Datasets:

alexandrainst

/

domsdatabasen

like 1

Follow

Alexandra Institute 26

3547

Byrettens dom stadfæstes i tiltale for hastighedsoverskridelse med mere end 60 %

Endelig

Straffesag

Højesteret

SS-377/2008-HJR

Øvrige straffesager

3. instans

720/23

Færdsel;

Rettighedsfrakendelse;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Rigsadvokaten - Rigsadvokaten; Dommer - Børge Dahl; Dommer - Jytte Scharling; Dommer - Per Sørensen; Vis flere...

Nej

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. februar 2009 Sag 377/2008 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Tiltalte (advokat Henrik Dupont Jørgensen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den 13. marts 2008 og af Østre Lands- rets 22. afdeling den 20. august 2008. Procesbevillingsnævnet har den 29. oktober 2008 givet anklagemyndigheden tilladelse til anke til Højesteret. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Sørensen, Peter Blok, Per Walsøe, Børge Dahl og Jytte Scharling. Påstande Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af byrettens dom, således at Tiltalte straffes med en bøde på 2.500 kr. og idømmes kørselsforbud efter færdselslovens § 127, jf. § 125, stk. 1, nr. 3 (tidligere nr. 2). Tiltalte har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. Anbringender Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om kørselsforbud anført, at et kørselsforbud efter færdselslovens § 127 er obligatorisk, hvis en forseelse omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, 8, 9 eller 10, § 125, stk.3, eller § 126, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 eller 2, bliver begået inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerret. Denne forståelse følger af bestemmelsens ordlyd og har støtte såvel i frakendelsessystemets overordnede principper som i forarbejderne til bestemmelsen og i efterfølgende ændringer af den. - 2 - Tiltalte har anført, at kørselsforbud efter færdselslovens § 127 er fakultativt. Det er i bemærkninger til efterfølgende lovforslag om ændring af bestemmelsen udtrykkeligt angivet, at der ”kan” idømmes kørselsforbud. Hertil kommer, at færdselslovens straffe- og sanktionsbestemmelser bør fortolkes indskrænkende. Færdselslovens regler Det hedder i færdselsloven bl.a.: ”Kapitel 18 Frakendelse af førerret Betinget frakendelse § 125. Førereren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, skal betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis … Stk. 2. Føreren skal endvidere betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis … Stk. 3. Under samme betingelser som nævnt i stk. 2 skal føreren betinget frakendes retten til at føre et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, hvis … Ubetinget frakendelse § 126. Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, skal ubetinget frakendes retten til at føre sådant køretøj, hvis … Stk. 2. Under særlig formildende omstændigheder kan der ske betinget frakendelse i tilfælde, hvor frakendelse efter stk. 1 ellers skulle ske ubetinget. Kørselsforbud § 127. Hvis en forseelse omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, 8, 9 eller 10, § 125, stk. 3, eller § 126, stk. 2, jf. § 126, stk. 1, nr. 1 eller 2, bliver begået inden for de første 3 år ef-ter førstegangserhvervelse af førerret, træder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse. Ved et kørselsforbud inddrages førerens ret til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, indtil særlig køreundervisning eller A/T-kursus, jf. § 60 a, stk. 1 og 2, er gennemført og kontrollerende køreprøve er bestået.” Regler om kørselsforbud blev indsat i færdselsloven ved lov nr. 498 af 7. juni 2001, hvori § 126, stk. 4, blev affattet således: ”Såfremt en forseelse omfattet af § 125, stk. 2, 2. pkt., eller § 126, stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6, bliver begået inden for de første to år efter førstegangserhvervelse af førerret, træder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse…” Det hedder herom i lovforslaget, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, s. 7021 ff, bl.a.: - 3 - ”Derudover retter lovforslaget sig mod overtrædelser, der begås af førere kort tid efter, at de har erhvervet kørekort. Førere, der begår en overtrædelse af færdselsloven inden for de første to år efter, at de pågældende første gang har erhvervet kørekort, og hvor overtrædelsen har en sådan grovhed, at den i dag vil medføre betinget frakendelse af førerretten, bliver i stedet for den betingede frakendelse således pålagt et kørselsforbud. Kørselsforbudet indebærer, at pågældende bliver stillet som ikke at have bestået sin op- rindelige køreprøve og derfor ikke er i besiddelse af førerret. Vedkommende skal derfor gennemgå en særlig, ny køreuddannelse og bestå en sædvanlig kontrollerende køre-prøve, inden førerretten bliver givet tilbage. … Ved ordningen forstås en særlig foranstaltning i form af et kørselsforbud kombineret med krav om gennemførelse af fornyet, særlig køreundervisning. Dette kørselsforbud udløses, når der foreligger grovere færdselsforseelser, begået inden for de to første år efter førstegangserhvervelse af førerretten. Den foreslåede nye ordning med kørselsforbud vil omfatte de førere, typisk unge men- nesker, der kort tid efter, at de har erhvervet kørekort, udviser en adfærd, der viser, at de ikke er fortrolige med egne kørefærdigheder, gældende færdselsregler og den risiko, som de udsætter sig selv og andre for. … Formålet med forslaget er, at i de situationer, hvor det kan konstateres, at pågældende uanset at køreundervisning og køreprøve er gennemført relativt kortere tid forinden for- seelsen – ikke har forstået de gældende regler for at kunne færdes i trafikken, skal dele af køreundervisningen gennemføres på ny. Formålet er at give den pågældende en større grad af forståelse for de farer og vanskeligheder, den pågældende som trafikant vil møde i trafikken samt give større færdighed i at bedømme færdslen kritisk og føre kø-retøjet uden fare for sig selv og andre. For så vidt angår overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om promillekørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 0,80 promille, foreslås det, at førere i disse tilfælde gennemfører et kur- sus særligt rettet mod alkohol og trafik (A/T-kurset). … Som nærmere omtalt under forslagets § 1, nr. 12, foreslås det, at såfremt der inden for de første to år efter førstegangserhvervelsen af førerret begås en forseelse, som efter de nugældende bestemmelser ville udløse en betinget frakendelse (§ 125, stk. 2, 2. pkt. og § 126, stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6), afløses den betingede frakendelse af et kørselsforbud. Dette indebærer i modsætning til betinget frakendelse, at den pågældende afskæres fra at køre, indtil fornyet særlig køreundervisning eller A/T-kursus er gennemført, og kon-trollerende køreprøve er bestået. … Med forslaget indføres der en særlig foranstaltning for førstegangserhververe af køre-kort således, at visse grovere forseelser begået inden for de to første år efter erhvervelse af førerret medfører et kørselsforbud kombineret med et krav om gennemførelse af for-nyet, særlig køreundervisning eller A/T-kursus, inden kørselsforbudet kan ophæves.” - 4 - Ved lov nr. 432 af 10. juni 2003 blev ordningen med kørselsforbud udvidet ved en ændring af ”to år” til ”tre år” . I lovforslagets bemærkninger hedder det bl.a., jf. Folketingstidende 2002- 03, tillæg A, s. 24 og 35: ”Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af færdselsloven blev der bl.a. indført reg-ler om kørselsforbud for personer, der kører uforsvarligt inden for de første to år efter, at vedkommende første gang har erhvervet førerret… … Loven indebærer, at personer, der overtræder færdselsloven inden for de første to år ef- ter, at de første gang har erhvervet førerret, kan pålægges et kørselsforbud, hvis der er tale om visse grovere overtrædelser, som efter færdselslovens regler i øvrigt ville med-føre en betinget frakendelse af førerretten. De overtrædelser, der kan medføre kørselsforbud, er de samme overtrædelser, som el-lers udløser en betinget frakendelse… … Det foreslås, at prøvetidsperioden for førstegangserhververe af førerret forlænges fra to til tre år. Der foreslås ikke ændringer i ordningen i øvrigt… Efter den gældende bestemmelse i § 126, stk. 4, træder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse, hvis der er tale om en overtrædelse, der er omfattet af § 125, stk. 2, 2. pkt., eller § 126, stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6, og som er begået inden for de første to år efter førstegangserhvervelse af førerret. Med den foreslåede ændring forlænges prøvetidsperioden fra to til tre år. Kørselsforbu- det vil således træde i stedet for en betinget frakendelse, hvis en af de nævnte overtræ- delser begås inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerret.” Ved lov nr. 267 af 21. april 2004 blev § 126, stk. 4, om kørselsforbud til § 126, stk. 6, og ord- ningen blev udvidet til at angå yderligere forseelser. Det hedder i bemærkningerne til lovfor- slaget bl.a., jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 3184 og 3204: ”Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 er som ny bestemmelse indsat § 126, stk. 4, hvorefter der indtræder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse, hvis forseelsen er omfattet af § 125, stk. 2, 2. pkt. eller § 126, stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6, og forseelsen er begået inden for de første to år efter førstegangserhvervelse af førerret… … Justitsministeriet kan tillige tiltræde, at en betinget frakendelse i medfør af klippekort- systemet under samme betingelser som efter de gældende regler skal erstattes af et kør- selsforbud. Dette vil være i overensstemmelse med den gældende kørselsforbudsord-ning, hvorefter betingede frakendelser af førerretten generelt erstattes af et kørselsfor- - 5 - bud, hvis forseelsen er begået inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerretten.” Ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 blev reglerne om kørselsforbud anbragt i § 127. I forarbej- derne til lovforslaget hedder det bl.a., jf. Folketingstidende 2004-05 (2. saml.), tillæg A, s. 164 og 184: ”Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af færdselsloven blev der bl.a. indført reg-ler om kørselsforbud for personer, der kører uforsvarligt inden for de første to år efter, at vedkommende første gang har erhvervet førerret. Bestemmelsen herom (§ 126, stk. 4) trådte i kraft den 1. marts 2002. Ved lov nr. 432 af 10. juni 2003 (Motorvejshastighed, skærpet håndhævelse af hastighedsgrænserne og andre initiativer til forbedring af færd- selssikkerheden) blev § 126, stk. 4, ændret, således at prøvetiden forlænges til tre år med virkning fra den 1. september 2003. Bestemmelsen i § 126, stk. 4, indebærer, at personer, der overtræder færdselsloven in-den for de første tre år efter, at de første gang har erhvervet førerret, kan pålægges kør- selsforbud, hvis der er tale om visse grovere overtrædelser, som efter færdselslovens regler i øvrigt ville medføre en betinget frakendelse af førerretten. … Med § 127 videreføres den gældende bestemmelse i færdselslovens § 126, stk. 4.” Højesterets begrundelse og resultat Betinget frakendelse af retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, er efter færdselslovens § 125 en obligatorisk retsfølge i de tilfælde, som er opregnet i bestem- melsen. Betinget frakendelse er endvidere obligatorisk i de tilfælde, hvor ubetinget fraken-delse som foreskrevet i § 126, stk. 1, undtagelsesvis undlades i medfør af § 126, stk. 2. Det er i § 127 angivet, at kørselsforbud ”træder i stedet for betinget frakendelse” . Kørselsforbud må således ikke alene efter ordlyden af § 127, men også efter sammenhængen mellem § 127 og §§ 125 og 126 anses for en obligatorisk retsfølge i de tilfælde, som er op- regnet i § 127. Denne forståelse er tillige i overensstemmelse med lovens forarbejder. Der har herefter ikke været hjemmel til at undlade at idømme Tiltalte kør-selsforbud for den hastighedsforseelse, hun er fundet skyldig i, jf. herved færdselslovens § 127, jf. § 125, stk. 1, nr. 3 (tidligere nr. 2), idet hun begik forseelsen knap 4 måneder efter, at hun havde erhvervet kørekort første gang. Højesteret stadfæster derfor byrettens dom. - 6 - Efter sagens forløb og behovet for retsafklaring skal statskassen betale sagens omkostninger for landsretten og for Højesteret. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten og for Højesteret.

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. februar 2009 Sag 377/2008 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod <anonym>Tiltalte</anonym> (advokat Henrik Dupont Jørgensen; beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den 13. marts 2008 og af Østre Lands- rets 22. afdeling den 20. august 2008. Procesbevillingsnævnet har den 29. oktober 2008 givet anklagemyndigheden tilladelse til anke til Højesteret. Ipådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Sørensen; Peter Blok, Per Walsøe; Børge Dahl 0g Jytte Scharling. Påstande Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af byrettens dom; således at <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med en bøde på 2.500 kr. og idømmes kørselsforbud efter færdselslovens $ 127,jf. 8 125, stk. 1, nr. 3 (tidligere nr. 2) <anonym>Tiltalte</anonym> har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. Anbringender Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om kørselsforbud anført, at et kørselsforbud efter færdselslovens $ 127 er obligatorisk; hvis en forseelse omfattet af $ 125, stk. 1, nr 1-4, 8, 9 eller 10, 8 125, stk.3, eller 8 126, stk. 2,jf. stk. 1, nr. 1 eller 2, bliver begået inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerret. Denne forståelse følger af bestemmelsens ordlyd og har støtte såvel i frakendelsessystemets overordnede principper som i forarbejderne til bestemmelsen 0g i efterfølgende ændringer af den. 2 <anonym>Tiltalte</anonym> har anført, at kørselsforbud efter færdselslovens $ 127 er fakultativt. Det er i bemærkninger til efterfølgende lovforslag om ændring af bestemmelsen udtrykkeligt angivet; at der "kan" idømmes kørselsforbud. Hertil kommer; at færdselslovens straffe- og sanktionsbestemmelser bør fortolkes indskrænkende. Færdselslovens regler Det hedder i færdselsloven bl.a.: "Kapitel 18 Frakendelse af førerret Betinget frakendelse 8 125 Førereren af et motordrevet køretøj; hvortil der kræves kørekort; skal betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis Stk 2. Føreren skal endvidere betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis Stk. 3. Under samme betingelser som nævnt i stk: 2 skal føreren betinget frakendes retten til at føre et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, hvis Ubetinget frakendelse 8 126. Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; skal ubetinget frakendes retten til at føre sådant køretøj, hvis Stk 2. Under særlig formildende omstændigheder kan der ske betinget frakendelse i tilfælde, hvor frakendelse efter stk. 1 ellers skulle ske ubetinget. Kørselsforbud 8 127. Hvis en forseelse omfattet af $ 125, stk. 1, nr. 1-4, 8,9 eller 10, 8 125, stk. 3, eller 8 126, stk. 2,jf. 8 126, stk. 1, nr. 1 eller 2, bliver begået inden for de første 3 år ef-ter førstegangserhvervelse af førerret; træder et kørselsforbud i stedet for en betinget ftakendelse. Ved et kørselsforbud inddrages førerens ret til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort;, indtil særlig køreundervisning eller A/T-kursus, jf. $ 60 a, stk. 1 og 2, er gennemført og kontrollerende køreprøve er bestået. 99 Regler om kørselsforbud blev indsat i færdselsloven ved lov nr: 498 af 7.juni 2001, hvori $ 126, stk. 4, blev affattet således: "Såfremt en forseelse omfattet af $ 125, stk. 2, 2. pkt., eller 8 126, stk. 1, nr. 1-3,5 eller 6, bliver begået inden for de første to år efter førstegangserhvervelse af førerret, træder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse . Det hedder herom i lovforslaget; jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, s. 7021 ff, bla: - 3 - ”Derudover retter lovforslaget sig mod overtrædelser , der begås af førere kort tid efter , at de har erhvervet kørekort. Førere, der begår en overtrædelse af færdselsloven inden for de første to år efter , at de pågældende første gang har erhvervet kørekort, og hvor overtrædelsen har en sådan grovhed, at den i dag vil medføre betinget frakendelse af førerretten, bliver i stedet for den betingede frakendelse således pålagt et kørselsforbud. Kørselsforbudet indebærer , at pågældende bliver stillet som ikke at have bestået sin op- rindelige køreprøve og derfor ikke er i besiddelse af førerret. V edkommende skal derfor gennemgå en særlig, ny køreuddannelse og bestå en sædvanlig kontrollerende køre-prøve, inden førerretten bliver givet tilbage. … Ved ordningen forstås en særlig foranstaltning i form af et kørselsforbud kombineret med krav om gennemførelse af fornyet, særlig køreundervisning. Dette kørselsforbud udløses, når der foreligger grovere færdselsforseelser , begået inden for de to første år efter førstegangserhvervelse af førerretten. Den foreslåede nye ordning med kørselsforbud vil omfatte de førere, typisk unge men- nesker , der kort tid efter , at de har erhvervet kørekort, udviser en adfærd, der viser , at de ikke er fortrolige med egne kørefærdigheder , gældende færdselsregler og den risiko, som de udsætter sig selv og andre for . … Formålet med forslaget er , at i de situationer , hvor det kan konstateres, at pågældende uanset at køreundervisning og køreprøve er gennemført relativt kortere tid forinden for - seelsen – ikke har forstået de gældende regler for at kunne færdes i trafikken, skal dele af køreundervisningen gennemføres på ny . Formålet er at give den pågældende en større grad af forståelse for de farer og vanskeligheder , den pågældende som trafikant vil møde i trafikken samt give større færdighed i at bedømme færdslen kritisk og føre kø-retøjet uden fare for sig selv og andre. For så vidt angår overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om promillekørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 0,80 promille, foreslås det, at førere i disse tilfælde gennemfører et kur - sus særligt rettet mod alkohol og trafik (A/T -kurset). … Som nærmere omtalt under forslagets § 1, nr . 12, foreslås det, at såfremt der inden for de første to år efter førstegangserhvervelsen af førerret begås en forseelse, som efter de nugældende bestemmelser ville udløse en betinget frakendelse (§ 125, stk. 2, 2. pkt. og § 126, stk. 1, nr . 1-3, 5 eller 6), afløses den betingede frakendelse af et kørselsforbud. Dette indebærer i modsætning til betinget frakendelse, at den pågældende afskæres fra at køre, indtil fornyet særlig køreundervisning eller A/T -kursus er gennemført, og kon-trollerende køreprøve er bestået. … Med forslaget indføres der en særlig foranstaltning for førstegangserhververe af køre-kort således, at visse grovere forseelser begået inden for de to første år efter erhvervelse af førerret medfører et kørselsforbud kombineret med et krav om gennemførelse af for -nyet, særlig køreundervisning eller A/T -kursus, inden kørselsforbudet kan ophæves.” - 4 - Ved lov nr . 432 af 10. juni 2003 blev ordningen med kørselsforbud udvidet ved en ændring af ”to år” til ”tre år” . I lovforslagets bemærkninger hedder det bl.a., jf. Folketingstidende 2002- 03, tillæg A, s. 24 og 35: ”Ved lov nr . 498 af 7. juni 2001 om ændring af færdselsloven blev der bl.a. indført reg-ler om kørselsforbud for personer , der kører uforsvarligt inden for de første to år efter , at vedkommende første gang har erhvervet førerret… … Loven indebærer , at personer , der overtræder færdselsloven inden for de første to år ef- ter, at de første gang har erhvervet førerret, kan pålægges et kørselsforbud, hvis der er tale om visse grovere overtrædelser , som efter færdselslovens regler i øvrigt ville med-føre en betinget frakendelse af førerretten. De overtrædelser , der kan medføre kørselsforbud, er de samme overtrædelser , som el-lers udløser en betinget frakendelse… … Det foreslås, at prøvetidsperioden for førstegangserhververe af førerret forlænges fra to til tre år . Der foreslås ikke ændringer i ordningen i øvrigt… Efter den gældende bestemmelse i § 126, stk. 4, træder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse, hvis der er tale om en overtrædelse, der er omfattet af § 125, stk. 2, 2. pkt., eller § 126, stk. 1, nr . 1-3, 5 eller 6, og som er begået inden for de første to år efter førstegangserhvervelse af førerret. Med den foreslåede ændring forlænges prøvetidsperioden fra to til tre år . Kørselsforbu- det vil således træde i stedet for en betinget frakendelse, hvis en af de nævnte overtræ- delser begås inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerret.” Ved lov nr . 267 af 21. april 2004 blev § 126, stk. 4, om kørselsforbud til § 126, stk. 6, og ord- ningen blev udvidet til at angå yderligere forseelser . Det hedder i bemærkningerne til lovfor - slaget bl.a., jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 3184 og 3204: ”Ved lov nr . 498 af 7. juni 2001 er som ny bestemmelse indsat § 126, stk. 4, hvorefter der indtræder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse, hvis forseelsen er omfattet af § 125, stk. 2, 2. pkt. eller § 126, stk. 1, nr . 1-3, 5 eller 6, og forseelsen er begået inden for de første to år efter førstegangserhvervelse af førerret… … Justitsministeriet kan tillige tiltræde, at en betinget frakendelse i medfør af klippekort- systemet under samme betingelser som efter de gældende regler skal erstattes af et kør - selsforbud. Dette vil være i overensstemmelse med den gældende kørselsforbudsord-ning, hvorefter betingede frakendelser af førerretten generelt erstattes af et kørselsfor - 5 bud, hvis forseelsen er begået inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerretten. Ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 blev reglerne om kørselsforbud anbragt i $ 127.I forarbej - derne til lovforslaget hedder det bl.a., jf. Folketingstidende 2004-05 (2. saml.) tillæg A, s. 164 og 184: "Ved lov nr. 498 af 7.juni 2001 om ændring af færdselsloven blev der bl.a. indført reg-ler om kørselsforbud for personer; der kører uforsvarligt inden for de første to år efter; at vedkommende første gang har erhvervet førerret. Bestemmelsen herom (8 126, stk. 4 trådte i kraft den 1- marts 2002. Ved lov nr. 432 af 10. juni 2003 (Motorvejshastighed, skærpet håndhævelse af hastighedsgrænserne 0g andre initiativer til forbedring af færd- selssikkerheden) blev $ 126, stk. 4, ændret, således at prøvetiden forlænges til tre år med virkning fra den 1. september 2003. Bestemmelsen i $ 126, stk. 4, indebærer; at personer; der overtræder færdselsloven in-den for de første tre år efter; at de første gang har erhvervet førerret, kan pålægges kør- selsforbud, hvis der er tale om visse grovere overtrædelser; som efter færdselslovens regler i øvrigt ville medføre en betinget frakendelse af førerretten. Med 8 127 videreføres den gældende bestemmelse i færdselslovens $ 126, stk. 4. Højesterets begrundelse og resultat Betinget frakendelse af retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; er efter færdselslovens $ 125 en obligatorisk retsfølge i de tilfælde, som er opregnet i bestem- melsen. Betinget frakendelse er endvidere obligatorisk i de tilfælde, hvor ubetinget fraken-delse som foreskrevet i $ 126, stk. 1, undtagelsesvis undlades i medfør af $ 126, stk. 2. Det er i $ 127 angivet; at kørselsforbud "træder i stedet for betinget frakendelse? Kørselsforbud må således ikke alene efter ordlyden af $ 127, men også efter sammenhængen mellem $ 127 og 88 125 og 126 anses for en obligatorisk retsfølge i de tilfælde; som er op- regnet i 8 127. Denne forståelse er tillige i overensstemmelse med lovens forarbejder. Der har herefter ikke været hjemmel til at undlade at idømme <anonym>Tiltalte</anonym> kør-selsforbud for den hastighedsforseelse; hun er fundet skyldig i, jf. herved færdselslovens $ 127,jf. $ 125, stk. 1, nr. 3 (tidligere nr. 2), idet hun begik forseelsen knap 4 måneder efter; at hun havde erhvervet kørekort første gang. Højesteret stadfæster derfor byrettens dom. - 6 - Efter sagens forløb og behovet for retsafklaring skal statskassen betale sagens omkostninger for landsretten og for Højesteret. Thi kendes for r et: Byrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten og for Højesteret.

3548

Landsrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling i fogedretten

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-367/2008-HJR

Visse kæresager

3. instans

665/23

Fogedret;

Kærende - Realkredit Danmark A/S; Dommer - Niels Grubbe; Dommer - Per Walsøe; Dommer - Vibeke Rønne; Advokat - Henrik Qwist; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

/ UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 23. marts 2009 Sag 367/2008 Realkredit Danmark A/S (advokat Lars Hjuler Andersen) mod Indkærede A/B 1 (advokat Henrik Qwist) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret, Tvangsauktionsafdelingen, den 9. juni 2008 og af Østre Landsrets 18. afdeling den 30. juli 2008. Procesbevillingsnævnet har den 23. september 2008 meddelt tilladelse til, at kendelsen ind-bringes for Højesteret. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Per Walsøe, Niels Grubbe og Vibeke Rønne. Påstande Kærende, Realkredit Danmark A/S, har påstået, at auktionen skal fremmes uden udsættelse på fremskaffelse af pantoplysninger fra andelsboligbogen, og uden indkaldelse af panthavere med pant i andelsboligbogen, når disse panthavere ikke fremgår af ejendommens blad i ting-bogen. Kærende har endvidere nedlagt påstand om, at statskassen skal betale kæresagens omkostnin-ger samt afholde omkostningerne ved indkaldelse til ny auktion. / - 2 - Indkærede A/B 1 har ikke udtalt sig i anledning af kæ-remålet. Landsretten har henholdt sig til sin afgørelse. Anbringender Kærende har til støtte for påstanden bl.a. gjort gældende, at pant- og udlægshavere, servitutbe-rettigede og andre der berøres af ejendommens salg for at være berettiget til indkaldelse skal have en ret over den faste ejendom. De enkelte andelshaveres kreditorer har ved tinglyst pant i andelsboligbogen ikke en ret over den faste ejendom, hverken direkte eller afledt, idet det ville fordre en egentlig pantsætning af selve ejendommen, hvilket ikke er sket. Det var derfor ikke berettiget at udsætte auktionen på indkaldelse af panthavere med pant i de enkelte andele, og fogedretten skal følgelig fremme auktionen uden indkaldelse af de i an-delsboligbogen anførte kreditorer. Da udsættelsen var uhjemlet, skal statskassen bære omkostningerne til ny auktion. Højesterets begrundelse og resultat Kreditorer med pant i de enkelte andelsboliger har ikke sikkerhed eller i øvrigt rettigheder i den faste ejendom, som tilhører andelsboligforeningen, hverken som panthavere, udlægsha-vere, servitutberettigede eller andre i ejendommen berettigede. Det forhold, at ejendommen er andelsboligforeningens væsentligste aktiv, og at de som panthavere i andelene i foreningens formue er kreditorer hos andelsboligforeningen for eventuel udlodning ved dens opløsning, indebærer ikke, at de berøres af ejendommens salg, jf. retsplejelovens § 564, stk. 1. Herefter finder Højesteret, at de ikke skal indkaldes til auktionen i medfør af denne bestemmelse. Der er ikke grundlag for, at lade statskassen betale sagsomkostninger til kærende eller afholde omkostningerne ved indkaldelse til ny auktion. Thi bestemmes : Landsrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling i fogedretten. / - 3 - Hver part skal bære egne omkostninger for Højesteret. Kæreafgiften tilbagebetales til kærende.

UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 23. marts 2009 Sag 367/2008 Realkredit Danmark A/S (advokat Lars Hjuler Andersen) mod <anonym>Indkærede A/B 1</anonym> (advokat Henrik Qwist) Itidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret, Tvangsauktionsafdelingen; den 9. juni 2008 og af Østre Landsrets 18. afdeling den 30.juli 2008. Procesbevillingsnævnet har den 23. september 2008 meddelt tilladelse til, at kendelsen ind-bringes for Højesteret. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Per Walsøe, Niels Grubbe og Vibeke Rønne. Påstande Kærende, Realkredit Danmark A/S, har påstået, at auktionen skal fremmes uden udsættelse på fremskaffelse af pantoplysninger fra andelsboligbogen; og uden indkaldelse af panthavere med pant i andelsboligbogen; når disse panthavere ikke fremgår af ejendommens blad i ting-bogen. Kærende har endvidere nedlagt påstand om, at statskassen skal betale kæresagens omkostnin-ger samt afholde omkostningerne ved indkaldelse til ny auktion: <anonym>Indkærede A/B 1</anonym> har ikke udtalt sig i anledning af kæ-remålet. Landsretten har henholdt sig til sin afgørelse. Anbringender Kærende har til støtte for påstanden bl.a. gjort gældende; at pant- og udlægshavere, servitutbe-rettigede og andre der berøres af ejendommens salg for at være berettiget til indkaldelse skal have en ret over den faste ejendom. De enkelte andelshaveres kreditorer har ved tinglyst pant i andelsboligbogen ikke en ret over den faste ejendom; hverken direkte eller afledt; idet det ville fordre en egentlig pantsætning af selve ejendommen; hvilket ikke er sket. Det var derfor ikke berettiget at udsætte auktionen på indkaldelse af panthavere med pant i de enkelte andele, og fogedretten skal følgelig fremme auktionen uden indkaldelse af de 1 an-delsboligbogen anførte kreditorer. Da udsættelsen var uhjemlet; skal statskassen bære omkostningerne til ny auktion. Højesterets begrundelse og resultat Kreditorer med pant i de enkelte andelsboliger har ikke sikkerhed eller i øvrigt rettigheder i den faste ejendom; som tilhører andelsboligforeningen; hverken som panthavere, udlægsha-vere, servitutberettigede eller andre i ejendommen berettigede. Det forhold, at ejendommen er andelsboligforeningens væsentligste aktiv og at de som panthavere i andelene i foreningens formue er kreditorer hos andelsboligforeningen for eventuel udlodning ved dens opløsning indebærer ikke, at de berøres af ejendommens salg jf. retsplejelovens $ 564, stk. 1. Herefter finder Højesteret; at de ikke skal indkaldes til auktionen i medfør af denne bestemmelse. Der er ikke grundlag for, at lade statskassen betale sagsomkostninger til kærende eller afholde omkostningerne ved indkaldelse til ny auktion: Thi bestemmes Landsrettens kendelse ophæves; 0g sagen hjemvises til fortsat behandling i fogedretten. /- 3 - Hver part skal bære egne omkostninger for Højesteret. Kæreafgiften tilbagebetales til kærende.

3549

Landsrettens dom om udvisning med indrejseforbud stadfæstes

Endelig

Straffesag

Højesteret

SS-170/2008-HJR

Almindelig domsmandssag

3. instans

699/23

Formueforbrydelser; Udlændinge;

Udvisning;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Rigsadvokaten - Rigsadvokaten; Dommer - Jon Stokholm; Dommer - Michael Rekling; Dommer - Niels Grubbe; Vis flere...

Nej

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 29. december 2008 Sag 170/2008 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Tiltalte (advokat Niels Anker Rasmussen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 26. november 2007 og af Østre Landsrets 24. afdeling den 19. februar 2008. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Torben Melchior, Per Sørensen, Peter Blok, Niels Grubbe, Thomas Rørdam, Jon Stokholm og Michael Rekling. Påstande Dommen er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse for udvisningspåstanden. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Det fremgår af sagen, at Tiltalte ankom til Danmark den 29. oktober 2007, det vil sige samme dag, som han begik butikstyveriet. Det fremgår af en straffeattest af 10. november 2008 fra Litauens indenrigsministerium, at Tiltalte i Litauen ved dom af 6. februar 1998 er idømt fængsel i 4 år og 6 måneder for bl.a. tyveri og forsætlig ødelæggelse eller beskadigelse af ejendele. Straffen er efterføl-gende nedsat med 2 år. Ved dom af 29. marts 2002 er han idømt fængsel i 4 år for afpresning. Straffen er efterfølgende nedsat med 1/5. Ved dom af 1. april 2005 er han idømt en fællesstraf - 2 - på fængsel i 3 år og 3 måneder for bl.a. forsætlig forvoldelse af skade, der forårsager sygdom eller anden helbredsforringelse. Tiltalte har i Danmark den 29. februar 2008 udenretligt vedtaget en bøde på 900 kr. for tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, ved den 14. december 2007 at have stjålet varer fra et supermarked til en værdi af 1.664 kr. Retsgrundlaget I udlændingelovens § 2, stk. 3, fastsættes følgende: ”Stk. 3. De begrænsninger, der følger af denne lov, finder kun anvendelse på udlæn-dinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler.” Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet) indeholder bl.a. følgende bestemmelser: ”KAPITEL VI Begrænsninger i retten til indrejse og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikker-hed eller sundhed Artikel 27 Generelle principper 1 . Med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel kan medlemsstaterne begrænse den frie bevægelighed og ophold for en unionsborger eller et familiemedlem uanset natio- nalitet af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Der må ikke lægges økonomiske betragtninger til grund. 2 . Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes. … Artikel 28 Beskyttelse mod udsendelse - 3 - 1 . Værtsmedlemsstaten skal, før den træffer afgørelse om udsendelse med begrundelse i den offentlige orden eller sikkerhed, bl.a. tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder, helbredstilstand, fami- liemæssige og økonomiske situation, samt sociale og kulturelle integration i værtsmed- lemsstaten og tilknytning til hjemlandet. 2 . Værtsmedlemsstaten må ikke træffe en udsendelsesafgørelse vedrørende en unions- borger eller dennes familiemedlemmer, uanset nationalitet, når de har opnået ret til tids- ubegrænset ophold på værtsmedlemsstatens område, medmindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. 3 . Der må ikke træffes en udsendelsesafgørelse i forhold til en unionsborger, medmin-dre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten, hvis de: a) har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de ti forudgående år, eller b) er mindreårige, medmindre udsendelsen er nødvendig af hensyn til barnets tarv som fastlagt i De Forenede Nationers konvention af 20. november 1989 om barnets rettighe- der. … Artikel 33 Udsendelse som straf eller retlig følgevirkning 1 . Værtsmedlemsstaten kan kun træffe udsendelsesafgørelse som straf eller som retlig følgevirkning til en fængselsstraf, hvis betingelserne i artikel 27, 28 og 29 er opfyldt. …” Anbringender Tiltalte har anført, at udvisning vil være i strid med reglerne i opholdsdirektivet, jf. herved udlændingelovens § 2, stk. 3. Det følger af disse regler, at kun hans personlige ad-færd kan begrunde udvisning, og at adfærden skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Butikstyveri af enkelte be- klædningsgenstande til eget brug opfylder ikke disse krav. Der er ikke grundlag for at tilside- sætte hans forklaring om, at han kom til Danmark for at søge arbejde. Udvisning vil på denne baggrund også være i strid med proportionalitetsprincippet. Anklagemyndigheden har anført, at udvisningen ikke er i strid med opholdsdirektivet og EF- Domstolens praksis. Udvisningen er begrundet i Tiltaltes faktiske individuelle ad-færd og oplysningerne om hans personlige forhold. Udvisning er nødvendig til beskyttelse af grundlæggende samfundsinteresser og må konkret antages at overholde proportionalitetsprin- - 4 - cippet. Personer fra andre EU-lande, der kommer til Danmark for at begå berigelseskrimina- litet, udgør et stigende problem. Højesterets begrundelse og resultat Højesteret tiltræder, at betingelserne efter udlændingelovens § 24, nr. 2, jf. § 26, stk. 1, for at udvise Tiltalte er opfyldt. Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være forene-lig med artikel 33, sammenholdt med artiklerne 27 og 28, i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet), jf. herved udlændingelovens § 2, stk. 3. Tiltalte begik tyveriet samme dag, som han var ankommet til Danmark. Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at hans kriminalitet er udtryk for en adfærd, som udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led. Dette bestyrkes af det for Højesteret oplyste om de straffe, han tidligere er idømt i Litauen. Da Tiltalte ikke har nogen tilknytning til Danmark, kan udvisning med indrejse-forbud i 5 år ikke anses for stridende mod proportionalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. 1. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 29. december 2008 Sag 170/2008 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod <anonym>Tiltalte</anonym> (advokat Niels Anker Rasmussen; beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 26. november 2007 og af Østre Landsrets 24. afdeling den 19. februar 2008. Ipådømmelsen har deltaget syv dommere: Torben Melchior; Per Sørensen, Peter Blok, Niels Grubbe, Thomas Rørdam; Jon Stokholm og Michael Rekling. Påstande Dommen er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse for udvisningspåstanden: Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Det fremgår af sagen, at <anonym>Tiltalte</anonym> ankom til Danmark den 29. oktober 2007, det vil sige samme dag, som han begik butikstyveriet. Det fremgår af en straffeattest af 10. november 2008 fra Litauens indenrigsministerium at <anonym>Tiltalte</anonym> i Litauen ved dom af 6. februar 1998 er idømt fængsel i 4 år og 6 måneder for bl.a. tyveri og forsætlig ødelæggelse eller beskadigelse af ejendele. Straffen er efterføl-gende nedsat med 2 år: Ved dom af 29. marts 2002 er han idømt fængsel i 4 år for afpresning. Straffen er efterfølgende nedsat med 1/5. Ved dom af 1. april 2005 er han idømt en fællesstraf 2 på fængsel i 3 år og 3 måneder for bLa. forsætlig forvoldelse af skade, der forårsager sygdom eller anden helbredsforringelse. <anonym>Tiltalte</anonym> har i Danmark den 29. februar 2008 udenretligt vedtaget en bøde på 900 kr: for tyveri efter straffelovens 8 276,jf. $ 287, stk. 1, ved den 14. december 2007 at have stjålet varer fra et supermarked til en værdi af 1.664 kr. Retsgrundlaget Iudlændingelovens $ 2, stk. 3, fastsættes følgende: "Stk. 3. De begrænsninger; der følger af denne lov; finder kun anvendelse på udlæn-dinge; der er omfattet af EU-reglerne; i det omfang det er foreneligt med disse regler 99 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres ret til at færdes 0g opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet) indeholder bl.a. følgende bestemmelser: "KAPITEL VI Begrænsninger i retten til indrejse 0g ophold af hensyn til den offentlige orden; sikker-hed eller sundhed Artikel 2Z Generelle principper 1 Med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel kan medlemsstaterne begrænse den frie bevægelighed og ophold for en unionsborger eller et familiemedlem uanset natio - nalitet af hensyn til den offentlige orden; sikkerhed eller sundhed. Der må ikke lægges økonomiske betragtninger til grund. 2 Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger: Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser; der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter; må ikke anvendes. <anonym>Artikel 28</anonym> Beskyttelse mod udsendelse 3 - 1 Værtsmedlemsstaten skal, før den træffer afgørelse om udsendelse med begrundelse i den offentlige orden eller sikkerhed, bl.a. tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder, helbredstilstand, fami- liemæssige og økonomiske situation; samt sociale og kulturelle integration i værtsmed- lemsstaten og tilknytning til hjemlandet. 2 Værtsmedlemsstaten må ikke træffe en udsendelsesafgørelse vedrørende en unions - borger eller dennes familiemedlemmer; uanset nationalitet; når de har opnået ret til tids- ubegrænset ophold på værtsmedlemsstatens område; medmindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. 3 Der må ikke træffes en udsendelsesafgørelse i forhold til en unionsborger; medmin-dre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten; hvis de: a) har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de ti forudgående år, eller b) er mindreårige; medmindre udsendelsen er nødvendig af hensyn til barnets tarv som fastlagt i De Forenede Nationers konvention af 20. november 1989 om barnets rettighe - der: Artikel 33 Udsendelse som straf eller retlig følgevirkning 1 . Værtsmedlemsstaten kan kun træffe udsendelsesafgørelse som straf eller som retlig følgevirkning til en fængselsstraf, hvis betingelserne i artikel 27, 28 og 29 er opfyldt. Anbringender <anonym>Tiltalte</anonym> har anført; at udvisning vil være i strid med reglerne i opholdsdirektivet; jf. herved udlændingelovens $ 2, stk. 3. Det følger af disse regler; at kun hans personlige ad-færd kan begrunde udvisning; 0g at adfærden skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Butikstyveri af enkelte be- klædningsgenstande til eget brug opfylder ikke disse krav. Der er ikke grundlag for at tilside- sætte hans forklaring om, at han kom til Danmark for at søge arbejde. Udvisning vil på denne baggrund også være i strid med proportionalitetsprincippet. Anklagemyndigheden har anført, at udvisningen ikke er i strid med opholdsdirektivet og EF- Domstolens praksis . Udvisningen er begrundet i <anonym>Tiltaltes</anonym> faktiske individuelle ad-færd og oplysningerne om hans personlige forhold. Udvisning er nødvendig til beskyttelse af grundlæggende samfundsinteresser og må konkret antages at overholde proportionalitetsprin - 4 cippet. Personer fra andre EU-lande, der kommer til Danmark for at begå berigelseskrimina - litet; udgør et stigende problem. Højesterets begrundelse og resultat Højesteret tiltræder; at betingelserne efter udlændingelovens $ 24, nr. 2,jf. $ 26, stk. 1, for at udvise <anonym>Tiltalte</anonym> er opfyldt. Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være forene-lig med artikel 33, sammenholdt med artiklerne 27 og 28,i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet) jf. herved udlændingelovens $ 2, stk. 3. <anonym>Tiltalte</anonym> begik tyveriet samme dag, som han var ankommet til Danmark . Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten; tiltræder Højesteret; at hans kriminalitet er udtryk for en adfærd, som udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel; der berører en grundlæggende samfundsinteresse; jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk 2, 2. led. Dette bestyrkes af det for Højesteret oplyste om de straffe, han tidligere er idømt i Litauen. Da <anonym>Tiltalte</anonym> ikke har nogen tilknytning til Danmark, kan udvisning med indrejse-forbud i 5 år ikke anses for stridende mod proportionalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1.led, sammenholdt med artikel 28, stk. 1 Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

3550

Tiltale for hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2 m.v.

Appelleret

Straffesag

Retten i Nykøbing Falster

SS-2591/2008-NYK

Almindelig domsmandssag

1. instans

708/23

Formueforbrydelser;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

/ RETTEN I NYKØBING F. D O M afsagt den 2. april 2009. SS 2591/2008 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1975) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 17. juni 2008. Tiltalte er tiltalt for 1. hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 1. juni 2005 til den 24. februar 2007 på Virksomhed 1, Adresse 1 i By 1 af Vidne 1 og Vidne 2, som daglig leder af virksomheden, at have købt og be-siddet ca. 40 tons kobberplader til en værdi af ca. 1.200.000, som stammede fra tyveri fra Virksomhed A/S 1, Adresse 2 i Nykøbing F. 2. medvirken til tyveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 276, jf. § 286, stk. 1, jf. § 23, ved i perioden forud for den 17. januar 2007 i forening med Person 1, Vidne 3 og Person 2, hvis sager er afgjort, at have medvirket til at stjæle 7 brugte skrueblade á 1766 kg, samt 2 nye skrueblade á ca. 800 kg til en samlet værdi af kr 2.735.114,65,-fra Scandlines oplagringsplads, Jernbanevejen 15 i Gedser, hvilket metal efterfølgende blev afsat til Virksomhed A/S 2, Adresse 3, By 2, for kr. 233.625. 3. hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2, ved den 1. december 2006 på Virksomhed 1, Adresse 1, By 1, som daglig leder af virksomheden fra Person 1, hvis sag er afgjort, at have modtaget 9 massive, sekskantede og 3 m lange messingstæn-ger med en diameter på 50 mm til en samlet værdi af kr. 18.000,00 som stammede fra tyveri fra Corning Cabelcon, Industriparken 10 i Vordingborg. 4. Std 75284 / Side 2/17 hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2, ved den 4. december 2006 på Virksomhed 1, Adresse 1, By 1 som daglig leder af virksomheden af Vidne 4 og Vidne 5 at have købt ikke under 18 ruller stjålen luftledningskobber til en værdi af ikke under 63.000 kr., som han herefter videresolgte til en række uidentificerede købere. 5. forsøg på hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2, jf. § 21, ved den ll. december 2006 at have planlagt at skulle købe 20-36 stjålne ruller luftledningskobber til samlet værdi af ikke under 70.000 kr., hvilket mislykkedes, da politiet foretog anholdelse af gerningsmændene, der var i færd med transport af kobberet til sigtedes virksomhed i By 1. 6. hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2, ved den 7. februar 2007 på Virksomhed 1, Adresse 1, By 1 som daglig leder af virksomheden på vegne af Vidne 3, hvis sag behandles særskilt, at have besiddet 22 stk. stjålne kobber-ruller til en samlet værdi af 18.071,00,- kr., med henblik på videresalg. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Scanlines har nedlagt påstand om erstatning på 99.769 kr. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af Vidne 1, Vidne 2, Vidne 5, Vidne 4, Vidne 6, Vidne 7 og Vidne 3. Tiltalte forklarede, at Virksomhed 1 er en familiedrevet virk-somhed, der har været drevet på stedet siden 1989. Tiltalte er daglig leder. Det er hans mor, der er ejer af virksomheden, og hun udfærdiger regnskab, tager telefoner, betaler regninger og udbetalinger af diverse penge. Det er til-talte, der bestemmer ude på pladsen. Der kommer kunder ind med varer, el-ler der kommer kunder, der skal købe brugte dele, hos tiltalte. Der er tale om køb og salg af jern og metal, gamle biler og skrot. Der kommer også kunder med meget store værdier, men tiltalte afviser også folk, når han kan lugte, at der er noget uldent ved det. Han afviser folk omkring to til ti gange om året, når de kommer ind med diverse varer. Det kan være, hvis der er tale om fle- / Side 3/17 re personer, eller hvis tiltalte kender personerne fra, at de har begået noget kriminelt, eller hvis der er tale om så store mængder, som normalpersoner ikke kan komme i nærheden af. Hvis der ikke er noget uldent ved, når kun-derne kommer ind med varer, så kontakter tiltalte Virksomhed 2 eller Virksomhed 3. Tiltalte har været ude for, at der er kommet folk, som ikke var tro-værdige, ind med varer. Det har f.eks. drejet sig om en entreprenør i loka-lområdet. Tiltalte har særlig godkendelse til at modtage skrot, metal, jern og biler. Virksomhed 1 har en omsætning på 2 - 4 mio. kr. om året. Tiltalte ved ikke, hvor stort udbyttet er, men det løber rundt. Det er en familievirksomhed, og det er lige så meget en livsstil. Det er alle mulige, der kommer på pladsen, både andengenerationsindvandrere, lønmodtagere samt store og mindre virksomheder. De kommer og køber og sælger biler, skrot, jern og metal til tiltalte. Der er både tale om nyt og brugt metal. Tiltalte har f.eks. også købt nyt zink fra et alderdomshjem i Band-holm. Tiltalte modtager alle slags metaller, og han sælger som sagt varer vi-dere, bl.a. til Virksomhed 3 og Virksomhed 2. Tiltalte sælger ikke til de store oparbejdningsvirksomheder. Det er fordi, at hvis man skal sælge til sådanne store virksomheder, skal man indgå en kontrakt om, at man så skal levere en bestemt mængde, og det kan tiltalte ikke. Tiltalte kan ikke sige, hvad virk-somhedens gennemsnitlige avance er. Han afgør på pladsen, hvad den faste markedspris skal være. Der er tale om et konkret skøn. Han har f.eks. ikke nogen tommelfingerregel om, at der skal være minimum 10 % avance. Det er rigtigt, at der generelt har været en udvikling af markedspriserne på metal. Markedspriserne steg i første halvdel af 2006/starten af 2007. Stigningerne svingede meget. I 2005 var prisen på kobber f.eks. 14 - 18 kr. pr. kg kobber. På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at set med en bankmands øj-ne gik Virksomhed 1l måske ikke fornuftigt, men set med tiltaltes øjne gik virksomheden fornuftigt. Virksomheden var i fremdrift. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at det er rigtigt, at han har købt de i sagens forhold 1 nævnte kobberplader af Vidne 1 og Vidne 2. Foreholdt billederne i sagens bilag 1-3 bekræftede tiltalte, at der var tale om disse kobberplader. Kobberpladerne var oxyderede. Tiltalte kendte godt Vidne 1, idet Vidne 1 havde været ansat i en lokal virksomhed. Tiltalte har også handlet med Vidne 1 før. Vidne 1 kom til tiltalte med sin familie, og han sagde, at han havde nogle kobberplader fra København. Det drejede sig om nogle dia- lyseovne med indbyggede kobberplader. Chefen havde sagt god for, at de ansatte kunne sælge disse kobberplader, da pengene skulle gå til de ansattes kaffekasse, men det var en betingelse, at tiltalte kunne give en fast pris for kobberpladerne. Det kan godt passe, at den første gang, Vidne 1 kom, var i mid-ten af 2005. Vidne 1 kom med et par vareprøver, og han sagde til tiltalte, at ar-bejdet med dialyseovnene ville tage ca. et år. Tiltalte har ikke noget specielt kendskab til dialyseovne, men der er tale om en form for stråleovne. Vidne 1 forklarede tiltalte, at kobberpladerne skulle klippes af indvendigt fra ovnene. / Side 4/17 Vidne 1 sagde til tiltalte, at han regnede med at sælge 60 - 80 tons kobber til til- talte. Tiltalte bød 12 kr. kiloet, men Vidne 1 sagde, at det passede bedre med 10 kr., da der var tale om en fast pris over en længere periode, og da man ikke kendte periodens prisudvikling. Det er rigtigt nok, at tiltalte derved fik en fortjeneste på 6 kr. kiloet, men fra de 6 kr. skulle fradrages lønninger, trans-port m.v. Tiltalte satte på et tidspunkt prisen op til 16 kr. kiloet. Det var, for-di priserne på kobber steg. Det var for at beholde Vidne 1 som kunde. Tiltalte fik på det tidspunkt 20-22 kr. pr. kg. kobber. På et tidspunkt fik tiltalte 32 -33 kr. pr. kg. Det foregik på den måde, at Vidne 2 kom, når pladsen åbnede om morgenen. Hun kom og leverede fra omkring 600 - 1200 kg pr. gang. Det er rigtigt nok, at traileren en gang var brudt sammen, men det var på grund af Vidne 2's køreegenskaber. Kobberet var som sagt oxyderet. Det var tæret. Der var grøn ir på, og der var uregelmæssigheder. Der var ikke to plader, der var ens. Tiltalte mener ikke, at det er ualmindeligt, at chefer i København giver kobber til de ansatte til den i sagen omhandlede værdi. Det kunne jo være, at der var tale om en stor virksomhed, som ville give de ansatte en bonus, og det var også forbundet med visse omkostninger at komme af med kobberet, da der også var affald forbundet hermed. Ingen kunne jo på det tidspunkt forudse, at kobberprisen steg. Tiltalte syntes, at Vidne 1's forklaring herom havde været plausibel. Det er rigtigt nok, at tiltalte har købt 40 tons kobber af Vidne 1 og Vidne 2, og at han har betalt 533.580 kr. herfor. Tiltalte forklarede, at RAF er en betegnelse for brugt kobber. Foreholdt sagens bilag 1-13-d forklarede tiltalte, at vægtene godt kunne svinge lidt. Derudover suger metal fugt, men prisen og mængder i bilaget passer. Det er rigtigt, at der på et tidspunkt var en kilopris på 42,05 kr., og det er også rigtigt, at tiltalte i den periode købte kobberet af Vidne 1 for 16 kr. Det er ikke rigtigt, at Vidne 2 på et tidspunkt kom med 1.837 kg på en gang. Det blev leveret over to gange. Foreholdt sagens bilag 1-5, side 3, de 2 første linier, samt side 4, de 2 første linier, forklarede tiltalte, at det ikke er rigtigt, at der var 2 tons kobber på tra- ileren. Det er rigtigt, at tiltalte havde et stort lag kobber, da politiet kom. Det var, fordi tiltalte spekulerede i at få kobberprisen op. Tiltalte kunne på det tidspunkt sælge for 30 kr. kiloet til Virksomhed 2. På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at Vidne 1 kom med den forkla- ring om, hvor kobberet kom fra, da Vidne 1 kom til tiltalte fra starten af. Tiltalte har ikke talt med Vidne 1 siden, da det som sagt var Vidne 2, der kom med kobbe-ret. Forespurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad det var for en virksomhed, kobberpladerne kom fra. Han spurgte heller ikke Vidne 1 om det, men han vidste på den anden side heller ikke, om Vidne 1 kom tilbage, og han vidste heller ikke, om Vidne 1 kunne levere det parti kobber, som Vidne 1 hav- de lovet. / Side 5/17 Vedrørende forhold 2 forklarede tiltalte, at han tidligere har handlet med Scandlines, herunder med skibsskruer. Tiltalte har en stor indsigt vedrørende skibsskruer. Der kan f.eks. være tale om legeringsstål, der skal i en dialyse, for at man skal finde ud af, hvad skibsskruen indeholder. På den baggrund bliver der fastsat en pris. Tiltalte kendte godt Person 1 og Vidne 3. De havde været inde på tiltaltes plads en til to måneder forud for den 17. januar 2007. Tiltalte har haft lidt at gøre med dem før. Der er tale om et par friske gutter, der gik til stålet. Det var drivende folk. Tiltalte kender ikke og har ikke mødt Person 2, men det kan godt passe, at tiltalte har set Person 1 og Vidne 3 et halvt til et helt år forinden den 17. januar 2007. Vidne 3 kom sammen med Person 1 den første gang på tiltaltes plads. De henvendte sig til tiltalte omkring skibsskruer. Det var i efteråret/ vinteren. De spurgte om tiltaltes viden om skibsskruemetal. Tiltalte fortalte dem, at alle skruer, som lignede guld, ikke var som guld, og at prisen kunne svinge meget. De fortalte tiltalte, at der var tale om nogle løse blade, som var 1½ x 1½ meter, og at de vejede omkring 1½ - 2 t ons stykket. Tiltalte sagde til dem, at det lød som skruer fra Scandlines, og de to, Person 1 og Vidne 3, svarede hertil ja. Så sagde tiltalte, at det måtte være de skibsskruer fra Scandlines i Gedser, og det svarede de ja til. De fortalte tiltalte, at de havde kontakt med en på Scandlines, som de kunne købe skibsskruerne af. Folk fra Scandlines er jo også bare mennesker, og Vidne 3 kom på et værtshus i By 3, og han har megen forstand på metal og har nemt til penge. Person 1 og Vidne 3 fortalte tiltalte, at de havde en aftale med en person om at købe skibs-skruerne, og tiltalte vil ikke udtale sig i retten om, hvem denne person er. De spurgte tiltalte, om han ville købe skibsskruerne. Tiltalte sagde, at han skulle have en vareprøve, altså en metalflis af skibsskruerne. Tiltalte ville ikke transportere skibsskruerne for dem, men han ville gerne købe skibsskruerne af dem og/eller finde en køber til dem. Tiltalte fik ikke nogen vareprøve. Det var den første samtale, som tiltalte havde med Vidne 3 og Person 1. Tiltalte blev foreholdt dombog af den 18. december 2007 vedrørende Vidne 3. Han forklarede hertil, at det godt kan ske, at han har forklaret, at Person 1 kom alene den første gang. Tiltalte havde herefter tre til fire samtaler med Person 1 og Vidne 3. Tiltalte sagde til dem, at de bare kunne købe en lastbil til at transportere skibsskruerne. De købte herefter en lastbil og kom til tiltal-te. Tiltalte sagde, at lastbilen ikke var noget glansbillede. Den manglede f.eks. lys, og der var ikke nogen nummerplader på. Person 1 og Vidne 3 spurgte, om tiltalte ville istandsætte lastbilen for dem, og om de kunne låne en conta-iner af ham. Det svarede tiltalte ja til, men tiltalte ville kun lige lave lastbi-len, så den kunne køre lovligt på landevejen. De spurgte også, om tiltalte kunne opbevare skibsskruerne for dem, så der kunne tages en vareprøve af dem. Det sagde tiltalte ja til. Person 1 og Vidne 3 satte skibsskruerne af ved Øster Kippinge, og tiltalte hentede skruerne om eftermiddagen og aftenen i januar 2007. Da tiltalte så skruerne, vurderede han, at skruerne ikke passede til no-gen af Scandlines nuværende skibe. Skruerne var fra de gamle færger. Det havde de ansatte fra Scandlines fortalt tiltalte i forbindelse med, at tiltalte havde købt skruer af Scandlines tidligere. Tiltalte er sikker på, at der var tale / Side 6/17 om skruer fra Dronning Ingrid og Prins Joakim. Skruerne vejede omkring 1.500 - 2.300 kg. Tiltalte hentede skruerne ad to o mgange. Der var tale om skruer, der vejede 6 - 7 tons. Tiltalte tog herefter en vareprøve og sendte va- reprøven til Virksomhed 2. På baggrund af den vareprøve kunne tiltalte konk- ludere, at der var tale om metal af dårlig kvalitet, som man kun kunne få en lav kilopris for. Tiltalte fortalte dette til Person 1 og Vidne 3. De var ikke tilfredse med den pris, som tiltalte ville give dem. De ville derfor sælge skibsskruer-ne videre selv. Efter et par dage sagde de, at de havde fundet en køber i By 2, og at tiltalte skulle køre skruerne dertil og få penge for det. Til-talte skulle køre derop ad to gange på to dage. Tiltalte tænkte, at det ville han godt gøre, for så kunne han i hvert fald få penge for kørslen. Tiltalte kørte derop ad de to gange og de to dage og fik vejet skruer m.v. Person 1 og Vidne 3 var også på stedet i By 2. Person 1 kom den næste dag og spurgte tiltalte, hvor meget tiltalte havde forestillet sig, at han skulle få for sin ulej-lighed. Tiltalte sagde, at han skulle have 30.000 kr. Person 1 spurgte, om det skulle være sort, og tiltalte sagde, at de 30.000 kr. skulle være inkl. moms. Tiltalte opgjorde de 30.000 kr. ud for den tid, som han havde brugt i forbin-delse med køb og salg af skibsskruerne. Tiltalte havde brugt tid på at køre og læsse af samt tage prøver og undersøge priser. Tiltalte fik muligvis et indtryk i forløbet om, at noget var forkert. Det kan også godt være, at Person 1 og Vidne 3 på et tidspunkt har spurgt tiltalte, om han ville lave handlen uden papirer. Tiltalte fik indtryk af, at der var noget uldent på baggrund af en mis-tro overfor Person 1 og Vidne 3 i forløbet, men senere havde Person 1 fortalt tiltalte, hvad han havde fået for skibsskruerne, og at handlen var gået over Person 1's CVR-nummer. Foreholdt retsbog, rettens SS 312/2007, side 14, næstsidste afsnit, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han har kaldt de 30.000 kr. for "byttet", men han kunne lige så godt have sagt "en del af kagen". Det er en udtalelse, som til-talte har brugt, men det er et ord, som tiltalte ikke lagde noget i. Foreholdt dombog i sagen SS 3063/2007 af 18. december 2007, side 41, før-ste afsnit, 5. - 3. linie forneden, samt andet afsnit, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan, men tiltalte vidste, at der var megen kon-trol og overvågning på Scandlines. Tiltalte havde forestillet sig, at Person 1 og Vidne 3 måske ville få penge under bordet eller lignende. Det er rigtigt, at Person 1 og Vidne 3 havde spurgt tiltalte, om købet skulle være sort, men det hav-de tiltalte afvist. Tiltalte havde ikke kendskab til skruernes værdi dengang. På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at når han har udtalt "det uld- ne", så gik det ud på måden, som skruerne var handlet på. Det er rigtigt, at der var nogle af skruerne, der var nye. Dem kunne Scandlines ikke sælge. Vedrørende forhold 3 forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at Person 1 kom til tiltaltes virksomhed, men tiltalte købte ikke de i anklageskriftet nævnte varer af Person 1. Det gjorde tiltalte ikke, fordi sådanne varer er svære at omsæt-te, men det er rigtigt, at Person 1 efterlod varerne hos tiltalte med henblik på, at / Side 7/17 tiltalte eventuelt kunne sælge varerne for Person 1. Tiltalte spurgte ikke Person 1, hvor han havde varerne fra. Der var jo tale om et lille restparti, og tiltalte regnede med, at det var et overskud fra et lager fra en stor virksomhed. Det er dyrt at have sådanne varer liggende på lager. Det er rigtigt, at stort set al affald kan gøres op i penge, men tiltalte har også selv arbejdet på en virk-somhed, hvor alt overskud fra aluminiummet gik til de ansattes kaffekasse. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 4 og 5, at han kender familien Navn. Det er en stor sigøjnerklan. De er kommet hos tiltalte tidligere. Det kan godt være, at Vidne 5 bor i By 4, men han færdes lige så meget i tiltaltes område. Familien Navn er en familie, som går på loppemarke-der, og de kommer med alt muligt til tiltalte. De bliver kaldt støvsugerne. De kommer med alt almindeligt metal og skrammel. De kommer med fyldte tra-ilere, og de ringer til tiltalte og spørger om dagsprisen. Det er rigtigt, at de var på tiltaltes plads den 4. december 2006. De kom kørende i en rød, høj transit fra 90'erne. I bilen havde de 6 - 8 ruller luftledningskobber. Rullerne vejede ikke under 100 kg pr. rulle. Der kan have været ialt omkring et ton ca. Det kan også godt være, at der har været 10 ruller, men ikke mere. Der var også kasser i bilen, så tiltalte kunne ikke se det. Tiltalte ville ikke købe rullerne af Vidne 4 og Vidne 5, fordi rullerne var maskinoprullet med speci-alknuder. Derfor kunne familien Navn ikke have været kommet ærligt til rullerne. Rullerne måtte stamme fra et el- selskab. Der var også en anden per-son i bilen foruden Vidne 4 og Vidne 5. De sagde ikke noget til tiltalte om, hvor meget der var, men måske har de sagt 1 - 1½ tons, men tiltalte bad dem om at forlade pladsen. Hver gang tiltalte har handlet med familien Navn, er der opstået problemer med regnskaberne. Det er tiltaltes virksomheds po-litik, at man ikke betaler kontant mere end 5.000 kr. Derefter er det altid pr. check. Hvis det er nogle, som tiltalte kender godt og stoler på, kan man godt ved en forhåndsaftale få udbetalt kontant mere end 5.000 kr. Tiltalte blev foreholdt sagens bilag 1-64, hvoraf fremgår, at der er udstedt en kvittering på 49.133 kr. til Vidne 5. Kvitteringen er af den 5. decem-ber 2006. Tiltalte forklarede hertil, at kvitteringen vedrører tidligere handler med familien Navn, der ligger uger tilbage. Tiltalte havde beregnet en pris på 12 kr. kiloet som en gennemsnitspris for de tidligere handler. Tiltalte har tidligere købt luftledningskobber fra virksomheder i lokalområdet. Tiltalte blev foreholdt fotos, sagens bilag 1-61. Tiltalte forklarede vedrørende fotoene, at nogle fotos vedrører kobberkabler, som er klippet i stykker, og der er også kobberkabler, som er maskinviklet, men ikke maskinbundet. Vedrørende forhold 5 havde tiltalte ikke aftale med familien Navn, at de skulle komme igen senere med flere ruller luftledningskobber. Tiltalte ville ikke kunne sælge det, når det var maskinoprullet med specialknuder. / Side 8/17 Tiltalte blev foreholdt sagens bilag 1-59, side 4, 3. afsnit, og forklarede, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet. Han ville bare gerne have Navn ud af pladsen. Tiltalte blev foreholdt sagens bilag 1-59, side 4, sidste afsnit. Tiltalte forklarede, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet, men han har nu hævet grænsen til 5.000 kr. Det er rigtigt, at han har udbetalt me-re end 1.000 kr. til Vidne 1 og Vidne 2. Foreholdt sagens bilag 1-59, side 3, næstsidste afsnit, de 5 første linier, for- klarede tiltalte, at der var 8 - 10 ruller, der har vejet 100 - 150 kg. Der var ik-ke mere end 1 ½ tons. Foreholdt sagens bilag 1-59, side 3, første afsnit, 3 - 7 linie, forklarede tiltal-te, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet. Vedrørende forhold 6 forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han har opbeva-ret 22 stk. kobberruller for Vidne 3. Tiltalte havde været åben overfor, hvis det skulle være en aftale, at opbevaring for Vidne 3 skulle være end del af et regnskab mellem parterne, men det kom ikke på tale. Det var ikke noget, som tiltalte talte med Vidne 3 om. Tiltalte troede på Vidne 3, også på grund af den tidligere handel vedrørende skibsskruerne, hvor skibsskruer-ne var blevet solgt på Person 1's momsnummer. Tiltalte var på den anden side al-ligevel også mistroisk. Han havde forbehold, fordi der var tale om nye kob-berruller. På den anden side mente tiltalte også, at der kunne være tale om overskudsmateriale fra virksomheder. Virksomhederne har omkostninger ved at skulle opbevare kobberruller. Rullerne vejede omkring 500 - 600 kg. Tiltalte ville ikke købe kobberrullerne af Vidne 3, og tiltalte bad om doku-mentation for Vidne 3's køb af kobberrullerne, fordi kobberrullerne som sagt var nye. Vidne 3 tøvede ikke. Han sagde, at det skulle han nok skaffe til tiltal-te. Tiltalte bad ikke Vidne 3 om at køre med kobberrullerne igen, men det var, fordi tiltalte fandt, at Vidne 3 havde en rigtig forklaring. Det virkede sandt, hvad Vidne 3 sagde. Der var også overlæs på Vidne 3's bil, og der kunne måske være tale om en aftale af salg af kobberruller, som det ikke var meningen, at Person 1 skulle have en andel i. Vidne 1 forklarede, at det er rigtigt, at han var ansat på Virksomhed A/S 1 i den i anklageskriftet nævnte periode, og at han tog metalplader derfra og solgte dem til tiltalte. Det kan godt passe, at der blev solgt 40 tons. Det startede i det små med en lille portion. Vidnet sagde til tiltalte, at det drejede sig om plader fra en nedrivningsovn. Vidnet kendte tiltalte, idet vidnet tidli-gere havde handlet med tiltaltes far med skrotmetal. Derfor gik vidnet til til-talte med kobberpladerne og sagde som sagt, at de stammede fra en nedriv-ningsovn fra København. Så vidt vidnet husker, sagde vidnet ikke til tiltalte, hvor meget kobber det drejede sig om, ved det første møde. De første par gange var det vidnet, der afleverede kobberet til tiltalte, men senere blev det / Side 9/17 vidnets hustru, Vidne 2, der afleverede det. Det blev større partier, da Vidne 2 af-leverede kobberet til tiltalte. I starten var kobberet i bilens bagagerum, og senere blev det kørt på en trailer. Der var tale om elektrolysplader, og de kunne godt se brugte ud. Der var bl.a. blærer oven på pladerne. Vidnet for-talte ikke tiltalte, hvordan man tog kobberpladerne ud. Vidne 2 nævnte på et tidspunkt, at tiltalte ville tale med vidnet. Det var, da der kom større partier, men vidnet talte ikke med tiltalte. Vidnet fik først 10 kr. kiloet og endte på 16 kr. kiloet. Vidnet vidste fra tidligere, at prisen på kobber har været på 8 -10 kr. Vidnet mener, at det var tiltalte, der fastsatte prisen på 10 kr. kiloet. Vidnet fik at vide af Vidne 2, at tiltalte efterfølgende har sat prisen op. De star-tede med at aflevere omkring 300 kg og endte med at aflevere lidt over et ton. Vidnet kan ikke erindre, at der er blevet afleveret mere end et ton, men det er rigtigt, at traileren på et tidspunkt punkterede under transporten. Man skulle bruge gaffeltruck til at læsse kobberet på en palle på traileren. På et tidspunkt var der 900 kg og mere på traileren. Foreholdt sagens bilag 13-b forklarede vidnet, at det godt kan passe, at tiltal-te på et tidspunkt har købt 1.445 kg kobber, og det kan også passe, at tiltalte på et tidspunkt har købt 2 tons kobber. Det kunne traileren godt bære, men der var overvægt. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at vidnet ved det første møde med tiltalte havde fortalt tiltalte, at der skulle leveres ialt 60 - 80 tons kobber, forklarede vidnet, at han ikke kan erindre, om der blev talt om, hvor meget kobber han skulle levere. Vidnet sagde, at det var skrotkobber, som han gerne måtte ta-ge. Vidnet siger, at man må tage omkring 100 kg kobber over en måneds tid som ansat. Det skal være rent affald, og det kan gå til kaffekassen. Vidnet blev foreholdt sagens bilag 1-2, underbilag A og B, fotos, og forkla- rede, at det er rigtigt, at det er de i sagen omhandlede kobberplader. På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at han mener, at han havde brugt ordet "nedrivningsovn" overfor tiltalte. Tiltalte kan godt have brugt or- den "dialyseovn". Det er det samme. Vidnet sagde nedrivningsovn til tiltalte for ikke at belaste tiltalte. Der kan også findes store mængder af kobber ved nedrivningsovne. Vidnet har erfaring med som rørsmed, at man godt fra mindre virksomheder kan tage skrot til kaffekassen. Det er ikke fra selve virksomheden, at man kan tage pladerne. Det er, når man er ude at renovere. Pladerne kunne godt variere. De var ens i længden, men kunne variere i bredden. Pladerne blev lagt på vidnets lad, og de blev læsset på tiltaltes vægt. For så vidt angår sagens bilag 13-B, bilag 255, kan vidnet ikke afvise, at leveringen skyldes flere leveringer. På anklagerens forespørgsel forklarede vidnet, at da kobberpladerne blev le- veret til tiltalte, var pladerne klippet. De var ikke skåret. Der kan godt være hakker, når man skærer i pladerne. / Side 10/17 Vidne 2 forklarede, at det er rigtigt, at hendes mand, Vidne 1, havde været ansat på Virksomhed A/S 1, hvorfra han havde taget kobberplader. Det var vidnet, der havde transporteret kobberpladerne. Hun startede med at køre kobberpladerne i bagagerummet til tiltalte, og hun endte med at trans-portere kobberpladerne på en trailer. Det er rigtigt nok, at man var oppe på et ton engang imellem. Det er også rigtigt nok, at hun en enkelt gang har transporteret 2 tons kobberplader til tiltalte. Hun fik betaling for hver enkelt gang. Det er rigtigt nok, at ved det første møde med tiltalte var både vidnet og Vidne 1 til stede. Hun var i bilen, så hun hørte ikke, hvad der blev aftalt. Se-nere var det kun vidnet, der leverede. Vidnet sagde en enkelt gang til tiltalte, at kobberet kom fra København. Tiltalte har ikke på noget tidspunkt sagt til vidnet, at tiltalte ville tale med Vidne 1. Tiltalte spurgte heller ikke, hvor kobbe-ret kom fra. Vidnet forstod det sådan, at tiltalte ikke havde noget imod at handle med dem. Vidnet blev foreholdt retsbog af 9. december 2008 SS-2190/2008 i sagen vedrørende hende, vidnets forklaring 4. - 6. linie, og forklarede, at det er rig- tigt, at hun har forklaret sådan i retten. Tiltalte havde spurgt hende en enkelt gang, hvor kobberet stammede fra, og vidnet havde sagt, at det stammede fra København. Det var det, hun havde fået at vide af sin mand. Den sidste pris på kobberet blev sat til 16 kr. kiloet. Det fik vidnet at vide af tiltalte, at det var dagsprisen. Det er rigtigt, at traileren på et tidspunkt punkterede i forbin-delse med transport af kobber til tiltalte. Der var tale om et stort læs, men vidnet kan ikke huske, om det var den 11. marts, hvor der blev transporteret 2 tons til tiltalte. Vidnet mener ikke, at tiltalte havde mistanke til, at der var tale om noget ulovligt. Det havde vidnet selv heller ikke mistanke om til at starte med. Vidnet havde fået at vide af Vidne 1, at der var tale om frynsegoder fra Vidne 1's arbejdsplads. På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at hun ikke vidste, hvad til-talte tænkte i forløbet. Vidne 5 forklarede, at det er rigtigt, at han er blevet dømt for at have stjålet luftledningskobber. Vidnet havde hørt om, at man kan sælge til Virksomhed 1. Det er, fordi vidnet har boet i Nakskov i 5 år, at han ved det. Hans familie er på 20 - 25 menn esker, og der er også mange fra vidnets familie, der har handlet med Virksomhed 1 før. Vidnet havde ellers ikke noget specielt kendskab om virksomheden. Vidnet solgte luftledningskobberet på skrotpladsen. Det kan godt passe, at der ikke har været under 18 ruller luftledningskobber. Vidnet fik 50.000 kr. på en check for det. Vidnet blev foreholdt sagens bilag 1-64, udgiftsbilag + check, og forklarede, at det er rigtigt, at det er hans underskrift på udgiftsbilaget på 49.133 kr. Det var betalingen for luftledningskobberet. Der var ikke tale om blandet metal, som der står i udgiftsbilaget. Hvis der havde været tale om blandet metal, så skulle vidnet være kommet kørende i en lastbil og ikke i en lukket varebil, / Side 11/17 som vidnet kom i. Den sank godt ned i fjedrene. Den var godt læsset. Vidnet blev foreholdt dele af tiltaltes forklaring, og vidnet forklarede, at det ikke er rigtigt, at udgiftsbilaget er betaling for varer over længere tid. Når vidnet har fået checken for rullerne, så har tiltalte også købt rullerne. Vidnet har ikke siden solgt stjålne varer til Virksomhed 1. Der blev heller ikke indgået nogen aftale om, at vidnet skulle afsætte flere stjålne va-rer til Virksomhed 1. Vidnet delte beløbet på 49.133 kr. med Vidne 4. På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at han kun har handlet med Virksomhed 1 en gang. Der var under 18 ruller stjålen luftled-ningskobber i vidnets bil. Der kunne godt have været 15 - 17 ruller. Vidnet ved ikke, hvad bilen vejede. Bilen kunne klare en vægt på 1.200 kg. Foreholdt sagens bilag 1-64 om, at metallet skulle veje 4.100 kg, forklarede vidnet, at bilen var overlæsset, men han ved ikke, hvor meget rullerne veje-de. De havde været tre inde i bilen, og de var kørt fra Bornholm til By 1 i denne varebil. Vidnet forklarede, at tiltalte ikke på noget tidspunkt havde spurgt dem om, hvor rullerne kom fra. Vidne 4 forklarede, at han kender Virksomhed 1. Vidnet har solgt kobber der en enkelt gang. Det var det kobber, som vidnet havde stjålet på Bornholm. Vidnet havde taget færgen fra Born-holm og var sejlet til Køge. Vidnet valgte at henvende sig til Virksomhed 1, fordi virksomheden lå i en mindre by, og så var der også en mindre risiko, når man skulle sælge stjålne varer. Vidnet har ikke kendt Virksomhed 1 før. Vidnet har familie i By 5. Vidnet ved ik-ke, om vidnets familie kender Virksomhed 1. Vidnet har hørt, at man sælger jern og kobber der, og det har vidnet set, når han er kørt forbi i sin bil. Foreholdt sagens bilag 1-56, side 3, sidste afsnit, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Vidnet blev endvidere foreholdt side 4, 1. og 3. afsnit. Han forklarede, at det kan være, at han har forklaret sådan til politiet. Foreholdt 4. afsnit forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret så-dan til politiet, men vidnet ved ikke, om tiltalte vidste, at rullerne var stjålne. Foreholdt 5. afsnit forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om han har sagt sådan, men hvis det står i rapporten, må det være rigtigt. Det er rigtigt, at vidnet havde hørt, at man kunne afsætte stjålne varer til Virksomhed 1. Vidnet var først sammen med Vidne 5 sejlet til Køge, og derefter var de kørt til Rødby. Så var vidnet og Vidne 5 kørt videre til By 1 med rullerne. Der var for omkring 50.000 kr. Vidnet ved ikke, om bilen sank / Side 12/17 sammen, men der kunne godt være overlæs på. De kørte i en rød Ford Tran-sit. Så kom de til pladsen ved By 1, og vidnet snakkede med ham, der arbejdede der. Vidnet kan ikke huske, om det var tiltalte. Det var ham, der arbejdede der, der fastsatte prisen på rullerne. Vidnet kan ikke huske, om han blev spurgt, hvor rullerne stammede fra. Han fik som sagt ca. 50.000 kr. for det. Vidnet blev foreholdt sagens bilag 1-64, udgiftsbilag og check. Vidnet be- kræftede, at beløbet passer. Det er også vidnet, der har skrevet under på ud- giftsbilaget. Foreholdt, at der står blandet metal på udgiftsbilaget, forklarede vidnet, at manden kunne skrive hvad som helst, bare vidnet fik sine penge. Vidnet blev foreholdt dele af tiltaltes forklaring. Foreholdt dette forklarede vidnet, at det godt kan være, at vidnet har handlet med tiltalte en til to gange før, og nogle gange fik han også betaling for va- rerne efterfølgende, når chefen ikke var på pladsen. Vidnet tror, at udgiftsbi- laget, sagens bilag 1-64, er afregningen for kobberledningerne, men vidnet ved det ikke. Det er ikke rigtigt, at tiltalte sagde til vidnet, at kobberet var stjålet, og at tiltalte ikke ville købe det. Det er rigtigt, at vidnet efterfølgende har prøvet igen at stjæle kobber, som det var meningen, at vidnet ville sælge til tiltalte eller et andet sted. Der havde jo ikke været nogen aftale med Virksomhed 1 om, at vidnet kunne sælge kobberet der. Da vidnet kom til Bornholm for på ny at stjæle, kan vidnet ikke huske, om vidnet i den forbindelse kontaktede Virksomhed 1. Foreholdt sagens bilag 1-56, side 12, 1. og 2. afsnit, forklarede vidnet, at hvis det står der, er det rigtigt. Vidnet blev foreholdt tredjesidste afsnit og forklarede, at det er rigtigt, at han tænkte sådan. Vidnet blev endvidere foreholdt næstsidste afsnit og forklarede, at det er rig- tigt, hvis det står der, men vidnet kan ikke huske, at han talte med en person fra Virksomhed 1. Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er rigtigt, at der var to personer i bilen, da de ankom til Virksomhed 1. Foreholdt Vidne 5's og tiltaltes forklaringer fastholdt vidnet, at der kun var to personer i bilen. Vidnet tror, at der var seks til otte ruller i bilen. Måske mere, men vidnet kan ikke huske det. Vidnet kan heller ikke huske, hvor meget rullerne vejede, men rullerne vejede pr. stk. mellem 100 - 200 kg. På anklagerens forespørgsel forklarede vidnet, at de havde stjålet 17 - 18 rul-ler på Bornholm, og de blev alle sammen afsat hos Virksomhed 1 / Side 13/17 Vidne 6 forklarede, at han er ansat som værkfører ved Virksomhed A/S 1. Man støber der forskellige legeringer fra ordrer udefra. Man køber kob-ber fra Kablo, man køber katodekobber, som er rent kobber, som man får i plader. Vidnet blev foreholdt sagens bilag 1-2, fotos, og forklarede, at det er rigtigt, at det er fotos af Virksomhed A/S 1's plader. Pladerne er klippet. Hvis man skal skære pladerne, skal det ske med en vinkelsliber eller en skæremaskine. Hvis man er fagmand, ved man godt, at pladerne ikke er skåret. Vidnet har hørt om steder, hvor man kan tage metalaffald til kaffekassen, men 60 - 80 tons me-tal må være til en stor kaffekasse. Det skrot, som opstår på vidnets arbejds-plads, genbruger man. På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at der ikke er noget, der hed-der dialyseovne. Vidnet har ikke kendskab til, om man i øvrigt bruger kob- berplader i ovne. Vidne 7 forklarede, at han er ansat ved Scandlines. Han er Stilling. Han tager sig af skader. Den 20. februar 2007 blev lagerforvalter Person 3 fra Scandlines kontaktet af kriminalpolitiet. De fortalte ham, at der havde været noget tyveri af noget metal. De spurgte Person 3, om han manglede nogle skibsskrueplader. Person 3 tjekkede la-geret i Gedser og fandt ud af, at man manglede skibsskrueplader. De havde ligget i en åben carport 058. Foreholdt sagens bilag 2-17, fotos, bekræftede vidnet, at det er rigtigt, at der er tale om den dobbelte carport. De lå på nogle europaller, der var 1 - 1½ meter lange. De var lavet af kobber og messing. De vejede 1000 kg og der-over. Man skulle bruge en gaffeltruck til at løfte dem. Scandlines manglede ni skrueblade. Der var stempel på dem, så man kunne identificere dem. Vidnet blev foreholdt sagens bilag 2-17, foto 1. Han bekræftede, at det er så- dan, skruepladerne var stemplet. Man manglede to skrueplader fra Ask. Der var tale om nye skrueplader, og så manglede man syv skrueplader fra Kron-prins Frederik og Prins Joakim. Der var tale om skrueplader, der ventede, til de skulle renoveres, fordi der var hakker i. Det var meningen, at de skulle isættes skriften igen. Foreholdt dele af tiltaltes forklaring forklarede vidnet, at det ikke er rigtigt, at der lå skrueblade fra Dronning Ingrid, og skruebladene fra Prins Joakim var som sagt i drift. Foreholdt sagens bilag 2-19 forklarede vidnet, at han ikke mener, at propel- lerne var mærket sådan, men der var en unik indgravering i. Det kunne godt ske, at man skulle skrotte skrueblade, men der var ikke tale om, at nogle af / Side 14/17 de i sagen omhandlede skrueblade skulle skrottes. De lå ikke på lageret, da der ikke var plads, idet man var ved at reparere lageret. Det var tanken, at skruepladerne skulle ind i lageret igen. Når der kommer skrot, sælger Scand- lines det til den lokale produkthandler. Pengene går ind i driften. Det er ikke rigtigt, at de ansatte kan sælge metal og lægge pengene for det i kaffekassen. Foreholdt sagens bilag 2-24 forklarede vidnet, at de to skrueplader fra Ask er opgjort efter indkøbsprisen fradraget 7,5 %, og de to skrueplader udgør således en værdi på ialt 520.000 kr. Vedrørende de syv andre brugte skrueb-lade, der skulle renoveres, udgør erstatningskravet indkøbsprisen fradraget 25 %, ialt 2.215.114,65 kr. Scandlines har fået erstatning fra forsikringssels-kabet. Man har fået udbetalt 2.635.345 kr. Scandlines' forsikringskrav udgør selvrisikoen. Selvrisikoen er på 100.000 kr., men på baggrund af kurserne er erstatningskravet 99.769 kr. Når man har identifikationsnummeret på en skrue, kan man finde ud af, hvilken legering der er brugt på skruen, gennem leverandøren. På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at et nyt skrueblad koster 421.926 kr. Når Scandlines sælger skrot, sælger man til de lokale produkt- handlere. Det har været de samme gennem flere år, men det kunne også væ-re produkthandlere på Sjælland. Nu bruger man en produkthandler på Sjæl-land. Vidnet tror ikke, at der er krav til certifikationer og godkendelse til dis-se produkthandlere. Vidnet ved ikke, hvad en skrotskrue er værd, hvis man skal sælge den til en af produkthandlerne, men det er en pris, der ligger væ-sentligt under nyprisen. Alle led i kæden skal jo tjene. Vidnet kan ikke afvi-se, at det er 1/10 af nyprisen. Hvis en produkthandler skal bruge skruerne til skrot, så kan han enten selv hente dem hos Scandlines, eller Scandlines kan afleverere dem til produkthandleren. Det er mest sandsynligt, at det er skrot-handleren, der henter skrottet. Skrottet vil være placeret et andet sted end ved den dobbelte carport. Vidnet tror ikke, at lagerforvalteren vil blande la-gervarer sammen med skrot. Man har hos Scandlines et sted, hvor man op-bevarer skrottet, og når denne skrotbunke så er tilstrækkelig stor, kontakter man produkthandleren. På baggrund af identifikationsnummeret på skruerne kan man som sagt ringe til leverandøren og få at vide, hvilken legering der er tale om, men leverandøren vil sige til den, der ringer op, at man skal gå gennem den, som leverandøren har leveret skruen til, for at få at vide, hvil-ken legering der er tale om. Vidne 3 forklarede, at det er rigtigt, at han har hentet skibsskruerne fra Scandlines i en lastbil. Det var en lastbil, som Person 1 havde købt i Silkeborg/Horsens. Vidnet kan ikke huske, om det var vidnets ide, eller om det var Person 1's ide, at de skulle ud og hente skibsskruerne. Tiltalte havde ikke været med nede for at hente skibsskruerne. Vidnet hente-de skruerne i en lastbil og satte dem på en gård i By 6. Bagefter kom skruerne til tiltalte. Vidnet ved ikke hvordan. Så blev skruerne herefter solgt i By 2 i Person 1's navn. Det var vidnet og Person 1, som lavede af-talen med Virksomhed A/S 2. Vidnet har ikke talt med tiltalte om, at tiltalte skulle / Side 15/17 købe skruerne. Vidnet havde forinden afhentningen af skibsskruerne kendt tiltalte i ca. et halvt år i forvejen. Det var tiltalte, som kørte skibsskruerne til By 2 efter aftale med Person 1. Foreholdt sagen SS 3063/2007, dombog, side 28, sidste linie, samt side 29, de to første linier, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret så-dan, men tiltalte havde ikke opfordret dem til at hente skruerne. Tiltalte hav-de bare fortalt, at han tidligere havde handlet med Scandlines. Foreholdt side 29, 13. linie - 17. linie, i samme dombog forklarede vidnet, at det har han aldrig sagt. Der havde ikke været nogen aftale med tiltalte om, at de skulle hente skruerne. Vidnet havde været i By 2, og tiltalte kom senere med skruerne. Vidnet kender ikke noget til, om Person 1 har aftalt betaling for dette med tiltalte. På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at han i 2006/2007 boede i By 3, hvor han havde boet i 5 år. Vidnet har handlet meget metal og skrot alle steder. Vidnet har desværre aldrig handlet med Scandlines. Vidnet kan ikke huske, om de havde lånt grej til at hente skruerne. For så vidt angår forhold 6 forklarede vidnet, at han ikke har leveret de i sa-gen omhandlede kobberruller til tiltalte. Vidnet har tidligere legalt handlet med frisk kobber. Man kan godt købe frisk kobber. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at tiltalte har opbevaret kobberet for vid-net, men at tiltalte ville have dokumentation for, at der var tale om lovligt kobber, forklarede vidnet, at det kender han overhovedet ikke noget til. Han har aldrig handlet med tiltalte. Tiltalte forklarede om sine personlige forhold, at han er uddannet klejnsmed. Han bor stadigvæk på sin mors virksomhed, Virksomhed 1. Tiltalte er ikke på lønningslisten hos Virksomhed 1. Han er tidligere blevet aflønnet ved, at han f.eks. har spist hjemme hos sin mor m.v. Han fik ikke provision af det, han solgte. Han har i perioder ar-bejdet i nedrivningsbranchen, men han har ikke nogen indtægt nu. Han bor på Virksomhed 1 alene. Der har været fremlagt bl.a. udgiftsbilag af 5. december 2006 på 49.133 kr. underskrevet af Vidne 4 og Vidne 5 og check af samme dato ud-stedt af Virksomhed 1 på 49.133 kr. til Vidne 5 (sagens bilag 1-64). Tiltalte er ikke tidligere straffet Rettens bemærkninger: / Side 16/17 Forhold 1 Det lægges til grund, at kobberpladerne stammede fra tyveri fra Virksomhed A/S 1. På baggrund af bevisførelsen herunder tiltaltes, Vidne 1's og Vidne 2's forklaringer, er det bevist, at tiltalte havde købt og besiddet ca. 40 tons kobberplader til en værdi af ca. 1.200.000 kr., som det er beskrevet i anklageskriftet. Tiltalte har forklaret, at Vidne 1 fra starten kom til til-talte og tilbød, at han kunne sælge 60-80 tons kobber til tiltalte. Det er heref-ter bevist, at tiltalte fra starten vidste, at her var tale om kobberplader som stammede fra tyveri. Tiltaltes forklaring om, at han troede, at ansatte på en virksomhed havde fået lov til at sælge så store mængder kobberplader til brug for deres kaffekasse, finder retten ikke er troværdig. Forhold 2 Det lægges til grund, at skruebladene blev stjålet fra Scanlines. Tiltalte har forklaret, at Person 1 og Vidne 3 allerede inden afhentningen af skruebladene havde henvendt sig til ham om skruebladene, at han rådgav dem til at købe en lastbil til transporten af skruebladene, at han herefter lave-de lastbilen for dem, så den kunne køre lovligt og at han sagde ja til at opbe-vare skibsskruerne for dem og hjælpe med det videre salg. Retten finder, at det er bevist, at tiltalte vidste, at skruebladene skulle stjæles fra Scanlines. Retten har lagt vægt på tiltaltes forklaring om hans egne erfaringer med køb af skrueblade fra Scanlines samt Vidne 7's forklaring om skrue-bladenes stand og placering hos Scanlines. Retten finder herefter, at det er bevist, at tiltalte har medvirket til at stjæle skruebladene, som det er beskre-vet i anklageskriftet. Forhold 3 Det lægges til grund, at messingstængerne stammede fra tyveri fra Corning Cabelcon. Tiltalte har erkendt, at han havde modtaget messingstængerne fra Person 1. På baggrund af tiltaltes kendskab til Person 1 finder retten det bevist, at tiltalte vidste, at her var tale om stjålne messingstænger. Forhold 4 Det lægges til grund, at luftledningskobberet var stjålet. På baggrund af til- taltes, Vidne 4's og Vidne 5's forklaringer er det endvidere bevist, at Vidne 4 og Vidne 5 tilbød tiltalte at købe luft-ledningskobberet. På baggrund af tiltaltes egen forklaring om, at luftled-ningskobberet var maskinoprullet med specialknuder, er det bevist, at tiltalte vidste, at luftledningskobberet var stjålet. På baggrund af Vidne 4's og Vidne 5's forklaringer sammenholdt med udgiftsbilag af 5. december 2006 på 49.133 kr. underskrevet af Vidne 4 og Vidne 5 og check af samme dato udstedt af Virksomhed 1 på 49.133 kr. til Vidne 5 er det bevist, at tiltalte herefter købte de 18 ruller luft-ledningskobber af Vidne 4 og Vidne 5. Forhold 5 / Side 17/17 Retten finder ikke, at der mod tiltaltes benægtelse ved forklaringerne afgivet af Vidne 4 og Vidne 5 er ført det til domfældelse fornød-ne bevis for, at tiltalte har overtrådt straffelovens § 290, stk. 2, jf. § 21, som det er anført i anklageskriftet. Herefter frifindes tiltalte i dette forhold. Forhold 6 Tiltalte har forklaret, at det er rigtigt, at han har opbevaret 22 stk. kobberrul-ler for Vidne 3. Det er oplyst, at Vidne 3 er frifun-det i dette forhold. Retten finder ikke, at det er bevist, at disse kobberruller var stjålne, hvorfor tiltalte frifindes i dette forhold. Straffen Straffen fastsættes til fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, og § 276, jf. § 286, stk. 1, jf. § 23. Retten finder, at forholdene på grund af deres antal og karakter samt de implicerede værdier må henføres under straf-felovens § 286, stk. 1 samt § 290, stk. 2. Retten har ved udmålingen af straf-fen i skærpende retning lagt vægt på antallet af forhold og den systematiske og organiserede fremgangsmåde. Retten har endvidere lagt vægt på, at her er tale om formueforbrydelser med betydelige implicerede værdier begået af tiltalte som daglig leder af Virksomhed 1. Den nedlagte påstand om erstatning tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 2 år. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Inden 14 dage skal tiltalte betale 99.769 kr. til Scandlines, Jernbanevejen 15, 4874 Gedser. Beløbet forrentes fra den 2. april 2009 med referencesatsen + 7%. Dommer

RETTEN NYKØBING F. DO M afsagt den 2. april 2009. SS 2591/2008 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1975)</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 17.juni 2008. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for 1 hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 1.juni 2005 til den 24. februar 2007 på <anonym>Virksomhed 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> af <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> som daglig leder af virksomheden; at have købt og be-siddet ca. 40 tons kobberplader til en værdi af ca. 1.200.000, som stammede fra tyveri fra <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Nykøbing F. 2 medvirken til tyveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 276, jf. 8 286, stk. 1, jf. 8 23, ved i perioden forud for den 17.januar 2007 i forening med <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> hvis sager er afgjort, at have medvirket til at stjæle 7 brugte skrueblade á 1766 kg, samt 2 nye skrueblade á ca. 800 kg til en samlet værdi af kr 2.735.114,65,-fra Scandlines oplagringsplads, Jemnbanevejen 15 i Gedser, hvilket metal efterfølgende blev afsat til <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> for kr. 233.625. 3 hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, ved den 1. december 2006 på <anonym>Virksomhed 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> som daglig leder af virksomheden fra <anonym>Person 1</anonym> hvis sag er afgjort; at have modtaget 9 massive, sekskantede og 3 m lange messingstæn-ger med en diameter på 50 mm til en samlet værdi afkr: 18.000,00 som stammede fra tyveri fra Corning Cabelcon; Industriparken 10 i Vordingborg. hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, ved den 4. december 2006 på <anonym>Virksomhed 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> som daglig leder af virksomheden af <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> at have købt ikke under 18 ruller stjålen luftledningskobber til en værdi af ikke under 63.000 kr., som han herefter videresolgte til en række uidentificerede købere. 5 forsøg på hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, jf. 8 21, ved den Il. december 2006 at have planlagt at skulle købe 20-36 stjålne ruller luftledningskobber til samlet værdi af ikke under 70.000 kr., hvilket mislykkedes; da politiet foretog anholdelse af gerningsmændene, der var i færd med transport af kobberet til sigtedes virksomhed i <anonym>By 1</anonym> 6 hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, ved den 7 .februar 2007 på <anonym>Virksomhed 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> som daglig leder af virksomheden på vegne af <anonym>Vidne 3</anonym> hvis sag behandles særskilt, at have besiddet 22 stk. stjålne kobber-ruller til en samlet værdi af 18.071,00,- kr., med henblik på videresalg. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf: Tiltalte har nægtet sig skyldig. Scanlines har nedlagt påstand om erstatning på 99.769 kr. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> Tiltalte forklarede; at <anonym>Virksomhed 1</anonym> er en familiedrevet virk-somhed, der har været drevet på stedet siden 1989. Tiltalte er daglig leder. Det er hans mor, der er ejer af virksomheden; og hun udfærdiger regnskab, tager telefoner; betaler regninger 0g udbetalinger af diverse penge. Det er til-talte; der bestemmer ude på pladsen. Der kommer kunder ind med varer; el-ler der kommer kunder; der skal købe brugte dele; hos tiltalte. Der er tale om køb og salg af jern og metal, gamle biler og skrot. Der kommer også kunder med meget store værdier; men tiltalte afviser også folk; når han kan lugte; at der er noget uldent ved det. Han afviser folk omkring to til ti gange om året, når de kommer ind med diverse varer. Det kan være, hvis der er tale om fle - re personer; eller hvis tiltalte kender personerne fra, at de har begået noget kriminelt; eller hvis der er tale om så store mængder; som normalpersoner ikke kan komme i nærheden af:. Hvis der ikke er noget uldent ved, når kun-derne kommer ind med varer; så kontakter tiltalte <anonym>Virksomhed 2</anonym> eller <anonym>Virksomhed 3</anonym> Tiltalte har været ude for, at der er kommet folk, som ikke var tro-værdige; ind med varer. Det har feks. drejet sig om en entreprenør i loka-lområdet. Tiltalte har særlig godkendelse til at modtage skrot; metal, jern 0g biler <anonym>Virksomhed 1</anonym> har en omsætning på 2 4 mio. kr. om året. Tiltalte ved ikke, hvor stort udbyttet er, men det løber rundt. Det er en familievirksomhed, og det er lige så meget en livsstil. Det er alle mulige; der kommer på pladsen; både andengenerationsindvandrere, lønmodtagere samt store og mindre virksomheder. De kommer og køber og sælger biler; skrot, jern og metal til tiltalte. Der er både tale om nyt og brugt metal. Tiltalte har feks. også købt nyt zink fra et alderdomshjem i Band-holm. Tiltalte modtager alle slags metaller; og han sælger som sagt varer vi-dere, bl.a. til <anonym>Virksomhed 3</anonym> 0g <anonym>Virksomhed 2</anonym> Tiltalte sælger ikke til de store oparbejdningsvirksomheder; Det er fordi, at hvis man skal sælge til sådanne store virksomheder; skal man indgå en kontrakt om, at man så skal levere en bestemt mængde, og det kan tiltalte ikke. Tiltalte kan ikke sige, hvad virk-somhedens gennemsnitlige avance er. Han afgør på pladsen; hvad den faste markedspris skal være. Der er tale om et konkret skøn. Han har feks. ikke nogen tommelfingerregel om, at der skal være minimum 10 % avance. Det er rigtigt; at der generelt har været en udvikling af markedspriserne på metal . Markedspriserne steg i første halvdel af 2OO6/starten af 2007. Stigningerne svingede meget. I 2005 var prisen på kobber feks. 14 18 kr. pr. kg kobber På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte; at set med en bankmands øj-ne gik <anonym>Virksomhed 1</anonym> [måske ikke fornuftigt, men set med tiltaltes øjne gik virksomheden fornuftigt. Virksomheden var i fremdrift. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at det er rigtigt, at han har købt de i sagens forhold 1 nævnte kobberplader af <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Foreholdt billederne i sagens bilag 1-3 bekræftede tiltalte; at der var tale om disse kobberplader. Kobberpladerne var oxyderede. Tiltalte kendte godt <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1</anonym> idet <anonym>Vidne 1</anonym> havde været ansat i en lokal virksomhed. Tiltalte har også handlet med <anonym>Vidne 1</anonym> før. <anonym>Vidne 1</anonym> kom til tiltalte med sin familie, 0g han sagde, at han havde nogle kobberplader fra København. Det drejede sig om nogle dia- lyseovne med indbyggede kobberplader. Chefen havde sagt god for, at de ansatte kunne sælge disse kobberplader; da pengene skulle gå til de ansattes kaffekasse; men det var en betingelse, at tiltalte kunne give en fast pris for kobberpladerne. Det kan godt passe at den første gang, <anonym>Vidne 1</anonym> kom; var i mid-ten af 2005 . <anonym>Vidne 1</anonym> kom med et par vareprøver; og han sagde til tiltalte, at ar-bejdet med dialyseovnene ville tage ca. et år: Tiltalte har ikke noget specielt kendskab til dialyseovne; men der er tale om en form for stråleovne. <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede tiltalte, at kobberpladerne skulle klippes af indvendigt fra ovnene. <anonym>Vidne 1</anonym> sagde til tiltalte; at han regnede med at sælge 60 80 tons kobber til til- talte. Tiltalte bød 12 kr. kiloet; men <anonym>Vidne 1</anonym> sagde, at det passede bedre med 10 kr. da der var tale om en fast pris over en længere periode; og da man ikke kendte periodens prisudvikling. Det er rigtigt nok; at tiltalte derved fik en fortjeneste på 6 kr. kiloet; men fra de 6 kr:. skulle fradrages lønninger, trans-port m.v. Tiltalte satte på et tidspunkt prisen op til 16 kr. kiloet. Det var, for-di priserne på kobber steg. Det var for at beholde <anonym>Vidne 1</anonym> som kunde. Tiltalte fik på det tidspunkt 20-22 kr. pr. kg. kobber. På et tidspunkt fik tiltalte 32 -33 kr. pr. kg. Det foregik på den måde, at <anonym>Vidne 2</anonym> kom; når pladsen åbnede om morgenen . Hun kom og leverede fra omkring 600 1200 kg pr. gang. Det er rigtigt nok, at traileren en gang var brudt sammen; men det var på grund af <anonym>Vidne 2's</anonym> køreegenskaber. Kobberet var som sagt oxyderet. Det var tæret. Der var grøn ir på, og der var uregelmæssigheder. Der var ikke to plader; der var ens. Tiltalte mener ikke; at det er ualmindeligt; at chefer i København giver kobber til de ansatte til den i sagen omhandlede værdi. Det kunne jo være, at der var tale om en stor virksomhed, som ville give de ansatte en bonus; og det var også forbundet med visse omkostninger at komme af med kobberet, da der også var affald forbundet hermed. Ingen kunne jo på det tidspunkt forudse; at kobberprisen steg. Tiltalte syntes; at <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring herom havde været plausibel. Det er rigtigt nok, at tiltalte har købt 40 tons kobber af <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> og at han har betalt 533.580 kr. herfor; Tiltalte forklarede, at RAF er en betegnelse for brugt kobber Foreholdt sagens bilag 1-13-d forklarede tiltalte; at vægtene godt kunne svinge lidt. Derudover suger metal fugt, men prisen 0g mængder i bilaget passer; Det er rigtigt, at der på et tidspunkt var en kilopris på 42,05 kr., 0g det er også rigtigt; at tiltalte i den periode købte kobberet af <anonym>Vidne 1</anonym> for 16 kr. Det er ikke rigtigt; at <anonym>Vidne 2</anonym> på et tidspunkt kom med 1.837 kg på en gang. Det blev leveret over to gange. Foreholdt sagens bilag 1-5, side 3, de 2 første linier; samt side 4, de 2 første linier; forklarede tiltalte, at det ikke er rigtigt, at der var 2 tons kobber på tra- ileren. Det er rigtigt, at tiltalte havde et stort lag kobber; da politiet kom. Det var, fordi tiltalte spekulerede i at få kobberprisen op. Tiltalte kunne på det tidspunkt sælge for 30 kr. kiloet til <anonym>Virksomhed 2</anonym> På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte; at <anonym>Vidne 1</anonym> kom med den forkla- ring om, hvor kobberet kom fra, da <anonym>Vidne 1</anonym> kom til tiltalte fra starten af. Tiltalte har ikke talt med <anonym>Vidne 1</anonym> siden; da det som sagt var <anonym>Vidne 2</anonym> der kom med kobbe-ret. Forespurgt af anklageren forklarede tiltalte; at han ikke ved, hvad det var for en virksomhed, kobberpladerne kom fra. Han spurgte heller ikke <anonym>Vidne 1</anonym> om det;, men han vidste på den anden side heller ikke; om <anonym>Vidne 1</anonym> kom tilbage, og han vidste heller ikke; om <anonym>Vidne 1</anonym> kunne levere det parti kobber; som <anonym>Vidne 1</anonym> hav - de lovet. Vedrørende forhold 2 forklarede tiltalte, at han tidligere har handlet med Scandlines; herunder med skibsskruer. Tiltalte har en stor indsigt vedrørende skibsskruer. Der kan feks. være tale om legeringsstål, der skal i en dialyse; for at man skal finde ud af, hvad skibsskruen indeholder. På den baggrund bliver der fastsat en pris. Tiltalte kendte godt <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> De havde været inde på tiltaltes plads en til to måneder forud for den 17.januar 2007. Tiltalte har haft lidt at gøre med dem før. Der er tale om et par friske gutter; der gik til stålet. Det var drivende folk. Tiltalte kender ikke og har ikke mødt <anonym>Person 2</anonym> men det kan godt passe, at tiltalte har set <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> et halvt til et helt år forinden den 17. januar 2007. <anonym>Vidne 3</anonym> kom sammen med <anonym>Person 1</anonym> den første gang på tiltaltes plads. De henvendte sig til tiltalte omkring skibsskruer: Det var i efteråret/ vinteren. De spurgte om tiltaltes viden om skibsskruemetal. Tiltalte fortalte dem, at alle skruer; som lignede guld, ikke var som guld, 0g at prisen kunne svinge meget. De fortalte tiltalte; at der var tale om nogle løse blade som var 1' x 1' meter; 0g at de vejede omkring 1' 2 t ons stykket. Tiltalte sagde til dem; at det lød som skruer fra Scandlines; 0g de to, <anonym>Person 1</anonym> og <anonym>Vidne</anonym> <anonym>3</anonym> svarede hertil ja. Så sagde tiltalte, at det måtte være de skibsskruer fra Scandlines i Gedser, og det svarede de ja til. De fortalte tiltalte; at de havde kontakt med en på Scandlines; som de kunne købe skibsskruerne af. Folk fra Scandlines er jo også bare mennesker; 0g <anonym>Vidne 3</anonym> kom på et værtshus i <anonym>By 3</anonym> og han har megen forstand på metal og har nemt til penge. <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> fortalte tiltalte, at de havde en aftale med en person om at købe skibs-skruerne, og tiltalte vil ikke udtale sig i retten om, hvem denne person er De spurgte tiltalte, om han ville købe skibsskruerne. Tiltalte sagde; at han skulle have en vareprøve, altså en metalflis af skibsskruerne. Tiltalte ville ikke transportere skibsskruerne for dem; men han ville gerne købe skibsskruerne af dem ogleller finde en køber til dem. Tiltalte fik ikke nogen vareprøve. Det var den første samtale, som tiltalte havde med <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> Tiltalte blev foreholdt dombog af den 18.december 2007 vedrørende <anonym>Vidne 3</anonym> Han forklarede hertil, at det godt kan ske, at han har forklaret, at <anonym>Person 1</anonym> kom alene den første gang. Tiltalte havde herefter tre til fire samtaler med <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> Tiltalte sagde til dem; at de bare kunne købe en lastbil til at transportere skibsskruerne. De købte herefter en lastbil og kom til tiltal-te. Tiltalte sagde; at lastbilen ikke var noget glansbillede. Den manglede feks. lys, og der var ikke nogen nummerplader på. <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> spurgte, om tiltalte ville istandsætte lastbilen for dem; og om de kunne låne en conta-iner af ham: Det svarede tiltalte ja til, men tiltalte ville kun lige lave lastbi-len, så den kunne køre lovligt på landevejen:. De spurgte også, om tiltalte kunne opbevare skibsskruerne for dem, så der kunne tages en vareprøve af dem. Det sagde tiltalte ja til. <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> satte skibsskruerne af ved Øster Kippinge; 0g tiltalte hentede skruerne om eftermiddagen 0g aftenen i januar 2007. Da tiltalte så skruerne, vurderede han, at skruerne ikke passede til no-gen af Scandlines nuværende skibe. Skruerne var fra de gamle færger. Det havde de ansatte fra Scandlines fortalt tiltalte i forbindelse med, at tiltalte havde købt skruer af Scandlines tidligere. Tiltalte er sikker på, at der var tale om skruer fra Dronning Ingrid og Prins Joakim. Skruerne vejede omkring 1.500 2.300 kg; Tiltalte hentede skruerne ad to 0 mgange . Der var tale om skruer; der vejede 6 - 7 tons. Tiltalte tog herefter en vareprøve og sendte va- reprøven til <anonym>Virksomhed 2</anonym> På baggrund af den vareprøve kunne tiltalte konk- ludere, at der var tale om metal af dårlig kvalitet; som man kun kunne få en lav kilopris for. Tiltalte fortalte dette til <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> De var ikke tilfredse med den pris, som tiltalte ville give dem. De ville derfor sælge skibsskruer-ne videre selv. Efter et par dage sagde de, at de havde fundet en køber i <anonym>By 2</anonym> 0g at tiltalte skulle køre skruerne dertil og få penge for det. Til-talte skulle køre derop ad to gange på to dage. Tiltalte tænkte; at det ville han godt gøre, for så kunne han i hvert fald få penge for kørslen. Tiltalte kørte derop ad de to gange og de to dage og fik vejet skruer m.v. <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> var også på stedet i <anonym>By 2</anonym> <anonym>Person 1</anonym> kom den næste dag 0g spurgte tiltalte, hvor meget tiltalte havde forestillet sig, at han skulle få for sin ulej-lighed. Tiltalte sagde; at han skulle have 30.000 kr: <anonym>Person 1</anonym> spurgte; om det skulle være sort; og tiltalte sagde; at de 30.000 kr. skulle være inkl. moms. Tiltalte opgjorde de 30.000 kr. ud for den tid, som han havde brugt i forbin-delse med køb 0g salg af skibsskruerne Tiltalte havde brugt tid på at køre og læsse af samt tage prøver og undersøge priser: Tiltalte fik muligvis et indtryk i forløbet om, at noget var forkert. Det kan også godt være, at <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> på et tidspunkt har spurgt tiltalte; om han ville lave handlen uden papirer. Tiltalte fik indtryk af, at der var noget uldent på baggrund af en mis-tro overfor <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> 1 forløbet, men senere havde <anonym>Person 1</anonym> fortalt tiltalte, hvad han havde fået for skibsskruerne, 0g at handlen var gået over <anonym>Person 1's</anonym> CVR-nummer. Foreholdt retsbog rettens SS 312/2007, side 14, næstsidste afsnit, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han har kaldt de 30.000 kr. for "byttet"_ men han kunne lige så godt have sagt "en del afkagen' 11 Det er en udtalelse, som til-talte har brugt; men det er et ord, som tiltalte ikke lagde noget i_ Foreholdt dombog i sagen SS 3063/2007 af 18. december 2007, side 41, før-ste afsnit, 5. 3. linie forneden, samt andet afsnit, forklarede tiltalte; at det er rigtigt; at han har forklaret sådan; men tiltalte vidste, at der var megen kon-trol og overvågning på Scandlines. Tiltalte havde forestillet sig, at <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> måske ville få penge under bordet eller lignende. Det er rigtigt, at <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> havde spurgt tiltalte, om købet skulle være sort; men det hav-de tiltalte afvist. Tiltalte havde ikke kendskab til skruernes værdi dengang: På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte; at når han har udtalt "det uld- ne så gik det ud på måden; som skruerne var handlet på. Det er rigtigt, at der var nogle af skruerne, der var nye. Dem kunne Scandlines ikke sælge. Vedrørende forhold 3 forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at <anonym>Person 1</anonym> kom til tiltaltes virksomhed, men tiltalte købte ikke de i anklageskriftet nævnte varer af <anonym>Person 1</anonym> Det gjorde tiltalte ikke; fordi sådanne varer er svære at omsæt-te, men det er rigtigt; at <anonym>Person 1</anonym> efterlod varerne hos tiltalte med henblik på, at tiltalte eventuelt kunne sælge varerne for <anonym>Person 1</anonym> Tiltalte spurgte ikke <anonym>Person</anonym> <anonym>1</anonym> hvor han havde varerne fra. Der var jo tale om et lille restparti, 0g tiltalte regnede med, at det var et overskud fra et lager fra en stor virksomhed. Det er dyrt at have sådanne varer liggende på lager. Det er rigtigt; at stort set al affald kan gøres op i penge, men tiltalte har også selv arbejdet på en virk-somhed, hvor alt overskud fra aluminiummet gik til de ansattes kaffekasse. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 4 og 5, at han kender familien <anonym>Navn</anonym> Det er en stor sigøjnerklan. De er kommet hos tiltalte tidligere. Det kan godt være, at <anonym>Vidne 5</anonym> bor i <anonym>By 4</anonym> men han færdes lige så meget i tiltaltes område. Familien <anonym>Navn</anonym> er en familie, som går på loppemarke-der; og de kommer med alt muligt til tiltalte. De bliver kaldt støvsugerne. De kommer med alt almindeligt metal og skrammel:. De kommer med fyldte tra-ilere; og de ringer til tiltalte og spørger om dagsprisen. Det er rigtigt, at de var på tiltaltes plads den 4. december 2006. De kom kørende i en rød, høj transit fra 90erne. I bilen havde de 6 - 8 ruller luftledningskobber; Rullerne vejede ikke under 100 kg pr. rulle. Der kan have været ialt omkring et ton ca. Det kan også godt være, at der har været 10 ruller; men ikke mere. Der var også kasser i bilen, så tiltalte kunne ikke se det. Tiltalte ville ikke købe rullerne af <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> fordi rullerne var maskinoprullet med speci-alknuder. Derfor kunne familien <anonym>Navn</anonym> ikke have været kommet ærligt til rullerne. Rullerne måtte stamme fra et el- selskab. Der var også en anden per-son i bilen foruden <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> De sagde ikke noget til tiltalte om, hvor meget der var; men måske har de sagt 1 1'/ tons; men tiltalte bad dem om at forlade pladsen. Hver gang tiltalte har handlet med familien <anonym>Navn</anonym> er der opstået problemer med regnskaberne. Det er tiltaltes virksomheds po-litik, at man ikke betaler kontant mere end 5.000 kr. Derefter er det altid pr. check. Hvis det er nogle; som tiltalte kender godt 0g stoler på, kan man godt ved en forhåndsaftale få udbetalt kontant mere end 5.000 kr: Tiltalte blev foreholdt sagens bilag 1-64, hvoraf fremgår, at der er udstedt en kvittering på 49.133 kr; til <anonym>Vidne 5</anonym> Kvitteringen er af den 5.decem-ber 2006. Tiltalte forklarede hertil, at kvitteringen vedrører tidligere handler med familien <anonym>Navn</anonym> der ligger uger tilbage. Tiltalte havde beregnet en pris på 12 kr. kiloet som en gennemsnitspris for de tidligere handler. Tiltalte har tidligere købt luftledningskobber fra virksomheder i lokalområdet. Tiltalte blev foreholdt fotos, sagens bilag 1-61- Tiltalte forklarede vedrørende fotoene; at nogle fotos vedrører kobberkabler; som er klippet i stykker; og der er også kobberkabler, som er maskinviklet; men ikke maskinbundet. Vedrørende forhold 5 havde tiltalte ikke aftale med familien <anonym>Navn</anonym> at de skulle komme igen senere med flere ruller luftledningskobber. Tiltalte ville ikke kunne sælge det;, når det var maskinoprullet med specialknuder; Tiltalte blev foreholdt sagens bilag 1-59, side 4, 3. afsnit, 0g forklarede; at det er rigtigt; at han har forklaret sådan til politiet. Han ville bare gerne have <anonym>Navn</anonym> ud af pladsen. Tiltalte blev foreholdt sagens bilag 1-59, side 4, sidste afsnit. Tiltalte forklarede, at det er rigtigt; at han har forklaret sådan til politiet, men han har nu hævet grænsen til 5.000 kr. Det er rigtigt; at han har udbetalt me-re end 1.000 kr. til <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Foreholdt sagens bilag 1-59, side 3, næstsidste afsnit, de 5 første linier; for- klarede tiltalte, at der var 8 10 ruller; der har vejet 100 150 kg. Der var ik-ke mere end 1 ' tons. Foreholdt sagens bilag 1-59, side 3, første afsnit, 3 7 linie, forklarede tiltal-te, at det er rigtigt; at han har forklaret sådan til politiet. Vedrørende forhold 6 forklarede tiltalte; at det er rigtigt; at han har opbeva-ret 22 stk. kobberruller for <anonym>Vidne 3</anonym> Tiltalte havde været åben overfor; hvis det skulle være en aftale, at opbevaring for <anonym>Vidne 3</anonym> skulle være end del af et regnskab mellem parterne; men det kom ikke på tale. Det var ikke noget; som tiltalte talte med <anonym>Vidne 3</anonym> om. Tiltalte troede på <anonym>Vidne 3</anonym> også på grund af den tidligere handel vedrørende skibsskruerne, hvor skibsskruer-ne var blevet solgt på <anonym>Person 1's</anonym> momsnummer. Tiltalte var på den anden side al-ligevel også mistroisk. Han havde forbehold, fordi der var tale om nye kob-berruller På den anden side mente tiltalte også, at der kunne være tale om overskudsmateriale fra virksomheder: Virksomhederne har omkostninger ved at skulle opbevare kobberruller; Rullerne vejede omkring 500 600 kg: Tiltalte ville ikke købe kobberrullerne af <anonym>Vidne 3</anonym> og tiltalte bad om doku-mentation for <anonym>Vidne 3 's</anonym> køb af kobberrullerne, fordi kobberrullerne som sagt var nye. <anonym>Vidne 3</anonym> tøvede ikke Han sagde, at det skulle han nok skaffe til tiltal-te . Tiltalte bad ikke <anonym>Vidne 3</anonym> om at køre med kobberrullerne igen; men det var; fordi tiltalte fandt; at <anonym>Vidne 3</anonym> havde en rigtig forklaring. Det virkede sandt, hvad <anonym>Vidne 3</anonym> sagde. Der var også overlæs på <anonym>Vidne 3 's</anonym> bil, 0g der kunne måske være tale om en aftale af salg af kobberruller; som det ikke var meningen; at <anonym>Person 1</anonym> skulle have en andel i- <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede, at det er rigtigt, at han var ansat på <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> iden 1 anklageskriftet nævnte periode; 0g at han tog metalplader derfra og solgte dem til tiltalte. Det kan godt passe, at der blev solgt 40 tons. Det startede i det små med en lille portion. Vidnet sagde til tiltalte; at det drejede sig om plader fra en nedrivningsovn: Vidnet kendte tiltalte; idet vidnet tidli-gere havde handlet med tiltaltes far med skrotmetal. Derfor gik vidnet til til-talte med kobberpladerne og sagde som sagt; at de stammede fra en nedriv-ningsovn fra København. Så vidt vidnet husker; sagde vidnet ikke til tiltalte; hvor meget kobber det drejede sig om, ved det første møde. De første par gange var det vidnet, der afleverede kobberet til tiltalte; men senere blev det vidnets hustru; <anonym>Vidne 2</anonym> der afleverede det. Det blev større partier; da <anonym>Vidne 2</anonym> af-leverede kobberet til tiltalte. I starten var kobberet i bilens bagagerum; og senere blev det kørt på en trailer. Der var tale om elektrolysplader; og de kunne godt se brugte ud. Der var bl.a. blærer oven på 'pladerne. Vidnet for-talte ikke tiltalte, hvordan man tog kobberpladerne ud. <anonym>Vidne 2</anonym> nævnte på et tidspunkt; at tiltalte ville tale med vidnet. Det var; da der kom større partier; men vidnet talte ikke med tiltalte. Vidnet fik først 10 kr. kiloet og endte på 16 kr. kiloet. Vidnet vidste fra tidligere; at prisen på kobber har været på 8 -10 kr: Vidnet mener; at det var tiltalte; der fastsatte prisen på 10 kr. kiloet. Vidnet fik at vide af <anonym>Vidne 2</anonym> at tiltalte efterfølgende har sat prisen op. De star-tede med at aflevere omkring 300 kg 0g endte med at aflevere lidt over et ton. Vidnet kan ikke erindre, at der er blevet afleveret mere end et ton, men det er rigtigt, at traileren på et tidspunkt punkterede under transporten:. Man skulle bruge gaffeltruck til at læsse kobberet på en palle på traileren. På et tidspunkt var der 900 kg og mere på traileren. Foreholdt sagens bilag 13-b forklarede vidnet; at det godt kan passe, at tiltal-te på et tidspunkt har købt 1.445 kg kobber; og det kan også passe, at tiltalte på et tidspunkt har købt 2 tons kobber; Det kunne traileren godt bære, men der var overvægt. Foreholdt tiltaltes forklaring om; at vidnet ved det første møde med tiltalte havde fortalt tiltalte, at der skulle leveres ialt 60 80 tons kobber; forklarede vidnet; at han ikke kan erindre, om der blev talt om, hvor meget kobber han skulle levere. Vidnet sagde, at det var skrotkobber, som han gerne måtte ta-ge. Vidnet siger; at man må tage omkring 100 kg kobber over en måneds tid som ansat. Det skal være rent affald, og det kan gå til kaffekassen. Vidnet blev foreholdt sagens bilag 1-2,underbilag A og B, fotos; 0g forkla - rede, at det er rigtigt, at det er de i sagen omhandlede kobberplader: På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at han mener; at han havde brugt ordet "nedrivningsovn' " overfor tiltalte. Tiltalte kan godt have brugt or- den "dialyseovn' Det er det samme. Vidnet sagde nedrivningsovn til tiltalte for ikke at belaste tiltalte. Der kan også findes store mængder af kobber ved nedrivningsovne. Vidnet har erfaring med som rørsmed, at man godt fra mindre virksomheder kan tage skrot til kaffekassen. Det er ikke fra selve virksomheden; at man kan tage pladerne. Det ex, når man er ude at renovere. Pladerne kunne godt variere. De var ens i længden men kunne variere i bredden. Pladerne blev lagt på vidnets lad, og de blev læsset på tiltaltes vægt. For så vidt angår sagens bilag 13-B, bilag 255, kan vidnet ikke afvise; at leveringen skyldes flere leveringer. På anklagerens forespørgsel forklarede vidnet, at da kobberpladerne blev le- veret til tiltalte; var pladerne klippet. De var ikke skåret. Der kan godt være hakker; når man skærer i pladerne. <anonym>Vidne 2</anonym> forklarede; at det er rigtigt, at hendes mand, <anonym>Vidne 1</anonym> havde været ansat på <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> hvorfra han havde taget kobberplader. Det var vidnet; der havde transporteret kobberpladerne. Hun startede med at køre kobberpladerne i bagagerummet til tiltalte, 0g hun endte med at trans-portere kobberpladerne på en trailer. Det er rigtigt nok; at man var oppe på et ton engang imellem Det er også rigtigt nok; at hun en enkelt gang har transporteret 2 tons kobberplader til tiltalte. Hun fik betaling for hver enkelt gang. Det er rigtigt nok, at ved det første møde med tiltalte var både vidnet 0g <anonym>Vidne 1</anonym> til stede. Hun var i bilen; så hun hørte ikke, hvad der blev aftalt. Se-nere var det kun vidnet, der leverede. Vidnet sagde en enkelt gang til tiltalte; at kobberet kom fra København: Tiltalte har ikke på noget tidspunkt sagt til vidnet, at tiltalte ville tale med <anonym>Vidne 1</anonym> Tiltalte spurgte heller ikke; hvor kobbe-ret kom fra. Vidnet forstod det sådan; at tiltalte ikke havde noget imod at handle med dem. Vidnet blev foreholdt retsbog af 9. december 2008 SS-2190/2008 i sagen vedrørende hende, vidnets forklaring 4. 6. linie, og forklarede; at det er rig tigt; at hun har forklaret sådan i retten: Tiltalte havde spurgt hende en enkelt gang hvor kobberet stammede fra, og vidnet havde sagt, at det stammede fra København: Det var det, hun havde fået at vide af sin mand. Den sidste pris på kobberet blev sat til 16 kr. kiloet. Det fik vidnet at vide af tiltalte, at det var dagsprisen Det er rigtigt; at traileren på et tidspunkt punkterede i forbin-delse med transport af kobber til tiltalte. Der var tale om et stort læs; men vidnet kan ikke huske; om det var den 11. marts, hvor der blev transporteret 2 tons til tiltalte. Vidnet mener ikke; at tiltalte havde mistanke til, at der var tale om noget ulovligt. Det havde vidnet selv heller ikke mistanke om til at starte med. Vidnet havde fået at vide af <anonym>Vidne 1</anonym> at der var tale om frynsegoder fra <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1's</anonym> arbejdsplads. På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet; at hun ikke vidste, hvad til-talte tænkte i forløbet. <anonym>Vidne 5</anonym> forklarede; at det er rigtigt, at han er blevet dømt for at have stjålet luftledningskobber; Vidnet havde hørt om, at man kan sælge til <anonym>Virksomhed 1</anonym> Det er, fordi vidnet har boet i Nakskov i 5 år, at han ved det. Hans familie er på 20 25 menn esker; og der er også mange fra vidnets familie; der har handlet med <anonym>Virksomhed 1</anonym> før. Vidnet havde ellers ikke noget specielt kendskab om virksomheden:. Vidnet solgte luftledningskobberet på skrotpladsen. Det kan godt passe, at der ikke har været under 18 ruller luftledningskobber. Vidnet fik 50.000 kr. på en check for det. Vidnet blev foreholdt sagens bilag 1-64, udgiftsbilag + check, 0g forklarede, at det er rigtigt, at det er hans underskrift på udgiftsbilaget på 49.133 kr. Det var betalingen for luftledningskobberet. Der var ikke tale om blandet metal, som der står i udgiftsbilaget. Hvis der havde været tale om blandet metal, så skulle vidnet være kommet kørende i en lastbil og ikke i en lukket varebil, som vidnet kom i. Den sank godt ned i fjedrene. Den var godt læsset. Vidnet blev foreholdt dele af tiltaltes forklaring 0g vidnet forklarede; at det ikke er rigtigt; at udgiftsbilaget er betaling for varer over længere tid. Når vidnet har fået checken for rullerne; så har tiltalte også købt rullerne. Vidnet har ikke siden solgt stjålne varer til <anonym>Virksomhed 1</anonym> Der blev heller ikke indgået nogen aftale om, at vidnet skulle afsætte flere stjålne va-rer til <anonym>Virksomhed 1</anonym> Vidnet delte beløbet på 49.133 kr. med <anonym>Vidne 4</anonym> På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at han kun har handlet med <anonym>Virksomhed 1</anonym> en gang. Der var under 18 ruller stjålen luftled-ningskobber i vidnets bil. Der kunne godt have været 15 17 ruller. Vidnet ved ikke, hvad bilen vejede. Bilen kunne klare en vægt på 1.200 kg. Foreholdt sagens bilag 1-64 om, at metallet skulle veje 4.100 kg, forklarede vidnet; at bilen var overlæsset; men han ved ikke, hvor meget rullerne veje-de. De havde været tre inde i bilen;, og de var kørt fra Bornholm til <anonym>By 1</anonym> i denne varebil. Vidnet forklarede; at tiltalte ikke på noget tidspunkt havde spurgt dem om, hvor rullerne kom fra. <anonym>Vidne 4</anonym> forklarede, at han kender <anonym>Virksomhed 1</anonym> Vidnet har solgt kobber der en enkelt gang. Det var det kobber; som vidnet havde stjålet på Bornholm. Vidnet havde taget færgen fra Born-holm og var sejlet til Køge. Vidnet valgte at henvende sig til <anonym>Virksomhed 1</anonym> fordi virksomheden lå i en mindre by, og så var der også en mindre risiko; når man skulle sælge stjålne varer. Vidnet har ikke kendt <anonym>Virksomhed 1</anonym> før. Vidnet har familie i <anonym>By 5</anonym> Vidnet ved ik-ke; om vidnets familie kender <anonym>Virksomhed 1</anonym> Vidnet har hørt, at man sælger jern 0g kobber der; 0g det har vidnet set, når han er kørt forbi i sin bil. Foreholdt sagens bilag 1-56, side 3, sidste afsnit, forklarede vidnet, at det er rigtigt;, at han har forklaret sådan. Vidnet blev endvidere foreholdt side 4, 1. og 3. afsnit. Han forklarede, at det kan være; at han har forklaret sådan til politiet. Foreholdt 4. afsnit forklarede vidnet; at det er rigtigt, at han har forklaret så-dan til politiet; men vidnet ved ikke, om tiltalte vidste; at rullerne var stjålne. Foreholdt 5. afsnit forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om han har sagt sådan, men hvis det står i rapporten; må det være rigtigt. Det er rigtigt, at vidnet havde hørt; at man kunne afsætte stjålne varer til <anonym>Virksomhed 1</anonym> Vidnet var først sammen med <anonym>Vidne 5</anonym> sejlet til Køge; og derefter var de kørt til Rødby. Så var vidnet og <anonym>Vidne 5</anonym> kørt videre til <anonym>By 1</anonym> med rullerne. Der var for omkring 50.000 kr. Vidnet ved ikke; om bilen sank sammen; men der kunne godt være overlæs på. De kørte i en rød Ford Tran-sit. Så kom de til pladsen ved <anonym>By 1</anonym> 0g vidnet snakkede med ham; der arbejdede der; Vidnet kan ikke huske, om det var tiltalte. Det var ham; der arbejdede der; der fastsatte prisen på rullerne. Vidnet kan ikke huske; om han blev spurgt; hvor rullerne stammede fra. Han fik som sagt ca. 50.000 kr. for det. Vidnet blev foreholdt sagens bilag 1-64, udgiftsbilag og check Vidnet be- kræftede, at beløbet passer Det er også vidnet, der har skrevet under på ud- giftsbilaget Foreholdt; at der står blandet metal på udgiftsbilaget, forklarede vidnet; at manden kunne skrive hvad som helst; bare vidnet fik sine penge. Vidnet blev foreholdt dele af tiltaltes forklaring. Foreholdt dette forklarede vidnet; at det godt kan være, at vidnet har handlet med tiltalte en til to gange før, og nogle gange fik han også betaling for va- rerne efterfølgende, når chefen ikke var på pladsen. Vidnet tror; at udgiftsbi - laget; sagens bilag 1-64, er afregningen for kobberledningerne; men vidnet ved det ikke. Det er ikke rigtigt, at tiltalte sagde til vidnet, at kobberet var stjålet, 0g at tiltalte ikke ville købe det. Det er rigtigt; at vidnet efterfølgende har prøvet igen at stjæle kobber, som det var meningen; at vidnet ville sælge til tiltalte eller et andet sted. Der havde jo ikke været nogen aftale med <anonym>Virksomhed 1</anonym> om at vidnet kunne sælge kobberet der. Da vidnet kom til Bornholm for på ny at stjæle, kan vidnet ikke huske, om vidnet i den forbindelse kontaktede <anonym>Virksomhed 1</anonym> Foreholdt sagens bilag 1-56, side 12, 1. 0g 2. afsnit, forklarede vidnet;, at hvis det står der; er det rigtigt. Vidnet blev foreholdt tredjesidste afsnit og forklarede; at det er rigtigt; at han tænkte sådan. Vidnet blev endvidere foreholdt næstsidste afsnit og forklarede; at det er rig tigt; hvis det står der, men vidnet kan ikke huske; at han talte med en person fra <anonym>Virksomhed 1</anonym> Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er rigtigt, at der var to personer i bilen; da de ankom til <anonym>Virksomhed 1</anonym> Foreholdt <anonym>Vidne 5's</anonym> og tiltaltes forklaringer fastholdt vidnet; at der kun var to personer i bilen. Vidnet tror; at der var seks til otte ruller i bilen. Måske mere, men vidnet kan ikke huske det. Vidnet kan heller ikke huske, hvor meget rullerne vejede, men rullerne vejede pr. stk. mellem 100 200 kg: På anklagerens forespørgsel forklarede vidnet; at de havde stjålet 17 18 rul-ler på Bornholm; 0g de blev alle sammen afsat hos <anonym>Virksomhed 1</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> forklarede, at han er ansat som værkfører ved <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> Man støber der forskellige legeringer fra ordrer udefra. Man køber kob-ber fra Kablo; man køber katodekobber; som er rent kobber; som man får i plader. Vidnet blev foreholdt sagens bilag 1-2, fotos, 0g forklarede; at det er rigtigt; at det er fotos af <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> plader; Pladerne er klippet. Hvis man skal skære pladerne; skal det ske med en vinkelsliber eller en skæremaskine. Hvis man er fagmand, ved man godt, at pladerne ikke er skåret. Vidnet har hørt om steder, hvor man kan tage metalaffald til kaffekassen;, men 60 80 tons me-tal må være til en stor kaffekasse. Det skrot; som opstår på vidnets arbejds-plads, genbruger man. På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet; at der ikke er noget, der hed-der dialyseovne. Vidnet har ikke kendskab til, om man i øvrigt bruger kob- berplader i ovne. <anonym>Vidne 7</anonym> forklarede; at han er ansat ved Scandlines. Han er <anonym>Stilling</anonym> Han tager sig af skader. Den 20. februar 2007 blev lagerforvalter <anonym>Person 3</anonym> fra Scandlines kontaktet af kriminalpolitiet. De fortalte ham; at der havde været noget tyveri af noget metal. De spurgte <anonym>Person 3</anonym> om han manglede nogle skibsskrueplader: <anonym>Person 3</anonym> tjekkede la-geret i Gedser og fandt ud af, at man manglede skibsskrueplader: De havde ligget i en åben carport 058. Foreholdt sagens bilag 2-17, fotos; bekræftede vidnet, at det er rigtigt, at der er tale om den dobbelte carport. De lå på nogle europaller; der var 1 1/2 meter lange. De var lavet af kobber 0g messing. De vejede 1000 kg og der-over. Man skulle bruge en gaffeltruck til at løfte dem: Scandlines manglede ni skrueblade. Der var stempel på dem; så man kunne identificere dem: Vidnet blev foreholdt sagens bilag 2-17, foto 1. Han bekræftede, at det er så - dan, skruepladerne var stemplet. Man manglede to skrueplader fra Ask Der var tale om nye skrueplader; 0g så manglede man syv skrueplader fra Kron-prins Frederik og Prins Joakim. Der var tale om skrueplader; der ventede, til de skulle renoveres, fordi der var hakker i. Det var meningen; at de skulle isættes skriften igen. Foreholdt dele af tiltaltes forklaring forklarede vidnet, at det ikke er rigtigt, at der lå skrueblade fra Dronning Ingrid, og skruebladene fra Prins Joakim var som sagt i drift. Foreholdt sagens bilag 2-19 forklarede vidnet; at han ikke mener, at propel- lerne var mærket sådan, men der var en unik indgravering i. Det kunne godt ske, at man skulle skrotte skrueblade, men der var ikke tale om, at nogle af de i sagen omhandlede skrueblade skulle skrottes. De lå ikke på lageret; da der ikke var 'plads; idet man var ved at reparere lageret. Det var tanken; at skruepladerne skulle ind i lageret igen. Når der kommer skrot; sælger Scand- lines det til den lokale produkthandler: Pengene går ind i driften. Det er ikke rigtigt; at de ansatte kan sælge metal og lægge pengene for det i kaffekassen. Foreholdt sagens bilag 2-24 forklarede vidnet; at de t0 skrueplader fra Ask er opgjort efter indkøbsprisen fradraget 7,5 %, og de to skrueplader udgør således en værdi på ialt 520.000 kr. Vedrørende de syv andre brugte skrueb-lade, der skulle renoveres, udgør erstatningskravet indkøbsprisen fradraget 25 %, ialt 2.215.114,65 kr:. Scandlines har fået erstatning fra forsikringssels-kabet. Man har fået udbetalt 2.635.345 kr. Scandlines' forsikringskrav udgør selvrisikoen Selvrisikoen er på 100.000 kr., men på baggrund af kurserne er erstatningskravet 99.769 kr. Når man har identifikationsnummeret på en skrue, kan man finde ud af, hvilken legering der er brugt på skruen; gennem leverandøren. På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at et nyt skrueblad koster 421.926 kr: Når Scandlines sælger skrot;, sælger man til de lokale produkt- handlere. Det har været de samme gennem flere år, men det kunne også væ-re produkthandlere på Sjælland. Nu bruger man en produkthandler på Sjæl-land. Vidnet tror ikke; at der er krav til certifikationer 0g godkendelse til dis-se produkthandlere. Vidnet ved ikke, hvad en skrotskrue er værd, hvis man skal sælge den til en af produkthandlerne; men det er en pris, der ligger væ-sentligt under nyprisen. Alle led i kæden skal jo tjene. Vidnet kan ikke afvi-se, at det er 1/10 af nyprisen. Hvis en produkthandler skal bruge skruerne til skrot; så kan han enten selv hente dem hos Scandlines; eller Scandlines kan afleverere dem til produkthandleren. Det er mest sandsynligt; at det er skrot-handleren; der henter skrottet. Skrottet vil være placeret et andet sted end ved den dobbelte carport. Vidnet tror ikke, at lagerforvalteren vil blande la-gervarer sammen med skrot. Man har hos Scandlines et sted, hvor man op-bevarer skrottet; 0g når denne skrotbunke så er tilstrækkelig stor, kontakter man produkthandleren. På baggrund af identifikationsnummeret på skruerne kan man som sagt ringe til leverandøren og få at vide, hvilken legering der er tale om, men leverandøren vil sige til den; der ringer op, at man skal gå gennem den; som leverandøren har leveret skruen til, for at få at vide, hvil-ken legering der er tale om. <anonym>Vidne 3</anonym> forklarede; at det er rigtigt;, at han har hentet skibsskruerne fra Scandlines i en lastbil. Det var en lastbil, som <anonym>Person 1</anonym> havde købt i Silkeborg/Horsens. Vidnet kan ikke huske, om det var vidnets ide, eller om det var <anonym>Person 1's</anonym> ide, at de skulle ud og hente skibsskruerne. Tiltalte havde ikke været med nede for at hente skibsskruerne. Vidnet hente-de skruerne i en lastbil og satte dem på en gård i <anonym>By 6</anonym> Bagefter kom skruerne til tiltalte. Vidnet ved ikke hvordan. Så blev skruerne herefter solgt i <anonym>By 2</anonym> 1 <anonym>Person 1's</anonym> navn. Det var vidnet 0g <anonym>Person 1</anonym> som lavede af-talen med <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> Vidnet har ikke talt med tiltalte om, at tiltalte skulle købe skruerne. Vidnet havde forinden afhentningen af skibsskruerne kendt tiltalte i ca. et halvt år i forvejen Det var tiltalte, som kørte skibsskruerne til <anonym>By</anonym> <anonym>2</anonym> efter aftale med <anonym>Person 1</anonym> Foreholdt sagen SS 3063/2007, dombog side 28, sidste linie; samt side 29, de to første linier; forklarede vidnet, at det er rigtigt; at han har forklaret så-dan, men tiltalte havde ikke opfordret dem til at hente skruerne. Tiltalte hav-de bare fortalt; at han tidligere havde handlet med Scandlines . Foreholdt side 29, 13. linie 17.linie; i samme dombog forklarede vidnet; at det har han aldrig sagt. Der havde ikke været nogen aftale med tiltalte om, at de skulle hente skruerne. Vidnet havde været i <anonym>By 2</anonym> og tiltalte kom senere med skruerne. Vidnet kender ikke noget til, om <anonym>Person 1</anonym> har aftalt betaling for dette med tiltalte. På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at han i 2006/2007 boede i <anonym>By</anonym> <anonym>3</anonym> hvor han havde boet i 5 år. Vidnet har handlet meget metal og skrot alle steder. Vidnet har desværre aldrig handlet med Scandlines. Vidnet kan ikke huske, om de havde lånt grej til at hente skruerne. For så vidt angår forhold 6 forklarede vidnet, at han ikke har leveret de i sa-gen omhandlede kobberruller til tiltalte. Vidnet har tidligere legalt handlet med frisk kobber. Man kan godt købe frisk kobber. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at tiltalte har opbevaret kobberet for vid-net, men at tiltalte ville have dokumentation for, at der var tale om lovligt kobber; forklarede vidnet; at det kender han overhovedet ikke noget til. Han har aldrig handlet med tiltalte. Tiltalte forklarede om sine personlige forhold, at han er uddannet klejnsmed. Han bor stadigvæk på sin mors virksomhed, <anonym>Virksomhed 1</anonym> Tiltalte er ikke på lønningslisten hos <anonym>Virksomhed 1</anonym> Han er tidligere blevet aflønnet ved, at han feks. har spist hjemme hos sin mor m.v. Han fik ikke provision af det, han solgte. Han har i perioder ar-bejdet i nedrivningsbranchen; men han har ikke nogen indtægt nu. Han bor på <anonym>Virksomhed 1</anonym> alene. Der har været fremlagt bl.a. udgiftsbilag af 5. december 2006 på 49.133 kr: underskrevet af <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> og check af samme dato ud-stedt af <anonym>Virksomhed 1</anonym> på 49.133 kr. til <anonym>Vidne 5</anonym> (sagens bilag 1-64). Tiltalte er ikke tidligere straffet Rettens bemærkninger: Forhold 1 Det lægges til grund, at kobberpladerne stammede fra tyveri fra <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>A/S 1</anonym> På baggrund af bevisførelsen herunder tiltaltes, <anonym>Vidne 1's</anonym> 0g <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaringer; er det bevist; at tiltalte havde købt og besiddet ca. 40 tons kobberplader til en værdi af ca. 1.200.000 kr. som det er beskrevet i anklageskriftet. Tiltalte har forklaret; at <anonym>Vidne 1</anonym> fra starten kom til til-talte og tilbød, at han kunne sælge 60-80 tons kobber til tiltalte. Det er heref-ter bevist; at tiltalte fra starten vidste, at her var tale om kobberplader som stammede fra tyveri. Tiltaltes forklaring om, at han troede, at ansatte på en virksomhed havde fået lov til at sælge så store mængder kobberplader til brug for deres kaffekasse, finder retten ikke er troværdig. Forhold 2 Det lægges til grund, at skruebladene blev stjålet fra Scanlines . Tiltalte har forklaret, at <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> allerede inden afhentningen af skruebladene havde henvendt sig til ham om skruebladene, at han rådgav dem til at købe en lastbil til transporten af skruebladene; at han herefter lave-de lastbilen for dem; så den kunne køre lovligt og at han sagde ja til at opbe-vare skibsskruerne for dem og hjælpe med det videre salg. Retten finder; at det er bevist, at tiltalte vidste; at skruebladene skulle stjæles fra Scanlines . Retten har lagt vægt på tiltaltes forklaring om hans egne erfaringer med køb af skrueblade fra Scanlines samt <anonym>Vidne 7's</anonym> forklaring om skrue-bladenes stand og placering hos Scanlines. Retten finder herefter; at det er bevist; at tiltalte har medvirket til at stjæle skruebladene, som det er beskre-vet i anklageskriftet. Forhold 3 Det lægges til grund, at messingstængerne stammede fra tyveri fra Corning Cabelcon: Tiltalte har erkendt, at han havde modtaget messingstængerne fra <anonym>Person 1</anonym> På baggrund af tiltaltes kendskab til <anonym>Person 1</anonym> finder retten det bevist; at tiltalte vidste, at her var tale om stjålne messingstænger Forhold 4 Det lægges til grund, at luftledningskobberet var stjålet. På baggrund af til- taltes, <anonym>Vidne 4's</anonym> 0g <anonym>Vidne 5's</anonym> forklaringer er det endvidere bevist; at <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> tilbød tiltalte at købe luft-ledningskobberet. På baggrund af tiltaltes egen forklaring om, at luftled-ningskobberet var maskinoprullet med specialknuder; er det bevist; at tiltalte vidste; at luftledningskobberet var stjålet. På baggrund af <anonym>Vidne 4s</anonym> 0g <anonym>Vidne 5's</anonym> forklaringer sammenholdt med udgiftsbilag af 5. december 2006 på 49.133 kr: underskrevet af <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> og check af samme dato udstedt af <anonym>Virksomhed 1</anonym> på 49.133 kr. til <anonym>Vidne 5</anonym> er det bevist, at tiltalte herefter købte de 18 ruller luft-ledningskobber af <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> Forhold 5 Retten finder ikke; at der mod tiltaltes benægtelse ved forklaringerne afgivet af <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> er ført det til domfældelse fornød-ne bevis for, at tiltalte har overtrådt straffelovens $ 290, stk. 2,jf. $ 21, som det er anført i anklageskriftet. Herefter frifindes tiltalte i dette forhold. Forhold 6 Tiltalte har forklaret; at det er rigtigt, at han har opbevaret 22 stk. kobberrul-ler for <anonym>Vidne 3</anonym> Det er oplyst;, at <anonym>Vidne 3</anonym> er frifun-det i dette forhold. Retten finder ikke, at det er bevist, at disse kobberruller var stjålne; hvorfor tiltalte frifindes i dette forhold Straffen Straffen fastsættes til fængsel i 2 år, jf. straffelovens $ 290, stk. 2,jf. stk. 1, 0g 8 276,jf. 8 286,stk. 1, jf. 8 23. Retten finder; at forholdene på grund af deres antal og karakter samt de implicerede værdier må henføres under straf-felovens 8 286, stk. 1 samt 8 290, stk. 2. Retten har ved udmålingen af straf-fen i skærpende retning lagt vægt på antallet af forhold og den systematiske 0g organiserede fremgangsmåde. Retten har endvidere lagt vægt på, at her er tale om formueforbrydelser med betydelige implicerede værdier begået af tiltalte som daglig leder af <anonym>Virksomhed 1</anonym> Den nedlagte påstand om erstatning tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 2 år Tiltalte skal betale sagens omkostninger; Inden 14 dage skal tiltalte betale 99.769 kr: til Scandlines, Jernbanevejen 15, 4874 Gedser. Beløbet forrentes fra den 2 april 2009 med referencesatsen + 7%. <anonym>Dommer</anonym>

3551

Tiltale for bl.a. blufærdighedskrænkelse, voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, voldtægt under særligt skærpende omstændigheder af en mindreårig, vold, ulovlig tv... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Københavns Byret

SS-10516/2022-KBH

Nævningesag

1. instans

1630/23

Efterforskning og straffeproces; Forbrydelser mod offentlig myndighed; Forurettede og vidner; Liv og legeme; Personlig frihed, fred og ære; Vis flere...

Beslaglæggelse/konfiskation; Forbud; Forvaring; Rettighedsfrakendelse;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Kristian Aarsøe; Bistandsadvokat - Martin Simonsen; Bistandsadvokat - Rasmus Møller; Forsvarer - Christina Schønsted;

Ja

0100-72371-00038-21

/ 02 JUN 2023 KØBENHAVNS BYRET ” Kaldenavn 5” dømt til forvaring Dom afsagt: 2. juni 2023 Københavns Byret har den 2. juni 2023 afsagt dom, hvor en 31-årig mand er dømt til forvaring. Københavns Byret afsagde den 26. maj 2023 skyldkendelse, hvor ”Kaldenavn 5” blev fundet skyldig i bl.a. voldtægter og blufærdighedskrænkelser, herunder over for mindreårige. Skyldkendelsen kan ses her. Efter straffelovens § 70, stk. 2, som omhandler voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse, kan en person dømmes til forvaring, hvis det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og anvendelse af forvaring i stedet for fængsel er påkrævet for at forebygge denne fare. Retslægerådet havde i en udtalelse anbefalet, at tiltalte blev idømt forvaring. På baggrund af karakteren og omfanget af de forhold, som tiltalte blev fundet skyldig i, og efter oplysningerne om tiltaltes person, herunder Retslægerådets udtalelse, sammenholdt med tiltaltes tidligere kriminalitet, fandt et enigt nævningeting, at betingelserne i straffelovens § 70, stk. 2, for at dømme ham til forvaring var opfyldt. Tiltalte ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

02 JUN 2023 KØBENHAVNS BYRET <anonym>Kaldenavn 5</anonym> dømt til forvaring Dom afsagt: 2. juni 2023 Københavns Byret har den 2 juni 2023 afsagt dom; hvor en 31-årig mand er dømt til forvaring: Københavns Byret afsagde den 26. maj 2023 skyldkendelse; hvor <anonym>Kaldenavn 5</anonym> blev fundet skyldig i bl.a. voldtægter og blufærdighedskrænkelser; herunder over for mindreårige. Skyldkendelsen kan ses her. Efter straffelovens $ 70, stk. 2, som omhandler voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse; kan en person dømmes til forvaring; hvis det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans person; herunder om tidligere kriminalitet; må antages; at han frembyder væsentlig fare for andres liv; legeme; helbred eller frihed; og anvendelse af forvaring stedet for fængsel er påkrævet for at forebygge denne fare. Retslægerådet havde i en udtalelse anbefalet; at tiltalte blev idømt forvaring. På baggrund af karakteren og omfanget af de forhold, som tiltalte blev fundet skyldig i, 0g efter oplysningerne om tiltaltes person; herunder Retslægerådets udtalelse; sammenholdt med tiltaltes tidligere kriminalitet; fandt et enigt nævningeting; at betingelserne straffelovens $ 70, stk. 2, for at dømme ham til forvaring var opfyldt:. Tiltalte ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse; subsidiært formildelse.

3552

Tiltalt for bl.a. overtrædelse af dyreværnsloven. Påstand om frakendelse af retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr

Appelleret

Straffesag

Retten i Aalborg

SS-4329/2021-ALB

Almindelig domsmandssag

1. instans

648/23

Dyreværn;

Rettighedsfrakendelse;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

5100-89111-00011-20

/ RETTEN I AALBORG D O M afsagt den 17. februar 2022 Rettens nr. 11-4329/2021 Politiets nr. 5100-89111-00011-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1972) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 7. juni 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. dyreværnsloven § 28, stk. 1, og til dels stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og 3, stk. 1 (nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, og til dels stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1) samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5 (nu bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, stk. 1), ved den 14. januar 2020 og i tiden op til i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer og ansvarlig for besætningen på Adresse 1, By, i forbindelse med håndtering af syge eller tilskadekomne dyr at have udsat flere af dyrene for uforsvarlig (dyrene nævnt under 1.5 – 1.8) eller groft uforsvarlig behandling (dyrene nævnt under 1.1 – 1.4) og/eller undladt at sikre at ansatte var tilstrækkeligt instrueret i eller havde den fornødne tid at sikre at syge eller tilskadekomne dyr blev håndteret dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, og således at dyrene blev udsat for uforsvarlig eller groft uforsvarligt behandling, idet nedenfor nævnte svin med brok ikke var blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, og ikke behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet dem under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige eller sundhedsmæssige behov, ligesom dyrene ikke var givet en passende behandling ved indsættelse i sygesti med passende blødt og bekvemt leje, tilset af dyrlæge eller aflivet, idet: 1.1 (gris nr. 1, der gik i sygesti ved indgangen). Std 75284 / side 2 Grisen havde et ca. 10 x 8 cm spændt navlebrok med et ældre sår i bunden af broksækken. Den gik i stien med 7 andre grise uden at der var blødt og bekvemt leje, og gulvet var vådt og tilsølet, ligesom der var 2 jernindsatser, som grisen kunne komme til skade på. 1.2 (gris nr. 2 opstaldet samme sted som gris 1) Grisen havde et ca. 15 x 18 cm stort, spændt og pendulerende brok med et ældre u-formet sår i bunden af broksækken. Grisen gik i stien med 7 andre grise uden at der var blødt og bekvemt leje, og gulvet var vådt og tilsølet, ligesom der var 2 jernindsatser, som grisen kunne komme til skade på. 1.3 (gris nr. 3 - 5, opstaldet i klimastald 88 i sidste sti mod endevæggen) Alle 3 grise have store navlebrok med ældre slidsår på broksækken. Dyrene gik i en sti uden tilstrækkeligt blødt og bekvemt underlag. 1.4 (gris nr. 6, opstaldet i 3. sti t.h. i stald 32) Grisen havde et ca. 15 x 20 cm stort navlebrok, der pendulerede ca. 7 cm over gulvniveau og på broksækken var et ældre slidsår. Stien var uden blødt underlag, ligesom grisen gik sammen med ca. 25 andre dyr. 1.5 (gris nr. 7, opstaldet i 3 sti, t.v. i klimastald 81) Mindre gris, der havde et stor og spændt navlebrok på ca. 15 x 6 cm. Grisen var placeret i en sti med ca. 20 andre dyr og der var ikke blødt og bekvemt underlag i stien. 1.6 (gris nr. 8 – 14, opstaldet i klimastald 88 i sidste sti mod endevæggen) Grisene havde store navlebrok i forhold til dyrenes størrelse og dyrene var placeret i en sti uden blødt og bekvemt underlag. 1.7 (gris nr. 15, opstaldet i 2 sti t.v. i stald 32) Grisen havde et stort og spændt navlebrok og dyret var placeret i en sti uden blødt og bekvemt underlag. 1.8 (gris nr. 16 og 17, opstaldet i 2 sti t.v. i stald 31) Grisene havde store, spændte navlebrok på ca. 15 – 18 cm og var placeret sammen med 6 andre dyr i en sti uden blødt og bekvemt underlag. 2. dyreværnsloven § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1 (nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1) samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5 (nu bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, stk. 1), ved den 14. januar 2020 og i tiden op til i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer og ansvarlig for besætningen på Adresse 1, By, i forbindelse med håndtering af / side 3 syge eller tilskadekomne dyr at have udsat nedenfor nævnte dyr for groft uforsvarlig behandling og/eller undladt at sikre at ansatte var tilstrækkeligt instrueret i eller havde den fornødne tid at sikre at syge eller tilskadekomne dyr blev håndteret dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, således at dyrene blev udsat for groft uforsvarligt behandling, idet nedenfor nævnte svin med lemmelidelser ikke var blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, og ikke behandlet dyrene omsorgsfuldt, herunder huset og passet dem under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige eller sundhedsmæssige behov, ligesom dyrene ikke var givet en passende behandling ved indsættelse i sygesti med passende blødt og bekvemt leje, tilset af dyrlæge eller aflivet, idet: 2.1 (gris nr. 18, vejede 5-6 kg. opstaldet i 3. sti t.v. i klimastald 81) Grisen gik i en sti sammen med ca. 20 større dyr. Der var ikke blødt og bekvemt underslag i stien. Grisen havde en fast og hård hævelse omkring kodeleddet på venstre forben, som ved berøring var varm og øm. Grisen virkede sløv, nedstemmet og utrivelig. Grisen havde flåd fra øjne og hævelser omkring øjnene. 2.2 (gris nr. 19, opstaldet i 3 sti t.v. i stald 53) Grisen var støttehalt på højre bagben havde en meget stor hævelse omkring højre bagbens haseled. Grisen var placeret i en sti sammen med øvrige dyr uden blødt og bekvemt underlag. 2.3 (gris nr. 20, opstaldet i 3. sti t.v. i stald 30) Grisen, der var svært støttehalt på venstre forben, havde en stor og hård hævelse omkring venstre forknæ. Grisen var placeret sammen med 25 andre dyr i en sti uden blødt og bekvemt underlag. 2.4 (gris nr. 21 og 22 opstaldet i sygesti ved indgang) Gris nr. 21 var svært støttehalt på venstre bagben og gris nr. 22 var svært støttehalt på højre bagben. Stien var uden blødt og bekvemt underlag, således at grisene gik på et hårdt betongulv, som var tilsølet og vådt. 2.5 (gris nr. 23 opstaldet i udleveringsrum) Grisen var svært støttehalt på højre bagben. Grisen gik uden blødt og bekvemt underlag og rummet var koldt og uden ekstra varmeforanstaltninger, ligesom underlaget var vådt og beskidt. 2.6 (gris nr. 24, opstaldet i 3. sti t.h. i klimastald 88) Grisen var svært støttehalt på venstre forben. Omkring venstre kodeled havde grisen en fast hævelse. Grisen var opstaldet i en sti uden blødt og bekvemt underlag. 2.7 (gris nr. 25, opstaldet i 2 sti t.h. i stald 51) Grisen var svært støttehalt på højre bagben. Grisen havde en fasthævelse omkring højre bagknæ. Grisen var opstaldet i en sti uden blødt og bekvemt / side 4 underlag. 2.8 (gris nr. 26, opstaldet i 3. sti t.h. i stald 53) Grisen var støttehalt på højre bagben. Den havde omkring højre haseled en blød og væskefyldt hævelse. Grisen var opstaldet i en sti uden blødt og bekvemt underlag og sammen med øvrige dyr. 2.9 (gris nr. 27, opstaldet i 3. sti t.h. i stald 33) Grisen var svært støttehalt på højre bagben. Grisen var placeret sammen med andre dyr i en sti uden blødt og bekvemt underlag. 3. dyreværnsloven § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og 3, stk. 1 (nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1) samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5 (nu bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, stk. 1), ved den 14. januar 2020 og i tiden op til i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer og ansvarlig for besætningen på Adresse 1, By, i forbindelse med håndtering af syge eller tilskadekomne dyr at have udsat nedenfor nævnte dyr for uforsvarlig behandling og/eller undladt at sikre at ansatte var tilstrækkeligt instrueret i eller havde den fornødne tid at sikre at syge eller tilskadekomne dyr blev håndteret dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, således at dyrene blev udsat for uforsvarlig behandling, idet svin med hale eller øresår ikke var blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, og ikke behandlet dyrene omsorgsfuldt, herunder huset og passet dem under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige eller sundhedsmæssige behov, ligesom dyrene ikke var givet en passende behandling ved indsættelse i sygesti med passende blødt og bekvemt leje, tilset af dyrlæge eller aflivet, idet: 3.1 (gris nr. 28 og 29, opstaldet i produktionssti i klimastald nr. 84) Grisene havde begge sår fra halebid. Halestumpen var rød og hævet som tegn på infektion. Grise gik sammen med øvrige dyr og var ikke isoleret i sygesti. 3.2 (gris nr. 30, opstaldet i produktionssti i stald 52) Grisen havde et ældre, endnu ikke ophelet halesår. Der var let hævelse og rødme som tegn på infektion. Grisen var sammen med øvrige dyr og var ikke isoleret i sygesti. 3.3 (gris nr. 31, opstaldet i 2. sti t.h. i stald 51) Grisen havde svære ørebid med udtalt vævstab på begge øre. Der var hævelse og rødme i begge ører som tegn på infektion. Grisen var ikke isoleret i sygesti. / side 5 Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1, nedlagt påstand om at tiltalte frakendes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidner-ne embedsdyrlæge Vidne 2 og dyrlæge Vidne 3. Tiltalte, har forklaret, at han ejer Adresse 1 i By, som er en svinegård. Han har 2 yderligere ejendomme med svin - Adresse 2 og Adresse 3. Han har op til 4.500 svin på de tre ejendomme i alt. Svinene kommer først ind på Adresse 1 og efter 6 uger bliver de fordelt også til de andre ejendomme, hvor de går til de skal på slagteriet. Der går cirka seks uger før grisen vejer 30 kg. Herefter går der 8-11 uger før de er klar til slagtning. På Adresse 1 er der både smågrise og større grise. Der er forskellige staldafsnit på Adresse 1. Klimastalden er der, hvor de mindste grise går. Alle klimastaldene er benævnt med ”8” først. Alle stalde er godkendt til svinehold. Forevist bilag A-7 har tiltalte forklaret, at det er oversigtsfoto af Adresse 1. Stalden markeret med "K" er klimastalden, som er delt op i 4-5 sektioner. ”S1” er slagtesvinestald. Sygestierne ligger i stalden lige nord for ”S1” . ”S2” er også slagtesvinestald. Han havde på det pågældende tidspunkt to ansatte, men den ene medarbejder var ikke tilknyttet staldarbejdet. Tiltalte passede selv stalden sammen med en ukrainsk landbrugselev. Hun startede som elev i oktober 2019. De første 14 dage arbejdede hun med den tidligere medarbejder om formiddagen og om eftermiddagen arbejdede hun alene - overvåget af tiltalte. Hun har desuden været på kursus. Hun arbejdede ikke alene, idet de var i stalden sammen og krydsede hinandens arbejde. Han kommunikerede med hende på engelsk og hun talte flydende engelsk. Alle papirer var oversat til engelsk. Det var hans klare indtryk, at hun kunne finde ud af at passe dyrene. Hvis han ikke havde været tilfreds, ville hun ikke have arbejdet for ham. Han har en sundheds- og rådgivningsaftale med dyrlæge Vidne 3. Aftalen går ud på, at tiltalte skulle have besøg hver måned af dyrlægen. Der blev udarbejdet besøgsrapporter efter hvert besøg og desuden kvartalsrapporter. De fandt, i samarbejde, ud af hvilke besætningsdiagnoser de skulle arbejdes ud fra til næste besøg. Besætningsdiagnoser kan være halebid, ørebid, diarre, hjernehindebetændelse og benproblemer. Brok er en skavank, men ikke en / side 6 decideret besætningsdiagnose. Dyrene bliver behandlet i tre dage. Hvis sygdommen ikke blev bedre i løbet af de tre dage, skal der tages stilling til om dyrene skal aflives eller der skal tilkaldes dyrlæge. De er nødt til at se, om behandlingen virker før dyrene bliver vurderet igen. Den ansatte har ret til at tage beslutninger omkring dyrene, men hvis hun var i tvivl, samler hun sammen til tiltalte er til stede og spørger ham. Hvis er i bedring, får de lov til at forsætte i stalden. Der blev herefter holdt øje med dem. Der bliver ført tilsyn via en app, hvor alt registreres. Hvis et dyr skal i behandling efter de tre dages behandling, skal det godkendes af dyrlægen. Dyrlægen var på besøg i et par timer ad gangen. Nogle gange tog det længere tid. Alle staldene blev gennemgået ved besøget. Dyrlægen gennemgår alle brok-grise og dem der gik i sygestierne. Fokus var på de syge dyr. Brok på grise kan udvikle sig meget på én dag. Hvis de konstaterede en brokgris med en stor brok – 15 cm - kommer den i eb sygesti. Grise med mindre brok, får lov at gå videre i stalden, hvis der ikke var sår på brokket. Hvis der var sår på brokket kom de også i sygestien. I sygestien er der halv belægning af dyr. Belægningen i sygestien var gummimåtter på det pågældende tidspunkt, og til tider også halm. I dag bruger de kun gummimåtter. Der er ingen krav til, at gummimåtten skal være tør. Der er nogle faste sygestier og nogle almindelige stier, der kunne laves til sygestier. I forhold til dyr, der er halte, skal det vurderes, om dyrene ville have bedre af at komme i en sygesti eller blive i deres egen flok. Hvis dyr får halebid, skal det dokumenteres hvorfor det sker og problemt skal afhjælpes. Det kunne fx være ved at fjerne den gris, der bed. Hvis bideriet var stoppet og det var et mildt bid skal grisen ikke i sygesti. Det samme gjaldt for ørebid. Ørebid er ikke noget de ser meget i besætningen. Han har videre forklaret, at hans årsproduktion er på cirka 12.000 grise. Han producerer ikke selv smågrise. Når de bliver leveret, er de omkring 5 uger. Han havde en fast aftale med en leverandør og også med en aftager. Grisene kom ind i to sektioner i klimastalden. Foreholdt bilag A1 har tiltalte forklaret, at det er en detaljeret staldoversigt. Han har mellem 3.700 og 4.500 grise ad gangen. Forevist A2 og A3 har han forklaret, at han skal kunne vise, hvor mange grise, han kan have gående i hver sti, hvilket han har illustreret i bilaget. Forevist bilag A9 har han forklaret, at det er et kort der hænger udenfor den enkelte stald, hvorpå det beskrives, hvad der er inde i stalden. Foreholdt bilag B har han forklaret, at det er aftalen han har med dyrlægen. I 2012 skiftede han til sin nuværende besætningsdyrlæge. I dag har han aftalen på alle tre ejendommen. Foreholdt bilag C har han forklaret, at det er en handlingsplan for hvordan man håndterer grise med sygdom. Man kan, hvilke diagnoser der kan stilles af medarbejderen selv og hvad der skulle gøres i den forbindelse. Handlingsplanen har han selv lavet og den er også oversat til engelsk. Planen bliver gennemgået med de ansatte. Hvis de ansatte ikke følger den, irettesætter han dem, hvilket i sidste ende kan føre til afskedigelse. De ansatte gennemgår et lovpligtigt medicinshåndterings-kursus, hvor de også oplæres i aflivning. Han og de ansatte afliver selv grise. De afliver op mod 750 grise om året ud af en årsproduktion på 12.000. Brok opstår de første timer efter grisen er født. En almindelig / side 7 slagtesvinsproduktion har færre brokgrise fordi brokgrisene da bliver sorteret fra i klimastalden. Foreholdt bilag N og O har tiltalte forklaret, at disse vejledninger er lavet af SEGES. Han arbejder ud fra disse anvisninger. Bilag O er vejledninger om hvilke grise, der må transporteres. Den grønne kategori er en gris, der gerne må transporteres og som også må blive i stalden. Den gule kategori viser grise, der kan transporteres under særlige hensyn. Den røde kategori viser grise, der ikke må transporteres. ”Den gule" skal gå i en sygesti. De behandler på ”den gule” . Alle sektioner gennemgåes hver dag. Han ser først på iPad‘en, om nogen grise skal behandles. Herefter går han og medarbejderen ind i stierne, hvor de bruger en "grisedasker" for at få alle dyrene op og gå. Hvis de opdagede en ny, der skal behandles bliver det noteret. Hvis en gris skal flyttes til en sygesti, bliver den gående eller sat ud på gangen, alt efter hvilken stald de er i. Når de er færdige i en sektion flyttes grisene til sygestien. Gennemgangen tager en hel dag og der kan i den forbindelse være sket nye skader i den første stald, når de er færdige med kontrol i den sidste. De starter arbejdet omkring kl. 7. Nogle gange har han haft to ansatte. Ud fra arbejdstidsoversigten som SEGES har udarbejdet, passer det med en ansat, udover ham selv, i en besætning af hans størrelse. Tiltalte har forklaret til forhold 1.1, foreholdt fotomappe 1, foto nr. 5-9, at han har kendskab til sygestien. Han var ikke til stede på det pågældende tidspunkt. Han var ikke på ejendommen, men kom til stede til sidst under kontrolbesøget. I sygestien gik der kun brokgrise. Det kan godt passe, at der gik 8 brokgrise i stien. Stien var indrettet til 12 grise. Dagen forinden var der ikke nogen grise, der havde sår. Såret må være kommet efter kontrollen dagen forinden. Han målte på alle grisen om brokket var for stort. Der blev ikke bemærket sår dagen forinden. Han formoder, at stien var blevet skrabet ren og at kontrollen er ankommet lige før, der skulle være strøet ny strøelse. Forevist fotomappe 1, foto 1 og 2 har han forklaret, at der var gummimåtter i hulen som kan ses på foto 2. Der bliver fejet og gjort rent én gang om dagen i alle sygestierne. Sygestien var i orden, men der var ikke lagt halm ind endnu. Sygestien opfyldte efter hans opfattelse kravene til en sygesti. De steder, hvor der var halm blev det skiftet løbende. I dag bruger de dog kun gummimåtter. Foreholdt fotomappen forsat, foto 5 og 6 har tiltalte forklaret, at jernindsatserne skulle holde halmen tilbage fra spalterne. Der sad fra start en planke mellem jernindsaterne, men grisene spiste træet, så den blev skiftet cirka hver 14. dag. Grisene kunne ikke komme til skade på jernindsatserne, idet der er stumpe. Tiltalte har til forhold 1.2 forklaret, at de dagligt fandt sår på brok, som var kommet "hen over natten". Hvis han havde opdaget, at der, var sår på gris nr. 1 og nr. 2 ville han have aflivet dem. Hvis brokket er over 15 cm. og i øvrigt hvis der er sår på brokket, vil grisen blive aflivet. Er grisen tæt på slagtningen er det nogen gange en vurderingssag, om grisen skulle aflives. Tiltalte har til forhold 1.3 forklaret, at der er tale om små grise. Han havde endnu ikke været på ejendommen den pågældende dag. Stien var lavet til grise med brok. Han havde fokus på brokgrisene, enten ved at de gik i en specifik sti eller ved de var mærket. Efter hans opfattelse er der tale om en / side 8 sygesti. Den opfylder kravene til en sygesti. Hvis han havde set sår dagen forinden ville han ikke have påbegyndt behandling. Foreholdt fotomappe 1, foto 13 har han forklaret, at måtten ligger lidt ud over spalterne. Den grønne farve på grisen betyder, at de er under overvågning for brok. Gummi-måtterne er godkendt af Fødevarestyrelsen. Alle grisene fik halm ind, hvis der var fast gulv. Foreholdt fotomappen forsat, foto 14 og 15 har tiltalte forklaret, at hvis såret havde været der dagen forinden var grisen blevet aflivet. Foreholdt foto 16 har tiltalte forklaret, at her gælder det samme. Sår kan udvikle sig meget hurtigt, blandt andet fordi huden er meget tynd på et brok og derfor mere udsat for at kunne briste. Såret kan komme på en time. Han har aldrig oplevet, at sår opstår på grund af slid mod underlaget. Foreholdt fotomappen forsat, foto 17 og 18 har han tilsluttet sig sin tidligere forklaring. Det var er overhuden, der på disse billeder er bristet. Tiltalte har til forhold 1.4 forklaret, at der er tale om en stor gris. Stald 32 findes ikke i hans oversigter. Foreholdt fotomappe 2, foto 1-5, har tiltalte forklaret, at da han ankom til stalden var der en del diskussion om grisen. Han mener, at muskulaturen i maven på grisen var bristet og at det hele lå nede i brokket. Det kan ske ud af ingenting. Han er usikker på, om grisen overhovedet havde brok dagen forinden. Han mener det er opstået pludseligt. Hvis det havde været der dagen forinden ville grisen være blevet aflivet allerede da. Tiltalte har til forhold 1.5 forklaret, foreholdt fotomappe 2, foto 6, at det ikke er en sygesti. Foreholdt foto 7-9 har han forklaret, at grisen ville være blevet taget fra i løbet af dagen under deres egen kontrol. Brokket kan have været mindre dagen forinden. Havde brokket haft den angivne størrelse under deres egen kontrol var den blevet taget fra til sygesti. Tiltalte har til forhold 1.6 forklaret, at alle stier i sektion 88 som udgangspunkt er sygestier. Grisene i forholdet gik i en sygesti. Der var enten gummimåtter eller strøelse i stierne. Foreholdt fotomappe 1, foto 19-21 Har han forklaret, at når grisene var mærket med kryds var de mærket til aflivning. Aflivningen skulle foretages når deres kontrol var færdig. De blev altid aflivet samme dag. De grønne opmærkninger var deres egne opmærkninger til aflivning. Tiltalte har til forhold 1.7 forklaret, foreholdt fotomappe 2, foto 10, at han mener det var samme gris som i forhold 1.4. Grisen kan godt have gået i en almindelig sti, hvor det kan være sket. Tiltalte har til forhold 1.8 forklaret, at det på det pågældende tidspunkt var en sygesti. Foreholdt fotomappe 2, foto 11 og 12 har han forklaret, at der er tale om en almindelig sti, som de have lavet om til en sygesti. De opererede ud fra, at det var en sygesti. Der er varme i gulvet. Stien manglede, at der skulle lægges strøelse ind. Der var lagt gummimåtter ind den pågældende dag. Tiltalte har til forhold 2.1 forklaret, at grisene der kom ind, havde samme størrelse. De bruger forskellige foderblandinger tilpasset grisenes alder. / side 9 Grisene har det bedst, når de har samme størrelse, som dem de går sammen med. Grisene kommer ind holdvis og skal helst ikke skilles ad. Grisene har altid en rangorden, som de fungerer under. Foreholdt fotomappe 2, foto 14 har han forklaret, at det er korrekt, at grisen ser lille ud. Der er også andre af grisene, som ser små ud. Det er en almindelig sti. Foreholdt fotomappen forsat foto 16-19 har tiltalte forklaret, at grisen var blevet behandlet mod led betændelse i nogle dage. Han mener, at sidste behandlingsdag var den pågældende dag. Skulle grisen have været i en sygesti skulle den i en sti alene og det ville den ikke overleve. Han er enig i, at grisen skulle aflives. Havde han nået at gennemgå besætningen inden kontrolbesøget, havde grisen ikke været der under besøget. Foreholdt bilag J1 og J2 har tiltalte forklaret, at når de registrerer på iPad’en, skrives behandlingen ind i systemet. Bilag J1 registreringerne af, at grisen i perioden december 2019- januar 2020 har været i behandling for henholdsvis ledbetændelse og diarre. Koden viser hvilken diagnose, der var anvendt. Koden 81-3 betyder, at grisen gik i stald 81, sti 3. Farvekoden på ryggen viser hvad grisen var i behandling for. Han kan på den måde identificere den enkelte gris. Den var sidst behandlet for ledbetændelse den 1. januar 2020, jf. bilaget. De senere behandlinger var mod diarre. Grisene kan ikke behandles vedrørende to diagnoser på samme tid. Tiltalte har forklaret til forhold 2.2, foreholdt fotomappe 3, foto 3 og 4, at grisen den 10. januar 2020 var i behandling over tre dage. Den blev behandlet mod ledbetændelse og havde fået smertestillende. Dette ses i bilag J2 nederst. Han har svært ved at se om der var tale om en væskeansamling eller ledbetændelse. Når grisen støtter på alle ben mener han, at den må være kommet sig efter behandlingen. Havde han set grisen sådan den 14. januar 2020 på tilsyn var den blevet aflivet. Grisen gik ikke i en sygesti. Han tror ikke den var påvirket og væskeansamlingen må være kommet, efterfølgende. Tiltalte har til forhold 2.3 forklaret, at han ikke har en stald 30 på ejendommen. Det må rettelig være stald 41. Foreholdt fotomappe 3, foto 6, har tiltalte forklaret, at han ikke kan se, hvor grisen gik. Foreholdt fotomappen forsat, foto 8 har han forklaret, at den grønne markering er en markering for specialbehandling eller brok. Den pågældende gris havde ikke brok. Havde han set grisen den 14. januar på sin egen kontrol var den blevet aflivet. Han kunne på den grønne markering se, at grisen var i behandling. Tiltalte har til forhold 2.4 forklaret, at der ligesom i forhold 1.1 muligvis var blevet renset ud i stien og endnu ikke strøet ny halm før kontrolbesøget var startet. Det er en sygesti. Grisene gik i en sygesti og der var behandlingsbilag på dem ligesom bilag J1 og J2. Tiltalte har til forhold 2.5 forklaret, at udleveringsrummet blev benyttet til aflastning og også som sygesti. Foreholdt fotomappe 3, foto 12 har tiltalte forklaret, at der ikke var mange grise i stien. Der var tørt i den ende grisene ses i på foto 12. Dyrene var færdigbehandlede og var på vej til det almindelige staldsystem eller på vej til slagtning. Der var cirkulationsvarme i gulvet. Der var den temperatur, som grisene har behov for. Forevist / side 10 fotomappen forsat, foto 13-15, har tiltalte forklaret, at det ikke er unormalt, at grise lægger sig i afføring Tiltalte har til forhold 2.6 forklaret, at alle stier i klimastalden 88 kunne bruges som sygestier. Der er fast gulv i alle stierne, men der blev lagt gummimåtter ud over det fast gulv. Foreholdt fotomappe 3, foto 16 og 17 har tiltalte forklaret, at der er tale om en ledbetændelse, som han selv kunne behandle. De startede normalt behandlingen inden det kom til at se sådan ud. Grisen havde været i behandling for det. Der var behandlingsbilag på grisen ligesom bilag J1 og J2 og der blev holdt øje med grisen under behandlingen. Blev det slemt med grisen blev der taget bestik af sagen. Tiltalte har til forhold 2.7 forklaret, foreholdt fotomappe 3, foto nr. 18 og 19, at der var tale om en almindelig sti. Grisen havde en streg på ryggen, som viser, at den var i behandling. Der var ikke gummimåtte eller strøelse i stien. De havde ikke skønnet, at det var nødvendigt for den pågældende gris. Grisen var ikke stor. Den kunne let være komme i sygesti med grise, der var dobbelt så store som den selv og derfor var det bedre den blev i produktionsstien. Tiltalte har til forhold 2.8 forklaret, foreholdt fotomappe 3, foto nr. 20, at han mener, at det var en almindelig produktionssti. Tallet stemmer ikke overens med hans stalde. Det er en konkret vurdering af grisen, om den kan gå i en almindelig sti. Der var også behandlingsbilag på denne gris. Der behandles op mod 30-40 grise om dagen. Stald 53 er der ikke tale om, det er efter hans opfattelse stald 71. Tiltalte har til forhold 2.9 forklaret, at stald 33 ikke findes. Det er formentlig stald 11. Tiltalte har forklaret til forhold 3.1, foreholdt fotomappe 4, foto 1-7, at halebid er en besætningsdiagnose. De dokumenterer hvad årsagen er til halebid og forsøger at stoppede årsagen. Detkan fx. være ved at give mere foder, mere aktivering eller ved at fjerne den gris, der bider. Derefter bliver grisen det er gået ud over vurderet for om den kan behandles. Grisen på foto 6 kunne behandles med penicillin. Foto 5 er på grænsen til en gris, der kan behandles. Han forstår ikke helt hvilke grise, der er tale om, idet han mener at stald nr. 84 var tom den pågældende dag. Han genkender ikke, at grise med sådan en halestump slet ikke må gå sammen med andre grise. Hvis problemerne med halebid var stoppet, ville det ikke være et problem, at grisene var blevet i stien. Hvis der er problemer med halebid, kommer de oftere forbi stien. Han mener ikke, at grisen på billede 5 er den sammen som på den billede 6 og 7. Tiltalte har til forhold 3.2 forklaret, foreholdt fotomappe 4, foto 8-11, at stald 52 ikke findes i hans besætning. Han har sygestier der ligner den på foto 11, men han kan ikke udtale sig om, hvilken stald det er. Biddet på foto 9 og 10 er efter hans opfattelse lige på kanten. Det kan ikke udelukkes, at den kunne gå samme med de andre og i løbet af tre uger sendes til slagtning. / side 11 Tiltalte har til forhold 3.3 forklaret, foreholdt fotomappe 4, foto 12-14, at ørebid også er en af besætningsdiagnoserne. Proceduren for ørebid ligner proceduren for halebid. Ørebid behandles med penicillin og årsagen til det skal fjernes. Det ser ud til, at grisen har været oppe at slås dagen forinden. Havde han set den under sin kontrol ville den komme ud i en sygesti og eventuelt være blevet aflivet. Hans medarbejder var ikke kommet ret langt inden kontrolbesøget. Tiltalte har yderligere forklaret, at han som dokumentation for kontrolbesøget fik en kontrolrapport. Det var den, der er fremlagt som bilag H1. Han fik også et påbud (fremlagt som bilag H2) om at aflive ni grise. Grisene var allerede aflivet, da han modtog påbuddet. Han klagede over påbuddet. Han fik først kontrolrapporten omkring kl. 18 den pågældende dag og det var også der han fik påbuddet. Forevist bilag E har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at Fødevarestyrelsen ikke var på ejendommen fra kl. 13 til kl. 18. Den 20. maj 2020 fik han besked om at påbuddet var ophævet og hjemvist. De ni grise blev aflivet den pågældende dag mellem kl. 13-18. Han så først de foreliggende fotos ved det første møde med sin forsvarer forud for, at han var til afhøring ved politiet. Det kan godt passe, at det foregik mere end et år efter kontrolbesøget Foreholdt afhøringsrapport 1,7, side 2, har tiltalte bekræftet, at det er korrekt, at han forklarede sådan til politiet. Embedsdyrlæge Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun er ansat ved Fødevarestyrelsen, hvilket hun har været siden 2011. Baggrunden for tilsynet var, at der lå en tidligere anmeldelse på nogle forhold, som ikke var i orden på bedriften. Navlebrok er ofte en medfødt lidelse, som kan ses ved navlen under bugen. Det kan blive større. Der er ingen ”regler” for hvor stort det bliver. Det kan forekomme, at tarme falder ned i brokket, hvilket er meget smertefuldt. Besætningsejeren skal være meget opmærksom på brok og grise med brok skal undersøges dagligt for udviklingen. Foreholdt bilag 1.2, side 4, har vidnet forklaret, at hun er enig i oplysningerne i anmeldelsen, som er drøftet mellem hende og kollegaen Forurettede. Vidnet har forklaret til forhold 1.1, at et blødt underlag kan være en blød gummimåtte eller et tykt lag halm. Underlaget afhænger af hvilke type grise der var tale om. Der var ikke nogen gummimåtte i de to stier. Underlaget skal være så blødt, at grisenes broksæk ikke får skader. Der skal altid være et rent og et tørt leje for grisen at ligge på. Reglerne om sygestier har været gældende siden 2003 og er velkendte. Der skal være forhold, som letter livet for de syge dyr. Der var i den pågældende sti et tykt lag gødning og urin, som gjorde det glat for grisene. Der var af samme grund øget risiko for infektioner. Der var ikke blevet gjort rent i dagevis i den pågældende sti. Grisen kunne også komme til at skrabe hen over jernindsatsen og herved beskadige broksækken. Såret var ældre, idet der var granulationsvæv (arvæv). Det er hendes vurdering, at såret er omkring en uge gammelt. Der er em fortykket rande rundt om såret, som også betyder, at det er et sår af en ældre dato. Vidnet foreviste såret på fotomappe 1, foto nr. 9. Hun har hertil / side 12 forklaret hvordan man kan se den mørke fortykkede rand rundt om såret. Den fortykkede rand kommer fra arvævsdannelse og et sådant sår vil altid være betændt i sti som denne. Det medfører smerte for dyret. Såret kan ikke være opstået "hen over natten". Vidnet har forklaret til forhold 1.2, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Underlaget var det samme som ved grisen i forhold 1.1. Det samme er gældende om såret, som hun vurderer til at være omkring en uge gammelt. Grise der har sår som det kan ses på foto 11 skal aflives. Grisen kan i en almindelig produktionssti blive trådt på broksækken eller den kan springe op. Begge dele er meget smertefuldt for dyret. Vidnet har forklaret til forhold 1.3, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Der var tale om mindre grise. Det er et problem, at der går 16 grise sammen, hvoraf flere har brok. Der var en lille gummimåtte i stien, som ikke tilsvarede antallet af grise. Der er regler for, hvor stort et areal, der skal være blødt i en sygesti. Den lille gummimåtte var ikke tilstrækkelig stor og den var ydermere våd og tilsølet. Forevist foto 15-19 har vidnet forklaret, at der var tale om tre forskellige grise med brok. Det samme var gældende for sårene som tidligere forklaret. De kan ikke være opstået i løbet af natten. Sår kan godt gemme sig og det kræver derfor omhyggeligt arbejde at undersøge grise med brok, hver dag. Hver gris med brok skal nøje undersøges. Vidnet har forklaret til forhold 1.4, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Grisen var i en almindelig produktionssti. Foreholdt fotomappe 2, foto 1-5 har vidnet forklaret, at foto 3 viser, at grisen var taget ud på gangarealet til nærmere undersøgelse. Det samme gjorde sig gældende i forhold til såret som ses på foto 4 og 5, hvor man kan se granulationsdannelser. Der var cirka 25-26 grise sammen i produktionsstien. En produktionsstien er et hårdt miljø for grisen. Det kan ske, at de andre grise træder på brokket eller bider i det. Brokket var så stort, at det sled hen ad gulvet. Det var ikke blødt underlag i stien. Vidnet har forklaret til forhold 1.5, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Underlaget og tætheden af dyr i stien var problemet i dette tilfælde. Grisen var ikke i en sygesti. Der var ikke en gummimåtte i stien. Udviklingen af brokket foregår langsomt og sker ikke pludseligt. Det kan hænde at der kommer tarme ned i broksækken. Dyrene skal beskyttes bedst muligt. Brokket kunne kun blive mindre, hvis man decideret sulter grisen. Udviklingen af brok sker over dage. Vidnet har forklaret til forhold 1.6, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Forevist fotomappe 1, foto 1-14 og 19-21 har vidnet forklaret, at gummimåtten helst skal ligge oppe på det faste gulv. Grisene kan dog mosle måtten rundt i stien. / side 13 Vidnet har forklaret til forhold 1.7, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Opstaldningsforholdene var problemet. Der var ikke sørget for der var blødt under grisen, som der skal være. Forevist fotomappe 1, foto 10 har vidnet forklaret, at broksækken var spændt. Dette kan medføre at yderligere skader på grisen, fx at den kunne sprænge. Vidnet har forklaret til forhold 1.8, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Det var efter hendes opfattelse en almindelig produktionssti. Der var ikke ekstra varme og der var ikke blødt underlag. Der var ikke de ekstra ting som der skal være i en sygesti. Der var heller ikke blødt underlag i den anden ende af stien. Der var ikke spor af strøelse nogen steder. vidnet har yderligere forklaret, foreholdt side 6 af 15 i bilag 1.2, at det var sårene og de gamle sår på broksækkende, der gjorde, at det blev gradueret til groft uforsvarligt. Det kunne ikke behandles og dyrene skulle aflives. Vidnet har forklaret til forhold 2.1, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Person var tiltaltes medhjælper i besætningen. Tiltalte var ikke selv til stede, da de var på tilsyn. De kommunikerede med Person om behandlingen af dyrene. Det var en lidt svær kommunikation. Hun husker ikke, om Person oplyste, at den havde været i behandling. Dyret var halvt størrelse i forhold til de andre og den var tydeligt kronisk syg. Den blev skubbet rundt af de andre dyr og forsøgte at gemme sig i hjørnet. Den havde et skævt hoved måske på grund af hjerne- eller mellemørebetændelse. Den blev væltet rundt af de andre grise. Grisen var klart nederst i hierarkiet. Grisen skulle ikke have været behandlet, den skulle være aflivet. Vidnet har forklaret til forhold 2.2, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Grisen gik ikke i en sygesti. Det var meget smertefuldt for grisen, der var støttehalt. Hævelsen pressede og påførte megen smerte. Grisen skulle have været i en sygesti. De vurderede skaden for at finde ud af, om den var akut eller længerevarende. Der var let muskelsvind, hvilket skyldtes at den aflastede på grund af smerter i bagbenet. Det bekræftede, at det ikke var en akut skade. Hun vurderer, at skaden var omkring en uge gammel. Grisen havde været i behandling, men behandlingen var ikke god nok. Grisen skulle ved egenkontrol være undersøgt om den kunne behandles yderligere. Hvis der var startet behandling, skulle den efter tre dage undersøges igen. Hvis den skulle behandles yderligere, skulle en dyrlæge konsulteres herom og den skulle i sygesti. Det er hendes vurdering, at grisen skulle aflives, idet skaden var blevet så stor og kronisk at grisen ikke kunne komme sig. Vidnet har forklaret til forhold 2.3, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at / side 14 hun vedstår deres erklæring herom. Vurderingen af alderen på skaden fremkommer blandt andet ved at undersøge hårdheden af hævelsen. Det er vidnets vurdering, at skaden ikke var blevet opdaget under kontrol. Grisen aflastede benet og prøvede hele tiden at lægge sig ned. Det var tydeligt, at den havde smerter. Den lagde sig ned, når de kom ind i stalden, hvilket er atypisk og et tegn på, at den har smerter. Der ville ikke kunne behandles på skaden. Der var ikke blødt underlagt og grisen gik sammen med 25 andre grise. Grisen lagde sig meget mere end normalt, hvilket også kunne ses ved at den havde urineksem i huden. Gris nr. 20 gik bedre end hun havde forestillet sig den ville ved undersøgelsen. De kunne se, at selvom de puffede grisen frem og tilbage lagde den sig hurtigt ned igen. Det var tegn på, at den havde smerter. Gris nr. 20 var mere smerteplaget end gris nr. 19 var. Gris nr. 20 blev vurderet i selve stien fordi de ikke kunne få lågen op fra stien. Vidnet har forklaret til forhold 2.4, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Grisen var svært støttehalt. Grisen kunne sætte benet på jorden, men løftede hurtigt benet igen, hvilket er et tegn på smerte. Det kunne godt være, at den var under behandling, men der var ikke fulgt op på behandlingen. Det er vigtigt for et dyr med ledbetændelse at have et blødt sted at ligge for at aflaste benene. Dyret var i en sygesti. Det blev den pågældende dag kun fortalt, at de to stier ved forrummet var sygestier. Vidnet har forklaret til forhold 2.5, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Grisen kunne kun lige akkurat røre ved gulvet. Grisen var tydeligt øm på alle fire ben. Der var muskelsvind på alle fire ben, den var krumrygget og den trippede. Forholdene var under al kritik. Der var beskidt, der var koldt og der var ikke gjort noget for, at de skulle havde bedre forhold. Forevist foto 12 har vidnet forklaret, at der ikke var ekstra varme i stien. Ekstra varme kunne have været en varmelampe, en overdækning eller et tykt lag halm. Der var træk i stierne. Hun konstaterede ikke, om der var gulvvarme. Der kan godt have været gulvvarme, men der var ikke tilstrækkeligt varmt. Der var meget beskidt i stien. Vidnet har forklaret til forhold 2.6, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Hævelsen var fast og det indebærer, at grisen har gået med det i over en uges tid. Det kan godt passe, at den har været behandlet en uges tid tidligere. Det skulle have været vurderet, om den kunne genbehandles eller om den skulle aflives. Vidnet har forklaret til forhold 2.7, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Det var et dyr der havde haft lidelsen så længe at den havde fået muskelsvind. Den havde været i behandling, men den var ikke kommet sig. Den var mindre og havde markeret rygrad. Vidnet har forklaret til forhold 2.8, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Det var en blød og væskefyldt hævelse. / side 15 Hævelsen havde stået på over noget tid. Grisen var markeret som værende under behandling. De manglede under kontrolbesøget nogle faktuelle oplysninger, hvilket gjorde de ikke kunne vurdere, om behandlingen var korrekt. Der var ikke blødt underlag i stien. Vidnet har forklaret til forhold 2.9, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Hun vurderer, at skaden var en uge gammel eller mere. Grisen var ikke kommet sig efter behandlingen. Foreholdt bilag 1.2 omkring side 9 vedrørende grisene 21-27 vedstod vidnet det skrevne under afsnittet "veterinærfaglig vurdering af gris nr. 21-27". Vidnet har forklaret til forhold 3.1, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Halebid kan opstå, hvis grisene ikke er beskæftigede, på grund af temperaturen eller andre ting. Halebid kan ske meget hurtigt. Det er vigtigt, at grisen efter biddet kommer ud af stien, fordi den ellers vil tiltrække de andre grise. Derudover skal man forsøge at spotte hvem der bidder. Forholdene i stien skal optimeres, for at søge, at der ikke sker yderligere halebid. Sårene kan ikke være opstået over natten. Makroskopisk kunne der ses granulation (arvæv) i såret. Dyrene skulle ikke have gået med så mange andre grise. De skulle have været i en sygestald. Vidnet har forklaret til forhold 3.2, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Foreholdt fotomappe 3, foto 8-11 har vidnet forklaret, at hun vurderer, at såret var mere end en uge gammelt. Grisene skulle være taget ud i en sygesti. Grisen på foto 10 kunne være kommet i en sygesti med andre grise, hvis disse grise ikke ville bide i halen. For at være helt sikker skulle grisen have været i en sygesti alene. Hvis grisen var kommet i en sti med færre grise og mere underholdning kunne den have været bragt i bedring. Vidnet har forklaret til forhold 3.3, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Grisen manglede halvdelen af øret og der var granulation og arvæv i såret, hvilket viser, at det var gammelt. Der gør sig det samme gældende som for halebiddet, det vil sige, at grisen skulle have været i sygesti. Foreholdt bilag 1.2, side 10 - den veterinærfagligevurdering af grisene 28-31 har vidnet vedstået den skrevne vurdering. Vidnet har yderligere forklaret , at hun var med på adressen den 14. januar 2020. Hun var der sammen med dyrlæge Forurettede. Forurettede var primært inde i stierne og vidnet tog billeder, skrev ned og dokumenterede. Det var således vidnet, der tog billederne og videooptagelserne. Alle blev taget den pågældende dag. Det var primært Forurettede, der skrev kontrolrapporten. Forevist underskrift på bilag H1 har vidnet bekræftet, at det er Forurettedes underskrift. Hun mener, at de skrev en foreløbig rapport da / side 16 de kom tilbage på kontoret. Der blev i den forbindelse givet et strakspåbud om aflivning af ni grise. I løbet af formiddagen gennemgik de alle staldafsnittene og tog billederne og beskrev det. Tiltalte var meget opponerende imod kontrolbesøget. Han kom til stede omkring 11.30 og var aggressiv overfor vidnet og Forurettede. Politiet var til stede med to betjente. Da kontrolbesøget var færdigt ringede politiet til tiltalte for at oplyse det. Vidnet og Forurettede trak sig tilbage til kontoret for at lave partshøring om påbuddet. Det var Forurettede, der lavede påbuddet. Forevist bilag H2 bekræftede vidnet, at det er påbuddet. Da de kom tilbage til gården ved 18-tiden, fik de med det samme af vide, at tiltalte havde været alle stalde igennem og havde aflivet de ni grise. Påbuddet blev afleveret. Der blev lavet noter til besøget under kontrolbesøget. Hun er bekendt med indholdet af kontrolrapporten, men det er ikke hende der har skrevet den Det ville nok være normalt at angive hvilke dyr, der var tale om i kontrolrapporten. Der blev ikke udleveret fotos af dyrene. Dyrene blev ikke udpeget fordi tiltalte oplyste, at han havde været staldene igennem og havde aflivet de ni dyr. De gennemgik ikke de yderligere dyr. Det var ikke muligt for dem at føre en dialog med tiltalte. Ved et normalt kontrolbesøg ville de have en dialog med besætningsejeren. Billederne er ikke blevet eftersendt til besætningsejeren, idet de ikke er forpligtigede hertil. Person var med i klimastalden og herefter forsvandt hun igen. De forsøgte forgæves at komme til at se nogle medicinoptegnelser. Staldnumrene var angivet af Forurettede. Vidnet har efterfølgende fået nogle andre optegnelser over staldene. Stald nr. 30 er måske rettelig stald 11. Hun baserede sin betegnelser på hvad kollegaen fortalte hende. Vidnet foreviste klimastaldene på kortet (bilag A7) og hvilke der var slagtesvinestalde. Forevist bilag 1.2, side 13 har vidnet forklaret, at hun og Forurettede har udfærdiget anmeldelsen i fællesskab. Det er Forurettede, der har foretaget skrivearbejdet, men efter en gensidig drøftelse og enighed. Det er sædvanligt, at der kan gå to måneder før en anmeldelsen bliver fremsendt. Hverken politi eller tiltalte så fotomaterialet inden anmeldelsen. Udtrykkene ”uforsvarlig behandling” og ”groft uforsvarlig behandling” stammer fra vejledningen herom. Tallene i venstre side af kontrolrapporten antyder, hvad kontrollen var endt med. Resultatet af denne rapport var 4-politianmeldelse. De nummereringer, der fremgik af rapporten, var fra tidligere kontroller. Kontrolrapporten vedrørte alene de ni grise der skulle aflives. Vidnet og Forurettede var ikke på gården hele tiden fra 9 til 17. De kom tilbage efter at de havde været på kontoret i Aalborg. Dyrlæge Vidne 3 har som vidne forklaret, at han har været besætningsdyrlæge på tiltaltes gård i omkring 10 år. Han og tiltalte har en sundheds- og rådgivningsaftale. Det er ikke lovpligtigt for en bedrift af den størrelse som tiltaltes, men det er en mulighed. Der er således tale om en frivillig aftale. Den går ud på, at tiltalte og de ansatte må indlede behandlingen af visse sygdomme. Den skulle sikre at behandlingen bliver indledt med det samme og at den således kunne komme hurtigere i gang. Det står beskrevet, hvilke sygdomme, der kan behandles af tiltalte selv. Vidnet kommer en gang om måneden. De går ved besøg alle staldene igennem og / side 17 slutter af med en samtale om besøget. De går rundt og taler om de enkelte grise. De taler også om aflivning af grise. Både tiltalte og de ansatte kan aflive dyr. Vidnet afliver kun dyr, hvis de bestemte, at der skulle foretages en obduktion eller hvis de er stødt på dyr der skulle aflives under møderne. Der bliver lavet en rapport hver måned, som han sender til tiltalte. Rapporten beskriver deres aftaler, medicinforbrug, oplysninger om salmonella, oplysninger om hvis der er noget der afviger fra sidste periode m.v. Det er hans opfattelse, at tiltalte retter sig efter anvisningerne. Vidnet følger op på rapporterne fra de seneste besøg når han kommer til besætningen. Det er hans indtryk, at der bliver fulgt op på rapporterne fra tiltaltes side. Foreholdt bilag 1.8, underbilag, har vidnet forklaret, at det er et han har sendt til politiet. Det er et bilag de bruger hver måned. Det viser de præparater tiltalte har til rådighed. Skemaet viser hvad vidnet anslår, der skal bruges i den næste periode og ellers hvis der var blevet udleveret noget yderligere fra vidnet til tiltalte. Skemaet blev ligeledes brugt som recept til apoteket. Der blev lavet et nyt skema hver måned. Det er vidnets vurdering af tiltalte, at han er ansvarlig i forbindelse med sit arbejde i besætningen. Både tiltalte og vidnet hjalp med ”tilretningen” af nye medarbejdere. Tiltalte har desuden tilvalgt hjælpen fra vidnet. Der kan ikke undgås med sygdom i besætninger af den størrelse. Det kan være svært at opdage nogle sygdomsforløb i tide. Det er vidnets indtryk, at tiltalte og hans ansatte var alle stierne igennem hver dag og at alle grisene blev tjekket hver dag. Vidnet har supplerende forklaret, at hvis en bedriftsejer ikke har en aftale, som den han har med tiltalte, kan man ikke behandle sine dyr selv. Stort set alle større landbrug har en sundheds- og rådgivningsaftale. Vidnet har aftaler på bedrifter med både kvæg og grise, ligeligt fordelt. Der er under sagen blandt andet dokumenteret fra Fødevarestyrelsens anmeldeldelse af 11. marts 2020 og Det Veterinære Sundhedsråds erklæring af 18. december 2020. Desuden er fotomappe I, II, III, og IV gennemgået, ligesom videomateriale fra kontrolbesøget er afspillet under hovedforhandlingen. Tiltalte er tidligere den 13. november 2008 straffet for overtrædelse af dyreværnslovens § 28 med en bøde på 7.500 kr. Tiltalte er desuden ved ankedom af 23. marts 2021 (jf. byretsdom af 10. juni 2020) straffet med en bøde på 60.000 kr. for overtrædelse af dyreværnslo-vens § 28 m.v. Der var tale om overtrædelser i forbindelse med kontrolbesøg henholdsvis den 21. november 2017, den 11. januar 2018 og den 25. april 2018. Rettens begrundelse og afgørelse Efter indholdet af politianmeldelsen sammenholdt med forklaringen fra em- bedsdyrlæge Vidne 2 samt de optagne fotos og videooptagelser / side 18 og indholdet af udtalelsen fra Det veterinære Sundhedsråd finder retten tiltal-te skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Retten finder det dog i forhold 2 efter erklæringen fra Det Veterinære Sundhedsråd alene godtgjort, at 2 af grisene ((forhold 2.1 og forhold 2.3) blev udsat for groft uforsvarlig behandling, mens de øvrige grise i forhold 2 blev udsat for uforsvarlig be- handling. Bortset herfor dømmer retten således tiltalte efter anklageskriftet. Straffen fastsættes til bøde på 40.000 kr., jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, og til dels stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, (jf. tidligere dyreværnsloven § 28, stk. 1, og til dels stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og 3, stk. 1), samt bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, stk. 1 (tidligere bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5). Straffen fastsættes efter straffelovens § 89 som en tillægsstraf til bøden på 60.000 kr. ved dommen af 23. marts 2021. Tiltalte er nu inden for en kortere årrække dømt for alvorlige overtrædelser af dyreværnsloven/dyrevelfærdsloven begået i erhvervsmæssigt forhold. Der er tale om forhold begået i forbindelse med i alt 4 kontrolbesøg, hvor der i alle tilfælde var tale om alvorlige overtrædelser. Dommen af 23. marts 2021 (jf. tillige byrettens dom af 10. juni 2020) angik i alt 33 grise, hvoraf 3 grise blev behandlet groft uforsvarligt og resten uforsvarligt. Denne sag angår 31 grise, hvoraf 8 grise blev behandlet groft uforsvarligt og resten uforsvarligt. Efter dyrevelfærdslovens § 60 (og tillige efter den tidligere gældende bestemmelse i dyreværnsloven) er der hjemmel til rettighedsfrakendelse ved grovere uforsvarlig behandling af dyr. På den baggrund og henset til sagens karakter finder retten efter en samlet vurdering, at der er en nærliggende risiko for, at tiltalte på ny vil begå lignende overtrædelser af dyrevelfærdsloven. Retten tager derfor påstanden om rettighedsfrakendelse til følge, dog at frakendelsen gøres betinget efter dyrevelfærdslovens § 60, stk. 2 og 3. Der er herved lagt vægt på, at en ubetinget rettighedsfrakendelse vil have indgribende betydning for tiltalte som landmand. Påstanden om rettighedsfrakendelse tages derfor til følge i det omfang, som er anført nedenfor. Thi kendes for ret: Tiltalte, skal betale en bøde på 40.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 15 dage. Tiltalte frakendes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr. Frakendelsen gøres betinget på vilkår, at tiltalte i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke overtræder dyrevelfærdslovgivningen under sådanne omstændigheder, at han skal frakendes retten til at at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr / side 19 Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer 2 /

RETTEN AALBORG D0 M afsagt den 17. februar 2022 Rettens nr. 11-4329/2021 Politiets nr. 5100-89111-00011-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1972)</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag Anklageskrift er modtaget den 7.juni 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 dyreværnsloven $ 28, stk. 1, og til dels stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. $ 1, 8 2 og 3, stk. 1 (nu dyrevelfærdslovens $ 58, stk. 1, og til dels stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. $ 2, $ 3 og $ 18, stk. 1) samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr $ 19, stk. 1, jf: $5 (nu bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise $ 84, stk. 1, nr. 1, jf. $ 50, stk. 1), ved den 14.januar 2020 og i tiden op tili forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer 0g ansvarlig for besætningen på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> i forbindelse med håndtering af syge eller tilskadekomne dyr at have udsat flere af dyrene for uforsvarlig (dyrene nævnt under 1.5 - 1.8) eller groft uforsvarlig behandling (dyrene nævnt under 1.1 1.4) ogleller undladt at sikre at ansatte var tilstrækkeligt instrueret i eller havde den fornødne tid at sikre at syge eller tilskadekomne dyr blev håndteret dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt; og således at dyrene blev udsat for uforsvarlig eller groft uforsvarligt behandling, idet nedenfor nævnte svin med brok ikke var blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse; angst; varigt men 0g væsentlig ulempe; 0g ikke behandlet omsorgsfuldt; herunder huset og passet dem under hensyntagen til deres fysiologiske; adfærdsmæssige eller sundhedsmæssige behov, ligesom dyrene ikke var givet en passende behandling ved indsættelse i sygesti med passende blødt og bekvemt leje, tilset af dyrlæge eller aflivet, idet: 1.1 (gris nr: 1, der gik i sygesti ved indgangen) . Grisen havde et ca. 10 x 8 cm spændt navlebrok med et ældre sår i bunden af broksækken. Den gik i stien med 7 andre grise uden at der var blødt og bekvemt leje, 0g gulvet var vådt og tilsølet; ligesom der var 2 jernindsatser; som grisen kunne komme til skade på. 1.2 (gris nr. 2 opstaldet samme sted som gris 1) Grisen havde et ca. 15 x 18 cm stort, spændt 0g pendulerende brok med et ældre u-formet sår i bunden af broksækken. Grisen gik i stien med 7 andre grise uden at der var blødt og bekvemt leje, og gulvet var vådt og tilsølet; ligesom der var 2 jernindsatser; som grisen kunne komme til skade på. 1.3 (gris nr. 3 5, opstaldet i klimastald 88 i sidste sti mod endevæggen) Alle 3 grise have store navlebrok med ældre slidsår på broksækken. Dyrene gik ien sti uden tilstrækkeligt blødt og bekvemt underlag. 1.4 (gris nr. 6, opstaldet i 3. sti th. i stald 32 Grisen havde et ca. 15 x 20 cm stort navlebrok; der pendulerede ca. 7 cm over gulvniveau og på broksækken var et ældre slidsår; Stien var uden blødt underlag, ligesom grisen gik sammen med ca. 25 andre dyr. 1.5 (gris nr. 7, opstaldet i 3 sti, t.v. i klimastald 81) Mindre gris, der havde et stor 0g spændt navlebrok på ca. 15 x 6 cm. Grisen var placeret i en sti med ca. 20 andre dyr og der var ikke blødt og bekvemt underlag i stien. 1.6 (gris nr. 8 = 14, opstaldet i klimastald 88 i sidste sti mod endevæggen) Grisene havde store navlebrok i forhold til dyrenes størrelse og dyrene var placeret i en sti uden blødt 0g bekvemt underlag. 1.7 (gris nr. 15, opstaldet i 2 sti t.v. i stald 32) Grisen havde et stort og spændt navlebrok 0g dyret var placeret i en sti uden blødt og bekvemt underlag 1.8 (gris nr. 16 0g 17, opstaldet i 2 sti tv. i stald 31) Grisene havde store, spændte navlebrok på ca. 15 - 18 cm og var placeret sammen med 6 andre dyr i en sti uden blødt 0g bekvemt underlag. 2 dyreværnsloven $ 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. $ 1, $ 2 og $ 3, stk. 1 (nu dyrevelfærdslovens $ 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12,jf. $ 2, 8 3 0g 8 18, stk 1) samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr $ 19, stk. 1, jf. 8 5 (nu bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise $ 84, stk. 1, nr. 1, jf. $ 50, stk. 1), ved den 14.januar 2020 og i tiden op til i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer 0g ansvarlig for besætningen på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> forbindelse med håndtering af /side 3 syge eller tilskadekomne dyr at have udsat nedenfor nævnte dyr for groft uforsvarlig behandling og/eller undladt at sikre at ansatte var tilstrækkeligt instrueret i eller havde den fornødne tid at sikre at syge eller tilskadekomne dyr blev håndteret dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, således at dyrene blev udsat for groft uforsvarligt behandling, idet nedenfor nævnte svin med lemmelidelser ikke var blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, og ikke behandlet dyrene omsor gsfuldt, herunder huset og passet dem under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige eller sundhedsmæssige behov , ligesom dyrene ikke var givet en passende behandling ved indsættelse i sygesti med passende blødt og bekvemt leje, tilset af dyrlæge eller aflivet, idet: 2.1 (gris nr . 18, vejede 5-6 kg. opstaldet i 3. sti t.v . i klimastald 81) Grisen gik i en sti sammen med ca. 20 større dyr . Der var ikke blødt og bekvemt underslag i stien. Grisen havde en fast og hård hævelse omkring kodeleddet på venstre forben, som ved berøring var varm og øm. Grisen virkede sløv , nedstemmet og utrivelig. Grisen havde flåd fra øjne og hævelser omkring øjnene. 2.2 (gris nr . 19, opstaldet i 3 sti t.v . i stald 53) Grisen var støttehalt på højre bagben havde en meget stor hævelse omkring højre bagbens haseled. Grisen var placeret i en sti sammen med øvrige dyr uden blødt og bekvemt underlag. 2.3 (gris nr . 20, opstaldet i 3. sti t.v . i stald 30) Grisen, der var svært støttehalt på venstre forben, havde en stor og hård hævelse omkring venstre forknæ. Grisen var placeret sammen med 25 andre dyr i en sti uden blødt og bekvemt underlag. 2.4 (gris nr . 21 og 22 opstaldet i sygesti ved indgang) Gris nr . 21 var svært støttehalt på venstre bagben og gris nr . 22 var svært støttehalt på højre bagben. Stien var uden blødt og bekvemt underlag, således at grisene gik på et hårdt betongulv , som var tilsølet og vådt. 2.5 (gris nr . 23 opstaldet i udleveringsrum) Grisen var svært støttehalt på højre bagben. Grisen gik uden blødt og bekvemt underlag og rummet var koldt og uden ekstra varmeforanstaltninger , ligesom underlaget var vådt og beskidt. 2.6 (gris nr . 24, opstaldet i 3. sti t.h. i klimastald 88) Grisen var svært støttehalt på venstre forben. Omkring venstre kodeled havde grisen en fast hævelse. Grisen var opstaldet i en sti uden blødt og bekvemt underlag. 2.7 (gris nr . 25, opstaldet i 2 sti t.h. i stald 51) Grisen var svært støttehalt på højre bagben. Grisen havde en fasthævelse omkring højre bagknæ. Grisen var opstaldet i en sti uden blødt og bekvemt underlag. 2.8 (gris nr. 26, opstaldet i 3. sti th. i stald 53) Grisen var støttehalt på højre bagben. Den havde omkring højre haseled en blød og væskefyldt hævelse. Grisen var opstaldet i en sti uden blødt 0g bekvemt underlag 0g sammen med øvrige dyr: 2.9 (gris nr. 27, opstaldet i 3. sti th. i stald 33) Grisen var svært støttehalt på højre bagben. Grisen var placeret sammen med andre dyr i en sti uden blødt 0g bekvemt underlag. 3 dyreværnsloven $ 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. 8 1, 8 2 og 3, stk. 1 (nu dyrevelfærdslovens $ 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. 8 2, 8 3 0g 8 18, stk. 1) samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr $ 19, stk. 1, jf $ 5 (nu bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise 8 84, stk. 1, nr 1, jf. $ 50, stk. I), ved den 14.januar 2020 og i tiden op til i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer 0g ansvarlig for besætningen på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> forbindelse med håndtering af syge eller tilskadekomne dyr at have udsat nedenfor nævnte dyr for uforsvarlig behandling ogleller undladt at sikre at ansatte var tilstrækkeligt instrueret i eller havde den fornødne tid at sikre at syge eller tilskadekomne dyr blev håndteret dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, således at dyrene blev udsat for uforsvarlig behandling, idet svin med hale eller øresår ikke var blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse; angst, varigt men 0g væsentlig ulempe; 0g ikke behandlet dyrene omsorgsfuldt, herunder huset og passet dem under hensyntagen til deres fysiologiske; adfærdsmæssige eller sundhedsmæssige behov, ligesom dyrene ikke var givet en passende behandling ved indsættelse i sygesti med passende blødt og bekvemt leje, tilset af dyrlæge eller aflivet; idet: 3.1 (gris nr. 28 0g 29, opstaldet i produktionssti i klimastald nr. 84) Grisene havde begge sår fra halebid. Halestumpen var rød og hævet som tegn på infektion Grise gik sammen med øvrige dyr og var ikke isoleret i sygesti. 3.2 (gris nr. 30, opstaldet i produktionssti i stald 52) Grisen havde et ældre; endnu ikke ophelet halesår: Der var let hævelse og rødme som tegn på infektion: Grisen var sammen med øvrige dyr og var ikke isoleret i sygesti. 3.3 (gris nr. 31, opstaldet i 2. sti th. i stald 51) Grisen havde svære ørebid med udtalt vævstab på begge øre. Der var hævelse og rødme i begge ører som tegn på infektion Grisen var ikke isoleret i sygesti. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af dyrevelfærdslovens $ 60, stk. 1, nedlagt påstand om at tiltalte frakendes retten til at eje, bruge; passe; slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr: Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forkle laring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidner-ne embedsdyrlæge <anonym>Vidne 2</anonym> og dyrlæge <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret, at han ejer <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> som er en svinegård. Han har 2 yderligere ejendomme med svin <anonym>Adresse 2</anonym> 0g <anonym>Adresse 3</anonym> Han har op til 4.500 svin på de tre ejendomme i alt. Svinene kommer først ind på <anonym>Adresse 1</anonym> og efter 6 uger bliver de fordelt også til de andre ejendomme; hvor de går til de skal på slagteriet. Der går cirka seks uger før grisen vejer 30 kg. Herefter går der 8-11 uger før de er klar til slagtning. På <anonym>Adresse 1</anonym> er der både smågrise 0g større grise. Der er forskellige staldafsnit på <anonym>Adresse 1</anonym> Klimastalden er der, hvor de mindste grise går Alle klimastaldene er benævnt med "8" først. Alle stalde er godkendt til svinehold. Forevist bilag A-7 har tiltalte forklaret; at det er oversigtsfoto af <anonym>Adresse 1</anonym> Stalden markeret med "K" er klimastalden, som er delt op i 4-5 sektioner. "S1" er slagtesvinestald. Sygestierne ligger i stalden lige nord for "S1" "52" er også slagtesvinestald. Han havde på det pågældende tidspunkt to ansatte, men den ene medarbejder var ikke tilknyttet staldarbejdet. Tiltalte passede selv stalden sammen med en ukrainsk landbrugselev. Hun startede som elev i oktober 2019. De første 14 dage arbejdede hun med den tidligere medarbejder om formiddagen og om eftermiddagen arbejdede hun alene overvåget af tiltalte . Hun har desuden været på kursus . Hun arbejdede ikke alene, idet de var i stalden sammen og krydsede hinandens arbejde. Han kommunikerede med hende på engelsk og hun talte flydende engelsk. Alle papirer var oversat til engelsk. Det var hans klare indtryk; at hun kunne finde ud af at passe dyrene. Hvis han ikke havde været tilfreds, ville hun ikke have arbejdet for ham. Han har en sundheds - og rådgivningsaftale med dyrlæge <anonym>Vidne 3</anonym> Aftalen går ud på, at tiltalte skulle have besøg hver måned af dyrlægen. Der blev udarbejdet besøgsrapporter efter hvert besøg og desuden kvartalsrapporter: De fandt; i samarbejde, ud af hvilke besætningsdiagnoser de skulle arbejdes ud fra til næste besøg. Besætningsdiagnoser kan være halebid, ørebid, diarre, hjernehindebetændelse og benproblemer; Brok er en skavank; men ikke en /side 6 decideret besætningsdiagnose. Dyrene bliver behandlet i tre dage. Hvis sygdommen ikke blev bedre i løbet af de tre dage, skal der tages stilling til om dyrene skal aflives eller der skal tilkaldes dyrlæge. De er nødt til at se, om behandlingen virker før dyrene bliver vurderet igen. Den ansatte har ret til at tage beslutninger omkring dyrene, men hvis hun var i tvivl, samler hun sammen til tiltalte er til stede og spør ger ham. Hvis er i bedring, får de lov til at forsætte i stalden. Der blev herefter holdt øje med dem. Der bliver ført tilsyn via en app, hvor alt registreres. Hvis et dyr skal i behandling efter de tre dages behandling, skal det godkendes af dyrlægen. Dyrlægen var på besøg i et par timer ad gangen. Nogle gange tog det længere tid. Alle staldene blev gennemgået ved besøget. Dyrlægen gennemgår alle brok-grise og dem der gik i sygestierne. Fokus var på de syge dyr . Brok på grise kan udvikle sig meget på én dag. Hvis de konstaterede en brokgris med en stor brok – 15 cm - kommer den i eb sygesti. Grise med mindre brok, får lov at gå videre i stalden, hvis der ikke var sår på brokket. Hvis der var sår på brokket kom de også i sygestien. I sygestien er der halv belægning af dyr . Belægningen i sygestien var gummimåtter på det pågældende tidspunkt, og til tider også halm. I dag bruger de kun gummimåtter . Der er ingen krav til, at gummimåtten skal være tør . Der er nogle faste sygestier og nogle almindelige stier , der kunne laves til sygestier . I forhold til dyr , der er halte, skal det vurderes, om dyrene ville have bedre af at komme i en sygesti eller blive i deres egen flok. Hvis dyr får halebid, skal det dokumenteres hvorfor det sker og problemt skal afhjælpes. Det kunne fx være ved at fjerne den gris, der bed. Hvis bideriet var stoppet og det var et mildt bid skal grisen ikke i sygesti. Det samme gjaldt for ørebid. Ørebid er ikke noget de ser meget i besætningen. Han har videre forklaret, at hans årsproduktion er på cirka 12.000 grise. Han producerer ikke selv smågrise. Når de bliver leveret, er de omkring 5 uger . Han havde en fast aftale med en leverandør og også med en aftager . Grisene kom ind i to sektioner i klimastalden. Foreholdt bilag A1 har tiltalte forklaret, at det er en detaljeret staldoversigt. Han har mellem 3.700 og 4.500 grise ad gangen. Forevist A2 og A3 har han forklaret, at han skal kunne vise, hvor mange grise, han kan have gående i hver sti, hvilket han har illustreret i bilaget. Forevist bilag A9 har han forklaret, at det er et kort der hænger udenfor den enkelte stald, hvorpå det beskrives, hvad der er inde i stalden. Foreholdt bilag B har han forklaret, at det er aftalen han har med dyrlægen. I 2012 skiftede han til sin nuværende besætningsdyrlæge. I dag har han aftalen på alle tre ejendommen. Foreholdt bilag C har han forklaret, at det er en handlingsplan for hvordan man håndterer grise med sygdom. Man kan, hvilke diagnoser der kan stilles af medarbejderen selv og hvad der skulle gøres i den forbindelse. Handlingsplanen har han selv lavet og den er også oversat til engelsk. Planen bliver gennemgået med de ansatte. Hvis de ansatte ikke følger den, irettesætter han dem, hvilket i sidste ende kan føre til afskedigelse. De ansatte gennemgår et lovpligtigt medicinshåndterings-kursus, hvor de også oplæres i aflivning. Han og de ansatte afliver selv grise. De afliver op mod 750 grise om året ud af en årsproduktion på 12.000. Brok opstår de første timer efter grisen er født. En almindelig /side 7 slagtesvinsproduktion har færre brokgrise fordi brokgrisene da bliver sorteret fra i klimastalden. Foreholdt bilag N og O har tiltalte forklaret, at disse vejledninger er lavet af SEGES. Han arbejder ud fra disse anvisninger . Bilag O er vejledninger om hvilke grise, der må transporteres. Den grønne kategori er en gris, der gerne må transporteres og som også må blive i stalden. Den gule kategori viser grise, der kan transporteres under særlige hensyn. Den røde kategori viser grise, der ikke må transporteres. ”Den gule" skal gå i en sygesti. De behandler på ”den gule” . Alle sektioner gennemgåes hver dag. Han ser først på iPad‘en, om nogen grise skal behandles. Herefter går han og medarbejderen ind i stierne, hvor de bruger en "grisedasker" for at få alle dyrene op og gå. Hvis de opdagede en ny , der skal behandles bliver det noteret. Hvis en gris skal flyttes til en sygesti, bliver den gående eller sat ud på gangen, alt efter hvilken stald de er i. Når de er færdige i en sektion flyttes grisene til sygestien. Gennemgangen tager en hel dag og der kan i den forbindelse være sket nye skader i den første stald, når de er færdige med kontrol i den sidste. De starter arbejdet omkring kl. 7. Nogle gange har han haft to ansatte. Ud fra arbejdstidsoversigten som SEGES har udarbejdet, passer det med en ansat, udover ham selv , i en besætning af hans størrelse. T iltalte har forklaret til forhold 1.1, foreholdt fotomappe 1, foto nr . 5-9, at han har kendskab til sygestien. Han var ikke til stede på det pågældende tidspunkt. Han var ikke på ejendommen, men kom til stede til sidst under kontrolbesøget. I sygestien gik der kun brokgrise. Det kan godt passe, at der gik 8 brokgrise i stien. Stien var indrettet til 12 grise. Dagen forinden var der ikke nogen grise, der havde sår . Såret må være kommet efter kontrollen dagen forinden. Han målte på alle grisen om brokket var for stort. Der blev ikke bemærket sår dagen forinden. Han formoder , at stien var blevet skrabet ren og at kontrollen er ankommet lige før, der skulle være strøet ny strøelse. Forevist fotomappe 1, foto 1 og 2 har han forklaret, at der var gummimåtter i hulen som kan ses på foto 2. Der bliver fejet og gjort rent én gang om dagen i alle sygestierne. Sygestien var i orden, men der var ikke lagt halm ind endnu. Sygestien opfyldte efter hans opfattelse kravene til en sygesti. De steder , hvor der var halm blev det skiftet løbende. I dag bruger de dog kun gummimåtter . Foreholdt fotomappen forsat, foto 5 og 6 har tiltalte forklaret, at jernindsatserne skulle holde halmen tilbage fra spalterne. Der sad fra start en planke mellem jernindsaterne, men grisene spiste træet, så den blev skiftet cirka hver 14. dag. Grisene kunne ikke komme til skade på jernindsatserne, idet der er stumpe. Tiltalte har til forhold 1.2 forklaret, at de dagligt fandt sår på brok, som var kommet "hen over natten". Hvis han havde opdaget, at der , var sår på gris nr . 1 og nr . 2 ville han have aflivet dem. Hvis brokket er over 15 cm. og i øvrigt hvis der er sår på brokket, vil grisen blive aflivet. Er grisen tæt på slagtningen er det nogen gange en vurderingssag, om grisen skulle aflives. T iltalte har til forhold 1.3 forklaret, at der er tale om små grise. Han havde endnu ikke været på ejendommen den pågældende dag. Stien var lavet til grise med brok. Han havde fokus på brokgrisene, enten ved at de gik i en specifik sti eller ved de var mærket. Efter hans opfattelse er der tale om en /side 8 sygesti. Den opfylder kravene til en sygesti. Hvis han havde set sår dagen forinden ville han ikke have påbegyndt behandling. Foreholdt fotomappe 1, foto 13 har han forklaret, at måtten ligger lidt ud over spalterne. Den grønne farve på grisen betyder , at de er under overvågning for brok. Gummi-måtterne er godkendt af Fødevarestyrelsen. Alle grisene fik halm ind, hvis der var fast gulv. Foreholdt fotomappen forsat, foto 14 og 15 har tiltalte forklaret, at hvis såret havde været der dagen forinden var grisen blevet aflivet. Foreholdt foto 16 har tiltalte forklaret, at her gælder det samme. Sår kan udvikle sig meget hurtigt, blandt andet fordi huden er meget tynd på et brok og derfor mere udsat for at kunne briste. Såret kan komme på en time. Han har aldrig oplevet, at sår opstår på grund af slid mod underlaget. Foreholdt fotomappen forsat, foto 17 og 18 har han tilsluttet sig sin tidligere forklaring. Det var er overhuden, der på disse billeder er bristet. Tiltalte har til forhold 1.4 forklaret, at der er tale om en stor gris. Stald 32 findes ikke i hans oversigter . Foreholdt fotomappe 2, foto 1-5, har tiltalte forklaret, at da han ankom til stalden var der en del diskussion om grisen. Han mener , at muskulaturen i maven på grisen var bristet og at det hele lå nede i brokket. Det kan ske ud af ingenting. Han er usikker på, om grisen overhovedet havde brok dagen forinden. Han mener det er opstået pludseligt. Hvis det havde været der dagen forinden ville grisen være blevet aflivet allerede da. Tiltalte har til forhold 1.5 forklaret, foreholdt fotomappe 2, foto 6, at det ikke er en sygesti. Foreholdt foto 7-9 har han forklaret, at grisen ville være blevet taget fra i løbet af dagen under deres egen kontrol. Brokket kan have været mindre dagen forinden. Havde brokket haft den angivne størrelse under deres egen kontrol var den blevet taget fra til sygesti. Tiltalte har til forhold 1.6 forklaret, at alle stier i sektion 88 som udgangspunkt er sygestier . Grisene i forholdet gik i en sygesti. Der var enten gummimåtter eller strøelse i stierne. Foreholdt fotomappe 1, foto 19-21 Har han forklaret, at når grisene var mærket med kryds var de mærket til aflivning. Aflivningen skulle foretages når deres kontrol var færdig. De blev altid aflivet samme dag. De grønne opmærkninger var deres egne opmærkninger til aflivning. Tiltalte har til forhold 1.7 forklaret, foreholdt fotomappe 2, foto 10, at han mener det var samme gris som i forhold 1.4. Grisen kan godt have gået i en almindelig sti, hvor det kan være sket. Tiltalte har til forhold 1.8 forklaret, at det på det pågældende tidspunkt var en sygesti. Foreholdt fotomappe 2, foto 1 1 og 12 har han forklaret, at der er tale om en almindelig sti, som de have lavet om til en sygesti. De opererede ud fra, at det var en sygesti. Der er varme i gulvet. Stien manglede, at der skulle lægges strøelse ind. Der var lagt gummimåtter ind den pågældende dag. Tiltalte har til forhold 2.1 forklaret, at grisene der kom ind, havde samme størrelse. De bruger forskellige foderblandinger tilpasset grisenes alder . /side 9 Grisene har det bedst, når de har samme størrelse, som dem de går sammen med. Grisene kommer ind holdvis og skal helst ikke skilles ad. Grisene har altid en rangorden, som de fungerer under . Foreholdt fotomappe 2, foto 14 har han forklaret, at det er korrekt, at grisen ser lille ud. Der er også andre af grisene, som ser små ud. Det er en almindelig sti. Foreholdt fotomappen forsat foto 16-19 har tiltalte forklaret, at grisen var blevet behandlet mod led betændelse i nogle dage. Han mener , at sidste behandlingsdag var den pågældende dag. Skulle grisen have været i en sygesti skulle den i en sti alene og det ville den ikke overleve. Han er enig i, at grisen skulle aflives. Havde han nået at gennemgå besætningen inden kontrolbesøget, havde grisen ikke været der under besøget. Foreholdt bilag J1 og J2 har tiltalte forklaret, at når de registrerer på iPad’en, skrives behandlingen ind i systemet. Bilag J1 registreringerne af, at grisen i perioden december 2019- januar 2020 har været i behandling for henholdsvis ledbetændelse og diarre. Koden viser hvilken diagnose, der var anvendt. Koden 81-3 betyder , at grisen gik i stald 81, sti 3. Farvekoden på ryggen viser hvad grisen var i behandling for . Han kan på den måde identificere den enkelte gris. Den var sidst behandlet for ledbetændelse den 1. januar 2020, jf. bilaget. De senere behandlinger var mod diarre. Grisene kan ikke behandles vedrørende to diagnoser på samme tid. Tiltalte har forklaret til forhold 2.2, foreholdt fotomappe 3, foto 3 og 4, at grisen den 10. januar 2020 var i behandling over tre dage. Den blev behandlet mod ledbetændelse og havde fået smertestillende. Dette ses i bilag J2 nederst. Han har svært ved at se om der var tale om en væskeansamling eller ledbetændelse. Når grisen støtter på alle ben mener han, at den må være kommet sig efter behandlingen. Havde han set grisen sådan den 14. januar 2020 på tilsyn var den blevet aflivet. Grisen gik ikke i en sygesti. Han tror ikke den var påvirket og væskeansamlingen må være kommet, efterfølgende. T iltalte har til forhold 2.3 forklaret, at han ikke har en stald 30 på ejendommen. Det må rettelig være stald 41. Foreholdt fotomappe 3, foto 6, har tiltalte forklaret, at han ikke kan se, hvor grisen gik. Foreholdt fotomappen forsat, foto 8 har han forklaret, at den grønne markering er en markering for specialbehandling eller brok. Den pågældende gris havde ikke brok. Havde han set grisen den 14. januar på sin egen kontrol var den blevet aflivet. Han kunne på den grønne markering se, at grisen var i behandling. T iltalte har til forhold 2.4 forklaret, at der ligesom i forhold 1.1 muligvis var blevet renset ud i stien og endnu ikke strøet ny halm før kontrolbesøget var startet. Det er en sygesti. Grisene gik i en sygesti og der var behandlingsbilag på dem ligesom bilag J1 og J2. Tiltalte har til forhold 2.5 forklaret, at udleveringsrummet blev benyttet til aflastning og også som sygesti. Foreholdt fotomappe 3, foto 12 har tiltalte forklaret, at der ikke var mange grise i stien. Der var tørt i den ende grisene ses i på foto 12. Dyrene var færdigbehandlede og var på vej til det almindelige staldsystem eller på vej til slagtning. Der var cirkulationsvarme i gulvet. Der var den temperatur , som grisene har behov for . Forevist /side 10 fotomappen forsat, foto 13-15, har tiltalte forklaret, at det ikke er unormalt, at grise lægger sig i af føring Tiltalte har til forhold 2.6 forklaret, at alle stier i klimastalden 88 kunne bruges som sygestier . Der er fast gulv i alle stierne, men der blev lagt gummimåtter ud over det fast gulv . Foreholdt fotomappe 3, foto 16 og 17 har tiltalte forklaret, at der er tale om en ledbetændelse, som han selv kunne behandle. De startede normalt behandlingen inden det kom til at se sådan ud. Grisen havde været i behandling for det. Der var behandlingsbilag på grisen ligesom bilag J1 og J2 og der blev holdt øje med grisen under behandlingen. Blev det slemt med grisen blev der taget bestik af sagen. Tiltalte har til forhold 2.7 forklaret, foreholdt fotomappe 3, foto nr . 18 og 19, at der var tale om en almindelig sti. Grisen havde en streg på ryggen, som viser , at den var i behandling. Der var ikke gummimåtte eller strøelse i stien. De havde ikke skønnet, at det var nødvendigt for den pågældende gris. Grisen var ikke stor. Den kunne let være komme i sygesti med grise, der var dobbelt så store som den selv og derfor var det bedre den blev i produktionsstien. Tiltalte har til forhold 2.8 forklaret, foreholdt fotomappe 3, foto nr . 20, at han mener , at det var en almindelig produktionssti. T allet stemmer ikke overens med hans stalde. Det er en konkret vurdering af grisen, om den kan gå i en almindelig sti. Der var også behandlingsbilag på denne gris. Der behandles op mod 30-40 grise om dagen. Stald 53 er der ikke tale om, det er efter hans opfattelse stald 71. Tiltalte har til forhold 2.9 forklaret, at stald 33 ikke findes. Det er formentlig stald 1 1. Tiltalte har forklaret til forhold 3.1, foreholdt fotomappe 4, foto 1-7, at halebid er en besætningsdiagnose. De dokumenterer hvad årsagen er til halebid og forsøger at stoppede årsagen. Detkan fx. være ved at give mere foder , mere aktivering eller ved at fjerne den gris, der bider . Derefter bliver grisen det er gået ud over vurderet for om den kan behandles. Grisen på foto 6 kunne behandles med penicillin. Foto 5 er på grænsen til en gris, der kan behandles. Han forstår ikke helt hvilke grise, der er tale om, idet han mener at stald nr . 84 var tom den pågældende dag. Han genkender ikke, at grise med sådan en halestump slet ikke må gå sammen med andre grise. Hvis problemerne med halebid var stoppet, ville det ikke være et problem, at grisene var blevet i stien. Hvis der er problemer med halebid, kommer de oftere forbi stien. Han mener ikke, at grisen på billede 5 er den sammen som på den billede 6 og 7. Tiltalte har til forhold 3.2 forklaret, foreholdt fotomappe 4, foto 8-1 1, at stald 52 ikke findes i hans besætning. Han har sygestier der ligner den på foto 1 1, men han kan ikke udtale sig om, hvilken stald det er . Biddet på foto 9 og 10 er efter hans opfattelse lige på kanten. Det kan ikke udelukkes, at den kunne gå samme med de andre og i løbet af tre uger sendes til slagtning. Tiltalte har til forhold 3.3 forklaret, foreholdt fotomappe 4, foto 12-14, at ørebid også er en af besætningsdiagnoserne. Proceduren for ørebid ligner proceduren for halebid. Ørebid behandles med penicillin 0g årsagen til det skal fjernes. Det ser ud til, at grisen har været oppe at slås dagen forinden: Havde han set den under sin kontrol ville den komme ud i en sygesti 0g eventuelt være blevet aflivet. Hans medarbejder var ikke kommet ret langt inden kontrolbesøget. Tiltalte har yderligere forklaret, at han som dokumentation for kontrolbesøget fik en kontrolrapport. Det var den; der er fremlagt som bilag Hl. Han fik også et påbud (fremlagt som bilag H2) om at aflive ni grise. Grisene var allerede aflivet; da han modtog påbuddet. Han klagede over påbuddet. Han fik først kontrolrapporten omkring kl. 18 den pågældende dag og det var også der han fik påbuddet;. Forevist bilag E har tiltalte forklaret; at det er korrekt, at Fødevarestyrelsen ikke var på ejendommen fra kl. 13 til kl. 18. Den 20. maj 2020 fik han besked om at påbuddet var ophævet og hjemvist. De ni grise blev aflivet den pågældende dag mellem kl. 13-18. Han så først de foreliggende fotos ved det første møde med sin forsvarer forud for, at han var til afhøring ved politiet. Det kan godt passe, at det foregik mere end et år efter kontrolbesøget Foreholdt afhøringsrapport 1,7, side 2, har tiltalte bekræftet; at det er korrekt; at han forklarede sådan til politiet Embedsdyrlæge <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at hun er ansat ved Fødevarestyrelsen; hvilket hun har været siden 2011. Baggrunden for tilsynet var; at der lå en tidligere anmeldelse på nogle forhold, som ikke var i orden på bedriften Navlebrok er ofte en medfødt lidelse; som kan ses ved navlen under bugen. Det kan blive større. Der er ingen "regler" for hvor stort det bliver Det kan forekomme; at tarme falder ned i brokket, hvilket er meget smertefuldt. Besætningsejeren skal være meget opmærksom på brok og grise med brok skal undersøges dagligt for udviklingen:. Foreholdt bilag 1.2, side 4, har vidnet forklaret, at hun er enig i oplysningerne i anmeldelsen; som er drøftet mellem hende og kollegaen <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet har forklaret til forhold 1.1, at et blødt underlag kan være en blød gummimåtte eller et tykt lag halm. Underlaget afhænger afhvilke type grise der var tale om. Der var ikke nogen gummimåtte i de t0 stier. Underlaget skal være så blødt; at grisenes broksæk ikke får skader; Der skal altid være et rent og et tørt leje for grisen at ligge på. Reglerne om sygestier har været gældende siden 2003 og er velkendte. Der skal være forhold, som letter livet for de syge dyr. Der var i den pågældende sti et tykt lag gødning og urin; som gjorde det glat for grisene. Der var af samme grund øget risiko for infektioner; Der var ikke blevet gjort rent i dagevis i den pågældende sti. Grisen kunne også komme til at skrabe hen over jernindsatsen og herved beskadige broksækken. Såret var ældre, idet der var granulationsvæv (arvæv). Det er hendes vurdering; at såret er omkring en uge gammelt. Der er em fortykket rande rundt om såret; som også betyder; at det er et sår af en ældre dato. Vidnet foreviste såret på fotomappe 1, foto nr: 9. Hun har hertil /side 12 forklaret hvordan man kan se den mørke fortykkede rand rundt om såret. Den fortykkede rand kommer fra arvævsdannelse og et sådant sår vil altid være betændt i sti som denne. Det medfører smerte for dyret. Såret kan ikke være opstået "hen over natten". Vidnet har forklaret til forhold 1.2, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Underlaget var det samme som ved grisen i forhold 1.1. Det samme er gældende om såret, som hun vurderer til at være omkring en uge gammelt. Grise der har sår som det kan ses på foto 1 1 skal aflives. Grisen kan i en almindelig produktionssti blive trådt på broksækken eller den kan springe op. Begge dele er meget smertefuldt for dyret. Vidnet har forklaret til forhold 1.3, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Der var tale om mindre grise. Det er et problem, at der går 16 grise sammen, hvoraf flere har brok. Der var en lille gummimåtte i stien, som ikke tilsvarede antallet af grise. Der er regler for , hvor stort et areal, der skal være blødt i en sygesti. Den lille gummimåtte var ikke tilstrækkelig stor og den var ydermere våd og tilsølet. Forevist foto 15-19 har vidnet forklaret, at der var tale om tre forskellige grise med brok. Det samme var gældende for sårene som tidligere forklaret. De kan ikke være opstået i løbet af natten. Sår kan godt gemme sig og det kræver derfor omhyggeligt arbejde at undersøge grise med brok, hver dag. Hver gris med brok skal nøje undersøges. Vidnet har forklaret til forhold 1.4, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Grisen var i en almindelig produktionssti. Foreholdt fotomappe 2, foto 1-5 har vidnet forklaret, at foto 3 viser , at grisen var taget ud på gangarealet til nærmere undersøgelse. Det samme gjorde sig gældende i forhold til såret som ses på foto 4 og 5, hvor man kan se granulationsdannelser . Der var cirka 25-26 grise sammen i produktionsstien. En produktionsstien er et hårdt miljø for grisen. Det kan ske, at de andre grise træder på brokket eller bider i det. Brokket var så stort, at det sled hen ad gulvet. Det var ikke blødt underlag i stien. Vidnet har forklaret til forhold 1.5, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Underlaget og tætheden af dyr i stien var problemet i dette tilfælde. Grisen var ikke i en sygesti. Der var ikke en gummimåtte i stien. Udviklingen af brokket foregår langsomt og sker ikke pludseligt. Det kan hænde at der kommer tarme ned i broksækken. Dyrene skal beskyttes bedst muligt. Brokket kunne kun blive mindre, hvis man decideret sulter grisen. Udviklingen af brok sker over dage. Vidnet har forklaret til forhold 1.6, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Forevist fotomappe 1, foto 1-14 og 19-21 har vidnet forklaret, at gummimåtten helst skal ligge oppe på det faste gulv . Grisene kan dog mosle måtten rundt i stien. Vidnet har forklaret til forhold 1.7, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet; at hun vedstår deres erklæring herom: Opstaldningsforholdene var problemet; Der var ikke sørget for der var blødt under grisen; som der skal være. Forevist fotomappe 1, foto 10 har vidnet forklaret, at broksækken var spændt. Dette kan medføre at yderligere skader på grisen; fx at den kunne sprænge. Vidnet har forklaret til forhold 1.8, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæ læring herom. Det var efter hendes opfattelse en almindelig produktionssti. Der var ikke ekstra varme og der var ikke blødt underlag. Der var ikke de ekstra ting som der skal være i en sygesti. Der var heller ikke blødt underlag i den anden ende af stien Der var ikke spor af strøelse nogen steder vidnet har yderligere forklaret, foreholdt side 6 af 15 i bilag 1.2, at det var sårene og de gamle sår på broksækkende; der gjorde; at det blev gradueret til groft uforsvarligt. Det kunne ikke behandles og dyrene skulle aflives. Vidnet har forklaret til forhold 2.1, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet;, at hun vedstår deres erklæring herom. <anonym>Person</anonym> var tiltaltes medhjælper i besætningen. Tiltalte var ikke selv til stede, da de var på tilsyn. De kommunikerede med <anonym>Person</anonym> om behandlingen af dyrene. Det var en lidt svær kommunikation. Hun husker ikke; om <anonym>Person</anonym> oplyste, at den havde været i behandling. Dyret var halvt størrelse i forhold til de andre 0g den var tydeligt kronisk syg. Den blev skubbet rundt af de andre dyr 0g forsøgte at gemme sig i hjømnet. Den havde et skævt hoved måske på grund af hjerne- eller mellemørebetændelse. Den blev væltet rundt af de andre grise. Grisen var klart nederst i hierarkiet. Grisen skulle ikke have været behandlet; den skulle være aflivet. Vidnet har forklaret til forhold 2.2, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet; at hun vedstår deres erklæring herom Grisen gik ikke i en sygesti. Det var meget smertefuldt for grisen; der var støttehalt. Hævelsen pressede og påførte megen smerte. Grisen skulle have været i en sygesti. De vurderede skaden for at finde ud af, om den var akut eller længerevarende. Der var let muskelsvind, hvilket skyldtes at den aflastede på grund af smerter i bagbenet. Det bekræftede, at det ikke var en akut skade. Hun vurderer; at skaden var omkring en uge gammel. Grisen havde været i behandling; men behandlingen var ikke god nok. Grisen skulle ved egenkontrol være undersøgt om den kunne behandles yderligere. Hvis der var startet behandling skulle den efter tre dage undersøges igen. Hvis den skulle behandles yderligere, skulle en dyrlæge konsulteres herom og den skulle i sygesti. Det er hendes vurdering, at grisen skulle aflives; idet skaden var blevet så stor og kronisk at grisen ikke kunne komme sig. Vidnet har forklaret til forhold 2.3,foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet; at /side 14 hun vedstår deres erklæring herom. V urderingen af alderen på skaden fremkommer blandt andet ved at undersøge hårdheden af hævelsen. Det er vidnets vurdering, at skaden ikke var blevet opdaget under kontrol. Grisen aflastede benet og prøvede hele tiden at lægge sig ned. Det var tydeligt, at den havde smerter . Den lagde sig ned, når de kom ind i stalden, hvilket er atypisk og et tegn på, at den har smerter . Der ville ikke kunne behandles på skaden. Der var ikke blødt underlagt og grisen gik sammen med 25 andre grise. Grisen lagde sig meget mere end normalt, hvilket også kunne ses ved at den havde urineksem i huden. Gris nr . 20 gik bedre end hun havde forestillet sig den ville ved undersøgelsen. De kunne se, at selvom de puf fede grisen frem og tilbage lagde den sig hurtigt ned igen. Det var tegn på, at den havde smerter . Gris nr . 20 var mere smerteplaget end gris nr . 19 var . Gris nr . 20 blev vurderet i selve stien fordi de ikke kunne få lågen op fra stien. Vidnet har forklaret til forhold 2.4, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Grisen var svært støttehalt. Grisen kunne sætte benet på jorden, men løftede hurtigt benet igen, hvilket er et tegn på smerte. Det kunne godt være, at den var under behandling, men der var ikke fulgt op på behandlingen. Det er vigtigt for et dyr med ledbetændelse at have et blødt sted at ligge for at aflaste benene. Dyret var i en sygesti. Det blev den pågældende dag kun fortalt, at de to stier ved forrummet var sygestier . Vidnet har forklaret til forhold 2.5, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Grisen kunne kun lige akkurat røre ved gulvet. Grisen var tydeligt øm på alle fire ben. Der var muskelsvind på alle fire ben, den var krumrygget og den trippede. Forholdene var under al kritik. Der var beskidt, der var koldt og der var ikke gjort noget for , at de skulle havde bedre forhold. Forevist foto 12 har vidnet forklaret, at der ikke var ekstra varme i stien. Ekstra varme kunne have været en varmelampe, en overdækning eller et tykt lag halm. Der var træk i stierne. Hun konstaterede ikke, om der var gulvvarme. Der kan godt have været gulvvarme, men der var ikke tilstrækkeligt varmt. Der var meget beskidt i stien. Vidnet har forklaret til forhold 2.6, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Hævelsen var fast og det indebærer , at grisen har gået med det i over en uges tid. Det kan godt passe, at den har været behandlet en uges tid tidligere. Det skulle have været vurderet, om den kunne genbehandles eller om den skulle aflives. Vidnet har forklaret til forhold 2.7, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Det var et dyr der havde haft lidelsen så længe at den havde fået muskelsvind. Den havde været i behandling, men den var ikke kommet sig. Den var mindre og havde markeret rygrad. Vidnet har forklaret til forhold 2.8, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet, at hun vedstår deres erklæring herom. Det var en blød og væskefyldt hævelse. Hævelsen havde stået på over noget tid. Grisen var markeret som værende under behandling. De manglede under kontrolbesøget nogle faktuelle oplysninger; hvilket gjorde de ikke kunne vurdere, om behandlingen var korrekt. Der var ikke blødt underlag i stien. Vidnet har forklaret til forhold 2.9, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet; at hun vedstår deres erklæring herom Hun vurderer; at skaden var en uge gammel eller mere. Grisen var ikke kommet sig efter behandlingen. Foreholdt bilag 1.2 omkring side 9 vedrørende grisene 21-27 vedstod vidnet det skrevne under afsnittet "veterinærfaglig vurdering af gris nr. 21-27" Vidnet har forklaret til forhold 3.1, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet; at hun vedstår deres erklæring herom: Halebid kan opstå, hvis grisene ikke er beskæftigede på grund af temperaturen eller andre ting Halebid kan ske meget hurtigt. Det er vigtigt; at grisen efter biddet kommer ud af stien, fordi den ellers vil tiltrække de andre grise. Derudover skal man forsøge at spotte hvem der bidder, Forholdene i stien skal optimeres; for at søge, at der ikke sker yderligere halebid. Sårene kan ikke være opstået over natten. Makroskopisk kunne der ses granulation (arvæv) i såret. Dyrene skulle ikke have gået med så mange andre grise De skulle have været i en sygestald. Vidnet har forklaret til forhold 3.2, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet; at hun vedstår deres erklæring herom: Foreholdt fotomappe 3,foto 8-11 har vidnet forklaret; at hun vurderer; at såret var mere end en uge gammelt. Grisene skulle være taget ud i en sygesti. Grisen på foto 10 kunne være kommet i en sygesti med andre grise, hvis disse grise ikke ville bide i halen. For at være helt sikker skulle grisen have været i en sygesti alene. Hvis grisen var kommet i en sti med færre grise og mere underholdning kunne den have været bragt i bedring. Vidnet har forklaret til forhold 3.3, foreholdt bilag 1.2 omkring forholdet; at hun vedstår deres erklæring herom: Grisen manglede halvdelen af øret og der var granulation og arvæv i såret, hvilket viser; at det var gammelt. Der gør sig det samme gældende som for halebiddet; det vil sige; at grisen skulle have været i sygesti. Foreholdt bilag 1.2, side 10 _ den veterinærfagligevurdering af grisene 28-31 har vidnet vedstået den skrevne vurdering: Vidnet har yderligere forklaret at hun var med på adressen den 14. januar 2020. Hun var der sammen med dyrlæge <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> var primært inde i stierne og vidnet tog billeder; skrev ned og dokumenterede. Det var således vidnet; der tog billederne og videooptagelserne. Alle blev taget den pågældende dag. Det var primært <anonym>Forurettede</anonym> der skrev kontrolrapporten. Forevist underskrift på bilag Hl har vidnet bekræftet, at det er <anonym>Forurettedes</anonym> underskrift. Hun mener; at de skrev en foreløbig rapport da de kom tilbage på kontoret. Der blev i den forbindelse givet et strakspåbud om aflivning af ni grise. I løbet af 'formiddagen gennemgik de alle staldafsnittene og tog billederne og beskrev det. Tiltalte var meget opponerende imod kontrolbesøget. Han kom til stede omkring 11.30 0g var aggressiv overfor vidnet 0g <anonym>Forurettede</anonym> Politiet var til stede med to betjente. Da kontrolbesøget var færdigt ringede politiet til tiltalte for at oplyse det. Vidnet 0g <anonym>Forurettede</anonym> trak sig tilbage til kontoret for at lave partshøring om påbuddet. Det var <anonym>Forurettede</anonym> der lavede påbuddet. Forevist bilag H2 bekræftede vidnet; at det er påbuddet, Da de kom tilbage til gården ved 18-tiden; fik de med det samme af vide, at tiltalte havde været alle stalde igennem og havde aflivet de ni grise. Påbuddet blev afleveret. Der blev lavet noter til besøget under kontrolbesøget. Hun er bekendt med indholdet af kontrolrapporten; men det er ikke hende der har skrevet den Det ville nok være normalt at angive hvilke dyr; der var tale om 1 kontrolrapporten: Der blev ikke udleveret fotos af dyrene. Dyrene blev ikke udpeget fordi tiltalte oplyste; at han havde været staldene igennem og havde aflivet de ni dyr. De gennemgik ikke de yderligere dyr. Det var ikke muligt for dem at føre en dialog med tiltalte . Ved et normalt kontrolbesøg ville de have en dialog med besætningsejeren. Billederne er ikke blevet eftersendt til besætningsejeren; idet de ikke er forpligtigede hertil. <anonym>Person</anonym> var med i klimastalden og herefter forsvandt hun igen De forsøgte forgæves at komme til at se nogle medicinoptegnelser. Staldnumrene var angivet af <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet har efterfølgende fået nogle andre optegnelser over staldene. Stald nr: 30 er måske rettelig stald 11. Hun baserede sin betegnelser på hvad kollegaen fortalte hende. Vidnet foreviste klimastaldene på kortet (bilag A7) og hvilke der var slagtesvinestalde. Forevist bilag 1.2, side 13 har vidnet forklaret; at hun 0g <anonym>Forurettede</anonym> har udfærdiget anmeldelsen i fællesskab. Det er <anonym>Forurettede</anonym> der har foretaget skrivearbejdet; men efter en gensidig drøftelse 0g enighed. Det er sædvanligt, at der kan gå to måneder før en anmeldelsen bliver fremsendt. Hverken politi eller tiltalte så fotomaterialet inden anmeldelsen. Udtrykkene "uforsvarlig behandling" og "groft uforsvarlig behandling? stammer fra 99 vejledningen herom: Tallene i venstre side af kontrolrapporten antyder; hvad kontrollen var endt med: Resultatet af denne rapport var 4-politianmeldelse. De nummereringer; der fremgik af rapporten; var fra tidligere kontroller: Kontrolrapporten vedrørte alene de ni grise der skulle aflives. Vidnet 0g <anonym>Forurettede</anonym> var ikke på gården hele tiden fra 9 til 17.De kom tilbage efter at de havde været på kontoret i Aalborg. Dyrlæge <anonym>Vidne 3</anonym> har som vidne forklaret, at han har været besætningsdyrlæge på tiltaltes gård i omkring 10 år Han og tiltalte har en sundheds - 0g rådgivningsaftale. Det er ikke lovpligtigt for en bedrift af den størrelse som tiltaltes, men det er en mulighed Der er således tale om en frivillig aftale. Den går ud på, at tiltalte og de ansatte må indlede behandlingen af visse sygdomme. Den skulle sikre at behandlingen bliver indledt med det samme og at den således kunne komme hurtigere i gang. Det står beskrevet; hvilke sygdomme, der kan behandles af tiltalte selv. Vidnet kommer en gang om måneden. De går ved besøg alle staldene igennem og slutter af med en samtale om besøget. De går rundt og taler om de enkelte grise. De taler også om aflivning af grise. Både tiltalte og de ansatte kan aflive dyr. Vidnet afliver kun dyr; hvis de bestemte, at der skulle foretages en obduktion eller hvis de er stødt på dyr der skulle aflives under møderne. Der bliver lavet en rapport hver måned, som han sender til tiltalte. Rapporten beskriver deres aftaler; medicinforbrug oplysninger om salmonella, oplysninger om hvis der er noget der afviger fra sidste periode m.v Det er hans opfattelse, at tiltalte retter sig efter anvisningerne. Vidnet følger op på rapporterne fra de seneste besøg når han kommer til besætningen. Det er hans indtryk; at der bliver fulgt op på rapporterne fra tiltaltes side. Foreholdt bilag 1.8, underbilag, har vidnet forklaret; at det er et han har sendt til politiet. Det er et bilag de bruger hver måned. Det viser de præparater tiltalte har til rådighed. Skemaet viser hvad vidnet anslår; der skal bruges i den næste periode og ellers hvis der var blevet udleveret noget yderligere fra vidnet til tiltalte. Skemaet blev ligeledes brugt som recept til apoteket. Der blev lavet et nyt skema hver måned. Det er vidnets vurdering af tiltalte; at han er ansvarlig i forbindelse med sit arbejde i besætningen. Både tiltalte 0g vidnet hjalp med "tilretningen" af nye medarbejdere. Tiltalte har desuden tilvalgt hjælpen fra vidnet. Der kan ikke undgås med sygdom 1 besætninger af den størrelse. Det kan være svært at opdage nogle sygdomsforløb i tide Det er vidnets indtryk; at tiltalte og hans ansatte var alle stierne igennem hver dag og at alle grisene blev tjekket hver dag; Vidnet har supplerende forklaret, at hvis en bedriftsejer ikke har en aftale, som den han har med tiltalte; kan man ikke behandle sine dyr selv. Stort set alle større landbrug har en sundheds - 0g rådgivningsaftale. Vidnet har aftaler på bedrifter med både kvæg og grise, ligeligt fordelt. Der er under sagen blandt andet dokumenteret fra Fødevarestyrelsens anmeldeldelse af 11. marts 2020 og Det Veterinære Sundhedsråds erklæring af 18. december 2020. Desuden er fotomappe I, II, III, og IV gennemgået, ligesom videomateriale fra kontrolbesøget er afspillet under hovedforhandlingen:. Tiltalte er tidligere den 13.november 2008 straffet for overtrædelse af dyreværmnslovens 8 28 med en bøde på 7.500 kr. Tiltalte er desuden ved ankedom af 23.marts 2021 (jf. byretsdom af 10. juni 2020) straffet med en bøde på 60.000 kr:. for overtrædelse af dyreværnslo-vens 8 28 m.vDer var tale om overtrædelser i forbindelse med kontrolbesøg henholdsvis den 21.november 2017, den 11.januar 2018 og den 25. april 2018. Rettens begrundelse og afgørelse Efter indholdet af politianmeldelsen sammenholdt med forklaringen fra em- bedsdyrlæge <anonym>Vidne 2</anonym> samt de optagne fotos og videooptagelser og indholdet af udtalelsen fra Det veterinære Sundhedsråd finder retten tiltal-te skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Retten finder det dog i forhold 2 efter erklæringen fra Det Veterinære Sundhedsråd alene godtgjort; at 2 af grisene ((forhold 2.1 og forhold 2.3) blev udsat for groft uforsvarlig behandling mens de øvrige grise i forhold 2 blev udsat for uforsvarlig be- handling. Bortset herfor dømmer retten således tiltalte efter anklageskriftet. Straffen fastsættes til bøde på 40.000 kr., jf. dyrevelfærdslovens 8 58, stk. 1, 0g til dels stk. 2,jf. stk. l,jf. stk. 12,jf. 8 2, 8 3 og 8 18, stk. 1, (jf. tidligere dyreværnsloven $ 28, stk. 1, og til dels stk. 2, jf. stk. 1,jf. stk. 9,jf. 8 1, 8 2 0g 3, stk. 1), samt bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise 8 84, stk. 1, nr. I,jf. 8 50, stk. 1 (tidligere bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr $ 19, stk. 1,jf. $ 5). Straffen fastsættes efter straffelovens $ 89 som en tillægsstraf til bøden på 60.000 kr: ved dommen af 23. marts 2021. Tiltalte er nu inden for en kortere årrække dømt for alvorlige overtrædelser af dyreværnslovenldyrevelfærdsloven begået i erhvervsmæssigt forhold. Der er tale om forhold begået i forbindelse med i alt 4 kontrolbesøg hvor der i alle tilfælde var tale om alvorlige overtrædelser. Dommen af 23. marts 2021 (jf. tillige byrettens dom af 10.juni 2020) angik i alt 33 grise; hvoraf 3 grise blev behandlet groft uforsvarligt og resten uforsvarligt. Denne sag angår 31 grise, hvoraf 8 grise blev behandlet groft uforsvarligt og resten uforsvarligt. Efter dyrevelfærdslovens $ 60 (og tillige efter den tidligere gældende bestemmelse i dyreværnsloven) er der hjemmel til rettighedsfrakendelse ved grovere uforsvarlig behandling af dyr; På den baggrund og henset til sagens karakter finder retten efter en samlet vurdering, at der er en nærliggende risiko for, at tiltalte på ny vil begå lignende overtrædelser af dyrevelfærdsloven: Retten tager derfor påstanden om rettighedsfrakendelse til følge dog at frakendelsen gøres betinget efter dyrevelfærdslovens 8 60, stk. 2 0g 3. Der er herved lagt vægt på, at en ubetinget rettighedsfrakendelse vil have indgribende betydning for tiltalte som landmand. Påstanden om rettighedsfrakendelse tages derfor til følge i det omfang, som er anført nedenfor. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale en bøde på 40.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 15 dage. Tiltalte frakendes retten til at eje, bruge; passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr:. Frakendelsen gøres betinget på vilkår, at tiltalte i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke overtræder dyrevelfærdslovgivningen under sådanne omstændigheder; at han skal frakendes retten til at at eje, bruge; passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer 2</anonym> /

3553

Kæresagen tilbagekaldt

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-46286/2021-VLR

Konkurskarantæne

2. instans

1167/22

Konkurs og insolvens;

Dommer - Thomas Klyver; Kurator - Bjarne Rosbjerg Korsgaard;

Nej

Nej

Nej

0,00 kr.

/ VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 25. februar 2022 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommer Thomas Klyver behandlede sagen. Sag BS-46286/2021-VLR (1. afdeling) Kærende, tidligere Sagsøgte mod Advokat Bjarne R. Korsgaard som kurator i Virksomhed ApS (CVR nr.) Landsretten har modtaget mail af 24. februar 2022 fra Kærende, tidligere Sagsøgte. Det fremgår af mailen, at kære er sket ved en fejl, og at han ikke ønsker at kære afgørelsen. Landsretten hævede sagen og besluttede, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. Sagen sluttet. /

VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 25. februar 2022 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg; Landsdommer Thomas Klyver behandlede sagen: Sag BS-46286/2021-VLR (1. afdeling) <anonym>Kærende, tidligere Sagsøgte</anonym> mod Advokat Bjarne R Korsgaard som kurator i <anonym>Virksomhed ApS</anonym> <anonym>CVR nr.</anonym> Landsretten har modtaget mail af 24. februar 2022 fra <anonym>Kærende, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> Det fremgår af mailen; at kære er sket ved en fejl, 0g at han ikke ønsker at kære afgørelsen. Landsretten hævede sagen og besluttede; at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. Sagen sluttet. /

3554

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om genopretning, efter at sagsøgte har opført en garage i skel

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-19439/2021-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

2407/22

Erstatning uden for kontrakt;

Dommer - Chris Olesen; Dommer - Flemming Krog Bjerre; Dommer - Karen Foldager; Advokat - Anders Bredgaard; Advokat - Christian Lund Agerbæk;

Nej

Nej

Nej

81.500,00 kr.

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 29. marts 2022 Sag BS-19439/2021-VLR (7. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat Christian Lund Agerbæk) mod Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) (advokat Anders Bredgaard) og Sag BS-19189/2021-VLR (7. afdeling) Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening) (advokat Christian Lund Agerbæk) mod Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) (advokat Anders Bredgaard) Retten i Aalborg har den 6. maj 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-10943/2018- ALB). Landsdommerne Chris Olesen, Karen Foldager og Flemming Krog Bjerre (kst.) har deltaget i sagernes afgørelse. 2 Påstande Sag BS-19439/2021-VLR Appellant, tidligere Sagsøgte, har gentaget sin påstand for byretten om frifindel- se, subsidiært frifindelse mod genetablering af 60 cm høj mur uden sokkel langs skelgrænsen mellem de to ejendomme fra garagen og frem til fortovet ud mod Vej 2. Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening), har påstået dommen stadfæ-stet. Sag BS-19189/2021-VLR Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening) har nedlagt påstand om, at Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening), skal betale sagsomkost-ninger til kærende med 21.875 kr. Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) har påstået byrettens omkostningsafgørelse stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt kotetegning med indstregninger af koter marke-ret med sorte kryds for opmålte koter den 24. april 2010 og med røde kryds for opmålte koter den 14. januar 2022. Der er fremlagt kopi af Appellants, tidligere Sagsøgte brev af 8. juli 2015 til By- og Landskabs-forvaltningen, Aalborg Kommune, i anledning af nabohøringen af Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) vedr. byggesagen med garagen på Appellants, tidligere Sagsøgte ejendom, kopi af byggetilladelse af 30. september 2015 fra Aalborg Kommune til byggeriet af garagen og kopi af By- og Landskabsforvaltningens, Aalborg Kommunes, afslag af 7. december 2016 på Appellants, tidligere Sagsøgte klage af 12. septem-ber 2016 over en terrænregulering på ejendommen Adresse 2. Det fremgår af afslaget, at klagen har givet anledning til, at By- og Landskabsfor-valtningen har gennemsøgt de tidligere sager i byggearkivet, og det har vist sig, at ”sagen fra 2009 ikke drejer sig om terrænregulering, men om etablering af støttemur på hjørnet af Vej 1 og Vej 2” , og at der derimod i forbin-delse med en sag fra 2011 om overkørsel er givet dispensation til den foretagne terrænregulering. På den baggrund er klagen afvist. Forklaringer Appellant, tidligere Sagsøgte, Vidne 1 og Vidne 3 har afgivet supplerende forklaring. Vidne 4 har endvidere afgivet forklaring. 3 Appellant, tidligere Sagsøgte har forklaret, at den mur, han havde tænkt sig skulle etableres fra garagen og ud til vejen, ikke skulle være 2 meter høj. Muren var tænkt som en mur mod naboens grund med henblik på at indramme hans egen grund. Muren skulle placeres et andet sted end den nedrevne mur, da skellet var flyttet ca. 80 cm ind på hans grund. Han valgte dog en anden løsning uden en mur. Det drøftede han ikke med kommunen. Han havde dog en samtale med Vidne 4, Aalborg Kommune, om muren, og han fik oplyst, at muren kun skulle opføres, hvor det var nødvendigt. Vidne 4 gav ikke udtryk for, at en mur helt ud til vejen var nødvendig. Entreprenøren fjernede den eksi-sterende mur. Formålet med denne mur havde bl.a. været, at den var støtte for et raftehegn mellem hans ejendom og naboejendommen (Adresse 2). Frem til 2009 havde der været en garage på naboejendommen. Der var udkørsel fra garagen ud til Vej 2. Der var et raftehegn, og det omkringliggende terræn hvilede ikke ind mod raftehegnet, da der var en indkørsel, hvorfor der var frit til begge sider af hegnet. Da muren blev fjernet i forbindelse med gara-gebyggeriet, viste det sig, at muren stod direkte oven på jorden og ikke havde en sokkel. Den geotekniske rapport fra 11. november 2015, ekstrakten side 145 ff., blev lavet på grund af, at entreprenøren påstod, at jordbundsforholdene ikke var, som han have oplyst. Det viste sig, at hans oplysninger var korrekte. Foto 1 og 2 i rapporten er taget op mod naboen mod syd bag ved hans hus, ikke mod huset på Ejendom 1. Foto 3 viser hjørnet af væggen og er taget over mod Ejendom 1. Jorden fra naboejendommen Adresse 2 skråner mest ned mod Vej 2 og kun en lille smule nedad mod hans ejendom. Nabogrunden lig-ger ud mod Vej 2 en del højere end hans grund. Han vil tro, at der er fyldt op til 80 til 150 cm på nabogrunden, mindst nede ved vejen. Skellet mel-lem hans ejendom og naboejendommen blev ændret i 2010, og i den forbindelse blev der foretaget en opmåling af koter, som er angivet med sorte krydser på kotetegningen, ekstrakten side 123. Han har bedt landinspektøren om den op-måling af koter, der er foretaget den 14. januar 2022. Målingerne fra januar 2022 viser, at koterne ikke er blevet lavere, og han mener derfor, at målingerne ikke giver anledning til, at han skal fylde jord op ved skellet. Han har ikke haft pro-blemer med jordskred fra naboejendommen ind på sin ejendom i forbindelse med garagebyggeriet eller efterfølgende. Hækken, der er plantet i skel, har det fint. Han har ikke fået henvendelser fra kommunen om problemer med bygge-riet. Det haveprojekt på naboejendommen, som han har fået sendt i nabohøring efter byrettens dom, havde han ikke hørt om tidligere. Han har set en havearkitekt tage billeder af haven. På tegningen, der hører til projektet, ekstrakten side 225, svarer firkanten med cirklen øverst i højre hjørne til indkørslen til den oprinde-lige garage mod Vej 2. Han synes, at projektet ser vældig fint ud. Han 4 mener ikke, at naboerne har udført det arbejde på nabogrunden, som der kræ-ves betaling for. Det skyldes vel, at haven skal lægges om. Han anerkender, som han også gjorde det i byretten, at der skal ske retablering, og han har fået et tilbud, der koster ca. 5.000 kr. Det vil han gerne betale. Man kan ikke i dag se, at der ikke var en sokkel under den fjernede mur. Man kan både ud fra de opmålte koter og billeder i sagen se, at der er fyldt jord på nabogrunden. Da han etablerede sin garage, var der en niveauforskel på ca. 80 cm ved Vej 2 stigende til ca. 150 cm ved garagen. På fotoet, ekstrakten side 172, markerer de to landmålerpinde i front det nye skel. Indkørslen på hans side ud mod Vej 2 var i niveau med nabogrunden. Der blev ved hans garagebyggeri gravet noget jord af ud mod vejen, men det blev fyldt på igen. Han har selv lavet byggeansøgningen til kommunen, men entreprenøren har lavet tegningen med havemuren, der fulgte med. Det var meningen, at der skul-le have været en mur ned mod vejen, dog skulle den ikke være 2 meter høj som angivet på tegningen. Det er hans opfattelse, at det var unødvendigt at opføre en støttemur på det sidste stykke fra garagen ned mod vejen, hvorfor han har undladt det. Når muren var med i byggeansøgningen, havde han mulighed for at opføre den. Det ville han ikke have haft, hvis den ikke havde været nævnt. Når han har omtalt støttemuren i svaret på nabohøringen, skyldes det, at han mest for synets skyld havde planer om en mur. Han kan ikke forklare, hvorfor han omtaler muren som en støttemur. Det var ikke muligt i forbindelse med garagebyggeriet at holde på jorden i for- hold til naboen mod syd. Det skyldtes dog ikke, at københavnervæggen var opført forkert. Det er korrekt, at der blev konstateret en sammenstyrtning af jord ved københavnervæggen. På tegningen til byggeansøgningen, ekstrakten side 132, er det ham, der har angivet ”Nuværende niveau” . Han har reguleret terrænet på egen grund. Det er korrekt, at han gennem sin tidligere advokat i 2016 klagede over ulovlig terrænregulering på naboejendommen, og at hans klage blev afvist af By- og Landskabsforvaltningen den 7. december 2016, sagens bilag 21. De forrige ejere af naboejendommen ønskede at hæve niveauet ud mod Vej 1. Det afslag på dispensation, der er givet i 2009, vedrører en regulering på hjørnet af Vej 1/Vej 2. Fotografiet, ekstrakten side 192, viser, at hans entreprenør i forbindelse med gravearbejdet har været helt inde og røre ved en sti med sten på naboejendom- men. Der er efterfølgende fyldt jord på og glattet ud. Der skulle også have væ-ret sten på og han gav naboen besked herom, men fik ingen respons herpå. 5 Vidne 1 har forklaret, at han bor i Ejendom 2. Der er ikke foretaget en terrænregulering i hans ejertid. Det er korrekt, at der har været en ansøgning, der blev afslået, og der har været en regulering ud mod Vej 1. Der er intet, der underbygger Appellants, tidligere Sagsøgte påstand om, at der skulle være foretaget en ulovlig terrænregulering. Det har ikke noget på sig. Der er nogle uhensigtsmæssigheder med trafikken omkring hans terrasse og parkerings-pladsen ud mod Vej 1, hvorfor der er søgt råd hos en havearkitekt, der har lavet en vision for en helhedsløsning. De har ikke fået alle nødvendige tilladel-ser og priser. De er i tvivl om, hvorvidt det overhovedet bliver til noget med projektet. Der er en niveauforskel fra deres ejendom i forhold til Appellants, tidligere Sagsøgte ejendom hele vejen op langs skellet fra Vej 2. Støttemuren, der tidligere var place-ret ned mod Vej 2, skal erstattes med noget, der holder på jorden på de- res side af skellet. Om det er en støttemur eller noget andet er ikke afgørende for dem. Jordskredet efter garagebyggeriet ses på fotoet, ekstrakten side 190. Hele jordstykket omkring hushjørnet ved Ejendom 1 blev efterladt som det ses på fotoet. Da Appellant, tidligere Sagsøgte efterlod jorden, som det ses på fotografierne, pålagde Hegnssynet ham at lægge jord på haveanlægget mod nordøst og ved indkørslen ned mod vejen. Da det blev effektueret før opmålingen af koter i januar 2022, kan det være forklaringen på, at nogle koter har ændret sig. Den dispensation, der blev givet i 2011, ekstrakten side 127, vedrører parkerings- pladser ud mod Vej 1. Der er taget fotos, da garagebyggeriet blev påbe-gyndt. Fotoet, ekstrakten side 172 viser forholdene ned mod Vej 2, og fotoet, ekstrakten side 173, er taget fra deres haveanlæg ned mod Vej 2, og det ses, at der er etableret et skråningsanlæg ned mod vejen. Dette skrå-ningsanlæg er ikke blevet retableret endnu af Appellant, tidligere Sagsøgte. Der er ved Appellants, tidligere Sagsøgte byggeri foretaget en stor terrænregulering fra Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening) og ind på deres grund. På fotoet, ekstrakten side 189, ses det, at jorden på deres grund mangler understøtning og skrider ned. Ejerforeningen har ikke taget skridt til en retablering af hensyn til at bevare beviset på, hvordan Appellants, tidligere Sagsøgte bygge-ri har efterladt ejerforeningens grund. Det var en forudsætning for byggeriet, at der skulle ske en fuld retablering efter garagebyggeriet. Den jord, der blev tilført ved Hegnssynets foranledning, har efter hans opfattel-se medført, at koterne opmålt i 2022 er blevet højere end de opmålte i 2010. Appellant, tidligere Sagsøgte har efter hans opfattelse ikke opfyldt vilkårene for byggetilladelsen, hvilket der også er klaget over til kommunen. Kommunen mener, at byggeriet ikke er afsluttet, hvilket fremgår af svaret af 13. juli 2018, ekstrakten side 200. Jorden er fjernet fra deres haveanlæg i forbindelse med udgravningen til gara-gebyggeriet, hvorfor jorden ikke er skredet ned mod Vej 2. Appellant, tidligere Sagsøgte skal foretage sig noget, så terrænet kommer op i samme højde som før byg-geriet. 6 Firkanterne ned mod Vej 2 på det haveprojekt, der foreligger et skitse-projekt for, er træterrasser. Cirklen om den ene firkant skal forestille det eksiste-rende birketræ. Hovedformålet med projektet er bl.a. at regulere adgangen til parkeringspladserne mod Vej 1. Det er en visionsplan, som de ikke er bundet af. Han er medforfatter til ansøgningen til haveprojektet. Projektet ned mod Appellants, tidligere Sagsøgte grund forudsætter, at terrænet er som før garagebyggeriet. Vidne 3 har forklaret, at fotoet, ekstrakten side 213, viser, hvordan forhol-dene så ud i 2010. Han bor Ejendom 1. Grunden støder direkte op mod Appellants, tidligere Sagsøgte. Fotoet, ekstrakten side 186, er taget fra hans del af ejendommen, da byggeriet var gået i gang. Belægningen og terrassen ved huset satte sig. Fotoet, ekstrakten side 192, er taget fra enden af deres skur og viser, hvordan det hele blev efterladt efter byggeriet. Der måtte lægges jord i højre side, da hækken skulle plantes efter hegnssynet. Da der ikke var etableret en støttemur ned mod vejen, blev hækken ned mod vejen sat uden påfyldning af jord. Muren, der skal opføres, skal kunne holde på jorden fra deres have i samme niveau som før byggeriet. De skal have hold på jorden. Det er utilfredsstillende med en skrå- ning, da det vil formindske deres have. De har ikke retableret deres terrasse eller andet, da de vil afvente sagens udfald. Det nye haveprojekt afventer, at terrænet bliver retableret, så de har det rette fundament at bygge videre på. Han kender ikke noget til en terrænregulering på sin ejendom. Der er på et tidspunkt søgt om noget, der blev givet afslag på. Den regulering, der er foreta-get, er ud mod Vej 1. Fotoet, ekstrakten side 213, er taget i sommeren 2010. Terrassen på fotoet, ek- strakten side 192, er den samme som på fotoet fra sommeren 2010, blot med nogle bøgehække omkring. Appellant, tidligere Sagsøgte skulle retablere en mur ud mod vejen, hvilket hegnssynet ikke ville blande sig i og derfor bestemte, at hækken skulle plantes i gadeniveau. Planerne om haveprojektet blev igangsat i sommeren 2020 og har ikke noget med Appellants, tidligere Sagsøgte byggeri at gøre, hvorfor der ikke i forbindelse med sagen er oplyst herom. Vidne 4 har forklaret, at hun er ansat som byggesagsbehandler ved Aalborg Kommune. Det var hun også i 2015. Hun var sagsbehandler på Appellants, tidligere Sagsøgte byggesag og husker sagen nogenlunde. Det var et vilkår for dispensa-tionen til terrænreguleringen, at terrænet skulle sikres. Der skulle laves en støt-temur for at holde på terrænet. Foreholdt hendes brev af 13. juli 2018, har hun forklaret, at hendes svar vedrører dispensationen, der krævede, at der skulle laves noget, der holdt på terrænet. Der skulle graves ind i en skrænt, og der skulle holdes på jorden i den forbindelse. Om den mur, der er tegnet ind på an-søgningen om byggetilladelse, ekstrakten side 130, har hun forklaret, at det ikke 7 var en forudsætning, at denne mur blev bygget i en højde af 2 meter. Det var således ikke et krav, at muren skulle være 2 meter høj. Den skulle være 20-40 cm over terrænet på det sted, der var terrænreguleret. Hun er ikke bekendt med, at der er foretaget terrænregulering på Adresse 2 ud mod Vej 2. Hun har ikke konkret haft samtaler med Appellant, tidligere Sagsøgte om, at han ville droppe en mur mod vejen. Partshøringen af 27. april 2021, ekstrakten side 226, vedrører ikke en dispensation til terrænregulering, men en dispensation i for-hold byggereglerne. Det var nødvendigt for Appellant, tidligere Sagsøgte at opnå dispensation til sit garagebyggeri, da garagen skulle graves ind i en skrænt, og der derfor skulle terrænreguleres nærmere end 1 meter til skel. Appellants, tidligere Sagsøgte kommenta-rer til nabohøringen, sagens bilag 19, er indgået i hendes sagsvurdering. Ud fra Appellants, tidligere Sagsøgte kommentarer er hun gået ud fra, at der blev etableret en støt-temur, som beskrevet af Appellant, tidligere Sagsøgte. Anbringender Sag BS-19439/2021-VLR Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Appellant, tidligere Sagsøgte har yderligere anført, at der på Ejendom 2 og Ejendom 1 er foretaget en ulovlig terrænregulering, og at ejerforeningens krav om en støttemur på den foranledning strider mod lov og ærbarhed, jf. DL 5-1-2, hvorfor kravet om en støttemur allerede af den årsag bør bortfalde. Den ulovligt foretagne terrænre-gulering overskrider den naboretlige tålegrænse, idet den medfører, at det er nødvendigt at opføre en støttemur finansieret af Appellant, tidligere Sagsøgte og placeret på hans matrikel. Ejerforeningen må i stedet tåle sikring af egen jord i form af et skråningsanlæg på egen matrikel. Set i lyset af det planlagte haveprojekt på ejerforeningens jord, har ejerforeningen ikke lidt noget tab. De områder, der kræves erstatning for, er omfattet af den planlagte omlægning af ejerforenin-gens have, og haven skrånede allerede inden garageprojektets gennemførelse ind mod Appellants, tidligere Sagsøgte grund. Den omhandlede mur var ikke omfattet af byg-getilladelsen, og den har under alle omstændigheder aldrig været opført som en støttemur, hvorfor ejerforeningen, hvis påstanden følges, vil opnå en ugrundet berigelse, hvorfor der maksimalt kan være et krav på opførelse af en mur af samme størrelse og type, som den, der stod der før. Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) har heroverfor anført, at det i det hele be-strides, at der er er foretaget en terrænregulering på ejerforeningens grund som påstået af Appellant, tidligere Sagsøgte. Vedrørende det skitserede haveanlæg, er det anført, at det er et skitseprojekt, der ikke vedrører forhold, som er omfattet af den kræve-de retablering. Sag BS-19189/2021-VLR 8 Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening) har til støtte for sin påstand anført, Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) skal betale sagsomkostninger for sagens behandling i byretten, da Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening) fik fuldt medhold i sin frifindelsespåstand, og da der ikke er omstændig-heder, der berettiger, at omkostningerne er ophævet. Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) blev allerede i svarskriftet i byretten gjort opmærksom på, at Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening) intet havde haft med byggeriet at gøre, og at det alene var Appellant, tidligere Sagsøgte, der havde søgt byggetilladelse og fået udført byggeriet. Alligevel blev kravet fastholdt. Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) har henholdt sig til byrettens afgørelse og anført, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at ændre herpå. Landsrettens begrundelse og resultat Sag BS-19439/2021-VLR Det lægges til grund, at Appellant, tidligere Sagsøgte den 30. september 2015 af Aalborg Kommune fik tilladelse til byggeriet af en garage, og at der samtidig blev givet dispensation fra lokalplan 05-078, idet byggeriet forudsatte en terrænregulering nærmere skel end 1 meter, hvilket ikke var tilladt ifølge punkt 7.4 i lokalplanen. Det fremgår af byggetilladelsen, at den er givet på grundlag af Appellants, tidligere Sagsøgte ansøgning. Det fremgår om dispensationen fra lokalplanen, at sagen har været sendt i naboorientering, og at der er kommet bemærkninger, der er taget med i vurderingen af dispensationen. Det omtales, at ”Garagen graves ind i terræn og støttemuren langs med skel bliver ca. 20-40 cm over terrænniveau og skjult af hækken” . Det fremgår af en tegning til Appellants, tidligere Sagsøgte forudgående byggeansøgning til Aalborg Kommune, at der skulle opføres en støttemur på 2 meter fra garagen og ned mod Vej 2. Aalborg Kommune foretog i anledning af ansøgnin-gen den 8. juni 2015 en naboorientering, hvoraf det fremgår, at der ved etable-ringen af Appellants, tidligere Sagsøgte garage ville blive reguleret terræn nærmere skel end 1 meter, og at der ville blive etableret støttemur, hvor der var nødvendigt. Af Appellants, tidligere Sagsøgte bemærkninger af 8. juli 2015 til kommentarerne fra Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) til naboorienteringen fremgår det bl.a. om ”støttemuren i skel” , at ”den eksisterende mur forhøjes fra 80 cm ved fortovet til 140 cm og forlænges til 12 m i skel…” Af Aalborg Kommunes forhåndstilkendegivelse af 24. juli 2015 vedrørende ansøgningen fra Appellant, tidligere Sagsøgte fremgår det bl.a., at ”Støttemuren bliver ikke synlig fra nabogrunden på grund af hækken” , og at ”støttemuren langs med skel bliver ca. 20-40 cm over terrænniveau og skjult af hækken.” 9 På den anførte baggrund og vidneforklaringen fra Vidne 4 var det således en klar forudsætning for Appellants, tidligere Sagsøgte dispensation fra lokalplanen, at der i forbindelse med den terrænregulering nærmere skel end 1 meter, som ga- ragebyggeriet forudsatte, skulle etableres en støttemur i skellet til naboejen- dommen ned til Vej 2. Appellant, tidligere Sagsøgte er således i forbindelse med denne dispensation, som han har udnyttet i forbindelse sit garagebyggeri, forpligtet heraf. Landsretten lægger på baggrund af forklaringer og fotografier, der er optaget i forbindelse med byggeriet, til grund, at der i forbindelse med garagebyggeriet er fjernet en ældre mur, er foretaget afgravning og fjernelse af jord og i øvrigt foretaget terrænregulering. Der er samtidig hermed opstået skader på jord, ter-ræn og haveanlæg på Adresse 2, og der er ikke er foretaget retable-ring. Det fremgår af syn og skønserklæringen, at det er skønsmandens vurdering, at Appellants, tidligere Sagsøgte byggeri, herunder fjernelse af den tidligere mur og samtidige etablering af den nye garage, har været årsag til, at havearealet mod skellet på Adresse 2 er skredet. Det er herudover skønsmandens vurdering, at det ved retablering af det oprindelige niveau på denne ejendom, er nødvendigt, at der etableres en støttemur til at modstå jordtrykket, og støttemuren skal gå fra hjørnet på den nye garage til stensætningen ved gaden på Vej 2 i af-tagende højde. På denne baggrund, og da der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at antage, at der forud for Appellants, tidligere Sagsøgte garagebyggeri er foretaget ulovlige terrænregu-leringer på Adresse 2, der har medvirket til de skader, som er opstået, er der en sådan årsagssammenhæng mellem Appellants, tidligere Sagsøgte byggeri og tilside-sættelsen af vilkårene for dispensationen, at han er erstatningsansvarlig for de udgifter til retablering, som byggeriet giver anledning til. På baggrund af skønsmandens vurdering af de samlede retableringsomkost-ninger, herunder til en støttemur som vist på tegninger på byggeansøgningen, og da de forhold, som Appellant, tidligere Sagsøgte i øvrigt har gjort gældende, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten, at Appellant, tidligere Sagsøgte er tilpligtet at betale 81.500 kr. med tillæg af renter som fastsat i byrettens dom. Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for landsretten beta-le 30.000 kr. til Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb. Sag BS-19189/2021-VLR 10 Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening) blev frifundet i byrettens dom, og Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) blev allerede i forbindelse med svarskrif-tet gjort opmærksom på, at alene Appellant, tidligere Sagsøgte var ansvarlig for byggeriet af garagen. Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening) og Appellant, tidligere Sagsøgte var repræsenteret af samme advokat, og merarbejdet med at repræsentere Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening) har været begrænset. Under disse om-stændigheder skal Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) betale sagsomkostninger for byretten til Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening), med et beløb til dækning af udgifter til advokatbistand. Beløbet kan passende fastsættes til 10.000 kr. inkl. moms. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) inden 14 dage i sagsomkostninger til Appellant (Ejerforening), tidligere Sagsøgte (Ejerforening), skal betale 10.000 kr. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøgte inden 14 dage betale 30.000 kr. til Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening). Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. Ingen af parterne i sag BS-19189/2021-VLR skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 29. marts 2022 Sag BS-19439/2021-VLR (7. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> (advokat Christian Lund Agerbæk) mod <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere Sagsøger (Ejerforening</anonym> (advokat Anders Bredgaard) 0g Sag BS-19189/2021-VLR (7. afdeling) <anonym>Appellant (Ejerforening) tidligere Sagsøgte (Ejerforening)</anonym> (advokat Christian Lund Agerbæk) mod <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere Sagsøger (Ejerforening)</anonym> (advokat Anders Bredgaard) Retten i Aalborg har den 6. maj 2021 afsagt dom i 1.instans (sag BS-10943/2018 - ALB). Landsdommerne Chris Olesen; Karen Foldager og Flemming Krog Bjerre (kst) har deltaget i sagernes afgørelse. 2 Påstande Sag BS-19439/2021-VLR <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> har gentaget sin påstand for byretten om frifindel- se, subsidiært frifindelse mod genetablering af 60 cm høj mur uden sokkel langs skelgrænsen mellem de to ejendomme fra garagen og frem til fortovet ud mod <anonym>Vej</anonym> <anonym>2</anonym> <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere Sagsøger (Ejerforening)</anonym> har påstået dommen stadfæ-stet. Sag BS-19189/2021-VLR <anonym>Appellant (Ejerforening) tidligere Sagsøgte (Ejerforening)</anonym> har nedlagt påstand om, at <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere Sagsøger (Ejerforening)</anonym> skal betale sagsomkost-ninger til kærende med 21.875 kr. <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere Sagsøger (Ejerforening)</anonym> har 'påstået byrettens omkostningsafgørelse stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt kotetegning med indstregninger af koter marke-ret med sorte kryds for opmålte koter den 24. april 2010 og med røde kryds for opmålte koter den 14. januar 2022. Der er fremlagt kopi af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> brev af 8. juli 2015 til By- og Landskabs-forvaltningen; Aalborg Kommune, i anledning af nabohøringen af <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere Sagsøger (Ejerforening</anonym> vedr. byggesagen med garagen på <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> ejendom; kopi af byggetilladelse af 30. september 2015 fra Aalborg Kommune til byggeriet af garagen 0g kopi af By- 0g Landskabsforvaltningens; Aalborg Kommunes; afslag af 7. december 2016 på <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> klage af 12. septem-ber 2016 over en terrænregulering på ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> Det fremgår af afslaget, at klagen har givet anledning til, at By- og Landskabsfor-valtningen har gennemsøgt de tidligere sager i byggearkivet; 0g det har vist sig, at "sagen fra 2009 ikke drejer sig om terrænregulering; men om etablering af støttemur på hjørnet af <anonym>Vej 1</anonym> 0g <anonym>Vej 2</anonym> og at der derimod i forbin-delse med en sag fra 2011 om overkørsel er givet dispensation til den foretagne terrænregulering. På den baggrund er klagen afvist Forklaringer <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Vidne 4</anonym> har endvidere afgivet forklaring. 3 <anonym>Appellant, tidligere Sagsøgte</anonym> har forklaret, at den mur, han havde tænkt sig skulle etableres fra garagen og ud til vejen; ikke skulle være 2 meter høj . Muren var tænkt som en mur mod naboens grund med henblik på at indramme hans egen grund. Muren skulle placeres et andet sted end den nedrevne mur, da skellet var flyttet ca. 80 cm ind på hans grund. Han valgte dog en anden løsning uden en mur: Det drøftede han ikke med kommunen. Han havde dog en samtale med <anonym>Vidne 4</anonym> Aalborg Kommune, om muren; og han fik oplyst; at muren kun skulle opføres, hvor det var nødvendigt. <anonym>Vidne 4</anonym> gav ikke udtryk for, at en mur helt ud til vejen var nødvendig. Entreprenøren fjernede den eksi-sterende mur. Formålet med denne mur havde bl.a. været, at den var støtte for et raftehegn mellem hans ejendom og naboejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> ). Frem til 2009 havde der været en garage på naboejendommen. Der var udkørsel fra garagen ud til <anonym>Vej 2</anonym> Der var et raftehegn; og det omkringliggende terræn hvilede ikke ind mod raftehegnet; da der var en indkørsel, hvorfor der var frit til begge sider af hegnet. Da muren blev fjernet i forbindelse med gara-gebyggeriet, viste det sig, at muren stod direkte oven på jorden og ikke havde en sokkel. Den geotekniske rapport fra 11. november 2015, ekstrakten side 145 ff, blev lavet på grund af, at entreprenøren påstod; at jordbundsforholdene ikke var; som han have oplyst. Det viste sig at hans oplysninger var korrekte. Foto 1 og 2i rapporten er taget op mod naboen mod syd bag ved hans hus, ikke mod huset på <anonym>Ejendom 1</anonym> Foto 3 viser hjømnet af væggen og er taget over mod <anonym>Ejendom 1</anonym> Jorden fra naboejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> skråner mest ned mod <anonym>Vej 2</anonym> og kun en lille smule nedad mod hans ejendom. Nabogrunden lig-ger ud mod <anonym>Vej 2</anonym> en del højere end hans grund. Han vil tro, at der er fyldt op til 80 til 150 cm på nabogrunden; mindst nede ved vejen. Skellet mel-lem hans ejendom og naboejendommen blev ændret i 2010, og i den forbindelse blev der foretaget en opmåling af koter; som er angivet med sorte krydser på kotetegningen; ekstrakten side 123. Han har bedt landinspektøren om den op-måling af koter; der er foretaget den 14.januar 2022. Målingerne fra januar 2022 viser; at koterne ikke er blevet lavere; og han mener derfor; at målingerne ikke giver anledning til, at han skal fylde jord op ved skellet. Han har ikke haft pro-blemer med jordskred fra naboejendommen ind på sin ejendom i forbindelse med garagebyggeriet eller efterfølgende. Hækken; der er plantet i skel, har det fint. Han har ikke fået henvendelser fra kommunen om problemer med bygge-riet. Det haveprojekt på naboejendommen; som han har fået sendt i nabohøring efter byrettens dom; havde han ikke hørt om tidligere. Han har set en havearkitekt tage billeder af haven. På tegningen; der hører til projektet, ekstrakten side 225, svarer firkanten med cirklen øverst i højre hjørne til indkørslen til den oprinde-lige garage mod <anonym>Vej 2</anonym> Han synes, at projektet ser vældig fint ud. Han 4 mener ikke; at naboerne har udført det arbejde på nabogrunden; som der kræ-ves betaling for. Det skyldes vel, at haven skal lægges om. Han anerkender; som han også gjorde det i byretten; at der skal ske retablering 0g han har fået et tilbud, der koster ca. 5.000 kr. Det vil han gerne betale. Man kan ikke i dag se, at der ikke var en sokkel under den fjernede mur: Man kan både ud fra de opmålte koter og billeder i sagen se, at der er fyldt jord på nabogrunden. Da han etablerede sin garage, var der en niveauforskel på ca. 80 cm ved <anonym>Vej 2</anonym> stigende til ca. 150 cm ved garagen. På fotoet; ekstrakten side 172, markerer de to landmålerpinde i front det nye skel. Indkørslen på hans side ud mod <anonym>Vej 2</anonym> var i niveau med nabogrunden. Der blev ved hans garagebyggeri gravet noget jord af ud mod vejen; men det blev fyldt på igen. Han har selv lavet byggeansøgningen til kommunen; men entreprenøren har lavet tegningen med havemuren; der fulgte med. Det var meningen; at der skul-le have været en mur ned mod vejen, dog skulle den ikke være 2 meter høj som angivet på tegningen. Det er hans opfattelse; at det var unødvendigt at opføre en støttemur på det sidste stykke fra garagen ned mod vejen, hvorfor han har undladt det. Når muren var med i byggeansøgningen; havde han mulighed for at opføre den. Det ville han ikke have haft, hvis den ikke havde været nævnt. Når han har omtalt støttemuren i svaret på nabohøringen; skyldes det;, at han mest for synets skyld havde planer om en mur. Han kan ikke forklare, hvorfor han omtaler muren som en støttemur. Det var ikke muligt i forbindelse med garagebyggeriet at holde på jorden i for- hold til naboen mod syd. Det skyldtes dog ikke; at københavnervæggen var opført forkert. Det er korrekt, at der blev konstateret en sammenstyrtning af jord ved københavnervæggen. På tegningen til byggeansøgningen; ekstrakten side 132, er det ham; der har angivet "Nuværende niveau? Han har 'reguleret terrænet på egen grund. Det er korrekt; at han gennem sin tidligere advokat i 2016 klagede over ulovlig terrænregulering på naboejendommen; og at hans klage blev afvist af By- 0g Landskabsforvaltningen den 7. december 2016, sagens bilag 21. De forrige ejere af naboejendommen ønskede at hæve niveauet ud mod <anonym>Vej 1</anonym> Det afslag på dispensation; der er givet i 2009, vedrører en regulering på hjørnet af <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Vej 2</anonym> Fotografiet, ekstrakten side 192, viser; at hans entreprenør i forbindelse med gravearbejdet har været helt inde og røre ved en sti med sten på naboejendom- men. Der er efterfølgende fyldt jord på og glattet ud. Der skulle også have væ-ret sten på og han gav naboen besked herom; men fik ingen respons herpå. 5 <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han bor i <anonym>Ejendom 2</anonym> Der er ikke foretaget en terrænregulering i hans ejertid. Det er korrekt; at der har været en ansøgning; der blev afslået; og der har været en regulering ud mod <anonym>Vej 1</anonym> Der er intet, der underbygger <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> påstand om, at der skulle være foretaget en ulovlig terrænregulering. Det har ikke noget på sig. Der er nogle uhensigtsmæssigheder med trafikken omkring hans terrasse og parkerings-pladsen ud mod <anonym>Vej 1</anonym> hvorfor der er søgt råd hos en havearkitekt; der har lavet en vision for en helhedsløsning. De har ikke fået alle nødvendige tilladel-ser og priser. De er i tvivl om, hvorvidt det overhovedet bliver til noget med projektet. Der er en niveauforskel fra deres ejendom i forhold til <anonym>Appellants, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> ejendom hele vejen op langs skellet fra <anonym>Vej 2</anonym> Støttemuren; der tidligere var place-ret ned mod <anonym>Vej 2</anonym> skal erstattes med noget; der holder på jorden på de- res side af skellet. Om det er en støttemur eller noget andet er ikke afgørende for dem. Jordskredet efter garagebyggeriet ses på fotoet; ekstrakten side 190. Hele jordstykket omkring hushjørnet ved <anonym>Ejendom 1</anonym> blev efterladt som det ses på fotoet. Da <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> efterlod jorden; som det ses på fotografierne; pålagde Hegnssynet ham at lægge jord på haveanlægget mod nordøst og ved indkørslen ned mod vejen. Da det blev effektueret før opmålingen afkoter i januar 2022, kan det være forklaringen på, at nogle koter har ændret sig Den dispensation; der blev givet i 2011, ekstrakten side 127, vedrører parkerings - pladser ud mod <anonym>Vej 1</anonym> Der er taget fotos, da garagebyggeriet blev påbe-gyndt. Fotoet, ekstrakten side 172 viser forholdene ned mod <anonym>Vej 2</anonym> 0g fotoet, ekstrakten side 173, er taget fra deres haveanlæg ned mod <anonym>Vej 2</anonym> 0g det ses, at der er etableret et skråningsanlæg ned mod vejen. Dette skrå-ningsanlæg er ikke blevet retableret endnu af <anonym>Appellant, tidligere Sagsøgte</anonym> Der er ved <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> byggeri foretaget en stor terrænregulering fra <anonym>Appellant (Ejerforening) tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte (Ejerforening)</anonym> og ind på deres grund. På fotoet, ekstrakten side 189, ses det; at jorden på deres grund mangler understøtning og skrider ned Ejerforeningen har ikke taget skridt til en retablering af hensyn til at bevare beviset på, hvordan <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> bygge-ri har efterladt ejerforeningens grund. Det var en forudsætning for byggeriet; at der skulle ske en fuld retablering efter garagebyggeriet. Den jord, der blev tilført ved Hegnssynets foranledning, har efter hans opfattel-se medført, at koterne opmålt i 2022 er blevet højere end de opmålte i 2010. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> har efter hans opfattelse ikke opfyldt vilkårene for byggetilladelsen; hvilket der også er klaget over til kommunen. Kommunen mener; at byggeriet ikke er afsluttet; hvilket fremgår af svaret af 13. juli 2018, ekstrakten side 200. Jorden er fjernet fra deres haveanlæg i forbindelse med udgravningen til gara-gebyggeriet;, hvorfor jorden ikke er skredet ned mod <anonym>Vej 2</anonym> <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> skal foretage sig noget; så terrænet kommer op i samme højde som før byg-geriet. Firkanterne ned mod <anonym>Vej 2</anonym> på det haveprojekt, der foreligger et skitse-projekt for, er træterrasser: Cirklen om den ene firkant skal forestille det eksiste-rende birketræ. Hovedformålet med projektet er bl.a. at regulere adgangen til parkeringspladserne mod <anonym>Vej 1</anonym> Det er en visionsplan; som de ikke er bundet af. Han er medforfatter til ansøgningen til haveprojektet. Projektet ned mod <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> grund forudsætter; at terrænet er som før garagebyggeriet. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at fotoet, ekstrakten side 213, viser; hvordan forhol-dene så ud i 2010. Han bor <anonym>Ejendom 1</anonym> Grunden støder direkte op mod <anonym>Appellants,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> Fotoet; ekstrakten side 186, er taget fra hans del af ejendommen; da byggeriet var gået i gang. Belægningen og terrassen ved huset satte sig. Fotoet; ekstrakten side 192, er taget fra enden af deres skur 0g viser; hvordan det hele blev efterladt efter byggeriet. Der måtte lægges jord i højre side, da hækken skulle plantes efter hegnssynet. Da der ikke var etableret en støttemur ned mod vejen; blev hækken ned mod vejen sat uden påfyldning af jord. Muren; der skal opføres; skal kunne holde på jorden fra deres have i samme niveau som før byggeriet. De skal have hold på jorden. Det er utilfredsstillende med en skrå - ning, da det vil formindske deres have. De har ikke retableret deres terrasse eller andet; da de vil afvente sagens udfald. Det nye haveprojekt afventer; at terrænet bliver retableret, så de har det rette fundament at bygge videre på. Han kender ikke noget til en terrænregulering på sin ejendom: Der er på et tidspunkt søgt om noget; der blev givet afslag på. Den regulering der er foreta-get, er ud mod <anonym>Vej 1</anonym> Fotoet, ekstrakten side 213, er taget i sommeren 2010. Terrassen på fotoet, ek- strakten side 192, er den samme som på fotoet fra sommeren 2010, blot med nogle bøgehække omkring. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> skulle retablere en mur ud mod vejen; hvilket hegnssynet ikke ville blande sig i og derfor bestemte, at hækken skulle plantes i gadeniveau. Planerne om haveprojektet blev igangsat i sommeren 2020 og har ikke noget med <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> byggeri at gøre, hvorfor der ikke i forbindelse med sagen er oplyst herom <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret, at hun er ansat som byggesagsbehandler ved Aalborg Kommune. Det var hun også i2015. Hun var sagsbehandler på <anonym>Appellants,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> byggesag og husker sagen nogenlunde. Det var et vilkår for dispensa-tionen til terrænreguleringen; at terrænet skulle sikres. Der skulle laves en støt-temur for at holde på terrænet. Foreholdt hendes brev af 13.juli 2018, har hun forklaret, at hendes svar vedrører dispensationen; der krævede, at der skulle laves noget, der holdt på terrænet. Der skulle graves ind i en skrænt; og der skulle holdes på jorden i den forbindelse. Om den mur; der er tegnet ind på an-søgningen om byggetilladelse; ekstrakten side 130, har hun forklaret; at det ikke var en forudsætning at denne mur blev bygget i en højde af 2 meter; Det var således ikke et krav, at muren skulle være 2 meter høj. Den skulle være 20-40 cm over terrænet på det sted, der var terrænreguleret. Hun er ikke bekendt med, at der er foretaget terrænregulering på <anonym>Adresse 2</anonym> ud mod <anonym>Vej 2</anonym> Hun har ikke konkret haft samtaler med <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> om, at han ville droppe en mur mod vejen. Partshøringen af 27. april 2021, ekstrakten side 226, vedrører ikke en dispensation til terrænregulering, men en dispensation i for-hold byggereglerne. Det var nødvendigt for <anonym>Appellant, tidligere Sagsøgte</anonym> at opnå dispensation til sit garagebyggeri, da garagen skulle graves ind i en skrænt, og der derfor skulle terrænreguleres nærmere end 1 meter til skel. <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> kommenta-rer til nabohøringen; sagens bilag 19, er indgået i hendes sagsvurdering. Ud fra <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> kommentarer er hun gået ud fra; at der blev etableret en støt-temur; som beskrevet af <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> Anbringender Sag BS-19439/2021-VLR Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. <anonym>Appellant, tidligere Sagsøgte</anonym> har yderligere anført, at der på <anonym>Ejendom 2</anonym> 0g <anonym>Ejendom 1</anonym> er foretaget en ulovlig terrænregulering og at ejerforeningens krav om en støttemur på den foranledning strider mod lov 0g ærbarhed, jf. DL 5-1-2, hvorfor kravet om en støttemur allerede af den årsag bør bortfalde. Den ulovligt foretagne terrænre-gulering overskrider den naboretlige tålegrænse; idet den medfører; at det er nødvendigt at opføre en støttemur finansieret af <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> og placeret på hans matrikel. Ejerforeningen må i stedet tåle sikring af egen jord i form af et skråningsanlæg på egen matrikel. Set i lyset af det planlagte haveprojekt på ejerforeningens jord, har ejerforeningen ikke lidt noget tab. De områder; der kræves erstatning for; er omfattet af den planlagte omlægning af ejerforenin-gens have; og haven skrånede allerede inden garageprojektets gennemførelse ind mod <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> grund. Den omhandlede mur var ikke omfattet af byg-getilladelsen; og den har under alle omstændigheder aldrig været opført som en støttemur; hvorfor ejerforeningen; hvis påstanden følges; vil opnå en ugrundet berigelse; hvorfor der maksimalt kan være et krav på opførelse af en mur af samme størrelse og type; som den; der stod der før: <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere Sagsøger (Ejerforening)</anonym> har heroverfor anført, at det i det hele be-strides; at der er er foretaget en terrænregulering på ejerforeningens grund som påstået af <anonym>Appellant, tidligere Sagsøgte</anonym> Vedrørende det skitserede haveanlæg er det anført, at det er et skitseprojekt; der ikke vedrører forhold, som er omfattet af den kræve-de retablering. Sag BS-19189/2021-VLR <anonym>Appellant (Ejerforening) tidligere Sagsøgte (Ejerforening)</anonym> har til støtte for sin påstand anført, <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere Sagsøger (Ejerforening)</anonym> skal betale sagsomkostninger for sagens behandling i byretten; da <anonym>Appellant</anonym> <anonym>(Ejerforening) tidligere Sagsøgte (Ejerforening</anonym> fik fuldt medhold i sin frifindelsespåstand, og da der ikke er omstændig-heder; der berettiger; at omkostningerne er ophævet. <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>(Ejerforening</anonym> blev allerede i svarskriftet i byretten gjort opmærksom på, at <anonym>Appellant (Ejerforening) tidligere Sagsøgte (Ejerforening)</anonym> intet havde haft med byggeriet at gøre, og at det alene var <anonym>Appellant, tidligere Sagsøgte</anonym> der havde søgt byggetilladelse og fået udført byggeriet. Alligevel blev kravet fastholdt. <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere Sagsøger (Ejerforening)</anonym> har henholdt sig til byrettens afgørelse 0og anført; at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at ændre herpå. Landsrettens begrundelse og resultat Sag BS-19439/2021-VLR Det lægges til grund; at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøgte</anonym> den 30. september 2015 af Aalborg Kommune fik tilladelse til byggeriet af en garage; 0g at der samtidig blev givet dispensation fra lokalplan 05-078, idet byggeriet forudsatte en terrænregulering nærmere skel end 1 meter, hvilket ikke var tilladt ifølge punkt 7.4 i lokalplanen. Det fremgår af byggetilladelsen; at den er givet på grundlag af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> ansøgning. Det fremgår om dispensationen fra lokalplanen; at sagen har været sendt i naboorientering og at der er kommet bemærkninger; der er taget med i vurderingen af dispensationen Det omtales, at "Garagen graves ind i terræn og støttemuren langs med skel bliver ca. 20-40 cm over terrænniveau og skjult af hækken? Det fremgår af en tegning til <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> forudgående byggeansøgning til Aalborg Kommune; at der skulle opføres en støttemur på 2 meter fra garagen og ned mod <anonym>Vej 2</anonym> Aalborg Kommune foretog i anledning af ansøgnin-gen den 8. juni 2015 en naboorientering, hvoraf det fremgår; at der ved etable-ringen af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> garage ville blive reguleret terræn nærmere skel end 1 meter; og at der ville blive etableret støttemur; hvor der var nødvendigt. Af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> bemærkninger af 8. juli 2015 til kommentarerne fra <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>(Ejerforening</anonym> til naboorienteringen fremgår det bl.a. om 99 'støttemuren i skel? at "den eksisterende mur forhøjes fra 80 cm ved fortovet til 140 cm og forlænges til 12 mi skel. 99 Af Aalborg Kommunes forhåndstilkendegivelse af 24.juli 2015 vedrørende ansøgningen fra <anonym>Appellant, tidligere Sagsøgte</anonym> fremgår det bl.a., at "Støttemuren bliver ikke synlig fra nabogrunden på grund af hækken? 0g at 99 'støttemuren langs med skel bliver ca. 20-40 cm over terrænniveau og skjult af hækken 99 På den anførte baggrund og vidneforklaringen fra <anonym>Vidne 4</anonym> var det således en klar forudsætning for <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> dispensation fra lokalplanen; at der i forbindelse med den terrænregulering nærmere skel end 1 meter, som ga- ragebyggeriet forudsatte; skulle etableres en støttemur i skellet til naboejen- dommen ned til <anonym>Vej 2</anonym> <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> er således i forbindelse med denne dispensation; som han har udnyttet i forbindelse sit garagebyggeri, forpligtet heraf. Landsretten lægger på baggrund af forklaringer og fotografier; der er optaget i forbindelse med byggeriet, til grund, at der i forbindelse med garagebyggeriet er fjernet en ældre mur; er foretaget afgravning og fjemnelse af jord og i øvrigt foretaget terrænregulering. Der er samtidig hermed opstået skader på jord, ter-ræn og haveanlæg på <anonym>Adresse 2</anonym> og der er ikke er foretaget retable-ring. Det fremgår af syn 0g skønserklæringen; at det er skønsmandens vurdering at <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> byggeri, herunder fjernelse af den tidligere mur og samtidige etablering af den nye garage, har været årsag til, at havearealet mod skellet på <anonym>Adresse 2</anonym> er skredet. Det er herudover skønsmandens vurdering; at det ved retablering af det oprindelige niveau på denne ejendom; er nødvendigt; at der etableres en støttemur til at modstå jordtrykket, og støttemuren skal gå fra hjørnet på den nye garage til stensætningen ved gaden på <anonym>Vej 2</anonym> 1 af-tagende højde. På denne baggrund, og da der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at antage; at der forud for <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> garagebyggeri er foretaget ulovlige terrænregu-leringer på <anonym>Adresse 2</anonym> der har medvirket til de skader; som er opstået; er der en sådan årsagssammenhæng mellem <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> byggeri og tilside-sættelsen af vilkårene for dispensationen, at han er erstatningsansvarlig for de udgifter til retablering, som byggeriet giver anledning til. På baggrund af skønsmandens vurdering af de samlede retableringsomkost-ninger; herunder til en støttemur som vist på tegninger på byggeansøgningen; og da de forhold, som <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> 1 øvrigt har gjort gældende, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten, at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøgte</anonym> er tilpligtet at betale 81.500 kr; med tillæg af renter som fastsat i byrettens dom. Efter sagens udfald skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> 1 sagsomkostninger for landsretten beta-le 30.000 kr. til <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger (Ejerforening)</anonym> til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang 0g forløb. Sag BS-19189/2021-VLR 10 <anonym>Appellant (Ejerforening) tidligere Sagsøgte (Ejerforening)</anonym> blev frifundet i byrettens dom; 0g <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>(Ejerforening)</anonym> blev allerede i forbindelse med svarskrif-tet gjort opmærksom på, at alene <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> var ansvarlig for byggeriet af garagen. <anonym>Appellant (Ejerforening) tidligere Sagsøgte (Ejerforening)</anonym> 0g <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> var repræsenteret af samme advokat; og merarbejdet med at repræsentere <anonym>Appellant (Ejerforening) tidligere Sagsøgte (Ejerforening</anonym> har været begrænset. Under disse om-stændigheder skal <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening)</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger (Ejerforening)</anonym> betale sagsomkostninger for byretten til <anonym>Appellant (Ejerforening) tidligere Sagsøgte (Ejerforening)</anonym> med et beløb til dækning af udgifter til advokatbistand. Beløbet kan passende fastsættes til 10.000 kr. inkl. moms. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes med den ændring; at <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening)</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger (Ejerforening</anonym> inden 14 dage i sagsomkostninger til <anonym>Appellant</anonym> <anonym>(Ejerforening) tidligere Sagsøgte (Ejerforening)</anonym> skal betale 10.000 kr: I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> inden 14 dage betale 30.000 kr. til <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>(Ejerforening</anonym> Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens $ 8 a. Ingen af parterne i sag BS-19189/2021-VLR skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.

3555

Sag om, hvorvidt sagen skal udsættes på endelig afgørelse af sagsøgte 1’s ansøgning om fri proces, subsidiært på Civilstyrelsens afgørelse herom

Afvist

Civilsag

Østre Landsret

BS-21095/2021-OLR

Visse kæresager

2. instans

1984/22

Aftaler; Menneskerettigheder; Retspleje og civilproces; Sociale forhold;

Dommer - Casper Klindt Sølbeck; Dommer - Mikael Friis Rasmussen; Dommer - Ole Dybdahl; Advokat - Anders Ørgaard; Advokat - Finn Roger Nielsen;

Nej

Nej

Nej

0,00 kr.

/ ØSTRE LANDSRET RETSBOG Den 21. juni 2021 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i København K. Landsdommerne Ole Dybdahl, Mikael Friis Rasmussen og Casper Klindt Sølbeck (kst.) behandlede sagen. Sag BS-21095/2021-OLR (11. afdeling) Kærende, tidligere Sagsøgte 1 (advokat Finn Roger Nielsen) mod Indkærede, tidligere Sagsøger (advokat Anders Ørgaard) Ved kendelse af 18. maj 2021 har Retten i Lyngby (sag BS-11497/2021- LYN) be-stemt, at behandling af sagen ikke udsættes på Civilstyrelsens afgørelse i anledning af Kærendes, tidligere Sagsøgte 1, ansøgning om fri proces. Ved kendelsen har byretten endvidere bestemt, at afgørelsen om ikke at udsætte sagen ikke tillægges opsættende virkning, og at et telefonmøde den 25. juni 2021 fastholdes. Kærende, tidligere Sagsøgte 1 har kæret afgørelsen med påstand om, at sagen udsættes på endelig afgørelse af Kærendes, tidligere Sagsøgte 1 ansøgning om fri proces, subsidiært på Civilstyrelsens afgørelse herom. Indkærede, tidligere Sagsøger har ikke udtalt sig. Landsretten afsagde K E N D E L S E / 2 Byrettens afgørelser er truffet under forberedelsen af hovedforhandlingen. Afgørelserne kan derfor kun kæres med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 389 a, stk. 1. Da en sådan tilladelse ikke foreligger, afviser landsretten kæremålet. T H I B E S T E M M E S : Dette kæremål afvises. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. Sagen sluttet. /

ØSTRE LANDSRET RETSBOG Den 21.juni 2021 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i København K Landsdommerne Ole Dybdahl, Mikael Friis Rasmussen 0g Casper Klindt Sølbeck (kst.) behandlede sagen. Sag BS-21095/2021-OLR (11. afdeling) <anonym>Kærende, tidligere Sagsøgte 1</anonym> (advokat Finn Roger Nielsen) mod <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Anders Ørgaard) Ved kendelse af 18.maj 2021 har Retten i Lyngby (sag BS-11497/2021 - LYN) be-stemt, at behandling af sagen ikke udsættes på Civilstyrelsens afgørelse i anledning af <anonym>Kærendes, tidligere Sagsøgte 1</anonym> ansøgning om fri proces. Ved kendelsen har byretten endvidere bestemt; at afgørelsen om ikke at udsætte sagen ikke tillægges opsættende virkning; 0g at et telefonmøde den 25.juni 2021 fastholdes. <anonym>Kærende, tidligere Sagsøgte 1</anonym> har kæret afgørelsen med påstand om, at sagen udsættes på endelig afgørelse af <anonym>Kærendes, tidligere Sagsøgte 1</anonym> ansøgning om fri proces, subsidiært på Civilstyrelsens afgørelse herom. <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøger</anonym> har ikke udtalt sig. Landsretten afsagde KENDELS E /2 Byrettens afgørelser er truf fet under forberedelsen af hovedforhandlingen. Afgørelserne kan derfor kun kæres med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 389 a, stk. 1. Da en sådan tilladelse ikke foreligger , afviser landsretten kæremålet. T H I B E S T E M M E S : Dette kæremål afvises. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. Sagen sluttet. /

3556

Byrettens dom om samvær ændret

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-6793/2021-OLR

Forældreansvarssag

2. instans

2502/22

Familieret og personlige forhold;

Dommer - Birgitte Grønborg Juul; Dommer - Janni Christoffersen; Dommer - Mikael Skjødt; Advokat - Skjalm von Bülow; Advokat - Trygve S. Nielsen;

Nej

Nej

Nej

0,00 kr.

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 21. april 2021 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-6793/2021-OLR (16. afdeling) Mor (advokat Trygve S. Nielsen, beskikket) mod Far (advokat Skjalm von Bülow, beskikket) Familieretten i Lyngby har den 11. februar 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 3686/2020-LYN). Landsdommerne Janni Christoffersen, Birgitte Grønborg Juul og Mikael Skjødt (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Mor, har nedlagt endelig påstand om, at Mor har ret til samvær med fællesbarnet Barn 1, Født 2009, således: 2 timers overvåget samvær hver anden lørdag eller søndag indenfor tidsrum-met kl. 9.30-18.00, på det sted og tidspunkt Familieretshuset eller Kommune anviser. Mor har ret til samvær med fællesbarnet Barn 2, født Født 2011, således: 2 2 timers overvåget samvær hver fjerde lørdag eller søndag inden for tidsrum-met kl. 9.30-18.00, på det sted og tidspunkt Familieretshuset eller Kommune anviser, første gang 6 uger efter første samvær med Barn 1. Fælles for samværet med begge: Falder samværet i skolernes sommerferie, og er far og børn på ferie, udskydes samværet en gang i indtil 3 uger, og genopta-ges efter overvågningsmyndighedens beslutning. I det omfang et eller begge børn uberettiget holdes borte fra samvær, har Mor ret til overvåget erstatningssamvær, som kan effektueres via fogedretten. Subsidiært påstås mindre samvær, efter rettens nærmere bestemmelse. Far, har påstået dommen stadfæstet. Far har fri proces under anken. Mor er meddelt afslag på fri proces, og afgørelsen er anket. Advokat Trygve S. Nielsen er beskikket for Mor i medfør af retsplejelovens § 449, jf. § 455. Supplerende sagsfremstilling Kommune har den 15. februar 2021 meddelt Mor afslag på støt-te til udvikling af forældrekompetencer og samtidig meddelt, at der kan bevilli-ges støtte, såfremt der træffes afgørelse om samvær eller anden kontakt med børnene på sigt. Mor har den 26. februar 2021 indgivet underretning til Kommune om bekymring for Barn 1 og Barn 2. Familieretshuset har den 23. marts 2021 afvist at behandle Mors ansøg-ning om fastsættelse af samvær under henvisning til Retten i Lyngbys dom af 11. februar 2021 og til, at Mor ikke havde oplyst om så væsentligt foran-drede forhold, at det kunne begrunde en ny realitetsbehandling af samværet. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Mor har forklaret blandt andet, at hun kommer fra Land. Hun er opvok-set hos sine forældre. Hendes far havde et alkoholproblem, hvilket ikke var unormalt i Land, men han kom i behandling. Hun har en gymnasial uddannel-se fra Land og har læst Studieretning på universitetet i By. Hun af-brød dog studiet efter to år og kom til Danmark, hvor hun først arbejdede som Stilling 1 og derefter påbegyndte en uddannelse som Stilling 2. Hun har 3 desuden uddannet sig til Stilling 3. Hun arbejdede på et hotel, da hun mødte Far, og de blev gift, hvilket også var en forudsætning for, at Far kunne få opholdstilladelse. Hun havde 11 måneders barselsorlov i forbindelse med Barn 1's fødsel, mens Far arbejdede kl. 10-22 på en café. Senere arbejde-de Far som Stilling 4 i et Virksomhed, indtil han fik en arbejdsskade. Hun havde endvidere et års barselsorlov i forbindelse med Barn 2's fødsel, mens Far arbejdede. Det var i 2012, at Far første gang fik sin egen bolig. Børnene boede hos hende. Hun har jævnligt haft børnene med på familiebesøg i Land, og hun taler dansk og Udeladt med dem. I 2017 skulle børnene blot på ferie med Far i to uger, men de kom ikke hjem, og Far fik forældremyndighe-den over børnene. Hun følte sig bedraget af Far. Hun har deltaget i et anger management-kursus, og kommunen har bevilget hende en støtteperson, der hjælper hende med at håndtere den vanskelige situation. Hun vil gerne have samvær med børnene og forestiller sig, at de skal hygge sig sammen. Hun vil spørge børnene, hvad de gerne vil. Hun har lagt de dårlige følelser bag sig, men mener, at det er vigtigt for børnene at få etableret et forhold til hende. Kommu-nen vil yde støtte, hvis hun får samvær med børnene. Hun har kun én gang talt med børnene om forholdene hos Far, og det var, fordi hun gerne ville vide, hvem der passede børnene. Hvis hun får samvær, vil hun ikke mere tale med børnene om Far. Hun tror, at når Barn 2 til børnesamtalen har sagt, at han ikke har behov for at se hende, er det, fordi han lytter til de mennesker, der om-giver ham. Far har forklaret blandt andet, at psykologen i forbin-delse med forældremyndighedssagen frarådede, at børnene så deres mor. Han mener fortsat ikke, at børnene bør se deres mor. For to år siden begyndte Barn 2 i skole, men Barn 2 blev stresset, fordi Mor opsøgte ham i skolen. Barn 2 blev derfor flyttet til en anden skole, men Mor har også på den nye skole ringet til hovedkontoret, hvilket stresser Barn 2. For 1-1½ måned siden modtog han fra kommunen en underretning fra Mor om, at han angiveligt ry-ger hash og ikke tager sig af børnene. Han taler ikke med børnene om Mor, medmindre de selv åbner diskussionen. De taler dog sjældent om Mor. Han taler aldrig dårligt om Mor til børnene og har ingen forklaring på Barn 2's udtalelse i § 50-undersøgelsen om, at hans far bliver sur, hvis børnene taler om mor. Han støtter ikke Barn 1's ønske om at se sin mor. Han har en kæreste, men de bor ikke sammen. Hans kæreste har en datter på 10 år. Barn 1 og Barn 2 er glade for kæresten og kalder hende mor. De laver gode ting sammen, og Barn 1 overnatter af og til hos hende. Han har en stor familie i Danmark, som han og børnene ser. Det er ikke korrekt, at han arbejdede så meget, da børnene var små, som Mor har forklaret. Han arbejdede kl. 7.30- 16.00, men var hjemme og drak kaffe kl. 10. Efter arbejde lavede han mad og gjorde rent, og derefter tog han ofte tilbage på arbejde kl. 19-22. Han sluttede med at arbejde, efter at han i 2011 blev indlagt med en Sygdom 1. 4 Anbringender Mor har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 28. marts 2021 og blandt andet gjort gældende, at det i overensstemmelse med for- ældreansvarslovens udgangspunkt er bedst for børnene, at der fastsættes over- våget samvær som påstået med henblik på, at der med baggrund i samværsrap- porterne kan ske en forsigtig og gradvis forøgelse af samværet efter aftale med Far eller efter ansøgning i Familieretshuset. Påstanden om samvær med Barn 2 nogen tid efter, at samværet med Barn 1 påbegyn-des, hviler på den forventning, at Barn 2 vil opnå tryghed ved at se, at hans søster har samvær under trygge og rolige omstændigheder. Hun har ikke overt-rådt polititilholdet af 4. juli 2019, og hun har modtaget professionel hjælp til at håndtere konflikten om børnene. Far har gjort gældende, at det fortsat er bedst for bør-nene, at der ikke fastsættes samvær, og har henvist til psykologerklæringen af 22. juni 2018, der blev afgivet i forbindelse med sagen om forældremyndighed, og hvoraf fremgår blandt andet, at Mor har Sygdom 2 og vanskeligheder ved at forstå børnenes perspektiv, ligesom hun har vanske-ligt ved at tage imod professionel vejledning. Han har ligeledes henvist til Stats-forvaltningens begrundelse af 16. juli 2018 for ikke at fastsætte samvær, og det anførte om Mors adfærd i den børnefaglige undersøgelse, jf. service-lovens § 50, af 4. marts 2019. Efter at Mor i en række tilfælde var dukket uanmeldt op på Barn 2's skole, har det været nødvendigt, at Barn 2 i november 2019 begyndte i et andet skoletilbud for at sikre ham den fornødne ro til indlæring, men Mor har alligevel rettet henvendelse til den nye skole. Endelig er Mor blevet meddelt tilhold mod at kontakte ham og børnene. Der er ikke grundlag for at antage, at forholdene har ændret sig, og Familierets-huset har den 11. juni 2019 og den 23. marts 2021 afvist at behandle Mors ansøgning om samvær. Landsrettens begrundelse og resultat Efter forældreansvarslovens § 19, stk. 1, skal barnets forbindelse med begge for- ældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt med begge sine forældre, jf. herved lovens § 4, og spørgsmålet er, om der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt i den foreliggende sag og komme til den konklusion, at det også fortsat vil være bedst for Barn 1 og Barn 2, at der ikke fastsættes samvær. Mor har forklaret, at hun ikke har set Barn 1 og Barn 2 siden det overvågede samvær i oktober 2017. Der er nu forløbet en længere periode, si-den hun den 4. juli 2019 blev meddelt tilhold mod at kontakte Far eller børnene. Der foreligger ikke oplysninger om, at hun har overt-rådt tilholdet, herunder kontaktet Barn 2 på den nye skole. Hun har endvide- 5 re modtaget professionel støtte til at håndtere sine følelsesmæssige reaktioner på en mere konstruktiv måde. Hun giver udtryk for at være indstillet på, at samværet skal ske på børnenes præmisser, og modtager gerne hjælp hertil. Barn 1, som nu er 11 år, har under børnesamtalen givet udtryk for, at hun ger-ne vil se sin mor lidt mere, mens Barn 2, der nu er 10 år, ikke giver udtryk for et behov for at se sin mor. På denne baggrund finder landsretten efter en samlet vurdering ikke fornødent grundlag for at antage, at det er bedst for børnene ikke at have samvær med de-res mor. I overensstemmelse med påstanden bør samværene være overvågede. Der fastsættes derfor samvær mellem Mor og børnene Barn 1 og Barn 2 som nærmere anført nedenfor, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 19, jf. § 21. Når de overvågede samvær er gennemført, og overvågeren har afgivet rapport herom, kan spørgsmålet om fremtidigt samvær – hvis ikke parterne selv indgår aftale herom – indbringes for Familieretshuset. T H I K E N D E S F O R R E T : Familierettens dom ændres således, at Barn 1, Født 2009, og Barn 2, Født 2011, i en periode på 6 måneder regnet fra iværksættelsen af samværet skal have 6 overvågede samvær af op til 1½ times varighed med Mor. Den nærmere tilrettelæggelse af de overvågede samvær foretages af Familie- retshuset, og der udarbejdes rapport om hvert samvær. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. Far skal ikke betale sagsomkostninger til statskas-sen, men Mor skal erstatte statskassen udgiften til den for landsretten be-skikkede advokat.

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 21. april 2021 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-6793/2021-OLR (16. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (advokat Trygve S. Nielsen, beskikket) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Skjalm von Bülow, beskikket) Familieretten i Lyngby har den 11. februar 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 3686/2020-LYN): Landsdommerne Janni Christoffersen; Birgitte Grønborg Juul og Mikael Skjødt (kst;) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande <anonym>Mor</anonym> har nedlagt endelig påstand om, at <anonym>Mor</anonym> har ret til samvær med fællesbarnet <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Født 2009</anonym> således: 2 timers overvåget samvær hver anden lørdag eller søndag indenfor tidsrum-met kl. 9.30-18.00, på det sted 0g tidspunkt Familieretshuset eller <anonym>Kommune</anonym> anviser: <anonym>Mor</anonym> har ret til samvær med fællesbarnet <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Født 201 1</anonym> således: 2 2 timers overvåget samvær hver fjerde lørdag eller søndag inden for tidsrum-met kl. 9.30-18.00, på det sted og tidspunkt Familieretshuset eller <anonym>Kommune</anonym> anviser; første gang 6 uger efter første samvær med <anonym>Barn 1</anonym> Fælles for samværet med begge: Falder samværet i skolernes sommerferie; og er far og børn på ferie; udskydes samværet en gang i indtil 3 uger; og genopta-ges efter overvågningsmyndighedens beslutning. Idet omfang et eller begge børn uberettiget holdes borte fra samvær, har <anonym>Mor</anonym> ret til overvåget erstatningssamvær; som kan effektueres via fogedretten. Subsidiært påstås mindre samvær, efter rettens nærmere bestemmelse. <anonym>Far</anonym> har 'påstået dommen stadfæstet; <anonym>Far</anonym> har fri proces under anken. <anonym>Mor</anonym> er meddelt afslag på fri proces, 0g afgørelsen er anket. Advokat Trygve S. Nielsen er beskikket for <anonym>Mor</anonym> imedfør af retsplejelovens $ 449,jf. 8 455. Supplerende sagsfremstilling <anonym>Kommune</anonym> har den 15.februar 2021 meddelt <anonym>Mor</anonym> afslag på støt-te til udvikling af forældrekompetencer og samtidig meddelt; at der kan bevilli-ges støtte; såfremt der træffes afgørelse om samvær eller anden kontakt med børnene på sigt. <anonym>Mor</anonym> har den 26. februar 2021 indgivet underretning til <anonym>Kommune</anonym> om bekymring for <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> Familieretshuset har den 23.marts 2021 afvist at behandle <anonym>Mors</anonym> ansøg-ning om fastsættelse af samvær under henvisning til Retten i Lyngbys dom af 11. februar 2021 og til, at <anonym>Mor</anonym> ikke havde oplyst om så væsentligt foran-drede forhold, at det kunne begrunde en ny realitetsbehandling af samværet; Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Mor</anonym> har forklaret blandt andet, at hun kommer fra <anonym>Land</anonym> Hun er opvok-set hos sine forældre. Hendes far havde et alkoholproblem; hvilket ikke var unormalt i <anonym>Land</anonym> men han kom i behandling. Hun har en gymnasial uddannel-se fra <anonym>Land</anonym> 0g har læst <anonym>Studieretning</anonym> på universitetet i <anonym>By</anonym> Hun af-brød dog studiet efter to år 0g kom til Danmark, hvor hun først arbejdede som <anonym>Stilling 1</anonym> og derefter påbegyndte en uddannelse som <anonym>Stilling 2</anonym> Hun har 3 desuden uddannet sig til <anonym>Stilling 3</anonym> Hun arbejdede på et hotel, da hun mødte <anonym>Far</anonym> og de blev gift, hvilket også var en forudsætning for; at <anonym>Far</anonym> kunne få opholdstilladelse. Hun havde 11 måneders barselsorlov i forbindelse med <anonym>Barn 1's</anonym> fødsel, mens <anonym>Far</anonym> arbejdede kl. 10-22 på en café. Senere arbejde-de <anonym>Far</anonym> som <anonym>Stilling 4</anonym> iet <anonym>Virksomhed</anonym> indtil han fik en arbejdsskade. Hun havde endvidere et års barselsorlov i forbindelse med <anonym>Barn 2's</anonym> fødsel, mens <anonym>Far</anonym> arbejdede. Det var i 2012, at <anonym>Far</anonym> første gang fik sin egen bolig. Børnene boede hos hende. Hun har jævnligt haft børnene med på familiebesøg i <anonym>Land</anonym> og hun taler dansk 0g <anonym>Udeladt</anonym> med dem. I 2017 skulle børnene blot på ferie med <anonym>Far</anonym> i to uger; men de kom ikke hjem; og <anonym>Far</anonym> fik forældremyndighe-den over børnene. Hun følte sig bedraget af <anonym>Far</anonym> Hun har deltaget i et anger management-kursus, og kommunen har bevilget hende en støtteperson; der hjælper hende med at håndtere den vanskelige situation Hun vil gerne have samvær med børnene og forestiller sig, at de skal hygge sig sammen. Hun vil spørge børnene, hvad de gerne vil. Hun har lagt de dårlige følelser bag sig men mener, at det er vigtigt for børnene at få etableret et forhold til hende. Kommu-nen vil yde støtte; hvis hun får samvær med børnene. Hun har kun én gang talt med børnene om forholdene hos <anonym>Far</anonym> og det var, fordi hun gerne ville vide, hvem der passede børnene. Hvis hun får samvær; vil hun ikke mere tale med børnene om <anonym>Far</anonym> Hun tror, at når <anonym>Barn 2</anonym> til børnesamtalen har sagt, at han ikke har behov for at se hende, er det, fordi han lytter til de mennesker; der om-giver ham. <anonym>Far</anonym> har forklaret blandt andet, at psykologen i forbin-delse med forældremyndighedssagen frarådede; at børnene så deres mor. Han mener fortsat ikke; at børnene bør se deres mor, For to år siden begyndte <anonym>Barn 2</anonym> 1 skole; men <anonym>Barn 2</anonym> blev stresset, fordi <anonym>Mor</anonym> opsøgte ham i skolen <anonym>Barn 2</anonym> blev derfor flyttet til en anden skole; men <anonym>Mor</anonym> har også på den nye skole ringet til hovedkontoret; hvilket stresser <anonym>Barn 2</anonym> For 1-1'/ måned siden modtog han fra kommunen en underretning fra <anonym>Mor</anonym> om, at han angiveligt ry-ger hash og ikke tager sig af børnene. Han taler ikke med børnene om <anonym>Mor</anonym> medmindre de selv åbner diskussionen. De taler dog sjældent om <anonym>Mor</anonym> Han taler aldrig dårligt om <anonym>Mor</anonym> til børnene og har ingen forklaring på <anonym>Barn 2's</anonym> udtalelse i $ 5O-undersøgelsen om, at hans far bliver sur; hvis børnene taler om mor. Han støtter ikke <anonym>Barn 1's</anonym> ønske om at se sin mor. Han har en kæreste, men de bor ikke sammen. Hans kæreste har en datter på 10 år <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> er glade for kæresten 0g kalder hende mor; De laver gode ting sammen; og <anonym>Barn 1</anonym> overnatter af og til hos hende. Han har en stor familie i Danmark, som han og børnene ser Det er ikke korrekt; at han arbejdede så meget, da børnene var små, som <anonym>Mor</anonym> har forklaret. Han arbejdede kl. 7.30- 16.00, men var hjemme og drak kaffe kl. 10. Efter arbejde lavede han mad og gjorde rent, 0g derefter tog han ofte tilbage på arbejde kl. 19-22. Han sluttede med at arbejde, efter at han i 2011 blev indlagt med en <anonym>Sygdom 1</anonym> Anbringender <anonym>Mor</anonym> har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 28.marts 2021 og blandt andet gjort gældende; at det i overensstemmelse med for- ældreansvarslovens udgangspunkt er bedst for børnene, at der fastsættes over- våget samvær som påstået med henblik på, at der med baggrund i samværsrap - porterne kan ske en forsigtig 0g gradvis forøgelse af samværet efter aftale med <anonym>Far</anonym> eller efter ansøgning i Familieretshuset. Påstanden om samvær med <anonym>Barn 2</anonym> nogen tid efter; at samværet med <anonym>Barn 1</anonym> påbegyn-des, hviler på den forventning at <anonym>Barn 2</anonym> vil opnå tryghed ved at se, at hans søster har samvær under trygge og rolige omstændigheder; Hun har ikke overt-rådt polititilholdet af 4.juli 2019, 0g hun har modtaget professionel hjælp til at håndtere konflikten om børnene. <anonym>Far</anonym> har gjort gældende, at det fortsat er bedst for bør-nene, at der ikke fastsættes samvær; 0g har henvist til psykologerklæringen af 22. juni 2018, der blev afgivet i forbindelse med sagen om forældremyndighed, og hvoraf fremgår blandt andet, at <anonym>Mor</anonym> har <anonym>Sygdom 2</anonym> og vanskeligheder ved at forstå børnenes perspektiv; ligesom hun har vanske-ligt ved at tage imod professionel vejledning. Han har ligeledes henvist til Stats-forvaltningens begrundelse af 16.juli 2018 for ikke at fastsætte samvær; og det anførte om <anonym>Mors</anonym> adfærd i den børnefaglige undersøgelse, jf. service-lovens 8 50, af 4. marts 2019. Efter at <anonym>Mor</anonym> ien række tilfælde var dukket uanmeldt op på <anonym>Barn 2's</anonym> skole har det været nødvendigt, at <anonym>Barn 2</anonym> i november 2019 begyndte i et andet skoletilbud for at sikre ham den fornødne ro til indlæring; men <anonym>Mor</anonym> har alligevel rettet henvendelse til den nye skole. Endelig er <anonym>Mor</anonym> blevet meddelt tilhold mod at kontakte ham og børnene. Der er ikke grundlag for at antage, at forholdene har ændret sig og Familierets-huset har den 11.juni 2019 og den 23. marts 2021 afvist at behandle <anonym>Mors</anonym> ansøgning om samvær. Landsrettens begrundelse og resultat Efter forældreansvarslovens $ 19, stk. 1, skal barnets forbindelse med begge for- ældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder; som det ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt med begge sine forældre, jf. herved lovens $ 4, 0g spørgsmålet er; om der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt i den foreliggende sag 0g komme til den konklusion; at det også fortsat vil være bedst for <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> at der ikke fastsættes samvær: <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun ikke har set <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> siden det overvågede samvær i oktober 2017.Der er nu forløbet en længere periode; si-den hun den 4. juli 2019 blev meddelt tilhold mod at kontakte <anonym>Far</anonym> eller børnene. Der foreligger ikke oplysninger om, at hun har overt-rådt tilholdet, herunder kontaktet <anonym>Barn 2</anonym> på den nye skole. Hun har endvide- 5 re modtaget professionel støtte til at håndtere sine følelsesmæssige reaktioner på en mere konstruktiv måde. Hun giver udtryk for at være indstillet på, at samværet skal ske på børnenes præmisser, og modtager gerne hjælp hertil. <anonym>Barn 1</anonym> som nu er 11 år, har under børnesamtalen givet udtryk for, at hun ger-ne vil se sin mor lidt mere, mens <anonym>Barn 2</anonym> der nu er 10 år, ikke giver udtryk for et behov for at se sin mor: På denne baggrund finder landsretten efter en samlet vurdering ikke fornødent grundlag for at antage; at det er bedst for børnene ikke at have samvær med de-res mor. I overensstemmelse med påstanden bør samværene være overvågede. Der fastsættes derfor samvær mellem <anonym>Mor</anonym> og børnene <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> som nærmere anført nedenfor; jf. forældreansvarslovens 8 4 0g 8 19,jf. 8 21. Når de overvågede samvær er gennemført; 0g overvågeren har afgivet rapport herom; kan spørgsmålet om fremtidigt samvær hvis ikke parterne selv indgår aftale herom indbringes for Familieretshuset. THI KENDES FOR RET : Familierettens dom ændres således, at <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Født 2009</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> <anonym>Født 201 1</anonym> 1 en periode på 6 måneder regnet fra iværksættelsen af samværet skal have 6 overvågede samvær af op til 1' times varighed med <anonym>Mor</anonym> Den nærmere tilrettelæggelse af de overvågede samvær foretages af Familie- retshuset; og der udarbejdes rapport om hvert samvær. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. <anonym>Far</anonym> skal ikke betale sagsomkostninger til statskas-sen; men <anonym>Mor</anonym> skal erstatte statskassen udgiften til den for landsretten be-skikkede advokat.

3557

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 4, jf. § 2, stk. 1, § 4, stk. 1 og stk. 2, samt § 9, stk. 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og § 9,... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Aarhus

SS-9035/2022-ARH

Almindelig domsmandssag

1. instans

786/23

Formueforbrydelser; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Advokat - Mie Quast; Forsvarer - Berit Ernst; Forsvarer - Henrik Hougaard; Forsvarer - Jan Schneider; Vis flere...

