med klientens forhold i tilsynsperioden og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold. Stk. 3. Umiddelbart før tilsynsperioden udløber, skal kriminalforsorgsområdet sammen med klienten vurdere planens forløb. Udlandsrejser § 7. En klient kan rejse til udlandet i op til en uge, hvis de fastsatte særvilkår ikke overtrædes derved, jf. dog stk. 2. En udlandsrejse af længere varighed, der ikke er godkendt af kriminalforsorgsområdet, betragtes som en vilkårsovertrædelse. Stk. 2. En klient, der er i et afsoningsforløb, kan kun rejse til udlandet med tilladelse fra kriminalforsorgen. En udlandsrejse, der foretages uden tilladelse, betragtes som en vilkårsovertrædelse. Samfundstjeneste § 8. Er vilkår om samfundstjeneste fastsat ved en betinget dom, skal der ske afkortning i det idømte antal timers samfundstjeneste efter straffelovens § 86, stk. 3, hvis klienten i anledning af sagen har været anholdt, varetægtsfængslet eller indlagt til mentalundersøgelse. Opgørelsen sker efter reglerne i stk. 2-6. Stk. 2. Opgørelsen af antallet af afkortningsdage skal ske på grundlag af oplysningerne i dommen om varigheden af frihedsberøvelser, indlæggelser og isolation, der medfører afkortning efter straffelovens § 86, stk. 1, 3. pkt. Stk. 3. Antallet af afkortningsdage tælles fra og med den dag, anholdelsen, fængslingen eller indlæggelsen er sket, til og med den dag, hvor denne er bragt til ophør. Fortsætter frihedsberøvelsen eller indlæggelsen senere samme dag, som den blev bragt til ophør, anses dette som en sammenhængende periode. Stk. 4. Har klienten været isoleret efter rettens bestemmelse, skal der til det opgjorte antal afkortningsdage i henhold til stk. 3, lægges yderligere én dag for den første isolationsdag, samt yderligere en dag for hver efterfølgende 3-dages periode, anbringelsen i isolation har varet. Stk. 5. Det samlede antal dage, opgjort efter stk. 3 og 4, er de afkortningsdage, som skal medtages i beregningen efter stk. 6. Stk. 6. Afkortning skal ske med samme brøkdel i det idømte antal timers samfundstjeneste, som den brøkdel antallet af afkortningsdage efter stk. 5 udgør af den idømte betingede fængselsstraf. Beregningen oprundes til det nærmeste antal hele dage. Er den betingede fængselsstraf fastsat i måneder omregnes en måned til 30 dage. Stk. 7. Klienten skal senest ved den første samtale med kriminalforsorgen om fuldbyrdelse af samfundstjenesten gøres bekendt med, hvor mange timers samfundstjeneste der efter afkortningen skal udføres. Stk. 8. Der skal gøres notat om den dato, hvor klienten er gjort bekendt med beregningen, og om muligheden for at indbringe spørgsmålet om beregningen for Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 15. § 9. Er vilkår om samfundstjeneste fastsat ved en betinget dom, kan kriminalforsorgsområdet træffe bestemmelse om, at klienten som en del af samfundstjenesten skal deltage i et behandlings- eller uddannelsesprogram, jf. straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 4. Mindst to tredjedele af det fastsatte antal timer skal dog gennemføres som ulønnet arbejde, jf. straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 2. § 10. Kriminalforsorgsområdet indgår aftale med et arbejdssted om afvikling af samfundstjeneste. Kriminalforsorgsområdet indgår endvidere aftale med arbejdsstedet og klienten om afviklingstider for samfundstjenesten. Stk. 2. Er der truffet afgørelse om at løslade en indsat på prøve med vilkår om samfundstjeneste, skal aftalerne nævnt i stk. 1 være indgået, inden løsladelsen finder sted. Hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, kan aftalerne dog indgås indtil 10 dage efter løsladelsen. Stk. 3. Er en klient idømt betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, skal aftalerne være indgået snarest og senest 20 dage efter, at kriminalforsorgsområdet har modtaget dommen fra politiet med henblik på gennemførelse af vilkåret. Stk. 4. Ønsker klienten at ændre en aftale om afviklingstider, kan der kun gives tilladelse hertil, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. § 11. Er der truffet afgørelse om, at klienten som en del af samfundstjenesten skal deltage i et behandlings- eller uddannelsesprogram, jf. § 9, indgår kriminalforsorgsområdet aftale med klienten og behandlings- eller uddannelsesstedet om afvikling af denne del af samfundstjenesten. § 12. Samfundstjeneste, der er fastsat som vilkår for en betinget dom, skal afvikles løbende over den udmålte længstetid og må tidligst være afviklet, når der er forløbet to tredjedele af afviklingsperioden, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 3. Er samfundstjenesten fastsat som vilkår for prøveløsladelse, skal samfundstjenesten på tilsvarende vis afvikles løbende over den fastsatte afviklingsperiode og må tidligst være afviklet, når der er forløbet to tredjedele af afviklingsperioden, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Stk. 2. Skal klienten udføre samfundstjeneste i 60 timer eller derover, må klienten ikke udføre mere end 24 timer på en enkelt uge, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. Stk. 3. Skal klienten udføre samfundstjeneste i under 60 timer, må klienten ikke udføre mere end 12 timer på en uge, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. Frivilligt tilsyn § 13. Kriminalforsorgsområdet kan føre frivilligt tilsyn med en sigtet i en straffesag og med en dømt. Stk. 2. Frivilligt tilsyn forudsætter, at klienten har behov for bistand og vejledning. Stk. 3. Kriminalforsorgsområdet og klienten indgår en skriftlig aftale om tilsynet. Klienten kan på ethvert tidspunkt frigøre sig fra tilsynet. Kompetence § 14. Tilsyn føres af det kriminalforsorgsområde, i hvis område klienten har bopæl eller opholder sig, medmindre andet er aftalt. Administrativ klageadgang § 15. Afgørelser truffet af kriminalforsorgsområdet om afkortning i det idømte antal timers samfundstjeneste efter § 8, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen, medmindre klagen er begrundet i uenighed om straffedommens fortolkning, jf. retsplejelovens § 998. Stk. 2. Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den dømte. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist. Stk. 3. En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet træffer bestemmelse herom. Ikrafttræden § 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1020 af 28. juni 2022 om kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte m.v. (tilsynsbekendtgørelsen) ophæves. Justitsministeriet, den 27. juni 2024 Peter Hummelgaard / Ina Eliasen

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/852

retsinformation

7c79fda0402c81ac41b2dbcd4622b8c9ebe1ec18fddd5ae895d0f356840c5218

2024-06-28

2024-06-27

2025-01-02

c5be1b5b-758b-4365-94eb-82f6ccc9c52f

DK

dan

regulation

valid

Bekendtgørelse om tilskud til skolemælk i skoleåret 2024-2025

Bekendtgørelse om tilskud til skolemælk i skoleåret 2024-20251) I medfør af § 2, stk. 2 og 4, § 13 og § 19, stk. 1 og 2, i lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v. § 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for tilskud til skolemælk, der leveres og uddeles til børn i uddannelsesinstitutioner, som forvaltes eller er godkendt af den kompetente myndighed, jf. artikel 22, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2013/1308, med det formål at fremme sunde kostvaner hos børn og styrke deres adgang til mælkeprodukter. § 2. Der kan ydes tilskud til levering eller uddeling af skolemælk, der fremgår af bilag 1, til børn i uddannelsesinstitutioner på åbningsdage eller undervisningsdage i skoleåret 2024-2025. § 3. Tilskud kan ydes til følgende: 1) Uddannelsesinstitutioner. 2) Undervisningsmyndigheder, hvis mælkeprodukter uddeles til børn, som hører under deres ansvarsområde. 3) Leverandører og distributører af mælkeprodukter. 4) Organisationer, der handler på vegne af en eller flere uddannelsesinstitutioner, der specifikt er oprettet med det formål at forvalte og udbyde levering eller uddeling af mælkeprodukter til børn i uddannelsesinstitutioner. 5) Kommuner. Stk. 2. Der ydes ikke tilskud til levering eller uddeling af skolemælk i fritidsordninger. § 4. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2013/1308: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 med senere ændringer. 2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2017/39: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 af 3. november 2016 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår EU-støtte til uddeling af frugt og grøntsager, bananer og mælk i undervisningsinstitutioner med senere ændringer. 3) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2017/40: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/40 af 3. november 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår EU-støtte til uddeling af frugt og grøntsager, bananer og mælk i uddannelsesinstitutioner og om ændring af forordning (EU) nr. 907/2014 med senere. 4) Læringsaktiviteter: Pædagogiske ledsageforanstaltninger, jf. artikel 3, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2017/40 og artikel 23, stk. 10, i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013. 5) Normale skolemåltider: Uddelte måltider til børn i uddannelsesinstitutioner, som helt eller delvist finansieres nationalt. 6) Uddannelsesinstitutioner: Dagplejer, vuggestuer, børnehaver, førskoleinstitutioner og uddannelsesinstitutioner på primær- og sekundærtrinnet. 7) Skoleår: Perioden fra den 1. august til den 31. juli det følgende år. 8) Ordning: Tiltag, der indebærer, at skolemælk uddeles til børn i uddannelsesinstitutioner på åbningsdage eller undervisningsdage i skoleåret 2024-2025 i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. 9) Åbningsdag: Dag, hvor dagplejer, vuggestuer, børnehaver og førskoleinstitutioner er åbne for pasning af børn. 10) Undervisningsdag: Dag, hvor der foretages aktiv, skemalagt undervisning, og hvor der er mødepligt for børnene. Kapitel 2 Godkendelse af ansøger § 5. Ansøger skal godkendes som ansøger på ordningen af Landbrugsstyrelsen for at kunne søge om tilskud til levering eller uddeling af skolemælk i skoleåret 2024-2025, jf. artikel 6, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2017/40. Stk. 2. Juridiske personer, som nævnt i § 3, stk. 1, kan godkendes som ansøgere på ordningen. Stk. 3. Tidligere godkendelser som ansøger på ordningen skal fornys for skoleåret 2024-2025 og frem. § 6. Ansøgning om godkendelse som ansøger på ordningen indgives til Landbrugsstyrelsen ved brug af det ansøgningsskema, som er tilgængelig for ordningen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Godkendelse af ansøger er betinget af, at ansøger afgiver en underskrevet erklæring om overholdelse af ordningens regler ved brug af den blanket, som er tilgængelig for ordningen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. § 7. Ansøgning om godkendelse som ansøger på ordningen kan indgives fra den 5. juli 2024 til og med den 1. maj 2025. Kapitel 3 Skiltning, leveringslister m.v. Skiltning § 8. Ansøger skal sikre, at der skiltes om deltagelse i EU-skoleordningen på forsiden af uddannelsesinstitutionens hjemmeside. Skiltning skal ske ved, at et link med ankertekst ”EU-skoleordningen” fremgår af hjemmesidens forside. Linket skal føre videre til en side, som er offentlig tilgængelig, hvor et internetbanner fremgår med følgende oplysninger: 1) EU-flaget. 2) Betegnelsen ”skoleordning”. 3) Unionens økonomiske støtte, medmindre det er udelukket på grund af størrelsen på internetbanneret. Stk. 2. Skiltning, jf. stk. 1, skal ske under hele uddelingsperioden, jf. § 14, stk. 2, nr. 3, og frem til, at udbetaling af tilskud har fundet sted. Leveringslister § 9. Leverandøren eller distributøren af skolemælk skal udarbejde en leveringsliste, som underskrives af uddannelsesinstitutionen eller grossisten, jf. dog § 12. § 10. Leveringslister, der underskrives af uddannelsesinstitutioner, skal indeholde følgende: 1) Ansøgers navn, adresse og CVR-nummer. 2) Udsteders navn, adresse og CVR-nummer. 3) Uddannelsesinstitutionens navn, adresse og eventuelt CVR-nummer og p-nummer. 4) Leveringsdato eller leveringsperiode. 5) Art, antal og størrelse af de specifikke leverede produkter. 6) Uddannelsesinstitutionens underskrift på, at oplysningerne er korrekte. § 11. Leveringslister, der underskrives af grossister, skal indeholde følgende: 1) Grossistens navn, adresse og CVR-nummer. 2) Uddannelsesinstitutionens navn, adresse og eventuelt CVR-nummer og p-nummer. 3) Leveringsdato eller leveringsperiode. 4) Art, antal og størrelse af de specifikke leverede produkter. 5) Grossistens underskrift på, at oplysningerne er korrekte. § 12. Kvitteringer og bonner kan tjene som dokumentation, jf. § 9, forudsat at kvitteringen eller bonnen indeholder dato, art, antal og størrelse på de specifikke leverede produkter. Stk. 2. Hvis kvitteringen eller bonnen ikke angiver art, antal og størrelse på de specifikke leverede produkter, skal art, antal og størrelse på de specifikke leverede produkter attesteres med underskrift. Stk. 3. Hvis ansøger er en uddannelsesinstitution, underskrives kvitteringen eller bonnen af ansøger. Stk. 4. Hvis ansøger er en af de i § 3, stk. 1, nr. 2-5, nævnte juridiske personer, skal ansøger sikre, at den deltagende uddannelsesinstitution under ansøger underskriver kvitteringen eller bonnen ved modtagelse af de enkelte leverancer. Stk. 5. Kvitteringer og bonner skal suppleres af et kontoudtog som dokumentation for betaling. Kontoudtog skal indgives inden for fristen i § 21, stk. 2. Uddeling i forbindelse med normale skolemåltider § 13. Hvis skolemælken uddeles i forbindelse med uddelingen af normale skolemåltider, skal uddelingen ske i overensstemmelse med følgende: 1) Produkterne må ikke anvendes til tilberedning af de normale skolemåltider. 2) Produkterne må ikke anvendes til at erstatte produkter, der er en del af de normale skolemåltider, i form af finansielle bidrag fra offentlige eller private enheder, jf. dog stk. 2. 3) Produkterne skal til enhver tid være let genkendelige som værende led i ordningen, gennem passende kommunikations- og oplysningsforanstaltninger. Stk. 2. Hvis de normale skolemåltider uddeles gratis, finder stk. 1, nr. 2, ikke anvendelse. Kvitteringsskema § 14. Ansøgere, jf. § 3, stk. 1, nr. 2-5, skal sikre, at den enkelte deltagende uddannelsesinstitution under ansøger udfylder og underskriver det kvitteringsskema, som er tilgængelig for ordningen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, og indgiver det direkte til Landbrugsstyrelsen inden for fristen i § 21, stk. 2. Stk. 2. Kvitteringskema skal indeholde følgende oplysninger: 1) Uddannelsesinstitutionens navn, adresse, CVR-nummer og eventuelt p-nummer. 2) Antal undervisningsdage eller åbningsdage. 3) Start- og slutdato for uddelingsperioden. 4) Det samlede antal børn i uddannelsesinstitutionen, der har deltaget i ordningen i uddelingsperioden. Stk. 3. Ansøger kan, som et alternativ til kvitteringsskema, indgive anden form for dokumentation for oplysningerne nævnt i stk. 2. Kapitel 4 Kriterier og forpligtelser Kriterier for tilskudsberettigelse § 15. Tilskud er betinget af, at ansøger 1) er en juridisk person, jf. § 3, stk. 1, 2) er godkendt som ansøger på ordningen, jf. § 5, stk. 1, og 3) leverer eller uddeler skolemælk til børn i uddannelsesinstitutioner i skoleåret 2024-2025. § 16. Ansøger er forpligtet til følgende: 1) Sikre, at skolemælk gøres tilgængelig med henblik på konsum til børnene i uddannelsesinstitutionen. 2) Godtgøre uretmæssigt udbetalt tilskud for de pågældende mængder, hvis det viser sig, at skolemælk ikke er blevet uddelt til børnene eller ikke giver ret til tilskud. 3) Fremlægge relevante bilag på Landbrugsstyrelsens anmodning. 4) Tillade, at Landbrugsstyrelsen gennemfører den nødvendige kontrol, navnlig hvad der angår regnskabskontrol og kontrolbesøg. 5) Sikre, at EU-regler og nationale regler om offentlige udbud overholdes, hvis tilskuddet, eller dele heraf, er omfattet af disse regler. 6) Overholde de særlige oplysningspligter, jf. lovens § 8. 7) Sikre, at skolemælk uddeles i overensstemmelse med § 13, hvis produkterne uddeles i forbindelse med uddelingen af normale skolemåltider. 8) Sikre, at der iværksættes læringsaktiviteter i uddelingsperioden, at disse kan dokumenteres, og at alle børn, der deltager i ordningen, kan deltage i disse læringsaktiviteter. 9) Sikre, at der på kontrolbesøg kan fremvises underliggende dokumentation for de reelt leverede produkter med angivelse af art, antal og størrelse af de specifikke produkter. 10) Sikre skiltning i overensstemmelse med § 8. 11) Sikre, at minimum 80 pct. af tilskuddet til skolemælk går direkte til nedsættelse af den pris, som børnene betaler for produkterne. 12) Sikre, at der udarbejdes en leveringsliste over den leverede skolemælk i overensstemmelse med §§ 9-11, jf. dog § 12. 13) Sikre, at der udarbejdes en månedlig opgørelse over antallet af deltagende børn i uddannelsesinstitutionen. Antallet opgøres den sidste hverdag i måneden. 14) Tilvejebringe oplysninger om antallet af deltagende børn, der er registreret i uddannelsesinstitutionen i begyndelsen af skoleåret. 15) Sikre opbevaring af al dokumentation i relation til tilskuddet i 5 år og 6 måneder fra datoen for slutudbetaling. § 17. Ansøgere, jf. § 3, stk. 1, nr. 2-5, er også forpligtet til følgende: 1) Sikre, at Landbrugsstyrelsen kan foretage kontrolbesøg hos den enkelte deltagende uddannelsesinstitution under ansøger. 2) Sikre, at den enkelte deltagende uddannelsesinstitution under ansøger, udfylder, underskriver og indgiver et kvitteringsskema i overensstemmelse med § 14, jf. dog § 14, stk. 2. 3) Sikre, at der på kontrolbesøg hos den enkelte deltagende uddannelsesinstitution under ansøger kan fremvises underliggende dokumentation for de reelt leverede produkter med angivelse af art, antal og størrelse af de specifikke produkter. 4) Sikre, at kvitteringer og bonner underskrives i overensstemmelse med § 12, stk. 4, og kan fremvises på kontrolbesøg hos den enkelte deltagende uddannelsesinstitution under ansøger. 5) Sikre, at leveringslister underskrives i overensstemmelse med §§ 9-11. 6) Registrere navn og adresse på de deltagende uddannelsesinstitutioner, der modtager produkterne, og føre fortegnelse over mængderne af de specifikke produkter, der er blevet leveret. Kapitel 5 Tilskudsberettigede udgifter og beregning af tilskud Tilskudsberettigede udgifter § 18. Tilskudsberettigede produkter er konsummælk, kærnemælk og laktosefri udgaver af disse, som opfylder kravene til fedtindhold pr. 100 gram mælk i bilag 2, punkt 11 a) i bekendtgørelse nr. 92 af 27. januar 2021 om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Stk. 2. Letmælk og laktosefri udgave af letmælk med et fedtindhold på maksimalt 1,5 gram pr. 100 gram mælk er også tilskudsberettigede produkter. Stk. 3. Der kan ydes tilskud til produkter, som er leveret og uddelt fra den 1. august 2024 til og med den 31. juli 2025 på undervisningsdage og åbningsdage. § 19. Tilskudsberettigede udgifter omfatter ikke moms og udgifter, som er finansieret af andre EU-tilskud. Beregning af tilskud § 20. Der kan ydes tilskud til levering eller uddeling af skolemælk efter satserne i bilag 1. Stk. 2. Der kan maksimalt ydes tilskud til et kvantum mælk eller kærnemælk svarende til 0,25 liter mælk, pr. barn, pr. undervisningsdag eller åbningsdag, jf. dog stk. 3. De 0,25 liter mælk pr. barn, pr. undervisningsdag eller åbningsdag beregnes som et gennemsnit over uddelingsperioden. Stk. 3. Der kan maksimalt ydes tilskud til 200 undervisningsdage eller åbningsdage. Kapitel 6 Ansøgning om tilskud m.v. Ansøgning om tilskud § 21. Ansøgning om tilskud skal indgives til Landbrugsstyrelsen ved brug af det ansøgningsskema, som er tilgængelig for ordningen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Ansøgning om tilskud kan indgives fra den 1. august 2025 til og med den 31. oktober 2025. § 22. En uddannelsesinstitution kan kun være omfattet af én ansøgning om tilskud. § 23. Ansøgning om tilskud skal indeholde et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema, jf. § 21, stk. 1. Stk. 2. Ansøgningsskema skal indeholde følgende oplysninger: 1) Identifikation af ansøger, samt navn og adresse eller et unikt identifikationsnummer for undervisningsinstitutionen eller undervisningsmyndigheden, som disse mængder blev uddelt til. 2) Mængderne af uddelte produkter opdelt efter produktgruppe. 3) Antallet af deltagende børn, der er registreret i undervisningsinstitutionen i begyndelsen af skoleåret. 4) Det gennemsnitlige antal deltagende børn i uddelingsperioden. 5) Om tilskuddet, eller dele heraf, er omfattet af EU-regler og nationale regler om offentlige udbud. 6) Erklæring om at ansøger har overholdt sine forpligtelser, jf. § 16 og § 17. Stk. 3. Ansøgningsskema skal også indeholde den deltagende uddannelsesinstitutionens navn, adresse, CVR-nummer og p-nummer, hvis ansøger er en af de i § 3, stk. 1, nr. 2-5, nævnte juridiske personer. § 24. Ansøgning om tilskud skal også indeholde følgende bilag: 1) Dokumentation for, at de pågældende mængder er blevet leveret eller uddelt. Dette skal ske i form af leveringslister, jf. §§ 9-11, eller kvitteringer og bonner, jf. § 12, samt kontoudtog, jf. § 12, stk. 5. 2) Dokumentation for undervisningsdage eller åbningsdage i uddelingsperioden. 3) Dokumentation for afholdte udbud, hvis tilskuddet, eller dele heraf, er omfattet af EU-regler og nationale regler om offentlige udbud. 4) Kvitteringsskemaer eller anden dokumentation herfor, jf. § 14, hvis ansøger er en af de i § 3, stk. 1, nr. 2-5, nævnte juridiske personer. § 25. Landbrugsstyrelsen kan forlange rigtigheden af oplysningerne, jf. § 23 og § 24, som danner grundlag for udbetaling af tilskud, bekræftet af en godkendt revisor. Afgørelse om tilskud § 26. Der ydes tilskud til tilskudsberettigede ansøgninger indsendt inden for fristen i § 21, stk. 2, indtil puljen er opbrugt. Ansøgningerne behandles i den rækkefølge, som ansøgningerne er modtaget. Stk. 2. Hvis en ansøgning ikke kan imødekommes fuldt ud som følge af manglende midler i puljen, nedsættes tilskuddets størrelse til puljens restbeløb. § 27. Der ydes tilskud til tilskudsberettigede ansøgninger indsendt efter fristen i § 21, stk. 2, hvis der er resterende midler til rådighed i puljen. Stk. 2. Tilskud ydes i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, i forordning (EU) 2017/39 i den rækkefølge, som ansøgningerne er modtaget. Kapitel 7 Obligatorisk digital kommunikation og ikrafttræden § 28. Ansøgning om godkendelse som ansøger, jf. § 6, ansøgning om tilskud, jf. § 21, stk. 1, samt dokumentation og bilag, jf. § 24, skal indgives til [email protected] eller via Digital Post med angivelse af ”skolemælk 2024-2025” i emnefeltet. Stk. 2. Partshøringssvar efter forvaltningslovens § 19, samt supplerende oplysninger skal indgives til [email protected] eller via Digital Post med angivelse af ”skolemælk 2024-2025” i emnefeltet. § 29. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024. Landbrugsstyrelsen, den 27. juni 2024 Lars Gregersen / Emma Kurz Matthiesen Bilag 1 Tilskudssatser for skolemælk Produktgruppe Uddelt mængde Tilskud pr. 0,25 liter (kr.) Krav til minimum nedsættelse af pris (kr.), jf. § 16, nr. 11 Konsummælk Konventionelt konsummælk Uddelt i portion af 0,25 liter fra karton af 0,25 liter eller 0,5 liter 0,99 0,79 Konventionelt konsummælk Uddelt i portion af 0,25 liter fra 1 liter karton eller større 0,61 0,49 Økologisk konsummælk Uddelt i portion af 0,25 liter fra karton af 0,25 liter eller ½ liter 1,14 0,91 Økologisk konsummælk Uddelt i portion af 0,25 liter fra 1 L karton eller større 0,90 0,72 Kærnemælk Konventionelt kærnemælk Uddelt i portion af 0,25 liter fra karton af 0,25 liter eller ½ liter 0,97 0,78 Konventionelt kærnemælk Uddelt i portion af 0,25 liter fra 1 liter karton eller større 0,58 0,46 Økologisk kærnemælk Uddelt i portion af 0,25 liter fra karton af 0,25 liter eller ½ liter 0,86 0,69 Økologisk kærnemælk Uddelt i portion af 0,25 liter fra 1 liter karton eller større 0,74 0,59 Officielle noter 1) I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 0922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007, EU tidende 2013, nr. L 347, side 671, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2117 af 2. december 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder, EU-Tidende 2021, nr. L 435, side 262, og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 af 3. november 2016 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår EU-støtte til uddeling af frugt og grøntsager, bananer og mælk i undervisningsinstitutioner, EU-Tidende 2017, nr. L 5, side 1, og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/40 af 3. november 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår EU-støtte til uddeling af frugt og grøntsager, bananer og mælk i uddannelsesinstitutioner og om ændring af forordning (EU) nr. 907/2014, EU-Tidende 2017, nr. L 5, side 11. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/850

retsinformation

9f81e6177f1ef21a6f12d2eeb022d832ee4be65a06154e2352e3015edc04d497

2024-06-28

2024-06-27

2025-01-02

0e5f8cb5-abf9-4f38-8df4-942e337de69d

DK

dan

final_administrative_decision

valid

Offererstatningslovens § 11 c – Straffesagen afsluttet, nævnets j.nr. 22-520-16246

Offererstatningslovens § 11 c – Straffesagen afsluttet, nævnets j.nr. 22-520-16246 Ansøger anmeldte i oktober 2021, at hun var blevet udsat for voldtægt. I maj 2023 rettede ansøgers advokat henvendelse til nævnet og anmodede nævnet om at tage sagen under behandling, selvom straffesagen ikke var afsluttet. Advokaten gjorde gældende, at sigtede befandt sig i udlandet uden udsigt til at vende tilbage, og at der derfor ikke kunne forventes en afgørelse inden for rimelig tid. Nævnet afslog i august 2023 at tage sagen under behandling, da straffesagen ikke var afsluttet. Nævnet lagde vægt på, at politiet fortsat eftersøgte sigtede, og at de ikke havde lukket sagen.

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/10269

retsinformation

75472ee204e70e89dd8b7dabfe3f5cc0ea4be7a1a8f4362f4387b8f6ae328862

2024-06-26

2023-08-30

2025-01-02

ecec4b4d-cc07-4527-bfe2-c08e1bd34b40

DK

dan

final_administrative_decision

valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-02971

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-02971 Det Nordjyske Mediehus skal ikke slette artikel I januar bragte Det Nordjyske Mediehus en artikel, der blandt andet indeholdt kritiske udtalelser fra en ung kvinde om hendes opvækst med psykisk og fysisk vold. Faren klagede til Pressenævnet over, at Det Nordjyske Mediehus havde afvist at slette artiklen. Det Nordjyske Mediehus fjernede farens efternavn fra artiklen og afindekserede artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Det Nordjyske Mediehus. Nævnet lagde vægt på, at faren ikke var nævnt ved navn, at Det Nordjyske Mediehus havde fjernet hans efternavn og afindekseret artiklen, samt at der var tale om nyere oplysninger. [Klager], der er far til [Datteren], har klaget til Pressenævnet over, at Det Nordjyske Mediehus har afvist hans anmodning om at slette artiklen ” [Datteren] voksede op med vold - nu vil hun have kommuner til at tage ansvar ”, bragt den 6. august 2023, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Påklaget artikel Det Nordjyske Mediehus bragte den 6. august 2023 artiklen ” [Datteren] voksede op med vold - nu vil hun have kommuner til at tage ansvar ” på nordjyske.dk. Artiklen havde følgende underrubrik: ”Der findes i dag fem krisecentre til kvinder i Nordjylland, men børn har intet sted at gå hen. Det vil [Datteren] have ændret” Der er i artiklen indsat et billede af [Datteren], der sidder i en sofa og kigger på en computer. Af billedteksten fremgik: ”[Datteren] arbejder på et kvindekrisecenter i [Bynavn 1] og efterlyser et lignende tilbud for børn og unge. Hun kunne selv have brugt sådan et sted, da hun var ung. ” Af artiklen fremgik: ”[Bynavn 1]: Da [Datteren] kom på efterskole, troede hun, hun var sluppet væk. Eller havde fundet et helle. - Men min søster ringede til mig og sagde, jeg var nødt til at komme hjem, for det var helt galt, når jeg ikke var der. [Datteren] voksede op i et voldeligt hjem. Et utrygt hjem. Og det blev ikke meget bedre, før hun som 18-årig blev smidt ud hjemmefra. I dag er hun lærerstuderende og arbejder som frivillig på et krisecenter for kvinder i [Bynavn 1]. Sådan et sted burde hendes mor nok være taget på, siger [Datteren]. Måske var der ikke et, men siden er der kommet krisecentre til kvinder i adskillige større og mindre provinsbyer. I Nordjylland er der fem krisecentre til kvinder. Men uden for [Bynavn 2] er der ikke nogen krisecentre til børn og unge. Så hvor går de hen? Ingen så mig Alene i [Bynavn 1] var der knap 8000 underretninger om børn i 2022. [Datteren] mener, at mørketallet er enormt, når det kommer til tallet for, hvor mange børn, der lever med utryghed eller vold i dagligdagen. Så selvfølgelig er behovet der. Mange børn får aldrig hjælp, siger hun. - Der var ikke nogen, der så os. Jeg er aldrig blevet grebet, på trods af at jeg havde op mod 50 procents fravær i 7. klasse. Der var aldrig nogen, der så noget, og jeg blev aldrig spurgt, hvordan det gik derhjemme, siger hun. Det undrer hende stadig i dag, for allerede i dagplejen og engang igen i tredje klasse sagde hun, hun blev slået derhjemme. [Datteren] fortæller, at det i begyndelsen ikke var fysisk vold. - Men et lille barn i dagpleje har jo følt det som fysisk, fordi det var så voldsomt. Det blev det så senere. Altså fysisk. Hendes lærere så ikke noget og gjorde ikke noget ifølge [Datteren]. Og da hun i 9. klasse kom på efterskole, havde hun opbygget et skjold, som forhindrede nogen i at se, hvad der foregik. Alle kommuner skal tage ansvar I dag ville hun have ønsket, at der også for hende, som er opvokset i en mindre vestjysk by, havde været et center (tættere på end [Bynavn 2]), hvor hun kunne søge hen. - Når man er i sådan et hjem og ikke bliver grebet, bliver man ekstremt handlekraftig på egne vegne, så ja, jeg havde søgt sådan et sted, og det er også derfor, jeg nu foreslår det her. [Datteren] står nemlig, sammen med sin søster og lederen af kvindekrisecentret i [Bynavn 1], bag et borgerforslag. Forslaget går primært ud på, at kommuner skal forpligtes til at tilbyde midlertidigt ophold i "boformer til børn og unge i alderen 13-17 år, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie eller samlivsforhold". Derudover skal kommuner forpligtes til at tilbyde rådgivning til de børn og unge, som ikke har mulighed for eller lyst til at benytte sig af krisecentrene. - Jeg har både personlig erfaring fra mit eget liv og fra mit arbejde på krisecenter. Og jeg er bare sikker på, at børn kan have den samme brug for at trække sig og komme på afstand af den vold, de er blevet udsat for, siger [Datteren]. Behovet er også uden for de store byer I 2019 og 2020 oplevede 1550 børn under 18 år, at deres forælder eller stedforælder blev sigtet i en sag om vold mod dem. For fire ud af ti af de børn var der hverken lavet en underretning eller igangsat hjælp og støtte af kommunen i året op til voldsepisoden, viser tal fra Børns Vilkår. Blandt andet derfor er der også stor søgning mod det eneste krisecenter for børn, [Krisecentret] i [Bynavn 2]. Men det mener [Datteren] slet ikke er tilstrækkeligt. I kommuner som [Bynavn 3] og [Kommune] var der i 2022 flere underretninger per 1000 indbyggere end i [Bynavn 2] eller nogle af de andre store byer i landet. Og hertil kommer mørketallene. - Jeg og min lillesøster, der er medstiller på forslaget, er vokset op i et utrygt hjem langt ude på landet. Vi havde ingen steder at tage hen. Der er helt sikkert andre børn og unge, der har det, som vi havde det dengang. ” Efter offentliggørelsen Det Nordjyske Mediehus har efter offentliggørelsen fjernet [Datteren]s efternavn i artiklen, således at hun alene fremgår ved fornavn. Den 22. januar 2024 rettede [Klager] henvendelse til Det Nordjyske Mediehus med anmodning om blandt andet sletning af artiklen. Det Nordjyske Mediehus afviste den 28. januar 2024 [Klager]s anmodning. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 25. januar 2024. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Berigtigelse [Klager] har anført, at han ønsker, at Det Nordjyske Mediehus bringer en berigtigelse i avisen om, at han ikke er blevet forelagt anklagerne, at det er anklagemyndigheden og politiet, der dømmer og straffer personer i Danmark, og at han hverken psykisk eller fysisk har rørt hans børn eller hans tidligere ægtefælle, uagtet om hans datter og tidligere ægtefælle har en anden opfattelse. Sletning – D. 1 [Klager] har anført, at artiklen skal fjernes, da artiklen har haft store sociale konsekvenser for ham, selv om Det Nordjyske Mediehus har fjernet hans datters, [Datteren], efternavn og afindekseret artiklen. [Klager] har hertil anført, at hans datter i artiklen har fremsat frastødende og strafbare udtalelser om, at han skulle have udsat hende for psykisk og fysisk vold, og at disse udtalelser burde blive meldt til politiet, således at domstolene kunne se på dem. 2.2 Det Nordjyske Mediehus’ synspunkter Berigtigelse Det Nordjyske Mediehus har anført, at det er mediets opfattelse, at det er op til Det Nordjyske Mediehus at vurdere, om der skal bringes en rettelse. Det Nordjyske Mediehus har i den forbindelse bemærket, at [Klager]s klage er indgivet for mediet den 16. januar 2024, det vil sige mere end fem måneder efter artiklens offentliggørelse. Efter medieansvarslovens § 34, stk. 2, gælder en klagefrist på 12 uger fra offentliggørelsen af en artikel med undtagelse af spørgsmålet om anonymisering, afindeksering og afpublicering. Det er således Det Nordjyske Mediehus’ opfattelse, at Pressenævnet alene bør behandle [Klager]s anmodning om sletning af artiklen, da hans øvrige klagepunkter er forældet. Sletning – D. 1 Det Nordjyske Mediehus har indledningsvist anført, at det er mediets opfattelse, at Det Nordjyske Mediehus ikke har handlet i uoverenstemmelse med retningslinjer for god presseskik, men derimod har strukket sig ud over, hvad der følger af god presseskik. Det Nordjyske Mediehus har videre anført, at mediet som udgangspunkt ikke afpublicerer en artikel, og at det vil være en meget indgribende sanktion at afpublicere den påklagede artikel. I den forbindelse har Det Nordjyske Mediehus henvist til, at mediets publikation er en del af den blivende samtidshistorie, og at en sådan sanktion kan danne præcedens for, at mediet løbende skal redigere virkeligheden bagudrettet. Afpublicering vil desuden medføre det problem, at der vil opstå døde links på de steder, der har linket til artiklen, herunder Det Nordjyske Mediehus’ platforme, eksterne links på sociale medier og i private beskeder. Det døde link vil desuden ikke redigere linkets følgetekst, og konteksten til artiklen vil dermed ikke kunne slettes. Det er i øvrigt ikke muligt at slette den trykte version af artiklen. Det er herefter Det Nordjyske Mediehus’ opfattelse, at det er op til mediet at vurdere, om artiklen skal afindekseres. Det Nordjyske Mediehus har endvidere anført, at artiklen omhandler [Datteren], der arbejder frivilligt på et krisecenter og har den holdning, at der burde være mulighed for krisecentre til børn og unge uden for [Bynavn 2]. [Datteren] bruger sin fortid og erfaring, for at læseren kan komme tættere på hende og hendes motivation, ligesom hun bruger den som argument for, at der er et behov for flere krisecentre. Det Nordjyske Mediehus har hertil anført, at mediet fra flere kilder har fået bekræftet [Datteren]s fortid, og at mediet har tillid til, at hun har gengivet denne korrekt. I forlængelse heraf har Det Nordjyske Mediehus anført, at [Datteren]s fortid gør artiklens historie mere konkret og relaterbar, men at hendes fortid alene bliver brugt som et redaktionelt supplement. Det er således ikke det bærende element i historien, og hendes oplevelser fra hendes opvækst bliver dermed ikke udfoldet videre end, hvad der fremgår af de følgende afsnit: ”[Datteren] voksede op i et voldeligt hjem. Et utrygt hjem. Og det blev ikke meget bedre, før hun som 18-årig blev smidt ud hjemmefra. ” og ”Sådan et sted (krisecenter, red.) burde hendes mor nok være taget på, siger [Datteren]. ” Det Nordjyske Mediehus har hertil anført, at det ikke fremgår, hvad der er sket, eller hvem der er involveret. [Klager]s navn og rolle fremgår således ikke af artiklen. Efternavnet [Efternavnet] er desuden et almindeligt efternavn i Danmark, og [Klager] bor i Vestjylland, hvor [Datteren] ligeledes er vokset op, hvilket er langt væk fra Nordjylland, hvor Det Nordjyske Mediehus har størstedelen af sine læsere. Man skal således have et indgående kendskab til familien for at kunne udlede, hvem der er tale om. Det er herefter Det Nordjyske Mediehus’ påstand, at oplysningerne ikke kan være særligt belastende for [Klager], hvilket ligeledes er årsagen til, at mediet ikke kontaktede ham forud for artiklens offentliggørelse. [Klager] fik imidlertid mulighed for et genmæle og for at komme med sin version af historien i forbindelse med hans henvendelse til mediet, hvilket han ikke ønskede – tilbuddet er dog fortsat gældende. På trods af det forudgående, har Det Nordjyske Mediehus valgt at fjerne [Datteren]s efternavn og afindeksere artiklen i strid med mediets generelle principper herom, således at artiklen ikke er søgbar i interne eller eksterne søgemaskiner, hvilket skete inden [Klager] klagede til Pressenævnet, og mediet har orienteret ham herom. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen. Klagefrist Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at en klage over massemediers tilsidesættelse af god presseskik skal indgives til mediet selv eller direkte til Pressenævnet senest 12 uger efter offentliggørelsen. Tilsvarende skal en anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering i første omgang indgives til mediet. I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen. Der er efter medieansvarsloven ikke hjemmel til at dispensere fra klagefristen. En anmodning om sletning af en artikel i medfør af punkt D. 1 i retningslinjer for god presseskik kan rettes til mediet også efter udløbet af den lovbestemte klagefrist. Den påklagede artikel blev offentliggjort den 6. august 2023, og [Klager]s klage over god presseskik den 22. januar 2024 er således indgivet mere end 12 uger efter artiklens offentliggørelse. Klagen afvises derfor for denne del som for sen. Pressenævnet kan derfor alene tage stilling til klagen for så vidt angår [Klager]s anmodning om sletning i medfør af punkt D. 1. Retlig interesse Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klage- ren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Klagen angår artiklen ” [Datteren] voksede op med vold - nu vil hun have kommuner til at tage ansvar ”, hvori [Klager] ikke er omtalt ved navn. [Klager] er imidlertid far til [Datteren], der i artiklen udtaler sig kritisk om sin opvækst. [Klager] er således indirekte nævnt og kan identificeres via artiklens oplysninger som faren til [Datteren]. [Klager] har derfor retlig interesse i, at klagen realitetsbehandles for så vidt angår hans forhold. God presseskik Sletning – punkt D. 1 [Klager] har klaget over, at Det Nordjyske Mediehus har afvist virksomhedens anmodning om at slette artiklen. Generelt om punkt D. 1 Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier vil ofte være tilgængelige efter, at de er publiceret. Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D. 1. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D. 1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag Artiklen omhandler [Klager]s datter, [Datteren], der udtaler sig om hendes opvækst med psykisk og fysisk vold og hendes erfaring med krisecentre. Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2023 på nordjyske.dk, der blandt andet angår [Datteren]s opvækst med psykisk og fysisk vold, indeholder oplysninger, som må anses følsomme eller private i en sådan grad, at de er egnet til at være belastende for [Klager]. Pressenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, at omtalen ikke har en sådan privat og følsom karakter, at det kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Det Nordjyske Mediehus har afvist at slette artiklen. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] ikke er nævnt ved navn, at Det Nordjyske Mediehus har fjernet [Datteren]s efternavn og afindekseret artiklen, samt at der er tale om nyere oplysninger. Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Det Nordjyske Mediehus for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette artiklen. Afgjort den 20. juni 2024