Nej

4200-76406-00001-22

/ Retten i Aarhus Udskrift af dombogen D O M afsagt den 1. marts 2023 Rettens nr. 10-9035/2022 Politiets nr. 4200-76406-00001-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 Født 1980, Tiltalte 2 Født 1969, Tiltalte 3 Født 1968, Tiltalte 4 Født 1972 og Tiltalte 5 Født 1965 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 15. november 2022. Tilkendegivelse af 22. november 2022 er modtaget den 24. november 2022. Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 er tiltalt for overtrædelse af 1. Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5, straffelovens § 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 4, jf. § 2, stk. 1, § 4, stk. 1 og stk. 2, samt § 9, stk. 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og § 9, stk. 5, 3. pkt., unddragelse af tobaksaf-gifter af særligt grov karakter, ved i perioden mellem den 1. april 2020 og den 19. maj 2020, med forsæt til at unddrage betaling af tobaksafgifter af særligt grov karakter, i forening og efter forudgående aftale eller fælles for-ståelse, herunder med flere pt. uidentificerede medgerningsmænd, fra en pro-fessionelt indrettet, men uautoriseret, cigaretfabrik på Adresse 1 i By 1 og via EncroChat-profilerne ”Profilnavn 1 ” og ”Profilnavn 2 ”, at have deltaget i fremstilling og videredistribution til en større personkreds af ikke under 28.970.000 cigaretter, der ikke var afgiftsberigtigede og stempelmær-kede og uden at der forelå autorisation som oplagshaver hos myndighederne, samt ved at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, alt hvorved Std 75284 / side 2 de tiltalte undlod at stille sikkerhed for, opgøre og betale tobaksafgifter, hvorved statskassen blev unddraget i alt ikke under 51.140.000 kr. i tobak- safgifter, 2. A Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5, straffelovens § 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 4, jf. § 2, stk. 1, § 4, stk. 1 og stk. 2, samt § 9, stk. 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og § 9, stk. 5, 3. pkt., unddragelse af tobaksaf-gifter af særligt grov karakter, ved i perioden mellem den 7. oktober 2021 og den 9. december 2021, med forsæt til at unddrage betaling af tobaksafgif-ter af særligt grov karakter, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse delvist med Tiltalte 2 og Tiltalte 1 samt flere pt. uidentificerede medgerningsmænd, fra en professionelt ind-rettet, men uautoriseret, cigaretfabrik på Adresse 1 i By 1, at have deltaget i fremstilling og videredistribution til en større personkreds af ikke under 32.782.500 cigaretter, der ikke var afgiftsberigtigede og stempel-mærkede og uden at der forelå autorisation som oplagshaver hos myndighe-derne, samt ved at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, alt hvorved de tiltalte undlod at stille sikkerhed for, opgøre og betale tobaksaf-gifter, hvorved statskassen blev unddraget i alt ikke under 57.920.000 kr. i tobaksafgifter, 2. B Tiltalte 2, straffelovens § 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 4, jf. § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1 og stk. 2, und-dragelse af tobaksafgifter af særligt grov karakter, ved i perioden mellem den 15. oktober 2021 og den 31. december 2021, med forsæt til at unddrage betaling af tobaksafgifter af særligt grov karakter, i forening og efter forud-gående aftale eller fælles forståelse med Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 1, fra en container på bo-pælen Adresse 2 i By 2 at have modtaget, opbevaret og deltaget i vi-deredistribution til en større personkreds af ikke under 26.272.500 cigaretter, der ikke var afgiftsberigtigede og stempelmærkede samt ved at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, uagtet tiltalte vidste eller bestemt måtte formode, at cigaretterne hidrørte fra en strafbar handling, idet de ikke var afgiftsberigtigede og fremstillet efter behørig autorisation hos myndighe-derne, alt hvorved de tiltalte i forening undlod at opgøre og betale tobaksaf-gifter, hvorved statskassen blev unddraget i alt ikke under 46.420.000 kr. i tobaksafgifter, 2. C Tiltalte 1, / side 3 straffelovens § 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 4, jf. § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1 og stk. 2, und-dragelse af tobaksafgifter af særligt grov karakter, ved i perioden mellem den 15. oktober 2021 og den 31. december 2021, med forsæt til at unddrage betaling af tobaksafgifter af særligt grov karakter, i forening og efter forud-gående aftale eller fælles forståelse med Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 2, bl.a. fra Adresse 2 i By 2 at have deltaget i videredistribution til en større personkreds af ikke under 29.062.500 cigaretter, der ikke var afgiftsberigtigede og stempel- mærkede samt ved at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, uagtet tiltalte vidste eller bestemt måtte formode, at cigaretterne hidrørte fra en strafbar handling, idet de ikke var afgiftsberigtigede og fremstillet efter behørig autorisation hos myndighederne, alt hvorved de tiltalte i forening undlod at opgøre og betale tobaksafgifter, hvorved statskassen blev unddra-get i alt ikke under 51.350.000 kr. i tobaksafgifter, 3. A Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5, straffelovens § 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 4, jf. § 2, stk. 1, § 4, stk. 1 og stk. 2, samt § 9, stk. 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og § 9, stk. 5, 3. pkt., unddragelse af tobaksaf-gifter af særligt grov karakter, ved i perioden mellem den 26. januar 2022 og den 28. januar 2022, med forsæt til at unddrage betaling af tobaksafgifter af særligt grov karakter, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Tiltalte 2 samt flere pt. uidentificerede medger-ningsmænd, fra en professionelt indrettet, men uautoriseret, cigaretfabrik på Adresse 1 i By 1, at have deltaget i fremstilling og videredist-ribution til en større personkreds af ikke under 4.340.000 cigaretter, der ikke var afgiftsberigtigede og stempelmærkede og uden at der forelå autorisation som oplagshaver hos myndighederne, samt ved at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, alt hvorved de tiltalte undlod at stille sikkerhed for, opgøre og betale tobaksafgifter, hvorved statskassen blev unddraget i alt ikke under 8.520.000 kr. i tobaksafgifter, 3. B Tiltalte 2, straffelovens § 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 4, jf. § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1 og stk. 2, und-dragelse af tobaksafgifter af særligt grov karakter, ved i perioden mellem den 26. januar 2022 og den 28. januar 2022, med forsæt til at unddrage beta-ling af tobaksafgifter af særligt grov karakter, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5, fra en container på bopælen Adresse 2 i By 2 at have modtaget, opbevaret og deltaget i videredistribution til en større per-sonkreds af ikke under 4.340.000 cigaretter, der ikke var afgiftsberigtigede / side 4 og stempelmærkede samt ved at have fortiet oplysninger til brug for afgifts- kontrollen, uagtet tiltalte vidste eller bestemt måtte formode, at cigaretterne hidrørte fra en strafbar handling, idet de ikke var afgiftsberigtigede og frem- stillet efter behørig autorisation hos myndighederne, alt hvorved de tiltalte i forening undlod at opgøre og betale tobaksafgifter, hvorved statskassen blev unddraget i alt ikke under 8.520.000 kr. i tobaksafgifter, 4. Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5, straffelovens § 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 4, jf. § 2, stk. 1, § 4, stk. 1 og stk. 2, samt § 9, stk. 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og stk. 5, 3. pkt., unddragelse af tobaksafgif-ter af særligt grov karakter, ved den 8. februar 2022 på en professionelt indrettet, men uautoriseret, cigaretfabrik på Adresse 1 i By 1, med forsæt til at unddrage betaling af tobaksafgifter af særligt grov karakter, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, herunder med flere pt. uidentificerede medgerningsmænd, med henblik på videredistribution til en større personkreds, at have deltaget i fremstilling og opbevaring af 26.209.776 cigaretter samt opbevaring af 10.948,71 kg røgtobak, hvilke ci-garetter og røgtobak ikke var afgiftsberigtigede og stempelmærkede og uden at der forelå autorisation som oplagshaver hos myndighederne, samt ved at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, alt hvorved de tiltalte undlod at stille sikkerhed for, opgøre og betale tobaksafgifter, hvorved stats-kassen blev unddraget i alt ikke under 68.490.000 kr. i tobaksafgifter. Påstande Anklagemyndigheden har i forhold til Tiltalte 1 nedlagt på-stand om fængsel i 4½ til 5 år. I forhold til Tiltalte 2 har anklagemyn-digheden nedlagt påstand om fængsel i ikke under 3½ år. Vedrørende Tiltalte 3 har anklagemyndigheden nedlagt påstand om fængsel i ikke under 6 år. Vedrørende Tiltalte 4 og Tiltalte 5 har anklagemyndig-heden nedlagt påstand om fængsel i 7 år. Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 289, stk. 3, jf. § 50, stk. 2, nedlagt påstand om tillægsbøder som følger: - Tiltalte 1: 51.350.000 kr. - Tiltalte 2: 54.940.000 kr. - Tiltalte 3: 186.070.000 kr. - Tiltalte 4: 186.070.000 kr. - Tiltalte 5: 186.070.000 kr. I medfør af straffelovens § 75, stk. 2 har anklagemyndigheden nedlagt føl- gende påstand om konfiskation hos de tiltalte: Tiltalte 1: / side 5 A12-2-1/3: 8 pk. Prince kopi cigaretter Tiltalte 2: A9-2-1/2: Lejekontrakt mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 4 A9-2-1/3: Cigaretpakke mrk. Richmond A9-2-1/4: En Karton cigaretter (5 x 2 pk.) i uåbnet emballage mrk. Prince uden banderole Tiltalte 3: A3-2-1/1: Pengetællemaskine Glover A3-2-1/2: Vaccum pakker, mrk Foodsaver A3-2-1/20: Uåbnet pakke med vakuum poser A3-2-1/9.3: Spiral kalender 2021 A3-2-1/9.4: Chartek med regnskab vedr. 01-01-2022 A3-2-1/9.5: Chartek med regnskab vedr. 01-02-2022 A3-2-1/9.6: Chartek med regnskab vedr. 2021 A3-2-1/9.7: Chartek med regnskab vedr. 2021 A3-2-1/9.8: Chartek med regnskab vedr. 2021 A3-2-1/11: kvitteringer, noter og lejekontrakt Adresse 3 A3-2-1/5: Iphone SE A3-2-1/19.1: Sammenkrøllet seddel med mulig lønregnskab fra den ”1/2 – 30/6 2022" A3-2-1/19.2: Sammenkrøllet seddel med regnskab fra 1/2 -30/6 2022 A3-2-1/29: 5 sedler med regnskab A3-2-1/30: Post-it med ”Rolex Deepsea Oyster” A3-2-1/3: Macbook Pro A3-2-1/4: iPhone A3-2-1/13: Bærbar PC mrk. HP A3-2-1/14: USB med manual til cigaretmaskine A3-3-1/5, A3-3-1/7: Lejekontrakt Adresse 4 og kvittering for betaling A3-3-1/6: Lejekontrakt Adresse 1 A3-3-1/11: Regnskab Tiltalte 4: A4-3-1/6.1: Faktura køb af Omega Seamaster og Tag Heur ur A4-3- 1/6.2: Kvittering køb af Rolex Submariner A4-7-1/10: Håndskreven seddel vedr. Person 1 A4-7-1/11: Jammer, sølvfarvet A4-7-1/12: Jammer, sort med oplader Tiltalte 5: A5-2-1/27: Jammer fundet på Adresse 5 A5-7-1/2: Jammer fundet i Virksomhed ApS 1 A5-1-1/1: Iphone X / side 6 Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5: A3-6/12: Diverse maskiner og udstyr til produktion af cigaretter (B-3-5-14) A3-5-1/16: Scanner til at finde skjulte mikrofoner mrk. Iprotect 1216 A3-5-1/18: jammer A3-5-1/20: sort plastkuffert mrk. JJNdigital indh. elektronisk ap- parat A3-5-1/8, A3-5-1/9, A3-5-1/11, A3-5-1/17, A3-5-1/19: Doku-menter på polsk A3-6/1, A3-6/2: Noter, regnskab Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig. Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig. Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig. Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig. Tiltalte 5 har nægtet sig skyldig. Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 har ikke haft bemærk-ninger til konfiskationspåstanden. Tiltalte 1 og Tiltalte 5 har påstået frifindelse for konfiskationspåstanden. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Tiltalte 3 og Tiltalte 2. Tiltalte 4 har afgivet forklaring på spørgsmål fra forsvarerne. Tiltalte 1 og Tiltalte 5 har ikke ønsket at afgive forklaring. Der er sket dokumentation af Tiltalte 4's forklaring afgivet i grundlovsfor-høret den 9. februar 2022. Der er endvidere sket dokumentation af Tiltalte 5's forklaringer afgivet i grundlovsforhøret den 9. februar 2022, i ret-smøde om fristforlængelse den 9. marts 2022 og i retsmøde om beslaglæg-gelse den 24. juni 2022. Der er afgivet forklaring af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 7. Forklaringerne er lydoptaget og fremgår af retsbøgerne. Oplysningerne i sagen Sagens opkomst / side 7 Anklagemyndigheden har oplyst, at man fra de østrigske myndigheder modtog tip om, at en nærmere angivet lastbil med tobak den 10. februar 2021 var på vej til Danmark. Lastbilen blev registreret via ANPG, men det var ikke muligt at finde frem til dens bestemmelsessted. På baggrund af tilsvarende oplysninger observerede politiet den 18. februar 2021 en lastbil fra grænsen og til et industrikvarter i By 3, hvor der blev foretaget omlæsning af paller til en dansk indregistreret Volvo-lastbil Reg. nr. 1. Fra industriområdet kørte Volvo- lastbilen mod By 4, formodentlig med en passat som følgebil. Det var ikke muligt for politiet at følge lastbilen til dens bestemmelsessted, men ved efterfølgende søgning i området fandt politiet frem til en ejendom beliggende på Adresse 1 i By 1. Der var ingen beboere tilmeldt adressen, men der sås en del trafik af større lastbiler, herunder Reg. nr. 1. Politiet opsatte herefter et kamera, der kunne filme trafikken til og fra ejendommen på Adresse 1. Det kunne konstateres, at flere af de biler og lastbiler, der kom på ejendommen, var udlejet af Biludlejning ApS. Den 30. juni 2021 observerede politiet en person, der af politiet senere blev genkendt som Tiltalte 3, køre fra ejendommen på Adresse 1 og til en nærliggende genbrugsplads. Der blev herefter iværksat GPS-sporing af en række biler, der kom på Adresse 1, og politiet blev derved opmærksomme på yderligere to adresser, nemlig Adresse 6 i By 5 og Adresse 2 i By 2. Der er fremlagt foto af lejekontrakt vedrørende ejendommen på Adresse 6 i By 5 underskrevet den 23. februar 2020 af lejer Tiltalte 3. Den månedlige leje er angivet til 12.000 kr. Der er fremlagt foto af lejekontrakt vedrørende ejendommen Adresse 1 i By 1, underskrevet den 25. februar 2020 af lejer Tiltalte 3. Der er fremlagt lejekontrakt vedrørende en lejlighed på Adresse 4 i By 1, underskrevet den 1. juni 2020 af lejer Tiltalte 3. Endelig er der fremlagt lejekontrakt vedrørende hus på Adresse 3 i By 6, underskrevet den 9. september 2021 af lejer Tiltalte 3. Vedrørende forhold 2-4 Den 14. oktober 2021 gav retten tilladelse til, at der på ejendommen Adresse 2 i By 2, der ejes af Tiltalte 2, kunne opsættes videoobservation af en container. Af videomaterialet, der under hovedforhandlingen tildels har været forevist, tildels er gennemgået i form af still-billeder, fremgår, at Tiltalte 4 (dengang Tiltalte 4) havde adgang til den aflåste container på Adresse 2, og at der til og fra containeren læsses paller, hvis indhold er omviklet med sort plast. I flere tilfælde ses gennem huller i plasten, at pallerne er læsset med mindre, hvide kasser. Videoovervågningen fortsatte frem til anholdelsen den 6. februar / side 8 2022, bortset fra perioden den 9.-14. januar 2022, hvor kameraerne var ude af drift. Den 7. oktober 2021 observerede politiet en lastbil Reg. nr. 2 køre fra Adresse 1 og til By 7, hvor der skete omlæsning til to lastbiler. Den ene af disse lastbiler, Reg. nr. 3, blev fulgt til adressen Adresse 7 i By 8. Her observerede politiet aflæsning af 12 paller fra lastbilen og ind i et festtelt. Den 8. oktober 2021 blev der foretaget ransagning på adressen. I festteltet blev fundet 1½ paller, hvis indhold af hvide kasser var omviklet med sort plast, ligesom der blev fundet flere tomme paller og sort plastik. Den fyldte palle viste sig at indeholde 62 kasser á 25 kartoner cigaretter af mærket Prince. Under ransagningen blev der i alt fundet 142 hele kasser cigaretter á 25 kartoner. Hver karton indeholdt 10 pakker á 20 stk. Prince cigaretter. Endvidere blev der fundet én åbnet kasse cigaretter af mærket Richmond King Size indeholdende 15 kartoner, hver indeholdende 10 pakker á 20 stk. cigaretter. Via observationer blev politiet opmærksom på Adresse 8 i By 9, hvor det kunne iagttages, at der fra lastbiler med forbindelse til Adresse 2 i By 2 og Adresse 1 i By 1 skete omlæsning af paller, hvis indhold bestod af mindre hvide kasser omviklet af sort plast. Med rettens tilladelse blev der opsat videoobservation vedrørende adressen. Denne blev nedtaget den 27. januar 2022 grundet et uvirksomt kamera. Still-billeder og videosekvenser fra overvågningen er forevist under hovedforhandlingen. Den 6. december 2021 foretog politiet på en parkeringsplads ved Adresse 9 i By 9 beslag af en varebil af mærket Fiat Ducato, Reg. nr. 4 og tilhørende Vidne 2. Bilen viste sig at indeholde 2 2/3 paller, hvis indhold af hvide kasser var omviklet med sort plast. De fyldte paller indeholdt 31 kasser á 50 kartonner cigaretter. Hver karton indeholdt 10 pakker á 20 stk. Prince Rich cigaretter. Der har været fremlagt et hjælpebilag med opgørelse af antallet af paller/ cigaretter. Det er oplyst, at for så vidt angår Adresse 2, indgår alene de paller, der er læsset fra containeren. Den 8. februar 2022 foretog politiet anholdelse af bl.a. de 5 tiltalte. Der blev i den forbindelse foretaget ransagning på de tiltaltes bopæle og på de i sagen omhandlede adresser. Tiltalte 3 blev anholdt på Adresse 3 i By 6. Under ransagningen på adressen blev bl.a. fundet en pengetællemaskine, en sort taske med diverse dokumenter og flere bærbare pc’er, hvoraf nogle var opsat på polsk. På et af værelserne blev der fundet et bundt nøgler, der viste sig at passe til ejendommen på Adresse 1 i By 1. / side 9 Da politiet den 8. februar 2022 henvendte sig på Adresse 1 i By 1, blev der ikke antruffet nogen personer. Foran ejendommen holdt lastbil Reg. nr. 2. I stuehuset blev bl.a. fundet en jammer og en scanner til at finde skjulte mikrofoner. Der blev endvidere fundet et antal maskiner til fremstilling og indpakning af cigaretter, ligesom der blev fundet materialer i form af tobak, cigaretpapir, folie og emballage. Der blev også fundet upakkede cigaretter, cigaretter i pakker, kartoner og kasser, samt paller med kasser med færdigpakkede cigaretter. Der er forevist fotos fra ransagningen. Af rapport vedrørende ransagning af ”lager” fremgår, at der bl.a. blev fundet følgende: · 432 hvide kasser, der var fordelt på i alt 36 paller. Kasserne var omviklet med klar plastik. Hver kasse indeholdt 10.000 stk. cigaretter, der var fordelt i pakker à 20 stk. Samlet indhold: 10.000 X 432 = 4.320.000 cigaretter · 360 hvide kasser, der var fordelt på 15 paller. Kasserne var omviklet med klar plastik. Hver kasse indeholdt 10.000 stk. cigaretter, der var fordelt i pakker à 20 stk. Samlet indhold: 10.000 X 432 = 3.600.000 cigaretter · 217 hvide kasser, der var fordelt på 7 paller. Kasserne var omviklet med sort plastik og påsat en kalenderside fra d. 25. februar 2008. Hver kasse indeholdt 10.000 stk. cigaretter, der var fordelt i pakker à 20 stk. Samlet indhold: 10.000 X 217 = 2.170.000 cigaretter · 216 hvide kasser, der var fordelt på 7 paller. Kasserne var omviklet med klar plastik. Hver kasse indeholdt 10.000 stk. cigaretter, der var fordelt i pakker à 20 stk. Samlet indhold: 10.000 X 217 = 2.160.000 cigaretter Pallen påsat kalenderside indeholdt et mix af kasser med Richmond og Sterling cigaretter. En tilfældig kasse fra en af pallerne uden kalenderside indeholdt cigaretter af mærket Prince. I ”maskinhallen” og med front mod porten holdt Volvo lastbil Reg. nr. 1. I lastrummet var der 18 paller, hver pakket med 24 papkasser og omviklet med klar plast. Ved åbning af en tilfældig kasse blev der fundet 500 pakker Richmond cigaretter á 20 stk. På gårdspladsen blev der i en aflåst container fundet 12 paller med 27 kasser omviklet med sort plast. Ved åbning af en tilfældig kasse blev der fundet 50 kartoner á 200 stk. cigaretter af mærket Prince. I ”produktionsrummet” blev fundet bl.a. 6 rullevogne med 162 plastikkasser med endnu ikke pakkede cigaretter samt ca. 2½ kubikmeter tobak. I ”maskinhallen” blev det fundet 83 papkasser med forarbejdet tobak, fordelt på 43 paller. Der blev også fundet maskiner til bearbejdning af tobak. / side 10 Politiets foreløbige opgørelse viste, at der blev fundet i alt 26.047.118 stk. færdiglavede cigaretter, 10.315,75 kg forarbejdet tobak og 1.188.000 meter cigaretpapir. Skat har senere kontroloptalt cigaretterne og er kommet frem til, at der var ialt 26.209.776 stk., svarende til anklageskriftets forhold 4. Der er også foretaget en kontrolvejning af de fundne kasser med tobak. På denne baggrund er det Skats opfattelse, at der på ejendommen var 17.789 kg forarbejdet tobak. Uanset dette er der alene rejst tiltale for 10.948,71 kg. røgtobak. Under ransagningen af Kolonihavehus i By 2, tilhørende Tiltalte 4, blev der bl.a. fundet 100 euro guldmønter, Gucci guldsolbriller, Moncler jakker, Louis Vuitton tasker og diverse oddset kuponer. Under ransagning af container på Adresse 8 i By 9 blev der bl.a. fundet diverse papirer tilhørende Tiltalte 4. Under ransagning på Adresse 10, hvor Tiltalte 4 blev anholdt, og hvor hans kæreste bor, blev der bl.a. i et skab i en sammenrullet sok fundet 16.600 kr. fordelt på 83 sedler á 200 kr. I en sportstaske blev fundet og en stor bunke oddset kuponer. Der blev ligeledes fundet nøgler til 3 biler, herunder Mercedes Reg. nr. 5. Tiltalte 4 bar et Omega Seamaster ur. Der blev endvidere fundet 2 jammere. På køkkenbordet blev fundet en håndskrevet seddel med følgende indhold: ”.. · Person 1 og Co. blev bange og tog til hjem. · De så mystiske folk/biler mens jeg var i Århus og var væk da jeg kom hjem. · Alt er clean i huset og også hos min kæreste. · De kommer retur og cleaner alt mandag – jeg har fortalt at du har styr på fredag. · På mandag vil de have mig væk 2-3 uger. (Spanien el. lign.) · Jeg er ved/omkring (kaffebar, P-kælder) mandag 0900-1000 med sikker mobil …” I forbindelse med ransagning på Adresse 5 i Bydel 1 hos Tiltalte 5 (Navn 1) blev der fundet en del mærketøj og tasker fra bl.a. Gucci og Louis Vuiton samt kontanter, ure, smykker, våben og våbentilladelse mv. I forbindelse med ransagning på Adresse 2 i By 2 hos Tiltalte 2, blev der bl.a. fundet en karton cigaretter af mærket Prince samt / side 11 lejekontrakt dateret 1. december 2019. Af lejekontrakten fremgår, at en 40” container på Adresse 2 udlejes til Tiltalte 4 for 650 kr./md, og at der i lejen er inkluderet brug af gaffeltruck 1-2 gange om måneden. Bag ejendommen blev der fundet to grå PVC rør nedgravet vertikalt i ca. 30 centimeters dybde. Rørene var ca. 1 meter lange og lukket med låg i begge ender. Inde i rørene lå vakuum poser med pengesedler. Pengene blev senere optalt til 1.974.900 kr. I værkstedet blev fundet PVC rør med en karton Prince cigaretter. I forbindelse med ransagning på Adresse 11 i Bydel 2 hos Tiltalte 1, blev der bl.a. fundet 8 pakker Prince uden banderole. I garagen holdt en uindregistreret Golf. Hos alle de tiltalte er der foretaget beslaglæggelse af værdier efter retsplejelovens § 802, stk. 2. Det er under hovedforhandlingen aftalt, at en eventuel procedure og afgørelse efter retsplejelovens § 807d, udskydes til efter domsafsigelsen. Vedrørende forhold 1 Dansk politi har via en international retsanmodning fået udleveret EncroChat korrespondance vedrørende bl.a. brugerne med profilnavnene Profilnavn 1 og Profilnavn 2. Der har under sagen været dokumenteret ID-rapporter vedrørende disse profilnavne, der efter anklagemyndighedens opfattelse kan knyttes til Tiltalte 4 og Tiltalte 5. Der er foretaget dokumentation af Encrochat korrespondance fra perioden 3. april 2020 til 18. maj 2020. Politiet har på baggrund af korrespondancen opgjort det solgte antal cigaretter til ikke under 28.970.000 stk., svarende til tiltalen i forhold 1. Det er oplyst, at der ved beregningen er det lagt til grund, at der er 31 kasser på en palle, og at en kasse indeholder 10.000 cigaretter i en kasse, svarende til at der er 310.000 cigaretter på en palle. De tiltaltes personlige forhold Tiltalte 1, er tidligere straffet ved: dom af 4. februar 2009 med fængsel i 4 år for overtrædelse af bl.a. straffe- lovens § 276, jf. § 286, stk. 1 og § 293A, 2. pkt. dom af 20. februar 2014 med fængsel i 5 år for overtrædelse af straffelo- vens § 181, stk. 1, § 276, stk. 1 jf. § 286, stk. 1 til dels § 21, § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21 og § 293A, 2. pkt., og dom af 31. juli 2018 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244, 252, stk. 1 og § 276. / side 12 Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at han er gift og har to børn på 16 og 17 år. Efter han blev løsladt, var han ved lægen og kom i behandling for angst. Han tager fortsat medicin, men kan passe sit arbejde. Hvis han bliver dømt, vil han være villig til at udføre samfundstjeneste. Tiltalte 3, har om sine personlige forhold forklaret, at han lige er fyldt 55 år. Han er handelsuddannet og havde indtil 2012 været selvstændig i 15 år. Derefter og frem til 2019 havde han forskellige direktørjobs. Da hans kone ville skilles, fik han en depression, der varede omkring et år, og han måtte sige sit job op. Han har 3 børn, der nu er voksne. Han har ikke været i behandling for sin depression. Mens han var i huset i By 5, fik han på grund af stress en styrtblødning fra tarmene og måtte indlægges i 10 dage. Sidste år fik han et tilbagefald og måtte indlægges akut fra arresten. Han har efterfølgende trænet fysisk, og hans helbred er blevet bedre, så han nu er me-dicinfri. I arresten i By 10 var han gangmand. Efter han er overført til Aarhus, har han også fået forskellige opgaver. Når han bliver løsladt, skal han ud at finde en bolig. Hvis han skulle blive dømt, er han villig til at samar-bejde med Kriminalforsorgen. Tiltalte 4, er tidligere straffet ved: ankedom af 10. marts 2014 med fængsel i 2 år og 3 måneder for overtræ- delse af bl.a. straffelovens § 191, stk. 1 og 2 ankedom af 24. februar 2022 med fængsel i 40 dage og en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven og bekendtgørelse om udlejning af motorkøretøjer uden fører, og dom af 1. juni 2022 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Tiltalte 5, har om sine personlige forhold forklaret, at han er født i Polen og har dobbelt statsborgerskab. Han har en kone og to voksne børn. De penge, der fremgår af et polsk kontoudtog fra 2018, stammer fra salget af en lejlighed, der har tilhørt hans mor, og som han arvede. For at kunne sælge, måtte han oprette en konto. Han er udlært maskinarbejder og maskintekniker. I 1994 blev han iværksæt-ter indenfor byggebranchen, og han var direktør i Virksomhed 1 frem til 2018, hvor selskabet gik i frivillig likvidation. I byggebranchen har han arbejdet med udvikling af boligområder, og han har i den forbindelse tjent mange pen-ge. Virksomhed ApS 1, der er en frokostcafe i By 2, blev stiftet i 1997. Den ejes og drives af hans kone, men han står for det administrative med løn mv. Han har gennem årene købt og solgt mange ure. Nogle gange har han tjent penge ved salg, da prisen afhænger af udbud og efterspørgsel. Nogle ure er der lang ventetid på hos forhandlere, og derfor kan de sælges med stor fortjeneste. Hans far kom til Danmark som politisk flygtning i 1971 og hans mor var også fra Polen. Hans far var meget traumatiseret. I hjemmet talte hans far og mor polsk, men han talte dansk, da han ikke ønskede at tale polsk. Da han / side 13 startede i skolen, talte han flydende polsk. Senere har han ikke haft tilknyt-ning til Polen eller brugt sproget, så han har glemt det meste og må bruge Google Translate. Han har ikke familie i Polen bortset fra en onkel, som han - bortset fra fødselsdagshilsner mv. - ikke har kontakt til. Tiltalte 1, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 8. februar 2022. Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 8. februar 2022 til den 6. maj 2022. Rettens begrundelse og afgørelse Lovgrundlaget Det følger af tobaksafgiftslovens § 2, stk. 1 bl.a., at pakninger med afgiftspligtige varer til brug her i landet skal forsynes med stempelmærke i forbindelse med fremstilling, medmindre varerne oplægges hos en autoriseret oplagshaver, jf. lovens § 9, stk. 5. Det følger endvidere af tobaksafgiftslovens § 4, stk. 1, at virksomheder, der ikke er autoriserede, kun må modtage eller opbevare afgiftspligtige varer, der er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt stemplede pakninger. Af tobaksafgiftslovens § 9, stk. 2, fremgår det, at virksomheder, der her i landet fremstiller eller fra udlandet modtager cigaretter og røgtobak skal autoriseres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen. Overtrædelse af tobaksafgiftslovens 2, stk. 1, § 4, stk. 1, og § 9, stk. 2, straffes i medfør af § 25, stk. 1, nr. 2. Endvidere straffes i medfør af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 1, den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Efter § 25, stk.1, nr. 4, straffes den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå. Endelig fremgår det af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Afgiften for cigaretter udgjorde fra 1. april 2020 1,7654 kr. pr. cigaret. Afgiften for cigaretter udgjorde i 2021 1,7669 kr. pr. cigaret. Afgiften for cigaretter udgjorde i 2022 1,9654 kr. pr cigaret Afgiften for røgtobak var i 2022 1.550,90 kr. pr. kg. / side 14 Skyldsspørgsmålet Ejendommen på Adresse 1 i By 1 Under hensyn til fundene under ransagningen den 7. februar 2022 på Adresse 1 i By 1 og sagens oplysninger i øvrigt, må det lægges til grund, at der på stedet var indrettet en fabrik, hvor der blev fremstillet cigaretter. Der var ikke foretaget anmeldelser eller indhentet tilladelser fra myndighederne mv., hvorfor produktionen og cigaretterne må betegnes som ulovlige. Da politiet rettede henvendelse på fabrikken, blev der ikke antruffet nogen, og lokaliteterne fremstod som forladt for nylig og i hast, idet der var efterladt madvarer i køleskabe og på borde, ligesom der blev fundet tøj og enkelte personlige genstande. Ud over produktionslokaler indeholdt ejendommen flere værelser med senge og madrasser. På maskiner var der skrevet på polsk, ligesom der blev fundet sedler skrevet på polsk. På denne baggrund og efter de afgivne forklaringer, herunder navnlig fra Tiltalte 3 og Vidne 1, lægger retten til grund, at fabrikken var bemandet af arbejdere fra Østeuropa, herunder Polen og Ukraine. EncroChat - Profilnavn 1 Den 14. april 2020 fra kl. 17.24 havde EncroChat Profilnavn 1 en samtale med profilerne Profilnavn 3 og Profilnavn 4, hvoraf det bl.a. fremgår, at Profilnavn 1 ved By 11 var blevet standset af politiet med overlæs, og at han var alene i bilen. Korrespondancen er vedhæftet et foto, der er taget i sidespejlet på en hvid kassevogn, hvor der bl.a. ses en politimotorcykel. Af politiet systemer fremgår, at der den 14. april kl. 16.49 på motorvejen ved By 11 blev standset en varebil med overlæs, og at bilen blev ført af Tiltalte 4. Den 21. april 2020 skrev EncroChat Profilnavn 5 til Profilnavn 1, at “Person 2 spørger, om du vil narkoteste Person 3 i dag” , og at ”Hun påstår Person 4 ikke er blevet inviteret til fødselsdagen igår???” Det er oplyst, at Tiltalte 4's ekskone hedder Person 2, at de sammen har børnene Person 3 og Person 4, og at Person 3 har fødselsdag den Dato. Retten lægger herefter til grund, at Tiltalte 4 har benyttet Encrochat Profilnavn 1. EncroChat - Profilnavn 2 Det fremgår af sagen, at Tiltalte 5 er født i Polen af polske forældre, og han har forklaret, at han har kunnet tale polsk. Profilnavn 2 kommunikerer på såvel dansk som polsk. Tiltalte 5 bor på Adresse 5 i Bydel 1, og EncroChat telefonen med Profilnavn 2 er meget ofte gået på en mast og i en retning, der dækker denne adresse. / side 15 Den 13. maj 2020 havde Profilnavn 2 en korrespondance med Tiltalte 4 om noget træningsudstyr i form af vægte mv., han havde fået leveret og var i gang med at samle. Der blev sendt billeder af rummet og udstyret. Ganske tilsvarende rum og udstyr ses på billeder, der blev optaget under ransagningen af Tiltalte 5's bopæl den 7. februar 2022. Af kontoudtog fra Tiltalte 5's konto i Danske bank fremgår, at han den 12. maj 2020 har overført 35.000 kr. til Virksomhed 2. Den 13. april 2020 kl. 19.05 skrev Profilnavn 2 til Tiltalte 4, at han lige havde haft politi i butikken. Af politiets systemer fremgår, at politiet den 13. april 2020 kl. 17.23 bortviste en uønsket person fra en sandwichbar på Adresse 12 i By 2. Tiltalte 5's kone, Person 5, driver forretningen Virksomhed ApS 1 fra denne adresse. Af en korrespondance den 8. april 2020 mellem Profilnavn 2 og Tiltalte 4 fremgår, at Profilnavn 2 lige havde fået istandsat et armbåndsur. Der blev sendt billeder af uret og af en kvittering på arbejdet. Af kvitteringen fremgår, at arbejdet var udført af Virksomhed A/S. Via et editionspålæg er fremkommet oplysning om, at uret var indleveret til reparation hos Virksomhed A/S, ligesom der er fremkommet korrespondance mellem Tiltalte 5 og Virksomhed A/S vedrørende reparation af et ur med samme serienummer i 2013. Retten lægger herefter til grund, at Tiltalte 5 har benyttet Profilnavn 2. Var der tobak i cigaretterne? Forsvarerne har gjort gældende, at de i sagen omhandlede cigaretter ikke indeholdt tobak, og at de derfor ikke er afgiftspligtige mv. efter tobaksafgiftsloven. Der er hverken foretaget kemiske analyser af indholdet i de beslaglagte cigaretter eller af den tobakslignende masse, der blev fundet i kasser under ransagningen på Adresse 1 i By 1. Den 3. april 2020 skrev Tiltalte 4 til Tiltalte 5 på EncroChat, at ”De klare over at tobak falder ud når man har haft den et stykketid” . Den 22. april 2020 skrev Tiltalte 4 til Tiltalte 5 på EncroChat, at ”Der forlidt tobak i bunden af cigarretten” , ”Lugter helt vildt af pibe tobak” , at der er klager, og at det har været de sidste to læs. Tiltalte 5 skrev herefter den 23. april 2020 på polsk til Profilnavn 6, at det ikke var godt de sidste to gange, at alle vil have kompensation, og at det vel ikke er den normale tobak. Profilnavn 6 svarede, at han var ved at skrive til tobaksleverandøren om sagen, og at de rettede op. / side 16 Vidne 4 har forklaret, at han har røget cigaretter, som Tiltalte 4 havde haft med. Han lagde ikke mærke til noget særligt vedrørende disse, bortset fra at han ikke kunne lide dem, da han var vant til at ryge mentol-cigaretter. Alle oplysningerne i sagen peger således på, at cigaretterne indeholder tobak, og dette har været ubestridt under sagens behandling helt frem til proceduren. Retten finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at de på fabrikken fremstillede cigaretter indeholdt tobak. Retten har herved også lagt vægt på, at cigaretfabrikken havde et professionelt tilsnit, herunder med tilgang af materialer fra udlandet. Retten har endelig lagt vægt på, at kunderne lader til at vende tilbage for at købe flere cigaretter, hvorfor de må være tilfredse med produktet. Mængder - forhold 1 Politiet har på baggrund af EncroChat korrespondancen mellem Tiltalte 4, Tiltalte 5 og forskellige aftagere opgjort den i anklageskriftet angivne mængde cigaretter. Ved opgørelsen er det lagt til grund, at en palle – medmindre andet er angivet i korrespondancen - indeholder 310.000 stk. cigaretter, og at en kasse indeholder 10.000 stk. cigaretter. At de cigaretter, der skulle håndteres af Tiltalte 4 og Tiltalte 5, var pakket således, stemmer overens med, hvad der er fundet ved senere beslag, og med videoovervågningen på Adresse 2. Efter en gennemgang af EncroChat korrespondancen mellem bl.a. Tiltalte 5 og Tiltalte 4 finder retten det bevist, at der er videredistribueret den i anklageskriftets forhold 1 angivne mængde cigaretter. Retten har herved også lagt vægt på, at Tiltalte 4 og Tiltalte 5 – selvom de ud fra bevisførelsen har haft anledning hertil – ikke har afgivet forklaring om, hvad korrespondancen og mængdeangivelserne vedrører, hvis det ikke var cigaretter i henholdsvis kasser og paller af den angivne størrelse. Ud fra de senere observationer af trafik fra cigaretfabrikken på Adresse 1 i By 1 til bl.a. containeren på Adresse 2 må det lægges til grund, at de omhandlede cigaretter blev fremstillet på cigaretfabrikken i By 1. Mængder - forhold 2A og 3A Der er under sagen forevist videooptagelser fra containeren på Adresse 2, hvoraf det fremgår, hvor mange paller, der henholdsvis læsses ind i containeren og køres fra containeren. Det er oplyst, at anklagemyndigheden ved sin opgørelse har taget udgangspunkt i, hvor mange paller, der tages ud af containeren, ligesom det er lagt til grund, at en palle indeholder 31 kasser med 10.000 cigaretter i hver, svarende til 310.000 cigaretter pr. palle. Ud fra pallernes form og højde samt de i sagen foretagne beslag, tiltræder retten, at en palle – medmindre andet i det konkrete tilfælde ses på videomaterialet – har haft det af anklagemyndigheden angivne indhold. / side 17 Retten har herved også lagt vægt på, at der på enkelte af videoerne ses, at det øverste lag kasser er taget af pallen og læsses separat – formentlig grundet manglende højde i kassevognen - ligesom plastikken i nogle tilfælde er beskadiget, så kasserne ses tydeligere. Under hensyn til den professionelle tilrettelæggelse og det besvær, der i øvrigt er i forhold til omlæsning, er der ikke grundlag for at antage, at de samme paller med cigaretter har været oplagret i containeren på Adresse 2 to gange. Retten har herved også lagt vægt på, at EncroChat korrespondancen viser, at der var stor efterspørgsel på ulovlige cigaretter, hvorfor der ikke har været behov andet end en ganske kort oplagring. Ud over leverancerne fra Adresse 2 indgår der i anklagemyndighedens opgørelse vedrørende forhold 2A en leverance til By 8 den 7. oktober 2021, hvor Tiltalte 4 er observeret i forbindelse med omlæsningen af cigaretterne. At leverancen bestod af 12 paller á 310.000 cigaretter, er fastslået dels ved observation af aflæsning på stedet, dels efterfølgende ransagning og fund af en ubrudt palle med cigaretter. I opgørelsen vedrørende forhold 2A indgår endvidere to tilfælde, hvor der henholdsvis den 12. november 2021 og den 6. december 2021 er sket omlæsning på Adresse 8, hvor Tiltalte 4 havde lejet en container, og hvor en person i påklædning svarende til Tiltalte 1 den 12. november 2021 blev observeret. Antallet af paller er observeret og fremgår af videoovervågning fra Adresse 8. Der er ikke grundlag for at antage, at disse paller i forhold til mængden af cigaretter afviger fra de øvrige i sagen. Endelig indeholder opgørelsen i forhold 2A et tilfælde, hvor der på Vej 1 den 11. november 2021 skete omlæsning af cigaretter transporteret direkte fra Adresse 1. I forbindelse med omlæsningen blev Tiltalte 4 og Tiltalte 1 observeret, ligesom antallet af paller blev observeret. Der er ikke grundlag for at antage, at disse paller i forhold til mængden af cigaretter afviger fra de øvrige i sagen. På denne baggrund finder retten det bevist, at der er videredistribueret de i anklageskriftets forhold 2A og 3A angivne mængder, og at cigaretterne blev fremstillet på den ulovlige cigaretfabrik på Adresse 1 i By 1. Retten har herved også lagt vægt på, at samtlige de Prince-cigaretter, der er beslaglagt i sagen, var pakket i identiske pakker uden banderole, hvor stregkode, stavefejl mv. gik igen, hvorfor cigaretterne må stamme fra samme kilde. Forhold 4 - mængder At den i anklageskriftet angivne mængder cigaretter var til stede på fabrikken på Adresse 1 i By 1, fremgår af ransagningsrapporterne fra stedet samt Skats senere optællinger. Særligt for så vidt angår mængden af røgtobak er der senere foretaget en / side 18 kontrolopvejning, der viser en langt større mængde på ca. 17 ton, hvorfor det er ubetænkeligt at lægge den i anklageskriftet angivne mængde på 10.948,71 kg. til grund. Vedrørende Tiltalte 3 Tiltalte 3 har forklaret, at han ikke var bekendt med, at der blev produceret cigaretter på fabrikken på Adresse 1 i By 1. Omkring sommeren 2020 blev han dog klar over, at der foregik noget ulovligt, men han troede, at der var tale om pakning af indsmuglede cigaretter. Det fremgår af sagen, at Tiltalte 3 i februar 2020 dels skrev under på en lejekontrakt vedrørende ejendommen på Adresse 1 i By 1, dels en lejekontrakt vedrørende en villa på Adresse 6 i By 5. Tiltalte 3 har forklaret, at han fandt frem til og lejede villaen på foranledning af Tiltalte 4, som han har kendt siden skoletiden. Han boede i villaen sammen med 3-4 polakker, som bestemte på fabrikken, og som han bl.a. lavede mad til. I begyndelsen modtog han ikke betaling. Derefter fik han 10.000 kr. om måneden, og efterhånden som han fik flere opgaver, bl.a. bortkørsel af affald fra ejendommen på Adresse 1, steg lønnen gradvist til 60.000 kr. om måneden. Senere underskrev Tiltalte 3 også en lejekontrakt på en lejlighed på Hotel og en kontrakt vedrørende et sommerhus på Adresse 3 i By 6. Tiltalte 3 blev anholdt i huset på Adresse 3 i By 6. Huset bar præg af at have været beboet af flere, og der blev bl.a. blev fundet en laptop tilhørende en polak, nøgler til ejendommen på Adresse 1 i By 1 og en pengetællemaskine. Fra foråret 2020 og frem til anholdelsen i februar 2022 boede Tiltalte 3 sammen med skiftende polakker, der ledede arbejdet på fabrikken på Adresse 1, og han kan ikke undgå at have hørt, hvad de har talt om -omend på polsk. Tiltalte 3 blev flere gange observeret på ejendommen på Adresse 1, ligesom han blev observeret på en nærliggende genbrugsplads. Han har bestilt og hentet reservedele til maskinerne og bestilt paller. Han har også lejet personbiler, der har været anvendt af personer tilknyttet de i sagen omhandlede ejendomme, ligesom han er kørt til den tyske grænse for at hente arbejdere til fabrikken på Adresse 1. Han har lukket håndværkere mv. ind på fabrikken og indkøbt mobiltelefoner . Han har stået for betaling af faste udgifter og lavet diverse regnskaber, ligesom han har hvidvasket store kontantbeløb fra salget af cigaretter, bl.a. via Danske Spil og vennen Vidne 5, samt ved køb af guld og ure. På denne baggrund er det bevist, at Tiltalte 3 allerede inden gerningsperioden for forhold 1 i al fald har anset det for mest sandsynligt, at der på fabrikken blev produceret cigaretter, og at han har vidst, at der skete videredistributionen af ulovlige cigaretter. Retten har herved også lagt vægt på forklaringen fra Vidne 1, hvis indtryk var, at Tiltalte 3 var leder, samt på Tiltalte 3's relation til Tiltalte 4, som han også i forløbet afholdt flere møder med. / side 19 På denne baggrund og efter det ovenfor anførte om mængder mv. er det bevist, at Tiltalte 3 i forening har deltaget i fremstilling af ulovlige cigaretter og videredistribution af disse som beskrevet i anklageskriftet. Han er således skyldig i forhold 1, 2A, 3A og 4. Vedrørende Tiltalte 4 Det fremgår af EncroChat korrespondancen, at Tiltalte 4 har videredistribueret den i forhold 1 angivne mængde cigaretter, ligesom det fremgår af korrespondancen, at han har haft kendskab til, hvor cigaretterne kom fra. Tiltalte 4 har lejet flere kassevogne og andre køretøjer. En stor del af disse køretøjer er filmet på vej til og fra ejendommen på Adresse 1, ligesom de ses kørende rundt i området, når der andre steder end på Adresse 2 sker omlæsning af leverancer til eller fra fabrikken på Adresse 1. Han har endvidere haft rådighed over den varebil, der var indregistreret til Vidne 2, og hvor der under en ransagning den 6. december 2021 blev fundet paller med ulovlige cigaretter. På overvågningsvideoerne fra området ved containeren på Adresse 2 ses Tiltalte 4 involveret i alle leverancer til eller fra containeren. Han har endvidere lejet en container på Adresse 8, i hvilket område der også foregår omlæsning mellem lastbiler fra Adresse 1, ligesom han er til stede i forbindelse med omlæsningen af de cigaretter, der sælges til en aftager i By 8. Tiltalte 4 har således også deltaget i videredistribution af de i forhold 2 og 3 omhandlede cigaretter. Tiltalte 4 er bl.a. den 8. september 2021 og den 5. oktober 2021 observeret ved Adresse 6 i By 5, hvor Tiltalte 3 boede. Han er i forløbet flere gange, bl.a. den 9. november 2021, observeret sammen med Tiltalte 3, ligesom det efter Tiltalte 3's forklaring var Tiltalte 4, der bragte Tiltalte 3 ind i organisationen og formåede ham til at indgå lejekontrakter vedrørende flere af de i sagen omhandlede ejendomme. Når polakkerne ikke var tilgængelige, var det efter Tiltalte 3's forklaring Tiltalte 4, der kom med penge til husleje mv. At Tiltalte 3 refererede til Tiltalte 4 bekræftes af, at Tiltalte 3, da østeuropæerne forlod hus og fabrik, via Tiltalte 4's mor afleverede sedlen, hvoraf det fremgår at ”Person 1 og co blev bange og tog til hjem” , ligesom han gennem Vidne 6 fik sat et personligt møde i stand med Tiltalte 4. Den 30. september 2021 blev Tiltalte 4 observeret på Q8 i Horsens, hvor han var i gang med at fylde brændstof på palletanke placeret i lastrummet på en hvid varevogn. Disse palletanke blev senere ved containeren på Adresse 2 omlæsset fra varebilen og til en lastbil, der var kommet fra Adresse 1 i By 1, og som senere samme dag returnerede til adressen / side 20 med brændstoftankene. Under ransagningen på Adresse 1 blev der fundet tilsvarende palletanke med brændstof, ligesom der blev fundet generatorer, der kunne producere strøm til maskinerne på ejendommen. Tiltalte 4 er også observeret på bl.a. Adresse 6 i By 5, herunder med personer der kørte i udenlandsk indregistrerede biler. Tiltalte 4 har således vidst, at cigaretterne blev fremstillet af østeuropæiske arbejdere på cigaretfabrikken i By 1, og han har bistået med produktionen bl.a. ved at skaffe brændstof og ved at foranledige at Tiltalte 3 underskrev lejekontrakten på bl.a. ejendommen på Adresse 1. Tiltalte 4 har i gerningsperioden ikke haft indtægt af betydning, og han har en større gæld til det offentlige. Alligevel har han kunnet istandsætte kolonihavehus, leje adskillige biler og nedgrave ca. 2 millioner kr. i kontanter, ligesom Vidne 4 har forklaret, at Tiltalte 4 var gavmild og betalte for både egne og venners bilreparationer. Tiltalte 4 har således haft en betydelig indtægt fra ulovlig virksomhed. På denne baggrund, og efter det ovenfor anførte om mængder mv., er det bevist, at Tiltalte 4 har deltaget i fremstilling af cigaretter på fabrikken i By 1, ligesom han har videredistribueret cigaretterne, alt som beskrevet i anklageskriftet. Han er således skyldig i forhold 1, 2A, 3A og 4. Vedrørende Tiltalte 5 Af EncroChat korrespondancen ses, at det er Tiltalte 5, der på forespørgsel fra Tiltalte 4 sætter priserne på cigaretterne, ligesom det er ham, der har kontakten til de polakker, der er tilknyttet fabrikken. Den 1. april 2020 skrev Tiltalte 5 således med Profilnavn 6 om, hvornår produktionen kunne gå i gang, idet Tiltalte 5 havde bestillinger på 30 paller. Efterfølgende skrev Tiltalte 5 til Tiltalte 4, at der først kunne leveres i overmorgen, da ”pl” skulle have ro til at modtage deres varer i morgen. Den 2. april 2020 skrev Tiltalte 5 og Tiltalte 4 sammen om, at de havde et stærkt hold, at det var folk, de kunne stole på, og de to var venner, mens resten var ”bizz” . At Tiltalte 5 og Tiltalte 4 var venner og fortrolige, understøttes også af fotos fra Tiltalte 5's bryllup i august 2020, hvor Tiltalte 4 var forlover. Den 8. april 2020 blev Tiltalte 5 af Profilnavn 6 i en korrespondance på polsk bedt om at komme med større sedler, hvilket ønske han videregav til Tiltalte 4, der svarede, at det jo var Tiltalte 5, der tog de store sedler fra og videregav de små sedler til polakkerne. På denne baggrund må det lægges til grund, at det var Tiltalte 5, der havde kontakten til de polakker, der stod for den nærmere planlægning af produktionen, ligesom det var ham, der fastsatte salgspriserne til de danske kunder. Han vidste således, at cigaretterne blev fremstillet af østeuropæiske arbejdere på cigaretfabrikken i By 1, og han deltog i al fald i dette ved at sørge for afsætning af cigaretterne og formidle betaling for de leverede cigaretter. / side 21 I en EncroChat korrespondance den 14. maj 2020 mellem Tiltalte 5 og Profilnavn 6 omtales en Tiltalte 3, der har fortalt ”Profilnavn 7” , at de polske og russiske arbejdere, der boede på gården på Adresse 1, var hans, og at de lavede ting til vindmøller, og at de ikke kunne tage hjem på grund af corona. Dette viser, at Tiltalte 5 var klar over, at Tiltalte 3 var tilknyttet organisationen, ligesom han kendte dennes rolle og dækhistorie. Tiltalte 5 har i flere tilfælde købt dyre ure, og urene er i videst muligt omfang betalt kontant. Uanset Tiltalte 5's forklaring om, at køb og salg af ure også var en indtægtskilde, er det usædvanligt, at betalingen sker kontant. Hertil kommer, at der under ransagningen hos Tiltalte 5 blev fundet mange dyre genstande, ligesom han og/eller hans kone var ejer af flere ejendomme. Tiltalte 5 og Tiltalte 4 er observeret afholde møder flere gange, herunder ved Virksomhed ApS 1 og ved Tiltalte 5's kolonihavehus. På tidspunktet var iværksat telefonaflytning, men møderne ses ikke aftalt via telefon, hvilket også er usædvanligt. Den 14. december 2020 blev der til Tiltalte 4's konto overført 100.000 kr. fra en konto tilhørende Virksomhed ApS 2, til hvilken konto Tiltalte 5 som den eneste havde netbank adgang. Den 6. december 2021 modtog Tiltalte 5 en kode til den krypterede tjeneste Signal. Umiddelbart derefter skrev han til Tiltalte 4 ”Download S” , hvilket Tiltalte 4 besvarede med ”oki” . I november 2021 korresponderede Tiltalte 5 med et kinesisk firma om køb af en signal jammer. Tilsvarende jammere blev efterfølgende fundet dels hos Tiltalte 4, dels udleveret til politiet af Tiltalte 5's hustru. Tiltalte 5's forklaring om, at jammeren blev brugt i Virksomhed ApS 1 for at hindre de ansatte i at bruge deres mobiltelefoner i arbejdstiden, forekommer usandsynlig. Som det fremgår af ovenstående, var Tiltalte 5 var allerede i april 2020 involveret i såvel fremstilling som videreformidling af ulovlige cigaretter fra fabrikken i By 1. Under hensyn til Tiltalte 5's fortsatte kontakt til Tiltalte 4 samt til hans forbrug af kontanter samt køb af jammer, er det bevist, at denne rolle fortsatte uændret frem til anholdelsen i februar 2022. Tiltalte 5 er således skyldig i anklageskriftets forhold 1, 2A, 3A og 4. Vedrørende Tiltalte 2 Tiltalte 2 har ved lejekontrakt af 1. december 2019 udlejet en container til Tiltalte 4 for en månedlig leje på 650 kr. Containeren var placeret på Tiltalte 2's ejendom på Adresse 2 i By 2. Der var fri adgang til containeren ad en vej, der ikke går forbi beboelsen. / side 22 Som fastslået ovenfor blev containeren brugt til opbevaring af paller med cigaretter. Tiltalte 2 har forklaret, at han ikke vidste, at der blev opbevaret ulovlige cigaretter i containeren, idet han af Tiltalte 4 havde fået at vide, at der var tøj i kasserne på pallerne. På de videosekvenser og still-billeder af aktivitet ved containeren, der har været forevist under sagen, ses Tiltalte 2 kun på ganske få, og han deltager på intet tidspunkt i omlæsning af paller mellem kassevogn og container. Ved en enkelt lejlighed ses han at være inde i containeren i ca. 17 sekunder. I øvrigt ses Tiltalte 2 kun udenfor containeren, og denne er enten lukket eller kun ganske kortvarigt åben. Der var ikke installeret lys i containeren, og kasserne med cigaretter må antages at have været lukkede og pakket på paller. Det har således ikke umiddelbart været muligt for Tiltalte 2 at se, hvad kasserne indeholdt. Det fremgår af videoovervågningen, at Tiltalte 2 var til stede, da Tiltalte 4 kom gående hen til containeren med de nedløbsrør, som Tiltalte 4 gravede ned, og som senere viste sig at indeholdt knap 2 mio. kr. Tiltalte 2 har forklaret, at han ikke var bekendt med, at rørene blev gravet ned på hans ejendom, og at han var dels i butikken, dels i laden, da nedgravningen fandt sted. Det kan ikke ud fra videomaterialet fastslås, at Tiltalte 2 var til stede, da nedgravningen skete. Tiltalte 2 har til politiet og under hovedforhandlingen forklaret, at den karton ulovlige cigaretter, der ved ransagningen den 7. februar 2022 blev fundet på ejendommen, og som svarer til de øvrige kartonner fundet i sagen, er modtaget fra Tiltalte 4 som betaling for leje af containeren, og at han troede, at den manglende banderole skyldtes, at en lastbilchauffør havde haft cigaretterne med fra udlandet. Der er ikke fremlagt oplysninger om, at Tiltalte 2 har haft et stort privatforbrug, været i besiddelse af mange kontanter eller på anden måde opnået en økonomisk vinding ud over den almindelige leje på containeren. På denne baggrund er det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at Tiltalte 2 har deltaget i videredistribution af cigaretter som beskrevet i anklageskriftet. Tiltalte 2 frifindes derfor. Det forhold, at Tiltalte 2 ikke allerede i grundlovsforhøret forklarede, at han kendte Tiltalte 4 og at han havde modtaget de cigaretter, der blev fundet på ejendommen, fra denne, kan ikke føre til et andet resultat. Vedrørende Tiltalte 1 Tiltalte 1 er bror til Tiltalte 4. På video og stillbilleder fra overvågningen på Adresse 2 ses Tiltalte 1 første gang den 15. oktober 2021 og sidste gang den 29. november 2021, idet han begge / side 23 gange hjalp Tiltalte 4 med at flytte paller, ligesom han transporterede disse. Tiltalte 1 optræder i den mellemliggende periode flere gange på videoovervågningen fra Adresse 2 med samme funktioner, ligesom en person, der i påklædning og statur ganske ligner Tiltalte 1, ses deltage i læsning af en lastbil på Adresse 8 i By 9 den 12. november 2021 og i forbindelse med omlæsning på Vej 1 den 11. november 2021. Under ransagningen hos Tiltalte 1 blev der fundet pakker med cigaretter, der i udseende præcist svarer til de pakker, der i øvrigt er beslaglagt i sagen. I et udhus på ejendommen blev det endvidere fundet en uindregistreret VW Golf, der tidligere havde været anvendt af Tiltalte 4 til kørsel i forbindelse med sagen, ligesom der efter forklaringen fra Vidne 4 ved Tiltalte 1's adresse har stået diverse varebiler og lastbiler. Disse biler har ud fra overvågningsbillederne fra Adresse 2 været brugt til transport af cigaretter. På denne baggrund er det bevist, at Tiltalte 1 har vidst, at de paller og kasser, han hjalp med at omlæsse og transportere, indeholdt ulovlige cigaretter, hvorfor han deltaget i videredistribution af ulovlige cigaretter. Han har været i containeren på Adresse 2 flere gange og må på denne baggrund i al fald have indset, at der var tale om flere paller end dem, han selv var med til at omlæsse, og han forholdt sig accepterende til dette ved at fortsætte med at deltage i omlæsningerne. Tiltalte 1 har således tillige deltaget i videredistribution af disse paller med ulovlige cigaretter. Det er herefter bevist, at Tiltalte 1 i perioden mellem den 15. oktober 2021 og den 29. november 2021 har deltaget i videredistribution af i alt 25.342.500 cigaretter som nærmere beskrevet i anklageskriftet. Med denne begrænsning vedrørende periode og antal cigaretter, er Tiltalte 1 skyldig i forhold 2C, idet afgiftsunddragelsen udgør 44.777.663 kr. Selvinkriminering ? De tiltalte har gjort gældende, at de ikke har været forpligtede til at angive tobaksafgifter, da de derved ville inkriminere sig selv i forhold til flere lovovertrædelser begået forud for den manglende angivelse, herunder overtrædelse af varemærkelovgivningen og ulovlig brug af udenlandsk arbejdskraft. De har i den forbindelse henvist til den i SKM 2018.38 refererede sag. Hertil bemærkes, at tobaksafgiftsloven allerede overtrædes, når der importeres tobak til brug for produktionen, uden at der er søgt om autorisation som oplagshaver og stillet sikkerhed herfor efter tobaksafgiftslovens § 9. På dette tidspunkt var der ikke begået andre lovovertrædelser, og der ville derfor ikke være risiko for selvinkriminering. / side 24 Hertil kommer, at ca. 2/3 af en ”lovlig” cigarets pris er afgift. Formålet med at oprette den ulovlige cigaretfabrik og at distribuere ulovlige cigaretter må derfor antages primært at have været at opnå en økonomisk gevinst ved at unddrage statskassen afgift. At prisen på en pakke lovlige cigaretter var af betydning for prissætningen på de ulovlige cigaretter ses også i EncroChat korrespondancen den 2. april 2020, hvor Tiltalte 5 skrev til Tiltalte 4 ”Vi sætter op til 125 fra i morgen…de er lige steget til 55 pr stk” , svarende til at en karton ulovlige cigaretter skulle koste 125 kr., fordi prisen på en pakke lovlige cigaretten den 1. april 2020 steg til 55 kr. Eventuelle overtrædelser af varemærkeloven mv. er således underordnede, både i forhold til økonomisk gevinst og mulig straf, hvorfor forbuddet mod selvinkriminering ikke kan føre til, at de tiltalte af denne grund frifindes. Straffastsættelse Ved straffastsættelsen har retten for alle de tiltalte i formildende retning lagt til grund, at ingen af de tiltalte var hovedmanden bag produktionen af de ulovlige cigaretter. Retten har herved lagt vægt på forklaringen fra Tiltalte 3 om, at det var de polakker, der boede i huset sammen med ham, som bestemte på fabrikken, og at der var en eller flere personer over disse i hierarkiet. Denne forklaring er underbygget af, at politiet er bekendt med navnene på i al fald to polakker, der er mistænkt i sagen, men som hverken er søgt afhørt i udlandet eller udleveret til Danmark. Forklaringen er endvidere underbygget af, at cigaretfabrikken fremstod professionelt indrettet og drevet, hvilket må forudsætte erfaring med cigaretproduktion og kontakter til producenter af bl.a. tobak, hvilket ingen af de tiltalte efter det oplyste havde. Straffen for Tiltalte 1 fastsættes til fængsel i 3 år, jf. straffe-lovens § 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 4, jf. § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1 og stk. 2. Retten har i formildende retning lagt vægt på, at Tiltalte 1 har haft en underordnet rolle i forhold til videreformidling af cigaretterne. Gerningsperioden for Tiltalte 1 er væsentligt kortere end for de øvrige tiltalte, ligesom antallet af cigaretter og dermed afgiftsunddragelsen er lavere. I skærpende retning har retten lagt vægt på, at Tiltalte 1 er tidligere straffet for berigelseskriminalitet. Straffen for Tiltalte 3 fastsættes til fængsel i 5 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 4, jf. § 2, stk. 1, § 4, stk. 1 og stk. 2, samt § 9, stk. 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og § 9, stk. 5, 3. pkt. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på Tiltalte 3's personlige forhold, og på at han spillede en vigtig rolle med facilitering af / side 25 diverse opgaver, idet han dog var underordnet Tiltalte 4 og Tiltalte 5. Retten har endvidere lagt vægt på mængden af cigaretter og afgiftsunddragelsens størrelse. Straffen for Tiltalte 4 fastsættes til fængsel i 6 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 4, jf. § 2, stk. 1, § 4, stk. 1 og stk. 2, samt § 9, stk. 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og § 9, stk. 5, 3. pkt. Straffen er en tillægsstraf til ankedom af 24. februar 2022 samt dom af 1. juni 2022 jf. straffelovens § 89. Retten har i skærpende retning lagt vægt på, at Tiltalte 4 er tidligere straffet for berigelseskriminalitet, og på at han har spillet en meget aktiv rolle med videreformidling af cigaretter. Retten har endvidere lagt vægt på mængden af cigaretter og afgiftsunddragelsens størrelse. Straffen for Tiltalte 5 fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 4, jf. § 2, stk. 1, § 4, stk. 1 og stk. 2, samt § 9, stk. 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og § 9, stk. 5, 3. pkt. Retten har i skærpende retning lagt vægt på Tiltalte 5's overordnede placering i organisationen og hans rolle som bindeled mellem østeuropæerne i produktionen og danskerne i videreformidlingen. Retten har endvidere lagt vægt på Tiltalte 5's personlige forhold, samt på mængden af cigaretter og afgiftsunddragelsens størrelse. Tillægsbøder Efter praksis udmåles en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, på et beløb svarende til unddragelsen. Ringe eller manglende betalingsevne på domstidspunktet medfører ikke, at idømmelse af tillægsbøde undlades. Efter lovovertrædelsernes grovhed og herunder de tiltaltes roller samt det oplyste om de tiltaltes personlige og økonomiske forhold er der ikke grundlag for at lempe tillægsbøden i forhold til de tiltalte. Der er heller ikke grundlag for at fordele tillægsbøden forholdsmæssigt mellem de tiltalte. Tillægsbøderne fastsættes herefter således: Tiltalte 1: 44 mio. kr. Tiltalte 3: 185 mio. kr. Tiltalte 4: 185 mio. kr. Tiltalte 5: 185 mio. kr. Forvandlingsstraffene fastsættes som nedenfor bestemt. Konfiskation De genstande, der påstås konfiskeret, må antages at have været brugt ved eller frembragt ved den i sagen omhandlede forbrydelse. Retten tager derfor / side 26 påstanden om konfiskation til følge som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Thi kendes for ret: Tiltalte 1 straffes med fængsel i 3 år. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 44 mio. kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Hos Tiltalte 1 konfiskeres 8 pk. Prince kopi cigaretter Tiltalte 2 frifindes. Tiltalte 3 straffes med fængsel i 5 år og 6 måneder. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 185 mio kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Hos Tiltalte 3 konfiskeres Pengetællemaskine Glover Vaccum pakker, mrk Foodsaver Uåbnet pakke med vakuum poser Spiral kalender 2021 Chartek med regnskab vedr. 01-01-2022 Chartek med regnskab vedr. 01-02-2022 Chartek med regnskab vedr. 2021 Chartek med regnskab vedr. 2021 Chartek med regnskab vedr. 2021 Kvitteringer, noter og lejekontrakt Adresse 3 Iphone SE Sammenkrøllet seddel med mulig lønregnskab fra den ”1/2 – 30/6 2022" Sammenkrøllet seddel med regnskab fra 1/2 -30/6 2022 5 sedler med regnskab Post-it med ”Rolex Deepsea Oyster” Macbook Pro iPhone Bærbar PC mrk. HP USB med manual til cigaretmaskine Lejekontrakt Adresse 4 og kvittering for betaling Lejekontrakt Adresse 1 Regnskab Diverse maskiner og udstyr til produktion af cigaretter (B-3-5-14) / side 27 Scanner til at finde skjulte mikrofoner mrk. Iprotect 1216 Jammer Sort plastkuffert mrk. JJNdigital indh. elektronisk apparat Dokumenter på polsk Noter, regnskab Tiltalte 4 straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 185 mio. kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Hos Tiltalte 4 konfiskeres Faktura køb af Omega Seamaster og Tag Heur ur Kvittering køb af Rolex Submariner Håndskreven seddel vedr. Person 1 Jammer, sølvfarvet Jammer, sort med oplader Diverse maskiner og udstyr til produktion af cigaretter (B-3-5-14) Scanner til at finde skjulte mikrofoner mrk. Iprotect 1216 Jammer Sort plastkuffert mrk. JJNdigital indh. elektronisk apparat Dokumenter på polsk Noter, regnskab Tiltalte 5 straffes med fængsel i 6 år. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 185 mio. kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Hos Tiltalte 5 konfiskeres: Jammer fundet på Adresse 5 Jammer fundet i Virksomhed ApS 1 Iphone X Diverse maskiner og udstyr til produktion af cigaretter Scanner til at finde skjulte mikrofoner mrk. Iprotect 1216 Jammer Sort plastkuffert mrk. JJNdigital indh. elektronisk apparat Dokumenter på polsk Noter, regnskab Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 1 skal hver især betale den del af sagens omkostninger, der vedrører dem, herunder salær til egen forsvarer. Statskassen skal betale den del af sagens omkostninger, der vedrører Tiltalte 2. / side 28 Dommer /

Retten Aarhus Udskrift af dombogen DO M afsagt den 1_ marts 2023 Rettens nr. 10-9035/2022 Politiets nr. 4200-76406-00001-22 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Født 1980</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Født 1969</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Født 1968</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Født 1972</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>Født 1965</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 15.november 2022. Tilkendegivelse af 22. november 2022 er modtaget den 24. november 2022. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> og <anonym>Tiltalte 5</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> straffelovens $ 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens $ 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr 2 0g nr. 4, jf. $ 2, stk. 1, $ 4, stk. 1 og stk. 2, samt $ 9, stk. 2, jf:. $ 1, stk. 1, nr. 1, 0g $ 9, stk. 5, 3. pkt., unddragelse af tobaksaf-gifter af særligt grov karakter, ved i perioden mellem den 1. april 2020 og den 19. maj 2020, med forsæt til at unddrage betaling af tobaksafgifter af særligt grov karakter; i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles for-ståelse, herunder med flere pt. uidentificerede medgerningsmænd, fra en pro-fessionelt indrettet, men uautoriseret; cigaretfabrik på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> og via EncroChat-profilerne 99 <anonym>Profilnavn 1</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 2</anonym> 99 at have deltaget i fremstilling 0g videredistribution til en større personkreds af ikke under 28.970.000 cigaretter; der ikke var afgiftsberigtigede 0g stempelmær-kede og uden at der forelå autorisation som oplagshaver hos myndighederne, samt ved at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen; alt hvorved de tiltalte undlod at stille sikkerhed for;, opgøre 0g betale tobaksafgifter; hvorved statskassen blev unddraget i alt ikke under 51.140.000 kr. i tobak- safgifter; 2. A <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> straffelovens $ 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens $ 25, stk. 3, jf stk. 1, nr. 1, nr 2 0g nr. 4, jf. $ 2, stk. 1, 8 4, stk. 1 og stk. 2, samt $ 9, stk. 2, jf: $ 1, stk. 1, nr. 1,og $ 9, stk. 5, 3. pkt , unddragelse af tobaksaf-gifter af særligt grov karakter, ved i perioden mellem den 7. oktober 2021 0g den 9. december 2021, med forsæt til at unddrage betaling af tobaksafgif-ter af særligt grov karakter; i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse delvist med <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> samt flere pt. uidentificerede medgerningsmænd, fra en professionelt ind-rettet; men uautoriseret; cigaretfabrik på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> at have deltaget i fremstilling 0g videredistribution til en større personkreds af ikke under 32.782.500 cigaretter; der ikke var afgiftsberigtigede og stempel-mærkede og uden at der forelå autorisation som oplagshaver hos myndighe-derne, samt ved at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen; alt hvorved de tiltalte undlod at stille sikkerhed for, opgøre 0g betale tobaksaf-gifter, hvorved statskassen blev unddraget i alt ikke under 57.920.000 kr. i tobaksafgifter; 2. B <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens $ 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens $ 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr 4, jf. $ 2, stk. 1,0g $ 4, stk. 1 og stk. 2, und-dragelse af tobaksafgifter af særligt grov karakter, ved i perioden mellem den 15. oktober 2021 og den 31. december 2021 med forsæt til at unddrage betaling af tobaksafgifter af særligt grov karakter; i forening og efter forud-gående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> fra en container på bo-pælen <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> at have modtaget; opbevaret 0g deltaget i vi-deredistribution til en større personkreds af ikke under 26.272.500 cigaretter; der ikke var afgiftsberigtigede og stempelmærkede samt ved at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen; uagtet tiltalte vidste eller bestemt måtte formode; at cigaretterne hidrørte fra en strafbar handling; idet de ikke var afgiftsberigtigede og fremstillet efter behørig autorisation hos myndighe-derne; alt hvorved de tiltalte i forening undlod at opgøre og betale tobaksaf-gifter; hvorved statskassen blev unddraget i alt ikke under 46.420.000 kr.i tobaksafgifter; 2 C <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffelovens $ 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens $ 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr 2 0g nr. 4, jf. $ 2, stk. 1,0g 8 4, stk. 1 og stk. 2, und-dragelse af tobaksafgifter af særligt grov karakter, ved i perioden mellem den 15. oktober 2021 og den 31. december 2021, med forsæt til at unddrage betaling af tobaksafgifter af særligt grov karakter; i forening 0g efter forud-gående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> bl.a. fra <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> at have deltaget i videredistribution til en større personkreds af ikke under 29.062.500 cigaretter; der ikke var afgiftsberigtigede 0g stempel- mærkede samt ved at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen; uagtet tiltalte vidste eller bestemt måtte formode, at cigaretterne hidrørte fra en strafbar handling idet de ikke var afgiftsberigtigede 0g fremstillet efter behørig autorisation hos myndighederne; alt hvorved de tiltalte i forening undlod at opgøre og betale tobaksafgifter; hvorved statskassen blev unddra-get i alt ikke under 51.350.000 kr. i tobaksafgifter; 3. A <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> straffelovens $ 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens $ 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr: 2 og nr. 4, jf. $ 2, stk. 1, $ 4, stk. 1 og stk. 2, samt $ 9 stk. 2 jf: $ 1, stk. 1, nr. 1,og $ 9, stk. 5, 3. pkt , unddragelse af tobaksaf-gifter af særligt grov karakter, ved i perioden mellem den 26. januar 2022 0g den 28. januar 2022, med forsæt til at unddrage betaling af tobaksafgifter af særligt grov karakter; i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Tiltalte 2</anonym> samt flere pt. uidentificerede medger-ningsmænd, fra en professionelt indrettet, men uautoriseret;, cigaretfabrik på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> at have deltaget i fremstilling 0g videredist-ribution til en større personkreds af ikke under 4.340.000 cigaretter; der ikke var afgiftsberigtigede og stempelmærkede 0g uden at der forelå autorisation som oplagshaver hos myndighederne; samt ved at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen; alt hvorved de tiltalte undlod at stille sikkerhed for, opgøre og betale tobaksafgifter; hvorved statskassen blev unddraget i alt ikke under 8.520.000 kr. i tobaksafgifter; 3.B <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens $ 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens $ 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2 0g nr. 4, jf. 8 2, stk. 1, 0g $ 4, stk. 1 og stk. 2, und-dragelse af tobaksafgifter af særligt grov karakter, ved i perioden mellem den 26. januar 2022 og den 28.januar 2022, med forsæt til at unddrage beta-ling af tobaksafgifter af særligt grov karakter; i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> fra en container på bopælen <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> at have modtaget; opbevaret og deltaget i videredistribution til en større per-sonkreds af ikke under 4.340.000 cigaretter; der ikke var afgiftsberigtigede og stempelmærkede samt ved at have fortiet oplysninger til brug for afgifts - kontrollen; uagtet tiltalte vidste eller bestemt måtte formode at cigaretterne hidrørte fra en strafbar handling, idet de ikke var afgiftsberigtigede og frem- stillet efter behørig autorisation hos myndighederne, alt hvorved de tiltalte i forening undlod at opgøre og betale tobaksafgifter; hvorved statskassen blev unddraget i alt ikke under 8.520.000 kr. i tobaksafgifter; 4 <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> straffelovens $ 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens $ 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr 2 og nr. 4, jf. 8 2, stk. 1, $ 4, stk. 1 og stk. 2, samt $ 9 stk. 2, jf. $ 1, stk. 1, nr. 1, og stk. 5, 3. pkt., unddragelse af tobaksafgif-ter af særligt grov karakter, ved den 8. februar 2022 på en professionelt indrettet, men uautoriseret, cigaretfabrik på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> med forsæt til at unddrage betaling af tobaksafgifter af særligt grov karakter; i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse; herunder med flere pt. uidentificerede medgerningsmænd, med henblik på videredistribution til en større personkreds, at have deltaget i fremstilling 0g opbevaring af 26.209.776 cigaretter samt opbevaring af 10.948,71 kg røgtobak; hvilke ci-garetter 0g røgtobak ikke var afgiftsberigtigede og stempelmærkede og uden at der forelå autorisation som oplagshaver hos myndighederne; samt ved at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen; alt hvorved de tiltalte undlod at stille sikkerhed for; opgøre 0g betale tobaksafgifter; hvorved stats-kassen blev unddraget i alt ikke under 68.490.000 kr. i tobaksafgifter Påstande Anklagemyndigheden har i forhold til <anonym>Tiltalte 1</anonym> nedlagt på-stand om fængsel i 49/2 til 5 år I forhold til <anonym>Tiltalte 2</anonym> har anklagemyn-digheden nedlagt påstand om fængsel i ikke under 3'/2 år. Vedrørende <anonym>Tiltalte 3</anonym> har anklagemyndigheden nedlagt påstand om fængsel i ikke under 6 år. Vedrørende <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> har anklagemyndig-heden nedlagt påstand om fængsel i 7 år. Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens $ 289, stk. 3,jf. $ 50, stk. 2, nedlagt påstand om tillægsbøder som følger: <anonym>Tiltalte 1</anonym> 51.350.000 kr: <anonym>Tiltalte 2</anonym> 54.940.000 kr: <anonym>Tiltalte 3</anonym> 186.070.000 kr. <anonym>Tiltalte 4</anonym> 186.070.000 kr: <anonym>Tiltalte 5</anonym> 186.070.000 kr: Imedfør af straffelovens $ 75, stk. 2 har anklagemyndigheden nedlagt føl- gende påstand om konfiskation hos de tiltalte: <anonym>Tiltalte 1</anonym> Al2-2-1/3: 8 pk. Prince kopi cigaretter <anonym>Tiltalte 2</anonym> A9-2-1/2: Lejekontrakt mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> A9-2-1/3: Cigaretpakke mrk. Richmond A9-2-1/4: En Karton cigaretter (5 x 2 pk) i uåbnet emballage mrk. Prince uden banderole <anonym>Tiltalte 3</anonym> A3-2-1/1: Pengetællemaskine Glover A3-2-1/2: Vaccum pakker; mrk Foodsaver 43-2-1/20: Uåbnet pakke med vakuum poser A3-2-1/9.3: Spiral kalender 2021 A3-2-1/9.4: Chartek med regnskab vedr. 01-01-2022 A3-2-1/9.5: Chartek med regnskab vedr. 01-02-2022 4A3-2-1/9.6: Chartek med regnskab vedr: 2021 A3-2-1/9.7: Chartek med regnskab vedr. 2021 A3-2-1/9.8: Chartek med regnskab vedr 2021 A3-2-1/1l: kvitteringer; noter og lejekontrakt <anonym>Adresse 3</anonym> A3-2-1/5: Iphone SE 43-2-1/19.1: Sammenkrøllet seddel med mulig lønregnskab fra den "1/2 - 30/6 2022" A3-2-1/19.2: Sammenkrøllet seddel med regnskab fra 1/2 -30/6 2022 A3-2-1/29: 5 sedler med regnskab A3-2-1/30: Post-it med "Rolex Deepsea Oyster? A3-2-1/3: Macbook Pro A3-2-1/4: iPhone A3-2-1/13: Bærbar PC mrk. HP A3-2-1/14: USB med manual til cigaretmaskine A3-3-1/5,A3-3-1/7: Lejekontrakt <anonym>Adresse 4</anonym> og kvittering for betaling A3-3-1/6: Lejekontrakt <anonym>Adresse 1</anonym> A3-3-1/11: Regnskab <anonym>Tiltalte 4</anonym> A4-3-1/6.1: Faktura køb af Omega Seamaster og Tag Heur ur A4-3- 1/6.2: Kvittering køb af Rolex Submariner A4-7-1/10: Håndskreven seddel vedr: <anonym>Person 1</anonym> A4-7-1/11: Jammer; sølvfarvet A4-7-1/12: Jammer, sort med oplader <anonym>Tiltalte</anonym> A5-2-1/27: Jammer fundet på <anonym>Adresse 5</anonym> A5-7-1/2: Jammer fundet i <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> A5-1-1/1: Iphone X <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> A3-6/12: Diverse maskiner og udstyr til produktion af cigaretter (B-3-5-14) A3-5-1/16: Scanner til at finde skjulte mikrofoner mrk. Iprotect 1216 A3-5-1/18: jammer A3-5-1/20: sort plastkuffert mrk. JJNdigital indh. elektronisk ap- parat A3-5-1/8,A3-5-1/9,A3-5-1/11,A3-5-1/17 A3-5-1/19: Doku-menter på polsk A3-6/1,43-6/2: Noter, regnskab <anonym>Tiltalte 1</anonym> har nægtet sig skyldig: <anonym>Tiltalte 2</anonym> har nægtet sig skyldig <anonym>Tiltalte 3</anonym> har nægtet sig skyldig. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har nægtet sig skyldig. <anonym>Tiltalte 5</anonym> har nægtet sig skyldig. <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> har ikke haft bemærk-ninger ti] konfiskationspåstanden. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> har påstået frifindelse for konfiskationspåstanden. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> har afgivet forklaring på spørgsmål fra forsvarerne. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> har ikke ønsket at afgive forklaring. Der er sket dokumentation af <anonym>Tiltalte 4s</anonym> forklaring afgivet i grundlovsfor-høret den 9. februar 2022. Der er endvidere sket dokumentation af <anonym>Tiltalte 5's</anonym> forklaringer afgivet i grundlovsforhøret den 9. februar 2022, i ret-smøde om fristforlængelse den 9. marts 2022 og i retsmøde om beslaglæg-gelse den 24. juni 2022 Der er afgivet forklaring af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne</anonym> 5, <anonym>Vidne 6</anonym> 0g <anonym>Vidne 7</anonym> Forklaringerne er lydoptaget og fremgår af retsbøgerne. Oplysningerne i sagen Sagens opkomst Anklagemyndigheden har oplyst; at man fra de østrigske myndigheder modtog tip om, at en nærmere angivet lastbil med tobak den 10. februar 2021 var på vej til Danmark. Lastbilen blev registreret via ANPG, men det var ikke muligt at finde frem til dens bestemmelsessted. På baggrund af tilsvarende oplysninger observerede politiet den 18. februar 2021 en lastbil fra grænsen og til et industrikvarter i <anonym>By 3</anonym> hvor der blev foretaget omlæsning af paller til en dansk indregistreret Volvo-lastbil <anonym>Reg nr 1</anonym> Fra industriområdet kørte Volvo- lastbilen mod <anonym>By 4</anonym> formodentlig med en passat som følgebil. Det var ikke muligt for politiet at følge lastbilen til dens bestemmelsessted, men ved efterfølgende søgning i området fandt politiet frem til en ejendom beliggende på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> Der var ingen beboere tilmeldt adressen; men der sås en del trafik af større lastbiler; herunder <anonym>Reg nr. 1</anonym> Politiet opsatte herefter et kamera, der kunne filme trafikken til og fra ejendommen på <anonym>Adresse 1</anonym> Det kunne konstateres, at flere af de biler og lastbiler; der kom på ejendommen; var udlejet af <anonym>Biludlejning ApS</anonym> Den 30.juni 2021 observerede politiet en person; der af politiet senere blev genkendt som <anonym>Tiltalte 3</anonym> køre fra ejendommen på <anonym>Adresse 1</anonym> og til en nærliggende genbrugsplads. Der blev herefter iværksat GPS-sporing af en række biler, der kom på <anonym>Adresse 1</anonym> 0g politiet blev derved opmærksomme på yderligere t0 adresser; nemlig <anonym>Adresse 6</anonym> 1 <anonym>By 5</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> Der er fremlagt foto af lejekontrakt vedrørende ejendommen på <anonym>Adresse 6</anonym> <anonym>By</anonym> 5 underskrevet den 23. februar 2020 af lejer <anonym>Tiltalte 3</anonym> Den månedlige leje er angivet til 12.000 kr. Der er fremlagt foto af lejekontrakt vedrørende ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> underskrevet den 25. februar 2020 af lejer <anonym>Tiltalte 3</anonym> Der er fremlagt lejekontrakt vedrørende en lejlighed på <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 1</anonym> underskrevet den 1.juni 2020 af lejer <anonym>Tiltalte 3</anonym> Endelig er der fremlagt lejekontrakt vedrørende hus på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 6</anonym> underskrevet den 9. september 2021 aflejer <anonym>Tiltalte 3</anonym> Vedrørende forhold 2-4 Den 14. oktober 2021 gav retten tilladelse til, at der på ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> der ejes af <anonym>Tiltalte 2</anonym> kunne opsættes videoobservation af en container: Af videomaterialet; der under hovedforhandlingen tildels har været forevist; tildels er gennemgået i form af still-billeder; fremgår; at <anonym>Tiltalte 4</anonym> (dengang <anonym>Tiltalte 4</anonym> havde adgang til den aflåste container på <anonym>Adresse 2</anonym> og at der til og fra containeren læsses paller; hvis indhold er omviklet med sort plast. I flere tilfælde ses gennem huller i plasten; at pallerne er læsset med mindre, hvide kasser. Videoovervågningen fortsatte frem til anholdelsen den 6. februar 2022, bortset fra perioden den 9.-14.januar 2022, hvor kameraerne var ude af drift. Den 7. oktober 2021 observerede politiet en lastbil <anonym>Reg nr. 2</anonym> køre fra <anonym>Adresse</anonym> 1og til <anonym>By 7</anonym> hvor der skete omlæsning til to lastbiler. Den ene af disse lastbiler; <anonym>Reg nr. 3</anonym> blev fulgt til adressen <anonym>Adresse 7</anonym> <anonym>By 8</anonym> Her observerede politiet aflæsning af 12 paller fra lastbilen og ind i et festtelt. Den 8. oktober 2021 blev der foretaget ransagning på adressen. I festteltet blev fundet 1'/2 paller; hvis indhold af hvide kasser var omviklet med sort plast; ligesom der blev fundet flere tomme paller og sort plastik. Den fyldte palle viste sig at indeholde 62 kasser á 25 kartoner cigaretter af mærket Prince. Under ransagningen blev der i alt fundet 142 hele kasser cigaretter á 25 kartoner. Hver karton indeholdt 10 pakker á 20 stk. Prince cigaretter. Endvidere blev der fundet én åbnet kasse cigaretter af mærket Richmond King Size indeholdende 15 kartoner; hver indeholdende 10 pakker á 20 stk. cigaretter: Via observationer blev politiet opmærksom på <anonym>Adresse 8</anonym> <anonym>By 9</anonym> hvor det kunne iagttages; at der fra lastbiler med forbindelse til <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> 0g <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> skete omlæsning af paller, hvis indhold bestod af mindre hvide kasser omviklet af sort plast. Med rettens tilladelse blev der opsat videoobservation vedrørende adressen. Denne blev nedtaget den 27.januar 2022 grundet et uvirksomt kamera. Still-billeder 0g videosekvenser fra overvågningen er forevist under hovedforhandlingen. Den 6. december 2021 foretog politiet på en parkeringsplads ved <anonym>Adresse 9</anonym> <anonym>By 9</anonym> beslag af en varebil af mærket Fiat Ducato; <anonym>Reg nr 4</anonym> og tilhørende <anonym>Vidne</anonym> 2 Bilen viste sig at indeholde 2 2/3 paller, hvis indhold af hvide kasser var omviklet med sort plast. De fyldte paller indeholdt 31 kasser á 50 kartonner cigaretter. Hver karton indeholdt 10 pakker á 20 stk. Prince Rich cigaretter: Der har været fremlagt et hjælpebilag med opgørelse af antallet af pallerl cigaretter Det er oplyst; at for så vidt angår <anonym>Adresse 2</anonym> indgår alene de paller, der er læsset fra containeren. Den 8. februar 2022 foretog politiet anholdelse af bl.a. de 5 tiltalte. Der blev i den forbindelse foretaget ransagning på de tiltaltes bopæle og på de i sagen omhandlede adresser. <anonym>Tiltalte 3</anonym> blev anholdt på <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By 6</anonym> Under ransagningen på adressen blev bl.a. fundet en pengetællemaskine; en sort taske med diverse dokumenter og flere bærbare pc'er, hvoraf nogle var opsat på polsk. På et af værelserne blev der fundet et bundt nøgler; der viste sig at passe til ejendommen på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> Da politiet den 8. februar 2022 henvendte sig på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> blev der ikke antruffet nogen personer; Foran ejendommen holdt lastbil <anonym>Reg nr. 2</anonym> I stuehuset blev bl.a. fundet en jammer og en scanner til at finde skjulte mikrofoner Der blev endvidere fundet et antal maskiner til fremstilling og indpakning af cigaretter; ligesom der blev fundet materialer i form af tobak; cigaretpapir; folie 0g emballage. Der blev også fundet upakkede cigaretter; cigaretter i pakker, kartoner og kasser, samt paller med kasser med færdigpakkede cigaretter. Der er forevist fotos fra ransagningen Af rapport vedrørende ransagning af "lager?' fremgår, at der bl.a. blev fundet følgende: 432 hvide kasser; der var fordelt på i alt 36 paller Kasserne var omviklet med klar plastik. Hver kasse indeholdt 10.000 stk. cigaretter; der var fordelt i pakker à 20 stk Samlet indhold: 10.000 X 432 4.320.000 cigaretter 360 hvide kasser; der var fordelt på 15 paller: Kasserne var omviklet med klar plastik . Hver kasse indeholdt 10.000 stk. cigaretter; der var fordelt i pakker à 20 stk. Samlet indhold: 10.000 X 432 = 3.600.000 cigaretter 217 hvide kasser; der var fordelt på 7 paller: Kasserne var omviklet med sort plastik og påsat en kalenderside fra d. 25. februar 2008. Hver kasse indeholdt 10.000 stk. cigaretter; der var fordelt i pakker à 20 stk Samlet indhold: 10.000 X 217 = 2.170.000 cigaretter 216 hvide kasser; der var fordelt på 7 paller: Kasserne var omviklet med klar plastik. Hver kasse indeholdt 10.000 stk. cigaretter; der var fordelt i pakker à 20 stk. Samlet indhold: 10.000 X217 = 2.160.000 cigaretter Pallen påsat kalenderside indeholdt et mix afkasser med Richmond og Sterling cigaretter. En tilfældig kasse fra en af_ pallerne uden kalenderside indeholdt cigaretter af mærket Prince. I "maskinhallen og med front mod porten holdt Volvo lastbil <anonym>Reg nr. 1</anonym> lastrummet var der 18 paller, hver pakket med 24 papkasser og omviklet med klar plast. Ved åbning af en tilfældig kasse blev der fundet 500 pakker Richmond cigaretter á 20 stk. På gårdspladsen blev der i en aflåst container fundet 12 paller med 27 kasser omviklet med sort plast. Ved åbning af en tilfældig kasse blev der fundet 50 kartoner á 200 stk: cigaretter af mærket Prince. I 'produktionsrummet?' blev fundet bl.a. 6 rullevogne med 162 plastikkasser med endnu ikke pakkede cigaretter samt ca. 2'2 kubikmeter tobak. I "maskinhallen? blev det fundet 83 papkasser med forarbejdet tobak, fordelt på 43 paller: Der blev også fundet maskiner til bearbejdning af tobak. Politiets foreløbige opgørelse viste; at der blev fundet i alt 26.047.118 stk færdiglavede cigaretter; 10.315,75 kg forarbejdet tobak 0g 1.188.000 meter cigaretpapir. Skat har senere kontroloptalt cigaretterne og er kommet frem til, at der var ialt 26.209.776 stk , svarende til anklageskriftets forhold 4. Der er også foretaget en kontrolvejning af de fundne kasser med tobak. På denne baggrund er det Skats opfattelse; at der på ejendommen var 17.789 kg forarbejdet tobak. Uanset dette er der alene rejst tiltale for 10.948,71 kg røgtobak Under ransagningen af <anonym>Kolonihavehus</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> tilhørende <anonym>Tiltalte 4</anonym> blev der bl.a. fundet 100 euro guldmønter; Gucci guldsolbriller; Moncler jakker; Louis Vuitton tasker og diverse oddset kuponer Under ransagning af container på <anonym>Adresse 8</anonym> <anonym>By 9</anonym> blev der bl.a. fundet diverse papirer tilhørende <anonym>Tiltalte 4</anonym> Under ransagning på <anonym>Adresse 10</anonym> hvor <anonym>Tiltalte 4</anonym> blev anholdt; og hvor hans kæreste bor, blev der bl.a. i et skab i en sammenrullet sok fundet 16.600 kr. fordelt på 83 sedler á 200 kr. Ien sportstaske blev fundet og en stor bunke oddset kuponer. Der blev ligeledes fundet nøgler til 3 biler, herunder Mercedes <anonym>Reg nr 5</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> bar et Omega Seamaster ur. Der blev endvidere fundet 2 jammere. På køkkenbordet blev fundet en håndskrevet seddel med følgende indhold: <anonym>Person 1</anonym> og Co. blev bange og tog til hjem: De så mystiske folklbiler mens jeg var i Århus 0g var væk da jeg kom hjem Alt er clean i huset og også hos min kæreste. De kommer retur 0g cleaner alt mandag ~jeg har fortalt at du har styr på fredag: På mandag vil de have mig væk 2-3 uger; (Spanien el. lign:) Jeg er vedlomkring (kaffebar; P-kælder) mandag 0900-1000 med sikker mobil 99 I forbindelse med ransagning på <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>Bydel 1</anonym> hos <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>Navn 1</anonym> blev der fundet en del mærketøj og tasker fra bl.a. Gucci og Louis Vuiton samt kontanter; ure, smykker; våben og våbentilladelse mv. I forbindelse med ransagning på <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev der bl.a. fundet en karton cigaretter af mærket Prince samt lejekontrakt dateret 1. december 2019. Aflejekontrakten fremgår; at en 40" container på <anonym>Adresse 2</anonym> udlejes til <anonym>Tiltalte 4</anonym> for 650 kr.lmd, og at der i lejen er inkluderet brug af gaffeltruck 1-2 gange om måneden. Bag ejendommen blev der fundet to grå PVC rør nedgravet vertikalt i ca. 30 centimeters dybde. Rørene var ca. 1 meter lange og lukket med låg i begge ender; Inde i rørene lå vakuum poser med pengesedler. Pengene blev senere optalt til 1.974.900 kr. I værkstedet blev fundet PVC rør med en karton Prince cigaretter. I forbindelse med ransagning på <anonym>Adresse 1 1</anonym> 1 <anonym>Bydel 2</anonym> hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev der bl.a. fundet 8 pakker Prince uden banderole. I garagen holdt en uindregistreret Golf. Hos alle de tiltalte er der foretaget beslaglæggelse af værdier efter retsplejelovens $ 802, stk. 2 Det er under hovedforhandlingen aftalt; at en eventuel procedure og afgørelse efter retsplejelovens $ 807d, udskydes til efter domsafsigelsen. Vedrørende forhold 1 Dansk politi har via en international retsanmodning fået udleveret EncroChat korrespondance vedrørende bl.a. brugerne med profilnavnene <anonym>Profilnavn 1</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 2</anonym> Der har under sagen været dokumenteret ID-rapporter vedrørende disse profilnavne; der efter anklagemyndighedens opfattelse kan knyttes til <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> Der er foretaget dokumentation af Encrochat korrespondance fra perioden 3. april 2020 til 18.maj 2020. Politiet har på baggrund af korrespondancen opgjort det solgte antal cigaretter til ikke under 28.970.000 stk , svarende til tiltalen i forhold 1. Det er oplyst; at der ved beregningen er det lagt til grund, at der er 31 kasser på en palle; 0g at en kasse indeholder 10.000 cigaretter i en kasse; svarende til at der er 310.000 cigaretter på en palle. De tiltaltes personlige forhold <anonym>Tiltalte 1</anonym> er tidligere straffet ved: dom af 4. februar 2009 med fængsel i 4 år for overtrædelse af bl.a. straffe - lovens 8 276,jf. 8 286, stk. 1 og 8 293A, 2 pkt. dom af 20. februar 2014 med fængsel i 5 år for overtrædelse af straffelo- vens 8 181, stk. 1, 8 276, stk. 1 jf. 8 286, stk. 1 til dels $ 21, 8 288, stk. 2,jf. stk. 1, nr: 1,jf. til dels $ 21 0g $ 2934, 2 pkt., 0g dom af 31.juli 2018 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens $ 244, 252, stk 1 og 8 276. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har om sine personlige forhold forklaret, at han er gift og har to børn på 16 og 17 år Efter han blev løsladt; var han ved lægen og kom i behandling for angst. Han tager fortsat medicin; men kan passe sit arbejde. Hvis han bliver dømt, vil han være villig til at udføre samfundstjeneste. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har om sine personlige forhold forklaret; at han lige er fyldt 55 år. Han er handelsuddannet og havde indtil 2012 været selvstændig i 15 år Derefter og frem til 2019 havde han forskellige direktørjobs. Da hans kone ville skilles; fik han en depression; der varede omkring et år, og han måtte sige sit job op. Han har 3 børn; der nu er voksne. Han har ikke været i behandling for sin depression. Mens han var i huset i <anonym>By 5</anonym> fik han på grund af stress en styrtblødning fra tarmene 0g måtte indlægges i 10 dage. Sidste år fik han et tilbagefald og måtte indlægges akut fra arresten. Han har efterfølgende trænet fysisk; og hans helbred er blevet bedre, så han nu er me-dicinfri. I arresten i <anonym>By</anonym> <anonym>10</anonym> var han gangmand. Efter han er overført til Aarhus, har han også fået forskellige opgaver; Når han bliver løsladt; skal han ud at finde en bolig; Hvis han skulle blive dømt, er han villig til at samar-bejde med Kriminalforsorgen. <anonym>Tiltalte 4</anonym> er tidligere straffet ved: ankedom af 10. marts 2014 med fængsel i 2 år og 3 måneder for overtræ - delse afbl.a. straffelovens $ 191, stk 1 0g 2 ankedom af 24. februar 2022 med fængsel i 40 dage og en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven og bekendtgørelse om udlejning af motorkøretøjer uden fører; 0g dom af 1.juni 2022 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. <anonym>Tiltalte 5</anonym> har om sine personlige forhold forklaret; at han er født i Polen og har dobbelt statsborgerskab . Han har en kone og to voksne børn. De penge, der fremgår af et polsk kontoudtog fra 2018, stammer fra salget af en lejlighed, der har tilhørt hans mor, og som han arvede. For at kunne sælge; måtte han oprette en konto. Han er udlært maskinarbejder og maskintekniker I 1994 blev han iværksæt-ter indenfor byggebranchen; og han var direktør i <anonym>Virksomhed 1</anonym> frem til 2018, hvor selskabet gik i frivillig likvidation I byggebranchen har han arbejdet med udvikling af boligområder; og han har i den forbindelse tjent mange pen-ge. <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> der er en frokostcafe i <anonym>By 2</anonym> blev stiftet i 1997. Den ejes 0g drives af hans kone, men han står for det administrative med løn mv. Han har gennem årene købt og solgt mange ure. Nogle gange har han tjent penge ved salg da prisen afhænger af udbud og efterspørgsel. Nogle ure er der lang ventetid på hos forhandlere; 0g derfor kan de sælges med stor fortjeneste. Hans far kom til Danmark som politisk flygtning i 1971 og hans mor var også fra Polen. Hans far var meget traumatiseret. I hjemmet talte hans far og mor polsk; men han talte dansk; da han ikke ønskede at tale polsk. Da han startede i skolen; talte han flydende polsk. Senere har han ikke haft tilknyt-ning til Polen eller brugt sproget; så han har glemt det meste og må bruge Google Translate. Han har ikke familie i Polen bortset fra en onkel, som han bortset fra fødselsdagshilsner mv. ikke har kontakt til. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 8. februar 2022. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 8. februar 2022 til den 6. maj 2022_ Rettens begrundelse og afgørelse Lovgrundlaget Det følger af tobaksafgiftslovens $ 2, stk. 1 bl.a., at pakninger med afgiftspligtige varer til brug her i landet skal forsynes med stempelmærke i forbindelse med fremstilling, medmindre varerne oplægges hos en autoriseret oplagshaver; jf. lovens $ 9, stk. 5. Det følger endvidere af tobaksafgiftslovens 8 4, stk. 1, at virksomheder; der ikke er autoriserede, kun må modtage eller opbevare afgiftspligtige varer; der er pakket i forskriftsmæssigt lukkede 0g behørigt stemplede pakninger. Af tobaksafgiftslovens $ 9, stk. 2, fremgår det; at virksomheder; der her i landet fremstiller eller fra udlandet modtager cigaretter 0g røgtobak skal autoriseres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen. Overtrædelse af tobaksafgiftslovens 2, stk . 1, $ 4, stk. 1, og $ 9, stk. 2, straffes i medfør af 8 25, stk. 1, nr. 2 Endvidere straffes i medfør af tobaksafgiftslovens $ 25, stk. 1, nr: 1, den;, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Efter $ 25, stk 1,nr. 4, straffes den, der overdrager; erhverver; tilegner sig eller anvender varer; hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven; eller forsøger herpå. Endelig fremgår det af tobaksafgiftslovens $ 25, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift; straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder; medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens $ 289. Afgiften for cigaretter udgjorde fra 1. april 2020 1,7654 kr. pr. cigaret. Afgiften for cigaretter udgjorde i 2021 1,7669 kr: pr. cigaret. Afgiften for cigaretter udgjorde i 2022 1,9654 kr. pr cigaret Afgiften for røgtobak var i 2022 1.550,90 kr: pr:. kg. Skyldsspørgsmålet Ejendommen på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> Under hensyn til fundene under ransagningen den 7. februar 2022 på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> og sagens oplysninger i øvrigt må det lægges til grund, at der på stedet var indrettet en fabrik;, hvor der blev fremstillet cigaretter. Der var ikke foretaget anmeldelser eller indhentet tilladelser fra myndighederne mv., hvorfor produktionen 0g cigaretterne må betegnes som ulovlige. Da politiet rettede henvendelse på fabrikken;, blev der ikke antruffet nogen; 0g lokaliteterne fremstod som forladt for nylig og i hast, idet der var efterladt madvarer i køleskabe og på borde, ligesom der blev fundet tøj og enkelte personlige genstande. Ud over produktionslokaler indeholdt ejendommen flere værelser med senge og madrasser. På maskiner var der skrevet på polsk; ligesom der blev fundet sedler skrevet på polsk. På denne baggrund og efter de afgivne forklaringer; herunder navnlig fra <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> lægger retten til grund, at fabrikken var bemandet af arbejdere fra Østeuropa, herunder Polen og Ukraine. EncroChat <anonym>Profilnavn 1</anonym> Den 14. april 2020 fra kl. 17.24 havde EncroChat <anonym>Profilnavn 1</anonym> en samtale med profilerne <anonym>Profilnavn 3</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 4</anonym> hvoraf det bL.a. fremgår; at <anonym>Profilnavn</anonym> 1 ved <anonym>By 1 1</anonym> var blevet standset af politiet med overlæs, 0g at han var alene i bilen: Korrespondancen er vedhæftet et foto; der er taget i sidespejlet på en hvid kassevogn; hvor der bla. ses en politimotorcykel. Af politiet systemer fremgår; at der den 14. april kl. 16.49 på motorvejen ved <anonym>By 1 1</anonym> blev standset en varebil med overlæs, og at bilen blev ført af <anonym>Tiltalte 4</anonym> Den 21. april 2020 skrev EncroChat <anonym>Profilnavn 5</anonym> til <anonym>Profilnavn 1</anonym> at 66 <anonym>Person 2</anonym> spørger; om du vil narkoteste <anonym>Person 3</anonym> i dag? og at "Hun påstår <anonym>Person 4</anonym> ikke er blevet inviteret til fødselsdagen igår???? Det er oplyst; at <anonym>Tiltalte 4's</anonym> ekskone hedder <anonym>Person 2</anonym> at de sammen har børnene <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 4</anonym> 0g at <anonym>Person</anonym> 3 har fødselsdag den <anonym>Dato</anonym> Retten lægger herefter til grund, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> har benyttet Encrochat <anonym>Profilnavn</anonym> 1 EncroChat <anonym>Profilnavn 2</anonym> Det fremgår af sagen, at <anonym>Tiltalte 5</anonym> er født i Polen af polske forældre; og han har forklaret, at han har kunnet tale polsk. <anonym>Profilnavn 2</anonym> kommunikerer på såvel dansk som polsk. <anonym>Tiltalte 5</anonym> bor på <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>Bydel 1</anonym> og EncroChat telefonen med <anonym>Profilnavn 2</anonym> er meget ofte gået på en mast og i en retning, der dækker denne adresse. Den 13.maj 2020 havde <anonym>Profilnavn 2</anonym> en korrespondance med <anonym>Tiltalte 4</anonym> om noget træningsudstyr i form af vægte mv , han havde fået leveret og var i gang med at samle. Der blev sendt billeder af rummet og udstyret. Ganske tilsvarende rum og udstyr ses på billeder; der blev optaget under ransagningen af <anonym>Tiltalte 5's</anonym> bopæl den 7. februar 2022. Afkontoudtog fra <anonym>Tiltalte 5's</anonym> konto i Danske bank fremgår; at han den 12. maj 2020 har overført 35.000 kr: til <anonym>Virksomhed 2</anonym> Den 13. april 2020 kl. 19.05 skrev <anonym>Profilnavn 2</anonym> til <anonym>Tiltalte 4</anonym> at han lige havde haft politi i butikken. Af politiets systemer fremgår, at politiet den 13. april 2020 kl. 17.23 bortviste en uønsket person fra en sandwichbar på <anonym>Adresse 12</anonym> <anonym>By 2</anonym> <anonym>Tiltalte 5's</anonym> kone, <anonym>Person 5</anonym> driver forretningen <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> fra denne adresse. Af en korrespondance den 8. april 2020 mellem <anonym>Profilnavn 2</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> fremgår; at <anonym>Profilnavn 2</anonym> lige havde fået istandsat et armbåndsur: Der blev sendt billeder af uret 0g af en kvittering på arbejdet. Af kvitteringen fremgår; at arbejdet var udført af <anonym>Virksomhed A/S</anonym> Via et editionspålæg er fremkommet oplysning om, at uret var indleveret til reparation hos <anonym>Virksomhed A/S</anonym> ligesom der er fremkommet korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 5</anonym> 0g <anonym>Virksomhed A/S</anonym> vedrørende reparation af et ur med samme serienummer i 2013. Retten lægger herefter til grund, at <anonym>Tiltalte 5</anonym> har benyttet <anonym>Profilnavn 2</anonym> Var der tobak i cigaretterne? Forsvarerne har gjort gældende; at de i sagen omhandlede cigaretter ikke indeholdt tobak; og at de derfor ikke er afgiftspligtige mv. efter tobaksafgiftsloven. Der er hverken foretaget kemiske analyser af indholdet i de beslaglagte cigaretter eller af den tobakslignende masse, der blev fundet i kasser under ransagningen på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> Den 3. april 2020 skrev <anonym>Tiltalte 4</anonym> til <anonym>Tiltalte 5</anonym> på EncroChat, at "De klare over at tobak falder ud når man har haft den et stykketid" Den 22. april 2020 skrev <anonym>Tiltalte 4</anonym> til <anonym>Tiltalte 5</anonym> på EncroChat, at "Der forlidt tobak i bunden af cigarretten? , "Lugter helt vildt af pibe tobak" at der er klager; 0g at det har været de sidste to læs . <anonym>Tiltalte 5</anonym> skrev herefter den 23. april 2020 på polsk til <anonym>Profilnavn 6</anonym> at det ikke var godt de sidste to gange at alle vil have kompensation; og at det vel ikke er den normale tobak. <anonym>Profilnavn 6</anonym> svarede, at han var ved at skrive til tobaksleverandøren om sagen; og at de rettede op. <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret, at han har røget cigaretter; som <anonym>Tiltalte 4</anonym> havde haft med. Han lagde ikke mærke til noget særligt vedrørende disse, bortset fra at han ikke kunne lide dem; da han var vant til at ryge mentol-cigaretter: Alle oplysningerne i sagen peger således på, at cigaretterne indeholder tobak, og dette har været ubestridt under sagens behandling helt frem til proceduren Retten finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at de på fabrikken fremstillede cigaretter indeholdt tobak. Retten har herved også lagt vægt på, at cigaretfabrikken havde et professionelt tilsnit; herunder med tilgang af materialer fra udlandet. Retten har endelig lagt vægt på, at kunderne lader til at vende tilbage for at købe flere cigaretter; hvorfor de må være tilfredse med produktet. Mængder forhold 1 Politiet har på baggrund af EncroChat korrespondancen mellem <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> og forskellige aftagere opgjort den i anklageskriftet angivne mængde cigaretter; Ved opgørelsen er det lagt til grund, at en palle medmindre andet er angivet i korrespondancen indeholder 310.000 stk cigaretter; 0og at en kasse indeholder 10.000 stk. cigaretter; At de cigaretter; der skulle håndteres af <anonym>Tiltalte 4</anonym> og <anonym>Tiltalte 5</anonym> var 'pakket således, stemmer overens med, hvad der er fundet ved senere beslag, 0g med videoovervågningen på <anonym>Adresse 2</anonym> Efter en gennemgang af EncroChat korrespondancen mellem bla. <anonym>Tiltalte 5</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> finder retten det bevist; at der er videredistribueret den i anklageskriftets forhold 1 angivne mængde cigaretter. Retten har herved også lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> selvom de ud fra bevisførelsen har haft anledning hertil ikke har afgivet forklaring om, hvad korrespondancen 0g mængdeangivelserne vedrører, hvis det ikke var cigaretter i henholdsvis kasser 0g paller af den angivne størrelse. Ud fra de senere observationer af trafik fra cigaretfabrikken på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> 1 til bl.a. containeren på <anonym>Adresse 2</anonym> må det lægges til grund, at de omhandlede cigaretter blev fremstillet på cigaretfabrikken i <anonym>By 1</anonym> Mængder forhold 2A og 3A Der er under sagen forevist videooptagelser fra containeren på <anonym>Adresse 2</anonym> hvoraf det fremgår; hvor mange paller; der henholdsvis læsses ind i containeren og køres fra containeren:. Det er oplyst; at anklagemyndigheden ved sin opgørelse har taget udgangspunkt i, hvor mange paller; der tages ud af containeren; ligesom det er lagt til grund, at en palle indeholder 31 kasser med 10.000 cigaretter i hver; svarende til 310.000 cigaretter pr. palle. Ud fra pallernes form og højde samt de i sagen foretagne beslag, tiltræder retten; at en palle medmindre andet i det konkrete tilfælde ses på videomaterialet har haft det af anklagemyndigheden angivne indhold. Retten har herved også lagt vægt på, at der på enkelte af videoerne ses, at det øverste lag kasser er taget af pallen 0g læsses separat formentlig grundet manglende højde i kassevognen - ligesom plastikken i nogle tilfælde er beskadiget, så kasserne ses tydeligere. Under hensyn til den professionelle tilrettelæggelse 0g det besvær; der i øvrigt er i forhold til omlæsning er der ikke grundlag for at antage; at de samme paller med cigaretter har været oplagret i containeren på <anonym>Adresse 2</anonym> to gange. Retten har herved også lagt vægt på, at EncroChat korrespondancen viser; at der var stor efterspørgsel på ulovlige cigaretter; hvorfor der ikke har været behov andet end en ganske kort oplagring. Ud over leverancerne fra <anonym>Adresse 2</anonym> indgår der i anklagemyndighedens opgørelse vedrørende forhold 2A en leverance til <anonym>By 8</anonym> den 7. oktober 2021, hvor <anonym>Tiltalte 4</anonym> er observeret i forbindelse med omlæsningen af cigaretterne. At leverancen bestod af 12 paller á 310.000 cigaretter; er fastslået dels ved observation af aflæsning på stedet; dels efterfølgende ransagning og fund af en ubrudt palle med cigaretter. I opgørelsen vedrørende forhold 2A indgår endvidere to tilfælde, hvor der henholdsvis den 12. november 2021 0g den 6. december 2021 er sket omlæsning på <anonym>Adresse 8</anonym> hvor <anonym>Tiltalte 4</anonym> havde lejet en container; og hvor en person i påklædning svarende til <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 12. november 2021 blev observeret. Antallet af paller er observeret og fremgår af videoovervågning fra <anonym>Adresse 8</anonym> Der er ikke grundlag for at antage; at disse paller i forhold til mængden af cigaretter afviger fra de øvrige i sagen: Endelig indeholder opgørelsen i forhold 2A et tilfælde; hvor der på <anonym>Vej 1</anonym> den 11. november 2021 skete omlæsning af cigaretter transporteret direkte fra <anonym>Adresse 1</anonym> I forbindelse med omlæsningen blev <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> observeret, ligesom antallet af paller blev observeret. Der er ikke grundlag for at antage, at disse paller i forhold til mængden af cigaretter afviger fra de øvrige i sagen. På denne baggrund finder retten det bevist; at der er videredistribueret de i anklageskriftets forhold 2A og 3A angivne mængder; og at cigaretterne blev fremstillet på den ulovlige cigaretfabrik på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> Retten har herved også lagt vægt på, at samtlige de Prince-cigaretter; der er beslaglagt i sagen, var pakket i identiske pakker uden banderole, hvor stregkode, stavefejl mv. gik igen; hvorfor cigaretterne må stamme fra samme kilde. Forhold 4 - mængder At den i anklageskriftet angivne mængder cigaretter var til stede på fabrikken på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> fremgår af ransagningsrapporterne fra stedet samt Skats senere optællinger. Særligt for så vidt angår mængden af røgtobak er der senere foretaget en kontrolopvejning, der viser en langt større mængde på ca. 17 ton, hvorfor det er ubetænkeligt at lægge den i anklageskriftet angivne mængde på 10.948,71 kg. til grund. Vedrørende <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> har forklaret; at han ikke var bekendt med, at der blev produceret cigaretter på fabrikken på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> Omkring sommeren 2020 blev han dog klar over, at der foregik noget ulovligt; men han troede, at der var tale om pakning af indsmuglede cigaretter. Det fremgår af sagen, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> i februar 2020 dels skrev under på en lejekontrakt vedrørende ejendommen på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> dels en lejekontrakt vedrørende en villa på <anonym>Adresse 6</anonym> 1 <anonym>By 5</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> har forklaret, at han fandt frem til 0g lejede villaen på foranledning af <anonym>Tiltalte 4</anonym> som han har kendt siden skoletiden. Han boede i villaen sammen med 3-4 polakker; som bestemte på fabrikken; og som han bl.a. lavede mad til. I begyndelsen modtog han ikke betaling. Derefter fik han 10.000 kr: om måneden; 0g efterhånden som han fik flere opgaver; bl.a. bortkørsel af affald fra ejendommen på <anonym>Adresse 1</anonym> steg lønnen gradvist til 60.000 kr: om måneden. Senere underskrev <anonym>Tiltalte 3</anonym> også en lejekontrakt på en lejlighed på <anonym>Hotel</anonym> 0g en kontrakt vedrørende et sommerhus på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 6</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> blev anholdt i huset på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 6</anonym> Huset bar præg af at have været beboet af flere, og der blev bl.a. blev fundet en laptop tilhørende en polak; nøgler til ejendommen på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> 1 0g en pengetællemaskine. Fra foråret 2020 og frem til anholdelsen i februar 2022 boede <anonym>Tiltalte 3</anonym> sammen med skiftende polakker; der ledede arbejdet på fabrikken på <anonym>Adresse 1</anonym> og han kan ikke undgå at have hørt; hvad de har talt om -omend på polsk. <anonym>Tiltalte 3</anonym> blev flere gange observeret på ejendommen på <anonym>Adresse 1</anonym> ligesom han blev observeret på en nærliggende genbrugsplads. Han har bestilt og hentet reservedele til maskinerne og bestilt paller: Han har også lejet personbiler; der har været anvendt af personer tilknyttet de i sagen omhandlede ejendomme; ligesom han er kørt til den tyske grænse for at hente arbejdere til fabrikken på <anonym>Adresse 1</anonym> Han har lukket håndværkere mv. ind på fabrikken og indkøbt mobiltelefoner Han har stået for betaling af faste udgifter og lavet diverse regnskaber; ligesom han har hvidvasket store kontantbeløb fra salget af cigaretter; bl.a. via Danske Spil og vennen <anonym>Vidne 5</anonym> samt ved køb af guld 0g ure. På denne baggrund er det bevist; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> allerede inden gerningsperioden for forhold 1 i al fald har anset det for mest sandsynligt, at der på fabrikken blev produceret cigaretter; 0g at han har vidst, at der skete videredistributionen af ulovlige cigaretter. Retten har herved også lagt vægt på forklaringen fra <anonym>Vidne 1</anonym> hvis indtryk var; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> var leder; samt på <anonym>Tiltalte 3's</anonym> relation til <anonym>Tiltalte 4</anonym> som han også i forløbet afholdt flere møder med. På denne baggrund og efter det ovenfor anførte om mængder mv. er det bevist; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> 1 forening har deltaget i fremstilling af ulovlige cigaretter 0g videredistribution af disse som beskrevet i anklageskriftet. Han er således skyldig i forhold 1, 2A, 3A og 4. Vedrørende <anonym>Tiltalte 4</anonym> Det fremgår af EncroChat korrespondancen, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> har videredistribueret den i forhold 1 angivne mængde cigaretter; ligesom det fremgår af korrespondancen; at han har haft kendskab til, hvor cigaretterne kom fra. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har lejet flere kassevogne og andre køretøjer. En stor del af disse køretøjer er filmet på vej til og fra ejendommen på <anonym>Adresse 1</anonym> ligesom de ses kørende rundt i området, når der andre steder end på <anonym>Adresse 2</anonym> sker omlæsning af leverancer til eller fra fabrikken på <anonym>Adresse 1</anonym> Han har endvidere haft rådighed over den varebil, der var indregistreret til <anonym>Vidne 2</anonym> og hvor der under en ransagning den 6. december 2021 blev fundet paller med ulovlige cigaretter På overvågningsvideoerne fra området ved containeren på <anonym>Adresse 2</anonym> ses <anonym>Tiltalte 4</anonym> involveret i alle leverancer til eller fra containeren. Han har endvidere lejet en container på <anonym>Adresse 8</anonym> i hvilket område der også foregår omlæsning mellem lastbiler fra <anonym>Adresse 1</anonym> ligesom han er til stede i forbindelse med omlæsningen af de cigaretter; der sælges til en aftager i <anonym>By 8</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> har således også deltaget i videredistribution af de i forhold 2 og 3 omhandlede cigaretter. <anonym>Tiltalte 4</anonym> er bl.a. den 8. september 2021 og den 5. oktober 2021 observeret ved <anonym>Adresse 6</anonym> 1 <anonym>By 5</anonym> hvor <anonym>Tiltalte 3</anonym> boede. Han er i forløbet flere gange, bl.a. den 9.november 2021, observeret sammen med <anonym>Tiltalte 3</anonym> ligesom det efter <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>3 's</anonym> forklaring var <anonym>Tiltalte 4</anonym> der bragte <anonym>Tiltalte 3</anonym> ind i organisationen 0g formåede ham til at indgå lejekontrakter vedrørende flere af de i sagen omhandlede ejendomme. Når polakkerne ikke var tilgængelige; var det efter <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> forklaring <anonym>Tiltalte 4</anonym> der kom med penge til husleje mv. At <anonym>Tiltalte 3</anonym> refererede til <anonym>Tiltalte 4</anonym> bekræftes af, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> da østeuropæerne forlod hus og fabrik, via <anonym>Tiltalte 4s</anonym> mor afleverede sedlen; hvoraf det fremgår at 99 <anonym>Person</anonym> 1 og co blev bange og tog til hjem? , ligesom han gennem <anonym>Vidne 6</anonym> fik sat et personligt møde i stand med <anonym>Tiltalte 4</anonym> Den 30. september 2021 blev <anonym>Tiltalte 4</anonym> observeret på Q8 i Horsens, hvor han var i gang med at fylde brændstof på palletanke placeret i lastrummet på en hvid varevogn. Disse palletanke blev senere ved containeren på <anonym>Adresse 2</anonym> omlæsset fra varebilen og til en lastbil, der var kommet fra <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> 0g som senere samme dag returnerede til adressen med brændstoftankene. Under ransagningen på <anonym>Adresse 1</anonym> blev der fundet tilsvarende palletanke med brændstof, ligesom der blev fundet generatorer; der kunne producere strøm til maskinerne på ejendommen. <anonym>Tiltalte 4</anonym> er også observeret på bl.a. <anonym>Adresse 6</anonym> 1 <anonym>By 5</anonym> herunder med personer der kørte i udenlandsk indregistrerede biler. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har således vidst; at cigaretterne blev fremstillet af østeuropæiske arbejdere på cigaretfabrikken i <anonym>By 1</anonym> og han har bistået med produktionen bl.a ved at skaffe brændstof og ved at foranledige at <anonym>Tiltalte 3</anonym> underskrev lejekontrakten på bl.a. ejendommen på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> har i gerningsperioden ikke haft indtægt af betydning; og han har en større gæld til det offentlige. Alligevel har han kunnet istandsætte kolonihavehus, leje adskillige biler og nedgrave ca. 2 millioner kr: i kontanter, ligesom <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> var gavmild og betalte for både egne og venners bilreparationer <anonym>Tiltalte 4</anonym> har således haft en betydelig indtægt fra ulovlig virksomhed. På denne baggrund, 0g efter det ovenfor anførte om mængder mv er det bevist; at <anonym>Tiltalte 4</anonym> har deltaget i fremstilling af cigaretter på fabrikken i <anonym>By 1</anonym> ligesom han har videredistribueret cigaretterne, alt som beskrevet i anklageskriftet. Han er således skyldig i forhold 1, 2A, 3A 0g 4. Vedrørende <anonym>Tiltalte 5</anonym> Af EncroChat korrespondancen ses, at det er <anonym>Tiltalte 5</anonym> der på forespørgsel fra <anonym>Tiltalte 4</anonym> sætter priserne på cigaretterne, ligesom det er ham; der har kontakten til de polakker; der er tilknyttet fabrikken. Den 1. april 2020 skrev <anonym>Tiltalte 5</anonym> således med <anonym>Profilnavn 6</anonym> om, hvornår produktionen kunne gå i gang idet <anonym>Tiltalte 5</anonym> havde bestillinger på 30 paller. Efterfølgende skrev <anonym>Tiltalte 5</anonym> til <anonym>Tiltalte 4</anonym> at der først kunne leveres i overmorgen; da "pl" skulle have ro til at modtage deres varer i morgen. Den 2. april 2020 skrev <anonym>Tiltalte 5</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> sammen om, at de havde et stærkt hold, at det var folk; de kunne stole på, 0g de to var venner, mens resten var "bizz? At <anonym>Tiltalte 5</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> var venner 0g fortrolige, understøttes også af fotos fra <anonym>Tiltalte 5's</anonym> bryllup i august 2020, hvor <anonym>Tiltalte 4</anonym> var forlover. Den 8 april 2020 blev <anonym>Tiltalte 5</anonym> af <anonym>Profilnavn 6</anonym> ien korrespondance på polsk bedt om at komme med større sedler; hvilket ønske han videregav til <anonym>Tiltalte 4</anonym> der svarede, at det jo var <anonym>Tiltalte 5</anonym> der tog de store sedler fra 0g videregav de små sedler til polakkerne. På denne baggrund må det lægges til grund, at det var <anonym>Tiltalte 5</anonym> der havde kontakten til de polakker; der stod for den nærmere planlægning af produktionen; ligesom det var ham, der fastsatte salgspriserne til de danske kunder: Han vidste således, at cigaretterne blev fremstillet af østeuropæiske arbejdere på cigaretfabrikken i <anonym>By 1</anonym> og han deltog i al fald i dette ved at sørge for afsætning af cigaretterne og formidle betaling for de leverede cigaretter. I en EncroChat korrespondance den 14.maj 2020 mellem <anonym>Tiltalte 5</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 6</anonym> omtales en <anonym>Tiltalte 3</anonym> der har fortalt 9 <anonym>Profilnavn 7</anonym> at de polske og russiske arbejdere; der boede på gården på <anonym>Adresse 1</anonym> var hans;, og at de lavede ting til vindmøller; og at de ikke kunne tage hjem på grund af corona. Dette viser; at <anonym>Tiltalte 5</anonym> var klar over; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> var tilknyttet organisationen; ligesom han kendte dennes rolle og dækhistorie <anonym>Tiltalte 5</anonym> har i flere tilfælde købt dyre ure, 0g urene er i videst muligt omfang betalt kontant. Uanset <anonym>Tiltalte 5's</anonym> forklaring om, at køb 0g salg af ure også var en indtægtskilde; er det usædvanligt; at betalingen sker kontant. Hertil kommer; at der under ransagningen hos <anonym>Tiltalte 5</anonym> blev fundet mange dyre genstande; ligesom han ogleller hans kone var ejer af flere ejendomme. <anonym>Tiltalte 5</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> er observeret afholde møder flere gange, herunder ved <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> og ved <anonym>Tiltalte 5's</anonym> kolonihavehus. På tidspunktet var iværksat telefonaflytning men møderne ses ikke aftalt via telefon; hvilket også er usædvanligt. Den 14. december 2020 blev der til <anonym>Tiltalte 4s</anonym> konto overført 100.000 kr. fra en konto tilhørende <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> til hvilken konto <anonym>Tiltalte 5</anonym> som den eneste havde netbank adgang; Den 6. december 2021 modtog <anonym>Tiltalte 5</anonym> en kode til den krypterede tjeneste Signal. Umiddelbart derefter skrev han til <anonym>Tiltalte 4</anonym> "Download S? hvilket <anonym>Tiltalte 4</anonym> besvarede med "oki? Inovember 2021 korresponderede <anonym>Tiltalte 5</anonym> med et kinesisk firma om køb af en signal jammer. Tilsvarende jammere blev efterfølgende fundet dels hos <anonym>Tiltalte 4</anonym> dels udleveret til politiet af <anonym>Tiltalte 5's</anonym> hustru. <anonym>Tiltalte 5's</anonym> forklaring om, at jammeren blev brugt i <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> for at hindre de ansatte i at bruge deres mobiltelefoner i arbejdstiden; forekommer usandsynlig. Som det fremgår af ovenstående, var <anonym>Tiltalte 5</anonym> var allerede i april 2020 involveret i såvel fremstilling som videreformidling af ulovlige cigaretter fra fabrikken i <anonym>By 1</anonym> Under hensyn til <anonym>Tiltalte 5's</anonym> fortsatte kontakt til <anonym>Tiltalte 4</anonym> samt til hans forbrug af kontanter samt køb af jammer; er det bevist; at denne rolle fortsatte uændret frem til anholdelsen i februar 2022. <anonym>Tiltalte 5</anonym> er således skyldig i anklageskriftets forhold 1, 2A, 3A og 4. Vedrørende <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ved lejekontrakt af 1. december 2019 udlejet en container til <anonym>Tiltalte 4</anonym> for en månedlig leje på 650 kr. Containeren var placeret på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> ejendom på <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> Der var fri adgang til containeren ad en vej, der ikke går forbi beboelsen. Som fastslået ovenfor blev containeren brugt til opbevaring af paller med cigaretter. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret; at han ikke vidste; at der blev opbevaret ulovlige cigaretter i containeren; idet han af <anonym>Tiltalte 4</anonym> havde fået at vide, at der var tøj i kasserne på pallerne. På de videosekvenser og still-billeder af aktivitet ved containeren; der har været forevist under sagen; ses <anonym>Tiltalte 2</anonym> kun på ganske få, og han deltager på intet tidspunkt i omlæsning af paller mellem kassevogn 0g container: Ved en enkelt lejlighed ses han at være inde i containeren i ca. 17 sekunder. I øvrigt ses <anonym>Tiltalte 2</anonym> kun udenfor containeren; 0g denne er enten lukket eller kun ganske kortvarigt åben. Der var ikke installeret lys i containeren; og kasserne med cigaretter må antages at have været lukkede 0g pakket på paller. Det har således ikke umiddelbart været muligt for <anonym>Tiltalte 2</anonym> at se, hvad kasserne indeholdt. Det fremgår af videoovervågningen; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var til stede, da <anonym>Tiltalte 4</anonym> kom gående hen til containeren med de nedløbsrør; som <anonym>Tiltalte 4</anonym> gravede ned, 0g som senere viste sig at indeholdt knap 2 mio. kr. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret; at han ikke var bekendt med, at rørene blev gravet ned på hans ejendom; og at han var dels i butikken; dels i laden, da nedgravningen fandt sted. Det kan ikke ud fra videomaterialet fastslås, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var til stede, da nedgravningen skete. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har til politiet og under hovedforhandlingen forklaret; at den karton ulovlige cigaretter; der ved ransagningen den 7. februar 2022 blev fundet på ejendommen; og som svarer til de øvrige kartonner fundet i sagen; er modtaget fra <anonym>Tiltalte 4</anonym> som betaling for leje af containeren; og at han troede, at den manglende banderole skyldtes; at en lastbilchauffør havde haft cigaretterne med fra udlandet. Der er ikke fremlagt oplysninger om, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har haft et stort privatforbrug, været i besiddelse af mange kontanter eller på anden måde opnået en økonomisk vinding ud over den almindelige leje på containeren. På denne baggrund er det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har deltaget i videredistribution af cigaretter som beskrevet i anklageskriftet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> frifindes derfor. Det forhold, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke allerede i grundlovsforhøret forklarede; at han kendte <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g at han havde modtaget de cigaretter; der blev fundet på ejendommen, fra denne, kan ikke føre til et andet resultat. Vedrørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> er bror til <anonym>Tiltalte 4</anonym> På video 0g stillbilleder fra overvågningen på <anonym>Adresse 2</anonym> ses <anonym>Tiltalte 1</anonym> første gang den 15. oktober 2021 og sidste gang den 29. november 2021, idet han begge gange hjalp <anonym>Tiltalte 4</anonym> med at flytte paller, ligesom han transporterede disse. <anonym>Tiltalte 1</anonym> optræder i den mellemliggende periode flere gange på videoovervågningen fra <anonym>Adresse 2</anonym> med samme funktioner; ligesom en person; der i påklædning og statur ganske ligner <anonym>Tiltalte 1</anonym> ses deltage i læsning af en lastbil på <anonym>Adresse 8</anonym> 1 <anonym>By 9</anonym> den 12.november 2021 og i forbindelse med omlæsning på <anonym>Vej 1</anonym> den 1. november 2021. Under ransagningen hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev der fundet pakker med cigaretter; der i udseende præcist svarer til de pakker; der i øvrigt er beslaglagt i sagen. I et udhus på ejendommen blev det endvidere fundet en uindregistreret VW Golf, der tidligere havde været anvendt af <anonym>Tiltalte 4</anonym> til kørsel i forbindelse med sagen; ligesom der efter forklaringen fra <anonym>Vidne 4</anonym> ved <anonym>Tiltalte 1's</anonym> adresse har stået diverse varebiler og lastbiler Disse biler har ud fra overvågningsbillederne fra <anonym>Adresse 2</anonym> været brugt til transport af cigaretter. På denne baggrund er det bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har vidst; at de paller og kasser; han hjalp med at omlæsse og transportere, indeholdt ulovlige cigaretter, hvorfor han deltaget i videredistribution af ulovlige cigaretter Han har været i containeren på <anonym>Adresse 2</anonym> flere gange og må på denne baggrund i al fald have indset; at der var tale om flere paller end dem; han selv var med til at omlæsse, og han forholdt sig accepterende til dette ved at fortsætte med at deltage i omlæsningerne. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har således tillige deltaget i videredistribution af disse paller med ulovlige cigaretter Det er herefter bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 1 perioden mellem den 15.oktober 2021 0g den 29.november 2021 har deltaget i videredistribution af i alt 25.342.500 cigaretter som nærmere beskrevet i anklageskriftet. Med denne begrænsning vedrørende periode 0g antal cigaretter; er <anonym>Tiltalte 1</anonym> skyldig i forhold 2C, idet afgiftsunddragelsen udgør 44.777.663 kr. Selvinkriminering ? De tiltalte har gjort gældende; at de ikke har været forpligtede til at angive tobaksafgifter; da de derved ville inkriminere sig selv i forhold til flere lovovertrædelser begået forud for den manglende angivelse; herunder overtrædelse af varemærkelovgivningen 0g ulovlig brug af udenlandsk arbejdskraft. De har i den forbindelse henvist til den i SKM 2018.38 refererede sag. Hertil bemærkes, at tobaksafgiftsloven allerede overtrædes, når der importeres tobak til brug for produktionen; uden at der er søgt om autorisation som oplagshaver og stillet sikkerhed herfor efter tobaksafgiftslovens $ 9. På dette tidspunkt var der ikke begået andre lovovertrædelser; og der ville derfor ikke være risiko for selvinkriminering. Hertil kommer, at ca. 2/3 af en "lovlig" cigarets pris er afgift. Formålet med at oprette den ulovlige cigaretfabrik og at distribuere ulovlige cigaretter må derfor antages primært at have været at opnå en økonomisk gevinst ved at unddrage statskassen afgift. At prisen på en pakke lovlige cigaretter var af betydning for prissætningen på de ulovlige cigaretter ses også i EncroChat korrespondancen den 2- april 2020, hvor <anonym>Tiltalte 5</anonym> skrev til <anonym>Tiltalte 4</anonym> "Vi sætter op til 125 frai morgen. - de er lige steget til 55 pr stk? svarende til at en karton ulovlige cigaretter skulle koste 125 kr., fordi prisen på en pakke lovlige cigaretten den 1. april 2020 steg til 55 kr: Eventuelle overtrædelser af varemærkeloven mv. er således underordnede, både iforhold til økonomisk gevinst og mulig straf, hvorfor forbuddet mod selvinkriminering ikke kan føre til, at de tiltalte af denne grund frifindes. Straffastsættelse Ved straffastsættelsen har retten for alle de tiltalte i formildende retning lagt til grund, at ingen af de tiltalte var hovedmanden bag produktionen af de ulovlige cigaretter; Retten har herved lagt vægt på forklaringen fra <anonym>Tiltalte 3</anonym> om, at det var de polakker; der boede i huset sammen med ham; som bestemte på fabrikken; og at der var en eller flere personer over disse i hierarkiet. Denne forklaring er underbygget af, at politiet er bekendt med navnene på i al fald to polakker; der er mistænkt i sagen; men som hverken er søgt afhørt i udlandet eller udleveret til Danmark. Forklaringen er endvidere underbygget af, at cigaretfabrikken fremstod professionelt indrettet og drevet, hvilket må forudsætte erfaring med cigaretproduktion og kontakter til producenter af bl.a. tobak, hvilket ingen af de tiltalte efter det oplyste havde. Straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> fastsættes til fængsel i 3 år, jf. straffe-lovens $ 289, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tobaksafgiftslovens $ 25, stk. 3,jf. stk. 1, nr. 1, nr 2 og nr. 4,jf. $ 2, stk. 1, 0g $ 4, stk. 1 og stk. 2 Retten har i formildende retning lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har haft en underordnet rolle i forhold til videreformidling af cigaretterne. Gerningsperioden for <anonym>Tiltalte 1</anonym> er væsentligt kortere end for de øvrige tiltalte, ligesom antallet af cigaretter og dermed afgiftsunddragelsen er lavere. I skærpende retning har retten lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er 'tidligere straffet for berigelseskriminalitet. Straffen for <anonym>Tiltalte 3</anonym> fastsættes til fængsel i 5 år 0g 6 måneder;, jf. straffelovens $ 289, stk. 1,jf. stk. 3,jf. tobaksafgiftslovens $ 25, stk 3,jf. stk. 1, nr 1, nr. 2 og nr. 4,jf. 8 2, stk. 1, 8 4, stk. 1 og stk. 2, samt 8 9, stk. 2,jf. 8 1, stk. 1, nr. 1, og 8 9, stk. 5, 3. pkt. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> personlige forhold, 0g på at han spillede en vigtig rolle med facilitering af diverse opgaver; idet han dog var underordnet <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> Retten har endvidere lagt vægt på mængden af cigaretter 0g afgiftsunddragelsens størrelse. Straffen for <anonym>Tiltalte 4</anonym> fastsættes til fængsel i 6 år og 6 måneder, jf. straffelovens $ 289, stk. 1,jf. stk. 3,jf. tobaksafgiftslovens 8 25, stk. 3,jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2og nr. 4,jf. $ 2, stk. 1, 8 4, stk. 1 og stk. 2, samt $ 9, stk. 2,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1, og $ 9, stk. 5, 3. pkt. Straffen er en tillægsstraf til ankedom af 24. februar 2022 samt dom af 1.juni 2022 jf. straffelovens 8 89. Retten har i skærpende retning lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> er tidligere straffet for berigelseskriminalitet;, og på at han har spillet en meget aktiv rolle med videreformidling af cigaretter; Retten har endvidere lagt vægt på mængden af cigaretter og afgiftsunddragelsens størrelse. Straffen for <anonym>Tiltalte 5</anonym> fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens $ 289, stk. 1, jf:. stk. 3,jf. tobaksafgiftslovens $ 25, stk. 3,jf. stk. 1, nr 1, nr. 2 og nr. 4,jf. $ 2, stk. 1, 8 4, stk 1 0g stk. 2, samt $ 9, stk. 2,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1, og $ 9, stk. 5, 3. pkt. Retten har i skærpende retning lagt vægt på <anonym>Tiltalte 5's</anonym> overordnede placering i organisationen og hans rolle som bindeled mellem østeuropæerne i produktionen 0g danskerne i videreformidlingen Retten har endvidere lagt vægt på <anonym>Tiltalte 5's</anonym> personlige forhold, samt på mængden af cigaretter 0g afgiftsunddragelsens størrelse. Tillægsbøder Efter praksis udmåles en tillægsbøde efter straffelovens $ 50, stk. 2, på et beløb svarende til unddragelsen:. Ringe eller manglende betalingsevne på domstidspunktet medfører ikke; at idømmelse af tillægsbøde undlades . Efter lovovertrædelsernes grovhed og herunder de tiltaltes roller samt det oplyste om de tiltaltes personlige og økonomiske forhold er der ikke grundlag for at lempe tillægsbøden i forhold til de tiltalte. Der er heller ikke grundlag for at fordele tillægsbøden forholdsmæssigt mellem de tiltalte. Tillægsbøderne fastsættes herefter således: <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> Forvandlingsstraffene fastsættes som nedenfor bestemt. Konfiskation De genstande, der påstås konfiskeret; må antages at have været brugt ved eller frembragt ved den i sagen omhandlede forbrydelse. Retten tager derfor påstanden om konfiskation til følge som nedenfor bestemt;, jf. straffelovens $ 75, stk. 2 Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffes med fængsel i 3 år. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 44 mio. kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> konfiskeres 8 pk. Prince kopi cigaretter <anonym>Tiltalte 2</anonym> frifindes. <anonym>Tiltalte 3</anonym> straffes med fængsel i 5 år og 6 måneder. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 185 mio kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> konfiskeres Pengetællemaskine Glover Vaccum pakker; mrk Foodsaver Uåbnet pakke med vakuum poser Spiral kalender 2021 Chartek med regnskab vedr: 01-01-2022 Chartek med regnskab vedr. 01-02-2022 Chartek med regnskab vedr. 2021 Chartek med regnskab vedr. 2021 Chartek med regnskab vedr: 2021 Kvitteringer; noter og lejekontrakt <anonym>Adresse 3</anonym> Iphone SE Sammenkrøllet seddel med mulig lønregnskab fra den '1/2 - 30/6 2022" Sammenkrøllet seddel med regnskab fra 1/2 -30/6 2022 5 sedler med regnskab Post-it med "Rolex Deepsea Oyster?" Macbook Pro iPhone Bærbar PC mrk. HP USB med manual til cigaretmaskine Lejekontrakt <anonym>Adresse 4</anonym> 0g kvittering for betaling Lejekontrakt <anonym>Adresse 1</anonym> Regnskab Diverse maskiner og udstyr til produktion af cigaretter (B-3-5-14) Scanner til at finde skjulte mikrofoner mrk. Iprotect 1216 Jammer Sort plastkuffert mrk. JJNdigital indh. elektronisk apparat Dokumenter på polsk Noter, regnskab <anonym>Tiltalte 4</anonym> straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder: Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 185 mio. kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Hos <anonym>Tiltalte 4</anonym> konfiskeres Faktura køb af Omega Seamaster og Tag Heur ur Kvittering køb af Rolex Submariner Håndskreven seddel vedr. <anonym>Person 1</anonym> Jammer; sølvfarvet Jammer; sort med oplader Diverse maskiner 0g udstyr til produktion af cigaretter (B-3-5-14) Scanner til at finde skjulte mikrofoner mrk. Iprotect 1216 Jammer Sort plastkuffert mrk. JJNdigital indh. elektronisk apparat Dokumenter på polsk Noter; regnskab <anonym>Tiltalte 5</anonym> straffes med fængsel i 6 år Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 185 mio. kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Hos <anonym>Tiltalte 5</anonym> konfiskeres: Jammer fundet på <anonym>Adresse 5</anonym> Jammer fundet i <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Iphone X Diverse maskiner og udstyr til produktion af cigaretter Scanner til at finde skjulte mikrofoner mrk. Iprotect 1216 Jammer Sort plastkuffert mrk: JJNdigital indh. elektronisk apparat Dokumenter på polsk Noter; regnskab <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal hver især betale den del af sagens omkostninger; der vedrører dem, herunder salær til egen forsvarer. Statskassen skal betale den del af sagens omkostninger; der vedrører <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Dommer</anonym> /

3558

Sagen om forældremyndighed, bopæl og samvær

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-28912/2021-OLR

Forældreansvarssag

2. instans

2613/22

Familieret og personlige forhold;

Dommer - Marya Akhtar; Dommer - Mette Lyster Knudsen; Dommer - Michael de Thurah; Advokat - Charlotte Cantor; Advokat - Louise Bøtcher Bomholtz;

Nej

Nej

Nej

0,00 kr.

/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 28. februar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-28912/2021-OLR (21. afdeling) Mor (advokat Charlotte Cantor) mod Far (beskikket advokat Louise Bøtcher Bomholtz) Familieretten i Glostrup har den 2. juli 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 45986/2020-GLO). Landsdommerne Mette Lyster Knudsen, Michael de Thurah og Marya Akhtar (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Mor har fremsat følgende påstande: ”Fælles forældremyndighed over Barn, Født (2012) med bopæl hos appelindstævnte. Samvær: Principalt: / 2 I ulige uger fra onsdag eftermiddag til mandag morgen i lige uger med afhentning og aflevering i skolen (9/5) Subsidiært: I ulige uger fra torsdag eftermiddag til mandag morgen i lige uger med afhentning og aflevering i skolen (10/4) Skoleferierne deles 50/50: Vinterferien: Hvert år hos indstævnte fra sidste skoledag til første skoledag med af- hentning og aflevering i skolen. Påsken: I ulige år hos appellanten fra onsdag før Skærtorsdag, kl. 16.00 til første skoledag og, vice versa indstævnte. I lige år hos appellanten fra sidste skoledag før Palmesøndag til onsdag kl. 16.00 før Skærtorsdag og, vice versa indstævnte. Sommerferien: Henholdsvis to sammenhængende og en uge fra mandag, kl. 12.00 til mandag, kl. 12.00. Inden 1. marts meddeler appellanten skriftligt sine sommerferieuger ud i ulige år og indstævnte i lige år. Overskrides fristen overgår retten til den anden forældre til skriftligt inden den 15. marts at melde sine feri-euger ud. Sommerferien skal være endeligt placeret den 1. april. Efterårsferien: Hvert år hos appellanten fra sidste skoledag til første skoledag mandag morgen med afhentning og aflevering i skolen. Jul: I ulige år fra sidste skoledag til 26. december. kl. 12.00 og, vice versa indstævnte. Nytår: I lige år fra 26. december, kl. 12.00 til første skoledag og, vice versa indstævnte. Helligdage: Ligger disse umiddelbart op til/ under og umiddelbart efter det løbende samvær indgår disse i samværet. / 3 Kan afhentning og aflevering i forbindelse med samværsudøvelsen ikke finde sted via skolen sker denne via barnets morforældre, Person 14 og Person 15, Adresse, By 2. Bortfaldsklausul: Det løbende samvær umiddelbart op til og efter bopælsforælderens fe-rie bortfalder ikke. Erstatningssamvær: I henhold til de til enhver tid gældende regler.” Far har påstået dommen stadfæstet, subsidiært at der fast-sættes overværet samvær mellem Mor og Barn. Mor har anmodet om gennemførelse af en børne-samtale. Far har protesteret herimod. Far har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Mor har forklaret bl.a., at hendes boligforhold er uændrede. Hun er ansat på deltid på et Arbejdsplads og arbejder derudover som fre-elancekonsulent, så det svarer til, at hun arbejder på fuld tid, men med fleksible arbejdstider. Hun er fortsat kærester med Person 13, som bor i By 3. Person 1 er i dag 15 år og går i 9. klasse. Person 1 har bopæl hos hende og bor halvdelen af tiden hos hende og halvdelen af tiden hos sin far, Person 16. De har fælles forældre-myndighed, og samarbejdet med Person 16 fungerer godt. For nylig var Barn med Person 1 og Person 16 ude at spise i anledning af Person 1's fødselsdag, og det gik fint. Derudover har Barn kun set Person 1, når Barn har været på samvær hjem-me hos hende, og det er gået ud over Barns forhold til Person 1. Hendes forældre og søster bor i By 2. Søsteren har to børn, som er på alder med Person 1. Barn har et tæt forhold til sin mormor og morfar og sin moster. Indtil familieretten afsagde dom i juli 2021, støttede kommunen hende i, at Barn skulle bo hos hende. Efter dommen har hun ikke hørt noget fra kommunens samværskonsulent. Hun udleverede ikke Barn til samvær med Far, fordi hun havde fået at vide af rådgiverne, at hun ikke måtte tvinge Barn til noget, som Barn ikke ville. / 4 Barn græd, når hun skulle ud i bilen for at blive kørt hen til samvær med Far. Det er vigtigt, at Barn kan blive ved med at gå på den skole, hvor hun går nu. Efter Barn kom på Institution, har hun haft støttet samvær med Barn ca. en gang om ugen af halvanden times varighed. Samværet er foregået for-skellige steder, alt efter hvad der har passet ind i Barns eller hendes planer. Hun fik i januar 2022 at vide, at samværet ville blive udvidet, men hun har ikke hørt yderligere herom. Person 22, som er daglig leder på Institution, var på et tidspunkt hjemme hos hende og overvære hendes samvær med Barn. Person 22 gav udtryk for, at han ikke havde nogen bekymringer i relation til hendes samvær med Barn, og at samværet skulle udvides. Hun var meget presset i den periode, hvor forældrekompetenceundersøgelsen blev gennemført. Barn har taget på i vægt i den periode, hvor hun har været anbragt på Institution. Barn er selv begyndt at bemærke, at hun er blevet tyk, og der er mistanke om, at det kan være en form for trøstespisning. Barn har i perioder været meget vred, mens hun har været anbragt, og har flere gange villet tage hjem til hende. Barn har nu accepteret, at hun er anbragt uden for hjemmet. Barn er også begyndt at udtrykke glæde ved at se sin far. Hun føler, at hun er nødt til at acceptere, at Barn nu kommer til at bo hos sin far. Hun kan ikke holde til det længere, og Barn har brug for ro. Hun får fortsat hjælp hos Dansk Stalking Center, og centeret har også tilbudt at ville hjælpe Far og Barn. Hun mener, at det vil være gavnligt, hvis både hun og Far får individuel hjælp. Barn har selv givet udtryk for, at hun gerne vil bo lige meget hos både sin mor og far. Det ved Barn dog godt ikke kan lade sig gøre, og derfor har hun sagt, at hun så gerne vil se hende i weekenderne. Det er hendes opfattelse, at en 9/5-ordning eller en 10/4-ordning vil skåne Barn for for mange skift. Hun er bekymret for, at Far vil kunne finde på at flytte til Land med Barn, hvis han får den fulde forældremyndighed, da Far har en Udeladt ko-ne. Det er hendes vurdering, at med den rette hjælp ville hun og Far godt kunne kommunikere sammen om Barn. De ting, som Barn siger, at hun er blevet udsat for, er indtil nu ikke blevet taget alvorligt, og derfor mener hun, at det er vigtigt, at landsretten får lejlighed til selv at høre det fra Barn under en børnesamtale. Samtidig har hun det ambiva-lent med, at Barn skal til endnu en børnesamtale. / 5 Der verserer fortsat sager ved politiet, og hun har anmodet politiet om at gen- optage nogle af de tidligere sager mod Far. Sagen mod hende, hvor hun er mistænkt for at skulle have plantet narkotika hos Far, forventer hun, at politiet snart lukker, da der er kommet nye vidner. Far har forklaret bl.a., at han fortsat arbejder som selv-stændig og derfor har fleksible arbejdstider. Han bor i By 1 med sin hu-stru. De planlægger at flytte til By 4 til april. Hans hustru har opholdstilla-delse i Danmark, som hun indtil videre skal have forlænget hvert andet år. De har ingen planer om at flytte til Land. Han kunne aldrig finde på at flytte Barn væk fra hendes mor. Han er enig i, at Barn skal fortsætte på sin nuværende skole i By 5, også selv om familien flytter til By 4. Han er ugentligt i dialog med Barns lærere, og lærerne har været en stor støtte i hele forløbet omkring genetableringen af hans relation til Barn. Socialt går det rigtig godt for Barn i skolen, og hun trives i sin klasse. Barn er en stærk og glad pige. Hun er meget empatisk, men mærket af, hvad hun har været igennem de seneste år. Hun vil gerne gøre både ham og sin mor glade. Det er for meget for hende. Hun har svært ved at mærke sig selv, og hun udskyder sine egne behov. Han har søgt meget rådgivning i forhold til, hvor-dan han bedst støtter Barn. Barn føler sig ofte forfulgt, f.eks. når de er ude at køre, og hun udtrykker frygt for, at hendes telefon er blevet hacket. Han formoder, at det skyldes, at hun er blevet præget af moderen i den periode, hvor hun boede hos hende. Han vurderer, at Barn har brug for længerevarende behandling hos en psykolog for at komme over dette. Det er planen, at både han og Barn skal fortsætte i psykologbehandling. Han og hans hustru går desuden hos en fami- lieterapeut for at få hjælp til at håndtere Barn bedst muligt. Hans forhold til Barn er i dag tættere, end det nogen sinde har været. Han har samvær med Barn fem dage om ugen, og Barn er begyndt at overnatte hjemme hos ham 3-4 dage i træk. Det går rigtig godt, og de er kommet ind i nogle gode rutiner. Barn og hans hustru kommer også godt ud af det med hinanden. Barn giver udtryk for, at hun også er glad for samværet med sin mor. Han bak-ker op om, at Barn skal bevare sin relation til Mors familie. Derfor foreslog han også Institution, at Barn skulle være sammen med sin mormor og morfar hver anden weekend. Efter familierettens dom er Mor desværre fortsat med at beskylde ham for ting, f.eks. at han skulle have slået Barn. Politiet har nu lukket alle de sager, der har været mod ham. Mor har også lagt opslag op på sociale medier, der antyder, at / 6 han skulle have været voldelig over for hende. Det er meget svært for ham at samarbejde med Mor, så længe hun fortsætter med at beskylde ham for diverse ting. Han har ikke haft nogen kommunikation med Mor, siden de var i familie- retten. Der er brug for, at der kommer ro på i forhold til Barn, og det vil ikke væ- re muligt, hvis der er fælles forældremyndighed. Han tror ikke, at Mor på nogen måde har ønsket at skade Barn. Han ønsker, at Barn fortsat skal have samvær med sin mor, f.eks. hver anden weekend, men i første omgang handler det om, at der skal skabes en tryg base for Barn. Han frygter dog, at Mor fortsat vil inddrage Barn i Mors og hans konflikt, og at det vil gå ud over den positive udvikling, som Barn er inde i. Barn kan ikke selv over- skue, hvad der er bedst for hende, men hun skal selvfølgelig bevare kontakten til sin mor. Barn vil formentlig selv sige, at hun gerne vil være syv dage hos ham og syv dage hos sin mor. Mor bør på nuværende tidspunkt fortsat kun have støttet samvær med Barn. Det er rigtigt, at Barn har taget på, mens hun har haft ophold på Institution, og han er opmærksom på, at det er noget, som Barn skal have hjælp til at håndtere. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Anmodningen om gennem- førelse af børnesamtale imødekommes derfor ikke. Efter oplysningerne i sagen og de for landsretten afgivne forklaringer tiltræder landsretten, at det efter parternes meget høje konfliktniveau må lægges til grund, at de ikke indenfor en overskuelig fremtid vil kunne samarbejde om Barns forhold til hendes bedste, og at betingelserne for at ophæve den fælles forældremyndighed derfor er opfyldt, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4. Landsretten tiltræder endvidere af de af byretten anførte grunde, at forældre- myndigheden skal tillægges Far alene. Efter forældreansvarslovens § 19, stk. 1, skal barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre, jf. herved forældre- ansvarslovens § 4. Efter en samlet vurdering af Barns forhold, herunder indholdet af statusbeskri- velsen af 13. december 2021 vedrørende støttet samvær i perioden fra den 29. september til den 13. december 2021, finder landsretten, at det er bedst for Barn, at der fastsættes samvær mellem hende og Mor, jf. forældreansvarslovens § 19, stk. 1, og § 21, jf. § 4. / 7 Efter oplysningerne i sagen fastsættes samværet indtil videre som overværet samvær af to timers varighed om ugen med første samvær i uge 10. Familie- retshuset fastsætter tidspunkt og sted for hvert samvær og beslutter, hvem der skal overvære samværet, medmindre parterne aftaler andet. Samværet fastsæt-tes for tre måneder til og med uge 23. Herefter vil Mor skulle ansøge Familieretshuset om fastsættelse af yderligere samvær, medmindre parterne forinden har indgået aftale om samvær. Landsretten ændrer derfor familierettens dom, således at der fastsættes samvær som ovenfor anført. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom ændres således, at Mor skal have samvær med Barn, Født (2012). Samværet skal indtil videre fastsættes som overværet samvær af to timers varighed om ugen med første samvær i uge 10. Familieretshuset fastsætter tidspunkt og sted for hvert samvær og beslutter, hvem der skal overvære samværet, medmindre parterne aftaler andet. Samværet fastsættes for tre måneder. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 28. februar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-28912/2021-OLR (21. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (advokat Charlotte Cantor) mod <anonym>Far</anonym> (beskikket advokat Louise Bøtcher Bomholtz) Familieretten i Glostrup har den 2. juli 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 45986/2020-GLO). Landsdommerne Mette Lyster Knudsen; Michael de Thurah og Marya Akhtar (kst;) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande <anonym>Mor</anonym> har fremsat følgende påstande: "Fælles forældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født (2012)</anonym> med bopæl hos appelindstævnte. Samvær: Principalt: /2 I ulige uger fra onsdag eftermiddag til mandag mor gen i lige uger med afhentning og aflevering i skolen (9/5) Subsidiært : I ulige uger fra torsdag eftermiddag til mandag mor gen i lige uger med afhentning og aflevering i skolen (10/4) Skoleferierne deles 50/50: Vinterferien: Hvert år hos indstævnte fra sidste skoledag til første skoledag med af- hentning og aflevering i skolen. Påsken: I ulige år hos appellanten fra onsdag før Skærtorsdag, kl. 16.00 til første skoledag og, vice versa indstævnte. I lige år hos appellanten fra sidste skoledag før Palmesøndag til onsdag kl. 16.00 før Skærtorsdag og, vice versa indstævnte. Sommerferien: Henholdsvis to sammenhængende og en uge fra mandag, kl. 12.00 til mandag, kl. 12.00. Inden 1. marts meddeler appellanten skriftligt sine sommerferieuger ud i ulige år og indstævnte i lige år . Overskrides fristen over går retten til den anden forældre til skriftligt inden den 15. marts at melde sine feri-euger ud. Sommerferien skal være endeligt placeret den 1. april. Efterårsferien: Hvert år hos appellanten fra sidste skoledag til første skoledag mandag morgen med afhentning og aflevering i skolen. Jul: I ulige år fra sidste skoledag til 26. december . kl. 12.00 og, vice versa indstævnte. Nytår: I lige år fra 26. december , kl. 12.00 til første skoledag og, vice versa indstævnte. Helligdage: Ligger disse umiddelbart op til/ under og umiddelbart efter det løbende samvær indgår disse i samværet. 3 Kan afhentning 0g aflevering i forbindelse med samværsudøvelsen ikke finde sted via skolen sker denne via barnets morforældre; <anonym>Person 14</anonym> 0g <anonym>Person 15</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By 2</anonym> Bortfaldsklausul: Det løbende samvær umiddelbart op til og efter bopælsforælderens fe-rie bortfalder ikke. Erstatningssamvær: Ihenhold til de til enhver tid gældende regler: 99 <anonym>Far</anonym> har 'påstået dommen stadfæstet; subsidiært at der fast-sættes overværet samvær mellem <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> <anonym>Mor</anonym> har anmodet om gennemførelse af en børne-samtale. <anonym>Far</anonym> har protesteret herimod. <anonym>Far</anonym> har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Mor</anonym> har forklaret bl.a., at hendes boligforhold er uændrede. Hun er ansat på deltid på et <anonym>Arbejdsplads</anonym> og arbejder derudover som fre-elancekonsulent, så det svarer til, at hun arbejder på fuld tid, men med fleksible arbejdstider. Hun er fortsat kærester med <anonym>Person 13</anonym> som bor i <anonym>By 3</anonym> <anonym>Person 1</anonym> er i dag 15 år og går i 9. klasse. <anonym>Person 1</anonym> har bopæl hos hende og bor halvdelen af tiden hos hende 0g halvdelen aftiden hos sin far, <anonym>Person 16</anonym> De har fælles forældre-myndighed, og samarbejdet med <anonym>Person 16</anonym> fungerer godt. For nylig var <anonym>Barn</anonym> med <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 16</anonym> ude at spise i anledning af <anonym>Person 1's</anonym> fødselsdag, 0g det gik fint. Derudover har <anonym>Barn</anonym> kun set <anonym>Person 1</anonym> når <anonym>Barn</anonym> har været på samvær hjem-me hos hende, 0g det er gået ud over <anonym>Barns</anonym> forhold til <anonym>Person 1</anonym> Hendes forældre og søster bor i <anonym>By 2</anonym> Søsteren har to børn, som er på alder med <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Barn</anonym> har et tæt forhold til sin mormor og morfar og sin moster; Indtil familieretten afsagde dom i juli 2021, støttede kommunen hende i, at <anonym>Barn</anonym> skulle bo hos hende. Efter dommen har hun ikke hørt noget fra kommunens samværskonsulent. Hun udleverede ikke <anonym>Barn</anonym> til samvær med <anonym>Far</anonym> fordi hun havde fået at vide af rådgiverne, at hun ikke måtte tvinge <anonym>Barn</anonym> til noget;, som <anonym>Barn</anonym> ikke ville. <anonym>Barn</anonym> græd, når hun skulle ud i bilen for at blive kørt hen til samvær med <anonym>Far</anonym> Det er vigtigt; at <anonym>Barn</anonym> kan blive ved med at gå på den skole, hvor hun går nu. Efter <anonym>Barn</anonym> kom på <anonym>Institution</anonym> har hun haft støttet samvær med <anonym>Barn</anonym> ca. en gang om ugen af halvanden times varighed. Samværet er foregået for-skellige steder; alt efter hvad der har passet ind i <anonym>Barns</anonym> eller hendes planer. Hun fik i januar 2022 at vide, at samværet ville blive udvidet, men hun har ikke hørt yderligere herom. <anonym>Person 22</anonym> som er daglig leder på <anonym>Institution</anonym> var på et tidspunkt hjemme hos hende og overvære hendes samvær med <anonym>Barn</anonym> <anonym>Person 22</anonym> gav udtryk for, at han ikke havde nogen bekymringer i relation til hendes samvær med <anonym>Barn</anonym> 0g at samværet skulle udvides. Hun var meget presset i den periode; hvor forældrekompetenceundersøgelsen blev gennemført. <anonym>Barn</anonym> har taget på i vægt i den periode, hvor hun har været anbragt på <anonym>Institution</anonym> <anonym>Barn</anonym> er selv begyndt at bemærke; at hun er blevet tyk; og der er mistanke om; at det kan være en form for trøstespisning. <anonym>Barn</anonym> har i perioder været meget vred;, mens hun har været anbragt, og har flere gange villet tage hjem til hende. <anonym>Barn</anonym> har nu accepteret; at hun er anbragt uden for hjemmet. <anonym>Barn</anonym> er også begyndt at udtrykke glæde ved at se sin far. Hun føler; at hun er nødt til at acceptere; at <anonym>Barn</anonym> nu kommer til at bo hos sin far Hun kan ikke holde til det længere, og <anonym>Barn</anonym> har brug for ro. Hun får fortsat hjælp hos Dansk Stalking Center; og centeret har også tilbudt at ville hjælpe <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> Hun mener, at det vil være gavnligt; hvis både hun og <anonym>Far</anonym> får individuel hjælp. <anonym>Barn</anonym> har selv givet udtryk for; at hun gerne vil bo lige meget hos både sin mor 0g far. Det ved <anonym>Barn</anonym> dog godt ikke kan lade sig gøre, og derfor har hun sagt; at hun så gerne vil se hende i weekenderne. Det er hendes opfattelse; at en 9/5-ordning eller en 10/4-ordning vil skåne <anonym>Barn</anonym> for for mange skift. Hun er bekymret for, at <anonym>Far</anonym> vil kunne finde på at flytte til <anonym>Land</anonym> med <anonym>Barn</anonym> hvis han får den fulde forældremyndighed, da <anonym>Far</anonym> har en <anonym>Udeladt</anonym> ko-ne. Det er hendes vurdering, at med den rette hjælp ville hun o0g <anonym>Far</anonym> godt kunne kommunikere sammen om <anonym>Barn</anonym> De ting; som <anonym>Barn</anonym> siger; at hun er blevet udsat for, er indtil nu ikke blevet taget alvorligt; 0g derfor mener hun; at det er vigtigt, at landsretten får lejlighed til selv at høre det fra <anonym>Barn</anonym> under en børnesamtale. Samtidig har hun det ambiva-lent med, at <anonym>Barn</anonym> skal til endnu en børnesamtale. 5 Der verserer fortsat sager ved politiet, 0g hun har anmodet politiet om at gen- optage nogle af de tidligere sager mod <anonym>Far</anonym> Sagen mod hende; hvor hun er mistænkt for at skulle have plantet narkotika hos <anonym>Far</anonym> forventer hun; at politiet snart lukker; da der er kommet nye vidner: <anonym>Far</anonym> har forklaret bl.a , at han fortsat arbejder som selv-stændig 0g derfor har fleksible arbejdstider Han bor i <anonym>By 1</anonym> med sin hu-stru. De planlægger at flytte til <anonym>By 4</anonym> til april Hans hustru har opholdstilla-delse i Danmark; som hun indtil videre skal have forlænget hvert andet år. De har ingen planer om at flytte til <anonym>Land</anonym> Han kunne aldrig finde på at flytte <anonym>Barn</anonym> væk fra hendes mor Han er enig i, at <anonym>Barn</anonym> skal fortsætte på sin nuværende skole i <anonym>By 5</anonym> også selv om familien flytter til <anonym>By 4</anonym> Han er ugentligt i dialog med <anonym>Barns</anonym> lærere, og lærerne har været en stor støtte i hele forløbet omkring genetableringen afhans relation til <anonym>Barn</anonym> Socialt går det rigtig godt for <anonym>Barn</anonym> 1 skolen; og hun trives i sin klasse. <anonym>Barn</anonym> er en stærk og glad pige. Hun er meget empatisk; men mærket af, hvad hun har været igennem de seneste år Hun vil gerne gøre både ham og sin mor glade. Det er for meget for hende. Hun har svært ved at mærke sig selv; og hun udskyder sine egne behov. Han har søgt meget rådgivning i forhold til, hvor-dan han bedst støtter <anonym>Barn</anonym> <anonym>Barn</anonym> føler sig ofte forfulgt, feks. når de er ude at køre; 0g hun udtrykker frygt for, at hendes telefon er blevet hacket. Han formoder; at det skyldes; at hun er blevet præget af moderen i den periode; hvor hun boede hos hende. Han vurderer; at <anonym>Barn</anonym> har brug for længerevarende behandling hos en psykolog for at komme over dette. Det er planen; at både han og <anonym>Barn</anonym> skal fortsætte i psykologbehandling. Han og hans hustru går desuden hos en fami- lieterapeut for at få hjælp til at håndtere <anonym>Barn</anonym> bedst muligt. Hans forhold til <anonym>Barn</anonym> er i dag tættere, end det nogen sinde har været. Han har samvær med <anonym>Barn</anonym> fem dage om ugen, 0g <anonym>Barn</anonym> er begyndt at overnatte hjemme hos ham 3-4 dage i træk. Det går rigtig godt, 0g de er kommet ind i nogle gode rutiner. <anonym>Barn</anonym> og hans hustru kommer også godt ud af det med hinanden. <anonym>Barn</anonym> giver udtryk for; at hun også er glad for samværet med sin mor. Han bak-ker op om, at <anonym>Barn</anonym> skal bevare sin relation til <anonym>Mors</anonym> familie. Derfor foreslog han også <anonym>Institution</anonym> at <anonym>Barn</anonym> skulle være sammen med sin mormor og morfar hver anden weekend. Efter familierettens dom er <anonym>Mor</anonym> desværre fortsat med at beskylde ham for ting f.eks. at han skulle have slået <anonym>Barn</anonym> Politiet har nu lukket alle de sager, der har været mod ham. <anonym>Mor</anonym> har også lagt opslag op på sociale medier; der antyder; at han skulle have været voldelig over for hende. Det er meget svært for ham at samarbejde med <anonym>Mor</anonym> så længe hun fortsætter med at beskylde ham for diverse ting. Han har ikke haft nogen kommunikation med <anonym>Mor</anonym> siden de var i familie- retten. Der er brug for, at der kommer ro på i forhold til <anonym>Barn</anonym> og det vil ikke væ- re muligt, hvis der er fælles forældremyndighed Han tror ikke, at <anonym>Mor</anonym> på nogen måde har ønsket at skade <anonym>Barn</anonym> Han ønsker; at <anonym>Barn</anonym> fortsat skal have samvær med sin mor; feks. hver anden weekend, men i første omgang handler det om, at der skal skabes en tryg base for <anonym>Barn</anonym> Han frygter dog at <anonym>Mor</anonym> fortsat vil inddrage <anonym>Barn</anonym> <anonym>Mors</anonym> og hans konflikt; 0g at det vil gå ud over den positive udvikling; som <anonym>Barn</anonym> er inde i <anonym>Barn</anonym> kan ikke selv over- skue, hvad der er bedst for hende, men hun skal selvfølgelig bevare kontakten til sin mor. <anonym>Barn</anonym> vil formentlig selv sige, at hun gerne vil være syv dage hos ham og syv dage hos sin mor. <anonym>Mor</anonym> bør på nuværende tidspunkt fortsat kun have støttet samvær med <anonym>Barn</anonym> Det er rigtigt; at <anonym>Barn</anonym> har taget på, mens hun har haft ophold på <anonym>Institution</anonym> han er opmærksom på, at det er noget, som <anonym>Barn</anonym> skal have hjælp til at håndtere. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder; at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Anmodningen om gennem - førelse af børnesamtale imødekommes derfor ikke. Efter oplysningerne i sagen og de for landsretten afgivne forklaringer tiltræder landsretten; at det efter parternes meget høje konfliktniveau må lægges til grund, at de ikke indenfor en overskuelig fremtid vil kunne samarbejde om <anonym>Barns</anonym> forhold til hendes bedste; 0g at betingelserne for at ophæve den fælles forældremyndighed derfor er opfyldt; jf. forældreansvarslovens $ 11, 2. pkt.,jf. $ 4 Landsretten tiltræder endvidere af de af byretten anførte grunde, at forældre- myndigheden skal tillægges <anonym>Far</anonym> alene Efter forældreansvarslovens $ 19, stk. 1, skal barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder; som det ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre, jf. herved forældre - ansvarslovens $ 4. Efter en samlet vurdering af <anonym>Barns</anonym> forhold, herunder indholdet af statusbeskri- velsen af 13. december 2021 vedrørende støttet samvær i perioden fra den 29. september til den 13. december 2021, finder landsretten; at det er bedst for <anonym>Barn</anonym> at der fastsættes samvær mellem hende og <anonym>Mor</anonym> jf. forældreansvarslovens $ 19, stk. 1, 0g 8 21,jf. 8 4. Efter oplysningerne i sagen fastsættes samværet indtil videre som overværet samvær af to timers varighed om ugen med første samvær i uge 10. Familie- retshuset fastsætter tidspunkt og sted for hvert samvær og beslutter, hvem der skal overvære samværet, medmindre parterne aftaler andet. Samværet fastsæt-tes for tre måneder til og med uge 23. Herefter vil <anonym>Mor</anonym> skulle ansøge Familieretshuset om fastsættelse af yderligere samvær; medmindre parterne forinden har indgået aftale om samvær. Landsretten ændrer derfor familierettens dom således at der fastsættes samvær som ovenfor anført. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom ændres således, at <anonym>Mor</anonym> skal have samvær med <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født</anonym> <anonym>(2012)</anonym> Samværet skal indtil videre fastsættes som overværet samvær af to timers varighed om ugen med første samvær i uge 10. Familieretshuset fastsætter tidspunkt og sted for hvert samvær og beslutter; hvem der skal overvære samværet, medmindre parterne aftaler andet. Samværet fastsættes for tre måneder. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /

3559

Ikke grundlag for opsættende virkning i sag om tvangsfjernelse

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-5791/2022-OLR

Tvangsfjernelse

2. instans

466/22

Forvaltningssag; Retspleje og civilproces;

Indkærede - Ankestyrelsen; Dommer - Alexander M. P. Johan-nessen; Dommer - Julie Skat Rørdam; Dommer - Sanne Kolmos; Advokat - Pernille Mary Marie Lauritsen; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

0,00 kr.

/ ØSTRE LANDSRET RETSBOG Den 23. februar 2022 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i København. Landsdommerne Julie Skat Rørdam, Sanne Kolmos og Alexander M. P. Johan- nessen (kst.) behandlede sagen. Sag BS-5791/2022-OLR (6. afdeling) Far (advokat Thorbjørn Thomsen) og Mor (advokat Pernille Mary Marie Lauritsen) mod Ankestyrelsen Ved kendelse af 16. december 2021 har Retten i Glostrup (sag BS-46495/2021- GLO) bestemt, at den af Mor og Far fremsatte an-modning om, at Ankestyrelsens afgørelse af 25. november 2021 om tvangsmæs-sig anbringelse uden for hjemmet af deres Barn, født 2019, skal tillægges opsættende virkning, ikke tages til følge. Forældrene har den 13. februar 2022 kæret afgørelsen med påstand om, at ”ef- fektuering af anbringelse tillægges opsættende virkning, jf. retsplejelovens § 469, stk. 3” . Kæren er sket med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 10. februar 2022. Ankestyrelsen har påstået afgørelsen stadfæstet. / 2 Forældrene har til støtte for deres påstand i det væsentlige gjort de samme an- bringender gældende som for byretten. De har supplerende anført navnlig, at kernen i sagen er, at Ankestyrelsen har truffet afgørelse om anbringelse af Barn til trods for, at fagpersoner hos Kommune 1 er af den opfat-telse, at en anbringelse blot vil skade hende yderligere. Ankestyrelsens afgørel-se vedrørende Barns trivsel er udelukkende baseret på skriftligt materiale fra tidligere kommuner og ikke på det, som den nuværende kommune, Kommune 1, har observeret ved at være i hjemmet. Det er meget bemær-kelsesværdigt, at Ankestyrelsen i den grad ikke vil lytte til de fagpersoner, der rent faktisk ser Barns fremgang i trivsel, og som vurderer, at hun ikke skal anbringes. Den nye forældrekompetenceundersøgelse vedrørende Far skal også tillægges betydning. Der er tale om en så indgribende afgø-relse, at der må være grundlag for opsættende virkning. Ankestyrelsen har til støtte for styrelsens påstand gjort de samme anbringender gældende som for byretten. Landsretten afsagde K E N D E L S E Landsretten tiltræder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for undtagelsesvis at tillægge indbringelsen for retten af An- kestyrelsens afgørelse opsættende virkning efter retsplejelovens § 469, stk. 3, jf. lov om social service § 170, stk. 2. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse. THI BESTEMMES: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. /

ØSTRE LANDSRET RETSBOG Den 23. februar 2022 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i København Landsdommerne Julie Skat Rørdam; Sanne Kolmos og Alexander M. P. Johan- nessen (kst. behandlede sagen. Sag BS-5791/2022-OLR (6. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Thorbjørn Thomsen) 0g <anonym>Mor</anonym> (advokat Pernille Mary Marie Lauritsen) mod Ankestyrelsen Ved kendelse af 16. december 2021 har Retten i Glostrup (sag BS-46495/2021 - GLO) bestemt; at den af <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> fremsatte an-modning om, at Ankestyrelsens afgørelse af 25. november 2021 om tvangsmæs-sig anbringelse uden for hjemmet af deres <anonym>Barn</anonym> født <anonym>2019</anonym> skal tillægges opsættende virkning; ikke tages til følge. Forældrene har den 13. februar 2022 kæret afgørelsen med påstand om, at "ef- fektuering af anbringelse tillægges opsættende virkning; jf. retsplejelovens $ 469, stk. 3" Kæren er sket med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 10. februar 2022. Ankestyrelsen har påstået afgørelsen stadfæstet. 2 Forældrene har til støtte for deres påstand i det væsentlige gjort de samme an- bringender gældende som for byretten. De har supplerende anført navnlig at kernen i sagen er, at Ankestyrelsen har truffet afgørelse om anbringelse af <anonym>Barn</anonym> til trods for; at fagpersoner hos <anonym>Kommune 1</anonym> er af den opfat-telse; at en anbringelse blot vil skade hende yderligere. Ankestyrelsens afgørel-se vedrørende <anonym>Barns</anonym> trivsel er udelukkende baseret på skriftligt materiale fra tidligere kommuner og ikke på det, som den nuværende kommune, <anonym>Kommune 1</anonym> har observeret ved at være i hjemmet. Det er meget bemær-kelsesværdigt, at Ankestyrelsen i den grad ikke vil lytte til de fagpersoner; der rent faktisk ser <anonym>Barns</anonym> fremgang i trivsel, 0g som vurderer; at hun ikke skal anbringes . Den nye forældrekompetenceundersøgelse vedrørende <anonym>Far</anonym> skal også tillægges betydning. Der er tale om en så indgribende afgø-relse, at der må være grundlag for opsættende virkning. Ankestyrelsen har til støtte for styrelsens påstand gjort de samme anbringender gældende som for byretten:. Landsretten afsagde KENDELSE Landsretten tiltræder; at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder; at der er grundlag for undtagelsesvis at tillægge indbringelsen for retten af An- kestyrelsens afgørelse opsættende virkning efter retsplejelovens $ 469, stk 3,jf. lov om social service 8 170, stk. 2 Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse. THI BESTEMMES: Byrettens kendelse stadfæstes . Sagen sluttet. /

3560

Sag om samvær

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-35527/2021-OLR

Forældreansvarssag

2. instans

2433/22

Familieret og personlige forhold;

Dommer - Bloch Andersen; Dommer - Ib Hounsgaard Trabjerg; Dommer - Tanja Kantner; Advokat - Brit Elling; Advokat - Claus Christian Hansen;

Nej

Nej

Nej

0,00 kr.

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 22. december 2021 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-35527/2021-OLR (12. afdeling) Far (beskikket advokat Brit Elling) mod Mor (advokat Claus Christian Hansen) Famillieretten i Næstved har den 13. september 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-50539/2020-NAE). Landsdommerne Bloch Andersen, Ib Hounsgaard Trabjerg og Tanja Kantner (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Far, har for så vidt angår det ordinære samvær påstået familierettens dom stadfæstet. For så vidt angår overleveringstidspunktet for ordinært samvær er der nedlagt påstand om stadfæstelse af familierettens dom, for så vidt angår overleverings- tidspunkt på samværets første dag, hvis børnene ikke er i skole/institution den-ne dag. 2 Hvis børnene ikke er i skole /institution på dagen for samværets ophør, slutter samværet kl. 15.30, medmindre andet er bestemt. For så vidt angår ferie- og helligdagssamvær har Far nedlagt følgende påstande: Vinterferie: I ulige år fra fredag ved skoleferiens start med afhentning i skole/institution til søndag kl. 15.30, 9 dage senere. Efterårsferie: I lige år fra fredag ved skoleferiens start med afhentning i skole institution til søndag kl. 15.30, 9 dage senere. Jul: I ulige år fra den 23. december kl. 10.00 til den 27. december kl. 15.30. Nytår: I lige år fra den 28. december kl. 10.00, til dagen før skolestart kl. 15.30. Påske: I lige år fra fredag før palmesøndag med afhentning i skole/institution til ons-dag før skærtorsdag kl. 15.30. I ulige år fra onsdag før skærtorsdag kl. 10.00 til 2. påskedag kl. 15.30. Sommerferie: Principalt: Stadfæstelse af familierettens dom. Subsidiært: I 2022: 21 dage med alle tre fællesbørn, hvoraf maksimalt 7 dage i sammenhæng med Barn 3, født Dato (2018), og maksi-malt 14 dage med Barn 1, født Dato (2012), og Barn 2, født Dato (2014). Feriepe-rioderne er fra fredag kl. 15.30 til fredag kl. 15.30. I 2023 og 2024: 21 dage med alle tre fællesbørn fordelt på to uger af 14 dage og en uge af 7 dage. Ferieperioden er fra fredag kl. 15.30 til fredag 15.30. Fra 2025: 3 sammenhængende uger for alle tre børn. Sommerferiens placering: Stadfæstelse af familierettens dom. 3 Kristi himmelfartsdag, pinse, store bededag: Stadfæstelse af familierettens dom. Overleveringstidspunkt ved ferie - og helligdagssamvær: Hvis børnene ikke er i skole/institution på samværets første dag, begynder samværet kl. 10.00. Hvis børnene ikke er i skole/institution på dagen for samværets ophør, slutter samværet kl. 15.30. Mor, har påstået dommen stadfæstet med følgende ændringer: Barn 1, født Dato (2012), Barn 2, født Dato (2014), og Barn 3, født Dato (2018), skal have hverdagssamvær med Far fra torsdag i lige uger med afhentning i institution eller skole til mandag i ulige uger med aflevering i institution eller skole. Hvis børnene ikke er i skole/institution ved hverdagssamværets begyndelse, begynder samværet med aflevering hos Far kl. 15.30, og hvis børnene ikke skal i institution på dagen for samværets ophør, slutter samværet med aflevering hos Mor kl. 7.30. Far har sommerferie i 21 dage med Barn 1 og Barn 2, hvoraf mak-simalt 14 dage sker i sammenhæng, og sommerferie i 14 dage med Barn 3, hvoraf maksimalt 7 dage sker i sammenhæng. Far har jule- og påskeferie med børnene på følgende må-de: Jul i ulige år fra den 23. december kl. 10.00 til den 27. december, kl. 15.30. Første gang i 2021. Påske i lige år fra fredag før palmesøndag med afhentning i skole/institution til onsdag før skærtorsdag kl. 15.30. Første gang i 2022. Hvis børnene ikke er i skole/institution ved ferie- og helligdagssamværets be- gyndelse, begynder samværet med aflevering hos Far kl. 10.00, og hvis børnene ikke skal i institution på dagen for ferie- og helligdags-samværets ophør, slutter samværet med aflevering hos Mor kl. 15.30. 4 Far har fri proces under anken for den del af sagen, som vedrører påstanden om stadfæstelse. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret blandt andet, at han den 15. januar flyt-ter i nyt hus i samme område, og at Mor herefter overtager deres tidligere fælles hus. Han flytter sammen med sin kæreste i det nye hus. De har fulgt den 9/5 ordning, som byretten fastsatte. De havde lidt svært ved at finde ud af samværet i efterårsferien. Han ville gerne have haft børnene 2 dage, så de kunne se deres fætre, der var på besøg fra Land. Det lykkedes ikke. Han har accepteret, at børnenes bopæl er hos Mor for at give børnene ro og ikke skabe for mange problemer. Han tror ikke, at det betyder så meget for børnene, om det er en 7/7 ordning eller en 9/5 ordning. Han har et tæt og godt forhold til børnene. Det vil han ger-ne bibeholde, og det bliver svært med et samvær på færre dage. Barn 1 vil gerne spille computer hos ham, fordi Barn 1 ikke kan gøre det hos Mor. Barn 1 har ikke sagt noget om den nye samværsordning. Han er glad og efterlyser ikke at komme hjem til Mor før tid. Han og Mor var i novem-ber til samtale på skolen. Det gik godt på skolen med Barn 1 bortset fra, at han ikke rigtigt har knækket koden til atlæse. Barn 2 er glad, og han klarer sig også godt i skolen. Skolen siger det samme vedrørende børnene efter ændringen i samværet. Barn 2's forstoppelse er gået væk, og Barn 2 får den hjælp, han skal have til toiletbesøg. Han har ikke ople-vet problemer med kløe hos Barn 2 forud for det samvær, hvor Mor efter-følgende kontaktede lægen. Barn 3 er som hun plejer, og det fungerer bedst for hende, når skift sker i institu- tionen. Barn 3 er lidt mere pylret, hvis skiftet sker mellem Mor og ham. Barn 3 er glad, når hun bliver hentet og afleveret. Barn 3 bruger stadig sut. Det er fint med ham, at Barn 3 bruger sut, så længe Mor synes. Barn 3 var vænnet af med bleen i sommerferien hos ham, og Barn 3 bruger ikke ble hos ham. Mor vil stadig gerne have, at Barn 3 bruger ble. Børnehaven er enig med ham i, at Barn 3 ikke behøver have ble på hos ham, selvom Mor håndterer det anderledes. Det er hans opfattelse, at 9/5 ordningen fungerer. 5 Han har i forhold til byrettens dom påstået, at samværet slutter kl. 15.30 i stedet for kl. 7.30. Det er det tidspunkt, de normalt skifter på, og det giver god me-ning, når børnene er syge, da de så kan blive i sengen hos den samværsforæl-der, de vågner op hos om morgenen. Det er ikke, fordi han ikke kan stå op om morgenen. Han har også ønsket at justere på feriesamværet, så han har børnene 9 dage fra fredag til søndag, hvilket giver ham bedre mulighed for at tage dem med på ferie. Han har ikke rejst så meget, fordi børnene har været små, men han håber, at de kommer til det. Det er hans opfattelse, at Barn 3 godt vil kunne være væk fra Mor i 9 dage. Barn 3 har jo været vant til 7/7 ordningen, ligesom der er lang tid til næste ferie, som først er efterårsferien 2022. Ved ferier ønsker han overlevering af børnene kl. 10, så børnene kan sove læn- gere. Det betyder ikke så meget for ham, om samværet ved ferie slutter kl. 17 eller kl. 15.30, som ønsket af Mor. Han forestiller sig ikke, at han skal have Barn 3 3 uger i træk i sommerferien. Der skal hun være ældre end nu. Han har heller ikke tidligere haft børnene 3 uger i træk i sommerferien, og han kan godt administrere familierettens afgø-relse. Børnene er meget glade for hinanden, og Barn 3 ser meget op til sine store brød- re. Han oplever Barn 1 som glad, når han er på samvær hos ham, også da de havde en 7/7 ordning. Barn 1 har været ked af skilsmissen, fordi han skal til samtaler med forskellige folk. Det er hans oplevelse, at også Barn 2 er glad for at være hos ham. Mor har talt med børnene om, at de kan få en 10/4 ordning. Han tror ikke, at de er gamle nok til at forstå, hvad det betyder. I sommeren 2021 havde han børnene i 3 uger bortset fra én dag, hvor børnene var sammen med hans forældre. Han har ikke reduceret samværet med børne-ne i forbindelse med sidste jul. Mor har forklaret blandt andet, at Far i 2021 skulle have haft 3 ugers sommerferie med børnene, men at han sendte dem i institution i den ene uge. I de resterende 14 dage tog han nogle dage på vandreferie i Italien og lod børnene være hos deres bedsteforældre. 6 I juleferien satte familieretten juleferiesamvær op, men Far afholdt 2 dages mindre ferie med børnene end planlagt. Han fratager børnene deres ret til at holde ferie med ham. I efterårsferien var børnene også i institution, så Far reducerede også deres feriesamvær der. Når Far begynder at holde sin ferie med børnene, er hun åben for, at hans feriesamvær udvides med 2 dage, men så længe han bare sender dem i institu- tion, vil hun hellere have, at børnene er hos hende, da de bliver kede af at skulle være i institution i ferierne. Hun mener slet ikke, at Far burde have 21 dages sommerferie med børnene, når han reelt ikke holder ferie med dem, men hvis det skal gå lige op, må hun jo acceptere det. Barn 3 er ikke gammel nok til at holde 14 dages sammenhængen- de ferie hos Far. Hun oplever, at børnene ikke er interesserede i at være hos Far. Hun over-hørte en samtale mellem børnene om det. Børnene blev skuffede over, at de ikke fik 10 dage hos hende, som de ønskede til samtalerne. Hun mener, at samværet hellere skulle have været 11/3. Barn 1 har fortalt hende, at han har sagt til Far, at han hellere vil hjem til hende, men at Far bare siger ja og ikke gør andet. Børnene er blevet bedre til at lege, efter at samværet med Far er reduceret. Hos Far får de lov til at spille computer 4 timer om dagen i hverdagen og 7 timer om dagen i weekenden. Børnene bliver kede af det, når de skal til Far. De klamrer sig til hende, og det føles som et overgreb at skulle aflevere dem. Barn 1 ringer nogle gange til hende fra mobiltelefonen, når han cykler tidligt hjem fra skole, men han ringer kun kort, da han er bange for, at Far skal opdage det. Børnene er meget trætte, når de kommer tilbage fra Far. Hygiejnen er ikke i orden hos Far. De kommer hjem med røde numser, Barn 3 med svamp i skeden, børnene med svamp mellem tæerne og jordslået tøj. Det er ikke korrekt, når Far siger, at han ikke vil sætte et langt samvær op i sommerferien. I 2021 prøvede han at sætte 14 dage op i træk, også med Barn 3, selvom familieretten havde bestemt noget andet. Hun afleverede børnene kl. 7.30 til samvær i går. De skulle i hjemmeskole, og det var derfor naturligt, at samværet startede kl. 7.30 svarende til en almindelig 7 skoledag. Far var ikke stået op, og børnene kom til et mørkt hus og blev mødt af Far i boksershorts. Hun tager ikke intime billeder af Barn 1, han er jo en stor dreng. Men hun ta-ger billeder af Barn 2 og Barn 3 for at sende dem til lægen, når der er proble-mer med deres hygiejne. Der er en pædagog i børnehaven, som for børnehavens leder ikke fik lov til at skrive det, hun gerne ville i rapporten om Barn 3. Landsrettens begrundelse og resultat For så vidt angår hverdagssamværet er landsretten enig i familierettens resultat. Landsretten har herved lagt vægt på, at det på baggrund af oplysningerne i sa-gen, herunder fra kommune, børnehave og skole, må lægges til grund, at begge forældre er velfungerende og i stand til at varetage omsorgen for børnene. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom vedrørende hverdagssamvæ-ret. Landsretten finder efter oplysningerne i sagen ikke grundlag for at fravige al- mindelig praksis ved fastsættelse af længden af efterårs- og vinterferiesamvær. Familierettens dom ændres derfor således, at feriesamværet i disse ferier udvi-des fra 7 til 9 dage. Henset til børnenes alder finder landsretten, at samværet i sommerferien skal fastsættes i overensstemmelse med den af Mor nedlagte påstand for så vidt angår sommerferien i 2022, og at sommerferiesamværet herefter fra 2023 skal fastsættes i overensstemmelse med den af Far nedlagte subsidiære påstand. Parterne ses i øvrigt at være enige om, at ferie- og helligdagssamvær skal be- gynde kl. 10.00 og slutte kl. 15.30, hvis børnene ikke er i skole/institution. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes, for så vidt angår spørgsmålet om Barn 1, født Dato (2012), Barn 2, født Dato (2014), og Barn 3's, født Dato (2018), samvær med Far, dog således at der sker følgende ændringer i samværet: Vinterferie i ulige år fra fredag før ferien til søndag 9 dage senere. 8 Efterårsferie i lige år fra fredag før ferien til søndag 9 dage senere. Sommerferie i 2022 for Barn 1 og Barn 2 21 dage i sommerferien, hvoraf maksimalt 14 dage afholdes i sammenhæng, og for Barn 3 14 dage i sommerferien, hvoraf maksimalt 7 dage afholdes i sammenhæng. Sommerferie i 2023 og 2024 for alle tre fællesbørn 21 dage i sommerferien for- delt således 14 dage afholdes i sammenhæng og 7 dage afholdes i sammen-hæng. Sommerferie fra 2025 for alle tre fællesbørn 21 dage, der afholdes sammenhæn- gende i sommerferien. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 22. december 2021 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-35527/2021-OLR (12. afdeling) <anonym>Far</anonym> (beskikket advokat Brit Elling) mod <anonym>Mor</anonym> (advokat Claus Christian Hansen) Famillieretten i Næstved har den 13. september 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-50539/2020-NAE). Landsdommerne Bloch Andersen; Ib Hounsgaard Trabjerg og Tanja Kantner (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande <anonym>Far</anonym> har for så vidt angår det ordinære samvær påstået familierettens dom stadfæstet. For så vidt angår overleveringstidspunktet for ordinært samvær er der nedlagt påstand om stadfæstelse af familierettens dom; for så vidt angår overleverings - tidspunkt på samværets første dag, hvis børnene ikke er i skolelinstitution den-ne dag; 2 Hvis børnene ikke er i skole linstitution på dagen for samværets ophør; slutter samværet kl. 15.30, medmindre andet er bestemt. For så vidt angår ferie- og helligdagssamvær har <anonym>Far</anonym> nedlagt følgende påstande: Vinterferie: I ulige år fra fredag ved skoleferiens start med afhentning i skolelinstitution til søndag kl. 15.30,9 dage senere. Efterårsferie: Ilige år fra fredag ved skoleferiens start med afhentning i skole institution til søndag kl. 15.30, 9 dage senere. Jul: Iulige år fra den 23. december kl. 10.00 til den 27.december kl. 15.30. Nytår: Ilige år fra den 28. december kl. 10.00, til dagen før skolestart kl. 15.30. Påske: Ilige år fra fredag før palmesøndag med afhentning i skolelinstitution til ons-dag før skærtorsdag kl. 15.30. I ulige år fra onsdag før skærtorsdag kl. 10.00til 2. påskedag kl. 15.30. Sommerferie: Principalt: Stadfæstelse af familierettens dom. Subsidiært: 12022: 21 dage med alle tre fællesbørn; hvoraf maksimalt 7 dage i sammenhæng med <anonym>Barn 3</anonym> født <anonym>Dato (2018)</anonym> og maksi-malt 14 dage med <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato</anonym> <anonym>(2012)</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato (2014)</anonym> Feriepe-rioderne er fra fredag kl. 15.30 til fredag kl. 15.30. I2023 0g 2024: 21 dage med alle tre fællesbørn fordelt på to uger af 14 dage og en uge af 7 dage. Ferieperioden er fra fredag kl. 15.30 til fredag 15.30. Fra 2025: 3 sammenhængende uger for alle tre børn Sommerferiens placering: Stadfæstelse af familierettens dom. 3 Kristi himmelfartsdag; pinse, store bededag: Stadfæstelse af familierettens dom. Overleveringstidspunkt ved ferie 0g helligdagssamvær: Hvis børnene ikke er i skolelinstitution på samværets første dag, begynder samværet kl. 10.00. Hvis børnene ikke er i skolelinstitution på dagen for samværets ophør, slutter samværet kl. 15.30 <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet med følgende ændringer: <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato (2012)</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato (2014)</anonym> 0g <anonym>Barn 3</anonym> født <anonym>Dato (2018)</anonym> skal have hverdagssamvær med <anonym>Far</anonym> fra torsdag i lige uger med afhentning i institution eller skole til mandag i ulige uger med aflevering i institution eller skole. Hvis børnene ikke er i skolelinstitution ved hverdagssamværets begyndelse, begynder samværet med aflevering hos <anonym>Far</anonym> kl. 15.30, 0g hvis børnene ikke skal i institution på dagen for samværets ophør; slutter samværet med aflevering hos <anonym>Mor</anonym> kl. 7.30. <anonym>Far</anonym> har sommerferie i 21 dage med <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> hvoraf mak-simalt 14 dage sker i sammenhæng og sommerferie i 14 dage med <anonym>Barn 3</anonym> hvoraf maksimalt 7 dage sker i sammenhæng. <anonym>Far</anonym> har jule- og påskeferie med børnene på følgende må-de: Jul i ulige år fra den 23. december kl. 10.00 til den 27. december; kl. 15.30. Første gang i 2021. Påske i lige år fra fredag før palmesøndag med afhentning i skolelinstitution til onsdag før skærtorsdag kl. 15.30. Første gang i 2022 Hvis bømnene ikke er i skolelinstitution ved ferie- 0g helligdagssamværets be- gyndelse; begynder samværet med aflevering hos <anonym>Far</anonym> kl. 10.00, og hvis børnene ikke skal i institution på dagen for ferie- og helligdags-samværets ophør; slutter samværet med aflevering hos <anonym>Mor</anonym> kl. 15.30. <anonym>Far</anonym> har fri proces under anken for den del af sagen; som vedrører 'påstanden om stadfæstelse. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Far</anonym> har forklaret blandt andet, at han den 15. januar flyt-ter i nyt hus i samme område, 0g at <anonym>Mor</anonym> herefter overtager deres tidligere fælles hus. Han flytter sammen med sin kæreste i det nye hus. De har fulgt den 9/5 ordning som byretten fastsatte. De havde lidt svært ved at finde ud af samværet i efterårsferien. Han ville gerne have haft børnene 2 dage, så de kunne se deres fætre, der var på besøg fra <anonym>Land</anonym> Det lykkedes ikke. Han har accepteret; at børnenes bopæl er hos <anonym>Mor</anonym> for at give børnene ro og ikke skabe for mange problemer: Han tror ikke; at det betyder så meget for børnene; om det er en 7/7 ordning eller en 9/5 ordning. Han har et tæt 0g godt forhold til børnene. Det vil han ger-ne bibeholde; og det bliver svært med et samvær på færre dage. <anonym>Barn 1</anonym> vil gerne spille computer hos ham; fordi <anonym>Barn 1</anonym> ikke kan gøre det hos <anonym>Mor</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> har ikke sagt noget om den nye samværsordning. Han er glad og efterlyser ikke at komme hjem til <anonym>Mor</anonym> før tid. Han og <anonym>Mor</anonym> var i novem-ber til samtale på skolen. Det gik godt på skolen med <anonym>Barn 1</anonym> bortset fra, at han ikke rigtigt har knækket koden til atlæse <anonym>Barn 2</anonym> er glad, og han klarer sig også godt i skolen. Skolen siger det samme vedrørende børnene efter ændringen i samværet. <anonym>Barn 2's</anonym> forstoppelse er gået væk; 0g <anonym>Barn 2</anonym> får den hjælp, han skal have til toiletbesøg. Han har ikke ople-vet problemer med kløe hos <anonym>Barn 2</anonym> forud for det samvær; hvor <anonym>Mor</anonym> efter-følgende kontaktede lægen <anonym>Barn 3</anonym> er som hun plejer; 0g det fungerer bedst for hende; når skift sker i institu- tionen. <anonym>Barn 3</anonym> er lidt mere pylret; hvis skiftet sker mellem <anonym>Mor</anonym> og ham. <anonym>Barn 3</anonym> er glad, når hun bliver hentet og afleveret. <anonym>Barn 3</anonym> bruger stadig sut. Det er fint med ham; at <anonym>Barn 3</anonym> bruger sut; så længe <anonym>Mor</anonym> synes. <anonym>Barn 3</anonym> var vænnet af med bleen i sommerferien hos ham, og <anonym>Barn 3</anonym> bruger ikke ble hos ham. <anonym>Mor</anonym> vil stadig gerne have, at <anonym>Barn 3</anonym> bruger ble. Børnehaven er enig med ham i, at <anonym>Barn 3</anonym> ikke behøver have ble på hos ham; selvom <anonym>Mor</anonym> håndterer det anderledes . Det er hans opfattelse; at 9/5 ordningen fungerer: 5 Han har i forhold til byrettens dom påstået, at samværet slutter kl. 15.30 i stedet for kl. 7.30.Det er det tidspunkt, de normalt skifter på, og det giver god me-ning når børnene er syge, da de så kan blive i sengen hos den samværsforæl-der; de vågner op hos om morgenen. Det er ikke; fordi han ikke kan stå op om morgenen. Han har også ønsket at justere på feriesamværet; så han har børnene 9 dage fra fredag til søndag hvilket giver ham bedre mulighed for at tage dem med på ferie. Han har ikke rejst så meget, fordi børnene har været små, men han håber, at de kommer til det. Det er hans opfattelse, at <anonym>Barn 3</anonym> godt vil kunne være væk fra <anonym>Mor</anonym> i9 dage. <anonym>Barn 3</anonym> har jo været vant til 7/7 ordningen; ligesom der er lang tid til næste ferie; som først er efterårsferien 2022. Ved ferier ønsker han overlevering af børnene kl. 10, så børnene kan sove læn - gere. Det betyder ikke så meget for ham, om samværet ved ferie slutter kl. 17 eller kl. 15.30, som ønsket af <anonym>Mor</anonym> Han forestiller sig ikke; at han skal have <anonym>Barn 3</anonym> 3 uger i træk i sommerferien. Der skal hun være ældre end nu. Han har heller ikke tidligere haft børnene 3 uger i træk i sommerferien; og han kan godt administrere familierettens afgø-relse. Børnene er meget glade for hinanden; 0g <anonym>Barn 3</anonym> ser meget op til sine store brød- re_ Han oplever <anonym>Barn 1</anonym> som glad, når han er på samvær hos ham, også da de havde en 7/7 ordning. <anonym>Barn 1</anonym> har været ked af skilsmissen; fordi han skal til samtaler med forskellige folk. Det er hans oplevelse, at også <anonym>Barn 2</anonym> er glad for at være hos ham <anonym>Mor</anonym> har talt med børnene om, at de kan få en 10/4 ordning. Han tror ikke; at de er gamle nok til at forstå, hvad det betyder I sommeren 2021 havde han børnene i 3 uger bortset fra én dag, hvor børnene var sammen med hans forældre. Han har ikke reduceret samværet med børne-ne i forbindelse med sidste jul. <anonym>Mor</anonym> har forklaret blandt andet, at <anonym>Far</anonym> i 2021 skulle have haft 3 ugers sommerferie med børnene, men at han sendte dem i institution i den ene uge. I de resterende 14 dage tog han nogle dage på vandreferie i Italien og lod børnene være hos deres bedsteforældre. I juleferien satte familieretten juleferiesamvær op, men <anonym>Far</anonym> afholdt 2 dages mindre ferie med børnene end planlagt. Han fratager børnene deres ret til at holde ferie med ham. I efterårsferien var børnene også 1 institution; så <anonym>Far</anonym> reducerede også deres feriesamvær der. Når <anonym>Far</anonym> begynder at holde sin ferie med børnene, er hun åben for; at hans feriesamvær udvides med 2 dage, men så længe han bare sender dem i institu - tion, vil hun hellere have; at børnene er hos hende; da de bliver kede af at skulle være i institution i ferierne Hun mener slet ikke; at <anonym>Far</anonym> burde have 21 dages sommerferie med børnene, når han reelt ikke holder ferie med dem; men hvis det skal gå lige op, må hun jo acceptere det. <anonym>Barn 3</anonym> er ikke gammel nok til at holde 14 dages sammenhængen- de ferie hos <anonym>Far</anonym> Hun oplever, at børnene ikke er interesserede i at være hos <anonym>Far</anonym> Hun over-hørte en samtale mellem børnene om det. Børnene blev skuffede over; at de ikke fik 10 dage hos hende; som de ønskede til samtalerne. Hun mener; at samværet hellere skulle have været 11/3. <anonym>Barn 1</anonym> har fortalt hende, at han har sagt til <anonym>Far</anonym> at han hellere vil hjem til hende, men at <anonym>Far</anonym> bare siger ja og ikke gør andet. Børnene er blevet bedre til at lege, efter at samværet med <anonym>Far</anonym> er reduceret. Hos <anonym>Far</anonym> får de lov til at spille computer 4 timer om dagen i hverdagen 0g 7 timer om dagen i weekenden: Børnene bliver kede af det, når de skal til <anonym>Far</anonym> De klamrer sig til hende, 0g det føles som et overgreb at skulle aflevere dem <anonym>Barn 1</anonym> ringer nogle gange til hende fra mobiltelefonen; når han cykler tidligt hjem fra skole; men han ringer kun kort; da han er bange for; at <anonym>Far</anonym> skal opdage det. Børnene er meget trætte, når de kommer tilbage fra <anonym>Far</anonym> Hygiejnen er ikke i orden hos <anonym>Far</anonym> De kommer hjem med røde numser; <anonym>Barn 3</anonym> med svamp i skeden, børnene med svamp mellem tæerne og jordslået tøj. Det er ikke korrekt; når <anonym>Far</anonym> siger; at han ikke vil sætte et langt samvær op i sommerferien I 2021 prøvede han at sætte 14 dage op i træk, også med <anonym>Barn 3</anonym> selvom familieretten havde bestemt noget andet. Hun afleverede børnene kl. 7.30 til samvær i går De skulle i hjemmeskole; og det var derfor naturligt, at samværet startede kl. 7.30 svarende til en almindelig skoledag. <anonym>Far</anonym> var ikke stået op, og børnene kom til et mørkt hus og blev mødt af <anonym>Far</anonym> i boksershorts. Hun tager ikke intime billeder af <anonym>Barn 1</anonym> han er jo en stor dreng. Men hun ta-ger billeder af <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 3</anonym> for at sende dem til lægen; når der er proble-mer med deres hygiejne. Der er en pædagog i børnehaven, som for børnehavens leder ikke fik lov til at skrive det, hun gerne ville i rapporten om <anonym>Barn 3</anonym> Landsrettens begrundelse og resultat For så vidt angår hverdagssamværet er landsretten enig i familierettens resultat. Landsretten har herved lagt vægt på, at det på baggrund af oplysningerne i sa-gen, herunder fra kommune, børnehave og skole, må lægges til grund, at begge forældre er velfungerende og i stand til at varetage omsorgen for børnene. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom vedrørende hverdagssamvæ-ret. Landsretten finder efter oplysningerne i sagen ikke grundlag for at fravige al- mindelig praksis ved fastsættelse af længden af efterårs- 0g vinterferiesamvær. Familierettens dom ændres derfor således, at feriesamværet i disse ferier udvi-des fra 7til 9 dage. Henset til børnenes alder finder landsretten; at samværet i sommerferien skal fastsættes i overensstemmelse med den af <anonym>Mor</anonym> nedlagte påstand for så vidt angår sommerferien i 2022, 0g at sommerferiesamværet herefter fra 2023 skal fastsættes i overensstemmelse med den af <anonym>Far</anonym> nedlagte subsidiære påstand. Parterne ses i øvrigt at være enige om, at ferie- og helligdagssamvær skal be- gynde kl. 10.00 og slutte kl. 15.30,hvis børnene ikke er i skolelinstitution THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes, for så vidt angår spørgsmålet om <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato (2012)</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato (2014)</anonym> 0g <anonym>Barn 3 's</anonym> født <anonym>Dato (2018)</anonym> samvær med <anonym>Far</anonym> dog således at der sker følgende ændringer i samværet: Vinterferie i ulige år fra fredag før ferien til søndag 9 dage senere. 8 Efterårsferie i lige år fra fredag før ferien til søndag 9 dage senere. Sommerferie i 2022 for <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> 21 dage i sommerferien; hvoraf maksimalt 14 dage afholdes i sammenhæng og for <anonym>Barn 3</anonym> 14 dage i sommerferien; hvoraf maksimalt 7 dage afholdes i sammenhæng. Sommerferie i 2023 og 2024 for alle tre fællesbørn 21 dage i sommerferien for- delt således 14 dage afholdes i sammenhæng 0g 7 dage afholdes i sammen-hæng. Sommerferie fra 2025 for alle tre fællesbørn 21 dage, der afholdes sammenhæn - gende i sommerferien. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

3561

Byrettens dom i sag om hæleri ophæves og sagen hjemvises

Hjemvist

Straffesag

Østre Landsret

SS-1060/2009-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

709/23

Formueforbrydelser;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Anne Louise Bormann; Dommer - Astrid Mavrogenis; Dommer - Karsten Bo Knudsen; Forsvarer - Jesper Ginnerup;

Nej

/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 21. september 2009 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Anne Louise Bormann og Astrid Mavrogenis (kst.) med domsmænd). 11. afd. a.s. nr. S-1060-09: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1975)) (advokat Jesper Ginnerup, besk.) Nykøbing Falster Rets dom af 2. april 2009 (SS 2591/2008) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse. Landsretten har ved påbegyndelsen af hovedforhandlingen over for sagens parter rejst spørgsmålet om, hvorvidt byrettens dom som følge af formuleringen af tiltalen i forhold 2, hvis formulering ikke er blevet ændret under sagens behandling i byretten, bør ophæves, og sagen hjemvises, jf. retsplejelovens § 927, stk. 1, nr. 2. Dette spørgsmål er udskilt til forlods behandling. Tiltalte og forsvareren har erklæret sig enig i, at byrettens dom bør ophæves, og at sagen hjemvises. / - 2 - Anklagemyndigheden har overladt afgørelsen af spørgsmålet til landsretten. Landsrettens begrundelse og resultat Tiltalte er i forhold 2 tiltalt for medvirken til tyveri af særlig grov beskaffenhed efter straf- felovens § 276, jf. § 286, stk. 1, jf. § 23, ved i forening med 3 personer, hvis sager er af- gjort, at have medvirket til at stjæle 9 skrueblade fra Scandlines oplagringsplads i Gedser. Anklageskriftet indeholder ikke nogen form for beskrivelse af, på hvilken måde tiltalte skulle have medvirket til dette tyveri. Anklageskriftet vedrørende forhold 2 lever således ikke op til kravene i retsplejelovens § 834, og landsretten finder, at den valgte udformning af tiltalen har indebåret en sådan vanskeliggørelse af tiltaltes forsvar, at der ikke kan bort- ses fra, at en iagttagelse af reglerne i retsplejelovens § 834 kunne have medført et andet udfald af sagen. Landsretten ophæver derfor den indankede dom og hjemviser sagen, jf. retsplejelovens § 927, stk. 1, nr. 2. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ophæves og sagen hjemvises. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter. /

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 21. september 2009 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen; Anne Louise Bormann og Astrid Mavrogenis (kst;) med domsmænd) . 11. afd: as. nr. S-1060-09: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1975)</anonym> (advokat Jesper Ginnerup; besk:) Nykøbing Falster Rets dom af 2 april 2009 (SS 2591/2008) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse. Landsretten har ved påbegyndelsen af hovedforhandlingen over for sagens parter rejst spørgsmålet om, hvorvidt byrettens dom som følge af formuleringen af tiltalen i forhold 2, hvis formulering ikke er blevet ændret under sagens behandling i byretten, bør ophæves , og sagen hjemvises, jf. retsplejelovens $ 927, stk. 1, nr. 2 Dette spørgsmål er udskilt til forlods behandling. Tiltalte og forsvareren har erklæret sig enig i, at byrettens dom bør ophæves, og at sagen hjemvises. Anklagemyndigheden har overladt afgørelsen af spørgsmålet til landsretten. Landsrettens begrundelse og resultat Tiltalte er i forhold 2 tiltalt for medvirken til tyveri af særlig grov beskaffenhed efter straf- felovens 8 276,jf. $ 286, stk. 1,jf: 8 23, ved i forening med 3 personer, hvis sager er af- gjort; at have medvirket til at stjæle 9 skrueblade fra Scandlines oplagringsplads i Gedser: Anklageskriftet indeholder ikke nogen form for beskrivelse af, på hvilken måde tiltalte skulle have medvirket til dette tyveri. Anklageskriftet vedrørende forhold 2 lever således ikke op til kravene i retsplejelovens $ 834,0g landsretten finder; at den valgte udformning af tiltalen har indebåret en sådan vanskeliggørelse af tiltaltes forsvar; at der ikke kan bort- ses fra, at en iagttagelse af reglerne i retsplejelovens $ 834 kunne have medført et andet udfald af sagen. Landsretten ophæver derfor den indankede dom og hjemviser sagen, jf. retsplejelovens $ 927, stk. 1, nr. 2 Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> ophæves 0g sagen hjemvises . Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter: /

3562

Stadfæstelse af byrettens dom om samvær

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-49270/2021-OLR

Forældreansvarssag

2. instans

2018/22

Tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, bopæl, samvær;

Dommer - Bodil Dalgaard Hammer; Dommer - Finn Morten Andersen; Dommer - Louise Lindekilde Engberg; Advokat - Knud Vedelsby; Advokat - Rikke Frødstrup;

Nej

Nej

Nej

0,00 kr.

/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 10. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre Sag BS-49270/2021-OLR (3. afdeling) Mor (advokat Rikke Frødstrup) mod Far (beskikket advokat Knud Vedelsby) Familieretten på Frederiksberg har den 13. december 2021 afsagt dom i 1. in- stans (sag BS-50299/2020-FRB). Landsdommerne Bodil Dalgaard Hammer, Finn Morten Andersen og Louise Lindekilde Engberg (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Mor, har anket dommen med påstand om, at der ikke skal være samvær mellem Barn og Far. Far, har påstået dommen stadfæstet, dog således at de første fem weekendsamvær påbegyndes i første ulige uge efter landsrettens dom. Far har fri proces under anken. / 2 Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Mor har forklaret blandt andet, at der ikke har været gennemført samvær siden 12. november 2021. I uge 47 aflyste Far, og ved det næste samvær i uge 49 var Barn syg. Der var ikke planlagt samvær i julen. Sidste gang hun hørte fra Far var i uge 52, hvor han vist skrev til hendes far eller mor og ønskede godt nytår. Han har ikke søgt kontakt og har ikke efters-purgt samvær. Barn reagerede først med undren over, at der ikke skulle være samvær og gav herefter udtryk for, at det jo er sådan, hans far er, og at han så kunne være sammen med sin mor. Han har kun én gang spurgt efter sin far. Barn er blevet mere rolig og har fået ros i skole og fritidshjem, fordi han er blevet mindre vild og udadreagerende. Han har været i stand til at lege med de andre uden at slå. Han virker også gladere. Pædagogerne har givet udtryk for, at Barn er i god trivsel og opfordret til, at de fortsætter med det, de gør. Han har det også bedre hjemme. Han spiser mere, er mere udadvendt og er blevet mere selvhjulpen. Hun oplever en kæmpe forandring. Kommunen har gennemført en børnefaglig undersøgelse, som hun i denne uge har fået i udkast til gennemlæsning. Kommunen udtrykker bekymring og vur- derer, at Barn skal have støtte i form af en støttepædagog i undervisningsti-merne og samtaler med psykolog. Det er vurderet, at der ikke er behov for tiltag på hjemmefronten. Hun er tryg ved undersøgelsens konklusioner og skolens måde at håndtere Barn på. Barn er endnu ikke psykologisk udredt. Der er derfor endnu ikke nogen diagnose på Barn og heller ikke nogen redegørelse for årsagen til, at Barn er så udadreagerende. Hun har stadig den holdning, at der ikke skal fastsættes samvær på grund af det, Far har gjort imod hende i Barns nærvær. Hver gang, der gennemføres samvær, reagerer Barn negativt i relation til skole, venner og familie. Barns reaktioner er kun blevet værre. Hun ønsker ikke kontakt mellem Barn og Far. Skal der være kontakt, skal den holdes på et minimum. Der har alt i alt kun været ganske få samvær, og Barn havde det rigtig godt i de 8 måneder, der ikke var samvær. Hun er ikke enig i det, den børnesagkyndige har vurderet i denne sag. Han har slet ikke taget hensyn til det, Far har udsat hende og Barn for. Hun får selv psykologbistand. Far har forklaret blandt andet, at han ikke har haft samvær med Barn siden uge 47. Det skyldes ikke uvilje fra hans side. Han har skrevet til Mors far om erstatningssamvær, og han har også ringet, men han har ikke fået / 3 nogen reaktion. Han har også spurgt til mulighed for samvær en af juledagene. Mors far lovede at vende tilbage, men vendte aldrig tilbage. Mors far skrev også og ønskede godt nytår, men reagerede ikke på en forespørgsel om samvær i forbindelse med nytåret. Det har derfor været vanskeligt at få en klar aftale, som han har behov for, inden han kører 400 km fra By 3 til By 4. Han har tidligere et par gange kørt forgæves. Det er hans opfattelse, at Mor bevidst modarbejder samvær. Han erkender sin skyld i det, der er gået forud, men Barns reaktioner i forbin- delse med samvær kan ikke skyldes fortiden, som Mor også har et vist an-svar for. Han tror nærmere, at Barn reagerer på grund af, at han savner sin far. Barn har aldrig været ked af det under samvær. Han bliver ked af det og luk-ker sig ind i sig selv, når han skal hjem igen. Hans bolig- og arbejdssituation er uændret. Han har hele sin familie i By 3. Hans chef har tilkendegivet stor forståelse for, at han ikke kan arbejde, når han har samvær med Barn. Han har dog en enkelt gang været nødt til at aflyse på grund af arbejde, fordi der har været usikkerhed om, hvorvidt han kunne få Barn på samvær. Når Mor af og til aflyser, må han også kunne aflyse en enkelt gang. Han har ikke søgt samvær gennemført med bistand fra sin advo-kat. Han var ikke klar over, at det er en mulighed. Anbringender Parterne har ikke procederet sagen for landsretten, men har henvist til det, som blev gjort gældende for familieretten og i processkrifterne. Mor har yderligere gjort gældende, at sagen bør udsættes, indtil den børnefaglige undersøgelse, som kommunen har iværksat, foreligger. Far har protesteret mod udsættelse på resultatet af den børnefaglige undersøgelse og har anført, at der under alle omstændigheder bør træffes afgø-relse om samvær. Landsrettens begrundelse og resultat Efter det, der er oplyst for landsretten om indholdet af den børnefaglige under- søgelse, som kommunen har gennemført, og som Mor har modtaget i udkast, og da landsretten i øvrigt finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, er der ikke grundlag for at udsætte sagen på denne børnefaglige under-søgelse. Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom med den ændring, at de fem første weekendsamvær / 4 gennemføres i uge 11, 13, 15, 17 og 19 2022, og at bestemmelsen om feriesamvær i påsken 2022 udgår. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes med den ændring, at de fem første weekend- samvær gennemføres i uge 11, 13, 15, 17 og 19 2022, og at bestemmelsen om feriesamvær i påsken 2022 udgår. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 10. marts 2022 <anonym>Sagen er behandlet for lukkede døre</anonym> Sag BS-49270/2021-OLR (3. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (advokat Rikke Frødstrup) mod <anonym>Far</anonym> (beskikket advokat Knud Vedelsby) Familieretten på Frederiksberg har den 13. december 2021 afsagt domi 1.in- stans (sag BS-50299/2020-FRB) Landsdommerne Bodil Dalgaard Hammer, Finn Morten Andersen og Louise Lindekilde Engberg (kst:) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande <anonym>Mor</anonym> har anket dommen med 'påstand om, at der ikke skal være samvær mellem <anonym>Barn</anonym> og <anonym>Far</anonym> <anonym>Far</anonym> har 'påstået dommen stadfæstet; dog således at de første fem weekendsamvær påbegyndes i første ulige uge efter landsrettens dom. <anonym>Far</anonym> har fri proces under anken. 2 Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Mor</anonym> har forklaret blandt andet, at der ikke har været gennemført samvær siden 12.november 2021.I uge 47 aflyste <anonym>Far</anonym> og ved det næste samvær i uge 49 var <anonym>Barn</anonym> syg. Der var ikke planlagt samvær i julen. Sidste gang hun hørte fra <anonym>Far</anonym> var i uge 52, hvor han vist skrev til hendes far eller mor og ønskede godt nytår. Han har ikke søgt kontakt og har ikke efters-purgt samvær. <anonym>Barn</anonym> reagerede først med undren over; at der ikke skulle være samvær og gav herefter udtryk for, at det jo er sådan; hans far er, og at han så kunne være sammen med sin mor. Han har kun én gang spurgt efter sin far: <anonym>Barn</anonym> er blevet mere rolig og har fået ros i skole og fritidshjem; fordi han er blevet mindre vild og udadreagerende . Han har været i stand til at lege med de andre uden at slå. Han virker også gladere. Pædagogerne har givet udtryk for, at <anonym>Barn</anonym> er i god trivsel og opfordret til, at de fortsætter med det; de gør. Han har det også bedre hjemme. Han spiser mere, er mere udadvendt og er blevet mere selvhjulpen:. Hun oplever en kæmpe forandring. Kommunen har gennemført en børnefaglig undersøgelse, som hun i denne uge har fået i udkast til gennemlæsning. Kommunen udtrykker bekymring og vur- derer; at <anonym>Barn</anonym> skal have støtte i form af en støttepædagog i undervisningsti-merne og samtaler med psykolog. Det er vurderet; at der ikke er behov for tiltag på hjemmefronten. Hun er tryg ved undersøgelsens konklusioner og skolens måde at håndtere <anonym>Barn</anonym> på. <anonym>Barn</anonym> er endnu ikke psykologisk udredt. Der er derfor endnu ikke nogen diagnose på <anonym>Barn</anonym> og heller ikke nogen redegørelse for årsagen til, at <anonym>Barn</anonym> er så udadreagerende. Hun har stadig den holdning, at der ikke skal fastsættes samvær på grund af det, <anonym>Far</anonym> har gjort imod hende i <anonym>Barns</anonym> nærvær. Hver gang der gennemføres samvær; reagerer <anonym>Barn</anonym> negativt i relation til skole; venner 0g familie. <anonym>Barns</anonym> reaktioner er kun blevet værre. Hun ønsker ikke kontakt mellem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> Skal der være kontakt; skal den holdes på et minimum Der har alt i alt kun været ganske få samvær; 0g <anonym>Barn</anonym> havde det rigtig godt ide 8 måneder, der ikke var samvær: Hun er ikke enig i det, den børnesagkyndige har vurderet i denne sag. Han har slet ikke taget hensyn til det, <anonym>Far</anonym> har udsat hende og <anonym>Barn</anonym> for. Hun får selv psykologbistand. <anonym>Far</anonym> har forklaret blandt andet, at han ikke har haft samvær med <anonym>Barn</anonym> siden uge 47. Det skyldes ikke uvilje fra hans side. Han har skrevet til <anonym>Mors</anonym> far om erstatningssamvær; og han har også ringet; men han har ikke fået 3 nogen reaktion. Han har også spurgt til mulighed for samvær en af juledagene. <anonym>Mors</anonym> far lovede at vende tilbage, men vendte aldrig tilbage. <anonym>Mors</anonym> far skrev også og ønskede godt nytår; men reagerede ikke på en forespørgsel om samvær i forbindelse med nytåret. Det har derfor været vanskeligt at få en klar aftale, som han har behov for; inden han kører 400 km fra <anonym>By 3</anonym> til <anonym>By 4</anonym> Han har tidligere et par gange kørt forgæves. Det er hans opfattelse; at <anonym>Mor</anonym> bevidst modarbejder samvær. Han erkender sin skyld i det, der er gået forud, men <anonym>Barns</anonym> reaktioner i forbin- delse med samvær kan ikke skyldes fortiden; som <anonym>Mor</anonym> også har et vist an-svar for: Han tror nærmere, at <anonym>Barn</anonym> reagerer på grund af, at han savner sin far. <anonym>Barn</anonym> har aldrig været ked af det under samvær. Han bliver ked af det og luk-ker sig ind 1 sig selv; når han skal hjem igen. Hans bolig- 0g arbejdssituation er uændret. Han har hele sin familie i <anonym>By 3</anonym> Hans chef har tilkendegivet stor forståelse for, at han ikke kan arbejde, når han har samvær med <anonym>Barn</anonym> Han har dog en enkelt gang været nødt til at aflyse på grund af arbejde, fordi der har været usikkerhed om, hvorvidt han kunne få <anonym>Barn</anonym> på samvær. Når <anonym>Mor</anonym> af og til aflyser; må han også kunne aflyse en enkelt gang. Han har ikke søgt samvær gennemført med bistand fra sin advo-kat. Han var ikke klar over; at det er en mulighed. Anbringender Parterne har ikke procederet sagen for landsretten; men har henvist til det, som blev gjort gældende for familieretten 0g i processkrifterne. <anonym>Mor</anonym> har yderligere gjort gældende; at sagen bør udsættes; indtil den børnefaglige undersøgelse; som kommunen har iværksat, foreligger <anonym>Far</anonym> har protesteret mod udsættelse på resultatet af den børnefaglige undersøgelse og har anført, at der under alle omstændigheder bør træffes afgø-relse om samvær: Landsrettens begrundelse og resultat Efter det, der er oplyst for landsretten om indholdet af den børnefaglige under- søgelse; som kommunen har gennemført; 0g som <anonym>Mor</anonym> har modtaget i udkast; 0g da landsretten i øvrigt finder; at sagen er tilstrækkeligt oplyst; er der ikke grundlag for at udsætte sagen på denne børnefaglige under-søgelse. Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten; kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom med den ændring; at de fem første weekendsamvær /4 gennemføres i uge 1 1, 13, 15, 17 og 19 2022, og at bestemmelsen om feriesamvær i påsken 2022 udgår . THI KENDES FOR RET : Familierettens dom stadfæstes med den ændring, at de fem første weekend- samvær gennemføres i uge 1 1, 13, 15, 17 og 19 2022, og at bestemmelsen om feriesamvær i påsken 2022 udgår . Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /

3563

Sagen omhandler principperne for beregningen af forholdsmæssig (pro rata) erstatning for kaskoforsikringer og regreskrav for erstatning udbetalt i medfør af færdselslovens § 108.

Appelleret

Civilsag

Københavns Byret

BS-23201/2020-KBH

Almindelig civil sag

1. instans

1901/23

Forsikring; Færdsel og parkering;

Sagsøgte - ALM. BRAND FORSIKRING A/S; Advokat - Michael Rosenkilde-Hansen; Advokat - Rasmus Nilsson Børresen;

Nej

Nej

Nej

52106,86

/ KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 21. oktober 2021 Sag BS-23201/2020-KBH Sagsøger (advokat Rasmus Nilsson Børresen) mod Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Rosenkilde-Hansen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 10. juni 2020, vedrører betaling af præmie og regreskrav for erstatning udbetalt i medfør af færdselslovens § 108. Sagsøger, har nedlagt følgende påstand: Korrigeret: Den første del af den tidligere nedlagte påstand omkring pro rata erstatningen frafaldes. Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at denne er forpligtet til at yde dækning de anmeldte skader med reduktion af den mellem parterne aftalte selvrisiko på kr. 6.202 pr. skade. Subsidiært: / 2 Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at denne ikke er berettiget til at rette et regreskrav imod sagsøger for den erstatning sagsøgte måtte udbetale i henhold til færdselslovens § 108. Sagsøgte, Alm. Brand Forsikring A/S, har nedlagt følgende påstande: Påstand 1 I forhold til sagsøgers påstande påstår sagsøgte frifindelse. Påstand 2 Sagsøgtes selvstændige påstand: Sagsøger tilpligtes at betale 51.492,62 kr. til sagsøgte med tillæg af procesrente fra 3. juli 2019 til betaling sker. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen, at Ankenævnet for Forsikring ved kendelse af 15. april 2020 har truffet følgende afgørelse: ”… Kendelse: Forsikringstageren har autoforsikring. I klageskema af 28/8 2019 til har klageren bl.a. anført: "Kort redegørelse for sagen [Mit barn] får kørekort, i den forbindelse køber jeg en lille bil [1] som hun kan låne 2-3 gang om ugen og jeg bruger den selv personligt til at handle ind i byen [ ... ] og til træning. Jeg tegner hen som ung bilist på den bil. [Mit barn] laver 2 skader på bilen, hvor jeg betaler den ene af selvrisiko, og forventer at hun skal betale den anden. Og dette kraver jeg af [mit barn] for at hun skal tage ansvar for sin handling. I den forbindelse siger hun til mig at hvad hun skal gøre, fordi hun ikke kan betale det hele på engang. Jeg siger til henne at hun skal ringe til alm. brand og sige at hun vil gerne lave en afdragsordning på den og sige at det er hendes bil. I samtalen med alm. brand siger hun det jeg har sagt, hvor det så spørger om det er hendes bil hvor hun siger at nej det er min [forældres] men jeg låner den 2-3 gang om ugen. Den samtale har kostet mig Ca. 52.000 kr. Og jeg har forgæves prøvet at forklar situationen, men eftersom der er hver gang en ny som skal sættes ind i sagen så sker der mere forvirring, og til sidst hvor der kommer en på sagen, og jeg prøver at komme i kontakt med ham telefonisk, så er han på ferie eller er i gang med andre kunder. Jeg giver udtryk for at jeg vil gerne snakke med ham fordi det er letter at snakke telefonisk for mig, end / 3 på mail Det tager ca. 3-4 ugers ventetid. Jeg skriver en mail igen hvor det stadi-ge holder fast på deres beslutning. Jeg følger mig som kunde meget dårligt be-handlet og mistænkelige gjort. Hvad vil du konkret opnå hos selskabet? Først og fremmest fjerne den mistænksomhed som er mig pålagt, som har givet mig en del søvnløse nætter og nr. 2 ikke betale den regning på ca.52.000 kr., som jeg synes er meget uberettiget. Jeg har prøvet at gøre den rigtige ting, og det synes jeg ikke jeg skal bøde for." Selskabet har i brev af 23/9 2019 til nævnet bl.a. redegjort for sagsforløbet og afgørelsen således: "Kunden har tegnet ansvar- og kaskoforsikring på [bil 1]. Til forsikringen gæl-der forsikringsbetingelser nr. AU 1602 - Bilag 1. Kunden klager over, at vi har opgjort sagerne forholdsmæssigt (pro-rata), da vi mener kundens [barn] er den reelle bruger af bilen. Sagernes oplysninger Der er tale om 2 skader, som vi har opgjort forholdsmæssigt. Skaderne er sket henholdsvis den 28. november 2018 og 21. december 2018: 28. november 2018 [uheld 1] Sammenstød med anden bil, hvor kundens [barn] var fører af bilen. Ud fra for- klaringerne i sagen, vurderes kundens [barn] som ansvarlig part i uheldet og der opkræves selvrisiko hos kunden den 28. maj 2019. 21. december 2018 [uheld 2] Solouheld, hvor bilen rammer autoværn. Kundens [barn] var fører af bilen og på vej i skole. Bilen bliver totalskadet ved dette uheld og der bliver udbetalt totalskadeerstatning fratrukket selvrisiko den 9. januar 2019. Kunden har anmeldt begge uheld telefonisk og det er her oplyst, at [barnet] var fører af bilen, som hun havde lånt. Kundens [barn] kontakter os telefonisk den 17. juni 2019 i forbindelse med modtagelse af selvrisikoopkrævningen for uheld 1. Hun anmoder om mulighe-den for at afdrage opkrævningen over flere betalinger, da hun er studerende og ikke har råd til at betale den. I denne samtale giver hun indtryk af, at bilen er hendes. Vi beder herefter vores skadeinspektør undersøge sagen nærmere vedrørende ejer/brugerforholdet på bilen. Skadeinspektørens rapport vedlagt som bilag 2. / 4 Det fremgår af skadeinspektørens undersøgelser, at [barnet] telefonisk oplyser, at hun opfatter bilen som hendes og kører i den flere gange om ugen. På baggrund af skadeinspektørens undersøgelser, fremsender vi den 3. juli 2019 afgørelse til kunden, hvor vi oplyser, at vi betragter [barnet] som den reelle bruger af bilen. Konsekvenserne af dette, fremgår af vores afgørelse - vedlagt som bilag 3. Kunden indsender klage over vores afgørelse den 4. juli 2019 - vedlagt som bi-lag 4. Vi har besvaret denne klage og har efterfølgende haft yderligere dialog med kunden. Kunden har selv uploadet vores besvarelse af klagen og den efter- følgende dialog. I forbindelse med behandling af kundens klage, har vi undersøgt, hvad der er blevet oplyst til kunden i forbindelse med oprettelse af forsikringerne. Mail fra vores kundeserviceafdeling vedlagt som bilag 5. Begrundelse for vores afgørelse Vi skal indledningsvis gøre gældende, at oplysning om ejer-/brugerforholdet på en bil er en central og vigtig del af risikovurderingen i forbindelse med opret-telse af forsikringen. Vi mener dette bør være almindelig kendt for kunden og en undladelse af, at oplyse det korrekte ejer/brugerforhold, må tilskrives ham som grov uagtsomhed. Da [barnet] ringer ind til os den 17. juni 2019 med henblik på eventuel opdeling af selvrisikoopkrævning, spørges der ind til, hvorfor hun kontakter os. Indled- ningsvis oplyser hun, at det er hendes bil og senere oplyser hun, at det er hen-des [forældre], som har købt den og betaler for den, men hun betragter den som hendes. I efterfølgende samtale med vores skadeinspektør den 19. juni 2019 op- lyser hun igen, at det er hendes bil og at hun betragter den som hendes. Kunden havde på uheldstidspunkterne indtegnet forsikring på 3 biler. Vi har noteret os, at der alene var 3 personer med kørekort, kunden selv, ægtefællen og kundens [barn]. Kundens [barn] har telefonisk bekræftet dette. Vi bemærker, at kunden oplyser i telefonsamtale med vores skadeinspektør, at bilen i denne sag blev købt få måneder efter kundens [barn] havde fået køre-kort. Dette gjorde han, så der var 3 biler i familien, hvoraf 3 havde kørekort. Få måneder efter bilen blev totalskadet og kort efter vores udbetaling af to- talskadeerstatning, indtegner kunden en ny bil [bil 2]. I kundens klage af 4. juli 2019 fremgår det, at denne bil er [barnets], men indtegnet i kundens navn. Det er vores opfattelse, at dette indikerer, at bilen i denne sag også var [barnets] og den nye bil blev købt som erstatning for den nu totalskadede bil. / 5 Kundens [barn] er ikke hjemmeboende og hun har bopæl i [ ... ]. Uheld 1 sker tæt på [ ... ], mens uheld 2 sker få kilometer fra [barnets] bopæl på vej mod hen-des skole. Kunden selv bor ca. 20-25 km. fra [by]. Kunden oplyser, at der i forbindelse med de 2 uheld er indbetalt 2 gange selvri- siko, den ene gang af ham og den anden gang af [barnet]. Vi kan hertil oplyse, at der alene er opkrævet selvrisiko en gang i forbindelse med uheld 1. Ved uheld 2 blev bilen totalskadet, hvorfor selvrisikobeløbet blev fratrukket ved vo-res udbetaling af totalskadeerstatning. Til sammenligning kan vi henvise til Nævnets tidligere kendelse nr. 82.717. Beregning af forholdsmæssig erstatning Vi bemærker, at kunden ikke anfægter vores beregning af den forholdsmæssige erstatning. Vi har dog selv gennemgået den igen og har desværre konstateret et par fejl. Vi kan nævne, at der er tale om tastefejl og det vedrører beregningen af vores kaskokrav i uheld 1 og beløbet for bilens rester i uheld 2. Vi har indtil vi-dere opkrævet kunden samlet 52.106,86 kr. Denne opkrævning er på nuværen-de tidspunkt sat i bero under Nævnets behandling af sagen. Havde vi lavet kor-rekte beregninger i vores afgørelse af 3. juli 2019, havde vi skulle opkræve kun-den 57.563,10 kr. Vi har besluttet, afhængigt af Nævnets afgørelse i sagen, at vi ikke gør denne difference gældende overfor kunden. Konklusion Det er vores opfattelse, ud fra sagens oplysninger, herunder samtaler med kun- dens [barn] og kunden, at [barnet] reelt var bruger af bilen. Vi lægger til grund, at: • [Barnet] var fører ved begge uheld • Uheldene sker tæt på [barnets] bopæl, samt på vej til hendes skole • Bilen er købt få måneder efter [barnet] fik kørekort • Bilen blev købt som 3. bil i familien, hvor de alene er 3, der havde kørekort • [Barnet] oplyser i samtale vedrørende afdrag af selvrisiko, at hun betragter bilen som hendes. Hun oplyser det samme i efterfølgende samtale med vores skadeinspektør • Der kort tid efter bilen blev totalskadet, blev der købt en ny bil. Kunden be- kræfter, at denne bil er [barnets], som er oprettet i kundens navn • Både kunden og [barnet] har oplyst, at hun bruger bilen flere gange om ugen." Klageren har i brev af 24/9 2019 til nævnet bl.a. anført: "[Mit barn] har aldrig været fast bruger af [bil 1], Og det kan bekræftes af Mig min [ægtefælle] og [mit barn], bilen er brugt af mig næsten hverdag til små tur i / 6 [ ... ] den by vi bor i blandet andet træning og indkøb. Ja det er korrekt at hun har været ud for to uheld hvor hun var førere af bilen, men det er en uheldigt situation hun er endt i. Jeg har sagt fra starten at hun kommer til at bruge bilen 2-3 gang om ugen i forhold til når hun er på besøg hos os. Og det holder jeg fast i at jeg har oplyst det telefonisk. Og det tro jeg godt de har på deres lydoptagel-ser af vores samtale. Fik den rådgivning at hun kan godt tegnes som ung bilist på [bil 1], og det var en god ide at tegne hende også på det 2 andre biler, i til-fælde af hun lånte dem også. Og dette valgte jeg at gøre. DVS hun var ung fører på 3 biler som var i husstanden. Efter rådgivning af konsulenten. Så er hun u for 2 uheld, hvor jeg vælger at betale den ene selvrisiko og kræver at hun skal betale den anden selvrisiko for at give hende et ansvar for sin kørsel. Hun ved ikke hvordan hun skal takle situationen, hvor så jeg sige til hende ... at hun skal sige at det er hendes bil og hun vil gerne lave en afdragsordning. I telefonsamtale siger hun at det er hendes bil og hun vil gerne lave an afdrags- ordning på den selvrisiko. Hvor alm. brand medarbejder spørger ER DET IKKE DIN [forældres] BIL? Hvor hun så svar. LAD MIG OMFORMULERE MIG SELV. JA DET ER MIN [forældres] BIL IKKE MIN, MEN JEG HAR LÅNT DEN 2-3 GANG OM UGEN. Og det er [bil 1] vi snakker om. Men alm. brand medar-bejder vælger også at spørge ind til [bil 2], hvor hun svar ja det er min bil, men min [forældre] har betalt for den. [Bil 2] er købt af mig til [mit barn], hvor hun afdrage af på den selv til mig. Forsikring til [bil 2] er tegnet af mig på mit navn med [mit barn] som fast bruger, Og jeg husker samtalen med alm. brand lige- som om det var i går. Jeg nævnte nemlig at forsikring skulle være på hendes navn, Men fik at vide det er ikke nødvendigt lige så længe hun står som fast bruger, derfor 9.800 i primære, hvor jeg betaler KUN ca. 3.200 for nøjagtige samme bil [.] til min [ægtefælle]. Og dette må også være på lydoptagelser. Men i den her proces, har jeg en del samtaler med deres forskellige medarbejder hvor de blander tingene på bilerne sammen og skaber mere forvirring om sa-gen. Får jeg at vide at hun kan ikke tegnes som fast bruger lige så længe hun ikke bo hjem. Så hun skal registreres i skat som ejer af bilen. Men det undre mig hvorfor de ikke har oplyst dette når jeg var i gang med at tegne forsikring, de kan jo godt se at hun ikke bo hjem, dette har jeg oplyst til dem fra starten når hun blev tegnet som ung bilist på det 3 biler som er hjem. Så for mig er det ty-deligt at de blander bilerne sammen ([bil 1] og [bil 2]) om hvad der er blevet sagt om det 2 biler. Men de vil ikke indrømme dette, eller måske kan ikke se det. Jeg kan ikke forstå at en telefon samtale hvor hun ([mit barn]) giver et for-kert info og efterfølgende retter sin info ti det korrekte kan have så stor betyd-ning af vurdering af mig som kunde. Og de har alt på lydoptagelser, forstå ikke hvorfor de ikke går igennem det med lidt mere detaljeret syn. Efterfølgende valgte jeg at registrere [mit barn] som ejer af bilen hos skat og opsige forsikring. Nu står bilen på hendes navn og forsikret i et andet selskab ... Jeg har på ingen tidspunkt givet fejl info til alm. brand, og har handlet med ren samvittighed hele vejen. Jeg håber i kan hjælpe mig til at overbevise dem det. … / 7 Forstå ikke hvorfor de kun viser en lille del af samtalen og ikke det hele. Den mangler at vi starter at snakke om [bil 1], hvor jeg holder fast i at hun kun lånte [bil 1] 2-3 gang om ugen, Men hun er fast bruger af [bil 2] Hvor så han siger at det kan hun ikke være når hun ikke bo hjem. Hvor jeg så siger at jeg var i den opfattelse af at hun var tegnet som fast bruger i og med at jeg betaler 9800 kr., for en ansvarsforsikring på [bil 2]. Hvor jeg betaler kun 3.200 kr. for samme bil med kasko forsikring, for min [ægtefælle] Så siger jeg det må være en fejl fra deres side, fordi jeg har fulgt deres medarbejders rådgivning i forhold til den forsikring der er blevet tegnet Så det som er blevet sagt at hun skulle blive teg-net som fast bruger handler om [bil 2] og ikke [bil 1]. … Den samtale som [mit barn] har der med vedkommende handler også om 2 bi-ler og ikke en. Altså både [bil 1] og [bil 2]. Så der hvor hun siger det er min bil er altså [bil 2]. Og ikke [bil l]. Og der hvor hun siger at hun har lånt den 2-3 gang om ugen er [bil l]. Det kunne være rare og kunne se hele telefonsamtale i stedet for små dele af den som de kan sammensætte for sig selv." Selskabet har i brev af 17 /10 2019 til nævnet bl.a. anført: "Det kan oplyses, at klager har ret i, at vi har sendt opkrævning på vores krav til ham og også afsendt rykker og opkrævning af første rate af afdragsbetaling. Inden klager indbragte sagen for Nævnet, havde han kontaktes os og anmodet om, at få en afdragsordning på vores krav. Denne anmodning sendes videre til vores inkassoafdeling, som varetager afdragsordninger. Da sagen modtages fra Nævnet, er der allerede sendt en rykker i vores system og denne fjernes naturligvis. Ligeledes bliver vores inkassoafdeling bedt om at sætte afdragsordningen i bero indtil sagen er færdigbehandlet ved Nævnet. Vo-res inkassoafdeling registrerer først dette, efter første rate af afdraget var sendt. Hele vores opkrævning er på nuværende tidspunkt sat i bero og vores inkasso- afdeling har også bekræftet, at deres behandling af afdraget er sat i bero. Da klager selv fremlægger dette til sagen, har vi valgt at kommentere på det, også for at bekræfte, at sagen er i bero mens den behandles ved Nævnet. Vi er dog af den opfattelse, at ovennævnte ikke har nogen relevans for sagens egent-lige problemstilling (ejer-/brugerforholdet på klagers bil). Vi har ikke yderligere kommentarer til sagen." Til dette har klageren fremsendt brev af 18/10 2019, hvori det bl.a. er anført: "I min optik har det noget at gøre med sagen, fordi det viser hvordan kommu- nikationen står på i jeres firma. Hvor jeg synes præcis er hvad der ligger til grund for den store misforståelsen på min bekostning. Og for det andet synes / 8 jeg at det var rare at ankenævnet var ind over dette også, for at det også ikke blive endnu en sag i misforståelse." Selskabet har i brev af 17 /12 2019 til nævnet bl.a. anført: "Vi har nu uploadet de anmodede bilag som bilag 6 - 16. Vi skal lige knytte en kommentar til bilag 16. Der er tale om en beregning af den korrekte præmie med [barn] som bruger, men det er blot en beregning og ikke noget, som opret-tes i systemet efterfølgende. Det fremgår af dette bilag, at selvrisiko var 6.324 kr. Dette skyldes, at vores beregning laves i 2019 og dette selvrisikobeløb er indeks 2019. Vi har ikke mulighed for, at lave det anderledes i vores system. De præ-mier, der fremgår af bilaget, er de korrekte for 2018 og havde forsikringen været oprettet på denne måde i vores system, ville der også fremgå indeks 2018 selvrisiko, som lød på 6.202 kr." Heroverfor har klageren i brev af 21/12 2019 og 2/1 2020 til nævnet bl.a. anført: "21-12-2019 1. Hvorfor ringer Alm. brand til [mit barn] og ikke til mig først, for at spørger ind til mine forsikringer som er tegnet hos dem. Hvis det er en kontrol, så burde de ringe først til mig. Hvordan skal [mit barn] kunne forklare hvilket forsikring der er tegnet af mig på mine biler. Lige her følger mig krænket. 2. Han spørger ind til [mit barn] på en meget mistænksom og mystisk måde. 3. Som [mit barn] forklare, bruger hun bilen 2 gang om ugen, hvor resten af ugen kører hun med sin [forældre]. Eftersom min [ægtefælles] arbejdsplads er lige ved siden af hvor hun ... går i skole, … Han prøver på at lægge ord i [mit barns] mund, og spørger det samme spørgs-mål op til flere gang, ligesom om han ikke er tilfreds med det svar som hun kommer med. Det synes jeg er meget Forkert. Og hun siger jo at hun ikke er ejer af bilen [bil 1], men derimod hendes [forældre] er ejer af bilen. Men at [mit barn] er gået med den følelse at det er hendes bil, er der vel ikke noget kriminelt i hvis det var tilfældet. Men hun holder fast i at det er hendes [forældres] bil og ikke hendes. Og vigtigt at pointere at vi snakker om [bil 1] her og ikke [bil 2] som hun blive registret som fast bruger ca. 2 måneder efter. Og det er her hvor Alm brand ud- nytter situationen og blander bilerne sammen, og prøver på at forvirre [mit barn] og dem selv. Vigtigt at pointer igen mens det her samtaler er i gang så er [mit barn] bruger af [bil 2]. Som hun ser som sin egne fordi hun nu betaler selv regninger til den her bil [bil 2] og afdrager til bilen også. Og hvorfor skulle [mit barn] betale selvrisiko i første omgang ja .... Fordi jeg betale selvrisiko for den første skade hun lavede og som forældre man vil gerne gøre sine børn ansvarlig for deres handlinger, og for at hun skal mærke det på sin egne penge pung, for hun forhåbentlig vil være mere ansvarlige i trafikken og tænke sig om en ekstra / 9 gang, når hun sidder bag ved rettet. Det var simpelthen pligt som forældre. Blandet andet derfor bliver hun fast bruger af [bil 2] hvor hun selv betaler reg- ningerne. … 02-01-2020 1.Vigtigt at huske at Når jeg køber den ekstra bil [bil 1] til familien så tegner jeg [mit barn] som ung bilist på alle vores tre biler, som jeg bliver rådet til af Alm. brands kundekonsulnat. Savner at høre den lydoptagelse af 09.08.2018 hvor jeg har tegnet forsikringerne. 2. Når jeg tegne forsikring på [bil 2], Så fjerner jeg hende [mit barn] fra min [bil 3] og min [ægtefælles] bil [bil 4], fordi hun på nuværende tidspunkt skal selv betale for sine udgifter på bilen, fordi nu skulle hun gøres ansvarligt på grund af sin 2 ulykker. Og her tegner jeg hende som fastbruger på [bil 2] Den lydop- tegnelse kunne jeg også tænke mig at høre. Han siger i lydoptagelser at han har ringet til [mit barn] fordi sagen var ikke afsluttet. Men det er den jo når vi får selvrisiko til betaling, blandet andet derfor [mit barn] ringer til dem for at laver en afdragsordning på den. Så det passer ikke hvad han siger. Og her i denne samtale blander han også perioderne & bi-lerne. Man kan så spørge om han gøre det bevidst? Lige efter den samtale har jeg forgæves forsøgt at komme i samtale med vedkommende på lydoptagelser-ne. Men blive gang på gang henvist at jeg skulle vente, fordi enten var han på ferie eller man kunne ikke får fat i ham. Men der blive lagt en del beskeder til ham om han ikke vil være venlige og ringe tilbage på mit nr. og dette blive også gjort på mail. Det næste jeg høre fra alm. brand er at jeg skal betale ca. 53.000 kr." Selskabet har herefter i brev af 16/1 2020 til nævnet bl.a. anført: "Vi må beklage, at vi ikke kan fremlægge de samtaler, som klager efterspørger. Dette skyldes, at vi kun opbevarer dem i et år og de derfor ikke længere er til- gængelige. Vi har dog i bilag 5 fremlagt mail fra vores kundeserviceafdeling. Her er det refereret, hvad der er blevet oplyst i samtalerne. Vi har ikke yderlige-re kommentarer til sagen." Klageren har i brev af 10/2 2020 til nævnet bl.a. anført: "De henviser til Bilag 5. De kan jo bare skrive hvad de synes, men hvilket med- arbejder har de snakket med. Jeg har i processen snakket med over ca. 20 af de-res kollega, og hver gang var det en dum overraskelse på sigt for mig. Men det undrer mig hvorfor der ikke er lydoptagelser på den samtale?? Og for en god ordens skyld sagen handler om [bil 1] og ikke [bil 2]. Den bilag 5 handler om [bil 2]???? / 10 Der har været så meget forvirring i processen i forhold til mine forsikringer, at det nok var uundgåelige at det skulle komme hertil, og kun og alene fordi at alm. brands medarbejder har blandet min forsikringer sammen, fordi det var hele tiden en ny der tog sig af sagen uden at først sætte sig ind i den først. Det er vigtigt at pointer jeg har set mig som en store kunde hos Alm. brand for-di samtidig med at jeg tegnede min private forsikringer tegnede jeg også 3 an-dre erhvervs forsikringer og overtalte [familiemedlem] også til at flytte sine pri-vate forsikringer til Alm. brand. Så det vil ikke være i min interesse at ødelægge en samarbejde, hvor jeg både har min privat og erhverv forsikret. Jeg har været 100% ærligt fra start til slut, og har rådgivet mig med deres medarbejder for hver enkelt forsikring der er tegnet hos Alm. brand. Og at jeg vil opdrage min barn til at være ansvarligt skal ikke koste mig ekstra. Men jeg synes jeg bliver uretfærdigt behandlet af Alm. brand, på grund af deres dårlige kommunikation de har med hinanden/ system i deres firma. … Det var min opfattelse at jeg havde tegnet [mit barn] som fast bruger af bilen [bil 2]. Derfor den høj forsikring sum ca. 9.000 kr.om året. Derfor blev jeg også overrasket igen når jeg finder ud af at hun ikke er fast bruger, men er tegnet som ung bilist på den til ca. 9.000 kr. om året. Fordi hvis det var at jeg vil snyde, så kunne jeg bare beholde [mit barn] som ung bilist på min egne bil og min [ægtefælles] bil, og tegnet forsikring på [bil 2] på mit eget navn. Så det giver ikke mening hvad de siger. Fordi som sagt før, nu skulle hun tage ansvar for sin kørsel, derfor skulle hun selv betale alle udgifter, som hun også gjort. På grund af alt forvirring der var, så tager jeg beslutningen og får [mit barn] til at tegne et nyt forsikring på sit eget navn, i et nyt selskab. Som hun også har gjort hos [andet selskab]. Hos [andet selskab] betaler [mit barn] også ca. 9.000 kr. i forsikrings sum om året. Turde nemlig ikke satse på at de Alm. brand vil gøre det rigtigt den her gang. Og for god ordens skyld [mit barn] har kun brugt bilen [bil 1] engang i mellem om ugen fordi som sagt før hun kørte med sin mor nogen af dagene, og lånte bilen andre dag. Og jeg brugte den selv til korte tur i byen så som handle ind og til træning center næsten hverdag." Nævnet har fået forelagt bilag fra sagen, herunder police, taksatorrapporter og skadeinspektørens rapport. Af selskabets brev af 3/7 2019 til klageren fremgår bl.a.: "Vores afgørelse På baggrund af overstående vurderer vi, at denne bil har været indtegnet på forkert grundlag, da [klagerens barn] har været fast bruger af bilen ved begge / 11 uheld. Da denne risikooplysning ikke blev oplyst til os i forbindelse med ind- tegningen er præmien fastsat for lavt. Ejer-/brugerforholdet er en central risikooplysning, som har afgørende betyd-ning for fastsættelsen af præmie og selvrisiko. Havde du oplyst det korrekte ejer-/brugerforhold ved indtegningen, ville der være blevet fastsat en højere præmie og selvrisiko. Da de korrekte oplysninger ikke blev givet ved indtegningen af forsikringen, får det derfor betydning for erstatningsudbetalingerne. Du skal derfor for- holdsmæssigt tilbagebetale en del af vores skadeudgifter jf. de nedenstående afsnit. Forholdsmæssig erstatning Der er blevet betalt en for lav forsikringspræmie for din Personbil, hvorfor er- statningen skal opgøres forholdsmæssigt efter forholdet mellem den betalte præmie, og den forsikringspræmie vi havde opkrævet, såfremt vi havde mod-taget de korrekte oplysninger ved indtegning. Denne opgørelse kaldes en pro rata-erstatning. Se forsikringsaftaleloven § 6 stk. 2, hvor der står: 'Må det antages, at selskabet ville have overtaget forsikringen, men på andre vilkår, hæfter det i det omfang, i hvilket det mod den aftalte præmie ville have forpligtet sig. Ville selskabet ved genforsikring i videre omfang have begrænset sit ansvar for egen regning, nedsættes erstatningen i samme forhold'. Præmieforhold Personbilen er indtegnet med følgende isolerede præmier, uden statsafgifter: • Ansvar 1.065 kr. • Kasko 2.452 kr. • Selvrisiko 3.101 kr. Havde Alm. Brand været vidende om de korrekte forhold omkring bilens fakti-ske bruger, ville de isolerede præmier, uden statsafgifter være: • Ansvar 5.738 kr. • Kasko 12.013 kr. • Selvrisiko 6.202 kr. Vedrørende skadenummer [ ... ] • Uheldet den 28.11.2018 Kasko Reparationen af din bil er opgjort til 7.974,76 kr. Skadeudgiften er derfor 1.772,76 kr. efter fradrag for den korrekte selvrisiko {6.202 kr.). Opgørelsen af den forholdsmæssige erstatning jf. ovenstående: / 12 2.452 kr. (gammel kaskopræmie) / 12.013 kr. (korrekt kaskopræmie) x 1.772,76 kr. (skadeudgiften minus selvrisiko)= 361,84 kr. som Alm Brand skal betale i erstatning. Da vi allerede har betalt de 1.772, 76 kr., vil vi opkræve dig differencen på 1.410,92 kr. Ansvar Vi har til modparten i færdselsuheldet betalt 38.400,58 kr. til dækning af de skader, der skete på modpartens bil. Alm. Brands andel {pro-rata) af modpartens erstatningsomkostninger: 1.065 kr. (gammel ansvarspræmie) / 5.738 kr. (korrekt ansvarspræmie) x 38.400,58 kr. (modpartens reparations/erstatnings udgifter) = 7.127,33 kr. (Alm brands andel af modpartens reparations/erstatningsudgifter). Da vi allerede har betalt de 38.400,58 kr., vil vi opkræve dig differencen på 31.273,25 kr. Vedrørende skadenummer [ ... ] • uheldet den 21.12.2018 Erstatningen af din bil er opgjort til 33.000 kr. Skadeudgiften er derfor 26.798 kr. efter fradrag for den korrekte selvrisiko {6.202 kr.). Opgørelsen af den forholdsmæssige erstatning jf. ovenstående: 2.452 kr. (gammel kaskopræmie) / 12.013 kr. (korrekt kaskopræmie) x 26.798 kr. (erstatningsudgiften minus selvrisiko)= 5.469,80 kr. som Alm Brand skal betale i erstatning. Dette svarer til 20.41 % af skadeudgiften. Bilens rester er solgt for 3.187 kr. Som ovenstående beregnes din andel af bilens rester til 59,79 %, svarende til 1.905,51 kr. Da vi allerede har udbetalt den fulde erstatning på 26.798 kr., vil vi opkræve dig differencen på 19.422,69 kr. (21.328,20 kr. fratrukket din del af resterne på 1.905,51 kr.) Du vil modtage girokortene pr. post." Af skærmprint af klagerens præmieopgørelse for 2018 fremgår bl.a.: "Præmieoplysninger Ansvar (inkl. statsafgift): 1.522 / 13 Ansvar: 1.065 Statsafgift: 457 Førerulykke: 75 Alm. Brand vejhjælp: 422 Kasko: 2.452 SEA frivillig dækn.: 32 Total præmie 4,503” Af skærmprint af logget anmodning om præmieopgørelsen for 2018 med klage- rens barn som bruger fremgår bl.a.: "Jeg har ændret selvrisikoen til 6.324, da [klagerens barn] er under 26 år, jf. vo-res forretningsgange herfor. Præmieoplysninger Ansvar (inkl. statsafgift): 8.200 Ansvar: 5.738 Statsafgift: 2.462 Førerulykke: 75 Alm. Brand vejhjælp: 422 Kasko: 12.013 SEA frivillig dækn.: 138 Total præmie: 20.848" Af forsikringsbetingelserne fremgår bl.a.: "1.4 Hvad skal vi have besked om? Det er en forudsætning, at bilens ejer/bruger og anvendelse m.m. er registreret i henhold til bestemmelserne i Det Centrale Person- og/eller Virksomhedsregi-ster, Registreringsbekendtgørelsen og Færdselsloven - og bilen i øvrigt anven-des lovligt. Vi får automatisk oplysninger om ændringer i Det Centrale Personregister og i Motorregisteret. Vi skal hurtigst muligt have besked, når 1.4.1 bilen får en anden fast bruger, flere ejere eller skifter ejer 1.4.2 bilen bruges til andet end det, der står i policen 1.4.3 bilmodel, modelvariant, egenvægt, motorvolumen eller motorydelse æn- dres. Forsikringsbetingelserne og prisen er fastsat på baggrund af oplysningerne i policen. Hvis oplysningerne ikke er rigtige, og vi ikke får besked om det, kan det medføre, at retten til erstatning bortfalder helt eller delvist. / 14 Når vi får besked om ændringer i risikoen, tager vi stilling til, om og på hvilke betingelser forsikringen kan fortsætte. Hvis risikoforholdene ændrer sig, kan det betyde, at vi ændrer din forsikring, herunder pris og betingelser. … 1.7 Regres Har vi på baggrund af andet end policen måttet betale en skade, der ikke er dækket af forsikringen, har vi regresret for de betalte udgifter f.eks. 1.7.1 Ved forsæt og uagtsomhed Vi har regres* mod enhver, der efter Færdselslovens § 104 er ansvarlig for ska- den, og som har forvoldt den med forsæt. Er skaden forvoldt ved uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed, har vi regresret (Færdselslovens§ 108, stk. 2). 1.7.2 Ved udlejning uden fører Udlejes bilen uden fører i strid med de bestemmelser, der er fastsat af Justitsmi- nisteriet, har vi pligt til at gøre regres*, hvis vi har haft udgifter i forbindelse med skaden. Medmindre det godtgøres, at skaden eller omfanget ikke skyldes, at bilen er udlejet i strid med bestemmelserne. 1.7.3 Ved erstatning til panthaver Skadetilfælde, hvor sikredes* ret til erstatning er helt eller delvist bortfaldet, og erstatningen kun udbetales på grundlag af en noteret panthaverdeklaration". Nævnets sekretariat har lyttet til de fremsendte lydoptagelser. Nævnet udtaler: Klageren anmeldte, at den forsikrede bil havde været udsat for to færds-elsuheld. Bilen var den 28/11 2018 involveret i et færdselsuheld, hvor klagerens barn kørte ind i anden bil (uheld 1). Den 21/12 2018 var bilen involveret i et so-louheld, hvor klagerens barn kørte ind i et autoværn, hvorved bilen blev to-talskadet (uheld 2). Den 9/1 2019 udbetalte selskabet totalskadeerstatning efter uheld 2 på 26.798 kr. fratrukket selvrisiko. Den 28/5 2019 opkrævede selskabet selvrisiko for uheld 1 hos klageren i forbindelse med, at selskabet havde udbe-talt 1.773 fratrukket selvrisiko til reparation af klagerens bil, samt 38.401 kr. til dækning af skade på modpartens bil. Klagerens barn kontaktede selskabet telefonisk den 17 /6 2019 i forbindelse med klagerens modtagelse af selvrisikoopkrævning for uheld 1, og anmodede om at afdrage opkrævningen over flere betalinger. Den 18/6 2019 indledte selskabets skadesinspektør en nærmere undersøgelse af sagen vedrørende ejer/brugerforholdet på bilen, og den 30/7 2019 krævede selskabet 52.106 kr. / 15 tilbagebetalt, idet de udbetalte erstatninger skulle være opgjort forholdsmæs-sigt. Klageren er utilfreds med, at selskabet har krævet en del af den udbetalte er- statning tilbagebetalt. Han har anført, at barnet aldrig har været fast bruger af bilen, at han bruger bilen næsten hver dag, og at barnet låner bilen 2-3 gange om ugen. Han har anført, at han har prøvet at gøre det rigtige, og at han fra starten har oplyst, at hans barn ville bruge bilen 2-3 gange om ugen. Selskabet har anført, at erstatningen skal opgøres forholdsmæssigt, idet klage-rens barn er den reelle faste bruger af bilen, og idet selskabet ville have opkræ-vet højere præmie, hvis dette havde været oplyst. Selskabet har anført, at barnet telefonisk har oplyst, at hun betragtede bilen som hendes, og at både klageren og barnet har oplyst, at barnet bruger bilen flere gange om ugen. Selskabet har anført, at barnet var fører af bilen ved begge uheld, at uheldene skete tæt på barnets bopæl, og at bilen blev købt få måneder efter, at barnet fik kørekort. Det fremgår af selskabets skærmprint af præmieopgørelsen for 2018, at forsik- ringen havde en årlig ansvarspræmie på 1.522 kr. samt kaskopræmie på 2.452 kr., med klageren registreret som fast bruger af bilen, og at forsikringen ville have haft en årlig ansvarspræmie på 5.738 kr. samt kaskopræmie på 12.013 kr., hvis barnet var registreret som fast bruger af bilen. Ejer/bruger forholdet Efter en gennemgang af sagen finder nævnet det bevist, at klagerens barn var bruger af bilen, og at selskabet ville have tegnet forsikringen med en højere præmie, hvis de rette brugerforhold var blevet oplyst ved tegningen af forsik- ringen. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren og barnet har oplyst, at bar-net brugte bilen 2-3 gange om ugen, og at barnet på de fremlagte lydoptagelser flere gange omtaler bilen som sin egen. Nævnet har også lagt vægt på, at barnet var fører af bilen ved begge uheld, og at den 17 /6 2019 anmodede selskabet om, at lave en afdragsordning på den opkrævede selvrisiko ved uheld 1. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at bilen blev købt i forbindelse med, at barnet fik kørekort, at der på skadestidspunktet på klagerens adresse var regi-streret tre biler, og at det kun var klageren, ægtefællen og barnet som havde kørekort. Efter nævnets opfattelse er det almindeligt kendt, at præmien for en bilforsik-ring beregnes ud fra brugerens risikooplysninger, hvorfor klageren burde have / 16 oplyst, at barnet var bruger af bilen. Nævnet finder, at undladelsen heraf kan tilregnes klageren som groft uagtsomt. Nævnet kan herefter ikke kritisere, at selskabet i medfør af forsikringsaftale- lovens §§ 6 og 7 har opgjort erstatningen som en pro rata erstatning. Erstatningsopgørelsen - kaskoskaderne For så vidt angår skaderne på klagerens bil forårsaget ved uheld 1 og uheld 2, har selskabet opgjort og udbetalt erstatning under den urigtige forudsætning, at klageren var den faste bruger af bilen. Nævnet finder, at klageren måtte være klar over, at selskabet ville have fastsat præmien på grundlag af, at hans barn var den faste bruger af bilen, og at han dermed betalte for lidt i præmie og modtog en for høj erstatning. Nævnet finder derfor, at selskabet er berettiget til at kræve for meget udbetalt erstatning tilba- gebetalt. Nævnet finder imidlertid, at selskabet har været uberettiget til alene at tage ud- gangspunkt i den isolerede præmie for kaskodækningen ved beregningen af pro rata erstatningen for den forsikrede bil. Nævnet finder, at beregningen i den foreliggende sammenhæng må tage ud- gangspunkt i den samlede aftalte præmie for ansvars- og kaskodækningerne (inkl. statsafgift), idet nævnet lægger til grund, at præmien for ansvarsforsik-ringen indgår som en fast ufravigelig bestanddel af præmien, der skal betales for enhver autoforsikring. Nævnet henviser til afgørelsen gengivet i .2014.720Ø, nævnets afgørelse i sag 65449, der inddrager tilsvarende overvejelser, samt nævnets afgørelse i sagerne 93685 og 94255. Nævnet har ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en beregning af erstatningen på dette grundlag. Hvis opgørelsesmetoden, som nævnet har anvist, fører til en forhøjelse af erstatningen i klagerens favør, skal selskabet udbetale differencebeløbet til klageren. Erstatningsopgørelsen - ansvarsskaden For så vidt angår skaden på modpartens bil ved uheld 1 følger det af færdsels- lovens § 108, stk. 1, at selskabet hæfter umiddelbart over for den skadelidte. Selskabet har opkrævet forholdsmæssig regres hos klageren vedrørende an- svarsskaden med henvisning til, at selskabet ville have tegnet ansvarsforsikrin-gen med en højere præmie, hvis der var afgivet rigtige oplysninger omkring ejer-/brugerforholdet på tegningstidspunktet. Spørgsmålet om regres for ansvarsskader er reguleret i forsikringsbetingelser-nes punkt 1.7. Det fremgår heraf, at selskabet har regres mod enhver, der efter færdselslovens § 104 er ansvarlig for skaden, og som har forvoldt den med fort- / 17 sæt. Det fremgår endvidere, at hvis skaden er forvoldt ved grov uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed, har selskabet regresret, jf. færdsels-lovens § 108, stk. 2. Denne bestemmelse kan ikke i denne sag anvendes til at rette krav mod forsikringstageren, ligesom der ikke af sagen fremgår oplysnin-ger, som indikerer, at skaden blev forvoldt ved grov hensynsløshed. Det fremgår af § 3, stk. 3, i bekendtgørelse 1618/2018 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv., at "det kan mellem forsikringsselskabet og forsikringstage-ren med den begrænsning, der følger af færdselslovens § 108, stk. 2, aftales, at forsikringstageren helt eller delvist skal bære risikoen for de under forsikringen hørende skader. Det kan ikke mellem disse parter aftales, at skadelidte helt eller delvist skal bære risikoen". Det fremgår af punkt 1.7 i forsikringsbetingelserne, at hvis selskabet på bag-grund af andet end policen har måtte betale en skade, der ikke er dækket af for-sikringen, har selskabet regresret for de betalte udgifter. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at forsikringsbetingelsernes punkt 1.7 ikke er affattet på en sådan måde, at det giver selskabet adgang til at opkræve forholdsmæssig regres hos klageren vedrørende ansvarsskaden, idet bestemmelsen kun giver adgang til regres for skader, som ikke er dækket, og da det som anført ovenfor følger af færdselslovens § 108, stk. 1, at skaden er dæk-ket af forsikringen. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at reglerne om ansvarsforsikring er ud- formet således, at forsikringstageren skal ydes en høj beskyttelse mod at kom-me til at hæfte for et ukendt potentielt meget betydeligt erstatningsansvar over for tredjemand. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det efter færdselslovens § 108, stk. 2, alene er hjemlet adgang til regres, hvis forholdet kan betragtes som "forsætligt eller groft hensynsløst". Nævnet henviser i øvrigt til afgørelserne i sagerne 92681 (anfægtet), 90216 (an- fægtet) og 89232. Nævnet finder derimod, at selskabet efter reglerne om erstatning i kontraktfor-hold er berettiget til - for perioden fra ansvarsforsikringens tegning den 9/8 2018 til forsikringens ophør – at opkræve forhøjet præmie i forhold til ansvars- forsikringen. Nævnet bemærker, at det af bekendtgørelse nr. 1618 af 18/12 2018 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv. § 1 fremgår, at selskabet er forplig- tet til at overtage motoransvarsforsikring for enhver forsikringspligtig, der vil underkaste sig selskabets forsikringsbetingelser, fastsat i overensstemmelse med den risiko, der overtages. Ud fra princippet om loyal samarbejdspligt fin- / 18 des klageren på denne baggrund at være ifaldet et erstatningsansvar ved ikke at oplyse om den korrekte risiko. Som følge heraf ___ Bestemmes:___ Selskabet, Alm. Brand Forsikring A/S, skal opgøre pro rata erstatningen for ka- skoskaderne med udgangspunkt i den samlede præmie for ansvars- og kasko- dækningerne (inkl. statsafgiften) og skal udbetale eventuel yderligere erstatning til klageren på dette grundlag. Beløbet skal tillægges renter i henhold til forsik- ringsaftalelovens § 24. Selskabet skal anerkende, at det ikke er berettiget til at rette regreskrav mod klageren for den erstatning, selskabet måtte udbetale i henhold til færdselslo-vens § 108. Selskabet er derimod berettiget til - for perioden fra ansvarsforsik-ringens tegning den 9/8 2018 til forsikringens ophør - at opkræve forhøjet præ-mie hos klageren, således at selskabet kommer til at oppebære korrekt præmie i forhold til ansvarsforsikringen. Klageren får i øvrigt ikke medhold. …” Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger og Vidne. Sagsøger har forklaret, at der er fejl i Alm. Brand Forsikring A/S ’s re- gistreringer. Han kontaktede Alm. Brand Forsikring A/S for at få Vidne regi- streret som ”ung bilist” . Han ringede til selskabet og blev vejledt. Vidne blev registreret som ung bilist på Chevroletten og også på Mercedesen. Hun boede ikke hjemme; men boede hos sin farmor i det nordlige Aarhus tæt på sin skole. Hun flyttede hjemmefra, da hun fyldte 18 år. Hun brugte Chevro-letten ca. 2 gange om ugen. De sidste tre dage kørte hun med sin mor, der er frisør og har salon i By 1. De havde tre biler i husstanden, og de var tre, der havde kørekort. Datteren kørte i alle tre biler. Hun kørte galt med Chevroletten to gange og en gang med Mercedesen. Kort tid efter at Chevroletten blev to-talskadet, købte datteren selv en Fiat 500, som stod i hans navn. Da de tegnede forsikring, stod han som ejer, og hun som bruger. Han havde købt Chevroletten på en auktion, så datteren kunne øve sig i at køre, efter hun havde fået kørekort. Han brugte også bilen. Han brugte den til små ture. Nøglen til bilen lå derhjemme. Han betalte benzinen. Da hun totalskadede Chevroletten fik hun besked om, at hun selv skulle betale regningen fra forsik- ringsselskabet. / 19 Der var ikke ”ung bilist” markering på Chevrolettens police. Der er ca. 28 km til Aarhus fra By 2. På et tidspunkt havde han 3 butikker og 4 biler i husstan-den. Vidne har forklaret, at hun i en samtale med Alm. Brand Forsikring A/S omtalte bilen, som ”det er min bil” . Hun tænkte ikke over det. Hun fik lov at låne bilen til skole, så hun ikke skulle bruge tog eller bus. Da hun blev 18 år, flyttede hun til sin farmor. Hun fik udeboende SU. Men hun var tit hjemme i By 2, fordi hun er stærkt knyttet til sin familie. To gange om ugen brugte hun bilen. Hun skulle aflevere den samme dag, hvorfor hun så tog bussen til-bage til Aarhus. Hun havde ikke lånt den i flere dage. Hun kørte med sin mor de andre dage. Hun tog bussen fra sin farmor og til sin skole. Hun havde et månedskort, der dækkede hele Østjylland. Hun købte en Fiat 500, kort tid efter bilen var blevet totalskadet, fordi hun skulle have noget at køre i. Hendes far hjalp hende med betalingen af bilen. Hun havde den fulde rådighed over Fiat 500. Hun betalte 8-900 kr. pr. måned over PBS til bilen. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Til støtte for den principalt nedlagte påstand gøres følgende forhold sig gæl- dende, Sagsøger fastholder, at dennes datter ikke var fast bruger af den pågældende automobil, uanset hvad der måtte være sagsøgtes opfattelse efter dennes tele- fonsamtale med sagsøgtes datter. Det gøres således gældende, at aftalen er indgået på et korrekt og gyldigt grundlag iht. de oplysninger som er afgivet af sagsøger. På den baggrund gøres det gældende, at sagsøgte er forpligtet til at dække de anmeldte skader iht. sagsøgers forsikringspolice jf. sagens bilag 1. Det fastholdes, at sagsøger ikke har afgivet urigtige eller vildledende oplysnin-ger i forbindelse med tegning af forsikringen, og det forhold at sagsøgers ude-boende datter lejlighedsvis havde mulighed for at låne den pågældende auto-mobil til skole ændrer ikke her på, idet den hovedsageligt blev erhvervet til sagsøgers eget brug. Forsikringsbetingelserne i sagens Bilag 2 anfører en selvrisiko på kr. 6.000 per skade såfremt føreren ikke er fyldt 25 år jf. betingelsernes § 1, stk. 11 nr. 2 og dette er baggrunden for at der i den i principale påstand er anført en reduktion af den anførte selvrisiko per anmeldte skade. / 20 Både sagsøger såvel som dennes datter agter at afgive hhv. parts- og vidnefor- klaring ved retten vedrørende de faktiske forhold til dokumentation for, at der på intet tidspunkt har været tale om, at sagsøgers datter var primær bruger af bilen. Bilen var væsentlig mere økonomisk at køre end sagsøgers anden bil, og den blev derfor i udstrakt grad benyttet af denne til småture, som også ville medfø-re større slitage og dermed omkostninger vedrørende sagsøgers anden bil, som er en dieselbil. I øvrigt stiller sagsøger sig fuldstændig uforstående overfor sagsøgtes anbrin- gende om at sagsøger skulle have afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med forsikringstegningen, idet denne ikke havde noget ønske om at opnå dæk-ning på urigtigt grundlag og da slet ikke når man har samtlige af sine erhvervs-forsikringer tegnet i samme selskab og dermed vil kunne risikere at opnå en miskreditering hos selskabet til skade for dennes erhvervsforsikringer. De af sagsøgte fremlagte lydoptagelser dokumenterer også at sagsøgers forkla- ring har været konsistent og at det aldrig har været tiltænkt, at den pågældende automobil alene (eller primært) skulle være til datterens benyttelse. Det gøres således gældende, at det alene er sagsøgtes forsøg på at undslippe forsikringsdækning som leder til at de afviser dækningen, og der således ikke er dokumenteret at forsikringstager har afgivet forkerte oplysninger i forbindel-se med tegningen af forsikringen, eller forsøgt at opnå en økonomisk gevinst ved at lade bilen registrere med forkerte brugeroplysninger. Det bestrides at en lejlighedsvis rådighed over en af forældrenes 3 biler gør, at barnet skal registreres som fast bruger af bilen. Det gøres gældende, at det afgø- rende for vurderingen må være parternes hensigt med forsikringsdækningen, såvel som parternes aftale om benyttelsen. Det bestrides, at det forhold at datteren under en samtale med sagsøgte ved en fejl omtaler bilen som hendes egen kan lede til den konklusion, at det er en bil hun fast benyttede sig af, sammenholdt med parternes forklaring om formålet med købet af bilen og den af sagsøger tilladte anvendelse. Til støtte for den subsidiære påstand gøres følgende forhold sig gældende, Måtte Retten nå frem til, at det har formodningen imod sig, at sagsøgers datter ikke var den primære bruger af bilen, og at sagsøger derfor er forpligtet til at honorere en ændret præmie baseret på de korrigerede antagne oplysninger, så gøres det gældende, at der ikke er hjemmel til søge forholdsmæssig regres hos / 21 sagsøger til dækning af den ansvarsskade som sagsøgte har udbetalt til skade-lidte iht. ansvarsforsikringen. Det gøres gældende, at den lovpligtige ansvarsforsikring jf. færdselslovens § 108 jf. § 105 skal sikre en dækning af skadelidte, og at der ikke kan aftales en regresret imod forsikringstager med mindre forsikringsbegivenheden er frem-kaldt ved en uagtsomhed som kan betegnes som grov hensynsløshed jf. færds-elslovens § 108, stk. 2. Det bestrides at sagsøger eller dennes datter har udvist en adfærd som kan be- tegnes som grov hensynsløshed. Der henvises i øvrigt til det af Ankenævnet for Forsikring anførte vedrørende dette forhold i afgørelsen af 15. april 2020 jf. sagens bilag 11. …” Sagsøgte, Alm. Brand Forsikring A/S har i sit påstandsdokument anført følgen-de: ”… Anbringender Til støtte for de nedlagte påstande gøres gældende, at sagsøger, i forbindelse med indtegningen af forsikringen, afgav urigtige risikooplysninger, og derfor er forpligtet til dels at tilbagebetale for meget modtaget kaskoerstatning fra sagsøgte, dels at godtgøre sagsøgte den del af erstatningsudgiften, der ikke er dækket på ansvarsforsikringen. Til støtte herfor skal det anføres, at sagsøger ved indtegningen oplyste, at sagsøger var ejer/bruger af bilen, jf. bilag 1, uanset sagsøgers datter var bruger af bilen. Til støtte for at sagsøgers datter var bruger af bilen gøres følgende gældende: • Den for sagen relevante bil blev indkøbt kort efter sagsøgers datter fik køre- kort. • Den for sagen relevante bil blev indkøbt, med henblik på at også sagsøgers datters kørselsbehov kunne imødekommes. • Der var herefter 3 biler tilknyttet sagsøgers husstand, men alene 2 personer med kørekort. Derudover havde sagsøgers datter kørekort. • Sagsøgers datter ubestridt brugte bilen flere gange om ugen. • Sagsøgers datter, overfor sagsøgte, omtalte bilen som hendes. • Sagsøgers datter var fører af bilen i forbindelse med begge de anmeldte uheld. • Sagsøgers datter ønskede at lave en afdragsordning vedrørende selvrisiko. / 22 Det gøres videre gældende, at sagsøger handlede groft uagtsomt ved ikke at oplyse korrekt om ejer-/brugerforholdet i forbindelse med indtegningen. Det gøres endelig gældende, at Ankenævnet for Forsikring, med en landsdom-mer som formand, har givet sagsøgte medhold i, at der er afgivet urigtige risi- kooplysninger med den fornødne grad af uagtsomhed. Det gøres gældende, at sagsøger følgelig samlet skal betale 51.492,62 kr. til sagsøgte. Ad kaskoforsikringen: Det gøres indledende gældende, at sagsøgers erstatning skal nedsættes for- holdsmæssigt (pro rata), jf. forsikringsaftalelovens § 6, stk. 2 samt at nedsættel- sen skal svare til forholdet mellem den faktisk betalte præmie og præmien som sagsøger skulle have betalt, såfremt korrekte risikooplysninger var givet. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at sagsøger skal tilbagebetale 20.219,56 kr. til sagsøgte. Ad ansvarsforsikringen: Det gøres overordnet gældende, at sagsøgers dækning på ansvarsforsikringen skal nedsættes forholdsmæssigt (pro rata), jf. forsikringsaftalelovens § 6, stk. 2 samt at nedsættelsen skal svare til forholdet mellem den faktisk betalte præmie og præmien som sagsøger skulle have betalt, såfremt korrekte risikooplysnin-ger var givet. Det bestrides, at regresbegrænsningen i færdselslovens § 108, stk. 2 finder an- vendelse i nærværende sag, der omhandler urigtige risikooplysninger. Det gøres således gældende, at regresbegrænsningen i færdselslovens § 108, stk. 2 ikke indskrænker adgangen til at søge regres mod den sikrede på grundlag af selvrisiko, overtrædelse af sikkerhedsforskrifter eller afgivelse af urigtige risi- kooplysninger, jf. lovforarbejder, -bemærkninger og -kommentar. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at sagsøger skal godtgøre sagsøgte den afholdte ansvarsforsikringsudgift med 31.273,06 kr. …” Parterne har under hovedforhandlingen i det væsentlige procederet i overens- stemmelse med det ovenfor anførte. Rettens begrundelse og resultat / 23 Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at datteren brugte den omhandlede bil 2 gange om ugen til skole, at datteren omtalte bilen som sin, at bilen blev købt, da datteren havde fået kørekort, samt at datteren selv købte en bil umid-delbart efter bilen var blevet totaltskadet, fordi hun efter sin forklaring, skulle have noget at køre i. Hertil kommer, at hun ved begge uheld var fører af bilen. Retten finder det ikke godtgjort, at sagsøgte havde vejledt sagsøgeren om, at det var tilstrækkeligt, at der blev noteret ”ung bilist” , idet dette blandt andet forud- satte, at datteren var hjemmeboende, hvilket efter sagsøgerens og datterens for- klaringer ikke var tilfældet. På denne baggrund finder retten det godtgjort, at sagsøgerens datter var bruger af den omhandlede Chevrolet, og at forsikringspræmien ville have været højere, hvis de rette brugerforhold var blevet oplyst ved forsikringens tegning. Sagsøgte frifindes derfor for den af sagsøgeren nedlagte principale påstand. Sagsøgte har nedlagt påstand om, at sagsøgeren i medfør af færdselslovens § 108, stk. 2, hæfter for regreskrav fra sagsøgte med 51.492, 62 kr. Efter færdselslovens § 108, stk. 1, hæfter selskabet umiddelbart overfor skade- lidte. Det fremgår af færdselslovens § 108, stk. 2, at ”… en aftale mellem forsikringssel- skabet og forsikringsmodtageren om, at selskabet skal have regres mod den, der efter § 104 er ansvarlig for skaden, når forsikringsbegivenheden er fremkaldt af den ansvarlige ved uagtsomhed, har kun retsvirkning, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed. ” Retten finder ikke sagsøgte har godtgjort, at den uagtsomhed, sagsøgeren har udvist, kan betegnes som grov hensynsløshed, hvorfor der ikke gives medhold i sagsøgtes påstand 2. Sagens omkostninger ophæves, således at hver part bærer egne omkostninger. Retten har tillagt sagens værdi, forløb og navnlig dens udfald. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte, Alm. Brand Forsikring A/S frifindes. Sagsøger frifindes. Hver part bærer egne omkostninger. / /

KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 21. oktober 2021 Sag BS-23201/2020-KBH <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Rasmus Nilsson Børresen) mod Alm Brand Forsikring A/S (advokat Michael Rosenkilde-Hansen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen; der er anlagt den 10.juni 2020, vedrører betaling af præmie og regreskrav for erstatning udbetalt i medfør af færdselslovens $ 108. <anonym>Sagsøger</anonym> har nedlagt følgende påstand: Korrigeret: Den første del af den tidligere nedlagte påstand omkring pro rata erstatningen frafaldes. Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende; at denne er forpligtet til at yde dækning de anmeldte skader med reduktion af den mellem parterne aftalte selvrisiko på kr. 6.202 pr. skade. Subsidiært: 2 Sagsøgte tilpligtes at anerkende; at denne ikke er berettiget til at rette et regreskrav imod sagsøger for den erstatning sagsøgte måtte udbetale i henhold til færdselslovens $ 108. <anonym>Saosøote Alm Brand Forsikrino A/S, h</anonym> ar 'nedlagt følgende påstande: Påstand 1 I forhold til sagsøgers påstande påstår sagsøgte frifindelse. Påstand 2 Sagsøgtes selvstændige påstand: Sagsøger tilpligtes at betale 51.492,62 kr. til sagsøgte med tillæg af procesrente fra 3.juli 2019 til betaling sker. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen; at Ankenævnet for Forsikring ved kendelse af 15. april 2020 har truffet følgende afgørelse: Kendelse: Forsikringstageren har autoforsikring. I klageskema af 28/8 2019 til har klageren bl.a. anført: "Kort redegørelse for sagen [Mit barn] får kørekort; i den forbindelse køber jeg en lille bil [1] som hun kan låne 2-3 gang om ugen og jeg bruger den selv personligt til at handle ind i byen [ ]og til træning. Jeg tegner hen som ung bilist på den bil. [Mit barn] laver 2 skader på bilen, hvor jeg betaler den ene af selvrisiko; og forventer at hun skal betale den anden. Og dette kraver jeg af [mit barn] for at hun skal tage ansvar for sin handling. I den forbindelse siger hun til mig at hvad hun skal gøre, fordi hun ikke kan betale det hele på engang. Jeg siger til henne at hun skal ringe til alm. brand og sige at hun vil gerne lave en afdragsordning på den og sige at det er hendes bil. I samtalen med alm. brand siger hun det jeg har sagt, hvor det så spørger om det er hendes bil hvor hun siger at nej det er min [forældres] men jeg låner den 2-3 gang om ugen. Den samtale har kostet mig Ca. 52.000 kr. Og jeg har forgæves prøvet at forklar situationen; men eftersom der er hver gang en ny som skal sættes ind i sagen så sker der mere forvirring; 0g til sidst hvor der kommer en på sagen, og jeg prøver at komme i kontakt med ham telefonisk; så er han på ferie eller er i gang med andre kunder: Jeg giver udtryk for at jeg vil gerne snakke med ham fordi det er letter at snakke telefonisk for mig, end /3 på mail Det tager ca. 3-4 ugers ventetid. Jeg skriver en mail igen hvor det stadi-ge holder fast på deres beslutning. Jeg følger mig som kunde meget dårligt be-handlet og mistænkelige gjort. Hvad vil du konkr et opnå hos selskabet? Først og fremmest fjerne den mistænksomhed som er mig pålagt, som har givet mig en del søvnløse nætter og nr . 2 ikke betale den regning på ca.52.000 kr ., som jeg synes er meget uberettiget. Jeg har prøvet at gøre den rigtige ting, og det synes jeg ikke jeg skal bøde for ." Selskabet har i brev af 23/9 2019 til nævnet bl.a. redegjort for sagsforløbet og afgørelsen således: "Kunden har tegnet ansvar - og kaskoforsikring på [bil 1]. T il forsikringen gæl-der forsikringsbetingelser nr . AU 1602 - Bilag 1. Kunden klager over , at vi har opgjort sagerne forholdsmæssigt (pro-rata), da vi mener kundens [barn] er den reelle bruger af bilen. Sagernes oplysninger Der er tale om 2 skader , som vi har opgjort forholdsmæssigt. Skaderne er sket henholdsvis den 28. november 2018 og 21. december 2018: 28. november 2018 [uheld 1] Sammenstød med anden bil, hvor kundens [barn] var fører af bilen. Ud fra for - klaringerne i sagen, vurderes kundens [barn] som ansvarlig part i uheldet og der opkræves selvrisiko hos kunden den 28. maj 2019. 21. december 2018 [uheld 2] Solouheld, hvor bilen rammer autoværn. Kundens [barn] var fører af bilen og på vej i skole. Bilen bliver totalskadet ved dette uheld og der bliver udbetalt totalskadeerstatning fratrukket selvrisiko den 9. januar 2019. Kunden har anmeldt begge uheld telefonisk og det er her oplyst, at [barnet] var fører af bilen, som hun havde lånt. Kundens [barn] kontakter os telefonisk den 17. juni 2019 i forbindelse med modtagelse af selvrisikoopkrævningen for uheld 1. Hun anmoder om mulighe-den for at afdrage opkrævningen over flere betalinger , da hun er studerende og ikke har råd til at betale den. I denne samtale giver hun indtryk af, at bilen er hendes. Vi beder herefter vores skadeinspektør undersøge sagen nærmere vedrørende ejer/brugerforholdet på bilen. Skadeinspektørens rapport vedlagt som bilag 2. /4 Det fremgår af skadeinspektørens undersøgelser , at [barnet] telefonisk oplyser , at hun opfatter bilen som hendes og kører i den flere gange om ugen. På baggrund af skadeinspektørens undersøgelser , fremsender vi den 3. juli 2019 afgørelse til kunden, hvor vi oplyser , at vi betragter [barnet] som den reelle bruger af bilen. Konsekvenserne af dette, fremgår af vores afgørelse - vedlagt som bilag 3. Kunden indsender klage over vores afgørelse den 4. juli 2019 - vedlagt som bi-lag 4. Vi har besvaret denne klage og har efterfølgende haft yderligere dialog med kunden. Kunden har selv uploadet vores besvarelse af klagen og den efter - følgende dialog. I forbindelse med behandling af kundens klage, har vi undersøgt, hvad der er blevet oplyst til kunden i forbindelse med oprettelse af forsikringerne. Mail fra vores kundeserviceafdeling vedlagt som bilag 5. Begrundelse for vor es afgør else Vi skal indledningsvis gøre gældende, at oplysning om ejer -/brugerforholdet på en bil er en central og vigtig del af risikovurderingen i forbindelse med opret-telse af forsikringen. V i mener dette bør være almindelig kendt for kunden og en undladelse af, at oplyse det korrekte ejer/brugerforhold, må tilskrives ham som grov uagtsomhed. Da [barnet] ringer ind til os den 17. juni 2019 med henblik på eventuel opdeling af selvrisikoopkrævning, spør ges der ind til, hvorfor hun kontakter os. Indled- ningsvis oplyser hun, at det er hendes bil og senere oplyser hun, at det er hen-des [forældre], som har købt den og betaler for den, men hun betragter den som hendes. I efterfølgende samtale med vores skadeinspektør den 19. juni 2019 op- lyser hun igen, at det er hendes bil og at hun betragter den som hendes. Kunden havde på uheldstidspunkterne indtegnet forsikring på 3 biler . Vi har noteret os, at der alene var 3 personer med kørekort, kunden selv , ægtefællen og kundens [barn]. Kundens [barn] har telefonisk bekræftet dette. Vi bemærker , at kunden oplyser i telefonsamtale med vores skadeinspektør , at bilen i denne sag blev købt få måneder efter kundens [barn] havde fået køre-kort. Dette gjorde han, så der var 3 biler i familien, hvoraf 3 havde kørekort. Få måneder efter bilen blev totalskadet og kort efter vores udbetaling af to- talskadeerstatning, indtegner kunden en ny bil [bil 2]. I kundens klage af 4. juli 2019 fremgår det, at denne bil er [barnets], men indtegnet i kundens navn. Det er vores opfattelse, at dette indikerer , at bilen i denne sag også var [barnets] og den nye bil blev købt som erstatning for den nu totalskadede bil. /5 Kundens [barn] er ikke hjemmeboende og hun har bopæl i [ ... ]. Uheld 1 sker tæt på [ ... ], mens uheld 2 sker få kilometer fra [barnets] bopæl på vej mod hen-des skole. Kunden selv bor ca. 20-25 km. fra [by]. Kunden oplyser , at der i forbindelse med de 2 uheld er indbetalt 2 gange selvri- siko, den ene gang af ham og den anden gang af [barnet]. V i kan hertil oplyse, at der alene er opkrævet selvrisiko en gang i forbindelse med uheld 1. V ed uheld 2 blev bilen totalskadet, hvorfor selvrisikobeløbet blev fratrukket ved vo-res udbetaling af totalskadeerstatning. Til sammenligning kan vi henvise til Nævnets tidligere kendelse nr . 82.717. Beregning af forholdsmæssig erstatning Vi bemærker , at kunden ikke anfægter vores beregning af den forholdsmæssige erstatning. V i har dog selv gennemgået den igen og har desværre konstateret et par fejl. V i kan nævne, at der er tale om tastefejl og det vedrører beregningen af vores kaskokrav i uheld 1 og beløbet for bilens rester i uheld 2. V i har indtil vi-dere opkrævet kunden samlet 52.106,86 kr . Denne opkrævning er på nuværen-de tidspunkt sat i bero under Nævnets behandling af sagen. Havde vi lavet kor -rekte beregninger i vores afgørelse af 3. juli 2019, havde vi skulle opkræve kun-den 57.563,10 kr . Vi har besluttet, afhængigt af Nævnets afgørelse i sagen, at vi ikke gør denne dif ference gældende overfor kunden. Konklusion Det er vores opfattelse, ud fra sagens oplysninger , herunder samtaler med kun- dens [barn] og kunden, at [barnet] reelt var bruger af bilen. V i lægger til grund, at: • [Barnet] var fører ved begge uheld • Uheldene sker tæt på [barnets] bopæl, samt på vej til hendes skole • Bilen er købt få måneder efter [barnet] fik kørekort • Bilen blev købt som 3. bil i familien, hvor de alene er 3, der havde kørekort • [Barnet] oplyser i samtale vedrørende afdrag af selvrisiko, at hun betragter bilen som hendes. Hun oplyser det samme i efterfølgende samtale med vores skadeinspektør • Der kort tid efter bilen blev totalskadet, blev der købt en ny bil. Kunden be- kræfter , at denne bil er [barnets], som er oprettet i kundens navn • Både kunden og [barnet] har oplyst, at hun bruger bilen flere gange om ugen." Klageren har i brev af 24/9 2019 til nævnet bl.a. anført: "[Mit barn] har aldrig været fast bruger af [bil 1], Og det kan bekræftes af Mig min [ægtefælle] og [mit barn], bilen er brugt af mig næsten hverdag til små tur i /6 [ ... ] den by vi bor i blandet andet træning og indkøb. Ja det er korrekt at hun har været ud for to uheld hvor hun var førere af bilen, men det er en uheldigt situation hun er endt i. Jeg har sagt fra starten at hun kommer til at bruge bilen 2-3 gang om ugen i forhold til når hun er på besøg hos os. Og det holder jeg fast i at jeg har oplyst det telefonisk. Og det tro jeg godt de har på deres lydoptagel-ser af vores samtale. Fik den rådgivning at hun kan godt tegnes som ung bilist på [bil 1], og det var en god ide at tegne hende også på det 2 andre biler , i til-fælde af hun lånte dem også. Og dette valgte jeg at gøre. DVS hun var ung fører på 3 biler som var i husstanden. Efter rådgivning af konsulenten. Så er hun u for 2 uheld, hvor jeg vælger at betale den ene selvrisiko og kræver at hun skal betale den anden selvrisiko for at give hende et ansvar for sin kørsel. Hun ved ikke hvordan hun skal takle situationen, hvor så jeg sige til hende ... at hun skal sige at det er hendes bil og hun vil gerne lave en afdragsordning. I telefonsamtale siger hun at det er hendes bil og hun vil gerne lave an afdrags- ordning på den selvrisiko. Hvor alm. brand medarbejder spør ger ER DET IKKE DIN [forældres] BIL? Hvor hun så svar . LAD MIG OMFORMULERE MIG SELV. JA DET ER MIN [forældres] BIL IKKE MIN, MEN JEG HAR LÅNT DEN 2-3 GANG OM UGEN. Og det er [bil 1] vi snakker om. Men alm. brand medar -bejder vælger også at spør ge ind til [bil 2], hvor hun svar ja det er min bil, men min [forældre] har betalt for den. [Bil 2] er købt af mig til [mit barn], hvor hun afdrage af på den selv til mig. Forsikring til [bil 2] er tegnet af mig på mit navn med [mit barn] som fast bruger , Og jeg husker samtalen med alm. brand lige- som om det var i går . Jeg nævnte nemlig at forsikring skulle være på hendes navn, Men fik at vide det er ikke nødvendigt lige så længe hun står som fast bruger , derfor 9.800 i primære, hvor jeg betaler KUN ca. 3.200 for nøjagtige samme bil [.] til min [ægtefælle]. Og dette må også være på lydoptagelser . Men i den her proces, har jeg en del samtaler med deres forskellige medarbejder hvor de blander tingene på bilerne sammen og skaber mere forvirring om sa-gen. Får jeg at vide at hun kan ikke tegnes som fast bruger lige så længe hun ikke bo hjem. Så hun skal registreres i skat som ejer af bilen. Men det undre mig hvorfor de ikke har oplyst dette når jeg var i gang med at tegne forsikring, de kan jo godt se at hun ikke bo hjem, dette har jeg oplyst til dem fra starten når hun blev tegnet som ung bilist på det 3 biler som er hjem. Så for mig er det ty-deligt at de blander bilerne sammen ([bil 1] og [bil 2]) om hvad der er blevet sagt om det 2 biler . Men de vil ikke indrømme dette, eller måske kan ikke se det. Jeg kan ikke forstå at en telefon samtale hvor hun ([mit barn]) giver et for -kert info og efterfølgende retter sin info ti det korrekte kan have så stor betyd-ning af vurdering af mig som kunde. Og de har alt på lydoptagelser , forstå ikke hvorfor de ikke går igennem det med lidt mere detaljeret syn. Efterfølgende valgte jeg at registrere [mit barn] som ejer af bilen hos skat og opsige forsikring. Nu står bilen på hendes navn og forsikret i et andet selskab ... Jeg har på ingen tidspunkt givet fejl info til alm. brand , og har handlet med ren samvittighed hele vejen. Jeg håber i kan hjælpe mig til at overbevise dem det. … /7 Forstå ikke hvorfor de kun viser en lille del af samtalen og ikke det hele. Den mangler at vi starter at snakke om [bil 1], hvor jeg holder fast i at hun kun lånte [bil 1] 2-3 gang om ugen, Men hun er fast bruger af [bil 2] Hvor så han siger at det kan hun ikke være når hun ikke bo hjem. Hvor jeg så siger at jeg var i den opfattelse af at hun var tegnet som fast bruger i og med at jeg betaler 9800 kr ., for en ansvarsforsikring på [bil 2]. Hvor jeg betaler kun 3.200 kr . for samme bil med kasko forsikring, for min [ægtefælle] Så siger jeg det må være en fejl fra deres side, fordi jeg har fulgt deres medarbejders rådgivning i forhold til den forsikring der er blevet tegnet Så det som er blevet sagt at hun skulle blive teg-net som fast bruger handler om [bil 2] og ikke [bil 1]. … Den samtale som [mit barn] har der med vedkommende handler også om 2 bi-ler og ikke en. Altså både [bil 1] og [bil 2]. Så der hvor hun siger det er min bil er altså [bil 2]. Og ikke [bil l]. Og der hvor hun siger at hun har lånt den 2-3 gang om ugen er [bil l]. Det kunne være rare og kunne se hele telefonsamtale i stedet for små dele af den som de kan sammensætte for sig selv ." Selskabet har i brev af 17 /10 2019 til nævnet bl.a. anført: "Det kan oplyses, at klager har ret i, at vi har sendt opkrævning på vores krav til ham og også afsendt rykker og opkrævning af første rate af afdragsbetaling. Inden klager indbragte sagen for Nævnet, havde han kontaktes os og anmodet om, at få en afdragsordning på vores krav . Denne anmodning sendes videre til vores inkassoafdeling, som varetager afdragsordninger . Da sagen modtages fra Nævnet, er der allerede sendt en rykker i vores system og denne fjernes naturligvis. Ligeledes bliver vores inkassoafdeling bedt om at sætte afdragsordningen i bero indtil sagen er færdigbehandlet ved Nævnet. V o-res inkassoafdeling registrerer først dette, efter første rate af afdraget var sendt. Hele vores opkrævning er på nuværende tidspunkt sat i bero og vores inkasso- afdeling har også bekræftet, at deres behandling af afdraget er sat i bero. Da klager selv fremlægger dette til sagen, har vi valgt at kommentere på det, også for at bekræfte, at sagen er i bero mens den behandles ved Nævnet. V i er dog af den opfattelse, at ovennævnte ikke har nogen relevans for sagens egent-lige problemstilling (ejer -/brugerforholdet på klagers bil). Vi har ikke yderligere kommentarer til sagen." Til dette har klageren fremsendt brev af 18/10 2019, hvori det bl.a. er anført: "I min optik har det noget at gøre med sagen, fordi det viser hvordan kommu- nikationen står på i jeres firma. Hvor jeg synes præcis er hvad der ligger til grund for den store misforståelsen på min bekostning. Og for det andet synes /8 jeg at det var rare at ankenævnet var ind over dette også, for at det også ikke blive endnu en sag i misforståelse." Selskabet har i brev af 17 /12 2019 til nævnet bl.a. anført: "Vi har nu uploadet de anmodede bilag som bilag 6 - 16. V i skal lige knytte en kommentar til bilag 16. Der er tale om en beregning af den korrekte præmie med [barn] som bruger , men det er blot en beregning og ikke noget, som opret-tes i systemet efterfølgende. Det fremgår af dette bilag, at selvrisiko var 6.324 kr . Dette skyldes, at vores beregning laves i 2019 og dette selvrisikobeløb er indeks 2019. Vi har ikke mulighed for , at lave det anderledes i vores system. De præ-mier , der fremgår af bilaget, er de korrekte for 2018 og havde forsikringen været oprettet på denne måde i vores system, ville der også fremgå indeks 2018 selvrisiko, som lød på 6.202 kr ." Heroverfor har klageren i brev af 21/12 2019 og 2/1 2020 til nævnet bl.a. anført: "21-12-2019 1. Hvorfor ringer Alm. brand til [mit barn] og ikke til mig først, for at spør ger ind til mine forsikringer som er tegnet hos dem. Hvis det er en kontrol, så burde de ringe først til mig. Hvordan skal [mit barn] kunne forklare hvilket forsikring der er tegnet af mig på mine biler . Lige her følger mig krænket. 2. Han spør ger ind til [mit barn] på en meget mistænksom og mystisk måde. 3. Som [mit barn] forklare, bruger hun bilen 2 gang om ugen, hvor resten af ugen kører hun med sin [forældre]. Eftersom min [ægtefælles] arbejdsplads er lige ved siden af hvor hun ... går i skole, … Han prøver på at lægge ord i [mit barns] mund, og spør ger det samme spør gs-mål op til flere gang, ligesom om han ikke er tilfreds med det svar som hun kommer med. Det synes jeg er meget Forkert. Og hun siger jo at hun ikke er ejer af bilen [bil 1], men derimod hendes [forældre] er ejer af bilen. Men at [mit barn] er gået med den følelse at det er hendes bil, er der vel ikke noget kriminelt i hvis det var tilfældet. Men hun holder fast i at det er hendes [forældres] bil og ikke hendes. Og vigtigt at pointere at vi snakker om [bil 1] her og ikke [bil 2] som hun blive registret som fast bruger ca. 2 måneder efter . Og det er her hvor Alm brand ud- nytter situationen og blander bilerne sammen, og prøver på at forvirre [mit barn] og dem selv . Vigtigt at pointer igen mens det her samtaler er i gang så er [mit barn] bruger af [bil 2]. Som hun ser som sin egne fordi hun nu betaler selv regninger til den her bil [bil 2] og afdrager til bilen også. Og hvorfor skulle [mit barn] betale selvrisiko i første omgang ja .... Fordi jeg betale selvrisiko for den første skade hun lavede og som forældre man vil gerne gøre sine børn ansvarlig for deres handlinger , og for at hun skal mærke det på sin egne penge pung, for hun forhåbentlig vil være mere ansvarlige i trafikken og tænke sig om en ekstra /9 gang, når hun sidder bag ved rettet. Det var simpelthen pligt som forældre. Blandet andet derfor bliver hun fast bruger af [bil 2] hvor hun selv betaler reg- ningerne. … 02-01-2020 1.Vigtigt at huske at Når jeg køber den ekstra bil [bil 1] til familien så tegner jeg [mit barn] som ung bilist på alle vores tre biler , som jeg bliver rådet til af Alm. brands kundekonsulnat. Savner at høre den lydoptagelse af 09.08.2018 hvor jeg har tegnet forsikringerne. 2. Når jeg tegne forsikring på [bil 2], Så fjerner jeg hende [mit barn] fra min [bil 3] og min [ægtefælles] bil [bil 4], fordi hun på nuværende tidspunkt skal selv betale for sine udgifter på bilen, fordi nu skulle hun gøres ansvarligt på grund af sin 2 ulykker . Og her tegner jeg hende som fastbruger på [bil 2] Den lydop- tegnelse kunne jeg også tænke mig at høre. Han siger i lydoptagelser at han har ringet til [mit barn] fordi sagen var ikke afsluttet. Men det er den jo når vi får selvrisiko til betaling, blandet andet derfor [mit barn] ringer til dem for at laver en afdragsordning på den. Så det passer ikke hvad han siger . Og her i denne samtale blander han også perioderne & bi-lerne. Man kan så spør ge om han gøre det bevidst? Lige efter den samtale har jeg forgæves forsøgt at komme i samtale med vedkommende på lydoptagelser -ne. Men blive gang på gang henvist at jeg skulle vente, fordi enten var han på ferie eller man kunne ikke får fat i ham. Men der blive lagt en del beskeder til ham om han ikke vil være venlige og ringe tilbage på mit nr . og dette blive også gjort på mail. Det næste jeg høre fra alm. brand er at jeg skal betale ca. 53.000 kr ." Selskabet har herefter i brev af 16/1 2020 til nævnet bl.a. anført: "Vi må beklage, at vi ikke kan fremlægge de samtaler , som klager efterspør ger. Dette skyldes, at vi kun opbevarer dem i et år og de derfor ikke længere er til- gængelige. V i har dog i bilag 5 fremlagt mail fra vores kundeserviceafdeling. Her er det refereret, hvad der er blevet oplyst i samtalerne. V i har ikke yderlige-re kommentarer til sagen." Klageren har i brev af 10/2 2020 til nævnet bl.a. anført: "De henviser til Bilag 5. De kan jo bare skrive hvad de synes, men hvilket med- arbejder har de snakket med. Jeg har i processen snakket med over ca. 20 af de-res kollega, og hver gang var det en dum overraskelse på sigt for mig. Men det undrer mig hvorfor der ikke er lydoptagelser på den samtale?? Og for en god ordens skyld sagen handler om [bil 1] og ikke [bil 2]. Den bilag 5 handler om [bil 2]???? /10 Der har været så meget forvirring i processen i forhold til mine forsikringer , at det nok var uundgåelige at det skulle komme hertil, og kun og alene fordi at alm. brands medarbejder har blandet min forsikringer sammen, fordi det var hele tiden en ny der tog sig af sagen uden at først sætte sig ind i den først. Det er vigtigt at pointer jeg har set mig som en store kunde hos Alm. brand for-di samtidig med at jeg tegnede min private forsikringer tegnede jeg også 3 an-dre erhvervs forsikringer og overtalte [familiemedlem] også til at flytte sine pri-vate forsikringer til Alm. brand . Så det vil ikke være i min interesse at ødelægge en samarbejde, hvor jeg både har min privat og erhverv forsikret. Jeg har været 100% ærligt fra start til slut, og har rådgivet mig med deres medarbejder for hver enkelt forsikring der er tegnet hos Alm. brand . Og at jeg vil opdrage min barn til at være ansvarligt skal ikke koste mig ekstra. Men jeg synes jeg bliver uretfærdigt behandlet af Alm. brand , på grund af deres dårlige kommunikation de har med hinanden/ system i deres firma. … Det var min opfattelse at jeg havde tegnet [mit barn] som fast bruger af bilen [bil 2]. Derfor den høj forsikring sum ca. 9.000 kr .om året. Derfor blev jeg også overrasket igen når jeg finder ud af at hun ikke er fast bruger , men er tegnet som ung bilist på den til ca. 9.000 kr . om året. Fordi hvis det var at jeg vil snyde, så kunne jeg bare beholde [mit barn] som ung bilist på min egne bil og min [ægtefælles] bil, og tegnet forsikring på [bil 2] på mit eget navn. Så det giver ikke mening hvad de siger . Fordi som sagt før , nu skulle hun tage ansvar for sin kørsel, derfor skulle hun selv betale alle udgifter , som hun også gjort. På grund af alt forvirring der var , så tager jeg beslutningen og får [mit barn] til at tegne et nyt forsikring på sit eget navn, i et nyt selskab. Som hun også har gjort hos [andet selskab]. Hos [andet selskab] betaler [mit barn] også ca. 9.000 kr . i forsikrings sum om året. Turde nemlig ikke satse på at de Alm. brand vil gøre det rigtigt den her gang. Og for god ordens skyld [mit barn] har kun brugt bilen [bil 1] engang i mellem om ugen fordi som sagt før hun kørte med sin mor nogen af dagene, og lånte bilen andre dag. Og jeg brugte den selv til korte tur i byen så som handle ind og til træning center næsten hverdag." Nævnet har fået forelagt bilag fra sagen, herunder police, taksatorrapporter og skadeinspektørens rapport. Af selskabets brev af 3/7 2019 til klageren fremgår bl.a.: "Vores afgør else På baggrund af overstående vurderer vi, at denne bil har været indtegnet på forkert grundlag, da [klagerens barn] har været fast bruger af bilen ved begge /11 uheld. Da denne risikooplysning ikke blev oplyst til os i forbindelse med ind- tegningen er præmien fastsat for lavt. Ejer-/brugerforholdet er en central risikooplysning, som har afgørende betyd-ning for fastsættelsen af præmie og selvrisiko. Havde du oplyst det korrekte ejer -/brugerforhold ved indtegningen, ville der være blevet fastsat en højere præmie og selvrisiko. Da de korrekte oplysninger ikke blev givet ved indtegningen af forsikringen, får det derfor betydning for erstatningsudbetalingerne. Du skal derfor for - holdsmæssigt tilbagebetale en del af vores skadeudgifter jf. de nedenstående afsnit. Forholdsmæssig erstatning Der er blevet betalt en for lav forsikringspræmie for din Personbil, hvorfor er - statningen skal opgøres forholdsmæssigt efter forholdet mellem den betalte præmie, og den forsikringspræmie vi havde opkrævet, såfremt vi havde mod-taget de korrekte oplysninger ved indtegning. Denne opgørelse kaldes en pro rata-erstatning. Se forsikringsaftaleloven § 6 stk. 2, hvor der står: 'Må det antages, at selskabet ville have overtaget forsikringen, men på andre vilkår , hæfter det i det omfang, i hvilket det mod den aftalte præmie ville have forpligtet sig. V ille selskabet ved genforsikring i videre omfang have begrænset sit ansvar for egen regning, nedsættes erstatningen i samme forhold'. Præmieforhold Personbilen er indtegnet med følgende isolerede præmier , uden statsafgifter: • Ansvar 1.065 kr . • Kasko 2.452 kr . • Selvrisiko 3.101 kr . Havde Alm. Brand været vidende om de korrekte forhold omkring bilens fakti-ske bruger , ville de isolerede præmier , uden statsafgifter være: • Ansvar 5.738 kr . • Kasko 12.013 kr . • Selvrisiko 6.202 kr . Vedrør ende skadenummer [ ... ] • Uheldet den 28.1 1.2018 Kasko Reparationen af din bil er opgjort til 7.974,76 kr . Skadeudgiften er derfor 1.772,76 kr. efter fradrag for den korrekte selvrisiko {6.202 kr .). Opgørelsen af den forholdsmæssige erstatning jf. ovenstående: /12 2.452 kr . (gammel kaskopræmie) / 12.013 kr . (korrekt kaskopræmie) x 1.772,76 kr. (skadeudgiften minus selvrisiko)= 361,84 kr . som Alm Brand skal betale i erstatning. Da vi allerede har betalt de 1.772, 76 kr ., vil vi opkræve dig dif ferencen på 1.410,92 kr . Ansvar Vi har til modparten i færdselsuheldet betalt 38.400,58 kr . til dækning af de skader , der skete på modpartens bil. Alm. Brands andel {pro-rata) af modpartens erstatningsomkostninger: 1.065 kr . (gammel ansvarspræmie) / 5.738 kr . (korrekt ansvarspræmie) x 38.400,58 kr . (modpartens reparations/erstatnings udgifter) = 7.127,33 kr . (Alm brands andel af modpartens reparations/erstatningsudgifter). Da vi allerede har betalt de 38.400,58 kr ., vil vi opkræve dig dif ferencen på 31.273,25 kr . Vedrør ende skadenummer [ ... ] • uheldet den 21.12.2018 Erstatningen af din bil er opgjort til 33.000 kr . Skadeudgiften er derfor 26.798 kr . efter fradrag for den korrekte selvrisiko {6.202 kr .). Opgørelsen af den forholdsmæssige erstatning jf. ovenstående: 2.452 kr . (gammel kaskopræmie) / 12.013 kr . (korrekt kaskopræmie) x 26.798 kr . (erstatningsudgiften minus selvrisiko)= 5.469,80 kr . som Alm Brand skal betale i erstatning. Dette svarer til 20.41 % af skadeudgiften. Bilens rester er solgt for 3.187 kr . Som ovenstående beregnes din andel af bilens rester til 59,79 %, svarende til 1.905,51 kr . Da vi allerede har udbetalt den fulde erstatning på 26.798 kr ., vil vi opkræve dig differencen på 19.422,69 kr . (21.328,20 kr . fratrukket din del af resterne på 1.905,51 kr .) Du vil modtage girokortene pr . post." Af skærmprint af klagerens præmieopgørelse for 2018 fremgår bl.a.: "Præmieoplysninger Ansvar (inkl. statsafgift): 1.522 /13 Ansvar: 1.065 Statsafgift: 457 Førerulykke: 75 Alm. Brand vejhjælp: 422 Kasko: 2.452 SEA frivillig dækn.: 32 Total præmie 4,503” Af skærmprint af logget anmodning om præmieopgørelsen for 2018 med klage- rens barn som bruger fremgår bl.a.: "Jeg har ændret selvrisikoen til 6.324, da [klagerens barn] er under 26 år , jf. vo-res forretningsgange herfor . Præmieoplysninger Ansvar (inkl. statsafgift): 8.200 Ansvar: 5.738 Statsafgift: 2.462 Førerulykke: 75 Alm. Brand vejhjælp: 422 Kasko: 12.013 SEA frivillig dækn.: 138 Total præmie: 20.848" Af forsikringsbetingelserne fremgår bl.a.: "1.4 Hvad skal vi have besked om? Det er en forudsætning, at bilens ejer/bruger og anvendelse m.m. er registreret i henhold til bestemmelserne i Det Centrale Person- og/eller V irksomhedsregi-ster , Registreringsbekendtgørelsen og Færdselsloven - og bilen i øvrigt anven-des lovligt. Vi får automatisk oplysninger om ændringer i Det Centrale Personregister og i Motorregisteret. Vi skal hurtigst muligt have besked, når 1.4.1 bilen får en anden fast bruger , flere ejere eller skifter ejer 1.4.2 bilen bruges til andet end det, der står i policen 1.4.3 bilmodel, modelvariant, egenvægt, motorvolumen eller motorydelse æn- dres. Forsikringsbetingelserne og prisen er fastsat på baggrund af oplysningerne i policen. Hvis oplysningerne ikke er rigtige, og vi ikke får besked om det, kan det medføre, at retten til erstatning bortfalder helt eller delvist. /14 Når vi får besked om ændringer i risikoen, tager vi stilling til, om og på hvilke betingelser forsikringen kan fortsætte. Hvis risikoforholdene ændrer sig, kan det betyde, at vi ændrer din forsikring, herunder pris og betingelser . … 1.7 Regr es Har vi på baggrund af andet end policen måttet betale en skade, der ikke er dækket af forsikringen, har vi regresret for de betalte udgifter f.eks. 1.7.1 V ed forsæt og uagtsomhed Vi har regres* mod enhver , der efter Færdselslovens § 104 er ansvarlig for ska- den, og som har forvoldt den med forsæt. Er skaden forvoldt ved uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed, har vi regresret (Færdselslovens§ 108, stk. 2). 1.7.2 V ed udlejning uden før er Udlejes bilen uden fører i strid med de bestemmelser , der er fastsat af Justitsmi- nisteriet, har vi pligt til at gøre regres*, hvis vi har haft udgifter i forbindelse med skaden. Medmindre det godtgøres, at skaden eller omfanget ikke skyldes, at bilen er udlejet i strid med bestemmelserne. 1.7.3 V ed erstatning til panthaver Skadetilfælde, hvor sikredes* ret til erstatning er helt eller delvist bortfaldet, og erstatningen kun udbetales på grundlag af en noteret panthaverdeklaration". Nævnets sekretariat har lyttet til de fremsendte lydoptagelser . Nævnet udtaler: Klageren anmeldte, at den forsikrede bil havde været udsat for to færds-elsuheld. Bilen var den 28/1 1 2018 involveret i et færdselsuheld, hvor klagerens barn kørte ind i anden bil (uheld 1). Den 21/12 2018 var bilen involveret i et so-louheld, hvor klagerens barn kørte ind i et autoværn, hvorved bilen blev to-talskadet (uheld 2). Den 9/1 2019 udbetalte selskabet totalskadeerstatning efter uheld 2 på 26.798 kr . fratrukket selvrisiko. Den 28/5 2019 opkrævede selskabet selvrisiko for uheld 1 hos klageren i forbindelse med, at selskabet havde udbe-talt 1.773 fratrukket selvrisiko til reparation af klagerens bil, samt 38.401 kr . til dækning af skade på modpartens bil. Klagerens barn kontaktede selskabet telefonisk den 17 /6 2019 i forbindelse med klagerens modtagelse af selvrisikoopkrævning for uheld 1, og anmodede om at afdrage opkrævningen over flere betalinger . Den 18/6 2019 indledte selskabets skadesinspektør en nærmere undersøgelse af sagen vedrørende ejer/brugerforholdet på bilen, og den 30/7 2019 krævede selskabet 52.106 kr . /15 tilbagebetalt, idet de udbetalte erstatninger skulle være opgjort forholdsmæs-sigt. Klageren er utilfreds med, at selskabet har krævet en del af den udbetalte er - statning tilbagebetalt. Han har anført, at barnet aldrig har været fast bruger af bilen, at han bruger bilen næsten hver dag, og at barnet låner bilen 2-3 gange om ugen. Han har anført, at han har prøvet at gøre det rigtige, og at han fra starten har oplyst, at hans barn ville bruge bilen 2-3 gange om ugen. Selskabet har anført, at erstatningen skal opgøres forholdsmæssigt, idet klage-rens barn er den reelle faste bruger af bilen, og idet selskabet ville have opkræ-vet højere præmie, hvis dette havde været oplyst. Selskabet har anført, at barnet telefonisk har oplyst, at hun betragtede bilen som hendes, og at både klageren og barnet har oplyst, at barnet bruger bilen flere gange om ugen. Selskabet har anført, at barnet var fører af bilen ved begge uheld, at uheldene skete tæt på barnets bopæl, og at bilen blev købt få måneder efter , at barnet fik kørekort. Det fremgår af selskabets skærmprint af præmieopgørelsen for 2018, at forsik- ringen havde en årlig ansvarspræmie på 1.522 kr . samt kaskopræmie på 2.452 kr ., med klageren registreret som fast bruger af bilen, og at forsikringen ville have haft en årlig ansvarspræmie på 5.738 kr . samt kaskopræmie på 12.013 kr ., hvis barnet var registreret som fast bruger af bilen. Ejer/bruger for holdet Efter en gennemgang af sagen finder nævnet det bevist, at klagerens barn var bruger af bilen, og at selskabet ville have tegnet forsikringen med en højere præmie, hvis de rette brugerforhold var blevet oplyst ved tegningen af forsik- ringen. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren og barnet har oplyst, at bar -net brugte bilen 2-3 gange om ugen, og at barnet på de fremlagte lydoptagelser flere gange omtaler bilen som sin egen. Nævnet har også lagt vægt på, at barnet var fører af bilen ved begge uheld, og at den 17 /6 2019 anmodede selskabet om, at lave en afdragsordning på den opkrævede selvrisiko ved uheld 1. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at bilen blev købt i forbindelse med, at barnet fik kørekort, at der på skadestidspunktet på klagerens adresse var regi-streret tre biler, og at det kun var klageren, ægtefællen og barnet som havde kørekort. Efter nævnets opfattelse er det almindeligt kendt, at præmien for en bilforsik-ring beregnes ud fra brugerens risikooplysninger , hvorfor klageren burde have /16 oplyst, at barnet var bruger af bilen. Nævnet finder , at undladelsen heraf kan tilregnes klageren som groft uagtsomt. Nævnet kan herefter ikke kritisere, at selskabet i medfør af forsikringsaftale- lovens §§ 6 og 7 har opgjort erstatningen som en pro rata erstatning. Erstatningsopgørelsen - kaskoskaderne For så vidt angår skaderne på klagerens bil forårsaget ved uheld 1 og uheld 2, har selskabet opgjort og udbetalt erstatning under den urigtige forudsætning, at klageren var den faste bruger af bilen. Nævnet finder , at klageren måtte være klar over , at selskabet ville have fastsat præmien på grundlag af, at hans barn var den faste bruger af bilen, og at han dermed betalte for lidt i præmie og modtog en for høj erstatning. Nævnet finder derfor , at selskabet er berettiget til at kræve for meget udbetalt erstatning tilba- gebetalt. Nævnet finder imidlertid, at selskabet har været uberettiget til alene at tage ud- gangspunkt i den isolerede præmie for kaskodækningen ved beregningen af pro rata erstatningen for den forsikrede bil. Nævnet finder , at beregningen i den foreliggende sammenhæng må tage ud- gangspunkt i den samlede aftalte præmie for ansvars- og kaskodækningerne (inkl. statsafgift), idet nævnet lægger til grund, at præmien for ansvarsforsik-ringen indgår som en fast ufravigelig bestanddel af præmien, der skal betales for enhver autoforsikring. Nævnet henviser til afgørelsen gengivet i .2014.720Ø, nævnets afgørelse i sag 65449, der inddrager tilsvarende overvejelser , samt nævnets afgørelse i sagerne 93685 og 94255. Nævnet har ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en beregning af erstatningen på dette grundlag. Hvis opgørelsesmetoden, som nævnet har anvist, fører til en forhøjelse af erstatningen i klagerens favør , skal selskabet udbetale differencebeløbet til klageren. Erstatningsopgørelsen - ansvarsskaden For så vidt angår skaden på modpartens bil ved uheld 1 følger det af færdsels- lovens § 108, stk. 1, at selskabet hæfter umiddelbart over for den skadelidte. Selskabet har opkrævet forholdsmæssig regres hos klageren vedrørende an- svarsskaden med henvisning til, at selskabet ville have tegnet ansvarsforsikrin-gen med en højere præmie, hvis der var afgivet rigtige oplysninger omkring ejer-/brugerforholdet på tegningstidspunktet. Spørgsmålet om regres for ansvarsskader er reguleret i forsikringsbetingelser -nes punkt 1.7. Det fremgår heraf, at selskabet har regres mod enhver , der efter færdselslovens § 104 er ansvarlig for skaden, og som har forvoldt den med fort- /17 sæt. Det fremgår endvidere, at hvis skaden er forvoldt ved grov uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed, har selskabet regresret, jf. færdsels-lovens § 108, stk. 2. Denne bestemmelse kan ikke i denne sag anvendes til at rette krav mod forsikringstageren, ligesom der ikke af sagen fremgår oplysnin-ger , som indikerer , at skaden blev forvoldt ved grov hensynsløshed. Det fremgår af § 3, stk. 3, i bekendtgørelse 1618/2018 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv ., at "det kan mellem forsikringsselskabet og forsikringstage-ren med den begrænsning, der følger af færdselslovens § 108, stk. 2, aftales, at forsikringstageren helt eller delvist skal bære risikoen for de under forsikringen hørende skader . Det kan ikke mellem disse parter aftales, at skadelidte helt eller delvist skal bære risikoen". Det fremgår af punkt 1.7 i forsikringsbetingelserne, at hvis selskabet på bag-grund af andet end policen har måtte betale en skade, der ikke er dækket af for -sikringen, har selskabet regresret for de betalte udgifter . Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at forsikringsbetingelsernes punkt 1.7 ikke er af fattet på en sådan måde, at det giver selskabet adgang til at opkræve forholdsmæssig regres hos klageren vedrørende ansvarsskaden, idet bestemmelsen kun giver adgang til regres for skader , som ikke er dækket, og da det som anført ovenfor følger af færdselslovens § 108, stk. 1, at skaden er dæk-ket af forsikringen. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at reglerne om ansvarsforsikring er ud- formet således, at forsikringstageren skal ydes en høj beskyttelse mod at kom-me til at hæfte for et ukendt potentielt meget betydeligt erstatningsansvar over for tredjemand. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det efter færdselslovens § 108, stk. 2, alene er hjemlet adgang til regres, hvis forholdet kan betragtes som "forsætligt eller groft hensynsløst". Nævnet henviser i øvrigt til afgørelserne i sagerne 92681 (anfægtet), 90216 (an- fægtet) og 89232. Nævnet finder derimod, at selskabet efter reglerne om erstatning i kontraktfor -hold er berettiget til - for perioden fra ansvarsforsikringens tegning den 9/8 2018 til forsikringens ophør – at opkræve forhøjet præmie i forhold til ansvars- forsikringen. Nævnet bemærker , at det af bekendtgørelse nr . 1618 af 18/12 2018 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv . § 1 fremgår , at selskabet er forplig- tet til at overtage motoransvarsforsikring for enhver forsikringspligtig, der vil underkaste sig selskabets forsikringsbetingelser , fastsat i overensstemmelse med den risiko, der overtages. Ud fra princippet om loyal samarbejdspligt fin- 18 des klageren på denne baggrund at være ifaldet et erstatningsansvar ved ikke at oplyse om den korrekte risiko. Som følge heraf Bestemmes: Selskabet, Alm. Brand Forsikring A/S, skal opgøre pro rata erstatningen for ka - skoskaderne med udgangspunkt i den samlede præmie for ansvars- og kasko- dækningerne (inkl. statsafgiften) og skal udbetale eventuel yderligere erstatning til klageren på dette grundlag. Beløbet skal tillægges renter i henhold til forsik- ringsaftalelovens $ 24. Selskabet skal anerkende; at det ikke er berettiget til at rette regreskrav mod klageren for den erstatning, selskabet måtte udbetale i henhold til færdselslo-vens 8 108. Selskabet er derimod berettiget til for 'perioden fra ansvarsforsik-ringens tegning den 9/8 2018 til forsikringens ophør at opkræve forhøjet præ-mie hos klageren; således at selskabet kommer til at oppebære korrekt præmie i forhold til ansvarsforsikringen. Klageren får i øvrigt ikke medhold Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at der er fejl i Alm. Brand Forsikring A/S S re- gistreringer Han kontaktede Alm. Brand Forsikring A/S for at få <anonym>Vidne</anonym> regi- streret som 99 'ung bilist? Han ringede til selskabet og blev vejledt. <anonym>Vidne</anonym> blev registreret som ung bilist på Chevroletten og også på Mercedesen. Hun boede ikke hjemme; men boede hos sin farmor i det nordlige Aarhus tæt på sin skole. Hun flyttede hjemmefra; da hun fyldte 18 år. Hun brugte Chevro-letten ca. 2 gange om ugen. De sidste tre dage kørte hun med sin mor, der er frisør og har salon i <anonym>By 1</anonym> De havde tre biler i husstanden; og de var tre, der havde kørekort. Datteren kørte i alle tre biler. Hun kørte galt med Chevroletten to gange og en gang med Mercedesen. Kort tid efter at Chevroletten blev to-talskadet; købte datteren selv en Fiat 500, som stod i hans navn. Da de tegnede forsikring stod han som ejer, og hun som bruger Han havde købt Chevroletten på en auktion; så datteren kunne øve sig i at køre, efter hun havde fået kørekort. Han brugte også bilen. Han brugte den til små ture. Nøglen til bilen lå derhjemme. Han betalte benzinen Da hun totalskadede Chevroletten fik hun besked om, at hun selv skulle betale regningen fra forsik- ringsselskabet. 19 Der var ikke "ung bilist" markering på Chevrolettens police. Der er ca. 28 km til Aarhus fra <anonym>By 2</anonym> På et tidspunkt havde han 3 butikker og 4 biler i husstan-den. <anonym>Vidne</anonym> har forklaret, at hun i en samtale med Alm. Brand Forsikring A/S omtalte bilen; som "det er min bil? Hun tænkte ikke over det. Hun fik lov at låne bilen til skole så hun ikke skulle bruge tog eller bus. Da hun blev 18 år, flyttede hun til sin farmor; Hun fik udeboende SU. Men hun var tit hjemme i <anonym>By 2</anonym> fordi hun er stærkt knyttet til sin familie. To gange om ugen brugte hun bilen. Hun skulle aflevere den samme dag, hvorfor hun så tog bussen til-bage til Aarhus. Hun havde ikke lånt den i flere dage. Hun kørte med sin mor de andre dage. Hun tog bussen fra sin farmor 0g til sin skole. Hun havde et månedskort; der dækkede hele Østjylland. Hun købte en Fiat 500, kort tid efter bilen var blevet totalskadet, fordi hun skulle have noget at køre i. Hendes far hjalp hende med betalingen af bilen. Hun havde den fulde rådighed over Fiat 500. Hun betalte 8-900 kr: pr. måned over PBS til bilen. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: Til støtte for den principalt nedlagte påstand gøres følgende forhold sig gæl- dende, Sagsøger fastholder; at dennes datter ikke var fast bruger af den pågældende automobil, uanset hvad der måtte være sagsøgtes opfattelse efter dennes tele - fonsamtale med sagsøgtes datter. Det gøres således gældende, at aftalen er indgået på et korrekt og gyldigt grundlag iht. de oplysninger som er afgivet af sagsøger. På den baggrund gøres det gældende, at sagsøgte er forpligtet til at dække de anmeldte skader iht. sagsøgers forsikringspolice jf. sagens bilag 1. Det fastholdes, at sagsøger ikke har afgivet urigtige eller vildledende oplysnin-ger i forbindelse med tegning af 'forsikringen; 0g det forhold at sagsøgers ude-boende datter lejlighedsvis havde mulighed for at låne den pågældende auto-mobil til skole ændrer ikke her på, idet den hovedsageligt blev erhvervet til sagsøgers eget brug; Forsikringsbetingelserne i sagens Bilag 2 anfører en selvrisiko på kr. 6.000 per skade såfremt føreren ikke er fyldt 25 år jf. betingelsernes $ 1, stk. 11 nr 2 0g dette er baggrunden for at der i den i principale påstand er anført en reduktion af den anførte selvrisiko per anmeldte skade. /20 Både sagsøger såvel som dennes datter agter at afgive hhv . parts- og vidnefor - klaring ved retten vedrørende de faktiske forhold til dokumentation for , at der på intet tidspunkt har været tale om, at sagsøgers datter var primær bruger af bilen. Bilen var væsentlig mere økonomisk at køre end sagsøgers anden bil, og den blev derfor i udstrakt grad benyttet af denne til småture, som også ville medfø-re større slitage og dermed omkostninger vedrørende sagsøgers anden bil, som er en dieselbil. I øvrigt stiller sagsøger sig fuldstændig uforstående overfor sagsøgtes anbrin- gende om at sagsøger skulle have afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med forsikringstegningen, idet denne ikke havde noget ønske om at opnå dæk-ning på urigtigt grundlag og da slet ikke når man har samtlige af sine erhvervs-forsikringer tegnet i samme selskab og dermed vil kunne risikere at opnå en miskreditering hos selskabet til skade for dennes erhvervsforsikringer . De af sagsøgte fremlagte lydoptagelser dokumenterer også at sagsøgers forkla- ring har været konsistent og at det aldrig har været tiltænkt, at den pågældende automobil alene (eller primært) skulle være til datterens benyttelse. Det gøres således gældende, at det alene er sagsøgtes forsøg på at undslippe forsikringsdækning som leder til at de afviser dækningen, og der således ikke er dokumenteret at forsikringstager har afgivet forkerte oplysninger i forbindel-se med tegningen af forsikringen, eller forsøgt at opnå en økonomisk gevinst ved at lade bilen registrere med forkerte brugeroplysninger . Det bestrides at en lejlighedsvis rådighed over en af forældrenes 3 biler gør , at barnet skal registreres som fast bruger af bilen. Det gøres gældende, at det afgø- rende for vurderingen må være parternes hensigt med forsikringsdækningen, såvel som parternes aftale om benyttelsen. Det bestrides, at det forhold at datteren under en samtale med sagsøgte ved en fejl omtaler bilen som hendes egen kan lede til den konklusion, at det er en bil hun fast benyttede sig af, sammenholdt med parternes forklaring om formålet med købet af bilen og den af sagsøger tilladte anvendelse. Til støtte for den subsidiær e påstand gør es følgende forhold sig gældende , Måtte Retten nå frem til, at det har formodningen imod sig, at sagsøgers datter ikke var den primære bruger af bilen, og at sagsøger derfor er forpligtet til at honorere en ændret præmie baseret på de korrigerede antagne oplysninger , så gøres det gældende, at der ikke er hjemmel til søge forholdsmæssig regres hos /21 sagsøger til dækning af den ansvarsskade som sagsøgte har udbetalt til skade-lidte iht. ansvarsforsikringen. Det gøres gældende, at den lovpligtige ansvarsforsikring jf. færdselslovens § 108 jf. § 105 skal sikre en dækning af skadelidte, og at der ikke kan aftales en regresret imod forsikringstager med mindre forsikringsbegivenheden er frem-kaldt ved en uagtsomhed som kan betegnes som grov hensynsløshed jf. færds-elslovens § 108, stk. 2. Det bestrides at sagsøger eller dennes datter har udvist en adfærd som kan be- tegnes som grov hensynsløshed. Der henvises i øvrigt til det af Ankenævnet for Forsikring anførte vedrørende dette forhold i afgørelsen af 15. april 2020 jf. sagens bilag 1 1. …” Sagsøgte, Alm. Brand Forsikring A/S har i sit påstandsdokument anført følgen-de: ”… Anbringender Til støtte for de nedlagte påstande gøres gældende, at sagsøger , i forbindelse med indtegningen af forsikringen, afgav urigtige risikooplysninger , og derfor er forpligtet til dels at tilbagebetale for meget modtaget kaskoerstatning fra sagsøgte, dels at godtgøre sagsøgte den del af erstatningsudgiften, der ikke er dækket på ansvarsforsikringen. Til støtte herfor skal det anføres, at sagsøger ved indtegningen oplyste, at sagsøger var ejer/bruger af bilen, jf. bilag 1, uanset sagsøgers datter var bruger af bilen. Til støtte for at sagsøgers datter var bruger af bilen gøres følgende gældende: • Den for sagen relevante bil blev indkøbt kort efter sagsøgers datter fik køre- kort. • Den for sagen relevante bil blev indkøbt, med henblik på at også sagsøgers datters kørselsbehov kunne imødekommes. • Der var herefter 3 biler tilknyttet sagsøgers husstand, men alene 2 personer med kørekort. Derudover havde sagsøgers datter kørekort. • Sagsøgers datter ubestridt brugte bilen flere gange om ugen. • Sagsøgers datter , overfor sagsøgte, omtalte bilen som hendes. • Sagsøgers datter var fører af bilen i forbindelse med begge de anmeldte uheld. • Sagsøgers datter ønskede at lave en afdragsordning vedrørende selvrisiko. /22 Det gøres videre gældende, at sagsøger handlede groft uagtsomt ved ikke at oplyse korrekt om ejer -/brugerforholdet i forbindelse med indtegningen. Det gøres endelig gældende, at Ankenævnet for Forsikring, med en landsdom-mer som formand, har givet sagsøgte medhold i, at der er afgivet urigtige risi- kooplysninger med den fornødne grad af uagtsomhed. Det gøres gældende, at sagsøger følgelig samlet skal betale 51.492,62 kr . til sagsøgte. Ad kaskoforsikringen: Det gøres indledende gældende, at sagsøgers erstatning skal nedsættes for - holdsmæssigt (pro rata), jf. forsikringsaftalelovens § 6, stk. 2 samt at nedsættel- sen skal svare til forholdet mellem den faktisk betalte præmie og præmien som sagsøger skulle have betalt, såfremt korrekte risikooplysninger var givet. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at sagsøger skal tilbagebetale 20.219,56 kr . til sagsøgte. Ad ansvarsforsikringen: Det gøres overordnet gældende, at sagsøgers dækning på ansvarsforsikringen skal nedsættes forholdsmæssigt (pro rata), jf. forsikringsaftalelovens § 6, stk. 2 samt at nedsættelsen skal svare til forholdet mellem den faktisk betalte præmie og præmien som sagsøger skulle have betalt, såfremt korrekte risikooplysnin-ger var givet. Det bestrides , at regresbegrænsningen i færdselslovens § 108, stk. 2 finder an- vendelse i nærværende sag, der omhandler urigtige risikooplysninger . Det gøres således gældende, at regresbegrænsningen i færdselslovens § 108, stk. 2 ikke indskrænker adgangen til at søge regres mod den sikrede på grundlag af selvrisiko, overtrædelse af sikkerhedsforskrifter eller afgivelse af urigtige risi- kooplysninger , jf. lovforarbejder , -bemærkninger og -kommentar . Det gøres i forlængelse heraf gældende, at sagsøger skal godtgøre sagsøgte den afholdte ansvarsforsikringsudgift med 31.273,06 kr . …” Parterne har under hovedforhandlingen i det væsentlige procederet i overens- stemmelse med det ovenfor anførte. Rettens begrundelse og r esultat 23 Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at datteren brugte den omhandlede bil 2 gange om ugen til skole at datteren omtalte bilen som sin, at bilen blev købt, da datteren havde fået kørekort; samt at datteren selv købte en bil umid-delbart efter bilen var blevet totaltskadet, fordi hun efter sin forklaring; skulle have noget at køre i. Hertil kommer, at hun ved begge uheld var fører af bilen: Retten finder det ikke godtgjort; at sagsøgte havde vejledt sagsøgeren om, at det var tilstrækkeligt; at der blev noteret "ung bilist?' idet dette blandt andet forud- satte, at datteren var hjemmeboende, hvilket efter sagsøgerens og datterens for- klaringer ikke var tilfældet. På denne baggrund finder retten det godtgjort; at sagsøgerens datter var bruger af den omhandlede Chevrolet; og at forsikringspræmien ville have været højere, hvis de rette brugerforhold var blevet oplyst ved forsikringens tegning: Sagsøgte frifindes derfor for den af sagsøgeren nedlagte principale påstand: Sagsøgte har nedlagt påstand om, at sagsøgeren i medfør af færdselslovens $ 108, stk. 2, hæfter for regreskrav fra sagsøgte med 51.492, 62 kr. Efter færdselslovens 8 108, stk. 1, hæfter selskabet umiddelbart overfor skade- lidte. Det fremgår af færdselslovens $ 108, stk. 2, at en aftale mellem forsikringssel - skabet og forsikringsmodtageren om, at selskabet skal have regres mod den, der efter $ 104 er ansvarlig for skaden; når forsikringsbegivenheden er fremkaldt af den ansvarlige ved uagtsomhed, har kun retsvirkning, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed. 99 Retten finder ikke sagsøgte har godtgjort, at den uagtsomhed, sagsøgeren har udvist; kan betegnes som grov hensynsløshed, hvorfor der ikke gives medhold i sagsøgtes påstand 2 Sagens omkostninger ophæves, således at hver part bærer egne omkostninger: Retten har tillagt sagens værdi, forløb 0g navnlig dens udfald. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte, Alm Brand Forsikring A/S frifindes. <anonym>Sagsøger</anonym> frifindes. Hver part bærer egne omkostninger: / /

3564

Afvisning af anke af byrettens dom om godtgørelse for uretmæssig bortvisning fra en stilling, da landsretten vurderede, at der ikke var udsigt til, at sagen ville få et andet udfald end i byretten

Afvist

Civilsag

Østre Landsret

BS-44658/2021-OLR

Almindelig civil sag

2. instans

3077/22

Ansættelsesforhold;

Appellant - Kronevagt Security ApS; Dommer - Jesper Jarnit; Dommer - Louise Christophersen; Dommer - Ulla Staal; Advokat - Anja Linde;

Nej

Nej

Nej

323504,27

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 4. marts 2022 Sag BS-44658/2021-OLR (18. afdeling) Kronevagt Security ApS mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (advokat Anja Linde) Retten i Glostrup har den 8. november 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 40661/2020-GLO). Landsdommerne Ulla Staal, Jesper Jarnit og Louise Christophersen (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Påstande Appellanten, Kronevagt Security ApS, har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har nedlagt principal påstand om, at anken afvises efter retsplejelovens § 368 a. Landsretten har opfordret Kronevagt Security ApS til at fremkomme med be- mærkninger til spørgsmålet om ankens afvisning efter retsplejelovens § 368 a. Selskabet er ikke fremkommet med bemærkninger hertil. Kronevagt Security ApS har for landsretten ikke angivet anbringender til støtte for påstanden om frifindelse. 2 Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har gentaget sine anbringender for byretten og har herudover anført, at anken skal afvises efter retsplejelovens § 368 a, da Kronevagt Security ApS ikke er fremkommet med nye oplysninger af betydning for sagen og heller ikke har fremført anbringender til støtte for, at sagen vil få et andet udfald end i by-retten. Kronevagt Security ApS har for landsretten valgt ikke at lade sig repræ-sentere af en advokat, og alt tyder således på, at Krone Security ApS’ anke alene har karakter af en ”kreditanke” . Landsrettens begrundelse og resultat Efter retsplejelovens § 368 a, stk. 1, kan landsretten afvise at behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter og andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten. Ankesagen angår den bevismæssige vurdering af sagens begivenhedsforløb, herunder om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger under sin ansættelse fik funktionærstatus, og om Kro-nevagt Security ApS’ bortvisning af pågældende var uberettiget. Der er ikke for landsretten fremsat nye påstande eller anbringender eller fremlagt nye beviser. Efter en vurdering af de foreliggende oplysninger finder landsretten, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten. Landsretten finder endvidere, at sagen ikke er af principiel karakter, og at andre grunde ikke i øv- rigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten. Landsretten afviser derfor anken. Efter sagens udfald skal Kronevagt Security ApS i sagsomkostninger for lands- retten betale 9.700 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger til dækning af udgift til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat ta-get hensyn til, at sagen har været behandlet på skriftligt grundlag, og at skrift-vekslingen har været begrænset. THI KENDES FOR RET: Denne ankesag afvises. I sagsomkostninger for landsretten skal Kronevagt Security ApS inden 14 dage betale 9.700 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 4. marts 2022 Sag BS-44658/2021-OLR (18. afdeling) Kronevagt Security ApS mod <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Anja Linde) Retten i Glostrup har den 8. november 2021 afsagt dom i 1.instans (sag BS- 40661/2020-GLO). Landsdommerne Ulla Staal, Jesper Jarnit og Louise Christophersen (kst: har deltaget i sagens afgørelse. Påstande Appellanten; Kronevagt Security ApS;, har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har nedlagt principal påstand om;, at anken afvises efter retsplejelovens $ 368 a. Landsretten har opfordret Kronevagt Security ApS til at fremkomme med be - mærkninger til spørgsmålet om ankens afvisning efter retsplejelovens $ 368 a Selskabet er ikke fremkommet med bemærkninger hertil. Kronevagt Security ApS har for landsretten ikke angivet anbringender til støtte for 'påstanden om frifindelse. 2 <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har gentaget sine anbringender for byretten og har herudover anført; at anken skal afvises efter retsplejelovens $ 368 a, da Kronevagt Security ApS ikke er fremkommet med nye oplysninger afbetydning for sagen og heller ikke har fremført anbringender til støtte for, at sagen vil få et andet udfald end i by-retten: Kronevagt Security ApS har for landsretten valgt ikke at lade sig repræ-sentere af en advokat; 0g alt tyder således på, at Krone Security ApS? anke alene har karakter af en "kreditanke? Landsrettens begrundelse og resultat Efter retsplejelovens $ 368 a, stk. 1, kan landsretten afvise at behandle en sag i2 instans; hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten; 0g sagen ikke er af principiel karakter og andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten. Ankesagen angår den bevismæssige vurdering af sagens begivenhedsforløb, herunder om <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøger</anonym> under sin ansættelse fik funktionærstatus; og om Kro-nevagt Security ApS' bortvisning af pågældende var uberettiget. Der er ikke for landsretten fremsat nye påstande eller anbringender eller fremlagt nye beviser; Efter en vurdering af de foreliggende oplysninger finder landsretten; at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten. Landsretten finder endvidere, at sagen ikke er af principiel karakter; og at andre grunde ikke i øv- rigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten. Landsretten afviser derfor anken Efter sagens udfald skal Kronevagt Security ApS i sagsomkostninger for lands - retten betale 9.700 kr: til <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> til dækning af udgift til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat ta-get hensyn til, at sagen har været behandlet på skriftligt grundlag; 0g at skrift-vekslingen har været begrænset. THI KENDES FOR RET: Denne ankesag afvises. I sagsomkostninger for landsretten skal Kronevagt Security ApS inden 14 dage betale 9.700 kr: til <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a.

3565

Stadfæstelse af byrettens dom om hævdserhvervelse over adgangsvej

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-12929/2021-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

3530/22

Almindelige emner; Fast ejendom og pant;

Dommer - Carsten Busk; Dommer - Thomas Raaberg-Møller; Dommer - Torben Geneser; Advokat - Henrik Brandt-Madsen; Advokat - Jarl Mark Herringe; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

150.000,00 kr.

/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 7. januar 2022 Sag BS-12929/2021-VLR (8. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat Henrik Brandt-Madsen) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (advokat Mads Flemming Pedersen ved advokat Jarl Mark Herringe) Retten i Randers har den 18. marts 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 21516/2020-RAN). Landsdommerne Torben Geneser, Thomas Raaberg-Møller og Carsten Busk (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellant, tidligere Sagsøgte, har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har påstået dommen stadfæstet. Forklaringer Appellant, tidligere Sagsøgte, Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 8 har afgivet supplerende forklaring. Appellant, tidligere Sagsøgte har forklaret, at hun købte sommerhuset i 2011 på tvangsauktion. Forinden besigtigede hun huset. Både huset og grunden var misligholdt. Det hele var et stort krat. Der var oversvømmelse, og et rør var / 2 sprængt på grund af frost. Den tidligere ejer havde ikke betalt sine regninger, og grundvandspumpen udenfor pumpede ikke vand væk. De spurgte under besigtigelsen flere gange, om der var tinglyst servitutter og lignende, hvilket ejendomsmægleren besvarede benægtende. Ejendomsmægleren sagde, at der ”ikke var noget” . Hun så ikke et hul i hækken ind til Adresse 1, da hun besigtigede huset. Hvis man kiggede over til Adresse 1, så man et vildnis med en masse tilgroet krat. Da hun købte huset, blev gulvet pillet op for at undersøge, om der var råd mv. Skødet blev først tinglyst den 17. juni 2019, idet hun tidligere ikke havde været opmærksom på, at hun skulle stå for tinglysningen. Hele området, der er et tid- ligere moseområde, er sumpet. De ordnede indkørslen ad to omgange, hvor der blev lagt stabilgrus og småsten. Der var to skybrud i henholdsvis 2013 og 2015, og begge skybrud oversvømmede grunden. Hun har ikke set, om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har lagt stabilgrus i indkørslen ud til Vej 2. Bag hullet i hækken til Adresse 1 var der buskads i form af selvgroede træer og bu-ske, der fremstod uplejede. Det hele var et stort rod. Hullet var placeret nær- mest øverst i hækken. Det var ejerne af Adresse 1, der klippede buskadset ned. Det kan godt passe, at dette skete i 2017. Der var sygdom i hendes familie ad flere omgange, og derfor var hun og hendes mand i en periode ikke meget i som- merhuset. Hun husker ikke, hvornår hun første gang så Appelindstævnte, tidligere Sagsøger på grunden. De første år, hvor hun boede i sommerhuset, dvs. fra 2011- 2017, brugte ejerne af Adresse 1 indkørslen fra Vej 2. I den periode var der ikke nogen indkørsel fra Vej 1, idet det hele var tilgroet. I december 2019 kontaktede hendes mand Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og sagde, at de var util-fredse med, at indkørslen fra Vej 1 blev brugt som adgangsvej til Adresse 1. Hun havde selv vedligeholdt indkørslen ved at lægge stabilgrus og sten på, og ind-kørslen blev mere opkørt, når også beboerne i Adresse 1 benyttede indkørslen. Hun har talt med en medarbejder i kommunen, som har oplyst, at der er en brugbar indkørsel til Adresse 1 fra Vej 2, men at kommunen ikke kan pålægge Appelindstævnte, tidligere Sagsøger at flytte sin adresse til Vej 2, idet det-te vil skabe problemer i forhold til Vejdirektoratet. Ifølge udstykningen er der indkørsel fra Vej 2. En landmåler har målt op og vurderet, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger bruger cirka 200 kvadratmeter af hendes grund til at køre på. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger sagde i 2019, at det var nemmere at køre ind ad hen-des indkørsel, ligesom det var nemmere at køre ind med tunge ting og holde ved terrassen. Herudover sagde han, at der ikke var så langt at gå som fra Vej 2 til hans sommerhus. Vidne 1 sagde også på et tidspunkt til hende, at der var for meget trafik på Vej 2. Når hun og hendes mand får gæster, skal de hele tiden tænke over, hvordan deres biler skal holde. / 3 Hun kan ikke udtale sig om, hvor meget beboerne i Adresse 1 har benyttet deres sommerhus. Det virkede på hende, som om beboerne fra 2017-2019 var mere eller mindre dagligt i sommerhuset igennem sommerperioden. I dag benytter beboerne i Adresse 1 indkørslen fra Vej 2, idet hun i december 2019 satte en kæde op og kort tid efter fjernede en del af vejbelægningen. Hun kan ikke se, at det skulle indebære et problem for beboerne i Adresse 1 at køre ind ved Vej 2. Grundene er ”koteletgrunde” , og der er ingen andre i området, som har to ind-kørsler. Da hun besigtigede ejendommen inden købet, var der et vildnis, og hun be- mærkede ikke en postkasse ud til Vej 1. Hvis postkassen stod der, var den i hvert fald ikke særligt synlig. Hun bemærkede ikke under besigtigelsen, at der var et hul svarende til en indkørsel til Adresse 1, idet der var sne, frost og vand, lige-som der generelt var rodet. Det var først senere, måske i slutningen af 2012, i 2013 eller i 2014, at det begyndte at gå op for hende, at der ”var noget” . Der gik lang tid, før hun konstaterede, at der var fliser under ukrudtet, men hun så den blå wire. Hun og hendes mand havde ingen kontakt til naboerne i Adresse 1 før 2017, men hun har måske nikket til dem eller sagt goddag. Hun har den opfattelse, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger bør skifte adresse til Adresse 11 og placere sin postkasse ud til Vej 2. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har forklaret, at det rettelig var Virksomhed ApS, tidligere Virksomhed, der fik huset i 1981 ved en byttehandel. Da Virksomhed ApS, tidligere Virksomhed ikke måtte eje et sommerhus, blev ejendommen i 1983 tilskødet Person 8's samlever, Vidne 3. I 2011-2013 var der sygdom i familien. Både hans mor og Vidne 1's mor var syge. Han var også selv syg. Der skete derfor ikke så meget i disse år, og de holdt ikke længerevarende ferier i sommerhuset. De tilså ejendommen en gang om ugen og fodrede rådyrene. Deres postkasse har altid stået ud til Vej 1 i skellet mellem Adresse 3 og Adresse 2. På et tidspunkt i 2021 blev postkassen tilplantet, så man ikke kunne se den. Deres affaldsbeholder har også altid stået ved indkørs-len fra Vej 1. Der har været oversvømmelser 3-4 gange. Den værste oversvømmelse fandt sted i slutningen af august 2013. Det var i den forbindelse, at pumpesystemet svigtede. Oversvømmelserne har aldrig afskåret ham fra at benytte indkørslen. Hans grund ligger 50 cm højere end Adresse 2, da grunden ligger på kanten af en gammel sø. Den tidligere ejer af Adresse 2, Person 2, sagde i sommeren 2020 til ham, at han ikke ville blande sig i tvisten, og at Vidne 2 tidligere havde været hos ham og bedt om hjælp i sagen, hvilket Person 2 imidlertid havde afslået. Person 2 ejede huset / 4 i begyndelsen af 1970’erne, og dengang var Adresse 1 slet ikke udstykket. Ud- stykningen skete i 1973. Adresse 1 fremkom ved, at 15 meter af Adresse 3 og en del af Adresse 7 blev benyttet, hvorefter arealet i alt udgjorde 1.200 kva- dratmeter. De kan parkere ud til Vej 2 på de yderste 4-5 meter, men der er for blødt til, at man kan køre længere ind. Det skaber trafiksikkerhedsproblemer at an-vende indkørslen, da den ligger i et Y-kryds, og der bliver kørt meget stærkt på Vej 2. Der er for så vidt plads til, at man kan vende i ”koteletbenet” ved Vej 2, men der er for blødt til, at det kan lade sig gøre. Vidne 8 bor i Adresse 5, der ligger på den anden side af Adresse 2. Vidne 8 kan delvist se ind på hans grund, men dårligt ud på Vej 2, idet de har et skur stående. Det vil kræve en indsats, hvis Vidne 8 ønsker at se noget. Det er ikke hans indtryk, at Vidne 8 er en person, der står og kigger ind over hækken. Som træerne står i dag, kan man ikke se noget, men det kunne man givetvis for 10 år siden. Han og hans hustru har ikke fået pak-kepost i de sidste to år, idet det på grund af afspærringen ikke længere er mu-ligt at komme ind til deres sommerhus via indkørslen fra Vej 1. Deres gæster parkerede tidligere på deres terrasse, men de har ikke haft bilkørende gæster, siden Appellant, tidligere Sagsøgte afspærrede indkørslen til deres sommerhus. Hvis vejmyndighedernes adressekort følges, skal indkørslen via Vej 1 benyt-tes som adgangsvej til Adresse 1. Deres adresse har i 50 år været Vej 1, og Person 8 har været med til at etablere og befæste indkørslen fra Vej 1. Han ønsker fortsat at benytte denne indkørsel. Der har aldrig været indgået en egentlig aftale om, at beboerne i Adresse 1 kunne benytte indkørslen fra Vej 1. Da de begyndte at komme i sommerhuset i 1982, var der to telefonpæle, som markerede indkørslen fra Vej 1. I 1982-1983 blev der sat en wire op, idet det skete, at forbipasserende ved en fejl drejede ind på indkørslen. Der har også altid været en wire ved Vej 2. Indkørslen var fra 1982 belagt med stabil-grus, og i 1999 blev der lagt hjertingsten. Den belægning, som Vidne 3 forklarede om i byretten, og som blev lagt cirka 5 år efter købet af sommerhuset, var stabilgrus. I 2015 købte han 15 tons stabilgrus, og noget af dette grus blev lagt i indkørslen i den modsatte ende af, hvor postkassen står. Det kan godt være, at der i 2011, da Appellant, tidligere Sagsøgte købte sit som- merhus, var et vildnis på Adresse 2, men ikke på deres ejendom. Vidne 8 har forklaret, at der helt sikkert har været en postkasse ved Vej 2. Den var der, da han købte sit hus. Han mener, at postkassen stod der i hele den periode, hvor Person 8 boede i ejendommen. Han mener, at der stod ”Adresse 11” på postkassen. Indkørslen fra Vej 2 har helt sikkert været brugt / 5 til parkering. Han har mange gange set, at der har holdt biler. Han mener, at Person 8 hovedsagelig brugte Vej 2, men han kan ikke udelukke, at Person 8 også brugte indkørslen fra Vej 1, idet hans udsyn er begrænset. Det er nødvendigt med stabilgrus for at benytte grundene i området. Anbringender Parterne har gentaget deres anbringender for byretten. Appellant, tidligere Sagsøgte har yderligere anført, at ejerne af Adresse 1 har rådet i henhold til en aftale med ejerne af Adresse 2, hvorfor der ikke er rådet uberettiget, at ejerne af Adresse 1 ikke har en interesse i at benytte vejen som adgangsvej, og at en hævdserhvervelse under alle omstændigheder er bortfal-det som følge af passivitet og ved frihedshævd. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har anført, at ikke er godtgjort, at der er rådet i henhold til en aftale, at der derimod er vundet vejret ved hævd efter 20 års hævdstid, at han har en interesse i at benytte vejen som adgangsvej til sin ejen- dom, og at hævdserhvervelsen ikke er bortfaldet ved passivitet eller friheds-hævd. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at den omhandlede vej siden 1980’erne og indtil Appellants, tidligere Sagsøgte afspærring af adgangen til Adresse 1 har fremtrådt som adgangsvej også til Adresse 1, idet der var etableret en indkørsel fra vejen til ejendommen. Hævdstiden er som følge heraf 20 år. Det er efter bevisførelsen, herunder navnlig Appelindstævntes, tidligere Sagsøger parts-forklaring sammenholdt med vidneforklaringerne fra Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 7, godtgjort, at ejerne af Adresse 1 siden 1980’erne kontinuerligt har benyt-tet vejen som adgangsvej til deres ejendom. Det er ikke godtgjort, at anvendel-sen af vejen er sket i henhold til en aftale med ejerne af Adresse 2. Efter det op-lyste om anvendelsen af vejen før afspærringen – og under hensyn til at ejerne af Adresse 1 har en naturlig interesse i, at de selv og personer med ærinde på adressen har adgang til ejendommen fra Vej 1 – kan hævdserhvervelse ikke afvises på grund af en manglende interesse i at benytte vejen som adgangsvej. Herefter tiltræder landsretten, at der som fastslået af byretten er vundet hævd, og at Appellant, tidligere Sagsøgte skal nedtage afspærringen samt genoprette vejens belægning. Der er ikke grundlag for at anse hævdserhvervelsen for bort-faldet ved frihedshævd eller af andre grunde. Landsretten tager derfor Appelindstævntes, tidligere Sagsøger påstand om stadfæstelse af byrettens dom til følge. / 6 Efter sagens udfald, omfang og forløb skal Appellant, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for landsretten betale 25.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøgte betale 25.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. /

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 7.januar 2022 Sag BS-12929/2021-VLR (8. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> (advokat Henrik Brandt-Madsen) mod <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Mads Flemming Pedersen ved advokat Jarl Mark Herringe) Retten i Randers har den 18.marts 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 21516/2020-RAN). Landsdommerne Torben Geneser, Thomas Raaberg-Møller og Carsten Busk (kst:) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har påstået dommen stadfæstet. Forklaringer <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Appellant, tidligere Sagsøgte</anonym> har forklaret, at hun købte sommerhuset i 2011 på tvangsauktion. Forinden besigtigede hun huset. Både huset og grunden var misligholdt. Det hele var et stort krat. Der var oversvømmelse; 0g et rør var 2 sprængt på grund af frost. Den tidligere ejer havde ikke betalt sine regninger; og grundvandspumpen udenfor pumpede ikke vand væk. De spurgte under besigtigelsen flere gange, om der var tinglyst servitutter og lignende, hvilket ejendomsmægleren besvarede benægtende. Ejendomsmægleren sagde; at der "ikke var noget" Hun så ikke et hul i hækken ind til <anonym>Adresse 1</anonym> da hun besigtigede huset. Hvis man kiggede over til <anonym>Adresse 1</anonym> så man et vildnis med en masse tilgroet krat. Da hun købte huset, blev gulvet pillet op for at undersøge, om der var råd mv. Skødet blev først tinglyst den 17.juni 2019,idet hun tidligere ikke havde været opmærksom på, at hun skulle stå for tinglysningen. Hele området; der er et tid- ligere moseområde; er sumpet. De ordnede indkørslen ad to omgange; hvor der blev lagt stabilgrus 0g småsten. Der var to skybrud i henholdsvis 2013 0g 2015, og begge skybrud oversvømmede grunden. Hun har ikke set, om <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har lagt stabilgrus i indkørslen ud til <anonym>Vej 2</anonym> Bag hullet i hækken til <anonym>Adresse 1</anonym> var der buskads i form af selvgroede træer 0g bu-ske, der fremstod uplejede. Det hele var et stort rod. Hullet var placeret nær - mest øverst i hækken. Det var ejerne af <anonym>Adresse 1</anonym> der klippede buskadset ned. Det kan godt passe, at dette skete i 2017. Der var 'sygdom i hendes familie ad flere omgange, 0g derfor var hun og hendes mand i en periode ikke meget i som- merhuset. Hun husker ikke, hvomnår hun første gang så <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> på grunden. De første åI, hvor hun boede i sommerhuset; dvs. fra 2011 - 2017, brugte ejerne af <anonym>Adresse 1</anonym> indkørslen fra <anonym>Vej 2</anonym> Iden periode var der ikke nogen indkørsel fra <anonym>Vej 1</anonym> idet det hele var tilgroet. I december 2019 kontaktede hendes mand <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> og sagde, at de var util-fredse med, at indkørslen fra <anonym>Vej 1</anonym> blev brugt som adgangsvej til <anonym>Adresse 1</anonym> Hun havde selv vedligeholdt indkørslen ved at lægge stabilgrus og sten på, og ind-kørslen blev mere opkørt; når også beboerne i <anonym>Adresse 1</anonym> benyttede indkørslen. Hun har talt med en medarbejder i kommunen; som har oplyst, at der er en brugbar indkørsel til <anonym>Adresse 1</anonym> fra <anonym>Vej 2</anonym> men at kommunen ikke kan pålægge <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> at flytte sin adresse til <anonym>Vej 2</anonym> idet det-te vil skabe problemer i forhold til Vejdirektoratet. Ifølge udstykningen er der indkørsel fra <anonym>Vej 2</anonym> En landmåler har målt op og vurderet, at <anonym>Appelindstævnte tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> bruger cirka 200 kvadratmeter af hendes grund til at køre på. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> sagde i 2019, at det var nemmere at køre ind ad hen-des indkørsel, ligesom det var nemmere at køre ind med tunge ting og holde ved terrassen. Herudover sagde han, at der ikke var så langt at gå som fra <anonym>Vej 2</anonym> til hans sommerhus . <anonym>Vidne 1</anonym> sagde også på et tidspunkt til hende, at der var for meget trafik på <anonym>Vej 2</anonym> Når hun og hendes mand får gæster; skal de hele tiden tænke over; hvordan deres biler skal holde 3 Hun kan ikke udtale sig om, hvor meget beboerne i <anonym>Adresse 1</anonym> har benyttet deres sommerhus . Det virkede på hende; som om beboerne fra 2017-2019 var mere eller mindre dagligt i sommerhuset igennem sommerperioden; I dag benytter beboerne 1 <anonym>Adresse 1</anonym> indkørslen fra <anonym>Vej 2</anonym> idet hun i december 2019 satte en kæde op 0g kort tid efter fjernede en del af vejbelægningen. Hun kan ikke se, at det skulle indebære et problem for beboerne i <anonym>Adresse 1</anonym> at køre ind ved <anonym>Vej 2</anonym> Grundene er "koteletgrunde" og der er ingen andre i området, som har to ind-kørsler Da hun besigtigede ejendommen inden købet, var der et vildnis; 0g hun be - mærkede ikke en postkasse ud til <anonym>Vej 1</anonym> Hvis postkassen stod der; var den i hvert fald ikke særligt synlig. Hun bemærkede ikke under besigtigelsen; at der var et hul svarende til en indkørsel til <anonym>Adresse 1</anonym> idet der var sne, frost og vand, lige-som der generelt var rodet. Det var først senere, måske i slutningen af 2012,i2013 eller i 2014, at det begyndte at gå op for hende, at der "var noget" Der gik lang tid, før hun konstaterede, at der var fliser under ukrudtet;, men hun så den blå wire. Hun og hendes mand havde ingen kontakt til naboerne i <anonym>Adresse 1</anonym> før 2017 9 men hun har måske nikket til dem eller sagt goddag. Hun har den opfattelse; at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> bør skifte adresse til <anonym>Adresse 1 1</anonym> og placere sin postkasse ud til <anonym>Vej 2</anonym> <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har forklaret, at det rettelig var <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS, tidligere Virksomhed</anonym> der fik huset i 1981 ved en byttehandel. Da <anonym>Virksomhed ApS, tidligere Virksomhed</anonym> ikke måtte eje et sommerhus, blev ejendommen i 1983 tilskødet <anonym>Person 8's</anonym> samlever; <anonym>Vidne 3</anonym> 12011-2013 var der sygdom i familien Både hans mor og <anonym>Vidne 1's</anonym> mor var syge. Han var også selv syg. Der skete derfor ikke så meget i disse år, og de holdt ikke længerevarende ferier i sommerhuset. De tilså ejendommen en gang om ugen 0g fodrede rådyrene. Deres postkasse har altid stået ud til <anonym>Vej 1</anonym> i skellet mellem <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> På et tidspunkt i 2021 blev postkassen tilplantet; så man ikke kunne se den. Deres affaldsbeholder har også altid stået ved indkørs-len fra <anonym>Vej 1</anonym> Der har været oversvømmelser 3-4 gange. Den værste oversvømmelse fandt sted i slutningen af august 2013. Det var i den forbindelse; at pumpesystemet svigtede. Oversvømmelserne har aldrig afskåret ham fra at benytte indkørslen. Hans grund ligger 50 cm højere end <anonym>Adresse 2</anonym> da grunden ligger på kanten af en gammel sø. Den tidligere ejer af <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>Person 2</anonym> sagde i sommeren 2020 til ham; at han ikke ville blande sig i tvisten; 0g at <anonym>Vidne 2</anonym> tidligere havde været hos ham og bedt om hjælp i sagen; hvilket <anonym>Person 2</anonym> imidlertid havde afslået. <anonym>Person 2</anonym> ejede huset 1 begyndelsen af 1970'erne, og dengang var <anonym>Adresse 1</anonym> slet ikke udstykket. Ud- stykningen skete i 1973. <anonym>Adresse 1</anonym> fremkom ved, at 15 meter af <anonym>Adresse 3</anonym> 0g en del af <anonym>Adresse 7</anonym> blev benyttet, hvorefter arealet i alt udgjorde 1.200 kva- dratmeter. De kan parkere ud til <anonym>Vej 2</anonym> på de yderste 4-5 meter; men der er for blødt til, at man kan køre længere ind. Det skaber trafiksikkerhedsproblemer at an-vende indkørslen; da den ligger i et Y-kryds, og der bliver kørt meget stærkt på <anonym>Vej 2</anonym> Der er for så vidt plads til, at man kan vende i "koteletbenet?" ved <anonym>Vej 2</anonym> men der er for blødt til, at det kan lade sig gøre. <anonym>Vidne 8</anonym> bor i <anonym>Adresse 5</anonym> der ligger på den anden side af <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> kan delvist se indpå hans grund, men dårligt ud på <anonym>Vej 2</anonym> idet de har et skur stående. Det vil kræve en indsats, hvis <anonym>Vidne 8</anonym> ønsker at se noget. Det er ikke hans indtryk; at <anonym>Vidne 8</anonym> er en person, der står 0g kigger ind over hækken. Som træerne står i dag, kan man ikke se noget, men det kunne man givetvis for 10 år siden: Han og hans hustru har ikke fået pak-kepost i de sidste to år, idet det på grund af afspærringen ikke længere er mu-ligt at komme ind til deres sommerhus via indkørslen fra <anonym>Vej 1</anonym> Deres gæster parkerede tidligere på deres terrasse; men de har ikke haft bilkørende gæster; siden <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> afspærrede indkørslen til deres sommerhus. Hvis vejmyndighedernes adressekort følges; skal indkørslen via <anonym>Vej 1</anonym> benyt-tes som adgangsvej til <anonym>Adresse 1</anonym> Deres adresse har i 50 år været <anonym>Vej 1</anonym> 0g <anonym>Person 8</anonym> har været med til at etablere og befæste indkørslen fra <anonym>Vej 1</anonym> Han ønsker fortsat at benytte denne indkørsel. Der har aldrig været indgået en egentlig aftale om, at beboerne i <anonym>Adresse 1</anonym> kunne benytte indkørslen fra <anonym>Vej 1</anonym> Da de begyndte at komme i sommerhuset i 1982, var der to telefonpæle; som markerede indkørslen fra <anonym>Vej 1</anonym> 11982-1983 blev der sat en wire op, idet det skete; at forbipasserende ved en fejl drejede ind på indkørslen. Der har også altid været en wire ved <anonym>Vej 2</anonym> Indkørslen var fra 1982 belagt med stabil-grus, 0g i 1999 blev der lagt hjertingsten. Den belægning; som <anonym>Vidne 3</anonym> forklarede om i byretten; 0g som blev lagt cirka 5 år efter købet af sommerhuset; var 'stabilgrus . I 2015 købte han 15 tons stabilgrus; 0g noget af dette grus blev lagt i indkørslen i den modsatte ende af, hvor postkassen står: Det kan godt være, at der i 2011, da <anonym>Appellant, tidligere Sagsøgte</anonym> købte sit som- merhus, var et vildnis på <anonym>Adresse 2</anonym> men ikke på deres ejendom. Vidne 8 har forklaret; at der helt sikkert har været en postkasse ved <anonym>Vej 2</anonym> Den var der, da han købte sit hus . Han mener; at postkassen stod der i hele den periode, hvor <anonym>Person 8</anonym> boede i ejendommen. Han mener, at der stod 99 <anonym>Adresse</anonym> <anonym>11</anonym> på postkassen . Indkørslen fra <anonym>Vej 2</anonym> har helt sikkert været brugt 5 til parkering. Han har mange gange set, at der har holdt biler. Han mener, at <anonym>Person 8</anonym> hovedsagelig brugte <anonym>Vej 2</anonym> men han kan ikke udelukke; at <anonym>Person 8</anonym> også brugte indkørslen fra <anonym>Vej 1</anonym> idet hans udsyn er begrænset. Det er nødvendigt med stabilgrus for at benytte grundene i området. Anbringender Parterne har gentaget deres anbringender for byretten. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> har yderligere anført, at ejerne af <anonym>Adresse 1</anonym> har rådet i henhold til en aftale med ejerne af <anonym>Adresse 2</anonym> hvorfor der ikke er rådet uberettiget; at ejerne af <anonym>Adresse 1</anonym> ikke har en interesse i at benytte vejen som adgangsvej; og at en hævdserhvervelse under alle omstændigheder er bortfal-det som følge af passivitet og ved frihedshævd. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har anført; at ikke er godtgjort; at der er rådet henhold til en aftale, at der derimod er vundet vejret ved hævd efter 20 års hævdstid, at han har en interesse i at benytte vejen som adgangsvej til sin ejen - dom; og at hævdserhvervelsen ikke er bortfaldet ved passivitet eller friheds-hævd. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at den omhandlede vej siden 1980/erne 0g indtil <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> afspærring af adgangen til <anonym>Adresse 1</anonym> har fremtrådt som adgangsvej også til <anonym>Adresse 1</anonym> idet der var etableret en indkørsel fra vejen til ejendommen. Hævdstiden er som følge heraf 20 år Det er efter bevisførelsen; herunder navnlig <anonym>Appelindstævntes; tidligere Sagsøger</anonym> parts-forklaring sammenholdt med vidneforklaringerne fra <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>Vidne 7</anonym> godtgjort; at ejerne af <anonym>Adresse 1</anonym> siden 1980'erne kontinuerligt har benyt-tet vejen som adgangsvej til deres ejendom: Det er ikke godtgjort, at anvendel-sen af vejen er sket i henhold til en aftale med ejerne af <anonym>Adresse 2</anonym> Efter det op-lyste om anvendelsen af vejen før afspærringen og under hensyn til at ejerne af <anonym>Adresse 1</anonym> har en naturlig interesse i, at de selv og personer med ærinde på adressen har adgang til ejendommen fra <anonym>Vej 1</anonym> kan hævdserhvervelse ikke afvises på grund af en manglende interesse i at benytte vejen som adgangsvej. Herefter tiltræder landsretten, at der som fastslået af byretten er vundet hævd, og at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøgte</anonym> skal nedtage afspærringen samt genoprette vejens belægning. Der er ikke grundlag for at anse hævdserhvervelsen for bort-faldet ved frihedshævd eller af andre grunde. Landsretten tager derfor <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> påstand om stadfæstelse af byrettens dom til følge. Efter sagens udfald, omfang og forløb skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> sagsomkostninger for landsretten betale 25.000 kr. til <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> betale 25.000 kr. til <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 8 a. /

3566

Afvisning af anke af byrettens dom, da ankestævning var indgivet af en advokat, der ikke havde møderet for landsretten

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-23/2022-OLR

Almindelig civil sag

2. instans

3148/22

Aftaler; Retspleje og civilproces; Rådgiveransvar og disciplinærsager;

Dommer - Anders Schäfer; Dommer - Karen Hald; Dommer - Michael de Thurah; Advokat - Leo Jantzen; Advokat - Torben Dyring Kledal;

Nej

Nej

Nej

250.000,00 kr.

/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 11. marts 2022 Sag BS-23/2022 (22. afdeling) Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 mod Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS (advokat Leo Jantzen) Landsdommerne Karen Hald, Michael de Thurah og Anders Schäfer (kst.) har afgjort sagen. Københavns Byret har den 17. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-39280/2020), hvorved Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS er frifundet for en af Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 nedlagt påstand om betaling af 120.000 kr. med procesrente fra den 8. oktober 2020. Ved ankestævning af 2. januar 2022 har advokat Torben Dyring Kledal på vegne af Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 anket dommen over for Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS. Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS har anmodet om, at ankesagen afvises, da den er indgivet af en advokat uden møderet for landsretten. Sagsfremstilling Københavns Byrets dom i sag BS-39280/2020 er den 2. januar 2022 anket på domstolenes sagsportal ved anvendelse af portalens appelfunktion. Som led / 2 heri er der af systemet automatisk dannet en ankestævning på baggrund af de oplysninger, som er angivet i forbindelse med oprettelsen af ankesagen. Af den automatisk dannede ankestævnings overskrift fremgår, at ankestævnin- gen er indleveret af Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 1. I ankestævningen er advokat Torben Dyring Kledal, der ikke har møderet for landsretten, angivet som partsrepræsentant. Det fremgår af loggen af 2. januar 2022 i domstolenes sagsbehandlingssystem, at dokumentet er oprettet af en bruger med cvr. nr. 39154226. Dette cvr. nr. refe-rer til TK Advokater ApS, der er et advokatkontor, som advokat Torben Dyring Kledal er tilknyttet. Advokat Torben Dyring Kledal har telefonisk over for landsretten bekræftet, at ankestævningen er oprettet af ham. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at ankesagen på sags-portalen ikke er oprettet af appellanterne selv, men af advokat Torben Dyring Kledal, der ikke har møderet for landsretten. Det følger af retsplejelovens § 261, stk. 2, at retten på embeds vegne skal afvise personer, der ikke er berettigede til for retten at give møde for andre, og tilba-gevise processkrifter fra andre end parten og de nævnte mødeberettigede per-soner. Af praksis vedrørende denne bestemmelse følger, at advokater, der ind-leverer processkrifter – herunder ankestævninger – i ankesager for landsretten, bortset fra sager, der behandles efter småsagsprocessen, skal have møderet for landsret, jf. retsplejelovens § 133, stk. 1. Ved lov nr. 1867 af 29. december 2015 (Digitalisering af retsprocessen i borgerli-ge sager mv.) blev retsplejelovens § 372, stk. 2, 1. pkt., ændret, således at en an-kestævning vedrørende anke til landsretten af almindelige civile sager på sam-me måde som i småsager skal indleveres til den ret, der har afsagt dommen. Højesteret har ved kendelse af 31. oktober 2018 (UfR 2019.510) fastslået, at æn-dringen af retsplejelovens § 372, stk. 2, 1. pkt., ikke medfører, at betingelsen om møderet for landsret ikke længere gælder ved iværksættelse af anke til landsret-ten. Højesteret har desuden ved kendelse af 30. marts 2020 (UfR 2020.1746) fast-slået, at selvom det ikke er nødvendigt, at en mødeberettiget advokat selv har udført skrive- eller tastearbejdet i forbindelse med oprettelsen af ankestævnin-gen i domstolens sagsportal (minretssag.dk) eller i forbindelse med uploading af det supplerende processkrift i tilslutning hertil, skal en mødeberettiget advo- / 3 kat have formuleret eller godkendt indholdet af ankestævningen eller det sup- plerende processkrift. Idet landsretten lægger til grund, at ankestævningen hidrører fra advokat Tor- ben Dyring Kledal, der ikke har møderet for landsretten, er der således ikke inden ankefristens udløb indgivet en ankestævning af appellanterne selv eller af en advokat med møderet for landsretten på vegne af dem. På denne bag- grund afviser landsretten anken, jf. retsplejelovens § 261, stk. 2. THI KENDES FOR RET: Anken afvises. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 til Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS betale 1.500 kr., der skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a. /

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 11. marts 2022 Sag BS-23/2022 (22. afdeling) <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøger 1</anonym> mod <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> (advokat Leo Jantzen) Landsdommerne Karen Hald, Michael de Thurah og Anders Schäfer (kst. har afgjort sagen. Københavns Byret har den 17.december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-39280/2020), hvorved <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> er frifundet for en af <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger 1</anonym> nedlagt påstand om betaling af 120.000 kr. med procesrente fra den 8. oktober 2020. Ved ankestævning af 2. januar 2022 har advokat Torben Dyring Kledal på vegne af <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>1</anonym> anket dommen over for <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> har anmodet om, at ankesagen afvises, da den er indgivet af en advokat uden møderet for landsretten. Sagsfremstilling Københavns Byrets dom i sag BS-39280/2020 er den 2. januar 2022 anket på domstolenes sagsportal ved anvendelse af portalens appelfunktion: Som led 2 heri er der af systemet automatisk dannet en ankestævning på baggrund af de oplysninger; som er angivet i forbindelse med oprettelsen af ankesagen. Af den automatisk dannede ankestævnings overskrift fremgår; at ankestævnin- gen er indleveret af <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger 1</anonym> I ankestævningen er advokat Torben Dyring Kledal, der ikke har møderet for landsretten; angivet som partsrepræsentant. Det fremgår af loggen af 2. januar 2022 i domstolenes sagsbehandlingssystem; at dokumentet er oprettet af en bruger med cvr: nr 39154226. Dette cvr. nr. refe-rer til TK Advokater ApS, der er et advokatkontor; som advokat Torben Dyring Kledal er tilknyttet. Advokat Torben Dyring Kledal har telefonisk over for landsretten bekræftet, at ankestævningen er oprettet af ham. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at ankesagen på sags-portalen ikke er oprettet af appellanterne selv, men af advokat Torben Dyring Kledal, der ikke har møderet for landsretten: Det følger af 'retsplejelovens $ 261,stk. 2, at retten på embeds vegne skal afvise personer; der ikke er berettigede til for retten at give møde for andre, og tilba-gevise processkrifter fra andre end parten 0g de nævnte mødeberettigede per-soner. Af praksis vedrørende denne bestemmelse følger; at advokater; der ind-leverer processkrifter ~ herunder ankestævninger 2 i ankesager for landsretten; bortset fra sager; der behandles efter småsagsprocessen; skal have møderet for landsret;, jf. retsplejelovens 8 133, stk. 1. Ved lov nr. 1867 af 29. december 2015 (Digitalisering af retsprocessen i borgerli-ge sager mv blev retsplejelovens $ 372, stk. 2, 1. pkt,, ændret, således at en an-kestævning vedrørende anke til landsretten af almindelige civile sager på sam-me måde som i småsager skal indleveres til den ret; der har afsagt dommen. Højesteret har ved kendelse af 31. oktober 2018 (UfR 2019.510) fastslået; at æn-dringen af retsplejelovens $ 372, stk. 2, 1. pkt., ikke medfører; at betingelsen om møderet for landsret ikke længere gælder ved iværksættelse af anke til landsret-ten. Højesteret har desuden ved kendelse af 30. marts 2020 (UfR 2020.1746) fast-slået; at selvom det ikke er nødvendigt; at en mødeberettiget advokat selv har udført skrive- eller tastearbejdet i forbindelse med oprettelsen af ankestævnin-gen i domstolens sagsportal (minretssag dk) eller i forbindelse med uploading af det supplerende processkrift i tilslutning hertil, skal en mødeberettiget advo- 3 kat have formuleret eller godkendt indholdet af ankestævningen eller det sup- plerende processkrift. Idet landsretten lægger til grund, at ankestævningen hidrører fra advokat Tor- ben Dyring Kledal, der ikke har møderet for landsretten; er der således ikke inden ankefristens udløb indgivet en ankestævning af appellanterne selv eller af en advokat med møderet for landsretten på vegne af dem. På denne bag- grund afviser landsretten anken; jf. retsplejelovens $ 261, stk. 2 THI KENDES FOR RET: Anken afvises. I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøger 1</anonym> til <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> betale 1.500 kr., der skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens 8 8 a. /

3567

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen for tiltalte 1 forhøjes til fængsel i 6 år, og straffen for tiltalte 3 forhøjes til fængsel i 4 år og 6 måneder i sag om tiltale for in... Vis mere

Endelig

Straffesag

Vestre Landsret

SS-2367/2022-VLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

1835/23

Formueforbrydelser; Forurettede og vidner; Liv og legeme; Narkotika;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Annette Dellgren; Dommer - Cecilie Maarbjerg Qvist; Dommer - Elisabeth Andersen-Møller Tuxen; Advokat - Karina Skou; Vis flere...