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9457

retsinformation

1a8136b000b30f963394230039b7a6bafcb3666b9b0be8f4b031f0223682a18d

2024-06-26

2024-06-20

2025-01-02

ba332f97-9ee3-415f-a0c3-fee59b5f7ccc

DK

dan

final_administrative_decision

valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-00479

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-00479 Herning Folkeblad får kritik for manglende forelæggelse Herning Folkeblad bragte i januar en artikel, der blandt andet indeholdt kritiske udtalelser fra en ung kvinde om hendes opvækst, herunder særligt om forholdet til hendes mor. Moren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke var blevet forelagt udtalelserne. Nævnet fandt, at flere af den unge kvindes udtalelser kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for moren og burde derfor være forelagt hende. Nævnet udtalte herefter kritik. [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Mor sagde, hun aldrig vil blive til noget: Nu har [aldersbetegnelse] eget firma med fire ansatte ”, bragt den 1. januar 2024 på herningfolkeblad.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] er mor til [Datteren], der udtaler sig i artiklen. [Klager] har klaget over, at Herning Folkeblad har bragt krænkende oplysninger uden forinden at forelægge de skadelige oplysninger for hende, og at artiklen er en krænkelse af privatlivets fred. 1 Sagsfremstilling Påklaget artikel Herning Folkeblad bragte den 1. januar 2024 artiklen ” Mor sagde, hun aldrig vil blive til noget: Nu har [aldersbetegnelse] eget firma med fire ansatte ” på herningfolkeblad.dk. Artiklen havde følgende underrubrik: ”[Datteren] har altid fået at vide af sin mor, at hun aldrig vil få et job. Efterskolelærerne grinte, da hun sagde, at hun vil være selvstændig. I dag lever hun af at sælge håndlavede cookies til heste og har planer om at udvide sin medarbejderstab på fire” Der er i artiklen indsat et billede af [Datteren], der holder en bøtte med cookies op til mulen på en hest. Af billedteksten fremgår: ”[Datteren] dekorerer selv alle cookies, som også er håndlavede. Her ser det ud til, at hesten gerne vil have endnu en cookie i mulen. ” Af artiklen fremgik: ”HESTE En kaotisk barndom med omsorgssvigt, usikkerhed og psykisk vold er ikke nødvendigvis de bedste omstændigheder at drive virksomhed under. [Datteren] fortæller, at for hende var det et vilkår. - Jeg løb hjemmefra som 14-årig, efter min mor overfaldt mig. I hjemmet var mig og mine søskende udsat for fysisk og psykisk vold, siger hun. Efterfølgende boede hun periodevis hos en veninde, en plejefamilie og sin farmor. Hos sidstnævnte blev der jævnligt sat gang i ovnen og lagt vægt på de kreative aktiviteter, hvilket senere viste sig at blive startskuddet til iværksætterlivet. - Hun har altid lagt vægt på, at jeg skal være kreativ, og at jeg skal lave noget. Vi har altid bagt og dekoreret de kager, som vi har lavet, siger [Datteren]. Blokerede engle Under coronanedlukningen havde [Datteren] opfanget et interessant koncept fra udlandet på Instagram - små lykkeengle, som er et smykkevedhæng, der kan sættes på hestens trense eller grime. Hun købte perler og englevinger og begyndte at lave sine egne lykkeengle, som hurtigt blev sat til salg online. - Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at prøve at sælge det på Instagram, siger [Datteren]. Der kom godt gang i salget, men kort efter begyndte problemerne at melde sig. - Jeg fik en plejefamilie, mens jeg var ved at starte det her op. Jeg solgte rigtig godt, men da jeg flyttede ud til plejefamilien, blokerede min mor mit kort, så jeg var nødt til at få pengene ind via Mobilepay på min plejemors kort. Det var ikke nogen holdbar løsning, da plejemoren ikke helt stolede på, at kunderne fik deres varer. Derfor blev [Datteren] nødt til at sælge sin virksomhed videre, som den sidste måned havde en omsætning på over 10.000 kroner. - Dengang syntes jeg, at 100 kroner var meget. Så det her var jo helt vildt, siger [Datteren], som solgte lykkeenglene for 30-50 kroner stykket. ” Der er i artiklen indsat et billede af fire cookies, der er formet og dekoreret som gulerødder. Af billedteksten fremgår: ”[Datteren] tilbyder også at indgravere hestens navn i cookiesne. ” Af artiklen fremgik videre: ” Selvtilliden fik vinger For første gang i livet blev [Datteren] bekræftet i, at hun var god til noget. - Min mor fortalte mig altid, at jeg ikke var god til noget, og at jeg aldrig ville få et job. Hun fortalte det så ofte, at jeg begyndte at tro på det. Da jeg først fandt ud af, at der faktisk er nogen, der synes, jeg er god til noget, og nogen, der godt vil have de her lykkeengle, blev jeg helt besat af det, siger [Datteren]. Der var dog få kunder, som ikke var tilfredse. Og der stod kun én person tilbage med ansvaret. - Det var svært at håndtere i starten. Jeg mener ikke, at det her med at have en virksomhed, selv hvis det er en lille shop, er for børn. Og jeg var jo et barn, siger [Datteren]. Hun oplevede at blive truet med loven, da en pakke kom én dag forsinket, og hun havde det svært, når kunderne ikke var glade. - Det var meget skræmmende, og jeg stod helt alene med det, siger [Datteren]. Det var heldigvis ikke ofte, det skete. Der var rigtig mange henvendelser, der var positive og gav hende mod på at fortsætte iværksætteriet. - Jeg blev bare ved, fordi jeg fik så mange søde kommentarer fra folk, der var inspirerede og syntes, at det var godt klaret, og fordi jeg havde så meget motivation for det jeg lavede, siger [Datteren]. En prægtig araber Virksomheden [Virksomhedsnavn] blev oprettet i maj 2022 i [Datteren]s lejlighed, da hun blot var 16 år gammel. Det var virksomhed nummer syv i en lang række virksomheder, der alle var centreret omkring de firbenede kreaturer, som iværksætteren for første gang stiftede bekendtskab med, da hun var 11 år gammel og begyndte i [Rideklub 1]. - Jeg tror, jeg havde prøvet 50 forskellige sportsgrene, men de sagde mig overhovedet ikke noget, siger [Datteren] og fortsætter: - Jeg har altid været glad for dyr, så jeg tænkte på ridning, nu hvor jeg skulle gå til noget. Hun begyndte hos [Rideklub 1], men det var først, da hun skiftede til [Rideklub 2], at interessen for heste for alvor blev cementeret, og det kan tilskrives én særlig hest. - Jeg blev bare helt forelsket i Malak. Han var så sød, men der var ikke rigtig nogen, der havde mod på at arbejde med ham, fordi han var misforstået, siger [Datteren]. I sommerferien, før hun begyndte på efterskole i 8. klasse, passede hun en hest af racen araber. Den ville hun gerne have med på efterskole. Det fik hun lov til, og ejeren indvilgede i at betale omkostningerne forbundet med hesten under efterskoleopholdet. - Det var rigtig hyggeligt at være på efterskole. Jeg elskede mine venner dernede, og jeg elskede det med at prøve, hvordan det var at have sin egen hest, siger [Datteren], som ikke nåede mere end et halvt efterskoleophold, før moren satte en stopper for det. - Hun mente, at vi lavede for meget på efterskolen og havde for mange opgaver for, siger [Datteren]. Araberen blev solgt, og det ændrede [Datteren]s syn på ridning. - Det er ikke det samme at have haft sin egen hest, og derefter gå tilbage til at ride på andres, siger iværksætteren. ” Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” [Virksomhedsnavn] ”, hvoraf fremgår følgende: ”Stiftet i maj 2022 [Produktet] består af glutenfri økologisk havremel, vand, flormelis, pasteuriserede æggehvider, melasse, pastafarve. Udvalgte godbidder kan indeholde: krymmel, sukker, spiseligt sukkertuds, spiseligt glimmer, smagspasta, aroma. Godkendt af hesteklinik og dyrlæge. [Produktet] kan også gives til hunde. ” Af artiklen fremgik videre: ” Efterskolelærernes hån Et efterskoleophold er for mange synonym med personlig udvikling og et sted, hvor man bliver bygget op som menneske. [Datteren] var på yderligere to efterskoler for at have et fast sted at opholde sig, men hun var ikke ubetinget glad for oplevelsen. - På et tidspunkt var der en lærer fra min efterskole, som godt vidste, at jeg lige havde solgt min shop med lykkeengle, og at jeg ville have mit eget firma igen og leve af det. Hans nedladende kommentar var: »Kan du overhovedet stave til business? « En anden efterskolelærer fortalte mig, at jeg ville ende som stofmisbruger og arbejdsløs, siger [Datteren]. [Datteren] havde længe gået med tankerne om at lave en slags »goodiebox« med forskellige ting til heste, men hun syntes, at det blev for komplekst, hvis hun også skulle til at samarbejde med andre virksomheder og bruge deres produkter. Iværksætteren ville hellere lave noget, som hun kunne sætte sit eget præg på. - Jeg synes selvfølgelig, at der skulle godbidder i de her bokse og startede derfor med at eksperimentere med det, siger hun. Da [Datteren] fik fremstillet et produkt, som hun selv var tilfreds med rent æstetisk, skulle det vigtigste spørgsmål afklares: - Jeg var så heldig, at hesten også godt kunne lide dem, griner iværksætteren, som kort efter fik svært ved at følge med efterspørgslen. Iværksætter fra morgen til nat For [Datteren] har der ikke været nogen hjælp at hente. Hun har skullet gøre alt selv, og står op hver morgen klokken seks for at bage cookies og arbejder ofte til 23, og i de her måneder er der blevet taget hul på nattetimerne for at kunne være klar med årets [Virksomhedsnavn]-julekalender og til Black Friday. - Jeg har faktisk aldrig rigtig været typen, der er blevet påvirket af for lidt søvn. Jeg kan godt blive svimmel, men det er jeg jo en smule i forvejen, fordi jeg nok er stresset. Jeg er ret god til at stå tidligt op. Det lærte jeg, da jeg var yngre og skulle sørge for mine søskende, inden de skulle i skole, siger hun. Det var straks sværere at komme ud af sengen, da iværksætteren gik på HHX, og derfor droppede hun ud efter to-tre måneder. - Jeg har aldrig hadet skolen, men hvem er fan af skolen? Jeg ville hellere leve af [Virksomhedsnavn], siger [Datteren], som ikke følte, at hun havde tid til at være på skolen, når hun samtidig stod for næsten hele driften af [Virksomhedsnavn]. CVR-nummer som fødselsdagsønske [Datteren] havde længe set frem til sin [alder]-årsfødselsdag. Ikke på grund af muligheden for en bytur eller at tage kørekort. Hun ville bare gerne have sit eget CVR-nummer. - Det var meningen, at revisoren skulle lave mit CVR-nummer, men han svarede mig slet ikke på min [alder]-årsfødselsdag, fortæller hun. [Datteren] skrev i stedet for til revisorens chef, som kunne sende hende et link, hvor hun selv kunne ansøge. Dagen efter havde hun et CVR-nummer, men det betød også, at hun var et skridt bagefter i forhold til den dato, som hun havde meldt ud til kunderne i forhold til åbningen af webshoppen. Det er ikke mange [aldersbetegnelse], som ikke forestiller sig at uddanne sig videre end folkeskolens afgangseksamen. Og [Datteren] har også hørt den med, at man skal have noget at falde tilbage på et par gange. - Tror du ikke, at jeg kan finde af det, jeg laver, er hendes svar. Hun følte et pres fra samfundet til at begynde på HHX for at få en uddannelse, men vil gerne leve sit eget liv uden at lade sig styre af, hvad andre synes, hun skal gøre. [Datteren] tror på, at der er et stort potentiale i den farvestrålende hestegodbid, som ikke nødvendigvis stopper ved den danske grænse. - Lige nu er jeg kun i den lillebitte opstart. Jeg kan få [Virksomhedsnavn] ud i verden, så det kan blive større og større. Jeg tror på mit firma, og at mit team kan komme så langt, som vi ønsker og har mulighed for, siger [Datteren]. Respekteret chef [Datteren] har fire ansatte og ind imellem lægger en folkeskolepraktikant også vejen forbi [Virksomhedsnavn]. Hun oplever det som en lidt speciel situation at skulle være den voksne blandt jævnaldrende, men oplever alligevel at blive respekteret. - Jeg synes nemt, at jeg bliver taget seriøst i forhold til, hvad jeg havde været nervøs for, fordi jeg var meget usikker omkring min alder, da jeg skulle begynde at have ansatte, siger [Datteren], som føler sig på bølgelængde med både ansatte og praktikanter. De ansatte hjælper med produktionen og at pakke varerne, hvor [Datteren] står for dekorering af cookies, marketing og kundeservice. Går du ind i en hestestald eller ridehal i Danmark vil [Virksomhedsnavn] sandsynligvis vække genklang hos både de to- og firbenede aktører. [Datteren] har allieret sig med en række influencere, som på sociale medier viser hendes produkt frem. - Hesteverdenen er stadigvæk rigtig lille på Instagram med nogle få kendte, og det er så dem, jeg sponserer, siger iværksætteren, som stadig har til gode at komme til et sted, der ikke kender hendes produkt. - Jeg har ikke oplevet endnu, at der er nogen på en rideskole eller en rideudstyrsbutik, som ikke kender til [Virksomhedsnavn], siger [Datteren]. Lige nu er hun på udkig efter et nyt køkken, hvor hun kan udvide konceptet [Virksomhedsnavn]. »Se min penthouse, mor« I dag har [Datteren] ikke kontakt til sine forældre. Morens teori om, at hun aldrig ville blive til noget, har hun brugt som brændstof til at blive succesfuld og dermed modbevise hende, fortæller [Datteren]. - Jeg vil vise hende, at hun på ingen måde har ret. Mit mål er at blive megasuccesfuld og få en kæmpe penthouse. Og så bare vise hende det en dag, og være sådan, »haha, du havde ikke ret«, siger hun og fortsætter: - Jeg er ikke der, hvor jeg drømmer om, men jeg er helt klart der, hvor jeg godt vil være. [Datteren] håber at kunne lave sit eget lingeriemærke, hvis [Virksomhedsnavn] kan blive selvkørende. ” Efter offentliggørelsen Herning Folkeblad opdaterede den 16. januar 2024 artiklen, og artiklens indledning blev ændret til følgende: ”HESTE En kaotisk barndom med hårde forhold, omsorgssvigt og usikkerhed på, om man dur til noget, er ikke nødvendigvis de bedste omstændigheder at drive virksomhed under. [Datteren] fortæller, at for hende var det et vilkår. Hun havde en hård barndom og løb hjemmefra som 14-årig, fordi hun ikke længere kunne klare de fysiske og psykiske forhold, der var for hende og hendes søskende derhjemme. Efterfølgende boede hun periodevis hos en veninde, en plejefamilie og sin farmor. Hos sidstnævnte blev der jævnligt sat gang i ovnen og lagt vægt på de kreative aktiviteter, hvilket senere viste sig at blive startskuddet til iværksætterlivet. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 8. januar 2024. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Forelæggelse [Klager] har anført, at artiklen indeholder grove og udokumenterede beskyldninger fremsat mod hende, som Herning Folkeblad ikke har efterprøvet. I den forbindelse har [Klager] anført, at hun indirekte bliver omtalt med uetiske nedgørelser, som Herning Folkeblad ikke har forsøgt at indhente faktiske beviser for. [Klager] har endvidere anført, at hendes datter, [Datteren], har haft til hensigt at inddrage og omtale hende på en skadevoldende og krænkende måde, men at Herning Folkeblad har valgt ikke at kontrollere, om disse krænkende og skadelige oplysninger fremsat af [Datteren] er korrekte. [Klager] har endvidere anført, at oplysningerne burde være forelagt hende. Herudover har [Klager] henvist til, at artiklens ensidige fremstilling af sagen er mangelfuld og utroværdig. Hun har krav på respekt og privat beskyttelse mod ubeføjet krænkelser samt dementi. Privatlivets fred [Klager] har anført, at hendes datter i artiklen fremgår med sit fulde navn, hvilket har gjort det muligt at identificere hende. [Klager] har i den forbindelse anført, at hun som følge heraf har modtaget chikanerende beskeder, hvilket har haft følelsesmæssige konsekvenser for hende, idet hun uden varsel eller valg er blevet ramt på en særlig grov måde og for offentligt skue. [Klager] har desuden måtte slette [Datteren] som hendes datter på Facebook. [Klager] har endvidere anført, at de familiemæssige forhold ikke er relevante for artiklens omtale af [Datteren]s virksomhed, da [Datteren] allerede startede sit salg af lykkeengle langt tidligere, da det er hendes store passion, som hun i øvrigt har stor flair for. Afslutningsvist har [Klager] anført, at hun i to år har haft hemmelig adresse af personlige årsager, og at artiklen har skabt endnu større problemer for det privatliv, hun forsøger at opretholde. Herning Folkeblad har ikke med sin handlemåde taget hensyn til den skadevoldende virkning, omtalen har haft for hendes privatliv. 2.2 Herning Folkeblads synspunkter Forelæggelse Herning Folkeblad har bestridt, at mediet skulle eller kunne dokumentere de omtalte forhold og [Datteren]s udtalelser om hendes barndomshjem. Det er mediets tilgang, at oplysningerne, som [Klager] henviser til, er klart angivet i artiklen som direkte citater fremsat af [Datteren]. Herning Folkeblad har videre anført, at [Klager] i øvrigt ikke modsiger [Datteren]s udtalelser, selv om hun mener, at Herning Folkeblad skulle have undersøgt de faktiske beviser for [Datteren]s anklager. Herning Folkeblad har endvidere bemærket, at artiklen omhandler et ungt menneske i en succesrig iværksætterhistorie, som mediet er blevet gjort opmærksom på af det lokale erhvervsråd. Hertil har Hernings Folkeblad anført, at [Datteren]s beskrivelse af hendes oplevelser i hendes barndomshjem ikke fylder væsentligt i artiklen, men er medtaget, da [Datteren] peger på disse oplevelser som et væsentlig parameter for hendes drivkraft til at få succes med hendes virksomhed og på den måde bevise, at hun dur til noget. Det er herefter Herning Folkeblads opfattelse, at mediet ikke har overtrådt god presseskik. Herning Folkeblad har imidlertid anført, at mediet – som følge af, at der sås tvivl om, hvorvidt forelæggelsespligten bør dække [Datteren]s subjektive holdninger om hendes familiemæssige opvækst – valgte at omformulere artiklens indledning, hvilket [Datteren] er blevet meddelt. Privatlivets fred Herning Folkeblad har anført, at mediet ikke har omtalt [Klager] med navn, geografisk tilhørsforhold eller andet, som umiddelbart kunne gøre hende identificerbar for en bredere kreds end dem, der allerede kender hende. Det er således kun [Datteren], der er nævnt med navn. Hertil har Herning Folkeblad oplyst, at der ifølge Danmarks Statistik er over 600 personer i Danmark med efternavnet [Efternavnet]. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen. Retlig interesse Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Klagen angår artiklen ” Mor sagde, hun aldrig vil blive til noget: Nu har [aldersbetegnelse] eget firma med fire ansatte ”, hvori [Klager] ikke er omtalt ved navn. [Klager] er imidlertid mor til [Datteren], der i artiklen udtaler sig kritisk om sin opvækst, herunder særligt forholdet til sin mor. [Klager] er således indirekte nævnt og kan identificeres via artiklens oplysninger som moren til [Datteren]. [Klager] har derfor retlig interesse i, at klagen realitetsbehandles for så vidt angår hendes forhold. God presseskik Forelæggelse [Klager] har klaget over, at artiklen indeholder grove og udokumenterede beskyldninger fremsat mod hende, som Herning Folkeblad ikke har forelagt hende. Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 1 og A. 3. Af den oprindelige artikels underrubrik fremgik følgende: ”[Datteren] har altid fået at vide af sin mor, at hun aldrig vil få et job. Efterskolelærerne grinte, da hun sagde, at hun vil være selvstændig. I dag lever hun af at sælgehåndlavede cookies til heste og har planer om at udvide sin medarbejderstab på fire” Af den oprindelige artikel fremgik blandt andet følgende: ”HESTE En kaotisk barndom med omsorgssvigt, usikkerhed og psykisk vold er ikke nødvendigvis de bedste omstændigheder at drive virksomhed under. [Datteren] fortæller, at for hende var det et vilkår. - Jeg løb hjemmefra som 14-årig, efter min mor overfaldt mig. I hjemmet var mig og mine søskende udsat for fysisk og psykisk vold, siger hun. Efterfølgende boede hun periodevis hos en veninde, en plejefamilie og sin farmor. Hos sidstnævnte blev der jævnligt sat gang i ovnen og lagt vægt på de kreative aktiviteter, hvilket senere viste sig at blive startskuddet til iværksætterlivet. - Hun har altid lagt vægt på, at jeg skal være kreativ, og at jeg skal lave noget. Vi har altid bagt og dekoreret de kager, som vi har lavet, siger [Datteren]. Blokerede engle Under coronanedlukningen havde [Datteren] opfanget et interessant koncept fra udlandet på Instagram - små lykkeengle, som er et smykkevedhæng, der kan sættes på hestens trense eller grime. Hun købte perler og englevinger og begyndte at lave sine egne lykkeengle, som hurtigt blev sat til salg online. - Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at prøve at sælge det på Instagram, siger [Datteren]. Der kom godt gang i salget, men kort efter begyndte problemerne at melde sig. - Jeg fik en plejefamilie, mens jeg var ved at starte det her op. Jeg solgte rigtig godt, men da jeg flyttede ud til plejefamilien, blokerede min mor mit kort, så jeg var nødt til at få pengene ind via Mobilepay på min plejemors kort. Det var ikke nogen holdbar løsning, da plejemoren ikke helt stolede på, at kunderne fik deres varer. Derfor blev [Datteren] nødt til at sælge sin virksomhed videre, som den sidste måned havde en omsætning på over 10.000 kroner. - Dengang syntes jeg, at 100 kroner var meget. Så det her var jo helt vildt, siger [Datteren], som solgte lykkeenglene for 30-50 kroner stykket. […] Selvtilliden fik vinger For første gang i livet blev [Datteren] bekræftet i, at hun var god til noget. - Min mor fortalte mig altid, at jeg ikke var god til noget, og at jeg aldrig ville få et job. Hun fortalte det så ofte, at jeg begyndte at tro på det. Da jeg først fandt ud af, at der faktisk er nogen, der synes, jeg er god til noget, og nogen, der godt vil have de her lykkeengle, blev jeg helt besat af det, siger [Datteren]. […] »Se min penthouse, mor« I dag har [Datteren] ikke kontakt til sine forældre. Morens teori om, at hun aldrig ville blive til noget, har hun brugt som brændstof til at blive succesfuld og dermed modbevise hende, fortæller [Datteren]. - Jeg vil vise hende, at hun på ingen måde har ret. Mit mål er at blive megasuccesfuld og få en kæmpe penthouse. Og så bare vise hende det en dag, og være sådan, »haha, du havde ikke ret«, siger hun og fortsætter: - Jeg er ikke der, hvor jeg drømmer om, men jeg er helt klart der, hvor jeg godt vil være. [Datteren] håber at kunne lave sit eget lingeriemærke, hvis [Virksomhedsnavn] kan blive selvkørende. ” Pressenævnet finder, at Herning Folkeblad har gjort det klart for læseren, hvem der udtaler sig, og at udtalelserne i artiklen, der vedrører [Klager], fremstår som [Datteren]s subjektive vurdering om blandt andet oplevelser med moren i hendes opvækst. Nævnet finder imidlertid, at flere af [Datteren]s udsagn kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager]. Udsagnene burde derfor være forelagt [Klager] forud for artiklens offentliggørelse den 1. januar 2024. Pressenævnet udtaler på den baggrund kritik af Herning Folkeblad. Det kan ikke føre til et andet resultat, at [Klager]s navn ikke fremgår af artiklen, og at Herning Folkeblad efterfølgende har ændret underrubrikken. Privatlivets fred [Klager] har klaget over, at hendes datter, [Datteren], i artiklen fremgår med sit fulde navn, og at dette har gjort det muligt at identificere hende. I artiklen udtaler [Datteren] sig blandt andet kritisk om sin opvækst, herunder særligt forholdet til hendes mor. Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B. 1. Pressenævnet finder, at skildringer af folks opvækst og brud med nære familiemedlemmer har almen interesse, og at det derfor var berettiget at omtale [Datteren]s historie. Nævnet bemærker, at [Klager] ikke er nævnt ved fuldt navn og finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Herning Folkeblad for at gengive datterens, [Datteren], fulde navn, der gjorde det muligt at sætte [Klager] i forbindelse med historien. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Herning Folkeblad at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Herning Folkeblad [underrubrik] Herning Folkeblad får kritik for manglende forelæggelse [tekst] Herning Folkeblad bragte i januar artiklen ” Mor sagde, hun aldrig vil blive til noget: Nu har [aldersbetegnelse] eget firma med fire ansatte ”, der blandt andet indeholdt kritiske udtalelser fra en ung kvinde om hendes opvækst, herunder særligt forholdet til hendes mor. Moren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke blev forelagt disse udtalelser. Pressenævnet fandt, at flere af den unge kvindes udtalelser kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for moren og burde derfor være forelagt hende forud for artiklens offentliggørelse. Nævnet udtalte herefter kritik. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Offentliggørelse i den digitale udgave Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration. Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet. Afgjort den 20. juni 2024

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9455

retsinformation

23ae9700bb4faec52d4bca7a91bf726bb66fb5e8d361a175d39831b4925a825d

2024-06-26

2024-06-20

2025-01-02

04e55a6e-f21c-4f90-bbb1-18c8dff4ec57

DK

dan

amending_regulation

valid

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 1 I bekendtgørelse nr. 1076 af 1. juni 2021 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 2261 af 1. december 2021, bekendtgørelse nr. 1000 af 27. juni 2022, bekendtgørelse nr. 70 af 25. januar 2023 og bekendtgørelse nr. 1531 af 7. december 2023, foretages følgende ændringer: 1. § 29, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »En tilsagnshaver, der overdrager et tilsagnsareal med virkning inden tilsagnsperiodens udløb, skal i fællesskema angive det overdragne tilsagnsareal som omfattet af producentskifte ved markering i fællesskemaet, jf. dog stk. 9.« 2. I § 29 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke: »Stk. 9. En tilsagnshaver, hvis virksomhed ophører endeligt efter fristen for indgivelse af ændringer til fællesskema, men inden åbning af fællesskemaet for det efterfølgende kalenderår, og hvor overdragelsen af det økonomiske ansvar for driften af tilsagnsarealet i det pågældende kalenderår ligger efter udløb af fristen for indgivelse af fællesskema, jf. stk. 6 og 7, kan foretage et producentskifte efter stk. 1, ved at kontakte Landbrugsstyrelsen senest ved åbningen af fællesskema det efterfølgende kalenderår.« Stk. 9 bliver herefter stk. 10. 3. § 38, stk. 3, 2. pkt., affattes således: »Udbetalt tilskud skal tilbagebetales, hvis producentskifte ikke sker rettidigt, jf. § 29, stk. 6, 7 og 9.« § 2 Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på tilsagnsår, der begynder den 1. september 2023 eller senere. Landbrugsstyrelsen, den 24. juni 2024 Lars Gregersen / Peter Ritzau Eigaard

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/802

retsinformation

c146d9ecef42f2eeb2f7dbc412749f6a309e9264fae49cbc278d7f0e6b6a0440

2024-06-26

2024-06-24

2025-01-02

d469b8f8-f7a5-4a10-8c0d-eb97806fcda0

DK

dan

amending_regulation

valid

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Startup Denmark-ordningen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Startup Denmark-ordningen § 1 I bekendtgørelse nr. 969 af 15. juni 2022 om Startup Denmark-ordningen, som ændret ved bekendtgørelse nr. 364 af 22. marts 2023, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 9 a, stk. 31, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som ændret ved lov nr. 686 af 11. juni 2024, og efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsættes:« 2. I § 1, stk. 1 , indsættes som 2. pkt. : »Dette gælder tilsvarende for udlandsdanskere, hvis familiemedlemmer ønsker at søge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2.« 3. I § 1, stk. 3 , ændres »udlændings opholdstilladelse« til: »opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10 og § 9 m, stk. 1 og 2«. 4. I § 2, nr. 2 , indsættes efter »(tredjelandsstatsborger)«: »samt en dansk statsborger, der er etableret i udlandet (udlandsdansker)«. 5. I § 2, stk. 1 , indsættes efter nr. 5 som nyt nummer: »6) Mindre handels-, import- og eksportvirksomhed eller -filial: En selvstændig erhvervsvirksomhed eller dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed, der beskæftiger sig med handel, import og eksport af varer og ydelser, med færre end 10 ansatte og en årlig omsætning eller balance på højst 2 millioner euro.« 6. I § 3, stk. 1 , indsættes efter »udlænding«: »eller udlandsdansker« og efter »§ 9 a, stk. 2, nr. 11« indsættes: »eller § 9 m, stk. 2«. 7. I § 5 indsættes som stk. 2 : »Stk. 2. Der skal indgives ansøgning om opholdstilladelse hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration inden for 6 måneder efter, at godkendelsen efter stk. 1 er udstedt.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024. Erhvervsministeriet, den 24. juni 2024 Morten Bødskov / Niels May Vibholt

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/800

retsinformation

735cf78ead935d3b42e74cfd81d8e6f40ee9bc3ee9d67a31f7998e535def79ec

2024-06-26

2024-06-24

2025-01-02

66bc7737-241e-4c2b-8fe4-e1e97cd8f6d2

DK

dan

regulation

valid

Bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder

Bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder1) I medfør af § 2 a, §§ 15-17 b, § 18 a, § 20, stk. 4, nr. 2, § 21, stk. 3 og 4, og § 22, stk. 2, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion jf. lovbekendtgørelse nr. 296 af 17. marts 2023, som ændret ved lov nr. 1555 af 12. december 2023 og lov nr. 669 af 11. juni 2024, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner § 1. Denne bekendtgørelse fastsætter nærmere regler om obligatoriske energiledelsessystemer, energisyn og klimasyn, regler for godkendelse af enheder, der udfører energisyn og klimasyn, samt delegation af myndighedsopgaver til ikke-offentlige institutioner på området. § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Certificering: Certificering udført som akkrediteret certificering af et certificeringsorgan, der er akkrediteret efter ISO/IEC 17021-1 til certificering i henhold til ISO 50001 og denne bekendtgørelse. Akkrediteringen skal være foretaget af DANAK Den Danske Akkrediteringsfond eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse med hensyn til certificering af ledelsessystemer eller for certificeringsorganer udenfor EA’s område af et akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af den relevante multilaterale aftale om gensidig anerkendelse under IAF’s (International Accreditation Forum). 2) CO 2 -udledning: Virksomhedens direkte udledninger af drivhusgasser fra kilder i en bygning eller gruppe af bygninger, en industri- eller handelsvirksomheds drift, anlæg og proces eller offentlig tjeneste, dog ikke medregnet udledning fra landbrugets biologiske processer. 3) Drivhusgasser: Kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), hydro-fluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC), svovlhexafluorid (SF6) og andre gasformige bestanddele af atmosfæren, både natur- og menneske-skabte, som optager og genudsender infrarød stråling. 4) Energibærer: Brændsel, varme, vedvarende energi, elektricitet og andre former for energi. 5) Energiledelsessystem: En samling af elementer i en strategi, der er indbyrdes forbundne eller påvirker hinanden, og som indgår i en plan med et fastsat mål, herunder overvågning af det faktiske energiforbrug, foranstaltninger, der træffes for at øge energieffektiviteten, og måling af fremskridt. 6) Energisyn: En systematisk fremgangsmåde, der har til formål at opnå tilstrækkelig viden om den eksisterende energiforbrugsprofil for en bygning eller gruppe af bygninger, en industri- eller handelsvirksomheds drift eller anlæg eller en privat eller offentlig tjeneste, at identificere og kvantificere omkostningseffektive energieffektiviseringstiltag ved at udpege potentialet for omkostningseffektiv anvendelse af produktion af vedvarende energi og at aflægge rapport om resultaterne. 7) Europæisk standard: En standard, der er vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation, Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering eller Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation, og som er stillet til rådighed for offentlig brug. 8) International standard: En standard, der er vedtaget af Den Internationale Standardiseringsorganisation, og som er stillet til rådighed til offentlig brug. 9) Klimasyn: En systematisk fremgangsmåde, der har til formål at opnå tilstrækkelig viden om den eksisterende CO 2 -udledningsprofil for en bygning eller gruppe af bygninger, en industri- eller handelsvirksomheds drift, anlæg og proces eller offentlig tjeneste, at identificere og kvantificere omkostningseffektive CO 2 -reduktionsmuligheder og at aflægge rapport om resultaterne. 10) Kollektive elforsyningsvirksomheder: Virksomheder omfattet elforsyningsovens § 5, nr. 22, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023. 11) Kollektive varmeforsyningsvirksomheder: Virksomheder omfattet varmeforsyningslovens § 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024. 12) Koncern: Virksomheder som defineret i selskabsskattelovens § 31 c, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022. 13) Offentlige organer: Nationale, regionale eller lokale myndigheder og enheder, som finansieres og administreres direkte af disse myndigheder, men som ikke har en industriel eller kommerciel karakter. 14) Virksomhed: En enhed eller en samling af enheder forbundet i en koncern, uanset dens retlige form, som sælger et produkt eller en tjenesteydelse på et marked og ikke er offentlige organer eller kollektive el- eller varmeforsyningsvirksomheder. § 3. Virksomheder med et gennemsnitlig årligt energiforbrug på over 85 TJ i de foregående tre år, alle energibærere iberegnet, skal senest 1. august 2026 indføre og vedligeholde et energiledelsessystem, der som minimum omfatter en energigennemgang i henhold til § 4, og er certificeret af et uafhængigt organ i overensstemmelse med de relevante europæiske eller internationale standarder akkrediteret til energiledelse, samt energigennemgange i henhold til § 4. Stk. 2. Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug over 10 TJ i de foregående tre år, alle energibærere iberegnet, og som ikke indfører et energiledelsessystem, jf. stk. 1, skal senest 1. august 2025 og minimum hvert fjerde år gennemføre et energisyn, jf. § 4. Stk. 3. Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug på over 10 TJ i de foregående tre år, alle energibærere iberegnet, skal senest 1. august 2026 og minimum hvert fjerde år gennemføre et klimasyn, jf. § 8. Stk. 4. Virksomheder der efter 1. august 2025 omfattes stk. 1-3, skal opfylde forpligtelserne heri, senest 12 måneder efter de omfattes. Kapitel 2 Opfyldelse af krav om energiledelsessystemer og energisyn § 4. Energisyn skal omfatte hele virksomhedens energiforbrug, alle energibærer, jf. § 2, nr. 2, iberegnet. Stk. 2. Ethvert energisyn til opfyldelse af krav i § 3, herunder de energigennemgange, der gennemføres som del af et energiledelsessystem, jf. § 3, stk. 1, eller et miljøledelsessystem, jf. § 5, stk. 2, skal som minimum 1) bygge på ajourførte, målte og sporbare driftsdata om energiforbrug herunder belastningsprofiler for elektricitet, 2) omfatte en detaljeret gennemgang af energiforbrugsprofilen for bygninger eller grupper af bygninger, industrielle aktiviteter eller anlæg, herunder transport, 3) udpege energieffektiviseringsforanstaltninger med henblik på at nedbringe energiforbruget, 4) afdække potentialet for omkostningseffektiv anvendelse af produktion af vedvarende energi, 5) bygge på en livscyklusomkostningsanalyse for at tage hensyn til langsigtede besparelser, langsigtede investeringers restværdier og kalkulationsrenter, når det er muligt, 6) være forholdsmæssige og tilstrækkeligt repræsentative til at gøre det muligt at tegne et troværdigt billede af den samlede energimæssige ydeevne og pålideligt identificere de betydeligste muligheder for forbedringer, og 7) give mulighed for detaljerede og validerede beregninger af de foreslåede foranstaltninger, således at der tilvejebringes præcise oplysninger om potentielle besparelser. Stk. 3. De data, der anvendes i energisyn, skal opbevares af virksomheden i minimum 5 år med henblik på historisk analyse og udvikling i ydeevne. Stk. 4. Et energisyn efter stk. 2, skal udføres af en ekspert godkendt til at udføre energisyn, jf. § 9. Stk. 5. Dokumentation for overholdelse af stk. 2 skal kunne påvises efter anmodning fra Energistyrelsen eller en tredjepart, som opgaven med tilsyn af virksomheder eller eksperter er delegeret til. Udarbejdelse af energisyn eller energigennemgange efter ISO standard »DS/EN ISO 16247 – Energiaudit«, afsnit 1-4, eller tilsvarende relevant europæisk eller international standard, vil kunne udgøre dokumentation herfor. § 5. Dele af virksomheders energiforbrug kan undtages fra virksomheders energisyn, jf. § 4, energiledelsessystem, jf. § 3, stk. 1 eller miljøledelsessystem, jf. § 5, stk. 2. Virksomheder kan undtage 1) op til 10 % af virksomhedens energiforbrug, 2) midlertidige projekter, hvor gennemførelsen af et energisyn ikke vil være omkostningseffektivt, jf. § 2, nr. 6, 3) skibe under 5.000 bruttotons og skibe omfattet en Ship Energy Efficiency Management Plan del III, og 4) elementer af virksomheder, der er omfattet BAT-konklusionen i forbindelse med miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, for så vidt BAT-konklusionen er relateret til energieffektivitet. Stk. 2. Virksomheder, der indfører et miljøledelsessystem, kan undtages § 3, stk. 1 eller 2, såfremt det indførte miljøledelsessystem er certificeret efter »EU’s fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision – EMAS i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 1221/2009 af 25. november 2009«, gældende version af »DS/EN ISO 14001:2015 – Miljøledelsessystemer – Krav og vejledning« eller tilsvarende relevant europæisk eller international standard, og som omfatter en energigennemgang, der opfylder kravene i § 4. Stk. 3. ISO standard »DS/EN ISO 16247 – Energiaudit«, afsnit 1-4 og »DS/EN ISO 14001:2015 – Miljøledelsessystemer – Krav og vejledning« kundgøres ikke i Lovtidende, men kundgøres ved, at de pågældende tekniske specifikationer ligger til gennemsyn i Energistyrelsen. Stk. 4. Dokumentation for anvendelse af en undtagelse efter stk. 1, nr. 2-4, indsendes til Energistyrelsen til godkendelse forud for gennemførelsen af energisyn. Dokumentation for anvendelse af undtagelse efter stk. 1, nr. 1 eller stk. 2, kan indsendes til Energistyrelsen ved indberetning. Energistyrelsen kan kræve yderligere oplysninger til brug for afgørelser om undtagelse. § 6. Hvis en bygning har et gyldigt energimærke, baseret på en bygningsgennemgang i henhold til reglerne om energimærkning af bygninger, herunder lov om fremme af energibesparelser i bygninger og bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, kan energimærkets datagrundlag anvendes i forbindelse med et energisyn. Stk. 2. Eventuelle øvrige, energiforbrugende elementer i virksomheden skal stadig kortlægges, med mindre de kan undtages efter § 5. § 7. Virksomheder, som indfører et energiledelsessystem eller et miljøledelsessystem, jf. § 5, stk. 2, til opfyldelse af § 3, stk. 1 eller 2, er forpligtet til at vedligeholde systemet, indtil virksomhedens næste indberetning af gyldigt certifikat eller dokumentasion for gennemførte energisyn. Stk. 2. Virksomheder, der har gennemført et energisyn til opfyldelse af § 3, stk. 2, som efterfølgende falder under § 3, stk. 1, er først forpligtet til at indføre et energiledelsessystem fire år efter senest indberettede energisyn. Kapitel 3 Opfyldelse af krav om klimasyn § 8. Klimasyn skal omfatte virksomhedens CO 2 -udledninger, jf. § 2, nr. 2. Stk. 2. Ethvert klimasyn til opfyldelse af kravet i § 3, stk. 3, skal desuden 1) bygge på ajourførte, målte og sporbare data om CO 2 -udledninger, 2) omfatte en detaljeret gennemgang af minimum 90 % af udledningsprofilen for industrielle aktiviteter, bygninger eller grupper af bygninger, anlæg og processer, herunder transport, 3) udpege CO 2 -reduktionsmuligheder med henblik på at nedbringe CO 2 -udledningen, 4) afdække potentialet for omkostningseffektiv anvendelse af produktion af vedvarende energi, 5) bygge på en livscyklusomkostningsanalyse for at tage hensyn til langsigtede reduktioner, langsigtede investeringers restværdier og kalkulationsrenter, når det er muligt, 6) være forholdsmæssige og tilstrækkeligt repræsentative til at gøre det muligt at tegne et troværdigt billede af virksomhedens CO 2 -udledninger og pålideligt identificere de betydeligste muligheder for reduktioner, og 7) give mulighed for detaljerede og validerede beregninger af de foreslåede foranstaltninger, således at der tilvejebringes præcise oplysninger om potentielle reduktioner. Stk. 3. De data, der anvendes i klimasyn, skal opbevares af virksomheden i minimum 5 år med henblik på historisk analyse og udvikling i ydeevne. Stk. 4. Et klimasyn efter stk. 2 skal udføres af en ekspert, som er godkendt til at udføre klimasyn, jf. § 9. Stk. 5. Dokumentation for overholdelse af stk. 2 skal kunne påvises efter anmodning fra Energistyrelsen eller en tredjepart, som opgaven med tilsyn af virksomheder eller eksperter er delegeret til. Kapitel 4 Godkendelsesordning for eksperter, der foretager energi- og klimasyn § 9. En virksomhed kan anses som en enhed kvalificeret til at foretage energisyn, jf. § 4 og klimasyn, jf. § 8, hvis virksomheden er godkendt hertil i medfør af § 10. § 10. Energistyrelsen kan efter ansøgning godkende virksomheder som energi- og klimasynsudførende enheder, hvorefter virksomhedens ansatte kan udføre energi- og klimasyn for virksomheder omfattet af § 3, stk. 2 og 3. Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 forudsætter, at virksomheden kan påvise en tilstrækkelig teknisk viden, herunder at mindst én af virksomhedens medarbejdere kan påvise 1) dokumentation på gennemført teknisk uddannelse på master eller bachelorniveau som civilingeniør, diplomingeniør, maskinmester eller lign., som er relevant i forhold til energiforbrug og energibesparelser i erhvervsvirksomheder, og 2) omfattende erhvervserfaring med energieffektivisering, omstilling i industrivirksomheder samt kortlægning af CO 2 -udledning inden for de seneste fem år, jf. stk. 3. Stk. 3. Relevant erfaring anses for at være opnået, såfremt virksomheden ved rapporter, referencelister eller tilsvarende kan dokumentere 1) indgående kendskab til analyse af energiforsyning og energiforbrug, herunder forbrug af el, rumvarme, procesvarme og energi til transport, 2) teknisk ekspertise på et eller flere relevante energitekniske områder, 3) erfaring med kortlægning af CO 2 -udledning ifm. industrivirksomheder, og 4) erfaring med analyser af virksomheders økonomi ift. energiforbrug og CO 2 -udledning. Stk. 4. Godkendelse til at udføre energi- eller klimasyn, efter stk. 1, forudsætter at virksomheder indfører og vedligeholder et kvalitetssikringssystem møntet på energi- og klimasyn. De procedurer, der er fastlagt i kvalitetssikringssystemet, skal sikre, at alle virksomhedens udførte energi- og klimasyn lever op til kravene i §§ 4 og 8. Kvalitetssikringssystemet skal til stadighed være opdateret i henhold til gældende regulering, enten gennem løbende justeringer eller årligt gennemsyn. Stk. 5. Adgangen til godkendelse som energi- og klimasynsudførende enhed baseres på gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier. Stk. 6. Godkendelse efter stk. 1, forudsætter at virksomheder minimum hvert fjerde år fra seneste godkendelse som energi- og klimasynsudførende enhed, indberetter dokumentation for fortsat overholdelse af godkendelseskriterierne i stk. 2-4 til Energistyrelsen. Stk. 7. Energistyrelsen fører tilsyn med godkendte enheder, jf. § 18. Stk. 8. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om tilbagekaldelse af godkendelser efter stk. 1. Tilbagekaldelsen kan bl.a. ske, såfremt der i forbindelse med tilsyn af udførte energi- og klimasyn konstateres, at den udførende enhed ikke har udvist tilstrækkeligt omhu i forbindelse med udførelsen af energi- eller klimasynet. Stk. 9. Ansøgninger om godkendelse, jf. stk. 1, skal indsendes på dansk eller engelsk. § 11. En virksomhed underlagt § 3, stk. 2 og 3, kan benytte en intern ekspert, hvis vedkommende er godkendt i henhold til § 10, stk. 2 og 3, og forudsat at vedkommende ikke ellers er involveret i den aktivitet, der underkastes energi- eller klimasynet. Stk. 2. Virksomheder certificeret til energimærkning af bygninger, jf. bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, kan benytte certificeringen som grundlag for ansøgning om godkendelse til at udføre energi- og klimasyn i handels- og servicevirksomheder. Kapitel 5 Indberetning, rapportering, frister, dokumentation og tilsyn § 12. Opfyldelse af krav til §§ 3 og 13-16 skal indberettes til Energistyrelsen via virk.dk. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte anden praksis om indberetning. § 13. Virksomheder der gennemfører energisyn eller energigennemgange, jf. § 4, eller klimasyn, jf. § 8, skal som del af forpligtelsen udarbejde en handlingsplan. Handlingsplanen skal identificere foranstaltninger til gennemførelse af hver enkelt anbefaling, som er fundet ved gennemførelse, indførelse eller årlig efterprøvning, hvor det er teknisk eller økonomisk gennemførligt. Stk. 2. Handlingsplaner, jf. stk. 1, skal underskrives af virksomhedens ledelse. Stk. 3. Virksomheder underlagt § 3, stk. 2 og 3, offentliggør handlingsplaner, jf. stk. 1, på virksomhedens hjemmeside umiddelbart efter virksomhedens indberetning er blevet godkendt af Energistyrelsen. Virksomheder kan undtage anbefalinger fra offentliggørelse, såfremt de er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om forretningshemmeligheder eller det omfattede energiforbrug eller CO2-udledning udelukkende anvendes til eller leverer tjenester til et endeligt formål, der vedrører forsvar og civilbeskyttelse. Stk. 4. Virksomheder kan undtages stk. 1-3, såfremt de allerede offentliggør bæredygtighedsrapportering, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering (Corporate Sustainability Reporting Directive), og såfremt bæredygtighedsrapporteringen allerede omfatter data fra energisyn og energigennemgange, jf. § 4, og klimasyn, jf. § 8. § 14. Virksomheder der indfører energiledelsessystemer, jf. § 3, stk. 1, eller miljøledelsessystemer, jf. § 5, stk. 2, til opfyldelse af § 3, stk. 1 eller 2, skal indberette relevant gyldigt certifikat, handlingsplan, jf. § 13, samt virksomhedens opgørelse af, hvor stor en del af virksomhedens energiforbrug, der er dækket af certifikatet, til Energistyrelsen. Stk. 2. Hvis et element i virksomheden ikke er omfattet af energi- eller miljøledelse, skal der desuden være dokumentation for, at undtagelsen er berettiget, jf. § 5. stk. 1. Stk. 3. Virksomheder der indfører miljøledelsessystemer, jf. § 5, stk. 2, til opfyldelse af § 3, stk. 1 eller 2, skal desuden indberette dokumentation for gennemførte gennemført energigennemgang, der opfylder kravene i § 4. § 15. Virksomheder omfattet § 3, stk. 2 og 3, skal indberette dokumentation for gennemførte energi- og klimasyn til Energistyrelsen. Indberetningen efter 1. pkt., skal bestå af 1) en rapport, som beskriver energi- og klimasynets resultater i mere uddybende tekst og med relevante illustrationer, tabeller og grafer, 2) en handlingsplan, jf. § 13, 3) et skema udfyldt med nøgletal og andre centrale oplysninger om energi- og klimasynet, og 4) en tjekliste udfyldt og underskrevet af den udførende ekspert. Stk. 2. Relevante skabeloner til brug for indberetning efter stk. 1, vil fremgå af Energistyrelsens hjemmeside. Stk. 3. Rapporten, jf. stk. 1, nr. 2, skal desuden 1) udformes på dansk eller engelsk, 2) indeholde dokumentation for overholdelse af §§ 4 og 8, 3) indeholde dokumentation for berettiget undtagelse af visse elementer af virksomhedens energiforbrug, jf. § 5, stk. 1, 4) udføres af en ekspert godkendt til at udføre energi- og klimasyn, jf. § 10, og indeholde dokumentation herfor, samt indeholde dokumentation for kvalitetssikring af udførte syn, jf. § 10, stk. 4, og 5) underskrives af virksomheden. § 16. Virksomheder der ikke er omfattet § 3, stk. 1, der i et givent år har et energiforbrug over 85 TJ, og virksomheder der ikke er omfattet § 3, stk. 1-3, der i et givent år har et energiforbrug over 10 TJ, skal senest 3 måneder efter opgørelse af virksomhedens årlige energiforbrug, jf. § 12, gøre Energistyrelsen opmærksom på, at de i det givne år overstiger forbrugsgrænsen for forpligtelserne. Stk. 2. Virksomheder der er omfattet af § 3, stk. 1, der i et givent år har et energiforbrug under 85 TJ, og virksomheder der er omfattet af § 3, stk. 1-3, der i et givent år har et energiforbrug under 10 TJ, skal senest 3 måneder efter opgørelse af virksomhedens årlige energiforbrug, gøre Energistyrelsen opmærksom på, at virksomheden i det givne år falder under forbrugsgrænsen for forpligtelserne i § 3, stk. 1 og 2. § 17. Virksomheder der, jf. bekendtgørelse 624 af 30. maj 2023 om obligatorisk energisyn i store virksomheder, tidligere har gennemført energisyn, skal, afhængigt af virksomhedens gennemsnitlig årlige energiforbrug i de foregående tre år, indføre et energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn, jf. § 3, stk. 1 og 2, senest fire år efter deres senest godkendte energisyn. Stk. 2. Virksomheder der, jf. bekendtgørelse 624 af 30. maj 2023 om obligatoriske energisyn i store virksomheder, har efterlevet forpligtelserne heri ved at indføre et energiledelsessystem eller miljøledelsessystem inkl. energigennemgang, skal, afhængigt af virksomhedens gennemsnitlig årlige energiforbrug i de foregående tre år, indføre et energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn, jf. § 3 stk. 1 og 2, senest ved udløbet af deres senest indberettede certifikat. § 18. Energistyrelsen fører tilsyn med virksomheder godkendt som energi- og klimasynsudførende enheder efter § 10. Stk. 2. Tilsyn efter stk. 1, kan indebære gennemgang af godkendte virksomheders grundlag for godkendelse, herunder kompetencer, jf. § 10, stk. 2, kvalitetssikringssystemer, jf. § 10, stk. 4, og udførte energi- og klimasyn. Den tilsynsførende skal til enhver tid have adgang til den fornødne data for tilsyn efter stk. 1. Stk. 3. Energistyrelsen fører tilsyn med virksomheder underlagt forpligtelserne i § 3. Tilsyn efter 1. pkt., skal gennemføres således at virksomhederne ved eventuelle tilsynsbesøg har tilgængelige, opdateret data, der er lagt til grund for energi- og klimagennemgange, jf. §§ 4 og 8. Den tilsynsførende skal til enhver tid have adgang til virksomhedens anlæg, processer og produktionsenheder omfattet af forpligtelsen. Stk. 4. Energistyrelsen kan i forbindelse med tilsyn opkræve gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med tilsyn, jf. § 22. Stk. 5. Virksomheder underlagt tilsynskrav forpligtes til at ajourføre deres kontaktoplysninger hos Energistyrelsen via virk.dk. Kapitel 6 Delegation af myndighedsopgaver til Teknologisk Institut § 19. Energistyrelsen delegerer sin beføjelse efter den i stk. 2 nævnte bestemmelse til Teknologisk Institut. Stk. 2. Delegationen til Teknologisk Institut omfatter dele af Energistyrelsens beføjelser om varetagelsen af godkendelsesordningen for eksperter, der udfører energi- og klimasyn, jf. § 10, efter § 17, stk. 2, i lov nr. 669 af 11. juni 2024 om effektiv energianvendelse og drivhusreduktion, jf. § 3, nr. 14, i bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Stk. 3. Teknologisk Institut skal varetage de delegerede myndighedsopgaver i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler og god forvaltningsskik. Teknologisk Institut skal herudover opfylde de forvaltningsretlige grundprincipper om vejledning, repræsentation, aktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning, samt lov om offentlighed i forvaltningen, når de træffer afgørelser inden for det delegerede område. Stk. 4. Teknologisk Institut kan opkræve gebyrer for varetagelse af de opgaver, som de har fået delegeret efter stk. 2. til administration af godkendelsesordningen, jf. § 22. Stk. 5. Afgørelser truffet af Teknologisk Institut inden for det delegerede område kan indbringes for Energistyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 6. Energistyrelsen fører tilsyn med Teknologisk Institut brug af bemyndigelsen. Stk. 7. Energistyrelsen kan til enhver tid ved skriftlig meddelelse tilbagekalde bemyndigelsen til Teknologisk Institut. Kapitel 7 Påbud, straf, gebyr og klage § 20. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, hvorvidt en virksomhed er forpligtet til at efterleve bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Energistyrelsen kan udstede påbud til forpligtede virksomheder om at efterleve bestemmelserne inden for en af Energistyrelsen fastsat frist. § 21. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde juridiske og fysiske personer, der ikke efterlever forpligtelser, jf. § 3 og kapitel 5, undlader at efterkomme et påbud, jf. § 22, eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med 1) udarbejdelse af energisyn og energigennemgange, jf. § 4, og klimasyn, jf. § 8, 2) afgørelser om undtagelser, jf. § 5, 3) indberetning, rapportering, m.v., jf. kapitel 5, eller 4) ansøgning om godkendelse som ekspert, der udfører energi- og klimasyn, jf. § 10. Stk. 2. Virksomheder kan straffes med bøde for ikke at yde fornøden vejledning, hjælp og gebyrbetaling ved gennemførelse af tilsyn, jf. § 18. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 22. Energistyrelsen kan opkræve 1) gebyr for behandling af ansøgning om godkendelse som energi- og klimasynsudførende enhed, jf. § 10, 2) gebyr for behandling af ansøgninger om fornyelse af godkendelse, jf. § 10, stk. 6, og 3) løbende administrationsgebyr. Stk. 2. Gebyr, jf. stk. 1, nr. 3, fastsættes, så der sikres samlet balance mellem gebyrindtægterne og omkostningerne ved varetagelse af godkendelse- og tilsynsopgaver. Stk. 3. Gebyr, jf. stk. 1, offentliggøres på Energistyrelsens og Teknologisk Instituts hjemmeside. § 23. Energistyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Kapitel 8 Ikrafttræden m.v. § 24. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 624 af 30. maj 2023 om obligatoriske energisyn i store virksomheder ophæves. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, den 18. juni 2024 Lars Aagaard / Iben Møller Søndergård Officielle noter 1) Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/1791/EU om energieffektivitet og ændring af forordning 2023/955 (omarbejdning).

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/761

retsinformation

2f7e4092db18c8d9b65400ac0b5aee7f2cf4474ba3095d052b615b016ae36edb

2024-06-22

2024-06-18

2025-01-02

e1ea8e2e-1336-47d8-985d-4b63480e8e66

DK

dan

regulation

valid

BL 3-11 B Bestemmelser om ændring af BL 3-11, Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller, 2. udgave af 28. februar 2014 Udgave 1, 20. juni 2024

BL 3-11 B, 1. udgave

BL 3-11 B Bestemmelser om ændring af BL 3-11, Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller, 2. udgave af 28. februar 20141) Udgave 1, 20. juni 2024 I BL 3-11, Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller, 2. udgave af 28. februar 2014 foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 153, stk. 1, § 52 og § 149, stk. 10 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 31. januar 2024, og § 153, stk. 1 i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om luftfart, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 1171 af 6. september 2023, som ændret ved anordning nr. 1576 af 12. december 2023, og for Grønland § 153, stk. 1, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 24. januar 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1625 af 12. december 2023 om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens forskrifter, og § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1619 af 8. december 2023 for Færøerne om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens forskrifter på luftfartsområdet:« 2. Pkt. 1.5. affattes således: » 1.5. De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.1. – 1.3., kan endvidere fås ved henvendelse til: Trafikstyrelsen Danish Civil Aviation and Railway Authority¬Carsten Niebuhrs Gade 43¬DK-1577 København V Tlf. : +45 7221 8800 Mail: [email protected]« 3. Pkt. 5.2.2 . affattes således: » 5.2.2. Ansøgninger om dispensation eller attest omfattet af pkt. 5.2., for anlæg med henblik på produktion af vedvarende energi er omfattet af regler vedr. tilrettelæggelse af tilladelsesprocessen og tidsfrister m.v. i bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE.« 4. Denne BL træder i kraft den 1. juli 2024. 5. Pkt. 3 finder anvendelse i sager, hvor alle ansøgninger om tilladelser omfattet af VE-tilladelsesprocessen er modtaget den 1. juli 2024 eller senere. 6. Pkt. 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland. Trafikstyrelsen, den 20. juni 2024 Nanna Møller / Henrik Ellermann Officielle noter 1) BL’en indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/2413/EU af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023.