Nej

D O M afsagt den 15. marts 2023 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Cecilie Maarbjerg Qvist og Elisabeth Andersen-Møller Tuxen (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S – 2367 – 22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 Født 2001 (advokat Karina Skou, Aalborg) og Tiltalte 3 Født 2000 (advokat Ib René Laursen, Holstebro) Retten i Viborg har den 27. oktober 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 2424/2022). Påstande Tiltalte 1, har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt for-mildelse. Tiltalte 3, har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, herunder således at forhold 41 henføres under straffelovens § 81 b. - 2 - De tiltalte har protesteret mod, at anklagemyndigheden tillades at nedlægge påstand om, at forholdet henføres under § 81 b, da det i ankemeddelelsen alene er anført, at der ankes til skærpelse. Restaurant Villa Vest ApS (forhold 1), Topdanmark Forsikring A/S (forhold 5 og 22), Forurettede A/S 1 (forhold 5), Tryg Forsikring A/S (forhold 8, 12 og 21), Forurettede 4 (forhold 8), Forurettede 5 (forhold 21), Silkeborg Kommune (forhold 23), Forurettede A/S 2 (forhold 24), Erstatningspart 1 (forhold 38) og Erstatningspart 2 (forhold 39) har gentaget deres erstatningspåstande for by-retten. De tiltalte har vedrørende alle kravene gentaget deres påstande for byretten. Supplerende oplysninger Tiltalte 3 er ved dom af 19. maj 2022 straffet med en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 65, stk. 2, begået den 26. januar 2022. Ved dom af 31. maj 2022 er Tiltalte 3 straffet med en bøde på 4.500 kr. for overtrædelser af færdselsloven begået henholdsvis den 23. og 28. januar 2022. Der er foretaget dokumentation fra en personundersøgelse af 7. marts 2022 vedrørende Tiltalte 3. Vedrørende Tiltalte 1 er der fremlagt AMU-bevis af 2. august 2022 fra Skole samt en udateret udtalelse fra FGU Midtjylland – Silkeborg. Forklaringer De tiltalte og vidnerne Forurettede 1, Forurettede 2, Forurettede 3, Vidne 8, Vidne 10 og politibetjent Vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 har afgivet forklaring som vidner. Der er endvidere afgivet forklaring af politi-assistent Vidne 13 og Vidne 14. - 3 - Tiltalte 1 har vedrørende forhold 1 supplerende forklaret, at der var 3-4 andre personer, som brugte Range Roveren. Det var bl.a. Person 5 og Person 6. Det var forskel-ligt, hvor meget han selv havde bilen. Nogle gange var det en enkelt dag og andre gange en hel uge. Forevist foto, ekstrakten side 69, har han bekræftet, at det ligner en Moncler-jakke, han har haft. Han har ikke haft en rød trøje som den, der på fotoet ses brugt som maskering. Han har haft en Moncler-hue som den, der ses på stillbilledet fra videoover-vågningen fra tankstationen. Han har flere huer med det mærke. Han ville ikke selv køre til By 5 efter den slags lamper, men han har været interesseret i sådanne lamper, da man kan tjene penge på dem. Han vil ikke sige, hvem der har begået forholdet. Han var i København den 22. december 2021 med sine søstre og sin bror. De kørte i tre forskellige biler. Han kørte i sin Mercedes. I løbet af dagen lavede de forskellige ting, og de var i Tivoli om aftenen. Han brugte en app til at parkere på Kastellet i København. Han tror, at de var hjemme i By 9 hos hans søster ved 2-3-tiden om natten. Han blev deref-ter hos sin søster. Han har to Moncler-jakker, og han kan ikke se, om jakken på billedet er magen til hans. På det tidspunkt i december havde han Vidne 14's jakke, da de havde byttet. Det er ikke ham på overvågningen fra Villa Vest. Vedrørende forhold 3, 6 og 10 har han supplerende forklaret, at han ikke vil svare på, om det var Tiltalte 3, som kørte bilen. Han var sikker på, at det var den bil, som var ved at ramme dem tidligere. De kørte efter bilen for at se, hvem det var. De kørte ind i Inde-lukket lidt efter de andre. De andre kom imod dem, og derfor måtte de blive holdende eller bakke. Battet kom frem til allersidst. Han kan i dag ikke huske, om han var ude af bilen, eller om han holdt battet gennem vinduet. Han brugte battet som en form for forlænget pegefinger. Han kan ikke huske, hvad han sagde til dem. Han talte nok lidt højt. Han ville gerne have styr på situationen, da han stod ene mand. De andre kom ud af bilen først. Han var prøveløsladt på det tidspunkt og blev nervøs for at komme i fængsel, og derfor sagde han ikke til politiet, at battet var i hans bil. Han kan ikke huske, at han har lavet en pistolbevægelse til bilen. Han ville kunne huske det, hvis han havde gjort det. Tredje gang genkendte de bilen og gav den det lange lys, og så fløj den anden bil afsted. Han havde ikke til hensigt at lave vidnetrusler. Han kan godt se nu, at det ikke var smart. Han kan godt se, at personerne i den anden bil kunne opfatte det truende. - 4 - Der har ikke været en episode, hvor han har haft hovedet ud ad vinduet og peget efter per- sonerne. Han ville kunne huske det, hvis han var stået ud af bilen og havde slået hånden ned i den røde bil. Der var en episode, hvor de kørte efter personerne. De andre accelerere-de hurtigt og holdt sig derefter inden for fartgrænsen, indtil de kom til en lang lige vej. Han tænkte ikke, at de ville true dem. Det var drengestreger. Da de mødte personerne første gang, kørte personerne i 2 eller 3 biler. I Indelukket steg de andre ud af bilerne først. Han kan ikke huske, hvor mange der steg ud, nok 2-4 personer. Han har aldrig talt med personerne om en forklaring, de har afgivet eller andet. Han talte kun med dem første gang. Vedrørende forhold 5 har han supplerende forklaret, at han har taget fejl af styrthjelmene. Han kan godt erkende, at han også tog en styrthjelm. Der var andre med til indbruddet, og han kan ikke vide, om de har taget tingene, men han tog dem ikke. Det er ikke usædvan-ligt, at der kan blive taget værktøj. Vedrørende forhold 8 har han supplerende forklaret, at det er sket, at han er kommet ind i et hus ved at afliste ruder. Han klipper normalt ikke lamper ned, da der er mere profit i det, hvis man piller lampen ordentligt ned. Det er sket, at han har klippet lamper ned, hvis han har været tidspresset. Han har ikke kørt på Strandvejen. Han har en ide om, hvem der kørte i Range Roveren. Han var i kontakt med Roveren senere den dag, idet Person 6 ringede for at høre, om tiltalte kunne hente Roveren. Det var om morgenen den 16. januar 2022. Han sagde først nej, men han sagde så, at han kunne spørge Tiltalte 3, om han kun-ne køre ham. Han ved ikke, om Person 6 havde lavet noget, han ikke måtte. Han tænkte ikke, at der var noget særligt ved det. Han havde Roveren resten af dagen. Vedrørende forhold 12 og 13 har han supplerende forklaret, at han ikke vil sige, hvem han var ude at sejle sammen med. Han tænkte ikke på daværende tidspunkt over, at det var ulovligt. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 må selv sige, om de har været der. Han kan godt genkende at have været til stede, da billedet af Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 i redningsveste blev taget. Han vil ikke sige, hvem der spurgte, om han ville med ud at sejle. Det passer ikke, når Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 siger, at han var med til at stjæle båden, og at hun holdt vagt. Han ved ikke, om hun lyver bevidst eller ikke kan huske det. Han bryder sig ikke om Vidne 11, tidligere Tiltalte 4. Han hang ud sammen med Vidne 12, tidligere Tiltalte 2, og hun tog Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 med. Det hele startede med, at han blev ringet op af nogle personer, som kørte med en - 5 - båd. De aftalte at mødes ved en rasteplads, så personerne kunne låne Range Roveren. Han vil gerne erkende, at han stillede sin bil til rådighed til at køre bådtraileren, men han var ikke med til at stjæle båden. Da de skulle sejle i båden, vidste han ikke, at båden var stjålet. Vedrørende forhold 21 har han supplerende forklaret, at han ikke ved, hvorfor pigerne si-ger, at han har lavet indbruddet. Han har ikke lavet indbruddet. Det kan han se ud fra bille-derne. Han kan ikke huske, om han kørte Range Roveren på det tidspunkt. Adresse 7 er omkranset af mange villaveje, og det er en nem smutvej. Han kender en, der hedder Person 7, der bor på vejen. Vedrørende forhold 22 har han supplerende forklaret, at han ikke har lavet indbruddet sammen med Tiltalte 3. Han kan ikke huske, hvordan han kom derud, og derfor ville han ikke sige det i byretten. Vedrørende forhold 23 har han supplerende forklaret, at han ikke kan huske, hvordan han vidste, at der var Y-stole i bygningen. Det var kun ham, som var derinde. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 vil ikke kun-ne svare på, hvordan de kom ind. Han ved, at han kom ind gennem kælderen. Alarmen gik, da han nåede hen til den første Y-stol. Han var kommet dertil i bil. Det kan godt passe, at han kørte i Tiltalte 3's Seat. Det kan godt passe, at de alle fire var i bilen på tanksta-tionen. De andre lavede noget andet, mens han var inde i bygningen. De var et stykke væk. Han ved ikke, hvad de andre lavede. De stod på en parkeringsplads lidt væk. Vedrørende forhold 24 og 25 har han supplerende forklaret, at bilen skulle hentes, fordi han troede, at den var blevet stjålet fra ejeren. Det havde han fået at vide rundt omkring. Han havde ikke fået det at vide af Tiltalte 3. Han havde ikke talt med Tiltalte 3 om bilen. Han vidste, Tiltalte 3 havde fået bilen taget, men han vidste ikke, at det var politiet, som havde taget den. Han havde fået det at vide af en, som hed Person 8. Han vil ikke udtale sig om, at pigerne siger, at de blev sat af ved kirken, og at han og med-tiltalte brød ind. Det kan godt passe, at han parkerede ved kirken. Han klippede ikke hul i hegnet. De kom ikke ind gennem hullet i hegnet. De kravlede op på noget og kom ind på den måde. Han vil ikke udtale sig om, hvor han havde nøglen til Seat Cupraen fra. Han lagde nøglen til Seat Cupraen på forhjulet. Han smed bilen og nøglen, da han havde hentet den, og så trak han sig. Han har ikke talt med Tiltalte 3 om Seat Cupraen efter, at han havde hentet den. Man kunne ikke se, at politiet opbevarede biler på stedet. Han troe-de, at politiet opbevarede biler i sikrede haller. - 6 - Vedrørende forhold 26 har han forevist foto af bilen foran campingvognen supplerende forklaret, at han har en sådan jakke og en hue, der ligner. Han kan ikke være 100 pct. sik-ker på, at det er ham. Han ville gerne sige det, hvis han kunne se, at det var ham. Han ken-der nogen, som har jakken i andre farver. Vedrørende forhold 29 har han forevist fotos supplerende forklaret, at han ikke kan sige 100 pct. sikkert, om det er ham. Det er sket, at andre har kørt rundt i Roveren ved hans campingvogn. Han og Vidne 14 har nogle gange byttet jakker. Vidne 14 sad i fængsel på det tidspunkt. Vedrørende forhold 31 har han forevist foto, ekstrakten side 1050, supplerende forklaret, at han ikke kan være 100 pct. sikker på, hvem der ses på billedet. Han havde et stort fuldskæg på det tidspunkt, og det kan han ikke se på billedet. Han kan heller ikke afvise, at det var ham. Han har været i nærheden af bilen mange gange uden at køre i den. Vedrørende forhold 34 har han forevist foto supplerende forklaret, at det ligner ham. Han ville erkende det, hvis han kunne se sig selv sidde i bilen og køre væk. Han kan ikke vide, om han har sat sig ind bagi bilen. Det er sket, at han har ligget bagi bilen, da der ikke er bagsæder. Vedrørende forhold 35 har han supplerende forklaret, at han ikke vidste, hvad planen var, men han blev spurgt, om han ville køre efter. Han stiller ikke så tit spørgsmål. Han vidste ikke, hvor de skulle hen. Begge pigerne er på videoen, så de må have været der. Han har ikke tanket på vej derud. Han vidste ikke, at bilen skulle brændes af. Han fik bare at vide, at han skulle køre med. Han blev ude på hovedvejen og kørte ikke ind ad skovvejen. Han vidste ikke noget om panterettigheder i bilen. Vedrørende forhold 36 og 37 har han supplerende forklaret, at det var tilfældigt, at der blev begået indbrud på stedet. Han havde aldrig været derinde, men han vidste godt, at der lå et museum. Han havde ikke gjort sig tanker om, at der var våben derinde. Det havde de andre heller ikke. Han vil ikke sige, hvem der var med til indbruddet. Han tænkte, at der var pen-ge i pengeskabet. Skabet blev åbnet med en vinkelsliber. Den kom ude fra By 3. Han vil ikke sige, hvem der var med til at skære skabet op. - 7 - Han vidste ikke, at det var skarpladte pistoler. Han fik fat i en plomberet pistol, som han tog med derfra. Vedrørende forhold 39, 40 og 41 har han supplerende forklaret, at revolveren kom hjem til hans campingvogn. Tingene blev samlet der. Den pågældende dag var han hos sin mor. Han aftalte med medtiltalte Tiltalte 3 eller Vidne 12, tidligere Tiltalte 2, at de skulle ud at køre og bad dem køre ned bag stisystemet, fordi han ikke ville have, at de skulle være i hans mors kvarter. På vej ned til stisystemet hørte han skud. Han blev stiktosset, fordi det nærmest var i hans mors bag-have. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 var helt oppe at køre, og han skældte hende ud. Han ved ikke, hvordan våbnene kom fra hans campingvogn og derud. Han var ikke i campingvognen på det tidspunkt. Han sagde til Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, at det var hendes ansvar, og han ikke ville have noget med det at gøre. De kørte op på den store vej, og han bad om at blive sat af ved Rema 1000 sammen med Vidne 12, tidligere Tiltalte 2. Han tror, at han og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 derefter gik til Vej 1 igen. Han var med ude ved vild-svinene. Han troede, at de andre havde fået ”mere hjerne ”, selvom der var våben med i bilen. Han sagde, at han ikke ville have mere med våbnene at gøre. Han kan ikke huske, hvis ide det var at ses igen den dag. De har været ude ved vildsvinene før. Det er en sjov muddervej at køre på. Han vil ikke sige, hvem der skød. Han tror, at det er ham selv, der på videoen siger, at der ikke er flere bønner i. Vildsvinet var blevet skudt et par minutter in-den. Han så ikke, hvem der tog vildtkameraet. Han fik det bare stukket i hånden, da de kom tilbage til campingvognen. Han husker det sådan, at han havde det i længere tid end en dag. Han ved ikke, hvorfor han har bildt sig selv ind, at han havde det en uge. Efter han var blevet sat af ved Rema 1000, så han først de andre igen ved 20-tiden om af- tenen. De andre var nogle gange i hans campingvogn, uden at han var der. Nøglen lå under campingvognen. Han har haft en revolver i campingvognen. Det er det, han mener med, at han har haft revolveren i sin besiddelse. Han blev først opmærksom på våbnene, da de kom tilbage til campingvognen. Han så først på den plomberede pistol. Han tog også en pistol op og fandt så ud af, at den var skarpladt. Han vil godt erkende besiddelse i campingvog-nen, men han har ikke haft våbnene på offentligt sted. Han vidste, at revolveren var skarp-ladt. Ammunitionen stammer fra samme sted som våbnene. Han tog ikke ammunitionen, men han fandt den i en plastikkasse, da de kom tilbage igen. Han og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 blev hentet sammen. Han kan ikke huske, hvem der kørte bilen. Han vil tro, at det var Tiltalte 3, der kørte bilen. Det passer ikke, når Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 siger, at det var ham, som skød vildsvinet. Tiltalte 3 kørte bilen, Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 sad på forsædet, og han og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 sad på bagsædet. Det passer ikke, når Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 siger, at han sad på forsædet. Det er rigtigt, at de har været på stedet - 8 - flere gange, da det er et sjovt sted. Han så og hørte, at der blev skudt fra bilen. Det var man ikke i tvivl om. Han så Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 forsøge at skyde. Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 sad i bilen. Det var mørkt. Han ville ikke kaste en pistol, så Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 lyver, når hun siger, at han kastede pistolen til hende. Vedrørende forhold 42 har han supplerende forklaret, at han har set krukken i camping- vognen, men han troede, at den var tom. Han har venner, der ryger ”sjov ”tobak en gang imellem, og det har de gjort hjemme hos ham. De plejer altid selv at have det med. Han kan ikke huske, om han selv har sat krukken på hylden. Han ryger ikke, heller ikke cigaret-ter. Han kan ikke huske, om han har set krukken stå på bordet, og om han selv har sat den op i skabet. Han har aldrig brudt sig om Vidne 11, tidligere Tiltalte 4. Han har ikke kendt hende i særlig lang tid. Han kendte hende gennem Vidne 12, tidligere Tiltalte 2. Det, Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 har forklaret, er ikke rigtigt. Hun prøver at redde sin egen røv. Han havde en Mercedes, og det var den, han normalt kørte i, og så kørte han i Range Roveren en gang imellem. Der var ikke en nøgle til Roveren i hans private nøglebundt. Tiltalte 3 har vedrørende forhold 1 supplerende forklaret, at det ikke passer, at han skulle sælge lamperne for en ven, som han sagde i byretten. Han havde købt lam-perne på Marked, som finder sted hvert år omkring oktober. Han købte dem, fordi han og hans daværende kæreste havde talt om at købe et rækkehus. Han satte lamper-ne til salg, da de ikke kunne bruges alligevel, og da det gik galt med pigen. Han satte lam-perne til salg før jul, hvis der var nogen, som ville bruge dem til julegaver. Han købte lam-perne for 5.000 kr. Han har ikke fortalt det tidligere, da han gik i panik. Han har aldrig haft en jakke, som den, der ses på videoovervågningen fra Villa Vest Badehotel. Han har heller aldrig haft sådan et sort stofmundbind. Han var hjemme sammen med sin familie den 23. december 2021. Vedrørende forhold 3 har han supplerende forklaret, at det var ham, som kørte bilen, men han har ikke truet nogen. Han fortalte ikke i byretten, at han kørte bilen, da han gik i panik. Han kørte efter den anden bil, da den kørte ud foran hans bil med høj fart. Det blev han lidt irriteret over. Han fulgte efter for at skræmme personerne lidt og for at sige, at det ikke var i orden. Han kørte ikke tæt på. Det var ikke Tiltalte 1, som sagde til ham, at han skulle køre efter dem for at skræmme dem. Han kørte på tværs i Indelukket for at se, hvad de andre ville gøre. Han vidste ikke, at de ikke kunne køre andre veje ud. Han kender ikke Silke-borg. Det var en skræmmekampagne for at sige, at det ikke var i orden. Han stod ikke ud af - 9 - bilen for at fortælle dem, at det ikke var i orden. Når det kommer til stykket, så tør han ikke og går i baglås. Han hørte ikke, hvad Tiltalte 1 råbte. Han så ikke, at Tiltalte 1 hentede alu- battet. Han så på de andre for at se, hvad de gjorde. Han ved ikke, hvor Tiltalte 1 stod på det tidspunkt. Han kunne ikke se ham, og han så ikke alubattet. Han kendte ikke Tiltalte 1 så godt på det tidspunkt. Han så godt, at de andre satte sig ned på noget, men han hørte ikke, at Tiltalte 1 sagde, at de skulle sætte sig ned. Tiltalte 1 og de andre stod ikke oppe i hovederne af hinanden. Han flyttede sin bil, så de kunne komme ud. Det kom som et chok for ham, at battet var i bilen. Han vidste ikke, hvad Tiltalte 1 havde i bilen. Den anden bil kørte den samme vej, som han også skulle. Han ved ikke, hvorfor han kørte efter dem. Han og Tiltalte 1 kørte i Range Roveren. De andre kørte i en rød Seat Ibiza og en mørkeblå Polo. Han kørte i begyndelsen efter dem, fordi han var irriteret, men efterfølgende var det en drengerøvsting. Poloen begyndte at overhale og accelerere. Han opfattede det sådan, at det også handlede om, hvem der kunne komme først væk. Range Roveren er tungere og havde sværere ved at følge med, men kom op til dem. Den røde Ibiza kom på et tidspunkt lige før Indelukket op på en rundkørsel og smadrede noget. Han vil ikke sige, at han spær-rede hele vejen ved Indelukket. Vejen er ikke særlig stor, så der kan kun være en bil. Han kan ikke huske, hvor mange der stod uden for deres biler. Han så bare de andre snakke og sætte sig ned. Han var i bilen under samtalen, og han hørte ikke, hvad Tiltalte 1 sagde til dem. Det var de andre, som startede med at give dem langt lys. Vedrørende forhold 10 har han supplerende forklaret, at denne gang kørte de i hans grå Seat. Det var Tiltalte 1, som genkendte personerne. Han vil ikke sige, at han fulgte efter dem. De kørte den samme vej, som han og Tiltalte 1 skulle. Tiltalte 1 gik ikke ud i lyskrydset. De kørte helt almindeligt. Han ved ikke, hvorfor de andre forsøgte at stikke af fra dem. De andre overhalede en bus, og han blev bag bussen. Der kom en masse chikaner på vejen, og derfor kunne de andre ikke komme væk fra dem. Det er selvfølgelig uheldigt, at de kørte den samme vej, men de vidste jo ikke, hvor de andre skulle hen. Der skete ikke noget, da de kørte efter dem. Han har ikke truet dem på nogen måde. Han kørte ikke for stærkt eller lignende. Vedrørende forhold 8 har han supplerende forklaret, at huset på fotoet, ekstrakten side 570, ikke siger ham noget. Han ved ikke, hvorfor han kørte ud til Range Roveren den pågæl-dende dag, eller hvorfor de to biler fulgtes ad derefter. Han har nogle andre venner, som - 10 - han kører rundt og ser efter forladte huse sammen med. Der er to forladte huse i Område 1. Vedrørende forhold 12 og 13 har han supplerende forklaret, at han ikke ved, hvorfor Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 siger, at han var med til at stjæle båden. Han og Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 blev lidt uvenner til sidst. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 blev nogle gange sur på ham over, at han havde været sammen med andre. Han og Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 var ikke kærester. Han hjalp hende, hvis hun manglede et sted at sove. Hun var sur over, at han snakkede med andre piger. Han tror, at hun var så sur, at hun kunne finde på at gå til politi-et og sige noget, der ikke passer. Han har aldrig snakket særlig godt med Vidne 12, tidligere Tiltalte 2. Tiltalte 1 havde lånt hans bil, og han var selv derhjemme. Han har ikke trukket en båd. Når Tiltalte 1 havde lånt hans bil, så kunne han ikke komme nogle steder. Han ved ikke, hvorfor pigerne siger det. Vedrørende forhold 17 har han supplerende forklaret, at tingene tilhørte en tidligere kære-ste. De har talt om det efterfølgende, og hun har fået erstattet tingene. Vedrørende forhold 21, 22 og 23 har han forevist fotoet, ekstrakten side 800, gentaget, at huset ikke siger ham noget. Han ved ikke, hvor det er. Han kan ikke genkende Vidne 11's, tidligere Tiltalte 4 forkla-ring om, at hun stod vagt ved skraldespandene, mens han og Tiltalte 1 var inde i huset. Han ved ikke, hvorfor Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 siger det. Forevist fotoet, ekstrakten side 837, har han forklaret, at huset ikke siger ham noget. Han kører generelt meget rundt, men det siger ham ikke noget, at han stoppede ved det hus. Forevist stillbillede fra overvågning ved Cirkle K, ekstrakten side 850, og foto, ekstrakten side 889, har han forklaret, at bygningen på fotoet ikke siger ham noget. Han kan godt huske, at han holdt ved en tankstation. Derefter kørte han rundt sammen med Tiltalte 1, Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2. Nogle gange kørte de bare rundt på må og få. Han ved ikke, hvad Tiltalte 1 har lavet. På tanken blev Tiltalte 1 sur og irriteret og gik. Han havde ikke to lamper med i bilen. Han ved ikke, hvordan Tiltalte 1 fik lamperne med hjem. Han ved ikke, hvad Tiltalte 1 lavede ved huset, som ses på fotoet, ekstrakten side 889. Tiltalte 1 ringede til ham efter, han var gået, og så hentede han Tiltalte 1. Tiltalte 1 blev sur over, at han og Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 dis-kuterede for meget. Det kan godt være, at han hentede Tiltalte 1 i nærheden af det hus. Vedrørende forhold 24 og 25 har han supplerende forklaret, at han ikke havde noget at gøre med at hente bilen. Han vidste ikke, at hans bil holdt i By 1. Han har været der en-gang for at hente en bil. Den bil stod på vejen. Han vidste ikke, at politiet opbevarede biler hos Forurettede A/S 2. Den bil, han hentede, var en Audi A4, som var blevet beslaglagt. Han - 11 - hentede ikke Audi ’ en ved selve firmaet, men på en grusplads. Foreholdt afhøringsrapport af 4. maj 2022, side 4, ekstrakten side 1538, hvoraf fremgår: ”Vedr. indbrud hos Forurettede A/S 2 i By 1. Forholdet nægtes. Sigtede vidste ikke, at hans cupra holdt hos Forurettede A/S 2. Sigtede forklarede, at han engang havde haft en Audi, som politiet havde taget fra ham, men som han fik genudleveret. Der hentede de den ved Forurettede A/S 2 ”, har han forklaret, at han har forklaret sådan. Han mener ikke, at han hentede Audi ’ en ved Forurettede A/S 2, men han fik telefonisk at vide, at han skulle hente den der. Hans Audi var slet ikke i nærheden af Forurettede A/S 2. Han sagde det samme til politiet. Han har kun haft én nøgle til Seat Cupraen. Foreholdt samme afhøringsrapport, side 5, ekstrakten side 1539, hvoraf fremgår: ”Sigtede gjort bekendt med, at bilen var stjålet med rette nøgle. Sigtede erkendte, at han havde en ekstra nøgle. Han havde dengang bilen blev beslaglagt, sagt til politiet, at han ikke kunne finde den, men han nok skulle sige til, når han fandt den ”, har han forklaret, at det har han ikke sagt til politiet. Han tror, at politiet har misforstået det, han sagde. Cupra-nøglen ligner præcis nøglen til Seat Leon ’ en. Han har ikke været inde og hente bilen. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 lyver. Det var først, da han blev anholdt, at han fik at vide, at hans bil var blevet stjålet og brændt af. Foreholdt politirapport Seat Cupra Vej 1 af 2. februar 2022, ekstrakten side 165, har han forklaret, at han ikke bakkede ind ved siden af den hvi-de Cupra. Han holdt altid foran campingvognen. Foreholdt rapport om teknisk observation af Seat Leon, ekstrakten side 975, hvoraf det fremgår, at bilen den 30. januar 2022 kl. 04.12-04.57 holdt ved Kirke 2, har han forklaret, at han ikke har været derude. Han ved ikke, hvem der har brugt hans bil til at køre derud. Vedrørende forhold 35 har han supplerende forklaret, at han plejer at kigge efter forladte huse, men han var der ikke på det tidspunkt for at kigge efter forladte huse. Han hentede benzin, men derefter kørte han hjem. Han kan have hentet benzin til alle mulige ting, f.eks. en plæneklipper. Han hentede benzinen, fordi han alligevel var ude at køre. Han tog mo-torvejen hjem efter, at han havde tanket. Han var ikke med til at brænde bilen. Han tror, at pigerne er sure på ham og har et had til ham. Han har aldrig brudt sig om Vidne 12, tidligere Tiltalte 2, og Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 blev sur på ham, når han ikke ville være sammen med hende. Der var gæld i bilen, og efter han blev fængslet, har han betalt gælden. Han betalte af på gælden hver måned, mens bilen var beslaglagt. Han ville ikke have fået forsikringspengene udbetalt, da han havde gæld i bilen. Han havde ingen interesse i, at bilen blev brændt af, heller ikke økonomisk. Han kan ikke huske, hvornår han var på McDonalds. Han var ofte på McDonalds. Forevist billede fra videoovervågning ved McDonalds, ekstrakten side 1125, har han forklaret, at det ligner ham på billedet. Det kan godt passe, at han var på McDonalds, men bilen kørte ikke til - 12 - Område 2 derfra. Foreholdt rapport om teknisk observation af hans Seat Leon, ekstrak-ten side 1119, om bilens placering den 6. februar 2022 i tidsrummet kl. 00.51 til kl. 01.03, har han forklaret, at hans bil ikke var i Område 2. Han var i bilen efter, at han havde tanket, men han var ikke i bilen, da den kørte ud til Område 2. Han har hele tiden betalt afdrag og forsikring på Seat Cupra ’ en, også mens den var konfi- skeret. Han havde ikke problemer med, at bilen kom på auktion, da pengene så ville gå til panthaver og staten. Det var en eftertragtet bil. Landbetjenten tog pladerne af, så der var ikke plader på, da den holdt hos Forurettede A/S 2. Forsikringsselskabet sagde, at der skulle være forsikring, når der var pant i bilen, så han fik hvilende kasko. Panthaver har ikke haft et tab, og han har ikke forsøgt at få forsikringsselskabet til at udbetale penge. Vedrørende forhold 36 og 37 har han supplerende forklaret, at han nok ikke fortalte hele sandheden i byretten. Han var i panik hele tiden, også i arresten. Han havde haft lang tid til at tænke over det, men han gik i baglås og var bange hele tiden. Man kan godt sige, at han var med til indbruddet på Silkeborg Bad. Han nægtede det, fordi han var bange for, hvad der ville ske med ham. De kom til stedet i hans Seat. Det var meningen, at de ville tage slik, sodavand og chips, men der var ikke noget. Han ved ikke, hvorfor de ikke bare gik igen. Han slæbte senere pengeskabet ind i campingvognen. Da han så pengeskabet, tænkte han, at der måtte være penge i, og at det ville være nemme penge. Det er også rigtigt, at han stjal skærebrændersættet, og at de kørte ud i skoven og åbnede pengeskabet. I penge-skabet var der papir og nøgler. Der var en sort kasse i pengeskabet, som der godt kan have været en signalpistol i. Han blev bange og tænkte, at han ikke skulle røre ved det. Han fik det dårligt over, at han havde gjort det. Det fik ham til at stresse, så han smed pengeskabet fra sig og smed vinkelsliberen ind i bilen. Han kørte ikke tilbage til museet. Han kørte til-bage til campingvognen. Han var ikke med ude på stedet anden gang. Han tror, at de andre også var i panik og stressede, og derfor siger de, at han var med derude anden gang. Han sad i campingvognen for at få nerverne ned, mens de andre var derude. Han så ikke, hvad de andre havde med tilbage. Forevist fotos fra observation af campingvognen har han for-klaret, at han ikke var med ved Silkeborg Bad anden gang. Man ser ham kun stå ved bilen, ikke sætte sig ind i bilen. På billedet åbner han ikke førerdøren. Vedrørende forhold 39 har han supplerende forklaret, at han har skiftet forklaring vedrø-rende dette forhold, da politiet sagde, at han var den eneste, som havde begået forholdet. Derfor nægtede han det. Forevist video har han forklaret, at det godt kan passe, at det er - 13 - ham, som ses stå bagved Vidne 11, tidligere Tiltalte 4. Han benægtede det, da politiet sagde, at det var ham, som havde gjort det, og han gik i panik. Han kørte bilen, og han hørte et bang, mens han kørte. Han ved ikke, hvem der skød. Han koncentrerede sig om at køre. Han blev bange og kørte bare videre. Det gør man, når man hører et skud. Han ved ikke, om det var et skud eller en lyd fra bilen. Han hørte kun et bang. Han steg ud af bilen, fordi han var træt af og sur over, at Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 gik ud fra bilen. Han kan ikke på videoen se, at han har en lygte. Det kan godt være, at han stod med en lommelygte. Han kan ikke huske det. Han gik ud for at hente Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og sagde, at de skulle væk derfra. Han så ikke, hvor våbenet kom fra. Han så kun, at Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 hav-de det, da hun stod uden for bilen. Det var den eneste gang, han så våbnet. Vedrørende forhold 41 har han supplerende forklaret, at noget af hans forklaring i byretten var sandheden. Han skød med en signalpistol. Han fik at vide, at han skulle køre ned til cykelstien. Han, Tiltalte 1 og Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 gik ud af bilen, og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 blev i bilen. Han fik udleveret en pistol af Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, og Tiltalte 1 sagde, at det var en signalpistol. Han syntes, at det var lidt sejt. Han var lidt bange, så derfor lukkede han øjnene. Han sigtede ind mod en jordvold. Han gik i panik i byretten, og derfor sagde han, at det ikke var ham. Han kan ikke på videoen se, at der kommer et projektil ud af pistolen. Han havde fået at vide, at det var en signalpistol, og det var mørkt. Tiltalte 1 var med dernede, selvom han siger, at han ikke var. Tiltalte gik i pa-nik, og derfor har han ikke tidligere fortalt, at han troede, at det var en signalpistol. Han har aldrig prøvet sådan noget før. Han har autisme. Om sine personlige forhold har han forklaret, at psykiateren i arresten kom og spurgte, hvordan han havde det. Han fortalte, hvordan han havde det, og så gik hun igen. Han nævnte hurtigt, at der var autisme i familien, men hun gjorde ikke noget ud af det. Han holdt sig for sig selv i Aalborg Arrest, da han ikke følte sig tryg. Hans søskende, som har fået konstateret autisme, blev hurtigt sure og kede af det og kunne ikke høre efter, hvis de skulle f.eks. i bad. Der skulle være faste rammer. Han kan godt have hukommelsesproble-mer. Han ved ikke hvorfor. Han vil gerne have et arbejde og flytte hjemmefra. Han vil ger-ne være mekaniker. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 har som vidne supplerende forklaret, at det var meget forskelligt, hvor ofte hun var sammen med Tiltalte 3 og Tiltalte 1 i perioden. De så hinanden næsten hver dag. De var i skole om dagen. Forevist foto, ekstrakten side 1090, har hun forklaret, at det var de to biler, de kørte i. Den grå bil var Tiltalte 3's, og hun tror, at Range Roveren var Tiltalte 1's. Range Roveren holdt ikke altid foran Tiltalte 1's campingvogn. Hun kan ikke huske, hvor tit Range - 14 - Roveren holdt foran campingvognen. Det var Tiltalte 3 og Tiltalte 1, som kørte i bilerne. Hun har ikke set andre end dem køre bilerne. Hun mener ikke, at der har været talt om, at andre skulle køre bilerne, men hun kan ikke 100 pct. huske det. De var sammen næsten hver aften. Det var for det meste dem alle fire, som var sammen. Hun mener, at Tiltalte 1 på et tidspunkt har sagt til hende, at det ikke kun var hans bil. Det er rigtigt, at hun i byretten startede med at sige, at hun ikke havde lavet kriminalitet. Hun kendte ikke Tiltalte 1 og Tiltalte 3 før nytåret 2021. De kom godt ud af det med hinanden alle fire. Vedrørende forhold 12 og 13 har vidnet supplerende forklaret, at det er rigtigt, at båden blev stjålet fra Indelukket. De var alle fire med dernede. Hun mener, at båden stod på en trailer. De havde først den grå bil dernede, men den kunne ikke trække båden, og så kom Range Roveren. Hun er i tvivl om, hvornår de hentede Range Roveren. Range Roveren kunne bedre trække båden. Hun og Tiltalte 3 kørte i Range Roveren, og Tiltalte 1 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 kørte i Seat ’ en. Hun tror, at de bakkede traileren ud i vandet, og så skubbede de båden derfra. Hun mener, at de alle fire var med til at skubbe båden i vandet. De var ude at sejle i båden på et tidspunkt. De sad i båden, da fotoet, hvor hun og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 har redningsveste på, blev taget. Det gik ikke så godt med at sejle båden. Det var Tiltalte 3 eller Tiltalte 1, som sejlede bå-den. De sejlede ind i nogle sten. Hun så ikke, om der skete noget med båden i den forbin-delse. Foreholdt afhøringsrapport af 25. februar 2022, side 5, ekstrakten side 1463, hvoraf fremgår: ”De satte båden i vandet og efterfølgende ville de tage en tur i den. Ingen af de fire var fortrolige med at sejle en motorbåd og de sejlede ind i kanten. Der var flere ting, der gik i stykker med påsejlingen ”, har hun bekræftet, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun forklarer anderledes i dag, end hun gjorde i byretten, da hun skal være ærlig. Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 og Tiltalte 1 blev stoppet af politiet lige uden for By 1. Hun og Tiltalte 3 kørte foran Tiltalte 1 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2. De fortsatte kørslen, men vendte på et tidspunkt om og kørte tilbage til, hvor Tiltalte 1 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 var blevet stoppet af politiet. Den ene bil blev derefter parkeret. Det var Range Roveren, der trak båden til at starte med, men hun mener også, at Seat ’ en har kørt med traileren. Hun mener, at det var Seat ’ en, de havde med op til Randers, men hun husker det ikke 100 pct. Det var sent, da de var ved Randers med båden. Redningsvestene var i båden. De efterlod båden i vandet og tog bådtraileren med, men ikke hele vejen til Silkeborg. Hun kan ikke huske, hvor de satte den, men den gik i stykker på et tidspunkt. - 15 - Vedrørende forhold 21, 22 og 23 har hun forevist foto, ekstrakten side 800, supplerende forklaret, at det er rigtigt, at hun var med til at stå ude ved skraldespandene. Hun stod sammen med Vidne 12, tidligere Tiltalte 2. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 var inde i huset. Hun tror, at hun og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 skulle hol-de vagt. Hun kan ikke huske, hvad Tiltalte 3 og Tiltalte 1 kom ud med. Hun mener, at de kravlede ind ad et vindue. Hun var ikke med inde i huset. Forevist foto, ekstrakten side 837, har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun var med til at tage de to PH-lamper. Hun ved ikke, om det var der, hun var med til at tage PH- lamper. Hun mener, at de alle fire var med, da hun tog PH-lamperne. Forevist foto, ekstrakten side 889, har hun forklaret, at hun ikke husker så meget længere. Hun vidste ikke, hvad det var for et hus. Hun husker ikke, om de var der alle fire, da alarmen gik. Foreholdt afhøringsrapport af 25. februar 2022, side 6, ekstrakten side 1464, hvoraf fremgår: ”Vidne 12, tidligere Tiltalte 2, Tiltalte 1, Tiltalte 3 og afhørte forsøgte, at begå indbrud i en bolig beliggende på Adresse 14 i Silkeborg ”, har hun forklaret, at hvis hun har sagt det til politiet, var de alle sammen med. Alarmen gik, mens de var inde i huset. Hun husker ikke, hvor mange af dem der var inde i huset. De havde ikke været særlig læn-ge i huset, før alarmen gik. Da hun så fotoet af huset, ekstrakten side 800, kunne hun huske, at hun stod ved skralde- spandene og holdt vagt. Hun kan ikke huske, om der var lyst eller mørkt. Hun kan ikke huske, om hun så Tiltalte 3 og Tiltalte 1 kravle ind ad vinduet, eller om hun har fået det fortalt. Det er rigtigt, at hun bad om at deltage i en ny afhøring, fordi hun havde fået et brev fra Vidne 12, tidligere Tiltalte 2. Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 har ikke skrevet noget om sagen til hende, da de havde besøgs- og brevkon-trol. Hun husker ikke særlig meget længere, men hun fortæller det, hun husker. Vedrørende forhold 24 og 35 har hun supplerende forklaret, at det er rigtigt, at bilen skulle hentes, og at hun og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 var ved kirken. Hun ved ikke, hvis ide det var, at bilen skulle hentes. De var alle fire i den grå Seat, da de kørte til By 1. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 forlod bilen. De kunne ikke høre Tiltalte 3 og Tiltalte 1, da de var ude af bilen. Hun har ingen fornemmelse af, hvor længe de var væk. Tiltalte 1 kom løbende tilbage. Han kom alene. Hun husker ikke i dag, hvad hun sagde, men det, hun forklarede i byretten om forholdene, er rigtigt. Hun kan ikke huske, hvilket tøj Tiltalte 3 og Tiltalte 1 havde på. Hun kan ikke genkende de to personer på videoen. Alle går rundt i North Face-jakker. Tiltalte 1 havde en North Face-jakke. Hun hu-sker ikke, hvilken jakke Tiltalte 3 havde på. Hun kan ikke se, hvem der er hvem, eller at det er Tiltalte 3 og Tiltalte 1. Tiltalte 3 kørte i den nye Seat, og hun, Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 og Tiltalte 1 kørte i den grå Seat. Hun ved ikke, hvornår hun fik at vide, at bilen skulle afskaffes. Hun husker ikke, hvad der - 16 - blev sagt om, hvorfor bilen skulle afskaffes. Hun mener, at de brugte bilen, da der gik no-get tid, før den blev brændt af. Vedrørende forhold 36, 38, 39, 40 og 41 har hun supplerende forklaret, at hun ikke længere husker, hvornår hun fik at vide, at der var våben på stedet. Hun vidste det inden indbrud-det. Der var en, som vidste, at der var våben, men hun husker ikke, hvem det var. Hun hu-sker ikke i dag, at der var blevet talt om, at der var penge derude, men hvis hun har sagt det tidligere, er det rigtigt. De parkerede lidt væk fra huset. Drengene gik selv op til huset først, og så kom hun og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 derop senere. De havde fået at vide, at de skulle stå, hvor de stod. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 gennemsøgte huset. Hun tror ikke, at de vidste, hvor de skulle lede henne. Hun husker, at de fik nogle plastikkasser med. Der kan også godt have været en sæk. Hun så noget tøj i kasserne, som var gennemsigtige. Hun så ikke nogen våben på det tidspunkt, og hun mener ikke, at der blev sagt noget om dem. Hun tror, at pengeskabet kom med første gang, de var på stedet. De slæbte alle sammen tingene ned til bilen. De kørte først op til campingvognen, og tingene kom ind i campingvognen. De forsøgte at åbne pengeskabet i campingvognen. I skoven tog de tingene ud fra pengeskabet. Hun husker, at de tog noget papir og en nøgle ud af pengeskabet. Hun husker ikke, hvad de fandt anden gang. Hun er i tvivl om, om det først var der, de tog våbnene. Hun kan ikke huske, hvad de lavede derefter. Foreholdt afhøringsrapport af 29. april 2022, side 6, ekstrakten side 1532, hvoraf fremgår: ”Pigerne fik at vide at de skulle blive siddende i bilen. Pigerne blev i bilen, og Tiltalte 3 og Tiltalte 1 gik ind på Silkeborg Bad. De kørte efterfølgende til Tiltalte 1's camping-vogn, hvor Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 og Tiltalte 1 stod af. Sigtede blev kørt hjem af Tiltalte 3 ”, har hun forklaret, at hun ikke husker det i dag. Hun så våbnene i campingvognen på et tidspunkt. Hun husker ikke ammunitionen. Hun tror ikke, at hun har set særlig meget til det. Hun, Tiltalte 1 og Tiltalte 3 gik ned på cykelstien, og det var Tiltalte 3, som skød på cykelstien. Det er ham, som kan ses på videoen. Hun ved ikke, hvad formålet med det var. Hun mener, at Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 var sur på Tiltalte 1 og derfor blev i bilen. Hun mener, at de var der alle tre, men hun ved, at Tiltalte 3 var der. Hun husker i dag ikke 100 pct., om Tiltalte 1 var der, men hvis hun tidligere har forklaret det, så var han på stedet. De kørte ud til vildsvinene i den grå Seat. De var alle fire med i bilen. Der blev ikke talt om, at der skulle skydes et vildsvin. Foreholdt samme afhøringsrapport, side 3, ekstrakten side 1529, hvoraf fremgår: ”Sigtede forklarede, at hun ikke vidste der var våben med i bilen, før de kom ud på stedet, og Tiltalte 1 begyndte at skyde. Sigtede troede at våbnene stadig lå i Tiltalte 1's campingvogn. Da de kørte ind i indhegningen sagde Tiltalte 3 og Tiltalte 1, at de skulle ind og skyde et vildsvin. Sigtede og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 sad bag i bilen og hørte mu- - 17 - sik, og de vidste ikke noget om det, før de holdt derude ”, har hun forklaret, at de fik det at vide, da de var derude. Hun husker ikke i dag, at de talte om det. Det er rigtigt, at hendes forklaring er kommet ad flere omgange. Det skyldtes, at hun var nervøs for, hvad hun skulle sige og gøre. Hun kom med rettelser, da tingene nogle gange stod mere klart for hende. Hun har fortalt det, når hun huskede det. Hun tror, at hun var meget i panik og nervøs for at være i byretten. Til at starte med ville hun gerne beskytte de andre, men hun har ikke beskyttet dem, da hun har udtalt sig. Hun husker ikke, hvad brevet fra Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 handlede om. Det handlede ikke om sagen. Hun ved ikke, hvorfor hun derefter ville tale med politiet. Foreholdt, at hun i byretten har forklaret, at hun sagde nogle ting til politiet for at holde hånden over Tiltalte 1, har hun forklaret, at hun ikke ved, hvad hun har ment med det. Hun har nogle gange sagt noget til politiet, som ikke var rigtigt. Da de var ved vildsvinene, stod hun og Tiltalte 1 lige ved siden af hinanden, og Tiltalte 1 gav pistolen til hende. Hun husker ikke, om Tiltalte 1 skød ud ad vinduet eller stod ved siden af bilen. Hun gik ud af bilen, fordi de andre var gået ud, og fordi hun skulle hen til grisen. De kørte fra grisen, inden den var død. Det var Vidne 12, tidligere Tiltalte 2, som filmede. Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 sad i bilen. Hun husker ikke, hvor Tiltalte 1 var henne. Hun mener, at hun første gang så våben i Tiltalte 1's campingvogn. Hun kan ikke huske, hvornår det var. Hun tror, at våbnene blev lagt på sengen. Hun kan ikke huske, om hun har set dem mere end en gang i campingvognen. Våbnene blev lagt i en vask dagen før, de blev anholdt. Hun kan i dag ikke huske, hvornår hun så våbnene. Hun husker ikke våben i pengeskabet, og derfor siger hun det ikke. Hun kan ikke huske særlig meget, da det er et år siden, og hun har været meget igennem. Hun så papir og en nøgle, da pengeskabet blev åbnet i skoven. Hun husker ikke mere om, hvad der var i. Hun stod ved bilen, da pengeskabet blev tømt. Hun husker stadig ikke, at der blev taget våben ud af pengeskabet. Hun husker ikke, om det var våbnene, der skulle hentes, da de var ved stedet anden gang. Hun husker ikke, hvornår hun så våbnene. Hun huskede det nok, da de var i byretten. I dag husker hun kun en nøgle og papir i skabet. Hun har ikke sagt noget for at få Tiltalte 1 i fedtefadet. - 18 - Ved cykelstien blev Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 i bilen, fordi hun var sur på Tiltalte 1. De gik ned på stien, fordi de skulle afprøve pistolen. Hun er sikker på, at det kun var Tiltalte 3, der skød. Hun og Tiltalte 1 skød ikke. Efter videoen gik de op igen. Hun husker ikke, hvornår de kørte ud til vildsvi-nene. Tiltalte 3 kørte, Tiltalte 1 sad på forsædet, og hun og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 sad på bagsædet. Hun ved godt, at Tiltalte 1 har sagt, at han sad på bagsædet, men det, hun siger, er rigtigt. Hun ville aflive grisen, så den ikke led, men pistolen virkede ikke. Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 har supplerende forklaret, at hun, Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, Tiltalte 1 og Tiltalte 3 ikke var meget sammen. De var måske sammen tre dage om ugen. Hun vil ikke sige, at de var sammen stort set hver aften. De kørte primært i Tiltalte 3's bil. Foreholdt fotoet, ekstrakten side 1090, har hun forklaret, at den grå bil er Tiltalte 3's. De kørte ikke så tit i Range Roveren. Hun ved ikke, hvem Range Roveren tilhørte. Hun tror, at det var en, Tiltalte 1 havde lånt. Hun kørte ikke i bilerne. Hun tror ikke, at der var andre, som kørte i Tiltalte 3's bil. Hun ved ikke så meget om Range Roveren. Det var forskelligt, hvilke tidspunkter på døgnet de kørte. Hun vil ikke sige, at de var meget ude at køre om natten. Hun er kendt skyldig i nogle ting, så der blev begået kriminalitet, når de var ude at køre. Vedrørende forhold 12 og 13 har hun supplerende forklaret, at hun nok vidste, at hun skul-le holde vagt. Hun var nede ved nogle søer i Silkeborg. Hun stod ikke sammen med nogen og holdt vagt. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Tiltalte 3 var med derude. Tiltalte 1 var der ikke på det tidspunkt. Hun ved ikke, hvad Tiltalte 1 lavede. Hun ved godt, at hun taler under strafansvar. Båden blev sat bag på Tiltalte 3's bil, men den kunne ikke trække båden. De kørte hen til en rasteplads, nok i By 1, og holdt ind. Tiltalte 3 eller Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 sagde, at de skulle ringe til Tiltalte 1 og høre, om han havde Range Roveren, og om den kunne trække båden. Det var mørkt. Hun ved ikke helt, hvad hun og Tiltalte 1 var. De var nok en slags kærester. De er ikke kærester i dag, og hun er ikke interesseret i at have noget med de andre at gøre mere. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 var hendes bedste veninde, og Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Tiltalte 3 var meget sammen, så hun tror, at Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 spurgte hende, om hun ville med. De var alle fire ude at sejle i båden. Hun kan ikke huske, hvad Tiltalte 1 sagde, da de ringede til ham. Hun tror ikke, at der blev talt så meget om, hvor båden kom fra. Der var ingen af dem, som havde båd, og det var selvfølgeligt mærkeligt, at den skulle flyttes om natten. Da Tiltalte 1 kom, satte de båden bag på Tiltalte 1's bil. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Tiltalte 3 kørte i Tiltalte 1's bil, mens hun og Tiltalte 1 kørte i den grå bil. Efter at hun og Tiltalte 1 var blevet stoppet af politiet, kørte de alle sammen hen til en havn, hvor de var ude og sejle. Derefter tog hun og Tiltalte 1 hjem til ham. - 19 - Vedrørende forhold 21 har hun supplerende forklaret, at hun ikke synes, at hun har stået og holdt vagt. Hun var bare sammen med Vidne 11, tidligere Tiltalte 4. Hun ved ikke, om hun har været der. Hun kan ikke huske huset, så hun kan ikke svare på, hvad Tiltalte 3 og Tiltalte 1 lavede. På forespørgsel fra forsvarer advokat Karina Skou har hun vedrørende forhold 21 forklaret, at hun ikke mener, at hun har stået og holdt vagt. Hun kan godt have været der, men ikke for at holde vagt. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 lavede også selv indbrud med andre, så måske har hun forvekslet det med noget andet. Vedrørende forhold 22 har hun forevist fotoet, ekstrakten side 837, supplerende forklaret, at hun ikke husker at have set sådanne PH-lamper. Det siger hende ikke noget, at der var sådan nogle PH-lamper i campingvognen. Vedrørende forhold 23 har hun forevist fotoet, ekstrakten side 889, supplerende forklaret, at hun ikke husker at have været ved et hus, hvor der er gået en alarm. Vedrørende forhold 24 og 35 har hun supplerende forklaret, at hun ikke husker, at hun var ved Kirke 2 sammen med Vidne 11, tidligere Tiltalte 4. Hun vidste godt, at Tiltalte 3 havde en bil, som var blevet taget. Hun ved ikke, hvorfor den var blevet taget eller af hvem. Hun fik at vide, at bilen var blevet konfiskeret. Hun kan ikke huske, om det var Tiltalte 3, som fortalte det, men det går hun ud fra. Hun husker ikke, hvorfor de talte om det. De talte ikke om det, fordi bilen skulle hentes tilbage. Hun kan ikke huske, hvornår hun så bilen første gang. Hun var til stede, da bilen blev brændt af. Hun havde fået at vide, at bilen skulle skaffes af vejen. Hun husker ikke, hvem der sagde det. Hun går ud fra, at det var Tiltalte 3, som sagde det, da det var hans bil. Hun ved ikke, om hun fik at vide, hvordan den skulle skaffes af vejen. Foreholdt afhø-ringsrapport af 24. marts 2022, side 3, ekstrakten side 1489, hvoraf fremgår: ”Hun forkla-rede, at alle fire kørte til en parkeringsplads i Tiltalte 3's bil. De hentede en hvid bil der. De kørte efterfølgende ud i en skov, hvor den blev overhældt med benzin og antændt. Det var Tiltalte 3, der hældte benzin over bilen og antændte den. Hun havde ikke set bilen før og vidste ikke, hvem den tilhørte. Hun havde bare fået at vide, at de skulle ud i en skov og brænde en bil af. Efterfølgende kørte de fra stedet ”, har hun forklaret, at det godt kan være, at hun har sagt sådan til politiet, men hun kan ikke huske det i dag. Hun kan huske, at de kørte ud til skoven, og at der blev hældt benzin ud over bilen og sat ild til den. Det var Tiltalte 3, som - 20 - hældte benzinen ud og satte ild til bilen. Tiltalte 1 sad og talte i telefon i den grå bil, da Tiltalte 3 brændte bilen af. Hun husker ikke, at Tiltalte 1 var ude og tage del i afbrændingen af bilen. Vedrørende forhold 36 har hun supplerende forklaret, at der havde været talt om, at der var noget mad på stedet, men hun kan ikke huske, om det var aftalt, at de skulle køre til stedet for at hente noget, eller om de var derude, da det blev aftalt. Foreholdt afhøringsrapport af 16. februar 2022, side 3, ekstrakten side 1452, hvoraf det fremgår: ”De havde lavet ind-bruddet på Silkeborg bad fordi de kedede sig, de havde aftalt de forhånd, at de ville lave indbrud derude. De var alle 4 med til indbruddet både Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, Tiltalte 3 og Tiltalte 1 ”, har hun for-klaret, at hun ikke ved, om hun har sagt sådan. Det har hun nok, men hun kan ikke huske det i dag. Der blev ikke talt om, at der kunne ligge våben, for så havde hun ikke været med. Hun ved ikke, hvad hun skal sige til, hvad Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 har sagt, men Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 lyver en del. Hun tog selv en kasse sodavand fra stedet, og der blev båret en kasse og et metalskab ud. Hun kan ikke huske, hvornår hun fik at vide, hvad der var i kassen. Hun kan ikke huske, om de tog tilba-ge til campingvognen. Hun ved, at de kørte ud i en skov, hvor pengekassen blev skåret op. Hun ved ikke, hvor værktøjet kom fra. Det siger hende ikke noget, at de var på en gård, hvor der blev stjålet noget. Der lå nogle våben i pengeskabet, da det blev skåret op. Der var muligvis ammunition også. Hun var ikke henne og se, hvad der var i kassen. Hun husker ikke, at der blev fundet en nøgle. Hun ved ikke, om de var tilbage igen på Silkeborg Bad. Vedrørende forhold 39, 40 og 41 har hun supplerende forklaret, at hun sad i bilen, mens der blev skudt ved cykelstien. De kørte ikke alle fire ud til stedet. Hun var ude at køre med Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Tiltalte 3, og hun mener, at de skulle hente Tiltalte 1 på vej ud til stien. Hun husker det ikke ordentligt. Hun kan huske, at de hentede Tiltalte 1, og Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 skød med pistolen. Hun me-ner, at de hentede Tiltalte 1 efter, at de havde skudt ved cykelstien. Foreholdt afhøringsrap-port af 16. februar 2022, side 2, ekstrakten side 1451, hvoraf fremgår: ”Hun mente, at de tidligere havde været ude og skyde med en af pistolerne - det var i en skov ved Vej 1 nede bag en klub nede mod nogen kolonihaver. Afhørte var ikke med ude og skyde, hun var sur på det tidspunkt og sad derfor og ventede i bilen. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, Tiltalte 3 og Tiltalte 1 gik væk fra bilen og hun kunne ikke se dem. Hun kunne høre, at der blev affyret skud. Hun fik bagefter af vide, at det var Tiltalte 3 de havde skudt. Hun troede, at det på Vej 1 var før Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 skød et vildsvin ”, har hun forklaret, at så husker hun det ikke ordentligt i dag. Hun mener ikke, at Tiltalte 1 var der, da der blev skudt. Hun kan ikke svare på, hvorfor hun har sagt sådan til politiet. Hun ville i byretten kun udtale sig om sig selv. Hun var rigtig presset, da hun var til afhøring hos politiet. Hun tror, at hun skrev under på rapporten, fordi hun fik at vide, at - 21 - hun skulle underskrive. Hun husker ikke, at hun fik at vide, at hun ikke behøvede at under- skrive. Foreholdt afhøringsrapport af 24. marts 2022, side 3, ekstrakten side 1489, hvoraf fremgår: ”Vedr. episoden, hvor der bliver skudt langs en sti forklarede afhørte, at de kørte ned til området bag en børnehave på Vej 1. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, Tiltalte 3 og Tiltalte 1 steg ud af bilen og gik væk. Afhørte blev i bilen, da hun var lidt sur på det tidspunkt. Hun hørte et skud og efter-følgende kom de alle 3 tilbage til bilen og fortalte, at Tiltalte 3 havde skudt med et af våbnene. Han havde bare skudt ud i luften ”, har hun forklaret, at hun ikke husker, at hun har forkla-ret sådan til politiet. Der er ikke nogen, som har sagt, at hun skal sige, at Tiltalte 1 ikke var der. På vej ud til vildsvinene sad Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Tiltalte 3 foran, og hun og Tiltalte 1 sad bagi. Hun mener, at Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 spurgte, om de kunne køre ud til vildsvinene. Der blev ikke talt om, at de skulle skyde et vildsvin. Hun ved ikke, hvem der havde våbnene med. Hun mener, at våbnene kom fra handskerummet ved Vidne 11, tidligere Tiltalte 4. På vej tilbage til campingvognen sagde Tiltalte 1 til Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, at hun skulle give ham våbnene, da hun var for syg til at have dem. Hun har ikke noget forhold til Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 i dag. De er ikke uvenner. Hun er ikke sur over, hvad Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 har sagt til politiet. Hun ved ikke, hvordan Tiltalte 1 og Vidne 11's, tidligere Tiltalte 4 forhold var. Hun var der altid, når Tiltalte 1 var sam-men med Vidne 11, tidligere Tiltalte 4. Det var mest Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Tiltalte 3, som var sammen alene. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 har altid løjet meget for at fremstå sej. Hun sad i bilen, og det var Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, som skød vildsvinet. Tiltalte 1 sad i bilen sammen med hen-de. Tiltalte 1 sad ved siden af hende, da vildsvinet blev skudt. Tiltalte 1 gav ikke Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 våben. Hun så Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 tage våbnet ud af handskerummet. Da de var ved stisystemet, var hun ikke sur, men mere nervøs, da hun og Tiltalte 1 havde væ- ret uvenner. Hun var nervøs for, om de fortsat skulle være uvenner eller kunne løse det. Hun er ikke sikker på, at Tiltalte 1 ikke var til stede, men hun husker ikke, at han var der. Hun husker ikke, hvor de havde været, inden de kørte ud til vildsvinene. Hun så våbnene første gang den dag, våbenskabet blev åbnet. Hun kan ikke huske, om våbnene var med i campingvognen. Hun har ikke set våbnene ligge på sengen i campingvognen. Hun ved ikke, hvordan våbnene kom med i bilen. - 22 - Politiassistent Vidne 13 har forklaret, at han har deltaget i efterforskningen i sagen. Til at starte med havde de tiltalte en stor sort Range Rover og en sølvfarvet Seat Leon. Senere kom der en hvid Seat. Forevist foto, ekstrakten side 1090, har han forklaret, at det var de biler, de tiltalte brugte. De konstaterede ikke, at de tiltalte kørte i andre biler. Der var et ret fast kørselsmønster, hvor Tiltalte 3 kørte fra By 3 til campingvognen, og så var det forskelligt, hvilken bil de tog derfra. Tiltalte 3 kørte hjem igen i den grå bil. Han husker ikke, at bilerne overnattede andre steder. De var på besøg nogle steder sent om natten. De har ikke i forbindelse med deres overvågning konstateret, at der var andre end de to tiltalte, som kørte i bilerne. Man kan ikke ud fra den tekniske efterforskning se, hvem der kører bilerne. Det kan man se ved den fysiske observation af bilerne. Den 23. december 2021 var der ikke overvågning på de tiltalte. Overvågningen blev sat op i starten af januar. De satte først sporingsudstyret på bilerne, og nogle dage efter blev kameraet opsat. Det var bl.a. ham, som foretog fysisk observation af de tiltalte. Han har observeret dem 3-4 weekender. Han kan godt huske, at de fandt nøglen til en Mercedes hos Tiltalte 1, men de fandt aldrig ud af, hvor bilen var. Fy-sisk overvågning betyder, at man følger efter fysisk. Han har truffet Tiltalte 1 flere gange forud for denne efterforskning. Forevist fotomappe, eks- trakten side 74, videoovervågning fra Villa Vest, har han forklaret, at han har udarbejdet fotomappen. Det er ham, som har skrevet på billedet side 76, at det passer i statur på Tiltalte 1. Han har også set videoen, og det passer med Tiltalte 1 i højde, drøjde og den måde, Tiltalte 1 bevæger sig på. Han husker det som om, at der var noget med jakken, som også passede med en, Tiltalte 1 havde lånt. Det var også et element. Han kan ikke huske noget om huen. Vedrørende videoovervågningen fra Forurettede A/S 2 i forhold 24 har han forklaret, at han mener, at han skrev, at han genkendte dem begge. Han var ikke et sekund i tvivl om Tiltalte 1 og heller ikke i tvivl om Tiltalte 3. Han havde selv været nede og observere dem tidligere på aftenen. Da så de dem gennem et vindue til en lejlighed, men Tiltalte 1 havde den jakke på hver dag. De lavede ikke en sammenligning denne video og videoen fra Villa Vest. De fandt frem til stedet for skudafgivelsen på cykelstien, da de kunne se på den tekniske overvågning, hvor bilen havde været, og så fandt de videoen på en af pigernes telefon. De sammenholdt forholdene på stedet med videoen, og det var nemt at finde stedet ud fra træ-et, som ses på videoen, da der ikke er så mange træer. Det er en cykelsti, som forbinder et - 23 - villakvarter med etageejendomme, og der er også et kvarter med kolonihavehuse i nærhe-den. Forurettede 1 har vedrørende forhold 3 supplerende forklaret, at de kørte fra Silkeborg mod By 10. De prøvede at komme væk fra den anden bil, men det lykkedes ikke, og de kørte derfor tilbage mod Silkeborg. Da de ikke kunne komme væk fra bilen, kørte de ned i Indelukket. De opfattede det som en meget truende måde, den anden bil kørte efter dem på. Det var bl.a., fordi bilen kørte tæt på dem. De kørte ned i Indelukket for at vende rundt, så de kunne høre, hvad problemet var. Da han og Forurettede 2 steg ud af deres bil, steg Tiltalte 1 ud. Han vidste ikke på det tidspunkt, hvad personerne hed, men det har han efter-følgende fundet ud af. Der gik et minut, og så steg Tiltalte 3 ud af bilen. Den ene person talte nedladende og hårdt til dem. Foreholdt afhøringsrapport af 19. januar 2022, side 3, ekstrak- ten side 454, hvoraf fremgår: ”Afhørte fortsætte sin forklaring med, at ham og Forurettede 2 forsøgte at tale med personerne fra RR, hvor til den ene tvang dem til at kigge ned i jorden og der efter til at sætte sig ned. Her var det meget bange og begyndte at tale perso-nen efter munden i håbet om at undgå tæsk ”, har han bekræftet, at han har forklaret sådan til politiet. Det var Tiltalte 1, som gjorde det. Tiltalte 1 begyndte at spørge, hvad de havde i bi-lerne og kiggede ind i bilerne. Baseballbattet kom frem, da Tiltalte 1 og Tiltalte 3 sagde, at vidnet og Forurettede 2 skulle køre. Battet blev hevet ud fra bagsædet, da de havde sat sig ind i bilen. Det blev hævet og peget mod dem. Range Roveren kørte efter dem igen. De kørte ikke helt så tæt på som før. De ville ikke køre hjem, mens bilen var efter dem, og de ringede til politiet. Range Roveren fulgte efter dem og drejede først fra, da politibilen kom. Det kan godt passe, at det var kl. 21.45 om aftenen. Det var mørkt. Indelukket er et sted, hvor bådene lægger til. Man kan kun komme en vej ud. De holdt i belysningen. De var tre mand afsted i to biler. Begge biler var nede i Indelukket sammen med Range Roveren. Der blev talt nedladende og hårdt til dem alle tre. Først kun til ham og Forurettede 2, og derefter også til Forurettede 3, da de gik hen til bilen. De gjorde bare, hvad der blev sagt, da de ikke ville op og slås. Det virkede ikke som den bedste ide at bede Tiltalte 1 og Tiltalte 3 om at gå igen, så det gjorde de ikke. Tiltalte 1 og Tiltalte 3 virkede ikke berusede eller påvirkede. De var bare ophid-sede. Han, Forurettede 2 og Forurettede 3 havde ikke kørt råddent, før de mødte dem. - 24 - Vedrørende forhold 6 har vidnet supplerende forklaret, at personen på passagersædet gjor-de et pistoltegn. Han kender mange, som har været i Tiltalte 1 og Tiltalte 3's omgangskreds, men han kender ikke Tiltalte 1 og Tiltalte 3 og har først fundet af deres navne efterfølgende. Anden gang kunne han se, at det var Tiltalte 1 og Tiltalte 3, som sad i bilen. Foreholdt afhøringsrapport af 19. januar 2022, side 4, ekstrakten side 455, hvoraf fremgår: ”Forespurgt til truslerne fra den 7. januar 2022 (4100-70325-00002-22). Afhørte forklarede, at de igen havde været ude og køre en tur gennem Silkeborg by, hvor Forurettede 3 pludseligt sagde til afhørte at de lige havde passeret RR, som kørte modsat vej. Forespurgt forklarede afhørte at de var kørende på Nordre Høj-marksvej mod vest. Forespurgt forklarede afhørte, at han ikke kunne se, hvem der kørte RR i det han kiggede ned i sin telefon og forsøgte at ringe til politiet ”, har han bekræftet, at han har forklaret sådan til politiet. Han kendte ikke deres navne på det tidspunkt, men han sagde, at det var de samme, som jagtede dem tidligere. Foreholdt samme side, fjerde afsnit, hvoraf fremgår: ”RR holdt pludseligt på tværs af vejen foran dem og Forurettede 3 lavede en U-vending. De flygtede fra stedet mod Viborgvej. RR fulgte efter dem til rundkørslen på Vi-borg vej, hvor afhørte og forurettede fortsætte ind mod byen og RR kørte ud af Viborg vej, ” har han bekræftet, at han har forklaret sådan. Han har sagt, at det var de samme. Han mener, at han sagde, at de gjorde et pistoltegn. Han mener også, at han sagde det i byretten. De overhalede dem, og pistoltegnet pegede mod dem. Han har ikke talt med de to andre om sin forklaring, udover at de har talt om, hvad de blev spurgt om, da de var i byretten. Forurettede 2 har vedrørende forhold 3, 6 og 10 supplerende forklaret, at han ikke kan huske, om truslerne i forbindelse med den første episode blev råbt af dem. Han forstod det med at blive pakket sammen i bilerne som trusler. Han tænkte, at personen ville gøre det, han sagde, dvs. tvinge dem ned i bagagerummet og køre dem et sted hen. Han kendte ikke personen på det tidspunkt. De blev bedt om at kigge ned i jorden og sætte sig ned. Han og Forurettede 1 var uden for bilen, og Forurettede 3 var i bilen. De blev bedt om at sætte sig ned på et stykke træ på jorden. Personen, Tiltalte 1, gik lidt rundt og kiggede på bilerne, mens han talte til dem. Vidnet var bange for, hvad der ville ske. Personen pegede baseballbattet mod dem, da de kørte. Det kom frem, da han sagde, at de kunne køre. Range Roveren fulgte efter dem igen, da de kørte. Range Roveren fulgte efter dem, indtil politiet kom. - 25 - Ved den anden episode blev pistoltegnet holdt ud af vinduet. Han oplevede det truende. Ved den tredje episode kørte han og hans bror i hans røde bil. Det var den samme bil, han kørte i ved alle tre episoder. Personen bankede ikke vildt og voldsomt på ruden. Denne gang kørte de i en Seat Leon, som var grå med grønne fælge. Det var Tiltalte 1, som stod ud. Bilen vendte rundt, og Tiltalte 1 gik tilbage til bilen og satte sig ind, og så kørte bilen mod dem. De gassede op, da de kørte mod dem. I forbindelse med den første episode steg vidnet ud af bilen for at høre, hvad der skete. Han havde ikke helt opfanget, at det ville være truende. Han kørte alene ved den anden episode. Forurettede 3 og Forurettede 1 kørte i Forurettede 3's bil. Pistoltegnet blev lavet efter ham. Han ved ikke, om de lavede det mod den anden bil. Pistoltegnet blev peget mod ham. Ved den tredje episode holdt de for rødt lys, og personen var steget ud af bilen og bankede på hans rude. Den an-den bil fulgte efter, da han kørte. Ved et sving blokerede den anden bil, så de ikke kunne køre videre. Personen steg så ud af bilen. Han sagde ikke noget. Forurettede 3 har vedrørende forhold 3 og 6 supplerende forklaret, at han ikke kendte Tiltalte 1 på forhånd. Han kan ikke huske, om Tiltalte 1 sagde noget, lige da han kom ud af bilen. Vidnet sad i sin egen bil og hørte ikke 100 pct., hvad der blev sagt. Foreholdt af- høringsrapport af 12. januar 2022, side 3, ekstrakten side 458, hvoraf fremgår: ”Manden fra passagersædet var meget opfarende og råbte straks noget i retning af: "hvem ejer det biler i kører i? Skal vi ikke få dem om registreret til mig med det samme med NemID."” , har han bekræftet, at han har forklaret noget i den stil til politiet. Personen kom meget hur-tigt hen imod dem og var meget provokerende. Han blev bange. Han tænkte, at de ville få tæsk. Det var på grund af personens væremåde og det, der blev sagt. Personen sagde, at han ville slå dem ihjel og tage dem om bagi Range Roveren og køre dem et sted hen og gennembanke dem. Han kan ikke huske ordret, hvad der blev sagt. Vedrørende den anden episode har han forklaret, at bilen overhalede dem venstre om et helleanlæg, og så blev pistoltegnet vist. Han så pistoltegnet lige inden, han nåede at vende. Bilen lå skråt foran dem på det tidspunkt. Han blev bange og tænkte, at de skulle have fat i politiet igen. Ved den første episode kørte de lidt hurtigt for at prøve at stikke af. Det gjorde de ikke denne gang. Han kan i dag ikke helt huske om pistoltegnet var mod dem eller mod perso- - 26 - nens eget hoved, men det var nok, som han sagde til politiet. Forurettede 2 kørte bag ved dem. Han tror ikke, at personen kan have lavet noget mod Forurettede 2. Forurettede 2 vendte også bilen, da vidnet vendte bilen. Vidne 8 har vedrørende forhold 36 supplerende forklaret, at pengeskabet var skruet fast der, hvor hullerne i skorstenen er. Våbenskabet stod nedenunder. Nøglen til våbenska-bet lå i pengeskabet. Våbenskabet lå på gulvet med nøglen i, da han kom til stedet. Det er pengeskabet, som ses på fotoet, ekstrakten side 1259. Våbnene var i våbenskabet, men han er blevet bekendt med, at der var en signalpistol i pengeskabet. De skarpe våben var i vå- benskabet. Han genkender ammunitionen som stammende fra krigens tid, men hans våben- folk påstår, at der ikke var ammunition i våbenskabet eller pengeskabet. Det er imidlertid krigsammunition, der er på de billeder, han har set, så det kunne være ude fra dem. Vidne 10 har vedrørende forhold 41 supplerende forklaret, at han så det skudte vildsvin. Vildsvinet var skudt to gange, en gang i bagbenet og en gang i ”bladet ”, dvs. bag forbenet. Et skud i bagbenet ville ikke dræbe grisen med det samme, men måske på den lange bane. Skuddet i bladet ville vildsvinet dø af inden for få sekunder. Han lagde ikke mærke til, om der var hjulspor efter en bil. Forevist foto, ekstrakten side 1436, har han forklaret, at vildtkameraet stod på en mur modsat den, som ses på billedet. Vildtkameraet var væk. Der kan køre biler ind i foderdeponiet. Svin skudt under jagt vil typisk være under et år. De sælger ikke enkelte dyr. Politibetjent Vidne 1 har supplerende forklaret, at han ikke kan huske, hvornår han stoppede Tiltalte 1. Forevist foto, ekstrakten side 467, har han forklaret, at det, der er relevant, er den trøje, som Tiltalte 1 havde på under jakken. Den blev der ikke taget et foto af. Det var en orange trøje med en lynlås foran. Tiltalte 1 tog jakken af, da de visiterede ham. Han kunne ikke huske trøjen i byretten, og derfor fremgår der ikke noget herom af referatet af hans forklaring. Han kan nu huske, at Tiltalte 1 havde en trøje under jakken. Han tror ikke, at det blev vurderet vigtigt i situationen, da det vigtige var jakken. Forevist stillbillede fra videoovervågning fra Villa Vest, ekstrakten side 67, har han forklaret, at han mener, at det er en trøje, som personen har for munden. Han blev nok fanget på det forkerte ben i byret-ten, og derfor forklarede han, som han gjorde. Han syntes, at trøjen var samme farve som på det billede, og den havde lynlås. Han er i tvivl om, hvorvidt der var en hætte på. Han ved ikke, om de har beskrevet det nogle steder. Det er svært at se, om det er et tørklæde, men han synes, at det ligner en trøje, personen havde for munden. Han kan ikke 100 pct. - 27 - sikkert sige, at det er en trøje, men det er det, han tror. Han formoder, at det er Tiltalte 3, som er på billedet. Han tror ikke, at de fandt jakken eller hatten i bilen, men han kan ikke huske det. Han blev ringet op af nogle kolleger dagen efter, at han havde stoppet Tiltalte 1. Han blev spurgt, om det kunne være Tiltalte 1, som var på billedet fra indbrudsforholdet. Han fik fore- vist fotos og ikke video. Forevist videoen har han forklaret, at det ikke ligner en trøje, som personen på videoen har foran ansigtet. Han var ikke 100 pct. sikker på, at det var Tiltalte 3 på billederne. Vidne 14 har forklaret, at han kender Tiltalte 1. De er gode venner. De har kendt hinanden, siden de var omkring 10 år gamle. Forevist foto, ekstrakten side 327, har han forklaret, at det er den jakke, han har lånt af Tiltalte 1. Det er lang tid siden nu. Han afsonede i Møgelkær, og Tiltalte 1 kom og afleverede jakken til ham, så han havde den der. Det var nok i starten af november 2021. Han havde jakken indtil sin første orlov, som var slut januar eller start februar 2022. Han havde jakken den 23. december 2021. Han sad som nævnt i Møgelkær, men han kan huske, at Tiltalte 1 kørte en sølvfarvet ældre Mercedes. Han blev hentet i en Seat, da han skulle på orlov. Forevist foto, ekstrakten side 1090, har han forklaret, at han har set Range Roveren før. Der var mange i Silkeborg, der brugte den bil til at lave ballade i. Han ved ikke, om Tiltalte 1 har kørt i den. Der var en Snapchatgruppe, hvor man skrev om bilen. Her deltog bl.a. en anden Navn end Tiltalte 3 og en, der hedder Person 9. Foreholdt Rapport Koster til Vidne 14 af 1. april 2022, ekstrakten side 324, hvoraf det fremgår: ”Undertegnede blev den 21. marts 2022 kontaktet af Vidne 14, CPR nr.. Vidne 14 oplyste at den moncler jakke og det Rolex ur politiet havde efterlyst tilhørte ham. Han forklarede, at Tiltalte 1 havde lånt uret af ham i januar hvor han var på udgang. Ligeledes havde de byttet jakke, i samme weekend. Så Vidne 14 var i besid-delse af en moncler jakke tilhørende Tiltalte 1 ”, har han forklaret, at han så på nettet, at de havde hans jakke. Han ringede vist direkte til politiassistent Vidne 13, som han kendte fra tidligere. Vidne 13 spurgte ham om uret. Han kan ikke huske, hvornår uret blev lånt ud. Han kan tydeligt huske, at han sagde til Vidne 13, at Tiltalte 1 fik jakken i slutnin-gen af november. Han ved ikke, hvorfor Vidne 13 har skrevet, at det var i januar. Han har ikke sagt, at de byttede jakker i den weekend i januar. Han har ikke gennemlæst rapporten - 28 - eller fået den oplæst. Han og Vidne 13 stod bare lidt og talte om, hvordan det gik. De talte ikke om, at Vidne 13 ville skrive det ned i en rapport. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Forhold 1 Det er ikke for landsretten anført, at de sko, som personen på overvågningen fra Villa Vest var iført, ligner de sko, som Tiltalte 1 havde på i forbindelse med forhold 24. Med denne bemærkning tiltræder landsretten af de grunde, som i øvrigt er anført af byret-ten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 1 som sket. Vidne 14's forklaring for landsretten kan ikke føre til et andet resultat. Forhold 3, 6 og 10 Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 har også for landsretten afgivet detaljerede og troværdige forklaringer om, at Range Roveren fulgte efter dem over en længere periode, at vejen blev spærret for dem ved Indelukket, og at den ene af personerne fra bilen truede dem verbalt og med et aluminiumsbat, samt at føreren af Range Roveren var ude af bilen, mens dette skete. Tiltalte 3 har for lands-retten erkendt, at han var fører af Range Roveren i forbindelse med episoden den 2. januar 2022. Herefter og i øvrigt af de grunde, som er anført af byretten, tiltræder landsretten, at begge de tiltalte er fundet skyldige i forhold 3 som sket. Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 har også afgivet detaljerede og troværdige forklaringer om, at Tiltalte 1 den 7. januar 2022 lavede et pistoltegn i forbindelse med en overhaling, hvilket udgør en trussel, uanset om pistoltegnet var vendt mod vidnerne eller mod Tiltalte 1 selv. Episoden må ses i lyset af episoden den 2. januar 2022, hvor Tiltalte 1 var klar over, at vid-nerne havde kontaktet politiet, og landsretten tiltræder, at pistoltegnet under disse omstæn-digheder er en trussel omfattet af straffelovens § 123, og at Tiltalte 1 er fundet skyldig i forhold 6 som sket. - 29 - Af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at det er bevist, at Tiltalte 1 bankede på ruden til Forurettede 2's bil, da Forurettede 2 holdt for rødt lys, og at de tiltalte herefter i en bil, som efter Tiltalte 3's egen forklaring blev ført af ham, fulgte efter Forurettede 2 og hans bror, da de forsøgte at køre væk, og spærrede vejen for dem. Begge de tiltalte var klar over, at Forurettede 2 havde kontaktet politiet i anledning af forhold 3, og landsretten tiltræder, at de beskrevne handlinger under disse omstændigheder var trusler omfattet af straffelovens § 123. Landsretten tiltræder herefter, at begge de tiltalte er fundet skyldige i forhold 10 som sket. Forhold 5 Tiltalte 1 har for landsretten erkendt, at den styrthjelm, som blev fundet ved ransagningen af hans campingvogn, også er stjålet ved indbruddet. Han har desuden forkla-ret, at han begik indbruddet sammen med en medgerningsmand, og at denne kan have taget de øvrige genstande. Herefter, og i øvrigt af de grunde, som er anført af byretten, tiltræder landsretten, at Tiltalte 1 er fundet skyldig i forhold 5 som sket. Forhold 8 Af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 8 som sket. Forhold 11 Af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 11 som sket. Forhold 12 og 13 Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 har for landsretten afgivet en detaljeret forklaring om, at hun sammen med Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 stjal bå-den og sejlede i den, hvilket hun også har forklaret i forbindelse med afhøringer ved politi-et. Forklaringen stemmer med de øvrige beviser i sagen. På den baggrund og i øvrigt af de - 30 - grunde, som er anført af byretten, tiltræder landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 12 og 13 som sket. Forhold 21-23 Range Roveren blev den 29. januar 2022 observeret i området omkring Adresse 7. Heref-ter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 21 som sket. Det tiltrædes ligeledes af de grunde, som er anført af byretten, og efter Vidne 11's, tidligere Tiltalte 4 forklaring for landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige i forholdene 22 og 23 som sket. Forhold 24, 25 og 35 Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 har for landsretten bekræftet, at Tiltalte 3 og Tiltalte 1 var med i bilen til Kirke 2, at de var væk fra bilen i en periode, inden Tiltalte 1 kom løbende tilbage, mens Tiltalte 3 kørte i ”den nye Seat ”. Herefter, og i øvrigt af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 24 og 25 som sket. Både Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 har forklaret, at bilen skulle skaffes af vejen, og at de var til stede, da bilen blev brændt af. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 har forklaret, at både Tiltalte 1 og Tiltalte 3 hældte benzin på bilen, inden der blev sat ild til den. Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 har forklaret, at hun var til stede, da bilen blev brændt af, at det var Tiltalte 3, som hældte benzinen ud og satte ild til bilen, mens Tiltalte 1 sad i den grå bil og talte i telefon. På den baggrund og af de grunde, som er anført af byretten, tiltræder landsretten, at det er bevist, at begge de tiltalte var til stede og deltog i afbrændingen af bilen, og at der herved skete krænkelse af panthavers rettigheder, hvilket begge de tiltalte som anført af byretten havde forsæt til, hvorfor forholdet er omfattet af straffelovens § 181, stk. 2. Det tiltrædes derfor, at begge de tiltalte er fundet skyldige i forhold 35 som sket. Forhold 26, 29, 31 og 34 - 31 - På baggrund af de foreviste fotos er det bevist, at det var Tiltalte 1, som kørte bilen på det pågældende tidspunkt, og landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyl-dig i forhold 26 som sket. Af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at Tiltalte 1 er fundet skyldig i forhold 29, 31 og 34 som sket. Forhold 36 og 37 Tiltalte 3 har for landsretten erkendt, at han var med til at begå indbrud på Kunstcenteret Silkeborg Bad, og at han var med til at stjæle skærebrændersættet på Adresse 11. Han har forklaret, at han ikke kørte med tilbage til Silkeborg Bad anden gang, men blev i campingvognen. Landsretten lægger efter observationen af Seat Leon ’ en og overvågningen af campingvog- nen på Vej 1 samt Vidne 11's, tidligere Tiltalte 4 forklaring til grund, at begge de tiltalte sam- men med Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 var ved Kunstcenteret Silkeborg Bad to gange. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der første gang blev medta-get bl.a. et pengeskab fra stedet, at pengeskabet blev kørt ud i en skov, hvor det blev åbnet, og der bl.a. blev fundet en nøgle. Begge de tiltalte kørte herefter sammen med Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 tilbage til Kunstcenteret Silkeborg Bad, hvor de med-tog yderligere genstande, som efterfølgende blev båret ind i campingvognen. På den bag-grund sammenholdt med, at våben og flere øvrige effekter, som blev stjålet fra stedet, ef-terfølgende blev fundet i Tiltalte 1's campingvogn, tiltræder landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 36 som sket. Af de grunde, som er anført af byretten, og efter Tiltalte 3's forklaring, til-træder landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 37 som sket. Forhold 38 Af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at Tiltalte 3 er fundet skyldig i forhold 38 som sket. Forhold 39 og 41 - 32 - Tiltalte 3 har for landsretten forklaret, at han ved cykelstien fik udleveret en pistol af Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, og at Tiltalte 1 sagde, at det var en signalpistol. Han affyrede herefter skydevåbnet. Tiltalte 1 har forklaret, at han ikke var til stede på stisystemet, da skydevåbnet blev affyret. Landsretten finder efter bevisførelsen, at de tiltaltes forklaringer om forløbet må tilsidesættes, og landsretten lægger herefter til grund, at begge de tiltalte var til stede, da revolveren blev affyret på stisystemet, og at de begge var klar over, at det var en skarpladt revolver. Landsretten tiltræder endvidere, at det er bevist, at begge de tiltalte har deltaget i, at vild- svinet blev skudt. Landsretten tiltræder herefter af de grunde, som er anført af byretten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 39 og 41 som sket. Forhold 40 Af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at Tiltalte 1 er fundet skyldig i forhold 40 som sket. Forhold 42 Af de grunde, der er anført af byretten, og efter størrelsen og placeringen af krukken med skunk, tiltræder landsretten, at Tiltalte 1 er fundet skyldig i forhold 42 som sket. Straffastsættelse Landsretten tiltræder, at indbruds- og tyveriforholdene med rette er henført under straffelo- vens § 286, stk. 1. Der var i byretten nedlagt påstand om anvendelse af straffelovens § 81 b, og anklagemyn- digheden har nedlagt påstand om skærpelse. Landsretten kan herefter under ankesagen tage stilling til, om straffen skal fastsættes efter straffelovens § 81 b. Efter ordlyden af og forarbejderne til straffelovens § 81 b finder landsretten herefter, at straffen for begge de tiltalte ud over de bestemmelser, der er anført af byretten, skal fast- - 33 - sættes i medfør af straffelovens § 81 b. For så vidt angår Tiltalte 3 fastsættes straffen nu tillige efter straffelovens § 89. Fire voterende udtaler: Efter forholdenes karakter og grovhed og under henvisning til det, der er anført af byretten, stemmer vi for at forhøje fællesstraffen for Tiltalte 1 til fængsel i 6 år og at forhøje straffen for Tiltalte 3 til fængsel i 4 år og 6 måneder. To voterende udtaler: Af de samme grunde stemmer vi for at forhøje fællesstraffen for Tiltalte 1 til fængsel i 6 år og 6 måneder og forhøje straffen for Tiltalte 3 til fængsel i 5 år. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og fællesstraffen for Tiltalte 1 forhøjes herefter til fængsel i 6 år, og straffen for Tiltalte 3 forhøjes til fæng-sel i 4 år og 6 måneder. Erstatning De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning til Restaurant Villa Vest ApS vedrørende forhold 1, Topdanmark Forsikring A/S vedrørende forhold 5, dog således at erstatningsbeløbet rettelig udgør 52.998 kr., Forurettede A/S 1 vedrørende for-hold 5, Tryg Forsikring A/S vedrørende forhold 8, 12 og 21, Forurettede A/S 2 vedrørende forhold 24 og Erstatningspart 1 vedrørende forhold 38. De juridiske dommere tager ikke erstatningskravene fra Forurettede 4 vedrørende forhold 8, Forurettede 5 vedrørende forhold 21, Topdanmark Forsikring A/S ved-rørende forhold 22, Silkeborg Kommune vedrørende forhold 23 og fra Erstatningspart 2 vedrørende forhold 39 under påkendelse, da der mangler dokumentati-on for kravene. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. - 34 - Tiltalte 1 og Tiltalte 3 har fortsat været frihedsberøvet under anken. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at fællesstraffen for Tiltalte 1 forhøjes til fængsel i 6 år, at straffen for Tiltalte 3 forhøjes til fængsel i 4 år og 6 måneder, og at erstatningen til Topdanmark Forsikring A/S vedrørende forhold 5 fast-sættes til 52.998 kr. De tiltalte skal solidarisk betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at de hver især skal betale salæret til deres egen forsvarer. Erstatningerne skal betales inden 14 dage. Annette Dellgren Cecilie Maarbjerg Qvist Elisabeth Andersen-Møller Tuxen (kst.)

afsagt den 15.marts 2023 af Vestre_Landsrets 4 afdeling (dommerne Annette Dellgren; Cecilie Maarbjerg Qvist og Elisabeth Andersen-Møller Tuxen (kst. med domsmænd) i ankesag VL. S - 2367 ~ 22 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Født 2001</anonym> (advokat Karina Skou, Aalborg) 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Født 2000</anonym> (advokat Ib René Laursen; Holstebro) Retten i Viborg har den 27. oktober 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 2424/2022) Påstande <anonym>Tiltalte 1</anonym> har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt for-mildelse. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, herunder således at forhold 41 henføres under straffelovens $ 81 b. De tiltalte har protesteret mod, at anklagemyndigheden tillades at nedlægge påstand om, at forholdet henføres under 8 81 b, da det i ankemeddelelsen alene er anført; at der ankes til skærpelse. Restaurant Villa Vest ApS (forhold 1), Topdanmark Forsikring A/S (forhold 5 0g 22), <anonym>Forurettede A/S 1</anonym> (forhold 5), Tryg Forsikring A/S (forhold 8, 12 og 21), <anonym>Forurettede 4</anonym> (forhold 8) <anonym>Forurettede 5</anonym> (forhold 21), Silkeborg Kommune (forhold 23), <anonym>Forurettede A/S 2</anonym> (forhold 24), <anonym>Erstatningspart 1</anonym> (forhold 38) og <anonym>Erstatningspart 2</anonym> (forhold 39) har gentaget deres erstatningspåstande for by-retten. De tiltalte har vedrørende alle kravene gentaget deres påstande for byretten: Supplerende oplysninger <anonym>Tiltalte 3</anonym> er ved dom af 19. maj 2022 straffet med en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1,jf. 8 65, stk. 2, begået den 26.januar 2022_ Ved dom af 31.maj 2022 er <anonym>Tiltalte 3</anonym> straffet med en bøde på 4.500 kr. for overtrædelser af færdselsloven begået henholdsvis den 23. 0g 28.januar 2022. Der er foretaget dokumentation fra en personundersøgelse af 7 marts 2022 vedrørende <anonym>Tiltalte 3</anonym> Vedrørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> er der fremlagt AMU-bevis af 2. august 2022 fra <anonym>Skole</anonym> samt en udateret udtalelse fra FGU Midtjylland _ Silkeborg: Forklaringer De tiltalte og vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>Vidne 10</anonym> 0g politibetjent <anonym>Vidne 1</anonym> har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. <anonym>Vidne 1 1,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> har afgivet forklaring som vidner Der er endvidere afgivet forklaring af politi-assistent <anonym>Vidne 13</anonym> 0g <anonym>Vidne 14</anonym> <anonym>Tiltalte l</anonym> har vedrørende forhold 1 supplerende forklaret; at der var 3-4 andre personer, som brugte Range Roveren. Det var bl.a. <anonym>Person 5</anonym> 0g <anonym>Person 6</anonym> Det var forskel-ligt; hvor meget han selv havde bilen. Nogle gange var det en enkelt dag og andre gange en hel uge. Forevist foto; ekstrakten side 69, har han bekræftet; at det ligner en Moncler-jakke; han har haft. Han har ikke haft en rød trøje som den, der på fotoet ses brugt som maskering. Han har haft en Moncler-hue som den, der ses på stillbilledet fra videoover-vågningen fra tankstationen. Han har flere huer med det mærke. Han ville ikke selv køre til <anonym>By 5</anonym> efter den slags lamper; men han har været interesseret i sådanne lamper; da man kan tjene penge på dem: Han vil ikke sige, hvem der har begået forholdet. Han var i København den 22. december 2021 med sine søstre og sin bror De kørte i tre forskellige biler. Han kørte i sin Mercedes. I løbet af dagen lavede de forskellige ting, og de var i Tivoli om aftenen. Han brugte en app til at parkere på Kastellet i København. Han tror; at de var hjemme i <anonym>By 9</anonym> hos hans søster ved 2-3-tiden om natten. Han blev deref-ter hos sin søster. Han har to Moncler-jakker; og han kan ikke se, om jakken på billedet er magen til hans. På det tidspunkt i december havde han <anonym>Vidne 14's</anonym> jakke, da de havde byttet. Det er ikke ham på overvågningen fra Villa Vest. Vedrørende forhold 3, 60g 10 har han supplerende forklaret; at han ikke vil svare på, om det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> som kørte bilen. Han var sikker på, at det var den bil, som var ved at ramme dem tidligere. De kørte efter bilen for at se, hvem det var. De kørte ind i Inde-lukket lidt efter de andre. De andre kom imod dem; og derfor måtte de blive holdende eller bakke. Battet kom frem til allersidst. Han kan i dag ikke huske, om han var ude af bilen, eller om han holdt battet gennem vinduet. Han brugte battet som en form for forlænget pegefinger. Han kan ikke huske, hvad han sagde til dem. Han talte nok lidt højt. Han ville gerne have styr på situationen; da han stod ene mand. De andre kom ud af bilen først. Han var prøveløsladt på det tidspunkt og blev nervøs for at komme i fængsel, og derfor sagde han ikke til politiet, at battet var i hans bil. Han kan ikke huske; at han har lavet en pistolbevægelse til bilen. Han ville kunne huske det; hvis han havde gjort det. Tredje gang genkendte de bilen 0g gav den det lange lys; 0g så fløj den anden bil afsted. Han havde ikke til hensigt at lave vidnetrusler. Han kan godt se nu, at det ikke var smart. Han kan godt se, at personerne i den anden bil kunne opfatte det truende. Der har ikke været en episode; hvor han har haft hovedet ud ad vinduet og peget efter per- sonerne. Han ville kunne huske det, hvis han var stået ud af bilen og havde slået hånden ned i den røde bil. Der var en episode; hvor de kørte efter personerne. De andre accelerere-de hurtigt og holdt sig derefter inden for fartgrænsen; indtil de kom til en lang lige vej . Han tænkte ikke at de ville true dem. Det var drengestreger. Da de mødte personerne første gang, kørte personemne i 2 eller 3 biler. I Indelukket steg de andre ud af bilerne først. Han kan ikke huske hvor mange der steg ud, nok 2-4 personer. Han har aldrig talt med personerne om en forklaring, de har afgivet eller andet, Han talte kun med dem første gang. Vedrørende forhold 5 har han supplerende forklaret; at han har taget fejl af styrthjelmene. Han kan godt erkende, at han også tog en styrthjelm. Der var andre med til indbruddet, og han kan ikke vide, om de har taget tingene; men han tog dem ikke Det er ikke usædvan-ligt; at der kan blive taget værktøj . Vedrørende forhold 8 har han supplerende forklaret; at det er sket; at han er kommet ind i et hus ved at afliste ruder. Han klipper normalt ikke lamper ned, da der er mere profit i det, hvis man piller lampen ordentligt ned. Det er sket; at han har klippet lamper ned, hvis han har været tidspresset. Han har ikke kørt på Strandvejen. Han har en ide om, hvem der kørte i Range Roveren. Han var i kontakt med Roveren senere den dag, idet <anonym>Person 6</anonym> ringede for at høre, om tiltalte kunne hente Roveren. Det var om morgenen den 16.januar 2022. Han sagde først nej, men han sagde så, at han kunne spørge <anonym>Tiltalte 3</anonym> om han kun-ne køre ham. Han ved ikke; om <anonym>Person 6</anonym> havde lavet noget, han ikke måtte. Han tænkte ikke; at der var noget særligt ved det. Han havde Roveren resten af dagen. Vedrørende forhold 12og 13 har han supplerende forklaret, at han ikke vil sige hvem han var ude at sejle sammen med. Han tænkte ikke på daværende tidspunkt over; at det var ulovligt. <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> må selv sige, om de har været der. Han kan godt genkende at have været til stede, da billedet af <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> 1 redningsveste blev taget. Han vil ikke sige; hvem der spurgte; om han ville med ud at sejle Det passer ikke; når <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> siger; at han var med til at stjæle båden; 0g at hun holdt vagt. Han ved ikke; om hun lyver bevidst eller ikke kan huske det. Han bryder sig ikke om <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte 4</anonym> Han hang ud sammen med <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> og hun tog <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte 4</anonym> med. Det hele startede med, at han blev ringet op af nogle personer; som kørte med en båd. De aftalte at mødes ved en rasteplads; så personerne kunne låne Range Roveren: Han vil gerne erkende, at han stillede sin bil til rådighed til at køre bådtraileren; men han var ikke med til at stjæle båden Da de skulle sejle i båden; vidste han ikke; at båden var stjålet. Vedrørende forhold 21 har han supplerende forklaret, at han ikke ved, hvorfor pigerne si-ger, at han har lavet indbruddet. Han har ikke lavet indbruddet. Det kan han se ud fra bille-derne Han kan ikke huske; om han kørte Range Roveren på det tidspunkt. <anonym>Adresse 7</anonym> er omkranset af mange villaveje; og det er en nem smutvej . Han kender en, der hedder <anonym>Person 7</anonym> der bor på vejen. Vedrørende forhold 22 har han supplerende forklaret; at han ikke har lavet indbruddet sammen med <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han kan ikke huske, hvordan han kom derud, og derfor ville han ikke sige det i byretten. Vedrørende <anonym>forhold 23</anonym> har han supplerende forklaret; at han ikke kan huske, hvordan han vidste; at der var Y-stole i bygningen. Det var kun ham; som var derinde. <anonym>Vidne 1 1, tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> vil ikke kun-ne svare på, hvordan de kom ind. Han ved, at han kom ind gennem kælderen. Alarmen gik, da han nåede hen til den første Y-stol. Han var kommet dertil i bil. Det kan godt passe, at han kørte i <anonym>Tiltalte 3's</anonym> Seat. Det kan godt passe, at de alle fire var i bilen på tanksta-tionen. De andre lavede noget andet; mens han var inde i bygningen. De var et stykke væk Han ved ikke; hvad de andre lavede. De stod på en parkeringsplads lidt væk. Vedrørende <anonym>forhold 24 0o 25</anonym> har han supplerende forklaret; at bilen skulle hentes, fordi han troede, at den var blevet stjålet fra ejeren Det havde han fået at vide rundt omkring. Han havde ikke fået det at vide af <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han havde ikke talt med <anonym>Tiltalte 3</anonym> om bilen. Han vidste, <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde fået bilen taget, men han vidste ikke, at det var politiet; som havde taget den. Han havde fået det at vide af en, som hed <anonym>Person 8</anonym> Han vil ikke udtale sig om, at pigerne siger; at de blev sat af ved kirken; og at han og med-tiltalte brød ind Det kan godt passe, at han parkerede ved kirken. Han klippede ikke hul i hegnet. De kom ikke ind gennem hullet i hegnet. De kravlede op på noget og kom ind på den måde. Han vil ikke udtale sig om, hvor han havde nøglen til Seat Cupraen fra. Han lagde nøglen til Seat Cupraen på forhjulet. Han smed bilen og nøglen; da han havde hentet den, og så trak han sig. Han har ikke talt med <anonym>Tiltalte 3</anonym> om Seat Cupraen efter; at han havde hentet den. Man kunne ikke se; at politiet opbevarede biler på stedet. Han troe-de, at politiet opbevarede biler i sikrede haller; Vedrørende forhold 26 har han forevist foto af bilen foran campingvognen supplerende forklaret; at han har en sådan jakke 0g en hue, der ligner. Han kan ikke være 100 pct. sik-ker på, at det er ham. Han ville gerne sige det, hvis han kunne se, at det var ham. Han ken-der nogen; som har jakken i andre farver: Vedrørende <anonym>forhold 29</anonym> har han forevist fotos supplerende forklaret; at han ikke kan sige 100 pct. sikkert, om det er ham. Det er sket, at andre har kørt rundt i Roveren ved hans campingvogn. Han og <anonym>Vidne 14</anonym> har nogle gange byttet jakker. <anonym>Vidne 14</anonym> sad i fængsel på det tidspunkt. Vedrørende forhold 31 har han forevist foto; ekstrakten side 1050, supplerende forklaret, at han ikke kan være 100 pct. sikker på, hvem der ses på billedet. Han havde et stort fuldskæg på det tidspunkt; og det kan han ikke se på billedet. Han kan heller ikke afvise; at det var ham. Han har været i nærheden af bilen mange gange uden at køre i den Vedrørende forhold 34 har han forevist foto supplerende forklaret; at det ligner ham. Han ville erkende det, hvis han kunne se sig selv sidde i bilen 0g køre væk. Han kan ikke vide, om han har sat sig ind bagi bilen. Det er sket, at han har ligget bagi bilen; da der ikke er bagsæder Vedrørende <anonym>forhold 35</anonym> har han supplerende forklaret, at han ikke vidste, hvad planen var; men han blev spurgt; om han ville køre efter Han stiller ikke så tit spørgsmål. Han vidste ikke, hvor de skulle hen: Begge pigerne er på videoen; så de må have været der. Han bar ikke tanket på vej derud. Han vidste ikke at bilen skulle brændes af. Han fik bare at vide, at han skulle køre med. Han blev ude på hovedvejen og kørte ikke ind ad skovvejen. Han vidste ikke noget om panterettigheder i bilen. Vedrørende forhold 36 0g 3Z har han supplerende forklaret; at det var tilfældigt; at der blev begået indbrud på stedet. Han havde aldrig været derinde; men han vidste godt; at der lå et museum. Han havde ikke gjort sig tanker om, at der var våben derinde. Det havde de andre heller ikke. Han vil ikke sige, hvem der var med til indbruddet. Han tænkte, at der var pen-ge 1 pengeskabet. Skabet blev åbnet med en vinkelsliber. Den kom ude fra <anonym>By 3</anonym> Han vil ikke sige, hvem der var med til at skære skabet op. Han vidste ikke; at det var skarpladte 'pistoler; Han fik fat i en plomberet pistol; som han tog med derfra. Vedrørende forhold 39,40.0g 41 har han supplerende forklaret;, at revolveren kom hjem til hans campingvogn. Tingene blev samlet der. Den pågældende dag var han hos sin mor. Han aftalte med medtiltalte <anonym>Tiltalte 3</anonym> eller <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> at de skulle ud at køre og bad dem køre ned bag stisystemet; fordi han ikke ville have, at de skulle være i hans mors kvarter. På vej ned til stisystemet hørte han skud. Han blev stiktosset; fordi det nærmest var i hans mors bag-have. <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> var helt oppe at køre, og han skældte hende ud. Han ved ikke; hvordan våbnene kom fra hans campingvogn og derud. Han var ikke i campingvognen på det tidspunkt. Han sagde til <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> at det var hendes ansvar; og han ikke ville have noget med det at gøre. De kørte op på den store vej, og han bad om at blive sat af ved Rema 1000 sammen med <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> Han tror; at han 0g <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> derefter gik til <anonym>Vej 1</anonym> igen Han var med ude ved vild-svinene. Han troede, at de andre havde fået "mere hjerne selvom der var våben med i bilen. Han sagde, at han ikke ville have mere med våbnene at gøre. Han kan ikke huske, hvis ide det var at ses igen den dag. De har været ude ved vildsvinene før. Det er en sjov muddervej at køre på. Han vil ikke sige, hvem der skød. Han tror, at det er ham selv; der på videoen siger; at der ikke er flere bønner i. Vildsvinet var blevet skudt et par minutter in-den Han så ikke, hvem der tog vildtkameraet. Han fik det bare stukket i hånden, da de kom tilbage til campingvognen: Han husker det sådan; at han havde det i længere tid end en dag. Han ved ikke, hvorfor han har bildt sig selv ind, at han havde det en uge. Efter han var blevet sat af ved Rema 1000, så han først de andre igen ved 20-tiden om af- tenen. De andre var nogle gange i hans campingvogn; uden at han var der: Nøglen lå under campingvognen. Han har haft en revolver i campingvognen. Det er det, han mener med, at han har haft revolveren i sin besiddelse. Han blev først opmærksom på våbnene, da de kom tilbage til campingvognen. Han så først på den plomberede pistol. Han tog også en pistol op og fandt så ud af, at den var skarpladt. Han vil godt erkende besiddelse i campingvog-nen; men han har ikke haft våbnene på offentligt sted. Han vidste; at revolveren var skarp-ladt. Ammunitionen stammer fra samme sted som våbnene. Han tog ikke ammunitionen, men han fandt den i en plastikkasse; da de kom tilbage igen. Han og <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> blev hentet sammen. Han kan ikke huske, hvem der kørte bilen. Han vil tro, at det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> der kørte bilen. Det passer ikke; når <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> siger; at det var ham; som skød vildsvinet. <anonym>Tiltalte 3</anonym> kørte bilen; <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> sad på forsædet, og han og <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> sad på bagsædet. Det passer ikke, når <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte</anonym> <anonym>4</anonym> siger; at han sad på forsædet. Det er rigtigt, at de har været på stedet flere gange, da det er et sjovt sted. Han så og hørte, at der blev skudt fra bilen. Det var man ikke i tvivl om. Han så <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> forsøge at skyde. <anonym>Vidne 12, tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> sad i bilen. Det var mørkt. Han ville ikke kaste en pistol, så <anonym>Vidne 11, tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> lyver; når hun siger, at han kastede pistolen til hende. Vedrørende forhold 42 har han supplerende forklaret, at han har set krukken i camping - vognen; men han troede, at den var tom. Han har venner; der ryger "sjov "tobak en gang imellem; og det har de gjort hjemme hos ham. De plejer altid selv at have det med Han kan ikke huske; om han selv har sat krukken på hylden. Han ryger ikke; heller ikke cigaret-ter Han kan ikke huske, om han har set krukken stå på bordet, 0g om han selv har sat den op i skabet. Han har aldrig brudt sig om <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte 4</anonym> Han har ikke kendt hende i særlig lang tid. Han kendte hende gennem <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> Det, <anonym>Vidne 1 1, tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> har forklaret; er ikke rigtigt. Hun prøver at redde sin egen røv. Han havde en Mercedes, 0g det var den; han normalt kørte i, og så kørte han i Range Roveren en gang imellem Der var ikke en nøgle til Roveren i hans private nøglebundt:. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har vedrørende <anonym>forhold 1</anonym> supplerende forklaret; at det ikke passer; at han skulle sælge lamperne for en ven; som han sagde i byretten. Han havde købt lam-perne på <anonym>Marked</anonym> som finder sted hvert år omkring oktober; Han købte dem; fordi han 0g hans daværende kæreste havde talt om at købe et rækkehus. Han satte lamper-ne til salg, da de ikke kunne bruges alligevel, og da det gik galt med pigen. Han satte lam-perne til salg før jul, hvis der var nogen; som ville bruge dem til julegaver: Han købte lam-perne for 5.000 kr: Han har ikke fortalt det tidligere; da han gik i panik. Han har aldrig haft en jakke; som den; der ses på videoovervågningen fra Villa Vest Badehotel. Han har heller aldrig haft sådan et sort stofmundbind. Han var hjemme sammen med sin familie den 23. december 2021. Vedrørende <anonym>forhold 3</anonym> har han supplerende forklaret, at det var ham; som kørte bilen; men han har ikke truet nogen. Han fortalte ikke i byretten; at han kørte bilen; da han gik i panik. Han kørte efter den anden bil, da den kørte ud foran hans bil med høj fart. Det blev han lidt irriteret over Han fulgte efter for at skræmme personerne lidt og for at sige, at det ikke var i orden. Han kørte ikke tæt på. Det var ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> som sagde til ham; at han skulle køre efter dem for at skræmme dem. Han kørte på tværs i Indelukket for at se, hvad de andre ville gøre. Han vidste ikke; at de ikke kunne køre andre veje ud. Han kender ikke Silke-borg. Det var en skræmmekampagne for at sige, at det ikke var i orden. Han stod ikke ud af bilen for at fortælle dem; at det ikke var i orden Når det kommer til stykket, så tør han ikke og går i baglås. Han hørte ikke; hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> råbte. Han så ikke; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> hentede alu- battet. Han så på de andre for at se, hvad de gjorde. Han ved ikke hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> stod på det tidspunkt. Han kunne ikke se ham, og han så ikke alubattet. Han kendte ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> så godt på det tidspunkt. Han så godt; at de andre satte sig ned på noget; men han hørte ikke; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde, at de skulle sætte sig ned <anonym>Tiltalte 1</anonym> og de andre stod ikke oppe i hovederne af hinanden. Han flyttede sin bil, så de kunne komme ud. Det kom som et chok for ham; at battet var i bilen. Han vidste ikke; hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde i bilen. Den anden bil kørte den samme vej; som han også skulle. Han ved ikke; hvorfor han kørte efter dem. Han og <anonym>Tiltalte 1</anonym> kørte i Range Roveren. De andre kørte i en rød Seat Ibiza 0g en mørkeblå Polo. Han kørte i begyndelsen efter dem; fordi han var irriteret; men efterfølgende var det en drengerøvsting. Poloen begyndte at overhale og accelerere. Han opfattede det sådan; at det også handlede om, hvem der kunne komme først væk. Range Roveren er tungere og havde sværere ved at følge med, men kom op til dem. Den røde Ibiza kom på et tidspunkt lige før Indelukket op på en rundkørsel og smadrede noget. Han vil ikke sige; at han spær-rede hele vejen ved Indelukket. Vejen er ikke særlig stor; så der kan kun være en bil. Han kan ikke huske, hvor mange der stod uden for deres biler Han så bare de andre snakke og sætte sig ned. Han var i bilen under samtalen; og han hørte ikke, hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde til dem. Det var de andre, som startede med at give dem langt lys. Vedrørende forhold 10 har han supplerende forklaret, at denne gang kørte de i hans grå Seat. Det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> som genkendte personerne. Han vil ikke sige; at han fulgte efter dem. De kørte den samme vej, som han og <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle. <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik ikke ud i lyskrydset. De kørte helt almindeligt. Han ved ikke, hvorfor de andre forsøgte at stikke af fra dem. De andre overhalede en bus, og han blev bag bussen. Der kom en masse chikaner på vejen; og derfor kunne de andre ikke komme væk fra dem. Det er selvfølgelig uheldigt; at de kørte den samme vej, men de vidste jo ikke; hvor de andre skulle hen. Der skete ikke noget, da de kørte efter dem. Han har ikke truet dem på nogen måde. Han kørte ikke for stærkt eller lignende. Vedrørende <anonym>forhold 8</anonym> har han supplerende forklaret, at huset på fotoet; ekstrakten side 570, ikke siger ham noget. Han ved ikke, hvorfor han kørte ud til Range Roveren den pågæl-dende dag, eller hvorfor de to biler fulgtes ad derefter. Han har nogle andre venner; som han kører rundt og ser efter forladte huse sammen med. Der er to forladte huse i <anonym>Område 1</anonym> Vedrørende <anonym>forhold 12 0o 13</anonym> har han supplerende forklaret; at han ikke ved, hvorfor <anonym>Vidne 11,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 4</anonym> siger; at han var med til at stjæle båden. Han og <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte</anonym> <anonym>4</anonym> blev lidt uvenner til sidst. <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte 4</anonym> blev nogle gange sur på ham over; at han havde været sammen med andre. Han og <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> var ikke kærester. Han hjalp hende, hvis hun manglede et sted at sove. Hun var sur over, at han snakkede med andre piger. Han tror; at hun var så sur, at hun kunne finde på at gå til politi-et og sige noget, der ikke passer; Han har aldrig snakket særlig godt med <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1</anonym> havde lånt hans bil, og han var selv derhjemme. Han har ikke trukket en båd. Når <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde lånt hans bil, så kunne han ikke komme nogle steder. Han ved ikke, hvorfor pigerne siger det. Vedrørende forhold 1Z har han supplerende forklaret, at tingene tilhørte en tidligere kære-ste. De har talt om det efterfølgende og hun har fået erstattet tingene. Vedrørende forhold 21 220g 23 har han forevist fotoet, ekstrakten side 800, gentaget; at huset ikke siger ham noget. Han ved ikke, hvor det er, Han kan ikke genkende <anonym>Vidne 1 1's,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 4</anonym> forkla-ring om, at hun stod vagt ved skraldespandene, mens han 0g <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1</anonym> var inde i huset. Han ved ikke, hvorfor <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> siger det. Forevist fotoet; ekstrakten side 837, har han forklaret; at huset ikke siger ham noget. Han kører generelt meget rundt, men det siger ham ikke noget;, at han stoppede ved det hus. Forevist stillbillede fra overvågning ved Cirkle K; ekstrakten side 850, 0g foto; ekstrakten side 889, har han forklaret; at bygningen på fotoet ikke siger ham noget. Han kan godt huske; at han holdt ved en tankstation: Derefter kørte han rundt sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Vidne 1 1, tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0 <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> Nogle gange kørte de bare rundt på må og få. Han ved ikke; hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> har lavet. På tanken blev <anonym>Tiltalte 1</anonym> sur og irriteret og gik. Han havde ikke to lamper med i bilen. Han ved ikke, hvordan <anonym>Tiltalte 1</anonym> fik lamperne med bjem. Han ved ikke; hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> lavede ved huset, som ses på fotoet, ekstrakten side 889. <anonym>Tiltalte 1</anonym> ringede til ham efter, han var gået, og så hentede han <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev sur over; at han 0g <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte 4</anonym> dis-kuterede for meget. Det kan godt være, at han hentede <anonym>Tiltalte 1</anonym> inærheden af det hus. Vedrørende forhold 24 0g 25 har han supplerende forklaret; at han ikke havde noget at gøre med at hente bilen. Han vidste ikke; at hans bil holdt i <anonym>By 1</anonym> Han har været der en-gang for at hente en bil. Den bil stod på vejen: Han vidste ikke; at politiet opbevarede biler hos <anonym>Forurettede A/S 2</anonym> Den bil, han hentede, var en Audi A4, som var blevet beslaglagt. Han hentede ikke Audi en ved selve firmaet; men på en grusplads. Foreholdt afhøringsrapport af 4.maj 2022, side 4, ekstrakten side 1538, hvoraf fremgår: "Vedr indbrud hos <anonym>Forurettede A/S</anonym> <anonym>2</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> Forholdet nægtes. Sigtede vidste ikke; at hans cupra holdt hos <anonym>Forurettede A/S 2</anonym> Sigtede forklarede;, at han engang havde haft en Audi; som politiet havde taget fra ham; men som han fik genudleveret. Der hentede de den ved <anonym>Forurettede A/S 2</anonym> 99 har han forklaret, at han har forklaret sådan. Han mener ikke, at han hentede Audi en ved <anonym>Forurettede A/S 2</anonym> men han fik telefonisk at vide; at han skulle hente den der Hans Audi var slet ikke i nærheden af <anonym>Forurettede A/S 2</anonym> Han sagde det samme til politiet. Han har kun haft én nøgle til Seat Cupraen. Foreholdt samme afhøringsrapport; side 5, ekstrakten side 1539, hvoraf fremgår: "Sigtede gjort bekendt med, at bilen var stjålet med rette nøgle. Sigtede erkendte, at han havde en ekstra nøgle. Han havde dengang bilen blev beslaglagt; sagt til politiet; at han ikke kunne finde den, men han nok skulle sige til, når han fandt den har han forklaret, at det har han ikke sagt til politiet; Han tror; at politiet har misforstået det, han sagde. Cupra-nøglen ligner præcis nøglen til Seat Leon en. Han har ikke været inde og hente bilen. <anonym>Vidne 1 1,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 4</anonym> lyver. Det var først; da han blev anholdt; at han fik at vide, at hans bil var blevet stjålet og brændt af. Foreholdt politirapport Seat Cupra <anonym>Vej 1</anonym> af 2. februar 2022, ekstrakten side 165, har han forklaret, at han ikke bakkede ind ved siden af den hvi-de Cupra. Han holdt altid foran campingvognen. Foreholdt rapport om teknisk observation af Seat Leon; ekstrakten side 975, hvoraf det fremgår; at bilen den 30.januar 2022 kl. 04.12-04.57 holdt ved <anonym>Kirke 2</anonym> har han forklaret; at han ikke har været derude. Han ved ikke, hvem der har brugt hans bil til at køre derud. Vedrørende forhold 35 har han supplerende forklaret, at han plejer at kigge efter forladte huse, men han var der ikke på det tidspunkt for at kigge efter forladte huse. Han hentede benzin, men derefter kørte han hjem. Han kan have hentet benzin til alle mulige ting feks. en plæneklipper: Han hentede benzinen; fordi han alligevel var ude at køre. Han tog mo-torvejen hjem efter; at han havde tanket. Han var ikke med til at brænde bilen. Han tror, at pigerne er sure på ham og har et had til ham. Han har aldrig brudt sig om <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte 4</anonym> blev sur på ham; når han ikke ville være sammen med hende. Der var gæld 1 bilen; 0g efter han blev fængslet, har han betalt gælden. Han betalte af på gælden hver måned, mens bilen var beslaglagt. Han ville ikke have fået forsikringspengene udbetalt; da han havde gæld i bilen. Han havde ingen interesse i, at bilen blev brændt af, heller ikke økonomisk. Han kan ikke huske, hvornår han var på McDonalds. Han var ofte på McDonalds. Forevist billede fra videoovervågning ved McDonalds, ekstrakten side 1125, har han forklaret; at det ligner ham på billedet. Det kan godt passe, at han var på McDonalds, men bilen kørte ikke til <anonym>Område 2</anonym> derfra. Foreholdt rapport om teknisk observation af hans Seat Leon; ekstrak-ten side 1119, om bilens placering den 6. februar 2022 i tidsrummet kl. 00.51 til kl. 01.03, har han forklaret; at hans bil ikke var i <anonym>Område 2</anonym> Han var i bilen efter; at han havde tanket; men han var ikke i bilen; da den kørte ud til <anonym>Område 2</anonym> Han har hele tiden betalt afdrag 0g forsikring på Seat Cupra en, også mens den var konfi- skeret. Han havde ikke problemer med, at bilen kom på auktion; da pengene så ville gå til panthaver 0g staten. Det var en eftertragtet bil. Landbetjenten tog pladerne af, så der var ikke plader på, da den holdt hos <anonym>Forurettede A/S 2</anonym> Forsikringsselskabet sagde; at der skulle være forsikring, når der var pant i bilen; så han fik hvilende kasko. Panthaver har ikke haft et tab, og han har ikke forsøgt at få forsikringsselskabet til at udbetale penge. Vedrørende <anonym>forhold 36 0o 37</anonym> har han supplerende forklaret; at han nok ikke fortalte hele sandheden i byretten. Han var i panik hele tiden; også i arresten. Han havde haft lang tid til at tænke over det, men han gik i baglås og var bange hele tiden. Man kan godt sige, at han var med til indbruddet på Silkeborg Bad. Han nægtede det; fordi han var bange for, hvad der ville ske med ham. De kom til stedet i hans Seat. Det var meningen; at de ville tage slik, sodavand og chips; men der var ikke noget. Han ved ikke, hvorfor de ikke bare gik igen. Han slæbte senere pengeskabet ind i campingvognen. Da han så pengeskabet, tænkte han; at der måtte være penge i, og at det ville være nemme penge. Det er også rigtigt, at han stjal skærebrændersættet, og at de kørte ud i skoven og åbnede pengeskabet. I penge-skabet var der papir og nøgler. Der var en sort kasse i pengeskabet; som der godt kan have været en signalpistol i. Han blev bange og tænkte; at han ikke skulle røre ved det. Han fik det dårligt over, at han havde gjort det. Det fik ham til at stresse; så han smed pengeskabet fra sig 0g smed vinkelsliberen ind i bilen. Han kørte ikke tilbage til museet. Han kørte til-bage til campingvognen. Han var ikke med ude på stedet anden gang. Han tror, at de andre også var i panik og stressede, 0g derfor siger de; at han var med derude anden gang. Han sad i campingvognen for at få nerverne ned, mens de andre var derude. Han så ikke, hvad de andre havde med tilbage. Forevist fotos fra observation af campingvognen har han for-klaret;, at han ikke var med ved Silkeborg Bad anden gang. Man ser ham kun stå ved bilen; ikke sætte sig ind i bilen. På billedet åbner han ikke førerdøren. Vedrørende <anonym>forhold 39</anonym> har han supplerende forklaret; at han har skiftet forklaring vedrø-rende dette forhold; da politiet sagde; at han var den eneste, som havde begået forholdet. Derfor nægtede han det. Forevist video har han forklaret; at det godt kan passe, at det er ham, som ses stå bagved <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> Han benægtede det, da politiet sagde, at det var ham; som havde gjort det, og han gik 1 panik . Han kørte bilen; og han hørte et bang; mens han kørte. Han ved ikke; hvem der skød. Han koncentrerede sig om at køre. Han blev bange og kørte bare videre. Det gør man, når man hører et skud. Han ved ikke, om det var et skud eller en lyd fra bilen. Han hørte kun et bang; Han steg ud af bilen fordi han var træt af 0g sur over, at <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte 4</anonym> gik ud fra bilen. Han kan ikke på videoen se, at han har en lygte. Det kan godt være, at han stod med en lommelygte. Han kan ikke huske det. Han gik ud for at hente <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> 0g sagde, at de skulle væk derfia. Han så ikke; hvor våbenet kom fra. Han så kun, at <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> hav-de det, da hun stod uden for bilen. Det var den eneste gang, han så våbnet. Vedrørende forhold 41 har han supplerende forklaret; at noget af hans forklaring i byretten var sandheden: Han skød med en signalpistol. Han fik at vide, at han skulle køre ned til cykelstien Han; <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> gik ud af bilen; 0g <anonym>Vidne 12,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 2</anonym> blev i bilen. Han fik udleveret en pistol af <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde; at det var en signalpistol. Han syntes, at det var lidt sejt. Han var lidt bange, så derfor lukkede han øjnene. Han sigtede ind mod en jordvold. Han gik i panik i byretten; 0g derfor sagde han; at det ikke var ham. Han kan ikke på videoen se, at der kommer et projektil ud af pistolen Han havde fået at vide; at det var en signalpistol, 0g det var mørkt. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var med dernede, selvom han siger, at han ikke var. Tiltalte gik i pa-nik og derfor har han ikke tidligere fortalt; at han troede; at det var en signalpistol. Han har aldrig prøvet sådan noget før. Han har autisme. Om sine personlige forhold har han forklaret; at psykiateren i arresten kom og spurgte, hvordan han havde det. Han fortalte, hvordan han havde det, og så gik hun igen. Han nævnte hurtigt; at der var autisme i familien; men hun gjorde ikke noget ud af det. Han holdt sig for sig selv i Aalborg Arrest; da han ikke følte sig tryg. Hans søskende; som har fået konstateret autisme, blev hurtigt sure og kede af det og kunne ikke høre efter, hvis de skulle f.eks. i bad. Der skulle være faste rammer: Han kan godt have hukommelsesproble-mer. Han ved ikke hvorfor. Han vil gerne have et arbejde og flytte hjemmefra. Han vil ger-ne være mekaniker. <anonym>Vidne IL tidligere Tiltalte 4</anonym> har som vidne supplerende forklaret; at det var meget forskelligt; hvor ofte hun var sammen med <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> 1 perioden. De så hinanden næsten hver dag: De var i skole om dagen. Forevist foto, ekstrakten side 1090, har hun forklaret; at det var de to biler; de kørte i. Den grå bil var <anonym>Tiltalte 3's</anonym> og hun tror, at Range Roveren var <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1's</anonym> Range Roveren holdt ikke altid foran <anonym>Tiltalte 1's</anonym> campingvogn. Hun kan ikke huske; hvor tit Range Roveren holdt foran campingvognen. Det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> som kørte i bilerne. Hun har ikke set andre end dem køre bilerne. Hun mener ikke at der har været talt om; at andre skulle køre bilerne; men hun kan ikke 100 pct. huske det. De var sammen næsten hver aften. Det var for det meste dem alle fire, som var sammen. Hun mener, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> på et tidspunkt har sagt til hende, at det ikke kun var hans bil. Det er rigtigt;, at hun i byretten startede med at sige, at hun ikke havde lavet kriminalitet. Hun kendte ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> før nytåret 2021. De kom godt ud af det med hinanden alle fire. Vedrørende forhold 12og 13 har vidnet supplerende forklaret; at det er rigtigt;, at båden blev stjålet fra Indelukket. De var alle fire med dernede. Hun mener, at båden stod på en trailer. De havde først den grå bil dernede; men den kunne ikke trække båden, 0g så kom Range Roveren. Hun er i tvivl om, hvornår de hentede Range Roveren. Range Roveren kunne bedre trække båden. Hun og <anonym>Tiltalte 3</anonym> kørte i Range Roveren; og <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 12, tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> kørte i Seat en. Hun tror; at de bakkede traileren ud i vandet, 0g så skubbede de båden derfra. Hun mener; at de alle fire var med til at skubbe båden i vandet. De var ude at sejle i båden på et tidspunkt. De sad i båden, da fotoet, hvor hun 0g <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte</anonym> <anonym>2</anonym> har redningsveste på, blev taget. Det gik ikke så godt med at sejle båden. Det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> eller <anonym>Tiltalte 1</anonym> som sejlede bå-den. De sejlede ind i nogle sten. Hun så ikke, om der skete noget med båden i den forbin-delse. Foreholdt afhøringsrapport af 25. februar 2022, side 5, ekstrakten side 1463, hvoraf fremgår: "De satte båden i vandet og efterfølgende ville de tage en tur i den. Ingen af de fire var fortrolige med at sejle en motorbåd og de sejlede ind i kanten. Der var flere ting der gik 1 stykker med påsejlingen har hun bekræftet, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun forklarer anderledes i dag, end hun gjorde i byretten; da hun skal være ærlig. <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> 0 <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev stoppet af politiet lige uden for <anonym>By 1</anonym> Hun 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> kørte foran <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> De fortsatte kørslen; men vendte på et tidspunkt om og kørte tilbage til, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Vidne 12, tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> var blevet stoppet af politiet. Den ene bil blev derefter parkeret. Det var Range Roveren; der trak båden til at starte med, men hun mener også, at Seat en har kørt med traileren. Hun mener; at det var Seat en, de havde med op til Randers, men hun husker det ikke 100 pct. Det var sent; da de var ved Randers med båden. Redningsvestene var i båden. De efterlod båden i vandet 0g tog bådtraileren med, men ikke hele vejen til Silkeborg. Hun kan ikke huske, hvor de satte den, men den gik i stykker på et tidspunkt. Vedrørende forhold 21,22 og 23 har hun forevist foto, ekstrakten side 800, supplerende forklaret, at det er rigtigt, at hun var med til at stå ude ved skraldespandene. Hun stod sammen med <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> var inde i huset. Hun tror; at hun og <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> skulle hol-de vagt. Hun kan ikke huske; hvad <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom ud med. Hun mener, at de kravlede ind ad et vindue. Hun var ikke med inde i huset. Forevist foto, ekstrakten side 837, har hun forklaret, at hun ikke husker; om hun var med til at tage de t0 PH-lamper. Hun ved ikke, om det var der, hun var med til at tage PH- lamper Hun mener; at de alle fire var med, da hun tog PH-lamperne. Forevist foto, ekstrakten side 889, har hun forklaret;, at hun ikke husker så meget længere. Hun vidste ikke, hvad det var for et hus. Hun husker ikke; om de var der alle fire, da alarmen gik. Foreholdt afhøringsrapport af 25. februar 2022, side 6, ekstrakten side 1464,hvoraf fremgår: 99 <anonym>Vidne 12,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> og afhørte forsøgte; at begå indbrud i en bolig beliggende på <anonym>Adresse 14</anonym> 1 Silkeborg har hun forklaret, at hvis hun har sagt det til politiet; var de alle sammen med. Alarmen gik, mens de var inde i huset. Hun husker ikke; hvor mange af dem der var inde i huset. De havde ikke været særlig læn-ge i huset, før alarmen gik. Da hun så fotoet af huset, ekstrakten side 800, kunne hun huske; at hun stod ved skralde- spandene og holdt vagt. Hun kan ikke huske; om der var lyst eller mørkt. Hun kan ikke huske; om hun så <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> kravle ind ad vinduet, eller om hun har fået det fortalt. Det er rigtigt; at hun bad om at deltage i en ny afhøring; fordi hun havde fået et brev fra <anonym>Vidne</anonym> <anonym>12, tidligere Tiltalte 2</anonym> <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> har ikke skrevet noget om sagen til hende, da de havde besøgs- og brevkon-trol. Hun husker ikke særlig meget længere; men bun fortæller det, hun husker. Vedrørende <anonym>forhold 24 0o 35</anonym> har hun supplerende forklaret, at det er rigtigt, at bilen skulle hentes, og at hun 0g <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> var ved kirken. Hun ved ikke; hvis ide det var, at bilen skulle hentes. De var alle fire i den grå Seat, da de kørte til <anonym>By 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> forlod bilen. De kunne ikke høre <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> da de var ude af bilen. Hun har ingen fornemmelse af, hvor længe de var væk. <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom løbende tilbage. Han kom alene. Hun husker ikke i dag; hvad hun sagde, men det, hun forklarede i byretten om forholdene, er rigtigt. Hun kan ikke huske; hvilket tøj <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde på. Hun kan ikke genkende de t0 personer på videoen. Alle går rundt i North Face-jakker. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde en North Face-jakke. Hun hu-sker ikke, hvilken jakke <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde på. Hun kan ikke se, hvem der er hvem, eller at det er <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> kørte i den nye Seat, 0g hun, <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> kørte i den grå Seat. Hun ved ikke, hvornår hun fik at vide, at bilen skulle afskaffes. Hun husker ikke, hvad der blev sagt om, hvorfor bilen skulle afskaffes. Hun mener; at de brugte bilen;, da der gik no-get tid, før den blev brændt af. Vedrørende forhold 36,38, 39 400g 41 har hun supplerende forklaret; at hun ikke længere husker, hvornår hun fik at vide; at der var våben på stedet. Hun vidste det inden indbrud-det. Der var en, som vidste; at der var våben, men hun husker ikke; hvem det var: Hun hu-sker ikke i dag; at der var blevet talt om, at der var penge derude, men hvis hun har sagt det tidligere; er det rigtigt. De parkerede lidt væk fra huset. Drengene gik selv op til huset først; 0g så kom hun 0g <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> derop senere. De havde fået at vide; at de skulle stå, hvor de stod. <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> gennemsøgte huset. Hun tror ikke, at de vidste; hvor de skulle lede henne. Hun husker; at de fik nogle plastikkasser med. Der kan også godt have været en sæk. Hun så noget tøj i kasserne, som var gennemsigtige. Hun så ikke nogen våben på det tidspunkt; og hun mener ikke, at der blev sagt noget om dem. Hun tror; at pengeskabet kom med første gang de var på stedet. De slæbte alle sammen tingene ned til bilen. De kørte først op til campingvognen; og tingene kom ind i campingvognen. De forsøgte at åbne pengeskabet i campingvognen. I skoven tog de tingene ud fra pengeskabet. Hun husker; at de tog noget papir og en nøgle ud af pengeskabet:. Hun husker ikke, hvad de fandt anden gang. Hun er i tvivl om, om det først var der, de tog våbnene. Hun kan ikke huske, hvad de lavede derefter: Foreholdt afhøringsrapport af 29. april 2022, side 6, ekstrakten side 1532,hvoraf fremgår: "Pigemne fik at vide at de skulle blive siddende i bilen Pigerne blev i bilen; 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik ind på Silkeborg Bad De kørte efterfølgende til <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1's</anonym> camping-vogn; hvor <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> stod af. Sigtede blev kørt hjem af <anonym>Tiltalte 3</anonym> har hun forklaret, at hun ikke husker det i dag; Hun så våbnene i campingvognen på et tidspunkt:. Hun husker ikke ammunitionen. Hun tror ikke; at hun har set særlig meget til det. Hun; <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> gik ned på cykelstien; og det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> som skød på cykelstien. Det er ham, som kan ses på videoen. Hun ved ikke, hvad formålet med det var. Hun mener; at <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> var sur på <anonym>Tiltalte 1</anonym> og derfor blev i bilen. Hun mener; at de var der alle tre, men hun ved, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> var der. Hun husker i dag ikke 100 pct., om <anonym>Tiltalte 1</anonym> var der, men hvis hun tidligere har forklaret det, så var han på stedet. De kørte ud til vildsvinene i den grå Seat. De var alle fire med i bilen. Der blev ikke talt om, at der skulle skydes et vildsvin. Foreholdt samme afhøringsrapport; side 3, ekstrakten side 1529, hvoraf fremgår: "Sigtede forklarede; at hun ikke vidste der var våben med i bilen; før de kom ud på stedet, 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> begyndte at skyde. Sigtede troede at våbnene stadig lå i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> campingvogn. Da de kørte ind i indhegningen sagde <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> at de skulle ind og skyde et vildsvin: Sigtede og <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> sad bag i bilen 0g hørte mu- sik, 0g de vidste ikke noget om det, før de holdt derude har hun forklaret, at de fik det at vide; da de var derude. Hun husker ikke i dag, at de talte om det. Det er rigtigt, at hendes forklaring er kommet ad flere omgange. Det skyldtes; at hun var nervøs for, hvad hun skulle sige og gøre. Hun kom med rettelser; da tingene nogle gange stod mere klart for hende. Hun har fortalt det, når hun huskede det. Hun tror, at hun var meget i panik og nervøs for at være i byretten. Til at starte med ville hun gerne beskytte de andre, men hun har ikke beskyttet dem; da hun har udtalt sig. Hun husker ikke, hvad brevet fra <anonym>Vidne 12,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 2</anonym> handlede om. Det handlede ikke om sagen. Hun ved ikke, hvorfor hun derefter ville tale med politiet. Foreholdt; at hun i byretten har forklaret; at hun sagde nogle ting til politiet for at holde hånden over <anonym>Tiltalte 1</anonym> har hun forklaret, at hun ikke ved, hvad hun har ment med det. Hun har nogle gange sagt noget til politiet, som ikke var rigtigt. Da de var ved vildsvinene; stod hun 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> lige ved siden afhinanden, 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> gav pistolen til hende. Hun husker ikke; om <anonym>Tiltalte 1</anonym> skød ud ad vinduet eller stod ved siden af bilen. Hun gik ud af bilen; fordi de andre var gået ud, og fordi hun skulle hen til grisen. De kørte fra grisen; inden den var død. Det var <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> som filmede. <anonym>Vidne</anonym> <anonym>12, tidligere Tiltalte 2</anonym> sad i bilen. Hun husker ikke, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> var henne. Hun mener; at hun første gang så våben i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> campingvogn. Hun kan ikke huske, hvornår det var. Hun tror, at våbnene blev lagt på sengen. Hun kan ikke huske; om hun har set dem mere end en gang i campingvognen. Våbnene blev lagt i en vask dagen før, de blev anholdt. Hun kan i dag ikke huske; hvornår hun så våbnene. Hun husker ikke våben i pengeskabet; 0g derfor siger hun det ikke. Hun kan ikke huske særlig meget, da det er et år siden; og hun har været meget igennem Hun så papir og en nøgle; da pengeskabet blev åbnet i skoven Hun husker ikke mere om, hvad der var i. Hun stod ved bilen; da pengeskabet blev tømt:. Hun husker stadig ikke; at der blev taget våben ud af pengeskabet. Hun husker ikke; om det var våbnene, der skulle hentes, da de var ved stedet anden gang. Hun husker ikke; hvornår hun så våbnene. Hun huskede det nok, da de var i byretten: I dag husker hun kun en nøgle og papir i skabet. Hun har ikke sagt noget for at få <anonym>Tiltalte 1</anonym> i fedtefadet. Ved cykelstien blev <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> 1 bilen; fordi hun var sur på <anonym>Tiltalte 1</anonym> De gik ned på stien; fordi de skulle afprøve pistolen. Hun er sikker på, at det kun var <anonym>Tiltalte 3</anonym> der skød. Hun 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> skød ikke. Efter videoen gik de op igen. Hun husker ikke; hvornår de kørte ud til vildsvi-nene. <anonym>Tiltalte 3</anonym> kørte, <anonym>Tiltalte 1</anonym> sad på forsædet, og hun 0g <anonym>Vidne 12,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 2</anonym> sad på bagsædet. Hun ved godt, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har sagt; at han sad på bagsædet, men det, hun siger, er rigtigt. Hun ville aflive grisen; så den ikke led, men pistolen virkede ikke. <anonym>Vidne 12 tidligere Tiltalte 2</anonym> har supplerende forklaret, at hun, <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> ikke var meget sammen. De var måske sammen tre dage om ugen. Hun vil ikke sige, at de var sammen stort set hver aften: De kørte primært i <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> bil. Foreholdt fotoet; ekstrakten side 1090, har hun forklaret, at den grå bil er <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> De kørte ikke så tit i Range Roveren. Hun ved ikke, hvem Range Roveren tilhørte. Hun tror; at det var en, <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde lånt. Hun kørte ikke i bilerne. Hun tror ikke; at der var andre; som kørte i <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> bil. Hun ved ikke så meget om Range Roveren. Det var forskelligt; hvilke tidspunkter på døgnet de kørte. Hun vil ikke sige; at de var meget ude at køre om natten Hun er kendt skyldig i nogle ting, så der blev begået kriminalitet; når de var ude at køre. Vedrørende <anonym>forhold 12 0o 13</anonym> har hun supplerende forklaret; at hun nok vidste; at hun skul-le holde vagt. Hun var nede ved nogle søer i Silkeborg . Hun stod ikke sammen med nogen 0g holdt vagt. <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> var med derude. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var der ikke på det tidspunkt. Hun ved ikke; hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> lavede. Hun ved godt; at hun taler under strafansvar. Båden blev sat bag på <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> bil, men den kunne ikke trække båden. De kørte hen til en rasteplads; nok i <anonym>By 1</anonym> og holdt ind. <anonym>Tiltalte 3</anonym> eller <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> sagde; at de skulle ringe til <anonym>Tiltalte 1</anonym> og høre; om han havde Range Roveren; 0g om den kunne trække båden. Det var mørkt. Hun ved ikke helt, hvad hun 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> var. De var nok en slags kærester. De er ikke kærester i dag, og hun er ikke interesseret i at have noget med de andre at gøre mere. <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> var hendes bedste veninde, og <anonym>Vidne 1 1,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> var meget sammen; så hun tror, at <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte 4</anonym> spurgte hende, om hun ville med. De var alle fire ude at sejle i båden. Hun kan ikke huske, hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde, da de ringede til ham Hun tror ikke; at der blev talt så meget om, hvor båden kom fra. Der var ingen af dem, som havde båd, og det var selvfølgeligt mærkeligt, at den skulle flyttes om natten. Da <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom; satte de båden bag på <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bil. <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> kørte i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bil, mens hun 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> kørte i den grå bil. Efter at hun 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> var blevet stoppet af politiet; kørte de alle sammen hen til en havn; hvor de var ude og sejle. Derefter tog hun og <anonym>Tiltalte 1</anonym> hjem til ham. Vedrørende forhold 21 har hun supplerende forklaret, at hun ikke synes, at hun har stået og holdt vagt. Hun var bare sammen med <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> Hun ved ikke; om hun har været der. Hun kan ikke huske huset, så hun kan ikke svare på, hvad <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1</anonym> lavede. På forespørgsel fra forsvarer advokat Karina Skou har hun vedrørende forhold 21 forklaret; at hun ikke mener; at hun har stået og holdt vagt. Hun kan godt have været der, men ikke for at holde vagt. <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte 4</anonym> lavede også selv indbrud med andre, så måske har hun forvekslet det med noget andet. Vedrørende forhold 22 har hun forevist fotoet; ekstrakten side 837, supplerende forklaret; at hun ikke husker at have set sådanne PH-lamper. Det siger hende ikke noget, at der var sådan nogle PH-lamper i campingvognen. Vedrørende forhold 23 har hun forevist fotoet, ekstrakten side 889, supplerende forklaret; at hun ikke husker at have været ved et hus, hvor der er gået en alarm. Vedrørende <anonym>forhold 24 09 35</anonym> har hun supplerende forklaret, at hun ikke husker; at hun var ved <anonym>Kirke 2</anonym> sammen med <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> Hun vidste godt, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde en bil, som var blevet taget. Hun ved ikke, hvorfor den var blevet taget eller af hvem. Hun fik at vide, at bilen var blevet konfiskeret. Hun kan ikke huske, om det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> som fortalte det; men det går hun ud fra. Hun husker ikke; hvorfor de talte om det. De talte ikke om det, fordi bilen skulle hentes tilbage. Hun kan ikke huske, hvornår hun så bilen første gang. Hun var til stede, da bilen blev brændt af. Hun havde fået at vide, at bilen skulle skaffes af vejen Hun husker ikke, hvem der sagde det. Hun går ud fra, at det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> som sagde det; da det var hans bil. Hun ved ikke; om hun fik at vide, hvordan den skulle skaffes af vejen Foreholdt afhø-ringsrapport af 24. marts 2022, side 3, ekstrakten side 1489, hvoraf fremgår: "Hun forkla-rede, at alle fire kørte til en parkeringsplads i <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> bil. De hentede en hvid bil der. De kørte efterfølgende ud i en skov, hvor den blev overhældt med benzin og antændt. Det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> der hældte benzin over bilen og antændte den. Hun havde ikke set bilen før 0g vidste ikke, hvem den tilhørte. Hun havde bare fået at vide, at de skulle ud i en skov 0g brænde en bil af. Efterfølgende kørte de fra stedet har hun forklaret, at det godt kan være, at hun har sagt sådan til politiet; men hun kan ikke huske det i dag; Hun kan huske, at de kørte ud til skoven; og at der blev hældt benzin ud over bilen og sat ild til den Det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> som hældte benzinen ud og satte ild til bilen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sad og talte i telefon i den grå bil, da <anonym>Tiltalte 3</anonym> brændte bilen af. Hun husker ikke; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var ude og tage del i afbrændingen af bilen. Vedrørende forhold 36 har hun supplerende forklaret, at der havde været talt om, at der var noget mad på stedet; men hun kan ikke huske; om det var aftalt; at de skulle køre til stedet for at hente noget; eller om de var derude; da det blev aftalt. Foreholdt afhøringsrapport af 16. februar 2022, side 3, ekstrakten side 1452, hvoraf det fremgår: "De havde lavet ind-bruddet på Silkeborg bad fordi de kedede sig, de havde aftalt de forhånd; at de ville lave indbrud derude. De var alle 4 med til indbruddet både <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> 99 har hun for-klaret, at hun ikke ved, om hun har sagt sådan. Det har hun nok, men hun kan ikke huske det i dag Der blev ikke talt om, at der kunne ligge våben; for så havde hun ikke været med. Hun ved ikke; hvad hun skal sige til, hvad <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte 4</anonym> har sagt, men <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> lyver en del. Hun tog selv en kasse sodavand fra stedet; og der blev båret en kasse 0g et metalskab ud. Hun kan ikke huske, hvomnår hun fik at vide; hvad der var i kassen. Hun kan ikke huske; om de tog tilba-ge til campingvognen. Hun ved, at de kørte ud i en skov, hvor pengekassen blev skåret op. Hun ved ikke, hvor værktøjet kom fra. Det siger hende ikke noget; at de var på en gård, hvor der blev stjålet noget. Der lå nogle våben i pengeskabet; da det blev skåret op. Der var muligvis ammunition også. Hun var ikke henne og se, hvad der var i kassen. Hun husker ikke, at der blev fundet en nøgle. Hun ved ikke; om de var tilbage igen på Silkeborg Bad. Vedrørende forhold 39400g 41 har hun supplerende forklaret, at hun sad i bilen, mens der blev skudt ved cykelstien De kørte ikke alle fire ud til stedet; Hun var ude at køre med <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> og hun mener; at de skulle hente <anonym>Tiltalte 1</anonym> på vej ud til stien. Hun husker det ikke ordentligt. Hun kan huske; at de hentede <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 11,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 4</anonym> skød med pistolen. Hun me-ner, at de hentede <anonym>Tiltalte 1</anonym> efter; at de havde skudt ved cykelstien: Foreholdt afhøringsrap-port af 16. februar 2022, side 2, ekstrakten side 1451, hvoraf fremgår: "Hun mente, at de tidligere havde været ude og skyde med en af pistolerne - det var i en skov ved <anonym>Vej 1</anonym> nede bag en klub nede mod nogen kolonihaver: Afhørte var ikke med ude og skyde, hun var sur på det tidspunkt og sad derfor og ventede i bilen. <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik væk fra bilen og hun kunne ikke se dem. Hun kunne høre, at der blev affyret skud. Hun fik bagefter af vide; at det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> de havde skudt. Hun troede, at det på <anonym>Vej 1</anonym> var før <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> skød et vildsvin har hun forklaret, at så husker hun det ikke ordentligt i dag; Hun mener ikke; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var der, da der blev skudt. Hun kan ikke svare på, hvorfor hun har sagt sådan til politiet. Hun ville i byretten kun udtale sig om sig selv . Hun var rigtig presset, da hun var til afhøring hos politiet. Hun tror , at hun skrev under på rapporten, fordi hun fik at vide, at hun skulle underskrive. Hun husker ikke, at hun fik at vide, at hun ikke behøvede at under- skrive. Foreholdt afhøringsrapport af 24. marts 2022, side 3, ekstrakten side 1489, hvoraf fremgår: "Vedr. episoden; hvor der bliver skudt langs en sti forklarede afhørte; at de kørte ned til området bag en børnehave på <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> steg ud af bilen og gik væk. Afhørte blev i bilen; da hun var lidt sur på det tidspunkt. Hun hørte et skud og efter-følgende kom de alle 3 tilbage til bilen og fortalte; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde skudt med et af våbnene. Han havde bare skudt ud i luften har hun forklaret, at hun ikke husker; at hun har forkla-ret sådan til politiet. Der er ikke nogen; som har sagt; at hun skal sige; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke var der. På vej ud til vildsvinene sad <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> foran; og hun 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> sad bagi. Hun mener; at <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte 4</anonym> spurgte; om de kunne køre ud til vildsvinene. Der blev ikke talt om, at de skulle skyde et vildsvin Hun ved ikke, hvem der havde våbnene med. Hun mener, at våbnene kom fra handskerummet ved <anonym>Vidne 11, tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> På vej tilbage til campingvognen sagde <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> at hun skulle give ham våbnene; da hun var for syg til at have dem. Hun har ikke noget forhold til <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> 1 dag; De er ikke uvenner: Hun er ikke sur over; hvad <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> har sagt til politiet. Hun ved ikke; hvordan <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 11's, tidligere Tiltalte 4</anonym> forhold var. Hun var der altid, når <anonym>Tiltalte 1</anonym> var sam-men med <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte 4</anonym> Det var mest <anonym>Vidne 11,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> som var sammen alene. <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte 4</anonym> har altid løjet meget for at fremstå sej. Hun sad i bilen; og det var <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> som skød vildsvinet. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sad i bilen sammen med hen-de. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sad ved siden af hende, da vildsvinet blev skudt. <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1</anonym> gav ikke <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> våben. Hun så <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> tage våbnet ud af handskerummet. Da de var ved stisystemet; var hun ikke sur, men mere nervøs; da hun og <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde væ- ret uvenner. Hun var nervøs for, om de fortsat skulle være uvenner eller kunne løse det. Hun er ikke sikker på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke var til stede, men hun husker ikke, at han var der. Hun husker ikke; hvor de havde været, inden de kørte ud til vildsvinene. Hun så våbnene første gang den dag, våbenskabet blev åbnet. Hun kan ikke huske, om våbnene var med i campingvognen. Hun har ikke set våbnene ligge på sengen i campingvognen. Hun ved ikke, hvordan våbnene kom med i bilen. Politiassistent <anonym>Vidne 13</anonym> har forklaret; at han har deltaget i efterforskningen i sagen. Til at starte med havde de tiltalte en stor sort Range Rover og en sølvfarvet Seat Leon. Senere kom der en hvid Seat. Forevist foto, ekstrakten side 1090,har han forklaret, at det var de biler; de tiltalte brugte. De konstaterede ikke, at de tiltalte kørte i andre biler. Der var et ret fast kørselsmønster; hvor <anonym>Tiltalte 3</anonym> kørte fra <anonym>By 3</anonym> til campingvognen; og så var det forskelligt; hvilken bil de tog derfra. <anonym>Tiltalte 3</anonym> kørte hjem igen i den grå bil. Han husker ikke, at bilerne overnattede andre steder. De var på besøg nogle steder sent om natten. De har ikke i forbindelse med deres overvågning konstateret; at der var andre end de t0 tiltalte, som kørte i bilerne. Man kan ikke ud fra den tekniske efterforskning se, hvem der kører bilerne. Det kan man se ved den fysiske observation af bilerne. Den 23.december 2021 var der ikke overvågning på de tiltalte. Overvågningen blev sat op i starten af januar. De satte først sporingsudstyret på bilerne, og nogle dage efter blev kameraet opsat. Det var bla. ham;, som foretog fysisk observation af de tiltalte. Han har observeret dem 3-4 weekender. Han kan godt huske, at de fandt nøglen til en Mercedes hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> men de fandt aldrig ud af, hvor bilen var. Fy-sisk overvågning betyder; at man følger efter fysisk. Han har truffet <anonym>Tiltalte 1</anonym> flere gange forud for denne efterforskning . Forevist fotomappe; eks - trakten side 74, videoovervågning fra Villa Vest;, har han forklaret, at han har udarbejdet fotomappen. Det er ham; som har skrevet på billedet side 76, at det passer i statur på <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1</anonym> Han har også set videoen; og det passer med <anonym>Tiltalte 1</anonym> 1 højde, drøjde og den måde, <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1</anonym> bevæger sig på. Han husker det som om, at der var noget med jakken; som også passede med en, <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde lånt. Det var også et element. Han kan ikke huske noget om huen. Vedrørende videoovervågningen fra <anonym>Forurettede A/S 2</anonym> i forhold 24 har han forklaret; at han mener; at han skrev; at han genkendte dem begge Han var ikke et sekund i tvivl om <anonym>Tiltalte 1</anonym> og heller ikke i tvivl om <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han havde selv været nede og observere dem tidligere på aftenen. Da så de dem gennem et vindue til en lejlighed, men <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde den jakke på hver dag: De lavede ikke en sammenligning denne video og videoen fra Villa Vest. De fandt frem til stedet for skudafgivelsen på cykelstien; da de kunne se på den tekniske overvågning, hvor bilen havde været, 0g så fandt de videoen på en af pigernes telefon. De sammenholdt forholdene på stedet med videoen; og det var nemt at finde stedet ud fra træ-et, som ses på videoen; da der ikke er så mange træer. Det er en cykelsti, som forbinder et villakvarter med etageejendomme; 0g der er også et kvarter med kolonihavehuse i nærhe-den. <anonym>Forurettedel</anonym> har vedrørende forhold 3 supplerende forklaret; at de kørte fra Silkeborg mod <anonym>By 10</anonym> De prøvede at komme væk fra den anden bil, men det lykkedes ikke; 0g de kørte derfor tilbage mod Silkeborg. Da de ikke kunne komme væk fra bilen; kørte de ned i Indelukket. De opfattede det som en meget truende måde, den anden bil kørte efter dem på. Det var bl.a., fordi bilen kørte tæt på dem De kørte ned i Indelukket for at vende rundt, så de kunne høre, hvad problemet var: Da han 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> steg ud af deres bil, steg <anonym>Tiltalte 1</anonym> ud. Han vidste ikke på det tidspunkt; hvad personerne hed, men det har han efter-følgende fundet ud af. Der gik et minut, og så steg <anonym>Tiltalte 3</anonym> ud af bilen. Den ene person talte nedladende og hårdt til dem. Foreholdt afhøringsrapport af 19.januar 2022, side 3, ekstrak - ten side 454, hvoraf fremgår: Afhørte fortsætte sin forklaring med, at ham 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> forsøgte at tale med personerne fra RR hvor til den ene tvang dem til at kigge ned i jorden og der efter til at sætte sig ned. Her var det meget bange 0g begyndte at tale perso-nen efter munden i håbet om at undgå tæsk har han bekræftet, at han har forklaret sådan til politiet. Det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> som gjorde det. <anonym>Tiltalte 1</anonym> begyndte at spørge; hvad de havde i bi-lerne og kiggede ind i bilerne. Baseballbattet kom frem; da <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> sagde, at vidnet 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle køre. Battet blev hevet ud fra bagsædet, da de havde sat sig ind i bilen. Det blev hævet 0g peget mod dem: Range Roveren kørte efter dem igen. De kørte ikke helt så tæt på som før. De ville ikke køre hjem; mens bilen var efter dem; og de ringede til politiet. Range Roveren fulgte efter dem og drejede først fra, da politibilen kom: Det kan godt passe, at det var kl. 21.45 om aftenen. Det var mørkt. Indelukket er et sted, hvor bådene lægger til. Man kan kun komme en vej ud De holdt i belysningen De var tre mand afsted i to biler Begge biler var nede i Indelukket sammen med Range Roveren Der blev talt nedladende og hårdt til dem alle tre. Først kun til ham og <anonym>Forurettede 2</anonym> og derefter også til <anonym>Forurettede 3</anonym> da de gik hen til bilen. De gjorde bare, hvad der blev sagt, da de ikke ville op og slås. Det virkede ikke som den bedste ide at bede <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> om at gå igen, så det gjorde de ikke. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> virkede ikke berusede eller påvirkede. De var bare ophid-sede. Han; <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> havde ikke kørt råddent, før de mødte dem. Vedrørende forhold 6 har vidnet supplerende forklaret; at personen på passagersædet gjor-de et pistoltegn Han kender mange, som har været i <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> omgangskreds, men han kender ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> og har først fundet af deres navne efterfølgende. Anden gang kunne han se, at det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> som sad i bilen. Foreholdt afhøringsrapport af 19.januar 2022, side 4, ekstrakten side 455, hvoraf fremgår: "Forespurgt til truslerne fra den 7 .januar 2022 (4100-70325-00002-22). Afhørte forklarede, at de igen havde været ude 0g køre en tur gennem Silkeborg by, hvor <anonym>Forurettede 3</anonym> pludseligt sagde til afhørte at de lige havde passeret RR som kørte modsat vej. Forespurgt forklarede afhørte at de var kørende på Nordre Høj-marksvej mod vest. Forespurgt forklarede afhørte, at han ikke kunne se, hvem der kørte RR i det han kiggede ned i sin telefon 0g forsøgte at ringe til politiet har han bekræftet; at han har forklaret sådan til politiet. Han kendte ikke deres navne på det tidspunkt,; men han sagde; at det var de samme; som jagtede dem tidligere. Foreholdt samme side, fjerde afsnit, hvoraf fremgår: "RR holdt pludseligt på tværs af vejen foran dem 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> lavede en U-vending. De flygtede fra stedet mod Viborgvej . RR fulgte efter dem til rundkørslen på Vi-borg vej, hvor afhørte og forurettede fortsætte ind mod byen og RR kørte ud af Viborg vej, 99 har han bekræftet; at han har forklaret sådan. Han har sagt; at det var de samme. Han mener; at han sagde; at de gjorde et pistoltegn. Han mener også, at han sagde det i byretten. De overhalede dem; og pistoltegnet pegede mod dem: Han har ikke talt med de t0 andre om sin forklaring; udover at de har talt om, hvad de blev spurgt om, da de var i byretten. <anonym>Forurettede 2</anonym> har vedrørende forhold 3, 6 og 10 supplerende forklaret, at han ikke kan huske, om truslerne i forbindelse med den første episode blev råbt af dem. Han forstod det med at blive pakket sammen i bilerne som trusler. Han tænkte; at personen ville gøre det, han sagde; dvs. tvinge dem ned i bagagerummet og køre dem et sted hen. Han kendte ikke personen på det tidspunkt. De blev bedt om at kigge ned i jorden og sætte sig ned. Han og <anonym>Forurettede 1</anonym> var uden for bilen, 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> var i bilen. De blev bedt om at sætte sig ned på et stykke træ på jorden. Personen, <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik lidt rundt og kiggede på bilerne; mens han talte til dem- Vidnet var bange for, hvad der ville ske. Personen pegede baseballbattet mod dem; da de kørte. Det kom frem; da han sagde, at de kunne køre. Range Roveren fulgte efter dem igen; da de kørte. Range Roveren fulgte efter dem; indtil politiet kom. Ved den anden episode blev pistoltegnet holdt ud af vinduet. Han oplevede det truende. Ved den tredje episode kørte han og hans bror i hans røde bil. Det var den samme bil, han kørte i ved alle tre episoder; Personen bankede ikke vildt og voldsomt på ruden. Denne gang kørte de i en Seat Leon, som var grå med grønne fælge. Det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> som stod ud. Bilen vendte rundt, og <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik tilbage til bilen 0g satte sig ind, 0g så kørte bilen mod dem. De gassede op, da de kørte mod dem. I forbindelse med den første episode steg vidnet ud af bilen for at høre, hvad der skete. Han havde ikke helt opfanget; at det ville være truende. Han kørte alene ved den anden episode. <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> kørte i <anonym>Forurettede 3 's</anonym> bil. Pistoltegnet blev lavet efter ham. Han ved ikke; om de lavede det mod den anden bil. Pistoltegnet blev peget mod ham: Ved den tredje episode holdt de for rødt lys; og personen var steget ud af bilen og bankede på hans rude. Den an-den bil fulgte efter; da han kørte. Ved et sving blokerede den anden bil, så de ikke kunne køre videre. Personen steg så ud af bilen. Han sagde ikke noget. <anonym>Forurettede 3</anonym> har vedrørende forhold 3 0g 6 supplerende forklaret; at han ikke kendte <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1</anonym> på forhånd. Han kan ikke huske, om <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde noget, lige da han kom ud af bilen Vidnet sad i sin egen bil og hørte ikke 100 pct., hvad der blev sagt. Foreholdt af- høringsrapport af 12. januar 2022, side 3, ekstrakten side 458, hvoraf fremgår: "Manden fra passagersædet var meget opfarende og råbte straks noget i retning af: "hvem ejer det biler i kører i? Skal vi ikke få dem om registreret til mig med det samme med NemID 7199 har han bekræftet, at han har forklaret noget i den stil til politiet. Personen kom meget hur-tigt hen imod dem og var meget provokerende. Han blev bange. Han tænkte, at de ville få tæsk. Det var på grund af personens væremåde og det, der blev sagt. Personen sagde; at han ville slå dem ihjel og tage dem om bagi Range Roveren 0g køre dem et sted hen og gennembanke dem. Han kan ikke huske ordret, hvad der blev sagt. Vedrørende den anden episode har han forklaret; at bilen overhalede dem venstre om et helleanlæg, 0g så blev pistoltegnet vist. Han så pistoltegnet lige inden; han nåede at vende. Bilen lå skråt foran dem på det tidspunkt. Han blev bange og tænkte; at de skulle have fat i politiet igen. Ved den første episode kørte de lidt hurtigt for at prøve at stikke af. Det gjorde de ikke denne gang. Han kan i dag ikke helt huske om pistoltegnet var mod dem eller mod perso - nens eget hoved, men det var nok; som han sagde til politiet. <anonym>Forurettede 2</anonym> kørte bag ved dem. Han tror ikke, at personen kan have lavet noget mod <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> vendte også bilen; da vidnet vendte bilen. <anonym>Vidne 8</anonym> har vedrørende forhold 36 supplerende forklaret; at pengeskabet var skruet fast der, hvor hullerne i skorstenen er. Våbenskabet stod nedenunder. Nøglen til våbenska-bet lå i pengeskabet. Våbenskabet lå på gulvet med nøglen i, da han kom til stedet. Det er pengeskabet;, som ses på fotoet; ekstrakten side 1259. Våbnene var i våbenskabet, men han er blevet bekendt med, at der var en signalpistol i pengeskabet. De skarpe våben var i vå- benskabet. Han genkender ammunitionen som stammende fra krigens tid, men hans våben- folk påstår;, at der ikke var ammunition i våbenskabet eller pengeskabet. Det er imidlertid krigsammunition; der er på de billeder, han har set, så det kunne være ude fra dem. <anonym>Vidne 10</anonym> har vedrørende forhold 41 supplerende forklaret; at han så det skudte vildsvin: Vildsvinet var skudt to gange, en gang i bagbenet 0g en gang i "bladet dvs. bag forbenet. Et skud i bagbenet ville ikke dræbe grisen med det samme, men måske på den lange bane. Skuddet i bladet ville vildsvinet dø af inden for få sekunder; Han lagde ikke mærke til, om der var hjulspor efter en bil. Forevist foto; ekstrakten side 1436,har han forklaret; at vildtkameraet stod på en mur modsat den; som ses på billedet. Vildtkameraet var væk. Der kan køre biler ind i foderdeponiet. Svin skudt under jagt vil typisk være under et år De sælger ikke enkelte dyr. Politibetjent <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret; at han ikke kan huske; hvornår han stoppede <anonym>Tiltalte 1</anonym> Forevist foto, ekstrakten side 467, har han forklaret, at det, der er relevant; er den trøje, som <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde på under jakken Den blev der ikke taget et foto af. Det var en orange trøje med en lynlås foran. <anonym>Tiltalte 1</anonym> tog jakken af, da de visiterede ham. Han kunne ikke huske trøjen i byretten; og derfor fremgår der ikke noget herom af referatet af hans forklaring. Han kan nu huske, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde en trøje under jakken. Han tror ikke, at det blev vurderet vigtigt i situationen; da det vigtige var jakken. Forevist stillbillede fra videoovervågning fra Villa Vest; ekstrakten side 67,har han forklaret; at han mener; at det er en trøje, som personen har for munden. Han blev nok fanget på det forkerte ben i byret-ten; og derfor forklarede han; som han gjorde. Han syntes, at trøjen var samme farve som på det billede; 0g den havde lynlås. Han er i tvivl om, hvorvidt der var en hætte på. Han ved ikke, om de har beskrevet det nogle steder. Det er svært at se, om det er et tørklæde, men han synes, at det ligner en trøje personen havde for munden: Han kan ikke 100 pct. sikkert sige; at det er en trøje, men det er det, han tror Han formoder; at det er <anonym>Tiltalte 3</anonym> som er på billedet. Han tror ikke, at de fandt jakken eller hatten i bilen; men han kan ikke huske det. Han blev ringet op af nogle kolleger dagen efter; at han havde stoppet <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han blev spurgt, om det kunne være <anonym>Tiltalte 1</anonym> som var på billedet fra indbrudsforholdet. Han fik fore - vist fotos og ikke video. Forevist videoen har han forklaret, at det ikke ligner en trøje, som personen på videoen har foran ansigtet. Han var ikke 100 pct. sikker på, at det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> på billederne. <anonym>Vidne 14</anonym> har forklaret, at han kender <anonym>Tiltalte 1</anonym> De er gode venner. De har kendt hinanden; siden de var omkring 10 år gamle. Forevist foto; ekstrakten side 327, har han forklaret, at det er den jakke, han har lånt af <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det er lang tid siden nu. Han afsonede i Møgelkær; og <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom og afleverede jakken til ham; så han havde den der, Det var nok i starten af november 2021. Han havde jakken indtil sin første orlov; som var slut januar eller start februar 2022. Han havde jakken den 23. december 2021. Han sad som nævnt i Møgelkær; men han kan huske; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> kørte en sølvfarvet ældre Mercedes. Han blev hentet i en Seat, da han skulle på orlov. Forevist foto, ekstrakten side 1090, har han forklaret, at han har set Range Roveren før. Der var mange i Silkeborg, der brugte den bil til at lave ballade i. Han ved ikke; om <anonym>Tiltalte 1</anonym> har kørt i den. Der var en Snapchatgruppe, hvor man skrev om bilen. Her deltog bl.a. en anden <anonym>Navn</anonym> end <anonym>Tiltalte 3</anonym> og en, der hedder <anonym>Person 9</anonym> Foreholdt Rapport Koster til <anonym>Vidne 14</anonym> af 1. april 2022, ekstrakten side 324, hvoraf det fremgår: "Undertegnede blev den 21.marts 2022 kontaktet af <anonym>Vidne 14</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> <anonym>Vidne 14</anonym> oplyste at den moncler jakke 0g det Rolex ur politiet havde efterlyst tilhørte ham. Han forklarede, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde lånt uret af ham i januar hvor han var på udgang Ligeledes havde de byttet jakke, i samme weekend. Så <anonym>Vidne 14</anonym> var i besid-delse af en moncler jakke tilhørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> har han forklaret, at han så på nettet, at de havde hans jakke. Han ringede vist direkte til politiassistent <anonym>Vidne 13</anonym> som han kendte fra tidligere. <anonym>Vidne 13</anonym> spurgte ham om uret. Han kan ikke huske, hvornår uret blev lånt ud Han kan tydeligt huske; at han sagde til <anonym>Vidne 13</anonym> at <anonym>Tiltalte 1</anonym> fik jakken i slutnin-gen af november. Han ved ikke; hvorfor <anonym>Vidne 13</anonym> har skrevet; at det var i januar, Han har ikke sagt, at de byttede jakker i den weekend ijanuar. Han har ikke gennemlæst rapporten eller fået den oplæst. Han og <anonym>Vidne 13</anonym> stod bare lidt 0g talte om, hvordan det gik. De talte ikke om, at <anonym>Vidne 13</anonym> ville skrive det ned i en rapport. Landsrettens begrundelse og resultat <anonym>Skvldsspørosmålet</anonym> Forhold l Det er ikke for landsretten anført; at de sko; som personen på overvågningen fra Villa Vest var iført, ligner de sko; som <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde på i forbindelse med forhold 24. Med denne bemærkning tiltræder landsretten af de grunde, som i øvrigt er anført af byret-ten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 1 som sket. <anonym>Vidne 14's</anonym> forklaring for landsretten kan ikke føre til et andet resultat. Eorhold 3 60g 10 <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> har også for landsretten afgivet detaljerede og troværdige forklaringer om, at Range Roveren fulgte efter dem over en længere periode; at vejen blev spærret for dem ved Indelukket;, og at den ene af personerne fra bilen truede dem verbalt og med et aluminiumsbat, samt at føreren af Range Roveren var ude af bilen; mens dette skete. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har for lands-retten erkendt; at han var fører af Range Roveren i forbindelse med episoden den 2. januar 2022. Herefter og i øvrigt af de grunde, som er anført af byretten; tiltræder landsretten; at begge de tiltalte er fundet skyldige i forhold 3 som sket. <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> har også afgivet detaljerede og troværdige forklaringer om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 7.januar 2022 lavede et pistoltegn i forbindelse med en overhaling, hvilket udgør en trussel, uanset om pistoltegnet var vendt mod vidnerne eller mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> selv. Episoden må ses i lyset af episoden den 2. januar 2022, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> var klar over; at vid-nerne havde kontaktet politiet; og landsretten tiltræder; at pistoltegnet under disse omstæn-digheder er en trussel omfattet af straffelovens $ 123,0g at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er fundet skyldig i forhold 6 som sket. Af de grunde; som er anført af byretten; tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at det er bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> bankede på ruden til <anonym>Forurettede 2's</anonym> bil, da <anonym>Forurettede 2</anonym> holdt for rødt lys, og at de tiltalte herefter i en bil, som efter <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> egen forklaring blev ført af ham; fulgte efter <anonym>Forurettede 2</anonym> og hans bror; da de forsøgte at køre væk; og spærrede vejen for dem. Begge de tiltalte var klar over; at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde kontaktet politiet i anledning af forhold 3, 0g landsretten tiltræder; at de beskrevne handlinger under disse omstændigheder var trusler omfattet af straffelovens $ 123. Landsretten tiltræder herefter; at begge de tiltalte er fundet skyldige i forhold 10 som sket. <anonym>Forhold 5</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> har for landsretten erkendt, at den styrthjelm; som blev fundet ved ransagningen af hans campingvogn; også er stjålet ved indbruddet. Han har desuden forkla-ret, at han begik indbruddet sammen med en medgerningsmand, og at denne kan have taget de øvrige genstande. Herefter; og i øvrigt af de grunde, som er anført af byretten; tiltræder landsretten; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er fundet skyldig i forhold 5 som sket. Forhold 8 Af de grunde, som er anført af byretten; tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten; at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 8 som sket. Forhold 1l Af de grunde, som er anført af byretten; tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 11 som sket. Eorhold 12 og 13 <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte 4</anonym> har for landsretten afgivet en detaljeret forklaring om, at hun sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> stjal bå-den og sejlede i den; hvilket hun også har forklaret i forbindelse med afhøringer ved politi-et, Forklaringen stemmer med de øvrige beviser i sagen. På den baggrund og i øvrigt af de grunde, som er anført af byretten; tiltræder landsretten; at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 12 og 13 som sket. <anonym>Forhold 21-23</anonym> Range Roveren blev den 29.januar 2022 observeret i området omkring <anonym>Adresse 7</anonym> Heref-ter og i øvrigt af de grunde; der er anført af byretten; tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten; at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 21 som sket. Det tiltrædes ligeledes af de grunde, som er anført af byretten; og efter <anonym>Vidne 1 1's, tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> forklaring for landsretten; at de tiltalte er fundet skyldige i forholdene 22 og 23 som sket. Forhold 24, 25 0g 35 <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte 4</anonym> har for landsretten bekræftet; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> var med i bilen til <anonym>Kirke 2</anonym> at de var væk fra bilen i en periode; inden <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom løbende tilbage, mens <anonym>Tiltalte 3</anonym> kørte i "den nye Seat Herefter; og i øvrigt af de grunde, som er anført af byretten; tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten; at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 24 og 25 som sket. Både <anonym>Vidne 11, tidligere Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> har forklaret; at bilen skulle skaffes af vejen, 0g at de var til stede, da bilen blev brændt af. <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> har forklaret; at både <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> hældte benzin på bilen; inden der blev sat ild til den. <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> har forklaret, at hun var til stede; da bilen blev brændt af, at det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> som hældte benzinen ud og satte ild til bilen; mens <anonym>Tiltalte 1</anonym> sad i den grå bil og talte i telefon På den baggrund og af de grunde, som er anført af byretten; tiltræder landsretten; at det er bevist; at begge de tiltalte var til stede og deltog i afbrændingen af bilen; 0g at der herved skete krænkelse af panthavers rettigheder; hvilket begge de tiltalte som anført af byretten havde forsæt til, hvorfor forholdet er omfattet af straffelovens 8 181, stk. 2. Det tiltrædes derfor; at begge de tiltalte er fundet skyldige i forhold 35 som sket. <anonym>Forhold 26 29 3 1 0o 34</anonym> På baggrund af de foreviste fotos er det bevist; at det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> som kørte bilen på det pågældende tidspunkt, og landsretten tiltræder derfor; at tiltalte er fundet skyl-dig i forhold 26 som sket. Af de grunde, som er anført af byretten; tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er fundet skyldig i forhold 29, 31 og 34 som sket. <anonym>Forhold 36 0o 37</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> har for landsretten erkendt, at han var med til at begå indbrud på Kunstcenteret Silkeborg Bad, og at han var med til at stjæle skærebrændersættet på <anonym>Adresse 11</anonym> Han har forklaret; at han ikke kørte med tilbage til Silkeborg Bad anden gang, men blev i campingvognen. Landsretten lægger efter observationen af Seat Leon en og overvågningen af campingvog - nen på <anonym>Vej 1</anonym> samt <anonym>Vidne 11's, tidligere Tiltalte 4</anonym> forklaring til grund, at begge de tiltalte sam- men med <anonym>Vidne 1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> 0 <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> var ved Kunstcenteret Silkeborg Bad to gange. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der første gang blev medta-get bL.a et pengeskab fra stedet; at pengeskabet blev kørt ud i en skov; hvor det blev åbnet; 0g der bl.a. blev fundet en nøgle. Begge de tiltalte kørte herefter sammen med <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 12, tidligere Tiltalte 2</anonym> tilbage til Kunstcenteret Silkeborg Bad, hvor de med-tog yderligere genstande, som efterfølgende blev båret ind i campingvognen. På den bag-grund sammenholdt med, at våben og flere øvrige effekter; som blev stjålet fra stedet; ef-terfølgende blev fundet i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> campingvogn; tiltræder landsretten; at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 36 som sket. Af de grunde, som er anført af byretten; og efter <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> forklaring, til-træder landsretten; at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 37 som sket. <anonym>Forhold 38</anonym> Af de grunde, som er anført af byretten; tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> er fundet skyldig i forhold 38 som sket. <anonym>Forhold 39 0o 41</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> har for landsretten forklaret, at han ved cykelstien fik udleveret en pistol af <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1 1, tidligere Tiltalte 4</anonym> og at <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde; at det var en signalpistol. Han affyrede herefter skydevåbnet. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret; at han ikke var til stede på stisystemet; da skydevåbnet blev affyret. Landsretten finder efter bevisførelsen; at de tiltaltes forklaringer om forløbet må tilsidesættes; og landsretten lægger herefter til grund; at begge de tiltalte var til stede, da revolveren blev affyret på stisystemet; og at de begge var klar over, at det var en skarpladt revolver. Landsretten tiltræder endvidere; at det er bevist; at begge de tiltalte har deltaget i, at vild- svinet blev skudt. Landsretten tiltræder herefter af de grunde, som er anført af byretten; at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 39 og 41 som sket. Forhold 40 Af de grunde, som er anført af byretten; tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er fundet skyldig i forhold 40 som sket. Forhold 42 Af de grunde, der er anført af byretten; og efter størrelsen og placeringen af krukken med skunk; tiltræder landsretten; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er fundet skyldig i forhold 42 som sket. Straffastsættelse Landsretten tiltræder; at indbruds - og tyveriforholdene med rette er henført under straffelo - vens $ 286, stk. 1. Der var i byretten nedlagt påstand om anvendelse af straffelovens $ 81 b, 0g anklagemyn- digheden har nedlagt påstand om skærpelse. Landsretten kan herefter under ankesagen tage stilling til, om straffen skal fastsættes efter straffelovens $ 81 b Efter ordlyden af og forarbejderne til straffelovens $ 81 b finder landsretten herefter; at straffen for begge de tiltalte ud over de bestemmelser; der er anført af byretten; skal fast- sættes i medfør af straffelovens $ 81 b. For så vidt angår <anonym>Tiltalte 3</anonym> fastsættes straffen nu tillige efter straffelovens $ 89. Fire voterende udtaler: Efter forholdenes karakter 0g grovhed og under henvisning til det; der er anført af byretten, stemmer vi for at forhøje fællesstraffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> til fængsel i 6 år 0g at forhøje straffen for <anonym>Tiltalte 3</anonym> til fængsel i 4 år 0g 6 måneder. To voterende udtaler: Af de samme grunde stemmer vi for at forhøje fællesstraffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> til fængsel i 6 år og 6 måneder og forhøje straffen for <anonym>Tiltalte 3</anonym> til fængsel i 5 år Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og fællesstraffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> forhøjes herefter til fængsel i 6 år, og straffen for <anonym>Tiltalte 3</anonym> forhøjes til fæng-sel i 4 år og 6 måneder Erstatning De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning til Restaurant Villa Vest ApS vedrørende forhold 1, Topdanmark Forsikring A/S vedrørende forhold 5, dog således at erstatningsbeløbet rettelig udgør 52.998 kr., <anonym>Forurettede A/S 1</anonym> vedrørende for-hold 5, Tryg Forsikring A/S vedrørende forhold 8, 12 og 21, <anonym>Forurettede A/S 2</anonym> vedrørende forhold 24 og <anonym>Erstatningspart 1</anonym> vedrørende forhold 38. De juridiske dommere tager ikke erstatningskravene fra <anonym>Forurettede 4</anonym> vedrørende forhold 8 <anonym>Forurettede 5</anonym> vedrørende forhold 21- 9 Topdanmark Forsikring A/S ved-rørende forhold 22, Silkeborg Kommune vedrørende forhold 23 og fra <anonym>Erstatningspart 2</anonym> vedrørende forhold 39 under påkendelse; da der mangler dokumentati-on for kravene. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> har fortsat været frihedsberøvet under anken. <anonym>T h 1 k e n d e S fo r r e t</anonym> Byrettens dom stadfæstes med de ændringer; at fællesstraffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> forhøjes til fængsel i 6 år, at straffen for <anonym>Tiltalte 3</anonym> forhøjes til fængsel i 4 år og 6 måneder; og at erstatningen til Topdanmark Forsikring A/S vedrørende forhold 5 fast-sættes til 52.998 kr: De tiltalte skal solidarisk betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at de hver især skal betale salæret til deres egen forsvarer. Erstatningerne skal betales inden 14 dage. Annette Dellgren

3568

Tiltalte for bl.a. mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1 og 2 i gentagelsestilfælde, overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 3, jf. stk. 1, og § 225, jf. § 216, stk. 1, jf. til de... Vis mere

Afgørelse truffet

Straffesag

Retten i Glostrup

SS-14999/2022-GLO

Nævningesag

1. instans

1931/23

Familieforhold; Forurettede og vidner; Liv og legeme; Personlig frihed, fred og ære; Seksual forbrydelser;

Forbud;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Ja

0700-73241-00248-22

/ 45-årig far dømt for mishandling og overgreb mod sine børn Dom afsagt: 29. juni 2023 En 45-årig mand blev straffet for gennem fire år i perioder jævnligt at have udsat sine 4 børn for vold og for at have optrådt groft blufærdighedskrænkende over for sine to ældste døtre Sagen kort fortalt I foråret 2018 flyttede den tiltalte 45-årige mand sammen med sin hustru og deres tre døtre, hvoraf den ældste da var 12 år, samt deres to sønner. til udlandet. Her opholdt familien sig, indtil den tiltalte sammen med de to ældste døtre og de to sønner i foråret 2022 tog tilbage til Danmark. Den tiltalte var i løbet af de fire år i perioder tilbage i Danmark for at arbejde. Kort efter tilbagekomsten i foråret 2022 gik de to ældste døtre til myndighederne og oplyste, hvad der skulle være sket under opholdet i udlandet. Det medførte, at tiltalte i august 2022 blev anholdt og sigtet samt siden tiltalt for at have udsat både hustruen og de fire ældste børn for vold, de to ældste døtre for grove blufærdigheds kræn kel ser og de fire ældste børn for psykisk vold. Desuden blev han tiltalt for at have berøvet børnene friheden ved at tage dem med til udlandet og tilbageholde dem der mod deres vilje. Endelig blev han også tiltalt for over trædelse af straffelovens § 215 a om forældre, der sender deres børn til udlandet, hvor de på grund af manglende omsorg risikerer alvorlig skade på sundhed og udvikling. Tiltalte nægtede sig skyldig. Dommens resultat Retten fandt det bevist, at tiltalte i de perioder, hvor han var sammen med familien, hav de udøvet vold mod hustruen og de fire ældste børn så tit, at der samlet var tale om mishandling, og at han i relation til tre af børnene også havde gjort sig skyldig i psykisk vold. Retten fandt desuden tiltalte skyldig i blufærdighedskrænkelse over for de to ældste døtre, i forhold til den ældste datter blandt andet en meget grov form for blufærdigheds kræn kelse. Han blev også fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 215 a. Derimod blev han frifundet for frihedsberøvelse, idet det er et led i forældremyndig he d, at forældrene kan bestemme, hvor de mindreårige børn skal opholde sig. Straffen blev fastsat til fængsel i 3 år. / Dommerne og nævningerne var enige om straffens fastsættelse. Der blev særligt lagt vægt på, at den 45-årige allerede var tiltalt og senere blev dømt for vold mod børnene, da familien i 2018 flyttede til udlandet. Her fortsatte han med at udøve vold mod bør nene. Dette anså retten for en særdeles skærpende omstændighed. Derudover lagde retten vægt på overtrædelsen af straffelovens § 215 a, og på at det samlede forløb havde medført alvorlig skade på specielt de ældste døtres sundhed og udvikling. Tiltalte havde været varetægtsfængslet fra sin anholdelse den 23. august 2023 og blev fortsat varetægtsfængslet efter dommen. Tiltalte vil inden for 14 dage beslutte, om dommen skal ankes. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Glostrup den 29. juni 2023.

3569

Sag om skilsmisse i medfør af § 31, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning på samme vilkår som ved separationsdom

Appelleret

Civilsag

Retten i Glostrup

BS-811/2013-GLO

Ægteskabssag

1. instans

1893/23

Familieret og personlige forhold;

Nej

Nej

Nej

/ Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 22. april 2013 i sag nr. BS 50G-811/2013: Sagsøger Adresse 1 By mod Sagsøgte Adresse 2 By Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag har Sagsøger, der den 12. november 1993 indgik ægteskab med Sagsøgte, påstået dom til skilsmisse i medfør af § 31, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning på samme vilkår som ved separationsdom afsagt af retten Glostrup den 30. januar 2012. Dommen er stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 11. december 2012. Det fremgår af dommen, at parterne er separeret på følgende vilkår: Ingen af parterne pålægges bidragspligt over for den anden part. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at der meddeles skilsmisse på vilkår, at hustruen betaler bidrag til manden i et af retten fastsat tidsrum. Sagsøgte har fri proces. Sagsøger har forklaret bl.a., at hendes forhold stort set er uændrede siden byretsdommen af 30. januar 2012 og landsretsdommen af 11.december 2012. Hendes faste løn er som forklaret under separationssagen i Glostrup ret og i Østre Landsret. Hun er fortsat Cash-manager. Hun har fået 2.000 kr. mdl. i 8 måneder i lønstigning. Dette er at regne som bonus. Hun har under sin ansættelse i banken ca. hvert tredje år modtaget bonus. Det har været svingende beløb. Det laveste beløb har været 83 kr. og det højeste beløb har været 20.000 kr. for ca. 6 år siden. Den udbetalte lønstigning går til større afdrag på gæld til banken vedrørende hendes STD068538-S01-ST03-K192.01-T3-L01-M00-\D14 / Side 2/3 andelsbolig. Det ældste fællesbarn flytter hjemmefra om kort tid. Hun har hidtil betalt 500 kr. mdl. for kost for at bo hos hende. Hun har ikke lovet Sagsøgte forsørgelse. Sagsøgte, har forklaret bl.a., at han vedstår de oplysninger, som han har afgivet under separationssagen i by- og landsret. Han accepterer ikke skilsmisse, fordi han stadig elsker sin kone. Han studerer fortsat til cand. merc. og oppebærer S.U. med 8.300 kr. mdl. som lån og stipendier. Han påregner at afslutte studiet i slutningen af 2013. Han søger samtidig fortsat jobs. Han søger også jobs, som ikke svarer til hans spidskompetence, som er IT. Han er ikke kræsen. Han har bl.a. søgt job som piccolo og rengøringsjob. I følge sit fremlagte budget har han et årligt underskud på ca. 60.000 kr. Han har en gæld på ca. 180.000 kr. Han har en kapitalpension, af hvilken han har forbrugt ca. 80.000 kr. i forbindelse med landsretssagen. Han sparer fortsat op til efterløn. Samlivet har ikke været fortsat eller genoptaget efter separationen. Parternes synspunkter Sagsøgeren har bl.a. gjort gældende, at hun efter loven har krav på skilsmisse efter et års separation. Der er ikke væsentlig forandrede forhold siden separationsdommen, der blev stadfæstet i landsretten i december 2012. Sagsøgeren har påstået sig tillagt sagsomkostninger, jf retsplejelovens § 312, stk 6. Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgers økonomi er bedre end hans. Hun er velkonsolideret og har fået bonus. Det bør ikke komme ham til skade, at sagsøger vælger at bruge bonussen til at afdrage på sit lån. Hans situation bliver mere og mere håbløs, fordi han trods mange ansøgninger ikke kan få et job. Rettens begrundelse og afgørelse Da der er gået et år siden ægtefællerne blev separeret, tages påstanden om skilsmisse til følge, jf. § 31 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. STD068538-S01-ST03-K192.01-T3-L01-M00-\D14 / Side 3/3 Skilsmissen opnås på baggrund af en separationsdom. Udgangspunktet efter ægteskabslovens § 45, 1. pkt. er herefter, at vilkåret i separationsdommen også gælder for tiden efter skilsmisse opnået på grundlag af separations- dommen. Efter § 53, stk. 1 kan en ved dom truffet afgørelse om ægtefællernes bidragspligt dog ændres ved en ny dom, såfremt væsentligt forandrede forhold og særlige grunde i øvrigt taler herfor. Retten finder ikke, at det gennem parternes forklaringer er godtgjort, at parternes forhold er forandrede væsentligt og at særlige grunde i øvrigt taler for, at der bør ske en ændring af det ved separationsdommen fastsatte vilkår om bidragspligt. Sagsøgerens påstand tages derfor til følge. Vedrørende sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet det bemærkes, at sagsøgte har haft fri proces under sagen. Retten har fundet, at særlige grunde taler for at bestemme, at statskassen skal dække sagsøgers omkostninger til advokatbistand, jf retsplejelovens § 312, stk.6. Retten har lagt vægt på sagens karakter, herunder at sagsøgeren efter loven har et retskrav på skilsmisse efter 1 års separation. Der er ved fastsættelsen af omkostningerne taget udgangspunkt i de vejledende takster for salærer til beskikkede advokater i bl.a ægteskabssager. Thi kendes for ret: Ægteskabet mellem Sagsøger, og Sagsøgte, opløses ved skilsmisse. Ingen af parterne pålægges bidragspligt over for den anden part. Statskassen betaler 8.375 kr. til dækning af sagsøgers advokatomkostninger. Dommer STD068538-S01-ST03-K192.01-T3-L01-M00-\D14

Retten Glostrup Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 22. april 2013 i sag nr. BS 50G-811/2013: <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> mod <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag har <anonym>Sagsøger</anonym> der den 12. november 1993 indgik ægteskab med <anonym>Sagsøgte</anonym> påstået dom til skilsmisse i medfør af $ 31, stk. 1,i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning på samme vilkår som ved separationsdom afsagt af retten Glostrup den 30.januar 2012. Dommen er stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 11. december 2012. Det fremgår af dommen; at parterne er separeret på følgende vilkår: Ingen af parterne pålægges bidragspligt over for den anden part. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse; subsidiært at der meddeles skilsmisse på vilkår, at hustruen betaler bidrag til manden i et af retten fastsat tidsrum. Sagsøgte har fri proces. <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret bl.a., at hendes forhold stort set er uændrede siden byretsdommen af 30. januar 2012 og landsretsdommen af 1l.december 2012 Hendes faste løn er som forklaret under separationssagen i Glostrup ret og i Østre Landsret. Hun er fortsat Cash-manager Hun har fået 2.000 kr. mdl. i 8 måneder i lønstigning. Dette er at regne som bonus. Hun har under sin ansættelse i banken ca. hvert tredje år modtaget bonus. Det har været svingende beløb. Det laveste beløb har været 83 kr. 0g det højeste beløb har været 20.000 kr: for ca. 6 år siden. Den udbetalte lønstigning går til større afdrag på gæld til banken vedrørende hendes andelsbolig: Det ældste fællesbarn flytter hjemmefra om kort tid. Hun har hidtil betalt 500 kr: mdl. for kost for at bo hos hende. Hun har ikke lovet <anonym>Sagsøgte</anonym> forsørgelse. <anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret bl.a., at han vedstår de oplysninger; som han har afgivet under separationssagen i by- og landsret. Han accepterer ikke skilsmisse, fordi han stadig elsker sin kone. Han studerer fortsat til cand merc. 0g oppebærer S.U.med 8.300 kr. mdl. som lån 0g stipendier. Han påregner at afslutte studiet i slutningen af 2013. Han søger samtidig fortsat jobs. Han søger også jobs, som ikke svarer til hans spidskompetence; som er IT. Han er ikke kræsen. Han har bl.a. søgt job som piccolo og rengøringsjob. I følge sit fremlagte budget har han et årligt underskud på ca. 60.000 kr. Han har en gæld på ca. 180.000 kr: Han har en kapitalpension; af hvilken han har forbrugt ca. 80.000 kr. i forbindelse med landsretssagen: Han sparer fortsat op til efterløn. Samlivet har ikke været fortsat eller genoptaget efter separationen. Parternes synspunkter Sagsøgeren har bl.a: gjort gældende; at hun efter loven har krav på skilsmisse efter et års separation Der er ikke væsentlig forandrede forhold siden separationsdommen; der blev stadfæstet i landsretten i december 2012. Sagsøgeren har påstået sig tillagt sagsomkostninger, jf retsplejelovens $ 312, stk 6 Sagsøgte har gjort gældende; at sagsøgers økonomi er bedre end hans. Hun er velkonsolideret og har fået bonus. Det bør ikke komme ham til skade, at sagsøger vælger at bruge bonussen til at afdrage på sit lån. Hans situation bliver mere 0g mere håbløs, fordi han trods mange ansøgninger ikke kan få et job Rettens begrundelse og afgørelse Da der er gået et år siden ægtefællerne blev separeret, tages påstanden om skilsmisse til følge; jf. $ 31 ilov om ægteskabs indgåelse 0g opløsning. Skilsmissen opnås på baggrund af en separationsdom. Udgangspunktet efter ægteskabslovens 8 45, 1.pkt. er herefter; at vilkåret i separationsdommen også gælder for tiden efter skilsmisse opnået på grundlag af separations- dommen. Efter $ 53, stk. 1 kan en ved dom truffet afgørelse om ægtefællernes bidragspligt dog ændres ved en ny dom; såfremt væsentligt forandrede forhold og særlige grunde i øvrigt taler herfor. Retten finder ikke; at det gennem parternes forklaringer er godtgjort; at parternes forhold er forandrede væsentligt og at særlige grunde i øvrigt taler for, at der bør ske en ændring af det ved separationsdommen fastsatte vilkår om bidragspligt. Sagsøgerens påstand tages derfor til følge. Vedrørende sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt; idet det bemærkes, at sagsøgte har haft fri proces under sagen. Retten har fundet, at særlige grunde taler for at bestemme; at statskassen skal dække sagsøgers omkostninger til advokatbistand; jf retsplejelovens $ 312, stk.6. Retten har lagt vægt på sagens karakter, herunder at sagsøgeren efter loven har et retskrav på skilsmisse efter 1 års separation Der er ved fastsættelsen af omkostningerne taget udgangspunkt i de vejledende takster for salærer til beskikkede advokater i bl.a ægteskabssager. Thi kendes for ret: Ægteskabet mellem <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> opløses ved skilsmisse. Ingen af parterne pålægges bidragspligt over for den anden part. Statskassen betaler 8.375 kr. til dækning af sagsøgers advokatomkostninger; <anonym>Dommer</anonym>

3570

Sag om hvorvidt sagsøgte, som lejer af nogle erhvervslokaler, er forpligtet til at betale for varme og varmt vand til sagsøger, som er udlejer af lokalerne samt, hvorvidt sagsøgte har krav på tilb... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Københavns Byret

BS-15311/2002-KBH

Boligretssag

1. instans

657/23

Aftaler; Lejeret;

Nej

Nej

Nej

Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 27.november 2003 i sag nr. BS 1C-15311/2002; 22 clo adv. Michael Rasmussen Stockholmsgade 37 2100 København Ø mod Under denne sag der er anlagt den 23. december 2002, har dømt til at betale 1.823,86 kr. med procesrente fra den 23. de- cember 2002 til betaling sker. Sagsøger har endvidere påstået sagsøgte til- pligtet til at anerkende; at det af sagsøger aflagte varmeregnskab for perio- den 15. oktober 2001 til 31. marts 2002 for sagsøgtes lejemål . er korrekt. Sagsøgte har påstået fiifindelse over for de af sagsøger nedlagte påstande. Sagsøgte har nedlagt endelig selvstændig påstand om, at sagsøger dømmes til at betale 2.750 kI. med procesrente fra den 19.juni 2003. Sagsøger har heroverfor påstået fiifindelse. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte som lejer af nogle erhvervslokaler er forpligtet til at betale for varme og varmt vand til sagsøger; som er udlejer 2f lokaleme samt; hvorvidt sagsøgte har krav på tilbagebetaling af betalte á conto ydelse til varme. Sagens omstændigheder er følgende: Ved aftale underskrevet den 17. september 2001 indgik sagsøgte med sagsø - ger aftale om leje af erhvervslokalerne beliggende København. Lejemålet trådte i kraft den 15. oktober 2001.Ile- jekontrakten har parterne aftalt følgende: 8_ VARME OG VARMTYAND 8.1 Ejendommen opvarmes ved centralvarmeanlæg; hvis hele drift og pas - ning forestås af UDLEJER. til 8 8 i lejekontrakt vedrørende lejemålet Varme Varmemester Vedligeholdelse Varmeregnskabshonorar Varmt vand Vandafgift Vedligeholdelse Ialt Sagsøger fremsendte forbrugsregnskab for varme udfærdiget af Brunata A/ S, Ingeniørfira til sagsøgte for regnskabsperioden 1. april 2001 til 31 . marts 2002 anført med sagsøgtes afregningsperiode 15. oktober 2001 31. marts 2002. I regnskabet er anført: Ejendommens udgiftsspecifikation Total Fjernvarmeudgift Vandafgift Varmemester Henlæggelse til vedligeholdelse Vedligeholdelse Varmeregnskabshonorar Udregningsdifference Afregning fra fjervarmeleverandør modtaget af administrator d. 14.03.02 Dette regnskabs fordelingstal: Faste Variable 1175,0 målerenhederlopvarmning Denne lejligheds grundfordelingstal; 91,0 kvadratmeter netto 91,0 varmefordelingstal DERES UDGIFTSSPECIFIKATION OG REGNING (nænere forklaring; se bagsiden); total Opvarning Faste andele 52234,68 2279,0 varmefordelingstal 22,92 ter vedrørende ejendommens centralvarmeanlæg til trods for, at sagsø- ger ikke leverer varme til lejemålet, at parterne har aftalt, at udgifterne til varme fordeles enten efter måler, bruttoetageareal eller rumfang at sagsøger til trods herfor foretager fordeling af ejendommens samlede varmeudgifter m.v. som en blanding af fordeling efter bruttoetagearea- Jet og målerenheder; at Jejekontrakten ikke hjemler en sådan blanding af fordelingsgrundlaget at varmetabet i ejendommen i øvrigt ikke er kommet sagsøgte til gode, idet en del af varmetabet vedrører den varme, der afgives fra rørinsta] - lationer i de enkelte lejemål og ikke alene fra rør og andre installatio - ner udenfor Iejemålet; at sagsøger skal dokumentere; hvor stor en del af varmetabet der vedrø- rer installationer i de enkelte lejemål, idet radiatormålerne alene måler det faktiske forbrug; der er kommet til udtryk i opvarmning fra selve radiatoren, at der ikke er en varmtvandshane i sagsøgtes lejemål og at det ikke fremgår af lejeaftalen; at der på varmeregnskabet kan medta - get udgifter vedrørende varmtvandsforbrug på fællesarealer 0g det ses heller ikke af varmeregnskabet; at der er medtaget sådan udgift ' 1 Rettens bemærkninger: Som følge af det af sagsøgte anførte; og idet retten ikke finder, at sagsøgte har udvist passivitet; tages sagsøgtes frifindelsespåstande til følge Herefter 0g idet sagsøger ikke har rejst indsigelse mod størrelsen af det af sagsøgte fremsatte modkrav tages sagsøgers selvstændig nedlagte påstand til følge. Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt Thi kendes for ret: Iaiz;ar |C nedlagte påstande. Inden 14 dage fra dato skal til sagsøgte betale 2.765 kr; med procesrente fra den 19.juni 2003 0g 6.500 kr. i sagsomkostninger.

Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 27.november 2003 i sag nr. BS 1C-15311/2002; <anonym>'jer IS</anonym> V <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Keron</anonym> 22 clo adv. Michael Rasmussen Stockholmsgade 37 2100 København Ø mod <anonym>Lejer</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>København</anonym> Under denne sag der er anlagt den 23. december 2002, har <anonym>Udlejer I/5</anonym> vl <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 4</anonym> påstået <anonym>Lejer</anonym> dømt til at betale 1.823,86 kr. med procesrente fra den 23. de- cember 2002 til betaling sker. Sagsøger har endvidere påstået sagsøgte til- pligtet til at anerkende; at det af sagsøger aflagte varmeregnskab for perio- den 15. oktober 2001 til 31. marts 2002 for sagsøgtes lejemål . <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>København</anonym> er korrekt. Sagsøgte har påstået fiifindelse over for de af sagsøger nedlagte påstande. Sagsøgte har nedlagt endelig selvstændig påstand om, at sagsøger dømmes til at betale 2.750 kI. med procesrente fra den 19.juni 2003. Sagsøger har heroverfor påstået fiifindelse. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte som lejer af nogle erhvervslokaler er forpligtet til at betale for varme og varmt vand til sagsøger; som er udlejer 2f lokaleme samt; hvorvidt sagsøgte har krav på tilbagebetaling af betalte á conto ydelse til varme. Sagens omstændigheder er følgende: Ved aftale underskrevet den 17. september 2001 indgik sagsøgte med sagsø - ger aftale om leje af erhvervslokalerne beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> København. Lejemålet trådte i kraft den 15. oktober 2001.Ile- jekontrakten har parterne aftalt følgende: 8_ VARME OG VARMTYAND 8.1 Ejendommen opvarmes ved centralvarmeanlæg; hvis hele drift og pas - ning forestås af UDLEJER. til 8 8 i lejekontrakt vedrørende lejemålet <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>nopennavn</anonym> Varme Varmemester Vedligeholdelse Varmeregnskabshonorar Varmt vand Vandafgift Vedligeholdelse Ialt Sagsøger fremsendte forbrugsregnskab for varme udfærdiget af Brunata A/ S, Ingeniørfira til sagsøgte for regnskabsperioden 1. april 2001 til 31 . marts 2002 anført med sagsøgtes afregningsperiode 15. oktober 2001 31. marts 2002. I regnskabet er anført: Ejendommens udgiftsspecifikation Total Fjernvarmeudgift Vandafgift Varmemester Henlæggelse til vedligeholdelse Vedligeholdelse Varmeregnskabshonorar Udregningsdifference Afregning fra fjervarmeleverandør modtaget af administrator d. 14.03.02 Dette regnskabs fordelingstal: Faste Variable 1175,0 målerenhederlopvarmning Denne lejligheds grundfordelingstal; 91,0 kvadratmeter netto 91,0 varmefordelingstal DERES UDGIFTSSPECIFIKATION OG REGNING (nænere forklaring; se bagsiden); total Opvarning Faste andele 52234,68 2279,0 varmefordelingstal 22,92 ter vedrørende ejendommens centralvarmeanlæg til trods for, at sagsø- ger ikke leverer varme til lejemålet, at parterne har aftalt, at udgifterne til varme fordeles enten efter måler, bruttoetageareal eller rumfang at sagsøger til trods herfor foretager fordeling af ejendommens samlede varmeudgifter m.v. som en blanding af fordeling efter bruttoetagearea- Jet og målerenheder; at Jejekontrakten ikke hjemler en sådan blanding af fordelingsgrundlaget at varmetabet i ejendommen i øvrigt ikke er kommet sagsøgte til gode, idet en del af varmetabet vedrører den varme, der afgives fra rørinsta] - lationer i de enkelte lejemål og ikke alene fra rør og andre installatio - ner udenfor Iejemålet; at sagsøger skal dokumentere; hvor stor en del af varmetabet der vedrø- rer installationer i de enkelte lejemål, idet radiatormålerne alene måler det faktiske forbrug; der er kommet til udtryk i opvarmning fra selve radiatoren, at der ikke er en varmtvandshane i sagsøgtes lejemål og at det ikke fremgår af lejeaftalen; at der på varmeregnskabet kan medta - get udgifter vedrørende varmtvandsforbrug på fællesarealer 0g det ses heller ikke af varmeregnskabet; at der er medtaget sådan udgift ' 1 Rettens bemærkninger: Som følge af det af sagsøgte anførte; og idet retten ikke finder, at sagsøgte har udvist passivitet; tages sagsøgtes frifindelsespåstande til følge Herefter 0g idet sagsøger ikke har rejst indsigelse mod størrelsen af det af sagsøgte fremsatte modkrav tages sagsøgers selvstændig nedlagte påstand til følge. Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt Thi kendes for ret: <anonym>Leler</anonym> frifindes for de af <anonym>Uuicici 9</anonym> Iaiz;ar |C <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Feisun] 2</anonym> nedlagte påstande. Inden 14 dage fra dato skal <anonym>Udlejer I/5</anonym> vi <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 2</anonym> til sagsøgte betale 2.765 kr; med procesrente fra den 19.juni 2003 0g 6.500 kr. i sagsomkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

3571

Byrettens dom i sag om varmeregnskab i lejemål ændres, således at lejeren tilpligtes at anerkende at skylde udlejer 1.823,86 kr. med tillæg af procesrente, og lejeres tilpligtes at anerkende, at... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Østre Landsret

BS-2565/2004-OLR

Boligretssag

2. instans

658/23

Aftaler; Lejeret;

Dommer - Anna-Christina Langmaack; Dommer - Hans Chr. Thomsen; Dommer - Jon Fridrik Kjølbro; Advokat - Michael Holsting; Advokat - Michael Rasmussen;

Nej

Nej

Nej

/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 27. januar 2006 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Hans Chr. Thomsen, Jon Fridrik Kjølbro og Anna- Christina Langmaack (kst.)). 19. afd. a.s. nr. B-2565-04: Udlejer I/S v/ Person 3 og Person 2 (advokat Michael Rasmussen) mod Lejer (advokat Michael Holsting) Københavns Byrets dom af 27. november 2003 (BS 1C-15311/02) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket af Udlejer I/S v/Person 3 og Person 2 med påstand som for byretten om, at indstævnte tilpligtes at anerkende at skylde appellanten 1.823,86 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker, og at indstævnte tilpligtes at anerkende, at det af appellanten aflagte varmeregnskab for perioden 15. oktober 2001 til 31. marts 2002 for indstævntes lejemål Adresse 2, København, er / - 2 - korrekt. Appellanten har endvidere nedlagt påstand om frifin- delse for indstævntes selvstændige påstand. Indstævnte, Lejer, har påstået stadfæstelse. Forklaringer: Der er i landsretten afgivet forklaring af indstævnte. Lejer har forklaret blandt andet, at han driver fire skobutikker, hvoraf den ene drives fra det af sagen om- handlede lejemål. Da han forhandlede med den tidligere lejer om overtagelse af lejemålet, blev der ikke talt om opvarmning og varmt vand. Han fik oplyst lejens størrelse og fik vistnok også oplyst, at der blev betalt a conto varme. Han mener ikke, at han fik udleveret den tidligere lejers varmeregn-skab. Han besigtigede lejemålet men bemærkede ikke, at der ikke var radiatorer. Der var installeret en blæser over ind-gangsdøren til butikken, men han var ikke klar over, hvordan lejemålet var opvarmet. Det viste sig, at blæseren benyttede elektricitet. Da han indgik lejeaftalen med udlejer, gik han ud fra, at der var installeret varme, og at den fungerede. Han fik af et firma leveret og installeret et klimaanlæg, og det var firmaet, der gjorde ham opmærksom på, at der ikke var radiatorer i lejemålet. Foruden klimaanlægget benytter han lejlighedsvis mobile radiatorer for at opvarme lejemålet. Han er interesseret i at få installeret radiatorer i lejemålet. Lejemålet har adgang til og benytter et toilet med varmt vand, der deles med et andet lejemål i ejendommen. Procedurer: Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten. / - 3 - Landsrettens begrundelse og resultat: Det følger af erhvervslejekontrakten, at samtlige udgifter vedrørende ejendommens opvarmning og forsyning med varmt vand medtages i forbrugsregnskabet, og at de betales af lejer og fordels efter udlejers bestemmelse efter målere, bruttoetage- arealer eller rumfang. Endvidere indeholder kontrakten med bilag en specifikation af de udgifter, der indgår i forbrugs- regnskabet og den anslåede størrelse heraf. På den baggrund findes udlejeren at have været berettiget til at kræve beta- ling for levering af varme og varmt vand som sket, idet det bemærkes, at lejeren alene er blevet afkrævet en forholdsmæs- sig andel af udgifterne til ejendommens opvarmning og de i kontrakten i øvrigt specificerede udgifter vedrørende leve- ring af varme og varmt vand, ligesom det er ubestridt, at le- jeren har adgang til varmt vand. Da der således ikke er grundlag for at tilsidesætte forbrugsregnskabet som påstået af lejeren, og da udlejerens krav i øvrigt er ubestridt, ta-ger landsretten appellantens påstande til følge. Med samme begrundelse tages appellantens påstand om frifindelse for den af indstævnte nedlagte selvstændige påstand til følge. I sagsomkostninger for begge instanser skal indstævnte betale 13.500 kr. til appellanten, hvoraf 1.525 kr. er til dækning af retsafgift i begge instanser. T h i k e n d e s f o r r e t: Indstævnte, Lejer, tilpligtes at anerkende at skylde appellanten 1.823,86 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Indstævnte tilpligtes endvidere at anerkende, at det af ap- pellanten aflagte varmeregnskab for perioden 15. oktober 2001 / - 4 - til 31. marts 2002 for indstævntes lejemål Adresse 2, København, er korrekt. Appellanten, Udlejer I/S v/Person 3 og Person 2, frifindes for den af indstævnte nedlagte på-stand. I sagsomkostninger for begge instanser skal indstævnte, Lejer, betale 13.500 kr. til indstævnte, Udlejer I/S v/Person 3 og Person 2. Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. (Sign.)

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 27 _ januar 2006 af Østre Landsrets 19 _ afdeling (landsdommerne Hans Chr. Thonsen, Jon Fridrik Kjølbro og Anna- Christina Langmaack (kst.) ) . 19 _ afd a . S . nr B-2565-04 : <anonym>Udlej er I/S</anonym> V / <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> (advokat Michael Rasmussen) mod <anonym>Lej er</anonym> (advokat Michael Holsting) Københavns Byrets dom af 27 _ november 2003 (BS 1C-15311/02) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket af <anonym>Udlej er I 1 S</anonym> V / <anonym>Person 3</anonym> og <anonym>Person 2</anonym> med påstand som for byretten om, at indstævnte tilpligtes at anerkende at skylde appellanten 1 .823, 86 kr- med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker, 0g at indstævnte tilpligtes at anerkende, at det af appellanten aflagte varmeregnskab for perioden 15 . oktober 2001 til 31 _ marts 2002 for indstævntes lejemål <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>København</anonym> er korrekt- Appellanten har endvidere nedlagt påstand om frifin- delse for indstævntes selvstændige påstand. Indstævnte, <anonym>Lej er</anonym> har påstået stadfæstelse_ Forklaringer: Der er 1 landsretten afgivet forklaring af indstævnte- <anonym>Lejer</anonym> har forklaret blandt andet, at han driver fire skobutikker, hvoraf den ene drives fra det af sagen om- handlede lejemål . Da han forhandlede med den tidligere lejer om overtagelse af lejemålet' blev der ikke talt om opvarmning 0g varmt vand- Han fik oplyst lejens størrelse o9 fik vistnok også oplyst, at der blev betalt a conto varme Han mener ikke, at han fik udleveret den tidligere lejers varmeregn-skab Han besigtigede lejemålet men bemærkede ikke, at der ikke var radiatorer Der var installeret en blæser over ind-gangsdøren til butikken, men han var ikke klar over, hvordan lejemålet var opvarmet _ Det viste sig, at blæseren benyttede elektricitet. Da han indgik lejeaftalen med udlejer, gik han ud fra, at der var installeret varme, 0g at den fungerede Han fik af et firma leveret 0g installeret et klimaanlæg, 0g det var firmaet, der gjorde ham opmærksom på, at der ikke var radiatorer 1 lejemålet. Foruden klimaanlægget benytter han lejlighedsvis mobile radiatorer for at opvarme lejemålet- Han er interesseret 1 at få installeret radiatorer 1 lejemålet _ Lejemålet har adgang til og benytter et toilet med varmt vand, der deles med et andet lejemål i ejendommen - Procedurer: Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten- Landsrettens begrundelse og resultat: Det følger af erhvervslejekontrakten, at samtlige udgifter vedrørende ejendommens opvarmning 0g forsyning med varmt vand medtages i forbrugsregnskabet, 0g at de betales af lejer 0g fordels efter udlejers bestemmelse efter målere, bruttoetage- arealer eller rumfang _ Endvidere indeholder kontrakten med bilag en specifikation af de udgifter' der indgår 1 forbrugs - regnskabet og den anslåede størrelse heraf På den baggrund findes udlejeren at have været berettiget til at kræve beta- ling for levering af varme og varmt vand som sket, idet det bemærkes , at lejeren alene er blevet afkrævet en forholdsmæs - sig andel af udgifterne til ejendommens opvarmning 0g de i kontrakten i øvrigt specificerede udgifter vedrørende leve- ring af varme 0g varmt vand, ligesom det er ubestridt, at le- jeren har adgang til varmt vand Da der således ikke er grundlag for at tilsidesætte forbrugsregnskabet som påstået af lejeren, 0g da udlejerens krav 1 øvrigt er ubestridt, ta-ger landsretten appellantens påstande til følge _ Med samme begrundelse tages appellantens påstand om frifindelse for den af indstævnte nedlagte selvstændige påstand til følge _ I sagsomkostninger for begge instanser skal indstævnte betale 13.500 kr_ til appellanten, hvoraf 1 .525 kr er til dækning af retsafgift 1 begge instanser T h i k e n d e s f 0 r r e t: Indstævnte, <anonym>Lej er</anonym> tilpligtes at anerkende at skylde appellanten 1 .823, 86 kr- med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker . Indstævnte tilpligtes endvidere at anerkende, at det af ap- pellanten aflagte varmeregnskab for perioden 15 _ oktober 2001 til 31 marts 2002 for indstævntes lejemål <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>København</anonym> er korrekt Appellanten, <anonym>Udlej er I 1s</anonym> V / <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> frifindes for den af indstævnte nedlagte på-stand_ I sagsonkostninger for begge instanser skal indstævnte, <anonym>Lej er</anonym> betale 13.500 kr_ til indstævnte, <anonym>Udlej er I 1s</anonym> v / <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse

3572

Byrettens dom i sag om skilsmisse stadfæstes

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-1392/2013-OLR

Ægteskabssag

2. instans

1894/23

Familieret og personlige forhold;

Dommer - Anders Herping Nielsen; Dommer - Dorthe Wiisbye; Dommer - Karen Hald; Advokat - Steen Petersen;

Nej

Nej

Nej

/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 28. oktober 2013 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Karen Hald, Dorthe Wiisbye og Anders Herping Nielsen (kst.)). 12. afd. nr. B-1392-13: Appellant, tidligere Sagsøgte mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (advokat Steen Petersen, besk.) Glostrup Rets dom af 22. april 2013 (BS 50G-811/2013) er anket af Appellant, tidligere Sagsøgte med påstand om frifindelse, subsidiært at der meddeles parterne skilsmisse på vilkår af, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger betaler bidrag til ham i et af retten fastsat tidsrum. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har påstået stadfæstelse. Forklaringer For landsretten har parterne afgivet supplerende forklaring. Appellant, tidligere Sagsøgte har forklaret bland t andet, at der er tale om en såkaldt ”Group -think” -situation i Appelindstævntes, tidligere Sagsøger familie, og at han frygter for sine børn, som han ikke har set i lang tid. Han påbegyndte sin uddannelse efter aftale med Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, og de var enige om / - 2 - fordelingen af de forskellige opgaver, der var knyttet til deres samliv. Hans økonomiske situation er uændret siden byrettens dom. Han søger stadig job og modtager stadig SU og SU-lån. Han håber at kunne færdiggøre sit speciale og dermed sin uddannelse omkring nytår. Han vurderer, at jobmulighederne efter endt uddannelse er gode. Hvis han ikke kan få et job, kan han få dagpenge til dimittendsats i indtil 2 år. En mulighed er også at søge tilknytning til CBS ved et såkaldt ”internship” . Han har hævet omkring 80.000 kr. af sin pensionsopsparing på oprindeligt omkring 700.000 kr., og han har betalt 60 pct. i skat i den forbindelse. Det resterende beløb står stadig på pensionsopsparingen. Bodelingen er endnu ikke afsluttet. Den andelsbolig på 96 kvadratmeter, han bor i, er efter hans opfattelse hans. Han har ikke planer om at flytte til en mindre og billigere bolig, da han synes, at det er en passende bolig. Det vil alligevel blive dyrere, hvis han skal finde en ny bolig. Der er lukket for varmen i boligen. Uden udgiften til varme balancerer hans budget nogenlunde. Det skader ikke boligen, at den ikke opvarmes. Han har søgt rigtig mange job og søger stadig. Han er ikke kræsen. Han har blandt andet søgt job i call- centre. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har forklaret blandt andet, at der ikke er væsentlige æn-dringer i hendes økonomiske forhold siden byrettens dom. Hun troede, at bodelingssagen kunne afsluttes i sidste uge, men Appellant, tidligere Sagsøgte har sendt sagen tilbage til skifteretten. I udkastet til bodeling er der lagt op til, at Appellant, tidligere Sagsøgte skal have andelsboligen. Til gengæld skal hun have en kompensation på 136.000 kr. Procedure Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af byretten, og da det, der er fremkommet for landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten dommen. T h i k e n d e s f o r r e t: / Byrettens dom stadfæstes. / - 3 - Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til sats-kassen. (Sign.)

UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 28. oktober 2013 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Karen Hald, Dorthe Wiisbye og Anders Herping Nielsen (kst;)) . 12. afd. nr. B-1392-13: <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> mod <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Steen Petersen, besk) Glostrup Rets dom af 22. april 2013 (BS 50G-811/2013) er anket af <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> med påstand om frifindelse; subsidiært at der meddeles parterne skilsmisse på vilkår af, at <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøger</anonym> betaler bidrag til ham i et af retten fastsat tidsrum. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har påstået stadfæstelse. Forklaringer For landsretten har parterne afgivet supplerende forklaring. <anonym>Appellant, tidligere Sagsøgte</anonym> har forklaret bland t andet, at der er tale om en såkaldt 9 'Group -think?" ~situation i <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> familie; og at han frygter for sine børn; som han ikke har set i lang tid. Han påbegyndte sin uddannelse efter aftale med <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> og de var enige om fordelingen af de forskellige opgaver; der var knyttet til deres samliv. Hans økonomiske situation er uændret siden byrettens dom. Han søger stadig job og modtager stadig SU og SU-lån. Han håber at kunne færdiggøre sit speciale og dermed sin uddannelse omkring nytår: Han vurderer; at jobmulighederne efter endt uddannelse er gode. Hvis han ikke kan få et job, kan han få dagpenge til dimittendsats iindtil 2 år En mulighed er også at søge tilknytning til CBS ved et såkaldt "internship? Han har hævet omkring 80.000 kr. af sin pensionsopsparing på oprindeligt omkring 700.000 kr., og han har betalt 60 pct. i skat i den forbindelse. Det resterende beløb står stadig på pensionsopsparingen. Bodelingen er endnu ikke afsluttet, Den andelsbolig på 96 kvadratmeter; han bor i, er efter hans opfattelse hans . Han har ikke planer om at flytte til en mindre og billigere bolig da han synes, at det er en passende bolig: Det vil alligevel blive dyrere, hvis han skal finde en ny bolig. Der er lukket for varmen i boligen Uden udgiften til varme balancerer hans budget nogenlunde. Det skader ikke boligen; at den ikke opvarmes. Han har søgt rigtig mange job og søger stadig. Han er ikke kræsen. Han har blandt andet søgt job i call- centre. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har forklaret blandt andet; at der ikke er væsentlige æn-dringer i hendes økonomiske forhold siden byrettens dom. Hun troede, at bodelingssagen kunne afsluttes i sidste uge; men <anonym>Appellant, tidligere Sagsøgte</anonym> har sendt sagen tilbage til skifteretten. I udkastet til bodeling er der lagt op til, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> skal have andelsboligen: Til gengæld skal hun have en kompensation på 136.000 kr. Procedure Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af byretten; og da det, der er fremkommet for landsretten; ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten dommen. Thi kendes for ret: /Byrettens dom stadfæstes. /- 3 - Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til sats-kassen. (Sign.)

3573

Sag om anerkendelse af erstatningsansvaret for arbejdsulykke

Appelleret

Civilsag

Københavns Byret

BS-1249/2004-KBH

Almindelig civil sag

1. instans

660/23

Arbejdsskade;

Nej

Nej

Nej

Domstolsstyrelsen Udskrift af dombogen Den 11.juli 2005 blev i sag nr. BS-1B-1249/2004 2800 lyngby mod Jutitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Personalekontoret Strandgade 100 1401 København K afsagt sålydende DOM: Under denne sag; hvor dommen i henhold til retsplejelovens $ 218 a, stk 2, affattes uden fuldstændig sagsfremstilling; har påstået sagsøgte; Jutitsministeriet; Direktoratet for Kriminalforsorgen; Personalekontoret; dømt til at anerkende erstatningsansvaret for sagsøgers arbejdsulykke den 2juli 1999. Sagsøgte har påstået frifindelse Sagsøger har ; et påstandsdokument; hvis indhold er gentaget og uddybet under domsforhandlingen; gjort gældende blandt andet; at sagsøger skrider i noget gruslsand eller lignende på trappen den 2 juli 1999 i hvilken forbin- delse sagsøger kommer alvorligt til skade; at som sagsøgers arbejdsgiver på ulykkestidspunktet den 2. juli 1999, bærer ansvaret for, at trappen var vedligeholdt og rengjort, således at man kunne færdes fuldt sikkerhedsmæssigt forsvarligt på trappen, at det af sagsøgers forklaringskrivelse af 29. maj 2003 fra sikkerhedsrepræsentant TiAre 0g skrivelse af 15. maj 2003 fra overvagtmester fremgår; at denne vedligeholdelse og rengøring ikke blev foretaget samt at dette har været påtalt over for fængslets ledelse; at den mangelfulde vedligeholdelse, herunder forekomsten af grusmateriale 0g lignende, er årsagen til, at sagsø- ger skrider; at sagsøgte således bærer ansvaret for den mangelfulde vedlige- holdelse og rengøring af trappen og dermed ifalder erstatningsansvar for ar- bejdsulykken den 2. juli 1999, at arbejdsgiveren kunne have taget billeder af trappen, hvor sagsøger oplyste at være kommet til skade; at sagsøger med stor sandsynlighed aldrig ville være kommet til skade, såfremt sagsøgte hav- de vedligeholdt trappen korrekt; og at der er nærliggende fare for, at perso- nalet kommer til skade på en dårligt vedligeholdt trappe; som tilfældet er i nærværende sag. Sagsøger har bestridt, at sagsøger ikke umiddelbart i forbindelse med uhel- det kontaktede repræsentanter fra fængslets ledelse; 0g at trappen efiterføl- gende er blevet repareret; endsige rengjort. Sagsøgte har i et påstandsdokument; hvis indhold er gentaget 0g uddybet un- der domsforhandlingen; gjort gældende blandt andet; at sagsøgte ikke har udvist ansvarspådragende adfærd, hverken i form af handlinger eller undla- delser. Den pågældende trappe var sikkerheds- 0g sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt indrettet, vedligeholdt og rengjort: Trappens fuldt forsvarlige til - stand fremgår af de fremlagte billeder. Det bestrides som udokumenteret; at uheldet skulle skyldes erus; sand eller lignende på trappen; Det må ; den forbindelse tillægges vægt, at sagsøger i sin første "rapport angående tilskadekomst i tjenesten" (bilag A) ikke har op- lyst noget om, at uheldet skulle skyldes dette; men at denne oplysning først fremsættes senere. Endvidere må det i øvrigt komme sagsøger til skade; at han i forbindelse med eller straks efter uheldet har forsømt at informere fængslets ledelse eller eventuelt den vagthavende overvagtmester med hen- blik på, at uheldsstedet kunne blive inspiceret; således at den påståede tilste- deværelse af grus eller sand kunne have været konstateret; 0g at sagsøger i øvrigt først efter meget lang tid informerer fængslet om uheldet. Sagsøger har således ikke givet sagsøgte nogen mulighed for at efterprøve sagsøgers påstand om sand eller grus på trappen på det pågældende tidspunk og på det pågældende trin; hvor sagsøger faldt. Det bestrides som udokumenteret; at sagsøger i forbindelse med uheldet "informerede umiddelbart på kontoret" . Den pågældende medarbejder; har i dag ingen erindring om at have fået en sådan henvendelse fra sagsøger. Det bemærkes i den forbindelse; at var og er administrativ medarbejder med normal kontorarbejdstid fra kl. 8-16. Allerede af denne årsag er det derfor umuligt, at sagsøger har hen- vendt sig til "umiddelbart" efter uheldet; da dette i følge sagsø - gers anmeldelse (bilag A) skete kl. 20.00, hvor hun altså var gået hjem. Selv hvis retten mod forventning måtte lægge sagsøgers udokumenterede op- lysning til grund, så kan henvendelsen altså under alle omstændigheder tid- ligst være sket dagen efter, hvorved forholdene på trappen kunne være afgø- rende forandret. Endvidere bemærkes det; at sagsøgers anmeldelsesskema (bilag A) o som efter sagsøgers egen forklaring blev udleveret tilham af den 1. november 1999 0g modtaget dagen efter i Arbejdsskadestyrelsen; det vil sige 4 måncder eftcr u- heldet. Der kan i øvrigt ikke lægges vægt på de fremlagte udtalelser fra sen 0g som i øvrigt ikke er nærmcre tidsfæstede (og som for lidn turligvis heller ikke på nogen måde kan dokumentere forholdene den pågæl- dende dag 0g for det pågældende trin på trappen. Iden forbindelse bestrides det; at "adskillige gange' It skulle have "påtalt" trappens til- stand inden uheldet, 0g at "ved flere lejligheder både offici- elt ved forhandlingsmøder og uofficielt" skulle have gjort noget tilsvarende Sagsøger har endvidere ikke efterkommet sagsøgtes opfordring (B) i svarsk- riftet, side 4, til at firemlægge skriflig dokumentation for de påståede påtaler af trappens tilstand forinden uheldet. Det må herefter lægges til grund, at der ikke eksisterer sådan skrifilig dokumentation, For god ordens skyld bemærkes det udtrykkeligt; at selvom det trods oven- nævnte mod forventning eventuelt måtte blive anset for dokumenteret; at uheldet skyldtes; at sagsøger skred i grus eller sand, så er dette ikke tilstræk- keligt til at pålægge sagsøgte ansvar; da sagsøgte som nævnt har sørget for, at trappen var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt indrettet; vedligeholdt og rengjort. Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af sagsøgeren og vidnerne 1:a~ har forklaret blandt andet; at han blev ansat hos sag- søgte i april 1999 som fængselsfunktionær på prøve. Han var handelsskole - uddannet; men havde arbejdet på plejehjem og som handicaphjælper. Han nåede at arbejde hos sagsøgte i 4 måneder. Han mødte på arbejde den 2 juli 1999, vistnok kl. 14.00-22.00. Han var på vej til Centralen; fængslet hjerte, da uheldet skete. Han skulle natlåse. Han var blevet oplært i dette 0g var derfor alene. Han skulle låse af til den gamle sygeafdeling, hvor der på da- værende tidspunkt kun var en sikringscelle 0g et par kontorer. Efter at have låst døren fra sygeafdelingen; gik han ned ad den udvendige trappe. På et af de øverste trin; 2., 3. eller 4. øverste trin; gled han i noget grus eller sand el- ler lignende og vred om på knæet. Han greb fat i gelænderet og svingede ind idette og slog højre knæ. Der lå sten 0g grus på hele trappen. Det var som at gå på en grussti, og man kunne høre gruset. Han havde følelsen af at glide 1 grus og sand. Det gjorde meget ondt i knæet; men han låste færdig og gik hen til Centralen;, hvor han af vagtmesteren fik besked på at gå til le- delsen for at få et skema. Kontoret lukker kl. 16.00. Han ventede til den før- ste dag; han næste gang var på vagt og udfyldte en rapport om tilskadekomst i tjenesten. Forevist sagens bilag A forklarer sagsøger; at han talte med der udleverede et skema, som han udfyldte. Han udfyldte første halvdel af skemaet den pågældende dag; Senere sørgede hans egen læge for, at de øvri- ge oplysninger kom på Forevist sagens bilag 8 forklarede sagsøger; at dette skema blev udfyldt et stykke tid efter den første rapport, Han fik at vide; at den første rapport ikke var tilstrækkeligt fyldestgørende til at blive indsendt til Arbejdsskadcstyrel - sen. Han skulle uddybe hændelsesforløbet Han husker ikke, hvem der bad ham om at udfylde den. Det skete i oktober eller november 1999. Det er ikke ham, der har skrevet:"Nedslidte trapper gøres aldrig rent fejes aldrig" i øver- ste højre hjømne. Han ved ikke; hvem der har skrevet det, Sagsøger har talt i telefon med 14~ ham, da han skulle udfylde bilag 8, da han ikke anede, hvordan han skulle gøre det. sagde, at han skulle skrive så udførligt som muligt: sagde; at den første rapport slet ikke kunne bruges til noget Han sagde også, at det var kendt i hele fængslet; at den trappe ikke var noget værd . Sagsøger har ikke i øvrigt haft noget personligt med Ta2^ gøre. Bilag 8 er indsendt til Arbejdsskadestyrelsen. Der var ikke vand på trappen. Der står "sand" og ikke "vand" i rapporten: Sagsøger blev sygemeldt i løbet af juli 1999,0g han kom ikke senere i arbej- de som fængselsfunktionær. Han er nu på kontanthjælp. Herudover får han tilskadekomstpension. Han har fået en ménerstatning på 8%. Han har fãet en foreløbig afgørelse om, at hans arbejdsevne er nedsat 25-25%. Den endelige afgørelse afventer en prøvelse. Grunden til, at sagsøger har ændret sin opfattelse af, hvilket trin han gled på, fra næstøverste trin til måske 2., 3. eller 4 øverste trin er, at han er usikker. Han har været usikker fra starten. Han kan ikke sige, hvorfor han ikke skrev 2, 3. eller 4. øverste trin fra starten; Han havde et par Caterpillar sko på den pågældende dag Det var hans arbejdssko; som han havde købt på fængslets anbefaling De havde skridsikre såler. Man får ikke udleveret sko i fængslet. Han kiggede ikke ned på trappen efter sand og grus, da han gik ned ad trap- pen eller da han faldt. Han vidste; at der lå grus 0g sand og betonstykker. Han ved ikke; hvor han kigger hen; når han går ned ad en trappe; Han regne- de ikke med, at der var en sikkerhedsrisiko den pågældende dag Påny forevist bilag A forklarer sagsøger, at han intet anførte om sand og grus, da han ikke vidste; hvor udførlig rapporten skulle være; Han tænkte ik- ke over at anføre noget om sand og grus. Han regnede med at skulle i tjene- ste igen. Han vil tro, at han var hos cirka 2 dage efter uheldet. Han tror, at grunden til, at rapporten først er stemplet som modtaget i Arbejdsskade- styrelsen den 2. november 1999 kan være; at fængslet først da opdagede; hvor alvorligt han var kommet til skade. Han ved ikke, hvorfor den ellers har ligget så længe. Sagsøger mener ikke, at det er en ny oplysning, han er kommet med, når han 1 dag har forklaret; at han gik over til overvagtmester lige efter uhel - det. Han er ikke tidligere blevet spurgt; men han har sagt, at han havde fãet at vide; at han skulle udfylde en rapport; Han husker tydeligt, at det var han talte med. Han nævnte ikke sand og grus for Knæet havde det ikke så slemt fra starten. Det blev værre senere. Sagsøger har været sammen med 1 fængslet, Han har ikke talt med ham efter uheldet. har som vidne forklaret blandt andet; at han var sikkerheds- repræsentant i i 1999. Han havde været det fra 1985. det var ikke et fuldtidsjob, men han havde tillidsmandsbeskyttelse. Forevist bilag 4 forklarer vidnet, at han godt kan huske; hvad han har skre- vet. Vidnet havde til opgave at hjælpe medarbejdeme og påpege sikkerhedsrisici. Det skete i tæt samarbejde med betjentforeningen; som er den lokale afde- ling af Dansk Fængselsforbund, der også går ind i sager om arbejdsskader. Vidnet henvendte sig altid til den daværende lokalformand lidne Vidnet og Iian^ Jhjalp medarbejdeme i tilfælde af arbejdsskader; herunder mcd at udfylde skemaer, Vidnet sad i Sikkerhedsudvalget; var daglig leder; Viceinspektør var formand. Forevist sagens bilag B.4 0g B-2 forklarer vidnet at billedeme viser trappen fra den gamle sygeafdeling til terræn på Man gik ud af den viste dør 0g låste og videre rundt for at Iåse. Trappen var i dårlig stand den 2 juli 1999. Trinnene filossede i kanten Der var slidlag på trinne - ne. Dette slidlag var smuldret flere steder. Det er meget sandsynligt; at trap- petrinnene den pågældende dag var fyldt med cementstykker; grus 0g sand. Det var en gammel trappe; og den var ikke vedligeholdt. Så snart man træ- der på trappen; kan der meget nemt komme cement og sand, da det øverste slidlag er smuldret: Vidnet havde påtalt alle adgangsveje Han kan ikke erindre; om denne trappe specielt var blevet påtalt Han havde påtalt; 2t ad- gangsveje måtte rengøres eller repareres. Det var generelt for fængslet; at trapperne var i dårlig stand; og han har generelt påtalt trappemes stand: Der blev svaret, at man ville skrive det op og lave det hen ad vejen; 1 første om- gang ville man sørge for, at trapperne blev rengjort. Vidnet er ikke bekendt med særlige rengøringsprocedurer for udvendige trapper; Det var der for de indvendige. Han vil tro, at de udvendige trapper blev rengjort, når de var be - skidte; Han har set det udvendige hold rengøre og vedligeholde udvendige trapper. De havde et meget stort område og kom ikke overalt hver dag Trap- pere blev løbende genncmgået. Han vil tro, at bygningsværkmesteren hav- de ansvarct for trappere Vidnet har påtalt trapperes tilstand sommer og vinter over for den daglige leder og bygningsværkmesteren. Den konkrete trappe blev ikke brugt så meget, kun som bagudgang Den blev ikke prioriteret så højt. Den blev brugt i forbindelse med natlåsning o0g som nødudgang Vidnet har personligt konstateret, at den var i dårlig stand; Han har gået på den i juli eller august 1999, efter at sagsøger er kommet til skade; Han kunne konstatere, at der var skader på trappen; og at hvis man gik uheldigt på den; kunne man falde i grus og sand, der Jå på trinnene. Vid- net var ikke med i starten af sagsøgers sag; Han er usikker på, hvomår den første rapport blev udfyldt. Han var ikke med til at udfylde denne; Han ved, at sagsøger henvendte sig til den daglige leder, Vidnet henvendte sig til sag søger i august eller september 1999, da han hørte, at sagsøger var kommet til skade Vidnet hjalp sagsøger med at udfylde bilag 8. Det er ikke vidnet; der har skrevet det med håndskrift anførte i øverste højre hjørne. Han har muligt tilføjet "terrain" . Han husker ikke, hvornår han har påtalt noget om trapperne, men det har formentlig været i forbindelse med, at nogle kantlister er faldet af en indven- dig trappe. De andre gange har været i forbindelse med udvendige trapper, for eksempel i forbindelse med snerydning og trapper i dårlig vedligehol- delsesstand. Han vil to, at han i sin tid som sikkerhedsrepræsentant har på- talt noget med trapper 5-6 gange ; alt. Han har meddelt det til og bygningsværkmesteren, som €r dem, der i givet fald skal sende en murer ud. Der er sikkerhedsudvalgsmøde hver 3. måned. Han har påtalt mange ting overfor ledelsen. Han har også skrevet til ledelsen om en række ting; Som regel skete henvendelseme dog mundtligt. Grunden til, at der ikke er skrevet noget om trapper i referaterne fra sikkerhedsudvalgsmøderne, er, at der kun blev skrevet om de store ting En mindre ting som en trappe blev der ikke skrevet noget om. Han kan ikke sige; hvorfor der ikke er skrevet om generel trappegennemgang Vidnet foretog rutinemæssig gennemgang af trapperne, 0g hvis der var noget, blev det påtalt. Sikkerhedsudvalget gennemgik ikke trappeme; men adgangsveje var et fast punkt på mødere. Vidnet har tilkaldt Arbejdstilsynet 12-13 gange i løbet af de 19 år, han har været sikkerhedsre- præsentant, Herudover har han søgt råd hos Arbejdstilsynet. Når han ikke har tilkaldt Arbejdstilsynet vedrørende trapperne; skyldes det; at der er tale om et gammelt hus. Han tilkaldte ikke Arbejdstilsynet i forbindelse med sagsøgers sag; Det ville han normalt heller ikke gøre, hvis en medarbejder faldt ned af en trappe. I sagsøgers tilfælde gik der lang tid, før man fandt ud af, hvor alvorligt det var. Forevist sagens bilag 4 forklarer vidnet, at han ikke kan sige præcis, hvilke trin, der manglede slidlag og den yderste kant: Men der var tale om flere trin, På langt de fleste trin var slidlaget porøst:. Forevist sagens bilag B-3 forklarer vidnet; at han ikke kan se noget Jøst eller porøst slidlag Billederne må være taget Jangt senere end sagsøgers uheld. har som vidne forklaret blandt andet; at det er ham, der har skrevet den e-mail, der er fremlagt som sagens bilag 5. Han husker indholdet nogenlunde. Forevist sagens bilag B-2 og B-4 husker vidnet trappen. Den lå ud fra den gamle sygeafdeling hvor der blandt andet var kontorer, Vidnet brugte jævn- ligt trappen, da han havde kontor i bygningen. Vidnet var formand for Dansk Fængselsforbunds lokalafdeling i Der var ca: 300 medlemmer; og det var et fuldtidsjob for vidnet. Han blev valgt ; 1994 og fortsatte til januar 2003, hvor han blev overvagtmester: Han er nu kørelærer. En af grundene til, at vidnet holdt op som overvagtmester VaI , at han var træt af manglende ledelse. Han brugte nok trappen dagligt; når han skulle ud på det indvendige terræn. Måske flere gange om dagen Nogle dage brugte han den ikke, men han vil sige, at han brugte trappen jævnligt. Trappen blev også brugt af dem, der skulle i gymnastiksalen og hobbyrummet, ligesom rengoringsholdet brugte den. Der var en anden hovedtrappe til bygningen; I juli 1999 var trappen som alt andet i fængslet dårligt vedligeholdt og mangelfuldt rengjort. Der var ingen procedurer for rengøring af trapper. Ingen havde ansvar for dette. Trapperne blev aldrig fejet, 0g inde i hjømeme lå der altid grus og sand Ef- ter sagsøgers fald nævnte vidnet det overfor ledelsen i en bibemærkning om, at de nødig skulle have en ny sag Fængslet er bygget 1 184Oeme, og det var ved at falde ned over hovederne på dem. Det var i me- get dårlig vedligeholdelsesstand. Den omhandlede trappe var lige så dårligt vedligeholdt som resten af fængslet, Men selvom trappen var dårligt vedli- geholdt, kunne den godt have været rengjort; Trappen var forvitret. Der var faldet skaller af. Vidnet har selv været med til at klage over; at der var faldet et stykke af trappen. Den 2. juli 1999 var trappen därligt vedligeholdt; 0g den var heller ikke rengjort. Der lå grus 0g sand på trinene, gelænderet var rustet og nogle steder faldet af Vidnet vil tro; at han har påtalt forholdene over for ledelsen; men der findes næppe noget referat af det: Som tillids- mand henvender man sig jo ofte uformelt til Iedelsen: Trappen var kun en dråbe i havet. Den var kun et blandt utallige problemer, Fængslets ledelse var bekendt med trappens dårlige stand; for der var så meget; der var i dårlig stand, og trappen blev af og til brugt af Jedelsen; men når man går i skidt 0g møg, vænner man sig til det; Vidnet undersøgte efter sagsøgers fald, om der var rengøringsprocedurer; der omfattede trapperne, men det var der ikke Han henvendte sig til ledelsen 0g det daværende rengøringshold. Sagsøgers sag var en af flere, hvor der var opstået skader på grund af manglende vedli - geholdelse 0g rengøring Vidnet husker ikke; hvorår han påtalte trappen over for ledelsen. Han skrev ikke så ofte breve til ledelsen. Kommunikatio - nen foregik ved, at man talte om sagen 0g fik problemet løst. Han har ikke skrevet om trapper. har som vidne forklaret blandt andet; at han har været inspek- tør siden 1994. Han har sendt nogle indstillin- ger til sagsøgte om sagen; men han har ikke været direkte involveret før nu. Vidnet kan ikke sige; hvordan trappen så ud i 1999. Han har regelmæssigt brugt trappen:. Han mener ikke, at der har været sikkerhedsmæssige proble- mer med den. Hvis dette havde været tilfældet; ville han have taget fat i be- skæftigelseslederen. Forevist sagens bilag B-1 til B-6 bekræfter vidnet; at der er foretaget et par mindre reparationer af trappen; Det er, vidnet bekendt; de eneste reparatio- ner; der er foretaget, Ellers så trappen ligesådan ud i 1999. Forevist sagens bilag B-1 forklarer vidnet, at der i 1999 bortset fra asfaltare- alet var græs hele vejen rundt om trappen. Et rengøringsfirma gør rent på de indvendige personaleomräder. På de ind- sattes afdelinger gør de indsatte selv rent, Et servicehold med ca, 7 indsatte og 3 ansatte går rundt på hele det udvendige terræn og klipper græs, fejer mv Serviceholdet fejer også trapper. Det sker efter behov. Det eneste, der er i faste rammer, er rengøringen af gymnastiksalen og Centralen. Hvis an- satte ser, at der tiltrænges rengøring; kontakter de serviceholdet; der går rundt på arealet hver dag Vidnet erindrer ikke; at trappens tilstand er blevet påtalt: Der er heller ingen andre i ledelsen; der erindrer det, Vidnet har fået gennemgået referatere af sikkerhedsudvalgsmødeme siden 1997. Der er intet anført _om trapper i dis- se. Vidnet er sikker på, at sikkerhedsrepræsentanten ville ha - ve krævet det ført til referat. Referatere er meget udførlige; Vidnet har 1ø- bende gennem tiden fået skriftlige henvendelser fira om ting; de ville have bragt i orden. Beskæftigelseslederen har det overordnede ansvar for blandt andet service. Vidnet har spurgt den pågældende; om han har modtaget henvendelser ved- rørende trappen; men han har afvist at have modtaget sådanne henvendelser. Arbejdstilsynet har ikke påtalt trappens tilstand. Vidnet ved ikke; om Ar- bejdstilsynet overhovedet har set trappen. har flere gange til- kaldt Arbejdstilsynet. Der har; vidnet bekendt; ikke været andre ulykker på trappen. Det undrer vidnet; at der ikke blev skrevet en rapport om uheldet. Der ligger et dokument i sagen, hvoraf fremgår; at sagsøger den &. juli 1999, det vil si- ge 6 dage efter uheldet har talt med sin sidemandsoplærer Der fremgår intet om uheldet af referatet af samtalen; Fængslet har ikke modta- get underretning om tilskadekomsten umiddelbar forlængelse af uheldet. Først den 26. juli 1999 blev fængslet bekendt med det, og først i november 1999 blev det oplyst; at faldet skyldtes grus 0g sand: Vidnet bekræfter; at han har fået henvendelser fra vedrørende saltning 0g grusning af adgangsarealerne. Foreholdt forklaring om, at fængslet var ved at falde ned over øremne på dem, at det var meget dårligt vedligeholdt; 0g at der mangle- de ledelse; udtaler vidnet; at han genkender tonen; Det er korrekt, at det et gammelt fængsel, der er bygget i 1859, men det er vidnets klare opfattelse, at vedligeholdelsestilstanden ikke er kritisk, Han mener; at de udvendige trapper er de oprindelige. Den omhandlede trappe er efter vidnets opfattelse ligeledes den oprindelige; men den er i nydelig stand. Han mener ikke; at det er rigtigt; at trappen var i dårlig stand i 1999 og umulig at rengøre Der fin- des ingen fast rengøringsprocedure vedrørende den omhandlede trappe og heller ikke nogen skriftlige retningslinjer for rengeringen af den, Vedlige- holdelsen hører under det tidligere nævnte servicehold, hvis beskæftigelses - leder har det overordnede ansvar. Der rapporteres ikke tilbage til vidnet. Der laves ikke notater om alle vedligeholdelsesskridt:. Noget sådant ville være en voldsom overadministration. har ikke rapporteret til vidnet om, at trapperne skulle være i dårlig vedligeholdelsesstand. Så vidt det er vidnet bekendt; er spørgsmålet heller ikke taget op mundtligt i sikkerhedsudvalget: Det normale ville være at tage kontakt til beskæftigelseslederen, 0g denne har sagt til vidnet, at der ikke har været nogen henvendelser. Vidnet kan ik- ke udelukke; at nogen er kommet til skade på trapper i fængslet; Forevist sagens bilag 8 forklarer vidnet; at det i første række er den tilskade - komne; der bør sørge for, at skemaet udfyldes. Så vidt vidnet kan se, er det først sket 4 måneder senere. siger; at hun har sendt skemaet til Arbejdsskadestyrelsen. Forevist sagens bilag A forklarer vidnet; at han går ud ffa at det er afleveret på administrationskontoret. Han kan ikke afvise; at det er skrevet umiddel- bart efter tilskadekomsten; men han finder det mærkeligt; at ingen vidste; at sagsøger var faldet ned før den 26. juli 1999. har som vidne forklaret blandt andet; at han har været ansat i Kri- minalforsorgen i 24 år, 0g at han har været personale- 0g sikkerhedskonsu - lent siden 1997. Han blev overvagtmester i 1999 og var souschef for den da- værende ledelse. Forevist sagens bilag B-1 til B-6 forklarer vidnet, at billedeme formentlig er optaget i oktober 2003. De reparationer; som fremgår af billederne, er de eneste; der er foretaget siden 1999. Arealet med grus og jord var i 1999 græs. Billederne viser derfor stort set trappens tilstand i 1999. [ 1999 var det et rengøringshold bestående af 6-8 indsatte 0g 3 ansatte; der stod for den ud - vendige rengøring Om sommeren skulle holdet renholde bede, græs 0g fod - boldbane Der var ingen fast procedure med at renholde trapper. Det blev gjort efter behov. Vidnet_erindrer ikke; at trappens tilstand er blevet påtalt af hverken Vidnet har været med til at gennemgå refera - teme fra sikkerhedsudvalgsmøderne siden 1996-1997. Der er intet blevet fundet om påtaler vedrørende trapper. harjævnligt rettet skriftlig henvendelse om forhold, som han ønskede at påtale; Også har rettet skriftlig henvendelse. Arbejdstilsynet kommer et par gange om året. Vidnet erindrer ikke; at Arbejdstilsynct har påtalt noget med trapper. Vidnet er ikke bekendt med andre ulykker på den omhandlede trap- pe. Foreholdt 0g Tidne 'forklaringer om, at trappen var meget dår - lig vedligeholdelsesmæssig stand, forklarer vidnet, at han faktisk ikke kan forstå denne opfattelse; Han er jævnligt kommet på trappen. Han forstår ik- ke; at de siger; at den skulle være porøs. Der ligger heller ikke sand, grus el- Jer cementflager på trappen; har ikke i den periode fira 2002-2003 , hvor vidnet har siddet i sikkerhedsudvalget; omtalt noget som helst om trap- per, Vidnet ved ikke; hvad der er blevet sagt på mødeme i 1999, men der stod ikke noget i referaterne. Rettens bemærkninger: Retten finder ikke, at sagsøger ved bevisførelsen har godtgjort; at der på ska- destidspunktet den 2 juli 1999 lå sand, grus eller lignende i et sådant om- fang at sagsøgers fald og deraf følgende knæskade skyldtes dette. Retten har efter vidnerne forklaringer lagt til grund, at de eneste reparationer; som er foretaget på trappen efter den 2 juli 1999, er de reparationer; som fremgår af billederne i sagen (sagens bilag B- 3, B-4, B-5 0g B-6), 0g som retten har lagt til grund som ubestridt er optaget i oktober 2003 Den ene af reparationeme vedrører fjerdeøverste trin. Retten finder ikke, at det af billedmaterialet fremgår; at trappens trin iøvrigt frem- står som forvitrede og belagt med grus og sand. Retten har endvidere ikke ved den stedfundne bevisførelse fundet det godt- gjort at sagsøgte har undladt at renholde trappen på forsvarlig vis. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at det af vidnerne 0g er forklaret; at et rengøringshold bestäende af indsatte varetog rengøring af blandt andet den omhandlede trappe efter behov og under opsyn af ansatte 1 fængslet. Vidnera Lidne har forklaret; at trappen efter deres opfattelse både før 0g efter skadestids - punktet ikke var i vedligeholdelses- og rengøringsmæssig forsvarlig stand Og at dette mundtligt er gjort gældende over for ledelsen Retten finder ikke; at dette med tilstrækkelig sikkerhed under- støttes af den bevisførelse; der i øvrigt har fundet sted under domsforhand- lingen. Retten finder således ikke; at sagsøger har godtgjort, at sagsøgte har handlet ansvarspådragende over for sagsøger. Sagsøgte fiifindes derfor. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte, Jutitsministeriet; Direktoratet for Kriminalforsorgen; frifindes. Sagsøger betaler inden 14 dage fra dags dato til sagsøgte i sagsomkostninger 8.00O kr.

Domstolsstyrelsen Udskrift af dombogen Den 11.juli 2005 blev i sag nr. BS-1B-1249/2004 <anonym>sagsøger</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 2800 lyngby mod Jutitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Personalekontoret Strandgade 100 1401 København K afsagt sålydende DOM: Under denne sag; hvor dommen i henhold til retsplejelovens $ 218 a, stk 2, affattes uden fuldstændig sagsfremstilling; har <anonym>Sagsøger</anonym> påstået sagsøgte; Jutitsministeriet; Direktoratet for Kriminalforsorgen; Personalekontoret; dømt til at anerkende erstatningsansvaret for sagsøgers arbejdsulykke den 2juli 1999. Sagsøgte har påstået frifindelse Sagsøger har ; et påstandsdokument; hvis indhold er gentaget og uddybet under domsforhandlingen; gjort gældende blandt andet; at sagsøger skrider i noget gruslsand eller lignende på trappen den 2 juli 1999 i hvilken forbin- delse sagsøger kommer alvorligt til skade; at <anonym>rælysei</anonym> som sagsøgers arbejdsgiver på ulykkestidspunktet den 2. juli 1999, bærer ansvaret for, at trappen var vedligeholdt og rengjort, således at man kunne færdes fuldt sikkerhedsmæssigt forsvarligt på trappen, at det af sagsøgers forklaringskrivelse af 29. maj 2003 fra sikkerhedsrepræsentant <anonym>7l 11</anonym> TiAre 0g skrivelse af 15. maj 2003 fra overvagtmester <anonym>lidne 2</anonym> fremgår; at denne vedligeholdelse og rengøring ikke blev foretaget samt at dette har været påtalt over for fængslets ledelse; at den mangelfulde vedligeholdelse, herunder forekomsten af grusmateriale 0g lignende, er årsagen til, at sagsø- ger skrider; at sagsøgte således bærer ansvaret for den mangelfulde vedlige- holdelse og rengøring af trappen og dermed ifalder erstatningsansvar for ar- bejdsulykken den 2. juli 1999, at arbejdsgiveren kunne have taget billeder af trappen, hvor sagsøger oplyste at være kommet til skade; at sagsøger med stor sandsynlighed aldrig ville være kommet til skade, såfremt sagsøgte hav- de vedligeholdt trappen korrekt; og at der er nærliggende fare for, at perso- nalet kommer til skade på en dårligt vedligeholdt trappe; som tilfældet er i nærværende sag. Sagsøger har bestridt, at sagsøger ikke umiddelbart i forbindelse med uhel- det kontaktede repræsentanter fra fængslets ledelse; 0g at trappen efiterføl- gende er blevet repareret; endsige rengjort. Sagsøgte har i et påstandsdokument; hvis indhold er gentaget 0g uddybet un- der domsforhandlingen; gjort gældende blandt andet; at sagsøgte ikke har udvist ansvarspådragende adfærd, hverken i form af handlinger eller undla- delser. Den pågældende trappe var sikkerheds- 0g sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt indrettet, vedligeholdt og rengjort: Trappens fuldt forsvarlige til - stand fremgår af de fremlagte billeder. Det bestrides som udokumenteret; at uheldet skulle skyldes erus; sand eller lignende på trappen; Det må ; den forbindelse tillægges vægt, at sagsøger i sin første "rapport angående tilskadekomst i tjenesten" (bilag A) ikke har op- lyst noget om, at uheldet skulle skyldes dette; men at denne oplysning først fremsættes senere. Endvidere må det i øvrigt komme sagsøger til skade; at han i forbindelse med eller straks efter uheldet har forsømt at informere fængslets ledelse eller eventuelt den vagthavende overvagtmester med hen- blik på, at uheldsstedet kunne blive inspiceret; således at den påståede tilste- deværelse af grus eller sand kunne have været konstateret; 0g at sagsøger i øvrigt først efter meget lang tid informerer fængslet om uheldet. Sagsøger har således ikke givet sagsøgte nogen mulighed for at efterprøve sagsøgers påstand om sand eller grus på trappen på det pågældende tidspunk og på det pågældende trin; hvor sagsøger faldt. Det bestrides som udokumenteret; at sagsøger i forbindelse med uheldet "informerede umiddelbart <anonym>P1</anonym> på kontoret" . Den pågældende medarbejder; <anonym>P1 1</anonym> har i dag ingen erindring om at have fået en sådan henvendelse fra sagsøger. Det bemærkes i den forbindelse; at <anonym>P1</anonym> var og er administrativ medarbejder med normal kontorarbejdstid fra kl. 8-16. Allerede af denne årsag er det derfor umuligt, at sagsøger har hen- vendt sig til <anonym>P1</anonym> "umiddelbart" efter uheldet; da dette i følge sagsø - gers anmeldelse (bilag A) skete kl. 20.00, hvor hun altså var gået hjem. Selv hvis retten mod forventning måtte lægge sagsøgers udokumenterede op- lysning til grund, så kan henvendelsen altså under alle omstændigheder tid- ligst være sket dagen efter, hvorved forholdene på trappen kunne være afgø- rende forandret. Endvidere bemærkes det; at sagsøgers anmeldelsesskema (bilag A) o som efter sagsøgers egen forklaring blev udleveret tilham af <anonym>F</anonym> er underskrevet af netop <anonym>P1</anonym> den 1. november 1999 0g modtaget dagen efter i Arbejdsskadestyrelsen; det vil sige 4 måncder eftcr u- heldet. Der kan i øvrigt ikke lægges vægt på de fremlagte udtalelser fra sen 0g <anonym>Iıdne 2</anonym> som i øvrigt ikke er nærmcre tidsfæstede (og som for lidn turligvis heller ikke på nogen måde kan dokumentere forholdene den pågæl- dende dag 0g for det pågældende trin på trappen. Iden forbindelse bestrides det; at <anonym>IULP</anonym> "adskillige gange' It skulle have "påtalt" trappens til- stand inden uheldet, 0g at <anonym>Vidne 2</anonym> "ved flere lejligheder både offici- elt ved forhandlingsmøder og uofficielt" skulle have gjort noget tilsvarende Sagsøger har endvidere ikke efterkommet sagsøgtes opfordring (B) i svarsk- riftet, side 4, til at firemlægge skriflig dokumentation for de påståede påtaler af trappens tilstand forinden uheldet. Det må herefter lægges til grund, at der ikke eksisterer sådan skrifilig dokumentation, For god ordens skyld bemærkes det udtrykkeligt; at selvom det trods oven- nævnte mod forventning eventuelt måtte blive anset for dokumenteret; at uheldet skyldtes; at sagsøger skred i grus eller sand, så er dette ikke tilstræk- keligt til at pålægge sagsøgte ansvar; da sagsøgte som nævnt har sørget for, at trappen var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt indrettet; vedligeholdt og rengjort. Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af sagsøgeren <anonym>gsøger</anonym> og vidnerne <anonym>'u IULIP</anonym> 1:a~ <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret blandt andet; at han blev ansat hos sag- søgte i april 1999 som fængselsfunktionær på prøve. Han var handelsskole - uddannet; men havde arbejdet på plejehjem og som handicaphjælper. Han nåede at arbejde hos sagsøgte i 4 måneder. Han mødte på arbejde den 2 juli 1999, vistnok kl. 14.00-22.00. Han var på vej til Centralen; fængslet hjerte, da uheldet skete. Han skulle natlåse. Han var blevet oplært i dette 0g var derfor alene. Han skulle låse af til den gamle sygeafdeling, hvor der på da- værende tidspunkt kun var en sikringscelle 0g et par kontorer. Efter at have låst døren fra sygeafdelingen; gik han ned ad den udvendige trappe. På et af de øverste trin; 2., 3. eller 4. øverste trin; gled han i noget grus eller sand el- ler lignende og vred om på knæet. Han greb fat i gelænderet og svingede ind idette og slog højre knæ. Der lå sten 0g grus på hele trappen. Det var som at gå på en grussti, og man kunne høre gruset. Han havde følelsen af at glide 1 grus og sand. Det gjorde meget ondt i knæet; men han låste færdig og gik hen til Centralen;, hvor han af vagtmesteren <anonym>P2</anonym> fik besked på at gå til le- delsen for at få et skema. Kontoret lukker kl. 16.00. Han ventede til den før- ste dag; han næste gang var på vagt og udfyldte en rapport om tilskadekomst i tjenesten. Forevist sagens bilag A forklarer sagsøger; at han talte med <anonym>PI</anonym> der udleverede et skema, som han udfyldte. Han udfyldte første halvdel af skemaet den pågældende dag; Senere sørgede hans egen læge for, at de øvri- ge oplysninger kom på Forevist sagens bilag 8 forklarede sagsøger; at dette skema blev udfyldt et stykke tid efter den første rapport, Han fik at vide; at den første rapport ikke var tilstrækkeligt fyldestgørende til at blive indsendt til Arbejdsskadcstyrel - sen. Han skulle uddybe hændelsesforløbet Han husker ikke, hvem der bad ham om at udfylde den. Det skete i oktober eller november 1999. Det er ikke ham, der har skrevet:"Nedslidte trapper gøres aldrig rent fejes aldrig" i øver- ste højre hjømne. Han ved ikke; hvem der har skrevet det, Sagsøger har talt i telefon med <anonym>M( ]LIP</anonym> 14~ ham, da han skulle udfylde bilag 8, da han ikke anede, hvordan han skulle gøre det. <anonym>Iıdne 1</anonym> sagde, at han skulle skrive så udførligt som muligt: <anonym>Vidne 1</anonym> sagde; at den første rapport slet ikke kunne bruges til noget Han sagde også, at det var kendt i hele fængslet; at den trappe ikke var noget værd . Sagsøger har ikke i øvrigt haft noget personligt med <anonym>V IUNC</anonym> Ta2^ gøre. Bilag 8 er indsendt til Arbejdsskadestyrelsen. Der var ikke vand på trappen. Der står "sand" og ikke "vand" i rapporten: Sagsøger blev sygemeldt i løbet af juli 1999,0g han kom ikke senere i arbej- de som fængselsfunktionær. Han er nu på kontanthjælp. Herudover får han tilskadekomstpension. Han har fået en ménerstatning på 8%. Han har fãet en foreløbig afgørelse om, at hans arbejdsevne er nedsat 25-25%. Den endelige afgørelse afventer en prøvelse. Grunden til, at sagsøger har ændret sin opfattelse af, hvilket trin han gled på, fra næstøverste trin til måske 2., 3. eller 4 øverste trin er, at han er usikker. Han har været usikker fra starten. Han kan ikke sige, hvorfor han ikke skrev 2, 3. eller 4. øverste trin fra starten; Han havde et par Caterpillar sko på den pågældende dag Det var hans arbejdssko; som han havde købt på fængslets anbefaling De havde skridsikre såler. Man får ikke udleveret sko i fængslet. Han kiggede ikke ned på trappen efter sand og grus, da han gik ned ad trap- pen eller da han faldt. Han vidste; at der lå grus 0g sand og betonstykker. Han ved ikke; hvor han kigger hen; når han går ned ad en trappe; Han regne- de ikke med, at der var en sikkerhedsrisiko den pågældende dag Påny forevist bilag A forklarer sagsøger, at han intet anførte om sand og grus, da han ikke vidste; hvor udførlig rapporten skulle være; Han tænkte ik- ke over at anføre noget om sand og grus. Han regnede med at skulle i tjene- ste igen. Han vil tro, at han var hos <anonym>P1</anonym> cirka 2 dage efter uheldet. Han tror, at grunden til, at rapporten først er stemplet som modtaget i Arbejdsskade- styrelsen den 2. november 1999 kan være; at fængslet først da opdagede; hvor alvorligt han var kommet til skade. Han ved ikke, hvorfor den ellers har ligget så længe. Sagsøger mener ikke, at det er en ny oplysning, han er kommet med, når han 1 dag har forklaret; at han gik over til overvagtmester <anonym>P2</anonym> lige efter uhel - det. Han er ikke tidligere blevet spurgt; men han har sagt, at han havde fãet at vide; at han skulle udfylde en rapport; Han husker tydeligt, at det var <anonym>P2</anonym> han talte med. Han nævnte ikke sand og grus for <anonym>P2</anonym> Knæet havde det ikke så slemt fra starten. Det blev værre senere. Sagsøger har været sammen med <anonym>Person 3</anonym> 1 fængslet, Han har ikke talt med ham efter uheldet. <anonym>lidne 1</anonym> har som vidne forklaret blandt andet; at han var sikkerheds- repræsentant i <anonym>Fængsel 1</anonym> i 1999. Han havde været det fra 1985. det var ikke et fuldtidsjob, men han havde tillidsmandsbeskyttelse. Forevist bilag 4 forklarer vidnet, at han godt kan huske; hvad han har skre- vet. Vidnet havde til opgave at hjælpe medarbejdeme og påpege sikkerhedsrisici. Det skete i tæt samarbejde med betjentforeningen; som er den lokale afde- ling af Dansk Fængselsforbund, der også går ind i sager om arbejdsskader. Vidnet henvendte sig altid til den daværende lokalformand <anonym>u1/€</anonym> lidne Vidnet og <anonym>Iunie</anonym> Iian^ Jhjalp medarbejdeme i tilfælde af arbejdsskader; herunder mcd at udfylde skemaer, Vidnet sad i Sikkerhedsudvalget; <anonym>P1</anonym> var daglig leder; Viceinspektør <anonym>Person 4</anonym> var formand. Forevist sagens bilag B.4 0g B-2 forklarer vidnet at billedeme viser trappen fra den gamle sygeafdeling til terræn på <anonym>Fængsel 1</anonym> Man gik ud af den viste dør 0g låste og videre rundt for at Iåse. Trappen var i dårlig stand den 2 juli 1999. Trinnene filossede i kanten Der var slidlag på trinne - ne. Dette slidlag var smuldret flere steder. Det er meget sandsynligt; at trap- petrinnene den pågældende dag var fyldt med cementstykker; grus 0g sand. Det var en gammel trappe; og den var ikke vedligeholdt. Så snart man træ- der på trappen; kan der meget nemt komme cement og sand, da det øverste slidlag er smuldret: Vidnet havde påtalt alle adgangsveje Han kan ikke erindre; om denne trappe specielt var blevet påtalt Han havde påtalt; 2t ad- gangsveje måtte rengøres eller repareres. Det var generelt for fængslet; at trapperne var i dårlig stand; og han har generelt påtalt trappemes stand: Der blev svaret, at man ville skrive det op og lave det hen ad vejen; 1 første om- gang ville man sørge for, at trapperne blev rengjort. Vidnet er ikke bekendt med særlige rengøringsprocedurer for udvendige trapper; Det var der for de indvendige. Han vil tro, at de udvendige trapper blev rengjort, når de var be - skidte; Han har set det udvendige hold rengøre og vedligeholde udvendige trapper. De havde et meget stort område og kom ikke overalt hver dag Trap- pere blev løbende genncmgået. Han vil tro, at bygningsværkmesteren hav- de ansvarct for trappere Vidnet har påtalt trapperes tilstand sommer og vinter over for den daglige leder <anonym>P1</anonym> og bygningsværkmesteren. Den konkrete trappe blev ikke brugt så meget, kun som bagudgang Den blev ikke prioriteret så højt. Den blev brugt i forbindelse med natlåsning o0g som nødudgang Vidnet har personligt konstateret, at den var i dårlig stand; Han har gået på den i juli eller august 1999, efter at sagsøger er kommet til skade; Han kunne konstatere, at der var skader på trappen; og at hvis man gik uheldigt på den; kunne man falde i grus og sand, der Jå på trinnene. Vid- net var ikke med i starten af sagsøgers sag; Han er usikker på, hvomår den første rapport blev udfyldt. Han var ikke med til at udfylde denne; Han ved, at sagsøger henvendte sig til den daglige leder, Vidnet henvendte sig til sag søger i august eller september 1999, da han hørte, at sagsøger var kommet til skade Vidnet hjalp sagsøger med at udfylde bilag 8. Det er ikke vidnet; der har skrevet det med håndskrift anførte i øverste højre hjørne. Han har muligt tilføjet "terrain" . Han husker ikke, hvornår han har påtalt noget om trapperne, men det har formentlig været i forbindelse med, at nogle kantlister er faldet af en indven- dig trappe. De andre gange har været i forbindelse med udvendige trapper, for eksempel i forbindelse med snerydning og trapper i dårlig vedligehol- delsesstand. Han vil to, at han i sin tid som sikkerhedsrepræsentant har på- talt noget med trapper 5-6 gange ; alt. Han har meddelt det til <anonym>P1</anonym> og bygningsværkmesteren, som €r dem, der i givet fald skal sende en murer ud. Der er sikkerhedsudvalgsmøde hver 3. måned. Han har påtalt mange ting overfor ledelsen. Han har også skrevet til ledelsen om en række ting; Som regel skete henvendelseme dog mundtligt. Grunden til, at der ikke er skrevet noget om trapper i referaterne fra sikkerhedsudvalgsmøderne, er, at der kun blev skrevet om de store ting En mindre ting som en trappe blev der ikke skrevet noget om. Han kan ikke sige; hvorfor der ikke er skrevet om generel trappegennemgang Vidnet foretog rutinemæssig gennemgang af trapperne, 0g hvis der var noget, blev det påtalt. Sikkerhedsudvalget gennemgik ikke trappeme; men adgangsveje var et fast punkt på mødere. Vidnet har tilkaldt Arbejdstilsynet 12-13 gange i løbet af de 19 år, han har været sikkerhedsre- præsentant, Herudover har han søgt råd hos Arbejdstilsynet. Når han ikke har tilkaldt Arbejdstilsynet vedrørende trapperne; skyldes det; at der er tale om et gammelt hus. Han tilkaldte ikke Arbejdstilsynet i forbindelse med sagsøgers sag; Det ville han normalt heller ikke gøre, hvis en medarbejder faldt ned af en trappe. I sagsøgers tilfælde gik der lang tid, før man fandt ud af, hvor alvorligt det var. Forevist sagens bilag 4 forklarer vidnet, at han ikke kan sige præcis, hvilke trin, der manglede slidlag og den yderste kant: Men der var tale om flere trin, På langt de fleste trin var slidlaget porøst:. Forevist sagens bilag B-3 forklarer vidnet; at han ikke kan se noget Jøst eller porøst slidlag Billederne må være taget Jangt senere end sagsøgers uheld. <anonym>Iıdne 2</anonym> har som vidne forklaret blandt andet; at det er ham, der har skrevet den e-mail, der er fremlagt som sagens bilag 5. Han husker indholdet nogenlunde. Forevist sagens bilag B-2 og B-4 husker vidnet trappen. Den lå ud fra den gamle sygeafdeling hvor der blandt andet var kontorer, Vidnet brugte jævn- ligt trappen, da han havde kontor i bygningen. Vidnet var formand for Dansk Fængselsforbunds lokalafdeling i <anonym>Fængsel 1</anonym> Der var ca: 300 medlemmer; og det var et fuldtidsjob for vidnet. Han blev valgt ; 1994 og fortsatte til januar 2003, hvor han blev overvagtmester: Han er nu kørelærer. En af grundene til, at vidnet holdt op som overvagtmester VaI , at han var træt af manglende ledelse. Han brugte nok trappen dagligt; når han skulle ud på det indvendige terræn. Måske flere gange om dagen Nogle dage brugte han den ikke, men han vil sige, at han brugte trappen jævnligt. Trappen blev også brugt af dem, der skulle i gymnastiksalen og hobbyrummet, ligesom rengoringsholdet brugte den. Der var en anden hovedtrappe til bygningen; I juli 1999 var trappen som alt andet i fængslet dårligt vedligeholdt og mangelfuldt rengjort. Der var ingen procedurer for rengøring af trapper. Ingen havde ansvar for dette. Trapperne blev aldrig fejet, 0g inde i hjømeme lå der altid grus og sand Ef- ter sagsøgers fald nævnte vidnet det overfor ledelsen i en bibemærkning om, at de nødig skulle have en ny <anonym>Saasøder</anonym> sag Fængslet er bygget 1 184Oeme, og det var ved at falde ned over hovederne på dem. Det var i me- get dårlig vedligeholdelsesstand. Den omhandlede trappe var lige så dårligt vedligeholdt som resten af fængslet, Men selvom trappen var dårligt vedli- geholdt, kunne den godt have været rengjort; Trappen var forvitret. Der var faldet skaller af. Vidnet har selv været med til at klage over; at der var faldet et stykke af trappen. Den 2. juli 1999 var trappen därligt vedligeholdt; 0g den var heller ikke rengjort. Der lå grus 0g sand på trinene, gelænderet var rustet og nogle steder faldet af Vidnet vil tro; at han har påtalt forholdene over for ledelsen; men der findes næppe noget referat af det: Som tillids- mand henvender man sig jo ofte uformelt til Iedelsen: Trappen var kun en dråbe i havet. Den var kun et blandt utallige problemer, Fængslets ledelse var bekendt med trappens dårlige stand; for der var så meget; der var i dårlig stand, og trappen blev af og til brugt af Jedelsen; men når man går i skidt 0g møg, vænner man sig til det; Vidnet undersøgte efter sagsøgers fald, om der var rengøringsprocedurer; der omfattede trapperne, men det var der ikke Han henvendte sig til ledelsen 0g det daværende rengøringshold. Sagsøgers sag var en af flere, hvor der var opstået skader på grund af manglende vedli - geholdelse 0g rengøring Vidnet husker ikke; hvorår han påtalte trappen over for ledelsen. Han skrev ikke så ofte breve til ledelsen. Kommunikatio - nen foregik ved, at man talte om sagen 0g fik problemet løst. Han har ikke skrevet om trapper. <anonym>idne 3</anonym> har som vidne forklaret blandt andet; at han har været inspek- tør <anonym>Fængsel 1</anonym> siden 1994. Han har sendt nogle indstillin- ger til sagsøgte om sagen; men han har ikke været direkte involveret før nu. Vidnet kan ikke sige; hvordan trappen så ud i 1999. Han har regelmæssigt brugt trappen:. Han mener ikke, at der har været sikkerhedsmæssige proble- mer med den. Hvis dette havde været tilfældet; ville han have taget fat i be- skæftigelseslederen. Forevist sagens bilag B-1 til B-6 bekræfter vidnet; at der er foretaget et par mindre reparationer af trappen; Det er, vidnet bekendt; de eneste reparatio- ner; der er foretaget, Ellers så trappen ligesådan ud i 1999. Forevist sagens bilag B-1 forklarer vidnet, at der i 1999 bortset fra asfaltare- alet var græs hele vejen rundt om trappen. Et rengøringsfirma gør rent på de indvendige personaleomräder. På de ind- sattes afdelinger gør de indsatte selv rent, Et servicehold med ca, 7 indsatte og 3 ansatte går rundt på hele det udvendige terræn og klipper græs, fejer mv Serviceholdet fejer også trapper. Det sker efter behov. Det eneste, der er i faste rammer, er rengøringen af gymnastiksalen og Centralen. Hvis an- satte ser, at der tiltrænges rengøring; kontakter de serviceholdet; der går rundt på arealet hver dag Vidnet erindrer ikke; at trappens tilstand er blevet påtalt: Der er heller ingen andre i ledelsen; der erindrer det, Vidnet har fået gennemgået referatere af sikkerhedsudvalgsmødeme siden 1997. Der er intet anført _om trapper i dis- se. Vidnet er sikker på, at sikkerhedsrepræsentanten <anonym>lidne 1</anonym> ville ha - ve krævet det ført til referat. Referatere er meget udførlige; Vidnet har 1ø- bende gennem tiden fået skriftlige henvendelser fira <anonym>Iıdne 1</anonym> og <anonym>vIan? 2</anonym> om ting; de ville have bragt i orden. Beskæftigelseslederen har det overordnede ansvar for blandt andet service. Vidnet har spurgt den pågældende; om han har modtaget henvendelser ved- rørende trappen; men han har afvist at have modtaget sådanne henvendelser. Arbejdstilsynet har ikke påtalt trappens tilstand. Vidnet ved ikke; om Ar- bejdstilsynet overhovedet har set trappen. <anonym>Iıdne 1</anonym> har flere gange til- kaldt Arbejdstilsynet. Der har; vidnet bekendt; ikke været andre ulykker på trappen. Det undrer vidnet; at der ikke blev skrevet en rapport om uheldet. Der ligger et dokument i sagen, hvoraf fremgår; at sagsøger den &. juli 1999, det vil si- ge 6 dage efter uheldet har talt med sin sidemandsoplærer <anonym>Person 3</anonym> Der fremgår intet om uheldet af referatet af samtalen; Fængslet har ikke modta- get underretning om tilskadekomsten umiddelbar forlængelse af uheldet. Først den 26. juli 1999 blev fængslet bekendt med det, og først i november 1999 blev det oplyst; at faldet skyldtes grus 0g sand: Vidnet bekræfter; at han har fået henvendelser fra <anonym>Vıdne 1</anonym> vedrørende saltning 0g grusning af adgangsarealerne. Foreholdt <anonym>Iıdne 2 S</anonym> forklaring om, at fængslet var ved at falde ned over øremne på dem, at det var meget dårligt vedligeholdt; 0g at der mangle- de ledelse; udtaler vidnet; at han genkender tonen; Det er korrekt, at det et gammelt fængsel, der er bygget i 1859, men det er vidnets klare opfattelse, at vedligeholdelsestilstanden ikke er kritisk, Han mener; at de udvendige trapper er de oprindelige. Den omhandlede trappe er efter vidnets opfattelse ligeledes den oprindelige; men den er i nydelig stand. Han mener ikke; at det er rigtigt; at trappen var i dårlig stand i 1999 og umulig at rengøre Der fin- des ingen fast rengøringsprocedure vedrørende den omhandlede trappe og heller ikke nogen skriftlige retningslinjer for rengeringen af den, Vedlige- holdelsen hører under det tidligere nævnte servicehold, hvis beskæftigelses - leder har det overordnede ansvar. Der rapporteres ikke tilbage til vidnet. Der laves ikke notater om alle vedligeholdelsesskridt:. Noget sådant ville være en voldsom overadministration. <anonym>Iidne 1</anonym> har ikke rapporteret til vidnet om, at trapperne skulle være i dårlig vedligeholdelsesstand. Så vidt det er vidnet bekendt; er spørgsmålet heller ikke taget op mundtligt i sikkerhedsudvalget: Det normale ville være at tage kontakt til beskæftigelseslederen, 0g denne har sagt til vidnet, at der ikke har været nogen henvendelser. Vidnet kan ik- ke udelukke; at nogen er kommet til skade på trapper i fængslet; Forevist sagens bilag 8 forklarer vidnet; at det i første række er den tilskade - komne; der bør sørge for, at skemaet udfyldes. Så vidt vidnet kan se, er det først sket 4 måneder senere. <anonym>P1</anonym> siger; at hun har sendt skemaet til Arbejdsskadestyrelsen. Forevist sagens bilag A forklarer vidnet; at han går ud ffa at det er afleveret på administrationskontoret. Han kan ikke afvise; at det er skrevet umiddel- bart efter tilskadekomsten; men han finder det mærkeligt; at ingen vidste; at sagsøger var faldet ned før den 26. juli 1999. <anonym>Iıdne 4</anonym> har som vidne forklaret blandt andet; at han har været ansat i Kri- minalforsorgen i 24 år, 0g at han har været personale- 0g sikkerhedskonsu - lent siden 1997. Han blev overvagtmester i 1999 og var souschef for den da- værende ledelse. Forevist sagens bilag B-1 til B-6 forklarer vidnet, at billedeme formentlig er optaget i oktober 2003. De reparationer; som fremgår af billederne, er de eneste; der er foretaget siden 1999. Arealet med grus og jord var i 1999 græs. Billederne viser derfor stort set trappens tilstand i 1999. [ 1999 var det et rengøringshold bestående af 6-8 indsatte 0g 3 ansatte; der stod for den ud - vendige rengøring Om sommeren skulle holdet renholde bede, græs 0g fod - boldbane Der var ingen fast procedure med at renholde trapper. Det blev gjort efter behov. Vidnet_erindrer ikke; at trappens tilstand er blevet påtalt af hverken <anonym>IUNIE 4</anonym> 1a= leller <anonym>idne 1</anonym> Vidnet har været med til at gennemgå refera - teme fra sikkerhedsudvalgsmøderne siden 1996-1997. Der er intet blevet fundet om påtaler vedrørende trapper. <anonym>ıdne 2</anonym> harjævnligt rettet skriftlig henvendelse om forhold, som han ønskede at påtale; Også <anonym>Vidne 1</anonym> har rettet skriftlig henvendelse. Arbejdstilsynet kommer et par gange om året. Vidnet erindrer ikke; at Arbejdstilsynct har påtalt noget med trapper. Vidnet er ikke bekendt med andre ulykker på den omhandlede trap- pe. Foreholdt <anonym>Vidne 1 s</anonym> 0g Tidne 'forklaringer om, at trappen var meget dår - lig vedligeholdelsesmæssig stand, forklarer vidnet, at han faktisk ikke kan forstå denne opfattelse; Han er jævnligt kommet på trappen. Han forstår ik- ke; at de siger; at den skulle være porøs. Der ligger heller ikke sand, grus el- Jer cementflager på trappen; <anonym>Vidne 1</anonym> har ikke i den periode fira 2002-2003 , hvor vidnet har siddet i sikkerhedsudvalget; omtalt noget som helst om trap- per, Vidnet ved ikke; hvad der er blevet sagt på mødeme i 1999, men der stod ikke noget i referaterne. Rettens bemærkninger: Retten finder ikke, at sagsøger ved bevisførelsen har godtgjort; at der på ska- destidspunktet den 2 juli 1999 lå sand, grus eller lignende i et sådant om- fang at sagsøgers fald og deraf følgende knæskade skyldtes dette. Retten har efter vidnerne <anonym>Vidne 5 S</anonym> og <anonym>idne 4's</anonym> forklaringer lagt til grund, at de eneste reparationer; som er foretaget på trappen efter den 2 juli 1999, er de reparationer; som fremgår af billederne i sagen (sagens bilag B- 3, B-4, B-5 0g B-6), 0g som retten har lagt til grund som ubestridt er optaget i oktober 2003 Den ene af reparationeme vedrører fjerdeøverste trin. Retten finder ikke, at det af billedmaterialet fremgår; at trappens trin iøvrigt frem- står som forvitrede og belagt med grus og sand. Retten har endvidere ikke ved den stedfundne bevisførelse fundet det godt- gjort at sagsøgte har undladt at renholde trappen på forsvarlig vis. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at det af vidnerne <anonym>Vidne 3</anonym> 0g er forklaret; at et rengøringshold bestäende af indsatte varetog rengøring af blandt andet den omhandlede trappe efter behov og under opsyn af ansatte 1 fængslet. Vidnera Lidne har forklaret; at trappen efter deres opfattelse både før 0g efter skadestids - punktet ikke var i vedligeholdelses- og rengøringsmæssig forsvarlig stand Og at dette mundtligt er gjort gældende over for ledelsen <anonym>rængsei</anonym> Retten finder ikke; at dette med tilstrækkelig sikkerhed under- støttes af den bevisførelse; der i øvrigt har fundet sted under domsforhand- lingen. Retten finder således ikke; at sagsøger har godtgjort, at sagsøgte har handlet ansvarspådragende over for sagsøger. Sagsøgte fiifindes derfor. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte, Jutitsministeriet; Direktoratet for Kriminalforsorgen; frifindes. Sagsøger betaler inden 14 dage fra dags dato til sagsøgte i sagsomkostninger 8.00O kr. <anonym>Dommer</anonym>

3574

Landsrettens dom i sag om varmeregnskab i lejemål stadfæstes

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-289/2006-HJR

Boligretssag

3. instans

659/23

Aftaler; Lejeret;

Dommer - Asbjørn Jensen; Dommer - Jens Peter Christensen; Dommer - Marianne Højgaard Pedersen; Dommer - Poul Søgaard; Dommer - Poul Sørensen; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. maj 2008 Sag 289/2006 (2. afdeling) Lejer (advokat Michael Holsting) mod Udlejer I/S ved Person 3 og Person 2 (advokat Michael Rasmussen) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 27. november 2003 og af Østre Landsrets 19. afdeling den 27. januar 2006. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen og Jens Peter Christensen. Påstande Appellanten, Lejer, har påstået stadfæstelse af byrettens dom. Indstævnte, Udlejer I/S ved Person 3 og Person 2, har påstået stadfæ-stelse af landsrettens dom. Anbringender Lejer har også for Højesteret i første række anført, at Udlejer I/S ikke er be-rettiget til at opkræve udgifter vedrørende ejendommens varmeanlæg, når interessentskabet ikke leverer varme til lejemålet, jf. herved erhvervslejelovens § 45 og § 46. - 2 - Lejer har ikke for Højesteret gentaget sin indsigelse mod varmeregnskabet som sådant. Udlejer I/S har også for Højesteret i første række anført, at Lejer er forpligtet til at betale varme i henhold til lejekontrakten. Han har været berettiget til at opsætte en radi-ator i lejemålet og er ikke fremkommet med krav om, at Udlejer I/S skulle foretage sådan opsætning. Udlejer I/S har for Højesteret yderligere anført, at der i henhold til lov om varmeforsy-ning påhviler ejendommen en pligt til at være tilsluttet fjernvarmenettet, således at der skal betales i nærmere angivet omfang uafhængigt af eventuelt aftaget fjernvarme. Udlejer I/S har endvidere anført, at de øvrige lejere vil komme til at betale for Lejers andel af varmeudgifterne, hvis ikke han tilpligtes at betale, og at dette vil være urimeligt. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af Person 2, der bl.a. har for-klaret, at Udlejer I/S blev dannet i 1976 med henblik på at eje 5 butiks-lejligheder. Butikslejlighedernes varmebetaling udgjorde små beløb, årligt ca. 5.000 kr. ud af en samlet årlig husleje på 600.000 - 700.000 kr. for det enkelte lejemål. Der var ikke behov for levering af varme, da der kom varme fra bl.a. spotlights i butikslof-terne. Han ved ikke noget konkret om, hvilke installationer der var i lejemålet, og det interes-serede ham heller ikke, da detailforretningerne normalt foretog en fuldstændig nyrenovering af butikslejemålene i forbindelse med overtagelsen. Ejerforeningen forestod udarbejdelse af varmeregnskabet og sendte det, så vidt han husker, direkte til butikkerne. I hvert fald foretog interessentskabet udelukkende en gennemfakture-ring. Interessentskabet har i den forbindelse hverken haft fortjeneste eller tab. Baggrunden for det konkrete lejemål var, at den tidligere lejer, som drev et parfumeri, på et tidspunkt anmodede om at få lov til at afstå lejemålet til Lejer. Selv om parfume- - 3 - riet ikke havde afståelsesret, blev der givet tilladelse til denne overdragelse af lejemålet. I den forbindelse blev der indgået en aftale mellem Lejer og de tidligere lejere. Også på grund af denne aftale var der ikke grund til for interessentskabet at interessere sig for inventa-ret. I forbindelse med overdragelsen af lejemålet til Lejer, som skete efter forhandlin-ger mellem en tidligere medarbejder, Advokat, og Lejer, blev der den 13. september 2001 foretaget en besigtigelse, hvor Advokat og Lejer var til stede. Besigtigelsen blev foretaget med henblik på konstatering af, om der var retableringsforpligtelser. Der var ham bekendt ikke nogen forhandling om spørgsmålet om varme, og bestemmelsen i lejekontrakten vedrørende betaling for varme svarede til bestem-melsen i lejeaftalen med den tidligere lejer. Højesterets begrundelse og resultat Som anført af landsretten følger det af erhvervslejekontrakten, at samtlige udgifter vedrørende ejendommens opvarmning og forsyning med varmt vand medtages i forbrugsregnskabet og fordeles efter udlejers bestemmelse efter målere, bruttoetagearealer eller rumfang. Kontrakten med bilag indeholder en specifikation af udgifter, der indgår i forbrugsregnskabet, og den anslåede størrelse heraf. Det er ubestridt, at Lejer var berettiget til at opsætte radiator med tilslutning til ejendommens varmeforsyning. Højesteret finder det ikke godtgjort, hverken i kraft af leje-kontraktens formulering eller som følge af sagens omstændigheder i øvrigt, at lejekontraktens bestemmelser om varme og varmt vand bygger på en forudsætning om, at Lejers pligt til at deltage i betalingen for ejendommens opvarmning beror på, at der er leveret varme direkte til hans lokaler. Det bemærkes herved, at erhvervslejelovens § 45 ikke kan føre til et andet resultat. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. - 4 - I sagsomkostninger for Højesteret skal Lejer betale 20.000 kr. til Udlejer I/S ved Person 3 og Person 2. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. maj 2008 Sag 289/2006 (2. afdeling) <anonym>Lejer</anonym> (advokat Michael Holsting) mod <anonym>Udlejer IS</anonym> ved <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> (advokat Michael Rasmussen) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 27. november 2003 og af Østre Landsrets 19. afdeling den 27.januar 2006. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen; Asbjørn Jensen, Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen og Jens Peter Christensen. Påstande Appellanten, <anonym>Lejer</anonym> har påstået stadfæstelse af byrettens dom. Indstævnte, <anonym>Udlejer IS</anonym> ved <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> har påstået stadfæ-stelse af landsrettens dom. Anbringender <anonym>Lejer</anonym> har også for Højesteret i første række anført, at <anonym>Udlejer IS</anonym> ikke er be-rettiget til at opkræve udgifter vedrørende ejendommens varmeanlæg; når interessentskabet ikke leverer varme til lejemålet; jf. herved erhvervslejelovens $ 45 og $ 46. 2 <anonym>Lejer</anonym> har ikke for Højesteret gentaget sin indsigelse mod varmeregnskabet som sådant. <anonym>Udlejer IS</anonym> har også for Højesteret i første række anført; at <anonym>Lejer</anonym> er forpligtet til at betale varme ihenhold til lejekontrakten. Han har været berettiget til at opsætte en radi-ator i lejemålet og er ikke fremkommet med krav om, at <anonym>Udlejer I/S</anonym> skulle foretage sådan opsætning: <anonym>Udlejer IS</anonym> har for Højesteret yderligere anført, at der i henhold til lov om varmeforsy-ning påhviler ejendommen en pligt til at være tilsluttet fjernvarmenettet, således at der skal betales i nærmere angivet omfang uafhængigt af eventuelt aftaget fjernvarme. <anonym>Udlejer IS</anonym> har endvidere anført, at de øvrige lejere vil komme til at betale for <anonym>Lejers</anonym> andel af varmeudgifterne, hvis ikke han tilpligtes at betale; og at dette vil være urimeligt Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af <anonym>Person 2</anonym> der bla. har for-klaret; at <anonym>Udlejer</anonym> <anonym>IS</anonym> blev dannet i 1976 med henblik på at eje 5 butiks-lejligheder. Butikslejlighedernes varmebetaling udgjorde små beløb, årligt ca. 5.000 kr: ud af en samlet årlig husleje på 600.000 ~ 700.000 kr: for det enkelte lejemål. Der var ikke behov for levering af varme, da der kom varme fra bl.a. spotlights i butikslof-terne. Han ved ikke noget konkret om, hvilke installationer der var i lejemålet; og det interes-serede ham heller ikke; da detailforretningerne normalt foretog en fuldstændig nyrenovering af butikslejemålene i forbindelse med overtagelsen. Ejerforeningen forestod udarbejdelse af varmeregnskabet og sendte det; så vidt han husker; direkte til butikkerne. I hvert fald foretog interessentskabet udelukkende en gennemfakture-ring. Interessentskabet har i den forbindelse hverken haft fortjeneste eller tab. Baggrunden for det konkrete lejemål var; at den tidligere lejer; som drev et parfumeri, på et tidspunkt anmodede om at få lov til at afstå lejemålet til <anonym>Lejer</anonym> Selv om parfume - 3 riet ikke havde afståelsesret;, blev der givet tilladelse til denne overdragelse af lejemålet. I den forbindelse blev der indgået en aftale mellem <anonym>Lejer</anonym> og de tidligere lejere. Også på grund af denne aftale var der ikke grund til for interessentskabet at interessere sig for inventa-ret. I forbindelse med overdragelsen af lejemålet til <anonym>Lejer</anonym> som skete efter forhandlin-ger mellem en tidligere medarbejder; <anonym>Advokat</anonym> 0g <anonym>Lejer</anonym> blev der den 13. september 2001 foretaget en besigtigelse, hvor <anonym>Advokat</anonym> 0g <anonym>Lejer</anonym> var til stede. Besigtigelsen blev foretaget med henblik på konstatering af, om der var retableringsforpligtelser. Der var ham bekendt ikke nogen forhandling om spørgsmålet om varme; og bestemmelsen i lejekontrakten vedrørende betaling for varme svarede til bestem-melsen i lejeaftalen med den tidligere lejer. Højesterets begrundelse og resultat Som anført af landsretten følger det af erhvervslejekontrakten; at samtlige udgifter vedrørende ejendommens opvarmning 0g forsyning med varmt vand medtages i forbrugsregnskabet 0g fordeles efter udlejers bestemmelse efter målere, bruttoetagearealer eller rumfang. Kontrakten med bilag indeholder en specifikation af udgifter; der indgår i forbrugsregnskabet; 0g den anslåede størrelse heraf: Det er ubestridt; at <anonym>Lejer</anonym> var berettiget til at opsætte radiator med tilslutning til ejendommens varmeforsyning. Højesteret finder det ikke godtgjort; hverken i kraft af leje-kontraktens formulering eller som følge af sagens omstændigheder i øvrigt; at lejekontraktens bestemmelser om varme 0g varmt vand bygger på en forudsætning om, at <anonym>Lejers</anonym> pligt til at deltage i betalingen for ejendommens opvarmning beror på, at der er leveret varme direkte til hans lokaler. Det bemærkes herved, at erhvervslejelovens 8 45 ikke kan føre til et andet resultat. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes . 4 I sagsomkostninger for Højesteret skal <anonym>Lejer</anonym> betale 20.000 kr. til <anonym>Udlejer I/S</anonym> ved <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens $ 8 a.

3575

Ankesag afvises som følge af udeblivelse fra forberedende møde

Appelleret

Civilsag

Østre Landsret

BS-2408/2005-OLR

Almindelig civil sag

2. instans

661/23

Retspleje og civilproces;

Appelindstævnte - Justitsministeriet; Dommer - Knud Knudsen; Advokat - Kim Henrik Holst; Advokat - Lars Ulrich;

Nej

Nej

Nej

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 30. august 2006 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommer Knud Knudsen i medfør af retsplejelovens § 6, stk. 1). 5. afd. a.s. nr. B-2408-05: Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Lars Ulrich) mod Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Personalekontoret (advokat Kim Henrik Holst) Den indankede dom er afsagt af Københavns Byret den 11. juli 2005 (BS 1B-1249/04) og anket af Appellant, tidligere Sagsøger med påstand om, at indstævnte tilpligtes at anerkende erstatningsansvaret for appellantens arbejdsulykke den 2. juli 1999 på en udvendig trappe. Indstævnte, Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalfor-sorgen, Personalekontoret, har påstået stadfæstelse. Da appellanten ikke har givet møde til det berammede forbere-dende retsmøde den 30. august 2006, afvises ankesagen efter - 2 - indstævntes påstand i medfør af retsplejelovens § 386, stk. 1, således at appellanten skal betale sagsomkostninger for landsretten som bestemt nedenfor. T h i k e n d e s f o r r e t: Denne ankesag afvises. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger, til indstævnte, Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Personalekontoret, inden 14 dage betale 3.000 kr. (Sign.)

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 30 _ august 2006 af Østre Landsrets 5 _ afdeling (landsdommer Knud Knudsen i medfør af retsplejelovens $ 6 , stk . 1) 5 afd a . S . nr. B-2408-05 : <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Lars Ulrich) mod Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Personalekontoret (advokat Kim Henrik Holst) Den indankede dom er afsagt af Københavns Byret den 1l . juli 2005 (BS 1B-1249/04) 0g anket af <anonym>Appellant tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> med påstand om, at indstævnte tilpligtes at anerkende erstatningsansvaret for appellantens arbejdsulykke den 2 juli 1999 på en udvendig trappe Indstævnte' Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalfor-sorgen' Personalekontoret, har påstået stadfæstelse_ Da appellanten ikke har givet møde til det berammede forbere-dende retsnøde den 30 august 2006 , afvises ankesagen efter indstævntes påstand i medfør af retsplejelovens $ 386 , stk 1, således at appellanten skal betale sagsomkostninger for landsretten som bestemt nedenfor. T h i k e n d e s f 0 r r e t: Denne ankesag afvises I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Appellant tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> til indstævnte, Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Personalekontoret, inden 14 dage betale 3 . 000 kr .

3576

Landsrettens dom om afvist ankesag ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved landsretten

Hjemvist

Civilsag

Højesteret

BS-280/2007-HJR

Almindelig civil sag

3. instans

662/23

Retspleje og civilproces;

Appelindstævnte - Justitsministeriet; Dommer - Børge Dahl; Dommer - Jytte Scharling; Dommer - Michael Rekling; Dommer - Poul Søgaard; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

/ UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. november 2008 Sag 280/2007 (1. afdeling) Appellant (advokat Finn Christiansen) mod Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 11. juli 2005 og af Østre Lands- rets 5. afdeling den 30. august 2006. Procesbevillingsnævnet har den 24. maj 2007 meddelt tilladelse til, at landsrettens dom indbringes for Højesteret. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Børge Dahl, Poul Søgaard, Jytte Scharling og Michael Rekling. Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387. Påstande Appellant, har nedlagt påstand om, at landsrettens dom af 30. august 2006 op-hæves, og at sagen hjemvises til fortsat behandling ved landsretten. Indstævnte, Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Under forberedelse af den af Appellant indankede sag ved landsretten afholdtes der et forbe- redende retsmøde den 9. august 2006. Appellant var for landsretten repræsenteret af advokat Lars Ulrich. Det fremgår af retsbogen, at ingen var tilsagt eller mødt til retsmødet. Under / - 2 - retsmødet besluttede landsretten at indkalde til et berammelsesmøde den 30. august 2006 med tilkendegivelse af, at udeblivelsesvirkninger kunne bringes i anvendelse, hvis parterne ikke kom til berammelsesmødet. Da advokat Lars Ulrich ikke mødte til retsmødet den 30. august 2003, afviste landsretten ved dom af samme dato sagen med henvisning til retsplejelovens § 386, stk. 1. I en udtalelse af 7. august 2007 fra landsrettens 5. afdeling til kammeradvokaten hedder det: ”Under henvisning til Deres brev af 5. juli 2007… kan det oplyses, at retsbogsudskriften af 9. august 2006 samme dag ved almindelig brevforsendelse – hvilket er almindeligt, når der er tale om advokater – blev fremsendt til begge parters advokater. Dokumentationen herfor er et notat på sagsomslaget foretaget af den kontorfuldmægtig, der ekspederede sagen. På sagsomslaget er der en rubrik netop til dette formål, hvor det skal anføres, hvad der er sendt, til hvem, datoen og hvem der har foretaget ekspeditio- nen. I rubrikken er anført: ”Rb. 9/8-06 til begge. Medarbejder ved retten 9/8-06” . Der var ikke i perioden mellem den 9. august og den 30. august 2006 nogen form for henvendelser mellem landsretten og advokat Lars Ulrich.” Anbringender Appellant har anført, at han var uvidende om retsmødet den 30. august 2006, idet han ikke havde modtaget udskrift af landsrettens retsbog af 9. august 2006. Han var derfor ikke lovligt indkaldt til retsmødet den 30. august 2006, jf. herved Højesterets kendelse af 24. august 2004 i sag 160/2004 (UfR 2004.2756/1). Kriminalforsorgen har hverken godtgjort, at retsbogsud- skriften af 9. august 2006 var afsendt fra landsretten til advokat Ulrich, eller at advokaten har modtaget retsbogsudskriften. Direktoratet for Kriminalforsorgen har anført, at når en offentlig myndighed har truffet en afgørelse og sandsynliggør, at den er blevet fremsendt til adressaten i overensstemmelse med den almindelige postgang i myndigheden, når myndigheden ikke har registreret afgørelsen som kommet retur fra postvæsenet, og når afgørelsen i øvrigt er modtaget af den anden part i sagen, må det antages, at afgørelsen rent faktisk er blevet afsendt fra myndigheden. Retsbogs- udskriften af 9. august 2006 blev modtaget af Kriminalforsorgens advokat. Det må herefter påhvile Appellant at sandsynliggøre, at noget er hændt, som har medført, at brevet med rets- bogsudskriften ikke er kommet frem, jf. herved Højesterets dom af 15. august 2007 (UfR 2007.2791). Da dette ikke er sandsynliggjort, må det lægges til grund, at retsbogsudskriften / - 3 - var kommet frem til advokat Ulrich, således at Appellant var lovligt indkaldt til retsmødet den 30. august 2006. Højesterets begrundelse og resultat Den foreliggende sag angår indkaldelse til retsmøde. En parts manglende fremmøde til et retsmøde kan kun tillægges udeblivelsesvirkning, hvis den pågældende har været lovligt indkaldt. Til lovlig indkaldelse ved almindeligt brev hører, at brevet er kommet frem til modtageren. Afgivelse til postbesørgelse af et brev kan ikke i sig selv udgøre fornødent bevis herfor, jf. herved Højesterets kendelse af 24. august 2004 (UfR 2004.2756/1). Da Appellants advokat har benægtet at have modtaget landsrettens indkaldelse af 9. august 2006, er sagens afvisning som følge af hans manglende fremmøde til retsmødet den 30. au- gust 2006 sket med urette. Højesteret ophæver derfor landsrettens dom og hjemviser sagen til fortsat behandling. Sagsomkostningerne er fastsat til dækning af advokatudgift for Højesteret med 15.000 kr. og af retsafgift for Højesteret med 1.500 kr., i alt 16.500 kr. Thi kendes for ret: Landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved landsretten. I sagsomkostninger for Højesteret skal Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til Appellant inden 14 dage betale 16.500 kr., der forrentes efter rentelovens § 8 a.

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. november 2008 Sag 280/2007 (1. afdeling) <anonym>Appellant</anonym> (advokat Finn Christiansen) mod Justitsministeriet;, Direktoratet for Kriminalforsorgen (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 11.juli 2005 og af Østre Lands- rets 5. afdeling den 30. august 2006. Procesbevillingsnævnet har den 24. maj 2007 meddelt tilladelse til;, at landsrettens dom indbringes for Højesteret. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior; Børge Dahl, Poul Søgaard, Jytte Scharling 0g Michael Rekling. Sagen er behandlet skriftligt; jf. retsplejelovens $ 387. Påstande <anonym>Appellant</anonym> har nedlagt påstand om, at landsrettens dom af 30. august 2006 op-hæves, og at sagen hjemvises til fortsat behandling ved landsretten. Indstævnte, Justitsministeriet; Direktoratet for Kriminalforsorgen; har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Under forberedelse af den af <anonym>Appellant</anonym> indankede sag ved landsretten afholdtes der et forbe - redende retsmøde den 9. august 2006. <anonym>Appellant</anonym> var for landsretten repræsenteret af advokat Lars Ulrich. Det fremgår af 'retsbogen; at ingen var tilsagt eller mødt til retsmødet. Under 2 retsmødet besluttede landsretten at indkalde til et berammelsesmøde den 30. august 2006 med tilkendegivelse af, at udeblivelsesvirkninger kunne bringes i anvendelse; hvis parterne ikke kom til berammelsesmødet. Da advokat Lars Ulrich ikke mødte til retsmødet den 30. august 2003, afviste landsretten ved dom af samme dato sagen med henvisning til retsplejelovens 8 386, stk. 1. Ien udtalelse af 7. august 2007 fra landsrettens 5. afdeling til kammeradvokaten hedder det: "Under henvisning til Deres brev af 5.juli 2007 . kan det oplyses; at retsbogsudskriften af 9. august 2006 samme dag ved almindelig brevforsendelse hvilket er almindeligt;, når der er tale om advokater blev fremsendt til begge parters advokater Dokumentationen herfor er et notat på sagsomslaget foretaget af den kontorfuldmægtig, der ekspederede sagen. På sagsomslaget er der en rubrik netop til dette formål, hvor det skal anføres, hvad der er sendt, til hvem; datoen og hvem der har foretaget ekspeditio- nen. I rubrikken er anført: "Rb. 9/8-06 til begge. <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> 9/8-06" Der var ikke i perioden mellem den 9. august og den 30. august 2006 nogen form for henvendelser mellem landsretten og advokat Lars Ulrich. 99 Anbringender <anonym>Appellant</anonym> har anført; at han var uvidende om retsmødet den 30. august 2006, idet han ikke havde modtaget udskrift af landsrettens retsbog af 9. august 2006. Han var derfor ikke lovligt indkaldt til retsmødet den 30. august 2006,jf. herved Højesterets kendelse af 24. august 2004 i sag 160/2004 (UfR 2004.2756/1). Kriminalforsorgen har hverken godtgjort; at retsbogsud- skriften af 9. august 2006 var afsendt fra landsretten til advokat Ulrich; eller at advokaten har modtaget retsbogsudskriften: Direktoratet for Kriminalforsorgen har anført; at når en offentlig myndighed har truffet en afgørelse og sandsynliggør; at den er blevet fremsendt til adressaten i overensstemmelse med den almindelige postgang i myndigheden; når myndigheden ikke har registreret afgørelsen som kommet retur fra postvæsenet; og når afgørelsen i øvrigt er modtaget af den anden part i sagen; må det antages; at afgørelsen rent faktisk er blevet afsendt fra myndigheden. Retsbogs - udskriften af 9. august 2006 blev modtaget af Kriminalforsorgens advokat. Det må herefter påhvile <anonym>Appellant</anonym> at sandsynliggøre; at noget er hændt; som har medført; at brevet med rets- bogsudskriften ikke er kommet frem; jf. herved Højesterets dom af 15. august 2007 (UfR 2007.2791). Da dette ikke er sandsynliggjort; må det lægges til grund, at retsbogsudskriften 3 var kommet frem til advokat Ulrich; således at <anonym>Appellant</anonym> var lovligt indkaldt til retsmødet den 30. august 2006. Højesterets begrundelse og resultat Den foreliggende sag angår indkaldelse til retsmøde. En parts manglende fremmøde til et retsmøde kan kun tillægges udeblivelsesvirkning; hvis den pågældende har været lovligt indkaldt. Til lovlig indkaldelse ved almindeligt brev hører; at brevet er kommet frem til modtageren. Afgivelse til postbesørgelse af et brev kan ikke i sig selv udgøre fornødent bevis herfor; jf. herved Højesterets kendelse af 24. august 2004 (UfR 2004.2756/1). Da <anonym>Appellants</anonym> advokat har benægtet at have modtaget landsrettens indkaldelse af 9. august 2006, er sagens afvisning som følge af hans manglende fremmøde til retsmødet den 30. au- gust 2006 sket med urette. Højesteret ophæver derfor landsrettens dom og hjemviser sagen til fortsat behandling. Sagsomkostningerne er fastsat til dækning af advokatudgift for Højesteret med 15.000 kr. 0g af retsafgift for Højesteret med 1.500 kr., ialt 16.500 kr. Thi kendes for ret: Landsrettens dom ophæves, 0g sagen hjemvises til fortsat behandling ved landsretten: I sagsomkostninger for Højesteret skal Justitsministeriet; Direktoratet for Kriminalforsorgen; til <anonym>Appellant</anonym> inden 14 dage betale 16.500 kr., der forrentes efter rentelovens $ 8 a.

3577

Byrettens dom i sag om hærværk stadfæstes med den ændring, at straffen nedsættes til fængsel i 1 år

Afgørelse truffet

Straffesag

Vestre Landsret

SS-596/2023-VLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

1979/23

Formueforbrydelser;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Erik P. Bentzen; Dommer - Helle Korsgaard Lund-Andersen; Dommer - Lars Christensen; Forsvarer - Mette Grith Stage;

Nej

/ 08 AUG 2023 VESTRE LANDSRET Hærværk mod maleri af Asger Jorn V.L. S-0596-23 Vestre Landsret har i dag afsagt dom i en domsmandssag, hvor en nu 46-årig var tiltalt for hærværk i betydeligt omfang over for et kunstværk udført af kunstneren Asger Jorn. Skaden på kunstværket var opgjort til ca. 1,9 mio. kr. Sagen var i byretten behandlet som en tilståelsessag, og ankesagen vedrørte alene udmålingen af straffen. Tiltalte blev ved landsrettens dom idømt ubetinget fængsel i 1 år. Byretten var kommet frem til en straf på ubetinget fængsel i 1 år og 6 måneder. Landsretten lagde ved strafudmålingen ligesom byretten vægt på, at der var tale om et planlagt og usædvanligt groft hærværk begået mod en anerkendt museumsgenstand, og at hærværket havde medført skade og tab for knap 1,9 mio. kr. Landsretten lagde desuden vægt på i skærpende retning, at det betydelige hærværk blev udført som et led i en happening, hvor tiltalte iscenesatte sig selv som kunstner.

3578

Tiltale for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjæl... Vis mere

Afgørelse truffet

Straffesag

Retten på Bornholm

SS-291/2023-BOR

Bødesag

1. instans

2064/23

Erhvervsforhold; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

2200-90270-00005-22

/ RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen D O M afsagt den 17. august 2023 Rettens nr. 1-291/2023 Politiets nr. 2200-90270-00005-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte (Forening) CVR nr. Anklageskrift er modtaget den 20. juni 2023. Tiltalte (Forening) er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 120, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 17, stk. 1, ved den 17. august 2022 på arbejdsstedet Adresse i By, som arbejdsgiver, at have været ansvarlig for, at den frivillige, Forurettede udførte arbejde med at flytte et teknisk hjælpemiddel i form af en knækarmslift, uden at arbejdet var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, ligesom det tekniske hjælpemiddel ikke blev anvendt til de arbejdsfunktioner og under de betingelser, det var egnet til, så begrænsninger der følge heraf, ikke overskrides til fare for sikkerheden, idet Forurettede kørte knækarmsliften hen over en forhøjning i terrænet, selvom det af brugsanvisningen for den pågældende lift fremgår, at det er farligt at køre på skrånende eller løst terræn, alt hvorved liften væltede ned over Forurettede, som blev klemt mellem lift og terræn og herved brækkede et kraveben og flere ribben mv. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 73.800 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte ved formand Person og vidneforklaringer af Forurettede, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4. Std 75271 / side 2 Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Der har været fremlagt fotorapport af 17. august 2022 (ekstraktens side 32), Arbejdstilsynets anmeldelse til Rigspolitiet af 18. november 2022, afsnittet ”Bemærkninger til overtrædelsen” (ekstraktens side 38), besøgsrapport fra Arbejdstilsynets tilsyn af 17. august 2022, afsnittet ”Straksforbud” (ekstraktens side 43), rapport om grove overtrædelser af 19. august 2022 (ekstraktens side 45-46), kvittering vedrørende tilbagemelding om efterkommelse af 30. august 2022 (ekstraktens side 52) og brugsanvisning til knækliften, fra 3. afsnit (ekstraktens side 53). Rettens begrundelse og afgørelse Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at Forurettede, der var frivillig hos tiltalte, udførte arbejde med at flytte en knækarm-slift, idet liften væltede ned over Forurettede, da Forurettede kørte liften skævt over en kabelbakke, hvorved Forurettede brækkede kravebenet og flere ribben. Af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 1, fremgår, at loven omfatter arbejde, der ud-føres for en arbejdsgiver. Hvorvidt arbejde, der udføres af frivillige for en fo-rening, betragtes som arbejde for en arbejdsgiver, afhænger af en konkret vurdering. Henset til, at tiltalte stillede det tekniske hjælpemiddel i form en knækarmlift til rådighed, at Forurettede som frivillig var undergivet instruk-tion og kontrol fra tiltalte, der uddelegerede opgaver, og at tiltalte bar risiko-en for det arbejdsresultat, som Forurettede frembragte, finder retten, at det udførte arbejde med knækarmsliften er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. Det fremgår af brugsanvisningen for knækarmsliften, at det under flytning af liften skal kontrolleres, at der ikke findes blandt andet huller, buler, højdefor-skelle og forhindringer, som liften skal gennemkøre. Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at knækarmsliften blev leveret af en ekstern leverandør på festivalspladsen samme dag, som ulykken fandt sted, at det var Vidne 2, der tog imod liften, og blev instrueret i anvendelsen af liften, og at Vidne 2 op til flere gange instruerede øvrige frivillige, herunder Forurettede, i hvordan liften skulle betjenes. Forurettede har om sin viden om betjening af liften den pågældende dag forklaret, at han ikke tidligere har benyttet en tilsvarende lift, og at han ”kiggede over skulderen” , da Vidne 2 instruerede ham og to øvrige frivillige i at anvende liften, samt at Vidne 2 i den forbindelse alene instruerede ham i, hvordan man styrede liften, og at støttebenene skulle tages op, når liften kørte i terræn. Herefter finder retten, at tiltalte ikke har planlagt og tilrettelagt arbejdet med flytning af en knæ-karmslift, så det kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at det derfor er bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale. Straffen fastsættes til en bøde på 73.800 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. / side 3 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 120, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 17, stk. 1, jf. arbejdsmiljølovens § 84, jf. § 46. Ved strafudmålingen har retten lagt vægt på, at der er sket en materiel over- trædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og at overtrædelsen har medført en u-lykke med alvorlig personskade. Thi kendes for ret: Tiltalte (Forening) skal betale en bøde på 73.800 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer /

RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen DO M afsagt den 17. august 2023 Rettens nr: 1-291/2023 Politiets nr. 2200-90270-00005-22 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte (Forening)</anonym> <anonym>CVR nr</anonym> Anklageskrift er modtaget den 20.juni 2023. <anonym>Tiltalte (Forening)</anonym> er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens $ 82, stk. 1, nr 1,jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. $ 86, jf. $ 45, stk. 1, og bekendtgørelse nr 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler $ 120, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf:. $ 17, stk. 1, ved den 17. august 2022 på arbejdsstedet <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> som arbejdsgiver; at have været ansvarlig for; at den frivillige; <anonym>Forurettede</anonym> udførte arbejde med at flytte et teknisk hjælpemiddel i form af en knækarmslift, uden at arbejdet var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt;, ligesom det tekniske hjælpemiddel ikke blev anvendt til de arbejdsfunktioner 0g under de betingelser; det var egnet til, så begrænsninger der følge heraf, ikke overskrides til fare for sikkerheden; idet <anonym>Forurettede</anonym> kørte knækarmsliften hen over en forhøjning i terrænet; selvom det af brugsanvisningen for den pågældende lift fremgår, at det er farligt at køre på skrånende eller løst terræn; alt hvorved liften væltede ned over <anonym>Forurettede</anonym> som blev klemt mellem lift og terræn og herved brækkede et kraveben og flere ribben mv Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 73.800 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte ved formand <anonym>Person</anonym> 0g vidneforklaringer af <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen: Der har været fremlagt fotorapport af 17. august 2022 (ekstraktens side 32), Arbejdstilsynets anmeldelse til Rigspolitiet af 18.november 2022, afsnittet "Bemærkninger til overtrædelsen 99 (ekstraktens side 38), besøgsrapport fra Arbejdstilsynets tilsyn af 17. august 2022, afsnittet "Straksforbud (ekstraktens side 43), rapport om grove overtrædelser af 19. august 2022 (ekstraktens side 45-46), kvittering vedrørende tilbagemelding om efterkommelse af 30. august 2022 (ekstraktens side 52) og brugsanvisning til knækliften; fra 3. afsnit (ekstraktens side 53) Rettens begrundelse og afgørelse Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at <anonym>Forurettede</anonym> der var frivillig hos tiltalte; udførte arbejde med at flytte en knækarm-slift; idet liften væltede ned over <anonym>Forurettede</anonym> da <anonym>Forurettede</anonym> kørte liften skævt over en kabelbakke; hvorved <anonym>Forurettede</anonym> brækkede kravebenet og flere ribben. Af arbejdsmiljølovens $ 2, stk. 1, fremgår; at loven omfatter arbejde, der ud-føres for en arbejdsgiver Hvorvidt arbejde, der udføres af frivillige for en fo-rening, betragtes som arbejde for en arbejdsgiver; afhænger af en konkret vurdering. Henset til, at tiltalte stillede det tekniske hjælpemiddel i form en knækarmlift til rådighed, at <anonym>Forurettede</anonym> som frivillig var undergivet instruk-tion og kontrol fra tiltalte; der uddelegerede opgaver; 0g at tiltalte bar risiko-en for det arbejdsresultat, som <anonym>Forurettede</anonym> frembragte, finder retten, at det udførte arbejde med knækarmsliften er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen Det fremgår afbrugsanvisningen for knækarmsliften; at det under flytning af liften skal kontrolleres; at der ikke findes blandt andet huller; buler; højdefor-skelle og forhindringer; som liften skal gennemkøre. Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at knækarmsliften blev leveret af en ekstern leverandør på festivalspladsen samme dag, som ulykken fandt sted, at det var <anonym>Vidne 2</anonym> der tog imod liften; og blev instrueret i anvendelsen af liften; 0g at <anonym>Vidne 2</anonym> op til flere gange instruerede øvrige frivillige; herunder <anonym>Forurettede</anonym> i hvordan liften skulle betjenes. <anonym>Forurettede</anonym> har om sin viden om betjening af liften den pågældende dag forklaret; at han ikke tidligere har benyttet en tilsvarende lift, og at han "kiggede over skulderen" da <anonym>Vidne 2</anonym> instruerede ham og t0 øvrige frivillige i at anvende liften; samt at <anonym>Vidne 2</anonym> iden forbindelse alene instruerede ham i, hvordan man styrede liften; og at støttebenene skulle tages op, når liften kørte i terræn. Herefter finder retten, at tiltalte ikke har planlagt og tilrettelagt arbejdet med flytning af en knæ-karmslift, så det kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt; 0g at det derfor er bevist; at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale. Straffen fastsættes til en bøde på 73.800 kr., jf. arbejdsmiljølovens 8 82, stk. 1, nr. I,jf. stk. 2,jf. stk. 6,jf. $ 86,jf. $ 45, stk. 1, 0g bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler $ 120, stk. 1, nr. ,jf. stk. 3,jf. $ 17, stk. 1,jf. arbejdsmiljølovens $ 84,jf. 8 46. Ved strafudmålingen har retten lagt vægt på, at der er sket en materiel over- trædelse af arbejdsmiljølovgivningen; og at overtrædelsen har medført en u-lykke med alvorlig personskade. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte (Forening</anonym> skal betale en bøde på 73.800 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger; <anonym>Dommer</anonym> /

3579

Tiltalte idømt 60 dages fængsel og advarsel om udvisning for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer

Appelleret

Straffesag

Københavns Byret

SS-29938/2022-KBH

Tilståelsessag

1. instans

1978/23

Narkotika; Udlændinge;

Udvisning;

Nej

0100-84111-02917-22

Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.

3580

Sag om opretholdelse af varetægtsfængsling frem til ankesagsbehandling

Appelleret

Straffesag

Østre Landsret

SS-3858/2022-OLR

Tilståelsessag

2. instans

1977/23

Efterforskning og straffeproces; Udlændinge;

Nej

Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.

3581

Hjemrejselovens betingelser for varetægtsfængsling under anke var opfyldt

Endelig

Straffesag

Højesteret

SS-9/2023-HJR

Tilståelsessag

3. instans

1976/23

Efterforskning og straffeproces; Udlændinge;

Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Jørgen Steen Sørensen; Dommer - Ole Hasselgaard; Forsvarer - Jens Bruhn-Petersen;

Nej

/ Varetægtsfængsling under anke var proportional Kendelse afsagt den 2. august 2023 Sagerne 9/2023 og 10/2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Hjemrejselovens betingelser for varetægtsfængsling under anke var opfyldt Tiltalte blev af byretten den 13. december 2022 dømt i overensstemmelse med sin tilståelse og idømt 60 dages fængsel og en advarsel om udvisning for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han havde på det tidspunkt været varetægtsfængslet siden den 23. oktober 2022. Den 16. december 2022 ankede anklagemyndigheden dommen med påstand om skærpelse, navnlig således at Tiltalte skulle udvises med indrejseforbud. Anklagemyndigheden anmodede om, at han skulle forblive varetægtsfængslet, indtil der var afsagt dom i sagen, subsidiært i 4 uger. Anklagemyndigheden anmodede samtidig om hasteberammelse af sagen henset til varetægtsfængslingens udstrækning og den idømte straf. Ved kendelse af 21. december 2022 forlængede landsretten varetægtsfængslingen indtil den 18. januar 2023. På det tidspunkt havde han været varetægtsfængslet i 58 dage, og der var endnu ikke berammet hovedforhandling i ankesagen. Den 18. januar 2023, hvor fængslingen udløb, havde han været varetægtsfængslet i 87 dage. På det tidspunkt havde landsretten berammet hovedforhandling i sagen til den 1. februar 2023. Ved kendelse af 18. januar 2023 forlængede landsretten fængslingen indtil den 1. februar 2023. For Højesteret angik sagerne, om betingelserne for fortsat varetægtsfængsling efter hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, herunder mistankekravet, nødvendighedskravet og proportionalitetskravet, var opfyldt henholdsvis den 21. december 2022 og den 18. januar 2023. Højesteret tiltrådte, at mistankekravet og nødvendighedskravet var opfyldt på tidspunkterne for landsrettens kendelser. Højesteret udtalte endvidere, at en proportionalitetsvurdering under de foreliggende omstændigheder ikke var til hinder for fortsat fængsling som sket. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens kendelser.

Varetægtsfængsling under anke var proportional Kendelse afsagt den 2. august 2023 Sagerne 9/2023 og 10/2023 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> Hjemrejselovens betingelser for varetægtsfængsling under anke var opfyldt <anonym>Tiltalte</anonym> blev af byretten den 13. december 2022 dømt i overensstemmelse med sin tilståelse og idømt 60 dages fængsel 0g en advarsel om udvisning for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer; Han havde på det tidspunkt været varetægtsfængslet siden den 23. oktober 2022. Den 16. december 2022 ankede anklagemyndigheden dommen med påstand om skærpelse, navnlig således at <anonym>Tiltalte</anonym> skulle udvises med indrejseforbud. Anklagemyndigheden anmodede om, at han skulle forblive varetægtsfængslet, indtil der var afsagt dom i sagen; subsidiært i 4 uger. Anklagemyndigheden anmodede samtidig om hasteberammelse af sagen henset til varetægtsfængslingens udstrækning 0g den idømte straf. Ved kendelse af 21. december 2022 forlængede landsretten varetægtsfængslingen indtil den 18. januar 2023. På det tidspunkt havde han været varetægtsfængslet i 58 dage, og der var endnu ikke berammet hovedforhandling i ankesagen:. Den 18.januar 2023, hvor fængslingen udløb, havde han været varetægtsfængslet i 87 dage; På det tidspunkt havde landsretten berammet hovedforhandling i sagen til den 1_ februar 2023. Ved kendelse af 18.januar 2023 forlængede landsretten fængslingen indtil den 1. februar 2023. For Højesteret angik sagerne, om betingelserne for fortsat varetægtsfængsling efter hjemrejselovens $ 14, stk. 1, nr. 1, herunder mistankekravet; nødvendighedskravet og proportionalitetskravet, var opfyldt henholdsvis den 21. december 2022 0g den 18.januar 2023 . Højesteret tiltrådte; at mistankekravet og nødvendighedskravet var opfyldt på tidspunkterne for landsrettens kendelser. Højesteret udtalte endvidere; at en proportionalitetsvurdering under de foreliggende omstændigheder ikke var til hinder for fortsat fængsling som sket. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens kendelser;

3582

Tiltale for bla. forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21 og vold efter straffelovens § 244. Påstand om erstatning

Appelleret

Straffesag

Retten i Hillerød

SS-695/2023-HIL

Nævningesag

1. instans

1874/23

Forbrydelser mod offentlig myndighed; Formueforbrydelser; Forurettede og vidner; Liv og legeme;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Martin Utiger; Bistandsadvokat - Nanna Baade; Forsvarer - Naja Wærness Larsen;

Nej

0900-73112-00008-22

DOMSRESUMÉ 20 JUN 2023 RETTEN I HILLERØD DOM I SAG OM DRABSFORSØG MOD ANSAT PÅ BOSTED Dom afsagt: 20. juni 2023 En 49-årig mand er dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling for blandt andet drabsforsøg mod en ansat på sit bosted Et enigt nævningeting har fundet den tiltalte, som er en 49-årig mandlig beboer på et bosted i By 1, skyldig i drabsforsøg ved at have forsøgt at dræbe en mandlig sygeplejerske, idet den tiltalte blandt andet tildelte den mandlige sygeplejerske flere knivstik i ansigtet og på kroppen. Den mandlige sygeplejerske var sammen med en kvindelig kollega mødt op i tiltaltes lejlighed for at ordinere medicin til den tiltalte. Den tiltalte blev endvidere fundet skyldig i blandt andet at have truet den kvindelige sygeplejerske med kniven og ved en tidligere lejlighed at have tildelt en paramediciner et knytnæveslag i hovedet. Den tiltalte blev på baggrund af de lægelige oplysninger om ham anset for omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Han blev derfor ikke straffet, men nævningetinget dømte ham til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsættelse af længstetid for denne foranstaltning. Den tiltalte ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Sagen er behandlet af Retten i Hillerød under sagsnr. 9- 695/2023.

DOMSRESUMÉ 20 JUN 2023 RETTEN I HILLERØD DOMISAG OM DRABSFORSØG MOD ANSAT PÅ BOSTED Dom afsagt: 20.juni 2023 En 49-årig mand er dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling for blandt andet drabsforsøg mod en ansat på sit bosted Et enigt nævningeting har fundet den tiltalte, som er en 49-årig mandlig beboer på et bosted i <anonym>By 1</anonym> skyldig i drabsforsøg ved at have forsøgt at dræbe en mandlig sygeplejerske, idet den tiltalte blandt andet tildelte den mandlige sygeplejerske flere knivstik i ansigtet og på kroppen: Den mandlige sygeplejerske var sammen med en kvindelig kollega mødt op i tiltaltes lejlighed for at ordinere medicin til den tiltalte. Den tiltalte blev endvidere fundet skyldig i blandt andet at have truet den kvindelige sygeplejerske med kniven 0g ved en tidligere lejlighed at have tildelt en paramediciner et knytnæveslag i hovedet. Den tiltalte blev på baggrund af de lægelige oplysninger om ham anset for omfattet af straffelovens $ 16, stk. 1. Han blev derfor ikke straffet, men nævningetinget dømte ham til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsættelse af længstetid for denne foranstaltning: Den tiltalte ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Sagen er behandlet af Retten i Hillerød under sagsnr. 9- 695/2023 .

3583

Byrettens dom stadfæstes i sag om tiltale efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, § 181, stk. 1, jf. § 21, og § 237, jf. § 21, dog med den ændring, at bestemmelsen om konfiskation af en kniv ophæves

Appelleret

Straffesag

Vestre Landsret

SS-334/2023-VLR

Nævningesag

2. instans

1985/23

Almenskadelige handlinger; Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Anne Hedegaard Toft; Dommer - Mogens Heinsen; Dommer - Rasmus Lindhardt Jensen; Forsvarer - Lasse Hummelhof Frandsen;

Nej

/ 09 AUG 2023 VESTRE LANDSRET Dom om drabsforsøg, grov vold og forsøg på brandstiftelse V.L.S-334-23 En nu 54-årig kvinde er ved landsrettens dom fundet skyldig i forsøg på manddrab ved den 3. januar 2022 i Randers at have forsøgt at dræbe sin far med en kniv. Hun blev endvidere fundet skyldig i grov vold og forsøg herpå ved den 24. maj 2019 i Randers at have kastet en glasskål i hovedet på sin far og forud herfor at have forsøgt at ramme ham med to lysestager. Endelig blev hun fundet skyldig i forsøg på brandstiftelse ved den 17. november 2021 i sin lejlighed i Haderslev at have sat ild til garn med det formål at anstifte en ildebrand. Kvinden havde i det hele nægtet sig skyldig. Tiltalte er ved landsrettens dom straffet med fængsel i 6 år og 6 måneder. Retten i Randers var nået til det samme resultat.

09 AUG 2023 VESTRE LANDSRET Dom om drabsforsøg; grov vold og forsøg på brandstiftelse V.L.S-33 ,-23 <anonym>A</anonym> En nu 54-årig kvinde er ved landsrettens dom fundet skyldig i forsøg på manddrab ved den 3. januar 2022 i Randers at have forsøgt at dræbe sin far med en kniv. Hun blev endvidere fundet skyldig grov vold og forsøg herpå ved den 24. maj 2019 Randers at have kastet en glasskål hovedet på sin far og forud herfor at have forsøgt at ramme ham med to lysestager. Endelig blev hun fundet skyldig i forsøg på brandstiftelse ved den 17. november 2021 i sin lejlighed i Haderslev at have sat ild til garn med det formål at anstifte en ildebrand. Kvinden havde det hele nægtet sig skyldig. Tiltalte er ved landsrettens dom straffet med fængsel i 6 år og 6 måneder. Retten Randers var nået til det samme resultat.

3584

Betingelserne for udvisning af EU-statsborger var opfyldt

Endelig

Straffesag

Højesteret

SS-13/2023-HJR

Almindelig domsmandssag

3. instans

1507/23

Udlændinge;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Kurt Rasmussen; Dommer - Michael Rekling; Dommer - Ole Hasselgaard; Dommer - Rikke Foersom; Vis flere...

Nej

Udvisning med indrejseforbud Sag 13/2023 Dom afsagt den 18. august 2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Betingelserne for udvisning af EU-statsborger var opfyldt Tiltalte, der er polsk statsborger, var i byretten og landsretten fundet skyldig i at have truet en sags-behandler på et jobcenter i august 2014. Straffen blev i byretten fastsat til fængsel i 20 dage, og Tiltalte blev samtidig udvist med et indrejseforbud i 4 år. Landsretten ændrede indrejseforbuddet til 6 år. Sagen angik for Højesteret, om betingelserne for udvisning var opfyldt. Tiltalte havde haft beskæftigelse og ophold i Danmark i perioden 2008-2014, indtil han i september 2014 udrejste til Polen. Han forklarede under sagen, at han i maj 2019 på ny fik beskæftigelse og tog ophold her i landet. Han blev dog først registreret med bopæl i Danmark fra den 6. august 2020. Varigheden af hans ophold udgjorde herefter mindre end fem år, da byretten den 21. marts 2022 traf afgørelse om, at han skulle udvises. Da Tiltalte er EU-statsborger, kunne udvisning kun ske, hvis det var i overensstemmelse med de principper, der efter EU-retten gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed. Højesteret tiltrådte efter en samlet vurdering, at de trusler, som Tiltalte var dømt for, ikke kunne anses for spontan eller tilfældighedspræget kri minalitet. Højesteret tiltrådte også, at Tiltaltes ad-færd under de foreliggende omstændigheder udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvor-lig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, og at udvisning kan begrundes i hensynet til den offentlige orden og sikkerhed, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2. Højesteret var endvidere enig i, at udvisning med et indrejseforbud i 6 år ikke var i strid med proportionalitetsprincippet. Landsrettens dom blev herefter stadfæstet.

Udvisning med indrejseforbud Sag 13/2023 Dom afsagt den 18. august 2023 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> Betingelserne for udvisning af EU-statsborger var opfyldt <anonym>Tiltalte</anonym> der er polsk statsborger; var i byretten 0g landsretten fundet skyldig i at have truet en sags-behandler på et jobcenter i august 2014. Straffen blev i byretten fastsat til fængsel i 20 dage; 0g <anonym>Tiltalte</anonym> blev samtidig udvist med et indrejseforbud i4 år. Landsretten ændrede indrejseforbuddet til 6 år Sagen angik for Højesteret; om betingelserne for udvisning var opfyldt. <anonym>Tiltalte</anonym> havde haft beskæftigelse og ophold i Danmark i perioden 2008-2014, indtil han i september 2014 udrejste til Polen. Han forklarede under sagen; at han i maj 2019 på ny fik beskæftigelse og tog ophold her i landet. Han blev dog først registreret med bopæl i Danmark fra den 6. august 2020. Varigheden af hans ophold udgjorde herefter mindre end fem år, da byretten den 21. marts 2022 traf afgørelse om, at han skulle udvises. Da <anonym>Tiltalte</anonym> er EU-statsborger; kunne udvisning kun ske; hvis det var i overensstemmelse med de principper; der efter EU-retten gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed. Højesteret tiltrådte efter en samlet vurdering, at de trusler; som <anonym>Tiltalte</anonym> var dømt for; ikke kunne anses for spontan eller tilfældighedspræget kri minalitet. Højesteret tiltrådte også, at <anonym>Tiltaltes</anonym> ad-færd under de foreliggende omstændigheder udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvor-lig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse; 0g at udvisning kan begrundes i hensynet til den offentlige orden og sikkerhed, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk 2. Højesteret var endvidere enig i, at udvisning med et indrejseforbud i 6 år ikke var i strid med proportionalitetsprincippet. Landsrettens dom blev herefter stadfæstet.

3585

Tiltale for manddrab, forsøg på manddrab, bevisbortskaffelse, usømmelig omgang med lig, tyveri og brandstiftelse. Påstand om frakendelse af retten til arv, forsikringssummer, pension... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Randers

SS-1629/2023-RAN

Nævningesag

1. instans

1880/23

Brandstiftelse og sprængning; Liv og legeme;

Rettighedsfrakendelse;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Lars Kirstein Pedersen; Bistandsadvokat - Tove Jørgensen;

Nej

4200-73111-00005-22

DOMSRESUMÉ 23 JUN 2023 RETTEN I RANDERS DOM I NÆVNINGESAG OM BL.A. M A N D D R A B Dom afsagt: 23. juni 2023 Retten i Randers har i dag afsagt dom i en nævningesag, hvor fire personer, en kvinde på 39 år, en mand på 40 år, en kvinde på 24 år og en mand på 24 år var tiltalt for manddrab og forsøg på manddrab ved i forening efter forudgående planlægning og aftale samt fælles forståelse og i forening med en 26 årig, hvis sag var behandlet, den 14. juli 2022 at have dræbt en 40 årig mand (forhold 1), og i en periode op til den 14. juli 2022 tre gange at have forsøgt at dræbe ham (forhold 2-4). De tiltalte var yderligere tiltalt for at have bortskaffet beviser (forhold 5), usømmelig omgang med lig (forhold 6), tyveri (forhold 7) og brandstiftelse (forhold 8). Vedrørende sagens forhold 1 fandt et enigt nævningeting, at den 39-årige kvinde og den 40-årige mand var skyldige i tiltalen for manddrab, og at den 24-årige kvinde var skyldig i medvirken til manddrab. Et enigt nævningeting fandt det ikke bevist, at den 24-årige mand var medvirkende til drabet. Vedrørende forhold 2-4 fandt et enigt nævningeting at den 39- årige kvinde og den 40-årige mand var skyldige i tre forsøg på manddrab, og at den 24-årige kvinde var skyldig i medvirkende til et drabsforsøg (forhold 4). Nævningetinget frifandt den 24- årige mand for medvirkende til drabsforsøgene. Vedrørende forhold 5 frifandt et enigt nævningeting i medfør af straffelovens § 125, stk. 2, den 39-årige kvinde, 40-årige mand og den 24-årige kvinde for bevisbortskaffelse. Den 24-årige mand blev fundet skyldig i at have bortskaffet beviser efter drabet. Et enigt nævningeting faldt alle de tiltalte skyldige i usømmelig omgang med lig (forhold 6) og tyveri (forhold 7). Vedrørende forhold 8 fandt et enigt nævningeting den 39-årige kvinde, 40-årige mand og den 24-årige kvinde skyldige i 2 brandstiftelse. 4 nævninger og 3 dommere fandt tillige den 24- årige mand skyldig i brandstiftelse, mens 2 nævninger fandt, at det ikke var bevist, at den 24-årige mand havde forsæt til brandstiftelse. Efter stemmeafgivningen blev den 24-årige mand herefter fundet skyldig i brandstiftelse. Straffen for den 39-årige kvinde og 40-årige mand blev fastsat til fængsel i 14 år. Straffen for den 24-årige kvinde blev fastsat til fængsel i 10 år. Straffen for den 24-årige mand blev fastsat til fængsel i 8 måneder.

3586

Om salær til beskikket advokat skal svare til de sagsomkostninger, den vindende part er tilkendt

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-14541/2023-HJR

Almindelig civil sag

3. instans

2026/23

Sagsomkostninger;

Sagsøgte - Ankestyrelsen; Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Jørgen Steen Sørensen; Dommer - Ole Hasselgaard; Advokat - Inge Houe;

Nej

Nej

Nej

0,00 kr.

/ Salær til beskikket advokat ikke forhøjet Salær til beskikket advokat blev ikke forhøjet til et beløb svarende til tilkendte sagsomkostninger til modparten Sag BS-14541/2023-HJR Kendelse afsagt den 11. august 2023 Advokat kærer Østre Landsrets salærafgørelse i sagen: Sagsøger mod Ankestyrelsen Advokat var under en sag mod Ankestyrelsen beskikket advokat for Sagsøger, som var meddelt fri proces. Sagsøger hævede byretssagen og blev herefter anset for tabende part ved byrettens sagsomkostningsfastsættelse. Sagens værdi var 2,6 mio. kr. Advokat fik tilkendt et salær på 80.000 kr. + moms og påstod, at beløbet skulle forhøjes til 130.000 kr. inkl. moms svarende til det beløb, der blev tilkendt i sagsomkostninger til modparten, der blev anset for vindende part. Landsretten stadfæstede salærafgørelsen. Højesteret udtalte, at salær til en beskikket advokat i en civil sag i overensstemmelse med mangeårig praksis bør fastsættes med udgangspunkt i de vejledende salærtakster, der anvendes ved fastsættelsen af sagsomkostninger, men således, at der tillige kan tages hensyn til det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og arbejdets omfang. Efter en samlet vurdering fandt Højesteret ikke grundlag for at ændre landsrettens salærafgørelse.

Salær til beskikket advokat ikke forhøjet Salær til beskikket advokat blev ikke forhøjet til et beløb svarende til tilkendte sagsomkostninger til modparten Sag BS-14541/2023-HJR Kendelse afsagt den 11. august 2023 kærer Østre Landsrets salærafgørelse i sagen: <anonym>Sagsøger</anonym> mod Ankestyrelsen var under en sag mod Ankestyrelsen beskikket advokat for <anonym>Sagsøger</anonym> som var meddelt fri proces_ <anonym>Sagsøger</anonym> hævede byretssagen og blev herefter anset for tabende part ved byrettens sagsomkostningsfastsættelse. Sagens værdi var 2,6 mio. kr. fik tilkendt et salær på 80.000 kr. 4 moms 0g påstod; at beløbet skulle forhøjes til 130.000 kr. inkl. moms svarende til det beløb, der blev tilkendt i sagsomkostninger til modparten; der blev anset for vindende part. Landsretten stadfæstede salærafgørelsen. Højesteret udtalte; at salær til en beskikket advokat en civil sag i overensstemmelse med mangeårig praksis bør fastsættes med udgangspunkt i de vejledende salærtakster; der anvendes ved fastsættelsen af sagsomkostninger; men således, at der tillige kan tages hensyn til det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og arbejdets omfang. Efter en samlet vurdering fandt Højesteret ikke grundlag for at ændre landsrettens salærafgørelse.

3587

Sag om salærets størrelse i arbejdsskadesag, der blev hævet efter Retslægerådets udtalelse

Appelleret

Civilsag

Retten på Frederiksberg

BS-8633/2018-FRB

Almindelig civil sag

1. instans

2024/23

Arbejdsskade; Forvaltningssag; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

2.600.000,00 kr.

Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.

3588

Landsretten stadfæster størrelsen af det tilkendte salær til beskikkede advokat

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-32655/2022-OLR

Almindelig civil sag

2. instans

2025/23

Sagsomkostninger;

Nej

Nej

Nej

0,00 kr.

Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.

3589

Vurderingsmændenes kendelse ophæves

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-40602/2022-HJR

Småsag

3. instans

1701/23

Aftaler; Almindelige emner; Fast ejendom og pant; Forvaltningssag;

Appelindstævnte - Hegnsynet; Dommer - Julie Arnth Jørgensen; Dommer - Kurt Rasmussen; Dommer - Michael Rekling; Dommer - Ole Hasselgaard; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

30.000,00 kr.

/ Ikke grundlag for at afvise sag anlagt mod tvistnævn Der kunne anlægges sag mod vurderingsmændene efter mark- og vejfredsloven Sag BS-40602/2022-HJR Dom afsagt den 15. august 2023 Appellant mod Hegnsynet ved Kommune ved formand Person 1 En nabo til Appellant henvendte sig til Person 1, der både var formand for hegnsynet og for vurderingsmændene efter mark- og vejfredsloven i Kommune. Naboen anmodede om, at der blev set på en nabostrid vedrørende, at Appellants heste åd af hans hæk. Der blev herefter indkaldt til og afholdt en vurderingsforretning i medfør af mark- og vejfredsloven. Under vurderingsforretningen oplyste naboen, at han ikke ønskede erstatning for den ødelagte hæk, men at Appellant skulle sørge for at indhegne hestene, så de ikke kunne æde af hækken. Ved kendelse pålagde vurderingsmændene Appellant at etablere en ny forbedret indhegning, ligesom Appellant blev pålagt at betale omkostningerne ved vurderingsforretningen. Appellant anlagde herefter sag mod ”Hegnsynet ved Kommune ved formand Person 1” med påstand om, at vurderingsmændenes kendelse skulle ophæves, og at omkostningerne ved vurderingsforretningen skulle tilbagebetales. Appellant henviste i den forbindelse til, at der i mark- og vejfredsloven ikke er hjemmel til at pålægge nogen at opføre en indhegning. Byretten og landsretten afviste sagen med henvisning til, at den skulle have været anlagt mod naboen. Højesteret udtalte, at sagen måtte anses for at være anlagt mod det administrative nævn, Vurderingsmændene i Kommune, der traf den omtvistede afgørelse. Højesteret fastslog, at vurderingsmænd efter mark- og vejfredsloven er et tvistnævn, som afgør tvister af privatretlig karakter mellem private. Derfor vil en retssag som udgangspunkt skulle anlægges mod den private modpart i tvisten og ikke mod vurderingsmændene. Dette udgangspunkt kan dog fraviges i visse tilfælde, herunder i tilfælde, hvor det gøres gældende, at vurderingsmændenes afgørelse er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl eller lignende. / Højesteret fastslog, at sagen rejste så væsentlige spørgsmål om vurderingsmænds kompetence og om afgrænsning af deres beføjelser efter mark- og vejfredsloven, at der kunne ske fravigelse af / udgangspunktet om, at sagen kun kunne anlægges mod den private modpart. Derfor var der ikke grundlag for at afvise sagen. Højesteret udtalte herefter, at der i mark- og vejfredsloven ikke er bestemmelser, der giver vurderingsmænd beføjelser til at pålægge en part at etablere en indhegning som sket. Vurderingsmændenes kendelse blev derfor ophævet som ugyldig, og vurderingsmændene blev pålagt at tilbagebetale omkostningerne ved vurderingsforretningen, som Appellant havde betalt.

Ikke grundlag for at afvise sag anlagt mod tvistnævn Der kunne anlægges sag mod vurderingsmændene efter mark- og vejfredsloven Sag BS-40602/2022-HJR Dom afsagt den 15. august 2023 <anonym>Appellant</anonym> mod Hegnsynet ved <anonym>Kommune</anonym> ved formand <anonym>Person 1</anonym> En nabo til <anonym>Appellant</anonym> henvendte sig til <anonym>Person 1</anonym> der både var formand for hegnsynet og for vurderingsmændene efter mark- og vejfredsloven i <anonym>Kommune</anonym> Naboen anmodede om; at der blev set på en nabostrid vedrørende; at <anonym>Appellants</anonym> heste åd af hans hæk. Der blev herefter indkaldt til og afholdt en vurderingsforretning medfør af mark- og vejfredsloven: Under vurderingsforretningen oplyste naboen; at han ikke ønskede erstatning for den ødelagte hæk, men at <anonym>Appellant</anonym> skulle sørge for at indhegne hestene; så de ikke kunne æde af hækken. Ved kendelse pålagde vurderingsmændene <anonym>Appellant</anonym> at etablere en ny forbedret indhegning; ligesom <anonym>Appellant</anonym> blev pålagt at betale omkostningerne ved vurderingsforretningen. <anonym>Appellant</anonym> anlagde herefter sag mod "Hegnsynet ved <anonym>Kommune</anonym> ved formand <anonym>Person 1</anonym> med påstand om; at vurderingsmændenes kendelse skulle ophæves; og at omkostningerne ved vurderingsforretningen skulle tilbagebetales . <anonym>Appellant</anonym> henviste i den forbindelse til, at der mark- 0g vejfredsloven ikke er hjemmel til at pålægge nogen at opføre en indhegning: Byretten og landsretten afviste sagen med henvisning til, at den skulle have været anlagt mod naboen. Højesteret udtalte; at sagen måtte anses for at være anlagt mod det administrative nævn; Vurderingsmændene i <anonym>Kommune</anonym> der traf den omtvistede afgørelse. Højesteret fastslog; at vurderingsmænd efter mark- og vejfredsloven er et tvistnævn; som afgør tvister af privatretlig karakter mellem private. Derfor vil en retssag som udgangspunkt skulle anlægges mod den private modpart tvisten 0g ikke mod vurderingsmændene. Dette udgangspunkt kan dog fraviges visse tilfælde, herunder i tilfælde; hvor det gøres gældende; at vurderingsmændenes afgørelse er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl eller lignende. /Højesteret fastslog, at sagen rejste så væsentlige spørgsmål om vurderingsmænds kompetence og om afgrænsning af deres beføjelser efter mark- og vejfredsloven, at der kunne ske fravigelse af udgangspunktet om, at sagen kun kunne anlægges mod den private modpart. Derfor var der ikke grundlag for at afvise sagen. Højesteret udtalte herefter; at der mark- 0g vejfredsloven ikke er bestemmelser; der giver vurderingsmænd beføjelser til at pålægge en part at etablere en indhegning som sket. Vurderingsmændenes kendelse blev derfor ophævet som ugyldig; og vurderingsmændene blev pålagt at tilbagebetale omkostningerne ved vurderingsforretningen; som <anonym>Appellant</anonym> havde betalt.

3590

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved at have overfaldet en buschauffør med bl.a. tildeling af knytnæveslag i ansigtet

Appelleret

Straffesag

Københavns Byret

SS-11707/2007-KBH

Almindelig domsmandssag

1. instans

710/23

Liv og legeme; Udlændinge;

Udvisning;

Nej

0108-70311-00033-07

Københavns Byret Udskrift af dombogen DO M afsagt den 23. oktober 2007 i sag SS 2-11707/2007 Anklagemyndigheden mod clo Sagens baggrund 0g parternes påstande. Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 1.juni 2007 . er tiltalt for overtrædelse af straffclovens $ 112_stk. 1 ved den 22. februar 2007 ca. kl. 22.00 på Vesterbrogade i København i bus - linje 6A med vold, eller trussel om vold, at have overfaldet buschauffør idet han spyttede én gang i ansigtet, ligesom han tildelte denne et knytnæveslag i ansigtet. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; at tiltalte i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. $ 24, nr. 1,jf: $ 22,nr. 6,0g $ 32, stk. 3, udvises med indrejseforbud i mindst 5 år. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang. Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden. Forklaringer. Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne 0g Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Tiltalte forklarede, at han havde indtaget spiritus, men han var kun lettere beruset. Han var sammen med to venner på vej hjem, og de tog bus nr. 6A.I bussen foreviste han sit buskort. Herefter satte han sig. Tiltaltes ven ville kø- be en billet. Buschaufføren ignorerede tiltaltes ven og sagde, at han ikke kørte videre, idet den anden af tiltaltes venner havde en flaske spiritus med sig; Flasken var lukket. Tiltalte gik frem til chaufføren for at finde ud af, hvad problemet var. Han bad chaufføren køre, men chaufføren lukkede dø- ren; og kontaktede politiet. Tiltalte forsøgte påny at tale med chaufføren. Tiltalte var vred og agressiv. Han blev grebet af panik; 0g bad om at måtte komme ud, hvilket chaufføren ignorerede. Tiltalte stod umiddelbart overfor chaufføren:. Buschaufføren flyttede pengeboksen 0g rejste sig Tiltalte fik det indtryk; at chaufføren følte sig truet og mente; at de var uromagere, hvilket de ikke var. Tiltaltes ven sagde, at chaufføren slog tiltalte med pengeboksen; 0g tiltalte erindrer, at han mærkede et slag Tiltaltes venner forsøgte at bero- lige tiltalte. Tiltalte sparkede et par gange til døren, idet han følte sig irite- ret, 0g pladsen var trang. Herefter åbnede chaufføren døren, der på dette tidspunkt havde været lukket i 6-7 minutter. Tiltalte steg ud, og idet han steg ud, spyttede han på chaufføren; idet han følte, at chaufføren havde opført sig afskyeligt. Han har ikke på noget tidspunkt slået chaufføren Han forstår ik- ke, hvordan chaufføren har fået mærker i ansigtet. Han så ingen mærker på chaufføren; og så ingen skader på chaufførens briller :' 7 forklarede: at at han var på arbejde som buschauffør. Ved stoppestedet på Vesterbrogade steg 3 fulde unge mænd ind. En af dem var dansker. De to andre var udlændinge; En af udlændingene havde en flas - ke sprititus med. Flasken var åben og halvt fuld. Han så ingen drikke af fla- ken. Vidnet bad de unge mennesker fjeme flasken, idet han ellers ikke ville køre videre. Da de ikke fjemede flasken; men i stedet begyndte at råbe og skrige, kontaktede han politiet og lukkede dørene. De tre unge mænd gik frem og tilbage 0g råbte. En af de to udlændinge gik tæt hen til vidnet 0g spyttede ham i hovedet. Herefter gav den pågældende mand ham et slag i an- sigtet med knyttet hånd. Slaget ramte i venstre side af ansigtet omkring bril - lemc; dcr blev ødelagt. Den mand, der spyttede 0g slog ham var ikke ham, der havde flasken i hånden. Manden havde en hvid hue på. Manden var endvidere iført jeans 0g en sort jakke. Vidnet var bange og følte sig truet. Han tog fat i møntboksen 0g stod med den i hånden for eventuelt at forsvare sig med den. Han har ikke slået nogen med møntboksen Da politiet kom åb nede han døren; 0g de unge mænd løb ud. Vidnet kørte rundt med patruljen og fandt de 3 personer, der var løbet fra stedet. Overfor politiet udpegede han personen, dcr havde slået og spyttet på ham. Vidnet så, at personen blev anholdt. Det var kun personen; der havde slået ham, der blev anholdt. Heref- ter tog vidnet på skadestuen. Forevist fotos, sagens bilag 7-2 bekræftede vidnet, at billedeme er taget u- middelbart efter episoden; og at det ene foto viser hans ødelagte briller. Han var sygemeldt; og kunne ikke køre bus, førend han fik lavet sine briller. Hans arbejdsgiver har betalt for skademe. Vidnet har derfor intet erstat - ningskrav . forklarede: 7 at han var i bussen som passager. Han sad bag 1 bussen i samme side som chaufføren. Han sad på sædet, der vendte ind mod midten af bussen. Han bemærkede, da de 3 unge steg på bussen. De havde en flaske vodka med og fik at vide, at de skulle gå ud med flasken. Han bemærkedc ikke, om flasken var åben. De unge ignorerede chaufføren og gik ind i bussen. Chaufføren oplyste, at han ikke kørte videre førend de gik ud med flasken. Herefter opstod der en diskussion mellem chaufføren og de unge, der ikke ville stige ud. Chaufføren lukkede dørene. Herefter be- gyndte de unge at sparke på dørene. En af de unge mænd, der var udlæn - ding spyttede i retning af chaufføren. Herefter førte manden aren tilbage; og det så ud som om han slog chaufføren. Vidnet fik det indtryk; at det var med knyttet hånd, idet arm og hånd blev rakt lige ud. Han så dog ikke om slaget ramte. Herefter blev der slået flere gange. Chaufføren sad på dette tidspunkt ned, men vidnet kunne ikke direkte se chaufføren. Han så ikke chaufføren slå igen. Chaufføren råbte og kontaktede centralen. Herefter åb- nede chaufføren dørene; 0g de unge løb væk. Efterfølgende kom politet til stede. " Oplysningerne i sagen. Der er under sagen dokumenteret politiattest af 8. marts 2007 hvoraf blandt andet fremgår: Der ses blodansamling i panden på 3X3 cm i venstre side samt hudafskrabning på 1 cm" Der er endvidere dokumenteret erklæring af 23. maj 2007 fra Udlændinge - service, hvoraf blandt andet fremgår: Det fremgår.., at indrejste i Danmark den 5. november 2005. Pågældendc blev den 10. november 2005 af Københavns Overpræsidium meddelt EU/Eøs - opholdsbevis med gyldighed til den 8. november 2010. Særligt vedrørende spørgsmålet om hvorvidt der er risiko for, at udcn for de i $ 7, stk. 1 0g 2 nævnte tilfælde vil lide overlast i det land, hvor han efter udvis - ningen kan ventes at tagc ophold, skal Udlændingeservice bemærke; at vi efter de i sagen foreliggende oplysninger finder, at der ikke er risiko for, at den pågældende vil blive udsat for særligt byrdefulde strafforanstaltninger ved tilbagevenden til England: Udlændingeservicc skal i øvrigt bemærke, at det følger af udlændingelovens $ 2, stk. 3, at de bcgrænsninger; der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge, der er om- fattet af EU-reglerne; i det omfang det cr foreneligt med disse regler, samt at det følger af EF-domstolens praksis; at udvisning af en EUIEØS_statsborger kun er berettiget; såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig trussel mod grundlæggende samfundshensyn' " Personlige oplysninger. Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelsc vedrørende til- talte. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse. Allercde efter tiltaltes egen forklaring findes det godtgjort; at tiltalte spyttede der understøttes af forklaringen fra samt af skadesattesten fin- der retten det godtgjort; at tiltalte endvidere tildelte et slag med knyttet hånd i ansigtet. Endelig findes det godtgjort; at tiltalte på stedet blev tilbageholdt og anholdt efter at være udpeget af He refter findes tiltalte skyldig i tiltalen. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens $ 119, stk. 1 . Retten finder under hensyn til voldens karakter samt de omstændigheder hvorunder den er forøvet ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen be- tinget. Påstanden om udvisning tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til føl - ge som nedenfor bestemt, idet udlændingelovens $ 26 ikke findes til hinder herfor. Retten har hervcd lagt vægt på, at der efter karakteren af den udøve- de vold er en konkret og aktuel trussel mod den offentlige orden; ligesom til- talte kun har opholdt sig en kort periode i Danmark. Thi kendes for ret: straffes med fængsel i 60 dage. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 5 år. Fristen for indrejseforbudet regnes fra den 1.i den førstkommende måned efter ud - rejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 4.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jens Christian von der Maase.

Københavns Byret Udskrift af dombogen DO M afsagt den 23. oktober 2007 i sag SS 2-11707/2007 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr_ (Født 1983)</anonym> clo <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>København</anonym> Sagens baggrund 0g parternes påstande. Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 1.juni 2007 . <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffclovens $ 112_stk. 1 ved den 22. februar 2007 ca. kl. 22.00 på Vesterbrogade i København i bus - linje 6A med vold, eller trussel om vold, at have overfaldet buschauffør <anonym>Forurettede 1 (F1</anonym> idet han spyttede én gang i ansigtet, ligesom han tildelte denne et knytnæveslag i ansigtet. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; at tiltalte i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. $ 24, nr. 1,jf: $ 22,nr. 6,0g $ 32, stk. 3, udvises med indrejseforbud i mindst 5 år. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang. Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden. Forklaringer. Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne <anonym>F1</anonym> 0g <anonym>lidne 1</anonym> Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Tiltalte forklarede, at han havde indtaget spiritus, men han var kun lettere beruset. Han var sammen med to venner på vej hjem, og de tog bus nr. 6A.I bussen foreviste han sit buskort. Herefter satte han sig. Tiltaltes ven ville kø- be en billet. Buschaufføren ignorerede tiltaltes ven og sagde, at han ikke kørte videre, idet den anden af tiltaltes venner havde en flaske spiritus med sig; Flasken var lukket. Tiltalte gik frem til chaufføren for at finde ud af, hvad problemet var. Han bad chaufføren køre, men chaufføren lukkede dø- ren; og kontaktede politiet. Tiltalte forsøgte påny at tale med chaufføren. Tiltalte var vred og agressiv. Han blev grebet af panik; 0g bad om at måtte komme ud, hvilket chaufføren ignorerede. Tiltalte stod umiddelbart overfor chaufføren:. Buschaufføren flyttede pengeboksen 0g rejste sig Tiltalte fik det indtryk; at chaufføren følte sig truet og mente; at de var uromagere, hvilket de ikke var. Tiltaltes ven sagde, at chaufføren slog tiltalte med pengeboksen; 0g tiltalte erindrer, at han mærkede et slag Tiltaltes venner forsøgte at bero- lige tiltalte. Tiltalte sparkede et par gange til døren, idet han følte sig irite- ret, 0g pladsen var trang. Herefter åbnede chaufføren døren, der på dette tidspunkt havde været lukket i 6-7 minutter. Tiltalte steg ud, og idet han steg ud, spyttede han på chaufføren; idet han følte, at chaufføren havde opført sig afskyeligt. Han har ikke på noget tidspunkt slået chaufføren Han forstår ik- ke, hvordan chaufføren har fået mærker i ansigtet. Han så ingen mærker på chaufføren; og så ingen skader på chaufførens briller :' 7 <anonym>F1</anonym> forklarede: at at han var på arbejde som buschauffør. Ved stoppestedet på Vesterbrogade steg 3 fulde unge mænd ind. En af dem var dansker. De to andre var udlændinge; En af udlændingene havde en flas - ke sprititus med. Flasken var åben og halvt fuld. Han så ingen drikke af fla- ken. Vidnet bad de unge mennesker fjeme flasken, idet han ellers ikke ville køre videre. Da de ikke fjemede flasken; men i stedet begyndte at råbe og skrige, kontaktede han politiet og lukkede dørene. De tre unge mænd gik frem og tilbage 0g råbte. En af de to udlændinge gik tæt hen til vidnet 0g spyttede ham i hovedet. Herefter gav den pågældende mand ham et slag i an- sigtet med knyttet hånd. Slaget ramte i venstre side af ansigtet omkring bril - lemc; dcr blev ødelagt. Den mand, der spyttede 0g slog ham var ikke ham, der havde flasken i hånden. Manden havde en hvid hue på. Manden var endvidere iført jeans 0g en sort jakke. Vidnet var bange og følte sig truet. Han tog fat i møntboksen 0g stod med den i hånden for eventuelt at forsvare sig med den. Han har ikke slået nogen med møntboksen Da politiet kom åb nede han døren; 0g de unge mænd løb ud. Vidnet kørte rundt med patruljen og fandt de 3 personer, der var løbet fra stedet. Overfor politiet udpegede han personen, dcr havde slået og spyttet på ham. Vidnet så, at personen blev anholdt. Det var kun personen; der havde slået ham, der blev anholdt. Heref- ter tog vidnet på skadestuen. Forevist fotos, sagens bilag 7-2 bekræftede vidnet, at billedeme er taget u- middelbart efter episoden; og at det ene foto viser hans ødelagte briller. Han var sygemeldt; og kunne ikke køre bus, førend han fik lavet sine briller. Hans arbejdsgiver har betalt for skademe. Vidnet har derfor intet erstat - ningskrav . <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede: 7 at han var i bussen som passager. Han sad bag 1 bussen i samme side som chaufføren. Han sad på sædet, der vendte ind mod midten af bussen. Han bemærkede, da de 3 unge steg på bussen. De havde en flaske vodka med og fik at vide, at de skulle gå ud med flasken. Han bemærkedc ikke, om flasken var åben. De unge ignorerede chaufføren og gik ind i bussen. Chaufføren oplyste, at han ikke kørte videre førend de gik ud med flasken. Herefter opstod der en diskussion mellem chaufføren og de unge, der ikke ville stige ud. Chaufføren lukkede dørene. Herefter be- gyndte de unge at sparke på dørene. En af de unge mænd, der var udlæn - ding spyttede i retning af chaufføren. Herefter førte manden aren tilbage; og det så ud som om han slog chaufføren. Vidnet fik det indtryk; at det var med knyttet hånd, idet arm og hånd blev rakt lige ud. Han så dog ikke om slaget ramte. Herefter blev der slået flere gange. Chaufføren sad på dette tidspunkt ned, men vidnet kunne ikke direkte se chaufføren. Han så ikke chaufføren slå igen. Chaufføren råbte og kontaktede centralen. Herefter åb- nede chaufføren dørene; 0g de unge løb væk. Efterfølgende kom politet til stede. " Oplysningerne i sagen. Der er under sagen dokumenteret politiattest af 8. marts 2007 hvoraf blandt andet fremgår: Der ses blodansamling i panden på 3X3 cm i venstre side samt hudafskrabning på 1 cm" Der er endvidere dokumenteret erklæring af 23. maj 2007 fra Udlændinge - service, hvoraf blandt andet fremgår: Det fremgår.., at <anonym>Tiltalte</anonym> indrejste i Danmark den 5. november 2005. Pågældendc blev den 10. november 2005 af Københavns Overpræsidium meddelt EU/Eøs - opholdsbevis med gyldighed til den 8. november 2010. Særligt vedrørende spørgsmålet om hvorvidt der er risiko for, at <anonym>Tiltalte</anonym> udcn for de i $ 7, stk. 1 0g 2 nævnte tilfælde vil lide overlast i det land, hvor han efter udvis - ningen kan ventes at tagc ophold, skal Udlændingeservice bemærke; at vi efter de i sagen foreliggende oplysninger finder, at der ikke er risiko for, at den pågældende vil blive udsat for særligt byrdefulde strafforanstaltninger ved tilbagevenden til England: Udlændingeservicc skal i øvrigt bemærke, at det følger af udlændingelovens $ 2, stk. 3, at de bcgrænsninger; der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge, der er om- fattet af EU-reglerne; i det omfang det cr foreneligt med disse regler, samt at det følger af EF-domstolens praksis; at udvisning af en EUIEØS_statsborger kun er berettiget; såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig trussel mod grundlæggende samfundshensyn' " Personlige oplysninger. Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelsc vedrørende til- talte. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse. Allercde efter tiltaltes egen forklaring findes det godtgjort; at tiltalte spyttede <anonym>F1</anonym> Efter forklaringen fra <anonym>F1</anonym> der understøttes af forklaringen fra <anonym>1 1</anonym> samt af skadesattesten fin- der retten det godtgjort; at tiltalte endvidere tildelte <anonym>F1</anonym> et slag med knyttet hånd i ansigtet. Endelig findes det godtgjort; at tiltalte på stedet blev tilbageholdt og anholdt efter at være udpeget af <anonym>F1</anonym> He refter findes tiltalte skyldig i tiltalen. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens $ 119, stk. 1 . Retten finder under hensyn til voldens karakter samt de omstændigheder hvorunder den er forøvet ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen be- tinget. Påstanden om udvisning tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til føl - ge som nedenfor bestemt, idet udlændingelovens $ 26 ikke findes til hinder herfor. Retten har hervcd lagt vægt på, at der efter karakteren af den udøve- de vold er en konkret og aktuel trussel mod den offentlige orden; ligesom til- talte kun har opholdt sig en kort periode i Danmark. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 60 dage. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 5 år. Fristen for indrejseforbudet regnes fra den 1.i den førstkommende måned efter ud - rejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 4.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jens Christian von der Maase. <anonym>Dommer</anonym>

3591

Tiltale for narko- og våbenbesiddelse. Påstand om konfiskation

Appelleret

Straffesag

Retten i Glostrup

SS-6510/2022-GLO

Nævningesag

1. instans

1691/23

Færdsel; Narkotika; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Forsvarer - Luise Høj; Forsvarer - Martin Leth;

Ja

0700-71290-00015-21

/ Dom for våbenlager og kokain i lejlighed i By 1 Dom afsagt: 15. maj 2023 To mænd på 23 og 26 år er dømt for at have besiddet adskillige skydevåben og ammunition og ikke under 7 kg kokain i den 26-åriges lejlighed i By 1 Sagen kort fortalt Den 15. november 2021 standsede politiet en nu 23-årig mand i en bil. I bilen fandt politiet en pistol, der var ladt med skarpe patroner. Politiet ransagede den lejlighed, som manden netop havde forladt. I denne lejlighed fandt politiet yderligere 10 skyde våben, her under en maskinpistol, samt store mængder ammunition, passende til skydevåbnene. I lejligheden fandt politiet også en mængde plastikemballage med kokain rester. Emballagen blev undersøgt på Retsmedicinsk Institut, og efter den samlede mængde emballage blev det vurderet, at der var tale om emballage fra 7 kilo kokain. Den 23-årige mand og lejlighedens lejer, en 26-årig mand, blev varetægtsfængslet. De blev begge tiltalt for at havde været i besiddelse af våbnene i lejligheden. De blev også tiltalt for at have været i besiddelse af ikke under 7 kg kokain i tiden frem til anholdelsen. Den 23-årige nægtede sig skyldig. Han bekræftede, at han kom i lejligheden efter aftale med den 26-årige, og at han nogle dage forinden havde opdaget, at der var våben i lej lig heden. Han forsøgte derfor at få nogen til at fjerne våbnene. Han kendte ikke noget til kokain, men forklarede, at han havde set, at der var meget skrald og emballage i lejligheden, og at han havde været i færd med at rydde det op. Den 26-årige nægtede sig også skyldig. Han forklarede, at han havde ladet den 23-årige komme i lejligheden, at han selv opholdt sig mest hos en ven og sin kæreste. Da han ikke havde en ekstranøgle, havde han bare ladet sin nøgle til lejligheden ligge i et ulåst elmålerskab uden for lejligheden. Han havde godt bemærket, at hans lejlighed blev brugt af nogen, der rodede den til. Han havde også bemærket, at der lå kokain rester på hans sofabord. Han havde ikke foretaget sig noget i den anledning. Dommens resultat Retten fandt begge de tiltalte skyldige i at have været i besiddelse af våbnene og de 7 kilo kokain. For så vidt angår den 23-årige lagde retten bl.a. vægt på, at han i dagene inden an holdelsen havde fotograferet adskillige af våbnene med sin telefon, og at han umid delbart inden anholdelsen, mens han var i lejligheden, havde en korrespondance via sin telefon, hvor det blandt andet blev aftalt, at han / skulle lægge en pistol klar til afhent ning. Med hen syn til kokainen lagde retten bl.a. vægt på noter og billeder, der var fun det på hans telefon, der viste handel med euforiserende stoffer, herunder to fotos af 50 gram kokain på en vægt. Retten fandt det i øvrigt bevist, at den 26-årige stillede sin lejlighed til rådighed, selvom han vidste, at den blev anvendt til et kriminelt formål. Han kom således fortsat selv i lejligheden og fortsatte med lægge nøglerne tilgængeligt fremme, selvom han efter sin egen forklaring havde set, at lejligheden blev anvendt af andre. Retten fandt, at lejlig heden helt åbenbart bar præg af, at den blev anvendt til opbevaring af kokain og lagde i øvrigt vægt på, at der på flere af våbnene, herunder på patroner i et magasin, som sad i en pistol, og på aftrækkeren på en anden pistol, var dna, som med den højeste grad af sand syn lighed stam mede fra den 26-årige. Straffen for den 23-årige blev fastsat til fængsel i 11 år. Straffen for den 26-årige blev fastsat til 9 år. Retten lagde ved fastsættelsen af straffene vægt på antallet af skyde vå ben, herunder at der bl.a. var tale om en maskinpistol, og tilhørende ammunition, og til mængden af kokain. Retten bemærkede bl.a., at den 23- årige havde en mere aktiv rolle i forholdene, ligesom han havde haft en pistol med skarpe patroner i sin bil ved anholdelsen. Sagen var en nævningesag. Dommere og nævninger var enige om afgørelsen vedrørende de tiltaltes skyld. Med hensyn til straffens udmåling blev denne fastsat efter stemmeflertallet. Begge de tiltalte har valgt at anke dommen til frifindelse.