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9421

retsinformation

0ece6887387111f7d83e46566dc95ed5d22b7c59713859a17f367053fba7a09b

2024-06-21

2024-06-20

2025-01-02

6d2d42c1-9721-4ab6-8733-7d5fd8277ff7

DK

dan

decision

valid

Mobilitetspakker til forskere fra fond

Mobilitetspakker til forskere fra fond H1 ydede støtte til visse forskere i form af mobilitetspakker. H1 havde etableret en særskilt fond i form af Spørger til at administrere den støtte, der blev bevilliget til den enkelte forsker. Støtten blev ydet som en donation til forskeren. Enten ved at forskeren fik udbetalt et pengebeløb inden for bevillingen, eller ved at forskeren helt eller delvist fik betalt eller refunderet udgifter, som kunne støttes via mobilitetspakken. Støtten kunne anvendes af den enkelte forsker til bl.a. husleje, løn til forskerens ægtefælle, udgifter til dagtilbud og privatskole til forskerens børn, sprogundervisning til forskeren og forskerens ægtefælle mv. Skatterådet kunne bekræfte, at støtten skulle beskattes som B-indkomst. Det var henset til, at støtten var skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, og hverken kunne anses for A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18 modsætningsvist. Skatterådet kunne derudover bekræfte, at støtten ikke skulle indgå i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. Skatterådsmøde 28. maj 2024 - SKM2024.304.SR Spørgsmål 1. Kan Skatterådet bekræfte, at støtte, der udbetales af Spørger til en forsker fra en mobilitetspakke, skal beskattes som B-indkomst? 2. Kan Skatterådet bekræfte, at støtte, der udbetales af Spørger til en forsker fra en mobilitetspakke, ikke indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag? 3. Kan Skatterådet bekræfte, at støtte, der ydes af Spørger til en forsker fra en mobilitetspakke ved, at Spørger helt eller delvist betaler eller refunderer udgifter, som kan støttes via mobilitetspakken, skal beskattes som B-indkomst? 4. Kan Skatterådet bekræfte, at støtte, der ydes af Spørger til en forsker fra en mobilitetspakke ved, at Spørger helt eller delvist betaler eller refunderer udgifter, som kan støttes via mobilitetspakken, ikke indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag? Svar 1. Ja 2. Ja 3. Ja 4. Ja Offentliggjort i redigeret og forkortet form. Beskrivelse af de faktiske forhold Spørgers baggrund og formål Spørger er stiftet med henblik på at fremme excellent forskning i Danmark gennem international mobilitet og rekruttering. Spørger er etableret af H1, der er en ikke-erhvervsdrivende almennyttig fond, som støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland. H1 vurderer, at det er vigtigt for dansk forskning at tiltrække talentfulde forskere fra udlandet til Danmark, og at det er vigtigt for dansk forskning at udsende danske forskere på forskningsophold i udlandet, da en sådan mobilitet inden for forskning bidrager til at højne de danske forskningsmiljøer. H1 har imidlertid konstateret, at Danmark som et mindre land og sprogområde kan have vanskeligt ved at tiltrække udenlandske topforskere i konkurrence med bl.a. førende amerikanske og engelske universiteter. H1 anmodede derfor i 2018 et eksternt konsulentfirma om at undersøge, hvad der skal til for at tiltrække sådanne forskere til Danmark. Denne undersøgelse viste, at det af mange udenlandske forskere opfattes som meget besværligt og krævende at flytte til og arbejde i Danmark, og at det navnlig er tilfældet, når den udenlandske forsker ønsker at medbringe sin familie under forskningsopholdet. H1 har derudover været i dialog med flere danske universiteter, som alle har udtrykt sig positivt over for et støttetiltag målrettet forskeres flytning og etablering i forbindelse med udenlandske forskeres forskningsophold i Danmark og danske forskeres forskningsophold i udlandet. Universiteterne har imidlertid i den forbindelse oplyst, at universiteterne ikke har hjemmel til at yde al den støtte, der er nødvendig for at reducere de af forskerne påpegede udfordringer. Universiteterne har herved henvist til, at det af tekstanmærkningerne til Finansloven, 2.11.5, bl.a. fremgår, at "Universiteterne kan i forbindelse med udstationering af ansat videnskabeligt personale samt ved ansættelse af videnskabeligt personale, der er rekrutteret i udlandet, afholde dokumenterede rimelige udgifter til rejse- og flytteomkostninger mv. i forhold til den pågældende medarbejder og i begrænset omfang dennes evt. medfølgende familie", og at "Universiteterne kan afholde udgifter til betaling af de gebyrer, der pålægges videnskabeligt personale rekrutteret fra tredjelande ved anmodning om arbejds- og opholdstilladelse, herunder gebyr for forlængelse af arbejds- og opholdstilladelse og for skift i stillingskategori. Ligeledes kan universitetet afholde udgifter til gebyr for medfølgende ægtefælle og børn" . H1 vurderede på denne baggrund, at det var nødvendigt at etablere en ny fond, som kunne administrere den støtte, der er nødvendig for at reducere de af forskerne påpegede udfordringer. H1 etablerede på denne baggrund Spørger med følgende formål: "Fondens formål er at fremme excellent forskning […]. Fonden er en almennyttig fond. […] Fonden kan virke for sit formål ved at yde økonomisk støtte i form af donation eller lån. […] Fonden yder støtte til at muliggøre og smidiggøre forskerens flytning til og etablering i et andet land end der, hvor forskeren har udøvet den væsentligste del af sin hidtidige forskning i forbindelse med et forskningsprojekt." De indgivne spørgsmål er dog alene relateret til situationer, hvor støtten ydes som donationer til forskeren og ikke de situationer, hvor støtten ydes som lån. Foruden donationer i form af naturalier eller ved at stille faciliteter til rådighed yder fonden også støtte i form af en kontant betaling, fx ved refusion af konkrete afholdte udgifter af den art, der er omtalt nedenfor. Spørger er etableret som en ikke-erhvervsdrivende almennyttig fond underlagt Civilstyrelsen som fondsmyndighed. Spørger er skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1. Uddelingernes baggrund og formål H1 yder i overensstemmelse medH1s formål støtte til forskere gennem en række forskellige programmer, fx A-program og B-program, der støtter internationalt anerkendte forskere, der bliver eller allerede er etableret på et dansk universitet, samt C-program, der støtter kvindelige forskere, der har færdiggjort en ph.d. i Danmark, og som med tilknytning til et dansk universitet planlægger et forskningsophold i udlandet (herefter tilsammen omtalt som "Forskningsprogrammerne"). H1 uddeler til disse formål bevillinger i størrelsesordenen x-yy mio. kr. H1 har herudover, med henblik på at fremme mobiliteten for forskere under Forskningsprogrammerne, etableret en tillægsbevilling, der medfører, at H1 kan yde støtte til forskeres etablering og ophold i udlandet eller i Danmark (herefter omtalt som "Mobilitetspakken"). En udenlandsk forsker kan på denne baggrund sammen med sit danske universitets internationale kontor ansøge H1 om en Mobilitetspakke, når forskeren bevilges et forskningsophold i Danmark under et af Forskningsprogrammerne. En dansk forsker kan på samme baggrund sammen med sit danske universitets internationale kontor ansøge H1 om en Mobilitetspakke, når forskeren bevilges et forskningsophold i udlandet under et af Forskningsprogrammerne. Hvis H1 godkender en sådan ansøgning om en Mobilitetspakke, bliver der bevilget en Mobilitetspakke på op tilxx kr. til Spørger til fordel for en navngiven forsker. Når Spørger har modtaget en bevilling af en Mobilitetspakke fra H1, bliver forskeren og det danske universitets internationale kontor informeret om bevillingen. Universitetets internationale kontor foretager en visitation med henblik på at afklare forskerens konkrete støttebehov inden for rammerne af Spørgers formål og bevillingen fra H1. Universitetets internationale kontor ansøger herefter på vegne af forskeren om støtte fra Mobilitetspakken ved Spørger. Spørgers bestyrelse vurderer herefter konkrete ansøgninger om udbetaling af midler fra Mobilitetspakken, der er tildelt forskeren, under hensyntagen til Spørgers formål, rammerne for bevillingen (Mobilitetspakken) og denne visitation. Spørger varetager på nuværende tidspunkt administrationen af bevillinger af Mobilitetspakker fra H1, samt en bevilling fra G1 og en bevilling fra T1. Dette er i overensstemmelse med hensigten om, at Spørger skal kunne modtage og administrere midler fra andre fonde, som efterfølgende skal kunne uddeles af Spørger i overensstemmelse med Spørgers formål og inden for rammerne af de givne bevillinger. De udgifter, der efter godkendelse af Spørgers bestyrelse kan dækkes helt eller delvist af Mobilitetspakkerne, er defineret på baggrund af konklusionerne i den ovenfor nævnte undersøgelse af, hvad der skal til for at tiltrække topforskere til Danmark. De uddelinger, der er defineret som mulige, er endvidere inspireret af de tiltag, som de største danske erhvervsvirksomheder med succes har gennemført med henblik på at tiltrække talentfulde udenlandske medarbejdere og med henblik på at give talentfulde danske medarbejdere incitament til at flytte til udlandet for at arbejde i kortere eller længere perioder. Mobilitetspakkerne kan på denne baggrund anvendes til støtte til følgende (der kan ansøges om støtte i hhv. op til 12 eller 24 måneder afhængig af, hvilket Forskningsprogram forskeren er tilknyttet hos H1): a) Boligsøgning. b) Husleje i en kortere periode (op til 12/24 måneder). c) Jobsøgning og evt. omkostninger til headhunter til forskerens ægtefælle/samlever. d) Løn til forskers ægtefælle/samlever i en kort periode (op til 12/24 måneder). e) Udgifter til dagtilbud og privatskole (dog ikke kostskole) til forskerens børn (op til 12/24 måneder). f) Løn til barselsvikar (postdoc-niveau) under forskerens barsels- og forældreorlov. g) Rejse- og flytteomkostninger for forskeren, dennes ægtefælle/samlever og evt. børn. h) 1-2 årlige hjemrejser under forskningsopholdet til forskeren, dennes ægtefælle/samlever, evt. børn og efter omstændighederne bedsteforældre. i) Sprogundervisning til forskeren og dennes ægtefælle/samlever. j) Rådgivning i forbindelse med indrejse til forskeren og ægtefælle/samlever og evt. børn. k) Udgifter til øvrig relevant rådgivning, herunder fx skattemæssig rådgivning i forbindelse med forskningsopholdet. l) Universitetet kan ansøge om op til 10 % (maks. 90.000 kr. per Mobilitetspakke) til rekrutteringsaktiviteter af internationale forskningstalenter. m) Universitetet kan ansøge om op til 15 % (maks. 130.000 kr. per Mobilitetspakke) til indirekte projektomkostninger i forbindelse med administrationen af bevillingen. De indgivne spørgsmål omfatter dog ikke situationer, hvor der ydes støtte af den art, der er nævnt i under "f)", "l)" og "m)". Mobilitetspakkerne kan ikke anvendes til kompensation for forskerens beskatning eller til kompensation for de skattemæssige konsekvenser, som støtten måtte have for forskeren i øvrigt. Det er med et tidligere bindende svar bekræftet, at både de beskrevne uddelinger fra H1 til Spørger og de beskrevne bevillinger fra Spørger til universiteterne og forskerne er at anse som almennyttige uddelinger. Mobilitetspakken er knyttet op på forskeren. Det betyder, at hvis forskerens ansættelsesforhold ændres, mens den bevilgede Mobilitetspakke løber, følger Mobilitetspakken forskeren, så længe forskeren udøver den forskning, der er er støttet af H1 via Forskningsprogrammerne. Hvis det efterfølgende viser sig, at en forsker ikke skal anvende hele sin Mobilitetspakke, som er blevet tildelt den pågældende og uddelt til Spørger, kan Spørger uddele den resterende del af den pågældende Mobilitetspakke til dækning af udgifter omfattet af Mobilitetspakker, der er tildelt andre forskere under Forskningsprogrammerne. Støtten udbetales som udgangspunkt direkte til forskeren. I visse tilfælde udbetales støtten dog til universitetet på vegne af forskeren, hvis universitetet i første omgang har dækket udgiften på vegne af forskeren. De indgivne spørgsmål er i det hele relateret til den situation, hvor støtten udbetales til en forsker, der er fuldt skattepligtig til Danmark. Støtten er ikke en bevilling til forskning, der administreres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Spørgers opfattelse og begrundelse Ad spørgsmål 1 og 2 Vi har anmodet Skatterådet om at bekræfte, at støtte, der udbetales af Spørger til en forsker fra en Mobilitetspakke som den ovenfor beskrevne, skal henregnes til modtagerens/forskerens B-indkomst, således at støtte kan udbetales uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Vi bemærker til støtte herfor: Støtten, der udbetales til modtageren/forskeren af en Mobilitetspakke, må anses som skattepligtig indkomst for modtageren/forskeren, jf. statsskattelovens § 4. Støtte, der udbetales af Spørger til en forsker fra en Mobilitetspakke som den ovenfor beskrevne, udbetales imidlertid af Spørger efter ansøgning. Spørgers bestyrelse træffer beslutning om tildeling ud fra en vurdering af, om støtten, der er ansøgt om, ligger inden for rammerne af den bevilling, der er meddelt fra H1, og Spørgers formål, som er anerkendt i det hele at være almennyttige eller på anden måde almenvelgørende. Støtte, der udbetales af Spørger, udbetales i det hele af midler, der er uddelt til Spørger ved en tillægsbevilling af en såkaldt Mobilitetspakke fra H1, som også er anerkendt i det hele at være almennyttige eller på anden måde almenvelgørende. Der er således ikke tale om en situation, der er sammenlignelig med den situation, som Skatterådet tog stilling til med SKM2011. 150. SR, hvor det var en arbejdsgiver, der påtænkte at afholde udgifter til den ekstern rådgivning mv. til arbejdsgiverens ansatte, når disse skulle ind- eller udstationeres. Visitationen, der er foretaget af universitetet som arbejdsgiver for forskeren, indgår i den her forelagte situation udelukkende som en del af grundlaget for Spørgers bestyrelses beslutning. Universitetet, som er forskerens arbejdsgiver, kan ikke træffe beslutning om tildeling af midler fra Mobilitetspakken. Denne kompetence er i det hele henlagt til Spørger, der ved sin beslutning skal tage stilling til, om den ansøgte støtte falder inden for rammerne af den bevilling, der er givet, og som i det hele er anset som almennyttig eller på anden måde almenvelgørende, og inden for rammerne af Spørgers formål, som også i det hele er anset som almennyttigt eller på anden måde almenvelgørende. Forskeren opretholder endvidere retten til at modtage støtte fra en Mobilitetspakke, der er tildelt fra H1, uanset om forskeren skifter universitet/arbejdsgiver. Forskeren kan efter tildeling af en Mobilitetspakke fra H1 modtage støtte, så længe forskeren udøver forskningen, der er omfattet af Forskningsprogrammerne. Støtten, der udbetales til forskeren af en Mobilitetspakke som den ovenfor beskrevne, må på denne baggrund anses for at være udbetalt til modtageren/forskeren, uden at udbetalingen kan anses at være sket på vegne af universitetet, hvor forskeren er ansat, eller som følge af forskerens ansættelse ved det pågældende universitet. Det følger af kildeskattelovens § 43, at alle former for vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder fri kost og logi, henregnes til A-indkomsten. Det følger endvidere, at de indkomstarter, der af skatteministeren er gjort til A-indkomst, og som er opregnet i kildeskattebekendtgørelsens § 18, skal henregnes til A-indkomsten. Personer, der er skattepligtige her til landet, skal i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 tillige svare skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten med 8 pct. af den bidragspligtige indkomst efter reglerne i den nævnte lov. Reglerne i arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 2-6 fastlægger grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag som vederlag for personligt arbejde, idet bidragspligten for vederlag i naturalier er begrænset. Der ses ikke med reglerne at være givet hjemmel til at kvalificere støtte, der er modtaget, uden at der er leveret en modydelse, som A-indkomst med arbejdsmarkedsbidrag. Det er i overensstemmelse hermed i Den juridiske vejledning, afsnit C. A. 12.3 Personer, der ikke er i ansættelsesforhold, anført, at: Vederlag Begrebet »vederlag« er et centralt begreb i forhold til karakteristikken af persongruppen og bidragsgrundlaget. Der ligger i begrebet en forudsætning om en modydelse - at der sker en honorering af et arbejde eller en ydelse, som modtageren af vederlaget har præsteret i en eller anden form. Der kan i sagens natur være tale om en arbejdsydelse eller vederlag for medlemskab af en bestyrelse eller lignende. Der kan eksempelvis også være tale om en ydelse i form af, at et immaterielt gode stilles til rådighed for andre. Dette kaldes ofte royalties, men bestemmelsen er ikke begrænset af eventuelle ophavsretlige forhold. Vederlag for at stille et kunstnerisk arbejde til rådighed for offentligheden er derfor omfattet. Dette gælder også, hvor der er tale om arvede rettigheder. Det afgørende er kort sagt, at modtageren erhverver et vederlag uden for ansættelsesforhold. En livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond til en komponist skulle ikke regnes med til bidragsgrundlaget. Tildelingen var udelukkende begrundet ved en vurdering af kvaliteten i hans kunstneriske produktion. Der var ikke forudsat en modydelse. Se SKM2002. 168. LSR. […] Støtte, der udbetales af Spørger til en forsker fra en Mobilitetspakke som den ovenfor beskrevne, skal derfor henregnes til modtagerens/forskerens B-indkomst, og dermed uden at der ved udbetalingen skal indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 43, kildeskattebekendtgørelsens § 18 og §§ 2-6 i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Ad spørgsmål 3 og 4 Vi har anmodet Skatterådet om at bekræfte, at støtte, der udbetales af Spørger til en forsker fra en Mobilitetspakke som den ovenfor beskrevne ved, at Spørger helt eller delvis betaler eller refunderer udgifter som kan støttes via Mobilitetspakken, skal henregnes til modtagerens/forskerens B-indkomst, således at betaling eller refusion kan ske uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Vi bemærker til støtte herfor: Spørgsmål 3 og 4 er stillet med henblik på at opnå Skatterådets bekræftelse af, at den skattemæssige virkning for modtageren/forskeren af, at Spørger udbetaler støtte til en forsker fra en Mobilitetspakke som den ovenfor beskrevne, er som i det under besvarelsen af spørgsmål 1-2 anførte, uanset at støtten ydes ved hel eller delvis betaling eller som refusion af udgifter, til hvilke der kan ydes støtte fra en Mobilitetspakke. Vi henviser derfor i det hele til bemærkningerne ovenfor. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at støtte, der udbetales af Spørger til en forsker fra en mobilitetspakke, skal beskattes som B-indkomst. Begrundelse Det er oplyst, at H1 yder støtte til visse forskere i form af såkaldte mobilitetspakker. H1 har etableret en særskilt fond i form af Spørger til at administrere den støtte, der bevilliges til den enkelte navngivne forsker. Støtten ydes som en donation til forskeren. Enten ved at forskeren får udbetalt et pengebeløb inden for bevillingen, eller ved at forskeren helt eller delvist får betalt eller refunderet udgifter, som kan støttes via mobilitetspakken. Spørgsmål 1 angår den situation, hvor Spørger inden for rammerne af den mobilitetspakke, som forskeren har fået bevilliget af H1, udbetaler et pengebeløb til forskeren. B-indkomst er skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat, udbytteskat efter kildeskattelovens afsnit VI eller royaltyskat, jf. kildeskatteloven § 41, stk. 2. For at afgøre, om støtten, der udbetales af Spørger til en forsker fra en mobilitetspakke, skal beskattes som B-indkomst, er det derfor som det første relevant at vurdere, om støtten er skattepligtig indkomst. Det er oplyst, at der er tale om støtte målrettet både udenlandske forskeres forskningsophold i Danmark og danske forskeres forskningsophold i udlandet. Det er i den forbindelse oplyst, at der i begge tilfælde er tale om forskere, der er fuldt skattepligtige til Danmark. Personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, skal medregne samtlige indtægter ved indkomstopgørelsen. Det gælder også gaver, som ikke falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Støtten udbetalt af Spørger er derfor som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Under visse betingelser er der dog skattefrihed for støtte i form af legater, der er betinget af, at de anvendes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, jf. ligningsloven § 7 K, stk. 4. Ved et "legat" forstås en gave, dvs. en ydelse, der ikke er betinget af egentlige modydelser, sådan at der er tale om en gensidig bebyrdende kontrakt som fx en ansættelseskontrakt eller et forfatterhonorar. Beløb, der ydes af en arbejdsgiver som led i ansættelsesforholdet, anses således ikke for legater. Legater omfatter ydelser fra fonde, institutioner og i visse tilfælde det offentlige, jf. lovforslag nr. L 204, fremsat den 23. januar 1992, bemærkninger til enkelte bestemmelser, til § 1. Det er oplyst, at støtten ydes som en donation. Det lægges derfor til grund, at støtten ikke er betinget af, at forskeren skal yde egentlige modydelser til Spørger som ved en gensidigt bebyrdende kontrakt. Det er endvidere oplyst, at støtten som udgangspunkt udbetales direkte til forskeren, men at støtten i visse tilfælde udbetales til universitetet på vegne af forskeren, hvis universitetet i første omgang har dækket udgiften på vegne af forskeren. Det følger af SKM2012. 623. SR, at det forhold, at et legat udbetales til en forskningsinstitution, som administrerer en udbetaling til dækning af diverse omkostninger, ikke ændrer ved vurderingen af, at det er ansøgeren, der erhverver ret til legatet. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at støtten ikke skal anses for ydet af universitetet som led i ansættelsesforholdet. Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at støtten fra Spørger skal anses for et legat fra Spørger, der er en fond. Hvorvidt der er tale om "videnskabelige arbejder" afgøres på grundlag af indholdet af de forskningsaktiviteter, som legatet er ydet til, og legatmodtagerens uddannelsesniveau, hvor der mindst skal være tale om forskningsniveauet for en Ph.d.-stipendiat, jf. SKM2012. 623. SR og SKM2019. 561. SR. SKM2012. 623. SR angik Spørger "A", der under forskningsprogrammet "B" hvert år ydede støtte i form af legater til forskningsaktiviteter, der havde til formål at styrke forsknings- og innovationssamarbejdet mellem Danmark og en række andre lande. Skatterådet bekræftede i den forbindelse, at legater udstedt til en dansk forsker, der blev benyttet til at dække en udenlandsk forskers rejse- og opholdsomkostninger i op til 90 dage, var skattefri for den danske forsker, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 4. Legatet ansås for at medgå til at dække omkostninger ved videnskabelige arbejder. Skatterådet begrundede sit svar i bl.a. ansøgers og deltagernes uddannelsesniveau, udvælgelsesprocessen af ansøgninger, at der var tale om dækning af den udenlandske forskers merudgifter omfattet af Tjenesterejsecirkulæret samt opfyldelse af formålet med B. I den forbindelse fandt Skatterådet, at der hverken i lovgivning, lovforarbejder eller praksis er forhold, der indikerede, at begrebet "videnskabelige arbejder" skal forstås snævert. SKM2019. 561. SR angik en Spørger, der modtog et studielegat fra Danmarks Frie Forskningsfond til studier ved et canadisk universitet. Legatet var omfattet af begrænset skattepligt her til landet. Skatterådet fandt, at den del af legatet, der blev anvendt til dækning af "driftsomkostninger", var skattefri i henhold til ligningslovens § 7 K, mens den del, der blev anvendt til dækning af "private udgifter", ikke var omfattet af skattefriheden efter denne bestemmelse. Bruges legatet til at dække andre udgifter end til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, er legatet skattepligtigt. Skattefriheden omfatter således ikke legater, som anvendes til dækning af private udgifter, herunder kost og logi, børnepasning mv., jf. herom Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C. A. 6.5.3. Det er oplyst, at støtte fra mobilitetspakken kan anvendes af den enkelte forsker til følgende: – Boligsøgning. – Husleje i en kortere periode (op til 12/24 måneder). – Jobsøgning og evt. omkostninger til headhunter til forskerens ægtefælle/samlever. – Løn til forskers ægtefælle/samlever i en kort periode (op til 12/24 måneder). – Udgifter til dagtilbud og privatskole (dog ikke kostskole) til forskerens børn (op til 12/24 måneder). – Rejse- og flytteomkostninger for forskeren, dennes ægtefælle/samlever og evt. børn. – 1-2 årlige hjemrejser under forskningsopholdet til forskeren, dennes ægtefælle/samlever, evt. børn og efter omstændighederne bedsteforældre. – Sprogundervisning til forskeren og dennes ægtefælle/samlever. – Rådgivning i forbindelse med indrejse til forskeren og ægtefælle/samlever og evt. børn. – Udgifter til øvrig relevant rådgivning, herunder f.eks. skattemæssig rådgivning i forbindelse med forskningsopholdet. Det er derudover oplyst, at H1 har fundet støtten nødvendig, idet en undersøgelse har vist, at det af mange udenlandske forskere opfattes som besværligt og krævende at flytte til og arbejde i Danmark, navnlig når den udenlandske forsker ønsker at medbringe sin familie under forskningsopholdet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de typer af udgifter, som støtten kan anvendes til, har karakter af omkostninger, der er private for den enkelte forsker. Støtten vil derfor som udgangspunkt være skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Anden støtte, som konkret skal anvendes til dækning af omkostninger til forskningsaktivitet, og hvor der mindst er tale om forskningsniveauet for en ph.d.-stipendiat, vil kunne være omfattet af ligningslovens § 7 K, stk. 4, om dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder. Det vil bero på en konkret vurdering for den enkelte forsker. Se SKM2012. 623. SR og SKM2019. 561. SR, som nævnt ovenfor. Skattestyrelsen er enig med Spørger i, at der ikke er tale om en situation, der er sammenlignelig med den situation, som Skatterådet tog stilling til i SKM2011. 150. SR, hvor en arbejdsgiver havde påtænkt at afholde udgifter til en række forskellige relocationydelser til arbejdsgiverens ansatte, når disse skulle ind- eller udstationeres. Skattestyrelsen henser i den forbindelse bl.a. til, at forskeren ikke modtager støtten af sin arbejdsgiver, som det var tilfældet for de ansatte i SKM2011. 150. SR. Det er herefter relevant at vurdere, om der er tale om indkomst, hvori der ikke skal indeholdes A-skat, for at afgøre, om støtten, der udbetales af Spørger til en forsker fra en mobilitetspakke, skal beskattes som B-indkomst, jf. herom kildeskatteloven § 41, stk. 2. Det lægges i den forbindelse til grund, at støtten hverken har karakter af udbytte eller royalty. Indeholdelse af A-skat skal ske i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Ydes der alene vederlag i form af naturalydelser, eller ydes vederlag i form af andre naturalydelser end fri kost og logi, anses disse vederlag som B-indkomst, jf. herom lovforslag nr. 17, fremsat den 7. december 1966, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, til § 43. En forudsætning for, at støtten til forskeren i form af det udbetalte pengebeløb skal anses som A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er således, at der er tale om et vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det er oplyst, at støtten ydes som en donation. Det lægges derfor som en forudsætning for besvarelsen til grund, at støtten ikke er betinget af egentlige modydelser som ved en gensidigt bebyrdende kontrakt. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om et vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Støtten til forskeren kan således ikke anses for A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 1. Til A-indkomst kan endvidere henregnes de indkomstarter, der i medfør af kildeskattebekendtgørelsens § 18 er gjort til A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2. Donationer fra en fond som de i sagen nævnte er ikke omfattet af kildeskattebekendtgørelsens § 18. Støtten udbetalt af Spørger kan således efter Skattestyrelsens opfattelse heller ikke anses for A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18 modsætningsvist. Der henses i den forbindelse til, at der ifølge det oplyste ikke er tale om en bevilling til forskning, der administreres af Uddannelses- og forskningsstyrelsen. Det er derfor samlet set Skattestyrelsens opfattelse, at støtten skal anses for skattepligtig indkomst, hvori der ikke skal indeholdes A-skat. På den baggrund kan Skattestyrelsen bekræfte, at støtte, der udbetales af Spørger til en forsker fra en mobilitetspakke skal beskattes som B-indkomst hos forskeren, jf. kildeskatteloven § 41, stk. 2. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at støtte, der udbetales af Spørger til en forsker fra en mobilitetspakke, ikke indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. Begrundelse Spørgsmål 2 angår ligesom spørgsmål 1 den situation, hvor Spørger inden for rammerne af den mobilitetspakke, som forskeren har fået bevilliget af H1, udbetaler et pengebeløb til forskeren. Personer uden for ansættelsesforhold skal betale arbejdsmarkedsbidrag af ethvert vederlag i penge eller naturalier, som en person modtager uden at være ansat hos den, der udbetaler vederlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 2. Et vederlag er kendetegnet ved, at modtageren har præsteret en ydelse, der honoreres. I modsætning hertil står betalinger, hvor modtageren ikke har præsteret en ydelse, der honoreres. Betalinger, som ikke har karakter af et vederlag, dvs. hvor modtageren ikke har præsteret en ydelse, som honoreres, skal ikke regnes med i bidragsgrundlaget. Dette gælder eksempelvis private legater, hvor modtageren ikke præsterer en modydelse over for giveren, jf. Lovforslag nr. L 196, fremsat den 22. april 2009, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, til § 2, samt Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C. A. 12.3. Det er oplyst, at støtten ydes som en donation. Skattestyrelsen lægger derfor som en forudsætning for besvarelsen til grund, at støtten ikke er betinget af egentlige modydelser som ved en gensidigt bebyrdende kontrakt. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om et vederlag, hvorfor indkomst i form af støtte udbetalt af Spørger efter Skattestyrelsens opfattelse ikke anses for arbejdsmarkedsbidragspligtigt efter arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 2. Skattestyrelsen kan på den baggrund bekræfte, at støtte, der udbetales af Spørger til en forsker fra en mobilitetspakke, ikke indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja". Spørgsmål 3 Det ønskes bekræftet, at støtte, der ydes af Spørger til en forsker fra en mobilitetspakke ved, at Spørger helt eller delvist betaler eller refunderer udgifter, som kan støttes via mobilitetspakken, skal beskattes som B-indkomst? Begrundelse Spørgsmål 3 angår den situation, hvor Spørger inden for rammerne af den mobilitetspakke, som forskeren har fået bevilliget af H1, helt eller delvist betaler eller refunderer udgifter for forskeren i stedet for at udbetale et pengebeløb til forskeren, som det er tilfældet under spørgsmål 1 og 2. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der også i den situation er tale om indkomst, der som udgangspunkt vil være skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Det er henset til, at de typer af udgifter, som støtten kan anvendes til, som udgangspunkt vil have karakter af omkostninger, der er private for den enkelte forsker, og at støtten derfor i udgangspunktet ikke kan anses for at medgå til dækning af udgifter, som er omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7 K, stk. 4. Skattestyrelsen henviser til Skattestyrelsens indstilling og begrundelsen ved besvarelse af spørgsmål 1. Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at der også i den situation er tale om indkomst, der ikke kan henregnes til A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller stk. 2. Det er henset til at støtten ydes som en donation, hvorfor der ikke er tale om et vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, samt at det lægges til grund, at støtten hverken har karakter af udbytte eller royalty. Det er endvidere henset til, at der ikke er tale om en indkomst, som er omfattet af kildeskattebekendtgørelsens § 18. Skattestyrelsen henviser til Skattestyrelsens indstilling og begrundelse ved besvarelse af spørgsmål 1. Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at støtte, der ydes af Spørger til en forsker fra en mobilitetspakke ved, at Spørger helt eller delvist betaler eller refunderer udgifter, som kan støttes via mobilitetspakken, skal beskattes som B-indkomst. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja". Spørgsmål 4 Det ønskes bekræftet, at støtte, der ydes af Spørger til en forsker fra en mobilitetspakke ved, at Spørger helt eller delvist betaler eller refunderer udgifter, som kan støttes via mobilitetspakken, ikke indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. Begrundelse Spørgsmål 4 angår ligesom spørgsmål 3 den situation, hvor Spørger inden for rammerne af den mobilitetspakke, som forskeren har fået bevilliget af H1, helt eller delvist betaler eller refunderer udgifter for forskeren i stedet for at udbetale et pengebeløb til forskeren, som det er tilfældet under spørgsmål 1 og 2. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om et vederlag, hvorfor støtten, der udbetales af Spørger ikke skal anses for arbejdsmarkedsbidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 2. Skattestyrelsen henviser til Skattestyrelsens indstilling og begrundelse ved besvarelse af spørgsmål 2. Skattestyrelsen kan på den baggrund bekræfte, at støtte, der ydes af Spørger til en forsker fra en mobilitetspakke ved, at Spørger helt eller delvist betaler eller refunderer udgifter, som kan støttes via mobilitetspakken, ikke indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 og 3 Lovgrundlag Kildeskatteloven " § 41. […] Stk. 2. Foreløbige beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 43-49, benævnes A-skat. Foreløbige beløb, som tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 49 A-49 D, benævnes indeholdt arbejdsmarkedsbidrag Arbejdsmarkedsbidrag, som tilsvares i henhold til skattebillet, benævnes foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag. Skattepligtig indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes A-indkomst. Skattepligtig indkomst, hvori arbejdsmarkedsbidrag skal indeholdes eller svares i henhold til skattebillet, benævnes arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat eller royaltyskat, benævnes B-indkomst. Foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skattebillet af B-indkomst, benævnes B-skat. […] § 43. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Arbejdsgiverens indbetaling til gruppelivsforsikring som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 og 5, anses dog ikke for A-indkomst. Tilsvarende anses beløb, som indbetales fra den enkelte arbejdsgiver til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, og som for den enkelte medarbejder ikke overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr. i ligningslovens § 7 N i kalenderåret, ikke for A-indkomst. Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter: a) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. b) Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold. c) Folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser, samt skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om Statens Uddannelsesstøtte. d) Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser, sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og barseldagpenge efter barselloven. e) Understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige eller private fonds, legater eller lignende. f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 14 B, § 20, stk. 1 og 2, og § 46, stk. 1, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v. g) Andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen. h) Vederlag til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet. i) Vederlag, der ikke er omfattet af litra a, som en person, der har været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse. j) Udbytte og udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N. […] § 46. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Stk. 6 finder anvendelse for indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. […]" Statsskatteloven " § 4 Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f. Eks. : […] c. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jfr. § 6b.), samt Pension, Ventepenge, Gaver (jfr. dog herved Bestemmelsen i § 5b.), Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige; […]" Ligningsloven "§ 7 K. […] Stk. 4. Legater er indkomstskattefri, såfremt de er betinget af, at de anvendes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder en højere uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes studier." Kildeskattebekendtgørelsen "§ 18. Udover indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes følgende indkomstarter til A-indkomst: 1) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. 2) Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold. 3) Skattepligtige udbetalinger efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om delpension, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse, lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 4) Skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til SU-loven. 5) Ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 6) Dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 7) Strejke- og lockoutgodtgørelser til lønmodtagere og løn m.v., der udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på grund af sygdom eller graviditet, barsel og adoption. 8) Dagpenge efter barselsloven eller lov om sygedagpenge, bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes ved sygedagpengeforsikring efter § 45 i lov om sygedagpenge. 9) Løbende ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer og lov om arbejdsskadesikring. 10) Ydelser som nævnt i nr. 9 efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. 11) Erstatning efter ulykkesforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer, til efterladte og invaliditetserstatning, når erstatningen ydes som en årlig ydelse. 12) Ydelser som nævnt i nr. 11 efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af 26. april 1968 med senere ændringer. 13) Ydelser som nævnt i nr. 11 efter §§ 19-22 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 14. marts 2013. 14) Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikring for søfarende, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 18. marts 1948. 15) Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikringsrente til enker efter visse fiskere, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 14. marts 2013. 16) Løbende ydelser i henhold til lov om invalideforsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 14. marts 2013. 17) Skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 18) Skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i henhold til § 17 i lov om produktionsskoler. 19) Skolepraktikydelse, der ydes til elever efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, og skoleydelse, der ydes efter samme lovs § 66 t, stk. 1. 20) Godtgørelse, der ydes efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. 21) Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (VUS), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse, jf. § 23, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020 om statens voksenuddannelsesstøtte. 22) Elevstøtte, der ydes efter lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. 23) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 14 B, § 20, stk. 1-2, og § 46, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger mv., samt § 50, stk. 4 og 8, i samme lov som affattet i lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991. Dette gælder dog ikke ydelser som nævnt i § 50, stk. 1, nr. 7, når ydelsen udbetales til personer, der er registreret med cvr-nr. eller SE-nr. 24) Tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendiegiver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.-studerende til supplerende ph.d.-stipendium efter SU-lovens § 52. 25) Godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. 26) Værdien af hel eller delvis vederlags fri bil til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, herunder dagsafgift for privat benyttelse betalt af arbejdsgiveren m.v. i tilfælde, hvor en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat. 27) Andel i udbytte af fiskeri, når andelen modtages som betaling for personlig deltagelse i fiskeriet, og dette udøves fra et skib, der ikke helt eller delvis ejes af modtageren eller er stillet til dennes rådighed ved aftale om lån eller leje. Det anførte gælder også i tilfælde, hvor modtageren af udbytteandelen deltager i fiskeriet med egne redskaber. 28) Skattepligtig del af gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med medarbejderens fratræden samt jubilæumsgratialer, jf. ligningslovens § 7 U, for så vidt disse ikke er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, men vedrører arbejde udført her i landet. 29) Skattepligtig del af vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, og stk. 2. 30) Pension og lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. 31) Vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når vederlaget ydes én gang for alle, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 3, og har sammenhæng med et nuværende eller tidligere tjenesteforhold. 32) Vederlag til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet. 33) Vederlag til rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i landet efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra i. 34) Vederlag til domsmænd og nævninge ved domstolene. 35) Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte. 36) Skattepligtig del af tilskudsbevillinger til forskning, der administreres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, for så vidt disse ikke er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1. 37) Erstatning for indtægtstab ved ledighed, der i henhold til en privattegnet arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49 udbetales af forsikringsselskabet til forsikringstageren. 38) Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om universiteter (universitetsloven). 39) Tilskud til dækning af arbejdstageres løntab i forbindelse med selvvalgt kompetenceudvikling i henhold til kollektiv overenskomst. 40) Den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, og stk. 12. 41) Støtte efter kapitel 3 a i lov om litteratur (Fribyordning). 42) Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger, bortset fra arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftale mellem arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19. 43) Skattepligtige udbytter og udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N. 44) Engangsbeløb, der udbetales i henhold til cirkulære af 18. juni 2018 om aftale om engangsbeløb til tjenestemænd efter optjening af 37 års pensionsalder, Aftale af 24. september 2015 mellem Kommunernes Landsforening og Forhandlingsfællesskabet om engangsbeløb til tjenestemænd efter optjening af 37 års pensionsalder eller Aftale af 28. september 2015 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Forhandlingsfællesskabet om engangsbeløb til tjenestemænd efter optjening af 37 års pensionsalder." Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C. A. 6.5.3 "[…] Legater til videnskabeligt arbejde Legater, der ydes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder en højere uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes studier, er skattefrie. Se LL § 7 K, stk. 4. Legaterne er kun skattefrie, hvis følgende betingelser er opfyldt: – Legatet skal dække udgifter til videnskabelige arbejder. – Hvis der er tale om et legat til en studerendes studier, skal det være en ph.d.-studerendes studier eller en forskeruddannelse, der kan sidestilles med et ph.d.-studium. Bestemmelsen i LL § 7 K, stk. 4 omfatter dermed ikke legater eller stipendier, som anvendes til dækning af ph.d.-studerendes private udgifter til kost og logi mv. Se SKM2023. 147. SR, hvor den del af legatet, der var tildelt til dækning af spørgers private udgifter til kost og logi mv., ikke var omfattet af skattefriheden i LL § 7 K, stk. stk. 4. En dansk forskers afholdelse af udgifter til rejse- og ophold for en udenlandsk kollega i op til 90 dage som led i et forskningsprojekt blev anset som omkostninger ved videnskabeligt arbejde. Udgifterne kunne derfor dækkes af skattefri legatmidler efter LL § 7 K, stk. 4. Se SKM2012. 623. SR. Landsskatteretten fandt, at et legat ydet til at dække studieudgiften vedrørende universitetsuddannelsen "Master of Public Health" var indkomstskattepligtigt, fordi uddannelsen ikke var en forskeruddannelse, der kunne sidestilles med et ph.d.-studium. Se SKM2001. 586. LSR. Hvis der er tale om et legat til dækning af en højere uddannelsesinstitutions udgifter til forskerstuderendes studier, kan der være tale om uddannelsesinstitutionens udgifter til fx – vejledning af den studerende – materialeudgifter – en andel af institutionens generelle administrationsomkostninger Andre udgifter Bruges legatet til at dække andre udgifter end til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, er legatet skattepligtigt. Det kan fx være skattepligtigt, hvis legatet bruges til udgifter til børnepasning. Bruges legatet kun delvis til formålet, er den resterende del skattepligtig. Landsretten fandt, at et tilskud på 4.000 kr. fra en fond til betaling af terminsydelse var skattepligtigt og ikke kunne anses som et skattefrit legat til videnskabeligt arbejde. Det gjorde ingen forskel, at skatteyderen havde ansøgt fonden om tilskud til andre formål og benyttet tilskuddet til dækning af andre udgifter. Se TfS 1995, 725 VLR. […]" Forarbejder Lovforslag nr. L 204, fremsat den 23. januar 1992, bemærkninger til enkelte bestemmelser, til § 1. "[…] Ved et legat forstås en gave. Den må ikke være betinget af egentlige modydelser, således at der er tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt, som f.eks. en ansættelseskontrakt eller et forfatterhonorar. Legater omfatter ydelser fra fonde, institutioner eller det offentlige. […] Beløb, som ydes af en arbejdsgiver som led i ansættelsesforholdet eller beløb fra familiemedlemmer anses ikke for legater. […]" Lovforslag nr. 17, fremsat den 7. december 1966, bemærkninger til lovforslaget, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, til § 43 "[…] Det er efter den foreslåede bestemmelse en forudsætning, at vederlaget ydes i penge eller i form af fri kost og logi i tilslutning til et vederlag i penge; den indeholdelsespligtige må i sidstnævnte tilfælde lægge et beløb for værdien af fri kost og logi sædvanligvis beregnet på grundlag af de af ligningsrådet fastsatte værdier af fri kost og logi til den kontante løn, forinden A-skatten beregnes. Ydes der alene vederlag i form af naturalydelser, eller ydes vederlag i form af andre naturalydelser end fri kost og logi, anses disse vederlag som B-indkomst; har den skattepligtige A-indkomst ved siden af disse vederlag, vil vederlagene dog eventuelt kunne inddrages under indeholdelsen i A-indkomsten gennem en reduktion af fradragene på skattekortet, jfr. § 51. […]" Praksis SKM2012. 623. SR Spørger "A" ydede under forskningsprogrammet "B" hvert år støtte i form af legater til forskningsaktiviteter, der havde til formål at styrke forsknings- og innovationssamarbejdet mellem Danmark og en række andre lande. Skatterådet bekræftede i den forbindelse, at legater udstedt til en dansk forsker, som af forskeren blev benyttet til at dække en udenlandsk forskers rejse- og opholdsomkostninger i op til 90 dage, var skattefri for den danske forsker, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 4. Legatet blev anset for at medgå til at dække omkostninger ved videnskabelige arbejder. Skatterådet begrundede sit svar i bl.a. ansøgers og deltagernes uddannelsesniveau, udvælgelsesprocessen af ansøgninger, at der er tale om dækning af den udenlandske forskers merudgifter omfattet af Tjenesterejsecirkulæret samt opfyldelse af formålet med B. I den forbindelse fandt Skatterådet, at der hverken i lovgivning, lovforarbejder eller praksis var forhold, der indikerede, at begrebet "videnskabelige arbejder" skulle forstås snævert. Skatterådet bemærkede, at det forhold, at legatet blev udbetalt til en forskningsinstitution, som administrerede udbetaling til dækning af diverse omkostninger, ikke ændrede ved vurderingen af, at det er ansøgeren, der erhvervede ret til legatet. SKM2019. 561. SR Spørger modtog et studielegat fra Danmarks Frie Forskningsfond til studier ved et canadisk universitet. Legatet var omfattet af begrænset skattepligt her til landet. Den del af legatet, der anvendtes til dækning af "driftsomkostninger", var skattefri i henhold til ligningslovens § 7 K, mens den del, der anvendtes til dækning af "private udgifter", ikke var omfattet af skattefriheden efter denne bestemmelse. SKM2011. 150. SR Sagen angik en arbejdsgiver, der havde påtænkt at afholde udgifter til en række forskellige relocationydelser til arbejdsgiverens ansatte, når disse skulle ind- eller udstationeres. Udgifterne omfattede bl.a. flytteudgifter, sprogundervisning, karriereplanlægning for ægtefælle og udsøgning af skole og børnehave. Skatterådet fandt, at flytning kunne dækkes skattefrit efter SL § 6, litra a, forudsat at den udenlandske medarbejder bevarede ansættelsen hos sin nuværende udenlandske arbejdsgiver, dvs. det udenlandske medlemsfirma, var sikret tilbagegang til samme udenlandske arbejdsgiver efter indstationeringsperiodens ophør og at vedkommende blev indstationeret til spørger som et led i medarbejderens karriereplanlægning hos det udenlandske medlemsfirma, ifølge en samlet aftale mellem dette medlemsfirma og spørger. Skatterådet fandt derudover, at spørger skattefrit kunne dække bl.a. deltagerbetaling i forbindelse med kurser mv. efter LL § 31. Kurset mv. måtte dog ikke udelukkende være af privat karakter for medarbejderen. Det fremgik generelt af svarene i SKM2011. 150. SR, at udgifter til assistance til medfølgende familie anses for en betaling af private udgifter, som er skattepligtige og beskattes hos medarbejderen. Spørgsmål 2 og 4 Lovgrundlag Arbejdsmarkedsbidragsloven "§ 2. Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3: 1) Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. 2) Ethvert vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge eller naturalier modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder efterbetalinger m.v. i forbindelse hermed samt den skattepligtige værdi af udbytter som nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 5. […]" Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C. A. 12.3 "[…]¬Regel Personer, der er skattepligtige her til landet, skal betale skat i form af arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct. af bidragsgrundlaget. Se AMBL § 1. Hvis Danmark i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale har givet afkald på beskatning af indkomsten, skal der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag. […] Bidragsgrundlag Bidragsgrundlaget omfatter ethvert vederlag i penge eller naturalier, som en person modtager uden at være ansat hos den, der udbetaler vederlaget. Se AMBL § 2, stk. 1, nr. 2. Indkomsterne betegnes som honorarer, vederlag mv. Efterbetalinger mv. i forbindelse hermed samt den skattepligtige værdi af naturalier udgør også en del af bidragsgrundlaget. Vederlag Begrebet »vederlag« er et centralt begreb i forhold til karakteristikken af persongruppen og bidragsgrundlaget. Der ligger i begrebet en forudsætning om en modydelse - at der sker en honorering af et arbejde eller en ydelse, som modtageren af vederlaget har præsteret i en eller anden form. […] Overførselsindkomster Betalinger, som ikke har karakter af et vederlag, dvs. hvor modtageren ikke har præsteret en ydelse, som honoreres, skal ikke regnes med i bidragsgrundlaget. Dette gælder typisk offentlige overførselsindkomster, men også eksempelvis private legater, hvor modtageren ikke præsterer en modydelse over for giveren. […]" Forarbejder Lovforslag nr. L 196, fremsat den 22. april 2009, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, til § 2 "§ 2, stk. 1, opregner grundlaget for opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag hos lønmodtagere m.v. Reglerne er opstillet som »hovedregler«, der medtager alle indkomster af den art, der er nævnt under de enkelte punkter. Bidragspligten for naturalier er dog begrænset, således som det fremgår af § 2, stk. 2. De undtagelser, der i øvrigt foreslås, er opregnet i § 3, jf. bemærkningerne hertil nedenfor. Det er uden betydning for betalingen af arbejdsmarkedsbidrag, om en given indkomst er A-indkomst eller B-indkomst. Arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for lønmodtagere m.v. foreslås at skulle udgøres af en række forskellige indkomster. For det første ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold. […] Dernæst omfatter bidragsgrundlaget ethvert vederlag i penge eller naturalier, som en person modtager uden at være ansat hos den, der udbetaler vederlaget, og når der ikke er tale om udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed, dvs. indkomst i form af honorarer m.v. Tilsvarende gælder efterbetalinger m.v. i forbindelse hermed samt den skattepligtige værdi af udbytter modtaget af en hovedaktionær i form af fri bil, fri bolig, fri sommerbolig og fri lystbåd. Der ligger i begrebet »vederlag« en forudsætning om en modydelse - at der sker en honorering af et arbejde eller en ydelse, som modtageren af vederlaget har præsteret i en eller anden form. Der kan i sagens natur være tale om en arbejdsydelse eller vederlag for medlemskab af en bestyrelse el. lign. Der kan eksempelvis også være tale om en ydelse i form af, at et immaterielt gode stilles til rådighed for andre - det som sædvanligvis betegnes som royalties - men bestemmelsen er ikke begrænset af eventuelle ophavsretlige forhold. Vederlag for at stille et kunstnerisk arbejde til rådighed for offentligheden er således omfattet. Det afgørende er kort sagt, at modtageren erhverver et vederlag uden for ansættelsesforhold. […] Betalinger, som ikke har karakter af et vederlag - dvs. hvor modtageren ikke har præsteret en ydelse, som honoreres - falder uden for bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 2. Dette gælder således de offentlige overførselsindkomster, men også eksempelvis private legater, hvor modtageren ikke præsterer en modydelse over for giveren. […]"

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9418

retsinformation

8290b64ba1ee4a1a1f615ea1cc99387b56135e621f01767b77feeb319a50beac

2024-06-20

2024-05-28

2025-01-02

f993f8c7-995e-4be7-be10-5681ac046a06

DK

dan

decision

valid

Hestevognskørsel - momsfritaget kulturel aktivitet

Hestevognskørsel - momsfritaget kulturel aktivitet Skatterådet bekræftede, at hestevognskørsel, som foregår indenfor de fysiske rammer af et museum, hvor der anvendes traditionelle hestevogne, kuskene er klædt på, som de var i gamle dage og under turen fortæller om livet som kusk, i sig selv udgør en kulturel aktivitet, som er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Henset til at det primære formål med den omhandlede hestevognskørsel ikke er transportere de besøgende på museet, var det ikke relevant at vurdere, om betingelserne for at ydelsen er omfattet af fritagelsen for personbefordring, var opfyldt. Skatterådsmøde 28. maj 2024 - SKM2024.313.SR Spørgsmål 1. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte hestevognskørsel er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, som en del af Spørgers museale aktivitet? 2. Såfremt Skatterådet svarer nej på spørgsmål 1, kan Skatterådet så bekræfte, at den påtænkte hestevognskørsel er omfattet af momspligten i momslovens § 4, fordi aktiviteten falder uden for anvendelsesområdet for momslovens § 13? Svar 1. Ja 2. Bortfalder Beskrivelse af de faktiske forhold Spørger er et statsanerkendt museum. De største museumsgenstande er museets historiske huse, gårde, haver m.v. Størstedelen af husene er indrettet med originale interiører. Spørger vil tilbyde, at besøgende kan komme rundt på museet i en hestevogn. Hestevognskørslen bliver således en integreret del af den museale aktivitet. Hestevognskørslen vil ske i Spørgers navn og for Spørgers regning og risiko. Der vil blive opkrævet særskilt betaling herfor. Der er ingen "stoppesteder" undervejs, hvilket betyder, at det ikke er muligt at stå af eller på hestevognen undervejs. Start og stop for rundturene er således i alle tilfælde samme sted på museet. Spørgers opfattelse og begrundelse Momslovens § 13, stk. 1 Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: […] 6. Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign. samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign. Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit D. A,5.6.2. Kulturelle aktiviteter, uddrag: "Momsfritagelse af kulturelle aktiviteter Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lignende, er fritaget for moms. Se ML § 13, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen tilsigter at fritage store dele af det kulturelle område for momspligt. Fritagelsen omfatter også levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Biblioteker og museer m.fl. er fritaget for at betale moms af deres afsætning af kataloger, fotokopier m.v., hvis salgsprisen ikke overstiger omkostningerne ved fremstillingen. Eksempler på momsfritagne kulturelle aktiviteter Som eksempler på momsfri kulturelle aktiviteter kan nævnes salg af museumskort og adgang til fx akvarie udstillinger og blomsterparker. Salg fra museumsområde: Entreindtægter, som turister betaler i forbindelse med rundvisning på en herregårds museumsstuer og -sale, er momsfrie, selvom der er mulighed for at købe nogle af de udstillede møbler og kunstgenstande. Se TfS1997, 448. MN." Ad. spørgsmål 1 "Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte hestevognskørsel er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 6, som en del af Spørgers museale aktivitet? " Det er Spørgers opfattelse, at turen i hestevogn er en integreret del af museumsaktiviteten hos Spørger, som giver de besøgende indblik i, hvorledes transporten af personer foregik i tiderne før biler blev allemandseje. Der anvendes traditionelle historiske vogne, og kuskene er klædt på som de var i gamle dage. Kuskene vil også under turen fortælle om livet dengang. Det er Spørgers opfattelse, at hestevognene og kørslen hermed er at anse som en integreret del af det levende museum. Det er endvidere Spørgers opfattelse, at denne vurdering ikke ændres af, at der skal betales særskilt for en tur med hestevognene. Der er tale om interaktiv formidling af historien. Interaktiv formidling er en formidlingsform, som anvendes af mange museer med henblik på at gøre den museale oplevelse så nærværende og interessant som mulig for gæsterne, og som ikke påvirker vurderingen af den museale oplevelse i et momsmæssigt perspektiv. Således gør museet særdeles meget ud af den interaktive formidling, og man kan året rundt møde mennesker, der skaber den livagtige illustration af livet i en anden tid. Kusken lever sig ind i rollen som kusk i gammel tid og transporten i hestevognen er derfor en formidling af både kørslen, men også oplevelsen fra gamle dage. I lighed med andre rundvisninger har hestevognskørslen til formål at formidle viden om det emne, som rundvisningen vedrører. Der betales særskilt for alle rundvisninger, og da rundvisningen foregår i hestevogn samtidig med en formidling af historien, får man her en integreret og konkret livagtiggørelse af den museale oplevelse, som er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 6. Der opkræves ikke moms af de øvrige rundvisninger, idet disse også er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 6, som en del af Spørgers museale aktivitet uagtet, at disse også anses for selvstændige hovedydelser. Idet hestevognskørslen er en integreret del af den museale aktivitet, er der efter Spørgers opfattelse tale om ydelser, der er omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 6. Spørgsmål 1 kan således besvares med et "Ja". Ad. spørgsmål 2 "Såfremt Skatterådet svarer nej på spørgsmål 1, kan Skatterådet så bekræfte, at den påtænkte hestevognskørsel er omfattet af momspligten i ML § 4, fordi aktiviteten falder udenfor anvendelsesområdet for ML § 13? " Det er Spørgers klare opfattelse, at skulle Skatterådet være uenig i, at hestevognskørslen er at anse som en integreret del af den museale aktivitet, så er kørslen i stedet omfattet af momspligten i ML § 4, som en almindelige momspligtig aktivitet, da formålet med kørslen er selve oplevelsen. Spørger er af den opfattelse, at aktiviteten med hestevognen ikke er at anse for personbefordring som er omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 15, idet der ikke er tale om transport af personer fra et sted til et andet. Det er Spørgers opfattelse, at sagen er sammenlignelig med Landsskatterettens afgørelse i SKM2017. 54. LSR. I sagen var der tale om, at en ydelse, der bestod i en flyvetur i et til jorden med et kabel fastspændt luftskib, ikke blev anset for momsfri personbefordring. Det fremgår af sagens faktiske oplysninger, at selskabet ønsker at transportere personer i et luftskib fra landjorden og op i luften i en højde af 125 meter og derefter ned på landjorden ingen. Personerne har i denne forbindelse mulighed for at nyde udsigten og tage billeder m.v. Det forventes, at turen vil vare ca. 15 min. Inklusive op- og nedstigning. Landsretten fastslog, at idet Den Danske ordbog definerer begrebet "personbefordring" som transport af passagerer fra ét sted til et andet sted" så kunne den pågældende ydelse ikke anses for personbefordring omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 15, fordi passagererne ikke transporteres fra ét sted til et andet sted. Videre fastslog Landsskatteretten, at transporten i luftskibet anses således ikke for hovedformålet med den omhandlede ydelse. Det primære formål for kunderne er oplevelse, herunder at nyde udsigten, tage billeder m.v. frem for behovet for egentlig transport. Selvom fritagelsen for persontransport, som udgangspunkt omfatter befordring med personer med alle former for befordringsmidler, fx taxa- og limousinekørsel, kørsel i hestevogn m.v. så kan Spørger udlede af Landsskatterettens seneste afgørelse på området, at det som er afgørende for om en given ydelse er omfattet af fritagelsen, er dels om passagererne transporteres fra ét sted til et andet, dels om det primære formål, er behovet for egentlig transport. Skatterådet bemærker i SKM2017. 715. SR, at rådet ikke er enig i, at der er tale om momsfritaget personbefordring, så snart personer bliver transporteret ved hjælp af et transportmiddel. Der er, udtaler Skatterådet, tale om en momsfritaget ydelse omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, når personer bliver befordret med et transportmiddel, og formålet hermed er personbefordring (Spørgers understregning). I nærværende sag, er der tale om, at af- og påstigningen vil ske samme sted. Der er således ikke en transport fra ét til et andet sted. Der vil ikke være mulighed for stop undervejs, og det primære formål for kunderne er formidlingen og oplevelsen af Den Gamle By, herunder at nyde udsigten, tage billeder m.v. frem for behovet for egentlig transport. Det er Spørgers klare opfattelse, at afgørelsen SKM2009. 456. LSR ikke kan anvendes i nærværende sag, idet det efterfølgende viste sig, at de forhold som Landsskatteretten traf afgørelse på baggrund af, ikke var korrekte. Sagen kan derfor efter Spørgers opfattelse ikke bruges til at skabe præcedens i andre sager. I SKM2012. 324. SR tog Skatterådet fornyet stilling til sagen med de korrekte faktiske forhold, og her kom Skatterådet frem til, at der ikke var tale om persontransport som omfattet af momsfritagelsen, idet togbanen ikke kræver tilladelse fra Trafikstyrelsen. Der var derfor tale om en momspligtig aktivitet. I nærværende sag er der heller ikke tale om, at hestevognskørslen kræver særlig tilladelse fra Trafikstyrelsen eller Færdselsstyrelsen, hvorfor dette underbygger, at der er tale om almindelige momspligtig aktivitet omfattet af ML § 4. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i en forkortet og redigeret form. Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at den påtænkte hestevognskørsel er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, som en del af Spørgers museale aktivitet. Begrundelse Af Spørgers hjemmeside fremgår, at Spørger tilbyder hestevognskørsel på museets område. Spørger er et statsanerkendt museum, som består af en række historiske huse, gårde m.v. Adgang til museet sker mod betaling af entré. Adgangsbilletter koster XX kr. Spørger tilbyder endvidere hestevognskørsel på en rute indenfor museets område. Der opkræves særskilt vederlag herfor, idet en hestevognstur koster XX kr. Da Spørger leverer hestevognskørsel mod et vederlag, skal der som udgangspunkt betales moms af ydelsen, jf. at der i medfør af momslovens § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1, betales moms af ydelser, som mod vederlag leveres her i landet af afgiftspligtige personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. I medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, er kulturelle aktiviteter, herunder museer, momsfritaget, idet fritagelsen dog ikke omfatter teaterforestillinger og lignende. Bestemmelsen implementerer Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra n, hvorefter medlemsstaterne fritager levering af visse kulturelle ydelser og varer med tilknytning hertil, der præsteres af offentligretlige organer eller af andre kulturelle organer, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat. Det er Skattestyrelsens vurdering, at den omhandlede hestevognskørsel er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, som en kulturel aktivitet. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at ydelsen leveres af museet, som er et statsankerkendt museum, hvor den konkrete museale oplevelse består i, at besøgende kan opleve, hvordan livet foregik. Museets formidling af livet i det pågældende århundrede illustreres både via de genrejste huse, og gårde, men også af levende aktører iført historiske dragter, som både gengiver og fortæller om livet i de forskellige situationer m.v. Ved hestevognskørslen anvendes traditionelle hestevogne, kuskene er også klædt på som de var i gamle dage og kuskene fortæller under turen om, hvordan livet som kusk var. Via hestevognskørslen får de besøgende således et indblik i, hvorledes transporten af personer tidligere foregik, ligesom ydelsen formidler viden om den periode, hvor kørsel i hestevogn var den typiske transportmåde. Under disse betingelser må hestevognskørslen i sig selv anses for levering af en kulturel ydelse og dermed omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Henset til at det primære formål med den omhandlede hestevognskørsel ikke er, at de besøgende på museet skal transporteres, men derimod en levendegørelse af den pågældende tidsperiode, er det Skattestyrelsens vurdering, at det konkret ikke er relevant at vurdere, hvorvidt betingelserne for at ydelsen er omfattet af fritagelsen for personbefordring, er opfyldt. På denne baggrund indstiller Skattestyrelsen, at Skatterådet bekræfter, at den omhandlede hestevognskørsel er omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". Spørgsmål 2 Såfremt Skatterådet svarer "nej" på spørgsmål 1, ønskes det bekræftet, at den påtænkte hestevognskørsel er omfattet af momspligten i momslovens § 4, fordi aktiviteten falder uden for anvendelsesområdet for momslovens § 13. Begrundelse Spørgsmål 1 er besvaret med "Ja", hvorfor spørgsmål 2 bortfalder. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder" Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 og 2 Lovgrundlag Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra n) Stk. 1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner: […] n) levering af visse kulturelle ydelser og varer med nær tilknytning hertil, der præsenteres af offentligretlige organer eller af andre kulturelle organer, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat. ¬ Momslovens § 3, stk. 1 Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Momslovens § 4, stk. 1 Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 og 15, 1. pkt. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: […] 6) Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign. samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign. […] 15) Personbefordring.