Dom for våbenlager og kokain i lejlighed i R. 1 <anonym>DY 1</anonym> Dom afsagt: 15. maj 2023 To mænd på 23 0g 26 år er dømt for at have besiddet adskillige skydevåben 0g ammunition 0g ikke under 7 kg kokain den 26-åriges lejlighed i <anonym>By 1</anonym> Sagen kort fortalt Den 15. november 2021 standsede politiet en nu 23-årig mand i en bil. bilen fandt politiet en pistol, der var ladt med skarpe patroner. Politiet ransagede den lejlighed; som manden netop havde forladt:. denne lejlighed fandt politiet yderligere 10 skyde våben, her under en maskinpistol, samt store mængder ammunition; passende til skydevåbnene. lejligheden fandt politiet også en mængde plastikemballage med kokain rester. Emballagen blev undersøgt på Retsmedicinsk Institut; og efter den samlede mængde emballage blev det vurderet; at der var tale om emballage fra 7 kilo kokain. Den 23-årige mand og lejlighedens lejer; en 26-årig mand, blev varetægtsfængslet. De blev begge tiltalt for at havde været besiddelse af våbnene i lejligheden. De blev også tiltalt for at have været besiddelse af ikke under 7 kg kokain tiden frem til anholdelsen. Den 23-årige nægtede sig skyldig. Han bekræftede; at han kom lejligheden efter aftale med den 26-årige, og at han nogle dage forinden havde opdaget; at der var våben lej lig heden. Han forsøgte derfor at få nogen til at fjerne våbnene. Han kendte ikke noget til kokain; men forklarede; at han havde set; at der var meget skrald og emballage i lejligheden; og at han havde været færd med at rydde det op. Den 26-årige nægtede sig også skyldig. Han forklarede; at han havde ladet den 23-årige komme i lejligheden; at han selv opholdt sig mest hos en ven 0g sin kæreste. Da han ikke havde en ekstranøgle; havde han bare ladet sin nøgle til lejligheden ligge i et ulåst elmålerskab uden for lejligheden. Han havde godt bemærket; at hans lejlighed blev brugt af nogen; der rodede den til. Han havde også bemærket; at der lå kokain rester på hans sofabord. Han havde ikke foretaget sig noget den anledning: Dommens resultat Retten fandt begge de tiltalte skyldige i at have været i besiddelse af våbnene og de 7 kilo kokain_ For så vidt angår den 23-årige lagde retten bl.a. vægt på, at han i dagene inden an holdelsen havde fotograferet adskillige af våbnene med sin telefon; 0g at han umid delbart inden anholdelsen; mens han var i lejligheden; havde en korrespondance via sin telefon; hvor det blandt andet blev aftalt; at han /skulle lægge en pistol klar til afhent ning. Med hen syn til kokainen lagde retten bl.a. vægt på noter og billeder , der var fun det på hans telefon, der viste handel med euforiserende stof fer, herunder to fotos af 50 gram kokain på en vægt. Retten fandt det i øvrigt bevist, at den 26-årige stillede sin lejlighed til rådighed, selvom han vidste, at den blev anvendt til et kriminelt formål. Han kom således fortsat selv i lejligheden og fortsatte med lægge nøglerne tilgængeligt fremme, selvom han efter sin egen forklaring havde set, at lejligheden blev anvendt af andre. Retten fandt, at lejlig heden helt åbenbart bar præg af, at den blev anvendt til opbevaring af kokain og lagde i øvrigt vægt på, at der på flere af våbnene, herunder på patroner i et magasin, som sad i en pistol, og på aftrækkeren på en anden pistol, var dna, som med den højeste grad af sand syn lighed stam mede fra den 26-årige. Straf fen for den 23-årige blev fastsat til fængsel i 1 1 år. Straf fen for den 26-årige blev fastsat til 9 år . Retten lagde ved fastsættelsen af straf fene vægt på antallet af skyde vå ben, herunder at der bl.a. var tale om en maskinpistol, og tilhørende ammunition, og til mængden af kokain. Retten bemærkede bl.a., at den 23- årige havde en mere aktiv rolle i forholdene, ligesom han havde haft en pistol med skarpe patroner i sin bil ved anholdelsen. Sagen var en nævningesag. Dommere og nævninger var enige om afgørelsen vedrørende de tiltaltes skyld. Med hensyn til straf fens udmåling blev denne fastsat efter stemmeflertallet. Begge de tiltalte har valgt at anke dommen til frifindelse.

3592

Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om, hvorvidt appelindstævnte er erstatningspligtig for de skader, som appellanten pådrog sig ved at få en bildør i hovedet

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-35603/2022-HJR

Almindelig civil sag

3. instans

1700/23

Erstatning uden for kontrakt;

Appelindstævnte - FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S; Dommer - Hanne Schmidt; Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Jørgen Steen Sørensen; Dommer - Kristian Korfits Nielsen; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

106.000,00 kr.

/ Ikke objektivt ansvar for bilpassagers uheld med bildør Uheld hvor bildør blev smækket i hovedet på passager var ikke omfattet af det objektive ansvar for motordrevne køretøjer Sag BS-35603/2022-HJR Dom afsagt den 15. august 2023 Appellant mod Forsikringsselskabet Privatsikring A/S Appellant pådrog sig en skade, da hun som passager var ved at stige ud af en bil, der holdt på en tankstation, idet hun blev ramt af bilens højre fordør, som en anden passager lukkede i. Sagen angik, om skaden var omfattet af færdselslovens § 101, stk. 1, om objektivt erstatningsansvar ved skader forvoldt af køretøjer ved færdselsuheld. Det blev lagt til grund, at uheldet skete efter, at bilen var standset på tankstationen, og motoren var slukket. Da skaden indtraf i umiddelbar tilknytning til den forudgående kørsel, måtte bilen på uheldstidspunktet anses for at have været i brug som trafikmiddel. Højesteret udtalte, at en situation som den foreliggende ikke kunne anses for omfattet af en almindelig forståelse af begrebet ”færdselsuheld” , og at beskyttelseshensynet bag færdselslovens § 101, stk. 1, ikke kunne begrunde et andet resultat. Afslutningsvist bemærkede Højesteret, at den forvoldte skade ikke i tilstrækkelig grad kunne anses for udslag af den særlige risiko for alvorlige uheld ved brug af motordrevne køretøjer, som lå til grund for det objektive ansvar i færdselslovens § 101, stk. 1, og som efter retspraksis begrundede anvendelse af bestemmelsen i andre tilfælde af uheld med bildøre. Da uheldet således ikke kunne karakteriseres som et færdselsuheld omfattet af det objektive ansvar i færdselslovens § 101, stk. 1, blev Forsikringsselskabet Privatsikring A/S frifundet. Landsretten var nået til samme resultat.

Ikke objektivt ansvar for bilpassagers uheld med bildør Uheld hvor bildør blev smækket i hovedet på passager var ikke omfattet af det objektive ansvar for motordrevne køretøjer Sag BS-35603/2022-HJR Dom afsagt den 15. august 2023 <anonym>Appellant</anonym> mod Forsikringsselskabet Privatsikring AS <anonym>Appellant</anonym> pådrog sig en skade; da hun som passager var ved at stige ud af en bil, der holdt på en tankstation; idet hun blev ramt af bilens højre fordør; som en anden passager lukkede i. Sagen angik; om skaden var omfattet af færdselslovens $ 101, stk: 1, om objektivt erstatningsansvar ved skader forvoldt af køretøjer ved færdselsuheld. Det blev lagt til grund, at uheldet skete efter; at bilen var standset på tankstationen; og motoren var slukket. Da skaden indtraf i umiddelbar tilknytning til den forudgående kørsel, måtte bilen på uheldstidspunktet anses for at have været i brug som trafikmiddel. Højesteret udtalte; at en situation som den foreliggende ikke kunne anses for omfattet af en almindelig forståelse af begrebet "færdselsuheld" 0g at beskyttelseshensynet bag færdselslovens $ 101, stk. 1, ikke kunne begrunde et andet resultat. Afslutningsvist bemærkede Højesteret; at den forvoldte skade ikke i tilstrækkelig grad kunne anses for udslag af den særlige risiko for alvorlige uheld ved brug af motordrevne køretøjer; som lå til grund for det objektive ansvar færdselslovens $ 101, stk. 1, 0g som efter retspraksis begrundede anvendelse af bestemmelsen i andre tilfælde af uheld med bildøre. Da uheldet således ikke kunne karakteriseres som et færdselsuheld omfattet af det objektive ansvar færdselslovens $ 101, stk. 1, blev Forsikringsselskabet Privatsikring A/S frifundet: Landsretten var nået til samme resultat:.

3593

Tiltale for overtrædelse af straffelovens §262a, straffelovens 228, stk. 1, nr. 2 samt straffelovens §261 stk. 1, jf. §21. Påstand om udvisning og erstatning

Appelleret

Straffesag

Københavns Byret

SS-10453/2007-KBH

Almindelig domsmandssag

1. instans

828/23

Forurettede og vidner; Seksual forbrydelser;

Udvisning;

Nej

0100-74135-00002-07

Københavns Byret DO M afsagt den 11. december 2007 i sag SS 2-10453/2007 Anklagemyndigheden mod Fadt 1980) p.t Københavns fængsler 0g CPP nr Eadt 10521 p.t. Københavns fængsler Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 14. maj 2007. er tiltalt for overtrædelse af Begge 1 straffelovens 2622 ved i en periode fra september 2004 og til begyndelsen af år 2006,i Køben- havn; i forening, at have rekrutteret; transporteret; huset eller modtaget de tjekkiske kvinder hvor der har været anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse; trusler; fremkaldelse; bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller anden utilbørlig fremgangsmåde; med henblik på udnyttelse af de pågældende kvinder ved kønslig usædelighed; idet de tiltalte; i den i situationen liggende trussel om vold, ved misbrug af autoritet eller ved udnyttelse af sår- bare stilling, formåede dem til at betale de beløb, som og tjente; ved at bedrive prostitution på Vesterbro i Køben- havn. Begge 2 straffelovens 2624 ved i tiden fra medio år 2006 og frem til december 2006, i København; i fo- rening, at have rekrutteret; transporteret, overført; huset eller modtaget den tjekkiske kvinde~ hvor der har været anvendt ulovlig tvang frihedsberøvelse, trusler; fremkaldelse; bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller anden utilbørlig fremgangsmåde; med henblik på udnyttelse af ved kønslig usædelighed, idet de tiltalte; i den i situatio- nen liggende trussel om vold, ved misbrug af autoritet eller ved udnyttelse af sårbare stilling, formåede hende til at betale de beløb, som tjente ved at prostituere sig på Vesterbro i København Begge 3 straffelovens 2622 ved i tiden fra medio år 2006 og frem til den 16. februar 2007 1 København; 1 forening; at have rekrutteret, transporteret; overført; huset eller modtaget den tjekkiske kvinde hvor der har været anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler, fremkaldelse; bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller anden utilbørlig fremgangsmåde; med henblik på udnyt- telse af ved kønslig usædelighed, idet de tiltalte; i den i si- tuationen liggende trussel om vold, ved misbrug af autoritet eller ved udnyt- telse af sårbare stilling formåede hende til at betale de beløb, som tjente ved at prostituere sig på Vesterbro i København Begge 4 straffelovens 228 stk LnL 2 ved i tiden fra september 2004 og frem til den 16. februar 2007, i forening, for vindings skyld, at have forledt de tjekkiske kvinder til kønslig usæde- lighed med andre, idet de tiltalte opkrævede de beløb, som kvinderne mod- tog ved at bedrive prostitution på Vesterbro i København; hvorved de tiltal- te herved opnåede en økonomisk vinding. Begge 5 straffelovens 261stk. 1 jf 821 ved den 4, 5., 6., 8., og 9. februar 2007 på 1 København V, i forening med hvis sager behandles særskilt; at have forsøgt at berøve hen- des frihed, idet skulle lokkes ind i en varevogn; og mod hen- des vilje køres til en parkeringsplads i sydhavnen; hvilket forehavende imid- lertid mislykkedes, idet blev advaret om den forestående fri- hedsberøvelse. Begge 6 straffelovens 26L stk L ved den 15. februar 2007 kl. ca. 16.00 et p.t. ukendt sted i København V,i forening med to uidentificerede medgemingsmænd, at have berøvet mod sin vilje blev hensat i en bil og kørt til på Frederiksberg; hvor blev tilbageholdt indtil den 16. februar 2007 kl. ca. 13.00. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf _ Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; a i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. $ 24, nr. I,jf. 8 22, nr. 6 og $ 32, stk: 2, udvises med indrejseforbud for bestandigt. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. $ 22, nr. 6 og $ 32, stk 2, udvises med indrejseforbud for bestandigt, subsidiært en betinget udvis- ning; De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse; subsidiært om rettens mildeste dom. De tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden. har påstået; at tiltalte skal betale 50.000 kr: i torterstat - ning: har påstået, at tiltalte skal betale 40.000 kr. i torterstatning: har påstået; at tiltalte skal betale 80.000 kr. i torterstatning. har påstået; at tiltalte skal betale 50.000 kr. i torterstatning: De tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravenes størrelse Forklaringer. Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne Forklaring afgivet af til politiet den 27. februar 2007 er ble- vet dokumenteret. Vidneforklaringer afgivet af Tjek- kiet er ligeledes blevet dokumenteret. har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Tiltalte forklarede; at hun kommer fra Tjekkiet. Hun har været i Danmark i 6-7 år. Hun kom til Danmark sammen med en alfons med kælenavnet Hun arbejdede på gaden for Hun vidste godt på forhånd, at hun skulle arbejde for ham. Det; hun tjente, fik Efter at have arbej - det for ham i cirka 1 år mødte hun Hun havde haft mange proble - mer med Hun havde aldrig mødt ham før, men bad om hans hjælp; fordi hun ville stoppe med at arbejde for der slog hende og forlangte; at hun hele tiden gik på gaden hjalp hende. Han kom hos hende hver dag, og hun fortalte ham; hvordan hendes dag var gået. betalte 20.000 kr. til på på Frederiksberg; hvor de også bor den dag 1 dag På et tidspunkt skulle der renoveres på badeværelset; og de flyttede til på Frederiksberg. Hun husker ikke; hvor længe de boede der, Det var kun de to, som boede der. De flyttede tilbage til Hun er ikke sikker på, om der flyttede andre ind. Efter at havde betalt de 20.000 KI., fortsatte hun med prostitution; men kun i kort tid, og kun når hun ville. Hun var hos i 5 år. De penge hun tjente, mens hun boede hos brugte hun selv til at leve for. Hun har aldrig betalt for at bo hos og han har ikke forlangt at få de 20.000 kr. tilbage Mens de boede sammen, og også da de blev anholdt, arbejdede kender hun fra gaden i Danmark. har aldrig været hos dem, men til- talte har hjulpet indrejse i Danmark. men ikke på tidspunkter, hvor tiltalte og boede der. Tiltalte ved ikke; hvorfor de opholdt sig i lejligheden; men har nok lånt dem lejlighe - den. fortalte, at krævede; at hun tjente 4-5.000 kr. om dagen, og at han slog hende. klagede over dette hver dag på gaden. Tiltalte tilbød at hjælpe hende og og tiltalte tog dem med hjem. De aftalte, hvordan de kunne snyde alfonsen. De skulle ringe til alfonsen 0g sige; at politiet havde taget dem. Alfonsen tog herefter tilbage til sit hjemland, fordi han ikke læn- gere havde piger i Danmark. I starten var blev i lejligheden cirka en dag, hvorefter hun gik over til en, der blev kaldt Danmark. Hun ved ikke noget om, at 0g at hun skulle tage hjem til Tjekkiet, men det ville hun ikke. Tiltalte og gik på gaden sammen med tiltalte. De gik på gaden; når de havde lyst. havde ikke andre indtægter end dem; hun fik ved prostitution. og tiltalte beholdt hver deres indtjening men anvendte dem i fællesskab Tiltalte og betalte heller ikke for at bo hos dem. En kunde betaler 300 kr. 0g opefter. Foreholdt at skulle have tjent 700.000 kr. i de 1Y2 år, hvor hun boede hos dem, og at forklarede tiltalte; at dette ikke er rigtigt. Man har typisk 3-4 kunder om dagen. Tiltalte ville have fortsatte. Der var dage, hvor ville have tiltalte med på gaden. Tiltalte passede på Tiltalte tjente også nogle gange pen- ge på gaden; uden at havde boet hos dem i 1' år, ringede til tiltalte og sagde, at hun var færdig med tiltale og ville være sammen med en mand ved navn Efter telefonsamtalen mødtes tiltalte med Tiltalte sagde til hende, at hun skulle passe på sig selv. De var stadig gode veninder. Mens hun boe - de sammen med fordi hun løj. Hun løj om, at hun elskede tiltalte; men det viste sig, at hun var sammen med sagde; at hvis tiltalte forlod hende, ville hun begå selvmord. Da hun slog ind i lejligheden; Måske boede samtidigt i lejlighe- den en enkelt dag: kom oprindeligt fra Tjekkiet; men da hun flyttede ind i lejligheden, kom hun fra Norge sammen med været i Norge i 4 år, hvor hun havde levet af prostitution havde været i Danmark i 3-4 dage. Tiltalte kendte ikke 1 forve - jen. gik også på gaden Tiltalte var på gaden sammen med var på gaden hver dag, men tiltalte gik ikke med hver dag: Nogle gange arbejde- de tiltalte selv. indtjening og tiltaltes indtjening havde de hver for sig, men de brugte dem i fællesskab. kendte til pigeres prostitution. Han bad dem om at holde op; og han var vred på dem holdt ikke øje med dem; når de var på gaden. Til- talte hjalp ikke talte engelsk. Tiltal- te har to gange slået dumheder. Lejligheden på består af to værelser inklusiv stuen samt gang bad og køkken. Tiltalte og SOV på en udtrækssofa i stuen. kender hun fra Tjekkiet; hvor de var naboer. De havde kendt hinanden i 3 år. kom til Danmark; men tiltalte husker ikke hvomår. skulle være kommet til Danmark sammen med til- taltes bror indrejste. Broderen havde sagt, at han ville komme til Danmark med en pi- ge, men hun vidste ikke; at pigen var foran hendes dør sammen med tiltaltes søster hentet havde fået oplysningerne om eller en anden pige, der skulle hentes . havde på det tidspunkt været på besøg i lejligheden i cirka 1 måned. gik også på gaden: Det havde været meningen; at skulle have været hos dem i 14 dage. boede kun hos dem i cirka 5 dage. Da med for ik- ke at være alene hjemme. Tiltalte gik til sport og gik på gaden. blev forelsket i en person ved navn ar - bejdede meget. var sur over, at han ikke havde tid til hende. Hun rejste derfor tilbage til Danmark og boede herefter hos tiltalte 0g i 2-3 da- ge. I disse dage gik Hun gik herefter over til der er alfons. Alle er bange for Tiltalte kunne ikke komme i forbindelse med på et tidspunkt var 1 måned i Tjekkiet. På et tidspunkt kom tilbage på ga- den sammen med fortalte dumme ting om tiltalte til andre piger. Tiltalte holdt ikke øje med til politiet; at havde glemt sit id-kort i lejligheden: Tiltalte fortalte var kommet tilbage på gaden igen. Vedrørende forhold 5 forklarede tiltalte, at hun kender fra En dag tog en mand et foto af til- talte; hvilket hun blev sur over. Hun så, at der stod en jugoslav i nærheden. Hun gik over til ham for at fortælle om det passerede. Det viste sig, at ved - kommende var som hun nu lærte at kende. Han begyndte at komme og besøge dem i lejligheden. Han besøgte såvel tiltalte som var fa- milie med to personer ved navn Tiltalte er tidligere blevet truet af var i familie med de to. Hun tror, hun kender men hun er ikke helt sikker. Der er en lille og en høj mand. Den høje mand taler jugoslavisk og er cirka 30 år. Hun ved ikke; om han bor i København. Hun tror ikke, at han bliver kaldt Den lille taler også jugoslavisk. Hun tror, de begge kommer fra Kosovo. Den lille taler dansk. Hun mener ikke at have set ham i opgangen. Hun ved ikke, om en af de to mænd har en varevogn. Hun ved kun; at i 3 dage. Han er vist pakistaner. er hverken den lille eller den høje mand. Tiltalte har ikke hørt planer om kidnapning af Hun tror; det er noget oplærer pigerne til at fortælle historier. Der går rygter om; at tiltalte skulle have en interesse i at stjæle Hun er sikker på, at det er der har spredt rygtet. Hun har talt med ind i lejligheden var som sagt at finde ud af, om han var i familie med De to sidstnævnte havde siddet i fængsel på grund af tiltalte 0g og de ville hævne sig. Hvis de ville hævne sig ville tiltalte og rejse til Kroatien. Hvis det viste sig, at var i familie med dem, og de pågældende ville hævne sig ville hun slå ham. forklarede ad forhold 6, at hun den 16. februar 2007 mødte på politistationen sammen med hav- de stjålet penge fia hende. Det drejede sig om 10.000 tjekkiske kroner og 1.000 euro indrejse i Danmark, efter at hun have været i Tjekkiet, drak hun kaffe sam- men med på Café Yrsa. De var blevet gode veninder. Tiltalte gik på ga- den med gik også på gaden, 0g de gik herefter på café, hvor alle piger plejer at mødes. påstod, at tiltalte havde stjålet hendes id-kort og havde slået hende. Tiltalte sagde til hende, at det ikke var sandt. for- talte; at slog hende; at hun hele tiden skulle gå på gaden; 0g at hun var blevet voldtaget; hvorfor hun ønskede hjælp. flyttede derfor tilbage til dem. Fra caféen ringede tiltalte til lovede at komme. De aftalte at mødes foran Café Mexico. Tiltalte tog hen til caféen sammen med Han tog at hun skulle slappe af hjemme hos dem for derefter at tage hjem til sin mor i Tjek- kiet. Tiltalte ringede til var kommet hjem og spurgte; om alt var i orden. nede på gaden; fordi 0g sagde; at hun fiøs og ville hjem. Hun bad hente hende. Da var det lyst; men nu var det blevet mørkt. Til- talte bil, og de kørte hjem til lejlig- heden: Da de kom hjem til lejligheden; var væk. Tiltalte konstaterede, at de 10.000 tjekkiske kroner og de 1.000 euro, som havde ligget på hendes bord i soveværelset; var væk. Pengene tilhørte såvel tiltalte som F3I havde taget pengene. Var 1 lejligheden; da han forlod lejligheden. Han havde sagt til hende, at hun kunne tage sig et bad og noget mad og lægge sig til at sove; hvorefter han havde forladt lejlig- heden. Efterfølgende har havde ventet foran lejlighe - dens vindue. De ville nu lede efter 0g kørte til hotellet. 1å på knæ foran hotellet. Tiltalte tror; hun ventede på gik over til sagde; at hun ikke havde pengene. jakke. havde taget de 1.000 euro. Hun mener også, at hun selv steg ud af bilen; men sagde; at hun var bange for De ventede på gaden; om skulle køre forbi. De ventede i cirka 20-30 minutter. De satte sig alle ind i bilen og kørte til politistationen; men der var lukket. De kørte derefter hjem. ville gerne med hjem. På vej hjem så de på vej hjem til dem til fods, og de tog hende med i bilen. Da de kør- te til politistationen om aftenen; var det for at anmelde de stjålne penge; men tiltalte ved det ikke mere. Døren til soveværelset kan låses med en nøgle. Låsen er lidt ødelagt, så nogle gange kan den ikke låses. Der sidder en nøgle i døren inde i soveværelset. Den pågældende nat; efter at de var kommet til- bage fra politistationen; var døren ikke låst. Næste morgen ville 0g havde stjålet hende fra gaden, han havde kørt over hendes fødder med bilen to gange og kørt hende 100 km væk til et sommerhus, hvor han havde vold- taget hende. Hun ved ikke; hvorfor Hun var ikke klar over, at forinden havde afgivet en forklaring til politiet om som er kom- mer fra Kroatien. Hun tror nok; at skulle tolke for dem. De gik alle ind på politistationen; gik over til skranken; for- di de kunne tale dansk. 0g gik tilbage til ga- den. gik også. Hun tror, at skulle afhøres af politiet, men hun husker ikke, om hun fik noget nærmere at vide. Da de var på politistationen; havde de 10.000 tjek- kiske kroner på sig Han afleverede ikke pengene til politiet. Senere på da- gen; da de blev anholdt, tog politiet pengene fra Forsvareren foreholdt dele af tiltaltes forklaring afgivet i forbindelse med dom af 6. september 2004. ["Vidnet har forklaret; at hun er tjekkisk af nationalitet; Hun er sigøjner. Fra bun var 6 år til bun var 18 år boede hun på et børnehjem Da hun var 18 år, måtte bun flytte fra børnehjemmet. Herefter havde bun ikke nogen steder at være Hun gik rundt på gaden og blev stjålet af nogle sigøjnere. Hun blev taget væk med magt. Hun blev kørt væk i en bil og ben til en familie. Hun kunne godt have forladt familien. De tilbød hende logi, mad og cigaretter. Vidnet havde ingen andre steder at være. Vidnet skulle da tjene penge til familien; Senere gik det op for hende; at hun skulle være prostitueret; hvil - ket bun ikke bavde prøvet tidligere. Efter ca. to mäneder solgte familien bende Hun bavde ingen indflydelse på, bvor hun skulle ben Vidnet ved ikke; hvor meget bun blev solgt for. Hun opboldt sig tre år i byen Ostrov hos en familie med to børn. Hun skulle ogsà her arbej - de som prostitueret:. Hun har opholdt sig hos i alt 6-7 familier; der købte eller solgt hende. Hun mødte Hun blev byttet med nogle piger. Herefter skulle hun til Danmark hvilket Vidnet hus - ker ikke_bvomår hun kom til Danmark. Hun tror det var i 2002. Vidnet kendte ingen i Dan- mark kørte bende herop i bil. I bilen var Navn 1's kone og kusine med. Ko- nen; kusinen 0g vidnet skulle_arbejde som prostituerede. De skulle bo hos skulle aflevere sine penge til forklarer vidnet; at han standsede i sin bil pà gaden. Hun åbnede døren og hoppede ind i hans bil. var ikke potentiel kunde. Vidnet havde ikke noget pas; 0g hun fortalte, hvilke problemer bun havde med Vidnet selv arbejdede stadig for om hvordan hun kunne komme fri I forbindelse med at foreslog vidnet; at hun selv gerne ville sælges til 0g 1 ville oprindelig have 40.000 kr. Det blev 20.000 kr. på Fiske torvet. sagde til hende, at hun kunne rejse til Tjekkiet hvis hun ville. Vidnet turde ikke rejse til Tjekkiet; fordi hun var bange foI, at bun igen skulle komme til at arbejde som prostitueret. Efter at betalte for opholdet. og kunne derved fà det billigere. forklarede selv supplerende, at bun lider af epilepsi og derfor kan bave vanskeligt ved et huske_."] Tiltalte vedstod forklaringen som sand. Hun forklarede videre; at hun kun har været kæreste med piger. Hun har været på rejser med Kroatien og Tyskland; og han har hjulpet hende med at finde hendes søsken- FPerson 1ZPPI de i Tjekkiet. Hendes søskende hedder der hed- der til efternavn. Det er hendes giftenavn Hun mener, at det er rigtigt; at kom til Danmark i september 2004. Hver måned sendte har været med tiltalte 0g sin biologiske mor 21.000 kr. Da kom til Danmark, havde hun in- genting med sig. I maj 2006 havde fire tasker, som bl.a. indeholdt en hel del tøj. Det alt sammen var købt i København sammen med tiltalte. Da kom til Danmark, havde hun ikke nogen mobiltelefon med sig men hun anskaffede sig en mobiltelefon til 5.000 kr. og købte cirka 3 tale- tidskort á 100 kr. om dagen. Hendes forhold til der varede i 9 må- neder; sluttede, da tiltalte blev anholdt. Bortset fra starten af deres forhold skændtes de løbende, hver gang har aldrig be- talt penge til tiltalte eller ta- ger heroin og ryger hash. havde ikke noget med sig, da hun indrejste i Danmark. Tiltalte købte tøj til hende. havde ikke nogen mobiltelefon med sig, da hun kom til Danmark; men mens hun boede hos tiltalte, havde hun 3 mobiltelefoner. Foreholdt at skulle have forklaret; at hun kom til deres lejlighed den 16. februar 2007 kl. 5.00 om morgenen; forklarede tiltalte; at det ikke passer. De mødte som tidligere forklaret bliver også kaldt tog over til 1 Sverige; var hun i Sverige i mindre end en uge. Hun me- ner, at kom tilbage fra Sverige. Hun ved ikke, om hentede ved Café Mexico; steg han ikke ud afbilen. Foreholdt bilag 64, hvorefter en kriminalassistent har konstateret, at der i døren til soveværelset var isat nøgle udefra, og at han afprøvede; hvorvidt nøglen var virksom; hvilket den var, og at han ved let drejning kunne aktivere låsepalen; og at døren kunne låses, forklarede tiltalte, at dette ved hun ikke; fordi det er læn- ge siden; men hun havde ikke flyttet nøglen den 16. februar 2007. Da tiltalte vågnede om morgenen den 16. februar 2007, befandt sig i lej- ligheden. Da tiltalte stod op, drak de alle kaffe. Mens var der;, fortalte taler ikke tjekkisk og kunne ikke forstå alt, hvad sagde; hvorfor tiltalte oversatte det; samme fomiddag skulle have ringet til er serber, 0g at de alligevel kunne tale sammen;, forklarede tiltalte, at hun overværede samtalen 0g hørte; at talte tjekkisk til Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B15 foretaget den 3. februar 2007 kl. 16.40.46, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede, at det er hende, som taler med Hun kan ikke hø- re på samtalen; om der bliver talt om som nævnes i samta- len;, er hende, hun har forklaret om tidligere. De penge, der tales om, var 5.000 kI., som Tiltalte havde ventet på pengene i 14 dage og ville have dem tilbage. Hun har stadig ikke betalt pengene tilbage. skulle bruge pengene til en rejse til Tjekkiet. De ting, der nævnes i samtalen; som ikke ville få tilbage, hvis hun ikke tilbagebetalte pengene, var tøj. har sovet hos tiltalte i 3 dage. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B16 foretaget den 3. februar 2007 kl. 16.42.35, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede, at hun ringede til og bad ham om at skynde sig fordi havde sagt; at tiltalte 0g havde taget hendes id-kort og de penge; som hun tjente. Hun rin- gede, for at De skulle begge stoppe 0g sige hende sandheden, nemlig at hun havde glemt sit id-kort. un- der samtalen siger; at tiltalte skal indhente jeg vil tale med dig, jeg er ligeglad med, hvorfor du tog afsted, jeg vil bare gerne snak - ke med dig" forklarede tiltalte; at hun gik hen til ville tale med hende. sagde; at det var i orden: Anklageren afspillede telefonaflytning nr. Bl7 foretaget den 3. februar 2007 kl. 16.53.06, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede, at der også blev talt om under samtalen. Inden hun ringede til skændtes. De penge, der tales om, drejede sig om 300 KI., som skulle have betalt for vaskeriet; da vaskede hele tiden tøj, og tiltalte havde betalt 300 kr. for vask. Foreholdt at der i samtalen står det modsatte med hensyn til pengene; forklarede tiltalte; at _ ville give hende pengene tilba- ge, men tiltalte ville ikke have pengene. sagde, at hun skulle stoppe havde nemlig for- inden meddelt politiet, at var forsvundet. Derfor skulle de nu til politi - et. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B18 foretaget den 3. februar 2007 kl. 19.25.11, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede; at det er Senere overtager hun samtalen. Hun ved ik- ke, hvorfor pige var på gaden. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B24 foretaget den 4. februar 2007 kl. 20.53.38, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede; at det er hende, der først taler med Herefter overtog Hun husker ikke; hvorfor ikke havde været på gaden i en times tid. De holdt ikke øje med Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B25 foretaget den 4. februar 2007 kl. 20.56.51, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede, at det er som var tilbage ved bilen. Dette fortalte hun i tele- fonen siger; "de kommer derhen lige om lidt" så ved hun ikke; hvem "de" er, men hun ved, at havde skældt kunne ikke lide hinanden. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B31 foretaget den 5. februar 2007 kl. 16.49.57, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede; at hun taler med var kommet der- hen. ledte efter hinanden: Hun kan godt høre på samta- len; at hun selv siger; "tag hende med det samme" men hun husker ikke, hvem "hende" var. Måske var det der ikke havde en bil. Han skifte- de hele tiden biler. Når der i samtalen siges, "han kan kun efter kl. 20" er det måske fordi havde en bil på værksted. Når tiltalte siger, "hun er der nu" er det måske siger, "vi kan ikke snakke på denne her telefon" er det måske fordi, de blev aflyttet. Hun vid- ste, at politet aflyttede hende. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B34 foretaget den 5. februar 2007 kl. 18.12.49, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede, at hun fortalte skulle bruge der også; Hun ved ikke; hvad skulle bruge telefonnummeret til. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B41 foretaget den 5. februar 2007 kl. 20.32.18, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede, at hun fortalte var blevet kon- trolleret af politiet, fordi hun godt kan lide at ringe. Hun fortæller alt. Det er normalt for hende. Hun betrager som sin far. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B44 foretaget den 6. februar 2007 kl. 15.46.18, som vedrører en aflytning af telefon Tiltalte forklarede; at de to fisser, der nævnes er Alle piger var sure, fordi de to piger tog kundeme fra de andre. Tiltalte 0g ville pludselig til Tjekkiet og var sure, fordi de så ikke ville tjene penge. Da kom på gaden;, tog alle kunderne, fordi hun ikke krævede; at de brugte kondom: Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B59 foretaget den 6. februar 2007 kl. 21.17.17, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede, at den gule varevogn; som nævnes, tilhører en kunde, som hun havde inden samtalen; Det er en kunde, hun har kendt længe. Hun husker ikke pågældendes navn; men kunden var ikke Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B60 foretaget den 6. februar 2007 kl. 21.20.18, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede; at hun ikke kan huske, hvad samtalen drejede sig om, men der tales om en anden gul varevogn end den, der blev talt om ved den tidligere samtale. Den kvinde; der tales om, som ikke fik lov at komme med 1 en varevogn; var nok passede på hende_ Hun ved ikke, hvad der menes med det, hun siger om; "at manden skal vi også skifte; fordi hun allerede ved det" . Hun havde drukket lidt den pågældende dag. blev forelsket i F3I Hun ved ikke; om har en gul varevogn: Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B62 foretaget den 7. februar 2007 kl. 17.46.36, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede, at tiltalte skulle gå væk, for at politiet ikke skulle kon- trollere hende, hvilket ikke ville være til nogen nytte. Forespurgt af forsvare- ren; om det ikke var fordi; hun var bange for at blive sendt ud af Danmark forklarede tiltalte, at det var det. Det er sket for hende to gange tidligere. Fo- respurgt om så ville beskytte hende, bekræftede hun dette. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B71 foretaget den 7. februar 2007 kl. 19.44.53, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede; at de to ludere, som nævnes, er skulle have at vide; om de t0 piger var der, fordi telefonnummer. Når hun selv under samtalen siger, "jeg ved ikke; hvordan I taler sammen" , så ved hun ikke; hvem "I" er. Når der i samtalen nævnes hen- de soen, er det blev uvenner på grund af ~ Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B73 foretaget den 7. februar 2007 kl. 20.11.41, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede; at for så vidste var taget med en kunde i en Golf, men under samtalen siger, "jeg så ham lige her, men jeg kan ikke gøre noget der, forstår du" , så er det mås- ke kørte hele tiden rundt. Da tiltalte talte med ved siden af hende. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B76 foretaget den 7. februar 2007 kl. 21.58.08, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede; at hun ikke kendte sigøjneren. er ikke chef for til- talte, Det mente også. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B102 foretaget den 15. februar 2007 kl. 15.25.48, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede; at hun ikke ved, hvorfor Det er længe siden; så hun husker det ikke. havde givet sin telefon til der havde givet den til tiltalte. Det var det; de talte om. Foreholdt at der under samtalen tales om en falsk anmeldelse; forklarede tiltalte; at til at løslade Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B103 foretaget den 15. februar 2007 kl. 15.34.00, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede; at det var en samtale; der fandt sted forud for mødet for- an Café Mexico. Når det er angivet i samtaleme; at hun skulle have sagt "her på Yrsa hun har givet ham alle pengene" , så bliver der retteligt sagt "her på Yrsa; De gik forbi pizzariaet; og tiltalte ringede senere til og sagde, at de skulle mødes ved Café Mexico. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B104 foretaget den 15. februar 2007 kl. 15.38.27, som vedrører en aflytning af telefon. Foreholdt at tiltalte under samtalen siger, "jeg kan ikke vente der, fordi hun ved, hvor vi er" , forklarede tiltalte, at det var som vidste; hvor de var. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B107 foretaget den 15. februar 2007 kl. 17.18.43, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede; at Fore - holdt at hun under samtalen siger noget om, at er det største problem; forklarede tiltalte; at hun ikke husker; hvorfor var det største problem. De talte om, at tilba- ge. De talte også om politianmeldelsen dagen efter. ved bedst, hvor- for tilbage, fordi hun savnede hende. Når hun i samtalen nævner; at hun vil give hende nogle tæsk; er det fordi, havde løjet for hende. Hun ville ikke give hende tæsk; men skælde hende ud. fremstod på ny og forklarede; at da hendes søster ikke i Danmark. " har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede, at han kommer fra Kroatien: Han har væ- ret i Danmark i cirka 21 år. I Danmark har han en datter 0g bømn til en søster. Da lejligheden på skulle renoveres; fik han af ejendoms- selskabet stillet en lejlighed på til rådighed i 12 måneder. Forinden han var flyttet til havde han boet i en lejlighed på i 2003 og boede på fra måske oktober 2003. Han boede der kun i cirka 10 måneder. Han boede sammen med Efter de 10 måneder boede der et ægtepar i lejligheden i 3 uger. Det var de mødt tilbød ham lejligheden på Ægteparret kom fra Tjekkiet; men havde boet et stykke tid i Danmark. Han ved ikke hvor længe. Efter de 3 4- ger tog ægteparret tilbage til Tjekkiet og kom til Danmark igen i september 2004 i følgeskab med igen sammen med sin hustru, Tiltalte kom på besøg i lejligheden og så, at var i lejligheden. Pigerne var der måske et par dage og flyttede fra lejligheden den 9. september 2004. Pigerne havde i forvejen aftalt med at de skulle arbejde som prostitu - erede. Pigerne skulle beholde halvdelen af deres fortjeneste og give den an- den halvdel til Pigere gjorde det frivilligt; Tiltalte havde kendskab til pigeme, inden de kom til Danmark. Ugen før pigerne kom til Danmark; var tiltalte 0g lånte tiltaltes bil for at besøge sin bror et par timer; men han blev væk hele dagen og hele natten. Da tiltalte om at køre ham til et hotel, hvor hans bror og en pige befandt sig. På hotellet var 0g pigeme indrejste i Danmark; hentede tiltalte dem ikke ved færgen: havde nøgle til lejligheden på kom tilbage til Danmark i bil. tog hende med til byen; hvor tiltalte købte tøj til hende. Det var her, han fik at vide bLa. at hun afleverede 50 % af sin fortjeneste ved prostitution til På dette tidspunkt havde tiltalte set _ gå på gaden; men han havde ikke haft kontakt med dem. fortalte tiltalte, at pigerne ønskede at få hjælp til at flygte fra Pi- gerne ønskede at blive fiie anvendte tvang. Pigeme skulle skaffe sto- re beløb til 6.000 kr. pr. dag: Tiltalte kendte en mand fra Kosovo med kaldenavnet Det er den samme har fortalt om. Han havde kendt i 2-3 måneder og havde bedømt ham som værende et godt mennes - ke. Han bad ville sørge for indkvartering på et hotel. Tiltalte tog til Fisketorvet og hentede pigemne, som ventede på ham. De kørte først hjem til tiltaltes lejlighed. kom hen til lejligheden og kørte pigemne til et hotel i Køge. rigtige navn er Tiltalte var ikke med på hotellet. Pigere blev på hotellet en nat. Tiltalte sagde til at politiet havde taget pigere 0g sendt dem til Tjekkiet. Dagen efter tog og hans hustru hjem til Tjekkiet. Den 10. september 2004 kørte og tiltalte pigemne til et pizzaria på Finsensvej, hvor de spiste. Pigerne var glade for, at var rejst. Tiltalte sagde; at nu var de frie. Da de havde spist; tog de hjem til tiltalte, hvor de alle ovemattede. Næste dag tog kendte ikke var i begyndelsen af 2003. Han standsede i et kryds; og pludselig satte sig ind bilen og bad om hans hjælp. Hun fortalte; at hun kom fra Tjekkiet; og hun fortalte om sin situation; herunder at hun var prostitueret 0g arbejdede for Tiltalte var ikke klar over, at man kunne sælge folk. Han bad om at få et mø- de med hendes chef: bad tiltalte om at stjæle hende. Han havde et mø- de med hvor meget han skulle have for at frigive bad om 40.000 kI., men tiltalte fik forhandlet prisen ned til 20.000 kr., som tiltalte betalte på Fisketorvet. Han tog Han sagde til at hun var fri. Hun boede på værelset i 2-3 uger. skulle rejse tilba- ge til Tjekkiet rejste til Tjekkiet men kom tilbage til Danmark og boede herefter på et hotel, som tiltalte betalte for. var ikke prostitueret på det tidspunkt. Tiltalte betalte 15.000 kr. for, at Han tog dem med hjem til hans lejlighed, som dengang var på og se- nere tog han Han har aldrig været kæreste med Han har aldrig købt en pige på gaden. Da vidste han ikke; at at hun ikke skulle fortsætte med at været prostitueret. En dag da var blevet uvenner; erkendte at hun en gang imellem arbejdede på gaden. har aldrig betalt for at bo hos ham. Det var ham, der forsørgede Når de købte ind, gjorde de det sammen. Han har aldrig modtaget penge fra med at været prostitueret. Han vidste; at var kærester. De sov i soveværelset. Tiltalte sov i stuen I de cirka halvandet år, hvor boede i lejligheden; boede der ikke andre personer end de tre, men ind imellem var der personer, som overnattede. I denne periode forsørgede fordi tiltaltes løn ikke rakte. Pigerne skulle ikke betale for at bo hos ham. har aldrig betalt ham penge, heller ikke på gaden efter et kundeforhold. Han vidste fortsat ikke; at også tjente penge som pro - stitueret. har ikke grund til at være bange for tiltalte. Han kender ikke til lærte var kommet fra Norge sammen med 0g kærester; hvilket var åben- lyst. hav- de på det tidspunkt flyttede herefter frivilligt over til Tiltalte spurgte, om svarede, at det var han ikke; men at han røg hash. flyttede ind i lejligheden. Tiltalte var gode venner med var prostitueret; inden hun flyttede ind i lejligheden. Han vidste også, at hun ikke var holdt op med det efter indflytningen; selvom han havde forsøgt at få hende til at holde op. Han havde forsøgt at ændre liv og frem- hævet var uimodtagelig for gode råd, ind- til Tiltalte betragtede som en slags datter og svigersøn. I de 9 måne - der, hvor har aldrig betalt penge til tiltalte, men tiltalte har derimod betalt rejser til Kroatien og Tjekkiet for Tiltalte har ikke haft noget seksuelt forhold til Han har arbejdet i icirka 2 år indtil 2003, hvorefter han gik på førtidspen - sion. Han får udbetalt 12.600 kr. netto om måneden: Han betaler cirka 3.500 KI. i husleje. Han har aldrig slået nogen; heller ikke Han har ikke set fordi Det endte med, at de to piger røg i totterne på hinanden; og at han måtte skille dem ad. Inovember 2006 kom ringede og fortalte; at han var gået fra sin hustru og ville besøge dem i Danmark; fordi han havde en anden søster; der lige havde født. sagde; at han ville komme sammen med en pige, men han nævnte ik- ke hendes navn. Tiltalte havde sendt penge til til rejsen. Han mener; at det var 1.000 kr. Der var ikke planer om, hvor længe 0g pigen skulle være i Danmark. De skulle bo hos tiltalte. kom imidlertid alene med bussen. havde haft problemer med sine papirer, hvorfor han blev taget væk fra bussen. Det var aftalt; at tiltalte skulle hente dem ved bussen. Tiltalte havde havde boet hos ham 0g havde boet hos dem nogle gange i kortere pe- rioder. Han vidste godt, at var heller ikke klar over; at pigen;, som med hjem. Da de kom hjem; sov hvorfor hun var kommet alene; og hun fortalte det med ville komme efterfølgende; men blev hos dem. Tiltalte sagde, at og ikke gå på gaden; men det trængte åbenbart ikke ind hos hende. Hun gjorde det samme som det vil sige gik på gaden. De har begge fortalt tiltalte; at de også var prostitu- erede i Tjekkiet. var begyndt med prostitution som 16- arig. blev hos dem i cirka 10 dage. at kende. er tiltaltes nevø, som bor i Sverige og arbejder i København. Tiltaltes tanke var; at hvis de kunne lide hinanden; kunne de flytte sammen. sag- de; at det var i orden. Han introducerede dem for hinanden; og samme dag tog var i Sverige i nogle få dage. Tiltalte havde kontakt med dem; mens de var i Sverige. Tiltalte fungerede som oversætter: Han husker ikke; om på det tidspunkt stadig boede hos dem Det viste sig at hele tiden var alene hjemme; ville at komme tilbage til dem. på Tårnby station. sagde; at hun gerne ville bo hos tiltalte. Den 13. de- cember forsvandt fra deres lejlighed. I den mellemliggende periode var tiltalte i Kroatien. Han tog til Kroatien den 4. december. Da han kom hjem, var 1 lejligheden i cirka 3 dage, inden hun forsvandt. Tiltalte havde væ- ret cirka en uge i Kroatien Da tiltalte kom hjem fra Kroatien; befandt boede hos tiltalte, var hun pro- stitueret. ville gerne betale for at bo der og for benzin; men tiltalte ville ikke have penge af hende. De penge, hun tjente; sendte hun til Tjekkiet. Den 13. december bad at hun kun havde 1.000 kI. bad tiltalte om at betale de resterende 500 kr. Han har ikke modtaget penge fra prostitution Den 13. december så han F3 ved firokosttid i lejligheden. I lejligheden var endvidere 0g en anden Alle kvinder forlod lejligheden samtidig; De tog alle på ar- bejde på gaden. vendte ikke tilbage: Cirka kl. 16.00 eller 17.00 prøvede men kunne ikke komme i forbindelse med hende. forsøgte at komme i forbindelse med hende i cirka 2 timer. Derefter gik de på gaden for at spørge efter Tiltaltes opfattelse var, at nogle havde manipuleret med Der var ingen forlydender om, at hun skulle være taget til Tjekkiet. Han bestemte sig for at afvente i 24 timer; hvorefter han tog hendes id-kort og anmeldte forsvinden til politiet på Station 1 Dagen i forvejen var en pige blevet voldtaget; og tiltalte tænkte, at det mås- ke kunne være ringet og sagt, at var Tjekkiet 0g havde fortalt; at tiltalte havde slået hende; taget hendes penge; smidt hende ud, revet hendes dokumenter i styk- ker og sørget for, at hun ikke fik sit tøj. Tiltalte spurgte hvad det var for en bil, og hvem svarede, at der var tale om en BMW, og at hun sad sammen med Det var ud fra beskrivel- sen af den pågældende mand, at tiltalte kunne regne ud, at det måtte være 0g Tiltalte fik bekræftet disse oplysninger ved, at en pige ved navn ringede og fortalte; at 1 Tjekkiet. Det var også under den telefonsamtale, at havde an- meldt tiltalte. har fortalt om. Hvis 1 forvejen havde fortalt, hvad det var, hun skulle, da hun forlod lejlig- heden; ville tiltalte ikke have reageret; for så vidste han;, at hun var taget af- sted frivilligt. Han så gik mod Søndre Boulevard . Tiltalte standsede sin bil, gik ud og kaldte på F3 og sagde; at han ville tale med hende. Han spurgte hende, hvorfor hun havde anmeldt ham til politiet;, og hvorfor hun havde påstået; at han havde slået hende og revet hendes papirer i stykker. Han gav hendes id-kort. sagde til ham, at hvis han fortsatte med at snakke; så ville hun ringe til politiet. Herefter forlod han stedet; Han holdt ikke øje med Den 15. februar talte han igen med Iden mellemliggende periode op til den 15. februar så han på gaden: Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5, at han kender de tre personer, som ftemgår af forhold 5.En dag sagde til ham; at en sigøjner meget gerne ville tale med ham. Sigøjneren var Tiltalte ville ikke tale med ham; men sigøjneren blev ved med at plage om at tale med tiltalte. Det endte med, at tiltalte og aftalte at mødes på en café på hjømet af Sønd- re Boulevard og Sundevedsgade. sagde til tiltalte, at han havde kendt tiltalte i lang tid. Tiltalte sagde; at han ikke kendte blev ved med at sige det samme; og det betød, at tiltalte skulle sige; "okay så kender jeg også dig", og det sagde han så. klagede over, at hans to piger på Istedgade havde problemer med albanere. spurgte, om tiltalte kunne hjælpe ham med at ringe til politiet. vidste; at tiltalte tidligere havde ringet til politiet. Tiltalte vidste, at sagde. Tiltalte vil først senere i sin forklaring fortælle; hvorfor han vid- ste; at fortalte; at han havde en hustru i Roskilde og en pige ved navn som arbejdede for ham som prostitueret. Tiltalte troede ikke på ham. Tiltalte kunne hurtigt kontrollere om har tit ringet til tiltalte. Tiltalte har ringet 1-2 gange til er tiltaltes telefonnummer. En dag hvor tiltalte og sad på en café sammen; præsenterede tal te jugoslavisk ligesom tiltalte. Tiltalte havde ikke tidligere mødt sagde, at regn- skab på gaden; hvis nogen havde problemer. Det var først efterfølgende; at tiltalte 0g udvekslede telefonnumre. Tiltalte var på caféen i cirka 45 minutter, hvorefter han tog hjem. De følgende dage blev han ringet op; ho- vedsageligt af Tiltalte sagde altid, at han var et andet sted end der, hvor han var. De mødtes på en ny café på hjørnet af Søndre Boulevard og Sundevedsgade. 0g Tiltalte svarede, at han ikke var interesseret i Han sagde til dem; at hvis de var interesseret i at hjælpe ham, skulle de få fat i telefon- nummer ved at henvende sig til for at købe sex. Tiltalte ville tale med forlangte penge af piger for at prostituere sig på gaden. ville ikke tale med tiltalte; måske fordi tele - fonnummer via var forsvundet; at og hvordan hun var forsvundet sammen med to mænd. og en person ved navn ge hende; men ville have tiltalte til at gøre det. Da så, at tiltalte ringe- de til politiet i stedet for at hjælpe dem, sagde at nu var situationen ordnet. havde givet en kniv til den pige; som gik på gaden; så hun ikke var bange. Han ville også have, at tiltalte skulle give en kniv til 0g Endvidere var de pågældendes plan; at tiltalte skulle tage til Rumæ - nien og hente piger. Tiltalte sagde bare "ja, det kan ske en gang til sommer" . Han sagde_dette_for at blive fri for at gøre det. Det viste sig at arbejdede for Re- den. De fortalte tiltalte; hvordan de ville hente 1 en varevogn. Der var en gul varevogn; som han mener havde. Han ved, at de aldrig prøve- de på at hente Han ved; at de omtalte personer arbejdede for politiet el- ler Reden; og at de involverede tiltalte for at få tiltalte i fedtefadet Tiltalte foreslog, at de kørte til Sydhavnen. Det er et sted, hvor pigerne plejer at køre kunder hen. De pågældendes plan var; at de ville tage te- lefon for derigennem at få skulle derefter komme hen til dem, 0g Over telefonen talte de om, at ikke ville sætte sig ind i bilen: Tiltalte sagde; at hvis de var to; så ville en pige ikke sætte sig ind. Det, som de fire mænd sagde til tiltalte, var løgn, og det tiltalte sagde til de fire personer var også løgn. Han sagde ikke noget til om; hvem disse personer var, og hvad deres planer var, men han har nok sagt til at hun skulle passe på sig selv. forklarede vedrørende forhold 6, at han den 16. febru- ar 2007 tog på politistationen sammen med De kom i henholdsvis tiltaltes bil og 0g bil. Formålet med at gå til politiet var for at anmelde fordi hun dagen i for- vejen havde taget penge fra tiltaltes lejlighed, 0g fordi han havde hørt; at F3 tidligere havde afgivet en falsk forklaring om, at tiltalte skulle have været alfons og have slået hende. Den 15. februar 2007 blev han kl. cirka 16.00 ringet op af . ringede fra Ca- fé Yrsa. De af- talte at mødes ved Istedgade, fordi det var nemmest for ham. De andre per - soner; som havde siddet i caféen sammen med til Istedgade. Han kørte fra lejligheden næsten lige efter samtalen. Strækningen tog 10-15 minutter. Undervejs ringede og spurgte; hvor han var. De aftalte at mødes på Café Mexico i Dybbølsgade. Han standsede sin bil ved kiosken ved siden af caféen. var der og sagde; at hun ville væk fra med hjem. som hun havde mistet kontakten med dagen i forvejen. så helt normal ud. Efter cirka 15 minutter var de hjemme i lejligheden Der var ikke andre i lejligheden: I lejligheden sad de og talte sammen: Han spurgte hende, hvor- for hun havde løjet om, at han skulle have presset hende. De talte endvidere om, hvorfor hun var hos Til- talte mener, at er en opfundet person i forhold til situationen med F31 Der er nogen; der har manipuleret med Måske står der flere perso- ner bag: Tiltalte var alene i lejligheden med kom tilfældigvis forbi. Tiltalte ved ikke; om blev lejligheden cirka 30-40 minutter, De drak kaffe sammen. Mens var der, talte de fortsat om de samme emner; som inden han kom. talte jugoslavisk kunne godt forstå det, for hun taler godt jugoslavisk. Der kom ikke andre til lejligheden. Da forlod lejligheden; var tiltalte kort tid sammen med nemlig ringet og bedt ham om at hente hende; hvilket han gjorde; da havde forladt lejlighe- den. Inden tiltalte forlod lejligheden; havde han sagt til at hun kunne tage et bad og noget mad. var ikke låst inde. Der er kun én nøgle, som sidder i soveværelsesdøren. Den sidder på den side, som vender ud mod stu- en. Tiltalte var væk fia lejligheden i cirka en halv time. Han havde hentet var ikke kommet. Han tog med hjem til lejlig- heden. Da de kom hjem; var væk uden at efterlade nogen besked. Hans første idé var; at hun måtte have stjålet noget, for hvorfor skulle hun ellers været forsvundet. Han havde tidligere spurgt hende; om hun havde penge. Hun havde svaret; at hun ikke havde en eneste krone. Hun havde en håndtas - kes men han kiggede ikke efter; om det var rigtigt. havde taget sin taske med. Tiltalte fandt ud af, at der fra lejligheden var blevet taget 10.000 tjek- kiske kroner og 1.000 euro. Pengene lå i tøjskabet i soveværelset i en trææs- ke. Der var ikke lås på den. Der var ikke andet end disse penge i æsken; men måske lå der nogle småting: boede hos dem; var alt frit tilgængeligt. Den 15. februar stod æsken ikke åben. Sidst tiltalte var i Kroatien, havde han fået 1.000 euro tilbage fra et lån. De 10.000 tjekkiske kroner stammede fia, at han havde vekslet 2.500 danske kroner på Hovedbanegården; hvor han samtidig havde købt 300 euro. Det var i bund og grund nogle penge; han havde fælles med idet han ikke ser sine egne penge som adskilte. Hans penge bliver brugt af dem alle tre. I lejligheden havde han endvidere 9.000 danske kroner i sed- ler i en jakke. havde ikke taget disse penge. Der var ikke andre penge i lejligheden; bortset fra at havde en møntopsparing på 8. 9.000 kr. i danske 10-kroner og 20-kroner i en plastikflaske. Han havde ikke tid til at se, om der var forsvundet flere ting fra lejligheden; fordi de skulle ud og le- de efter ved rådhuset på Falkoner Allé og tog hende med. som de havde troet, men Foran hotel - let stod steg ud af bilen. Tiltalte blev i bilen; fordi der ikke var et sted at parkere. Han bad dem derfor holde så hun ikke kunne stikke af. Tiltalte standsede 0g steg ud af bilen. sagde; at havde pengene fra lejligheden i sin taske; men at der mangle- de 1.000 euro. Tiltalte så selv, at de 10.000 tjekkiske kroner lå i tasken. Han spurgte svarede; at hun kun havde 2.000 tjekkiske kroner, 0g at havde fået pengene ud gennem et vindue i tiltaltes lejlighed. Han troede ikke på hende, selvom ikke havde de 1.000 euro i tasken. Han troede heller ikke; at den aften, men derimod at det var andre; der havde gjort det. Han viste de 10.000 tjekkiske kroner i tasken og spurgte, hvorfor hun nu løj. Herefter svarede hun, at havde taget 1.000 euro. Tiltalte sagde; at nu måtte de tage til politiet. De tog alle af sted, men Frede - riksberg Politi var lukket; da de nåede frem: Tiltalte sagde; at de kunne tage hjem til ham og videre til politiet næste morgen. sagde; at det var i or- den; at de kørte tilbage til lejligheden Hun ville selv anmelde for at have slået hende; tvunget hende til at tage narkotika 0g stjålet penge fra hen- de. Han bad viste et moder- mærke på sin krop. Tiltalte sagde til hende; at hun løj, 0g at hun løj om ligesom hun havde løjet om tiltalte De kom tilbage til lejligheden kl. cirka 22.00. havde; inden hun var forsvundet fra lejligheden, fortalt tiltalte; at havde tvunget hende til at anmelde tiltalte som alfons og for at have slået hende og tvunget hende til at gå på gaden. Måske var tilstede; da fortalte dette. De talte om det samme; da de kom hjem om aftenen efter kl. 22.00. Tiltalte bad om at fortælle dette til politiet. Han havde nu ikke længere nogen tiltro til I løbet af natten sendte han en sms til Vidne 5 for at bede hende om at tage med til ovemattede de alle i lejligheden. I soveværelset sov tiltalte; 0g De andre sov i stuen. Han havde ikke grund til at være nervøs foI, at Hun skulle tolke for tiltalte og forklare politiet hele situationen: vil- le ringe til batteri på telefonen var tomt; og hun kunne ikke bruge sit telefonkort nogle af de andres telefoner. tele - fonnummer på kortet og kunne ikke huske det i hovedet. ringede til personligt. Han havde bedt 0g telefonen og talte med at nu var de færdige; og at han ville gå til mediemne og fortælle hvad 0g politiet havde gang 1 Tiltalte havde tidligere været hos politiet med forslåede piger og med vi- den om; hvem der havde slået pigeme; men ingen hos politiet havde reageret på det. havde fået dem til at gå til politiet 0g anmelde tiltalte. Alle pigeme; 0g også tiltalte; havde telefonnum- meret til De tog alle til politiet på Bellahøj, men efter at have ventet en time; tog de til Station 1. Tiltalte 0g henvendte sig og anmeldte det. at hun var anholdt; 0g tiltalte blev som den eneste bedt om at afgive forklaring. Til- talte havde taget de 10.000 tjekkiske kroner med sig til politiet. De lå i hans tegnebog; Han havde endvidere de 9.000 danske kroner på sig i sedler. Han viste ikke politiet pengene. Med betjenten talte han om det tyveri, som havde begået, og betjenten stillede ham provokerende spørgsmål;, bla om havde betalt penge til tiltalte. Efter afhøringen forlod han politistatio- nen, men blev kort tid efter anholdt. Politiet fandt de tjekkiske og danske penge på ham Forsvareren dokumenterede dele af tiltaltes forklaring afgivet under en tidli- gere straffesag (dom af 6. september 2004, side 34 0g 38), hvor tiltalte afgav forklaring som vidne, men med en sigtedes rettigheder [Vidnet ' har forklaret, at ban er kroat af nationalitet. Vidnet kom til Danmark i 1986 og har opholdt sig ber siden Han bar arbejdet for indtil år 2000. Fra efteråret 2000 arbejdede han som pedel i I forbindelse med at han var ude at købe nogle ting til sit arbej- de, kom ban i kontakt med Dette første møde med sted i 2. eller 3. måned i 2003. Der var stærk trafik; og ham mens han sad i sin bil. Hun var forgrædt 0g sagde, at hun havde problemer med nogle mennesker. Vidnet spurgte; bvad han kunne gøre for bende. Vidnet tog hende med i bilen; hvorefter hun fortalte bele bistorien: Hun fortalte; at hun arbejdede som prostitueret; hvilket bun var tvunget til. Hun ønskede ikke at arbejde som prostitueret:. Hun fortalte ogsà, at hun var blevet solgt flere gange, inden bun kom til Danmark. Hun arbejdede for en tjekkisk mand. Hun bad vidnet om hjælp til at flygte. Vidnet ønskede at overveje situationen; og de aftalte at mødes et par dage senere. De mødtes, og han spurgte hende, hvorledes han kunne bjælpe hende. Hun bad bam om hjælp til at købe hende fii. Vidnet besluttede; at han ville købe bende fri, Han bad bende om at undersøge; hvor meget det kostede. Indledningsvis forlangte man 40.000 k. Det var den tjekkiske mand, der blev kaldt " der for- langte pengene. Vidnet syntes; det var mange penge. De forbandlede om prisen og enedes om 20.000 kr. Vidnet tog herefter hvor hun boede i et værelse. Vidnet er spurgt om bvorfor ban gjorde så meget for Vidnet forklarede hertil; at vidnets egen datter døde 24 år gammel. Det var baggrunden foI, at vid- net hjalp - Vidnet købte bende fri. Ikke for at hun skulle leve sammen med bam men bun skulle gøre, som bun ville. Situationen udviklede sig imidlertid anderledes. Problemerne fortsatte; indtil de tiltalte blev anholdt. Vidnet oplevede det ogsà på den måde; at når ban var begyndt med at bjælpe hende, følte han sig også forpligtet til at fortsætte hjælpen ."] vedstod forklaringen 0g forklarede supplerende, at han hjalp med at finde hendes søskende. Siden den omtalte dom fra september 2004 har tiltalte levet af sin pension på 12.600 kr. om måneden. Hans husleje udgør i alt cirka 8.500 kr. Han har arvet fra sin far, mor 0g far- bror. Hans far døde den 23. maj 2003. Han har ikke arvet store penge, men fra sin far har han arvet en lejlighed og noget jord_i Kroatien. Tiltalte har solgt lejligheden for 350.000 kr. har af- presset , og andre piger. En dag hvor tiltalte sad på en café, kom spurgte, om han var og sagde; at fra i aften var det ham; der var chef på gaden; 0g at hver pige; der arbejdede på gaden; skulle betale 500 kr. pr. aften inden kl. 21.00. Tiltalte sagde; at det ville ingen pige gøre, medmindre det var frivilligt. Til- talte sagde herefter til pigerne, at de ikke skulle betale noget. 0g hans venner kidnappede en pige; som de først lod gå et par timer efter. Den pågældende pige og to andre piger bad tiltalte om at hjælpe dem, fordi havde sagt, at de skulle betale. Tiltalte spurgte dem; om de havde lyst til at betale. Det sagde de nej til. Fem piger satte sig ind i tiltaltes bil, 0g de kørte fra 0g fulgte efter i tre biler. Da tiltalte standsede ved politiet i Istedga- de, fortsatte de tre personer deres kørsel, fordi de var bange. Tiltalte kørte herefter pigeme hjem til sig selv. og hans to venner ringede på lejlig- hedens dør. Tiltalte nægtede at åbne. De bankede nu på vinduet. Tiltalte åb- nede vinduet 0g sagde, at hvis de fortsatte; så ville han ringe til politiet:. En af dem truede med at skyde tiltalte; medmindre han betalte 500 kr. pr. pige. Han rakte 1.500 kr. gennem vinduet, hvorefter de tre personer forlod stedet. kom til Danmark, sendte hun flere gange i løbet af en måned penge til sin plejemor. Der var tale om beløb på for eksempel 4.000 eller 3.000 kr. Hun skulle betale for plejemoderens lejlighed svarende til 4.000 danske kroner, og hun skulle hjælpe med at tilbagebetale plejemoderens gæld. Tiltalte har flere gange haft med på rejser til Tjekkiet og Kroatien. Rejserne blev betalt af dem begge i fællesskab. Under disse rejser har også afleveret penge til sin plejemor og plejemoderens familie. Hun har afleveret indtil 10.000 kr, i alt. Hun har givet sin plejemor telefon 0g købt mad og tøj til plejemoderen og hendes familie har også besøgt sin biologiske mor 0g har i februarlmarts 2006, da de var i Tjekkiet, givet moren 21.000 danske kroner. tog ikke narkotika; da hun boede hos tiltalte. Han ved, at da givet hende narkotika. Tiltalte reagerede på dette. I. be- fandt sig, fandt tiltalte under et besøg en slags værktøj; man bruger, når man tager narkotika. sagde, at hun bare havde prøvet det. Tiltalte blev vred på hende, fordi at har selv taget narkoti - ka i 19 år. Tiltalte ringede til altid har været gode veninder. Han ringede til til at holde op med at tage narkotika, men mente ikke, at hun kunne gøre noget. Tiltalte tog til Station 1, hvor han aftalte at mødes med nogle fra nar- kotikapolitiet. Tiltalte satte sig ind i politiets bil, og de kørte til hvor tiltalte viste dem; hvor adresse. De kørte tilbage til sagde; at hun ville købe narkotika af Han angav, hvad tid handlen ville ske, og hvor den ville finde sted. kom kl. cirka 16.00. De så, at de solgte hash til for 100 kr. I samme øjeblik ringe- de til tiltalte. Tiltalte vidste godt; at politiet havde aflyttet ham i 4-5 år. tog afsted den 14. februar. Da kom til Danmark fra Norge, havde hun ingenting med sig. Mens hun boede hos tiltalte, anskaffede hun sig så meget tøj, at hun måtte anskaffe sig et garderobeskab. Hun anskaffede sig også tre telefoner; der hver især kostede over 5.000 kr. betalte selv sine telefonregnin- ger. Regningerne var meget store. kunne finde på at sende 150 sms'er på en dag Da også her i landet. Han husker ikke, om flyttede over til kort tid før; at tiltalte rejste til Kroatien i december 2006. Tiltalte har vandladningsproblemer. Han er blevet tilrådet en operati- on, men har selv aflyst denne Han har problemer med sin blære hele dagen og omnatten. Natten mellem den 15.og 16. februar 2007 var han oppe for at tisse 8-9 gange. Han skulle passere gangen for at komme på toilettet. Døren til soveværelset var ikke låst. Nøglen sad på den udvendige side i forhold til soveværelset. Foreholdt bilag 7, som er en oversigt over pengeoverførsler via Westemn Union foretaget af tiltalte i tidsrummet den 13. maj 2003 til den 21. november 2005, forklarede tiltalte i forhold til de personer; som han har overført penge til; at rØrCT den gamle sag; at er en pige; som tiltalte reddede fia en alfons; at Person 32 (P32 pige, som han mener fik slået sine tænder; at ge af den pågældende. er biologiske mor. Tiltalte mener; at Person 36 P36) hustru her 1 landet. Han kan ikke huske, hvem der har for- bindelse til den gamle sag. Han husker ikke; hvem er søster. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 1. foretaget den 17. januar 2007 kl. 21.32.16, som vedrører en samtale mellem forklarede, at han hverken var i Odense eller Jylland. Hans bil stod foran hans lejlighed. Han passede de i samtalen; var løgn. Han løj, fordi flere gange havde bedt ham komme på gaden. Foreholdt at tiltalte under samtalen siger; at han ledte efter hende; men at havde planer om; at til- talte skulle lede efter Foreholdt at siger "min kvinde er der; og det din også" forklarede til- talte, at han ved, at ikke er alfons, men at han selv havde piger på gaden; for at skulle tro, at han var alfons. Foreholdt at tiltalte under samtalen beder om at passe biksen i aften; forklarede tiltalte; at det; han siger, er løgn: prøvede at få tiltalte til at begå en fejl. Tiltalte ville ikke afsløre, at han vidste; at var 'politimand og tiltalte og pressede dem. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 8. foretaget den 26. januar 2007 kl. 23.41.22, som vedrører en samtale mellem og en mand. ner, der har solgt en telefon til tiltalte. Han har ikke noget andet kendskab til Foreholdt at tiltalte under samtalen spørger, om der er noget nyt; og at svarer, "der er ikke noget; nu er vi nået derop" forklarede tiltalte, at "derop" betyder, at var nået hjem mellem Vanløse og Husum. Foreholdt at siger, "her er helt tomt" og tiltalte svarer "ja det ved jeg" , forklarede tiltalte; at han ikke så godt husker samtalen. Foreholdt at tiltalte siger "så høres vi ved i morgen" 0g at svarer "så håber vi, at vi i morgen vil få gjort noget ved forklarede tiltalte; at han ikke husker, hvad samtalen drejede sig om. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 9. foretaget den 27. januar 2007 kl. 11.10.47, som vedrører en samtale mellem og en mand. Samtalen handler om, at var nødt til at sælge sin bil for at kunne betale hustruens gæld på 120.000 kr. til Herefter fík havde ta- get 1 Odense samme med Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 11. foretaget den 28. januar 2007 kl. 11.32.11, som vedrører en samtale mellem og en mand. Når der tales om en person; der ikke er der, så er det de taler om, men tiltalte husker ik- ke samtalen. de taler om, er hustru. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 15, foretaget den 3. februar 2007 kl. 16.40.46, som vedrører en samtale mellem skyldte tiltalte penge; som hun havde lånt ad t0 omgange. Første gang lånte 3.000 kr. til en billet til Tjekkiet, 0g anden gang lånte hun 1.700 kr. Det var allige- vel var i om, at hun ik- ke behøvede at betale ad én gang; men kunne betale ad flere gange. havde sagt direkte til tiltalte; at hun ikke havde til hensigt at betale tilbage Tiltalte gjorde ikke noget ved det. Når han under samtalen siger, at hun bli- ver nødt til at give det tilbage, 0g hertil svarer, at ellers får hun ikke sine ting; forklarede tiltalte, at havde sit tøj liggende hos dem; og hvis hun ikke betalte, ville har sagt; at hun godt kunne afdrage beløbet ved at bo hos dem; idet hun så sparede et hotelophold. har aldrig betalt pengene tilbage. Da tiltalte i forbin- delse med sin anholdelse skulle hente sit tøj, var tøj væk. Foreholdt at han under samtalen siger til at hun skal lade være med at tale om det på telefonen; forklarede tiltalte; at han for 3-4 år siden gav politi- et tilladelse til at aflytte hans telefon. Derfor sagde han til at hun ikke skulle snakke så meget. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 21, foretaget den 4. februar 2007 kl. 20.44, som vedrører en samtale mellem Foreholdt at der under samtalen tales om en rød varevogn; forklarede at han ikke husker samtalen. Han ved, at kørte med drikkevarer. Tiltalte kommer højst sandsynligt ind i samtalen; men han kan ikke huske det. Han kan ikke huske at have fået overrakt telefonen af Han har aldrig været alene med Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 24, foretaget den 4. februar 2007 kl. 20.53.38, som vedrører en samtale mellem der kom- mer ind i samtalen på et tidspunkt. Foreholdt at der tales om, at en pige ikke har været der en times tid, forkla - rede tiltalte; at det ikke drejer sig om var på gaden; så var også på gaden. Foreholdt at siger, "men hun er her jo ikke" og at tiltalte svarer "vi venter bare på hende" , forklarede tiltalte, at det stadig drejer sig om Foreholdt at tiltalte tidligere har forklaret; at ikke eksisterede i for- hold til Foreholdt at der også tales om en anden end forklarede tiltale, at den anden i samtalen er Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 25, foretaget den 4. februar 2007 kl. 20.56.51, som vedrører en samtale mellem som var kommet tilbage til bilen. Foreholdt at tiltalte siger, "de kommer derhen lige om lidt" forklarede tiltal- te, at "de" er Tiltalte forklarede; at der mangler noget i samtalen; der kan forklare, hvorfor der bliver sagt "de" om Han mener, det var Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 25, foretaget den 4. februar 2007 kl. 21.02, som vedrører en samtale mellem forklarede; at det er ham; der på et tidspunkt overtager røret og taler med kender hinanden godt og kender situationen omkring Tiltalte var ikke så naiv, at han ikke vidste; hvad de ville gøre ved 0g 0g kunne blive anholdt. De to personer; tiltalte beskriver under samta- len; er er mørk. Foreholdt at han under samtalen siger "tag hende den lille med det samme" forklarede tiltalte; at det er insisterede. Han vidste godt, at havde gjort noget dårligt. havde ikke noget med tiltalte at gøre. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 27, foretaget den 4. februar 2007 kl. 21.15, som vedrører en samtale mellem forklarede, at det er ham; som taler dansk under sam- talen. Han taler med De talte om Pla- nen var at få ind i bilen og køre til en parkeringsplads i Sydhavnen. Til- talte skulle også være på parkeringspladsen; men kun for at vise dem stedet. At var en del af forberedelserne. Tiltalte havde sagt; at pigen ikke ville sætte sig ind, hvis der var to mænd. skulle sidde bag i varebilen for at hjælpe tiltalte med at give tæsk; hvis han kom: Det var tiltaltes mening at ringe til politiet; hvis det viste sig at de andre tog Foreholdt at der i samtalen tales om negerpiger; forklarede tiltalte; at der bli- ver talt på engelsk om dette; og tiltalte forstår ikke engelsk; men han ved, at der arbejdede negerpiger på gaden: Han har set dem; men kender ikke deres navne 0g ikke andre. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 31, foretaget den 5. februar 2007 kl. 16.49.57, som vedrører en samtale mellem forklarede, at når der i samtalen siges, "han har ikke en bil" er det kendte ik- ke til planen; men vidste; at de andre skulle købe sex. ville købe sex af at de ikke kan snakke på den telefon; så er det fordi, at alle andre samtaler har været åbne, således at politiet kunne høre, hvad der blev talt om; men han ønskede ikke; at skulle blandes ind i det. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 32, foretaget den 5. februar 2007 kl. 17.08.39, som vedrører en samtale mellem forklarede at han ikke husker, hvad samtalen drejede sig om. Han vidste, at boede på Turisthotellet. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 37, foretaget den 5. februar 2007 kl. 19.16.22, som vedrører en samtale mellem forklarede, at de taler om at skulle mødes ved Bane- gården; men det skete aldrig. Han ved ikke; hvem der skulle mødes, men det drejer sig om, at taler om en nøgle; er det formentlig en nøgle til et hotelværelse; men han ved ikke, til hvilket værelse der tales om. Når han til siger "sig ikke det" , så er det fordi, han ikke ville høre på det, sagde. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 49, foretaget den 6. februar 2007 kl. 19.12.45, som vedrører en samtale mellem inden samtalen og helt fia star- ten havde fortalt; at han var politimand. Når tiltalte spørger til, om de to er sammen; så spørger han til Når han taler om, at de og han tager af- sted, så var det fordi, de skulle hen til den tidligere omtalte parkeringsplads, og samtalen drejer sig fortsat om Når der nævnes "stationen", så er det Hovedbanegården; 0g når de taler om, at nogen er "deroppe" så er "deroppe" Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 50, foretaget den 6. februar 2007 kl. 19.27.26 som vedrører en samtale mellem forklarede; at det er samme plan; de taler om, nemlig at som skulle komme med varevog- nen. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 51, foretaget den 6. februar 2007 kl. 19.30.08, som vedrører en samtale mellem havde for- inden ringet til tiltalte for at høre; hvor var henne. Tiltalte ringede derfor til 0g skulle mødes ved varevognen. Når tiltalte i samtalen siger; "OK så kommer han' "1 så var det han talte om. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 52, foretaget den 6. februar 2007 kl. 19.48.20, som vedrører en samtale mellem var trukket ind i planen. Tiltalte har kun hørt, at Når de taler om; at der kun må være én i bilen; er det som tidligere forklaret, fordi ingen pige ville gå ind i bilen, hvis der var to mænd. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 53, foretaget den 6. februar 2007 kl. 19.56.33, som vedrører en samtale mellem forklarede, at han mener, at han var hjemme, da de talte sammen. men tiltalte vid- ste, at fordi lod som om; at han ikke kendte hende. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 54, foretaget den 6. februar 2007 kl. 20.09.13, som vedrører en samtale mellem forklarede; at han under samtalen spørger, om de hav- de taget så ville han ringe til politiet. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 55, foretaget den 6. februar 2007 kl. 20.41.52, som vedrører en samtale mellem forklarede, at da samtalen fandt sted, befandt han sig enten derhjemme eller på Café Yrsa. Det eneste de talte om under samtalen var, at ringede til tiltalte, fordi han vil- le låne penge af tiltalte for at kunne købe sex. Tiltalte sagde, at han skulle hente pengene i en bankautomat. Når han sidst i samtalen siger, "jeg kører bagefter dig" er det fordi, han skulle hæve penge i automaten; således at hvis penge. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 56, foretaget den 6. februar 2007 kl. 20.48.28, som vedrører en samtale mellem forklarede vedrørende den sætning, hvor han under samtalen siger noget med, "du er kommet ud af min bil" at aldrig har kørt i tiltaltes bil. Han har én gang siddet i tiltaltes bil, mens tiltalte sad på førersædet af bilen. Tiltalte ved ikke, hvem den blonde; som de taler om, er. Han kan ikke rigtig placere samtalen; og han husker ikke, hvad talte om. Tiltalte kom nu tanke om, at en gang har kørt med tiltalte i tiltaltes bil til Sydhavnen. Foreholdt om han ikke har kørt fra Vesterbro til Nørrebro med for- klarede tiltalte, at det er rigtigt I bilen havde han Han kør- te dem til et hotel. De to kørsler fandt sted samme aften. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 60, foretaget den 6. februar 2007 kl. 21.20.18, som vedrører en samtale mellem lov til at gå ind i bilen. Han ved ikke hvorfor. Foreholdt at under samtalen siger, "nu er der kun en mand i bilen; og så synes hun måske; at det er pinligt ved, at vennen har været der lige før i bilen" , forklarede tiltalte; at han ikke kan forholde sig til de enkelte ting i samtalen men kun til selve samtalen. Foreholdt at siger "og det manden skal vi også skifte; fordi hun allere - de ved det" , hvortil tiltalte siger; "ja sådan er det" 0g derefter siger "ellers tror hun bare, at ham her ikke har skiftet bil. Han ved ikke, hvad mener med at skifte mand og bil. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 98, foretaget den 10. februar 2007 kl. 20.49.12, som vedrører en samtale mellem 0g en mand. Tiltalte og tolken oplyste; at der er en fejloversættelse, idet der burde have stået "kneppe" i stedet for "sælge"_ spørger på et tids- punkt, "er dine kvinder kommet?" . Her taler Han benævner dem "dine" , formentlig fordi de boede hos tiltalte. Når der ta- les om, at pigerne ikke var på gaden; men på caféerne; betød 71 "gaden" Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 102, foretaget den 15. februar 2007 kl. 15.25.48, som vedrører en samtale mellem Den 14. februar var var taget afsted. Den 15 februar ledte var hos Foreholdt at tiltalte under samtalen siger "det vil sige, han stjæler piger" forklarede tiltalte, at det er rigtigt; at stjæler dem fia gaden har også bekræftet den historie. Tiltalte har flere gange anmeldt skaber problemer for piger - ne. Tiltalte ved personligt; at har stjålet piger fra gaden; fordi piger- ne har henvendt sig personligt til tiltalte. Foreholdt at det af samtalen fremgår, at til poli- tiet og afgive falsk forklaring om ville hjælpe; således at ville lyve over for politiet om, at bl.a. havde slået hende. Tiltalte sagde til hende, at det ikke var i orden; at hun løj over for politiet. Han sagde ikke dette under samtalen, fordi selvom han havde svaret under samtalen; så ville der ikke være sket noget. Så vidt han kan huske, så sagde han også under samtalen med at hun ikke skulle lyve til politiet. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 112, foretaget den 16. februar 2007 kl. 12.08.08, som vedrører en samtale mellem ringede fra hans lejlighed. I lejlig- heden befandt sig endvidere havde over for dem fortalt, at hun havde løjet overfor politiet; 08 at hun var gået fra Tiltalte bad hende om at sige det samme til politiet. F3 ringede frivilligt. Efter han i samtalen siger "jeg kører hende ned til poli- tiet nu, hun vil geme afgive en rgtig forklaring" , ringede de til politiet og kørte senere til politiet: Vidnet har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede; at hun kommer fra Tjekkiet. Hun har boet hos sin stedmor i 16 år. Hendes far gik fra dem, da hun var 14-15 år. Hendes biologiske mor boede ikke langt derfia. Hun har også nogle søsken- de. Hele hendes familie bor i Tjekkiet. Hun kom til Danmark den 3. septem- ber 2004. Det var hendes nabo, som solgte hende til en alfons. Hun fik at vi- de, at hun skulle arbejde med et sommerferiejob. Naboen sagde, at hun hav- de en kontakt til en privat lejlighed i Prag, hvor hun skulle passe telefonen. Hun ville få et par tusinde kroner for det. En ven kørte vidnet og naboen samt naboens veninde og svigerinde til stedet. Da de kom derhen, fandt vid- net ud af, at det hele var en løgn. Der var ingen mennesker i lejligheden. Vidnet skulle vente på klienter. Hun fik at vide, at når telefonen ringede, skulle hun tage den; men hvis der kom klienter; så skulle hun have sex med dem. Naboens svigerinde 0g veninde sagde til hende, at hun ville få proble- mer, hvis hun ikke gjorde det. Hun blev i lejligheden i cirka 1 uge; idet hun ikke havde andet valg kom i løbet af ugen 0g skulle også have klienter. Hun kendte ikke 1 forvejen. Efter at have været sam- men i lejligheden i 2-3 dage; blev solgt til en alfons. Alfonsen betalte og tog med. Vidnet sov, da det skete; men naboen og naboens svige- rinde fortalte hende om det. Det var der købte hende. Nabo- ens veninde havde lånt 6.000 kr. af havde en bar, hvor vidnet kunne arbejde for at betale venindens gæld af. Veninden ville så senere betale pengene tilbage til vidnet. Vidnet kunne tjene store penge i baren, og hun kunne også bliver der. I starten fik hun ikke at vide; hvad hun skulle arbejde med i baren. hentede vidnet dagen efter, at bil. Det var efter at have siddet 10 minutter i bilen; at hun fik kendskab til, at det var Hun vidste ikke, hvem var. Hun blev kørt hjem for at hente sit id-kort. På vejen fortalte at han havde købt hende for 6.000 kr. af na- boens veninde og svigerinde; og at hun skulle til Danmark. De kørte til et hotel, hvor boede Efter at have overnattet en enkelt nat; kørte de vi- dere til et andet hotel. så lykkelig ud, fordi hun ville væk fia naboens svigerinde. Vidnet fortale fortalte; at det samme var sket for hende. De skulle begge arbejde som prostituerede i Danmark. Hun havde ikke tidligere arbejdet som prostitueret. Hun var vok- set op hos en familie; der ikke var hendes egen Her havde hun fået at vide, at hun ikke betød noget. Vidnet havde intet selvværd. På det næste hotel op holdt de sig i 3 dage. Det var stadig vidnet, brOr, der var sammen. De kørte herefter til Danmark i en bil, som havde lånt. kørte tilbage til Danmark i sin egen bil. Da de var på det andet hotel i 3 dage, kom på et tidspunkt; mens de sad i restauranten. De var sammen med havde lånt; kørte de via Rostock. bror tog bilen tilbage; da de gik ombord på færgen til Danmark. I havnen blev de hentet af hav- de sendt penge til i København. Hverken vidnet eller havde været der før. Der var ingen i lejligheden; da de kom. som skulle være 1 lejligheden; Det var midnat, da de ankom. De gik i seng. De fik at vide; at de skulle gå på gaden. kørte dem til og viste; hvilke pladser de skulle tage. De fik at vide, at de skulle forlange 500 kr: pr. kunde. Med til Danmark havde vidnet en plastik- pose med sine personlige ejendele. Pengene; som de tjente; gav de til ringede enten fra en café eller en fitnessklub og sagde, at de skulle komme med pengene. delte pengene i lejligheden. Hun fik at vide; at og at lejligheden var Vidnet fik at vide; at hun skulle tjene 4.000 kr. om dagen. Hun gav de 4.000 kr. til skulle have de 3.000 kr. 0g skulle også aflevere alle pengene til hende hjælp ved at tage hende væk fra alfonsen. Hun kunne herefter gøre, hvad hun ville. Hun spurgte Det ville med at slå hen- de. kørte dem herfra til et hotel i ringe- de til 0g sagde; at pigeme var blevet taget af politiet 0g ville blive sendt hjem. Næste dag kørte op holdt sig på et hotel én nat. Herefter kørte dem til sin lejlighed på på en café, mens vidnet var hos boede hos ikke prostitueret. Efter 2-3 dage fandt vendte tilbage til gaden som prostitueret. har et barn i Tjekkiet og rejste frem 0g tilbage mel- lem Danmark og Tjekkiet. Vidnet blev hos de tiltalte. Hun var bange for at rejse tilbage til Tjekkiet, hvor hun risikerede; at naboen ville sælge hende igen. På et tidspunkt ringede en bekendt fra Tjekkiet til Den be- kendte havde en pige; som han ville have til Danmark; men han havde brug for penge til rejsen. Pigen skulle gå på gaden som prostitueret. skulle sende penge til pågældende. Pigen skulle ovematte hos Vidnet og skulle på gaden for at tjene penge til pigens rejse; 0g pigen skulle ef- terfølgende betale pengene tilbage. Vidnet 0g tjente hver 2.000 kr. ved at være to timer på gaden: Pengene blev givet til Hun tTrOI, at kun var på gaden en enkelt dag, mens de sammen var i lejligheden. Vidnet fortsatte som prostitueret. Hun skulle tjene penge for at kunne rejse til Tjekkiet 0g hente nogle plejepenge på posthuset til sin plejemor. Penge- ne, som hun tjente; gav hun til til Tjekkiet cirka 1-2 måneder efter, at de var kommet til lejligheden. I den mel- lemliggende periode havde vidnet arbejdet 2 timer om dagen: Hun tjente nogle gange 600 kr;, andre gange 1.200 kr. Hun var på gaden hver dag 0g havde kunder næsten hver dag: Hun gav alle pengene til Hun gik alene på gaden. arbejdede kun lidt som prostitueret. Da de var i Tjek- kiet; blev hun kæreste med De var i Tjekkiet et par dage. Hun skulle hente pengene på posthuset til sin plejemor; idet pengene stod i vidnets navn. De penge; som hun havde tjent og afleveret til gik til blandt andet betaling af turen, mad og hotelophold. Hun boede hos tiltalte fra den 10. september 2004 til den 19. maj 2006. I denne periode gik hun på gaden som prostitueret næsten hver dag. Hun fik 500 kr. pr. kunde. Alle pengene afleverede hun til Hun ved ikke; hvad han gjorde med pengene. Ide tre første måneder; efter de var kommet tilbage fra Tjekkiet; sendte 3 gange 2.000 kr. til hendes plejemor i Tjekkiet. sagde herefter; at det ikke var godt;, at der blev sendt penge;, fordi familien ville vænne sig til det og hele tiden kræve penge. Der blev herefter ikke sendt flere penge. Hun gav fortsat købte ting mad og cigaretter, så hun kunne klare sig. På gaden fik gav dem videre til De har yderligere været i Tjekkiet to gange 0g en gang i Kroatien. Den sidste gang, de var i Tjekkiet; var der yderligere en pi- ge med. Første gang; de var i Tjekkiet; var formålet, at vidnet skulle have udstedt et id-kort og et pas. Anden gang de var i Tjekkiet, var det fordi, vid- net kendte Da de var i Kroatien; var der tale om et ferieophold. betalte turene med de penge; hun havde tjent. De var af- sted cirka 1 uge ad gangen. Hun kunne godt sige til at hun havde brug for penge; men hun gjorde det ikke sagde; at han ville spare penge op for hende og og købe en lejlighed til dem; men det skete al- drig. Da hun forlod lejligheden; fik hun ingen penge med sig ville give hende 3.000 kr. men hun ville ikke have dem. Mens hun var hos dem, var kun kæreste med Vidnet ved ikke; hvorfor hun ikke tidligere gik fra lejligheden for at tjene sine egne penge. Hun vidste ikke; hvor hun skulle gå hen. I maj 2006 blev hun kæreste med en af sine klienter ved navn Det var derfor, hun ville forlade de tiltalte. De tiltalte ville ikke lade hen- de gå, fordi hun jo tjente penge; men hun gik alligevel. vidste; at sagde; at hun nok ville komme tilbage; når skulle blive fængslet. En gang imellem ovemattede der piger i lejligheden. Det var veninder. De kom for at tjene penge på gaden. De betalte for at overnatte i lejligheden; 3-500 kr. pr. nat. I slutningen af april 2006 kom for at bo i lejligheden. Hun kendte ikke havde arbejdet for en alfons i Sverige. var kommet til Danmark med sin veninde til at sende sms'er til om, at hun elskede hende for at lokke hende der - til. Vidnet havde mødt Hver gang der skulle komme en ny pige; blev beordret til at sende sms'er for at lokke dem til lejligheden; for at kunne tjene penge ved, at de overnattede i lejligheden. Dette fandt hun først ud af på fødselsdag hvor På dette tidspunkt var vidnet kæreste med Mens vidnet var hos de tiltalte; gik hun på gaden to timer om dagen de første par uger. Herefter gik hun på gaden fra om eftermiddagen til natten, fordi hun ikke tjente nok på 2 timer. sagde, at hun skulle tjene 2.300 kr. om dagen. De 2.000 kr. skulle gemme; og de 300 kr. skulle gå til blandt andet mad og ciga - retter. Hvis hun ikke tjente 2.300 kI , kunne hun ikke komme hjem. Hvis hun først fik tjent pengene tidligt om morgenen; måtte hun gå hjem til fods. Hun har måske tjent 700.000 kr. eller mere; mens hun har boet hos de tiltal- te. Sidste gang de var i Ijekkiet; græd hendes biologiske mor, fordi hun hav- de noget gæld. betalte moderen 21.000 kr. i kontanter. Der er ikke blevet afleveret andre penge end de nævnte til hendes familie Mens hun bo- ede hos de tiltalte, havde hun et seksuelt forhold til Hun fik ikke be- taling herfor. kæreste samtidig med at vidnet var kæreste med Mens hun var hos de tiltalte; blev hun afhørt af politiet i sager mod og en dansker; som havde lavet problemer for hende på gaden. Vidnet er tre gange blevet taget af politiet og sendt hjem til Tjekkiet. Første gang ringede hun fra Polen og bad om at hente hende; fordi hun troede på ham med hensyn til, at han ville lave en opsparing til hende og og købe dem en lejlighed. Anden gang sendte hende penge; så hun kunne ta- ge tilbage til Danmark med bus. Tredje gang hentede hende i Tjekki- et. Foreholdt forklaring afgivet den 9. januar 2006 i sagen mod hvorefter hun skulle have forklaret; at hun havde været i Danmark i lidt over 4 måneder, hvilket ikke stemmer overens med hendes forklaring i dag for- klarede vidnet; at hun ikke kan huske; hvorfor hun har forklaret sådan; men hun fortalte til retten; hvilken dag hun var indrejst i Danmark, nemlig i sep- tember 2004. Foreholdt; at hun videre skulle have forklaret, at hun på davæ- rende tidspunkt ikke havde nogen alfons og selv beholdt alle pengene; for- klarede vidnet, at det var som havde sagt til hende; at hun skulle si- ge sådan, og at hun skulle sige; at hun kun betalte ham 500 kr. pr. måned. var bange for at blive fængslet. Han var tidligere blevet straffet med en bøde på 20.000 kr. Hun forklarede sådan i retten, fordi hun var bange for at skulle til Tjekkiet. Foreholdt bilag 21-1, hvorefter hun den 14. september 2005 til politiet skulle have forklaret, at da hun kom til Danmark, blev de hentet af en kammerat til viste hende 0g tvang hende til prostitution samt tog alle hendes penge, 0g at denne forklaring ikke stemmer overens med den forklaring, hun har afgi- vet i dag, forklarede vidnet; at havde sagt, at hun ikke måtte sige no- get, der kunne medføre, at han kom i fængsel. Derfor afgav hun denne for- klaring til politiet. Foreholdt, at hun endvidere skulle have forklaret, at det var; mens hun var i Danmark, at hun hørte, at man kunne tage kontakt til hvis man havde problemer; at han var et godt menneske, der ikke krævede penge af pigerne men hjalp dem med at overnatte i sin lejlighed, at hun ikke havde haft nogen alfons siden men at hun havde betalt pen- ge til at hun havde rådighed over sine egne penge; at hun tjente cir- ka 1.000 kr. om dagen og sendte 2.000 kr. om ugen til Tjekkiet; forklarede vidnet; at hun fik at vide; at hun skulle sige sådan omkring pengene. Den forklaring hun har afgivet i dag er sandheden: Mens vidnet boede hos nogle gange vidnet på ga- den; fordi hun ikke tjente penge nok, eller fordi hun var for længe sammen med en kunde. Hun ved ikke; hvad har brugt pengene til, men han spillede meget lotto. Vidnet er stadig kæreste med Den dag hun flyt - tede over til stoppede hun som prostitueret: I dag står hun i lære som frisør hos sin svigermor. Hun kan læse, skrive og stave på sit eget sprog og på dansk. Vidnet bekræftede;, at da hun var i retten i sagen mod formanede dommeren hende om, at hun skulle tale sandt, men det er den forklaring hun har afgivet i dag der er korrekt. Forsvareren dokumenterede forhold 2 i dommen af 16. februar 2006 mod blev dømt for forholdet. Vidnet for- klarede, at det var sandt, det hun forklarede om Hun overværede, at der blev rakt 1.500 kr. ud af vinduet til 0g en person mere, men hun hørte ikke det skænderi, der var mellem disse tre og Det var var til stede, da pengene blev hentet i banken eller på posthuset. Foreholdt bilag 63, hvorefter hun ikke til politiet ses at have forklaret om, at forklarede vidnet; at hun måske havde glemt det. Vidnet oplyste, at hendes plejemor hedder Før- ste gang hun mødte i bilen. Da hun boede hos de tiltal- te, sov hun i soveværelset sammen med de tiltalte. Når hun havde sex med på gaden med hendes søster for at købe noget; eller betalte for et klubværelse; eller de hav- de sex i bilen. Hun ved, at havde et forhold til hinanden. Det vidste hun; for hun boede jo i lejligheden sammen med dem. Hun har også overværet; at de havde et seksuelt forhold til hinanden. Foreholdt;, at hun først har henvendt sig til politiet, efter de tiltalte blev fængslet, forklarede vidnet; at hun ventede til, at der kom flere piger; der vil- le udtale sig. Foreholdt, at det er der har henvendt sig til politiet 0g ikke vidnet, forklarede vidnet, at hun på dette tidspunkt ikke talte så godt dansk. har ikke fået hen- de til at afgive den forklaring, hun har afgivet den 7. marts 2007. Vidnet be- kræftede; at har været narkoman i 19 år. Vidnet nedlagde påstand om erstatning på 50.000 kr. i tort og forklarede på forespørgsel fra bistandsadvokaten; at hun har en elevkontrakt, i henhold til hvilken hun fär løn. er ikke længere narkoman. Inden vidnet kom til Danmark; havde hun ik- ke noget job. Vidnet har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Vidnet forklarede; at hun kommer fra Tjekkiet. Hun arbejdede i Tjekkiet i cirka 1 måned som prostitueret; da hun sammen med en veninde, rejste til Norge for at fortsætte med prostitution . Vidnet kendte Norge i for- vejen kendte Danmark og spurgte; om hun ville med. Efter en uge i Norge rejste de til Danmark. Det var meningen, at de skulle være prostitue - rede i Danmark. Vidnet har været i Danmark i 1 år. De første 4-5 dage boede de hos en ven til kendte de to tiltalte. Efter opholdet på de 4-5 dage skiltes hun og og vidnet tog over til de tiltalte. I de 4-5 da- ge, hvor de boede hos vennen; gik vidnet på gaden 0g mødte og de blev kærester. Hun fik lov at bo hos de tiltalte på De første cirka 14 dage boede også hos de tiltalte. I starten betalte hun kun for at ovemnatte hos de tiltalte. Hun betalte 400 kr. pr. nat. Da flyttede, skulle vidnet stå på gaden i stedet for og aflevere alt, hvad hun tjente. Hun valgte af sig selv at tage plads. De penge, hun tjente; gav hun til Hun var på gaden hver dag fra kl. 11.00 til midnat. Hun havde 5-6 kunder hver dag: Hver kunde betalte 4-500 kr. Hun fastsatte selv prisen. Hun skulle give pen- gene til Ingen havde bedt hende direkte om dette; men hun vidste; hvordan det foregik . Hun måtte ikke selv beholde pengene. Det var kun hun gav penge. brugte pengene til at betale regninger med. Hun fik ikke selv nogen af pengene. flyttede ind i lejligheden på et tids- punkt. Hun kendte ikke kom for at tjene penge som prostitueret. kun for at ovematte i lejligheden. Resten af pengene; som hun tjente på gaden; beholdt vil- le selv aflevere sine penge. at hun ikke ville have pen- gene; for hvad skulle hun bruge dem til. har slået vidnet to gange i forbindelse med t0 forskellige episoder, hvor de blev uvenner om noget dumt. Vidnet kender har været prostitueret i men vendte tilba- ge til Danmark hos Hjem- me i lejligheden hørte vidnet; at de tiltalte talte om, at nogle jugoslavere skulle tage i en varebil. De skulle standse hende og agere kunder. skulle kidnappes, måske fordi hun ikke skulle være hos Natten inden de gik på politistationen; sov vidnet hos de tiltalte. Vidnet var kommet til lejligheden om dagen. var ikke i lejligheden. Vidnet var alene med de to tiltalte, men om natten var der sammen med sagde; at hun skulle gå på politistationen; fordi nogle havde stjålet penge fra skulle have stjålet pengene og givet dem til måtte ikke forlade det værelse, hvor hun sOv. sagde til vidnet, at hun ønskede at forlade lejligheden. Næste dag tog de til politistationen. Vidnet var kun med derhen og gik der- efter til Da de tiltalte blev fængslet; sendte politiet hende til Reden; og derefter boede hun på hotel. Hun fortsatte 1 en periode som prostitueret:. Pengene herfra gemte hun til sig selv. Hun er ikke længere prostitueret. I Tjekkiet har hun gået 9 år i skole. Hun kan læse 0g skrive på sit eget sprog. Hendes forældre blev skilt. Hun boede hos sin mor 0g havde ingen kontakt til sin far. I dag har hun heller ikke kontakt til sin mor. Mens hun boede hos de tiltalte; havde hun én gang et seksuelt for- hold til Foreholdt hendes forklaring i retten afgivet den 9. marts 2007, hvorefter hun skulle have forklaret, at i starten skulle betale for overnatning 0g sende penge til at det var broderen, der havde sendt 1 Danmark, og at det var der fortalte det til vidnet; forklarede vidnet; at sådan foregik det. Foreholdt bilag 34, hvorefter hun skulle have forklaret til politiet; at hun 0g kom til Danmark med en bus fia Prag, forklarede vidnet; at det er muligt; at hun har forklaret sådan; men hun kom fra Norge til Danmark. Fo- reholdt, at hun endvidere skulle have forklaret; at hun ikke havde arbejdet som prostitueret i andre lande; inden hun kom til Danmark, forklarede vid- net, at det er rigtigt; at hun har sagt dette, men det var ikke sandt. Hun var nervøs og vidste ikke; hvad hun skulle fortælle. forlangte også 400- 500 kr. pr. kunde. Vidnet har ikke haft noget seksuelt forhold til men Det var i den forbindelse; at en af gangene slog hende. Da vidnet kom til Danmark; havde hun in - genting med sig Da de tiltalte blev anholdt, havde vidnet meget tøj. Det var havde købt 3 mobiltelefo- ner til hende. De havde hver især en værdi på 4.000 kr. Der var tale om abonnementer. Hun så ikke telefonregningeme. Hun talte tit med de tiltalte i telefonen; og hver dag sendte hun cirka 20 sms'er til dem. Da hun blev uven- ner med boede ikke på hotellet. Hun har en gang haft et seksuelt forhold til sommerhus. Fra hotellet tog hun i sommerhus med hvor de opholdt sig et par dage. De tog fra sommerhuset til kl. cirka 2.00. Ef- ter at have sovet på hotellet tog hun til de tiltaltes lejlighed om eftermidda- gen. Hun blev i lejligheden resten af dagen 0g natten med, inden de næste dag tog til politistationen. Det er ikke rigtigt, når der i afhøringsrapporten står, at hun kom til lejligheden kl. 1.00 om natten. Det skal rettelig være kl. 5.00 om morgenen. F? lfortalte hende; at hun var blevet bortført fra en bar. Dette fortalte sagde; at det var FOs venner, der havde stjålet hende. Vidnet ved ikke; om var med til det. Foreholdt den forklæ laring hun afgav under retsmødet den 9. marts 2007, hvo- refter hun skulle have forklaret, at det var 0g to jugoslaviske venner; der kom ind på caféen og tog forklarede vidnet; at det er rigtigt, at hun har sagt dette; og det er også den sande forklaring Foreholdt; at hun til politiet den 16. februar 2007, sagens bilag 34, skulle ha- ve sagt, at forklarede vidnet; at det er rigtigt, at hun sagde dette til politiet; men det var ikke sand- heden Da hun kom til lejligheden om eftermiddagen; dagen før de tog til politiet; var sad i stuen. Vidne kom tilbage til lejligheden med sin fyr, da det blev tusmørke. var i lejligheden hele tiden. var ikke i lejligheden. Foreholdt; at de tiltalte har forklaret; at var væk fra lejligheden; efter at havde forladt lejligheden; forklarede vidnet; at så er det nok sandt. Natten inden de tog til politistationen; sov vidnet sammen med og i soveværelset. De andre sov i stuen. Døren til soveværelset var låst. Hun måtte låse op, da hun skulle på toilettet. 5o havde nøglen på sig Hun ved ikke, hvornår da hun befandt sig på giver ikke narko til pigerne. Foreholdt bilag 34, side 3, hvorefter hun skulle have forklaret; at forsyner med kokain; forklarede vidnet; at dette har hun ikke sagt. ryger kun hash Han har tilbudt hende noget; men hun har ikke taget imod det. " Vidnet har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Vidnet forklarede, at hun kommer fra Tjekkiet: Hun er 18 år. Hun er ikke så god til at læse og skrive. Hun kender ikke månederne. Hun har været i Danmark i 3 måneder. Hun tager ikke stoffer. Hun kom til Danmark med bror Det var varmt, da hun kom hertil. Hun kender til jul og nytår. Hun kender broderen fra den by, hun selv kommer fra. De har gået i skole sammen. Hun har gået 3 år i skole. Hun kom med bus til Danmark fra Prag: Da de kom til Danmark; hentede fra den by, hun kom fra. kendte hun ikke. De skulle bare på besøg en uge. 4 dage efter forstod hun; at hun skulle arbejde som prostitueret for 0g som havde inviteret hende til Danmark. De kørte hjem til Hun kender ikke adressen Der var to piger i lejlighe - den, det var og en pige med samme navn som hende selv. Det var som sagde til hende, at hun skulle gå på gaden. Hun ville ikke; men de sagde; at det skulle hun, fordi de ikke havde penge. Hun havde ikke tidligere arbejdet som prostitueret. Hun gik hver dag på ga- den fra kl. 12.00 til kl. 05.00. Hun skulle tjene 4.000 kr. pr. dag: Hun skulle aflevere pengene til hun gav pengene til, 0g brugte mange penge til lotto. Hun tjente 4.000 kr. hver dag Hver kunde betalte 500 kr. Hun blev transpor- teret frem og tilbage til ruten; ved at Hun gik sammen med gik med på ruten for at indsamle pengene. for at han kunne hente pengene. afleverede også penge; som hun selv gjorde. Hun er to gange blevet slået af fordi hun ikke tjente penge nok. Det samme skete for Vidnet bekræftede, at hun t0 gange er blevet af- hørt af politiet og to gange i retten. Hun bekræftede, at hun den 15. decem- ber 2006 gik til politiet sammen med personalet fra Reden for at anmelde Foreholdt at det er cirka 1 år siden; og at hun derfor ikke kan have været i Danmark kun 3 måneder; forklarede hun på forespørgsel, at hun ikke ved, at der er 12 måneder i et år. Hun anmeldte fordi hun ikke ville arbejde for dem mere. De ville ikke lade bende gå. De havde låst hende inde. til Sverige til en alfons. havde sagt det vi- dere til vidnet. havde tidligere solgt to piger til Sverige Hun kender hjalp hende, da hun skulle anmelde forholdet. Hun afleverede alle de penge; hun tjente, til bortset fia 100 kI., som hun gemte. arbejdede på samme rute som hende selv og havde også arbej - det for Efter at have været i retten tog vidnet sammen med sin ven en uge til Tjekkiet. De kørte til vidnets stedmor. Mens de var i Tjekkiet, kom for at hente hende til Danmark; så hun kun- ne arbejde for Hun var i Tjekkiet, fordi hendes far var død. Inden hun forlod Tjekkiet med var hun sammen med dem i en uge. De boede på hotel, men var også hos mor. I den pågældende uge arbejdede vidnet i en klub som prostitueret for Da vidnet kom tilbage til Danmark, arbejdede hun 0g på den samme rute. De boede begge hos har hun ikke arbejdet for sagde til hende, at hun skulle passe på en hvid varebil. sagde; at de vil- le sende vidnet til Sverige Der skulle være to mand i bilen; som skulle sen- de hende til Sverige Mens vidnet arbejdede for en dag kørende. Han standsede, 0g i den forbindelse sagde han til hende, at han havde hendes pas. Hun bad sagde, at han ville gå til politiet med hendes pas. Hun svarede, at hun allerede havde anmeldt ham og hendes pas på jorden. Hun har ikke været hjemme hos Da- gen inden hun gik til politiet sammen med bl.a fordi de ville anmelde hende for at have stjålet penge; kørte hende fra ruten til politistationen Hun var ikke i lejligheden Da de nåede frem, var politi- stationen åben. Hun har ikke sovet i lejligheden. Hun kender en Han kom på besøg hos Foreholdt vidnets forklaring afgivet i retsbog af 9. marts 2007, side 8, hvo- refter vidnet skulle have forklaret: "For ca. 14 dage siden mødte hun på gaden. Han var sammen med nogle sigøjnere 0g og de tog hende 0g lejlighed. Den ene af sigøjneme var en mand ved navn gaden ved siden af deres hotel. Det var sigøjnerne; der greb fat i hendes arm og tog hende ind i bilen. Vidnet fik en lussing af fik et slag på kinden af lejlighed, fordi ønskede; at de skulle arbejde for ham: De blev begge låst inde på et værelse. I lejligheden var samt en tjekkisk mand med en pige. Vidnet kender ikke deres navne. Vidnet vidste ikke; hvad der skulle ske. Vidnet bekræfter; at hun mødte op på politistationen sammen med ved at fortælle til politiet; at hun var pige, og at hun tjente penge ved prostitution for forklarede vidnet; at det er rigtigt. Hun blev ta- get hen i lejlighed i en stationcar. Der var t0 sigøjnere; som slæbte vidnet og ville have; at hun skulle arbejde for hamz men hun og flygtede fra lejligheden. Vidnet tog hen til lejlighed. Da hun var med anmelde, at hun havde stjå- let 10.000 tjekkiske kroner; men det var ikke rigtigt. Det fortalte hun også til politiet. Politiet spurgte hende også omkring hendes anmeldelse af 0g telefon. sagde; at hun skulle sige, at hun ville gå til politiet og anmelde men hun sov ikke hos ham. Hun hentede kun sit tøj. Hun var låst inde; men åbnede et vindue, og de flygtede sam- men ud af vinduet og kom ikke tilbage. Det var inden; hun blev låst inde; at telefonsamtalen med og lej - lighed, men hun sov der ikke. På forespørgsel forklarede hun; at hun var der om natten; men hun sov ikke. Hun blev tvunget til at tage tilbage til lejlighe- den. Hun kender var også prostitueret og havde arbejdet for men det var ikke samtidig med, at vid- net arbejdede for Foreholdt vidnets forklaring i retten den 20. december 2006, hvorefter vid- net skulle have forklaret: bror ringede til hende og sagde, at hun skulle besøge Det havde hun ikke lyst til, men han tvang hende til at besøge havde ringet til sin bror, der opholdt sig i Tjekkiet, hvorefter han havde mødt vid- net. havde sagt til sin bror, at der var brug for en pige" , bekræftede vidnet navnet på broderen. Foreholdt vidnets forklaring i retten den 20. december 2006, hvorefter vid- net skulle have forklaret: "Hun ankom til Danmark med bus. Hun vidste, hvor hun skulle stå af. søster ventede på hende ved bus- stoppestedet: Hun husker ikke navnet på søster. Forespurgt om hun hed bekræftede vidnet dette" , forklarede vidnet; at det er muligt; at det er rigtigt. var 0g- så med. Foreholdt bilag 3, side 3, hvorefter hun til politiet skulle have forklaret; at hun rejste alene i bus til Danmark, forklarede vidnet, at hun rejste alene; men stod ikke af i København men i en anden by; hvorefter hun tog tilbage til Tjekkiet; fordi hun ikke ville rejse alene. ringede til sin bror og for- talte, at vidnet ikke var kommet til Danmark. Broderen ventede på hende i Prag; og sammen kørte de tilbage til Danmark. Broderen tog med ud i lejlighed. penge for logi, vasketøj og benzin med 700 kr. om dagen. Vidnet har kontakt med sin familie, men de kender ikke til, at hun har været prostitueret. Hun er ikke længere prostitueret. Da hun var hos gav hun ham de penge, som hun tjente ved prostitution. Hun gav ham også sit pas og har ikke fået det til- bage. Mens hun var hos sørgede for, at hun kom væk fra - I dag er de kærester og bor sammen. Vidnet Hun har gået i klasse med Det var først i Danmark; at hun fik at vi- de, at var prostitueret. Foreholdt bilag 3, hvorefter hun skulle have for - klaret; at bror havde spurgt hende; om hun kunne tænke sig at besøge 14 dage i Danmark, 0g at hun tog imod tilbuddet, selvom hun ikke kendte lejlig- hed lå i stueetagen: Foreholdt bilag 3-1, hvorefter hun i retten den 20. december 2006 skulle ha - ve forklaret, at de boede på 2. sal, og at hun boede alene i stuen; forklarede vidnet, at hun boede alene i stuen; 0g boede i et andet væ- relse Det var i stueetagen. Hun har ikke mødt en nevø til ved navn Det er ikke rigtigt, at hun kortvarigt skulle være flyttet sammen med fordi han kørte på ruten; Hun mødte ham; inden hun gik til politiet. Hun har ikke været kæreste med men har tre gange haft et seksuelt forhold til hende. Den ene gang blev hun gravid, men bamet blev fjemet. har tre gange tvunget hen- de til at tage kokain. Han gav også kokain. Efter at hun havde været i retten, skaffede ventede i lufthavnen. var ikke med på denne tur. Der har været tale om to ture til Tjekkiet. Foreholdt bilag 33, hvorefter hun skulle have forklaret til politiet; at ventede på hende i Prag den 27. december 2006, forklarede hun, at det er som hentede hende i lufthavnen; Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret; at der ikke står noget om, at var der, forklarede vidnet; at det var de. Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret; at sagde, at hvis hun ikke makkede ret og tog tilbage til København; så ville sende nogle albanere derned, som kunne gøre det af med hende, hvorfor hun fulgte med, forklarede vidnet; at det er sandt. Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret, at kørte med i bus- sen til København; forklarede vidnet; at det er rigtigt. Hun fortalte ikke poli - tiet om bil var gået i stykker Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret, at hun på vej til Køben- havn ikke talte med andre i bussen og ikke kendte andre i bussen; forklarede vidnet; at det omhandler første gang; hun rejste til Danmark Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret, at hun steg af bussen sam- men med hentede dem; og at det ikke fremgår af for- klaringen; at 0g blev i Tjekkiet. Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret; at med det samme gav hende tre lussinger på kinden; 0g at han sagde "hvorfor stak du af fia mig din dumme luder, du havde jo et godt liv her, hvorfor stak du af"' for- klarede vidnet; at det er sandt. Foreholdt har forklaret; at de kørte til havde hentet vidnet i lufthavnen for- klarede vidnet; at det er rigtigt; men de boede på hotel men besøgte bopæl. Foreholdt bilag 33, hvorefter hun skulle have forklaret, at hun på et tids- punkt blev kæreste med bamn forklarede vidnet, at det kan godt være, at hun har sagt dette, men hun var ikke kæreste med og han havde en kone 0g to bøm. Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret; at de kørte tilbage til Tjek- kiet i bil, 0g at de boede hos vidnets søster og tante, forklarede vid- net; at var med i Tjekkiet Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret; at havde klippet hendes id-kort i stykker, forklarede vidnet, at hun både havde et id-kort 0g et pas. Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret, at hun efter at have været i Tjekkiet i januar kørte tilbage til København sammen med 0g at hun gerne ville være sammen med forklarede vidnet; at det er rig- tigt. Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret, at hun måske havde været i Danmark i 14 dage i den sidste periode, at hun havde prostitueret sig selv i disse to uger, at hun beholdt pengene selv, 0g at hun havde pengene i sin taske; forklarede vidnet; at da hun flyttede fra ikke, at hun havde nogle penge i tasken. Hun sendte pengene til sin mor. Hun er kun én gang blevet tvunget til at tage med at kende på ruten. Dagen inden de gik til politiet; blev hun ikke kontaktet af Foreholdt bilag 33, side 4, hvorefter hun skulle have forklaret bl.a , at da de ankom til 0g at hun blev lukket inde i et værelse; som blev låst udefra, forklarede vidnet, at det er sandt. kom til lejligheden senere; og de flygtede begge ud af vinduet;, som åbnede udefra Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret; at hun var i det aflåste væ - relse indtil om morgenen; hvor lukkede hende ud, forklarede vidnet; at dette ikke er sandt. Hun sagde til politiet; at hun var flygtet ud af vinduet. På bistandsadvokatens forespørgsel oplyste vidnet; at hun har en mor i Slo- vakiet; som hun ikke har kontakt med. Hun er vokset op hos sin stedmor; som hun har telefonisk kontakt med, og som hun for nylig har besøgt. Hun har også kontakt med en dame i en kirke. Vidnet har ikke haft arbejde, før hun kom til Danmark. har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Foreholdt vidnets forklaring afgivet under grundlovsforhøret den 11. april 2007, hvorefter vidnet skulle have forklaret: " Anholdte forklarede, at han kender fordi de på et tidspunkt i 2006 arbejdede på det sam- me pizzaria på holdt op med komme på pizzariaet. Anholdte hørte, at havde fået en luder, som arbejdede for ham. Anholdte har set sammen med pigen; men an- holdte ved ikke; hvad pigen hedder. Anholdte kender idet han har mødt ham sammen med på et værtshus, hvor anholdte drak kaffe med fortalte om en pige; der arbejdede som luder for sammen med 3 piger, men kender ikke deres navne. fortalte, at en af pigeme var blevet sur på har bedt an- holdte om at hente den pågældende pige i kunne tale med hende og blive gode venner med hende igen. har vist anholdte billeder af pigen. Hun var lidt mindre end anholdte og almindelig af bygning. Anholdte har aldrig hørt navnet Anholdte skulle tage pigen med ud til benzintanken; der ligger skråt over for Fisketorvet. Anholdte skulle lade som om; at han var en kunde. Anholdte havde en stor gul varevogn. Ruderne bag i vognen var mørke. Han har holdt øje med hen- de 3-4 gange og talt med hende en eller to gange. Han har ventet på, at hun skulle komme på arbejde i En eller to gange har en fremmed mand været med anholdte i bilen. Den pågældende mand, der måske hed sagde på et tids- punkt; at den pågældende var hans bror. Manden har siddet bag i bilen, for at pigen ikke skulle se ham. Hvis han sad synligt i bilen; ville pigen forment- lig ikke komme ind i bilen. Når anholdte har ventet på pigen, har han været i telefonisk kontakt med De har da talt om, feks. at pigen nu var kommet. Anholdte har ved en lejlighed spurgt hende, om hun ville komme med anholdte; hvilket hun ikke ville. Efter sådanne forsøg på at komme i kontakt med pigen har anholdte drukket en kop kaffe med Den gule varevogn var en bil, som anholdte havde lånt at en anden. Anholdte ejer selv en Toyota Carina. har aldrig lånt nogle af de biler. Anholdte kender ikke navnet er ikke anholdtes, 0g nummeret siger ikke anholdte noget. Anholdte har talt dansk med forklare - de vidnet; at det er en sand forklaring. Han hjalp fordi pigen boede i lejlighed. Pigen blev ikke tvunget. Han spurgte hende to gange; om hun ville med ham; men det ville hun ikke. havde sagt; at hun var hans pige; og vidnet ville derfor gere samarbejde. Der var ikke tale om, at hun skulle kidnappes. En af de to gange; hvor han spurgte; om pigen ville med, var der en mand mere med i bilen. Manden skulle hjælpe vidnet; men vidnet var alene; da han spurgte pigen; om hun ville med. Han havde på det- te tidspunkt hentet den anden mand på Hovedbanegården; men manden sad bag 1 bilen; hvilket var efter aftale med Pigen var mørkhåret. Han var ikke rigtig interesseret i at have sex med hende. Han havde lånt 2.000 kr. af fordi han skyldte en mand penge. 11 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Foreholdt vidnets forklaring afgivet under grundlovsforhør den 13. april 2007, hvorefter vidnet skulle have forklaret: 'Anholdte nægtede sig skyldig 0g forklarede; at han af navnene nævnt i sigtelsen alene kender De boede sammen på et asylcenter for 5-6 år siden og har siden bevaret kontakten. De mødes bl- 2., når anholdte hver 14. dag melder sig i Sandholm- lejren. De har også mødtes på caféer i København og ved garager, hvor der blev lavet biler. Anholdte ved, at da de var sammen på asylcentret, en gang imellem kom med en lyshåret pige, der ikke var hans kone. Anholdte kender ikke pigens navn. Anholdte har en mobiltelefon; men kan ikke huske nummeret. Han mener at nummeret starter med 20. Anholdte har tidligere haft en mobiltelefon med men denne telefon blev stjålet fra ham i februar 2007 i Sandholmlejren: De øvrige navne nævnt i sigtelsen; siger ham ikke noget. Måske er der tale om personer, der har været sammen med men anholdte ved det ikke. Anholdte bor med sin kone og 3 bømn i Vejle og er kun i København; når han skal melde sig i Sandholmlej - ren. Han kender ikke gadenavne i København. Anholdte har aldrig udført ar - bejde for De har jævnligt talt i telefon sammen. Anholdte kender ikke noget til en gul varevogn; og han kender ikke en prostitueret ved navn Anholdte mener ikke; at han har brugt sin nye mobiltelefon; hvis nummer starter med 20, til at ringe til Anholdte er sikker på, at der ikke er ringet til hans kone og bømn fia efter at den blev stjålet fra ham i februar. Anholdte har været i Danmark i 10 år. Han har været indlagt på hospital i begyndelsen af året og i påsken i år.", forklarede vidnet; at det er en sand forklaring: Foreholdt vidnets forklaring afgivet i retten den 2. juli 2007, hvorefter vid - net skulle have forklaret: "Tiltalte forklarede supplerende; at han kun en en- kelt gang i starten af året har kørt rundt i en varevogn med en araber som han ikke kendte navnet på. De kørte fia cafe til cafe. Tiltalte havde fået no- get at drikke; derfor blev han kørt. Tiltalte har ikke set araberen siden: Tiltal- te havde mobiltelefon; da han blev anholdt; Det er den samme telefon; han hele tiden havde haft men med nyt kort. var det nummer, som havde været i telefonen; tidligere. Tiltalte har kun kendt i 2 dage. Han blev inviteret til aftensmad, fordi havde nogle af deres hjemlands specialiteter; som de skulle spise og drikke. Da de kom til lejligheden var var hans kone. Tiltalte tog hjem ved 23 tiden og 2 dage efter mødtes de igen. De var på cafe, hvor der kommer mange unge piger og de fik en drink. Tiltalte dyrker ikke unge damer. Det er en dansker der ejer cafeen. Ellers har han ikke været mødt med men de har talt i telefon et par gange efter. Tiltalte ved ikke hvem heller ikke kender tiltalte. Tiltalte skal hver 14. dag underskrive i Sandholm Lejren. Da tiltalte kom til København; havde han drukket for meget og havde ikke flere penge; 0g der - for lånte tiltalte 900 kr. af og tiltalte taler samme sprog men tiltalte kunne stort set ikke forstå araberen. Navnet som kommer fra Bosnien: Tiltalte taler serbokroatisk og en lille smule dansk. Tiltalte taler ikke engelsk eller arabisk" , forklarede vidnet; at det er en sand forklaring. Det er kun gennem politiet, han har hørt om en kidnap- ning: Det er rigtigt, at han en gang har været med i en varevogn; som blev ført af en araber. Han var kommet med tog fra Jylland til hovedbanegården. På hovedbanegården ventede Efter ca 5- 10 minutter kom araberen i en varevogn. Han mener, at var til stede, da vidnet steg ind i varevognen. sagde til araberen; at han skulle køre vidnet til en café. Vidnet sad bag i varevognen på nogle kasser. Han husker ikke, hvordan han kom ind i varevognen, fordi han var fuld. Araberen kørte videre til en café. var ikke med. Vidnet kendte ikke araberen i forve- jen Der var ikke tale om, at de skulle stoppe en prostitueret. Da han kom til caféen; befandt drak kaffe. Han mener, at senere kom på caféen, men han husker det ikke nøjagtigt. Han ved ikke, hvor længe de var på caféen; fordi han var fuld. Cirka 15 dage efter spiste han hos Han ved ikke; om der boede andre i lejligheden end Han har kun været sammen med de to gange. Vidnet har ikke haft med prostituerede kvinder at gøre." 1 Anklageren har dokumenteret _ forklaring afgivet til politiet den 27. februar 2007, bilag 43. Hun har afgivet følgende forklaring til politi- et: "7 Angående : Afhøring af vidne: <table> |:-| | | | | </table> li Tjekkiet I forbindelse med omhandlede sag rettede ka. d.d. kl. 0925 personlig henvendelse på adressen. Oehlenschlaegersgade hvor vi traf ovenstående. Vidnet bor på værelse 9 på hotellet og hun betaler 495 om dagen. Vidnet forklarede her ~at det varen overkommelig pris idet de var tre på værelset. Vidnet blev indledningsvis gjort bekendt med, at hun afhøres til sa- gen som vidne og som sådan betegnes hun i nærværende rapport som vid- net. Sagen blev efterfølgende i relevant omfang gennemgået med vidnet. til stede ved afhøringen. Vidnet forklarede indledningsvis; at hun har været Danmark lejlighedsvis i 3 år forstået på den måde; at hun er her i nogle perioder ca. 2 mdr. hvo- refter hun returnerer til Tjekkiet kommer tilbage og er her igen i ca. 2 mdr. Vidnet er prostitueret og hun har arbejdsplads i -ikke i Istedga- de eller andre gader. Vidnet prostituerer sig udelukkende på gaden får sine "kunder" der hvorefter ~hun afvikler "forretningen" et andet sted enten i bil eller i en klub kaldet Non Stop i Istedgade eller på Vesterbrogadel Blue Movie. Vidnet er gift med en mand Tjekkiet men hun er ved at blive skilt. Vidnet 0g manden har ikke noget med hinanden at gøre mere. Vidnet ønsker ikke at oplyse navnet på sin mand. Vidnets forældre er katolikker vidnet er dog ikke katolik Vidnet har en kæreste her i landet en dansk statsborger ~men fra Makedonien; pgl. hedder Vidnet ved ikke hvad kære - sten laver men vidnet tror at han har et "normalt" arbejde Vidnet har ingen børn med denne kæreste. Vidnets kæreste ved, at hun har et barn i Tjekkiet Vidnet har haft sin kæreste med til Tjekkiet og præsenteret ham for sine forældre. Vidnets kæreste har en personbil en BMW Vidnets kæreste er gift og er muslim hvorfor det er tilladt at have flere koner. Vidnets kæreste i en lejlighed her i København. Vidnets kæreste har et som- merhus -men vidnet ved ikke hvor det ligger. Vidnet har dog været i som- merhuset vidnet kan ikke præcisere stedet. Vidnet forklarede herefter; at hun har været Tjekkiet sidste gang i Dec. sidste år hvor hun rejste den 18. dec. og hun kom tilbage her til Danmark den 4 eller 5. februar. Vidnet blev kørt til Tjekkiet af sin kæreste i dec. han returnerede til Danmark og ~efterfølgende hentede han hende i februar igen i sin bil. De var alene i bilen da de kørte til Tjekkiet i Dec. men i februar havde de med i bilen. til forklarede her at da blev udsendt af Danmark i Dec. kom hun 1 Prags lufthavn. ventede i lufthavnen på vidnet idet familie ikke ville have noget med at gøre. Vidnet kørte herefter til lufthavnen og hentede tilbragte herefter den følgende tid hos vidnet på vidnets bopæl. Vidnet er ti]- meldt med sin egen adresse men bor releelt hos sineforældre Vidnets forældre ved nogenlunde hvad vidnet laver. Vidnet prostituerer sig kun på grund af sin søn; der er syv år. Vidnet forklarede; at hun oprindelig kom til Danmark med en sigøjner via færgeruten: Rostok 1 Gedser. Da færgen kom til Danmark blev de afhentet af og vidnet blev herefter truet til at prostituere sig i Danmark hun skulle lave" mindst fem tusinde kroner om dagen ellers ville der komme repressalier, fortalte bla. at vid- nets bamn ville blive slået ihjel. Pengene delte sigøjneren og mellem sig. Vidnet forklarede videre, at sigøjneren vidste hvor hun boede hvorfor hun ikke turde gøre. andet end det hun blev beordret til. Vidnet var dog ban - ge for at forklare sig i Retten omkring dette idet hun mente at ville skade personer for at skade vidnet. Vidnet var tidligere blevet truet indirekte af Vidnets for- ældre blev herefter opsøgt på deres adresse af en sigøjner -og denne person forklarede vidnets forældre at viddet havde stjålet nogle penge og derfor skulle vidnets betale 500.000 tjekk. kroner ellers ville vidnets søn blive slået ihjel. Vidnet har ikke betalt pengene. Der er ikke foretaget anmeldelse af dette forhold i Tjekkiet; idet der er tale om andre forhold i Tjekkiet sammen- holdt med Danmark. Vidnet forespurgt vedr. sit kendskab til de forskellige personer i sagen. Vidnet kender det var fortalte hvor - for hun var kommet til Danmark at hun; bro - der i Tjekkiet og at denne broder havde sendt til Danmark idet hun skulle besøge havde ikke fået at vide hvad hun skulle lave i Danmark; det var først da kom til Danmark at hun fik at vide hvad hun skulle lave at prostituere sig, og pengene som tjente skulle hun aflevere til havde videre sagt til vidnet at hun ikke "trak" i Tjekkiet. Med hensyn til de penge "trak sammen" forklarede vidnet; at der blev holdt øje med hvoref- ter Det var vidnets opfattelse at man kunne tjene omkring et tusinde kr. om dagen men det var dog muligt at lave omkring 2500 kr. om dagen~ hvis det skulle være. Med hensyn til . ca. 3 år -første gang hun mødte Var sam- men med havde Denne lejlighed "stod" i 2'2 søsters navn. Navnet på søsteren er fon). Vidnet ved ikke om har denne lejlighed i dag. og samle penge ind fra de forskellige piger og give pengene videre til skriver numre - ne ned på de biler som pigeme tager med hvis de er for lang tid væk ringer Med hensyn til personen forklarede vidnet, at hun kender fra miljøet, han er muligvis eksjugoslav eller sigøjner fia Kosovo. Vidnet kan godt genkende er gift, men det er vidnets opfattelse, at muligvis er gift med en af de andre piger der også er prostitueret. Vidnet har fået dette at vide af. bil Vidnet er dog af den opfat - telse, at er så har han truet med at sende efter de personer der er 'problemer med. Vidnet har en viden om, at har truet andre piger idet de har fortalt vidnet det. Vidnet har bla. fået dette at vide af Vidnet indskød her at har end- videre en mand kaldet: fon) denne person er gift med en kvinde ved navn har yderligere to andre personer til at hjælpe sig men dette har vidnet dog kun hørt fia andre. Med hensyn til bortførelser 1 salg afkvinder forklarede vidnet, at hun var vidnede om; at 0g boende sidste sommer 2006 Denne kvinde var ligeledes prostitueret og "under sig" havde to andre kvinder der trak i Kvindeme brugte ikke deres rigtige navne når de trak men vidnet ville kunne genkende disse personer den ene af de to piger var 17 år den anden var ca., 22 år. De var henholdsvis halv sigøjner og den anden hel sigøjner. Vidnet forklarede, at på davæ - rende tidspunkt ville rejse til Tjekkiet; sidste sommer men ikke havde pen- ge til billetten hvorfor hun lånte penge af hvorefter hun rejste. De to kvinder hun havde til at "lave" penge for sig blev i Danmark idet de boede på Vidnet og nogle andre "piger" var på daværen - de tidspunkt på en cafe kaldet Japaneren hvorunder kom ind 0g penge de ville have pengene tilbage og det skulle ske nu. sagde nu, at de tor piger tilhørte Kvinderne forlod herefter cafeen vidnet ved ikke hvor tog hen men kort efter mødte vidnet og de andre de to piger og fortalte dem hvad de lige havde fået at vide at de tilhørte og skulle prostituere sig for dem. Den unge pige begyndte at græde den anden blev noget ophidset. De t0g tilbage til hotel- let sammen med en kvinde kaldet hjælpe de to med at flygte fra Da pigerne kom til hotellet var der en sigøjner til stede. Dagen efter var de to piger væk. kom efter et stykke tid tilbage til Danmark ~ 0g hun spurgte hvad der var sket med de to piger hvortil angiveligt havde sagt at de var solgt til Sverige. gik herefter til politiet og anmeldte forholdet men trak dette tilbage kort efter tilbage efter et par dage muligvis en uge. Vidnet ved ikke hvorfor anmeldelsen blev trukket tilbage men sagde til vidnet; at hun fik nogle lussinger af hvorfor vidnet regnede med, at det var derfor hun trak anmeldelsen tilbage Vidnet ved ikke hvor meget de to piger blev solgt for. Vidnet forklarede sluttelig at der nu var ro i ; der var ikke andre der havde over- taget "markedet"_ 8 nevø, har til retsbo - gen afgivet følgende forklaring: "Vidnet forklarede; at han har mødt Hun er mørkhåret og ikke så høj. Han kender ikke hendes efternavn. Han mener, at han mødte hende i december 2006 +/- en måned. Han havde ikke indtryk af, hvad lavede. Ud over dansk taler vidnet engelsk og kroatisk. Han kunne ikke tale med og inviterede hende hjem til sig i Sve- rige. Han spurgte hende gennem Han kunne ikke forstå, hvad men hun blev glad og nikkede. Han hentede efter arbejde. Hun var alene. Det var umuligt at kommunikere med hende. Han tog hende med hjem til Sverige; hvor hun overnattede til næste dag: Han kørte hende herefter hjem; idet det med sproget ikke rigtigt hang sammen. var til stede i lejligheden; da aftalen om, at han skulle have hende med hjem; blev indgået. Han mener, at var klar over, at de skulle til Sverige De købte også noget i en butik i Sverige. Der var ikke penge involveret i afta- len: Vidnet har ikke kendskab til, at der skulle bo prostituerede hos 0g De taler kroatisk sammen. Vidnet har lidt sværere ved at forstå har haft pro- blemer med narko og prostitution; hvorfor har taget sig af hende Han mener, at lever af invalidepension eller pension. Han ved ikke, hvad lever af." har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Vidnet forklarede; at han kender fordi de har været naboer. Han har en gang imellem besøgt dagen inden; at blev anholdt. Vidnet kom til lejligheden kl. cirka 17.00 eller 18.00 og var der mellem ' og 3/4 time. I lejligheden var der og en pige. Han kan ikke huske hårfarven på pigen. Hun hed et eller andet med men han er ikke sikker. Pigen sad i stuen sammen med dem. Vidnet taler serbokroatisk. klagede til om hjælp. sagde til hende; at han kunne tage hende med hen til poli- tiet, så hun kunne forklare om sit problem; eller han kunne køre hende til Hovedbanegården; så hun kunne tage en bus hjem; Hans indtryk var, at befandt sig frivilligt i lejligheden. Vidnet bekræftede; at han tidligere har været sigtet sammen med har be- talt for at få ved ikke alt om, hvad tvang nogle piger; måske til at arbejde for sig. Vidnet ved det dog ikke; men han mener det. Han har set på gaden én gang I den forbindelse var holdt pigen i håret, og den anden pige sagde, at ville have tvunget hende til at arbejde for sig Vidnet har ikke kendskab til, at der skulle bo prostituerede hos og Han ved kun; at en pige har sovet i lejligheden et stykke tid, men han ved ikke; om hun var prostitueret. Vidnet gjorde opmærksom på, at hans psyke ikke er i orden. Han får en del medikamenter og kan derfor ikke huske detaljer. Foreholdt afhøringsrapport, sagens bilag 90, side 4, hvorefter vidnet skulle have forklaret således: "Ca. i år 2005 begyndte der at bo andre piger i lejlighed. Nogle gange var der 3 piger i lejligheden 0g andre gange var der 2 piger. har været i lejligheden i den længste periode Afhørte havde også kendskab til, at en pige ved navn havde boet i lejligheden. Endvidere genkendte afhørte navnene: Men afhørte kunne ikke huske pigerne. Pigerne kom fra Tjekkiet eller Slovakiet Afhørte er 100 % sikker på, at havde arrangeret deres rejse til Dan- mark med henblik på prostitution 0g på at tjene penge på pigerne" . Vidnet forklarede; at han kun har sagt det, som står i rapporten om 0g en anden pige; men han kender ikke de andre piger. Det han har forklaret til po- litiet om, at havde arrangeret pigernes rejse til Danmark er rigtig; Han tror ikke; at vidste noget om det. Foreholdt samme bilag side 6, hvorefter vidnet skulle have forklaret således: " Afhørte har ikke kendskab til, at skulle være "stjålet" af denne albaner for at arbejde som prostitueret for ham. Hvo- refter tilbage (afhørte kender ikke nav- net Afhørte oplyste dertil, at de prostituerede piger ofte tager narko, hvorfor de fortæller "som vinden blæser" . Vidnet forklarede, at han har sagt sådan; og at forklaringen er rigtig: Vidnet har kælenavnet Vidnet har på ny afgivet forklaring. Hun har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Vidnet forklarede; at hun har siddet i Vestre Fængsel i nogle dage. Hun har siddet ved siden af og de har talt sammen. Vidnet har skrevet det før - ste brev til fordi de gik i dansk-skole sammen. Da modtog vidnet et brev fra ville have, at hun skulle skrive det, han havde skrevet i brevet, hvilket hun gjorde. Hun skrev det på tjekkisk; Hun forstod godt det, som havde skrevet i brevet på kroa - tisk. Det var gennem og fik at vide; at hun skulle skrive det af. Hun har således skrevet de t0 breve. Hun kan godt skrive på to forskellige måder. fik brev nr. 2 med sig for at give det videre til Det er ikke rigtigt, når der i brev 2 står, at hun løj i retten, fordi hun skyldte penge til for narko. Hun skrev det, fordi hun blev bedt om det af Det; hun forklarede i retten sidste gang, var sandhe- den. Hun kan stadig godt lide Der er dokumenteret følgende vidneforklaring afgivet i Tjekkiet af Vidno 5 "Forhold til tiltalte: ingen Til sagen kan jeg anføre; at det hele startede med, at jeg via en kvindelig be - kendt fik kendskab til mulighedemne for at arbejde i Danmark Jeg var i øko- nomiske vanskeligheder og fik at vide; at det er muligt at drive prostitution i Danmark. Min bekendt gav mig et telefonnummer 0g foreslog; at hvis jeg ville, kunne jeg komme til Danmark, til København; på en busterminal 0g derfra ringe til dette telefonnummer. Jeg kan ikke huske nummeret mere; det er to år 'tilbage i tiden. Det er ca to år siden; jeg startede med prostitution. Ingen har tvunget mig til prostitution; jeg startede alene af mig selv, kun tvunget af økonomisk nød, jeg var alene med et barn; uden en samlever. Da jeg var i København; Danmark, viste min bekendt en rute, hvor man trækker; som det hedder. Det var svært, jeg kunne ikke tale engelsk på det tidspunkt, kun tysk. Min bekendt hedder er ca. 24 år gammel og bor i byen i Tjekkiet. På nuværende tidspunkt er hun et sted i udlandet; men jeg ved ikke hvor. Hun er dog ikke i Danmark. Hende viste mig steder, hvor de prostituerede holder til. Hun introducerede mig for andre piger. Det var altså for to år siden: Da hun intro - ducerede mig for de andre piger; var der også. Jeg lærte hende kun at kende efter navn; som det plejer at foregå, man siger et navn; hvad og hvor henne man laver noget. En pige stiller sig bare op; venter og så går hun med en mand Når jeg rejser til Danmark; til København; så hjælper mig altid, man kan sige, at hun er en veninde. Jeg tror at De har været sammen et stykke tid. Sidste gang så jeg den gang da hun blev anholdt af det danske politi. Jeg~ kom hjem til dem fra ruten og da var politiet der allerede. Siden har jeg ikke set hende. Hvor tit rejste jeg til Danmark forinden; det er jeg ikke i stand til at sige; jeg rejste der første gang ca. for to år siden; senere var jeg der ca; en måned og rejste tilbage til Tjekkiet. Så igen til Danmark Mere end to måneder ad gan- gen har jeg ikke været der. Da jeg efterhånden vidste, hvordan det foregik i Danmark; København; betalte jeg for et hotel. Fra starten boede jeg på hotel og andre. Da jeg boede på hotellet sammen med mig, så fik hun en ven; en albaner; som hed Denne havde en anden ven; som hed tion; trække for ham. En kort tid måtte jeg arbejde for ham; ca. en uge. så nemlig at ham sagde til mig, at jeg ikke skulle give ham nogle penge; men sende dem hjem sagde; at jeg skulle være hos ham et stykke tid 0g arbejde for mig selv, 0g at på den rute, hvor jeg trak, var pigerne alene. Han sagde; at jeg var dum; at jeg arbej - dede for andre. Til sidst flygtede jeg fra Da jeg var hjemme hos løbende over til ham og begyndte at drøfte noget med sagde; at jeg ikke skulle gå nogen steder; at jeg blev hos ham. Jeg sagde bagefter til at jeg ville gå til politiet 0g anmelde ham; men til sidst gik jeg ingen steder og den næste dag gik jeg tilbage på ruten for at drive prostitution: Jeg gik sammen med var imod. Som jeg sagde, kender jeg de boede sammen og jeg boede hos ham. Jeg gav ham ingen penge; som jeg tjente på prostitution. Jeg gav ham af mig selv 200 danske kroner for logi; det var billigere for mig. El- ler også gav jeg ham lidt penge til benzin; da han kørte mig til ruten, men det var ikke for prostitution: er efter min mening mere end 50 år gammel, måske 60, han er kraftig af bygning; har gråt hår, taler på en eller anden måde jugoslavisk; da jeg talte tjekkisk, forstod han mig Jeg har det godt med ham. Har kendt ham ca. de t0 år. For så vidt angår personen så kan jeg sige; at jeg kender hende; jeg kender hende fra det sid- ste ophold, da jeg var hjemme hos kommer fia den samme by, som Hun er omkring 19 år gammel. Hun er høj, har langt mørkt, sort hår og efter min mening er hun en bedrager og løgner. Hun ernærer sig også ved prostitution: Jeg taler ikke med hende. Da jeg boede hos har jeg på det tidspunkt kendt hende i ca. en måned. Jeg mener tiden inden anholdelse. Det; at hun er løgner og bedrager mener jeg ud fra det, at hun er meget flygtig; et øjeblik taler hun med en, så med en anden; en gang arbejder hun for den ene; så for en anden. Personligt har jeg ikke nogle særligt gode relationer til hende. Om personen ve- ninde, efter min mening er hun lidt tåbelig; alle kan snyde hende; lige meget hvad man siger til hende; så gør hun det. Hun er omkring 24 år gammel. Hun er også høj og tynd, har kort, lyst afbleget hår. En stor næse. Hun emnæ- rer sig også ved prostitution og hun boede hos i deres lej- lighed. Hun er lesbisk. havde ondt afhende og tog hende til sig. For- holdet mellem var efter min mening som far 0g datter: Efter min mening levede Jeg personligt havde det godt sammen med vi havde in- gen uoverensstemmelser. Jeg har kendt hende i ca. et år. I dagene 15.og 16. februar 2007 var jeg i København; det var i disse dage blev anholdt. På det tidspunkt boede jeg hos dem. På det tidspunkt har jeg været der allerede mere end en måned, måske to. På det tidspunkt drev jeg igen prostitution i København. Jeg var der for mig selv. Jeg var ikke bange. bor på en gade; hvis navn jeg ikke kan sige nu. Der er et posthus i nærheden; forretningen NETTO. De bor i stuen; det er et hus uden elevator; til højre fra indgangsdøren. Lejligheden har 2 + 1 værelser (2 væ- relser og køkken:) Som jeg sagde, har jeg boet der i ca. to måneder, jeg kan ikke sige præcise tidspunkter. Jeg har tilbragt hele tiden med 0g når vi ikke trak; ikke var på ruten, så var vi sammen hjemme. På det tidspunkt, som jeg fortalte føI, boede min tidligere ven, også sammen med os. Han kom efter mig ca. to dage senere og så var vi der hele tiden sammen. Jeg mener, at vi også rejste sammen hjem til Tjekki- et. Det var en ven; han er ingen alfons. Han var sammen med de tog sammen i forskellige forretninger, så TV eller nogle gange gik han også sammen med mig, sad sammen med mig på ruten og lavede sjov. Han kunne også godt lide men som veninder. Han drev ikke prostitution. Pigerne betragtede ham som en, der lavede sjov med dem. Ingen andre var der i lejligheden: Som jeg sagde føI, var der i lejlighe- den også på nuten; fordi hun talte mere med mig. Til dette kan jeg tilføje; at før, da [det står i afbøringsrapporten] var hos en anden pige; som hed på en eller anden måde. Han ville vist hævne sig på at snakke med gav hende nogle råd, at hun skulle skide på hende; at ville have mig, men jeg er ikke til piger. mens de samtidig sov sammen: Det hele tog ca. en uge og så gik over til 0g sagde til hende, hvordan hun skulle udtale sig. Hun gik til politiet med det, at tog penge fra hende og at han havde slået hende. Jeg ved ikke præcist, hvomår det blev anmeldt til politiet. Det fortalte mig. Men i Danmark skal der flere personer til for at anmelde sådan noget. Efter ca en uge; da var alene på ruten; uden talte jeg med hende, om hun arbejdede for sig selv, eller om hun afleverede pengene til og jeg snakkede med hende 0g spurgte hende, hvorfor hun havde falsk anmeldt sagde; at hun blev tvunget til det. Så sagde at hun skulle gå over til hende og at de skulle gå sammen til politiet; hvor skulle forklare det hele og trække anmeldelsen tilbage. Det var da - gen før politiet kom til lejligheden for at tilbageholde lejlighed helt fivilligt; hun løb for at ikke skulle se hende. Så kom vi kørende til spurgte hende også, hvorfor hun havde talt mod ham; han havde jo aldrig slået hende, men det var allerede sent; det var om- kring kl. 01,00 eller 02,00 om natten; så vi ringede til en person; som hedder fra Reden; hun arbejder for en eller anden Røde kors organisation; hun hjælper pigerne som jeg, prostituerede. og sagde til hende, at at hun ville trække anmeldelsen tilbage. sagde, at det var sent nu; at det skulle forklares om morgenen. Alt var godt, men skulle hente til ruten; de ringede til ham; at der ikke var nogen bus. Jeg kørte med ham. I lejligheden blev kun hun blev der alene Vi kørte af sted og ca. 20 minutter senere kom vi tilbage 0g lejligheden var tom. Vi for- stod ikke; hvad der skete. opdagede; at der manglede nogle penge. havde også sine egne penge Der var forsvundet 10.000 tjekkiske kroner og noget mere, vist nogle Euro; men jeg ved ikke hvor mange. Det var penge, han skulle rejse til Tjekkiet Jeg ved ikke; hvor han havde pengene. Jeg tror; at han havde dem et eller andet sted i soveværelset; måske i en pengekasse. græd og sagde, at den pige; er en tosse; at hun tog hans penge; at hun skulle gå til politiet og trække anmeldelsen tilbage osv. Ingen forstod det. Jeg kan præcisere det, at lige før flygtede; var hun der af sin egen vilje; ingen holdt hende der, låste hende ikke inde, alt var åbent, Da hun forlod lejlighe- den, så gik hun gennem døren; ikke gennem vinduet. Jeg har ikke lagt mær- ke til nogen nøgle, hverken i soveværelset eller andre steder. lod alt stå uaflåst. Jeg gav også mit nattøj. Det var kun for at gøre det præcist; da vi fandt ud af, at ikke var i lejligheden; efter et stykke tid, men det var den samme nat, at vi kørte ud for at lede efter Vi kørte sammen: jeg Vi kørte ned ad ruten; der hvor pigerne står. Så kørte vi til banegården; bagefter til og der, ved hotel- let sad steg ud af bilen, tog hende roligt ind i bilen og kørte tilbage til sad bag rattet; hende der havde taget pengene og jeg og Vi kunne godt være i bilen Hvad kunne vi ellers gøre? På vejen; inden vi nåede over til spurgte nægtede. Hun havde ingen penge og at at han skulle kigge ind i hendes taske; om der ikke lå nogle penge. Det afslog Ved huset bremsede taske; der var ingen penge; så ville han under- søge hende, men inden han nåede det, lagde hun dem igen i tasken. Jeg så det. Hun fastholdt; at det var lejlighed. var ligeglad med pengene; han ville have hende til at gå til politiet 0g sige; at det hun havde sagt tidligere var opfundet:. Om morgenen kørte vi alle igen til politiet som vidner. Vi regnede med, at ville sige sandheden. Politimændene tog hende alene og hun fortalte dem igen noget helt andet. Hun fortalte, at havde banket hende og så har jeg ikke set hende mere. Jeg blev også afhørt der. Jeg vil lige tilføje, at da til sidst havde pengene i tasken; så var der de 10.000 tjekkiske kroner; men der var ingen euro. tog pengene tilbage og smed dem på bordet i opholdsstu - en. Han skældte samtidig ud og sagde; at hvis hun ville, kunne hun be - holde pengene; men at hun skulle gå til politiet og fortælle det, hvad hun havde sagt før også til hende [det står i rapporten] fra Røde kors. Så gik vi i seng Jeg 0g 0g SOV på den store seng i soveværelset. Vi kunne sagtens være i lejlighe - den alle sammen. og jeg blev ikke afhørt hos politiet;, vi gik væk; men da vi senere kom til lejlighed, var der politi og foretog ransagning. græd, at han nok skulle i fængsel. Jeg~ har ikke set ham mere. Efter min egen mening tror jeg; at det hele var forberedt fra og hen- des vens side, ham som måske er alfons. Da jeg næste dag gik på ru- ten; så jeg også. Jeg tror at jeg har hørt, at er albaner, ca. 30 år gammel, tyk af bygning mel- lemlyst hår, narkoman. Jeg ved ikke, hvor han boede. Han havde en sort BMW . Afhøringslederens spørgsmål: Har De ved seX med forskellige mænd, prostitution; fået nogle men; blev De smittet af nogle kønssygdom- me? Svar: Nej; ikke nogle af slagsen: Spørgsmål: Hvor mange kunder har De haft som prostitueret mens De boede i Danmark, hvordan var priserne, hvor meget har De tjent og hvor stor del har De måttet aflevere og hvor meget beholdt De selv? Svar: Det ved jeg ikke; jeg sendte pengene hjem; jeg hjalp min familie. Jeg blev ikke tvunget til det. Når jeg er der; køber jeg ting til familien 0g mig selv og lignende; Antallet kan jeg ikke gætte; det vil jeg ikke udtale mig om. Jeg vil ikke udtale mig om det mere. Jeg blev ikke tvunget undtagen den ca. ene uge; som jeg har fortalt om, afham manden hjalp mig fra. Jeg gav ingenting til andre. Det er alt, hvad jeg kan sige til denne sag. Der er dokumenteret følgende vidneforklaring afgivet i Tjekkiet af. "Forhold til tiltalte: ingen Til sagen kan jeg oplyse; at jeg har været i København; Danmark med min tidligere veninde Jeg kan ikke huske præcist, hvornår det var. Da jeg var med hende i Danmark; så blev jeg introduceret gennem hende til Af min vurdering drejer det sig om en fair mand og en normal pige. Jeg kan beskrive som en høj, gråhåret mand, kraftigere af bygning; omkring 50 år, efter min mening er han kroat. Han havde en personbil mrk. Peugeot; måske type 405. Vi talte normalt sammen og havde et godt forhold. Ingen uoverensstemmelser. Han gik ikke på arbejde; jeg ved ikke; hvad han levede af, måske var han på pen- sion. kan jeg beskrive som en kvinde ca. 25 år gammel, ca. 175 cm høj, langt hår, hun boede sammen med men jeg ved, at hun var lesbisk; at hun også levede med som også boede hos dem. De boede i et stort ældre hus, de boede i stueetagen på højre side fra indgangen. Der var ingen elevator i huset. Lejligheden var 2 + 1 værelser. ken- der jeg kun overfladisk, jeg ved, at hun også trak på gaden for Jeg kender ikke hele hendes navn. Hun er ca. 23 år gammel, blondine, tynd, stor næse, altid rød i ansigtet. Jeg var ikke meget i kontakt med hende; vi sagde kun hej til hinanden. Jeg~ kan ikke huske præcist, hvomår jeg sidste gang var i København; det var en gang i vinteren i år. Forholdt nogle datoer; kan jeg sige; at det er muligt; at det var i dagene 15.-16.2. 2007. Jeg var der ca. en uge før. På det tidspunkt boede jeg sammen med lejlig- hed. Jeg var der kun på ferie. Jeg vidste godt, at min veninde drev prostitution: Mens hun trak, som det hedder, var jeg enten i lejligheden elle på en café og lign. Jeg var en gang imellem sammen med Jeg per- sonligt tvang ikke nogen til prostitution; ikke tale om, jeg var der virkelig kun på ferie. På det nævnte tidspunkt, da jeg var i lejlighed, var der også en pige, som hed hun er tjekke, sigøjner; omkring 18 år, sort langt hår, tynd, ca. 170 cm høj. Nærmere kender jeg hende ikke. I lejligheden var der den gang jeg Hvorfor var i lejligheden ved jeg ikke; jeg hørte; at der var noget skænderi mel- lem andre piger; en vis og lign. Det interesserede mig slet ikke. Jeg så ikke noget; som at skulle være låst inde i lejligheden. Det så ud, som om hun ville være i lejligheden; at hun var der af sin egen vilje. Jeg så ikke; at hun skulle være låst inde soveværelset eller andre steder i lejligheden. Jeg lagde ikke mærke til nogen nøgler. Mens jeg var der, var hende der og- så, men jeg vil præcisere det sådan; at hun først kom; da jeg 0g al- lerede var der. Hun var der en nat, hun overnattede der. Og det var det; at det så jeg; at han kørte hende hjem. Bagefter; ca. 3 timer senere, men det er kun et skøn; kørte igen efter os. Jeg var nemlig sammen med hentede Os og sagde; at han efterlod der hjemme. Han kom alene, han hentede mig Da vi kom tilbage til lejligheden; var den tom og i soveværelset 1å der ting spredt rundt. sagde, at der manglede 10.000 tjekkiske kroner: Så tog vi igen bil og kørte for at lede efter hende. Det var mig, kørte gennem ruten og andre steder og vi fandt foran hendes hotel. Hun var alene. så allerede foran hotellet ned i hendes taske; hun havde pengene der, jeg så dem, det var virkelig 10.000 tjekkiske kroner. Så tog som kørte, sad alle andre sad på bagsædet, vi kunne godt Være der. Vi kom hjem og overnattede der og om morgenen kørte med det samme med 0g blev senere løsladt, men ikke Det er alt; hvad jeg ved om det. Forhørslederens spørgsmål: Hvem ejede de, efter sigende frastjålne penge? Svar: Efter min mening var de nok Spørgsmål: Ved De, fra hvilket sted pengene blev stjålet? Svar: Fra soveværelset, men jeg ved ikke præcist hvorfia, måske fra et skab . Spørgsmål: Hvem skulle have taget pengene? Svar: Det skulle være havde hun de tjekkiske penge, hele beløbet hos sig i tasken. Spørgsmål: Hvad skete der med pengene; der blev fundet hos 2 Svar: tog dem tilbage til sig. Spørgsmål: Hvad skete der med 1 forbindelse med fundet af pengene? Svar: Ingenting tog dem fra tasken; sagde normalt, at skulle gå tilbage til bilen og at de skulle til politiet næste morgen. Alt skete uden anvendelse af vold. Om morgenen tog vi til politiet; som jeg allerede har sagt. Spørgsmål: Af hvilken grund tog I næste morgen; efter at pengene var blevet fundet; til politiet? Svar: Jeg ved ikke rigtig hvad der var sket; det interesse- rede mig ikke og jeg interesserede mig ikke for det. skulle vist anmelde nogen 0g jeg troede, at det også havde noget med de penge at gøre. Men hvad det drejede sig om, ved jeg virkelig ikke. Spørgsmål: Kan De præcisere det, at De sagde; at kørte for at hente jer til ruten; hvor De var sammen med 2 0 på ruten. Kørte De med ham? Svar: Jeg ved ikke mere, hvordan det foregik, i hvert tilfælde; da vi kom til- bage til lejligheden, hvor skulle være alene, var ingen der mere. Spørgsmål: Kan De endvidere præcisere, at I skulle sætte i bilen og i bilen skulle have bedt Dem om at undersøge tasken; hvilket De af- slog; mens De sagde, at taske allerede foran ho- tellet; hvor de fandt Svar: Det er det samme; jeg kan ikke huske det, jeg ved simpelthen; at hun havde beløbet 10.000 kr. i sin taske i bilen. Jeg kiggede ikke i tasken og tog ingen penge. Om kiggede i tasken allerede ved hotellet eller først i bilen; det ved jeg ikke. Ihvert tilfælde havde hun beløbet i tasken. Spørgsmål: Var der blevet fjernet noget andet? Svar: Så vidt jeg ved, nej. Jeg vil lige tilføje til præcisering at fø, da vi var i København; jeg 0g så boede vi også på forskellige hoteller. betalte det hele. Da jeg var der; mødte jeg også andre piger, som beskæftigede sig med prostitu - tion; men jeg har intet at sige om dem. Men hvorfor skulle pengene være blevet stjålet; det ved jeg ikke Der var hele tiden nogle dis- kussioner, men de gik forbi mig. Jeg ved virkelig ikke noget om det. Jeg personligt så ikke blive låst inde i lejligheden. Det er alt, hvad jeg har at sige til sagen. har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Vidnet forklarede; at er onkel til nogle af hendes venner. Hun har tidligere hjulpet i forbin- delse med, at han har fortalt sin livshistorie til Ekstra Bladet. Da hun; natten inden troede hun; at det havde noget med Ekstra Bladet at gøre. Hun husker ikke, om hun svarede på sms'en samme nat, eller om hun ringede til ham næste morgen; men de aftal- te; at de skulle mødes i lejlighed, hvor hun skulle hjælpe med at tol- ke. I lejligheden befandt en veninde 0g venindens kæ- reste sig. De sad alle i stuen. Hun havde ikke indtryk af, at blev tilbage- holdt mod sin vilje; eller at hun skulle være blevet truet. Tværtimod virkede hun glad for at være tilbage hos Vidnet troede stadig, at hun skulle tolke i forbindelse med den historie, der var givet til Ekstra Bladet, men og hendes kæreste hav- de stjålet fra ham. hvad der var sket; for at få historien fa begge sider. fortalte; at hun med sin kæreste eller ven havde aftalt, at for at få hjælp, hvorefter de skulle stjæle fra sagde til vidnet, at de skulle bruge vidnet til at tolke på politigården. sagde; at hun meget gerne ville gå med til politiet gav udtryk for, at hun var ked af at have stjålet fra Foreholdt at fra Reden; forklarede vidnet; at hun simpelthen ikke kan huske det. Vidnet hus- ker ikke; om skulle sige andet til politiet end det, vidnet har forklaret om n Oplysningerne i sagen. Der er under sagen afspillet telefonaflytninger. Personlige oplysninger. Udlændingeservice har den 22. juni 2007 afgivet udtalelser vedrørende ud- visningsspørgsmålet. Det fremgår af udtalelsen vedrørende at hun ikke har no- gen tilknytning til Danmark; og at hun ikke er tilmeldt folkeregisteret eller har indgivet ansøgning om EUIEØS-opholdsbevis; hvorfor hun ikke har lov- ligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand. Udlændinge - service har på baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminali - tetens karakter og den forventede straf sammenholdt med de i udlændingelo- vens $ 26 nævnte hensyn tiltrådt anklagemyndighedens indstilling til udvis- ningsspørgsmålet:. Udlændingeservice har ikke i den forbindelse taget stil- ling~ til, om EU-reglerne i det konkrete tilfælde er til hinder for udvisning. Det fremgår af udtalelsen vedrørende at han har haft lovligt ophold her i Danmark i 18-19 år, at han frem til sin førtidspensionering for 3 år siden har haft fast arbejde som rengøringsassistent; at han lider af hepati - tis B, slidgigt, mavesår, prostata og brok, at han flere gange er blevet opere - ret for en blodprop i benet, at han har kontakt til sin herboende datter; hen- des mand, deres fælles datter samt sin afdøde søsters herboende mand, og at han ikke har anden tilknytning til hjemlandet end et stykke land i Milisena. Udlændingeservice har ikke fundet; at der er risiko for, at han vil blive udsat for særlige byrdefulde strafforanstaltninger ved en tilbagevenden til Kroati - en, eller at han vil blive straffet for den samme overtrædelse; som han måtte blive dømt for i Danmark. Udlændingeservice har på baggrund af anklage- myndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter 0g den forventede straf sammenholdt med de i udlændingelovens $ 26 nævnte hensyn tiltrådt anklagemyndighedens indstilling til udvisningsspørgsmålet og har henledt opmærksomheden på, at en udvisning kan gøres betinget i medfør af udlæn - dingelovens $ 24 b, hvis der ikke findes at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende; fordi udvisning må antages at virke særlig be - lastende; jf. udlændingelovens $ 26, stk. 1. er ikke tidligere straffet. er tidligere straffet, senest ved dom af 28. januar 2005 for overtrædelse af straffelovens $ 262a, jf. $ 23, med fængsel i 9 måneder, betinget mod 2 års prøvetid. Begge de tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 16. februar 2007. Rettens begrundelse og afgørelse Retspleielovens 834 stk 2 n 4 irelation til forhold 1-4 Forsvareren har påstået frifindelse i forhold 1-4 under henvisning til, at for - holdene ikke opfylder kravene i retsplejelovens $ 834, stk. 2, nr. 4, idet den konkrete udførelsesmåde i forhold 1-3 ikke er beskrevet, 0g idet det ikke af forhold 4 fremgår, på hvilken måde de tiltalte har forledt de forurettede. Anklageskriftet har medtaget alle 5 udførelsesmåder, som er beskrevet 1 straffelovens $ 2622, stk. 1, hvilket giver anklageren mulighed for at bevise de 5 udførelsesmåder; hvor den ene udførelsesmåde ikke udelukker den an- den. Retten finder ikke, at denne omstændighed medfører, at der ikke fore- ligger en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse af tiltalen: Selv om det i forhold 4 ikke præcist er angivet på hvilken måde, der er for - ledt på, så er der ud fra resten af beskrivelsen af forhold 4 og især i lyset af forhold 1-3 en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse af tiltalen. Retten skal i forbindelse med både forhold 1-3 og forhold 4 bemærke; at for - svareren først efter 8 retsdage 0g under proceduren har bragt spørgsmålet om retsplejelovens $ 834, stk. 2, nr. 4, op; hvorfor en eventuel manglende præcisering af anklageskriftet ikke kan have haft betydning for forsvarerens tilrettelæggelse af sit forsvar. Skyldsspørgsmålet i forhold 13. Retten har i forbindelse med nedenstående bevisbedømmelse især lagt vægt på følgende dele af de afgivne forklaringer vedrørende kom til Danmark sammen med en alfons; at hun tog dem med hjem til lejlighed; a de aftalte at snyde alfonsen ved at sige; at politiet havde ta- get pigerne; at boe - de hos hende og tjente penge ved at være prostitueret. har i retten forklaret bl.a., at han havde kendskab til de to piger, inden de indrejste i Danmark; idet han i forbindelse med, at han og rejste til Tjekkiet ca. 1 uge før pigernes indrejse i Danmark, sov hos der bad tiltalte køre ham til et hotel, i hvilken forbindelse tiltalte så de to piger; a sammen med de to piger indrejste i Danmark og boede i en lejlighed tilhørende tiltalte; 0g at tiltalte på et tidspunkt tog pigerne med hjem til sin egen lejlighed, idet han fortalte at politiet havde taget pi- gerne og sendt dem til Tjekkiet. Det fremgår endvidere af tiltaltes forklaring at tiltalte var bekendt med, at fortsatte med at være prostitueret. Vidnet der købte hende 0g 1 Tjekkiet; a de ved indrejsen i Danmark blev hentet af at de fik at vide; at de skulle prostituere sig at og viste dem, hvilke pladser de skulle tage; at hun fik at vide, at hun skulle tjene 4.000 kr. om dagen; a hun og at tjente mere, end hun fik besked på, 0g at på et tidspunkt tilbød dem hjælp til at kom- me væk fra at pigerne var blevet sendt hjem af politiet. Hun har endvidere forklaret, at hun 0g fik at vide; at de skulle gå på gaden for at tjene penge til en piges rejse til Danmark; at pengene hertil blev givet til forlod lejligheden efter 2-3 dage, at hun selv blev boende i lejligheden fra den 10. september 2004 til den 19. maj 2006, at hun næsten hver dag gik på gaden som prosti - tueret, at sagde til hende, at hun skulle tjene 2.300 kr. om dagen; ellers kunne hun ikke komme hjem; a hun afleverede alle de penge, som hun tjente, til at nogle gange bankede hende på gaden; fordi hun ikke tjente penge nok eller fordi hun var for længe sammen med en kunde, at hun ikke forlod de tiltalte; idet hun ikke vidste, hvor hun skulle gå hen; at hun 3 gange er blevet udsendt af landet af politiet; og at alle 3 gange har sørget foI, at hun kom tilbage til Danmark igen; Vidnet har arbejdet på samme rute som hende selv, 0g a 0g Vidnet ind- rejste i Danmark med færge sammen med en sigøjner; at de ved færgen blev hentet af at hun blev truet til prostitution; at hun skulle tjene mindst 5.000 kr. om dagen, ellers ville hun blive udsat for repressalier; og at penge - ne blev delt mellem sigøjneren og Retten har i forbindelse med nedenstående bevisbedømmelse især lagt vægt på følgende dele af de afgivne forklaringer vedrørende skulle være kom- met til Danmark sammen med pludselig stod foran hendes dør sammen med bl.a boede hos dem i nogle få dage, og 2 gik på gaden som prostitueret. kom til Danmark i november 2006, efter at han havde sendt penge til rejsen til som var imidlertid kom alene til Danmark; at blev hos dem i ca. 10 dage, at hun begyndte at gå på gaden som prostitueret; at rejste til Sverige men kom tilbage 0g boede hos dem; 0g a hun forsvandt fra lejligheden den 13. de- cember 2006. på et tidspunkt flyttede ind i de tiltaltes lejlighed, at det var brOI, der havde sendt F3 til kom for et tjene penge som prostitueret; at bror i Tjekkiet; at Vidnet har i retten forklaret bl.a., at da hun indrejste i Dan- mark hentede der havde inviteret hende; a hun efter få dage forstod, at hun skulle arbejde som prostitueret for at hun skulle tjene 4.000 kr. pr. dag, at hun skulle aflevere pengene til der gav dem vi- dere til transporterede hende frem og tilbage til gik med hende for at indsamle pengene og heref- ter ringede til for at han kunne hente pengene. Vidnet kom til Danmark; at fik at vide; at hun skulle prostituere sig, a penge- ne, som holdt øje med rolle var at gå rundt i og samle penge ind fa de forskellige piger 0g give pengene videre til skrev registreringsnumrene ned på de biler, som tog pigemne med, for at kunne ringe til pigerne; hvis de var for lang tid væk. Retten har i forbindelse med nedenstående bevisbedømmelse især lagt vægt på følgende dele af de afgivne forklaringer vedrørende_ flyttede ind i deres lejlighed, da boede hos dem i 9 måneder; 0g at var bekendt med. flyttede ind 1 hans lejlighed, 0g 2t han vidste; at hun var prostitueret. Vidnet 1 slutningen af april 2006 flyttede ind i de tiltaltes lejlighed, 0g at havde beordret dertil. Vidnet har i retten forklaret bl.a a hun efter 4-5 dages ophold i Danmark tog over til de tiltalte; at hun skulle stå på gaden i stedet for der gav dem vi- dere til at hun ikke direkte blev bedt om at aflevere pengene; men at hun vidste, hvordan det foregik; 0g 2t hun ikke selv måtte beholde pengene. Vidnet har efter at have afgivet denne forklaring i retten siddet i celle ved siden af og i den forbindelse ud- færdiget to breve, hvor hun bLa har skrevet; at hun har løjet i retten. har på denne baggrund på ny afgivet forklaring i retten; hvor hun har for- klaret; at det sidste brev blev skrevet af efter et brev, som havde ud- færdiget; og som han via har endvidere forklaret, at hun ikke har løjet i retten; som det femgår af det sid- ste brev. Vidnet skulle aflevere de penge, som hun tjente, til på samme måde, som hun selv gjorde. Vidnet samlede pen- ge ind fa Bevisbedømmelsen: Efter bevisførelsen; især de vidneforklaringer og de tiltaltes egne forklarin - geI, som er gengivet ovenfor, samt telefonaflytningerne, bl.a. telefonaflyt- ning af 17. januar 2007 mellem siger "min kvinde er der; og det er din også' og hvor beder tiltalte passe biksen; har retten lagt til grund; at de tiltalte havde et indgående kendskab til prosti- tutionsmiljøet i at de tiltalte kendte til flere alfonser; at de til- talte vidste; hvilke piger der tilhørte hvilke alfonser; og at de tiltalte har haft pigerne boende; mens pigerne ernærede sig ved prostitution: Efter telefonaflytningeme og især vidneforklaringemne afgivet af de 4 piger lægges det endvidere til grund, at de 4 pi- ger kom fra dårlige sociale miljøer, at de tiltalte rekrutterede (bortset fra og husede pi- gerne; at de tiltalte holdt øje med de 4 piger; når pigerne gik på gaden for at prostituere sig, at de tiltalte tog de penge; som pigemne tjente; 0g at det fandt sted i de perioder; som ffremgår af anklageskriftet. Dog må det efter de afgiv- ne forklaringer anses for tvivlsomt; om indrejste 1 Danmark medio 2006, men retten har fundet at kunne lægge til grund, at det skete senest i november 2006. Det lægges til grund, at således var alfons for de 4 piger, og at i hans virke som al- fons ved bl.a. at lokke pigerne til Danmark, at indsamle penge fra pigeme og videregive dem til at sørge for at pigerne passede deres arbej - de som prostituerede samt i øvrigt at holde øje med pigerne 0g videregive oplysninger om pigernes færden til På denne baggrund er det bevist, at de tiltalte er skyldige i overtrædelse af straffelovens $ 262a, stk. 1, ved at rekruttere (bortset fra ), medvirke til at transportere (bortset fra og huse pigemne, hvor de tiltalte på anden utilbørlig måde end ulovlig tvang, frihedsberøvelse; trusler; retsstridig fremkaldelse; bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse har udnyttet de pågældende piger ved kønslig usædelighed, idet de tiltalte ved misbrug af deres autoritet i forhold til pigeres sårbare stilling formåede dem til at pro - stituere sig og betale de beløb; som de tjente; i de perioder; som ftemgår af anklageskriftet; dog med ovennævnte korrektion af gemningstidspunktet 1 forhold 2 Skyldsspørgsmålet i forhold 4 Efter ovennævnte bevisvurdering finder retten; at de tiltalte isoleret set har overtrådt bestemmelsen i straffelovens $ 228, stk. 1, nr. 2 Forsvareren har anført, at man ikke kan dømme i forhold 4, hvis man døm- mer i forhold 1-3,idet der er tale om samme gerningsindhold. Af forarbejderne til bestemmelsen i straffelovens $ 262a femgår bLa. føl- gende: (Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, s0. 2925 ff): Justitsministeriet foreslår derfor; at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven; der om- handler alle aspekter af bandel med mennesker og den udnyttelse; der ligger bag; Hensigten er ikke at kriminalisere nye forhold det vil sige forhold, der ikke allerede er omfattet af bl.a. straffelovens $ 228, $ 260 og $ 261. Bl.a. straffelovens $8 228 og 229 vil fortsat være gældende med henblik på at kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor der er tale om rufferi mv , som ikke bar karakter af menneske - handel omfattet af den foreslåede bestemmelse i $ 262 a. På denne baggrund finder retten; at der er mulighed for både at dømme for menneskehandel og rufferivirksomhed. Da der i nærværende sag har været tale om rufferivirksomhed over en læn- gere periode, finder retten; at der både kan dømmes for menneskehandel og rufferivirksomhed, hvorfor de tiltalte tillige straffes efter straffelovens $ 228, stk. 1, nr. 2 Skyldsspørgsmålet i forhold 5. Forklaringen afgivet af 0g telefonaflytningerne; herunder især aflytning af telefon den 4. februar 2007, samtale 27, den 5. februar 2007, samtale B31, den 5. februar 2007, samtale 37, 0g den 6. febru- ar 2007, samtale B60, må anses for at bekræfte de faktiske forhold som be- skrevet i anklageskriftet. Dette støttes endvidere af forklaringen afgivet af Efter vidneforklaringere og især telefonaflytningerne kan det lægges til grund, at også kendte til disse planer; og at hendes rolle var at holde øje med Under henvisning til at forsvareren har oplyst; at køreturen; som skulle lokkes til, ville have taget ca. 5 minutter; hvilket ikke er blevet bestridt af anklageren; og da det ikke af anklageskriftet fremgår, hvad der videre skulle ske med efter køreturen, finder retten ikke at der er tale om en friheds - berøvelse af en sådan varighed og karakter, at der er tale om en strafbar firi- hedsberøvelse efter straffelovens $ 261, stk. 1, hvorfor de tiltalte frifindes. Skyldsspørgsmålet i forhold 6. De tiltalte og vidneme er enige om, at _ befandt sig i de tiltaltes lejlighed den 15. februar 2007 og den 16. februar 2007. Der er afgivet divergerende vidneforklaringer på flere centrale punkter; især hvorvidt opholdt sig i lejligheden frivilligt. På denne baggrund finder retten ikke; at der foreligger det til domfældelse fornødne bevis for, at de tiltalte har overtrådt straffelovens $ 261, stk. 1, hvorfor de tiltalte frifindes. Strafudmålingen Straffen for fastsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder, jf. straf- felovens $ 262a, stk. 1, og $ 228, stk. 1, nr. 2, jf. til dels straffelovens $ 61, stk. 1 og stk. 2. Straffen omfatter således også den betingede straf i dommen af 28. januar 2005, hvor prøvetiden udløb den 28. januar 2007, idet retten som nedenfor anført har fundet; at der inden prøvetidens udløb er foretaget rettergangsskridt; jf. straffelovens $ 61. Af retsbogsudskrift af 16.januar 2007 vedrørende anmodning om telefonaf- lytning fremgår det, at der søges teleoplysninger vedrørende telefon tilhøren - de som mistænkt for overtrædelse af straffelovens $ 262a. Det fiemgår af den under retsmødet afsagte kendelse bl.a , at der er bestemte grunde til at antage, at der ved brug af den pågældende telefon gives medde- lelser til eller fra en person; der mistænkes for overtrædelse af straffelovens 262a. På denne baggrund er der inden prøvetidens udløb foretaget rettergangs - skridt mod tiltalte som mistænkt for overtrædelse af straffelovens $ 262a. Der er ved strafudmålingen i skærpende retning lagt vægt på, at tiltalte tidli - gere er dømt for menneskehandel, 0g at forholdene delvist er begået i prøve - tiden til denne dom. Straffen for fastsættes til fængsel i 2 år, jf. straffelovens $ 2622, stk. 1, og $ 228, stk. 1, nr. 2 Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at rolle i for- hold til var at hjælpe ham bl.a. ved i visse tilfælde at lokke pi- gerne til Danmark, at indsamle penge fra pigeme 0g videregive dem til at sørge for at pigerne passede deres arbejde som prostituere - de samt i øvrigt at holde øje med pigeme og videregive oplysninger om pi- gernes færden til Udvisning Retten har i forhold til taget påstanden om udvisning i medfør af de påberåbte bestemmelser og $ 32, stk. 2, nr. 4, til følge som ne- denfor bestemt; idet udlændingelovens $ 26 ikke er fundet til hinder herfor. Retten har herved lagt vægt på, at ikke har lovligt ophold i Danmark og ingen tilknytning har til Danmark. Den af forsvareren anførte omstændighed, at der har været tale om et meget langvarigt ulovligt ophold, kan ikke føre til andet resultat. Da de forhold, som er blevet dømt skyldig i, ikke relaterer sig til, at hun selv har været udsat for menneskehandel, men derimod er for- hold, hvor hun selv har gjort sig skyldig i menneskehandel, finder retten ik- ke; at bestemmelsen i udlændingelovens $ 26a, som er påberåbt af forsvare- ren; kan finde anvendelse. Retten finder, at de forhold, som tiltalte er dømt skyldige i, er af en sådan karakter; at de udgør en aktuel og alvorlig trussel mod den offentlige orden 0g sikkerhed, 0g at det ikke vil være uforeneligt med de i udlændingelovens 8 2, stk. 3, omhandlede EU-regler at udvise tiltalte. Retten har ikke fundet; at der er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise idet udvisning af tiltalte må antages at virke særlig belasten- de, jf. udlændingelovens $ 26, stk. 1- Derfor tages påstanden om udvisning alene delvis til følge; således at der sker betinget udvisning jf. udlændinge- lovens $ jf: $ 24 b. Retten har herved lagt vægt på det oplyste om hans til- knytning til Danmark, og at han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 20 år. Påstandene om tortgodtgørelse tages af retsformanden til følge som nedenfor bestemt; idet der har været tale om en retsstridig krænkelse af de forurette- des person 0g fiihed, jf. erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 1. Beløbenes størrelse er bl.a udmålt under hensyntagen til længden af de forurettedes op- hold hos de tiltalte. Der tillægges procesrente fra 30 dage efter kravenes fremsættelse; hvilket for skete den 26. oktober 2007 og for den 31.oktober 2007. Thi kendes for ret: straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder. straffes med fængsel i 2 år. udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejsefor- bud i 10 år. Fristen for indrejseforbudet regnes fia den 1. i den førstkom- mende måned efter udrejsen eller udsendelsen. udvises betinget af Danmark med en prøvetid på 2 år. De tiltalte skal betale sagens omkostninger; herunder skal be - tale 139.950 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer; advokat Allan Falk; 0g betale 109.450 kr. + moms i salær til den beskik- kede forsvarer, advokat Allan Falk. De tiltalte skal endvidere in solidum inden 14 dage betale 50.000 kr. med til- læg af procesrente fra den 26. november 2007 til clo ad- vokat Jytte Lindgård, 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 26. no- vember 2007 til clo advokat Jytte Lindgård, 40.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 31. november 2007 til clo advo- kat Jytte Lindgård og 40.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 26. no- vember 2007 til clo advokat Jytte Lindgård.

Københavns Byret DO M afsagt den 11. december 2007 i sag SS 2-10453/2007 Anklagemyndigheden mod <anonym>Iltalte 1 1)</anonym> <anonym>7 V YVJ</anonym> Fadt 1980) p.t Københavns fængsler 0g <anonym>Tiltalte 2 (T2)</anonym> <anonym>4 Vul Jjll</anonym> CPP nr Eadt 10521 p.t. Københavns fængsler Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 14. maj 2007. <anonym>1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> er tiltalt for overtrædelse af Begge 1 straffelovens 2622 ved i en periode fra september 2004 og til begyndelsen af år 2006,i Køben- havn; i forening, at have rekrutteret; transporteret; huset eller modtaget de tjekkiske kvinder <anonym>Forurettede 1 (F1)</anonym> og <anonym>Forurettede 2 (F2)</anonym> hvor der har været anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse; trusler; fremkaldelse; bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller anden utilbørlig fremgangsmåde; med henblik på udnyttelse af de pågældende kvinder ved kønslig usædelighed; idet de tiltalte; i den i situationen liggende trussel om vold, ved misbrug af autoritet eller ved udnyttelse af <anonym>S</anonym> 0g <anonym>F2 S</anonym> sår- bare stilling, formåede dem til at betale de beløb, som <anonym>F1</anonym> og <anonym>F2</anonym> tjente; ved at bedrive prostitution på Vesterbro i Køben- havn. Begge 2 straffelovens 2624 ved i tiden fra medio år 2006 og frem til december 2006, i København; i fo- rening, at have rekrutteret; transporteret, overført; huset eller modtaget den tjekkiske kvinde~ <anonym>(F3)</anonym> hvor der har været anvendt ulovlig tvang frihedsberøvelse, trusler; fremkaldelse; bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller anden utilbørlig fremgangsmåde; med henblik på udnyttelse af <anonym>F3</anonym> ved kønslig usædelighed, idet de tiltalte; i den i situatio- nen liggende trussel om vold, ved misbrug af autoritet eller ved udnyttelse af <anonym>F3's</anonym> sårbare stilling, formåede hende til at betale de beløb, som <anonym>F3</anonym> tjente ved at prostituere sig på Vesterbro i København Begge 3 straffelovens 2622 ved i tiden fra medio år 2006 og frem til den 16. februar 2007 1 København; 1 forening; at have rekrutteret, transporteret; overført; huset eller modtaget den tjekkiske kvinde <anonym>Forurettede 4 (F4)</anonym> hvor der har været anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler, fremkaldelse; bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller anden utilbørlig fremgangsmåde; med henblik på udnyt- telse af <anonym>F4</anonym> ved kønslig usædelighed, idet de tiltalte; i den i si- tuationen liggende trussel om vold, ved misbrug af autoritet eller ved udnyt- telse af <anonym>F4's</anonym> sårbare stilling formåede hende til at betale de beløb, som <anonym>F4</anonym> tjente ved at prostituere sig på Vesterbro i København Begge 4 straffelovens 228 stk LnL 2 ved i tiden fra september 2004 og frem til den 16. februar 2007, i forening, for vindings skyld, at have forledt de tjekkiske kvinder <anonym>Fl</anonym> <anonym>F2</anonym> <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> til kønslig usæde- lighed med andre, idet de tiltalte opkrævede de beløb, som kvinderne mod- tog ved at bedrive prostitution på Vesterbro i København; hvorved de tiltal- te herved opnåede en økonomisk vinding. Begge 5 straffelovens 261stk. 1 jf 821 ved den 4, 5., 6., 8., og 9. februar 2007 på <anonym>Gade 1</anonym> 1 København V, i forening med <anonym>Person 1 (P1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> hvis sager behandles særskilt; at have forsøgt at berøve <anonym>F3</anonym> hen- des frihed, idet <anonym>F3</anonym> skulle lokkes ind i en varevogn; og mod hen- des vilje køres til en parkeringsplads i sydhavnen; hvilket forehavende imid- lertid mislykkedes, idet <anonym>F3</anonym> blev advaret om den forestående fri- hedsberøvelse. Begge 6 straffelovens 26L stk L ved den 15. februar 2007 kl. ca. 16.00 et p.t. ukendt sted i København V,i forening med to uidentificerede medgemingsmænd, at have berøvet <anonym>F3</anonym> hendes frihed, idet <anonym>F3</anonym> mod sin vilje blev hensat i en bil og kørt til <anonym>2</anonym> 0g <anonym>T1's</anonym> bopæl på <anonym>Adresse 1</anonym> på Frederiksberg; hvor <anonym>F3</anonym> blev tilbageholdt indtil den 16. februar 2007 kl. ca. 13.00. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf _ Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; a <anonym>T1</anonym> i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. $ 24, nr. I,jf. 8 22, nr. 6 og $ 32, stk: 2, udvises med indrejseforbud for bestandigt. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at <anonym>T2</anonym> i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. $ 22, nr. 6 og $ 32, stk 2, udvises med indrejseforbud for bestandigt, subsidiært en betinget udvis- ning; De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse; subsidiært om rettens mildeste dom. De tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden. <anonym>F2</anonym> har påstået; at tiltalte skal betale 50.000 kr: i torterstat - ning: <anonym>F4</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale 40.000 kr. i torterstatning: <anonym>F3</anonym> har påstået; at tiltalte skal betale 80.000 kr. i torterstatning. <anonym>F1</anonym> har påstået; at tiltalte skal betale 50.000 kr. i torterstatning: De tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravenes størrelse Forklaringer. Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne <anonym>F2</anonym> <anonym>F4</anonym> <anonym>F3</anonym> <anonym>Vıdne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>(V3)</anonym> <anonym>Vıdne 4</anonym> 0g <anonym>Vıdne 5</anonym> Forklaring afgivet af <anonym>Fl</anonym> til politiet den 27. februar 2007 er ble- vet dokumenteret. Vidneforklaringer afgivet af <anonym>Vıdne 6</anonym> 0g <anonym>Vidne 7</anonym> Tjek- kiet er ligeledes blevet dokumenteret. <anonym>T1</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Tiltalte forklarede; at hun kommer fra Tjekkiet. Hun har været i Danmark i 6-7 år. Hun kom til Danmark sammen med en alfons med kælenavnet <anonym>Navn 1</anonym> Hun arbejdede på gaden for <anonym>Navn 1</anonym> Hun vidste godt på forhånd, at hun skulle arbejde for ham. Det; hun tjente, fik <anonym>Navn 1</anonym> Efter at have arbej - det for ham i cirka 1 år mødte hun <anonym>T2</anonym> Hun havde haft mange proble - mer med <anonym>Navn 1</anonym> og hoppede ind i en tilfældig bil, der blev ført af <anonym>T2</anonym> Hun havde aldrig mødt ham før, men bad om hans hjælp; fordi hun ville stoppe med at arbejde for <anonym>Navn 1</anonym> der slog hende og forlangte; at hun hele tiden gik på gaden <anonym>2</anonym> hjalp hende. Han kom hos hende hver dag, og hun fortalte ham; hvordan hendes dag var gået. <anonym>T2</anonym> betalte 20.000 kr. til <anonym>Navn 1</anonym> for at hun kunne gå, hvor hun ville. Hun flyttede ind hos <anonym>T2</anonym> på <anonym>Adresse 1</anonym> på Frederiksberg; hvor de også bor den dag 1 dag På et tidspunkt skulle der renoveres på badeværelset; og de flyttede til <anonym>Adresse 2</anonym> på Frederiksberg. Hun husker ikke; hvor længe de boede der, Det var kun de to, som boede der. De flyttede tilbage til <anonym>Adresse 1</anonym> Hun er ikke sikker på, om der flyttede andre ind. Efter at <anonym>T2</anonym> havde betalt de 20.000 KI., fortsatte hun med prostitution; men kun i kort tid, og kun når hun ville. Hun var hos <anonym>T2</anonym> i 5 år. De penge hun tjente, mens hun boede hos <anonym>T2</anonym> brugte hun selv til at leve for. Hun har aldrig betalt for at bo hos <anonym>T2</anonym> og han har ikke forlangt at få de 20.000 kr. tilbage Mens de boede sammen, og også da de blev anholdt, arbejdede <anonym>T2</anonym> <anonym>Vırks. 1</anonym> <anonym>F1</anonym> <anonym>(Vırks_ 1)</anonym> kender hun fra gaden i Danmark. <anonym>F1</anonym> har aldrig været hos dem, men til- talte har hjulpet <anonym>F1</anonym> <anonym>T2</anonym> har ikke haft noget at gøre med <anonym>F2's</anonym> indrejse i Danmark. <anonym>F1</anonym> 0g <anonym>F2</anonym> har været på <anonym>Adresse 2</anonym> men ikke på tidspunkter, hvor tiltalte og <anonym>T2</anonym> boede der. Tiltalte ved ikke; hvorfor de opholdt sig i lejligheden; men <anonym>T2</anonym> har nok lånt dem lejlighe - den. <anonym>F2</anonym> og <anonym>F1</anonym> kom til Danmark med den samme alfons ved navn <anonym>(N2)</anonym> <anonym>N2</anonym> Dette har hun fået at vide, fordi de to kom på gaden hver dag. <anonym>F1</anonym> fortalte, at <anonym>N2</anonym> krævede; at hun tjente 4-5.000 kr. om dagen, og at han slog hende. <anonym>F1</anonym> klagede over dette hver dag på gaden. Tiltalte tilbød at hjælpe hende og <anonym>F2</anonym> og tiltalte tog dem med hjem. De aftalte, hvordan de kunne snyde alfonsen. De skulle ringe til alfonsen 0g sige; at politiet havde taget dem. Alfonsen tog herefter tilbage til sit hjemland, fordi han ikke læn- gere havde piger i Danmark. I starten var <anonym>F1</anonym> ikke bange for <anonym>T2</anonym> <anonym>F1</anonym> blev i lejligheden cirka en dag, hvorefter hun gik over til en, der blev kaldt <anonym>P2</anonym> <anonym>F2</anonym> blev hos dem i 1' år. <anonym>F2</anonym> kender hun her fra <anonym>(P2)</anonym> Danmark. Hun ved ikke noget om, at <anonym>T2</anonym> skulle have hente <anonym>F1</anonym> 0g <anonym>F2</anonym> til Danmark. Hun sagde til <anonym>F2</anonym> at hun skulle tage hjem til Tjekkiet, men det ville hun ikke. Tiltalte og <anonym>F2</anonym> var kærester. <anonym>F2</anonym> gik på gaden sammen med tiltalte. De gik på gaden; når de havde lyst. <anonym>F2</anonym> havde ikke andre indtægter end dem; hun fik ved prostitution. <anonym>F2</anonym> og tiltalte beholdt hver deres indtjening men anvendte dem i fællesskab Tiltalte og <anonym>T2</anonym> fik ikke penge fra <anonym>F2</anonym> <anonym>F2</anonym> betalte heller ikke for at bo hos dem. En kunde betaler 300 kr. 0g opefter. Foreholdt at <anonym>F2</anonym> skulle have tjent 700.000 kr. i de 1Y2 år, hvor hun boede hos dem, og at <anonym>F2</anonym> skulle have afleveret alle pengene til tiltalte og <anonym>T2</anonym> forklarede tiltalte; at dette ikke er rigtigt. Man har typisk 3-4 kunder om dagen. Tiltalte ville have <anonym>F2</anonym> til at stoppe med at arbejde; men <anonym>F2</anonym> fortsatte. Der var dage, hvor <anonym>F2</anonym> ikke tjente penge. <anonym>F2</anonym> ville have tiltalte med på gaden. Tiltalte passede på <anonym>F2</anonym> Tiltalte tjente også nogle gange pen- ge på gaden; uden at <anonym>F2</anonym> vidste det. Da <anonym>F2</anonym> havde boet hos dem i 1' år, ringede <anonym>F2</anonym> til tiltalte og sagde, at hun var færdig med tiltale og ville være sammen med en mand ved navn <anonym>P3</anonym> <anonym>P3</anonym> var narkoman. <anonym>erson 3 (P3)</anonym> Efter telefonsamtalen mødtes tiltalte med <anonym>F2</anonym> Tiltalte sagde til hende, at hun skulle passe på sig selv. De var stadig gode veninder. Mens hun boe - de sammen med <anonym>F2</anonym> har hun slået <anonym>F2</anonym> fordi hun løj. Hun løj om, at hun elskede tiltalte; men det viste sig, at hun var sammen med <anonym>P3</anonym> <anonym>F2</anonym> sagde; at hvis tiltalte forlod hende, ville hun begå selvmord. Da hun slog <anonym>F2</anonym> skete det på gaden. Da <anonym>F2</anonym> flyttede; flyttede <anonym>F4</anonym> ind i lejligheden; Måske boede <anonym>F2</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> samtidigt i lejlighe- den en enkelt dag: <anonym>F4</anonym> kom oprindeligt fra Tjekkiet; men da hun flyttede ind i lejligheden, kom hun fra Norge sammen med <anonym>P4</anonym> <anonym>F4</anonym> havde <anonym>Person 4 (P4)</anonym> været i Norge i 4 år, hvor hun havde levet af prostitution <anonym>P4</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> havde været i Danmark i 3-4 dage. Tiltalte kendte ikke <anonym>F4</anonym> 1 forve - jen. <anonym>F4</anonym> blev forelsket i tiltalte; 0g de var sammen i 9 måneder. <anonym>F4</anonym> gik også på gaden Tiltalte var på gaden sammen med <anonym>F4</anonym> <anonym>F4</anonym> var på gaden hver dag, men tiltalte gik ikke med hver dag: Nogle gange arbejde- de tiltalte selv. <anonym>F4</anonym> betalte ikke for at bo hos dem. <anonym>F4's</anonym> indtjening og tiltaltes indtjening havde de hver for sig, men de brugte dem i fællesskab. <anonym>T2</anonym> kendte til pigeres prostitution. Han bad dem om at holde op; og han var vred på dem <anonym>2</anonym> holdt ikke øje med dem; når de var på gaden. Til- talte hjalp <anonym>F4</anonym> med at få kunder; fordi <anonym>F4</anonym> ikke talte engelsk. Tiltal- te har to gange slået <anonym>F4</anonym> fordi <anonym>F4</anonym> gik over til <anonym>P5</anonym> og gjorde <anonym>Person 5 (P5)</anonym> dumheder. Lejligheden på <anonym>Adresse 1</anonym> består af to værelser inklusiv stuen samt gang bad og køkken. Tiltalte og <anonym>F4</anonym> SOV i værelset, 0g <anonym>T2</anonym> SOV på en udtrækssofa i stuen. <anonym>F3</anonym> kender hun fra Tjekkiet; hvor de var naboer. De havde kendt hinanden i 3 år. <anonym>F3</anonym> kom til Danmark; men tiltalte husker ikke hvomår. <anonym>F3</anonym> skulle være kommet til Danmark sammen med til- taltes bror <anonym>Pb</anonym> men <anonym>P6's</anonym> id-kort var udløbet, så det var kun <anonym>F3</anonym> der <anonym>Person 6 (P6)</anonym> indrejste. Broderen havde sagt, at han ville komme til Danmark med en pi- ge, men hun vidste ikke; at pigen var <anonym>F3</anonym> Pludselig stod <anonym>F3</anonym> foran hendes dør sammen med tiltaltes søster <anonym>P7</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> <anonym>P7</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> havde <anonym>Person 7 (P7)</anonym> hentet <anonym>F3</anonym> ved bussen. Tiltalte tror; at <anonym>P7</anonym> havde fået oplysningerne om <anonym>F3's</anonym> indrejse fra <anonym>Pb</anonym> <anonym>P7</anonym> var ikke sikker på, om det var <anonym>F3</anonym> eller en anden pige, der skulle hentes . <anonym>P7</anonym> havde på det tidspunkt været på besøg i lejligheden i cirka 1 måned. <anonym>P7</anonym> var kommet for at tjene penge. <anonym>P7</anonym> gik også på gaden: Det havde været meningen; at <anonym>P6</anonym> og <anonym>F3</anonym> skulle have været hos dem i 14 dage. <anonym>P6</anonym> nåede ikke at komme; og <anonym>F3</anonym> boede kun hos dem i cirka 5 dage. Da <anonym>F3</anonym> så <anonym>P7</anonym> gå på gaden, fulgte <anonym>F3</anonym> med for ik- ke at være alene hjemme. Tiltalte gik til sport og <anonym>F4</anonym> <anonym>P7</anonym> 0g <anonym>F3</anonym> gik på gaden. <anonym>F3</anonym> betalte ikke noget for at bo hos dem. <anonym>F3</anonym> blev forelsket i en person ved navn <anonym>V3</anonym> som boede i Sverige. <anonym>V3</anonym> var i familie med <anonym>T2</anonym> <anonym>F3</anonym> flyttede til Sverige. Det var <anonym>V3</anonym> der hentede <anonym>F3</anonym> til Sverige. <anonym>V3</anonym> ar - bejdede meget. <anonym>F3</anonym> var sur over, at han ikke havde tid til hende. Hun rejste derfor tilbage til Danmark og boede herefter hos tiltalte 0g <anonym>T2</anonym> i 2-3 da- ge. I disse dage gik <anonym>F3</anonym> på gaden. Hun betalte ikke noget til tiltalte 0g <anonym>T2</anonym> Hun gik herefter over til <anonym>P2</anonym> der er alfons. Alle er bange for <anonym>P2</anonym> Pigerne tør ikke sige noget; fordi de er bange for <anonym>P2</anonym> Tiltalte kunne ikke komme i forbindelse med <anonym>F3</anonym> Hun ved, at <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>P2</anonym> på et tidspunkt var 1 måned i Tjekkiet. På et tidspunkt kom <anonym>F3</anonym> tilbage på ga- den sammen med <anonym>Fl</anonym> <anonym>F3</anonym> fortalte dumme ting om tiltalte til andre piger. Tiltalte holdt ikke øje med <anonym>F3</anonym> Da <anonym>F3</anonym> var væk fra gaden, fortalte <anonym>T2</anonym> til politiet; at <anonym>F3</anonym> var forsvundet. <anonym>F3</anonym> havde glemt sit id-kort i lejligheden: Tiltalte fortalte <anonym>2</anonym> at <anonym>F3</anonym> var kommet tilbage på gaden igen. Vedrørende forhold 5 forklarede tiltalte, at hun kender <anonym>P1</anonym> fra <anonym>uaae</anonym> Han er alfons for <anonym>Person 8</anonym> En dag tog en mand et foto af til- talte; hvilket hun blev sur over. Hun så, at der stod en jugoslav i nærheden. Hun gik over til ham for at fortælle om det passerede. Det viste sig, at ved - kommende var <anonym>P1</anonym> som hun nu lærte at kende. Han begyndte at komme og besøge dem i lejligheden. Han besøgte såvel tiltalte som <anonym>T2</anonym> <anonym>2</anonym> 0g <anonym>P1</anonym> drak kaffe sammen. De ville finde ud af, om <anonym>P1</anonym> var fa- milie med to personer ved navn <anonym>Person 9</anonym> 0g <anonym>P1O</anonym> som de var bange for. <anonym>(P1o)</anonym> Tiltalte er tidligere blevet truet af <anonym>Person 9</anonym> Hun fandt ikke ud af, om <anonym>P1</anonym> var i familie med de to. Hun tror, hun kender <anonym>Vidne 2</anonym> men hun er ikke helt sikker. Der er en lille og en høj mand. Den høje mand taler jugoslavisk og er cirka 30 år. Hun ved ikke; om han bor i København. Hun tror ikke, at han bliver kaldt <anonym>Person 9</anonym> Den lille taler også jugoslavisk. Hun tror, de begge kommer fra Kosovo. Den lille taler dansk. Hun mener ikke at have set ham i opgangen. Hun ved ikke, om en af de to mænd har en varevogn. Hun ved kun; at <anonym>P1 1</anonym> har en varevogn. Han bor vist i opgangen: Hun har kendt ham <anonym>(P1 1)</anonym> i 3 dage. Han er vist pakistaner. <anonym>P1 1</anonym> er hverken den lille eller den høje mand. Tiltalte har ikke hørt planer om kidnapning af <anonym>F3</anonym> Hun tror; det er noget <anonym>P2</anonym> har fortalt pigerne om. <anonym>P2</anonym> oplærer pigerne til at fortælle historier. Der går rygter om; at tiltalte skulle have en interesse i at stjæle <anonym>F3</anonym> Hun er sikker på, at det er <anonym>P2</anonym> der har spredt rygtet. Hun har talt med <anonym>F3</anonym> om rygtemne. Formålet med at invitere <anonym>P1</anonym> ind i lejligheden var som sagt at finde ud af, om han var i familie med <anonym>Person 9</anonym> 0g <anonym>P1O</anonym> De to sidstnævnte havde siddet i fængsel på grund af tiltalte 0g <anonym>T2</anonym> og de ville hævne sig. Hvis de ville hævne sig ville tiltalte og <anonym>T2</anonym> rejse til Kroatien. Hvis det viste sig, at <anonym>P1</anonym> var i familie med dem, og de pågældende ville hævne sig ville hun slå ham. <anonym>T1</anonym> forklarede ad forhold 6, at hun den 16. februar 2007 mødte på politistationen sammen med <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> fordi <anonym>F3</anonym> hav- de stjålet penge fia hende. Det drejede sig om 10.000 tjekkiske kroner og 1.000 euro <anonym>F3</anonym> havde taget dem dagen forinden. Et par dage efter <anonym>F3's</anonym> indrejse i Danmark, efter at hun have været i Tjekkiet, drak hun kaffe sam- men med <anonym>F3</anonym> på Café Yrsa. De var blevet gode veninder. Tiltalte gik på ga- den med <anonym>F4</anonym> <anonym>F3</anonym> gik også på gaden, 0g de gik herefter på café, hvor alle piger plejer at mødes. <anonym>F3</anonym> påstod, at tiltalte havde stjålet hendes id-kort og havde slået hende. Tiltalte sagde til hende, at det ikke var sandt. <anonym>F3</anonym> for- talte; at <anonym>P2</anonym> slog hende; at hun hele tiden skulle gå på gaden; 0g at hun var blevet voldtaget; hvorfor hun ønskede hjælp. <anonym>F3</anonym> flyttede derfor tilbage til dem. Fra caféen ringede tiltalte til <anonym>T2</anonym> <anonym>T2</anonym> lovede at komme. De aftalte at mødes foran Café Mexico. Tiltalte tog hen til caféen sammen med <anonym>F3</anonym> en mand ved navn <anonym>P1 2</anonym> 0g <anonym>P13</anonym> <anonym>T2</anonym> kom kørende alene i bil. <anonym>Person 1 2 (P12)</anonym> Han tog <anonym>F3</anonym> med sig hjem. <anonym>F3</anonym> gik fivilligt ind i bilen. <anonym>F3</anonym> kørte med <anonym>Person 13 (P13)</anonym> <anonym>T2</anonym> for at komme væk fra <anonym>P2</anonym> Det var en aftale med <anonym>F3</anonym> at hun skulle slappe af hjemme hos dem for derefter at tage hjem til sin mor i Tjek- kiet. Tiltalte ringede til <anonym>T2</anonym> da <anonym>T2</anonym> var kommet hjem og spurgte; om alt var i orden. <anonym>2</anonym> svarede ja og fortalte, at <anonym>N3</anonym> var på besøg: <anonym>N3</anonym> er <anonym>(N3)</anonym> <anonym>2's</anonym> kammerat. <anonym>N3</anonym> er ikke alfons. Tiltalte ventede på <anonym>F4</anonym> nede på gaden; fordi <anonym>F4</anonym> var blevet væk. På et tidspunkt ringede tiltalte til <anonym>T2</anonym> 0g sagde; at hun fiøs og ville hjem. Hun bad <anonym>T2</anonym> hente hende. Da <anonym>2</anonym> kørte hjem med <anonym>F3</anonym> var det lyst; men nu var det blevet mørkt. Til- talte <anonym>P1 3</anonym> 0g <anonym>P12</anonym> satte sig ind i <anonym>T2's</anonym> bil, og de kørte hjem til lejlig- heden: Da de kom hjem til lejligheden; var <anonym>F3</anonym> væk. Tiltalte konstaterede, at de 10.000 tjekkiske kroner og de 1.000 euro, som havde ligget på hendes bord i soveværelset; var væk. Pengene tilhørte såvel tiltalte som <anonym>F4</anonym> F3I havde taget pengene. <anonym>T2</anonym> havde fortalt, at <anonym>F3</anonym> Var 1 lejligheden; da han forlod lejligheden. Han havde sagt til hende, at hun kunne tage sig et bad og noget mad og lægge sig til at sove; hvorefter han havde forladt lejlig- heden. Efterfølgende har <anonym>F3</anonym> fortalt, at <anonym>P2</anonym> havde ventet foran lejlighe - dens vindue. De ville nu lede efter <anonym>F3</anonym> <anonym>P12</anonym> vidste; hvilket hotel <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>Fl</anonym> plejede at opholde sig på. Tiltalte, <anonym>T2</anonym> <anonym>P12</anonym> og <anonym>P13</anonym> kørte til hotellet. <anonym>P13</anonym> er prostitueret og har boet hos dem i cirka 3 dage. <anonym>F3</anonym> 1å på knæ foran hotellet. Tiltalte tror; hun ventede på <anonym>F1</anonym> <anonym>P12</anonym> 0g <anonym>P13</anonym> gik over til <anonym>F3</anonym> og spurgte, hvor pengene var. <anonym>F3</anonym> sagde; at hun ikke havde pengene. <anonym>P12</anonym> kontrollerede <anonym>F3</anonym> og fandt de tjekkiske penge i <anonym>F3's</anonym> jakke. <anonym>F3</anonym> fortalte, at <anonym>P2</anonym> havde taget de 1.000 euro. Hun mener også, at hun selv steg ud af bilen; men <anonym>2</anonym> blev i bilen. <anonym>F3</anonym> sagde; at hun var bange for <anonym>P2</anonym> 0g at hun ville angive <anonym>P2</anonym> De ledte forgæves efter <anonym>P2</anonym> De ventede på gaden; om <anonym>P2</anonym> skulle køre forbi. De ventede i cirka 20-30 minutter. De satte sig alle ind i bilen og kørte til politistationen; men der var lukket. De kørte derefter hjem. <anonym>F3</anonym> ville gerne med hjem. På vej hjem så de <anonym>F4</anonym> på vej hjem til dem til fods, og de tog hende med i bilen. Da de kør- te til politistationen om aftenen; var det for at anmelde de stjålne penge; men tiltalte ved det ikke mere. Døren til soveværelset kan låses med en nøgle. Låsen er lidt ødelagt, så nogle gange kan den ikke låses. Der sidder en nøgle i døren inde i soveværelset. Den pågældende nat; efter at de var kommet til- bage fra politistationen; var døren ikke låst. Næste morgen ville <anonym>F3</anonym> <anonym>F4</anonym> 0g <anonym>P13</anonym> anmelde <anonym>P2</anonym> <anonym>F4</anonym> ville anmelde ham, fordi <anonym>P2</anonym> havde stjålet hende fra gaden, han havde kørt over hendes fødder med bilen to gange og kørt hende 100 km væk til et sommerhus, hvor han havde vold- taget hende. Hun ved ikke; hvorfor <anonym>P13</anonym> ville anmelde <anonym>P2</anonym> Hun var ikke klar over, at <anonym>F3</anonym> forinden havde afgivet en forklaring til politiet om <anonym>T2</anonym> Om morgenen kørte de alle til politistationen; <anonym>Vidne 5</anonym> som er <anonym>T2's</anonym> veninde, kom til lejligheden og kørte med dem. <anonym>Vidne 5</anonym> kom- mer fra Kroatien. Hun tror nok; at <anonym>Vidne 5</anonym> skulle tolke for dem. De gik alle ind på politistationen; <anonym>T2</anonym> og <anonym>Vidne 5</anonym> gik over til skranken; for- di de kunne tale dansk. <anonym>F3</anonym> gik også over til skranken. <anonym>T2</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>F3</anonym> talte med politiet. Politiet tog <anonym>F3</anonym> med <anonym>F4</anonym> gik tilbage til ga- den. <anonym>vIane 5</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> kørte hjem. <anonym>P13</anonym> 0g <anonym>P12</anonym> gik også. Hun tror, at <anonym>F3</anonym> skulle afhøres af politiet, men hun husker ikke, om hun fik noget nærmere at vide. Da de var på politistationen; havde <anonym>T2</anonym> de 10.000 tjek- kiske kroner på sig Han afleverede ikke pengene til politiet. Senere på da- gen; da de blev anholdt, tog politiet pengene fra <anonym>T2</anonym> Forsvareren foreholdt dele af tiltaltes forklaring afgivet i forbindelse med dom af 6. september 2004. ["Vidnet har forklaret; at hun er tjekkisk af nationalitet; Hun er sigøjner. Fra bun var 6 år til bun var 18 år boede hun på et børnehjem Da hun var 18 år, måtte bun flytte fra børnehjemmet. Herefter havde bun ikke nogen steder at være Hun gik rundt på gaden og blev stjålet af nogle sigøjnere. Hun blev taget væk med magt. Hun blev kørt væk i en bil og ben til en familie. Hun kunne godt have forladt familien. De tilbød hende logi, mad og cigaretter. Vidnet havde ingen andre steder at være. Vidnet skulle da tjene penge til familien; Senere gik det op for hende; at hun skulle være prostitueret; hvil - ket bun ikke bavde prøvet tidligere. Efter ca. to mäneder solgte familien bende Hun bavde ingen indflydelse på, bvor hun skulle ben Vidnet ved ikke; hvor meget bun blev solgt for. Hun opboldt sig tre år i byen Ostrov hos en familie med to børn. Hun skulle ogsà her arbej - de som prostitueret:. Hun har opholdt sig hos i alt 6-7 familier; der købte eller solgt hende. Hun mødte <anonym>Navn 1</anonym> <anonym>Person 14</anonym> Hun blev byttet med nogle piger. Herefter skulle hun til Danmark hvilket <anonym>Navn 1</anonym> bestemte. Hun skulle tjene penge til <anonym>Navn 1</anonym> Vidnet hus - ker ikke_bvomår hun kom til Danmark. Hun tror det var i 2002. Vidnet kendte ingen i Dan- mark <anonym>Navn 1</anonym> kørte bende herop i bil. I bilen var Navn 1's kone og kusine med. Ko- nen; kusinen 0g vidnet skulle_arbejde som prostituerede. De skulle bo hos <anonym>P15</anonym> Vidnet <anonym>Person 15 (P15)</anonym> skulle aflevere sine penge til <anonym>Navn 1</anonym> Om sit kendskab til <anonym>T2</anonym> forklarer vidnet; at han standsede i sin bil pà gaden. Hun åbnede døren og hoppede ind i hans bil. <anonym>T2</anonym> var ikke potentiel kunde. Vidnet havde ikke noget pas; 0g hun fortalte, hvilke problemer bun havde med <anonym>Navn 1</anonym> Vidnet selv arbejdede stadig for <anonym>Navn 1</anonym> Hun snakkede med <anonym>T2</anonym> om hvordan hun kunne komme fri I forbindelse med at <anonym>Navn 1</anonym> solgte <anonym>Navn 4</anonym> foreslog vidnet; at hun selv gerne ville sælges til <anonym>T2</anonym> Det var vidnets ide. Vidnet introducerede <anonym>Navn 1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> for hinanden Prisen for hende var 20.000 kI. <anonym>Navn 1</anonym> 1 ville oprindelig have 40.000 kr. Det blev 20.000 kr. <anonym>T2</anonym> betalte 20.000 kr. i kontanter til 1i <anonym>Navn 1</anonym> på Fiske torvet. <anonym>T2</anonym> købte vidnets fiihed. Vidnet skulle ikke arbejde som prostitueret. <anonym>T2</anonym> sagde til hende, at hun kunne rejse til Tjekkiet hvis hun ville. Vidnet turde ikke rejse til Tjekkiet; fordi hun var bange foI, at bun igen skulle komme til at arbejde som prostitueret. Efter at <anonym>T2</anonym> havde frikøbt hende, boede hun på et hotel i <anonym>Virks. 1</anonym> <anonym>T2</anonym> betalte for opholdet. <anonym>T2</anonym> arbejdede i <anonym>Vırks_ 1</anonym> og kunne derved fà det billigere. <anonym>T1</anonym> forklarede selv supplerende, at bun lider af epilepsi og derfor kan bave vanskeligt ved et huske_."] Tiltalte vedstod forklaringen som sand. Hun forklarede videre; at hun kun har været kæreste med piger. Hun har været på rejser med <anonym>T2</anonym> bl.a. 1 <anonym>Person 16 (P16)</anonym> Kroatien og Tyskland; og han har hjulpet hende med at finde hendes søsken- FPerson 1ZPPI de i Tjekkiet. Hendes søskende hedder <anonym>P18</anonym> <anonym>Person 19</anonym> <anonym>P7</anonym> <anonym>Person 1 8 (P18)</anonym> <anonym>P2U</anonym> 0g <anonym>P6</anonym> De har samme mor, men forskellige fædre. <anonym>P6</anonym> hed- <anonym>Person 20 (P2O)</anonym> der <anonym>IVdVII 2</anonym> til efternavn <anonym>P7</anonym> hedder <anonym>Navn 6</anonym> til efternavn <anonym>P2O</anonym> hed- der <anonym>Navn 7</anonym> til efternavn. Det er hendes giftenavn Hun mener, at det er rigtigt; at <anonym>F2</anonym> kom til Danmark i september 2004. Hver måned sendte <anonym>F2</anonym> 2.000 kr, hjem til sin plejemor. <anonym>F2</anonym> har været med tiltalte 0g <anonym>2</anonym> til Kroatien og tre gange til Tjekkiet. På en af rejserne gav <anonym>F2</anonym> sin biologiske mor 21.000 kr. Da <anonym>F2</anonym> kom til Danmark, havde hun in- genting med sig. I maj 2006 havde <anonym>F2</anonym> fire tasker, som bl.a. indeholdt en hel del tøj. Det alt sammen var købt i København sammen med tiltalte. Da <anonym>F2</anonym> kom til Danmark, havde hun ikke nogen mobiltelefon med sig men hun anskaffede sig en mobiltelefon til 5.000 kr. og købte cirka 3 tale- tidskort á 100 kr. om dagen. Hendes forhold til <anonym>F4</anonym> der varede i 9 må- neder; sluttede, da tiltalte blev anholdt. Bortset fra starten af deres forhold skændtes de løbende, hver gang <anonym>P5</anonym> var i Danmark <anonym>F1</anonym> har aldrig be- talt penge til tiltalte eller <anonym>T2</anonym> <anonym>F1</anonym> tager stoffer. Hun ved, at <anonym>F1</anonym> ta- ger heroin og ryger hash. <anonym>F1</anonym> får stofferne fra <anonym>P2</anonym> <anonym>F4</anonym> havde ikke noget med sig, da hun indrejste i Danmark. Tiltalte købte tøj til hende. <anonym>F4</anonym> havde ikke nogen mobiltelefon med sig, da hun kom til Danmark; men mens hun boede hos tiltalte, havde hun 3 mobiltelefoner. Foreholdt at <anonym>F4</anonym> skulle have forklaret; at hun kom til deres lejlighed den 16. februar 2007 kl. 5.00 om morgenen; forklarede tiltalte; at det ikke passer. De mødte som tidligere forklaret <anonym>F4</anonym> på gaden; da de var på vej hjem. <anonym>P5</anonym> bliver også kaldt <anonym>Navn 8</anonym> 0g <anonym>Navn 9</anonym> <anonym>P7</anonym> har kendt <anonym>F3</anonym> siden de var små bømn. Da <anonym>F3</anonym> tog over til <anonym>V3</anonym> 1 Sverige; var hun i Sverige i mindre end en uge. Hun me- ner, at <anonym>T2</anonym> var hjemme; da <anonym>F3</anonym> kom tilbage fra Sverige. Hun ved ikke, om <anonym>F3</anonym> tog kunder fra tiltalte og andre piger, men det er muligt. Da <anonym>T2</anonym> hentede <anonym>F3</anonym> ved Café Mexico; steg han ikke ud afbilen. Foreholdt bilag 64, hvorefter en kriminalassistent har konstateret, at der i døren til soveværelset var isat nøgle udefra, og at han afprøvede; hvorvidt nøglen var virksom; hvilket den var, og at han ved let drejning kunne aktivere låsepalen; og at døren kunne låses, forklarede tiltalte, at dette ved hun ikke; fordi det er læn- ge siden; men hun havde ikke flyttet nøglen den 16. februar 2007. Da tiltalte vågnede om morgenen den 16. februar 2007, befandt <anonym>Vidne 5</anonym> sig i lej- ligheden. Da tiltalte stod op, drak de alle kaffe. Mens <anonym>Vidne 5</anonym> var der;, fortalte <anonym>F3</anonym> om sine problemer med <anonym>P2</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> taler ikke tjekkisk og kunne ikke forstå alt, hvad <anonym>F3</anonym> sagde; hvorfor tiltalte oversatte det; <anonym>Vidne 5</anonym> ikke kunne forstå. Foreholdt at <anonym>F3</anonym> samme fomiddag skulle have ringet til <anonym>P21</anonym> fra Reden; at <anonym>P21</anonym> er serber, 0g at de alligevel kunne tale sammen;, forklarede tiltalte, at hun overværede samtalen 0g hørte; at <anonym>F3</anonym> talte tjekkisk til <anonym>P21</anonym> Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B15 foretaget den 3. februar 2007 kl. 16.40.46, som vedrører en aflytning af <anonym>T2's</anonym> telefon. Tiltalte forklarede, at det er hende, som taler med <anonym>T2</anonym> Hun kan ikke hø- re på samtalen; om der bliver talt om <anonym>F1</anonym> <anonym>P1 3</anonym> som nævnes i samta- len;, er hende, hun har forklaret om tidligere. De penge, der tales om, var 5.000 kI., som <anonym>P13</anonym> havde lånt af tiltalte og <anonym>T2</anonym> Tiltalte havde ventet på pengene i 14 dage og ville have dem tilbage. Hun har stadig ikke betalt pengene tilbage. <anonym>P13</anonym> skulle bruge pengene til en rejse til Tjekkiet. De ting, der nævnes i samtalen; som <anonym>P13</anonym> ikke ville få tilbage, hvis hun ikke tilbagebetalte pengene, var tøj. <anonym>P13</anonym> har sovet hos tiltalte i 3 dage. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B16 foretaget den 3. februar 2007 kl. 16.42.35, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede, at hun ringede til <anonym>T2</anonym> og bad ham om at skynde sig fordi <anonym>F3</anonym> havde bagtalt såvel tiltalte som <anonym>T2</anonym> <anonym>F3</anonym> havde sagt; at tiltalte 0g <anonym>2</anonym> havde taget hendes id-kort og de penge; som hun tjente. Hun rin- gede, for at <anonym>T2</anonym> skulle komme; fordi <anonym>F3</anonym> også havde bagtalt <anonym>T2</anonym> De skulle begge stoppe <anonym>F3</anonym> 0g sige hende sandheden, nemlig at hun havde glemt sit id-kort. <anonym>T2</anonym> havde hendes id-kort med. Foreholdt at <anonym>T2</anonym> un- der samtalen siger; at tiltalte skal indhente <anonym>F3</anonym> og sige; <anonym>F3</anonym> jeg vil tale med dig, jeg er ligeglad med, hvorfor du tog afsted, jeg vil bare gerne snak - ke med dig" forklarede tiltalte; at hun gik hen til <anonym>F3</anonym> og sagde, at <anonym>T2</anonym> ville tale med hende. <anonym>F3</anonym> sagde; at det var i orden: Anklageren afspillede telefonaflytning nr. Bl7 foretaget den 3. februar 2007 kl. 16.53.06, som vedrører en aflytning af <anonym>T2's</anonym> telefon. Tiltalte forklarede, at der også blev talt om <anonym>F3</anonym> under samtalen. Inden hun ringede til <anonym>T2</anonym> havde tiltalte; <anonym>F4</anonym> 0g <anonym>F3</anonym> skændtes. De penge, der tales om, drejede sig om 300 KI., som <anonym>F3</anonym> skulle have betalt for vaskeriet; da <anonym>F3</anonym> boede hos tiltalte. <anonym>F3</anonym> vaskede hele tiden tøj, og tiltalte havde betalt 300 kr. for <anonym>F3's</anonym> vask. Foreholdt at der i samtalen står det modsatte med hensyn til pengene; forklarede tiltalte; at _ <anonym>F3</anonym> ville give hende pengene tilba- ge, men tiltalte ville ikke have pengene. <anonym>T2</anonym> sagde, at hun skulle stoppe <anonym>F3</anonym> så at <anonym>F3</anonym> kunne gå med <anonym>T2</anonym> til politiet. <anonym>T2</anonym> havde nemlig for- inden meddelt politiet, at <anonym>F3</anonym> var forsvundet. Derfor skulle de nu til politi - et. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B18 foretaget den 3. februar 2007 kl. 19.25.11, som vedrører en aflytning af <anonym>S</anonym> telefon. Tiltalte forklarede; at det er <anonym>F4</anonym> som først taler med <anonym>T2</anonym> Senere overtager hun samtalen. <anonym>F4</anonym> ringede hele tiden til <anonym>T2</anonym> Hun ved ik- ke, hvorfor <anonym>2</anonym> ville vide; om <anonym>P22's</anonym> pige var på gaden. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B24 foretaget den 4. februar 2007 kl. 20.53.38, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede; at det er hende, der først taler med <anonym>T2</anonym> Herefter overtog <anonym>F4</anonym> samtalen; og tiltalte afsluttede samtalen med <anonym>T2</anonym> Hun husker ikke; hvorfor <anonym>T2</anonym> skulle have at vide, at <anonym>F3</anonym> ikke havde været på gaden i en times tid. De holdt ikke øje med <anonym>F3</anonym> Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B25 foretaget den 4. februar 2007 kl. 20.56.51, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede, at det er <anonym>F3</anonym> som var tilbage ved bilen. Dette fortalte hun <anonym>2</anonym> fordi hun godt kan lide at bruge sin telefon: Når <anonym>T2</anonym> i tele- fonen siger; "de kommer derhen lige om lidt" så ved hun ikke; hvem "de" er, men hun ved, at <anonym>T2</anonym> skulle have fat i <anonym>P2</anonym> <anonym>P2</anonym> havde skældt <anonym>2</anonym> ud. <anonym>P2</anonym> 0g <anonym>2</anonym> kunne ikke lide hinanden. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B31 foretaget den 5. februar 2007 kl. 16.49.57, som vedrører en aflytning af <anonym>T2's</anonym> telefon. Tiltalte forklarede; at hun taler med <anonym>T2</anonym> om, at <anonym>P2</anonym> var kommet der- hen. <anonym>2</anonym> 0g <anonym>P2</anonym> ledte efter hinanden: Hun kan godt høre på samta- len; at hun selv siger; "tag hende med det samme" men hun husker ikke, hvem "hende" var. Måske var det <anonym>P2</anonym> der ikke havde en bil. Han skifte- de hele tiden biler. Når der i samtalen siges, "han kan kun efter kl. 20" er det måske fordi <anonym>P2</anonym> havde en bil på værksted. Når tiltalte siger, "hun er der nu" er det måske <anonym>F3</anonym> hun taler om. Når <anonym>T2</anonym> siger, "vi kan ikke snakke på denne her telefon" er det måske fordi, de blev aflyttet. Hun vid- ste, at politet aflyttede hende. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B34 foretaget den 5. februar 2007 kl. 18.12.49, som vedrører en aflytning af <anonym>T2's</anonym> telefon. Tiltalte forklarede, at hun fortalte <anonym>2</anonym> at <anonym>F3</anonym> var 'på gaden; fordi <anonym>T2</anonym> skulle bruge <anonym>P2's</anonym> telefonnummer. Når <anonym>F3</anonym> er på gaden; er <anonym>P2</anonym> der også; Hun ved ikke; hvad <anonym>T2</anonym> skulle bruge telefonnummeret til. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B41 foretaget den 5. februar 2007 kl. 20.32.18, som vedrører en aflytning af <anonym>T2's</anonym> telefon. Tiltalte forklarede, at hun fortalte <anonym>2</anonym> at hun og <anonym>F4</anonym> var blevet kon- trolleret af politiet, fordi hun godt kan lide at ringe. Hun fortæller <anonym>T2</anonym> alt. Det er normalt for hende. Hun betrager <anonym>T2</anonym> som sin far. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B44 foretaget den 6. februar 2007 kl. 15.46.18, som vedrører en aflytning af <anonym>T2's</anonym> telefon Tiltalte forklarede; at de to fisser, der nævnes er <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>Fl</anonym> Alle piger var sure, fordi de to piger tog kundeme fra de andre. Tiltalte 0g <anonym>F4</anonym> ville pludselig til Tjekkiet og var sure, fordi de så ikke ville tjene penge. Da <anonym>F3</anonym> kom på gaden;, tog <anonym>F3</anonym> alle kunderne, fordi hun ikke krævede; at de brugte kondom: <anonym>F3</anonym> er kønnere end <anonym>F4</anonym> Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B59 foretaget den 6. februar 2007 kl. 21.17.17, som vedrører en aflytning af <anonym>S</anonym> telefon. Tiltalte forklarede, at den gule varevogn; som nævnes, tilhører en kunde, som hun havde inden samtalen; Det er en kunde, hun har kendt længe. Hun husker ikke pågældendes navn; men kunden var ikke <anonym>Vidne 1</anonym> Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B60 foretaget den 6. februar 2007 kl. 21.20.18, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede; at hun ikke kan huske, hvad samtalen drejede sig om, men der tales om en anden gul varevogn end den, der blev talt om ved den tidligere samtale. Den kvinde; der tales om, som ikke fik lov at komme med 1 en varevogn; var nok <anonym>F3</anonym> Hun kom ikke med, fordi <anonym>F1</anonym> passede på hende_ <anonym>F3</anonym> arbejdede for <anonym>F1</anonym> 0g <anonym>P2</anonym> Hun ved ikke, hvad der menes med det, hun siger om; "at manden skal vi også skifte; fordi hun allerede ved det" . Hun havde drukket lidt den pågældende dag. <anonym>P1 1</anonym> blev forelsket i F3I Hun ved ikke; om <anonym>P1 1</anonym> har en gul varevogn: Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B62 foretaget den 7. februar 2007 kl. 17.46.36, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede, at tiltalte skulle gå væk, for at politiet ikke skulle kon- trollere hende, hvilket ikke ville være til nogen nytte. Forespurgt af forsvare- ren; om det ikke var fordi; hun var bange for at blive sendt ud af Danmark forklarede tiltalte, at det var det. Det er sket for hende to gange tidligere. Fo- respurgt om <anonym>2</anonym> så ville beskytte hende, bekræftede hun dette. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B71 foretaget den 7. februar 2007 kl. 19.44.53, som vedrører en aflytning af <anonym>T2's</anonym> telefon. Tiltalte forklarede; at de to ludere, som nævnes, er <anonym>F3</anonym> og <anonym>F1</anonym> <anonym>T2</anonym> skulle have at vide; om de t0 piger var der, fordi <anonym>T2</anonym> ville have <anonym>P2's</anonym> telefonnummer. Når hun selv under samtalen siger, "jeg ved ikke; hvordan I taler sammen" , så ved hun ikke; hvem "I" er. Når der i samtalen nævnes hen- de soen, er det <anonym>F4</anonym> hun nævner. Tiltalte 0g <anonym>F4</anonym> blev uvenner på grund af ~ <anonym>P5</anonym> Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B73 foretaget den 7. februar 2007 kl. 20.11.41, som vedrører en aflytning af <anonym>T2's</anonym> telefon. Tiltalte forklarede; at <anonym>P2</anonym> passede på <anonym>F3</anonym> Hun ringede til <anonym>T2</anonym> for så vidste <anonym>T2</anonym> at <anonym>P2</anonym> var der. <anonym>F3</anonym> var taget med en kunde i en Golf, men <anonym>P2</anonym> var allerede på pladsen. Når <anonym>T2</anonym> under samtalen siger, "jeg så ham lige her, men jeg kan ikke gøre noget der, forstår du" , så er det mås- ke <anonym>P2</anonym> han taler om. <anonym>P2</anonym> kørte hele tiden rundt. Da tiltalte talte med <anonym>2</anonym> stod <anonym>F4</anonym> ved siden af hende. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B76 foretaget den 7. februar 2007 kl. 21.58.08, som vedrører en aflytning af <anonym>S</anonym> telefon. Tiltalte forklarede; at hun ikke kendte sigøjneren. <anonym>T2</anonym> er ikke chef for til- talte, <anonym>PI 3</anonym> og <anonym>F4</anonym> Hun tror, at sigøjneren var sammen med <anonym>P2</anonym> Det mente <anonym>P13</anonym> også. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B102 foretaget den 15. februar 2007 kl. 15.25.48, som vedrører en aflytning af telefon. Tiltalte forklarede; at hun ikke ved, hvorfor <anonym>P1 3</anonym> skulle tale med <anonym>T2</anonym> Det er længe siden; så hun husker det ikke. <anonym>P2</anonym> havde <anonym>F4</anonym> <anonym>F4</anonym> havde givet sin telefon til <anonym>P5</anonym> der havde givet den til tiltalte. Det var det; de talte om. Foreholdt at der under samtalen tales om en falsk anmeldelse; forklarede tiltalte; at <anonym>P13</anonym> ville anmelde <anonym>P2</anonym> for at få <anonym>P2</anonym> til at løslade <anonym>F4</anonym> Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B103 foretaget den 15. februar 2007 kl. 15.34.00, som vedrører en aflytning af <anonym>T2's</anonym> telefon. Tiltalte forklarede; at det var en samtale; der fandt sted forud for mødet for- an Café Mexico. Når det er angivet i samtaleme; at hun skulle have sagt "her på Yrsa hun har givet ham alle pengene" , så bliver der retteligt sagt "her på Yrsa; <anonym>P2</anonym> har taget alle hendes penge" . Hende; der tales om, er <anonym>F3</anonym> De gik forbi pizzariaet; og tiltalte ringede senere til <anonym>T2</anonym> og sagde, at de skulle mødes ved Café Mexico. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B104 foretaget den 15. februar 2007 kl. 15.38.27, som vedrører en aflytning af <anonym>T2's</anonym> telefon. Foreholdt at tiltalte under samtalen siger, "jeg kan ikke vente der, fordi hun ved, hvor vi er" , forklarede tiltalte, at det var <anonym>F1</anonym> som vidste; hvor de var. <anonym>F3</anonym> var bange for <anonym>F1</anonym> Anklageren afspillede telefonaflytning nr. B107 foretaget den 15. februar 2007 kl. 17.18.43, som vedrører en aflytning af <anonym>S</anonym> telefon. Tiltalte forklarede; at <anonym>P21</anonym> arbejder for Reden. Tiltalte kender <anonym>P2I</anonym> Fore - holdt at hun under samtalen siger noget om, at <anonym>F3</anonym> er det største problem; forklarede tiltalte; at hun ikke husker; hvorfor <anonym>F3</anonym> var det største problem. De talte om, at <anonym>F4</anonym> var hos <anonym>F1</anonym> og at tiltalte ville have <anonym>F4</anonym> tilba- ge. De talte også om politianmeldelsen dagen efter. <anonym>T2</anonym> ved bedst, hvor- for <anonym>P21</anonym> skulle anmeldes til politiet. Hun ville have <anonym>F4</anonym> tilbage, fordi hun savnede hende. Når hun i samtalen nævner; at hun vil give hende nogle tæsk; er det fordi, <anonym>F4</anonym> havde løjet for hende. Hun ville ikke give hende tæsk; men skælde hende ud. <anonym>T1</anonym> fremstod på ny og forklarede; at da hendes søster <anonym>P2O</anonym> fødte den <anonym>VuLU</anonym> nato 12006, var <anonym>P7</anonym> ikke i Danmark. " <anonym>T2</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: <anonym>T2</anonym> forklarede, at han kommer fra Kroatien: Han har væ- ret i Danmark i cirka 21 år. I Danmark har han en datter 0g bømn til en søster. Da lejligheden på <anonym>Adresse 1</anonym> skulle renoveres; fik han af ejendoms- selskabet stillet en lejlighed på <anonym>Adresse 2</anonym> til rådighed i 12 måneder. Forinden han var flyttet til <anonym>Adresse 1</anonym> havde han boet i en lejlighed på <anonym>Vej 1</anonym> Han flyttede ind på <anonym>Adresse 1</anonym> i 2003 og boede på <anonym>Adresse 2</anonym> fra måske oktober 2003. Han boede der kun i cirka 10 måneder. Han boede sammen med <anonym>T1</anonym> Efter de 10 måneder boede der et ægtepar i lejligheden i 3 uger. Det var <anonym>P23</anonym> og hans hustru <anonym>P24</anonym> Han hav- <anonym>Person 23 (P23)</anonym> de mødt <anonym>P23</anonym> på en café på Vesterbro . <anonym>P23</anonym> ledte efter en bolig; 0g tiltalte <anonym>Person 24 (P24)</anonym> tilbød ham lejligheden på <anonym>Adresse 2</anonym> Ægteparret kom fra Tjekkiet; men havde boet et stykke tid i Danmark. Han ved ikke hvor længe. Efter de 3 4- ger tog ægteparret tilbage til Tjekkiet og kom til Danmark igen i september 2004 i følgeskab med <anonym>P23's</anonym> bror; <anonym>P2b</anonym> <anonym>P23</anonym> flyttede ind i lejligheden <anonym>Person 25 (P25)</anonym> igen sammen med sin hustru, <anonym>P23's</anonym> bror; <anonym>F1</anonym> 0g <anonym>F2</anonym> Tiltalte kom på besøg i lejligheden og så, at <anonym>F1</anonym> 0g <anonym>F2</anonym> var i lejligheden. Pigerne var der måske et par dage og flyttede fra lejligheden den 9. september 2004. Pigerne havde i forvejen aftalt med <anonym>P23</anonym> at de skulle arbejde som prostitu - erede. Pigerne skulle beholde halvdelen af deres fortjeneste og give den an- den halvdel til <anonym>P23</anonym> Pigere gjorde det frivilligt; Tiltalte havde kendskab til pigeme, inden de kom til Danmark. Ugen før pigerne kom til Danmark; var tiltalte 0g <anonym>T1</anonym> 1 Tjekkiet. I den forbindelse sov de hos <anonym>P23</anonym> <anonym>P23</anonym> lånte tiltaltes bil for at besøge sin bror et par timer; men han blev væk hele dagen og hele natten. Da <anonym>P23</anonym> kom tilbage næste morgen; bad <anonym>P23</anonym> tiltalte om at køre ham til et hotel, hvor hans bror og en pige befandt sig. På hotellet var <anonym>F1</anonym> 0g <anonym>F2</anonym> Tiltalte talte kun kort tid med pigerne. Da <anonym>P23</anonym> 0g pigeme indrejste i Danmark; hentede tiltalte dem ikke ved færgen: <anonym>P23</anonym> havde nøgle til lejligheden på <anonym>Adresse 2</anonym> Tiltalte 0g <anonym>T1</anonym> kom tilbage til Danmark i bil. <anonym>F2</anonym> havde ikke selv noget tøj, hvorfor tiltalte 0g <anonym>T1</anonym> tog hende med til byen; hvor tiltalte købte tøj til hende. Det var her, han fik at vide bLa. at hun afleverede 50 % af sin fortjeneste ved prostitution til <anonym>P23</anonym> På dette tidspunkt havde tiltalte set _ <anonym>F2</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> gå på gaden; men han havde ikke haft kontakt med dem. <anonym>T1</anonym> havde talt med pigerne; 0g <anonym>T1</anonym> fortalte tiltalte, at pigerne ønskede at få hjælp til at flygte fra <anonym>P23</anonym> Pi- gerne ønskede at blive fiie <anonym>P23</anonym> anvendte tvang. Pigeme skulle skaffe sto- re beløb til <anonym>P23</anonym> <anonym>F2</anonym> skulle skaffe 4.000 kr. pr. dag 0g <anonym>F1</anonym> 6.000 kr. pr. dag: Tiltalte kendte en mand fra Kosovo med kaldenavnet <anonym>P2</anonym> Det er den samme <anonym>P2</anonym> som <anonym>T1</anonym> har fortalt om. Han havde kendt <anonym>P2</anonym> i 2-3 måneder og havde bedømt ham som værende et godt mennes - ke. Han bad <anonym>P2</anonym> om at skaffe en bolig til pigerne. <anonym>P2</anonym> ville sørge for indkvartering på et hotel. Tiltalte tog til Fisketorvet og hentede pigemne, som ventede på ham. De kørte først hjem til tiltaltes lejlighed. <anonym>P2</anonym> kom hen til lejligheden og kørte pigemne til et hotel i Køge. <anonym>P2's</anonym> rigtige navn er <anonym>Navn 10</anonym> Tiltalte var ikke med på hotellet. Pigere blev på hotellet en nat. Tiltalte sagde til <anonym>P23</anonym> at politiet havde taget pigere 0g sendt dem til Tjekkiet. Dagen efter tog <anonym>P23</anonym> og hans hustru hjem til Tjekkiet. Den 10. september 2004 kørte <anonym>P2</anonym> og tiltalte pigemne til et pizzaria på Finsensvej, hvor de spiste. Pigerne var glade for, at <anonym>P23</anonym> var rejst. Tiltalte sagde; at nu var de frie. <anonym>F2</anonym> sagde, at hun gerne ville blive hos tiltalte og <anonym>T1</anonym> <anonym>Fl</anonym> ville med <anonym>P2</anonym> Da de havde spist; tog de hjem til tiltalte, hvor de alle ovemattede. Næste dag tog <anonym>F1</anonym> 0g <anonym>P2</anonym> afsted. <anonym>F1</anonym> kendte ikke <anonym>P2</anonym> i forvejen. Første gang tiltalte mødte <anonym>T1</anonym> var i begyndelsen af 2003. Han standsede i et kryds; og pludselig satte <anonym>T1</anonym> sig ind bilen og bad om hans hjælp. Hun fortalte; at hun kom fra Tjekkiet; og hun fortalte om sin situation; herunder at hun var prostitueret 0g arbejdede for <anonym>Navn 1</anonym> Tiltalte var ikke klar over, at man kunne sælge folk. Han bad <anonym>T1</anonym> om at få et mø- de med hendes chef: <anonym>T1</anonym> bad tiltalte om at stjæle hende. Han havde et mø- de med <anonym>Navn 1</anonym> på en café på Istedgade. Han spurgte <anonym>Navn 1</anonym> hvor meget han skulle have for at frigive <anonym>T1</anonym> <anonym>Navn 1</anonym> bad om 40.000 kI., men tiltalte fik forhandlet prisen ned til 20.000 kr., som tiltalte betalte på Fisketorvet. Han tog <anonym>1</anonym> med og lejede et værelse det sted, hvor han arbejdede i <anonym>Virks 1</anonym> Han sagde til <anonym>T1</anonym> at hun var fri. Hun boede på værelset i 2-3 uger. <anonym>1</anonym> var veninde med en pige kaldet <anonym>P26</anonym> Hendes rigtige navn er <anonym>Person 26 (P26)</anonym> <anonym>Navn 4</anonym> Det var meningen; at <anonym>T1</anonym> og <anonym>P26</anonym> skulle rejse tilba- ge til Tjekkiet <anonym>Navn 1</anonym> havde solgt <anonym>P26</anonym> til en mand ved navn <anonym>P1 5</anonym> <anonym>T1</anonym> rejste til Tjekkiet men kom tilbage til Danmark og boede herefter på et hotel, som tiltalte betalte for. <anonym>T1</anonym> var ikke prostitueret på det tidspunkt. <anonym>T1</anonym> blev kidnappet af <anonym>PIU</anonym> og <anonym>Person 9</anonym> Tiltalte betalte 15.000 kr. for, at <anonym>P1O</anonym> og <anonym>Person 9</anonym> skulle fiigive tre piger, heriblandt <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>P26</anonym> Han tog dem med hjem til hans lejlighed, som dengang var på <anonym>Vej 1</anonym> og se- nere tog han <anonym>T1</anonym> med til lejligheden på <anonym>Adresse 1</anonym> Han har aldrig været kæreste med <anonym>T1</anonym> Han har aldrig været kunde hos <anonym>T1</anonym> Han har aldrig købt en pige på gaden. Da <anonym>T1</anonym> boede på <anonym>Adresse 1</anonym> vidste han ikke; at <anonym>1</anonym> var prostitueret. Han havde sagt til <anonym>T1</anonym> at hun ikke skulle fortsætte med at været prostitueret. En dag da <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> var blevet uvenner; erkendte <anonym>T1</anonym> at hun en gang imellem arbejdede på gaden. <anonym>1</anonym> har aldrig betalt for at bo hos ham. Det var ham, der forsørgede <anonym>1</anonym> Når de købte ind, gjorde de det sammen. Han har aldrig modtaget penge fra <anonym>T1</anonym> Da <anonym>F2</anonym> flyttede ind i lejligheden; fortsatte <anonym>F2</anonym> med at været prostitueret. Han vidste; at <anonym>F2</anonym> og <anonym>T1</anonym> var kærester. De sov i soveværelset. Tiltalte sov i stuen I de cirka halvandet år, hvor <anonym>F2</anonym> boede i lejligheden; boede der ikke andre personer end de tre, men ind imellem var der personer, som overnattede. I denne periode forsørgede <anonym>F2</anonym> <anonym>T1</anonym> fordi tiltaltes løn ikke rakte. Pigerne skulle ikke betale for at bo hos ham. <anonym>F2</anonym> har aldrig betalt ham penge, heller ikke på gaden efter et kundeforhold. Han vidste fortsat ikke; at <anonym>T1</anonym> også tjente penge som pro - stitueret. <anonym>F1</anonym> har ikke grund til at være bange for tiltalte. Han kender ikke til <anonym>Fl's</anonym> familieforhold men ved, at hun har et barn Tjekkiet. <anonym>T1</anonym> lærte <anonym>F4</anonym> at kende på en café. <anonym>F4</anonym> var kommet fra Norge sammen med <anonym>P4</anonym> Den <anonym>Dato 3</anonym> holdt <anonym>T1</anonym> fødselsdag. Hun havde inviteret <anonym>P4</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> Samme aften blev <anonym>F4</anonym> og <anonym>T1</anonym> kærester; hvilket var åben- lyst. <anonym>F2</anonym> kaldte på tiltalte og sagde; at hun havde set det. <anonym>F2</anonym> hav- de på det tidspunkt <anonym>P3</anonym> som kæreste. <anonym>F2</anonym> flyttede herefter frivilligt over til <anonym>P3</anonym> <anonym>P3</anonym> kom dagen efter og hentede <anonym>F2</anonym> Tiltalte spurgte, om <anonym>P3</anonym> var narkoman. <anonym>P'</anonym> svarede, at det var han ikke; men at han røg hash. <anonym>F4</anonym> flyttede ind i lejligheden. Tiltalte var gode venner med <anonym>F2</anonym> i 2-3 måneder efter hendes fraflytning. Tiltalte vidste; at <anonym>F4</anonym> var prostitueret; inden hun flyttede ind i lejligheden. Han vidste også, at hun ikke var holdt op med det efter indflytningen; selvom han havde forsøgt at få hende til at holde op. Han havde forsøgt at ændre <anonym>T1's</anonym> liv og frem- hævet <anonym>F4 S</anonym> dårlige sider, men <anonym>1</anonym> var uimodtagelig for gode råd, ind- til <anonym>P5</anonym> fortalte hende; at <anonym>Pb</anonym> havde sovet sammen med <anonym>F4</anonym> Tiltalte betragtede <anonym>1</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> som en slags datter og svigersøn. I de 9 måne - der, hvor <anonym>F4</anonym> boede i lejligheden; forsørgede <anonym>F4</anonym> <anonym>T1</anonym> <anonym>F4</anonym> har aldrig betalt penge til tiltalte, men tiltalte har derimod betalt rejser til Kroatien og Tjekkiet for <anonym>F4</anonym> Tiltalte har ikke haft noget seksuelt forhold til <anonym>F2</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> Han har arbejdet i <anonym>Vırks- 1</anonym> icirka 2 år indtil 2003, hvorefter han gik på førtidspen - sion. Han får udbetalt 12.600 kr. netto om måneden: Han betaler cirka 3.500 KI. i husleje. Han har aldrig slået nogen; heller ikke <anonym>F2</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> Han har ikke set <anonym>T1</anonym> slå, men en dag skændtes <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> fordi <anonym>F4</anonym> havde fortalt, at hun havde sovet med <anonym>P5</anonym> Det endte med, at de to piger røg i totterne på hinanden; og at han måtte skille dem ad. Inovember 2006 kom <anonym>F3</anonym> til Danmark Hun var kæreste med <anonym>T1's</anonym> bror, <anonym>P6</anonym> <anonym>P6</anonym> ringede og fortalte; at han var gået fra sin hustru og ville besøge dem i Danmark; fordi han havde en anden søster; <anonym>P2O</anonym> der lige havde født. <anonym>P6</anonym> sagde; at han ville komme sammen med en pige, men han nævnte ik- ke hendes navn. Tiltalte havde sendt penge til <anonym>P6</anonym> til rejsen. Han mener; at det var 1.000 kr. Der var ikke planer om, hvor længe <anonym>P6</anonym> 0g pigen skulle være i Danmark. De skulle bo hos tiltalte. <anonym>F3</anonym> kom imidlertid alene med bussen. <anonym>F3</anonym> fortalte; at <anonym>P6</anonym> havde haft problemer med sine papirer, hvorfor han blev taget væk fra bussen. Det var aftalt; at tiltalte skulle hente dem ved bussen. Tiltalte havde <anonym>P7</anonym> med i bilen. <anonym>P7</anonym> havde boet hos ham 0g <anonym>1</anonym> i cirka 10 dage. <anonym>P7</anonym> havde boet hos dem nogle gange i kortere pe- rioder. Han vidste godt, at <anonym>P7</anonym> var prostitueret. <anonym>P7</anonym> var heller ikke klar over; at pigen;, som <anonym>P6</anonym> ville tage med, var <anonym>F3</anonym> De tog <anonym>F3</anonym> med hjem. Da de kom hjem; sov <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> Han spurgte <anonym>F3</anonym> hvorfor hun var kommet alene; og hun fortalte det med <anonym>P6</anonym> og papiremne, 0g at <anonym>P6</anonym> ville komme efterfølgende; men <anonym>P6</anonym> nåede ikke at komme. <anonym>F3</anonym> blev hos dem. Tiltalte sagde, at <anonym>F3</anonym> skulle vente på <anonym>P6</anonym> og ikke gå på gaden; men det trængte åbenbart ikke ind hos hende. Hun gjorde det samme som <anonym>P7</anonym> det vil sige gik på gaden. De har begge fortalt tiltalte; at de også var prostitu- erede i Tjekkiet. <anonym>P7</anonym> fortalte; at <anonym>F3</anonym> var begyndt med prostitution som 16- arig. <anonym>F3</anonym> blev hos dem i cirka 10 dage. <anonym>T2</anonym> forklarede, at han tilbød <anonym>F3</anonym> at lære <anonym>V3</anonym> at kende. <anonym>V3</anonym> er tiltaltes nevø, som bor i Sverige og arbejder i København. Tiltaltes tanke var; at hvis de kunne lide hinanden; kunne de flytte sammen. <anonym>F3</anonym> sag- de; at det var i orden. Han introducerede dem for hinanden; og samme dag tog <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>V3</anonym> til Sverige. <anonym>F3</anonym> var i Sverige i nogle få dage. Tiltalte havde kontakt med dem; mens de var i Sverige. Tiltalte fungerede som oversætter: Han husker ikke; om <anonym>P7</anonym> på det tidspunkt stadig boede hos dem Det viste sig at <anonym>V3</anonym> ikke kunne lide <anonym>F3</anonym> På den baggrund, og fordi <anonym>F3</anonym> hele tiden var alene hjemme; ville <anonym>F3</anonym> gerne tilbage til Danmark. Han tilbød <anonym>F3</anonym> at komme tilbage til dem. <anonym>V3</anonym> kørte <anonym>F3</anonym> til Danmark, og tiltalte hentede <anonym>F3</anonym> på Tårnby station. <anonym>F3</anonym> sagde; at hun gerne ville bo hos tiltalte. Den 13. de- cember forsvandt <anonym>F3</anonym> fra deres lejlighed. I den mellemliggende periode var tiltalte i Kroatien. Han tog til Kroatien den 4. december. Da han kom hjem, var <anonym>F3</anonym> 1 lejligheden i cirka 3 dage, inden hun forsvandt. Tiltalte havde væ- ret cirka en uge i Kroatien Da tiltalte kom hjem fra Kroatien; befandt <anonym>T1</anonym> <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> sig i lejligheden Mens <anonym>F3</anonym> boede hos tiltalte, var hun pro- stitueret. <anonym>F3</anonym> ville gerne betale for at bo der og for benzin; men tiltalte ville ikke have penge af hende. De penge, hun tjente; sendte hun til Tjekkiet. Den 13. december bad <anonym>F3</anonym> tiltalte sende 1.500 kr. til <anonym>P6</anonym> Han sagde til <anonym>F3</anonym> at hun kun havde 1.000 kI. <anonym>F3</anonym> bad tiltalte om at betale de resterende 500 kr. <anonym>F3</anonym> gav ham sine 1.000 KI., og han betalte de 1.500 kr. til <anonym>P6</anonym> Han har ikke modtaget penge fra <anonym>F3's</anonym> prostitution Den 13. december så han F3 ved firokosttid i lejligheden. I lejligheden var endvidere <anonym>T1</anonym> <anonym>F4</anonym> 0g en anden <anonym>P28</anonym> Alle kvinder forlod lejligheden samtidig; De tog alle på ar- bejde på gaden. <anonym>F3</anonym> vendte ikke tilbage: Cirka kl. 16.00 eller 17.00 prøvede <anonym>1</anonym> at ringe til <anonym>F3</anonym> men kunne ikke komme i forbindelse med hende. <anonym>1</anonym> forsøgte at komme i forbindelse med hende i cirka 2 timer. Derefter gik de på gaden for at spørge efter <anonym>F3</anonym> Tiltaltes opfattelse var, at nogle havde manipuleret med <anonym>F3</anonym> Der var ingen forlydender om, at hun skulle være taget til Tjekkiet. Han bestemte sig for at afvente i 24 timer; hvorefter han tog hendes id-kort og anmeldte <anonym>F3's</anonym> forsvinden til politiet på Station 1 Dagen i forvejen var en pige blevet voldtaget; og tiltalte tænkte, at det mås- ke kunne være <anonym>F3</anonym> Inden han så <anonym>F3</anonym> igen i januar måned, havde <anonym>P6</anonym> ringet og sagt, at <anonym>F3</anonym> var Tjekkiet 0g havde fortalt; at tiltalte havde slået hende; taget hendes penge; smidt hende ud, revet hendes dokumenter i styk- ker og sørget for, at hun ikke fik sit tøj. Tiltalte spurgte <anonym>Pb</anonym> hvad det var for en bil, og hvem <anonym>F3</anonym> sad sammen med. <anonym>P6</anonym> svarede, at der var tale om en BMW, og at hun sad sammen med <anonym>P2</anonym> Det var ud fra beskrivel- sen af den pågældende mand, at tiltalte kunne regne ud, at det måtte være <anonym>P2</anonym> <anonym>P6</anonym> havde fået disse oplysninger i forbindelse med, at <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>P2</anonym> havde forsøgt at købe kokain af <anonym>P6</anonym> Tiltalte fik bekræftet disse oplysninger ved, at en pige ved navn <anonym>P13</anonym> også kaldt <anonym>N1 1</anonym> fra Tjekkiet <anonym>Navn 1 1 (N1 1)</anonym> ringede og fortalte; at <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> var sammen med <anonym>P2</anonym> 1 Tjekkiet. Det var også under den telefonsamtale, at <anonym>P13</anonym> fortalte; at <anonym>F3</anonym> havde an- meldt tiltalte. <anonym>P13</anonym> er den samme pige, som <anonym>T1</anonym> har fortalt om. Hvis <anonym>F3</anonym> 1 forvejen havde fortalt, hvad det var, hun skulle, da hun forlod lejlig- heden; ville tiltalte ikke have reageret; for så vidste han;, at hun var taget af- sted frivilligt. Han så <anonym>F3</anonym> igen i januar i nærheden af Reden <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> gik mod Søndre Boulevard . Tiltalte standsede sin bil, gik ud og kaldte på F3 og sagde; at han ville tale med hende. Han spurgte hende, hvorfor hun havde anmeldt ham til politiet;, og hvorfor hun havde påstået; at han havde slået hende og revet hendes papirer i stykker. Han gav <anonym>F3</anonym> hendes id-kort. <anonym>F1</anonym> sagde til ham, at hvis han fortsatte med at snakke; så ville hun ringe til politiet. Herefter forlod han stedet; Han holdt ikke øje med <anonym>F3</anonym> Den 15. februar talte han igen med <anonym>F3</anonym> Iden mellemliggende periode op til den 15. februar så han <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> på gaden: Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5, at han kender de tre personer, som ftemgår af forhold 5.En dag sagde <anonym>T1</anonym> til ham; at en sigøjner meget gerne ville tale med ham. Sigøjneren var <anonym>P1</anonym> Tiltalte ville ikke tale med ham; men sigøjneren blev ved med at plage <anonym>T1</anonym> om at tale med tiltalte. Det endte med, at tiltalte og <anonym>P1</anonym> aftalte at mødes på en café på hjømet af Sønd- re Boulevard og Sundevedsgade. <anonym>P1</anonym> sagde til tiltalte, at han havde kendt tiltalte i lang tid. Tiltalte sagde; at han ikke kendte <anonym>P1</anonym> <anonym>P1</anonym> blev ved med at sige det samme; og det betød, at tiltalte skulle sige; "okay så kender jeg også dig", og det sagde han så. <anonym>P1</anonym> klagede over, at hans to piger på Istedgade havde problemer med albanere. <anonym>P1</anonym> spurgte, om tiltalte kunne hjælpe ham med at ringe til politiet. <anonym>P1</anonym> vidste; at tiltalte tidligere havde ringet til politiet. <anonym>P1</anonym> ville have, at tiltalte skulle beskytte <anonym>P1</anonym> Tiltalte vidste, at <anonym>P1</anonym> ikke havde nogle piger på gaden; og at det var løgn, det <anonym>P1</anonym> sagde. Tiltalte vil først senere i sin forklaring fortælle; hvorfor han vid- ste; at <anonym>P1</anonym> ikke have nogle piger på gaden. <anonym>P1</anonym> fortalte; at han havde en hustru i Roskilde og en pige ved navn <anonym>Person 8</anonym> som arbejdede for ham som prostitueret. Tiltalte troede ikke på ham. Tiltalte kunne hurtigt kontrollere om <anonym>P1</anonym> havde piger på gaden. <anonym>P1</anonym> har tit ringet til tiltalte. Tiltalte har ringet 1-2 gange til <anonym>P1</anonym> Tiltalte bekræftede, at <anonym>Tlf. nr 1</anonym> er tiltaltes telefonnummer. En dag hvor tiltalte og <anonym>P1</anonym> sad på en café sammen; præsenterede <anonym>P1</anonym> ham for en mand ved navn <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> tal te jugoslavisk ligesom tiltalte. Tiltalte havde ikke tidligere mødt <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>P1</anonym> sagde, at <anonym>Vidne 2</anonym> var en ven fra Jugoslavien og skulle ordne <anonym>P1 S</anonym> regn- skab på gaden; hvis nogen havde problemer. Det var først efterfølgende; at tiltalte 0g <anonym>Vidne 2</anonym> udvekslede telefonnumre. Tiltalte var på caféen i cirka 45 minutter, hvorefter han tog hjem. De følgende dage blev han ringet op; ho- vedsageligt af <anonym>P1</anonym> Tiltalte sagde altid, at han var et andet sted end der, hvor han var. De mødtes på en ny café på hjørnet af Søndre Boulevard og Sundevedsgade. <anonym>P1</anonym> vidste, at <anonym>F3</anonym> var forsvundet. <anonym>P1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> sagde; at de ville hjælpe tiltalte med at tage <anonym>F3</anonym> Tiltalte svarede, at han ikke var interesseret i <anonym>F3</anonym> men at tale med <anonym>P2</anonym> Han sagde til dem; at hvis de var interesseret i at hjælpe ham, skulle de få fat i <anonym>P2's</anonym> telefon- nummer ved at henvende sig til <anonym>F3</anonym> for at købe sex. Tiltalte ville tale med <anonym>P2</anonym> fordi han var blevet uvenner med <anonym>P2</anonym> <anonym>P2</anonym> forlangte penge af piger for at prostituere sig på gaden. <anonym>P2</anonym> ville ikke tale med tiltalte; måske fordi <anonym>P2</anonym> var bange for tiltalte. Han kunne kun få <anonym>P2's</anonym> tele - fonnummer via <anonym>F3</anonym> Det var samme dag eller nogle dage efter; at <anonym>F3</anonym> var forsvundet; at <anonym>P1</anonym> fortalte præcist, hvor han havde set <anonym>F3</anonym> og hvordan hun var forsvundet sammen med to mænd. <anonym>P1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> og en person ved navn <anonym>P27</anonym> havde den plan at få fat i <anonym>F3</anonym> De ville ikke selv fan- <anonym>erson 27 (P27)</anonym> ge hende; men ville have tiltalte til at gøre det. Da <anonym>P1</anonym> så, at tiltalte ringe- de til politiet i stedet for at hjælpe dem, sagde <anonym>P1</anonym> at nu var situationen ordnet. <anonym>P1</anonym> havde givet en kniv til den pige; som gik på gaden; så hun ikke var bange. Han ville også have, at tiltalte skulle give en kniv til <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> Endvidere var de pågældendes plan; at tiltalte skulle tage til Rumæ - nien og hente piger. Tiltalte sagde bare "ja, det kan ske en gang til sommer" . Han sagde_dette_for at blive fri for at gøre det. Det viste sig at <anonym>P1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vıdne 2</anonym> <anonym>P27</anonym> 0g en pige fra gaden; <anonym>Person 8</anonym> arbejdede for Re- den. De fortalte tiltalte; hvordan de ville hente <anonym>F3</anonym> 1 en varevogn. Der var en gul varevogn; som han mener <anonym>P1 1</anonym> havde. Han ved, at de aldrig prøve- de på at hente <anonym>F3</anonym> Han ved; at de omtalte personer arbejdede for politiet el- ler Reden; og at de involverede tiltalte for at få tiltalte i fedtefadet Tiltalte foreslog, at de kørte <anonym>F3</anonym> til Sydhavnen. Det er et sted, hvor pigerne plejer at køre kunder hen. De pågældendes plan var; at de ville tage <anonym>F3's</anonym> te- lefon for derigennem at få <anonym>P2's</anonym> telefonnummer. <anonym>P2</anonym> skulle derefter komme hen til dem, 0g <anonym>P27</anonym> skulle slagte <anonym>P2</anonym> Over telefonen talte de om, at <anonym>F3</anonym> ikke ville sætte sig ind i bilen: Tiltalte sagde; at hvis de var to; så ville en pige ikke sætte sig ind. Det, som de fire mænd sagde til tiltalte, var løgn, og det tiltalte sagde til de fire personer var også løgn. Han sagde ikke noget til <anonym>1</anonym> om; hvem disse personer var, og hvad deres planer var, men han har nok sagt til <anonym>T1</anonym> at hun skulle passe på sig selv. <anonym>T2</anonym> forklarede vedrørende forhold 6, at han den 16. febru- ar 2007 tog på politistationen sammen med <anonym>T1</anonym> <anonym>F3</anonym> <anonym>P13</anonym> <anonym>VIUI € 2</anonym> <anonym>F4</anonym> 0g <anonym>Vidne 7</anonym> (tidligere benævnt <anonym>PI2</anonym> De kom i henholdsvis tiltaltes bil og <anonym>vIane 2 $</anonym> bil. I tiltaltes bil sad, ud over ham selv; <anonym>T1</anonym> <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> Måske sad <anonym>F4</anonym> <anonym>Vıdne 5's</anonym> bil. De andre sad i <anonym>Vidne 5's</anonym> bil. Formålet med at gå til politiet var for at anmelde <anonym>F3</anonym> fordi hun dagen i for- vejen havde taget penge fra tiltaltes lejlighed, 0g fordi han havde hørt; at F3 tidligere havde afgivet en falsk forklaring om, at tiltalte skulle have været <anonym>F3's</anonym> alfons og have slået hende. Den 15. februar 2007 blev han kl. cirka 16.00 ringet op af . <anonym>1</anonym> Han befandt sig derhjemme. <anonym>T1</anonym> ringede fra Ca- fé Yrsa. <anonym>1</anonym> bad ham om at hjælpe <anonym>F3</anonym> med at flygte fra <anonym>P2</anonym> De af- talte at mødes ved Istedgade, fordi det var nemmest for ham. De andre per - soner; som havde siddet i caféen sammen med <anonym>T1</anonym> det vil sige <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>P13</anonym> og muligvis også en person; der tillige hedder <anonym>P28</anonym> var taget med <anonym>(P28)</anonym> <anonym>1</anonym> til Istedgade. Han kørte fra lejligheden næsten lige efter samtalen. Strækningen tog 10-15 minutter. Undervejs ringede <anonym>T1</anonym> og spurgte; hvor han var. De aftalte at mødes på Café Mexico i Dybbølsgade. Han standsede sin bil ved kiosken ved siden af caféen. <anonym>F3</anonym> var der og sagde; at hun ville væk fra <anonym>P2</anonym> og om tiltalte ikke ville tage hende med hjem. Han tog <anonym>F3</anonym> med hjem. <anonym>T1</anonym> 0g de andre blev tilbage. <anonym>T1</anonym> ville vente på <anonym>F4</anonym> som hun havde mistet kontakten med dagen i forvejen. <anonym>F3</anonym> så helt normal ud. Efter cirka 15 minutter var de hjemme i lejligheden Der var ikke andre i lejligheden: I lejligheden sad de og talte sammen: Han spurgte hende, hvor- for hun havde løjet om, at han skulle have presset hende. De talte endvidere om, hvorfor hun var hos <anonym>P2</anonym> og hvorfor hun ville væk fia <anonym>P2</anonym> Til- talte mener, at <anonym>P2</anonym> er en opfundet person i forhold til situationen med F31 Der er nogen; der har manipuleret med <anonym>F3</anonym> Måske står der flere perso- ner bag: <anonym>P2</anonym> eksisterer; men ikke i sammenhæng med <anonym>F3</anonym> Tiltalte var alene i lejligheden med <anonym>F3</anonym> i 1'-2 timer. Hans tidligere nabo, <anonym>N3</anonym> kom tilfældigvis forbi. Tiltalte ved ikke; om <anonym>F3</anonym> kendte ham i forvejen. <anonym>N3</anonym> blev lejligheden cirka 30-40 minutter, De drak kaffe sammen. Mens <anonym>N3</anonym> var der, talte de fortsat om de samme emner; som inden han kom. <anonym>N3</anonym> talte jugoslavisk <anonym>F3</anonym> kunne godt forstå det, for hun taler godt jugoslavisk. Der kom ikke andre til lejligheden. Da <anonym>N3</anonym> forlod lejligheden; var tiltalte kort tid sammen med <anonym>F3</anonym> Da <anonym>N3</anonym> var der, havde <anonym>T1</anonym> nemlig ringet og bedt ham om at hente hende; hvilket han gjorde; da <anonym>N3</anonym> havde forladt lejlighe- den. Inden tiltalte forlod lejligheden; havde han sagt til <anonym>F3</anonym> at hun kunne tage et bad og noget mad. <anonym>F3</anonym> var ikke låst inde. Der er kun én nøgle, som sidder i soveværelsesdøren. Den sidder på den side, som vender ud mod stu- en. Tiltalte var væk fia lejligheden i cirka en halv time. Han havde hentet <anonym>1</anonym> 1 <anonym>Uaae</anonym> Hun havde stået og ventet på <anonym>F4</anonym> men <anonym>F4</anonym> var ikke kommet. Han tog <anonym>1</anonym> <anonym>P13</anonym> 0g <anonym>Vidne 7</anonym> med hjem til lejlig- heden. Da de kom hjem; var <anonym>F3</anonym> væk uden at efterlade nogen besked. Hans første idé var; at hun måtte have stjålet noget, for hvorfor skulle hun ellers været forsvundet. Han havde tidligere spurgt hende; om hun havde penge. Hun havde svaret; at hun ikke havde en eneste krone. Hun havde en håndtas - kes men han kiggede ikke efter; om det var rigtigt. <anonym>F3</anonym> havde taget sin taske med. Tiltalte fandt ud af, at der fra lejligheden var blevet taget 10.000 tjek- kiske kroner og 1.000 euro. Pengene lå i tøjskabet i soveværelset i en trææs- ke. Der var ikke lås på den. Der var ikke andet end disse penge i æsken; men måske lå der nogle småting: <anonym>F3</anonym> kendte højst sandsynligt til æsken. Da <anonym>F3</anonym> boede hos dem; var alt frit tilgængeligt. Den 15. februar stod æsken ikke åben. Sidst tiltalte var i Kroatien, havde han fået 1.000 euro tilbage fra et lån. De 10.000 tjekkiske kroner stammede fia, at han havde vekslet 2.500 danske kroner på Hovedbanegården; hvor han samtidig havde købt 300 euro. Det var i bund og grund nogle penge; han havde fælles med <anonym>T1</anonym> og <anonym>F4</anonym> idet han ikke ser sine egne penge som adskilte. Hans penge bliver brugt af dem alle tre. I lejligheden havde han endvidere 9.000 danske kroner i sed- ler i en jakke. <anonym>F3</anonym> havde ikke taget disse penge. Der var ikke andre penge i lejligheden; bortset fra at <anonym>1</anonym> havde en møntopsparing på 8. 9.000 kr. i danske 10-kroner og 20-kroner i en plastikflaske. Han havde ikke tid til at se, om der var forsvundet flere ting fra lejligheden; fordi de skulle ud og le- de efter <anonym>F3</anonym> De tog af sted. De mødte <anonym>F4</anonym> ved rådhuset på Falkoner Allé og tog hende med. <anonym>F3</anonym> var ikke i <anonym>Udue</anonym> som de havde troet, men <anonym>P13</anonym> og <anonym>F4</anonym> vidste; at hun sov på <anonym>Hotel 1</anonym> Foran hotel - let stod <anonym>F3</anonym> ved døren. <anonym>Vidne 7</anonym> 0g <anonym>P13</anonym> steg ud af bilen. Tiltalte blev i bilen; fordi der ikke var et sted at parkere. Han bad dem derfor holde <anonym>F3</anonym> så hun ikke kunne stikke af. Tiltalte standsede 0g steg ud af bilen. <anonym>Vidne 7</anonym> sagde; at <anonym>F3</anonym> havde pengene fra lejligheden i sin taske; men at der mangle- de 1.000 euro. Tiltalte så selv, at de 10.000 tjekkiske kroner lå i tasken. Han spurgte <anonym>F3</anonym> hvor de 1.000 euro var henne <anonym>F3</anonym> svarede; at hun kun havde 2.000 tjekkiske kroner, 0g at <anonym>P2</anonym> havde taget resten. <anonym>P2</anonym> havde fået pengene ud gennem et vindue i tiltaltes lejlighed. Han troede ikke på hende, selvom <anonym>F3</anonym> ikke havde de 1.000 euro i tasken. Han troede heller ikke; at <anonym>P2</anonym> havde kørt <anonym>F3</anonym> den aften, men derimod at det var andre; der havde gjort det. Han viste <anonym>F3</anonym> de 10.000 tjekkiske kroner i tasken og spurgte, hvorfor hun nu løj. Herefter svarede hun, at <anonym>P2</anonym> havde taget 1.000 euro. Tiltalte sagde; at nu måtte de tage til politiet. De tog alle af sted, men Frede - riksberg Politi var lukket; da de nåede frem: Tiltalte sagde; at de kunne tage hjem til ham og videre til politiet næste morgen. <anonym>F3</anonym> sagde; at det var i or- den; at de kørte tilbage til lejligheden Hun ville selv anmelde <anonym>P2</anonym> for at have slået hende; tvunget hende til at tage narkotika 0g stjålet penge fra hen- de. Han bad <anonym>F3</anonym> vise ham; hvor hun var blevet slået. <anonym>F3</anonym> viste et moder- mærke på sin krop. Tiltalte sagde til hende; at hun løj, 0g at hun løj om <anonym>P2</anonym> ligesom hun havde løjet om tiltalte De kom tilbage til lejligheden kl. cirka 22.00. <anonym>F3</anonym> havde; inden hun var forsvundet fra lejligheden, fortalt tiltalte; at <anonym>P2</anonym> havde tvunget hende til at anmelde tiltalte som alfons og for at have slået hende og tvunget hende til at gå på gaden. Måske var <anonym>N3</anonym> tilstede; da <anonym>F3</anonym> fortalte dette. De talte om det samme; da de kom hjem om aftenen efter kl. 22.00. Tiltalte bad <anonym>F3</anonym> om at fortælle dette til politiet. Han havde nu ikke længere nogen tiltro til <anonym>F3</anonym> I løbet af natten sendte han en sms til Vidne 5 for at bede hende om at tage med til ovemattede de alle i lejligheden. I soveværelset sov tiltalte; <anonym>F3</anonym> <anonym>F4</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> De andre sov i stuen. Han havde ikke grund til at være nervøs foI, at <anonym>F3</anonym> ville forlade lejligheden. KI. cirka 9.00 næste morgen kom <anonym>Vidne 5</anonym> Hun skulle tolke for tiltalte og forklare politiet hele situationen: <anonym>F3</anonym> vil- le ringe til <anonym>P2</anonym> <anonym>F3's</anonym> batteri på telefonen var tomt; og hun kunne ikke bruge sit telefonkort nogle af de andres telefoner. <anonym>F3</anonym> havde <anonym>P2's</anonym> tele - fonnummer på kortet og kunne ikke huske det i hovedet. <anonym>F3</anonym> ringede til <anonym>P2I</anonym> der arbejder i Reden. Tiltalte kender <anonym>P21</anonym> personligt. Han havde bedt <anonym>F3</anonym> sige det samme til <anonym>P2I</anonym> som hun havde fortalt ham. Da <anonym>P21</anonym> 0g <anonym>F3</anonym> var færdige med deres samtale, tog <anonym>P13</anonym> telefonen og talte med <anonym>P2I</anonym> Derefter tog tiltalte telefonen og sagde til <anonym>P2I</anonym> at nu var de færdige; og at han ville gå til mediemne og fortælle hvad <anonym>P21</anonym> 0g politiet havde gang 1 Tiltalte havde tidligere været hos politiet med forslåede piger og med vi- den om; hvem der havde slået pigeme; men ingen hos politiet havde reageret på det. <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>P13</anonym> fortalte tiltalte; at <anonym>P21</anonym> havde fået dem til at gå til politiet 0g anmelde tiltalte. Alle pigeme; 0g også tiltalte; havde telefonnum- meret til <anonym>P2I</anonym> De tog alle til politiet på Bellahøj, men efter at have ventet en time; tog de til Station 1. Tiltalte 0g <anonym>VIUIIe 2</anonym> henvendte sig og anmeldte det. <anonym>F3</anonym> sad foran receptionen. En politimand kom 0g sagde til <anonym>F3</anonym> at hun var anholdt; 0g tiltalte blev som den eneste bedt om at afgive forklaring. Til- talte havde taget de 10.000 tjekkiske kroner med sig til politiet. De lå i hans tegnebog; Han havde endvidere de 9.000 danske kroner på sig i sedler. Han viste ikke politiet pengene. Med betjenten talte han om det tyveri, som <anonym>F3</anonym> havde begået, og betjenten stillede ham provokerende spørgsmål;, bla om <anonym>F3</anonym> havde betalt penge til tiltalte. Efter afhøringen forlod han politistatio- nen, men blev kort tid efter anholdt. Politiet fandt de tjekkiske og danske penge på ham Forsvareren dokumenterede dele af tiltaltes forklaring afgivet under en tidli- gere straffesag (dom af 6. september 2004, side 34 0g 38), hvor tiltalte afgav forklaring som vidne, men med en sigtedes rettigheder [Vidnet ' <anonym>T2</anonym> har forklaret, at ban er kroat af nationalitet. Vidnet kom til Danmark i 1986 og har opholdt sig ber siden Han bar arbejdet for <anonym>Virksomhed 2</anonym> indtil år 2000. Fra efteråret 2000 arbejdede han som pedel i <anonym>Virks 1</anonym> I forbindelse med at han var ude at købe nogle ting til sit arbej- de, kom ban i kontakt med <anonym>T1</anonym> Dette første møde med sted i 2. eller 3. måned i 2003. Der var stærk trafik; og ham mens han sad i sin bil. Hun var forgrædt 0g sagde, at hun havde problemer med nogle mennesker. Vidnet spurgte; bvad han kunne gøre for bende. Vidnet tog hende med i bilen; hvorefter hun fortalte bele bistorien: Hun fortalte; at hun arbejdede som prostitueret; hvilket bun var tvunget til. Hun ønskede ikke at arbejde som prostitueret:. Hun fortalte ogsà, at hun var blevet solgt flere gange, inden bun kom til Danmark. Hun arbejdede for en tjekkisk mand. Hun bad vidnet om hjælp til at flygte. Vidnet ønskede at overveje situationen; og de aftalte at mødes et par dage senere. De mødtes, og han spurgte hende, hvorledes han kunne bjælpe hende. Hun bad bam om hjælp til at købe hende fii. Vidnet besluttede; at han ville købe bende fri, Han bad bende om at undersøge; hvor meget det kostede. Indledningsvis forlangte man 40.000 k. Det var den tjekkiske mand, der blev kaldt " <anonym>Navn 1</anonym> der for- langte pengene. Vidnet syntes; det var mange penge. De forbandlede om prisen og enedes om 20.000 kr. Vidnet tog herefter <anonym>T1</anonym> med til <anonym>Virks 1</anonym> hvor hun boede i et værelse. Vidnet er spurgt om bvorfor ban gjorde så meget for <anonym>T1</anonym> Vidnet forklarede hertil; at vidnets egen datter døde 24 år gammel. Det var baggrunden foI, at vid- net hjalp - <anonym>T1</anonym> Vidnet følte på en eller anden måde et ansvar for <anonym>T1</anonym> Vidnet købte bende fri. Ikke for at hun skulle leve sammen med bam men bun skulle gøre, som bun ville. Situationen udviklede sig imidlertid anderledes. Problemerne fortsatte; indtil de tiltalte blev anholdt. Vidnet oplevede det ogsà på den måde; at når ban var begyndt med at bjælpe hende, følte han sig også forpligtet til at fortsætte hjælpen ."] <anonym>T2</anonym> vedstod forklaringen 0g forklarede supplerende, at han hjalp <anonym>1</anonym> med at finde hendes søskende. Siden den omtalte dom fra september 2004 har tiltalte levet af sin pension på 12.600 kr. om måneden. Hans husleje udgør i alt cirka 8.500 kr. Han har arvet fra sin far, mor 0g far- bror. Hans far døde den 23. maj 2003. Han har ikke arvet store penge, men fra sin far har han arvet en lejlighed og noget jord_i Kroatien. Tiltalte har solgt lejligheden for 350.000 kr. <anonym>Person 29 (P29)</anonym> har af- presset , <anonym>F2</anonym> og andre piger. En dag hvor tiltalte sad på en café, kom <anonym>P2y</anonym> sammen med nogle venner hen til tiltalte. <anonym>P29</anonym> spurgte, om han var <anonym>2</anonym> og sagde; at fra i aften var det ham; der var chef på gaden; 0g at hver pige; der arbejdede på gaden; skulle betale 500 kr. pr. aften inden kl. 21.00. Tiltalte sagde; at det ville ingen pige gøre, medmindre det var frivilligt. Til- talte sagde herefter til pigerne, at de ikke skulle betale noget. <anonym>P29</anonym> 0g hans venner kidnappede en pige; som de først lod gå et par timer efter. Den pågældende pige og to andre piger bad tiltalte om at hjælpe dem, fordi <anonym>P29</anonym> havde sagt, at de skulle betale. Tiltalte spurgte dem; om de havde lyst til at betale. Det sagde de nej til. Fem piger satte sig ind i tiltaltes bil, 0g de kørte fra <anonym>Udae</anonym> og mod politiet på Vesterbrogade. <anonym>P29</anonym> <anonym>P2</anonym> 0g <anonym>P3O</anonym> fulgte efter i tre biler. Da tiltalte standsede ved politiet i Istedga- de, fortsatte de tre personer deres kørsel, fordi de var bange. Tiltalte kørte herefter pigeme hjem til sig selv. <anonym>P29</anonym> og hans to venner ringede på lejlig- hedens dør. Tiltalte nægtede at åbne. De bankede nu på vinduet. Tiltalte åb- nede vinduet 0g sagde, at hvis de fortsatte; så ville han ringe til politiet:. En af dem truede med at skyde tiltalte; medmindre han betalte 500 kr. pr. pige. Han rakte 1.500 kr. gennem vinduet, hvorefter de tre personer forlod stedet. <anonym>F2</anonym> har betalt større pengebeløb til sin mor 0g plejemor. Da <anonym>F2</anonym> kom til Danmark, sendte hun flere gange i løbet af en måned penge til sin plejemor. Der var tale om beløb på for eksempel 4.000 eller 3.000 kr. Hun skulle betale for plejemoderens lejlighed svarende til 4.000 danske kroner, og hun skulle hjælpe med at tilbagebetale plejemoderens gæld. Tiltalte har flere gange haft <anonym>F2</anonym> med på rejser til Tjekkiet og Kroatien. Rejserne blev betalt af dem begge i fællesskab. Under disse rejser har <anonym>F2</anonym> også afleveret penge til sin plejemor og plejemoderens familie. Hun har afleveret indtil 10.000 kr, i alt. Hun har givet sin plejemor telefon 0g købt mad og tøj til plejemoderen og hendes familie <anonym>F2</anonym> har også besøgt sin biologiske mor 0g har i februarlmarts 2006, da de var i Tjekkiet, givet moren 21.000 danske kroner. <anonym>F2</anonym> tog ikke narkotika; da hun boede hos tiltalte. Han ved, at da <anonym>F2</anonym> tog væk fra tiltalte til <anonym>P3</anonym> har <anonym>P3</anonym> givet hende narkotika. Tiltalte reagerede på dette. I. <anonym>P3's</anonym> lejlighed, hvor <anonym>F2</anonym> be- fandt sig, fandt tiltalte under et besøg en slags værktøj; man bruger, når man tager narkotika. <anonym>F2</anonym> sagde, at hun bare havde prøvet det. Tiltalte blev vred på hende, fordi <anonym>F2</anonym> har et dårligt hjerte. Han aftalte med <anonym>P3</anonym> at <anonym>P3</anonym> ikke skulle give <anonym>F2</anonym> narkotika. <anonym>P3</anonym> har selv taget narkoti - ka i 19 år. Tiltalte ringede til <anonym>P21</anonym> fordi <anonym>P21</anonym> 0g <anonym>F2</anonym> altid har været gode veninder. Han ringede til <anonym>P21</anonym> for at få hende til at få <anonym>F2</anonym> til at holde op med at tage narkotika, men <anonym>P21</anonym> mente ikke, at hun kunne gøre noget. Tiltalte tog til Station 1, hvor han aftalte at mødes med nogle fra nar- kotikapolitiet. Tiltalte satte sig ind i politiets bil, og de kørte til <anonym>UduE</anonym> hvor tiltalte viste dem; hvor <anonym>P3</anonym> solgte narkotika. Han viste dem <anonym>P3's</anonym> adresse. De kørte tilbage til <anonym>UduE</anonym> Han udpegede <anonym>F4</anonym> sagde; at hun ville købe narkotika af <anonym>P3</anonym> Han angav, hvad tid handlen ville ske, og hvor den ville finde sted. <anonym>P3</anonym> 0g <anonym>F2</anonym> kom kl. cirka 16.00. De så, at de solgte hash til <anonym>F4</anonym> for 100 kr. I samme øjeblik ringe- de <anonym>F4</anonym> til tiltalte. Tiltalte vidste godt; at politiet havde aflyttet ham i 4-5 år. <anonym>1</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> blev uvenner dagen før, at <anonym>F4</anonym> tog afsted den 14. februar. Da <anonym>F4</anonym> kom til Danmark fra Norge, havde hun ingenting med sig. Mens hun boede hos tiltalte, anskaffede hun sig så meget tøj, at hun måtte anskaffe sig et garderobeskab. Hun anskaffede sig også tre telefoner; der hver især kostede over 5.000 kr. <anonym>F4</anonym> betalte selv sine telefonregnin- ger. Regningerne var meget store. <anonym>F4</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> kunne finde på at sende 150 sms'er på en dag Da <anonym>F3</anonym> kom til Danmark, var <anonym>P7</anonym> også her i landet. Han husker ikke, om <anonym>P7</anonym> var i Danmark; da <anonym>P2O</anonym> fødte et bamn. <anonym>F3</anonym> flyttede over til <anonym>V3</anonym> kort tid før; at tiltalte rejste til Kroatien i december 2006. Tiltalte har vandladningsproblemer. Han er blevet tilrådet en operati- on, men har selv aflyst denne Han har problemer med sin blære hele dagen og omnatten. Natten mellem den 15.og 16. februar 2007 var han oppe for at tisse 8-9 gange. Han skulle passere gangen for at komme på toilettet. Døren til soveværelset var ikke låst. Nøglen sad på den udvendige side i forhold til soveværelset. Foreholdt bilag 7, som er en oversigt over pengeoverførsler via Westemn Union foretaget af tiltalte i tidsrummet den 13. maj 2003 til den 21. november 2005, forklarede tiltalte i forhold til de personer; som han har overført penge til; at <anonym>P31</anonym> blev kidnappet sammen med <anonym>T1</anonym> hvilket ved- <anonym>Person 31 (P31)</anonym> rØrCT den gamle sag; at <anonym>P32</anonym> er en pige; som tiltalte reddede fia en alfons; at Person 32 (P32 <anonym>P33</anonym> er <anonym>P32's</anonym> mand, at <anonym>P34</anonym> er en person fra den gamle sag; at <anonym>P35</anonym> er en <anonym>Person 33 (P33)</anonym> pige, som han mener fik slået sine tænder; at <anonym>P36</anonym> er en, han ikke kender; at <anonym>Person 34 (P34)</anonym> <anonym>P37</anonym> ejer et hotel, hvor tiltalte_har overnattet. Endvidere har tiltalte lånt pen- <anonym>Person 35 (P35)</anonym> ge af den pågældende. er <anonym>T1's</anonym> biologiske mor. Tiltalte mener; at Person 36 P36) <anonym>P38</anonym> er farbror eller et andet familiemedlem til <anonym>P39</anonym> 0g <anonym>P39</anonym> har en <anonym>Person 37 (P37)</anonym> hustru her 1 landet. <anonym>P25</anonym> er bror til <anonym>P23</anonym> Han kan ikke huske, hvem <anonym>P4O</anonym> <anonym>P41</anonym> 0g <anonym>P42</anonym> er <anonym>P43</anonym> er søster til <anonym>P44</anonym> der har for- bindelse til den gamle sag. Han husker ikke; hvem <anonym>P45</anonym> 0g <anonym>P46</anonym> er <anonym>Navn 12</anonym> er <anonym>F2</anonym> <anonym>P47</anonym> er tiltaltes bror, og <anonym>P7</anonym> er <anonym>T1's</anonym> søster. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 1. foretaget den 17. januar 2007 <anonym>Person 44 (P44)</anonym> kl. 21.32.16, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>P1</anonym> <anonym>Person 45 (P45)</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede, at han hverken var i Odense eller Jylland. Hans bil stod foran hans lejlighed. Han passede <anonym>P48's</anonym> dreng. Det, han sag <anonym>Person 48 (P48)</anonym> de i samtalen; var løgn. Han løj, fordi <anonym>P1</anonym> flere gange havde bedt ham komme på gaden. Foreholdt at tiltalte under samtalen siger; at han ledte efter hende; men at <anonym>P1</anonym> jo vidste det hele, forklarede tiltalte; at <anonym>P1</anonym> havde planer om; at til- talte skulle lede efter <anonym>F3</anonym> men tiltalte ledte ikke efter <anonym>F3</anonym> Foreholdt at <anonym>P1</anonym> siger "min kvinde er der; og det din også" forklarede til- talte, at han ved, at <anonym>P1's</anonym> pige er en politikvinde. Han ved, at <anonym>P1</anonym> ikke er alfons, men <anonym>P1</anonym> ville have ham i fedtefadet. Han sagde til <anonym>P1</anonym> at han selv havde piger på gaden; for at <anonym>P1</anonym> skulle tro, at han var alfons. Foreholdt at tiltalte under samtalen beder <anonym>P1</anonym> om at passe biksen i aften; forklarede tiltalte; at det; han siger, er løgn: <anonym>P1</anonym> prøvede at få tiltalte til at begå en fejl. Tiltalte ville ikke afsløre, at han vidste; at <anonym>P1</anonym> var 'politimand <anonym>P1</anonym> fulgte hele tiden efter <anonym>T1</anonym> og tiltalte og pressede dem. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 8. foretaget den 26. januar 2007 kl. 23.41.22, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> og en mand. <anonym>T2</anonym> forklarede, at han taler med <anonym>P49</anonym> som er en sigøj- <anonym>Person 49 (P49)</anonym> ner, der har solgt en telefon til tiltalte. Han har ikke noget andet kendskab til <anonym>P49</anonym> Foreholdt at tiltalte under samtalen spørger, om der er noget nyt; og at <anonym>P49</anonym> svarer, "der er ikke noget; nu er vi nået derop" forklarede tiltalte, at "derop" betyder, at <anonym>P49</anonym> var nået hjem mellem Vanløse og Husum. Foreholdt at <anonym>P49</anonym> siger, "her er helt tomt" og tiltalte svarer "ja det ved jeg" , forklarede tiltalte; at han ikke så godt husker samtalen. Foreholdt at tiltalte siger "så høres vi ved i morgen" 0g at <anonym>P49</anonym> svarer "så håber vi, at vi i morgen vil få gjort noget ved forklarede tiltalte; at han ikke husker, hvad samtalen drejede sig om. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 9. foretaget den 27. januar 2007 kl. 11.10.47, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> og en mand. <anonym>T2</anonym> forklarede, at han taler med <anonym>P49</anonym> Samtalen handler om, at <anonym>P49's</anonym> kone havde været hos <anonym>P2</anonym> <anonym>P49</anonym> var nødt til at sælge sin bil for at kunne betale hustruens gæld på 120.000 kr. til <anonym>P2</anonym> Herefter fík <anonym>P49</anonym> sin hustru udleveret. Tiltalte fortalte <anonym>P49</anonym> at <anonym>P2</anonym> havde ta- get <anonym>F3</anonym> <anonym>P49</anonym> fortalte; at han havde set <anonym>F3</anonym> 1 Odense samme med <anonym>P2</anonym> Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 11. foretaget den 28. januar 2007 kl. 11.32.11, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> og en mand. <anonym>T2</anonym> forklarede, at han taler med <anonym>P49</anonym> Når der tales om en person; der ikke er der, så er det <anonym>F3</anonym> de taler om, men tiltalte husker ik- ke samtalen. <anonym>Person 50</anonym> som de taler om, er søster til <anonym>P49</anonym> 0g <anonym>P51</anonym> som <anonym>Person 51 (P51)</anonym> de taler om, er <anonym>P49's</anonym> hustru. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 15, foretaget den 3. februar 2007 kl. 16.40.46, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede, at de taler om <anonym>P13</anonym> <anonym>P13</anonym> skyldte tiltalte penge; som hun havde lånt ad t0 omgange. Første gang lånte <anonym>P1 3</anonym> 3.000 kr. til en billet til Tjekkiet, 0g anden gang lånte hun 1.700 kr. Det var <anonym>1</anonym> som skulle have dem af_ <anonym>P13</anonym> på tiltaltes vegne, fordi <anonym>T1</anonym> allige- vel var i <anonym>UduE</anonym> Han havde forinden talt med <anonym>P13</anonym> om, at hun ik- ke behøvede at betale ad én gang; men kunne betale ad flere gange. <anonym>P1 3</anonym> havde sagt direkte til tiltalte; at hun ikke havde til hensigt at betale tilbage Tiltalte gjorde ikke noget ved det. Når han under samtalen siger, at hun bli- ver nødt til at give det tilbage, 0g <anonym>T1</anonym> hertil svarer, at ellers får hun ikke sine ting; forklarede tiltalte, at <anonym>P13</anonym> havde sit tøj liggende hos dem; og hvis hun ikke betalte, ville <anonym>T1</anonym> beholde <anonym>P13's</anonym> tøj <anonym>P13</anonym> har sagt; at hun godt kunne afdrage beløbet ved at bo hos dem; idet hun så sparede et hotelophold. <anonym>P13</anonym> har aldrig betalt pengene tilbage. Da tiltalte i forbin- delse med sin anholdelse skulle hente sit tøj, var <anonym>P13's</anonym> tøj væk. Foreholdt at han under samtalen siger til <anonym>T1</anonym> at hun skal lade være med at tale om det på telefonen; forklarede tiltalte; at han for 3-4 år siden gav politi- et tilladelse til at aflytte hans telefon. Derfor sagde han til <anonym>T1</anonym> at hun ikke skulle snakke så meget. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 21, foretaget den 4. februar 2007 kl. 20.44, som vedrører en samtale mellem <anonym>P1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Foreholdt at der under samtalen tales om en rød varevogn; forklarede <anonym>T2</anonym> at han ikke husker samtalen. Han ved, at <anonym>P1</anonym> kørte med drikkevarer. Tiltalte kommer højst sandsynligt ind i samtalen; men han kan ikke huske det. Han kan ikke huske at have fået overrakt telefonen af Han har aldrig været alene med <anonym>Vidne 2</anonym> Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 24, foretaget den 4. februar 2007 kl. 20.53.38, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede, at det er rigtigt, at det er <anonym>F4</anonym> der kom- mer ind i samtalen på et tidspunkt. Foreholdt at der tales om, at en pige ikke har været der en times tid, forkla - rede tiltalte; at det ikke drejer sig om <anonym>F3</anonym> men om <anonym>P2</anonym> Hvis <anonym>F3</anonym> var på gaden; så var <anonym>P2</anonym> også på gaden. Foreholdt at <anonym>T1</anonym> siger, "men hun er her jo ikke" og at tiltalte svarer "vi venter bare på hende" , forklarede tiltalte, at det stadig drejer sig om <anonym>P2</anonym> Foreholdt at tiltalte tidligere har forklaret; at <anonym>P2</anonym> ikke eksisterede i for- hold til <anonym>F3</anonym> forklarede tiltalte; at <anonym>P2</anonym> aldrig havde <anonym>F3</anonym> Foreholdt at der også tales om en anden end <anonym>F3</anonym> forklarede tiltale, at den anden i samtalen er <anonym>F1</anonym> Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 25, foretaget den 4. februar 2007 kl. 20.56.51, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede; at det var <anonym>F3</anonym> som var kommet tilbage til bilen. Foreholdt at tiltalte siger, "de kommer derhen lige om lidt" forklarede tiltal- te, at "de" er <anonym>P2</anonym> Tiltalte forklarede; at der mangler noget i samtalen; der kan forklare, hvorfor der bliver sagt "de" om <anonym>P2</anonym> Han mener, det var <anonym>F1</anonym> der var sammen med <anonym>P2</anonym> Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 25, foretaget den 4. februar 2007 kl. 21.02, som vedrører en samtale mellem <anonym>P1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede; at det er ham; der på et tidspunkt overtager røret og taler med <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>P1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> kender hinanden godt og kender situationen omkring <anonym>F3</anonym> Tiltalte var ikke så naiv, at han ikke vidste; hvad de ville gøre ved <anonym>F3</anonym> I samtalen sagde tiltalte det, som passede <anonym>P1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> fordi det var tiltaltes hensigt at ringe til politiet; således at <anonym>P1</anonym> 0g <anonym>Vıdne 2</anonym> kunne blive anholdt. De to personer; tiltalte beskriver under samta- len; er <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>Fl</anonym> BI lys; og <anonym>F3</anonym> er mørk. Foreholdt at han under samtalen siger "tag hende den lille med det samme" forklarede tiltalte; at det er <anonym>F3</anonym> han taler om. Han sagde dette, fordi <anonym>Vidne 2</anonym> insisterede. Han vidste godt, at <anonym>F1</anonym> ikke ville komme, og at <anonym>F3</anonym> havde gjort noget dårligt. <anonym>Fl</anonym> havde ikke noget med tiltalte at gøre. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 27, foretaget den 4. februar 2007 kl. 21.15, som vedrører en samtale mellem <anonym>P1</anonym> <anonym>Vıdne 2</anonym> <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>P1 1</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede, at det er ham; som taler dansk under sam- talen. Han taler med <anonym>P1 1</anonym> Da han talte; var han sammen med <anonym>P1</anonym> De talte om <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> Tiltalte beskrev vejen til Sydhavnen for <anonym>P1 1</anonym> Pla- nen var at få <anonym>F3</anonym> ind i bilen og køre til en parkeringsplads i Sydhavnen. Til- talte skulle også være på parkeringspladsen; men kun for at vise dem stedet. At <anonym>Vıdne 2</anonym> ikke skulle blive set af _ <anonym>F3</anonym> var en del af forberedelserne. Tiltalte havde sagt; at pigen ikke ville sætte sig ind, hvis der var to mænd. <anonym>Vidne 2</anonym> skulle sidde bag i varebilen for at hjælpe tiltalte med at give <anonym>P2</anonym> tæsk; hvis han kom: Det var tiltaltes mening at ringe til politiet; hvis det viste sig at de andre tog <anonym>F3</anonym> Foreholdt at der i samtalen tales om negerpiger; forklarede tiltalte; at der bli- ver talt på engelsk om dette; og tiltalte forstår ikke engelsk; men han ved, at der arbejdede negerpiger på gaden: Han har set dem; men kender ikke deres navne <anonym>P1 1</anonym> havde sagt, at han kun var interesseret i at købe sex af <anonym>F3</anonym> 0g ikke andre. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 31, foretaget den 5. februar 2007 kl. 16.49.57, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> og <anonym>T1</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede, at når der i samtalen siges, "han har ikke en bil" er det <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>P1 1</anonym> og <anonym>P1</anonym> der ikke har en bil. <anonym>T1</anonym> kendte ik- ke til planen; men vidste; at de andre skulle købe sex. <anonym>P1 1</anonym> ville købe sex af <anonym>F3</anonym> Når han sidst i samtalen siger til <anonym>T1</anonym> at de ikke kan snakke på den telefon; så er det fordi, at alle andre samtaler har været åbne, således at politiet kunne høre, hvad der blev talt om; men han ønskede ikke; at <anonym>T1</anonym> skulle blandes ind i det. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 32, foretaget den 5. februar 2007 kl. 17.08.39, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>P1</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede at han ikke husker, hvad samtalen drejede sig om. Han vidste, at <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> boede på Turisthotellet. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 37, foretaget den 5. februar 2007 kl. 19.16.22, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>P1</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede, at de taler om at skulle mødes ved Bane- gården; men det skete aldrig. Han ved ikke; hvem der skulle mødes, men det drejer sig om, at <anonym>P1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> og <anonym>P1 1</anonym> skulle kidnappe <anonym>F3</anonym> Når <anonym>P1</anonym> taler om en nøgle; er det formentlig en nøgle til et hotelværelse; men han ved ikke, til hvilket værelse der tales om. Når han til <anonym>P1</anonym> siger "sig ikke det" , så er det fordi, han ikke ville høre på det, <anonym>P1</anonym> sagde. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 49, foretaget den 6. februar 2007 kl. 19.12.45, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> og <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede, at <anonym>Vidne 2</anonym> inden samtalen og helt fia star- ten havde fortalt; at han var politimand. Når tiltalte spørger til, om de to er sammen; så spørger han til <anonym>P1 1</anonym> Når han taler om, at de og han tager af- sted, så var det fordi, de skulle hen til den tidligere omtalte parkeringsplads, og samtalen drejer sig fortsat om <anonym>F3</anonym> Når der nævnes "stationen", så er det Hovedbanegården; 0g når de taler om, at nogen er "deroppe" så er "deroppe" <anonym>Gaae</anonym> Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 50, foretaget den 6. februar 2007 kl. 19.27.26 som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>P1</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede; at det er samme plan; de taler om, nemlig at <anonym>F3</anonym> skulle kidnappes. Det var <anonym>P1 1</anonym> som skulle komme med varevog- nen. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 51, foretaget den 6. februar 2007 kl. 19.30.08, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>P1 1</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede; at han taler med <anonym>P1 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> havde for- inden ringet til tiltalte for at høre; hvor <anonym>P1 1</anonym> var henne. Tiltalte ringede derfor til <anonym>PI 1</anonym> på <anonym>Vidne 2's</anonym> vegne for at høre, hvor han var henne; fordi <anonym>P1 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> skulle mødes ved varevognen. Når tiltalte i samtalen siger; "OK så kommer han' "1 så var det <anonym>Vidne 2</anonym> han talte om. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 52, foretaget den 6. februar 2007 kl. 19.48.20, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede; at han ikke ved, hvor meget <anonym>P1 1</anonym> var trukket ind i planen. Tiltalte har kun hørt, at <anonym>P1 1</anonym> ville købe sex af <anonym>F3</anonym> Når de taler om; at der kun må være én i bilen; er det som tidligere forklaret, fordi ingen pige ville gå ind i bilen, hvis der var to mænd. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 53, foretaget den 6. februar 2007 kl. 19.56.33, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede, at han mener, at han var hjemme, da de talte sammen. <anonym>Vıdne 2</anonym> lod som om; at han ikke kendte <anonym>F3</anonym> men tiltalte vid- ste, at <anonym>Vidne 2</anonym> havde siddet sammen med <anonym>F3</anonym> Tiltalte beskrev <anonym>F3</anonym> fordi <anonym>Vidne 2</anonym> lod som om; at han ikke kendte hende. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 54, foretaget den 6. februar 2007 kl. 20.09.13, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>Vıdne 2</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede; at han under samtalen spørger, om de hav- de taget <anonym>F3</anonym> for hvis de havde taget <anonym>F3</anonym> så ville han ringe til politiet. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 55, foretaget den 6. februar 2007 kl. 20.41.52, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>P1 1</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede, at da samtalen fandt sted, befandt han sig enten derhjemme eller på Café Yrsa. Det eneste de talte om under samtalen var, at <anonym>P1 1</anonym> skulle købe sex af <anonym>3</anonym> <anonym>P1 1</anonym> ringede til tiltalte, fordi han vil- le låne penge af tiltalte for at kunne købe sex. Tiltalte sagde, at han skulle hente pengene i en bankautomat. Når han sidst i samtalen siger, "jeg kører bagefter dig" er det fordi, han skulle hæve penge i automaten; således at hvis <anonym>PI 1</anonym> fik fat i <anonym>F3</anonym> ville tiltalte låne <anonym>P1 1</anonym> penge. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 56, foretaget den 6. februar 2007 kl. 20.48.28, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede vedrørende den sætning, hvor han under samtalen siger noget med, "du er kommet ud af min bil" at <anonym>Vidne 2</anonym> aldrig har kørt i tiltaltes bil. Han har én gang siddet i tiltaltes bil, mens tiltalte sad på førersædet af bilen. Tiltalte ved ikke, hvem den blonde; som de taler om, er. Han kan ikke rigtig placere samtalen; og han husker ikke, hvad <anonym>Vidne 2</anonym> talte om. Tiltalte kom nu tanke om, at <anonym>Vidne 2</anonym> en gang har kørt med tiltalte i tiltaltes bil til Sydhavnen. Foreholdt om han ikke har kørt fra Vesterbro til Nørrebro med <anonym>Vidne 2</anonym> for- klarede tiltalte, at det er rigtigt I bilen havde han <anonym>P1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Han kør- te dem til et hotel. De to kørsler fandt sted samme aften. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 60, foretaget den 6. februar 2007 kl. 21.20.18, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede, at <anonym>F1</anonym> ikke gav <anonym>F3</anonym> lov til at gå ind i bilen. <anonym>F3</anonym> måtte slet ikke gå hen til kassevognen for <anonym>F1</anonym> Han ved ikke hvorfor. Foreholdt at <anonym>1</anonym> under samtalen siger, "nu er der kun en mand i bilen; og så synes hun måske; at det er pinligt <anonym>T2</anonym> at <anonym>F1</anonym> ved, at vennen har været der lige før i bilen" , forklarede tiltalte; at han ikke kan forholde sig til de enkelte ting i samtalen men kun til selve samtalen. Foreholdt at <anonym>T1</anonym> siger "og det manden skal vi også skifte; fordi hun allere - de ved det" , hvortil tiltalte siger; "ja sådan er det" 0g <anonym>T1</anonym> derefter siger "ellers tror hun bare, at ham her <anonym>P1 1</anonym> skifter bil" , forklarede tiltalte; at <anonym>P1 1</anonym> ikke har skiftet bil. Han ved ikke, hvad <anonym>T1</anonym> mener med at skifte mand og bil. <anonym>T1</anonym> ved kun, at <anonym>Vıdne '2</anonym> over for hende har sagt, at han var <anonym>Person 9</anonym> Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 98, foretaget den 10. februar 2007 kl. 20.49.12, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> 0g en mand. Tiltalte og tolken oplyste; at der er en fejloversættelse, idet der burde have stået "kneppe" i stedet for "sælge"_ <anonym>T2</anonym> forklarede, at <anonym>P27</anonym> ringede. <anonym>P27</anonym> spørger på et tids- punkt, "er dine kvinder kommet?" . Her taler <anonym>P27</anonym> om <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> Han benævner dem "dine" , formentlig fordi de boede hos tiltalte. Når der ta- les om, at pigerne ikke var på gaden; men på caféerne; betød 71 "gaden" <anonym>Gade 1</anonym> Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 102, foretaget den 15. februar 2007 kl. 15.25.48, som vedrører en samtale mellem <anonym>T2</anonym> <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>P13</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede; at <anonym>P2</anonym> havde <anonym>F4</anonym> Den 14. februar var <anonym>F4</anonym> blevet uvenner med <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> var taget afsted. Den 15 februar ledte <anonym>T1</anonym> efter <anonym>F4</anonym> og fandt i den forbindelse ud af, at <anonym>F4</anonym> var hos <anonym>P2</anonym> Foreholdt at tiltalte under samtalen siger "det vil sige, han stjæler piger" forklarede tiltalte, at det er rigtigt; at <anonym>P2</anonym> stjæler piger. <anonym>P2</anonym> stjæler dem fia gaden <anonym>P13</anonym> har også bekræftet den historie. Tiltalte har flere gange anmeldt <anonym>P2</anonym> til politiet; fordi <anonym>P2</anonym> skaber problemer for piger - ne. Tiltalte ved personligt; at <anonym>P2</anonym> har stjålet piger fra gaden; fordi piger- ne har henvendt sig personligt til tiltalte. Foreholdt at det af samtalen fremgår, at <anonym>P13</anonym> vil anmelde <anonym>P2</anonym> til poli- tiet og afgive falsk forklaring om <anonym>P2</anonym> forklarede tiltalte, at <anonym>P13</anonym> ville hjælpe; således at <anonym>F4</anonym> vendte tilbage til <anonym>T1</anonym> <anonym>P13</anonym> ville lyve over for politiet om, at <anonym>P2</anonym> bl.a. havde slået hende. Tiltalte sagde til hende, at det ikke var i orden; at hun løj over for politiet. Han sagde ikke dette under samtalen, fordi selvom han havde svaret under samtalen; så ville der ikke være sket noget. Så vidt han kan huske, så sagde han også under samtalen med <anonym>PI 3</anonym> at hun ikke skulle lyve til politiet. Anklageren afspillede telefonaflytning nr. 112, foretaget den 16. februar 2007 kl. 12.08.08, som vedrører en samtale mellem <anonym>F3</anonym> <anonym>P2I</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede; at <anonym>F3</anonym> ringede fra hans lejlighed. I lejlig- heden befandt sig endvidere <anonym>P13</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>VIUIE 2</anonym> <anonym>F4</anonym> og <anonym>T1</anonym> <anonym>F3</anonym> havde over for dem fortalt, at hun havde løjet overfor politiet; 08 at hun var gået fra <anonym>P2</anonym> Tiltalte bad hende om at sige det samme til politiet. F3 ringede frivilligt. Efter han i samtalen siger "jeg kører hende ned til poli- tiet nu, hun vil geme afgive en rgtig forklaring" , ringede de til politiet og kørte senere til politiet: Vidnet <anonym>F2</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: <anonym>F2</anonym> forklarede; at hun kommer fra Tjekkiet. Hun har boet hos sin stedmor i 16 år. Hendes far gik fra dem, da hun var 14-15 år. Hendes biologiske mor boede ikke langt derfia. Hun har også nogle søsken- de. Hele hendes familie bor i Tjekkiet. Hun kom til Danmark den 3. septem- ber 2004. Det var hendes nabo, som solgte hende til en alfons. Hun fik at vi- de, at hun skulle arbejde med et sommerferiejob. Naboen sagde, at hun hav- de en kontakt til en privat lejlighed i Prag, hvor hun skulle passe telefonen. Hun ville få et par tusinde kroner for det. En ven kørte vidnet og naboen samt naboens veninde og svigerinde til stedet. Da de kom derhen, fandt vid- net ud af, at det hele var en løgn. Der var ingen mennesker i lejligheden. Vidnet skulle vente på klienter. Hun fik at vide, at når telefonen ringede, skulle hun tage den; men hvis der kom klienter; så skulle hun have sex med dem. Naboens svigerinde 0g veninde sagde til hende, at hun ville få proble- mer, hvis hun ikke gjorde det. Hun blev i lejligheden i cirka 1 uge; idet hun ikke havde andet valg <anonym>F1</anonym> kom i løbet af ugen 0g skulle også have klienter. Hun kendte ikke <anonym>F1</anonym> 1 forvejen. Efter at have været sam- men i lejligheden i 2-3 dage; blev <anonym>F1</anonym> solgt til en alfons. Alfonsen betalte og tog <anonym>F1</anonym> med. Vidnet sov, da det skete; men naboen og naboens svige- rinde fortalte hende om det. Det var <anonym>P23</anonym> der købte hende. Nabo- ens veninde havde lånt 6.000 kr. af <anonym>P23</anonym> Veninden sagde, at <anonym>P23</anonym> havde en bar, hvor vidnet kunne arbejde for at betale venindens gæld af. Veninden ville så senere betale pengene tilbage til vidnet. Vidnet kunne tjene store penge i baren, og hun kunne også bliver der. I starten fik hun ikke at vide; hvad hun skulle arbejde med i baren. <anonym>P23</anonym> hentede vidnet dagen efter, at <anonym>F1</anonym> var blevet solgt. <anonym>P23</anonym> kom sammen med sin bror i <anonym>T2's</anonym> bil. Det var efter at have siddet 10 minutter i bilen; at hun fik kendskab til, at det var <anonym>T2's</anonym> bil. Da de blev standset af politiet på vejen; ringede <anonym>P23</anonym> til <anonym>T2</anonym> Hun vidste ikke, hvem <anonym>T2</anonym> var. Hun blev kørt hjem for at hente sit id-kort. På vejen fortalte <anonym>P23</anonym> at han havde købt hende for 6.000 kr. af na- boens veninde og svigerinde; og at hun skulle til Danmark. De kørte til et hotel, hvor <anonym>F1</anonym> boede Efter at have overnattet en enkelt nat; kørte de vi- dere til et andet hotel. <anonym>F1</anonym> så lykkelig ud, fordi hun ville væk fia naboens svigerinde. Vidnet fortale <anonym>F1</anonym> at hun var blevet købt. <anonym>Fl</anonym> fortalte; at det samme var sket for hende. De skulle begge arbejde som prostituerede i Danmark. Hun havde ikke tidligere arbejdet som prostitueret. Hun var vok- set op hos en familie; der ikke var hendes egen Her havde hun fået at vide, at hun ikke betød noget. Vidnet havde intet selvværd. På det næste hotel op holdt de sig i 3 dage. Det var stadig vidnet, <anonym>F1</anonym> <anonym>P23</anonym> og <anonym>P23's</anonym> brOr, der var sammen. De kørte herefter til Danmark i en bil, som <anonym>P23</anonym> havde lånt. <anonym>2</anonym> kørte tilbage til Danmark i sin egen bil. Da de var på det andet hotel i 3 dage, kom <anonym>2</anonym> på et tidspunkt; mens de sad i restauranten. De var sammen med <anonym>T2</anonym> i cirka 5 minutter. I bilen; som <anonym>P23</anonym> havde lånt; kørte de via Rostock. <anonym>P23's</anonym> bror tog bilen tilbage; da de gik ombord på færgen til Danmark. I havnen blev de hentet af <anonym>T2</anonym> Hun fik at vide; at <anonym>T2</anonym> hav- de sendt penge til <anonym>P23</anonym> for <anonym>F1</anonym> 0g vidnet. De kom til <anonym>Adresse 2</anonym> i København. Hverken vidnet eller <anonym>Fl</anonym> havde været der før. Der var ingen i lejligheden; da de kom. <anonym>T2</anonym> satte dem af. Det var <anonym>P23</anonym> som skulle være 1 lejligheden; Det var midnat, da de ankom. De gik i seng. De fik at vide; at de skulle gå på gaden. <anonym>P23</anonym> gik hen efter <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> kørte dem til <anonym>Gade 1</anonym> og viste; hvilke pladser de skulle tage. De fik at vide, at de skulle forlange 500 kr: pr. kunde. Med til Danmark havde vidnet en plastik- pose med sine personlige ejendele. Pengene; som de tjente; gav de til <anonym>P23</anonym> <anonym>P23</anonym> ringede enten fra en café eller en fitnessklub og sagde, at de skulle komme med pengene. <anonym>T2</anonym> kom næste dag, 0g <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>P23</anonym> delte pengene i lejligheden. Hun fik at vide; at <anonym>P23</anonym> havde lånt penge af <anonym>T2</anonym> og at lejligheden var <anonym>T2's</anonym> Vidnet fik at vide; at hun skulle tjene 4.000 kr. om dagen. Hun gav de 4.000 kr. til <anonym>P23</anonym> <anonym>T2</anonym> skulle have de 3.000 kr. 0g <anonym>P23</anonym> de 1.000 kr. <anonym>F1</anonym> tjente mere, end hun fik besked på. <anonym>Fl</anonym> skulle også aflevere alle pengene til <anonym>P23</anonym> Efter cirka 1 uge tilbød <anonym>T2</anonym> hende hjælp ved at tage hende væk fra alfonsen. Hun kunne herefter gøre, hvad hun ville. Hun spurgte <anonym>Fl</anonym> om hun også ville forlade <anonym>P23</anonym> Det ville <anonym>F1</anonym> geme. Mens vidnet var hos <anonym>P23</anonym> truede <anonym>P23</anonym> med at slå hen- de. <anonym>T2</anonym> sagde; at de begge skulle vente ved Fisketorvet. <anonym>T2</anonym> kørte dem herfra til et hotel i <anonym>Byı</anonym> <anonym>P23</anonym> befandt sig i lejligheden: <anonym>T2</anonym> ringe- de til <anonym>P23</anonym> 0g sagde; at pigeme var blevet taget af politiet 0g ville blive sendt hjem. Næste dag kørte <anonym>P23</anonym> hjem til Tjekkiet. Vidnet 0g <anonym>Fl</anonym> op holdt sig på et hotel én nat. Herefter kørte <anonym>T2</anonym> dem til sin lejlighed på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>T1</anonym> var i lejligheden. Hun havde tidligere mødt <anonym>T1</anonym> på en café, mens vidnet var hos <anonym>P23</anonym> Hun vidste godt, at <anonym>T1</anonym> boede hos <anonym>2</anonym> Da vidnet mødte <anonym>T1</anonym> var <anonym>T1</anonym> ikke prostitueret. Efter 2-3 dage fandt <anonym>F1</anonym> en kæreste og forlod lejligheden. <anonym>Fl</anonym> vendte tilbage til gaden som prostitueret. <anonym>F1</anonym> har et barn i Tjekkiet og rejste frem 0g tilbage mel- lem Danmark og Tjekkiet. Vidnet blev hos de tiltalte. Hun var bange for at rejse tilbage til Tjekkiet, hvor hun risikerede; at naboen ville sælge hende igen. På et tidspunkt ringede en bekendt fra Tjekkiet til <anonym>T2</anonym> Den be- kendte havde en pige; som han ville have til Danmark; men han havde brug for penge til rejsen. Pigen skulle gå på gaden som prostitueret. <anonym>T2</anonym> skulle sende penge til pågældende. Pigen skulle ovematte hos <anonym>T2</anonym> Vidnet og <anonym>F1</anonym> skulle på gaden for at tjene penge til pigens rejse; 0g pigen skulle ef- terfølgende betale pengene tilbage. Vidnet 0g <anonym>F1</anonym> tjente hver 2.000 kr. ved at være to timer på gaden: Pengene blev givet til <anonym>T2</anonym> Hun tTrOI, at <anonym>F1</anonym> kun var på gaden en enkelt dag, mens de sammen var i lejligheden. Vidnet fortsatte som prostitueret. Hun skulle tjene penge for at kunne rejse til Tjekkiet 0g hente nogle plejepenge på posthuset til sin plejemor. Penge- ne, som hun tjente; gav hun til <anonym>T2</anonym> og <anonym>T2</anonym> kørte vidnet 0g <anonym>T1</anonym> til Tjekkiet cirka 1-2 måneder efter, at de var kommet til lejligheden. I den mel- lemliggende periode havde vidnet arbejdet 2 timer om dagen: Hun tjente nogle gange 600 kr;, andre gange 1.200 kr. Hun var på gaden hver dag 0g havde kunder næsten hver dag: Hun gav alle pengene til <anonym>T2</anonym> Hun gik alene på gaden. <anonym>T1</anonym> arbejdede kun lidt som prostitueret. Da de var i Tjek- kiet; blev hun kæreste med <anonym>T1</anonym> De var i Tjekkiet et par dage. Hun skulle hente pengene på posthuset til sin plejemor; idet pengene stod i vidnets navn. De penge; som hun havde tjent og afleveret til <anonym>T2</anonym> gik til blandt andet betaling af turen, mad og hotelophold. Hun boede hos tiltalte fra den 10. september 2004 til den 19. maj 2006. I denne periode gik hun på gaden som prostitueret næsten hver dag. Hun fik 500 kr. pr. kunde. Alle pengene afleverede hun til <anonym>T2</anonym> Hun ved ikke; hvad han gjorde med pengene. Ide tre første måneder; efter de var kommet tilbage fra Tjekkiet; sendte <anonym>T2</anonym> 3 gange 2.000 kr. til hendes plejemor i Tjekkiet. <anonym>T1</anonym> sagde herefter; at det ikke var godt;, at der blev sendt penge;, fordi familien ville vænne sig til det og hele tiden kræve penge. Der blev herefter ikke sendt flere penge. Hun gav fortsat <anonym>T2</anonym> de penge; hun tjente. <anonym>T2</anonym> købte ting mad og cigaretter, så hun kunne klare sig. På gaden fik <anonym>T1</anonym> de penge, hun tjente; og <anonym>T1</anonym> gav dem videre til <anonym>T2</anonym> De har yderligere været i Tjekkiet to gange 0g en gang i Kroatien. Den sidste gang, de var i Tjekkiet; var der yderligere en pi- ge med. Første gang; de var i Tjekkiet; var formålet, at vidnet skulle have udstedt et id-kort og et pas. Anden gang de var i Tjekkiet, var det fordi, vid- net kendte <anonym>1's</anonym> søster <anonym>P2O</anonym> Da de var i Kroatien; var der tale om et ferieophold. <anonym>2</anonym> betalte turene med de penge; hun havde tjent. De var af- sted cirka 1 uge ad gangen. Hun kunne godt sige til <anonym>T2</anonym> at hun havde brug for penge; men hun gjorde det ikke <anonym>T2</anonym> sagde; at han ville spare penge op for hende og <anonym>T1</anonym> og købe en lejlighed til dem; men det skete al- drig. Da hun forlod lejligheden; fik hun ingen penge med sig <anonym>T2</anonym> ville give hende 3.000 kr. men hun ville ikke have dem. Mens hun var hos dem, var kun kæreste med <anonym>T1</anonym> Vidnet ved ikke; hvorfor hun ikke tidligere gik fra lejligheden for at tjene sine egne penge. Hun vidste ikke; hvor hun skulle gå hen. I maj 2006 blev hun kæreste med en af sine klienter ved navn <anonym>P3</anonym> Det var derfor, hun ville forlade de tiltalte. De tiltalte ville ikke lade hen- de gå, fordi hun jo tjente penge; men hun gik alligevel. <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> vidste; at <anonym>P3</anonym> var hendes klient. <anonym>T2</anonym> sagde; at hun nok ville komme tilbage; når <anonym>P3</anonym> blev fængslet. Hun ved ikke, hvorfor <anonym>P3</anonym> skulle blive fængslet. En gang imellem ovemattede der piger i lejligheden. Det var <anonym>T1's</anonym> veninder. De kom for at tjene penge på gaden. De betalte for at overnatte i lejligheden; 3-500 kr. pr. nat. I slutningen af april 2006 kom <anonym>F4</anonym> for at bo i lejligheden. Hun kendte ikke <anonym>F4</anonym> 1 forvejen. <anonym>F4</anonym> havde arbejdet for en alfons i Sverige. <anonym>F4</anonym> kom oprindeligt fra Tjekkiet. <anonym>F4</anonym> var kommet til Danmark med sin veninde <anonym>P4</anonym> <anonym>T2</anonym> beordrede <anonym>T1</anonym> til at sende sms'er til <anonym>F4</anonym> om, at hun elskede hende for at lokke hende der - til. Vidnet havde mødt <anonym>F4</anonym> på gaden; mens hun var hos <anonym>T2</anonym> Hver gang der skulle komme en ny pige; blev <anonym>T1</anonym> beordret til at sende sms'er for at lokke dem til lejligheden; for at <anonym>T2</anonym> kunne tjene penge ved, at de overnattede i lejligheden. Dette fandt hun først ud af på <anonym>T1's</anonym> fødselsdag hvor <anonym>F4</anonym> blev fuld og sagde; at hun havde fået sms'er fra <anonym>T1</anonym> På dette tidspunkt var vidnet kæreste med <anonym>P3</anonym> Mens vidnet var hos de tiltalte; gik hun på gaden to timer om dagen de første par uger. Herefter gik hun på gaden fra om eftermiddagen til natten, fordi hun ikke tjente nok på 2 timer. <anonym>2</anonym> 0g <anonym>1</anonym> sagde, at hun skulle tjene 2.300 kr. om dagen. De 2.000 kr. skulle <anonym>T2</anonym> gemme; og de 300 kr. skulle gå til blandt andet mad og ciga - retter. Hvis hun ikke tjente 2.300 kI , kunne hun ikke komme hjem. Hvis hun først fik tjent pengene tidligt om morgenen; måtte hun gå hjem til fods. Hun har måske tjent 700.000 kr. eller mere; mens hun har boet hos de tiltal- te. Sidste gang de var i Ijekkiet; græd hendes biologiske mor, fordi hun hav- de noget gæld. <anonym>T2</anonym> betalte moderen 21.000 kr. i kontanter. Der er ikke blevet afleveret andre penge end de nævnte til hendes familie Mens hun bo- ede hos de tiltalte, havde hun et seksuelt forhold til <anonym>T2</anonym> Hun fik ikke be- taling herfor. <anonym>T2</anonym> var <anonym>T1's</anonym> kæreste samtidig med at vidnet var kæreste med <anonym>T1</anonym> <anonym>T1</anonym> vidste ikke; at vidnet skulle gå i seng med <anonym>T2</anonym> Mens hun var hos de tiltalte; blev hun afhørt af politiet i sager mod <anonym>P29</anonym> og en dansker; som havde lavet problemer for hende på gaden. Vidnet er tre gange blevet taget af politiet og sendt hjem til Tjekkiet. Første gang ringede hun fra Polen og bad <anonym>T2</anonym> om at hente hende; fordi hun troede på ham med hensyn til, at han ville lave en opsparing til hende og <anonym>T1</anonym> og købe dem en lejlighed. Anden gang sendte <anonym>T2</anonym> hende penge; så hun kunne ta- ge tilbage til Danmark med bus. Tredje gang hentede <anonym>T2</anonym> hende i Tjekki- et. Foreholdt forklaring afgivet den 9. januar 2006 i sagen mod <anonym>P29</anonym> hvorefter hun skulle have forklaret; at hun havde været i Danmark i lidt over 4 måneder, hvilket ikke stemmer overens med hendes forklaring i dag for- klarede vidnet; at hun ikke kan huske; hvorfor hun har forklaret sådan; men hun fortalte til retten; hvilken dag hun var indrejst i Danmark, nemlig i sep- tember 2004. Foreholdt; at hun videre skulle have forklaret, at hun på davæ- rende tidspunkt ikke havde nogen alfons og selv beholdt alle pengene; for- klarede vidnet, at det var <anonym>T2</anonym> som havde sagt til hende; at hun skulle si- ge sådan, og at hun skulle sige; at hun kun betalte ham 500 kr. pr. måned. <anonym>T2</anonym> var bange for at blive fængslet. Han var tidligere blevet straffet med en bøde på 20.000 kr. Hun forklarede sådan i retten, fordi hun var bange for at skulle til Tjekkiet. Foreholdt bilag 21-1, hvorefter hun den 14. september 2005 til politiet skulle have forklaret, at da hun kom til Danmark, blev de hentet af en kammerat til <anonym>P23</anonym> at hun ikke huskede navnet på kammeraten; at <anonym>P23</anonym> viste hende <anonym>Uaae</anonym> 0g tvang hende til prostitution samt tog alle hendes penge, 0g at denne forklaring ikke stemmer overens med den forklaring, hun har afgi- vet i dag, forklarede vidnet; at <anonym>T2</anonym> havde sagt, at hun ikke måtte sige no- get, der kunne medføre, at han kom i fængsel. Derfor afgav hun denne for- klaring til politiet. Foreholdt, at hun endvidere skulle have forklaret, at det var; mens hun var i Danmark, at hun hørte, at man kunne tage kontakt til <anonym>2</anonym> hvis man havde problemer; at han var et godt menneske, der ikke krævede penge af pigerne men hjalp dem med at overnatte i sin lejlighed, at hun ikke havde haft nogen alfons siden <anonym>P23</anonym> men at hun havde betalt pen- ge til <anonym>P29</anonym> at hun havde rådighed over sine egne penge; at hun tjente cir- ka 1.000 kr. om dagen og sendte 2.000 kr. om ugen til Tjekkiet; forklarede vidnet; at hun fik at vide; at hun skulle sige sådan omkring pengene. Den forklaring hun har afgivet i dag er sandheden: <anonym>Fl's</anonym> kæreste var <anonym>P2</anonym> Mens vidnet boede hos <anonym>T2</anonym> bankede <anonym>T1</anonym> nogle gange vidnet på ga- den; fordi hun ikke tjente penge nok, eller fordi hun var for længe sammen med en kunde. Hun ved ikke; hvad <anonym>T2</anonym> har brugt pengene til, men han spillede meget lotto. Vidnet er stadig kæreste med <anonym>P3</anonym> Den dag hun flyt - tede over til <anonym>P3</anonym> stoppede hun som prostitueret: I dag står hun i lære som frisør hos sin svigermor. Hun kan læse, skrive og stave på sit eget sprog og på dansk. Vidnet bekræftede;, at da hun var i retten i sagen mod <anonym>P29</anonym> formanede dommeren hende om, at hun skulle tale sandt, men det er den forklaring hun har afgivet i dag der er korrekt. Forsvareren dokumenterede forhold 2 i dommen af 16. februar 2006 mod <anonym>P29</anonym> Forsvareren oplyste, at <anonym>P29</anonym> blev dømt for forholdet. Vidnet for- klarede, at det var sandt, det hun forklarede om <anonym>P29</anonym> Hun overværede, at der blev rakt 1.500 kr. ud af vinduet til <anonym>P29</anonym> <anonym>P2</anonym> 0g en person mere, men hun hørte ikke det skænderi, der var mellem disse tre og <anonym>T2</anonym> Det var <anonym>P23</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> som fortalte hende, at <anonym>P23</anonym> havde lånt penge af <anonym>T2</anonym> <anonym>F1</anonym> var til stede, da pengene blev hentet i banken eller på posthuset. Foreholdt bilag 63, hvorefter hun ikke til politiet ses at have forklaret om, at <anonym>P23</anonym> havde lånt penge af <anonym>T2</anonym> forklarede vidnet; at hun måske havde glemt det. Vidnet oplyste, at hendes plejemor hedder <anonym>P4O</anonym> Før- ste gang hun mødte <anonym>P29</anonym> sad <anonym>P2</anonym> i bilen. Da hun boede hos de tiltal- te, sov hun i soveværelset sammen med de tiltalte. Når hun havde sex med <anonym>2</anonym> var <anonym>T1</anonym> der ikke. For eksempel var <anonym>T1</anonym> på gaden med hendes søster for at købe noget; eller <anonym>T2</anonym> betalte for et klubværelse; eller de hav- de sex i bilen. Hun ved, at <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> havde et forhold til hinanden. Det vidste hun; for hun boede jo i lejligheden sammen med dem. Hun har også overværet; at de havde et seksuelt forhold til hinanden. Foreholdt;, at hun først har henvendt sig til politiet, efter de tiltalte blev fængslet, forklarede vidnet; at hun ventede til, at der kom flere piger; der vil- le udtale sig. Foreholdt, at det er <anonym>P3</anonym> der har henvendt sig til politiet 0g ikke vidnet, forklarede vidnet, at hun på dette tidspunkt ikke talte så godt dansk. <anonym>P3</anonym> bestilte en tid til hende hos politiet. <anonym>P3</anonym> har ikke fået hen- de til at afgive den forklaring, hun har afgivet den 7. marts 2007. Vidnet be- kræftede; at <anonym>P3</anonym> har været narkoman i 19 år. Vidnet nedlagde påstand om erstatning på 50.000 kr. i tort og forklarede på forespørgsel fra bistandsadvokaten; at hun har en elevkontrakt, i henhold til hvilken hun fär løn. <anonym>P3</anonym> arbejder på fuld tid i et ventilationsfirma. <anonym>P3</anonym> er ikke længere narkoman. Inden vidnet kom til Danmark; havde hun ik- ke noget job. Vidnet <anonym>F4</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Vidnet forklarede; at hun kommer fra Tjekkiet. Hun arbejdede i Tjekkiet i cirka 1 måned som prostitueret; da hun sammen med en veninde, <anonym>P4</anonym> rejste til Norge for at fortsætte med prostitution . Vidnet kendte Norge i for- vejen <anonym>P4</anonym> kendte Danmark og spurgte; om hun ville med. Efter en uge i Norge rejste de til Danmark. Det var meningen, at de skulle være prostitue - rede i Danmark. Vidnet har været i Danmark i 1 år. De første 4-5 dage boede de hos en ven til <anonym>P4</anonym> <anonym>P4</anonym> kendte de to tiltalte. Efter opholdet på de 4-5 dage skiltes hun og <anonym>P4</anonym> og vidnet tog over til de tiltalte. I de 4-5 da- ge, hvor de boede hos vennen; gik vidnet på gaden 0g mødte <anonym>T1</anonym> <anonym>Gade 1</anonym> <anonym>T1</anonym> drak kaffe i <anonym>Gade 1</anonym> Hun blev forelsket i <anonym>T1</anonym> og de blev kærester. Hun fik lov at bo hos de tiltalte på <anonym>Adresse 1</anonym> De første cirka 14 dage boede <anonym>F2</anonym> også hos de tiltalte. I starten betalte hun kun for at ovemnatte hos de tiltalte. Hun betalte 400 kr. pr. nat. Da <anonym>F2</anonym> flyttede, skulle vidnet stå på gaden i stedet for <anonym>F2</anonym> og aflevere alt, hvad hun tjente. Hun valgte af sig selv at tage <anonym>F2's</anonym> plads. De penge, hun tjente; gav hun til <anonym>T1</anonym> <anonym>T1</anonym> gav pengene videre til <anonym>T2</anonym> Hun var på gaden hver dag fra kl. 11.00 til midnat. Hun havde 5-6 kunder hver dag: Hver kunde betalte 4-500 kr. Hun fastsatte selv prisen. Hun skulle give pen- gene til <anonym>1</anonym> Ingen havde bedt hende direkte om dette; men hun vidste; hvordan det foregik . Hun måtte ikke selv beholde pengene. Det var kun <anonym>T1</anonym> hun gav penge. <anonym>T1</anonym> brugte pengene til at betale regninger med. Hun fik ikke selv nogen af pengene. <anonym>F3</anonym> flyttede ind i lejligheden på et tids- punkt. Hun kendte ikke <anonym>F3</anonym> i forvejen <anonym>F3</anonym> kom for at tjene penge som prostitueret. <anonym>F3</anonym> kom alene De første cirka 14 dage betalte <anonym>F3</anonym> kun for at ovematte i lejligheden. Resten af pengene; som hun tjente på gaden; beholdt <anonym>F3</anonym> selv. Efter cirka 14 dage betalte <anonym>F3</anonym> alle sine penge til <anonym>T1</anonym> <anonym>F3</anonym> vil- le selv aflevere sine penge. <anonym>F3</anonym> sagde til <anonym>T1</anonym> at hun ikke ville have pen- gene; for hvad skulle hun bruge dem til. <anonym>T1</anonym> har slået vidnet to gange i forbindelse med t0 forskellige episoder, hvor de blev uvenner om noget dumt. Vidnet kender <anonym>F1</anonym> <anonym>F1</anonym> bor i dag 1 Tjekkiet. <anonym>F1</anonym> har været prostitueret i <anonym>Uaae</anonym> På et tidspunkt forsvandt <anonym>F3</anonym> men vendte tilba- ge til Danmark hos <anonym>P2</anonym> Hun har ikke talt med de tiltalte om <anonym>F3</anonym> Hjem- me i lejligheden hørte vidnet; at de tiltalte talte om, at nogle jugoslavere skulle tage <anonym>F3</anonym> fra <anonym>Udue</anonym> i en varebil. De skulle standse hende og agere kunder. <anonym>F3</anonym> skulle kidnappes, måske fordi hun ikke skulle være hos <anonym>P2</anonym> Natten inden de gik på politistationen; sov vidnet hos de tiltalte. Vidnet var kommet til lejligheden om dagen. <anonym>F3</anonym> var ikke i lejligheden. Vidnet var alene med de to tiltalte, men om natten var <anonym>F3</anonym> der sammen med <anonym>Vıdne 6</anonym> og de to tiltalte. <anonym>F3</anonym> måtte ikke forlade lejligheden; fordi <anonym>T2</anonym> sagde; at hun skulle gå på politistationen; fordi nogle havde stjålet penge fra <anonym>2</anonym> Det var noget, <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> fortalte vidnet. <anonym>F3</anonym> skulle have stjålet pengene og givet dem til <anonym>P2</anonym> <anonym>F3</anonym> måtte ikke forlade det værelse, hvor hun sOv. <anonym>F3</anonym> sagde til vidnet, at hun ønskede at forlade lejligheden. Næste dag tog de til politistationen. Vidnet var kun med derhen og gik der- efter til <anonym>UduE</anonym> sammen med <anonym>T1</anonym> Da de tiltalte blev fængslet; sendte politiet hende til Reden; og derefter boede hun på hotel. Hun fortsatte 1 en periode som prostitueret:. Pengene herfra gemte hun til sig selv. Hun er ikke længere prostitueret. I Tjekkiet har hun gået 9 år i skole. Hun kan læse 0g skrive på sit eget sprog. Hendes forældre blev skilt. Hun boede hos sin mor 0g havde ingen kontakt til sin far. I dag har hun heller ikke kontakt til sin mor. Mens hun boede hos de tiltalte; havde hun én gang et seksuelt for- hold til <anonym>T2</anonym> Hun forlod ikke de tiltalte; fordi hun godt kunne lide <anonym>1</anonym> Foreholdt hendes forklaring i retten afgivet den 9. marts 2007, hvorefter hun skulle have forklaret, at i starten skulle <anonym>F3</anonym> betale for overnatning 0g sende penge til <anonym>1 S</anonym> bror i Tjekkiet; at <anonym>F3</anonym> senere betalte alle pengene til <anonym>T1</anonym> at det var broderen, der havde sendt <anonym>F3</anonym> til <anonym>T1</anonym> 1 Danmark, og at det var <anonym>T1</anonym> der fortalte det til vidnet; forklarede vidnet; at sådan foregik det. Foreholdt bilag 34, hvorefter hun skulle have forklaret til politiet; at hun 0g <anonym>P4</anonym> kom til Danmark med en bus fia Prag, forklarede vidnet; at det er muligt; at hun har forklaret sådan; men hun kom fra Norge til Danmark. Fo- reholdt, at hun endvidere skulle have forklaret; at hun ikke havde arbejdet som prostitueret i andre lande; inden hun kom til Danmark, forklarede vid- net, at det er rigtigt; at hun har sagt dette, men det var ikke sandt. Hun var nervøs og vidste ikke; hvad hun skulle fortælle. <anonym>T1</anonym> forlangte også 400- 500 kr. pr. kunde. Vidnet har ikke haft noget seksuelt forhold til <anonym>P5</anonym> men <anonym>1</anonym> kunne ikke lide, at hun talte med <anonym>P5</anonym> Det var i den forbindelse; at <anonym>1</anonym> en af gangene slog hende. Da vidnet kom til Danmark; havde hun in - genting med sig Da de tiltalte blev anholdt, havde vidnet meget tøj. Det var <anonym>1</anonym> og vidnet selv; der havde købt det. <anonym>T2</anonym> havde købt 3 mobiltelefo- ner til hende. De havde hver især en værdi på 4.000 kr. Der var tale om abonnementer. Hun så ikke telefonregningeme. Hun talte tit med de tiltalte i telefonen; og hver dag sendte hun cirka 20 sms'er til dem. Da hun blev uven- ner med <anonym>1</anonym> flyttede hun til <anonym>Fl</anonym> på <anonym>Hotel 1</anonym> <anonym>P2</anonym> boede ikke på hotellet. Hun har en gang haft et seksuelt forhold til <anonym>P2</anonym> <anonym>P2's</anonym> sommerhus. Fra hotellet tog hun i sommerhus med <anonym>P2</anonym> hvor de opholdt sig et par dage. De tog fra sommerhuset til <anonym>Hotel 1</anonym> kl. cirka 2.00. Ef- ter at have sovet på hotellet tog hun til de tiltaltes lejlighed om eftermidda- gen. Hun blev i lejligheden resten af dagen 0g natten med, inden de næste dag tog til politistationen. Det er ikke rigtigt, når der i afhøringsrapporten står, at hun kom til lejligheden kl. 1.00 om natten. Det skal rettelig være kl. 5.00 om morgenen. F? lfortalte hende; at hun var blevet bortført fra en bar. Dette fortalte <anonym>F3</anonym> efter at være sluppet fri. <anonym>F3</anonym> sagde; at det var FOs venner, der havde stjålet hende. Vidnet ved ikke; om <anonym>T2</anonym> var med til det. Foreholdt den forklæ laring hun afgav under retsmødet den 9. marts 2007, hvo- refter hun skulle have forklaret, at det var <anonym>T2</anonym> 0g to jugoslaviske venner; der kom ind på caféen og tog <anonym>F3</anonym> forklarede vidnet; at det er rigtigt, at hun har sagt dette; og det er også den sande forklaring Foreholdt; at hun til politiet den 16. februar 2007, sagens bilag 34, skulle ha- ve sagt, at <anonym>T2</anonym> <anonym>T1</anonym> gik direkte ind i baren 0g tog <anonym>F3</anonym> forklarede vidnet; at det er rigtigt, at hun sagde dette til politiet; men det var ikke sand- heden Da hun kom til lejligheden om eftermiddagen; dagen før de tog til politiet; var <anonym>F3</anonym> 1 lejligheden. <anonym>T2</anonym> var der også. <anonym>F3</anonym> sad i stuen. Vidne kom tilbage til lejligheden med sin fyr, da det blev tusmørke. <anonym>9</anonym> var i lejligheden hele tiden. <anonym>N3</anonym> var ikke i lejligheden. Foreholdt; at de tiltalte har forklaret; at <anonym>F3</anonym> var væk fra lejligheden; efter at <anonym>T2</anonym> havde forladt lejligheden; forklarede vidnet; at så er det nok sandt. Natten inden de tog til politistationen; sov vidnet sammen med <anonym>F3</anonym> <anonym>T1</anonym> og <anonym>T2</anonym> i soveværelset. De andre sov i stuen. Døren til soveværelset var låst. Hun måtte låse op, da hun skulle på toilettet. 5o havde nøglen på sig Hun ved ikke, hvornår <anonym>F3</anonym> blev kidnappet; men hun hørte det fra <anonym>F3</anonym> da hun befandt sig på <anonym>Hotel 1</anonym> <anonym>P2</anonym> giver ikke narko til pigerne. Foreholdt bilag 34, side 3, hvorefter hun skulle have forklaret; at <anonym>P2</anonym> forsyner <anonym>F1</anonym> og <anonym>F3</anonym> med kokain; forklarede vidnet; at dette har hun ikke sagt. <anonym>P2</anonym> ryger kun hash Han har tilbudt hende noget; men hun har ikke taget imod det. " Vidnet <anonym>F3</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Vidnet forklarede, at hun kommer fra Tjekkiet: Hun er 18 år. Hun er ikke så god til at læse og skrive. Hun kender ikke månederne. Hun har været i Danmark i 3 måneder. Hun tager ikke stoffer. Hun kom til Danmark med <anonym>T1 S</anonym> bror Det var varmt, da hun kom hertil. Hun kender til jul og nytår. Hun kender broderen fra den by, hun selv kommer fra. De har gået i skole sammen. Hun har gået 3 år i skole. Hun kom med bus til Danmark fra Prag: Da de kom til Danmark; hentede <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> dem. Hun kendte <anonym>T1</anonym> fra den by, hun kom fra. <anonym>T2</anonym> kendte hun ikke. De skulle bare på besøg en uge. 4 dage efter forstod hun; at hun skulle arbejde som prostitueret for <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> Det var <anonym>T1</anonym> som havde inviteret hende til Danmark. De kørte hjem til <anonym>T2</anonym> Hun kender ikke adressen Der var to piger i lejlighe - den, det var <anonym>F4</anonym> og en pige med samme navn som hende selv. Det var <anonym>1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> som sagde til hende, at hun skulle gå på gaden. Hun ville ikke; men de sagde; at det skulle hun, fordi de ikke havde penge. Hun havde ikke tidligere arbejdet som prostitueret. Hun gik hver dag på ga- den fra kl. 12.00 til kl. 05.00. Hun skulle tjene 4.000 kr. pr. dag: Hun skulle aflevere pengene til <anonym>T1</anonym> og <anonym>2</anonym> Det var <anonym>T1</anonym> hun gav pengene til, 0g <anonym>1</anonym> gav dem videre til <anonym>T2</anonym> <anonym>T2</anonym> brugte mange penge til lotto. Hun tjente 4.000 kr. hver dag Hver kunde betalte 500 kr. Hun blev transpor- teret frem og tilbage til ruten; ved at <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> kørte hende og <anonym>F4</anonym> Hun gik sammen med <anonym>F4</anonym> på gaden <anonym>T1</anonym> gik med på ruten for at indsamle pengene. <anonym>T1</anonym> ringede herefter til <anonym>T2</anonym> for at han kunne hente pengene. <anonym>F4</anonym> afleverede også penge; som hun selv gjorde. Hun er to gange blevet slået af <anonym>1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> fordi hun ikke tjente penge nok. Det samme skete for <anonym>F4</anonym> Vidnet bekræftede, at hun t0 gange er blevet af- hørt af politiet og to gange i retten. Hun bekræftede, at hun den 15. decem- ber 2006 gik til politiet sammen med personalet fra Reden for at anmelde <anonym>2</anonym> 0g <anonym>1</anonym> Foreholdt at det er cirka 1 år siden; og at hun derfor ikke kan have været i Danmark kun 3 måneder; forklarede hun på forespørgsel, at hun ikke ved, at der er 12 måneder i et år. Hun anmeldte <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> fordi hun ikke ville arbejde for dem mere. De ville ikke lade bende gå. De havde låst hende inde. <anonym>2</anonym> ville sælge hende og <anonym>F4</anonym> til Sverige til en alfons. <anonym>2</anonym> havde fortalt dette til <anonym>F4</anonym> og <anonym>F4</anonym> havde sagt det vi- dere til vidnet. <anonym>2</anonym> havde tidligere solgt to piger til Sverige Hun kender <anonym>F1</anonym> <anonym>F1</anonym> hjalp hende, da hun skulle anmelde forholdet. Hun afleverede alle de penge; hun tjente, til <anonym>1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> bortset fia 100 kI., som hun gemte. <anonym>F1</anonym> arbejdede på samme rute som hende selv og havde også arbej - det for <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> Efter at have været i retten tog vidnet sammen med sin ven <anonym>Pb2</anonym> en uge til Tjekkiet. De kørte til vidnets stedmor. Mens de var i Tjekkiet, kom <anonym>F1</anonym> og <anonym>P2</anonym> for at hente hende til Danmark; så hun kun- ne arbejde for <anonym>P2</anonym> Hun var i Tjekkiet, fordi hendes far var død. Inden hun forlod Tjekkiet med <anonym>P2</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> var hun sammen med dem i en uge. De boede på hotel, men var også hos <anonym>Fl's</anonym> mor. I den pågældende uge arbejdede vidnet i en klub som prostitueret for <anonym>P2</anonym> Da vidnet kom tilbage til Danmark, arbejdede hun 0g <anonym>F1</anonym> for <anonym>P2</anonym> på den samme rute. De boede begge hos <anonym>P2</anonym> Siden hun anmeldte <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> har hun ikke arbejdet for <anonym>T2</anonym> <anonym>F4</anonym> sagde til hende, at hun skulle passe på en hvid varebil. <anonym>2</anonym> havde sendt bilen efter hende. <anonym>F4</anonym> sagde; at de vil- le sende vidnet til Sverige Der skulle være to mand i bilen; som skulle sen- de hende til Sverige Mens vidnet arbejdede for <anonym>P2</anonym> kom <anonym>T2</anonym> en dag kørende. Han standsede, 0g i den forbindelse sagde han til hende, at han havde hendes pas. Hun bad <anonym>T2</anonym> komme med passet. <anonym>T2</anonym> sagde, at han ville gå til politiet med hendes pas. Hun svarede, at hun allerede havde anmeldt ham og <anonym>T1</anonym> Herefter smed <anonym>T2</anonym> hendes pas på jorden. Hun har ikke været hjemme hos <anonym>T2</anonym> mens hun har arbejdet for <anonym>P2</anonym> Da- gen inden hun gik til politiet sammen med bl.a <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> fordi de ville anmelde hende for at have stjålet penge; kørte <anonym>T2</anonym> hende fra ruten til politistationen Hun var ikke i lejligheden Da de nåede frem, var politi- stationen åben. Hun har ikke sovet i lejligheden. Hun kender en <anonym>N3</anonym> Han kom på besøg hos <anonym>T2</anonym> Foreholdt vidnets forklaring afgivet i retsbog af 9. marts 2007, side 8, hvo- refter vidnet skulle have forklaret: "For ca. 14 dage siden mødte hun <anonym>T2</anonym> på gaden. Han var sammen med nogle sigøjnere 0g <anonym>T1</anonym> og de tog hende 0g <anonym>F4</anonym> ind i en blå stationcar og kørte dem hjem til <anonym>T2's</anonym> lejlighed. Den ene af sigøjneme var en mand ved navn <anonym>P53</anonym> Episoden fandt sted på <anonym>Person 53 (P53)</anonym> gaden ved siden af deres hotel. Det var sigøjnerne; der greb fat i hendes arm og tog hende ind i bilen. Vidnet fik en lussing af <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> fik et slag på kinden af <anonym>1</anonym> De kørte dem mod deres ønske hjem til <anonym>T2's</anonym> lejlighed, fordi <anonym>T2</anonym> ønskede; at de skulle arbejde for ham: De blev begge låst inde på et værelse. I lejligheden var <anonym>T1</anonym> samt en tjekkisk mand med en pige. Vidnet kender ikke deres navne. Vidnet vidste ikke; hvad der skulle ske. Vidnet bekræfter; at hun mødte op på politistationen sammen med <anonym>2</anonym> <anonym>1</anonym> 0g <anonym>P13</anonym> <anonym>T2</anonym> ville have; at vidnet skulle angive <anonym>P2</anonym> ved at fortælle til politiet; at hun var <anonym>P2's</anonym> pige, og at hun tjente penge ved prostitution for <anonym>P2</anonym> forklarede vidnet; at det er rigtigt. Hun blev ta- get hen i <anonym>2's</anonym> lejlighed i en stationcar. Der var t0 sigøjnere; som slæbte vidnet og <anonym>F4</anonym> hen i bilen <anonym>2</anonym> ville have; at hun skulle arbejde for hamz men hun og <anonym>F4</anonym> flygtede fra lejligheden. Vidnet tog hen til <anonym>P2</anonym> og hun har ikke siden været i <anonym>T2's</anonym> lejlighed. Da hun var med <anonym>1</anonym> 0g <anonym>2</anonym> på politistationen; ville <anonym>T2</anonym> anmelde, at hun havde stjå- let 10.000 tjekkiske kroner; men det var ikke rigtigt. Det fortalte hun også til politiet. Politiet spurgte hende også omkring hendes anmeldelse af <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> Vidnet har talt i telefon med <anonym>P2I</anonym> fra Reden fa <anonym>T2's</anonym> telefon. <anonym>2</anonym> sagde; at hun skulle sige, at hun ville gå til politiet og anmelde <anonym>P2</anonym> Hun var hos <anonym>T2</anonym> men hun sov ikke hos ham. Hun hentede kun sit tøj. Hun var låst inde; men <anonym>F4</anonym> åbnede et vindue, og de flygtede sam- men ud af vinduet og kom ikke tilbage. Det var inden; hun blev låst inde; at telefonsamtalen med <anonym>P21</anonym> fandt sted. Det er rigtigt, at <anonym>T2</anonym> <anonym>T1</anonym> <anonym>P13</anonym> og <anonym>Vidne 7</anonym> fandt hende ved et hotel og kørte hende hjem til <anonym>T2's</anonym> lej - lighed, men hun sov der ikke. På forespørgsel forklarede hun; at hun var der om natten; men hun sov ikke. Hun blev tvunget til at tage tilbage til lejlighe- den. Hun kender <anonym>F2</anonym> fra Danmark. <anonym>F2</anonym> var også prostitueret og havde arbejdet for <anonym>2</anonym> og <anonym>T1</anonym> men det var ikke samtidig med, at vid- net arbejdede for <anonym>2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> Foreholdt vidnets forklaring i retten den 20. december 2006, hvorefter vid- net skulle have forklaret: <anonym>1 S</anonym> bror ringede til hende og sagde, at hun skulle besøge <anonym>1</anonym> Det havde hun ikke lyst til, men han tvang hende til at besøge <anonym>1</anonym> Hans navn er <anonym>P6</anonym> Det var sådan; at <anonym>T1</anonym> havde ringet til sin bror, der opholdt sig i Tjekkiet, hvorefter han havde mødt vid- net. <anonym>T1</anonym> havde sagt til sin bror, at der var brug for en pige" , bekræftede vidnet navnet på broderen. Foreholdt vidnets forklaring i retten den 20. december 2006, hvorefter vid- net skulle have forklaret: "Hun ankom til Danmark med bus. Hun vidste, hvor hun skulle stå af. <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1's</anonym> søster ventede på hende ved bus- stoppestedet: Hun husker ikke navnet på <anonym>T1's</anonym> søster. Forespurgt om hun hed <anonym>P7</anonym> bekræftede vidnet dette" , forklarede vidnet; at det er muligt; at det er rigtigt. <anonym>2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> hentede hende ved busstoppestedet. <anonym>P7</anonym> var 0g- så med. Foreholdt bilag 3, side 3, hvorefter hun til politiet skulle have forklaret; at hun rejste alene i bus til Danmark, forklarede vidnet, at hun rejste alene; men stod ikke af i København men i en anden by; hvorefter hun tog tilbage til Tjekkiet; fordi hun ikke ville rejse alene. <anonym>T1</anonym> ringede til sin bror og for- talte, at vidnet ikke var kommet til Danmark. Broderen ventede på hende i Prag; og sammen kørte de tilbage til Danmark. Broderen tog med ud i <anonym>T2's</anonym> lejlighed. <anonym>P7</anonym> var også prostitueret. <anonym>P7</anonym> betalte kun <anonym>T2</anonym> penge for logi, vasketøj og benzin med 700 kr. om dagen. Vidnet har kontakt med sin familie, men de kender ikke til, at hun har været prostitueret. Hun er ikke længere prostitueret. Da hun var hos <anonym>P2</anonym> gav hun ham de penge, som hun tjente ved prostitution. Hun gav ham også sit pas og har ikke fået det til- bage. Mens hun var hos <anonym>P2</anonym> lærte hun <anonym>P52</anonym> at kende. <anonym>P52</anonym> sørgede for, at hun kom væk fra - <anonym>P2</anonym> I dag er de kærester og bor sammen. Vidnet <anonym>F3</anonym> fiemstod på ny og forklarede; at hun også kender <anonym>P7</anonym> Hun har gået i klasse med <anonym>P7</anonym> Det var først i Danmark; at hun fik at vi- de, at <anonym>P7</anonym> var prostitueret. Foreholdt bilag 3, hvorefter hun skulle have for - klaret; at <anonym>T1's</anonym> bror havde spurgt hende; om hun kunne tænke sig at besøge <anonym>1</anonym> 14 dage i Danmark, 0g at hun tog imod tilbuddet, selvom hun ikke kendte <anonym>T1</anonym> særlig godt, forklarede vidnet; at det er rigtigt. <anonym>T2's</anonym> lejlig- hed lå i stueetagen: Foreholdt bilag 3-1, hvorefter hun i retten den 20. december 2006 skulle ha - ve forklaret, at de boede på 2. sal, og at hun boede alene i stuen; forklarede vidnet, at hun boede alene i stuen; 0g <anonym>T1</anonym> og <anonym>T2</anonym> boede i et andet væ- relse Det var i stueetagen. Hun har ikke mødt en nevø til <anonym>T2</anonym> ved navn <anonym>V3</anonym> Det er ikke rigtigt, at hun kortvarigt skulle være flyttet sammen med <anonym>V3</anonym> 1 Sverige. Hun mødte <anonym>P2</anonym> fordi han kørte på ruten; Hun mødte ham; inden hun gik til politiet. Hun har ikke været kæreste med <anonym>P2</anonym> men <anonym>P2</anonym> har tre gange haft et seksuelt forhold til hende. Den ene gang blev hun gravid, men bamet blev fjemet. <anonym>P2</anonym> har tre gange tvunget hen- de til at tage kokain. Han gav også <anonym>F1</anonym> kokain. Efter at hun havde været i retten, skaffede <anonym>P2I</anonym> fra Reden hende et fly til Tjekkiet. <anonym>P2</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> ventede i lufthavnen. <anonym>P52</anonym> var ikke med på denne tur. Der har været tale om to ture til Tjekkiet. Foreholdt bilag 33, hvorefter hun skulle have forklaret til politiet; at <anonym>P6</anonym> ventede på hende i Prag den 27. december 2006, forklarede hun, at det er <anonym>T1's</anonym> bror. Det var både <anonym>P2</anonym> <anonym>Fl</anonym> 0g <anonym>Pb</anonym> som hentede hende i lufthavnen; Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret; at der ikke står noget om, at <anonym>P2</anonym> og <anonym>F1</anonym> var der, forklarede vidnet; at det var de. Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret; at <anonym>P6</anonym> sagde, at hvis hun ikke makkede ret og tog tilbage til København; så ville <anonym>T2</anonym> sende nogle albanere derned, som kunne gøre det af med hende, hvorfor hun fulgte med, forklarede vidnet; at det er sandt. Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret, at <anonym>P6</anonym> kørte med i bus- sen til København; forklarede vidnet; at det er rigtigt. Hun fortalte ikke poli - tiet om <anonym>F1</anonym> 0g <anonym>P2</anonym> De kunne ikke køre tilbage i bil, fordi <anonym>P2's</anonym> bil var gået i stykker Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret, at hun på vej til Køben- havn ikke talte med andre i bussen og ikke kendte andre i bussen; forklarede vidnet; at det omhandler første gang; hun rejste til Danmark Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret, at hun steg af bussen sam- men med <anonym>Pb</anonym> 0g at <anonym>T2</anonym> hentede dem; og at det ikke fremgår af for- klaringen; at <anonym>P2</anonym> 0g <anonym>Fl</anonym> var med, forklarede vidnet; at <anonym>P2</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> blev i Tjekkiet. Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret; at <anonym>T2</anonym> med det samme gav hende tre lussinger på kinden; 0g at han sagde "hvorfor stak du af fia mig din dumme luder, du havde jo et godt liv her, hvorfor stak du af"' for- klarede vidnet; at det er sandt. Foreholdt <anonym>FI's</anonym> forklaring, bilag 43, hvorefter <anonym>F1</anonym> har forklaret; at de kørte til <anonym>Fl S</anonym> bopæl; efter at <anonym>F1</anonym> havde hentet vidnet i lufthavnen for- klarede vidnet; at det er rigtigt; men de boede på hotel men besøgte <anonym>Fl's</anonym> bopæl. Foreholdt bilag 33, hvorefter hun skulle have forklaret, at hun på et tids- punkt blev kæreste med <anonym>P2</anonym> 0g at hun var gravid med <anonym>P2's</anonym> bamn forklarede vidnet, at det kan godt være, at hun har sagt dette, men hun var ikke kæreste med <anonym>P2</anonym> <anonym>P2</anonym> var kæreste med <anonym>F1</anonym> og han havde en kone 0g to bøm. Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret; at de kørte tilbage til Tjek- kiet i <anonym>P2 S</anonym> bil, 0g at de boede hos vidnets søster og tante, forklarede vid- net; at <anonym>F1</anonym> var med i Tjekkiet Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret; at <anonym>T2</anonym> havde klippet hendes id-kort i stykker, forklarede vidnet, at hun både havde et id-kort 0g et pas. Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret, at hun efter at have været i Tjekkiet i januar kørte tilbage til København sammen med <anonym>P2</anonym> 0g at hun gerne ville være sammen med <anonym>P2</anonym> forklarede vidnet; at det er rig- tigt. Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret, at hun måske havde været i Danmark i 14 dage i den sidste periode, at hun havde prostitueret sig selv i disse to uger, at hun beholdt pengene selv, 0g at hun havde pengene i sin taske; forklarede vidnet; at da hun flyttede fra <anonym>T2</anonym> vidste <anonym>P2</anonym> ikke, at hun havde nogle penge i tasken. Hun sendte pengene til sin mor. Hun er kun én gang blevet tvunget til at tage med <anonym>T2</anonym> Hun lærte <anonym>P13</anonym> at kende på ruten. <anonym>P13</anonym> arbejdede for <anonym>Vidne 7</anonym> Dagen inden de gik til politiet; blev hun ikke kontaktet af <anonym>T2</anonym> Foreholdt bilag 33, side 4, hvorefter hun skulle have forklaret bl.a , at da de ankom til <anonym>2's</anonym> lejlighed, var <anonym>F4</anonym> ude og trække i <anonym>Gade 1</anonym> 0g at hun blev lukket inde i et værelse; som blev låst udefra, forklarede vidnet, at det er sandt. <anonym>F4</anonym> kom til lejligheden senere; og de flygtede begge ud af vinduet;, som <anonym>F4</anonym> åbnede udefra Foreholdt at hun endvidere skulle have forklaret; at hun var i det aflåste væ - relse indtil om morgenen; hvor <anonym>T2</anonym> lukkede hende ud, forklarede vidnet; at dette ikke er sandt. Hun sagde til politiet; at hun var flygtet ud af vinduet. På bistandsadvokatens forespørgsel oplyste vidnet; at hun har en mor i Slo- vakiet; som hun ikke har kontakt med. Hun er vokset op hos sin stedmor; som hun har telefonisk kontakt med, og som hun for nylig har besøgt. Hun har også kontakt med en dame i en kirke. Vidnet har ikke haft arbejde, før hun kom til Danmark. <anonym>Vidne 1</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Foreholdt vidnets forklaring afgivet under grundlovsforhøret den 11. april 2007, hvorefter vidnet skulle have forklaret: " Anholdte forklarede, at han kender <anonym>P1</anonym> fordi de på et tidspunkt i 2006 arbejdede på det sam- me pizzaria på <anonym>Vej 2</anonym> ien periode på cirka 2 måneder. <anonym>P1</anonym> holdt op med komme på pizzariaet. Anholdte hørte, at <anonym>P1</anonym> havde fået en luder, som arbejdede for ham. Anholdte har set <anonym>P1</anonym> sammen med pigen; men an- holdte ved ikke; hvad pigen hedder. Anholdte kender <anonym>T2</anonym> idet han har mødt ham sammen med <anonym>P1</anonym> på et værtshus, hvor anholdte drak kaffe med <anonym>P1</anonym> <anonym>T2</anonym> boede i samme opgang som anholdte. <anonym>T2</anonym> fortalte om en pige; der arbejdede som luder for <anonym>T2</anonym> Anholdte har set <anonym>T2</anonym> sammen med 3 piger, men kender ikke deres navne. <anonym>T2</anonym> fortalte, at en af pigeme var blevet sur på <anonym>T2</anonym> og forsvundet fra ham. <anonym>T2</anonym> har bedt an- holdte om at hente den pågældende pige i <anonym>Gade 1</anonym> sådan at <anonym>T2</anonym> kunne tale med hende og blive gode venner med hende igen. <anonym>T2</anonym> har vist anholdte billeder af pigen. Hun var lidt mindre end anholdte og almindelig af bygning. Anholdte har aldrig hørt navnet <anonym>F3</anonym> Anholdte skulle tage pigen med ud til benzintanken; der ligger skråt over for Fisketorvet. Anholdte skulle lade som om; at han var en kunde. Anholdte havde en stor gul varevogn. Ruderne bag i vognen var mørke. Han har holdt øje med hen- de 3-4 gange og talt med hende en eller to gange. Han har ventet på, at hun skulle komme på arbejde i <anonym>Gade 1</anonym> En eller to gange har en fremmed mand været med anholdte i bilen. Den pågældende mand, der måske hed <anonym>Vidne 2</anonym> arbejdede sammen med <anonym>T2</anonym> <anonym>T2</anonym> sagde på et tids- punkt; at den pågældende var hans bror. Manden har siddet bag i bilen, for at pigen ikke skulle se ham. Hvis han sad synligt i bilen; ville pigen forment- lig ikke komme ind i bilen. Når anholdte har ventet på pigen, har han været i telefonisk kontakt med <anonym>T2</anonym> De har da talt om, feks. at pigen nu var kommet. Anholdte har ved en lejlighed spurgt hende, om hun ville komme med anholdte; hvilket hun ikke ville. Efter sådanne forsøg på at komme i kontakt med pigen har anholdte drukket en kop kaffe med <anonym>T2</anonym> Den gule varevogn var en bil, som anholdte havde lånt at en anden. Anholdte ejer selv en Toyota Carina. <anonym>T2</anonym> har aldrig lånt nogle af de biler. Anholdte kender ikke navnet <anonym>T1</anonym> Anholdte har <anonym>Tlf. nr 2</anonym> <anonym>Tlf nr 3</anonym> er ikke anholdtes, 0g nummeret siger ikke anholdte noget. Anholdte har talt dansk med <anonym>T2</anonym> og engelsk med <anonym>P1</anonym> forklare - de vidnet; at det er en sand forklaring. Han hjalp <anonym>T2</anonym> fordi pigen boede i <anonym>2's</anonym> lejlighed. Pigen blev ikke tvunget. Han spurgte hende to gange; om hun ville med ham; men det ville hun ikke. <anonym>T2</anonym> havde sagt; at hun var hans pige; og vidnet ville derfor gere samarbejde. Der var ikke tale om, at hun skulle kidnappes. En af de to gange; hvor han spurgte; om pigen ville med, var der en mand mere med i bilen. Manden skulle hjælpe vidnet; men vidnet var alene; da han spurgte pigen; om hun ville med. Han havde på det- te tidspunkt hentet den anden mand på Hovedbanegården; men manden sad bag 1 bilen; hvilket var efter aftale med <anonym>T2</anonym> Pigen var mørkhåret. Han var ikke rigtig interesseret i at have sex med hende. Han havde lånt 2.000 kr. af fordi han skyldte en mand penge. 11 <anonym>Vıdne 2</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Foreholdt vidnets forklaring afgivet under grundlovsforhør den 13. april 2007, hvorefter vidnet skulle have forklaret: 'Anholdte nægtede sig skyldig 0g forklarede; at han af navnene nævnt i sigtelsen alene kender <anonym>P1</anonym> De boede sammen på et asylcenter for 5-6 år siden og har siden bevaret kontakten. De mødes bl- 2., når anholdte hver 14. dag melder sig i Sandholm- lejren. De har også mødtes på caféer i København og ved garager, hvor der blev lavet biler. Anholdte ved, at <anonym>P1</anonym> da de var sammen på asylcentret, en gang imellem kom med en lyshåret pige, der ikke var hans kone. Anholdte kender ikke pigens navn. Anholdte har en mobiltelefon; men kan ikke huske nummeret. Han mener at nummeret starter med 20. Anholdte har tidligere haft en mobiltelefon med <anonym>Tlf. nr 4</anonym> men denne telefon blev stjålet fra ham i februar 2007 i Sandholmlejren: De øvrige navne nævnt i sigtelsen; siger ham ikke noget. Måske er der tale om personer, der har været sammen med <anonym>P1</anonym> men anholdte ved det ikke. Anholdte bor med sin kone og 3 bømn i Vejle og er kun i København; når han skal melde sig i Sandholmlej - ren. Han kender ikke gadenavne i København. Anholdte har aldrig udført ar - bejde for <anonym>P1</anonym> De har jævnligt talt i telefon sammen. Anholdte kender ikke noget til en gul varevogn; og han kender ikke en prostitueret ved navn <anonym>F3</anonym> Anholdte mener ikke; at han har brugt sin nye mobiltelefon; hvis nummer starter med 20, til at ringe til <anonym>P1</anonym> Anholdte er sikker på, at der ikke er ringet til hans kone og bømn fia <anonym>Tlf nr 4</anonym> efter at den blev stjålet fra ham i februar. Anholdte har været i Danmark i 10 år. Han har været indlagt på hospital i begyndelsen af året og i påsken i år.", forklarede vidnet; at det er en sand forklaring: Foreholdt vidnets forklaring afgivet i retten den 2. juli 2007, hvorefter vid - net skulle have forklaret: "Tiltalte forklarede supplerende; at han kun en en- kelt gang i starten af året har kørt rundt i en varevogn med en araber som han ikke kendte navnet på. De kørte fia cafe til cafe. Tiltalte havde fået no- get at drikke; derfor blev han kørt. Tiltalte har ikke set araberen siden: Tiltal- te havde mobiltelefon; da han blev anholdt; Det er den samme telefon; han hele tiden havde haft men med nyt kort. <anonym>Tlf. nr. 4</anonym> var det nummer, som havde været i telefonen; tidligere. Tiltalte har kun kendt <anonym>T2</anonym> i 2 dage. Han blev inviteret til aftensmad, fordi <anonym>T2</anonym> havde nogle af deres hjemlands specialiteter; som de skulle spise og drikke. Da de kom til lejligheden var <anonym>1</anonym> der og <anonym>2</anonym> sagde at <anonym>T1</anonym> var hans kone. Tiltalte tog hjem ved 23 tiden og 2 dage efter mødtes de igen. De var på cafe, hvor der kommer mange unge piger og de fik en drink. Tiltalte dyrker ikke unge damer. Det er en dansker der ejer cafeen. Ellers har han ikke været mødt med <anonym>2</anonym> men de har talt i telefon et par gange efter. Tiltalte ved ikke hvem <anonym>F3</anonym> er og tiltalte er overbevist om, at <anonym>F3</anonym> heller ikke kender tiltalte. Tiltalte skal hver 14. dag underskrive i Sandholm Lejren. Da tiltalte kom til København; havde han drukket for meget og havde ikke flere penge; 0g der - for lånte tiltalte 900 kr. af <anonym>T2</anonym> Tiltalte har ikke set <anonym>T2</anonym> siden. <anonym>T2</anonym> og tiltalte taler samme sprog men tiltalte kunne stort set ikke forstå araberen. Navnet <anonym>NI 3</anonym> siger ikke tiltalte noget men det kendetegner en mand, <anonym>Navn 13 (N13)</anonym> som kommer fra Bosnien: Tiltalte taler serbokroatisk og en lille smule dansk. Tiltalte taler ikke engelsk eller arabisk" , forklarede vidnet; at det er en sand forklaring. Det er kun gennem politiet, han har hørt om en kidnap- ning: Det er rigtigt, at han en gang har været med i en varevogn; som blev ført af en araber. Han var kommet med tog fra Jylland til hovedbanegården. På hovedbanegården ventede <anonym>P1</anonym> på ham. Han talte med <anonym>P1</anonym> Efter ca 5- 10 minutter kom araberen i en varevogn. Han mener, at <anonym>P1</anonym> var til stede, da vidnet steg ind i varevognen. <anonym>P1</anonym> sagde til araberen; at han skulle køre vidnet til en café. Vidnet sad bag i varevognen på nogle kasser. Han husker ikke, hvordan han kom ind i varevognen, fordi han var fuld. Araberen kørte videre til en café. <anonym>P1</anonym> var ikke med. Vidnet kendte ikke araberen i forve- jen Der var ikke tale om, at de skulle stoppe en prostitueret. Da han kom til caféen; befandt <anonym>T2</anonym> sig på caféen. De sad sammen. Vidnet drak øl, <anonym>T2</anonym> drak kaffe. Han mener, at <anonym>P1</anonym> senere kom på caféen, men han husker det ikke nøjagtigt. Han ved ikke, hvor længe de var på caféen; fordi han var fuld. Cirka 15 dage efter spiste han hos <anonym>T2</anonym> Han ved ikke; om der boede andre i lejligheden end <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> Han har kun været sammen med <anonym>T2</anonym> de to gange. Vidnet har ikke haft med prostituerede kvinder at gøre." 1 Anklageren har dokumenteret _ <anonym>Fl's</anonym> forklaring afgivet til politiet den 27. februar 2007, bilag 43. Hun har afgivet følgende forklaring til politi- et: "7 Angående : Afhøring af vidne: <anonym>F1</anonym> <table> |:-| | | | | </table> li Tjekkiet I forbindelse med omhandlede sag rettede <anonym>Person 54</anonym> ka. d.d. kl. 0925 personlig henvendelse på adressen. Oehlenschlaegersgade <anonym>Hotel 1</anonym> hvor vi traf ovenstående. Vidnet bor på værelse 9 på hotellet og hun betaler 495 om dagen. Vidnet forklarede her ~at det varen overkommelig pris idet de var tre på værelset. Vidnet <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> <anonym>F1</anonym> blev indledningsvis gjort bekendt med, at hun afhøres til sa- gen som vidne og som sådan betegnes hun i nærværende rapport som vid- net. Sagen blev efterfølgende i relevant omfang gennemgået med vidnet. <anonym>Tolke nr 1</anonym> til stede ved afhøringen. Vidnet forklarede indledningsvis; at hun har været Danmark lejlighedsvis i 3 år forstået på den måde; at hun er her i nogle perioder ca. 2 mdr. hvo- refter hun returnerer til Tjekkiet kommer tilbage og er her igen i ca. 2 mdr. Vidnet er prostitueret og hun har arbejdsplads i <anonym>Gade 1</anonym> -ikke i Istedga- de eller andre gader. Vidnet prostituerer sig udelukkende på gaden får sine "kunder" der hvorefter ~hun afvikler "forretningen" et andet sted enten i bil eller i en klub kaldet Non Stop i Istedgade eller på Vesterbrogadel Blue Movie. Vidnet er gift med en mand Tjekkiet men hun er ved at blive skilt. Vidnet 0g manden har ikke noget med hinanden at gøre mere. Vidnet ønsker ikke at oplyse navnet på sin mand. Vidnets forældre er katolikker vidnet er dog ikke katolik Vidnet har en kæreste her i landet en dansk statsborger ~men fra Makedonien; pgl. hedder <anonym>Person 55</anonym> Vidnet ved ikke hvad kære - sten laver men vidnet tror at han har et "normalt" arbejde Vidnet har ingen børn med denne kæreste. Vidnets kæreste ved, at hun har et barn i Tjekkiet Vidnet har haft sin kæreste med til Tjekkiet og præsenteret ham for sine forældre. Vidnets kæreste har en personbil en BMW <anonym>Reg nr. 1</anonym> Vidnets kæreste er gift og er muslim hvorfor det er tilladt at have flere koner. Vidnets kæreste i en lejlighed her i København. Vidnets kæreste har et som- merhus -men vidnet ved ikke hvor det ligger. Vidnet har dog været i som- merhuset vidnet kan ikke præcisere stedet. Vidnet forklarede herefter; at hun har været Tjekkiet sidste gang i Dec. sidste år hvor hun rejste den 18. dec. og hun kom tilbage her til Danmark den 4 eller 5. februar. Vidnet blev kørt til Tjekkiet af sin kæreste i dec. han returnerede til Danmark og ~efterfølgende hentede han hende i februar igen i sin bil. De var alene i bilen da de kørte til Tjekkiet i Dec. men i februar havde de <anonym>F3</anonym> med i bilen. til forklarede her at da <anonym>F3</anonym> blev udsendt af Danmark i Dec. kom hun 1 Prags lufthavn. <anonym>F3</anonym> ventede i lufthavnen på vidnet idet <anonym>F3</anonym> havde sagt til vidnet at <anonym>F3's</anonym> familie ikke ville have noget med <anonym>F3</anonym> at gøre. Vidnet kørte herefter til lufthavnen og hentede <anonym>F3</anonym> Vidnet hentede <anonym>F3</anonym> i lufthavnen idet vidnet kørte med sin fader. <anonym>F3</anonym> tilbragte herefter den følgende tid hos vidnet på vidnets bopæl. Vidnet er ti]- meldt med sin egen adresse men bor releelt hos sineforældre <anonym>By 2</anonym> Vidnets forældre ved nogenlunde hvad vidnet laver. Vidnet prostituerer sig kun på grund af sin søn; der er syv år. Vidnet forklarede; at hun oprindelig kom til Danmark med en sigøjner via færgeruten: Rostok 1 Gedser. Da færgen kom til Danmark blev de afhentet af <anonym>T2</anonym> og vidnet blev herefter truet til at prostituere sig i Danmark hun skulle lave" mindst fem tusinde kroner om dagen ellers ville der komme repressalier, <anonym>T2</anonym> fortalte bla. at vid- nets bamn ville blive slået ihjel. Pengene delte sigøjneren og <anonym>T2</anonym> mellem sig. Vidnet forklarede videre, at sigøjneren vidste hvor hun boede hvorfor hun ikke turde gøre. andet end det hun blev beordret til. Vidnet var dog ban - ge for at forklare sig i Retten omkring dette idet hun mente at <anonym>T2</anonym> ville skade personer for at skade vidnet. Vidnet var tidligere blevet truet indirekte af <anonym>T2</anonym> idet vidnet tidligere var flygtet fira <anonym>T2</anonym> Vidnets for- ældre blev herefter opsøgt på deres adresse af en sigøjner -og denne person forklarede vidnets forældre at viddet havde stjålet nogle penge og derfor skulle vidnets betale 500.000 tjekk. kroner ellers ville vidnets søn blive slået ihjel. Vidnet har ikke betalt pengene. Der er ikke foretaget anmeldelse af dette forhold i Tjekkiet; idet der er tale om andre forhold i Tjekkiet sammen- holdt med Danmark. Vidnet forespurgt vedr. sit kendskab til de forskellige personer i sagen. <anonym>F3</anonym> Vidnet kender <anonym>F3</anonym> fra prostitutionsmiljøet i <anonym>Gade 1</anonym> det var <anonym>F3</anonym> der første gang tog kontakt til vidnet. <anonym>F3</anonym> fortalte hvor - for hun var kommet til Danmark at hun; <anonym>F3</anonym> kender <anonym>T1's</anonym> bro - der i Tjekkiet og at denne broder havde sendt <anonym>F3</anonym> til Danmark idet hun skulle besøge <anonym>T1</anonym> <anonym>F3</anonym> havde ikke fået at vide hvad hun skulle lave i Danmark; det var først da <anonym>F3</anonym> kom til Danmark at hun fik at vide hvad hun skulle lave at prostituere sig, og pengene som <anonym>F3</anonym> tjente skulle hun aflevere til <anonym>1</anonym> eller <anonym>T2</anonym> <anonym>F3</anonym> havde videre sagt til vidnet at hun ikke "trak" i Tjekkiet. Med hensyn til de penge <anonym>F3</anonym> "trak sammen" forklarede vidnet; at der blev holdt øje med <anonym>F3</anonym> det gjorde <anonym>T1</anonym> hvoref- ter <anonym>1</anonym> afleverede penge til <anonym>T2</anonym> Det var vidnets opfattelse at man kunne tjene omkring et tusinde kr. om dagen men det var dog muligt at lave omkring 2500 kr. om dagen~ hvis det skulle være. <anonym>T1</anonym> Med hensyn til . <anonym>1</anonym> forklarede vidnet at hun har kendt <anonym>T1</anonym> ca. 3 år -første gang hun mødte <anonym>T1</anonym> var i Tjekkiet hvor <anonym>T1</anonym> Var sam- men med <anonym>T2</anonym> Vidnet boede i en lejlighed som <anonym>T2</anonym> havde Denne lejlighed "stod" i 2'2 søsters navn. Navnet på søsteren er <anonym>P56</anonym> <anonym>(Pbb)</anonym> fon). Vidnet ved ikke om <anonym>T2</anonym> har denne lejlighed i dag. <anonym>1 S</anonym> rolle var at gå rundt i <anonym>Gade 1</anonym> og samle penge ind fra de forskellige piger og give pengene videre til <anonym>T2</anonym> <anonym>T1</anonym> skriver numre - ne ned på de biler som pigeme tager med hvis de er for lang tid væk ringer <anonym>T1</anonym> til dem. <anonym>1</anonym> samlede penge fra . <anonym>F3</anonym> og <anonym>F4</anonym> <anonym>P1</anonym> Med hensyn til personen <anonym>P1</anonym> forklarede vidnet, at hun kender <anonym>P1</anonym> fra miljøet, han er muligvis eksjugoslav eller sigøjner fia Kosovo. Vidnet kan godt genkende <anonym>P1</anonym> Vidnet ved ikke om <anonym>P1</anonym> er gift, men det er vidnets opfattelse, at <anonym>P1</anonym> muligvis er gift med en af de andre piger der også er prostitueret. Vidnet har fået dette at vide af. <anonym>F4</anonym> <anonym>P1</anonym> kørte med <anonym>T2</anonym> sammen i <anonym>T2's</anonym> bil Vidnet er dog af den opfat - telse, at <anonym>P1</anonym> også har en bil - rødlig farve. Det er vidnets opfattelse, at <anonym>P1</anonym> er <anonym>T2's</anonym> bodyguard så hvis man har problemer med <anonym>T2</anonym> så har han truet med at sende <anonym>P1</anonym> efter de personer der er 'problemer med. Vidnet har en viden om, at <anonym>P1</anonym> har truet andre piger idet de har fortalt vidnet det. Vidnet har bla. fået dette at vide af <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> Vidnet indskød her at <anonym>T2</anonym> bliver kaldt <anonym>T2</anonym> 1 miljøet. <anonym>T2</anonym> har end- videre en mand kaldet: <anonym>P49</anonym> fon) denne person er gift med en kvinde ved navn <anonym>P51</anonym> <anonym>T2</anonym> har yderligere to andre personer til at hjælpe sig men dette har vidnet dog kun hørt fia andre. Med hensyn til bortførelser 1 salg afkvinder forklarede vidnet, at hun var vidnede om; at <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>1</anonym> havde en kvinde: <anonym>P1 3</anonym> boende sidste sommer 2006 Denne kvinde var ligeledes prostitueret og "under sig" havde <anonym>P13</anonym> to andre kvinder der trak i <anonym>Gade 1</anonym> Kvindeme brugte ikke deres rigtige navne når de trak men vidnet ville kunne genkende disse personer den ene af de to piger var 17 år den anden var ca., 22 år. De var henholdsvis halv sigøjner og den anden hel sigøjner. Vidnet forklarede, at <anonym>P13</anonym> på davæ - rende tidspunkt ville rejse til Tjekkiet; sidste sommer men ikke havde pen- ge til billetten hvorfor hun lånte penge af <anonym>T2</anonym> og <anonym>T1</anonym> hvorefter hun rejste. De to kvinder hun havde til at "lave" penge for sig blev i Danmark idet de boede på <anonym>Hotel 2</anonym> Vidnet og nogle andre "piger" var på daværen - de tidspunkt på en cafe kaldet Japaneren hvorunder <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> kom ind 0g <anonym>T1</anonym> sagde herefter at de havde lånt <anonym>P13</anonym> penge de ville have pengene tilbage og det skulle ske nu. <anonym>T1</anonym> sagde nu, at de tor piger tilhørte <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>2</anonym> Kvinderne forlod herefter cafeen vidnet ved ikke hvor <anonym>2</anonym> <anonym>T1</anonym> tog hen men kort efter mødte vidnet og de andre de to piger og fortalte dem hvad de lige havde fået at vide at de tilhørte <anonym>2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> og skulle prostituere sig for dem. Den unge pige begyndte at græde den anden blev noget ophidset. De t0g tilbage til hotel- let sammen med en kvinde kaldet <anonym>P57</anonym> Denne kvinde <anonym>P57</anonym> skulle her <anonym>Person 57 (P57)</anonym> hjælpe de to med at flygte fra <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> Da pigerne kom til hotellet var der en sigøjner til stede. Dagen efter var de to piger væk. <anonym>P13</anonym> kom efter et stykke tid tilbage til Danmark ~ 0g hun spurgte <anonym>T2</anonym> hvad der var sket med de to piger hvortil <anonym>T2</anonym> angiveligt havde sagt at de var solgt til Sverige. <anonym>P13</anonym> gik herefter til politiet og anmeldte forholdet men trak dette tilbage kort efter tilbage efter et par dage muligvis en uge. Vidnet ved ikke hvorfor anmeldelsen blev trukket tilbage men <anonym>P13</anonym> sagde til vidnet; at hun fik nogle lussinger af <anonym>T2</anonym> hvorfor vidnet regnede med, at det var derfor hun trak anmeldelsen tilbage Vidnet ved ikke hvor meget de to piger blev solgt for. Vidnet forklarede sluttelig at der nu var ro i ; <anonym>Gade 1</anonym> der var ikke andre der havde over- taget "markedet"_ 8 <anonym>V3</anonym> der har oplyst at være <anonym>T2 S</anonym> nevø, har til retsbo - gen afgivet følgende forklaring: "Vidnet forklarede; at han har mødt <anonym>F3</anonym> hos <anonym>T2</anonym> Hun er mørkhåret og ikke så høj. Han kender ikke hendes efternavn. Han mener, at han mødte hende i december 2006 +/- en måned. Han havde ikke indtryk af, hvad <anonym>F3</anonym> lavede. Ud over dansk taler vidnet engelsk og kroatisk. Han kunne ikke tale med <anonym>F3</anonym> Han var interesseret i <anonym>F3</anonym> og inviterede hende hjem til sig i Sve- rige. Han spurgte hende gennem <anonym>T1</anonym> eller <anonym>T2</anonym> Han kunne ikke forstå, hvad <anonym>2</anonym> eller <anonym>1</anonym> sagde til <anonym>F3</anonym> men hun blev glad og nikkede. Han hentede <anonym>F3</anonym> efter arbejde. Hun var alene. Det var umuligt at kommunikere med hende. Han tog hende med hjem til Sverige; hvor hun overnattede til næste dag: Han kørte hende herefter hjem; idet det med sproget ikke rigtigt hang sammen. <anonym>F3</anonym> kan ikke have været i tvivl om; hvad hans navn var. <anonym>F3</anonym> var til stede i lejligheden; da aftalen om, at han skulle have hende med hjem; blev indgået. Han mener, at <anonym>F3</anonym> var klar over, at de skulle til Sverige De købte også noget i en butik i Sverige. Der var ikke penge involveret i afta- len: Vidnet har ikke kendskab til, at der skulle bo prostituerede hos <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> Han kan godt kommunikere med <anonym>T1</anonym> De taler kroatisk sammen. Vidnet har lidt sværere ved at forstå <anonym>T1</anonym> end omvendt. <anonym>T1</anonym> har haft pro- blemer med narko og prostitution; hvorfor <anonym>T2</anonym> har taget sig af hende Han mener, at <anonym>T2</anonym> lever af invalidepension eller pension. Han ved ikke, hvad <anonym>1</anonym> lever af." <anonym>Vidne 4</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Vidnet forklarede; at han kender <anonym>T2</anonym> fordi de har været naboer. Han har en gang imellem besøgt <anonym>2</anonym> Han besøgte <anonym>T2</anonym> dagen inden; at <anonym>T2</anonym> blev anholdt. Vidnet kom til lejligheden kl. cirka 17.00 eller 18.00 og var der mellem ' og 3/4 time. I lejligheden var der <anonym>T2</anonym> og en pige. Han kan ikke huske hårfarven på pigen. Hun hed et eller andet med <anonym>F3</anonym> men han er ikke sikker. Pigen sad i stuen sammen med dem. Vidnet taler serbokroatisk. <anonym>F3</anonym> deltog i samtalen; og han forstod, hvad hun sagde. <anonym>F3</anonym> klagede til <anonym>T2</anonym> over, at hun arbejdede for en albaner. Pigen bad <anonym>T2</anonym> om hjælp. <anonym>T2</anonym> sagde til hende; at han kunne tage hende med hen til poli- tiet, så hun kunne forklare om sit problem; eller han kunne køre hende til Hovedbanegården; så hun kunne tage en bus hjem; Hans indtryk var, at <anonym>F3</anonym> befandt sig frivilligt i lejligheden. Vidnet bekræftede; at han tidligere har været sigtet sammen med <anonym>T2</anonym> i en sag om kvindehandel. <anonym>T2</anonym> har be- talt for at få <anonym>1</anonym> fiigivet for prostitution. <anonym>T2</anonym> ved ikke alt om, hvad <anonym>1</anonym> lavede. <anonym>T1</anonym> tvang nogle piger; måske til at arbejde for sig. Vidnet ved det dog ikke; men han mener det. Han har set <anonym>T1</anonym> på gaden én gang I den forbindelse var <anonym>T1</anonym> hård ved en anden pige. <anonym>T1</anonym> holdt pigen i håret, og den anden pige sagde, at <anonym>T1</anonym> ville have tvunget hende til at arbejde for sig Vidnet har ikke kendskab til, at der skulle bo prostituerede hos <anonym>T1</anonym> og <anonym>2</anonym> Han ved kun; at en pige har sovet i lejligheden et stykke tid, men han ved ikke; om hun var prostitueret. Vidnet gjorde opmærksom på, at hans psyke ikke er i orden. Han får en del medikamenter og kan derfor ikke huske detaljer. Foreholdt afhøringsrapport, sagens bilag 90, side 4, hvorefter vidnet skulle have forklaret således: "Ca. i år 2005 begyndte der at bo andre piger i <anonym>T2's</anonym> lejlighed. Nogle gange var der 3 piger i lejligheden 0g andre gange var der 2 piger. <anonym>F4</anonym> har været i lejligheden i den længste periode Afhørte havde også kendskab til, at en pige ved navn <anonym>F3</anonym> havde boet i lejligheden. Endvidere genkendte afhørte navnene: <anonym>F1</anonym> <anonym>F2</anonym> 0g <anonym>P1 3</anonym> Men afhørte kunne ikke huske pigerne. Pigerne kom fra Tjekkiet eller Slovakiet Afhørte er 100 % sikker på, at <anonym>T1</anonym> havde arrangeret deres rejse til Dan- mark med henblik på prostitution 0g på at tjene penge på pigerne" . Vidnet forklarede; at han kun har sagt det, som står i rapporten om <anonym>F4</anonym> 0g en anden pige; men han kender ikke de andre piger. Det han har forklaret til po- litiet om, at <anonym>1</anonym> havde arrangeret pigernes rejse til Danmark er rigtig; Han tror ikke; at <anonym>2</anonym> vidste noget om det. Foreholdt samme bilag side 6, hvorefter vidnet skulle have forklaret således: " Afhørte har ikke kendskab til, at <anonym>F3</anonym> skulle være "stjålet" af denne albaner <anonym>P2</anonym> fra <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> for at arbejde som prostitueret for ham. Hvo- refter <anonym>2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> ville kidnappe <anonym>F3</anonym> tilbage (afhørte kender ikke nav- net <anonym>P2</anonym> Afhørte oplyste dertil, at de prostituerede piger ofte tager narko, hvorfor de fortæller "som vinden blæser" . Vidnet forklarede, at han har sagt sådan; og at forklaringen er rigtig: Vidnet har kælenavnet <anonym>N3</anonym> Vidnet <anonym>F4</anonym> har på ny afgivet forklaring. Hun har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Vidnet forklarede; at hun har siddet i Vestre Fængsel i nogle dage. Hun har siddet ved siden af <anonym>1</anonym> og de har talt sammen. Vidnet har skrevet det før - ste brev til <anonym>2</anonym> <anonym>T1</anonym> gav brevet til <anonym>T2</anonym> fordi de gik i dansk-skole sammen. Da <anonym>1</anonym> havde afleveret brevet til <anonym>T2</anonym> modtog vidnet et brev fra <anonym>T2</anonym> som var skrevet på kroatisk. <anonym>T2</anonym> ville have, at hun skulle skrive det, han havde skrevet i brevet, hvilket hun gjorde. Hun skrev det på tjekkisk; Hun forstod godt det, som <anonym>2</anonym> havde skrevet i brevet på kroa - tisk. Det var gennem <anonym>T1</anonym> at hun fik brevet fra <anonym>T2</anonym> og fik at vide; at hun skulle skrive det af. Hun har således skrevet de t0 breve. Hun kan godt skrive på to forskellige måder. <anonym>T1</anonym> fik brev nr. 2 med sig for at give det videre til <anonym>2</anonym> Det er ikke rigtigt, når der i brev 2 står, at hun løj i retten, fordi hun skyldte penge til <anonym>P'</anonym> for narko. Hun skrev det, fordi hun blev bedt om det af <anonym>2</anonym> Det; hun forklarede i retten sidste gang, var sandhe- den. Hun kan stadig godt lide <anonym>T1</anonym> Der er dokumenteret følgende vidneforklaring afgivet i Tjekkiet af Vidno 5 "Forhold til tiltalte: ingen Til sagen kan jeg anføre; at det hele startede med, at jeg via en kvindelig be - kendt fik kendskab til mulighedemne for at arbejde i Danmark Jeg var i øko- nomiske vanskeligheder og fik at vide; at det er muligt at drive prostitution i Danmark. Min bekendt gav mig et telefonnummer 0g foreslog; at hvis jeg ville, kunne jeg komme til Danmark, til København; på en busterminal 0g derfra ringe til dette telefonnummer. Jeg kan ikke huske nummeret mere; det er to år 'tilbage i tiden. Det er ca to år siden; jeg startede med prostitution. Ingen har tvunget mig til prostitution; jeg startede alene af mig selv, kun tvunget af økonomisk nød, jeg var alene med et barn; uden en samlever. Da jeg var i København; Danmark, viste min bekendt en rute, hvor man trækker; som det hedder. Det var svært, jeg kunne ikke tale engelsk på det tidspunkt, kun tysk. Min bekendt hedder <anonym>Person 58</anonym> er ca. 24 år gammel og bor i byen <anonym>By 3</anonym> i Tjekkiet. På nuværende tidspunkt er hun et sted i udlandet; men jeg ved ikke hvor. Hun er dog ikke i Danmark. Hende <anonym>Person 58</anonym> viste mig steder, hvor de prostituerede holder til. Hun introducerede mig for andre piger. Det var altså for to år siden: Da hun intro - ducerede mig for de andre piger; var <anonym>T1</anonym> der også. Jeg lærte hende kun at kende efter navn; som det plejer at foregå, man siger et navn; hvad og hvor henne man laver noget. En pige stiller sig bare op; venter og så går hun med en mand Når jeg rejser til Danmark; til København; så hjælper <anonym>T1</anonym> mig altid, man kan sige, at hun er en veninde. Jeg tror at <anonym>T1</anonym> er 26 år gammel og bor i København i Danmark med <anonym>T2</anonym> De har været sammen et stykke tid. Sidste gang så jeg <anonym>T1</anonym> den gang da hun blev anholdt af det danske politi. Jeg~ kom hjem til dem fra ruten og da var politiet der allerede. Siden har jeg ikke set hende. Hvor tit rejste jeg til Danmark forinden; det er jeg ikke i stand til at sige; jeg rejste der første gang ca. for to år siden; senere var jeg der ca; en måned og rejste tilbage til Tjekkiet. Så igen til Danmark Mere end to måneder ad gan- gen har jeg ikke været der. Da jeg efterhånden vidste, hvordan det foregik i Danmark; København; betalte jeg for et hotel. Fra starten boede jeg på hotel <anonym>Hotel 3</anonym> senereHotel <anonym>Hotel 5</anonym> <anonym>Hotel 1</anonym> og andre. Da jeg boede på hotellet <anonym>Hotel 3</anonym> boede min veninde <anonym>Person 58</anonym> sammen med mig, så fik hun en ven; en albaner; som hed <anonym>N3</anonym> Denne havde en anden ven; som hed <anonym>Fuy</anonym> 2o som begyndte at tilegne sig mig han ville; at jeg skulle drive prostitu - <anonym>Person 59 (P59)</anonym> tion; trække for ham. En kort tid måtte jeg arbejde for ham; ca. en uge. <anonym>T2</anonym> trak mig bagefter til sig han hjalp mig simpelthen. <anonym>T1</anonym> så nemlig at ham <anonym>Foy</anonym> DEo kørte efter mig 0g tog mine penge. <anonym>T1</anonym> sagde til mig, at jeg ikke skulle give ham nogle penge; men sende dem hjem <anonym>2</anonym> hentede mig sammen med <anonym>1</anonym> <anonym>T2</anonym> sagde; at jeg skulle være hos ham et stykke tid 0g arbejde for mig selv, 0g at på den rute, hvor jeg trak, var pigerne alene. Han sagde; at jeg var dum; at jeg arbej - dede for andre. Til sidst flygtede jeg fra <anonym>Fdy 5</anonym> DEaL rute og gik hjem til <anonym>T2</anonym> Da jeg var hjemme hos <anonym>T2</anonym> kom <anonym>P59</anonym> løbende over til ham og begyndte at drøfte noget med <anonym>T2</anonym> <anonym>T2</anonym> sagde; at jeg ikke skulle gå nogen steder; at jeg blev hos ham. Jeg sagde bagefter til <anonym>P59</anonym> at jeg ville gå til politiet 0g anmelde ham; men til sidst gik jeg ingen steder og den næste dag gik jeg tilbage på ruten for at drive prostitution: Jeg gik sammen med <anonym>1</anonym> som også trak; hvilket <anonym>T2</anonym> var imod. Som jeg sagde, kender jeg <anonym>T2</anonym> gennem <anonym>T1</anonym> de boede sammen og jeg boede hos ham. Jeg gav ham ingen penge; som jeg tjente på prostitution. Jeg gav ham af mig selv 200 danske kroner for logi; det var billigere for mig. El- ler også gav jeg ham lidt penge til benzin; da han kørte mig til ruten, men det var ikke for prostitution: <anonym>2</anonym> er efter min mening mere end 50 år gammel, måske 60, han er kraftig af bygning; har gråt hår, taler på en eller anden måde jugoslavisk; da jeg talte tjekkisk, forstod han mig Jeg har det godt med ham. Har kendt ham ca. de t0 år. For så vidt angår personen <anonym>F3</anonym> så kan jeg sige; at jeg kender hende; jeg kender hende fra det sid- ste ophold, da jeg var hjemme hos <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> Jeg tror; at <anonym>F3</anonym> kommer fia den samme by, som <anonym>T1</anonym> Hun er omkring 19 år gammel. Hun er høj, har langt mørkt, sort hår og efter min mening er hun en bedrager og løgner. Hun ernærer sig også ved prostitution: Jeg taler ikke med hende. Da jeg boede hos <anonym>T2</anonym> har jeg på det tidspunkt kendt hende i ca. en måned. Jeg mener tiden inden <anonym>T2's</anonym> anholdelse. Det; at hun er løgner og bedrager mener jeg ud fra det, at hun er meget flygtig; et øjeblik taler hun med en, så med en anden; en gang arbejder hun for den ene; så for en anden. Personligt har jeg ikke nogle særligt gode relationer til hende. Om personen <anonym>F4</anonym> kan jeg sige, at hun er <anonym>T1 S</anonym> ve- ninde, efter min mening er hun lidt tåbelig; alle kan snyde hende; lige meget hvad man siger til hende; så gør hun det. Hun er omkring 24 år gammel. Hun er også høj og tynd, har kort, lyst afbleget hår. En stor næse. Hun emnæ- rer sig også ved prostitution og hun boede hos <anonym>T1</anonym> i deres lej- lighed. Hun er lesbisk. <anonym>T2</anonym> havde ondt afhende og tog hende til sig. For- holdet mellem <anonym>T2</anonym> <anonym>1</anonym> var efter min mening som far 0g datter: Efter min mening levede <anonym>T1</anonym> sammen med <anonym>F4</anonym> Jeg personligt havde det godt sammen med <anonym>F4</anonym> vi havde in- gen uoverensstemmelser. Jeg har kendt hende i ca. et år. I dagene 15.og 16. februar 2007 var jeg i København; det var i disse dage <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> blev anholdt. På det tidspunkt boede jeg hos dem. På det tidspunkt har jeg været der allerede mere end en måned, måske to. På det tidspunkt drev jeg igen prostitution i København. Jeg var der for mig selv. Jeg var ikke bange. <anonym>T2</anonym> og <anonym>T1</anonym> bor på en gade; hvis navn jeg ikke kan sige nu. Der er et posthus i nærheden; forretningen NETTO. De bor i stuen; det er et hus uden elevator; til højre fra indgangsdøren. Lejligheden har 2 + 1 værelser (2 væ- relser og køkken:) Som jeg sagde, har jeg boet der i ca. to måneder, jeg kan ikke sige præcise tidspunkter. Jeg har tilbragt hele tiden med <anonym>F4</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> når vi ikke trak; ikke var på ruten, så var vi sammen hjemme. På det tidspunkt, som jeg fortalte føI, boede min tidligere ven, <anonym>Vidne 7</anonym> også sammen med os. Han kom efter mig ca. to dage senere og så var vi der hele tiden sammen. Jeg mener, at vi også rejste sammen hjem til Tjekki- et. Det var en ven; han er ingen alfons. Han var sammen med <anonym>T2</anonym> de tog sammen i forskellige forretninger, så TV eller nogle gange gik han også sammen med mig, sad sammen med mig på ruten og lavede sjov. Han kunne også godt lide <anonym>T1</anonym> og hende <anonym>F4</anonym> men som veninder. Han drev ikke prostitution. Pigerne betragtede ham som en, der lavede sjov med dem. Ingen andre var der i lejligheden: Som jeg sagde føI, var der i lejlighe- den også <anonym>F3</anonym> <anonym>F4</anonym> var jaloux på <anonym>T1</anonym> på nuten; fordi hun talte mere med mig. Til dette kan jeg tilføje; at før, da <anonym>9</anonym> [det står i afbøringsrapporten] var hos en anden pige; som hed <anonym>F1</anonym> så ville <anonym>Fl's</anonym> alfons have fat på <anonym>T2</anonym> på en eller anden måde. Han ville vist hævne sig på <anonym>T2</anonym> Så begyndte <anonym>F4</anonym> at snakke med <anonym>F1</anonym> 0g <anonym>F3</anonym> de gik i al hemmelighed på café. <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>Fl</anonym> gav hende nogle råd, at hun skulle skide på hende; at <anonym>F4</anonym> ville have mig, men jeg er ikke til piger. <anonym>F1</anonym> skældte <anonym>F4</anonym> ud og sagde; at hun bagtalte <anonym>T1</anonym> mens de samtidig sov sammen: Det hele tog ca. en uge og så gik <anonym>F4</anonym> over til <anonym>F1</anonym> 0g <anonym>F3</anonym> <anonym>F1</anonym> rådede <anonym>F3</anonym> 0g sagde til hende, hvordan hun skulle udtale sig. Hun gik til politiet med det, at <anonym>T2</anonym> tog penge fra hende og at han havde slået hende. Jeg ved ikke præcist, hvomår det blev anmeldt til politiet. Det fortalte <anonym>F3</anonym> mig. Men i Danmark skal der flere personer til for at anmelde sådan noget. Efter ca en uge; da <anonym>F3</anonym> var alene på ruten; uden <anonym>F1</anonym> talte jeg med hende, om hun arbejdede for sig selv, eller om hun afleverede pengene til <anonym>P2</anonym> <anonym>F3</anonym> begyndte at græde, <anonym>T1</anonym> og jeg snakkede med hende 0g <anonym>T1</anonym> spurgte hende, hvorfor hun havde falsk anmeldt <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>F3</anonym> sagde; at hun blev tvunget til det. Så sagde <anonym>T1</anonym> at hun skulle gå over til hende og at de skulle gå sammen til politiet; hvor <anonym>F3</anonym> skulle forklare det hele og trække anmeldelsen tilbage. Det var da - gen før politiet kom til lejligheden for at tilbageholde <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> <anonym>+</anonym> gik sammen med os til <anonym>T2's</anonym> 0g <anonym>T1's</anonym> lejlighed helt fivilligt; hun løb for at <anonym>P2</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> ikke skulle se hende. Så kom vi kørende til <anonym>T2's</anonym> lejlighed, <anonym>T2</anonym> spurgte hende også, hvorfor hun havde talt mod ham; han havde jo aldrig slået hende, men det var allerede sent; det var om- kring kl. 01,00 eller 02,00 om natten; så vi ringede til en person; som hedder <anonym>P21</anonym> fra Reden; hun arbejder for en eller anden Røde kors organisation; hun hjælper pigerne som jeg, prostituerede. <anonym>F3</anonym> talte med <anonym>P21</anonym> og sagde til hende, at <anonym>P2</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> havde tvunget hende til at udtale sig mod <anonym>T2</anonym> at hun ville trække anmeldelsen tilbage. <anonym>P21</anonym> sagde, at det var sent nu; at det skulle forklares om morgenen. Alt var godt, men <anonym>T2</anonym> skulle hente <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> til ruten; de ringede til ham; at der ikke var nogen bus. Jeg kørte med ham. I lejligheden blev kun <anonym>F3</anonym> hun blev der alene Vi kørte af sted og ca. 20 minutter senere kom vi tilbage 0g lejligheden var tom. Vi for- stod ikke; hvad der skete. <anonym>T1</anonym> opdagede; at der manglede nogle penge. <anonym>T1</anonym> havde pengene sammen med <anonym>F4</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> havde også sine egne penge Der var forsvundet 10.000 tjekkiske kroner og noget mere, vist nogle Euro; men jeg ved ikke hvor mange. Det var <anonym>T2's</anonym> penge, han skulle rejse til Tjekkiet Jeg ved ikke; hvor han havde pengene. Jeg tror; at han havde dem et eller andet sted i soveværelset; måske i en pengekasse. <anonym>T2</anonym> græd og sagde, at den pige; <anonym>F3</anonym> er en tosse; at hun tog hans penge; at hun skulle gå til politiet og trække anmeldelsen tilbage osv. Ingen forstod det. Jeg kan præcisere det, at lige før <anonym>F3</anonym> flygtede; var hun der af sin egen vilje; ingen holdt hende der, låste hende ikke inde, alt var åbent, Da hun forlod lejlighe- den, så gik hun gennem døren; ikke gennem vinduet. Jeg har ikke lagt mær- ke til nogen nøgle, hverken i soveværelset eller andre steder. <anonym>T2</anonym> lod alt stå uaflåst. Jeg gav også <anonym>F3</anonym> mit nattøj. Det var kun for at gøre det præcist; da vi fandt ud af, at <anonym>F3</anonym> ikke var i lejligheden; efter et stykke tid, men det var den samme nat, at vi kørte ud for at lede efter <anonym>F3</anonym> Vi kørte sammen: jeg <anonym>T2</anonym> <anonym>T1</anonym> <anonym>F4</anonym> 0g <anonym>P12</anonym> Vi kørte ned ad ruten; der hvor pigerne står. Så kørte vi til banegården; bagefter til <anonym>Hotel 1</anonym> og der, ved hotel- let sad <anonym>F3</anonym> Hun sad ved hotellet og ventede nok på <anonym>P2</anonym> <anonym>T2</anonym> steg ud af bilen, tog hende roligt ind i bilen og kørte tilbage til <anonym>T2</anonym> <anonym>T2</anonym> sad bag rattet; <anonym>T1</anonym> sad foran, bag føreren sad <anonym>P12</anonym> i midten sad <anonym>F3</anonym> hende der havde taget pengene og jeg og <anonym>F4</anonym> Vi kunne godt være i bilen Hvad kunne vi ellers gøre? På vejen; inden vi nåede over til <anonym>T2</anonym> spurgte <anonym>T2</anonym> hende om pengene 0g <anonym>F3</anonym> nægtede. Hun havde ingen penge og at <anonym>P2</anonym> har været der. <anonym>T2</anonym> sagde til <anonym>P12</anonym> at han skulle kigge ind i hendes taske; om der ikke lå nogle penge. Det afslog <anonym>P12</anonym> Ved huset bremsede <anonym>T2</anonym> op og kiggede i <anonym>F3's</anonym> taske; der var ingen penge; så ville han under- søge hende, men inden han nåede det, lagde hun dem igen i tasken. Jeg så det. Hun fastholdt; at det var <anonym>P2</anonym> der havde gjort det. Så gik vi til <anonym>T2's</anonym> lejlighed. <anonym>2</anonym> var ligeglad med pengene; han ville have hende til at gå til politiet 0g sige; at det hun havde sagt tidligere var opfundet:. Om morgenen kørte vi alle igen til politiet som vidner. Vi regnede med, at <anonym>F3</anonym> ville sige sandheden. Politimændene tog hende alene og hun fortalte dem igen noget helt andet. Hun fortalte, at <anonym>T2</anonym> havde banket hende og så har jeg ikke set hende mere. Jeg blev også afhørt der. Jeg vil lige tilføje, at da <anonym>F3</anonym> til sidst havde pengene i tasken; så var der de 10.000 tjekkiske kroner; men der var ingen euro. <anonym>T2</anonym> tog pengene tilbage og smed dem på bordet i opholdsstu - en. Han skældte samtidig <anonym>F3</anonym> ud og sagde; at hvis hun ville, kunne hun be - holde pengene; men at hun skulle gå til politiet og fortælle det, hvad hun havde sagt før også til hende <anonym>F3</anonym> [det står i rapporten] fra Røde kors. Så gik vi i seng Jeg 0g <anonym>P12</anonym> SOV i opholdsstuen; <anonym>T1</anonym> <anonym>T2</anonym> <anonym>F4</anonym> 0g <anonym>F3</anonym> SOV på den store seng i soveværelset. Vi kunne sagtens være i lejlighe - den alle sammen. <anonym>P12</anonym> og jeg blev ikke afhørt hos politiet;, vi gik væk; men da vi senere kom til <anonym>T2's</anonym> lejlighed, var der politi og foretog ransagning. <anonym>T2</anonym> græd, at han nok skulle i fængsel. Jeg~ har ikke set ham mere. Efter min egen mening tror jeg; at det hele var forberedt fra <anonym>Fl's</anonym> og hen- des vens side, ham som måske er <anonym>Fl's</anonym> alfons. Da jeg næste dag gik på ru- ten; så jeg <anonym>F1</anonym> grine og det gjorde <anonym>P2</anonym> også. Jeg tror at jeg har hørt, at <anonym>P2</anonym> sidder inde. <anonym>P2</anonym> er albaner, ca. 30 år gammel, tyk af bygning mel- lemlyst hår, narkoman. Jeg ved ikke, hvor han boede. Han havde en sort BMW . Afhøringslederens spørgsmål: Har De ved seX med forskellige mænd, prostitution; fået nogle men; blev De smittet af nogle kønssygdom- me? Svar: Nej; ikke nogle af slagsen: Spørgsmål: Hvor mange kunder har De haft som prostitueret mens De boede i Danmark, hvordan var priserne, hvor meget har De tjent og hvor stor del har De måttet aflevere og hvor meget beholdt De selv? Svar: Det ved jeg ikke; jeg sendte pengene hjem; jeg hjalp min familie. Jeg blev ikke tvunget til det. Når jeg er der; køber jeg ting til familien 0g mig selv og lignende; Antallet kan jeg ikke gætte; det vil jeg ikke udtale mig om. Jeg vil ikke udtale mig om det mere. Jeg blev ikke tvunget undtagen den ca. ene uge; som jeg har fortalt om, afham manden <anonym>P59</anonym> som <anonym>T2</anonym> hjalp mig fra. Jeg gav ingenting til andre. Det er alt, hvad jeg kan sige til denne sag. Der er dokumenteret følgende vidneforklaring afgivet i Tjekkiet af. <anonym>Vidne 6</anonym> "Forhold til tiltalte: ingen Til sagen kan jeg oplyse; at jeg har været i København; Danmark med min tidligere veninde <anonym>Vidne 6</anonym> Jeg kan ikke huske præcist, hvornår det var. Da jeg var med hende i Danmark; så blev jeg introduceret gennem hende til <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>1</anonym> Af min vurdering drejer det sig om en fair mand og en normal pige. Jeg kan beskrive <anonym>T2</anonym> som en høj, gråhåret mand, kraftigere af bygning; omkring 50 år, efter min mening er han kroat. Han havde en personbil mrk. Peugeot; måske type 405. Vi talte normalt sammen og havde et godt forhold. Ingen uoverensstemmelser. Han gik ikke på arbejde; jeg ved ikke; hvad han levede af, måske var han på pen- sion. <anonym>1</anonym> kan jeg beskrive som en kvinde ca. 25 år gammel, ca. 175 cm høj, langt hår, hun boede sammen med <anonym>T2</anonym> men jeg ved, at hun var lesbisk; at hun også levede med <anonym>F4</anonym> som også boede hos dem. De boede i et stort ældre hus, de boede i stueetagen på højre side fra indgangen. Der var ingen elevator i huset. Lejligheden var 2 + 1 værelser. <anonym>F4</anonym> ken- der jeg kun overfladisk, jeg ved, at hun også trak på gaden for <anonym>T1</anonym> Jeg kender ikke hele hendes navn. Hun er ca. 23 år gammel, blondine, tynd, stor næse, altid rød i ansigtet. Jeg var ikke meget i kontakt med hende; vi sagde kun hej til hinanden. Jeg~ kan ikke huske præcist, hvomår jeg sidste gang var i København; det var en gang i vinteren i år. Forholdt nogle datoer; kan jeg sige; at det er muligt; at det var i dagene 15.-16.2. 2007. Jeg var der ca. en uge før. På det tidspunkt boede jeg sammen med <anonym>Vidne 6</anonym> 1 <anonym>T2's</anonym> lejlig- hed. Jeg var der kun på ferie. Jeg vidste godt, at min veninde <anonym>Vidne 6</anonym> drev prostitution: Mens hun trak, som det hedder, var jeg enten i lejligheden elle på en café og lign. Jeg var en gang imellem sammen med <anonym>T2</anonym> Jeg per- sonligt tvang ikke nogen til prostitution; ikke tale om, jeg var der virkelig kun på ferie. På det nævnte tidspunkt, da jeg var i <anonym>T2's</anonym> lejlighed, var der også en pige, som hed <anonym>F3</anonym> hun er tjekke, sigøjner; omkring 18 år, sort langt hår, tynd, ca. 170 cm høj. Nærmere kender jeg hende ikke. I lejligheden var der den gang jeg <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>T2</anonym> <anonym>T1</anonym> <anonym>F3</anonym> og hende <anonym>F4</anonym> Hvorfor <anonym>F3</anonym> var i lejligheden ved jeg ikke; jeg hørte; at der var noget skænderi mel- lem andre piger; en vis <anonym>F1</anonym> og lign. Det interesserede mig slet ikke. Jeg så ikke noget; som at <anonym>F3</anonym> skulle være låst inde i lejligheden. Det så ud, som om hun ville være i lejligheden; at hun var der af sin egen vilje. Jeg så ikke; at hun skulle være låst inde soveværelset eller andre steder i lejligheden. Jeg lagde ikke mærke til nogen nøgler. Mens jeg var der, var hende <anonym>F3</anonym> der og- så, men jeg vil præcisere det sådan; at hun først kom; da jeg 0g <anonym>Vidne 6</anonym> al- lerede var der. Hun var der en nat, hun overnattede der. Og det var det; at <anonym>T2</anonym> kørte hende hjem til sig selv, det var efter noget skænderi med <anonym>F1</anonym> det så jeg; at han kørte hende hjem. Bagefter; ca. 3 timer senere, men det er kun et skøn; kørte <anonym>T2</anonym> igen efter os. Jeg var nemlig sammen med <anonym>Vidne 6</anonym> på ruten; men jeg drev ikke prostitution. <anonym>T2</anonym> hentede Os og sagde; at han efterlod <anonym>F3</anonym> der hjemme. Han kom alene, han hentede mig <anonym>Vıdne 6</anonym> <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> Da vi kom tilbage til lejligheden; var den tom og i soveværelset 1å der ting spredt rundt. <anonym>T2</anonym> sagde, at der manglede 10.000 tjekkiske kroner: Så tog vi igen <anonym>T2's</anonym> bil og kørte for at lede efter hende. Det var mig, <anonym>Vıdne 6</anonym> <anonym>1</anonym> <anonym>F4</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> der kørte. <anonym>T2</anonym> kørte gennem ruten og andre steder og vi fandt <anonym>F3</anonym> foran hendes hotel. Hun var alene. <anonym>T2</anonym> så allerede foran hotellet ned i hendes taske; hun havde pengene der, jeg så dem, det var virkelig 10.000 tjekkiske kroner. Så tog <anonym>T2</anonym> hende igen tilbage i bilen 0g vi kørte hjem. Foran ved siden af <anonym>T2</anonym> som kørte, sad <anonym>T1</anonym> alle andre sad på bagsædet, vi kunne godt Være der. Vi kom hjem og overnattede der og om morgenen kørte <anonym>T2</anonym> med det samme med <anonym>F3</anonym> på politistationen: Vi kom til politiet; <anonym>F3</anonym> <anonym>F4</anonym> <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> blev der, hende <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> og <anonym>T1</anonym> blev senere løsladt, men ikke <anonym>T2</anonym> Det er alt; hvad jeg ved om det. Forhørslederens spørgsmål: Hvem ejede de, efter sigende frastjålne penge? Svar: Efter min mening var de nok <anonym>T2's</anonym> 0g <anonym>T1's</anonym> Spørgsmål: Ved De, fra hvilket sted pengene blev stjålet? Svar: Fra soveværelset, men jeg ved ikke præcist hvorfia, måske fra et skab . Spørgsmål: Hvem skulle have taget pengene? Svar: Det skulle være <anonym>F3</anonym> det sagde <anonym>T2</anonym> og da vi bagefter fandt <anonym>F3</anonym> havde hun de tjekkiske penge, hele beløbet hos sig i tasken. Spørgsmål: Hvad skete der med pengene; der blev fundet hos <anonym>F3</anonym> 2 Svar: <anonym>T2</anonym> tog dem tilbage til sig. Spørgsmål: Hvad skete der med <anonym>F3</anonym> 1 forbindelse med fundet af pengene? Svar: Ingenting <anonym>F3</anonym> leverede pengene tilbage; <anonym>T2</anonym> tog dem fra tasken; sagde normalt, at <anonym>F3</anonym> skulle gå tilbage til bilen og at de skulle til politiet næste morgen. Alt skete uden anvendelse af vold. Om morgenen tog vi til politiet; som jeg allerede har sagt. Spørgsmål: Af hvilken grund tog I næste morgen; efter at pengene var blevet fundet; til politiet? Svar: Jeg ved ikke rigtig hvad der var sket; det interesse- rede mig ikke og jeg interesserede mig ikke for det. <anonym>F3</anonym> skulle vist anmelde nogen 0g jeg troede, at det også havde noget med de penge at gøre. Men hvad det drejede sig om, ved jeg virkelig ikke. Spørgsmål: Kan De præcisere det, at De sagde; at <anonym>T2</anonym> kørte for at hente jer til ruten; hvor De var sammen med <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> 2 <anonym>Vidne 6</anonym> sagde i dag; at <anonym>T2</anonym> skulle kun hente <anonym>F4</anonym> 0 <anonym>1</anonym> på ruten. Kørte De med ham? Svar: Jeg ved ikke mere, hvordan det foregik, i hvert tilfælde; da vi kom til- bage til lejligheden, hvor <anonym>F3</anonym> skulle være alene, var ingen der mere. Spørgsmål: Kan De endvidere præcisere, at I skulle sætte <anonym>F3</anonym> i bilen og i bilen skulle <anonym>T2</anonym> have bedt Dem om at undersøge tasken; hvilket De af- slog; mens De sagde, at <anonym>T2</anonym> tog pengene fra <anonym>F3's</anonym> taske allerede foran ho- tellet; hvor de fandt <anonym>F3</anonym> Svar: Det er det samme; jeg kan ikke huske det, jeg ved simpelthen; at hun havde beløbet 10.000 kr. i sin taske i bilen. Jeg kiggede ikke i tasken og tog ingen penge. Om <anonym>T2</anonym> kiggede i tasken allerede ved hotellet eller først i bilen; det ved jeg ikke. Ihvert tilfælde havde hun beløbet i tasken. Spørgsmål: Var der blevet fjernet noget andet? Svar: Så vidt jeg ved, nej. Jeg vil lige tilføje til præcisering at fø, da vi var i København; jeg 0g <anonym>Vidne 6</anonym> så boede vi også på forskellige hoteller. <anonym>Vidne 6</anonym> betalte det hele. Da jeg var der; mødte jeg også andre piger, som beskæftigede sig med prostitu - tion; men jeg har intet at sige om dem. Men hvorfor skulle pengene være blevet stjålet; det ved jeg ikke Der var hele tiden nogle dis- kussioner, men de gik forbi mig. Jeg ved virkelig ikke noget om det. Jeg personligt så ikke <anonym>F3</anonym> blive låst inde i lejligheden. Det er alt, hvad jeg har at sige til sagen. <anonym>Vidne 5</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Vidnet forklarede; at <anonym>T2</anonym> er onkel til nogle af hendes venner. Hun har tidligere hjulpet <anonym>2</anonym> med at tolke. Hun har tolket for <anonym>T2</anonym> i forbin- delse med, at han har fortalt sin livshistorie til Ekstra Bladet. Da hun; natten inden <anonym>T2</anonym> blev anholdt, fik en sms fra <anonym>T2</anonym> troede hun; at det havde noget med Ekstra Bladet at gøre. Hun husker ikke, om hun svarede på sms'en samme nat, eller om hun ringede til ham næste morgen; men de aftal- te; at de skulle mødes i <anonym>T2's</anonym> lejlighed, hvor hun skulle hjælpe med at tol- ke. I lejligheden befandt <anonym>T2</anonym> <anonym>T1</anonym> <anonym>F3</anonym> en veninde 0g venindens kæ- reste sig. De sad alle i stuen. Hun havde ikke indtryk af, at <anonym>F3</anonym> blev tilbage- holdt mod sin vilje; eller at hun skulle være blevet truet. Tværtimod virkede hun glad for at være tilbage hos <anonym>T2</anonym> Vidnet troede stadig, at hun skulle tolke i forbindelse med den historie, der var givet til Ekstra Bladet, men <anonym>T2</anonym> fortalte; at han havde været udsat for, at <anonym>F3</anonym> og hendes kæreste hav- de stjålet fra ham. <anonym>F3</anonym> forstod lidt kroatisk; og vidnet spurgte <anonym>F3</anonym> hvad der var sket; for at få historien fa begge sider. <anonym>F3</anonym> fortalte; at hun med sin kæreste eller ven havde aftalt, at <anonym>F3</anonym> skulle ringe til <anonym>T2</anonym> for at få hjælp, hvorefter de skulle stjæle fra <anonym>T2</anonym> <anonym>T2</anonym> sagde til vidnet, at de skulle bruge vidnet til at tolke på politigården. <anonym>F3</anonym> sagde; at hun meget gerne ville gå med til politiet <anonym>F3</anonym> gav udtryk for, at hun var ked af at have stjålet fra <anonym>T2</anonym> Foreholdt at <anonym>F3</anonym> mens de var sammen; skulle have ringet til en <anonym>P21</anonym> fra Reden; forklarede vidnet; at hun simpelthen ikke kan huske det. Vidnet hus- ker ikke; om <anonym>F3</anonym> skulle sige andet til politiet end det, vidnet har forklaret om n Oplysningerne i sagen. Der er under sagen afspillet telefonaflytninger. Personlige oplysninger. Udlændingeservice har den 22. juni 2007 afgivet udtalelser vedrørende ud- visningsspørgsmålet. Det fremgår af udtalelsen vedrørende <anonym>T1</anonym> at hun ikke har no- gen tilknytning til Danmark; og at hun ikke er tilmeldt folkeregisteret eller har indgivet ansøgning om EUIEØS-opholdsbevis; hvorfor hun ikke har lov- ligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand. Udlændinge - service har på baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminali - tetens karakter og den forventede straf sammenholdt med de i udlændingelo- vens $ 26 nævnte hensyn tiltrådt anklagemyndighedens indstilling til udvis- ningsspørgsmålet:. Udlændingeservice har ikke i den forbindelse taget stil- ling~ til, om EU-reglerne i det konkrete tilfælde er til hinder for udvisning. Det fremgår af udtalelsen vedrørende <anonym>T2</anonym> at han har haft lovligt ophold her i Danmark i 18-19 år, at han frem til sin førtidspensionering for 3 år siden har haft fast arbejde som rengøringsassistent; at han lider af hepati - tis B, slidgigt, mavesår, prostata og brok, at han flere gange er blevet opere - ret for en blodprop i benet, at han har kontakt til sin herboende datter; hen- des mand, deres fælles datter samt sin afdøde søsters herboende mand, og at han ikke har anden tilknytning til hjemlandet end et stykke land i Milisena. Udlændingeservice har ikke fundet; at der er risiko for, at han vil blive udsat for særlige byrdefulde strafforanstaltninger ved en tilbagevenden til Kroati - en, eller at han vil blive straffet for den samme overtrædelse; som han måtte blive dømt for i Danmark. Udlændingeservice har på baggrund af anklage- myndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter 0g den forventede straf sammenholdt med de i udlændingelovens $ 26 nævnte hensyn tiltrådt anklagemyndighedens indstilling til udvisningsspørgsmålet og har henledt opmærksomheden på, at en udvisning kan gøres betinget i medfør af udlæn - dingelovens $ 24 b, hvis der ikke findes at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende; fordi udvisning må antages at virke særlig be - lastende; jf. udlændingelovens $ 26, stk. 1. <anonym>T1</anonym> er ikke tidligere straffet. <anonym>T2</anonym> er tidligere straffet, senest ved dom af 28. januar 2005 for overtrædelse af straffelovens $ 262a, jf. $ 23, med fængsel i 9 måneder, betinget mod 2 års prøvetid. Begge de tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 16. februar 2007. Rettens begrundelse og afgørelse Retspleielovens 834 stk 2 n 4 irelation til forhold 1-4 Forsvareren har påstået frifindelse i forhold 1-4 under henvisning til, at for - holdene ikke opfylder kravene i retsplejelovens $ 834, stk. 2, nr. 4, idet den konkrete udførelsesmåde i forhold 1-3 ikke er beskrevet, 0g idet det ikke af forhold 4 fremgår, på hvilken måde de tiltalte har forledt de forurettede. Anklageskriftet har medtaget alle 5 udførelsesmåder, som er beskrevet 1 straffelovens $ 2622, stk. 1, hvilket giver anklageren mulighed for at bevise de 5 udførelsesmåder; hvor den ene udførelsesmåde ikke udelukker den an- den. Retten finder ikke, at denne omstændighed medfører, at der ikke fore- ligger en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse af tiltalen: Selv om det i forhold 4 ikke præcist er angivet på hvilken måde, der er for - ledt på, så er der ud fra resten af beskrivelsen af forhold 4 og især i lyset af forhold 1-3 en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse af tiltalen. Retten skal i forbindelse med både forhold 1-3 og forhold 4 bemærke; at for - svareren først efter 8 retsdage 0g under proceduren har bragt spørgsmålet om retsplejelovens $ 834, stk. 2, nr. 4, op; hvorfor en eventuel manglende præcisering af anklageskriftet ikke kan have haft betydning for forsvarerens tilrettelæggelse af sit forsvar. Skyldsspørgsmålet i forhold 13. Retten har i forbindelse med nedenstående bevisbedømmelse især lagt vægt på følgende dele af de afgivne forklaringer vedrørende <anonym>F2</anonym> og <anonym>F1</anonym> <anonym>T1</anonym> har i retten forklaret bl.a., at <anonym>F2</anonym> 0g <anonym>Fl</anonym> kom til Danmark sammen med en alfons; at hun tog dem med hjem til <anonym>T2's</anonym> lejlighed; a de aftalte at snyde alfonsen ved at sige; at politiet havde ta- get pigerne; at <anonym>F1</anonym> boede hos hende og <anonym>T2</anonym> ca. 1 dag; at <anonym>F2</anonym> boe - de hos hende og <anonym>T2</anonym> i ca. 1Y år, 0g at <anonym>F2</anonym> tjente penge ved at være prostitueret. <anonym>T2</anonym> har i retten forklaret bl.a., at han havde kendskab til de to piger, inden de indrejste i Danmark; idet han i forbindelse med, at han og <anonym>T1</anonym> rejste til Tjekkiet ca. 1 uge før pigernes indrejse i Danmark, sov hos <anonym>P23</anonym> der bad tiltalte køre ham til et hotel, i hvilken forbindelse tiltalte så de to piger; a <anonym>P23</anonym> sammen med de to piger indrejste i Danmark og boede i en lejlighed tilhørende tiltalte; 0g at tiltalte på et tidspunkt tog pigerne med hjem til sin egen lejlighed, idet han fortalte <anonym>P23</anonym> at politiet havde taget pi- gerne og sendt dem til Tjekkiet. Det fremgår endvidere af tiltaltes forklaring at tiltalte var bekendt med, at <anonym>F2</anonym> fortsatte med at være prostitueret. Vidnet <anonym>F2</anonym> har i retten forklaret bl.a,, at det var <anonym>P23</anonym> der købte hende 0g <anonym>F1</anonym> 1 Tjekkiet; a de ved indrejsen i Danmark blev hentet af <anonym>T2</anonym> at <anonym>T2</anonym> havde sendt penge til <anonym>P23</anonym> for hende 0g <anonym>F1</anonym> at de fik at vide; at de skulle prostituere sig at <anonym>T2</anonym> kørte dem til <anonym>UduE</anonym> og viste dem, hvilke pladser de skulle tage; at hun fik at vide, at hun skulle tjene 4.000 kr. om dagen; a hun og <anonym>F1</anonym> afleverede pengene til <anonym>P23</anonym> at <anonym>2</anonym> skulle have 3.000 kr. ud af de 4.000 kI., at <anonym>Fl</anonym> tjente mere, end hun fik besked på, 0g at <anonym>2</anonym> på et tidspunkt tilbød dem hjælp til at kom- me væk fra <anonym>P23</anonym> i hvilken forbindelse <anonym>T2</anonym> sagde til <anonym>P23</anonym> at pigerne var blevet sendt hjem af politiet. Hun har endvidere forklaret, at hun 0g <anonym>F1</anonym> fik at vide; at de skulle gå på gaden for at tjene penge til en piges rejse til Danmark; at pengene hertil blev givet til <anonym>T2</anonym> at <anonym>F1</anonym> forlod lejligheden efter 2-3 dage, at hun selv blev boende i lejligheden fra den 10. september 2004 til den 19. maj 2006, at hun næsten hver dag gik på gaden som prosti - tueret, at <anonym>2</anonym> 0g <anonym>1</anonym> sagde til hende, at hun skulle tjene 2.300 kr. om dagen; ellers kunne hun ikke komme hjem; a hun afleverede alle de penge, som hun tjente, til <anonym>1</anonym> på gaden, der gav pengene videre til <anonym>T2</anonym> at <anonym>1</anonym> nogle gange bankede hende på gaden; fordi hun ikke tjente penge nok eller fordi hun var for længe sammen med en kunde, at hun ikke forlod de tiltalte; idet hun ikke vidste, hvor hun skulle gå hen; at hun 3 gange er blevet udsendt af landet af politiet; og at <anonym>T2</anonym> alle 3 gange har sørget foI, at hun kom tilbage til Danmark igen; Vidnet <anonym>F3</anonym> har i retten forklaret bl.a., at <anonym>F1</anonym> har arbejdet på samme rute som hende selv, 0g a <anonym>Fl</anonym> også har arbejdet for <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>2</anonym> Vidnet <anonym>F1</anonym> har til politiet forklaret bl.a , at hun 0g <anonym>F2</anonym> ind- rejste i Danmark med færge sammen med en sigøjner; at de ved færgen blev hentet af at hun blev truet til prostitution; at hun skulle tjene mindst 5.000 kr. om dagen, ellers ville hun blive udsat for repressalier; og at penge - ne blev delt mellem sigøjneren og <anonym>T2</anonym> Retten har i forbindelse med nedenstående bevisbedømmelse især lagt vægt på følgende dele af de afgivne forklaringer vedrørende <anonym>9</anonym> <anonym>T1</anonym> har i retten forklaret bl.a., at <anonym>F3</anonym> skulle være kom- met til Danmark sammen med <anonym>T1 S</anonym> brOr <anonym>Pb</anonym> men kom alene, a <anonym>F3</anonym> pludselig stod foran hendes dør sammen med bl.a <anonym>T2</anonym> at <anonym>F3</anonym> boede hos dem i nogle få dage, og 2 <anonym>F3</anonym> gik på gaden som prostitueret. <anonym>T2</anonym> har i retten forklaret bl.a , at <anonym>F3</anonym> kom til Danmark i november 2006, efter at han havde sendt penge til rejsen til <anonym>Pb</anonym> som var <anonym>1 S</anonym> bror; 0g som skulle indrejse i Danmark sammen med <anonym>F3</anonym> at <anonym>F3</anonym> imidlertid kom alene til Danmark; at <anonym>F3</anonym> blev hos dem i ca. 10 dage, at hun begyndte at gå på gaden som prostitueret; at <anonym>F3</anonym> rejste til Sverige men kom tilbage 0g boede hos dem; 0g a hun forsvandt fra lejligheden den 13. de- cember 2006. <anonym>F4</anonym> har i retten forklaret bl.a., at <anonym>F3</anonym> på et tidspunkt flyttede ind i de tiltaltes lejlighed, at det var <anonym>T1's</anonym> brOI, der havde sendt F3 til <anonym>1</anonym> 1 Danmark; at <anonym>F3</anonym> kom for et tjene penge som prostitueret; at <anonym>F3</anonym> i starten skulle betale for ovematning og sende penge til <anonym>T1 S</anonym> bror i Tjekkiet; at <anonym>F3</anonym> efter ca. 14 dage betalte alle sine penge til <anonym>T1</anonym> Vidnet <anonym>F3</anonym> har i retten forklaret bl.a., at da hun indrejste i Dan- mark hentede <anonym>1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> hende, a det var <anonym>1</anonym> der havde inviteret hende; a hun efter få dage forstod, at hun skulle arbejde som prostitueret for <anonym>1</anonym> 0g <anonym>2</anonym> at hun skulle tjene 4.000 kr. pr. dag, at hun skulle aflevere pengene til <anonym>1</anonym> 08 <anonym>T2</anonym> a hun gav pengene til <anonym>T1</anonym> der gav dem vi- dere til <anonym>2</anonym> at <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>2</anonym> transporterede hende frem og tilbage til <anonym>Uaae</anonym> 0g at <anonym>T1</anonym> gik med hende for at indsamle pengene og heref- ter ringede til <anonym>2</anonym> for at han kunne hente pengene. Vidnet <anonym>F1</anonym> har til politiet forklaret bl.a., at det først var; da <anonym>F3</anonym> kom til Danmark; at <anonym>F3</anonym> fik at vide; at hun skulle prostituere sig, a penge- ne, som <anonym>F3</anonym> tjente, skulle afleveres ti] <anonym>T1</anonym> og <anonym>T2</anonym> at <anonym>T1</anonym> holdt øje med <anonym>F3</anonym> at <anonym>T1</anonym> afleverede <anonym>F3's</anonym> penge til <anonym>T2</anonym> at <anonym>T1's</anonym> rolle var at gå rundt i <anonym>Udue</anonym> og samle penge ind fa de forskellige piger 0g give pengene videre til <anonym>T2</anonym> 0g at <anonym>T1</anonym> skrev registreringsnumrene ned på de biler, som tog pigemne med, for at <anonym>1</anonym> kunne ringe til pigerne; hvis de var for lang tid væk. Retten har i forbindelse med nedenstående bevisbedømmelse især lagt vægt på følgende dele af de afgivne forklaringer vedrørende_ <anonym>F4</anonym> <anonym>T1</anonym> har i retten forklaret bl.a., at <anonym>F4</anonym> flyttede ind i deres lejlighed, da <anonym>F2</anonym> flyttede, 2t <anonym>F4</anonym> boede hos dem i 9 måneder; 0g at <anonym>F4</anonym> levede af prostitution; hvilket <anonym>T2</anonym> var bekendt med. <anonym>T2</anonym> har i retten forklaret bl.a., a <anonym>F4</anonym> flyttede ind 1 hans lejlighed, 0g 2t han vidste; at hun var prostitueret. Vidnet <anonym>F2</anonym> har i retten forklaret bl.a., at <anonym>F4</anonym> 1 slutningen af april 2006 flyttede ind i de tiltaltes lejlighed, 0g at <anonym>T2</anonym> havde beordret <anonym>1</anonym> til via SMS'er at lokke <anonym>F4</anonym> dertil. Vidnet <anonym>F4</anonym> har i retten forklaret bl.a a hun efter 4-5 dages ophold i Danmark tog over til de tiltalte; at hun skulle stå på gaden i stedet for <anonym>F2</anonym> 0g aflevere alle de penge, hun tjente; til <anonym>T1</anonym> der gav dem vi- dere til <anonym>2</anonym> at hun ikke direkte blev bedt om at aflevere pengene; men at hun vidste, hvordan det foregik; 0g 2t hun ikke selv måtte beholde pengene. Vidnet <anonym>F4</anonym> har efter at have afgivet denne forklaring i retten siddet i celle ved siden af <anonym>T1</anonym> og i den forbindelse ud- færdiget to breve, hvor hun bLa har skrevet; at hun har løjet i retten. <anonym>F4</anonym> har på denne baggrund på ny afgivet forklaring i retten; hvor hun har for- klaret; at det sidste brev blev skrevet af efter et brev, som <anonym>T2</anonym> havde ud- færdiget; og som han via <anonym>T1</anonym> havde bedt hende om at skrive. <anonym>F4</anonym> har endvidere forklaret, at hun ikke har løjet i retten; som det femgår af det sid- ste brev. Vidnet <anonym>F3</anonym> har i retten forklaret bla , at <anonym>F4</anonym> skulle aflevere de penge, som hun tjente, til <anonym>T1</anonym> og <anonym>T2</anonym> på samme måde, som hun selv gjorde. Vidnet <anonym>F1</anonym> har til politiet forklaret bl.a , @ <anonym>T1</anonym> samlede pen- ge ind fa <anonym>F4</anonym> Bevisbedømmelsen: Efter bevisførelsen; især de vidneforklaringer og de tiltaltes egne forklarin - geI, som er gengivet ovenfor, samt telefonaflytningerne, bl.a. telefonaflyt- ning af 17. januar 2007 mellem <anonym>T2</anonym> og <anonym>P1</anonym> hvor <anonym>P1</anonym> siger "min kvinde er der; og det er din også' og hvor <anonym>P1</anonym> beder tiltalte passe biksen; har retten lagt til grund; at de tiltalte havde et indgående kendskab til prosti- tutionsmiljøet i <anonym>Udue</anonym> at de tiltalte kendte til flere alfonser; at de til- talte vidste; hvilke piger der tilhørte hvilke alfonser; og at de tiltalte har haft pigerne <anonym>F2</anonym> <anonym>F1</anonym> <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> boende; mens pigerne ernærede sig ved prostitution: Efter telefonaflytningeme og især vidneforklaringemne afgivet af de 4 piger <anonym>F2</anonym> <anonym>Fl</anonym> <anonym>F3</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> lægges det endvidere til grund, at de 4 pi- ger kom fra dårlige sociale miljøer, at de tiltalte rekrutterede (bortset fra <anonym>F4</anonym> medvirkede til at transportere (bortset fia <anonym>F4</anonym> og husede pi- gerne; at de tiltalte holdt øje med de 4 piger; når pigerne gik på gaden for at prostituere sig, at de tiltalte tog de penge; som pigemne tjente; 0g at det fandt sted i de perioder; som ffremgår af anklageskriftet. Dog må det efter de afgiv- ne forklaringer anses for tvivlsomt; om <anonym>F3</anonym> indrejste 1 Danmark medio 2006, men retten har fundet at kunne lægge til grund, at det skete senest i november 2006. Det lægges til grund, at <anonym>T2</anonym> således var alfons for de 4 piger, og at <anonym>T1</anonym> hjalp <anonym>T2</anonym> i hans virke som al- fons ved bl.a. at lokke pigerne til Danmark, at indsamle penge fra pigeme og videregive dem til <anonym>T2</anonym> at sørge for at pigerne passede deres arbej - de som prostituerede samt i øvrigt at holde øje med pigerne 0g videregive oplysninger om pigernes færden til <anonym>2</anonym> På denne baggrund er det bevist, at de tiltalte er skyldige i overtrædelse af straffelovens $ 262a, stk. 1, ved at rekruttere (bortset fra <anonym>+4</anonym> ), medvirke til at transportere (bortset fra <anonym>+4</anonym> og huse pigemne, hvor de tiltalte på anden utilbørlig måde end ulovlig tvang, frihedsberøvelse; trusler; retsstridig fremkaldelse; bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse har udnyttet de pågældende piger ved kønslig usædelighed, idet de tiltalte ved misbrug af deres autoritet i forhold til pigeres sårbare stilling formåede dem til at pro - stituere sig og betale de beløb; som de tjente; i de perioder; som ftemgår af anklageskriftet; dog med ovennævnte korrektion af gemningstidspunktet 1 forhold 2 Skyldsspørgsmålet i forhold 4 Efter ovennævnte bevisvurdering finder retten; at de tiltalte isoleret set har overtrådt bestemmelsen i straffelovens $ 228, stk. 1, nr. 2 Forsvareren har anført, at man ikke kan dømme i forhold 4, hvis man døm- mer i forhold 1-3,idet der er tale om samme gerningsindhold. Af forarbejderne til bestemmelsen i straffelovens $ 262a femgår bLa. føl- gende: (Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, s0. 2925 ff): Justitsministeriet foreslår derfor; at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven; der om- handler alle aspekter af bandel med mennesker og den udnyttelse; der ligger bag; Hensigten er ikke at kriminalisere nye forhold det vil sige forhold, der ikke allerede er omfattet af bl.a. straffelovens $ 228, $ 260 og $ 261. Bl.a. straffelovens $8 228 og 229 vil fortsat være gældende med henblik på at kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor der er tale om rufferi mv , som ikke bar karakter af menneske - handel omfattet af den foreslåede bestemmelse i $ 262 a. På denne baggrund finder retten; at der er mulighed for både at dømme for menneskehandel og rufferivirksomhed. Da der i nærværende sag har været tale om rufferivirksomhed over en læn- gere periode, finder retten; at der både kan dømmes for menneskehandel og rufferivirksomhed, hvorfor de tiltalte tillige straffes efter straffelovens $ 228, stk. 1, nr. 2 Skyldsspørgsmålet i forhold 5. Forklaringen afgivet af <anonym>T2</anonym> 0g telefonaflytningerne; herunder især aflytning af <anonym>2 S</anonym> telefon den 4. februar 2007, samtale 27, den 5. februar 2007, samtale B31, den 5. februar 2007, samtale 37, 0g den 6. febru- ar 2007, samtale B60, må anses for at bekræfte de faktiske forhold som be- skrevet i anklageskriftet. Dette støttes endvidere af forklaringen afgivet af <anonym>Vidne 1</anonym> Efter vidneforklaringere og især telefonaflytningerne kan det lægges til grund, at <anonym>1</anonym> også kendte til disse planer; og at hendes rolle var at holde øje med <anonym>F3</anonym> og give oplysninger om <anonym>F3</anonym> videre til <anonym>T2</anonym> Under henvisning til at forsvareren har oplyst; at køreturen; som <anonym>F3</anonym> skulle lokkes til, ville have taget ca. 5 minutter; hvilket ikke er blevet bestridt af anklageren; og da det ikke af anklageskriftet fremgår, hvad der videre skulle ske med <anonym>F3</anonym> efter køreturen, finder retten ikke at der er tale om en friheds - berøvelse af en sådan varighed og karakter, at der er tale om en strafbar firi- hedsberøvelse efter straffelovens $ 261, stk. 1, hvorfor de tiltalte frifindes. Skyldsspørgsmålet i forhold 6. De tiltalte og vidneme er enige om, at _ <anonym>F3</anonym> befandt sig i de tiltaltes lejlighed den 15. februar 2007 og den 16. februar 2007. Der er afgivet divergerende vidneforklaringer på flere centrale punkter; især hvorvidt <anonym>F3</anonym> opholdt sig i lejligheden frivilligt. På denne baggrund finder retten ikke; at der foreligger det til domfældelse fornødne bevis for, at de tiltalte har overtrådt straffelovens $ 261, stk. 1, hvorfor de tiltalte frifindes. Strafudmålingen Straffen for <anonym>2</anonym> fastsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder, jf. straf- felovens $ 262a, stk. 1, og $ 228, stk. 1, nr. 2, jf. til dels straffelovens $ 61, stk. 1 og stk. 2. Straffen omfatter således også den betingede straf i dommen af 28. januar 2005, hvor prøvetiden udløb den 28. januar 2007, idet retten som nedenfor anført har fundet; at der inden prøvetidens udløb er foretaget rettergangsskridt; jf. straffelovens $ 61. Af retsbogsudskrift af 16.januar 2007 vedrørende anmodning om telefonaf- lytning fremgår det, at der søges teleoplysninger vedrørende telefon tilhøren - de <anonym>2</anonym> som mistænkt for overtrædelse af straffelovens $ 262a. Det fiemgår af den under retsmødet afsagte kendelse bl.a , at der er bestemte grunde til at antage, at der ved brug af den pågældende telefon gives medde- lelser til eller fra en person; der mistænkes for overtrædelse af straffelovens 262a. På denne baggrund er der inden prøvetidens udløb foretaget rettergangs - skridt mod tiltalte som mistænkt for overtrædelse af straffelovens $ 262a. Der er ved strafudmålingen i skærpende retning lagt vægt på, at tiltalte tidli - gere er dømt for menneskehandel, 0g at forholdene delvist er begået i prøve - tiden til denne dom. Straffen for <anonym>T1</anonym> fastsættes til fængsel i 2 år, jf. straffelovens $ 2622, stk. 1, og $ 228, stk. 1, nr. 2 Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at <anonym>T1's</anonym> rolle i for- hold til <anonym>T2</anonym> var at hjælpe ham bl.a. ved i visse tilfælde at lokke pi- gerne til Danmark, at indsamle penge fra pigeme 0g videregive dem til <anonym>2</anonym> at sørge for at pigerne passede deres arbejde som prostituere - de samt i øvrigt at holde øje med pigeme og videregive oplysninger om pi- gernes færden til <anonym>T2</anonym> Udvisning Retten har i forhold til <anonym>T1</anonym> taget påstanden om udvisning i medfør af de påberåbte bestemmelser og $ 32, stk. 2, nr. 4, til følge som ne- denfor bestemt; idet udlændingelovens $ 26 ikke er fundet til hinder herfor. Retten har herved lagt vægt på, at <anonym>T1</anonym> ikke har lovligt ophold i Danmark og ingen tilknytning har til Danmark. Den af forsvareren anførte omstændighed, at der har været tale om et meget langvarigt ulovligt ophold, kan ikke føre til andet resultat. Da de forhold, som <anonym>T1</anonym> er blevet dømt skyldig i, ikke relaterer sig til, at hun selv har været udsat for menneskehandel, men derimod er for- hold, hvor hun selv har gjort sig skyldig i menneskehandel, finder retten ik- ke; at bestemmelsen i udlændingelovens $ 26a, som er påberåbt af forsvare- ren; kan finde anvendelse. Retten finder, at de forhold, som tiltalte er dømt skyldige i, er af en sådan karakter; at de udgør en aktuel og alvorlig trussel mod den offentlige orden 0g sikkerhed, 0g at det ikke vil være uforeneligt med de i udlændingelovens 8 2, stk. 3, omhandlede EU-regler at udvise tiltalte. Retten har ikke fundet; at der er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise <anonym>T2</anonym> idet udvisning af tiltalte må antages at virke særlig belasten- de, jf. udlændingelovens $ 26, stk. 1- Derfor tages påstanden om udvisning alene delvis til følge; således at der sker betinget udvisning jf. udlændinge- lovens $ jf: $ 24 b. Retten har herved lagt vægt på det oplyste om hans til- knytning til Danmark, og at han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 20 år. Påstandene om tortgodtgørelse tages af retsformanden til følge som nedenfor bestemt; idet der har været tale om en retsstridig krænkelse af de forurette- des person 0g fiihed, jf. erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 1. Beløbenes størrelse er bl.a udmålt under hensyntagen til længden af de forurettedes op- hold hos de tiltalte. Der tillægges procesrente fra 30 dage efter kravenes fremsættelse; hvilket for <anonym>F2</anonym> <anonym>F1</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> skete den 26. oktober 2007 og for <anonym>F3</anonym> den 31.oktober 2007. Thi kendes for ret: <anonym>T2</anonym> straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder. <anonym>T1</anonym> straffes med fængsel i 2 år. <anonym>T1</anonym> udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejsefor- bud i 10 år. Fristen for indrejseforbudet regnes fia den 1. i den førstkom- mende måned efter udrejsen eller udsendelsen. <anonym>T2</anonym> udvises betinget af Danmark med en prøvetid på 2 år. De tiltalte skal betale sagens omkostninger; herunder skal <anonym>T2</anonym> be - tale 139.950 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer; advokat Allan Falk; 0g <anonym>T1</anonym> betale 109.450 kr. + moms i salær til den beskik- kede forsvarer, advokat Allan Falk. De tiltalte skal endvidere in solidum inden 14 dage betale 50.000 kr. med til- læg af procesrente fra den 26. november 2007 til <anonym>F2</anonym> clo ad- vokat Jytte Lindgård, 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 26. no- vember 2007 til <anonym>F1</anonym> clo advokat Jytte Lindgård, 40.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 31. november 2007 til <anonym>F3</anonym> clo advo- kat Jytte Lindgård og 40.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 26. no- vember 2007 til <anonym>F4</anonym> clo advokat Jytte Lindgård. <anonym>Dommer</anonym>

3594

Tiltale for narkokørsel, vold, fornærmelig tiltale og en række overtrædelser af færdselsloven

Endelig

Straffesag

Retten i Herning

SS-534/2023-HER

Almindelig domsmandssag

1. instans

1930/23

Forbrydelser mod offentlig myndighed; Færdsel; Liv og legeme;

Forbud;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

4100-73341-00032-22

DOMSRESUMÉ – STRAFFE Dato: Vælg en dato Sagsbeh.: Indtast navn Dok.nr.: Indtast dok.nr. 21-årig mand skyldig i narkokørsel, vold, fornærmelig tiltale og en række overtrædelser af færdselsloven Manden blev idømt en fællesstraf på 3 måneders fængsel. Han blev frifundet for et forhold omhandlende på motocross-motorcykel at have kørt ad gågaden i Herning på en sådan hen- synsløs måde, at der var fare for fodgængeres liv eller førlighed. Sagsnummer: 99-534/2023 Sagen kort fortalt Manden var tiltalt for i alt 11 forhold, hvoraf de 9 havde tilknytning til en kørsel på motocross-motor- cykel den 12. juli 2022, blandt andet ad Østergade i Herning. Han erkendte de fleste af forholdene og forklarede blandt andet, at han kørte for at spille smart, og at han maksimalt kørte 5-10 km/t. Retten fandt tiltalte skyldig i de forhold, han erkendte. Han blev således fundet skyldig i at have kørt under påvirkning af euforiserende stoffer nær og mod færdselsretningen, uden at have erhver-vet kørekort til stor motorcykel, uden at anvende styrthjelm, uden at der var tegnet ansvarsforsik-ring for motorcyklen, og selvom den ikke var registreret i Danmark. Desuden blev han fundet skyl-dig i under den efterfølgende politiforretning at have overfaldet to politibetjente med fornærmelig tiltale, idet han havde udtalt ”små svin” eller lignende. Tiltalte blev frifundet for en tiltale om at have kørt mod færdselsretningen i gågaden med en sådan hastighed, at flere fodgængere måtte undvige, hvilket udgjorde en nærliggende fare for disse liv eller førlighed. Tiltalte havde nægtet sig skyldig i dette forhold. Retten fandt på baggrund af video og vidneforklaringer, at tiltalte havde kørt gennem gågaden, men i lav fart uden gene for fodgæn-gere. Tiltalte blev desuden frifundet for at have kørt på baghjulet af motorcyklen over en strækning på mindst 10 meter. Han havde også nægtet sig skyldig i dette forhold. Et vidne havde forklaret, at han på afstand af 50-75 meter og alene bagfra så, at motorcrossen løftede sit fordæk over en strækning. Retten fandt ikke mod tiltaltes forklaring om, hvordan styret på en motocross hæver sig under acceleration, at der var ført det til domfældelse nødvendige bevis. Tiltalte blev herudover fundet skyldig i vold begået ud for McDonalds på Silkeborgvej i Herning en nat i november 2022, idet han blev dømt i overensstemmelse med sin egen erkendelse om at have slået flere gange med flad hånd i ansigtet og en gang i nakken på en mandlig forurettet. Ifølge an- klageskriftet var han tiltalt for at have slået i nakken med knyttet hånd. Ifølge tiltaltes egen forkla-ring kendte han ikke den forurettede, men denne havde skubbet tiltaltes kammerat inde på restau-ranten, hvorefter forurettede skulle have bedt tiltalte om at gå med ud. Tiltalte havde flere gange bedt forurettede om at gå væk, hvorefter tiltalte slog forurettede flere gange med flad hånd. Ankla- gemyndigheden havde påstået tiltalte dømt i overensstemmelse med det erkendte. Endelig erkendte tiltalte og blev fundet skyldig i i august 2022 at have kørt med en hastighed på 72 km/t i byen, hvor hastighedsgrænsen var 50 km/t. Straffen blev fastsat som en fællesstraf til fængsel i 3 måneder og en tillægsbøde på 15.100 kr. Retten lagde vægt på forholdenes karakter. Straffen omfattede også en reststraf på 42 dage, da forholdene var begået i prøvetiden for en betinget dom. Tiltalte blev desuden frakendt førerretten i 3 år og 6 måneder og tildelt en advarsel om udvisning. Endelig blev han idømt et opholdsforbud efter straffelovens § 79 c gældende i 3 måneder. Tiltalte modtog dommen. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 15. maj 2023. 2

3595

Landsretten stadfæstede byrettens dom om vold mod buschauffør

Appelleret

Straffesag

Østre Landsret

SS-3039/2007-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

711/23

Liv og legeme; Udlændinge;

Udvisning;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Frosell; Dommer - Inge Neergaard Jessen; Dommer - Lena Falk; Forsvarer - Gunnar Homann;

Nej

/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 22. januar 2008 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Inge Neergaard Jessen, Frosell og Lena Falk (kst.) med domsmænd). 12. afd. a.s. nr. S-3039-07: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1983)) (advokat Gunnar Homann, beskikket) Københavns Byrets dom af 23. oktober 2007 (SS 2-11707/2007) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang og formildelse samt frifin-delse for udvisningspåstanden. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen samt skærpelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede 1 og Vidne 1, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke var ”lettere beruset ”, men dog i løftet sinds- stemning. Tiltalte mener, at buschaufføren ramte ham med pengekassen, men at det ikke skete med vilje. Både tiltalte og chaufføren blev først efterhånden ophidsede. De to venner, tiltalte var sammen med, var Vidne 2 og Vidne 3. De havde været sammen 1-2 timer i forvejen. De havde drukket ¾ flaske spiritus inden for dette tidsrum. Det var Vidne 3, der først steg på bussen og havde en flaske spiritus med. Problemet opstod, da Vidne 2 betalte for sin billet. Tiltalte talte engelske til chaufføren. Da tiltalte / - 2 - spyttede på chaufføren, havde tiltalte front mod ham. Det kan godt passe, at chaufføren blev ramt af spyttet i ansigtet. Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han får udbetalt dagpenge. Han skal begynde på danskundervisning, som han selv har meldt sig til. I øjeblikket søger han et fuldtidsjob. Begge hans forældre og hans storebror bor fortsat i Danmark. Storebroderen har giftet sig med en dansk pige her. Forurettede 1 har supplerende forklaret, at han ikke kan have ramt sig selv i ansigtet med pengeboksen. Tiltalte optrådte meget aggressivt. Vidnet var bange. Der var også andre passagerer i bussen. Episoden tog nogen tid. Det var ikke danskeren, der havde flasken, og det var ikke ham, der spyttede. Den, der spyttede, var ikke dansker. Den pågældende talte engelsk til vidnet. Vidnet ville ikke lukke dørene op, før politiet var kommet. Han blev spyttet i ansigtet og slået én gang i ansigtet. Vidne 1 har supplerende forklaret, at bevægelsen, han så, og som så ud som et knytnæveslag, var et stød og ikke et sving. Efter tumulten og efter at de unge havde sparket til døren, bad de om at komme ud. Chaufføren ville først ikke lukke dem ud, fordi han havde tilkaldt politiet. Der blev spyttet og slået ud, umiddelbart inden de unge steg af bussen. Der er endvidere for landsretten afgivet vidneforklaring af Vidne 3 og Vidne 2. Vidne 3 har forklaret, at han havde drukket sammen med Vidne 2 og tiltalte i 2-3 timer, inden de tog bussen. Vidnet havde vist en flaske med i bussen. Chaufføren sagde i højttaleren, at de ikke måtte have flasken med. Tiltalte diskuterede med chaufføren. De fik først ikke lov til at komme af, men på et tidspunkt åbnede chaufføren døren, og de gik ud. Vidnet så ikke tiltalte spytte eller slå. Vidnet var henne at tale med chaufføren, inden han steg ud. Vidne 2 har forklaret, at Vidne 3, tiltalte og vidnet havde været hjemme hos vidnet og havde drukket noget, inden de tog bussen. Vidnet havde en flaske med i bussen. Chaufføren ville ikke have, at de havde flasken med. Der var kun én flaske. Det var en uåbnet flaske vodka. Chaufføren lukkede dørene og ville ikke lade dem komme / - 3 - ud. Han talte dansk med chaufføren. Vidne 3 og tiltalte kom til og deltog i sam-talen. Tiltalte, der ikke havde forstået, hvad der blev sagt, spurgte på engelsk chaufføren, hvad der skete. På et tidspunkt blev der noget tumult, og chaufføren ”rev pengekassen af” , som om han ville slå med den. Vidnet så ikke tiltalte spytte. Af Kriminalforsorgens personundersøgelse, dateret den 4. juni 2007, fremgår under ”Re sume og konklusion ” bl.a. følgende: …” Det drejer sig om den 23-årige Tiltalte, der har 4 søskende. Han er født og opvokset i England af pakistanske forældre. Faderen var beskæftiget som køkkenmedhjælper, og moderen var hjemmegående husmor. Tiltalte har altid boet hjemme hos forældrene. Familien er emigreret til Danmark for 8 måneder siden.. Han oplyser at have haft en god og almindelig barndom med stor frihed til at være sammen med venner. Tiltalte har haft sin skolegang i England fra han var 5 år til han var 20 år gammel. Han har gået dels på primary school, high school og college. Herefter har han haft kortvarige ansættelser inden for bygge- og kontorbranchen. Efter ankomsten til Danmark d. 5.11.2005 har han været beskæftiget som rengøringsassistent. Tiltalte ankom til Danmark sammen med storebroderen, hvor de deler et værelse hos deres ”tante” , som er moderens mangeårige veninde. Begge brødre har opholds- og arbejdstilladelse i Danmark for 5 år. De øvrige søskende bor i England. Tiltalte har haft en danskfødt kæreste, men aktuelt er han ikke klar over, om for- holdet holder. Tiltalte har spillet fodbold, siden han var i stand til det. Han er også interesseret i basketball og i musik. Han har 3-4 fortrolige venner, samt storebroderen. Der-udover har han mange bekendte. Tiltalte erklærer sig fysisk og psykisk sund og rask. … Tiltalte tjener månedligt netto 10.400,- kr. Tiltalte bor gratis hos ”tanten” , men ha n betaler til gengæld moderens part af forældrenes husleje med ca. 3.300,- kr. Desuden indskyder han månedligt 3.000,- kr. i en pul je, som ”tanten” administrerer (en muslimsk skik). Denne pulje kan yde rentefri lån til bidragsydere, som får brug for det. …” / - 4 - Landsrettens begrundelse og resultat: Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet. De af vidnerne Vidne 3 og Vidne 2 for landsretten afgivne forklaringer kan ikke føre til andet resultat. Straffen findes passende bestemt, og det tiltrædes, at der efter kriminalitetens karakter ikke er grundlag for at gøre straffen betinget. Fem dommere kan tiltræde det, som byretten har anført vedrørende udvisningspåstanden. Disse dommere bemærker, at tiltalte har overfaldet en buschauffør, som det påhvilede at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv under udførelsen heraf. Denne overtræ- delse af straffelovens § 119, stk. 1, findes at udgøre en reel, umiddelbar og så alvorlig trus- sel mod den uforstyrrede afvikling af den offentlige trafik, der er en grundlæggende samfundsinteresse, at udvisning kan finde sted. Udvisning af tiltalte fremstår endvidere efter oplysningerne om hans tilknytning til Danmark og personlige forhold i øvrigt ikke som en uforholdsmæssig retsfølge henset til den forøvede kriminalitet, jf. i det hele udlæn- dingelovens § 2, stk. 3, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004 (2004/38) artikel 33, jf. artikel 27 og 28. Én dommer finder ikke, at tiltaltes voldsudøvelse udgør en sådan trussel mod grundlæg- gende samfundshensyn, at udvisning er fornøden. Der gives dom efter stemmeflertallet. Landsretten stadfæster derfor dommen. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.) / - 5 - /

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 22.januar 2008 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Inge Neergaard Jessen; Frosell og Lena Falk (kst;:) med domsmænd) . 12. afd a.s. nr. $-3039-07: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1983)</anonym> (advokat Gunnar Homann; beskikket) Københavns Byrets dom af 23. oktober 2007 (SS 2-11707/2007) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang og formildelse samt frifin-delse for udvisningspåstanden. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen samt skærpelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Tiltalte har supplerende forklaret; at han ikke var "lettere beruset men dog i løftet sinds- stemning . Tiltalte mener; at buschaufføren ramte ham med pengekassen; men at det ikke skete med vilje. Både tiltalte og chaufføren blev først efterhånden ophidsede. De to venner; tiltalte var sammen med, var <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> De havde været sammen 1-2 timer i forvejen. De havde drukket 3/4 flaske spiritus inden for dette tidsrum Det var <anonym>Vidne 3</anonym> der først steg på bussen og havde en flaske spiritus med. Problemet opstod, da <anonym>Vidne 2</anonym> betalte for sin billet. Tiltalte talte engelske til chaufføren: Da tiltalte spyttede på chaufføren; havde tiltalte front mod ham: Det kan godt passe, at chaufføren blev ramt af spyttet i ansigtet. Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han får udbetalt dagpenge. Han skal begynde på danskundervisning; som han selv har meldt sig til. I øjeblikket søger han et fuldtidsjob. Begge hans forældre og hans storebror bor fortsat i Danmark. Storebroderen har giftet sig med en dansk pige her <anonym>Forurettede 1</anonym> har supplerende forklaret, at han ikke kan have ramt sig selv i ansigtet med pengeboksen. Tiltalte optrådte meget aggressivt. Vidnet var bange. Der var også andre passagerer i bussen. Episoden tog nogen tid. Det var ikke danskeren; der havde flasken; 0g det var ikke ham; der spyttede. Den, der spyttede; var ikke dansker. Den pågældende talte engelsk til vidnet. Vidnet ville ikke lukke dørene op, før politiet var kommet. Han blev spyttet i ansigtet og slået én gang i ansigtet. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret; at bevægelsen; han så, 0g som så ud som et knytnæveslag var et stød 0g ikke et sving. Efter tumulten 0g efter at de unge havde sparket til døren, bad de om at komme ud. Chaufføren ville først ikke lukke dem ud, fordi han havde tilkaldt politiet. Der blev spyttet og slået ud, umiddelbart inden de unge steg af bussen. Der er endvidere for landsretten afgivet vidneforklaring af <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret;, at han havde drukket sammen med <anonym>Vidne 2</anonym> og tiltalte i 2-3 timer; inden de tog bussen. Vidnet havde vist en flaske med i bussen. Chaufføren sagde i højttaleren, at de ikke måtte have flasken med. Tiltalte diskuterede med chaufføren. De fik først ikke lov til at komme af, men på et tidspunkt åbnede chaufføren døren; og de gik ud. Vidnet så ikke tiltalte spytte eller slå. Vidnet var henne at tale med chaufføren; inden han steg ud <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at <anonym>Vidne 3</anonym> tiltalte og vidnet havde været hjemme hos vidnet og havde drukket noget, inden de tog bussen: Vidnet havde en flaske med i bussen: Chaufføren ville ikke have, at de havde flasken med. Der var kun én flaske. Det var en uåbnet flaske vodka. Chaufføren lukkede dørene og ville ikke lade dem komme ud. Han talte dansk med chaufføren. <anonym>Vidne 3</anonym> 0g tiltalte kom til og deltog i sam-talen Tiltalte; der ikke havde forstået, hvad der blev sagt; spurgte på engelsk chaufføren; hvad der skete. På et tidspunkt blev der noget tumult, og chaufføren "rev pengekassen af' som om han ville slå med den: Vidnet så ikke tiltalte spytte. Af Kriminalforsorgens personundersøgelse; dateret den 4.juni 2007, fremgår under "Re sume og konklusion 99 bla. følgende: Det drejer sig om den 23-årige <anonym>Tiltalte</anonym> der har 4 søskende. Han er født og opvokset i England af pakistanske forældre. Faderen var beskæftiget som køkkenmedhjælper; og moderen var hjemmegående husmor. <anonym>Tiltalte</anonym> har altid boet hjemme hos forældrene. Familien er emigreret til Danmark for 8 måneder siden. Han oplyser at have haft en god og almindelig barndom med stor frihed til at være sammen med venner. <anonym>Tiltalte</anonym> har haft sin skolegang i England fra han var 5 år til han var 20 år gammel. Han har gået dels på primary school, high school og college. Herefter har han haft kortvarige ansættelser inden for bygge- og kontorbranchen. Efter ankomsten til Danmark d. 5.11.2005 har han været beskæftiget som rengøringsassistent. <anonym>Tiltalte</anonym> ankom til Danmark sammen med storebroderen; hvor de deler et værelse hos deres "tante? som er moderens mangeårige veninde. Begge brødre har opholds- 0g arbejdstilladelse i Danmark for 5 år De øvrige søskende bor i England. <anonym>Tiltalte</anonym> har haft en danskfødt kæreste, men aktuelt er han ikke klar over; om for- holdet holder. <anonym>Tiltalte</anonym> har spillet fodbold, siden han var i stand til det. Han er også interesseret i basketball og i musik. Han har 3-4 fortrolige venner, samt storebroderen. Der-udover har han mange bekendte. <anonym>Tiltalte</anonym> erklærer sig fysisk 0g psykisk sund og rask. <anonym>Tiltalte</anonym> tjener månedligt netto 10.400,-kr. <anonym>Tiltalte</anonym> bor gratis hos "tanten' men ha n betaler til gengæld moderens part af forældrenes husleje med ca. 3.300,- kr. Desuden indskyder han månedligt 3.000,- kr: ien pul je, som "tanten 99 administrerer (en muslimsk skik). Denne pulje kan yde rentefri lån til bidragsydere, som får brug for det. Landsrettens begrundelse og resultat: Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde; der er anført i dommen; skyldig efter anklageskriftet. De af vidnerne <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> for landsretten afgivne forklaringer kan ikke føre til andet resultat. Straffen findes passende bestemt, og det tiltrædes; at der efter kriminalitetens karakter ikke er grundlag for at gøre straffen betinget. Fem dommere kan tiltræde det, som byretten har anført vedrørende udvisningspåstanden. Disse dommere bemærker; at tiltalte har overfaldet en buschauffør; som det påhvilede at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv under udførelsen heraf. Denne overtræ - delse af straffelovens $ 119, stk. 1, findes at udgøre en reel, umiddelbar og så alvorlig trus - sel mod den uforstyrrede afvikling af den offentlige trafik; der er en grundlæggende samfundsinteresse, at udvisning kan finde sted. Udvisning af tiltalte fremstår endvidere efter oplysningerne om hans tilknytning til Danmark og personlige forhold i øvrigt ikke som en uforholdsmæssig retsfølge henset til den forøvede kriminalitet; jf. i det hele udlæn- dingelovens $ 2, stk. 3,jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004 (2004/38) artikel 33,jf. artikel 27 0g 28. Én dommer finder ikke; at tiltaltes voldsudøvelse udgør en sådan trussel mod grundlæg - gende samfundshensyn; at udvisning er fornøden. Der gives dom efter stemmeflertallet. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes . Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. /- 5 - /

3596

Tiltale for overtrædelse af lov om værdipapirhandel mv.

Appelleret

Straffesag

Københavns Byret

SS-4996/2001-KBHi

Almindelig domsmandssag

1. instans

713/23

Formueforbrydelser;

Nej

Københavns Byret D0 M afsagt den 23. november 2006 i sag SS 20. 4996/2001 Anklagemyndigheden mod de tiltalte og 9000 Aalborg Sagens baggrund og parternes påstande. Dennc sag er behandlet med domsmænd Anklageskrift er modtaget den 13. november 2001. er tiltalt for overtrædelse af 1 8 36 stk. 1, jf 8 94stk 1 lpkt ilov nr 1072 af 20/12 1995 om værdiz papirhandelm Y . jf lovbekendtgørelse nr. 725 af 25/7 2000 a) ved den 23. eller 24. august 2000 i Singapore at have videregivet intemn viden til om, at RealDanmarks bestyrelse på ct bestyrelsesmøde den 22. august 2000 havde besluttet at indgå forhandlinger med Danske Bank om en fusion og b) ved den 26. september 2000 ; Finansforbundet at have videregivet intem viden til om, at fusionen mellem RealDanmark og Danske Bank ville blive offentliggjort den 2. oktober 2000, 0g om hvad bytteforholdet mellem de to selskabers aktier ville blive. 2 36 stk_ L jf 8 94stk. 1 L pkt ilov nr 1072 af 20/12 1995 om værdi papirhandelm V jf lovbekendtgørelse nr 125 af.25/2.2000 a) ved den 28. august 2000 i Finansforbundet at have videregivet intem vi - den til om, at RealDanmarks be - styrelse den 22. august 2000 havde besluttet at indgå i forhandlinger med Danske Bank om en fusion, b) ved den 4. september 2000 i Finansforbundet at have videregivet intemn viden til om, at RealDanmarks bestyrelse den 22. au- gust 2000 havde besluttet at indgå i forhandlinger med Danske Bank om en fusion; c) ved den 27. september 2000 at have videregivet intem viden til om; at RealDanmarks bestyrelse den 22. august 2000 havde besluttet at indgå forhandlinger med Danske Bank om en fusion; 0g at fusio- nen mellem RealDanmark og Danske Bank ville blive offentliggjort den 2 oktober 2000, samt d) ved den 28. september 2000 i Københavns Lufthavn at have videregivet intemn viden til om; at fusionen mellem RealDan- mark og Danske Bank ville blive offentliggjort den 2. oktober 2000 og hvad bytteforholdet mellem de to selskabers aktier ville blive. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 20.000 kr. til hver. De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse; subsidiært om rettens mildeste dom. Sagen drejer sig om, hvorvidt de tiltalte ved videregivelse af intem viden som beskrevet i anklageskriftet har gjort sig skyldige i en overtrædelse af $ 36, stk. 1 jf. $ 94, stk. 1,1 pkt. i lov nr. 1072 af 20./12 1995 om værdipapir- handel m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 25/7 2000. Sagen har tidligere omfattet en tiltalc mod der var tiltalt for en overtrædelse af $ 35 stk. 1 i samme lov. Denne sag er imidlerti - dig udskilt, 0g dom over blev afsagt ved Køben - havns Byrets dom af 19. februar 2002 Sagen mod tiltalte har herefter afventet en præjudiciel forelæggelse for EF-domstolen. Sagsforløbet har herefter været således: Den 11. oktober 2000 indgav Finanstilsynet anmeldelse til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet mod for at have handlet aktier med intern viden om en kommende fusion den 2. oktober 2000 mellem RealDanmark AlS og Danske Bank A/S_ I anmeldelsen oplyste Finanstilsynet, at angiveligt havde fået den interne viden fra hvorfor Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet blev anmodet om at vurdere; om ulovligt havde videregivet intem viden; var ikke omfattet af Finanstilsynets anmeldelse. Den 12. oktober 2000 blev afhørt sigtet for videregivelse afin- temn viden til På baggrund af den 24. okto- ber 2000 sigtet for videregivelse af intemn viden til Den 25. oktober 2000 blev sigtet for handel med in- tern viden Endelig blev den 27. oktober 2000 sigtet for handel med intern viden. Denne sag er nu afsluttet i medfør af retsplejelovens $ 721, stk. 1, nr. 2 Den 12. februar 2001 blev 0g tiltalt i overensstemmelse med sigtelseme (anklageskriftet) . Den 30. august 2001 begærede forsvaret sagen indbragt for EF-domstolen med henblik på en præjudiciel afgørelse af forståelsen af artikel 3, litra a,i direktiv 89/592. Denne artikel ligger til grund for værdipapirhandelslovens $ 36, stk. 1 . Anklagemyndigheden protesterede. Den 20. september 2001 tog Københavns Byret ikke forsvarernes begæring om en præjudiciel forelæggelse til følge (faneblad 4, s. 77), men den 24. september 2001 ændrede Østre Landsret byrettens kendelse og tog således forsvarets begæring til følge. Da en forelæggelse for EF-domstolen kan være meget langvarig, blev det besluttet at adskille sag til særskilt domsforhandling Den 19. februar 2002 blev ved Københavns Byret idømt fængsel i 6 måneder for at have handlet RealDanmark A/S aktier med intern viden om fusionen mellem RealDanmark A/S og Danske Bank A/S, s. 104. Det blev i dommen lagt til grund, at den interne viden var videregivet fra Den 14. august 2002 blev forståelsen af artikel 3, litra a forelagt EF-dom - stolen (forelæggelseskendelsen) Den 28. maj 2004 forelå Generaladvokatens forslag til afgørelse Den 22. november 2005 afsagde EF-domstolen præjudiciel afgørelse vedrø - rende forståelsen af artikel 3, litra a. AfEF-domstolens afgørelse af 22. november 2005 fremgår følgende: " Indledende bemærkninger Direktiv 89/592 forbyder insiderhandel med det formål at beskytte investo- rernes tillid til det sekundære værdipapirmarked 0g dermed sikre dette mar - keds tilfredsstillende funktion. Således indeholder artikel 2 i direktiv 89/592 et forbud for personer, der bla. som følge af; at de er medlem af administrationsorganer, eller i forbin- delse med deres beskæftigelse; erhverv eller funktioner er i besiddelse af in- tern viden, dvs. en præcis viden, som ikke er blevet offentliggjort; 0g som mærkbart kan påvirke kursen på et eller flere værdipapirer , mod at udnytte denne viden direkte eller indirekte ved at erhverve eller afhænde nævnte værdipapirer. Med henblik på at begrænse den personkreds, der kan udnytte en sådan vi- den ved at afhænde eller erhverve værdipapirer, som berøres af denne vi- den, er der tillige i artikel 3 i direktiv 89/592 fastsat et forbud mod, at de personer, som er omfattet af direktivets artikel 2, videregiver intern viden til tredjemand. Dette forbud er imidlertid ikke absolut. I henhold til artikel 3, litra a), i direktiv 89/592 finder forbudet mod videre - givelse af intern viden ikke anvendelse på videregivelse af intern viden som et normalt led i udøvelsen af en persons beskæftigelse, erhverv eller funktio - ner. Selv om denne regel efier sin ordlyd kan dække meget forskellige situatio - ner, skal den som en undtagelse fra et generelt forbud 0g under hensyn til den effektive virkning af direktiv 89/592 fortolkes strengt. Den strafferetlige karakter af sagen mod og det strafferetlige legalitetsprincip; som finder anvendelse i en sådan sag, har ikke indflydelse på den strenge fortolkning; som skal anlægges af artikel 3, litra a), i direktiv 89/592. Som generaladvokaten har anført i punkt_ 24 i forslaget til afgørelse, kan fortolkningen af et direktivs anvendelsesområdet ikke afhænge af den civilretlige, strafferetlige eller administrative karakter af det nationale søgsmål, hvorunder denne fortollming er gjort gældende. se af intern viden for formanden for en faglig organisation til medarbejdere som de i det tredje og fjerde spørgsmål omhandlede; medmindre videregi - velsen sker på de betingelser, som er angivet i svaret på det første 0g det an- det spørgsmål. Ved efterprøvelsen skal den nationale ret på baggrund af de gcldende nati - onale regler særlig tage hensyn til de kriterier, som ligeledes er angivet i dette svar. 7 Der er mellem anklagemyndigheden og de tiltalte i al væsentlig enighed om sagens faktum. var medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem 0g medlem af koncernsamarbejdsudvalget i RealDanmark. var 0g er formand for Finansforbundet, der er en af flere fagfore - ninger for ansatte i den finansielle sektor. På et bestyrelsesmøde den 22. august 2000 ; RealDanmark A/S blev det be- sluttet at indgå fusionsforhandlinger med Danske Bank A/S. deltog ikke i bestyrelsesmødet; idet han var med blev imidlertid samme dag af et af de øvrige medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer telcfonisk oriente- ret om bestyrelsesmødets forløb. Den 23. august 2000 oplyste at RealDan- mark A/S den 22. august 2000 havde besluttet at indgå fusionsforhandlinger med Danske Bank A/S Den 28. august 2002 videregav denne oplysning til næstformand i Finansforbundet, samt til en medarbejder i Finansforbun- det, Den 31. august 2000 købte medarbejderen aktier i RcalDanmark for ca. 48.000 EUR eller ca. 250.000 kr. Dcn 4. september 2000 videregav endvidere oplysningen til en anden næstformand i Finansforbundet, Den 18. september 2000 deltog 1 et bestyrelsesmøde i Re- alDanmark A/S, hvor man drøftede den planlagte fusion; 0g hvor detaljer 0g konsekvenser, herunder værdisætningen af de to virksomheder, blev gen- nemgået;. Værdisætningen ville indebære; at aktionærerne i RealDanmark Al S kunne forvente kursstigninger på 60-70% som følge af fusionen. Den 22. september 2000 deltog iet møde i koncernsamar - bejdsudvalget i RealDanmark A/S, hvor udvalget blev oplyst om detaljemne i fusionen, som blev drøftet. Den 26. september 2000 rettede på ny henvendelse til 0g oplyste ham om, at fusionen mellem RealDanmark A/S og Danske Bank A/S ville blive offentliggjort den 2. oktober 2000, og hvad bytteforholdet mellem de to aktier ville blive. Den 27. september 2000 videregav disse oplysninger til Finans - forbundets sekretariatschef Den 28. september 2000 videregav oplysningeme til der som nævnt allerede den 28. august 2000 var blevet under- rettet om de indledte fusionsforhandlinger. Den 29. september 2000 købte aktier i RealDanmark for ca. 214.000 EUR eller ca. 1.5 mio. kr. Den 2. oktober 2000 blev fusionen mellem RealDanmark A/S og Danske Bank A/S offentliggjort. Meddelelsen medførte en kursstigning på aktier i RealDanmark på ca. 65 % Den 2 og 3. oktober 2000 solgte sinc akticr med cn fortjeneste på ca. 180.000 EUR eller ca. 1,3 mio. kr. Den 12. februar 2002 blev i Københavns Byret straffet med fængsel i 6 måneder for at have købt aktier i RealDanmark A/S med in- tern viden om fusionen mellem RealDanmark og Danske Bank. De tiltalte har erkendt de faktiske forhold, og dc tiltaltes forsvarere har end- videre erklæret sig enige i, at intem viden om en fusion mellem to børsnote- rede selskaber generelt er af særligt følsom karakter. Anklagemyndigheden har endvidere erklæret sig enig i, at der var et nært samarbejde mellem Forklaringer. Der er afgivet forklaring af de tiltalte 0g vidnere Endvidere er de tiltaltes tidligere afgivne forklaringer; forklaringerne afgi - vet af dokumenteret. har til retsbog af 19.februar 2002 i forbindelse med sagen mod afgivet følgende forklaring: at han har været formand for personalekredsens kapitalkreds; og han var medlem af BG Banks virksomhedsbestyrelse; senere RealDanmarks kon- cembestyrelse som medarbejdervalgt medlem. Den 14.eller 15. august mod - tog han indkaldelse til et ekstraordinært bestyrelsesmøde, der skulle afholdes den 22, august. Han kunne ikke deltage ; dette møde, fordi han den 17.au- gust skulle rejse til Singapore med for at deltage i en konferen- ce. Derfor kontaktede han bestyrelsesformanden den 16. august om aftenen. Bestyrelsesformanden var først tilbageholdende med at give oplysninger om, hvad der skulle drøftes på det ekstraordinære bestyrelsesmøde; men fortalte så, at man skulle drøfte en udvikling af samarbejdet med Danske Bank. Han kontaktede bestyrelsesformanden efter aftale med de andre medarbejder - valgte bestyrelsesmedlemmer. Vidnet deltog i konferencen i Singapore i sin egenskab af medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse. Han drøftede ik- ke samtalen med bestyrelsesformand da de var på vej til Singa- pore. Den 23. om morgenen; Singapore tid, svarende til den 22, om aftenen dansk tid, fik vidnet en telefonopringning fra Danmark fra sin kollega der var sammen med De var begge medar- bejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. fortalte; at man under det ekstraordinære bestyrelsesmøde havde drøftet en fusion med Danske Bank, 0g at bestyrelsen var enig i, at man gik videre hermed. Man havde sat en deadline for nærmere afklaring til ultimo september 2000. De medarbej - devalgte bestyrelsesmedlemmer havde betænkeligheder herved. Under tele- fonsamtalen aftalte vidnet med at han skulle drøfte oplys- ningerne med Han drøftede herefter med hvad kon- sekvenserne af en fusion ville være, og hvad der ville ske; hvis de medarbej - dervalgte repræsentanter gik imod fusion. Han har formentlig nævnt tids- rammen for Da han kom hjem fra Singapore, havde han i sin egenskab af formand for personalet tre drøftelser med direktionen sammen med andre medarbejderrepræsentanter. Han deltog også iet ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde den 22. september: Ved denne lejlighed drøftede man også detaljerne i en fusion. Den 18. september var der et bestyrelsesmø - de, hvor man sigtede mod en afklaring af spørgsmålet om fusion inden for 14 dage. Man gennemgik fusionens detaljer 0g konsekvenser; og der blev fremlagt analyser fra 2 investeringsbanker til brug for fastsættelsen af bytte- forhold for aktiemne. Oplysninger fra investeringsbankerne pegede på, at Re- alDanmarks aktier skulle stige 65-70 % i kurs i forbindelse med aktiebyttet. Bytteforholdet skulle forhandles på plads inden for de nærmeste 14 dage Den 26. september havde vidnet en samtale med hvor han gen- nemgik tidsplanen og de øvrige konklusioner fra mødet den 22. september; herunder den kommende ledelsesstruktur. De drøftede; hvilke konsekvenser dette ville få for personalet. Endvidere drøftede de, om der kunne komme modbud. I den forbindelse talte de også om det forventede bytteforhold, der havde betydning for, om der kunne kommc modbud. Der ville være en tem- melig stor rationaliseringsgevinst; når virksomheden blev overtaget af en an- den dansk virksomhed. På den anden side kunne der være en særlig interesse for en udenlandsk virksomhed i at komme ind på det danske marked. De nå - ede ikke til noget nærmere resultat med hensyn til, om der kunne forventes et modbud, men de forberedte; hvordan man kunne reagere, hvis det skulle ske Efter den 18. september havde vidnet en forventning om; at fusionen ville falde på plads; idet man allerede på det tidspunkt havde sat navne på den øverste ledelse. Spørgsmålet om det præcise konverteringsforhold blev drøftet på ekstraordinært bestyrelsesmøde den 1. oktober. Det havde også været omtalt i det materiale, der havde været sendt ud til bestyrelsesmødet; som er dateret den 28. september. har ikke over for vidnet nævnt, at han ville bringe oplysningemne om fusionen videre i sin organisati - on, men vidnct forventede; at nogle afhans nære medarbejder ville blive in- volveret i forberedelsen af en reaktion på fusionen. Det er korrekt, at vidnet til politiet har forklaret; at han den 26. september videregav oplysninger til om "bytteforhold" (sagens bilag 3-3 side 10). Hermed mente han dog alene, at han havde omtalt den forventede kursstigning på 65-70%, der ville være afgørende for fastsættelsen afbytteforholdet. Afsnittet i politirap - porten blev rettet til, inden vidnet underskrev det. Det skulle fremgå af ret- telsere; at vidnet ikke havde kendt det præcise bytteforhold den 26. septem- ber. har under domsforhandlingen til retsbogen vedstået den tidligere afgivne forklaring og har supplcrende forklaret: at han havde forskellige poster i RealDanmark. Han kom oprindelig fra BG Bank, hvor han også var tillidsrepræsentant. Han fortsatte med at være til - lidsrepræsentant i RealDanmark og var ansat her til at varetage medarbejder- nes interesser. Han sad som formand for Kapitalkredsen og som næstfor - mand i koncemsamarbejdsudvalget. Han modtog løn fra virksomheden; selvom hele arbejdet var af faglig karakter, hvilket var i overensstemmelse med ovcrenskomsten. I bestyrelscn sad han med 9 andre medarbejdervalgte repræsentanter. I bestyrelsen var der i øvrigt aktionærvalgte. I bestyrelsen havde han 1 stemme som alle andre bestyrelsesmedlemmer. Der var 30 medlemmer af bestyrelsen. I bestyrelsen var hans opgave at varetage virk- somhedens interesser og medarbejderes interesser. Det var flertallet i besty- relsen, der kunne træffe beslutninger, men medarbejdenepræsentanter kunne påvirke de beslutninger; som blev truffet; f. eks. beslutningen om en fusi - onsaftale. I den konkrete fusion var de ikkc enige ide påtænkte planer; og man var derfor også interesseret i at undersøge altemnativer til de påtænkte fusionsplaner. De kendte Danske Bank 0g frygtede; at der ville ske omfat- tende fyringer. Med en fusion med en anden bank kunne man måske undgå overlapningen af filialeme og dered undgå fyringerne i samme omfang: Han repræsenterede ca. 6.500 medlemmer i RealDanmark. Tiltalte var af den opfattelse; at det var nødvendigt at nævne de konkrete fusionsplaner for for at få hans syn på sagen. bl.a. med henblik på tilrettelæggelse generelle strategier for, hvordan man kunne påvirke. De tænkte først 0g fremmest på direktionen; med henblik på at direktionen overvejede alternati - ver til fusionen. Vedrørende det andet møde tiltalte havde med fandt han det også nødvendigt at oplyse, at fusionen var med Danske Bank, den forventede kursstigning og datoen for fusionen. Han mente, at det var nødvendigt afhensyn til, at de kunne overveje; om der kunne komme mod - bud til Danske Banks bud. Det var derfor nødvendigt for at vide kursstigningen på RealDanmarks aktier for at kunne give råd om, hvorvidt de skulle påvirke direktionen til at opsøge potentielle altemnativer. De havde tidligere oplevet en situation; hvor der kom modbud bl.a. på FIH. Foreholdt indkaldelse til bestyrelsesmøde 11. august 2000 (bilag 5-1-2 sid 6 s.481), havde han set denne. Han var også opmærksom på, at der stod per- sonligt og fortroligt. Han var af den opfattelse, at det betød, at man kunne drøfte tingene med medarbejderrepræsentanteme i bestyrelsen; Han mente dog ikke; at det udelukkede; at man drøftede spørgsmålet om den konkrete fusion med idet de som medarbejdervalgte repræsentanter kun - ne søge råd hos som var formand for Finansforbundet. Tiltalte kendte forretningsordenen for bestyrelsen(bilag 5-1-2 side 34- 42, $. 472- 480) herunder også bestemmelserne om tavshedspligt. Han mente dog7 ikke; at tavshedspligten forhindrede ham i at tage kontakt til Finansforbundet. Vedrørende arbejdet i samarbejdsudvalget var det et samarbejde, hvor le- delse og medarbejderrepræsentanter drøfter forholdet på arbejdspladsen; herunder overenskomsteme. Foreholdt overenskomsten mellem FA og Finansforbundet om samarbejds- udvalget var tiltalte ligeledes af den opfattelse; at de indeholdte tavshedsbe- stemmelser ikke forhindrede ham i at tage kontakt til formanden for Finans- forbundet. Han var af den opfattelse; at hans rolle i samarbejdsudvalget var som repræsentant i Finansforbundet, hvorfor de var involverede i den konk - rete sag. Det er rigtigt, at han også repræsenterede medarbejderne i Real- Danmark . Forespurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at medarbejderrepræsentanteme i bestyrelsen alle var tillidsfolk. I koncernsamarbejdsudvalget var der en, der ikke var med i bestyrelsen. Resten sad også i bestyrelsen. Kapitalkredsen €r en del af Finansforbundet. Koncernsamarbejdsudvalget blev etableret i forå - ret 2000, 0g de havde første møde i maj 2000. Der blev ikke i forbindelse med dannelsen af koncemsamarbejdsudvalget drøftet; hvilke regler samar - bejdsudvalget skulle følge. Tiltalte havde kun kendskab til de centrale reg- ler. Der findes forskellige regelsæt inden for RealDanmark. Koncemnsamar - bejdsudvalget bestod af repræsentanter fra alle områder i RealDanmark. Medlemmemc var udpeget af Kapitalkredsen; Når man er udpeget afkapi- talkredsen; repræsenterer man Finansforbundet og varetager interesserne for Finansforbundets medlemmer i RealDanmark. Vedrørende samarbejdsud - valgets møde den 22. september 2000, var det de samme ting som var fremn - me ved bestyrelsesmødet den 18. september 2000. Før han talte med havde han talt mcd de øvrige medarbejderrepræsentanter i bestyrel - sen. De havde bedt ham om at henvende sig til Vedrørende hen- vendelsen til den 26. september 2000 var det ligeledes drøftet forud med medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen; idet de alle var i den opfattelse af, at de skulle have strategier klar, bl.a; til de kontakter; de skulle have til forskellige; herunder også de ansatte, idet fusionen ville medføre en afskedigelse af ca; 3.500 medarbejdere De skulle have en strategi til mødet med de ansatte 0g pressen . På dette tidspunkt fulgte de stadig sporene om en alternativ løsning I forbindelse med fusionen sendte de samtaleblade ud for at indkalde de 40 bestyrelsesmedlemmer. Der skulle også indkaldes 100 yderligere tillidsrepræsentanter. I forbindelse med fusionen var de 10 fra be- styrelsen 0g sekretærer; der sad og arbejdede med tingene. Ledelsen var be- kendt med, at de skulle indkalde forskellige 0g fremsende orientering; og de udbad sig i den forbindelse også det materiale; som direktionen sad med. har endelig; at han var af den opfattelse; at det er den nu fremlagte aftale; Aftale om samarbejdsudvalg på sparekasseområdet mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) 0g Finansforbundet" der var gældende for samarbejdsudvalgets arbejde. Grunden til, at han kon- taktede havde kontakter til fagforeninger og et stort kendskab til fagforeningsarbejde. Endvidere havde han kendskab til de nordiske 0g europæiske forhold . Han kendte fra tidligere; hvor sad i bestyrelsen i Nykredit. havde derfor også kendskab til arbejdet som bestyrelsesmedlem. 1 har til retsbogen af 12. februar 2002 i forbindelse med sagen mod afgivet følgende forklaring: Vidnet forklarer; at han er uddannet som edb-assistent i midten af 198Oerne. Fra 1998 har han været formand for Finansforbundet. Finansforbundets an- satte har en bestemmelse om tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger i deres ansættelseskontrakt. Vidnet har været på rejse med fra medio august 2000. De var til konference. fortalte ham; at han var forhindret i at komme til ct ckstraordinært bestyrelsesmøde i RealDan - mark på grund af rejsen. Bestyrelsesmødet skulle finde sted den 22. august. Derfor havde han inden afrcjscn kontaktet bestyrelsens formand. I den for- bindelse havde han fået at vide; at bestyrelsen den 22. august skulle tage stil - ling til, om man ville give grønt lys til at fortsætte en igangværende sonde- ring vedrørende en fusion mellem RealDanmark og Danske Bank. nævnte ikke over for vidnet tidspunktet for en eventuel fusion Den 28. august; hvor vidnet var tilbage i forbundet, drøftede han oplysningerne fra med tiltalte De diskuterede de konsekvenser; som en fusion ville have for RealDanmarks medarbejdere. Vidnet fortalte tiltalte; at han havde sine informationer fra havde i samtalen med vidnet sagt; at medarbejderrepræsentanterne var skeptiske over for en fusion på grund af de personalenedskæringer; som måtte forventes at ske. Vidnet nævnte ikke for tiltalte; at han ikke måtte handle aktier på baggrund af infor- mationemne; idet han regnede med, at tiltalte; der også havde behandlet hø- ringssager vedrørende lovforslag; var bekendt med regleme. Vidnet havde haft et meget nært samarbejde med tiltalte; der fungerede som en slags mini - stersekretær for ham. Tiltalte var også lobbyist. De havde sammen deltaget i internationale møder og i meøder med ministre og nationale organisationer. Tiltalte var vidnets suppleant i regeringens År 2000 Udvalg 0g havde funge- ret som dirigent på forbundets repræsentantskabsmøder. De gik regelmæs - sigt sammen til receptioner, som repræsentanter for forbundet. Endelig hav- de også Sammen deltaget i møder med direktioner i sektoren. Den 26. sep- tember havde vidnet af fået at vide, at det så ud til, at fusionen ville blive en realitet; 0g at den ville blive offentliggjort den 2. oktober. I den forbindelse sagde også, at bytteforholdet nok ville indebære en overkurs på 60-70 pct. for RealDanmarks aktier. Denne oplysning havde betydning for vurderingen af, om der ville komme andre bud på RealDan - mark. Vidnet diskuterede disse oplysninger med tiltalte om morgenen den 28. september på vej til Berlin I den forbindelse støttede vidnet sig til et håndskrevet notat, han havde gjort om samtalen. Tiltalte havde haft lignende drøftelser med vidnet i forbindelse med tidligere fusioner. Det var tanken; at tiltalte skulle være vidnets sparringspartner; idet vidnet skulle udsende en pressemeddelelse fra forbundet; når fusionen blev offentliggjort. Da fusio - nen blev offentliggjort den 2 oktober, blev pressemeddelelsen sendt ud, og man fik henvendelser fra pressen for at få den uddybet. Allerede om efter- middagen afholdt man tillidsmandsmøder. Det er konekt; at vidnet den 6. oktober havde en samtale med på Københavns Fondsbørs, som er gengivet i udskrift i sagens bilag 3-1-1, side 9 ff. Han havdc forinden haft et møde med hvor han blev spurgt; om tiltalte havde kendt til fusionen på forhånd, og om fusionen havde været kendt i Finansforbundet. Vidnet havde sagt, at han havde videregivet oplys- ninger om fusionen til sine 2 næstformænd og til sekretariatschefen; men han var så rystet, at han ikke sagde yderligere. Han afbrød mødet efter mak- simalt V time. Da han havde sundet sig; ringede han op for at give den sup- plerende oplysning Han talte senere med og fortalte ham blandt andet, at tiltalte ikke havde kendt "detaljerne' 0 vedrørende fusionen. Hered henviste han til de mange omstændigheder; der skal være på plads for at en fusion kan gå i gang. Han var også opmærksom på, at fusionen måske ville kunne blive udskudt, hvis markedet gik helt skævt i forbindelse med afstem - ningen om euroen: At aktier i RealDanmark ville indbringe en overkurs på 60 70 pct. anså han ikke for en detalje. Vidnets første samtale med om fusionen fandt sted på vej ud til Singapore. Endnu mens de var i Sin- gapore, fortalte ham, at man gik videre med fusionsplanerne. Det skete efter dct ckstraordinære bestyrelsesmøde Vidnet gav oplysningerne fra videre til tiltalte enten mandag eftermiddag eller tirsdag morgen, efter at han var kommet hjem fra Singapore det vil sige enten den 28. eller 29. august. Samtalen med tiltalte fandt sted på vidnets kontor. De talte også om andre ting; Tiltalte havde indgående kendskab til "den gamle sparekasse - side" og kunne bidrage med impulser til, hvilke råd man kunne give medar - bejderne i RealDanmark. Det kan ikke passe; at vidnet hıar orienteret næst- formanden omn fusionsplancmne den 7. august 2000, for på det tidspunkt kendte han dem ikke selv. Når først blev oriente- ret den 4. September, hang det sammen med, at hun havde været på ferie. Vidnet har ingen grund til, at have et horn i siden på tiltalte. " har under denne domsforhandling til retsbogen vedstået denne forklaring 0g har supplerende forklaret: at han kan erkende de faktiske forhold i anklageskriftet om tidspunktet; og hvem han havde givet meddelelse til, og hvad han havdc givet oplysninger om. Han har tidligere haft medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ansat; hvor banker har fusioneret, Det specielle ved denne fusion var, at den omfat- tede en stor del af medlemmeme Der var 50.000 medlemmer, og heraf ville fusionen berøre de 20.000. Det var således en stor fusion; der også ville medføre; at 3.500 medlemmer skulle forladc ansættelsen enten ved naturlig afgang eller ved afskedigelser. Med hensyn til frivillig afgang havde han kendskab til tidligere frivillige afgange; der næmmest kan karakteriseres som tvang; Foreholdt bilag B, er det ikke ham, der har skrevet denne; 0g indholdet af denne virker ikke dramatisk. Fusionen var besluttet, og skrivelsen kan også tages som udtryk for en beroligelse af medlemmerne. Han gav meddelelse til den 28. august 2000. Meddelelsen på det tidspunkt var alene, at han havde fået kendskab til de overvejelser; der var om fusionen. Han gav oplysningerne til 0g til- talte skulle stå for at udarbejde strategier om, hvorledes 0g hvordan man skulle gribe fusionen an. Herunder skulle de overveje, hvorvidt der kunne komme andre bud på banen, om RealDanmark kunne fortsætte som selv- stændig, eller om man skulle forsøge at støtte den påtænkte fusion; og her - under stille krav på vegne af de ansatte. havde en fortid i den gamle Sparekasseforening hvorunder BG Bank var. Forespurgt herom var tiltalte af den opfattelse; at det specielle ved denne fusion var størrelsen af de finansinstitutter, der var omfattet af fusionen. Det var efter hans opfat - telse på en skala fra 1-10, en fusion der ville ligge på 10. Det var også som tidligere forklaret; at der var mange medarbejdere involveret; og herunder mange medlemmer der skulle forlade ansættelsen i banken og RealDanmark. Tiltalte havde kendskab til den handlingsplan; der er fremlagt som bilag G1 om fusioner. Han er enig i, at det giver et godt redskab for at behandle en fu- sion; 0g det var også i denne anført, at man kunne rette henvendelse til Fi - nansforbundet og få råd i forbindelse med fusioner. Det er rigtigt, at han og- så informerede var næst - formand i Finansforbundet;, og han fandt det derfor naturligt at drøfte fusio- nen med hende. har endvidere været bestyrelsesmedlem i Danske Bank. Vedrørende diskuterede dc om, hvad de skulle have klar til mandag morgen, hvor fusionen ville blive offentliggjort. Det er rigtigt, at han har talt med igen den 28. september 2000, hvor han oplyste om den forventede ombytningskurs på RealDan- marks aktier. Kendskabet til aktiekursen var nødvendig for overvejelse om, hvorvidt der ville komme modbud 0g deres stillingtagen til fusionen i øvrigt Samtalen fandt sted i lufthavnen. Det er rigtigt, at han har forklaret; at han kendte til fusionen fra andet sted. Han blev således kontaktet af direktionen fra Danske Bank søndag den 1. oktober 2000, hvor direktør udtalte; "som du nok har kendskab til, vil der ske fusion mellem Re- alDanmark og Danske Bank" . Der blev ikke drøftet nærmere under telefon- samtalen; Vedrørende tiltaltes ansættelse i Finansforbundet, oplyste han; at han har været formand siden 1998 0g tillidsmand siden 1986. Han kom i ho- vedbestyrelsen i 1994 0g blev viceformand i 1996. Han sidder endvidere som formand for de nordiske ansatte i Finanssektoren og for de europæiske ansatte; 0g han er nu ansat som præsident for de verdensansatte; hvor der er ca. 3 millioner organiserede. Vedrørende fusionen var det hans opfattelse; at muligheden for at RealDanmark kunne fortsætte som selvstændig enhed ik- ke var realistisk på dette tidspunkt; 0g man koncentrerede sig derfor om de 2 sidste altemativer at få en udenlandsk bank på banen eller at støtte den på- tænkte fusion. Foreholdt forsvareren ekstrakt side 94, forklarede tiltalte, at han har kendskab til artiklen. Forcholdt bilag B og C, forklarede tiltalte; at når fusionen var en realitet; vil- le forbundet have en interesse i at støtte fusionen for at få tingene bedst på plads. Fusionen ville ramme på alle niveauer, og der var således også folk i ledels - en i henholdsvis RealDanmark 0g Danske Bank, som blev skiftet ud eller fratrådte. Foreholdt bilag A, forklarede tiltalte; at det var udarbejdet af 0g det var stilet til Vedrørende tiltaltes ansættelse i Finansfor- bundet er det en fuldtidsstilling. Det cr ligeledes en fuldtidsstilling for næst- formændene De har daglige møder . Næstformændene var 0g og ledelsen i Finansforbundet har kontorer ved siden afhinan- den. Foreholdt bilag GI, side 94, forklarede tiltalte; at en henvendelse også kunnc ske til næstforændene; såfremt han ikke var til stede. Foreholdt bilag H, forklarede tiltalte; at det var de forskellige møder og sam - menkomster; som han har været til sammen med ud - over det daglige arbejde. Foreholdt bilag J1+Jll+Jl2+J15+J19, forklarede tiltalte; at disse bilag var udtryk for mange roller i Finansforbundet, herunder hans selskabelige og repræsentative funktioner i forbindelse med udarbej - delse af taler 0g hans store politiske netværk . Tiltalte holdt møder med dagligt, hvor de briefede hinanden om, hvad dcr var under opsejling De gennemgik sammen dagens presse og aftalte, hvad de skulle reagere på. Foreholdt Justitsministeriets skrivelse af 23. november 2001 var det tiltaltes opfattelse; at han for at rådgive var nødt at drøfte sagen med sine næreste medarbejdere, inden fusionen blev endeligt besluttet. fik først beskeden på et meget sent tids - punkt; da de vidste; at de ville blive inddraget i tilrettelæggelsen af fusio- ncns beredskab . har til retsbogen afgivet følgende forklaring: at han var tillidsmand i Privat Banken 0g har herefter været med i hovedbe- styrelsen for bankfunktionæremne. Han var ligeledes med til at stifte Finans - forbundet i forbindelse med, at bankerne, sparekasserne og realkreditinstitut - terne slog sig sammen til ét forbund. Han har siddet som formand i Finans - forbundet fra forbundets stiftelse i 1992 til 1998.I sin tid som formand, har han oplevet at modtage følsomme oplysninger, specifikt kan han huske; at han blev ringet op af direktør i forbindelse med, at den Danske Bank forberedte en massefyring: Vidnet var af den opfattelse; at op- lysningerne var afkursfølsom karakter, idet en massefyring ville få kurserne til at stige. Han modtog oplysningeme ca. 1 uge eller 2 før banken offentlig- gjorde det. Oplysningeme var givet i fortrolighed og blev også bchandlet så- dan. I forbindelse med at han modtog oplysningemne; har han videregivet op- lysningerne til sin sekretariatsleder og til formandskabet. Grunden hertil var, at forbundet skulle forberede den assistance; som de skulle give til de berør- te medlemmer. Vidnets sekretariatsleder var dengang Vidnet kender men har ikke haft fortrolige oplysninger mcd ham. opgave lå på flere niveauer, Han var tilknyttet den politiske ledclse; idet han var god til at få kontakter; herunder politiske kontakter, f eks. i forbin- delse med fremskaffelse afhøring Ilvis vidnet havde fået oplysninger om den konkrete fusion, ville han også have kontaktet sin sekretariatsleder og formandskabet. Oplysninger af følsom karakter kan både være i forbundets og arbejdergiveres interesse; idet det ikke kan være i arbejdsgiverens inte- resse, at forbundet melder ud med forkerte oplysninger. var ud over at være direktør i Danske Bank også formand for arbejdsgi - verforeningen: Vidnet er også i den opfattelse; at Finansforbundet har været i stand til håndtere de fortrolige oplysninger; således at de ikke kom ud af huset. har til retsbogen afgivet følgende forklaring: at hun har været ansat i Finansforbundet i 30 år 0g 14 dage. Hun har været ansat som konsulent i kursusafdelingen og er nu leder af kredsserviceafde - lingen. På tidspunktet for fusionen var hun ansat i medlemsserviceafdelin - gen for Kapitalkredsen og Den Danske Kreds. Hun var bindeled mellem kredsene decentralt 0g forbundet centralt i forbindelse med fusionen. Vidnet har skrevet notatet i ekstraktens side 399. Det var noget; hun gjorde på egen hånd, idet hun fik en henvendelse fra om, hvad hun havde foretaget sig op til fusionen. Vedrørende mødet den 5. september 2000 havde hun fået oplysningerne fra om, at der var problemer mellem de 3 personalekredse, og de aftalte et møde med de konsulenter; der skulle afholde seminaret. Der var ikke tale om en fusion på dette tidspunkt. Vedrørende det, som vidnet har skrevet den 13. september 2000, er det egne tanker. Hun forestillede sig ikke på det tidspunkt; at der var en fusion med Danske Bank undervejs. Vidnet var af den opfattelse; at der ville ske afske- digelser i BG Bank, og at den Svenske Handelsbank ville have interesse i at købe. Disse oplysninger var alene baseret på det, som har været fremme i pressen: Vedrørende mødet den 5. september 2000, var det et møde med der var organisationskon - sulent. De fik ikke noget af vide om fusionen på dette møde. Vedrørende det anførte den 21. september 2000 var det alene indkaldelserne til mødet den 29. september 2000. Hun fik ikke oplysninger om fusionen på dette tids- punkt. Vedrørende den 9. september 2000 deltog 0g Det var herefter vidnets opfattelse; at der skulle ryddes op i BG Bank. var bestyrelsesmedlem i BG Bank og i Kapitalkredsen; var bestyrelsesmedlem i Kapitalkredsen og var kredsbestyrelsesmedlem. De fik imidlertid af vide; at det drejede sig om en fusion mellem RealDanmark og Danske Bank. Det var der orienterede om det. Han oplyste samtidig, at der var tale om fortrolige oplysninger. Herefter gik de igang med at tilrettelægge dette. Kredsbestyrelsen blev indkaldt til søndag den 1. oktober 2000 kl. 17.00, og kredsbestyrelsens opgave var at ringe til kredsens tillidsmænd. Vidnet orienterede om oplysningerne samme dag; Ved- rørende bilag A er det skrevet, da vidnet kom hjem fra mødet; Vidnet havde erfaringer fra tidligere fusioner; sidst i forbindelse med at SDS Privat Ban - ken og Andelsbanken fusionerede til Unibank. Det var lidt anderledes; men det var det samme, der skulle ske, at tillidsmændene skulle orienteres. Der var også i forbindelse med den fusion tale om afskedigelser; 0g tillidsmæn - dene skulle være klædt på til at tale med medlemmerne. Vidnet var af den opfattelse; at det var vigtigt, at tillidsmændene blev orienteret så hurtigt som muligt og mener ikke, at man kunne have ventet til den 2. oktober. Vidnet har talt med Vedrørende de møder, der er nævnt i beredskabsplanen; som skulle finde sted efter 2. oktober; var det møder med medlemmerne; hvor der ogsa deltog andre personer end tillidsmænd herunder socialrådgiver 0g arbejds - markedskonsulenter. Til mødet med tillidsmændene den 2. oktober 2000 var der tale om ca. 200 personer. Så det ville have været svært at arrangere mø- det den 2. oktober 2000, såfremt man ikke var orienteret tidligere. Foreholdt ekstrakt side 79-83 forklarede vidnet, at det er hende, der har været med til at udarbejde disse. Informationsmaterialet er trykt i forbundet og udsendt til tillidsrepræsentanterne. I forbindelse med U- nibank fusionen er det vidnets opfattelse; at de blev informeret på et tidlige - re tidspunkt end i dette tilfælde; hvor de blev informeret meget kort tid for- inden. Det var der stod som koordinator under Unibank fusionen. har til retsbogen afgivet følgende forklaring: at han er uddannet jurist og har været underviser i arbejdsret 0g aktiesel- skabsret på LO-skolen. Han har herudover undervist finanssektorens tillids- mænd, herunder Iforbindelse med fusion 0g håndtering af op- lysninger omkring fusion er det vidnets opfattelse; at det dels er aktiesel- skabslovens $ 160 og værdipapirlovens $ 35-36 man skulle være opmærk- som på . Vidnet har i sin undervisning givet udtryk for, at tillidsmænd, her- under medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, har ret til at henvende sig til deres organisation for rådgivning; Vidnet har på den anden side gjort det klart, at oplysningeme skal behandles meget forsigtigt. Det er den samme praksis der er på LO- området; hvor der tidligere har været en selvstændig afdeling ~ Analyseafdelingen 9 der tog sig afhenvendelseme. Analyseafde - lingen hed den i daglig tale. Dette er nu overtaget af kartellerne. Praksis på finansområdet og forsikringsområdet var, at tillidsmændene har henvendt sig til formanden. Dette har han fra oplysninger fra tidligere formænd har til retsbogen afgivet følgende forklaring: at han har været ansat i DBL, indtil Finansforbundet blev stiftet. Herefter har han været ansat i Finansforbundet som sekretariatschef. Han har haft arbejde under 7 formænd. Vidnet har tidligere været bekendt med oplysninger fra tidligere fusioner. I forbindelse med fusioneme var det oplysninger; som blev meddelt til formændene, som herefter orienterede sekretariatschefen. Det var herefter sekretariatschefen i samarbejde med formanden; der fore- stod koordineringen af det beredskab, som man skulle stille til rådighed over for medlemmerne. Underretningen om fusioner har altid været fortrolige og blev alene videregivet til en megct lille kreds. Vidnet er af den opfattelse; at han har givet oplysningeme til en enkelt person. Der har ikke været oplys- ninger om bytteforhold i forbindelse med fusionen eller andre oplysninger omkring økonomien i fusionen. Der har ikke i vidnets tid været tale om modbud eller om, at fusionen ikke blev gennemført i den form; som de fik oplysninger om. Oplysninger om de økonomiske forhold i fusionen var først fremkommet ved offentliggørelsen af fusionen. Infonationerne var altid gå - et til formanden; og vidnet har herefter fået oplysningemne fra formanden. Han har aldrig været udsat for at få infomationen først. Han kender fra sin tid i Finansforbundet. Han har ikke brugt til opgaver i forbindelse med fusionen; Han mener heller ikke; at det har været aktuelt i den periode, hvor han sad i Finansforbundet. Han havde kendskab til fusionen mellem Københavns Handelsbank; Den Danske Bank og Provinsbanken. Han havde også kendskab til fusionen; der blev til Uni- bank, men han kan ikke huske, hvorledes denne fusion blev organiseret i forbundet. Vidnets infommationer fra formanden var normalt af praktisk ka- rakter, idet de drøftede; hvad medlemmerne kunne stille af spørgsmål i for- bindelse med fusionen. De kunne ikke gøre noget ved fusionen; idet det ikke var deres ærinde. Tiltalte har til retsbogen af 12. februar 2002 afgivet følgende forklaring: 7 Tiltalte nægter sig skyldig og forklarer, at han er bankuddannet i årerne fra 1965 til 1968. Fra 1975 var han ansat i Danske Sparekassers Landsforening; dcr i 1992 indgik i Finansforbundet. Hans seneste stilling i Finansforbundet var som konsulent i udviklingsafdelingen Hans chcf var Hans løn lå på omkring ' million kroner om året. Der var ikke nogen skriftlig instruks for medarbejderne i Finansforbundet om håndteringen af fortrolige oplysninger eller insider-viden Det var almindeligt kendt; at for - bundet købte aktier i danske pengeinstitutter. Tiltalte var selv bekendt med hovedtrækkene i lovgivningen om insiderhandel . Tiltalte har handlet aktier for egen regning også for de handler; der omfattede af tiltalen. Det skete med egne frie midler. Han havde et møde om aktiekøb med en bankrådgiver i Unibank i oktober 1999, men besluttede sig for ikke at handle gennem den- ne bank. Hans største tidligerc køb var på 200.000 eller 300.000 kr. Tiltalte finansierede sine køb med frie midler eller via sin kapitalpension. Han gik grundigt til værks 0g indsamlede materiale om de pågældende aktier i 3 4 måneder, inden han eventuelt købte Han har både foretaget kort-sigtede 0g mcre langsigtede aktieinvesteringer. Dog har han ikke beholdt aktier i læn- gere end 1 til 1 % år. Det er konrekt; at han den 31. august 2000 købte 1.500 stk. aktier i RealDanmark. Tiltalte kan bekræfte anklageskriftets oplysninger vedrørende tidspunkter for køb og salg af aktier og omfanget heraf. Ved kø- bet den 31. august 2000 havde han ingen viden om, at der var tale om for- handlinger om fusion. Han havde interesseret sig for aktien siden efteråret 1999. Der havde været rygter om fusion af RealDanmark med banker genta - gende gange. havde ikke givet tiltalte nogen oplysninger om fu- sionsforhandlinger. Han var ikke fortrolige eller nærmere me- darbejder og refererede ikke til ham i sit arbejde Iperioden 28.til 31. august har tiltalte talt med Den 31. august vist nok efter aktiekøbet rin- gede og spurgte tiltalte; om han ville med til en reception i BG Bank den 1. september. De talte ikke om fusionsforhandlinger ved den lej - lighed. Tiltalte mencr også at have talt med ansigt til ansigt i den nævnte periode. Samtalen drejede sig om nogle poster, som ger- ne ville beklæde. Aktiekøbet skete gennem SEB-bank ved bankrådgiver Person 19 7P19) anbefalingsliste; og at avisemne havde skrevet om, at banken havde nedjuste - ret kursmålet for aktien. Tiltalte havde selv fulgt virksomheden gennem dens udvikling 0g havde fået interesse for at købe i efteråret 1999. Det hav- de været en turbulent tid for Capital Holding; det senere RealDanmark. Der var mange artikler i aviserne; der pegede på en interesse for at overtage Re- alDanmark . Når tiltalte valgte at købe på det pågældende tidspunkt;, var det led i en strategi, som han havde lagt under en ferie i juli måned, hvor han havde haft materiale om aktien med. Det var hans plan at købe for 1' til 2 millioner kr. aktier i RealDanmark. Første gang ville han købe for 1/3 afbe- løbet, når halvårsregnskabet forelå i slutningen af august, Han forventede nemlig; at det ville blive et halvårligt regnskab. Fra den 23. august fulgte han dagligt aktiekursen 0g skrev den ned. Aktien faldt, efter at regnskabet var offentligt gjort; 0g efter en uge mente han; at den havde nået bunden. Så købte han. Under sin ferie havde han drøftet sine planer med Særligt havde de talt om EU-perspektivet i kursudviklingen; havde han skrevet det strategipapir; som er fremlagt i sagen som bilag 3-2-3, side 7. Han havde notatet med, da han talte med 0g gennemgik notatets punkter med ham: Tiltalte har sat sine initialer på det, som han nor - malt gør. Når han ikke viste dette notat til politiet i forbindelse med den 1. politiafhøring, var det fordi han havde det psykisk dårligt, efter at han var blevet bortvist fra sit arbejde den 13. oktober; således at han først senere fik kræfter til at gennemgå sit materiale; Den 29. september 2000, hvor tiltalte købte 6000 RealDanmark aktier; vidste han ikke; at der foregik forhandlin- ger om fusion. Han var ikke klar over; at der ville ske offentliggørelse heraf, 0g han kendte ikke bytteforholdet mellem aktierne: Aktiekøbet blev foreta- get fra Tyskland, hvor han var sammen med Den 28. septembcr havde de siddet i en overfyldt cafe i Københavns Lufthavn og drukket en kop kaffe sammen. Det tog måske 10 minutter. Foreholdt gengivelse af tiltaltes forklaring i politirapport af 25. oktober 2000, side 7, sidste afsnit (sagens bilag 3-2) forklarer tiltalte, at det er kor- rekt; at han har forklaret således til politiet. havde det med at ta - le i billeder. fortalte ikke mere end det, tiltalte forklarede til po- litiet, 0g tiltalte spurgte ikke. Han tænkte; at der kunne være en afskedigel - sesrunde undervejs eller; at der forestod filialnedlæggelser. Derimod tænkte han ikke på, at der kunne foreligge en opkøbssituation:. Købet den 29. sep- tember fulgte den strategi, han i forvejen havde lagt. Tiltalte havde regnet med, at folkeafstemningen om euroen ville medføre et fald i aktiekurserne. Hvis kurserne var steget for eksempel 10 til 15 pct. , havde han ikke købt. Dct er korrekt; at han talte med den 28. september. De havde i forvejen talt sammen den 26. september. Han fortalte at han ville købe for et større beløb RealDanmark-aktier efter afstemningen. Den 28, september ringede tiltalte for at høre, hvordan det gik på det danske marked. Det skete fra hotellet i Berlin. Han sagde til at han ville købe næ- ste dag 0g bad om vurdering af, hvordan markedet ville reagere på det "nej' "1 ved afstemningen; som tiltalte anså for sandsynligt. Denne sam - tale havde intet at gøre med det "hint" 9 som havde givet. Den 29. ringede han igen til var til møde. Sene - re samme dag talte han vist 2 gauge med Han vil mene, at han af- gav sine købsordrer under den samtale; som har fundet sted kl 9.15. gav ham ikke nogen supplerende rådgivning vedrørende købet under disse samtaler. Købene blev finansieret med likvider; der befandt sig i Unibank 0g Nordea. SEB-bank var langt det billigste pengeinstitut at handle i gennem, 0g man kunne handle der, selv om man ikke havde pengene ståen - de. Tiltalte anså købene for en sikker investering Den indre værdi i virk - somheden var meget lav, ca. 0,60, 0g aktien havde givet et pænt udbytte gennem de senere år. Efter at tiltalte havde givet politiet fuldmagt til at ind- hente oplysninger hos SEB-bank, ønskede tiltalte at tilkendegive over for at sagen nu lå hos politiet. Det var baggrunden for; at han skrev det brev af 7.november 2000 til som er fremlagt under sagens som bilag 5-5, side 23. var ikke inddraget i tiltaltes overvejelser om aktiekøb i juli måned. Forespurgt af forsvareren forklarer tiltalte; at der i pressen kun havde været negativ omtale af RealDanmark. Det fremgik af de mange avisudklip; som tiltalte havde samlet i perioden fra oktober 1999 til september 2000, 0g som er fremlagt under sagen som bilag 3-2-3, side 8 ff. Der havde været tale om en række mulige købere til RealDanmark; mest udenlandske banker, men også Danske Bank havde været på tale. Tiltalte regnede med, at det værste; der kunne ske for RealDanmark, var; at det blev overtaget. I januar 2000 havde RealDanmark gennemført en ny struktur og fået ny ledelse, men ikke desto mindre faldt kursen, fordi markedet manglede tillid. som til- talte forelagde sin købsplaner for, er en god bekendt; som han normalt mø- des med, når han holder sin årlige ferie på Skagen; og i øvrigt ser et par gan- ge om året. har et betydeligt kendskab til økonomi og særligt eks - portforhold , 0g desuden har han indsigt i EU-spørgsmål. I forbindelse med, at tiltalte ville kontakte den 26. september, fik han optaget på te- lefonen og lagde en telefonbesked . Efter frokost lå der så en telefonbesked fra til tiltalte. Det er den besked, der er fremlagt under sagen som bilag 3-2-1, side 1 navn 0g telefonnummer på det faste net er skrevet af en medarbejder ; Finansforbundets sekretariat. direkte nummer er tilføjet af tiltalte. Han havde oprindeligt ringet til for at drøfte køb af aktier i Radiometer. I den forbindelse nævnte han, at han vil- le købe flere aktier i RealDanmark efter folkeafstemningen: I den forbindel - se fik han direkte nummer. Tiltalte købte aktier i Radiometer for 50.000 60.000 kr. Telcfonscdlen fra anvendte tiltalte nu som huskeseddel og skrev numre ned på andre bankrådgivere og nogle bekendte; blandt andre stammede fra, at tiltalte den 26. sidst på eftermiddagen havde haft et møde i sin egen bank; Danske Banks 0g investeringsrådgiver Han skulle drøfte kapitalpension og rate- pension med dem. Men forinden; de kom til det, drøftede de kort tiltaltes ak- tiekøb i RealDanmark. De første aktier var købt til ratepensionen i denne af- deling; og Danske Bank havde fejlagtigt krævet 500 kr. fra for at få dem overført. Da tiltalte sagde, at han ville købe flere aktier efter folkeaf- stemningen; gav de ham ret i, at det var en god ide. Mødet sluttede med, at tiltalte fik anvist investeringsrådgiver fra Danske Banks centerfilial i skulle ringe til tiltalte Da til- talte var i Berlin; ringede han til de personer; som var anført på telefonbe- skeden. Tiltalte forklarer nu, at han havde notatet om investeringsstrategien med til den 1 . afhøring hos politiet og støttede sig til det. Han havde således notatet fremme. Han har ikke gjort nogen tilføjelser til notatet efter samtalen med Nederst på notatet har han skrevet, at han skulle tale med ham. Det var tiltaltes opfattelse; at den lave indre værdi i RealDanmark ville medføre; at der ville opstå en betydelig gevinst i forbindelse med fastsættel- sen af konverteringsforholdet ved en fusion. Forudsætningen for, at der ville opstå cn kursgevinst for tiltalte var, at der enten skete et opkøb af RealDan- mark eller; at der var vedholdende rygter om, at dette ville ske. Det var af betydning; at RealDanmark havde et indarbejdet navn og et landsdækkende filialnet; som ville kunne overtages af et udenlandsk pengeinstitut:. 1 Denne forklaring er dokumenteret under sagen iretsbog af 19, februar 2002 afgivet følgende forkle aring Vidnet forklarer, at hun har været næstformand i Finansforbundet i 4 år, Hun kan ikke huske præcist, hvornår fortalte hende om fusio- nen. Det var i løbet af den 1.uge efter, at var kommet hjem fra Singapore. Det skete på vidnets kontor i Finansforbundet. De var alene. De drøftede kort konsekvenseme 0g "blodbadet" . Efterfølgende blev vidnet igen orienteret af Det skete på Hotel Koldingfjord den 3. eller 4. september. Det er korrekt, at vidnet har forklaret til politiet som gengivet i politirapport af 23. januar 2001, side 1 og side 2, 1.linie (sagens bilag 5-12) havde et tæt samarbejde med tiltalte; der havde en plads; som mindede om en direktionssekretærs. 0g tiltalte havde deltaget i adskillige møder 0g rejser sammen; og det var også planen; at de vist nok i forbindelse med et fagligt arrangement skulle til London med hustruer. Vidnet ville finde det naturligt, at orienterede tiltalte om fusionsplanerne.Vidnet har ikke selv været inddraget i forberedelscrne af Finansforbundets reaktion på fusio - nen. Hun blev først involveret; da fusionen blev offentliggjort. Fredag den 6. drøftede 0g vidnet helt koıt tiltaltes stilling i Finansforbundet. De var enige om, at han ikke kunne været ansat, hvis der blev rejst sigtelse mod ham. Efterfølgende drøftede de spørgsmålet nærere. Denne forklaring er dokumenteret under sagen. til retsbogen af 19 februar 2002 afgivet følgende forklaring: Vidnet forklarer; at hun har været næstformand i Finansforbundet siden den 1. maj 1999. Hun fik første gang oplysning om fusionsplanemne den 3. sep - tember om aftenen eller den 4. september om morgenen. Hun hælder mest til; at det var den 3. september. Hun fik orienteringen af og me- nCr , at fortalte; at der var kontakter mellem RealDanmark og Danske Bank; og_at der formentligt ville ske noget. Dog var intct endeligt. Hun vil tro, at også nævnte, hvem der havde givet ham oplysningeme. Hun kan ikke huske det . Hun havde været på ferie i USA i hele august måned. Hun blev ikke bibragt den opfattelse; at der også var andre i Finansforbundet; der var orienteret om fusionen. Fusio- nen blev nævnt på et møde i formandsskabet den 19. eller 20. september. Søndag den 1. oktober ringede hende op sent om aftenen og sag- de, at fusionen nu var en realitet. Tiltalte og havde et meget tæt professionclt forhold. Tiltalte var en betroet medarbejder og politisk spar - ringspartner. I forbindelse med den 1. orientering fra nævnte han; at der var kontakter og sonderinger mellem virksomhederne. Vidnet husker ikke; om anvendte ordet fusion 1 Denne forklaring er dokumenteret under sagen Oplysningerne i sagen. Til brug for sagen vedrørende strafmyndighed i sagens forhold 1 a er der indhentet udtalelse fra myndighedeme i Singapore. Det fremgår heraf; at den relevante bestemmelse findes i $ 103, stk. 5 i Securities Industri Act der ly - der som: En person må ikke på noget tidspunkt, hvor han er udelukket efter stk. 1,2 eller 3 fra at handle med værdipapirer, fordi han besidder oplysninger, kommunikere disse oplysninger til andre personer, såfremt (a) handel med disse værdipapirer er tilladt på en værdipapirbørs i Singa - pore eller uden for Singapore; og () han ved eller med rimelighed burde vide; at den anden person vil gøre brug af oplysningerne med henblik , på at handle eller foranledige eller skaf- fe en anden person til at handle med disse værdipapirer. Sagen bilag er dokumenteret herunder er forlæggelseskendelsen for EF - domstolen, Generaladvokaten forslag til afgørelse samt EF-domstolens afgø- relse dokumenteret. Endvidere er bl.a. Justitsministeriet skrivelse af 23. november 2001 og Fi- nansforbundet drejebog for fusioner og anden form for virksomhedsoverdra- gelse marts 1998 dokumenteret. Procedure Anklagemyndigheden har til støtte for anklagemyndighedens påstand bl.a. anført følgende hovedpunkter: 1) er tiltalt for overtrædelse af værdipapir - handelslovens $ 36, stk. 1, ved uberettiget at have videregivet intem viden om en kommende fusion mellem RealDanmark A/S og Danske Bank A/S Det er anklagemyndighedens opfattelse, at denne viden kan karakteriseres som "intemn viden" og at en sådan "intem viden" er videregivet af de tiltalte til de personer og under de omstændigheder; som fremgår af anklageskriftet. 2.)På baggrund af bestemmelsens ordlyd, forarbejder; administrativ praksis 0g retspraksis, EF-domstolens præjudicielle afgørelse 0g den juridiske litte- raturen; gælder tre betingelser for, at intern viden kan være lovlig: Betingel - serc skal alle være opfyldt for, at videregivelsen undtagelsesvis kan være lovlig: a)Videregivelsen skal altid være i selskabets interesse. Det er og vil naturligvis altid være selskabets forhold, der afgør, hvad der er i selskabets økonomiske interesse. Andre eksteme interesser har ingen rele- vans i denne forbindelse. Intemt i selskabet vil det være ledelsesorganerne i selskabet bestyrelsenlgeneralforsamlingen 0g ikke den enkelte medarbej - der der bestemmer; hvad der er i selskabets interesse. En ledende medar - bejder kan på egen hånd videregive intern viden til eksempelvis en rådgiver, men det skal være i sclskabets interesse. b.)Videregivelsen skal nødvendiglsaglig begrundet; Der skal foreligge en særlig kvalificeret begrundelse for; at videregivelsen tjener selskabets interesse Dette krav gælder både efter dansk ret 0g efter EF-retten; men er som nævnt udtrykt på forskellig vis. I dansk ret tales ek- sempelvis om, at videregivelsen har været "saglig begrundet" og "konkret nødvendig" og i EF-retten tales eksempelvis om 7 'strengt nødvendig" . Dette kvalificcrede krav forstås bedst negativt: Såfremt intern viden ikke videregi- ves; da vil selskabet ikke kunne varetage sine interesser det være i forbin - delse med et salg af virksomheden, en fusion 0 Jign. Kun herved har lovgi - ver fundet grundlag for, at fravige det ellers absolutte forbud mod videregi - velse af intern viden. c)Krav om proportionalitet. Der gælder endvidere et krav om proportionalitet forstået således, at kan selskabets interesser varetages ved videregivelse af viden; som ikke er at be- tragte som "intern viden' 4 da skal dette altid foretrækkes. I nær sammen- hæng hermed gælder; at jo mere kursfølsom viden; der videregives; desto strengere krav gælder der til, at videregivelsen kan være lovlig efter værdi - papirhandelslovens $ 36,stk. 1_ 3) var ikke et normalt led i dennes hverv, m. V., men er en overtrædelse af værdipapirhan- delslovens $ 36, stk. 1. har efter sin egen forklaring videregivet intern viden om fusionen til syn på sagen 0g for at fastlæg - ge en generel strategi for, hvordan navnlig direktionen kunne påvirkes til at søge andre fusionspartnere end Danske Bank AJS Det var ikke i RealDanmark A/S' økonomiske interesse, at videregav intern viden til Dette beror på, at selskabets interesser ikke er sammenfaldende med fagforeningens interesser eller i øvrigt med de hensyn; som angiveligt forsøgte at varetage. Fusionen mel - lem RealDanmark A/S og Danske Bank AlS var følgelig ikke afhængig af snarere tværtimod, da de til- talte netop forsøgte at modarbejde fusionen med henblik på, at køre Danske Bank A/S ud på et sidespor til fordel for en anden fusionspartner . Videregivelse af intern viden berettiges ikke ved at få en persons "syn på sa- gen 1 Der stilles krav om reel rådgivning til en person i selskabets interesse. Det foreligger i øvrigt ganske uoplyst, hvordan kunne give noget "syn på sagen 0 ikke blot generelt om fusioner; men også konkret ; relation til fusionen mellem RealDanmark A/S 0g Danske Bank A/S. Det er endvi - dere åbenbart, at videregivelse af intern viden ikke var berettiget for at og i fællesskab kunne fastlægge en generel strategi navnlig for at påvirke direktionen til at finde nye fusionspartnere. For det første er det ikke direktionen; som skal påvirkes . For det andet kan en gene- rel strategi ikke lovliggøre videregivelse af konkret kursfølsom viden. har brudt samtlige tavshedsfompligtelser, han var underlagt som ansat i RealDanmark A/S det være tavshedsforpligtelser; som følger af ansættelsesforholdets natur; af mødeindkaldelsen til bestyrelsesmødet den 23. august 2000, af forretningsordenen for bestyrelsen i RealDanmark og af overenskomsten om samarbejdsudvalg mellem Finanssektorens Arbejdsgi - verforening 0g Finansforbundet. handlede endvidere i strid med grundlæggende reglerlforudsætninger for bestyrelsesmedlemmers virke ved at tillægge sin en ret, som ingen andre bestyrelsesmedlemmer har. De hensyn, som angiveligt forsøgte at varetage alle er vare - taget af "lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse" . Når der i forvejen findes et sådant regelsæt, da vil det aldrig være "normalt" og i selskabets interesse; at på egen hånd videregiver intemn viden. skulle have rettet henvendelse internt i selskabet blandt personer med henblik på at få sine spørgsmål besvaret. Han burde have al- temativt have rådspurgt sig hos selskabets normale rådgivere. Der foreligger ingen oplysninger i sagen til støtte for, at disponerede så - dan. 4.) videregivelse af intem viden var ikke et nomalt led i denne hverv; m. 7., men er en overtrædelse af værdipapirhandelslovens $ 36, stk. 1 har efter sin egen forklaring videregivet intem viden om fusio- nen til fire kollegaer i Finansforbundet; fordi var næstformænd i forbundet, hvorfor det var naturligt; at de blev informeret, fordi skulle vide noget om fusionsberedska - bet 0g fordi skulle bruges som diskussionspartner i relation til udarbejdelsen af den generelle strategi og i vurderingen af - mod - bud. Det er på ingen måde i RealDanmarks interesse; at viden om fusionen spre- der sig rundt i Finansforbundet og det uanset; om dette skete for, ~ at Finans - forbundet kunne forberede et såkaldt "fusionsberedskab" eller udarbejde en generel strategi for, hvordan man kunne undgå en fusion med Danske Bank A/S Fusionen mellem RealDanmark A/S 0g Danske Bank A/S var ikke afhængig af henvendelse til sine kollegaer - snarere tværtimod, da de til- taltc nctop forsøgte at modarbejde fusionen med henblik på, at køre Danske Bank A/S ud på et sidespor til fordel for en anden fusionspartner. Fagforeningens ønske om en fusionsberedskabsplan er ikke en interesse, som findes at legitimere videregivelse af intern viden. Det var fagforenin - gens eget valg; at man fandt det nødvendigt, at kunne besvare medlemmers forespørgsler om fusionen på selve dagen for offentliggørelse. Dette har in- tet med varetagelsen af RealDanmark A/S' økonomiske interesser at gøre; Herudover er arbejdstagemnes interesser som nævnt fuldt ud varetaget ved den forcliggende lovgivning Det fremstår endvidere som uklaıt; hvorfor fandt det fornødent at videregive stærkt kursfølsomme oplysninger om fusionen; herunder om fusionens parter og bytteforhold, når henses til, at nogle af medarbejderne alene skulle orienteres om fusionen samt til det magre resultat; som videre- givelsen af den interne viden i øvrigt afstedkom 5.) Anklageskriftets forhold 1, a) foregår i Singapore, hvor fortæller om indholdet af det ekstraordinære bestyrelsesmøde i RealDanmark A/S den 22. august 2000. Selvom den konkrete viden videregives under for den danske stat, er det an- klagemyndighedens opfattelse; at man alligevel skal bruge straffelovens $ 6, nr. 1, på forholdet. Dette skyldes karakteren af kriminaliteten. Videregivelse af intern viden kan betragtes som en såkaldt tilstandsforbrydelse; fordi der hos modtageren af oplysningeme skabes en varig tilstand af bevidsthed om - kring den konkrete interne viden; og fordi denne interne viden også følger modtageren; dvs. når han rejser tilbage til Danmark. Ved til- standsforbrydelser er gemningsstedet alle de lande, hvor tilstanden etablcres eller opretholdes i, dvs. herunder Danmark. Dansk straffelov finder hermed anvendelse på forholdet; jf. straffelovens $ 6,nr. 1. Hvis retten ikke kan følge dette synspunkt; gælder straffelovens $ 9. Denne bestemmelse betyder; at hvor virkningen af den ulovlige videregivelse af in- tem viden indtræder i Danmark; betragtes kriminaliteten også som begået i Danmark. Anklagemyndigheden gør her gældende; at virkningen indtræder i Danmark, idet oplysningeme alene blev videregivet for, at an - giveligt skulle forholde sig til fusionen mellem RealDanmark AS 0g Danske Bank A/S således, at kunne få råd og vejledning til fastlæggelsen af en generel strategi til brug for påvirkning i Danmark af di - rektionsmedlemmer bosiddende i Danmark vedrørende en fusion; som fandt sted i Danmark. Efter anklagemyndighedens opfattelse forekommer det klart; at virkningen var ment at skulle indtræde hvilket også skete i Dan- mark. Kan retten heller ikke følge dette synspunkt gælder straffelovens $ 7, stk. 1, nr. 2. Denne bestemmelse betyder, at hvis handlingen; dvs. den ulovlige vi- deregivelse af intem viden også cr strafbar efter Singapores lovgivning; da er handlingen omfattet af dansk straffemyndighed. Det er anklagemyndighe - dens opfattelse, at med rimelighed burde have vidst; at hans videregivelse af oplysninger kunne føre en anden person til at handle med aktier i RealDanmark på baggrund af den intern viden videregivelse er således strafbar også efter Singapores lovgivning 0g betingelsen om dobbelt strafbarhed er efter anklagemyndighedens opfattelse opfyldt. 6.) Vedrørende tilregnelse er det gjort gældende at 0g har handlet forsætligt idet de har haft vished om at de videregav in- tern viden. Forsvareren for har anført følgende punkter til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand. 1JDet spørgsmål; som domsmandsretten skal tage stilling til , er, om videregivelse af intem viden til de i anklageskriftet nævnte personer har været et "normalt led" i udøvelsen af hans beskæftigelse m.v. som for- mand for Finansforbundet; således som ordlyden af værdipapirhandelslo - vens $ 36 bestemmer: 2)Det følger af legalitetsprincippet - jf. herved Menneskerettighedskonven - tionens artikel 7 og straffelovens $ 1 at afgørende for, hvad der er et "normalt led" 9 er den naturlige sproglige forståclse af udtrykket. Det straffri område dvs. det, der er "noralt" kan følgelig ikke begrænses med hen- visning til andre retskilder; herunder udtalelser i lovens forarbejder; jf. ud- trykkeligt U1989.688H, hvor en undtagelse til lovens forbud ikke kunne be- grænses som forudsat i lovmotivemne; 0g U1991.85/2H, hvor de foranstalt- ninger; som var genstand for tiltalen; "ved en naturlig sproglig forståelse" og uanset lovmotivernes modsatrettede indhold ikke var omfattet af lovens forbud. Forarbejder kan derimod godt anvendes til at udvide det straffri om- råde, jf U2004.208OH, hvor en nærere analyse af forarbejdere førte til frifindelse uanset den naturlige sproglige forståelse af loven. 3 .)Ved den konkrete bedømmelse af de for domsmandsretten fremkomne beviser for, hvad der et normalt led i en forbundsformands beskæftigelse m. V , kan der tages udgangspunkt i Justitsministeriets brev af 23. november 2001 til Rigsadvokaten; hvori det konkluderes bl.a , at et fagforbund har en ideel interesse i at kunne varetage sine medlemmers interesser bedst muligt; at fagforbundets formands funktion er at udføre denne opgave; at formanden kan varetage denne funktion i tæt samarbejde med nære medarbejdere og næstformænd, 0g at videregivelse af intern viden til sine mc- darbejdere og næstformænd i Finansforbundet i et tilfælde, hvor en virksom- hed skulle fusionere med en anden virksomhed med eventuelle nedskærin- ger til følge, derfor kan siges at have været et nonalt led ; udøvelsen af funktion som formand for et fagforbund. 4.)Justitsministeriets vurdering i øvrigt af, at adfærd alligevel var i strid med direktivets artikel 3, litra a) fordi videregivelsen efter mini steriets bedømmelse ikke også var "nødvendig" og "hensigtsmæssig" kan og skal domsmandsretten i denne sammenhæng se bort fra; fordi disse kritc- rier ikke følger af en naturlig sproglig forståelse af værdipapirhandelslovens 8 36,jf ovenfor i pkt 1 0g 2 Denne vurdering skal i øvrigt sammenholdes med, at dcr under udformningen af direktivet netop ikke blev valgt et stren - gere kriterium end "normalt led" uanset at man uden vanskelighed kunne have skrevet f eks. "nødvendigt led" , hvis der havde været politisk enighed Oln dette; jf. herved Det økonomiske 0g sociale Udvalgs udtalelse af 16. de- cember 1987 vedrørende EU-Kommissionens direktivforslag. 5 .)Kravet om, at legalitetsprincippet skal overholdes; gælder også, når domsmandsretten som i denne sag skal tage stilling til rækkevidden aflov- givning; der er baseret på et EU-direktiv, hvorom EF-domstolen er frem - kommet med en præjudiciel udtalelse. Denne pligt for domsmandsretten er understreget bl.a. i generaladvokatens forslag til afgørelse af 25. maj 2004, præmis 23-24, og i EF-domstolens dom, præmis 28-30, med henvisning til domstolens faste praksis om, at "forpligtelsen for den nationale domstol til at henholde sig til direktivets indhold, når den fortolker de relevante bestem - melser i national ret, begrænses; navnlig når en sådan fortolkning på grund- Jag af direktivet og uafhængigt af vedtagelsen af en lov til dettes gennemfø - relse danner grundlag for at afgrænse eller skærpe strafansvaret for personer, der har overtrådt direktivets bestemmelser; jf bl.a. dom af 8.10.1987, sag 80/86, Kolpinghuis Nijmegen, Sml. 5. 3969, præmis 13 EF-domstolens opgave er således at udtale sig autoritativt om, hvordan et direktiv skal for- stås uanset karakteren af den sag; der verserer for den nationale domstol mens den nationale domstols opgave er at påse, at der kun straffes for den adfærd, som ligger inden for straffebestemmelsens ordlyd dens naturlige sproglige forståelse ~ 2 uanset hvad EF-domstolen i øvrigt har ment om sagen Domsmandsretten kan og skal derfor se bort fra EF-domstolens tilkendegi - velse om, at videregivelsen af intemn viden skal være "strengt nødvendig" 0g alene forholde sig til den naturlige sproglige forståelse af værdpapirhandels - lovens $ 36. 6.)Af EF-domstolens dom præmis 51 følger videre, at domsmandsrettens af- gørelse af, "om fommanden for en sådan faglig organisation kan videregive intem viden til tredjemand som et led i sine funktioner; i vidt omfang afhæn - ger af gældende national ret" . 7.)Den eneste direkte relevante danske juridiske litteratur om spørgsmålet Jesper Lau Hansen: Infomationsmisbrug (2001) 0g Værdipapirhandelsloven med kommentarcr (2005) støtter entydigt retten til videregivelse af intemn viden i en situation som den foreliggende. 8.)Den eneste til dato foreliggende dom om værdipapirhandelslovens $ 36 NEG Micon-dommen fra 2005 viser, at der kun kræves en meget beskeden reel begrundelse for videregivelsen; for at denne kan anses for "et normalt led" i vedkommende beskæftigelse m.v. 9)Anklagemyndigheden har efter almindelige regler den fulde bevisbyrde for skyld, herunder for, at hans adfærd ikke har værct ct "normalt led" i hans beskæftigelse m.v. Enhver bevisusikkerhed i denne henseende er derfor anklagemyndighedens risiko. 10.)Den af foranstaltede bevisførelse for domsmandsretten har ikke desto mindre uafhængigt af Justitsministeriets udtalelse af 23. november 2001 godtgjort, at videregivelse af intem viden har været et normalt led i dennes beskæftigelse m.v.i en situati - onl, hvor 20.000 medarbejdere ca. 40% af Finansforbundets medlemmer var berøıt, 0g hvor ca. 3.500 af disse medarbejdere skulle afskediges som følge af fusionen. 11.)Dette bevis er på det skriftlige plan ført ved det fremlagte materiale om bl.a. Finansforbundets fusionsvejledning 0g det faktiske fusionsberedskab og ved de fremkomne oplysninger om praksis i andre faglige organisationer. Endvidere er det ført ved de afgivne vidneforklaringer fra samt forklaringerne fra selv. 12)Særligt for så vidt angår videregivelsen af oplysning om bytteforholdet (den af Danske Bank tilbudte pris på RealDanmark) bemærkes, at denne op- lysning som forklaret af . må anses for at ha - ve været relevant navnlig til bedømmelse af, om der kunne tænkes tilvejeb - ragt modbud fra anden side; herunder Svenska Handelsbanken, der offentligt havde tilkendegivet sin klare interesse i Realdanmark, 0g som i givet fald måtte forventes at kunne gennemføre en fusion uden væsentlige afskedigel - ser af medarbejdere. Et sådant modbud havde tidligere væsentligt ændret si- tuationen feks. ved Danske Banks køb af den norske Fokus Bank i 1998 og ved RealDanmarks forgæves forsøg på at købe FIH i 1999. 13.)De konkrete tilfælde af videregivelse har under alle omstændigheder fremstået som normalc for fordi det har været deres bestemte opfattelse; at en sådan videregivelse er normal i den danske fagbevægelse. Der henvises i den forbindelse særligt til de afgivne forklaringer 0g fremlagte~ bilag om praksis i den øvrige fagbevægelse 0g til feks. forklaring om, at han på LO-skolen altid har undervist i, at sådan videregivelse efter omstændighederne er lovlig; Hvis domsmandsretten er af en anden opfattelse; har de altså begge fejlopfattet den faktiske praksis i Danmark, og de har haft et sådant rimeligt grundlag for denne fejlopfattelse; at der i så fald ikke foreligger den til domfældelse fomødne uagtsomhed, jf. herved U1996.209/2H om medvirken til ulovlige annoncer, hvor der på flere anklagepunkter skete frifindelse; fordi det ikke "ved et umiddelbart gennemsyn" burde være konstateret; at den konkrete an - nonce var "utvivlsomt" ulovlig forsvarer har under sagen gjort følgende hovedsynspunk - ter gældende: 12 er tiltalt for at have videregivet intern viden til henholdsvis den 22. august 2000 i Singapore og den 26. september 2000 i København om fusionen mellem RealDanmark A/S og den Danske Bank A/S 2) Fusionen mellem RealDanmark A/S 0g Danske Bank A/S indebar afske - digelser af op mod 3.500 medarbejdere; fortrinsvis i RealDanmark AS . 3) har modtaget de oplysninger, han har videregivet til henholdsvis ved en telefonisk drøftelse den 22. august 2000, på et bestyrelsesmøde den 18. august 2000 0g på et møde i koncernsamarbejdsud - valget den 22. september 2000. 4) Det er opfattelse; at en forudsætning for at der kan ske domfældelse for overtrædelse af værdipapirhandelslovens $ 36 er, at ankla - gemyndigheden godtgør; at den tiltalte har videregivet intem viden under så- danne omstændigheder; at denne videregivelse ikke kan betegnes som et normalt led i varetagelsen afhans stilling 5) Det gøres gældende, at ved videregivelsen af den interne viden; varetog sit hverv som medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen i Real - Danmark A/S og som Finansforbundets repræsentant i koncernsamarbejds- udvalget i RealDanmark A/S . 6) Det gøres gældende; at som medarbejdervalgt bestyrel - sesmedlem har en særlig forpligtelse til at sikre; at medarbejdernes interes - ser bliver varetaget i forbindelse med selskabets beslutningsprocesser , 7) var i kraft af sin stilling i Finansforbundet født medlem af koncernsamarbejdsudvalget i RealDanmark A/S. Koncernsamarbejdsud - valget var nedsat i henhold til aftale mellem RealDanmark A/S og Finans - forbundet. Finansforbundet er retlig forpligtet af de aftaler som dets repræ- sentanter i koncernsamarbejdsudvalget indgår. 8) Det gøres gældende, at en person er berettiget til at videregive intern vi- den, såfremt dette er sagligt velbegrundet i varetagelsen af den stilling; som den pågældende har og det sker under forsvarlige former; jf. Højesterets dom af 21. september 2006, mod Fondsrådet og Danske Bank A/S. 9) har, dels som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem; dels som Finansforbundets fødte repræsentant i koncernsamarbejdsudvalget haft en saglig begrundelse for at konsultere i forbindelse med de van- skelige beslutninger han og hans kollegaer skulle deltage i at træffe; dels i RealDanmark A/S bestyrelse; dels i den lokale faglige organisation om, hvorledes man ville forholde sig til de forelagte fusionsplaner. 10) Det gøres gældende; at det er en forudsætning for domfældelse for over - trædelse af værdipapirhandelslovens $ 36, at anklagemyndigheden godtgør; at den tiltalte har handlet med misbrugshensigt. 11) Beslutningen om at videregive intern viden er i sagens natur en beslut - ning der træffes på baggrund af afvejning af en række faktorer 0g dermed C1l beslutning; der hviler på et skøn. Det gøres i den forbindelse gældende; at der i en straffesag må gælde særlige vide rammer for dette skøn. 12) Der henvises til det, der er fremført på vegne af vedrørende betydningen af legalitetsprincippet. 13.) Der henvises til det, der er anført af vedrørende tilregnelse. 14) gør for så vidt samtalen i Singapore gældende; at det- te spørgsmål ikke er undergivet dansk jurisdiktion; jf. straffelovens $ 6, lige- som straffelovens $ 9 ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfælde. Iføl- ge de af anklagemyndigheden fremlagte oplysninger om den tilsvarende lov- givning i Singapore er det ikke muligt at straffe i henhold til denne lovgivning; hvorfor straffelovens $ 7 ikke finder anvendelse. Personlige oplysninger. De tiltalte er ikke tidligere straffet. Retten begrundelse og afgørelse: Retten lægger til grund, at de tiltalte har videregivet oplysningerne som be- skrevet i anklageskriftet. var medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem af RealDanmarks bestyrelse; 0g han videregav den 23. august 2000 til medtiltalte der er formand for Finansforbundet, oplysninger om, at RealDanmark på et bestyrelsesmøde den 22. august havde besluttet at indgå forhandlinger med Danske Bank om en fusion. Disse oplysninger videregav den 28 august 2000 til næstformand i Finansforbundet 0g special- konsulent i Finansforbundet den 4. september 2000 til næstformand i Finansforbundet 0g den 27. septem- ber 2000 til sckretariatschef videregav desuden den 26. september 2000 til oplysninger om, at fusionen mellem RealDanmark 0g Danske Bank ville blive offentliggjort den 2. oktober 2000 og oplysninger om, hvad bytteforholdet mellem de t@ aktier ville blive. videregav disse oplysninger til den 28. september 2000. Oplysningerne var ikke offentliggjort; 0g retten finder, at alle oplysningerne ville få betydning for kursdannelsen;, såfremt de blev offentliggjort. Oplys- ningerne er derfor "intem viden' " som defineret i værdipapirhandelslovens $ 34,stk. 2 Retten finder således; at både oplysningerne om, at RcalDanmark og Danske Bank A/S havde indledt forhandlinger om fusion; oplysningerne om bytte - forhold 0g om tidspunktet for offentliggørelsen er af kursfølsom karakter 0g derfor må anses som intern viden. Retten finder endvidere; at alle forholdene er undergivet dansk straffemyn- dighed. Selvom videregivelsen i forhold 1 a skete i Singapore; ville virknin- gen af videregivelse være i Danmark jf. herved straffelovens $ 9. Efter lov om værdipapirhandel $ 36, stk. 1 fremgår det, at den, der er i be- siddelse af intemn viden, ikke må videregive denne viden til andre, medmind- re videregivelsen er et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæfti - gelse, erhverv eller funktion. På baggrund af forarbejdemne herunder bemærkningemne til L 85 fremsat den 23. januar 1991 finder retten; som anført af anklagemyndigheden; at bestem- melsen er en præventiv bestemmelse; 0g at den omfatter enhver, der via sin stilling har den interne viden og personer, der har fået den pågældende vi- den af andre også selv om videregivelsen ikke sigter til et misbrug Retten finder derfor; at de tiltaltes videregivelse er omfattet af bestemmelsen i vær - diparpirhandelslovens $ 36, stk. 1. Det, der herefter skal afgøres i sagen; er alene; om de tiltaltes videregivelse falder ind under undtagelsen, og hvorvidt videregivelsen må anses som et noralt led i de tiltaltes beskæftigelse, erhverv eller funktion. var på tidspunktet medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen idet børsnoterede selskab RealDanmark. Han var samtidig udpeget af Fi- nansforbundet som medlem afkoncernsamarbejdsudvalget for RealDan- mark. Koncemsamarbejdsudvalget var etableret i henhold til overenskomst mellem Finansforbundet og RealDanmark. var endelig formand for Kapitalkreds; der var en af Finansforbundets 11 kredse, der med 6.500 medlemmer organiserede over 90 procent af de ansatte i RealDanmark . Som kredsformand var tillige medlem af Finansforbundets ho- vedbestyrelse. var 0g er politisk valgt formand for Finansforbundet. Fi- nansforbundet har ca. 50.000 medlemmer og er organiseret i 11 kredse, hvis formænd indgår i Finansforbundets hovedbestyrelse. Formandsskabet i for- bundet består ud over og næst - formand Herudover består den daglige ledelse i Fi- nansforbundet af en sekretariatschef; der er den daglige administrative leder for forbundets ca. 100 ansatte. Fusionen mellemn RealDanmark A/S og den Danske Bank A/S omfattede ca. 20.000 medarbejdere; 0g en stor del af disse var organiseret i Finansforbun - det. Efter oplysningemne i sagen ville den planlagte fusion medføre nedlæg- gelse af filialer 0g medføre en afskedigelse af ca. 3500 medarbejdere. To dommere finder, at det ved en streng foxtolkning af undtagelsesbeste- melsen i $ 36 stk. 1 ikke kan anses som et normalt led i funktion som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlemn eller som medlem af koncemnsamarbejdsudvalget i RealDanmark at videregive intemne oplysnin - ger om, at RealDanmark havde indledt forhandlinger om en fusion med Danske Bank og senere om bytteforhold mellem aktieme 0g tidspunktet for fusionens offentliggørelse Disse dommere finder således; at hvad der skal forstås som et "normalt led" iden pågældendes beskæftigelse; erhverv eller funktion må fortolkes i lyset af fomålet med bestemmelsen, forarbejdeme 0g den praksis, der er på om- rådet; samt i lyset af EF-domstolens præjudicielle afgørelse. Under henvis- ning hertil må der ske en indskrænkende fortolkning Det fremgår således af EF-domstolens præjudicielle afgørelse; at artikel 3 litra a er en undtagelsesbestemmelse 0g derfor skal fortolkes strengt; således at videregivelse af intem viden ikke kan ske, medmindre ~at der er en tæt forbindelse mellem videregivelsen og udøvelsen af vedkom- mendes beskæftigelse, erhverv eller funktion ~at videregivelsen er strengt nødvendig for udøvelsen afnævnte beskæftigel - se, erhverv eller funktion. ~at videregivelsens lovlighed afhænger af den interne videns kursfølsomhed, hvilket i øvrigt giver EF-domstolens anledning til at bemærke; at intern vi- den om en fusion mellem to børsnoterede selskaber gencrelt er af særlig føl- som karakter. Under hensyn hertil er disse dommere enig med anklagemyndigheden i, at en videregivelse af intemn viden skal være i selskabets interesse; 0g at vide- regivelsen skal være af afgørende betydning/konkret betydning; samt at der er et krav om proportionalitet. Det var ikke i RealDanmarks interesse; at |videregav intem vidcn til og som anført af anklagemyndigheden cr selskabets in- teresser ikke altid sammenfaldende med fagforeningens interesser eller i øv- rigt sammenfaldende med de hensyn; som forsøgte at at va- retage. Efter sin egen forklaring har videregivet intern viden om fusionen till syn på sagen 0g med henblik på at udarbejde en en generel strategi for, hvordan navnlig direktionen kun- ne påvirkes til at søge andre fusionspartnere end Danske Bank A/S. Retten finder ikke, at dette kan være i selskabets interesse, herunder tiltrædes det; som anført af anklagemyndigheden; at videregivelse af intem viden ikke kan berettiges ved at få en persons syn på sagen; men der må stilles krav om, at der søges reel rådgivning i selskabets interesse Heller ikke en fælles tilrette- læggelse af en strategi navnlig for at påvirke direktionen til at finde nye fusi - onsparter kan være i selskabets interesse. Når der yderligere henses til, at |ved sin vidcregivelse også tilsidesatte samtlige tavshedfor - pligtelser; som han var underlagt - herunder som følge af ansættelsesforhol- dets natur; afmødeindkaldelseme til mødeme 0g forretningsordenen for be- styrelsen 0g af overenskomst om samarbejdsudvalg mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening 0g Finansforbundet har videregivelsen ikke være i selskabets interesse. Disse dommere er også enige i, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke har særlige pligter eller rettigheder i forhold til andre bestyrelsesmed- lemmer , Det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem repræsenterer ikke fag foreningen - 1 bestyrelsen; men derimod alle medarbejdeme i den virksom - hed, hvor han er ansat og såledcs ansatte fra flere fagforbund. Det samme gør sig gældende i stilling som medlem af koncersamarbejdsudvalget; Disse dommere finder endvidere; at videregivelsen ikke har været af = afgø- rende betydning for varctagelsen af selskabets interesser, idet man netop overvejede at modarbejde fusionsplaneme; ligesom fagforeningens interesse iat opbygge et fusionsberedskab ikke nødvendigvis er en varetagelse af Re- alDanmarks økonomiske interesser: Der er endvidere ikke andre saglig de, der kan legitimere videregivelse af den inteme viden. grun- Især videregivelsen af oplysningeme om bytteforhold 0g datoen for fusionen savner enhver saglig begrundelse; 0g overvejelse af, hvorvidt der kunne komme modbud, kan ikke legitimere en videregivelse af intern viden. Disse dommcre er endelig enig med anklagemyndigheden i, at heller ikke et proportionalitetshensyn kan legitimere videregivelse af oplysninger om fusionen; om fusionspartner 0g senere om bytteforholdet 0g overtagelsesdagen . havde således mulighed for at søge råd - givning hos selskabets nomale rådgivere, herunder de øvrige medarbejder - valgte bestyrelsesmedlemmer. Herefter finder disse dommere; at videregivelse af intern viden til er ulovlig; %g at videregivelsen ikke kan anses som et normalt led i udøvelsen beskæftigelse, erhverv eller funk- tion. Disse dommere finder endvidere; at videregivelse af den inter- ne viden ikke kan være i RealDanmarks økonomiske interesse Det kan ikke være i RealDanmarks interesse; at viden om fusionen spredes rundt i Fi- nansforbundet uanset; at det skete med det formål, at Finansforbundet kun- ne forberede et fusionsberedskab . Endelig har det ikke været nødvendigt at videregive den inteme viden heller ikke for at varetage medlemmemes inte- resscr eller for at rådgive Selvom om det må anses som et normalt led i funktion som for - mand for Finansforbundet at varetage sine opgaver i tæt samarbejde med nære medarbejdere, finder disse dommere; at videregivelsen af den inteme viden skal være konkret 0g saglig begrundet 0g nødvendig for at varetage hvervet:. Dette er ikke tilfældet hverken for så vidt angår videregivelsen af Ooplysningeme om, at Real Danmark og Danske Bank havde indledt for- handlinger om fusion; idet opbygningen af et fusionsberedskab kunne have ventet; til oplysningeme var offentliggjort: Rådgivningen af | ses ikke at begrunde en videregivelse af den inteme viden. Især videre - 2 givelsen af oplysningeme om datoen for fusionen 0g oplysningerne om byt- teforholdet på aktieme savner enhver saglig begrundelse 0g har ikke været nødvendig for at rådgive 0g overvejelser af, om der kunne komme modbud, kan legitimere, at disse oplysningemne blev videregivet Disse dommere finder derfor heller ikke; at videregivelse af in- tem viden; som sket, kan anses som et normalt led i funktion som formand for Finansforbundet . Forholdene findes at kunne tilregnes de tiltalte som forsætlig; idet de tiltalte efter mange år i den finansielle branche har vidst eller har indset det som overvejende sandsynligt; at de videregav intem viden i strid med forbudet i værdipapirhandelslovens $ 36, stk. 1 Disse dommere finder herefter; at de tiltalte er skyldige i overtrædelse af lov om værdipapirhandel 8 36 stk. 1 i overensstemmelse med anklageskriftet En dommer finder; at selv med en indskrænkende fortolkning af undtagel- sesbestemmelsen i værdipapirhandelslovens $ 36,stk. 1 som foreskrevet af EF-domstolen; må Jaf oplys- ningeme fra bestyrelsesmødet den 22. august 2000 om, at RealDanmark 0g den Danske Bank A/S havde besluttet at indgå forhandlinger om fusion; an- ses som et normalt led i hans funktion som medarbejdervalgt bestyrelses - medlem i RealDanmark. Idet han havde et behov for at få rådgivning om, hvorledes en fusion skulle gribes an, herunder om de skulle forsøge at på - virke direktionen til at finde andre fusionspartnere. Denne dommer har herved lagt vægt på bestemmelsens ordlyd og finder ik- ke; at der ved forståelsen af "nomalt led" kan indfortolkes, at dette cr strengt nødvendigt for varetagelsen af hvervet . Endvidere har denne dom- mer lagt vægt på forklaringeme fra de tiltalte %g vidneforklaringere fra ; hvorefter det er normalt, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer rådfø - rer sig med Finansforbundet herunder også om cn forestående fusion. En- delig har denne dommer lagt vægt på, at der i Finansforbundets drejebog om fusioner fra 1998 også opfordres til, at man som medarbejdervalgt bestyrel- sesmedlem eller i andre funktioner kan rette henvendelse til 0g få rådgivning 1 Finansforbundet; og at det er Finansforbundets opfattelse, at man ikke bry- der sin tavshedspligt;, hvis man søger rådgivning Denne dommer finder ligeledes; at det af samme grunde må anses som et "normalt led" i funktion som forbundsformand , at han i forbindelse med sin rådgivning af har videregivet de sam- me oplysninger om, at RealDanmark 0g Danske Bank havde besluttet at ind - gå i forhandlinger om en fusion til sine næstformænd, sekretariatslederen 0g Denne dommer finder at kunne lægge til grund, at de personer; som har videregivet oplysninger til, ubestridt må anses som nære medarbej - dere til og medarbejdere; der efter de foreliggende forklaringer normalt får disse oplysninger fra Denne dommer vil derfor frifinde for forhold la og frifin- de for forhold 2a, 2b og 2 c Denne dommer finder imidlertid ikke; at videregivelse af intemn viden om bytteforhold 0g om datoen for fusionen, som skete den 26. september 2000 til kan anses som et "normalt led" i de tiltaltes hverv som henholdsvis medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i RealDanmark 0g medlem af koncemnsamarbejdsudvalget Denne dommer har herved lagt vægt på, at det klart ikke har været i selskabets interesse; og at der ikke har været en konkret; saglig begrundelse for på dette tidspunkt at videregive disse oplysninger. Videregivelsen afdisse oplysninger kan heller ikke anses for at være en varetagelse af medarbejdernes interesser, ligesom overvejelse af; om der kunne fremkomme modbud, ikke kan legiti - mere en videregivelse af disse meget kursfølsomme oplysninger. Denne dommer finder endvidere ikke; at videregivelse af oplys- ningeme om bytteforholdet og fusionsdatoen til kan anses som et noralt led i funktion som formand for Finansfor- bundet, idet der ikke på dette tidspunkt var en konkret saglig begrundelse for at videregive oplysninger om disse forhold. Fusionen var på dette tidspunkt en realitet, og overvejelser af, om der kunne fremkomme mod - bud, kan ikke legitimere videregivclsen af oplysningeme om bytteforhold og datoen for fusionen. Denne dommer er derfor enig med de øvrige dommere i at er skyldig i forhold 2 d,og at forholdet som begrundet kan tilregnes de tiltalte som for- sætligt. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. De tiltalte findes herefter skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet. Straffen for fastsættes; jf. $ 94, stk. 1, 1. pkt., jf, $ 36, stk. 1, ilov nr. 1072 af 20/12 1995 om værdipapirhandel m. V., jf. lovbekendtgø- relse nr. 725 af 25/7 2000 til en bøde på 5.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage. Straffcn for fastsættes jf. $ 94, stk. 1, 1. pkt., jf $ 36, stk. 1 i lov nr. 1072 af 20/12 1995 om værdipapirhandel m. V., jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 25/7 2000. til en bøde på 5.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage. Tbi kendes for ret: straffes med en bøde på 5.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage. straffes med en bøde på 5.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage. De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Københavns Byret D0 M afsagt den 23. november 2006 i sag SS 20. 4996/2001 Anklagemyndigheden mod de tiltalte <anonym>Tiltalte 1 (T1</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1954)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> og <anonym>Tiltalte (T2)</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1961</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 9000 Aalborg Sagens baggrund og parternes påstande. Dennc sag er behandlet med domsmænd Anklageskrift er modtaget den 13. november 2001. <anonym>1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 <anonym>T1</anonym> 8 36 stk. 1, jf 8 94stk 1 lpkt ilov nr 1072 af 20/12 1995 om værdiz papirhandelm Y . jf lovbekendtgørelse nr. 725 af 25/7 2000 a) ved den 23. eller 24. august 2000 i Singapore at have videregivet intemn viden til <anonym>T2</anonym> om, at RealDanmarks bestyrelse på ct bestyrelsesmøde den 22. august 2000 havde besluttet at indgå forhandlinger med Danske Bank om en fusion og b) ved den 26. september 2000 ; Finansforbundet at have videregivet intem viden til <anonym>T2</anonym> om, at fusionen mellem RealDanmark og Danske Bank ville blive offentliggjort den 2. oktober 2000, 0g om hvad bytteforholdet mellem de to selskabers aktier ville blive. 2 <anonym>T2</anonym> 36 stk_ L jf 8 94stk. 1 L pkt ilov nr 1072 af 20/12 1995 om værdi papirhandelm V jf lovbekendtgørelse nr 125 af.25/2.2000 a) ved den 28. august 2000 i Finansforbundet at have videregivet intem vi - den til <anonym>Person 1 (P1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> om, at RealDanmarks be - styrelse den 22. august 2000 havde besluttet at indgå i forhandlinger med Danske Bank om en fusion, b) ved den 4. september 2000 i Finansforbundet at have videregivet intemn viden til <anonym>Person 3 (P3)</anonym> om, at RealDanmarks bestyrelse den 22. au- gust 2000 havde besluttet at indgå i forhandlinger med Danske Bank om en fusion; c) ved den 27. september 2000 at have videregivet intem viden til <anonym>Person 4 P4</anonym> om; at RealDanmarks bestyrelse den 22. august 2000 havde besluttet at indgå forhandlinger med Danske Bank om en fusion; 0g at fusio- nen mellem RealDanmark og Danske Bank ville blive offentliggjort den 2 oktober 2000, samt d) ved den 28. september 2000 i Københavns Lufthavn at have videregivet intemn viden til <anonym>P1</anonym> om; at fusionen mellem RealDan- mark og Danske Bank ville blive offentliggjort den 2. oktober 2000 og hvad bytteforholdet mellem de to selskabers aktier ville blive. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 20.000 kr. til hver. De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse; subsidiært om rettens mildeste dom. Sagen drejer sig om, hvorvidt de tiltalte ved videregivelse af intem viden som beskrevet i anklageskriftet har gjort sig skyldige i en overtrædelse af $ 36, stk. 1 jf. $ 94, stk. 1,1 pkt. i lov nr. 1072 af 20./12 1995 om værdipapir- handel m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 25/7 2000. Sagen har tidligere omfattet en tiltalc mod <anonym>P1</anonym> der var tiltalt for en overtrædelse af $ 35 stk. 1 i samme lov. Denne sag er imidlerti - dig udskilt, 0g dom over <anonym>P1</anonym> blev afsagt ved Køben - havns Byrets dom af 19. februar 2002 Sagen mod tiltalte <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> har herefter afventet en præjudiciel forelæggelse for EF-domstolen. Sagsforløbet har herefter været således: Den 11. oktober 2000 indgav Finanstilsynet anmeldelse til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet mod <anonym>P1</anonym> for at have handlet aktier med intern viden om en kommende fusion den 2. oktober 2000 mellem RealDanmark AlS og Danske Bank A/S_ I anmeldelsen oplyste Finanstilsynet, at <anonym>P1</anonym> angiveligt havde fået den interne viden fra <anonym>T2</anonym> hvorfor Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet blev anmodet om at vurdere; om <anonym>T2</anonym> ulovligt havde videregivet intem viden; <anonym>T1</anonym> var ikke omfattet af Finanstilsynets anmeldelse. Den 12. oktober 2000 blev <anonym>T2</anonym> afhørt sigtet for videregivelse afin- temn viden til <anonym>P1</anonym> På baggrund af <anonym>T2 s</anonym> forklaring blev <anonym>T1</anonym> den 24. okto- ber 2000 sigtet for videregivelse af intemn viden til <anonym>T2</anonym> Den 25. oktober 2000 blev <anonym>P1</anonym> sigtet for handel med in- tern viden Endelig blev <anonym>P4</anonym> den 27. oktober 2000 sigtet for handel med intern viden. Denne sag er nu afsluttet i medfør af retsplejelovens $ 721, stk. 1, nr. 2 Den 12. februar 2001 blev <anonym>P1</anonym> <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> tiltalt i overensstemmelse med sigtelseme (anklageskriftet) . Den 30. august 2001 begærede forsvaret sagen indbragt for EF-domstolen med henblik på en præjudiciel afgørelse af forståelsen af artikel 3, litra a,i direktiv 89/592. Denne artikel ligger til grund for værdipapirhandelslovens $ 36, stk. 1 . Anklagemyndigheden protesterede. Den 20. september 2001 tog Københavns Byret ikke forsvarernes begæring om en præjudiciel forelæggelse til følge (faneblad 4, s. 77), men den 24. september 2001 ændrede Østre Landsret byrettens kendelse og tog således forsvarets begæring til følge. Da en forelæggelse for EF-domstolen kan være meget langvarig, blev det besluttet at adskille <anonym>P1 s</anonym> sag til særskilt domsforhandling Den 19. februar 2002 blev <anonym>P1</anonym> ved Københavns Byret idømt fængsel i 6 måneder for at have handlet RealDanmark A/S aktier med intern viden om fusionen mellem RealDanmark A/S og Danske Bank A/S, s. 104. Det blev i dommen lagt til grund, at den interne viden var videregivet fra <anonym>T2</anonym> somn igen havde fået denne viden fra <anonym>T1</anonym> Den 14. august 2002 blev forståelsen af artikel 3, litra a forelagt EF-dom - stolen (forelæggelseskendelsen) Den 28. maj 2004 forelå Generaladvokatens forslag til afgørelse Den 22. november 2005 afsagde EF-domstolen præjudiciel afgørelse vedrø - rende forståelsen af artikel 3, litra a. AfEF-domstolens afgørelse af 22. november 2005 fremgår følgende: " Indledende bemærkninger Direktiv 89/592 forbyder insiderhandel med det formål at beskytte investo- rernes tillid til det sekundære værdipapirmarked 0g dermed sikre dette mar - keds tilfredsstillende funktion. Således indeholder artikel 2 i direktiv 89/592 et forbud for personer, der bla. som følge af; at de er medlem af administrationsorganer, eller i forbin- delse med deres beskæftigelse; erhverv eller funktioner er i besiddelse af in- tern viden, dvs. en præcis viden, som ikke er blevet offentliggjort; 0g som mærkbart kan påvirke kursen på et eller flere værdipapirer , mod at udnytte denne viden direkte eller indirekte ved at erhverve eller afhænde nævnte værdipapirer. Med henblik på at begrænse den personkreds, der kan udnytte en sådan vi- den ved at afhænde eller erhverve værdipapirer, som berøres af denne vi- den, er der tillige i artikel 3 i direktiv 89/592 fastsat et forbud mod, at de personer, som er omfattet af direktivets artikel 2, videregiver intern viden til tredjemand. Dette forbud er imidlertid ikke absolut. I henhold til artikel 3, litra a), i direktiv 89/592 finder forbudet mod videre - givelse af intern viden ikke anvendelse på videregivelse af intern viden som et normalt led i udøvelsen af en persons beskæftigelse, erhverv eller funktio - ner. Selv om denne regel efier sin ordlyd kan dække meget forskellige situatio - ner, skal den som en undtagelse fra et generelt forbud 0g under hensyn til den effektive virkning af direktiv 89/592 fortolkes strengt. Den strafferetlige karakter af sagen mod <anonym>T1</anonym> og <anonym>T2</anonym> og det strafferetlige legalitetsprincip; som finder anvendelse i en sådan sag, har ikke indflydelse på den strenge fortolkning; som skal anlægges af artikel 3, litra a), i direktiv 89/592. Som generaladvokaten har anført i punkt_ 24 i forslaget til afgørelse, kan fortolkningen af et direktivs anvendelsesområdet ikke afhænge af den civilretlige, strafferetlige eller administrative karakter af det nationale søgsmål, hvorunder denne fortollming er gjort gældende. se af intern viden for formanden for en faglig organisation til medarbejdere som de i det tredje og fjerde spørgsmål omhandlede; medmindre videregi - velsen sker på de betingelser, som er angivet i svaret på det første 0g det an- det spørgsmål. Ved efterprøvelsen skal den nationale ret på baggrund af de gcldende nati - onale regler særlig tage hensyn til de kriterier, som ligeledes er angivet i dette svar. 7 Der er mellem anklagemyndigheden og de tiltalte i al væsentlig enighed om sagens faktum. <anonym>T1</anonym> var medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem 0g medlem af koncernsamarbejdsudvalget i RealDanmark. <anonym>T2</anonym> var 0g er formand for Finansforbundet, der er en af flere fagfore - ninger for ansatte i den finansielle sektor. På et bestyrelsesmøde den 22. august 2000 ; RealDanmark A/S blev det be- sluttet at indgå fusionsforhandlinger med Danske Bank A/S. <anonym>1 1</anonym> deltog ikke i bestyrelsesmødet; idet han var med <anonym>T2</anonym> 1 Singapore til en konference. <anonym>T1</anonym> blev imidlertid samme dag af et af de øvrige medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer telcfonisk oriente- ret om bestyrelsesmødets forløb. Den 23. august 2000 oplyste <anonym>T1</anonym> til <anonym>T2</anonym> at RealDan- mark A/S den 22. august 2000 havde besluttet at indgå fusionsforhandlinger med Danske Bank A/S Den 28. august 2002 videregav <anonym>T2</anonym> denne oplysning til næstformand i Finansforbundet, <anonym>Person</anonym> samt til en medarbejder i Finansforbun- det, <anonym>P1</anonym> Den 31. august 2000 købte medarbejderen <anonym>P1</anonym> aktier i RcalDanmark for ca. 48.000 EUR eller ca. 250.000 kr. Dcn 4. september 2000 videregav <anonym>T2</anonym> endvidere oplysningen til en anden næstformand i Finansforbundet, <anonym>Ps</anonym> Den 18. september 2000 deltog <anonym>T1</anonym> 1 et bestyrelsesmøde i Re- alDanmark A/S, hvor man drøftede den planlagte fusion; 0g hvor detaljer 0g konsekvenser, herunder værdisætningen af de to virksomheder, blev gen- nemgået;. Værdisætningen ville indebære; at aktionærerne i RealDanmark Al S kunne forvente kursstigninger på 60-70% som følge af fusionen. Den 22. september 2000 deltog <anonym>T1</anonym> iet møde i koncernsamar - bejdsudvalget i RealDanmark A/S, hvor udvalget blev oplyst om detaljemne i fusionen, som blev drøftet. Den 26. september 2000 rettede <anonym>T1</anonym> på ny henvendelse til <anonym>T2</anonym> 0g oplyste ham om, at fusionen mellem RealDanmark A/S og Danske Bank A/S ville blive offentliggjort den 2. oktober 2000, og hvad bytteforholdet mellem de to aktier ville blive. Den 27. september 2000 videregav <anonym>T2</anonym> disse oplysninger til Finans - forbundets sekretariatschef <anonym>P4</anonym> Den 28. september 2000 videregav <anonym>T2</anonym> oplysningeme til <anonym>P1</anonym> der som nævnt allerede den 28. august 2000 var blevet under- rettet om de indledte fusionsforhandlinger. Den 29. september 2000 købte <anonym>P1</anonym> aktier i RealDanmark for ca. 214.000 EUR eller ca. 1.5 mio. kr. Den 2. oktober 2000 blev fusionen mellem RealDanmark A/S og Danske Bank A/S offentliggjort. Meddelelsen medførte en kursstigning på aktier i RealDanmark på ca. 65 % Den 2 og 3. oktober 2000 solgte <anonym>P1</anonym> sinc akticr med cn fortjeneste på ca. 180.000 EUR eller ca. 1,3 mio. kr. Den 12. februar 2002 blev <anonym>P1</anonym> i Københavns Byret straffet med fængsel i 6 måneder for at have købt aktier i RealDanmark A/S med in- tern viden om fusionen mellem RealDanmark og Danske Bank. De tiltalte har erkendt de faktiske forhold, og dc tiltaltes forsvarere har end- videre erklæret sig enige i, at intem viden om en fusion mellem to børsnote- rede selskaber generelt er af særligt følsom karakter. Anklagemyndigheden har endvidere erklæret sig enig i, at der var et nært samarbejde mellem <anonym>P1</anonym> og <anonym>Tz</anonym> Forklaringer. Der er afgivet forklaring af de tiltalte 0g vidnere <anonym>/Iane</anonym> <anonym>lidne 2</anonym> <anonym>Iıdne 3</anonym> 0g <anonym>idne 4</anonym> Endvidere er de tiltaltes tidligere afgivne forklaringer; forklaringerne afgi - vet af <anonym>Person 2</anonym> forklaring; <anonym>P3</anonym> 0g <anonym>P1</anonym> dokumenteret. <anonym>T1</anonym> har til retsbog af 19.februar 2002 i forbindelse med sagen mod <anonym>P1</anonym> afgivet følgende forklaring: at han har været formand for personalekredsens kapitalkreds; og han var medlem af BG Banks virksomhedsbestyrelse; senere RealDanmarks kon- cembestyrelse som medarbejdervalgt medlem. Den 14.eller 15. august mod - tog han indkaldelse til et ekstraordinært bestyrelsesmøde, der skulle afholdes den 22, august. Han kunne ikke deltage ; dette møde, fordi han den 17.au- gust skulle rejse til Singapore med <anonym>2</anonym> for at deltage i en konferen- ce. Derfor kontaktede han bestyrelsesformanden den 16. august om aftenen. Bestyrelsesformanden var først tilbageholdende med at give oplysninger om, hvad der skulle drøftes på det ekstraordinære bestyrelsesmøde; men fortalte så, at man skulle drøfte en udvikling af samarbejdet med Danske Bank. Han kontaktede bestyrelsesformanden efter aftale med de andre medarbejder - valgte bestyrelsesmedlemmer. Vidnet deltog i konferencen i Singapore i sin egenskab af medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse. Han drøftede ik- ke samtalen med bestyrelsesformand <anonym>T2</anonym> da de var på vej til Singa- pore. Den 23. om morgenen; Singapore tid, svarende til den 22, om aftenen dansk tid, fik vidnet en telefonopringning fra Danmark fra sin kollega <anonym>Person 5</anonym> der var sammen med <anonym>Person 6</anonym> De var begge medar- bejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. <anonym>Person 5</anonym> fortalte; at man under det ekstraordinære bestyrelsesmøde havde drøftet en fusion med Danske Bank, 0g at bestyrelsen var enig i, at man gik videre hermed. Man havde sat en deadline for nærmere afklaring til ultimo september 2000. De medarbej - devalgte bestyrelsesmedlemmer havde betænkeligheder herved. Under tele- fonsamtalen aftalte vidnet med <anonym>Person 5</anonym> at han skulle drøfte oplys- ningerne med <anonym>4</anonym> Han drøftede herefter med hvad kon- sekvenserne af en fusion ville være, og hvad der ville ske; hvis de medarbej - dervalgte repræsentanter gik imod fusion. Han har formentlig nævnt tids- rammen for <anonym>1 2</anonym> Da han kom hjem fra Singapore, havde han i sin egenskab af formand for personalet tre drøftelser med direktionen sammen med andre medarbejderrepræsentanter. Han deltog også iet ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde den 22. september: Ved denne lejlighed drøftede man også detaljerne i en fusion. Den 18. september var der et bestyrelsesmø - de, hvor man sigtede mod en afklaring af spørgsmålet om fusion inden for 14 dage. Man gennemgik fusionens detaljer 0g konsekvenser; og der blev fremlagt analyser fra 2 investeringsbanker til brug for fastsættelsen af bytte- forhold for aktiemne. Oplysninger fra investeringsbankerne pegede på, at Re- alDanmarks aktier skulle stige 65-70 % i kurs i forbindelse med aktiebyttet. Bytteforholdet skulle forhandles på plads inden for de nærmeste 14 dage Den 26. september havde vidnet en samtale med <anonym>T2</anonym> hvor han gen- nemgik tidsplanen og de øvrige konklusioner fra mødet den 22. september; herunder den kommende ledelsesstruktur. De drøftede; hvilke konsekvenser dette ville få for personalet. Endvidere drøftede de, om der kunne komme modbud. I den forbindelse talte de også om det forventede bytteforhold, der havde betydning for, om der kunne kommc modbud. Der ville være en tem- melig stor rationaliseringsgevinst; når virksomheden blev overtaget af en an- den dansk virksomhed. På den anden side kunne der være en særlig interesse for en udenlandsk virksomhed i at komme ind på det danske marked. De nå - ede ikke til noget nærmere resultat med hensyn til, om der kunne forventes et modbud, men de forberedte; hvordan man kunne reagere, hvis det skulle ske Efter den 18. september havde vidnet en forventning om; at fusionen ville falde på plads; idet man allerede på det tidspunkt havde sat navne på den øverste ledelse. Spørgsmålet om det præcise konverteringsforhold blev drøftet på ekstraordinært bestyrelsesmøde den 1. oktober. Det havde også været omtalt i det materiale, der havde været sendt ud til bestyrelsesmødet; som er dateret den 28. september. <anonym>T2</anonym> har ikke over for vidnet nævnt, at han ville bringe oplysningemne om fusionen videre i sin organisati - on, men vidnct forventede; at nogle afhans nære medarbejder ville blive in- volveret i forberedelsen af en reaktion på fusionen. Det er korrekt, at vidnet til politiet har forklaret; at han den 26. september videregav oplysninger til <anonym>12</anonym> om "bytteforhold" (sagens bilag 3-3 side 10). Hermed mente han dog alene, at han havde omtalt den forventede kursstigning på 65-70%, der ville være afgørende for fastsættelsen afbytteforholdet. Afsnittet i politirap - porten blev rettet til, inden vidnet underskrev det. Det skulle fremgå af ret- telsere; at vidnet ikke havde kendt det præcise bytteforhold den 26. septem- ber. har under domsforhandlingen til retsbogen vedstået den tidligere afgivne forklaring og har supplcrende forklaret: at han havde forskellige poster i RealDanmark. Han kom oprindelig fra BG Bank, hvor han også var tillidsrepræsentant. Han fortsatte med at være til - lidsrepræsentant i RealDanmark og var ansat her til at varetage medarbejder- nes interesser. Han sad som formand for Kapitalkredsen og som næstfor - mand i koncemsamarbejdsudvalget. Han modtog løn fra virksomheden; selvom hele arbejdet var af faglig karakter, hvilket var i overensstemmelse med ovcrenskomsten. I bestyrelscn sad han med 9 andre medarbejdervalgte repræsentanter. I bestyrelsen var der i øvrigt aktionærvalgte. I bestyrelsen havde han 1 stemme som alle andre bestyrelsesmedlemmer. Der var 30 medlemmer af bestyrelsen. I bestyrelsen var hans opgave at varetage virk- somhedens interesser og medarbejderes interesser. Det var flertallet i besty- relsen, der kunne træffe beslutninger, men medarbejdenepræsentanter kunne påvirke de beslutninger; som blev truffet; f. eks. beslutningen om en fusi - onsaftale. I den konkrete fusion var de ikkc enige ide påtænkte planer; og man var derfor også interesseret i at undersøge altemnativer til de påtænkte fusionsplaner. De kendte Danske Bank 0g frygtede; at der ville ske omfat- tende fyringer. Med en fusion med en anden bank kunne man måske undgå overlapningen af filialeme og dered undgå fyringerne i samme omfang: Han repræsenterede ca. 6.500 medlemmer i RealDanmark. Tiltalte var af den opfattelse; at det var nødvendigt at nævne de konkrete fusionsplaner for <anonym>T2</anonym> for at få hans syn på sagen. bl.a. med henblik på tilrettelæggelse generelle strategier for, hvordan man kunne påvirke. De tænkte først 0g fremmest på direktionen; med henblik på at direktionen overvejede alternati - ver til fusionen. Vedrørende det andet møde tiltalte havde med <anonym>T2</anonym> fandt han det også nødvendigt at oplyse, at fusionen var med Danske Bank, den forventede kursstigning og datoen for fusionen. Han mente, at det var nødvendigt afhensyn til, at de kunne overveje; om der kunne komme mod - bud til Danske Banks bud. Det var derfor nødvendigt for <anonym>T2</anonym> at vide kursstigningen på RealDanmarks aktier for at kunne give råd om, hvorvidt de skulle påvirke direktionen til at opsøge potentielle altemnativer. De havde tidligere oplevet en situation; hvor der kom modbud bl.a. på FIH. Foreholdt indkaldelse til bestyrelsesmøde 11. august 2000 (bilag 5-1-2 sid 6 s.481), havde han set denne. Han var også opmærksom på, at der stod per- sonligt og fortroligt. Han var af den opfattelse, at det betød, at man kunne drøfte tingene med medarbejderrepræsentanteme i bestyrelsen; Han mente dog ikke; at det udelukkede; at man drøftede spørgsmålet om den konkrete fusion med <anonym>Tz</anonym> idet de som medarbejdervalgte repræsentanter kun - ne søge råd hos <anonym>T2</anonym> som var formand for Finansforbundet. Tiltalte kendte forretningsordenen for bestyrelsen(bilag 5-1-2 side 34- 42, $. 472- 480) herunder også bestemmelserne om tavshedspligt. Han mente dog7 ikke; at tavshedspligten forhindrede ham i at tage kontakt til Finansforbundet. Vedrørende arbejdet i samarbejdsudvalget var det et samarbejde, hvor le- delse og medarbejderrepræsentanter drøfter forholdet på arbejdspladsen; herunder overenskomsteme. Foreholdt overenskomsten mellem FA og Finansforbundet om samarbejds- udvalget var tiltalte ligeledes af den opfattelse; at de indeholdte tavshedsbe- stemmelser ikke forhindrede ham i at tage kontakt til formanden for Finans- forbundet. Han var af den opfattelse; at hans rolle i samarbejdsudvalget var som repræsentant i Finansforbundet, hvorfor de var involverede i den konk - rete sag. Det er rigtigt, at han også repræsenterede medarbejderne i Real- Danmark . Forespurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at medarbejderrepræsentanteme i bestyrelsen alle var tillidsfolk. I koncernsamarbejdsudvalget var der en, der ikke var med i bestyrelsen. Resten sad også i bestyrelsen. Kapitalkredsen €r en del af Finansforbundet. Koncernsamarbejdsudvalget blev etableret i forå - ret 2000, 0g de havde første møde i maj 2000. Der blev ikke i forbindelse med dannelsen af koncemsamarbejdsudvalget drøftet; hvilke regler samar - bejdsudvalget skulle følge. Tiltalte havde kun kendskab til de centrale reg- ler. Der findes forskellige regelsæt inden for RealDanmark. Koncemnsamar - bejdsudvalget bestod af repræsentanter fra alle områder i RealDanmark. Medlemmemc var udpeget af Kapitalkredsen; Når man er udpeget afkapi- talkredsen; repræsenterer man Finansforbundet og varetager interesserne for Finansforbundets medlemmer i RealDanmark. Vedrørende samarbejdsud - valgets møde den 22. september 2000, var det de samme ting som var fremn - me ved bestyrelsesmødet den 18. september 2000. Før han talte med <anonym>T2</anonym> havde han talt mcd de øvrige medarbejderrepræsentanter i bestyrel - sen. De havde bedt ham om at henvende sig til <anonym>T2</anonym> Vedrørende hen- vendelsen til <anonym>T2</anonym> den 26. september 2000 var det ligeledes drøftet forud med medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen; idet de alle var i den opfattelse af, at de skulle have strategier klar, bl.a; til de kontakter; de skulle have til forskellige; herunder også de ansatte, idet fusionen ville medføre en afskedigelse af ca; 3.500 medarbejdere De skulle have en strategi til mødet med de ansatte 0g pressen . På dette tidspunkt fulgte de stadig sporene om en alternativ løsning I forbindelse med fusionen sendte de samtaleblade ud for at indkalde de 40 bestyrelsesmedlemmer. Der skulle også indkaldes 100 yderligere tillidsrepræsentanter. I forbindelse med fusionen var de 10 fra be- styrelsen 0g sekretærer; der sad og arbejdede med tingene. Ledelsen var be- kendt med, at de skulle indkalde forskellige 0g fremsende orientering; og de udbad sig i den forbindelse også det materiale; som direktionen sad med. <anonym>T1</anonym> har endelig; at han var af den opfattelse; at det er den nu fremlagte aftale; Aftale om samarbejdsudvalg på sparekasseområdet mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) 0g Finansforbundet" der var gældende for samarbejdsudvalgets arbejde. Grunden til, at han kon- taktede <anonym>T2</anonym> var; at <anonym>T2</anonym> havde kontakter til fagforeninger og et stort kendskab til fagforeningsarbejde. Endvidere havde han kendskab til de nordiske 0g europæiske forhold . Han kendte <anonym>T2</anonym> fra tidligere; hvor sad i bestyrelsen i Nykredit. havde derfor også kendskab til arbejdet som bestyrelsesmedlem. 1 <anonym>T2</anonym> har til retsbogen af 12. februar 2002 i forbindelse med sagen mod <anonym>P1</anonym> afgivet følgende forklaring: Vidnet forklarer; at han er uddannet som edb-assistent i midten af 198Oerne. Fra 1998 har han været formand for Finansforbundet. Finansforbundets an- satte har en bestemmelse om tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger i deres ansættelseskontrakt. Vidnet har været på rejse med <anonym>T1</anonym> fra medio august 2000. De var til konference. <anonym>T1</anonym> fortalte ham; at han var forhindret i at komme til ct ckstraordinært bestyrelsesmøde i RealDan - mark på grund af rejsen. Bestyrelsesmødet skulle finde sted den 22. august. Derfor havde han inden afrcjscn kontaktet bestyrelsens formand. I den for- bindelse havde han fået at vide; at bestyrelsen den 22. august skulle tage stil - ling til, om man ville give grønt lys til at fortsætte en igangværende sonde- ring vedrørende en fusion mellem RealDanmark og Danske Bank. <anonym>T1</anonym> nævnte ikke over for vidnet tidspunktet for en eventuel fusion Den 28. august; hvor vidnet var tilbage i forbundet, drøftede han oplysningerne fra <anonym>T1</anonym> med tiltalte De diskuterede de konsekvenser; som en fusion ville have for RealDanmarks medarbejdere. Vidnet fortalte tiltalte; at han havde sine informationer fra <anonym>T1</anonym> havde i samtalen med vidnet sagt; at medarbejderrepræsentanterne var skeptiske over for en fusion på grund af de personalenedskæringer; som måtte forventes at ske. Vidnet nævnte ikke for tiltalte; at han ikke måtte handle aktier på baggrund af infor- mationemne; idet han regnede med, at tiltalte; der også havde behandlet hø- ringssager vedrørende lovforslag; var bekendt med regleme. Vidnet havde haft et meget nært samarbejde med tiltalte; der fungerede som en slags mini - stersekretær for ham. Tiltalte var også lobbyist. De havde sammen deltaget i internationale møder og i meøder med ministre og nationale organisationer. Tiltalte var vidnets suppleant i regeringens År 2000 Udvalg 0g havde funge- ret som dirigent på forbundets repræsentantskabsmøder. De gik regelmæs - sigt sammen til receptioner, som repræsentanter for forbundet. Endelig hav- de også Sammen deltaget i møder med direktioner i sektoren. Den 26. sep- tember havde vidnet af fået at vide, at det så ud til, at fusionen ville blive en realitet; 0g at den ville blive offentliggjort den 2. oktober. I den forbindelse sagde <anonym>T1</anonym> også, at bytteforholdet nok ville indebære en overkurs på 60-70 pct. for RealDanmarks aktier. Denne oplysning havde betydning for vurderingen af, om der ville komme andre bud på RealDan - mark. Vidnet diskuterede disse oplysninger med tiltalte om morgenen den 28. september på vej til Berlin I den forbindelse støttede vidnet sig til et håndskrevet notat, han havde gjort om samtalen. Tiltalte havde haft lignende drøftelser med vidnet i forbindelse med tidligere fusioner. Det var tanken; at tiltalte skulle være vidnets sparringspartner; idet vidnet skulle udsende en pressemeddelelse fra forbundet; når fusionen blev offentliggjort. Da fusio - nen blev offentliggjort den 2 oktober, blev pressemeddelelsen sendt ud, og man fik henvendelser fra pressen for at få den uddybet. Allerede om efter- middagen afholdt man tillidsmandsmøder. Det er konekt; at vidnet den 6. oktober havde en samtale med <anonym>Person 7</anonym> på Københavns Fondsbørs, som er gengivet i udskrift i sagens bilag 3-1-1, side 9 ff. Han havdc forinden haft et møde med <anonym>Person 8</anonym> 0g <anonym>Person 7</anonym> hvor han blev spurgt; om tiltalte havde kendt til fusionen på forhånd, og om fusionen havde været kendt i Finansforbundet. Vidnet havde sagt, at han havde videregivet oplys- ninger om fusionen til sine 2 næstformænd og til sekretariatschefen; men han var så rystet, at han ikke sagde yderligere. Han afbrød mødet efter mak- simalt V time. Da han havde sundet sig; ringede han op for at give den sup- plerende oplysning Han talte senere med <anonym>Person 8</anonym> og fortalte ham blandt andet, at tiltalte ikke havde kendt "detaljerne' 0 vedrørende fusionen. Hered henviste han til de mange omstændigheder; der skal være på plads for at en fusion kan gå i gang. Han var også opmærksom på, at fusionen måske ville kunne blive udskudt, hvis markedet gik helt skævt i forbindelse med afstem - ningen om euroen: At aktier i RealDanmark ville indbringe en overkurs på 60 70 pct. anså han ikke for en detalje. Vidnets første samtale med <anonym>T1</anonym> om fusionen fandt sted på vej ud til Singapore. Endnu mens de var i Sin- gapore, fortalte <anonym>T1</anonym> ham, at man gik videre med fusionsplanerne. Det skete efter dct ckstraordinære bestyrelsesmøde Vidnet gav oplysningerne fra <anonym>T1</anonym> videre til tiltalte enten mandag eftermiddag eller tirsdag morgen, efter at han var kommet hjem fra Singapore det vil sige enten den 28. eller 29. august. Samtalen med tiltalte fandt sted på vidnets kontor. De talte også om andre ting; Tiltalte havde indgående kendskab til "den gamle sparekasse - side" og kunne bidrage med impulser til, hvilke råd man kunne give medar - bejderne i RealDanmark. Det kan ikke passe; at vidnet hıar orienteret næst- formanden <anonym>Person 2</anonym> omn fusionsplancmne den 7. august 2000, for på det tidspunkt kendte han dem ikke selv. Når <anonym>Ps</anonym> først blev oriente- ret den 4. September, hang det sammen med, at hun havde været på ferie. Vidnet har ingen grund til, at have et horn i siden på tiltalte. " har under denne domsforhandling til retsbogen vedstået denne forklaring 0g har supplerende forklaret: at han kan erkende de faktiske forhold i anklageskriftet om tidspunktet; og hvem han havde givet meddelelse til, og hvad han havdc givet oplysninger om. Han har tidligere haft medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ansat; hvor banker har fusioneret, Det specielle ved denne fusion var, at den omfat- tede en stor del af medlemmeme Der var 50.000 medlemmer, og heraf ville fusionen berøre de 20.000. Det var således en stor fusion; der også ville medføre; at 3.500 medlemmer skulle forladc ansættelsen enten ved naturlig afgang eller ved afskedigelser. Med hensyn til frivillig afgang havde han kendskab til tidligere frivillige afgange; der næmmest kan karakteriseres som tvang; Foreholdt bilag B, er det ikke ham, der har skrevet denne; 0g indholdet af denne virker ikke dramatisk. Fusionen var besluttet, og skrivelsen kan også tages som udtryk for en beroligelse af medlemmerne. Han gav meddelelse til <anonym>P1</anonym> den 28. august 2000. Meddelelsen på det tidspunkt var alene, at han havde fået kendskab til de overvejelser; der var om fusionen. Han gav oplysningerne til <anonym>P1</anonym> idet <anonym>P1</anonym> 0g til- talte skulle stå for at udarbejde strategier om, hvorledes 0g hvordan man skulle gribe fusionen an. Herunder skulle de overveje, hvorvidt der kunne komme andre bud på banen, om RealDanmark kunne fortsætte som selv- stændig, eller om man skulle forsøge at støtte den påtænkte fusion; og her - under stille krav på vegne af de ansatte. <anonym>P1</anonym> havde en fortid i den gamle Sparekasseforening hvorunder BG Bank var. Forespurgt herom var tiltalte af den opfattelse; at det specielle ved denne fusion var størrelsen af de finansinstitutter, der var omfattet af fusionen. Det var efter hans opfat - telse på en skala fra 1-10, en fusion der ville ligge på 10. Det var også som tidligere forklaret; at der var mange medarbejdere involveret; og herunder mange medlemmer der skulle forlade ansættelsen i banken og RealDanmark. Tiltalte havde kendskab til den handlingsplan; der er fremlagt som bilag G1 om fusioner. Han er enig i, at det giver et godt redskab for at behandle en fu- sion; 0g det var også i denne anført, at man kunne rette henvendelse til Fi - nansforbundet og få råd i forbindelse med fusioner. Det er rigtigt, at han og- så informerede <anonym>P3</anonym> den 4. september 2000. <anonym>P3</anonym> var næst - formand i Finansforbundet;, og han fandt det derfor naturligt at drøfte fusio- nen med hende. <anonym>Ps</anonym> har endvidere været bestyrelsesmedlem i Danske Bank. Vedrørende <anonym>PA</anonym> diskuterede dc om, hvad de skulle have klar til mandag morgen, hvor fusionen ville blive offentliggjort. Det er rigtigt, at han har talt med <anonym>P1</anonym> igen den 28. september 2000, hvor han oplyste om den forventede ombytningskurs på RealDan- marks aktier. Kendskabet til aktiekursen var nødvendig for overvejelse om, hvorvidt der ville komme modbud 0g deres stillingtagen til fusionen i øvrigt Samtalen fandt sted i lufthavnen. Det er rigtigt, at han har forklaret; at han kendte til fusionen fra andet sted. Han blev således kontaktet af direktionen fra Danske Bank søndag den 1. oktober 2000, hvor direktør <anonym>Person 9</anonym> udtalte; "som du nok har kendskab til, vil der ske fusion mellem Re- alDanmark og Danske Bank" . Der blev ikke drøftet nærmere under telefon- samtalen; Vedrørende tiltaltes ansættelse i Finansforbundet, oplyste han; at han har været formand siden 1998 0g tillidsmand siden 1986. Han kom i ho- vedbestyrelsen i 1994 0g blev viceformand i 1996. Han sidder endvidere som formand for de nordiske ansatte i Finanssektoren og for de europæiske ansatte; 0g han er nu ansat som præsident for de verdensansatte; hvor der er ca. 3 millioner organiserede. Vedrørende fusionen var det hans opfattelse; at muligheden for at RealDanmark kunne fortsætte som selvstændig enhed ik- ke var realistisk på dette tidspunkt; 0g man koncentrerede sig derfor om de 2 sidste altemativer at få en udenlandsk bank på banen eller at støtte den på- tænkte fusion. Foreholdt forsvareren <anonym>Person 1 0 S</anonym> ekstrakt side 94, forklarede tiltalte, at han har kendskab til artiklen. Forcholdt bilag B og C, forklarede tiltalte; at når fusionen var en realitet; vil- le forbundet have en interesse i at støtte fusionen for at få tingene bedst på plads. Fusionen ville ramme på alle niveauer, og der var således også folk i ledels - en i henholdsvis RealDanmark 0g Danske Bank, som blev skiftet ud eller fratrådte. Foreholdt bilag A, forklarede tiltalte; at det var udarbejdet af <anonym>idne 2</anonym> 0g det var stilet til <anonym>P4</anonym> Vedrørende tiltaltes ansættelse i Finansfor- bundet er det en fuldtidsstilling. Det cr ligeledes en fuldtidsstilling for næst- formændene De har daglige møder . Næstformændene var <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>P3</anonym> og ledelsen i Finansforbundet har kontorer ved siden afhinan- den. Foreholdt bilag GI, side 94, forklarede tiltalte; at en henvendelse også kunnc ske til næstforændene; såfremt han ikke var til stede. Foreholdt bilag H, forklarede tiltalte; at det var de forskellige møder og sam - menkomster; som han har været til sammen med <anonym>P1</anonym> ud - over det daglige arbejde. Foreholdt bilag J1+Jll+Jl2+J15+J19, forklarede tiltalte; at disse bilag var udtryk for mange roller i Finansforbundet, herunder hans selskabelige og repræsentative funktioner i forbindelse med udarbej - delse af taler 0g hans store politiske netværk . Tiltalte holdt møder med <anonym>P1</anonym> dagligt, hvor de briefede hinanden om, hvad dcr var under opsejling De gennemgik sammen dagens presse og aftalte, hvad de skulle reagere på. Foreholdt Justitsministeriets skrivelse af 23. november 2001 var det tiltaltes opfattelse; at han for at rådgive <anonym>T1</anonym> var nødt at drøfte sagen med sine næreste medarbejdere, inden fusionen blev endeligt besluttet. <anonym>P4</anonym> 0g <anonym>lidne 2</anonym> fik først beskeden på et meget sent tids - punkt; da de vidste; at de ville blive inddraget i tilrettelæggelsen af fusio- ncns beredskab . <anonym>idne 1</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: at han var tillidsmand i Privat Banken 0g har herefter været med i hovedbe- styrelsen for bankfunktionæremne. Han var ligeledes med til at stifte Finans - forbundet i forbindelse med, at bankerne, sparekasserne og realkreditinstitut - terne slog sig sammen til ét forbund. Han har siddet som formand i Finans - forbundet fra forbundets stiftelse i 1992 til 1998.I sin tid som formand, har han oplevet at modtage følsomme oplysninger, specifikt kan han huske; at han blev ringet op af direktør <anonym>Person 9</anonym> i forbindelse med, at den Danske Bank forberedte en massefyring: Vidnet var af den opfattelse; at op- lysningerne var afkursfølsom karakter, idet en massefyring ville få kurserne til at stige. Han modtog oplysningeme ca. 1 uge eller 2 før banken offentlig- gjorde det. Oplysningeme var givet i fortrolighed og blev også bchandlet så- dan. I forbindelse med at han modtog oplysningemne; har han videregivet op- lysningerne til sin sekretariatsleder og til formandskabet. Grunden hertil var, at forbundet skulle forberede den assistance; som de skulle give til de berør- te medlemmer. Vidnets sekretariatsleder var dengang <anonym>Person 1 1</anonym> Vidnet kender <anonym>P4</anonym> men har ikke haft fortrolige oplysninger mcd ham. <anonym>PI</anonym> var også i forbundet i vidnets tid <anonym>P1 s</anonym> opgave lå på flere niveauer, Han var tilknyttet den politiske ledclse; idet han var god til at få kontakter; herunder politiske kontakter, f eks. i forbin- delse med fremskaffelse afhøring Ilvis vidnet havde fået oplysninger om den konkrete fusion, ville han også have kontaktet sin sekretariatsleder og formandskabet. Oplysninger af følsom karakter kan både være i forbundets og arbejdergiveres interesse; idet det ikke kan være i arbejdsgiverens inte- resse, at forbundet melder ud med forkerte oplysninger. <anonym>eisuii</anonym> var ud over at være direktør i Danske Bank også formand for arbejdsgi - verforeningen: Vidnet er også i den opfattelse; at Finansforbundet har været i stand til håndtere de fortrolige oplysninger; således at de ikke kom ud af huset. <anonym>Vidne</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: at hun har været ansat i Finansforbundet i 30 år 0g 14 dage. Hun har været ansat som konsulent i kursusafdelingen og er nu leder af kredsserviceafde - lingen. På tidspunktet for fusionen var hun ansat i medlemsserviceafdelin - gen for Kapitalkredsen og Den Danske Kreds. Hun var bindeled mellem kredsene decentralt 0g forbundet centralt i forbindelse med fusionen. Vidnet har skrevet notatet i ekstraktens side 399. Det var noget; hun gjorde på egen hånd, idet hun fik en henvendelse fra <anonym>P4</anonym> om, hvad hun havde foretaget sig op til fusionen. Vedrørende mødet den 5. september 2000 havde hun fået oplysningerne fra <anonym>T1</anonym> om, at der var problemer mellem de 3 personalekredse, og de aftalte et møde med de konsulenter; der skulle afholde seminaret. Der var ikke tale om en fusion på dette tidspunkt. Vedrørende det, som vidnet har skrevet den 13. september 2000, er det egne tanker. Hun forestillede sig ikke på det tidspunkt; at der var en fusion med Danske Bank undervejs. Vidnet var af den opfattelse; at der ville ske afske- digelser i BG Bank, og at den Svenske Handelsbank ville have interesse i at købe. Disse oplysninger var alene baseret på det, som har været fremme i pressen: Vedrørende mødet den 5. september 2000, var det et møde med <anonym>Person 12</anonym> der var kursusleder 0g <anonym>Person 13</anonym> der var organisationskon - sulent. De fik ikke noget af vide om fusionen på dette møde. Vedrørende det anførte den 21. september 2000 var det alene indkaldelserne til mødet den 29. september 2000. Hun fik ikke oplysninger om fusionen på dette tids- punkt. Vedrørende den 9. september 2000 deltog <anonym>Person 14</anonym> <anonym>Person 1 5</anonym> 0g <anonym>Person 16</anonym> Det var herefter vidnets opfattelse; at der skulle ryddes op i BG Bank. <anonym>Person 14</anonym> var bestyrelsesmedlem i BG Bank og i Kapitalkredsen; <anonym>Person 15</anonym> var bestyrelsesmedlem i Kapitalkredsen og <anonym>Person 1 6</anonym> var kredsbestyrelsesmedlem. De fik imidlertid af vide; at det drejede sig om en fusion mellem RealDanmark og Danske Bank. Det var <anonym>1</anonym> der orienterede om det. Han oplyste samtidig, at der var tale om fortrolige oplysninger. Herefter gik de igang med at tilrettelægge dette. Kredsbestyrelsen blev indkaldt til søndag den 1. oktober 2000 kl. 17.00, og kredsbestyrelsens opgave var at ringe til kredsens tillidsmænd. Vidnet orienterede <anonym>P4</anonym> om oplysningerne samme dag; Ved- rørende bilag A er det skrevet, da vidnet kom hjem fra mødet; Vidnet havde erfaringer fra tidligere fusioner; sidst i forbindelse med at SDS Privat Ban - ken og Andelsbanken fusionerede til Unibank. Det var lidt anderledes; men det var det samme, der skulle ske, at tillidsmændene skulle orienteres. Der var også i forbindelse med den fusion tale om afskedigelser; 0g tillidsmæn - dene skulle være klædt på til at tale med medlemmerne. Vidnet var af den opfattelse; at det var vigtigt, at tillidsmændene blev orienteret så hurtigt som muligt og mener ikke, at man kunne have ventet til den 2. oktober. Vidnet har talt med <anonym>P4</anonym> Hun har ikke talt så meget med <anonym>T2</anonym> Vedrørende de møder, der er nævnt i beredskabsplanen; som skulle finde sted efter 2. oktober; var det møder med medlemmerne; hvor der ogsa deltog andre personer end tillidsmænd herunder socialrådgiver 0g arbejds - markedskonsulenter. Til mødet med tillidsmændene den 2. oktober 2000 var der tale om ca. 200 personer. Så det ville have været svært at arrangere mø- det den 2. oktober 2000, såfremt man ikke var orienteret tidligere. Foreholdt <anonym>Person 10's</anonym> ekstrakt side 79-83 forklarede vidnet, at det er hende, der har været med til at udarbejde disse. Informationsmaterialet er trykt i forbundet og udsendt til tillidsrepræsentanterne. I forbindelse med U- nibank fusionen er det vidnets opfattelse; at de blev informeret på et tidlige - re tidspunkt end i dette tilfælde; hvor de blev informeret meget kort tid for- inden. Det var <anonym>Person 17</anonym> der stod som koordinator under Unibank fusionen. <anonym>Iıdne 3</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: at han er uddannet jurist og har været underviser i arbejdsret 0g aktiesel- skabsret på LO-skolen. Han har herudover undervist finanssektorens tillids- mænd, herunder <anonym>T2</anonym> Iforbindelse med fusion 0g håndtering af op- lysninger omkring fusion er det vidnets opfattelse; at det dels er aktiesel- skabslovens $ 160 og værdipapirlovens $ 35-36 man skulle være opmærk- som på . Vidnet har i sin undervisning givet udtryk for, at tillidsmænd, her- under medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, har ret til at henvende sig til deres organisation for rådgivning; Vidnet har på den anden side gjort det klart, at oplysningeme skal behandles meget forsigtigt. Det er den samme praksis der er på LO- området; hvor der tidligere har været en selvstændig afdeling ~ Analyseafdelingen 9 der tog sig afhenvendelseme. Analyseafde - lingen hed den i daglig tale. Dette er nu overtaget af kartellerne. Praksis på finansområdet og forsikringsområdet var, at tillidsmændene har henvendt sig til formanden. Dette har han fra oplysninger fra tidligere formænd <anonym>Vidne 4</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: at han har været ansat i DBL, indtil Finansforbundet blev stiftet. Herefter har han været ansat i Finansforbundet som sekretariatschef. Han har haft arbejde under 7 formænd. Vidnet har tidligere været bekendt med oplysninger fra tidligere fusioner. I forbindelse med fusioneme var det oplysninger; som blev meddelt til formændene, som herefter orienterede sekretariatschefen. Det var herefter sekretariatschefen i samarbejde med formanden; der fore- stod koordineringen af det beredskab, som man skulle stille til rådighed over for medlemmerne. Underretningen om fusioner har altid været fortrolige og blev alene videregivet til en megct lille kreds. Vidnet er af den opfattelse; at han har givet oplysningeme til en enkelt person. Der har ikke været oplys- ninger om bytteforhold i forbindelse med fusionen eller andre oplysninger omkring økonomien i fusionen. Der har ikke i vidnets tid været tale om modbud eller om, at fusionen ikke blev gennemført i den form; som de fik oplysninger om. Oplysninger om de økonomiske forhold i fusionen var først fremkommet ved offentliggørelsen af fusionen. Infonationerne var altid gå - et til formanden; og vidnet har herefter fået oplysningemne fra formanden. Han har aldrig været udsat for at få infomationen først. Han kender <anonym>P1</anonym> fra sin tid i Finansforbundet. Han har ikke brugt til opgaver i forbindelse med fusionen; Han mener heller ikke; at det har været aktuelt i den periode, hvor han sad i Finansforbundet. Han havde kendskab til fusionen mellem Københavns Handelsbank; Den Danske Bank og Provinsbanken. Han havde også kendskab til fusionen; der blev til Uni- bank, men han kan ikke huske, hvorledes denne fusion blev organiseret i forbundet. Vidnets infommationer fra formanden var normalt af praktisk ka- rakter, idet de drøftede; hvad medlemmerne kunne stille af spørgsmål i for- bindelse med fusionen. De kunne ikke gøre noget ved fusionen; idet det ikke var deres ærinde. Tiltalte <anonym>P1</anonym> har til retsbogen af 12. februar 2002 afgivet følgende forklaring: 7 Tiltalte nægter sig skyldig og forklarer, at han er bankuddannet i årerne fra 1965 til 1968. Fra 1975 var han ansat i Danske Sparekassers Landsforening; dcr i 1992 indgik i Finansforbundet. Hans seneste stilling i Finansforbundet var som konsulent i udviklingsafdelingen Hans chcf var <anonym>Person 18</anonym> Hans løn lå på omkring ' million kroner om året. Der var ikke nogen skriftlig instruks for medarbejderne i Finansforbundet om håndteringen af fortrolige oplysninger eller insider-viden Det var almindeligt kendt; at for - bundet købte aktier i danske pengeinstitutter. Tiltalte var selv bekendt med hovedtrækkene i lovgivningen om insiderhandel . Tiltalte har handlet aktier for egen regning også for de handler; der omfattede af tiltalen. Det skete med egne frie midler. Han havde et møde om aktiekøb med en bankrådgiver i Unibank i oktober 1999, men besluttede sig for ikke at handle gennem den- ne bank. Hans største tidligerc køb var på 200.000 eller 300.000 kr. Tiltalte finansierede sine køb med frie midler eller via sin kapitalpension. Han gik grundigt til værks 0g indsamlede materiale om de pågældende aktier i 3 4 måneder, inden han eventuelt købte Han har både foretaget kort-sigtede 0g mcre langsigtede aktieinvesteringer. Dog har han ikke beholdt aktier i læn- gere end 1 til 1 % år. Det er konrekt; at han den 31. august 2000 købte 1.500 stk. aktier i RealDanmark. Tiltalte kan bekræfte anklageskriftets oplysninger vedrørende tidspunkter for køb og salg af aktier og omfanget heraf. Ved kø- bet den 31. august 2000 havde han ingen viden om, at der var tale om for- handlinger om fusion. Han havde interesseret sig for aktien siden efteråret 1999. Der havde været rygter om fusion af RealDanmark med banker genta - gende gange. <anonym>1 2</anonym> havde ikke givet tiltalte nogen oplysninger om fu- sionsforhandlinger. Han var ikke <anonym>T2's</anonym> fortrolige eller nærmere me- darbejder og refererede ikke til ham i sit arbejde Iperioden 28.til 31. august har tiltalte talt med <anonym>T2</anonym> Den 31. august vist nok efter aktiekøbet rin- gede <anonym>T2</anonym> og spurgte tiltalte; om han ville med til en reception i BG Bank den 1. september. De talte ikke om fusionsforhandlinger ved den lej - lighed. Tiltalte mencr også at have talt med <anonym>T2</anonym> ansigt til ansigt i den nævnte periode. Samtalen drejede sig om nogle poster, som <anonym>T2</anonym> ger- ne ville beklæde. Aktiekøbet skete gennem SEB-bank ved bankrådgiver Person 19 7P19) anbefalingsliste; og at avisemne havde skrevet om, at banken havde nedjuste - ret kursmålet for aktien. Tiltalte havde selv fulgt virksomheden gennem dens udvikling 0g havde fået interesse for at købe i efteråret 1999. Det hav- de været en turbulent tid for Capital Holding; det senere RealDanmark. Der var mange artikler i aviserne; der pegede på en interesse for at overtage Re- alDanmark . Når tiltalte valgte at købe på det pågældende tidspunkt;, var det led i en strategi, som han havde lagt under en ferie i juli måned, hvor han havde haft materiale om aktien med. Det var hans plan at købe for 1' til 2 millioner kr. aktier i RealDanmark. Første gang ville han købe for 1/3 afbe- løbet, når halvårsregnskabet forelå i slutningen af august, Han forventede nemlig; at det ville blive et halvårligt regnskab. Fra den 23. august fulgte han dagligt aktiekursen 0g skrev den ned. Aktien faldt, efter at regnskabet var offentligt gjort; 0g efter en uge mente han; at den havde nået bunden. Så købte han. Under sin ferie havde han drøftet sine planer med <anonym>Person 20 (P2O)</anonym> Særligt havde de talt om EU-perspektivet i kursudviklingen; <anonym>P2O</anonym> var enig i, at det var en god ide at købe. Før han talte med <anonym>PzU</anonym> havde han skrevet det strategipapir; som er fremlagt i sagen som bilag 3-2-3, side 7. Han havde notatet med, da han talte med <anonym>P2O</anonym> 0g gennemgik notatets punkter med ham: Tiltalte har sat sine initialer på det, som han nor - malt gør. Når han ikke viste dette notat til politiet i forbindelse med den 1. politiafhøring, var det fordi han havde det psykisk dårligt, efter at han var blevet bortvist fra sit arbejde den 13. oktober; således at han først senere fik kræfter til at gennemgå sit materiale; Den 29. september 2000, hvor tiltalte købte 6000 RealDanmark aktier; vidste han ikke; at der foregik forhandlin- ger om fusion. Han var ikke klar over; at der ville ske offentliggørelse heraf, 0g han kendte ikke bytteforholdet mellem aktierne: Aktiekøbet blev foreta- get fra Tyskland, hvor han var sammen med <anonym>T2</anonym> Den 28. septembcr havde de siddet i en overfyldt cafe i Københavns Lufthavn og drukket en kop kaffe sammen. Det tog måske 10 minutter. Foreholdt gengivelse af tiltaltes forklaring i politirapport af 25. oktober 2000, side 7, sidste afsnit (sagens bilag 3-2) forklarer tiltalte, at det er kor- rekt; at han har forklaret således til politiet. havde det med at ta - le i billeder. <anonym>2</anonym> fortalte ikke mere end det, tiltalte forklarede til po- litiet, 0g tiltalte spurgte ikke. Han tænkte; at der kunne være en afskedigel - sesrunde undervejs eller; at der forestod filialnedlæggelser. Derimod tænkte han ikke på, at der kunne foreligge en opkøbssituation:. Købet den 29. sep- tember fulgte den strategi, han i forvejen havde lagt. Tiltalte havde regnet med, at folkeafstemningen om euroen ville medføre et fald i aktiekurserne. Hvis kurserne var steget for eksempel 10 til 15 pct. , havde han ikke købt. Dct er korrekt; at han talte med <anonym>P19</anonym> den 28. september. De havde i forvejen talt sammen den 26. september. Han fortalte <anonym>P19</anonym> at han ville købe for et større beløb RealDanmark-aktier efter afstemningen. Den 28, september ringede tiltalte for at høre, hvordan det gik på det danske marked. Det skete fra hotellet i Berlin. Han sagde til <anonym>P19</anonym> at han ville købe næ- ste dag 0g bad om <anonym>P19's</anonym> vurdering af, hvordan markedet ville reagere på det "nej' "1 ved afstemningen; som tiltalte anså for sandsynligt. Denne sam - tale havde intet at gøre med det "hint" 9 som <anonym>T2</anonym> havde givet. Den 29. ringede han igen til <anonym>P19</anonym> om morgenen. <anonym>P19</anonym> var til møde. Sene - re samme dag talte han vist 2 gauge med <anonym>P19</anonym> Han vil mene, at han af- gav sine købsordrer under den samtale; som har fundet sted kl 9.15. <anonym>P19</anonym> gav ham ikke nogen supplerende rådgivning vedrørende købet under disse samtaler. Købene blev finansieret med likvider; der befandt sig i Unibank 0g Nordea. SEB-bank var langt det billigste pengeinstitut at handle i gennem, 0g man kunne handle der, selv om man ikke havde pengene ståen - de. Tiltalte anså købene for en sikker investering Den indre værdi i virk - somheden var meget lav, ca. 0,60, 0g aktien havde givet et pænt udbytte gennem de senere år. Efter at tiltalte havde givet politiet fuldmagt til at ind- hente oplysninger hos SEB-bank, ønskede tiltalte at tilkendegive over for <anonym>P19</anonym> at sagen nu lå hos politiet. Det var baggrunden for; at han skrev det brev af 7.november 2000 til <anonym>P19</anonym> som er fremlagt under sagens som bilag 5-5, side 23. <anonym>P19</anonym> var ikke inddraget i tiltaltes overvejelser om aktiekøb i juli måned. Forespurgt af forsvareren forklarer tiltalte; at der i pressen kun havde været negativ omtale af RealDanmark. Det fremgik af de mange avisudklip; som tiltalte havde samlet i perioden fra oktober 1999 til september 2000, 0g som er fremlagt under sagen som bilag 3-2-3, side 8 ff. Der havde været tale om en række mulige købere til RealDanmark; mest udenlandske banker, men også Danske Bank havde været på tale. Tiltalte regnede med, at det værste; der kunne ske for RealDanmark, var; at det blev overtaget. I januar 2000 havde RealDanmark gennemført en ny struktur og fået ny ledelse, men ikke desto mindre faldt kursen, fordi markedet manglede tillid. <anonym>P2O</anonym> som til- talte forelagde sin købsplaner for, er en god bekendt; som han normalt mø- des med, når han holder sin årlige ferie på Skagen; og i øvrigt ser et par gan- ge om året. <anonym>P2O</anonym> har et betydeligt kendskab til økonomi og særligt eks - portforhold , 0g desuden har han indsigt i EU-spørgsmål. I forbindelse med, at tiltalte ville kontakte <anonym>P19</anonym> den 26. september, fik han optaget på te- lefonen og lagde en telefonbesked . Efter frokost lå der så en telefonbesked fra <anonym>P19</anonym> til tiltalte. Det er den besked, der er fremlagt under sagen som bilag 3-2-1, side 1 <anonym>P19 S</anonym> navn 0g telefonnummer på det faste net er skrevet af en medarbejder ; Finansforbundets sekretariat. <anonym>P19 s</anonym> direkte nummer er tilføjet af tiltalte. Han havde oprindeligt ringet til <anonym>P1y</anonym> for at drøfte køb af aktier i Radiometer. I den forbindelse nævnte han, at han vil- le købe flere aktier i RealDanmark efter folkeafstemningen: I den forbindel - se fik han <anonym>P19's</anonym> direkte nummer. Tiltalte købte aktier i Radiometer for 50.000 60.000 kr. Telcfonscdlen fra <anonym>P19</anonym> anvendte tiltalte nu som huskeseddel og skrev numre ned på andre bankrådgivere og nogle bekendte; blandt andre <anonym>Person 21</anonym> Kontakten til <anonym>Person 21</anonym> stammede fra, at tiltalte den 26. sidst på eftermiddagen havde haft et møde i sin egen bank; Danske Banks <anonym>By 2</anonym> afdeling med afdelingsbestyreren <anonym>Person 22</anonym> 0g investeringsrådgiver <anonym>Person 23</anonym> Han skulle drøfte kapitalpension og rate- pension med dem. Men forinden; de kom til det, drøftede de kort tiltaltes ak- tiekøb i RealDanmark. De første aktier var købt til ratepensionen i denne af- deling; og Danske Bank havde fejlagtigt krævet 500 kr. fra <anonym>P19</anonym> for at få dem overført. Da tiltalte sagde, at han ville købe flere aktier efter folkeaf- stemningen; gav de ham ret i, at det var en god ide. Mødet sluttede med, at tiltalte fik anvist investeringsrådgiver <anonym>Person 21</anonym> fra Danske Banks centerfilial i <anonym>DV 9</anonym> <anonym>Person 21</anonym> skulle ringe til tiltalte Da til- talte var i Berlin; ringede han til de personer; som var anført på telefonbe- skeden. Tiltalte forklarer nu, at han havde notatet om investeringsstrategien med til den 1 . afhøring hos politiet og støttede sig til det. Han havde således notatet fremme. Han har ikke gjort nogen tilføjelser til notatet efter samtalen med <anonym>P2O</anonym> Nederst på notatet har han skrevet, at han skulle tale med ham. Det var tiltaltes opfattelse; at den lave indre værdi i RealDanmark ville medføre; at der ville opstå en betydelig gevinst i forbindelse med fastsættel- sen af konverteringsforholdet ved en fusion. Forudsætningen for, at der ville opstå cn kursgevinst for tiltalte var, at der enten skete et opkøb af RealDan- mark eller; at der var vedholdende rygter om, at dette ville ske. Det var af betydning; at RealDanmark havde et indarbejdet navn og et landsdækkende filialnet; som ville kunne overtages af et udenlandsk pengeinstitut:. 1 Denne forklaring er dokumenteret under sagen <anonym>Person 2 s</anonym> i forbindelse med sagen mod tiltalte <anonym>P1</anonym> iretsbog af 19, februar 2002 afgivet følgende forkle aring Vidnet forklarer, at hun har været næstformand i Finansforbundet i 4 år, Hun kan ikke huske præcist, hvornår <anonym>T2</anonym> fortalte hende om fusio- nen. Det var i løbet af den 1.uge efter, at <anonym>T2</anonym> var kommet hjem fra Singapore. Det skete på vidnets kontor i Finansforbundet. De var alene. De drøftede kort konsekvenseme 0g "blodbadet" . Efterfølgende blev vidnet igen orienteret af <anonym>T2</anonym> da <anonym>T2</anonym> oricnterede den anden næstformand, <anonym>P3</anonym> Det skete på Hotel Koldingfjord den 3. eller 4. september. Det er korrekt, at vidnet har forklaret til politiet som gengivet i politirapport af 23. januar 2001, side 1 og side 2, 1.linie (sagens bilag 5-12) <anonym>T2</anonym> havde et tæt samarbejde med tiltalte; der havde en plads; som mindede om en direktionssekretærs. <anonym>T2</anonym> 0g tiltalte havde deltaget i adskillige møder 0g rejser sammen; og det var også planen; at de vist nok i forbindelse med et fagligt arrangement skulle til London med hustruer. Vidnet ville finde det naturligt, at <anonym>T2</anonym> orienterede tiltalte om fusionsplanerne.Vidnet har ikke selv været inddraget i forberedelscrne af Finansforbundets reaktion på fusio - nen. Hun blev først involveret; da fusionen blev offentliggjort. Fredag den 6. drøftede <anonym>T2</anonym> med <anonym>P3</anonym> 0g vidnet helt koıt tiltaltes stilling i Finansforbundet. De var enige om, at han ikke kunne været ansat, hvis der blev rejst sigtelse mod ham. Efterfølgende drøftede de spørgsmålet nærere. Denne forklaring er dokumenteret under sagen. <anonym>P3</anonym> har i forbindelse med sagen mod <anonym>PI</anonym> til retsbogen af 19 februar 2002 afgivet følgende forklaring: Vidnet forklarer; at hun har været næstformand i Finansforbundet siden den 1. maj 1999. Hun fik første gang oplysning om fusionsplanemne den 3. sep - tember om aftenen eller den 4. september om morgenen. Hun hælder mest til; at det var den 3. september. Hun fik orienteringen af <anonym>T2</anonym> og me- nCr , at <anonym>Person 2</anonym> var til stede. <anonym>T2</anonym> fortalte; at der var kontakter mellem RealDanmark og Danske Bank; og_at der formentligt ville ske noget. Dog var intct endeligt. Hun vil tro, at <anonym>T2</anonym> også nævnte, hvem der havde givet ham oplysningeme. Hun kan ikke huske det . Hun havde været på ferie i USA i hele august måned. Hun blev ikke bibragt den opfattelse; at der også var andre i Finansforbundet; der var orienteret om fusionen. Fusio- nen blev nævnt på et møde i formandsskabet den 19. eller 20. september. Søndag den 1. oktober ringede <anonym>T2</anonym> hende op sent om aftenen og sag- de, at fusionen nu var en realitet. Tiltalte og <anonym>T2</anonym> havde et meget tæt professionclt forhold. Tiltalte var en betroet medarbejder og politisk spar - ringspartner. I forbindelse med den 1. orientering fra <anonym>T2</anonym> nævnte han; at der var kontakter og sonderinger mellem virksomhederne. Vidnet husker ikke; om <anonym>T2</anonym> anvendte ordet fusion 1 Denne forklaring er dokumenteret under sagen Oplysningerne i sagen. Til brug for sagen vedrørende strafmyndighed i sagens forhold 1 a er der indhentet udtalelse fra myndighedeme i Singapore. Det fremgår heraf; at den relevante bestemmelse findes i $ 103, stk. 5 i Securities Industri Act der ly - der som: En person må ikke på noget tidspunkt, hvor han er udelukket efter stk. 1,2 eller 3 fra at handle med værdipapirer, fordi han besidder oplysninger, kommunikere disse oplysninger til andre personer, såfremt (a) handel med disse værdipapirer er tilladt på en værdipapirbørs i Singa - pore eller uden for Singapore; og () han ved eller med rimelighed burde vide; at den anden person vil gøre brug af oplysningerne med henblik , på at handle eller foranledige eller skaf- fe en anden person til at handle med disse værdipapirer. Sagen bilag er dokumenteret herunder er forlæggelseskendelsen for EF - domstolen, Generaladvokaten forslag til afgørelse samt EF-domstolens afgø- relse dokumenteret. Endvidere er bl.a. Justitsministeriet skrivelse af 23. november 2001 og Fi- nansforbundet drejebog for fusioner og anden form for virksomhedsoverdra- gelse marts 1998 dokumenteret. Procedure Anklagemyndigheden har til støtte for anklagemyndighedens påstand bl.a. anført følgende hovedpunkter: 1) <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> er tiltalt for overtrædelse af værdipapir - handelslovens $ 36, stk. 1, ved uberettiget at have videregivet intem viden om en kommende fusion mellem RealDanmark A/S og Danske Bank A/S Det er anklagemyndighedens opfattelse, at denne viden kan karakteriseres som "intemn viden" og at en sådan "intem viden" er videregivet af de tiltalte til de personer og under de omstændigheder; som fremgår af anklageskriftet. 2.)På baggrund af bestemmelsens ordlyd, forarbejder; administrativ praksis 0g retspraksis, EF-domstolens præjudicielle afgørelse 0g den juridiske litte- raturen; gælder tre betingelser for, at intern viden kan være lovlig: Betingel - serc skal alle være opfyldt for, at videregivelsen undtagelsesvis kan være lovlig: a)Videregivelsen skal altid være i selskabets interesse. Det er og vil naturligvis altid være selskabets forhold, der afgør, hvad der er i selskabets økonomiske interesse. Andre eksteme interesser har ingen rele- vans i denne forbindelse. Intemt i selskabet vil det være ledelsesorganerne i selskabet bestyrelsenlgeneralforsamlingen 0g ikke den enkelte medarbej - der der bestemmer; hvad der er i selskabets interesse. En ledende medar - bejder kan på egen hånd videregive intern viden til eksempelvis en rådgiver, men det skal være i sclskabets interesse. b.)Videregivelsen skal nødvendiglsaglig begrundet; Der skal foreligge en særlig kvalificeret begrundelse for; at videregivelsen tjener selskabets interesse Dette krav gælder både efter dansk ret 0g efter EF-retten; men er som nævnt udtrykt på forskellig vis. I dansk ret tales ek- sempelvis om, at videregivelsen har været "saglig begrundet" og "konkret nødvendig" og i EF-retten tales eksempelvis om 7 'strengt nødvendig" . Dette kvalificcrede krav forstås bedst negativt: Såfremt intern viden ikke videregi- ves; da vil selskabet ikke kunne varetage sine interesser det være i forbin - delse med et salg af virksomheden, en fusion 0 Jign. Kun herved har lovgi - ver fundet grundlag for, at fravige det ellers absolutte forbud mod videregi - velse af intern viden. c)Krav om proportionalitet. Der gælder endvidere et krav om proportionalitet forstået således, at kan selskabets interesser varetages ved videregivelse af viden; som ikke er at be- tragte som "intern viden' 4 da skal dette altid foretrækkes. I nær sammen- hæng hermed gælder; at jo mere kursfølsom viden; der videregives; desto strengere krav gælder der til, at videregivelsen kan være lovlig efter værdi - papirhandelslovens $ 36,stk. 1_ 3) <anonym>T1 s</anonym> videregivelse af intern viden til <anonym>4</anonym> var ikke et normalt led i dennes hverv, m. V., men er en overtrædelse af værdipapirhan- delslovens $ 36, stk. 1. <anonym>T1</anonym> har efter sin egen forklaring videregivet intern viden om fusionen til <anonym>T2</anonym> for, at få <anonym>T2 s</anonym> syn på sagen 0g for at fastlæg - ge en generel strategi for, hvordan navnlig direktionen kunne påvirkes til at søge andre fusionspartnere end Danske Bank AJS Det var ikke i RealDanmark A/S' økonomiske interesse, at <anonym>T1</anonym> videregav intern viden til <anonym>T2</anonym> Dette beror på, at selskabets interesser ikke er sammenfaldende med fagforeningens interesser eller i øvrigt med de hensyn; som <anonym>T1</anonym> angiveligt forsøgte at varetage. Fusionen mel - lem RealDanmark A/S og Danske Bank AlS var følgelig ikke afhængig af <anonym>T1 S</anonym> henvendelse til <anonym>T2</anonym> snarere tværtimod, da de til- talte netop forsøgte at modarbejde fusionen med henblik på, at køre Danske Bank A/S ud på et sidespor til fordel for en anden fusionspartner . Videregivelse af intern viden berettiges ikke ved at få en persons "syn på sa- gen 1 Der stilles krav om reel rådgivning til en person i selskabets interesse. Det foreligger i øvrigt ganske uoplyst, hvordan <anonym>T2</anonym> kunne give noget "syn på sagen 0 ikke blot generelt om fusioner; men også konkret ; relation til fusionen mellem RealDanmark A/S 0g Danske Bank A/S. Det er endvi - dere åbenbart, at videregivelse af intern viden ikke var berettiget for at <anonym>T1</anonym> og <anonym>T2</anonym> i fællesskab kunne fastlægge en generel strategi navnlig for at påvirke direktionen til at finde nye fusionspartnere. For det første er det ikke direktionen; som skal påvirkes . For det andet kan en gene- rel strategi ikke lovliggøre videregivelse af konkret kursfølsom viden. <anonym>T1</anonym> har brudt samtlige tavshedsfompligtelser, han var underlagt som ansat i RealDanmark A/S det være tavshedsforpligtelser; som følger af ansættelsesforholdets natur; af mødeindkaldelsen til bestyrelsesmødet den 23. august 2000, af forretningsordenen for bestyrelsen i RealDanmark og af overenskomsten om samarbejdsudvalg mellem Finanssektorens Arbejdsgi - verforening 0g Finansforbundet. <anonym>T1</anonym> handlede endvidere i strid med grundlæggende reglerlforudsætninger for bestyrelsesmedlemmers virke ved at tillægge sin en ret, som ingen andre bestyrelsesmedlemmer har. De hensyn, som <anonym>T1</anonym> angiveligt forsøgte at varetage alle er vare - taget af "lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse" . Når der i forvejen findes et sådant regelsæt, da vil det aldrig være "normalt" og i selskabets interesse; at <anonym>T1</anonym> på egen hånd videregiver intemn viden. <anonym>T1</anonym> skulle have rettet henvendelse internt i selskabet blandt personer med henblik på at få sine spørgsmål besvaret. Han burde have al- temativt have rådspurgt sig hos selskabets normale rådgivere. Der foreligger ingen oplysninger i sagen til støtte for, at <anonym>T1</anonym> disponerede så - dan. 4.) <anonym>T2's</anonym> videregivelse af intem viden var ikke et nomalt led i denne hverv; m. 7., men er en overtrædelse af værdipapirhandelslovens $ 36, stk. 1 <anonym>T2</anonym> har efter sin egen forklaring videregivet intem viden om fusio- nen til fire kollegaer i Finansforbundet; fordi <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>P3</anonym> var næstformænd i forbundet, hvorfor det var naturligt; at de blev informeret, fordi <anonym>PA</anonym> skulle vide noget om fusionsberedska - bet 0g fordi <anonym>P1</anonym> skulle bruges som diskussionspartner i relation til udarbejdelsen af den generelle strategi og i vurderingen af - mod - bud. Det er på ingen måde i RealDanmarks interesse; at viden om fusionen spre- der sig rundt i Finansforbundet og det uanset; om dette skete for, ~ at Finans - forbundet kunne forberede et såkaldt "fusionsberedskab" eller udarbejde en generel strategi for, hvordan man kunne undgå en fusion med Danske Bank A/S Fusionen mellem RealDanmark A/S 0g Danske Bank A/S var ikke afhængig af <anonym>T2 s</anonym> henvendelse til sine kollegaer - snarere tværtimod, da de til- taltc nctop forsøgte at modarbejde fusionen med henblik på, at køre Danske Bank A/S ud på et sidespor til fordel for en anden fusionspartner. Fagforeningens ønske om en fusionsberedskabsplan er ikke en interesse, som findes at legitimere videregivelse af intern viden. Det var fagforenin - gens eget valg; at man fandt det nødvendigt, at kunne besvare medlemmers forespørgsler om fusionen på selve dagen for offentliggørelse. Dette har in- tet med varetagelsen af RealDanmark A/S' økonomiske interesser at gøre; Herudover er arbejdstagemnes interesser som nævnt fuldt ud varetaget ved den forcliggende lovgivning Det fremstår endvidere som uklaıt; hvorfor <anonym>T2</anonym> fandt det fornødent at videregive stærkt kursfølsomme oplysninger om fusionen; herunder om fusionens parter og bytteforhold, når henses til, at nogle af medarbejderne alene skulle orienteres om fusionen samt til det magre resultat; som videre- givelsen af den interne viden i øvrigt afstedkom 5.) Anklageskriftets forhold 1, a) foregår i Singapore, hvor <anonym>T1</anonym> fortæller om indholdet af det ekstraordinære bestyrelsesmøde i RealDanmark A/S den 22. august 2000. Selvom den konkrete viden videregives under for den danske stat, er det an- klagemyndighedens opfattelse; at man alligevel skal bruge straffelovens $ 6, nr. 1, på forholdet. Dette skyldes karakteren af kriminaliteten. Videregivelse af intern viden kan betragtes som en såkaldt tilstandsforbrydelse; fordi der hos modtageren af oplysningeme skabes en varig tilstand af bevidsthed om - kring den konkrete interne viden; og fordi denne interne viden også følger modtageren; dvs. <anonym>T2</anonym> når han rejser tilbage til Danmark. Ved til- standsforbrydelser er gemningsstedet alle de lande, hvor tilstanden etablcres eller opretholdes i, dvs. herunder Danmark. Dansk straffelov finder hermed anvendelse på forholdet; jf. straffelovens $ 6,nr. 1. Hvis retten ikke kan følge dette synspunkt; gælder straffelovens $ 9. Denne bestemmelse betyder; at hvor virkningen af den ulovlige videregivelse af in- tem viden indtræder i Danmark; betragtes kriminaliteten også som begået i Danmark. Anklagemyndigheden gør her gældende; at virkningen indtræder i Danmark, idet oplysningeme alene blev videregivet for, at <anonym>T2</anonym> an - giveligt skulle forholde sig til fusionen mellem RealDanmark AS 0g Danske Bank A/S således, at <anonym>1</anonym> kunne få råd og vejledning til fastlæggelsen af en generel strategi til brug for påvirkning i Danmark af di - rektionsmedlemmer bosiddende i Danmark vedrørende en fusion; som fandt sted i Danmark. Efter anklagemyndighedens opfattelse forekommer det klart; at virkningen var ment at skulle indtræde hvilket også skete i Dan- mark. Kan retten heller ikke følge dette synspunkt gælder straffelovens $ 7, stk. 1, nr. 2. Denne bestemmelse betyder, at hvis handlingen; dvs. den ulovlige vi- deregivelse af intem viden også cr strafbar efter Singapores lovgivning; da er handlingen omfattet af dansk straffemyndighed. Det er anklagemyndighe - dens opfattelse, at <anonym>T1</anonym> med rimelighed burde have vidst; at hans videregivelse af oplysninger kunne føre en anden person til at handle med aktier i RealDanmark på baggrund af den intern viden <anonym>T1 s</anonym> videregivelse er således strafbar også efter Singapores lovgivning 0g betingelsen om dobbelt strafbarhed er efter anklagemyndighedens opfattelse opfyldt. 6.) Vedrørende tilregnelse er det gjort gældende at <anonym>1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> har handlet forsætligt idet de har haft vished om at de videregav in- tern viden. Forsvareren for <anonym>T2</anonym> har anført følgende punkter til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand. 1JDet spørgsmål; som domsmandsretten skal tage stilling til , er, om <anonym>T2's</anonym> videregivelse af intem viden til de i anklageskriftet nævnte personer har været et "normalt led" i udøvelsen af hans beskæftigelse m.v. som for- mand for Finansforbundet; således som ordlyden af værdipapirhandelslo - vens $ 36 bestemmer: 2)Det følger af legalitetsprincippet - jf. herved Menneskerettighedskonven - tionens artikel 7 og straffelovens $ 1 at afgørende for, hvad der er et "normalt led" 9 er den naturlige sproglige forståclse af udtrykket. Det straffri område dvs. det, der er "noralt" kan følgelig ikke begrænses med hen- visning til andre retskilder; herunder udtalelser i lovens forarbejder; jf. ud- trykkeligt U1989.688H, hvor en undtagelse til lovens forbud ikke kunne be- grænses som forudsat i lovmotivemne; 0g U1991.85/2H, hvor de foranstalt- ninger; som var genstand for tiltalen; "ved en naturlig sproglig forståelse" og uanset lovmotivernes modsatrettede indhold ikke var omfattet af lovens forbud. Forarbejder kan derimod godt anvendes til at udvide det straffri om- råde, jf U2004.208OH, hvor en nærere analyse af forarbejdere førte til frifindelse uanset den naturlige sproglige forståelse af loven. 3 .)Ved den konkrete bedømmelse af de for domsmandsretten fremkomne beviser for, hvad der et normalt led i en forbundsformands beskæftigelse m. V , kan der tages udgangspunkt i Justitsministeriets brev af 23. november 2001 til Rigsadvokaten; hvori det konkluderes bl.a , at et fagforbund har en ideel interesse i at kunne varetage sine medlemmers interesser bedst muligt; at fagforbundets formands funktion er at udføre denne opgave; at formanden kan varetage denne funktion i tæt samarbejde med nære medarbejdere og næstformænd, 0g at <anonym>Tz s</anonym> videregivelse af intern viden til sine mc- darbejdere og næstformænd i Finansforbundet i et tilfælde, hvor en virksom- hed skulle fusionere med en anden virksomhed med eventuelle nedskærin- ger til følge, derfor kan siges at have været et nonalt led ; udøvelsen af <anonym>T2's</anonym> funktion som formand for et fagforbund. 4.)Justitsministeriets vurdering i øvrigt af, at <anonym>T2 s</anonym> adfærd alligevel var i strid med direktivets artikel 3, litra a) fordi videregivelsen efter mini steriets bedømmelse ikke også var "nødvendig" og "hensigtsmæssig" kan og skal domsmandsretten i denne sammenhæng se bort fra; fordi disse kritc- rier ikke følger af en naturlig sproglig forståelse af værdipapirhandelslovens 8 36,jf ovenfor i pkt 1 0g 2 Denne vurdering skal i øvrigt sammenholdes med, at dcr under udformningen af direktivet netop ikke blev valgt et stren - gere kriterium end "normalt led" uanset at man uden vanskelighed kunne have skrevet f eks. "nødvendigt led" , hvis der havde været politisk enighed Oln dette; jf. herved Det økonomiske 0g sociale Udvalgs udtalelse af 16. de- cember 1987 vedrørende EU-Kommissionens direktivforslag. 5 .)Kravet om, at legalitetsprincippet skal overholdes; gælder også, når domsmandsretten som i denne sag skal tage stilling til rækkevidden aflov- givning; der er baseret på et EU-direktiv, hvorom EF-domstolen er frem - kommet med en præjudiciel udtalelse. Denne pligt for domsmandsretten er understreget bl.a. i generaladvokatens forslag til afgørelse af 25. maj 2004, præmis 23-24, og i EF-domstolens dom, præmis 28-30, med henvisning til domstolens faste praksis om, at "forpligtelsen for den nationale domstol til at henholde sig til direktivets indhold, når den fortolker de relevante bestem - melser i national ret, begrænses; navnlig når en sådan fortolkning på grund- Jag af direktivet og uafhængigt af vedtagelsen af en lov til dettes gennemfø - relse danner grundlag for at afgrænse eller skærpe strafansvaret for personer, der har overtrådt direktivets bestemmelser; jf bl.a. dom af 8.10.1987, sag 80/86, Kolpinghuis Nijmegen, Sml. 5. 3969, præmis 13 EF-domstolens opgave er således at udtale sig autoritativt om, hvordan et direktiv skal for- stås uanset karakteren af den sag; der verserer for den nationale domstol mens den nationale domstols opgave er at påse, at der kun straffes for den adfærd, som ligger inden for straffebestemmelsens ordlyd dens naturlige sproglige forståelse ~ 2 uanset hvad EF-domstolen i øvrigt har ment om sagen Domsmandsretten kan og skal derfor se bort fra EF-domstolens tilkendegi - velse om, at videregivelsen af intemn viden skal være "strengt nødvendig" 0g alene forholde sig til den naturlige sproglige forståelse af værdpapirhandels - lovens $ 36. 6.)Af EF-domstolens dom præmis 51 følger videre, at domsmandsrettens af- gørelse af, "om fommanden for en sådan faglig organisation kan videregive intem viden til tredjemand som et led i sine funktioner; i vidt omfang afhæn - ger af gældende national ret" . 7.)Den eneste direkte relevante danske juridiske litteratur om spørgsmålet Jesper Lau Hansen: Infomationsmisbrug (2001) 0g Værdipapirhandelsloven med kommentarcr (2005) støtter entydigt retten til videregivelse af intemn viden i en situation som den foreliggende. 8.)Den eneste til dato foreliggende dom om værdipapirhandelslovens $ 36 NEG Micon-dommen fra 2005 viser, at der kun kræves en meget beskeden reel begrundelse for videregivelsen; for at denne kan anses for "et normalt led" i vedkommende beskæftigelse m.v. 9)Anklagemyndigheden har efter almindelige regler den fulde bevisbyrde for <anonym>T2' s</anonym> skyld, herunder for, at hans adfærd ikke har værct ct "normalt led" i hans beskæftigelse m.v. Enhver bevisusikkerhed i denne henseende er derfor anklagemyndighedens risiko. 10.)Den af <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>1</anonym> foranstaltede bevisførelse for domsmandsretten har ikke desto mindre uafhængigt af Justitsministeriets udtalelse af 23. november 2001 godtgjort, at <anonym>T2 s</anonym> videregivelse af intem viden har været et normalt led i dennes beskæftigelse m.v.i en situati - onl, hvor 20.000 medarbejdere ca. 40% af Finansforbundets medlemmer var berøıt, 0g hvor ca. 3.500 af disse medarbejdere skulle afskediges som følge af fusionen. 11.)Dette bevis er på det skriftlige plan ført ved det fremlagte materiale om bl.a. Finansforbundets fusionsvejledning 0g det faktiske fusionsberedskab og ved de fremkomne oplysninger om praksis i andre faglige organisationer. Endvidere er det ført ved de afgivne vidneforklaringer fra <anonym>idne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> og <anonym>lidne 3</anonym> samt forklaringerne fra <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> selv. 12)Særligt for så vidt angår videregivelsen af oplysning om bytteforholdet (den af Danske Bank tilbudte pris på RealDanmark) bemærkes, at denne op- lysning som forklaret af . <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> må anses for at ha - ve været relevant navnlig til bedømmelse af, om der kunne tænkes tilvejeb - ragt modbud fra anden side; herunder Svenska Handelsbanken, der offentligt havde tilkendegivet sin klare interesse i Realdanmark, 0g som i givet fald måtte forventes at kunne gennemføre en fusion uden væsentlige afskedigel - ser af medarbejdere. Et sådant modbud havde tidligere væsentligt ændret si- tuationen feks. ved Danske Banks køb af den norske Fokus Bank i 1998 og ved RealDanmarks forgæves forsøg på at købe FIH i 1999. 13.)De konkrete tilfælde af videregivelse har under alle omstændigheder fremstået som normalc for <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> fordi det har været deres bestemte opfattelse; at en sådan videregivelse er normal i den danske fagbevægelse. Der henvises i den forbindelse særligt til de afgivne forklaringer 0g fremlagte~ bilag om praksis i den øvrige fagbevægelse 0g til feks. <anonym>lidne 3 s</anonym> forklaring om, at han på LO-skolen altid har undervist i, at sådan videregivelse efter omstændighederne er lovlig; Hvis domsmandsretten er af en anden opfattelse; har de altså begge fejlopfattet den faktiske praksis i Danmark, og de har haft et sådant rimeligt grundlag for denne fejlopfattelse; at der i så fald ikke foreligger den til domfældelse fomødne uagtsomhed, jf. herved U1996.209/2H om medvirken til ulovlige annoncer, hvor der på flere anklagepunkter skete frifindelse; fordi det ikke "ved et umiddelbart gennemsyn" burde være konstateret; at den konkrete an - nonce var "utvivlsomt" ulovlig <anonym>T1 S</anonym> forsvarer har under sagen gjort følgende hovedsynspunk - ter gældende: 12 <anonym>T1</anonym> er tiltalt for at have videregivet intern viden til <anonym>4</anonym> henholdsvis den 22. august 2000 i Singapore og den 26. september 2000 i København om fusionen mellem RealDanmark A/S og den Danske Bank A/S 2) Fusionen mellem RealDanmark A/S 0g Danske Bank A/S indebar afske - digelser af op mod 3.500 medarbejdere; fortrinsvis i RealDanmark AS . 3) <anonym>T1</anonym> har modtaget de oplysninger, han har videregivet til <anonym>T2</anonym> henholdsvis ved en telefonisk drøftelse den 22. august 2000, på et bestyrelsesmøde den 18. august 2000 0g på et møde i koncernsamarbejdsud - valget den 22. september 2000. 4) Det er <anonym>T1 S</anonym> opfattelse; at en forudsætning for at der kan ske domfældelse for overtrædelse af værdipapirhandelslovens $ 36 er, at ankla - gemyndigheden godtgør; at den tiltalte har videregivet intem viden under så- danne omstændigheder; at denne videregivelse ikke kan betegnes som et normalt led i varetagelsen afhans stilling 5) Det gøres gældende, at <anonym>T1</anonym> ved videregivelsen af den interne viden; varetog sit hverv som medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen i Real - Danmark A/S og som Finansforbundets repræsentant i koncernsamarbejds- udvalget i RealDanmark A/S . 6) Det gøres gældende; at <anonym>T1</anonym> som medarbejdervalgt bestyrel - sesmedlem har en særlig forpligtelse til at sikre; at medarbejdernes interes - ser bliver varetaget i forbindelse med selskabets beslutningsprocesser , 7) <anonym>1</anonym> var i kraft af sin stilling i Finansforbundet født medlem af koncernsamarbejdsudvalget i RealDanmark A/S. Koncernsamarbejdsud - valget var nedsat i henhold til aftale mellem RealDanmark A/S og Finans - forbundet. Finansforbundet er retlig forpligtet af de aftaler som dets repræ- sentanter i koncernsamarbejdsudvalget indgår. 8) Det gøres gældende, at en person er berettiget til at videregive intern vi- den, såfremt dette er sagligt velbegrundet i varetagelsen af den stilling; som den pågældende har og det sker under forsvarlige former; jf. Højesterets dom af 21. september 2006, <anonym>Person 24</anonym> mod Fondsrådet og Danske Bank A/S. 9) <anonym>T1</anonym> har, dels som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem; dels som Finansforbundets fødte repræsentant i koncernsamarbejdsudvalget haft en saglig begrundelse for at konsultere <anonym>T2</anonym> i forbindelse med de van- skelige beslutninger han og hans kollegaer skulle deltage i at træffe; dels i RealDanmark A/S bestyrelse; dels i den lokale faglige organisation om, hvorledes man ville forholde sig til de forelagte fusionsplaner. 10) Det gøres gældende; at det er en forudsætning for domfældelse for over - trædelse af værdipapirhandelslovens $ 36, at anklagemyndigheden godtgør; at den tiltalte har handlet med misbrugshensigt. 11) Beslutningen om at videregive intern viden er i sagens natur en beslut - ning der træffes på baggrund af afvejning af en række faktorer 0g dermed C1l beslutning; der hviler på et skøn. Det gøres i den forbindelse gældende; at der i en straffesag må gælde særlige vide rammer for dette skøn. 12) Der henvises til det, der er fremført på vegne af <anonym>T2</anonym> vedrørende betydningen af legalitetsprincippet. 13.) Der henvises til det, der er anført af <anonym>T2</anonym> vedrørende tilregnelse. 14) <anonym>T1</anonym> gør for så vidt samtalen i Singapore gældende; at det- te spørgsmål ikke er undergivet dansk jurisdiktion; jf. straffelovens $ 6, lige- som straffelovens $ 9 ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfælde. Iføl- ge de af anklagemyndigheden fremlagte oplysninger om den tilsvarende lov- givning i Singapore er det ikke muligt at straffe <anonym>T1</anonym> i henhold til denne lovgivning; hvorfor straffelovens $ 7 ikke finder anvendelse. Personlige oplysninger. De tiltalte er ikke tidligere straffet. Retten begrundelse og afgørelse: Retten lægger til grund, at de tiltalte har videregivet oplysningerne som be- skrevet i anklageskriftet. <anonym>T1</anonym> var medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem af RealDanmarks bestyrelse; 0g han videregav den 23. august 2000 til medtiltalte <anonym>T2</anonym> der er formand for Finansforbundet, oplysninger om, at RealDanmark på et bestyrelsesmøde den 22. august havde besluttet at indgå forhandlinger med Danske Bank om en fusion. Disse oplysninger videregav <anonym>T2</anonym> den 28 august 2000 til næstformand i Finansforbundet <anonym>Person 2</anonym> 0g special- konsulent i Finansforbundet <anonym>P1</anonym> den 4. september 2000 til næstformand i Finansforbundet <anonym>P3</anonym> 0g den 27. septem- ber 2000 til sckretariatschef <anonym>P4</anonym> <anonym>T1</anonym> videregav desuden den 26. september 2000 til <anonym>T2</anonym> oplysninger om, at fusionen mellem RealDanmark 0g Danske Bank ville blive offentliggjort den 2. oktober 2000 og oplysninger om, hvad bytteforholdet mellem de t@ aktier ville blive. <anonym>Tz</anonym> videregav disse oplysninger til <anonym>P1</anonym> den 28. september 2000. Oplysningerne var ikke offentliggjort; 0g retten finder, at alle oplysningerne ville få betydning for kursdannelsen;, såfremt de blev offentliggjort. Oplys- ningerne er derfor "intem viden' " som defineret i værdipapirhandelslovens $ 34,stk. 2 Retten finder således; at både oplysningerne om, at RcalDanmark og Danske Bank A/S havde indledt forhandlinger om fusion; oplysningerne om bytte - forhold 0g om tidspunktet for offentliggørelsen er af kursfølsom karakter 0g derfor må anses som intern viden. Retten finder endvidere; at alle forholdene er undergivet dansk straffemyn- dighed. Selvom videregivelsen i forhold 1 a skete i Singapore; ville virknin- gen af videregivelse være i Danmark jf. herved straffelovens $ 9. Efter lov om værdipapirhandel $ 36, stk. 1 fremgår det, at den, der er i be- siddelse af intemn viden, ikke må videregive denne viden til andre, medmind- re videregivelsen er et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæfti - gelse, erhverv eller funktion. På baggrund af forarbejdemne herunder bemærkningemne til L 85 fremsat den 23. januar 1991 finder retten; som anført af anklagemyndigheden; at bestem- melsen er en præventiv bestemmelse; 0g at den omfatter enhver, der via sin stilling har den interne viden og personer, der har fået den pågældende vi- den af andre også selv om videregivelsen ikke sigter til et misbrug Retten finder derfor; at de tiltaltes videregivelse er omfattet af bestemmelsen i vær - diparpirhandelslovens $ 36, stk. 1. Det, der herefter skal afgøres i sagen; er alene; om de tiltaltes videregivelse falder ind under undtagelsen, og hvorvidt videregivelsen må anses som et noralt led i de tiltaltes beskæftigelse, erhverv eller funktion. <anonym>T1</anonym> var på tidspunktet medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen idet børsnoterede selskab RealDanmark. Han var samtidig udpeget af Fi- nansforbundet som medlem afkoncernsamarbejdsudvalget for RealDan- mark. Koncemsamarbejdsudvalget var etableret i henhold til overenskomst mellem Finansforbundet og RealDanmark. <anonym>T1</anonym> var endelig formand for Kapitalkreds; der var en af Finansforbundets 11 kredse, der med 6.500 medlemmer organiserede over 90 procent af de ansatte i RealDanmark . Som kredsformand var <anonym>T1</anonym> tillige medlem af Finansforbundets ho- vedbestyrelse. <anonym>T2</anonym> var 0g er politisk valgt formand for Finansforbundet. Fi- nansforbundet har ca. 50.000 medlemmer og er organiseret i 11 kredse, hvis formænd indgår i Finansforbundets hovedbestyrelse. Formandsskabet i for- bundet består ud over <anonym>T2</anonym> af næstfonand <anonym>Person 2</anonym> og næst - formand <anonym>P3</anonym> Herudover består den daglige ledelse i Fi- nansforbundet af en sekretariatschef; der er den daglige administrative leder for forbundets ca. 100 ansatte. Fusionen mellemn RealDanmark A/S og den Danske Bank A/S omfattede ca. 20.000 medarbejdere; 0g en stor del af disse var organiseret i Finansforbun - det. Efter oplysningemne i sagen ville den planlagte fusion medføre nedlæg- gelse af filialer 0g medføre en afskedigelse af ca. 3500 medarbejdere. To dommere finder, at det ved en streng foxtolkning af undtagelsesbeste- melsen i $ 36 stk. 1 ikke kan anses som et normalt led i <anonym>T1 S</anonym> funktion som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlemn eller som medlem af koncemnsamarbejdsudvalget i RealDanmark at videregive intemne oplysnin - ger om, at RealDanmark havde indledt forhandlinger om en fusion med Danske Bank og senere om bytteforhold mellem aktieme 0g tidspunktet for fusionens offentliggørelse Disse dommere finder således; at hvad der skal forstås som et "normalt led" iden pågældendes beskæftigelse; erhverv eller funktion må fortolkes i lyset af fomålet med bestemmelsen, forarbejdeme 0g den praksis, der er på om- rådet; samt i lyset af EF-domstolens præjudicielle afgørelse. Under henvis- ning hertil må der ske en indskrænkende fortolkning Det fremgår således af EF-domstolens præjudicielle afgørelse; at artikel 3 litra a er en undtagelsesbestemmelse 0g derfor skal fortolkes strengt; således at videregivelse af intem viden ikke kan ske, medmindre ~at der er en tæt forbindelse mellem videregivelsen og udøvelsen af vedkom- mendes beskæftigelse, erhverv eller funktion ~at videregivelsen er strengt nødvendig for udøvelsen afnævnte beskæftigel - se, erhverv eller funktion. ~at videregivelsens lovlighed afhænger af den interne videns kursfølsomhed, hvilket i øvrigt giver EF-domstolens anledning til at bemærke; at intern vi- den om en fusion mellem to børsnoterede selskaber gencrelt er af særlig føl- som karakter. Under hensyn hertil er disse dommere enig med anklagemyndigheden i, at en videregivelse af intemn viden skal være i selskabets interesse; 0g at vide- regivelsen skal være af afgørende betydning/konkret betydning; samt at der er et krav om proportionalitet. Det var ikke i RealDanmarks interesse; at |videregav intem vidcn til <anonym>1</anonym> og som anført af anklagemyndigheden cr selskabets in- teresser ikke altid sammenfaldende med fagforeningens interesser eller i øv- rigt sammenfaldende med de hensyn; som <anonym>1</anonym> forsøgte at at va- retage. Efter sin egen forklaring har videregivet intern viden om fusionen till <anonym>T2</anonym> for at få <anonym>T2's</anonym> syn på sagen 0g med henblik på at udarbejde en en generel strategi for, hvordan navnlig direktionen kun- ne påvirkes til at søge andre fusionspartnere end Danske Bank A/S. Retten finder ikke, at dette kan være i selskabets interesse, herunder tiltrædes det; som anført af anklagemyndigheden; at videregivelse af intem viden ikke kan berettiges ved at få en persons syn på sagen; men der må stilles krav om, at der søges reel rådgivning i selskabets interesse Heller ikke en fælles tilrette- læggelse af en strategi navnlig for at påvirke direktionen til at finde nye fusi - onsparter kan være i selskabets interesse. Når der yderligere henses til, at <anonym>1</anonym> |ved sin vidcregivelse også tilsidesatte samtlige tavshedfor - pligtelser; som han var underlagt - herunder som følge af ansættelsesforhol- dets natur; afmødeindkaldelseme til mødeme 0g forretningsordenen for be- styrelsen 0g af overenskomst om samarbejdsudvalg mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening 0g Finansforbundet har videregivelsen ikke være i selskabets interesse. Disse dommere er også enige i, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke har særlige pligter eller rettigheder i forhold til andre bestyrelsesmed- lemmer , Det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem repræsenterer ikke fag foreningen - 1 bestyrelsen; men derimod alle medarbejdeme i den virksom - hed, hvor han er ansat og såledcs ansatte fra flere fagforbund. Det samme gør sig gældende i <anonym>S</anonym> stilling som medlem af koncersamarbejdsudvalget; Disse dommere finder endvidere; at videregivelsen ikke har været af = afgø- rende betydning for varctagelsen af selskabets interesser, idet man netop overvejede at modarbejde fusionsplaneme; ligesom fagforeningens interesse iat opbygge et fusionsberedskab ikke nødvendigvis er en varetagelse af Re- alDanmarks økonomiske interesser: Der er endvidere ikke andre saglig de, der kan legitimere <anonym>S</anonym> videregivelse af den inteme viden. grun- Især videregivelsen af oplysningeme om bytteforhold 0g datoen for fusionen savner enhver saglig begrundelse; 0g <anonym>S</anonym> 0g <anonym>2 S</anonym> overvejelse af, hvorvidt der kunne komme modbud, kan ikke legitimere en videregivelse af intern viden. Disse dommcre er endelig enig med anklagemyndigheden i, at heller ikke et proportionalitetshensyn kan legitimere <anonym>S</anonym> videregivelse af oplysninger om fusionen; om fusionspartner 0g senere om bytteforholdet 0g overtagelsesdagen . <anonym>1</anonym> havde således mulighed for at søge råd - givning hos selskabets nomale rådgivere, herunder de øvrige medarbejder - valgte bestyrelsesmedlemmer. Herefter finder disse dommere; at <anonym>1 s</anonym> videregivelse af intern viden til <anonym>2</anonym> er ulovlig; %g at videregivelsen ikke kan anses som et normalt led i udøvelsen <anonym>1 S</anonym> beskæftigelse, erhverv eller funk- tion. Disse dommere finder endvidere; at <anonym>1 2 s</anonym> videregivelse af den inter- ne viden ikke kan være i RealDanmarks økonomiske interesse Det kan ikke være i RealDanmarks interesse; at viden om fusionen spredes rundt i Fi- nansforbundet uanset; at det skete med det formål, at Finansforbundet kun- ne forberede et fusionsberedskab . Endelig har det ikke været nødvendigt at videregive den inteme viden heller ikke for at varetage medlemmemes inte- resscr eller for at rådgive Selvom om det må anses som et normalt led i <anonym>4 s</anonym> funktion som for - mand for Finansforbundet at varetage sine opgaver i tæt samarbejde med nære medarbejdere, finder disse dommere; at videregivelsen af den inteme viden skal være konkret 0g saglig begrundet 0g nødvendig for at varetage hvervet:. Dette er ikke tilfældet hverken for så vidt angår videregivelsen af Ooplysningeme om, at Real Danmark og Danske Bank havde indledt for- handlinger om fusion; idet opbygningen af et fusionsberedskab kunne have ventet; til oplysningeme var offentliggjort: Rådgivningen af | ses ikke at begrunde en videregivelse af den inteme viden. Især videre - 2 givelsen af oplysningeme om datoen for fusionen 0g oplysningerne om byt- teforholdet på aktieme savner enhver saglig begrundelse 0g har ikke været nødvendig for at rådgive <anonym>1</anonym> Heller ikke <anonym>2</anonym> 0g <anonym>1 S</anonym> overvejelser af, om der kunne komme modbud, kan legitimere, at disse oplysningemne blev videregivet Disse dommere finder derfor heller ikke; at <anonym>s</anonym> videregivelse af in- tem viden; som sket, kan anses som et normalt led i <anonym>Tz s</anonym> funktion som formand for Finansforbundet . Forholdene findes at kunne tilregnes de tiltalte som forsætlig; idet de tiltalte efter mange år i den finansielle branche har vidst eller har indset det som overvejende sandsynligt; at de videregav intem viden i strid med forbudet i værdipapirhandelslovens $ 36, stk. 1 Disse dommere finder herefter; at de tiltalte er skyldige i overtrædelse af lov om værdipapirhandel 8 36 stk. 1 i overensstemmelse med anklageskriftet En dommer finder; at selv med en indskrænkende fortolkning af undtagel- sesbestemmelsen i værdipapirhandelslovens $ 36,stk. 1 som foreskrevet af EF-domstolen; må <anonym>1 s</anonym> videregivelse til <anonym>2</anonym> Jaf oplys- ningeme fra bestyrelsesmødet den 22. august 2000 om, at RealDanmark 0g den Danske Bank A/S havde besluttet at indgå forhandlinger om fusion; an- ses som et normalt led i hans funktion som medarbejdervalgt bestyrelses - medlem i RealDanmark. Idet han havde et behov for at få rådgivning om, hvorledes en fusion skulle gribes an, herunder om de skulle forsøge at på - virke direktionen til at finde andre fusionspartnere. Denne dommer har herved lagt vægt på bestemmelsens ordlyd og finder ik- ke; at der ved forståelsen af "nomalt led" kan indfortolkes, at dette cr strengt nødvendigt for varetagelsen af hvervet . Endvidere har denne dom- mer lagt vægt på forklaringeme fra de tiltalte %g vidneforklaringere fra ; <anonym>Person 9</anonym> <anonym>Idne 1</anonym> <anonym>Vıdne 4</anonym> samt <anonym>Idne 4</anonym> hvorefter det er normalt, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer rådfø - rer sig med Finansforbundet herunder også om cn forestående fusion. En- delig har denne dommer lagt vægt på, at der i Finansforbundets drejebog om fusioner fra 1998 også opfordres til, at man som medarbejdervalgt bestyrel- sesmedlem eller i andre funktioner kan rette henvendelse til 0g få rådgivning 1 Finansforbundet; og at det er Finansforbundets opfattelse, at man ikke bry- der sin tavshedspligt;, hvis man søger rådgivning Denne dommer finder ligeledes; at det af samme grunde må anses som et "normalt led" i <anonym>T2' s</anonym> funktion som forbundsformand , at han i forbindelse med sin rådgivning af <anonym>T1</anonym> har videregivet de sam- me oplysninger om, at RealDanmark 0g Danske Bank havde besluttet at ind - gå i forhandlinger om en fusion til sine næstformænd, sekretariatslederen 0g <anonym>P1</anonym> Denne dommer finder at kunne lægge til grund, at de personer; som <anonym>T2</anonym> har videregivet oplysninger til, ubestridt må anses som nære medarbej - dere til <anonym>T2</anonym> og medarbejdere; der efter de foreliggende forklaringer normalt får disse oplysninger fra <anonym>T2</anonym> Denne dommer vil derfor frifinde <anonym>T1</anonym> for forhold la og frifin- de <anonym>T2</anonym> for forhold 2a, 2b og 2 c Denne dommer finder imidlertid ikke; at <anonym>T1 s</anonym> videregivelse af intemn viden om bytteforhold 0g om datoen for fusionen, som skete den 26. september 2000 til <anonym>T2</anonym> kan anses som et "normalt led" i de tiltaltes hverv som henholdsvis medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i RealDanmark 0g medlem af koncemnsamarbejdsudvalget Denne dommer har herved lagt vægt på, at det klart ikke har været i selskabets interesse; og at der ikke har været en konkret; saglig begrundelse for på dette tidspunkt at videregive disse oplysninger. Videregivelsen afdisse oplysninger kan heller ikke anses for at være en varetagelse af medarbejdernes interesser, ligesom <anonym>T1 s</anonym> overvejelse af; om der kunne fremkomme modbud, ikke kan legiti - mere en videregivelse af disse meget kursfølsomme oplysninger. Denne dommer finder endvidere ikke; at <anonym>T2's</anonym> videregivelse af oplys- ningeme om bytteforholdet og fusionsdatoen til <anonym>P1</anonym> kan anses som et noralt led i <anonym>T2's</anonym> funktion som formand for Finansfor- bundet, idet der ikke på dette tidspunkt var en konkret saglig begrundelse for at videregive oplysninger om disse forhold. Fusionen var på dette tidspunkt en realitet, og <anonym>T2 s</anonym> overvejelser af, om der kunne fremkomme mod - bud, kan ikke legitimere videregivclsen af oplysningeme om bytteforhold og datoen for fusionen. Denne dommer er derfor enig med de øvrige dommere i at <anonym>T1</anonym> er skyldig i forhold 1b, 0g at <anonym>T2</anonym> er skyldig i forhold 2 d,og at forholdet som begrundet kan tilregnes de tiltalte som for- sætligt. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. De tiltalte findes herefter skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet. Straffen for <anonym>T1</anonym> fastsættes; jf. $ 94, stk. 1, 1. pkt., jf, $ 36, stk. 1, ilov nr. 1072 af 20/12 1995 om værdipapirhandel m. V., jf. lovbekendtgø- relse nr. 725 af 25/7 2000 til en bøde på 5.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage. Straffcn for <anonym>T2</anonym> fastsættes jf. $ 94, stk. 1, 1. pkt., jf $ 36, stk. 1 i lov nr. 1072 af 20/12 1995 om værdipapirhandel m. V., jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 25/7 2000. til en bøde på 5.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage. Tbi kendes for ret: <anonym>T1</anonym> straffes med en bøde på 5.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage. <anonym>T2</anonym> straffes med en bøde på 5.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage. De tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

3597

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at tiltalte frifindes for påstanden om udvisning

Endelig

Straffesag

Højesteret

SS-169/2008-HJR

Almindelig domsmandssag

3. instans

712/23

Liv og legeme; Udlændinge;

Udvisning;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Jon Stokholm; Dommer - Michael Rekling; Dommer - Niels Grubbe; Dommer - Per Sørensen; Vis flere...

Nej

/ UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 29. december 2008 Sag 169/2008 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Tiltalte (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 23. oktober 2007 og af Østre Landsrets 12. afdeling den 22. januar 2008. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Torben Melchior, Per Sørensen, Peter Blok, Niels Grubbe, Thomas Rørdam, Jon Stokholm og Michael Rekling. Påstande Dommen er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse for udvisningspåstanden. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Tiltalte har den 18. januar 2008 udenretligt vedtaget en bøde på 2.000 kr. for over- trædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2. Han er ved dom af-sagt af Københavns Byret den 4. september 2008 idømt 2 dagbøder á 250 kr. for ulovlig om-gang med hittegods efter straffelovens § 277. / - 2 - Retsgrundlaget I udlændingelovens § 2, stk. 3, fastsættes følgende: ”Stk. 3. De begrænsninger, der følger af denne lov, finder kun anvendelse på udlæn-dinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler.” Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet) indeholder bl.a. følgende bestemmelser: ”KAPITEL VI Begrænsninger i retten til indrejse og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikker-hed eller sundhed Artikel 27 Generelle principper 1 . Med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel kan medlemsstaterne begrænse den frie bevægelighed og ophold for en unionsborger eller et familiemedlem uanset natio-nalitet af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Der må ikke lægges økonomiske betragtninger til grund. 2 . Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes. … Artikel 28 Beskyttelse mod udsendelse 1 . Værtsmedlemsstaten skal, før den træffer afgørelse om udsendelse med begrundelse i den offentlige orden eller sikkerhed, bl.a. tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder, helbredstilstand, fami-liemæssige og økonomiske situation, samt sociale og kulturelle integration i værtsmed-lemsstaten og tilknytning til hjemlandet. / - 3 - 2 . Værtsmedlemsstaten må ikke træffe en udsendelsesafgørelse vedrørende en unions-borger eller dennes familiemedlemmer, uanset nationalitet, når de har opnået ret til tids-ubegrænset ophold på værtsmedlemsstatens område, medmindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. 3 . Der må ikke træffes en udsendelsesafgørelse i forhold til en unionsborger, medmin-dre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten, hvis de: a) har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de ti forudgående år, eller b) er mindreårige, medmindre udsendelsen er nødvendig af hensyn til barnets tarv som fastlagt i De Forenede Nationers konvention af 20. november 1989 om barnets rettighe-der. … Artikel 33 Udsendelse som straf eller retlig følgevirkning 1 . Værtsmedlemsstaten kan kun træffe udsendelsesafgørelse som straf eller som retlig følgevirkning til en fængselsstraf, hvis betingelserne i artikel 27, 28 og 29 er opfyldt. …” Anbringender Tiltalte har anført, at udvisning med et femårigt indrejseforbud vil være en upro- portional retsfølge, og at de i udlændingelovens § 26, stk. 1, anførte hensyn, herunder navnlig hans tilknytning til arbejdsmarkedet og til herboende nære slægtninge, taler afgørende mod udvisning, jf. § 26, stk. 2. Udvisning vil i hvert fald være uforenelig med artikel 33, jf. artik-lerne 27 og 28, i opholdsdirektivet, jf. herved udlændingelovens § 2, stk. 3. Hensynet til den offentlige orden og/eller sikkerhed sammenholdt med hans personlige adfærd kan i overens-stemmelse med proportionalitetsprincippet ikke føre til udvisning, jf. direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28. Der foreligger endvidere ikke en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led. Overtrædelsen af straffelovens § 119 var ikke en forud planlagt handling med henblik på at genere afviklingen af den offentlige trafik, men en spontan handling i irri-tation over, at den forurettede buschauffør ikke ville tolerere, at en af medpassagererne med-bragte en flaske spiritus, og derpå nægtede at køre videre og lukkede bussens døre. / - 4 - Anklagemyndigheden har anført, at udvisningen er i overensstemmelse med udlændingelo-vens regler, idet der ikke foreligger forhold, som taler afgørende imod udvisning, jf. udlæn-dingelovens § 26, stk. 2. Tiltaltes ophold i Danmark er relativt kortvarigt, og han har ikke en stærk tilknytning til det danske arbejdsmarked. Han er født og opvokset i Storbri-tannien, hvor tre af hans søskende bor. Udvisningen er heller ikke i strid med opholdsdirekti-vet og EF-Domstolens praksis. Udvisningen er begrundet i den faktiske individuelle adfærd og oplysningerne om hans personlige forhold. Udvisning er nødvendig til beskyttelse af grundlæggende samfundsinteresser og må konkret antages at overholde proporti-onalitetsprincippet. Højesterets begrundelse og resultat Da voldsforholdet blev begået den 22. februar 2007, havde Tiltalte boet og arbej-det i Danmark siden november 2005. Han har EU/EØS-opholdstilladelse med gyldighed til november 2010. Også hans forældre og hans storebror har taget bopæl i Danmark. Voldsforholdet, ved hvilket Tiltalte spyttede og slog buschaufføren i ansigtet, blev begået som en spontan reaktion på, at buschaufføren ikke ville tillade, at en af Tiltaltes venner medbragte en flaske spiritus i bussen, og i forbindelse hermed nægtede at køre videre og luk-kede bussens døre. Tiltalte er ikke straffet forud for voldsforholdet, og de senere bødesager kan efter deres karakter ikke tillægges betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om udvisning. På den anførte baggrund finder Højesteret, at der efter en afvejning af på den ene side Tiltaltes tilknytning til Danmark og herboende personer og på den anden side karakte- ren af det begåede enkeltstående voldsforhold foreligger hensyn, som afgørende taler imod udvisning, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Højesteret frifinder derfor Tiltalte for påstanden om udvisning. / - 5 - Det bemærkes, at udvisning efter Højesterets opfattelse også ville være i strid med proportio-nalitetsprincippet i artikel 27, stk. 2, sammenholdt med artikel 28, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet). Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte frifindes for påstanden om udvisning. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 29. december 2008 Sag 169/2008 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod <anonym>Tiltalte</anonym> (advokat Gunnar Homann beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 23. oktober 2007 og af Østre Landsrets 12. afdeling den 22. januar 2008. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Torben Melchior; Per Sørensen;, Peter Blok; Niels Grubbe; Thomas Rørdam; Jon Stokholm og Michael Rekling. Påstande Dommen er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse for udvisningspåstanden. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling <anonym>Tiltalte</anonym> har den 18.januar 2008 udenretligt vedtaget en bøde på 2.000 kr: for over- trædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. $ 2 Han er ved dom af-sagt af Københavns Byret den 4. september 2008 idømt 2 dagbøder á 250 kr: for ulovlig om-gang med hittegods efter straffelovens $ 277. /- 2 - Retsgrundlaget I udlændingelovens § 2, stk. 3, fastsættes følgende: ”Stk. 3 . De begrænsninger , der følger af denne lov , finder kun anvendelse på udlæn-dinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler .” Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsbor geres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet) indeholder bl.a. følgende bestemmelser: ”KAPITEL VI Begrænsninger i retten til indrejse og ophold af hensyn til den of fentlige orden, sikker -hed eller sundhed Artikel 27 Generelle principper 1 . Med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel kan medlemsstaterne begrænse den frie bevægelighed og ophold for en unionsbor ger eller et familiemedlem uanset natio-nalitet af hensyn til den of fentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Der må ikke lægges økonomiske betragtninger til grund. 2 . Foranstaltninger truf fet af hensyn til den of fentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straf fedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger . Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser , der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter , må ikke anvendes. … Artikel 28 Beskyttelse mod udsendelse 1 . Værtsmedlemsstaten skal, før den træf fer afgørelse om udsendelse med begrundelse i den of fentlige orden eller sikkerhed, bl.a. tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder , helbredstilstand, fami-liemæssige og økonomiske situation, samt sociale og kulturelle integration i værtsmed-lemsstaten og tilknytning til hjemlandet. 3 2 Værtsmedlemsstaten må ikke træffe en udsendelsesafgørelse vedrørende en unions-borger eller dennes familiemedlemmer; uanset nationalitet;, når de har opnået ret til tids-ubegrænset ophold på værtsmedlemsstatens område, medmindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. 3 Der må ikke træffes en udsendelsesafgørelse i forhold til en unionsborger; medmin-dre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten; hvis de: a) har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de ti forudgående år, eller b) er mindreårige; medmindre udsendelsen er nødvendig af hensyn til barnets tarv som fastlagt i De Forenede Nationers konvention af 20. november 1989 om barnets rettighe-der. Artikel 33 Udsendelse som straf eller retlig følgevirkning 1 _ Værtsmedlemsstaten kan kun træffe udsendelsesafgørelse som straf eller som retlig følgevirkning til en fængselsstraf, hvis betingelserne i artikel 27, 28 og 29 er opfyldt. Anbringender <anonym>Tiltalte</anonym> har anført, at udvisning med et femårigt indrejseforbud vil være en upro - portional retsfølge; og at de i udlændingelovens $ 26, stk. 1, anførte hensyn; herunder navnlig hans tilknytning til arbejdsmarkedet og til herboende nære slægtninge; taler afgørende mod udvisning jf. 8 26,stk. 2. Udvisning vil i hvert fald være uforenelig med artikel 33,jf. artik-lerne 27 og 28,i opholdsdirektivet; jf. herved udlændingelovens $ 2, stk. 3. Hensynet til den offentlige orden ogleller sikkerhed sammenholdt med hans personlige adfærd kan i overens-stemmelse med proportionalitetsprincippet ikke føre til udvisning; jf. direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28. Der foreligger endvidere ikke en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel; der berører en grundlæggende samfundsinteresse jf. artikel 27, stk. 2, 2. led. Overtrædelsen af straffelovens $ 119 var ikke en forud planlagt handling med henblik på at genere afviklingen af den offentlige trafik; men en spontan handling i irri-tation over; at den forurettede buschauffør ikke ville tolerere; at en af medpassagererne med-bragte en flaske spiritus; og derpå nægtede at køre videre og lukkede bussens døre. 4 - Anklagemyndigheden har anført; at udvisningen er i overensstemmelse med udlændingelo-vens regler; idet der ikke foreligger forhold, som taler afgørende imod udvisning, jf. udlæn-dingelovens $ 26, stk. 2 <anonym>Tiltaltes</anonym> ophold i Danmark er relativt kortvarigt; og han har ikke en stærk tilknytning til det danske arbejdsmarked. Han er født og opvokset i Storbri-tannien; hvor tre afhans søskende bor: Udvisningen er heller ikke i strid med opholdsdirekti-vet 0g EF-Domstolens praksis . Udvisningen er begrundet i den faktiske individuelle adfærd 0g oplysningerne om hans personlige forhold. Udvisning er nødvendig til beskyttelse af grundlæggende samfundsinteresser og må konkret antages at overholde proporti-onalitetsprincippet. Højesterets begrundelse og resultat Da voldsforholdet blev begået den 22. februar 2007, havde <anonym>Tiltalte</anonym> boet og arbej-det i Danmark siden november 2005. Han har EU/EØS-opholdstilladelse med gyldighed til november 2010. Også hans forældre og hans storebror har taget bopæl i Danmark. Voldsforholdet; ved hvilket <anonym>Tiltalte</anonym> spyttede og slog buschaufføren i ansigtet; blev begået som en spontan reaktion på, at buschaufføren ikke ville tillade; at en af <anonym>Tiltaltes</anonym> venner medbragte en flaske spiritus i bussen; og i forbindelse hermed nægtede at køre videre og luk-kede bussens døre. <anonym>Tiltalte</anonym> er ikke straffet forud for voldsforholdet; og de senere bødesager kan efter deres karakter ikke tillægges betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om udvisning: På den anførte baggrund finder Højesteret, at der efter en afvejning af på den ene side <anonym>Tiltaltes</anonym> tilknytning til Danmark og herboende personer og på den anden side karakte - ren af det begåede enkeltstående voldsforhold foreligger hensyn; som afgørende taler imod udvisning, jf. udlændingelovens $ 26, stk. 2 Højesteret frifinder derfor <anonym>Tiltalte</anonym> for påstanden om udvisning. 5 - Det bemærkes; at udvisning efter Højesterets opfattelse også ville være i strid med proportio-nalitetsprincippet i artikel 27, stk. 2, sammenholdt med artikel 28, stk. 1,i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet) . Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring; at <anonym>Tiltalte</anonym> frifindes for påstanden om udvisning: Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.

3598

Byrettens dom i sag om overtrædelse af bl.a. straffelovens §262a stadfæstes med den ændring, at tiltalte 2 udvises med indrejseforbud i 10 år

Appelleret

Straffesag

Østre Landsret

SS-257/2008-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

829/23

Forurettede og vidner; Seksual forbrydelser;

Udvisning;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Anne-Marie Boysen; Dommer - Kaspar Linkis; Dommer - M. Levy; Bistandsadvokat - Jytte Lindgård; Vis flere...

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 25. juni 2008 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, M. Levy og Anne-Marie Boysen (kst.) med domsmænd). 13. afd. a.s. nr. S-257-08: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 1 (CPR nr. (Født 1980)) (advokat Thomas Michael Berg, besk.) 2) Tiltalte 2 (CPR nr. (Født 1952)) (advokat Jane Ranum, besk.) Københavns Byrets dom af 11. december 2007 (SS 2.10453/2007) er anket af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har nedlagt følgende endelige påstande: Skyldsspørgsmål Ad forhold 1-4: domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. Ad forhold 5: domfældelse, dog således at forholdet henføres til straffelovens § 260, nr. 1, jf. § 21. Strafudmåling Stadfæstelse i forhold til Tiltalte 1 og skærpelse i forhold til Tiltalte 2. - 2 - Udvisning Stadfæstelse i forhold til Tiltalte 1 og ubetinget udvisning for så vidt angår Tiltalte 2 med indrejseforbud i 10 år. Bistandsadvokat Jytte Lindgård har på vegne af Forurettede 1, Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 4 påstået stadfæstelse af dommens bestemmelse om tortgodt-gørelse. De tiltalte har bestridt erstatningspligten, og har for så vidt angår udmålingen af tortgodt- gørelse til Forurettede 1 og Forurettede 3 påstået tortgodtgørelserne nedsat til mindre beløb. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaringer af de tiltalte og vidnerne Forurettede 2, Forurettede 3, Vidne 1, og Vidne 3, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Forklaringerne er gengivet i retsbogen. Der er endvidere for landsretten afgivet forklaringer af vidnerne Vidne 8 og Vidne 9, tidligere Person 20. Forklaringerne er gengivet i retsbogen. De i byretten af vidnerne Vidne 2, Vidne 4, Vidne 5 og Forurettede 4 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Endvidere er dokumenteret vidneforklaringer afgivet af Vidne 6 og Vidne 7 for en domstol i Tjekkiet samt Forurettede 1s forklaring til politiet den 27. fe-bruar 2007. Endelig er der dokumenteret en vidneforklaring afgivet af Forurettede 4 for retten i Louny i Tjekkiet i forbindelse med landsrettens behandling af ankesagen. - 3 - Landsrettens begrundelse og resultat: Bevisbedømmelsen Forhold 1-3 Efter bevisførelsen under ankesagen finder landsretten af de af byretten anførte grunde, herunder navnlig forklaringerne afgivet af vidnerne Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 4 samt de afspillede telefonaflytninger, og under hensyn til de for landsret-ten afgivne forklaringer af vidnerne Vidne 8 og Vidne 9, tidligere Person 20, der delvist be- kræfter de ovennævnte vidners forklaringer, at det er bevist, at de tiltalte er skyldige som nærmere fastslået ved byrettens dom med den ændring, at der i forhold 1 alene er bevis- mæssigt grundlagt for at anse de tiltalte skyldige i menneskehandel i forhold til Forurettede 1 i en kortere periode i september 2004 på ikke under 10 dage. Forhold 4 Af de af byretten anførte grunde og under hensyn til ordlyden af bestemmelserne i straffe- lovens § 262 a og § 228, stk. 1, nr. 2, tiltræder landsretten, at de tiltalte tillige er fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 1, nr. 2. Indkomsten fra prostitution blev løbende overgivet til eller opkrævet af Tiltalte 1, der videregav pengene til Tiltalte 2. Uanset at der ikke under sagen er fremlagt doku-mentation for et indtjent beløb, findes det efter vidneforklaringerne sammenholdt med op-lysningerne om Tiltalte 2s indkomstforhold og oplysningerne om udgifterne til de for-urettede kvinders daglige fornødenheder utvivlsomt godtgjort, at de tiltalte har opnået øko-nomisk vinding ved de pågældende kvinders prostitution. Den omstændighed, at Tiltalte 1 i en del af perioden levede i et kæresteforhold med henholdsvis Forurettede 2 og Forurettede 4 kan ikke føre til, at hun frifindes for overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 1, nr. 2. Forhold 5 Det findes på baggrund af Tiltalte 1s og Tiltalte 2s forklaringer og på bag-grund af telefonaflytningerne, herunder, ud over de af byretten nævnte, særlig aflytning af Tiltalte 2s telefon den 3. februar 2007, samtale 15-19, den 4. februar 2007, samtale 24 - 25, den 5. februar 2007, samtale 32, 34, 38 og 39, og den 6. februar 2007, samtale 44, 49 – 53 og 59, samt under hensyn til forklaringerne afgivet af Vidne 1, Vidne 2 - 4 - og Forurettede 4, bevist, at de tiltalte havde planlagt at hente Forurettede 3 ved brug af ulovlig tvang, og at det i perioden 4.- 6. februar 2007 blev forsøgt gennemført. De tiltalte findes på denne baggrund skyldige i forsøg på ulovlig tvang efter straffelovens § 260, nr. 1, jf. § 21. Strafudmålingen Straffen for Tiltalte 1 fastsættes efter straffelovens § 262 a, stk. 1, § 228, stk. 1, nr. 2, og § 260, nr. 1, jf. § 21. Straffen for Tiltalte 2 fastsættes efter straffelovens § 262 a, stk. 1, § 228, stk. 1, nr. 2, og § 260, nr. 1, jf. § 21, jf. til dels straffelovens § 61, stk. 2, og for så vidt angår forhold 1 og 4, jf. til dels straffelovens § 61, stk. 1. Der findes ikke grundlag for at formilde straffen for Tiltalte 1 på fængsel i 2 år. Med hensyn til Tiltalte 2 finder 4 voterende, at straffen er passende udmålt til fæng-sel i 3 år og 6 måneder. 2 voterende finder, at straffen bør forhøjes til fængsel i 3 år og 9 måneder. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at straffen på fængsel i 3 år og 6 måneder stadfæstes. Landsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt på de omstændigheder, som byretten har fremhævet i forbindelse med strafudmålingen. Landsretten har endvidere lagt vægt på op- lysningerne om de forurettede kvinders personlige forhold, herunder at Forurettede 2 var 19 år og Forurettede 3 var 17 år, da de tiltalte skaffede dem til Danmark og udnyttede dem ved prostitution. Landsretten har i den forbindelse lagt vægt på de tiltaltes kyniske anvendelse af en kombination af omsorg og autoritet over for alle kvinderne, der var i en særlig sårbar situation, idet de ikke kunne tale dansk, kom fra dårlige sociale kår og var uden selvværd, ligesom de overvejende af de tiltalte blev kørt til og fra Gade 1, hvor de tiltalte holdt dem under opsyn, mens de bedrev prostitution. - 5 - Udvisning Det tiltrædes med den af byretten anførte begrundelse, at der i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2, jf. § 32, stk. 2, nr. 4, er truffet bestemmelse om udvisning af Tiltalte 1 med indrejseforbud i 10 år. Landsretten bemærker med hensyn til Tiltalte 2, at betingelserne for udvisning i udlændingelovens § 22, nr. 6, er opfyldt. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold taler afgørende imod udvisning, jf. lovens § 26, stk. 2, bemærkes følgende: Tiltalte 2 fik lovligt ophold i Danmark som 34-årig i 1986. Tiltalte har haft fast ar-bejde under sit ophold, indtil han gik på førtidspension og er nu 56 år. Han er ikke gift og har ikke et fast samlivsforhold. Han har en herboende datter og et barnebarn. Tiltalte er født og opvokset i Kroatien, taler kroatisk og har under sagen afgivet forklaring gennem tolk. Han har ofte holdt ferie i Kroatien, hvor 3 brødre og en søster stadig bor. Tiltaltes forældre døde i 2003 og 2005. Efter bodelingen arvede han en lejlighed og noget jord i Kroatien, hvilket har medført uoverensstemmelser med brødrene. Lejligheden er solgt, og han har oplyst, at han ikke længere ejer fast ejendom i Kroatien. Tiltalte har endvidere op-lyst, at han har hepatitis B, slidgigt i rygraden, mavesår, brok, prostata, forhøjet blodtryk og 6 gange er blevet opereret for blodpropper i benene. Tiltalte blev den 28. januar 2005, i gerningsperioden i forhold 1 og 4 og forud for sagens øvrige forhold, ved Københavns Byrets dom af 28. januar 2005 straffet for medvirken til ligeartet kriminalitet med betinget fængsel i 9 måneder. Efter en vurdering af på den ene side Tiltalte 2s tilknytning til Danmark og de øvrige i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold, herunder hans helbredsmæssige forhold og hans voksne datters og barnebarns mulighed for at være sammen med ham uden for Danmarks grænser, og på den anden side særlig grovheden af den begåede kriminalitet, den udmålte straf og den tidligere dom for medvirken til menneskehandel, finder landsretten ikke, at de i § 26, stk. 1, nævnte forhold taler afgørende imod udvisning. Da udvisning af Tiltalte 2 endvidere ikke findes at være i strid med det krav om proportionalitet, som følger af Menneskerettighedskonventions artikel 8, og da udvisning må anses for nødvendig i et demokratisk samfund af hensyn til at beskytte sundheden og - 6 - sædeligheden, tages påstanden om ubetinget udvisning af Tiltalte 2 til følge med indrejseforbud som nedenfor bestemt, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 4. Godtgørelse Dommerne tiltræder byretsdommens bestemmelser om tortgodtgørelse for så vidt angår Forurettede 2 og Forurettede 4. Tortgodtgørelsen for så vidt angår Forurettede 1 nedsættes under hensyn til gerningspe- rioden i forhold til denne forurettede til 10.000 kr. Tortgodtgørelsen for så vidt angår Forurettede 3, der ikke før hun kom til Danmark havde været prostitueret, men som forlod de tiltalte efter ca. 1 måned, nedsættes til 30.000 kr. Dommerne finder ikke grundlag for at tillægge denne forurettede godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, i anledning af sagens forhold 5. I øvrigt stadfæstes dommen. De tiltalte har under anken været fortsat frihedsberøvet. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 stadfæstes med følgende ændringer: Tiltalte 2 udvises med indrejseforbud i 10 år. Fristen for indrejseforbudet regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. De tiltalte skal inden 14 dage in solidum betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 26. november 2007 til Forurettede 1 c/o advokat Jytte Lindgård og 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 31. november 2007 til Forurettede 3 c/o advokat Jytte Lindgård. De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at de hver især skal betale det dem vedrørende forsvarersalær.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 25.juni 2008 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis M. Levy og Anne-Marie Boysen (kst: med domsmænd). 13. afd. as. nr. $-257-08: Anklagemyndigheden mod 1) <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1980)</anonym> (advokat Thomas Michael Berg; besk.) 2 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1952)</anonym> (advokat Jane Ranum, besk;) Københavns Byrets dom af 11.december 2007 (SS 2.10453/2007) er anket af <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har nedlagt følgende endelige påstande: Skyldsspørgsmål <anonym>Ad forhold 1-4</anonym> domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. Ad forhold 5: domfældelse; dog således at forholdet henføres til straffelovens 8 260, nr: 1, jf. 8 21. Strafudmåling Stadfæstelse i forhold til <anonym>Tiltalte 1</anonym> og skærpelse i forhold til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Udvisning Stadfæstelse i forhold til <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g ubetinget udvisning for så vidt angår <anonym>Tiltalte 2</anonym> med indrejseforbud i 10 år. Bistandsadvokat Jytte Lindgård har på vegne af <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 4</anonym> påstået stadfæstelse af dommens bestemmelse om tortgodt-gørelse. De tiltalte har bestridt erstatningspligten; og har for så vidt angår udmålingen af tortgodt- gørelse til <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> påstået tortgodtgørelserne nedsat til mindre beløb. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaringer af de tiltalte 0g vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>2</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Forklaringerne er gengivet i retsbogen: Der er endvidere for landsretten afgivet forklaringer af vidnerne <anonym>Vidne 8</anonym> 0g <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>tidligere Person 20</anonym> Forklaringerne er gengivet i retsbogen. De i byretten af vidnerne <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>Forurettede 4</anonym> afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Endvidere er dokumenteret vidneforklaringer afgivet af <anonym>Vidne 6</anonym> 0g <anonym>Vidne 7</anonym> for en domstol i Tjekkiet samt <anonym>Forurettede Is</anonym> forklaring til politiet den 27. fe-bruar 2007. Endelig er der dokumenteret en vidneforklaring afgivet af <anonym>Forurettede 4</anonym> for retten i Louny i Tjekkiet i forbindelse med landsrettens behandling af ankesagen. Landsrettens begrundelse og resultat: Bevisbedømmelsen Forhold 1-3 Efter bevisførelsen under ankesagen finder landsretten af de af byretten anførte grunde herunder navnlig forklaringerne afgivet af vidnerne <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 4</anonym> samt de afspillede telefonaflytninger; og under hensyn til de for landsret-ten afgivne forklaringer af vidnerne <anonym>Vidne 8</anonym> 0g <anonym>Vidne 9 tidligere Person 20</anonym> der delvist be- kræfter de ovennævnte vidners forklaringer; at det er bevist; at de tiltalte er skyldige som nærmere fastslået ved byrettens dom med den ændring; at der i forhold 1 alene er bevis- mæssigt grundlagt for at anse de tiltalte skyldige i menneskehandel i forhold til <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>1</anonym> i en kortere 'periode i september 2004 på ikke under 10 dage. Forhold 4 Af de af byretten anførte grunde og under hensyn til ordlyden af bestemmelserne i straffe - lovens 8 262 a og 8 228, stk. 1, nr. 2, tiltræder landsretten, at de tiltalte tillige er fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens 8 228, stk. 1, nr. 2 Indkomsten fra prostitution blev løbende overgivet til eller opkrævet af <anonym>Tiltalte 1</anonym> der videregav pengene til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Uanset at der ikke under sagen er fremlagt doku-mentation for et indtjent beløb, findes det efter vidneforklaringerne sammenholdt med op-lysningerne om <anonym>Tiltalte 2s</anonym> indkomstforhold og oplysningerne om udgifterne til de for-urettede kvinders daglige fornødenheder utvivlsomt godtgjort; at de tiltalte har opnået øko-nomisk vinding ved de pågældende kvinders prostitution. Den omstændighed, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ien del af perioden levede i et kæresteforhold med henholdsvis <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 4</anonym> kan ikke føre til, at hun frifindes for overtrædelse af straffelovens 8 228, stk. 1, nr 2 Forhold 5 Det findes på baggrund af <anonym>Tiltalte Is</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2s</anonym> forklaringer og på bag-grund af telefonaflytningerne, herunder; ud over de af byretten nævnte, særlig aflytning af <anonym>Tiltalte 2s</anonym> telefon den 3. februar 2007, samtale 15-19, den 4. februar 2007, samtale 24 25, den 5. februar 2007, samtale 32, 34, 38 0g 39,0g den 6. februar 2007, samtale 44, 49 53 0g 59, samt under hensyn til forklaringerne afgivet af <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 4</anonym> bevist, at de tiltalte havde planlagt at hente <anonym>Forurettede 3</anonym> ved brug af ulovlig tvang 0g at det i perioden 4.- 6. februar 2007 blev forsøgt gennemført. De tiltalte findes på denne baggrund skyldige i forsøg på ulovlig tvang efter straffelovens $ 260, nr: I,jf. 8 21. <anonym>Strafudmålinen</anonym> Straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> fastsættes efter straffelovens $ 262 a, stk. 1, 8 228, stk. 1, nr. 2, 0g 8 260, nr. 1,jf. $ 21. Straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> fastsættes efter straffelovens $ 262 a, stk 1, 8 228, stk. 1, nr: 2, 0g 8 260, nr: 1,jf: $ 21,jf. til dels straffelovens $ 61, stk 2, og for så vidt angår forhold 1 og 4, jf. til dels straffelovens 8 61, stk. 1. Der findes ikke grundlag for at formilde straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> på fængsel i 2 år. Med hensyn til <anonym>Tiltalte 2</anonym> finder 4 voterende; at straffen er passende udmålt til fæng-sel i 3 år og 6 måneder 2 voterende finder; at straffen bør forhøjes til fængsel i 3 år og 9 måneder; Der afsiges dom efter stemmeflertallet; således at straffen på fængsel i 3 år 0g 6 måneder stadfæstes . Landsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt på de omstændigheder; som byretten har fremhævet i forbindelse med strafudmålingen. Landsretten har endvidere lagt vægt på op- lysningerne om de forurettede kvinders personlige forhold; herunder at <anonym>Forurettede 2</anonym> var 19 år 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> var 17 år, da de tiltalte skaffede dem til Danmark og udnyttede dem ved prostitution. Landsretten har i den forbindelse lagt vægt på de tiltaltes kyniske anvendelse af en kombination af omsorg og autoritet over for alle kvinderne, der var i en særlig sårbar situation; idet de ikke kunne tale dansk; kom fra dårlige sociale kår 0g var uden selvværd, ligesom de overvejende af de tiltalte blev kørt til og fra <anonym>Gade 1</anonym> hvor de tiltalte holdt dem under opsyn; mens de bedrev prostitution. Udvisning Det tiltrædes med den af byretten anførte begrundelse; at der i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. 8 24, nr. 2,jf. $ 32, stk. 2, nr. 4, er truffet bestemmelse om udvisning af <anonym>Tiltalte 1</anonym> med indrejseforbud i 10 år. Landsretten bemærker med hensyn til <anonym>Tiltalte 2</anonym> at betingelserne for udvisning i udlændingelovens $ 22, nr. 6, er opfyldt. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de i udlændingelovens 8 26, stk. 1, nævnte forhold taler afgørende imod udvisning, jf. lovens $ 26, stk. 2, bemærkes følgende: <anonym>Tiltalte 2</anonym> fik lovligt ophold i Danmark som 34-årig i 1986. Tiltalte har haft fast ar-bejde under sit ophold, indtil han gik på førtidspension og er nu 56 år. Han er ikke gift og har ikke et fast samlivsforhold. Han har en herboende datter og et barnebarn. Tiltalte er født og opvokset i Kroatien; taler kroatisk og har under sagen afgivet forklaring gennem tolk . Han har ofte holdt ferie i Kroatien; hvor 3 brødre 0g en søster stadig bor Tiltaltes forældre døde i 2003 og 2005. Efter bodelingen arvede han en lejlighed og noget jord i Kroatien; hvilket har medført uoverensstemmelser med brødrene . Lejligheden er solgt; og han har oplyst; at han ikke længere ejer fast ejendom i Kroatien. Tiltalte har endvidere op-lyst; at han har hepatitis B, slidgigt i rygraden; mavesår; brok; prostata; forhøjet blodtryk 0g 6 gange er blevet opereret for blodpropper i benene Tiltalte blev den 28. januar 2005, i gerningsperioden i forhold 1 og 4 og forud for sagens øvrige forhold, ved Københavns Byrets dom af 28.januar 2005 straffet for medvirken til ligeartet kriminalitet med betinget fængsel i 9 måneder. Efter en vurdering af på den ene side <anonym>Tiltalte 2s</anonym> tilknytning til Danmark og de øvrige i udlændingelovens 8 26, stk. 1, nævnte forhold, herunder hans helbredsmæssige forhold 0g hans voksne datters og barnebarns mulighed for at være sammen med ham uden for Danmarks grænser; og på den anden side særlig grovheden af den begåede kriminalitet; den udmålte straf og den tidligere dom for medvirken til menneskehandel, finder landsretten ikke; at de i 8 26, stk. 1, nævnte forhold taler afgørende imod udvisning Da udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> endvidere ikke findes at være i strid med det krav om proportionalitet; som følger af Menneskerettighedskonventions artikel 8, og da udvisning må anses for nødvendig i et demokratisk samfund af hensyn til at beskytte sundheden og sædeligheden; tages påstanden om ubetinget udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> til følge med indrejseforbud som nedenfor bestemt, jf. udlændingelovens $ 32, stk. 2, nr. 4. Godtgørelse Dommerne tiltræder byretsdommens bestemmelser om tortgodtgørelse for så vidt angår <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 4</anonym> Tortgodtgørelsen for så vidt angår <anonym>Forurettede 1</anonym> nedsættes under hensyn til gerningspe- rioden i forhold til denne forurettede til 10.000 kr: Tortgodtgørelsen for så vidt angår <anonym>Forurettede 3</anonym> der ikke før hun kom til Danmark havde været prostitueret, men som forlod de tiltalte efter ca. 1 måned, nedsættes til 30.000 kr. Dommerne finder ikke grundlag for at tillægge denne forurettede godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens 8 26, stk. 3,i anledning af sagens forhold 5. I øvrigt stadfæstes dommen. De tiltalte har under anken været fortsat frihedsberøvet. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> stadfæstes med følgende ændringer: <anonym>Tiltalte 2</anonym> udvises med indrejseforbud i 10 år Fristen for indrejseforbudet regnes fra den 1.i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. De tiltalte skal inden 14 dage in solidum betale 10.000 kr: med tillæg af procesrente fra den 26. november 2007 til <anonym>Forurettede 1</anonym> clo advokat Jytte Lindgård og 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 31.november 2007 til <anonym>Forurettede 3</anonym> clo advokat Jytte Lindgård. De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten; dog således at de hver især skal betale det dem vedrørende forsvarersalær.

3599

Sag om sagsomkostninger i forbudssag

Appelleret

Fogedsag

Københavns Byret

FS-8608/2008-KBH

Særlig fogedsag

1. instans

666/23

Fogedret proces; Forbud og bevissikring;

Nej

Københavns Byret Den 30. maj 2006 kl. 13.00 blev fogedretten sat 1 mødelokale, Lavendelstr. 1, 2. af Der blev foretaget FI-8608/2005 Aktiebolaget Hässle og AstraZeneca Danmark A/S ( Adv. Peter Ulrik Plsener) mod Nomcco AS ( Adv. Ole Damsbo) Der afsagdes følgende Kendels e: Under denne sag, der vedrører fastsætttelse af sagsomkostninger, har rekvi - situs, Nomeco A/S , påstået rekvirenternc AB Hässle 0g Astra Zeneca Dan- mark A/S tilpligtet at godtgøre sagens omkostninger for fogedretten med 2.866.877,71 kr. Astra har principalt påstået sagens omkostninger ophævet, subsidiært at koncemen tilpligtes at betale et mindre beløb efter rettens skøn. Sagens baggrund: Rekvirent 1) AB Hässle er et selskab i den svenske Astra-koncern. Rekvi- renten forhandler det omeprazolholdige lægemiddel Losec, der er et mave - sårsmiddel. Lægemidlet er patenteret under dansk Paten- tet udløber i april 2007 . Rekvirent 2) Astra Zeneca Danmark AJS er det danske salgsselskab . Begge rekvirenter betegnes i det følgende Astra. Rekvisitus Nomeco A/S er en af landets 3 største grossister på lægemidde- lområdet og siden december 2004 forhandler af lægemidlet Omeprazol "Recept" 7 udviklet af Laboratories Dr. Esteve S.A. Barcelona, Spanien ( i det følgende kaldet Esteve 0g med selskabet Arrow Pharma ApS som den danske repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen. Ved breve af henholdsvis 8. og 16. december 2004 rettede Astra henven- delse dels til Nomeco dels til Arrow Pharma ApS angående deres nylige lan - cering af lægemidlet 1l Recept' " Rekvirenten henviste til et i år 2000 nedlagt fogedforbud mod et andet omeprazolholdigt produkt fremstillet af samme laboratorium under og gjorde gældende; at der måtte være tale om et identisk produkt og dermed en omgåelse af fogedforbuddet, medmindre andet blev dokumenteret. Ved e-mail af 10.januar 2005 oplyste Nomecos advokat; at der var foretaget ændringer i det nye produkt i forhold til tidligere; og at han ville vende tilba - ge med nærere oplysning herom. Der skete herefter ikke yderligere sagen, før Astra ved begæring modtaget den 7. april 2005 i fogedretten påstod forbud nedlagt mod markedsføring og salg af lægemidlet. Isvarskrift af 17.maj s.å. gjorde Nomeco bl.a. en ugyldighedsindsigelse gældende over for stridspatentet som følgc af. manglende nyhed og mang- lende opfindelseshøjde Den 8.juni s.å. afholdtes et forberedende møde i fogedretten bl.a. med hen- blik på afklaring af, hvorvidt der kunne indgås en procesaftale mellem par - temne, hvorefter ugyldighedsindsigelsen ikke blev gjort til genstand for prø- velse. Ved brev af 20. juni fastholdt Nomeco sine anbringender om stridspatentets ugyldighed. Der fulgte herefter yderligere skriftveksling baseret på en fuld prøvelse af sagen. Den 4.juli s.å. fremlagde Astra replik. Den 12. juli berammedes sagen til foretagelse over i alt 11 retsdage i perio - den 12. september ~ 5. oktober 2005. Den 15. august afgav Nomeco duplik. Ved brev af 29. august hævede Astra sagen 0g anmodede retten om at fast- sætte sagsomkostninger . Astra har under sagen fremlagt i alt 80 bilag 0g Nomeco i alt 34 bilag til be- lysning af denne. Nærværende fogedret har siden år 2000 behandlet 3 andre forbudssager om - handlende omeprazolholdige lægemidler. Ved kendelse af 14. januar 2000 nedlagdes forbud mod salg og markedsfø- ring af lægcmidlet "Omeprazol Generics" så længe Astras danske patent er i Parternes argumentation: Nomeco har giort følgende anbringender gældende: Hjemlen til at pålægge modparten omkostninger findes i retsplejelovens $ 647, stk. 2, jf. kapitel 30. Det er lovens klare udgangspunkt; at den, der taber en sag, skal dække samtlige de ved sagens førelse forbundne omkostninger, som med rimelighed er afholdt:. Det er ligeledes udgangspunktet, at den part, der hæver en sag, skal stilles som om, sagen er tabt for partens vedkommen- de, jf. retsplejelovens $ 312, stk. 1 0g $ 314. Retten skal anvende i øvrigt princippeme i retsplejelovens $8 312-313 ved afgørelsen efter $ 314. Udgif- ter til advokatbistand skal erstattes med et passende beløb og øvrige udgifter skal erstattes fuldt ud, jf. $ 316. Det gøres gældende, at ugyldighedsindsigelsen og krænkelsesspørgsmålet er nøje forbundne; hvorfor det var fuldt berettiget at få prøvet begge spørgsmål. Allerede da Nomeco 0g Arrow Pharma ApS modtog advarselsbrevet i de - cember 2004 indledte man undersøgelser af både teknisk og juridisk karak - ter for at imødegå modpartens påstand om, at det omeprazolholdige produkt "Recept" var identisk med Astras patenterede lægemiddel . Det var nødven- digt at rejse til Barcelona og holde et møde med den spanske producent i ju- len 2004 for at afklare; om der var identitet. Det var ikke nemt at få de tek- niske oplysninger fra Esteve; men i begyndelsen af januar 2005 svarede pro- ducenten; at der var foretaget ændringer i produktet; hvorfor lægemidleme ikke var idcntiske. Dette var baggrunden for fremsendelsen af e-mailen af 10. januar til Astras advokat. Der manglede dog nærmere oplysninger om ar- ten af ændringernc, og det tog lang tid afdække disse. Astra indgav forbudsbegæring; inden de nåede at færdiggøre undersøgelser - ne. Det fremgår af rekvisitionen; at Astra anmodede retten om alene at fore- tage cn summarisk behandling under henvisning til det i år 2000 nedlagte forbud mod præparatet Omeprazol "Generics' 1 idet Astra gjorde gældende; at afgørelsen havde retskraft over for Nomeco i denne sag. Astra gjorde sær- lig gældende, at præparaterne Omeprazol I Generics" og Omeprazol 1 Re- cept" efter en foretagen analyse på deres laboratorium af Jog i realiteten var identiske; idet der ikke var forskel i strukturen;, ligesom ph af det omeprazolholdige kernemateriale var alkalisk, jf. sagens bilag 19-20. Retten skulle således lægge den tidligere bevisvurde - ring til grund og alene prøve; om der var identitet mellem produkterne. Dette var også baggrunden for, at Astra gjorde gældende, at ugyldighedsindsigel- sen skulle afskæres som overflødig bevisførelse; idet ugyldigheden var prø- vet før 0g forkastet. Det fremgår imidlertid af svarskriftet; at Esteve havde ændret produktet efter den første forbudssag; idet den HPMC, der indgår i flere af lagene i produktet er af en anden kvalitet end den, der blev anvendt i Generics produkt, jf. sagens bilag A. Nomeco opfordrede videre forgæves Astra ; svarskriftet til at fremlægge egen dokumentation i form af forsøgs - protokoller vedrørende de forsøg; der var beskrevet i bilag 20, laboratoriejo - urnal, processkrifter fra parallelle sager m.v. De af Astra anførte anbringen - der 0g den manglende opfyldelse af provokationer var med til at besværlig - gøre sagen og dermed til at gøre den ekstra omkostningstung; idet Nomeco bl.a. måtte ty til egne ckspcrter for selv at kunne afdække de fejlkilder i Ast- ras bevismateriale, som viste sig faktisk at være til stede, jf. nedenfor. Hav- de Astra selv fremlagt den nødvendige dokumentation kunne fejlkilderne muligvis have været opdagct uden de omkostningskrævende tiltag; som No- meco måtte anvende for at kunne føre sit retmæssige forsvar. Astra må bære den fulde omkostningsmæssige risiko herfor. Dct for sagcn afgørcnde i relation til krænkelsesspørgsmålet er, om Omepra- zol "Recept" kernematerialet indeholder en alkalisk reagerende forbindelse. Til støtte for dette henviser Astra alene til deres egne forsøg, bilag 20, som hævdes at vise; at der i det aktive omeprazol-lag skulle være en sådan for- bindelse; der bringer~ ph-værdien af dette lag op på 7,8 (svagt basisk) [ be- tragtning af, at det pågældende lag ubestridt alene indeholder den aktive in - grediens omeprazol samt hjælpestofferne HPMC 0g talkum- ,hvor den an- vendte HPMC i sig selv har en ph på maximalt 6,3 (jf. bilag A) og talkum i sig selv er uopløselig i vand (mens vandopløselighed er en forudsætning for at kunne måle ph-værdien af et stof), forekommer det bemærkelsesværdigt, at Astra har kunnet måle sig til en værdi i det basiske område. Dette er imid- lertid og har siden år 2000 været eneargumentet for nedlæggelse af de hidti - dige forbud Generics og Novartis). De af Astra i bilag 20 tilvejebragte re - sultater kan muligt forklares ud fra tesen om, at Omeprazol i sig selv er ba - sisk; således at det er omeprazolens egne egenskaber; der giver den svagt ba- siske ph. Astra er stedse gået ud fra, at omeprazol i sig selv er svagt sur med en ph-værdi på 6,4 0g når værdien kunne nå op på over 7, måtte der nødven- digvis være tilsat en alkalisk reagerende forbindelse. Imidlertid er kineseren isin PHD-afhandling fra 2002 nået frem til, at omeprazol i sig selv er alkalisk, d.v.s har en ph-værdi på over 7. Alle forsøg er udført under supervision af professor Det var dog ikke muligt at forfølge de videnskabelige undersøgelser i rapporten nærmere; da professor der skulle have vidnet i sagen; var ved at blive pensio- neret. Af denne grund 0g da Astra ikke opfyldte provokationerne til at frem- lægge nærmere dokumentation for forsøget beskrevet i bilag 20, besluttede Nomeco i stedet at lade de samme forsøg udføre som Astra blot på Esteves laboratorium for at kontrollere Astras resultater . Resultatet, der blev frem- lagt med duplikken; viste at ph-værdien af det aktive Jag~ var under 7 og der- med falder helt uden for stridspatentets beskyttelsesområde. Forsøget er ble- vet gentaget hos Esteve under overværelse af professor Danmarks Farmaceutiske Universitet med samme resultat. Der henvises til bilag AC-AD. Bilag AD; dcr cr udarbejdct af professor Danmarks Farmaceutiske Universitet, indeholder en vurdering af de stabili - tetsforsøg; Esteve har foretaget på såvel det produkt (med talkum) , der er genstand for nærværende sag, som det fuldstændigt tilsvarende produkt blot uden talkum. Som det fremgår er stabiliteten ikke bedre i produktet med tal- kum; snarere tværtimod. Den anvendte talkum har således ikke den stabili - Det bestrides, at advokatomkostningerne skal beregnes med udgangspunkt i landsretspræsidenternes vejledende satser i proceduresager, da disse alene er beregnet på standardsager, hvilket ikke er tilfældet her, Advokathonoraret er afregnet efter medgået tid. Der henvises til opgørelser- nei bilag Omkostninger tilpatentteknisk bistand og anden sagkyndig bistand iøvrigt De afholdte udgifter til patentteknisk bistand var helt afgørende for på for- svarlig vis at kunne gennemføre et forsvar mod rekvirentens forbudsbegæ - ring; Sagens karakter- herunder det af Astra fremlagte bevismateriale- har nødvendiggjort højt specialiseret bistand inden for bl.a. organisk kemi. At en sådan bistand er helt uundværlig for rekvisiti advokater i en fogedfor- budssag, der, som denne, involverer detaljerede; meget subtile tekniske vur - deringer siger vel sig selv og er i øvrigt anerkendt i teorien; jf. hertil Carl Tjur i "Proceduren " (2. udg ) side 31 , samt K Holm Nielsen og Mogens Plesner samme steds, sideme 338 0g 343. Her anføres det ligefrem; at det må anses for at være en forudsætning for at advokatemne på forsvarlig vis kan varetage sin klients interesser, at han ved hjælp af en sådan sagkyndig bistand sætter sig grundigt ind i sagens tekniske faktum. Det fremgår videre af bemærkningerne til lovændringerne om sagsomkost - ningcr i civile sager- retsplejelovens $ 316-, at sagkyndige erklæringer bør dækkes som sagsomkostninger. Dette gælder ikke mindst i forbudssager, hvor ensidigt indhentede erklæringer træder i stedet for syn og skøn. Sådan- ne erklæringer 0g deres afhjemling er hjørnestenen i det grundlag; hvorpå fogedretten træffer afgørelse i sager af denne art. Den patenttekniske bistand er ydet af Budde, Schou & Ostenfeld A/S, henholdsvis Albihns A/S, hvis tids- 0g omkostningsforbrug er anført nærmere i bilag (ii) Det bemærkes; Albihns A/S er rekvisiti sædvanlige patentrådgiver, medens Budde Schou & Ostenfeld har været antaget som mere ekstern kyndig som følge af hans særlige indsigt i en række af de paral lelle udenlandske sager. Såvel bistand har været instrumental i forhold til etableringen af forsvaret mod rekvirentens krav om forbud. Udgifter til uafhængigt sagkyndige; som på denne måde træder i stedet for syn-og skønsmænd falder tillige ind under kategorien " 'øvrige udgifter" , jf. bemærkningerne til retsplejelovens $ 316,og skal derfor i lighed med $ 316, stk . 1, erstattes fuldt ud, for så vidt det ikke kan påvises , at de enkelte erklæ- ringer har været unødvendige for sagens førelse. Det bemærkes, at kun udgifter, som rekvisitus burde have indset ville være overflødige; kan kvalificere som unødvendige i relation til $ 316, stk, 1- Det gøres gældende; at al den af rekvisitus indhentede sagkyndige bistand har været betingct og nødvendiggjort af Astras sagsførelse. Det bestrides endelig; at det forhold, at ugyldighedsindsigelsc mod stridspa- tentet var gjort gældende og prøvet i andre forbudssager mellem til dels an - dre parter 0g andre advokater skulle have retskraft for denne sag, og alle om- kostninger afholdt i forbindelse hermed har derfor været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Astra har_gjort følgende anbringender gældende: 1 Sagens omkostninger skal hæves i medfør af retsplejelovens $ 314, idet par - terne hver især må anses at have vundet og tabt lige meget, da Nomeco som følge af, at Astra hævede sagen ved beregningen af sagsomkostninger tek- nisk set må anses som vinder af krænkelsesspørgsmålet, mens Astra må an- ses som vinder af ugyldighedsspørgsmålet. 2. Nomeco tillægges et sagsomkostningsbeløb, der cr betydeligt mindre end påstået, idet det påståede beløb omfatter omkostninger; som ikke skal dæk- kes under fogedretsbehandlingen 0g som ikke står i rimeligt forhold til til sagens genstand. Ad 1 . Det gøres særligt gældende, at parteme må anses for at have vundet 0g tabt lige meget i sagen. Tvisten angående gyldigheden af Astras patent må anses for tabt af Nomeco; idet spørgsmålet allerede havde været forelagt til be- dømmelse i to tidligerc forbudssager 0g i begge disse tilfælde blev lagt til grund som værende gyldigt, og at det på baggrund heraf måtte anses som værende mcget sandsynligt; at Nomecos gyldighedsindsigelse mod Astras patent ville være blevet tilsidesat af retten. I alle andre sager over hele ver- den er analyse lagt til grund som uvildigt materiale, hvor- for Nomccos udarbejdelse af alternative undersøgelser mà anses som over- flødigt bevismateriale. Nomecos forberedelse burde have begrænset sig til krænkelsesspørgsmålet; og Nomeco må derfor bære omkostningere ved at have inddraget spørgsmålet om ugyldighed i sagen. Subsidiært gøres det gældende; at Nomcco ikke bør tillægges omkostnings- dækning for ugyldighedsdelen, da den må anses som ufornøden. Nomeco opgav af sig selv at forfølge de undersøgelser; der var foretaget af mfl., og omkostningerne til denne del af sagen kan derfor ikke under nogen omstændigheder overvæltes på Astra. Derudover var alene de frem- at landsretspræsidenternes vejledende takstcr ikkc kan anvendes i en sag som denne; der var berammet til foretagelse over 11 retsdage. Taksteme er ifølge forarbejderne tænkt anvendt på sædvanlige sager med en værdi op til 5 mio kr., hvor domsforhandlingen varer 1/2-1 dag; Det fremgår videre af forarbejdeme, at sagsomkostningsbeløb i sager med en værdi over 5 mio kr. skal udmåles efter samme parametre som hidtil. Honoraret skal herefter fast- lægges efter sagens karakter og betydning og det hermed forbundne arbejde. Som vejledende udgangspunkt for sagens økonomiske værdi lægges Nome- COS oplysninger om en potientel nettofortjeneste i perioden fra et evt. for- buds nedlæggelse til stridspatentets udløb baseret pa en dækningsgrad på 70- 80 % på 15-17 mio. kr. til grund. På denne baggrund 0g med henvisning til U 2005.1068 Ø finder retten; at udgiften til advokatbistand passende kan sættes til 450.000 kI., idet der samtidig er taget hensyn tiL, at sagen var fær - digforberedt, men endnu ikke domsforhandlet. Med hensyn til udgifterne til patentteknisk bistand 0g anden sagkyndig bi- stand i øvrigt er retten enig med Nomeco i, at en sag af denne karakter næp- pe ville kunne gennemføres forsvarligt uden fremlæggelse af sagkyndige er - klæringer; og at ensidigt indhentede erklæringer da også tillades fremlagt i forbudssager om lægemidler og tillægges vægt ved sagens afgørelse. Det er videre korrekt; at der ikke udmeldes syn og skøn under en forbudssag; der er at anse som en foreløbig retsafgørelse. Det fremgår endelig af forarbejdeme til retsplejelovens $ 316,at som udgifter; der bør dækkes som sagsomkost - ninger, kan nævncs udgifter til bevisførelse; feks. udgifter til syn og skøn 0g sagkyndige erklæringer. For så vidt angår den patenttekniske bistand har ret- ten dog ingen mulighed for på det foreliggende grundlag at afgøre, hvorvidt og i hvilket omfang, denne har været nødvendig for at kunne gennemføre sa- gen. Der gives endvidere Astra medhold i, at udgifter til ekspertbistand i for- bindelse med anbringender; der senere frafaldes, ikke har været nødvendige til sagens forsvar. Derimod finder retten; at Nomecos udgift til indhentelsc af sagkyndige erklæringer dels om stridspatentets gyldighed, dels om identi - tet hos den uvildige instans; Danmarks Farmaceutiske Universitet, har været rimelig og påkrævet for sagens forsvarlige udførelse. Udgifterne hertil kan således efter omstændighederne kræves dækket af modparten; Derfor bestem me s: Inden 14 dage betaler rekvirenterne, Aktiebolaget Hässle 0g Astra Zeneca AS en for begge og begge for en 450.000 kr. i advokatomkostninger 0g 59.400 kr. i omkostninger til øvrige udgifter til rekvisitus, Nomeco A/S.