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9395

retsinformation

d959bd3193e2009e99b7034169d845a1e904c3998d7fd5b4d441d0478ff3dad5

2024-06-18

2024-05-28

2025-01-02

7bf0034a-6291-45d0-8a13-d90e07906e80

DK

dan

amending_regulation

valid

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler § 1 I bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 4 og 5, ændres »festfyrværker« til: »fest- og scenefyrværker«. 2. Efter § 28 før overskriften indsættes: »Overdragelse af andre pyrotekniske artikler i kategori P1 § 28 a. Andre pyrotekniske artikler i kategori P1 må kun sælges eller på anden måde stilles til rådighed for personer, der er fyldt 18 år.« 3. I § 32, stk. 4, nr. 1, ændres »§ 41« til: »§§ 41 og 41 a«. 4. I § 41, stk. 1, ændres »i perioden 27. december – 1. januar« til: »den 31. december og den 1. januar«, og efter »jf. dog stk. 2« indsættes: »og § 41 a«. 5. Efter § 41 indsættes: »§ 41 a. Detailsalgssteder og godkendte fest- eller scenefyrværkere må udover perioden i § 41, stk. 1, anvende konsumfyrværkeri i perioden fra den 27.-30. december til demonstration af fyrværkeriartikler, når det sker som led i salget af konsumfyrværkeri.« 6. I § 42, stk. 1, indsættes efter »stk. 1«: », og § 41 a« 7. I § 73, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »§ 41, stk. 1,«: »§ 41 a« 8. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024. Sikkerhedsstyrelsen, den 12. juni 2024 Maibrit Brandt / Karin Mølhave Bilag 1 »Bilag 1 Tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1. Generelle bestemmelser 1.1. Fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler må kun opbevares i bygninger eller i containere. Opbevaring ved salgssteder i det fri er dog tilladt, hvis opbevaringen sker i overensstemmelse med reglerne herfor. Bygninger og arealer i det fri, der anvendes til opbevaring, fremstilling eller håndtering af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at personskade finder sted, at store værdier ødelægges, og at der i forbindelse med brand opstår anden skade, formindskes mest muligt, samt at der sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder. 1.2. Ejeren, brugeren, eller en af disse udpeget daglig ansvarlig leder, skal sørge for, at disse forskrifter overholdes. 1.3. Ved samlet opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler med forskellig transportklassifikation finder reglerne for den strengeste transportklassifikation anvendelse, idet den samlede mængde henføres til denne transportklassifikation. 1.4. Fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, som ikke har en transportklassifikation, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen eller en anden kompetent myndighed i henhold til Konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR), anses for at være transportklassificeret som 1.1G. 1.5. De i forskrifterne angivne bygningskonstruktioner m.v. skal være i overensstemmelse med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bygningsreglement og de krav, der fremgår af disse tekniske forskrifter. 1.6. De i forskrifterne angivne byggevarer og bygningsdele skal enten være klassificeret efter det europæiske brandklassifikationssystem, som det fremgår af Europa Kommissionens beslutninger 2000/147/EF, 2000/367/EF og 2001/671/EF med senere ændringer eller lovligt være klassificeret efter det gældende danske brandklassifikationssystem på opførelsestidspunktet. 1.7. Bygninger, hvori der sælges, håndteres eller opbevares fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, må ikke have stråtækt tag. 1.8. På steder, hvor der håndteres og opbevares fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, må der ikke være tændkilder. Ved overholdelse af pkt. 2.2.8. gælder dette dog ikke for salgssteder. 1.9. Fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler skal placeres mindst 2 meter fra enhver varmekilde. 1.10. Elektriske installationer i områder med fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler skal være indrettet i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer. 1.11. Motordrevne redskaber, herunder trucks, må ikke udgøre en tændkilde. 1.12. Fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler skal opbevares og håndteres i lukket transportemballage, der opfylder kravene i Konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR), medmindre andet er fastsat i disse forskrifter. Emballagen skal være original eller være af samme type og mindst samme kvalitet som originalemballagen. 1.13. Sikkerhedsskilte skal være udført i overensstemmelse med de af Arbejdstilsynet udfærdigede bestemmelser om sikkerhedsskiltning. De øvrige krav til skiltning fremgår af pkt. 7.2. 1.14. Trykvandslukkere skal for så vidt angår indretning være i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/23/EF med senere ændringer. Trykvandslukkere skal opfylde kravene i EN 3 med hensyn til slukningsevne, men skal dog mindst være af type 13 A. Trykvandslukkere, der lovligt er taget i brug og opfylder kravene i DS 2120 eller en tilsvarende anerkendt standard med hensyn til slukningsevne, kan fortsat anvendes, hvis de er på mindst 9 liter. 1.15. Trykvandslukkere skal tilses og vedligeholdes i overensstemmelse med kravene i DS 2320. Trykvandslukkere skal tilses mindst 1 gang om året af en sagkyndig person, der har den faglige indsigt og kendskab til trykvandsslukkerens opbygning, funktion og virkemåde. Trykvandsslukkeren skal være mærket med en tilsynsetikette påsat af den, der har foretaget tilsynet. År og måned for det sidste tilsyn skal fremgå af etiketten. 1.16. Vandfyldte slangevinder skal være udført efter EN 671-1. 1.17. Vandfyldte slangevinder skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med kravene i EN 671-3. 1.18. Håndsprøjtebatterier skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med brandteknisk vejledning nr. 6, udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. 1.19. Brandslukningsmateriel skal anbringes synligt og på let tilgængelige steder, f.eks. ved indgange til de pågældende lokaler m.v. 1.20. Brandslukningsmateriel, der placeres på steder, hvor der er risiko for temperaturer under frysepunktet, skal være frostsikret. 1.21. Anbringelsesstederne for brandslukningsmateriel skal markeres med sikkerhedsskilte. 1.22. Sprinkleranlæg skal udføres, kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bygningsreglement. 2. Salg, håndtering og opbevaring i detailleddet af konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, der er transportklassificeret som 1.3G, 1.4G eller 1.4S 2.1. Generelle bestemmelser 2.1.1. Udstillede artikler ved salgssteder for konsumfyrværkeri må ikke indeholde pyroteknisk sats. Dette gælder dog ikke for fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening. Artikler uden pyroteknisk sats skal bære tydelig mærkning herom, f.eks. ved mærkning med ”dummy” eller ”attrap”. 2.1.2. På opbevaringssteder må der ikke foretages anden udpakning end den, der sker i forbindelse med udtagning af artikler fra anbrudte kolli med henblik på udlevering, jf. dog punkt 2.11.3. I sortimentspakker, hvor de enkelte artikler i pakken er konstrueret og mærket til salg enkeltvis, kan der dog ske udtagning af artikler på opbevaringssteder, når udtagningen sker som led i sikringen af, at artikler, der ikke lever op til kravene i bekendtgørelse om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, eller som udgør en sikkerhedsmæssig risiko, ikke udleveres til forbrugere. 2.1.3. Der må ikke foretages pakning af enkeltartikler i sortimentsposer, jf. dog punkt 2.11.8. 2.1.4. Ved salgsstedet og i tilstødende lokaler skal konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler opbevares i lukket transportemballage, i træskabe, i træforede metalskabe eller i trækasser eller træforede kasser med tætsluttende låg. Døre og låger til skabe og kasser må kun åbnes, når der indsættes eller udtages varer. 2.2. Butikker 2.2.1. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan fastsætte nærmere vilkår for placering og indretning af salgsstedet for konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler i butikken, hvis dette skønnes nødvendigt for at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. 2.2.2. Butikker, hvor der sælges konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, må ikke have fælles flugtvej eller andet indendørs adgangsareal med andre butikker. Dette gælder dog ikke butikker, hvor der alene sælges fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening. 2.2.3. Ved salgssted i en butiks salgslokale må den samlede mængde af konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke overstige 12,5 kg NEM. 2.2.4. Ud over de i punkt 2.2.3 nævnte fyrværkeriartikler må der i salgslokalet i en afstand af mindst 5 meter fra salgsstedet opbevares en samlet mængde på højst 12,5 kg NEM fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening. 2.2.5. I tilstødende lokaler til butikker, der er adskilt fra salgslokalet ved en tæt adskillelse, herunder evt. med en tætsluttende dør, må højst opbevares: enten 12,5 kg NEM konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, når der i lokalerne ikke findes brandfarlige væsker eller brandfarlige eller brandnærende gasser. eller 25 kg NEM konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, når der i lokalerne ikke findes brandfarlige væsker, brandfarlige eller brandnærende gasser eller andet brændbart oplag. 2.2.6. Konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler må ikke sælges ved selvbetjening. Dette gælder dog ikke fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, jf. § 26, stk. 2. 2.2.7. Salgssteder for konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler må ikke placeres i bygningers flugtveje eller adgangsveje. 2.2.8. På salgssteder må konsumfyrværkeri ikke placeres tættere end 1 meter fra tændkilder. 2.2.9. I umiddelbar nærhed af salgsstedet skal der være mindst ét håndsprøjtebatteri, én trykvandslukker eller én vandfyldt slangevinde. 2.2.10. I tilstødende lokaler, hvor der opbevares konsumfyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, jf. punkt 2.2.5, skal der i umiddelbar nærhed af oplaget af konsumfyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler være mindst ét håndsprøjtebatteri, én trykvandslukker eller én vandfyldt slangevinde. 2.2.11. Ordensreglerne i afsnit 2.11. skal overholdes. 2.3. Indretning og placering af salgssted i det fri 2.3.1. Ved salgssted i det fri må der ikke sælges andet end konsumfyrværkeri og sikkerhedsudstyr til konsumfyrværkeri. Der kan dog også sælges følgende nytårsrelaterede varer, under forudsætning af, at der placeres en ekstra vandslukker ved udgangen: 1. Personlige pyntegenstande, f.eks. hatte, masker, parykker, hagesmække, tiara, seler og handsker. 2. Bordpynt, f.eks. serpentiner, guirlander, tudehorn, konfetti, konfettirør, konfettispray, konfettipistoler med magasiner, balloner, sugerør og lignende. 3. LED artikler, f.eks. balloner, briller og lyskæder. 4. Førstehjælpsudstyr, f.eks. førstehjælpskasser, høreværn og ørepropper. På salgsstedet må den samlede mængde konsumfyrværkeri ikke overstige 50 kg NEM. 2.3.2. Salgssted i det fri skal have en afstand til naboskel og vej- og stiskel på mindst 10 meter. 2.3.3. Afstand fra salgssted til brændbar vegetation, som f.eks. træer, buskads og lignende skal være mindst 10 meter. 2.3.4. Området inden for 10 meter fra salgsstedet må ikke anvendes til andre formål, herunder parkering, aflæsning og lignende. 2.3.5. Salgssted i det fri skal placeres sådan i forhold til andre bygninger, anlæg eller lignende, for hvilke der er fastsat regler om mindste afstande til naboskel, at den indbyrdes afstand svarer til summen af de afstande, de hver især skal have til naboskel. Den krævede indbyrdes afstand til bygning bortfalder, hvis bygningens ydermur på den side, hvor salgsstedet placeres, er udformet som mindst klasse EI 60-M A2-s1,d0 (”tung” BS-60 konstruktion) uden døre og vinduer inden for en afstand af 10 meter fra salgsstedet. 2.3.6. På salgssteder må konsumfyrværkeri ikke placeres tættere end 1 meter fra tændkilder. 2.3.7. Konsumfyrværkeri skal beskyttes mod vejrliget. 2.3.8. Hvis salgsstedet indrettes i et telt, container eller lignende, skal der være mindst 1 flugtvej direkte til friområde. Overstiger salgsstedets facadelængde 10 meter, skal der dog være mindst 2 flugtveje direkte til friområde. 2.3.9. I umiddelbar nærhed af salgsstedet skal der være mindst ét håndsprøjtebatteri, én trykvandslukker eller én vandfyldt slangevinde. 2.3.10. Ordensreglerne i afsnit 2.11. skal overholdes. 2.4. Særligt ved anvendelse af salgssted til fjernsalg 2.4.1. Ved anvendelse af salgssted til fjernsalg må der ikke sælges eller udleveres andet end konsumfyrværkeri, sikkerhedsudstyr til konsumfyrværkeri og nytårsrelaterede varer som nævnt under pkt. 2.3.1. På salgsstedet må den samlede mængde konsumfyrværkeri ikke overstige 50 kg NEM. 2.4.2. Salgsstedet skal opfylde kravene i afsnit 2.3, herunder ordensreglerne i afsnit 2.11. 2.4.3. Artikler, der er pakket til udlevering ved fjernsalg, skal opbevares i lukket transportemballage, i træskabe, i træforede metalskabe eller i trækasser eller træforede kasser med tætsluttende låg. Døre og låger til skabe og kasser må kun åbnes, når der indsættes eller udtages varer. 2.5. Opbevaring i container af indtil 50 kg NEM fyrværkeri i tilknytning til butikken eller salgsstedet i det fri 2.5.1. I containeren må den samlede mængde konsumfyrværkeri ikke overstige 50 kg NEM, og der må ikke opbevares andet end konsumfyrværkeri i containeren. 2.5.2. Containeren skal have en afstand til naboskel og vej- og stiskel på mindst 10 meter. 2.5.3. Afstand fra containeren til brændbar vegetation, som f.eks. træer, buskads og lignende skal være mindst 10 meter. 2.5.4. Området inden for 10 meter fra containeren må ikke anvendes til andre formål, herunder parkering, aflæsning og lignende. 2.5.5. Containeren skal placeres sådan i forhold til andre bygninger, anlæg eller lignende, for hvilke der er fastsat regler om mindste afstande til naboskel, at den indbyrdes afstand svarer til summen af de afstande, de hver især skal have til naboskel. Den krævede indbyrdes afstand til bygning bortfalder, hvis bygningens ydermur på den side, hvor containeren placeres, er udformet som mindst klasse EI 60-M A2-s1,d0 (”tung” BS-60 konstruktion) uden døre og vinduer inden for en afstand af 10 meter fra containeren. 2.5.6. Konsumfyrværkeri skal beskyttes mod vejrliget. 2.5.7. I umiddelbar nærhed af containeren skal der være mindst ét håndsprøjtebatteri, én trykvandslukker eller én vandfyldt slangevinde. 2.5.8. Ordensreglerne i afsnit 2.11. skal overholdes. 2.6. Opbevaring af fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening transportklassificeret 1.3G, 1.4G eller 1.4S og andre pyrotekniske artikler, der er transportklassificeret som 1.4G eller 1.4S, i bygning 2.6.1. Der må højst opbevares 500 kg NEM af fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, eller andre pyrotekniske artikler i hver brandsektion. Dog må mængden af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, der er transportklassificeret 1.3G og 1.4G, højst udgøre 250 kg NEM af den samlede mængde. 2.6.2. I opbevaringsrum, hvor der opbevares fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, og andre pyrotekniske artikler transportklassificeret 1.4G og 1.4S, må der ikke opbevares a) andet konsumfyrværkeri, b) andre pyrotekniske artikler, som ikke er transportklassificeret 1.4G eller 1.4S, c) brandfarlige væsker eller d) brandfarlige eller brandnærende gasser. 2.6.3. Brandsektioner, hvori der opbevares fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, eller andre pyrotekniske artikler, skal have en afstand til naboskel og vej- og stimidte på mindst enten 2,5 m, hvis udvendige vægoverflader mindst er beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) eller 5 m, hvis udvendige vægoverflader er ringere end beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning). 2.6.4. Brandsektioner, hvori der opbevares fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, eller andre pyrotekniske artikler, skal placeres sådan i forhold til andre bygninger, anlæg eller lignende, hvor der er fastsat regler om mindste afstande til naboskel, at den indbyrdes afstand svarer til summen af de afstande, de hver især skal have til naboskel, jf. dog punkterne 2.6.5 og 2.6.6. 2.6.5. Der skal være en afstand på mindst 100 meter fra brandsektionens åbninger til det fri til andre bygningers åbninger og til større brandfarligt oplag, jf. dog punkt 2.6.6. De nævnte afstande udmåles fra åbningernes bundrammer og i en vinkel på 135° til begge sider fra disse. 2.6.6. Afstandskravet til andre bygningers åbninger bortfalder, og afstanden til større brandfarligt oplag reduceres til 10 m, hvis a) åbningerne forsynes med en anordning, der på ethvert tidspunkt hindrer udslyngning af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ved brand, eller b) der alene opbevares enten fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening eller andre pyrotekniske artikler transportklassificeret som 1.4S. 2.6.7. Opbevaringen skal ske i rum med gulv i terrænniveau på højst 600 m2. Gulv, loft og vægge skal være udført som mindst klasse EI 60 A2-s1,d0 (ikke-bærende adskillende BS-bygningsdel 60). Hvis tagundersiden udgør rummets loft, kan tagkonstruktionen dog udføres som en let konstruktion af ubrændbare materialer, dog er brugen af træspær og trælægter tilladt. Hvis tagundersiden udgør rummets loft, må tagdækningen ikke være udført af materialer, der hurtigt nedbrydes ved varmen fra en brand, f.eks. fibercement. Dette gælder dog ikke, hvis der alene opbevares a) fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, eller b) andre pyrotekniske artikler transportklassificeret som 1.4S. 2.6.8. Overflader på loft og vægge skal udføres som mindst klasse K1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning). 2.6.9. Dør(e) til andre rum skal være mindst klasse EI2 60-C (BD-dør 60). 2.6.10. Fra opbevaringsrummet skal der være mindst to af hinanden uafhængige flugtveje placeret i eller umiddelbart ved lokalets modstående ender. Fra lokaler uden sprinkleranlæg skal der være mindst én dør direkte til det fri i terrænhøjde. Rum på højst 15 m² kan dog indrettes med kun én flugtvejsdør, som skal føre direkte til det fri i terrænhøjde. 2.6.11. Der må højst være 25 meter til nærmeste udgang. 2.6.12. Udgange og døre fra opbevaringsrum skal åbne i flugtretningen. Udgange og døre i flugtveje helt til det fri i terrænhøjde skal i flugtretningen let kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj. 2.6.13. I opbevaringsrummet skal der være mindst ét håndsprøjtebatteri, én trykvandslukker eller én vandfyldt slangevinde. 2.6.14. Ordensreglerne i afsnit 2.11. skal overholdes. 2.7. Opbevaring af fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, transportklassificeret 1.3G, 1.4G eller 1.4S og andre pyrotekniske artikler, der er transportklassificeret som 1.4G eller 1.4S, i container 2.7.1. Det enkelte oplag af fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, eller andre pyrotekniske artikler må ikke overstige 500 kg NEM. Mængden af fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, transportklassificeret 1.3G og 1.4G eller andre pyrotekniske artikler, der er transportklassificeret 1.4G, må dog højst udgøre 250 kg NEM i en 20 fods container og 120 kg NEM i en 10 fods container af den samlede mængde. 2.7.2. Der må ikke anvendes containere, der er længere end 20 fod. 2.7.3. Containere, hvori der opbevares fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, eller andre pyrotekniske artikler, skal have en afstand til naboskel og vej- og stimidte på mindst 5 m og mindst 2,5 m til vej- og stiskel. 2.7.4. Containere, hvori der opbevares fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, eller andre pyrotekniske artikler, skal placeres sådan i forhold til andre bygninger, anlæg eller lignende, for hvilke der er fastsat regler om mindste afstande til naboskel, at den indbyrdes afstand svarer til summen af de afstande, de hver især skal have til naboskel, jf. dog punkterne 2.7.5. – 2.7.10. 2.7.5. Ved nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand mellem to eller flere containere med oplag af fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, eller andre pyrotekniske artikler, betragtes disse som ét oplag. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan dog tillade, at den indbyrdes afstand mellem to containere nedsættes ved etablering af en flammeskærm mellem containerne. Flammeskærmen skal udformes og placeres så der fremkommer en efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn forsvarlig brandmæssig adskillelse. 2.7.6. I en afstand af mindst 10 meter fra containeren må der ikke være nogen form for brændbar vegetation, som f.eks. træer, buskads og lignende. 2.7.7. Området i en afstand af mindst 10 meter fra containeren må ikke anvendes til andre formål, herunder parkering, aflæsning eller lignende. 2.7.8. Containere med fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, eller andre pyrotekniske artikler skal placeres i en afstand af mindst 15 meter fra større brandfarligt oplag i det fri, jf. dog punkterne 2.7.9 og 2.7.10. 2.7.9. Containeren skal placeres, så dørene i containeren vender væk fra bygningers åbninger og større brandfarligt oplag, der er placeret mindre end 100 meter fra containeren, jf. dog punkt 2.7.10. De nævnte afstande udmåles fra containerens dørtærskel og i en vinkel på 135° til begge sider fra denne. 2.7.10. Kravet i punkt 2.7.9 om placering bortfalder dog, hvis a) åbningerne forsynes med en anordning, der på ethvert tidspunkt hindrer udslyngning af fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, og andre pyrotekniske artikler ved brand, eller b) der alene opbevares enten fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, eller andre pyrotekniske artikler transportklassificeret som 1.4S. 2.7.11. Containere med helårsfyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler må ikke stables eller placeres i forlængelse af hinanden. Containere, der opstilles ved siden af hinanden, skal være placeret parallelt med døråbningerne i samme retning. 2.7.12. I containere skal der være mindst ét håndsprøjtebatteri eller én trykvandslukker. 2.7.13. Ordensreglerne i afsnit 2.11. skal overholdes. 2.8. Opbevaring af konsumfyrværkeri transportklassificeret 1.3G, 1.4G eller 1.4S og andre pyrotekniske artikler, der er transportklassificeret som 1.3G, i bygning 2.8.1. Den samlede mængde konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler i bygning må ikke overstige 250 kg NEM. 2.8.2. Hvis der opbevares fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, eller andre pyrotekniske artikler, der er transportklassificeret som 1.4G eller 1.4S sammen med konsumfyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, der er transportklassificeret som 1.3G, finder bestemmelserne i dette afsnit anvendelse for den samlede opbevarede mængde. 2.8.3. Rum, hvori der opbevares konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, må ikke benyttes til andre formål. 2.8.4. Konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler må ikke opbevares i bygninger, der anvendes til beboelse, eller i bygninger med lokaliteter, der er omfattet af Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter eller tekniske forskrifter jf. dog afsnit 2.2. 2.8.5. Rum, hvori der opbevares konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, skal have en afstand på mindst 5 meter til naboskel og vej- og stimidte og mindst 2,5 meter til vej- og stiskel. 2.8.6. Rum, hvori der opbevares konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, skal placeres sådan i forhold til andre bygninger, anlæg eller lignende, for hvilke der er fastsat regler om mindste afstande til naboskel, at den indbyrdes afstand svarer til summen af de afstande, de hver især skal have til naboskel, jf. dog punkterne 2.8.7. - 2.8.10. 2.8.7. Rum, hvori der opbevares konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, skal have en afstand på mindst 40 meter til andre bygninger, der anvendes til beboelse, bygninger med lokaliteter, der er omfattet af Beredskabsstyrelsens driftsmæssige eller tekniske forskrifter samt højlagre og særlige lagerbygninger jf. bygningsreglementet. 2.8.8. Der skal være en afstand på mindst 100 meter fra opbevaringsrummets åbninger til det fri til andre bygningers åbninger og til større brandfarligt oplag, jf. dog punkt 2.8.9. De nævnte afstande udmåles fra åbningernes bundrammer og i en vinkel på 135° til begge sider fra disse. 2.8.9. Har opbevaringsrummet ikke åbninger, der vender mod andre bygningers åbninger eller mod større brandfarligt oplag, eller forsynes åbningerne med en anordning, der på ethvert tidspunkt hindrer udslyngning af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ved brand, kan afstanden til andre bygningers åbninger og til større brandfarligt oplag reduceres til 40 meter. Afstanden på 100 meter skal dog bibeholdes til svært evakuerbare bygninger eller områder. 2.8.10. Den indbyrdes afstand mellem bygninger med oplag af konsumfyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal være mindst 10 meter. 2.8.11. Opbevaringen skal ske i rum med gulv i terrænniveau på højst 600 m2. Gulv og loft skal være udført som mindst klasse EI 60 A2-s1,d0 (ikke-bærende adskillende BS-bygningsdel 60) og vægge skal være udført som mindst klasse EI 60-M A2-s1,d0 (ikke-bærende adskillende BS-bygningsdel 60 udført som tung konstruktion). a) Hvis tagundersiden udgør lagerafsnittets loft, kan tagkonstruktionen dog udføres som en let konstruktion af ubrændbare materialer, dog er brugen af træspær og trælægter tilladt. b) Hvis tagundersiden udgør rummets loft, må tagdækningen ikke være udført af materialer, der hurtigt nedbrydes ved varmen fra en brand, f.eks. fibercement. 2.8.12. Overflader på loft og vægge skal udføres som mindst klasse K1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning). 2.8.13. Dør(e) til andre rum skal være mindst EI2 60-C A2-s1,d0 (BS-dør 60). 2.8.14. Gulvet skal være plant og uden revner og må ikke give anledning til elektrostatiske udladninger. 2.8.15. Reoler skal være udført af træ, af overfladebehandlet metal eller andre materialer med tilsvarende egenskaber. 2.8.16. Eventuel opvarmning må kun ske med vand eller lavtryksdamp fra fyr, som er anbragt uden for opbevaringsrummet. Alternativt kan anvendes opvarmningsudstyr, som er indrettet til placering i områder klassificeret som eksplosionsfarligt område. 2.8.17. Rum, hvori der opbevares konsumfyrværkeri eller pyrotekniske artikler, skal være forsynet med 2 flugtvejsdøre, hvoraf den ene skal føre direkte til det fri i terrænhøjde. Rum på højst 15 m² kan dog forsynes med kun én flugtvejsdør, som skal føre direkte til det fri i terrænhøjde. 2.8.18. Der må højst være 25 meter til nærmeste udgang. 2.8.19. Udgange og døre fra opbevaringsrum skal åbne i flugtretningen. Udgange og døre i flugtveje helt til det fri i terrænhøjde skal i flugtretningen let kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj. 2.8.20. Rum, hvori der opbevares konsumfyrværkeri eller pyrotekniske artikler, skal være forsynet med et automatisk sprinkleranlæg eller med et system, der sikrer redningsberedskabet mulighed for på sikker afstand at tilslutte brandslukningsmateriel og derved bekæmpe en brand i rummet. 2.8.21. I opbevaringsrummet skal der være mindst ét håndsprøjtebatteri, én trykvandslukker eller én vandfyldt slangevinde. 2.8.22. Ordensreglerne i afsnit 2.11. skal overholdes. 2.9. Opbevaring af konsumfyrværkeri transportklassificeret 1.3G, 1.4G eller 1.4S og andre pyrotekniske artikler, der er transportklassificeret som 1.3G, i container 2.9.1. Der må ikke anvendes containere, der er længere end 20 fod. 2.9.2. I en 20 fods container må der højst opbevares konsumfyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler med en samlet vægt på 380 kg NEM, og i en 10 fods container må der højst opbevares konsumfyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler med en samlet vægt på 190 kg NEM. 2.9.3. Hvis der opbevares fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, eller andre pyrotekniske artikler, der er transportklassificeret som 1.4G eller 1.4S sammen med konsumfyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, der er transportklassificeret som 1.3G, finder bestemmelserne i dette afsnit anvendelse for den samlede opbevarede mængde. 2.9.4. Containere, hvori der opbevares konsumfyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, må ikke benyttes til andre formål. 2.9.5. Containere, hvori der opbevares konsumfyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, skal have en afstand til naboskel og vej- og stimidte på mindst 10 meter og mindst 2,5 meter til vej- og stiskel. 2.9.6. Containere skal placeres sådan i forhold til andre bygninger, anlæg eller lignende, for hvilke der er fastsat regler om mindste afstande til naboskel, at den indbyrdes afstand svarer til summen af de afstande, de hver især skal have til naboskel, jf. dog punkterne 2.9.7. – 2.9.13. 2.9.7. Containere, hvori der opbevares konsumfyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, skal have en indbyrdes afstand på mindst 10 m. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan tillade, at den indbyrdes afstand mellem to containere nedsættes ved etablering af en flammeskærm mellem containerne. Flammeskærmen skal udformes og placeres, så der fremkommer en efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn forsvarlig brandmæssig adskillelse. 2.9.8. I en afstand af mindst 10 meter fra containeren må der ikke være nogen form for brændbar vegetation, som f.eks. træer, buskads og lignende. 2.9.9. Området i en afstand af mindst 10 meter fra containeren må ikke anvendes til andre formål, herunder parkering, aflæsning eller lignende. 2.9.10. Containere med konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler skal placeres i en afstand af mindst 15 meter fra større brandfarligt oplag i det fri, jf. dog punkterne 2.9.12. og 2.9.13. 2.9.11. Containere, hvori der opbevares konsumfyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, skal have en afstand på mindst 40 meter til andre bygninger, der anvendes til beboelse, til bygninger med lokaliteter, der er omfattet af Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter eller tekniske forskrifter samt højlagre og særlige lagerbygning jf. bygningsreglementet. 2.9.12. Containere, hvori der opbevares konsumfyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, skal forsynes med en anordning, der på ethvert tidspunkt hindrer udslyngning af konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ved brand. 2.9.13. Containeren skal placeres, så dørene i containeren vender væk fra bygningers åbninger og større brandfarlige oplag, der er placeret mindre end 40 meter fra containeren, dog 100 meter til svært evakuerbare bygninger eller områder. De nævnte afstande udmåles fra containerens dørtærskel og i en vinkel på 135⁰ til begge sider af denne. 2.9.14. Containere med konsumfyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal effektivt afskærmes, så uvedkommende ikke har uhindret adgang. Afskærmningen, der skal udføres af ubrændbare materialer, skal placeres i en afstand af mindst 2 meter fra containeren. Kravet anses for opfyldt, hvis afskærmningen er etableret omkring hele opbevaringsstedet med containere. 2.9.15. Containere med konsumfyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler må ikke stables eller placeres i forlængelse af hinanden. Containere, der opstilles ved siden af hinanden, skal være placeret parallelt med døråbningerne i samme retning. 2.9.16. Containeren skal være forsynet med en anordning, der sikrer at redningsberedskabet har mulighed for på sikker afstand at tilslutte brandslukningsmateriel og derved bekæmpe en brand i containeren. 2.9.17. I containere skal der være mindst ét håndsprøjtebatteri eller én trykvandslukker. 2.9.18. Ordensreglerne i afsnit 2.11. skal overholdes. 2.10. Indretning og placering af pladser, hvor der opbevares konsumfyrværkeri i containere, og hvor der indrettes salgssted i det fri som et midlertidigt forretningssted 2.10.1. Pladsen for placering af salgssteder i det fri kan være en cirkusplads, en fodboldbane, en dyrskueplads eller lignende. Salgssteder må dog ikke placeres på pladser omgivet af høje tribuner eller andre pladser med forringede flugtvejsforhold eller risiko for brandspredning. 2.10.2. Salgsstederne skal opfylde kravene i afsnit 2.3, herunder ordensreglerne i afsnit 2.11. 2.10.3. Opbevaring i container af indtil 50 kg NEM fyrværkeri i det fri oprettet i tilknytning til butikken eller salgsstedet skal opfylde kravene i afsnit 2.5, herunder ordensreglerne i afsnit 2.11, med undtagelse af bestemmelserne i punkt 2.11.3. 2.10.4. Opbevaring af konsumfyrværkeri i containere skal opfylde kravene i afsnit 2.9, herunder ordensreglerne i 2.11, med undtagelse af bestemmelserne i punkt 2.11.3. 2.10.5. Levering af konsumfyrværkeri til pladsen skal ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) nærmere skøn. Det skal sikres, at der er gode adgangsforhold for køretøjer, og at leveringen kan tilrettelægges, så publikum hindres adgang til at færdes på adgangsveje og arealer ved opbevaringsstedet i forbindelse med leveringen. 2.10.6. Ved indgangen til pladsen skal der skiltes med ”Tobaksrygning, brug af åben ild og afbrænding af fyrværkeri forbudt”. Skilte skal være af en sådan størrelse, at man på afstand orienteres om forbuddet. 2.10.7. Det skal sikres, at publikum ikke har adgang til området mellem salgsstederne og containerne. 2.10.8. Salgsstedet skal indrettes, så kødannelse håndteres hensigtsmæssigt mht. flugtveje, og at der ved diske kun er adgang for et begrænset antal kunder. Endvidere skal salgsstedet indrettes, så der sikres flugtveje for personalet. 2.10.9. Der må ikke foregå andre aktiviteter på pladsen end opbevaring og salg af konsumfyrværkeri. 2.10.10. Det skal sikres, at pladsen er oplyst, hvis der håndteres konsumfyrværkeri efter solnedgang. 2.10.11. Tom emballage skal placeres adskilt fra konsumfyrværkeri og skal løbende fjernes fra området. 2.10.12. Det skal sikres, at der er gode køreveje for redningsberedskabet til og på pladsen. 2.11. Ordensregler 2.11.1. Ejeren af et salgssted skal sikre sig, at personalet er grundigt instrueret i reglerne om opbevaring og overdragelse af konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, herunder instrueret i ordensreglerne og i brugen og placeringen af brandslukningsmateriel. 2.11.2. Ejeren af et salgssted, der alene sælger fyrværkeri i perioden fra den 15.-31. december, skal sikre, at der foretages egenkontrol på salgsstedet forud for dets åbning og efterfølgende hver dag inden salgsstedet åbner for kunder. Egenkontrollen skal som minimum indeholde kontrol af 1) at der ikke opbevares mere fyrværkeri end det tilladte, 2) at salgsstedet er indrettet korrekt efter de tekniske forskrifter, herunder at der findes det korrekte brandslukningsmateriel ved salgsstedet, 3) at eventuelle tilstødende lokaler eller containere, hvori der opbevares fyrværkeri, er indrettet korrekt efter forskrifterne. Egenkontrollen skal skriftligt dokumenteres og dokumentationen skal opbevares på salgsstedet i hele salgsperioden. Dokumentation skal efter anmodning fremvises eller fremsendes til kontrolmyndigheden. 2.11.3. Ved stabling på reoler må den samlede højde ikke overstige 6 meter. Stablingshøjden på de enkelte hylder må ikke overstige 2 meter. Anvendes der ikke reoler, må stablingshøjden ikke overstige 2 meter. 2.11.4. På opbevaringssteder, hvor der sker udtagning af artikler fra anbrudte kolli, må der højst være ét anbrudt kolli af hver af de fyrværkeriartikler eller andre pyrotekniske artikler, som forhandles i butikken eller på salgsstedet. Kolli skal være lukket, når der ikke udtages varer. 2.11.5. Tobaksrygning er forbudt på lokaliteter, hvor der forhandles eller opbevares konsumfyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler. 2.11.6. Affyring af fyrværkeri på lokaliteter, hvor der forhandles eller opbevares konsumfyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, er ikke tilladt. 2.11.7. Opbevaringssteder og salgssteder skal holdes rene og ryddelige. 2.11.8. Konsumfyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler i defekt emballage skal omgående pakkes i godkendt emballage, og eventuelt spild fjernes. 2.11.9. Opbevaringsrum og containere skal holdes lukket, når der ikke indsættes og udtages varer. Opbevaringsrum og containere skal være aflåst, når de ikke er under opsyn. Branddøre 2.11.10. Branddøres selvlukkemekanisme må ikke sættes ud af funktion, og dørene må ikke fastholdes i åben stilling ved hjælp af kroge, hasper, kiler, automatiske branddørlukningsanlæg el.lign. Automatiske branddørlukningsanlæg må dog anvendes, hvis der alene opbevares a) fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, b) konsumfyrværkeri transportklassificeret som 1.4S og c) andre pyrotekniske artikler transportklassificeret som 1.4S. Det skal jævnligt kontrolleres, at dørenes lukkeanordninger er funktionsdygtige, herunder at dørene lukker tæt i fals. Skiltning 2.11.11. På opbevaringssted i bygning og udvendigt på alle døre til opbevaringssted i bygning samt ved oplag i det fri skal der opsættes tydelige og holdbare sikkerhedsskilte med forbud mod tobaksrygning og brug af åben ild. 2.11.12. På den udvendige side af dørene til opbevaringssted i bygninger og containere skal der opsættes sikkerhedsskilte med teksten ”FARLIGT FYRVÆRKERI”. 2.11.13. Punkt 2.11.11. og 2.11.12. gælder ikke ved opbevaring af fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, i butik, når det er den eneste form for fyrværkeri, der opbevares i butikken. 2.11.14. Branddøre skal på begge sider være forsynet med sikkerhedsskilt med teksten ”BRANDDØR – holdes lukket”. Flugtveje 2.11.15. Flugtveje skal være frie og ryddelige i hele deres bredde. 2.11.16. Opbevaring skal ske på en sådan måde, at der altid er uhindret adgang til flugtveje, herunder flugtvejsdøre, der ikke benyttes i den daglige drift. 3. Anden opbevaring end opbevaring i detailleddet af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, der er transportklassificeret 1.4G eller 1.4S 3.1. Generelle bestemmelser 3.1.1. Gulve i opbevaringsrum eller pakkeafsnit skal være plane og uden revner og må ikke give anledning til elektrostatiske udladninger. 3.1.2. Reoler i opbevaringsrum eller pakkeafsnit skal være udført af træ, af overfladebehandlet metal eller andre materialer med tilsvarende egenskaber. Fralægningsborde skal være plane og uden revner og må ikke give anledning til elektrostatiske udladninger. 3.1.3. Det skal sikres, at der er gode køreveje for redningsberedskabet til og på virksomheden. 3.2. Anden opbevaring i bygning af indtil 500 kg NEM fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler pr. brandsektion 3.2.1. Opbevaring af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal opfylde bestemmelserne i afsnit 2.8.3. - 2.8.22, jf. dog punkterne 3.2.2 – 3.2.7. 3.2.2. Oplag og pakkeafsnit skal placeres i en 1-etages bygning. 3.2.3. Bygninger med oplag af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler eller pakkeafsnit kan have kælder, men oplaget eller pakkeafsnittet skal placeres i stueetagen. Der må i opbevaringsrummet ikke findes en partiel indskudt etageadskillelse. 3.2.4. Fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler må ikke opbevares i bygninger, der anvendes til beboelse, eller i bygninger med lokaliteter, der er omfattet af Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter eller tekniske forskrifter samt højlagre og særlige lagerbygninger jf. bygningsreglementet. 3.2.5. Pakkeafsnit med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal placeres i en selvstændig brandsektion, der skal opfylde kravene i afsnit 3.4.5. 3.2.6. Pakkeafsnit med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler må ikke anvendes til andre formål. 3.2.7. Ordensreglerne i afsnit 7 skal overholdes med undtagelserne af punkt 7.5.1 og 7.5.2. 3.3. Anden opbevaring i container af indtil 500 kg NEM fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 3.3.1. Opbevaring af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal opfylde bestemmelserne i punkt 2.9.1. og 2.9.4. - 2.9.18., jf. dog punkterne 3.3.2 – 3.3.4. 3.3.2. Pakkeafsnit med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal placeres i en selvstændig container og skal opfylde de samme krav, som stilles i afsnit 3.5 til oplag af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler i containere. 3.3.3. Pakkeafsnit med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler må ikke anvendes til andre formål. 3.3.4. Ordensreglerne i afsnit 7 skal overholdes med undtagelse af bestemmelserne i punkt 7.5.1 og 7.5.2. 3.4. Anden opbevaring i bygning af mere end 500 kg NEM fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler pr. brandsektion 3.4.1. Generelle bestemmelser 3.4.1.1. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan godkende andre vilkår end de i afsnittene 3.4.2 og 3.4.4 – 3.4.8, dog ikke punkt 3.4.7, og afsnit 7 nævnte under forudsætning af, at de hensyn, der ligger til grund for disse forskrifter, tilgodeses i mindst samme omfang som ved anvendelse af forskrifterne. 3.4.1.2. Der må højst opbevares 25.000 kg NEM fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler i hver brandsektion, hvis denne ikke er forsynet med et automatisk sprinkleranlæg. 3.4.1.3. I pakkeafsnit må der højst være den for håndteringen nødvendige mængde fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, dog højst 250 kg NEM. 3.4.1.4. Oplag og pakkeafsnit skal placeres i 1-etages bygning. 3.4.1.5. Bygninger med oplag af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler eller pakkeafsnit kan have kælder, men oplaget eller pakkeafsnittet skal placeres i stueetagen. Der må i opbevaringsrummet ikke findes en partiel indskudt etageadskillelse. 3.4.1.6. Fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler må ikke opbevares i bygninger, der anvendes til beboelse, eller i bygninger med lokaliteter, der er omfattet af Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter eller tekniske forskrifter samt højlagre og særlige lagerbygninger jf. bygningsreglementet. 3.4.1.7. Oplag og pakkeafsnit skal udgøre selvstændige brandsektioner i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit 3.4.5. 3.4.1.8. Pakkeafsnit med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler må ikke anvendes til andre formål. 3.4.2. Konstruktive forhold Bærende bygningskonstruktioner m.v. 3.4.2.1. Bærende konstruktioner udføres som mindst R 30 (BD-bygningsdel 30) i brandsektion på indtil 600 m² og mindst klasse R 60 (BD-bygningsdel 60) i brandsektion på over 600 m², jf. dog punkt 3.4.2.2. 