Københavns Byret Den 30. maj 2006 kl. 13.00 blev fogedretten sat 1 mødelokale, Lavendelstr. 1, 2. af <anonym>Dommer 1</anonym> Der blev foretaget FI-8608/2005 Aktiebolaget Hässle og AstraZeneca Danmark A/S ( Adv. Peter Ulrik Plsener) mod Nomcco AS ( Adv. Ole Damsbo) Der afsagdes følgende Kendels e: Under denne sag, der vedrører fastsætttelse af sagsomkostninger, har rekvi - situs, Nomeco A/S , påstået rekvirenternc AB Hässle 0g Astra Zeneca Dan- mark A/S tilpligtet at godtgøre sagens omkostninger for fogedretten med 2.866.877,71 kr. Astra har principalt påstået sagens omkostninger ophævet, subsidiært at koncemen tilpligtes at betale et mindre beløb efter rettens skøn. Sagens baggrund: Rekvirent 1) AB Hässle er et selskab i den svenske Astra-koncern. Rekvi- renten forhandler det omeprazolholdige lægemiddel Losec, der er et mave - sårsmiddel. Lægemidlet er patenteret under dansk <anonym>Patent nr. 1</anonym> Paten- tet udløber i april 2007 . Rekvirent 2) Astra Zeneca Danmark AJS er det danske salgsselskab . Begge rekvirenter betegnes i det følgende Astra. Rekvisitus Nomeco A/S er en af landets 3 største grossister på lægemidde- lområdet og siden december 2004 forhandler af lægemidlet Omeprazol "Recept" 7 udviklet af Laboratories Dr. Esteve S.A. Barcelona, Spanien ( i det følgende kaldet Esteve 0g med selskabet Arrow Pharma ApS som den danske repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen. Ved breve af henholdsvis 8. og 16. december 2004 rettede Astra henven- delse dels til Nomeco dels til Arrow Pharma ApS angående deres nylige lan - cering af lægemidlet 1l Recept' " Rekvirenten henviste til et i år 2000 nedlagt fogedforbud mod et andet omeprazolholdigt produkt fremstillet af samme laboratorium under <anonym>Specialitetsnr . 1</anonym> og gjorde gældende; at der måtte være tale om et identisk produkt og dermed en omgåelse af fogedforbuddet, medmindre andet blev dokumenteret. Ved e-mail af 10.januar 2005 oplyste Nomecos advokat; at der var foretaget ændringer i det nye produkt i forhold til tidligere; og at han ville vende tilba - ge med nærere oplysning herom. Der skete herefter ikke yderligere sagen, før Astra ved begæring modtaget den 7. april 2005 i fogedretten påstod forbud nedlagt mod markedsføring og salg af lægemidlet. Isvarskrift af 17.maj s.å. gjorde Nomeco bl.a. en ugyldighedsindsigelse gældende over for stridspatentet som følgc af. manglende nyhed og mang- lende opfindelseshøjde Den 8.juni s.å. afholdtes et forberedende møde i fogedretten bl.a. med hen- blik på afklaring af, hvorvidt der kunne indgås en procesaftale mellem par - temne, hvorefter ugyldighedsindsigelsen ikke blev gjort til genstand for prø- velse. Ved brev af 20. juni fastholdt Nomeco sine anbringender om stridspatentets ugyldighed. Der fulgte herefter yderligere skriftveksling baseret på en fuld prøvelse af sagen. Den 4.juli s.å. fremlagde Astra replik. Den 12. juli berammedes sagen til foretagelse over i alt 11 retsdage i perio - den 12. september ~ 5. oktober 2005. Den 15. august afgav Nomeco duplik. Ved brev af 29. august hævede Astra sagen 0g anmodede retten om at fast- sætte sagsomkostninger . Astra har under sagen fremlagt i alt 80 bilag 0g Nomeco i alt 34 bilag til be- lysning af denne. Nærværende fogedret har siden år 2000 behandlet 3 andre forbudssager om - handlende omeprazolholdige lægemidler. Ved kendelse af 14. januar 2000 nedlagdes forbud mod salg og markedsfø- ring af lægcmidlet "Omeprazol Generics" så længe Astras danske patent er i Parternes argumentation: Nomeco har giort følgende anbringender gældende: Hjemlen til at pålægge modparten omkostninger findes i retsplejelovens $ 647, stk. 2, jf. kapitel 30. Det er lovens klare udgangspunkt; at den, der taber en sag, skal dække samtlige de ved sagens førelse forbundne omkostninger, som med rimelighed er afholdt:. Det er ligeledes udgangspunktet, at den part, der hæver en sag, skal stilles som om, sagen er tabt for partens vedkommen- de, jf. retsplejelovens $ 312, stk. 1 0g $ 314. Retten skal anvende i øvrigt princippeme i retsplejelovens $8 312-313 ved afgørelsen efter $ 314. Udgif- ter til advokatbistand skal erstattes med et passende beløb og øvrige udgifter skal erstattes fuldt ud, jf. $ 316. Det gøres gældende, at ugyldighedsindsigelsen og krænkelsesspørgsmålet er nøje forbundne; hvorfor det var fuldt berettiget at få prøvet begge spørgsmål. Allerede da Nomeco 0g Arrow Pharma ApS modtog advarselsbrevet i de - cember 2004 indledte man undersøgelser af både teknisk og juridisk karak - ter for at imødegå modpartens påstand om, at det omeprazolholdige produkt "Recept" var identisk med Astras patenterede lægemiddel . Det var nødven- digt at rejse til Barcelona og holde et møde med den spanske producent i ju- len 2004 for at afklare; om der var identitet. Det var ikke nemt at få de tek- niske oplysninger fra Esteve; men i begyndelsen af januar 2005 svarede pro- ducenten; at der var foretaget ændringer i produktet; hvorfor lægemidleme ikke var idcntiske. Dette var baggrunden for fremsendelsen af e-mailen af 10. januar til Astras advokat. Der manglede dog nærmere oplysninger om ar- ten af ændringernc, og det tog lang tid afdække disse. Astra indgav forbudsbegæring; inden de nåede at færdiggøre undersøgelser - ne. Det fremgår af rekvisitionen; at Astra anmodede retten om alene at fore- tage cn summarisk behandling under henvisning til det i år 2000 nedlagte forbud mod præparatet Omeprazol "Generics' 1 idet Astra gjorde gældende; at afgørelsen havde retskraft over for Nomeco i denne sag. Astra gjorde sær- lig gældende, at præparaterne Omeprazol I Generics" og Omeprazol 1 Re- cept" efter en foretagen analyse på deres laboratorium af <anonym>Person 1</anonym> Jog <anonym>Person 2</anonym> i realiteten var identiske; idet der ikke var forskel i strukturen;, ligesom ph af det omeprazolholdige kernemateriale var alkalisk, jf. sagens bilag 19-20. Retten skulle således lægge den tidligere bevisvurde - ring til grund og alene prøve; om der var identitet mellem produkterne. Dette var også baggrunden for, at Astra gjorde gældende, at ugyldighedsindsigel- sen skulle afskæres som overflødig bevisførelse; idet ugyldigheden var prø- vet før 0g forkastet. Det fremgår imidlertid af svarskriftet; at Esteve havde ændret produktet efter den første forbudssag; idet den HPMC, der indgår i flere af lagene i produktet er af en anden kvalitet end den, der blev anvendt i Generics produkt, jf. sagens bilag A. Nomeco opfordrede videre forgæves Astra ; svarskriftet til at fremlægge egen dokumentation i form af forsøgs - protokoller vedrørende de forsøg; der var beskrevet i bilag 20, laboratoriejo - urnal, processkrifter fra parallelle sager m.v. De af Astra anførte anbringen - der 0g den manglende opfyldelse af provokationer var med til at besværlig - gøre sagen og dermed til at gøre den ekstra omkostningstung; idet Nomeco bl.a. måtte ty til egne ckspcrter for selv at kunne afdække de fejlkilder i Ast- ras bevismateriale, som viste sig faktisk at være til stede, jf. nedenfor. Hav- de Astra selv fremlagt den nødvendige dokumentation kunne fejlkilderne muligvis have været opdagct uden de omkostningskrævende tiltag; som No- meco måtte anvende for at kunne føre sit retmæssige forsvar. Astra må bære den fulde omkostningsmæssige risiko herfor. Dct for sagcn afgørcnde i relation til krænkelsesspørgsmålet er, om Omepra- zol "Recept" kernematerialet indeholder en alkalisk reagerende forbindelse. Til støtte for dette henviser Astra alene til deres egne forsøg, bilag 20, som hævdes at vise; at der i det aktive omeprazol-lag skulle være en sådan for- bindelse; der bringer~ ph-værdien af dette lag op på 7,8 (svagt basisk) [ be- tragtning af, at det pågældende lag ubestridt alene indeholder den aktive in - grediens omeprazol samt hjælpestofferne HPMC 0g talkum- ,hvor den an- vendte HPMC i sig selv har en ph på maximalt 6,3 (jf. bilag A) og talkum i sig selv er uopløselig i vand (mens vandopløselighed er en forudsætning for at kunne måle ph-værdien af et stof), forekommer det bemærkelsesværdigt, at Astra har kunnet måle sig til en værdi i det basiske område. Dette er imid- lertid og har siden år 2000 været eneargumentet for nedlæggelse af de hidti - dige forbud Generics og Novartis). De af Astra i bilag 20 tilvejebragte re - sultater kan muligt forklares ud fra tesen om, at Omeprazol i sig selv er ba - sisk; således at det er omeprazolens egne egenskaber; der giver den svagt ba- siske ph. Astra er stedse gået ud fra, at omeprazol i sig selv er svagt sur med en ph-værdi på 6,4 0g når værdien kunne nå op på over 7, måtte der nødven- digvis være tilsat en alkalisk reagerende forbindelse. Imidlertid er kineseren <anonym>Person 3</anonym> isin PHD-afhandling fra 2002 nået frem til, at omeprazol i sig selv er alkalisk, d.v.s har en ph-værdi på over 7. Alle <anonym>Person 3's</anonym> forsøg er udført under supervision af professor <anonym>rerson 4</anonym> Det var dog ikke muligt at forfølge de videnskabelige undersøgelser i rapporten nærmere; da professor <anonym>Ferson 4</anonym> der skulle have vidnet i sagen; var ved at blive pensio- neret. Af denne grund 0g da Astra ikke opfyldte provokationerne til at frem- lægge nærmere dokumentation for forsøget beskrevet i bilag 20, besluttede Nomeco i stedet at lade de samme forsøg udføre som Astra blot på Esteves laboratorium for at kontrollere Astras resultater . Resultatet, der blev frem- lagt med duplikken; viste at ph-værdien af det aktive Jag~ var under 7 og der- med falder helt uden for stridspatentets beskyttelsesområde. Forsøget er ble- vet gentaget hos Esteve under overværelse af professor <anonym>Person 5</anonym> Danmarks Farmaceutiske Universitet med samme resultat. Der henvises til bilag AC-AD. Bilag AD; dcr cr udarbejdct af professor <anonym>Person 6</anonym> Danmarks Farmaceutiske Universitet, indeholder en vurdering af de stabili - tetsforsøg; Esteve har foretaget på såvel det produkt (med talkum) , der er genstand for nærværende sag, som det fuldstændigt tilsvarende produkt blot uden talkum. Som det fremgår er stabiliteten ikke bedre i produktet med tal- kum; snarere tværtimod. Den anvendte talkum har således ikke den stabili - Det bestrides, at advokatomkostningerne skal beregnes med udgangspunkt i landsretspræsidenternes vejledende satser i proceduresager, da disse alene er beregnet på standardsager, hvilket ikke er tilfældet her, Advokathonoraret er afregnet efter medgået tid. Der henvises til opgørelser- nei bilag Omkostninger tilpatentteknisk bistand og anden sagkyndig bistand iøvrigt De afholdte udgifter til patentteknisk bistand var helt afgørende for på for- svarlig vis at kunne gennemføre et forsvar mod rekvirentens forbudsbegæ - ring; Sagens karakter- herunder det af Astra fremlagte bevismateriale- har nødvendiggjort højt specialiseret bistand inden for bl.a. organisk kemi. At en sådan bistand er helt uundværlig for rekvisiti advokater i en fogedfor- budssag, der, som denne, involverer detaljerede; meget subtile tekniske vur - deringer siger vel sig selv og er i øvrigt anerkendt i teorien; jf. hertil Carl Tjur i "Proceduren " (2. udg ) side 31 , samt K Holm Nielsen og Mogens Plesner samme steds, sideme 338 0g 343. Her anføres det ligefrem; at det må anses for at være en forudsætning for at advokatemne på forsvarlig vis kan varetage sin klients interesser, at han ved hjælp af en sådan sagkyndig bistand sætter sig grundigt ind i sagens tekniske faktum. Det fremgår videre af bemærkningerne til lovændringerne om sagsomkost - ningcr i civile sager- retsplejelovens $ 316-, at sagkyndige erklæringer bør dækkes som sagsomkostninger. Dette gælder ikke mindst i forbudssager, hvor ensidigt indhentede erklæringer træder i stedet for syn og skøn. Sådan- ne erklæringer 0g deres afhjemling er hjørnestenen i det grundlag; hvorpå fogedretten træffer afgørelse i sager af denne art. Den patenttekniske bistand er ydet af <anonym>Ferson</anonym> Budde, Schou & Ostenfeld A/S, henholdsvis <anonym>Person 8</anonym> Albihns A/S, hvis tids- 0g omkostningsforbrug er anført nærmere i bilag (ii) Det bemærkes; Albihns A/S er rekvisiti sædvanlige patentrådgiver, medens <anonym>Ferson</anonym> Budde Schou & Ostenfeld har været antaget som mere ekstern kyndig som følge af hans særlige indsigt i en række af de paral lelle udenlandske sager. Såvel <anonym>Person 6</anonym> som <anonym>Person 7's</anonym> bistand har været instrumental i forhold til etableringen af forsvaret mod rekvirentens krav om forbud. Udgifter til uafhængigt sagkyndige; som på denne måde træder i stedet for syn-og skønsmænd falder tillige ind under kategorien " 'øvrige udgifter" , jf. bemærkningerne til retsplejelovens $ 316,og skal derfor i lighed med $ 316, stk . 1, erstattes fuldt ud, for så vidt det ikke kan påvises , at de enkelte erklæ- ringer har været unødvendige for sagens førelse. Det bemærkes, at kun udgifter, som rekvisitus burde have indset ville være overflødige; kan kvalificere som unødvendige i relation til $ 316, stk, 1- Det gøres gældende; at al den af rekvisitus indhentede sagkyndige bistand har været betingct og nødvendiggjort af Astras sagsførelse. Det bestrides endelig; at det forhold, at ugyldighedsindsigelsc mod stridspa- tentet var gjort gældende og prøvet i andre forbudssager mellem til dels an - dre parter 0g andre advokater skulle have retskraft for denne sag, og alle om- kostninger afholdt i forbindelse hermed har derfor været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Astra har_gjort følgende anbringender gældende: 1 Sagens omkostninger skal hæves i medfør af retsplejelovens $ 314, idet par - terne hver især må anses at have vundet og tabt lige meget, da Nomeco som følge af, at Astra hævede sagen ved beregningen af sagsomkostninger tek- nisk set må anses som vinder af krænkelsesspørgsmålet, mens Astra må an- ses som vinder af ugyldighedsspørgsmålet. 2. Nomeco tillægges et sagsomkostningsbeløb, der cr betydeligt mindre end påstået, idet det påståede beløb omfatter omkostninger; som ikke skal dæk- kes under fogedretsbehandlingen 0g som ikke står i rimeligt forhold til til sagens genstand. Ad 1 . Det gøres særligt gældende, at parteme må anses for at have vundet 0g tabt lige meget i sagen. Tvisten angående gyldigheden af Astras patent må anses for tabt af Nomeco; idet spørgsmålet allerede havde været forelagt til be- dømmelse i to tidligerc forbudssager 0g i begge disse tilfælde blev lagt til grund som værende gyldigt, og at det på baggrund heraf måtte anses som værende mcget sandsynligt; at Nomecos gyldighedsindsigelse mod Astras patent ville være blevet tilsidesat af retten. I alle andre sager over hele ver- den er <anonym>Person 9's</anonym> analyse lagt til grund som uvildigt materiale, hvor- for Nomccos udarbejdelse af alternative undersøgelser mà anses som over- flødigt bevismateriale. Nomecos forberedelse burde have begrænset sig til krænkelsesspørgsmålet; og Nomeco må derfor bære omkostningere ved at have inddraget spørgsmålet om ugyldighed i sagen. Subsidiært gøres det gældende; at Nomcco ikke bør tillægges omkostnings- dækning for ugyldighedsdelen, da den må anses som ufornøden. Nomeco opgav af sig selv at forfølge de undersøgelser; der var foretaget af <anonym>Person 4</anonym> mfl., og omkostningerne til denne del af sagen kan derfor ikke under nogen omstændigheder overvæltes på Astra. Derudover var alene de frem- at landsretspræsidenternes vejledende takstcr ikkc kan anvendes i en sag som denne; der var berammet til foretagelse over 11 retsdage. Taksteme er ifølge forarbejderne tænkt anvendt på sædvanlige sager med en værdi op til 5 mio kr., hvor domsforhandlingen varer 1/2-1 dag; Det fremgår videre af forarbejdeme, at sagsomkostningsbeløb i sager med en værdi over 5 mio kr. skal udmåles efter samme parametre som hidtil. Honoraret skal herefter fast- lægges efter sagens karakter og betydning og det hermed forbundne arbejde. Som vejledende udgangspunkt for sagens økonomiske værdi lægges Nome- COS oplysninger om en potientel nettofortjeneste i perioden fra et evt. for- buds nedlæggelse til stridspatentets udløb baseret pa en dækningsgrad på 70- 80 % på 15-17 mio. kr. til grund. På denne baggrund 0g med henvisning til U 2005.1068 Ø finder retten; at udgiften til advokatbistand passende kan sættes til 450.000 kI., idet der samtidig er taget hensyn tiL, at sagen var fær - digforberedt, men endnu ikke domsforhandlet. Med hensyn til udgifterne til patentteknisk bistand 0g anden sagkyndig bi- stand i øvrigt er retten enig med Nomeco i, at en sag af denne karakter næp- pe ville kunne gennemføres forsvarligt uden fremlæggelse af sagkyndige er - klæringer; og at ensidigt indhentede erklæringer da også tillades fremlagt i forbudssager om lægemidler og tillægges vægt ved sagens afgørelse. Det er videre korrekt; at der ikke udmeldes syn og skøn under en forbudssag; der er at anse som en foreløbig retsafgørelse. Det fremgår endelig af forarbejdeme til retsplejelovens $ 316,at som udgifter; der bør dækkes som sagsomkost - ninger, kan nævncs udgifter til bevisførelse; feks. udgifter til syn og skøn 0g sagkyndige erklæringer. For så vidt angår den patenttekniske bistand har ret- ten dog ingen mulighed for på det foreliggende grundlag at afgøre, hvorvidt og i hvilket omfang, denne har været nødvendig for at kunne gennemføre sa- gen. Der gives endvidere Astra medhold i, at udgifter til ekspertbistand i for- bindelse med anbringender; der senere frafaldes, ikke har været nødvendige til sagens forsvar. Derimod finder retten; at Nomecos udgift til indhentelsc af sagkyndige erklæringer dels om stridspatentets gyldighed, dels om identi - tet hos den uvildige instans; Danmarks Farmaceutiske Universitet, har været rimelig og påkrævet for sagens forsvarlige udførelse. Udgifterne hertil kan således efter omstændighederne kræves dækket af modparten; Derfor bestem me s: Inden 14 dage betaler rekvirenterne, Aktiebolaget Hässle 0g Astra Zeneca AS en for begge og begge for en 450.000 kr. i advokatomkostninger 0g 59.400 kr. i omkostninger til øvrige udgifter til rekvisitus, Nomeco A/S. <anonym>Dommer 1</anonym>

3600

Kæremål afvises, da kæreskrift ikke er indleveret med original underskrift

Afvist

Civilsag

Vestre Landsret

BS-2345/2008-VLR

Forældreansvarssag

2. instans

2180/23

Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsret holdt den 18 februar 2009 kl . 9 . 00 møde pà tingstedet 1 Viborg . Somdommer Eungerede landsdommer John Lundum Som retssekretær fungerede Der foretoges: V,L. B-2345-08 mod Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 8 _ december 2008 fra Retten i Sønderborg retsbog af 3 december 2008 fra Retten i Sønderborg (BS C5-1395/2008) breve af 19_ december 2008 , 25 januar og 2 . februar 2009 fra kærende Sagens øvrige bilag var til stede Den 3 december 2008 har byretten truffet afgørelse om, at kærendes anmodning om fastsættelse af midlertidig forældre- myndighed afvises_

Vestre Landsret holdt den 18 februar 2009 kl . 9 . 00 møde pà tingstedet 1 Viborg . Somdommer Eungerede landsdommer John Lundum Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Der foretoges: V,L. B-2345-08 <anonym>IvIor</anonym> mod <anonym>Far</anonym> Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 8 _ december 2008 fra Retten i Sønderborg retsbog af 3 december 2008 fra Retten i Sønderborg (BS C5-1395/2008) breve af 19_ december 2008 , 25 januar og 2 . februar 2009 fra kærende Sagens øvrige bilag var til stede Den 3 december 2008 har byretten truffet afgørelse om, at kærendes anmodning om fastsættelse af midlertidig forældre- myndighed afvises_

3601

Aflyst retsmøde udløste ikke salær til forsvarer

Appelleret

Straffesag

Retten i Kolding

SS-3580/2021-KOL

Almindelig domsmandssag

1. instans

1952/23

Efterforskning og straffeproces;

Nej

3700-75519-00012-19

Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.

3602

Landsretten fandt ikke grundlag for at tilkende forsvarer salær for aflyst retsmøde

Appelleret

Straffesag

Vestre Landsret

SS-1860/2022-VLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

1953/23

Efterforskning og straffeproces;

Nej

Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.

3603

Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at tilkende forsvarer salær for retsmøde, der skulle have fundet sted på en mandag, men som blev aflyst den forudgående fredag

Straffesag

Højesteret

SS-2/2023-HJR

Almindelig domsmandssag

3. instans

1954/23

Efterforskning og straffeproces;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Ole Hasselgaard; Advokat - Mette Grith Stage;

Nej

/ Forsvarer ikke tilkendt salær for aflyst retsmøde Sag 2/2023 Kendelse afsagt 27. juli 2023 Advokat ved advokat B kærer Vestre Landsrets salærfastsættelse i sagen: Anklagemyndigheden mod Tiltalte Forsvarer ikke tilkendt salær for retsmøde, der skulle have fundet sted på en mandag, men blev aflyst den forudgående fredag I en straffesag var et retsmøde, der skulle have fundet sted på en mandag, blevet aflyst den forudgåen-de fredag. Forsvareren begærede sig tillagt salær for det aflyste retsmøde. Ligesom landsretten fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at tilkende forsvareren salær for det aflyste retsmøde. I sin begrundelse henviste Højesteret til, at salær til en beskikket forsvarer i en straffesag, som tidligere fastslået i højesteretspraksis, skal fastsættes med udgangspunkt i de af landsretspræsidenterne fastsatte vejledende salærtakster og med hensyntagen til det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og arbejdets omfang. Af de vejledende takster fremgik, at der kan fastsættes op til halvt salær under hensyntagen til den tid, der har været afsat til sagen, hvor et planlagt retsmøde aflyses ”med dags varsel ”, mens der ikke til-lægges salær for aflysninger med mere end ”dags varsel ”. Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens fortolkning, hvorefter en aflysning fredag af et retsmøde den føl gende mandag er sket med mere end ”dags varsel” og derfor ikke kan begrunde tilkendelse af salær for det aflyste retsmøde.

Forsvarer ikke tilkendt salær for aflyst retsmøde Sag 2/2023 Kendelse afsagt 27.juli 2023 <anonym>Advokat</anonym> ved advokat B kærer Vestre Landsrets salærfastsættelse i sagen: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> Forsvarer ikke tilkendt salær for retsmøde der skulle have fundet sted på en mandag, men blev aflyst den forudgående fredag Ien straffesag var et retsmøde, der skulle have fundet sted på en mandag, blevet aflyst den forudgåen-de fredag. Forsvareren begærede sig tillagt salær for det aflyste retsmøde. Ligesom landsretten fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at tilkende forsvareren salær for det aflyste retsmøde. Isin begrundelse henviste Højesteret til, at salær til en beskikket forsvarer i en straffesag som tidligere fastslået i højesteretspraksis; skal fastsættes med udgangspunkt i de af landsretspræsidenterne fastsatte vejledende salærtakster og med hensyntagen til det opnåede resultat; sagens beskaffenhed og arbejdets omfang. Af de vejledende takster fremgik; at der kan fastsættes op til halvt salær under hensyntagen til den tid, der har været afsat til sagen; hvor et planlagt retsmøde aflyses "med dags varsel mens der ikke til-lægges salær for aflysninger med mere end "dags varsel 99 Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens fortolkning; hvorefter en aflysning fredag af et retsmøde den føl gende mandag er sket med mere end "dags varsel? og derfor ikke kan begrunde tilkendelse af salær for det aflyste retsmøde.

3604

Højesteret stadfæster landsrettens kendelse, således at sagen i 1. instans skal behandles ved byretten

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-15284/2023-HJR

Almindelig civil sag

3. instans

1662/23

Retspleje og civilproces;

Indkærede - Skatteministeriet; Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Kurt Rasmussen; Advokat - Birgitte Kjærulff Vognsen; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

0,00 kr.

/ Henvisning til landsretten ikke tilladt Sag om forhøjelse af skattepligtig indkomst i forbindelse med køb af et kolonihavehus skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans Sag BS-15284/2023-HJR Kendelse afsagt den 22. august 2023 Kærende, tidligere Sagsøger mod Skatteministeriet Hovedsagen angår, om skattemyndighederne med rette har forhøjet Kærendes, tidligere Sagsøger skattepligtige indkomst med henvisning til, at hun har modtaget en skattepligtig gave i forbindelse med køb af et kolonihavehus. Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst svarer til differencen mellem købesummen og haveforeningens vurdering af kolonihavehuset. Efter anmodning fra Kærende, tidligere Sagsøger henviste byretten sagen til behandling ved landsretten som 1. instans. Efter retsplejelovens § 226, stk. 1, kan en byret henvise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Landsretten sendte sagen tilbage til byretten, da landsretten fandt, at betingelserne for henvisning ikke var opfyldt. For Højesteret var spørgsmålet, om hovedsagen skulle henvises fra byret til landsret. Højesteret bemærkede, at afgørelsen af hovedsagen navnlig beror på konkrete bevisvurderinger, og at sagen angår retsanvendelse på et område, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret. På den baggrund fandt Højesteret, at betingelserne for henvisning til landsretten ikke var opfyldt. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse.

Henvisning til landsretten ikke tilladt Sag om forhøjelse af skattepligtig indkomst i forbindelse med køb af et kolonihavehus skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans Sag BS-15284/2023-HJR Kendelse afsagt den 22. august 2023 <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger</anonym> mod Skatteministeriet Hovedsagen angår; om skattemyndighederne med rette har forhøjet Kærendes_tidligere Sagsøger skattepligtige indkomst med henvisning til; at hun har modtaget en skattepligtig gave forbindelse med køb af et kolonihavehus. Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst svarer til differencen mellem købesummen 0g haveforeningens vurdering af kolonihavehuset. Efter anmodning fra <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger</anonym> henviste byretten sagen til behandling ved landsretten som 1. instans. Efter retsplejelovens $ 226, stk. 1, kan en byret henvise en sag til behandling ved landsret; hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen 0g retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Landsretten sendte sagen tilbage til byretten; da landsretten fandt; at betingelserne for henvisning ikke var opfyldt:. For Højesteret var spørgsmålet; om hovedsagen skulle henvises fra byret til landsret:. Højesteret bemærkede; at afgørelsen af hovedsagen navnlig beror på konkrete bevisvurderinger; og at sagen angår retsanvendelse på et område, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret. På den baggrund fandt Højesteret; at betingelserne for henvisning til landsretten ikke var opfyldt: Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse.

3605

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgtes opsigelse af sagsøger med forkortet varsel efter 120 dages reglen i funktionærlovens § 5, stk. 2 er berettiget og i benægtende fald betaling af e... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Retten i Glostrup

BS-17217/2019-GLO

Almindelig civil sag

1. instans

2188/23

Ansættelsesforhold;

Sagsøgte - Azets Insight A/S; Advokat - Thomas Meyer Stage; Advokat - Tina Sejr Gad; Mandatar - DANSK ERHVERV; Mandatar - HK Danmark;

Nej

Nej

Nej

282.516,00 kr.

/ RETTEN I GLOSTRUP DOM afsagt den 16. januar 2020 Sag BS-17217/2019-GLO Mandatar HK Danmark for Sagsøger (advokat Tina Sejr Gad) mod Mandatar DANSK ERHVERV for Azets Insight A/S (advokat Thomas Meyer Stage) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 11. april 2019. Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgtes opsigelse af Sagsøger med forkortet varsel efter 120 dages reglen i funktionærlovens § 5, stk. 2 er berettiget og i benægtende fald betaling af erstat- ning samt godtgørelse for urimelig opsigelse i anledning heraf. Sagsøger, har fremsat følgende påstand: Sagsøgte, Azets Insight A/S, tilpligtes til HK som mandatar for Sagsøger at betale 277.140,00 kr. med tillæg af procesrente af 46.190,00 kr. fra 31/12 2018, af 46.190,00 kr. fra 31/1 2019, af 46.190,00 kr. fra 28/2 2019 og af 138.570,00 kr. fra sagens anlæg. / 2 Endvidere tilpligtes Azets Insight A/S til Sagsøgers konto ved FerieKonto for optjeningsåret 2018 at betale 5.376,00 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Påstanden er opgjort sådan: Løn i en opsigelsesperiode fra december 2018 til og med februar 2018 138.570,00 kr. Godtgørelse for urimelig opsigelse 138.570,00 kr. I alt 277.140,00 kr. Hertil kommer feriegodtgørelse for 2018, der er opgjort, som det fremgår af på- standen herom. Sagsøgte, Azets Insight A/S, har fremsat påstand om frifindelse. Sagsøgte har tiltrådt sagsøgers beløbsmæssige opgørelse af kravet. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Af sagens oplysninger fremgår, at Sagsøger tiltrådte som Stilling 1 hos Azets Insight A/S (herefter Azets Insight) den 1. juli 2015. I ansættelsesafta-len var aftalt blandt andet, at Sagsøger kunne opsiges efter 120 sygedage ef-ter reglerne i funktionærlovens § 5, stk. 2. Der fremgår, at Sagsøger var fuldtidssygemeldt i en længere periode fra de-cember 2017 til februar 2018 og herefter genoptog arbejdet delvist. Sagsøger genoptog arbejdet på fuld tid i juni 2018. Sagsøger var herefter sygemeldt den 11. september 2018, men vendte tilbage på arbejdet igen den 12. september 2018. Sagsøger sygemeldte sig igen den 1. oktober 2018 og var syg, indtil hun genoptog arbejdet den 3. oktober 2018. I den forbindelse fremsendte Azets Insight den 2. oktober 2018, kl. 15.01 en fore- spørgsel til Dansk Erhverv, hvor man efterspurgte en vurdering af Sagsøgers sygdom i forhold til 120-dages reglen. Den 3. oktober 2018, kl. 11.59, meddelte Azet Insights, at forespørgslen ikke længere var aktuel, da Sagsøger havde raskmeldt sig. / 3 Den 29. oktober 2018 meldte Sagsøger sig igen syg. Azet Insights opsagde hende herefter ved brev af 29. oktober 2018 med et varsel på 1 måned til ophør den 30. november 2018. Sagsøger kvitterede samme dag for modtagelsen af opsigelsen. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger og Vidne. Sagsøger har forklaret, at hun var ansat som Stilling 1 som sup-port for lønkonsulenterne. Hun lavede tunge lønopgaver. Hun havde fast ar-bejdstid på 38 timer, men det var fleksibelt, hvornår de mødte. Årsagen til den længere sygeperiode var stress på grund af travlhed. Der blev lavet en plan for, hvordan hun kunne vende tilbage til arbejdet med en konsulent med speciale heri. Planen blev godkendt af hendes læge. Hun var bekendt med 120-dages reglen, men opsigelsen kom bag på hende. Hun fik ikke i forbindelse med opsigelsen en oversigt over fraværet, men hun talte selv dagene. Hun er enig i optællingen, men hun mener ikke, at man kan vente flere måneder med at opsige efter udløbet af de 120 sygedage. I forbindel-se med det længere sygefravær havde de drøftelser om omplacering. Det var i september 2018. Hun har efter opsigelsen fået nyt arbejde som businesssolutionsspecialist. Hun har haft to sygedage i foråret i sit nye arbejde, og så var hun igen syg en dag i sidste eller forrige uge. Hun plejede at sygemelde sig ved at skrive en mail til sin chef. Hun raskmeldte sig ikke, men mødte på arbejde. Hun er ikke oplyst om, at man skulle sygemel-de sig hver dag. Den 1. og 2. oktober 2018 sygemeldte hun sig pr. mail eller telefon. Den 3. okto- ber mødte hun – som hun husker det – på arbejde uden forudgående besked. Den 29. oktober 2028 sygemeldte hun sig igen og blev opsagt. Før hun bad om at blive fritstillet, havde hun nok drøftet det med HK, men hun kan ikke huske det. Hun følte sig meget presset og var mentalt ude af balance, så derfor ville hun gerne fritstilles og have et andet job. Hun var på vej ned med stress igen, og hun eftersøgte en ny position enten ved Azets Insight eller et an-det sted. Hun fik mailen fra Person 1 af 9. november 2018 samme dag og vide-resendte den til HK. Foreholdt HK’s mail af 9. november 2018 forklarede hun adspurgt, at det ikke var koordineret, at spørgsmål i forhold til opsigelsen skul- / 4 le rejses efter, at hun var blevet fritstillet. Hun henvendte sig til HK for at de skulle lave en optælling. Hun ved ikke, hvorfor HK efterspurgte en opgørelse. Hun havde samtaler med den nye arbejdsplads 9. november 2018 om eftermid-dagen. Vidne har forklaret, at hun er Stilling 2 hos Azet Insights. Hun står for alt det ansættelsesretslige og for løn til egne medarbejde-re. Person 1 havde sagen med Sagsøger og havde en række samtaler om det videre forløb. Der iværksat en række tiltag for at lette Sagsøgers tilbagevenden. Den 11. september fik hun ikke at vide, at Sagsøger var syg. De betragtede næsten Sagsøger som rask og var tæt på at lukke sagen. Manageren, Person 2 fortalte den 1. og 2. oktober, at Sagsøger var syg igen, og de talte om de 120-sygedage, og om at Sagsøger ikke havde det godt. Hun bad Dansk Erhverv om at tjekke optællin-gen, da der var en del delvist fravær. Hun skrev igen den 3. oktober 2018, da Sagsøger var blevet rask. I perioden fra den 3. oktober og frem talte de om, hvad der skulle ske fremadrettet. Sagsøger var væk en uge på ferie i perioden. De beslut-tede i perioden, at de skulle have at vide, hvis Sagsøger blev syg. Det var Person 2, der skulle meddele det. Person 2 meddelte, at Sagsøger var syg igen den 29. oktober. Vid-net ville gerne være sikker på, at Sagsøger var syg, så hun bad Person 2 om at få Sagsøger til at uddybe. Sagsøger bad om fritstilling, men det er sjældent, at de giver en fritstilling. De tæller løbende, når der er nogle, som har været syge i et par måneder. I sep- tember begyndte de at lave en optælling for så vidt angår Sagsøger. De var ikke i foråret opmærksomme på, at Sagsøger nærmede sig 120-sygedage. De tænkte ved sygemeldingen den 1. og 2. oktober, at de var på vej den forkerte vej igen. Det er ikke tilfældigt, at de slog ned den 1. og 2. oktober og sammentalte Sagsøgers sy- gefravær. De var opmærksomme på, at der var meget fravær. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand om betaling af erstatning for løn i sæd- vanlig opsigelsesperiode, jf. funktionærlovens § 3, jf. § 2, gøres det princi- palt gældende, at opsigelsen af Sagsøger ikke er sket i umiddelbar til- knytning til udløbet af de 120 dage, hvilket er en betingelse for, at der kan ske opsigelse efter 120 dages reglen. / 5 Allerede den 11. september 2018 havde Sagsøger oppebåret løn under sygdom i mindst 120,17 dage. Der gik herefter yderligere 49 dage fra Sagsøger "ramte" 120 sygedage, til opsigelsen blev afgivet, hvilket strider imod bestemmelsen om, at opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, jf. ordlyden af funktionærlovens § 5, stk. 2. Selvom opsigelse i henhold til 120 dages reglen efter 123,17 sygedage nor- malt anses for afgivet i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 syge- dage, er der den forskel i denne sag, at Sagsøger efter at have været syg i 120,17 dage den 11. september 2018 fuldt ud genoptog sit arbejde frem til sygemeldingen den 1. og 2. oktober, og igen frem til hun på ny måtte sy- gemelde sig den 29. oktober 2018. Sagsøgte burde således, ifald man ønskede at benytte 120 dages reglen, have opsagt Sagsøger allerede den 11. september 2018, efter udløbet af den 120. sygedag. I relation til sagsøgtes opfordring D, bemærkes det, at opsigelsen kunne være sket efter normal arbejdstids ophør. Som udgangspunkt er det sagsøgers opfattelse, at en opsigelse den 1., 2. og 29. oktober 2018 ikke opfylder betingelsen "i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage og mens funktionæren endnu er syg", men hvis retten ikke er enig heri, skulle den som minimum være sket den 1. el-ler 2. oktober 2018 og ikke først yderligere 28 dage senere. Sagsøger er enig i, at det i retspraksis er slået fast, at opsigelse efter 129½ sygedag anses for sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 syge- dage, men alene i tilfælde hvor de sygedage, der ligger ud over 120 syge- dage ligger i middelbar forlængelse heraf. Sagsøger er ikke bekendt med praksis, hvor arbejdet er genoptaget fuldt ud i perioden mellem udløbet af de 120 sygedage og det efterfølgende meget senere tidspunkt, hvor ved- kommende medarbejder måtte have enkeltstående yderligere sygedage. Det bestrides, at fristen for at afgive opsigelsen i umiddelbar tilknytning til udløbet af 120 sygedage suspenderes i perioden, hvor funktionæren arbej-der på fuld tid. I så fald ville funktionæren efter at have været sygemeldt i 120 dage igennem en meget lang periode (op til 8 måneder) kunne gå i usikkerhed om, hvorvidt en enkelt sygedag vil udløse en opsigelse efter 120 dages reglen. Sagsøgers fortolkning, gør ikke det i retspraksis fastslåede "vindue" illuso- risk, men understreger at der er tale om et tidsmæssigt "vindue", som ikke udelukkende kan regnes i sygedage. / 6 Når sygeperioden nærmer sig de 120 sygedage, kan virksomheden påbe- gynde sine overvejelser og søge ekstern juridisk bistand om nødvendigt for at undersøge muligheden for at opsige i henhold til 120 dages reglen. Der er ikke behov for at afvente udløbet af den 120. sygedag og en ny sy-geperiode, før disse undersøgelser og overvejelser iværksættes. Det fremgår af såvel bestemmelsens formulering, litteraturen og retsprak-sis, at bestemmelsens formulering betyder, at den arbejdsgiver, der ikke opsiger funktionæren i umiddelbar tilknytning til de 120 sygedage, afskæ-res fra at anvende reglen under den igangværende sygeperiode. Når funk-tionæren har genoptaget arbejdet, vil 120 dages reglen kunne komme til anvendelse ved fornyet sygemelding, men her vil tidligere sygdom ikke kunne medtælles ved beregning af de 120 dage. Der henvises i den forbin-delse til U.1994.661V, hvor landsretten fastslog, at en arbejdsgiver ikke kunne medtælle sygedage fra en periode, hvor 120 dages reglen kunne ha-ve været benyttet, men hvor virksomheden ikke havde gjort brug af denne mulighed. Efter raskmelding måtte der herefter forløbe nye 120 sygedage fra den første nye sygemelding, inden bestemmelsen kunne påberåbes. Da betingelserne for at kunne opsige med forkortet varsel ikke er opfyldt, er Sagsøger således berettiget til erstatning svarende til løn i den reste-rende del af sit legale opsigelsesvarsel, hvilket er til udgangen af februar 2019. Subsidiært gøres det gældende, at betingelserne for opsigelse i medfør af funktionærlovens § 5, stk. 2 (120 dages reglen) ikke var opfyldt på opsigel- sestidspunktet, idet sygefraværet på opsigelsestidspunktet den 29. oktober 2018 alene udgjorde 98,58 dage. Det gøres gældende, at opgørelsen af 120 sygedage ved fuldtidssygefra-vær - i lighed med opgørelsen ved deltidssygefravær - skal opgøres med baggrund i den faktiske fraværstid på arbejdsdage, men uden medtælling af arbejdsfri dage, weekends og helligdage, hvor der ikke var planlagt ar-bejde, hvilket medfører, at resultatet i retspraksis efter U.1951 .166/25 skal tilsidesættes. Det er korrekt, at Sø- og Handelsretten den 16. maj 2019 har afsagt 3 ensly- dende domme omkring samme problemstilling og her fastslog, at arbejds-frie dage, weekends og søn- og helligdage, hvor der ikke var planlagt ar-bejde, fortsat skal indgå i opgørelsen af de 120 sygedage, når medarbejde-ren er fuldtidssyg. HK Danmark har imidlertid anket de 3 domme til Ve-stre- og Østre Landsret hvor de pt. verserer. / 7 Hverken efter ordlyden af eller formålet med funktionærlovens § 5, stk. 2 er der grundlag for at fastslå, at der ved en fuldtidssygemelding skal med- regnes mellemliggende søn- og helligdage og andre arbejdsfri dage under en fuldtidssygemelding, når dette ikke er tilfældet under en deltidssyge- melding. Til støtte for den nedlagte påstand om godtgørelse for urimelig opsigelse, jf. funktionærlovens § 2b gøres det gældende, at opsigelsen af Sagsøger hverken er rimeligt begrundet i virksomhedens eller Sagsøgers forhold, da Sagsøger er opsagt med baggrund i sit sygefravær under henvisning til 120 dagesreglen, og da bestemmelsens betingelser ikke er opfyldt. Opsigelsen den 29. oktober 2018 er ej heller rimeligt begrundet i Sagsøgers længerevarende sygefravær, idet hun på opsigelsestidspunktet hav-de genoptaget arbejdet fuldt ud. Der henvises i den forbindelse til, at Sagsøger ultimo februar 2018 genoptog arbejdet delvist og langsomt kom tilbage på arbejde, således at hun trods efterfølgende sporadisk sygdom var tilbage på fuld tid i juni måned 2018. Der har efterfølgende alene været enkeltstående sygedage, og pr. 1. januar 2019 fik Sagsøger nyt fuldtidsarbejde, som hun efterfølgende trods stor travlhed har passet uden nævneværdigt sygefravær. Godtgørelsen kan i medfør af funktionærlovens § 2b udgøre maksimalt 3 måneders løn svarende til den nedlagte påstand. Til støtte for den nedlagte rentepåstand henvises til rentelovens § 3. Til støtte for den nedlagte påstand om feriegodtgørelse henvises til ferie- lovens § 24, jf. § 23, stk. 6 …” Azets Insight A/S har i sit påstandsdokument anført blandt andet følgende: ”… ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det som hovedanbringende gæl-dende, at betingelserne for opsigelse i henhold til funktionærlovens § 5, stk. 2 (120-dages reglen), var opfyldt på opsigelsestidspunktet. / 8 Det gøres endvidere gældende, at opsigelsen blev afgivet i umiddelbar til- knytning til udløbet af de 120 sygedage, idet sagsøgeren på opsigelsestids- punktet havde modtaget løn under sygdom i 123,17 dage, og at der i øv-rigt ikke er krav om, at de 120 sygedage ligger kontinuerligt. Sagsøger gør gældende, at opsigelsen ikke blev afgivet i umiddelbar til- knytning til udløbet af de 120 sygedage, idet der gik 49 kalenderdage, in- klusive arbejdsdage, arbejdsfri dage og sygedage, fra det tidspunkt, hvor sagsøgeren havde været syg i 120,17 dage (11. september 2018), førend sagsøgte afgav opsigelse i henhold til 120-dages reglen efter 123,17 syge- dage (29. oktober 2018). Dette bestrides. I henhold til retspraksis er det fundet rimeligt, at arbejdsgiveren har ad-gang til at opsige i henhold til 120-dages reglen, helt frem til at funktionæ-ren har haft 129,5 sygedage inden for de seneste 12 måneder. Det gøres i den forbindelse gældende, at 120-dages reglen gennem retspraksis fortol-kes snævert, og at der hverken i lovtekst, retspraksis eller forarbejder er holdepunkter for sagsøgers synspunkt om at inddrage alle mellemliggen-de kalenderdage uden sygdom ved vurderingen af, om opsigelse i hen-hold til 120-dages reglen er sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. Det gøres gældende, at det vil være i strid med formålet med 120-dages reglen, jf. funktionærlovens § 5, stk. 2, hvis man følger sagsøgers syns-punkt om, at det er kalenderdage (arbejdsdage, arbejdsfridage og sygeda-ge), der skal indgå i bedømmelsen af, om opsigelse er sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, idet arbejdsgiveren derved til-skyndes til at afskedige funktionæren øjeblikkeligt, når de 120 sygedage er opnået, uden at kunne afvente om funktionæren kan genoptage arbejdet. Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at formålet med 120- dages reglen netop er at undgå, at arbejdsgiveren tilskyndes til at op-sige den sygemeldte funktionær. Hvis kalenderdage (arbejdsdage, arbejdsfridage og sygedage) indgår i be- dømmelsen af, om opsigelse er sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, tilskyndes arbejdsgiveren til at opsige funktionæren ved den først givne lejlighed efter udløbet af de 120 sygedage – i strid med 120- dages reglens formål. Hvis arbejdsdage og arbejdsfri dage imellem sy- gedagene derimod ikke indgår i bedømmelsen af, om opsigelse er sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, vil det bevirke, at arbejdsgiveren kan afvente, om en funktionær, der er ved at vende tilbage til arbejdet, rent faktisk også gør det - til fordel for den (delvis) sygemeldte funktionær og i overensstemmelse med formålet med 120-dages reglen. / 9 Udover at opsigelse i henhold til 120-dages reglen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, stilles der desuden krav om, at funktionæren er syg på opsigelsestidspunktet. Betingelsen om, at funktio- næren skal være syg på opsigelsestidspunktet, medfører, at i de perioder, hvor medarbejderen har genoptaget arbejdet på fuld tid svarende til den i ansættelseskontrakten anførte normale arbejdstid, er betingelserne for at anvende 120-dages reglen ikke opfyldt. Det gøres gældende, at når funktionæren arbejder på fuld tid, suspenderes fristen for at afgive opsigelsen i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. Således sættes fristen i bero, indtil funktionæren måtte blive syg igen, hvorefter den ved efterfølgende sygdom igen begynder at løbe. Bliver funktionæren rask igen, sættes fristen på ny i bero osv. De mellem-liggende dage, hvorpå funktionæren ikke er sygemeldt, er ikke sygedage i henhold til 120-dages reglen. Sagsøger har bestridt, at fristen for at afgive opsigelse i henhold til 120-da- ges reglen suspenderes i perioden, hvor funktionæren arbejder på fuld tid, idet funktionæren efter at have været sygemeldt 120 dage (og derefter ra- skmeldes på fuld tid forstås) igennem en lang periode på op til 8 måneder kan gå i usikkerhed om, hvorvidt en enkelt sygedag vil udløse en opsigel-se efter 120-dages reglen. Sagsøgte bemærker, at der, i henhold til rets-praksis, ikke kan opsiges på den 120. sygedag, hvorfor sagsøgers eksem-pel efter sagsøgtes opfattelse burde have angivet ”efter at have været sy-gemeldt i 121 dage” . Sagsøgte gør gældende, at funktionæren vil befinde sig i en tilsvarende periode med usikkerhed, hvis der er forløbet 119/120 sygedage. Det gøres gældende, at retspraksis allerede har taget stilling til, at grænsen for, hvor længe funktionæren må gå i usikkerhed, er op til 129,5 dages sy- gefravær. Det gøres endvidere gældende, at der i retspraksis er taget stilling til afvej- ningen af den tryghed, der er indeholdt i 120-dages reglen for funktionæ-ren over for den usikkerhed om, hvorvidt arbejdsgiveren vil benytte sig af muligheden for at opsige med forkortet varsel i henhold til 120-dages reg- len. Hvis opsigelse afgives indtil 129,5 sygedage, anses opsigelse for sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, funktionæren opsi- ges. Sagsøgers fortolkning vil gøre det i retspraksis fastslåede ”vindue” til at opsige funktionæren illusorisk. Allerede fordi de mellemliggende dage, hvorpå funktionæren ikke er sy- gemeldt, ikke anses for sygedage i 120-dages reglens forstand, kan mel- / 10 lemliggende kalenderdage uden sygdom ikke indgå i vurderingen af, om opsigelse i henhold til 120-dages reglen er sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. Det gøres i øvrigt gældende, at der ved betingelsen om, at opsigelse skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, deri ligger, at der hos arbejdsgiveren efter de 120 sygedages udløb må være tid til at konstatere, om betingelserne for opsigelse er til stede, og til at det internt i virksomheden kan overvejes, om opsigelsesadgangen ønskes benyttet. Der må for arbejdsgiveren desuden være tid til at søge ekstern/juridisk bistand om mulighederne for at opsige i henhold til 120-dages reglen. Sagsøger har gjort gældende, at det fremgår af bestemmelsen (funktionær- lovens § 5, stk. 2), at bestemmelsen betyder, at den arbejdsgiver, der ikke opsiger funktionæren i umiddelbar tilknytning til de 120 sygedage, afskæ-res fra at anvende reglen under den igangværende sygeperiode, og at der herefter skal beregnes ”nye” 120 sygedage. Sagsøgte bestrider, at det fremgår af bestemmelsen, at der skal beregnes nye 120 sygedage. Sagsøger har ligeledes gjort gældende, at det fremgår af litteratur og rets- praksis, at funktionærlovens § 5, stk. 2, betyder, at den arbejdsgiver, der ikke opsiger funktionæren i umiddelbar tilknytning til de 120 sygedage, afskæres fra at anvende reglen under den igangværende sygeperiode, og at der herefter skal beregnes ”nye” 120 sygedage. Sagsøger har henvist til U.1994.661V, og sagsøgte skal om dommen bemærke, at der var forløbet 305 uafbrudte sygedage i den første sygeperiode. Vestre Landsret bestem-te, at et samlet sygeforløb ikke kunne opdeles i perioder af 120 dage. Som en konsekvens heraf var opsigelse ikke sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. Herefter måtte der forløbe 120 sygedage fra et nyt sygeforløb, førend opsigelse kunne ske i henhold til 120-dages reglen. Det er i henhold til retspraksis slået fast, at opsigelse efter 129,5 sygedage anses for sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og at det derved er slået fast, hvor mange sygedage der kan forløbe, førend 120-dages reglen ikke længere kan anvendes. Det gøres gældende, at hvis perioden på 129,5 dage også skal indeholde kalenderdage (arbejdsdage, arbejdsfridage og sygedage), fjernes den tryghed, der er indeholdt i reglen for funktionæren, når arbejdsgiveren afskæres den fleksibilitet, der ligger i at kunne afvente, om funktionæren kan genoptage arbejdet inden for den periode, der ligger i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, til skade for funktionæren. Det gøres gældende, at der hverken efter ordlyden af eller formålet med funktionærlovens § 5, stk. 2, er grundlag for at fastslå, at en arbejdsgiver / 11 skal undersøge muligheden for at opsige i henhold til 120-dages reglen el-ler i øvrigt tage stilling til, om der skal ske opsigelse efter 120-dages reglen forud for udløbet af de 120 sygedage. Det kræver en nærmere undersøgelse af funktionærens sygedage, hvis ar- bejdsgiveren skal anvende 120-dages reglen, og det bemærkes i den for- bindelse, at en arbejdsgiver blandt andet skal sikre, at sygefraværet er kor- rekt opgjort, herunder at deltidssygefravær indgår i opgørelsen, at gravi- ditetsbetinget sygefravær ikke indgår i opgørelsen, at handicaprelateret sygdom alene indgår, hvis tilpasningsforpligtelsen efter forskelsbehand- lingslovens § 2 a er opfyldt, at barns sygdom ikke medregnes mv. Det bemærkes i øvrigt, at det følger af Højesterets praksis, at en opsigelse skal bedømmes ud fra forholdene på opsigelsestidspunktet, jf. U.2002.2026H, hvori Højesteret slår fast, at ”funktionærlovens § 2b [må] for-stås således, at rimeligheden af en opsigelse skal vurderes ud fra forholdene på op-sigelsestidspunktet” . Det byder på visse praktiske udfordringer, hvis kalenderdage (arbejdsda-ge, arbejdsfridage og sygedage), som påstået af sagsøgeren, skal indgå i bedømmelsen af, hvornår opsigelse er sket i umiddelbar tilknytning til ud- løbet af de 120 sygedage. I denne sag vil det medføre, at sagsøger skulle have været opsagt den 11. september 2018, på nærmere bestemt/beregnet tidspunkt mellem at de 120 sygedage var passeret og indtil 120,17 sygedage, idet sagsøgers næste sy- gefravær lå den 1. og 2. oktober 2018 – henholdsvis den 20. og 21. kalen- der-dag efter udløbet af de 120 sygedage. Følges sagsøgerens synspunkt, ville den 20. og 21. kalenderdag efter udløbet af de 120 sygedage heller ik- ke være i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. …” Azets Insigths har i påstandsdokumentet herefter angivet nogle eksempler på, hvad en fortolkning efter Sagsøgers synspunkter efter Azets Insigths opfat-telse indebærer i forhold til deltidsansatte og delvist sygemeldte funktionærer, og på denne baggrund anført, at opsigelsen helt åbenbart, er sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120-sygedag. Det er herefter anført: ”… Ad. sagsøgers subsidiære anbringender: Sagsøger har gjort gældende, at arbejdsfri dage, weekends og søn- og hel- ligdage, hvor der ikke var planlagt arbejde, ikke skal indgå i opgørelsen af de 120 sygedage i de perioder, hvor sagsøger var fuldtidssyg. / 12 Sø- og Handelsretten har den 16. maj 2019 afsagt 3 enslydende domme i BS- 34856/2018-SHR, BS-42350/2018-SHR og BS-44200/2018-SHR om netop denne problemstilling med det udfald, at arbejdsfri dage, weekends og søn- og helligdage, hvor der ikke var planlagt arbejde, fortsat skal indgå i opgørelsen af de 120 sygedage, når medarbejderen er fuldtidssyg. Det er sagsøgtes opfattelse, at retten kan lægge til grund, at alle sygedage indgår i beregningen af de 120 sygedage, herunder arbejdsfri dage, wee- kends og søn- og helligdage, i de perioder sagsøger var fuldtidssyg, jf. de i svarskriftet anførte domme fra Sø- og Handelsretten samt U.1951.166/2S. Ad. sagsøgers påstand om godtgørelse for usaglig afskedigelse: Såfremt opsigelsen ikke er afgivet i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, gøres det gældende, at sagsøgte har måttet tåle de sam-me gener, hvorefter en opsigelse efter hidtidig retspraksis kun under gan-ske særlige omstændigheder kan anses for urimelig. Der foreligger ikke i denne sag sådanne ganske særlige omstændigheder, der gør, at der kan blive tale om at tilkende en godtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2 b. Det gøres endvidere gældende, at opsigelsen var sagligt begrundet i driftsmæssige hensyn. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Der var mellem parterne enighed om optællingen af sygedage under de forskellige forudsætninger, den beløbsmæssige opgørelse af kravene, og at afskedigelsen er saglig, hvis betingelserne for opsigelse efter funktionærloven § 5, stk. 2, er opfyldt. Rettens begrundelse og resultat Retten finder, at der hverken efter ordlyden af eller formålet med funktionær- lovens § 5, stk. 2, og heller ikke efter Højesterets afgørelse i UfR 2018.815 er grundlag for at fastslå, at søn- og helligdage og andre arbejdsfri dage ikke fort-sat skal indregnes ved opgørelsen af de 120 dage for fuldtidssygemeldte, jf. og-så Sø- og Handelsrettens dom trykt i UfR 1951.166/2, der siden har været fulgt i praksis uden indsigelser. Sagsøgers anbringende om, at hun er blevet afskediget efter 98,58 sygedage og dermed i strid med bestemmelsen i funktionærloven § 5, stk. 2, kan derfor ikke tages til følge. / 13 Retten finder endvidere, at det i overensstemmelse med Sø- og Handelsretten præmisser i UfR 1973.555 H må antages, at der i betingelsen om, at opsigelse skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage ligger, at der skal være tid til at konstatere om betingelserne for opsigelse er opfyldt og over-veje, om man ønsker at benytte opsigelsesadgangen. Der er i retspraksis fastslå-et, at opsigelse efter 129 ½ sygedag, i en situation hvor sygefraværet er fortsat i umiddelbar forlængelse af udløbet af den 120. sygedag, opfylder betingelsen om opsigelse i umiddelbar tilknytning. Retten finder, at det ved vurderingen af om opsigelse i denne sag er sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedag, må inddrages, at det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen i funktionærlovens § 5, stk. 2, at funktionæren er syg på opsigelsestidspunktet. Det er således fast antaget, at op- sigelse, hvis funktionæren raskmelder sig, først kan ske, når funktionæren på ny sygemeldes. På denne baggrund kan det ikke antages, at Azets Insights undladelse af at afgi-ve opsigelse den 11. september 2018, forinden Sagsøger igen den mødte på arbejde den 12. september 2018, afskar Azets Insight fra at opsige med forkortet varsel ved fornyet sygdom. Opsigelse kunne herefter tidligst ske ved Sagsøgers sygdom den 1. og 2. ok-tober 2018. Som følge af sygeforløbets afbrudte karakter, og at det ikke er ukompliceret, at opgøre antallet af sygedage, finder retten det betænkeligt at statuere, at der ikke også i denne situation må indrømmes Azets Insight en kor-tere periode til på ny at konstatere, om opsigelsesbetingelserne fortsat var op-fyldt. Under hensyn til at sygefraværet den 1. og 2. oktober alene var af to dages varighed, finder retten herefter, at betingelsen i funktionærlovens § 5, stk. 2, om, at opsigelsen skal ske umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygeda-ge, var opfyldt, da Azets Insight opsagde Sagsøger den 29. oktober 2018. Betingelserne for afskedigelse af Sagsøger med en måneds varsel, jf. funktio- nærlovens § 5, stk. 2, er herefter opfyldt. Efter parternes enighed herom, er der herefter ikke grundlag for at tage stilling til, om afskedigelsen kan anses for saglig, hvorfor Azets Insight frifindes for den nedlagte påstand. HK Danmark som mandatar for Sagsøger skal som den tabende part betale sagsomkostninger til Dansk Erhverv som mandatar for Azets Insight. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr. Det er oplyst, at der ikke er afholdt relevant udgift til moms, hvorfor omkostningerne til dækning af advokatudgift er fastsat uden tillæg af moms. / 14 T H I K E N D E S F O R R E T : Dansk Erhverv som mandatar for Azets Insight A/S frifindes. HK Danmark som mandatar for Sagsøger skal til Dansk Erhverv som man-datar for Azets Insight A/S betale sagsomkostninger med 30.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /

RETTEN I GLOSTRUP DOM afsagt den 16.januar 2020 Sag BS-17217/2019-GLO Mandatar HK Danmark for <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Tina Sejr Gad) mod Mandatar DANSK ERHVERV for Azets Insight A/S (advokat Thomas Meyer Stage) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 11. april 2019. Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgtes opsigelse af <anonym>Sagsøger</anonym> med forkortet varsel efter 120 dages reglen i funktionærlovens 8 5, stk. 2 er berettiget og i benægtende fald betaling af erstat- ning samt godtgørelse for urimelig opsigelse i anledning heraf <anonym>Sagsøger</anonym> har fremsat følgende påstand: Sagsøgte; Azets Insight A/S; tilpligtes til HK som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> at betale 277.140,00 kr. med tillæg af procesrente af 46.190,00 kr. fra 31/12 2018, af 46.190,00 kr: fra 31/1 2019, af 46.190,00 kr. fra 28/2 2019 og af 138.570,00 kr. fra sagens anlæg. 2 Endvidere tilpligtes Azets Insight A/S til <anonym>Sagsøgers</anonym> konto ved FerieKonto for optjeningsåret 2018 at betale 5.376,00 kr:. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Påstanden er opgjort sådan: Løn i en opsigelsesperiode fra december 2018 til og med februar 2018 Godtgørelse for urimelig opsigelse Ialt Hertil kommer feriegodtgørelse for 2018,der er opgjort, som det fremgår af på- standen herom. Sagsøgte, Azets Insight A/S, har fremsat påstand om frifindelse. Sagsøgte har tiltrådt sagsøgers beløbsmæssige opgørelse af kravet. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a Oplysningerne i sagen Af sagens oplysninger fremgår; at <anonym>Sagsøger</anonym> tiltrådte som <anonym>Stilling 1</anonym> hos Azets Insight A/S (herefter Azets Insight) den 1.juli 2015.I ansættelsesafta-len var aftalt blandt andet; at <anonym>Sagsøger</anonym> kunne opsiges efter 120 sygedage ef-ter reglerne i funktionærlovens 8 5, stk. 2 Der fremgår, at <anonym>Sagsøger</anonym> var fuldtidssygemeldt i en længere periode fra de-cember 2017 til februar 2018 og herefter genoptog arbejdet delvist. <anonym>Sagsøger</anonym> genoptog arbejdet på fuld tid ijuni 2018. <anonym>Sagsøger</anonym> var herefter sygemeldt den 11. september 2018, men vendte tilbage på arbejdet igen den 12. september 2018. <anonym>Sagsøger</anonym> sygemeldte sig igen den 1. oktober 2018 og var syg, indtil hun genoptog arbejdet den 3. oktober 2018. I den forbindelse fremsendte Azets Insight den 2 oktober 2018, kl. 15.01 en fore - spørgsel til Dansk Erhverv, hvor man efterspurgte en vurdering af <anonym>Sagsøgers</anonym> sygdom i forhold til 120-dages reglen. Den 3. oktober 2018,kl. 11.59, meddelte Azet Insights; at forespørgslen ikke længere var aktuel, da <anonym>Sagsøger</anonym> havde raskmeldt sig. 3 Den 29. oktober 2018 meldte <anonym>Sagsøger</anonym> sig igen syg. Azet Insights opsagde hende herefter ved brev af 29. oktober 2018 med et varsel på 1 måned til ophør den 30. november 2018. <anonym>Sagsøger</anonym> kvitterede samme dag for modtagelsen af opsigelsen. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret; at hun var ansat som <anonym>Stilling 1</anonym> som sup-port for lønkonsulenterne. Hun lavede tunge lønopgaver. Hun havde fast ar-bejdstid på 38 timer; men det var fleksibelt, hvornår de mødte. Årsagen til den længere sygeperiode var stress på grund af travlhed Der blev lavet en plan for, hvordan hun kunne vende tilbage til arbejdet med en konsulent med speciale heri. Planen blev godkendt af hendes læge. Hun var bekendt med 120-dages reglen; men opsigelsen kom bag på hende. Hun fik ikke i forbindelse med opsigelsen en oversigt over fraværet, men hun talte selv dagene. Hun er enig i optællingen; men hun mener ikke; at man kan vente flere måneder med at opsige efter udløbet af de 120 sygedage. I forbindel-se med det længere sygefravær havde de drøftelser om omplacering. Det var i september 2018. Hun har efter opsigelsen fået nyt arbejde som businesssolutionsspecialist. Hun har haft to sygedage i foråret i sit nye arbejde, og så var hun igen syg en dag i sidste eller forrige uge. Hun plejede at sygemelde sig ved at skrive en mail til sin chef. Hun raskmeldte sig ikke; men mødte på arbejde. Hun er ikke oplyst om, at man skulle sygemel-de sig hver dag; Den 1. 0g 2. oktober 2018 sygemeldte hun sig pr. mail eller telefon. Den 3. okto- ber mødte hun ~ som hun husker det ~ på arbejde uden forudgående besked. Den 29. oktober 2028 sygemeldte hun sig igen og blev opsagt. Før hun bad om at blive fritstillet; havde hun nok drøftet det med HK, men hun kan ikke huske det. Hun følte sig meget presset og var mentalt ude af balance; så derfor ville hun gerne fritstilles og have et andet job. Hun var på vej ned med stress igen; og hun eftersøgte en ny position enten ved Azets Insight eller et an-det sted. Hun fik mailen fra <anonym>Person 1</anonym> af 9. november 2018 samme dag og vide-resendte den til HK. Foreholdt HK's mail af 9. november 2018 forklarede hun adspurgt; at det ikke var koordineret; at spørgsmål i forhold til opsigelsen skul- le rejses efter; at hun var blevet fritstillet. Hun henvendte sig til HK for at de skulle lave en optælling; Hun ved ikke; hvorfor HK efterspurgte en opgørelse. Hun havde samtaler med den nye arbejdsplads 9. november 2018 om eftermid-dagen. <anonym>Vidne</anonym> har forklaret; at hun er <anonym>Stilling 2</anonym> hos Azet Insights. Hun står for alt det ansættelsesretslige og for løn til egne medarbejde-re. <anonym>Person 1</anonym> havde sagen med <anonym>Sagsøger</anonym> og havde en række samtaler om det videre forløb. Der iværksat en række tiltag for at lette <anonym>Sagsøgers</anonym> tilbagevenden. Den 11. september fik hun ikke at vide at <anonym>Sagsøger</anonym> var syg. De betragtede næsten <anonym>Sagsøger</anonym> som rask og var tæt på at lukke sagen. Manageren; <anonym>Person 2</anonym> fortalte den 1. 0g 2. oktober; at <anonym>Sagsøger</anonym> var syg igen; 0g de talte om de 120-sygedage; 0g om at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke havde det godt. Hun bad Dansk Erhverv om at tjekke optællin-gen; da der var en del delvist fravær. Hun skrev igen den 3. oktober 2018,da <anonym>Sagsøger</anonym> var blevet rask. I perioden fra den 3. oktober 0g frem talte de om, hvad der skulle ske fremadrettet. <anonym>Sagsøger</anonym> var væk en uge på ferie i perioden De beslut-tede i perioden; at de skulle have at vide; hvis <anonym>Sagsøger</anonym> blev syg. Det var <anonym>Person 2</anonym> der skulle meddele det. <anonym>Person 2</anonym> meddelte; at <anonym>Sagsøger</anonym> var syg igen den 29. oktober; Vid-net ville gerne være sikker på, at <anonym>Sagsøger</anonym> var syg, så hun bad <anonym>Person 2</anonym> om at få <anonym>Sagsøger</anonym> til at uddybe. <anonym>Sagsøger</anonym> bad om fritstilling; men det er sjældent; at de giver en fritstilling. De tæller løbende, når der er nogle; som har været syge i et par måneder I sep- tember begyndte de at lave en optælling for så vidt angår <anonym>Sagsøger</anonym> De var ikke i foråret opmærksomme på, at <anonym>Sagsøger</anonym> nærmede sig 120-sygedage. De tænkte ved sygemeldingen den 1.0g 2. oktober; at de var på vej den forkerte vej igen Det er ikke tilfældigt, at de slog ned den 1. og 2 oktober og sammentalte <anonym>Sagsøgers</anonym> sy gefravær. De var opmærksomme på, at der var meget fravær. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand om betaling af erstatning for løn i sæd - vanlig opsigelsesperiode; jf. funktionærlovens $ 3,jf. $ 2, gøres det princi- palt gældende; at opsigelsen af <anonym>Sagsøger</anonym> ikke er sket i umiddelbar til- knytning til udløbet af de 120 dage, hvilket er en betingelse for, at der kan ske opsigelse efter 120 dages reglen: 5 Allerede den 11. september 2018 havde <anonym>Sagsøger</anonym> oppebåret løn under sygdom imindst 120,17 dage. Der gik herefter yderligere 49 dage fra <anonym>Sagsøger</anonym> "ramte" 120 sygedage; til opsigelsen blev afgivet; hvilket strider imod bestemmelsen om, at opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage; jf. ordlyden af funktionærlovens $ 5, stk. 2 Selvom opsigelse i henhold til 120 dages reglen efter 123,17 sygedage nor- malt anses for afgivet i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 syge- dage; er der den forskel i denne sag, at <anonym>Sagsøger</anonym> efter at have været syg i 120,17 dage den 11. september 2018 fuldt ud genoptog sit arbejde frem til sygemeldingen den 1. og 2. oktober; og igen frem til hun på ny måtte sy- gemelde sig den 29. oktober 2018. Sagsøgte burde således, ifald man ønskede at benytte 120 dages reglen; have opsagt <anonym>Sagsøger</anonym> allerede den 11. september 2018, efter udløbet af den 120. sygedag. I relation til sagsøgtes opfordring D, bemærkes det, at opsigelsen kunne være sket efter normal arbejdstids ophør: Som udgangspunkt er det sagsøgers opfattelse; at en opsigelse den 1., 2. 0g 29. oktober 2018 ikke opfylder betingelsen "i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage og mens funktionæren endnu er syg' men hvis retten ikke er enig heri, skulle den som minimum være sket den 1. el-ler 2 oktober 2018 og ikke først yderligere 28 dage senere. Sagsøger er enig i, at det i retspraksis er slået fast; at opsigelse efter 129'/2 sygedag anses for sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 syge- dage, men alene i tilfælde hvor de sygedage, der ligger ud over 120 syge - dage ligger i middelbar forlængelse heraf. Sagsøger er ikke bekendt med praksis; hvor arbejdet er genoptaget fuldt ud i perioden mellem udløbet af de 120 sygedage og det efterfølgende meget senere tidspunkt; hvor ved- kommende medarbejder måtte have enkeltstående yderligere sygedage. Det bestrides; at fristen for at afgive opsigelsen i umiddelbar tilknytning til udløbet af 120 sygedage suspenderes i perioden; hvor funktionæren arbej-der på fuld tid. I så fald ville funktionæren efter at have været sygemeldt i 120 dage igennem en meget lang periode (op til 8 måneder) kunne gå i usikkerhed om, hvorvidt en enkelt sygedag vil udløse en opsigelse efter 120 dages reglen: Sagsøgers fortolkning; gør ikke det i retspraksis fastslåede "vindue" illuso- risk; men understreger at der er tale om et tidsmæssigt "vindue" som ikke udelukkende kan regnes i sygedage. Når sygeperioden nærmer sig de 120 sygedage; kan virksomheden påbe - gynde sine overvejelser 0g søge ekstern juridisk bistand om nødvendigt for at undersøge muligheden for at opsige i henhold til 120 dages reglen. Der er ikke behov for at afvente udløbet af den 120. sygedag og en ny sy-geperiode, før disse undersøgelser og overvejelser iværksættes . Det fremgår af såvel bestemmelsens formulering, litteraturen og retsprak-sis; at bestemmelsens formulering betyder; at den arbejdsgiver; der ikke opsiger funktionæren i umiddelbar tilknytning til de 120 sygedage; afskæ-res fra at anvende reglen under den igangværende sygeperiode. Når funk-tionæren har genoptaget arbejdet, vil 120 dages reglen kunne komme til anvendelse ved fornyet sygemelding; men her vil tidligere sygdom ikke kunne medtælles ved beregning af de 120 dage. Der henvises i den forbin-delse til U.1994.661V, hvor landsretten fastslog, at en arbejdsgiver ikke kunne medtælle sygedage fra en periode; hvor 120 dages reglen kunne ha-ve været benyttet; men hvor virksomheden ikke havde gjort brug af denne mulighed. Efter raskmelding måtte der herefter forløbe nye 120 sygedage fra den første nye sygemelding, inden bestemmelsen kunne påberåbes . Da betingelserne for at kunne opsige med forkortet varsel ikke er opfyldt; er <anonym>Sagsøger</anonym> således berettiget til erstatning svarende til løn i den reste-rende del af sit legale opsigelsesvarsel, hvilket er til udgangen af februar 2019. Subsidiært gøres det gældende; at betingelserne for opsigelse i medfør af funktionærlovens $ 5, stk. 2 (120 dages reglen) ikke var opfyldt på opsigel- sestidspunktet; idet sygefraværet på opsigelsestidspunktet den 29. oktober 2018 alene udgjorde 98,58 dage. Det gøres gældende; at opgørelsen af 120 sygedage ved fuldtidssygefra-vær 1 lighed med opgørelsen ved deltidssygefravær skal opgøres med baggrund i den faktiske fraværstid på arbejdsdage; men uden medtælling af arbejdsfri dage, weekends og helligdage, hvor der ikke var planlagt ar-bejde, hvilket medfører; at resultatet i retspraksis efter U.1951 .166/25 skal tilsidesættes. Det er korrekt; at Sø- og Handelsretten den 16.maj 2019 har afsagt 3 ensly - dende domme omkring samme problemstilling og her fastslog at arbejds-frie dage, weekends og søn- og helligdage; hvor der ikke var planlagt ar-bejde, fortsat skal indgå i opgørelsen af de 120 sygedage; når medarbejde-ren er fuldtidssyg. HK Danmark har imidlertid anket de 3 domme til Ve-stre- 0g Østre Landsret hvor de pt. verserer: Hverken efter ordlyden af eller formålet med funktionærlovens $ 5, stk: 2 er der grundlag for at fastslå, at der ved en fuldtidssygemelding skal med - regnes mellemliggende søn- og helligdage og andre arbejdsfri dage under en fuldtidssygemelding når dette ikke er tilfældet under en deltidssyge - melding. Til støtte for den nedlagte påstand om godtgørelse for urimelig opsigelse; jf. funktionærlovens 8 2b gøres det gældende; at opsigelsen af <anonym>Sagsøger</anonym> hverken er rimeligt begrundet i virksomhedens eller <anonym>Sagsøgers</anonym> forhold, da <anonym>Sagsøger</anonym> er opsagt med baggrund i sit sygefravær under henvisning til 120 dagesreglen; 0g da bestemmelsens betingelser ikke er opfyldt. Opsigelsen den 29. oktober 2018 er ej heller rimeligt begrundet i <anonym>Sagsøgers</anonym> længerevarende sygefravær; idet hun på opsigelsestidspunktet hav-de genoptaget arbejdet fuldt ud. Der henvises i den forbindelse til, at <anonym>Sagsøger</anonym> ultimo februar 2018 genoptog arbejdet delvist og langsomt kom tilbage på arbejde; således at hun trods efterfølgende sporadisk sygdom var tilbage på fuld tid i juni måned 2018. Der har efterfølgende alene været enkeltstående sygedage, og pr. 1.januar 2019 fik <anonym>Sagsøger</anonym> nyt fuldtidsarbejde; som hun efterfølgende trods stor travlhed har passet uden nævneværdigt sygefravær: Godtgørelsen kan i medfør af funktionærlovens 8 2b udgøre maksimalt 3 måneders løn svarende til den nedlagte påstand. Til støtte for den nedlagte rentepåstand henvises til rentelovens $ 3. Til støtte for den nedlagte påstand om feriegodtgørelse henvises til ferie - lovens 8 24,jf. 8 23, stk. 6 Azets Insight A/S har i sit påstandsdokument anført blandt andet følgende: ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det som hovedanbringende gæl-dende; at betingelsemne for opsigelse i henhold til funktionærlovens $ 5, stk. 2 (120-dages reglen) var opfyldt på opsigelsestidspunktet. /8 Det gøres endvidere gældende, at opsigelsen blev afgivet i umiddelbar til- knytning til udløbet af de 120 sygedage, idet sagsøgeren på opsigelsestids- punktet havde modtaget løn under sygdom i 123,17 dage, og at der i øv-rigt ikke er krav om, at de 120 sygedage ligger kontinuerligt. Sagsøger gør gældende, at opsigelsen ikke blev afgivet i umiddelbar til- knytning til udløbet af de 120 sygedage, idet der gik 49 kalenderdage, in- klusive arbejdsdage, arbejdsfri dage og sygedage, fra det tidspunkt, hvor sagsøgeren havde været syg i 120,17 dage (1 1. september 2018), førend sagsøgte afgav opsigelse i henhold til 120-dages reglen efter 123,17 syge- dage (29. oktober 2018). Dette bestrides . I henhold til retspraksis er det fundet rimeligt, at arbejdsgiveren har ad-gang til at opsige i henhold til 120-dages reglen, helt frem til at funktionæ-ren har haft 129,5 sygedage inden for de seneste 12 måneder . Det gøres i den forbindelse gældende, at 120-dages reglen gennem retspraksis fortol-kes snævert, og at der hverken i lovtekst, retspraksis eller forarbejder er holdepunkter for sagsøgers synspunkt om at inddrage alle mellemliggen-de kalenderdage uden sygdom ved vurderingen af, om opsigelse i hen-hold til 120-dages reglen er sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. Det gøres gældende, at det vil være i strid med formålet med 120-dages reglen, jf. funktionærlovens § 5, stk. 2, hvis man følger sagsøgers syns-punkt om, at det er kalenderdage (arbejdsdage, arbejdsfridage og sygeda-ge), der skal indgå i bedømmelsen af, om opsigelse er sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, idet arbejdsgiveren derved til-skyndes til at afskedige funktionæren øjeblikkeligt, når de 120 sygedage er opnået, uden at kunne afvente om funktionæren kan genoptage arbejdet. Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at formålet med 120- dages reglen netop er at undgå, at arbejdsgiveren tilskyndes til at op-sige den sygemeldte funktionær . Hvis kalenderdage (arbejdsdage, arbejdsfridage og sygedage) indgår i be- dømmelsen af, om opsigelse er sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, tilskyndes arbejdsgiveren til at opsige funktionæren ved den først givne lejlighed efter udløbet af de 120 sygedage – i strid med 120- dages reglens formål. Hvis arbejdsdage og arbejdsfri dage imellem sy- gedagene derimod ikke indgår i bedømmelsen af, om opsigelse er sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, vil det bevirke, at arbejdsgiveren kan afvente, om en funktionær , der er ved at vende tilbage til arbejdet, rent faktisk også gør det - til fordel for den (delvis) sygemeldte funktionær og i overensstemmelse med formålet med 120-dages reglen. /9 Udover at opsigelse i henhold til 120-dages reglen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, stilles der desuden krav om, at funktionæren er syg på opsigelsestidspunktet. Betingelsen om, at funktio- næren skal være syg på opsigelsestidspunktet, medfører , at i de perioder , hvor medarbejderen har genoptaget arbejdet på fuld tid svarende til den i ansættelseskontrakten anførte normale arbejdstid, er betingelserne for at anvende 120-dages reglen ikke opfyldt. Det gøres gældende, at når funktionæren arbejder på fuld tid, suspenderes fristen for at afgive opsigelsen i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. Således sættes fristen i bero, indtil funktionæren måtte blive syg igen, hvorefter den ved efterfølgende sygdom igen begynder at løbe. Bliver funktionæren rask igen, sættes fristen på ny i bero osv . De mellem-liggende dage, hvorpå funktionæren ikke er sygemeldt, er ikke sygedage i henhold til 120-dages reglen. Sagsøger har bestridt, at fristen for at afgive opsigelse i henhold til 120-da- ges reglen suspenderes i perioden, hvor funktionæren arbejder på fuld tid, idet funktionæren efter at have været sygemeldt 120 dage (og derefter ra- skmeldes på fuld tid forstås) igennem en lang periode på op til 8 måneder kan gå i usikkerhed om, hvorvidt en enkelt sygedag vil udløse en opsigel-se efter 120-dages reglen. Sagsøgte bemærker , at der , i henhold til rets-praksis, ikke kan opsiges på den 120. sygedag, hvorfor sagsøgers eksem-pel efter sagsøgtes opfattelse burde have angivet ”efter at have været sy-gemeldt i 121 dage” . Sagsøgte gør gældende, at funktionæren vil befinde sig i en tilsvarende periode med usikkerhed, hvis der er forløbet 1 19/120 sygedage. Det gøres gældende, at retspraksis allerede har taget stilling til, at grænsen for, hvor længe funktionæren må gå i usikkerhed, er op til 129,5 dages sy- gefravær . Det gøres endvidere gældende, at der i retspraksis er taget stilling til afvej- ningen af den tryghed, der er indeholdt i 120-dages reglen for funktionæ-ren over for den usikkerhed om, hvorvidt arbejdsgiveren vil benytte sig af muligheden for at opsige med forkortet varsel i henhold til 120-dages reg- len. Hvis opsigelse afgives indtil 129,5 sygedage , anses opsigelse for sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, funktionæren opsi- ges. Sagsøgers fortolkning vil gøre det i retspraksis fastslåede ”vindue” til at opsige funktionæren illusorisk. Allerede fordi de mellemliggende dage, hvorpå funktionæren ikke er sy- gemeldt, ikke anses for sygedage i 120-dages reglens forstand, kan mel- /10 lemliggende kalenderdage uden sygdom ikke indgå i vurderingen af, om opsigelse i henhold til 120-dages reglen er sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. Det gøres i øvrigt gældende, at der ved betingelsen om, at opsigelse skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, deri ligger , at der hos arbejdsgiveren efter de 120 sygedages udløb må være tid til at konstatere, om betingelserne for opsigelse er til stede, og til at det internt i virksomheden kan overvejes, om opsigelsesadgangen ønskes benyttet. Der må for arbejdsgiveren desuden være tid til at søge ekstern/juridisk bistand om mulighederne for at opsige i henhold til 120-dages reglen. Sagsøger har gjort gældende, at det fremgår af bestemmelsen (funktionær - lovens § 5, stk. 2), at bestemmelsen betyder , at den arbejdsgiver , der ikke opsiger funktionæren i umiddelbar tilknytning til de 120 sygedage, afskæ-res fra at anvende reglen under den igangværende sygeperiode, og at der herefter skal beregnes ”nye” 120 sygedage. Sagsøgte bestrider , at det fremgår af bestemmelsen, at der skal beregnes nye 120 sygedage. Sagsøger har ligeledes gjort gældende, at det fremgår af litteratur og rets- praksis, at funktionærlovens § 5, stk. 2, betyder , at den arbejdsgiver , der ikke opsiger funktionæren i umiddelbar tilknytning til de 120 sygedage, afskæres fra at anvende reglen under den igangværende sygeperiode, og at der herefter skal beregnes ”nye” 120 sygedage. Sagsøger har henvist til U.1994.661V , og sagsøgte skal om dommen bemærke, at der var forløbet 305 uafbrudte sygedage i den første sygeperiode. V estre Landsret bestem-te, at et samlet sygeforløb ikke kunne opdeles i perioder af 120 dage. Som en konsekvens heraf var opsigelse ikke sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. Herefter måtte der forløbe 120 sygedage fra et nyt sygeforløb, førend opsigelse kunne ske i henhold til 120-dages reglen. Det er i henhold til retspraksis slået fast, at opsigelse efter 129,5 sygedage anses for sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og at det derved er slået fast, hvor mange sygedage der kan forløbe, førend 120-dages reglen ikke længere kan anvendes. Det gøres gældende, at hvis perioden på 129,5 dage også skal indeholde kalenderdage (arbejdsdage, arbejdsfridage og sygedage), fjernes den tryghed, der er indeholdt i reglen for funktionæren, når arbejdsgiveren afskæres den fleksibilitet, der ligger i at kunne afvente, om funktionæren kan genoptage arbejdet inden for den periode, der ligger i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, til skade for funktionæren. Det gøres gældende, at der hverken efter ordlyden af eller formålet med funktionærlovens § 5, stk. 2, er grundlag for at fastslå, at en arbejdsgiver 11 skal undersøge muligheden for at opsige i henhold til 120-dages reglen el-ler iøvrigt tage stilling til, om der skal ske opsigelse efter 120-dages reglen forud for udløbet af de 120 sygedage. Det kræver en nærmere undersøgelse af funktionærens sygedage; hvis ar- bejdsgiveren skal anvende 120-dages reglen; 0g det bemærkes i den for - bindelse; at en arbejdsgiver blandt andet skal sikre; at sygefraværet er kor- rekt opgjort; herunder at deltidssygefravær indgår i opgørelsen; at gravi- ditetsbetinget sygefravær ikke indgår i opgørelsen; at handicaprelateret sygdom alene indgår, hvis tilpasningsforpligtelsen efter forskelsbehand- lingslovens $ 2 a er opfyldt; at barns sygdom ikke medregnes mv Det bemærkes i øvrigt; at det følger af Højesterets praksis, at en opsigelse skal bedømmes ud fra forholdene på opsigelsestidspunktet; jf. U.2002.2026H, hvori Højesteret slår fast, at "funktionærlovens $ 2b [må] for-stås således; at rimeligheden af en opsigelse skal vurderes ud fra forholdene på op-sigelsestidspunktet Det byder på visse praktiske udfordringer; hvis kalenderdage (arbejdsda-ge, arbejdsfridage og sygedage), som påstået af sagsøgeren; skal indgå i bedømmelsen af, hvornår opsigelse er sket i umiddelbar tilknytning til ud- løbet af de 120 sygedage. Idenne sag vil det medføre, at sagsøger skulle have været opsagt den 11. september 2018, på nærmere bestemtlberegnet tidspunkt mellem at de 120 sygedage var passeret og indtil 120,17 sygedage; idet sagsøgers næste sy- gefravær lå den 1. og 2. oktober 2018 ~henholdsvis den 20. og 21. kalen - der-dag efter udløbet af de 120 sygedage Følges sagsøgerens synspunkt; ville den 20. 0g 21. kalenderdag efter udløbet af de 120 sygedage heller ik- ke være i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. Azets Insigths har i påstandsdokumentet herefter angivet nogle eksempler på, hvad en fortolkning efter <anonym>Sagsøgers</anonym> synspunkter efter Azets Insigths opfat-telse indebærer i forhold til deltidsansatte 0g delvist sygemeldte funktionærer; og på denne baggrund anført, at opsigelsen helt åbenbart, er sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120-sygedag. Det er herefter anført: Ad. sagsøgers subsidiære anbringender: Sagsøger har gjort gældende; at arbejdsfri dage, weekends og søn- og hel- ligdage; hvor der ikke var planlagt arbejde; ikke skal indgå i opgørelsen af de 120 sygedage i de perioder, hvor sagsøger var fuldtidssyg. 12 Sø- og Handelsretten har den 16. maj 2019 afsagt 3 enslydende domme i BS - 34856/2018-SHR BS-42350/2018-SHR og BS-44200/2018-SHR om netop denne problemstilling med det udfald, at arbejdsfri dage, weekends og søn- og helligdage, hvor der ikke var planlagt arbejde, fortsat skal indgå i opgørelsen af de 120 sygedage; når medarbejderen er fuldtidssyg . Det er sagsøgtes opfattelse; at retten kan lægge til grund, at alle sygedage indgår i beregningen af de 120 sygedage, herunder arbejdsfri dage, wee- kends og søn- og helligdage; i de 'perioder sagsøger var fuldtidssyg jf. de i svarskriftet anførte domme fra Sø- og Handelsretten samt U.1951.166/2S. Ad. sagsøgers påstand om godtgørelse for usaglig afskedigelse: Såfremt opsigelsen ikke er afgivet i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, gøres det gældende; at sagsøgte har måttet tåle de sam-me gener, hvorefter en opsigelse efter hidtidig retspraksis kun under gan-ske særlige omstændigheder kan anses for urimelig. Der foreligger ikke i denne sag sådanne ganske særlige omstændigheder; der gør, at der kan blive tale om at tilkende en godtgørelse i henhold til funktionærlovens $ 2 b. Det gøres endvidere gældende; at opsigelsen var sagligt begrundet i driftsmæssige hensyn. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Der var mellem parterne enighed om optællingen af sygedage under de forskellige forudsætninger; den beløbsmæssige opgørelse af kravene; og at afskedigelsen er saglig, hvis betingelserne for opsigelse efter funktionærloven 8 5, stk. 2, er opfyldt. Rettens begrundelse og resultat Retten finder, at der hverken efter ordlyden af eller formålet med funktionær- lovens 8 5, stk. 2, og heller ikke efter Højesterets afgørelse i UfR 2018.815 er grundlag for at fastslå, at søn- og helligdage og andre arbejdsfri dage ikke fort-sat skal indregnes ved opgørelsen af de 120 dage for fuldtidssygemeldte jf. og-så Sø- og Handelsrettens dom trykt i UfR 1951.166/2, der siden har været fulgt i praksis uden indsigelser <anonym>Sagsøgers</anonym> anbringende om, at hun er blevet afskediget efter 98,58 sygedage og dermed i strid med bestemmelsen i funktionærloven $ 5, stk. 2, kan derfor ikke tages til følge. 13 Retten finder endvidere, at det i overensstemmelse med Sø- og Handelsretten præmisser i UfR 1973.555 H må antages; at der i betingelsen om, at opsigelse skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage ligger; at der skal være tid til at konstatere om betingelsemne for opsigelse er opfyldt 0g over-veje; om man ønsker at benytte opsigelsesadgangen. Der er i retspraksis fastslå-et, at opsigelse efter 129 '2 sygedag, i en situation hvor sygefraværet er fortsat i umiddelbar forlængelse af udløbet af den 120. sygedag, opfylder betingelsen om opsigelse i umiddelbar tilknytning. Retten finder; at det ved vurderingen af om opsigelse i denne sag er sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedag; må inddrages; at det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen i funktionærlovens $ 5, stk. 2, at funktionæren er syg på opsigelsestidspunktet. Det er således fast antaget; at op- sigelse; hvis funktionæren raskmelder sig først kan ske; når funktionæren på ny sygemeldes. På denne baggrund kan det ikke antages, at Azets Insights undladelse af at afgi-ve opsigelse den 11. september 2018, forinden <anonym>Sagsøger</anonym> igen den mødte på arbejde den 12 september 2018, afskar Azets Insight fra at opsige med forkortet varsel ved fornyet sygdom. Opsigelse kunne herefter tidligst ske ved <anonym>Sagsøgers</anonym> sygdom den 1. 0g 2. ok-tober 2018. Som følge af sygeforløbets afbrudte karakter; 0g at det ikke er ukompliceret,; at opgøre antallet af sygedage, finder retten det betænkeligt at statuere, at der ikke også i denne situation må indrømmes Azets Insight en kor-tere periode til på ny at konstatere; om opsigelsesbetingelserne fortsat var op-fyldt. Under hensyn til at sygefraværet den 1. og 2. oktober alene var af to dages varighed; finder retten herefter; at betingelsen i funktionærlovens $ 5, stk. 2, om, at opsigelsen skal ske umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygeda-ge, var opfyldt, da Azets Insight opsagde <anonym>Sagsøger</anonym> den 29. oktober 2018. Betingelserne for afskedigelse af <anonym>Sagsøger</anonym> med en måneds varsel, jf. funktio- nærlovens $ 5, stk. 2, er herefter opfyldt. Efter parternes enighed herom; er der herefter ikke grundlag for at tage stilling til, om afskedigelsen kan anses for saglig hvorfor Azets Insight frifindes for den nedlagte påstand. HK Danmark som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> skal som den tabende part betale sagsomkostninger til Dansk Erhverv som mandatar for Azets Insight. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr. Det er oplyst; at der ikke er afholdt relevant udgift til moms, hvorfor omkostningerne til dækning af advokatudgift er fastsat uden tillæg afmoms. 14 THI KENDES FOR RET: Dansk Erhverv som mandatar for Azets Insight A/S frifindes. HK Danmark som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> skal til Dansk Erhverv som man-datar for Azets Insight A/S betale sagsomkostninger med 30.000 kr: Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. / / /

3606

Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om principperne for beregning af forholdsmæssig (pro rata) erstatning for kaskoforsikringer og regreskrav for erstatning udbeta... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Østre Landsret

BS-40530/2021-OLR

Almindelig civil sag

2. instans

1902/23

Forsikring; Færdsel og parkering;

Appellant - ALM. BRAND FORSIKRING A/S; Dommer - Jacob Waage; Dommer - Nina Boserup; Dommer - Ulla Staal; Advokat - Michael Rosenkilde-Hansen; Vis flere...

Nej

Nej

40674,89

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 22. december 2022 Sag BS-40530/2021-OLR (18. afdeling) Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Rosenkilde-Hansen) mod Appelindstævnte, tidligere sagsøger (advokat Rasmus Nilsson Børresen) Københavns Byret har den 21. oktober 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 23201/2020-KBH). Landsdommerne Ulla Staal, Jacob Waage og Nina Boserup (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Alm. Brand Forsikring A/S, har nedlagt endelig påstand om, at Appelindstævnte, tidligere sagsøger skal betale 40.674,89 kr. med procesrente fra den 3. juli 2019. Appelindstævnte, tidligere sagsøger, har heroverfor påstået stadfæstelse. Appelindstævnte, tidligere sagsøger har endvidere gentaget sin påstand for byretten om, at Alm. Brand Forsikring A/S skal anerkende at være forpligtet til at yde dækning for de anmeldte skader med reduktion af den mellem parterne aftalte selvrisiko på 6.202 kr. pr. skade. Alm. Brand Forsikring A/S har heroverfor påstået stadfæstelse. 2 Supplerende sagsfremstilling Af Alm. Brand Forsikring A/S’ bilforsikringspolice af 16. oktober 2018 med Appelindstævnte, tidligere sagsøger som forsikringstager fremgår, at Appelindstævnte, tidligere sagsøger med virk-ning fra den 9. august 2018 tegnede en kombineret ansvars- og kaskoforsikring for personbil, mrk. Chrevrolet Spark, Reg. nr.. Appelindstævnte, tidligere sagsøger er i policen angivet som ejer og bruger af bilen, og i policen hedder det endvidere bl.a.: ”Faktisk bruger Præmien er beregnet, og police udstedt på grundlag af, at den faktiske bruger er den samme som den registrerede bruger eller dennes ægte- fælle/samlever. I skadetilfælde, hvor det konstateres, at den faktiske bruger er en anden end den, der er forudsat i vurderingen af risikoen, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde, jvfr. forsikringsbetingelsernes punkt 1.[4].” Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Retsgrundlag Forsikringsaftalelovens § 6, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: ”§ 6. Har forsikringstageren, uden at forholdet omfattes af §§ 4 eller 5, givet urigtig oplysning, er selskabet fri for ansvar, hvis det kan anta- ges ikke at ville have overtaget forsikringen, om det rette forhold havde været oplyst. Stk. 2. Må det antages, at selskabet ville have overtaget forsikringen, men på andre vilkår, hæfter det i det omfang, i hvilket det mod den af- talte præmie ville have forpligtet sig. Ville selskabet ved genforsikring i videre omfang have begrænset sit ansvar for egen regning, nedsættes erstatningen i samme forhold.” Færdselslovens § 108 har følgende ordlyd: ”§ 108. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter § 105, stk. 1. Stk. 2. En aftale mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren om, at selskabet skal have regres mod den, der efter § 104 er ansvarlig for skaden, når forsikringsbegivenheden er fremkaldt af den ansvarlige ved uagtsomhed, har kun retsvirkning, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløs- hed.” Færdselslovens § 108 fik sin nugældende affattelse ved lov nr. 495 af 27. no- vember 1985 om ændring af færdselsloven (Erstatning og forsikring). I lovfor- slagets bemærkninger til bestemmelsen (lovforslag nr. L 7 af 2. oktober 1985) hedder det bl.a.: 3 ”§ 108, stk. 2, angår alene aftaler om regres, hvor regressen er be- grundet i den ansvarliges forhold med hensyn til fremkaldelse af for- sikringsbegivenheden. Det tilsigtes således ikke med bestemmelsen at gøre indskrænkning i adgangen til at søge hel eller delvis regres mod den sikrede på grund-lag af vilkår i policen om selvrisiko, objektive risikobegrænsninger, overtrædelse af sikkerhedsforskrifter, urigtige risikooplysninger eller fareforøgelse, eller til at indtræde i skadelidtes ret mod den ikke sikrede skadevolder, herunder i de tilfælde, hvor forsikringen er ophørt på grund af manglende præmiebetaling, jfr. betænkningen s. 116 og 151.” Lovforslaget byggede på betænkning nr. 1036/1985 om erstatning og forsikring for skader opstået ved benyttelse af motordrevne køretøjer. I betænkningen, der indeholder et udkast til færdselslovens § 108, der er identisk med det senere vedtagne, hedder det om regres bl.a. (s. 115 f.): ”6.5. Udvalgets overvejelser 6.5.1. Ved revisionen af motorloven i 1927 var begrundelsen for at indføre en bestemmelse om lovpligtig regres alene, at den lovpligtige forsikringsordning kunne virke svækkende på de motorkørendes an- svarsbevidsthed, hvis de, uanset mulig grov skyld, ikke selv kom til at udrede erstatning. Udvalget finder ikke, at færdselslovens bestemmelser om regres i dag kan antages at have en så væsentlig præventiv funktion, at der ale-ne af den grund bør være særlige regler om legal regres. Den legale re-gres har ikke nævneværdig økonomisk betydning for præmieniveauet. Den omstændighed, at der under enhver straffesag skal tages stilling til regresspørgsmålet, har i praksis givet anledning til unødige processuel-le vanskeligheder. Det foreslås på denne baggrund, at bestemmelserne i færdselslovens § 108, stk. 2 og 3, og § 114 ophæves. 6.5.2. Det har i udvalget været drøftet, i hvilket omfang der efter en eventuel ophævelse af bestemmelserne om legal regres, bør være ad-gang til at gøre regres gældende på andet grundlag, herunder regres ef-ter særlige bestemmelser i policen. Det har i den forbindelse på den ene side været gjort gældende, at almindelige regresregler har en vis præ-ventiv effekt. Herimod har det på den anden side været anført, at de præventive hensyn inden for færdselslovens område – også for så vidt angår spiritus- og promillekørsel – er tilstrækkeligt varetaget gennem de strafferetlige regler, herunder reglerne om frakendelse af førerretten. På denne baggrund, og da færdselsskader efter udvalgets opfattelse i videst muligt omfang bør dækkes af den lovpligtige forsikringsordning, således at der generelt tillægges subjektive forhold ved skadens forvol-delse mindre betydning, har udvalget med hensyn til spørgsmålet om regres ment at burde begrænse forsikringstagerens personlige hæftelse. Det foreslås derfor, at der i færdselsloven optages en bestemmelse, hvorefter det ikke mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren kan aftales, at selskabet skal have regres mod den ansvarlige for ska-den, medmindre forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved grov hen-synsløshed. Udvalget finder at udtrykket grov hensynsløshed bedre end begrebet grov uagtsomhed beskriver det område, hvor forsikrings-selskabet bør kunne forbeholde sig regres, således at skaden endeligt bæres af skadevolderen. Der er efter udvalgets mening kun behov for at 4 ramme den bevidste tilsidesættelse af trafiksikkerheden – f.eks. den be- vidst hasarderede kørsel – mens der ikke er grundlag for at ophæve forsikringsdækningen, hvor skaden skyldes den enkeltstående hand-ling, der er udslag af et øjebliks uopmærksomhed, selv om uopmærk- somheden objektivt set må betegnes som grov. Udvalget har ikke ud over det anførte fundet grundlag for at foreslå begrænsninger i forsikringsselskabernes adgang til at søge hel eller del- vis regres mod den sikrede på grundlag af risikobegrænsninger efter objektive kriterier i policen, overtrædelse af sikkerhedsforskrifter, urig- tige risikooplysninger eller fareforøgelse, eller til at indtræde i skadelid- tes ret mod den ikke sikrede skadevolder, herunder de tilfælde, hvor forsikringen er ophørt på grund af manglende præmiebetaling. Udval-get har herved lagt vægt på, at forsikringsselskabernes adgang til at rej-se krav mod skadevolder i disse tilfælde er særligt begrundet i, at for- sikringsdækningen er begrænset efter almindelige forsikringsprincip-per eller i, at forsikringen ikke er tegnet, ikke dækker den pågældende eller er ophørt.” Landsrettens begrundelse og resultat Appelindstævnte, tidligere sagsøger tegnede hos Alm. Brand Forsikring A/S en kombineret an-svars- og kaskoforsikring for en personbil, som kort efter med en måneds mel-lemrum blev involveret i to færdselsuheld, første uheld ved at påkøre en anden bil, mens andet uheld var et solouheld, hvor bilen blev totalskadet. Ved begge færdselsuheld var Appelindstævntes, tidligere sagsøger datter, som ikke er omtalt i forsikrings-policen, fører af bilen. Sagen angår, om Appelindstævntes, tidligere sagsøger datter var fast bru-ger af bilen, og i bekræftende fald om Alm. Brand Forsikring A/S under henvis-ning til urigtige risikooplysninger er berettiget til at opgøre erstatningen for kaskoskaderne på Appelindstævntes, tidligere sagsøger bil og erstatningen for ansvarsskaden på modpartens bil ud fra pro rata beregninger efter forsikringsaftalelovens § 6, herunder om bestemmelsen i færdselslovens § 108 udgør en begrænsning i for-sikringsselskabets adgang til at gøre regres mod Appelindstævnte, tidligere sagsøger for en for-holdsmæssig del af den udbetalte erstatning vedrørende ansvarsskaden. Efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at bilen blev købt i forbindelse med, at Appelindstævntes, tidligere sagsøger datter fik kørekort, hvorefter der var registreret tre biler på adressen, at datteren var fører af bilen ved begge uheld, at både Appelindstævnte, tidligere sagsøger og datteren har forklaret, at datteren brugte bilen 2-3 gange om ugen, at datteren på lydoptagelser flere gange omtaler bilen som sin egen, og at Appelindstævnte, tidligere sagsøger har forklaret, at datteren efter bilens totalbeska-digelse i hans navn købte en ny bil, som hun er fast bruger af. Landsretten finder det herefter godtgjort, at datteren var fast bruger af den to- talbeskadigede bil, og at Appelindstævnte, tidligere sagsøger således ikke har givet korrekte risi-kooplysninger til Alm. Brand Forsikring A/S, hvilket må tilskrives ham som uagtsomt. Betingelserne i forsikringsaftalelovens § 6 for at opgøre erstatninger-ne for såvel kaskoskaderne som ansvarsskaden ud fra pro rata beregninger er derfor opfyldt. Spørgsmålet er imidlertid, om bestemmelsen i færdselslovens § 5 108 udgør en begrænsning i forsikringsselskabets adgang til at gøre regres mod Appelindstævnte, tidligere sagsøger for en forholdsmæssig del af den udbetalte erstatning vedrø-rende ansvarsskaden. Det fremgår af forarbejderne til færdselslovens § 108, stk. 2, at bestemmelsen ikke tilsigter at gøre indskrænkning i et forsikringsselskabs adgang til at søge hel eller delvis regres mod den sikrede på grundlag af bl.a. urigtige risikoop- lysninger. Landsretten finder derfor, at bestemmelsen ikke begrænser Alm. Brand Forsikring A/S’ adgang til regres mod Appelindstævnte, tidligere sagsøger på grund af afgivelse af urigtige risikooplysninger. Herefter, og da den beløbsmæssige opgørelse af Alm. Brand Forsikring A/S’ krav bestående af for meget udbetalt erstatning for kaskoskaderne og regres for en forholdsmæssig del af den udbetalte erstatning for ansvarsskaden er ube-stridt, tager landsretten forsikringsselskabets betalingspåstand til følge. Lands-retten stadfæster følgelig byrettens bestemmelse om, at forsikringsselskabet fri-findes for Appelindstævntes, tidligere sagsøger anerkendelsespåstand. Efter sagens udfald skal Appelindstævnte, tidligere sagsøger i sagsomkostninger for begge retter til Alm. Brand Forsikring A/S betale 31.500 kr., hvoraf 30.000 kr. udgør dækning for udgifter til advokatbistand ekskl. moms, og 1.500 kr. udgør dækning for udgift til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokatbistand taget hensyn til sagens forløb og omfang og til, at forsikrings-selskabet har været repræsenteret ved en ansat advokat. THI KENDES FOR RET: Appelindstævnte, tidligere sagsøger skal til Alm. Brand Forsikring A/S betale 40.674,89 kr. med procesrente fra den 3. juli 2019. Alm. Brand Forsikring A/S frifindes for Appelindstævntes, tidligere sagsøger anerkendelsespå-stand. I sagsomkostninger for begge retter skal Appelindstævnte, tidligere sagsøger til Alm. Brand Forsikring A/S inden 14 dage betale 31.500 kr. Beløbet forrentes efter rente-lovens § 8 a.

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 22. december 2022 Sag BS-40530/2021-OLR (18. afdeling) Alm Brand Forsikring A/S (advokat Michael Rosenkilde-Hansen) mod <anonym>Appelindstævnte, tidligere sagsøger</anonym> (advokat Rasmus Nilsson Børresen) Københavns Byret har den 21. oktober 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 23201/2020-KBH) . Landsdommerne Ulla Staal, Jacob Waage og Nina Boserup (kst. har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; Alm. Brand Forsikring A/S, har nedlagt endelig påstand om, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere sagsøger</anonym> skal betale 40.674,89 kr. med procesrente fra den 3.juli 2019. <anonym>Appelindstævnte, tidligere sagsøger</anonym> har heroverfor påstået stadfæstelse. <anonym>Appelindstævnte, tidligere sagsøger</anonym> har endvidere gentaget sin påstand for byretten om, at Alm. Brand Forsikring A/S skal anerkende at være forpligtet til at yde dækning for de anmeldte skader med reduktion af den mellem parterne aftalte selvrisiko på 6.202 kr. pr. skade. Alm. Brand Forsikring A/S har heroverfor påstået stadfæstelse. 2 Supplerende sagsfremstilling Af Alm. Brand Forsikring A/S? bilforsikringspolice af 16. oktober 2018 med <anonym>Appelindstævnte, tidligere sagsøger</anonym> som forsikringstager fremgår; at <anonym>Appelindstævnte, tidligere sagsøger</anonym> med virk-ning fra den 9. august 2018 tegnede en kombineret ansvars- og kaskoforsikring for personbil, mrk. Chrevrolet Spark, <anonym>Reg nr.</anonym> <anonym>Appelindstævnte, tidligere sagsøger</anonym> er i policen angivet som ejer 0g bruger afbilen; og i policen hedder det endvidere bl.a: "Faktisk bruger Præmien er beregnet; 0g police udstedt på grundlag af, at den faktiske bruger er den samme som den registrerede bruger eller dennes ægte- fællelsamlever: I skadetilfælde; hvor det konstateres; at den faktiske bruger er en anden end den, der er forudsat i vurderingen af risikoen; kan erstatningen nedsættes eller bortfalde, jvfr. forsikringsbetingelsernes punkt 1[4]." Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Retsgrundlag Forsikringsaftalelovens $ 6, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: 8 6. Har forsikringstageren; uden at forholdet omfattes af $8 4 eller 5, givet urigtig oplysning; er selskabet fri for ansvar, hvis det kan anta - ges ikke at ville have overtaget forsikringen; om det rette forhold havde været oplyst: Stk 2. Må det antages; at selskabet ville have overtaget forsikringen; men på andre vilkår, hæfter det i det omfang, i hvilket det mod den af- talte præmie ville have forpligtet sig. Ville selskabet ved genforsikring i videre omfang have begrænset sit ansvar for egen regning, nedsættes erstatningen i samme forhold. Færdselslovens $ 108 har følgende ordlyd: 8 108. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter $ 105, stk 1. Stk. 2 En aftale mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren om, at selskabet skal have regres mod den; der efter $ 104 er ansvarlig for skaden; når forsikringsbegivenheden er fremkaldt af den ansvarlige ved uagtsomhed, har kun retsvirkning, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløs - hed. 99 Færdselslovens $ 108 fik sin nugældende affattelse ved lov nr. 495 af 27. no- vember 1985 om ændring af færdselsloven (Erstatning og forsikring) . Ilovfor - slagets bemærkninger til bestemmelsen (lovforslag nr. L 7 af 2. oktober 1985) hedder det bl.a: 3 ”§ 108, stk. 2, angår alene aftaler om regres, hvor regressen er be- grundet i den ansvarliges forhold med hensyn til fremkaldelse af for - sikringsbegivenheden. Det tilsigtes således ikke med bestemmelsen at gøre indskrænkning i adgangen til at søge hel eller delvis regres mod den sikrede på grund-lag af vilkår i policen om selvrisiko, objektive risikobegrænsninger , overtrædelse af sikkerhedsforskrifter , urigtige risikooplysninger eller fareforøgelse, eller til at indtræde i skadelidtes ret mod den ikke sikrede skadevolder , herunder i de tilfælde, hvor forsikringen er ophørt på grund af manglende præmiebetaling, jfr . betænkningen s. 1 16 og 151.” Lovforslaget byggede på betænkning nr . 1036/1985 om erstatning og forsikring for skader opstået ved benyttelse af motordrevne køretøjer . I betænkningen, der indeholder et udkast til færdselslovens § 108, der er identisk med det senere vedtagne, hedder det om regres bl.a. (s. 1 15 f.): ”6.5. Udvalgets overvejelser 6.5.1. V ed revisionen af motorloven i 1927 var begrundelsen for at indføre en bestemmelse om lovpligtig regres alene, at den lovpligtige forsikringsordning kunne virke svækkende på de motorkørendes an- svarsbevidsthed, hvis de, uanset mulig grov skyld, ikke selv kom til at udrede erstatning. Udvalget finder ikke, at færdselslovens bestemmelser om regres i dag kan antages at have en så væsentlig præventiv funktion, at der ale-ne af den grund bør være særlige regler om legal regres. Den legale re-gres har ikke nævneværdig økonomisk betydning for præmieniveauet. Den omstændighed, at der under enhver straf fesag skal tages stilling til regresspør gsmålet, har i praksis givet anledning til unødige processuel-le vanskeligheder . Det foreslås på denne baggrund, at bestemmelserne i færdselslovens § 108, stk. 2 og 3, og § 1 14 ophæves. 6.5.2. Det har i udvalget været drøftet, i hvilket omfang der efter en eventuel ophævelse af bestemmelserne om legal regres, bør være ad-gang til at gøre regres gældende på andet grundlag, herunder regres ef-ter særlige bestemmelser i policen. Det har i den forbindelse på den ene side været gjort gældende, at almindelige regresregler har en vis præ-ventiv effekt. Herimod har det på den anden side været anført, at de præventive hensyn inden for færdselslovens område – også for så vidt angår spiritus- og promillekørsel – er tilstrækkeligt varetaget gennem de straf feretlige regler , herunder reglerne om frakendelse af førerretten. På denne baggrund, og da færdselsskader efter udvalgets opfattelse i videst muligt omfang bør dækkes af den lovpligtige forsikringsordning, således at der generelt tillægges subjektive forhold ved skadens forvol-delse mindre betydning, har udvalget med hensyn til spør gsmålet om regres ment at burde begrænse forsikringstagerens personlige hæftelse. Det foreslås derfor , at der i færdselsloven optages en bestemmelse, hvorefter det ikke mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren kan aftales, at selskabet skal have regres mod den ansvarlige for ska-den, medmindre forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved grov hen-synsløshed. Udvalget finder at udtrykket grov hensynsløshed bedre end begrebet grov uagtsomhed beskriver det område, hvor forsikrings-selskabet bør kunne forbeholde sig regres, således at skaden endeligt bæres af skadevolderen. Der er efter udvalgets mening kun behov for at 4 ramme den bevidste tilsidesættelse af trafiksikkerheden feks. den be- vidst hasarderede kørsel mens der ikke er grundlag for at ophæve forsikringsdækningen hvor skaden skyldes den enkeltstående hand-ling der er udslag af et øjebliks uopmærksomhed, selv om uopmærk - somheden objektivt set må betegnes som grov. Udvalget har ikke ud over det anførte fundet grundlag for at foreslå begrænsninger i forsikringsselskabernes adgang til at søge hel eller del- vis regres mod den sikrede på grundlag af risikobegrænsninger efter objektive kriterier i policen; overtrædelse af sikkerhedsforskrifter; urig- tige risikooplysninger eller fareforøgelse; eller til at indtræde i skadelid- tes ret mod den ikke sikrede skadevolder, herunder de tilfælde; hvor forsikringen er ophørt på grund af manglende præmiebetaling. Udval-get har herved lagt vægt på, at forsikringsselskabernes adgang til at rej-se krav mod skadevolder i disse tilfælde er særligt begrundet i, at for- sikringsdækningen er begrænset efter almindelige forsikringsprincip-per eller i, at forsikringen ikke er tegnet, ikke dækker den pågældende eller er ophørt.: 99 Landsrettens begrundelse og resultat <anonym>Appelindstævnte, tidligere sagsøger</anonym> tegnede hos Alm. Brand Forsikring A/S en kombineret an-svars- og kaskoforsikring for en personbil, som kort efter med en måneds mel-lemrum blev involveret i to færdselsuheld, første uheld ved at påkøre en anden bil, mens andet uheld var et solouheld, hvor bilen blev totalskadet. Ved begge færdselsuheld var <anonym>Appelindstævntes, tidligere sagsøger</anonym> datter; som ikke er omtalt i forsikrings-policen; fører af bilen Sagen angår; om <anonym>Appelindstævntes,</anonym> <anonym>tidligere sagsøger</anonym> datter var fast bru-ger afbilen, og i bekræftende fald om Alm Brand Forsikring A/S under henvis-ning til urigtige risikooplysninger er berettiget til at opgøre erstatningen for kaskoskaderne på <anonym>Appelindstævntes, tidligere</anonym> <anonym>sagsøger</anonym> bil og erstatningen for ansvarsskaden på modpartens bil ud fra pro rata beregninger efter forsikringsaftalelovens $ 6, herunder om bestemmelsen i færdselslovens $ 108 udgør en begrænsning i for-sikringsselskabets adgang til at gøre regres mod <anonym>Appelindstævnte, tidligere sagsøger</anonym> for en for-holdsmæssig del af den udbetalte erstatning vedrørende ansvarsskaden. Efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at bilen blev købt i forbindelse med, at <anonym>Appelindstævntes; tidligere sagsøger</anonym> datter fik kørekort; hvorefter der var registreret tre biler på adressen; at datteren var fører afbilen ved begge uheld, at både <anonym>Appelindstævnte, tidligere sagsøger</anonym> og datteren har forklaret; at datteren brugte bilen 2-3 gange om ugen, at datteren på lydoptagelser flere gange omtaler bilen som sin egen; og at <anonym>Appelindstævnte, tidligere sagsøger</anonym> har forklaret, at datteren efter bilens totalbeska-digelse i hans navn købte en ny bil, som hun er fast bruger af Landsretten finder det herefter godtgjort; at datteren var fast bruger af den to- talbeskadigede bil, og at <anonym>Appelindstævnte tidligere sagsøger</anonym> således ikke har givet korrekte risi-kooplysninger til Alm. Brand Forsikring A/S, hvilket må tilskrives ham som uagtsomt. Betingelserne i forsikringsaftalelovens $ 6 for at opgøre erstatninger-ne for såvel kaskoskaderne som ansvarsskaden ud fra pro rata beregninger er derfor opfyldt. Spørgsmålet er imidlertid, om bestemmelsen i færdselslovens $ 5 108 udgør en begrænsning i forsikringsselskabets adgang til at gøre regres mod <anonym>Appelindstævnte, tidligere sagsøger</anonym> for en forholdsmæssig del af den udbetalte erstatning vedrø-rende ansvarsskaden. Det fremgår af forarbejderne til færdselslovens 8 108, stk. 2, at bestemmelsen ikke tilsigter at gøre indskrænkning i et forsikringsselskabs adgang til at søge hel eller delvis regres mod den sikrede på grundlag af bl.a. urigtige risikoop- lysninger. Landsretten finder derfor; at bestemmelsen ikke begrænser Alm. Brand Forsikring A/S' adgang til regres mod <anonym>Appelindstævnte, tidligere sagsøger</anonym> på grund af afgivelse af urigtige risikooplysninger: Herefter; 0g da den beløbsmæssige opgørelse af Alm. Brand Forsikring A/S? krav bestående af for meget udbetalt erstatning for kaskoskaderne og regres for en forholdsmæssig del af den udbetalte erstatning for ansvarsskaden er ube-stridt, tager landsretten forsikringsselskabets betalingspåstand til følge. Lands-retten stadfæster følgelig byrettens bestemmelse om, at forsikringsselskabet fri-findes for <anonym>Appelindstævntes, tidligere sagsøger</anonym> anerkendelsespåstand. Efter sagens udfald skal <anonym>Appelindstævnte, tidligere sagsøger</anonym> 1 sagsomkostninger for begge retter til Alm. Brand Forsikring A/S betale 31.500 kr: hvoraf 30.000 kr. udgør dækning for udgifter til advokatbistand ekskl. moms, og 1.500 kr. udgør dækning for udgift til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokatbistand taget hensyn til sagens forløb 0g omfang og til, at forsikrings-selskabet har været repræsenteret ved en ansat advokat. THI KENDES FOR RET: <anonym>Appelindstævnte, tidligere sagsøger</anonym> skal til Alm. Brand Forsikring A/S betale 40.674,89 kr. med procesrente fra den 3.juli 2019. Alm Brand Forsikring A/S frifindes for <anonym>Appelindstævntes, tidligere sagsøger</anonym> anerkendelsespå-stand. I sagsomkostninger for begge retter skal <anonym>Appelindstævnte, tidligere sagsøger</anonym> til Alm. Brand Forsikring A/S inden 14 dage betale 31.500 kr. Beløbet forrentes efter rente-lovens $ 8 a.

3607

Landsretten stadfæster fogedrettens kendelse i sag om sagsomkostninger i forbudssag

Appelleret

Civilsag

Østre Landsret

BS-2042/2006-OLR

Visse kæresager

2. instans

667/23

Fogedret; Retspleje og civilproces;

Indkærede - Aktiebolaget Hässle; Indkærede - Astra Zeneca Danmark A/S; Kærende - Nomeco A/S; Dommer - Blinkenberg; Dommer - Gitte Rubæk Pedersen; Vis flere...

Nej

Nej

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 29. juni 2007 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Blinkenberg, Taber Rasmussen og Gitte Rubæk Pedersen, førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten. Der foretoges 10. afd. kære nr. B-2042-06: Nomeco A/S (advokat Ole Damsbo) mod 1) Aktiebolaget Hässle (advokat P.- U. Plesner) 2) AstraZeneca Danmark A/S (advokat P.- U. Plesner) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes replik af 4. januar 2007, duplik af 17. april 2007, processkrift 1 af 16. maj 2007 fra kærende samt brev af 18. juni 2007 fra kærendes advokat med bilag AG-AJ. Kærende har påstået det af fogedretten fastsatte omkostningsbeløb forhøjet principalt til 2.866.887,71 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn. - 2 - De indkærede har nedlagt påstand om stadfæstelse. Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende K E N D E L S E : Efter retsplejelovens § 316, stk. 1, som finder anvendelse ved fastsættelsen af sagsomkost-ninger i en hævet forbudssag, jf. retsplejelovens § 647, stk. 2, erstattes udgifter til advokat-bistand med et passende beløb. Forbudssagen blev hævet 14 dage før den berammede procedure i sagen. Uanset om man herefter lægger til grund, at sagens økonomiske værdi er flere millioner kroner og lægger til grund, at de indkærede skal betale fulde sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 314, finder landsretten ikke, at der er grundlag for at forhøje det tilkendte beløb til dækning af advokatomkostninger. Landsretten finder endvidere ikke, at kærendes udgifter til patentkyndig bistand og sag-kyndig bistand i øvrigt under forbudssagen kan kræves dækket særskilt. Der henvises her-ved til landsrettens tidligere afgørelse herom gengivet i U2007.688Ø. Herefter og da de indkærede har påstået fogedrettens kendelse stadfæstet, tages påstanden herom til følge. T h i b e s t e m m e s : Fogedrettens kendelse stadfæstes. Retten hævet. - 3 -

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 29. juni 2007 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Blinkenberg, Taber Rasmussen og Gitte Rubæk Pedersen; førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Der foretoges 10. afd kære nr. B-2042-06: Nomeco A/S (advokat Ole Damsbo) mod 1) Aktiebolaget Hässle (advokat P.- U. Plesner) 2) AstraZeneca Danmark A/S (advokat P.:- U. Plesner) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes replik af 4. januar 2007, duplik af 17. april 2007, processkrift 1 af 16. maj 2007 fra kærende samt brev af 18.juni 2007 fra kærendes advokat med bilag AG-AJ. Kærende har påstået det af fogedretten fastsatte omkostningsbeløb forhøjet principalt til 2.866.887,71 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn. - 2 - De indkærede har nedlagt påstand om stadfæstelse. Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende K E N D E L S E : Efter retsplejelovens § 316, stk. 1, som finder anvendelse ved fastsættelsen af sagsomkost-ninger i en hævet forbudssag, jf. retsplejelovens § 647, stk. 2, erstattes udgifter til advokat-bistand med et passende beløb. Forbudssagen blev hævet 14 dage før den berammede procedure i sagen. Uanset om man herefter lægger til grund, at sagens økonomiske værdi er flere millioner kroner og lægger til grund, at de indkærede skal betale fulde sagsomkostninger , jf. retsplejelovens § 314, finder landsretten ikke, at der er grundlag for at forhøje det tilkendte beløb til dækning af advokatomkostninger . Landsretten finder endvidere ikke, at kærendes udgifter til patentkyndig bistand og sag-kyndig bistand i øvrigt under forbudssagen kan kræves dækket særskilt. Der henvises her -ved til landsrettens tidligere afgørelse herom gengivet i U2007.688Ø. Herefter og da de indkærede har påstået fogedrettens kendelse stadfæstet, tages påstanden herom til følge. T h i b e s t e m m e s : Fogedrettens kendelse stadfæstes. Retten hævet. - 3 -

3608

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om overtrædelse af lov om værdipapirhandel mv.

Appelleret

Straffesag

Østre Landsret

SS-3795/2006-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

714/23

Formueforbrydelser;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Charlotte Løfberg; Dommer - Erik Kjærgaard; Dommer - Henrik Gam; Forsvarer - Jakob Juul; Vis flere...

Nej

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 15. januar 2008 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Erik Kjærgaard, Henrik Gam og Charlotte Løfberg (kst.) med doms-mænd). 17. afd. a.s nr. S-3795-06: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 1 (CPR nr. (Født 1954)) (advokat Lars Melchior Kjeldsen) 2) Tiltalte 2 (CPR nr. (Født 1961)) (advokat Jakob Juul) Københavns Byrets dom af 23. november 2006 (SS 20.4996/01) er anket af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse. Forklaringer: Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og Vidne 2, der alle har forklaret i det væsentlige som for byretten. - 2 - Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 7, tidligere Person 16. Endelig er de for byretten af vidnerne Vidne 1, Vidne 3 og Vidne 4 samt de for byretten i sagen mod Person 1 af vidnerne Person 2 og Person 3 afgivne forklaringer dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Tiltalte 1 har supplerende forklaret blandt andet, at når han i byretten for-klarede, at han ønskede at få Tiltalte 2s ”syn på sagen” , lå deri, at han ønskede at få kon -kret rådgivning både vedrørende den politiske løsning og i forbindelse med håndtering af den aktuelle fusion. Medarbejderne var ikke begejstrede for en fusion med Danske Bank, da de vidste, at Danske Bank var parat til at foretage masseafskedigelser. Tiltalte opfattede det, som om Danske Bank skulle overtage deres virksomhed. Der var en politisk problem-stilling i Kapitalkredsen, idet der var divergerende holdninger til konsekvensen af en fu-sion med Danske Bank. Han husker ikke, om han fik strategi-notatet udleveret, men de ting, som står i notatet, var blandt de forhold, som drøftedes indgående i Kapitalkredsen. Strategien om at gå aggressivt frem var et af hans dilemmaer som formand for kredsen, da en fløj ønskede denne strategi. Der var langt fra enighed, og som formand skulle han skabe konsensus. Såfremt strategien fulgtes, ville det være en krigserklæring mod bestyrelsen og direktionen. Det var en væsentlig problemstilling for ham som formand, da han efterfølg-ende skulle fremstå troværdigt. Det ville betyde, at han eventuelt ikke kunne fortsætte som formand, og ledelsen ville fremover se negativt på kredsen som forhandlingspartner. Han så selv positivt på muligheden for at få Svenska Handelsbanken på banen. Tiltalte 2 har stor erfaring inden for den danske bankverden og kendskab til det nordiske marked. Han ville kunne bidrage med sin viden om, hvilke alternative muligheder der var. Tiltalte fortalte derfor Tiltalte 2 om fusionen for at få rådgivning om, hvordan han kunne løse den udfordring, han stod overfor, og om han skulle og hvordan han i givet fald kunne påvirke direktionen og bestyrelsen. Hvis Tiltalte 2 skulle kunne rådgive ham fornuftigt, måtte han vide, hvilken udfordring tiltalte stod overfor. De vurderede, at det var vigtigt at få påvirket direktionen og bestyrelsen. Hvis dette skulle være muligt, var han nødt til at have et materiale af en vis bonitet. Når han den 26. september 2000 fortalte Tiltalte 2 om bytteforholdet, skyldtes det, at han vurderede, at Tiltalte 2 havde brug for denne oplys- - 3 - ning ved sine fortsatte overvejelser om mulige alternativer. Tiltalte har ikke rettet henvend- else til Svenska Handelsbanken, og det lykkedes ham ikke at overbevise bestyrelsen eller direktionen om et alternativ til Danske Bank. En alternativ løsning opgav han selv i forbindelse med bestyrelsesmødet den 1. oktober 2000, da det stod klart, at fusionen ville blive en realitet. En anden grund til, at han fortalte Tiltalte 2 om fusionen, var som nævnt for at få hjælp til fusionsberedskabet. På et tidspunkt så de, at det bar mod fusionen, og det var derfor vigtigt at fortælle Tiltalte 2 om datoen for fusionen med Danske Bank på grund af forbe-redelsen af beredskabet. Det er rigtigt, at RealDanmark også planlagde møder med medar-bejderne og havde besluttet at indkalde områdelederne til møde søndag den 1. oktober 2000, da man havde en forventning om, at fusionen ville blive godkendt og offentliggjort den 2. oktober 2000. Disse møder var dog ikke nok til at imødekomme medarbejdernes behov for information. Som fagforening har man behov for at holde medlemsmøder og ”klæde tillidsmændene på” . Reaktionsmønsteret blandt medarbejderne kan være meget forskelligt; nogle kan reagere ved at blive psykisk syge, og han har tidligere oplevet medarbejdere, der er gået grædende hjem. Det paritetiske udvalg bestående af medarbejdere fra begge fusionsvirksomheder, som overtager det arbejde, et normalt samarbejdsudvalg behandler vedrørende de driftsmæssige forandringer, men også vedrørende personaleforholdene, blev først nedsat 1 måned efter fusionen. Det er vigtigt, at tingene håndteres rigtigt fra begyndelsen og at have et beredskab parat, for at arbejdsplads-en ikke skal gå i stå. Man kan ikke vente til 3 uger efter, at medarbejderne er blevet orien-teret. Ledelsen var gjort opmærksom på, at de havde indkaldt deres bagland, og at de holdt møder i weekenden inden fusionen. Det var hans opfattelse, at dette var accepteret. Det ville også hjælpe til at skabe ro i organisationen. Tiltalte 2 har supplerende forklaret blandt andet, at grunden til, at han den 28. august 2000 videregav oplysninger om fusionen til Person 1 og Person 2, var, at medarbejderne i RealDanmark var meget skeptiske over for fusionen, og han øn-skede derfor at støtte Tiltalte 1 ved at drøfte eventuelle alternativer. Person 1 var hans sparringspartner og kendte BG Bank rigtigt godt. Forinden dette tidspunkt havde han og Person 1 haft flere drøftelser med ledelsen i BG Bank. Tiltalte øn-skede at drøfte med sine kolleger, hvorvidt man skulle støtte fusionen, eller om man kunne finde andre løsninger, hvor blodbadet ikke ville blive så stort. Han ønskede at orientere Tiltalte 1 om kollegernes syn på sagen. Tiltalte var bekendt med, at Svenska Han-delsbanken kunne være interesseret. Den 4. september 2000 informerede tiltalte af samme årsag Person 3, da hun ligeledes var næstformand. Person 3 havde et indgående kendskab til Danske Bank og havde oplevet fyringsrunder dér. Hun kunne derfor fortælle - 4 - om muligheder for at påvirke ledelsen i Danske Bank. Finansforbundet foretog sig ikke noget aktivt med hensyn til modbud i de følgende 4 uger. De blev enige om, at der var for stor risiko ved at gøre noget aktivt. Dette råd havde han givet Tiltalte 1, der også endte med at stemme for fusionen. Det var hans opfattelse, at hvis der var andre interesse-rede, ville de komme af sig selv. Han syntes dog, at det var fornuftigt at rejse spørgsmålet. I Finansforbundet er der ansat økonomer, som kunne have været behjælpelige med at ana- lysere regnskaber. Det gør de hvert år med de store institutters regnskaber, og resultaterne videregives til medarbejderrepræsentanterne. Når han den 27. september 2000 orienterede Person 4 om fusionen, var det, fordi denne var sekretariatschef i Finansforbundet og dermed ansvarlig for den økonomi-ske del af forløbet, herunder at beredskabet var klart den 2. oktober 2000. Når han den 28. september 2000 gav Person 1 oplysninger om offentliggørelsesdato og byttefor-hold, var det, fordi de sammen arbejdede på en pressemeddelelse og stadig ventede på et modbud. Det var en interessant oplysning, da han ikke fandt den tilbudte pris specielt høj. Oplysningerne blev givet som en naturlig del af, at de drøftede, om der eventuelt ville komme andre tilbud. De delte oplysningerne i fortrolighed. I øvrigt måler han ikke sin ”til-lid til medarbejderne i centimeter ”. Som formand for Finansforbundet og præsident for de finansansatte på verdensplan har han deltaget i en del fusioner. Tingene er foregået på samme måde. Det er sund fornuft. Det eneste, som ikke har været sund fornuft, er, at en person har handlet aktier. I forbundet er man vant til at håndtere kursfølsomme oplysninger. Når en person på højt niveau bliver afskediget, vil det også påvirke aktiekurserne. Da Unibank afskedigede 1.500 medarbej-dere, kunne det aflæses i aktiekurserne. Afsnittet i fusionsvejledningen om tavshedspligt står ikke i modsætning til oplysningen om, at et bestyrelsesmedlem kan søge rådgivning i forbundet. Vidne 2 har som vidne oplyst, at datoen den 9. september 2000 anført i by-retsdommen side 19, midt, rettelig var den 29. september 2000. Hun har supplerende for-klaret blandt andet, at det er hende, som har udarbejdet det fortrolige notat til Person 4 vedrørende Kapitalkredsens ”London -projekt” . Hun begyndte på notatet fredag den 29. september 2000, da hun kom tilbage til forbundet efter mødet i afdelingen. Om søndag-en færdiggjorde hun notatet, inden hun tog tilbage til afdelingen. Notatet er udarbejdet for at informere Person 4, der var den ansvarlige sekretariatschef. Vidnet var ansat - 5 - i medlemsservice og servicerede 10 kredse, herunder Kapitalkredsen. Kredsen havde ned-sat et koordinationsudvalg til planlægning af telefonsamtaler med medlemmerne. Hun var bindeled mellem kredsen og forbundet, så man kunne koordinere pressekontakt m.m. Hun udarbejdede et skema med plan over, hvilke opgaver der skulle udføres af hvem og hvor-når. Det var for at kunne koordinere opgaverne. Hun opholdt sig i kredsen i 10 dage og kom kun ind i forbundet om morgenen. Beredskabet kom rent faktisk til at fungere. Vidnet deltog også i 1991-1992 i fusionen mellem Privatbanken, Andelsbanken og Sparekassen SDS, som blev til Unibank. Dengang havde man et tilsvarende beredskab. Vidne 5 har som vidne forklaret blandt andet, at han i september 2000 var vicekon-cernchef i Kapital Holding med ansvar for økonomi m.m., men ikke for personalet. Inden da havde han været viceadministrerende direktør i BG Bank. Han har haft ledende stilling-er i bankverdenen, siden Giro Bank blev dannet i 1991. I Kapital Holdings bestyrelse var der forskellige fløj e; ”græsrødderne” og forretningsfolkene. I begyndelsen af 2000 havde man brugt lang tid på at drøfte strategier, herunder om eventuelt at fusionere yderligere. ”Græsrødderne” var de oprindelige fra BG Bank, som helst ville bevare det bestå ende. Der var dengang hele tiden kontakter mellem pengeinstitutterne med sonderinger og interesse- forespørgsler. Danske Bank havde tidligere rettet henvendelse til koncernen, og i forbind-else med strategiplanlægningen var man opmærksom på, at der ville være en god synergi forbundet med denne mulighed. Bestyrelsen ønskede dog på daværende tidspunkt ingen yderligere fusion. I løbet af foråret skete et stemningsskifte. I juni måned kom der en hen- vendelse fra Danske Bank, som blev startskuddet på fusionen. Direktionen foretog en ana- lyse af fusionsplanerne, og den var positiv. Hovedaktionærens mål var at sikre distributi- onsmarkedet. Derfor var det godt med en dansk løsning. Materialet blev præsenteret for bestyrelsen på et ekstraordinært møde den 22. august 2000, så direktionen kunne få mandat til at gå videre. Den 18. september 2000 blev afholdt endnu et ekstraordinært bestyrelses-møde, hvor fusionsdato og bytteforhold m.m. blev præsenteret. På et samarbejdsudvalgs-møde få dage senere blev udleveret det samme materiale som til bestyrelsesmødet. Der var næsten personsammenfald mellem bestyrelsesmedlemmerne og SU-medlemmerne. Det materiale, som blev udleveret til SU-medlemmerne vedrørende fusionsdato og byttefor-hold, var også tilgået forskellige rådgivere såsom Carnegie og Goldman Sachs, som var nødt til at være i besiddelse af disse oplysninger. Oplysningerne var fortrolige og kursføl-somme. Det lå i situationen, at materialet ikke var offentliggjort og ikke skulle ud af huset. SU-medlemmerne har tavshedspligt. Han husker ikke, hvornår han fik at vide, at Kapital-kredsen var i færd med at planlægge et fusionsberedskab, men han havde viden herom ind- - 6 - en den 2. oktober 2000. Det var sund fornuft, at fagforeningen sørgede for et sådant fusi- onsberedskab. Direktionen vidste, at Kapitalkredsen ville indkalde alle tillidsfolkene samme dag, som fusionen blev offentliggjort, og så var det på plads. Hvis et sådant bered-skab skal have effekt, skal det være klart på dagen, hvor mange spørgsmål vil opstå. Det var også i selskabets interesse, at fusionsberedskabet var klart den 2. oktober 2000. Han havde ikke forinden kendskab til, at Kapitalkredsen trak på ressourcer i Finansforbundet, men han og resten af direktionen var ikke forundret over det. Det har altid været almindelig praksis, at der foregår en dialog mellem forbundet og de lokale folk. Det ved han fra de 2 fusioner, han selv har været med til, men det sagde de andre også. De fik senere at vide, at Danske Banks personalerepræsentanter også havde haft kontakt med forbundet. I Real-Danmark var man overrasket over, at Tiltalte 1 havde kontaktet Finansforbundet allerede i august måned 2000, men ikke over, at han havde det i september 2000. Som ef-terrationalisering ville man nok have foretrukket at blive spurgt først. Han har svært ved at se relevansen af, at Tiltalte 1 allerede i august måned oriente-rede Finansforbundets formand om fusionen, men han kan godt se, at det var relevant umiddelbart før fusionen. Fortrolige oplysninger om bytteforholdet burde ikke være givet til Finansforbundet, for det var ikke temaet; men det var personalereduktionerne. Set i bak- spejlet ville han ikke have fremlagt oplysninger om bytteforhold på SU-mødet, og han er overrasket over, at Tiltalte 1 har søgt konkret rådgivning i Finansforbundet. Det er legi-timt, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer overvejer sagen og har en mening herom, men de bør bringe behovet for rådgivning frem i bestyrelsen. Hvis en medarbejder- repræsentant ønsker noget andet end flertallet i bestyrelsen, bør debatten tages i bestyrel-sen, men omvendt er det ikke ukendt, at aktionærvalgte medlemmer rådfører sig med deres bagland. Han kan godt forstå, at Tiltalte 1 var i et dilemma. På baggrund af et så-dant dilemma kan ethvert bestyrelsesmedlem måske have behov for at orientere sig eks-ternt. Det er hans opfattelse, at det ville være vanskeligt for Svenska Handelsbanken eller en anden udenlandsk bank at komme med et så attraktivt tilbud, at det kunne opveje til-buddet fra Danske Bank, men det ville have betydet færre personalereduktioner. Der er ingen tvivl om, at hvis der var kommet et interessant modbud, ville det være blevet under-søgt og diskuteret meget indgående i bestyrelsen. I bestyrelsen troede man imidlertid ikke på muligheden for et udenlandsk tilbud. Han mener ikke, at Tiltalte 1 kunne have gen-nemført en ”aktivistisk” fremgangsmåde i overensstemmelse med strategi -notatet. Såfremt han havde gjort det, var der nok blevet en del surhed, og Tiltalte 1 ville være gået langt ud over sin rolle som bestyrelsesmedlem. - 7 - Vidne 6 har som vidne forklaret blandt andet, at han i 2000 var for-mand for bestyrelsen i Kapital Holding. Han var samtidig formand for Foreningen Real-Danmark, som ejede 2/3 af aktierne. Han var med i fusionsplanerne fra starten af maj 2000, da der kom en henvendelse fra Danske Bank. Fra begyndelsen af fusionsforløbet var ind-draget mange rådgivere, herunder de finansielle rådgivere Carnegie og Goldman Sachs, der jo også senere skulle afgive erklæringer. Drøftelserne med rådgiverne foregik på formand-skabs- og direktionsniveau. Det var kun få og særligt betroede stabsmedarbejdere, som deltog i drøftelserne om planerne. Han mener, at de underskrev en fortrolighedserklæring. Der var mange medarbejdere, herunder chauffører, som var bekendt med fusionsplanerne. De blev udvalgt efter et sagligheds- og hensigtsmæssighedskriterium. Vidnet havde ingen samtaler med Tiltalte 2 i forløbet. På baggrund af en ”skriveøvelse” , som var udarbejdet af medlemmer af direkti onerne på begge sider, besluttede formandskabet omkring den 10. august 2000 at præsentere bestyr- elsen for materialet for at få et forhandlingsmandat. Der blev derfor indkaldt til ekstraordi- nært bestyrelsesmøde den 22. august 2000, hvor man gav bestyrelsen en grundig mundtlig orientering. Bestyrelsesmedlemmerne fik at vide, at de skulle ”holde armene ind til siden” . Det blev understreget, at der var tale om meget fortrolige oplysninger. Det var hans ind-tryk, at alle bestyrelsesmedlemmerne var godt informeret omkring forløbet af fusionen og forstod, hvad det drejede sig om, men der vil altid være usikkerheder, som først kan bely-ses senere. Man tilbød, så vidt han husker, ikke yderligere rådgivning af bestyrelsesmed-lemmerne. Tiltalte 1 havde ringet til ham ca. 1 uge forinden, da han var forhindret i at deltage i bestyrelsesmødet, og spurgt, om der var noget, han som formand for personaleorganisationen skulle forholde sig til. Vidnet fortalte om henvendelsen fra Dan-ske Bank og understregede, at oplysningen var fortrolig. Det var i strid med instruktionen og forretningsordenen, at Tiltalte 1 oplyste Tiltalte 2 om den påtænkte fusion. Først efter offentliggørelsen af fusionsplanerne blev vidnet bekendt med, at Tiltalte 1 havde videregivet oplysninger herom forinden. Dette var overraskende for vidnet, men senere har han af Person 25 eller Vidne 5 fået oplyst, at man havde gjort sådan tidligere. I øvrigt kan han godt forstå, at et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem kunne have behov for en rådgiver. - 8 - Drøftelserne på samarbejdsudvalgsmødet den 22. september 2000 foregik i fortsat fortro- lighed, men til dette møde var der udsendt en del beskrivende materiale. Han var overra-sket over, at oplysningerne om offentliggørelsesdato og bytteforhold, som havde været fremme på bestyrelsesmødet nogle dage forinden, også blev udleveret på SU-mødet, men da var man langt henne i forløbet. Han var ikke bekendt med, at Tiltalte 1 havde videregivet oplysningerne om offentliggørelsesdato og bytteforhold til Tiltalte 2. En så-dan videregivelse fandt han overraskende, og han havde svært ved at se behovet derfor, men han kunne godt forstå, at medarbejderne var urolige, eftersom der skulle afskediges 3.500 ud af 20.000. Han var ikke bekendt med den beredskabsplan, som Kapitalkredsen havde udarbejdet til orientering af tillidsmændene inden 2. oktober 2000. Det, Kapitalkredsen gjorde, var indholdsmæssigt forstandigt, men for ham som formand var det vigtigt, at oplysningerne ikke blev givet inden meddelelsen om fusionen, så de ville kunne indvirke på aktiekurserne. Det kom som en overraskelse for ham, at Kapitalkredsen var nødt til at trække på Finansforbundets ressourcer for at kunne etablere et beredskab med psykologer m.m. Hvis han i september 2000 havde fået kendskab til den nære forbindelse mellem Finansforbundet og en del af medarbejderstaben, ville han være blevet overrasket og ”mopset” , men bagefter virker det mindre overraskende. Foreholdt en artikel i dagbladet Børsen for den 22. september 2000, hvorefter Svenska Handelsba nken var på ”frierfødder” , kan han oplyse, at der tidligere havde været kontakt med denne bank. En udenlandsk aktør ville have svært ved at skabe samme synergi og be- vare et godt distributionsnet. Hvis der var kommet et bedre modbud fra Svenska Handels- banken, måtte man selvfølgelig se på det, men et sådant modbud var ikke realistisk. Vidne 7, tidligere Person 16 har som vidne forklaret blandt andet, at han var bestyrelsesmedlem i Kapi-talkredsen som et af de 3 fra RealDanmark. Han sad også i koordinationsgruppen, hvis formål var at få de 3 personalegrupper til at samarbejde. Han var næstformand i RealDan-mark Kredsen. Han arbejdede med det faglige på fuld tid og fik løn fra koncernen. Det daglige arbejde bestod af det politiske arbejde i Kapitalkredsen, og i sin rolle som næst-formand holdt han møder med medlemmer og tillidsmænd og tog sig af mødeforberedelse og andet organisatorisk. Vidnet hørte første gang om fusionen den 21. september om mor-genen. Person 15 og vidnet blev indkaldt til møde sammen med Person 14, Tiltalte 1, Person 26 og muligvis tillige Person 5 og Person 27. På mødet blev de orienteret om fusionen. Ved en tidligere fusion i 1999 var koordinations-gruppen blevet dannet, og det havde været nødvendigt at opretholde den. Det var - 9 - Tiltalte 1, der underrettede om fusionen. Tiltalte 1 sagde, at oplysningerne var fortro-lige. Mødet varede 1 – 1½ time. Hvis fusionen faldt på plads, ville den blive offentliggjort i oktober 2000. Herefter var de nødt til at overveje, hvad de som faglig organisation kunne stille op. På mødet den 21. september 2000 havde de en brainstorming, hvorefter han ud- møntede det til noget konkret i skemaer. Skemaerne, som blev løbende opdaterede, skitse-rer, hvem der skulle underrettes, samt logistikken vedrørende underretningen. Det var vid-net og Person 15, der stod for logistikken, mens Person 26 og Tiltalte 1 stod for det indholdsmæssige, der skulle kommunikeres ud. Fra de tre kredsbestyrelser skulle der indkaldes 140 personer til møde. De blev indkaldt telefonisk dagen før mødet. Person 26 og Tiltalte 1 udarbejdede et ”tale -papir” . Det var en mundtlig indkald -else, som skulle læses op i telefonen. Det er også anført i et skema, hvor mange medlem-mer der var, og hvor de befandt sig i koncernen. Dette var baseret på Finansforbundets oplysninger. Der var anført krisehjælp i form af en psykolog, der var ansat i forbundet. De planlagde medlemsmøder, men de vidste ikke før den 25. september 2000, at mødet med tillidsmændene skulle finde sted den 1. oktober 2000. Tillidsmændene kunne henvende sig til og få hjælp af en ”kommandocentral” . Dér kunne man også opsamle information og koordinere. ”Brandmænd” var en gruppe i kredsbestyrelsen, der ved spontane reaktioner kunne rykke ud og støtte tillidsmænd og andre, som havde behov derfor. Der forventedes arbejdsnedlæggelser og spontane reaktioner. Kontaktperson i Finansforbundet blev Vidne 2 fra den 28. september 2000. Til mødet med tillidsmændene den 1. oktober 2000 skulle de finde et sted, hvor der var megen plads, men hvor det også kunne afholdes dis-kret, da de ikke kunne melde ud, at der skulle være møde med 140 tillidsmænd. De fik kontakt til Quality Hotel i Tåstrup, som de fortalte, at der skulle holdes en fest. Person 14 forudbetalte arrangementet med en check af egne private midler, for at det ikke skulle blive opdaget i en bank, at der blev hævet så stort et beløb til dette formål. Bered-skabet fungerede godt, og tillidsmændene virkede tilfredse. Koordinationsgruppen havde tidligere været aktiv i forbindelse med fusioner og havde tidligere fået børsfølsomme op-lysninger, f.eks. i forbindelse med større fyringsrunder. I hvert fald i forbindelse med én fyringsrunde havde de direkte indflydelse. Vidnet udarbejdede et notat om ”Den Danske” c ontra ”Den Nordiske” løsning. I notatet henvises til en artikel i Børsen for den 22. september 2000 om, at Svenska Handelsbanken var meget interesseret i at komme ind på det danske marked. Konklusionen i notatet var overordnet, at en fusion med en udenlandsk koncern var et muligt alternativ, der kunne sikre ledelsen og medarbejderne og samtidig en god indtjening. Han udarbejdede notatet - 10 - med dets strategiplan for at gøre Kapitalkredsens ledelse opmærksom på, om det, de var i gang med, var den eneste løsning. Person 15 bakkede op om vidnets tanker og ideer. Vidnet tror, at Tiltalte 1 og Person 26 tænkte det samme, men vidnets op-fattelse var, at de var ramt af ”granatchok” – var handlingslammede. Vidnet mener, at pa-piret kun blev sendt til den helt tætte koordinationsgruppe. Tiltalte 1 havde et poli-tisk problem. Han havde én gruppe, der gik ind for Danske Bank-løsningen, mens en anden gruppe inklusive Person 15 og vidnet talte for en anden løsning. Det var Tiltalte 1, som skulle tage beslutningen. Det var kun Person 15 og vidnet, der mente, at det var værd at gøre et forsøg med Svenska Handelsbanken og at lede efter andre løsninger. Det var Tiltalte 1, der skulle beslutte, hvilken strategi der skulle vælges. Landsrettens begrundelse og resultat: Det fremgår af § 36, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at den, der er i besiddelse af intern viden, ikke må videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion. I bemærkningerne til lovforslag nr. 85 om ændring af lov om Københavns Fondsbørs (In- sider-handel), fremsat den 23. januar 1991, jf. Folketingstidende 1990-91 (2. samling) sp. 1947 ff, anføres det under de almindelige bemærkninger, at ”formålet med lovfor slaget ….. først og fremmest (er) at gennemføre Rådets direktiv af 13. november 1989 ….. om samordning af retsforskrifterne vedrørende insiderhandel …..” , og endvidere, at det ”væ - sentligste nye i lovforslaget er forbudet mod videregivelse af intern viden. Dette forbud gælder, uanset at der ikke er nogen insider-hensigt forbunden med videregivelsen. Det søg-er dermed at begrænse, at intern viden kommer i hænderne på for mange personer, der der-ved får mulighed for insider-handel.” Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser og herunder til § 39 b, som er identisk med bestemmelsen i § 36, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., fremgår blandt andet: ”Forbudet mod videregivelse af intern viden er en vigtig nyskabelse ….. Bestemmelsen skal hindre, at intern viden kan videregives, uanset om der er hensigt til at handle eller andet formål med videregivelsen af intern viden. Antallet af mulige insiderhandler vil - 11 - herved blive formindsket. Bestemmelsens sigte er således præventivt. Forbudet gælder enhver, der er i besiddelse af intern viden. Videregivelse af intern viden, der sker som et normalt led i udøvelsen af vedkommen-des beskæftigelse, erhverv eller funktioner, er ikke omfattet af forbudet, da det ikke har været hensigten at hindre normal informationsudveksling i de udstedende selskaber, mellem disse og deres eksterne rådgivere – f.eks. pengeinstitutter, revisorer og advokat-er – samt mellem private virksomheder og offentlige myndigheder. ….. ” Om formålet med at indføre et insider-forbud hedder det i Betænkning nr. 1216/1991 afgivet af Børsudvalget s. 33 blandt andet: ”Afgørende for værdi papirhandlen, herunder handlen over Fondsbørsen, er blandt andet investorernes tillid til, at de stilles lige. Denne tillid kan svækkes, såfremt der forekom-mer insider-handel, idet visse investorer herved opnår en fordel, som andre ikke har mulighed for. Formålet med at indføre insider-forbud, som er strafsanktionerede, er så-ledes primært at sikre en generel samfundsmæssig interesse i at skabe og bevare tilliden til det finansielle marked......” . I betænkningen anføres det endvidere på s. 50 f under overskriften ”Normalt led i er - hvervsudøvelse m.v.” blandt andet: ”Undtagelsen må antages især at være af betydning for udstedere af værdipapirer, for rådgivere som f.eks. pengeinstitutter, børsmæglerselskaber, revisorer og advokater samt for visse aktionærer og aktionærgrupper. Det er ikke nærmere præciseret i direktivet, hvad der forstås ved ”normalt led” , men undtagelsesb estemmelsen bør efter udvalgets opfattelse fortolkes indskrænkende. …..” . Herefter udtaler 4 voterende: På den anførte baggrund lægger vi til grund, dels at bestemmelsen i værdipapirhandelslov-ens § 36, stk. 1, har et børsretligt sigte som værn for tilliden til værdipapirhandlen, dels at bestemmelsens undtagelse om mulighed for videregivelse som ”et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion” skal fortolkes indskrænkende. Efter bevisførelsen for landsretten, herunder de afgivne forklaringer af nuværende og tidligere ansatte i Finansforbundet og RealDanmark og det i øvrigt fremlagte i form af skemaer m.v., finder disse voterende yderligere at kunne lægge til grund, at de tiltaltes vid- eregivelse af oplysninger om den påtænkte fusion, før beslutningen herom blev offentlig-gjort den 2. oktober 2000, i hovedsagen var begrundet i ønsket om at have et fusionsbered- - 12 - skab klart samtidigt med offentliggørelsen. Efter de afgivne forklaringer, herunder navnlig Vidne 5s forklaring, finder vi, at det ikke har været ukendt, at ansatte i involve-rede virksomheder blandt andet før en mulig fusion har informeret deres faglige organisa-tion. Uanset at ønsket om at tilvejebringe et fusionsberedskab på dagen for offentliggørelse af fusionen den 2. oktober 2000 har begrundet, at oplysninger om en mulig fusion mellem RealDanmark og Danske Bank blev videregivet sent i september 2000, kan dette i hvert fald ikke på samme måde have begrundet viderebringelse af de samme oplysninger alle-rede i august 2000 og tidligt i september 2000. End mindre har det kunnet begrunde vid- erebringelsen af den endnu mere kursfølsomme oplysning om bytteforholdet mellem de to selskabers aktier. På denne baggrund og under hensyn til det anførte om det overordnede formål med be- stemmelsen i værdipapirhandelslovens § 36, stk. 1, og om den snævre afgrænsning af den personkreds, hvortil oplysninger kan viderebringes, finder vi de tiltalte skyldige efter an- klageskriftet. At oplysningerne er videregivet af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der som sådanne er en del af ledelsen, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten anser tillige forhold 1a) for omfattet af dansk straffemyndighed, jf. straffelov-ens § 9. 2 voterende udtaler: Det bemærkes, at da de tiltalte har erklæret sig enige i at have videregivet oplysningerne som beskrevet i anklageskriftet og endvidere er enige i, at disse oplysninger er ”intern vid -en” som omhandlet i værdipapirhandelslovens § 36, stk. 1, lægges dette til grund. Disse voterende, der i øvrigt er enige med de øvrige voterende i, at forhold 1a) er omfattet af dansk straffemyndighed, lægger på baggrund af de tiltaltes forklaringer samt vidnefor- klaringerne til grund, at videregivelsen af oplysningen om, at RealDanmark havde indledt fusionsforhandlinger med Danske Bank, fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2 og fra Tiltalte 2 til de to næstformænd i Finansforbundet og den nærmeste medarbejder, var alminde-lig praksis, som også var blevet fulgt ved tidligere fusioner. Formålet med Tiltalte 1s be- - 13 - styrelsespost var at sikre medarbejderne indsigt og indflydelse, hvilket forudsatte, at han kunne indhente råd og diskutere den viden, han havde modtaget. Tiltalte 1s orientering af Tiltalte 2 og dennes orientering af de nærmeste medarbejdere i Finansforbundet var en naturlig følge af de funktioner, de hver især havde. Fusionen ville få stor betydning for medlemmerne, hvis interesser de skulle varetage. Videregivelsen af oplysningerne var der-for sagligt begrundet, og det er ikke godtgjort, at videregivelsen ikke var et normalt led i Tiltalte 1s funktion som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem og formand for Ka-pitalkredsen. Det kan heller ikke anses for godtgjort, at det ikke var et normalt led i Tiltalte 2s funktion som formand for Finansforbundet. Disse voterende stemmer derfor for at frifinde Tiltalte 1 for forhold 1a) og for at frifinde Tiltalte 2 for forhold 2a), 2b) og 2c). Disse voterende finder endvidere, at Tiltalte 1s videregivelse af offentliggørelses-datoen til Tiltalte 2 og dennes videregivelse af samme oplysning var et sædvanligt led i udøvelsen af deres funktioner som henholdsvis kredsformand og forbundsformand, der omfattede planlægning af et fusionsberedskab, som skulle være klar på offentliggørelses-datoen. Disse voterende stemmer derfor for at frifinde Tiltalte 1 for forhold 1b), 1. led, og for at frifinde Tiltalte 2 for forhold 2d), 1. led. EF-Domstolen har i dom af 22. november 2005 i sagen anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 om fortolkningen af artikel 3, litra a) i direktiv 89/592 anført, at undtagelsen skal fortolkes indskrænkende, således at videregivelse kun er begrundet, så-fremt den er strengt nødvendig for varetagelsen af funktionen. Dette kan ikke føre til et andet resultat, da det findes betænkeligt ved afgørelsen af spørgsmålet om straf – jf. straf-felovens § 1 – at begrænse undtagelsesbestemmelsen imod den naturlige sproglige forstå-else heraf. Disse voterende finder imidlertid ikke, at videregivelsen af den særdeles kursfølsomme oplysning om bytteforholdet må anses for at have været et normalt led i de tiltaltes forbe- redelse af et fusionsberedskab. - 14 - Vi er derfor enige med de øvrige voterende i, at Tiltalte 1 er skyldig i tiltalen efter forhold 1b) sidste led, og at Tiltalte 2 er skyldig i tiltalen efter forhold 2d), sidste led. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Bødestraffene findes passende. T h i k e n d e s f o r r e t : Københavns Byrets dom i sagen mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 stadfæstes. De tiltalte skal for landsretten betale sagens omkostninger. De tiltalte har for landsretten selv draget omsorg for deres forsvar.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 15.januar 2008 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Erik Kjærgaard, Henrik Gam og Charlotte Løfberg (kst;) med doms-mænd). 17. afd. a.s nr. $-3795-06: Anklagemyndigheden mod 1) <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1954)</anonym> (advokat Lars Melchior Kjeldsen) 2 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1961)</anonym> (advokat Jakob Juul) Københavns Byrets dom af 23. november 2006 (SS 20.4996/01) er anket af <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> med påstand om frifindelse; subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse. Forklaringer: Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte 0g <anonym>Vidne 2</anonym> der alle har forklaret i det væsentlige som for byretten. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> 0g <anonym>Vidne 7, tidligere Person</anonym> <anonym>16</anonym> Endelig er de for byretten af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> samt de for byretten i sagen mod <anonym>Person 1</anonym> af vidnerne <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> afgivne forkle laringer dokumenteret i medfør af 'retsplejelovens $ 923. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har 'supplerende forklaret blandt andet; at når han i byretten for-klarede; at han ønskede at få <anonym>Tiltalte 2s</anonym> 99 'syn på sagen" lå deri, at han ønskede at få kon -kret rådgivning både vedrørende den politiske løsning og i forbindelse med håndtering af den aktuelle fusion Medarbejderne var ikke begejstrede for en fusion med Danske Bank, da de vidste, at Danske Bank var parat til at foretage masseafskedigelser. Tiltalte opfattede det, som om Danske Bank skulle overtage deres virksomhed. Der var en 'politisk problem-stilling i Kapitalkredsen; idet der var divergerende holdninger til konsekvensen af en fu-sion med Danske Bank Han husker ikke; om han fik strategi-notatet udleveret, men de ting som står i notatet, var blandt de forhold, som drøftedes indgående i Kapitalkredsen: Strategien om at gå aggressivt frem var et af hans dilemmaer som formand for kredsen; da en fløj ønskede denne strategi. Der var langt fra enighed, og som formand skulle han skabe konsensus. Såfremt strategien fulgtes, ville det være en krigserklæring mod bestyrelsen og direktionen. Det var en væsentlig problemstilling for ham som formand, da han efterfølg-ende skulle fremstå troværdigt. Det ville betyde, at han eventuelt ikke kunne fortsætte som formand, og ledelsen ville fremover se negativt på kredsen som forhandlingspartner: Han så selv positivt på muligheden for at få Svenska Handelsbanken på banen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har stor 'erfaring inden for den danske bankverden 0g kendskab til det nordiske marked. Han ville kunne bidrage med sin viden om, hvilke alternative muligheder der var: Tiltalte fortalte derfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> om fusionen for at få rådgivning om, hvordan han kunne løse den udfordring; han stod overfor; 0g om han skulle og hvordan han i givet fald kunne påvirke direktionen og bestyrelsen. Hvis <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle kunne rådgive ham fornuftigt; måtte han vide; hvilken udfordring tiltalte stod overfor. De vurderede, at det var vigtigt at få påvirket direktionen og bestyrelsen. Hvis dette skulle være muligt; var han nødt til at have et materiale af en vis bonitet. Når han den 26. september 2000 fortalte <anonym>Tiltalte 2</anonym> om bytteforholdet, skyldtes det; at han vurderede, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde brug for denne oplys- ning ved sine fortsatte overvejelser om mulige alternativer Tiltalte har ikke rettet henvend- else til Svenska Handelsbanken; og det lykkedes ham ikke at overbevise bestyrelsen eller direktionen om et alternativ til Danske Bank. En alternativ løsning opgav han selv i forbindelse med bestyrelsesmødet den 1. oktober 2000, da det stod klart, at fusionen ville blive en realitet. En anden grund til, at han fortalte <anonym>Tiltalte 2</anonym> om fusionen; var som nævnt for at få hjælp til fusionsberedskabet. På et tidspunkt så de, at det bar mod fusionen; 0g det var derfor vigtigt at fortælle <anonym>Tiltalte 2</anonym> om datoen for fusionen med Danske Bank på grund af forbe-redelsen af beredskabet. Det er rigtigt, at RealDanmark også planlagde møder med medar-bejderne og havde besluttet at indkalde områdelederne til møde søndag den 1. oktober 2000, da man havde en forventning om, at fusionen ville blive godkendt og offentliggjort den 2 oktober 2000. Disse møder var dog ikke nok til at imødekomme medarbejdernes behov for information. Som fagforening har man behov for at holde medlemsmøder og "klæde tillidsmændene på" Reaktionsmønsteret blandt medarbejderne kan være meget forskelligt; nogle kan reagere ved at blive psykisk syge; 0g han har tidligere oplevet medarbejdere; der er gået grædende hjem. Det paritetiske udvalg bestående af medarbejdere fra begge fusionsvirksomheder; som overtager det arbejde, et normalt samarbejdsudvalg behandler vedrørende de driftsmæssige forandringer; men også vedrørende personaleforholdene; blev først nedsat 1 måned efter fusionen. Det er vigtigt, at tingene håndteres rigtigt fra begyndelsen og at have et beredskab parat, for at arbejdsplads-en ikke skal gå i stå. Man kan ikke vente til 3 uger efter; at medarbejderne er blevet orien-teret. Ledelsen var gjort opmærksom på, at de havde indkaldt deres bagland, og at de holdt møder i weekenden inden fusionen Det var hans opfattelse; at dette var accepteret. Det ville også hjælpe til at skabe ro i organisationen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at grunden til, at han den 28. august 2000 videregav oplysninger om fusionen til <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> var; at medarbejderne i RealDanmark var meget skeptiske over for fusionen; og han øn-skede derfor at støtte <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1</anonym> ved at drøfte eventuelle alternativer. <anonym>Person 1</anonym> var hans sparringspartner og kendte BG Bank rigtigt godt. Forinden dette tidspunkt havde han og <anonym>Person 1</anonym> haft flere drøftelser med ledelsen i BG Bank. Tiltalte øn-skede at drøfte med sine kolleger; hvorvidt man skulle støtte fusionen; eller om man kunne finde andre løsninger; hvor blodbadet ikke ville blive så stort. Han ønskede at orientere <anonym>Tiltalte 1</anonym> om kollegernes syn på sagen. Tiltalte var bekendt med, at Svenska Han-delsbanken kunne være interesseret. Den 4. september 2000 informerede tiltalte af samme årsag <anonym>Person 3</anonym> da hun ligeledes var næstformand. <anonym>Person 3</anonym> havde et indgående kendskab til Danske Bank og havde oplevet fyringsrunder dér. Hun kunne derfor fortælle om muligheder for at påvirke ledelsen i Danske Bank. Finansforbundet foretog sig ikke noget aktivt med hensyn til modbud i de følgende 4 uger De blev enige om, at der var for stor risiko ved at gøre noget aktivt. Dette råd havde han givet <anonym>Tiltalte 1</anonym> der også endte med at stemme for fusionen. Det var hans opfattelse; at hvis der var andre interesse-rede, ville de komme af sig selv. Han syntes dog; at det var fornuftigt at rejse spørgsmålet. I Finansforbundet er der ansat økonomer; som kunne have været behjælpelige med at ana- lysere regnskaber. Det gør de hvert år med de store institutters regnskaber; 0g resultaterne videregives til medarbejderrepræsentanterne. Når han den 27. september 2000 orienterede <anonym>Person 4</anonym> om fusionen, var det, fordi denne var sekretariatschef i Finansforbundet 0g dermed ansvarlig for den økonomi-ske del af forløbet, herunder at beredskabet var klart den 2. oktober 2000. Når han den 28. september 2000 gav <anonym>Person 1</anonym> oplysninger om offentliggørelsesdato og byttefor-hold, var det, fordi de sammen arbejdede på en pressemeddelelse og stadig ventede på et modbud. Det var en interessant oplysning; da han ikke fandt den tilbudte pris specielt høj . Oplysningerne blev givet som en naturlig del af, at de drøftede; om der eventuelt ville komme andre tilbud. De delte oplysningerne i fortrolighed. I øvrigt måler han ikke sin "til-lid til medarbejderne i centimeter Som formand for Finansforbundet og præsident for de finansansatte på verdensplan har han deltaget i en del fusioner. Tingene er foregået på samme måde Det er sund fomnuft. Det eneste, som ikke har været sund fornuft, er; at en person har handlet aktier I forbundet er man vant til at håndtere kursfølsomme oplysninger: Når en person på højt niveau bliver afskediget;, vil det også påvirke aktiekurserne. Da Unibank afskedigede 1.500 medarbej-dere, kunne det aflæses i aktiekurserne. Afsnittet i fusionsvejledningen om tavshedspligt står ikke i modsætning til oplysningen om, at et bestyrelsesmedlem kan søge rådgivning i forbundet. <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne oplyst, at datoen den 9. september 2000 anført i by-retsdommen side 19, midt; rettelig var den 29. september 2000. Hun har supplerende for-klaret blandt andet; at det er hende, som har udarbejdet det fortrolige notat til <anonym>Person 4</anonym> vedrørende Kapitalkredsens "London -projekt? Hun begyndte på notatet fredag den 29. september 2000, da hun kom tilbage til forbundet efter mødet i afdelingen. Om søndag-en færdiggjorde hun notatet; inden hun tog tilbage til afdelingen. Notatet er udarbejdet for at informere <anonym>Person 4</anonym> der var den ansvarlige sekretariatschef. Vidnet var ansat i medlemsservice og servicerede 10 kredse, herunder Kapitalkredsen. Kredsen havde ned-sat et koordinationsudvalg til planlægning af telefonsamtaler med medlemmerne. Hun var bindeled mellem kredsen og forbundet; så man kunne koordinere pressekontakt m.m. Hun udarbejdede et skema med plan over, hvilke opgaver der skulle udføres af hvem og hvor-når Det var for at kunne koordinere opgaverne. Hun opholdt sig i kredsen i 10 dage og kom kun ind i forbundet om morgenen. Beredskabet kom rent faktisk til at fungere. Vidnet deltog også i 1991-1992 i fusionen mellem Privatbanken; Andelsbanken 0g Sparekassen SDS, som blev til Unibank. Dengang havde man et tilsvarende beredskab . <anonym>Vidne 5</anonym> har som vidne forklaret blandt andet; at han i september 2000 var vicekon-cernchef i Kapital Holding med ansvar for økonomi mm., men ikke for personalet. Inden da havde han været viceadministrerende direktør i BG Bank Han har haft ledende stilling-er i bankverdenen; siden Giro Bank blev dannet i 1991.I Kapital Holdings bestyrelse var der forskellige fløj e; "græsrødderne' og forretningsfolkene. I begyndelsen af 2000 havde man brugt lang tid på at drøfte strategier; herunder om eventuelt at fusionere yderligere. "Græsrødderne?' var de oprindelige fra BG Bank; som helst ville bevare det bestå ende. Der var dengang hele tiden kontakter mellem pengeinstitutterne med sonderinger og interesse - forespørgsler. Danske Bank havde tidligere rettet henvendelse til koncernen; og i forbind-else med strategiplanlægningen var man opmærksom på, at der ville være en god synergi forbundet med denne mulighed. Bestyrelsen ønskede dog på daværende tidspunkt ingen yderligere fusion. I løbet af foråret skete et stemningsskifte. I juni måned kom der en hen- vendelse fra Danske Bank; som blev startskuddet på fusionen. Direktionen foretog en ana- lyse af fusionsplanerne; 0g den var positiv Hovedaktionærens mål var at sikre distributi - onsmarkedet. Derfor var det godt med en dansk løsning. Materialet blev præsenteret for bestyrelsen på et ekstraordinært møde den 22. august 2000, så direktionen kunne få mandat til at gå videre. Den 18. september 2000 blev afholdt endnu et ekstraordinært bestyrelses-møde, hvor fusionsdato og bytteforhold m.m. blev præsenteret. På et samarbejdsudvalgs-møde få dage senere blev udleveret det samme materiale som til bestyrelsesmødet. Der var næsten personsammenfald mellem bestyrelsesmedlemmerne og SU-medlemmerne. Det materiale, som blev udleveret til SU-medlemmerne vedrørende fusionsdato og byttefor-hold, var også tilgået forskellige rådgivere såsom Carnegie og Goldman Sachs, som var nødt til at være i besiddelse af disse oplysninger. Oplysningerne var fortrolige og kursføl-somme. Det lå i situationen; at materialet ikke var offentliggjort og ikke skulle ud af huset. SU-medlemmerne har tavshedspligt. Han husker ikke, hvornår han fik at vide, at Kapital-kredsen var i færd med at planlægge et fusionsberedskab, men han havde viden herom ind- en den 2. oktober 2000. Det var sund fomnuft; at fagforeningen sørgede for et sådant fusi- onsberedskab. Direktionen vidste, at Kapitalkredsen ville indkalde alle tillidsfolkene samme dag; som fusionen blev offentliggjort; og så var det på plads . Hvis et sådant bered-skab skal have effekt; skal det være klart på dagen; hvor mange spørgsmål vil opstå. Det var også 1 selskabets interesse, at fusionsberedskabet var klart den 2. oktober 2000. Han havde ikke forinden kendskab til, at Kapitalkredsen trak på ressourcer i Finansforbundet, men han 0g resten af direktionen var ikke forundret over det. Det har altid været almindelig praksis; at der foregår en dialog mellem forbundet og de lokale folk Det ved han fra de 2 fusioner, han selv har været med til, men det sagde de andre også. De fík senere at vide, at Danske Banks personalerepræsentanter også havde haft kontakt med forbundet. I Real-Danmark var man overrasket over; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde kontaktet Finansforbundet allerede i august måned 2000, men ikke over; at han havde det i september 2000. Som ef-terrationalisering ville man nok have foretrukket at blive spurgt først. Han har svært ved at se relevansen af, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> allerede i august måned oriente-rede Finansforbundets formand om fusionen; men han kan godt se, at det var relevant umiddelbart før fusionen. Fortrolige oplysninger om bytteforholdet burde ikke være givet til Finansforbundet, for det var ikke temaet; men det var personalereduktionerne. Set i bak- spejlet ville han ikke have fremlagt oplysninger om bytteforhold på SU-mødet; og han er overrasket over; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har søgt konkret rådgivning i Finansforbundet. Det er legi-timt; at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer overvejer sagen og har en mening herom, men de bør bringe behovet for rådgivning frem i bestyrelsen. Hvis en medarbejder- repræsentant ønsker noget andet end flertallet i bestyrelsen; bør debatten tages i bestyrel-sen; men omvendt er det ikke ukendt, at aktionærvalgte medlemmer rådfører sig med deres bagland. Han kan godt forstå, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var i et dilemma. På baggrund af et så-dant dilemma kan ethvert bestyrelsesmedlem måske have behov for at orientere sig eks-ternt. Det er hans opfattelse, at det ville være vanskeligt for Svenska Handelsbanken eller en anden udenlandsk bank at komme med et så attraktivt tilbud, at det kunne opveje til-buddet fra Danske Bank; men det ville have betydet færre personalereduktioner. Der er ingen tvivl om, at hvis der var kommet et interessant modbud, ville det være blevet under-søgt og diskuteret meget indgående i bestyrelsen. I bestyrelsen troede man imidlertid ikke på muligheden for et udenlandsk tilbud. Han mener ikke, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> kunne have gen-nemført en "aktivistisk? fremgangsmåde i overensstemmelse med strategi ~notatet. Såfremt han havde gjort det;, var der nok blevet en del surhed, 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville være gået langt ud over sin rolle som bestyrelsesmedlem. <anonym>Vidne 6</anonym> har som vidne forklaret blandt andet; at han i 2000 var for-mand for bestyrelsen i Kapital Holding. Han var samtidig formand for Foreningen Real-Danmark; som ejede 2/3 af aktierne. Han var med i fusionsplanerne fra starten af maj 2000, da der kom en henvendelse fra Danske Bank. Fra begyndelsen af fusionsforløbet var ind-draget mange rådgivere, herunder de finansielle rådgivere Carnegie og Goldman Sachs; der jo også senere skulle afgive erklæringer Drøftelserne med rådgiverne foregik på formand-skabs- og direktionsniveau. Det var kun få og særligt betroede stabsmedarbejdere; som deltog i drøftelserne om planerne. Han mener, at de underskrev en fortrolighedserklæring. Der var mange medarbejdere, herunder chauffører; som var bekendt med fusionsplanerne. De blev udvalgt efter et sagligheds - og hensigtsmæssighedskriterium: Vidnet havde ingen samtaler med <anonym>Tiltalte 2</anonym> i forløbet. På baggrund af en "skriveøvelse" som var udarbejdet af medlemmer af direkti onerne på begge sider; besluttede formandskabet omkring den 10. august 2000 at præsentere bestyr- elsen for materialet for at få et forhandlingsmandat. Der blev derfor indkaldt til ekstraordi- nært bestyrelsesmøde den 22. august 2000, hvor man gav bestyrelsen en grundig mundtlig orientering: Bestyrelsesmedlemmerne fik at vide; at de skulle "holde armene ind til siden? Det blev understreget, at der var tale om meget fortrolige oplysninger. Det var hans ind-tryk; at alle bestyrelsesmedlemmerne var godt informeret omkring forløbet af fusionen og forstod, hvad det drejede sig om, men der vil altid være usikkerheder; som først kan bely-ses senere. Man tilbød, så vidt han husker; ikke yderligere rådgivning af bestyrelsesmed-lemmerne. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde ringet til ham ca. 1 uge forinden; da han var forhindret i at deltage i bestyrelsesmødet, og spurgt; om der var noget, han som formand for personaleorganisationen skulle forholde sig til. Vidnet fortalte om henvendelsen fra Dan-ske Bank og understregede at oplysningen var fortrolig. Det var i strid med instruktionen og forretningsordenen; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> oplyste <anonym>Tiltalte 2</anonym> om den påtænkte fusion. Først efter offentliggørelsen af fusionsplanerne blev vidnet bekendt med, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde videregivet oplysninger herom forinden Dette var overraskende for vidnet, men senere har han af <anonym>Person 25</anonym> eller <anonym>Vidne 5</anonym> fået oplyst; at man havde gjort sådan tidligere. I øvrigt kan han godt forstå, at et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem kunne have behov for en rådgiver. Drøftelserne på samarbejdsudvalgsmødet den 22. september 2000 foregik i fortsat fortro- lighed, men til dette møde var der udsendt en del beskrivende materiale. Han var overra-sket over; at oplysningerne om offentliggørelsesdato og bytteforhold, som havde været fremme 'på bestyrelsesmødet nogle dage forinden; også blev udleveret på SU-mødet; men da var man langt henne i forløbet. Han var ikke bekendt med, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde videregivet oplysningerne om offentliggørelsesdato og bytteforhold til <anonym>Tiltalte 2</anonym> En så-dan videregivelse fandt han overraskende, og han havde svært ved at se behovet derfor; men han kunne godt forstå, at medarbejderne var urolige; eftersom der skulle afskediges 3.500 ud af 20.000. Han var ikke bekendt med den beredskabsplan; som Kapitalkredsen havde udarbejdet til orientering af tillidsmændene inden 2. oktober 2000. Det, Kapitalkredsen gjorde; var indholdsmæssigt forstandigt, men for ham som formand var det vigtigt; at oplysningerne ikke blev givet inden meddelelsen om fusionen; så de ville kunne indvirke på aktiekurserne. Det kom som en overraskelse for ham; at Kapitalkredsen var nødt til at trække på Finansforbundets ressourcer for at kunne etablere et beredskab med psykologer mm. Hvis han i september 2000 havde fået kendskab til den nære forbindelse mellem Finansforbundet og en del af medarbejderstaben; ville han være blevet overrasket og "mopset? men bagefter virker det mindre overraskende. Foreholdt en artikel i dagbladet Børsen for den 22. september 2000, hvorefter Svenska Handelsba nken var på "frierfødder? kan han oplyse; at der tidligere havde været kontakt med denne bank. En udenlandsk aktør ville have svært ved at skabe samme synergi og be- vare et godt distributionsnet. Hvis der var kommet et bedre modbud fra Svenska Handels - banken; måtte man selvfølgelig se på det, men et sådant modbud var ikke realistisk. <anonym>Vidne 7, tidligere Person 16</anonym> har som vidne forklaret blandt andet, at han var bestyrelsesmedlem i Kapi-talkredsen som et af de 3 fra RealDanmark. Han sad også i koordinationsgruppen;, hvis formål var at få de 3 personalegrupper til at samarbejde. Han var næstformand i RealDan-mark Kredsen. Han arbejdede med det faglige på fuld tid og fik løn fra koncernen Det daglige arbejde bestod af det politiske arbejde i Kapitalkredsen; og i sin rolle som næst-formand holdt han møder med medlemmer og tillidsmænd og tog sig af mødeforberedelse 0g andet organisatorisk. Vidnet hørte første gang om fusionen den 21. september om mor-genen <anonym>Person 15</anonym> og vidnet blev indkaldt til møde sammen med <anonym>Person</anonym> <anonym>14</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Person 26</anonym> og muligvis tillige <anonym>Person 5</anonym> 0g <anonym>Person 27</anonym> På mødet blev de orienteret om fusionen. Ved en tidligere fusion i 1999 var koordinations-gruppen blevet dannet, 0g det havde været nødvendigt at opretholde den. Det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der underrettede om fusionen_ <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde; at oplysningerne var fortro-lige. Mødet varede 1 _ 1'2 time. Hvis fusionen faldt på plads, ville den blive offentliggjort i oktober 2000. Herefter var de nødt til at overveje; hvad de som faglig organisation kunne stille op. På mødet den 21. september 2000 havde de en brainstorming, hvorefter han ud- møntede det til noget konkret i skemaer. Skemaerne; som blev løbende opdaterede; skitse-rer, hvem der skulle underrettes;, samt logistikken vedrørende underretningen. Det var vid-net 0g <anonym>Person 15</anonym> der stod for logistikken; mens <anonym>Person 26</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> stod for det indholdsmæssige; der skulle kommunikeres ud Fra de tre kredsbestyrelser skulle der indkaldes 140 personer til møde. De blev indkaldt telefonisk dagen før mødet. <anonym>Person 26</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> udarbejdede et "tale ~papir?" Det var en mundtlig indkald -else, som skulle læses op i telefonen. Det er også anført i et skema; hvor mange medlem-mer der var; og hvor de befandt sig i koncernen. Dette var baseret på Finansforbundets oplysninger. Der var anført krisehjælp i form af en psykolog; der var ansat i forbundet. De planlagde medlemsmøder; men de vidste ikke før den 25. september 2000, at mødet med tillidsmændene skulle finde sted den 1. oktober 2000. Tillidsmændene kunne henvende sig til og få hjælp af en "kommandocentral? Dér kunne man også opsamle information 0g koordinere. "Brandmænd?' var en gruppe i kredsbestyrelsen; der ved spontane reaktioner kunne rykke ud og støtte tillidsmænd og andre, som havde behov derfor. Der forventedes arbejdsnedlæggelser og spontane reaktioner; Kontaktperson i Finansforbundet blev <anonym>Vidne 2</anonym> fra den 28. september 2000. Til mødet med tillidsmændene den 1. oktober 2000 skulle de finde et sted, hvor der var megen plads; men hvor det også kunne afholdes dis-kret, da de ikke kunne melde ud, at der skulle være møde med 140 tillidsmænd. De fik kontakt til Quality Hotel i Tåstrup; som de fortalte; at der skulle holdes en fest. <anonym>Person 14</anonym> forudbetalte arrangementet med en check af egne private midler; for at det ikke skulle blive opdaget i en bank; at der blev hævet så stort et beløb til dette formål. Bered-skabet fungerede godt, 0g tillidsmændene virkede tilfredse. Koordinationsgruppen havde tidligere været aktiv i forbindelse med fusioner og havde tidligere fået børsfølsomme op-lysninger; feks. i forbindelse med større fyringsrunder: I hvert fald i forbindelse med én fyringsrunde havde de direkte indflydelse. Vidnet udarbejdede et notat om "Den Danske? c ontra "Den Nordiske" løsning. I notatet henvises til en artikel i Børsen for den 22 september 2000 om, at Svenska Handelsbanken var meget interesseret i at komme ind på det danske marked. Konklusionen i notatet var overordnet; at en fusion med en udenlandsk koncern var et muligt alternativ; der kunne sikre ledelsen og medarbejderne 0g samtidig en god indtjening. Han udarbejdede notatet med dets strategiplan for at gøre Kapitalkredsens ledelse opmærksom på, om det; de var i gang med, var den eneste løsning. <anonym>Person 15</anonym> bakkede op om vidnets tanker 0g ideer. Vidnet tror; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Person 26</anonym> tænkte det samme; men vidnets op-fattelse var, at de var ramt af "granatchok" 99 tætte koordinationsgruppe. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde et poli-tisk problem Han havde én gruppe, der gik ind for Danske Bank-løsningen; mens en anden gruppe inklusive <anonym>Person 15</anonym> og vidnet talte for en anden løsning. Det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> som skulle tage beslutningen. Det var kun <anonym>Person 15</anonym> og vidnet, der mente, at det var værd at gøre et forsøg med Svenska Handelsbanken 0g at lede efter andre løsninger:. Det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der skulle beslutte, hvilken strategi der skulle vælges. Landsrettens begrundelse og resultat: Det fremgår af $ 36, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v , at den, der er i besiddelse af intern viden, ikke må videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse; erhverv eller funktion I bemærkningerne til lovforslag nr. 85 om ændring aflov om Københavns Fondsbørs (In- sider-handel) , fremsat den 23.januar 1991,jf. Folketingstidende 1990-91 (2. samling) sp. 1947 ff, anføres det under de almindelige bemærkninger; at "formålet med lovfor slaget først og fremmest (er) at gennemføre Rådets direktiv af 13.november 1989 om samordning af retsforskrifterne vedrørende insiderhandel sentligste nye i lovforslaget er forbudet mod videregivelse af intern viden. Dette forbud gælder; uanset at der ikke er nogen insider-hensigt forbunden med videregivelsen. Det søg-er dermed at begrænse at intern viden kommer i hænderne på for mange personer; der der-ved får mulighed for insider-handel: 99 Af 'bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser og herunder til $ 39 b, som er identisk med bestemmelsen i $ 36, stk. 1, ilov om værdipapirhandel m.v , fremgår blandt andet: "Forbudet mod videregivelse af intern viden er en vigtig nyskabelse Bestemmelsen skal hindre, at intern viden kan videregives, uanset om der er hensigt til at handle eller andet formål med videregivelsen af intern viden. Antallet af mulige insiderhandler vil - 11 - herved blive formindsket. Bestemmelsens sigte er således præventivt. Forbudet gælder enhver , der er i besiddelse af intern viden. Videregivelse af intern viden, der sker som et normalt led i udøvelsen af vedkommen-des beskæftigelse, erhverv eller funktioner , er ikke omfattet af forbudet, da det ikke har været hensigten at hindre normal informationsudveksling i de udstedende selskaber , mellem disse og deres eksterne rådgivere – f.eks. pengeinstitutter , revisorer og advokat-er – samt mellem private virksomheder og of fentlige myndigheder . ….. ” Om formålet med at indføre et insider -forbud hedder det i Betænkning nr . 1216/1991 afgivet af Børsudvalget s. 33 blandt andet: ”Afgørende for værdi papirhandlen, herunder handlen over Fondsbørsen, er blandt andet investorernes tillid til, at de stilles lige. Denne tillid kan svækkes, såfremt der forekom-mer insider -handel, idet visse investorer herved opnår en fordel, som andre ikke har mulighed for. Formålet med at indføre insider -forbud, som er strafsanktionerede, er så-ledes primært at sikre en generel samfundsmæssig interesse i at skabe og bevare tilliden til det finansielle marked. .....” . I betænkningen anføres det endvidere på s. 50 f under overskriften ”Normalt led i er - hvervsudøvelse m.v .” blandt andet: ”Undtagelsen må antages især at være af betydning for udsteder e af værdipapirer , for rådgiver e som f.eks. pengeinstitutter , børsmæglerselskaber , revisorer og advokater samt for visse aktionær er og aktionær grupper . Det er ikke nærmere præciseret i direktivet, hvad der forstås ved ”normalt led” , men undtagelsesb estemmelsen bør efter udvalgets opfattelse fortolkes indskrænkende. …..” . Herefter udtaler 4 voterende: På den anførte baggrund lægger vi til grund, dels at bestemmelsen i værdipapirhandelslov-ens § 36, stk. 1, har et børsretligt sigte som værn for tilliden til værdipapirhandlen, dels at bestemmelsens undtagelse om mulighed for videregivelse som ”et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion” skal fortolkes indskrænkende. Efter bevisførelsen for landsretten, herunder de afgivne forklaringer af nuværende og tidligere ansatte i Finansforbundet og RealDanmark og det i øvrigt fremlagte i form af skemaer m.v ., finder disse voterende yderligere at kunne lægge til grund, at de tiltaltes vid- eregivelse af oplysninger om den påtænkte fusion, før beslutningen herom blev of fentlig-gjort den 2. oktober 2000, i hovedsagen var begrundet i ønsket om at have et fusionsbered- skab klart samtidigt med offentliggørelsen . Efter de afgivne forklaringer, herunder navnlig <anonym>Vidne 5s</anonym> forklaring, finder vi, at det ikke har været ukendt, at ansatte i involve-rede virksomheder blandt andet før en mulig fusion har informeret deres faglige organisa-tion: Uanset at ønsket om at tilvejebringe et fusionsberedskab på dagen for offentliggørelse af fusionen den 2 oktober 2000 har begrundet; at oplysninger om en mulig fusion mellem RealDanmark og Danske Bank blev videregivet sent i september 2000, kan dette i hvert fald ikke på samme måde have begrundet viderebringelse af de samme oplysninger alle-rede i august 2000 og tidligt i september 2000. End mindre har det kunnet begrunde vid- erebringelsen af den endnu mere kursfølsomme oplysning om bytteforholdet mellem de to selskabers aktier På denne baggrund og under hensyn til det anførte om det overordnede formål med be- stemmelsen i værdipapirhandelslovens $ 36, stk. 1, 0g om den snævre afgrænsning af den personkreds, hvortil oplysninger kan viderebringes; finder vi de tiltalte skyldige efter an- klageskriftet. At oplysningerne er videregivet af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer; der som sådanne er en del af ledelsen; kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten anser tillige forhold 1a) for omfattet af dansk straffemyndighed, jf. straffelov-ens 8 9. 2 voterende udtaler: Det bemærkes; at da de tiltalte har erklæret sig enige i at have videregivet oplysningerne som beskrevet i anklageskriftet og endvidere er enige i, at disse oplysninger er "intern vid -en" som omhandlet i værdipapirhandelslovens $ 36, stk. 1, lægges dette til grund. Disse voterende, der i øvrigt er enige med de øvrige voterende i, at forhold 1a) er omfattet af dansk straffemyndighed, lægger på baggrund af de tiltaltes forklaringer samt vidnefor- klaringerne til grund, at videregivelsen af oplysningen om, at RealDanmark havde indledt fusionsforhandlinger med Danske Bank; fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Tiltalte 2</anonym> og fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> til de to næstformænd i Finansforbundet og den nærmeste medarbejder; var alminde-lig praksis, som også var blevet fulgt ved tidligere fusioner. Formålet med <anonym>Tiltalte Is</anonym> be- styrelsespost var at sikre medarbejderne indsigt og indflydelse; hvilket forudsatte, at han kunne indhente råd og diskutere den viden; han havde modtaget. <anonym>Tiltalte Is</anonym> orientering af <anonym>Tiltalte 2</anonym> og dennes orientering af de nærmeste medarbejdere i Finansforbundet var en naturlig følge af de funktioner; de hver især havde. Fusionen ville få stor betydning for medlemmerne, hvis interesser de skulle varetage. Videregivelsen af oplysningerne var der-for sagligt begrundet, og det er ikke godtgjort, at videregivelsen ikke var et normalt led i <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Is</anonym> funktion som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem og formand for Ka-pitalkredsen. Det kan heller ikke anses for godtgjort; at det ikke var et normalt led i <anonym>Tiltalte 2s</anonym> funktion som formand for Finansforbundet. Disse voterende stemmer derfor for at frifinde <anonym>Tiltalte 1</anonym> for forhold la) og for at frifinde <anonym>Tiltalte 2</anonym> for forhold 2a) 2b) 0g 2c) Disse voterende finder endvidere, at <anonym>Tiltalte Is</anonym> videregivelse af offentliggørelses-datoen til <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g dennes videregivelse af samme oplysning var et sædvanligt led i udøvelsen af deres funktioner som henholdsvis kredsformand og forbundsformand, der omfattede planlægning af et fusionsberedskab, som skulle være klar på offentliggørelses-datoen. Disse voterende stemmer derfor for at frifinde <anonym>Tiltalte 1</anonym> for forhold 1b), 1. led, og for at frifinde <anonym>Tiltalte 2</anonym> for forhold 2d), 1.led. EF-Domstolen har i dom af 22. november 2005 i sagen anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> om fortolkningen af artikel 3, litra a) i direktiv 89/592 anført; at undtagelsen skal fortolkes indskrænkende, således at videregivelse kun er begrundet, så-fremt den er strengt nødvendig for varetagelsen af funktionen. Dette kan ikke føre til et andet resultat, da det findes betænkeligt ved afgørelsen af spørgsmålet om straf ~jf straf-felovens 8 1 at begrænse undtagelsesbestemmelsen imod den naturlige sproglige forstå-else heraf. Disse voterende finder imidlertid ikke, at videregivelsen af den særdeles kursfølsomme oplysning om bytteforholdet må anses for at have været et normalt led i de tiltaltes forbe- redelse af et fusionsberedskab . Vi er derfor enige med de øvrige voterende i, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldig i tiltalen efter forhold Ib) sidste led, og at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er skyldig i tiltalen efter forhold 2d), sidste led. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Bødestraffene findes passende. Thi kendes for ret: Københavns Byrets dom i sagen mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> stadfæstes. De tiltalte skal for landsretten betale sagens omkostninger: De tiltalte har for landsretten selv draget omsorg for deres forsvar.

3609

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse i sag om misbrug af mindreårig. Erstatning blev forhøjet

Afgørelse truffet

Straffesag

Vestre Landsret

SS-615/2023-VLR

Nævningesag

2. instans

2187/23

Forurettede og vidner; Seksual forbrydelser; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Udvisning;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Annette Dellgren; Dommer - Cecilie Maarbjerg Qvist; Dommer - Jeanette Bro Fejring; Forsvarer - Mikkel Cramer;

Dom om seksuelle overgreb mod en mindreårig pige. V.L. S-0615-23 Vestre Landsret har den 17. august 2023 afsagt dom i en nævningesag, hvor en nu 45-årig mand blev idømt fængsel i 8 år og udvist af Danmark for bestandig. Manden blev desuden pålagt bolig- og besøgsforbud indtil videre. Manden blev i både byretten og landsretten fundet skyldig i blufærdighedskrænkelser begået i perioden fra 2010 til 2012 over for en pige, der var født i 2004, og i adskillige gange, jævnligt og kontinuerligt i perioden fra 2012 til 2021 at have skaffet sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med pigen. Pigen blev tilkendt en godtgørelse for tort på 400.000 kr.

3610

Sag om, hvorvidt Sagsøgte er berettiget til at indlede en sag om midlertidigt forbud og påbud i medfør af retsplejelovens kapitel 40 med henblik på hurtigst muligt at stoppe krænkelsen af patentet, når dette er udstedt

Appelleret

Civilsag

Sø- og Handelsretten

BS-12527/2022-SHR

Forbud og påbud

1. instans

1917/23

Ophavsret og eneret;

Sagsøger - Novartis AG; Sagsøger - Novartis Healthcare A/S; Sagsøger - Novartis Pharma AG; Sagsøgte - Glenmark Arzneimittel GmbH; Sagsøgte - Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

0,00 kr.

SØ-OG HANDELSRETTEN KENDELSE afsagt den 17. juni 2022 BS-12527/2022-SHR Novartis AG (advokat Mikkel Vittrup) og Novartis Pharma AG (advokat Mikkel Vittrup) og NOVARTIS HEALTHCARE A/S (advokat Mikkel Vittrup) mod Zentiva Denmark ApS (advokat Anders Valentin) og BS-13967/2022-SHR Novartis AG (advokat Mikkel Vittrup) og Novartis Pharma AG (advokat Mikkel Vittrup) og NOVARTIS HEALTHCARE A/S (advokat Mikkel Vittrup) mod Viatris ApS (advokat Nicolaj Bording) og 2 BS-13968/2022-SHR Novartis AG (advokat Mikkel Vittrup) og Novartis Pharma AG (advokat Mikkel Vittrup) og NOVARTIS HEALTHCARE A/S (advokat Mikkel Vittrup) mod Glenmark Arzneimittel GmbH (advokat Anders Valentin) og Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB (advokat Anders Valentin) Denne afgørelse er truffet af konstitueret vicepræsident Peter Juul Agergaard, vicepræsident Claus Forum Petersen, dommer Torben Kuld Hansen og de sag- kyndige medlemmer Henrik Bendiksen og Karin Verland. Sagens baggrund og parternes påstande Sagerne, der blev anlagt den 29. marts 2022 og den 7. april 2022, vedrører navn- lig, hvorvidt de sagsøgte ved i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, mar- kedsføre og anvende de generiske lægemidler Fingolimod "Glenmark", Fingoli- mod "Mylan" og Fingolimod "Zentiva" vil krænke sagsøgernes rettigheder i henhold til et i Danmark endnu ikke udstedt eller valideret europæisk Patent nr. 1. Retten traf ved kendelser af henholdsvis den 12. maj 2022 og 18. maj 2022 afgø- relse om, at spørgsmålet om sagernes afvisning skulle udskilles til særskilt be- handling og sambehandles under en delhovedforhandling den 2. juni 2022. Denne kendelse vedrører, om de sagsøgtes påstand om afvisning skal tages til følge. Parternes påstande Sagsøgerne, Novartis AG, Novartis Pharma AG og Novartis Healthcare A/S (herefter samlet benævnt ”Novartis”) har nedlagt følgende påstande i BS- 12527/2022-SHR: 3 Overfor Zentivas påstand om afvisning af sagen for så vidt angår dansk Patent nr. 1: Zentiva Denmark ApS' anmodning om afvisning af sagen nægtes fremme. De øvrige påstande nedlagt af Novartis under sagen er følgende: Påstand 1: Principalt: Zentiva Denmark ApS forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende lægemidlet Fingoli-mod "Zentiva", jf. dansk specialitetsnummer 31752, eller im-portere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk Patent nr. 1 er i kraft. Subsidiært: Zentiva Denmark ApS forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende lægemidlet Fingoli-mod "Zentiva", jf. dansk specialitetsnummer 31752, eller im-portere eller besidde det med et sådant formål, fra det tids-punkt, hvor dansk Patent nr. 1 er udstedt med retsvirkning i Danmark, og så længe det er i kraft. Påstand 2: Zentiva Denmark ApS forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende lægemidlet Fingoli-mod "Zentiva", jf. dansk specialitetsnummer 31752, eller im-portere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk Patent nr. 2 er i kraft. Påstand 3: Zentiva Denmark ApS påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Fingolimod "Zentiva", jf. dansk spe- cialitetsnummer 31752, fra samtlige sygehuse og grossister, hvortil levering er foretaget af Zentiva Denmark ApS. Påstand 4: Zentiva Denmark ApS påbydes omgående at meddele over for Amgros I/S og alle hospitaler, hvortil leverancer af læge-midlet Fingolimod "Zentiva", jf. dansk specialitetsnummer 31752, er sket, at det ikke er muligt at indkøbe lægemidlet Fingolimod "Zentiva", jf. dansk specialitetsnummer 31752, så længe der er nedlagt midlertidigt forbud herimod. Påstand 5: Zentiva Denmark ApS påbydes omgående at afregistrere den indmeldte pris for Fingolimod "Zentiva", jf. dansk speciali- 4 tetsnummer 31752, i det danske prisregister (www.medicin- priser. dk). Novartis har i BS-13968/2022-SHR nedlagt følgende påstande: Overfor Glenmark Arzneimittel GmbH og Glenmark Pharmaceuticals Nordic ABs påstand om afvisning af sagen: Glenmark Arzneimittel GmbH og Glenmark Pharmaceuticals Nordic Abs anmodning om afvisning af sagen nægtes frem-mes. De øvrige påstande nedlagt af Novartis under sagen er følgende: Påstand 1: Principalt: Glenmark Arzneimittel GmbH og Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsæt-ning, markedsføre eller anvende lægemidlet Fingolimod "Glenmark", jf. dansk specialitetsnummer 31786, eller impor-tere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk Patent nr. 1 er i kraft. Subsidiært: Glenmark Arzneimittel GmbH og Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsæt-ning, markedsføre eller anvende lægemidlet Fingolimod "Glenmark", jf. dansk specialitetsnummer 31786, eller impor-tere eller besidde det med et sådant formål, fra det tidspunkt, hvor dansk Patent nr. 1 er udstedt med retsvirkning i Danmark, og så længe det er i kraft. Påstand 2: Glenmark Arzneimittel GmbH og Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Fingolimod "Glenmark", jf. dansk speciali- tetsnummer 31786, fra samtlige sygehuse og grossister, hvortil levering er foretaget af Glenmark Arzneimittel GmbH og Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB. Påstand 3: Glenmark Arzneimittel GmbH og Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB påbydes omgående at meddele over for Amgros I/S og alle hospitaler, hvortil leverancer af lægemidlet Fingoli-mod "Glenmark", jf. dansk specialitetsnummer 31786, er sket, at det ikke er muligt at indkøbe lægemidlet Fingolimod "Glen- 5 mark", jf. dansk specialitetsnummer 31786, så længe der er nedlagt midlertidigt forbud herimod Påstand 4: Glenmark Arzneimittel GmbH og Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB påbydes omgående at afregistrere den indmeldte pris for Fingolimod "Glenmark", jf. dansk specialitetsnummer 31786, i det danske prisregister (www.medicinpriser.dk). Novartis har i BS-13967/2022-SHR nedlagt følgende påstande: Overfor Viatris ApS' påstand om afvisning af sagen: Viatris ApS' anmodning om afvisning af sagen nægtes fremme. De øvrige påstande nedlagt af Novartis under sagen er følgende: Påstand 1: Principalt: Viatris ApS forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsæt-ning, markedsføre eller anvende lægemidlet Fingolimod "Mylan", jf. markedsføringstilladelse nummer EU/1/21/1573/001 - 024, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk Patent nr. 1 er i kraft. Subsidiært: Viatris ApS forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsæt- ning, markedsføre eller anvende lægemidlet Fingolimod "Mylan", jf. markedsføringstilladelse nummer EU/1/21/1573/001 - 024, eller importere eller besidde det med et sådant formål, fra det tidspunkt, hvor dansk Patent nr. 1 er udstedt med retsvirkning i Danmark, og så længe det er i kraft. Påstand 2: Viatris ApS påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Fingolimod "Mylan", jf. markedsføringstilla-delse nummer EU/1/21/1573/001 - 024, fra samtlige sygehuse og grossister, hvortil levering er foretaget af Viatris ApS. Påstand 3: Viatris ApS påbydes omgående at meddele over for Amgros I/S og alle hospitaler, hvortil leverancer af lægemidlet Fingoli-mod "Mylan", jf. markedsføringstilladelse nummer EU/1/21/1573/001 - 024, er sket, at det ikke er muligt at ind- købe lægemidlet Fingolimod "Mylan", jf. markedsføringstilla- delse nummer EU/1/21/1573/001 - 024, så længe der er nedlagt 6 midlertidigt forbud herimod. Påstand 4: Viatris ApS påbydes omgående at afregistrere den indmeldte pris for Fingolimod "Mylan", jf. markedsføringstilladelse num- mer EU/1/21/1573/001 - 024, i det danske prisregister (www.medicinpriser.dk). Zentiva Denmark ApS (herefter benævnt ”Zentiva”) har nedlagt påstand om af- visning overfor den af Novartis nedlagte påstand 1, herunder den subsidiære påstand, samt afvisning af Novartis´ påstand om, at den af Zentiva nedlagte på- stand om afvisning nægtes fremme. Glenmark Arzneimittel GmbH og Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB (heref- ter benævnt ”Glenmark”) har nedlagt påstand om afvisning. Viatris ApS (herefter benævnt ”Viatris”) har nedlagt påstand om afvisning. Oplysningerne i sagerne Novartis er en medicinalkoncern med hovedsæde i Schweiz, hvoraf tre af sel- skaberne er part i nærværende sager. Novartis AG er indehaver af de af sagerne omfattede rettigheder, det vil sige patentansøgningen vedrørende Patent nr. 1 og det i Danmark ud-stedte Patent nr. 2 . Det er oplyst, at Novartis AG forventer at overdrage de af sagen omfattede ret- tigheder til Novartis Pharma AG, hvorfor Novartis Pharma AG er en del af nærværende sager. Novartis Healthcare A/S er et dansk datterselskab, som håndterer salg i Danmark. Zentiva er en tjekkisk medicinalkoncern, som specialiserer sig i generiske læge- midler. Viatris er en amerikansk medicinalkoncern, som tillige specialiserer sig i generi- ske lægemidler. Glenmark er en indisk medicinalkoncern, som tillige specialiserer sig i generi-ske lægemidler. Sagens problemstilling Novartis har i Danmark og udlandet anlagt en række retssager, som baserer sig på en patentrettighed på baggrund af patentansøgningen vedrørende Patent nr. 1 , hvor Det Europæiske Patentkontors Tekniske Appelkammer 7 (herefter benævnt ”TBA”) har truffet afgørelse om, at denne patentrettighed skal udstedes som et patent. Novartis har nedlagt forbudspåstande baseret på forventningen om, at der i Danmark udstedes et patent baseret på patentansøgningen vedrørende Patent nr. 1 . De sagsøgte har påstået afvisning af sagerne grundet Novartis’ manglende ret-lige interesse, idet et patent baseret på patentansøgningen vedrørende Patent nr. 1 ikke er udstedt på nuværende tidspunkt. Patentansøgning vedrørende Patent nr. 1 Novartis indgav den 25. juni 2007 en patentansøgning vedrørende Patent nr. 1 med Titel , der blev offentliggjort den 30. december 2015. I ansøgnin-gen var angivet 11 krav. Den 18. november 2019 indgav Novartis sit hovedkrav, som er sålydende: [ Udeladt ] Der er udarbejdet en kontoroversættelse af hovedkravet. Der er ikke indleveret en officiel dansk oversættelse af hovedkravet, men der er indleveret en oversættelse af de 11 krav i patentansøgning vedrørende Patent nr. 1 . Den 19. november 2020 traf EPOs Examining Division afgørelse vedrørende Novartis’ hovedkrav, hvorved Novartis’ patentansøgning vedrørende Patent nr. 1 blev afvist. Det fremgår af afgørelsen, at patentansøgningen afvises, idet hovedkravet mangler nyhed overfor en del af en af Novartis udsendt pressemeddelelse be-nævnt dokument ”D10” : ”… 8 16.2 Novelty (Article 54 EPC) 16.2.1 The examining division is of the opinion that the subject matter of claim 1 of the main request lacks novelty over document D10. Document D10 (also labelled as TM1 in the file) is a media release from Novartis and a copy is annexed to this decision. …” Af den af Novartis udsendte pressemeddelelse fremgår blandt andet: ”… Phase II data for FTY720 shows sustained efficacy and good tolerability over 18 months in patients with relapsing multiple sclerosis (MS) … Phase III study program Novartis has initiated its first Phase III pivotal study called “FREEDOMS” (F ingolimod R esearch E valuating E ffects of D aily O ral therapy in M ultiple S clerosis). The 24-month, randomized, double-blind, placebo-controlled FREEDOMS study will include more than 1,000 patients with relapsing-re-mitting MS between age 18-55. Study participants will be equally random-ized to either receive either 1.25 mg or 0.5 mg of FTY720 or placebo once daily for up to 24 months. …” Novartis appellerede den 22. december 2020 afgørelsen fra Examining Division. Den 8. oktober 2021 fremkom TBA med en forløbelig udtalelse, hvoraf blandt andet fremgår: ”… 1.2 Novelty of claim 1 over D1O … 1.2.2 The board, however, notes that D1O does not appear to disclose the therapeutic efficacy of the claimed dosage regimen in the treatment of RR-MS. It follows that document D1O does not appear to anticipate the sub-ject-matter of claim 1. 1.3 Remittal (Article 11 RPBA 2020) 9 1.3.1 In agreement with the appellant's request, the board is minded not to remit the case to the examining division for further prosecution. Accord-ingly, the appellant should be prepared to discuss any other outstanding is-sues in relation to the main request, in particular the following points: (a) Does the application as filed disclose the suitability of the claimed dosage regimen for the intended use (see points 7.1 to 7.3 of the examining division's communication annexed to the summons to oral proceedings and points 3, 3.1 and 3.2. of the third party observations dated 22 April 2021)? Or was the suitability of the claimed dosage regimen for the intended use otherwise known to the skilled person reading the application at the effec-tive date? (b) Does the subject-matter of claim 1 involve an inventive step starting from the disclosure of document D1O concerning the completed phase II trial (see point 4.1 of the statement setting out the grounds of appeal)? …” Herefter indleverede Novartis den 7. januar 2022 en tilretning af beskrivelsen af Novartis’ hovedkrav. Den 8. februar 2022 blev der afholdt en mundtlig høring hos TBA, hvorunder der blev truffet afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår blandt andet: ”… The Chair then closed the debate and gave the following decision of the board: 1. The decision under appeal is set aside. 2. The case is remitted to the examining division with the order to grant a patent on the basis of the single claim of the main request filed on 18 No-vember 2019 underlying the impugned decision and resubmitted with the statement of grounds of appeal, and a description to be adapted thereto. …” TBA meddelte den 5. maj 2022, at TBA’s skriftlige afgørelse forventes at fore- lægge ultimo juni 2022. 10 Der er fremlagt erklæring af 3. marts 2022 og supplerende erklæring af 23. maj 2022 fra patentadvokat Person 1 vedrørende bl.a. tidshorisonten for udstedelsen af patentet. Af den supplerende erklæring fremgår blandt an-det: ”… Conclusion 14. Based on the updated timeline I have provided above in light of the Communication of 5 May 2022, I now expect that EP ‘894 will grant later than mid- June 2022, most likely in late-August 2022, and at least no later than by mid- September 2022, if no further delays are introduced, and possi-bly earlier if the written decision from the TBA is issued significantly before the end of June. …” Dansk Patent nr. 2 I retssagen mellem Novartis og Zentiva besidder Novartis en yderligere rettig-hed i form af det i Danmark udstedte Patent nr. 2 . Novartis gør gældende, at Zentiva krænker patentkravet indeholdt heri. De sagsøgtes lægemidler Der er fremlagt produktresuméer for de sagsøgtes produkter, hvoraf der for så vidt angår Zentivas produkt fremgår blandt andet: ”… 1. LÆGEMIDLETS NAVN Fingolimod "Zentiva" 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver kapsel indeholder 0,5 mg fingolimod (som hydrochlorid). … 4.1 Terapeutiske indikationer Fingolimod "Zentiva" er indiceret som sygdomsmodificerende behandling i monoterapi ved meget aktiv recidiverende-remitterende multipel sklerose hos følgende grupper af voksne patienter og pædiatriske patienter i alderen 10 år og ældre med en kropsvægt >40 kg. … Dosering 11 Hos voksne er den anbefalede dosis af Fingolimod "Zentiva" en 0,5 mg kap-sel taget oralt en gang daglig. …” Det er oplyst, at der fremgår tilsvarende oplysninger i produktresuméerne ved- rørende henholdsvis Glenmarks og Viatris’ produkter. Der er endvidere fremlagt udskrift fra PubChem vedrørende fingolimod, hvoraf fremgår synonymer for lægemidlet fingolimod, herunder forbindelsen ”[ Udeladt ]” , som er identisk med for-bindelsen angivet i Novartis’ hovedkrav af 18. november 2019. Korrespondance mellem parterne Den 15. februar 2022 sendte Novartis’ advokat advarselsbreve til de sagsøgte. Idet Novartis ikke modtog svar fra henholdsvis Zentiva og Viatris, sendte Novartis’ advokat den 28. februar 2022 rykkerskrivelser til disse sagsøgte. Disse rykkerskrivelser blev heller ikke besvaret. Glenmarks advokat svarede den 1. marts 2022. Der blev i svaret bl.a. henvist til, at der ikke var udstedt et patent på baggrund af patentansøgningen, hvorfor det var for tidligt for Novartis at fremsætte indsigelse mod Glenmarks produk-ter. Der var efterfølgende yderligere korrespondance mellem disse parter. Amgros I/S’ udbud Ved udbudsbekendtgørelse af 2. marts 2022 sendte Amgros I/S lægemidlet Fingolimod i udbud. Af udbudsbekendtgørelsen fremgår blandt andet: ”… II.2.4) Beskrivelse af udbuddet: Udbudsnummeret omfatter følgende lægemidler: Udbudsnr: 2, ATC Kode: L04AA27, Generisk navn: Fingolimod, Dispenseringsform: Kapsler, Styrke: 0,5 mg, Enhedsværdi: 0,5 mg, Mængde i enheder: 115 257. 12 … II.2.6) Anslået værdi Værdi eksklusive moms: 93 300 000.00 DKK II.2.7) Varighed af kontrakten, rammeaftalen eller det dynamiske ind- købssystem Start: 01/05/2022 Slut: 31/08/2022 Denne kontrakt kan forlænges: ja Beskrivelse af forlængelser: Amgros I/S kan forlænge rammeaftalen op til 2 gange for hver enkelt delaf-tale på uændrede vilkår med op til 2 måneder såfremt Amgros meddeler dette til leverandøren senest 31.7.2022, 30.9.2022 …” På baggrund af Amgros I/S’ udbud fik bl.a. Viatris, Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB og Novartis Healthcare A/S tildelt leverancen. Der er fremlagt foreløbig prisliste offentliggjort af Medicinpriser.dk den 24. marts 2022, hvoraf Zentivas priser for lægemidlet Fingolimod ”Zentiva” blandt andet fremgår. Udenlandske afgørelser Der er fremlagt afsagte afgørelser i tilsvarende sager anlagt af Novartis i andre lande i EU. Øvrigt materiale Der er af Novartis fremlagt juridisk responsum af 31. maj 2022, der er udarbej-det af professor, ph.d. Clement Salung Petersen, vedrørende Novartis´ retlige interesse i de pågældende sager ved Sø- og Handelsretten. Parternes synspunkter For Novartis AG, Novartis Pharma AG og Novartis Healthcare A/S er der i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 25. maj 2022, hvoraf fremgår blandt andet: ”… 2 SAGERNES PROBLEMSTILLING VEDRØRENDE SPØRGSMÅLET OM AFVISNING 2.1 Indledning Novartis har i nærværende sager indleveret tre anmodninger om midlerti-dige forbud og påbud mod henholdsvis Zentiva, Viatris og Glenmark. 13 Sagerne blev anlagt på baggrund af en truende retskrænkelse af Novartis' danske Patent nr. 1, der forventes udstedt og valideret i Danmark inden for kort tid, jf. nærmere under afsnit 4. De sagsøgte har anmodet om, at de respektive anmodninger om midlerti-dige forbud og påbud baseret på Patent nr. 1 afvises. Dette er grund-læggende begrundet med et rent formalistisk synspunkt om, at Novartis (ifølge de sagsøgte) ikke er berettiget til at indlede en sag om midlertidigt forbud, før end Novartis' patent er formelt udstedt og valideret i Danmark, uanset om patentet med sikkerhed, eller i hvert fald efter al sandsynlighed, vil blive udstedt og valideret i Danmark inden for kort tid. Zentiva og Glenmark har principalt påstået afvisning af sagen under hen-visning til, at forbudsbegæringen ikke opfylder betingelserne i retspleje-lovens § 413, subsidiært påstået frifindelse på det foreliggende grundlag med henvisning til samme begrundelse. Viatris har påstået afvisning af sagen under henvisning til manglende retlig interesse, hvilket Zentiva og Glenmark også har gjort gældende. Sø- og Handelsretten har ved kendelser af 12. maj 2022 ( E25 og E31 ) samt af 18. maj 2022 (E37) besluttet at udskille spørgsmålet om afvisning af sagerne til særskilt og forlods behandling, og at sagerne under delforhandlingen skal sambehandles. 2.2 Det rejste principielle spørgsmål Det spørgsmål, som retten skal tage stilling i nærværende sager i forhold til spørgsmålet om afvisning, er det principielle og helt særlige spørgsmål, om Novartis under de foreliggende konkrete omstændigheder, hvor EPO's Te-chnical Board of Appeal ("TBA ") har truffet en endelig og bindende afgø-relse om, at Patent nr. 1 opfylder samtlige betingelser for udstedelse af pa-tent, og den danske version af patentet derfor vil blive formelt udstedt og valideret i Danmark inden for kort tid, er berettiget til at indlede en sag om midlertidigt forbud og påbud i medfør af retsplejelovens kapitel 40 med henblik på hurtigst muligt at stoppe krænkelsen af patentet, når dette er udstedt. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege følgende faktuelle for-hold: • Novartis forsøger ikke (og ønsker ikke) at håndhæve den patentansøg- ning, der ligger til grund for den snarlige udstedelse af Patent nr. 1. De af Novartis nedlagte påstande om midlertidigt forbud angår alene det snarligt udstedte danske Patent nr. 1. 14 • De sagsøgte bestrider (reelt) ikke, at Patent nr. 1 vil blive udstedt og valideret i Danmark inden for kort tid. De sagsøgte stiller alene spørgsmål ved, hvor hurtigt dette vil ske. • Viatris har fremsat en række spekulative bemærkninger om, at det teo-retisk er muligt, at udstedelsen af Patent nr. 1 vil blive væsentligt forsinket eller slet ikke vil ske, fx fordi en tredjemand teoretisk kunne anlægge en retssag om ejerskab til patentet og i forlængelse heraf an-mode EPO om at stille udstedelsen af patentet i bero. Viatris gør dog ikke gældende, at disse bemærkninger konkret er relevante i forhold til udstedelsen af Novartis' Patent nr. 1. • Patent nr. 1 vil efter al sandsynlighed være formelt udstedt og va-lideret i Danmark inden gennemførelsen af de planlagte hovedforhand-linger i efteråret 2022. • De sagsøgte bestrider ikke, at de gennem deres deltagelse i udbud og ved levering af deres generiske versioner af Novartis' lægemiddel vil krænke Patent nr. 1, så snart det er formelt udstedt og valideret i Danmark. De sagsøgtes eneste forsvar mod, at der vil foreligge en krænkelse af Novartis' patent Patent nr. 1, er, at patentet er ugyl-digt og at TBA's beslutning om at udstede patentet er forkert. • De sagsøgte har fuldt ud mulighed for at varetage deres interesser i sa-gen. Der er ikke tvivl om Novartis' påstande og omfanget af Novartis' patent, og den eneste begrundelse, som er fremført af de sagsøgte for ikke at starte forberedelsen af sagerne nu, er, at det ikke vil være rime-ligt, hvis de sagsøgte skal bruge omkostninger på forberedelse af sa-gerne, før patentet er endeligt udstedt og valideret i Danmark. • Der verserer tilsvarende patentkrænkelsessager i en lang række andre jurisdiktioner vedrørende Patent nr. 1, og de involverede parter er der-for allerede fuldt ud i gang med forberedelsen af sagen i andre jurisdik-tioner. Det er Novartis' opfattelse, at spørgsmålet om afvisning af sagerne under de foreliggende omstændigheder reelt kan koges ned til valg mellem føl-gende to muligheder: (a) Er Novartis berettiget til hurtigst muligt at forsøge at stoppe en krænkelse, som givet vil finde sted, eller (b) er de generiske selskaber berettigede til at udsætte enhver opstart af sagerne på grundlag af formel indsigelse (om manglende retlig in-teresse) med den konsekvens, at de generiske selskaber vil få mulig-hed for gennem en betydelig periode af den resterende patenttid at begå en bevidst krænkelse af Novartis' patent? 15 2.3 Rettens stillingtagen til det principielle spørgsmål Det eneste, retten kan og skal tage stilling til på nuværende tidspunkt, er det rent formelle spørgsmål om, hvorvidt de af Novartis indleverede an-modninger om midlertidigt forbud og påbud skal afvises, fordi Novartis ikke har tilstrækkelig retlig interesse i at anlægge sagerne på nuværende tidspunkt. Glenmarks og Zentivas synspunkter om, at forbudsbegæringerne bl.a. ikke opfylder betingelserne i retsplejelovens § 413, og at retten på den baggrund skal (straks)afvise sagerne, er efter Novartis opfattelse udtryk for et materi-elt anbringende, som retten ikke kan afvise sagerne på grundlag af under denne formalitetsprocedure. Det er på retsmøder i sagerne aftalt, at sagerne mod Zentiva og Glenmark skal hovedforhandles henholdsvis i september og december 2022. Novartis gør gældende, at retten først til den tid skal prøve, om betingelserne i retsplejelovens § 413 efter rettens vurdering er opfyldt. Patent nr. 1 forventes udstedt og valideret på de tidspunkter. Med andre ord skal retten således på nuværende tidspunkt udelukkende tage stilling til de nedlagte påstande om afvisning, dvs. det rent formelle spørgsmål om, hvorvidt Novartis har fornøden retlig interesse i at anlægge sagerne, jf. retsplejelovens § 412. Omvendt skal retten ikke under formali-tetsproceduren tage stilling til, om Novartis har den ret, der søges beskyt-tet, jf. den materielle betingelse i retsplejelovens § 413, nr. 1. Novartis bemærker desuden, at der ikke i dansk retspraksis ses at være ta-get autoritativt stilling til, om et midlertidigt forbud og påbud kan nedlæg-ges på grundlag af et patent, som TBA har truffet endelig og bindende be-slutning om skal udstedes, som det er tilfældet i nærværende sag. Afgørel-sen af dette spørgsmål vil kræve gennemførelse af en hovedforhandling (formentlig over flere retsdage), hvilket ikke er genstanden for nærværende formalitetsprocedure. 3 SAGENS PARTER OG DE RELEVANTE LÆGEMIDLER 3.1 Novartis Novartis er en global lægemiddelvirksomhed med hovedsæde i Basel, Schweiz, og er blandt verdens største internationale producenter af læge-midler. Novartis-koncernen driver primært virksomhed inden for forsk-ning og udvikling af nye originale lægemidler og investerer meget betyde-lige økonomiske ressourcer i forbindelse hermed. Novartis-koncernen markedsfører flere innovative originalprodukter, heri-blandt lægemidlet Gilenya®, der indeholder fingolimod som aktivstof og anvendes til behandling af multipel sklerose (E291). 16 Gilenya er godkendt af EU-Kommissionen til behandling af meget aktiv re- cidiverende-remitterende multipel sklerose hos voksne patienter og pædia-triske patienter i alderen 10 år og ældre, jf. produktresuméet for Gilenya (E292). Den godkendte dosis for voksne patienter er 0,5 mg fingolimod oralt, én gang dagligt (E293). Den godkendte dosis for børn (pædiatriske patienter over 10 år) er afhæn-gig af patientens kropsvægt. For patienter med en kropsvægt på 40 kg eller derunder er den godkendte dosis 0,25 mg fingolimod (oralt, én gang dag-ligt), og for patienter med en kropsvægt på over 40 kg er den godkendte dosis 0,5 mg fingolimod (oralt, én gang dagligt) ( E293 ). 3.2 Zentiva Zentiva er en tjekkisk medicinalkoncern, der primært specialiserer sig i ge-neriske lægemidler. Zentiva, k.s. fik den 9. december 2020 udstedt en markedsføringstilladelse af Lægemiddelstyrelsen for det generiske lægemiddel Fingolimod "Zen-tiva" i styrken 0,5 mg fingolimod til behandling af multipel sklerose, jf. dansk specialitetsnummer 31752 og markedsføringstilladelsesnummer 63177, se produktresumeet for Fingolimod "Zentiva" ( E217 ). Zentiva Den- mark ApS er anført som repræsentant. Fingolimod "Zentiva" er indiceret til behandling af meget aktiv recidive-rende- remitterende multipel sklerose hos voksne patienter og pædiatriske patienter i alderen 10 år og ældre. Da lægemidlet kun er godkendt i styrken 0,5 mg fingolimod, omfatter den godkendte indikation kun behandling af voksne og pædiatriske patienter over 10 år med en kropsvægt på over 40 kg. 3.3 Mylan/Viatris Mylan er en amerikansk medicinalkoncern, der primært specialiserer sig i generiske lægemidler. Mylan Ireland Limited fik den 18. august 2021 udstedt en markedsførings-tilladelse af EU-Kommissionen for det generiske lægemiddel Fingolimod "Mylan" i styrken 0,5 mg fingolimod til behandling af multipel sklerose, jf. markedsføringstilladelse nummer EU/1/21/1573/001 - 024, se produktresu-meet for Fingolimod "Mylan" (E295). Mylan Denmark ApS er anført som repræsentant. Mylan Denmark ApS skiftede selskabsnavn til Viatris ApS den 1. september 2021. Nærværende sag er derfor anlagt mod Viatris ApS. Fingolimod "Mylan" er indiceret til behandling af meget aktiv recidive-rende- remitterende multipel sklerose hos voksne patienter og pædiatriske 17 patienter i alderen 10 år og ældre. Da lægemidlet kun er godkendt i styrken 0,5 mg fingolimod, omfatter den godkendte indikation kun behandling af voksne og pædiatriske patienter over 10 år med en kropsvægt på over 40 kg. 3.4 Glenmark Glenmark er en indisk medicinalkoncern, der primært specialiserer sig i ge-neriske lægemidler. Glenmark Arzneimittel GmbH fik den 3. februar 2021 udstedt en markeds- føringstilladelse af Lægemiddelstyrelsen for det generiske lægemiddel Fingolimod "Glenmark" i styrken 0,5 mg fingolimod til behandling af mul-tipel sklerose, jf. dansk specialitetsnummer 31786 og markedsføringstilla-delsesnummer 63362, se produktresumeet for Fingolimod "Glenmark"(E283). Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB er anført som repræsentant. Fingolimod "Glenmark" er indiceret til behandling af meget aktiv recidive-rende- remitterende multipel sklerose hos voksne patienter og pædiatriske patienter i alderen 10 år og ældre. Da lægemidlet kun er godkendt i styrken 0,5 mg fingolimod, omfatter den godkendte indikation kun behandling af voksne og pædiatriske patienter over 10 år med en kropsvægt på over 40 kg. Patent nr. 1 4.1 Forløbet ved EPO Patent nr. 1 (E129) har ansøgningsdag den 25. juni 2007 ("Patent nr. 1 "). Ansøg- ningen (med de senere godkendte patentkrav) blev i første omgang afvist af EPOs Examining Division ved afgørelse af 2. november 2020 med skrift-lig begrundelse af 19. november 2020 (E154). Det var Examining Divisions opfattelse, at opfindelsen ikke var ny i forhold til en pressemeddelelse ud-sendt af Novartis vedrørende et planlagt klinisk fase 3-forsøg for lægemid-let (dokumentet D10). Den Dato 1 2020 appellerede Novartis afgørelsen til TBA ( E181 ). Den 8. oktober 2021 fremkom TBA med en foreløbig vurdering af sagen (E221). Det fremgår heraf, at TBA - i modsætning til Examining Division -var af den opfattelse, at betingelsen om nyhed var opfyldt. I stedet ønskede TBA at fokusere på spørgsmålet om tilstrækkelig angivelse af opfindelsen og opfindelseshøjde under den mundtlige høring. I forbindelse med den mundtlige høring den 8. februar 2022 traf TBA afgø-relse om, at alle betingelserne for patentering af Main Request (krav indle-veret 18. november 2019 - E149) var opfyldt, hvorfor sagen blev hjemvist til Examining Division med påbud om at udstede patentet med det godkendte 18 krav, således at Examining Division alene skal godkende den tilpassede be- skrivelse og derefter endeligt udstede patentet ( E248 ): "1. The decision under appeal is set aside. 2. The case is remitted to the examining division with the order to grant a patent on the basis of the single claim of the main request filed on 18 November 2019 underlying the impugned decision and re-submitted with the statement of grounds of appeal, and a description to be adapted thereto." På baggrund af TBAs afgørelse vil EPO derfor inden for den nærmeste fremtid udstede Patent nr. 1 med kravet indleveret den 18. november 2019 (E149). Det bemærkes, at Novatis allerede den 7. januar 2022 indleverede en tilpasset beskrivelse til EPO i forhold til det nye, godkendte krav ( E229 ). TBA har den 5. maj 2022 informeret Novartis om, at den skriftlige afgørelse forventes at blive afgivet i slutningen af juni 2022 (E289). Den skriftlige af-gørelse kan dog sagtens foreligge tidligere. Novartis forventer derfor, at patentet endeligt udstedes og valideres i Dan-mark i august 2022. Dette behandles nærmere nedenfor i afsnit 4.3. 4.2 Det godkendte krav ved TBA Kravet godkendt af TBA har følgende ordlyd ( E149 ): [ Udeladt ] Kravet kan oversættes til følgende på dansk ( E151 ): [ Udeladt ] Når Patent nr. 1 endeligt udstedes af EPO og derefter valideres i Danmark, vil det være i kraft frem til 25. juni 2027, dvs. 20 år efter indgivelsen af staman-søgningen til EPO. 4.3 Eksperterklæring fra European Patent Attorney Person 1 19 Novartis har anmodet European Patent Attorney Person 1, om at afgive en erklæring om, hvornår det kan forventes, at europæisk Patent nr. 1 formelt udstedes af EPO (E301). Person 1 har foretaget en grundig analyse af EPO's praksis for implementering af afgørelser fra TBA og sagsbehandlingen i forbindelse hermed, og Person 1 erklærer på baggrund heraf, at patentet kan forventes udstedt af EPO i august 2022 og i hvert fald ikke senere end mid-ten af september 2022. Det tager meget kort tid at gennemføre den efterføl-gende validering i Danmark (under 1 uge), jf. patentlovens § 77, stk. 1 og 2. For en nærmere gennemgang af EPO's regler relevante for udstedelse af Patent nr. 1 henvises til afsnit 8. 5 DE SAGSØGTE VIL KRÆNKE NOVARTIS' PATENT SÅ SNART DET ER UDSTEDT Det kan uden videre konstateres, at Fingolimod "Mylan", Fingolimod "Zen-tiva" samt Fingolimod "Glenmark" læser direkte på ordlyden af og opfylder alle træk i det godkendt krav 1 i Patent nr. 1. Da krænkelsen ikke er bestridt, er det ikke behandlet yderligere i nærværende sammenfattende processkrift. At de sagsøgte agter at foretage krænkende handlinger, jf. patentlovens § 3, stk. 1, nr. 1, og der derved foreligger en truende retskrænkelse kan derud-over konstateres ved, at Viatris og Glenmark har deltaget i og vundet en rammeaftale under Amgros Udbud 2022-1.559.b (E261) med henholdsvis Fingolimod "Mylan" og Fingolimod "Glenmark" (E287), mens Zentiva har indmeldt prisen for Fingolimo "Zentiva" i lægemiddelstyrelsens fortegnelse medicinpriser.dk, og fremgår af den foreløbige prisliste af 24. marts 2022 (E277). Derudover har Zentiva solgt Fingolimod "Zentiva" på det danske marked. Novartis har ved advarselsbreve (E249, E251 og E253) bedt de sagsøgte be-kræfte, at de ikke vil anvende, udbyde, herunder deltage i udbud ved Am-gros, samt markedsføre deres generiske lægemidler, så længe Patent nr. 1 er i kraft. Glenmark har afvist at anerkende Novartis' rettigheder i henhold til Patent nr. 1 (E259 og E271). Viatris og Zentiva har ikke besvaret Novartis henvendelser. Det kan således konstateres, at de sagsøgte agter at fortsætte med salg og levering af de krænkende lægemidler, når Patent nr. 1 er udstedt, og at der der-med er en truende retskrænkelse, jf. retsplejelovens § 413, nr. 2. Det har derfor været nødvendigt at anlægge nærværende sager om midler-tidige forbud. 6 RETLIG INTERESSE 20 Begrebet "retlig interesse" er en retlig standard udviklet i retspraksis. Hver-ken retspraksis, eller litteraturen giver en egentlig positiv vejledning til domstolene eller sagens parter om, hvornår en part har retlig interesse. I fuldbyrdelsessager anvendes begrebet "retlig interesse" almindeligvis om sagsøger har en interesse, der er retligt beskyttet (M106 ). I den juridiske lit- teratur er dette beskrevet som en "bred interesseafvejning" og på "forhol-dets natur". Det fremgår af litteraturen, at for fuldbyrdelsesdomme gælder, at afsigelse af en eksigibel dom til opfyldelse af et krav i almindelighed forudsætter, at alle betingelserne for, at den berettigede kan kræve opfyldelse heraf, skal være til stede ved sagens optagelse til dom , jf. Civilprocessen, 8. udgave, Karnov Group Denmark A/S, Gomard og Kistrup, s. 401f (M99 ): "Afsigelse af eksigibel dom til opfyldelse af et krav, forudsætter i al- mindelighed, at alle betingelser for, at den berettigede kan kræve op- fyldelse, er til stede ved optagelsen af sagen til dom. […] Betragtningen om, at debitor ikke bør ulejliges, taler i øvrigt ikke med fuld styrke mod straks at give eksigibel dom, hvor kreditor har mu-lighed for at få anerkendelsesdom over debitor, f.eks. fordi »debitor« har bestridt kravet, og alle omstændigheder af betydning for spørgs-målet om kravets beståen kan fås klart oplyst. Besværet og bekostnin-gen for sagsøgte er ikke større i fuldbyrdelsessøgsmål end i anerken-delsessøgsmål. Fuldbyrdelsesdom gives imidlertid efter retspraksis selv i disse tilfælde ikke, før kravet er forfaldet. Det er dog i overensstemmelse med en almindelig procesretlig grundsætning, om at fakta indtrådt under sagens behandling kan på-beråbes og tages i betragtning ved afgørelsen, tilstrækkeligt, at for-faldstiden er indtrådt, inden sagen optages til dom." (vores fremhæv-ning) Er der eksempelvis tale om et pengekrav, skal det således blot være forfal-dent senest ved hovedforhandlingens afslutning. Det er efter praksis tilstræk-keligt, at betingelserne er opfyldt på det tidspunkt, hvor sagen optages til dom, jf. Proceduren, 4. udgave, DJØF 2019, Backhausen, Djurhuus og Lundblad, s. 241. Af Proceduren, s. 241 fremgår således ( M91 ): "I et fuldbyrdelsessøgsmål er kravet, at alle betingelser for, at den be-rettigede kan kræve opfyldelse, skal være til stede ved sagens opta-gelse til dom. Er der tale om et pengekrav, skal det således være forfaldent senest ved hovedforhandlingens afslutning. Det er dog efter praksis til- 21 strækkeligt, at betingelserne er opfyldt på det tidspunkt, hvor sagen optages til dom." Det ses tydeligt heraf, at spørgsmålet om der er "retlig interesse" i at an- lægge et fuldbyrdelsessøgsmål, ikke er afhængigt af, at kravet faktisk er forfal-dent ved sagens anlæg. Det kan derfor heller ikke være et krav for at ind-give og forberede en sag om midlertidigt forbud, at den påberåbte ret er trådt i kraft/valideret på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen. Det må være tilstrækkeligt, at alle omstændigheder af betydning for spørgsmå-let om kravets beståen kan fås klart oplyst, sagsøger har en rimelig inter-esse i at få spørgsmålet prøvet, og hensynet til sagsøgte ikke vejer tungere. En sådan interesse må givet foreligge i en situation, hvor modparten ikke blot har bestridt sagsøgers ret til at få forbud, men allerede foretager hand-linger som vil krænke det patentkrav, som appelmyndigheden har truffet endelig afgørelse om skal udstedes. Som uddybet nedenfor, så må denne interesseafvejning derfor under de foreliggende omstændigheder klart falde ud til fordel for Novartis. Det bemærkes, at sager om midlertidige forbud må anses at være en sag om (midlertidig) fuldbyrdelse, og at praksis vedrørende anerkendelses-søgsmål derfor ikke er direkte relevant for forbudssager. Novartis har ikke kendskab til sager, hvor en anmodning om midlertidigt forbud og påbud på baggrund af et patent er blevet afvist med den begrun-delse, at der mangler retlig interesse på tidspunktet for anlæggelse af sa-gen. Tværtimod har retterne i alle sager pådømt, at rekvirenten kunne an-ses at have den ret, som søges beskyttet. 7 NOVARTIS HAR RETLIG INTERESSE I ANLÆGGELSE AF FOR- BUDSSAGERNE Det gøres gældende, at Novartis har retlig interesse i sagens realitetsbe-handling, på trods af, at der endnu ikke foreligger et udstedt patent. Patentets udstedelse og sandsynliggørelse af at dette er gyldigt udstedt, er en betingelse for at få nedlagt et midlertidigt forbud og påbud, jf. retspleje-lovens § 413, nr. 1. Dette vedrører ikke en rekvirents retlige interesse i at anlægge forbudssagen, hvilket da også fremgår af kendelser på området, hvor der sker frifindelse og ikke afvisning. Det forhold, at Novartis endnu ikke har en formelt udstedt og valideret rettighed, kan derfor ikke medføre, at Novartis mangler retlig interesse. I nærværende sag er der (tilstrækkelig) vished om, at det danske Patent nr. 1 vil blive udstedt. TBA har påbudt EPOs Examining Divi-sion at udstede patentet, og ikke engang tredjepartsindsigelser kan ændre dette. TBAs afgørelse er bindende for Examining Division. Se nærmere herom under afsnit 9. 22 Det er således kun et spørgsmål om tid, før end patentet udstedes, og det er på denne baggrund, at Novartis har anlagt nærværende forbudssager. For at sikre, at Novartis hurtigst muligt kan håndhæve sit patent, når dette er udstedt. I en sådan situation har Novartis netop retlig interesse i at anlægge en for-budssag. Novartis har en retsbeskyttet interesse i at kunne håndhæve sit patent hurtigt muligt, jf. Retshåndhævelsesdirektivet, artikel 9, og TRIPS, artikel 50, stk. 1, jf. nedenfor under afsnit 10. De sagsøgte forsøger at kæde forbudsbetingelserne, altså at have sandsyn-liggjort en (udstedt) patentrettighed, sammen med princippet om retlig in-teresse. Imidlertid forsøger Novartis ikke at håndhæve en patentansøgning, men alene det udstedte patent, som vil blive udstedt inden for kort tid. De sagsøgtes anbringender er udtryk for en forkert retsanvendelse. Retlig in-teresse er en formel betingelse for at anlægge en sag, og er et flydende dy-namisk begreb inden for dansk procesret. Der er i de foreliggende sager ikke tvivl om, at påstandene er lovlige og kan bedømmes retligt. Ligeledes medfører forholdets natur, at Novartis har en konkret interesse i sagens an- læg, da selve tvisten vedrører Novartis' forhold herunder en forestående retskrænkelse, og skal sikre, at Novartis kan håndhæve sit patent hurtigst muligt efter dets udstedelse og validering i Danmark. Novartis' påstand er endvidere også aktuel, da dette skal ses i lyset af sagen i sin helhed, herunder navnlig at der er tale om en sag om midlertidigt for-bud og påbud, samt at Glenmark og Viatris har deltaget og vundet en ram-meaftale under Amgros Udbud 2022-1.559.b (E287), som forpligter dem til at levere de pågældende produkter også efter Patent nr. 1 vil være udstedt og valideret i Danmark. Aktualiteten må også afhænge af, om det er rimeligt at kræve af de sagsøgte, at en sag om de pågældende påstande indledes og forberedes ved domstolene. Her kan det ikke være anderledes end ved al-mindelige fuldbyrdelsessøgsmål for så vidt angår bestridte krav, hvor sagsøger ikke bør skulle afvente forfaldstiden inden sagsanlæg. Tværtimod støtter det forhold, at der er tale om en sag om midlertidigt forbud, at Novartis har retlig interesse i at starte sagen på nuværende tidspunkt. Dette understøttes også af at Patent nr. 1 er lægemiddelpatent, hvor hver dag med krænkelse vil have stor økonomisk betydning for Novartis. Det gøres gældende, at betingelserne for fuldbyrdelse i stedet blot skal være til stede, når sagen optages til kendelse. Der stilles efter retsplejelovens § 412 ikke krav om at selve anmodningen om forbud og påbud skal indeholde en udstedt patentrettighed. Patentret-ten skal derimod først være sandsynliggjort, når forbuddet meddeles, jf. retsplejelovens § 413. At sagsøger skal have en ret på tidspunktet for med-delelse af det midlertidige forbud, er imidlertid en materiel betingelse for nedlæggelse af forbuddet, jf. retsplejelovens § 413, nr. 1. Der stilles ikke 23 krav om at rettighedshaveren sandsynliggør sin ret allerede ved indgivel-sen af anmodning om forbud, jf. retsplejelovens § 412 modsætningsvis. Såfremt en sagsøger ikke er påtaleberettiget, sker der afvisning af sagen. Så-fremt sagsøger under hovedforhandlingen ikke kan sandsynliggøre eller godtgøre en gyldig ret, jf. retsplejelovens § 413, nr. 1, frifindes sagsøgte. Såfremt de sagsøgte lykkes med at få nærværende sager afvist, vil konse-kvensen være, at der sker en meget væsentlig udhuling af Novartis' patent-rettigheder. Novartis vil effektivt få afskåret 6-8 måneder af sin patentbe-skyttelse, idet generiske lægemiddelvirksomheder bevidst kan krænke pa-tentet i denne periode grundet de lange sagsbehandlingstider ved de dan-ske domstole. Dette vil være en uholdbar retsstilling i strid med Retshånd-hævelsesdirektivets, artikel 9, jf. EU-Domstolens afgørelse af 28. april 2022 i C-44/21, hvori det anføres (M44): "32 For det andet bemærkes, at i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/48, sammenholdt med 22. betragtning hertil, skal de fo-reløbige retsmidler, der er fastsat i national ret, gøre det muligt straks at bringe krænkelsen af en intellektuel ejendomsrettighed til ophør uden at skulle afvente en afgørelse i hovedsagen. Disse foranstaltnin-ger er især berettigede, når en forsinkelse vil påføre rettighedshave-ren et uopretteligt tab. »Tidsfaktoren« spiller således en særlig rolle i at sikre en effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettighe- der. De sagsøgte bestrider end ikke, at de krænker patentet, når det træder i kraft. Hertil bemærkes, at nedlæggelse af midlertidigt forbud er det primære rets-middel i sager om patentkrænkelse. Der er ikke noget berettiget hensyn til de sagsøgte, der kan begrunde, at Novartis skal være afskåret fra at håndhæve patentet på nuværende tids-punkt. De sagsøgte anfører, at det vil være urimeligt, hvis de sagsøgte skal bruge omkostninger til at føre en sag, som muligvis ikke bliver til noget. Dette er imidlertid forkert, da patentet både skal og vil blive udstedt inden for kort tid. Derudover har de sagsøgte fuldt ud mulighed for at varetage deres interesser i sagen. Der er således ikke tvivl om Novartis' påstande el-ler indholdet af Novartis' patent, og de sagsøgte vil uden problemer kunne forberede deres forsvar i sagen, som alene angår en gyldighedsindsigelse mod patentet. Tvisten er således konkret. Dette ses også af det forhold, at de sagsøgte allerede er i fuld gang med at forberede og gennemføre tilsva-rende sager i andre jurisdiktioner og har derfor fuldt kendskab til sagen. Såfremt udstedelsen og valideringen af patentet forsinkes yderligere, hvil-ket Novartis ikke forventer, har retten i øvrigt mulighed for at udsætte sa-gen, jf. retsplejelovens § 419, nr. 2. 24 7.1 Retlig interesse i sager om provisorisk beskyttelse En parallel kan i øvrigt drages til erstatningssager vedrørende krænkelse af den provisoriske beskyttelse efter patentlovens § 60, som kan anlægges in-den patentet er udstedt, jf. Lindgreen, Nicolai m.fl., Patentloven med kom-mentarer (M112): "2. Patentudstedelse som betingelse Forudsætningen for den provisoriske beskyttelse i PTL § 60 er, at pa- tentansøgningen rent faktisk senere resulterer i udstedelse af et pa-tent. Dette indebærer i praksis, at der i en retssag om krænkelse af et patent først kan ske domfældelse, efter patentet er udstedt. Dog kan en sådan retssag anlægges forud for meddelelse af patent." I disse sager har sagsøger således retlig interesse i at anlægge søgsmålet forud for patentets meddelelse, på trods af, at patentets udstedelse er en be-tingelse for, at sagsøger opnår sin ret til provisorisk beskyttelse. Viatris' har gjort gældende, at dette ikke er relevant for spørgsmålet om ret-lig interesse ved anlæg af sager om midlertidige forbud og påbud. Novartis er uenig heri. En rettighedshaver er alene berettiget til erstatning for krænkelse af den provisoriske beskyttelse, hvis patentet udstedes. Hvis patentet ikke udste-des, har "rettighedshaver" intet erstatningskrav. Dette støtter, at patentha-ver tilsvarende kan have en retlig interesse i at indlede en sag om midlerti-digt forbud forud for patentets udstedelse, selvom et midlertidigt forbud og påbud ikke vil træde i kraft, hvis patentet aldrig udstedes. Faktisk er pa-tenthaverens interesse i at kunne starte en sag om midlertidigt forbud væ-sentligt større, end behovet for at kunne starte en almindelig sag om kræn-kelse, da nedlæggelse af midlertidigt forbud er patenthaverens primære retsmiddel. 7.2 Retlig interesse i sagen mod Zentiva Novartis bemærker, at i sagen mod Zentiva indgår en allerede udstedt pa- tentrettighed - Patent nr. 2 (E147) - hvorfor Novartis selvføl-gelig har retlig interesse i, at denne sag fremmes. Zentiva har alene påstået sagen afvist for så vidt angår påstandene vedrørende Patent nr. 1. Dette vil dog være unødigt formalistisk. Novartis gør gældende, at der ved vurdering af retlig interesse i nærvæ-rende sag mod Zentiva må tages hensyn til alle faktuelle omstændigheder i sagen, herunder at denne også støttes på en anden rettighed, og sagen såle-des vil blive fremmes uanset afvisning af påstandene vedrørende Patent nr. 1. 25 Det bestrides, at retten skal tage stilling til de pågældende påstande hver for sig i relation til spørgsmålet om afvisning. Dette baserer sig bl.a. på, at når Patent nr. 1er valideret i Danmark, vil Novartis selvfølgelig være berettiget til at (gen)inddrage patentet i forbudssagen. Ef-tersom Zentiva allerede kender til Patent nr. 1 og ved, at Novartis ønsker at håndhæve dette patent, vil patentet kunne inddrages umiddelbart inden hovedforhandlingen. Dette vil medføre, at parterne kan ende med en meget kort frist for forberedelsen af sagen angående Patent nr. 1 og det vil hverken være i Zentivas, Novartis eller rettens interesse. Novartis gør i den forbindelse gældende, at såfremt retten afviser påstan-dene vedrørende Patent nr. 1, og patentet geninddrages sent i sagens forbere-delse, vil Zentiva ikke være berettiget til udsættelse eller omberammelse af hovedforhandlingen, da Zentiva har kendt til patentet under hele sagen, og således har taget en standpunktsrisiko ved bevidst at undlade at forberede denne del af sagen. 7.3 De af de sagsøgte påberåbte domme er ikke relevante for spørgmsål om anlæggelse af sager om midlertidigt forbud Højesterets dom refereret i UfR 2014.3533 H og Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-9804/2017-SHR, som de sagsøgte henviser til, vedrører begge domme, og altså ikke sager om midlertidige forbud og dermed heller ikke retlig interesse ved anlæggelse heraf. Endvidere vedrører Højesteretssagen ikke en fuldbyrdelsespåstand, men derimod en anerkendelsespåstand, jf. afsnit 7.3.1 nedenfor. Begge domme vedrører spørgsmålet, om en domstol kan træffe endelig af-gørelse vedrørende om en patentansøgning forinden patentet er udstedt. I nærværende sag skal Sø- og Handelsretten dog ikke tage stilling til dette spørgsmål. I nærværende sag skal retten alene tage stilling til, om en sag om et midlertidigt forbud og påbud under de foreliggende, konkrete om-stændigheder kan anlægges inden patentet er formelt udstedt og valideret i en situation, hvor patentet forventes udstedt og valideret på tidspunktet for hovedforhandlingen i forbudssagen. Dommene er i imidlertid blevet særligt fremhævet af de sagsøgte, hvorfor Novartis vil knytte nogle få kommentarer til disse. 7.3.1 Højesterets dom i UfR 2014.3533 H - sag om ugyldighed kan ikke på-dømmes i materien før patentet er udstedt Sagen omhandlede en patentansøgning, som Novozymes A/S var indeha-ver af. Efter EPO havde udstedt "Intention to grant" for patentansøgningen anlagde DuPont Nutrition Biosciences ApS og Danisco US Inc. bl.a. et aner- 26 kendelsessøgsmål om ugyldighed af et eventuelt patent udstedt på bag-grund af patentansøgningen. DuPont/Danisco nedlagde følgende påstand (M48): "Novozymes A/S tilpligtes at anerkende, at et eventuelt patent ud- stedt på baggrund af europæisk patentansøgning Patent nr. 3, med de til den Europæiske Patentmyndighed (EPO) den 13. juli 2012 indgivne patentkrav (indeholdt i bilag 1), vil være i strid med den eu-ropæiske patentkonventions artikel 52, jf. 4 og 56 samt artikel 123, jf. artikel 76, og derfor ugyldigt i Danmark." (vores fremhævning) Højesteret udtalte i den forbindelse bl.a. følgende (M56): "Spørgsmålet er, om domstolsprøvelse er forenelig med reglerne i pa- tentloven, og om DuPont og Danisco har fornøden retlig interesse i søgsmålet i den foreliggende situation, hvor det pågældende patent endnu ikke er udstedt af Den Europæiske Patentmyndighed (EPO), og hvor der i øvrigt verserer en sag mellem parterne om ejendomsret-ten til patentansøgningen. Det fremgår af patentlovens § 21, at indsigelse imod gyldigheden af et patent ikke kan fremsættes over for patentmyndigheden, før paten- tet er udstedt. Lovens ordning er i overensstemmelse med EPK, hvor-efter enhver har adgang til at fremføre synspunkter imod et ansøgt patent inden udstedelsen af dette, men uden at vedkommende der-ved opnår partsstatus i patentsagen, og hvorefter der ikke før udste-delsen af patentet er adgang til indsigelse, jf. artikel 115 og artikel 99.Højesteret finder, at denne ordning må føre til, at også domstolsprø-velse af patentets gyldighed først kan finde sted, når patentet er ud-stedt. Efter patentlovens § 61 er der ikke adgang til at fravige patentlovens ordning ved at begrænse søgsmålets rækkevidde, således at afgørel-sen om patentets gyldighed alene får betydning for sagens parter. DuPonts og Daniscos anbringende om, at virkningen af en dom be-grænses til sagens parter, kan derfor ikke føre til et andet resultat. Højesteret finder herefter, at domstolsprøvelse af DuPonts og Dani-scos ugyldighedspåstand, før patentet er udstedt, vil være i strid med patentlovens ordning. Højesteret finder, at EPO's brev af 11. september 2012 med meddel-else om, at man agter at udstede patentet (»intention to grant«), ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at fravige den nævnte ordning efter patentloven. Dette er i overensstemmelse med de almindelige betin-gelser for retlig interesse i et søgsmål, hvorefter der som udgangs-punkt ikke er adgang til domstolsprøvelse af indsigelser imod gyldig- 27 heden af en forvaltningsafgørelse, før afgørelsen er truffet - heller ikke i en sag mellem private parter." (vores fremhævning) Dommen vedrørte således et anerkendelsessøgsmål, hvor DuPont/Danisco samtidig havde blokeret for udstedelsen af patentet ved at have anlagt en sag om ejendomsretten til patentansøgningen. Dette afspejles også i DuPont/Daniscos påstand, der åbenbart vedrørte en fremtidig situation ("et eventuelt patent udstedt på baggrund af europæisk patentansøgning"), og at DuPont/Daniscos påstand gik på at Novozymes skulle anerkende, og dermed at retten skulle pådømme i materien, at patentet ville være ugyldigt i en situation, hvor patentet ikke ville blive udstedt før hovedforhandlingen. Hø- jesterets præmisser skal forstås på baggrund af disse omstændigheder. DuPont/Danisco krævede netop at pådømmelsen skulle ske før udstedel-sen, og de gjorde hverken gældende, at patent ville blive udstedt før ho-vedforhandlingen, eller at sagen blot skulle forberedes og så udsættes indtil patentet var udstedt. Højesterets præmisser viser således blot, at domstolene ikke vil pådømme gyldigheden af et eventuelt fremtidigt patent før det er udstedt. Højesteret forholder sig hverken til, om der kan anlægges en sag om et mid- lertidigt forbud og påbud, hvor der foreligger en endelig og bindende afgø-relse fra TBA om udstedelse af patentet, og hvor indholdet af patentkra-vene er endeligt fastlagt, eller om der kan nedlægges et midlertidigt forbud og påbud i en sådan situation, herunder når det forventes at patentet er ud-stedt og valideret før forbudssagen hovedforhandles. Ligeledes kan Højesterets afgørelse ikke anses for at være til hinder for ugyldighedsindsigelser imod et ikkeudstedt patent i en forbudssag. 7.3.2 Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-9804/2017-SHR - vedrørte ikke spørgsmål om anmodning om midlertidigt forbud kan indgives før patent-udstedelse Sagen omhandlede to patentansøgninger, som Danisco US Inc. var indeha-ver af. Efter EPO havde udstedt "Intention to grant" for patentansøgnin-gerne, anlagde Novozymes A/S en sag om ejendomsretten til de to paten-tansøgninger. Viatris har henvist til Sø- og Handelsrettens dom i BS-9804/2017-SHR til støtte for, at Novartis først skal kunne indlede en sag om midlertidigt for-bud, når stridspatentet er udstedt og valideret. Novartis bestrider, at man kan udlede et sådant synspunkt af den pågæl-dende dom. Sagen vedrørte således slet ikke spørgsmålet, om man kan have retlig interesse i at indgive en "anmodning" om midlertidigt forbud før et patent er udstedt og valideret. Der var derimod tale om en hovedfor- 28 handling om materien i en sag om berettigelse, hvor der tillige havde været vidneførsel og syn og skøn. Sagen blev ikke afvist ved formalitetsforhand- ling, og der var ikke tale om en midlertidig forbudssag. Rettens præmisser må anses at vedrøre spørgsmålet om "pådømmelse" af materien i en hovedsag og ikke spørgsmålet om, hvorvidt der kan indgives en anmodning om forbud i en sag om midlertidigt forbud. Viatris henviser til, at retten bl.a. anførte (M86): "Retten skal alene tage stilling hertil og ikke til spørgsmål, der i reali-teten angår gyldigheden af Daniscos (kommende) patenter eller spørgsmål om krænkelse. Sag(er) herom vil først kunne anlægges, når patenterne er udstedt." Det, der blev drøftet i sagen, var imidlertid, at domstolene ifølge Højeste- rets før omtalte dom gengivet i U.2014.3533H ikke kan træffe afgørelse om ugyldighed i en hovedsag før patentet er udstedt. Spørgsmålet om, hvorvidt en anmodning om midlertidigt forbud kan ind-gives og den sædvanlige skriftlige forberedelse af en sådan anmodning kan foretages med henblik på at gennemføre den mundtlige forhandling af sa- gen om midlertidigt forbud efter patentet er udstedt, blev derimod ikke på nogen måde drøftet eller behandlet i sagen. At det alene blev drøftet om der kunne træffes materielle afgørelser om ugyldighed fremgår af Daniscos anbringender i sagen, hvor de i relation til spørgsmålet anførte (M85): "Danske domstole kan ikke, ifølge retspraksis fra Højesteret behandle spørgsmål om, hvorvidt en verserende patentansøgning er gyldig el-ler ej." Danisco henviste således til Højesterets afgørelse i U.2014.3533 H, som ved-rører den materielle prøvelse af ugyldighed i en hovedsag. Danisco anførte også (M84): "Det er ikke relevant for spørgsmålet om berettigelse, hvorvidt der måtte eksistere andre patentansøgninger, eller patenter, med en tidli-gere indleveringsdato end de omstridte patentansøgninger, på opfin-delserne ifølge de omstridte patentansøgninger. Det kan eventuelt være relevant for spørgsmålet om gyldigheden af eventuelle patenter, der måtte blive udstedt på grundlag af de omstridte patentansøgnin-ger (hvilket ikke kan pådømmes inden for rammerne af nærværende sag), men ikke for spørgsmålet om berettigelse." Daniscos anbringende var således at gyldigheden af eventuelle patenter "ikke kan pådømmes" i materien, før patent er udstedt, jf. U.2014.3533H. 29 Ingen af parterne havde derimod forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt en anmodning om midlertidigt forbud kan indgives og forberedes i en situ-ation, hvor patent er endeligt godkendt til udstedelse af TBA og efter al sandsynlighed forventes at være udstedt og valideret før den mundtlige forhandling af forbudssagen. Sø- og Handelsretten kan derfor ikke anses for at have forholdt sig til spørgsmålet i nærværende sag, jf. forhandlingsmaksimen, idet spørgsmål ikke var til pådømmelse under Sø- og Handelsrettens sag, og ingen af par-terne havde forholdt sig til det. Yderligere må Sø- og Handelsretten under alle omstændigheder antages at have ment "pådømmes" i stedet for "anlægges". I overensstemmelse her-med udtrykker Højesteret i U 2014.3533 H, at "Højesteret finder herefter, at domstolsprøvelse af DuPonts og Daniscos ugyldighedspåstand, før paten-tet er udstedt, vil være i strid med patentlovens ordning". Det var således selve prøvelsen i materien i en hovedsag, hvor der var påstået ugyldighed, som Højesteretssagen gik på. Det bemærkes, at baggrunden for frifindelsen i sagen var, at Novozymes støttede sin berettigelse til patentansøgningerne på dokumenter, der var of-fentliggjort af Novozymes' medarbejdere. Sø- og Handelsretten fandt at Novozymes ikke kunne få medhold i sine påstande om berettigelse, som følge af at berettigelsen støttedes på offentliggjort viden. Det ovenfor anførte om forståelsen af dommen støttes yderligere af lands-rettens dom i ankesagen (sag BS-31515/2019), hvor Østre Landsret bl.a. an-førte i præmisserne (M78): "Det følger videre af Højesterets dom offentliggjort i UfR 2014.3533, at der ikke kan anlægges sag om gyldigheden af et patent, før dette er meddelt. […] Landsretten finder, at de hensyn, som ligger bag Højesterets dom i UfR 2014.3533, taler imod, at en part skal kunne opnå, hvad der sva-rer til en forhåndsprøvelse af gyldigheden af et endnu ikke udstedt patent, ved at anlægge en sag om retten til patentansøgningen og på-beråbe sig en af parten selv offentliggjort teknisk lære." Som det ses, er udsagnet her begrænset til sager om gyldighed (ikke kræn-kelse), og udsagnet er udtrykkeligt baseret på Højesterets dom i U.2014.3533, og landsretten forklarer, at Højesterets dom taler imod, at der kan ske "en forhåndsprøvelse af gyldigheden af et endnu ikke udstedt pa-tent". Det er altså materiel "prøvelse" af "gyldigheden af et endnu ikke ud-stedt patent", som retterne forholder sig til i de nævnte sager, og ikke spørgsmålet om hvorvidt en anmodning om midlertidigt forbud kan indgi- 30 ves og forberedes, når patent forventes udstedt og valideret før hovedfor-handlingen i sagen, og hvor ordlyden af patentkravene er endeligt fastlagt. Ingen af de tre domme U.2014.3533H, BS-9804/2017-SHR eller BS-31515/2019-ØL har således forholdt sig til spørgsmålet i nærværende sager. 8 EPO'S REGLER RELEVANTE FOR UDSTEDELSE AF EP 2 959 894 TBA har hjemvist Novartis' patent til Examining Division med påbud om, at Examining Division skal udstede patentet efter tilpasning af beskrivel-sen. 8.1 Den Europæiske Patent Konvention ("EPC"), artikel 111 EPC artikel 111 beskriver følgende (M23): "Article 111 Decision in respect of appeals (1) Following the examination as to the allowability of the appeal, the Board of Appeal shall decide on the appeal. The Board of Appeal may either exercise any power within the competence of the depart-ment which was responsible for the decision appealed or remit the case to that department for further prosecution. (2) If the Board of Appeal remits the case for further prosecution to the department whose decision was appealed, that department shall be bound by the ratio decidendi of the Board of Appeal, in so far as the facts are the same. If the decision under appeal was taken by the Receiving Section, the Examining Division shall also be bound by the ratio decidendi of the Board of Appeal." (vores fremhævning) EPC artikel 111(2) foreskriver således, at Examining Division er bundet af TBA's afgørelse, hvor TBA hjemviser en patentansøgning med påbud om udstedelse af patentet. Examining Division er således forpligtet til at ud-stede patentet med det kravsæt, som TBA har godkendt. 8.2 EPO's Guidelines for Examination Dette fremgår også af EPO's Guidelines for Examination, E-XII, 9.1 (M129): "If a decision by an examining or opposition division is appealed, the board of appeal may remit the case to the division under Art. 111(1). In such cases, the exact wording of the orders must be complied with. Various situations may arise: 31 (a) The case is remitted for grant or maintenance in amended or lim- ited form on the basis of a complete text which has been finally decided by the board. (b) The case is remitted for the description to be brought into line with claims whose wording has been finally decided by the board. (c) The case is remitted for further prosecution." (vores fremhævn- ing) Af relevans for denne sag er situation (b), hvorom følgende fremgår af EPO's Guidelines for Examination, EXII, 9.2 (M130): "In situation (b) above, the board has taken a final decision on the wording of the claims which ends the matter. The division can no longer amend the claims or allow the applicant or proprietor to do so, even if new facts (e.g. new relevant citations) come to light (see T 113/92, Headnote No. 2, and T 1063/92, Headnote, second paragraph). Corrections under Rule 139, however, may still be allowable. Applicants and proprietors should exercise all possible procedural economy when bringing the description into line with the claims' wording as decided by the board of appeal. Normally, therefore, completely retyped texts will not be accepted (see T 113/92, Headnote No. 1)." (vores fremhævning) 8.3 EPO's Case Law of the Boards of Appeal En afgørelse truffet af EPO's Board of Appeal er bindende for førstein-stansen. Dette medfører, at TBA's afgørelse (E245) i nærværende sag er bin-dende for Examining Division i overensstemmelse med princippet om res judicata, jf. EPO's Case Law of the Boards of Appeal, V-A, 8.1 (M133): "Art. 111(2) EPC provides that, where a board of appeal remits a case to the EPO department of first instance whose decision was appealed, that department is bound by the board's ratio decidendi, in so far as the facts are the same. If the decision under appeal was taken by the Receiving Section, the examining division is also bound by the board's ratio decidendi. […] The authority of res judicata binds the administrative department dealing with the same application in the subsequently resumed ex- amination proceedings (see Art. 111(2) EPC) and indeed the board in any fresh appeal against the then ensuing examination decision. By contrast, a decision taken on appeal in examination proceedings has 32 no such binding effect in any subsequent opposition proceedings or on appeal against the opposition division's decision because opposi-tion proceedings are separate and distinct from examination proceed-ings (especially in that different parties are involved) and differ from them in terms of the nature of the public interest involved ( T 1666/14)." (vores fremhævning) I forhold til en situation, hvor TBA har hjemvist et patent med påbud om udstedelse, hvor beskrivelsen først skal tilpasses, fremgår følgende, jf. EPO's Case Law of the Boards of Appeal, V-A, 8.6 (M136): "A decision remitting a case to the opposition division with the order to maintain a patent on the basis of amended claims is binding in the sense that neither the wording nor the patentability of those claims can be challenged again in subsequent EPO proceedings ( T 843/91, OJ 1994, 832). The decision on the claims' patentability remains final even where the facts have changed (T 27/94). When the first board of appeal delivers its decision, the content and the text of the patent claims become res judicata and can no longer be amended in proceed- ings before the EPO (T 113/92). Only objections to the amendments made to the description by the opposition division can be examined on appeal (T 1063/92). Remittal for the description to be amended does not render it possible for an opponent to challenge substantive patentability again by ap-pealing the opposition division's decision after remittal, where a final decision has been taken on this and the scope of the patent ( T 1063/92). Following T 843/91 (OJ 1994, 832), the board in T 153/93 found that all findings of fact that were a conditio sine qua non of the finally binding parts of the decision were res judicata with the result that new facts, evidence or arguments seeking to cast doubt upon these facts could not be considered either by the opposition division or the board of appeal. Where the board, in the decision remitting the case to the department of first instance, is silent on the question of the adaptation of the de-scription, this does not necessarily imply that no adaptation is re-quired, but merely that the matter was not considered or decided. The point is therefore not res judicata and so can be raised in a subse-quent appeal (T 636/97)." (vores fremhævning) Viatris har i nærværende sag gjort gældende, at EPOs Case Law of the Bo-ards og Appeal, V-A, 8.6, alene er relevant i forhold til indsigelsessager. Dette er efter Novartis' opfattelse ikke korrekt. Afsnit 8.6 er placeret under kapitel V ("Proceedings before the Boards of Appeal"), afsnit A, ("Appeal procedure") og beskriver generelt appelproce-duren ved EPO. 33 Overskriften for afsnit V-A, 8, som både afsnit 8.1 og 8.6 er placeret under, har overskriften "Binding effect of decision remitting case to department of first instance". Afsnit 8.1 har overskriften "Notion of res judicata". Afsnit 8.6 har overskriften "Remittal only for adaptation of the description". Afsnit 8.1, refereret ovenfor, beskriver specifikt, at Examining Division er bundet af appelinstansens afgørelser, jf. EPC, artikel 111(2). Afsnit 8.6 be-skriver det samme princip i forhold til hjemvisning til førsteinstansen med henblik på tilpasning af patentets beskrivelse. Afsnittet vedrører en række afgørelser fra TBA, hvor der er sket hjemvisning til EPOs indsigelsesafde-ling. Afsnit 8.6 er placeret i en del af EPOs Case Law of the Boards of Ap-peal, der beskriver appel af både Examining Division og indsigelsesafdelin-gens afgørelser, ligesom det ikke fremgår, at afsnittet kun vedrører hjem-visning til EPOs indsigelsesafdeling. Der er tale om en generel beskrivelse af EPC, artikel 111(2), og princippet om res judicata. Det forhold, at princip-pet om den bindende virkning af TBA's afgørelser beskrives med udgangs- punkt i en række TBA-afgørelser, der er afsagt i forbindelse med indsigel- sesprocedurer, indebærer ikke, at det tilsvarende (og almindeligt gæl-dende) princip ikke skulle gælde i forbindelse med appelsag af en beslut-ning truffet af Examining Division. Det må derfor lægges til grund, at afsnit 8.6 også er gældende for Examining Division. Viatris ses i øvrigt heller ikke at bestride, at TBA's afgørelse - naturligvis - er bindende for Examining Di-vision som beskrevet i afsnit 8.6. 8.4 Opsummerende om EPOs regler og praksis, hvor en patentansøgning hjemvises til Examining Division EPO har et to-instans princip, hvorefter appelinstansens afgørelser er bin-dende for førsteinstansen, uagtet at der er tale om et afslag på udstedelse af et patent eller en indsigelsessag. Hvis Examining Division har afslået at udstede et patent, kan denne afgø-relse appelleres til TBA. Såfremt TBA efterfølgende godkender patentkra-vene, og sagen hjemvises til Examining Division, er TBA's afgørelse endelig og bindende for Examining Division, som er forpligtet til at udstede paten-tet, uanset om der måtte komme nye oplysninger frem. Hvis en patentansøgning hjemvises til Examining Division med påbud om udstedelse af et patent og tilpasning af beskrivelsen, skal Examining Divi-sion alene foretage tilpasningen af beskrivelsen. Tilpasningen af beskrivel- sen er begrundet i det forhold, at det af TBA godkendte kravsæt kan være anderledes end det oprindeligt indleverede kravsæt. Beskrivelsen skal der-for bringes i overensstemmelse med kravsættet. Dette er således alene en formalitet. Såfremt en tredjepart indleverer nye indsigelser, vil relevansen af disse så-ledes kun blive vurderet i forhold til tilpasningen af beskrivelsen. 34 9 DE SÆRLIGE OMSTÆNDIGHEDER FOR PATENTET I NÆRVÆ-RENDE SAG EPOs Examining Division afviste i første omgang at udstede Patent nr. 1. Novartis appellerede denne afgørelse til TBA, som nu har vurderet, at alle patenterbarhedsbetingelserne for patentet er opfyldt. Der er med afgørelsen fra TBA således udstedt et påbud til EPOs Exami-ning Division om, at patentet skal udstedes efter godkendelse af beskrivel-sen. EPOs Examining Division er bundet af TBAs afgørelse. Dette fremgår af både EPC, artikel 111(2), EPOs Guidelines for Examination og EPOs Case Law of the Board of Appeal, jf. afsnit 8. I nærværende sag er der således ikke blot udstedt et "Intention to grant", hvor det principielt ikke vides med sikkerhed, om patentet udstedes. I denne sag har TBA vurderet, at samtlige patenterbarhedsbetingelser for kravsættet som anført i Main Request (E149) er opfyldt, og på baggrund heraf har truffet en endelig og bindende afgørelse om, at patentet skal ud-stedes. Examining Division har ingen mulighed for at afvise udstedelse af patentet. Dette er en helt anden situation end ved "Intention to grant", hvor tredjepartsindsigelser stadig kan have betydning for udstedelsen. I denne sag kan tredjepartsindsigelser alene medføre, at beskrivelsen skal tilrettes, jf. afsnit 8.2. TBA's meddelelse om offentliggørelse af afgørelsen (E289) bekræfter Novartis' forventning om, at Patent nr. 1 vil være formelt udstedt og valideret i Danmark i god tid inden hovedforhandlingerne i nærværende sag. Den en-delige udstedelse af patentet er forberedt, og det er Novartis forventning, at det vil tage meget kort tid for EPO's Examining Division at udstede paten-tet, når denne proces igangsættes efter modtagelsen af TBA's skriftlige af- gørelse, hvilket også fremgår af Person 1's erklæring ( E301 ). Viatris' postulater om, at patentet muligvis slet ikke bliver udstedt, eller først bliver udstedt ultimo november/december 2022 eller januar 2023, er ikke underbygget og er uden holdepunkter i de konkrete omstændigheder i sagen. Viatris' filosofering over de "problemer, der ville kunne tilstøde sagsbehandlingen" er ligeledes ikke understøttet og kan vel mest af alt be-tragtes som løs spekulation fra Viatris' side. Faktum er, at Novartis' patent skal udstedes og vil blive udstedt inden for kort tid. 10 RETSHÅNDHÆVELSESDIREKTIVET 35 Retshåndhævelsesdirektivet fastsætter en række betingelser for håndhæ-velse af intellektuelle rettigheder i EU's medlemslande. Retshåndhævelses-direktivet kan alene fraviges, hvis der gælder for rettighedshaveren mere gunstige regler i medlemslandene. Medlemslandene kan således alene fravige Retshåndhævelsesdirektivet, hvis det er til fordel for rettighedshaver, jf. artikel 2(1). Af Retshåndhævelsesdirektivet, betragtning 22, fremgår følgende ( M27 ): (22) Det er også tvingende nødvendigt, at der fastsættes foreløbige foranstaltninger, som omgående kan bringe krænkelsen til ophør uden at afvente en afgørelse vedrørende realiteten, idet dette skal ske under iagttagelse af retten til forsvar, og idet det påses, at de forelø-bige foranstaltninger afpasses efter omstændighederne i den konkrete sag, og idet der stilles den nødvendige sikkerhed til dækning af de omkostninger og det tab, der påføres modparten, hvis kravet viser sig at være grundløst. Disse foranstaltninger er især berettigede, når en forsinkelse vil påføre rettighedshaveren et uopretteligt tab. (vores fremhævning) Af Retshåndhævelsesdirektivet, artikel 3, fremgår følgende ( M29 ): "1. Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der er nødvendige for at sikre håndhævelsen af de intel-lektuelle ejendomsrettigheder, der er omfattet af dette direktiv. Disse foranstaltninger, procedurer og retsmidler skal være fair og rimelige, de må ikke være unødigt komplicerede eller udgiftskrævende, og de må ikke indebære urimelige frister eller medføre ugrundede forsin- kelser. 2. Foranstaltningerne og retsmidlerne skal ligeledes være effektive, stå i et rimeligt forhold til krænkelsen og have afskrækkende virk- ning, og de skal anvendes på en sådan måde, at der ikke opstår hin-dringer for lovlig samhandel, og at der ydes garanti mod misbrug af dem." (vores fremhævning) Af artikel 9 fremgår følgende om foreløbige foranstaltninger ( M31 ): 1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente retslige myndigheder på begæring af rekvirenten kan a) udstede et foreløbigt påbud til en påstået krænkende part med henblik på at forhindre en nært forestående krænkelse af en intellek-tuel ejendomsrettighed eller midlertidigt og, i givet fald hvis det er muligt i henhold til national lovgivning, under trussel om tvangsbø-der, forbyde en fortsættelse af den påståede krænkelse af den pågæl-dende rettighed eller gøre denne fortsættelse betinget af, at der stilles 36 sikkerhed for erstatning til rettighedshaveren; et foreløbigt påbud kan på de samme betingelser udstedes til en mellemmand, hvis ydel-ser anvendes af tredjemand til krænkelse af en intellektuel ejendoms-rettighed; påbud udstedt over for en mellemmand, hvis tjenesteydel-ser bruges af en tredjemand til at krænke en ophavsrettighed eller be-slægtet rettighed, er omfattet af direktiv 2001/29/EF. […] 4. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 og 2 omhandlede foreløbige foranstaltninger i givet fald kan træffes, uden at modparten høres, især hvis en forsinkelse vil påføre rettighedshaveren et uopretteligt tab. I så fald underrettes de berørte parter senest umiddelbart efter, at foranstaltningerne er gennemført. En efterfølgende prøvelse under iagttagelse af høringsretten foretages på begæring af rekvisitus, såle-des at det inden for en rimelig frist efter meddelelsen af foranstaltnin-gerne kan afgøres, hvorvidt disse skal ændres, ophæves eller stadfæ-stes." Retshåndhævelsesdirektivet foreskriver således, at rettighedshaver skal have retsmidler tilgængelige, der er fair og rimelige, og disse må ikke inde-bære ugrundede forsinkelser. Herudover fremgår det, at retsmidlerne skal tilrettelægges på en sådan måde, at de ikke kan misbruges, jf. artikel 3(2). Artikel 9 foreskriver, at foreløbige foranstaltninger, såsom et midlertidigt forbud og påbud, skal kunne udstedes, hvis der er en truende retskræn-kelse. Hvis foreløbige foranstaltninger vil påføre rettighedshaver et uopret-teligt tab, skal et sådant forbud kunne nedlægges ex parte. I Danmark er der lange sagsbehandlingstider for at opnå et midlertidigt forbud sammenlignet med de fleste andre stater i EU. Disse sagsbehand-lingstider kan i praksis udhule rettighedshavers patentrettigheder. Et pa-tent udstedes med en løbetid på 20 år fra ansøgningstidspunktet. Inden for lægemiddelområdet er den periode, hvor man har sit lægemiddel på mar-kedet i patentløbetiden dog i praksis meget kortere på grund af den tid, det tager at opnå en markedsføringsgodkendelse til lægemidler. Dette er også baggrunden for, at man for lægemidler har indført mulighed for at få ud-stedt et supplerende beskyttelsescertifikat (SPC) for at forlænge beskyttel-sen af det innovative lægemiddel. Der kan opnås op til 5 års ekstra beskyt- telse ved almindeligt SPC og op til 6 måneder yderligere, hvis lægemidlet testes og godkendes til børn (en såkaldt pædiatrisk forlængelse). Disse sær-lige muligheder for forlængelse af beskyttelsen for lægemidler i ned til en yderligere 6 måneders periode, viser med al tydelighed behovet for, at ret-tighedshaveren får mulighed for at få glæde af sin eneret til den patente-rede teknologi, og at det ikke bør accepteres, at de almindelige retsplejereg-ler i noget EU land, udhuler den nøje tildelte patentbeskyttelsestid ved ikke at tillade forberedelse af sager om truende krænkelser, når patent alligevel efter al sandsynlighed vil være udstedt og valideret, når sagerne kommer for retten. 37 Det er derfor særdeles vigtigt, og påkrævet i henhold til Retshåndhævelses-direktivet, at patenthaver har mulighed for at opnå en hurtig og effektiv retsbeskyttelse gennem nedlæggelse af midlertidigt forbud og påbud. En retsstilling, hvor rettighedshaver ikke kan anlægge sag om nedlæggelse af et midlertidigt forbud og påbud under de foreliggende omstændigheder, men skal afvente en formel udstedelse og validering af patentet i Danmark, før sagen kan indledes ved domstolene, vil reelt medføre, at rettighedsha-veren frarøves 6-8 måneder af den ved patentet meddelte beskyttelsesperi-ode. En sådan retsstilling er efter Novartis' opfattelse uforenelig med Retshånd- hævelsesdirektivet, der foreskriver, at rettighedshaver skal have mulighed for at håndhæve sine intellektuelle ejendomsrettigheder uden ugrundede forsinkelser. Sø- og Handelsretten er, i medfør af Retshåndhævelsesdirekti- vet, forpligtet til at sikre, at en sådan retsstilling enten ikke opretholdes el- ler ikke skabes. Dette understøttes af EU-Domstolens afgørelse af 28. april 2022 i sag C- 44/21, jf. ovenfor ( M44). Såfremt retten mener, at der ikke kan anlægges en sag om et midlertidigt forbud og påbud inden patentet er formelt udstedt, særligt under de kon- krete omstændigheder i nærværende sag, bør retten 1) forelægge spørgs- målet for EU-Domstolen henset til retsstillingens uoverensstemmelse med Retshåndhævelsesdirektivet eller 2) give rettighedshavere mulighed for at anmode om ex parte forbud for at sikre, at patenthavers ret ikke udhules. Det bemærkes i den sammenhæng, at Novartis ikke gør gældende, at alle patentansøgninger kan danne grundlag for en anmodning midlertidigt for-bud, men alene at Novartis under de særlige omstændigheder i den forelig-gende sag må være berettiget til - har en retlig interesse i - at anlægge sagen på nuværende tidspunkt med henblik på hurtigst muligt at stoppe den fo-restående krænkelse af Novartis' patent. 11 KONSEKVENSBETRAGTNINGER Viatris har i nærværende sag argumenteret for, at hvis nærværende sag fremmes, vil dette være en "nyskabelse og et 'digebrud'", idet de danske domstole vil "skulle forholde sig til en række vanskelige grænsedragninger, hvor parterne vil teste og udfordre en evt. ny praksis om håndhævelse af verserende patentansøgninger". Zentiva og Glenmark har endvidere anført at det vil skabe retsusikkerhed under bl.a. henvisning til patentlovens § 20. Novartis er uforstående overfor dette, eftersom Novartis netop ikke forsø-ger at håndhæve en patentansøgning. Det forventes at patent er udstedt og valideret til hovedforhandlingen. 38 Zentivas og Glenmarks indsigelse om angivelig retsusikkerhed for de sagsøgte, fordi beskrivelsen ikke er endeligt godkendt, er endvidere rent hypotetisk og formalistisk, og nogen uden hold i sagens omstændigheder. Retlig interesse skal imidlertid afgøres konkret i forhold til den enkelte sag. Det bemærkes i forhold til nærværende sag, at 1) Patentkravet er helt klart og derfor ikke behøver fortolkningsbidrag fra beskrivelsen; 2) Novartis har allerede indgivet den reviderede beskrivelse til EPO; 3) Ingen af de sagsøgte har anført noget som helst konkret til støtte for, at beskrivelsen skulle have betydning for gyldighed eller krænkelse af patentkravet, og argumentet om beskrivelsen er derfor uden ind-hold, da der ingen retsusikkerhed er om beskyttelsesomfanget: 4) Glenmark har eksplicit bekræftet, at man ikke bestrider krænkelsen af Patent nr. 1, når det er udstedt; 5) De sagsøgte forventes efter al sandsynlighed at kende den endelige formulering af beskrivelsen, når vi når hovedforhandlingerne, da Patent nr. 1 forventes udstedt og valideret på det tidspunkt. 6) Der er tale om et lægemiddelpatent, hvor hver eneste dag med be-skyttelse har stor økonomisk betydning for udvikleren af det origi-nale produkt. Derudover er Novartis af den opfattelse, at en fremme af nærværende sag ikke vil medføre et "digebrud" eller medføre retsusikkerhed netop grundet de meget særlige omstændigheder i sagen. Viatris forsøger igennem både deres svarskrift og processkrift A at sam-menligne nærværende sag med en situation, hvor EPO har udstedt "Inten-tion to grant". Denne sag omhandler imidlertid ikke et "Intention to grant", men en situation hvor TBA har påbudt, at patentet udstedes med en helt specifik ordlyd af patentkravene. Dette hverken kan eller bør sammenlignes med "Intention to grant". De sagsøgte forsøger at male skræmmebilleder for at skabe et billede af, at en fremme af nærværende sag vil have uoverkommelige konsekvenser for de danske domstole. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Som bemærket af den engelske domstol, bliver denne form for "skræmmebilleder" sjældent en realitet, og er snarere udtryk for, at de sagsøgte har en dårlig sag. Derudover fastholder Novartis, at nærværende sager ikke omhandler håndhævelse af en patentansøgning. Novartis' materielle påstande vil alene medføre, at et forbud er i kraft, så længe patentet er udstedt, valideret og 39 gyldigt i Danmark. Novartis' har endda i sin forbudsbegæring specifikt be-mærket, at forbudssagerne er anlagt for at sikre en hurtig og effektiv hånd-hævelse; i overensstemmelse med Retshåndhævelsesdirektivet. 12 UDENLANDSKE AFGØRELSER Der er en anlagt en lang række parallelle sager i resten af Europa, herunder sager om midlertidige forbud og anerkendelsessager. De udenlandske retssager er dog af begrænset betydning for den danske sag, da de udenlandske afgørelser vedrørende midlertidige forbud og på-bud alle omhandler, om der kan nedlægges et forbud på nuværende tids- punkt, altså inden patentet er udstedt. I Danmark har Novartis anlagt sagerne om midlertidige forbud og påbud inden patentudstedelsen for at sikre, at sagerne kan hovedforhandles hur-tigst muligt, når patentet er udstedt. Novartis skal i den forbindelse bemærke, at den hurtige sagsbehandlings-tid i de resterende europæiske lande, herunder Sverige, eksemplificerer, at en retsstilling, hvor Novartis ikke har mulighed for at anlægge en sag om et midlertidigt forbud i Danmark inden patentudstedelse, vil være i strid med Retshåndhævelsesdirektivet, jf. ovenfor i afsnit 10. I andre lande har Novartis haft mulighed for i løbet af få måneder at få ma-terielle afgørelser. I Danmark er sagerne først berammet til 6 - 8 måneder efter sagernes anlæg. Viatris har gjort gældende, at det er urimeligt, hvis Viatris i Danmark skal føre retssager og bære omkostninger i forbindelse hermed, når Patent nr. 1 endnu ikke er udstedt. Novartis skal i den forbindelse bemærke, at: - Viatris allerede på nuværende tidspunkt er involveret i retssager vedrørende Patent nr. 1 i Belgien, Finland, Tyskland, Grækenland, Ita-lien, Holland, Spanien og UK; - Zentiva er involveret i retssager vedrørende Patent nr. 1 i Tyskland, Sve-rige og UK; og - Glenmark er involveret i retssager vedrørende Patent nr. 1 i Tyskland og UK. Viatris' anbringende om, at Viatris ikke skal udsættes for urimelige omkost-ninger i forbindelse med retssager virker således konstrueret. 40 …” For Zentiva Denmark ApS, Glenmark Arzneimittel GmbH og Glenmark Phar- maceuticals Nordic AB er der i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 25. maj 2022, hvoraf fremgår blandt andet: ”… SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER OG ANBRINGENDER 1. SAGENS HOVEDSPØRGSMÅL Denne sag angår spørgsmålet, om Novartis skal kunne håndhæve europæ-isk patentansøgning Patent nr. 1 (bilag 4) (”’Patent nr. 1ansøgningen”) i en sag om midlertidigt forbud og påbud efter retsplejelovens kapitel 40. Sagsøgte gør overordnet gældende, at Novartis’ søgsmål i sagens natur hverken kan angå en aktuel eller konkret tvist mellem parterne i forhold til Patent nr. 1- patentansøgningen, så længe Patent nr. 1-patentansøgningen fortsat verserer samt, at Novartis derfor ikke har løftet sin bevisbyrde for, at der foreligger fornøden retlig interesse til at få iværksat realitetsbehandling af søgsmålet i forhold til de påstande, der bygger på Patent nr. 1-patentansøgningen. 2. DE FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER Novartis indgav den 16. juli 2015 Patent nr. 1-ansøgningen (bilag 4, E129 ), som EPOs Examining Division ved afgørelse af 2. november 2020 afviste. Afgø- relsen blev skriftligt begrundet den 19. november 2020 ( bilag 5, E153-180 ). Den Dato 1 2020 appellerede Novartis afgørelsen til EPOs Technical Board of Appeal (”TBA”), som den 8. februar 2022 traf afgørelse om, at be-tingelserne for patentering var opfyldt (bilag 8). TBAs afgørelse om, at be-tingelserne for patentering er opfyldt, angår det kravsæt, som er dateret den 18. november 2020 og betegnet ”Main Request” (bilag 7, E151 ). TBA besluttede derfor at hjemvise sagen til EPOs Examining Division, som endnu ikke har afsluttet sin sagsbehandling. Den 15. februar 2022 sendte Novartis et advarselsbrev til sagsøgte med henvisning til ’894-ansøgningen (bilag 13, E255). Novartis anlagde denne sag den 29. marts 2022 ved Sø- og Handelsretten på grundlag af Patent nr. 1-paten-tansøgningen, jf. påstand 1 (E39 og E59), og nedlagde yderligere en selv-stændig forbudspåstand på grundlag af Patent nr. 2 (”’Patent nr. 2” , E69) den 12. april 2022 i forhold til sagsøgte 1. Sø- og Handelsretten traf den 12. maj 2022 (E29-34) kendelse om, at sagens spørgsmål om afvisning skal udskilles til særskilt behandling: 41 ” På denne baggrund finder retten, at der er hjemmel til at udskille spørgs- målet om sagens afvisning til særskilt behandling, uanset at der ikke i retspleje- lovens kapitel 40 henvises specifikt til retsplejelovens § 253.” Det er alene dette udskilte afvisningsspørgsmål, som Sø- og Handelsretten skal tage stilling til under delforhandlingen. 3. RETSGRUNDLAGET 3.1 De almindelige forbudsbetingelser De almindelige forbudsbetingelser følger af retsplejelovens §§ 412-414 (MS33-36), men under denne delforhandling er spørgsmålet ikke, om de materielle forbudsbetingelserne i retsplejelovens §§ 412-414 er opfyldt (hvilket de notorisk ikke er), men derimod om Novartis har en konkret og aktuel interesse – og dermed fornøden retlig interesse – i at få iværksat søgsmål om pådømmelse af påstand 1, den subsidiære påstand og påstand 6. 3.2 Kravet om retlig interesse Retlig interesse er efter dansk en afgørende betingelse for anlæg søgsmål. Kravet følger ikke af retsplejeloven, men er udviklet i retspraksis. Kravet om retlig interesse opdeles i den juridiske litteratur i tre betingelser, som alle skal være opfyldt for, at der foreligger ”retlig interesse” . Dette fremgår eksempelvis af Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Den Civile Retspleje, 5. udgave, 2020 (”DCR”), s. 138 (MS25.): ” Det er i denne forbindelse for overskuelighedens skyld hensigtsmæssigt at opdele kravet om retlig interesse i en række delbetingelser, der herefter kan gennem- gås hver for sig. En sagsøger skal for at have retlig interesse i at få behandlet en sag opfylde følgende betingelser: a) Sagsøgerens påstand er lovlig og kan bedømmes retligt (afsnit 2.2), b) Sagsøgerens påstand skal være aktuel (afsnit 2.3), samt c) Sagsøgeren skal have en konkret interesse i sagen (afsnit 2.4)” Kravet om retlig interesse (herunder om aktualitet) gælder både for fuld-byrdelses- og anerkendelsespåstande, se DCR, s. 139: ” Principielt har sondringen mellem fuldbyrdelses- og anerkendelsessøgsmål 42 ikke betydning for, om sagen kan behandles af domstolene. For begge typer søgsmål gælder således, at domstolene alene kan behandle sagen, hvis sagsø- geren har tilstrækkelig retlig interesse.” Baggrunden for kravet om aktualitet er bl.a. hensynet til sagsøgte, jf. DCR, s. 142 (MS26.) ” Hensynet til sagsøgte taler imod, at denne tvinges til at deltage i en tids- og omkostningskrævende proces om et spørgsmål, der er uaktuelt” Konsekvensen af, at sagsøger ikke har aktuel interesse i et søgsmål, er, at Retten skal afvise søgsmålet. Dette synspunkt deler Bernhard Gomard, Civilprocessen, 8. udgave, 2020 (”Civilprocessen”), s. 407, der tilføjer, at sagsanlægget skal angå konkrete omstændigheder, dvs. en konkret tvist: ” Domme omfatter ikke udarbejdelse af generelle, abstrakte udtalelser (re- sponsa) om retstilstanden på et eller andet muligvis uoverskueligt område.” For så vidt angår fuldbyrdelsessøgsmål antages det i den juridiske littera-tur, at sagsøger som udgangspunkt ikke kan anlægge søgsmål, selvom sagsøger har et krav mod sagsøgte, så længe kravet er uforfaldent, se DCR, s. 142 (MS26.) ” Endvidere antages det, at en sagsøger som udgangspunkt ikke kan anlægge sag om et uforfaldent krav, da den sagsøgte ikke via et sagsanlæg bør tvinges til at fremkomme med eventuelle indsigelser mod sagsøgerens krav før det tidspunkt, hvor sagsøgte er forpligtet til at opfylde kravet.” Det almene krav om retlig interesse tjener således to overordnede hensyn. For det første hensynet til sagsøgte, som ikke skal besværes med at føre en omkostningstung sag om et krav, der ikke har den fornødne aktualitet. Og, for det andet, hensynet til domstolene, som ikke skal agere responsumvirk-somhed ved at skulle pådømme hypotetiske (fremtidige) tvister, som på tidspunktet for sagsanlægget endnu ikke er modne til pådømmelse. 4. PATENTANSØGNINGER SOM GRUNDLAG FOR FORBUD Sagsøgte gør overordnet gældende, at patentlovens bestemmelser ikke er relevante for Rettens pådømmelse af det foreliggende formalitetsspørgs-mål, fordi vurderingen af (manglende) retlig interesse skal foretages ud fra overordnede, retsplejemæssige principper, som patentretten slet ikke adresserer. 43 I forhold til patentrettens betydning for Rettens vurdering af, om Novartis har løftet sin bevisbyrde for, at der foreligger fornøden retlig interesse til at få iværksat realitetsbehandling af søgsmålet i forhold til de påstande, der bygger på ’Patent nr. 1- patentansøgningen, er det imidlertid relevant at redegøre for omstændighederne i forhold til, hvornår et europæisk patent får rets-kraft i Danmark. 4.1 Hvornår får et europæisk patent retskraft i Danmark? Novartis forsøger under denne sag at håndhæve ’Patent nr. 1-ansøgningen, som på nuværende tidspunkt blot er en europæisk patentansøgning – i modsæt-ning til et meddelt patent – uden retskraft i Danmark. Det følger af patentlovens § 75 (MS329), at ved et ”europæisk patent forstås et patent, der er meddelt af Den Europæiske Patentmyndighed i henhold til den i München den 5. oktober 1973 indgåede europæiske patentkonvention. ” [Under- streget]. Patentlovens § 76 fastlægger, hvornår et europæisk patent anses for ” med- delt ” (MS331): ” Europæisk patent anses for meddelt, når Den Europæiske Patentmyndighed har bekendtgjort sin afgørelse herom.” Dette betyder i praksis, at et europæisk patent anses for meddelt fra datoen for ”mention of grant ” i European Patent Bulletin, jf. EPK-artikel 97(3) (MS313). Selvom et europæisk patent er meddelt, har det imidlertid først retskraft i Danmark, når betingelserne i patentlovens § 77 ( MS333 ) er opfyldt: ” Et europæisk patent har kun virkning her i landet, såfremt indehaveren in- den 3 måneder fra den dag, hvor Den Europæiske Patentmyndighed har be- kendtgjort patentmeddelelse eller afgørelse om at opretholde patentet i æn-dret affattelse, til patentmyndigheden her i landet indleverer 1) patentkravene oversat til dansk, såfremt patentet er meddelt på engelsk, eller 2) patentkravene oversat til dansk og en oversættelse af det øvrige indhold i det meddelte eller ændrede patent.” Der etableres således først en eneret, et monopol, fra det tidspunkt, hvor patentet er blevet valideret (patentlovens § 77, MS333 ). Forud for dette tidspunkt eksisterer der ikke nogen patentretlig eneret, og i forhold til mu-ligheden for håndhævelse overfor tredjemand i Danmark er der reelt kun tale om en hypotetisk ret, som er betinget af, at der til sin tid sker valide-ring. 4.2 Patentansøgningers provisoriske beskyttelse 44 Den provisoriske beskyttelse er hjemlet i patentlovens § 60, stk. 1 (MS31): Stk. 1 ” Udnytter nogen uhjemlet erhvervsmæssigt en opfindelse, efter at ak- terne i ansøgningssagen er gjort tilgængelige for enhver, og fører ansøgnin- gen til patent, finder bestemmelserne om patentindgreb bortset fra § 57 til- svarende anvendelse. I tiden indtil patent er meddelt, omfatter patentbeskyt- telsen kun det, som fremgår såvel af patentkravene, som de forelå, da ansøg- ningen blev almindeligt tilgængelig, som af patentet, som det er meddelt el-ler er opretholdt i ændret affattelse efter § 23, stk. 3.” Stk. 2 ” Hvis akterne i ansøgningssagen foreligger på engelsk, finder stk. 1 alene anvendelse fra det tidspunkt, hvor ansøger har indleveret en oversæt- telse af patentkravene til dansk.” Den parallelle bestemmelse for europæiske patentansøgninger findes i pa-tentlovens § 83: Stk. 1: ” Når en europæisk patentansøgning er blevet offentliggjort i henhold til Den Europæiske Patentkonvention og ansøgeren til patentmyndigheden her i landet har indleveret en oversættelse til dansk af patentkravene i den således offentliggjorte ansøgning, skal patentmyndigheden her i landet holde oversættelsen tilgængelig for enhver og udfærdige bekendtgørelse herom.” Stk. 2: ” Udnytter nogen uhjemlet erhvervsmæssigt en opfindelse, som er genstand for en europæisk patentansøgning, efter at bekendtgørelse er udfær- diget i henhold til stk. 1, og fører ansøgningen til patent for Danmark, gæl-der bestemmelserne om patentindgreb. I sådanne tilfælde omfatter patentbe- skyttelsen dog kun det, som fremgår såvel af de offentliggjorte patentkrav som af patentkravene i henhold til patentet. I tilfælde af, at patentet er be-grænset eller ophævet af Den Europæiske Patentmyndighed, jf. artikel 105 a-105 c i den europæiske patentkonvention, omfatter patentbeskyttelsen kun det, der fremgår af de offentliggjorte rettede patentkrav. § 57 finder ikke an-vendelse, og den pågældende skal kun betale erstatning efter § 58 for skade, i det omfang det skønnes rimeligt.” Stk. 3: ” Forældelse af erstatningskrav efter stk. 2 indtræder tidligst 1 år ef-ter, at indsigelsesfristen for det europæiske patent er udløbet, eller efter at Den Europæiske Patentmyndighed har besluttet at opretholde patentet.” Som det fremgår af bestemmelsens stk. 2 sammenholdt med stk. 1, indtræ-der den provisoriske beskyttelse for europæiske patenter med virkning for Danmark først fra det tidspunkt, hvor den danske Patent- og Varemærke-styrelse har offentliggjort patentansøgningen tillige med en dansk oversæt-telse af patentkravene. 45 Hvis patentansøgningen efter offentliggørelsen begrænses ved EPO, omfat- ter den provisoriske beskyttelse kun dét, der fremgår de offentliggjorte, til- rettede patentkrav, jf. patentlovens § 83, stk. 2, 3. pkt. Som nævnt opstår den provisoriske beskyttelse først fra det tidspunkt, pa-tentkravene er oversat til dansk, og dette gælder også danske patenter, der sagsbehandles på engelsk, jf. patentlovens § 60, stk. 2. Hvis der sker æn-dringer af patentet under sagsbehandlingen, skal ansøger indlevere en (op-dateret) engelsk oversættelse af kravene (se Karnovs note 363 til bestem-melsen, MS32): ” Bestemmelsen er indsat ved L 2008 1404. Herved sikres, at den provisoriske beskyttelse i § 60, stk. 1, kun indtræder, såfremt ansøger har indleveret pa- tentkrav oversat til dansk. I patentansøgninger, der sagsbehandles på en-gelsk, vil akterne i sagen foreligge på engelsk indtil umiddelbart før patentets udstedelse. Med bestemmelsen i stk. 2 sikres det, at tredjemand får mulighed for at forstå omfanget af ansøgte patenter. Herved undgås, at tredjemand kan blive erstatningsansvarlig på baggrund af offentligt tilgængelige patentan- søgninger, hvor patentkrav(ene) er udformet på engelsk. Hvis ansøgeren har indleveret en oversættelse af patentkravene til dansk in- den det tidspunkt, hvor patentansøgningen bliver offentligt tilgængelig, ind- træder den provisoriske beskyttelse samtidig med offentliggørelsen. Hvis pa- tentkravene udelukkende foreligger på engelsk på tidspunktet, hvor ansøg- ningen bliver offentligt tilgængelig, indtræder den provisoriske beskyttelse først, når ansøgeren har indleveret en oversættelse af kravene til dansk. Såfremt den videre sagsbehandling medfører en ændring af patentkrav(ene), skal ansøgeren indsende en revideret oversættelse af patentkravene i forbin- delse med patentets udstedelse. Bestemmelsen harmonerer med bestemmelsen om europæiske patentansøg- ninger i § 83, der har grundlag i patentkonventionens art. 67.” Det fremgår af patentlovens § 83 sammenholdt med § 60, at hvis der under sagsbehandlingen ved EPO foretages ændringer i forhold til den offentlig-gjorte patentansøgning (fx ændringer af kravene), opstår den provisoriske beskyttelse først, når (i) ændringerne er offentliggjort (dvs. hvis kravsættet ændres, skal det offentliggøres i overensstemmelse med stk. 1), og (ii) det ændrede kravsæt er oversat til dansk (og offentliggjort). For så vidt angår den provisoriske beskyttelse, følger det af Karnovs note 362 til bestemmelsen, at der er tale om en undtagelse til hovedreglen i § 22, (MS31-32): 46 ” Denne bestemmelse regulerer beskyttelsen af en opfindelse, der er søgt pa- tenteret, i perioden frem til patentudstedelsen, dvs. en provisorisk beskyt-telse. Der er således tale om en undtagelse til hovedreglen om, at en eneret først indtræder, når rettigheden er udstedt. Bestemmelsen har stor betydning, da sagsbehandlingen af patentansøgninger kan være meget lang. Bestemmelsen indebærer, at det meddelte patent, herunder patentet, som det er opretholdt i ændret affattelse efter indsigelse iht. § 23, bestemmer beskyt- telsesomfanget, også mens opfindelsen kun foreligger som en patentansøg- ning. Ved fastlæggelsen af beskyttelsen på ansøgningsstadiet er det således i prin- cippet uden betydning, hvilken formulering patentkravene havde, da ansøg- ningen blev almindeligt tilgængelig, jf. § 22. Det er en forudsætning for den provisoriske beskyttelse, at der udstedes pa-tent på et senere tidspunkt. Sker dette ikke, kan beskyttelse over for tredje-mand ikke påberåbes. 2. punktum indebærer imidlertid, at beskyttelsens omfang i ansøgningstiden aldrig skal kunne gå ud over, hvad der følger af patentkravene, som de så ud, da ansøgningen blev almindeligt tilgængelig. Den kan derimod blive ind- skrænket, hvis disse krav ikke modsvarer det udstedte patent.” Bestemmelsen indebærer i praksis, at der vil kunne kræves erstatning for patentindgreb i perioden før patentets meddelelse (men efter offentliggø- relse af de godkendte krav). Bestemmelsen forudsætter, at patent faktisk ef- terfølgende meddeles, og det er alene det meddelte patent, der kan danne grundlag for en krænkelsesbedømmelse. Patentlovens § 60 hjemler ikke nogen eneret, allerede fordi § 60 kun angår patentlovens eget sanktionssystem, dvs. muligheden for at bringe §§ 58 og 59 i anvendelse, se Petersen, Clement Salung, Immaterialrettigheder og fo-reløbige forbud, 1. udgave, 2008 s. 285 (MS285): ” PTL § 60 vedrører alene patentlovens eget sanktionssystem, jf. nærmere ovenfor om den fællesnordiske betænkning og forarbejderne til PTL § 60. PTL § 60 indebærer en særskilt udtrykkelig hjemmel til at bringe PTL §§58 og 59 i anvendelse som anført. PTL § 60 indebærer ikke, at der indrømmes ansøgeren nogen eneret til at udnytte den opfindelse, der er genstand for pa- tentansøgningen. Adgangen til at kræve fogedforbud nedlagt eller undladel- sesdom afsagt er ikke reguleret PTL og omtales ikke i forarbejderne 1967-PTL §§ 57-60, ovenfor. Der er derfor ikke noget grundlag for at antage, at PTL § 60 kan påberåbes som hjemmel for nedlæggelse af fogedforbud på grundlag af en patentansøgning.” 47 § 60 regulerer heller ikke muligheden for at anlægge sag om midlertidigt forbud og påbud på grundlag af en patentansøgning, se Lindgreen, et al, Patentloven med kommentarer, 2. udgave, 2018, side 153 ( MS295 ): ” Som sagt skal sagsøgeren (mindst) sandsynliggøre, at han har en ret, og at denne krænkes. Det må altså kræves, at der foreligger et udstedt og dermed færdigprøvet patent som grundlag for sagen. Det må formentlig antages, at der ikke er grundlag for udstedelse af midlertidigt forbud og påbud på bag-grund af en patentansøgning, der for så vidt er færdigprøvet, om end dette har været kraftigt omdiskuteret.” 4.3 Patentansøgninger kan ikke håndhæves overfor for tredjemand Det er almindeligt antaget i den juridiske litteratur, at patentansøgninger ikke kan danne grundlag for forbud og påbud, og at dette forhold reguleres af retsplejeloven (og almindelige retsplejemæssige principper), se eksem-pelvis Andersen, Jens Anker m.fl., Fogedsager, 1979, side 524 (MS231): ” En patentrettighed kan værnes ved forbud. Da der kan gå lang tid mellem patentansøgningens indgivelse til patentets meddelelse, og mange patentan- søgninger erfaringsmæssigt ikke efterkommes, kan der efter praksis først ned- lægges forbud mod tredjemands handlinger i strid med patentet, når dette faktisk er meddelt, jfr. U 1951.154 samt U 1955.611 0 og 856 0. Koktved- gaard, Patentloven (1971), s.239 (jfr. J 1966.240), mener dog ikke, at mulig- heden for at nedlægge forbud, før patentet er meddelt, bør udelukkes. Se her-til Person 2, J 1972.260.” Denne opfattelse bekræftes også i den nyere juridiske litteratur, se eksem-pelvis Ryberg, Bjørn, Patentansøgninger og Fogedforbud, Nordisk Immate-riellt Rättsskydd, 1993(2), s. 235 (MS260), der konkluderer følgende: ” På grundlag af ovenstående må det konkluderes, at indehaveren af en pa- tentansøgning heller ikke efter 1967-loven besidder en rettighed, som kan danne grundlag for nedlæggelse af fogedforbud.” Forfatteren anfører samme sted, at det samme gælder europæiske paten-tansøgninger: ” 4. Europæiske patentansøgninger. I forbindelse med at Danmark den 1. januar 1990 tiltrådte Den Europæiske Patentkonvention, blev der indført et nyt begreb i den danske patentlov, nemlig en europæisk patentansøgning. Der er ingen tvivl om, at europæiske patentansøgninger er lige så uegnede til at danne grundlag for fogedforbud som almindelige danske patentansøg- ninger. Det fremgår af patentlovens § 82, at europæiske patentansøgninger som udgangspunkt har samme virkning i Danmark som danske ansøgnin-ger.” [Understreget]. 48 En patentansøger, som før meddelelse af patent ønsker at få nedlagt forbud og påbud, kan i stedet søge om brugsmodelbeskyttelse og på det grundlag forsøge at få nedlagt forbud og påbud, hvilket er en løsning forfatteren an-viser, se s. 236 (MS261): ” Brugsmodelloven kan med andre ord efter omstændighederne være et gan- ske velegnet instrument for den rekvirent, der ønsker at få nedlagt fogedfor- bud mod en konkurrents udnyttelse af en opfindelse, som er genstand for en patentansøgning.” Denne retsopfattelse deles af Petersen, Clement Salung, Immaterialrettighe-der og foreløbige forbud, 1. udgave, 2008, side 284 (MS, s.284): ” Patentloven bygger på det princip, at den patentretlige eneret opstår ved patentets meddelelse, jf. PTL § 1: »Den, der har gjort en opfindelse, [...] har [...] ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt [...]« (min kursivering) og PTL § 3: »Den ved patent opnåede eneret indebærer [...]« Det samme følger af patent-lovens sanktionssystem, jf. PTL § 57 om straf: »Gør nogen indgreb i den eneret, som patent medfører (patentindgreb) [...]«, PTL § 58 om økonomisk kompensation: »Den som forsætligt eller uagtsomt begår patentindgreb [...]«og PTL § 59 om tilintetgørelse m.v.: »Med henblik på at forebygge yder-ligere patentindgreb«. Det er denne eneret, der medfører, at et meddelt pa- tent kan danne grundlagt for nedlæggelse af fogedforbud over for patentind- greb, hertil nedenfor 1.3. Da eneretten efter disse bestemmelser først opstår ved patentets meddelelse, kan denne eneret ikke danne grundlag for nedlæg- gelse af fogedforbud forud for patentets meddelelse.” [Understreget]. Forfatteren anfører videre på side 286, at spørgsmålet skal afgøres på ud fra en fortolkning af forbudsreglerne, og at fogedforbud ikke kan nedlægges, før patent er meddelt (MS286): ” Et fogedforbud kan således fortsat kun rettes mod uretmæssige handlinger, dvs. handlinger, som den pågældende selv uden forbuddet er uberettiget til at foretage. Denne betingelse skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor foged- retten nedlægger forbuddet. Handlinger, der udgør en erhvervsmæssig ud- nyttelse af en opfindelse, som er genstand for en patentansøgning, er ikke omfattet af nogen eneret, før patent er meddelt, og eneretten indtræder da først fra og med patentets meddelelse, jf. ovenfor. Tredjemand er altså ikke uberettiget til at foretage sådanne handlinger før patentets meddelelse - og dermed strider disse handlinger ikke mod rekvirentens ret. Der er derfor ikke dansk ret hjemmel nedlæggelse af fogedforbud på grundlag af den eventuelle ret til patent (og den heraf følgende eneret), som senere kan følge af en patentansøgning.” Dette er også opfattelsen hos Schovsbo, Jens, et al, Immaterialret, 6. udgave, 2021, side 705 (MS311): 49 ” Andre immaterialrettigheder (dvs. dem, der stiftes ved ansøgning og en derpå følgende registrering) kan ikke værnes ved forbud og påbud, før regi- strering har fundet sted. En patentansøgning kan således f.eks. ikke i sig selv danne grundlag for forbud mod handlinger, der senere – hvis patentet udste- des – vil stride mod patentretten. Der ydes i stedet en vis provisorisk beskyt- telse af sådanne ansøgninger, se PTL § 60 og EPK art. 67, jf. art. 64, BML § 57, DSL § 39 og VML § 43, stk. 4.” (Understreget). Disse forfatteres samstemmende opfattelse bygger bl.a. på anerkendelsen af det lovfæstede princip om, at den (registrerede) eneret, der følger af et pa- tent, først stiftes ved meddelelsen af patent - man kan jo ikke håndhæve en eneret, der (endnu) ikke findes. Selvom sagsbehandlingen kan være langvarig, og der således er et legitimt hensyn til patentansøgers interesse i en eller anden form for mellemlig- gende beskyttelse, så er dette hensyn udtømmende varetaget med patent- lovens §§ 60/83 om provisorisk beskyttelse. Disse bestemmelser sikrer, at patenthaver efter registrering (meddelelse) kan søge erstatning for krænkel- ser, der er foretaget i perioden mellem offentliggørelse og registrering. Men hverken § 60 eller § 83 hjemler nogen ret for patent ansøger til at iværksætte søgsmål om foreløbige retsmidler på grundlag af en patentansøgning. 5. Dansk retspraksis Højesteret har i U.2014.3533H vurderet, om der kan ske domstolsprøvelse af en påstand om, hvorvidt en patentansøgning opfylder de patentretlige betingelser for gyldighed (dvs. muligheden for en domstolsprøvelse af gyl- dighed før patentet bliver meddelt). Højesteret fastslog utvetydigt, at dom- stolsprøvelse af gyldighed i forhold til en patentansøgning ikke er mulig, og sagen blev derfor afvist ( MS41 ): ”Spørgsmålet er, om domstolsprøvelse er forenelig med reglerne i patent- loven, og om DuPont og Danisco har fornøden retlig interesse i søgsmålet i den foreliggende situation, hvor det pågældende patent endnu ikke er udstedt af Den Europæiske Patentmyndighed (EPO), og hvor der i øvrigt verserer en sag mellem parterne om ejendomsretten til patentansøgningen. (…) Højesteret finder herefter, at domstolsprøvelse af DuPonts og Danisco ugyl- dighedspåstand, før patentet er udstedt, vil være i strid med patentlovens ordning. Højesteret finder, at EPO's brev af 11. september 2012 med med- delelse om, at man agter at udstede patentet (»intention to grant«), ikke gi- ver tilstrækkeligt grundlag for at fravige den nævnte ordning efter patent- loven. Dette er i overensstemmelse med de almindelige betingelser for retlig interesse i et søgsmål, hvorefter der som udgangspunkt ikke er adgang til domstolsprøvelse af indsigelser imod gyldigheden af en forvaltningsafgørelse, før afgørelsen er truffet - heller ikke i en sag mellem private parter. 50 Højesteret finder, at det af DuPont og Danisco påberåbte behov for beskyt- telse imod et muligt uberettiget forbud på grundlag af et eventuelt kom-mende patent udstedt til Novozymes ikke giver grundlag for fravigelse af dette udgangspunkt. Behovet må anses for tilgodeset ved retsplejelovens reg-ler om forbud, herunder reglerne om sikkerhedsstillelse og erstatning.” [Un- derstreget]. Sø- og Handelsretten har i sin dom af 27. juni 2019 i sag BS-9804/2017-SHR (Novozymes mod Danisco) tilsvarende fastslået, at et søgsmål om gyldig- hed eller krænkelse af patenter først vil kunne anlægges, når stridspatentet er udstedt (MS140): ” Denne sag angår rettighederne til opfindelserne beskrevet i de omtvistede to europæiske patentansøgninger, som Danisco har indleveret til European Pa- tent Office (EPO), og som EPO har meddelt, at man agter at godkende. Retten skal alene tage stilling hertil og ikke til spørgsmål, der i realiteten an- går gyldigheden af Daniscos (kommende) patenter eller spørgsmål om kræn- kelse. Sag(er) herom vil først kunne anlægges, når patenterne er udstedt.” [Understreget]. I forhold til denne sags spørgsmål er det værd at bemærke, at Sø- og Han- delsrettens præmisser var generelt formuleret og møntet på såvel sager om krænkelse som sager om gyldighed i almindelighed: Sådanne sager kan derfor ikke anlægges, før patent er meddelt. Der foreligger ingen retskilder, der retfærdiggør nogen modifikation af Sø- og Handelsrettens klare præ-misser, og præmisserne er derfor udtryk for gældende ret. Østre Landsret har ved dom af 28. oktober 2020 i sag BS-31515/2019-OLR (Novozymes mod Danisco) - i forhold til spørgsmålet om prøvelse af gyl-dighed – ydermere bekræftet, at domstolsprøvelse af, om en patentansøg-ning opfylder patenterbarhedsbetingelserne (gyldighed) ikke kan ske, og at søgsmål om dette slet ikke kan anlægges (MS221-222): ” Det følger videre af Højesterets dom offentliggjort i UfR 2014.3533, at der ikke kan anlægges sag om gyldigheden af et patent, før dette er meddelt. (…) Landsretten finder, at de hensyn, som ligger bag Højesterets dom i UfR 2014.3533, taler imod, at en part skal kunne opnå, hvad der svarer til en for- håndsprøvelse af gyldigheden af et endnu ikke udstedt patent, ved at anlægge en sag om retten til patentansøgningen og påberåbe sig en af parten selv of- fentliggjort teknisk lære.” [Understreget]. Landsretten henviser i sine præmisser til U.2014.3533H, som Landsretten udlægger således, at Højesteret afviste muligheden for at anlægge søgsmål om gyldighed i forhold til en patentansøgning. Denne fortolkning skal Sø- 51 og Handelsretten ligeledes lægge til grund i forhold til det foreliggende for- malitetsspørgsmål. 4.1 Hvornår skal spørgsmålet om manglende retlig interesse vurderes Novartis har under skriftvekslingen gjort gældende, at Retten først skal vurdere, om betingelserne for at nedlægge forbud (eller påbud) er opfyldt, på det tidspunkt, hvor patentet er meddelt (se Novartis’ supplerende pro-cesskrift ad afvisning, EK51): ” Det relevante tidspunkt for vurdering af, om betingelserne for meddelelse af et forbud eller påbud må derfor være, når forbuddet eller påbuddet - efter be- visførelsen - "meddeles", og ikke ved opstart og forberedelse af en sag.” Men Novartis’ synspunkt er irrelevant i forhold til denne delforhandlings emne – Sø- og Handelsretten skal netop ikke vurdere, om betingelserne i retsplejelovens § 413 er opfyldt som led i delforhandlingen. Retten skal kun vurdere, om Novartis har påvist fornøden retlig interesse, dvs. en konkret og aktuel interesse i at få prøvet sine påstande. Hvis Sø- og Handelsretten vurderer, at Novartis ikke har en konkret og ak-tuel interesse i denne sag, skal sagen afvises – i overensstemmelse med, hvad der er anført i Civilprocessen, s. 405 (MS20): ” I tilfælde, hvor der ikke kan gives eksigibel dom, fordi kravet ikke er ubetin- get eller forfaldet, må retten afsige afvisningsdom, hvis sagsøgeren gør kra-vet gældende som et betinget eller uforfaldent krav. Spørgsmålet, om retten kan give eksigibel dom for krav som det påståede betingede eller uforfaldne krav, kan udskilles til selvstændig behandling efter rpl § 253. Retten kan af-vise sagen ex officio, jfr. herved § 337, men er dog ikke afskåret fra ved afgø-relsen at tage hensyn til, om sagsøgte protesterer mod, at kravet påkendes i realiteten under sagen og – om kravet findes berettiget – fuldbyrdelsesdom afsiges, jfr. f.eks. UfR 2009.80 Ø.” Fordi sagsøgtes afvisningspåstand er en formalitetsindsigelse, skal den vur-deres på dét tidspunkt, hvor Retten behandler formalitetsindsigelsen. Dette vil være i overensstemmelse med U.2014.3533H, hvor spørgsmålet om af-visning blev udskilt til særskilt afgørelse, og Højesteret afviste, at gyldig- hedsspørgsmålet kan prøves, før patentet er meddelt. Hvis Novartis havde ret i sit synspunkt om, at domstolene først skal tage stilling til en indsigelse om manglende aktualitet på tidspunktet for afsi-gelse af dom (eller kendelse), så ville U.2014.3533H være faldet anderledes ud. Og i den sag var der endda givet en meddelelse om “intention to grant ”– i modsætning til i denne sag. Som det fremgår af Østre Landsrets dom af 28. oktober 2020 i sag BS-31515/2019- OLR, må Højesterets præmisser forstås på den måde, at sag om 52 gyldigheden af en patentansøgning slet ikke kan anlægges før patentudste- delse. Sø- og Handelsrettens dom af 27. juni 2019 i sag BS-9804/2017-SHR er i den forbindelse et vigtigt præjudikat, fordi Sø- og Handelsretten ikke blot har forholdt sig til domstolsprøvelse af gyldighed i forhold til en patentansøg-ning, men også til søgsmål om patentindgreb i forhold til en patentansøg- ning. Retten udtalte generelt, at sager om gyldighed og krænkelse ” vil først kunne anlægges, når patenterne er udstedt ”. Der er da heller ikke nogen saglige grunde til at behandle sager om gyldig- hed i forhold til en patentansøgning anderledes end sager om krænkelse af en patentansøgning. I modsat fald ville sagsøgte ikke kunne forsvare sig mod eksempelvis et ugyldigt patent, medens sagsøger frit kunne anlægge krænkelsessag. En sådan retstilstand ville savne mening. På baggrund af den nævnte retspraksis kan det lægges til grund, at vurde-ringen af retlig interesse, herunder aktualitet, i hvert fald skal ske på bag-grund af forholdene på det tidspunkt, hvor formalitetsindsigelsen prøves, hvis ikke allerede ved sagsanlæg. Dette er også forudsat i retsplejelovens bestemmelser om formalitetsindsi-gelser. Der henvises til retsplejelovens § 351, stk. 4, hvoraf fremgår, at for-malitetsindsigelser skal fremsættes i svarskriftet: ” Formalitetsindsigelser skal fremsættes i svarskriftet. Søger sagsøgte rettens tilladelse til, at sagens formalitet påkendes særskilt, jf. § 253, kan sagsøgte indskrænke sig til i sit svarskrift at fremsætte sine formalitetsindsigelser.” Som forudsat i bestemmelsens ordlyd, vil formalitetsindsigelser kunne på-kendes særskilt i henhold retsplejelovens § 253, hvilket i praksis også sæd-vanligvis sker. Det er svært at se, hvordan dette hænger sammen med Novartis’ anbringender om, at vurderingen af manglende aktualitet først skal ske i forbindelse med domsafsigelse (ad materien): Når en formalitet-sindsigelse om manglende retlig interesse udskilles til særskilt behandling iht. retsplejelovens § 253, jf. 351, stk. 4, så skal vurderingen af retlig inter-esse også ske på det tidspunkt, hvor det udskilte spørgsmål prøves. Som nævnt var det også denne fremgangsmåde, Højesteret fulgte i U.2014.3533H. Sø- og Handelsretten har udskilt spørgsmålet om afvisning på baggrund af manglende retlig interesse (manglende aktualitet) til særskilt behandling i henhold til retsplejelovens § 253, jf. Rettens kendelse af 12. maj 2022. Vurderingen skal derfor foretages på dette tidspunkt. 53 Dette er også forudsat i retsplejelovens § 337, som angår de formalitets- mangler, som retten kan prøve ex officio, dvs. formalitetsmangler, som er rejst af retten selv: ” Retten kan når som helst under forhandlingerne opfordre parterne til at ud- tale sig om grunde, som vil kunne føre til, at retten på embeds vegne må af-vise eller henvise sagen.” Manglende aktualitet er en formalitetsmangel, som retten kan prøve ex offi- cio i henhold til retsplejelovens § 337, selvom retten ofte først vil høre sagsøgte, om sagsøgte protesterer mod domstolsprøvelse. Vurderingen af manglende aktualitet vil i henhold til retsplejelovens § 337 ligeledes ske på det tidspunkt, hvor afvisningsspørgsmålet vurderes. Det gøres derfor gældende, at Sø- og Handelsretten ved vurderingen af manglende aktualitet skal tage udgangspunkt i sagens faktum allersenest på tidspunktet for delforhandlingen af spørgsmålet. 5. MANGLENDE RETLIG INTERESSE 5.1 Fraværet af en ”konkret og aktuel tvist” Det gøres overordnet gældende, at Novartis ikke har en aktuel og retlig in-teresse i pådømmelsen af påstand 1 og den subsidiære påstand. Det er ubestridt, at ’Patent nr. 1- ansøgningen ikke er meddelt, og der eksisterer såle- des ikke nogen patentretlig eneret, jf. patentlovens § 75. Det er også ube-stridt, at ansøgningen ikke har retskraft i Danmark, jf. patentlovens § 77. Det en endvidere ubestridt, at Novartis ikke vil kunne få nedlagt forbud på grundlag af ’894-ansøgningen (se Novartis supplerende processkrift ad af-visning af 21. april 2022, s. 2): ” Novartis anmoder ikke om, at forbud og påbud nedlægges på grundlag af en endnu ikke udstedt rettighed” Som anført i afsnit 4 ovenfor, er spørgsmålet om afvisning af Novartis’ på-stand 1 udskilt til særskilt behandling. Sø- og Handelsretten skal med an-dre ord den 2. juni 2022 vurdere, om Novartis har den fornødne retlige – dvs. konkrete og aktuelle – interesse i prøvelse af sine påstande, herunder navnlig påstand 1, som danner grundlag for de øvrige påstande. Novartis’ påstand 1 lyder: ” Zentiva Denmark ApS forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende lægemidlet Fingolimod "Zentiva", jf. dansk speci- alitetsnummer 31752, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk Patent nr. 1 er i kraft.” 54 Men ”Patent nr. 1 ” eksisterer slet ikke, fordi der endnu kun er tale om en patentansøgning, og Novartis’ påstand bygger altså på en hypotese om, at den verserende ’Patent nr. 1-patentansøgning på et tidspunkt måtte blive udstedt som patent og derefter valideret med retsvirkning for Danmark. Det er under alle omstændigheder uklart, på hvilket grundlag Novartis me-ner, at kravet om retlig interesse angiveligt skulle være opfyldt. Afsnit 3.3 i Novartis’ supplerende processkrift ad afvisning af 29. april 2022 giver blot et fingerpeg om, hvad Novartis mener [ E51 ]: ” Det relevante tidspunkt for vurdering af, om betingelserne for meddelelse af et forbud eller påbud må derfor være, når forbuddet eller påbuddet – efter be- visførelsen - "meddeles", og ikke ved opstart og forberedelse af en sag.” Men Retten skal jo netop ikke den 2. juni 2022 prøve de materielle betingel-ser i retsplejelovens § 413, men derimod prøve, om Novartis har en aktuel og konkret interesse i at få nedlagt forbud på baggrund af en patentansøg-ning, som måske bliver udstedt med den ordlyd, der foreligger i dag (se af-snit 4 ovenfor). Novartis anfører i samme processkrift, at kravet om retlig interesse angive- ligt skulle være opfyldt, fordi Novartis har en individuel og aktuel ” inter- esse i at få rettens vurdering af retstilstanden hurtigst muligt ” (E51). Men for det første bedriver danske domstole ikke responsumvirksomhed, og for det an-det er denne ”interesse ” fuldt ud varetaget med retsplejelovens kapitel 40, der giver mulighed for at anlægge sag om midlertidigt forbud og påbud, efter en eneret er blevet ”meddelt ”. Det ændrer ikke på vurderingen af (manglende) retlig interesse, at Novartis med sin subsidiære påstand forsøger at få nedlagt et forbud, som Novartis først ønsker tillagt retsvirkning på et ubestemt fremtidigt, tidspunkt. Ret-tigheden eksisterer ikke, og sagsøgtes handlinger er på nuværende tids-punkt lovlige. 5.2 Novartis’ subjektive forventninger til patentudstedelse Det gøres gældende, at Novartis’ subjektive forventninger til et muligt tids-punkt for patentudstedelse er uden betydning for spørgsmålet afvisning. Retten skal jo netop ikke vurdere, om patentansøgningen – på et tidspunkt – vil blive udstedt, men derimod om Novartis allerede den 2. juni 2022 har påvist fornøden retlig interesse i, at der iværksættes realitetsbehandling om nedlæggelse af midlertidigt forbud i overensstemmelse med påstand 1 og den subsidiære påstand. For fuldstændighedens bemærkes følgende i forhold til Novartis’ forvent-ninger til patentudstedelse: 55 Novartis har i flere skrifter anført, at man forventer, at ’Patent nr. 1ansøgningen ”vil være formelt udstedt og valideret i Danmark i juni 2022 ”, hvilket imidlertid forekommer temmelig urealistisk. TBA har således senest oplyst, at den skriftlige afgørelse fra TBA først kan forventes at foreligge ultimo juni 2022 (EK289): ” In view of the current workload, the board anticipates that the decision will be dispatched by the end of June 2022.” EPOs Examining Division foretager sig intet, før man modtager TBAs skriftlige afgørelse, som lige nu forventes (E289) at foreligge ultimo juni 2022, men afgørelsen kan også udskydes til et senere tidspunkt. Når EPOs Examining Division på et tidspunkt modtager TBAs skriftlige af-gørelse, udestår der fortsat en række sagsbehandlingsskridt, som alle tager tid. Examining Division skal således afgive en meddelelse om ” intention to grant ” (EPK art. 71(3)), Novartis skal besvare denne meddelelse og tage stil-ling til patentets beskrivelse, som skal tilpasses. Derudover skal Novartis betale gebyr og indlevere oversættelser af patent-kravene til de EPOsprog, som ikke er behandlingssprog under sagsbehand-lingen. Først derefter vil EPO afgive en ”decision to grant ” samt meddele dato for ”mention of grant ” i European Patent Bulletin (EPK Artikel 97(3)). Novartis skal derefter indlevere en dansk oversættelse af patentkravene til Patent- og Varemærkestyrelsen samt betale et gebyr (PTL § 77). Hvis den skriftlige afgørelse fra TBA bliver forsinket, er det ikke usandsyn-ligt, at patent først vil kunne blive udstedt af EPO og valideret med retsvirkning for Danmark engang i 2023. Sagsbehandlingen ved EPOs Examining Division kan også blive forsinket, selv efter TBAs afgørelse måtte foreligge. Så længe patentet ikke er med-delt, vil en række forhold kunne blokere for patentudstedelse. Det kan ek-sempelvis være tredjepartsindvendinger, der angår utilstrækkelig tilpas-ning af beskrivelsen eller lignende. Novartis anfører, at TBAs afgørelse er ”endelig og bindende ”, hvilket til dels er korrekt. Men afgørelsen er dog kun bindende for EPOs Examining Divi-sion, så længe sagens faktum forbliver uændret (jf. EPK Artikel 111(2)): ” If the Board of Appeal remits the case for further prosecution to the depart- ment whose decision was appealed, that department shall be bound by the ra- tio decidendi of the Board of Appeal, in so far as the facts are the same. If the decision under appeal was taken by the Receiving Section, the Examining Division shall also be bound by the ratio decidendi of the Board of Appeal.” [Understreget]. 56 Hvis faktum ændrer sig, eksempelvis fordi EPOs Examining Division bli-ver opmærksom på ny prior art eller andre forhold af relevans for patenter-barheden, så vil Examining Division ikke være bundet af TBAs afgørelse. Dette kan eksempelvis skyldes en tredjepartsindvending (jf. EPK Artikel 115), som kan fremsættes på et hvilket som helst tidspunkt frem til patentet er meddelt. Disse forhold medfører alle en risiko for, at den formelle udstedelse af ’Patent nr. 1- ansøgningen kan blive udsat, eller endda at patentet aldrig bliver udstedt. 5.3 Konsekvensbetragtninger Hvis Sø- og Handelsretten giver Novartis medhold, vil der være tale om en afgørende nyskabelse i dansk ret med potentielt vidtrækkende konsekven-ser: Handleretten vil blive fremrykket til et ikke nærmere fastlagt tidspunkt, der ligger forud for det tidspunkt, hvor patentretten bliver stiftet. Der vil derfor i givet fald skulle udvikles en helt ny – og særlig dansk - retspraksis for, hvornår en patentansøgning er moden nok til at kunne tjene som funda- ment for håndhævelse. Hensynet til tredjemands retssikkerhed, som er et bærende hensyn i dag (jf. bl.a. fortolkningsprotokollen til EPK Artikel 69), vil de facto blive tilsidesat. Handlepligten i forhold til håndhævelse af rettigheder, herunder immaterial- rettigheder, vil ligeledes blive fremrykket. Hvis en sag om midlertidigt for-bud og påbud kan indledes og forberedes, allerede før rettigheden overho- vedet er udstedt (eksempelvis fordi sagsøger ønsker forbud nedlagt ” på da- gen ” for patentets anslåede retsvirkning i Danmark), så vil en sådan (uhjemlet) retstilstand have afsmittende virkning på en række andre rets-regler. For eksempel vil vurderingen af passivitet så ikke længere skulle ske med udgangspunkt i, hvornår rettigheden blev udstedt, men efter arbi-trære skøn over, hvornår sagen var ”moden ”. En sådan uklar retstilstand vil være overordentlig uhensigtsmæssig – og processkabende. Et andet (tænkt) eksempel kunne være i forhold til reglerne om formel pas-sivitet og periculum in mora. Ville vurderingen af formel passivitet skulle ske i forhold til et tidspunkt, der måtte ligge forud for patentets formelle udstedelse? Og hvornår skulle det i givet fald være? Alt i alt synes Novartis ikke at have gennemtænkt de praktisk og juridiske konsekvenser af den retlige nyskabelse, man argumenterer for i denne sag, og Retten bør se med stor alvor på rækkevidden af disse konsekvenser, ikke mindst de uoverskuelige retssikkerhedsmæssige konsekvenser for tredjemand, hvis Novartis får medhold i dette, stærkt principielle, spørgs-mål. 6. UDENLANDSKE SAGER 57 Novartis har i flere forskellige europæiske jurisdiktioner forsøgt at ned-lægge forbud på baggrund af ’Patent nr. 1-ansøgningen, og der er i den forbindelse truffet afgørelser af flere forskellige nationale domstole. Afgørelserne er fremlagt i sag BS- 13967/2022-SHR som bilag A-K og er medtaget i ekstrak-ten. Afgørelserne er i sagens natur af begrænset betydning for Sø- og Handels-rettens bedømmelse, allerede fordi disse udenlandske afgørelser er truffet ud fra nationale retsplejeordningers særegne regler. Novartis’ udenlandske anmodninger om forbud og påbud på grundlag af ’Patent nr. 1-ansøgningen er, så vidt ses, afslået i samtlige europæiske lande; Hol-land (bilag B [ E315-340 ] og bilag J [ E489-506 ]), Tyskland (bilag E [ E367-378 ]), Finland (bilag D [ E347-358 ]), Storbritannien (bilag F [ E379-398 ]) og Østrig (bilag G [ E399- 424 ]). Kun i Belgien og Spanien er der blevet nedlagt forbud, ikke på grundlag af ’Patent nr. 1-ansøgningen, men derimod ud fra nationale regler om god markedsfø- ringsskik. Disse afgørelser er selvsagt uden betydning for denne sags prin-cipielle spørgsmål, allerede fordi det i Danmark ville være umuligt at få nedlagt forbud og påbud med henvisning til god markedsføringsskik un-der de foreliggende omstændigheder (og markedsføringsloven er i øvrigt slet ikke påberåbt i denne sag). 7. NOVARTIS’ PÅSTAND 6 I FORHOLD TIL SAGSØGTE 1 OG PÅ-STAND 5 I FORHOLD TIL SAGSØGTE 2 Novartis påstand 6 i forhold til sagsøgte 1 lyder: ” Zentiva Denmark ApS' an- modning om afvisning af sagen nægtes fremme. ” Novartis påstand 5 i forhold til sagsøgte 2 lyder: ” Glenmark Arzneimittel GmbH og Glenmark Pharmaceuticals Nordic ABs anmodning om afvisning af sa-gen nægtes fremme. ” Novartis påstår sig med andre ord frifundet for sagsøgtes afvisningspå-stande. En sådan påstand er irrelevant: (i) Hvis Novartis er enig i sagsøgtes formalitetsindsigelser, kan Novartis hæve forbudssagen. (ii) Hvis Novartis er uenig i sagsøgtes formalitetsindsigelser, kan Novartis fastholde påstand 1 og den subsidiære påstand om forbud på baggrund af Patent nr. 1-ansøgningen. 58 Novartis har fastholdt sine påstande om forbud på baggrund af Patent nr. 1-ansøg- ningen, som Sø- og Handelsretten skal prøve i forbindelse med det udskilte spørgsmål. Novartis’ påstand 6/5 er derfor reelt et anbringende til støtte for påstand 1 og den subsidiære påstand. Påstand 6/5 skal derfor afvises. 8. NOAVRTIS SÆRLIGE ANBRINGENDER IFT. ZENTIVA Novartis har udenretligt tilkendegivet, at man vil gøre gældende, at alle-rede fordi Zentiva ikke har nedlagt afvisningspåstand i forhold til den del af sagen, der bygger på det udstedte Patent nr. 2-patent, så skal Retten ligeledes iværksætte behandling af den del af sagen, der bygger på den endnu verse-rende Patent nr. 1-patentansøgning. Eftersom Novartis har nedlagt selvstændige påstande i forhold til henholdsvis (først) Patent nr. 1-patentansøgningen og (efter-følgende) Patent nr. 2-patentet, må Retten dog nødvendigvis tage stilling til de på-gældende påstande hver for sig. Hvis Retten måtte give Zentiva medhold i afvisningspåstanden i forhold til de påstande, der bygger på Patent nr. 1-patentansøgningen, så er det irrelevant, om Retten alligevel skal tage stilling til andre påstande, der bygger på Patent nr. 2- patentet. Den afgørende retlige mangel, som Patent nr. 1-patentansøgningen lider af i denne retsplejemæssige sammenhæng, kan selvsagt ikke afhjælpes ved, at Novartis efterfølgende i parallel har påberåbt sig en anden eneret, der ikke lider af samme retlige mangel. Det er således i det hele præmaturt på indeværende tidspunkt at iværk-sætte realitetsbehandling af en forbudsbegæring baseret på Patent nr. 1-patentan-søgningen. …” For Viatris ApS er der i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 25. maj 2022, hvoraf fremgår blandt andet: ”… 1. MANGLENDE RETLIG INTERESSE - FRAVÆRET AF EN "KON-KRET OG AKTUEL TVIST" Det gøres gældende, at den fornødne retlige interesse i sagens realitetsbe-handling ikke er tilstede. Den ret, der i givet fald ville give Novartis de be-føjelser, man søger at håndhæve over for Viatris, eksisterer ikke. Der eksi-sterer ganske enkelt ikke en "konkret og aktuel tvist" mellem parterne på nuværende tidspunkt. Der eksisterer alene Novartis' "forsikringer" om, at en sådan tvist med stor sandsynlighed vil opstå i fremtiden. Derfor bør sa-gen afvises. 59 Vurderingen af "retlig interesse" handler naturligvis ikke om, hvorvidt Novartis efter omstændighederne måtte have en interesse i at få et forbud over for sagsøgte, sådan som det antydes i sagsøgers processkrift 1 ad for-maliteten, afsnit 2.2 [E104]. Sagsøgte tvivler ikke på, at Novartis er meget interesseret heri, men det er ikke vurderingen. Retsordenen skal ikke be- sværes med hypotetiske sager om faktum, der måske, måske ikke, indtræ-der, uanset hvor sandsynligt det måtte være, at det pågældende faktum indtræder i fremtiden. Og en eventuelt sagsøgt part skal ikke tåle at skulle forsvare sig imod sådanne sager. Novartis kan anlægge sagen, når sagen er moden. Følgende citat fra Novartis' processkrift 1 ad formaliteten, afsnit 2.2, illu-strerer udmærket det absurde ved Novartis' position: "Novartis er berettiget til og har en retlig interesse i at få nedlagt et forbud allerede på det foreliggende grundlag med henblik på at undgå den truende krænkelse af Novartis' patent, dansk Patent nr. 1 ("Patent nr. 1") " [E104] [fremhævet her]. Men Novartis har ikke noget patent. Det findes ikke. Der er ikke noget dansk Patent nr. 1. Og derfor kan der i sagens natur heller ikke være nogen "truende krænkelse" af dette evt. fremtidige patent. Det handler ikke om, at Viatris forsøger at "trainere sagen", sådan som Novartis hævder. Viatris' indvending angår Viatris' retssikkerhed og de retsprincipper, som skal sikre den: Viatris foretager sig intet retsstridigt. Via-tris har fuld ret til, og det er fuldkommen lovligt, at Viatris er på markedet med sit lægemiddel og deltager i offentlige udbud. Det, der derimod ikke er retligt grundlag for, er Novartis' forsøg på at føre en patentkrænkelsessag før patentudstedelse (jf. Sø- og Handelsrettens dom af 27. juni 2019 i sag BS-9804/2017-SHR [MS43]). Det ville være helt urimeligt, hvis Viatris i den situation skulle bruge ressourcer på at forsvare sig imod et eventuelt fremtidigt monopol, som måske, måske ikke, vil gøre disse handlinger retsstridige. Den sag kan anlægges, såfremt patentet ud-stedes og valideres i Danmark. Lige nu har Viatris og Novartis ikke en "konkret og aktuel tvist". 1.1 Novartis' forventninger til patentudstedelsen Det kan allerede nu konstateres, at tingene ikke er gået, som Novartis hæv-dede i forbudsbegæringen. Her blev retten stillet i udsigt, at det forventede patent som en given ting ville være formelt udstedt og valideret i Danmark i juni 2022. Viatris påpegede i det foreløbige svarskrift, at denne tidsangi-velse forekom højst urealistisk, og at Novartis ikke tog højde for, at EPO Examining Division intet foretager sig, før der foreligger en skriftlig afgø-relse fra EPO TBA. Det er sidenhen blevet oplyst, at den skriftlige afgørelse fra EPO TBA først kan forventes ("anticipates") at foreligge ultimo juni 2022 60 (bilag 15 [E289]). Det kan altså også blive senere, jf. udtrykket "forventes". Det er derfor helt udelukket, at Novartis' oprindelige forsikringer om et ud-stedt og valideret patent i Danmark i juni 2022 kommer til at holde stik. Et europæisk patent anses for meddelt, og har virkning, fra datoen for men-tion of grant i European Patent Bulletin, jf. artikel 97(3) EPK [MS315] (jf. af-gørelse J 7/96 [MS335]) og PTL § 76 [MS331]. Før dette tidspunkt kan der ikke ske validering i Danmark. Validering skal herefter ske inden 3 måne-der efter denne dag, for at patentet får virkning i Danmark, jf. PTL § 77 [MS333]. Såfremt den skriftlige afgørelse fra EPO TBA rent faktisk foreligger ultimo juni 2022, vil en meget optimistisk tidslinje tidligst føre til, at patentet kan forventes formelt udstedt og valideret i Danmark engang i oktober/novem-ber 2022. Dette er dog i et meget optimistisk tidsforløb, og hvor ingen util-sigtede forsinkelser indtræder i forbindelse de yderligere sagsbehandlings-trin ved EPO's Examining Division, herunder ved afgivelsen af regel 71(3)-skrivelse om intention to grant [MS325], ansøgers efterfølgende besvarelse af regel 71(3)-skrivelsen ved stillingtagen til patentets (beskrivelsens) tekst, herunder accept af eller foretagelse af de foreslåede ændringer, der måtte være nødvendige i ansøgningens beskrivelse, samt ansøgers betaling af ge-byrer og indlevering af oversættelser af patentkravene til de to EPO-sprog, som ikke er behandlingssprog for ansøgningen, EPO's efterfølgende deci-sion to grant (artikel 97(1) [MS315]) og meddelelse af dato for mention of grant. Prognosen om et udstedt og valideret patent i oktober/november 2022 for-udsætter således, at EPO TBA's skriftlige afgørelse rent faktisk foreligger ultimo juni 2022, at sagsbehandleren ved EPO Examining Division giver ansøgningen høj prioritet, og at der derudover ikke tilstøder problemer. Et mere realistisk bud er nok, at et evt. formelt udstedt og valideret patent i Danmark først kan foreligge en gang ultimo november/primo december, dvs. efter de reserverede datoer til hovedforhandlingen i nærværende sag. Forsinkes den skriftlige afgørelse fra EPO TBA, hvilket ikke kan udelukkes, vil der måske først være tale om, at et evt. formelt udstedt og valideret pa- tent i Danmark først foreligger en gang primo 2023. Som eksempel på problemer, der ville kunne tilstøde sagsbehandlingen, kan nævnes eventuelle tredjepartsindvendinger, f.eks. rettet mod utilstræk-kelig tilretning af beskrivelsen, eller et nationalt berettigelsessøgsmål fra tredjemand. Indleder tredjemand således et nationalt søgsmål om beretti-gelse til patentansøgningen, vil EPO skulle sætte sagsbehandlingen i bero indtil der foreligger en endelig national afgørelse om spørgsmålet, jf. Rule 14 i Implementing Regulations to the Convention on the Grant of European Patents [MS317]. I den situation kan der gå årevis før patentansøgningen udstedes som patent til Novartis, om nogensinde. Viatris har ikke kend-skab til en evt. konkret sag herom, men at sådan sag ville kunne anlægges med de omtalte konsekvenser er indiskutabelt. 61 Disse usikkerheder understreger blot, at sagen ikke er moden, og at sagen må anlægges på ny, når et evt. formelt udstedt og valideret patent forelig-ger. Det skal understeges, at disse betragtninger om patentudstedelsen alene anføres for fuldstændighedens skyld, idet Viatris gør gældende, at det er uden betydning for afvisningsspørgsmålet, hvornår et patent måtte kunne forventes udstedt. Novartis' ræsonnementer med henvisning til Case Law of the Boards of Appeal i processkrift 1 ad formaliteten, afsnit 2.2.1 [E104], er misvisende. Der er tale om situationer, hvor EPO TBA har taget stilling i indsigelsessa-ger mod et udstedt patent ("Opposition proceedings"). Det er sager, der be-handles efter andre regler ved EPO, end den administrative adgang til ex parte rekurs til EPO TBA i forbindelse med patentudstedelsesprocessen, som er relevant for nærværende sag. Som Novartis udmærket godt ved, er der ikke tale om, at EPO TBA har taget stilling til gyldigheden af et evt. fremtidigt patent i en indsigelsesappel, al den stund, at dette netop forud-sætter, at patentet er udstedt. Spørgsmål om tilpasning af patentansøgningens beskrivelse udestår såle-des fortsat, og dette kan først endeligt afklares i forbindelse med EPO Exa-mining Divisions afgivelse af en regel 71(3)-skrivelse om intention to grant, og ansøgers besvarelse heraf. Dette fremgår også af den svenske afgørelse i første instans, bilag A [E359], der netop peger på, at dette forhold er ude-stående, og at tilretning af beskrivelsen kan få betydning for fortolkningen af patentkravene. Novartis' henvisninger til EPO's Guidelines for Examina-tion ses ikke at ændre herpå. 1.2 Fraværet af en "konkret og aktuel tvist" Som forklaret foreligger der ikke en "konkret og aktuel tvist" mellem par-terne, eftersom det grundlag ("fundament"), der i givet fald kunne give an-ledning til en sådan tvist, (endnu) ikke eksisterer. Det er ikke korrekt, at "patentmyndigheden har truffet endelig afgørelse om, at sagsøger skal have udstedt patent ", sådan som Novartis påstår. Denne afgø-relse træffes af Examining Division, jf. EPK artikel 97(1) ("decision to grant") og meddelelse af dato for mention of grant. En sådan afgørelse fore-ligger ikke. Men det er egentlig underordnet, hvilket stadium af sagsbehandlingen ved EPO, patentansøgningen p.t. befinder sig på. Det afgørende er, at Novartis for tiden ikke har en ret at håndhæve over for Viatris i Danmark, og at Via- tris derfor for tiden notorisk ikke foretager sig noget retsstridigt. 62 Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger den fornødne retlige interesse, er et procesretligt spørgsmål (af retsplejemæssig karakter). Det er ikke et spørgsmål, patentretten har noget svar på. Det er derfor ikke særlig interes-sant, hvad Patentloven med kommentarer har at sige herom. Det skal dog be-mærkes, at Novartis' brug af citat fra dette værk i processkrift 1 er noget misvisende. De citerede bemærkninger angår patentlovens § 60 om provisorisk beskyt- telse fra det tidspunkt, hvor ansøgningsakterne er gjort tilgængelige for en-hver. Denne bestemmelse har intet at gøre med adgangen til at anlægge sag om, eller at opnå, midlertidigt forbud efter reglerne i retsplejelovens kapitel 40. I sagens natur er det følgelig heller ikke den situation, forfatterne adres-serer, og det anføres da også udtrykkeligt i kommentaren: "PTL § 60 regulerer ikke spørgsmålet om, hvorvidt der kan udstedes et mid- lertidigt forbud eller påbud i perioden fra den offentlige tilgængeliggørelse af ansøgningsakterne til udstedelse af patentet. Der er endnu ikke taget autori- tativt stilling til dette spørgsmål i retspraksis. Se i øvrigt kapitel 12.6 oven-for", jf. side 546 (Patentloven med kommentarer, 2. udgave) [MS298] [fremhævet her]. Slår man op i kapitel 12.6 (side 153) [MS295], hvortil der henvises, anfører forfatterne: "Som sagt skal sagsøgeren (mindst) sandsynliggøre, at han har en ret, og at denne krænkes. Det må altså kræves, at der foreligger et udstedt og dermed færdigprøvet patent som grundlag for sagen " [fremhævet her]. Forfatterne opstiller altså et krav om, at patentet skal være udstedt og fær-digprøvet, ellers er der ikke grundlag for sagen. Det må forstås sådan, at sa- gen slet ikke kan føres før udstedelse. I tråd hermed fortsætter forfatterne i den efterfølgende sætning: "Det må formentlig antages, at der ikke er grundlag for udstedelse af midler- tidigt forbud og påbud på baggrund af en patentansøgning, der for så vidt er færdigprøvet , om end dette har været kraftigt omdiskuteret. Der henvi-ses til speciallitteraturen, se Salung Petersen/Møgelvang-Hansen/Riis, Judi-cielle forbud/påbud, side 168 og Salung Petersen, Foreløbige forbud, side 367- 390" [MS295] [fremhævet her]. Forfatterne sondrer altså mellem et endnu ikke udstedt og færdigprøvet patent som grundlag for sagen og et i og for sig færdigprøvet patent som grundlag for udstedelse af et midlertidigt forbud og påbud. Ingen af delene er muligt. 63 Overvejelsen om udstedelse af et midlertidigt forbud og påbud på grund-lag af et i og for sig færdigprøvet patent må nok forstås på den måde, at om end patentet ikke formelt er udstedt, så er samtlige sagsbehandlingsskrift frem mod udstedelse opfyldt, dvs. der foreligger en decision to grant og mention of date of grant, således at der alene udestår ubetydelige formali-teter før formel udstedelse. Viatris er uenig i, at en sådan sag ville kunne anlægges og føres, og det ses forfatterne da heller ikke at tage stilling til, men under alle omstændigheder er det heller ikke situationen i nærvæ- rende sag, hvor der end ikke foreligger en meddelelse om intention to grant. Der er altså ikke tale om et patent, der "i og for sig er færdigprøvet ". Men allervigtigst, så er spørgsmålet om retlig interesse et procesretligt spørgsmål. Det forekommer helt oplagt, at de pågældende forfattere alene har adresseret patentlovens § 60 ud fra en patentretlig vinkel, dvs. alene kommenteret på indholdet og rækkevidden af denne bestemmelse som en patentretlig norm, og slet ikke udtaler sig om det retsplejemæssige spørgs-mål om retlig interesse. Den patentretlige speciallitteratur forekommer der-for af meget lille relevans i denne sammenhæng. Dertil kommer, at Sø- og Handelsretten allerede har udtalt, at sag om pa- tentkrænkelse ikke kan anlægges før patentudstedelse, jf. rettens dom af 27. juni 2019 i sag BS-9804/2017-SHR [MS43]. Det burde jo sådan set afgøre spørgsmålet, og dommen negerer således direkte, fra et procesretligt per-spektiv, udtalelsen fra Patentloven med kommentarer, som Novartis henviser til. Novartis forsøger at lægge afstand til nævnte dom, ved at påpege, at denne angik en domssag (i modsætning til sag om midlertidigt forbud og påbud), men Novartis har samtidig ingen problemer med at påberåbe sig Patent- lovskommentarens omtale af patentlovens § 60 - en bestemmelse der helt åben- bart alene vedrører domssager - hvor det udtrykkeligt angives, at bestemmelsen in-tet relevant har at sige om sager vedrørende midlertidige forbud og påbud. Det er ikke særligt overbevisende. Novartis' øvrige kommentarer til dommen be-handles nedenfor i afsnit 2.5. Novartis' bemærkninger om TRIPS og Retshåndhævelsesdirektivet er mis-forståede. Det følger intetsteds af TRIPS, Retshåndhævelsesdirektivet eller praksis fra EU- Domstolen, at national lovgivning skal gøre det muligt at håndhæve en verserende patentansøgning ved midlertidige foranstaltninger. Tværtimod forudsætter de citerede kilder meget tydeligt, at der rent faktisk foreligger en "intellektuel ejendomsret", der er, eller kan, krænkes. Dansk ret og dansk domstolspraksis er i fuld overensstemmelse med nævnte retskilder, og synspunktet om, at det i Danmark tager væsentligt længere tid at gennemføre sager om midlertidige forbud og påbud end i andre EU-lande, er udokumenteret. Under alle omstændigheder er løsningen ikke, hvis man lagde til grund, at gennemløbstiden for disse sager er for lang (bestrides), at introducere et utraditionelt og retssikkerhedsmæssigt højst betænkeligt regime, hvor patentansøgninger kan håndhæves i sager om 64 midlertidigt forbud og påbud før udstedelse. I så fald er løsningen at ned-bringe gennemløbstiden for de pågældende sager. 1.3 Novartis' bemærkninger om retsplejelovens §§ 412 og 413 Viatris er uenig i Novartis' udlægning af retsplejelovens §§ 412 [MS33] og 413 [MS35] i sagsøgers processkrift 1 ad formaliteten. Bemærkningerne om § 412 er decideret vanskelige at følge. § 412 handler i sagens natur ikke kun om patentsager. Forestiller Novartis sig, at bestemmelsen ville være nødt til udtrykkeligt at angive, at anmodningen ikke må ske på grundlag af en ver-serende patentansøgning, før end sag herom kan afvises? Det virker mis-forstået. Under alle omstændigheder er betragtningen ikke relevant, efter-som Viatris' indsigelse på dette stadium alene angår manglende retlig inter-esse og afvisning af sagen som følge heraf. Indsigelsen er ikke manglende opfyldelse af de materielle betingelser i § 412. Derudover kan det konstate-res, at bestemmelsen klart synes at forudsætte, for så vidt som anmodnin- gen måtte handle om immaterielle rettigheder, at der er tale om udstedte rettigheder, jf. omtalen af "et EU-varemærke" og "et EF-design". Der står ikke "EU- varemærkeansøgning" eller "EF-designansøgning". Med hensyn til § 413 er det et udtrykkeligt krav, at parten, der anmoder om forbud eller påbud, godtgør eller sandsynliggør, at parten har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet eller påbuddet. Men i nærværende sag er det jo helt åbenbart, at Novartis ikke har noget patent. Det er ikke udstedt (endnu). Novartis kan derfor hverken godtgøre eller sandsynliggøre, at Novartis har et patent, der kan håndhæves over for Viatris. Det kan også konstateres, at Novartis reelt ikke har nogen argumentation, der støtter synspunktet om, at der allerede nu skulle være grundlag for et forbud og påbud til Novartis baseret på den verserende patentansøgning (jf. Novartis' bemærkninger herom i pkt. 2.2, side 4, i processkrift 1 ad formaliteten). Et synspunkt, der i øvrigt direkte modsiges af speciallitteraturen vedrørende midlertidige forbud og påbud: "Det er denne eneret, der medfører, at et meddelt patent kan danne grundla-get for nedlæggelse af fogedforbud over for patentindgreb, jf. hertil nedenfor 1.3. Da eneretten efter disse bestemmelser først opstår ved patentets meddel-else, kan denne eneret ikke danne grundlag for nedlæggelse af fogedforbud forud for patentets meddelelse", jf. Clement Salung Petersen, Immaterial-rettigheder og foreløbige forbud, 1. udgave, side 386 [MS284]. og "Handlinger, der udgør erhvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse, som er genstand for en patentansøgning, er ikke omfattet af nogen eneret, før patent er meddelt, og eneretten indtræder da først fra og med patentets meddelelse, jf. ovenfor. Tredjemand er altså ikke uberettiget til at foretage sådanne hand- linger før patentets meddelelse - og dermed strider disse handlinger ikke mod rekvirentens ret. Der er derfor ikke i dansk ret hjemmel til nedlæggelse af fo- 65 gedforbud på grundlag af den eventuelle ret til patent (og den heraf følgende eneret), som senere kan følge af en patentansøgning", jf. Clement Salung Petersen, Immaterialrettigheder og foreløbige forbud, 1. udgave, side 388 [MS286]. og "Andre immaterialrettigheder (dvs. dem, der stiftes ved ansøgning og en derpå følgende registrering) kan ikke værnes ved forbud og påbud, før regi-strering har fundet sted. En patentansøgning kan således f.eks. ikke i sig selv danne grundlag for forbud mod handlinger, der senere – hvis patentet udste-des - vil stride mod patentretten. […]. Når en ansøgning har ført til registre-ring af en immaterialrettighed, kan rettigheden som udgangspunkt værnes ved forbud og påbud", jf. Jens Schovsbo m.fl., Immaterialret, 6. udgave, side 705 [MS311]. og "En ansøgning om erhvervelse af en immaterialrettighed (fx en ansøgning om patent, brugsmodelregistrering, varemærke eller design) kan ikke i sig selv danne grundlag for forbud, heller ikke gennem reglerne om midlertidige afgørelser. […]. Når en ansøgning har ført til registrering, kan den herved registrerede immaterialrettighed som udgangspunkt danne grundlag for for- bud m.v.", jf. Clement Salung Petersen m.fl., Judicielle forbud/påbud og immaterialretsproces, 1. udgave, side 168 [MS385]. Derudover sammenblander Novartis spørgsmålet om retlig interesse med de materielle betingelser for midlertidigt forbud og påbud efter retspleje-lovens kapitel 40. Retsplejelovens §§ 412 og 413 adresserer slet ikke spørgs-målet om retlig interesse, hvilket er en grundlæggende procesbetingelse, der går på tværs af retsplejeloven. §§ 412 og 413 angår alene de særlige ma-terielle betingelser for, hvornår midlertidigt forbud og påbud kan med-deles. Disse betingelser er helt åbenbart ikke opfyldt i nærværende sag, og en realitetsbehandling af sagen på nuværende tidspunkt måtte derfor helt åbenbart føre til, at Novartis' påstande om midlertidigt forbud og påbud nægtedes fremme. Men dette er, som nævnt, et separat spørgsmål, og Via-tris' indsigelse er ikke, at sagen skal afvises, fordi de materielle betingelser om midlertidigt forbud og påbud ikke er opfyldt. Det er de, som nævnt, helt givet ikke. Men sagen skal afvises, fordi der for tiden ikke foreligger den fornødne retlige interesse. 1.4 Parabel om uforfalden pengefordring Novartis' parallel til betingelserne til en fuldbyrdelsesdom, f.eks. om beta-ling af et pengebeløb, er ikke overbevisende, og forudsætter under alle om-stændigheder eksistensen af en fordring. Det er ikke helt klart for Viatris, hvordan Novartis ønsker at "oversætte" disse begreber til "patentsprog", men det er efter Viatris' opfattelse meningsløst at kalde en verserende pa- 66 tentansøgning for en "uforfalden fordring". En uforfalden fordring er dog en fordring. I nærværende sag eksisterer patentet slet ikke (fordringen er endnu ikke opstået). Der er ikke noget fundament som grundlag for sagen, og der er ikke noget fundament at afgøre sagen på. Under alle omstændigheder anfører Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen m.fl. i Den civile retspleje, 5. udgave, side 142 [MS26], meget klart, at sag om en uforfalden fordring slet ikke kan anlægges: "Hvis sagsøgerens påstand ikke har aktualitet, afviser retten sagen, hvis dette begæres af den sagsøgte. Skyldes den manglende aktualitet alene, at for- faldstiden for sagsøgerens krav ikke er kommet, vil retten dog oftest i stedet vælge at afsige dom, hvorefter »sagsøger frifindes for tiden«, for derved at ty- deliggøre, at sagen kan behandles ved domstolene, når forfaldstiden er indt- rådt. […] Endvidere antages det, at en sagsøger som udgangspunkt ikke kan anlægge sag om et uforfaldent krav, da den sagsøgte ikke via et sagsanlæg bør tvinges til at fremkomme med eventuelle indsigelser mod sagsøgerens krav før det tids- punkt, hvor sagsøgte er forpligtet til at opfylde kravet". Tilsvarende hos Gomard og Kistrup i Civilprocessen, 8. udgave, side 402 [MS18]: "Kreditor kan dog have en interesse i at have et eksekutionsfundament parat straks ved forfaldstidens indtræden navnlig i tilfælde, hvor debitors beta- lingsevne er svigtende, men hovedreglen om, at kreditor ikke kan få dom, før kravet er forfaldet, fastholdes selv i så fald. Debitor bør i almindelighed ikke udsættes for besværet og omkostningerne ved en retssag før forfaldstid" [fremhævet her] Så selv hvis man skulle følge Novartis' tvivlsomme parabel, er der ikke støtte for synspunktet i den procesretlige litteratur. Og det kan da aldrig være sådan, at den retlige interesse konkret afhænger af, hvorvidt der er udsigt til, at patentet - såfremt det udstedes - vil være udstedt og valideret inden en eventuel hovedforhandling ad realiteten. I så fald må man forudse nogle "interessante" berammelsesmøder fremover, hvor man får en god ordens skyld er nødt til at lægge nogle ekstra måneder ind som buffer, når berammelsen drøftes, fordi sagsøger (og retten) er nødt til at være helt sikker på, at patentet nu også vil foreligge, når sagen skal hovedforhandles. Ellers svigter betingelsen om retlig interesse, og sagen må afvises. Ja, sagsøger, der jo ellers må forvente at ønske en hurtig sagsbe-handling (jf. Novartis' bemærkninger om TRIPS og Retshåndhævelsesdi-rektivet og forbudsbegæringens indledende angivelse "HASTER") må nær- 67 mest insistere på en meget sen berammelse, for ikke at risikere, at sagen må afvises. Novartis' citater fra den procesretlige litteratur om, f.eks. at "I et fuldbyrdel- sessøgsmål er kravet, at alle betingelser for, at den berettigede kan kræve opfyldelse, skal være tilstede ved sagens optagelse til dom" [E106], forekommer således misforstået i sammenhængen, og under alle omstændigheder er der ingen af de kilder, som Novartis citerer, der forholder sig udtrykkeligt til spørgs-målet om, hvorvidt sag om en uforfalden fordring generelt og frit kan an- lægges (ud over Gomard og Kistrup, der anfører, at debitor i almindelighed ikke bør udsættes for besværet og omkostningerne ved en retssag før forfaldstid [MS18]). Viatris er ikke uenig i, at man må bedømme spørgsmålet om retlig interesse på det tidspunkt, hvor sagen foreligger til pådømmelse ved ret- ten. Med andre ord: Er betingelserne for retlig interesse opfyldt på det tids- punkt, hvor retten bedømmer spørgsmålet, kan sagen naturligvis ikke afvi-ses af den grund, heller ikke selvom betingelserne ikke oprindeligt var op- fyldt, da sagen blev anlagt. Det forekommer at være et ret åbenbart resultat og det eneste, der kan udledes af de kilder, Novartis påberåber sig. Da Via- tris' afvisningspåstand er udskilt til forlods, særskilt afgørelse, vil spørgs-målet om retlig interesse således skulle afgøres ud fra omstændighederne på tidspunktet for rettens pådømmelse af det udskilte spørgsmål om afvis- ning. 1.5 Sø- og Handelsrettens dom af 27. juni 2019 i sag BS-9804/2017-SHR (og tilknyttet retspraksis) I Sø- og Handelsrettens dom af 27. juni 2019 i sag BS-9804/2017-SHR [MS43], i sagskomplekset mellem Novozymes mod Danisco, fastslog retten, at sag om ugyldighed eller krænkelse af et patent først vil kunne anlægges, når pa- tent er udstedt. Afgørelsen skal bl.a. ses i lyset af Højesterets dom i U.2014.3533H [MS37], der afviste en sag om ugyldighed anlagt inden pa-tentudstedelse. Det er klart, at Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-9804/2017-SHR [MS43] er et stort problem for Novartis' patentkrænkelsessag baseret på en verse-rende patentansøgning. Novartis forsøger således at lægge afstand til dom-men ved at hævde, (i) at rettens præmisser alene angår, hvilke sager, der kan pådømmes ved danske domstole, og (ii) at sagen under alle omstæn-digheder ikke angik en begæring om midlertidigt forbud og påbud. Disse indvendinger er dog vanskelige at forene med rettens præmisser, der udtrykkeligt angiver: "Retten skal alene tage stilling hertil og ikke til spørgsmål, der i realiteten angår gyldigheden af Daniscos (kommende) patenter eller spørgsmål om krænkelse . Sag(er) herom vil først kunne anlægges, når patenterne er ud- stedt." [MS140] [fremhævet her]. 68 Det er en bemærkelsesværdigt klar udtalelse, der vanskeligt kan misforstås. En patentkrænkelsessag kan først anlægges, når patentet er udstedt. Det betyder omvendt, at en patentkrænkelsessag før patentudstedelse ikke kan anlægges og dermed skal afvises. Det er det, retten siger. Retten siger ikke, at sag(er) herom først vil kunne "pådømmes", når patenterne er udstedte. Det er helt uklart, på hvilket grundlag Novartis læser "anlægges" som "på-dømmes", og det må stå for Novartis' egen regning. Argumentet er i øvrigt besynderligt. Hvorfor skulle retsordenen tolerere, at sager, der slet ikke kan pådømmes ad realiteten, alligevel skulle kunne anlægges? Det er da typeek- semplet på sager, der skal afvises ad formaliteten. Novartis' bemærkninger om U.2014.3533H [MS37] er i øvrigt forkerte. Sa-gen blev netop afvist af Højesteret (afvisningsspørgsmålet var udskilt til for-lods, særskilt bedømmelse), fordi sag om gyldigheden af en verserende paten-tansøgning ikke kunne prøves af domstolene. Sagen kunne altså ikke fø-res/anlægges og blev afvist, før der var sket nogen realitetsbehandling af ugyldighedsindvendingen. Om end Sø- og Handelsrettens præmisser angik en domssag, så er sprog- brugen helt generel, og der tales om sag om patentkrænkelse. Håndhævelse af et patent i en sag om midlertidigt forbud og påbud er også en "sag om pa- tentkrænkelse", og det siger sig selv, at spørgsmålet om patentkrænkelse er en meget vigtig del af sådan en sag. Det er derfor ubestrideligt, at rettens præmisser "læser på" den foreliggende sag, med det resultat, at Novartis' sag om påstået krænkelse af Novartis' patentansøgning, eller evt. fremtidige pa-tent, ikke kan anlægges, før dette patent er udstedt. Det bemærkes, at dommen er afsagt af tre juridiske dommere, nærmere bestemt rettens nuværende præsident, en af rettens nuværende vicepræsidenter og en af rettens for-henværende præsidenter. Udtalelsen må derfor afgjort anses for at være gældende ret ved Sø- og Handelsretten. Som nævnt negerer udtalelsen også i processuel henseende de bemærkninger i Patentlovskommentaren vedrørende patentlovens § 60 (der utvivlsomt angår domssager), som Novartis henviser til, og som altså ikke kan anses for gældende procesret. Novartis forklarer da heller ikke, hvorfor der i denne henseende skulle være forskel på situationen i hhv. domssager og sager, der føres efter rets-plejelovens kapitel 40. Hvis ikke en domssag om patentkrænkelse kan an-lægges før patentudstedelse, hvorfor skulle man så kunne anlægge en mid-lertidig forbuds- og påbudssag om patentkrænkelse før patentudstedelse? En sådan sondring virker ikke oplagt og ville i øvrigt give en helt urimelig og retssikkerhedsmæssig betænkelig ubalance. Det følger således meget klart af U.2014.3533H [MS37], at sag om gyldig- hed af en verserende patentansøgning skal afvises. Viatris ville altså ikke på nuværende tidspunkt kunne anlægge en sag ved de danske domstole, med henblik på at få kendt et evt. senere patent, udstedt på grundlag af 69 Novartis' patentansøgning, ugyldigt. Men Novartis forestiller sig omvendt, at det skulle være muligt for Novartis at håndhæve omtalte patentansøg-ning over for Viatris i en sag om midlertidigt forbud og påbud. Så Viatris kan ikke udfordre patentansøgningens gyldighed, men må først afvente pa-tentudstedelsen, men skal omvendt tåle at måtte forsvare sig i en sag om påstået krænkelse af den pågældende ansøgning. Det ville da stille den på-ståede krænker i en helt urimelig position, hvilket formentlig også er bag-grunden for udtalelsen i Sø- og Handelsrettens dom om, at sag om patent-krænkelse heller ikke kan føres før patentudstedelse. Novartis' betragtnin-ger om, at det kunne være hensigtsmæssigt og smart for patenthaveren at igangsætte sagsforberedelsen før patentudstedelsen, kan jo på helt samme måde fremføres til støtte for en ugyldighedssag før patentudstedelse. Det ville da være effektivt, hvis retten var klar til at afgøre spørgsmålet om pa-tentets gyldighed, dagen efter patentet er udstedt. Men sådan er systemet ikke. Det eneste rimelige og balancerede resultat er derfor, at sager om ugyldig-hed og krænkelse, herunder sager om midlertidigt forbud og påbud, ikke kan anlægges før patentets udstedelse og validering i Danmark. Der kan således også henvises til Østre Landsrets dom i anken af Sø- og Handelsrettens dom af 19. juni 2017 i sag BS-9804/2017-SHR, hvor Østre Landsret stadfæstede dommen og udtalte: "Det følger videre af Højesterets dom offentliggjort i UfR 2014.3533, at der ikke kan anlægges sag om gyldigheden af et patent, før dette er meddelt" [fremhævet her], side 31 i dommen [MS221]. og "Landsretten finder, at de hensyn, som ligger bag Højesterets dom i UfR 2014.3533, taler imod, at en part skal kunne opnå, hvad der svarer til en forhåndsprøvelse af gyldigheden af et endnu ikke udstedt patent , ved at anlægge en sag om retten til patentansøgningen og påberåbe sig en af par- ten selv offentliggjort teknisk lære" [fremhævet her], side 31-32 i dom-men [MS221-222 ]. Østre Landsret har altså fortolket Højesterets dom i UfR.2014.3533H [MS37] sådan, at denne er til hinder for, at der anlægges sag, hvorved en part kan opnå, " hvad der svarer til en forhåndsprøvelse" af gyldigheden af et endnu ikke udstedt patent. Det rejser det principielle spørgsmål, hvorledes dom-stolene vil skulle håndtere de gyldighedsindvendinger imod sagsøgers pa-tent, som sagsøgte stort set uden undtagelse altid rejser i sager om midlerti-dige forbud og påbud. Måtte retten f.eks. nå frem til, at der ikke kan med-deles forbud og påbud, fordi sagsøgte har godtgjort, at patentet (eller i dette tilfælde patentansøgningen) ikke er gyldig(t), hvilket efter fast praksis er kriteriet, må det overvejes, om ikke der herved er foretaget hvad der sva- 70 rer til en forhåndsprøvelse af gyldigheden af et endnu ikke udstedt patent. Og det må domstolene ikke, og sag herom kan slet ikke anlægges. Der kan også henvises til Sø- og Handelsrettens dom af 5. december 2019 i BS- 23836/2019-SHR: "Rettens begrundelse og resultat Det følger af Højesterets dom trykt i U.2014.3533 H, at prøvelse af en ugyl- dighedspåstand, før patentet er udstedt, vil være i strid med patentlovens ordning, og at en meddelelse fra EPO (European Patent Office) om, at man agter at udstede patentet (”intention to grant”) ikke udgør tilstrækkeligt grundlag for at fravige denne ordning. Novozymes har under nærværende sag gjort gældende, at Novozymes’ på- stande kan fremmes til realitetsbehandling, idet de har en retlig interesse heri, og idet Højesterets dom ikke er til hinder herfor. Retten finder, at No-vozymes' påstande i realiteten angår prøvelse af spørgsmål om gyldighed af de patenter, som Danisco har ansøgt om, og at fremme af påstandene der-for vil være i strid med Højesterets ovennævnte dom. På den anførte baggrund afviser retten samtlige Novozymes' påstande, som Novozymes ikke kan anses at have retlig interesse i at få prøvet før ud-stedelse af patenterne " [fremhævet her], side 46-47 i dommen [MS189]. Sø- og Handelsretten har således på tilsvarende måde fortolket Højesterets dom således, at det afgørende er, hvorvidt der "i realiteten" foretages en prøvelse af gyldigheden af et endnu ikke udstedt patent. Igen er der et me-get reelt og principielt spørgsmål om, hvorledes denne retspraksis forhol-der sig til de meget væsentlige ugyldighedstvister, der stort set uden und-tagelse forekommer i patentforbudssager. Det forekommer således under denne retspraksis, at en sagsøgt i en patent- forbudssag, der anlægges på baggrund af en patentansøgning, i realiteten vil være afskåret fra at gøre ugyldighedsanbringender gældende, idet ret-ten er forhindret i at prøve sådanne anbringender om gyldigheden af et endnu ikke udstedt patent. Og det er et åbent spørgsmål, såfremt sådanne indsigelser rejses, hvorvidt en sådan sag overhovedet kan føres. Nævnte domme understeger derfor blot, at det system, Novartis agiterer for, er ubalanceret og retssikkerhedsmæssigt betænkeligt og vil give anled-ning til en række vanskelige principielle overvejelser angående rækkevid-den af Højesterets dom i UfR.2014.3533H [MS37] og den efterfølgende praksis herom. Novartis har ikke givet noget godt svar på, hvorfor retsor-denen dog skulle kaste sig ud i sådan et eksperiment, og det er formentlig, som nævnt, netop disse principielle overvejelser, som Sø- og Handelsretten 71 har haft for øje, når man udtalte, at en patentkrænkelsessag ikke kan anlæg-ges før patentudstedelse. Det fastholdes således, at præmisserne i Sø- og Handelsrettens dom af 19. juni 2017 i sag BS-9804/2017-SHR [MS43] har gjort op med Novartis' sag om patentkrænkelse før patentudstedelse. 2. KONSEKVENSBETRAGTNINGER Der er intet ved omstændighederne i den foreliggende sag, som i højere grad kan begrunde fremme af en forbudssag, før der foreligger en udstedt eneret, end i alle andre sager, hvor en påstået krænkelse ønskes forfulgt ved midlertidigt forbud, men hvor der ikke foreligger et udstedt patent. Hvis sagen ikke afvises på det foreliggende grundlag, vil det utvivlsomt være en nyskabelse og et "digebrud". Konsekvensen vil blive, at forbudssag altid kan indledes og krævet fremmet, hvis der er en vis grad af sandsynlig-hed for, at et udstedt patent snart vil foreligge, og hvis sagsøgeren hævder, at det kan forventes, at patent vil være udstedt inden sagens hovedfor-handling. En sådan praksis ville indebære, at det lovbestemte monopol, som et fak-tisk udstedt patent indebærer, udstrækkes til at indtræde og gælde, før det er kommet til eksistens, og selv om det måske aldrig kommer til eksistens. Det vil have den virkning, at sagsøgte virksomheder påtvinges betydelige udgifter og forbrug af omfattende tidsmæssige ressourcer til at skulle for-svare sig imod rettigheder, der endnu ikke er aktuelle, og måske aldrig bli-ver det. Det må også forventes, at hvis søgsmålet ikke afvises, vil retten i fremtiden få forelagt en lang række sager, hvor det vil blive afsøgt, om sag kan anlæg-ges, i situationer, hvor der foreligger større eller mindre grader af sandsyn-lighed for, at patent på et senere tidspunkt vil blive meddelt. Novartis synes at opstille et kriterium om, at sådanne sager kan føres, når blot "patentmyndigheden faktisk har truffet en endelig afgørelse om, at et patent med en konkret ordlyd skal udstedes ". Men hvad betyder det? Betyder det f.eks., at sag vil kunne anlægges, hvis der foreligger en "intention to grant"-skrivelse? Eller hvad hvis patent er meddelt i andre lande, eller patentmyn-digheden er fremkommet med udtalelser i andre ansøgningssager, f.eks. vedrørende andre ansøgninger, f.eks. parents eller divisionals, i samme pa- tentfamilie, der kan tolkes således, at en i sagen påberåbt patentansøgning må antages at ville føre til udstedelse af patent? Grænsedragningen er be-stemt ikke oplagt, og den ville ikke være fastlagt ved en afgørelse i nærvæ-rende sag, der følger Novartis' anmodning. Hertil kommer de vanskelige overvejelser, som nævnt ovenfor, vedrørende berammelse af sådanne sager, hvis et afgørende kriterium måtte blive, 72 hvorvidt der er rimelig udsigt til, at patent vil være udstedt og valideret i Danmark før hovedforhandlingen, og hvorvidt spørgsmålet om ugyldighed overhovedet kan rejses og forberedes før patentet måtte være blevet med- delt. Det uafklarede regime, Novartis agiterer for, vil ikke være et værdigt system, og det eneste fornuftige må da være en klar regel om, at en patent-krænkelsessag, herunder en sag om midlertidigt forbud og påbud, ikke kan anlægges, før patent er udstedt, sådan som Sø- og Handelsretten allerede har udtalt. 3. UDENLANDSKE SAGER Novartis har forsøgt at nedlægge forbud i en række forskellige europæiske jurisdiktioner på baggrund af patentansøgningen, i hvilken forbindelse der er er truffet en række afgørelser af forskellige nationale domstole. Relevan-sen af disse afgørelse er selvsagt begrænset af, at de er truffet på baggrund af nationale retsregler, herunder national procesret. Friere dommerbetragt-ninger og ræsonnementer i præmisser med relevans for danske procesret-lige figurer og tænkemåder vil dog efter omstændighederne kunne give in-spiration og perspektiv til analyse af en given problemstilling. Så vidt Viatris er bekendt, er alle anmodninger om midlertidige forbud og påbud, der er afgjort, og som alene er støttet på den verserende patentan-søgning som sådan, blevet afslået i samtlige jurisdiktioner, hvor denne har været forsøgt håndhævet. Både i Holland (bilag B [E315] og bilag J [E489]), Tyskland (bilag E [E367]), Finland (bilag D [E347]), UK (bilag F [E379]) Østrig (bilag G [E399]) er for-bud således blevet nægtet. Det er korrekt, at der er meddelt forbud i Spa-nien (bilag H [E425]), men det var ikke på grundlag af patentansøgningen, som Novartis ukorrekt har oplyst. Forbud blev meddelt med henvisning til overtrædelse af god markedsføringsskik. Det samme gør sig gældende i forhold til afgørelsen fra Belgien (bilag I [E471]), hvor der også netop er meddelt forbud (ikke på grundlag af patentansøgningen, men med henvis-ning til regler om god markedsføringsskik). Det er imidlertid fast antaget, at det ikke er muligt at opnå et midlertidigt forbud og påbud i Danmark, med henvisning til reglerne om god markedsføringsskik i den foreliggende situation (dvs. under påberåbelse af, at "krænkelse" af en verserende paten-tansøgning indebærer overtrædelse af markedsføringslovens bestemmel-ser), jf. Clement Salung Petersen, Immaterialrettigheder og foreløbige forbud, 1. udgave, side 389 [MS287]: "Det er almindeligt antaget, at MFL ikke yder supplerende beskyttelse af den teknik, der beskyttes af PTL og BML. En patentansøgnings indhold er såle-des ikke beskyttet af MFL § 1, og fogedforbud kan derfor ikke i stedet søges nedlagt på grundlag af markedsføringslovens regler, jf. herved U 1990.161 H og hertil Ryberg (1992), s. 28, og Borcher (2003), s. 17 og 168ff". 73 Afgørelserne fra Spanien og Belgien er derfor helt irrelevante for nærvæ-rende sag. I Sverige afvistes sagen i første instans jf. Stockholms Tingsrätts (Patent- og marknadsdomstolens) afgørelse af 20. april 2022 i sag PMT 5572-22 (bilag A [E359]). Som anført i Novartis' processkrift 1 ad formaliteten, kan den sven-ske sag ganske vist ikke anses for at angå samme formalitetsspørgsmål som den danske sag. Den svenske sag angik således både et fuldbyrdelsessøgs-mål og anerkendelsessøgsmål (anerkendelse om erstatningspligt) og doms-forbud og foreløbigt forbud. Tingsrättens friere betragtninger om konse-kvenserne af at tillade denne type sager at blive ført, er dog direkte rele-vante: "Enligt Patent- och marknadsdomstolens bedömning framstår det dock som utomordentligt svårt att ställa upp en allmän regel om när en immateriell rättighets uppkomst är så pass sannolik eller nära förestående att en talan om intrång m.m. ska få väckas. Om en sådan talan över huvud taget tillåts, öppnar det i sig upp för en processuell osäkerhet kring när ett handlande kan angripas med stöd av immaterialrätten". Tingsrätten betonede således, at det ville være overordentlig vanskeligt at opstille en almen regel om, hvornår en immaterialrets tilblivelse er så tilpas sandsynlig eller nært forestående, at en sag om krænkelse m.v. skal kunne anlægges, hvilket igen ville åbne for en processuel usikkerhed om, hvornår en handling vil kunne angribes på grundlag af immaterialretten. Dette bli-ver ifølge Tingsrätten problematisk for sagsøgte, eftersom indlevering af stævning medfører retsvirkninger, bl.a. nødvendigheden af at svare i sagen og et potentielt ansvar for sagsøgerens sagsomkostninger. Videre bemær-kede Tingsrätten, når det gælder patentansøgningen i den foreliggende sag, at nok er patentkravets ordlyd fastlagt, men beskrivelsen er endnu ikke fastlagt, og beskrivelsen anvendes til tolkning af patentkravene (PTL § 39 og EPK artikel 69). Endelig påpegede Tingsrätten, at der inden for ram-merne af den tilbageværende sagsbehandling ved patentmyndigheden "kan ske noget", som fører til, at patent i sidste ende ikke meddeles til Novartis. Stockholms Tingsrätts afgørelse om afvisning er senere blevet appelleret til Svea Hovrätt, som har hjemvist sagen til Stockholm Tingsrätt til fortsat be-handling (bilag K [E507]). Modsat Tingsrätten afgjorde Hovrätten afvis-ningsspørgsmålet med henvisning til, hvad der kunne udledes af bestem-melser om tidspunktet for vurderingen af hhv. fuldbyrdelsessøgsmål i ka-pitel 13 § 1 [MS416] og anerkendelsessøgsmål i kapitel 13 § 2 [MS416] i den svenske retsplejelov og forarbejderne til denne lov, herunder udtalelser i ældre svenske forarbejder fra 1943 om (svenske) "allmänna processrättsliga regler", der angives i en vis udstrækning at give støtte for, at en patentan-søgning kan danne grundlag for sag om erstatning. 74 Der findes ingen bestemmelser i den danske retsplejelov, som svarer til de svenske regler om, hvornår fuldbyrdelsessøgsmål og anerkendelsessøgs-mål kan anlægges, og både formalitetsspørgsmålet, der altså både angik et fuldbyrdelsessøgsmål og et anerkendelsessøgsmål, herunder spørgsmålet om domsforbud, foreløbigt forbud og anerkendelse af erstatningspligt, og grundlaget for dets afgørelse adskiller sig således væsentligt fra nærvæ-rende sag. I den svenske sag blev der taget stilling til, om Novartis kunne føre sagen i henhold til betingelserne for at føre fuldbyrdelses- og anerken-delsesdomssager ved de svenske domstole, som udtrykt i den svenske rets- plejelov og dens forarbejder, medens der i den danske sag skal tages stilling til, hvorvidt Novartis har den fornødne retlige interesse (retlig standard) til at kunne føre sagen. De svenske domstole ses slet ikke at have overvejet spørgsmålet om retlig interesse som processuel norm. Desuden angik den svenske sag, som nævnt, ikke kun spørgsmålet om en midlertidig forbudssag skulle afvises, men derimod om en kombineret midlertidig forbudssag, domsforbudssag (fuldbyrdelsessøgsmål) og erstat-ningssag (anerkendelsessøgsmål) samlet skulle afvises. Om det følger af den svenske retsplejelov, at sådanne sager samlet skal forhåndsafvises, når patentet endnu ikke er udstedt, kan ikke anses for relevant for afgørelsen af nærværende sag. Herudover synes Hovrätten ukritisk at have accepteret Novartis' meget op-timistiske tidslinje for, hvornår et evt. patent kan forventes at foreligge. Det er uklart, om det havde gjort nogen forskel for vurderingen, såfremt en an-den (mere realistisk) tidslinje var blevet lagt til grund, herunder i et scena-rie, hvor retten alene havde skullet forholde sig til en sag om midlertidigt forbud og påbud (som i Danmark), og ikke også sag om domsforbud og an-erkendelse af erstatningspligt. Det bemærkes dog, at Hovrätten (afgørelsens side 4 [E510]) erklærede sig enig i Tingsrättens bedømmelse af, at det er vanskeligt at opstille en almen regel om, hvornår en immaterialrets fremtidige opståen måtte være til-strækkeligt sandsynlig eller nært forestående til, at sag om krænkelse kan anlægges. I modsætning til Hovrättens bedømmelse af de konkrete retsreg-ler i den svenske retsplejelov, som ikke findes tilsvarende i dansk retspleje, forekommer disse overvejelser fra Tingsrätten, som nævnt, direkte rele-vante for Sø- og Handelsrettens vurdering af en dansk norm om retlig in-teresse. Hovrätten fandt herefter, med henvisning til de nævnte retsregler i den svenske retsplejelov og dennes forarbejder, at spørgsmålet om, hvornår en immaterialrets fremtidige opståen måtte være tilstrækkeligt sandsynlig eller nært forestående til, at sag om krænkelse kan anlægges, må bedømmes konkret i hver enkelt sag. Hovrätten accepterer således, at konsekvensen af dens af-gørelse er, at det herefter skal vurderes konkret i hver enkelt sag, hvor sandsynligt det er, at f.eks. et patent vil blive udstedt og hvornår, herunder hvornår i forhold til den konkrete berammelse. Hermed er der i Sverige åb-net for den ladeport, som Viatris advarer imod ovenfor. 75 …” Rettens begrundelse og resultat Novartis´ påstande om forbud vedrørende Patent nr. 1 er nedlagt un-der den forudsætning, at patentet bliver udstedt med retsvirkning i Danmark med den ordlyd, der følger af den foreløbige afgørelse fra Det Europæiske Pa-tentkontors Tekniske Appelkammer. Novartis har bemærket, at det pågældende patent forventeligt vil blive udstedt senest medio september 2022, hvilken dato dog er blevet bestridt af de sagsøgte. De sagsøgte har i den forbindelse bemærket, at det er realistisk, at et patent vil blive udstedt efter de reserverede datoer for hovedforhandling i sagerne – må-ske først i 2023. Novartis har gjort gældende, at Novartis’ patentkrav er blevet endeligt fastslået ved afgørelsen truffet af Det Europæiske Patentkontors Tekniske Appelkam-mer. Dette er ligeledes blevet bestridt af de sagsøgte. Retten bemærker, at det som udgangspunkt er en betingelse for sagsanlæg, at sagsøger har retlig interesse i at få afgjort det spørgsmål, som en anlagt retssag vedrører. Iboende i begrebet retlig interesse er der tillige et krav om, at sagsø-gers påstand har den fornødne aktualitet. Det er ubestridt, at der ikke på nuværende tidspunkt er udstedt et patent base-ret på Novartis’ patentansøgning vedrørende Patent nr. 1 . Der foreligger således ikke på nuværende tidspunkt en ”decision to grant” af det pågældende patent baseret på denne patentansøgning i henhold til artikel 97, stk. 1, i Den Europæiske Patentkonvention og rule 71 a i Implementing Re-gulations to the Convention on the Grant of European Patents. Der er derfor ikke på nuværende tidspunkt vished om tidspunktet for patentets virkning i Danmark. Der må tillige antages at være en - omend mindre - risiko for, at ordlyden ved udstedelse af patent kan være ændret i forhold til den fremlagte patentansøg-ning. Novartis’ påstande har således på det foreliggende grundlag ikke den fornødne aktualitet, hvorfor Novartis ikke har en retlig interesse i at få afgjort det spørgs- mål, som sagerne vedrører. 76 Det kan ikke føre til en anden vurdering, at en part i henhold til retsplejelovens § 413 alene skal sandsynliggøre, at parten bl.a. har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet. Retten finder således på det foreliggende grundlag, at sagerne BS-13967/2022- SHR og BS-13968/2022 må afvises. For BS 12527/2022 afvises alene den del af sagen, der vedrører Novartis’ paten- tansøgning om Patent nr. 1 (Novartis´ påstand 1). Sagsomkostninger I BS 12527/2022 afslutter rettens kendelse ikke sagens behandling. Afgørelsen om sagsomkostninger udskydes derfor til den endelige afgørelse af sagen. Som følge af resultatet i BS-13967/2022-SHR og BS-13968/2022 skal Novartis be- tale sagsomkostninger til de sagsøgte, der alle er momsregistrerede i henholds-vis Danmark og EU. Sagerne er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (2004/48). De sagsøgte har fremlagt omkostningsopgørelser. Ved fastsættelsen af nedennævnte beløb til dækning af de sagsøgtes advokatud- gifter, som Novartis skal betale, har retten lagt vægt på sagernes værdi, omfang og forløb, herunder at delhovedforhandlingen alene vedrørte det udskilte pro-cessuelle spørgsmål om afvisning af sagerne. Der er endvidere taget hensyn til at sikre, at en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter, som de parter, der har vundet sagerne, har afholdt, bæres af de tabende parter i henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (2004/48), som fortolket af EU-Domstolen i dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Properties). Beløbet til dækning af rimelige udgifter til advokatbistand for Viatris ApS fast- sættes til 500.000 kr. Beløbet til dækning af rimelige udgifter til advokatbistand for Glenmark Arz- neimittel GmbH Glenmark og Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB fastsættes til hver 125.000 kr. THI BESTEMMES: 77 I sag BS 12527/2022 afvises Novartis´ påstand 1. Sag BS-13967/2022-SHR afvises. Sag BS-13968/2022-SHR afvises. Afgørelsen om sagsomkostninger i sag BS 12527/2022 udskydes til sagens ende- lige afgørelse. I sagsomkostninger i BS-13967/2022-SHR skal Novartis AG, Novartis Pharma AG og Novartis Healthcare A/S betale 500.000 kr. til Viatris ApS. I sagsomkostninger i BS-13968/2022-SHR skal Novartis AG, Novartis Pharma AG og Novartis Healthcare A/S betale 125.000 kr. til Glenmark Arzneimittel GmbH og betale 125.000 kr. til Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB. De idømte beløb skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