3.4.2.2. Kravene i punkt 3.4.2.1 bortfalder for brandsektion på indtil 1.000 m² med let tagkonstruktion, hvis der i tagfladen findes jævnt fordelte brandventilationsåbninger udført efter bestemmelserne i afsnit 3.4.5.14 – 3.4.5.17. Ved let tagkonstruktion forstås i denne forbindelse en isoleret eller uisoleret tagkonstruktion (med eller uden loftsbeklædning mod rummet) og med tagdækning af f.eks. tagpap på ubrændbart underlag eller profilerede metalplader. I brandsektion på over 600 m² skal bærende konstruktioner dog udføres som mindst R 30 (BD-bygningsdel 30), hvis de bærer mere end 200 m² tagkonstruktion, og mindst R 60 (BD-bygningsdel 60) hvis de bærer mere end 600 m² tagkonstruktion. 3.4.2.3. I bygning med kælder skal etageadskillelse over kælder og de konstruktioner, der bærer etageadskillelsen, udføres som mindst bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 (bærende, adskillende BS-bygningsdel 60). Ydervægge og overflader 3.4.2.4. Ydervægge skal udføres som mindst: klasse EI 60 (BD-bygningsdel 60) ved brandsektion på indtil 1.000 m² og klasse EI 60 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 60) ved brandsektion på over 1.000 m². 3.4.2.5. Udvendige vægoverflader skal udføres mindst som beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning). 3.4.2.6. Overflader på lofter og indvendige vægge skal udføres mindst som beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning), jf. dog punkt 3.4.5.14. Overflader på vægge til en højde af 2,5 m over gulv kan dog udføres som beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 (klasse 2 beklædning) i sådanne tilfælde, hvor der er et dokumenteret behov herfor (reolopstilling, risiko for mekanisk overlast af vægbeklædning og lignende forhold, som bevirker, at beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) må anses for uhensigtsmæssigt. 3.4.2.7. Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes i hule mure. Tage 3.4.2.8. Tage skal udføres med tagdækning af klasse BROOF(t2) (klasse T tagdækning). Hvis tagundersiden udgør opbevaringsrummets loft, må tagdækningen dog ikke være udført af materialer, der hurtigt nedbrydes ved varmen fra en brand, f.eks. fibercement. Dette gælder dog ikke, hvis der alene opbevares a) fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, b) konsumfyrværkeri transportklassificeret som 1.4S og c) andre pyrotekniske artikler transportklassificeret som 1.4S. 3.4.2.9. Brændbar tagdækning (f.eks. tagpap) skal anbringes på et mindst 25 mm tykt underlag af materiale klasse B-s1,d0 (klasse A materiale) med øvre brandværdi på max. 3,0 MJ/kg. 3.4.2.10. Brændbare isoleringsmaterialer med såvel brændbar som ubrændbar tagdækning må kun anvendes på underlag af adskillende bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 60) og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde på mindst 2,5 m for hver ca. 1.000 m² tagflade, jf. også punkterne 3.4.5.8 og 3.4.5.9. 3.4.3. Flugtveje og udgange 3.4.3.1. Fra enhver brandsektion skal der være mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden, direkte til det fri i terrænhøjde og med udgange placeret i eller umiddelbart ved brandsektionens modstående ender. 3.4.3.2. Der må intet sted i en brandsektion være over 25 m til nærmeste udgang. 3.4.3.3. Mellem de i punkt 3.4.3.1 nævnte udgange i brandsektion på over 1.000 m² med lagerafsnit skal der udlægges et mindst 3 m bredt friareal. Fra dette friareal skal der udlægges mindst 3 m brede friarealer til øvrige udgange, jf. punkt 3.4.3.2, og i øvrigt i et sådant omfang, at der ikke forekommer uopdelte lagerområder på over 400 m². 3.4.3.4. Belægningsplan skal indsendes til kommunalbestyrelsens godkendelse. Belægningsplaner skal angive flugtveje, lagerområder og friarealer. 3.4.3.5. Friarealer skal tydeligt afmærkes, f.eks. ved at gulvet påmales striber. 3.4.3.6. Udgange og døre fra opbevaringsrum skal åbne i flugtretningen. Udgange og døre i flugtveje helt til det fri i terrænhøjde skal let kunne passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj. 3.4.4. Rumopvarmning og ventilation 3.4.4.1. Opvarmning må kun ske enten med vand eller lavtryksdamp fra fyr, som er anbragt udenfor opbevaringsrummet og adskilt fra dette med mindst bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 60), eller med varm luft i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.4.4.2 – 3.4.4.16. 3.4.4.2. Luftbehandlingsaggregater kan anbringes i den brandsektion, som ventilationsanlægget betjener, jf. dog punkt 3.4.4.1. Luftbehandlingsaggregater hørende til ventilationsanlæg, som betjener mere end 1 brandsektion, eller som placeres uden for den brandsektion, som aggregaterne betjener, skal anbringes i særskilt ventilationsrum adskilt fra andre lokaliteter med mindst bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 eller EI 60 A2-s1,d0 afhængig af, om bygningsdelen er bærende (BS-bygningsdel 60). Åbninger til andre lokaliteter skal lukkes med mindst dør klasse EI2 60-C A2-s1,d0 (BS-dør 60). 3.4.4.3. Ventilationskanaler skal på strækninger uden for den eller de brandsektioner, som de direkte betjener, udføres som mindst bygningsdel EI 30 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 30). Det samme gælder for luftindtags- og afkastningskanaler og luftindtags- og aflastningskamre mellem ventilationsrum og det fri. 3.4.4.4. Ventilationsanlæg i områder med opbevaring og håndtering af fyrværkeri må kun betjene én brandsektion. 3.4.4.5. Ventilationskanaler, der føres gennem sektionsafgrænsninger, skal i disse afskæres med E-60 brandspjæld (F-brandspjæld 60). I kanallysningen ved spjældet skal der placeres en termostat (40 grader C), der stopper det pågældende anlæg og bevirker lukning af spjældet. 3.4.4.6. Ventilationskanaler, ventilatorer, lydsluser i ventilationskanaler, luftbehandlingsaggregater, units, spjæld og isolation m.m. skal udføres af ubrændbare materialer. 3.4.4.7. Ventilationskanaler skal anbringes i en afstand af mindst 10 cm fra brændbart materiale. 3.4.4.8. For udsugningskanaler gælder desuden forskrifterne i punkterne 3.4.4.14 og 3.4.4.15. 3.4.4.9. Luftindtag til ventilationsanlæg må ikke ske fra fyrrum. 3.4.4.10. Luftindtag til ventilationsanlæg skal placeres mindst 3 m fra ildsteder, skorstensmundinger, renselemme og eksplosionsklapper i skorstene. Endvidere skal luftindtag placeres sådan i forhold til eventuelle udsugningskanaler, at der ikke kan trækkes eksplosionsfarlige luftarter og dampe ind i ventilationsanlægget. 3.4.4.11. Luftindtag fra det fri til ventilationsanlæg skal forsynes med ventilationsrist, hvori er anbragt net med maskevidde 10-15 mm. 3.4.4.12. Vandrette indblæsningsåbninger (i gulve, vindueskarme m.v.) skal forsynes med kvadratisk trådnet med maskevidde på højst 5 mm. 3.4.4.13. Udsugningsanlæg skal være udført på en sådan måde, at gnistdannelser ikke kan forekomme. 3.4.4.14. Udsugningskanaler skal være så korte som muligt og uden døde kroge. De skal forsynes med renselemme i nødvendigt omfang, placeret på en sådan måde, at kanalerne let kan rengøres indvendigt. Den udsugede luft skal passere et filter for at modvirke afsætninger i kanaler. Filtret skal let kunne rengøres og udskiftes. 3.4.4.15. Udsugningskanaler skal have udmunding i en afstand af mindst 1 m fra brændbart materiale og mindst 3 m fra vinduer og andre ydervægsåbninger. Udsugningskanaler skal i øvrigt placeres på en sådan måde, at udblæst støv m.v. ikke ved normal drift kan antændes eller på anden måde forvolde skade. 3.4.4.16. Såvel i brandsektionen som uden for denne skal der opsættes nødafbrydere, som standser ventilationsanlægget og lukker brandspjæld i ventilationskanalerne. Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres med sikkerhedsskilte. 3.4.5. Brandsektioner Generelle bestemmelser 3.4.5.1. Brandsektioner skal opfylde forskrifterne i dette afsnit. Punkterne 3.4.5.2 – 3.4.5.13 er dog kun gældende i det omfang, hvor brandsektioner ikke er fritliggende, jf. afstandsreglerne i afsnit 3.4.6. Sektionsafgrænsninger 3.4.5.2. En sektionsafgrænsende væg skal udføres som mindst bygningsdel klasse REI-M 60 A2-s1,d0 eller EI-M 60 A2-s1,d0 afhængig af om sektionsvæggen er bærende (BS-væg 60 i mur eller beton). En sektionsafgrænsende væg skal desuden udføres på en sådan måde, at den under en brand bevarer sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen brandpåvirkes. 3.4.5.3. Åbning i en sektionsafgrænsende væg skal lukkes med dør, port eller lem udført som mindst dør klasse EI2 60-C A2-s1,d0 (BS-dør 60). Gennemføringer for installationer i brandsektionsvægge og etageadskillelser skal lukkes tæt, så adskillelsens brandmæssige egenskaber ikke forringes. 3.4.5.4. Fremgår en brandsektionsvægs placering ikke af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) stille krav om, at der udføres en udvendig markering til redningsberedskabets orientering. Brandsektionsvæg - forbindelse med ydervæg 3.4.5.5. En sektionsafgrænsende væg skal ved ydervæg, der er bygningsdel EI A2-s1,d0 (BS-bygningsdel), sammenbygges med sektionsvæggen og ved ydervæg, der er bygningsdel EI (BD-bygningsdel), føres frem til tæt forbindelse med den udvendige beklædnings inderside. 3.4.5.6. Ved en sektionsafgrænsende væg skal ydervæggen på en strækning af mindst 5 m være udført som mindst bygningsdel klasse EI 60 (BD-bygningsdel 60) uden åbning af nogen art bortset fra dør klasse EI2 60-C A2-s1,d0 (BS-dør 60) og med udvendig overflade som mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning). Ovennævnte sikring af ydervæggen skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placeringen i forhold til brandsetionsvæggen er i øvrigt valgfri. Alternativt kan den sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af 0,5 m fra bygningens udvendige side, jf. også punkt 3.4.5.12. Brandsektionsvæg - forbindelse med tag 3.4.5.7. Sektionsafgrænsende vægge føres op til tæt forbindelse med tagdækningens underside. 3.4.5.8. Ved en sektionsafgrænsende væg skal tagkonstruktionen langs brandsektionsvæggen sikres (brandkamserstatning). Sikringen skal udføres mindst som bygningsdel klasse REI 60 (bærende, adskillende BD-bygningsdel 60) i et 5 m bredt bælte uden åbning af nogen art og med isolering af materiale klasse A2-s1,d0 (ubrændbart materiale) og med enten ubrændbar tagdækning eller tagdækning af klasse BROOF(t2) (klasse T tagdækning) Hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1:8, skal bæltets bredde svare til en vandret afstand på 5 m fra brandsektionsvæggen. Ovennævnte sikring af taget (brandkamserstatning) skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placeringen i forhold til brandsektionsvæggen er i øvrigt valgfri. Hvis sikringen udføres som bygningsdel klasse EI 60 (ikke bærende, adskillende BD-bygningsdel 60), skal det ovennævnte bælte udføres på begge sider af brandsektionsvæggen (dobbelt brandkamserstatning). 3.4.5.9. Som alternativ til de i punkt 3.4.5.8 angivne krav kan den sektionsafgrænsende væg føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg med en højde af mindst 0,5 m målt vinkelret på tagfladen. Hvor taghældningen mod brandkamserstatningen er større end 1:8 på den ene eller begge sider af væggen, skal brandkammen føres op i en sådan højde (dog mindst 0,5 m), at der opnås en vandret afstand på mindst 5 m mellem tagfladerne. 3.4.5.10. Sektionsafgrænsende vægge omkring trapperum er ikke omfattet af forskrifterne i punkterne 3.4.5.8 og 3.4.5.9. 3.4.5.11. Der henvises også til punkt 3.4.5.13. Særlige foranstaltninger mod brandsmitte 3.4.5.12. Hvis der ved en sektionsafgrænsning er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervæg(ge) og tag(e) ved vinklen opfylde forskrifterne i punkterne 3.4.5.2 – 3.4.5.4 og 3.4.5.7 – 3.4.5.11 i et sådant omfang, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af mindst 5 m ved sektionsafgrænsningen. Mulighed for vinkelsmitte vil normalt være til stede, når vinklen mellem facaderne er mindre end 135 grader. 3.4.5.13. Hvis der ved en sektionsafgrænsning er forskellig bygningshøjde, skal den højere brandsektions ydervæg (og tag) over den lavere brandsektions tag opfylde forskrifterne i punkterne 3.4.5.2 – 3.4.5.11. Punkt 3.4.5.8 og 3.4.5.9 er dog ikke gældende, når den højere brandsektions tag er mere end 5 m over den lavere brandsektions tag. Alternativt kan den lavere brandsektions tag udføres som mindst bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 (adskillende BS-bygningsdel 60) uden åbning af nogen art inden for en afstand af mindst 5 m fra den højere brandsektion. Bærende konstruktioner i den lavere brandsektion skal udføres som mindst bygningsdel klasse R 60 (BD-bygningsdel 60). Brandventilation 3.4.5.14. Brandsektion på over 600 m2 skal forsynes med et brandventilationsanlæg, der skaber tilstrækkelig ventilation i tilfælde af brand. Brandventilationen skal opfylde kravene i DS/EN 12101-2. Det skal iagttages, at a) der inden for et brandforløb på 60 minutter ikke sker brandudbredelse ved strålevarme fra røglaget, b) redningsberedskabets indsats kan gennemføres forsvarligt, c) bygningsdelene bevarer deres brandmodstandsevne, d) ejendom i størst muligt omfang sikres, og e) risikoen for skade på personer og miljøet formindskes mest muligt. Brandventilationsanlæg skal udføres, så det er pålideligt og kan kontrolleres og vedligeholdes i hele dets levetid. 3.4.5.15. Brandsektion på over 1.000 m² skal forsynes med brandgardiner, der opdeler den øverste del af brandsektionen (ca. 1/3 af rumhøjden) i afsnit, hver på højst 1.000 m². Brandgardiner skal udføres af klasse A2-s1,d0 (ubrændbart materiale) og skal slutte tæt til tagundersiden. 3.4.5.16. Brandventilationsåbninger skal fordeles jævnt over hele tagfladen. I tagflade med hældning større end 1:8 skal placering ske så højt som muligt. Midten af en vilkårlig åbning må ikke være beliggende under middelafstanden mellem det laveste og højeste punkt af taget (tagkonstruktionen). 3.4.5.17. Brandventilationsåbninger skal placeres i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.4.5.8. Sprinkleranlæg 3.4.5.18. Brandsektion på over 2.000 m² skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg. 3.4.6. Afstandskrav Kravene i afsnit 3.6 skal overholdes. 3.4.7. Brandslukningsmateriel 3.4.7.1. I opbevaringsrummet skal der være enten vandfyldte slangevinder, ét håndsprøjtebatteri eller én trykvandslukker. Placering skal ske, så der fra et vilkårligt punkt højst er 25 meter til nærmeste slangevinde, håndsprøjtebatteri eller trykvandslukker. 3.4.8. Ordensregler Ordensreglerne i afsnit 7 skal overholdes med undtagelserne af punkt 7.5.1 og 7.5.2 3.5. Anden opbevaring i container af mere end 500 kg NEM fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 3.5.1. Generelle bestemmelser 3.5.1.1. Det enkelte oplag af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler må ikke overstige 10.000 kg NEM. Hvis der etableres en flammeskærm imellem de enkelte oplag på 10.000 kg NEM, må der placeres op til 50.000 kg NEM i et samlet oplag. Flammeskærmen skal udformes og placeres, så der fremkommer en efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn forsvarlig brandmæssig adskillelse. 3.5.1.2. I pakkeafsnit må der højst være den for håndteringen nødvendige mængde fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, dog højst 250 kg NEM. 3.5.1.3. Pakkeafsnit med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal placeres i en selvstændig container og skal opfylde de samme krav, som stilles til oplag af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler i container. 3.5.1.4. Pakkeafsnit med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler må ikke anvendes til andre formål. 3.5.1.5. Containere med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler må ikke stables eller placeres i forlængelse af hinanden. Containere, der opstilles ved siden af hinanden, skal være placeret parallelt med døråbningerne i samme retning. 3.5.1.6. Er et oplag fordelt i flere containere, jf. pkt. 3.5.1.1, må der alene udtages eller indsættes varer fra én container ad gangen. Når der udtages eller indsættes varer fra en container, skal de øvrige containere holdes lukkede. 3.5.1.7. I en container med en dybde på over 6 meter skal der fra ethvert punkt mindst være 2 af hinanden uafhængige flugtveje direkte til det fri, medmindre containeren henstår som færdigpakket enhed eller er pakket kontinuerligt fra bagvæggen og fremefter og kun fyldes og tømmes kontinuerligt, så der på intet tidspunkt er placeret fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler mellem personer i containeren og containerens døre. 3.5.1.8. I containere med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal der være mindst ét håndsprøjtebatteri eller én trykvandslukker. 3.5.2. Afstandskrav Afstandskrav i afsnit 3.6 skal overholdes. 3.5.3. Ordensregler Ordensreglerne i afsnit 7 skal overholdes med undtagelserne af punkt 7.5.1 og 7.5.2 3.6. Afstandskrav 3.6.1. Bygninger og containere med oplag af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal placeres, så den ydre sikkerhedsafstand overholdes. Den ydre sikkerhedsafstand i meter for det enkelte oplag beregnes som 0,25 × 6,4 × NEM^(1/3), hvor NEM angives i kg. Den ydre sikkerhedsafstand fordobles i forhold til bygninger eller områder, der er svært evakuerbare. Den ydre sikkerhedsafstand i meter til trafikårer uden konstant og tæt trafik kan dog beregnes som 0,25 × 4,3 × NEM^(1/3), hvor NEM angives i kg. 3.6.2. Bygninger og containere, hvori der opbevares fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, skal placeres i forhold til andre bygninger, anlæg eller lignende, der vedrører virksomheden, så den indbyrdes afstand i meter udgør mindst 0,25 × 0,22 × NEM^(½), dog mindst 10 meter. 3.6.3. Den krævede indbyrdes afstand bortfalder, hvis bygningens ydermur på den side, hvor containeren placeres, er udformet som mindst klasse EI 60-M A2-s1,d0 (”tung” BS-60 konstruktion) uden døre og vinduer inden for en afstand af 10 meter fra containeren. Dette gælder dog ikke den indbyrdes afstand til oplag af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, der ikke er transportklassificeret som 1.4G eller 1.4S. 3.6.4. I en afstand af mindst 10 meter fra containeren må der ikke være nogen form for brændbar vegetation, som f.eks. træer, buskads og lignende. 3.6.5. Området i en afstand af mindst 10 meter fra containeren må ikke anvendes til andre formål, herunder parkering eller lignende. 3.6.6. Containere med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal placeres i en afstand af mindst 15 meter fra større brandfarligt oplag i det fri. 3.6.7. Containeren skal placeres, så dørene i containeren vender væk fra bygningers åbninger og større brandfarligt oplag, der er placeret mindre end 100 meter fra containeren, jf. dog punkt 3.6.8. Der skal være en afstand på mindst 100 meter fra brandsektionens åbninger, herunder brandventilationsåbninger, til det fri til andre bygningers åbninger og til større brandfarligt oplag, jf. dog punkt 3.6.8. De nævnte afstande udmåles fra containerens dørtærskel og i en vinkel på 135° til begge sider fra denne. 3.6.8. Kravet i punkt 3.6.7 om placering bortfalder dog, hvis a) åbningerne forsynes med en anordning, der på ethvert tidspunkt hindrer udslyngning af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ved brand, eller b) der alene opbevares i) fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, ii) konsumfyrværkeri transportklassificeret som 1.4S og iii) andre pyrotekniske artikler transportklassificeret som 1.4S. 4. Anden opbevaring end opbevaring i detailleddet af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, der er transportklassificeret 1.3G 4.1. Generelle bestemmelser 4.1.1. På virksomheden må der ikke være andre større brandfarlige oplag end de, der anvendes i driften af virksomheden med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler eller andre produkter, hvori der indgår pyrotekniske artikler. 4.1.2. Opvarmning må kun ske med vand eller lavtryksdamp fra fyr, som er anbragt uden for opbevaringsstedet og adskilt fra dette med mindst bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0, (BS-bygningsdel 60). 4.1.3. Gulve i opbevaringsrum eller pakkeafsnit skal være plane og uden revner og må ikke give anledning til elektrostatiske udladninger. 4.1.4. Reoler i opbevaringsrum og pakkeafsnit skal være udført af træ, af overfladebehandlet metal eller andre materialer med tilsvarende egenskaber. Fralægningsborde skal være plane og uden revner og må ikke give anledning til elektrostatiske udladninger. 4.1.5. Det skal sikres, at der er gode køreveje for redningsberedskabet til og på virksomheden. 4.2. Opbevaring i bygning 4.2.1. Generelle bestemmelser 4.2.1.1. Det enkelte oplag må ikke overstige 25.000 kg NEM, jf. punkt 4.4.2. 4.2.1.2. I pakkeafsnit må der højst være den for håndteringen nødvendige mængde fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, dog højst 250 kg NEM. 4.2.1.3. Oplag skal indrettes i 1-etages bygning. 4.2.1.4. Bygninger med oplag af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler kan have kælder, men oplaget skal placeres i stueetagen. Der må i opbevaringsrummet ikke findes en partiel indskudt etageadskillelse. 4.2.1.5. Pakkeafsnit med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal indrettes i en selvstændig bygning og skal opfylde de samme krav, som stilles til oplag af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler i bygning. 4.2.1.6. Bygninger, hvori der opbevares fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, og pakkeafsnit med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, må ikke anvendes til andre formål. Der kan dog indrettes toiletrum. 4.2.2. Bygningsmæssige forhold 4.2.2.1. Ydervægge skal udføres som mindst bygningsdel EI-30 (BD-bygningsdel 30). Udvendige overflader skal udføres mindst som beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning). 4.2.2.2. Vinduer og døre mod andre oplag af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal udføres som mindst bygningsdel EI-30 (BD-vindue 30 og BD-dør 30). 4.2.2.3. Befinder der sig, inden for en afstand af 100 meter fra åbninger til det fri i bygninger med oplag af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, andre bygninger eller containere med oplag af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, skal åbningerne på ydersiden være forsynet med en anordning, der hindrer indskydning af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ved brand, dog jf. punkt 4.2.2.4. Den nævnte afstand udmåles fra åbningernes bundrammer og i en vinkel på 135° til begge sider fra disse. 4.2.2.4. Kravet i punkt 4.2.2.3 om en anordning, der hindrer indskydning af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler bortfalder, hvis der i de andre bygninger eller containere med oplag af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler alene befinder sig a) fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, b) konsumfyrværkeri transportklassificeret som 1.4S og c) andre pyrotekniske artikler transportklassificeret som 1.4S. 4.2.2.5. Tagdækning skal udføres på en sådan måde, at fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, der lander på taget, ikke kan slå hul i taget eller brænde igennem. Kravet anses som opfyldt, hvis taget udføres af lamineret glas, glasfiberarmeret plast, stålplade eller tilsvarende robust og svært antændeligt materiale. Ovenlys af PVC, PMMA (akryl) eller PC (polycarbonat) må ikke anvendes. 4.2.3. Afstandskrav Kravene i afsnit 4.4 skal overholdes. 4.2.4. Flugtveje og udgange 4.2.4.1. Fra ethvert opbevaringsrum skal der være mindst 2 udgange direkte til det fri i terrænhøjde. Udgangene skal være placeret i eller umiddelbart ved opbevaringsrummets modstående ender. 4.2.4.2. Der må intet sted i et opbevaringsrum være over 25 m til nærmeste udgang. 4.2.4.3. Mellem de i punkt 4.2.4.1 nævnte udgange i opbevaringsrum på over 1.000 m² med lager-afsnit skal der udlægges et mindst 3 m bredt friareal. Fra dette friareal skal der udlægges mindst 3 m brede friarealer til øvrige udgange, jf. 4.2.4.2, og i øvrigt i et sådant omfang, at der ikke forekommer uopdelte lagerområder på over 400 m². 4.2.4.4. Belægningsplan skal indsendes til kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) godkendelse. Belægningsplaner skal angive flugtveje, lagerområder og friarealer. 4.2.4.5. Friarealer skal tydeligt afmærkes, f.eks. ved at gulvet påmales striber. 4.2.4.6. Udgange og døre fra opbevaringsrum skal åbne i flugtretningen. Udgange og døre i flugtveje helt til det fri i terrænhøjde skal let kunne passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj. 4.2.5. Brandmateriel I opbevaringsrummet skal der være enten vandfyldte slangevinder, ét håndsprøjtebatteri eller én trykvandslukker. Placering skal ske, så der fra et vilkårligt punkt højst er 25 meter til nærmeste slangevinde, håndsprøjtebatteri eller trykvandslukker. 4.2.6. Ordensregler Ordensreglerne i afsnit 7 skal overholdes med undtagelserne af punkt 7.5.1 og 7.5.2. 4.3. Opbevaring i container 4.3.1. Generelle bestemmelser 4.3.1.1. Det enkelte oplag af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler må ikke overstige 10.000 kg NEM. Hvis der etableres en flammeskærm imellem de enkelte oplag på 10.000 kg NEM, må der placeres op til 50.000 kg NEM i et samlet oplag. Flammeskærmen skal udformes og placeres, så der fremkommer en efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn forsvarlig brandmæssig adskillelse. 4.3.1.2. I pakkeafsnit må der højst være den for håndteringen nødvendige mængde fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, dog højst 250 kg NEM. 4.3.1.3. Containere, hvori der opbevares fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, og pakkeafsnit med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler må ikke anvendes til andre formål. 4.3.1.4. Pakkeafsnit med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal placeres i en selvstændig container og skal opfylde de samme krav, som stilles til oplag af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler i container. 4.3.1.5. Containere med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler må ikke stables eller placeres i forlængelse af hinanden. Containere, der opstilles ved siden af hinanden, skal være placeret parallelt med døråbningerne i samme retning. 4.3.1.6. Er et oplag fordelt i flere containere, jf. pkt. 4.3.1.1, må der alene udtages eller indsættes varer fra én container ad gangen. Når der udtages eller indsættes varer fra en container, skal de øvrige containere holdes lukket. 4.3.1.7. I en container med en dybde på over 6 meter skal der fra ethvert punkt mindst være 2 af hinanden uafhængige flugtveje direkte til det fri, medmindre containeren henstår som færdigpakket enhed eller er pakket kontinuerligt fra bagvæggen og fremefter og kun fyldes og tømmes kontinuerligt, så der på intet tidspunkt er placeret fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler mellem personer i containeren og containerens døre. 4.3.1.8. I containere med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal der være mindst ét håndsprøjtebatteri eller én trykvandslukker. 4.3.2. Afstandskrav Kravene i afsnit 4.4 skal overholdes. 4.3.3. Ordensregler Ordensreglerne i afsnit 7 skal overholdes med undtagelserne af punkt 7.5.1 og 7.5.2. 4.4. Afstandskrav 4.4.1. Bygninger og containere, hvori der opbevares fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, skal placeres, så den ydre sikkerhedsafstand overholdes. Den ydre sikkerhedsafstand i meter for det enkelte oplag beregnes som 6,4 × NEM^(1/3), hvor NEM angives i kg. Den ydre sikkerhedsafstand fordobles i forhold til bygninger eller områder, der er svært evakuerbare. Den ydre sikkerhedsafstand i meter til trafikårer uden konstant og tæt trafik kan dog beregnes som 4,3 × NEM^(1/3), hvor NEM angives i kg. 4.4.2. Bygninger og containere, hvori der opbevares fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, og hvis indbyrdes afstande i meter er mindre end 10 meter eller 0,22 × NEM^(½), hvor NEM angives i kg, betragtes som ét oplag. 4.4.3. Bygninger og containere, hvori der opbevares fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, skal placeres sådan i forhold til andre bygninger, anlæg eller lignende, der vedrører virksomheden, at den indbyrdes afstand i meter udgør mindst 0,22 × NEM^(½), dog mindst 10 meter. 4.4.4. I en afstand af mindst 10 meter fra containeren må der ikke være nogen form for brændbar vegetation, som f.eks. træer, buskads og lignende. 4.4.5. Området i en afstand af mindst 10 meter fra containeren må ikke anvendes til andre formål, herunder parkering eller lignende. 4.4.6. Container med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal placeres i en afstand af mindst 25 meter fra større brandfarligt oplag i bygning eller i det fri, jf. dog punkterne 4.4.7 og 4.4.8. 4.4.7. Containeren skal placeres, så dørene i containeren vender væk fra bygningers åbninger og større brandfarligt oplag, der er placeret mindre end 100 meter fra containeren, jf. dog punkt 4.4.8. De nævnte afstande udmåles fra containerens dørtærskel og i en vinkel på 135° til begge sider fra denne. 4.4.8. Kravet i punkt 4.4.7 om placering bortfalder, hvis containeren forsynes med en anordning, der på ethvert tidspunkt hindrer udslyngning af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ved brand. 5. Anden opbevaring af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, der er transportklassificeret 1.1G eller 1.2G 5.1. Generelle bestemmelser 5.1.1. På virksomheden må der ikke være andre større brandfarlige oplag end de, der anvendes i driften af virksomheden med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, eller andre produkter, hvori der indgår pyrotekniske artikler. 5.1.2. Opvarmning må kun ske med vand eller lavtryksdamp fra fyr, som er anbragt uden for opbevaringsstedet og adskilt fra dette med mindst bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0, (BS-bygningsdel 60). 5.1.3. Gulve i opbevaringsrum eller pakkeafsnit skal være plane og uden revner og må ikke give anledning til farlige elektrostatiske udladninger. 5.1.4. Reoler i opbevaringsrum og pakkeafsnit skal være udført af træ, af overfladebehandlet metal eller andre materialer med tilsvarende egenskaber. Fralægningsborde skal være plane og uden revner og må ikke give anledning til farlige elektrostatiske udladninger. 5.1.5. Det skal sikres, at der er gode køreveje for redningsberedskabet til og på virksomheden. 5.2. Opbevaring i bygning 5.2.1. Generelle bestemmelser 5.2.1.1. Det enkelte oplag må ikke overstige 2.000 kg NEM. 5.2.1.2. I pakkeafsnit må der højst være den for håndteringen nødvendige mængde fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, dog højst 100 kg NEM. 5.2.1.3. Oplag skal indrettes i 1-etages bygning. 5.2.1.4. Pakkeafsnit med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal indrettes i en selvstændig bygning og skal opfylde de samme krav, som stilles til oplag af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler i bygning. 5.2.1.5. Bygninger, hvori der opbevares fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, og pakkeafsnit med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, må ikke anvendes til andre formål. Der kan dog indrettes toiletrum. 5.2.2. Bygningsmæssige forhold 5.2.2.1. Ydervægge skal udføres som mindst bygningsdel EI-30 (BD-bygningsdel 30). Udvendige overflader skal udføres mindst som beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning). 5.2.2.2. Vinduer og døre mod andre oplag af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal udføres som mindst bygningsdel EI-30 (BD-vindue 30 og BD-dør 30). 5.2.2.3. Befinder der sig, inden for en afstand af 100 meter fra åbninger til det fri i bygninger med oplag af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, andre bygninger eller containere med oplag af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, skal åbningerne på ydersiden være forsynet med en anordning, der hindrer indskydning af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ved brand. 5.2.2.4. Den nævnte afstand udmåles fra åbningernes bundrammer og i en vinkel på 135° til begge sider fra disse. 5.2.2.5. Tagdækning skal udføres på en sådan måde, at fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, der lander på taget, ikke kan slå hul i taget eller brænde igennem. Kravet anses som opfyldt, hvis taget udføres af lamineret glas, glasfiberarmeret plast, stålplade eller tilsvarende robust og svært antændeligt materiale. Ovenlys af PVC, PMMA (akryl), PC (polycarbonat) eller lignende må ikke anvendes. 5.2.3. Afstandskrav Kravene i afsnit 5.4 skal overholdes. 5.2.4. Flugtveje og udgange 5.2.4.1. Fra ethvert opbevaringsrum skal der være mindst 2 udgange direkte til det fri i terrænhøjde. Udgangene skal være placeret i eller umiddelbart ved opbevaringsrummets modstående ender. 5.2.4.2. Der må intet sted i et opbevaringsrum være over 25 m til nærmeste udgang. 5.2.4.3. Udgange og døre fra opbevaringsrum skal åbne i flugtretningen. Udgange og døre i flugtveje helt til det fri i terrænhøjde skal let kunne passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj. 5.2.5. Brandmateriel I bygninger skal der være enten vandfyldte slangevinder, ét håndsprøjtebatteri eller én trykvandslukker. Placering skal ske, så der fra et vilkårligt punkt højst er 25 meter til nærmeste slangevinde, håndsprøjtebatteri eller trykvandslukker. 5.2.6. Ordensregler Ordensreglerne i afsnit 7 med skal overholdes med undtagelse af punkt 7.5.1 og 7.5.2. 5.3. Opbevaring i container 5.3.1. Generelle bestemmelser 5.3.1.1. Det enkelte oplag må ikke overstige 2.000 kg NEM, dog kan der ved adskillelse af oplag, ved overholdelse af de indre sikkerhedsafstande, jf. afsnit 5.4, opbevares op til 10.000 kg NEM. 5.3.1.2. I pakkeafsnit må der højest være den for håndteringen nødvendige mængde fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, dog højst 100 kg. 5.3.1.3. Containere, hvori der opbevares fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, og pakkeafsnit med fyrværkeri må ikke anvendes til andre formål. 5.3.1.4. Pakkeafsnit med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal placeres i en selvstændig container og skal opfylde de samme krav, som stilles til oplag af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler i container. 5.3.1.5. Containere med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler må ikke stables eller placeres i forlængelse af hinanden. Containere, der opstilles ved siden af hinanden, skal være placeret parallelt med døråbningerne i samme retning. 5.3.1.6. I en container med en dybde på over 6 meter skal der fra ethvert punkt mindst være 2 af hinanden uafhængige flugtveje direkte til det fri, medmindre containeren henstår som færdigpakket enhed eller er pakket kontinuerligt fra bagvæggen og fremefter og kun fyldes og tømmes kontinuerligt, så der på intet tidspunkt er placeret fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler mellem personer i containeren og containerens døre. 5.3.1.7. I containere med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal der være mindst ét håndsprøjtebatteri eller én trykvandslukker. 5.3.2. Afstandskrav Kravene i afsnit 5.4 skal overholdes. 5.3.3. Ordensregler Ordensreglerne i afsnit 7 skal overholdes med undtagelse af punkt 7.3.1 – 7.3.3, 7.5.1 og 7.5.2. 5.4. Afstandskrav 5.4.1. Bygninger og containere, hvori der opbevares fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, skal placeres, så den ydre sikkerhedsafstand overholdes. Den ydre sikkerhedsafstand i meter for det enkelte oplag beregnes som 22,2 × NEM^(1/3), hvor NEM angives i kg, dog mindst 270 meter, til andre virksomheder eller anden industri, og dog mindst 400 meter til beboelse. Den ydre sikkerhedsafstand fordobles i forhold til bygninger eller områder, der er svært evakuerbare. Den ydre sikkerhedsafstand i meter til trafikårer uden konstant og tæt trafik beregnes som 3,4 x NEM^(½), hvor NEM angives i kg. 5.4.2. Den indre sikkerhedsafstand til virksomhedens egne aktiviteter beregnes som 8,0 x NEM^(1/3). 5.4.3. Bygninger og containere, hvori der opbevares fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, skal placeres sådan i forhold til andre bygninger, anlæg eller lignende, der vedrører virksomheden, at den indbyrdes afstand i meter udgør mindst 4,8 × NEM^(1/3), dog mindst 10 meter. 5.4.4. Den indbyrdes sikkerhedsafstand kan nedsættes ved opsætning af trykbølgebeskyttende barriere. Den trykbølgebeskyttende barriere skal udformes og placeres, så der fremkommer en efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn forsvarlig brandmæssig adskillelse. 5.4.5. I en afstand af mindst 10 meter fra containeren må der ikke være nogen form for brændbar vegetation, som f.eks. træer, buskads og lignende. 5.4.6. Området i en afstand af mindst 10 meter fra containeren må ikke anvendes til andre formål, herunder parkering, aflæsning eller lignende. 5.4.7. Container med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal placeres i en afstand af mindst 25 meter fra større brandfarligt oplag i bygning eller i det fri, jf. dog punkterne 5.4.8 og 5.4.9. 5.4.8. Containeren skal placeres, så dørene i containeren vender væk fra bygningers åbninger og større brandfarligt oplag, der er placeret mindre end 100 meter fra containeren, jf. dog punkt 5.4.9. 5.4.9. De nævnte afstande udmåles fra dørtærskel og i en vinkel på 135 o til begge sider. 6. Læsning og losning af containere og køretøjer 6.1. Generelle bestemmelser 6.1.1. Fragtcontainere og køretøjer, der læsses eller losses for fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, skal være placeret på en dertil indrettet plads, der er godkendt af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). 6.1.2. Fragtcontainere og køretøjer med fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler skal opfylde de afstandskrav og ordensregler i disse forskrifter, der gælder for opbevaring af det pågældende fyrværkeri eller de pågældende andre pyrotekniske artikler i containere, med undtagelse af afsnit 7.3. 6.2. Indretning af læsnings- og losningsplads 6.2.1. Containere og køretøjer med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal placeres, så containernes døre og dørene til køretøjernes lastrum eller lasteåbningerne i overdækkede køretøjer vender væk fra bygningers åbninger og større brandfarligt oplag, der er mindre end 100 meter fra containeren, jf. dog punkt 6.2.2. De nævnte afstande udmåles fra dørtærsklerne eller bundkanten af lasteåbningerne og i en vinkel på 135° til begge sider fra disse. 6.2.2. Kravet i punkt 6.2.1 om placering bortfalder, hvis containerne eller køretøjerne alene indeholder a) fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, b) konsumfyrværkeri transportklassificeret som 1.4S og c) andre pyrotekniske artikler transportklassificeret som 1.4S. 6.2.3. Overdækkede køretøjer, der læsses eller losses gennem lasteåbninger i siden, skal placeres i forlængelse af hinanden, så åbningerne vender i samme retning og væk fra containere eller andre køretøjer med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler. Containere og andre køretøjer, der læsses eller losses, må ikke placeres i forlængelse af hinanden. De skal placeres parallelt med hinanden, så containernes døre og dørene til køretøjernes lastrum vender i samme retning. Containere må ikke stables. 6.2.4. I umiddelbar nærhed af containere og køretøjer med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal der være håndsprøjtebatterier eller trykvandslukkere. 6.2.5. Ordensreglerne i afsnit 7.5 skal overholdes. 7. Ordensregler 7.1. Generelle bestemmelser 7.1.1. Personalet skal være grundigt instrueret i ordensreglerne og i brugen og placeringen af brandslukningsmateriel. 7.1.2. På opbevaringssteder og i pakkeafsnit må der kun opbevares fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler. Der må dog opbevares de for håndteringen af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler nødvendige paller og andet hjælpemateriale. 7.1.3. Emballage skal opbevares uden for pakkeafsnit. 7.1.4. Fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, der er færdigpakket, skal straks fjernes fra pakkeafsnittet og bringes til forsendelse eller til godkendt opbevaringssted. 7.1.5. Ved stabling på reoler må den samlede højde ikke overstige 6 meter. Stablingshøjden på de enkelte hylder må ikke overstige 2 meter. Anvendes der ikke reoler, må stablingshøjden ikke overstige 2 meter. 7.1.6. Tobaksrygning er forbudt på lokaliteter, hvor der opbevares eller håndteres fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler. 7.1.7. Affyring af fyrværkeri på lokaliteter, hvor der opbevares eller håndteres fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, er ikke tilladt. 7.1.8. Opbevaringssteder og pakkeafsnit skal holdes rene og ryddelige. 7.1.9. Fyrværkeri i defekt emballage skal omgående pakkes forsvarligt og eventuelt spild fjernes. 7.1.10. Containere, opbevaringsrum og pakkeafsnit skal holdes aflukkede, når der ikke indsættes eller udtages varer. 7.1.11. Et hvert oplag af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler skal forsvarligt sikres mod tyveri. Yderdøre i bygninger og containerdøre skal holdes aflåst, når der ikke indsættes eller udtages varer. Låseanordningen skal godkendes af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). 7.1.12. Parkering af motorkøretøjer, herunder trucks uden for arbejdstiden, og opladning af trucks, må kun ske på steder, der er godkendt af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). 7.2. Skiltning 7.2.1. På opbevaringssted og i pakkeafsnit i bygning og udvendigt på alle døre til opbevaringssted og pakkeafsnit i bygning samt ved oplag i det fri skal der opsættes tydelige og holdbare sikkerhedsskilte med forbud mod tobaksrygning og brug af åben ild. 7.2.2. På den udvendige side af dørene til opbevaringssted i bygninger og containere skal der opsættes sikkerhedsskilte med teksten ”FARLIGT FYRVÆRKERI”. Derudover skal kravene i punkt 1.13 også overholdes. 7.3. Branddøre 7.3.1. Branddøres selvlukkemekanisme må ikke sættes ud af funktion, og dørene må ikke fastholdes i åben stilling ved hjælp af kroge, hasper, kiler, automatiske branddørlukningsanlæg el.lign. Automatiske branddørlukningsanlæg må dog anvendes, hvis der alene opbevares a) fyrværkeri, der må sælges ved selvbetjening, b) fyrværkeri transportklassificeret som 1.4S og c) andre pyrotekniske artikler transportklassificeret som 1.4S. 7.3.2. Det skal jævnligt kontrolleres, at dørenes lukkeanordninger er funktionsdygtige, herunder at dørene lukker tætsluttende i fals. 7.3.3. Branddøre skal på begge sider være forsynet med sikkerhedsskilte: ”BRANDDØR – holdes lukket”. 7.4. Flugtveje 7.4.1. Flugtveje skal være frie og ryddelige i hele deres bredde. 7.4.2. Opbevaring skal ske på en sådan måde, at der altid er uhindret adgang til flugtveje, herunder flugtvejsdøre, der ikke benyttes i den daglige drift. 7.5. Læsnings- og losningsplads 7.5.1. Der må kun ske læsning eller losning af én fragtcontainer eller ét køretøj ad gangen. Der må dog foretages ompakning fra én container eller ét køretøj til én anden container eller ét andet køretøj. Dørene på øvrige containere og køretøjer skal være lukkede, så længe læsningen eller losningen foregår. 7.5.2. Containere og køretøjer skal fyldes og tømmes kontinuerligt, så der på intet tidspunkt er placeret fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler mellem personer i containeren eller køretøjet og containerens eller køretøjets døre.«

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/730

retsinformation

f60bda04eb7b926c591e5ae071f2e48fae8c35a7924cee416e3cad59c1ad03e1

2024-06-15

2024-06-12

2025-01-02

aa5b1410-129e-498d-83cb-a2e14b9a0b95

DK

dan

amending_regulation

valid

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser § 1 I bekendtgørelse nr. 1978 af 27. oktober 2021 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 358 af 28. marts 2023, bekendtgørelse nr. 1869 af 19. december 2023 og bekendtgørelse nr. 505 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer: 1. § 12 affattes således: »§ 12. Følgende asbestarbejde må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse: 1) Autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale, jf. 7, stk. 1 i bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet. 2) Nedrivning af indvendigt anvendt asbestholdigt materiale, hvor der er tale om kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, jf. § 7, stk. 2 i bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet. Stk. 2. Personerne skal være i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 6, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.« 2. Bilag 6 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Arbejdstilsynet, den 12. juni 2024 Sine Frederiksen / Ina Josefine Jochimsen Bilag 1 »Bilag 6 Kvalifikationskrav ved arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale 1. Uddannelsesmål Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler om arbejde med asbestholdigt materiale, samt udføre nedrivning af asbestholdigt materiale udvendigt og indvendigt i bygninger, skibe, tog og maskiner m.v. Deltageren skal kunne udføre arbejdet ud fra kendskab til lovgrundlaget, herunder ansvarsfordelingen i forhold til relevante aktører. Endvidere skal deltageren kunne udføre nedrivning af asbestholdigt materiale inden for forskellige arbejdsområder, f.eks. nedrivning af bløde beklædningsplader eller fjernelse af asbestholdigt isolering. 2. Kvalifikationskrav Efter endt uddannelse skal personen 1) kende til asbests egenskaber og virkninger for sundhed, herunder at rygning forstærker sundhedsfaren fra asbest, 2) vide, hvilke materialer der kan formodes at indeholde asbest, 3) vide, hvilke aktiviteter der kan medføre udsættelse for asbest, og betydningen af forebyggende foranstaltninger for at formindske eksponeringen, 4) vide, hvilke arbejdsmetoder der er sikre og, hvilke personlige værnemidler der skal anvendes i forskellige arbejdssituationer. Herunder skal deltageren kende formålet med og være i stand til at vælge det rette valg af åndedrætsværn samt kende disses begrænsninger og rigtige anvendelse, 5) kende til nødforanstaltninger i forbindelse med uheld, hvorefter der kan ske udsættelse for asbestholdige materialer uden for asbestarbejdsområdet, 6) kende til rengøringsprocedurer ved rengøring af arbejdsstedet for at mindske spredning af asbeststøv. Ligeledes skal deltageren kende proceduren for dekontaminering, 7) kende til forsvarlig håndtering, emballering og bortskaffelse af asbestholdigt affald, 8) vide, at når man arbejder med asbestholdige materialer, har man krav på løbende helbredsundersøgelser, 9) vide, at arbejdsgiveren har pligt til at instruere om det konkrete arbejde på den konkrete arbejdsplads, inden arbejdet påbegyndes, 10) vide, at arbejdsgiveren har pligt til, før arbejdet påbegyndes, at informere om den konkrete opgave, det vil sige hvilket arbejde der skal udføres, f.eks. om der er tale om en mindre nedrivning, f.eks. udskiftning af enkelte loftplader, fjernelse af et stort areal, fjernelse af rørisolering eller cementbundne plader. Ligeledes skal deltageren vide, at arbejdsgiveren har pligt til at informere om det konkrete nedrivningssted, herunder afgrænsning og afskærmning fra omgivelserne, og om der er afvigelser af betydning for en forsvarlig nedrivning eller fjernelse på arbejdsstedet både af hensyn til egensikkerhed og omgivelsernes sikkerhed, 11) kende til egensikkerhed i forbindelse med forberedelsen til nedrivningen, opstilling af udsugnings- og ventilationsudstyr, opstilling af inddækning og sluse, 12) kende leverandørbrugsanvisninger på det tekniske udstyr samt på de personlige værnemidler, 13) vide, hvordan det udleverede materiel, værktøjer og personlige værnemidler skal anvendes, og 14) kende til reglerne om anmeldelse af asbestarbejde til Arbejdstilsynet.«

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/728

retsinformation

77d737641a1c9779fdebf3261be77b15fb015486ca46612dced7b5f6b705efb1

2024-06-15

2024-06-12

2025-01-02

c80eef6a-a913-4b25-84ee-3acc92c6c152

DK

dan

regulation

valid

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om maskiner

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om maskiner1) I medfør af § 8, § 26, stk. 2, § 31, stk. 1 og 2, og § 37, stk. 3 og 4, i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som ændret ved lov nr. 782 af 4. maj 2021, lov nr. 2396 af 14. december 2021 og lov nr. 637 af 11. juni 2024, fastsættes efter bemyndigelse: Anvendelsesområde § 1. Bekendtgørelsen fastsætter supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1230 af 14. juni 2023 om maskiner og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF og af Rådets direktiv 73/361/EØF (maskinforordningen). § 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på maskiner, relaterede produkter og delmaskiner som defineret og afgrænset i maskinforordningens artikel 2, stk. 1. Sprogkrav § 3. Brugsanvisninger, sikkerhedsoplysninger og oplysninger fastsat i maskinforordningens bilag III, jf. maskinforordningens artikel 10, stk. 7, og artikel 15, stk. 2, litra c, skal være på dansk, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Vedligeholdelsesvejledninger, der er beregnet til brug for specialiseret personale, som arbejder direkte for fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant, kan affattes på ét af Unionens officielle sprog, der forstås af dette personale, jf. maskinforordningens bilag III, del B, pkt. 1.7.4. § 4. Skriftlige eller mundtlige informationer eller advarsler, jf. maskinforordningens bilag III, del B, pkt. 1.7.1., skal være på dansk, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Dataskærme eller andre interaktive kommunikationsmidler, der er beregnet til brug for specialiseret personale, som arbejder direkte for fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant, kan affattes på ét af Unionens officielle sprog, der forstås af dette personale. § 5. Monteringsvejledninger til delmaskiner, jf. maskinforordningens artikel 11, stk. 7, og artikel 16, stk. 2, litra b, skal være på et sprog, der er godkendt af fabrikanten af den maskine, som delmaskinen skal inkorporeres i, eller af dennes repræsentant. § 6. EU-overensstemmelseserklæringer, jf. maskinforordningens artikel 21, stk. 2, skal være på dansk. § 7. EU-inkorporeringserklæringer for delmaskiner, jf. maskinforordningens artikel 22, stk. 2, skal være på dansk eller engelsk. Bemyndigede organer til overensstemmelsesvurdering af maskiner § 8. Sikkerhedsstyrelsen kan udpege bemyndigede organer, jf. maskinforordningens artikel 27, stk. 1, til at foretage overensstemmelsesvurdering af maskiner og relaterede produkter, som er omfattet af maskinforordningen. § 9. Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal være akkrediteret for det eller de overensstemmelsesmoduler og de pågældende typer eller kategorier af maskiner eller relaterede produkter, som organet ønsker at vurdere, af DANAK Den Danske Akkrediteringsfond. § 10. Ansøgning om udpegning skal vedlægges et akkrediteringscertifikat udstedt af DANAK Den Danske Akkrediteringsfond, hvorved det attesteres, at overensstemmelsesvurderingsorganet opfylder kravene i maskinforordningens artikel 30, artikel 32, artikel 38-40 og artikel 42, 2. afsnit. Stk. 2. Vurdering af overensstemmelsesvurderingsorganer og overvågning af bemyndigede organer, jf. maskinforordningens artikel 27, stk. 2, foretages af DANAK Den Danske Akkrediteringsfond. § 11. Sikkerhedsstyrelsen kan føre kontrol med bemyndigede organer for at sikre, at organerne opfylder kravene i maskinforordningens artikel 30, artikel 32, artikel 36, stk. 2, artikel 38-40 og artikel 42, 2. afsnit. Administrative bestemmelser § 12. Skriftlig kommunikation til Sikkerhedsstyrelsen skal foregå digitalt. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan dispensere fra kravet i stk. 1, når særlige hensyn taler herfor. § 13. Kontrolmyndigheden kan, jf. § 10 i lov om produkter og markedsovervågning, kræve, at de erhvervsdrivende fremlægger de dokumenter og de oplysninger, som kontrolmyndigheden skønner nødvendige til brug for kontrollen. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal fremlægges på et for myndigheden forståeligt sprog. Straf § 14. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der 1) ikke overholder §§ 3-7 eller 2) overtræder maskinforordningens artikel 8, artikel 10-16, artikel 18 eller 19, artikel 21-24, artikel 25, stk. 1-4, artikel 43, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 3, artikel 45, stk. 2, eller artikel 49, stk. 1. Stk. 2. På samme måde straffes den, der undlader at efterleve påbud meddelt i medfør af maskinforordningens artikel 43, stk. 1, 2. afsnit, artikel 45, stk. 1, eller artikel 46, stk. 1 eller 2. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden § 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. § 14 træder i kraft den 20. oktober 2026. Stk. 3. §§ 3-7 træder i kraft den 20. januar 2027. Sikkerhedsstyrelsen, den 13. juni 2024 Maibrit Brandt / Anders Holt Officielle noter 1) I bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1230 af 14. juni 2023 om maskiner og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF og af Rådets direktiv 73/361/EØF, EU Tidende 2023, nr. L 165, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af forordningens bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/727

retsinformation

d252ca2f95f067814082566c050754b05459bf3c3032fb934446b3fba9527ba8

2024-06-15

2024-06-13

2025-01-02

96c0bb2a-5911-4ebc-92e2-42c37e33df3c

DK

dan

regulation

valid

Bekendtgørelse om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker

VE-bonusbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker I medfør af § 9, stk. 11, § 13, stk. 4, § 14 a, stk. 2 og 3, og § 73, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024, som ændret ved lov nr. 670 af 11. juni 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser: Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner § 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse ved opstilling af vedvarende energianlæg omfattet af § 13 i lov om fremme af vedvarende energi. § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Beboer: En person, der er fyldt 18 år, som er registreret i CPR med bopæl på en adresse i en beboelsesejendom ved et vedvarende energianlæg, der er omfattet af § 13 i lov om fremme af vedvarende energi. 2) Husstand: Samtlige beboere, som er registret i CPR med bopæl på samme adresse i en beboelsesejendom uanset relationerne mellem beboerne. 3) Opstiller: Den person eller juridiske person, der står som ejer af et vedvarende energianlæg, der er omfattet af § 13 i lov om fremme af vedvarende energi. 4) VE-bonus: Det beløb, der udbetales i medfør af VE-bonusordningen, jf. lov om fremme af vedvarende energi § 13. 5) BBR: Bygnings- og Boligregistret, jf. lov om bygnings- og boligregistrering. 6) VE-teknologi: Enten vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftsværker. Kapitel 2 Pligt og ret til udbetaling af VE-bonus § 3. Opstillere af vedvarende energianlæg omfattet af § 13 i lov om fremme af vedvarende energi har pligt til at tilbyde VE-bonus til husstande, der er naboer til anlæggene, efter reglerne i denne bekendtgørelse, jf. § 4. § 4. En husstand har ret til at få tilbudt VE-bonus, jf. dog §§ 5, 6 og 8, hvis husstanden har bopæl i en beboelsesejendom, som helt eller delvist er beliggende i en afstand af op til 1) otte gange møllehøjde fra en vindmølle omfattet af § 13 i lov om fremme af vedvarende energi, eller 2) 200 m fra et solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk omfattet af § 13 i lov om fremme af vedvarende energi. Stk. 2. Ved hybridanlæg har en husstand ret til at få tilbudt VE-bonus efter stk. 1 per VE-teknologi, som indgår i hybridanlægget, som husstanden er helt eller delvist beliggende inden for afstand af, jf. stk. 1. Stk. 3. Husstanden er berettiget til VE-bonus fra første producerede kWh fra anlægget og i hele anlæggets levetid, jf. dog § 8. Stk. 4. Ved vindmøllens højde forstås vindmøllens totalhøjde fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne er højest. Opstilles flere vindmøller i en gruppe, beregnes afstanden til beboelsesejendommen fra den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, beregnes afstanden fra det nærmeste anlæg. Stk. 5. Stk. 1 omfatter kun husstande i beboelsesejendomme, der allerede var opført på tidspunktet for det offentlige møde, som opstiller afholder i medfør af § 9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi. Husstande i beboelsesejendomme, der på tidspunktet for det offentlige møde kun var byggeprojekter med gyldig byggetilladelse, vil dog være omfattet af stk. 1, fra det tidspunkt, hvor beboelsesejendommen er færdigbygget, og husstanden er flyttet ind. § 5. Har en beboer i en husstand medvirket til opstilling af det vedvarende energianlæg, der giver husstanden ret til udbetaling af VE-bonus efter § 4, bortfalder retten til VE-bonus for hele husstanden. § 6. VE-bonus kan ikke udbetales til nærtstående af opstilleren. Som nærtstående anses opstillers ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. § 7. Retten til VE-bonus kan ikke overdrages til tredjemand. § 8. En beboers ret til at modtage VE-bonus ophører, hvis beboeren flytter fra husstanden. Retten til VE-bonus ophører ved udgangen af den måned, beboeren er flyttet fra husstanden, jf. § 16, stk. 1 og 2. Stk. 2. Fraflyttede beboeres ret til VE-bonus overgår til nye beboere, der flytter ind i husstanden. Retten overgår ved begyndelsen af den første hele måned efter beboeren er flyttet ind i husstanden, jf. § 16, stk. 1 og 2. Flytter ingen ny beboer ind i husstanden overgår den fraflyttede beboers ret til VE-bonus til de resterende beboere i husstanden, jf. § 16, stk. 1 og 2. Stk. 3. Tidspunktet for en beboers ind- eller fraflytning i en husstand bestemmes af den ind- eller fraflytningsdato, der er registreret i CPR. § 9. En beboer i en husstand med ret til VE-bonus, der er ejer af beboelsesejendommen og har benyttet sig af retten til salgsoption, jf. lov om fremme af vedvarende energi § 6 a, har ret til at modtage VE-bonus frem til udgangen af den måned, hvor beboeren flytter fra ejendommen. § 8, stk. 2, finder herefter anvendelse. Kapitel 3 Udbetaling af VE-bonus § 10. VE-bonus udbetales til husstanden én gang årligt bagudrettet med frist den 1. maj. § 11. VE-bonus opgøres ud fra: Andel af elproduktionen = (VE-bonus-sats (kW))/(samlet kapacitet per VE-teknologi (kW)). Stk. 2. VE-bonus-sats er fastsat til 9,75 kW per VE-teknologi. § 12. VE-bonus opgøres på månedlig basis efter følgende formel, jf. dog stk. 2: Bonus (kr.) = andel af elproduktionen * elpris (kr./kWh) * produktion per VE-teknologi (kWh). Stk. 2. Som elpris anvendes den timepris, som en udpeget elektricitetsmarkedsoperatør angiver pr. kWh på day ahead-markedet for det pågældende område. Hvis elprisen efter 1. pkt. er negativ, anvendes dog 0,00 kr. pr. kWh. Stk. 3. Udbetaling af VE-bonus beregnes af hele anlæggets produktion for hver VE-teknologi. Består anlægget af mere end en VE-teknologi, da skal VE-bonus beregnes pr. VE-teknologi i anlægget. Stk. 4. Den samlede VE-bonus-sats (kW), som opstiller skal udbetale på baggrund af, kan maksimalt udgøre 1,5 pct. af anlæggets kapacitet per VE-teknologi. Såfremt den samlede VE-bonus-sats (kW) vil udgøre mere end 1,5 pct. af anlæggets kapacitet per VE-teknologi, reduceres VE-bonus-satsen (kW) forholdsmæssigt, således at udbetalingen af bonussen fordeles ligeligt på alle berettigede husstande. § 13. Opstiller har pligt til at sikre, at de husstande, der har ret til VE-bonus efter § 4, som har accepteret opstillers tilbud om VE-bonus efter § 15, modtager den korrekte udbetaling af VE-bonus. Stk. 2. VE-bonus til en husstand udbetales til den beboer, der er ansvarlig for fordeling af VE-bonus i husstanden, jf. § 15, stk. 3, nr. 2. VE-bonus udbetales til den af beboeren oplyste bankkonto, jf. § 15, stk. 3, nr. 3. Kapitel 4 Skriftlig meddelelse om offentligt møde og orienteringsmateriale om VE-bonus § 14. Den skriftlige meddelelse om det offentlige møde og orienteringsmaterialet til det offentlige møde, som opstiller skal udarbejde og have godkendt efter lov om fremme af vedvarende energi § 9, stk. 1, 3 og 6, og bekendtgørelse om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden, skal som minimum indeholde følgende oplysninger om VE-bonusordningen: 1) En liste og oversigtskort over, hvilke beboelsesejendomme som er registeret til beboelse i BBR, der er helt eller delvis beliggende i en afstand af op til a) otte gange vindmøllehøjden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer, og b) 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. 2) Et tilbud til de husstande, der er omfattet af § 4 om udbetaling af VE-bonus. Hvis en alternativ placering af projektet foreligger, når brevet udsendes til det offentlige møde, kan tilbuddet til husstandene være betinget af, at beboelsesejendommenes beliggenhed opfylder betingelserne i nr. 1 i forhold til den endelige placering af anlægget. 3) Dato for frist for husstandenes meddelelse af accept af tilbud om VE-bonus, jf. § 15. Stk. 2. Energistyrelsen udarbejder listen og oversigtskortet i stk. 1, nr. 1, til opstiller. Stk. 3. Energistyrelsen indhenter de nødvendige ejendomsoplysninger til brug for udarbejdelse af listen og oversigtskortet i stk. 1, nr. 1, herunder fra GIS og Datafordeler.dk. Kapitel 5 Meddelelse af accept af VE-bonus § 15. Husstande, der ønsker at acceptere opstillers tilbud om VE-bonus, skal meddele deres accept af tilbuddet skriftligt til opstiller inden 8 uger efter afholdelsen af det offentlige møde efter lov om fremme af vedvarende energi § 9. Er kravene i § 14 til den skriftlige meddelelse og orienteringsmaterialet ikke overholdt, løber fristen dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i § 14 er opfyldt. Stk. 2. Ved meddelelsen af accept, jf. stk. 1, skal husstanden oplyse følgende: 1) Navn på det projekt, accepten vedrører. 2) Navn på beboere i husstanden på accepttidspunktet. 3) Adressen på BBR for beboelsesejendommen, som husstanden har bopæl i. 4) Navn på den beboer i husstanden, der skal modtage digital post vedrørende VE-bonussen på husstandens vegne, jf. stk. 3. Stk. 3. Ved meddelelsen af accept efter stk. 1 skal alle beboere i husstanden underskrive accepten med oplysninger om 1) hvordan udbetalingen skal fordeles mellem beboerne i husstanden, 2) hvilken beboer i husstanden, som opstiller skal udbetale VE-bonussen til, og som dermed er ansvarlig for fordelingen af VE-bonus i husstanden efter nr. 1, og 3) hvilken bankkonto beløbet skal udbetales til. Stk. 4. Husstanden mister ikke sin ret til udbetaling af VE-bonus ved overskridelse af fristen i stk.1. Kapitel 6 Oplysningspligt og offentliggørelse § 16. Ved en beboers fraflytning eller ved en ny beboers tilflytning til en husstand med ret til VE-bonus efter § 4 skal beboeren oplyse opstiller om fra- eller tilflytningen samt dato for fra- eller tilflytningen, jf. § 8. Stk. 2. Ved en beboers fra- eller tilflytning, jf. stk. 1, skal husstanden indsende oplysningerne i § 15, stk. 2 og 3, til opstiller igen. Stk. 3. Opstiller skal orientere nye beboere eller en ny husstand med ret til VE-bonus efter § 4 om deres ret til VE-bonus efter § 4 og oplysningspligten efter stk. 2, når opstiller selv er blevet opmærksom på ændringer i husstanden. § 17. Opstiller skal orientere Energistyrelsen ved projektændringer, der har betydning for VE-bonus. Stk. 2. Energistyrelsen udarbejder en ny liste og nyt oversigtskort til opstiller, jf. § 14, der tager højde for projektændringerne. Stk. 3. Energistyrelsen orienterer om projektændringen til de husstande, der 1) i medfør af projektændringen ikke længere er berettiget til VE-bonus, eller 2) er blevet berettiget til VE-bonus i medfør af projektændringen. § 18. Opstillere skal indberette følgende oplysninger til Energistyrelsen: 1) Relevante projekt- og ejeroplysninger. 2) Antal husstande berettigede til VE-bonus. 3) Antal husstande, hvor en beboer har medvirket til opstilling af VE-anlæg. 4) Antal husstande, som har accepteret opstillers tilbud om VE-bonus. 5) Anlæggets elproduktion i det forgangne kalenderår. 6) Samlet beløb udbetalt i VE-bonus i det forgangne kalenderår. 7) Ændringer i antallet af husstande, der modtager VE-bonus, i det forgangne kalenderår. 8) Om udbetalingen af VE-bonus udgør det maksimale beløb af anlæggets kapacitet efter § 12, stk. 4. Stk. 2. Indberetning efter stk. 1, nr. 1-4, skal ske senest 4 uger efter første producerede kilowatt-time. Stk. 3. Indberetning efter stk. 1, nr. 1 og 4-8, skal ske årligt senest d. 15. maj. Stk. 4. Opstiller skal efter anmodning fra Energistyrelsen give Energistyrelsen oplysninger om VE-bonus. § 19. Indberetning af oplysninger efter § 18 skal ske via et digitalt indberetningsskema fra Energistyrelsens hjemmeside på www.ens.dk. Energistyrelsen kan dog beslutte, at indberetning skal ske på en anden vis. § 20. Energistyrelsen kan offentliggøre oplysninger indberettet efter § 18. Kapitel 7 Tilsyn § 21. Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af reglerne i denne bekendtgørelse. Kapitel 8 Straffebestemmelser § 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der undlader at tilbyde VE-bonus efter § 14 eller udbetale VE-bonus efter §§ 4 og 10. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 9 Ikrafttrædelse § 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 2161 af 14. december 2020 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker ophæves. Stk. 3. For projekter, hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før den 1. juli 2024 eller for havvindmølleprojekter i et område udpeget til kystnære havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, eller havvindmøller uden for udbud efter § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, hvis Energistyrelsen har udstedt en forundersøgelsestilladelse efter § 23, stk. 1 eller 4, i lov om fremme af vedvarende energi før den 1. juli 2024, finder de hidtil gældende regler om VE-bonus i bekendtgørelse nr. 2161 af 14. december 2020 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker anvendelse, jf. dog stk. 4 og 5. Henvisningerne i 1. pkt. til bestemmelser i lov om fremme af vedvarende energi skal forstås som henvisninger til de pågældende bestemmelser i lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024. Stk. 4. Ved opgørelse af elpris i henhold til § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2161 af 14. december 2020 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, finder § 12, stk. 2, i nærværende bekendtgørelse uanset stk. 3 anvendelse i stedet for § 12, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 2161 af 14. december 2020 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker. Stk. 5. § 18-20, om indberetningspligt finder uanset stk. 3 anvendelse for anlæg, der ikke har produceret første kilowatt-time før bekendtgørelsens ikrafttræden. Energistyrelsen, den 12. juni 2024 Stig Uffe Pedersen / Anders Roubin Brix

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/717

retsinformation

744cd09da2680a22de9bcd34bf3ff65586b8ed2802008fc1728586c382d2c302

2024-06-14

2024-06-12

2025-01-02

9e3d0c98-8e14-4525-9bd7-dc2f8b1c0521

DK

dan

regulation

valid

Bekendtgørelse om grøn pulje

Bekendtgørelse om grøn pulje I medfør af § 14, stk. 8, § 14 a, stk. 2 og 3, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024, som ændret ved lov nr. 670 af 11. juni 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser: Definitioner § 1. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Naboer: En nabo, der har bopæl i den kommune, hvor vedvarende energianlæg opstilles og en nabo, der har bopæl i nabokommunen til den kommune, hvor vedvarende energianlæg opstilles. 2) Opstiller: Den person eller juridiske person, der står som ejer til de i § 14, stk. 1, nr. 1-4, i lov om fremme af vedvarende energi, omhandlede vedvarende energianlæg. Oprettelse og administration af grøn pulje § 2. Kommunalbestyrelsen skal oprette en grøn pulje, som opstiller af vedvarende energianlæg skal indbetale til, jf. § 14, stk. 1-4, i lov om fremme af vedvarende energi. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen administrerer midlerne i grøn pulje. Kommunalbestyrelsen kan afsætte op til 8 procent af de indbetalte midler fra en opstiller til kommunens administration af midlerne i grøn pulje, herunder til indkaldelse af ansøgninger, udvælgelse af projekter, tildeling af tilsagn om tilskud, udbetaling. Ansøgningsprocedure for tilskud fra grøn pulje § 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer for ansøgningsproceduren for tilskud fra grøn pulje. Stk. 2. Retningslinjerne skal som minimum indeholde oplysninger om: 1) Puljens størrelse. 2) Pulje udloddes løbende eller en eller flere gange om året. 3) Ansøgningsberettigede, jf. § 4. 4) Hvorledes ansøgningerne prioriteres, jf. § 5. 5) Ansøgningsfrist. 6) Krav til indhold af ansøgning. 7) Krav til beskrivelse af projekt. 8) Oplysning om, hvortil ansøgningen skal sendes, f.eks. mail-adresse eller internetportal. Ansøgningsberettigede § 4. Følgende fysiske og juridiske personer kan ansøge om tilsagn om tilskud fra grøn pulje: 1) Naboer inden for seks gange møllehøjde. 2) Naboer inden for 200 meter fra et solcelleanlæg og et vandkraftværk. 3) Lokale i øvrigt i kommunen. Tildeling af tilskud fra grøn pulje § 5. Kommunalbestyrelsen kan prioritere at give tilsagn om tilskud fra grøn pulje til følgende kommunale tiltag: 1) Projekter nær naboer til vedvarende energianlæg. 2) Projekter vedrørende grønne tiltag i kommunen. 3) Projekter fra naboer til vedvarende energianlæg. 4) Projekter vedrørende tiltag i kommunen. Bagatelgrænse for overførsel til statskassen § 6. Bagatelgrænsen for overførsel af midler til statskassen, jf. § 14, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi, er 10.000 kr. Rateindbetaling § 7. En opstiller, der ønsker at gøre brug af rateindbetaling, jf. § 14, stk. 2, i lov om vedvarende energi, skal meddele dette til kommunen senest 4 uger efter, at der er udstedt en byggetilladelse til det pågældende projekt. Stk. 2. Hvis fristen i stk. 1 ikke overholdes, kan der kun gøres brug af ratebetaling, såfremt kommunen accepterer dette. Stk. 3. En meddelelse efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om følgende: 1) Antal af rateindbetalinger. 2) Det årlige rateindbetalingsbeløb, eksklusiv prisindeksregulering. Stk. 4. Opstiller skal ved den årlige rateindbetaling oplyse kommunen om, hvordan prisindeksreguleringen er beregnet for det indbetalte beløb. Deling § 8. En aftale om deling af midler fra grøn pulje mellem nabokommuner, jf. § 14, stk. 5, i lov om vedvarende energi, skal indgås senest 8 uger efter, at der er udstedt en byggetilladelse til det pågældende projekt. Stk. 2. Hvis fristen i stk. 1 ikke overholdes, kan der ikke ske deling mellem nabokommuner i henhold til § 14, stk. 5, i lov om vedvarende energi, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Energistyrelsen kan dispensere fra fristen i stk. 1. Stk. 4. En aftale om deling af midler fra grøn pulje mellem nabokommuner, jf. § 14, stk. 5, i lov om vedvarende energi, skal offentliggøres på kommunernes hjemmesider senest 1 uger efter aftaleindgåelse. Offentliggørelsen skal indeholde oplysninger om følgende: 1) Hvilket vedvarende energianlæg der er tale om. 2) Hvordan aftalebeløbets størrelse fordeles mellem kommunerne. § 9. Opstiller skal, uanset om der er indgået en aftale om deling af midler mellem nabokommuner, jf. § 14, stk. 5, indbetale hele beløbet til grøn pulje til den kommune, hvor det vedvarende energianlæg er beliggende. Stk. 2. Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor det vedvarende energianlæg er beliggende, som skal fordele midlerne i overensstemmelse med aftalen. Oplysningsforpligtelse § 10. Opstiller skal indberette følgende oplysninger til Energistyrelsen: 1) Relevante projekt- og ejeroplysninger. 2) Beløb indbetalt til grøn pulje og antal af rater indbetaling sker i. Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 skal ske senest 4 uger efter første producerede kilowatt-time. § 11. Kommunalbestyrelsen skal indberette følgende oplysninger til Energistyrelsen: 1) Relevante projekt- og ejeroplysninger. 2) Beløb indbetalt til grøn pulje og antal rater indbetaling sker i. 3) Tidspunkt for modtagelse af beløb. 4) Beløb som deles med eller er modtaget fra nabokommuner. 5) Størrelsen på tilsagn om tilskud fra grøn pulje. 6) Hvilke projekter, kommunalbestyrelsen har givet tilsagn om tilskud til. 7) Afviste projektansøgninger. Stk. 2. Indberetning efter stk. 1, nr. 1-4, skal ske senest 6 uger efter opstillers indbetaling af et beløb til grøn pulje. Stk. 3. Indberetning efter stk. 1, nr. 1 og 5-7, skal ske senest 4 uger efter en kommunalbestyrelses allokering af midler til projekter. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning fra Energistyrelsen give Energistyrelsen oplysninger om grøn pulje. § 12. Indberetning efter §§ 10 og 11 skal ske via et digitalt indberetningsskema fra Energistyrelsens hjemmeside på www.ens.dk. Energistyrelsen kan dog beslutte, at indberetning skal ske på en anden vis. Offentliggørelse § 13. Kommunalbestyrelsen skal senest 1 uge efter afgivelse af tilsagn om tilskud offentliggøre på kommunens hjemmeside, hvilke projekter kommunalbestyrelsen har givet tilsagn om tilskud til fra grøn pulje, herunder tilskudsbeløbets størrelse og en beskrivelse af projektet. § 14. Energistyrelsen kan offentliggøre oplysninger indberettet efter §§ 10 og 11. Ikrafttræden § 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 742 af 30. maj 2020 om grøn pulje ophæves. Stk. 3. § 10 og § 11, stk. 1-3, om indberetningspligt finder ikke anvendelse for anlæg, der har produceret første kilowatt-time før bekendtgørelsens ikrafttræden. Energistyrelsen, den 12. juni 2024 Stig Uffe Pedersen / Anders Roubin Brix

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/715

retsinformation

d17f3bcd1ca20b3ac43716842c142f3e0665c56795b8a83952ef3b5ab410f749

2024-06-14

2024-06-12

2025-01-02

5bfb8bc4-adde-434b-863e-a03f69629270

DK

dan

amending_act

valid

Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »Aftale om Grøn skattereform for industri mv.« fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.)

Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »Aftale om Grøn skattereform for industri mv.« fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.) VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 329 af 28. marts 2023 og senest ved § 9 i lov nr. 1797 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer: 1. § 2, stk. 1 og 2, affattes således: »Afgiftssatsen udgør i 2015-niveau for følgende energiprodukter ved dagtemperatur: 1) Gas- og dieselolie: 188,9 øre pr. l. For gas og dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer dog 176,0 øre pr. l. 2) Fuelolie: 225,6 øre pr. kg. 3) Fyringstjære: 203,1 øre pr. kg. 4) Petroleum: 188,9 øre pr. l. 5) Stenkul inklusive stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus: 67,6 kr. pr. GJ eller 1.892,9 kr. pr. t. 6) Jordoliekoks: 65,5 kr. pr. GJ eller 2.160,4 kr. pr. t. 7) Brunkulsbriketter og brunkul: 67,6 kr. pr. GJ eller 1.284,4 kr. pr. t. 8) Autogas i form af LPG: 114,9 øre pr. l. 9) Anden flaskegas i form af LPG: 212,8 øre pr. kg. 10) Gas, bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas: 210,9 øre pr. kg. 11) Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 : 160,6 øre pr. Nm 3 . Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 , der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg i tillæg til 1. og 2. pkt.: 27,5 øre pr. Nm 3 . For gas nævnt i 1.-4. pkt. foretages der en forholdsmæssig regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ pr. Nm 3 . 12) For andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU’s kombinerede nomenklatur a) med et vandindhold på mindst 27 pct.: 56,9 kr. pr. GJ eller 1.627,3 kr. pr. t og b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.: 56,9 kr. pr. GJ eller 2.139,4 kr. pr. t. 13) For benzin: 170,6 øre pr. l. For benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer dog 162,5 øre pr. l. For benzin med 9,8 pct. biobrændstoffer dog 153,9 øre pr. l. 14) For ikkebionedbrydeligt affald anvendt som brændsel: 711,6 kr. pr. t udledt CO 2 . 15) For smøreolie og lign. under position 27.10, dog undtaget 27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU’s kombinerede nomenklatur: 188,9 øre pr. l. 16) For biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW: 4,8 kr. pr. GJ. 17) For metanol af syntetisk oprindelse under position 2905 11 00 i EU’s kombinerede nomenklatur: 49,8 kr. pr. GJ eller 78,5 øre pr. l. 18) For karburatorvæske: 124,3 øre pr. l. 19) For varer omfattet af § 1, stk. 1, hvor der ikke er fastsat en afgiftssats i nr. 1-18, gælder afgiftssatsen for et tilsvarende brændsel, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes til opvarmning, eller for en tilsvarende vare, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof. For varer omfattet af 1. pkt., der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker, gælder afgiftssatsen for tilsvarende fyringsolier. Stk. 2. Afgiftssatsen udgør i 2015-niveau følgende ved 15 °C: 1) For varer nævnt i stk. 1, nr. 1 og 4: 187,8 øre pr. l, jf. dog nr. 2. 2) For varer nævnt i stk. 1, nr. 1, med 6,8 pct. biobrændstoffer: 177,1 øre pr. l. 3) For varer nævnt i stk. 1, nr. 13: 169,2 øre pr. l, jf. dog nr. 4 og 5. 4) For varer nævnt i stk. 1, nr. 13, med 4,8 pct. biobrændstoffer: 163,8 øre pr. l. 5) For varer nævnt i stk. 1, nr. 13, med 9,8 pct. biobrændstoffer: 155,2 øre pr. l.« 2. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Registrerede virksomheder kan som alternativ til stk. 1, nr. 19, vælge, at den afgiftspligtige vares CO 2 -udledning beregnes eller analyseres på baggrund af akkrediterede målinger eller andre målinger af tilsvarende kvalitet, jf. stk. 9, og pålægges en afgiftssats på 711,6 kr. pr. t udledt CO 2 (2015-niveau).« Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8. 3. I § 2 indsættes som stk. 9: »Stk. 9. Skatteministeren fastsætter regler for opgørelsen af CO 2 -udledning efter stk. 3, herunder krav til opgørelsen af CO 2 -udledning og kontrol af afgiften.« 4. I § 5, stk. 2, indsættes som 17. pkt.: »Ved opgørelse efter 7. pkt. kan der ikke ske fradrag for CO 2 , der er opsamlet og lagret i overensstemmelse med regler herom i CO 2 -kvoteordningen.« 5. § 7, stk. 1, nr. 1, affattes således: »1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 18, tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på skibe i udenrigsfart, og jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes i erhvervsmæssig udenrigsfart,«. 6. I § 7, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »anvendelse, og« til: »anvendelse,«. 7. I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nye numre: »4) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på søfartøjer, for hvilke et rederi er registreret for afgift efter emissionsafgiftsloven for CO 2 -udledninger fra det konkrete søfartøj, 5) jetfuel, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug i luftfartøjer til flyvninger, for hvilke et luftfartsselskab er registreret for afgift efter emissionsafgiftsloven for CO 2 -udledninger fra det konkrete luftfartøj, og«. Nr. 4 bliver herefter nr. 6. 8. § 7, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., affattes således: »afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-12, 15 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, der anvendes af en virksomhed til erhvervsmæssig sejlads med skibe, der ikke er omfattet af stk. 1, bortset fra lystfartøjer, indenrigsfærger og fiskerfartøjer, eller på anden måde end som motorbrændstof eller brændstof til fremstilling af varme, eller som anvendes til fremstilling af elektricitet, som er afgiftspligtig efter lov om afgift af elektricitet.« 9. I § 7, stk. 4, nr. 2, ændres »færgedrift« til: »udenrigsfærgefart«. 10. I § 7, stk. 4, indsættes efter nr. 2 som nye numre: »3) varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, leveret til brug om bord på søfartøjer, og hvoraf der skal betales afgift efter emissionsafgiftslovens § 8, 4) jetfuel og andre afgiftspligtige varer leveret til brug i luftfartøjer til flyvninger, og hvoraf der skal betales afgift efter emissionsafgiftslovens § 8,«. Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 5 og 6. 11. I § 7, stk. 4, nr. 4, der bliver nr. 6, ændres »erhvervsmæssigt« til: »til erhvervsmæssig udenrigsluftfart«. 12. I § 7, stk. 6, 2. og 3. pkt., og § 7 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., ændres »13,5 kr.« til: »56,3 kr.«, og »4,8 øre« ændres til: »20,3 øre«. 13. I § 9 ændres »nærværende« til: »denne«, og »§§ 9 a-9 d« ændres til: »§§ 9 a, 9 b og 9 d-9 f«. 14. § 9 a, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Der ydes delvis tilbagebetaling, jf. 3. pkt., af afgift af varme og afgiftspligtige varer som nævnt i stk. 1, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden, eller rumvarme eller varmt vand i virksomheden. Opgørelse af afgift af energiforbrug nævnt i 1. pkt. sker efter reglerne i § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. Tilbagebetaling efter 1. pkt. opgjort efter 2. pkt. reduceres med satsen for det pågældende energiprodukt efter § 2 ganget med 675/750 i 2025, 615/750 i 2026, 555/750 i 2027, 495/750 i 2028, 435/750 i 2029 og 375/750 fra og med 2030, jf. dog 4. pkt. For varme opgjort efter 1. og 2. pkt. og stk. 1, der opfylder kravene i § 7, stk. 6, og § 7 b, stk. 1, reduceres tilbagebetalingen opgjort efter 1. og 2. pkt. dog med satsen i § 7, stk. 6, 2. og 3. pkt., og § 7 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., ganget med 675/750 i 2025, 615/750 i 2026, 555/750 i 2027, 495/750 i 2028, 435/750 i 2029 og 375/750 fra og med 2030.« 15. I § 9 a, stk. 5, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«. 16. § 9 b, stk. 3, ophæves. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5. 17. I § 9 b, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«. 18. I § 9 b, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 4«. 19. § 9 c ophæves. 20. Efter 9 d indsættes: »§ 9 e. Momsregistrerede virksomheder kan for perioden 2025-2029 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af afgiftspligtige varer og varme, der ikke er omfattet af § 9 a, stk. 2, når anvendelsen af varerne og varmen er tilbagebetalingsberettiget efter reglerne i § 11, stk. 1-4 og stk. 5, nr. 1-8, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. dog den nævnte lovs § 11, stk. 13, § 8, stk. 1-3 og stk. 4, nr. 1-8, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. dog den nævnte lovs § 8, stk. 13, eller § 10, stk. 1-4 og stk. 5, nr. 1-8, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. dog den nævnte lovs § 10, stk. 13. Stk. 2. Momsregistrerede virksomheder kan for perioden 2025-2029 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af afgiftspligtige varer, der ikke er omfattet af § 9 a, stk. 2, når varerne anvendes til brug for indenrigserhvervsflyvninger, indenrigsfærgefart og erhvervsmæssigt fiskeri. Stk. 3. Tilbagebetalingen efter stk. 1 og 2 reduceres med afgiften efter eventuel tilbagebetaling efter § 9 f ganget med 350/750 i 2025, 430/750 i 2026, 510/750 i 2027, 590/750 i 2028 og 670/750 i 2029. Stk. 4. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1 og 2 skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet og for, at varer, for hvilke der er ydet tilbagebetaling efter reglerne i § 11, stk. 2, 1. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. eller § 10, stk. 2, 1. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., ikke er anvendt som motorbrændstof. § 11, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelsen af afgift af energiforbrug efter denne lov, der, jf. stk. 1, er tilbagebetalingsberettiget efter reglerne i § 11, stk. 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10, stk. 3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. eller § 9, stk. 9, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., og bestemmelser om dokumentation efter stk. 4. Stk. 6. Reglerne for varme i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for kulde. § 9 f. En momsregistreret virksomhed, der efter regler fastsat i medfør af stk. 4 har indgået en aftale, kan få tilbagebetalt afgiften for afgiftspligtige produkter pr. t CO 2 , der er fanget og geologisk lagret. Afgiften kan tilbagebetales fra tidspunktet, hvor fangsten har fundet sted. Det beløb, hvormed afgiften kan tilbagebetales, opgøres efter stk. 2 og 3 særskilt for hvert anlæg, der er omfattet af en aftale efter 1. pkt. Det samlede tilbagebetalingsbeløb anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven for den momsperiode, hvor fangsten af CO 2 er sket. Beløbet angives i hele kroner. Stk. 2. Virksomheder omfattet af stk. 1 skal opgøre den samlede udledning af CO 2 fra det anlæg, som aftalen vedrører, og den fangede mængde CO 2 fra anlægget. Opgørelsen af den samlede udledning af CO 2 skal foretages inden fangstpunktet. Opgørelsen af den fangede mængde CO 2 skal ske i overensstemmelse med de krav til måling m.v., der fremgår af de til enhver tid gældende EU-regler om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner. Opgørelserne skal foretages pr. kalendermåned. Stk. 3. Tilbagebetalingen beregnes på grundlag af den afgift, der kan opgøres for de i måneden forbrugte energiprodukter, før tilbagebetaling efter denne bestemmelse. Tilbagebetalingen opgøres til det beløb, der fremkommer ved at gange afgiften efter 1. pkt. med en fordelingsfaktor for måneden. Fordelingsfaktoren for måneden opgøres ved at dividere den samlede fangede mængde CO 2 med den samlede udledning af CO 2 . Stk. 4. Skatteministeren fastsætter efter aftale med klima-, energi- og forsyningsministeren regler om, hvilken myndighed der indgår aftale med virksomheder efter stk. 1, om indholdet af disse aftaler, herunder om kontrol og administration af aftalerne, og om krav til fakturaoplysninger ved levering af varme eller kulde fra virksomheder, der har indgået en sådan aftale.« 21. I § 10, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 9 a-9 c« til: »§§ 9 a, 9 b, 9 e og 9 f«. 22. Efter § 11 indsættes før overskriften før § 12: »Afgift af varer, der indføres fra steder uden for Danmark § 11 a. Der betales ikke afgift af brændstof i søfartøjers og luftfartøjers standardtanke, når brændstoffet er frigivet til forbrug i et andet medlemsland i EU eller uden for EU. Ved standardtanke forstås definitionen i artikel 24, nr. 2, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003.« 23. § 12, stk. 3, ophæves. 24. I § 13, stk. 3, ændres »§§ 9 a, 9 b eller 9 c« til: »§§ 9 a, 9 b, 9 e eller 9 f«. § 2 I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 4 i lov nr. 2225 af 29. december 2020 og § 3 i lov nr. 329 af 28. marts 2023 og senest ved § 1 i lov nr. 1797 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 1, affattes således: »Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. Afgiftssatsen udgør følgende i 2015-niveau: 1) For gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, 165,0 øre pr. l ved dagtemperatur og 164,0 øre pr. l ved 15 o C. 2) For anden gas- og dieselolie ved dagtemperatur, 103,7 øre pr. l ved dagtemperatur og 103,1 øre pr. l ved 15 o C. 3) For let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.), 153,4 øre pr. l ved dagtemperatur og 152,5 øre pr. l ved 15 o C. 4) For svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.), 132,7 øre pr. l ved dagtemperatur og 131,9 øre pr. l ved 15 o C. 5) For svovlfri dieselolie (svovlindhold højst 0,001 pct.), 132,7 øre pr. l ved dagtemperatur og 131,9 øre pr. l ved 15 o C. 6) For svovlfri dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer (svovlindhold højst 0,001 pct.), 132,0 øre pr. l ved dagtemperatur og 131,2 øre pr. l ved 15 o C. 7) For fuelolie, 117,5 øre pr. kg. 8) For fyringstjære, 105,7 øre pr. kg. 9) For petroleum, der anvendes som motorbrændstof, 165,0 øre pr. l ved dagtemperatur og 164,0 øre pr. l ved 15 o C. 10) For anden petroleum, 103,7 øre pr. l ved dagtemperatur og 103,1 øre pr. l ved 15 o C. 11) For blyholdig benzin, 374,3 øre pr. l ved dagtemperatur og 371,2 øre pr. l ved 15 o C. 12) For blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l), 299,3 øre pr. l ved dagtemperatur og 296,8 øre pr. l ved 15 o C. 13) For blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer (blyindhold højst 0,013 g pr. l), 294,1 øre pr. l ved dagtemperatur og 291,7 øre pr. l ved 15 o C. For blyfri benzin med 9,8 pct. biobrændstoffer (blyindhold højst 0,013 g pr. l), 288,8 øre pr. l ved dagtemperatur og 286,4 øre pr. l ved 15 o C. 14) For autogas i form af LPG, 90,0 øre pr. l. 15) For anden flaskegas i form af LPG, der anvendes som motorbrændstof, 165,4 øre pr. kg. 16) For anden flaskegas i form af LPG og gas, bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas, 136,4 øre pr. kg. 17) For karburatorvæske, 333,8 øre pr. l ved dagtemperatur og 331,0 øre pr. l ved 15 o C. 18) For smøreolie og lign. under position 27.10, dog undtaget 27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU’s kombinerede nomenklatur: 103,7 øre pr. l ved dagtemperatur og 103,1 øre pr. l ved 15 o C. 19) For bioolier m.v. under position 1507-1518 i EU’s kombinerede nomenklatur, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg, anvendes som brændsel til opvarmning eller anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker: 28,9 kr. pr. GJ eller 103,7 øre pr. l. 20) For metanol under position 2905 11 00 i EU’s kombinerede nomenklatur, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg, anvendes som brændsel til opvarmning eller anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker: 28,9 kr. pr. GJ eller 45,5 øre pr. l.« 2. I § 1, stk. 4, 1. pkt., udgår »eller bilag 2«. 3. I § 1, stk. 8, 2. pkt., ændres »128,1 kr. pr. GJ for benzinækvivalenter (2015-niveau) og 74,6 kr. pr. GJ for dieselækvivalenter (2015-niveau)« til: »91,1 kr. pr. GJ for benzinækvivalenter (2015-niveau) og 37,0 kr. pr. GJ for dieselækvivalenter (2015-niveau)«. 4. I § 1, stk. 9, 1. pkt., ændres »117,7 øre« til: »58,4 øre«. 5. I § 1 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke: »Stk. 11. For alle typer benzin, biobenzin og blandinger heraf betales altid minimum 2,67 kr. pr. l uanset satserne i stk. 1, 8 og 9. For alle typer diesel, biodiesel og blandinger heraf betales altid minimum 2,46 kr. pr. l uanset satserne i stk. 1, 8 og 9. I 1. og 2. pkt. skal både afgift efter denne lov og efter lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter indgå ved beregningen af, om minimumssatsen for det enkelte energiprodukt overholdes.« Stk. 11 og 12 bliver herefter stk. 12 og 13. 6. I § 4 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »bilag 2, nr. 2 eller nr. 10« til: »§ 1, stk. 1, nr. 2 eller 10«. 7. I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »bilag 2, nr. 1, 3-6 eller 9« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 3-6 eller 9«. 8. I § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., og § 9 a, stk. 1, 2. og 3. pkt., ændres »49,8 kr.« til: »24,1 kr.« 9. § 11 a affattes således: »§ 11 a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ for forbrug, hvoraf der ikke svares afgift efter § 9 a, stk. 1, og § 9 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. dog § 11 d. Godtgørelsesberettigede kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr. pr. GJ delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2. Stk. 2. Er afgift for forbrug, der ikke er omfattet af stk. 1, efter §§ 9 e og 9 f i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter reduceret til et beløb, der er lavere end EU’s minimumssats, jf. bilag 5 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 11, så der for forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter denne lov og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter på 4,5 kr. pr. GJ.« 10. § 11 b ophæves. 11. I § 14, stk. 4, ændres »bilag 2, nr. 2 og 10« til: »§ 1, stk. 1, nr. 2 og 10«. 12. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov. § 3 I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 2 i lov nr. 2225 af 29. december 2020 og § 1 i lov nr. 329 af 28. marts 2023 og senest ved § 2 i lov nr. 1797 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 2-4, affattes således: »Stk. 2. Afgiftssatsen udgør i 2015-niveau følgende for: 1) Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 : 114,4 øre pr. Nm 3 . 2) Gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 , som er fremstillet på basis af biomasse, når gassen er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning: 9,8 øre pr. Nm 3 . 3) Gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 , der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof: 146,5 øre pr. Nm 3 . Stk. 3. For gas, der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker, betales der afgift efter stk. 2, nr. 1 og 2. For gas omfattet af 1. pkt. og stk. 2 med en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ pr. Nm 3 foretages en forholdsmæssig regulering af afgiften. Stk. 4. Satserne nævnt i stk. 2, nr. 1 og 3, reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.« 2. I § 1, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 2, 2. pkt.« til: »stk. 2, nr. 2«. 3. I § 8, stk. 4, 2. og 3. pkt., og § 8 a, stk. 1, 2. og 3. pkt., ændres »49,8 kr.« til: »24,1 kr.« 4. I § 10, stk. 15, 1. pkt., og § 10 e, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, ændres »§ 1, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 1, stk. 2, nr. 2«. 5. I § 10, stk. 15, 1. pkt., ændres »10 a-10 d« til: »10 a og 10 d«. 6. § 10 a affattes således: »§ 10 a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes med 1,2 kr. pr. GJ for forbrug, hvoraf der ikke svares afgift efter §§ 9 a og 9 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. dog § 10 d. Godtgørelsesberettigede kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 1,2 kr. pr. GJ delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2. Stk. 2. Er afgift for forbrug, der ikke er omfattet af stk. 1, efter §§ 9 e og 9 f i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter reduceret til et beløb, der er lavere end EU’s minimumssats, jf. bilag 5 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 10, så der for forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter denne lov og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter på 1,2 kr. pr. GJ.« 7. § 10 b ophæves. 8. Bilag 1 affattes som bilag 2 til denne lov. § 4 I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 3 i lov nr. 2225 af 29. december 2020 og § 2 i lov nr. 329 af 28. marts 2023 og senest ved § 3 i lov nr. 1797 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Afgiften udgør følgende: 1) For varer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, 28,9 kr. pr. GJ (2015-niveau). 2) For varme, der er nævnt i stk. 1, nr. 5, 24,1 kr. pr. GJ (2015-niveau). 3) For affald, der er nævnt i stk. 1, nr. 6, 14,5 kr. pr. GJ.« 2. § 1, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Foretager registrerede virksomheder ikke opgørelse af den faktiske brændværdi for varerne omfattet af stk. 1, nr. 1-4, betales afgift efter varernes vægt. Afgiftssatsen udgør følgende i 2015-niveau: 1) For varer omfattet af stk. 1, nr. 1, 809,0 kr. pr. t. 2) For varer omfattet af stk. 1, nr. 2, 954,0 kr. pr. t. 3) For varer omfattet af stk. 1, nr. 3, 549,0 kr. pr. t. 4) For varer omfattet af stk. 1, nr. 4, litra a, 827,0 kr. pr. t. 5) For varer omfattet af stk. 1, nr. 4, litra b, 1.087,0 kr. pr. t.« 3. I § 7, stk. 3, 2. og 3. pkt., og § 7 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., ændres »49,8 kr.« til: »24,1 kr.« 4. § 8 a affattes således: »§ 8 a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 8 nedsættes med 1,2 kr. pr. GJ for forbrug, hvoraf der ikke svares afgift efter § 9 a, stk. 1, og § 9 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. dog § 8 d. Godtgørelsesberettigede kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 1,2 kr. pr. GJ delt med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2. Stk. 2. Er afgift for forbrug, der ikke er omfattet af stk. 1, efter §§ 9 e og 9 f i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter reduceret til et beløb, der er lavere end EU’s minimumssats, jf. bilag 5 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 8, så der for forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter denne lov og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter på 1,2 kr. pr. GJ.« 5. § 8 b ophæves. 6. Bilag 1 affattes som bilag 3 til denne lov. § 5 I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og senest ved § 2 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages følgende ændring: 1. I bilag 1, liste A, indsættes som nr. 32: »32) Emissionsafgiftsloven.« § 6 I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1796 af 28. december 2023, foretages følgende ændring: 1. I § 32, stk. 1, indsættes som nr. 5: »5) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift.« § 7 I lov nr. 2606 af 28. december 2021 om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme) foretages følgende ændring: 1. I § 7, stk. 4, indsættes som 3. pkt.: »Uanset 1. pkt. kan en virksomhed vælge, at § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, skal finde anvendelse for virksomheden fra den 1. januar 2022.« § 8 I lov nr. 329 af 28. marts 2023 om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv efter »Aftale om Grøn skattereform« af 8. december 2020 m.v.) foretages følgende ændring: 1. § 1, nr. 6-10, § 2, nr. 6-10, § 3, nr. 7-11, § 4, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, ophæves. § 9 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. § 8 træder i kraft den 31. december 2024. Stk. 3. §§ 1-6 træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2, 3, 6, 7 og 10. Skatteministeren kan sætte bestemmelserne i kraft på forskellige tidspunkter. Stk. 5. § 6 har virkning for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2025 eller senere. For så vidt angår den afgiftspligtiges eller godtgørelsesberettigedes anmodninger om genoptagelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, har § 6 dog også virkning for afgiftsperioder, der begynder før den 1. januar 2025. Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 9 b, stk. 6, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som ændret ved § 7 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 9 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 17 i lov nr. 832 af 14. juni 2022 og § 4 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 9 b, stk. 5, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. denne lovs § 1, nr. 16. Givet på Christiansborg Slot, den 11. juni 2024 Under Vor Kongelige Hånd og Segl FREDERIK R. / Jeppe Bruus Bilag 1 »Bilag 1 Centrale kraftværker og kraft-varme-værker Amagerværket Fynsværket Asnæsværket Herningværket Avedøreværket Randersværket H. C. Ørstedsværket Skærbækværket Kyndbyværket Nordjyllandsværket Svanemølleværket Studstrupværket Stigsnæsværket Esbjergværket Enstedværket, inkl. Blok 3 Rønneværket « Bilag 2 »Bilag 1 Centrale kraftværker og kraft-varme-værker Amagerværket Fynsværket Asnæsværket Herningværket Avedøreværket Randersværket H. C. Ørstedsværket Skærbækværket Kyndbyværket Nordjyllandsværket Svanemølleværket Studstrupværket Stigsnæsværket Esbjergværket Enstedværket, inkl. Blok 3 Rønneværket « Bilag 3 »Bilag 1 Centrale kraftværker og kraft-varme-værker Amagerværket Fynsværket Asnæsværket Herningværket Avedøreværket Randersværket H. C. Ørstedsværket Skærbækværket Kyndbyværket Nordjyllandsværket Svanemølleværket Studstrupværket Stigsnæsværket Esbjergværket Enstedværket, inkl. Blok 3 Rønneværket «

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/683

retsinformation

28e0797502f04d55ea11378fc76115591accbddb51febd76b48a2416ad06313e

2024-06-12

2024-06-11

2025-01-02

edaba38f-3dba-41ee-bfe8-d2f1e1cb539a

DK

dan

amending_act

valid

Lov om ændring af boafgiftsloven (Bo- og gaveafgiftsfritagelse)

Lov om ændring af boafgiftsloven (Bo- og gaveafgiftsfritagelse) VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 3 indsættes: »§ 3 a. Arv, der fra en regent tilfalder den, til hvem tronen overgår, dennes ægtefælle, den nye tronfølger eller dennes ægtefælle, er undtaget fra boafgiftspligten. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for arv, der fra en tidligere regent tilfalder regenten, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for arv, der fra en ægtefælle til regenten tilfalder tronfølgeren eller dennes ægtefælle, og arv, der fra en ægtefælle til en tidligere regent tilfalder regenten, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle. 3. pkt. omfatter også arv fra en ægtefælle til en afdød regent eller afdød tidligere regent. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når retten til kapital overgår ved succession mellem personerne som nævnt i stk. 1.« 2. I § 22 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Gaver fra en regent eller dennes ægtefælle til tronfølgeren eller dennes ægtefælle er undtaget fra gaveafgiftspligten. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for gaver fra en tidligere regent eller dennes ægtefælle til regenten, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle.« § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Loven har virkning for boer og anmeldelser vedrørende personer, som afgår ved døden den 1. januar 2024 eller senere, for successioner, som indtræder den 1. januar 2024 eller senere, for anmeldelser om udbetaling af arv fra uskiftet bo, der finder sted den 1. januar 2024 eller senere, for skifte af uskiftede boer, hvor begæring om skifte indgives den 1. januar 2024 eller senere, og for gaver, som modtages den 1. januar 2024 eller senere. Givet på Christiansborg Slot, den 11. juni 2024 Under Vor Kongelige Hånd og Segl FREDERIK R. / Jeppe Bruus

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/682

retsinformation

42a264b36d5130a70d42ddf55221df349353a7ec88ebd38cab3d41bc1664fec0

2024-06-12

2024-06-11

2025-01-02

c2921d43-0f87-4e5d-a9ed-cb8d29e36dd3

DK

dan

amending_act

historic

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Justering af rammer for etablering af vedvarende energi-anlæg på havet uden for udbud)

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Justering af rammer for etablering af vedvarende energi-anlæg på havet uden for udbud) VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024, som ændret ved lov nr. 1705 af 23. december 2016 og lov nr. 328 af 28. marts 2023, og som ændres ved det af Folketinget den 4. juni 2024 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Justering af satserne for grøn pulje, ændring af grøn pulje, bemyndigelser til at fastsætte regler om indberetning af oplysninger og offentliggørelse af oplysninger m.v.), foretages følgende ændringer: 1. § 14, stk. 4, 2. pkt., ophæves, og i stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt.« til: »dette stykke og stk. 1 og 3«. 2. I § 22, stk. 2, udgår »enten« og »eller efter modtagelse af ansøgning i et område op til 15 km fra kysten«. 3. I § 22, stk. 5, ændres »uden for udbud« til: »om testprojekter efter § 22 a, stk. 1«. 4. I § 22, stk. 6, ændres »forundersøgelser, jf. stk. 7,« til: »testprojekter, jf. § 22 a, stk. 1,«. 5. § 22, stk. 7, ophæves. Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 7 og 8. 6. I § 22, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »stk. 2, 7 og 8« til: »stk. 2 og 7«. 7. § 22, stk. 10, ophæves. Stk. 11 bliver herefter stk. 9. 8. I § 22, stk. 11, der bliver stk. 9, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«. 9. Efter § 22 indsættes: »§ 22 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede tilladelse til test af vedvarende energi-anlæg på havet med henblik på forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter, teknologier og processer i et område på op til 15 km fra kyststrækningen for et tidsrum af op til 3 år. Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelser efter stk. 1, herunder om følgende: 1) Projektets kapacitet. 2) Krav til oplysninger i ansøgningen. 3) Tildelingskriterier for tilladelsen, myndighedshøring og offentlig høring. 4) Vilkår for tilladelsen. 5) Offentliggørelse af oplysninger om meddelte tilladelser og projektbeskrivelse. 6) At ansøgninger og afgørelser sendes digitalt. Stk. 3. §§ 6-14 a og regler fastsat i medfør af § 6, stk. 7, § 6 a, stk. 7, § 7, stk. 6, § 9, stk. 11, § 13, stk. 4, § 14, stk. 6, og § 14 a, stk. 2, finder ikke anvendelse på anlæg til test af vedvarende energi på havet omfattet af stk. 1.« 10. § 22 b ophæves. 11. § 23, stk. 4, ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk. 4. 12. I § 25, stk. 1, indsættes efter »klima-, energi- og forsyningsministeren«: », jf. dog § 22 a, stk. 1«. 13. I § 29, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 5«: »og § 22 a«. 14. I § 50 c, stk. 1, og § 50 d, stk. 1, udgår »jf. § 23, stk. 4,«. 15. I § 58, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 22, stk. 1,«: »§ 22 a, stk. 1,«. 16. I § 72, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »22,«: »22 a,«. § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024. Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, som Energistyrelsen har modtaget før lovens ikrafttræden, eller på projekter, hvor der er udstedt forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger og projekter finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 22, stk. 11, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 22, stk. 9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. denne lovs § 1, nr. 7. Givet på Christiansborg Slot, den 11. juni 2024 Under Vor Kongelige Hånd og Segl FREDERIK R. / Lars Aagaard

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/672

retsinformation

5a431dac40a7906f5abdc4a35da5a2c238abae8b5a2cbeca17304f9e765c5cd9

2024-06-12

2024-06-11

2025-01-02

bd14b208-f2f4-46fd-b568-caf7c514bd8c

DK

dan

amending_act

historic

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Tydeliggørelse af dansk rets anvendelse på anlæg omfattet af loven i den eksklusive økonomiske zone og afskaffelse af kompensation for indfødningstarif for fremtidige havvindmølleparker)

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Tydeliggørelse af dansk rets anvendelse på anlæg omfattet af loven i den eksklusive økonomiske zone og afskaffelse af kompensation for indfødningstarif for fremtidige havvindmølleparker) VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024, som ændret ved lov nr. 1705 af 23. december 2016 og lov nr. 328 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer: 1. I overskriften til kapitel 1 ændres »og« til: »,«, og efter »definitioner« indsættes: »m.v.« 2. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: »Stk. 2. Dansk ret gælder på anlæg omfattet af loven i den eksklusive økonomiske zone med de begrænsninger, der følger af folkeretten. 1. pkt. finder ikke anvendelse for dansk lovgivning om skatter og afgifter. Stk. 3. Ved bestemmelsen af danske domstoles og administrative myndigheders stedlige myndighedsområde henregnes anlæg, jf. stk. 2, til det område, de ligger nærmest, medmindre andet fastsættes af vedkommende minister.« Stk. 2 bliver herefter stk. 4. 3. I § 37, stk. 3, ændres »elproducenten« til: »elproducerende vindmølleparker som nævnt i stk. 2 eller § 37 a, stk. 1,«. § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024. Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. denne lovs § 1, nr. 2. Givet på Christiansborg Slot, den 11. juni 2024 Under Vor Kongelige Hånd og Segl FREDERIK R. / Lars Aagaard

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/671

retsinformation

b7aaf9258627114d198853bf67306422c1fe7a01ec4d0ece0ff74e52a2c58a36

2024-06-12

2024-06-11

2025-01-02

278b03d4-95d4-4ab4-bb6a-2272d2822ec3

DK

dan

amending_act

historic

Lov om ændring af konkurrenceloven (Krav om anmeldelse af visse fusioner under omsætningstærsklerne, indførelse af mulighed for markedsefterforskning og bødeudmåling m.v.)

Lov om ændring af konkurrenceloven (Krav om anmeldelse af visse fusioner under omsætningstærsklerne, indførelse af mulighed for markedsefterforskning og bødeudmåling m.v.) VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. marts 2021, som ændret ved § 10 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer: 1. I § 12, stk. 1, nr. 2, udgår »eller«. 2. I § 12, stk. 1, nr. 3, ændres »behandling.« til: »behandling, eller«. 3. I § 12, stk. 1, indsættes som nr. 4: »4) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har krævet en fusion anmeldt i henhold til stk. 6. For en fusion, som kræves anmeldt efter stk. 6, finder § 12 c, stk. 5, anvendelse, i det omfang fusionen ikke er gennemført på den dato, hvor fusionen kræves anmeldt.« 4. I § 12, stk. 4, ændres »omsætningsgrænser« til: »omsætningstærskler«. 5. I § 12, stk. 5, ændres »beløbsgrænser« til: »omsætningstærskler«. 6. I § 12 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Selv om de deltagende virksomheders samlede omsætning er mindre end de omsætningstærskler, der er nævnt i stk. 1, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kræve en fusion anmeldt, hvis de deltagende virksomheder tilsammen har en samlet årlig omsætning i Danmark på mindst 50 mio. kr. og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er risiko for, at fusionen hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fastsætte en frist for at anmelde fusionen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal, senest 15 hverdage efter at styrelsen er blevet gjort bekendt med en fusion efter 1. pkt., træffe afgørelse om, at fusionen skal anmeldes. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan ikke kræve en fusion anmeldt, senere end 3 måneder efter at en fusionsaftale er indgået, et overtagelsestilbud er offentliggjort eller en kontrollerende andel er erhvervet, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. 3-månedersfristen efter 4. pkt. regnes fra det tidligste af disse tidspunkter. Fusionen kan senest kræves anmeldt 6 måneder efter fusionens gennemførelse.« 7. I § 12 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »En fusion, der er krævet anmeldt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i henhold til § 12, stk. 6, skal anmeldes, uanset at den allerede er gennemført.« 8. Efter § 15 e indsættes: »§ 15 f. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter godkendelse fra Konkurrencerådet indlede en markedsefterforskning af adfærd eller strukturer i en eller flere erhvervssektorer, hvis Konkurrencerådet finder tegn på, at der er forhold, der svækker den effektive konkurrence i den eller de pågældende sektorer. Stk. 2. Inden Konkurrencerådet træffer beslutning efter stk. 1, gennemfører Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en offentlig høring om styrelsens udkast til beslutning om at indlede en markedsefterforskning. Stk. 3. Beslutter Konkurrencerådet i henhold til stk. 1, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal indlede en markedsefterforskning, offentliggør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at markedsefterforskningen indledes, med angivelse af, hvad der er omfattet heraf. Stk. 4. Vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som led i gennemførelsen af en markedsefterforskning, at adfærd eller strukturer i en eller flere erhvervssektorer tydeligt svækker den effektive konkurrence, kan styrelsen efter høring af relevante markedsdeltagere og ressortmyndigheder udstede adfærdsmæssige påbud til en virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person for at afhjælpe den identificerede svækkelse og fremme effektive konkurrenceforhold i den eller de pågældende sektorer. Et påbud kan gælde for en bestemt periode eller være tidsubegrænset. § 16, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Et påbud efter stk. 4 skal være rimeligt, nødvendigt og proportionalt for at sikre den effektive konkurrence. Stk. 6. Vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at adfærd eller strukturer i en eller flere erhvervssektorer svækker den effektive konkurrence i den eller de pågældende erhvervssektorer, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter høring af relevante markedsdeltagere og ressortmyndigheder træffe afgørelse om at gøre tilsagn, som en virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person har afgivet, bindende, hvis styrelsen vurderer, at tilsagnene kan afhjælpe svækkelsen og fremme effektive konkurrenceforhold i den eller de pågældende erhvervssektorer. Afgørelser efter 1. pkt. kan gælde for en bestemt periode og skal fastslå, at der ikke længere er grund til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsteder påbud efter stk. 4. § 16 a, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 7. Udstedes der som led i en markedsefterforskning påbud efter stk. 4, eller gøres tilsagn bindende efter stk. 6, udsender Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en orientering til de virksomheder, virksomhedssammenslutninger eller andre juridiske personer, der er parter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan offentliggøre udkast til afgørelse om påbud efter stk. 4 og udkast til afgørelse om at gøre tilsagn bindende efter stk. 6. § 13, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på offentliggørelse efter 2. pkt. Inden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsteder påbud efter stk. 4 eller gør tilsagn bindende efter stk. 6, sender Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et udkast til afgørelse til parterne. Fristerne i § 15 a, stk. 3, 3. og 4. pkt., for parternes afgivelse af bemærkninger finder tilsvarende anvendelse. Stk. 8. Senest 2 år efter offentliggørelse af Konkurrencerådets godkendelse af, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indleder en markedsefterforskning, jf. stk. 3, træffer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgørelse om påbud efter stk. 4 eller afgørelse om at gøre tilsagn bindende efter stk. 6 eller offentliggør, at markedsefterforskningen afsluttes. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan træffe beslutning om at forlænge tidsfristen med op til 6 måneder og offentliggør i givet fald beslutningen herom. Stk. 9. §§ 17 og 18 finder tilsvarende anvendelse på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelser efter stk. 1.« 9. I § 19, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 13, stk. 4,«: »§ 15 f, stk. 4,«. 10. I § 19, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »§ 12 h, stk. 4,«: »§ 15 f, stk. 4,«. 11. I § 19, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »Klage«: »til Konkurrenceankenævnet«, og efter »§ 13, stk. 4,« indsættes: »eller § 15 f, stk. 4,«. 12. I § 19 indsættes som stk. 7: »Stk. 7. Konkurrenceankenævnet behandler klager efter stk. 1 over afgørelser truffet efter § 15 f, stk. 4, efter en fremskyndet procedure.« 13. Overskriften til kapitel 8 affattes således: »Kapitel 8 Bestemmelser om sanktioner og bøde- og sanktionslempelse«. 14. I § 22, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »jf.«: »§ 15 f, stk. 6, eller«. 15. I § 23, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer: »4) undlader at efterkomme et krav om anmeldelse af en fusion eller undlader at efterkomme et krav om anmeldelse af en fusion inden for en fastsat frist efter § 12, stk. 6,«. Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7. 16. I § 23, stk. 2, nr. 5, der bliver nr. 6, ændres »§ 12 g eller« til: »§ 12 g,«. 17. I § 23, stk. 2, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres »10.« til: »10, eller«. 18. I § 23, stk. 2, indsættes som nr. 8: »8) undlader at efterkomme et påbud efter § 15 f, stk. 4, eller et tilsagn, som er gjort bindende efter § 15 f, stk. 6.« 19. I § 23 b, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller bøder til fysiske personer«. 20. I § 23 b, stk. 4, 1. og 2. pkt., indsættes efter »afgørelsen«: », jf. dog stk. 6«. 21. I § 23 b indsættes som stk. 6 og 7: »Stk. 6. For overtrædelser omfattet af § 23, stk. 1, nr. 7-11, og stk. 2, nr. 2, jf. § 10 a, stk. 1, og nr. 7, kan en civil bøde til en virksomhed, virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person maksimalt udgøre 1 pct. af omsætningen som fastsat efter stk. 4 eller 5. Stk. 7. Ved udmåling af bøder til fysiske personer for overtrædelser af denne lov eller af EUF-traktatens artikel 101 eller 102 skal der tages hensyn til overtrædelsens grovhed og varighed. Bøderne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.« 22. I § 23 c, stk. 1, 2. pkt., ændres »forældelsen« til: »forældelsesfristen på 5 år efter 1. pkt.«, og efter »forældelsesfrist« indsættes: »på 5 år«. 23. I § 23 c, stk. 3, 1. pkt., ændres »for en civil bøde« til: »på 5 år efter stk. 1, 1. pkt.,«. 24. I § 23 c, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Såvel forældelsesfristen på 5 år efter stk. 1, 1. pkt., som forældelsesfristen på 10 år efter stk. 1, 3. pkt., afbrydes fra den dag, hvor en sag om pålæggelse af en civil bøde eller en sag om afgørelse om overtrædelse af konkurrencereglerne indbringes for retten eller Konkurrenceankenævnet efter § 20 eller for retten efter § 24 a.« 25. I § 23 c, stk. 4, ændres »af forældelsesfristen for en civil bøde« til: »efter stk. 3, 1. pkt., af forældelsesfristen på 5 år efter stk. 1, 1. pkt.,«. 26. I § 23 c, stk. 4, indsættes som 2. pkt.: »Afbrydelsen efter stk. 3, 2. pkt., af forældelsesfristerne efter stk. 1, 1. og 3. pkt., ophører den dag, hvor sagen ikke længere verserer for hverken retten eller Konkurrenceankenævnet og en frist for at appellere en eventuel afgørelse fra retten eller Konkurrenceankenævnet er udløbet eller appelmulighederne i øvrigt er udtømt.« § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024. Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på fusioner, hvor en fusionsaftale er indgået, et overtagelsestilbud er offentliggjort eller en kontrollerende andel er erhvervet inden lovens ikrafttræden. For sådanne fusioner finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 3. For overtrædelser, der har fundet sted før den 1. juli 2024, og som fortsat finder sted efter denne dato, finder denne lov anvendelse, dog således at afgørelsen ikke må blive strengere end efter de hidtil gældende regler. Stk. 4. § 1, nr. 22-26, gælder også for lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden. Dette gælder dog ikke, hvis forældelse er indtrådt efter de hidtil gældende regler. Givet på Christiansborg Slot, den 11. juni 2024 Under Vor Kongelige Hånd og Segl FREDERIK R. / Morten Bødskov

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/638

retsinformation

38acc21ee89a72e11d7a212cb37a7487cf79d0c6ce91c9e8fb020e750104c178

2024-06-12

2024-06-11

2025-01-02