SØ-OG HANDELSRETTEN KENDELSE afsagt den 17. juni 2022 BS-12527/2022-SHR Novartis AG (advokat Mikkel V ittrup ) og Novartis Pharma AG (advokat Mikkel V ittrup ) og NOV ARTIS HEAL THCARE A/S (advokat Mikkel V ittrup ) mod Zentiva Denmark ApS (advokat Anders V alentin ) og BS-13967/2022-SHR Novartis AG (advokat Mikkel V ittrup ) og Novartis Pharma AG (advokat Mikkel V ittrup ) og NOV ARTIS HEAL THCARE A/S (advokat Mikkel V ittrup ) mod Viatris ApS (advokat Nicolaj Bording ) og BS-13968/2022-SHR Novartis AG (advokat Mikkel Vittrup) 0g Novartis Pharma AG (advokat Mikkel Vittrup) 0g NOVARTIS HEALTHCARE A/S (advokat Mikkel Vittrup) mod Glenmark Arzneimittel GmbH (advokat Anders Valentin) 0g Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB (advokat Anders Valentin) Denne afgørelse er truffet af konstitueret vicepræsident Peter Juul Agergaard, vicepræsident Claus Forum Petersen; dommer Torben Kuld Hansen og de sag - kyndige medlemmer Henrik Bendiksen og Karin Verland. Sagens baggrund og parternes påstande Sagerne; der blev anlagt den 29. marts 2022 0g den 7. april 2022, vedrører navn- lig hvorvidt de sagsøgte ved i Danmark at udbyde, bringe i omsætning mar- kedsføre 0g anvende de generiske lægemidler Fingolimod "Glenmark" , Fingoli- mod "Mylan" og Fingolimod "Zentiva" vil krænke sagsøgernes rettigheder i henhold til et i Danmark endnu ikke udstedt eller valideret europæisk <anonym>Patent nr. 1</anonym> Retten traf ved kendelser af henholdsvis den 12. maj 2022 og 18.maj 2022 afgø- relse om, at spørgsmålet om sagernes afvisning skulle udskilles til særskilt be - handling 0g sambehandles under en delhovedforhandling den 2.juni 2022 Denne kendelse vedrører; om de sagsøgtes påstand om afvisning skal tages til følge Parternes påstande Sagsøgerne, Novartis AG, Novartis Pharma AG og Novartis Healthcare A/S (herefter samlet benævnt "Novartis" har nedlagt følgende påstande i 12527/2022-SHR: Overfor Zentivas påstand om afvisning af sagen for så vidt angår dansk <anonym>Patent nr.</anonym> <anonym>1</anonym> Zentiva Denmark ApS' anmodning om afvisning af sagen nægtes fremme. De øvrige påstande nedlagt af Novartis under sagen er følgende: Påstand 1: udbyde; bringe i omsætning markedsføre eller anvende lægemidlet Fingoli-mod "Zentiva", jf. dansk specialitetsnummer 31752, eller im-portere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk <anonym>Patent nr. 1</anonym> er i kraft. Subsidiært: Zentiva Denmark ApS forbydes i Danmark at udbyde; bringe i omsætning markedsføre eller anvende lægemidlet Fingoli-mod "Zentiva" , jf. dansk specialitetsnummer 31752, eller im-portere eller besidde det med et sådant formål, fra det tids-punkt, hvor dansk <anonym>Patent nr 1</anonym> er udstedt med retsvirkning i Danmark; 0g så længe det er i kraft. Påstand 2: omsætning; markedsføre eller anvende lægemidlet Fingoli-mod "Zentiva" , jf. dansk specialitetsnummer 31752, eller im-portere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk <anonym>Patent</anonym> <anonym>nr. 2</anonym> er i kraft. Påstand 3: leverancer af lægemidlet Fingolimod "Zentiva", jf. dansk spe- cialitetsnummer 31752, fra samtlige sygehuse og grossister; hvortil levering er foretaget af Zentiva Denmark ApS. Påstand 4: Amgros IS og alle hospitaler; hvortil leverancer af læge-midlet Fingolimod "Zentiva" , jf. dansk specialitetsnummer 31752, er sket; at det ikke er muligt at indkøbe lægemidlet Fingolimod "Zentiva" , jf. dansk specialitetsnummer 31752, så længe der er nedlagt midlertidigt forbud herimod. Påstand 5: indmeldte pris for Fingolimod "Zentiva" , jf. dansk speciali- tetsnummer 31752,i det danske prisregister (www.medicin- priser. dk). Novartis har i BS-13968/2022-SHR nedlagt følgende påstande: Overfor Glenmark Arzneimittel GmbH og Glenmark Pharmaceuticals Nordic ABs påstand om afvisning af sagen: Glenmark Arzneimittel GmbH og Glenmark Pharmaceuticals Nordic Abs anmodning om afvisning af sagen nægtes frem-mes. De øvrige påstande nedlagt af Novartis under sagen er følgende: Påstand 1: Pharmaceuticals Nordic AB forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsæt-ning markedsføre eller anvende lægemidlet Fingolimod "Glenmark" , jf. dansk specialitetsnummer 31786, eller impor-tere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk <anonym>Patent nr 1</anonym> er i kraft. Subsidiært: Glenmark Arzneimittel GmbH og Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsæt-ning markedsføre eller anvende lægemidlet Fingolimod "Glenmark" jf. dansk specialitetsnummer 31786, eller impor-tere eller besidde det med et sådant formål, fra det tidspunkt, hvor dansk <anonym>Patent nr 1</anonym> er udstedt med retsvirkning i Danmark, og så længe det er i kraft. Påstand 2: Nordic AB påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Fingolimod "Glenmark" , jf. dansk speciali - tetsnummer 31786, fra samtlige sygehuse 0g grossister; hvortil levering er foretaget af Glenmark Arzneimittel GmbH 0g Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB. Påstand 3: Nordic AB påbydes omgående at meddele over for Amgros IS og alle hospitaler; hvortil leverancer af lægemidlet Fingoli-mod "Glenmark" , jf. dansk specialitetsnummer 31786, er sket, at det ikke er muligt at indkøbe lægemidlet Fingolimod "Glen- mark" , jf. dansk specialitetsnummer 31786, så længe der er nedlagt midlertidigt forbud herimod Påstand 4: Nordic AB påbydes omgående at afregistrere den indmeldte pris for Fingolimod "Glenmark" , jf. dansk specialitetsnummer 31786,i det danske prisregister (wwwmedicinpriser.dk). Novartis har i BS-13967/2022-SHR nedlagt følgende påstande: Overfor Viatris ApS' påstand om afvisning af sagen: Viatris ApS' anmodning om afvisning af sagen nægtes fremme. De øvrige påstande nedlagt af Novartis under sagen er følgende: Påstand 1: omsæt-ning markedsføre eller anvende lægemidlet Fingolimod "Mylan" , jf. markedsføringstilladelse nummer EU/1/21/1573/001 024, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk <anonym>Patent nr 1</anonym> er i kraft. Subsidiært: Viatris ApS forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsæt- ning; markedsføre eller anvende lægemidlet Fingolimod "Mylan" , jf. markedsføringstilladelse nummer EU/1/21/1573/001 024, eller importere eller besidde det med et sådant formål, fra det tidspunkt, hvor dansk <anonym>Patent nr. 1</anonym> er udstedt med retsvirkning i Danmark, 0g så længe det er i kraft. Påstand 2: lægemidlet Fingolimod "Mylan' jf. markedsføringstilla-delse nummer EU/1/21/1573/001 024, fra samtlige sygehuse 0g grossister; hvortil levering er foretaget af Viatris ApS. Påstand 3: og alle hospitaler; hvortil leverancer af lægemidlet Fingoli-mod "Mylan" , jf. markedsføringstilladelse nummer EU/1/21/1573/001 024, er sket, at det ikke er muligt at ind- købe lægemidlet Fingolimod "Mylan" , jf. markedsføringstilla - delse nummer EU/1/21/1573/001 024, så længe der er nedlagt midlertidigt forbud herimod Påstand 4: pris for Fingolimod "Mylan" , jf. markedsføringstilladelse num- mer EU/1/21/1573/001 024,i det danske prisregister (wwwmedicinpriser.dk) . Zentiva Denmark ApS (herefter benævnt "Zentiva' har nedlagt påstand om af- visning overfor den af Novartis nedlagte påstand 1, herunder den subsidiære påstand, samt afvisning af Novartis' påstand om; at den af Zentiva nedlagte på - stand om afvisning nægtes fremme. Glenmark Arzneimittel GmbH og Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB (heref- ter benævnt "Glenmark? har nedlagt påstand om afvisning. Viatris ApS (herefter benævnt "Viatris? har nedlagt påstand om afvisning. Oplysningerne i sagerne Novartis er en medicinalkoncern med hovedsæde i Schweiz, hvoraf tre af sel- skaberne er part i nærværende sager. Novartis AG er indehaver af de af sagerne omfattede rettigheder; det vil sige patentansøgningen vedrørende <anonym>Patent nr. 1</anonym> og det i Danmark ud-stedte <anonym>Patent nr 2</anonym> Det er oplyst; at Novartis AG forventer at overdrage de af sagen omfattede ret- tigheder til Novartis Pharma AG, hvorfor Novartis Pharma AG er en del af nærværende sager. Novartis Healthcare A/S er et dansk datterselskab, som håndterer salg i Danmark Zentiva er en tjekkisk medicinalkoncern; som specialiserer sig i generiske læge- midler. Viatris er en amerikansk medicinalkoncern; som tillige specialiserer sig i generi- ske lægemidler. Glenmark er en indisk medicinalkoncern; som tillige specialiserer sig i generi-ske lægemidler. Sagens problemstilling Novartis har i Danmark og udlandet anlagt en række retssager; som baserer sig på en patentrettighed på baggrund af patentansøgningen vedrørende <anonym>Patent nr. 1</anonym> hvor Det Europæiske Patentkontors Tekniske Appelkammer (herefter benævnt "TBA?) har truffet afgørelse om, at denne patentrettighed skal udstedes som et patent. Novartis har nedlagt forbudspåstande baseret på forventningen om, at der i Danmark udstedes et patent baseret på patentansøgningen vedrørende <anonym>Patent nr. 1</anonym> De sagsøgte har påstået afvisning af sagerne grundet Novartis' manglende ret-lige interesse, idet et patent baseret på patentansøgningen vedrørende <anonym>Patent nr. 1</anonym> ikke er udstedt på nuværende tidspunkt. Patentansøgning vedrørende_ <anonym>Patent nr. 1</anonym> Novartis indgav den 25.juni 2007 en patentansøgning vedrørende <anonym>Patent nr. 1</anonym> med <anonym>Titel</anonym> der blev offentliggjort den 30. december 2015. I ansøgnin-gen var angivet 11 krav. Den 18. november 2019 indgav Novartis sit hovedkrav; som er sålydende: [ Udeladt ] Der er udarbejdet en kontoroversættelse af hovedkravet. Der er ikke indleveret en officiel dansk oversættelse af hovedkravet, men der er indleveret en oversættelse af de 11 krav i patentansøgning vedrørende <anonym>Patent nr 1</anonym> Den 19.november 2020 traf EPOs Examining Division afgørelse vedrørende Novartis' hovedkrav, hvorved Novartis' patentansøgning vedrørende <anonym>Patent nr. 1</anonym> blev afvist Det fremgår af afgørelsen; at patentansøgningen afvises; idet hovedkravet mangler nyhed overfor en del af en af Novartis udsendt pressemeddelelse be-nævnt dokument "D1O" 8 16.2 Novelty (Article 54 EPC) 16.2.1 The examining division is of the opinion that the subject matter of claim 1 of the main request lacks novelty over document D10. Document D10 (also labelled as TM1 in the file) is a media release from Novartis and a copy is annexed to this decision. …” Af den af Novartis udsendte pressemeddelelse fremgår blandt andet: ”… Phase II data for FTY720 shows sustained ef ficacy and good tolerability over 18 months in patients with relapsing multiple sclerosis (MS) … Phase III study pr ogram Novartis has initiated its first Phase III pivotal study called “FREEDOMS” (F ingolimod R esearch E valuating E ffects of D aily O ral therapy in M ultiple S clerosis). The 24-month, randomized, double-blind, placebo-controlled FREEDOMS study will include more than 1,000 patients with relapsing-re-mitting MS between age 18-55. Study participants will be equally random-ized to either receive either 1.25 mg or 0.5 mg of FTY720 or placebo once daily for up to 24 months. …” Novartis appellerede den 22. december 2020 afgørelsen fra Examining Division. Den 8. oktober 2021 fremkom TBA med en forløbelig udtalelse, hvoraf blandt andet fremgår: ”… 1.2 Novelty of claim 1 over D1O … 1.2.2 The board, however , notes that D1O does not appear to disclose the therapeutic efficacy of the claimed dosage regimen in the treatment of RR-MS. It follows that document D1O does not appear to anticipate the sub-ject-matter of claim 1. 1.3 Remittal (Article 1 1 RPBA 2020) 9 1.3.1 In agreement with the appellant's request, the board is minded not to remit the case to the examining division for further prosecution. Accord-ingly , the appellant should be prepared to discuss any other outstanding is-sues in relation to the main request, in particular the following points: (a) Does the application as filed disclose the suitability of the claimed dosage regimen for the intended use (see points 7.1 to 7.3 of the examining division's communication annexed to the summons to oral proceedings and points 3, 3.1 and 3.2. of the third party observations dated 22 April 2021)? Or was the suitability of the claimed dosage regimen for the intended use otherwise known to the skilled person reading the application at the ef fec-tive date? (b) Does the subject-matter of claim 1 involve an inventive step starting from the disclosure of document D1O concerning the completed phase II trial (see point 4.1 of the statement setting out the grounds of appeal)? …” Herefter indleverede Novartis den 7. januar 2022 en tilretning af beskrivelsen af Novartis’ hovedkrav . Den 8. februar 2022 blev der afholdt en mundtlig høring hos TBA, hvorunder der blev truf fet afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår blandt andet: ”… The Chair then closed the debate and gave the following decision of the board: 1. The decision under appeal is set aside. 2. The case is r emitted to the examining division with the order to grant a patent on the basis of the single claim of the main r equest filed on 18 No-vember 2019 underlying the impugned decision and r esubmitted with the statement of grounds of appeal, and a description to be adapted ther eto. …” TBA meddelte den 5. maj 2022, at TBA ’s skriftlige afgørelse forventes at fore- lægge ultimo juni 2022. 10 Der er fremlagt erklæring af 3.marts 2022 og supplerende erklæring af 23.maj 2022 fra patentadvokat <anonym>Person 1</anonym> vedrørende bl.a. tidshorisonten for udstedelsen af patentet. Af den supplerende erklæring fremgår blandt an-det: Conclusion 14. Based on the updated timeline I have provided above in light of the Communication of 5 May 2022, I now expect that EP '894 will grant later than mid- June 2022, most likely in late-August 2022, and at least no later than by mid- September 2022, if no further delays are introduced, and possi-bly earlier if the written decision from the TBA is issued significantly before the end of June. Dansk <anonym>Patent nr. 2</anonym> Iretssagen mellem Novartis og Zentiva besidder Novartis en yderligere rettig-hed i form af det i Danmark udstedte <anonym>Patent nr 2</anonym> Novartis gør gældende; at Zentiva krænker patentkravet indeholdt heri. De sagsøgtes lægemidler Der er fremlagt produktresuméer for de sagsøgtes produkter; hvoraf der for så vidt angår Zentivas produkt fremgår blandt andet: 1. LÆGEMIDLETS NAVN Fingolimod "Zentiva" 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver kapsel indeholder 0,5 mg fingolimod (som hydrochlorid) . 4.1 Terapeutiske indikationer Fingolimod "Zentiva" er indiceret som sygdomsmodificerende behandling i monoterapi ved meget aktiv recidiverende-remitterende multipel sklerose hos følgende grupper af voksne patienter og pædiatriske patienter i alderen 10 år og ældre med en kropsvægt >40 kg. Dosering 11 Hos voksne er den anbefalede dosis af Fingolimod "Zentiva" en 0,5 mg kap-sel taget oralt en gang daglig. Det er oplyst; at der fremgår tilsvarende oplysninger i produktresuméerne ved- rørende henholdsvis Glenmarks 0g Viatris' produkter; Der er endvidere fremlagt udskrift fra PubChem vedrørende fingolimod, hvoraf fremgår synonymer for lægemidlet fingolimod, herunder forbindelsen "[ Udeladt ]" som er identisk med for-bindelsen angivet i Novartis hovedkrav af 18. november 2019. <anonym>Korrespondance mellem parterne</anonym> Den 15. februar 2022 sendte Novartis advokat advarselsbreve til de sagsøgte. Idet Novartis ikke modtog svar fra henholdsvis Zentiva 0g Viatris, sendte Novartis advokat den 28. februar 2022 rykkerskrivelser til disse sagsøgte. Disse rykkerskrivelser blev heller ikke besvaret;. Glenmarks advokat svarede den 1- marts 2022. Der blev i svaret bl.a. henvist til, at der ikke var udstedt et patent på baggrund af patentansøgningen; hvorfor det var for tidligt for Novartis at fremsætte indsigelse mod Glenmarks produk-ter Der var efterfølgende yderligere korrespondance mellem disse parter: Amgros IS'_udbud Ved udbudsbekendtgørelse af 2. marts 2022 sendte Amgros I/S lægemidlet Fingolimod i udbud Af 'udbudsbekendtgørelsen fremgår blandt andet: IL.2.4) Beskrivelse af udbuddet: Udbudsnummeret omfatter følgende lægemidler: Udbudsnr: 2, ATC Kode: LO4AA27, Generisk navn: Fingolimod, Dispenseringsform: Kapsler; Styrke: 0,5 mg Enhedsværdi: 0,5 mg Mængde i enheder: 115 257. 12 … II.2.6) Anslået værdi Værdi eksklusive moms: 93 300 000.00 DKK II.2.7) V arighed af kontrakten, rammeaftalen eller det dynamiske ind- købssystem Start: 01/05/2022 Slut: 31/08/2022 Denne kontrakt kan forlænges: ja Beskrivelse af forlængelser: Amgros I/S kan forlænge rammeaftalen op til 2 gange for hver enkelt delaf-tale på uændrede vilkår med op til 2 måneder såfremt Amgros meddeler dette til leverandøren senest 31.7.2022, 30.9.2022 …” På baggrund af Amgros I/S’ udbud fik bl.a. Viatris , Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB og Novartis Healthcare A/S tildelt leverancen. Der er fremlagt foreløbig prisliste of fentliggjort af Medicinpriser .dk den 24. marts 2022, hvoraf Zentivas priser for lægemidlet Fingolimod ” Zentiva ” blandt andet fremgår . Udenlandske afgørelser Der er fremlagt afsagte afgørelser i tilsvarende sager anlagt af Novartis i andre lande i EU. Øvrigt materiale Der er af Novartis fremlagt juridisk responsum af 31. maj 2022, der er udarbej-det af professor , ph.d. Clement Salung Petersen , vedrørende Novartis´ retlige interesse i de pågældende sager ved Sø- og Handelsretten. Parternes synspunkter For Novartis AG , Novartis Pharma AG og Novartis Healthcare A/S er der i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 25. maj 2022, hvoraf fremgår blandt andet: ”… 2 SAGERNES PROBLEMSTILLING VEDRØRENDE SPØRGSMÅLET OM AFVISNING 2.1 Indledning Novartis har i nærværende sager indleveret tre anmodninger om midlerti-dige forbud og påbud mod henholdsvis Zentiva , Viatris og Glenmark . 13 Sagerne blev anlagt på baggrund af en truende retskrænkelse af Novartis' danske <anonym>Patent nr 1</anonym> der forventes udstedt og valideret i Danmark inden for kort tid, jf. nærmere under afsnit 4 De sagsøgte har anmodet om, at de respektive anmodninger om midlerti-dige forbud og påbud baseret på <anonym>Patent nr 1</anonym> afvises. Dette er grund-læggende begrundet med et rent formalistisk synspunkt om, at Novartis (ifølge de sagsøgte) ikke er berettiget til at indlede en sag om midlertidigt forbud, før end Novartis' patent er formelt udstedt og valideret i Danmark; uanset om patentet med sikkerhed, eller i hvert fald efter al sandsynlighed, vil blive udstedt og valideret i Danmark inden for kort tid. Zentiva og Glenmark har principalt påstået afvisning af sagen under hen-visning til, at forbudsbegæringen ikke opfylder betingelserne i retspleje-lovens $ 413, subsidiært påstået frifindelse på det foreliggende grundlag med henvisning til samme begrundelse. Viatris har påstået afvisning af sagen under henvisning til manglende retlig interesse, hvilket Zentiva og Glenmark også har gjort gældende. Sø- og Handelsretten har ved kendelser af 12. maj 2022 E25 og E31 ) samt af 18. maj 2022 (E37) besluttet at udskille spørgsmålet om afvisning af sagerne til særskilt og forlods behandling og at sagerne under delforhandlingen skal sambehandles. 2.2 Det rejste principielle spørgsmål Det spørgsmål, som retten skal tage stilling i nærværende sager i forhold til spørgsmålet om afvisning; er det principielle og helt særlige spørgsmål, om Novartis under de foreliggende konkrete omstændigheder; hvor EPO's Te-chnical Board of Appeal ("TBA ") har truffet en endelig 0g bindende afgø-relse om, at <anonym>Patent nr 1</anonym> opfylder samtlige betingelser for udstedelse af pa-tent; og den danske version af patentet derfor vil blive formelt udstedt og valideret i Danmark inden for kort tid, er berettiget til at indlede en sag om midlertidigt forbud og påbud i medfør af retsplejelovens kapitel 40 med henblik på hurtigst muligt at stoppe krænkelsen af patentet, når dette er udstedt. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege følgende faktuelle for-hold: Novartis forsøger ikke (og ønsker ikke) at håndhæve den patentansøg- ning, der ligger til grund for den snarlige udstedelse af <anonym>Patent nr 1</anonym> De af Novartis nedlagte påstande om midlertidigt forbud angår alene det snarligt udstedte danske <anonym>Patent nr 1</anonym> 14 De sagsøgte bestrider (reelt) ikke, at <anonym>Patent nr 1</anonym> vil blive udstedt og valideret i Danmark inden for kort tid. De sagsøgte stiller alene spørgsmål ved, hvor hurtigt dette vil ske. Viatris har fremsat en række spekulative bemærkninger om, at det teo-retisk er muligt; at udstedelsen af <anonym>Patent nr 1</anonym> vil blive væsentligt forsinket eller slet ikke vil ske; fx fordi en tredjemand teoretisk kunne anlægge en retssag om ejerskab til patentet og i forlængelse heraf an-mode EPO om at stille udstedelsen af patentet i bero. Viatris gør dog ikke gældende; at disse bemærkninger konkret er relevante i forhold til udstedelsen af Novartis' <anonym>Patent nr. 1</anonym> <anonym>Patent nr. 1</anonym> vil efter al sandsynlighed være formelt udstedt 0g va-lideret i Danmark inden gennemførelsen af de planlagte hovedforhand-linger i efteråret 2022 De sagsøgte bestrider ikke; at de gennem deres deltagelse i udbud og ved levering af deres generiske versioner af Novartis' lægemiddel vil krænke <anonym>Patent</anonym> <anonym>nr 1</anonym> så snart det er formelt udstedt og valideret i Danmark. De sagsøgtes eneste forsvar mod, at der vil foreligge en krænkelse af Novartis' patent <anonym>Patent nr 1</anonym> er;, at patentet er ugyl-digt og at TBA's beslutning om at udstede patentet er forkert. De sagsøgte har fuldt ud mulighed for at varetage deres interesser i sa-gen. Der er ikke tvivl om Novartis' påstande 0g omfanget af Novartis' patent; 0g den eneste begrundelse; som er fremført af de sagsøgte for ikke at starte forberedelsen af sagerne nu, er, at det ikke vil være rime-ligt, hvis de sagsøgte skal bruge omkostninger på forberedelse af sa-gerne; før patentet er endeligt udstedt 0g valideret i Danmark. Der verserer tilsvarende patentkrænkelsessager i en lang række andre jurisdiktioner vedrørende <anonym>Patent nr 1</anonym> og de involverede parter er der-for allerede fuldt ud i gang med forberedelsen af sagen i andre jurisdik-tioner. Det er Novartis' opfattelse; at spørgsmålet om afvisning af sagerne under de foreliggende omstændigheder reelt kan koges ned til valg mellem føl-gende to muligheder: (a) Er Novartis berettiget til hurtigst muligt at forsøge at stoppe en krænkelse; som givet vil finde sted, eller (b) er de generiske selskaber berettigede til at udsætte enhver opstart af sagerne på grundlag af formel indsigelse (om manglende retlig in-teresse) med den konsekvens; at de generiske selskaber vil få mulig-hed for gennem en betydelig periode af den resterende patenttid at begå en bevidst krænkelse af Novartis' patent? 15 2.3 Rettens stillingtagen til det principielle spørgsmål Det eneste, retten kan og skal tage stilling til på nuværende tidspunkt; er det rent formelle spørgsmål om, hvorvidt de af Novartis indleverede an-modninger om midlertidigt forbud og påbud skal afvises, fordi Novartis ikke har tilstrækkelig retlig interesse i at anlægge sagerne på nuværende tidspunkt. Glenmarks og Zentivas synspunkter om, at forbudsbegæringerne bl.a. ikke opfylder betingelserne i retsplejelovens $ 413, og at retten på den baggrund skal (straks)afvise sagerne; er efter Novartis opfattelse udtryk for et materi-elt anbringende, som retten ikke kan afvise sagerne på grundlag af under denne formalitetsprocedure. Det er på retsmøder i sagerne aftalt, at sagerne mod Zentiva og Glenmark skal hovedforhandles henholdsvis i september 0g december 2022. Novartis gør gældende; at retten først til den tid skal prøve, om betingelserne i retsplejelovens 8 413 efter rettens vurdering er opfyldt. <anonym>Patent nr 1</anonym> forventes udstedt og valideret på de tidspunkter: Med andre ord skal retten således på nuværende tidspunkt udelukkende tage stilling til de nedlagte påstande om afvisning; dvs. det rent formelle spørgsmål om, hvorvidt Novartis har fornøden retlig interesse i at anlægge sagerne; jf. retsplejelovens $ 412. Omvendt skal retten ikke under formali-tetsproceduren tage stilling til, om Novartis har den ret, der søges beskyt-tet;, jf. den materielle betingelse 1 retsplejelovens $ 413, nr: 1. Novartis bemærker desuden; at der ikke i dansk retspraksis ses at være ta-get autoritativt stilling til, om et midlertidigt forbud og påbud kan nedlæg-ges på grundlag af et patent; som TBA har truffet endelig 0g bindende be-slutning om skal udstedes; som det er tilfældet i nærværende sag. Afgørel-sen af dette spørgsmål vil kræve gennemførelse af en hovedforhandling (formentlig over flere retsdage) hvilket ikke er genstanden for nærværende formalitetsprocedure. 3 SAGENS PARTER OG DE RELEVANTE LÆGEMIDLER 3.1 Novartis Novartis er en global lægemiddelvirksomhed med hovedsæde i Basel, Schweiz; 0g er blandt verdens største internationale producenter af læge-midler. Novartis-koncernen driver primært virksomhed inden for forsk-ning 0g udvikling af nye originale lægemidler og investerer meget betyde-lige økonomiske ressourcer i forbindelse hermed. Novartis-koncernen markedsfører flere innovative originalprodukter; heri-blandt lægemidlet Gilenya@, der indeholder fingolimod som aktivstof og anvendes til behandling af multipel sklerose (E291). 16 Gilenya er godkendt af EU-Kommissionen til behandling af meget aktiv re- cidiverende-remitterende multipel sklerose hos voksne patienter og pædia-triske patienter i alderen 10 år og ældre, jf. produktresuméet for Gilenya ( E292 ). Den godkendte dosis for voksne patienter er 0,5 mg fingolimod oralt, én gang dagligt (E293 ). Den godkendte dosis for børn (pædiatriske patienter over 10 år) er afhæn-gig af patientens kropsvægt. For patienter med en kropsvægt på 40 kg eller derunder er den godkendte dosis 0,25 mg fingolimod (oralt, én gang dag-ligt), og for patienter med en kropsvægt på over 40 kg er den godkendte dosis 0,5 mg fingolimod (oralt, én gang dagligt) ( E293 ). 3.2 Zentiva Zentiva er en tjekkisk medicinalkoncern, der primært specialiserer sig i ge-neriske lægemidler . Zentiva , k.s. fik den 9. december 2020 udstedt en markedsføringstilladelse af Lægemiddelstyrelsen for det generiske lægemiddel Fingolimod " Zen-tiva " i styrken 0,5 mg fingolimod til behandling af multipel sklerose, jf. dansk specialitetsnummer 31752 og markedsføringstilladelsesnummer 63177, se produktresumeet for Fingolimod " Zentiva " ( E217 ). Zentiva Den- mark ApS er anført som repræsentant. Fingolimod " Zentiva " er indiceret til behandling af meget aktiv recidive-rende- remitterende multipel sklerose hos voksne patienter og pædiatriske patienter i alderen 10 år og ældre. Da lægemidlet kun er godkendt i styrken 0,5 mg fingolimod, omfatter den godkendte indikation kun behandling af voksne og pædiatriske patienter over 10 år med en kropsvægt på over 40 kg. 3.3 Mylan/ Viatris Mylan er en amerikansk medicinalkoncern, der primært specialiserer sig i generiske lægemidler . Mylan Ireland Limited fik den 18. august 2021 udstedt en markedsførings-tilladelse af EU-Kommissionen for det generiske lægemiddel Fingolimod "Mylan" i styrken 0,5 mg fingolimod til behandling af multipel sklerose, jf. markedsføringstilladelse nummer EU/1/21/1573/001 - 024, se produktresu-meet for Fingolimod "Mylan" (E295 ). Mylan Denmark ApS er anført som repræsentant. Mylan Denmark ApS skiftede selskabsnavn til Viatris ApS den 1. september 2021. Nærværende sag er derfor anlagt mod Viatris ApS . Fingolimod "Mylan" er indiceret til behandling af meget aktiv recidive-rende- remitterende multipel sklerose hos voksne patienter og pædiatriske 17 patienter i alderen 10 år og ældre. Da lægemidlet kun er godkendt i styrken 0,5 mg fingolimod, omfatter den godkendte indikation kun behandling af voksne 0g pædiatriske patienter over 10 år med en kropsvægt på over 40 kg. 3.4 Glenmark Glenmark er en indisk medicinalkoncern; der primært specialiserer sig i ge-neriske lægemidler. Glenmark Arzneimittel GmbH fik den 3. februar 2021 udstedt en markeds - føringstilladelse af Lægemiddelstyrelsen for det generiske lægemiddel Fingolimod "Glenmark" i styrken 0,5 mg fingolimod til behandling af mul-tipel sklerose; jf. dansk specialitetsnummer 31786 0g markedsføringstilla-delsesnummer 63362, se produktresumeet for Fingolimod "Glenmark"(E283). Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB er anført som repræsentant. Fingolimod "Glenmark" er indiceret til behandling af meget aktiv recidive-rende - remitterende multipel sklerose hos voksne patienter 0g pædiatriske patienter i alderen 10 år og ældre. Da lægemidlet kun er godkendt i styrken 0,5 mg fingolimod, omfatter den godkendte indikation kun behandling af voksne og pædiatriske patienter over 10 år med en kropsvægt på over 40 kg: <anonym>Patent nr 1</anonym> 4.1 Forløbet ved EPO <anonym>Patent nr 1</anonym> (E129) har ansøgningsdag den 25.juni 2007 (" <anonym>Patent nr 1</anonym> Ansøg - ningen (med de senere godkendte patentkrav) blev i første omgang afvist af EPOs Examining Division ved afgørelse af 2. november 2020 med skrift-lig begrundelse af 19. november 2020 (E154). Det var Examining Divisions opfattelse; at opfindelsen ikke var ny i forhold til en pressemeddelelse ud-sendt af Novartis vedrørende et planlagt klinisk fase 3-forsøg for lægemid-let (dokumentet DIO). Den <anonym>Dato 1</anonym> 2020 appellerede Novartis afgørelsen til TBA Den 8. oktober 2021 fremkom TBA med en foreløbig vurdering af sagen (E221). Det fremgår heraf, at TBA i modsætning til Examining Division -var af den opfattelse, at betingelsen om nyhed var opfyldt. I stedet ønskede TBA at fokusere på spørgsmålet om tilstrækkelig angivelse af opfindelsen og opfindelseshøjde under den mundtlige høring. I forbindelse med den mundtlige høring den 8. februar 2022 traf TBA afgø-relse om, at alle betingelserne for patentering af Main Request (krav indle-veret 18. november 2019 - El49) var opfyldt, hvorfor sagen blev hjemvist til Examining Division med påbud om at udstede patentet med det godkendte 18 krav; således at Examining Division alene skal godkende den tilpassede be- skrivelse og derefter endeligt udstede patentet "1. The decision under appeal is set aside. 2 The case is remitted to the examining division with the order to grant a patent on the basis of the single claim of the main request filed on 18 November 2019 underlying the impugned decision and re-submitted with the statement of grounds of appeal, and a description to be adapted thereto På baggrund af TBAs afgørelse vil EPO derfor inden for den nærmeste fremtid udstede <anonym>Patent nr 1</anonym> med kravet indleveret den 18. november 2019 (E149). Det bemærkes, at Novatis allerede den 7.januar 2022 indleverede en tilpasset beskrivelse til EPO i forhold til det nye; godkendte krav TBA har den 5.maj 2022 informeret Novartis om, at den skriftlige afgørelse forventes at blive afgivet i slutningen af juni 2022 (E289). Den skriftlige af-gørelse kan dog sagtens foreligge tidligere. Novartis forventer derfor; at patentet endeligt udstedes og valideres i Dan-mark i august 2022. Dette behandles nærmere nedenfor i afsnit 4.3. 4.2 Det godkendte krav ved TBA Kravet godkendt af TBA har følgende ordlyd ( E149 ): [ Udeladt ] Kravet kan oversættes til følgende på dansk ( ElS1 ): [ Udeladt ] Når <anonym>Patent nr 1</anonym> endeligt udstedes af EPO og derefter valideres i Danmark, vil det være i kraft frem til 25.juni 2027, dvs. 20 år efter indgivelsen af staman-søgningen til EPO. 4.3 Eksperterklæring fra European Patent Attorney <anonym>Person 1</anonym> 19 Novartis har anmodet European Patent Attorney <anonym>Person 1</anonym> om at afgive en erklæring om, hvornår det kan forventes; at europæisk <anonym>Patent nr 1</anonym> formelt udstedes af EPO (E3O1). <anonym>Person 1</anonym> har foretaget en grundig analyse af EPO's praksis for implementering af afgørelser fra TBA og sagsbehandlingen i forbindelse hermed, 0g <anonym>Person 1</anonym> erklærer på baggrund heraf, at patentet kan forventes udstedt af EPO i august 2022 og i hvert fald ikke senere end mid-ten af september 2022. Det tager meget kort tid at gennemføre den efterføl-gende validering i Danmark (under 1 uge) jf. patentlovens $ 77, stk. 1 og 2 For en nærmere gennemgang af EPOs regler relevante for udstedelse af <anonym>Patent nr. 1</anonym> henvises til afsnit 8 5 DE SAGSØGTE VIL KRÆNKE NOVARTIS' PATENT SÅ SNART DET ER UDSTEDT Det kan uden videre konstateres, at Fingolimod "Mylan" , Fingolimod "Zen-tiva" samt Fingolimod "Glenmark" læser direkte på ordlyden afog opfylder alle træk i det godkendt krav 1 i <anonym>Patent nr 1</anonym> Da krænkelsen ikke er bestridt, er det ikke behandlet yderligere i nærværende sammenfattende processkrift. At de sagsøgte agter at foretage krænkende handlinger, jf: patentlovens $ 3, stk 1, nr: 1,0g der derved foreligger en truende retskrænkelse kan derud-over konstateres ved, at Viatris og Glenmark har deltaget i og vundet en rammeaftale under Amgros Udbud 2022-1.559.b (E261) med henholdsvis Fingolimod "Mylan" og Fingolimod "Glenmark" (E287), mens Zentiva har indmeldt prisen for Fingolimo "Zentiva" i lægemiddelstyrelsens fortegnelse medicinpriser dk; og fremgår af den foreløbige prisliste af 24. marts 2022 (E277). Derudover har Zentiva solgt Fingolimod "Zentiva" på det danske marked. Novartis har ved advarselsbreve (E249, E251 og E253) bedt de sagsøgte be-kræfte, at de ikke vil anvende; udbyde herunder deltage i udbud ved Am-gros; samt markedsføre deres generiske lægemidler; så længe <anonym>Patent nr 1</anonym> er i kraft. Glenmark har afvist at anerkende Novartis' rettigheder i henhold til <anonym>Patent nr 1</anonym> E259 og E271). Viatris og Zentiva har ikke besvaret Novartis henvendelser. Det kan således konstateres, at de sagsøgte agter at fortsætte med salg 0g levering af de krænkende lægemidler; når <anonym>Patent nr 1</anonym> er udstedt, og at der der-med er en truende retskrænkelse; jf. retsplejelovens $ 413, nr. 2 Det har derfor været nødvendigt at anlægge nærværende sager om midler-tidige forbud. 6 RETLIG INTERESSE 20 Begrebet "retlig interesse" er en retlig standard udviklet i retspraksis. Hver -ken retspraksis, eller litteraturen giver en egentlig positiv vejledning til domstolene eller sagens parter om, hvornår en part har retlig interesse. I fuldbyrdelsessager anvendes begrebet "retlig interesse" almindeligvis om sagsøger har en interesse, der er retligt beskyttet ( M106 ). I den juridiske lit- teratur er dette beskrevet som en "bred interesseafvejning" og på "forhol-dets natur". Det fremgår af litteraturen, at for fuldbyrdelsesdomme gælder , at afsigelse af en eksigibel dom til opfyldelse af et krav i almindelighed forudsætter , at alle betingelserne for , at den berettigede kan kræve opfyldelse heraf, skal være til stede ved sagens optagelse til dom , jf. Civilprocessen, 8. udgave, Karnov Group Denmark A/S, Gomard og Kistrup , s. 401f ( M99 ): "Afsigelse af eksigibel dom til opfyldelse af et krav , forudsætter i al- mindelighed, at alle betingelser for , at den berettigede kan kræve op- fyldelse, er til stede ved optagelsen af sagen til dom. […] Betragtningen om, at debitor ikke bør ulejliges, taler i øvrigt ikke med fuld styrke mod straks at give eksigibel dom, hvor kreditor har mu-lighed for at få anerkendelsesdom over debitor , f.eks. fordi »debitor« har bestridt kravet, og alle omstændigheder af betydning for spør gs-målet om kravets beståen kan fås klart oplyst. Besværet og bekostnin-gen for sagsøgte er ikke større i fuldbyrdelsessøgsmål end i anerken-delsessøgsmål. Fuldbyrdelsesdom gives imidlertid efter retspraksis selv i disse tilfælde ikke, før kravet er forfaldet. Det er dog i overensstemmelse med en almindelig procesretlig grundsætning, om at fakta indtrådt under sagens behandling kan på-beråbes og tages i betragtning ved afgørelsen, tilstrækkeligt, at for -faldstiden er indtrådt, inden sagen optages til dom." (vores fremhæv-ning) Er der eksempelvis tale om et pengekrav , skal det således blot være forfal-dent senest ved hovedfor handlingens afslutning . Det er efter praksis tilstræk-keligt, at betingelserne er opfyldt på det tidspunkt, hvor sagen optages til dom, jf. Proceduren, 4. udgave, DJØF 2019, Backhausen, Djurhuus og Lundblad , s. 241. Af Proceduren, s. 241 fremgår således ( M91 ): "I et fuldbyrdelsessøgsmål er kravet, at alle betingelser for , at den be-rettigede kan kræve opfyldelse, skal være til stede ved sagens opta-gelse til dom. Er der tale om et pengekrav , skal det således være forfaldent senest ved hovedforhandlingens afslutning. Det er dog efter praksis til- 21 strækkeligt; at betingelserne er opfyldt på det tidspunkt; hvor sagen optages til dom. Det ses tydeligt heraf; at spørgsmålet om der er "retlig interesse" i at lægge et fuldbyrdelsessøgsmål, ikke er afhængigt af, at kravet faktisk er forfal-dent ved sagens anlæg. Det kan derfor heller ikke være et krav for at ind-give og forberede en sag om midlertidigt forbud, at den påberåbte ret er trådt i kraftlvalideret på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen. Det må være tilstrækkeligt; at alle omstændigheder af betydning for spørgsmå-let om kravets beståen kan fås klart oplyst; sagsøger har en rimelig inter-esse i at få spørgsmålet prøvet; og hensynet til sagsøgte ikke vejer tungere. En sådan interesse må givet foreligge i en situation; hvor modparten ikke blot har bestridt sagsøgers ret til at få forbud, men allerede foretager hand-linger som vil krænke det patentkrav, som appelmyndigheden har truffet endelig afgørelse om skal udstedes. Som uddybet nedenfor; så må denne interesseafvejning derfor under de foreliggende omstændigheder klart falde ud til fordel for Novartis. Det bemærkes, at sager om midlertidige forbud må anses at være en sag om (midlertidig) fuldbyrdelse; og at praksis vedrørende anerkendelses-søgsmål derfor ikke er direkte relevant for forbudssager. Novartis har ikke kendskab til sager, hvor en anmodning om midlertidigt forbud og påbud på baggrund af et patent er blevet afvist med den begrun-delse, at der mangler retlig interesse på tidspunktet for anlæggelse af sa-gen. Tværtimod har retterne i alle sager pådømt, at rekvirenten kunne an-ses at have den ret, som søges beskyttet. NOVARTIS HAR RETLIG INTERESSE I ANLÆGGELSE AF FOR- BUDSSAGERNE Det gøres gældende; at Novartis har retlig interesse i sagens realitetsbe-handling, på trods af, at der endnu ikke foreligger et udstedt patent. Patentets udstedelse og sandsynliggørelse af at dette er gyldigt udstedt; er en betingelse for at få nedlagt et midlertidigt forbud og påbud, jf retspleje-lovens $ 413, nr. 1. Dette vedrører ikke en rekvirents retlige interesse i at anlægge forbudssagen, hvilket da også fremgår af kendelser på området, hvor der sker frifindelse og ikke afvisning: Det forhold, at Novartis endnu ikke har en formelt udstedt og valideret rettighed, kan derfor ikke medføre; at Novartis mangler retlig interesse. Inærværende sag er der (tilstrækkelig) vished om, at det danske <anonym>Patent nr 1</anonym> vil blive udstedt. TBA har påbudt EPOs Examining Divi-sion at udstede patentet; og ikke engang tredjepartsindsigelser kan ændre dette. TBAs afgørelse er bindende for Examining Division: Se nærmere herom under afsnit 9 22 Det er således kun et spørgsmål om tid, før end patentet udstedes; og det er på denne baggrund, at Novartis har anlagt nærværende forbudssager: For at sikre; at Novartis hurtigst muligt kan håndhæve sit patent, når dette er udstedt. Ien sådan situation har Novartis netop retlig interesse i at anlægge en for-budssag. Novartis har en retsbeskyttet interesse i at kunne håndhæve sit patent hurtigt muligt jf. Retshåndhævelsesdirektivet, artikel 9, og TRIPS, artikel 50, stk. 1, jf. nedenfor under afsnit 10. De sagsøgte forsøger at kæde forbudsbetingelserne, altså at have sandsyn-liggjort en (udstedt) patentrettighed, sammen med princippet om retlig in-teresse. Imidlertid forsøger Novartis ikke at håndhæve en patentansøgning men alene det udstedte patent, som vil blive udstedt inden for kort tid. De sagsøgtes anbringender er udtryk for en forkert retsanvendelse. Retlig in-teresse er en formel betingelse for at anlægge en sag 0g er et flydende dy-namisk begreb inden for dansk procesret. Der er i de foreliggende sager ikke tvivl om, at påstandene er lovlige 0g kan bedømmes retligt. Ligeledes medfører forholdets natur; at Novartis har en konkret interesse i sagens an- læg da selve tvisten vedrører Novartis' forhold herunder en forestående retskrænkelse; og skal sikre; at Novartis kan håndhæve sit patent hurtigst muligt efter dets udstedelse 0g validering i Danmark. Novartis' påstand er endvidere også aktuel, da dette skal ses i lyset af sagen i sin helhed, herunder navnlig at der er tale om en sag om midlertidigt for-bud og påbud, samt at Glenmark 0g Viatris har deltaget og vundet en ram-meaftale under Amgros Udbud 2022-1.559.b (E287), som forpligter dem til at levere de pågældende produkter også efter <anonym>Patent nr 1</anonym> vil være udstedt og valideret i Danmark. Aktualiteten må også afhænge af, om det er rimeligt at kræve af de sagsøgte; at en sag om de pågældende påstande indledes og forberedes ved domstolene. Her kan det ikke være anderledes end ved al-mindelige fuldbyrdelsessøgsmål for så vidt angår bestridte krav, hvor sagsøger ikke bør skulle afvente forfaldstiden inden sagsanlæg. Tværtimod støtter det forhold, at der er tale om en sag om midlertidigt forbud, at Novartis har retlig interesse i at starte sagen på nuværende tidspunkt. Dette understøttes også af at <anonym>Patent nr 1</anonym> er lægemiddelpatent; hvor hver dag med krænkelse vil have stor økonomisk betydning for Novartis. Det gøres gældende; at betingelserne for fuldbyrdelse i stedet blot skal være til stede, når sagen optages til kendelse. Der stilles efter retsplejelovens $ 412 ikke krav om at selve anmodningen om forbud og påbud skal indeholde en udstedt patentrettighed. Patentret-ten skal derimod først være sandsynliggjort; når forbuddet meddeles, jf. retsplejelovens $ 413. At sagsøger skal have en ret på tidspunktet for med-delelse af det midlertidige forbud, er imidlertid en materiel betingelse for nedlæggelse af forbuddet;, jf. retsplejelovens $ 413, nr:. 1.Der stilles ikke 23 krav om at rettighedshaveren sandsynliggør sin ret allerede ved indgivel-sen af anmodning om forbud, jf. retsplejelovens $ 412 modsætningsvis. Såfremt en sagsøger ikke er påtaleberettiget; sker der afvisning af sagen. Så-fremt sagsøger under hovedforhandlingen ikke kan sandsynliggøre eller godtgøre en gyldig ret; jf. retsplejelovens $ 413, nr: 1, frifindes sagsøgte. Såfremt de sagsøgte lykkes med at få nærværende sager afvist; vil konse-kvensen være, at der sker en meget væsentlig udhuling af Novartis' patent-rettigheder: Novartis vil effektivt få afskåret 6-8 måneder af sin patentbe-skyttelse; idet generiske lægemiddelvirksomheder bevidst kan krænke pa-tentet i denne periode grundet de lange sagsbehandlingstider ved de dan-ske domstole. Dette vil være en uholdbar retsstilling i strid med Retshånd-hævelsesdirektivets, artikel 9, jf. EU-Domstolens afgørelse af 28. april 2022 i C-44/21, hvori det anføres (M44): "32 For det andet bemærkes, at i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/48, sammenholdt med 22. betragtning hertil, skal de fo-reløbige retsmidler; der er fastsat i national ret, gøre det muligt straks at bringe krænkelsen af en intellektuel ejendomsrettighed til ophør uden at skulle afvente en afgørelse i hovedsagen. Disse foranstaltnin-ger er især berettigede, når en forsinkelse vil påføre rettighedshave-ren et uopretteligt tab. "Tidsfaktoren< spiller således en særlig rolle i <anonym>t sikre en effektiv håndhævelse af intellektuelle eiendomsrettiohe-</anonym> der: De sagsøgte bestrider end ikke, at de krænker patentet, når det træder i kraft. Hertil bemærkes, at nedlæggelse af midlertidigt forbud er det primære rets-middel i sager om patentkrænkelse. Der er ikke noget berettiget hensyn til de sagsøgte; der kan begrunde; at Novartis skal være afskåret fra at håndhæve patentet på nuværende tids-punkt. De sagsøgte anfører; at det vil være urimeligt; hvis de sagsøgte skal bruge omkostninger til at føre en sag; som muligvis ikke bliver til noget. Dette er imidlertid forkert; da patentet både skal og vil blive udstedt inden for kort tid. Derudover har de sagsøgte fuldt ud mulighed for at varetage deres interesser i sagen. Der er således ikke tvivl om Novartis' påstande el-ler indholdet af Novartis' patent; 0g de sagsøgte vil uden problemer kunne forberede deres forsvar i sagen; som alene angår en gyldighedsindsigelse mod patentet. Tvisten er således konkret. Dette ses også af det forhold, at de sagsøgte allerede er i fuld gang med at forberede og gennemføre tilsva-rende sager i andre jurisdiktioner og har derfor fuldt kendskab til sagen. Såfremt udstedelsen og valideringen af patentet forsinkes yderligere; hvil-ket Novartis ikke forventer, har retten i øvrigt mulighed for at udsætte sa-gen, jf retsplejelovens $ 419, nr 2 24 7.1 Retlig interesse i sager om provisorisk beskyttelse En parallel kan i øvrigt drages til erstatningssager vedrørende krænkelse af den provisoriske beskyttelse efter patentlovens $ 60, som kan anlægges in-den patentet er udstedt; jf Lindgreen; Nicolai mfl, Patentloven med kom-mentarer (MII2): "2 Patentudstedelse som betingelse Forudsætningen for den provisoriske beskyttelse i PTL $ 60 er, at pa- tentansøgningen rent faktisk senere resulterer i udstedelse af et pa-tent. Dette indebærer i praksis; at der i en retssag om krænkelse af et patent først kan ske domfældelse; efter patentet er udstedt. Dog kan en sådan retssag anlægges forud for meddelelse af patent.:' 7 Idisse sager har sagsøger således retlig interesse i at anlægge søgsmålet forud for patentets meddelelse; på trods af, at patentets udstedelse er en be-tingelse for; at sagsøger opnår sin ret til provisorisk beskyttelse. Viatris' har gjort gældende, at dette ikke er relevant for spørgsmålet om ret-lig interesse ved anlæg af sager om midlertidige forbud og påbud. Novartis er uenig heri. En rettighedshaver er alene berettiget til erstatning for krænkelse af den provisoriske beskyttelse; hvis patentet udstedes. Hvis patentet ikke udste-des, har "rettighedshaver" intet erstatningskrav. Dette støtter; at patentha-ver tilsvarende kan have en retlig interesse i at indlede en sag om midlerti-digt forbud forud for patentets udstedelse, selvom et midlertidigt forbud og påbud ikke vil træde i kraft, hvis patentet aldrig udstedes. Faktisk er pa-tenthaverens interesse i at kunne starte en sag om midlertidigt forbud væ-sentligt større, end behovet for at kunne starte en almindelig sag om kræn-kelse; da nedlæggelse af midlertidigt forbud er patenthaverens primære retsmiddel. 7.2 Retlig interesse i sagen mod Zentiva Novartis bemærker; at i sagen mod Zentiva indgår en allerede udstedt pa- tentrettighed <anonym>Patent nr. 2</anonym> (E147) hvorfor Novartis selvføl-gelig har retlig interesse i, at denne sag fremmes. Zentiva har alene påstået sagen afvist for så vidt angår påstandene vedrørende <anonym>Patent nr 1</anonym> Dette vil dog være unødigt formalistisk. Novartis gør gældende; at der ved vurdering af retlig interesse i nærvæ-rende sag mod Zentiva må tages hensyn til alle faktuelle omstændigheder i sagen, herunder at denne også støttes på en anden rettighed, 0g sagen såle-des vil blive fremmes uanset afvisning af påstandene vedrørende <anonym>Patent nr 1</anonym> 25 Det bestrides; at retten skal tage stilling til de pågældende påstande hver for sig i relation til spørgsmålet om afvisning. Dette baserer sig bLa. på, at når <anonym>Patent nr 1</anonym> er valideret i Danmark; vil Novartis selvfølgelig være berettiget til at (gen)inddrage patentet i forbudssagen. Ef-tersom Zentiva allerede kender til <anonym>Patent nr 1</anonym> 0g ved, at Novartis ønsker at håndhæve dette patent; vil patentet kunne inddrages umiddelbart inden hovedforhandlingen. Dette vil medføre; at parterne kan ende med en meget kort frist for forberedelsen af sagen angående <anonym>Patent nr. 1</anonym> og det vil hverken være i Zentivas, Novartis eller rettens interesse. Novartis gør i den forbindelse gældende, at såfremt retten afviser påstan-dene vedrørende <anonym>Patent nr 1</anonym> og patentet geninddrages sent i sagens forbere-delse; vil Zentiva ikke være berettiget til udsættelse eller omberammelse af hovedforhandlingen; da Zentiva har kendt til patentet under hele sagen; 0g således har taget en standpunktsrisiko ved bevidst at undlade at forberede denne del af sagen. 7.3 De af de sagsøgte påberåbte domme er ikke relevante for spørgmsål om anlæggelse af sager om midlertidigt forbud Højesterets dom refereret i UfR 2014.3533 Hog Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-9804/2017-SHR, som de sagsøgte henviser til, vedrører begge domme, og altså ikke sager om midlertidige forbud og dermed heller ikke retlig interesse ved anlæggelse heraf. Endvidere vedrører Højesteretssagen ikke en fuldbyrdelsespåstand, men derimod en anerkendelsespåstand, jf. afsnit 7.3.1 nedenfor. Begge domme vedrører spørgsmålet; om en domstol kan træffe endelig af-gørelse vedrørende om en patentansøgning forinden patentet er udstedt. Inærværende sag skal Sø- og Handelsretten dog ikke tage stilling til dette spørgsmål I nærværende sag skal retten alene tage stilling til, om en sag om et midlertidigt forbud og påbud under de foreliggende, konkrete om-stændigheder kan anlægges inden patentet er formelt udstedt og valideret i en situation; hvor patentet forventes udstedt og valideret på tidspunktet for hovedforhandlingen i forbudssagen: Dommene er i imidlertid blevet særligt fremhævet af de sagsøgte, hvorfor Novartis vil knytte nogle få kommentarer til disse. 7.3.1 Højesterets dom i UfR 2014.3533 H - sag om ugyldighed kan ikke på-dømmes i materien før patentet er udstedt Sagen omhandlede en patentansøgning, som Novozymes A/S var indeha-ver af. Efter EPO havde udstedt "Intention to grant" for patentansøgningen anlagde DuPont Nutrition Biosciences ApS og Danisco US Inc. bl.a. et aner- 26 kendelsessøgsmål om ugyldighed af et eventuelt patent udstedt på bag-grund af patentansøgningen. DuPont/Danisco nedlagde følgende påstand (M48): "Novozymes A/S tilpligtes at anerkende; at et eventuelt patent ud- stedt på baggrund af europæisk patentansøgning <anonym>Patent nr 3</anonym> med de til den Europæiske Patentmyndighed (EPO) den 13.juli 2012 indgivne patentkrav (indeholdt i bilag 1) vil være i strid med den eu-ropæiske patentkonventions artikel 52, jf. 4 0g 56 samt artikel 123,jf. artikel 76, og derfor ugyldigt i Danmark. (vores fremhævning) Højesteret udtalte i den forbindelse bl.a. følgende (M56): "Spørgsmålet er, om domstolsprøvelse er forenelig med reglerne i pa- tentloven; og om DuPont og Danisco har fornøden retlig interesse i <anonym>let 1</anonym> den foreliggende situation hvor det pågældende patent endnu ikke er udstedt af Den Europæiske Patentmyndighed (EPO), og hvor der i øvrigt verserer en sag mellem parterne om ejendomsret-ten til patentansøgningen. Det fremgår af patentlovens 21at indsigelse imod gyldigheden af et patent ikke kan fremsættes over for patentmyndigheden_før paten= tet er udstedt. Lovens ordning er i overensstemmelse med EPK, hvor-efter enhver har adgang til at fremføre synspunkter imod et ansøgt patent inden udstedelsen af dette, men uden at vedkommende der-ved opnår partsstatus i patentsagen; og hvorefter der ikke før udste-delsen af patentet er adgang til indsigelse; jf. artikel 1l5 og artikel 99 Højesteret finder_at denne ordning må føre til at også domstolsprø-velse af patentets gyldighed først kan finde sted <anonym>tentet er ud-stedt.</anonym> Efter patentlovens $ 61 er der ikke adgang til at fravige patentlovens ordning ved at begrænse søgsmålets rækkevidde; således at afgørel-sen om patentets gyldighed alene får betydning for sagens parter. DuPonts og Daniscos anbringende om, at virkningen af en dom be-grænses til sagens parter, kan derfor ikke føre til et andet resultat. <anonym>Høiesteret finder herefter. at domstolsprøvelse af DuPonts 0o Dani-scos</anonym> ugyldighedspåstand _før patentet er udstedt_vil være i strid med patentlovens ordning: Højesteret finder; at EPO's brev_ af 1lseptember 2012 med meddel-else om at man agter at udstede patentet (intention to grantıo) ikke giver tilstrækkeligt <anonym>dlao for at fravive den nævnte ordnino efter patentloven. Dette er 1</anonym> <anonym>temmelse med de almindelive betin-velser for retlio interesse 1 et</anonym> <anonym>1. hvorefter der som udoanos-punkt ikke er advano til domstolsprøvelse</anonym> af indsigelser imod gyldig- 27 heden af en forvaltningsafgørelse, før afgørelsen er truf fet - heller ikke i en sag mellem private parter ." (vores fremhævning) Dommen vedrørte således et anerkendelsessøgsmål, hvor DuPont/Danisco samtidig havde blokeret for udstedelsen af patentet ved at have anlagt en sag om ejendomsretten til patentansøgningen. Dette afspejles også i DuPont/Daniscos påstand, der åbenbart vedrørte en fremtidig situation ("et eventuelt patent udstedt på baggrund af europæisk patentansøgning"), og at DuPont/Daniscos påstand gik på at Novozymes skulle anerkende, og dermed at retten skulle pådømme i materien , at patentet ville være ugyldigt i en situation, hvor patentet ikke ville blive udstedt før hovedfor handlingen . Hø- jesterets præmisser skal forstås på baggrund af disse omstændigheder . DuPont/Danisco krævede netop at pådømmelsen skulle ske før udstedel-sen, og de gjorde hverken gældende, at patent ville blive udstedt før ho-vedforhandlingen, eller at sagen blot skulle forberedes og så udsættes indtil patentet var udstedt. Højesterets præmisser viser således blot, at domstolene ikke vil pådømme gyldigheden af et eventuelt fremtidigt patent før det er udstedt. Højesteret forholder sig hverken til, om der kan anlægges en sag om et mid- lertidigt forbud og påbud, hvor der foreligger en endelig og bindende afgø-relse fra TBA om udstedelse af patentet, og hvor indholdet af patentkra-vene er endeligt fastlagt, eller om der kan nedlægges et midlertidigt forbud og påbud i en sådan situation, herunder når det forventes at patentet er ud-stedt og valideret før forbudssagen hovedforhandles. Ligeledes kan Højesterets afgørelse ikke anses for at være til hinder for ugyldighedsindsigelser imod et ikkeudstedt patent i en forbudssag. 7.3.2 Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-9804/2017-SHR - vedrørte ikke spør gsmål om anmodning om midlertidigt forbud kan indgives før patent-udstedelse Sagen omhandlede to patentansøgninger , som Danisco US Inc. var indeha-ver af. Efter EPO havde udstedt "Intention to grant" for patentansøgnin-gerne, anlagde Novozymes A/S en sag om ejendomsretten til de to paten-tansøgninger . Viatris har henvist til Sø- og Handelsrettens dom i BS-9804/2017-SHR til støtte for , at Novartis først skal kunne indlede en sag om midlertidigt for -bud, når stridspatentet er udstedt og valideret. Novartis bestrider , at man kan udlede et sådant synspunkt af den pågæl-dende dom. Sagen vedrørte således slet ikke spør gsmålet, om man kan have retlig interesse i at indgive en "anmodning" om midlertidigt forbud før et patent er udstedt og valideret. Der var derimod tale om en hovedfor - 28 handling om materien i en sag om berettigelse, hvor der tillige havde været vidneførsel og syn og skøn. Sagen blev ikke afvist ved formalitetsforhand- ling, og der var ikke tale om en midlertidig forbudssag. Rettens præmisser må anses at vedrøre spør gsmålet om "pådømmelse" af materien i en hovedsag og ikke spør gsmålet om, hvorvidt der kan indgives en anmodning om forbud i en sag om midlertidigt forbud. Viatris henviser til, at retten bl.a. anførte ( M86 ): "Retten skal alene tage stilling hertil og ikke til spør gsmål, der i reali-teten angår gyldigheden af Daniscos (kommende) patenter eller spør gsmål om krænkelse. Sag(er) herom vil først kunne anlægges, når patenterne er udstedt." Det, der blev drøftet i sagen, var imidlertid, at domstolene ifølge Højeste- rets før omtalte dom gengivet i U.2014.3533H ikke kan træf fe afgør else om ugyldighed i en hovedsag før patentet er udstedt. Spørgsmålet om, hvorvidt en anmodning om midlertidigt forbud kan ind-gives og den sædvanlige skriftlige forberedelse af en sådan anmodning kan foretages med henblik på at gennemføre den mundtlige forhandling af sa- gen om midlertidigt forbud efter patentet er udstedt, blev derimod ikke på nogen måde drøftet eller behandlet i sagen. At det alene blev drøftet om der kunne træf fes materielle afgørelser om ugyldighed fremgår af Daniscos anbringender i sagen, hvor de i relation til spør gsmålet anførte (M85 ): "Danske domstole kan ikke, ifølge retspraksis fra Højesteret behandle spørgsmål om, hvorvidt en verserende patentansøgning er gyldig el-ler ej." Danisco henviste således til Højesterets afgørelse i U.2014.3533 H, som ved-rører den materielle prøvelse af ugyldighed i en hovedsag. Danisco anførte også ( M84 ): "Det er ikke relevant for spør gsmålet om berettigelse, hvorvidt der måtte eksistere andre patentansøgninger , eller patenter , med en tidli-gere indleveringsdato end de omstridte patentansøgninger , på opfin-delserne ifølge de omstridte patentansøgninger . Det kan eventuelt være relevant for spørgsmålet om gyldigheden af eventuelle patenter , der måtte blive udstedt på grundlag af de omstridte patentansøgnin-ger (hvilket ikke kan pådømmes inden for rammerne af nærværende sag), men ikke for spør gsmålet om berettigelse." Daniscos anbringende var således at gyldigheden af eventuelle patenter "ikke kan pådømmes" i materien, før patent er udstedt, jf. U.2014.3533H. 29 Ingen af parterne havde derimod forholdt sig til spør gsmålet om, hvorvidt en anmodning om midlertidigt forbud kan indgives og forberedes i en situ-ation, hvor patent er endeligt godkendt til udstedelse af TBA og efter al sandsynlighed forventes at være udstedt og valideret før den mundtlige forhandling af forbudssagen. Sø- og Handelsretten kan derfor ikke anses for at have forholdt sig til spør gsmålet i nærværende sag, jf. forhandlingsmaksimen, idet spør gsmål ikke var til pådømmelse under Sø- og Handelsrettens sag, og ingen af par -terne havde forholdt sig til det. Yderligere må Sø- og Handelsretten under alle omstændigheder antages at have ment "pådømmes" i stedet for "anlægges". I overensstemmelse her -med udtrykker Højesteret i U 2014.3533 H, at "Højesteret finder herefter , at domstolsprøvelse af DuPonts og Daniscos ugyldighedspåstand, før paten-tet er udstedt, vil være i strid med patentlovens ordning". Det var således selve prøvelsen i materien i en hovedsag, hvor der var påstået ugyldighed, som Højesteretssagen gik på. Det bemærkes, at baggrunden for frifindelsen i sagen var , at Novozymes støttede sin berettigelse til patentansøgningerne på dokumenter , der var of-fentliggjort af Novozymes' medarbejdere. Sø- og Handelsretten fandt at Novozymes ikke kunne få medhold i sine påstande om berettigelse, som følge af at berettigelsen støttedes på offentliggjort viden. Det ovenfor anførte om forståelsen af dommen støttes yderligere af lands-rettens dom i ankesagen (sag BS-31515/2019), hvor Østre Landsret bl.a. an-førte i præmisserne (M78 ): "Det følger videre af Højesterets dom of fentliggjort i UfR 2014.3533, at der ikke kan anlægges sag om gyldigheden af et patent, før dette er meddelt. […] Landsretten finder , at de hensyn, som ligger bag Højesterets dom i UfR 2014.3533, taler imod, at en part skal kunne opnå, hvad der sva-rer til en forhåndsprøvelse af gyldigheden af et endnu ikke udstedt patent, ved at anlægge en sag om retten til patentansøgningen og på-beråbe sig en af parten selv of fentliggjort teknisk lære." Som det ses, er udsagnet her begrænset til sager om gyldighed (ikke kræn-kelse), og udsagnet er udtrykkeligt baseret på Højesterets dom i U.2014.3533, og landsretten forklarer , at Højesterets dom taler imod, at der kan ske "en forhåndsprøvelse af gyldigheden af et endnu ikke udstedt pa-tent". Det er altså materiel "prøvelse" af "gyldigheden af et endnu ikke ud-stedt patent", som retterne forholder sig til i de nævnte sager , og ikke spør gsmålet om hvorvidt en anmodning om midlertidigt forbud kan indgi- 30 ves og forberedes, når patent forventes udstedt og valideret før hovedfor -handlingen i sagen, og hvor ordlyden af patentkravene er endeligt fastlagt. Ingen af de tre domme U.2014.3533H, BS-9804/2017-SHR eller BS-31515/2019-ØL har således forholdt sig til spør gsmålet i nærværende sager . 8 EPO'S REGLER RELEV ANTE FOR UDSTEDELSE AF EP 2 959 894 TBA har hjemvist Novartis' patent til Examining Division med påbud om, at Examining Division skal udstede patentet efter tilpasning af beskrivel-sen. 8.1 Den Eur opæiske Patent Konvention ("EPC"), artikel 1 11 EPC artikel 1 11 beskriver følgende ( M23 ): "Article 1 11 Decision in respect of appeals (1) Following the examination as to the allowability of the appeal, the Board of Appeal shall decide on the appeal. The Board of Appeal may either exercise any power within the competence of the depart-ment which was responsible for the decision appealed or remit the case to that department for further prosecution. (2) If the Board of Appeal remits the case for further prosecution to the department whose decision was appealed, that department shall be bound by the ratio decidendi of the Board of Appeal, in so far as the facts are the same. If the decision under appeal was taken by the Receiving Section, the Examining Division shall also be bound by the ratio decidendi of the Board of Appeal." (vores fremhævning) EPC artikel 1 11(2) foreskriver således, at Examining Division er bundet af TBA's afgørelse, hvor TBA hjemviser en patentansøgning med påbud om udstedelse af patentet. Examining Division er således forpligtet til at ud-stede patentet med det kravsæt, som TBA har godkendt. 8.2 EPO's Guidelines for Examination Dette fremgår også af EPO's Guidelines for Examination, E-XII, 9.1 ( M129 ): "If a decision by an examining or opposition division is appealed, the board of appeal may remit the case to the division under Art. 1 11(1). In such cases, the exact wording of the orders must be complied with. V arious situations may arise: 31 a The case is remitted for grant or maintenance in amended or lim- ited form on the basis of a complete text which has been finally decided by the board. b <anonym>The case is remitted for the description to be brouoht into line</anonym> with claims whose wording has been finally decided by the board. (c The case is remitted for further prosecution. (vores fremhævn- ing) Af relevans for denne sag er situation (b), hvorom følgende fremgår af EPO's Guidelines for Examination; EXII, 9.2 (MI3O): "In situation (b) above; the board has taken a final decision on the <anonym>dino of</anonym> <anonym>the claims which ends the matter. The division can no lonver amend the claims</anonym> orallow the applicant or proprietor to do so even if new facts (e.g new relevant citations) come to light (see T 113/92, Headnote No. 2, and T 1063/92, Headnote, second paragraph) . Corrections under Rule 139, however; may still be allowable Applicants and proprietors should exercise all possible procedural economy when bringing the description into line with the claims' wording as decided by the board of appeal. Normally; therefore, completely retyped texts will not be accepted (see T 113/92, Headnote No. 1). (vores fremhævning) 8.3 EPO's Case Law of the Boards of Appeal En afgørelse truffet af EPO's Board of Appeal er bindende for førstein-stansen. Dette medfører; at TBA's afgørelse (E245) i nærværende sag er bin-dende for Examining Division i overensstemmelse med princippet om res judicata; jf. EPO's Case Law of the Boards of Appeal, V-A; 8.1 (M133): " Art. 111(2) EPC provides that, where a board of appeal remits a case <anonym>to the</anonym> EPO department of first instance whose decision was appealed that department is bound by the board's ratio decidendi, in so far as the facts are the same. If the decision under appeal was taken by the Receiving Section_the <anonym>division is also bound bv the boards ratio decidendi.</anonym> [. ] The authority of res judicata binds the administrative department <anonym>dealino with</anonym> the same application in the subsequently resumed ex= amination proceedings (see Art. 111(2) EPC) and indeed the board in any fresh appeal against the then ensuing examination decision. By contrast; a decision taken on appeal in examination proceedings has 32 no such binding ef fect in any subsequent opposition proceedings or on appeal against the opposition division's decision because opposi-tion proceedings are separate and distinct from examination proceed-ings (especially in that different parties are involved) and dif fer from them in terms of the nature of the public interest involved ( T 1666/14 )." (vores fremhævning) I forhold til en situation, hvor TBA har hjemvist et patent med påbud om udstedelse, hvor beskrivelsen først skal tilpasses, fremgår følgende, jf. EPO's Case Law of the Boards of Appeal, V -A, 8.6 ( M136 ): "A decision remitting a case to the opposition division with the order to maintain a patent on the basis of amended claims is binding in the sense that neither the wording nor the patentability of those claims can be challenged again in subsequent EPO proceedings ( T 843/91 , OJ 1994, 832). The decision on the claims' patentability remains final even where the facts have changed ( T 27/94 ). When the first board of appeal delivers its decision, the content and the text of the patent claims become res judicata and can no longer be amended in proceed- ings before the EPO ( T 113/92 ). Only objections to the amendments made to the description by the opposition division can be examined on appeal ( T 1063/92 ). Remittal for the description to be amended does not render it possible for an opponent to challenge substantive patentability again by ap-pealing the opposition division's decision after remittal, where a final decision has been taken on this and the scope of the patent ( T 1063/92 ). Following T 843/91 (OJ 1994, 832), the board in T 153/93 found that all findings of fact that were a conditio sine qua non of the finally binding parts of the decision were res judicata with the result that new facts, evidence or arguments seeking to cast doubt upon these facts could not be considered either by the opposition division or the board of appeal. Where the board, in the decision remitting the case to the department of first instance, is silent on the question of the adaptation of the de-scription, this does not necessarily imply that no adaptation is re-quired, but merely that the matter was not considered or decided. The point is therefore not res judicata and so can be raised in a subse-quent appeal ( T 636/97 )." (vores fremhævning) Viatris har i nærværende sag gjort gældende, at EPOs Case Law of the Bo-ards og Appeal, V -A, 8.6, alene er relevant i forhold til indsigelsessager . Dette er efter Novartis' opfattelse ikke korrekt. Afsnit 8.6 er placeret under kapitel V ("Proceedings before the Boards of Appeal"), afsnit A, ("Appeal procedure") og beskriver generelt appelproce-duren ved EPO. 33 Overskriften for afsnit V -A, 8, som både afsnit 8.1 og 8.6 er placeret under , har overskriften "Binding ef fect of decision remitting case to department of first instance". Afsnit 8.1 har overskriften "Notion of res judicata". Afsnit 8.6 har overskriften "Remittal only for adaptation of the description". Afsnit 8.1, refereret ovenfor , beskriver specifikt, at Examining Division er bundet af appelinstansens afgørelser , jf. EPC, artikel 1 11(2). Afsnit 8.6 be-skriver det samme princip i forhold til hjemvisning til førsteinstansen med henblik på tilpasning af patentets beskrivelse. Afsnittet vedrører en række afgørelser fra TBA, hvor der er sket hjemvisning til EPOs indsigelsesafde-ling. Afsnit 8.6 er placeret i en del af EPOs Case Law of the Boards of Ap-peal, der beskriver appel af både Examining Division og indsigelsesafdelin-gens afgørelser , ligesom det ikke fremgår , at afsnittet kun vedrører hjem-visning til EPOs indsigelsesafdeling. Der er tale om en generel beskrivelse af EPC, artikel 1 11(2), og princippet om res judicata. Det forhold, at princip-pet om den bindende virkning af TBA's afgørelser beskrives med udgangs- punkt i en række TBA-afgørelser , der er afsagt i forbindelse med indsigel- sesprocedurer , indebærer ikke, at det tilsvarende (og almindeligt gæl-dende) princip ikke skulle gælde i forbindelse med appelsag af en beslut-ning truf fet af Examining Division. Det må derfor lægges til grund, at afsnit 8.6 også er gældende for Examining Division. Viatris ses i øvrigt heller ikke at bestride, at TBA's afgørelse - naturligvis - er bindende for Examining Di-vision som beskrevet i afsnit 8.6. 8.4 Opsummer ende om EPOs r egler og praksis, hvor en patentansøgning hjemvises til Examining Division EPO har et to-instans princip, hvorefter appelinstansens afgørelser er bin-dende for førsteinstansen, uagtet at der er tale om et afslag på udstedelse af et patent eller en indsigelsessag. Hvis Examining Division har afslået at udstede et patent, kan denne afgø-relse appelleres til TBA. Såfremt TBA efterfølgende godkender patentkra-vene, og sagen hjemvises til Examining Division, er TBA's afgørelse endelig og bindende for Examining Division, som er forpligtet til at udstede paten-tet, uanset om der måtte komme nye oplysninger frem. Hvis en patentansøgning hjemvises til Examining Division med påbud om udstedelse af et patent og tilpasning af beskrivelsen, skal Examining Divi-sion alene foretage tilpasningen af beskrivelsen. T ilpasningen af beskrivel- sen er begrundet i det forhold, at det af TBA godkendte kravsæt kan være anderledes end det oprindeligt indleverede kravsæt. Beskrivelsen skal der -for bringes i overensstemmelse med kravsættet. Dette er således alene en formalitet. Såfremt en tredjepart indleverer nye indsigelser , vil relevansen af disse så-ledes kun blive vurderet i forhold til tilpasningen af beskrivelsen. 34 9 DE SÆRLIGE OMSTÆNDIGHEDER FOR PATENTET I NÆRVÆ-RENDE SAG EPOs Examining Division afviste i første omgang at udstede <anonym>Patent nr 1</anonym> Novartis appellerede denne afgørelse til TBA;, som nu har vurderet; at alle patenterbarhedsbetingelserne for patentet er opfyldt. Der er med afgørelsen fra TBA således udstedt et påbud til EPOs Exami-ning Division om, at patentet skal udstedes efter godkendelse af beskrivel-sen. EPOs Examining Division er bundet af TBAs afgørelse. Dette fremgår afbåde EPC, artikel 111(2), EPOs Guidelines for Examination og EPOs Case Law of the Board of Appeal, jf. afsnit 8. Inærværende sag er der således ikke blot udstedt et "Intention to grant" , hvor det principielt ikke vides med sikkerhed, om patentet udstedes. I denne sag har TBA vurderet;, at samtlige patenterbarhedsbetingelser for kravsættet som anført i Main Request (E149) er opfyldt, 0g på baggrund heraf har truffet en endelig og bindende afgørelse om, at patentet skal ud-stedes. Examining Division har ingen mulighed for at afvise udstedelse af patentet. Dette er en helt anden situation end ved "Intention to grant" , hvor tredjepartsindsigelser stadig kan have betydning for udstedelsen. I denne sag kan tredjepartsindsigelser alene medføre; at beskrivelsen skal tilrettes, jf. afsnit 8.2. TBA's meddelelse om offentliggørelse af afgørelsen (E289) bekræfter Novartis' forventning om, at <anonym>Patent nr 1</anonym> vil være formelt udstedt og valideret i Danmark i god tid inden hovedforhandlingerne i nærværende sag. Den en-delige udstedelse af patentet er forberedt; og det er Novartis forventning, at det vil tage meget kort tid for EPO's Examining Division at udstede paten-tet;, når denne proces igangsættes efter modtagelsen af TBA's skriftlige af- gørelse, hvilket også fremgår af <anonym>Person 1's</anonym> erklæring Viatris' postulater om, at patentet muligvis slet ikke bliver udstedt, eller først bliver udstedt ultimo novemberldecember 2022 eller januar 2023, er ikke underbygget og er uden holdepunkter i de konkrete omstændigheder i sagen. Viatris' filosofering over de "problemer; der ville kunne tilstøde sagsbehandlingen' " er ligeledes ikke understøttet og kan vel mest af alt be-tragtes som løs spekulation fra Viatris' side. Faktum er, at Novartis' patent skal udstedes og vil blive udstedt inden for kort tid 10 RETSHÅNDHÆVELSESDIREKTIVET 35 Retshåndhævelsesdirektivet fastsætter en række betingelser for håndhæ-velse af intellektuelle rettigheder i EU's medlemslande. Retshåndhævelses-direktivet kan alene fraviges; hvis der gælder for rettighedshaveren mere gunstige regler i medlemslandene. Medlemslandene kan således alene fravige Retshåndhævelsesdirektivet; hvis det er til fordel for rettighedshaver; jf. artikel 2(1). Af Retshåndhævelsesdirektivet, betragtning 22, fremgår følgende (22) Det er også tvingende nødvendigt; at der fastsættes foreløbige foranstaltninger som omgående kan bringekrænkelsen til ophør uden at afvente en afgørelse vedrørende realiteten; idet dette skal ske under iagttagelse af retten til forsvar; og idet det påses, at de forelø- <anonym>bive</anonym> <anonym>foranstaltninver afpasses efter omstændiohederne 1 den konkrete sao 0o idet</anonym> <anonym>der stilles den nødvendive sikkerhed til dæknino af de omkostninver 0o det</anonym> tab. der påføres modparten hvis kravet viser sig at være grundløst. Disse foranstaltninger er især berettigede, når en forsinkelse vil påføre rettighedshaveren et uopretteligt tab. (vores fremhævning) Af Retshåndhævelsesdirektivet; artikel 3, fremgår følgende "1. Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger; procedurer og retsmidler; der er nødvendige for at sikre håndhævelsen af de intel-lektuelle ejendomsrettigheder; der er omfattet af dette direktiv. Disse foranstaltninger; procedurer 0g retsmidler skal være fair 0g rimelige; de må ikke være unødigt komplicerede eller udgiftskrævende, og de må ikke indebære urimelige frister eller medføre ugrundede forsin_ kelser. 2 Foranstaltningerne 0g retsmidlerne skal ligeledes være effektive; stå i et rimeligt forhold til krænkelsen og have afskrækkende virk- ning, og de skal anvendes på en sådan måde, at der ikke opstår hin-dringer for lovlig samhandel og at der ydes garanti mod misbrug af dem. (vores fremhævning) Af artikel 9 fremgår følgende om foreløbige foranstaltninger 1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente retslige myndigheder på begæring af rekvirenten kan a udstede et foreløbigt påbud til en påstået krænkende part med <anonym>henblik på at</anonym> forhindre en nært forestående_krænkelse af en intellek-tuel ejendomsrettighed eller midlertidigt og igivet fald hvis det er muligt ihenhold til national lovgivning under trusselom tvangsbø-der_forbyde en fortsættelse af den <anonym>tåede Krænkelse af den Dåvæl-dende rettivhed eller oøre denne fortsættelse</anonym> <anonym>betinvet af at der stilles</anonym> 36 sikkerhed for erstatning til rettighedshaveren; et foreløbigt påbud kan på de samme betingelser udstedes til en mellemmand, hvis ydel-ser anvendes af tredjemand til krænkelse af en intellektuel ejendoms-rettighed; påbud udstedt over for en mellemmand, hvis tjenesteydel-ser bruges af en tredjemand til at krænke en ophavsrettighed eller be-slægtet rettighed, er omfattet af direktiv 2001/29/EF. [.] 4. Medlemsstaterne sikrer; at de i stk. 1 og 2 omhandlede foreløbige <anonym>foranstaltninver 1 ojvet fald kan træffes. uden at modparten høres_ især hvis en</anonym> <anonym>forsinkelse vil påføre rettiohedshaveren et uopretteliot</anonym> tab. I så fald underrettes de berørte parter senest umiddelbart efter; at foranstaltningerne er gennemført. En efterfølgende prøvelse under iagttagelse af høringsretten foretages på begæring af rekvisitus; såle-des at det inden for en rimelig frist efter meddelelsen af foranstaltnin-gerne kan afgøres, hvorvidt disse skal ændres; ophæves eller stadfæ-stes. Retshåndhævelsesdirektivet foreskriver således; at rettighedshaver skal have retsmidler tilgængelige; der er fair og rimelige; og disse må ikke inde-bære ugrundede forsinkelser. Herudover fremgår det, at retsmidlerne skal tilrettelægges på en sådan måde; at de ikke kan misbruges, jf. artikel 3(2). Artikel 9 foreskriver; at foreløbige foranstaltninger; såsom et midlertidigt forbud 0g påbud, skal kunne udstedes, hvis der er en truende retskræn-kelse. Hvis foreløbige foranstaltninger vil påføre rettighedshaver et uopret-teligt tab, skal et sådant forbud kunne nedlægges ex parte. I Danmark er der lange sagsbehandlingstider for at opnå et midlertidigt forbud sammenlignet med de fleste andre stater i EU. Disse sagsbehand-lingstider kan i praksis udhule rettighedshavers patentrettigheder: Et pa-tent udstedes med en løbetid på 20 år fra ansøgningstidspunktet. Inden for lægemiddelområdet er den periode; hvor man har sit lægemiddel på mar-kedet i patentløbetiden dog 1 praksis meget kortere på grund af den tid, det tager at opnå en markedsføringsgodkendelse til lægemidler. Dette er også baggrunden for; at man for lægemidler har indført mulighed for at få ud-stedt et supplerende beskyttelsescertifikat (SPC) for at forlænge beskyttel-sen af det innovative lægemiddel. Der kan opnås op til 5 års ekstra beskyt- telse ved almindeligt SPC og op til 6 måneder yderligere, hvis lægemidlet testes 0g godkendes til børn (en såkaldt pædiatrisk forlængelse). Disse sær-lige muligheder for forlængelse af beskyttelsen for lægemidler i ned til en yderligere 6 måneders periode, viser med al tydelighed behovet for; at ret-tighedshaveren får mulighed for at få glæde af sin eneret til den patente-rede teknologi; og at det ikke bør accepteres, at de almindelige retsplejereg-ler i noget EU land, udhuler den nøje tildelte patentbeskyttelsestid ved ikke at tillade forberedelse af sager om truende krænkelser, når patent alligevel efter al sandsynlighed vil være udstedt og valideret, når sagerne kommer for retten. 37 Det er derfor særdeles vigtigt, og påkrævet i henhold til Retshåndhævelses-direktivet, at patenthaver har mulighed for at opnå en hurtig og ef fektiv retsbeskyttelse gennem nedlæggelse af midlertidigt forbud og påbud. En retsstilling, hvor rettighedshaver ikke kan anlægge sag om nedlæggelse af et midlertidigt forbud og påbud under de foreliggende omstændigheder , men skal afvente en formel udstedelse og validering af patentet i Danmark, før sagen kan indledes ved domstolene, vil reelt medføre, at rettighedsha-veren frarøves 6-8 måneder af den ved patentet meddelte beskyttelsesperi-ode. En sådan retsstilling er efter Novartis' opfattelse uforenelig med Retshånd- hævelsesdirektivet, der foreskriver , at rettighedshaver skal have mulighed for at håndhæve sine intellektuelle ejendomsrettigheder uden ugrundede forsinkelser . Sø- og Handelsretten er , i medfør af Retshåndhævelsesdirekti- vet, forpligtet til at sikre, at en sådan retsstilling enten ikke opretholdes el- ler ikke skabes. Dette understøttes af EU-Domstolens afgørelse af 28. april 2022 i sag C- 44/21, jf. ovenfor ( M44 ). Såfremt retten mener , at der ikke kan anlægges en sag om et midlertidigt forbud og påbud inden patentet er formelt udstedt, særligt under de kon- krete omstændigheder i nærværende sag, bør retten 1) forelægge spør gs- målet for EU-Domstolen henset til retsstillingens uoverensstemmelse med Retshåndhævelsesdirektivet eller 2) give rettighedshavere mulighed for at anmode om ex parte forbud for at sikre, at patenthavers ret ikke udhules. Det bemærkes i den sammenhæng, at Novartis ikke gør gældende, at alle patentansøgninger kan danne grundlag for en anmodning midlertidigt for -bud, men alene at Novartis under de særlige omstændigheder i den forelig-gende sag må være berettiget til - har en retlig interesse i - at anlægge sagen på nuværende tidspunkt med henblik på hurtigst muligt at stoppe den fo-restående krænkelse af Novartis' patent. 11 KONSEKVENSBETRAGTNINGER Viatris har i nærværende sag ar gumenteret for , at hvis nærværende sag fremmes, vil dette være en "nyskabelse og et 'digebrud'", idet de danske domstole vil "skulle forholde sig til en række vanskelige grænsedragninger , hvor parterne vil teste og udfordre en evt. ny praksis om håndhævelse af verserende patentansøgninger". Zentiva og Glenmark har endvidere anført at det vil skabe retsusikkerhed under bl.a. henvisning til patentlovens § 20. Novartis er uforstående overfor dette, eftersom Novartis netop ikke forsø-ger at håndhæve en patentansøgning. Det forventes at patent er udstedt og valideret til hovedforhandlingen. 38 Zentivas 0g Glenmarks indsigelse om angivelig retsusikkerhed for de sagsøgte, fordi beskrivelsen ikke er endeligt godkendt; er endvidere rent hypotetisk og formalistisk, og nogen uden hold i sagens omstændigheder: Retlig interesse skal imidlertid afgøres konkret i forhold til den enkelte sag. Det bemærkes i forhold til nærværende sag, at 1) Patentkravet er helt klart og derfor ikke behøver fortolkningsbidrag fra beskrivelsen; 2) Novartis har allerede indgivet den reviderede beskrivelse til EPO; 3) Ingen af de sagsøgte har anført noget som helst konkret til støtte for, at beskrivelsen skulle have betydning for gyldighed eller krænkelse af patentkravet; 0g argumentet om beskrivelsen er derfor uden ind-hold, da der ingen retsusikkerhed er om beskyttelsesomfanget: 4) Glenmark har eksplicit bekræftet; at man ikke bestrider krænkelsen af <anonym>Patent</anonym> <anonym>nr 1</anonym> når det er udstedt; 5) De sagsøgte forventes efter al sandsynlighed at kende den endelige formulering af beskrivelsen; når vi når hovedforhandlingerne; da <anonym>Patent nr 1</anonym> forventes udstedt og valideret på det tidspunkt. Der er tale om et lægemiddelpatent; hvor hver eneste dag med be-skyttelse har stor økonomisk betydning for udvikleren af det origi-nale produkt. Derudover er Novartis af den opfattelse; at en fremme af nærværende sag ikke vil medføre et "digebrud" eller medføre retsusikkerhed netop grundet de meget særlige 11 omstændigheder i sagen. Viatris forsøger igennem både deres svarskrift og processkrift A at sam-menligne nærværende sag med en situation; hvor EPO har udstedt "Inten-tion to grant" . Denne sag omhandler imidlertid ikke et "Intention to grant" , men en situation hvor TBA har påbudt, at patentet udstedes med en helt specifik ordlyd af patentkravene. Dette hverken kan eller bør sammenlignes med "Intention to grant" . De sagsøgte forsøger at male skræmmebilleder for at skabe et billede af, at en fremme af nærværende sag vil have uoverkommelige konsekvenser for de danske domstole. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Som bemærket af den engelske domstol; bliver denne form for "skræmmebilleder" sjældent en realitet; 0g er snarere udtryk for;, at de sagsøgte har en dårlig sag. Derudover fastholder Novartis, at nærværende sager ikke omhandler håndhævelse af en patentansøgning. Novartis' materielle påstande vil alene medføre, at et forbud er i kraft; så længe patentet er udstedt, valideret og 39 gyldigt i Danmark. Novartis' har endda i sin forbudsbegæring specifikt be-mærket; at forbudssagerne er anlagt for at sikre en hurtig og effektiv hånd-hævelse; i overensstemmelse med Retshåndhævelsesdirektivet. 12 UDENLANDSKE AFGØRELSER Der er en anlagt en lang række parallelle sager i resten af Europa, herunder sager om midlertidige forbud og anerkendelsessager De udenlandske retssager er dog af begrænset betydning for den danske sag, da de udenlandske afgørelser vedrørende midlertidige forbud og på-bud alle omhandler, om der kan nedlægges et forbud på nuværende tids - punkt; altså inden patentet er udstedt. I Danmark har Novartis anlagt sagerne om midlertidige forbud og påbud inden patentudstedelsen for at sikre, at sagerne kan hovedforhandles hur-tigst muligt; når patentet er udstedt. Novartis skal i den forbindelse bemærke, at den hurtige sagsbehandlings-tid i de resterende europæiske lande, herunder Sverige, eksemplificerer, at en retsstilling hvor Novartis ikke har mulighed for at anlægge en sag om et midlertidigt forbud i Danmark inden patentudstedelse, vil være i strid med Retshåndhævelsesdirektivet; jf. ovenfor i afsnit 10. I andre lande har Novartis haft mulighed for i løbet af få måneder at få ma-terielle afgørelser I Danmark er sagerne først berammet til 6 - 8 måneder efter sagernes anlæg. Viatris har gjort gældende; at det er urimeligt hvis Viatris i Danmark skal føre retssager og bære omkostninger i forbindelse hermed, når <anonym>Patent nr. 1</anonym> endnu ikke er udstedt. Novartis skal i den forbindelse bemærke, at: Viatris allerede på nuværende tidspunkt er involveret i retssager vedrørende <anonym>Patent nr 1</anonym> i Belgien; Finland, Tyskland, Grækenland, Ita-lien; Holland, Spanien og UK; Zentiva er involveret i retssager vedrørende <anonym>Patent nr 1</anonym> 1 Tyskland, Sve-rige og UK; 0g Glenmark er involveret i retssager vedrørende <anonym>Patent nr 1</anonym> 1 Tyskland og UK. Viatris' anbringende om, at Viatris ikke skal udsættes for urimelige omkost-ninger i forbindelse med retssager virker således konstrueret. 40 For Zentiva Denmark ApS; Glenmark Arzneimittel GmbH og Glenmark Phar- maceuticals Nordic ÅÉ ër der ídet væsentligste procederet í overensstemmelse med påstandsdokument af 25.maj 2022, hvoraf fremgår blandt andet: SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER OG ANBRINGENDER 1. SAGENS HOVEDSPØRGSMÅL Denne sag angår spørgsmålet; om Novartis skal kunne håndhæve europæ-isk patentansøgning <anonym>Patent nr 1</anonym> (bilag 4) (" <anonym>Patent nr. 1</anonym> ansøgningen") i en sag om midlertidigt forbud og påbud efter retsplejelovens kapitel 40. Sagsøgte gør overordnet gældende, at Novartis' søgsmål i sagens natur hverken kan angå en aktuel eller konkret tvist mellem parterne i forhold til <anonym>Patent nr 1</anonym> patentansøgningen; så længe <anonym>Patent nr 1</anonym> patentansøgningen fortsat verserer samt, at Novartis derfor ikke har løftet sin bevisbyrde for; at der foreligger fornøden retlig interesse til at få iværksat realitetsbehandling af søgsmålet i forhold til de påstande, der bygger på <anonym>Patent nr 1</anonym> ~patentansøgningen. 2. DE FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER Novartis indgav den 16.juli 2015 <anonym>Patent nr 1</anonym> ~ansøgningen (bilag 4, EPOs Examining Division ved afgørelse af 2. november 2020 afviste. Afgø- relsen blev skriftligt begrundet den 19. november 2020 ( bilag 5, E153-180 Den <anonym>Dato 1</anonym> 2020 appellerede Novartis afgørelsen til EPOs Technical Board of Appeal (TBA") som den 8. februar 2022 traf afgørelse om, at be-tingelserne for patentering var opfyldt (bilag 8). TBAs afgørelse om, at be-tingelserne for patentering er opfyldt, angår det kravsæt;, som er dateret den 18.november 2020 og betegnet "Main Request?" (bilag 7, EISI ) TBA besluttede derfor at hjemvise sagen til EPOs Examining Division; som endnu ikke har afsluttet sin sagsbehandling. Den 15.februar 2022 sendte Novartis et advarselsbrev til sagsøgte med henvisning til '894-ansøgningen (bilag 13, E255). Novartis anlagde denne sag den 29. marts 2022 ved Sø- og Handelsretten på grundlag af <anonym>Patent nr 1</anonym> paten-tansøgningen; jf: påstand 1 (E39 og E59), og nedlagde yderligere en selv-stændig forbudspåstand på grundlag af <anonym>Patent nr 2</anonym> ()" <anonym>Patent nr 2</anonym> E69) den 12. april 2022 i forhold til sagsøgte 1. Sø- og Handelsretten traf den 12. maj 2022 (E29-34) kendelse om, at sagens spørgsmål om afvisning skal udskilles til særskilt behandling: 41 ” På denne baggrund finder r etten, at der er hjemmel til at udskille spør gs- målet om sagens afvisning til særskilt behandling, uanset at der ikke i r etspleje- lovens kapitel 40 henvises specifikt til r etsplejelovens § 253.” Det er alene dette udskilte afvisningsspør gsmål, som Sø- og Handelsretten skal tage stilling til under delforhandlingen. 3. RETSGRUNDLAGET 3.1 De almindelige forbudsbetingelser De almindelige forbudsbetingelser følger af retsplejelovens §§ 412-414 ( MS33-36 ), men under denne delforhandling er spør gsmålet ikke, om de materielle forbudsbetingelserne i retsplejelovens §§ 412-414 er opfyldt (hvilket de notorisk ikke er), men derimod om Novartis har en konkret og aktuel interesse – og dermed fornøden retlig interesse – i at få iværksat søgsmål om pådømmelse af påstand 1, den subsidiære påstand og påstand 6. 3.2 Kravet om retlig interesse Retlig interesse er efter dansk en afgørende betingelse for anlæg søgsmål. Kravet følger ikke af retsplejeloven, men er udviklet i retspraksis. Kravet om retlig interesse opdeles i den juridiske litteratur i tre betingelser , som alle skal være opfyldt for , at der foreligger ”retlig interesse” . Dette fremgår eksempelvis af Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen , Den Civile Retspleje, 5. udgave, 2020 (”DCR”), s. 138 ( MS25. ): ” Det er i denne forbindelse for overskuelighedens skyld hensigtsmæssigt at opdele kravet om r etlig inter esse i en række delbetingelser , der her efter kan gennem- gås hver for sig. En sagsøger skal for at have r etlig inter esse i at få behandlet en sag opfylde følgende betingelser: a) Sagsøger ens påstand er lovlig og kan bedømmes r etligt (afsnit 2.2), b) Sagsøger ens påstand skal vær e aktuel (afsnit 2.3), samt c) Sagsøger en skal have en konkr et inter esse i sagen (afsnit 2.4)” Kravet om retlig interesse (herunder om aktualitet) gælder både for fuld-byrdelses- og anerkendelsespåstande, se DCR, s. 139: ” Principielt har sondringen mellem fuldbyr delses- og anerkendelsessøgsmål 42 ikke betydning for , om sagen kan behandles af domstolene. For begge typer søgsmål gælder således, at domstolene alene kan behandle sagen, hvis sagsø- geren har tilstrækkelig r etlig inter esse.” Baggrunden for kravet om aktualitet er bl.a. hensynet til sagsøgte, jf. DCR, s. 142 (MS26. ) ” Hensynet til sagsøgte taler imod, at denne tvinges til at deltage i en tids- og omkostningskrævende pr oces om et spør gsmål, der er uaktuelt” Konsekvensen af, at sagsøger ikke har aktuel interesse i et søgsmål, er , at Retten skal afvise søgsmålet. Dette synspunkt deler Bernhard Gomard , Civilprocessen, 8. udgave, 2020 (”Civilprocessen”), s. 407, der tilføjer , at sagsanlægget skal angå konkrete omstændigheder , dvs. en konkret tvist: ” Domme omfatter ikke udarbejdelse af gener elle, abstrakte udtalelser (r e- sponsa) om retstilstanden på et eller andet muligvis uoverskueligt område.” For så vidt angår fuldbyrdelsessøgsmål antages det i den juridiske littera-tur , at sagsøger som udgangspunkt ikke kan anlægge søgsmål, selvom sagsøger har et krav mod sagsøgte, så længe kravet er uforfaldent, se DCR, s. 142 ( MS26. ) ” Endvider e antages det, at en sagsøger som udgangspunkt ikke kan anlægge sag om et uforfaldent krav , da den sagsøgte ikke via et sagsanlæg bør tvinges til at fr emkomme med eventuelle indsigelser mod sagsøger ens krav før det tidspunkt, hvor sagsøgte er forpligtet til at opfylde kravet.” Det almene krav om retlig interesse tjener således to overordnede hensyn. For det første hensynet til sagsøgte , som ikke skal besværes med at føre en omkostningstung sag om et krav , der ikke har den fornødne aktualitet. Og, for det andet, hensynet til domstolene , som ikke skal agere responsumvirk-somhed ved at skulle pådømme hypotetiske (fremtidige) tvister , som på tidspunktet for sagsanlægget endnu ikke er modne til pådømmelse. 4. PATENT ANSØGNINGER SOM GRUNDLAG FOR FORBUD Sagsøgte gør overordnet gældende, at patentlovens bestemmelser ikke er relevante for Rettens pådømmelse af det foreliggende formalitetsspør gs-mål, fordi vurderingen af (manglende) retlig interesse skal foretages ud fra overordnede, retsplejemæssige principper , som patentretten slet ikke adresserer . 43 I forhold til patentrettens betydning for Rettens vurdering af, om Novartis har løftet sin bevisbyrde for; at der foreligger fornøden retlig interesse til at få iværksat realitetsbehandling af søgsmålet i forhold til de påstande; der bygger på <anonym>Patent nr 1</anonym> patentansøgningen; er det imidlertid relevant at redegøre for omstændighederne i forhold til, hvornår et europæisk patent får rets-kraft i Danmark. 4.1 Hvornår får et europæisk patent retskraft i Danmark? Novartis forsøger under denne sag at håndhæve <anonym>Patent nr 1</anonym> ansøgningen; som på nuværende tidspunkt blot er en europæisk patentansøgning ~ i modsæt-ning til et meddelt patent uden retskraft i Danmark. Det følger af patentlovens $ 75 (MS329), at ved et "europæisk patent forstås et patent, der er meddelt af Den Europæiske Patentmyndighed i henhold til den i München den 5. oktober 1973 indgåede europæiske patentkonvention: [Under- streget] Patentlovens 8 76 fastlægger; hvornår et europæisk patent anses for 99 delt 99 (MS33I): Europæisk patent anses for meddelt, når Den Europæiske Patentmyndighed har bekendtgjort sin afgørelse herom. Dette betyder i praksis; at et europæisk patent anses for meddelt fra datoen for 39 'mention of grant i European Patent Bulletin; jf. EPK-artikel 97(3) (MS313) . Selvom et europæisk patent er meddelt;, har det imidlertid først retskraft i Danmark; når betingelserne i patentlovens $ 77 MS333 ) er opfyldt: Et europæisk patent har kun virkning her i landet; såfremt indehaveren in- den 3 måneder fra den dag hvor Den Europæiske Patentmyndighed har be- kendtgjort patentmeddelelse eller afgørelse om at opretholde patentet i æn-dret affattelse; til patentmyndigheden her i landet indleverer 1) patentkravene oversat til dansk; såfremt patentet er meddelt på engelsk; eller 2) patentkravene oversat til dansk 0g en oversættelse af det øvrige indhold i det meddelte eller ændrede patent. Der etableres således først en eneret; et monopol; fra det tidspunkt; hvor patentet er blevet valideret (patentlovens $ 77, MS333 ). Forud for dette tidspunkt eksisterer der ikke nogen patentretlig eneret;, og i forhold til mu-ligheden for håndhævelse overfor tredjemand i Danmark er der reelt kun tale om en hypotetisk ret; som er betinget af, at der til sin tid sker valide-ring. 4.2 Patentansøgningers provisoriske beskyttelse 44 Den provisoriske beskyttelse er hjemlet i patentlovens § 60, stk. 1 ( MS31 ): Stk. 1 ” Udnytter nogen uhjemlet er hvervsmæssigt en opfindelse, efter at ak- terne i ansøgningssagen er gjort tilgængelige for enhver , og før er ansøgnin- gen til patent, finder bestemmelserne om patentindgr eb bortset fra § 57 til- svarende anvendelse. I tiden indtil patent er meddelt, omfatter patentbeskyt- telsen kun det, som fr emgår såvel af patentkravene, som de for elå, da ansøg- ningen blev almindeligt tilgængelig, som af patentet, som det er meddelt el-ler er opr etholdt i ændr et affattelse efter § 23, stk. 3.” Stk. 2 ” Hvis akterne i ansøgningssagen for eligger på engelsk, finder stk. 1 alene anvendelse fra det tidspunkt, hvor ansøger har indlever et en oversæt- telse af patentkravene til dansk.” Den parallelle bestemmelse for europæiske patentansøgninger findes i pa-tentlovens § 83: Stk. 1: ” Når en eur opæisk patentansøgning er blevet offentliggjort i henhold til Den Eur opæiske Patentkonvention og ansøger en til patentmyndigheden her i landet har indlever et en oversættelse til dansk af patentkravene i den således offentliggjorte ansøgning, skal patentmyndigheden her i landet holde oversættelsen tilgængelig for enhver og udfær dige bekendtgør else her om.” Stk. 2: ” Udnytter nogen uhjemlet er hvervsmæssigt en opfindelse, som er genstand for en eur opæisk patentansøgning, efter at bekendtgør else er udfær - diget i henhold til stk. 1, og før er ansøgningen til patent for Danmark, gæl-der bestemmelserne om patentindgr eb. I sådanne tilfælde omfatter patentbe- skyttelsen dog kun det, som fr emgår såvel af de offentliggjorte patentkrav som af patentkravene i henhold til patentet. I tilfælde af, at patentet er be-grænset eller ophævet af Den Eur opæiske Patentmyndighed, jf. artikel 105 a-105 c i den eur opæiske patentkonvention, omfatter patentbeskyttelsen kun det, der fremgår af de offentliggjorte r ettede patentkrav . § 57 finder ikke an-vendelse, og den pågældende skal kun betale erstatning efter § 58 for skade, i det omfang det skønnes rimeligt.” Stk. 3: ” Forældelse af erstatningskrav efter stk. 2 indtræder tidligst 1 år ef-ter , at indsigelsesfristen for det eur opæiske patent er udløbet, eller efter at Den Europæiske Patentmyndighed har besluttet at opr etholde patentet.” Som det fremgår af bestemmelsens stk. 2 sammenholdt med stk. 1, indtræ-der den provisoriske beskyttelse for europæiske patenter med virkning for Danmark først fra det tidspunkt, hvor den danske Patent- og V aremærke-styrelse har of fentliggjort patentansøgningen tillige med en dansk oversæt-telse af patentkravene. 45 Hvis patentansøgningen efter of fentliggørelsen begrænses ved EPO, omfat- ter den provisoriske beskyttelse kun dét, der fremgår de offentliggjorte , til- rettede patentkrav , jf. patentlovens § 83, stk. 2, 3. pkt. Som nævnt opstår den provisoriske beskyttelse først fra det tidspunkt, pa-tentkravene er oversat til dansk, og dette gælder også danske patenter , der sagsbehandles på engelsk, jf. patentlovens § 60, stk. 2. Hvis der sker æn-dringer af patentet under sagsbehandlingen, skal ansøger indlevere en (op-dateret) engelsk oversættelse af kravene (se Karnovs note 363 til bestem-melsen, MS32 ): ” Bestemmelsen er indsat ved L 2008 1404. Herved sikr es, at den pr ovisoriske beskyttelse i § 60, stk. 1, kun indtræder , såfr emt ansøger har indlever et pa- tentkrav oversat til dansk. I patentansøgninger , der sagsbehandles på en-gelsk, vil akterne i sagen for eligge på engelsk indtil umiddelbart før patentets udstedelse. Med bestemmelsen i stk. 2 sikr es det, at tr edjemand får mulighed for at forstå omfanget af ansøgte patenter . Herved undgås, at tr edjemand kan blive erstatningsansvarlig på baggrund af offentligt tilgængelige patentan- søgninger , hvor patentkrav(ene) er udformet på engelsk. Hvis ansøger en har indlever et en oversættelse af patentkravene til dansk in- den det tidspunkt, hvor patentansøgningen bliver offentligt tilgængelig, ind- træder den pr ovisoriske beskyttelse samtidig med offentliggør elsen. Hvis pa- tentkravene udelukkende for eligger på engelsk på tidspunktet, hvor ansøg- ningen bliver offentligt tilgængelig, indtræder den pr ovisoriske beskyttelse først, når ansøger en har indlever et en oversættelse af kravene til dansk. Såfremt den vider e sagsbehandling medfør er en ændring af patentkrav(ene), skal ansøger en indsende en r evider et oversættelse af patentkravene i forbin- delse med patentets udstedelse. Bestemmelsen harmoner er med bestemmelsen om eur opæiske patentansøg- ninger i § 83, der har grundlag i patentkonventionens art. 67.” Det fremgår af patentlovens § 83 sammenholdt med § 60, at hvis der under sagsbehandlingen ved EPO foretages ændringer i forhold til den of fentlig-gjorte patentansøgning (fx ændringer af kravene), opstår den provisoriske beskyttelse først, når (i) ændringerne er of fentliggjort (dvs. hvis kravsættet ændres, skal det offentliggøres i overensstemmelse med stk. 1), og (ii) det ændrede kravsæt er oversat til dansk (og of fentliggjort). For så vidt angår den provisoriske beskyttelse, følger det af Karnovs note 362 til bestemmelsen, at der er tale om en undtagelse til hovedreglen i § 22, ( MS31-32 ): 46 ” Denne bestemmelse r eguler er beskyttelsen af en opfindelse, der er søgt pa- tenter et, i perioden fr em til patentudstedelsen, dvs. en pr ovisorisk beskyt-telse. Der er således tale om en undtagelse til hovedr eglen om, at en ener et først indtræder , når r ettigheden er udstedt. Bestemmelsen har stor betydning, da sagsbehandlingen af patentansøgninger kan vær e meget lang. Bestemmelsen indebær er, at det meddelte patent, herunder patentet, som det er opretholdt i ændr et affattelse efter indsigelse iht. § 23, bestemmer beskyt- telsesomfanget, også mens opfindelsen kun for eligger som en patentansøg- ning. Ved fastlæggelsen af beskyttelsen på ansøgningsstadiet er det således i prin- cippet uden betydning, hvilken formulering patentkravene havde, da ansøg- ningen blev almindeligt tilgængelig, jf. § 22. Det er en forudsætning for den pr ovisoriske beskyttelse, at der udstedes pa-tent på et sener e tidspunkt. Sker dette ikke, kan beskyttelse over for tr edje-mand ikke påberåbes. 2. punktum indebær er imidlertid, at beskyttelsens omfang i ansøgningstiden aldrig skal kunne gå ud over , hvad der følger af patentkravene, som de så ud, da ansøgningen blev almindeligt tilgængelig. Den kan derimod blive ind- skrænket, hvis disse krav ikke modsvar er det udstedte patent.” Bestemmelsen indebærer i praksis, at der vil kunne kræves erstatning for patentindgreb i perioden før patentets meddelelse (men efter of fentliggø- relse af de godkendte krav). Bestemmelsen forudsætter , at patent faktisk ef- terfølgende meddeles, og det er alene det meddelte patent, der kan danne grundlag for en krænkelsesbedømmelse. Patentlovens § 60 hjemler ikke nogen eneret, allerede fordi § 60 kun angår patentlovens eget sanktionssystem, dvs. muligheden for at bringe §§ 58 og 59 i anvendelse, se Petersen, Clement Salung , Immaterialrettigheder og fo-reløbige forbud, 1. udgave, 2008 s. 285 ( MS285 ): ” PTL § 60 vedrør er alene patentlovens eget sanktionssystem, jf. nærmer e ovenfor om den fællesnor diske betænkning og forarbejderne til PTL § 60. PTL § 60 indebær er en særskilt udtrykkelig hjemmel til at bringe PTL §§58 og 59 i anvendelse som anført. PTL § 60 indebær er ikke, at der indrømmes ansøger en nogen ener et til at udnytte den opfindelse, der er genstand for pa- tentansøgningen. Adgangen til at kræve fogedforbud nedlagt eller undladel- sesdom afsagt er ikke r eguler et PTL og omtales ikke i forarbejderne 1967-PTL §§ 57-60, ovenfor . Der er derfor ikke noget grundlag for at antage, at PTL § 60 kan påberåbes som hjemmel for nedlæggelse af fogedforbud på grundlag af en patentansøgning.” 47 8 60 regulerer heller ikke muligheden for at anlægge sag om midlertidigt forbud og påbud på grundlag af en patentansøgning, se Lindgreen; Patentloven med kommentarer; 2. udgave, 2018, side 153 Som sagt skal sagsøgeren (mindst) sandsynliggøre; at han har en ret; og at denne krænkes. Det må altså kræves, at der foreligger et udstedt og dermed færdigprøvet patent som grundlag for sagen. Det må formentlig antages, at der ikke er grundlag for udstedelse af midlertidigt forbud og påbud på bag-grund af en patentansøgning; der for så vidt er færdigprøvet; om end dette har været kraftigt omdiskuteret. 4.3 Patentansøgninger kan ikke håndhæves overfor for tredjemand Det er almindeligt antaget i den juridiske litteratur; at patentansøgninger ikke kan danne grundlag for forbud og påbud, og at dette forhold reguleres af retsplejeloven (og almindelige retsplejemæssige principper) se eksem-pelvis Andersen; Jens Anker m.fl., Fogedsager; 1979, side 524 (MS231): En patentrettighed kan værnes ved forbud. Da der kan gå lang tid mellem patentansøgningens indgivelse til patentets meddelelse; og mange patentan - søgninger erfaringsmæssigt ikke efterkommes, kan der efter praksis først ned- lægges forbud mod tredjemands handlinger i strid med patentet, når dette faktisk er meddelt; jfr: U 1951.154 samt U 1955.611 0 0g 856 0. Koktved- gaard, Patentloven (1971),5.239 (jfr J 1966.240), mener dog ikke; at mulig- heden for at nedlægge forbud, før patentet er meddelt; bør udelukkes Se her-til <anonym>Person 2</anonym> J 1972.260. Denne opfattelse bekræftes også i den nyere juridiske litteratur; se eksem-pelvis Ryberg, Bjørn; Patentansøgninger og Fogedforbud, Nordisk Immate-riellt Rättsskydd, 1993(2), s. 235 (MS260), der konkluderer følgende: På grundlag af ovenstående må det konkluderes, at indehaveren af en pa- tentansøgning heller ikke efter 1967-loven besidder en rettighed, som kan danne grundlag for nedlæggelse af fogedforbud. Forfatteren anfører samme sted; at det samme gælder europæiske paten-tansøgninger: 4 Europæiske patentansøgninger. I forbindelse med at Danmark den 1. januar 1990 tiltrådte Den Europæiske Patentkonvention; blev der indført et nyt begreb i den danske patentlov; nemlig en europæisk patentansøgning; <anonym>Der er inven tvivl om at europæiske patentansøgninger er live så uegnede til</anonym> <anonym>t danne orundlao for fovedforbud som almindelive danske patentansøo-</anonym> ninger: Det fremgår af patentlovens $ 82, at europæiske patentansøgninger som udgangspunkt har samme virkning i Danmark som danske ansøgnin-ger: [Understreget]. 48 En patentansøger; som før meddelelse af patent ønsker at få nedlagt forbud og påbud, kan i stedet søge om brugsmodelbeskyttelse og på det grundlag forsøge at få nedlagt forbud og påbud, hvilket er en løsning forfatteren an-viser; se s. 236 (MS261): Brugsmodelloven kan med andre ord efter omstændighederne være et gan- ske velegnet instrument for den rekvirent; der ønsker at få nedlagt fogedfor- bud mod en konkurrents udnyttelse af en opfindelse; som er genstand for en patentansøgning. Denne retsopfattelse deles af Petersen; Clement Salung; Immaterialrettighe-der og foreløbige forbud, 1. udgave; 2008, side 284 (MS; 8.284): Patentloven bygger på det princip; at den patentretlige eneret opstår ved patentets meddelelse jf.PIL $ 1: "Den; der har gjort en opfindelse; [-] har [L] ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt [.Jk (min kursivering) og PTL $ 3: vDen ved patent opnåede eneret indebærer [.Jk Det samme følger af patent-lovens sanktionssystem; jf PTL $ 57 om straf: "Gør nogen indgreb i den eneret; som patent medfører (patentindgreb) [Jk, PIL $ 58 om økonomisk kompensation: "Den som forsætligt eller uagtsomt begår patentindgreb [Jkog PTL $ 59 om tilintetgørelse m.v:: "Med henblik på at forebygge yder-ligere patentindgrebk Det er denne eneret, der medfører; at et meddelt pa- tent kan danne grundlagt for nedlæggelse @f fogedforbud_over for patentind greb hertilnedenfor L3 Da eneretten efter disse bestemmelser først opstår <anonym>patentets meddelelse. kan denne eneret ikke danne orundlao for nedlæo -</anonym> gelse af fogedforbud forud for patentets meddelelse. [Understreget]. Forfatteren anfører videre på side 286, at spørgsmålet skal afgøres på ud fra en fortolkning af forbudsreglerne; 0g at fogedforbud ikke kan nedlægges, før patent er meddelt (MS286): Et fogedforbud kan således fortsat kun rettes mod uretmæssige handlinger, dvs. handlinger; som den pågældende selv uden forbuddet er uberettiget til at foretage. Denne betingelse skal være opfyldt [ på det tidspunkt; hvor foged- retten nedlægger forbuddet. Handlinger; der udgør en erhvervsmæssig ud- nyttelse af en opfindelse; som er genstand for en patentansøgning, er ikke omfattet af nogen eneret; før patent er meddelt; og eneretten indtræder da først fra 0g med patentets meddelelse; jf . ovenfor: Tredjemand er altså ikke uberettiget til at foretage sådanne handlinger før patentets meddelelse og dermed strider disse handlinger ikke mod rekvirentens ret. Der er derfor ikke dansk ret hjemmel nedlæggelse af fogedforbud på grundlag af den eventuelle ret til patent (og den heraf følgende eneret), som senere kan følge af en patentansøgning. Dette er også opfattelsen hos Schovsbo, Jens, et al, Immaterialret; 6. udgave, 2021, side 705 (MS3II): 49 Andre immaterialrettigheder (dvs. dem, der stiftes ved ansøgning 0g en derpå følgende registrering) kan ikke værnes ved forbud og påbud, før regi- strering har fundet sted. En patentansøgning kan således f eks. ikke i sig selv danne grundlag for forbud mod handlinger; der senere hvis patentet udste- des vil stride mod patentretten: Der ydes i stedet en vis provisorisk beskyt- telse af sådanne ansøgninger; se PIL $ 60 0g EPK art. 67,jf. art. 64, BML $ 57, DSL $ 39 og VML $ 43, stk. 4. (Understreget). Disse forfatteres samstemmende opfattelse bygger bl.a. på anerkendelsen af det lovfæstede princip om, at den (registrerede) eneret, der følger af et pa- tent; først stiftes ved meddelelsen af patent ~ man kan jo ikke håndhæve en eneret, der (endnu) ikke findes. Selvom sagsbehandlingen kan være langvarig og der således er et legitimt hensyn til patentansøgers interesse i en eller anden form for mellemlig - gende beskyttelse; så er dette hensyn udtømmende varetaget med patent- lovens 88 60/83 om provisorisk beskyttelse. Disse bestemmelser sikrer; at patenthaver efter registrering (meddelelse) kan søge erstatning for krænkel- ser; der er foretaget i perioden mellem offentliggørelse og registrering. Men hverken $ 60 eller $ 83 hjemler nogen ret for patent ansøgertil at iværksætte søgsmål om foreløbige retsmidler på grundlag af en patentansøgning: 5. Dansk retspraksis Højesteret har i U.2014.3533H vurderet, om der kan ske domstolsprøvelse af en påstand om, hvorvidt en patentansøgning opfylder de patentretlige betingelser for gyldighed (dvs. muligheden for en domstolsprøvelse af gyl- dighed før patentet bliver meddelt). Højesteret fastslog utvetydigt; at dom- stolsprøvelse af gyldighed i forhold til en patentansøgning sagen blev derfor afvist MS4I ): 'Spørgsmålet er; om domstolsprøvelse er forenelig med reglerne i patent- loven; 0g om DuPont og Danisco har fornøden retlig interesse i søgsmålet i den foreliggende situation; hvor det pågældende_ patent endnu ikke er udstedt af Den Europæiske Patentmyndighed (EPO), og hvor der i øvrigt verserer en sag mellem parterne om ejendomsretten til patentansøgningen. Højesteret finder herefter_at domstolsprøvelse @f DuPonts og Danisco ugyl dighedspåstand_før_patentet er udstedt_vil være i_strid med patentlovens <anonym>Inino. Høiesteret finder at EPO's brev af 11 september 2012 med med-</anonym> delelse om at man agter at udstede patentet (intention to grantø) ikke gi <anonym>tilstrækkelivt orundlao for at fravive den nævnte ordnino efter patent-</anonym> loven. Dette er i overensstemmelse med de almindelige betingelser for retlig interesse i et søgsmål, hvorefter der som udgangspunkt ikke er adgang til domstolsprøvelse af indsigelser imod gyldigheden af en forvaltningsafgørelse; før afgørelsen er truffet heller ikke i en sag mellem private parter: 50 Højesteret finder; at det af DuPont og Danisco påberåbte behov for beskyt- telse imod et muligt uberettiget forbud på grundlag af et eventuelt kom-mende patent udstedt til Novozymes ikke giver grundlag for fravigelse af dette udgangspunkt. Behovet må anses for tilgodeset ved retsplejelovens reg-ler Om forbud, herunder reglerne om sikkerhedsstillelse 0g erstatning: [Un- derstreget] Sø- og Handelsretten har i sin dom af 27.juni 2019 i sag BS-9804/2017-SHR (Novozymes mod Danisco) tilsvarende fastslået; at et søgsmål om gyldig- hed eller krænkelse af patenter først vil kunne anlægges, når stridspatentet er udstedt (MSI4O): Denne sag angår rettighederne til opfindelserne beskrevet i de omtvistede to europæiske patentansøgninger; som Danisco har indleveret til European Pa- tent Office (EPO) , og som EPO har meddelt; at man agter at godkende. <anonym>Retten skal alene tave stillinv hertil 0o ikke til spørosmål der 1 realiteten an -</anonym> går gyldigheden af Daniscos (kommende) patenter eller_spørgsmål om krænz kelse SagC (er) herom vil først kunne anlægges; når patenterne er udstedt. [Understreget] . I forhold til denne sags spørgsmål er det værd at bemærke; at Sø- og Han- delsrettens præmisser var generelt formuleret og møntet på krænkelse som sager om gyldighed i almindelighed: Sådanne sager kan derfor ikke anlægges, før patent er meddelt. Der foreligger ingen retskilder; der retfærdiggør nogen modifikation af Sø- og Handelsrettens klare præ-misser, og præmisserne er derfor udtryk for gældende ret. Østre Landsret har ved dom af 28. oktober 2020 i sag BS-31515/2019-OLR (Novozymes mod Danisco) i forhold til spørgsmålet om prøvelse af gyl-dighed ydermere bekræftet; at domstolsprøvelse af, om en patentansøg-ning opfylder patenterbarhedsbetingelserne (gyldighed) ikke kan ske; og at søgsmål om dette slet ikke kan anlægges (MS221-222): Det følger videre af Højesterets dom offentliggjort i UfR 2014.3533, at der ikke kan anlægges sag om gyldigheden af et patent; før dette er meddelt. ( Landsretten finder; at de hensyn som ligger bag Højesterets dom i UfR 2014.3533, taler imod, at en part skal kunne opnå, hvad der svarer til en for- håndsprøvelse af gyldigheden af et endnu ikke udstedt patent; ved at anlægge en sag om retten til patentansøgningen og påberåbe sig en af parten selv of- fentliggjort teknisk lære. [Understreget] . Landsretten henviser i sine præmisser til U.2014.3533H, som Landsretten udlægger således; at Højesteret afviste muligheden for at anlægge søgsmål om gyldighed i forhold til en patentansøgning. Denne fortolkning skal Sø- 51 og Handelsretten ligeledes lægge til grund i forhold til det foreliggende for - malitetsspør gsmål. 4.1 Hvornår skal spør gsmålet om manglende retlig interesse vurderes Novartis har under skriftvekslingen gjort gældende, at Retten først skal vurdere, om betingelserne for at nedlægge forbud (eller påbud) er opfyldt, på det tidspunkt, hvor patentet er meddelt (se Novartis’ supplerende pro-cesskrift ad afvisning, EK51 ): ” Det r elevante tidspunkt for vur dering af, om betingelserne for meddelelse af et forbud eller påbud må derfor vær e, når forbuddet eller påbuddet - efter be- visfør elsen - "meddeles", og ikke ved opstart og forber edelse af en sag.” Men Novartis’ synspunkt er irrelevant i forhold til denne delforhandlings emne – Sø- og Handelsretten skal netop ikke vurdere, om betingelserne i retsplejelovens § 413 er opfyldt som led i delforhandlingen. Retten skal kun vurdere, om Novartis har påvist fornøden retlig interesse, dvs. en konkret og aktuel interesse i at få prøvet sine påstande. Hvis Sø- og Handelsretten vurderer , at Novartis ikke har en konkret og ak-tuel interesse i denne sag, skal sagen afvises – i overensstemmelse med, hvad der er anført i Civilprocessen, s. 405 ( MS20 ): ” I tilfælde, hvor der ikke kan gives eksigibel dom, for di kravet ikke er ubetin- get eller forfaldet, må r etten afsige afvisningsdom, hvis sagsøger en gør kra-vet gældende som et betinget eller uforfaldent krav . Spør gsmålet, om r etten kan give eksigibel dom for krav som det påståede betingede eller uforfaldne krav , kan udskilles til selvstændig behandling efter rpl § 253. Retten kan af-vise sagen ex officio, jfr . herved § 337, men er dog ikke afskår et fra ved afgø-r elsen at tage hensyn til, om sagsøgte pr otester er mod, at kravet påkendes i r ealiteten under sagen og – om kravet findes ber ettiget – fuldbyr delsesdom afsiges, jfr . f.eks. UfR 2009.80 Ø.” Fordi sagsøgtes afvisningspåstand er en formalitetsindsigelse, skal den vur -deres på dét tidspunkt, hvor Retten behandler formalitetsindsigelsen. Dette vil være i overensstemmelse med U.2014.3533H, hvor spør gsmålet om af-visning blev udskilt til særskilt afgørelse, og Højesteret afviste, at gyldig- hedsspør gsmålet kan prøves, før patentet er meddelt. Hvis Novartis havde ret i sit synspunkt om, at domstolene først skal tage stilling til en indsigelse om manglende aktualitet på tidspunktet for afsi-gelse af dom (eller kendelse), så ville U.2014.3533H være faldet anderledes ud. Og i den sag var der endda givet en meddelelse om “ intention to grant ”– i modsætning til i denne sag. Som det fremgår af Østre Landsrets dom af 28. oktober 2020 i sag BS-31515/2019- OLR, må Højesterets præmisser forstås på den måde, at sag om 52 gyldigheden af en patentansøgning slet ikke kan anlægges før patentudste- delse. Sø- og Handelsrettens dom af 27. juni 2019 i sag BS-9804/2017-SHR er i den forbindelse et vigtigt præjudikat, fordi Sø- og Handelsretten ikke blot har forholdt sig til domstolsprøvelse af gyldighed i forhold til en patentansøg-ning, men også til søgsmål om patentindgreb i forhold til en patentansøg- ning. Retten udtalte generelt, at sager om gyldighed og krænkelse ” vil først kunne anlægges, når patenterne er udstedt ”. Der er da heller ikke nogen saglige grunde til at behandle sager om gyldig- hed i forhold til en patentansøgning anderledes end sager om krænkelse af en patentansøgning. I modsat fald ville sagsøgte ikke kunne forsvare sig mod eksempelvis et ugyldigt patent, medens sagsøger frit kunne anlægge krænkelsessag. En sådan retstilstand ville savne mening. På baggrund af den nævnte retspraksis kan det lægges til grund, at vurde-ringen af retlig interesse, herunder aktualitet, i hvert fald skal ske på bag-grund af forholdene på det tidspunkt, hvor formalitetsindsigelsen prøves, hvis ikke allerede ved sagsanlæg. Dette er også forudsat i retsplejelovens bestemmelser om formalitetsindsi-gelser . Der henvises til retsplejelovens § 351, stk. 4, hvoraf fremgår , at for -malitetsindsigelser skal fremsættes i svarskriftet: ” Formalitetsindsigelser skal fr emsættes i svarskriftet. Søger sagsøgte r ettens tilladelse til, at sagens formalitet påkendes særskilt, jf. § 253, kan sagsøgte indskrænke sig til i sit svarskrift at fr emsætte sine formalitetsindsigelser .” Som forudsat i bestemmelsens ordlyd, vil formalitetsindsigelser kunne på-kendes særskilt i henhold retsplejelovens § 253, hvilket i praksis også sæd-vanligvis sker . Det er svært at se, hvordan dette hænger sammen med Novartis’ anbringender om, at vurderingen af manglende aktualitet først skal ske i forbindelse med domsafsigelse (ad materien): Når en formalitet-sindsigelse om manglende retlig interesse udskilles til særskilt behandling iht. retsplejelovens § 253, jf. 351, stk. 4, så skal vurderingen af retlig inter -esse også ske på det tidspunkt, hvor det udskilte spør gsmål prøves. Som nævnt var det også denne fremgangsmåde, Højesteret fulgte i U.2014.3533H. Sø- og Handelsretten har udskilt spør gsmålet om afvisning på baggrund af manglende retlig interesse (manglende aktualitet) til særskilt behandling i henhold til retsplejelovens § 253, jf. Rettens kendelse af 12. maj 2022. Vurderingen skal derfor foretages på dette tidspunkt. 53 Dette er også forudsat i retsplejelovens $ 337, som angår de formalitets - mangler; som retten kan prøve ex officio; dvs. formalitetsmangler; som er rejst af retten selv: Retten kan når som helst under forhandlingerne opfordre parterne til at ud- tale sig om grunde; som vil kunne føre til, at retten på embeds vegne må af-vise eller henvise sagen. 9 Manglende aktualitet er en formalitetsmangel, som retten kan prøve cio i henhold til retsplejelovens $ 337, selvom retten ofte først vil høre sagsøgte; om sagsøgte protesterer mod domstolsprøvelse . Vurderingen af manglende aktualitet vil i henhold til retsplejelovens $ 337 ligeledes ske på det tidspunkt; hvor afvisningsspørgsmålet vurderes . Det gøres derfor gældende; at Sø- og Handelsretten ved vurderingen af manglende aktualitet skal tage udgangspunkt i sagens faktum allersenest på tidspunktet for delforhandlingen af spørgsmålet. 5. MANGLENDE RETLIG INTERESSE 5.1 <anonym>Fraværet af en konkret 0o aktuel tvist</anonym> Det gøres overordnet gældende; at Novartis ikke har en aktuel og retlig in-teresse i pådømmelsen af påstand 1 0g den subsidiære påstand. Det er ubestridt; at <anonym>Patent nr 1</anonym> ansøgningen des ikke nogen patentretlig eneret;, jf. patentlovens $ 75.Det er også ube-stridt, at ansøgningen ikke har retskraft i Danmark; jf. patentlovens $ 77.Det en endvidere ubestridt; at Novartis ikke vil kunne få nedlagt forbud på grundlag af '894-ansøgningen (se Novartis supplerende processkrift ad af-visning af 21. april 2022, s. 2): Novartis anmoder ikke om, at forbud 0g påbud nedlægges på grundlag af en endnu ikke udstedt rettighed ~ Som anført i afsnit 4 ovenfor; er spørgsmålet om afvisning af Novartis' på-stand 1 udskilt til særskilt behandling. Sø- og Handelsretten skal med an-dre ord den 2. juni 2022 vurdere, om Novartis har den fornødne retlige ~ dvs. konkrete 0g aktuelle interesse i prøvelse af sine påstande herunder navnlig påstand 1, som danner grundlag for de øvrige påstande. Novartis' påstand 1 lyder: Zentiva Denmark ApS forbydes i Danmark at udbyde; bringe i omsætning, markedsføre eller anvende lægemidlet Fingolimod "Zentiva jf. dansk speci- alitetsnummer 31752, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk <anonym>Patent nr 1</anonym> er i kraft. 54 Men 34 <anonym>Patent nr 1</anonym> eksisterer slet ikke; fordi der endnu kun er tale om en patentansøgning; og Novartis' påstand bygger altså på en hypotese om, at den verserende <anonym>Patent nr 1</anonym> patentansøgning på et tidspunkt måtte udstedt blive som patent og derefter valideret med retsvirkning for Danmark. Det er under alle omstændigheder uklart, på hvilket grundlag Novartis me-ner; at kravet om retlig interesse angiveligt skulle være opfyldt. Afsnit 3.3 i Novartis supplerende processkrift ad afvisning af 29. april 2022 giver blot et fingerpeg om, hvad Novartis mener [ ESI ]: Det relevante tidspunkt for vurdering af; om betingelserne for meddelelse af et forbud eller påbud må derfor være; når forbuddet eller påbuddet ~ efter be- visførelsen "meddeles og ikke ved opstart og forberedelse af en sag. Men Retten skal jo netop ikke den 2.juni 2022 prøve de materielle betingel-ser i retsplejelovens $ 413,men derimod prøve, om Novartis har en aktuel og konkret interesse i at få nedlagt forbud på baggrund af en patentansøg-ning, som måske bliver udstedt med den ordlyd, der foreligger 1 dag (se af-snit 4 ovenfor). Novartis anfører i samme processkrift; at kravet om retlig interesse angive- ligt skulle være opfyldt; fordi Novartis har en individuel og aktuel 99 esse i at få rettens vurdering af retstilstanden hurtigst muligt (ESI). Men for det første bedriver danske domstole ikke responsumvirksomhed, og for det an-det er denne 'interesse 99 fuldt ud varetaget med retsplejelovens kapitel 40, der giver mulighed for at anlægge sag om midlertidigt forbud og påbud, efter en eneret er blevet "meddelt Det ændrer ikke på vurderingen af (manglende) retlig interesse; at Novartis med sin subsidiære påstand forsøger at få nedlagt et forbud, som Novartis først ønsker tillagt retsvirkning på et ubestemt fremtidigt, tidspunkt. Ret-tigheden eksisterer ikke, 0g sagsøgtes handlinger er på nuværende tids-punkt lovlige. 5.2 Novartis ' subjektive forventninger tiLpatentudstedelse Det gøres gældende; at Novartis' subjektive forventninger til et muligt tids-punkt for patentudstedelse er uden betydning for spørgsmålet afvisning: Retten skal jo netop ikke vurdere, om patentansøgningen på et tidspunkt- vil blive udstedt; men derimod om Novartis allerede den 2. juni 2022 har påvist fornøden retlig interesse i, at der iværksættes realitetsbehandling om nedlæggelse af midlertidigt forbud i overensstemmelse med påstand 1 og den subsidiære påstand. For fuldstændighedens bemærkes følgende i forhold til Novartis' forvent-ninger til patentudstedelse: 55 Novartis har i flere skrifter anført, at man forventer; at <anonym>Patent nr 1</anonym> ansøgningen "vil være formelt udstedt 0g valideret i Danmark i juni 2022 hvilket imidlertid forekommer temmelig urealistisk. TBA har således senest oplyst; at den skriftlige afgørelse fra TBA først kan forventes at foreligge ultimo juni 2022 (EK289): In view of the current workload, the board anticipates that the decision will be dispatched by the end of June 2022. EPOs Examining Division foretager sig intet; før man modtager TBAs skriftlige afgørelse, som lige nu forventes (E289) at foreligge ultimo juni 2022, men afgørelsen kan også udskydes til et senere tidspunkt. Når EPOs Examining Division på et tidspunkt modtager TBAs skriftlige af-gørelse; udestår der fortsat en række sagsbehandlingsskridt; som alle tager tid. Examining Division skal således afgive en meddelelse om 99 intention to grant (EPK art. 71(3)), Novartis skal besvare denne meddelelse og tage stil-ling til patentets beskrivelse; som skal tilpasses. Derudover skal Novartis betale gebyr og indlevere oversættelser af patent-kravene til de EPOsprog; som ikke er behandlingssprog under sagsbehand-lingen. Først derefter vil EPO afgive en "decision to grant samt meddele dato for 'mention of grant 1 European Patent Bulletin (EPK Artikel 97(3)). Novartis skal derefter indlevere en dansk oversættelse af patentkravene til Patent- og Varemærkestyrelsen samt betale et gebyr (PTL $ 77). Hvis den skriftlige afgørelse fra TBA bliver forsinket;, er det ikke usandsyn-ligt; at patent først vil kunne blive udstedt af EPO og valideret med retsvirkning for Danmark engang i 2023. Sagsbehandlingen ved EPOs Examining Division kan også blive forsinket, selv efter TBAs afgørelse måtte foreligge Så længe patentet ikke er med-delt; vil en række forhold kunne blokere for patentudstedelse. Det kan ek-sempelvis være tredjepartsindvendinger; der angår utilstrækkelig tilpas-ning af beskrivelsen eller lignende. Novartis anfører; at TBAs afgørelse er "endelig og bindende hvilket til dels er korrekt. Men afgørelsen er dog kun bindende for EPOs Examining Divi-sion; så længe sagens faktum forbliver uændret (jf. EPK Artikel 111(2)): If the Board of Appeal remits the case for further prosecution to the depart- ment whose decision was appealed, that department shall be bound by the ra- tio decidendi of the Board of Appeal, in so far as the facts are the same. If the decision under appeal was taken by the Receiving Section; the Exam ining Division shall also be bound by the ratio decidendi of the Board of Appeal [Understreget] 56 Hvis faktum ændrer sig, eksempelvis fordi EPOs Examining Division bli-ver opmærksom på ny prior art eller andre forhold af relevans for patenter-barheden; så vil Examining Division ikke være bundet af TBAs afgørelse. Dette kan eksempelvis skyldes en tredjepartsindvending (jf. EPK Artikel 115), som kan fremsættes på et hvilket som helst tidspunkt frem til patentet er meddelt. Disse forhold medfører alle en risiko for, at den formelle udstedelse af <anonym>Patent nr 1</anonym> ansøgningen kan blive udsat, eller endda at patentet aldrig bliver udstedt. 5.3 Konsekvensbetragtninger Hvis Sø- og Handelsretten giver Novartis medhold, vil der være tale om en afgørende nyskabelse i dansk ret med potentielt vidtrækkende konsekven-ser: Handleretten vil blive fremrykket til et ikke nærmere fastlagt tidspunkt; der ligger forud for det tidspunkt; hvor patentretten bliver stiftet. Der vil derfor i givet fald skulle udvikles en helt ny ~ og særlig dansk - retspraksis for, hvornår en patentansøgning er moden nok til at kunne tjene som funda- ment for håndhævelse. Hensynet til tredjemands retssikkerhed, som er et bærende hensyn i dag (jf. bL.a. fortolkningsprotokollen til EPK Artikel 69), vil de facto blive tilsidesat. Handlepligten i forhold til håndhævelse af rettigheder; herunder immaterial- rettigheder; vil ligeledes blive fremrykket. Hvis en sag om midlertidigt for-bud 0g påbud kan indledes og forberedes; allerede før rettigheden overho- vedet er udstedt (eksempelvis fordi sagsøger ønsker forbud nedlagt gen for patentets anslåede retsvirkning i Danmark), så vil en sådan (uhjemlet) retstilstand have afsmittende virkning på en række andre rets-regler; For eksempel vil vurderingen af passivitet så ikke længere skulle ske med udgangspunkt i, hvornår rettigheden blev udstedt; men efter arbi-trære skøn over, hvornår sagen var 99 'moden En sådan uklar retstilstand vil være overordentlig uhensigtsmæssig = og processkabende. Et andet (tænkt) eksempel kunne være i forhold til reglerne om formel pas-sivitet og periculum in mora. Ville vurderingen af formel passivitet skulle ske i forhold til et tidspunkt, der måtte ligge forud for patentets formelle udstedelse? Og hvornår skulle det i givet fald være? Alt i alt synes Novartis ikke at have gennemtænkt de praktisk og juridiske konsekvenser af den retlige nyskabelse, man argumenterer for i denne sag, 0g Retten bør se med stor alvor på rækkevidden af disse konsekvenser, ikke mindst de uoverskuelige retssikkerhedsmæssige konsekvenser for tredjemand, hvis Novartis får medhold i dette; stærkt principielle; spørgs-mål 6. UDENLANDSKE SAGER 57 Novartis har i flere forskellige europæiske jurisdiktioner forsøgt at ned-lægge forbud på baggrund af <anonym>Patent nr 1</anonym> ~ansøgningen; og der er i den forbindelse truffet afgørelser af flere forskellige nationale domstole. Afgørelserne er fremlagt i sag BS - 13967/2022-SHR som bilag A-K og er medtaget i ekstrak-ten. Afgørelserne er i sagens natur af begrænset betydning for Sø- og Handels-rettens bedømmelse; allerede fordi disse udenlandske afgørelser er truffet ud fra nationale retsplejeordningers særegne regler Novartis' udenlandske anmodninger om forbud og påbud på grundlag af <anonym>Patent nr</anonym> J-ansøgningen er;, så vidt ses, afslået i samtlige europæiske lande; Hol-land (bilag B [ E315-340 ] og bilag J [ E489-506 ]), Tyskland (bilag E [ E367-378 ]) Finland (bilag D [ E347-358 ]) Storbritannien (bilag F [ E379-398 ]) og Østrig (bilag G [ E399- 424 ]). Kun i Belgien og Spanien er der blevet nedlagt forbud, ikke på grundlag af <anonym>Patent nr 1</anonym> ~ansøgningen; men derimod ud fra nationale regler om god markedsfø - ringsskik. Disse afgørelser er selvsagt uden betydning for denne sags prin-cipielle spørgsmål allerede fordi det i Danmark ville være umuligt at få nedlagt forbud og påbud med henvisning til god markedsføringsskik un-der de foreliggende omstændigheder (og markedsføringsloven er i øvrigt slet ikke påberåbt i denne sag). 7.NOVARTIS' PÅSTAND 6 I FORHOLD TIL SAGSØGTE 1 OG PÅ-STAND 5 1 FORHOLD TIL SAGSØGTE 2 Novartis påstand 6 i forhold til sagsøgte 1 lyder: modning om afvisning af sagen nægtes fremme. Novartis påstand 5 i forhold til sagsøgte 2 lyder: 99 Glenmark Arzneimittel GmbH og Glenmark Pharmaceuticals Nordic ABs anmodning om afvisning af sa-gen nægtes fremme. 99 Novartis påstår sig med andre ord frifundet for sagsøgtes afvisningspå-stande. En sådan påstand er irrelevant: Hvis Novartis er enig i sagsøgtes formalitetsindsigelser; kan Novartis hæve forbudssagen: (ii) Hvis Novartis er uenig i sagsøgtes formalitetsindsigelser; kan Novartis fastholde påstand 1 og den subsidiære påstand om forbud på baggrund af <anonym>Patent nr 1</anonym> ~ansøgningen. 58 Novartis har fastholdt sine påstande om forbud på baggrund af <anonym>Patent nr 1</anonym> ~ansøg- ningen; som Sø- og Handelsretten skal prøve i forbindelse med det udskilte spørgsmål. Novartis' påstand 6/5 er derfor reelt et anbringende til støtte for påstand 1 og den subsidiære påstand. Påstand 6/5 skal derfor afvises. 8. NOAVRTIS SÆRLIGE ANBRINGENDER IFT. ZENTIVA Novartis har udenretligt tilkendegivet; at man vil gøre gældende; at alle-rede fordi Zentiva ikke har nedlagt afvisningspåstand i forhold til den del af sagen; der bygger på det udstedte <anonym>Patent nr 2</anonym> patent; så skal Retten ligeledes iværksætte behandling af den del af sagen, der bygger på den endnu verse-rende <anonym>Patent nr 1</anonym> -patentansøgning. Eftersom Novartis har nedlagt selvstændige påstande i forhold til henholdsvis (først) <anonym>Patent nr 1</anonym> patentansøgningen og (efter-følgende) <anonym>Patent nr 2</anonym> patentet; må Retten dog nødvendigvis tage stilling til de på-gældende påstande hver for sig. Hvis Retten måtte give Zentiva medhold i afvisningspåstanden i forhold til de påstande, der bygger på <anonym>Patent nr 1</anonym> patentansøgningen; så er det irrelevant; om Retten alligevel skal tage stilling til andre påstande, der bygger på <anonym>Patent nr 2</anonym> patentet. Den afgørende retlige mangel, som <anonym>Patent nr 1</anonym> patentansøgningen lider af i denne retsplejemæssige sammenhæng, kan selvsagt ikke afhjælpes ved, at Novartis efterfølgende i parallel har påberåbt sig en anden eneret; der ikke lider af samme retlige mangel. Det er således i det hele præmaturt på indeværende tidspunkt at iværk-sætte realitetsbehandling af en forbudsbegæring baseret på <anonym>Patent nr 1</anonym> patentan-søgningen. For Viatris ApS er der i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 25. maj 2022, hvoraf fremgår blandt andet: 1. MANGLENDE RETLIG INTERESSE FRAVÆRET AF EN "KON-KRET OG AKTUEL TVIST" Det gøres gældende; at den fornødne retlige interesse i sagens realitetsbe-handling ikke er tilstede. Den ret, der i givet fald ville give Novartis de be-føjelser; man søger at håndhæve over for Viatris, eksisterer ikke. Der eksi-sterer ganske enkelt ikke en "konkret og aktuel tvist" mellem parterne på nuværende tidspunkt. Der eksisterer alene Novartis' "forsikringer" om, at en sådan tvist med stor sandsynlighed vil opstå 1 fremtiden. Derfor bør sa-gen afvises. 59 Vurderingen af "retlig interesse" handler naturligvis ikke om, hvorvidt Novartis efter omstændighederne måtte have en interesse i at få et forbud over for sagsøgte, sådan som det antydes i sagsøgers processkrift 1 ad for-maliteten, afsnit 2.2 [ElO4]. Sagsøgte tvivler ikke på, at Novartis er meget interesseret heri, men det er ikke vurderingen. Retsordenen skal ikke be- sværes med hypotetiske sager om faktum; der måske; måske ikke; indtræ-der, uanset hvor sandsynligt det måtte være, at det pågældende faktum indtræder i fremtiden. Og en eventuelt sagsøgt part skal ikke tåle at skulle forsvare sig imod sådanne sager. Novartis kan anlægge sagen; når sagen er moden: Følgende citat fra Novartis' processkrift 1 ad formaliteten, afsnit 2.2, illu-strerer udmærket det absurde ved Novartis' position: "Novartis er berettiget til og har en retlig interesse i at få nedlagt et forbud allerede på det foreliggende grundlag med henblik på at undgå den trvende krænkelse af Novartis' patent; dansk <anonym>Patent nr 1</anonym> <anonym>Patent nr 1</anonym> '[E1O4] [fremhævet her]. Men Novartis har ikke noget patent. Det findes ikke. Der er ikke noget dansk <anonym>Patent</anonym> <anonym>nr 1</anonym> Og derfor kan der i sagens natur heller ikke være nogen "truende krænkelse" af dette evt. fremtidige patent. Det handler ikke om, at Viatris forsøger at "trainere sagen' " sådan som Novartis hævder. Viatris' indvending angår Viatris' retssikkerhed og de retsprincipper; som skal sikre den: Viatris foretager sig intet retsstridigt. Via-tris har fuld ret til, og det er fuldkommen lovligt; at Viatris er på markedet med sit lægemiddel 0g deltager i offentlige udbud. Det; der derimod ikke er retligt grundlag for;, er Novartis' forsøg på at føre en patentkrænkelsessag før patentudstedelse (jf. Sø- og Handelsrettens dom af 27. juni 2019 i sag BS-9804/2017-SHR [MS43]). Det ville være helt urimeligt; hvis Viatris i den situation skulle bruge ressourcer på at forsvare sig imod et eventuelt fremtidigt monopol; som måske; måske ikke; vil gøre disse handlinger retsstridige. Den sag kan anlægges; såfremt patentet ud-stedes og valideres i Danmark. Lige nu har Viatris og Novartis ikke en "konkret og aktuel tvist" ~ 1.1 Novartis' forventninger til patentudstedelsen Det kan allerede nu konstateres; at tingene ikke er gået, som Novartis hæv-dede i forbudsbegæringen: Her blev retten stillet i udsigt; at det forventede patent som en given ting ville være formelt udstedt og valideret i Danmark i juni 2022. Viatris påpegede i det foreløbige svarskrift; at denne tidsangi-velse forekom højst urealistisk; og at Novartis ikke tog højde for, at EPO Examining Division intet foretager sig, før der foreligger en skriftlig afgø-relse fra EPO TBA Det er sidenhen blevet oplyst; at den skriftlige afgørelse fra EPO TBA først kan forventes ("anticipates") at foreligge ultimo juni 2022 60 (bilag 15 [E289]). Det kan altså også blive senere, jf. udtrykket "forventes". Det er derfor helt udelukket, at Novartis' oprindelige forsikringer om et ud-stedt og valideret patent i Danmark i juni 2022 kommer til at holde stik. Et europæisk patent anses for meddelt, og har virkning, fra datoen for men-tion of grant i European Patent Bulletin, jf. artikel 97(3) EPK [MS315] (jf. af-gørelse J 7/96 [MS335]) og PTL § 76 [MS331]. Før dette tidspunkt kan der ikke ske validering i Danmark. V alidering skal herefter ske inden 3 måne-der efter denne dag, for at patentet får virkning i Danmark, jf. PTL § 77 [MS333]. Såfremt den skriftlige afgørelse fra EPO TBA rent faktisk foreligger ultimo juni 2022, vil en meget optimistisk tidslinje tidligst føre til, at patentet kan forventes formelt udstedt og valideret i Danmark engang i oktober/novem-ber 2022. Dette er dog i et meget optimistisk tidsforløb, og hvor ingen util-sigtede forsinkelser indtræder i forbindelse de yderligere sagsbehandlings-trin ved EPO's Examining Division, herunder ved afgivelsen af regel 71(3)-skrivelse om intention to grant [MS325], ansøgers efterfølgende besvarelse af regel 71(3)-skrivelsen ved stillingtagen til patentets (beskrivelsens) tekst, herunder accept af eller foretagelse af de foreslåede ændringer , der måtte være nødvendige i ansøgningens beskrivelse, samt ansøgers betaling af ge-byrer og indlevering af oversættelser af patentkravene til de to EPO-sprog, som ikke er behandlingssprog for ansøgningen, EPO's efterfølgende deci-sion to grant (artikel 97(1) [MS315]) og meddelelse af dato for mention of grant. Prognosen om et udstedt og valideret patent i oktober/november 2022 for -udsætter således, at EPO TBA's skriftlige afgørelse rent faktisk foreligger ultimo juni 2022, at sagsbehandleren ved EPO Examining Division giver ansøgningen høj prioritet, og at der derudover ikke tilstøder problemer . Et mere realistisk bud er nok, at et evt. formelt udstedt og valideret patent i Danmark først kan foreligge en gang ultimo november/primo december , dvs. efter de reserverede datoer til hovedforhandlingen i nærværende sag. Forsinkes den skriftlige afgørelse fra EPO TBA, hvilket ikke kan udelukkes, vil der måske først være tale om, at et evt. formelt udstedt og valideret pa- tent i Danmark først foreligger en gang primo 2023. Som eksempel på problemer , der ville kunne tilstøde sagsbehandlingen, kan nævnes eventuelle tredjepartsindvendinger , f.eks. rettet mod utilstræk-kelig tilretning af beskrivelsen, eller et nationalt berettigelsessøgsmål fra tredjemand. Indleder tredjemand således et nationalt søgsmål om beretti-gelse til patentansøgningen, vil EPO skulle sætte sagsbehandlingen i bero indtil der foreligger en endelig national afgørelse om spør gsmålet, jf. Rule 14 i Implementing Regulations to the Convention on the Grant of Eur opean Patents [MS317]. I den situation kan der gå årevis før patentansøgningen udstedes som patent til Novartis , om nogensinde. Viatris har ikke kend-skab til en evt. konkret sag herom, men at sådan sag ville kunne anlægges med de omtalte konsekvenser er indiskutabelt. 61 Disse usikkerheder understreger blot, at sagen ikke er moden, og at sagen må anlægges på ny , når et evt. formelt udstedt og valideret patent forelig-ger . Det skal understeges, at disse betragtninger om patentudstedelsen alene anføres for fuldstændighedens skyld, idet Viatris gør gældende, at det er uden betydning for afvisningsspør gsmålet, hvornår et patent måtte kunne forventes udstedt. Novartis' ræsonnementer med henvisning til Case Law of the Boards of Appeal i processkrift 1 ad formaliteten, afsnit 2.2.1 [E104], er misvisende. Der er tale om situationer , hvor EPO TBA har taget stilling i indsigelsessa-ger mod et udstedt patent ("Opposition proceedings"). Det er sager , der be-handles efter andre regler ved EPO, end den administrative adgang til ex parte rekurs til EPO TBA i forbindelse med patentudstedelsesprocessen, som er relevant for nærværende sag. Som Novartis udmærket godt ved, er der ikke tale om, at EPO TBA har taget stilling til gyldigheden af et evt. fremtidigt patent i en indsigelsesappel, al den stund, at dette netop forud-sætter , at patentet er udstedt. Spørgsmål om tilpasning af patentansøgningens beskrivelse udestår såle-des fortsat, og dette kan først endeligt afklares i forbindelse med EPO Exa-mining Divisions afgivelse af en regel 71(3)-skrivelse om intention to grant, og ansøgers besvarelse heraf. Dette fremgår også af den svenske afgørelse i første instans, bilag A [E359], der netop peger på, at dette forhold er ude-stående, og at tilretning af beskrivelsen kan få betydning for fortolkningen af patentkravene. Novartis' henvisninger til EPO's Guidelines for Examina-tion ses ikke at ændre herpå. 1.2 Fravær et af en "konkr et og aktuel tvist" Som forklaret foreligger der ikke en "konkret og aktuel tvist" mellem par -terne, eftersom det grundlag ("fundament"), der i givet fald kunne give an-ledning til en sådan tvist, (endnu) ikke eksisterer . Det er ikke korrekt, at " patentmyndigheden har truffet endelig afgør else om, at sagsøger skal have udstedt patent ", sådan som Novartis påstår . Denne afgø-relse træffes af Examining Division, jf. EPK artikel 97(1) ("decision to grant") og meddelelse af dato for mention of grant. En sådan afgørelse fore-ligger ikke. Men det er egentlig underordnet, hvilket stadium af sagsbehandlingen ved EPO, patentansøgningen p.t. befinder sig på. Det afgørende er , at Novartis for tiden ikke har en ret at håndhæve over for Viatris i Danmark, og at Via- tris derfor for tiden notorisk ikke foretager sig noget retsstridigt. 62 Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger den fornødne retlige interesse, er et procesretligt spør gsmål (af retsplejemæssig karakter). Det er ikke et spør gsmål, patentretten har noget svar på. Det er derfor ikke særlig interes-sant, hvad Patentloven med kommentar er har at sige herom. Det skal dog be-mærkes, at Novartis' brug af citat fra dette værk i processkrift 1 er noget misvisende. De citerede bemærkninger angår patentlovens § 60 om provisorisk beskyt- telse fra det tidspunkt, hvor ansøgningsakterne er gjort tilgængelige for en-hver . Denne bestemmelse har intet at gøre med adgangen til at anlægge sag om, eller at opnå, midlertidigt forbud efter reglerne i retsplejelovens kapitel 40. I sagens natur er det følgelig heller ikke den situation, forfatterne adres-serer , og det anføres da også udtrykkeligt i kommentaren: "PTL § 60 r eguler er ikke spørgsmålet om, hvorvidt der kan udstedes et mid- lertidigt forbud eller påbud i perioden fra den offentlige tilgængeliggør else af ansøgningsakterne til udstedelse af patentet. Der er endnu ikke taget autori- tativt stilling til dette spør gsmål i r etspraksis. Se i øvrigt kapitel 12.6 oven-for" , jf. side 546 (Patentloven med kommentarer , 2. udgave) [MS298] [fremhævet her]. Slår man op i kapitel 12.6 (side 153) [MS295], hvortil der henvises, anfører forfatterne: "Som sagt skal sagsøger en (mindst) sandsynliggør e, at han har en ret, og at denne krænkes. Det må altså kræves, at der for eligger et udstedt og dermed færdigprøvet patent som grundlag for sagen " [fremhævet her]. Forfatterne opstiller altså et krav om, at patentet skal være udstedt og fær -digprøvet, ellers er der ikke grundlag for sagen. Det må forstås sådan, at sa- gen slet ikke kan føres før udstedelse. I tråd hermed fortsætter forfatterne i den efterfølgende sætning: "Det må formentlig antages, at der ikke er grundlag for udstedelse af midler - tidigt forbud og påbud på baggrund af en patentansøgning, der for så vidt er færdigprøvet , om end dette har vær et kraftigt omdiskuter et. Der henvi-ses til speciallitteratur en, se Salung Petersen /Møgelvang-Hansen /Riis, Judi-cielle forbud/påbud, side 168 og Salung Petersen , For eløbige forbud, side 367- 390" [MS295] [fremhævet her]. Forfatterne sondrer altså mellem et endnu ikke udstedt og færdigprøvet patent som grundlag for sagen og et i og for sig færdigprøvet patent som grundlag for udstedelse af et midlertidigt forbud og påbud. Ingen af delene er muligt. 63 Overvejelsen om udstedelse af et midlertidigt forbud og påbud på grund-lag af et i og for sig fær digprøvet patent må nok forstås på den måde, at om end patentet ikke formelt er udstedt, så er samtlige sagsbehandlingsskrift frem mod udstedelse opfyldt, dvs. der foreligger en decision to grant og mention of date of grant, således at der alene udestår ubetydelige formali-teter før formel udstedelse. Viatris er uenig i, at en sådan sag ville kunne anlægges og føres, og det ses forfatterne da heller ikke at tage stilling til, men under alle omstændigheder er det heller ikke situationen i nærvæ- rende sag, hvor der end ikke foreligger en meddelelse om intention to grant . Der er altså ikke tale om et patent, der " i og for sig er fær digprøvet ". Men allervigtigst, så er spør gsmålet om retlig interesse et procesretligt spør gsmål. Det forekommer helt oplagt, at de pågældende forfattere alene har adresseret patentlovens § 60 ud fra en patentretlig vinkel, dvs. alene kommenteret på indholdet og rækkevidden af denne bestemmelse som en patentretlig norm, og slet ikke udtaler sig om det retsplejemæssige spør gs-mål om retlig interesse. Den patentretlige speciallitteratur forekommer der -for af meget lille relevans i denne sammenhæng. Dertil kommer , at Sø- og Handelsretten allerede har udtalt, at sag om pa- tentkrænkelse ikke kan anlægges før patentudstedelse, jf. rettens dom af 27. juni 2019 i sag BS-9804/2017-SHR [MS43]. Det burde jo sådan set afgøre spør gsmålet, og dommen negerer således direkte, fra et procesretligt per -spektiv , udtalelsen fra Patentloven med kommentar er, som Novartis henviser til. Novartis forsøger at lægge afstand til nævnte dom, ved at påpege, at denne angik en domssag (i modsætning til sag om midlertidigt forbud og påbud), men Novartis har samtidig ingen problemer med at påberåbe sig Patent- lovskommentarens omtale af patentlovens § 60 - en bestemmelse der helt åben- bart alene vedrør er domssager - hvor det udtrykkeligt angives, at bestemmelsen in-tet relevant har at sige om sager vedrør ende midlertidige forbud og påbud . Det er ikke særligt overbevisende. Novartis' øvrige kommentarer til dommen be-handles nedenfor i afsnit 2.5. Novartis' bemærkninger om TRIPS og Retshåndhævelsesdirektivet er mis-forståede. Det følger intetsteds af TRIPS, Retshåndhævelsesdirektivet eller praksis fra EU- Domstolen, at national lovgivning skal gøre det muligt at håndhæve en verser ende patentansøgning ved midlertidige foranstaltninger . Tværtimod forudsætter de citerede kilder meget tydeligt, at der rent faktisk foreligger en "intellektuel ejendomsret", der er , eller kan, krænkes. Dansk ret og dansk domstolspraksis er i fuld overensstemmelse med nævnte retskilder , og synspunktet om, at det i Danmark tager væsentligt længere tid at gennemføre sager om midlertidige forbud og påbud end i andre EU-lande, er udokumenteret. Under alle omstændigheder er løsningen ikke, hvis man lagde til grund, at gennemløbstiden for disse sager er for lang (bestrides), at introducere et utraditionelt og retssikkerhedsmæssigt højst betænkeligt regime, hvor patentansøgninger kan håndhæves i sager om 64 midlertidigt forbud og påbud før udstedelse. I så fald er løsningen at ned-bringe gennemløbstiden for de pågældende sager . 1.3 Novartis' bemærkninger om r etsplejelovens §§ 412 og 413 Viatris er uenig i Novartis' udlægning af retsplejelovens §§ 412 [MS33] og 413 [MS35] i sagsøgers processkrift 1 ad formaliteten. Bemærkningerne om § 412 er decideret vanskelige at følge. § 412 handler i sagens natur ikke kun om patentsager . Forestiller Novartis sig, at bestemmelsen ville være nødt til udtrykkeligt at angive, at anmodningen ikke må ske på grundlag af en ver -serende patentansøgning, før end sag herom kan afvises? Det virker mis-forstået. Under alle omstændigheder er betragtningen ikke relevant, efter -som Viatris' indsigelse på dette stadium alene angår manglende retlig inter -esse og afvisning af sagen som følge heraf. Indsigelsen er ikke manglende opfyldelse af de materielle betingelser i § 412. Derudover kan det konstate-res, at bestemmelsen klart synes at forudsætte, for så vidt som anmodnin- gen måtte handle om immaterielle rettigheder , at der er tale om udstedte rettigheder , jf. omtalen af "et EU-varemærke" og "et EF-design". Der står ikke "EU- varemærkeansøgning" eller "EF-designansøgning". Med hensyn til § 413 er det et udtrykkeligt krav , at parten, der anmoder om forbud eller påbud, godtgør eller sandsynliggør , at parten har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet eller påbuddet. Men i nærværende sag er det jo helt åbenbart, at Novartis ikke har noget patent. Det er ikke udstedt (endnu). Novartis kan derfor hverken godtgøre eller sandsynliggøre, at Novartis har et patent, der kan håndhæves over for Viatris . Det kan også konstateres, at Novartis reelt ikke har nogen ar gumentation, der støtter synspunktet om, at der allerede nu skulle være grundlag for et forbud og påbud til Novartis baseret på den verserende patentansøgning (jf. Novartis' bemærkninger herom i pkt. 2.2, side 4, i processkrift 1 ad formaliteten). Et synspunkt, der i øvrigt direkte modsiges af speciallitteraturen vedrørende midlertidige forbud og påbud: "Det er denne ener et, der medfør er, at et meddelt patent kan danne grundla-get for nedlæggelse af fogedforbud over for patentindgr eb, jf. hertil nedenfor 1.3. Da ener etten efter disse bestemmelser først opstår ved patentets meddel-else, kan denne ener et ikke danne grundlag for nedlæggelse af fogedforbud forud for patentets meddelelse" , jf. Clement Salung Petersen , Immaterial-r ettigheder og for eløbige forbud , 1. udgave, side 386 [MS284]. og "Handlinger , der udgør er hvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse, som er genstand for en patentansøgning, er ikke omfattet af nogen ener et, før patent er meddelt, og ener etten indtræder da først fra og med patentets meddelelse, jf. ovenfor . Tredjemand er altså ikke uber ettiget til at for etage sådanne hand- linger før patentets meddelelse - og dermed strider disse handlinger ikke mod rekvir entens r et. Der er derfor ikke i dansk r et hjemmel til nedlæggelse af fo- 65 gedforbud på grundlag af den eventuelle r et til patent (og den heraf følgende eneret), som sener e kan følge af en patentansøgning" , jf. Clement Salung Petersen , Immaterialr ettigheder og for eløbige forbud , 1. udgave, side 388 [MS286]. og "Andr e immaterialr ettigheder (dvs. dem, der stiftes ved ansøgning og en derpå følgende r egistr ering) kan ikke værnes ved forbud og påbud, før r egi-str ering har fundet sted. En patentansøgning kan således f.eks. ikke i sig selv danne grundlag for forbud mod handlinger , der sener e – hvis patentet udste-des - vil stride mod patentr etten. […]. Når en ansøgning har ført til r egistr e-ring af en immaterialr ettighed, kan r ettigheden som udgangspunkt værnes ved forbud og påbud" , jf. Jens Schovsbo m.fl., Immaterialr et, 6. udgave, side 705 [MS31 1]. og "En ansøgning om er hvervelse af en immaterialr ettighed (fx en ansøgning om patent, brugsmodelr egistr ering, var emærke eller design) kan ikke i sig selv danne grundlag for forbud, heller ikke gennem r eglerne om midlertidige afgør elser. […]. Når en ansøgning har ført til r egistr ering, kan den herved registr erede immaterialr ettighed som udgangspunkt danne grundlag for for - bud m.v .", jf. Clement Salung Petersen m.fl., Judicielle forbud/påbud og immaterialr etspr oces, 1. udgave, side 168 [MS385]. Derudover sammenblander Novartis spør gsmålet om retlig interesse med de materielle betingelser for midlertidigt forbud og påbud efter retspleje-lovens kapitel 40. Retsplejelovens §§ 412 og 413 adresserer slet ikke spør gs-målet om retlig interesse, hvilket er en grundlæggende procesbetingelse, der går på tværs af retsplejeloven. §§ 412 og 413 angår alene de særlige ma-terielle betingelser for , hvornår midlertidigt forbud og påbud kan med-deles. Disse betingelser er helt åbenbart ikke opfyldt i nærværende sag, og en realitetsbehandling af sagen på nuværende tidspunkt måtte derfor helt åbenbart føre til, at Novartis' påstande om midlertidigt forbud og påbud nægtedes fremme. Men dette er , som nævnt, et separat spørgsmål, og Via-tris' indsigelse er ikke, at sagen skal afvises, fordi de materielle betingelser om midlertidigt forbud og påbud ikke er opfyldt. Det er de, som nævnt, helt givet ikke. Men sagen skal afvises, fordi der for tiden ikke foreligger den fornødne retlige interesse. 1.4 Parabel om uforfalden pengefordring Novartis' parallel til betingelserne til en fuldbyrdelsesdom, f.eks. om beta-ling af et pengebeløb, er ikke overbevisende, og forudsætter under alle om-stændigheder eksistensen af en fordring. Det er ikke helt klart for Viatris , hvordan Novartis ønsker at "oversætte" disse begreber til "patentsprog", men det er efter Viatris' opfattelse meningsløst at kalde en verserende pa- 66 tentansøgning for en "uforfalden fordring". En uforfalden fordring er dog en fordring . I nærværende sag eksisterer patentet slet ikke (fordringen er endnu ikke opstået). Der er ikke noget fundament som grundlag for sagen, og der er ikke noget fundament at afgøre sagen på. Under alle omstændigheder anfører Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen m.fl. i Den civile r etspleje , 5. udgave, side 142 [MS26], meget klart, at sag om en uforfalden fordring slet ikke kan anlægges: "Hvis sagsøger ens påstand ikke har aktualitet, afviser r etten sagen, hvis dette begær es af den sagsøgte. Skyldes den manglende aktualitet alene, at for - faldstiden for sagsøger ens krav ikke er kommet, vil r etten dog oftest i stedet vælge at afsige dom, hvor efter »sagsøger frifindes for tiden«, for derved at ty- deliggør e, at sagen kan behandles ved domstolene, når forfaldstiden er indt- rådt. […] Endvider e antages det, at en sagsøger som udgangspunkt ikke kan anlægge sag om et uforfaldent krav , da den sagsøgte ikke via et sagsanlæg bør tvinges til at fremkomme med eventuelle indsigelser mod sagsøger ens krav før det tids- punkt, hvor sagsøgte er forpligtet til at opfylde kravet". Tilsvarende hos Gomard og Kistrup i Civilprocessen, 8. udgave, side 402 [MS18]: "Kreditor kan dog have en inter esse i at have et eksekutionsfundament parat straks ved forfaldstidens indtræden navnlig i tilfælde, hvor debitors beta- lingsevne er svigtende, men hovedr eglen om, at kr editor ikke kan få dom, før kravet er forfaldet, fastholdes selv i så fald. Debitor bør i almindelighed ikke udsættes for besvær et og omkostningerne ved en retssag før forfaldstid" [fremhævet her] Så selv hvis man skulle følge Novartis' tvivlsomme parabel, er der ikke støtte for synspunktet i den procesretlige litteratur . Og det kan da aldrig være sådan, at den retlige interesse konkret afhænger af, hvorvidt der er udsigt til, at patentet - såfremt det udstedes - vil være udstedt og valideret inden en eventuel hovedforhandling ad realiteten. I så fald må man forudse nogle "interessante" berammelsesmøder fremover , hvor man får en god ordens skyld er nødt til at lægge nogle ekstra måneder ind som buf fer, når berammelsen drøftes, fordi sagsøger (og retten) er nødt til at være helt sikker på, at patentet nu også vil foreligge, når sagen skal hovedforhandles. Ellers svigter betingelsen om retlig interesse, og sagen må afvises. Ja, sagsøger , der jo ellers må forvente at ønske en hurtig sagsbe-handling (jf. Novartis' bemærkninger om TRIPS og Retshåndhævelsesdi-rektivet og forbudsbegæringens indledende angivelse "HASTER") må nær - 67 mest insistere på en meget sen berammelse, for ikke at risikere, at sagen må afvises. Novartis' citater fra den procesretlige litteratur om, f.eks. at "I et fuldbyr del- sessøgsmål er kravet, at alle betingelser for , at den ber ettigede kan kræve opfyldelse, skal vær e tilstede ved sagens optagelse til dom" [E106], forekommer således misforstået i sammenhængen, og under alle omstændigheder er der ingen af de kilder , som Novartis citerer , der forholder sig udtrykkeligt til spør gs-målet om, hvorvidt sag om en uforfalden fordring generelt og frit kan an- lægges (ud over Gomard og Kistrup , der anfører , at debitor i almindelighed ikke bør udsættes for besvær et og omkostningerne ved en r etssag før forfaldstid [MS18]). Viatris er ikke uenig i, at man må bedømme spør gsmålet om retlig interesse på det tidspunkt, hvor sagen foreligger til pådømmelse ved ret- ten. Med andre ord: Er betingelserne for retlig interesse opfyldt på det tids- punkt, hvor retten bedømmer spør gsmålet, kan sagen naturligvis ikke afvi-ses af den grund, heller ikke selvom betingelserne ikke oprindeligt var op- fyldt, da sagen blev anlagt. Det forekommer at være et ret åbenbart resultat og det eneste, der kan udledes af de kilder , Novartis påberåber sig. Da Via- tris' afvisningspåstand er udskilt til forlods, særskilt afgørelse, vil spør gs-målet om retlig interesse således skulle afgøres ud fra omstændighederne på tidspunktet for rettens pådømmelse af det udskilte spørgsmål om afvis- ning. 1.5 Sø- og Handelsr ettens dom af 27. juni 2019 i sag BS-9804/2017-SHR (og tilknyttet r etspraksis) I Sø- og Handelsrettens dom af 27. juni 2019 i sag BS-9804/2017-SHR [MS43], i sagskomplekset mellem Novozymes mod Danisco, fastslog retten, at sag om ugyldighed eller krænkelse af et patent først vil kunne anlægges, når pa- tent er udstedt . Afgørelsen skal bl.a. ses i lyset af Højesterets dom i U.2014.3533H [MS37], der afviste en sag om ugyldighed anlagt inden pa-tentudstedelse. Det er klart, at Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-9804/2017-SHR [MS43] er et stort problem for Novartis' patentkrænkelsessag baseret på en verse-rende patentansøgning. Novartis forsøger således at lægge afstand til dom-men ved at hævde, (i) at rettens præmisser alene angår , hvilke sager , der kan pådømmes ved danske domstole, og (ii) at sagen under alle omstæn-digheder ikke angik en begæring om midlertidigt forbud og påbud. Disse indvendinger er dog vanskelige at forene med rettens præmisser , der udtrykkeligt angiver: "Retten skal alene tage stilling hertil og ikke til spør gsmål, der i r ealiteten angår gyldigheden af Daniscos (kommende) patenter eller spørgsmål om krænkelse . Sag(er) herom vil først kunne anlægges , når patenterne er ud- stedt." [MS140] [fremhævet her]. 68 Det er en bemærkelsesværdigt klar udtalelse, der vanskeligt kan misforstås. En patentkrænkelsessag kan først anlægges, når patentet er udstedt. Det betyder omvendt, at en patentkrænkelsessag før patentudstedelse ikke kan anlægges og dermed skal afvises. Det er det, retten siger . Retten siger ikke, at sag(er) herom først vil kunne "pådømmes", når patenterne er udstedte. Det er helt uklart, på hvilket grundlag Novartis læser "anlægges" som "på-dømmes", og det må stå for Novartis' egen regning. Ar gumentet er i øvrigt besynderligt. Hvorfor skulle retsordenen tolerere, at sager , der slet ikke kan pådømmes ad realiteten , alligevel skulle kunne anlægges? Det er da typeek- semplet på sager , der skal afvises ad formaliteten . Novartis' bemærkninger om U.2014.3533H [MS37] er i øvrigt forkerte. Sa-gen blev netop afvist af Højesteret ( afvisningsspør gsmålet var udskilt til for -lods, særskilt bedømmelse ), fordi sag om gyldigheden af en verserende paten-tansøgning ikke kunne prøves af domstolene. Sagen kunne altså ikke fø-res/anlægges og blev afvist, før der var sket nogen realitetsbehandling af ugyldighedsindvendingen. Om end Sø- og Handelsrettens præmisser angik en domssag, så er sprog- brugen helt generel, og der tales om sag om patentkrænkelse . Håndhævelse af et patent i en sag om midlertidigt forbud og påbud er også en "sag om pa- tentkrænkelse", og det siger sig selv , at spør gsmålet om patentkrænkelse er en meget vigtig del af sådan en sag. Det er derfor ubestrideligt, at rettens præmisser "læser på" den foreliggende sag, med det resultat, at Novartis' sag om påstået krænkelse af Novartis' patentansøgning, eller evt. fr emtidige pa-tent, ikke kan anlægges, før dette patent er udstedt . Det bemærkes, at dommen er afsagt af tre juridiske dommere, nærmere bestemt rettens nuværende præsident, en af rettens nuværende vicepræsidenter og en af rettens for -henværende præsidenter . Udtalelsen må derfor afgjort anses for at være gældende ret ved Sø- og Handelsretten. Som nævnt negerer udtalelsen også i processuel henseende de bemærkninger i Patentlovskommentaren vedrørende patentlovens § 60 (der utvivlsomt angår domssager), som Novartis henviser til, og som altså ikke kan anses for gældende procesret. Novartis forklarer da heller ikke, hvorfor der i denne henseende skulle være forskel på situationen i hhv . domssager og sager , der føres efter rets-plejelovens kapitel 40. Hvis ikke en domssag om patentkrænkelse kan an-lægges før patentudstedelse, hvorfor skulle man så kunne anlægge en mid-lertidig forbuds- og påbudssag om patentkrænkelse før patentudstedelse? En sådan sondring virker ikke oplagt og ville i øvrigt give en helt urimelig og retssikkerhedsmæssig betænkelig ubalance. Det følger således meget klart af U.2014.3533H [MS37], at sag om gyldig- hed af en verserende patentansøgning skal afvises. Viatris ville altså ikke på nuværende tidspunkt kunne anlægge en sag ved de danske domstole, med henblik på at få kendt et evt. senere patent, udstedt på grundlag af 69 Novartis' patentansøgning, ugyldigt. Men Novartis forestiller sig omvendt, at det skulle være muligt for Novartis at håndhæve omtalte patentansøg-ning over for Viatris i en sag om midlertidigt forbud og påbud. Så Viatris kan ikke udfordre patentansøgningens gyldighed, men må først afvente pa-tentudstedelsen, men skal omvendt tåle at måtte forsvare sig i en sag om påstået krænkelse af den pågældende ansøgning. Det ville da stille den på-ståede krænker i en helt urimelig position, hvilket formentlig også er bag-grunden for udtalelsen i Sø- og Handelsrettens dom om, at sag om patent-krænkelse heller ikke kan føres før patentudstedelse. Novartis' betragtnin-ger om, at det kunne være hensigtsmæssigt og smart for patenthaveren at igangsætte sagsforberedelsen før patentudstedelsen, kan jo på helt samme måde fremføres til støtte for en ugyldighedssag før patentudstedelse. Det ville da være effektivt, hvis retten var klar til at afgøre spør gsmålet om pa-tentets gyldighed, dagen efter patentet er udstedt. Men sådan er systemet ikke. Det eneste rimelige og balancerede resultat er derfor , at sager om ugyldig-hed og krænkelse, herunder sager om midlertidigt forbud og påbud, ikke kan anlægges før patentets udstedelse og validering i Danmark. Der kan således også henvises til Østre Landsrets dom i anken af Sø- og Handelsrettens dom af 19. juni 2017 i sag BS-9804/2017-SHR, hvor Østre Landsret stadfæstede dommen og udtalte: "Det følger vider e af Højester ets dom offentliggjort i UfR 2014.3533, at der ikke kan anlægges sag om gyldigheden af et patent, før dette er meddelt" [fremhævet her], side 31 i dommen [MS221]. og "Landsr etten finder , at de hensyn , som ligger bag Højester ets dom i UfR 2014.3533, taler imod, at en part skal kunne opnå, hvad der svarer til en forhåndsprøvelse af gyldigheden af et endnu ikke udstedt patent , ved at anlægge en sag om r etten til patentansøgningen og påberåbe sig en af par - ten selv offentliggjort teknisk lær e" [fremhævet her], side 31-32 i dom-men [MS221-222 ]. Østre Landsret har altså fortolket Højesterets dom i UfR.2014.3533H [MS37] sådan, at denne er til hinder for , at der anlægges sag, hvorved en part kan opnå, " hvad der svarer til en for håndsprøvelse" af gyldigheden af et endnu ikke udstedt patent. Det rejser det principielle spør gsmål, hvorledes dom-stolene vil skulle håndtere de gyldighedsindvendinger imod sagsøgers pa-tent, som sagsøgte stort set uden undtagelse altid rejser i sager om midlerti-dige forbud og påbud. Måtte retten f.eks. nå frem til, at der ikke kan med-deles forbud og påbud, fordi sagsøgte har godtgjort, at patentet (eller i dette tilfælde patentansøgningen) ikke er gyldig(t), hvilket efter fast praksis er kriteriet, må det overvejes, om ikke der herved er foretaget hvad der sva- 70 rer til en for håndsprøvelse af gyldigheden af et endnu ikke udstedt patent. Og det må domstolene ikke, og sag herom kan slet ikke anlægges. Der kan også henvises til Sø- og Handelsrettens dom af 5. december 2019 i BS- 23836/2019-SHR: "Rettens begrundelse og r esultat Det følger af Højester ets dom trykt i U.2014.3533 H, at prøvelse af en ugyl- dighedspåstand, før patentet er udstedt, vil vær e i strid med patentlovens ordning, og at en meddelelse fra EPO (Eur opean Patent Office) om, at man agter at udstede patentet (”intention to grant”) ikke udgør tilstrækkeligt grundlag for at fravige denne or dning. Novozymes har under nærvær ende sag gjort gældende, at Novozymes’ på- stande kan fr emmes til r ealitetsbehandling, idet de har en r etlig inter esse heri, og idet Højester ets dom ikke er til hinder herfor . Retten finder , at No-vozymes' påstande i realiteten angår prøvelse af spør gsmål om gyldighed af de patenter , som Danisco har ansøgt om, og at fr emme af påstandene der -for vil vær e i strid med Højester ets ovennævnte dom. På den anførte baggrund afviser r etten samtlige Novozymes' påstande, som Novozymes ikke kan anses at have retlig interesse i at få prøvet før ud-stedelse af patenterne " [fremhævet her], side 46-47 i dommen [MS189]. Sø- og Handelsretten har således på tilsvarende måde fortolket Højesterets dom således, at det afgørende er , hvorvidt der "i realiteten" foretages en prøvelse af gyldigheden af et endnu ikke udstedt patent. Igen er der et me-get reelt og principielt spørgsmål om, hvorledes denne retspraksis forhol-der sig til de meget væsentlige ugyldighedstvister , der stort set uden und-tagelse forekommer i patentforbudssager . Det forekommer således under denne retspraksis, at en sagsøgt i en patent- forbudssag, der anlægges på baggrund af en patentansøgning, i realiteten vil være afskåret fra at gøre ugyldighedsanbringender gældende, idet ret-ten er forhindret i at prøve sådanne anbringender om gyldigheden af et endnu ikke udstedt patent. Og det er et åbent spør gsmål, såfremt sådanne indsigelser rejses, hvorvidt en sådan sag overhovedet kan føres. Nævnte domme understeger derfor blot, at det system, Novartis agiterer for , er ubalanceret og retssikkerhedsmæssigt betænkeligt og vil give anled-ning til en række vanskelige principielle overvejelser angående rækkevid-den af Højesterets dom i UfR.2014.3533H [MS37] og den efterfølgende praksis herom. Novartis har ikke givet noget godt svar på, hvorfor retsor -denen dog skulle kaste sig ud i sådan et eksperiment, og det er formentlig, som nævnt, netop disse principielle overvejelser , som Sø- og Handelsretten 71 har haft for øje, når man udtalte, at en patentkrænkelsessag ikke kan anlæg-ges før patentudstedelse. Det fastholdes således, at præmisserne i Sø- og Handelsrettens dom af 19. juni 2017 i sag BS-9804/2017-SHR [MS43] har gjort op med Novartis' sag om patentkrænkelse før patentudstedelse. 2. KONSEKVENSBETRAGTNINGER Der er intet ved omstændighederne i den foreliggende sag, som i højere grad kan begrunde fremme af en forbudssag, før der foreligger en udstedt eneret, end i alle andre sager , hvor en påstået krænkelse ønskes forfulgt ved midlertidigt forbud, men hvor der ikke foreligger et udstedt patent. Hvis sagen ikke afvises på det foreliggende grundlag, vil det utvivlsomt være en nyskabelse og et "digebrud". Konsekvensen vil blive, at forbudssag altid kan indledes og krævet fremmet, hvis der er en vis grad af sandsynlig-hed for , at et udstedt patent snart vil foreligge, og hvis sagsøgeren hævder , at det kan forventes, at patent vil være udstedt inden sagens hovedfor -handling. En sådan praksis ville indebære, at det lovbestemte monopol, som et fak-tisk udstedt patent indebærer , udstrækkes til at indtræde og gælde, før det er kommet til eksistens, og selv om det måske aldrig kommer til eksistens. Det vil have den virkning, at sagsøgte virksomheder påtvinges betydelige udgifter og forbrug af omfattende tidsmæssige ressourcer til at skulle for -svare sig imod rettigheder , der endnu ikke er aktuelle, og måske aldrig bli-ver det. Det må også forventes, at hvis søgsmålet ikke afvises, vil retten i fremtiden få forelagt en lang række sager , hvor det vil blive afsøgt, om sag kan anlæg-ges, i situationer , hvor der foreligger større eller mindre grader af sandsyn-lighed for , at patent på et senere tidspunkt vil blive meddelt. Novartis synes at opstille et kriterium om, at sådanne sager kan føres, når blot "patentmyndigheden faktisk har truffet en endelig afgør else om, at et patent med en konkr et ordlyd skal udstedes ". Men hvad betyder det? Betyder det f.eks., at sag vil kunne anlægges, hvis der foreligger en "intention to grant"-skrivelse? Eller hvad hvis patent er meddelt i andre lande, eller patentmyn-digheden er fremkommet med udtalelser i andre ansøgningssager , f.eks. vedrørende andre ansøgninger , f.eks. parents eller divisionals, i samme pa- tentfamilie, der kan tolkes således, at en i sagen påberåbt patentansøgning må antages at ville føre til udstedelse af patent? Grænsedragningen er be-stemt ikke oplagt, og den ville ikke være fastlagt ved en afgørelse i nærvæ-rende sag, der følger Novartis' anmodning. Hertil kommer de vanskelige overvejelser , som nævnt ovenfor , vedrørende berammelse af sådanne sager , hvis et afgørende kriterium måtte blive, 72 hvorvidt der er rimelig udsigt til, at patent vil være udstedt og valideret i Danmark før hovedforhandlingen, og hvorvidt spør gsmålet om ugyldighed overhovedet kan rejses og forberedes før patentet måtte være blevet med- delt. Det uafklarede regime, Novartis agiterer for , vil ikke være et værdigt system, og det eneste fornuftige må da være en klar regel om, at en patent-krænkelsessag, herunder en sag om midlertidigt forbud og påbud, ikke kan anlægges, før patent er udstedt, sådan som Sø- og Handelsretten allerede har udtalt. 3. UDENLANDSKE SAGER Novartis har forsøgt at nedlægge forbud i en række forskellige europæiske jurisdiktioner på baggrund af patentansøgningen, i hvilken forbindelse der er er truffet en række afgørelser af forskellige nationale domstole. Relevan-sen af disse afgørelse er selvsagt begrænset af, at de er truf fet på baggrund af nationale retsregler , herunder national procesret. Friere dommerbetragt-ninger og ræsonnementer i præmisser med relevans for danske procesret-lige figurer og tænkemåder vil dog efter omstændighederne kunne give in-spiration og perspektiv til analyse af en given problemstilling. Så vidt Viatris er bekendt, er alle anmodninger om midlertidige forbud og påbud, der er afgjort, og som alene er støttet på den verserende patentan-søgning som sådan, blevet afslået i samtlige jurisdiktioner , hvor denne har været forsøgt håndhævet. Både i Holland (bilag B [E315] og bilag J [E489]), T yskland (bilag E [E367]), Finland (bilag D [E347]), UK (bilag F [E379]) Østrig (bilag G [E399]) er for -bud således blevet nægtet. Det er korrekt, at der er meddelt forbud i Spa-nien (bilag H [E425]), men det var ikke på grundlag af patentansøgningen, som Novartis ukorrekt har oplyst. Forbud blev meddelt med henvisning til overtrædelse af god markedsføringsskik. Det samme gør sig gældende i forhold til afgørelsen fra Belgien (bilag I [E471]), hvor der også netop er meddelt forbud (ikke på grundlag af patentansøgningen, men med henvis-ning til regler om god markedsføringsskik). Det er imidlertid fast antaget, at det ikke er muligt at opnå et midlertidigt forbud og påbud i Danmark, med henvisning til reglerne om god markedsføringsskik i den foreliggende situation (dvs. under påberåbelse af, at "krænkelse" af en verserende paten-tansøgning indebærer overtrædelse af markedsføringslovens bestemmel-ser), jf. Clement Salung Petersen , Immaterialr ettigheder og for eløbige forbud , 1. udgave, side 389 [MS287]: "Det er almindeligt antaget, at MFL ikke yder suppler ende beskyttelse af den teknik, der beskyttes af PTL og BML. En patentansøgnings indhold er såle-des ikke beskyttet af MFL § 1, og fogedforbud kan derfor ikke i stedet søges nedlagt på grundlag af markedsføringslovens r egler , jf. herved U 1990.161 H og hertil Ryberg (1992), s. 28, og Borcher (2003), s. 17 og 168ff". 73 Afgørelserne fra Spanien og Belgien er derfor helt irrelevante for nærvæ-rende sag. I Sverige afvistes sagen i første instans jf. Stockholms T ingsrätts (Patent- og marknadsdomstolens) afgørelse af 20. april 2022 i sag PMT 5572-22 (bilag A [E359]). Som anført i Novartis' processkrift 1 ad formaliteten, kan den sven-ske sag ganske vist ikke anses for at angå samme formalitetsspør gsmål som den danske sag. Den svenske sag angik således både et fuldbyrdelsessøgs-mål og anerkendelsessøgsmål (anerkendelse om erstatningspligt) og doms-forbud og foreløbigt forbud. T ingsrättens friere betragtninger om konse-kvenserne af at tillade denne type sager at blive ført, er dog direkte rele-vante: "Enligt Patent- och marknadsdomstolens bedömning framstår det dock som utomor dentligt svårt att ställa upp en allmän r egel om när en immateriell rättighets uppkomst är så pass sannolik eller nära för estående att en talan om intrång m.m. ska få väckas. Om en sådan talan över huvud taget tillåts, öppnar det i sig upp för en pr ocessuell osäker het kring när ett handlande kan angripas med stöd av immaterialrätten". Tingsrätten betonede således, at det ville være overordentlig vanskeligt at opstille en almen regel om, hvornår en immaterialrets tilblivelse er så tilpas sandsynlig eller nært forestående, at en sag om krænkelse m.v . skal kunne anlægges, hvilket igen ville åbne for en processuel usikkerhed om, hvornår en handling vil kunne angribes på grundlag af immaterialretten. Dette bli-ver ifølge T ingsrätten problematisk for sagsøgte, eftersom indlevering af stævning medfører retsvirkninger , bl.a. nødvendigheden af at svare i sagen og et potentielt ansvar for sagsøgerens sagsomkostninger . Videre bemær -kede T ingsrätten, når det gælder patentansøgningen i den foreliggende sag, at nok er patentkravets ordlyd fastlagt, men beskrivelsen er endnu ikke fastlagt, og beskrivelsen anvendes til tolkning af patentkravene (PTL § 39 og EPK artikel 69). Endelig påpegede T ingsrätten, at der inden for ram-merne af den tilbageværende sagsbehandling ved patentmyndigheden "kan ske noget", som fører til, at patent i sidste ende ikke meddeles til Novartis . Stockholms T ingsrätts afgørelse om afvisning er senere blevet appelleret til Svea Hovrätt, som har hjemvist sagen til Stockholm T ingsrätt til fortsat be-handling (bilag K [E507]). Modsat T ingsrätten afgjorde Hovrätten afvis-ningsspør gsmålet med henvisning til, hvad der kunne udledes af bestem-melser om tidspunktet for vurderingen af hhv . fuldbyrdelsessøgsmål i ka-pitel 13 § 1 [MS416] og anerkendelsessøgsmål i kapitel 13 § 2 [MS416] i den svenske retsplejelov og forarbejderne til denne lov , herunder udtalelser i ældre svenske forarbejder fra 1943 om (svenske) "allmänna processrättsliga regler", der angives i en vis udstrækning at give støtte for , at en patentan-søgning kan danne grundlag for sag om erstatning . 74 Der findes ingen bestemmelser i den danske retsplejelov , som svarer til de svenske regler om, hvornår fuldbyrdelsessøgsmål og anerkendelsessøgs-mål kan anlægges, og både formalitetsspør gsmålet, der altså både angik et fuldbyrdelsessøgsmål og et anerkendelsessøgsmål, herunder spør gsmålet om domsforbud, foreløbigt forbud og anerkendelse af erstatningspligt, og grundlaget for dets afgørelse adskiller sig således væsentligt fra nærvæ-rende sag. I den svenske sag blev der taget stilling til, om Novartis kunne føre sagen i henhold til betingelserne for at føre fuldbyrdelses- og anerken-delsesdomssager ved de svenske domstole, som udtrykt i den svenske rets- plejelov og dens forarbejder , medens der i den danske sag skal tages stilling til, hvorvidt Novartis har den fornødne retlige inter esse (retlig standard) til at kunne føre sagen. De svenske domstole ses slet ikke at have overvejet spør gsmålet om retlig interesse som processuel norm. Desuden angik den svenske sag, som nævnt, ikke kun spør gsmålet om en midlertidig forbudssag skulle afvises, men derimod om en kombineret midlertidig forbudssag, domsforbudssag (fuldbyrdelsessøgsmål) og erstat-ningssag (anerkendelsessøgsmål) samlet skulle afvises. Om det følger af den svenske retsplejelov , at sådanne sager samlet skal forhåndsafvises, når patentet endnu ikke er udstedt, kan ikke anses for relevant for afgørelsen af nærværende sag. Herudover synes Hovrätten ukritisk at have accepteret Novartis' meget op-timistiske tidslinje for , hvornår et evt. patent kan forventes at foreligge. Det er uklart, om det havde gjort nogen forskel for vurderingen, såfremt en an-den (mere realistisk) tidslinje var blevet lagt til grund, herunder i et scena-rie, hvor retten alene havde skullet forholde sig til en sag om midlertidigt forbud og påbud (som i Danmark), og ikke også sag om domsforbud og an-erkendelse af erstatningspligt. Det bemærkes dog, at Hovrätten (afgørelsens side 4 [E510]) erklærede sig enig i Tingsrättens bedømmelse af, at det er vanskeligt at opstille en almen regel om, hvornår en immaterialrets fremtidige opståen måtte være til-strækkeligt sandsynlig eller nært forestående til, at sag om krænkelse kan anlægges. I modsætning til Hovrättens bedømmelse af de konkrete retsreg-ler i den svenske retsplejelov , som ikke findes tilsvarende i dansk retspleje, forekommer disse overvejelser fra Tingsrätten, som nævnt, direkte rele-vante for Sø- og Handelsrettens vurdering af en dansk norm om retlig in-teresse. Hovrätten fandt herefter , med henvisning til de nævnte retsregler i den svenske retsplejelov og dennes forarbejder , at spør gsmålet om, hvornår en immaterialr ets fr emtidige opståen måtte vær e tilstrækkeligt sandsynlig eller nært forestående til, at sag om krænkelse kan anlægges , må bedømmes konkret i hver enkelt sag. Hovrätten accepterer således, at konsekvensen af dens af-gørelse er , at det herefter skal vurderes konkret i hver enkelt sag, hvor sandsynligt det er , at f.eks. et patent vil blive udstedt og hvornår , herunder hvornår i forhold til den konkrete berammelse. Hermed er der i Sverige åb-net for den ladeport, som Viatris advarer imod ovenfor . 75 Rettens begrundelse og resultat Novartis' påstande om forbud vedrørende <anonym>Patent nr. 1</anonym> er nedlagt un-der den forudsætning at patentet bliver udstedt med retsvirkning i Danmark med den ordlyd, der følger af den foreløbige afgørelse fra Det Europæiske Pa-tentkontors Tekniske Appelkammer: Novartis har bemærket, at det pågældende patent forventeligt vil blive udstedt senest medio september 2022, hvilken dato dog er blevet bestridt af de sagsøgte. De sagsøgte har i den forbindelse bemærket; at det er realistisk; at et patent vil blive udstedt efter de reserverede datoer for hovedforhandling i sagerne ~ må-ske først i 2023 Novartis har gjort gældende; at Novartis' patentkrav er blevet endeligt fastslået ved afgørelsen truffet af Det Europæiske Patentkontors Tekniske Appelkam-mer. Dette er ligeledes blevet bestridt af de sagsøgte. Retten bemærker, at det som udgangspunkt er en betingelse for sagsanlæg, at sagsøger har retlig interesse i at få afgjort det spørgsmål, som en anlagt retssag vedrører: Iboende i begrebet retlig interesse er der tillige et krav om; at sagsø-gers påstand har den fornødne aktualitet; Det er ubestridt; at der ikke på nuværende tidspunkt er udstedt et patent base-ret på Novartis' patentansøgning vedrørende <anonym>Patent nr. 1</anonym> Der foreligger således ikke på nuværende tidspunkt en "decision to grant? af det pågældende patent baseret på denne patentansøgning i henhold til artikel 97, stk. 1, i Den Europæiske Patentkonvention og rule 71 a i Implementing Re-gulations to the Convention on the Grant of European Patents. Der er derfor ikke på nuværende tidspunkt vished om tidspunktet for patentets virkning i Danmark. Der må tillige antages at være en omend mindre risiko for, at ordlyden ved udstedelse af patent kan være ændret i forhold til den fremlagte patentansøg-ning. Novartis' påstande har således på det foreliggende grundlag ikke den fornødne aktualitet, hvorfor Novartis ikke har en retlig interesse i at få afgjort det spørgs - mål, som sagerne vedrører. 76 Det kan ikke føre til en anden vurdering at en part i henhold til retsplejelovens $ 413 alene skal sandsynliggøre; at parten bl.a. har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet. Retten finder således på det foreliggende grundlag, at sagerne BS-13967/2022- SHR og BS-13968/2022 må afvises. For BS 12527/2022 afvises alene den del af sagen; der vedrører Novartis' paten- tansøgning om <anonym>Patent nr. 1</anonym> (Novartis' påstand 1). Sagsomkostninger I BS 12527/2022 afslutter rettens kendelse ikke sagens behandling. Afgørelsen om sagsomkostninger udskydes derfor til den endelige afgørelse af sagen. Som følge af resultatet i BS-13967/2022-SHR og BS-13968/2022 skal Novartis be- tale sagsomkostninger til de sagsøgte; der alle er momsregistrerede i henholds-vis Danmark og EU. Sagerne er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (2004/48). De sagsøgte har fremlagt omkostningsopgørelser: Ved fastsættelsen af nedennævnte beløb til dækning af de sagsøgtes advokatud- gifter; som Novartis skal betale; har retten lagt vægt på sagernes værdi, omfang 0g forløb, herunder at delhovedforhandlingen alene vedrørte det udskilte pro-cessuelle spørgsmål om afvisning af sagerne. Der er endvidere taget hensyn til at sikre; at en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter; som de parter; der har vundet sagerne, har afholdt;, bæres af de tabende parter i henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv af 29 april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (2004/48), som fortolket af EU-Domstolen i dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Properties). Beløbet til dækning af rimelige udgifter til advokatbistand for Viatris ApS fast- sættes til 500.000 kr: Beløbet til dækning af rimelige udgifter til advokatbistand for Glenmark Arz - neimittel GmbH Glenmark og Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB fastsættes til hver 125.000 kr: THI BESTEMMES: 77 I sag BS 12527/2022 afvises Novartis´ påstand 1. Sag BS-13967/2022-SHR afvises. Sag BS-13968/2022-SHR afvises. Afgørelsen om sagsomkostninger i sag BS 12527/2022 udskydes til sagens ende- lige afgørelse. I sagsomkostninger i BS-13967/2022-SHR skal Novartis AG , Novartis Pharma AG og Novartis Healthcare A/S betale 500.000 kr . til Viatris ApS . I sagsomkostninger i BS-13968/2022-SHR skal Novartis AG , Novartis Pharma AG og Novartis Healthcare A/S betale 125.000 kr . til Glenmark Arzneimittel GmbH og betale 125.000 kr . til Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB . De idømte beløb skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

3611

Landsrettens dom stadfæstes med de ændringer, at tiltalte 2 og tiltalte 1 frifindes for overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 1, nr. 2, og at udvisningen af tiltalte 2 sker med indrejseforbud for bestandig

Endelig

Straffesag

Højesteret

SS-369/2008-HJR

Almindelig domsmandssag

3. instans

830/23

Forurettede og vidner; Seksual forbrydelser;

Udvisning;

Anklagemyndigheden - Rigsadvokaten; Dommer - Børge Dahl; Dommer - Jens Peter Christensen; Dommer - Peter Blok; Dommer - Poul Sørensen; Vis flere...

Nej

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. marts 2009 Sag 369/2008 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod Tiltalte 2 (advokat Jane Ranum, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 11. december 2007 og af Østre Landsrets 13. afdeling den 25. juni 2008. Procesbevillingsnævnet har den 16. oktober 2008 givet Tiltalte 2 tilladelse til anke til Højesteret. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen, Peter Blok, Børge Dahl, Thomas Rørdam og Jens Peter Christensen. Påstande Dommen er anket af Tiltalte 2 med påstand om frifindelse for overtrædelse af straffe-lovens § 262 a (forhold 1-3) og om formildelse. Endvidere har Tiltalte 2 påstået frifindel-se for påstanden om udvisning, subsidiært stadfæstelse af byrettens bestemmelse om betinget udvisning. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen samt stadfæstelse af landsrettens be- stemmelse om udvisning med den ændring, at udvisningen sker for bestandig, jf. udlæn- dingelovens § 32, stk. 2, nr. 5. Anbringender Til støtte for påstanden om frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 262 a har Tiltalte 2 i første række anført, at den adfærd, der af byretten og landsretten er bedømt som en - 2 - overtrædelse af straffelovens § 262 a, stk. 1, nr. 5, ikke var strafbar før indførelsen af § 262 a. Bestemmelsens anvendelse indebærer således en nykriminalisering, hvilket er i strid med be- stemmelsens formål, jf. lovmotiverne. Tiltalte 2 har endvidere anført, at der ikke kan straffes for overtrædelse af straffelovens § 262 a, når der samtidig vedrørende forhold 4 dømmes for overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 1, nr. 2, om rufferi. Anklagemyndigheden har heroverfor anført, at straffelovens § 262 a er indført bl.a. for at sikre korrekt opfyldelse af Danmarks forpligtelser efter protokollen om menneskehandel knyttet til FN’s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet (Palermo-konventionen) og EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse af handel med mennesker. Det fremgår af byrettens præmisser, der blev tiltrådt af landsretten, at Tiltalte 2 (og den med-tiltalte) ”ved misbrug af deres autoritet i forhold til pigernes sårbare stilling formåede dem til at prostituere sig …” . Denne adfærd er omfattet af definitionen på menneskehandel i både protokollen til Palermo- konventionen og EU-rammeafgørelsen. Der er efter anklagemyndighedens opfattelse ikke noget til hinder for, at der straffes i sam- menstød for overtrædelse af straffelovens § 262 a om menneskehandel og straffelovens § 228 om rufferi, idet gerningsindholdet i de to bestemmelser er forskelligt, ligesom beskyttelses- interessen ikke er sammenfaldende. Fastsættes straffen til ubetinget fængselsstraf af mere end 2 år, og træffes der bestemmelse om udvisning, er der enighed om, at der skal meddeles indrejseforbud for bestandig, jf. udlændin- gelovens § 32, stk. 2, nr. 5. Supplerende sagsfremstilling Det er oplyst, at Forurettede 3 rettelig var 19 år, da hun kom til Danmark. Der er den 26. februar 2009 foretaget genafhøring af Tiltalte 2 vedrørende udlændinge-lovens § 26. Retsgrundlaget Det hedder i straffelovens § 228, stk. 1: ”Den, der 1) forleder nogen til at søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, - 3 - 2) for vindings skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller afholder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive det, eller 3) holder bordel, straffes for rufferi med fængsel indtil 4 år.” Det hedder i straffelovens § 262 a, stk. 1: ”For menneskehandel straffes med fængsel indtil 8 år den, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller har været anvendt 1) ulovlig tvang efter § 260, 2) frihedsberøvelse efter § 261, 3) trusler efter § 266, 4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller 5) anden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer.” Straffelovens § 262 a blev indsat ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven mv. Det hedder i bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2001-02, tillæg A, s. 2951 ff, bl.a.: ”Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, at den nugældende lovgivning lever op til de forpligtelser, der påhviler Danmark efter Palermo-protokollen. Menne- skehandel vil således kunne straffes efter bl.a. straffelovens § 228 (om rufferi), § 260 (om ulovlig tvang) og § 261 (om ulovlig frihedsberøvelse). Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har oplyst, at Palermo-protokollen heller ikke kræver ny lov- givning på det udlændingeretlige område. Også for så vidt angår tillægsprotokollen til FN’s konvention om barnets rettigheder om salg af børn mv. er det Justitsministeriets opfattelse, at den nuværende lovgivning opfylder de forpligtelser, der vedrører kriminalisering af menneskehandel. Justitsmini- steren vil fremsætte et lovforslag om de lovændringer, der i øvrigt er nødvendige for at ratificere den nævnte protokol. Det pågældende lovforslag vil indeholde en nærmere gennemgang af tillægsprotokollens bestemmelser. Justitsministeriet finder endvidere, at den danske straffelovgivning lever op til kra- vene i EU-rammeafgørelsen om at kriminalisere menneskehandel. Imidlertid følger det af rammeafgørelsens artikel 3, at medlemsstaterne skal sikre, at strafmaksimum for menneskehandel under en række nærmere opregnede skærpende omstændigheder er mindst 8 års fængsel. Som det fremgår af pkt. 7.1., er strafferammen i straffelovens § 228 4 års fængsel, strafferammen i § 229, stk. 1, er 3 års fængsel og strafferammen i § 260 er 2 års fængsel. Den almindelige strafferamme for frihedsberøvelse er 4 års fængsel, jf. § 261, stk. 1, mens straffen er fængsel fra 1 til 12 år, hvis frihedsberøvelsen er sket under skærpende omstændigheder. Sammenfattende betyder det anførte, at en dansk gennemførelse af rammeafgørelsen vil kræve en lovændring for så vidt angår strafferammen for menneskehandel. Justitsministeriet foreslår derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven, der omhandler alle aspekter af handel med mennesker og den udnyttelse, der ligger bag. - 4 - Hensigten er ikke at kriminalisere nye forhold det vil sige forhold, der ikke allerede er omfattet af bl.a. straffelovens §§ 228, 260 og 261. Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at en særlig bestemmelse om menneskehandel vil kunne bidrage til at styrke det strafferetlige værn mod de alvorlige krænkelser af de forurettedes personlige frihed, som menneskehandel udgør. Der er således også en vis signalværdi forbundet med ind- sættelsen af en særlig bestemmelse om menneskehandel i straffeloven. … Forslaget til bestemmelsen i straffelovens § 262 a er formuleret med udgangspunkt i FN-protokollen og EU-rammeafgørelsen om menneskehandel. Bestemmelsen skal såle- des omfatte enhver form for menneskehandel som defineret i disse to retsakter. Bl.a. straffelovens §§ 228 og 229 vil fortsat være gældende med henblik på at kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor der er tale om rufferi mv., som ikke har karakter af menneskehandel omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 262 a. … De »tvangsmidler«, der opregnes i den foreslåede bestemmelses første stykke, skal med formuleringen »anden utilbørlig fremgangsmåde« anses som en udtømmende op- regning. Der kan efter bestemmelsens udformning ikke længere straffes i sammenstød med §§ 260-261 og § 266, da strafansvaret for disse overtrædelser absorberes af ansva- ret for overtrædelse af den foreslåede § 262 a.” Højesterets begrundelse og resultat Frifindelsesspørgsmål Det, der i forarbejderne til straffelovens § 262 a er anført om, at det ikke har været hensigten at kriminalisere nye forhold, kan ikke føre til, at Tiltalte 2 skal frifindes i forhold 1-3. Tre dommere – Poul Sørensen, Peter Blok og Thomas Rørdam – udtaler herefter: Forhold 4 om overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 1, nr. 2, angår de samme kvinder og den samme gerningsperiode som forhold 1-3 om overtrædelse af lovens § 262 a, stk. 1. Ger- ningsbeskrivelsen i forhold 1-3 omfatter menneskehandel med henblik på udnyttelse af de pågældende kvinder ved kønslig usædelighed til opnåelse af økonomisk vinding. Vi finder, at strafansvaret for overtrædelse af straffelovens § 262 a, stk. 1, under disse omstændigheder absorberer strafansvar for overtrædelse af lovens § 228, stk. 1, nr. 2. Som følge heraf stemmer vi for at frifinde Tiltalte 2 i sagens forhold 4 vedrørende overtrædelse af denne bestem-melse. I medfør af retsplejelovens § 936, stk. 1, jf. § 927, stk. 2, stemmer vi endvidere for at frifinde Tiltalte 1 i sagens forhold 4 vedrørende overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 1, nr. 2. - 5 - Dommerne Børge Dahl og Jens Peter Christensen udtaler: Efter ordlyden af straffelovens § 228, stk. 1, nr. 2, og § 262 a og forholdet mellem bestem- melserne er der efter vores opfattelse ikke grundlag for ved straf efter § 262 a, stk. 1, at anse et samtidig realiseret § 228-forhold for absorberet. Efter udfaldet af stemmeafgivningen frifindes Tiltalte 2 og Tiltalte 1 i forhold 4. Strafudmåling Frifindelsen i forhold 4 er under omstændighederne i den foreliggende sag uden betydning for strafudmålingen. Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at fællesstraffen for Tiltalte 2 er fastsat til fængsel i 3 år og 6 måneder. Udvisning Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at Tiltalte 2 skal udvises. Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 5, at udvisningen skal ske for bestandig, og Højesteret ændrer derfor landsrettens dom på dette punkt. Sammenfatning Med de anførte ændringer stadfæster Højesteret dommen. Tiltalte 2 har fortsat været frihedsberøvet under anken. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes med de ændringer, at Tiltalte 2 og Tiltalte 1 frifin-des for overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 1, nr. 2, og at udvisningen af Tiltalte 2 sker med indrejseforbud for bestandig. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. marts 2009 Sag 369/2008 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod <anonym>Tiltalte 2</anonym> (advokat Jane Ranum; beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 11. december 2007 og af Østre Landsrets 13. afdeling den 25.juni 2008. Procesbevillingsnævnet har den 16. oktober 2008 givet <anonym>Tiltalte 2</anonym> tilladelse til anke til Højesteret. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen; Peter Blok Børge Dahl, Thomas Rørdam og Jens Peter Christensen. Påstande Dommen er anket af <anonym>Tiltalte 2</anonym> med påstand om frifindelse for overtrædelse af straffe-lovens $ 262 a (forhold 1-3) 0g om formildelse. Endvidere har <anonym>Tiltalte 2</anonym> påstået frifindel-se for påstanden om udvisning; subsidiært stadfæstelse af byrettens bestemmelse om betinget udvisning: Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen samt stadfæstelse af landsrettens be - stemmelse om udvisning med den ændring at udvisningen sker for bestandig; jf. udlæn- dingelovens 8 32, stk. 2, nr. 5. Anbringender Til støtte for påstanden om frifindelse for overtrædelse af straffelovens $ 262 a har <anonym>Tiltalte 2</anonym> første række anført; at den adfærd, der af byretten og landsretten er bedømt som en 2 overtrædelse af straffelovens $ 262 a, stk. 1, nr. 5, ikke var strafbar før indførelsen af 8 262 a Bestemmelsens anvendelse indebærer således en nykriminalisering hvilket er i strid med be- stemmelsens formål, jf. lovmotiverne. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har endvidere anført, at der ikke kan straffes for overtrædelse af straffelovens $ 262 a, når der samtidig vedrørende forhold 4 dømmes for overtrædelse af straffelovens $ 228, stk. 1, nr 2, om rufferi. Anklagemyndigheden har heroverfor anført; at straffelovens $ 262 a er indført bl.a. for at sikre korrekt opfyldelse af Danmarks forpligtelser efter protokollen om menneskehandel knyttet til FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet (Palermo-konventionen) og EU's rammeafgørelse om bekæmpelse af handel med mennesker. Det fremgår af byrettens præmisser, der blev tiltrådt af landsretten; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> (og den med-tiltalte) "ved misbrug af deres autoritet i forhold til pigernes sårbare stilling formåede dem til at prostituere sig Denne adfærd er omfattet af definitionen på menneskehandel i både protokollen til Palermo- konventionen og EU-rammeafgørelsen. Der er efter anklagemyndighedens opfattelse ikke noget til hinder for, at der straffes i sam- menstød for overtrædelse af straffelovens $ 262 a om menneskehandel og straffelovens $ 228 om rufferi; idet gerningsindholdet i de t0 bestemmelser er forskelligt; ligesom beskyttelses - interessen ikke er sammenfaldende_ Fastsættes straffen til ubetinget fængselsstraf af mere end 2 år, og træffes der bestemmelse om udvisning; er der enighed om, at der skal meddeles indrejseforbud for bestandig; jf. udlændin - gelovens $ 32, stk. 2, nr. 5. Supplerende sagsfremstilling Det er oplyst; at <anonym>Forurettede 3</anonym> rettelig var 19 år, da hun kom til Danmark. Der er den 26. februar 2009 foretaget genafhøring af <anonym>Tiltalte 2</anonym> vedrørende udlændinge-lovens 8 26. Retsgrundlaget Det hedder i straffelovens $ 228, stk. I: "Den, der 1) forleder nogen til at søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, - 3 - 2) for vindings skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller afholder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive det, eller 3) holder bordel, straffes for ruf feri med fængsel indtil 4 år .” Det hedder i straf felovens § 262 a, stk. 1: ”For menneskehandel straf fes med fængsel indtil 8 år den, der rekrutterer , transporterer , overfører , huser eller efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller har været anvendt 1) ulovlig tvang efter § 260, 2) frihedsberøvelse efter § 261, 3) trusler efter § 266, 4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller 5) anden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af or ganer .” Straf felovens § 262 a blev indsat ved lov nr . 380 af 6. juni 2002 om ændring af straf feloven mv. Det hedder i bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2001-02, tillæg A, s. 2951 f f, bl.a.: ”Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, at den nugældende lovgivning lever op til de forpligtelser , der påhviler Danmark efter Palermo-protokollen. Menne- skehandel vil således kunne straf fes efter bl.a. straf felovens § 228 (om ruf feri), § 260 (om ulovlig tvang) og § 261 (om ulovlig frihedsberøvelse). Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har oplyst, at Palermo-protokollen heller ikke kræver ny lov- givning på det udlændingeretlige område. Også for så vidt angår tillægsprotokollen til FN’ s konvention om barnets rettigheder om salg af børn mv . er det Justitsministeriets opfattelse, at den nuværende lovgivning opfylder de forpligtelser , der vedrører kriminalisering af menneskehandel. Justitsmini- steren vil fremsætte et lovforslag om de lovændringer , der i øvrigt er nødvendige for at ratificere den nævnte protokol. Det pågældende lovforslag vil indeholde en nærmere gennemgang af tillægsprotokollens bestemmelser . Justitsministeriet finder endvidere, at den danske straf felovgivning lever op til kra- vene i EU-rammeafgørelsen om at kriminalisere menneskehandel. Imidlertid følger det af rammeafgørelsens artikel 3, at medlemsstaterne skal sikre, at strafmaksimum for menneskehandel under en række nærmere opregnede skærpende omstændigheder er mindst 8 års fængsel. Som det fremgår af pkt. 7.1., er straf ferammen i straf felovens § 228 4 års fængsel, strafferammen i § 229, stk. 1, er 3 års fængsel og straf ferammen i § 260 er 2 års fængsel. Den almindelige straf feramme for frihedsberøvelse er 4 års fængsel, jf. § 261, stk. 1, mens straf fen er fængsel fra 1 til 12 år , hvis frihedsberøvelsen er sket under skærpende omstændigheder . Sammenfattende betyder det anførte, at en dansk gennemførelse af rammeafgørelsen vil kræve en lovændring for så vidt angår straf ferammen for menneskehandel. Justitsministeriet foreslår derfor , at der indsættes en ny bestemmelse i straf feloven, der omhandler alle aspekter af handel med mennesker og den udnyttelse, der ligger bag. 4 Hensigten er ikke at kriminalisere nye forhold det vil sige forhold, der ikke allerede er omfattet af bl.a. straffelovens 88 228, 260 og 261. Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse; at en særlig bestemmelse om menneskehandel vil kunne bidrage til at styrke det strafferetlige værn mod de alvorlige krænkelser af de forurettedes personlige frihed som menneskehandel udgør. Der er således også en vis signalværdi forbundet med ind- sættelsen af en særlig bestemmelse om menneskehandel i straffeloven. Forslaget til bestemmelsen i straffelovens $ 262 a er formuleret med udgangspunkt i FN-protokollen og EU-rammeafgørelsen om menneskehandel . Bestemmelsen skal såle- des omfatte enhver form for menneskehandel som defineret i disse to retsakter: Bl.a. straffelovens 88 228 0g 229 vil fortsat være gældende med henblik på at kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor der er tale om rufferi mv , som ikke har karakter af menneskehandel omfattet af den foreslåede bestemmelse i $ 262 a. De vtvangsmidlerk der opregnes i den foreslåede bestemmelses første stykke; skal med formuleringen vanden utilbørlig fremgangsmåde< anses som en udtømmende op- regning. Der kan efter bestemmelsens udformning ikke længere straffes i sammenstød med 88 260-261 og $ 266, da strafansvaret for disse overtrædelser absorberes af ansva- ret for overtrædelse af den foreslåede 8 262 a. 99 Højesterets begrundelse og resultat Frifindelsesspørgsmål Det; der i forarbejderne til straffelovens $ 262 a er anført om; at det ikke har været hensigten at kriminalisere nye forhold, kan ikke føre til, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal frifindes i forhold 1-3. Tre dommere Poul Sørensen; Peter Blok og Thomas Rørdam udtaler herefter: Forhold 4 om overtrædelse af straffelovens $ 228, stk. 1, nr. 2, angår de samme kvinder og den samme gerningsperiode som forhold 1-3 om overtrædelse af lovens 8 262 a, stk. 1. Ger- ningsbeskrivelsen i forhold 1-3 omfatter menneskehandel med henblik på udnyttelse af de pågældende kvinder ved kønslig usædelighed til opnåelse af økonomisk vinding. Vi finder; at strafansvaret for overtrædelse af straffelovens $ 262 a, stk. 1, under disse omstændigheder absorberer strafansvar for overtrædelse af lovens $ 228, stk. 1, nr. 2. Som følge heraf stemmer vi for at frifinde <anonym>Tiltalte 2</anonym> i sagens forhold 4 vedrørende overtrædelse af denne bestem-melse. Imedfør af retsplejelovens $ 936, stk. 1,jf. $ 927, stk. 2, stemmer vi endvidere for at frifinde <anonym>Tiltalte 1</anonym> i sagens forhold 4 vedrørende overtrædelse af straffelovens $ 228, stk. 1, nr. 2 5 Dommerne Børge Dahl og Jens Peter Christensen udtaler: Efter ordlyden af straffelovens $ 228, stk. 1, nr. 2, og 8 262 a og forholdet mellem bestem- melserne er der efter vores opfattelse ikke grundlag for ved straf efter $ 262 a, stk. 1, at anse et samtidig realiseret $ 228-forhold for absorberet; Efter udfaldet af stemmeafgivningen frifindes <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> i forhold 4 <anonym>Strafudmålino</anonym> Frifindelsen i forhold 4 er under omstændighederne i den foreliggende sag uden betydning for strafudmålingen. Af de grunde, der er anført af landsretten; tiltræder Højesteret, at fællesstraffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> er fastsat til fængsel i 3 år og 6 måneder Udvisning Af de grunde, der er anført af landsretten; tiltræder Højesteret, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal udvises. Det følger af udlændingelovens $ 32, stk. 2, nr. 5, at udvisningen skal ske for bestandig 0g Højesteret ændrer derfor landsrettens dom på dette punkt. <anonym>Sammenfatnino</anonym> Med de anførte ændringer stadfæster Højesteret dommen: <anonym>Tiltalte 2</anonym> har fortsat været frihedsberøvet under anken. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes med de ændringer; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> frifin-des for overtrædelse af straffelovens $ 228, stk. 1, nr. 2, 0g at udvisningen af <anonym>Tiltalte 2</anonym> sker med indrejseforbud for bestandig. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

3612

Landsrettens kendelse i appelsag om sagsomkostninger i forbudssag stadfæstes med den ændring, at det sagsomkostningsbeløb til advokatomkostninger, som... Vis mere

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-483/2007-HJR

Visse kæresager

3. instans

668/23

Fogedret; Retspleje og civilproces;

Indkærede - Nomeco A/S; Kærende - Aktiebolaget Hässle; Kærende - AstraZeneca A/S; Dommer - Jytte Scharling; Dommer - Niels Grubbe; Vis flere...

Nej

Nej

/ UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 17. december 2008 Sag 483/2007 Aktiebolaget Hässle og AstraZeneca A/S (begge ved advokat Peter-Ulrik Plesner) mod Nomeco A/S (advokat Ole Damsbo) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 30. maj 2006 og af Østre Landsrets 10. afdeling den 29. juni 2007. Procesbevillingsnævnet har den 17. oktober 2007 meddelt begge parter tilladelse til, at kendelsen indbringes for Højesteret. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Peter Blok, Jytte Scharling og Niels Grubbe. Påstande Aktiebolaget Hässle og AstraZeneca Danmark A/S (i det følgende under ét Astra) har nedlagt påstand om, at sagsomkostningsbeløbet nedsættes til et mindre beløb efter rettens vurdering, subsidiært nedsættes med 59.400 kr. til øvrige udgifter, mere subsidiært at landsrettens af-gørelse stadfæstes. Astra har endvidere påstået sig tilkendt sagsomkostninger for kæremålets behandling ved landsret og Højesteret. Nomeco A/S har påstået Astras principale og subsidiære påstande afvist. / - 2 - Nomeco har endvidere påstået det samlede sagsomkostningsbeløb forhøjet til 2.866.887 kr. Østre Landsrets 10. afdeling har henholdt sig til den trufne afgørelse og har ved sagens frem-sendelse bemærket, at der ved en forglemmelse ikke er taget stilling til kæremålsomkostnin-gerne. Sagsfremstilling Det fremgår yderligere af sagen, at Nomecos opgørelse af udgift til advokat omfatter to fak-turaer af henholdsvis 22. december 2004 og 31. marts 2005, der således begge vedrører ar-bejde forud for Astras indgivelse af begæring til fogedretten om forbud, og som angiver at angå en sag vedrørende lancering af Omeprazol – 2004. Herudover omfatter den to fakturaer af henholdsvis 6. juli 2005 og 6. oktober 2005, der begge angiver at angå fogedforbudssagen, og som inklusive udgifter til flyrejser og oversættelse andrager i alt ca. 932.000 kr. eksklusive moms. Opgørelsen af øvrige udgifter omfatter 1. Person 7, Budde, Schou & Ostenfeld A/S 956.795 kr. 2. Person 8, Albihns A/S 465.426 kr. Patentteknisk bistand 1.422.221 kr. 3. Person 3 3.439 kr. 4. Person 5 49.500 kr. 5. Person 10 9.900 kr. 6. Person 4 82.513 kr. Farmaceutiskteknisk bistand 145.352 kr. Post 1 omfatter 6 fakturaer udstedt fra 17. januar 2005 til 31. august 2005 fra Budde, Schou & Ostenfeld A/S vedrørende ”counselling in connection with Omeprazole” . Fakturaerne angiver at angå i hovedsagen ”services rendered” i perioden fra december 2004 til og med august 2005. Der er i sagen fremlagt en erklæring af 17. august 2005 afgivet af Person 7 vedrørende det omstridte patents opfinderhøjde (bilag AF). Post 2 omfatter 8 fakturaer udstedt fra 7. januar 2005 til 26. august 2005 fra Albihns A/S ved-rørende ”Omeprazol” . Fakturaerne angiver at angå i hovedsagen deltagelse i en række møder med Nomecos advokat m.fl. samt ”drafting of action plan and questions for Esteve” . Der er i / - 3 - sagen fremlagt en rapport af 15. august 2005 afgivet af Person 8 vedrørende ”Analysis of non pareil pellets with an active layer consisting of omeprazole, HPMC and talc” (bilag AC). Post 3 omfatter en bankafregning af 27. april 2005 vedrørende udstedelse af en check til Person 3 uden angivelse af, hvilke ydelser afregningen vedrører. Post 4 omfatter en faktura af 30. september 2005 fra Person 5 for ekspertbistand i ”sa-gen om Omeprazol i Danmark” og angår ”forberedelse, møder, rejser og vurderinger” . Post 5 omfatter en honorarnota af 15. september 2005 fra Person 10 ved-rørende ”Fogedforbudsag omeprazol” , der omfatter bl.a. erklæring vedrørende gyldighed. Post 6 omfatter en faktura af 16. februar 2005 fra Advokatfirma angående en sag vedrørende lancering af Omeprazol – 2004 og omfatter betalinger til Person 4 for udlæg og ”consulting fees” i tiden fra 26. januar 2005 til 11. februar 2005. Ved kæreskrift af 27. juni 2006 indbragte Nomeco fogedrettens afgørelse for Østre Landsret. Astra påstod i svarskrift af 7. august 2006 fogedrettens afgørelse stadfæstet. Anbringender Nomeco har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Astra ved at undlade at kære foged-rettens afgørelse til landsretten har afskåret sig fra at påstå nedsættelse af de sagsomkostnin-ger, der blev tilkendt ved fogedrettens kendelse. Til støtte for forhøjelse af sagsomkostningsbeløbet har Nomeco anført bl.a., at sagen havde en værdi på mellem 15 og 17 mio. kr. Astra skal betale fulde sagsomkostninger til Nomeco, og Nomeco har krav på dækning af samtlige afholdte udgifter til advokatbistand og til sagkyndig bistand, herunder udgifter til indhentelse af sagkyndige erklæringer. Astra har til støtte for adgangen til at fremsætte nye påstande anført, at Astra ikke har givet kæreafkald, og at der i medfør af retsplejelovens § 587, stk. 4, er fri adgang til at fremsætte nye påstande under kære. / - 4 - Til støtte for nedsættelse af sagsomkostningsbeløbet har Astra anført bl.a., at sagens værdi må fastsættes til et væsentligt lavere beløb end 15-17 mio. kr. Nomeco bør kun tilkendes delvise sagsomkostninger, da Nomecos fremsættelse af anbringendet om ugyldighed var ufornødent. Endelig er der ikke i retsplejeloven hjemmel til at tilkende sagsomkostninger til dækning af udgifter til ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer og sagkyndig bistand i øvrigt. Højesterets begrundelse og resultat Astras undladelse af at kære fogedrettens omkostningsafgørelse til landsretten indebærer ikke afkald på at kære landsrettens afgørelse til Højesteret med påstand om nedsættelse af de sags-omkostninger, som selskaberne ved fogedrettens afgørelse er pålagt at betale. Under kære af en fogedsag kan der fremsættes nye påstande under de betingelser, der er an-ført i retsplejelovens § 383 og § 384, der må antages at finde analog anvendelse, jf. tillige retsplejelovens § 587, stk. 4. De påstande, som Astra ønsker at fremsætte for Højesteret, var indeholdt i påstanden for fogedretten, og Højesteret tillader Astra at fremsætte påstandene. Begæringen om fogedforbud blev trukket tilbage ca. to uger før forhandlingen i fogedretten, og efter det oplyste om sagens værdi og det arbejde, der har været forbundet med den, finder Højesteret, at der til dækning af udgifter til advokatbistand passende kan tilkendes Nomeco 350.000 kr. i sagsomkostninger. Det bemærkes herved, at de afholdte advokatudgifter i væ-sentligt omfang vedrører arbejde forud for Astras indgivelse af begæring til fogedretten om forbud. De øvrige udgifter, som Nomeco har afholdt i forbindelse med forbudssagen, har omfattet bl.a. honorar for ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer, der er tilladt fremlagt under forbudssagen. Visse af disse udgifter – post 4 og 5 i Nomecos opgørelse, som efter det i fo-gedrettens kendelse oplyste vedrører de sagkyndige erklæringer af 15. august 2005 fra profes-sor Person 6 (bilag AD med underbilag) og erklæring af august 2005 fra Person 10 (bilag Ø) – har efter fogedrettens opfattelse været rimelige og påkrævede for sagens forsvarlige udførelse. Højesteret finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne vur-dering og tiltræder derfor, at disse udgifter er indgået i fastsættelsen af sagsomkostningerne. Udgifterne under post 3 og 6 vedrører efter det oplyste arbejde forud for fogedforbudssagen, og det er ikke påvist, at arbejdet har været af betydning for sagen. Højesteret tiltræder derfor, at disse udgifter ikke er indgået i fastsættelsen af sagsomkostningerne. / - 5 - Post 1 og 2 angår udgifter til patentkyndig bistand. Sådanne udgifter til anden sagkyndig bi-stand end advokatbistand kan i fogedforbudssager ligesom i almindelige retssager kun kræves godtgjort som sagsomkostning, hvis særlige forhold gør sig gældende, jf. Betænkning 1436/2004 s. 267. Der er ikke påvist sådanne særlige forhold i den foreliggende sag, og Høje-steret tiltræder derfor, at Nomeco ikke kan kræve disse udgiftsposter erstattet. Herefter tiltræder Højesteret, at der til dækning af øvrige udgifter er tilkendt Nomeco 59.400 kr. Thi bestemmes : Landsrettens kendelse stadfæstes med den ændring, at det sagsomkostningsbeløb til advokat-omkostninger, som Aktiebolaget Hässle og AstraZeneca A/S skal betale til Nomeco A/S, ned-sættes til 350.000 kr. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Nomeco til Aktiebolaget Hässle og AstraZeneca A/S betale 40.000 kr. Det tilkendte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretskendel-ses afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

/UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDV ALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 17. december 2008 Sag 483/2007 Aktiebolaget Hässle og AstraZeneca A/S (begge ved advokat Peter -Ulrik Plesner ) mod Nomeco A/S (advokat Ole Damsbo ) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 30. maj 2006 og af Østre Landsrets 10. afdeling den 29. juni 2007. Procesbevillingsnævnet har den 17. oktober 2007 meddelt begge parter tilladelse til, at kendelsen indbringes for Højesteret. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Peter Blok , Jytte Scharling og Niels Grubbe . Påstande Aktiebolaget Hässle og AstraZeneca Danmark A/S (i det følgende under ét Astra) har nedlagt påstand om, at sagsomkostningsbeløbet nedsættes til et mindre beløb efter rettens vurdering, subsidiært nedsættes med 59.400 kr . til øvrige udgifter , mere subsidiært at landsrettens af-gørelse stadfæstes. Astra har endvidere påstået sig tilkendt sagsomkostninger for kæremålets behandling ved landsret og Højesteret. Nomeco A/S har påstået Astras principale og subsidiære påstande afvist. Nomeco har endvidere påstået det samlede sagsomkostningsbeløb forhøjet til 2.866.887 kr: Østre Landsrets 10. afdeling har henholdt sig til den trufne afgørelse og har ved sagens frem-sendelse bemærket; at der ved en forglemmelse ikke er taget stilling til kæremålsomkostnin-gerne. Sagsfremstilling Det fremgår yderligere af sagen; at Nomecos opgørelse af udgift til advokat omfatter to fak-turaer af henholdsvis 22. december 2004 og 31.marts 2005, der således begge vedrører ar-bejde forud for Astras indgivelse af begæring til fogedretten om forbud, og som angiver at angå en sag vedrørende lancering af Omeprazol " 2004. Herudover omfatter den to fakturaer af henholdsvis 6.juli 2005 og 6. oktober 2005, der begge angiver at angå fogedforbudssagen; og som inklusive udgifter til flyrejser og oversættelse andrager i alt ca. 932.000 kr. eksklusive moms. Opgørelsen af øvrige udgifter omfatter 1 <anonym>Person 7</anonym> Budde, Schou & Ostenfeld A/S 956.795 kr: 2 <anonym>Person 8</anonym> Albihns A/S 465.426 kr. Patentteknisk bistand 1.422.221 kr: 3 <anonym>Person 3</anonym> 3.439 kr. 4. <anonym>Person 5</anonym> 49.500 kr. 5 <anonym>Person 10</anonym> 9.900 kr: 6. <anonym>Person 4</anonym> 82.513 kr. Farmaceutiskteknisk bistand 145.352 kr. Post 1 omfatter 6 fakturaer udstedt fra 17.januar 2005 til 31. august 2005 fra Budde, Schou & Ostenfeld A/S vedrørende 99 'counselling in connection with Omeprazole?" Fakturaerne angiver at angå i hovedsagen 'services rendered? i perioden fra december 2004 til og med august 2005. Der er i sagen fremlagt en erklæring af 17. august 2005 afgivet af <anonym>Person 7</anonym> vedrørende det omstridte patents opfinderhøjde (bilag AF) . Post 2 omfatter 8 fakturaer udstedt fra 7.januar 2005 til 26. august 2005 fra Albibns A/S ved-rørende "Omeprazol? Fakturaerne angiver at angå i hovedsagen deltagelse i en række møder med Nomecos advokat m.fl. samt "drafting of action plan and questions for Esteve' Der er i sagen fremlagt en rapport af 15. august 2005 afgivet af <anonym>Person 8</anonym> vedrørende Analysis of non pareil pellets with an active layer consisting of omeprazole; HPMC and talc" (bilag AC) Post 3 omfatter en bankafregning af 27. april 2005 vedrørende udstedelse af en check til <anonym>Person 3</anonym> uden angivelse af, hvilke ydelser afregningen vedrører. Post 4 omfatter en faktura af 30. september 2005 fra <anonym>Person 5</anonym> for ekspertbistand i 99 'sa-gen om Omeprazol i Danmark" 0g angår "forberedelse; møder; rejser 0g vurderinger" Post 5 omfatter en honorarnota af 15. september 2005 fra <anonym>Person 10</anonym> ved-rørende "Fogedforbudsag omeprazol? der omfatter bl.a. erklæring vedrørende gyldighed. Post 6 omfatter en faktura af 16. februar 2005 fra <anonym>Advokatfirma</anonym> angående en sag vedrørende lancering af Omeprazol ~ 2004 og omfatter betalinger til <anonym>Person 4</anonym> for udlæg og "consulting fees" i tiden fra 26. januar 2005 til 11. februar 2005. Ved kæreskrift af 27.juni 2006 indbragte Nomeco fogedrettens afgørelse for Østre Landsret. Astra påstod i svarskrift af 7. august 2006 fogedrettens afgørelse stadfæstet. Anbringender Nomeco har til støtte for afvisningspåstanden anført; at Astra ved at undlade at kære foged-rettens afgørelse til landsretten har afskåret sig fra at påstå nedsættelse af de sagsomkostnin-ger, der blev tilkendt ved fogedrettens kendelse. Til støtte for forhøjelse af sagsomkostningsbeløbet har Nomeco anført bl.a , at sagen havde en værdi på mellem 15 og 17 mio. kr. Astra skal betale fulde sagsomkostninger til Nomeco; 0g Nomeco har krav på dækning af samtlige afholdte udgifter til advokatbistand og til sagkyndig bistand, herunder udgifter til indhentelse af sagkyndige erklæringer: Astra har til støtte for adgangen til at fremsætte nye påstande anført; at Astra ikke har givet kæreafkald, og at der i medfør af retsplejelovens $ 587, stk. 4, er fri adgang til at fremsætte nye påstande under kære. Til støtte for nedsættelse af sagsomkostningsbeløbet har Astra anført bla., at sagens værdi må fastsættes til et væsentligt lavere beløb end 15-17 mio. kr. Nomeco bør kun tilkendes delvise sagsomkostninger; da Nomecos fremsættelse af anbringendet om ugyldighed var ufornødent. Endelig er der ikke i retsplejeloven hjemmel til at tilkende sagsomkostninger til dækning af udgifter til ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer og sagkyndig bistand i øvrigt. Højesterets begrundelse og resultat Astras undladelse af at kære fogedrettens omkostningsafgørelse til landsretten indebærer ikke afkald på at kære landsrettens afgørelse til Højesteret med påstand om nedsættelse af de sags-omkostninger; som selskaberne ved fogedrettens afgørelse er pålagt at betale. Under kære af en fogedsag kan der fremsættes nye påstande under de betingelser; der er an-ført i retsplejelovens $ 383 og $ 384, der må antages at finde analog anvendelse; jf. tillige retsplejelovens $ 587, stk. 4.De påstande; som Astra ønsker at fremsætte for Højesteret, var indeholdt i påstanden for fogedretten; og Højesteret tillader Astra at fremsætte påstandene. Begæringen om fogedforbud blev trukket tilbage ca. to uger før forhandlingen i fogedretten; 0g efter det oplyste om sagens værdi og det arbejde; der har været forbundet med den, finder Højesteret; at der til dækning af udgifter til advokatbistand passende kan tilkendes Nomeco 350.000 kr. i sagsomkostninger. Det bemærkes herved, at de afholdte advokatudgifter i væ-sentligt omfang vedrører arbejde forud for Astras indgivelse af begæring til fogedretten om forbud. De øvrige udgifter; som Nomeco har afholdt i forbindelse med forbudssagen; har omfattet bl.a. honorar for ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer; der er tilladt fremlagt under forbudssagen: Visse af disse udgifter post 4 og 5 i Nomecos opgørelse, som efter det i fo-gedrettens kendelse oplyste vedrører de sagkyndige erklæringer af 15. august 2005 fra profes-sor <anonym>Person 6</anonym> (bilag AD med underbilag) og erklæring af august 2005 fra <anonym>Person 10</anonym> (bilag Ø) ~ har efter fogedrettens opfattelse været rimelige 0g påkrævede for sagens forsvarlige udførelse. Højesteret finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne vur-dering 0g tiltræder derfor; at disse udgifter er indgået i fastsættelsen af sagsomkostningerne. Udgifterne under post 3 og 6 vedrører efter det oplyste arbejde forud for fogedforbudssagen; 0g det er ikke påvist; at arbejdet har været af betydning for sagen. Højesteret tiltræder derfor; at disse udgifter ikke er indgået i fastsættelsen af sagsomkostningerne. /- 5 - Post 1 og 2 angår udgifter til patentkyndig bistand. Sådanne udgifter til anden sagkyndig bi-stand end advokatbistand kan i fogedforbudssager ligesom i almindelige retssager kun kræves godtgjort som sagsomkostning, hvis særlige forhold gør sig gældende, jf. Betænkning 1436/2004 s. 267. Der er ikke påvist sådanne særlige forhold i den foreliggende sag, og Høje-steret tiltræder derfor , at Nomeco ikke kan kræve disse udgiftsposter erstattet. Herefter tiltræder Højesteret, at der til dækning af øvrige udgifter er tilkendt Nomeco 59.400 kr . Thi bestemmes : Landsrettens kendelse stadfæstes med den ændring, at det sagsomkostningsbeløb til advokat-omkostninger , som Aktiebolaget Hässle og AstraZeneca A/S skal betale til Nomeco A/S , ned-sættes til 350.000 kr . I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Nomeco til Aktiebolaget Hässle og AstraZeneca A/S betale 40.000 kr . Det tilkendte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretskendel-ses afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

3613

Højesteret frifandt de tiltalte for overtrædelse af lov om værdipapirhandel mv.

Endelig

Straffesag

Højesteret

SS-219/2008-HJR

Almindelig domsmandssag

3. instans

715/23

Formueforbrydelser;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Rigsadvokaten - Rigsadvokaten; Dommer - Asbjørn Jensen; Dommer - Børge Dahl; Dommer - Henrik Waaben; Vis flere...

Nej

/ UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. maj 2009 Sag 219/2008 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Tiltalte 1 (advokat Lars Kjeldsen) og Tiltalte 2 (advokat Jakob Juul) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 23. november 2006 og af Østre Landsrets 17. afdeling den 15. januar 2008. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Torben Melchior, Peter Blok, Asbjørn Jensen, Børge Dahl, Lene Pagter Kristensen, Jon Stokholm og Henrik Waaben. Påstande Dommen er anket af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Sagsfremstilling Finansforbundet har i 1998 udarbejdet en vejledning til forbundets tillidsrepræsentanter om fusioner og anden form for virksomhedsoverdragelse. Det hedder heri bl.a.: ”Startfasen / - 2 - Du vil få meddelelsen om fusion på forskellig måde afhængigt af, hvilket tillidshverv du bestrider. Hvis du er MAB’er [medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem], har du været med i fusionsdrøftelserne på et meget tidligt tidspunkt – forhåbentlig lang tid før den ende-lige beslutning om fusion er truffet. Du vil derfor i en periode gå med en viden, som du ikke har mulighed for at drøfte med andre end de øvrige MAB’er af hensyn til jeres tavshedspligt. Du vil måske også blive mødt med mange spørgsmål fra andre tillidsre- præsentanter, som du ikke kan/må besvare, og selv er du måske heller ikke helt klar på, hvad en fusion vil komme til at betyde. Det er Finansforbundets opfattelse, at du ikke bryder tavshedspligten, hvis du søger rådgivning i Finansforbundets sekretariat, så du kan altid henvende dig her. … Relationer til Finansforbundet Virksomhedskredsen/den faglige personaleforening/fællestillidsmanden eller tillids- manden er det system, som Finansforbundet kommunikerer med, når det gælder større organisatoriske ændringer. Det er derfor vigtigt, at der eksisterer en gensidig tillid, såle- des at det er helt naturligt at rette henvendelse til sekretariatet så tidligt som overhove-det muligt. Fortrolige oplysninger vil selvfølgelig blive behandlet fortroligt. Henvendelsen skal ske til Finansforbundets formand eller en af de to viceformænd. De nødvendige ressourcer vil blive afsat afhængigt af omfanget af ændringen i virksomhe- den/erne. I det omfang henvendelsen ikke kommer fra en kreds, vil den/de aktuelle kredse blive informeret af Finansforbundet. Der vil blive udpeget en koordinator, som får ansvaret for, at det faglige system i virk- somheden/erne får den bedst mulige service fra sekretariatet. I større sager vil der oftest være tale om nedsættelse af en projektgruppe bestående af repræsentanter fra flere afde- linger, og hvor koordinatoren fungerer som projektleder. Koordinatoren virker som kontaktperson til og fra det lokale faglige system.” I en fællesudtalelse af 11. februar 2008 fra LO, FTF og AC til Procesbevillingsnævnet hedder det bl.a.: ”Udtalelse i anledning af Østre Landsrets dom af 15. februar 2008 i sagen mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 Foranlediget af ovennævnte dom ønsker vi hermed at tilkendegive følgende: 1. Sagen mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har principiel og afgørende betyd-ning for, at de faglige organisationer i Danmark som hidtil kan varetage medar-bejdernes interesser i forbindelse med fusioner og andre virksomhedsomdannel-ser, der vil medføre afskedigelse af et betydeligt antal medarbejdere. 2. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har i sådanne tilfælde behov for at kunne rådføre sig med deres faglige organisation, og den faglige organisation skal kunne etablere et beredskab, der fra første dag – dvs. fra offentliggørelsen af fusionen – kan vejlede de berørte medarbejdere om de mulige konsekvenser / - 3 - for dem personligt, og som kan yde dem rådgivning og støtte i en uvis og bela- stende situation. 3. Landsrettens dom efterlader væsentlig tvivl om, på hvilken måde vi i Danmark kan opretholde den hidtidige praksis for, dels at medarbejdervalgte bestyrelses- medlemmer kan konsultere den faglige organisation, dels at den faglige organi- sation kan etablere det nævnte beredskab for de berørte medarbejdere.” Retsgrundlaget Bestemmelsen i værdipapirhandelslovens § 36 blev oprindeligt indsat som § 39 b, stk. 1, i lov om Københavns Fondsbørs, jf. lov nr. 343 af 6. juni 1991. I de specielle bemærkninger til bestemmelsen hedder det bl.a. (Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg A, sp. 1957): ”Videregivelse af intern viden, der sker som et normalt led i udøvelsen af vedkommen- des beskæftigelse, erhverv eller funktioner, er ikke omfattet af forbudet, da det ikke har været hensigten at hindre normal informationsudveksling i de udstedende selskaber, mellem disse og deres eksterne rådgivere – f.eks. pengeinstitutter, revisorer og advoka-ter – samt mellem private virksomheder og offentlige myndigheder. Den nævnte per- sonkreds skal ved videregivelse af oplysninger fortsat iagttage de tavshedspligtsbe- stemmelser, der fremgår af f.eks. aktieselskabsloven, markedsføringsloven og straffelo- ven.” I børsudvalgets betænkning nr. 1216/1991 hedder det om adgangen til at videregive intern viden som et normalt led i vedkommendes funktion bl.a. (betænkningen side 53): ”Et særligt problem opstår for visse bestyrelsesmedlemmer, der har særlig tilknytning til eller er valgt af visse aktionærer eller aktionærgrupper, f.eks. institutionelle investorer og koncernforbundne selskaber. Formålet med sådanne bestyrelsesposter er indflydelse og viden, hvilket ofte forudsætter, at oplysningerne fra bestyrelsesarbejdet videregives eller drøftes (under hensyntagen til tavshedspligten i § 160 i aktieselskabsloven) med f.eks. ledende medarbejdere i det aktieejende selskab. I sådanne situationer kan det være vanskeligt at afgøre, om videregivelsen er et normalt led i den pågældendes funktion. Udvalget finder, at drøftelse af selskabets forhold med bestyrelsesmedlemmets umiddel- bare »bagland« som udgangspunkt må være omfattet af begrebet »normalt led« i ved- kommendes funktion. Der vil derfor ikke være tale om overtrædelse af forbudet mod videregivelse af intern viden i en sådan situation.” Højesterets begrundelse og resultat Efter § 36 i lov om værdipapirhandel, som gennemfører artikel 3, litra a, i Rådets direktiv 89/592/EØF af 13. november 1989 om samordning af retsforskrifterne vedrørende insider- handel, må den, der er i besiddelse af intern viden, ikke videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion. / - 4 - Højesteret finder det bedst stemmende med undtagelsesbestemmelsens formål og forarbejder, jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg A, sp. 1957, og betænkning nr. 1216/1991, side 53, at et medarbejdervalgt medlem af et selskabs bestyrelse som udgangspunkt har mu- lighed for at drøfte spørgsmål om en fusion af væsentlig betydning for de ansatte med for- manden for sin faglige organisation. Efter de foreliggende oplysninger lægger Højesteret til grund, at dette også hidtil har været almindelig praksis. Tiltalte 1 var medarbejdervalgt medlem af RealDanmarks bestyrelse, næstformand i RealDanmarks koncernsamarbejdsudvalg og formand for den afdeling af Finansforbundet (Kapital Kreds), i hvilken de ansatte i RealDanmark var organiseret, og som havde ca. 6.500 medlemmer. Den 23. eller 24. august 2000 videregav han til Tiltalte 2, der var formand for Finansforbundet, en oplysning om, at RealDanmarks bestyrelse havde besluttet at indlede forhandlinger med Danske Bank om en fusion, og den 26. september 2000 orienterede han Tiltalte 2 om, at fusionen ville blive offentliggjort den 2. oktober 2000, og om bytteforhol-det mellem de to selskabers aktier. Det må lægges til grund, at videregivelsen af disse oplysninger til Tiltalte 2 ikke alene var begrundet i et ønske om i givet fald at have et fusionsberedskab klar samtidig med offentlig- gørelsen, men også i et ønske om med Tiltalte 2 at drøfte, hvilken holdning der skulle ind-tages til den påtænkte fusion med Danske Bank. Fusionen ville omfatte 20.000 af Finansfor-bundets 50.000 medlemmer og ville indebære nedlæggelse af op til 3.500 stillinger. På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsrettens mindretal, finder Højesteret, at Tiltalte 1s videregivelse af oplysningen om, at RealDanmark havde ind-ledt fusionsforhandlinger med Danske Bank, og den senere videregivelse af oplysningen om offentliggørelsesdatoen var sagligt begrundet og et normalt led i hans funktion som medarbej- dervalgt medlem af RealDanmarks bestyrelse. Højesteret lægger i overensstemmelse med Tiltalte 1s og Tiltalte 2s forklaringer til grund, at oplysningen om bytteforholdet mellem RealDanmarks og Danske Banks aktier blev videregivet til brug for en vurdering af, om der var udsigt til, at der ville fremkomme højere bud fra anden side uden de samme alvorlige beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Højesteret finder derfor, at også videregivelsen af denne oplysning var sagligt begrundet og et normalt led i Tiltalte 1s funktion. / - 5 - Højesteret finder endvidere, at det var sagligt begrundet og et normalt led i Tiltalte 2s hverv som formand for Finansforbundet, at han videregav oplysningerne til sine nærmeste medar- bejdere og drøftede forholdene med dem. Højesteret finder således, at hverken Tiltalte 1 eller Tiltalte 2 har overtrådt § 36 i lov om værdipapirhandel. Dette resultat må efter Højesterets opfattelse anses for at ligge in-den for rammerne af EF-domstolens dom af 22. november 2005, jf. herved bl.a. dommens præmisser 27-30 og 39-40. Højesteret frifinder herefter Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Statskassen skal betale sagens omkostninger for alle retter. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har selv draget omsorg for deres forsvar. Thi kendes for ret: Tiltalte 1 og Tiltalte 2 frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for alle retter. --oo0oo--

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. maj 2009 Sag 219/2008 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> (advokat Lars Kjeldsen) 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> (advokat Jakob Juul) Itidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 23. november 2006 og af Østre Landsrets 17. afdeling den 15.januar 2008. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Torben Melchior; Peter Blok, Asbjørn Jensen; Børge Dahl, Lene Pagter Kristensen; Jon Stokholm og Henrik Waaben. Påstande Dommen er anket af <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Sagsfremstilling Finansforbundet har i 1998 udarbejdet en vejledning til forbundets tillidsrepræsentanter om fusioner og anden form for virksomhedsoverdragelse. Det hedder heri bl.a.= "Startfasen 2 Du vil få meddelelsen om fusion på forskellig måde afhængigt af, hvilket tillidshverv du bestrider. Hvis du er MABer [medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem] har du været med i fusionsdrøftelserne på et meget tidligt tidspunkt forhåbentlig lang tid før den ende-lige beslutning om fusion er truffet. Du vil derfor i en periode gå med en viden; som du ikke har mulighed for at drøfte med andre end de øvrige MAB'er af hensyn til jeres tavshedspligt. Du vil måske også blive mødt med mange spørgsmål fra andre tillidsre - præsentanter; som du ikke kanlmå besvare, og selv er du måske heller ikke helt klar på, hvad en fusion vil komme til at betyde. Det er Finansforbundets opfattelse; at du ikke bryder tavshedspligten; hvis du søger rådgivning i Finansforbundets sekretariat, så du kan altid henvende dig her. Relationer til Finansforbundet Virksomhedskredsen den faglige personaleforeninglfællestillidsmanden eller tillids - manden er det system; som Finansforbundet kommunikerer med, når det gælder større organisatoriske ændringer; Det er derfor vigtigt; at der eksisterer en gensidig tillid, såle - des at det er helt naturligt at rette henvendelse til sekretariatet så tidligt som overhove-det muligt. Fortrolige oplysninger vil selvfølgelig blive behandlet fortroligt. Henvendelsen skal ske til Finansforbundets formand eller en af de t0 viceformænd. De nødvendige ressourcer vil blive afsat afhængigt af omfanget af ændringen i virksomhe - denlerne. Idet omfang henvendelsen ikke kommer fra en kreds; vil denlde aktuelle kredse blive informeret af Finansforbundet. Der vil blive udpeget en koordinator; som får ansvaret for; at det faglige system i virk- somhedenlerne får den bedst mulige service fra sekretariatet. I større sager vil der oftest være tale om nedsættelse af en projektgruppe bestående af repræsentanter fra flere afde- linger; og hvor koordinatoren fungerer som projektleder; Koordinatoren virker som kontaktperson til og fra det lokale faglige system. 99 I en fællesudtalelse af 11.februar 2008 fra LO, FTF og AC til Procesbevillingsnævnet hedder det bl.a. "Udtalelse i anledning af Østre Landsrets dom af 15. februar 2008 i sagen mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> Foranlediget af ovennævnte dom ønsker vi hermed at tilkendegive følgende: 1 Sagen mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 2</anonym> har principiel og afgørende betyd-ning for, at de faglige organisationer i Danmark som hidtil kan varetage medar-bejdernes interesser i forbindelse med fusioner og andre virksomhedsomdannel-ser; der vil medføre afskedigelse af et betydeligt antal medarbejdere. 2 De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har i sådanne tilfælde behov for at kunne rådføre sig med deres faglige organisation; 0g den faglige organisation skal kunne etablere et beredskab, der fra første dag ~ dvs. fra offentliggørelsen af fusionen kan vejlede de berørte medarbejdere om de mulige konsekvenser /- 3 - for dem personligt, og som kan yde dem rådgivning og støtte i en uvis og bela- stende situation. 3.Landsrettens dom efterlader væsentlig tvivl om, på hvilken måde vi i Danmark kan opretholde den hidtidige praksis for , dels at medarbejdervalgte bestyrelses- medlemmer kan konsultere den faglige or ganisation, dels at den faglige or gani- sation kan etablere det nævnte beredskab for de berørte medarbejdere.” Retsgrundlaget Bestemmelsen i værdipapirhandelslovens § 36 blev oprindeligt indsat som § 39 b, stk. 1, i lov om Københavns Fondsbørs, jf. lov nr . 343 af 6. juni 1991. I de specielle bemærkninger til bestemmelsen hedder det bl.a. (Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg A, sp. 1957): ”Videregivelse af intern viden, der sker som et normalt led i udøvelsen af vedkommen- des beskæftigelse, erhverv eller funktioner , er ikke omfattet af forbudet, da det ikke har været hensigten at hindre normal informationsudveksling i de udstedende selskaber , mellem disse og deres eksterne rådgivere – f.eks. pengeinstitutter , revisorer og advoka-ter – samt mellem private virksomheder og of fentlige myndigheder . Den nævnte per - sonkreds skal ved videregivelse af oplysninger fortsat iagttage de tavshedspligtsbe- stemmelser , der fremgår af f.eks. aktieselskabsloven, markedsføringsloven og straf felo- ven.” I børsudvalgets betænkning nr . 1216/1991 hedder det om adgangen til at videregive intern viden som et normalt led i vedkommendes funktion bl.a. (betænkningen side 53): ”Et særligt problem opstår for visse bestyrelsesmedlemmer , der har særlig tilknytning til eller er valgt af visse aktionær er eller aktionær grupper , f.eks. institutionelle investorer og koncernforbundne selskaber . Formålet med sådanne bestyrelsesposter er indflydelse og viden, hvilket ofte forudsætter , at oplysningerne fra bestyrelsesarbejdet videregives eller drøftes (under hensyntagen til tavshedspligten i § 160 i aktieselskabsloven) med f.eks. ledende medarbejdere i det aktieejende selskab. I sådanne situationer kan det være vanskeligt at afgøre, om videregivelsen er et normalt led i den pågældendes funktion. Udvalget finder , at drøftelse af selskabets forhold med bestyrelsesmedlemmets umiddel- bare »bagland« som udgangspunkt må være omfattet af begrebet »normalt led« i ved- kommendes funktion. Der vil derfor ikke være tale om overtrædelse af forbudet mod videregivelse af intern viden i en sådan situation.” Højester ets begrundelse og r esultat Efter § 36 i lov om værdipapirhandel, som gennemfører artikel 3, litra a, i Rådets direktiv 89/592/EØF af 13. november 1989 om samordning af retsforskrifterne vedrørende insider - handel, må den, der er i besiddelse af intern viden, ikke videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion. 4 Højesteret finder det bedst stemmende med undtagelsesbestemmelsens formål og forarbejder; jf Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg A, sp. 1957,og betænkning nr. 1216/1991, side 53, at et medarbejdervalgt medlem af et selskabs bestyrelse som udgangspunkt har mu- lighed for at drøfte spørgsmål om en fusion af væsentlig betydning for de ansatte med for- manden for sin faglige organisation. Efter de foreliggende oplysninger lægger Højesteret til grund, at dette også hidtil har været almindelig praksis. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var medarbejdervalgt medlem af RealDanmarks bestyrelse; næstformand i RealDanmarks koncernsamarbejdsudvalg og formand for den afdeling af Finansforbundet (Kapital Kreds), i hvilken de ansatte i RealDanmark var organiseret, 0g som havde ca. 6.500 medlemmer: Den 23. eller 24. august 2000 videregav han til <anonym>Tiltalte 2</anonym> der var formand for Finansforbundet, en oplysning om, at RealDanmarks bestyrelse havde besluttet at indlede forhandlinger med Danske Bank om en fusion; og den 26. september 2000 orienterede han <anonym>Tiltalte 2</anonym> om, at fusionen ville blive offentliggjort den 2. oktober 2000, og om bytteforhol-det mellem de t0 selskabers aktier: Det må lægges til grund, at videregivelsen af disse oplysninger til <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke alene var begrundet i et ønske om i givet fald at have et fusionsberedskab klar samtidig med offentlig - gørelsen; men også iet ønske om med <anonym>Tiltalte 2</anonym> at drøfte, hvilken holdning der skulle ind-tages til den påtænkte fusion med Danske Bank. Fusionen ville omfatte 20.000 af Finansfor-bundets 50.000 medlemmer og ville indebære nedlæggelse af op til 3.500 stillinger På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsrettens mindretal, finder Højesteret, at <anonym>Tiltalte Is</anonym> videregivelse af oplysningen om, at RealDanmark havde ind-ledt fusionsforhandlinger med Danske Bank; 0g den senere videregivelse af oplysningen om offentliggørelsesdatoen var sagligt begrundet og et normalt led i hans funktion som medarbej - dervalgt medlem af RealDanmarks bestyrelse . Højesteret lægger i overensstemmelse med <anonym>Tiltalte Is</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2s</anonym> forklaringer til grund, at oplysningen om bytteforholdet mellem RealDanmarks og Danske Banks aktier blev videregivet til brug for en vurdering af, om der var udsigt til, at der ville fremkomme højere bud fra anden side uden de samme alvorlige beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Højesteret finder derfor; at også videregivelsen af denne oplysning var sagligt begrundet og et normalt led i <anonym>Tiltalte Is</anonym> funktion. 5 Højesteret finder endvidere; at det var sagligt begrundet og et normalt led i <anonym>Tiltalte 2s</anonym> hverv som formand for Finansforbundet; at han videregav oplysningerne til sine nærmeste medar- bejdere 0g drøftede forholdene med dem_ Højesteret finder således; at hverken <anonym>Tiltalte 1</anonym> eller <anonym>Tiltalte 2</anonym> har overtrådt 8 36 i lov om værdipapirhandel . Dette resultat må efter Højesterets opfattelse anses for at ligge in-den for rammerne af EF-domstolens dom af 22. november 2005,jf. herved bl.a. dommens præmisser 27-30 og 39-40. Højesteret frifinder herefter <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> Statskassen skal betale sagens omkostninger for alle retter: <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> har selv draget omsorg for deres forsvar: Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for alle retter: ~ooOoo

3614

Byrettens dom ændres, således at parterne fortsat har fælles forældremyndighed. Spørgsmålet om bopæl og samvær har ikke været omfattet af ankesagen.

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-952/2022-OLR

Forældreansvarssag

2. instans

2743/22

Familieret og personlige forhold;

Dommer - Finn Morten Andersen; Dommer - Jacob Waage; Dommer - Tanja Kantner; Advokat - Maiken Breum; Advokat - Michael Nauman;

Nej

Nej

Nej

0,00 kr.

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 15. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-952/2022-OLR (7. afdeling) Far (advokat Michael Nauman) mod Mor (beskikket advokat Maiken Breum) Familieretten i Glostrup har den 13. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-14202/2021-GLO). Landsdommerne Finn Morten Andersen, Jacob Waage og Tanja Kantner (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har gentaget sin påstand for familieretten om, at den fælles forældremyndighed over Barn, født Dato 1, skal bevares. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Spørgsmålet om bopæl og samvær har ikke været omfattet af ankesagen. Mor har fri proces under anken. 2 Supplerende sagsfremstilling Der er ikke fremlagt nye dokumenter for landsretten. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret, at han er flyttet tilbage til By 1, men i øvrigt er hans personlige forhold de samme, som de var, da han afgav forklaring for fa-milieretten. Han bor sammen med sin bror i en lejlighed med 2 værelser. Det er meningen, at han skal overtage lejligheden. Han læser stadig Studie 1. Han har dog overvejet at læse Studie 3, hvilket han også har fortalt pædagogerne i vuggestuen. Mor og hendes familie må i dag gerne få at vide, hvor han bor. Konflikterne er faldet til ro, efter at han er begyndt at få samvær med Barn. De første 6 samvær var under overværelse af Barns mormor. Det gik rigtig godt. De samarbejdede omkring Barn. Barn var nok lidt tilbageholdende i starten, men stille og roligt begyndte hun at blive glad for ham. Nu løber hun ham glad i møde, når han henter hende i institutionen. De kommunikerer fint, og de leger sammen. Samværet er gået helt uproblematisk. Optrapningsordnin-gen går fint. Han henter Barn i vuggestuen kl. 14 og afleverer hende efter samvær. De har været i legeland, været på legepladsen og hjemme. Da samvæ-ret kun var to timer, blev de typisk i centret. Der var ikke rigtig tid til andet. Der har siden byretsdommen ikke været uenigheder mellem ham og Mor om Barns forhold. Han har dog heller ikke haft kontakt med Mor i den mellem- liggende periode, men han har haft kontakt til Mors mor og søster. De plejer at skrive sammen inden samværet. Han vil rigtig gerne samarbejde med Mor om Barn. Hvis han skulle have kontakt med Mor om Barn, skulle det nok være via sms. Det ville være ok. Han ved ikke, om Mor har hans nummer. Han har Mors nummer. Der har ikke været andre konflikter mellem ham og Mor end, at han ikke kun-ne få Barn udleveret til samvær. Han har aldrig ønsket, at Barn skulle starte på en anden skole eller institution. Da han og Mor gik fra hinanden, var Barn kun 3 måneder gammel. Det gav ikke mening at tale om skole mv. på det tidspunkt. De havde heller ikke drøf-telser om vuggestueplads mv. Der lå en vuggestue i nærheden, som de var eni-ge om, at hun kunne skrives op til. Han har ikke noget imod, at Barn går i den vuggestue, hun gør nu. Han har heller ikke i dag særlige holdninger til, hvor Barn skal gå i skole, men han har selv gået i en dansk skole, og det forventer han også, at Barn skal. 3 Han har ikke skrevet hende op til en skole. Han vil bare have, at Barn skal have det bedste i denne verden. Mor har forklaret, at hendes personlige forhold er, som hun har for-klaret om i familieretten. Hun bor stadig alene med Barn. I starten var Barn lidt chokeret over samvær med Far, men hun er nu ved at vænne sig til det. De har fulgt optrapningsplanen. Barn havde fået skiftet ble ved sidste samvær. Det er hendes mor, der henter Barn efter samvær. Hun kan ikke med Far. Hun har ikke lyst til at se ham. Hun ved ikke, om hun og Far kan lære at kommunikere uden om familien. Hun er bange for, at de bliver uenige om mange ting. Der er mere ro på situationen, som den er nu. Hun mener, at det skal være, som det er nu. Det går godt med Barn i vuggestuen. Hun kan godt se, at Barn bliver mere social og er begyndt at forstå mere. Far har ikke hendes mobilnummer, og hun har ikke hans. Kommunikatio-nen går igennem hendes mor. Far og hendes mor kommunikerer fint nok. De kommunikerer dog kun kort i forbindelse med samvær. Der har ikke været behov for at tale mere sammen med Far. Hun tror ikke, at hun og Far vil kunne samarbejde om Barns forhold. De er for forskellige. Da hun gik fra Far, skrev hun Barn op i vuggestuen Navn. Inden da havde Barn kun været skrevet op i en islamisk institution i nærheden. Hun har ikke hørt noget om, at Far skulle være utilfreds med hendes valg af børneinstitution. Hun stoler ikke på Far. Hun har været rigtig meget igennem med ham, og han har behandlet hende dårligt. Hun er bange for, at konflikten vil gå ud over Barn. Barns pædagog har fortalt hende, at Far har sagt, at han er ved at læse Studie 3. Det viser noget om hans troværdighed. Når hun gerne vil have eneforældremyndighed, skyldes det, at hun gerne vil undgå konflikter med Far. Det er navnlig, hvis hun skal på ferie med Barn, at det vil være et problem. Som eksempel kan hun nævne, at Far, da hun var alene på ferie i Dubai, kontaktede politiet og beskyldte hende for at have kidnappet Barn. Men heller ikke i øvrigt mener hun, at hun og Far vil kunne samarbejde om noget som helst. Anbringender Parterne har afstået fra at afgive afsluttende bemærkninger for landsretten. 4 Landsrettens begrundelse og resultat Det fremgår af forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., at den fælles forældremyn- dighed kun kan ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Landsretten finder på trods af det hidtidige konfliktniveau mellem parterne, at der på nuværende tidspunkt ikke er sikre holdepunkter for at antage, at Far og Mor ikke på længere sigt vil kunne samarbejde til gavn for Barn. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at begge forældre tydeligvis vil Barn det bedste, og at parternes konfliktniveau indtil nu ikke har medført, at vigtige beslutninger om Barn ikke har kunnet træffes. Hertil kommer, at par- terne efter svære startvanskeligheder, som bl.a. skyldes deres familieforhold, nu i højere grad synes at kunne acceptere hinandens tilgang til Barn. På denne baggrund, og da der for tiden ikke er særlige problemstillinger om Barns forhold, som parterne skal være enige om, og hvor parternes uenighed skaber problemer for Barn, opretholdes parternes fælles forældremyndighed over Barn. THI KENDES FOR RET: Far og Mor har fortsat fælles forældremyndighed over Barn. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 15. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-952/2022-OLR (7 . afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Michael Nauman) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Maiken Breum) Familieretten i Glostrup har den 13. december 2021 afsagt dom i 1.instans (sag BS-14202/2021-GLO) Landsdommerne Finn Morten Andersen; Jacob Waage og Tanja Kantner (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har gentaget sin påstand for familieretten om, at den fælles forældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> skal bevares . Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. Spørgsmålet om bopæl og samvær har ikke været omfattet af ankesagen. <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. 2 Supplerende sagsfremstilling Der er ikke fremlagt nye dokumenter for landsretten. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Far</anonym> har forklaret; at han er flyttet tilbage til <anonym>By 1</anonym> men i øvrigt er hans personlige forhold de samme, som de var; da han afgav forklaring for fa-milieretten. Han bor sammen med sin bror i en lejlighed med 2 værelser; Det er meningen; at han skal overtage lejligheden. Han læser stadig <anonym>Studie 1</anonym> Han har dog overvejet at læse <anonym>Studie 3</anonym> hvilket han også har fortalt pædagogerne i vuggestuen. <anonym>Mor</anonym> 0g hendes familie må i dag gerne få at vide, hvor han bor. Konflikterne er faldet til ro, efter at han er begyndt at få samvær med <anonym>Barn</anonym> De første 6 samvær var under overværelse af <anonym>Barns</anonym> mormor. Det gik rigtig godt. De samarbejdede omkring <anonym>Barn</anonym> <anonym>Barn</anonym> var nok lidt tilbageholdende i starten; men stille og roligt begyndte hun at blive glad for ham. Nu løber hun ham glad i møde, når han henter hende i institutionen. De kommunikerer fint; og de leger sammen. Samværet er gået helt uproblematisk. Optrapningsordnin-gen går fint. Han henter <anonym>Barn</anonym> i vuggestuen kl. 14 og afleverer hende efter samvær. De har været i legeland, været på legepladsen og hjemme. Da samvæ-ret kun var to timer; blev de typisk i centret. Der var ikke rigtig tid til andet. Der har siden byretsdommen ikke været uenigheder mellem ham og <anonym>Mor</anonym> om <anonym>Barns</anonym> forhold. Han har dog heller ikke haft kontakt med <anonym>Mor</anonym> i den mellem- liggende periode; men han har haft kontakt til <anonym>Mors</anonym> mor 0g søster; De plejer at skrive sammen inden samværet. Han vil rigtig gerne samarbejde med <anonym>Mor</anonym> om <anonym>Barn</anonym> Hvis han skulle have kontakt med <anonym>Mor</anonym> om <anonym>Barn</anonym> skulle det nok være via sms. Det ville være ok. Han ved ikke, om <anonym>Mor</anonym> har hans nummer. Han har <anonym>Mors</anonym> nummer: Der har ikke været andre konflikter mellem ham og <anonym>Mor</anonym> end, at han ikke kun-ne få <anonym>Barn</anonym> udleveret til samvær: Han har aldrig ønsket; at <anonym>Barn</anonym> skulle starte på en anden skole eller institution. Da han 0g <anonym>Mor</anonym> gik fra hinanden; var <anonym>Barn</anonym> kun 3 måneder gammel. Det gav ikke mening at tale om skole mv: på det tidspunkt. De havde heller ikke drøf-telser om vuggestueplads mv. Der lå en vuggestue i nærheden; som de var eni-ge om, at hun kunne skrives op til. Han har ikke noget imod, at <anonym>Barn</anonym> går i den vuggestue, hun gør nu. Han har heller ikke i dag særlige holdninger til, hvor <anonym>Barn</anonym> skal gå i skole; men han har selv gået i en dansk skole, 0g det forventer han også, at <anonym>Barn</anonym> skal. 3 Han har ikke skrevet hende op til en skole. Han vil bare have, at <anonym>Barn</anonym> skal have det bedste i denne verden. <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hendes personlige forhold er, som hun har for-klaret om i familieretten. Hun bor stadig alene med <anonym>Barn</anonym> Istarten var <anonym>Barn</anonym> lidt chokeret over samvær med <anonym>Far</anonym> men hun er nu ved at vænne sig til det. De har fulgt optrapningsplanen. <anonym>Barn</anonym> havde fået skiftet ble ved sidste samvær. Det er hendes mor, der henter <anonym>Barn</anonym> efter samvær. Hun kan ikke med <anonym>Far</anonym> Hun har ikke lyst til at se ham: Hun ved ikke, om hun og <anonym>Far</anonym> kan lære at kommunikere uden om familien: Hun er bange for; at de bliver uenige om mange ting Der er mere ro på situationen, som den er nu. Hun mener, at det skal være, som det er nu. Det går godt med <anonym>Barn</anonym> 1 vuggestuen. Hun kan godt se, at <anonym>Barn</anonym> bliver mere social og er begyndt at forstå mere. <anonym>Far</anonym> har ikke hendes mobilnummer; og hun har ikke hans . Kommunikatio-nen går igennem hendes mor. <anonym>Far</anonym> og hendes mor kommunikerer fint nok. De kommunikerer dog kun kort i forbindelse med samvær: Der har ikke været behov for at tale mere sammen med <anonym>Far</anonym> Hun tror ikke, at hun 0g <anonym>Far</anonym> vil kunne samarbejde om <anonym>Barns</anonym> forhold De er for forskellige. Da hun gik fra <anonym>Far</anonym> skrev hun <anonym>Barn</anonym> op i vuggestuen <anonym>Navn</anonym> Inden da havde <anonym>Barn</anonym> kun været skrevet op i en islamisk institution i nærheden. Hun har ikke hørt noget om, at <anonym>Far</anonym> skulle være utilfreds med hendes valg af børneinstitution. Hun stoler ikke på <anonym>Far</anonym> Hun har været rigtig meget igennem med ham; og han har behandlet hende dårligt. Hun er bange for, at konflikten vil gå ud over <anonym>Barn</anonym> <anonym>Barns</anonym> pædagog har fortalt hende, at <anonym>Far</anonym> har sagt; at han er ved at læse <anonym>Studie 3</anonym> Det viser noget om hans troværdighed. Når hun gerne vil have eneforældremyndighed, skyldes det, at hun gerne vil undgå konflikter med <anonym>Far</anonym> Det er navnlig hvis hun skal på ferie med <anonym>Barn</anonym> at det vil være et problem. Som eksempel kan hun nævne, at <anonym>Far</anonym> da hun var alene på ferie i Dubai, kontaktede 'politiet og beskyldte hende for at have kidnappet <anonym>Barn</anonym> Men heller ikke i øvrigt mener hun, at hun og <anonym>Far</anonym> vil kunne samarbejde om noget som helst. Anbringender Parterne har afstået fra at afgive afsluttende bemærkninger for landsretten. Landsrettens begrundelse 0g resultat Det fremgår af forældreansvarslovens $ 11, 2. pkt., at den fælles forældremyn- dighed kun kan ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage; at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Landsretten finder på trods af det hidtidige konfliktniveau mellem parterne; at der på nuværende tidspunkt ikke er sikre holdepunkter for at antage; at <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> ikke på længere sigt vil kunne samarbejde til gavn for <anonym>Barn</anonym> Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at begge forældre tydeligvis vil <anonym>Barn</anonym> det bedste; 0g at parternes konfliktniveau indtil nu ikke har medført, at vigtige beslutninger om <anonym>Barn</anonym> ikke har kunnet træffes. Hertil kommer, at par - terne efter svære startvanskeligheder; som bl.a. skyldes deres familieforhold, nui højere grad synes at kunne acceptere hinandens tilgang til <anonym>Barn</anonym> På denne baggrund, og da der for tiden ikke er særlige problemstillinger om <anonym>Barns</anonym> forhold, som parterne skal være enige om, og hvor parternes uenighed skaber problemer for <anonym>Barn</anonym> opretholdes parternes fælles forældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> THI KENDES FOR RET: <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> har fortsat fælles forældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

3615

Tiltale for overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1 samt våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4 (tidligere § 43, stk. 4), jf. § 15, stk. 1, nr. 1 (tidligere § 14, stk. 1 nr.... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Holstebro

SS-870/2010-HOL

Almindelig domsmandssag

1. instans

16656/22

Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

4100-84172-00072-09

/ RETTEN I HOLSTEBRO D O M afsagt den 8. juni 2010 Rettens nr. 6-870/2010 Politiets nr. 4100-84172-00072-09 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1971) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 24. marts 2010. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1 samt våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4 (tidligere § 43, stk. 4), jf. § 15, stk. 1, nr. 1 (tidligere § 14, stk. 1 nr. 1) ved den 26. juni 2009 ca. kl. 22.30 på "Country Festival", Strandvejen 55, Nykøbing Mors, på offentligt tilgængeligt sted og uden anerkendelsesværdigt formål, at have båret en foldekniv med en klinge på 7,6 cm samt 2 dolke med bladlængder på henholdsvis 27 cm. og 10,8 cm. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en ubetinget fængselsstraf på 7 dage. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af foldekniven og dolkene i medfør af straffelovens § 75, stk. 2 hos tiltalte , jf. straffelovens § 75, stk. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Tiltalte har tidligere den 15. februar 2010 til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Sigtede forklarede, at han på det i retsmødebegæringen nævnte tids- punkt var til Country festival på den anførte adresse. Han går meget op i at klæde sig ud i det rigtige cowboyudstyr. Det var første gang, han var til den pågældende festival. Han har dog deltaget i andre festivaler rundt omkring i Danmark. For at kunne deltage i den pågældende fe- Std 75284 / Side 2/4 stival, skulle man betale entré og man kunne deltage i det omfang, man ville. Han var klædt på i cowboyudstyr, blandt andet med revol-verkopi og de i sigtelsen nævnte knive. Han havde på daværende tids-punkt en revolverkopi, som kunne skyde med løst krudt. Den store dolk sad i hans bælte og var fuldt synlig. Det skal nok passe, at klin-gen er 27 cm lang. Dolken med en bladlængde på 10,8 cm sad bag hans bæltespænde, således at skaftet var synligt. Der er tale om en håndsmedet jonglerkniv. Han bruger den blandt andet, når han optræ-der i et show sammen med sin svigerfar, hvor de jonglerer til musik. Kniven er ikke skarp. Den var skarp, da han købte den, men han har efterfølgende rundet æggen. Foldekniven havde han i lommen på sine chaps. Det er korrekt, at politiet på et tidspunkt kom hen til ham, og han viste dem med det samme knivene. Det er hans indtryk, at det var vagterne, der havde tilkaldt politiet. Da politiet kom, var han i festtel-tet, hvor det nok skal passe, at der befandt sig 7-800 personer. Han var på dette tidspunkt ved at drikke sin anden fadøl i løbet af dagen. Han mener således ikke, at han var påvirket. Der var også andre tilstede fra en klub, som han er medlem af ved "Forening". Disse var også fuldt påklædt. Han er dog ikke klar over, om de også havde knive på sig. Da politiet kom, oplyste han, at han havde en blankvåbentilladelse , som imidlertidig lå derhjemme. Det er sigtedes opfattelse, at våbentilladels-en også omfatter de pågældende knive. Begge hans våbentilladelser er efterfølgende inddraget. Han har efterfølgende som følge af, at hans våben tilladelser er blevet inddraget, afleveret den nævnte revolverko-pi til politiet." Tiltalte har under hovedforhandlingen forklaret, at han kan vedstå sin tidli-gere afgivne forklaring. Han har senere over for politiet dokumenteret, at han er i besiddelse af en blankvåbentilladelse. De pågældende knive blev alene båret til pynt, og han havde ikke tidligere været ude for, at det skulle være et problem at bære de pågældende knive, når han var ude med sin fore-ning, der hedder "Forening". Chaps er nogle bukseben, som spændes udenpå de almindelige bukser. Han har i ca. 12 år været medlem af den på-gældende forening, og har deltaget i en 2-3 festivaler på årsbasis. Forenin-gens formål er at få udført nogle shows mv., hvor de enkelte medlemmer har cowboyudstyret i orden. Tiltalte foreviste en række fotos af foreningens ud-klædte medlemmer. Han var af den opfattelse, at blankvåbentilladelsen også gav ham ret til at bære den pågældende kniv mv. på de festivaler, han deltog i. Over halvdelen af festivaldeltagerne i Nykøbing var i et eller andet om-fang iført cowboybeklædning. Der var tale om musik på stedet, ligesom der også var mulighed for at købe diverse madvarer, samt drikkevarer. En del gæster var også berusede. Vidne, Viborg, har som vidne forklaret, at han er formand for Forening og at han har kendt tiltalte i ca. 12 år. Der har for-nylig været afholdt en generalforsamling. Foreningens formål er at fremme cowboy- og countrylivet i Danmark, hvor medlemmerne er iført diverse / Side 3/4 cowboyudstyr, ligesom de også er i besiddelse af løsskudsvåben. Nogle medlemmer er desuden i besiddelse af forskellige dolke og knive. Dette af- hænger lidt af, hvilken rolle man spiller i foreningen. Tiltalte er således en cowboy fra prærien og er som følge heraf udstyret med både chaps og kniv. Vidnet har tidligere været ude for, at politiet konkret har forbudt foreningens medlemmer at bære kniv, og dette giver ingen problemer, idet man i så fald, lader de pågældende knive blive hjemme på bopælen. Tiltalte har om sine personlige forhold oplyst, at han er selvstændig tømrer- mester. Han bor i eget hus med ægtefælle, og har i ægteskabet 4 fællesbørn, ligesom der derudover er tale om 2 bonusbørn. Rettens begrundelse og afgørelse Det kan efter tiltaltes egen forklaring og erkendelse samt de foreliggende op- lysninger lægges til grund, at tiltalte på den omhandlede festival bar en fol- dekniv med en klinge på 7,6 cm og 2 dolke med bladlængder på henholdsvis 27 cm. og 10,8 cm. Tiltalte har under sagen anført, at der i sagen foreligger et anerkendelsesfor- mål, og der som følge heraf ikke er tale om en overtrædelse af våbenlovgiv- ningen. Tiltalte har henvist til, at han er i besiddelse af en blankvåbentilla- delse, og at han er medlem af Forening, hvor tiltalte som en naturlig del af denne forenings aktiviteter var udstyret med flere knive under festivaldeltagelsen. Efter en samlet bedømmelse af de nærmere omstændigheder finder retten ik- ke, at tiltaltes besiddelse af de pågældende knive på countryfestivalen, som er et offentligt tilgængeligt sted, havde et anerkendelsesværdigt formål i vå- benlovens forstand. Retten finder derfor, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale. Det følger af våbenlovens § 10, stk. 2, at der skal idømmes tiltalte en fæn- gelsstraf, medmindre der foreligger særlig formildende omstændigheder, hvor der kan idømmes en bødestraf. Under hensyn til knivenes art, herunder ikke mindst dolken med en blad- længde på 27 cm., til den omstændighed, at tiltalte havde knivene på sig, samt til at tiltalte befandt sig som gæst på en festival, og at der ikke var tale om en forglemmelse fra tiltaltes side, må retten afvise, at der foreligger sær-lig formildende omstændigheder. Straffen fastsættes herefter til fængsel i 7 dage, jf. våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1 samt våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4 (tidligere § 43, stk. 4), jf. § 15, stk. 1, nr. 1 (tidligere § 14, stk. 1 nr. 1) / Side 4/4 Konfiskationspåstanden tages til følge som nedenfor bestemt, jf. straffelo-vens § 72, stk. 2. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 7 dage. Hos tiltalte konfiskeres en foldekniv og 2 dolke. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer

RETTEN HOLSTEBRO DO M afsagt den 8.juni 2010 Rettens nr: 6-870/2010 Politiets nr. 4100-84172-00072-09 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1971)</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 24. marts 2010. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af våbenlovens $ 10, stk. 2,jf. $ 4, stk. 1 samt våbenbekendtgørelsens $ 44, stk. 4 (tidligere $ 43, stk. 4), jf: $ 15, stk. 1, nr. 1 (tidligere $ 14, stk. 1 nr. 1) ved den 26.juni 2009 ca. kl. 22.30 på "Country Festival" , Strandvejen 55, Nykøbing Mors; på offentligt tilgængeligt sted og uden anerkendelsesværdigt formål, at have båret en foldekniv med en klinge på 7,6 cm samt 2 dolke med bladlængder på henholdsvis 27 cm. og 10,8 cm. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en ubetinget fængselsstraf på 7 dage. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af foldekniven 0g dolkene i medfør af straffelovens 8 75, stk. 2 hos tiltalte , jf. straffelovens $ 75, stk. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har tidligere den 15.februar 2010 til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Sigtede forklarede; at han på det i retsmødebegæringen nævnte tids - punkt var til Country festival på den anførte adresse. Han går meget op i at klæde sig ud i det rigtige cowboyudstyr. Det var første gang, han var til den pågældende festival. Han har dog deltaget i andre festivaler rundt omkring i Danmark. For at kunne deltage i den pågældende fe - stival, skulle man betale entré og man kunne deltage i det omfang man ville. Han var klædt på i cowboyudstyr; blandt andet med revol-verkopi og de i sigtelsen nævnte knive. Han havde på daværende tids-punkt en revolverkopi, som kunne skyde med løst krudt. Den store dolk sad i hans bælte og var fuldt synlig. Det skal nok passe; at klin-gen er 27 cm lang; Dolken med en bladlængde på 10,8 cm sad bag hans bæltespænde, således at skaftet var synligt. Der er tale om en håndsmedet jonglerkniv. Han bruger den blandt andet, når han optræ-der i et show sammen med sin svigerfar, hvor de jonglerer til musik. Kniven er ikke skarp. Den var skarp; da han købte den, men han har efterfølgende rundet æggen. Foldekniven havde han i lommen på sine chaps. Det er korrekt, at politiet på et tidspunkt kom hen til ham; og han viste dem med det samme knivene. Det er hans indtryk; at det var vagterne; der havde tilkaldt politiet. Da politiet kom; var han i festtel-tet, hvor det nok skal passe;, at der befandt sig 7-800 personer. Han var på dette tidspunkt ved at drikke sin anden fadøl i løbet af dagen. Han mener således ikke, at han var påvirket. Der var også andre tilstede fra en klub, som han er medlem af ved <anonym>Forening</anonym> Disse var også fuldt påklædt, Han er dog ikke klar over; om de også havde knive på sig. Da politiet kom; oplyste han; at han havde en blankvåbentilladelse som imidlertidig lå derhjemme. Det er sigtedes opfattelse; at våbentilladels-en også omfatter de pågældende knive. Begge hans våbentilladelser er efterfølgende inddraget. Han har efterfølgende som følge af, at hans våben tilladelser er blevet inddraget, afleveret den nævnte revolverko-pi til politiet: ' Tiltalte har under hovedforhandlingen forklaret; at han kan vedstå sin tidli-gere afgivne forklaring. Han har senere over for politiet dokumenteret;, at han er i besiddelse af en blankvåbentilladelse. De pågældende knive blev alene båret til pynt; og han havde ikke tidligere været ude for, at det skulle være et problem at bære de pågældende knive; når han var ude med sin fore-ning, der hedder <anonym>Forening</anonym> Chaps er nogle bukseben; som spændes udenpå de almindelige bukser. Han har i ca. 12 år været medlem af den på-gældende forening; og har deltaget i en 2-3 festivaler på årsbasis . Forenin-gens formål er at få udført nogle shows mv., hvor de enkelte medlemmer har cowboyudstyret i orden. Tiltalte foreviste en række fotos af foreningens ud-klædte medlemmer: Han var af den opfattelse; at blankvåbentilladelsen også gav ham ret til at bære den pågældende kniv mv: på de festivaler; han deltog i. Over halvdelen af festivaldeltagerne i Nykøbing var i et eller andet om-fang iført cowboybeklædning. Der var tale om musik på stedet, ligesom der også var mulighed for at købe diverse madvarer; samt drikkevarer. En del gæster var også berusede_ <anonym>Vidne</anonym> Viborg, har som vidne forklaret, at han er formand for <anonym>Forening</anonym> 0g at han har kendt tiltalte i ca. 12 år. Der har for-nylig været afholdt en generalforsamling: Foreningens formål er at fremme cowboy- og countrylivet i Danmark, hvor medlemmerne er iført diverse cowboyudstyr, ligesom de også er i besiddelse af løsskudsvåben. Nogle medlemmer er desuden i besiddelse af forskellige dolke og knive. Dette af- hænger lidt af, hvilken rolle man spiller i foreningen. Tiltalte er således en cowboy fra prærien 0g er som følge heraf udstyret med både chaps og kniv Vidnet har tidligere været ude for, at politiet konkret har forbudt foreningens medlemmer at bære kniv, og dette giver ingen problemer; idet man i så fald, lader de pågældende knive blive hjemme på bopælen. Tiltalte har om sine personlige forhold oplyst; at han er selvstændig tømrer- mester. Han bor i eget hus med ægtefælle; og har i ægteskabet 4 fællesbørn; ligesom der derudover er tale om 2 bonusbørn. Rettens begrundelse og afgørelse Det kan efter tiltaltes egen forklaring 0g erkendelse samt de foreliggende op- lysninger lægges til grund, at tiltalte på den omhandlede festival bar en fol- dekniv med en klinge på 7,6 cm og 2 dolke med bladlængder på henholdsvis 27 cm. og 10,8 cm. Tiltalte har under sagen anført, at der i sagen foreligger et anerkendelsesfor- mål, og der som følge heraf ikke er tale om en overtrædelse af våbenlovgiv- ningen: Tiltalte har henvist til, at han er i besiddelse af en blankvåbentilla- delse, og at han er medlem af <anonym>Forening</anonym> hvor tiltalte som en naturlig del af denne forenings aktiviteter var udstyret med flere knive under festivaldeltagelsen. Efter en samlet bedømmelse af de nærmere omstændigheder finder retten ik- ke; at tiltaltes besiddelse af de pågældende knive på countryfestivalen; som er et offentligt tilgængeligt sted, havde et anerkendelsesværdigt formål i vå- benlovens forstand. Retten finder derfor; at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale. Det følger af våbenlovens 8 10, stk. 2, at der skal idømmes tiltalte en fæn- gelsstraf, medmindre der foreligger særlig formildende omstændigheder; hvor der kan idømmes en bødestraf: Under hensyn til knivenes art;, herunder ikke mindst dolken med en blad- længde på 27 cm. til den omstændighed, at tiltalte havde knivene på sig, samt til at tiltalte befandt sig som gæst på en festival; 0g at der ikke var tale om en forglemmelse fra tiltaltes side; må retten afvise; at der foreligger sær-lig formildende omstændigheder. Straffen fastsættes herefter til fængsel i 7 dage; jf. våbenlovens $ 10, stk 2,jf. 8 4, stk. 1 samt våbenbekendtgørelsens 8 44, stk. 4 (tidligere 8 43, stk. 4),jf. 8 15, stk. 1, nr: 1 (tidligere $ 14, stk. 1 nr: 1) Konfiskationspåstanden tages til følge som nedenfor bestemt, jf. straffelo-vens 8 72, stk. 2. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 7 dage. Hos tiltalte konfiskeres en foldekniv og 2 dolke. Tiltalte skal betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym>

3616

Stadfæstelse af byrettens dom om ophævelse af fælles forældremyndighed

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-49926/2021-VLR

Forældreansvarssag

2. instans

1770/22

Familieret og personlige forhold;

Dommer - Annette Dellgren; Dommer - Lisbeth Kjærgaard; Dommer - Niels Astrup Tipsmark; Advokat - Line Lindgaard-Kjeldsen; Advokat - Thomas Kaehne Ghiladi;

Nej

Nej

0,00 kr.

/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 8. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-49926/2021-VLR (4. afdeling) Far (advokat Thomas Kaehne Ghiladi) mod Mor (advokat Line Lindgaard-Kjeldsen, beskikket) Familieretten i Randers har den 15. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-8516/2021-RAN). Landsdommerne Lisbeth Kjærgaard, Annette Dellgren og Niels Astrup Tipsmark (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Far, har gentaget sine påstande for familieret-ten om, at den fælles forældremyndighed over Barn 1 ophæves og tillægges ham alene, subsidiært at parterne bibeholder fælles forældremyn-dighed over Barn 1, men at hun skal have bopæl hos ham. Mor, har påstået dommen stadfæstet. Mor har fri proces under anken. / 2 Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret, at han bor og arbejder samme sted. Han har ikke haft kontakt til Barn 2 efter familierettens dom. Han har haft kontakt med Barn 1. De har haft samvær flere gange, og hun har også ringet til ham, hvor de har snakket godt. I januar måned snakkede de i telefon ca. 1½ time. Han rin-ger også til hende. Hun var på besøg hos ham i weekenden sammen med sin kæreste og dennes ven. Barn 1 opholder sig fortsat meget hos sin kæreste. Han og Barn 1 bliver mere og mere fortrolige. Hun fortæller ham fx om skolen. Aftalen er, at hun skal gå i skole tre dage om ugen, og det mener han, at hun følger. Foreholdt konklusionen i epikrisen, ekstrakten side 104, hvoraf det fremgår, at Barn 1 er i stor risiko for at udvikle en personlighedsforstyrrelse, og at det vurde- res vigtigt at få sat ind med en indsats i kommunalt regi, har han forklaret, at han ikke har hørt mere om det - hverken fra kommunen eller Mor. Foreholdt at det endvidere er anført, at der opleves en uheldig dynamik mellem mor og Barn 1, har han forklaret, at det er sjældent, at han oplever, at Barn 1 er på tværs, når hun er hos ham. Da er hun oftest en glad pige. Barn 1 og hendes kære- ste hjælper hinanden rigtig meget. Han mener, at det vil være bedst for Barn 1, at han har den fulde forældremyn- dighed over hende, fordi han vil være der for hende, og han vil også være bedre til at hjælpe hende end Mor. Han vil sætte regler for Barn 1, og han er god til at forklare hende, hvorfor der er regler, og når han fx siger nej til noget. Det vil helt sikkert være bedst for hende, hvis han har forældremyndigheden. Hun vil respektere de regler, han har. Hvis Barn 1 ikke kan komme i skole, vil han køre hende, og han vil også hente hende. Han har nogle gange taget fri fra arbejde for at hjælpe hende. Hans og Mors samarbejde gik galt, da Barn 2 blev anbragt. Han har svært ved at stole på Mor. Han tror, det vil blive svært for dem at samarbejde. Han vil bakke op om eventuelle støtteforanstaltninger, som kommunen måtte foreslå. Det er vigtigt for ham, at Barn 1 får den hjælp, hun har brug for. Han og Mor taler ikke sammen. Han taler ikke om sine bekymringer omkring Barn 1 med Mor, men han taler med Barn 1 om det. Han taler ikke med Barn 1's skole. Han har fortsat ikke råd til at hjælpe med at betale for udredningen af Barn 1. Hvis Barn 1 skal bo hos ham, vil han fastsætte regler for, hvornår hun skal være hos sin kæreste. Han vil acceptere, at Barn 1 overnatter hos kæresten i nogle wee- kender. / 3 Mor har forklaret, at hun bor samme sted sammen med sin kæreste. Hendes kæreste har store børn, der er flyttet hjemmefra. Barn 2 bor hos sin mormor som netværksanbragt. Barn 2 ønsker ikke at have kontakt med sin far. Hun ved ikke hvorfor. Det er rigtigt, at Barn 1 har haft samvær med sin far efter familierettens dom. Hendes kæreste og en af dennes venner var med. Barn 1 har været bekymret for, at Far vil snakke om samvær med hende. Barn 1 har det ikke godt med, at foræl- drene har en verserende retssag, for hun ønsker at få lov til at gøre, det hun vil. Hun opholder sig meget hos sin kæreste, og det accepterer hun. Barn 1 er nogle weekender hos hende. De er dagligt i telefonisk kontakt. De har fået et bedre forhold, og de skændes ikke mere. Barn 1 har fundet ud af, at hun kan meget me- re, end hus troede. Barn 1 går stadig på Skole. Barn 1 skal møde 3 dage om ugen, men det bør efter hendes opfattelse sættes op til 4 dage, for det vil Barn 1 godt kunne klare. Det er meningen, at hun skal trappes op til 5 dage, men det er nok ikke realistisk for tiden. Hun skal snart have et møde med Barn 1's skole, for hun mener, at der er nogle ting, der skal justeres. Hun har et godt samarbejde med skolen. Det er muligt, at Barn 1 kan komme til psykologsamtaler og få en person, der kan komme hjem til hende og hjælpe hende med fx at gå ud at handle. Barn 1 tager letbanen til og fra skolen, selv om det er svært for hende at køre med offentlig transport. Hun synes, at Barn 1 er i god trivsel. Barn 1 har ve-ninder. Hun synes, at Barn 1 er blevet mere tilfreds med sit samvær med sin far efter fami-lierettens dom. Hun taler ikke med Far om Barn 1, for hun frygter, at han bliver lige så stædig som med Barn 2. Barn 2 er autist, men Far ville ikke give sit samtykke til netværksanbringelse af ham. De måtte derfor i Familieretshuset for at få det på plads. Landsrettens begrundelse og resultat Efter parternes forklaringer har de fortsat ikke et samarbejde, og det er efter forklaringerne ubetænkeligt at lægge til grund, at der heller ikke er udsigt til, at de ville kunne samarbejde. Med denne bemærkning og af de grunde, der er anført af familieretten, tiltræ-des det, at betingelserne for at ophæve den fælles forældremyndighed er op-fyldt, og at det er bedst for Barn 1, at hun får bopæl hos sin mor. Det, der er kom-met frem for landsretten, herunder om at Barn 1 nu har kontakt med sin far, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: / 4 Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 8. marts 2022 <anonym>Sagen er behandlet for lukkede døre.</anonym> Sag BS-49926/2021-VLR (4. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Thomas Kaehne Ghiladi) mod <anonym>Mor</anonym> (advokat Line Lindgaard-Kjeldsen; beskikket) Familieretten i Randers har den 15. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-8516/2021-RAN) . Landsdommerne Lisbeth Kjærgaard, Annette Dellgren og Niels Astrup Tipsmark (kst;:) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande <anonym>Far</anonym> har gentaget sine påstande for familieret-ten om, at den fælles forældremyndighed over <anonym>Barn 1</anonym> ophæves og tillægges ham alene, subsidiært at parterne bibeholder fælles forældremyn-dighed over <anonym>Barn 1</anonym> men at hun skal have bopæl hos ham. <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. 2 Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Far</anonym> har forklaret, at han bor og arbejder samme sted. Han har ikke haft kontakt til <anonym>Barn 2</anonym> efter familierettens dom. Han har haft kontakt med <anonym>Barn 1</anonym> De har haft samvær flere gange, og hun har også ringet til ham, hvor de har snakket godt. I januar måned snakkede de i telefon ca. 1' time. Han rin-ger også til hende. Hun var på besøg hos ham i weekenden sammen med sin kæreste og dennes ven. <anonym>Barn</anonym> <anonym>1</anonym> opholder sig fortsat meget hos sin kæreste. Han 0g <anonym>Barn 1</anonym> bliver mere 0g mere fortrolige. Hun fortæller ham fx om skolen. Aftalen er, at hun skal gå i skole tre dage om ugen; og det mener han; at hun følger: Foreholdt konklusionen i epikrisen; ekstrakten side 104, hvoraf det fremgår; at <anonym>Barn 1</anonym> er i stor risiko for at udvikle en personlighedsforstyrrelse; og at det vurde - res vigtigt at få sat ind med en indsats i kommunalt regi, har han forklaret, at han ikke har hørt mere om det hverken fra kommunen eller <anonym>Mor</anonym> Foreholdt at det endvidere er anført; at der opleves en uheldig dynamik mellem mor 0g <anonym>Barn 1</anonym> har han forklaret, at det er sjældent; at han oplever; at <anonym>Barn 1</anonym> er på tværs, når hun er hos ham. Da er hun oftest en glad pige. <anonym>Barn 1</anonym> og hendes kære- ste hjælper hinanden rigtig meget. Han mener; at det vil være bedst for <anonym>Barn 1</anonym> at han har den fulde forældremyn - dighed over hende, fordi han vil være der for hende; og han vil også være bedre til at hjælpe hende end <anonym>Mor</anonym> Han vil sætte regler for <anonym>Barn 1</anonym> og han er god til at forklare hende, hvorfor der er regler; og når han fx siger nej til noget. Det vil helt sikkert være bedst for hende, hvis han har forældremyndigheden. Hun vil respektere de regler; han har. Hvis <anonym>Barn 1</anonym> ikke kan komme i skole; vil han køre hende, og han vil også hente hende. Han har nogle gange taget fri fra arbejde for at hjælpe hende. Hans 0g <anonym>Mors</anonym> samarbejde gik galt; da <anonym>Barn 2</anonym> blev anbragt. Han har svært ved at stole på <anonym>Mor</anonym> Han tror; det vil blive svært for dem at samarbejde. Han vil bakke op om eventuelle støtteforanstaltninger; som kommunen måtte foreslå . Det er vigtigt for ham, at <anonym>Barn 1</anonym> får den hjælp, hun har brug for. Han og <anonym>Mor</anonym> taler ikke sammen. Han taler ikke om sine bekymringer omkring <anonym>Barn 1</anonym> med <anonym>Mor</anonym> men han taler med <anonym>Barn 1</anonym> om det. Han taler ikke med <anonym>Barn 1's</anonym> skole. Han har fortsat ikke råd til at hjælpe med at betale for udredningen af <anonym>Barn 1</anonym> Hvis <anonym>Barn 1</anonym> skal bo hos ham, vil han fastsætte regler for, hvornår hun skal være hos sin kæreste. Han vil acceptere, at <anonym>Barn 1</anonym> overnatter hos kæresten i nogle wee- kender. 3 <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun bor samme sted sammen med sin kæreste. Hendes kæreste har store børn, der er flyttet hjemmefra. <anonym>Barn 2</anonym> bor hos sin mormor som netværksanbragt. <anonym>Barn 2</anonym> ønsker ikke at have kontakt med sin far. Hun ved ikke hvorfor: Det er rigtigt, at <anonym>Barn 1</anonym> har haft samvær med sin far efter familierettens dom Hendes kæreste og en af dennes venner var med. <anonym>Barn 1</anonym> har været bekymret for, at <anonym>Far</anonym> vil snakke om samvær med hende. <anonym>Barn 1</anonym> har det ikke godt med, at foræl- drene har en verserende retssag, for hun ønsker at få lov til at gøre, det hun vil. Hun opholder sig meget hos sin kæreste, og det accepterer hun. <anonym>Barn 1</anonym> er nogle weekender hos hende. De er dagligt i telefonisk kontakt. De har fået et bedre forhold, og de skændes ikke mere. <anonym>Barn 1</anonym> har fundet ud af, at hun kan meget me- re, end hus troede. <anonym>Barn 1</anonym> går stadig på <anonym>Skole</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> skal møde 3 dage om ugen; men det bør efter hendes opfattelse sættes op til 4 dage for det vil <anonym>Barn 1</anonym> godt kunne klare. Det er meningen; at hun skal trappes op til 5 dage; men det er nok ikke realistisk for tiden. Hun skal snart have et møde med <anonym>Barn 1's</anonym> skole; for hun mener, at der er nogle ting, der skal justeres . Hun har et godt samarbejde med skolen. Det er muligt; at <anonym>Barn 1</anonym> kan komme til psykologsamtaler og få en person; der kan komme hjem til hende og hjælpe hende med fx at gå ud at handle. <anonym>Barn 1</anonym> tager letbanen til og fra skolen; selv om det er svært for hende at køre med offentlig transport. Hun synes; at <anonym>Barn 1</anonym> er i god trivsel. <anonym>Barn 1</anonym> har ve-ninder: Hun synes, at <anonym>Barn 1</anonym> er blevet mere tilfreds med sit samvær med sin far efter fami-lierettens dom. Hun taler ikke med <anonym>Far</anonym> om <anonym>Barn 1</anonym> for hun frygter; at han bliver lige så stædig som med <anonym>Barn 2</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> er autist; men <anonym>Far</anonym> ville ikke give sit samtykke til netværksanbringelse af ham. De måtte derfor i Familieretshuset for at få det på plads. Landsrettens begrundelse og resultat Efter parternes forklaringer har de fortsat ikke et samarbejde; 0g det er efter forklaringerne ubetænkeligt at lægge til grund, at der heller ikke er udsigt til, at de ville kunne samarbejde. Med denne bemærkning 0g af de grunde; der er anført af familieretten; tiltræ-des det, at betingelserne for at ophæve den fælles forældremyndighed er op-fyldt; og at det er bedst for <anonym>Barn 1</anonym> at hun får bopæl hos sin mor. Det, der er kom-met frem for landsretten; herunder om at <anonym>Barn 1</anonym> nu har kontakt med sin far, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: /4 Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /

3617

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1. Påstand om førerretsfrakendelse

Appelleret

Straffesag

Retten i Glostrup

SS-7150/2007-GLO

Bødesag

1. instans

16641/22

Færdsel;

Rettighedsfrakendelse;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

0700-81022-00296-07

/ Retten i Glostrup D O M afsagt den 12. november 2010 Rettens nr. 15-7150/2007 Politiets nr. 0700-81022-00296-07 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1945) Anklageskrift er modtaget den 18. september 2007. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1, ved tirsdag den 24. april 2007 kl. 18.30 at have ført personbil Reg. nr. 1 og påhængsvogn Reg. nr. 2 ad Brandhøjgårdsvej By med mindst 88 km/t, selv om det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må overstige 60 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 40 % af den tilladte hastighed. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske betinget, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3 (nugældende nr. 4), jf. stk. 4. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at det er korrekt, at han kørte i bil den pågældende dag på det pågældende tidspunkt. Han kan dog ikke godkende det tal, som er opgivet af politiet. Han mener selv, at han kørte ca. 60 km/t. Det er svært at sige. Han kan måske have kørt lidt for stærkt, måske 65 km/t. Der var ikke fare på færde på det pågældende tidspunkt. Han har efterfølgende været ude at måle stedet op, og efter hans opfattelse er der ikke blevet foretaget måling på distancen 231 meter men derimod mindst 400 meter. Vidnet politiassistent Vidne har forklaret blandt andet, at det var ham, som foretog lasermålingen af tiltaltes hastighed den 24. juli 2007. Må- Std 75273 / Side 2/3 lingen blev foretaget i overensstemmelse med reglerne herom. Han foretog således blandt andet displaykontroller. Lasermålernes funktionsdygtighed kontrolleres hvert halve år, og det er også sket med denne lasermåler. Målin- gen blev foretaget på distancen 231 meter, hvilket er i overensstemmelse med reglerne. Det er korrekt, at han startede med at skrive en tilkendegivel-se, hvor der kun var tale om bøde, men da han så, at tiltalte havde en på- hængsvogn på, ændrede han det til tillige at være en betinget frakendelse af førerretten. Tiltalte var fortsat til stede, da ændringen blev foretaget. Rettens begrundelse og afgørelse På baggrund af politiassistent Vidnes sikre forklaring lægger retten til grund, at lasermåleren er kontrolleret funktionsdygtig hvert halve år, og at reglerne om foretagelse af laserhastighedsmåling - herunder afstandskravet -er opfyldt. Tiltalte har forklaret, at han mener, at han kørte 60 km/t, men at han godt kan have kørt lidt hurtigere, og at det ikke er sådan til at vide. Heroverfor står den korrekt foretagne lasermåling af hastigheden. På denne baggrund lægger retten til grund, at tiltalte kørte med en hastighed på 88 km/t. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes til en bøde på 2.500 kr., jf. færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Tiltalte har ført personbil med påhængsvogn og har overskredet den tilladte hastighed med over 40%. Tiltalte frakendes derfor retten til at føre motord- revet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes, jf. færdselslovens § 125, stk. 4, jf. § 125, stk. 1, nr 4. Den betingede frakendelse af førerretten medfører, at tiltalte skal bestå en kontrollerende køreprøve, jf. færdselslovens § 60, stk. 3. Thi kendes for ret: Tiltalte skal betale en bøde på 2.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. / Side 3/3 Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke igen inden for 3 år fra ende-lig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal fra- kendes ham. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer

Retten Glostrup DO M afsagt den 12.november 2010 Rettens nr. 15-7150/2007 Politiets nr. 0700-81022-00296-07 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1945)</anonym> Anklageskrift er modtaget den 18. september 2007 . <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens 8 4, stk. 1, ved tirsdag den 24 april 2007 kl. 18.30 at have ført personbil <anonym>Reg nr. 1</anonym> og påhængsvogn <anonym>Reg nr. 2</anonym> ad Brandhøjgårdsvej <anonym>By</anonym> med mindst 88 kmlt, selv om det ved færdselstavle er angivet; at hastigheden ikke må overstige 60 kmlt, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 40 % af den tilladte hastighed. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske betinget; jf. færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. 3 (nugældende nr. 4), jf. stk 4_ <anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret; at det er korrekt; at han kørte i bil den pågældende dag på det pågældende tidspunkt. Han kan dog ikke godkende det tal, som er opgivet af politiet. Han mener selv; at han kørte ca. 60 kmlt. Det er svært at sige. Han kan måske have kørt lidt for stærkt, måske 65 kmlt. Der var ikke fare på færde på det pågældende tidspunkt. Han har efterfølgende været ude at måle stedet op, og efter hans opfattelse er der ikke blevet foretaget måling på distancen 231 meter men derimod mindst 400 meter. Vidnet politiassistent <anonym>Vidne</anonym> har forklaret blandt andet; at det var ham, som foretog lasermålingen af tiltaltes hastighed den 24.juli 2007. Må - lingen blev foretaget i overensstemmelse med reglerne herom. Han foretog således blandt andet displaykontroller: Lasermålernes funktionsdygtighed kontrolleres hvert halve år, og det er også sket med denne lasermåler. Målin - gen blev foretaget på distancen 231 meter, hvilket er i overensstemmelse med reglerne. Det er korrekt, at han startede med at skrive en tilkendegivel-se, hvor der kun var tale om bøde, men da han så, at tiltalte havde en på - hængsvogn på, ændrede han det til tillige at være en betinget frakendelse af førerretten: Tiltalte var fortsat til stede; da ændringen blev foretaget. Rettens begrundelse og afgørelse På baggrund af politiassistent <anonym>Vidnes</anonym> sikre forklaring lægger retten til grund, at lasermåleren er kontrolleret funktionsdygtig hvert halve år, og at reglerne om foretagelse af laserhastighedsmåling herunder afstandskravet -er opfyldt. Tiltalte har forklaret, at han mener; at han kørte 60 kmlt, men at han godt kan have kørt lidt hurtigere, og at det ikke er sådan til at vide. Heroverfor står den korrekt foretagne lasermåling af hastigheden: På denne baggrund lægger retten til grund, at tiltalte kørte med en hastighed på 88 kmlt. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes til en bøde på 2.500 kr., jf. færdselslovens $ 118,jf. $ 4, stk. 1 Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Tiltalte har ført personbil med påhængsvogn og har overskredet den tilladte hastighed med over 40%. Tiltalte frakendes derfor retten til at føre motord - revet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Tiltalte beholder dog førerretten; hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes, jf. færdselslovens 8 125, stk. 4, jf. 8 125, stk. 1, nr 4 Den betingede frakendelse af førerretten medfører; at tiltalte skal bestå en kontrollerende køreprøve; jf. færdselslovens $ 60, stk. 3. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale en bøde på 2.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke igen inden for 3 år fra ende-lig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal fra- kendes ham Tiltalte skal betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym>

3618

Tiltale for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4

Appelleret

Straffesag

Retten i Lyngby

SS-601/2009-LYN

Bødesag

1. instans

16650/22

Udlændinge;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

0900-84137-00028-08

/ D O M afsagt den 6. april 2010 Rettens nr. 9-601/2009 Politiets nr. 0900-84137-00028-08 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1957) Anklageskrift er modtaget den 20. februar 2009. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, ved i perioden fra medio januar 2008 til den 19. november 2008 at have beskæftiget den filippinske statsborger Vidne, med rengøringsarbejde og hjælp til massage af familiens yngste barn på bopælen, Adresse 1, By, selvom denne ikke havde arbejdstilladelse. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 100.000 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at der er 4 børn i husstanden. Det ene barn bor kun hos ham i halvde-len af tiden. Person 1, som hele tiden bor hos ham, er hjerneskadet i svær grad. Hun har brug for hjælp 24 timer i døgnet. De har haft en au-pair ansat fra den 7. juni 2006. Hun var godkendt som au-pair til hans familie. Desværre kom hun ikke retur til dem efter en juleferie i USA i 2007. De kunne slet ikke overskue konsekvenserne. De overvejede at få en ny au-pair, men de vidste, at det ville tage tid. De gik dog i gang med indledningerne til at få en ny au-pair. Ansøgningen blev først sendt et par måneder senere i 2008. De fik kontakt til Vidne via et vennepar - Person 2 og Person 3, som havde fået kontakt med Vidne via en i Danmark bosiddende filippinsk kvinder, der gør rent i deres firma. Det var meningen, at Vidne skulle have været au-pair hos venneparret. Han var derfor godkendt hos dem, men Person 2 tilbød at de kunne låne Vidne, fordi de stod i en meget vanskelig situation. Vidne begyndte i midten af januar 2008. Han skulle lave almindeligt au-pair arbejde herunder massage af Person 1. Han var hos dem ca. 30 timer om ugen - fordelt over 4-5 dage. Han var der også lidt om lørdagen. Han fik au-pair løn, som på det tidspunkt vist var 2.500 kr. Han boede hos nogle bekendte i Glostrup. Han var hos dem til begyndelsen af juni måned. De havde på det tidspunkt en ny au-pair på banen, og det blev sommerferie m.v. Han kom herefter 1-2 gange om ugen for at give / Person 1 massage, da han havde fået et godt tag på det. Det var nu ca. 4-5 timer pr. gang, så derfor var det ca. 8-10 timer pr. uge. Det var dog alt efter, hvad de havde behov for. Han fik vist halvdelen af en au-pair løn. Han var hos dem indtil, han blev anholdt af politiet. Tiltalte erkender det faktiske forløb, men han vidste ikke, at Vidne skulle have en arbejdstilladel-se. Tiltalte mente, at Vidne var au-pair hos Person 2 og Person 3, og at han som au-pair kunne udføre arbej-de andre steder. Tiltaltes tidligere au-pair havde ikke arbejde andre steder. Tiltalte var i den forbindelse i kontakt med udlændingemyndighederne. Han modtog også papirer fra Udlændingeservice. Det var en be-kræftelse på, at hun måtte arbejde hos ham. Men der stod ikke noget om reglerne i øvrigt. Han har ikke modtaget tilsvarende materiale vedrørende Vidne. Tiltalte føler ikke, at han beskæftigede Vidne - han lånte ham. Tiltalte vidste godt, at han ikke ud-førte arbejde for Person 2 og Person 3. Han udførte vist arbejde for dem, han boede hos i Glostrup. Han mener, at Vidne var godkendt som au-pair. De overtog ham. Tiltalte ved, at Vidne fortsat havde sin au-pair tilladelse hos Person 2 og Person 3 også efter juni, men han boede i Glostrup. Han kan godt se i dag, at han kunne have kontaktet udlændingemyndighederne for at overtage Vidne. Men de stod med alvorlige problemer, så de tog imod den hjælp, de fik tilbudt. Vidne har forklaret, at han indrejste i Danmark den 26. oktober 2006. Han havde en opholdstilladelse som aupair hos en familie i By. Her var han fra omkring november 2006 og ca. 6 måneder frem. Så tog han til Glostrup, hvor han boede hos en filippiner, der hedder Person 4, som han kender gennem en anden filippiner, som han betragter som sin tante. Han søgte arbejde på den Saudi Arabiske Ambassade i Hellerup og fik det, men han fik ikke visum og arbejdstilladelse. Så søgte han igen om opholdstilladelse som au pair, men trak sin ansøgning tilbage, fordi det tog for lang tid. Pr. 10. marts 2008 fik han opholdstilladelse som au pair hos Familienavn 1, Adresse 2, Bydel, By. Denne opholdstilladelse var gældende frem til 10. marts 2009. Han har aldrig boet hos denne familie, men han har gjort rent for dem. Han startede med at gøre rent for dem, efter at han havde fået opholdstilladelsen. Han kom der en gang imellem, og det blev aftalt fra gang til gang. Han husker ikke, hvor mange gange han har været der, men det kan have været en gang om ugen. Han var der 3 timer ad gangen og støvsugede, støvede af og vaskede gulv. Han fik ikke løn fra Familienavn 1, men gjorde rent for dem fordi de var hans værtsfamilie. Han boede fortsat i Glostrup. Hans ophold i Glostrup kom i stand ved, at tanten og Person 4 talte sammen. Det er rigtigt, at han har modtaget en advarsel for at have arbejdet hos Familienavn 2. Person 2 kendte Familienavn 2. Her startede han med at hjælpe til i januar 2008 og indtil anholdelsen. Person 2 sagde ikke noget om, hvorfor han alligevel ikke skulle starte som au pair hos Familienavn 1. Der var ingen, der spurgte ham, om han ville hjælpe Familienavn 2. Familienavn 2 har et barn med specielle behov og hans arbejde bestod i at massere barnet og gøre rent. Han havde faste tider fra kl. 08.00 -13.00 mandag til lørdag. For det fik han 3.000 kr. om måneden af Tiltalte. I samme periode gjorde han rent hos Familienavn 1. Han har talt med Familienavn 2 om, at han boede i Glostrup, og de vidste godt, at han ikke havde nogen værtsfamilie, da han startede i januar. De / spurgte ikke til arbejdstilladelse. De var også godt klar over, at han fik opholdstilladelse som au pair i marts. Han har tidligere haft et skema med, hvornår han skulle være hos Familienavn 2, men det har han ikke mere. Det er rigtigt, at han indgav ansøgning om opholdstilladelse den 10. januar 2008. Han startede først efter det med at hjælpe Familienavn 2. Det fremgår af Vidnes pas, at han har ansøgt om opholds- og arbejdstilladelse den 10. janu-ar 2008. Det fremgår endvidere, at han er meddelt opholdstilladelse til 10. marts 2009, og at han skal være au- pair hos Person 2 og Person 3. Udlændingeservice meddelte ved brev af 10. marts 2008 Vidne opholdstilladelse som au pair. Det fremgår af brevet, at opholdstilladelsen ikke giver ham ret til at tage arbejde i Danmark, jf. udlændingelovens § 13. Brevet er endvidere sendt til Person 2 og Person 3. Udlændingeservice meddelte ved brev af 20. juni 2008 Person 5 opholdstilladelse som au pair hos tiltalte og dennes familien. Rettens begrundelse og afgørelse Efter tiltaltes forklaring lægger retten til grund, at tiltalte har beskæftiget Vidne i sit hjem fra medio januar 2008 til 19. november 2008. Vidne var beskæftiget i 30 timer pr. uge i pe-rioden medio januar til udgangen af juni og herefter i 8-10 timer pr. uge. Vidne boede ikke hos tiltalte. Det lægges videre til grund, at tiltalte vidste, at Vidne var au-pair hos en anden familie, hvor han heller ikke boede. I perioden fra juli 2008 til november 2008 beskæftigede tiltalte fortsat Vidne, men nu på arbejdsvilkår, der ikke på nogen måde minder om au-pair vilkår. Tiltalte har ikke undersøgt, om Vidne havde en arbejdstilladelse. Henset til, at tiltalte tidligere har beskæftiget en au pair umiddelbart forud for Vidne, hvor-for reglerne herfor ikke kan være ukendte for tiltalte, og til de ovenfor anførte omstændigheder, fin-der retten, at tiltalte har handlet uagtsomt. Tiltalte findes derfor skyldig i den rejste tiltalte. Retten tillægger det ved bødes udmåling betydning, at Vidne iden første halvdel af perioden have et relativt højt ugentligt timetal og i den sidste halvdel af perioden havde arbejdsvilkår, som på ingen måde kan sidestilles med de vilkår, der gælder for en au pair. Uanset den vanskelige situation, som tiltalte og dennes familie befandt sig i, findes der ikke at foreligge sådanne formildende om- stændigheder, at udgangspunktet med en bøde på 10.000 kr. pr. måned skal fraviges. Straffen fastsættes derfor til en bøde på 100.000 kr., jf. udlændingelovens § 59, stk. 4 Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte skal betale en bøde på 100.000 kr. / Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer

DO M afsagt den 6. april 2010 Rettens nr. 9-601/2009 Politiets nr. 0900-84137-00028-08 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1957)</anonym> Anklageskrift er modtaget den 20. februar 2009 . <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af udlændingelovens $ 59, stk. 4, ved i perioden fra medio januar 2008 til den 19. november 2008 at have beskæftiget den filippinske statsborger <anonym>Vidne</anonym> med rengøringsarbejde og hjælp til massage af familiens yngste barn på bopælen; <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> selvom denne ikke havde arbejdstilladelse. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 100.000 kr; Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret, at der er 4 børn i husstanden. Det ene barn bor kun hos ham i halvde-len af tiden. <anonym>Person 1</anonym> som hele tiden bor hos ham; er hjerneskadet i svær grad. Hun har brug for hjælp 24 timer i døgnet. De har haft en au-pair ansat fra den 7.juni 2006. Hun var godkendt som au-pair til hans familie. Desværre kom hun ikke retur til dem efter en juleferie i USA i 2007. De kunne slet ikke overskue konsekvenserne. De overvejede at få en ny au-pair; men de vidste; at det ville tage tid. De gik dog i gang med indledningerne til at få en ny au-pair. Ansøgningen blev først sendt et par måneder senere i 2008. De fik kontakt til <anonym>Vidne</anonym> via et vennepar <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> som havde fået kontakt med <anonym>Vidne</anonym> via en i Danmark bosiddende filippinsk kvinder; der gør rent i deres firma Det var meningen; at <anonym>Vidne</anonym> skulle have været au-pair hos venneparret. Han var derfor godkendt hos dem; men <anonym>Person 2</anonym> tilbød at de kunne låne <anonym>Vidne</anonym> fordi de stod i en meget vanskelig situation. <anonym>Vidne</anonym> begyndte i midten af januar 2008. Han skulle lave almindeligt au-pair arbejde herunder massage af <anonym>Person 1</anonym> Han var hos dem ca. 30 timer om ugen fordelt over 4-5 dage. Han var der også lidt om lørdagen. Han fik au-pair løn; som på det tidspunkt vist var 2.500 kr. Han boede hos nogle bekendte i Glostrup. Han var hos dem til begyndelsen af juni måned. De havde på det tidspunkt en ny au-pair på banen; og det blev sommerferie m.v. Han kom herefter 1-2 gange om ugen for at give <anonym>Person 1</anonym> massage, da han havde fået et godt tag på det. Det var nu ca. 4-5 timer pr. gang så derfor var det ca. 8-10 timer pr. uge. Det var dog alt efter; hvad de havde behov for. Han fik vist halvdelen af en au-pair løn. Han var hos dem indtil, han blev anholdt af politiet:. Tiltalte erkender det faktiske forløb, men han vidste ikke, at <anonym>Vidne</anonym> skulle have en arbejdstilladel-se. Tiltalte mente, at <anonym>Vidne</anonym> var au-pair hos <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> og at han som au-pair kunne udføre arbej-de andre steder. Tiltaltes tidligere au-pair havde ikke arbejde andre steder: Tiltalte var i den forbindelse i kontakt med udlændingemyndighederne. Han modtog også papirer fra Udlændingeservice. Det var en be-kræftelse på, at hun måtte arbejde hos ham. Men der stod ikke noget om reglerne i øvrigt. Han har ikke modtaget tilsvarende materiale vedrørende <anonym>Vidne</anonym> Tiltalte føler ikke; at han beskæftigede <anonym>Vidne</anonym> han lånte ham. Tiltalte vidste godt, at han ikke ud-førte arbejde for <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Han udførte vist arbejde for dem; han boede hos i Glostrup. Han mener; at <anonym>Vidne</anonym> var godkendt som au-pair: De overtog ham: Tiltalte ved, at <anonym>Vidne</anonym> fortsat havde sin au-pair tilladelse hos <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> også efter juni, men han boede i Glostrup. Han kan godt se i dag, at han kunne have kontaktet udlændingemyndighederne for at overtage <anonym>Vidne</anonym> Men de stod med alvorlige problemer; så de tog imod den hjælp, de fik tilbudt. <anonym>Vidne</anonym> har forklaret, at han indrejste i Danmark den 26. oktober 2006. Han havde en opholdstilladelse som aupair hos en familie i <anonym>By</anonym> Her var han fra omkring november 2006 og ca. 6 måneder frem: Så tog han til Glostrup, hvor han boede hos en filippiner; der hedder <anonym>Person 4</anonym> som han kender gennem en anden filippiner; som han betragter som sin tante. Han søgte arbejde på den Saudi Arabiske Ambassade 1 Hellerup 0g fik det, men han fik ikke visum 0g arbejdstilladelse . Så søgte han igen om opholdstilladelse som au pair; men trak sin ansøgning tilbage, fordi det tog for lang tid. Pr. 10. marts 2008 fik han opholdstilladelse som au pair hos <anonym>Familienavn 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>Bydel</anonym> <anonym>By</anonym> Denne opholdstilladelse var gældende frem til 10. marts 2009. Han har aldrig boet hos denne familie, men han har gjort rent for dem. Han startede med at gøre rent for dem, efter at han havde fået opholdstilladelsen. Han kom der en gang imellem; 0g det blev aftalt fra gang til gang. Han husker ikke; hvor mange gange han har været der, men det kan have været en gang om ugen. Han var der 3 timer ad gangen og støvsugede, støvede af og vaskede gulv. Han fik ikke løn fra <anonym>Familienavn 1</anonym> men gjorde rent for dem fordi de var hans værtsfamilie . Han boede fortsat i Glostrup. Hans ophold i Glostrup kom i stand ved, at tanten og <anonym>Person 4</anonym> talte sammen. Det er rigtigt; at han har modtaget en advarsel for at have arbejdet hos <anonym>Familienavn 2</anonym> <anonym>Person 2</anonym> kendte <anonym>Familienavn 2</anonym> Her startede han med at hjælpe til i januar 2008 og indtil anholdelsen. <anonym>Person 2</anonym> sagde ikke noget om, hvorfor han alligevel ikke skulle starte som au pair hos <anonym>Familienavn 1</anonym> Der var ingen; der spurgte ham; om han ville hjælpe <anonym>Familienavn 2</anonym> <anonym>Familienavn 2</anonym> har et barn med specielle behov og hans arbejde bestod i at massere barnet 0g gøre rent. Han havde faste tider fra kl. 08.00-13.00 mandag til lørdag. For det fik han 3.000 kr. om måneden af <anonym>Tiltalte</anonym> I samme periode gjorde han rent hos <anonym>Familienavn 1</anonym> Han har talt med <anonym>Familienavn 2</anonym> om, at han boede i Glostrup; og de vidste godt, at han ikke havde nogen værtsfamilie, da han startede i januar. De spurgte ikke til arbejdstilladelse. De var også godt klar over; at han fik opholdstilladelse som au pair 1 marts. Han har tidligere haft et skema med, hvornår han skulle være hos <anonym>Familienavn 2</anonym> men det har han ikke mere. Det er rigtigt, at han indgav ansøgning om opholdstilladelse den 10.januar 2008. Han startede først efter det med at hjælpe <anonym>Familienavn 2</anonym> Det fremgår af <anonym>Vidnes</anonym> pas, at han har ansøgt om opholds- og arbejdstilladelse den 10.janu-ar 2008. Det fremgår endvidere, at han er meddelt opholdstilladelse til 10. marts 2009, og at han skal være au- pair hos <anonym>Person 2</anonym> og <anonym>Person 3</anonym> Udlændingeservice meddelte ved brev af 10. marts 2008 <anonym>Vidne</anonym> opholdstilladelse som au pair: Det fremgår af brevet, at opholdstilladelsen ikke giver ham ret til at tage arbejde i Danmark; jf. udlændingelovens $ 13. Brevet er endvidere sendt til <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Udlændingeservice meddelte ved brev af 20.juni 2008 <anonym>Person 5</anonym> opholdstilladelse som au pair hos tiltalte og dennes familien. Rettens begrundelse og afgørelse Efter tiltaltes forklaring lægger retten til grund, at tiltalte har beskæftiget <anonym>Vidne</anonym> i sit hjem fra medio januar 2008 til 19. november 2008. <anonym>Vidne</anonym> var beskæftiget i 30 timer pr. uge i pe-rioden medio januar til udgangen af juni og herefter i 8-10 timer pr. uge. <anonym>Vidne</anonym> boede ikke hos tiltalte. Det lægges videre til grund, at tiltalte vidste; at <anonym>Vidne</anonym> var au-pair hos en anden familie, hvor han heller ikke boede I perioden fra juli 2008 til november 2008 beskæftigede tiltalte fortsat <anonym>Vidne</anonym> men nu på arbejdsvilkår; der ikke på nogen måde minder om au-pair vilkår. Tiltalte har ikke undersøgt; om <anonym>Vidne</anonym> havde en arbejdstilladelse. Henset til, at tiltalte tidligere har beskæftiget en au pair umiddelbart forud for <anonym>Vidne</anonym> hvor-for reglerne herfor ikke kan være ukendte for tiltalte, og til de ovenfor anførte omstændigheder, fin-der retten, at tiltalte har handlet uagtsomt. Tiltalte findes derfor skyldig i den rejste tiltalte Retten tillægger det ved bødes udmåling betydning; at <anonym>Vidne</anonym> iden første halvdel af perioden have et relativt højt ugentligt timetal og i den sidste halvdel af perioden havde arbejdsvilkår; som på ingen måde kan sidestilles med de vilkår, der gælder for en au pair: Uanset den vanskelige situation; som tiltalte og dennes familie befandt sig i, findes der ikke at foreligge sådanne formildende om- stændigheder; at udgangspunktet med en bøde på 10.000 kr. pr: måned skal fraviges. Straffen fastsættes derfor til en bøde på 100.000 kr., jf: udlændingelovens 8 59, stk. 4 Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale en bøde på 100.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym>

3619

Sag om omkostningsafgørelse i en forligt sag.

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-5070/2022-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

3747/22

Retspleje og civilproces;

Dommer - Astrid Bøgh; Dommer - Henrik Twilhøj; Dommer - Mikkel Bensby Nøhr; Advokat - Bente Riis Fogsgaard; Advokat - Søren Vangsgaard;

Nej

Nej

Nej

69.000,00 kr.

/ VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 16. marts 2022 holdt Vestre Landsret møde i på bitingstedet i Aalborg. Landsdommerne Astrid Bøgh, Henrik Twilhøj og Mikkel Bensby Nøhr (kst.) behandlede sagen. Sag BS-5070/2022-VLR (2. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat Bente Riis Fogsgaard) mod Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 (advokat Søren Vangsgaard) og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 (advokat Søren Vangsgaard) Landsretten har modtaget meddelelser af 23. februar og 16. marts 2022 fra ad- vokat Bente Riis Fogsgaard. Det fremgår, at sagen er forligt den 17. februar 2022 af parterne på vilkår om appellantens betaling af 72.000 kr. senest den 1. april 2022, at sagen hæves, samt at appellanten betaler sagsomkostninger for byretten i overensstemmelse med dommen og eventuelt tilkendte omkostninger for landsretten i anledning af anken. Landsretten bestemte, at Appellant, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for landsretten skal betale 2.600 kr. inkl. moms til Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 og / 2 Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 til dækning af udgifter til advokatbistand. Udover sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til, at sagen er forligt umiddelbart efter anken, og at de indstævnte ikke har indleveret proces-skrift i sagen for landsretten. Sagen sluttet. /

VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 16. marts 2022 holdt Vestre Landsret møde i på bitingstedet i Aalborg. Landsdommerne Astrid Bøgh, Henrik Twilhøj og Mikkel Bensby Nøhr (kst) behandlede sagen. Sag BS-5070/2022-VLR (2. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> (advokat Bente Riis Fogsgaard) mod <anonym>Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> (advokat Søren Vangsgaard) 0g <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2</anonym> (advokat Søren Vangsgaard) Landsretten har modtaget meddelelser af 23. februar og 16. marts 2022 fra ad- vokat Bente Riis Fogsgaard. Det fremgår, at sagen er forligt den 17. februar 2022 af parterne på vilkår om appellantens betaling af 72.000 kr. senest den 1. april 2022, at sagen hæves , samt at appellanten betaler sagsomkostninger for byretten i overensstemmelse med dommen og eventuelt tilkendte omkostninger for landsretten i anledning af anken. Landsretten bestemte, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> 1 sagsomkostninger for landsretten skal betale 2.600 kr. inkl. moms til <anonym>Appelindstævnte 1, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g 2 <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2</anonym> til dækning af udgifter til advokatbistand. Udover sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til, at sagen er forligt umiddelbart efter anken; og at de indstævnte ikke har indleveret proces-skrift i sagen for landsretten. Sagen sluttet. /

3620

Tiltale for overtrædelse af § 47, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 om bekæmpelsesmidler med senere ændringer

Appelleret

Straffesag

Retten i Næstved

SS-4593/2009-NAE

Bødesag

1. instans

16639/22

Fiskeri, miljø, landbrug og jagt;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

1900-88990-00003-09

/ RETTEN I NÆSTVED Udskrift af dombogen D O M afsagt den 7. september 2010 Rettens nr. 23-4593/2009 Politiets nr. 1900-88990-00003-09 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1959) Anklageskrift er modtaget den 30. oktober 2009. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af § 47, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 om bekæmpelsesmidler med senere ændringer, ved i tiden op til d. 6. oktober 2008 på sin landbrugsejendom, Adresse, By, at have besiddet 37 kg Tribunil WP, der indeholdt det forbudte aktivstof methabenzthiazuron. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 28.000 kr. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at han under kontrolbesøget fik indtryk af, at midlet bare skulle afskaffes, og at der ikke ville passere videre i anledning af den u- lovlige besiddelse. Han driver en gård på 250 hektar. Der er en gård med planteavl og svineproduktion. Han driver gården ved brug af færrest mulige kemikalier. Der er sport at formindske brugen af kemikalier. Han havde stoffet liggende som følge af forglemmelse. Vidne har forklaret, at bødestørrelsen udregnes på baggrund af nogle ge- nerelle taksering s metoder, der afhænger af mængden af stoffet, uanset stof- fets art og farlighed. Når mængden er mellem 5 til 10 kg. fastsættes bøden til 12.000 kr. Når mængden overstiger 10 kg. er bøden individuelt fastsat efter et skøn. Bøden dækker opbevaring af ulovlige midler, der kan komme en påtale eller en Std 75271 / Side 2/3 bøde. Opbevaringen er en anden overtrædelse, hvorfor opbevaringen ikke har indflydelse på bødens størrelse. Plantedirektoratet fører opsyn med og administrer loven, men det er miljøstyrelsens lov. Han er ikke bekendt med, hvorfor stoffet er blevet erklæret ulovligt. Han skelner ikke til, hvorfor stoffet er ulovliggjort. Det er ikke relevant for hans vurdering. Han har oplysninger fra Miljøstyrelsen, der oplyser, at stoffet Tribunil er toksisk. Foreholdt vidnets brev af 26. januar 2009, sagens bilag 1-4, forklarer vidnet, at brevets formulering i forbindelse med bødepåstandens størrelse er en standardformulering. Det er hans opfattelse, at landbruget var meget glad for midlet, og han har ikke kendskab til, at det skulle volde besvær at anvende midlet. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig . Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig Straffen fastsættes til en bøde på 2.000 kr., jf. § 47, stk. 1, jf. § 63, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 om bekæmpelsesmidler med se- nere ændringer. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Retten har herved lagt vægt på, at stoffet var købt lovligt og havde henstået på lager i længere tid og ikke været anvendt siden 2006, hvorefter det er ble- vet glemt, at stoffet var opbevaret * lovligt, og at tiltalte lod stoffet destruere straks efter, at han blev opmærksom på den ulovlige besiddelse. Thi kendes for ret: Tiltalte skal betale en bøde på 2.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer * ulovligt fra den 25. januar 2008 Rettet i medfør af retsplejelovens § 221. Retten i Næstved, den 13. september 2010. / Side 3/3 Side 3/3 /

RETTEN NÆSTVED Udskrift af dombogen DO M afsagt den 7. september 2010 Rettens nr. 23-4593/2009 Politiets nr. 1900-88990-00003-09 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1959)</anonym> Anklageskrift er modtaget den 30. oktober 2009. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af $ 47, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 533 af 18.juni 2003 om bekæmpelsesmidler med senere ændringer; ved i tiden op til d. 6. oktober 2008 på sin landbrugsejendom; <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> at have besiddet 37 kg Tribunil WP, der indeholdt det forbudte aktivstof methabenzthiazuron. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 28.000 kr: Tiltalte har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret; at han under kontrolbesøget fik indtryk af, at midlet bare skulle afskaffes; 0g at der ikke ville passere videre i anledning af den u- lovlige besiddelse. Han driver en gård på 250 hektar; Der er en gård med planteavl og svineproduktion. Han driver gården ved brug af færrest mulige kemikalier. Der er sport at formindske brugen af kemikalier. Han havde stoffet liggende som følge af forglemmelse. <anonym>Vidne</anonym> har forklaret; at bødestørrelsen udregnes på baggrund afnogle ge- nerelle taksering $ metoder; der afhænger afmængden af stoffet; uanset stof- fets art og farlighed Når mængden er mellem 5 til 10 kg. fastsættes bøden til 12.000 kr. Når mængden overstiger 10 kg; er bøden individuelt fastsat efter et skøn. Bøden dækker opbevaring af ulovlige midler; der kan komme en påtale eller en bøde. Opbevaringen er en anden overtrædelse, hvorfor opbevaringen ikke har indflydelse på bødens størrelse. Plantedirektoratet fører opsyn med og administrer loven; men det er miljøstyrelsens lov. Han er ikke bekendt med, hvorfor stoffet er blevet erklæret ulovligt. Han skelner ikke til, hvorfor stoffet er ulovliggjort. Det er ikke relevant for hans vurdering. Han har oplysninger fra Miljøstyrelsen; der oplyser; at stoffet Tribunil er toksisk. Foreholdt vidnets brev af 26. januar 2009, sagens bilag 1-4, forklarer vidnet, at brevets formulering i forbindelse med bødepåstandens størrelse er en standardformulering. Det er hans opfattelse; at landbruget var meget glad for midlet, 0g han har ikke kendskab til, at det skulle volde besvær at anvende midlet. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig Straffen fastsættes til en bøde på 2.000 kr., jf. $ 47, stk. 1,jf. 8 63, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 533 af 18.juni 2003 om bekæmpelsesmidler med se - nere ændringer. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Retten har herved lagt vægt på, at stoffet var købt lovligt og havde henstået på lager i længere tid og ikke været anvendt siden 2006, hvorefter det er ble - vet glemt; at stoffet var opbevaret * JU Y "5", 0g at tiltalte lod stoffet destruere straks efter, at han blev opmærksom på den ulovlige besiddelse Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale en bøde på 2.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> ulovligt fra den 25.januar 2008 Rettet i medfør af retsplejelovens $ 221. Retten i Næstved, den 13. september 2010. /Side 3/3 /

3621

Sag om advokats deltagelse i telefonisk fogedmøde

Appelleret

Fogedsag

Retten i Glostrup

FS-7197/2013-GLO

Almindelig fogedsag

1. instans

840/23

Fogedret proces;

Advokat - Tim Haarbo;

Nej

Side 1 af 3 Retten i Glostrup Den 28. juni 2013 kl. 13.00 blev fogedretten sat på tingstedet af Dommer. Der blev foretaget FS 32-7197/2013 Rekvirent ApS Adresse 1 København mod Modpart Adresse 2 By Ingen mødt eller indkaldt. Der blev fremlagt rekvisition, gældsbrev, e-mails af 20. og 25. juni og processkrift af 27. juni 2013 med bilag 1 og 2 fra advokat Tim Haarbo og fogedrettens e-mail af 21. juni 2013. Den 6. juni 2013 blev der afholdt retsmøde i sagen. Rekvirent ApS gav telefonisk møde ved advokat Tim Haarbo ved Person 1. Modpart gav møde ved fuldmagtsindehaver Person 2. Person 2 forklarede, at Modpart er hjerneskadet. Hans personlige data er blevet misbrugt for i alt 100.000 kr. Forholdet er anmeldt til politiet. Endvidere forklarede han, at der er udmeldt værge for Modpart. Sagen blev udsat til behandling af juridisk foged. Sagen blev under retsmødet opgjort til 4.403,22 kr. Den 19. juni 2013 indkaldte fogedretten parterne og Modparts værge til retsmøde den 21. august 2013. Advokat Haarbo har ved e-mail af 20. juni 2013 meddelt, at han ikke kan give møde den dag, da han skal møde til hovedforhandling i en anden sag. Advokat Haarbo anmodede derfor om, at sagen blev omberammet, og at han kunne deltage pr. telefon. Ved fogedrettens e-mail af 21. juni 2013 til advokat Haarbo blev det meddelt, at han ikke kunne deltage pr. telefon. Den 25. juni 2013 fastholdt advokat Haarbo sin anmodning og bad fogedretten afsige kendelse, hvis anmodning fortsat ikke kunne imødekommes. Side 2 af 3 I processkrift af 26. juni 2013 har advokat Haarbo til støtte for sin anmodning anført, at der intet belæg er for eller konkrete momenter der taler for, at hans deltagelse pr. telefon i retsmødet er uhensigtsmæssig. Lånet er optaget ved anvendelse af Modparts NemID, hvilket kræver kendskab til Modparts brugernavn, kode og NemID-kort, og pengene er overført til en konto i Danske Bank. Endvidere er der oplyst et Tlf nr., som tilhører Modpart. Eftersom Modpart har gjort gældende, at hans NemID er blevet misbrugt, skal han afgive forklaring herom, men det kræver ikke advokat Haarbos fysiske tilstedeværelse. Hvis det bliver nødvendigt at afsige kendelse om, at Danske Bank skal oplyse ejerskabet af den anvendte konto, kan retten afsige kendelse herom, hvilket heller ikke kræver advokat Haarbos fysiske tilstedeværelse. Endvidere har advokat Haarbo ikke brug for at være til stede, idet han ikke har behov for at kunne vurdere Modparts ageren, herunder kropssprog. Endeligt finder advokat Haarbo det uhensigtsmæssigt, at han skal give fysisk møde eller møde ved en advokatforbindelse i en sag med en værdi på ca. 3.500 kr. Der blev afsagt Kendelse Den 6. juni 2013 gjorde Modpart indsigelser mod kravet, idet hans fuldmagtsindehaver forklarede, at Modparts personlige data var blevet misbrugt til at optage blandt andet dette lån. Sagen blev udsat til behandling af juridisk foged. Advokat Haarbo har anført, at det grundet kravets størrelse ville være uhensigtsmæssigt for ham at møde fysisk eller sende en advokatforbindelse. Advokat Haarbo har ikke anført andre særlige grunde til, at hans deltagelse pr. telefon er hensigtsmæssig. Der skal ske mundtlig forhandling om et omtvistet spørgsmål, herunder skal der afgives forklaring af Modpart og hans værge angående, hvorvidt Modparts personlige data er blevet misbrugt til at optage lånet. Eftersom der skal afgives flere forklaringer, sagen skal procederes og uanset at der er tale om en fogedforretning om et mindre beløb, finder retten efter en konkret vurdering ikke, at de af advokat Haarbo anførte grunde, er af en sådan karakter, at der er særlige grunde, der taler for, at han kan møde som rettergangsfuldmægtig pr. telefon, jf. retsplejelovens § 506, stk. 3. Derfor bestemmes: Side 3 af 3 Advokat Haarbos anmodning om at deltage i retsmødet pr. telefon imødekommes ikke. Eftersom advokat Haarbo har oplyst, at han ikke kan give møde den 21. august 2013, idet han skal møde til hovedforhandling i en anden sag, skal sagen omberammes. Sagen udsat på omberammelse. Fogedretten hævet. Dommer

Side 1 af3 Retten i Glostrup Den 28.juni 2013 kl. 13.00 blev fogedretten sat på tingstedet af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget FS 32-7197/2013 <anonym>Rekvirent ApS</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>København</anonym> mod <anonym>Modpart</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> Ingen mødt eller indkaldt. Der blev fremlagt rekvisition; gældsbrev; e-mails af 20. 0g 25.juni og processkrift af 27.juni 2013 med bilag 1 og 2 fra advokat Tim Haarbo 0g fogedrettens e-mail af 21.juni 2013. Den 6. juni 2013 blev der afholdt retsmøde i sagen. <anonym>Rekvirent ApS</anonym> gav telefonisk møde ved advokat Tim Haarbo ved <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Modpart</anonym> gav møde ved fuldmagtsindehaver <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 2</anonym> forklarede, at <anonym>Modpart</anonym> er hjerneskadet. Hans personlige data er blevet misbrugt for i alt 100.000 kr. Forholdet er anmeldt til politiet. Endvidere forklarede han; at der er udmeldt værge for <anonym>Modpart</anonym> Sagen blev udsat til behandling af juridisk foged Sagen blev under retsmødet opgjort til 4.403,22 kr. Den 19.juni 2013 indkaldte fogedretten parterne 0g <anonym>Modparts</anonym> værge til retsmøde den 21. august 2013 Advokat Haarbo har ved e-mail af 20. juni 2013 meddelt, at han ikke kan give møde den dag da han skal møde til hovedforhandling i en anden sag. Advokat Haarbo anmodede derfor om, at sagen blev omberammet; 0g at han kunne deltage pr. telefon: Ved fogedrettens e-mail af 21.juni 2013 til advokat Haarbo blev det meddelt; at han ikke kunne deltage pr: telefon. Den 25.juni 2013 fastholdt advokat Haarbo sin anmodning 0g bad fogedretten afsige kendelse; hvis anmodning fortsat ikke kunne imødekommes. Side 2 af 3 I processkrift af 26.juni 2013 har advokat Haarbo til støtte for sin anmodning anført; at der intet belæg er for eller konkrete momenter der taler for, at hans deltagelse pr. telefon i retsmødet er uhensigtsmæssig. Lånet er optaget ved anvendelse af <anonym>Modparts</anonym> NemID, hvilket kræver kendskab til <anonym>Modparts</anonym> brugernavn; kode og NemID-kort, 0g pengene er overført til en konto i Danske Bank. Endvidere er der oplyst et <anonym>Tlf nr.</anonym> som tilhører <anonym>Modpart</anonym> Eftersom <anonym>Modpart</anonym> har gjort gældende; at hans NemID er blevet misbrugt; skal han afgive forklaring herom; men det kræver ikke advokat Haarbos fysiske tilstedeværelse. Hvis det bliver nødvendigt at afsige kendelse om, at Danske Bank skal oplyse ejerskabet af den anvendte konto kan retten afsige kendelse herom; hvilket heller ikke kræver advokat Haarbos fysiske tilstedeværelse. Endvidere har advokat Haarbo ikke brug for at være til stede, idet han ikke har behov for at kunne vurdere <anonym>Modparts</anonym> ageren; herunder kropssprog. Endeligt finder advokat Haarbo det uhensigtsmæssigt; at han skal give fysisk møde eller møde ved en advokatforbindelse i en sag med en værdi på ca. 3.500 kr. Der blev afsagt Kendelse Den 6.juni 2013 gjorde <anonym>Modpart</anonym> indsigelser mod kravet; idet hans fuldmagtsindehaver forklarede, at <anonym>Modparts</anonym> personlige data var blevet misbrugt til at optage blandt andet dette lån. Sagen blev udsat til behandling afjuridisk foged. Advokat Haarbo har anført, at det grundet kravets størrelse ville være uhensigtsmæssigt for ham at møde fysisk eller sende en advokatforbindelse. Advokat Haarbo har ikke anført andre særlige grunde til, at hans deltagelse pr. telefon er hensigtsmæssig. Der skal ske mundtlig forhandling om et omtvistet spørgsmål, herunder skal der afgives forklaring af <anonym>Modpart</anonym> og hans værge angående, hvorvidt <anonym>Modparts</anonym> personlige data er blevet misbrugt til at optage lånet. Eftersom der skal afgives flere forklaringer; sagen skal procederes 0g uanset at der er tale om en fogedforretning om et mindre beløb, finder retten efter en konkret vurdering ikke; at de af advokat Haarbo anførte grunde, er af en sådan karakter; at der er særlige grunde, der taler for; at han kan møde som rettergangsfuldmægtig pr. telefon; jf. retsplejelovens 8 506, stk. 3 Derfor bestemmes: Side 3 af 3 Advokat Haarbos anmodning om at deltage i retsmødet pr. telefon imødekommes ikke. Eftersom advokat Haarbo har oplyst, at han ikke kan give møde den 21. august 2013, idet han skal møde til hovedforhandling í en anden sag, skal sagen omberammes. Sagen udsat på omberammelse. Fogedretten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

3622

Landsretten ændrede byrettens dom i sag om, hvorvidt appelindstævntes opsigelse af appellanten med forkortet varsel efter 120 dages reglen i funktionærlovens § 5, stk. 2 var berettiget, herunder... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Østre Landsret

BS-6403/2020-OLR

Almindelig civil sag

2. instans

2189/23

Ansættelsesforhold;

Appelindstævnte - Azets Insight A/S; Dommer - Alexander M. P. Johan-nessen; Dommer - Peter Mørk Thomsen; Dommer - Steen Mejer; Advokat - Daniel Bendix Nielsen; Vis flere...

Nej

Nej

282.516,00 kr.

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 30. maj 2022 Sag BS-6403/2020-OLR (24. afdeling) HK/Danmark som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Daniel Bendix Nielsen) mod Dansk Erhverv som mandatar for Azets Insight A/S (advokat Michael Elof Nielsen) Retten i Glostrup har den 16. januar 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 17217/-2019-GLO). Landsdommerne Steen Mejer, Peter Mørk Thomsen og Alexander M. P. Johan- nessen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, HK/Danmark som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger, har nedlagt påstand om, at Azets Insight A/S til Appellant, tidligere Sagsøger skal betale 282.516 kr. med procesrente af 46.190 kr. fra den 31. december 2018, af 46.190 kr. fra den 31. januar 2019, af 46.190 kr. fra den 28. februar 2019 og af 138.570 kr. samt 5.376 kr. fra sagens an-læg den 11. april 2019. Indstævnte, Dansk Erhverv som mandatar for Azets Insight A/S, har påstået dommen stadfæstet, subsidiært betaling af et mindre beløb end det påstævnte. 2 Appellantens påstand er opgjort som for byretten, og parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse af kravet samt kravets forrentning. Retsgrundlaget Funktionærlovens § 5, stk. 2, er sålydende: ”§ 5. … Stk. 2. Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fra- træden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umid-delbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens funktionæ-ren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at funktionæ-ren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket.” Bestemmelsen, der også omtales som ”120-dagesreglen” , indeholder hjemmel til at aftale et forkortet opsigelsesvarsel ved langvarig sygdom og dermed at fravige reglerne om almindeligt varsel i funktionærlovens § 2. I § 5, stk. 2, i den oprindelige funktionærlov af 1938 (lov nr. 168 af 13. april 1938) var det bestemt, at det kunne aftales, at ansættelsesforholdet uden videre op-hørte efter 120 dages sygdom. Ved revisionen af funktionærloven i 1948 (lov nr. 261 af 9. juni 1948) fik § 5, stk. 2, sin nuværende formulering. Loven bygger på en betænkning afgivet den 19. november 1947 af et af arbejds- og socialministeret nedsat udvalg, og som inde- holdt et forslag til en revideret funktionærlov. Af betænkningen fremgår bl.a. (s. 17-18 og 41-42): ”A. Redegørelse i Hovedtræk for Udvalgets Indstilling … 4) Virkningerne af Funtionærens Sygdom. … Et Mindretal (Person 3) foreslaar, at Lovudkastets § 5, Stk. 2, bibe-holdes uændret for Funktionærer med 3 Maaneders Opsigelsesvarsel og derunder, men har Funktionæren 4, 5 eller 6 Maaneders Opsigelses-varsel, skal Opsigelsen i Forbindelsen med Sygdom forhøjes til hen-holdsvis 2, 3 eller 4 Maaneder. Flertallet kan ikke tiltræde Mindretallets Forslag. Ved Undtagelsesbe- stemmelsen i Stk. 2 er det tilsigtet at begrænse Arbejdsgiverens Risiko ved at undlade at opsige de syge Funktionær i Tilfælde af, at Sygdoms- perioden bliver langvarig eller gentager sig, saaledes at Arbejdsgiveren ikke tilskyndes til straks ved indtrædende Sygdom at opsige Funktio- næren med Varsel i Henhold til Hovedreglen i Stk. 1. 3 Ved at forlænge Opsigelsesvarslet efter de 120 Sygedages Forløb som foreslået af Mindretallet begrænser man ikke Arbejdsgiverens Risiko, og han tilskyndes til straks ved indtrædende Sygdom at opsige Funk- tionæren, og dette vil være til Skade for de ældre Funktionærer. Den foreslaaede Bestemmelse er Udtryk for et Kompromis mellem de forskellige fremsatte Synspunkter. Saaledes har Person 4 og Person 5 ud- talt, at de nærmest er stemt for, at § 5, Stk. 2, helt udgaar og bl. a. Person 6 og Person 7 udtalt, at de kunde have ønsket, at Antallet af Syge-dage gradueredes under Hensyn til Anciennitet, f. Eks. saaledes at Funktionærer med 5 Aars Anciennitet fik Løn under Sygdom i 150 Da-ge, før Opsigelse kunde finde Sted, men da Undtagelsesbestemmelsen, som den er formuleret, betyder en Forbedring af Funktionærens Stilling i Forhold til den gældende Bestemmelse ved den foreslaaede 1 Maa-neds Opsigelse i Tilslutning til Udløbet af de 120 Dage, og da en yderli-gere Udbygning af Undtagelsesreglen kan friste til, at denne ved hyp-pig Anvendelse bliver til Hovedreglen paa Bekostning af Bestemmelsen i Stk. 1, har alle Medlemmer bortset fra Person 3 samlet sig om den foreslaaede Formulering i Lovudkastets Stk. 2. … Bemærkninger til Lovforslaget … Til § 5. … Ved Stk. 2 gøres der i Overensstemmelse med den gældende Lov en Undtagelse fra Hovedreglen om, at Arbejdsgiveren kun kan frigøre sig fra Sygdomsrisikoen ved Iagttagelse af det for Forholdet gældende Opsigelsesvarsel. Ved Bestemmelsen, der efter den gældende Lov gaar ud paa, at det ved skriftlig Kontrakt kan bestemmes, at Funktionærens Ansættelse betrag-tes som bortfaldet uden særligt Opsigelsesvarsel, naar Funktionæren in-den for et Tidsrum af 12 paa hinanden følgende Maaneder har oppe-baaret Løn under Sygdom i ialt 120 Dage, har det været tilsigtet kun at skabe en Undtagelse fra Hovedreglen i Stk. 1 for at undgaa, at Arbejds-giveren straks af Funktionærens Sygdom skal føle sig tilskyndet til at opsige denne, men ved at Bestemmelsen i mange Tilfælde har fundet Optagelse i Organisationernes Aftaler, er den blevet Led i de for Orga-nisationernes Medlemmer gældende individuelle Aftaler, hvorved den har mistet sin Karakter af en Undtagelsesbestemmelse og i vidt Omfang erstatter Hovedreglen i Stk. 1. Denne Udvikling strider ikke blot mod den ved Funktionæloven tilsig- tede Fastlæggelse af dette Forhold, men maa efter Udvalgets Opfattelse ogsaa anses for en for vidtgaaende Beskæring af den Funktionæren ef-ter Stk. 1 tilkommende Ret. Udvalget foreslaar derfor, at det udtrykke-lig udtales, at Undtagelsesbestemmelsen for at have Gyldighed skal indføjes i den enkelte Tjenestekontrakt. Herved klargøres det tydeligt 4 for Funktionæren, at Reglen gælder for hans Kontraktforhold, og det undgaas, at Reglen kan indføres gennem en kollektiv Bestemmelse i Organisationsaftaler. Det er endvidere Udvalgets Opfattelse, at Undtagelsesbestemmelsen ved, saaledes som den er formuleret i den gældende Lov, at give Ad-gang til straks uden Varsel at afskedige Funktionæren efter 120 Sygeda-ge, rammer den ældre Funktionær med den gennem Aarene oparbejde-de Opsigelses-Anciennitet for haardt, og man foreslaar derfor, at Opsi-gelse skal ske med 1 Maaneds Varsel efter de 120 Sygedages Udløb. Det maa dernæst anses for en naturlig Betingelse for Benyttelsen af denne Adgang til at opsige med forkortet Varsel, at Opsigelsen sker i umiddel-bar Tilknytning til Udløbet af de 120 Sygedage, og medens Funktionæ-ren endnu er syg. Derimod skal det ikke udelukke Reglens Anvendelse, at Funktionæren melder sig rask, inden Fratræden skal ske, idet Ar- bejdsgiveren ved at vente til Udløbet af de 120 Sygedage med sin Opsi- gelse maa anses for at have taget fornødent Hensyn til Funktionærens Interesse.” Arbejdsministeren nedsatte i 1972 et udvalg, der skulle foretage en samlet gen- nemgang af funktionærloven, herunder overveje funktionærens stilling ved sygdom. Udvalget afgav betænkning nr. 1022/1984 om revision af funktionær- loven, hvoraf fremgår bl.a. (s. 23 og 37): ”2. Udvalgets overvejelser til funktionærloven. … Til § 5 … Udvalget har endvidere indgående drøftet muligheder for ændringer i funktionærlovens § 5, stk. 2. Den nugældende formulering af bestem- melsen kræver, at opsigelse sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. Denne bestemmelse fortolkes efter retspraksis således, at retten til at anvende det forkortede varsel fortabes, såfremt det ikke bliver anvendt umiddelbart i forbindelse med udløbet af de 120 sygedage. På grundlag heraf har der på visse arbejdspladser udviklet sig en praksis, hvorefter arbejdsgiveren automatisk, når de 120 dage er forløbet, foretager afske- digelse med det forkortede varsel uden hensyntagen til, om der f.eks. snart er udsigt til, at sygdommen er overstået. Udvalget har derfor fundet det formålstjenligt at foreslå 120-dages be- stemmelsen gjort mere fleksibel, således at arbejdsgiveren kunne få tid og mulighed for at overveje, om afskedigelsen nu også var den rigtige løsning. Udvalget foreslår derfor, at bestemmelsen gøres ”rullende” , d.v.s., at arbejdsgiveren, uanset der er forløbet 120 sygedage, også sene-re vil kunne anvende det forkortede varsel, når blot funktionæren er syg på tidspunktet for afgivelsen af opsigelsesvarslet, og funktionæren mindst har haft 120 sygedage indenfor 12 måneder i rækkefølge. 5 Udvalget har endvidere fundet det urimeligt, at funktionærer, der har været ansat i en lang årrække hos den samme arbejdsgiver, skulle kun-ne afskediges med en måneds varsel, fordi de kom ind i en sygdomspe-riode af længere varighed (120 dage i løbet af 12 måneder). Udvalget foreslår derfor, at længden af det forkortede opsigelsesvarsel gøres afhængig af ansættelsestiden i virksomheden. … 4. Udvalgets kommentarer til forslag til ændringer i lov om retsfor- holdet mellem arbejdsgivere og funktionærer. … Til § 5. … I stk. 4 foreslås indført visse ændringer i 120-dages bestemmelsen i den hidtidige lovs § 5, stk. 2, med henblik på at gøre denne mere praktika-bel og rimelig. For det første er det urimeligt, at funktionærer, der har været ansat i en lang årrække hos den samme arbejdsgiver, pludselig på grund af syg-dom får forkortet opsigelsesvarslet betydeligt. Det foreslås derfor, at det forkortede opsigelsesvarsel på 1 måned ændres til et varsel på henholdsvis 1, 3 og 4 måneder afhængig af, hvor længe de pågældende havde været ansat ved opsigelsestidspunktet. For det andet foreslås, at det ikke længere skal være en betingelse for anvendelse af det korte varsel, at opsigelsen sker i umiddelbar tilknyt-ning til udløbet af de 120-dage. 120-dages-reglen gøres derved ”rullen-de” , d.v.s. arbejdsgiveren får en mulighed for at se tiden an og vente med opsigelsen, selvom der er forløbet 120-sygedage. Fortsætter funk- tionæren med at være syg – enten uafbrudt eller i perioder – har arbejdsgiveren mulighed for senere at bringe det forkortede varsel i an- vendelse.” Betænkningen førte ikke til lovgivningsinitiativer. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten, idet HK/Danmark som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger dog efter Højesterets dom af 16. marts 2022 (UfR 2022.1943) har frafaldet anbringendet om, at Appellants, tidligere Sagsøger sy-gefravær på opsigelsestidspunktet skulle opgøres som den faktiske fraværstid på arbejdsdage uden medtælling af mellemliggende søn- og helligdage og an-dre arbejdsfri dage og derfor alene udgjorde 98,58 dage. Parterne er herefter enige om opgørelsen af sygefraværet. HK/Danmark som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger har for landsretten yderligere anført bl.a., at betingelsen i funktionærlovens § 5, stk. 2, om, at opsigelse med forkortet varsel skal ske ”i umiddelbar tilknytning” til udløbet af de 120 syge- 6 dage efter en naturlig sproglig forståelse er en almindelig tidsmæssig begræns-ning for opsigelsen, hvori al forløben tid indgår. Denne fortolkning er bekræftet af Højesteret i dom af 28. april 1959 (UfR 1959.471/1), hvor en opsigelse ca. 2 ½ måned efter den 120. sygedag ikke var rettidig. Den tidsmæssige begrænsning er i retspraksis siden udmålt til at være maksimalt 9 ½ dag efter udløbet af den 120. sygedag og undtagelsesvis 13 dage i et tilfælde, hvor en arbejdsgiver havde sendt høringsbrev på 6. dagen. Indstævntes fortolkning, hvorefter kun sygeda-ge skal indgå i bedømmelsen af, om opsigelsen er afgivet i umiddelbar tilknyt-ning til udløbet af den 120. sygedag, muliggør en opsigelse lang tid efter de 2 ½ måned, som Højesteret har vurderet som ikke rettidig i UfR 1959.471/1, og den tidsmæssige begrænsning vil i så fald miste sin virkning og hensigt. Opsigelsen i denne sag skete over 1 ½ måned efter udløbet af den 120. sygedag, hvilket efter den naturlige sproglige forståelse ikke kan anses for at være ”i umiddelbar tilknytning” til den 120. sygedags udløb. Opsigelsen er også afgivet senere end de i retspraksis maksimalt tilladte grænser. Den 11. september 2018 markerede overgangen fra sygedag 119,17 til sygedag 120,17, dvs. udløbet af den 120. sygedag. Hvis Azets Insight ønskede at benytte 120-dagesreglen, kunne man derfor have opsagt Appellant, tidligere Sagsøger den 11. september 2018. Ved ikke at gøre dette, fortabte virksomheden sin mulighed for at opsige Appellant, tidligere Sagsøger i umiddelbar tilknytning til udløbet af den 120. sygedag inden for den retligt fastsatte ramme på 9 ½ dag fra udløbet af den 120. sygedag. Hvis retten måtte finde, at Azets Insight ikke kunne have opsagt Appellant, tidligere Sagsøger den 11. september 2018, burde virksomheden i hvert fald have ageret over for Appellant, tidligere Sagsøger, inden der var forløbet 9 ½ dag fra udløbet af den 120. sygedag, og have effektueret opsigelsen efter 120-dagesreglen ved førstkommende sygedag efter udløbet af den almindelige frist på 9 ½ dag. Dette forsømte Azets Insight at gøre, idet man ikke straks afskedigede Appellant, tidligere Sagsøger ved første sygedag efter den 11. september 2018, som var den 1. oktober 2018, og ej heller ved den efter-følgende sygedag den 2. oktober 2018, men først ved tredje sygedag den 29. ok-tober 2018. Opsigelsen er også af den grund ikke foretaget i umiddelbar til-knytning til udløbet af den 120. sygedag. Dansk Erhverv som mandatar for Azets Insight har for landsretten yderligere anført bl.a., at den indbyrdes sammenhæng mellem betingelserne for gyldig opsigelse efter funktionærlovens § 5, stk. 2, indebærer, at de skal læses og for-stås i lyset af hinanden. Betingelsen om, at opsigelsen skal ske, mens funktio-næren endnu er syg, understøtter således, at betingelsen om, at opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, må forstås sådan, at opsigelsen gyldigt kan ske i løbet af et nærmere antal sygedage, som ligger efter udløbet af de 120 sygedage. Der kan hverken i lovforarbejder, retspraksis eller den juridiske litteratur findes støtte til appellantens fortolkning, hvorefter opsi-gelse efter udløbet af de 120 sygedage alene ville kunne ske inden for et tidsrum 7 på 9,5 kalenderdage, uanset om funktionæren er syg eller f.eks. måtte have raskmeldt sig allerede dagen efter udløbet af de 120 sygedage. En sådan for- tolkning ville indebære, at en arbejdsgiver, der ønsker sig mulighed for at kun-ne opsige med forkortet varsel i henhold til 120-dagesreglen, vil være tvunget til at opsige omgående efter udløbet af de 120 sygedage, hvilket i sig selv er i strid med ordlyden af betingelsen om ”i umiddelbar tilknytning til” og i strid med formålet med bestemmelsen. Efter retspraksis kunne Azets Insight ikke have opsagt Appellant, tidligere Sagsøger den 11. sep-tember 2018, som var selve den 120. sygedag, og virksomheden har ikke i øvrigt udvist retsfortabende passivitet i forbindelse med opsigelsen af Appellant, tidligere Sagsøger i henhold til 120-dagesreglen. Landsrettens begrundelse og resultat Appellant, tidligere Sagsøger, der var ansat som Stilling 1 hos Azets Insight A/S, sy-gemeldte sig den 11. september 2018 fra arbejdet. Da hun siden december 2017 i længere perioder havde været helt eller delvist sygemeldt som følge af stress, nåede hun med sygedagen den 11. september 2018 op på i alt 120,17 sygedage med løn i løbet af en periode på 12 måneder. Hun genoptog arbejdet dagen ef-ter. Den 1. oktober 2018 sygemeldte Appellant, tidligere Sagsøger sig på ny, hvorefter hun var syg, indtil hun genoptog arbejdet den 3. oktober 2018. Den 29. oktober 2018 meldte hun sig igen syg, idet hun anførte, at hun var syg med stress. Hun blev herefter samme dag opsagt med et forkortet varsel på en måned til fratræden den 30. november 2018 under henvisning til 120-dagesreglen i funktionær-lovens § 5, stk. 2, som ifølge Appellants, tidligere Sagsøger ansættelseskontrakt fandt anvendelse på ansættelsesforholdet. Sagen angår i første række, om betingelserne for at opsige Appellant, tidligere Sagsøger med for-kortet varsel i medfør af funktionærlovens § 5, stk. 2, var opfyldt. Efter funktionærlovens § 5, stk. 2, kan det i en ansættelseskontrakt bestemmes, at en funktionær kan opsiges med en måneds varsel til fratræden ved en må-neds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgen-de måneder har oppebåret løn under sygdom i 120 dage i alt. Opsigelsens gyl-dighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens funktionæren endnu er syg. Parterne er for landsretten enige om optællingen af sygedage, herunder – som det i øvrigt generelt er fastslået af Højesteret i dom af 16. marts 2022 – at ar-bejdsfri dage kan medregnes ved opgørelsen af antallet af sygedage efter funk- tionærlovens § 5, stk. 2, i den periode, hvor hun var fuldtidssygemeldt. Parterne er således enige om, at der med sygefraværet den 11. september 2018 havde været 120,17 sygedage med løn i løbet af en periode på 12 måneder, og at der med sygefraværet den 1. oktober 2018, den 2. oktober 2018 og den 29. oktober 8 2018 havde været henholdsvis 121,17 sygedage, 122,17 sygedage og 123,17 sy- gedage i løbet af en periode på 12 måneder. Om det var berettiget at opsige Appellant, tidligere Sagsøger med forkortet varsel afhænger her-efter af, om opsigelsen den 29. oktober 2018 overholdt gyldighedskravet i funk-tionærlovens § 5, stk. 2, om at være afgivet ”i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage” . Der er hverken i funktionærloven eller i forarbejderne hertil direkte taget stil-ling til, hvordan betingelsen skal forstås i en situation som den foreliggende, hvor funktionæren efter udløbet af de 120 sygedage, og inden opsigelse er sket, genoptager arbejdet for derefter på ny at blive sygemeldt. I tilfælde, hvor en funktionær efter udløbet af de 120 sygedage fortsætter med at være sygemeldt, følger det af retspraksis, at betingelsen om, at opsigelse skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, skal forstås således, at der skal være tid for arbejdsgiveren til at konstatere, om betingelserne for op-sigelse er opfyldt, og overveje, om man ønsker at benytte opsigelsesadgangen. Landsretten finder, at en lignende betragtning efter omstændighederne må kunne anlægges ved en situation, hvor en funktionær efter udløbet af de 120 sy-gedage genoptager arbejdet og derefter på ny bliver sygemeldt. Azets Insight kunne efter udløbet af den 120. sygedag – det vil sige allerede den 11. september 2018 – have afgivet opsigelse efter 120-dagesreglen. Dette skete ikke, ligesom Azets Insight undlod at afgive opsigelse den 1. eller 2. oktober 2018 i forbindelse med Appellants, tidligere Sagsøger fornyede sygemelding. I hvert fald under disse omstændigheder finder landsretten, at opsigelsen den 29. oktober 2018 – godt 1½ måned efter udløbet af den 120. sygedag – ikke er afgivet i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. Betingelserne for den 29. oktober 2018 at opsige Appellant, tidligere Sagsøger med forkortet var-sel efter funktionærlovens § 5, stk. 2, var derfor ikke opfyldt, og Appellant, tidligere Sagsøger har således krav på løn i en yderligere opsigelsesperiode på tre måneder samt ferie-godtgørelse heraf, hvilke beløb ubestridt udgør i alt 143.946 kr. med renter som påstået. Spørgsmålet er herefter, om Appellant, tidligere Sagsøger som følge af opsigelsen den 29. okto-ber 2018 også har ret til godtgørelse for usaglig afskedigelse efter funktionær-lovens § 2 b. Appellant, tidligere Sagsøger havde på opsigelsestidspunktet haft flere end 120 sygedage med løn i en periode på 12 måneder, og opsigelsen af hende efter 120- dagesreglen er alene underkendt som følge af, at Azets Insight forholdt sig afventende og der- 9 med forpassede muligheden for i tide at opsige med forkortet varsel. Når heru- dover henses til, at Appellants, tidligere Sagsøger fornyede sygemelding den 29. oktober 2018 efter sin begrundelse kunne forventes på ny at blive af længere varighed, og da Appellant, tidligere Sagsøger på opsigelsestidspunkt havde været ansat hos Azets Insight i en periode på ca. 3 år og 4 måneder, finder landsretten, at opsigelsen må anses for rimeligt begrundet i Appellants, tidligere Sagsøger forhold. Der er herefter ikke grundlag for at tilkende Appellant, tidligere Sagsøger godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b. Azets Insight frifindes derfor for denne del af Appellants, tidligere Sagsøger påstand, og hendes påstand tages herefter samlet til følge med 143.946 kr. som nedenfor bestemt. Efter sagens udfald skal Dansk Erhverv som mandatar for Azets Insight i del-vise sagsomkostninger for begge retter betale 57.520 kr. til HK/Danmark som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger. 50.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til ad-vokatbistand ekskl. moms, og 7.520 kr. er til dækning af retsafgifter af det vundne beløb. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til ad-vokat taget hensyn til sagens karakter og omfang. THI KENDES FOR RET: Azets Insight A/S skal til Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 143.946 kr. med pro-cesrente af 46.190 kr. fra den 31. december 2018, af 46.190 kr. fra den 31. januar 2019, af 46.190 kr. fra den 28. februar 2019 og af 5.376 kr. fra sagens anlæg den 11. april 2019. I sagsomkostninger for begge retter skal Dansk Erhverv som mandatar for Azets Insight A/S inden 14 dage betale 57.520 kr. til HK/Danmark som manda-tar for Appellant, tidligere Sagsøger. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 30. maj 2022 Sag BS-6403/2020-OLR (24. afdeling) HK/Danmark som mandatar for <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Daniel Bendix Nielsen) mod Dansk Erhverv som mandatar for Azets Insight A/S (advokat Michael Elof Nielsen) Retten i Glostrup har den 16.januar 2020 afsagt dom i 1.instans (sag BS - 17217/-2019-GLO). Landsdommerne Steen Mejer, Peter Mørk Thomsen og Alexander M. P. Johan- nessen (kst._ har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten HKIDanmark som mandatar for <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har nedlagt påstand om, at Azets Insight A/S til <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> skal betale 282.516 kr. med procesrente af 46.190 kr. fra den 31. december 2018, af 46.190 kr. fra den 31.januar 2019, af 46.190 kr. fra den 28. februar 2019 0g af 138.570 kr. samt 5.376 kr. fra sagens an-læg den 11. april 2019. Indstævnte, Dansk Erhverv som mandatar for Azets Insight A/S, har påstået dommen stadfæstet; subsidiært betaling af et mindre beløb end det påstævnte. 2 Appellantens påstand er opgjort som for byretten; og parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse af kravet samt kravets forrentning. Retsgrundlaget Funktionærlovens 8 5, stk. 2, er 'sålydende: 99 85. Stk. 2. Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fra- træden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom iialt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umid-delbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens funktionæ-ren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at funktionæ-ren er vendt tilbage til arbejdet; efter at opsigelse er sket: Bestemmelsen der også omtales som '120-dagesreglen? indeholder hjemmel til at aftale et forkortet opsigelsesvarsel ved langvarig sygdom 0g dermed at fravige reglerne om almindeligt varsel i funktionærlovens $ 2 I 8 5, stk. 2, i den oprindelige funktionærlov af 1938 (lov nr. 168 af 13. april 1938) var det bestemt; at det kunne aftales, at ansættelsesforholdet uden videre op-hørte efter 120 dages sygdom. Ved revisionen af funktionærloven i 1948 (lov nr. 261 af 9.juni 1948) fik 8 5, stk. 2, sin nuværende formulering. Loven bygger på en betænkning afgivet den 19. november 1947 af et af arbejds- og socialministeret nedsat udvalg og som inde- holdt et forslag til en revideret funktionærlov. Afbetænkningen fremgår bl.a. (s. 17-18 og 41-42): "A. Redegørelse i Hovedtræk for Udvalgets Indstilling 4 Virkningerne af Funtionærens Sygdom: Et Mindretal <anonym>Person 3</anonym> foreslaar; at Lovudkastets $ 5, Stk. 2, bibe-holdes uændret for Funktionærer med 3 Maaneders Opsigelsesvarsel og derunder; men har Funktionæren 4, 5 eller 6 Maaneders Opsigelses-varsel, skal Opsigelsen i Forbindelsen med Sygdom forhøjes til hen-holdsvis 2, 3 eller 4 Maaneder. Flertallet kan ikke tiltræde Mindretallets Forslag. Ved Undtagelsesbe - stemmelsen i Stk 2 er det tilsigtet at begrænse Arbejdsgiverens Risiko ved at undlade at opsige de syge Funktionær i Tilfælde af, at Sygdoms - perioden bliver langvarig eller gentager sig, saaledes at Arbejdsgiveren ikke tilskyndes til straks ved indtrædende Sygdom at opsige Funktio - næren med Varsel i Henhold til Hovedreglen i Stk. 1- 3 Ved at forlænge Opsigelsesvarslet efter de 120 Sygedages Forløb som foreslået af Mindretallet begrænser man ikke Arbejdsgiverens Risiko; og han tilskyndes til straks ved indtrædende Sygdom at opsige Funk- tionæren; og dette vil være til Skade for de ældre Funktionærer. Den foreslaaede Bestemmelse er Udtryk for et Kompromis mellem de forskellige fremsatte Synspunkter: Saaledes har <anonym>Person 4</anonym> 0g <anonym>Person 5</anonym> ud- talt, at de nærmest er stemt for, at 8 5, Stk. 2, helt udgaar og bl: a. <anonym>Person</anonym> <anonym>6</anonym> 0g <anonym>Person 7</anonym> udtalt, at de kunde have ønsket, at Antallet af Syge-dage gradueredes under Hensyn til Anciennitet; f. Eks. saaledes at Funktionærer med 5 Aars Anciennitet fik Løn under Sygdom i 150 Da-ge, før Opsigelse kunde finde Sted, men da Undtagelsesbestemmelsen; som den er formuleret, betyder en Forbedring af Funktionærens Stilling i Forhold til den gældende Bestemmelse ved den foreslaaede 1 Maa-neds Opsigelse i Tilslutning til Udløbet af de 120 Dage, og da en yderli-gere Udbygning af Undtagelsesreglen kan friste til, at denne ved hyp-pig Anvendelse bliver til Hovedreglen paa Bekostning af Bestemmelsen i Stk. 1, har alle Medlemmer bortset fra <anonym>Person 3</anonym> samlet sig om den foreslaaede Formulering i Lovudkastets Stk. 2 Bemærkninger til Lovforslaget Til 8 5. Ved Stk. 2 gøres der i Overensstemmelse med den gældende Lov en Undtagelse fra Hovedreglen om, at Arbejdsgiveren kun kan frigøre sig fra Sygdomsrisikoen ved Iagttagelse af det for Forholdet gældende Opsigelsesvarsel. Ved Bestemmelsen; der efter den gældende Lov gaar ud paa; at det ved skriftlig Kontrakt kan bestemmes, at Funktionærens Ansættelse betrag-tes som bortfaldet uden særligt Opsigelsesvarsel, naar Funktionæren in-den for et Tidsrum af 12 paa hinanden følgende Maaneder har oppe-baaret Løn under Sygdom i ialt 120 Dage, har det været tilsigtet kun at skabe en Undtagelse fra Hovedreglen i Stk. 1 for at undgaa, at Arbejds-giveren straks af Funktionærens Sygdom skal føle sig tilskyndet til at opsige denne; men ved at Bestemmelsen i mange Tilfælde har fundet Optagelse i Organisationernes Aftaler; er den blevet Led i de for Orga-nisationernes Medlemmer gældende individuelle Aftaler; hvorved den har mistet sin Karakter af en Undtagelsesbestemmelse 0g i vidt Omfang erstatter Hovedreglen i Stk. 1. Denne Udvikling strider ikke blot mod den ved Funktionæloven tilsig - tede Fastlæggelse af dette Forhold, men maa efter Udvalgets Opfattelse ogsaa anses for en for vidtgaaende Beskæring af den Funktionæren ef-ter Stk. 1 tilkommende Ret. Udvalget foreslaar derfor; at det udtrykke-lig udtales; at Undtagelsesbestemmelsen for at have Gyldighed skal indføjes i den enkelte Tjenestekontrakt. Herved klargøres det tydeligt 4 for Funktionæren, at Reglen gælder for hans Kontraktforhold, og det undgaas, at Reglen kan indføres gennem en kollektiv Bestemmelse i Organisationsaftaler . Det er endvidere Udvalgets Opfattelse, at Undtagelsesbestemmelsen ved, saaledes som den er formuleret i den gældende Lov , at give Ad-gang til straks uden V arsel at afskedige Funktionæren efter 120 Sygeda-ge, rammer den ældre Funktionær med den gennem Aarene oparbejde-de Opsigelses-Anciennitet for haardt, og man foreslaar derfor , at Opsi-gelse skal ske med 1 Maaneds V arsel efter de 120 Sygedages Udløb. Det maa dernæst anses for en naturlig Betingelse for Benyttelsen af denne Adgang til at opsige med forkortet V arsel, at Opsigelsen sker i umiddel-bar Tilknytning til Udløbet af de 120 Sygedage, og medens Funktionæ-ren endnu er syg. Derimod skal det ikke udelukke Reglens Anvendelse, at Funktionæren melder sig rask, inden Fratræden skal ske, idet Ar - bejdsgiveren ved at vente til Udløbet af de 120 Sygedage med sin Opsi- gelse maa anses for at have taget fornødent Hensyn til Funktionærens Interesse.” Arbejdsministeren nedsatte i 1972 et udvalg, der skulle foretage en samlet gen- nemgang af funktionærloven, herunder overveje funktionærens stilling ved sygdom. Udvalget afgav betænkning nr . 1022/1984 om revision af funktionær - loven, hvoraf fremgår bl.a. (s. 23 og 37): ”2. Udvalgets overvejelser til funktionærloven. … Til § 5 … Udvalget har endvidere indgående drøftet muligheder for ændringer i funktionærlovens § 5, stk. 2. Den nugældende formulering af bestem- melsen kræver , at opsigelse sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. Denne bestemmelse fortolkes efter retspraksis således, at retten til at anvende det forkortede varsel fortabes, såfremt det ikke bliver anvendt umiddelbart i forbindelse med udløbet af de 120 sygedage. På grundlag heraf har der på visse arbejdspladser udviklet sig en praksis, hvorefter arbejdsgiveren automatisk, når de 120 dage er forløbet, foretager afske- digelse med det forkortede varsel uden hensyntagen til, om der f.eks. snart er udsigt til, at sygdommen er overstået. Udvalget har derfor fundet det formålstjenligt at foreslå 120-dages be- stemmelsen gjort mere fleksibel, således at arbejdsgiveren kunne få tid og mulighed for at overveje, om afskedigelsen nu også var den rigtige løsning. Udvalget foreslår derfor , at bestemmelsen gøres ”rullende” , d.v.s., at arbejdsgiveren, uanset der er forløbet 120 sygedage, også sene-re vil kunne anvende det forkortede varsel, når blot funktionæren er syg på tidspunktet for afgivelsen af opsigelsesvarslet, og funktionæren mindst har haft 120 sygedage indenfor 12 måneder i rækkefølge. 5 Udvalget har endvidere fundet det urimeligt; at funktionærer; der har været ansat i en lang årrække hos den samme arbejdsgiver; skulle kun-ne afskediges med en måneds varsel fordi de kom ind i en sygdomspe-riode af længere varighed (120 dage iløbet af 12 måneder). Udvalget foreslår derfor; at længden af det forkortede opsigelsesvarsel gøres afhængig af ansættelsestiden i virksomheden. 4. Udvalgets kommentarer til forslag til ændringer i lov om retsfor - holdet mellem arbejdsgivere og funktionærer. Til $ 5. Istk. 4 foreslås indført visse ændringer i 120-dages bestemmelsen i den hidtidige lovs $ 5, stk. 2, med henblik på at gøre denne mere praktika-bel og rimelig. For det første er det urimeligt, at funktionærer; der har været ansat i en lang årrække hos den samme arbejdsgiver; pludselig på grund af syg-dom får forkortet opsigelsesvarslet betydeligt Det foreslås derfor; at det forkortede opsigelsesvarsel på 1 måned ændres til et varsel på henholdsvis 1, 3 og 4 måneder afhængig af, hvor længe de pågældende havde været ansat ved opsigelsestidspunktet. For det andet foreslås; at det ikke længere skal være en betingelse for anvendelse af det korte varsel, at opsigelsen sker i umiddelbar tilknyt-ning til udløbet af de 120-dage. 120-dages-reglen gøres derved "rullen-de" d.vs. arbejdsgiveren får en mulighed for at se tiden an 0g vente med opsigelsen; selvom der er forløbet 120-sygedage. Fortsætter funk- tionæren med at være syg - enten uafbrudt eller i perioder ~ har arbejdsgiveren mulighed for senere at bringe det forkortede varsel i an- vendelse_ 99 Betænkningen førte ikke til lovgivningsinitiativer. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten; idet HKDanmark som mandatar for <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> dog efter Højesterets dom af 16. marts 2022 (UfR 2022.1943) har frafaldet anbringendet om;, at <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> sy-gefravær på opsigelsestidspunktet skulle opgøres som den faktiske fraværstid på arbejdsdage uden medtælling af mellemliggende søn- og helligdage og an-dre arbejdsfri dage og derfor alene udgjorde 98,58 dage. Parterne er herefter enige om opgørelsen af sygefraværet. HKIDanmark som mandatar for <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har for landsretten yderligere anført bl.a., at betingelsen i funktionærlovens $ 5, stk. 2, om, at opsigelse med forkortet varsel skal ske "i umiddelbar tilknytning? til udløbet af de 120 syge- dage efter en naturlig sproglig forståelse er en almindelig tidsmæssig begræns-ning for opsigelsen; hvori al forløben tid indgår Denne fortolkning er bekræftet af Højesteret i dom af 28. april 1959 (UfR 1959.471/1), hvor en opsigelse ca. 2 ' måned efter den 120. sygedag ikke var rettidig. Den tidsmæssige begrænsning er i retspraksis siden udmålt til at være maksimalt 9 '/2 dag efter udløbet af den 120- sygedag og undtagelsesvis 13 dage i et tilfælde, hvor en arbejdsgiver havde sendt høringsbrev på 6. dagen Indstævntes fortolkning hvorefter kun sygeda-ge skal indgå i bedømmelsen af, om opsigelsen er afgivet i umiddelbar tilknyt-ning til udløbet af den 120. sygedag, muliggør en opsigelse lang tid efter de 2 ' måned, som Højesteret har vurderet som ikke rettidig i UfR 1959.471/1, 0g den tidsmæssige begrænsning vil i så fald miste sin virkning 0g hensigt. Opsigelsen i denne sag skete over 1 ' måned efter udløbet af den 120. sygedag, hvilket efter den naturlige sproglige forståelse ikke kan anses for at være "i umiddelbar tilknytning" til den 120. sygedags udløb. Opsigelsen er også afgivet senere end de 1 retspraksis maksimalt tilladte grænser. Den 11. september 2018 markerede overgangen fra sygedag 119,17 til sygedag 120,17, dvs. udløbet af den 120. sygedag. Hvis Azets Insight ønskede at benytte 120-dagesreglen; kunne man derfor have opsagt <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> den 11 september 2018. Ved ikke at gøre dette; fortabte virksomheden sin mulighed for at opsige <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> i umiddelbar tilknytning til udløbet af den 120. sygedag inden for den retligt fastsatte ramme på 9 '/ dag fra udløbet af den 120. sygedag. Hvis retten måtte finde, at Azets Insight ikke kunne have opsagt <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> den 11. september 2018, burde virksomheden i hvert fald have ageret over for <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> inden der var forløbet 9 ' dag fra udløbet af den 120. sygedag; og have effektueret opsigelsen efter 120-dagesreglen ved førstkommende sygedag efter udløbet af den almindelige frist på 9 '/2 dag Dette forsømte Azets Insight at gøre, idet man ikke straks afskedigede <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> ved første sygedag efter den 11. september 2018, som var den 1. oktober 2018, 0g ej heller ved den efter-følgende sygedag den 2. oktober 2018, men først ved tredje sygedag den 29. ok-tober 2018. Opsigelsen er også af den grund ikke foretaget i umiddelbar til-knytning til udløbet af den 120. sygedag. Dansk Erhverv som mandatar for Azets Insight har for landsretten yderligere anført bl.a , at den indbyrdes sammenhæng mellem betingelserne for gyldig opsigelse efter funktionærlovens $ 5, stk. 2, indebærer; at de skal læses 0g for-stås ilyset af hinanden. Betingelsen om, at opsigelsen skal ske; mens funktio-næren endnu er syg, understøtter således; at betingelsen om, at opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage; må forstås sådan; at opsigelsen gyldigt kan ske i løbet af et nærmere antal sygedage; som ligger efter udløbet af de 120 sygedage. Der kan hverken i lovforarbejder, retspraksis eller den juridiske litteratur findes støtte til appellantens fortolkning; hvorefter opsi-gelse efter udløbet af de 120 sygedage alene ville kunne ske inden for et tidsrum på 9,5 kalenderdage; uanset om funktionæren er syg eller feks. måtte have raskmeldt sig allerede dagen efter udløbet af de 120 sygedage. En sådan for- tolkning ville indebære; at en arbejdsgiver; der ønsker sig mulighed for at kun-ne opsige med forkortet varsel i henhold til 120-dagesreglen; vil være tvunget til at opsige omgående efter udløbet af de 120 sygedage, hvilket i sig selv er i strid med ordlyden af betingelsen om "i umiddelbar tilknytning til" og i strid med formålet med bestemmelsen. Efter retspraksis kunne Azets Insight ikke have opsagt <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> den 11. sep-tember 2018, som var selve den 120. sygedag, 0g virksomheden har ikke i øvrigt udvist retsfortabende passivitet i forbindelse med opsigelsen af <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ihenhold til 120-dagesreglen. Landsrettens begrundelse 0g resultat <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> der var ansat som <anonym>Stilling 1</anonym> hos Azets Insight A/S, sy-gemeldte sig den 11. september 2018 fra arbejdet. Da hun siden december 2017 i længere perioder havde været helt eller delvist sygemeldt som følge af stress, nåede hun med sygedagen den 11. september 2018 op på i alt 120,17 sygedage med løn i løbet af en periode på 12 måneder. Hun genoptog arbejdet dagen ef-ter: Den 1- oktober 2018 sygemeldte <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> sig på ny; hvorefter hun var syg, indtil hun genoptog arbejdet den 3. oktober 2018. Den 29. oktober 2018 meldte hun sig igen syg idet hun anførte, at hun var syg med stress. Hun blev herefter samme dag opsagt med et forkortet varsel på en måned til fratræden den 30. november 2018 under henvisning til 120-dagesreglen i funktionær-lovens 8 5, stk. 2, som ifølge <anonym>Appellants; tidligere Sagsøger</anonym> ansættelseskontrakt fandt anvendelse på ansættelsesforholdet. Sagen angår i første række; om betingelserne for at opsige <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> med for-kortet varsel i medfør af funktionærlovens $ 5, stk. 2, var opfyldt. Efter funktionærlovens 8 5, stk. 2, kan det i en ansættelseskontrakt bestemmes, at en funktionær kan opsiges med en måneds varsel til fratræden ved en må-neds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgen-de måneder har oppebåret løn under sygdom i 120 dage i alt. Opsigelsens gyl-dighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens funktionæren endnu er syg. Parterne er for landsretten enige om optællingen af sygedage, herunder som det i øvrigt generelt er fastslået af Højesteret i dom af 16. marts 2022 at ar-bejdsfri dage kan medregnes ved opgørelsen af antallet af sygedage efter funk - tionærlovens $ 5, stk. 2,i den periode, hvor hun var fuldtidssygemeldt. Parterne er således enige om, at der med sygefraværet den 11. september 2018 havde været 120,17 sygedage med løn i løbet af en periode på 12 måneder; og at der med sygefraværet den 1. oktober 2018, den 2. oktober 2018 og den 29. oktober 8 2018 havde været henholdsvis 121,17 sygedage, 122,17 sygedage og 123,17 sy- gedage i løbet af en periode på 12 måneder. Om det var berettiget at opsige <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> med forkortet varsel afhænger her-efter af, om opsigelsen den 29. oktober 2018 overholdt gyldighedskravet i funk-tionærlovens $ 5, stk. 2, om at være afgivet "i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage" Der er hverken i funktionærloven eller i forarbejderne hertil direkte taget stil-ling til, hvordan betingelsen skal forstås i en situation som den foreliggende, hvor funktionæren efter udløbet af de 120 sygedage, og inden opsigelse er sket; genoptager arbejdet for derefter på ny at blive sygemeldt. I tilfælde; hvor en funktionær efter udløbet af de 120 sygedage fortsætter med at være sygemeldt;, følger det af retspraksis; at betingelsen om, at opsigelse skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage; skal forstås således; at der skal være tid for arbejdsgiveren til at konstatere, om betingelserne for op-sigelse er opfyldt; og overveje; om man ønsker at benytte opsigelsesadgangen Landsretten finder; at en lignende betragtning efter omstændighederne må kunne anlægges ved en situation; hvor en funktionær efter udløbet af de 120 sy-gedage genoptager arbejdet og derefter på ny bliver sygemeldt. Azets Insight kunne efter udløbet af den 120. sygedag det vil sige allerede den 11. september 2018 2 have afgivet opsigelse efter 120-dagesreglen. Dette skete ikke; ligesom Azets Insight undlod at afgive opsigelse den 1.eller 2. oktober 2018 i forbindelse med <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> fornyede sygemelding. I hvert fald under disse omstændigheder finder landsretten; at opsigelsen den 29. oktober 2018 - godt 1' måned efter udløbet af den 120. sygedag ikke er afgivet i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. Betingelserne for den 29. oktober 2018 at opsige <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> med forkortet var-sel efter funktionærlovens $ 5, stk. 2, var derfor ikke opfyldt; og <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har således krav på løn i en yderligere opsigelsesperiode på tre måneder samt ferie-godtgørelse heraf; hvilke beløb ubestridt udgør i alt 143.946 kr. med renter som påstået. Spørgsmålet er herefter; om <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> som følge af opsigelsen den 29. okto-ber 2018 også har ret til godtgørelse for usaglig afskedigelse efter funktionær-lovens 8 2 b. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> havde på opsigelsestidspunktet haft flere end 120 sygedage med løn i en periode på 12 måneder; og opsigelsen afhende efter 120- dagesreglen er alene underkendt som følge af, at Azets Insight forholdt sig afventende og der- med forpassede muligheden for i tide at opsige med forkortet varsel. Når heru - dover henses til, at <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> fornyede sygemelding den 29. oktober 2018 efter sin begrundelse kunne forventes på ny at blive af længere varighed, og da <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> på opsigelsestidspunkt havde været ansat hos Azets Insight i en periode på ca. 3 år og 4 måneder, finder landsretten; at opsigelsen må anses for rimeligt begrundet i <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> forhold. Der er herefter ikke grundlag for at tilkende <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> godtgørelse efter funktionærlovens $ 2b. Azets Insight frifindes derfor for denne del af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> påstand, og hendes påstand tages herefter samlet til følge med 143.946 kr: som nedenfor bestemt. Efter sagens udfald skal Dansk Erhverv som mandatar for Azets Insight i del-vise sagsomkostninger for begge retter betale 57.520 kr. til HKIDanmark som mandatar for <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> 50.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til ad-vokatbistand ekskl. moms, og 7.520 kr. er til dækning af retsafgifter af det vundne beløb. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til ad-vokat taget hensyn til sagens karakter og omfang. THI KENDES FOR RET: Azets Insight A/S skal til <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> inden 14 dage betale 143.946 kr. med pro-cesrente af 46.190 kr. fra den 31.december 2018, af 46.190 kr. fra den 31.januar 2019, af 46.190 kr. fra den 28. februar 2019 og af 5.376 kr. fra sagens anlæg den 11. april 2019. I sagsomkostninger for begge retter skal Dansk Erhverv som mandatar for Azets Insight A/S inden 14 dage betale 57.520 kr: til HKDanmark som manda-tar for <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> Beløbet forrentes efter rentelovens 8 8 a.

3623

Byrettens dom ændres, således at tiltaltes straf bortfalder, og påstand om konfiskation derfor ikke tages til følge

Endelig

Straffesag

Vestre Landsret

SS-1399/2010-VLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

16657/22

Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Nej

afsagt den 5. oktober 2010 af Vestre_Landsrets 1 afdeling (dommerne Torben Geneser, Lars Christensen og Stig Jørgensen (kst. med domsmænd) i ankesag VL. S-1399-10 Anklagemyndigheden mod født 1971 (advokat Michael Nylander Jensen, Svendborg) Rctten Holstebro har den 8. juni 2010 afsagt dom i 1. instans (6-870 2010) Påstande har påstået frifindelse; subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Supplerendc oplysninger Der cr for landsretten fremlagt kopi af tiltaltes ansøgning af 30. april 2004 om tilladelse til våbensamling af blankvåben. Af ansøgningen fremgår bl.a. følgende: "Jeg skal hjælpe med at skæfle håndsmedet knive for en smed 0g er blcvet lovet en kniv for at hjælpe" Af en udskrift fra politiets register fremgår, at der den 4. maj 2004 blev udstedt våbentilla - delse til tiltalte. Det fremgår af registret, at tilladelsen vedrørte "Blankvåben erhverve, besidde; bære, anvende" . Tilladelsen udløb den 4. maj 2009. Der er endvidere fremlagt en kopi af et brev "Rykker om fomyelse af våbentilladelse m.v. 71 af 2. juni 2009 fra Rigspolitiet til tiltalte. Af brevet fremgår, at tiltaltes våbentilladelse er udløbet; og brevet er udformet således; at der nederst på brevet er påtrykt en ansøgning om fornyelse af våbentilladelsen; som er underskrevet af tiltalte. 1 brevets beskrivelse af våbentilladelsen er der under våbenart anført "Blankvåben}-" med maskinskrift samt påført "knive" med håndskrift. Iden fremlagte våbentilladelse af 15.juni 2009 er under rubrikken våbenartltype anført "Blankvåben'- 91 Det fremgår, at der er tale om en tilladelse "Til at erhverve, besidde, bære og anvende" . Under overskriften "Vilkår'" er der i våbentilladelsen ud for "Anvendelse" anført "dckoration Forklaringer Tiltalte 0g har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans . Der er for landsretten endvidere afgivet forklaring af politiassistent Tiltalte har supplerende forklaret, at han fik den store dolk i forbindelse med, at han fik udstedt våbentilladelse. Jonglerkniven har han haft i omkring 2 år, og foldekniven fik han i fødselsdagsgave for et par år sidcn. Det kan passe, at han søgte blankvåbentilladelse i 2004. Han skulle skæfte nogle knive for en våbensmed, og i den forbindelse søgte han våbentilladelse. Han modtog den store dolk fra den pågældende våbensmed. Han fik lavet en skede til kniven; og skeden var udformet; så den passede til hans revolverbælte. Den pågældende kniv er en speciel kniv, der typisk bruges af cowboys. Han udfyldte ansøgnin- gen på politigården sammen med en ansat på politigården . Han søgte i første omgang våbentilladelsen, fordi han var blevet lovet den store dolk, Det var hans hensigt, at han ville bruge kniven til dekoration på sit udstyr som cowboy, herunder til anvendelse ved cowboy-arrangementer. Det mener han også, at han forklarede til den ansatte på politigår- den. Han tror ikke; at han blev spurgt nærmere om, hıvad han ville bruge kniven til, og om han var medlem af en bestemt forening; Han troede; at der kun fandtes en type våbentil- ladelse til blankvåben. Han har været medlem af inu 12 år. Det var ikke Foranina der stod som arrangør af country-festivalen i Nykøbing Han havde ikke tid ligere deltaget i den pågældende festival. De havde i drøftet, hvordan man skulle forholde sig i anledning af de skærpede regler våbenloven vedrørende knive. De var fra foreningen blevet indskærpet; at knive skulle bæres med omtanke. Der har været andre tilfælde; hvor foreningen har forbudt dem at bære kniv. Det skete dog ikke i forbin- delse med festivalen i Nykøbing. De 3 knive er ægte knive, medens han anvendte en revol- ver-attrap. Han har ikke overvejet at anvende kniv-attrapper. Han havde ikke nogen rolle på festivalen i Nykøbing og det var ikke aftalt at han skulle lave et jonglør-show . Han havde dog taget jongler-kniven med, hvis han ; teltet blev bedt om at lave et show. Han sad i ølteltet; da politiet rettede henvendelse til ham. Foldekniven lå i forlommen på hans chaps. Han betragter foldekniven; der på skæftet har et kort over USA mcd Route 66 ind- tegnet, som en del af hans cowboy-udsmykning selvom den ikke umiddelbart var synligt placcret. Han forklarede til politiet, at han havde en blankvåbentilladelse; og han crkendte, at det ikke var smart, at han ikke havde medbragt tilladelsen. Når de mødes i Cafanina har de hver især forskellige roller, Hans rolle er at være "prærie-cowboy' 79 skindtøj 0g våben. En præric-cowboy passcr kvæg m.v., 0g dct cr hełt sædvanligt, at en sådan prærie-cowboy bærer knive. De fremlagte fotos er taget i Lund i Sverige. har supplerende forklaret, at han som formand var opmærksom pà skærpelsen af våbenloven vedrørende anvendelse af kniv. Nogle medlemmer, herunder tiltalte; har tilladelse til at bære kniv, medens andrc kun har tilladelse til at have knivene hjemme; og derfor ikke bærer kniv under festivaler. Det er vidnets opfattelse; at tiltaltes våbentilladelse giver tiltalte ret til at bære de 3 knive på festivaler m.v. Der er eksempler på, at arrangører af festivaler henstiller til, at de ikke bærer kniv, og det overholder med - lemmerne naturligvis, også selvom nogle medlemmer altså har tilladelse til at bære kniv. har adresse hos vidnet. Det sker ofte; at arrangører af festivaler opfordrer Forening Jtil at deltage. Han deltog ikke selv i festivalen i Nykøbing har forklaret; at han og hans kollega den pågældende dag ankom til festivalen i uniform. Dc var på festivalen for at foretage almindelig rutinemæssig patrulje- ring På festivalen var der en del personer; der var iklædt cowboy-udstyr. Vidnet og kolle- gaen kom inden for i ølteltet 0g talte lidt med en af de ansvarlige for festivalen. På et tids - punkt kom en dørmand til stede og gjorde opmærksom på, at tiltalte bar en meget stor kniv. bekendtgørelsens $ 15, stk, 3, indeholder en undtagelse for dolke og knive; hvis klinge overstiger 12 cm, idet disse uden tilladelse kan anvendes i erhverv, til husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri eller sportsdykning; hvis de er udformet hertil. 1 forarbejderne til våbenlovens $ 4, stk. 1, anføres det blandt andet om den dagældende regel herom i våbenbekendtgørelsens $ 7 (Folketingstidende 1987-88, 1. samling, tillæg A, sp. 1784); "I øvrigt kan det nævnes, at den gældende våbenlovgivnings forbud mod knive med en klingelængde på over 12 cm vil blive opretholdt. Det samme gældcr undtagelsen for knive 0g dolke; der almindeligt anvendes som værktøj i et crhverv eller til brug ved jagt, lyst - fiskeri eller sportsdykning; Der henvises herom til vabenbekendtgørelsens $ 7.Disse regler gælder både på privat 0g offentligt område og vil således ; visse tilfælde supplere det gene- relle knivforbud på offentligt sted. F.eks. vil en spejder ikke på offentligt område kunne bære en kniv, hvis klinge overstiger 12 cm. 77 Politidirektøren kan i medfør af våbenbekendtgørelsen give våbentilladelse til de vaben, der er nævnt i bekendtgørelsens $ 15, stk. 1, nr. 1 (blankvåben). En sådan våbentilladelse indebærer blandt andet, at indehaveren kan bære våben; hvis klinge overstigcr 12 cm, på offentligt tilgængeligt sted, forudsat at der er et anerkendelsesværdigt formål. Derimod er der ikke hjemmel til, at politidirektøren kan meddele tilladelsc til i strid med dct gene - relle forbud i våbenlovens $ 4, stk. 1 at bære sådanne våben på offentligt tilgængeligt sted uden anerkendelsesværdigt formål. Efter de forklaringer; der er afgivet af tiltalte og politiassistent lægges det til grund, at tiltalte den 26.juni 2009 ca. klokken 22.30 på "Country Festival" , Strand - vejen 55, Nykøbing Mors, bar foldekniven med en klinge på 7,6 cm samt dc to dolke med bladlængder på henholdsvis 27 cm 0g 10,8 cm. Tiltalte var medlem af 0g bar våbnene som en del af sit cowboyudstyr på festivalen, der var et offentligt tilgængeligt sted. Under disse omstændigheder; hvor foldekniven og de to dolke blev båret blot til pynt eller lignende; var der ikke et anerkendelsesværdigt formål i våbenlovens forstand. Dolken med en bladlængde på 27 cm er omfattet af den nævnte bestemmelse i våben- bekendtgørelsens $ 15, stk. 1, nr. 1, men da tiltalte havde en våbentilladelse til at crhverve, Tiltalte må på denne baggrund anses for at have handlet i undskyldelig uvidenhed om ellcr undskyldelig misforståelse af reglerne i våbenlovgivningen, jf. straffelovens $ 82, nr. 4. Tiltalte, som på gerningstidspunktet var 38 år gammel, er ikke tidligere straffet 0g har gode personlige forhold. Tiltalte var som nævnt medlem af og bar våbnene som en del af sit cowboyudstyr på festivalen; og der er ingen holdepunkter for, at tiltalte havde tænkt sig at anvende våbnene i forbindelse med eventuelle tilspidsede situati - oncr på festivalen. Efter en samlet bedømmelse foreligger der uanset tiden 0g stedet for lovovertrædelsen sådanne formildende omstændigheder; at straffen bør bortfalde i medfør af straffelovens $ 83 . Det kan ikke anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser; at der sker konfiskation; og der er ikke særlige omstændigheder i øvrigt; som taler derfor; jf:. herved straffelovens $ 75, stk. 2. Påstanden om konfiskation tages derfor ikke til følge Ihi_kendes_for_Let: Tiltaltes straf bortfalder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for byretten; mens statskassen skal betales sagens omkostninger for landsretten: Torben Geneser

afsagt den 5. oktober 2010 af Vestre_Landsrets 1 afdeling (dommerne Torben Geneser, Lars Christensen og Stig Jørgensen (kst. med domsmænd) i ankesag VL. S-1399-10 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> 1971 (advokat Michael Nylander Jensen, Svendborg) Rctten Holstebro har den 8. juni 2010 afsagt dom i 1. instans (6-870 2010) Påstande <anonym>Tiltalte</anonym> har påstået frifindelse; subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Supplerendc oplysninger Der cr for landsretten fremlagt kopi af tiltaltes ansøgning af 30. april 2004 om tilladelse til våbensamling af blankvåben. Af ansøgningen fremgår bl.a. følgende: "Jeg skal hjælpe med at skæfle håndsmedet knive for en smed 0g er blcvet lovet en kniv for at hjælpe" Af en udskrift fra politiets register fremgår, at der den 4. maj 2004 blev udstedt våbentilla - delse til tiltalte. Det fremgår af registret, at tilladelsen vedrørte "Blankvåben erhverve, besidde; bære, anvende" . Tilladelsen udløb den 4. maj 2009. Der er endvidere fremlagt en kopi af et brev "Rykker om fomyelse af våbentilladelse m.v. 71 af 2. juni 2009 fra Rigspolitiet til tiltalte. Af brevet fremgår, at tiltaltes våbentilladelse er udløbet; og brevet er udformet således; at der nederst på brevet er påtrykt en ansøgning om fornyelse af våbentilladelsen; som er underskrevet af tiltalte. 1 brevets beskrivelse af våbentilladelsen er der under våbenart anført "Blankvåben}-" med maskinskrift samt påført "knive" med håndskrift. Iden fremlagte våbentilladelse af 15.juni 2009 er under rubrikken våbenartltype anført "Blankvåben'- 91 Det fremgår, at der er tale om en tilladelse "Til at erhverve, besidde, bære og anvende" . Under overskriften "Vilkår'" er der i våbentilladelsen ud for "Anvendelse" anført "dckoration Forklaringer Tiltalte 0g <anonym>idne 1</anonym> har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans . Der er for landsretten endvidere afgivet forklaring af politiassistent <anonym>Idne 2</anonym> Tiltalte har supplerende forklaret, at han fik den store dolk i forbindelse med, at han fik udstedt våbentilladelse. Jonglerkniven har han haft i omkring 2 år, og foldekniven fik han i fødselsdagsgave for et par år sidcn. Det kan passe, at han søgte blankvåbentilladelse i 2004. Han skulle skæfte nogle knive for en våbensmed, og i den forbindelse søgte han våbentilladelse. Han modtog den store dolk fra den pågældende våbensmed. Han fik lavet en skede til kniven; og skeden var udformet; så den passede til hans revolverbælte. Den pågældende kniv er en speciel kniv, der typisk bruges af cowboys. Han udfyldte ansøgnin- gen på politigården sammen med en ansat på politigården . Han søgte i første omgang våbentilladelsen, fordi han var blevet lovet den store dolk, Det var hans hensigt, at han ville bruge kniven til dekoration på sit udstyr som cowboy, herunder til anvendelse ved cowboy-arrangementer. Det mener han også, at han forklarede til den ansatte på politigår- den. Han tror ikke; at han blev spurgt nærmere om, hıvad han ville bruge kniven til, og om han var medlem af en bestemt forening; Han troede; at der kun fandtes en type våbentil- ladelse til blankvåben. Han har været medlem af <anonym>Forening</anonym> inu 12 år. Det var ikke <anonym>V11 1</anonym> Foranina der stod som arrangør af country-festivalen i Nykøbing Han havde ikke tid ligere deltaget i den pågældende festival. De havde i <anonym>Forening</anonym> drøftet, hvordan man skulle forholde sig i anledning af de skærpede regler våbenloven vedrørende knive. De var fra foreningen blevet indskærpet; at knive skulle bæres med omtanke. Der har været andre tilfælde; hvor foreningen har forbudt dem at bære kniv. Det skete dog ikke i forbin- delse med festivalen i Nykøbing. De 3 knive er ægte knive, medens han anvendte en revol- ver-attrap. Han har ikke overvejet at anvende kniv-attrapper. Han havde ikke nogen rolle på festivalen i Nykøbing og det var ikke aftalt at han skulle lave et jonglør-show . Han havde dog taget jongler-kniven med, hvis han ; teltet blev bedt om at lave et show. Han sad i ølteltet; da politiet rettede henvendelse til ham. Foldekniven lå i forlommen på hans chaps. Han betragter foldekniven; der på skæftet har et kort over USA mcd Route 66 ind- tegnet, som en del af hans cowboy-udsmykning selvom den ikke umiddelbart var synligt placcret. Han forklarede til politiet, at han havde en blankvåbentilladelse; og han crkendte, at det ikke var smart, at han ikke havde medbragt tilladelsen. Når de mødes i <anonym>UIcI u</anonym> Cafanina har de hver især forskellige roller, Hans rolle er at være "prærie-cowboy' 79 skindtøj 0g våben. En præric-cowboy passcr kvæg m.v., 0g dct cr hełt sædvanligt, at en sådan prærie-cowboy bærer knive. De fremlagte fotos er taget i Lund i Sverige. <anonym>idne 1</anonym> har supplerende forklaret, at han som formand var opmærksom pà skærpelsen af våbenloven vedrørende anvendelse af kniv. Nogle medlemmer, herunder tiltalte; har tilladelse til at bære kniv, medens andrc kun har tilladelse til at have knivene hjemme; og derfor ikke bærer kniv under festivaler. Det er vidnets opfattelse; at tiltaltes våbentilladelse giver tiltalte ret til at bære de 3 knive på festivaler m.v. Der er eksempler på, at arrangører af festivaler henstiller til, at de ikke bærer kniv, og det overholder med - lemmerne naturligvis, også selvom nogle medlemmer altså har tilladelse til at bære kniv. <anonym>Forenıng</anonym> har adresse hos vidnet. Det sker ofte; at arrangører af festivaler opfordrer <anonym>UI !</anonym> Forening Jtil at deltage. Han deltog ikke selv i festivalen i Nykøbing <anonym>lidne 2</anonym> har forklaret; at han og hans kollega den pågældende dag ankom til festivalen i uniform. Dc var på festivalen for at foretage almindelig rutinemæssig patrulje- ring På festivalen var der en del personer; der var iklædt cowboy-udstyr. Vidnet og kolle- gaen kom inden for i ølteltet 0g talte lidt med en af de ansvarlige for festivalen. På et tids - punkt kom en dørmand til stede og gjorde opmærksom på, at tiltalte bar en meget stor kniv. bekendtgørelsens $ 15, stk, 3, indeholder en undtagelse for dolke og knive; hvis klinge overstiger 12 cm, idet disse uden tilladelse kan anvendes i erhverv, til husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri eller sportsdykning; hvis de er udformet hertil. 1 forarbejderne til våbenlovens $ 4, stk. 1, anføres det blandt andet om den dagældende regel herom i våbenbekendtgørelsens $ 7 (Folketingstidende 1987-88, 1. samling, tillæg A, sp. 1784); "I øvrigt kan det nævnes, at den gældende våbenlovgivnings forbud mod knive med en klingelængde på over 12 cm vil blive opretholdt. Det samme gældcr undtagelsen for knive 0g dolke; der almindeligt anvendes som værktøj i et crhverv eller til brug ved jagt, lyst - fiskeri eller sportsdykning; Der henvises herom til vabenbekendtgørelsens $ 7.Disse regler gælder både på privat 0g offentligt område og vil således ; visse tilfælde supplere det gene- relle knivforbud på offentligt sted. F.eks. vil en spejder ikke på offentligt område kunne bære en kniv, hvis klinge overstiger 12 cm. 77 Politidirektøren kan i medfør af våbenbekendtgørelsen give våbentilladelse til de vaben, der er nævnt i bekendtgørelsens $ 15, stk. 1, nr. 1 (blankvåben). En sådan våbentilladelse indebærer blandt andet, at indehaveren kan bære våben; hvis klinge overstigcr 12 cm, på offentligt tilgængeligt sted, forudsat at der er et anerkendelsesværdigt formål. Derimod er der ikke hjemmel til, at politidirektøren kan meddele tilladelsc til i strid med dct gene - relle forbud i våbenlovens $ 4, stk. 1 at bære sådanne våben på offentligt tilgængeligt sted uden anerkendelsesværdigt formål. Efter de forklaringer; der er afgivet af tiltalte og politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> lægges det til grund, at tiltalte den 26.juni 2009 ca. klokken 22.30 på "Country Festival" , Strand - vejen 55, Nykøbing Mors, bar foldekniven med en klinge på 7,6 cm samt dc to dolke med bladlængder på henholdsvis 27 cm 0g 10,8 cm. Tiltalte var medlem af <anonym>roiening</anonym> 0g bar våbnene som en del af sit cowboyudstyr på festivalen, der var et offentligt tilgængeligt sted. Under disse omstændigheder; hvor foldekniven og de to dolke blev båret blot til pynt eller lignende; var der ikke et anerkendelsesværdigt formål i våbenlovens forstand. Dolken med en bladlængde på 27 cm er omfattet af den nævnte bestemmelse i våben- bekendtgørelsens $ 15, stk. 1, nr. 1, men da tiltalte havde en våbentilladelse til at crhverve, Tiltalte må på denne baggrund anses for at have handlet i undskyldelig uvidenhed om ellcr undskyldelig misforståelse af reglerne i våbenlovgivningen, jf. straffelovens $ 82, nr. 4. Tiltalte, som på gerningstidspunktet var 38 år gammel, er ikke tidligere straffet 0g har gode personlige forhold. Tiltalte var som nævnt medlem af <anonym>Forening</anonym> og bar våbnene som en del af sit cowboyudstyr på festivalen; og der er ingen holdepunkter for, at tiltalte havde tænkt sig at anvende våbnene i forbindelse med eventuelle tilspidsede situati - oncr på festivalen. Efter en samlet bedømmelse foreligger der uanset tiden 0g stedet for lovovertrædelsen sådanne formildende omstændigheder; at straffen bør bortfalde i medfør af straffelovens $ 83 . Det kan ikke anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser; at der sker konfiskation; og der er ikke særlige omstændigheder i øvrigt; som taler derfor; jf:. herved straffelovens $ 75, stk. 2. Påstanden om konfiskation tages derfor ikke til følge Ihi_kendes_for_Let: Tiltaltes straf bortfalder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for byretten; mens statskassen skal betales sagens omkostninger for landsretten: Torben Geneser

3624

Landsretten ændrer byrettens afgørelse i sag om advokats telefoniske deltagelse i fogedmøde

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-2279/2013-OLR

Visse kæresager

2. instans

841/23

Fogedret; Retspleje og civilproces;

Dommer - B. Vollmond; Dommer - Karsten Bo Knudsen; Dommer - Katja Høegh; Advokat - Tim Haarbo;

Nej

Nej

Nej

/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 30. juli 2013 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Karsten Bo Knudsen, B. Vollmond og Katja Høegh førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten. Der foretoges 2. afd. kære nr. B-2279-13: Kærende ApS, tidligere Rekvirent ApS (advokat Tim Henry Haarbo) mod Indkærede, tidligere Modpart Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 2. juli 2013 med bilag, hvorved Kærende ApS, tidligere Rekvirent ApS har kæret Glo-strup Fogedrets kendelse af 28. juni 2013 (FS 32- 7197/2013), hvorved advokat Haarbos anmodning om deltagelse i fogedretsmøde ved anvendelse af telekommunikation ikke imødekommes, fogedrettens fremsendelsesbrev af 5. juli 2013 og udskrift af fogedbogen indeholdende den kærede afgørelse. Kærende har nedlagt påstand om, at anmodningen om deltagelse i fogedmøde ved anven- delse af telekommunikation imødekommes. / - 2 - Kærende har til støtte for påstanden anført blandt andet, at det af retspraksis og forarbej- derne til retsplejelovens § 506, stk. 3, fremgår, at der skal foretages en konkret hensigts- mæssighedsvurdering, hvori indgår hensynet til sagens begrænsede økonomiske værdi og omkostningerne forbundet med fremmøde. Under hensyn hertil, er personligt fremmøde eller fremmøde ved advokatforbindelse ikke proportionalt. Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes k e n d e l s e : Af de grunde som er anført af fogedretten, foreligger der ikke sådanne særlige grunde, at advokat Haarbos deltagelse i fogedmødet ved telekommunikation er hensigtsmæssig jf. retsplejelovens § 506, stk. 3. T h i b e s t e m m e s : Fogedrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part. Retten hævet. /

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 30.juli 2013 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Karsten Bo Knudsen, B. Vollmond og Katja Høegh førstnævnte som rettens formand Som protokolfører fungerede <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Der foretoges 2. afd. kære nr. B-2279-13: <anonym>Kærende ApS, tidligere Rekvirent ApS</anonym> (advokat Tim Henry Haarbo) mod <anonym>Indkærede, tidligere Modpart</anonym> Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 2. juli 2013 med bilag hvorved <anonym>Kærende ApS, tidligere</anonym> <anonym>Rekvirent ApS</anonym> har kæret Glo-strup Fogedrets kendelse af 28.juni 2013 (FS 32 - 7197/2013), hvorved advokat Haarbos anmodning om deltagelse i fogedretsmøde ved anvendelse af telekommunikation ikke imødekommes, fogedrettens fremsendelsesbrev af 5.juli 2013 0g udskrift af fogedbogen indeholdende den kærede afgørelse. Kærende har nedlagt påstand om, at anmodningen om deltagelse i fogedmøde ved anven- delse af telekommunikation imødekommes. /- 2 - Kærende har til støtte for påstanden anført blandt andet, at det af retspraksis og forarbej- derne til retsplejelovens § 506, stk. 3, fremgår , at der skal foretages en konkret hensigts- mæssighedsvurdering, hvori indgår hensynet til sagens begrænsede økonomiske værdi og omkostningerne forbundet med fremmøde. Under hensyn hertil, er personligt fremmøde eller fremmøde ved advokatforbindelse ikke proportionalt. Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes k e n d e l s e : Af de grunde som er anført af fogedretten, foreligger der ikke sådanne særlige grunde, at advokat Haarbos deltagelse i fogedmødet ved telekommunikation er hensigtsmæssig jf. retsplejelovens § 506, stk. 3. T h i b e s t e m m e s : Fogedrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part. Retten hævet. /

3625

Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt sagsøgte er berettiget til at indlede en sag om midlertidigt forbud og påbud i medfør af retsplejelovens kapitel 40 med henblik på hurtigst mu... Vis mere

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-13247/2023-OLR

Forbud og påbud

2. instans

1918/23

Ophavsret og eneret;

Indkærede - Novartis; Indkærede - Novartis AG; Indkærede - Novartis Healthcare A/S; Indkærede - Novartis Pharma AG; Kærende - Zentiva Denmark ApS; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

0,00 kr.

/ Midlertidigt forbud og påbud til Zentiva Denmark ApS Østre Landsret har den 11. juli 2023 stadfæstet Sø- og Handelsrettens kendelse af 28. februar 2023, hvorved der blev meddelt midlertidigt forbud og påbud til Zentiva Denmark ApS baseret på patentrettigheder tilhørende Novartis AG, Novartis Pharma AG og Novartis Healthcare A/S Østre Landsret har den 11. juli 2023 stadfæstet Sø- og Handelsrettens kendelse af 28. februar 2023, hvorved der blev meddelt midlertidigt forbud og påbud til Zentiva Denmark ApS (”Zentiva”) baseret på patentrettigheder tilhørende Novartis AG, Novartis Pharma AG og Novartis Healthcare A/S’ (”Novartis”) mod en af Novartis stillet sikkerhed på 20 mio. kr. Sagen angik Novartis’ danske patent, Patent nr. 1, til et lægemiddel indeholdende fingolimod til behandling af multipel sklerose og drejede sig om, hvorvidt der kunne meddeles Zentiva midlertidigt forbud mod at udbyde, markedsføre, anvende, importere mv. lægemidlet Fingolimod ”Zentiva” og midlertidigt påbud om at tilbagekalde og afregistrere lægemidlet mv., eller om Zentiva havde afsvækket formodningen for patentets gyldighed i tilstrækkelig grad til, at betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 1, ikke var opfyldt. Zentiva havde for landsretten gjort samme ugyldighedsindsigelser over for patentet om utilstrækkelig beskrivelse og manglende opfindelseshøjde gældende som for Sø- og Handelsretten og havde herudover som et nyt anbringende gjort gældende, at patentet manglede basis i stamansøgningen (utilladelig udvidelse). Landsretten fandt – som Sø- og Handelsrettens flertal – vedrørende indsigelserne om utilstrækkelig beskrivelse og manglende opfindelseshøjde, at den formodning, der består for et udstedt patents gyldighed, ikke var afsvækket på en sådan måde, at forbudsbetingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 1, ikke var opfyldt. Landsretten fandt endvidere, at det samme gjorde sig gældende, for så vidt angik Zentivas indsigelse om manglende basis.

Midlertidigt forbud og påbud til Zentiva Denmark ApS Østre Landsret har den 11. juli 2023 stadfæstet Sø- og Handelsrettens kendelse af 28. februar 2023, hvorved der blev meddelt midlertidigt forbud og påbud til Zentiva Denmark ApS baseret på patentrettigheder tilhørende Novartis AG, Novartis Pharma AG 0g Novartis Healthcare A/S Østre Landsret har den 11. juli 2023 stadfæstet Sø- og Handelsrettens kendelse af 28. februar 2023, hvorved der blev meddelt midlertidigt forbud 0g påbud til Zentiva Denmark ApS ("Zentiva") baseret på patentrettigheder tilhørende Novartis AG, Novartis Pharma AG og Novartis Healthcare AS' ("Novartis") mod en af Novartis stillet sikkerhed på 20 mio. kr. Sagen angik Novartis' danske patent; <anonym>Patent nr 1</anonym> til et lægemiddel indeholdende fingolimod til behandling af multipel sklerose 0g drejede sig om, hvorvidt der kunne meddeles Zentiva midlertidigt forbud mod at udbyde; markedsføre; anvende; importere mv. lægemidlet Fingolimod "Zentiva" og midlertidigt påbud om at tilbagekalde 0g afregistrere lægemidlet mv , eller om Zentiva havde afsvækket formodningen for patentets gyldighed i tilstrækkelig grad til, at betingelsen i retsplejelovens $ 413, nr. 1, ikke var opfyldt. Zentiva havde for landsretten gjort samme ugyldighedsindsigelser over for patentet om utilstrækkelig beskrivelse og manglende opfindelseshøjde gældende som for Sø- og Handelsretten og havde herudover som et nyt anbringende gjort gældende; at patentet manglede basis i stamansøgningen (utilladelig udvidelse). Landsretten fandt som Sø- og Handelsrettens flertal vedrørende indsigelserne om utilstrækkelig beskrivelse 0g manglende opfindelseshøjde; at den formodning; der består for et udstedt patents gyldighed, ikke var afsvækket på en sådan måde, at forbudsbetingelsen i retsplejelovens $ 413, nr. 1, ikke var opfyldt. Landsretten fandt endvidere; at det samme gjorde sig gældende; for så vidt angik Zentivas indsigelse om manglende basis.

3626

Sag om, hvorvidt staten er ansvarlig for, at blankmedieordning var i strid med EU-retten

Appelleret

Civilsag

Østre Landsret

BS-25897/2019-OLR

Almindelig civil sag

2. instans

16200/22

Erstatning uden for kontrakt; Sager med en værdi over 1 mio kr.;

Sagsøger - Copydan KulturPlus; Sagsøgte - Kulturministeriet, Departementet; Dommer - Gunst Andersen; Dommer - Mette Skov Larsen; Dommer - Morten Christensen; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

923.168.053,00 kr.

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 19. maj 2022 Sag BS-25897/2019-OLR (23. afdeling) Copydan KulturPlus (advokat Peter Fauerholdt Thommesen) mod Kulturministeriet (advokat Jacob Pinborg og advokat Mette Lindskoug) Landsdommerne Morten Christensen, Gunst Andersen og Mette Skov Lar- sen(kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 10. maj 2019. Ved kendelse af 7. juni 2019 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Indledning og parternes påstande Efter ophavsretslovens § 12, stk. 2, nr. 5, må en person fremstille enkelte digitale kopier af f.eks. musik og film uden rettighedshaverens tilladelse, når dette sker til privat brug for den pågældende eller dennes husstand. Til gengæld herfor er der indført en vederlagsordning, kaldet blankmedieordningen, som skal kom-pensere rettighedshaverne for den lovlige privatkopiering. Blankmedieordnin-gen har ind til udgangen af 2021 bestået af dels et vederlag fra salg af løse lag-ringsmedier som f.eks. cd’er, dvd’er og usb-stik, der kan anvendes til privatko-piering, dels en bevilling på finansloven til rettighedshaverne baseret på for-skellen mellem provenuet fra salg af blanke dvd’er i et givet år og provenuet i 2005 – også kaldet dvd-garantien. Salg af indbyggede lagringsmedier som f.eks. 2 smartphones, tablets og pc’er til private har efter blankmedieordningen deri-mod ikke givet rettighedshaverne ret til særskilt vederlag. Copydan KulturPlus (i det følgende også omtalt som Copydan), som er en af seks Copydan-foreninger, er en organisation, der på vegne af rettighedshaverne opkræver vederlaget i henhold til blankmedieordningen og fordeler det blandt rettighedshaverne. Provenuet fra blankmedieordningen er faldet over årene i takt med, at salget af blanke cd’er og dvd’er m.v. er faldet. Det faldende salg af sådanne lagringsmedier skyldes navnlig ændret kopieringsadfærd, og det har været anført, at digital privatkopiering af ophavsretligt beskyttet musik, film m.v. i stigende grad sker på indbyggede lagringsmedier i f.eks. pc’er, smartp-hones og tablets. Den danske blankmedieordning blev med virkning fra den 1. januar 2022 om-lagt, således at vederlaget til rettighedshaverne for lovlig, privat digital eksem- plarfremstilling nu er baseret på omfanget af salg til private af visse typer af indbyggede lagringsmedier. Forud for lovændringen havde et af regeringen nedsat udvalg (Blankmedieudvalget) i september 2017 afgivet en rapport om blankmedieordningen med forslag til, hvorledes en fremtidig ordning kunne udformes. Copydan KulturPlus har på vegne af rettighedshaverne anlagt denne sag, hvor landsretten skal tage stilling til, om blankmedieordningen i perioden fra den 1. august 2014 til den 31. december 2021 var i strid med EU-retten, fordi den ikke omfattede vederlag fra salg af visse indbyggede lagringsmedier, og om der i givet fald foreligger en tilstrækkelig kvalificeret overtrædelse til, at Kulturmini-steriet har pådraget sig et erstatningsansvar over for rettighedshaverne. Såfremt dette er tilfældet, skal landsretten desuden tage stilling til størrelsen af et even-tuelt tab. Sagsøgeren, Copydan KulturPlus, har nedlagt påstand om, at Kulturministeri-et for følgende indbyggede lagringsmedier solgt i perioden 1. august 2014 til 31. december 2021 skal betale principalt 1.337.851.508 kr. med procesrenter af 674.514.000 kr. fra sagens anlæg, af 60.386.000 kr. fra 19. december 2019, af 188.268.053 kr. fra 31. marts 2020, af 181.828.537 kr. fra 15. februar 2021 og af 232.854.918 kr. fra 16. februar 2022, subsidiært et mindre beløb fastsat af retten, dog mindst 770.691.237 kr. med procesrenter af 449.576.434 kr. fra sagens an-læg, af 104.757.306 kr. fra 31. marts 2020, af 107.177.040 kr. fra 15. februar 2021 og af 109.180.457 kr. fra 16. februar 2022, mere subsidiært et mindre beløb fast-sat af retten med tillæg af procesrenter: 1. Stationær pc 2. Ekstern harddisk 3. Media gateway 3 4. Tablet 5. Bærbar pc 6. Netværksharddisk 7. Smart TV 8. Smartphone 9. Spillekonsol 10. Smart watch 11. Set top boks 12. Dvd/Bluray-afspiller med optagefunktion 13. Harddiskoptager 14. Mp3-afspiller. Copydan KulturPlus har endvidere nedlagt endelig påstand om, at der skal ske forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen som nærmere defi- neret i en forelæggelseskendelse til belysning af EU-rettens regler om medlems- staters erstatningsansvar for tilsidesættelse af EU-retten, hvis landsretten måtte finde, at Kulturministeriets erstatningspligt indtræder senere end 1. august 2014. Sagsøgte, Kulturministeriet, har påstået frifindelse for betalingspåstanden og har endvidere nedlagt påstand om, at anmodningen om præjudiciel forelæggel-se ikke tages til følge. Sagsfremstilling I sagsfremstillingen beskrives først de relevante bestemmelser i ophavsretslo-ven, således som disse tog sig ud på det tidspunkt fra hvilket, Copydan Kultur-Plus kræver erstatning. Dernæst redegøres for blankmedieordningens indhold fra indførelsen i 1992 indtil 1. januar 2022. Herefter gennemgås Blankmedieud- valgets arbejde og forløbet efter udvalgets afgivelse af rapport frem til Folketin- gets vedtagelse af en ny blankmedieordning. Indholdet af den nye blankmedie- ordning beskrives derefter. Endelig redegøres der i sagsfremstillingen for ud- viklingen i provenuet fra blankmedieordningen og for Copydan KulturPlus’ opgørelse af tabet. Ophavsretsloven Efter ophavsretsloven har ophavsmanden en eneret til at råde over sit værk ved at fremstille eksemplarer af det. Denne eneret er blandt andet indskrænket ved en bestemmelse om, at det er tilladt for en person at fremstille eller lade frem-stille enkelte eksemplarer af et offentligt værk til sit private brug. Ophavsretsloven, jf. herved lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23. oktober 2014, in- deholdt blandt andet følgende bestemmelser, der var gældende i den periode, som denne sag omhandler: 4 ”Kapitel 1 Ophavsrettens genstand og indhold Beskyttede værker § 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har op- havsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billed- kunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. Beskyttelsens indhold § 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænk- ninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik. Stk. 2. Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som frem-stilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det. Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når 1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden, 2) eksemplarer af værket vises offentligt, eller 3) værket fremføres offentligt. … Kapitel 2 Indskrænkninger i ophavsretten og forvaltning af rettigheder ved aftalelicens … Eksemplarfremstilling til privat brug § 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhverv- søjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at … 5 5) fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre værker end edb- programmer og databaser, medmindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, er det ikke tilladt uden op- havsmandens samtykke at fremstille eksemplarer i digital form på grundlag af et eksemplar, der er lånt eller lejet. … Vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug § 39. Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lyd- eller vi- deobånd eller andre indretninger, hvorpå lyd eller billeder kan optages, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i stk. 2 nævnte værker. Stk. 2. Vederlaget skal betales for bånd m.v., der er egnet til fremstilling af eksemplarer til privat brug, og kun for værker, som er udsendt i ra-dio eller fjernsyn, eller som er udgivet på fonogram, film, videogram el-ler lignende. Stk. 3. Administrationen og kontrollen, herunder opkrævningen, udø-ves af en fællesorganisation, som repræsenterer en væsentlig del af op- havsmænd, udøvende kunstnere og andre rettighedshavere, herunder fremstillere af grammofonplader m.v. og fotografer, hvis værker, præ- stationer m.v. anvendes i Danmark. Organisationen skal godkendes af kulturministeren. Ministeren kan forlange at få meddelt alle oplysnin-ger om opkrævningen, forvaltningen og fordelingen af vederlaget. Stk. 4. Organisationen fastsætter retningslinjer for udbetalingen af ve- derlaget til de berettigede, så fordelingen i videst muligt omfang sker i overensstemmelse med den kopiering, som finder sted. En tredjedel af det årlige beløb til udbetaling skal dog anvendes til støtte af formål, der er fælles for ophavsmændene m.fl. inden for de grupper, som repræ-senteres af organisationen, jf. stk. 3. Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sagsbehandlin-gen i forbindelse med godkendelsen af den fællesorganisation, som er nævnt i stk. 3. § 40. Vederlaget udgør for 2006 pr. minut spilletid for analoge lydbånd 0,0603 kr. og for analoge videobånd 0,0839 kr. Stk. 2. Vederlaget udgør for 2006 for digitale lydmedier 1,88 kr. pr. stk., for digitale billedmedier 3 kr. pr. stk. og for digitale hukommelseskort 4,28 kr. pr. stk. Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte vederlag reguleres fra 2007 årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. … 6 § 46 a. Kulturministeren kan yde rettighedshaverne kompensation for forskellen mellem provenuet for salg af blanke dvd’er i et bestemt år og for provenuet for salg af blanke dvd’er i 2005, i det omfang førstnævnte provenu er mindre i 2005.” Blankmedieordningen før 1. januar 2022. Ved lov nr. 338 af 14. maj 1992 om ændring af ophavsretsloven blev der med virkning fra den 1. januar 1993 indført en vederlagsordning til rettighedshavere for eksemplarfremstilling til privat brug i form af et blankbåndsvederlag i op- havsretslovens § 26 a. Bestemmelsen om privat kopiering fremgik på det tids- punkt af ophavsretslovens § 11. Bestemmelserne havde følgende ordlyd: ”Kapitel 2 Indskrænkninger i ophavsretten § 11. Af et offentliggjort værk må enkelte eksemplarer fremstilles til privat brug, men de må ikke udnyttes på anden måde. … Kapitel 2 a Vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug § 26 a. Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lyd- eller vi- deobånd eller andre indretninger, hvorpå lyd eller billeder kan optages, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i stk. 2 nævnte værker. Stk. 2. Vederlaget skal betales for bånd m.v., der er egnet til fremstilling af eksemplarer til privat brug, og kun for værker, som er udsendt i ra-dio eller fjernsyn, eller som er udgivet på fonogram, film, videogram el-ler lignende. Stk. 3. Administrationen og kontrollen, herunder opkrævningen, udø-ves af en fællesorganisation, som repræsenterer en væsentlig del af danske ophavsmænd, udøvende kunstnere og andre rettighedshavere, herunder fremstillere af grammofonplader m.v. og fotografer, og som af kulturministeren er godkendt hertil. Ministeren kan forlange at få med- delt alle oplysninger om opkrævningen, forvaltningen og fordelingen af vederlaget. Stk. 4. Organisationen fastsætter retningslinjer for udbetalingen af ve- derlaget til de berettigede, så fordelingen i videst muligt omfang sker i overensstemmelse med den kopiering, som finder sted. En tredjedel af det årlige beløb til udbetaling skal dog anvendes til støtte af formål, der er fælles for ophavsmændene m.fl. inden for de grupper, som repræ-senteres af organisationen, jf. stk. 3.” 7 I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 1991/92, Til- læg A (I), spalte 725 ff.) anføres om baggrunden for vederlagsordningen for privat brug navnlig: ”Det fremgår af bestemmelsen i ophavsretslovens § 11, stk. 1, at der af et offentliggjort værk må fremstilles enkelte eksemplarer til privat brug. Tilsvarende må der efter fotografilovens § 5 fremstilles enkelte eksem- plarer af et fotografisk billede til privat brug. Disse bestemmelser er ba- seret på reglerne i Bernerkonventionens Art. 9, … … De nævnte bestemmelser kom ind i ophavsrets- og fotografilovene i 1961, hvor lydbåndoptagere til almindelig, ikkeprofessionel brug nyligt var introduceret på markedet, og hvor disse apparater kun havde en beskeden udbredelse. Siden er udviklingen gået meget stærkt, ikke mindst med kassettebåndoptagerens gennembrud i begyndelsen af 1970'erne, og i dag er båndoptagere hvermandseje. Hertil kommer vi-deobåndoptagerne, der først slog igennem længe efter lovens vedtagel-se, men som i dag er udbredt i mange hjem. Denne udvikling har betydet øgede vanskeligheder for de kunstnere, hvis værker og indspilninger bliver kopieret, ikke mindst de danske. Forbrugerne, som kopierer en plade eller en compact disc på bånd, får et resultat, der i praksis er af lige så god kvalitet som en original. Desu-den bliver der i vidt omfang kopieret tv-udsendelser, og ofte bliver ko-pierne ikke slettet efter en kort tid. En sådan brug af kulturværdierne er helt lovlig efter bestemmelserne i ophavsretslovens § 11 og fotografilovens § 5, men den sker, uden at de skabende og udøvende kunstnere og fotograferne får nogen betaling for brugen, sådan som de normalt får det, når deres værker og indspilnin-ger bliver udbredt som professionelt kopierede grammofonplader, compact discs, videogrammer osv. Samtidig mister producenterne, som har satset økonomisk på udbredelsen af disse værker og indspilninger, væsentlige dele af markedet for produktionerne. Derfor betyder den private kopiering en langsom tyndslidning af kulturlivet. Betydningen heraf føles især af de kunstnere, der ikke opnår de store indtægter i kraft af en bred popularitet, og af de producenter, som mister mulighe-den for at satse på ”smalle” produktioner. Der er mange kunstnere, som yder værdifulde og uundværlige bidrag til dansk kultur, både på plader, film og i fjernsyn, men som ikke heri- gennem tjener nok til at opretholde en økonomisk rimeligt sikret tilvæ- relse. Når dette er tilfældet, er det en grundlæggende uretfærdighed, at andre kan tjene store summer på at markedsføre båndoptagere og bånd, som bruges til at udnytte kunstnernes indsats, uden at der betales noget for det. Situationen vil blive endnu mere urimelig i løbet af kort tid, idet f.eks. digitale båndoptagere nu er introduceret på det danske marked. Det vil betyde, at forbrugerne har adgang til et apparatur, som kan fremstille 8 kopier, der er helt identiske med originalen. Selv om der stadig hersker nogen tvivl om, hvilken teknisk standard der vil blive almindelig for sådanne båndoptagere, er det givet, at de i løbet af en kortere årrække vil vinde almindeligt indpas. I forbindelse med indførelsen af digitale båndoptagere kan der også forventes indbygget spærreordninger, men disse vil kun hindre kopiering af kopier. Udviklingen vil derfor fortsat bidrage til at gøre livet stadig vanskeligere for dansk musik. Hertil kommer, at det nu også er muligt at købe videobåndoptagere med dobbelt kassettedæk, som letter kopiering af film. Desuden har man med indførelse af Super VHS opnået en markant forbedring af ko-piernes tekniske kvalitet. Problemerne for dansk film er således også til-tagende. Bag dette ligger en økonomisk mekanisme, som hænger sammen med hele grundlaget for den ophavsretlige beskyttelse. I takt med den tekno- logiske udvikling udnyttes de beskyttede værker i stadig højere grad decentralt. Tidligere blev praktisk talt al kopiering af f.eks. musikind- spilninger foretaget af pladeselskaber. De skabende og udøvende kunstnere kunne skaffe sig kompensation for denne udnyttelse gennem deres aftaler om retten til at indspille og kopiere pladerne. Den samme mulighed har kunstnerne ikke, når kopieringen foretages i de private hjem. De kan ikke kræve højere vederlag fra pladeselskaber-ne, fordi det vil medføre stigende priser på plader og indspillede bånd, og så vil det blive endnu mere fordelagtigt for forbrugerne at kopiere indspilningerne i stedet for at købe dem. En sådan ond cirkel vil være helt ødelæggende ikke mindst for den del af de danske indspilninger, som allerede i dag har vanskeligt ved at klare sig på det kommercielle marked. Den eneste mulige løsning på problemet er derfor at sikre kunstnerne -og producenterne, som tilsvarende bliver ramt af den private kopiering – mulighed for at få en kompensation for kopieringen direkte fra for- brugerne, som bruger deres værker og indspilninger. Det er ikke reali- stisk at forestille sig, at en sådan kompensation kan gennemføres på andre måder end gennem en standardiseret betaling for hvert bånd, som sælges til forbrugerne. Navnlig kan man ikke regne med, at et ve-derlag for salget af lyd- og videobåndoptagere vil kunne føre til et rime-ligt resultat, fordi apparaturet er en engangsanskaffelse, som i hvert fald skal anvendes i en årrække. Det, at man køber en båndoptager, er i øvrigt heller ikke ensbetydende med, at man selv optager grammofon-plader, film osv., fordi man kan købe eller leje indspillede lyd- hen-holdsvis videobånd. Der er derimod meget stor sandsynlighed for, at når almindelige forbrugere anskaffer blanke lyd- eller videobånd, er det for at kopiere plader og film m.v. På denne baggrund foreslås det, at der indføres et særligt vederlag for salg af uindspillede bånd, og at det skal fordeles mellem og i øvrigt an-vendes til støtte af de ophavsmænd, fotografer, udøvende kunstnere, plade- og filmselskaber, hvis værker, fotografier og indspilninger berø-res af kopieringen. 9 Lignende vederlagsregler findes i mange lande, heriblandt Tyskland, Frankrig og Østrig, og i Norden er der gennemført ordninger i Finland, Island, Norge og Sverige. Især i Norge og Sverige har disse dog hoved- sagelig et skattemæssigt sigte. Derimod ligger forslaget i flere henseen- der tæt på den finske lovgivning.” Om bestemmelsen om anvendelse af en tredjedel af det årlige beløb til udbeta-ling til støtte af fælles formål hedder det i spalte 728 f.: ”Efter lovforslaget skal provenuet deles i to puljer. Den ene pulje skal fordeles til de enkelte berettigede, således at de hver især får en direkte kompensation for den brug af deres værker, der sker ved kopieringen. Dette kan ske uden nævneværdige omkostninger, fordi der allerede ek- sisterer databaser med en omfattende registrering af de værker og ind- spilninger, som sælges til forbrugerne eller udsendes i radio og fjern-syn. Disse registreringer findes i de ophavsretlige organisationer, her-under navnlig KODA, NCB og Gramex. På basis heraf vil disse organi-sationer kunne fordele vederlagene direkte til de enkelte berettigede i overensstemmelse med den brug, der gøres af deres værker og indspil- ninger. Den anden pulje skal anvendes til støtte af enkelte ophavsmænd og kunstnere samt til støtte for nye indspilninger af grammofonplader, film og videogrammer. Herved muliggøres en supplerende støtte, som udbetales efter andre kriterier end den brug af værkerne, som har fun-det sted. Navnlig er der stort behov for støtte til de ophavsmænd og kunstenere, som yder væsentlige og nyskabende bidrag til dansk musik og film inden for alle genrer, men som især på grund af det forholdsvis begrænsede danske markedsområde ikke har mulighed for at leve af deres kunstneriske virksomhed. Desuden vil der kunne ydes støtte til nyskabende film-, video- og pladeprojekter, hvor der tilsvarende på grund af det begrænsede marked må forventes vanskeligheder med at få dækket udgivelses- og distributionsomkostningerne m.v. gennem de indtægter, som kan påregnes fra salg, radio og tv osv. Der er mange kunstnere inden for alle genrer, som arbejder målbevidst for kunstnerisk fornyelse og nyskabelse. Alligevel får de enten slet ikke eller kun i meget begrænset omfang støtte hertil, og som oftest tjener de heller ikke de store beløb på værkerne eller indspilningerne. Helt de samme problemer gør sig gældende for de producenter, som investerer i udbredelsen af disse værker og indspilninger. Provenuet fra båndvederlaget vil kunne bidrage til, at dette misforhold afhjælpes, idet den supplerende støtte vil kunne styrke produktionen og bredden i udbudet af folkelige og bredt sigtende grammofonplader, film og videogrammer. Støttemidlerne skal dog også i et rimeligt om-fang kunne bruges til støtte af andre projekter, således at de vil kunne blive til gavn for alle genrer og kunstarter, som berøres af privatkopie-ringen. Også uddannelsesformål vil kunne støttes. Ved en fordeling af midlerne som således skitseret vil forbrugerne, der i første række skal betale vederlaget, på længere sigt også nyde fordele af 10 det. Det vil nemlig styrke mulighederne for at skabe, indspille og udgi-ve ny musik og nye film inden for alle genrer, herunder også de popu-lære, hvilket selvsagt også er i forbrugernes interesse, fordi de derved får adgang til et mere alsidigt udvalg af plader og film. Efter lovforslaget skal en tredjedel af fordelingsbeløbet udbetales som støtte til fælles formål. Herved sikres der en rimelig balance mellem de individuelle krav, baseret på de enkelte rettighedshaveres behov for at få en kompensation for brugen af deres værker og indspilninger, og den generelle kulturpolitiske interresse i, at der tilvejebringes midler til støt-te af kunstnere og projekter, som ellers ville kunne have vanskeligt ved at slå igennem.” Lov nr. 395 af 14. juni 1995 om ophavsret havde efter forarbejderne navnlig til formål at fastlægge en samlet ny og systematisk moderniseret ophavsretslov- givning, hvorved blandt andet den tidligere gældende lov om retten til fotogra- fiske billeder blev inkorporeret i ophavsretsloven, ligesom der blev taget højde for de seneste års udvikling inden for EF. Adgangen til eksemplarfremstilling til privat brug af offentliggjorte værker blev reguleret af bestemmelsen i § 12 med blandt andet den begrænsning, at der ikke var ret til at fremstille eksemplarer i digital form af værker, når dette skete på grundlag af et værk i digitaliseret form. Blankbåndsordningen blev videreført i lovens §§ 39-46. Ved en lovændring i 2001 (lov nr. 472 af 7. juni 2001) blev bestemmelsen i op- havsretsloven om forbud mod at foretage digital eksemplarfremstilling af vær-ker i digital form til privat brug ophævet. Adgangen til digital privatkopiering blev begrænset til eksemplarer til personlig brug inden for husstanden. I bemærkningerne til lovforslaget (L 141 af 10. januar 2001) var det anført, at en række rettighedshaverorganisationer havde fremsat ønske om, at der foretoges en grundlæggende ændring af blankbåndsordningen, således at den blev sup-pleret med en afgift på alt apparatur, der kunne bruges til at optage og kopiere beskyttede værker som f.eks. cd-brændere, mp3-afspillere og minidiskoptagere. Vederlaget var faldet i de senere år, hvilket organisationerne tilskrev den tekno-logiske udvikling samt ændrede forbrugsmønstre. Kulturministeriet agtede på den baggrund at nedsætte en arbejdsgruppe med inddragelse af berørte organi-sationer, der blandt andet kunne undersøge behovet for en apparaturafgift. Ophavsretslovens bestemmelse om privatkopiering blev ændret i 2002 (lov nr. 1051 af 17. december 2002) med henblik på at tilpasse den til Infosoc-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om har- monisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informa- tionssamfundet) artikel 5, stk. 2, litra b. Adgangen til privatkopiering blev ind- skrænket, således at der kun måtte ske eksemplarfremstilling til en brug, som ikke var i erhvervsøjemed. Blankmedieordningen blev ikke ændret ved denne lovændring, men det blev i lovforslaget (L 19 af 2. oktober 2002) oplyst, at der 11 var drøftelser mellem Kulturministeriet og flere andre ministerier, samt repræ- sentanter fra forbrugerelektronik- og it-branchen samt repræsentanter for ret- tighedshaverne om udformningen af en ændring af ordningen. Kravet i direkti-vets artikel 5, stk. 2, litra b, om rimelig kompensation til rettighedshaverne var ifølge bemærkningerne til lovforslaget opfyldt gennem blankbåndsordningen. Ved lov nr. 997 af 19. februar 2003 blev adgangen til privatkopiering præciseret, således at det fremgik af lovens § 12, at det ikke var tilladt uden ophavsman-dens samtykke at fremstille eksemplarer i digital form på grundlag af et ek-semplar, der var lånt eller lejet. Samtidig blev blankbåndsordningen revideret, idet ordningen ifølge bemærkningerne til lovforslaget (L 17 af 8. oktober 2003) var utidssvarende, fordi vederlaget til rettighedshaverne på blanke cd-skiver stod i misforhold til butiksprisen. Vederlaget, der var på 4,17 kr. (ekskl. moms) for en blank cd, indebar en fordobling eller tredobling i detailleddet. Det havde som følgevirkning en ikke uvæsentlig grænse- og internethandel. En nedsættel-se af vederlaget for blanke cd’er kunne også begrundes med, at der skete en indskrænkning i adgangen til lovlig digital kopiering til personligt brug. Kul- turministeriet anså det ikke for aktuelt at indføre vederlag på apparatur, der kan anvendes til kopiering. Der blev fastsat forskellige enhedssatser for blanke digitale lyd- og billedmedier samt digitale hukommelseskort. De hidtil gældende satser for blanke analoge båndmedier blev ikke ændret. Det blev forventet, at der ville indtræde et provenutab ved nedsættelsen af cd- vederlaget, som i en vis udstrækning ville blive indvundet ved en reduceret grænse- og internethandel. Blankbåndsordningen blev ændret igen i 2006 (lov nr. 569 af 9. juni 2006), hvor vederlaget på blanke dvd’er blev nedsat fra ca. 10 kr. til 3 kr. pr. stk., fordi ve- derlaget stod i misforhold til detailprisen. Lovforslaget (L 166 af 1. marts 2006) indeholder i de almindelige bemærknin-gers punkt 3 blandt andet følgende bemærkninger om indbyggede lagringsme-dier og dvd-vederlaget: ”3.2.2. Indbyggede lagringsmedier I forbindelse med lovrevisionen i 2003 ønskede rettighedshaverne, at der blev indført vederlag for indbyggede lagringsmedier. Det drejer sig fx om mp3-afspillere og digitale dvd-optagere, som indeholder en fast indbygget lagringsenhed (harddisk), hvorpå lyd og billeder kan opta-ges. Når der kopieres på sådanne faste medier, overflødiggøres anven-delsen af de løse optagemedier. Rettighedshaverne frygtede derfor en underminering af blankbåndsordningen, hvis ikke der indførtes veder-lag på indbyggede lagringsmedier. Da sådanne medier imidlertid ikke var særlig udbredte i 2003, blev det besluttet i stedet at følge udviklin- 12 gen med henblik på at vurdere, om der er sket en sådan forøgelse af salget af indbyggede lagringsmedier på bekostning af løse medier så-som cd- skiver, at der er grundlag for at indføre vederlag for de indbyg-gede lagringsmedier. Der findes ingen samlede opgørelser over salget af indbyggede lag- ringsmedier i Danmark. BFE, der repræsenterer en væsentlig del af for- handlerne på markedet, har i sine årsrapporter oplyst, at salget af mp3- afspillere til private har udviklet sig fra 10.000 stk. i 2002 til 85.000 stk. i 2003 og til 250.000 stk. i 2004. I 2005 forventer BFE, at der vil blive solgt ca. 750.000 mp3-afspillere til private. For så vidt angår digitale dvd- optagere med indbygget harddisk har BFE oplyst, at man i 2004 solgte ca. 2.000 stk. mod ingen i 2002 og 2003. I 2005 skønner BFE, at salget kommer til at ligge på ca. 70.000 stk. Copy-Dans regnskabstal viser udviklingen i salget af de løse optage- medier i Danmark. Tendensen for de løse analoge medier (video- og kassettebånd) er faldende. Det samme gælder for minidiscs og cd'er. Derimod stiger salget af dvd'er og hukommelseskort. Det samlede provenu i ordningen faldt fra 59,0 mio. kr. i 2002 til 51,2 mio. kr. i 2003 og 54,0 mio. kr. i 2004. I 2005 forventer Copy-Dan et fald til 45,0 mio. kr. Rettighedshaverne har i 2005 fået lavet en række Gallupundersøgelser til belysning af udbredelsen af indbyggede lagringsmedier, herunder i forhold til udbredelsen af løse optagemedier. Ifølge undersøgelserne har 21 % af den danske befolkning nu en mp3-afspiller. Heriblandt kø-ber 17 % musik til afspilleren, mens 42 % kopierer fra musik-cd'er i henhold til ophavsretsloven. 9 % har hverken købt eller kopieret musik til mp3- afspilleren. For så vidt angår forholdet til de løse medier, oply-ser 38 %, at de kopierer mindre på cd'er, mini-discs og kassettebånd, ef-ter de har fået en mp3-afspiller. På billedsiden viser undersøgelserne, at 16 % af de danske husstande nu har en digital dvd-optager med ind-bygget harddisk, og at der blandt den resterende del af husstandene er 36 %, som overvejer at anskaffe en sådan optager i år eller i løbet af næ-ste år. 3.2.3. Dvd-vederlaget I forbindelse med lovrevisionen i 2003 pegede forbrugerelektronikbran- chen på, at vederlaget på blanke dvd'er ville komme til at stå i misfor-hold til detailprisen; vederlaget ville således komme til at udgøre en alt for stor del af den pris, som forbrugerne i sidste led betaler. Det blev derfor besluttet, at det i forbindelse med nærværende revision skal be-lyses, om udviklingen i detailprisen har medført et behov for nedsættel-se af dvd- vederlaget. BFE har anført, at engrosprisen for en dvd-skive nu er faldet til 2,50 kr. Dvd-vederlaget på 10,07 kr. indebærer således, at prisen forøges med næsten 400 % til ca. 12,50 kr. Hertil kommer moms og forhandleravan-ce, således at forbrugerprisen ender på ca. 20 kr. Det danske dvd-vederlag er godt 600 % højere end det tyske og knapt 300 % højere end det svenske. Storbritannien og Norge har slet ingen vederlag. Hermed opstår en konkurrencemæssigforvridning, og den danske handel flyttes over grænserne enten via traditionel grænsehandel eller via internettet. 13 It- og forbrugerelektronikbranchen ønsker dvd-vederlaget helt fjernet, alternativt nedsat til 1-2 kr. I så fald vil dvd'er blive et konkurrencepro- dukt, hvormed også forhandleravancen vil blive mindsket til fordel for forbrugerne. Spørgsmålet om en evt. nedsættelse af dvd-vederlaget er også blevet behandlet af Skatteministeriet. Af Skatteministeriets rapporter om grænsehandel fra 2004 og 2005 fremgår det, at en nedsættelse af dvd- vederlaget fra de nuværende 10,07 kr. til 3 kr. vil være provenuneutral for rettighedshaverne. Det skyldes, at det samlede danske salg af dvd'er vil stige, dels på grund af øget forbrug, dels fordi en del af de dvd'er, der tidligere blev handlet over grænsen, i stedet vil blive handlet i Danmark. Skatteministeriets beregninger forudsætter, at nedsættelsen slår fuldt igennem i detailpriserne. Copy-Dan Båndkopi har bestridt BFE's oplysninger samt de anvendte beregningsmetoder og konklusionerne i Skatteministeriets rapporter. De har anført, at detailprisen på en dvd-skive nærmere er 30 end 20 kr. på grund af forhandlernes høje avancer. De har desuden anført, at en nedsættelse af dvd-vederlaget ikke vil have nogen særlig effekt på grænsehandlen, idet avance- og momsforskellene er så store, at forbru- gerne stadig vil kunne spare mange penge ved at købe deres dvd'er i fx Tyskland. I øvrigt tror rettighedshaverne ikke, en evt. vederlagsnedsæt- telse vil komme forbrugerne fuldt ud til gode; forhandlerne vil derimod benytte lejligheden til at forøge deres avancer. Rettighedshaverne har desuden kritiseret Skatteministeriets forudsætning om, at forbruget af blanke dvd'er vil stige ved en sænkning af vederlaget. Rettighedsha-verne mener, at de uanset vederlagsniveauet vil tabe på en sådan stig-ning, fordi den alt andet lige også medfører øget kopiering. 3.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag … 3.3.2. Indbyggede lagringsmedier Det må konstateres, at der er sket en stigning i salget af indbyggede lag- ringsmedier. Det er dog ikke på baggrund af de foreliggende oplysnin-ger muligt med sikkerhed at fastslå størrelsen heraf. Samtidig er salget af løse analoge optagemedier mindsket. Det samme gælder for blanke cd'er, mens salget af blanke dvd'er er steget. Stigningen i salget af ind-byggede lagringsmedier kan således være sket på bekostning af visse af de løse optagemedier, men de tilgængelige tal siger ikke noget entydigt herom. Kulturministeriet har på den baggrund - og i lyset af tilkendegivelserne i lovbemærkningerne fra 2003 - overvejet at indføre vederlag for ind- byggede lagringsmedier, der er særligt dedikerede til at kopiere og lag-re ophavsretligt beskyttet materiale. Sådanne vederlag findes i en ræk-ke europæiske lande som fx Sverige og Tyskland, mens fx Holland ikke har vederlag på indbyggede lagringsmedier. 14 Den teknologiske udvikling er i dag på et stade, hvor det i et vist om-fang vil være muligt at afgrænse de indbyggede lagringsmedier, der er særligt dedikeret til at kopiere og lagre ophavsretligt beskyttet materia-le. Fx er mp3-afspilleren designet til at lagre musik-filer, og den digitale dvd- optager med indbygget harddisk er udviklet til at kopiere og lagre film og andet materiale, der udsendes i tv. Der vil imidlertid formentlig ikke gå ret lang tid, før de særligt dedikerede lagringsmedier udvikles, således at de også kan benyttes mere alment som egentligt it-udstyr. Når det sker, vil det ikke længere være muligt at foretage en skarp af-grænsning af de medier, der er særligt dedikerede til kopiering af op-havsretligt beskyttet materiale, i forhold til almene lagringsmedier. Hvis en ordning med vederlag på indbyggede lagringsmedier skal kunne fungere på længere sigt, vil den således generelt skulle omfatte harddisks, herunder almindelige pc'er. Indførelse af vederlag på pc'er er imidlertid uforeneligt med regeringens it-politik. Der er på den bag-grund ikke grundlag for at indføre vederlag på indbyggede lagrings-medier. 3.3.3. Dvd-vederlaget Kulturministeriet finder, at vederlaget på blanke dvd'er nu står i mis- forhold til detailprisen. Vederlaget på 10,07 kr. for en almindelig blank dvd udgør en tredjedel til halvdelen af detailprisen på 20-30 kr. Det hø-je vederlag er også medvirkende til en ikke uvæsentlig grænse- og in- ternethandel fra bl.a. Tyskland. Der er derfor behov for en justering af dvd-vederlaget i nedadgående retning. På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen i ophavsretslovens § 40, stk. 2, ændres, således at vederlagssatsen for digitale billedmedier (dvd-r, dvd-rw m.v.) nedsættes til 3 kr. Den foreslåede ændring indebærer, at dvd- vederlaget nedsættes med ca. 7 kr. pr. stk. En sådan nedsættelse forventes ifølge Skatteministeriets beregninger at være provenuneutral for rettighedshaverne. Da rettighedshaverne imidlertid har rejst tvivl om Skatteministeriets beregninger, nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter for rettighedshaverne i form af Copy-Dan, repræsentanter for forbrugerelektronikbranchen i form af BFE, ITEK, Dansk Handel og Service og IT-brancheforeningen samt Skatteministeriet og Kulturministeriet, der skal følge udviklingen på området. Følgegruppen opgør efter en periode udviklingen i dvd- provenuet i forhold til dvd-provenuet i 2005, der forventes at blive ca. 17 mio. kr. Såfremt der mod forventning er sket et fald, er Kulturmini-steriet indstillet på at yde kompensation til rettighedshaverne, uanset om faldet skyldes selve vederlagsnedsættelsen eller fx skyldes, at der sælges færre dvd'er, fordi der i stedet kopieres på digitale dvd-optagere med indbygget harddisk.” Ophavsretslovens § 46 a, hvorefter kulturministeren kan yde rettighedshaverne kompensation for forskellen mellem provenuet fra salg af blanke dvd’er i et bestemt år og provenuet fra salg af blanke dvd’er i 2005, i det omfang provenu-et i et år er mindre end i 2005, blev indsat ved lov nr. 510 af 12. juni 2009. 15 Det fremgår af de almindelige bemærkninger i lovforslaget (L 127 af 4. februar 2009), at forslaget om at indsætte § 46 a havde baggrund i den i 2006 gennem- førte nedsættelse af dvd-vederlaget fra ca. 10 kr. til 3 kr. pr. stk. Det hedder vi- dere: ”Grundlaget for at staten kan kompensere rettighedshaverne for for- skellen mellem provenuet i et givet år og provenuet i 2005, i det omfang provenuet er mindre end i 2005 fremgår pt. af de almindelige bemærk- ninger til L166. Det bemærkes, at Finansudvalget i december 2008 har godkendt udbetaling af kompensation på 3 mio. kr. for 2006. … Med indsættelse af § 46a i ophavsretsloven skabes en egentlig materiel lovhjemmel for statens kompensation for et eventuelt provenutab som følge af den tidligere vedtagne nedsættelse af dvd-vederlaget til rettig- hedshaverne.” Copydan rettede i maj 2010 henvendelse til Folketingets Kulturudvalg for at få foretræde for udvalget med henblik på at redegøre over for udvalget for resul-tatet af en undersøgelse, som var foretaget af analyseinstituttet Capacent i fe-bruar 2010. Undersøgelsen omhandlede kopieringsadfærd og herunder brugen af blandt andet videoharddiskoptagere, mp3-afspillere og computere. Det blev anført, at udbredelsen af videoharddiskoptagere var vokset eksplosivt og havde gjort det nemt at optage film og TV-serier i perfekt kvalitet fra de mange flow-TV-kanaler. Copydan ønskede en ændret ordning, hvor der på finansloven skulle afsættes yderligere 50 mio. kr. til blankbåndsordningen foruden dvd-garantien på 20 mio. kr. EU-domstolen afsagde den 5. marts 2015 dom i en sag (C-463/12), hvor Østre Landsret havde anmodet om en præjudiciel afgørelse til brug for en sag mellem Copydan og Microsoft Danmark (“Copydan Båndkopi-sagen”). Sagen drejede sig for landsretten om, hvorvidt Microsoft Danmark skulle betale blankbånds-vederlag for digitale hukommelseskort i mobiltelefoner, som blev solgt til pri-vate i Danmark. Copydan KulturPlus henvendte sig ved brev af 13. marts 2015 til kulturministe-ren om blankmedieordningen foranlediget af EU-domstolens dom af 5. marts 2015. Det blev blandt andet fremhævet fra dommen, at det ikke var afgørende, om et medium kun har en funktion, eller om det er multifunktionelt, og at inte-grerede hukommelseskomponenter kan give anledning til skade for rettigheds-havere ved anvendelse til kopiering. Copydan KulturPlus tilkendegav som sin opfattelse, at det fremgik af domstolens afgørelse, at både løse og indbyggede lagringsmedier skal være med i en blankmedieordning, medmindre de ikke bruges til kopiering. 16 Kulturministeren besvarede henvendelsen fra Copydan KulturPlus den 14. april 2015. Ministeren oplyste, at ministeriet var i gang med at nærstudere afgø-relsen fra EU-domstolen. Det var ministerens umiddelbare opfattelse, at det ikke ud fra dommen kunne konstateres, at både løse og indbyggede lagrings-medier nødvendigvis skal være med i en blankmedieordning. Ministeriet ville afvente udfaldet af Østre Landsret dom. Østre Landsret afsagde dom i sagen den 12. oktober 2016. Det blev på baggrund af EU-domstolens afgørelse lagt til grund, at det var foreneligt med Infosoc- direktivet, at medlemsstaterne har vederlagsordninger for multifunktionelle medier, som f.eks. hukommelseskort til mobiltelefoner, når mediet giver mulig- hed for privatkopiering, medmindre skaden for rettighedshaverne er minimal, fordi det i praksis er sådan, at nærmest samtlige brugere af mediet undlader at anvende kopieringsmuligheden. Der blev den 31. marts 2016 i Folketinget stillet et privat beslutningsforslag, der tog sigte på en afskaffelse af blankbåndsordningen. Forslagsstillerne anførte i bemærkningerne som begrundelse for forslaget, at den teknologiske udvikling og udviklingen på markedet for musik, film og tv nødvendiggjorde en afskaf-felse af ordningen. Fysisk lagring af musik og video var således i stort omfang erstattet med onlinedistribution, først i form af downloads af købte værker og siden i form af streamingtjenester. Udviklingen ville derfor overflødiggøre pri-vat lagring. Kulturministeren tilkendegav den 17. maj 2016 over for Folketingets Kulturud- valg, at en afskaffelse af blankmedieordning ville være i strid med EU-retten, og at beslutningsforslaget derfor ikke kunne støttes. Kulturudvalget fandt i sin beretning afgivet den 1. juni 2016, at blankmedieord- ningen var ude af trit med den teknologiske udvikling, og at der var grundlag for en ny ordning. Denne ordning kunne være den såkaldte svenske model, hvor det i første række er rettighedshavernes organisation og brancherepræsen-tanter for sælgerne af blankmedier, der aftaler kompensationens størrelse. Ud-valget tilkendegav, at der burde kunne vedtages en ny ordning inden udgangen af folketingsåret 2016-17. Copydan KulturPlus støttede, at den svenske model kunne tjene til inspiration for en ny ordning. Justitsministeriet redegjorde i et notat af 31. oktober 2016 efter anmodning fra Kulturministeriet for muligheden for at ændre blankmedieordningen til en afta- lebaseret model. Rettighedshavere og producenter og importører af medier ville efter en aftalebaseret model skulle fastsætte vederlaget for de enkelte blankme- dier, der dog skulle holde sig inden for et lovbestemt maksimumvederlag. I de tilfælde, hvor parterne ikke kunne opnå enighed om en aftale, ville der være mulighed for at indbringe sagen for et nævn eller domstolene. Justitsministeriet 17 konkluderede, at det var tvivlsomt, om modellen kunne gennemføres inden for rammerne af Grundlovens § 43. Kulturministeren orienterede den 2. marts 2017 de kulturpolitiske ordførere om planerne om nedsættelse af et udvalg, der skulle komme med forslag til en ju- stering af blankmedieordningen. Ministeren anførte blandt andet, at ordningen fremtidigt skulle omfatte såvel løse som integrerede lagringsmedier. Udvalgets analyse skulle danne baggrund for udarbejdelse af et lovforslag om justering af blankmedieordning, som kunne fremsættes i efteråret 2017. Blankmedieudvalgets arbejde Af kommissoriet af 21. marts 2017 for Blankmedieudvalget fremgår blandt an-det: ”Idet de gældende regler i ophavsretsloven kun stiller krav om, at der skal knyttes vederlag til salget af løse blankmedier (blanke cd’er, dvd’er, usb- stik osv.), men ikke til integrerede lagringsmedier i fx com-putere, smartphones, tablets mv., som Kulturministeriet vurderer, at det er de medier, der i dag i overvejende grad kopieres på, bør ordnin-gen opdateres i lyset af den teknologiske udvikling. Blankmedieordningen bør derfor justeres, så vederlaget fremover knyt-tes til både løse og integrerede lagringsmedier – dvs. alle de blanke me-dier, der i dag foretages lovlig privatkopiering på. Omlægningen skal være evidensbaseret, dvs. at vederlaget skal være baseret på opgørelser over den stedfundne lovlige privatkopiering. Udvalgsarbejde Der nedsættes et uvildigt udvalg, Blankmedieudvalget, til varetagelse af opgaven med at vurdere hvilke blanke lagringsmedier, der skal om-fattes af ordningen, samt hvilket niveau kompensationen til rettigheds-haverne skal ligge på. På baggrund af udvalgets vurdering skal udval-get afgive anbefalinger herom til kulturministeren forud for udarbejdel-se af lovforslag om ændring af ophavsretsloven medio 2017. Udvalgets anbefalinger og arbejde, jf. Kommissoriet, skal være i over- ensstemmelse med EU-retten og EU-domstolens praksis. Vurderingen skal foretages pba. en markedsanalyse, hvori det undersø-ges hvilke løse og integrerede lagringsmedier mv. egnet til privatkopie-ring af ophavsretligt beskyttet materiale, der findes på det danske mar-ked, samt i hvor vid udstrækning der foretages lovlig privatkopiering på disse medier mv. Der skal således laves en analyse af markedet for blanke lagringsmedier – løse som integrerede – samt privatkopierings-tendenser. Udvalget skal i anbefalingerne til kulturministeren lægge vægt på, hvor meget der kopieres på de pågældende medietyper eller -udstyr, og hvor stor skaden for rettighedshaverne dermed er. 18 Samtidig skal det overvejes, om rettighedshaverne risikerer at modtage dobbeltkompensation, hvilket typisk vil være tilfældet, hvis rettigheds- haverne modtager betaling for lovlig privatkopiering på anden vis – fx via licensordninger. Hvor skaden for rettighedshaveren er minimal, bør der endvidere ikke være kompensation til rettighedshaverne. Udvalget skal overveje, om der skal fastsættes et loft i loven for, hvor stor en kompensation rettighedshaveren kan modtage pr. enhed, idet der bør tages hensyn til, at den teknologiske udvikling kan medføre frembringelse af lagringsmedier med en væsentlig højere lagringskapa-citet end hidtil. Endelig skal der ved fastlæggelse af niveauet for den rimelige kompen- sation tages hensyn til i hvor vid en udstrækning, der anvendes tekni-ske beskyttelsesforanstaltninger. Fastlæggelsen af hvilke medier mv., der omfattes af blankemedieord- ningen, bør foretages ved inddeling i relativt generiske kategorier som fx ”smartphones” , ”tablets” , ”computere” mv. ” Det fremgår endvidere, at Kulturministeriet forventede, at udvalget inddrog udenlandske erfaringer med blankmedieordninger, herunder niveauet for kompensationernes størrelse. Tidsplanen var fastlagt således, at udvalget ville blive beskikket i begyndelsen af marts, at markedsanalysen skulle være afsluttet primo juni 2017, og at udval-get skulle afgive anbefalinger til kulturministeren den 1. september 2017. Blankmedieudvalget indgik aftale med analysevirksomheden Seismonaut om at udarbejde en analyse af markedet for blankmedier og privatkopieringstenden-ser i Danmark. Analysen af privatkopieringstendenser var baseret på et spørge-skema udarbejdet i samarbejde med udvalgets medlemmer. Den 12. juni 2017 forelå Seismonauts markedsanalyse, hvoraf følgende blandt andet fremgår: ”2. Konklusion På de følgende sider præsenterer vi analysens overordnede resultater og konklusioner. Konklusionerne er inddelt efter de fire hovedkapitler i rapporten. Det danske marked for lagringsmedier og beskyttet indhold Salget af de løse lagringsmedier som er omfattet af den nuværende blankmedieordning er faldet markant i perioden 2005-2016. Provenuet fra ordningen var i 2005 ca. 47 mio. kr., hvilket var faldet til 7,5 mio. kr. i 2016, når den årlig DVD-garanti er fratrukket. 19 Markedet for integrerede lagringsmedier er langt større end markedet for løse lagringsmedier, både målt i antal solgte enheder og på den sam-lede lagringskapacitet. Der er fald i salget af flere integrerede lagrings-medier, mens andre medietyper vokser markant. Det vidner om et dy-namisk marked, hvor nyt udstyr hyppigt introduceres, mens andet ud-styr udgår. Den samlede lagringskapacitet på tværs af løse og integrerede lag- ringsmedier er estimeret til 693 mio. GB i 2016. Heraf stod de integrere- de lagringsmedier for 446 mio. GB, mens de løse lagringsmedier stod for 247 mio. GB. Ser vi på markedet for beskyttet indhold i form af musik, tv, serier og film ses en klar tendens til at streaming i stor hast har overtaget marke-det. Inden for salg af musik er det fysiske og digitale salg kraftigt redu-ceret. For film, tv, og serier er de digitale formater ligeledes i kraftig vækst, mens de fysiske formater er stødt faldende, omend de fysiske formater stadig står for en tredjedel af omsætningen. De danske forbrugeres mulighed for at foretage lovlig kopiering er for- andret i overgangen fra fysiske til digitale medier. Ved download og streaming af digitalt indhold har forbrugerne langt færre kopierings- muligheder end ved salg af fysiske CD’er og DVD’er. Kun i forbindelse med digitalt download af musik har forbrugeren reel mulighed for at kopiere indholdet i gængs forstand. Ved digitalt køb af film og tv, samt ved streaming i almindelighed, har forbrugernes ingen eller begrænset mulighed for at foretage lovlig kopiering i traditionelt forstand. Dog er der flere gråzoner for, hvad begrebet kopiering omfatter i en digital tidsalder. Danskernes lagringsmedier og kopieringsadfærd Danskerne råder over en lang række integrerede lagringsmedier, der kan anvendes til kopiering. De mest udbredte medier, der kan anven-des til kopiering, er computere og smartphones efterfulgt af tablets, usb-stick og memory-cards samt eksterne harddiske. Hvad angår danskernes kopieringsadfærd gælder, at 48% af danskerne har kopieret beskyttet indhold i et eller andet omfang. Kopieringen er samlet set fordelt nogenlunde ligeligt på tværs af alderskategorier. Dog er det kun 17% af danskerne, som har foretaget kopiering inden for det seneste halve år. Set i forhold til den samlede befolkning betyder det, at 8% af danskerne har kopieret musik inden for det seneste halve år, mens 12% har kopieret levende billeder i samme periode. Harddisk-optagere, Smart tv, TV-bokse og bærbare medieafspillere er de lagringsmedier, der i størst udstrækning anvendes til kopiering set på tværs af parametrene i analysen. Fælles for alle lagringsmedietyper er dog, at hovedparten af danskerne, der har udstyret til rådighed, slet ikke anvender det til at gemme beskyttet indhold, og dermed heller ik-ke til kopiering. Fælles for alle lagringsmedietyper er også, at flertallet af dem, der anvender det til kopiering, anvender mindre end 25% af 20 lagringskapaciteten til dette formål. Endvidere viser undersøgelsen, at størstedelen af danskerne aldrig eller sjældent ser eller lytter til de ko- pierede filer, som de har gemt på deres respektive lagringsmedier. Selvom danskernes generelle kopieringsadfærd på ovenstående grund-lag kan siges at være begrænset, er der en mindre gruppe i befolknin-gen, der kopierer rigtig meget indhold. Der ligger estimeret totalt set 1,92 mia. filer med beskyttet indhold fordelt på alle de enheder, som danskerne aktuelt råder over. Heraf er 61% kopierede filer svarende til 1,18 mia. kopierede filer. De 1,18 mia. filer er akkumuleret over tid og udgør et estimeret øjebliksbillede for den totale sum af kopierede filer på danskernes enheder i dag. De 5% af danskerne, som har flest kopierede filer liggende på deres en- heder, står for 41% af det samlede antal kopierede filer. Den øvre kvartil står for hele 91% af det samlede antal kopierede filer. Set i lyset af for- delingen af filer i befolkningen er det mest retvisende at tage udgangs- punkt i medianen frem for gennemsnittet, da en lille andel af dansker-nes kopieringsadfærd trækker gennemsnittet markant op. Danskerne har gennemsnitligt 230 kopierede musikfiler og 41 kopierede tv-pro- grammer, serier eller film. Medianborgeren i Danmark har i alt 12 kopi- erede musikfiler og ingen tv-programmer, serier eller film. Værdi af kopiering Af de i alt 1,18 mia. kopierede filer, der ligger på danskernes enheder, udgør størstedelen musik med i alt 1 mia. filer, mens tv-programmer, serier og film står for omkring 178 mio. filer. Kun nogle af de personer, der kopierer indhold, ville købe endnu et eksemplar, hvis de ikke læn-gere kunne kopiere til eget brug. Ud af det samlede antal kopierede fi-ler erstatter 474 mio. af dem et køb. Det svarer til, at 40% af de kopiere-de filer erstatter et køb, mens de resterende ikke ville blive erstattede. Såfremt danskerne skulle erstatte filerne, de har liggende, ved at købe yderligere eksemplarer er der tale om en omfattende værdi. De filer, danskerne ville erstatte, har en estimeret samlet værdi på 4,62 mia. kr., hvis de blev købt enkeltvis enten gennem køb af fysiske eller digitale eksemplarer. Forudsat at danskerne i stedet skulle erstatte de kopierede filer med adgang til indholdet ved at købe abonnementer på stream- ingtjenester, repræsenterer filerne en samlet årlig estimeret værdi på 1 mia. kr. i form af betaling for abonnenter. Metoden bag estimatet knyttet til køb er den, der tager dårligst højde for danskernes adfærd. Idet forbrugsmønstrene er stadigt mere kom-plekse, hvor licenseret adgang til indhold i stort omfang erstatter ejer-skab af indhold, giver metoden baseret på streaming-værdi et mere rea-listisk estimat for værdien af de kopierede filer. Hertil bør dog lægges eventuelle ekstra køb af materiale som ikke kan tilgås via streaming, så-som premierefilm. Praksis og erfaringer i EU 21 Der findes grundlæggende fire forskellige modeller for kompensation af privatkopiering i EU. Den mest udbredte er en enhedsbaseret model, hvor afgiften lægges på en række lagringsmedier inden for nogle fast-lagte kapacitetsintervaller. Dertil findes i Finland og Spanien en stats- subsidieret model, hvor staten finansierer kompensationen i stedet for at pålægge en afgift. Endelig findes i Sverige en såkaldt gigabytemodel, hvor afgiften beregnes pr. løbende gigabyte inden for nogle fastlagte produktkategorier op til et loft. Særligt kompensationsmodellerne i Holland, Belgien, Finland og Sveri-ge er relevante da de ligner Danmark i forhold til den teknologiske ud- vikling og adfærd og samtidig repræsenterer forskellige modeller og niveauer for kompensation. Den hollandske model er interessant, fordi man i Holland for kort tid siden har gennemgået den samme omlægning af ordningen, som Dan- mark aktuelt står overfor. Den belgiske model er interessant, da den er mindre teknologifølsom, idet der anvendes generiske kategorier for forbrugerelektronik frem for at benævne specifikt udstyr. Endvidere har man i Belgien nedsat en komite, som formår at nå til enighed om, hvilke lagringsmedier ordningen skal omfatte. Sverige er interessant da de som det eneste land i EU har indført en gigabytemodel. Ordningen er tiltænkt at være teknologineutral, men i praksis har det vist sig at være udfordrende at nå til enighed om, hvilke lagringsmedier, der skal omfattes af ordningen, hvilket har givet sig udslag i flere retssager. Fin-land er interessant idet de for nyligt har indført en statssubsidieret mo-del. Modellen er omdiskuteret, da kompenseringen ikke er bundet op på det faktiske salg af udstyr. Dertil er det relevant at bemærke, at alle de pågældende lande gennemfører adfærdsundersøgelser, der danner grundlag for eventuelle justeringer af kompensationen.” Markedsanalysen indeholder følgende figur, som viser udviklingen i salg af indspillet musik i Danmark fordelt på distributionsform (årlig omsætning): 22 Vedrørende markedet for film, serier og tv fordelt på distributionsform (årlig omsætning) ser udviklingen ifølge en anden af analysens figurer således ud: Om danskernes kopieringsadfærd fremgår blandt andet følgende: ” 4.2 Kopiering af indhold til lovlig og privat brug 48% af danskerne har kopieret enten musik eller tv-programmer, serier og film til lovligt og privat brug på minimum én af deres enheder. Ko-piering skal her forstås som kopieret fra originale kilder, kopieret fra andre enheder, optaget fra radio eller tv-kanal samt downloaded fra lovlige kilder såsom dr.dk eller download vouchers. Kopieringen er samlet set fordelt nogenlunde ligeligt på tværs af alderskategorier. Inden for de seneste halve år er der samlet set 17% af danskerne, der har kopieret levende billeder eller musik. 8% af danskerne har kopieret musik inden for det seneste halve år, mens 12% har kopieret levende billeder i samme periode. Kopieringsadfærden er forskellig fra enhed til enhed. Figuren nedenfor viser, hvor stor en andel af befolkningen som lagrer kopieret indhold på de enheder, de har til rådighed. Ud for de forskellige lagringsmedier i figuren er angivet i parentes, hvor stor en andel af befolkningen, som har udstyret til rådighed. Figur 14: Lagring af kopieret indhold på enheder 23 De typer af integrerede lagringsmedier, som i størst udstrækning bliver anvendt til at lagre kopieret indhold er harddisk-optager (41%) efter-fulgt af Smart TV, bærbar medieafspiller, computer og TV-boks. Mindst anvendt til formålet er spillekonsol, smart-watch og cloud-tjeneste. Det er værd at bemærke, at selv for det udstyr der i hyppigst grad bliver anvendt til at lagre kopieret indhold, er der stadig et flertal, som ikke anvender udstyret til kopiering.” Blankmedieudvalget anmodede efterfølgende Seismonaut om at udarbejde en oversigt over, hvilke blankmedier der ifølge Seismonaut burde være omfattet af en ny blankmedieordning, samt en anbefaling til et kompensationsniveau. Seismonauts anbefalinger til Blankmedieudvalget forelå den 6. juli 2017. Af an- befalingerne fremgår blandt andet, at Seismonaut på grundlag af markedsana-lysen havde fastsat en kopieringsfaktor for de forskellige typer af udstyr på grundlag af tre parametre: Udstyrets anvendelse til kopiering, hyppigheden af brug af kopieret materiale på udstyret og andelen af udstyrets kapacitet benyt-tet til kopiering. Seismonaut havde på den baggrund identificeret det udstyr, som ikke burde være omfattet af en ordning. Seismonaut bemærkede herefter, at evidensen fra markedsanalysen ikke rakte til at fastsætte det konkrete takse-ringsniveau. I stedet havde Seismonaut som referencepunkter anvendt takse-ringsniveauet i sammenlignelige EU-lande og tidligere års provenu ved den danske ordning, idet man vurderede, at den nye ordning ikke burde overskride 2005-niveauet, som var det sidste år inden indførelsen af dvd-garantien. Seis-monaut begrundede dette med, at kopieringsadfærden må formodes at have været mere udbredt i 2005, da salget af løse blankmedier var markant større. Det samlede årlige provenu ville på baggrund af Seismonauts takseringsmodel udgøre knap 44 mio. kr. 24 Blankmedieudvalget afgav sin rapport den 1. september 2017. Af rapportens sammenfatning fremgår følgende anbefalinger: ”Et enigt Blankmedieudvalg anbefaler, at en fremtidig blankmedieord- ning indeholder en generisk kategorisering af omfattede lagringsme- dier. En generisk kategorisering betyder, at ordningen i stedet for at fo- kusere på de enkelte lagringsmedier, som fx tablets og smartphones, fokuserer på fællesbetegnelser for de enkelte lagringsmedier. Et eksem- pel på en generisk kategori er ”mobile lagringsmedier” . Det er udval-gets opfattelse, at en generisk kategorisering giver størst fleksibilitet i forhold til den teknologiske udvikling og muliggør løbende inkludering af nye lagringsmedier i ordningen uden at ændre lovteksten. Et flertal i udvalget bestående af Vidne 1, Person 1, Person 2 og Person 3 anbefaler at følge Seismonauts' forslag til gruppering af de enkelte lagringsmedier under de forskellige kategorier. Det betyder, at smart-watches, spillekonsol- ler, cloud-tjenester, løse kassette- og VHS-bånd, Mini-Disc og media- gateways anbefales fritaget fra ordningen på grund af enten minimal skade for rettighedshaverne eller det forhold, at mediet er uegnet til privatkopiering. Et mindretal (Vidne 2) finder, at vurderingen om-kring, hvilke typer af medier eller –udstyr, som bør fritages fra ordnin-gen pga. ”minimal skade” , skal afgøres for hvert af de typer af medier eller –udstyr, som er egnet til privatkopiering, og at dette skal ske ud fra EU-rettens fastlæggelse af begrebet ”minimal skade” . Mindretallet finder ikke, at den af flertallet anvendte ”minimal skade” -metodik op-fylder dette krav. Mindretallet vil fritage løse kassette- og VHS-bånd fra vederlag. Mindretallet finder ikke, at der er grundlag for at fritage smartwatches og spillekonsoller, ligesom cloud-tjenester ikke er omfat-tet af kommissoriet. De foreslåede generiske kategorier er: Løse lagringsmedier • Optisk o CD-R o DVD o Blu-ray • Flash o USB o Hukommelseskort Integrerede lagringsmedier • Mobile lagringsmedier o Smartphone o Tablet o Medieafspillere o Bærbare computere • Lagringsmedier i hjemmet o Stationære computere 25 o Eksterne harddiske o Apparater med indbygget lagring o Apparater med optagefunktion Som takseringsmodel for kompensationen anbefaler flertallet en statisk model, hvor taksterne alene bestemmes af, om der er tale om et løst el-ler et integreret lagringsmedie. Dermed bliver der tale om én takst for løse lagringsmedier og én takst for integrerede lagringsmedier. Det er flertallets vurdering, at en statisk model medfører færrest administrati-ve byrder for erhvervslivet, da det ikke er nødvendigt at gruppere de enkelte integrerede lagringsmedier. Et mindretal (Vidne 2) kan ikke tilslutte sig dette grundet sin fortolkning af EU-retten blandt andet vedr. kapacitets- og evidenskravet jf. senere dissens med forslag til alternativ kompensa-tionsberegning. Flertallet anbefaler at følge Seismonauts anbefalinger til fastlæggelse af kompensationsniveau og dermed provenuet til rettighedshaverne. Det betyder, at løse lagringsmedier fremover skal takseres med DKK 1,49 og integrerede lagringsmedier med DKK 15,42. Dette giver et samlet forventet provenu på knap DKK 44 mio. svarende til DKK 7,60 pr. ind- bygger. Det er flertallets opfattelse, at tallene er behæftet med usikker- hed, men at de samtidig så vidt muligt bygger på den evidens, som analysen fra Seismonaut har tilvejebragt. … Et mindretal (Vidne 2) finder ikke, at det kompensa-tionsniveau og dermed de satser, der anbefales af udvalgets flertal, bygger på et dokumenteret grundlag. Mindretallet udtaler, at der for udvalget er udarbejdet en evidensrapport, men den økonomiske værdi i evidensrapporten danner ikke grundlag for flertallets kompensations- niveau. Dette strider efter mindretallets opfattelse mod EU-retten og kommissoriet. Et lavt fastsat evidensbaseret årligt kompensationsni-veau anslås af mindretallet at være ca. 193 mio. kr., ... Et andet mindretal bestående af Person 3, gør opmærksom på, at såfremt man overhovedet finder det relevant at udbetale en kompen-sation til rettighedshaverne for privatkopiering trods dennes begræn-sede omfang, bør den finansieres ved medielicensen eller direkte over finanslovens for at friholde danskerne og erhvervslivet for yderligere belastende afgifter. Endelig anbefaler et enigt Blankmedieudvalg, at der løbende foretages en detaljeret monitorering af markedet for lagringsmedier og forbru-gernes kopieringsadfærd, hvilket giver mulighed for at justere ordnin-gen – eksempelvis hvert andet år. Dette er nødvendigt for at sikre, at blankmedieordningen så vidt muligt er evidensbaseret, retvisende og afspejler det aktuelle medielandskab og danskernes kopieringsadfærd.” Forløbet indtil vedtagelse af en ny blankmedieordning. 26 Ændringen af blankmedieordningen var på regeringens lovprogram for folke- tingsåret 2017/2018 med en forventet fremsættelse af lovforslaget i første halv-del af december 2017. Ændringen var igen på lovprogrammet for folketingsåret 2018/2019. På et møde i Kulturministeriet den 14. december 2018 bad kulturministeren ret- tighedshaverne og erhvervslivet om at indlede forhandlinger med henblik på at nå frem til et fælles forslag til en ny blankmedieordning, herunder vedrørende vederlagets størrelse. Parterne fik frist til sommeren 2019 til at finde en løsning. Forhandlingerne førte ikke til et forslag fra parterne. Den 17. december 2019 indkaldte kulturministeren til politiske forhandlinger om blankmedieordningen. Som begrundelse blev angivet, at ordningen ikke er tidssvarende og derfor skal moderniseres, så blandt andet mobiltelefoner og computere bliver omfattet. Efter anmodning fra Kulturministeriet udarbejdede Seismonaut i november 2020 en opdateret udgave af den analyse, som Seismonaut havde gennemført for Blankmedieudvalget i juni 2017. Af analysens konklusion fremgår blandt andet, at de mest udbredte lagringsmedier er computere og smartphones efter-fulgt af tablets og usb-stik, hvilket også var tilfældet i 2017. 46 % af befolknin-gen har adgang til indhold, som de på et tidspunkt i deres liv har kopieret på minimum én af de enheder, de råder over, hvilket er på niveau med 2017, hvor tallet var 48 %. Inden for det sidste halve år har 15 % af befolkningen foretaget kopiering, hvor andelen i 2017 var 17 %. Ligesom i 2017 anvender flertallet af befolkningen ikke deres udstyr til lagring af kopieret indhold, og lagringskapa-citeten på enhederne bliver i overvejende grad slet ikke anvendt til at lagre ko-pieret indhold. Desuden har langt hovedparten af befolkningen på linje med resultaterne fra 2017 aldrig eller sjældent anvendt udstyret til at se eller lytte til det indhold, de har lagret. Den del af befolkningen, som har kopieret inden for det sidste halve år, ser eller lytter for en stor dels vedkommende jævnligt til indholdet. Omlægningen af blankmedieordningen kom i december 2020 på lovprogram-met for folketingsåret 2020/2021. Den 10. februar 2021 indgik regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-stre, Enhedslisten og Frie Grønne en aftale om at modernisere blankmedieord-ningen i lyset af den teknologiske udvikling og danskernes privatkopieringsad-færd. Det fremgår af aftalen, at vederlaget skal pålægges de enkelte lagrings-medier, som er egnede til privatkopiering, og hvor kopieringen skønnes at medføre en skade for rettighedshaverne, der overstiger en minimal skade. Ord- 27 ningen skal omfatte både løse og integrerede lagringsmedier og både medier solgt til private forbrugere og medier, der som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for medarbejdere til privat brug. Det fremgår endvidere, at den nye blankmedieordning skal være fuldt brugerfinansieret, og at dvd-garantien derfor afskaffes. Aftalepartierne er enige om, at taksterne for de af ordningen omfattede lagringsmedier skal fastsættes således, at de vil give et provenu på 93 mio. kr. baseret på et gennemsnit af salgstallene for lagringsme-dierne i 2018, 2019 og 2020. Den 7. september 2021 indgik aftalepartierne en tillægsaftale om at udskyde inddragelsen af arbejdsgiverbetalt udstyr i ordningen. Lovforslag nr. L 86 om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedie- ordningen) blev fremsat i Folketinget den 17. november 2021, og loven (lov nr. 2607 af 28. december 2021) blev vedtaget af Folketinget den 21. december 2021 med ikrafttræden den 1. januar 2022. Den nye blankmedieordning Ved ændringsloven blev blankmedieordningen omlagt, således at salg af visse indbyggede lagringsmedier, usb-stik og hukommelseskort giver rettighedsha-verne krav på et vederlag fastsat i loven, ligesom også salg fra udlandet til pri- vatpersoner i Danmark (distancesalg) af omfattede enheder giver ret til veder-lag. En række løse lagringsmedier, som tidligere var omfattet af ordningen (cd’er, dvd’er og Blu-rays) er nu fritaget fra ordningen. I forbindelse med indfø-relse af den nye blankmedieordning blev dvd-garantien afskaffet. Endelig blev der indført en bestemmelse om evaluering af ordningen, første gang i 2023 og derefter hvert 3. år. Lovens § 39 a regulerer distancesalg og har følgende ordlyd: ”§ 39 a. Virksomheder, der fra udlandet sælger lagringsmedier til pri- vatpersoner i Danmark, hvorpå lyd eller billeder kan optages eller på anden måde kopieres, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i § 39, stk. 2, nævnte værker. Stk. 2. Erhvervsdrivende, offentlige myndigheder og andre juridiske personer, der ikke er omfattet af § 39, stk. 1, og som fra udenlandske virksomheder køber lagringsmedier, hvorpå lyd eller billeder kan opta-ges eller på anden måde kopieres, skal betale vederlag til ophavsmæn-dene til de i § 39, stk. 2, nævnte værker, såfremt lagringsmedierne udle-veres til privatpersoner til privat brug. Stk. 3. Bestemmelserne i § 39, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på stk. 1 og 2.” 28 Lovens § 40 afgrænser de lagringsmedier, der efter omlægningen udløser ve- derlag, og fastsætter taksten for de forskellige typer af lagringsmedier: § 40. De vederlagspligtige lagringsmedier, jf. § 39, stk. 2, og vederlaget for disse er fra den 1. januar 2022 følgende: 1) Harddisk ≤ 128 gb: 4,00 kr. 2) Harddisk > 128 gb: 16,00 kr. 3) Tablet: 45,00 kr. 4) Smartphone: 45,00 kr. 5) Bærbar computer: 45,00 kr. 6) Stationær computer: 45,00 kr. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte vederlag reguleres fra den 1. januar 2023 årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-cent.” Endvidere er terminologien i ophavsretslovens §§ 39, 42 og 43 tilpasset til den ændrede vederlagsordning. Lovforslaget (L 86 af 17. november 2021), der førte til omlægningen, indeholder blandt andet følgende bemærkninger: ”1. Indledning og baggrund for lovforslaget … Vederlagsordningen (vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug) – i daglig tale kaldet blankmedieordningen – er blevet ændret flere gange siden, men grundprincipperne er stadig de samme. Ordningen består i dag dels af en vederlagsbetaling på løse lagringsmedier såsom cd’er, dvd’er og usb-stik (blankmedievederlaget), jf. ophavsretslovens §§ 39-46, dels af en bevilling på finansloven til rettighedshaverne base-ret på forskellen mellem provenuet for salg af dvd’er i et givet år og provenuet i 2005 (dvd-kompensationen), jf. ophavsretslovens § 46 a. Reglerne suppleres af bekendtgørelse nr. 731 af 27. juni 2006 om veder- lagsordningen for uindspillede bånd m.v. i henhold til ophavsretsloven, der fastlægger de nærmere regler om indberetning, regnskab, fritagelse og fradrag. Regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven- stre, Enhedslisten og Frie Grønne indgik den 10. februar 2021 Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning og den 7. september 2021 en tillægsaftale dertil. Aftalepartierne er enige om, at blankmedieordnin-gen skal moderniseres i lyset af den teknologiske udvikling og dan-skernes privatkopieringsadfærd. Med nærværende lovforslag, der udmønter den politiske aftale, revide-res reglerne om vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug i op- havsretslovens §§ 39-46 a, således at de af vederlagsordningen omfatte-de lagringsmedier tilpasses. 29 Lovforslaget medfører, at ikke blot de af ordningen omfattede lag- ringsmedier solgt af danske virksomheder til privatpersoner i Danmark men også de af ordningen omfattede lagringsmedier, der sælges af udenlandske virksomheder til privatpersoner i Danmark ved distan-cesalg, typisk via nethandel, vederlagspålægges. Vederlaget for de af ordningen omfattede lagringsmedier fastsættes med udgangspunkt i et årligt kompensationsniveau på 93 mio. kr. og baseret på et gennemsnit af salgstallene (salg til private forbrugere) for lagringsmedierne i 2018, 2019 og 2020 (dog gælder noget særligt i for- hold til harddiske, jf. nærmere afsnit 2.2.2). Lovforslaget medfører samtidig, at den statslige medfinansiering af blankmedieordningen i form af dvd-kompensationen afskaffes, således at kompensationen til rettighedshaverne fremover fuldt ud finansieres via vederlagene for de af ordningen omfattede lagringsmedier. … 2.1. Omfattede lagringsmedier … 2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det følger af Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning af 10. februar 2021, at vederlaget skal pålægges de enkelte lagringsmedier, som er egnede til privatkopiering, og hvor kopieringen skønnes at med-føre en skade for rettighedshaverne, der overstiger en minimal skade. Aftalepartierne er enige om, at følgende lagringsmedier på den bag-grund skal være en del af den fremtidige ordning: Cd, dvd/Blu-ray, usb-stik, hukommelseskort, ekstern harddisk, netværksharddisk, smartphone, tablet, bærbar computer og stationær computer. Det følger ligeledes af aftalen, at kassettebånd, vhs-bånd og Mini Disc, som alle er omfattet af den nuværende ordning, samt Smartwatches, Smart TV, mediagateways og spillekonsoller skal undtages eller fritages ordningen på grund af minimal skadevirkning for rettighedshaverne ved kopiering på disse medier eller det forhold, at medierne er uegnede til privatkopiering. Det følger samtidig af aftalen, at Kulturministeriet inden ordningen træder i kraft og efter drøftelse med aftalepartierne vil foretage en vur-dering af, om de foreslåede fritagne lagringsmedier efter nærmere un-dersøgelse bør indgå i ordningen, og om andre lagringsmedier måtte være relevante at inddrage. Aftalepartierne har på baggrund af efterfølgende drøftelser besluttet, at cd’er, dvd’er og Blu-rays også skal fritages ordningen. Årsagen hertil er det relativt lave antal solgte enheder sammenholdt med, at en ikke- uforholdsmæssig høj vederlagsfastsættelse for disse lagringsmedier i forhold til mediernes skønnede gennemsnitspris vil resultere i et ufor- 30 holdsmæssigt lavt provenu i forhold til de administrative omkostninger ved indberetning og indhentning af vederlaget. Aftalepartierne har samtidig besluttet, at interne harddiske skal omfattes af ordningen. Kulturministeriet foreslår på den baggrund, at følgende lagringsmedier omfattes af den fremtidige vederlagsordning for eksemplarfremstilling til privat brug: Harddisk (usb-stik, hukommelseskort, ekstern harddisk, intern harddisk, netværksharddisk o.l.), tablet, smartphone, bærbar computer og stationær computer. … 2.2. Vederlagsfastsættelse … 2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det følger af Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning af 10. februar 2021 og tillæg til Aftale om en ny, moderniseret blankmedie- ordning af 7. september 2021, at aftalepartierne er enige om, at kom- pensationen til rettighedshaverne beregnes på baggrund af de af ord- ningen omfattede lagringsmedier, der er solgt til private forbrugere. Aftalepartierne er ligeledes enige om, at taksterne for de af ordningen omfattede lagringsmedier fastsættes således, at de ville give et provenu på 93 mio. kr. baseret på et gennemsnit af salgstallene for lagringsmedi-erne i 2018, 2019 og 2020. Det løbende provenu til rettighedshaverne opstår derefter ved, at de fastsatte takster pålægges det løbende salg i det pågældende år (første gang i 2022). Det følger endvidere af aftalen, at taksterne fastsættes af kulturministe-ren efter drøftelse med aftalepartierne – første gang i 2021 med virkning fra 2022, og at de fastsatte takster og de omfattede medier forbliver gældende, indtil aftalepartierne er enige om at ændre dem. Kulturministeriet finder i den forbindelse anledning til at præcisere, at taksterne er fastsat ved lov, jf. ophavsretslovens § 40 (lovforslagets § 1, nr. 5), og at taksterne således ikke kan ændres uden en lovændring. Som det fremgår af afsnit 2.1.2 ovenfor foreslås følgende lagringsmedi-er omfattet af vederlagsordningen: Harddisk (usb-stik, hukommelses-kort, ekstern harddisk, intern harddisk, netværksharddisk o.l.), tablet, smartphone, bærbar computer og stationær computer. Kulturministeriet har indhentet følgende salgstal for 2018, 2019 og 2020 fra fællesorganisationen Copydan KulturPlus og analyseinstituttet GfK. Tallene dækker over indberetninger til Copydan KulturPlus og indbe- rettede salg fra danske detailled til privatpersoner: Medie Salgstal 2018 Salgstal Salgstal 2020 Gns. 2019 Usb-stik 437.348 437.671 327.344 400.788 31 Hukom- 318.120 287.730 254.702 286.851 melses- kort Smartp- 1.325.295 1.258.952 1.311.730 1.298.659 hone Bærbar 302.424 298.070 347.222 315.905 computer Stationær 49.095 43.768 52.433 48.432 computer Tablet 275.005 266.660 276.975 272.880 Ekstern 130.385 116.323 118.466 121.725 harddisk Net- 5.922 5.294 6.259 5.825 værks- harddisk Intern 38.430 46.793 74.858 53.360 hard- disk På baggrund af d isse tal foreslås det, at vederlaget for de af ordningen foreslåede omfatt ede lagringsmedier fastsættes således: - Harddisk (usb-s tik, hukommelseskor t, ekstern harddisk, intern h ard- disk, netværkshar ddisk o.l.) ≤ 128 gb: 4,00 kr. - Harddisk (usb-s tik, hukommelseskor t, ekstern harddisk, intern h ard- disk, netværkshar ddisk o.l.) > 128 gb: 16,00 kr. - Tablet: 45,00 kr. - Smartphone: 45, 00 kr. - Bærbar compute r: 45,00 kr. - Stationær computer: 45,00 kr. For at imødegå eventulle udfordringer ved smartphones, tablets og bærbare computeres konvergens, har Kulturministeriet valgt at ensarte de foreslåede vederlag på disse lagringsmedier (sammen med stationæ-re computere). Samlebetegnelsen ”harddisk” for usb-stik, hukommelseskort, ekstern harddisk, intern harddisk, netværksharddisk o.l. og den differentierede vederlagsfastsættelse foreslås anvendt for at imødegå de situationer, hvor lagringsmedierne konvergerer og således kan substituere hinan-den. Standardkapaciteten for de nævnte lagringsmedier varierer, men det er muligt at erhverve f.eks. usb-stik og hukommelseskort med stor lagringskapacitet, der fuldt ud kan måle sig med den lagringskapacitet, som f.eks. en ekstern harddisk har. Den foreslåede differentierede vederlagsfastsættelse for harddiske hen- holdsvis under (til og med) og over 128 gb er valgt for at tage højde for, 32 at usb-stik og hukommelseskort både findes med en relativ lav kapaci-tet og salgspris og med en kapacitet og salgspris, der er sammenlignelig med eksterne harddiskes. Den foreslåede differentierede vederlagsfast-sættelse for harddiske er på grund af manglende datagrundlag ikke fo-retaget på baggrund af differentierede salgstal for harddiske henholds-vis under og over 128 gb. Det er dog Kulturministeriets umiddelbare vurdering, at den differentierede vederlagsfastsættelse i praksis kun ev-entuelt vil få betydning for et begrænset antal lagringsmedier, herunder primært usb- stik og hukommelseskort med en kapacitet over 128 gb. De foreslåede vederlag er fastsat sådan, at de tager højde for enhver lovlig og kompensationsberettigende privatkopiering af lyd og billeder (audiovisuelle medier), som lagringsmedierne giver mulighed for. Det-te inkluderer eksempelvis også den eventuelle lagring, som via et af de foreslåede omfattede lagringsmedier måtte finde sted på en cloud-tjeneste i et omfang, hvor skaden for rettighedshaverne derved ikke er minimal. Muligheden for eventuel kompensationsberettigende cloud-lagring er således indregnet i vederlagsfastsættelsen på de herfor rele-vante lagringsmedier, og cloud-tjenester foreslås ikke særskilt veder-lagspålagt. … 2.3. Lagringsmedier erhvervet fra udenlandske virksomheder til pri- vat brug … 2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det er Kulturministeriets vurdering, at den resultatforpligtelse, der føl-ger af EU-Domstolens dom af 16. juni 2011 i sag C-462/09 – Stichting de Thuiskopie, til at sikre en effektiv opkrævning af den rimelige kompen- sation for den lovlige og kompensationsberettigende privatkopiering, der finder sted i Danmark, bedst opfyldes ved en udvidelse af de nuvæ-rende regler således, at også lagringsmedier fra udenlandske virksom-heder solgt direkte til privatpersoner i Danmark (privat import) omfat-tes af vederlagsordningen. Det foreslås derfor at indføre en ny bestemmelse i ophavsretslovens § 39 a, hvorefter virksomheder, der fra udlandet sælger de af ordningen foreslåede omfattede lagringsmedier til privatpersoner i Danmark, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i ophavsretslovens § 39, stk. 2, nævnte værker på samme måde som den, der erhvervsmæssigt frem-stiller eller indfører lagringsmedier, jf. ophavsretslovens § 39, stk. 1. … 2.4. Afskaffelse af dvd-kompensationen … 2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 33 Det fremgår af Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning af 10. februar 2021, at den fremtidige vederlagsordning skal være fuldt ud brugerfinansieret, og at aftalepartierne derfor er enige om, at den stats-lige medfinansiering af ordningen i form af dvd-kompensationen skal afskaffes, således at dvd-kompensationen udbetales sidste gang i 2022 for afregningsåret 2021. På den baggrund og henset til, at dvd’er med lovforslaget foreslås frita-get ordningen, foreslås det, at statens medfinansiering af vederlaget for eksemplarfremstilling til privat brug i form af dvd-kompensationen af- skaffes. … 2.5. Evaluering 2.5.1. Gældende ret Der er ikke i ophavsretsloven eller bekendtgørelse om vederlagsord- ningen for uindspillede bånd m.v. i henhold til ophavsretsloven fastsat bestemmelser om en løbende evaluering af vederlagsordningen. 2.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det følger af Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning af 10. februar 2021, at aftalepartierne er enige om, at ordningen skal evalueres første gang i 2023 baseret på salgstallene i 2022, og efterfølgende hvert 3. år. Evalueringen skal belyse udviklingen i danskernes privatkopie- ringsadfærd og markedet for lagringsmedier, og kulturministeren skal indkalde til drøftelser med aftalepartierne med henblik på at drøfte eventuelle forslag til ændringer i omfattede medier og de gældende takster, når resultatet af evalueringen foreligger og efterfølgende hvert 3. år. Eventuelle ændringer vil kræve en lovændring. … Til nr. 5 … Ved en harddisk, jf. § 40, stk. 1, nr. 1 og 2, skal forstås et ikke- multifunktionelt og ikke-indbygget lagringsmedie, hvis primære funk-tion er lagring af filer, herunder usb-stik, hukommelseskort, ekstern harddisk, intern harddisk (harddisk til indbygning i eksempelvis en sta-tionær computer), netværksharddisk (ekstern harddisk med mulighed for netværkstilslutning) o.l. At en ekstern harddisk f.eks. giver mulig-hed for at oplade et andet medie, eksempelvis en smartphone, betyder ikke, at harddisken dermed karakteriseres som multifunktionel. Den foreslåede bestemmelse betyder, at de oplistede lagringsmedier vederlagspålægges med de angivne beløb. De oplistede lagringsmedier er udtryk for de lagringsmedier, der på nuværende tidspunkt skønnes 34 at blive anvendt til kompensationsberettigende privatkopiering i et om- fang, hvor skaden for rettighedshaverne derved ikke skønnes at være minimal. … Til nr. 15 … Det følger af bl.a. EU-Domstolens afgørelse i sag C-521/11 – Ama- zon.com International Sales m.fl., at medlemsstaterne har en bred skønsmargin ved afgørelsen af hvem, der skal betale den rimelige kom- pensation, hvilken form kompensationen skal have, hvilke nærmere be- stemmelser der skal gælde for den og hvilket omfang, den eventuelt skal have. Det er Kulturministeriets vurdering, at det er inden for de rammer, som EU-retten sætter for medlemsstaternes indretning af deres kompensationsordninger, herunder medlemsstaternes brede skønsmar-gin, at omkostningerne til den løbende evaluering som foreslået dækkes af det samlede vederlag. Ved den foreslåede vederlagsfastsættelse for de af ordningen foreslåede omfattede lagringsmedier er der taget højde for både udgifter til den løbende evaluering af ordningen og den rime-lige kompensation til rettighedshaverne.” Udviklingen i provenuet fra blankmedieordningen Copydan har oplyst, at blankmedieordningen har indbragt følgende beløb fra 1993 til 2021: 1993: 8,5 mio. kr. 2008: 38,6 mio. kr. 1994: 54,8 mio. kr. 2009: 49,0 mio. kr. 1995: 59,8 mio. kr. 2010: 34,8 mio. kr. 1996: 75,6 mio. kr. 2011: 31,3 mio. kr. 1997: 63,8 mio. kr. 2012: 31,2 mio. kr. 1998: 67,2 mio. kr. 2013: 30,6 mio. kr. 1999: 43,6 mio. kr. 2014: 27,4 mio. kr. 2000: 39,9 mio. kr. 2015: 28,5 mio. kr. 2001: 37,8 mio. kr. 2016: 27,8 mio. kr. 2002: 59,0 mio. kr. 2017: 57,4 mio. kr. 2003: 51,2 mio. kr. 2018: 26,5 mio. kr. 2004: 54,0 mio. kr. 2019: 26,8 mio. kr. 2005: 47,4 mio. kr. 2020: 26,0 mio. kr. 2006: 36,7 mio. kr. 2021: 49,0 mio. kr. 2007: 33,7 mio. kr. Provenuet i 2017 omfatter tillige ca. 30 mio. kr. inklusiv rente, som Copydan Båndkopi blev tilkendt ved Østre Landsrets dom af 12. oktober 2016, der vedrø- rer årene 2004-2014. 35 Copydan har desuden udarbejdet en oversigt, hvor provenuet for 2014-2021 er specificeret på de enkelte medier. Der fremgår heraf blandt andet følgende for- deling af provenuet: Lydmidler Videomidler DVD-garanti Provenu i alt 2014 7.924.473 kr. 1.697.282 kr. 19.710.000 kr. 29.331.754 kr. 2015 7.628.732 kr. 1.205.668 kr. 20.300.000 kr. 29.134.400 kr. 2016 6.823.746 kr. 700.986 kr. 21.010.000 kr. 28.534.733 kr. 2017 5.777.292 kr. 570.778 kr. 21.570.000 kr. 27.918.070 kr. 2018 4.505.407 kr. 400.167 kr. 22.150.000 kr. 27.055.574 kr. 2019 4.300.416 kr. 307.341 kr. 22.380.000 kr. 26.987.757 kr. 2020 3.514.754 kr. 230.450 kr. 22.636.171 kr. 26.381.375 kr. 2021 3.138.781 kr. 137.880 kr. 23.117.113 kr. 26.393.774 kr. Tabsopgørelsen Copydan har opgjort rettighedshavernes tab med udgangspunkt i en sammen- ligning af kompensationsniveauet i Sverige, Holland, Belgien, Tyskland og Frankrig. Copydan har herefter på baggrund af de faktiske danske salgstal til private for perioden 1. august 2014 til 31. december 2021 for de indbyggede lag- ringsmedier nævnt i påstanden bortset fra mp3-afspillere beregnet, hvad rettig- hedshaverne ville have modtaget i kompensation, hvis et vægtet gennemsnit af de fem sammenligningslandes vederlagssatser havde været gældende i Dan-mark i perioden. Beregningen giver et samlet tab for perioden på knap 1,34 mia. kr. Beløbet, der svarer til Copydans principale påstand, er fremkommet således: Indenlandske Distancesalg (5 Arbejdsgiverbetalt Tabsopgørelse – vægtet gennemsnit Total salg til private %) udstyr For 2014 (1. august til 31. december) 67.206.205 kr. 3.360.310 kr. 5.600.312 kr. 76.166.827 kr. For 2015 162.382.877 kr. 8.119.144 kr. 15.123.086 kr. 185.625.107 kr. For 2016 154.205.415 kr. 7.710.271 kr. 14.462.991 kr. 176.378.677 kr. For 2017 153.592.532 kr. 7.679.627 kr. 14.158.248 kr. 175.430.407 kr. For 2018 156.861.833 kr. 7.843.092 kr. 13.946.516 kr. 178.651.441 kr. For 2019 149.735.946 kr. 7.486.797 kr. 15.892.092 kr. 173.114.835 kr. For 2020 164.248.842 kr. 8.212.442 kr. 17.562.794 kr. 190.024.078 kr. For 2021 155.462.586 kr. 7.773.129 kr. 19.224.421 kr. 182.460.136 kr. Samlet tab (GfK-medier) 1.163.696.235 kr. 58.184.812 kr. 115.970.460 kr. 1.337.851.508 kr. Gennemsnit pr. år 156.902.863 kr. 7.845.143 kr. 15.636.467 kr. 180.384.473 kr. Copydan har desuden udarbejdet en alternativ tabsopgørelse på godt 770 mio. kr., som er fremkommet ved at tage udgangspunkt i det forudsatte kompensa- tionsniveau på 93 mio. kr. i henhold til den nye blankmedieordning. Copydan har herefter fratrukket det vederlag, som rettighedshaverne allerede har mod- taget fra salg af usb-stik og løse hukommelseskort, og tillagt vederlag for ar- bejdsgiverbetalt udstyr. Opgørelsen ser således ud: Tabsopgørelse – den nye kompen- Indenlandsk salg Arbejdsgiverbetalt Total 36 sationsordning til private udstyr (3) (1) - (2) For 2014 (1. august til 31. december) 36.158.155 kr. 5.600.312 kr. 41.758.467 kr. For 2015 86.726.477 kr. 15.123.086 kr. 101.849.563 kr. For 2016 86.992.372 kr. 14.462.991 kr. 101.455.363 kr. For 2017 87.631.343 kr. 14.158.248 kr. 101.789.591 kr. For 2018 88.776.934 kr. 13.946.516 kr. 102.723.450 kr. For 2019 88.865.214 kr. 15.892.092 kr. 104.757.306 kr. For 2020 89.614.246 kr. 17.562.794 kr. 107.177.040 kr. For 2021 89.956.036 kr. 19.224.421 kr. 109.180.457 kr. Samlet tab (G fK-medier) 654.720.777 kr. 115.970.460 kr. 770.691.237 kr. Gennemsnit p r. år 88.276.959 kr. 15.636.467 kr. 103.913.425 kr. Copydan h ar endvidere udarbejdet en alternativ beregning af tabet på grundlag af vederlag ssatserne i den nye blankmedieordning anvendt p å det faktiske salg i perioden 2014-2021 til private i Danmark af stationære og b ærbare pc’er, smartphon es, tablets, eksterne harddiske og netværksharddiske. Beregningen ser således ud: Tabsopgørels e (udvalgte GfK-medier) – den nye kom- Indenlandsk salg ti l private pensationsord ning For 2014 (1. au gust til 31. december) 50.608.986 kr. For 2015 107.265.202 kr. For 2016 98.130.520 kr. For 2017 94.299.719 kr. For 2018 89.653.687 kr. For 2019 82.777.700 kr. For 2020 88.278.578 kr. For 2021 86.559.928 kr. Samlet tab (udvalgte GfK-medier) 697.574.322 kr. Gennemsnit pr. år 94.054.965 kr. Der er i denne beregning ikke medtaget arbejdsgiverbetalt udstyr. Kulturministeriet har bestridt, at tabet kan opgøres som sket af Copydan Kul- turPlus, men har ikke bestridt de talmæssige beregninger. Forklaringer Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 2, Vidne 1 og Vidne 7 har afgivet forkla-ring. Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han er uddannet jurist og blev ansat som juridisk konsulent i Copydan i november 1999. I 2006 blev han admi- nistrerend e direktør for de fire Copydan-foreninger. Copydan er et rettigheds- selskab, so m modtager betaling på vegne af rettighedshaverne. 37 Copydan KulturPlus er en kollektiv organisation, som opkræver vederlag og fordeler det til de relevante rettighedshavere. Rettighedshaverne kan opdeles i tre grupper – autorerne, som er de egentlige ophavsmænd, udøverne og produ- centerne. Inden for hver gruppe opdeles rettighedshaverne herefter i tv/film og musik. Copydan fordeler de vederlag, som de modtager fra blankmedieordningen, efter en forud fastsat fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen er fastsat efter forhand-ling mellem de relevante rettighedshaveres organisationer. Hvis de ikke kan nå til enighed, kan fordelingen blive fastsat ved privat voldgift. Vederlagene rubriceres i vederlag fra billedmedier og vederlag fra lydmedier, således at f.eks. vederlaget fra salg af dvd’er fordeles blandt billedrettighedsha- verne, og vederlaget fra salg af cd’er og usb-stik fordeles blandt musikrettig- hedshaverne. Dvd-garantien udgør 21-22 mio. kr. om året og fordeles via billed- fordelingsnøglen. Hverken Copydans administration eller Kulturministeriet er inde over fordelingen, men han går ud fra, at Kulturministeriet ved, hvordan fordelingen sker. Det er fra politisk side besluttet, at 2/3 af vederlaget fra blankmedieordningen skal gå til de rettighedshavere, som har lidt skade ved kopieringen, mens 1/3 skal gå til vækstlaget, dvs. de nyskabende kunstnere. Copydan og rettighedshavernes organisationer begyndte allerede i år 2000 at arbejde for en omlægning af blankmedieordningen og har arbejdet med det i alle årene siden, idet kunstnerne gerne ville have en ordning, som var tidssva-rende og med en rimelig økonomi. De ønskede desuden en ordning, som sva-rede til den, man havde i sammenlignelige lande. Der har været ti forskellige kulturministre i perioden. I 2000-01 havde Copydan en dialog med Kulturministeriet om at tillade digital kopiering til privat brug og om, hvordan rettighedshaverne skulle kompenseres for det. En mulighed var at lægge vederlag på udstyr, der var egnet til kopie-ring. Kulturministeren, Person 4, så positivt på forslaget. De havde på det tidspunkt et ønske om en ordning, som ville give rettighedsha-verne en indtægt på 100-120 mio. kr. om året. I 2005-06, hvor Person 5 var kulturminister, drøftede de ordningen igen. Meldingen fra Kulturministeriet var, at regeringen ikke ville indføre nye skatter og afgifter på udstyr af hensyn til IT-branchen, som stod meget stærkt. Man anerkendte, at der var et problem, men man ønskede ikke at gøre noget ved det. EU-retten fyldte ikke så meget i debatten. Dialogen var meget faktuel, og Co- pydan redegjorde for de faktiske forhold. I 2005-06 foregik en del kopiering på mp3-afspillere og dvd-optagere. 38 Copydan har i alle årene deltaget i de udvalgsarbejder, der har været, men der er ikke kommet noget ud af det. De har prøvet at tage fat i alle, som var invol-veret – både kulturordførerne fra alle partier, embedsmænd og skiftende kul-turministre – for at bringe det i fokus og fortælle om, hvad der var af proble-mer, og hvilke ordninger man havde i andre lande. Politikerne har vedvarende haft forståelse for problemet, men skiftende rege-ringer har ikke fundet det belejligt at indføre nye afgifter. Det har aldrig før været en del af Copydans værktøjer at sagsøge staten. Det var en afmagtshandling fra deres side. Nogle politikere bragte selv muligheden for en retssag op. Person 6 kunne godt tænke sig at lave blankmedieordningen om, da hun var kulturminister, men hun kunne ikke få opbakning til det i Fol-ketinget. Rettighedshaverne har aldrig forestillet sig, at de kunne få 1 mia. kr. om året fra blankmedieordningen, men de kunne ikke følge Seismonauts beregninger fra værdien på 1 mia. kr. til det årlige beløb på 44 mio. kr. svarende til niveauet for vederlaget i 2005. Der var ingen saglig argumentation for Seismonauts anbefa-ling af dette beløb, hvilket var med til at skabe mistillid hos Copydan og rettig- hedshaverne. Copydan havde i slutningen af 2017 eller begyndelsen af 2018 et møde med Person 6 om situationen. Person 6 oplyste, at hun havde haft møde med både Person 7 og Person 8, som på det tidspunkt var henholdsvis justitsminister og skatteminister, og de var begge imod en ny ordning. Copydan gik efterfølgende med til at mødes med repræsentanter for IT-industrien, men de havde ingen forventninger om, at det ville føre til noget. Det er en politisk beslutning, hvilket kompensationsniveau der skal være. Copydan har vedvarende sendt materiale til Kulturministeriet om satserne i andre lande, og hvilke ordninger man har dér. Han synes, at man burde have en ordning på niveau med sammenlignelige lande, men samtidig er han lettet over, at der med den nye blankmedieordning endelig er fundet en løsning. Det er svært at redegøre for, hvordan kopieringsreglerne er i andre lande. De har under retssagen gjort det, hvor de synes, at det var relevant. Han talte med Vidne 2 om arbejdet i Blankmedieudvalget i det omfang, hun måtte tale om det. I starten talte de meget om processen, men han har ikke været inde over spørgeskemaet i detaljer. Han drøftede resultatet af Seismo-nauts markedsanalyse og deres anbefalinger af et kompensationsniveau med 39 Vidne 2, og hvordan Copydan skulle reagere. Det interessante var, hvor-dan Seismonaut var kommet frem til tallene. Vidne 4 har forklaret blandt andet, at hun har været bestyrelsesleder i Copydan KulturPlus siden 2013. Tidligere var hun formand for Dansk Artist Forbund. Hun har desuden bestyrelsesposter forskellige steder i kulturlivet. Hun er oprindelig sanger. Hun har først for alvor arbejdet med implementeringen af Infosoc-direktivet fra 2013. Det har været kendt i mange år, at den danske blankmedieordning gav en meget lav kompensation til rettighedshaverne. Rettighedsordninger som blank- medieordningen er en indkomst for rettighedshaverne. Fordelingen af vederla-get mellem rettighedshaverne sker efter en fordelingsnøgle, som er aftalt mel-lem rettighedshavernes foreninger. Hun kender ikke fordelingsnøglen. Medlemmerne af Dansk Artist Forbund har flere indtægtskilder. De store kunstnere (top 50) får deres indtægter fra koncerter og indspilninger og i min-dre grad fra streaming. Kunstnerne i top 50 tjener rigtig godt. Resten tjener fint, når indkomsten bliver suppleret af rettighedsindtægter og undervisning. Hun har sammen med Copydans administration lagt strategien for, hvad de skulle gøre for at få skiftende regeringer til at erkende deres ansvar. Ophavsret er svært at forklare politikerne. Denne sag er særlig svær, fordi det er vanskeligt at forklare, hvad det vil sige at lave en kopi, og at det stadig forekommer i dag. Det har ikke været et spørgsmål om, hvorvidt ordningen skulle laves om, men mere et spørgsmål om hvordan. Efter at Blankmedieudvalget havde afgivet sin rapport, deltog hun i et kultur- udvalgsmøde i december 2017, hvor alle involverede organisationer var til ste-de. Bølgerne gik højt. IT-industriens synspunkt var, at danskerne ikke længere kopierede musik og film m.v. Hun er glad for, at der er kommet en ny blankmedieordning, men det var ikke det beløb, de havde håbet på. Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han er bestyrelsesformand for IFPI Danmark og direktør for Sony Music Danmark. Sony har 1/3 af markedet i Danmark. IFPI er en brancheforening for musikselskaberne og er medlem af Copydan Kulturplus. Musikproducenterne har forskellige indtægtskilder. Deres forretning består i at sælge musik og stille musik til rådighed. De får primært deres indtægt fra streaming og en lille smule fra salg af vinyl og downloads. 40 I begyndelsen af 00’erne solgte de primært cd’er. De modtager en lille del af blankmedievederlaget. Der er tale om højst 500.000 kr. om året og måske snare-re 300.000 kr. For tyve år siden modtog de ti gange så meget. IFPI repræsenterer både et stort internationalt katalog og et stort dansk katalog. Det danske katalog strækker sig 50 år tilbage. Musikerne tjener blandt andet deres penge på koncerter og på deres aftaler med Sony. Privatkopieringsvederlaget spiller en meget lille rolle som indtægtskilde i dag. Af de midler, som tildeles IFPI fra blankmedieordningen, går 1/3 til at støtte kunstnere til at skrive og producere ny musik og til, at kunstnerne kan tage til udlandet med deres musik. Der er tale om udviklingsstøtte og eksportstøtte. Musikselskaberne er gået fra at sælge cd’er til at sælge downloads, og siden 2012 har teknikken til streaming udviklet sig, og streaming er blevet altdomine-rende. Branchen havde sin største omsætning i 2001, men omsætningen faldt herefter frem til 2009, hvor branchen var tæt på at bukke under. Udviklingen vendte imidlertid på grund af muligheden for streaming. Privatkopieringsvederlaget nåede toppen i 2007 og er herefter faldet til at være nærmest ikke eksisterende. I mange andre europæiske lande har man over åre-ne indført ordninger som den, man først nu har indført i Danmark med veder-lag på indbyggede lagringsmedier Der findes forskellige musikstreamingtjenester på markedet, blandt andet Spo-tify, TDC Play, Apple Music, Deezer, Tidal, og YouTube Red, Sony Music Danmark har indgået en licensaftale med TDC Play, som alene gælder for Danmark. Sony har en verdensomspændende licensaftale med Spotify, hvor Sony mod betaling stiller deres musik til rådighed for Spotify, som så kan tilbyde den til sine abonnenter. Spotify honorerer Sony og de andre musikselskaber på den måde, at Spotify lægger alle de indtægter, de har haft i Danmark i en given måned, sammen og betaler musikselskaberne efter et prorata system. Spotify ser på, hvilke stykker musik der har været afspillet, og i hvilke selskaber rettighederne ligger, og for- deler beløbet til musikselskaberne, som herefter deler ud til kunstnerne. Der bliver målt på antallet af afspilninger i en given måned og afregnet efter det. 41 Spotify betaler ikke for downloads, men afregner både for online og offline af- spilning. Der sker afregning på samme måde for online og offline afspilning. Det vil ikke være muligt at få vederlag for downloads på nuværende tidspunkt. IFPI har lobbyet for en ny blankmedieordning, og han er glad for, at der er kommet et resultat, men han er ikke imponeret over niveauet for vederlaget. Vidne 6 har forklaret blandt andet, at hun er uddannet cand. jur. og havde sin første ansættelse som juridisk konsulent i Dansk Skuespillerforbund. Hun har været ansat som sekretariatschef hos Danske Filminstruktører siden sep-tember 2000. Danske Filminstruktører er medlem af Copydan KulturPlus. Filminstruktørerne er freelancere, som stykker deres indtægter sammen ved f.eks. at instruere, undervise og skrive bøger. Rettighedspengene har stor be-tydning i den forbindelse. Det er de penge, man skal leve af. I 2000 var midlerne fra blankmedieordningen af en størrelse, som kunne mær-kes, men i dag er midlerne blevet meget små. Jo mere digitale folk er blevet, jo mindre er ordningen blevet værd. 1/3 af indtægten fra ordningen skal anvendes til kollektive formål. De har et legat, som støtter op om de værker, som ikke kan tjene sig selv hjem. Den tidlige udvikling støttes på den måde. Legatet er på 10-15.000 kr. til hver kunstner. De har en ansøgningsproces med et ansøgnings-skema, der skal udfyldes. De har også for nogle af pengene købt filmudstyr, som kunstnerne kan låne. Folk køber ikke dvd’er mere. Streaming har overtaget, og det er streamingen, de tjener penge på. Det er filmproducenterne, der som filminstruktørernes arbejdsgivere indgår aftaler med streamingtjenester som f.eks. Netflix. I den nye aftale med Netflix ser man på antal abonnementer i forhold til afregning. Det er svært at få oplys-ningerne om antal abonnementer ud af Netflix, men det håber de at kunne æn-dre på. Streamingtjenesterne er blevet store navnlig i løbet af de sidste 5 år. Filmin- struktørerne får dog stadig de største rettighedsbeløb fra Copydan Verdens TV. Der er indgået en aftale med TV2 Play om betaling for streaming. De får ikke løbende betaling ved afspilning, når danske brugere ser danske film via Netflix. Når en filminstruktør indgår aftale med Netflix om produktion af en serie som f.eks. Kastaniemanden, indgår man en aftale om en engangsbetaling mod, at Netflix har rettighederne til Kastaniemanden i et vist antal år. Der er ingen se- kundær betaling pr. afspilning. 42 Hun var ikke selv medlem af Blankmedieudvalget, men de beretninger, hun fik om arbejdet i udvalget, og den konklusion der kom, var meget forvirrende for dem. Hun opfattede rapporten sådan, at man var enige om, at der skete meget kopiering, men hun så ingen sammenhæng mellem dette faktum og det veder-lag, der blev foreslået. Hun har haft møder med alle mulige for at finde en løsning, men hver eneste regering har ”sendt aben videre” . Det er ret kompliceret blandt andet at få defi- neret, hvilke handlinger der er kopiering. De er meget glade for, at der nu er kommet en ny ordning, og at de ikke skal diskutere det yderligere. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at hun er tidligere juri-disk chef i Copydan KulturPlus. Hun er i dag direktør i Producent Rettigheder Danmark, som står for at videredistribuere midler fra Copydan til filmprodu-center og filmdistributører. Hun har tidligere i mange år været advokat, hvor hun primært har beskæftiget sig med ophavsret. Hun udarbejdede til brug for Blankmedieudvalgets arbejde et notat med citater fra relevante EU-domme. Der er i den grad juridisk uenighed om, hvad der skal forstås ved minimal skade, og hvad der hører under privatkopiering. Hun og resten af udvalgets medlemmer var med til at udforme de spørgsmål, som indgik i Seismonauts markedsanalyse. Hun tror, at det var Seismonaut, som tog streaming ud af spørgsmålene. Hun husker ikke nøjagtigt, hvad dis-kussionen gik på i forhold til offline afspilning. Hun gik selv meget op i, at spørgsmålene blev formuleret på en måde, så ulovlig kopiering ikke kom med i svarene. Hun kan ikke huske, om hun foreslog, at der blev stillet spørgsmål om køb af optagemedier i udlandet. Da hun læste Seismonauts markedsanalyse, oplevede hun den som fuld af sub- jektive vurderinger og antagelser. Kulturministeriet oplyste, at der var penge til, at udvalget kunne bede Seismo-naut om at komme med anbefalinger til et kompensationsniveau. Hun syntes, at det lød fornuftigt. Hun sagde på et møde i udvalget, at det var vigtigt, at evi-densen fra markedsanalysen blev brugt. De andre udvalgsmedlemmer gik me-get op i, at metodikken skulle kunne følges, hvilket hun var helt enig i. Udvalgets opgave var at komme med nogle anbefalinger til en ny blankmedie- ordning på baggrund af en markedsanalyse af danskernes kopieringsadfærd. Hun mener derfor, at Seismonauts anbefalinger, hvor de bruger andre landes 43 niveau og den danske ordnings 2005-niveau som referencepunkter, strider mod udvalgets opgave. Hun talte med nogen i Copydan om anbefalingerne fra Seismonaut. Hun hu-sker ikke med hvem, men hun vil tro, at det var Vidne 3. Hun sendte en mail til resten af udvalget den 8. august 2017 til brug for et udvalgsmøde den 15. august 2017. Indholdet af mailen blev drøftet i Copydan. De havde været tilfredse, da de læste Seismonauts markedsanalyse, hvor privatkopieringen blev værdiansat til 1 mia. kr., men de kunne ikke følge, hvordan det kunne føre til en årlig kompensation på 44 mio. kr. De 193 mio. kr., som hun foreslog som et år-ligt niveau for kompensationen i sin mail af 8. august 2017, er baseret på Copy-dans erfaring med beregninger af den type. På udvalgsmødet den 15. august 2017 deltog Seismonaut også, men de kom ikke med en forklaring på, hvor de havde tallet på 44 mio. kr. fra. Person 2 stillede også spørgsmålstegn ved beregningen. Anbefalingerne fra Seismonaut blev rettet til to gange i det efterfølgende forløb. Under det sidste møde i udvalget var formanden Vidne 1 og Person 1 flere gange ude at tale med Seimonaut., og til sidst redegjorde Seismonaut mundtligt for deres beregninger, og det kom frem, at de havde regnet baglæns. Hun skrev efterfølgende til Person 6, fordi hun oplevede, at der i udvalget havde været en negativ tone, da hun ville dissentiere. Det, hun kritiserede, var ikke tallet, men hvor tallet kom fra. Hun kan ikke huske, om hun fik hjælp til formuleringen af brevet i Copydan, men hun kan bestemt stå inde for brevets indhold. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at hun er professor ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet. Hun er oprindelig uddannet ad-vokat. Hun har været medlem af flere offentlige udvalg. Hun fik en henvendelse fra den daværende departementschef i Kulturministe-riet, om hun ville være formand for Blankmedieudvalget, som regeringen plan-lagde at nedsætte. Det miljø, der beskæftiger sig med ophavsret meget indgå-ende, er meget lille, og hun skulle være garanten for, at det, der kom fra udval-get, var uvildigt. Udvalgets arbejde skulle være evidensbaseret og uvildigt. Uvildigheden blev blandt andet sikret ved udvalgets sammensætning af tre sagkyndige – vidnet selv, Person 1 og Person 2 – og to fra interesseorganisa-tionerne og ved, at ingen blandede sig i, hvad de lavede. Kulturministeriet stil- 44 lede sekretariatsfaciliteter til rådighed, men der var intet pres fra Kulturministe-riet for at vælge en bestemt model eller et bestemt kompensationsniveau. Hun talte ikke med nogen fra Kulturministeriet i den periode, hvor udvalget arbej-dede. Hun ville være blev indigneret og ville have afvist at gå i en bestemt ret-ning, hvis der havde været den slags pres fra ministeriet. Evidensen skaffede de ved at hyre Seismonaut til at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse. Udvalgets medlemmer var meget aktivt involveret i processen med at formule-re de spørgsmål, som skulle indgå i undersøgelsen. De drøftede indgående på flere møder i udvalget, hvordan spørgsmålene skulle stilles, og det var vigtigt for hende, at medlemmerne var indforstået med de spørgsmål, som blev stillet. Seismonaut var ikke påvirket af andre eller af andre hensyn. Seismonaut havde udført den type opgaver før, og de virkede meget overbevisende. Da hun modtog evidensrapporten om den faktiske kopieringsadfærd, havde hun ganske tæt kontakt med udvalgssekretæren om, hvordan de skulle komme videre. Hun kunne allerede fornemme, at der var stor uenighed mellem de for-skellige interessenter i udvalget. Hun overvejede at bede Seismonaut om en anbefaling til et kompensationsniveau, da Seismonaut allerede havde set på ordningerne i andre sammenlignelige lande. På dette tidspunkt var der stadig opbakning fra alle medlemmer til denne fremgangsmåde. De drøftede i udvalget, hvad de skulle bede Seismonaut om at se på, og det udmøntede sig i seks punkter, som blev sendt i en mail den 30. juni 2017 til Seis- monaut. På mødet den 15. august 2017 drøftede udvalget anbefalingerne fra Seismonaut, men også Vidne 2's indsigelser, som hun havde fremsat i en mail forud for mødet. Vidne 2 var allerede på dette tidspunkt ikke glad for den ret-ning, som sagen havde taget både i forhold til, hvilke medier der skulle være omfattet, og i forhold til selve beløbet. Det var navnlig Vidne 2 og Person 3, som var meget uenige under udvalgsarbejdet. Seismonaut havde udtalt, at værdien af privatkopieret materiale ikke nødven- digvis er det samme som tabet og derfor ikke kan bruges fremadrettet til at fast- lægge det årlige kompensationsniveau. Med hensyn til referencepunkterne var det en del af Vidne 2's kritik, at det ville være i strid med EU-retten at be-nytte et bestemt år som referencepunkt, når niveauet skulle fastlægges. Det havde efter hendes opfattelse ingen betydning for det endeligt anbefalede be-løb. Det blev drøftet flere gange i udvalget, hvilke andre EU-lande man skulle kigge på for at få inspiration til en ordning. Hun mener bestemt, at det blev drøftet i udvalget at se på de lande, som er nævnt i Seismonauts anbefalinger, fordi de er 45 sammenlignelige. Der er dog forskel på ordningerne, og de kan derfor ikke sammenlignes én til én. Hun kan ikke huske, om udvalget havde oplyst Seismonaut om, at det var i 2005, at der var det højeste niveau for vederlaget, eller om oplysningen kom fra Seismonaut. De takster, som fremgår af Seismonauts anbefalinger, er beregnet af Seismo-naut. Som hun husker det, fik de gennemgået Seismonauts beregninger på et møde. Retorikken blandt udvalgsmedlemmerne blev efterhånden mere skarp og stemningen meget ophedet. Hun oplevede, at Copydan begyndte at stille spørgsmålstegn ved processen, og det blev derfor vigtigt for hende at få slået fast, at udvalgets medlemmer havde været enige om at få Seismonaut til at komme med nogle anbefalinger til en model og et kompensationsniveau. Hun husker ikke de drøftelser, der var med Person 2 om flertallets ud-talelse. Mødet i udvalget den 29. august 2017 var forholdsvis tumultarisk. Hun havde ikke fået alle dissenser endnu. Vidne 2 sad og formulerede dissenser un-dervejs i mødet. Hun fandt det uprofessionelt og meget imod sin natur. Hun oplevede, at man lod hånt om det hensyn, der var til processen i forhold til at overholde den tidsramme for udvalgsarbejdet, som de havde. Det er stadig hendes opfattelse, at de på det grundlag, de havde, kunne udtale sige, som de gjorde i rapporten. Hun har ingen viden om den nye blankmedieordning. Hun ser den som et re-sultat af dygtigt lobbyarbejde og et politisk ønske om at lukke sagen. Vidne 7 har forklaret blandt andet, at han er juridisk chef i Copydan-foreningerne herunder KulturPlus. Han har været juridisk chef i halvandet år og har været ansat i Copydan i snart 15 år. Når midlerne fra blankmedieordningen skal fordeles, er lyd- og videomidlerne i hver sin pulje. Inden for hver pulje fordeles midlerne mellem tre grupper – autorerne, udøverne og producenterne – efter en forud aftalt fordelingsnøgle. I 2021 udgør indtægten fra blankmedieordningen ca. 3,3 mio. kr., hvoraf ½ til 1 mio. kr. er videomidler, mens resten er lydmidler. Dvd-garantien indgår i pulj-en for videomidler. 46 Efter hans opfattelse er det mest relevante kriterium for at angive, hvor meget et lagringsmedie bliver brugt til kopiering, antallet af kopierede filer på lag- ringsmediet. Det var ikke i 2005, at salget af løse lagringsmedier var på toppen. Der var høje-re salgstal både før og efter 2005. Det er forskelligt, hvor mange indbyggede lagringsmedier der er med i de an-dre landes ordninger, men Danmark er det eneste land, som før 2022 slet ikke havde en kompensationsordning, der omfattede indbyggede lagringsmedier. Han har aldrig i drøftelserne om blankmedieordningen mødt et argument om, at der er en forskel mellem mobiltelefoner med indbygget lagringskapacitet og mobiltelefoner med eksternt hukommelseskort, som kan begrunde en forskel i forhold til kompensationsordningen. Retsgrundlaget EU-retten Infosoc-direktivet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om har- monisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informa- tionssamfundet (Infosoc-direktivet) indeholder blandt andet følgende bestem- melser: ”Artikel 2 Retten til reproduktion Medlemsstaterne indfører en eneret til at tillade eller forbyde direkte el-ler indirekte, midlertidig eller permanent reproduktion på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form, helt eller delvis: a) for ophavsmænd for så vidt angår deres værker b) for udøvende kunstnere for så vidt angår optagelser af deres frem- førelser c) for fremstillere af fonogrammer for så vidt angår deres fonogram-mer d) for producenter af den første filmoptagelse for så vidt angår den originale film eller eksemplarer heraf, og e) for radio-og fjernsynsforetagender for så vidt angår optagelser af deres udsendelser, hvad enten der er tale om trådbunden eller tråd-løs transmission, herunder via kabel eller satellit. … 47 Artikel 5 Undtagelser og indskrænkninger … 2. Medlemsstaterne kan indføre undtagelser fra eller indskrænkninger i den i artikel 2 nævnte ret til reproduktion med hensyn til: … b) reproduktioner på ethvert medium foretaget af en fysisk person til privat brug og til formål, der hverken direkte eller indirekte er kommercielle, forudsat at rettighedshaverne modtager en rimelig kompensation, i forbindelse med hvilken der tages hensyn til an- vendelse eller ikke-anvendelse af de i artikel 6 nævnte tekniske for- anstaltninger på det pågældende værk eller den pågældende frem- bringelse … 5. Undtagelser og indskrænkninger efter stk. 1, 2, 3 og 4 må kun an- vendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værket eller andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime interesser.” Det fremgår af præamblen, at direktivet er udstedt ud fra blandt andet følgende betragtninger: ”(9)Udgangspunktet for en harmonisering af ophavsret og beslægtede rettigheder bør være et højt beskyttelsesniveau, da sådanne rettig- heder er af afgørende betydning for den intellektuelle skabelsespro- ces. En sådan beskyttelse bidrager til at bevare og udvikle kreativi- teten til gavn for ophavsmænd, kunstnere, producenter, forbrugere, kulturen, industrien og almenheden generelt. Intellektuel ejen- domsret er derfor blevet anerkendt som en integrerende del af ejendomsretten. (10)Hvis ophavsmænd og kunstnere skal kunne fortsætte deres kreati- ve og kunstneriske arbejde, er det nødvendigt, at de modtager et passende vederlag for anvendelsen af deres værker, og det samme gælder producenterne, der skal kunne finansiere dette arbejde. De investeringer, der er nødvendige for at fremstille varer som f.eks. fonogrammer, film eller multimedieprodukter og tjenesteydelser som f.eks. bestillingstjenester, er meget betydelige. En passende ret-lig beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er nødvendig for at sikre et sådant vederlag og muliggøre et tilfredsstillende af-kast af investeringerne. … 48 (31)Det er nødvendigt at bevare en rimelig balance med hensyn til ret- tigheder og interesser mellem de forskellige kategorier af rettig- hedshavere og mellem de forskellige kategorier af rettighedshavere og brugere af beskyttede frembringelser. De i medlemsstaterne gældende undtagelser og indskrænkninger til rettighederne må ny- vurderes på baggrund af den nye elektroniske udvikling. Eksiste- rende forskelle hvad angår undtagelser og indskrænkninger med hensyn til visse handlinger, der er underlagt restriktioner, har di-rekte negative følger for det indre marked for ophavsret og beslæg-tede rettigheder. Disse forskelle kan meget vel blive endnu mere udtalte i takt med videreudviklingen af den grænseoverskridende udnyttelse af værker og grænseoverskridende aktiviteter. For at sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende, bør definitio-nen af sådanne undtagelser og indskrænkninger i en vis grad har-moniseres. Harmoniseringsgraden bør baseres på deres følger for det indre markeds funktion. (32)Direktivet indeholder en udtømmende opregning af undtagelser og indskrænkninger til reproduktionsretten og retten til overføring til almenheden. Nogle undtagelser og indskrænkninger finder i givet fald kun anvendelse på retten til reproduktion. Listen tager behø-rigt hensyn til medlemsstaternes forskellige retlige traditioner, sam-tidig med at den tilsigter at sikre det indre markeds funktion. Det er ønskeligt, at medlemsstaterne anvender disse undtagelser og ind- skrænkninger på ensartet vis, hvilket vil blive vurderet i forbindelse med den fremtidige gennemgang af gennemførelseslovgivningen. … (35)I visse undtagelsestilfælde bør rettighedshavere have en rimelig kompensation for anvendelsen af deres beskyttede værker eller an-dre beskyttede frembringelser. Når det fastsættes, hvilken form en sådan rimelig kompensation skal have, hvilke nærmere bestemmel-ser der skal gælde for den, og hvilket omfang den eventuelt skal have, bør der tages hensyn til de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde. I forbindelse med vurderingen af disse omstændig-heder kan det være relevant som kriterium at lægge til grund, om rettighedshaverne eventuelt har lidt skade som følge af den pågæl-dende handling. I visse sager, hvor rettighedshaverne allerede har modtaget en anden form for betaling, f.eks. som del af en licensaf-gift, bør der ikke forfalde specifik eller særskilt betaling. Ved fast-sættelsen af størrelsen af den rimelige kompensation bør der tages hensyn til, i hvor stor udstrækning der anvendes tekniske beskyt- telsesforanstaltninger som nævnt i dette direktiv. I visse situationer, hvor skaden for rettighedshaveren er minimal, bør der ikke være betalingspligt. … (38)Medlemsstaterne bør have mulighed for at indføre en undtagelse eller indskrænkning med hensyn til retten til reproduktion mod en rimelig kompensation for visse former for reproduktion af lyd-, vi- deo- og audiovisuelt materiale til privat brug. Dette kan indebære 49 indførelse af eller fortsat anvendelse af vederlagsordninger som kompensation for rettighedshavernes tab. Selv om forskelle mellem sådanne vederlagsordninger påvirker det indre markeds funktion, vil disse forskelle, når der er tale om analog privat reproduktion, ikke få væsentlige følger for udviklingen af informationssamfundet. Digital privatkopiering kan formodes at vinde større udbredelse og få større økonomiske konsekvenser. Der bør derfor tages passende hensyn til forskellene mellem digital og analog privatkopiering, og der bør i visse henseender skelnes mellem dem. (39)Hvis undtagelsen eller indskrænkningen anvendes på privatkopie- ring, bør medlemsstaterne tage behørigt hensyn til den teknologi-ske og økonomiske udvikling, navnlig for så vidt angår digital pri- vatkopiering og vederlagsordninger, når der findes effektive tekni-ske beskyttelsesforanstaltninger. Sådanne undtagelser eller ind- skrænkninger bør hverken hindre anvendelsen af tekniske foran- staltninger eller deres gennemførelse over for ulovlig omgåelse. … (44)Når undtagelserne og indskrænkningerne som omhandlet i dette direktiv anvendes, bør det ske i overensstemmelse med internatio- nale forpligtelser. Sådanne undtagelser og indskrænkninger må ik-ke anvendes på en sådan måde, at det skader rettighedshavernes legitime interesser eller er i strid med en normal udnyttelse af de pågældende værker og frembringelser. Medlemsstaternes bestem-melser om sådanne undtagelser eller indskrænkninger bør navnlig på behørig vis afspejle de forøgede økonomiske følger, sådanne undtagelser eller indskrænkninger kan få i forbindelse med det nye elektroniske samfund. Det kan derfor blive nødvendigt at begrænse visse undtagelsers eller indskrænkningers anvendelsesområde yderligere i forbindelse med visse nye anvendelser af ophavsretligt beskyttede værker og frembringelser.” Præjudicielle afgørelser fra EU-Domstolen m.v. I EU-Domstolens sag C-467/08 (Padawan SL) blev Domstolen forelagt præjudi- cielle spørgsmål til afklaring navnlig af begrebet ”rimelig kompensation” , her- under om det er i overensstemmelse med dette begreb at anvende en afgift uden forskel på virksomheder og erhvervsdrivende, som klart erhverver de digitale reproduktionsapparater og de digitale reproduktionsmedier til formål, der er privatkopiering uvedkommende. Det fremgår af præmis 17 i dommen af 21. oktober 2010, at tvisten i hovedsagen udsprang af, at Padawan, der mar-kedsførte cd-r’er, cd-rw’er, dvd-r’er og mp3-afspillere, havde afslået at betale en afgift for privatkopiering med den begrundelse, at anvendelsen af denne afgift på digitale medier uden forskel og uafhængigt af deres tilsigtede funktion var i strid med Infosoc-direktivet. Herom bemærkes i dommen blandt andet: 50 ”36 Selv om det således står medlemsstaterne frit i medfør af artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 at beslutte sig for det valg, at der for så vidt angår privatkopiering skal indføres en undtagelse fra ophavsmandens eneret til reproduktion, som er fastsat i EU-retten, skal de stater, der gør brug af denne mulighed, fastsætte bestem- melser om udbetaling af en rimelig kompensation til de ophavs- mænd, der lider skade som følge af anvendelsen af denne undtagel- se. En fortolkning, hvorefter de medlemsstater, der har indført en sådan enslydende undtagelse, som er omhandlet i EU-retten, og som i medfør af direktivets 35. og 38. betragtning indeholder begre-bet ”rimelig kompensation” som et væsentligt element, frit skulle kunne præcisere dette begrebsparametre på uensartet og ikke-harmoniseret vis, og muligvis varierende fra den ene medlemsstat til den anden, ville imidlertid være i strid med nævnte direktivs formål som anført i den foregående præmis. 37 På baggrund af de ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at begrebet ”rimelig kompensation” i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 er et selvstæn- digt EU-retligt begreb, der skal fortolkes ensartet i alle de medlems- stater, der har indført en undtagelsesregel for privatkopiering, uaf- hængigt af medlemsstaternes mulighed for — inden for de i EU- retten fastlagte rammer, navnlig som fastlagt i dette direktiv — at fastsætte formen og finansierings- og opkrævningsbestemmelserne for denne rimelige kompensation såvel som dens størrelse. … 38 Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om den ”rimelige balance” , der skal findes mellem de involverede personer, indebærer, at den rimelige kompensation beregnes på grundlag af den lidte skade for ophavsmændene som følge af indførelsen af undtagelsen for privatkopiering. Den fore- læggende ret ønsker ligeledes oplyst, blandt hvilke personer, ud over de skadelidte ophavsmænd, der skal foreligge en ”rimelig ba-lance” . 39 Hvad for det første angår den rolle, som den af ophavsmanden lid- te skade har i beregningen af den rimelige kompensation, fremgår det af 35. og 38. betragtning til direktiv 2001/29, at denne rimelige kompensation har til formål at beskytte ophavsmændene ”på til- fredsstillende vis” for anvendelse uden tilladelse af deres beskytte-de værker. Med henblik på fastlæggelsen af størrelsen af denne kompensation skal der som ”relevant kriterium” tages hensyn til rettighedshavernes ”eventuelle skade” som følge af den pågælden-de handling, idet der dog for en ”minimal skade” ikke bør være be- talingspligt. Undtagelsesreglen for så vidt angår privatkopiering bør således indeholde en ordning, ”der har til formål at yde skade-lidte rettighedsindehavere kompensation” . 40 Det følger af disse bestemmelser, at udformningen og størrelsen af den rimelige kompensation har tilknytning til den skade, der påfø-res ophavsmanden som følge af, at hans beskyttede værk uden 51 hans tilladelse reproduceres med henblik på privat brug. På denne baggrund skal den rimelige kompensation anses for en modydelse for ophavsmandens skade. 41 Ydermere er begreberne ”godtgøre” og ”kompensere” i 35. og 38. betragtning til direktiv 2001/29 udtryk for EU-lovgivers vilje til at oprette en særlig kompensationsordning, hvis iværksættelse udlø-ses, når der foreligger en skade, som er påført rettighedshaverne, hvilket i princippet udløser en forpligtelse til at ”godtgøre” og ”kompensere” disse. 42 Heraf følger, at den rimelige kompensation nødvendigvis skal be- regnes på grundlag af kriteriet om skade for ophavsmænd til be- skyttede værker i forbindelse med indførelsen af undtagelsesreglen for så vidt angår privatkopiering. 43 Hvad for det andet angår spørgsmålet om, hvilke personer der be- røres af den ”rimelige balance” , nævner 31. betragtning til direktiv 2001/29 opretholdelsen af en ”rimelig balance” mellem på den ene side ophavsmændenes rettigheder og interesser, som modtagere af den rimelige kompensation, og på den anden side rettigheder og in- teresser for brugerne af beskyttede værker. 44 En fysisk persons privatkopiering skal herved anses for en handling til skade for ophavsmanden til det beskyttede værk. 45 Det følger heraf, at den person, der har givet anledning til skaden for indehaveren af eneretten til reproduktion, er den, som til privat brug foretager en sådan reproduktion af et beskyttet værk uden at søge forudgående tilladelse fra nævnte indehaver. Det påhviler føl- gelig i princippet denne person at erstatte det tab, der er forbundet med denne reproduktion, ved at finansiere den godtgørelse, der udbetales til den på gældende indehaver. 46 Under hensyntagen til de praktiske vanskeligheder med at identifi- cere de private brugere og forpligte disse til at godtgøre rettigheds- indehaverne den skade, de har påført dem, og henset til det for-hold, at skaden vil kunne opstå ved hver eneste private brug, der individuelt vurderet kan vise sig at være minimal, og derfor ikke vil give anledning til en betalingsforpligtelse som anført i den sidste sætning i 35. betragtning til direktiv 2001/29, står det medlemssta- terne frit med henblik på finansieringen af den rimelige kompensa- tion at indføre en ”afgift på privatkopiering” ikke blot for de på- gældende privatpersoner, men for personer, der råder over udstyr, apparater og medier til digital reproduktion, og som i den forbin-delse retligt eller faktisk giver privatpersoner adgang til dette ud-styr eller tilbyder disse kopieringsservice. Inden for rammerne af en sådan ordning påhviler betalingen af afgiften for privatkopiering de personer, der råder over sådant udstyr. 47 Inden for en sådan ordning er det ganske vist ikke brugerne af de beskyttede værker, der fremstår som de betalingspligtige i forhold 52 til finansieringen af den rimelige kompensation, i modsætning til hvad der synes at være et krav i henhold til direktiv 2001/29. 48 Det skal imidlertid bemærkes, at for det første udgør det forhold, at de giver private brugere adgang til udstyr, apparater og medier til reproduktion, eller den kopieringsservice, de tilbyder, den nødven- dige faktiske forudsætning for, at fysiske personer kan komme i be- siddelse af private kopier. For det andet er det intet til hinder for, at de betalingspligtige lader afgiftsbeløbet for privatkopiering indgå i prisen for adgangen til nævnte udstyr, apparater og reproduk- tionsmedier eller i prisen på kopieringsservicen. På den måde bliver byrden ved afgiften i sidste ende båret af den private bruger, der betaler denne pris. Under sådanne omstændigheder skal den priva-te bruger, til hvis fordel udstyret, apparaterne og medierne til digi-tal reproduktion stilles til rådighed, eller som er modtager af en ko- pieringsservice, reelt anses for den ”indirekte betalingspligtige” for den rimelige kompensation. 49 Følgelig skal denne ordning anses for at være i overensstemmelse med den ”rimelige balance” , som skal findes mellem ophavsmæn- denes interesser og interesserne for brugerne af de beskyttede vær- ker, idet ordningen gør det muligt for de betalingspligtige at over- vælte omkostningen ved afgiften på de private brugere, og dermed bærer disse afgiftsbyrden for privatkopiering. 50 På baggrund af de ovenstående betragtninger skal det andet spørgsmål besvares med, at artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 skal fortolkes således, at den ”rimelige balance” , der skal findes mellem de pågældende berørte personers interesser, indebæ- rer, at den rimelige kompensation nødvendigvis skal beregnes på grundlag af kriteriet om skade for ophavsmændene til de beskytte-de værker som følge af indførelsen af undtagelsen for privatkopie-ring. Det er i overensstemmelse med kravene til denne ”rimelige balance” at fastsætte, at personer, der råder over udstyr, apparater og medier til digital reproduktion, og som i den forbindelse retligt eller faktisk giver private brugere adgang hertil, eller som tilbyder disse en kopieringsservice, er betalingspligtige i forhold til finansie-ringen af den rimelige kompensation, for så vidt som disse personer har mulighed for at overvælte den reelle byrde ved denne finansie-ring på de private brugere. 51 Med sit tredje og fjerde spørgsmål, som skal undersøges samlet, øn- sker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om der i med-før af artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 er en nødvendig sammenhæng mellem anvendelsen af en afgift, der har til formål at finansiere den rimelige kompensation med hensyn til udstyr, appa- rater og digitale medier til reproduktion, og den formodede brug af disse instrumenter til privatkopiering. Den forelæggende ret ønsker ligeledes oplyst, om anvendelsen uden forskel af afgiften for pri- vatkopiering, navnlig med hensyn til nævnte udstyr, apparater og medier til digital reproduktion, der klart er bestemt til anden an- vendelse end til fremstilling af kopier til privat brug, er i overens- stemmelse med direktiv 2001/29. 53 … 54 Det er derimod ikke nødvendigt at bevise, at det omhandlede ud- styr, når dette er blevet stillet til rådighed for fysiske personer til privat brug, faktisk er blevet benyttet til fremstilling af private ko-pier af disse personer, der således faktisk har påført ophavsmanden til det beskyttede værk en skade. 55 I forhold til disse fysiske personer foreligger der nemlig en beretti- get formodning om, at de fuldt ud drager fordel af denne rådighed, dvs. at de forventes at udnytte alle de til nævnte udstyr knyttede funktioner, herunder reproduktionsfunktionen. 56 Heraf følger, at udstyrets eller apparaternes anvendelighed til at udføre kopier i sig selv er tilstrækkelig til at begrunde afgiften for privatkopiering, forudsat at nævnte udstyr eller apparater er blevet stillet til rådighed for fysiske personer som private brugere.” I EU-Domstolens dom af 16. juni 2011 i sag C-462/09 (Stichting de Thuiskopie) udtalte Domstolen blandt andet: ”30 Med det andet spørgsmål spørger den forelæggende ret nærmere bestemt, om direktiv 2001/29, såfremt der er tale om distancekøb mellem en køber og en erhvervsdrivende sælger af udstyr, appara-ter eller reproduktionsmedier, som er hjemmehørende i forskellige medlemsstater, kræver en fortolkning af national ret, der indebæ-rer, at den rimelige kompensation kan opkræves hos en skyldner, som handler i egenskab af erhvervsdrivende. … 33 Det fremgår navnlig af artikel 5, stk. 2, litra b, og af 35. betragtning til direktivet, at rettighedshaverne i de medlemsstater, hvor der er indført en undtagelse for privatkopiering, bør modtage en rimelig kompensation for anvendelsen af deres beskyttede værker eller an-dre beskyttede frembringelser, der er sket uden deres samtykke. I henhold til direktivets artikel 5, stk. 5, må indførelsen af undtagel-sen for privatkopiering heller ikke indebære urimelig skade for op- havsretsindehaverens legitime interesser. 34 Heraf følger, at disse bestemmelser – medmindre de skal fratages enhver effektiv virkning – pålægger en medlemsstat, som har ind-ført undtagelsen for privatkopiering i sin nationale lovgivning, en resultatforpligtelse, således at denne medlemsstat inden for ram- merne af sine beføjelser skal sikre en effektiv opkrævning af den rimelige kompensation, som skal udgøre rettighedsindehavernes erstatning for den lidte skade, navnlig hvis skaden er opstået på den pågældende medlemsstats område. 35 Eftersom det – således som det er blevet fastslået i denne doms præmis 26 – i princippet påhviler de slutbrugere, som til privat 54 brug foretager reproduktion af et beskyttet værk uden at søge for- udgående tilladelse fra rettighedsindehaveren og som følgelig påfø- rer denne en skade, at erstatte denne, må det antages, at den skade, som giver anledning til skadeserstatningen, er opstået på området i den medlemsstat, hvor disse slutbrugere er bosiddende. 36 Heraf følger, at hvis en medlemsstat har indført undtagelsen for privatkopiering i national ret, og hvis de slutbrugere, som til privat brug foretager reproduktion af et beskyttet værk, er bosiddende på denne medlemsstats område, er denne stat i medfør af sin stedlige kompetence forpligtet til at sikre en effektiv opkrævning af den ri- melige kompensation som erstatning for den skade, som ophavs- mændene har lidt på denne stats område. 37 For så vidt angår hovedsagen er det ubestridt, at den af ophavs- mændene lidte skade er opstået på nederlandsk område, eftersom køberne som slutbrugere af de beskyttede værker til privat brug er bosiddende dér. Det er ligeledes ubestridt, at Kongeriget Nederlan- dene har valgt at indføre en ordning for opkrævning af den i hen-hold til undtagelsen for privatkopiering skyldige rimelige kompen-sation hos fabrikanten eller hos importøren af medier til reproduk-tion af beskyttede værker. 38 Ifølge oplysningerne i forelæggelsesafgørelsen er det med hensyn til sådanne aftaler som de i hovedsagen omhandlede i praksis umu- ligt at opkræve en sådan kompensation hos slutbrugerne som im- portører af de pågældende medier i Nederlandene. 39 Såfremt dette er tilfældet, og henset til den omstændighed, at den opkrævningsordning, som den pågældende medlemsstat har valgt at indføre, ikke fritager denne stat fra den resultatforpligtelse, der pålægger den at sikre de ophavsmænd, der lider skade, en effektiv udbetaling af en rimelig kompensation i erstatning for den skade, som er opstået på dens område, påhviler det denne medlemsstats myndigheder, navnlig domstolene, at finde en fortolkning af den nationale lovgivning, der er i overensstemmelse med denne resul- tatforpligtelse, som sikrer, at kompensationen opkræves hos den sælger, som har medvirket i importen af de omhandlede medier ved at stille dem til rådighed for slutbrugerne. 40 Under omstændigheder som dem, der navnlig er gengivet ovenfor i denne doms præmis 12, har det herved ingen betydning for med- lemsstatens forpligtelse, at den erhvervsdrivende sælger – som ved sådanne distancekøb som de i hovedsagen omhandlede stiller ud-styr, apparater eller reproduktionsmedier til rådighed for købere, der som slutbrugere er bosiddende i denne medlemsstat – er hjem-mehørende i en anden medlemsstat. 41 Henset til ovenstående betragtninger skal det andet spørgsmål be- svares med, at direktiv 2001/29, nærmere bestemt artikel 5, stk. 2, li- tra b), og artikel 5, stk. 5, skal fortolkes således, at det påhviler en medlemsstat, som har indført en ordning for afgifter for privatkopi- ering, der betales af fabrikanten eller importøren af medier til re- 55 produktion af beskyttede værker, og på hvis område den skade, som ophavsmændene har lidt som følge af de i denne medlemsstat bosiddende køberes private brug af deres værker, sker, at sikre, at disse ophavsmænd faktisk modtager den rimelige kompensation, som skal udgøre erstatningen for denne … skade. Den omstændig-hed alene, at den erhvervsdrivende sælger af udstyr, apparater eller reproduktionsmedier er hjemmehørende i en anden medlemsstat end den, som køberne er bosiddende i, har ingen betydning for denne resultatforpligtelse. Såfremt det ikke er muligt at sikre, at den rimelige kompensation kan opkræves hos køberne, påhviler det den nationale ret at fortolke den nationale lovgivning således, at denne kompensation kan opkræves hos en skyldner, som handler i egenskab af erhvervsdrivende.” I EU-Domstolens sag C-463/12 (Copydan Båndkopi) forelagde Østre Landsret i en tvist mellem Copydan Båndkopi og Microsoft Danmark præjudicielle spørgsmål til afklaring af blandt andet, om Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en rimelig kom-pensation for multifunktionelle medier, såsom mobiltelefoners hukommelses-kort, uanset om disse medier har fremstilling af eksemplarer til privat brug som væsentligste funktion eller ej (”det fjerde spørgsmål”), og om bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter vederlaget for privatkopie-ring for medier, der kan anvendes til private reproduktionsformål, såsom mo-biltelefoners hukommelseskort, men som ikke fastsætter dette vederlag for komponenter, der hovedsageligt skal lagre kopier til privat brug, såsom mp3-afspilleres interne hukommelser (”det femte spørgsmål”). Om det førstnævnte spørgsmål hedder det i dommen af 5. marts 2015 navnlig: ”20 For så vidt som bestemmelserne i samme direktiv i øvrigt heller ik- ke præciserer de forskellige elementer i ordningen for rimelig kom- pensation, har medlemsstaterne en vid skønsmargin til at afgrænse disse. Det er navnlig op til medlemsstaterne at afgøre, hvilke perso- ner der skal betale denne kompensation, og at fastlægge, hvilken form denne kompensation skal have, hvilke nærmere bestemmelser der skal gælde for den, og hvilket omfang den skal have (jf. i denne retning domme Stichting de Thuiskopie, C-462/09, …, præmis 23, …). 21 Herefter skal den rimelige kompensation og følgelig den ordning, som denne hviler på, og omfanget heraf være knyttet til den skade, der er påført rettighedshaverne på grund af fremstillingen af priva-te kopier (jf. i denne retning dom Padawan, … præmis 40 og 42). … 23 Domstolen har … fastslået, at det under hensyntagen til de prakti- ske vanskeligheder med at identificere de private brugere og for- pligte disse til at godtgøre indehaverne af eneretten til reproduk-tion den skade, som de har påført dem, står medlemsstaterne frit 56 for med henblik på finansieringen af den rimelige kompensation at indføre et vederlag for privatkopiering ikke for de pågældende pri- vatpersoner, men for de personer, der råder over udstyr, apparater og medier til digital reproduktion, og som i den forbindelse retligt eller faktisk giver privatpersoner adgang til dette eller tilbyder dis-se kopieringsservice. Inden for rammerne af en sådan ordning på-hviler betalingen af vederlaget for privatkopiering de personer, der råder over sådant udstyr, sådanne apparater og sådanne reproduk- tionsmedier (domme Padawan, … præmis 46, …). 24 I denne henseende er det ikke nødvendigt at bevise, at de fysiske personer faktisk fremstiller reproduktioner til private formål ved hjælp af sådant udstyr, apparater og medier. I forhold til disse per- soner foreligger der nemlig en berettiget formodning om, at de fuldt ud drager fordel af rådigheden over disse, dvs. at de forventes at udnytte alle de dertil knyttede funktioner, herunder reproduk- tionsfunktionen (jf. i denne retning dom Padawan, … præmis 54 og 55). 25 Heraf følger, at hvis udstyret, apparaterne og medierne til digital reproduktion er stillet til rådighed for fysiske personer som private brugere, er det forhold alene, at de kan anvendes til at fremstille re- produktioner, tilstrækkeligt til at begrunde anvendelsen af vederla-get for privatkopiering (jf. i denne retning dom Padawan, … præ-mis 56). 26 Det følger således af denne praksis fra Domstolen, at det i princip- pet ikke er afgørende, om et medium kun har én funktion, eller om det er multifunktionelt, eller om reproduktionsfunktionen i givet fald er sekundær i forhold til andre funktioner, eftersom de endeli-ge brugere forventes at udnytte alle de funktioner, som er til rådig-hed på dette medium. 27 Herefter kan multifunktionaliteten og den sekundære karakter af den funktion, som er knyttet til reproduktionen, have indflydelse på størrelsen af den rimelige kompensation. Henset til de betragt-ninger, der er anført i denne doms præmis 21, skal det navnlig be-mærkes, at dette beløb skal fastsættes af de kompetente myndighe-der, i princippet under hensyntagen til den relative størrelse af me-diets kapacitet til fremstilling af reproduktioner af værker til privat brug. 28 Det følger heraf, at når det i praksis viser sig, at nærmest samtlige brugere af et medium undlader at anvende en sådan funktion, bør tilrådighedsstillelsen af denne funktion i overensstemmelse med 35. betragtning til direktiv 2001/29 ikke give anledning til pligt til beta- ling af en rimelig kompensation, for så vidt som skaden for rettig- hedshaverne vil blive anset for at være minimal. 29 Henset til alle de ovenstående betragtninger skal det fjerde spørgs- mål besvares med, at artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en rimelig kompensation for multifunktionelle medier, såsom mobiltelefoners 57 hukommelseskort, uanset om disse medier har fremstilling af ek- semplarer til privat brug som væsentligste funktion eller ej, på den betingelse, at en af de nævnte mediers funktioner, uanset om den er sekundær eller ej, gør det muligt for disse mediers indehavere at anvende dem til dette formål. Denne funktions primære eller se- kundære karakter og den relative størrelse af mediets kapacitet til fremstilling af reproduktioner kan imidlertid påvirke størrelsen af den rimelige kompensation, der skal betales. For så vidt som ska-den for rettighedshaverne vil blive anset for at være minimal, bør tilrådighedsstillelsen af den nævnte funktion ikke give anledning til en pligt til betaling af denne kompensation.” Om det sidstnævnte spørgsmål anføres i dommen: ”31 I denne henseende skal det fremhæves, at de undtagelser, der er fastsat i artikel 5 i direktiv 2001/29, skal anvendes under hensynta- gen til ligebehandlingsprincippet, der er et grundlæggende princip i EU-retten, … 32 Ifølge Domstolens faste praksis kræver ligebehandlingsprincippet, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, og at forskel- lige situationer ikke må behandles ens, medmindre en sådan be- handling er objektivt begrundet … 33 Det følger heraf, at medlemsstaterne ikke kan fastsætte bestemmel- ser om rimelig kompensation, der indfører en uberettiget ulige be- handling mellem forskellige kategorier af erhvervsdrivende, der markedsfører sammenlignelige varer, som er omfattet af undtagel-sen for privatkopiering, eller mellem forskellige kategorier af bru-gere af beskyttede frembringelser. 34 I tvisten i hovedsagen er det ubestridt, at den nationale lovgivning fører til, at der sondres mellem på den ene side de medier, som kan tages ud af de apparater, der har den digitale reproduktionsfunk-tion, og på den anden side komponenter, der ikke kan adskilles fra sådanne apparater. Mens levering af disse medier er underlagt ve-derlaget for privatkopiering, er dette nemlig ikke tilfældet for leve-ring af komponenterne. 35 I denne henseende skal det bemærkes, at både de multifunktionelle medier, såsom mobiltelefoners hukommelseskort, og de integrerede komponenter, såsom MP3-afspilleres interne hukommelser, kan anvendes til reproduktion af beskyttede værker til private formål og således give anledning til skade for indehaverne af ophavsret- tighederne. 36 Denne analyse finder anvendelse på samme måde på mobiltelefo- ners hukommelseskort og på disse telefoners interne hukommelser. Selv om disse interne hukommelser – således som det fremgår af denne doms præmis 13 – i det samme telefonapparat har en repro- duktionsfunktion, der er identisk med funktionen for hukommel- seskort, fremgår det ikke af de sagsakter, som Domstolen er i be- 58 siddelse af, at levering af disse er underlagt vederlaget for privat- kopiering. 37 Det tilkommer dog den forelæggende ret at undersøge, om der i gi- vet fald findes andre omstændigheder, der på trods af det forhold, at de omhandlede integrerede komponenter har den samme funk-tion med hensyn til reproduktion som mobiltelefoners hukommel-seskort, gør det muligt at fastslå, at disse komponenter ikke er sammenlignelige, når de betragtes ud fra de krav, der er knyttet til den rimelige kompensation. 38 I denne henseende kan den forelæggende ret bl.a. vurdere den eventuelle betydning af det forhold, at de nævnte komponenter ik-ke kan adskilles fra de apparater, hvori de er integrerede, mens de medier, der anvendes til identiske reproduktionsformål, såsom hukommelseskort, kan tages ud derfra, hvilket er et kendetegn, der kunne gøre det lettere at fremstille yderligere reproduktioner af de samme værker på andre medier. 39 Såfremt den forelæggende ret konkluderer, at de nævnte kompo- nenter og medier er sammenlignelige, når de betragtes ud fra de krav, der er knyttet til den rimelige kompensation, skal den derefter undersøge, om den forskelsbehandling, der følger af den nationale ordning for rimelig kompensation, er begrundet. 40 Denne forskelsbehandling kunne bl.a. være begrundet, hvis rettig- hedshaverne opkræver en rimelig kompensation i en anden form for de integrerede komponenter, der kan anvendes til reproduk- tionsformål, og i modsætning til hvad der gælder for de i hovedsa-gen omhandlede medier, som kan udtages. 41 Henset til alle de ovenstående betragtninger skal det femte spørgs- mål besvares med, at artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter vederlaget for privatkopiering for medier, der kan anvendes til private reproduk- tionsformål, såsom mobiltelefoners hukommelseskort, men som ik-ke fastsætter dette vederlag for komponenter, der hovedsageligt skal lagre kopier til privat brug, såsom MP3-afspilleres interne hukommelser, for så vidt som disse forskellige kategorier af medier og komponenter ikke er sammenlignelige, eller den forskelsbehand- ling, som disse er genstand for, er begrundet, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.” EU-Domstolen var også blevet spurgt, hvorledes artikel 5, stk. 2, litra b, skal fortolkes i lyset af den præcisering der fremgår af Infosoc-direktivets betragt-ning 35, hvorefter der i visse situationer, hvor skaden for rettighedshaveren ”er minimal [ikke] bør … være betalingspligt” . Herom bemærkede EU-Domstolen blandt andet følgende i dommens præmis 61- 62: 59 ”61 Af de grunde, der er blevet anført i de ovenstående præmisser, skal fastsættelsen af en tærskel, op til hvilken skaden kan kvalificeres som ”minimal” som omhandlet i 35. betragtning til direktivet, også henhøre under medlemsstaternes skønsmargen, for så vidt som an- vendelsen af denne tærskel bl.a. er i overensstemmelse med ligebe- handlingsprincippet, hvortil der blev henvist i denne doms præmis 31. 62 Henset til det ovenstående skal det tredje spørgsmål besvares med, at artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 i lyset af 35. betragtning hertil skal fortolkes således, at den tillader medlemsstaterne i visse tilfælde, der er omfattet af anvendelsesområdet for undtagelsen for privatkopiering, at fastsætte en fritagelse for betaling af den rimeli-ge kompensation på betingelse af, at den skade, der er påført rettig- hedshaverne, i disse tilfælde er minimal. Det henhører under disse medlemsstaters kompetence at fastsætte tærsklen for en sådan ska-de, idet denne tærskel bl.a. skal anvendes i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet.” I Østre Landsrets efterfølgende dom af 12. oktober 2016 i hovedsagen (10. afd. nr. B-1995-10) bemærkede landsretten om betydningen af det EU-retlige ligebe- handlingsprincip: ”Det af Microsoft anførte med hensyn til det EU-retlige ligebehand- lingsprincip samt henvisningen til, at der efter dansk ret ikke opkræves blankmedievederlag af integrerede lagringsenheder, findes endvidere ikke at kunne føre til, at Microsoft ikke kan pålægges at betale det omt-vistede vederlag. Som fastslået blandt andet i præmis 19 i EU-domstolens dom af 5. marts 2015 er medlemsstaterne således i tilfælde, hvor der i overensstemmelse med undtagelsesbestemmelsen i Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, gives adgang til lovlig privatkopiering, forpligtede til at fastsætte be- stemmelser om udbetaling af rimelig kompensation til fordel for inde- haverne af eneretten til reproduktion. Formålet med denne kompensation er at godtgøre rettighedshaverne for den skade, som disse påføres som følge af indførelsen af adgangen til lovlig privatkopiering og dermed for den brug af deres beskyttede værker, der har fundet sted uden deres tilladelse. Som anført ovenfor findes den nugældende ordning, hvorefter løse hukommelseskort er omfattet af blankmedieordningen, at være i over- ensstemmelse med Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, og den omstændighed, at der ikke opkræves vederlag for integrerede lagrings- enheder, kan, som sagen foreligger for landsretten, ikke i sig selv med- føre, at rettighedshaverne afskæres fra at modtage vederlag for så vidt angår løse digitale hukommelseskort.” I EU-Domstolens sag C-470/14 (Egeda) blev Domstolen blandt andet spurgt, om Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, skal fortolkes således, at bestemmel- 60 sen er til hinder for en ordning om rimelig kompensation for privatkopiering, der finansieres af statens generelle budget, således at det ikke er muligt at sikre, at omkostningerne til denne rimelige kompensation bæres af brugerne af priva-te kopier. EU-Domstolen udtalte herom i præmis 36 og 40-42 i dommen af 9. juni 2016 navnlig følgende: ”36 Det fremgår af denne retspraksis, at selv om det på EU-rettens nu- værende stade er muligt for medlemsstaterne at indføre en ordning, hvorefter juridiske personer under visse betingelser er betalings- pligtige i forhold til den afgift, der skal finansiere den rimelige kompensation, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29, kan disse juridiske personer under ingen omstændigheder være de endelige faktiske skyldnere af den nævnte afgift. … 40 Endvidere fremgår det ikke af de sagsakter, der er forelagt for Domstolen, at der i det foreliggende tilfælde eksisterer en bestem- melse, der gør det muligt for juridiske personer, der under alle om- stændigheder ikke henhører under artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29, at ansøge om at blive fritaget fra forpligtelsen til at deltage i finansieringen af den nævnte kompensation, eller i det mindste at ansøge om tilbagebetaling heraf …, i henhold til nærmere bestem- melser, som det alene tilkommer medlemsstaterne af fastsætte. 41 På det grundlag, og således som den forelæggende ret har påpeget i selve ordlyden af spørgsmålet, kan en sådan ordning om den rime- lige kompensation, der finansieres af den pågældende medlems-stats generelle budget, ikke sikre, at omkostningerne til denne kompensation bæres endeligt alene af brugerne af private kopier. 42 Under hensyn til samtlige betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 skal for- tolkes således, at den er til hinder for en ordning om rimelig kom- pensation for privatkopiering, der ligesom den i hovedsagen om- handlede finansieres af statens generelle budget, hvorved det ikke er muligt at sikre, at omkostningerne til denne rimelige kompensa-tion bæres af brugerne af private kopier.” Anbringender Copydan KulturPlus har overordnet anført navnlig, at blankmedieordningen, som den var udformet frem til udgangen af 2021, ikke var i overensstemmelse med Infosoc-direktivet, idet den alene gav kompensation for den privatkopie-ring, som fandt sted på løse lagringsmedier købt i Danmark, selv om privatko-piering i betydeligt omfang fandt sted på forskellige typer indbyggede lag-ringsmedier, hvilket Kulturministeriet var bekendt med allerede fra begyndel-sen af 00’erne. Det fremgår af Infosoc-direktivet og praksis fra EU-Domstolen, 61 at kompensationen for privatkopiering skal være knyttet til den skade, der på-føres rettighedshaverne, og skal anses for en modydelse for den lidte skade, hvilket ikke har været tilgodeset ved den tidligere gældende blankmedieord-ning. Kulturministeriet har herved groft tilsidesat sine forpligtelser efter EU-retten og har derved pådraget sig et erstatningsansvar. Selvom det anerkendes, at medlemsstaterne har en vid skønsmargin til at fastsætte formen for og stør- relsen af den rimelige kompensation, blev der senest med Padawan- og Stich-ting de Thuiskopie-dommene i 2010 og 2011 rejst en sådan tvivl om blankmedi- eordningens forenelighed med Infosoc-direktivet, at Kulturministeriet på da- værende tidspunkt burde have sikret, at ordningen også kom til at omfatte de indbyggede lagringsmedier. I hvert fald forelå der en tilstrækkeligt kvalificeret overtrædelse af EU-retten, efter at EU-Domstolen afsagde dom i Copydan Båndkopi-sagen, idet det her blev slået fast, at der ikke må fastsættes en kom- pensationsordning, som forskelsbehandler løse og indbyggede lagringsmedier, medmindre forskelsbehandlingen er sagligt begrundet. Kulturministeriet har ved den åbenbare og grove tilsidesættelse af EU-retten påført rettighedshaverne et tab, som Kulturministeriet er forpligtet til at erstatte. Tabet er baseret på et skøn og er opgjort til det beløb, som rettighedshaverne ville have modtaget i vederlag på de indbyggede lagringsmedier, som er omfattet af påstanden, hvis der fra den 1. august 2014 havde været indført en ordning med vederlag på indbyggede lagringsmedier og med en vederlagssats, som svarer til gennem-snittet af satserne i fem sammenlignelige EU-lande. Kulturministeriet har ikke godtgjort, at der foreligger forhold, som skal føre til en nedsættelse af erstatnin-gen. Copydan KulturPlus har til støtte for anmodningen om præjudiciel forelæggel-se navnlig anført, at EU-Domstolen ikke tidligere har taget direkte stilling til, om der skal indrømmes medlemsstaterne en erstatningsfri afhjælpningsperio-de, og i givet fald hvor lang den måtte være. Copydan KulturPlus har under hovedforhandlingen uddybet synspunkterne og har i øvrigt procederet i overensstemmelse med indholdet af Copydan Kultur-Plus’ sammenfattende processkrift af 9. marts 2022, der er medtaget i dommen som appendiks 1. Kulturministeriet har overordnet anført navnlig, at det forhold, at blankmedie- ordningen ind til udgangen af 2021 ikke omfattede indbyggede lagringsmedier, ikke udgør en overtrædelse af EU-retten. Det fremgår således af Infosoc-direkti- vet, at medlemsstaterne ved fastsættelsen af en rimelig kompensationsordning har en vid skønsmargin til selv at bestemme formen for og størrelsen af den rimelige kompensation inden for de i EU-retten fastlagte rammer. Kulturmini-steriet har løbende overvejet ordningens overensstemmelse med EU-retten, og om det var nødvendigt at justere ordningen for at sikre, at rettighedshaverne modtog en samlet set rimelig kompensation for den lovlige privatkopiering. Det 62 fremgår ikke af Infosoc-direktivet eller af praksis forud for Copydan Båndkopi- sagen, at medlemsstaterne ved fastlæggelse af en kompensationsordning er forpligtede til at opkræve vederlag for indbyggede lagringsmedier. EU-Dom-stolen har desuden ikke i Copydan Båndkopi-sagen udtalt sig om, hvorvidt den danske blankmedieordning er direktivstridig, men har alene udtalt, at ordnin-gen ikke er direktivstridig, hvis løse og indbyggede lagringsmedier ikke er sammenlignelige, eller hvis forskelsbehandlingen i øvrigt er sagligt begrundet. Der er under alle omstændigheder ikke tale om en kvalificeret overtrædelse af EU-retten, idet Kulturministeriet ikke åbenbart og groft har overskredet græn-serne for sine vide skønsbeføjelser til at fastlægge kompensationsordningen ved ikke at behandle løse og indbyggede lagringsmedier ens, og Kulturministeriet har derfor ikke handlet ansvarspådragende. Kulturministeriet bestrider under alle omstændigheder, at rettighedshaverne har lidt et tab som opgjort af Copy-dan KulturPlus. Udmålingen af en eventuel erstatning skal ske i overensstem-melse med almindelige erstatningsretlige principper, og rettighedshavernes angivelige tab må derfor opgøres til forskellen mellem den kompensation, der er modtaget efter den hidtidige blankmedieordning og det niveau, som med-lemsstaterne er forpligtede til at sikre rettighedshaverne efter Infosoc-direkti-vets artikel 5, stk. 2, litra b. Copydan KulturPlus har ikke bevist, at rettigheds-haverne har lidt et tab som følge af den angivelige tilsidesættelse af EU-retten. Desuden er tabsopgørelsen baseret på en række fejlagtige forudsætninger om, hvad rettighedshaverne har krav på kompensation for og niveauet for en kom-pensation. Copydan KulturPlus har således ikke godtgjort, at privatkopierings-ordningerne i de fem sammenligningslande svarer til eller er sammenlignelig med den danske ordning. Blankmedieudvalgets anbefaling af et fremtidigt år-ligt provenu på ca. 44 mio. kr. udgør et bedre afsæt for en skønsmæssig opgø-relse af rettighedshavernes eventuelle tab. Der skal desuden ikke kompenseres for kopiering til privat brug, der falder uden for privatkopieringsundtagelsen. En eventuel erstatning skal endvidere nedsættes med den allerede modtagne kompensation fra dvd-garantien og skal derudover reduceres med den tredje-del af vederlaget, som efter ophavsretslovens § 39, stk. 4, ville have skullet væ-ret anvendt til støtte af formål, der er fælles for rettighedshaverne. Kompensa-tionsniveauet i den nye blankmedieordning er uden betydning for vurderingen af, om den hidtidige ordning var i strid med Infosoc-direktivet, ligesom det ik-ke dokumenterer et tab for rettighedshaverne. Kulturministeriet har vedrørende anmodningen om præjudiciel forelæggelse anført, at de EU-retlige principper om medlemsstaternes erstatningsansvar, som landsretten skal anvende i denne sag, må anses for afklarede. Der forelig-ger ikke en rimelig tvivl om den abstrakte fortolkning af EU-retten på dette punkt, som det er nødvendigt at få afklaret, forinden landsretten træffer afgø-relse i sagen. 63 Kulturministeriet har under hovedforhandlingen uddybet synspunkterne og har i øvrigt procederet i overensstemmelse med indholdet af Kulturministeriets påstandsdokument/sammenfattende processkrift af 9. marts 2022, der er med-taget i dommen som appendiks 2. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten skal i denne sag tage stilling til, om blankmedieordningen i perio-den fra den 1. august 2014 til 31. december 2021 var i strid med EU-retten, fordi den ikke omfattede vederlag fra salg af visse indbyggede lagringsmedier, og om der i givet fald foreligger en tilstrækkeligt kvalificeret overtrædelse til, at Kulturministeriet har pådraget sig et erstatningsansvar over for rettighedsha-verne. Såfremt dette er tilfældet, skal landsretten desuden tage stilling til stør-relsen af et eventuelt tab. Forpligtelserne efter Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b Ifølge Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, kan medlemsstaterne indføre undtagelser til eller indskrænkninger i rettighedshavernes eneret til reproduk-tion med hensyn til reproduktioner på ethvert medium foretaget af en fysisk person til privat brug og til formål, der hverken direkte eller indirekte er kom-mercielle, forudsat at rettighedshaverne modtager en rimelig kompensation. Det hedder i tilknytning hertil i direktivets betragtning 35 blandt andet, at det ved fastsættelsen af den rimelige kompensation kan være relevant at se på, om rettighedshaverne har lidt skade ved den pågældende handling. I direktivets betragtning 38 hedder det desuden, at indførelse af en ret til privatkopiering kan indebære indførelse af eller fortsat anvendelse af vederlagsordninger som kompensation for rettighedshavernes tab. EU-Domstolen fastslog i dom af 21. oktober 2010 i sag C-467/08 (Padawan), præmis 37, at begrebet ”rimelig kompensation” er et selvstændigt EU-retligt begreb, der skal fortolkes ensartet i alle de medlemsstater, der har indført en undtagelsesregel for privatkopiering. EU-Domstolen har desuden ved flere lejligheder fastslået, jf. blandt andet dom af 5. marts 2015 i sag C-463/12 (Copydan Båndkopi), præmis 20, at medlemssta- terne har en vid skønsmargin til at udforme en ordning for en rimelig kompen- sation, herunder til at fastlægge, hvilken form kompensationen skal have, hvil-ke nærmere bestemmelser der skal gælde for den, og hvilket omfang den skal have. Det følger dog af Padawan-dommen, præmis 40 og 42, og Copydan Båndkopi- dommen, præmis 21, at den rimelige kompensations størrelse og udformning skal være knyttet til den skade, som rettighedshaverne bliver påført ved privat- 64 kopiering uden deres tilladelse, og at kompensationen skal anses for en mody- delse for denne skade. Det følger endvidere af Padawan-dommen, præmis 54-56, som uddybet i Co- pydan Båndkopi-dommen, præmis 24-27, at den blotte mulighed for, at et me-die, som er stillet til rådighed for en privat person, kan anvendes til privatkopi-ering, er tilstrækkeligt til at begrunde et vederlag for privatkopiering, da der er en formodning for, at den pågældende vil udnytte alle mediets funktioner, her-under kopieringsfunktionen, og at det derfor ikke er afgørende om et medie kun har én funktion eller er multifunktionelt. Dette kan imidlertid have betyd-ning for størrelsen af den rimelige kompensation. Vil skaden for rettighedsha-verne blive anset for at være minimal, bør muligheden for privatkopiering ikke give pligt til at betale kompensation, jf. Copydan Båndkopi-dommen, præmis 29 og betragtning 35 i Infosoc-direktivet. Af Copydan Båndkopi-dommens præmis 41 følger endelig, at den omstændig-hed, at en vederlagsordning kun omfatter løse lagringsmedier, men ikke ind-byggede lagringsmedier, ikke er i strid med Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, forudsat at de løse og indbyggede lagringsmedier ikke er sammenligne-lige, eller forskelsbehandlingen i øvrigt er objektivt begrundet. Blankmedieordningens forhold til Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b I Danmark gælder der en ret til digital privatkopiering, jf. ophavsretslovens § 12, stk. 2, nr. 5, jf. stk. 1, og en blankmedieordning, jf. ophavsretslovens §§ 39-46 a, som skal kompensere rettighedshaverne for den lovlige privatkopiering. Ind-til udgangen af 2021 bestod ordningen af et vederlag fra salg af visse løse lag- ringsmedier og af en pristalsreguleret post på de årlige finanslove (dvd-garantien), men ikke af vederlag fra salg af indbyggede lagringsmedier. Ved stillingtagen til, om og i givet fald fra hvilket tidspunkt blankmedieordnin-gen har været i strid med EU-retten, indgår, at EU-Domstolens præjudicielle afgørelser som udgangspunkt er af konstaterende karakter og i denne forstand har tilbagevirkende kraft. Ved bedømmelsen må også indgå, at der tilkommer medlemslandene i EU en vid skønsmargin ved fastlæggelsen af kompensatio-nen, herunder en skønsmargin i forhold til afgrænsningen af ”minimal skade” , som ikke bør udløse kompensation. Der må derudover tillige lægges vægt på oplysninger om den teknologiske udvikling og om befolkningens kopieringsad- færd til enhver tid, idet disse faktiske omstændigheder har væsentlig betydning for, om kompensationsordningen baseret på omsætningen af visse løse lag-ringsmedier og en pristalsreguleret post på de årlige finanslove har givet rettig-hedshaverne en rimelig kompensation, således som dette begreb skal fortolkes efter EU-retten med respekt af de skønsmæssige beføjelser, der er tillagt med-lemslandene. 65 Kulturministeriet har ikke bestridt, at de indbyggede lagringsmedier omfattet af Copydan KulturPlus’ påstand for hovedpartens vedkommende har kunnet benyttes til privatkopiering. Landsretten finder efter bevisførelsen, at det er godtgjort, at der i hvert fald fra Østre Landsrets dom af 12. oktober 2016 i sagen mellem Copydan Kulturplus (tidligere Copydan Båndkopi) og Microsoft Danmark som følge af den teknolo- giske udvikling og ændringer i kopieringsadfærden i Danmark ikke var grund-lag for at opretholde den hidtidige blankmedieordning, idet denne ikke længere opfyldte betingelserne for at udgøre en rimelig kompensation til rettighedsha- verne. Det må efter bevisførelsen således lægges til grund, at der i hvert fald fra dette tidspunkt har været en betydelig udbredelse blandt private personer af indbyggede lagringsmedier i f.eks. mobiltelefoner, pc’er og tablets, og at der på sådanne lagringsmedier har fundet lovlig, digital privatkopiering sted i et om-fang, der ikke – ej heller under hensyn til den medlemslandene tilkommende skønsmargin – har kunnet henføres under minimal skade, som efter Infosocdi- rektivets betragtning 35 ikke bør udløse kompensation. Der er efter bevisførel-sen endvidere ikke grundlag for at antage, at der på dette tidspunkt var objek-tive og dermed saglige grunde til fortsat at forskelsbehandle lagringsmedier indbygget i mobiltelefoner set i forhold til løse lagringsmedier til mobiltelefo-ner. Det bemærkes herved, at Østre Landsrets dom af 12. oktober 2016, hvor landsretten fandt, at det af Microsoft Danmark anførte om det EU-retlige lige- behandlingsprincip ikke kunne føre til, at Microsoft Danmark ikke kunne på- lægges at betale det omtvistede vederlag for løse hukommelseskort til mobilte- lefoner, blandt andet var begrundet i, hvorledes sagen da forelå oplyst for landsretten. Det forhold, at blankmedieordningen ud over vederlaget fra salg af visse løse lagringsmedier har bestået af en statsfinansieret kompensation i form af dvd- garantien, kan ikke føre til et andet resultat, idet det ikke kan anses for godt-gjort, at provenuet herfra har modsvaret den skade, som er påført rettighedsha-verne ved privatkopiering på indbyggede lagringsmedier. Dertil kommer, at dvd-garantien, der har været finansieret over statens generel-le budget, meget muligt ikke har været forenelig med Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, idet der for landsretten ikke er oplyst om tiltag, som har gjort det muligt at sikre, at omkostningerne hertil har været båret af brugerne af pri-vate kopier, jf. EU-Domstolens dom af 9. juni 2016 i sag C-470/14 (Egeda) præ-mis 42. Spørgsmålet er herefter, om Kulturministeriet er ifaldet erstatningsansvar her-for. EU-medlemsstaternes erstatningsansvar for tilsidesættelse af fællesskabsretten 66 For at en EU-medlemsstat er erstatningsansvarlig efter fællesskabsretten, er det blandt andet en betingelse, at den overtrædelse af fællesskabsretten, der er tale om, er tilstrækkelig kvalificeret, jf. herved Højesterets domme af 26. september 2007 (U 2007.3124) og 31. maj 2013 (U 2013.2361) med omtale af EU-Domstolens praksis. Afgørende for, om en overtrædelse af fællesskabsretten kan anses for tilstræk-kelig kvalificeret til, at den er erstatningspådragende, er, om den pågældende medlemsstat åbenbart og groft har overskredet grænserne for sine skønsbeføjel-ser, jf. EU-Domstolens dom af 5. marts 1996 i de forenede sager C-46/93 og C-48/93 (Brasserie du pêcheur), præmis 55, og EU-Domstolens dom af 28. juni 2001 i sag C-118/00 (Larsy), præmis 38. I denne vurdering kan der blandt andet lægges vægt på, hvor klar og præcis den tilsidesatte bestemmelse er, hvor vidt et skøn, den tilsidesatte bestemmelse overlader de nationale myndigheder, om overtrædelsen er begået, eller tabet er forvoldt forsætligt eller uagtsomt, om en eventuel retsvildfarelse er undskyldelig eller uundskyldelig, den omstændig-hed, at en fællesskabsinstitutions holdning kan have været medvirkende til undladelsen, vedtagelsen eller opretholdelsen af nationale foranstaltninger eller praksis i strid med fællesskabsretten, jf. Brasserie du pêcheur-dommens præmis 56. En overtrædelse af fællesskabsretten er under alle omstændigheder åbenbart kvalificeret, når den har varet ved, til trods for at der er afsagt en dom i en præjudiciel sag, hvoraf det fremgår, at den omtvistede adfærd har karakter af en overtrædelse, jf. Brasserie du pêcheur-dommens præmis 57 og Larsy-dommens præmis 44. Efter at der er afsagt en dom i anledning af en præjudiciel forelæggelse, hvoraf følger, at en national lovgivning er uforenelig med fællesskabsretten, påhviler det medlemsstaterne at træffe de almindelige eller særlige foranstaltninger, der er egnet til at sikre overholdelsen af fællesskabsretten på deres område, jf. EU- Domstolens dom af 21. juni 2007 i de forenede sager C-231/06-C-233/06 (Jonk- man), præmis 38. Myndighederne skal ifølge den nævnte præmis navnlig påse, at national ret så hurtigt som muligt bringes i overensstemmelse med fælles- skabsretten, og at borgernes rettigheder i henhold til fællesskabsretten gennem- føres fuldt ud. Copydan KulturPlus’ anmodning om præjudiciel forelæggelse Det er landsrettens vurdering, at EU-Domstolens praksis ikke efterlader en ri- melig tvivl om, under hvilke betingelser en medlemsstat kan ifalde erstatnings- ansvar for manglende overholdelse af EU-retten, således at der er grundlag for en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, jf. TEUF artikel 267. Anmodnin-gen herom tages derfor ikke til følge. Ansvarsvurderingen i sagen 67 Som anført ovenfor er det efter EU-Domstolens praksis en betingelse for, at en medlemsstat ifalder erstatningsansvar, at overtrædelsen af EU-retten er til- strækkelig kvalificeret. Ved vurderingen af, om Kulturministeriet har handlet ansvarspådragende må det tages i betragtning, at lovgiver ved fastsættelsen af en ordning for rimelig kompensation har en vid skønsmargin. Uanset den vide skønsbeføjelse finder landsretten imidlertid, at der med Copy-dan Båndkopi-dommen og Egeda-dommen afsagt af EU-Domstolen og henset til den teknologiske udvikling og udviklingen i danskernes kopieringsadfærd, som Kulturministeriet og Folketingets Kulturudvalg var bekendt med fra blandt andet Capacents undersøgelse fra 2010, var skabt en sådan tvivl om, hvorvidt den danske blankmedieordning var i overensstemmelse med Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, at der var en pligt for Kulturministeriet til så hurtigt som muligt at få afklaret behovet for en tilpasning af ophavsretslovens bestemmelser om blankmedieordningen til de krav, der følger af EU-retten. Landsretten finder, at det henset til områdets kompleksitet og den løbende ud- vikling i teknologien og i danskernes kopieringsadfærd var velbegrundet, at Kulturministeriet som led i sine undersøgelser af behovet for en lovændring nedsatte et udvalg, som skulle afdække omfanget af danskernes lovlige privat- kopiering og komme med anbefalinger til størrelsen af en rimelig kompensa-tion. Som led i Blankmedieudvalgets arbejde blev der i juni 2017 udarbejdet en mar- kedsanalyse af danskernes kopieringsadfærd, hvoraf fremgår blandt andet, at salget af løse lagringsmedier omfattet af blankmedieordningen var faldet mar-kant, at 48 % af danskerne på et eller andet tidspunkt havde kopieret ophavsret-ligt beskyttet indhold, og at 17 % havde foretaget kopiering inden for det sene-ste halve år. Harddisk-optagere, Smart TV, TV-bokse, computere og bærbare medieafspillere er de lagringsmedier, som anvendtes mest til kopiering. Blank- medieudvalget afgav sin rapport den 1. september 2017, hvor et flertal af ud- valgets medlemmer på baggrund af blandt andet markedsanalysen anbefalede, at en fremtidig blankmedieordning skulle omfatte både løse og indbyggede lag- ringsmedier, idet man dog undtog visse typer lagringsmedier, som blev vurde-ret kun at påføre rettighedshaverne minimal skade. Landsretten finder, at Blankmedieudvalgets rapport – uanset at udvalget ikke var blevet bedt om også at vurdere lovligheden af den eksisterende blankmedi- eordning – entydigt bekræftede, at de faktiske forudsætninger med hensyn til udbredelse og anvendelse af lagringsmedier, der havde udgjort grundlaget for den hidtidige kompensationsordning, ikke længere var til stede, og at den eksi-sterende ordning ikke kunne opretholdes i overensstemmelse med EU-retten. 68 Det påhvilede derfor lovgiver at bringe blankmedieordningen i overensstem-melse med Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, og EU-Domstolens praksis herom hurtigst muligt. En ændring af ophavsretsloven var første gang på regeringens lovprogram for folketingsåret 2017/2018, men blev udskudt flere gange og først vedtaget i de- cember 2021 til ikrafttræden den 1. januar 2022. Kulturministeriet har ikke an-ført forhold, som i relation til statens ansvar for overholdelse af EU-retten kan begrunde, at lovgivningsprocessen trak ud som sket. Landsretten finder på denne baggrund, at det forhold, at lovgiver ikke gennem- førte den nødvendige lovændring i folketingsåret 2017/2018 med virkning sene-st fra den 1. juli 2018, udgør en tilstrækkelig kvalificeret overtrædelse af EU-retten, hvorfor Kulturministeriet har pådraget sig et erstatningsansvar for det tab, rettighedshaverne er påført fra den 1. juli 2018 til den 31. december 2021. Kulturministeriet skal derfor betale erstatning til rettighedshaverne i det om-fang, Copydan KulturPlus har godtgjort, at rettighedshaverne har lidt et tab som følge af det ansvarspådragende forhold. Tabet Ved landsrettens stillingtagen til, hvilket tab rettighedshaverne har haft i den angivne periode, finder dansk rets bevisregler anvendelse, herunder domstole-nes kompetence til at fastsætte tabet ved udøvelse af et skøn. Der er mellem parterne enighed om, at det ikke er muligt præcist at opgøre ret- tighedshavernes tab, og at tabet – for så vidt et sådant er godtgjort –nødvendig-vis må fastsættes skønsmæssigt. Da Kulturministeriet i foråret 2017 nedsatte Blankmedieudvalget, vurderede ministeriet, at privatkopiering som følge af den teknologiske udvikling i over- vejende grad fandt sted på indbyggede lagringsmedier som f.eks. computere, smartphones og tablets. Den efterfølgende markedsanalyse foretaget af Seismo- naut bekræftede dette. Copydan KulturPlus’ oplysninger om provenuet fra blankmedieordningen, når bortses fra dvd-garantien, understøtter i overens- stemmelse hermed, at provenuet fra de løse lagringsmedier er faldet som følge af et fald i salget af disse typer lagringsmedier. Landsretten finder navnlig på denne baggrund, at Copydan KulturPlus har godtgjort, at rettighedshaverne har lidt et tab. Copydan KulturPlus har i første række opgjort rettighedshavernes tab til et samlet beløb på grundlag af et vægtet gennemsnit af vederlagssatser, der an- 69 vendes i fem andre EU-lande, som Copydan KulturPlus har fundet sammenlig- nelige med Danmark. Kulturministeriet har heroverfor blandt andet anført, at Copydan KulturPlus ikke har godtgjort, at de fem landes ordninger svarer til eller er sammenligneli-ge med den danske ordning, og at Blankmedieudvalgets anbefaling af et frem-tidigt årligt provenu på ca. 44 mio. kr. udgør et bedre afsæt for en skønsmæssig opgørelse af rettighedshavernes eventuelle tab. Landsretten finder, at rettighedshavernes tab i princippet må svare til forskellen mellem kompensationen i henhold til den dagældende ordning og kompensa- tionen efter den EU-konforme ordning, som lovgiver må antages at ville have vedtaget med virkning fra den 1. juli 2018, såfremt lovgiver havde ageret på dette tidspunkt. Der foreligger ingen oplysninger om lovgivers principielle stillingtagen dertil i 2018, og der er således ikke beviser, som understøtter en antagelse om, at lovgi- ver ville have fastsat ringest mulige ordning for rettighedshaverne. Det kan konstateres, at der i 2018 ikke blev gennemført en lovændring med et kompen- sationsniveau svarende til det, som Blankmedieudvalget anbefalede. Lovgiver har tilkendegivet sin retsopfattelse med hensyn til kompensationsordningens indhold og niveau i 2006, 2009 og senest ved vedtagelsen af lovændringen i 2021. Der er fra det tidspunkt, hvor ændring af ophavsretsloven første gang var på regeringens lovprogram, og frem til vedtagelsen af den nye blankmedieord-ning ikke blevet forelagt væsentlige nye oplysninger for lovgiver om den tekno-logiske udvikling og kopieringsadfærden i Danmark. Landsretten finder på den anførte baggrund, at en skønsmæssig opgørelse af rettighedshavernes tab bør ske med afsæt i det kompensationsniveau, som lov- giver ved udøvelse af sine skønsbeføjelser efter EU-retten senest har vedtaget, og som lovgiver må have vurderet er i overensstemmelse med EU-retten. Tabet fastsættes derfor skønsmæssigt med afsæt i de enhedstakster på visse indbyg-gede lagringsmedier, der blev indført med virkning fra den 1. januar 2022, i hvilken forbindelse landsretten lægger Copydan KulturPlus’ oplysninger om omfanget af salg af sådanne lagringsmedier i den erstatningsgivende periode til grund. Der er ikke grundlag for at antage, at kompensationsniveauet var blevet højere, selv om arbejdsgiverbetalt udstyr eller nogle af de typer af indbyggede lag- ringsmedier, som er holdt ude af den nye blankmedieordning, havde været om- fattet. Af samme grund finder landsretten det ikke nødvendigt at tage stilling til, om den kopiering, der har fundet sted via streamingtjenester, er omfattet af ophavsretslovens bestemmelse om privatkopiering. Det bemærkes herved også, 70 at sagen er en erstatningssag, hvorunder Copydan KulturPlus har indtalt ét samlet erstatningskrav. Der skal ved opgørelsen af tabet desuden tages højde for, at rettighedshaverne i medfør af den blankmedieordning, som gjaldt indtil udgangen af 2021, har modtaget vederlag fra salg af usb-stik og hukommelseskort. Tabsopgørelsen må endvidere reduceres under hensyn til, at en tredjedel af ve- derlaget fra ordningen ikke er kompensation til den enkelte rettighedshaver for privatkopiering, men efter ophavsretslovens § 39, stk. 4, er øremærket til en form for kulturstøtte, der i nærværende sammenhæng ikke kan anses for er- statningsretligt værnet. Det må endelig indgå i vurderingen, at en del af dvd-garantien udgør kompen- sation for, at privatkopieringen er flyttet fra løse dvd’er til indbyggede lag- ringsmedier og, at det er usikkert, om lovgiver i 2018 ville have udøvet et skøn ganske svarende til lovgivers skøn i 2021. Landsretten finder på denne baggrund, at den erstatning, som Kulturministeri-et skal betale til Copydan KulturPlus, passende kan fastsættes skønsmæssigt til 110 mio. kr. Copydan KulturPlus har ikke godtgjort, at rettighedshaverne har lidt et større tab. Landsretten finder med hensyn til rentepåstanden, at der ikke er grundlag for i medfør af rentelovens § 3, stk. 5, at bestemme, at der ikke skal betales renter for perioden fra den 1. marts 2021 til den 16. marts 2022. Efter sagens udfald skal Kulturministeriet betale delvise sagsomkostninger til Copydan KulturPlus. Landsretten har herved lagt vægt på, at Copydan Kultur-Plus har fået medhold i de centrale spørgsmål om, hvorvidt blankmedieordnin-gen var i strid med EU-retten og om Kulturministeriets erstatningsansvar her-for, men kun i mindre grad har fået medhold vedrørende erstatningens størrel-se. Sagsomkostningsbeløbet fastsættes til 1.400.000 kr., hvoraf 1.250.000 kr. er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 150.000 kr. til retsafgift. Ud over størrelsen af det vundne beløb er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens karakter og omfang samt hovedforhandlingens varighed. De af Copydan KulturPlus afholdte udgifter til markedsundersøgel-ser og revisorerklæringer skal ikke dækkes af Kulturministeriet, idet disse ho-vedsagelig har været uden betydning for sagen. THI KENDES FOR RET: 71 Kulturministeriet skal til Copydan KulturPlus betale 110.000.000 kr. med pro- cesrente fra den 10. maj 2019. Kulturministeriet skal i sagsomkostninger til Copydan KulturPlus betale 1.400.000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. e > .

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 19. maj 2022 Sag BS-25897/2019-OLR (23. afdeling) Copydan KulturPlus (advokat Peter Fauerholdt Thommesen ) mod Kulturministeriet (advokat Jacob Pinbor g og advokat Mette Lindskoug ) Landsdommerne Morten Christensen , Gunst Andersen og Mette Skov Lar - sen(kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 10. maj 2019. V ed kendelse af 7. juni 2019 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Indledning og parternes påstande Efter ophavsretslovens § 12, stk. 2, nr . 5, må en person fremstille enkelte digitale kopier af f.eks. musik og film uden rettighedshaverens tilladelse, når dette sker til privat brug for den pågældende eller dennes husstand. T il gengæld herfor er der indført en vederlagsordning, kaldet blankmedieordningen, som skal kom-pensere rettighedshaverne for den lovlige privatkopiering. Blankmedieordnin-gen har ind til udgangen af 2021 bestået af dels et vederlag fra salg af løse lag-ringsmedier som f.eks. cd’er , dvd’er og usb-stik, der kan anvendes til privatko-piering, dels en bevilling på finansloven til rettighedshaverne baseret på for -skellen mellem provenuet fra salg af blanke dvd’er i et givet år og provenuet i 2005 – også kaldet dvd-garantien. Salg af indbyggede lagringsmedier som f.eks. 2 smartphones, tablets og pc’er til private har efter blankmedieordningen deri-mod ikke givet rettighedshaverne ret til særskilt vederlag. Copydan KulturPlus (i det følgende også omtalt som Copydan ), som er en af seks Copydan -foreninger , er en or ganisation, der på vegne af rettighedshaverne opkræver vederlaget i henhold til blankmedieordningen og fordeler det blandt rettighedshaverne. Provenuet fra blankmedieordningen er faldet over årene i takt med, at salget af blanke cd’er og dvd’er m.v . er faldet. Det faldende salg af sådanne lagringsmedier skyldes navnlig ændret kopieringsadfærd, og det har været anført, at digital privatkopiering af ophavsretligt beskyttet musik, film m.v . i stigende grad sker på indbyggede lagringsmedier i f.eks. pc’er , smartp-hones og tablets. Den danske blankmedieordning blev med virkning fra den 1. januar 2022 om-lagt, således at vederlaget til rettighedshaverne for lovlig, privat digital eksem- plarfremstilling nu er baseret på omfanget af salg til private af visse typer af indbyggede lagringsmedier . Forud for lovændringen havde et af regeringen nedsat udvalg (Blankmedieudvalget) i september 2017 afgivet en rapport om blankmedieordningen med forslag til, hvorledes en fremtidig ordning kunne udformes. Copydan KulturPlus har på vegne af rettighedshaverne anlagt denne sag, hvor landsretten skal tage stilling til, om blankmedieordningen i perioden fra den 1. august 2014 til den 31. december 2021 var i strid med EU-retten, fordi den ikke omfattede vederlag fra salg af visse indbyggede lagringsmedier , og om der i givet fald foreligger en tilstrækkelig kvalificeret overtrædelse til, at Kulturmini-steriet har pådraget sig et erstatningsansvar over for rettighedshaverne. Såfremt dette er tilfældet, skal landsretten desuden tage stilling til størrelsen af et even-tuelt tab. Sagsøger en, Copydan KulturPlus , har nedlagt påstand om, at Kulturministeri-et for følgende indbyggede lagringsmedier solgt i perioden 1. august 2014 til 31. december 2021 skal betale principalt 1.337.851.508 kr . med procesrenter af 674.514.000 kr . fra sagens anlæg, af 60.386.000 kr . fra 19. december 2019, af 188.268.053 kr . fra 31. marts 2020, af 181.828.537 kr . fra 15. februar 2021 og af 232.854.918 kr . fra 16. februar 2022, subsidiært et mindre beløb fastsat af retten, dog mindst 770.691.237 kr . med procesrenter af 449.576.434 kr . fra sagens an-læg, af 104.757.306 kr . fra 31. marts 2020, af 107.177.040 kr . fra 15. februar 2021 og af 109.180.457 kr . fra 16. februar 2022, mere subsidiært et mindre beløb fast-sat af retten med tillæg af procesrenter: 1. Stationær pc 2. Ekstern harddisk 3. Media gateway 3 4. Tablet 5. Bærbar pc 6. Netværksharddisk 7. Smart TV 8. Smartphone 9. Spillekonsol 10. Smart watch 11. Set top boks 12. Dvd/Bluray-afspiller med optagefunktion 13. Harddiskoptager 14. Mp3-afspiller . Copydan KulturPlus har endvidere nedlagt endelig påstand om, at der skal ske forelæggelse af præjudicielle spør gsmål for EU-Domstolen som nærmere defi- neret i en forelæggelseskendelse til belysning af EU-rettens regler om medlems- staters erstatningsansvar for tilsidesættelse af EU-retten, hvis landsretten måtte finde, at Kulturministeriets erstatningspligt indtræder senere end 1. august 2014. Sagsøgte, Kulturministeriet , har påstået frifindelse for betalingspåstanden og har endvidere nedlagt påstand om, at anmodningen om præjudiciel forelæggel-se ikke tages til følge. Sagsfr emstilling I sagsfremstillingen beskrives først de relevante bestemmelser i ophavsretslo-ven, således som disse tog sig ud på det tidspunkt fra hvilket, Copydan Kultur -Plus kræver erstatning. Dernæst redegøres for blankmedieordningens indhold fra indførelsen i 1992 indtil 1. januar 2022. Herefter gennemgås Blankmedieud- valgets arbejde og forløbet efter udvalgets afgivelse af rapport frem til Folketin- gets vedtagelse af en ny blankmedieordning. Indholdet af den nye blankmedie- ordning beskrives derefter . Endelig redegøres der i sagsfremstillingen for ud- viklingen i provenuet fra blankmedieordningen og for Copydan KulturPlus’ opgørelse af tabet. Ophavsr etsloven Efter ophavsretsloven har ophavsmanden en eneret til at råde over sit værk ved at fremstille eksemplarer af det. Denne eneret er blandt andet indskrænket ved en bestemmelse om, at det er tilladt for en person at fremstille eller lade frem-stille enkelte eksemplarer af et of fentligt værk til sit private brug. Ophavsretsloven, jf. herved lovbekendtgørelse nr . 1144 af 23. oktober 2014, in- deholdt blandt andet følgende bestemmelser , der var gældende i den periode, som denne sag omhandler: 4 ”Kapitel 1 Ophavsr ettens genstand og indhold Beskyttede værker § 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har op- havsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billed- kunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. Beskyttelsens indhold § 2. Ophavsretten medfører , med de i denne lov angivne indskrænk- ninger , eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur - eller kunstart eller i anden teknik. Stk. 2 . Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som frem-stilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger , som kan gengive det. Stk. 3 . Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når 1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden, 2) eksemplarer af værket vises of fentligt, eller 3) værket fremføres of fentligt. … Kapitel 2 Indskrænkninger i ophavsr etten og forvaltning af r ettigheder ved aftalelicens … Eksemplarfr emstilling til privat brug § 12. Af et of fentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhverv- søjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde. Stk. 2 . Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at … 5 5) fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre værker end edb- programmer og databaser , medmindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr . 5, er det ikke tilladt uden op- havsmandens samtykke at fremstille eksemplarer i digital form på grundlag af et eksemplar , der er lånt eller lejet. … Vederlag for eksemplarfr emstilling til privat brug § 39. Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lyd- eller vi- deobånd eller andre indretninger , hvorpå lyd eller billeder kan optages, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i stk. 2 nævnte værker . Stk. 2 . Vederlaget skal betales for bånd m.v ., der er egnet til fremstilling af eksemplarer til privat brug, og kun for værker , som er udsendt i ra-dio eller fjernsyn, eller som er udgivet på fonogram, film, videogram el-ler lignende. Stk. 3 . Administrationen og kontrollen, herunder opkrævningen, udø-ves af en fællesor ganisation, som repræsenterer en væsentlig del af op- havsmænd, udøvende kunstnere og andre rettighedshavere, herunder fremstillere af grammofonplader m.v . og fotografer , hvis værker , præ- stationer m.v . anvendes i Danmark. Or ganisationen skal godkendes af kulturministeren. Ministeren kan forlange at få meddelt alle oplysnin-ger om opkrævningen, forvaltningen og fordelingen af vederlaget. Stk. 4 . Organisationen fastsætter retningslinjer for udbetalingen af ve- derlaget til de berettigede, så fordelingen i videst muligt omfang sker i overensstemmelse med den kopiering, som finder sted. En tredjedel af det årlige beløb til udbetaling skal dog anvendes til støtte af formål, der er fælles for ophavsmændene m.fl. inden for de grupper , som repræ-senteres af organisationen, jf. stk. 3. Stk. 5 . Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sagsbehandlin-gen i forbindelse med godkendelsen af den fællesor ganisation, som er nævnt i stk. 3. § 40. Vederlaget udgør for 2006 pr . minut spilletid for analoge lydbånd 0,0603 kr . og for analoge videobånd 0,0839 kr . Stk. 2 . Vederlaget udgør for 2006 for digitale lydmedier 1,88 kr . pr. stk., for digitale billedmedier 3 kr . pr. stk. og for digitale hukommelseskort 4,28 kr . pr. stk. Stk. 3 . De i stk. 1 og 2 nævnte vederlag reguleres fra 2007 årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. … 6 § 46 a . Kulturministeren kan yde rettighedshaverne kompensation for forskellen mellem provenuet for salg af blanke dvd’er i et bestemt år og for provenuet for salg af blanke dvd’er i 2005, i det omfang førstnævnte provenu er mindre i 2005.” Blankmedieor dningen før 1. januar 2022. Ved lov nr . 338 af 14. maj 1992 om ændring af ophavsretsloven blev der med virkning fra den 1. januar 1993 indført en vederlagsordning til rettighedshavere for eksemplarfremstilling til privat brug i form af et blankbåndsvederlag i op- havsretslovens § 26 a. Bestemmelsen om privat kopiering fremgik på det tids- punkt af ophavsretslovens § 1 1. Bestemmelserne havde følgende ordlyd: ”Kapitel 2 Indskrænkninger i ophavsr etten § 11. Af et of fentliggjort værk må enkelte eksemplarer fremstilles til privat brug, men de må ikke udnyttes på anden måde. … Kapitel 2 a Vederlag for eksemplarfr emstilling til privat brug § 26 a . Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lyd- eller vi- deobånd eller andre indretninger , hvorpå lyd eller billeder kan optages, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i stk. 2 nævnte værker . Stk. 2 . Vederlaget skal betales for bånd m.v ., der er egnet til fremstilling af eksemplarer til privat brug, og kun for værker , som er udsendt i ra-dio eller fjernsyn, eller som er udgivet på fonogram, film, videogram el-ler lignende. Stk. 3 . Administrationen og kontrollen, herunder opkrævningen, udø-ves af en fællesor ganisation, som repræsenterer en væsentlig del af danske ophavsmænd, udøvende kunstnere og andre rettighedshavere, herunder fremstillere af grammofonplader m.v . og fotografer , og som af kulturministeren er godkendt hertil. Ministeren kan forlange at få med- delt alle oplysninger om opkrævningen, forvaltningen og fordelingen af vederlaget. Stk. 4 . Organisationen fastsætter retningslinjer for udbetalingen af ve- derlaget til de berettigede, så fordelingen i videst muligt omfang sker i overensstemmelse med den kopiering, som finder sted. En tredjedel af det årlige beløb til udbetaling skal dog anvendes til støtte af formål, der er fælles for ophavsmændene m.fl. inden for de grupper , som repræ-senteres af organisationen, jf. stk. 3.” 7 I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 1991/92, T il- læg A (I), spalte 725 f f.) anføres om baggrunden for vederlagsordningen for privat brug navnlig: ”Det fremgår af bestemmelsen i ophavsretslovens § 1 1, stk. 1, at der af et offentliggjort værk må fremstilles enkelte eksemplarer til privat brug. Tilsvarende må der efter fotografilovens § 5 fremstilles enkelte eksem- plarer af et fotografisk billede til privat brug. Disse bestemmelser er ba- seret på reglerne i Bernerkonventionens Art. 9, … … De nævnte bestemmelser kom ind i ophavsrets- og fotografilovene i 1961, hvor lydbåndoptagere til almindelig, ikkeprofessionel brug nyligt var introduceret på markedet, og hvor disse apparater kun havde en beskeden udbredelse. Siden er udviklingen gået meget stærkt, ikke mindst med kassettebåndoptagerens gennembrud i begyndelsen af 1970'erne, og i dag er båndoptagere hvermandseje. Hertil kommer vi-deobåndoptagerne, der først slog igennem længe efter lovens vedtagel-se, men som i dag er udbredt i mange hjem. Denne udvikling har betydet øgede vanskeligheder for de kunstnere, hvis værker og indspilninger bliver kopieret, ikke mindst de danske. Forbrugerne, som kopierer en plade eller en compact disc på bånd, får et resultat, der i praksis er af lige så god kvalitet som en original. Desu-den bliver der i vidt omfang kopieret tv-udsendelser , og ofte bliver ko-pierne ikke slettet efter en kort tid. En sådan brug af kulturværdierne er helt lovlig efter bestemmelserne i ophavsretslovens § 1 1 og fotografilovens § 5, men den sker , uden at de skabende og udøvende kunstnere og fotograferne får nogen betaling for brugen, sådan som de normalt får det, når deres værker og indspilnin-ger bliver udbredt som professionelt kopierede grammofonplader , compact discs, videogrammer osv . Samtidig mister producenterne, som har satset økonomisk på udbredelsen af disse værker og indspilninger , væsentlige dele af markedet for produktionerne. Derfor betyder den private kopiering en langsom tyndslidning af kulturlivet. Betydningen heraf føles især af de kunstnere, der ikke opnår de store indtægter i kraft af en bred popularitet, og af de producenter , som mister mulighe-den for at satse på ”smalle” produktioner . Der er mange kunstnere, som yder værdifulde og uundværlige bidrag til dansk kultur , både på plader , film og i fjernsyn, men som ikke heri- gennem tjener nok til at opretholde en økonomisk rimeligt sikret tilvæ- relse. Når dette er tilfældet, er det en grundlæggende uretfærdighed, at andre kan tjene store summer på at markedsføre båndoptagere og bånd, som bruges til at udnytte kunstnernes indsats, uden at der betales noget for det. Situationen vil blive endnu mere urimelig i løbet af kort tid, idet f.eks. digitale båndoptagere nu er introduceret på det danske marked. Det vil betyde, at forbrugerne har adgang til et apparatur , som kan fremstille 8 kopier , der er helt identiske med originalen. Selv om der stadig hersker nogen tvivl om, hvilken teknisk standard der vil blive almindelig for sådanne båndoptagere, er det givet, at de i løbet af en kortere årrække vil vinde almindeligt indpas. I forbindelse med indførelsen af digitale båndoptagere kan der også forventes indbygget spærreordninger , men disse vil kun hindre kopiering af kopier . Udviklingen vil derfor fortsat bidrage til at gøre livet stadig vanskeligere for dansk musik. Hertil kommer , at det nu også er muligt at købe videobåndoptagere med dobbelt kassettedæk, som letter kopiering af film. Desuden har man med indførelse af Super VHS opnået en markant forbedring af ko-piernes tekniske kvalitet. Problemerne for dansk film er således også til-tagende. Bag dette ligger en økonomisk mekanisme, som hænger sammen med hele grundlaget for den ophavsretlige beskyttelse. I takt med den tekno- logiske udvikling udnyttes de beskyttede værker i stadig højere grad decentralt. T idligere blev praktisk talt al kopiering af f.eks. musikind- spilninger foretaget af pladeselskaber . De skabende og udøvende kunstnere kunne skaf fe sig kompensation for denne udnyttelse gennem deres aftaler om retten til at indspille og kopiere pladerne. Den samme mulighed har kunstnerne ikke, når kopieringen foretages i de private hjem. De kan ikke kræve højere vederlag fra pladeselskaber -ne, fordi det vil medføre stigende priser på plader og indspillede bånd, og så vil det blive endnu mere fordelagtigt for forbrugerne at kopiere indspilningerne i stedet for at købe dem. En sådan ond cirkel vil være helt ødelæggende ikke mindst for den del af de danske indspilninger , som allerede i dag har vanskeligt ved at klare sig på det kommercielle marked. Den eneste mulige løsning på problemet er derfor at sikre kunstnerne -og producenterne, som tilsvarende bliver ramt af den private kopiering – mulighed for at få en kompensation for kopieringen direkte fra for - brugerne, som bruger deres værker og indspilninger . Det er ikke reali- stisk at forestille sig, at en sådan kompensation kan gennemføres på andre måder end gennem en standardiseret betaling for hvert bånd, som sælges til forbrugerne. Navnlig kan man ikke regne med, at et ve-derlag for salget af lyd- og videobåndoptagere vil kunne føre til et rime-ligt resultat, fordi apparaturet er en engangsanskaf felse, som i hvert fald skal anvendes i en årrække. Det, at man køber en båndoptager , er i øvrigt heller ikke ensbetydende med, at man selv optager grammofon-plader , film osv ., fordi man kan købe eller leje indspillede lyd- hen-holdsvis videobånd. Der er derimod meget stor sandsynlighed for , at når almindelige forbrugere anskaf fer blanke lyd- eller videobånd, er det for at kopiere plader og film m.v . På denne baggrund foreslås det, at der indføres et særligt vederlag for salg af uindspillede bånd, og at det skal fordeles mellem og i øvrigt an-vendes til støtte af de ophavsmænd, fotografer , udøvende kunstnere, plade- og filmselskaber , hvis værker , fotografier og indspilninger berø-res af kopieringen. 9 Lignende vederlagsregler findes i mange lande, heriblandt T yskland, Frankrig og Østrig, og i Norden er der gennemført ordninger i Finland, Island, Nor ge og Sverige. Især i Nor ge og Sverige har disse dog hoved- sagelig et skattemæssigt sigte. Derimod ligger forslaget i flere henseen- der tæt på den finske lovgivning.” Om bestemmelsen om anvendelse af en tredjedel af det årlige beløb til udbeta-ling til støtte af fælles formål hedder det i spalte 728 f.: ”Efter lovforslaget skal provenuet deles i to puljer . Den ene pulje skal fordeles til de enkelte berettigede, således at de hver især får en direkte kompensation for den brug af deres værker , der sker ved kopieringen. Dette kan ske uden nævneværdige omkostninger , fordi der allerede ek- sisterer databaser med en omfattende registrering af de værker og ind- spilninger , som sælges til forbrugerne eller udsendes i radio og fjern-syn. Disse registreringer findes i de ophavsretlige or ganisationer , her-under navnlig KODA, NCB og Gramex. På basis heraf vil disse or gani-sationer kunne fordele vederlagene direkte til de enkelte berettigede i overensstemmelse med den brug, der gøres af deres værker og indspil- ninger . Den anden pulje skal anvendes til støtte af enkelte ophavsmænd og kunstnere samt til støtte for nye indspilninger af grammofonplader , film og videogrammer . Herved muliggøres en supplerende støtte, som udbetales efter andre kriterier end den brug af værkerne, som har fun-det sted. Navnlig er der stort behov for støtte til de ophavsmænd og kunstenere, som yder væsentlige og nyskabende bidrag til dansk musik og film inden for alle genrer , men som især på grund af det forholdsvis begrænsede danske markedsområde ikke har mulighed for at leve af deres kunstneriske virksomhed. Desuden vil der kunne ydes støtte til nyskabende film-, video- og pladeprojekter , hvor der tilsvarende på grund af det begrænsede marked må forventes vanskeligheder med at få dækket udgivelses- og distributionsomkostningerne m.v . gennem de indtægter , som kan påregnes fra salg, radio og tv osv . Der er mange kunstnere inden for alle genrer , som arbejder målbevidst for kunstnerisk fornyelse og nyskabelse. Alligevel får de enten slet ikke eller kun i meget begrænset omfang støtte hertil, og som oftest tjener de heller ikke de store beløb på værkerne eller indspilningerne. Helt de samme problemer gør sig gældende for de producenter , som investerer i udbredelsen af disse værker og indspilninger . Provenuet fra båndvederlaget vil kunne bidrage til, at dette misforhold afhjælpes, idet den supplerende støtte vil kunne styrke produktionen og bredden i udbudet af folkelige og bredt sigtende grammofonplader , film og videogrammer . Støttemidlerne skal dog også i et rimeligt om-fang kunne bruges til støtte af andre projekter , således at de vil kunne blive til gavn for alle genrer og kunstarter , som berøres af privatkopie-ringen. Også uddannelsesformål vil kunne støttes. Ved en fordeling af midlerne som således skitseret vil forbrugerne, der i første række skal betale vederlaget, på længere sigt også nyde fordele af 10 det. Det vil nemlig styrke mulighederne for at skabe, indspille og udgi-ve ny musik og nye film inden for alle genrer , herunder også de popu-lære, hvilket selvsagt også er i forbrugernes interesse, fordi de derved får adgang til et mere alsidigt udvalg af plader og film. Efter lovforslaget skal en tredjedel af fordelingsbeløbet udbetales som støtte til fælles formål. Herved sikres der en rimelig balance mellem de individuelle krav , baseret på de enkelte rettighedshaveres behov for at få en kompensation for brugen af deres værker og indspilninger , og den generelle kulturpolitiske interresse i, at der tilvejebringes midler til støt-te af kunstnere og projekter , som ellers ville kunne have vanskeligt ved at slå igennem.” Lov nr . 395 af 14. juni 1995 om ophavsret havde efter forarbejderne navnlig til formål at fastlægge en samlet ny og systematisk moderniseret ophavsretslov- givning, hvorved blandt andet den tidligere gældende lov om retten til fotogra- fiske billeder blev inkorporeret i ophavsretsloven, ligesom der blev taget højde for de seneste års udvikling inden for EF . Adgangen til eksemplarfremstilling til privat brug af of fentliggjorte værker blev reguleret af bestemmelsen i § 12 med blandt andet den begrænsning, at der ikke var ret til at fremstille eksemplarer i digital form af værker , når dette skete på grundlag af et værk i digitaliseret form. Blankbåndsordningen blev videreført i lovens §§ 39-46. Ved en lovændring i 2001 (lov nr . 472 af 7. juni 2001) blev bestemmelsen i op- havsretsloven om forbud mod at foretage digital eksemplarfremstilling af vær -ker i digital form til privat brug ophævet. Adgangen til digital privatkopiering blev begrænset til eksemplarer til personlig brug inden for husstanden. I bemærkningerne til lovforslaget (L 141 af 10. januar 2001) var det anført, at en række rettighedshaveror ganisationer havde fremsat ønske om, at der foretoges en grundlæggende ændring af blankbåndsordningen, således at den blev sup-pleret med en afgift på alt apparatur , der kunne bruges til at optage og kopiere beskyttede værker som f.eks. cd-brændere, mp3-afspillere og minidiskoptagere. V ederlaget var faldet i de senere år , hvilket or ganisationerne tilskrev den tekno-logiske udvikling samt ændrede forbrugsmønstre. Kulturministeriet agtede på den baggrund at nedsætte en arbejdsgruppe med inddragelse af berørte or gani-sationer , der blandt andet kunne undersøge behovet for en apparaturafgift. Ophavsretslovens bestemmelse om privatkopiering blev ændret i 2002 (lov nr . 1051 af 17. december 2002) med henblik på at tilpasse den til Infosoc-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om har - monisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informa- tionssamfundet) artikel 5, stk. 2, litra b. Adgangen til privatkopiering blev ind- skrænket, således at der kun måtte ske eksemplarfremstilling til en brug, som ikke var i erhvervsøjemed. Blankmedieordningen blev ikke ændret ved denne lovændring, men det blev i lovforslaget (L 19 af 2. oktober 2002) oplyst, at der 11 var drøftelser mellem Kulturministeriet og flere andre ministerier , samt repræ- sentanter fra forbrugerelektronik- og it-branchen samt repræsentanter for ret- tighedshaverne om udformningen af en ændring af ordningen. Kravet i direkti-vets artikel 5, stk. 2, litra b, om rimelig kompensation til rettighedshaverne var ifølge bemærkningerne til lovforslaget opfyldt gennem blankbåndsordningen. Ved lov nr . 997 af 19. februar 2003 blev adgangen til privatkopiering præciseret, således at det fremgik af lovens § 12, at det ikke var tilladt uden ophavsman-dens samtykke at fremstille eksemplarer i digital form på grundlag af et ek-semplar , der var lånt eller lejet. Samtidig blev blankbåndsordningen revideret, idet ordningen ifølge bemærkningerne til lovforslaget (L 17 af 8. oktober 2003) var utidssvarende, fordi vederlaget til rettighedshaverne på blanke cd-skiver stod i misforhold til butiksprisen. V ederlaget, der var på 4,17 kr . (ekskl. moms) for en blank cd, indebar en fordobling eller tredobling i detailleddet. Det havde som følgevirkning en ikke uvæsentlig grænse- og internethandel. En nedsættel-se af vederlaget for blanke cd’er kunne også begrundes med, at der skete en indskrænkning i adgangen til lovlig digital kopiering til personligt brug. Kul- turministeriet anså det ikke for aktuelt at indføre vederlag på apparatur , der kan anvendes til kopiering. Der blev fastsat forskellige enhedssatser for blanke digitale lyd- og billedmedier samt digitale hukommelseskort. De hidtil gældende satser for blanke analoge båndmedier blev ikke ændret. Det blev forventet, at der ville indtræde et provenutab ved nedsættelsen af cd- vederlaget, som i en vis udstrækning ville blive indvundet ved en reduceret grænse- og internethandel. Blankbåndsordningen blev ændret igen i 2006 (lov nr . 569 af 9. juni 2006), hvor vederlaget på blanke dvd’er blev nedsat fra ca. 10 kr . til 3 kr . pr. stk., fordi ve- derlaget stod i misforhold til detailprisen. Lovforslaget (L 166 af 1. marts 2006) indeholder i de almindelige bemærknin-gers punkt 3 blandt andet følgende bemærkninger om indbyggede lagringsme-dier og dvd-vederlaget: ”3.2.2. Indbyggede lagringsmedier I forbindelse med lovrevisionen i 2003 ønskede rettighedshaverne, at der blev indført vederlag for indbyggede lagringsmedier . Det drejer sig fx om mp3-afspillere og digitale dvd-optagere, som indeholder en fast indbygget lagringsenhed (harddisk), hvorpå lyd og billeder kan opta-ges. Når der kopieres på sådanne faste medier , overflødiggøres anven-delsen af de løse optagemedier . Rettighedshaverne frygtede derfor en underminering af blankbåndsordningen, hvis ikke der indførtes veder -lag på indbyggede lagringsmedier . Da sådanne medier imidlertid ikke var særlig udbredte i 2003, blev det besluttet i stedet at følge udviklin- 12 gen med henblik på at vurdere, om der er sket en sådan forøgelse af salget af indbyggede lagringsmedier på bekostning af løse medier så-som cd- skiver , at der er grundlag for at indføre vederlag for de indbyg-gede lagringsmedier . Der findes ingen samlede opgørelser over salget af indbyggede lag- ringsmedier i Danmark. BFE, der repræsenterer en væsentlig del af for - handlerne på markedet, har i sine årsrapporter oplyst, at salget af mp3- afspillere til private har udviklet sig fra 10.000 stk. i 2002 til 85.000 stk. i 2003 og til 250.000 stk. i 2004. I 2005 forventer BFE, at der vil blive solgt ca. 750.000 mp3-afspillere til private. For så vidt angår digitale dvd- optagere med indbygget harddisk har BFE oplyst, at man i 2004 solgte ca. 2.000 stk. mod ingen i 2002 og 2003. I 2005 skønner BFE, at salget kommer til at ligge på ca. 70.000 stk. Copy-Dans regnskabstal viser udviklingen i salget af de løse optage- medier i Danmark. T endensen for de løse analoge medier (video- og kassettebånd) er faldende. Det samme gælder for minidiscs og cd'er . Derimod stiger salget af dvd'er og hukommelseskort. Det samlede provenu i ordningen faldt fra 59,0 mio. kr . i 2002 til 51,2 mio. kr . i 2003 og 54,0 mio. kr . i 2004. I 2005 forventer Copy-Dan et fald til 45,0 mio. kr . Rettighedshaverne har i 2005 fået lavet en række Gallupundersøgelser til belysning af udbredelsen af indbyggede lagringsmedier , herunder i forhold til udbredelsen af løse optagemedier . Ifølge undersøgelserne har 21 % af den danske befolkning nu en mp3-afspiller . Heriblandt kø-ber 17 % musik til afspilleren, mens 42 % kopierer fra musik-cd'er i henhold til ophavsretsloven. 9 % har hverken købt eller kopieret musik til mp3- afspilleren. For så vidt angår forholdet til de løse medier , oply-ser 38 %, at de kopierer mindre på cd'er , mini-discs og kassettebånd, ef-ter de har fået en mp3-afspiller . På billedsiden viser undersøgelserne, at 16 % af de danske husstande nu har en digital dvd-optager med ind-bygget harddisk, og at der blandt den resterende del af husstandene er 36 %, som overvejer at anskaf fe en sådan optager i år eller i løbet af næ-ste år . 3.2.3. Dvd-vederlaget I forbindelse med lovrevisionen i 2003 pegede forbrugerelektronikbran- chen på, at vederlaget på blanke dvd'er ville komme til at stå i misfor -hold til detailprisen; vederlaget ville således komme til at udgøre en alt for stor del af den pris, som forbrugerne i sidste led betaler . Det blev derfor besluttet, at det i forbindelse med nærværende revision skal be-lyses, om udviklingen i detailprisen har medført et behov for nedsættel-se af dvd- vederlaget. BFE har anført, at engrosprisen for en dvd-skive nu er faldet til 2,50 kr . Dvd-vederlaget på 10,07 kr . indebærer således, at prisen forøges med næsten 400 % til ca. 12,50 kr . Hertil kommer moms og forhandleravan-ce, således at forbrugerprisen ender på ca. 20 kr . Det danske dvd-vederlag er godt 600 % højere end det tyske og knapt 300 % højere end det svenske. Storbritannien og Nor ge har slet ingen vederlag. Hermed opstår en konkurrencemæssigforvridning, og den danske handel flyttes over grænserne enten via traditionel grænsehandel eller via internettet. 13 It- og forbrugerelektronikbranchen ønsker dvd-vederlaget helt fjernet, alternativt nedsat til 1-2 kr . I så fald vil dvd'er blive et konkurrencepro- dukt, hvormed også forhandleravancen vil blive mindsket til fordel for forbrugerne. Spørgsmålet om en evt. nedsættelse af dvd-vederlaget er også blevet behandlet af Skatteministeriet. Af Skatteministeriets rapporter om grænsehandel fra 2004 og 2005 fremgår det, at en nedsættelse af dvd- vederlaget fra de nuværende 10,07 kr . til 3 kr . vil være provenuneutral for rettighedshaverne. Det skyldes, at det samlede danske salg af dvd'er vil stige, dels på grund af øget forbrug, dels fordi en del af de dvd'er , der tidligere blev handlet over grænsen, i stedet vil blive handlet i Danmark. Skatteministeriets beregninger forudsætter , at nedsættelsen slår fuldt igennem i detailpriserne. Copy-Dan Båndkopi har bestridt BFE's oplysninger samt de anvendte beregningsmetoder og konklusionerne i Skatteministeriets rapporter . De har anført, at detailprisen på en dvd-skive nærmere er 30 end 20 kr . på grund af forhandlernes høje avancer . De har desuden anført, at en nedsættelse af dvd-vederlaget ikke vil have nogen særlig ef fekt på grænsehandlen, idet avance- og momsforskellene er så store, at forbru- gerne stadig vil kunne spare mange penge ved at købe deres dvd'er i fx Tyskland. I øvrigt tror rettighedshaverne ikke, en evt. vederlagsnedsæt- telse vil komme forbrugerne fuldt ud til gode; forhandlerne vil derimod benytte lejligheden til at forøge deres avancer . Rettighedshaverne har desuden kritiseret Skatteministeriets forudsætning om, at forbruget af blanke dvd'er vil stige ved en sænkning af vederlaget. Rettighedsha-verne mener , at de uanset vederlagsniveauet vil tabe på en sådan stig-ning, fordi den alt andet lige også medfører øget kopiering. 3.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag … 3.3.2. Indbyggede lagringsmedier Det må konstateres, at der er sket en stigning i salget af indbyggede lag- ringsmedier . Det er dog ikke på baggrund af de foreliggende oplysnin-ger muligt med sikkerhed at fastslå størrelsen heraf. Samtidig er salget af løse analoge optagemedier mindsket. Det samme gælder for blanke cd'er , mens salget af blanke dvd'er er steget. Stigningen i salget af ind-byggede lagringsmedier kan således være sket på bekostning af visse af de løse optagemedier , men de tilgængelige tal siger ikke noget entydigt herom. Kulturministeriet har på den baggrund - og i lyset af tilkendegivelserne i lovbemærkningerne fra 2003 - overvejet at indføre vederlag for ind- byggede lagringsmedier , der er særligt dedikerede til at kopiere og lag-re ophavsretligt beskyttet materiale. Sådanne vederlag findes i en ræk-ke europæiske lande som fx Sverige og T yskland, mens fx Holland ikke har vederlag på indbyggede lagringsmedier . 14 Den teknologiske udvikling er i dag på et stade, hvor det i et vist om-fang vil være muligt at afgrænse de indbyggede lagringsmedier , der er særligt dedikeret til at kopiere og lagre ophavsretligt beskyttet materia-le. Fx er mp3-afspilleren designet til at lagre musik-filer , og den digitale dvd- optager med indbygget harddisk er udviklet til at kopiere og lagre film og andet materiale, der udsendes i tv . Der vil imidlertid formentlig ikke gå ret lang tid, før de særligt dedikerede lagringsmedier udvikles, således at de også kan benyttes mere alment som egentligt it-udstyr . Når det sker , vil det ikke længere være muligt at foretage en skarp af-grænsning af de medier , der er særligt dedikerede til kopiering af op-havsretligt beskyttet materiale, i forhold til almene lagringsmedier . Hvis en ordning med vederlag på indbyggede lagringsmedier skal kunne fungere på længere sigt, vil den således generelt skulle omfatte harddisks, herunder almindelige pc'er . Indførelse af vederlag på pc'er er imidlertid uforeneligt med regeringens it-politik. Der er på den bag-grund ikke grundlag for at indføre vederlag på indbyggede lagrings-medier . 3.3.3. Dvd-vederlaget Kulturministeriet finder , at vederlaget på blanke dvd'er nu står i mis- forhold til detailprisen. V ederlaget på 10,07 kr . for en almindelig blank dvd udgør en tredjedel til halvdelen af detailprisen på 20-30 kr . Det hø-je vederlag er også medvirkende til en ikke uvæsentlig grænse- og in- ternethandel fra bl.a. T yskland. Der er derfor behov for en justering af dvd-vederlaget i nedadgående retning. På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen i ophavsretslovens § 40, stk. 2, ændres, således at vederlagssatsen for digitale billedmedier (dvd-r , dvd-rw m.v .) nedsættes til 3 kr . Den foreslåede ændring indebærer , at dvd- vederlaget nedsættes med ca. 7 kr . pr. stk. En sådan nedsættelse forventes ifølge Skatteministeriets beregninger at være provenuneutral for rettighedshaverne. Da rettighedshaverne imidlertid har rejst tvivl om Skatteministeriets beregninger , nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter for rettighedshaverne i form af Copy-Dan , repræsentanter for forbrugerelektronikbranchen i form af BFE, ITEK, Dansk Handel og Service og IT -brancheforeningen samt Skatteministeriet og Kulturministeriet , der skal følge udviklingen på området. Følgegruppen opgør efter en periode udviklingen i dvd- provenuet i forhold til dvd-provenuet i 2005, der forventes at blive ca. 17 mio. kr . Såfremt der mod forventning er sket et fald, er Kulturmini-steriet indstillet på at yde kompensation til rettighedshaverne, uanset om faldet skyldes selve vederlagsnedsættelsen eller fx skyldes, at der sælges færre dvd'er , fordi der i stedet kopieres på digitale dvd-optagere med indbygget harddisk.” Ophavsretslovens § 46 a, hvorefter kulturministeren kan yde rettighedshaverne kompensation for forskellen mellem provenuet fra salg af blanke dvd’er i et bestemt år og provenuet fra salg af blanke dvd’er i 2005, i det omfang provenu-et i et år er mindre end i 2005, blev indsat ved lov nr . 510 af 12. juni 2009. 15 Det fremgår af de almindelige bemærkninger i lovforslaget (L 127 af 4. februar 2009), at forslaget om at indsætte § 46 a havde baggrund i den i 2006 gennem- førte nedsættelse af dvd-vederlaget fra ca. 10 kr . til 3 kr . pr. stk. Det hedder vi- dere: ”Grundlaget for at staten kan kompensere rettighedshaverne for for - skellen mellem provenuet i et givet år og provenuet i 2005, i det omfang provenuet er mindre end i 2005 fremgår pt. af de almindelige bemærk- ninger til L166. Det bemærkes, at Finansudvalget i december 2008 har godkendt udbetaling af kompensation på 3 mio. kr . for 2006. … Med indsættelse af § 46a i ophavsretsloven skabes en egentlig materiel lovhjemmel for statens kompensation for et eventuelt provenutab som følge af den tidligere vedtagne nedsættelse af dvd-vederlaget til rettig- hedshaverne.” Copydan rettede i maj 2010 henvendelse til Folketingets Kulturudvalg for at få foretræde for udvalget med henblik på at redegøre over for udvalget for resul-tatet af en undersøgelse, som var foretaget af analyseinstituttet Capacent i fe-bruar 2010. Undersøgelsen omhandlede kopieringsadfærd og herunder brugen af blandt andet videoharddiskoptagere, mp3-afspillere og computere. Det blev anført, at udbredelsen af videoharddiskoptagere var vokset eksplosivt og havde gjort det nemt at optage film og TV -serier i perfekt kvalitet fra de mange flow-TV -kanaler . Copydan ønskede en ændret ordning, hvor der på finansloven skulle afsættes yderligere 50 mio. kr . til blankbåndsordningen foruden dvd-garantien på 20 mio. kr. EU-domstolen afsagde den 5. marts 2015 dom i en sag (C-463/12), hvor Østre Landsret havde anmodet om en præjudiciel afgørelse til brug for en sag mellem Copydan og Microsoft Danmark (“Copydan Båndkopi-sagen”). Sagen drejede sig for landsretten om, hvorvidt Microsoft Danmark skulle betale blankbånds-vederlag for digitale hukommelseskort i mobiltelefoner , som blev solgt til pri-vate i Danmark. Copydan KulturPlus henvendte sig ved brev af 13. marts 2015 til kulturministe-ren om blankmedieordningen foranlediget af EU-domstolens dom af 5. marts 2015. Det blev blandt andet fremhævet fra dommen, at det ikke var afgørende, om et medium kun har en funktion, eller om det er multifunktionelt, og at inte-grerede hukommelseskomponenter kan give anledning til skade for rettigheds-havere ved anvendelse til kopiering. Copydan KulturPlus tilkendegav som sin opfattelse, at det fremgik af domstolens afgørelse, at både løse og indbyggede lagringsmedier skal være med i en blankmedieordning, medmindre de ikke bruges til kopiering. 16 Kulturministeren besvarede henvendelsen fra Copydan KulturPlus den 14. april 2015. Ministeren oplyste, at ministeriet var i gang med at nærstudere afgø-relsen fra EU-domstolen. Det var ministerens umiddelbare opfattelse, at det ikke ud fra dommen kunne konstateres, at både løse og indbyggede lagrings-medier nødvendigvis skal være med i en blankmedieordning. Ministeriet ville afvente udfaldet af Østre Landsret dom. Østre Landsret afsagde dom i sagen den 12. oktober 2016. Det blev på baggrund af EU-domstolens afgørelse lagt til grund, at det var foreneligt med Infosoc- direktivet, at medlemsstaterne har vederlagsordninger for multifunktionelle medier , som f.eks. hukommelseskort til mobiltelefoner , når mediet giver mulig- hed for privatkopiering, medmindre skaden for rettighedshaverne er minimal, fordi det i praksis er sådan, at nærmest samtlige brugere af mediet undlader at anvende kopieringsmuligheden. Der blev den 31. marts 2016 i Folketinget stillet et privat beslutningsforslag, der tog sigte på en afskaf felse af blankbåndsordningen. Forslagsstillerne anførte i bemærkningerne som begrundelse for forslaget, at den teknologiske udvikling og udviklingen på markedet for musik, film og tv nødvendiggjorde en afskaf-felse af ordningen. Fysisk lagring af musik og video var således i stort omfang erstattet med onlinedistribution, først i form af downloads af købte værker og siden i form af streamingtjenester . Udviklingen ville derfor overflødiggøre pri-vat lagring. Kulturministeren tilkendegav den 17. maj 2016 over for Folketingets Kulturud- valg, at en afskaf felse af blankmedieordning ville være i strid med EU-retten, og at beslutningsforslaget derfor ikke kunne støttes. Kulturudvalget fandt i sin beretning afgivet den 1. juni 2016, at blankmedieord- ningen var ude af trit med den teknologiske udvikling, og at der var grundlag for en ny ordning. Denne ordning kunne være den såkaldte svenske model, hvor det i første række er rettighedshavernes or ganisation og brancherepræsen-tanter for sælgerne af blankmedier , der aftaler kompensationens størrelse. Ud-valget tilkendegav , at der burde kunne vedtages en ny ordning inden udgangen af folketingsåret 2016-17. Copydan KulturPlus støttede, at den svenske model kunne tjene til inspiration for en ny ordning. Justitsministeriet redegjorde i et notat af 31. oktober 2016 efter anmodning fra Kulturministeriet for muligheden for at ændre blankmedieordningen til en afta- lebaseret model. Rettighedshavere og producenter og importører af medier ville efter en aftalebaseret model skulle fastsætte vederlaget for de enkelte blankme- dier, der dog skulle holde sig inden for et lovbestemt maksimumvederlag. I de tilfælde, hvor parterne ikke kunne opnå enighed om en aftale, ville der være mulighed for at indbringe sagen for et nævn eller domstolene. Justitsministeriet 17 konkluderede, at det var tvivlsomt, om modellen kunne gennemføres inden for rammerne af Grundlovens § 43. Kulturministeren orienterede den 2. marts 2017 de kulturpolitiske ordførere om planerne om nedsættelse af et udvalg, der skulle komme med forslag til en ju- stering af blankmedieordningen. Ministeren anførte blandt andet, at ordningen fremtidigt skulle omfatte såvel løse som integrerede lagringsmedier . Udvalgets analyse skulle danne baggrund for udarbejdelse af et lovforslag om justering af blankmedieordning, som kunne fremsættes i efteråret 2017. Blankmedieudvalgets arbejde Af kommissoriet af 21. marts 2017 for Blankmedieudvalget fremgår blandt an-det: ”Idet de gældende regler i ophavsretsloven kun stiller krav om, at der skal knyttes vederlag til salget af løse blankmedier (blanke cd’er , dvd’er , usb- stik osv .), men ikke til integrerede lagringsmedier i fx com-putere, smartphones, tablets mv ., som Kulturministeriet vurderer , at det er de medier , der i dag i overvejende grad kopieres på, bør ordnin-gen opdateres i lyset af den teknologiske udvikling. Blankmedieordningen bør derfor justeres, så vederlaget fremover knyt-tes til både løse og integrerede lagringsmedier – dvs. alle de blanke me-dier , der i dag foretages lovlig privatkopiering på. Omlægningen skal være evidensbaseret, dvs. at vederlaget skal være baseret på opgørelser over den stedfundne lovlige privatkopiering. Udvalgsarbejde Der nedsættes et uvildigt udvalg, Blankmedieudvalget, til varetagelse af opgaven med at vurdere hvilke blanke lagringsmedier , der skal om-fattes af ordningen, samt hvilket niveau kompensationen til rettigheds-haverne skal ligge på. På baggrund af udvalgets vurdering skal udval-get afgive anbefalinger herom til kulturministeren forud for udarbejdel-se af lovforslag om ændring af ophavsretsloven medio 2017. Udvalgets anbefalinger og arbejde, jf. Kommissoriet, skal være i over - ensstemmelse med EU-retten og EU-domstolens praksis. Vurderingen skal foretages pba. en markedsanalyse, hvori det undersø-ges hvilke løse og integrerede lagringsmedier mv . egnet til privatkopie-ring af ophavsretligt beskyttet materiale, der findes på det danske mar -ked, samt i hvor vid udstrækning der foretages lovlig privatkopiering på disse medier mv. Der skal således laves en analyse af markedet for blanke lagringsmedier – løse som integrerede – samt privatkopierings-tendenser . Udvalget skal i anbefalingerne til kulturministeren lægge vægt på, hvor meget der kopieres på de pågældende medietyper eller -udstyr , og hvor stor skaden for rettighedshaverne dermed er . 18 Samtidig skal det overvejes, om rettighedshaverne risikerer at modtage dobbeltkompensation, hvilket typisk vil være tilfældet, hvis rettigheds- haverne modtager betaling for lovlig privatkopiering på anden vis – fx via licensordninger . Hvor skaden for rettighedshaveren er minimal, bør der endvidere ikke være kompensation til rettighedshaverne. Udvalget skal overveje, om der skal fastsættes et loft i loven for , hvor stor en kompensation rettighedshaveren kan modtage pr . enhed, idet der bør tages hensyn til, at den teknologiske udvikling kan medføre frembringelse af lagringsmedier med en væsentlig højere lagringskapa-citet end hidtil. Endelig skal der ved fastlæggelse af niveauet for den rimelige kompen- sation tages hensyn til i hvor vid en udstrækning, der anvendes tekni-ske beskyttelsesforanstaltninger . Fastlæggelsen af hvilke medier mv ., der omfattes af blankemedieord- ningen, bør foretages ved inddeling i relativt generiske kategorier som fx ”smartphones” , ”tablets” , ”computere” mv . ” Det fremgår endvidere, at Kulturministeriet forventede, at udvalget inddrog udenlandske erfaringer med blankmedieordninger , herunder niveauet for kompensationernes størrelse. Tidsplanen var fastlagt således, at udvalget ville blive beskikket i begyndelsen af marts, at markedsanalysen skulle være afsluttet primo juni 2017, og at udval-get skulle afgive anbefalinger til kulturministeren den 1. september 2017. Blankmedieudvalget indgik aftale med analysevirksomheden Seismonaut om at udarbejde en analyse af markedet for blankmedier og privatkopieringstenden-ser i Danmark. Analysen af privatkopieringstendenser var baseret på et spør ge-skema udarbejdet i samarbejde med udvalgets medlemmer . Den 12. juni 2017 forelå Seismonauts markedsanalyse, hvoraf følgende blandt andet fremgår: ”2. Konklusion På de følgende sider præsenterer vi analysens overordnede resultater og konklusioner . Konklusionerne er inddelt efter de fire hovedkapitler i rapporten. Det danske marked for lagringsmedier og beskyttet indhold Salget af de løse lagringsmedier som er omfattet af den nuværende blankmedieordning er faldet markant i perioden 2005-2016. Provenuet fra ordningen var i 2005 ca. 47 mio. kr ., hvilket var faldet til 7,5 mio. kr . i 2016, når den årlig DVD-garanti er fratrukket. 19 Markedet for integrerede lagringsmedier er langt større end markedet for løse lagringsmedier , både målt i antal solgte enheder og på den sam-lede lagringskapacitet. Der er fald i salget af flere integrerede lagrings-medier , mens andre medietyper vokser markant. Det vidner om et dy-namisk marked, hvor nyt udstyr hyppigt introduceres, mens andet ud-styr udgår . Den samlede lagringskapacitet på tværs af løse og integrerede lag- ringsmedier er estimeret til 693 mio. GB i 2016. Heraf stod de integrere- de lagringsmedier for 446 mio. GB, mens de løse lagringsmedier stod for 247 mio. GB. Ser vi på markedet for beskyttet indhold i form af musik, tv , serier og film ses en klar tendens til at streaming i stor hast har overtaget marke-det. Inden for salg af musik er det fysiske og digitale salg kraftigt redu-ceret. For film, tv , og serier er de digitale formater ligeledes i kraftig vækst, mens de fysiske formater er stødt faldende, omend de fysiske formater stadig står for en tredjedel af omsætningen. De danske forbrugeres mulighed for at foretage lovlig kopiering er for - andret i over gangen fra fysiske til digitale medier . Ved download og streaming af digitalt indhold har forbrugerne langt færre kopierings- muligheder end ved salg af fysiske CD’er og DVD’er . Kun i forbindelse med digitalt download af musik har forbrugeren reel mulighed for at kopiere indholdet i gængs forstand. V ed digitalt køb af film og tv , samt ved streaming i almindelighed, har forbrugernes ingen eller begrænset mulighed for at foretage lovlig kopiering i traditionelt forstand. Dog er der flere gråzoner for , hvad begrebet kopiering omfatter i en digital tidsalder . Danskernes lagringsmedier og kopieringsadfærd Danskerne råder over en lang række integrerede lagringsmedier , der kan anvendes til kopiering. De mest udbredte medier , der kan anven-des til kopiering, er computere og smartphones efterfulgt af tablets, usb-stick og memory-cards samt eksterne harddiske. Hvad angår danskernes kopieringsadfærd gælder , at 48% af danskerne har kopieret beskyttet indhold i et eller andet omfang. Kopieringen er samlet set fordelt nogenlunde ligeligt på tværs af alderskategorier . Dog er det kun 17% af danskerne, som har foretaget kopiering inden for det seneste halve år. Set i forhold til den samlede befolkning betyder det, at 8% af danskerne har kopieret musik inden for det seneste halve år , mens 12% har kopieret levende billeder i samme periode. Harddisk-optagere, Smart tv , TV-bokse og bærbare medieafspillere er de lagringsmedier , der i størst udstrækning anvendes til kopiering set på tværs af parametrene i analysen. Fælles for alle lagringsmedietyper er dog, at hovedparten af danskerne, der har udstyret til rådighed, slet ikke anvender det til at gemme beskyttet indhold, og dermed heller ik-ke til kopiering. Fælles for alle lagringsmedietyper er også, at flertallet af dem, der anvender det til kopiering, anvender mindre end 25% af 20 lagringskapaciteten til dette formål. Endvidere viser undersøgelsen, at størstedelen af danskerne aldrig eller sjældent ser eller lytter til de ko- pierede filer , som de har gemt på deres respektive lagringsmedier . Selvom danskernes generelle kopieringsadfærd på ovenstående grund-lag kan siges at være begrænset, er der en mindre gruppe i befolknin-gen, der kopierer rigtig meget indhold. Der ligger estimeret totalt set 1,92 mia. filer med beskyttet indhold fordelt på alle de enheder , som danskerne aktuelt råder over . Heraf er 61% kopierede filer svarende til 1,18 mia. kopierede filer . De 1,18 mia. filer er akkumuleret over tid og udgør et estimeret øjebliksbillede for den totale sum af kopierede filer på danskernes enheder i dag. De 5% af danskerne, som har flest kopierede filer liggende på deres en- heder , står for 41% af det samlede antal kopierede filer . Den øvre kvartil står for hele 91% af det samlede antal kopierede filer . Set i lyset af for - delingen af filer i befolkningen er det mest retvisende at tage udgangs- punkt i medianen frem for gennemsnittet, da en lille andel af dansker -nes kopieringsadfærd trækker gennemsnittet markant op. Danskerne har gennemsnitligt 230 kopierede musikfiler og 41 kopierede tv-pro- grammer , serier eller film. Medianbor geren i Danmark har i alt 12 kopi- erede musikfiler og ingen tv-programmer , serier eller film. Værdi af kopiering Af de i alt 1,18 mia. kopierede filer , der ligger på danskernes enheder , udgør størstedelen musik med i alt 1 mia. filer , mens tv-programmer , serier og film står for omkring 178 mio. filer . Kun nogle af de personer , der kopierer indhold, ville købe endnu et eksemplar , hvis de ikke læn-gere kunne kopiere til eget brug. Ud af det samlede antal kopierede fi-ler erstatter 474 mio. af dem et køb. Det svarer til, at 40% af de kopiere-de filer erstatter et køb, mens de resterende ikke ville blive erstattede. Såfremt danskerne skulle erstatte filerne, de har liggende, ved at købe yderligere eksemplarer er der tale om en omfattende værdi. De filer , danskerne ville erstatte, har en estimeret samlet værdi på 4,62 mia. kr ., hvis de blev købt enkeltvis enten gennem køb af fysiske eller digitale eksemplarer . Forudsat at danskerne i stedet skulle erstatte de kopierede filer med adgang til indholdet ved at købe abonnementer på stream- ingtjenester , repræsenterer filerne en samlet årlig estimeret værdi på 1 mia. kr . i form af betaling for abonnenter . Metoden bag estimatet knyttet til køb er den, der tager dårligst højde for danskernes adfærd. Idet forbrugsmønstrene er stadigt mere kom-plekse, hvor licenseret adgang til indhold i stort omfang erstatter ejer -skab af indhold, giver metoden baseret på streaming-værdi et mere rea-listisk estimat for værdien af de kopierede filer . Hertil bør dog lægges eventuelle ekstra køb af materiale som ikke kan tilgås via streaming, så-som premierefilm. Praksis og erfaringer i EU 21 Der findes grundlæggende fire forskellige modeller for kompensation af privatkopiering i EU. Den mest udbredte er en enhedsbaseret model, hvor afgiften lægges på en række lagringsmedier inden for nogle fast-lagte kapacitetsintervaller . Dertil findes i Finland og Spanien en stats- subsidieret model, hvor staten finansierer kompensationen i stedet for at pålægge en afgift. Endelig findes i Sverige en såkaldt gigabytemodel, hvor afgiften beregnes pr . løbende gigabyte inden for nogle fastlagte produktkategorier op til et loft. Særligt kompensationsmodellerne i Holland, Belgien, Finland og Sveri-ge er relevante da de ligner Danmark i forhold til den teknologiske ud- vikling og adfærd og samtidig repræsenterer forskellige modeller og niveauer for kompensation. Den hollandske model er interessant, fordi man i Holland for kort tid siden har gennemgået den samme omlægning af ordningen, som Dan- mark aktuelt står overfor . Den belgiske model er interessant, da den er mindre teknologifølsom, idet der anvendes generiske kategorier for forbrugerelektronik frem for at benævne specifikt udstyr . Endvidere har man i Belgien nedsat en komite, som formår at nå til enighed om, hvilke lagringsmedier ordningen skal omfatte. Sverige er interessant da de som det eneste land i EU har indført en gigabytemodel. Ordningen er tiltænkt at være teknologineutral, men i praksis har det vist sig at være udfordrende at nå til enighed om, hvilke lagringsmedier , der skal omfattes af ordningen, hvilket har givet sig udslag i flere retssager . Fin-land er interessant idet de for nyligt har indført en statssubsidieret mo-del. Modellen er omdiskuteret, da kompenseringen ikke er bundet op på det faktiske salg af udstyr . Dertil er det relevant at bemærke, at alle de pågældende lande gennemfører adfærdsundersøgelser , der danner grundlag for eventuelle justeringer af kompensationen.” Markedsanalysen indeholder følgende figur , som viser udviklingen i salg af indspillet musik i Danmark fordelt på distributionsform (årlig omsætning): 22 Vedrørende markedet for film, serier og tv fordelt på distributionsform (årlig omsætning) ser udviklingen ifølge en anden af analysens figurer således ud: Om danskernes kopieringsadfærd fremgår blandt andet følgende: ” 4.2 Kopiering af indhold til lovlig og privat brug 48% af danskerne har kopieret enten musik eller tv-programmer , serier og film til lovligt og privat brug på minimum én af deres enheder . Ko-piering skal her forstås som kopieret fra originale kilder , kopieret fra andre enheder , optaget fra radio eller tv-kanal samt downloaded fra lovlige kilder såsom dr .dk eller download vouchers. Kopieringen er samlet set fordelt nogenlunde ligeligt på tværs af alderskategorier . Inden for de seneste halve år er der samlet set 17% af danskerne, der har kopieret levende billeder eller musik. 8% af danskerne har kopieret musik inden for det seneste halve år , mens 12% har kopieret levende billeder i samme periode. Kopieringsadfærden er forskellig fra enhed til enhed. Figuren nedenfor viser , hvor stor en andel af befolkningen som lagrer kopieret indhold på de enheder , de har til rådighed. Ud for de forskellige lagringsmedier i figuren er angivet i parentes, hvor stor en andel af befolkningen, som har udstyret til rådighed. Figur 14: Lagring af kopier et indhold på enheder 23 De typer af integrerede lagringsmedier , som i størst udstrækning bliver anvendt til at lagre kopieret indhold er harddisk-optager (41%) efter -fulgt af Smart TV , bærbar medieafspiller , computer og TV -boks. Mindst anvendt til formålet er spillekonsol, smart-watch og cloud-tjeneste. Det er værd at bemærke, at selv for det udstyr der i hyppigst grad bliver anvendt til at lagre kopieret indhold, er der stadig et flertal, som ikke anvender udstyret til kopiering.” Blankmedieudvalget anmodede efterfølgende Seismonaut om at udarbejde en oversigt over , hvilke blankmedier der ifølge Seismonaut burde være omfattet af en ny blankmedieordning, samt en anbefaling til et kompensationsniveau. Seismonauts anbefalinger til Blankmedieudvalget forelå den 6. juli 2017. Af an- befalingerne fremgår blandt andet, at Seismonaut på grundlag af markedsana-lysen havde fastsat en kopieringsfaktor for de forskellige typer af udstyr på grundlag af tre parametre: Udstyrets anvendelse til kopiering, hyppigheden af brug af kopieret materiale på udstyret og andelen af udstyrets kapacitet benyt-tet til kopiering. Seismonaut havde på den baggrund identificeret det udstyr , som ikke burde være omfattet af en ordning. Seismonaut bemærkede herefter , at evidensen fra markedsanalysen ikke rakte til at fastsætte det konkrete takse-ringsniveau. I stedet havde Seismonaut som referencepunkter anvendt takse-ringsniveauet i sammenlignelige EU-lande og tidligere års provenu ved den danske ordning, idet man vurderede, at den nye ordning ikke burde overskride 2005-niveauet, som var det sidste år inden indførelsen af dvd-garantien. Seis-monaut begrundede dette med, at kopieringsadfærden må formodes at have været mere udbredt i 2005, da salget af løse blankmedier var markant større. Det samlede årlige provenu ville på baggrund af Seismonauts takseringsmodel udgøre knap 44 mio. kr . 24 Blankmedieudvalget afgav sin rapport den 1. september 2017. Af rapportens sammenfatning fremgår følgende anbefalinger: "Et enigt Blankmedieudvalg anbefaler; at en fremtidig blankmedieord- ning indeholder en generisk kategorisering af omfattede lagringsme- dier. En generisk kategorisering betyder; at ordningen i stedet for at fo- kusere på de enkelte lagringsmedier; som fx tablets og smartphones; fokuserer på fællesbetegnelser for de enkelte lagringsmedier. Et eksem- pel på en generisk kategori er "mobile lagringsmedier" Det er udval-gets opfattelse; at en generisk kategorisering giver størst fleksibilitet i forhold til den teknologiske udvikling og muliggør løbende inkludering af nye lagringsmedier i ordningen uden at ændre lovteksten. Et flertal i udvalget bestående af <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> anbefaler at følge Seismonauts' forslag til gruppering af de enkelte lagringsmedier under de forskellige kategorier Det betyder; at smart-watches, ler; cloud-tjenester; løse kassette- og VHS-bånd, Mini-Disc og media- gateways anbefales fritaget fra ordningen på grund af enten minimal skade for rettighedshaverne eller det forhold, at mediet er uegnet til privatkopiering. Et mindretal <anonym>Vidne 2</anonym> finder; at vurderingen om-kring, hvilke typer af medier eller~udstyr; som bør fritages fra ordnin-gen pga. "minimal skade? skal afgøres for hvert af de typer af medier eller ~udstyr, som er egnet til privatkopiering og at dette skal ske ud fra EU-rettens fastlæggelse af begrebet "minimal skade" Mindretallet finder ikke; at den af flertallet anvendte "minimal skade" ~metodik op-fylder dette krav. Mindretallet vil fritage løse kassette- og VHS-bånd fra vederlag. Mindretallet finder ikke; at der er grundlag for at fritage smartwatches 0g spillekonsoller; ligesom cloud-tjenester ikke er omfat-tet af kommissoriet. De foreslåede generiske kategorier er: Løse lagringsmedier Optisk 0 CD-R 0 DVD Blu-ray Flash USB Hukommelseskort Integrerede lagringsmedier Mobile lagringsmedier 0 Smartphone 0 Tablet 0 Medieafspillere 0 Bærbare computere Lagringsmedier i hjemmet Stationære computere 25 Eksterne harddiske Apparater med indbygget lagring 0 Apparater med optagefunktion Som takseringsmodel for kompensationen anbefaler flertallet en statisk model, hvor taksterne alene bestemmes af, om der er tale om et løst el-ler et integreret lagringsmedie. Dermed bliver der tale om én takst for løse lagringsmedier og én takst for integrerede lagringsmedier: Det er flertallets vurdering, at en statisk model medfører færrest administrati-ve byrder for erhvervslivet; da det ikke er nødvendigt at gruppere de enkelte integrerede lagringsmedier. Et mindretal <anonym>Vidne 2</anonym> kan ikke tilslutte sig dette grundet sin fortolkning af EU-retten blandt andet vedr. kapacitets- og evidenskravet jf. senere dissens med forslag til alternativ kompensa-tionsberegning. Flertallet anbefaler at følge Seismonauts anbefalinger til fastlæggelse af kompensationsniveau og dermed provenuet til rettighedshaverne. Det betyder; at løse lagringsmedier fremover skal takseres med DKK 1,49 og integrerede lagringsmedier med DKK 15,42. Dette giver et samlet forventet provenu på knap DKK 44 mio. svarende til DKK 7,60 pr. ind- bygger. Det er flertallets opfattelse; at tallene er behæftet med usikker- hed, men at de samtidig så vidt muligt bygger på den evidens, som analysen fra Seismonaut har tilvejebragt. Et mindretal <anonym>Vidne 2</anonym> finder ikke, at det kompensa-tionsniveau og dermed de satser; der anbefales af udvalgets flertal, bygger på et dokumenteret grundlag. Mindretallet udtaler; at der for udvalget er udarbejdet en evidensrapport;, men den økonomiske værdi i evidensrapporten danner ikke grundlag for flertallets kompensations- niveau. Dette strider efter mindretallets opfattelse mod EU-retten og kommissoriet. Et lavt fastsat evidensbaseret årligt kompensationsni-veau anslås afmindretallet at være ca. 193 mio. kr. Et andet mindretal bestående af <anonym>Person 3</anonym> gør opmærksom på, at såfremt man overhovedet finder det relevant at udbetale en kompen-sation til rettighedshaverne for privatkopiering trods dennes begræn-sede omfang, bør den finansieres ved medielicensen eller direkte over finanslovens for at friholde danskerne og erhvervslivet for yderligere belastende afgifter. Endelig anbefaler et enigt Blankmedieudvalg at der løbende foretages en detaljeret monitorering af markedet for lagringsmedier og forbru-gernes kopieringsadfærd, hvilket giver mulighed for at justere ordnin-gen eksempelvis hvert andet år. Dette er nødvendigt for at sikre; at blankmedieordningen så vidt muligt er evidensbaseret, retvisende 0g afspejler det aktuelle medielandskab og danskernes kopieringsadfærd. 99 Forløbet indtil vedtagelse af en ny blankmedieordning 26 Ændringen af blankmedieordningen var på regeringens lovprogram for folke- tingsåret 2017/2018 med en forventet fremsættelse af lovforslaget i første halv-del af december 2017. Ændringen var igen på lovprogrammet for folketingsåret 2018/2019. På et møde i Kulturministeriet den 14. december 2018 bad kulturministeren ret- tighedshaverne og erhvervslivet om at indlede forhandlinger med henblik på at nå frem til et fælles forslag til en ny blankmedieordning, herunder vedrørende vederlagets størrelse. Parterne fik frist til sommeren 2019 til at finde en løsning. Forhandlingerne førte ikke til et forslag fra parterne. Den 17. december 2019 indkaldte kulturministeren til politiske forhandlinger om blankmedieordningen. Som begrundelse blev angivet, at ordningen ikke er tidssvarende og derfor skal moderniseres, så blandt andet mobiltelefoner og computere bliver omfattet. Efter anmodning fra Kulturministeriet udarbejdede Seismonaut i november 2020 en opdateret udgave af den analyse, som Seismonaut havde gennemført for Blankmedieudvalget i juni 2017. Af analysens konklusion fremgår blandt andet, at de mest udbredte lagringsmedier er computere og smartphones efter -fulgt af tablets og usb-stik, hvilket også var tilfældet i 2017. 46 % af befolknin-gen har adgang til indhold, som de på et tidspunkt i deres liv har kopieret på minimum én af de enheder , de råder over , hvilket er på niveau med 2017, hvor tallet var 48 %. Inden for det sidste halve år har 15 % af befolkningen foretaget kopiering, hvor andelen i 2017 var 17 %. Ligesom i 2017 anvender flertallet af befolkningen ikke deres udstyr til lagring af kopieret indhold, og lagringskapa-citeten på enhederne bliver i overvejende grad slet ikke anvendt til at lagre ko-pieret indhold. Desuden har langt hovedparten af befolkningen på linje med resultaterne fra 2017 aldrig eller sjældent anvendt udstyret til at se eller lytte til det indhold, de har lagret. Den del af befolkningen, som har kopieret inden for det sidste halve år , ser eller lytter for en stor dels vedkommende jævnligt til indholdet. Omlægningen af blankmedieordningen kom i december 2020 på lovprogram-met for folketingsåret 2020/2021. Den 10. februar 2021 indgik regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale V en-stre, Enhedslisten og Frie Grønne en aftale om at modernisere blankmedieord-ningen i lyset af den teknologiske udvikling og danskernes privatkopieringsad-færd. Det fremgår af aftalen, at vederlaget skal pålægges de enkelte lagrings-medier , som er egnede til privatkopiering, og hvor kopieringen skønnes at medføre en skade for rettighedshaverne, der overstiger en minimal skade. Ord- 27 ningen skal omfatte både løse og integrerede lagringsmedier og både medier solgt til private forbrugere og medier , der som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for medarbejdere til privat brug. Det fremgår endvidere, at den nye blankmedieordning skal være fuldt brugerfinansieret, og at dvd-garantien derfor afskaf fes. Aftalepartierne er enige om, at taksterne for de af ordningen omfattede lagringsmedier skal fastsættes således, at de vil give et provenu på 93 mio. kr . baseret på et gennemsnit af salgstallene for lagringsme-dierne i 2018, 2019 og 2020. Den 7. september 2021 indgik aftalepartierne en tillægsaftale om at udskyde inddragelsen af arbejdsgiverbetalt udstyr i ordningen. Lovforslag nr . L 86 om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedie- ordningen) blev fremsat i Folketinget den 17. november 2021, og loven (lov nr . 2607 af 28. december 2021) blev vedtaget af Folketinget den 21. december 2021 med ikrafttræden den 1. januar 2022. Den nye blankmedieor dning Ved ændringsloven blev blankmedieordningen omlagt, således at salg af visse indbyggede lagringsmedier , usb-stik og hukommelseskort giver rettighedsha-verne krav på et vederlag fastsat i loven, ligesom også salg fra udlandet til pri- vatpersoner i Danmark (distancesalg) af omfattede enheder giver ret til veder -lag. En række løse lagringsmedier , som tidligere var omfattet af ordningen (cd’er , dvd’er og Blu-rays) er nu fritaget fra ordningen. I forbindelse med indfø-relse af den nye blankmedieordning blev dvd-garantien afskaf fet. Endelig blev der indført en bestemmelse om evaluering af ordningen, første gang i 2023 og derefter hvert 3. år. Lovens § 39 a regulerer distancesalg og har følgende ordlyd: ”§ 39 a . Virksomheder , der fra udlandet sælger lagringsmedier til pri- vatpersoner i Danmark, hvorpå lyd eller billeder kan optages eller på anden måde kopieres, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i § 39, stk. 2, nævnte værker . Stk. 2 . Erhvervsdrivende, of fentlige myndigheder og andre juridiske personer , der ikke er omfattet af § 39, stk. 1, og som fra udenlandske virksomheder køber lagringsmedier , hvorpå lyd eller billeder kan opta-ges eller på anden måde kopieres, skal betale vederlag til ophavsmæn-dene til de i § 39, stk. 2, nævnte værker , såfremt lagringsmedierne udle-veres til privatpersoner til privat brug. Stk. 3 . Bestemmelserne i § 39, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på stk. 1 og 2.” 28 Lovens § 40 afgrænser de lagringsmedier , der efter omlægningen udløser ve- derlag, og fastsætter taksten for de forskellige typer af lagringsmedier: § 40. De vederlagspligtige lagringsmedier , jf. § 39, stk. 2, og vederlaget for disse er fra den 1. januar 2022 følgende: 1) Harddisk ≤ 128 gb: 4,00 kr . 2) Harddisk > 128 gb: 16,00 kr . 3) Tablet: 45,00 kr . 4) Smartphone: 45,00 kr . 5) Bærbar computer: 45,00 kr . 6) Stationær computer: 45,00 kr . Stk. 2 . De i stk. 1 nævnte vederlag reguleres fra den 1. januar 2023 årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-cent.” Endvidere er terminologien i ophavsretslovens §§ 39, 42 og 43 tilpasset til den ændrede vederlagsordning. Lovforslaget (L 86 af 17. november 2021), der førte til omlægningen, indeholder blandt andet følgende bemærkninger: ”1. Indledning og baggrund for lovforslaget … Vederlagsordningen (vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug) – i daglig tale kaldet blankmedieordningen – er blevet ændret flere gange siden, men grundprincipperne er stadig de samme. Ordningen består i dag dels af en vederlagsbetaling på løse lagringsmedier såsom cd’er , dvd’er og usb-stik (blankmedievederlaget), jf. ophavsretslovens §§ 39-46, dels af en bevilling på finansloven til rettighedshaverne base-ret på forskellen mellem provenuet for salg af dvd’er i et givet år og provenuet i 2005 (dvd-kompensationen), jf. ophavsretslovens § 46 a. Reglerne suppleres af bekendtgørelse nr . 731 af 27. juni 2006 om veder - lagsordningen for uindspillede bånd m.v . i henhold til ophavsretsloven, der fastlægger de nærmere regler om indberetning, regnskab, fritagelse og fradrag. Regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale V en- stre, Enhedslisten og Frie Grønne indgik den 10. februar 2021 Aftale om en ny , moderniseret blankmedieordning og den 7. september 2021 en tillægsaftale dertil. Aftalepartierne er enige om, at blankmedieordnin-gen skal moderniseres i lyset af den teknologiske udvikling og dan-skernes privatkopieringsadfærd. Med nærværende lovforslag, der udmønter den politiske aftale, revide-res reglerne om vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug i op- havsretslovens §§ 39-46 a, således at de af vederlagsordningen omfatte-de lagringsmedier tilpasses. 29 Lovforslaget medfører , at ikke blot de af ordningen omfattede lag- ringsmedier solgt af danske virksomheder til privatpersoner i Danmark men også de af ordningen omfattede lagringsmedier , der sælges af udenlandske virksomheder til privatpersoner i Danmark ved distan-cesalg, typisk via nethandel, vederlagspålægges. Vederlaget for de af ordningen omfattede lagringsmedier fastsættes med udgangspunkt i et årligt kompensationsniveau på 93 mio. kr . og baseret på et gennemsnit af salgstallene (salg til private forbrugere) for lagringsmedierne i 2018, 2019 og 2020 (dog gælder noget særligt i for - hold til harddiske, jf. nærmere afsnit 2.2.2). Lovforslaget medfører samtidig, at den statslige medfinansiering af blankmedieordningen i form af dvd-kompensationen afskaf fes, således at kompensationen til rettighedshaverne fremover fuldt ud finansieres via vederlagene for de af ordningen omfattede lagringsmedier . … 2.1. Omfattede lagringsmedier … 2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det følger af Aftale om en ny , moderniseret blankmedieordning af 10. februar 2021, at vederlaget skal pålægges de enkelte lagringsmedier , som er egnede til privatkopiering, og hvor kopieringen skønnes at med-føre en skade for rettighedshaverne, der overstiger en minimal skade. Aftalepartierne er enige om, at følgende lagringsmedier på den bag-grund skal være en del af den fremtidige ordning: Cd, dvd/Blu-ray , usb-stik, hukommelseskort, ekstern harddisk, netværksharddisk, smartphone, tablet, bærbar computer og stationær computer . Det følger ligeledes af aftalen, at kassettebånd, vhs-bånd og Mini Disc, som alle er omfattet af den nuværende ordning, samt Smartwatches, Smart TV , mediagateways og spillekonsoller skal undtages eller fritages ordningen på grund af minimal skadevirkning for rettighedshaverne ved kopiering på disse medier eller det forhold, at medierne er uegnede til privatkopiering. Det følger samtidig af aftalen, at Kulturministeriet inden ordningen træder i kraft og efter drøftelse med aftalepartierne vil foretage en vur -dering af, om de foreslåede fritagne lagringsmedier efter nærmere un-dersøgelse bør indgå i ordningen, og om andre lagringsmedier måtte være relevante at inddrage. Aftalepartierne har på baggrund af efterfølgende drøftelser besluttet, at cd’er , dvd’er og Blu-rays også skal fritages ordningen. Årsagen hertil er det relativt lave antal solgte enheder sammenholdt med, at en ikke- uforholdsmæssig høj vederlagsfastsættelse for disse lagringsmedier i forhold til mediernes skønnede gennemsnitspris vil resultere i et ufor - 30 holdsmæssigt lavt provenu i forhold til de administrative omkostninger ved indberetning 0g indhentning af vederlaget. Aftalepartierne har samtidig besluttet; at interne harddiske skal omfattes af ordningen. Kulturministeriet foreslår på den baggrund, at følgende lagringsmedier omfattes af den fremtidige vederlagsordning for eksemplarfremstilling til privat brug: Harddisk (usb-stik, hukommelseskort, ekstern harddisk; intern harddisk, netværksharddisk 0.1.), tablet, smartphone; bærbar computer og stationær computer 2.2. Vederlagsfastsættelse 2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det følger af Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning af 10. februar 2021 og tillæg til Aftale om en ny; moderniseret blankmedie - ordning af 7. september 2021, at aftalepartierne er enige om, at kom- pensationen til rettighedshaverne beregnes på baggrund af de af ord- ningen omfattede lagringsmedier; der er solgt til private forbrugere. Aftalepartierne er ligeledes enige om, at taksterne for de af ordningen omfattede lagringsmedier fastsættes således; at de ville give et provenu på 93 mio. kr. baseret på et gennemsnit af salgstallene for lagringsmedi-erne i2018,2019 0g 2020. Det løbende provenu til rettighedshaverne opstår derefter ved, at de fastsatte takster pålægges det løbende salg i det pågældende år (første gang i 2022). Det følger endvidere af aftalen; at taksterne fastsættes af kulturministe-ren efter drøftelse med aftalepartierne første gang i 2021 med virkning fra 2022, og at de fastsatte takster og de omfattede medier forbliver gældende, indtil aftalepartierne er enige om at ændre dem. Kulturministeriet finder i den forbindelse anledning til at præcisere, at taksterne er fastsat ved lov; jf. ophavsretslovens 8 40 (lovforslagets $ 1, nr. 5), 0g at taksterne således ikke kan ændres uden en lovændring. Som det fremgår af afsnit 2.1.2 ovenfor foreslås følgende lagringsmedi-er omfattet af vederlagsordningen: Harddisk (usb-stik, hukommelses-kort, ekstern harddisk; intern harddisk; netværksharddisk 0.1.), tablet, smartphone, bærbar computer og stationær computer: Kulturministeriet har indhentet følgende salgstal for 2018,2019 og 2020 fra fællesorganisationen Copydan KulturPlus og analyseinstituttet GfK Tallene dækker over indberetninger til Copydan KulturPlus og indbe- rettede salg fra danske detailled til privatpersoner: <table> |:---------|:--------------|:--------------|:--------------|:--------| | Medie | Salgstal 2018 | Salgstal 2019 | Salgstal 2020 | Gns. | | Usb-stik | 437.348 | 437.671 | 327.344 | 400.788 | </table> 31 <table> |:-------------------|:----------|:----------|---------:|:----------| | Hukom melses kort | 318.120 | 287.730 | 254.702 | 286.851 | | Smartphone | 1.325.295 | 1.258.952 | 1311.73 | 1.298.659 | | Bærbar computer | 302.424 | 298.070 | 347.222 | 315.905 | | Stationær computer | 49.095 | 43.768 | 52.433 | 48.432 | | Tablet | 275.005 | 266.660 | 276.975 | 272.880 | | Ekstern harddisk | 130.385 | 116.323 | 118.466 | 121.725 | | Netværksharddisk | 5.922 | 5.294 | 6.259 | 5.825 | | Intern harddisk | 38.430 | 46.793 | 74.858 | 53.360 | </table> På baggrund af d isse tal foreslås det, at vederlaget for de af ordningen foreslåede omfatt ede lagringsmedier fastsættes således: Harddisk (usb-s tik, hukommelseskor t, ekstern harddisk; intern h ard- disk netværkshar ddisk 0.1.) < 128 gb: 4,00 kr. Harddisk (usb-s tik, hukommelseskor t, ekstern harddisk; intern h ard - disk, netværkshar ddisk 0.1.) > 128 gb: 16,00 kr. Tablet: 45,00 kr. Smartphone: 45, 00 kr: Bærbar compute r: 45,00 kr. Stationær computer: 45,00 kr. For at imødegå eventulle udfordringer ved smartphones; tablets 0g bærbare computeres konvergens; har Kulturministeriet valgt at ensarte de foreslåede vederlag på disse lagringsmedier (sammen med stationæ-re computere). Samlebetegnelsen "harddisk? for usb-stik; hukommelseskort; ekstern harddisk, intern harddisk; netværksharddisk 0.1. og den differentierede vederlagsfastsættelse foreslås anvendt for at imødegå de situationer; hvor lagringsmedierne konvergerer og således kan substituere hinan-den. Standardkapaciteten for de nævnte lagringsmedier varierer; men det er muligt at erhverve feks. usb-stik og hukommelseskort med stor lagringskapacitet; der fuldt ud kan måle sig med den lagringskapacitet, som feks. en ekstern harddisk har: Den foreslåede differentierede vederlagsfastsættelse for harddiske hen- holdsvis under (til og med) og over 128 gb er valgt for at tage højde fo; 32 at usb-stik og hukommelseskort både findes med en relativ lav kapaci-tet og salgspris og med en kapacitet og salgspris, der er sammenlignelig med eksterne harddiskes. Den foreslåede dif ferentierede vederlagsfast-sættelse for harddiske er på grund af manglende datagrundlag ikke fo-retaget på baggrund af dif ferentierede salgstal for harddiske henholds-vis under og over 128 gb. Det er dog Kulturministeriets umiddelbare vurdering, at den differentierede vederlagsfastsættelse i praksis kun ev-entuelt vil få betydning for et begrænset antal lagringsmedier , herunder primært usb- stik og hukommelseskort med en kapacitet over 128 gb. De foreslåede vederlag er fastsat sådan, at de tager højde for enhver lovlig og kompensationsberettigende privatkopiering af lyd og billeder (audiovisuelle medier), som lagringsmedierne giver mulighed for . Det-te inkluderer eksempelvis også den eventuelle lagring, som via et af de foreslåede omfattede lagringsmedier måtte finde sted på en cloud-tjeneste i et omfang, hvor skaden for rettighedshaverne derved ikke er minimal. Muligheden for eventuel kompensationsberettigende cloud-lagring er således indregnet i vederlagsfastsættelsen på de herfor rele-vante lagringsmedier , og cloud-tjenester foreslås ikke særskilt veder -lagspålagt. … 2.3. Lagringsmedier erhvervet fra udenlandske virksomheder til pri- vat brug … 2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det er Kulturministeriets vurdering, at den resultatforpligtelse, der føl-ger af EU-Domstolens dom af 16. juni 201 1 i sag C-462/09 – Stichting de Thuiskopie, til at sikre en ef fektiv opkrævning af den rimelige kompen- sation for den lovlige og kompensationsberettigende privatkopiering, der finder sted i Danmark, bedst opfyldes ved en udvidelse af de nuvæ-rende regler således, at også lagringsmedier fra udenlandske virksom-heder solgt direkte til privatpersoner i Danmark (privat import) omfat-tes af vederlagsordningen. Det foreslås derfor at indføre en ny bestemmelse i ophavsretslovens § 39 a, hvorefter virksomheder , der fra udlandet sælger de af ordningen foreslåede omfattede lagringsmedier til privatpersoner i Danmark, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i ophavsretslovens § 39, stk. 2, nævnte værker på samme måde som den, der erhvervsmæssigt frem-stiller eller indfører lagringsmedier , jf. ophavsretslovens § 39, stk. 1. … 2.4. Afskaffelse af dvd-kompensationen … 2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 33 Det fremgår af Aftale om en ny , moderniseret blankmedieordning af 10. februar 2021, at den fremtidige vederlagsordning skal være fuldt ud brugerfinansieret, og at aftalepartierne derfor er enige om, at den stats-lige medfinansiering af ordningen i form af dvd-kompensationen skal afskaf fes, således at dvd-kompensationen udbetales sidste gang i 2022 for afregningsåret 2021. På den baggrund og henset til, at dvd’er med lovforslaget foreslås frita-get ordningen, foreslås det, at statens medfinansiering af vederlaget for eksemplarfremstilling til privat brug i form af dvd-kompensationen af- skaffes. … 2.5. Evaluering 2.5.1. Gældende ret Der er ikke i ophavsretsloven eller bekendtgørelse om vederlagsord- ningen for uindspillede bånd m.v . i henhold til ophavsretsloven fastsat bestemmelser om en løbende evaluering af vederlagsordningen. 2.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det følger af Aftale om en ny , moderniseret blankmedieordning af 10. februar 2021, at aftalepartierne er enige om, at ordningen skal evalueres første gang i 2023 baseret på salgstallene i 2022, og efterfølgende hvert 3. år. Evalueringen skal belyse udviklingen i danskernes privatkopie- ringsadfærd og markedet for lagringsmedier , og kulturministeren skal indkalde til drøftelser med aftalepartierne med henblik på at drøfte eventuelle forslag til ændringer i omfattede medier og de gældende takster , når resultatet af evalueringen foreligger og efterfølgende hvert 3. år. Eventuelle ændringer vil kræve en lovændring. … Til nr. 5 … Ved en harddisk, jf. § 40, stk. 1, nr . 1 og 2, skal forstås et ikke- multifunktionelt og ikke-indbygget lagringsmedie, hvis primære funk-tion er lagring af filer , herunder usb-stik, hukommelseskort, ekstern harddisk, intern harddisk (harddisk til indbygning i eksempelvis en sta-tionær computer), netværksharddisk (ekstern harddisk med mulighed for netværkstilslutning) o.l. At en ekstern harddisk f.eks. giver mulig-hed for at oplade et andet medie, eksempelvis en smartphone, betyder ikke, at harddisken dermed karakteriseres som multifunktionel. Den foreslåede bestemmelse betyder , at de oplistede lagringsmedier vederlagspålægges med de angivne beløb. De oplistede lagringsmedier er udtryk for de lagringsmedier , der på nuværende tidspunkt skønnes 34 at blive anvendt til kompensationsberettigende privatkopiering i et om- fang, hvor skaden for rettighedshaverne derved ikke skønnes at være minimal. … Til nr. 15 … Det følger af bl.a. EU-Domstolens afgørelse i sag C-521/1 1 – Ama- zon.com International Sales m.fl., at medlemsstaterne har en bred skønsmar gin ved afgørelsen af hvem, der skal betale den rimelige kom- pensation, hvilken form kompensationen skal have, hvilke nærmere be- stemmelser der skal gælde for den og hvilket omfang, den eventuelt skal have. Det er Kulturministeriets vurdering, at det er inden for de rammer , som EU-retten sætter for medlemsstaternes indretning af deres kompensationsordninger , herunder medlemsstaternes brede skønsmar -gin, at omkostningerne til den løbende evaluering som foreslået dækkes af det samlede vederlag. V ed den foreslåede vederlagsfastsættelse for de af ordningen foreslåede omfattede lagringsmedier er der taget højde for både udgifter til den løbende evaluering af ordningen og den rime-lige kompensation til rettighedshaverne.” Udviklingen i pr ovenuet fra blankmedieor dningen Copydan har oplyst, at blankmedieordningen har indbragt følgende beløb fra 1993 til 2021: 1993: 8,5 mio. kr . 2008: 38,6 mio. kr . 1994: 54,8 mio. kr . 2009: 49,0 mio. kr . 1995: 59,8 mio. kr . 2010: 34,8 mio. kr . 1996: 75,6 mio. kr . 201 1: 31,3 mio. kr . 1997: 63,8 mio. kr . 2012: 31,2 mio. kr . 1998: 67,2 mio. kr . 2013: 30,6 mio. kr . 1999: 43,6 mio. kr . 2014: 27,4 mio. kr . 2000: 39,9 mio. kr . 2015: 28,5 mio. kr . 2001: 37,8 mio. kr . 2016: 27,8 mio. kr . 2002: 59,0 mio. kr . 2017: 57,4 mio. kr . 2003: 51,2 mio. kr . 2018: 26,5 mio. kr . 2004: 54,0 mio. kr . 2019: 26,8 mio. kr . 2005: 47,4 mio. kr . 2020: 26,0 mio. kr . 2006: 36,7 mio. kr . 2021: 49,0 mio. kr . 2007: 33,7 mio. kr . Provenuet i 2017 omfatter tillige ca. 30 mio. kr . inklusiv rente, som Copydan Båndkopi blev tilkendt ved Østre Landsrets dom af 12. oktober 2016, der vedrø- rer årene 2004-2014. 35 Copydan har desuden udarbejdet en oversigt, hvor provenuet for 2014-2021 er specificeret på de enkelte medier; Der fremgår heraf blandt andet følgende for- deling af provenuet: Lydmidler Videomidler DVD-garanti Provenu i alt 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Tabsopgørelsen Copydan har opgjort rettighedshavernes tab med udgangspunkt i en sammen - ligning af kompensationsniveauet i Sverige, Holland, Belgien Tyskland og Frankrig. Copydan har herefter på baggrund af de faktiske danske salgstal til private for perioden 1. august 2014 til 31.december 2021 for de indbyggede lag- ringsmedier nævnt i påstanden bortset fra mp3-afspillere beregnet, hvad rettig - hedshaverne ville have modtaget i kompensation; hvis et vægtet gennemsnit af de fem sammenligningslandes vederlagssatser havde været gældende i Dan-mark i perioden. Beregningen giver et samlet tab for perioden på knap 1,34 mia. kr:. Beløbet, der svarer til Copydans principale påstand; er fremkommet således: <table> |:--------------------------------------|:------------------------------|:-------------------|:--------------------------|:------------------| | Tabsopgørelse vægtet gennemsnit | Indenlandske salg til private | Distancesalg (5 %) | Arbejdsgiverbetalt udstyr | Total | | For 2014 (1. august til 31. december) | 67.206.205 kr. | 3.360.310 kr. | 5.600.312 kr: | 76.166.827 kr: | | For 2015 | 162.382.877 kr: | 8.119.144 kr. | 15.123.086 kr. | 185.625.107 kr: | | For 2016 | 154.205.415 kr: | 7.710.271 kr: | 14.462.991 kr. | 176.378.677 kr. | | For 2017 | 153.592.532 kr: | 7.679.627 kr: | 14.158.248 kr: | 175.430.407 kr: | | For 2018 | 156.861.833 kr: | 7.843.092 kr: | 13.946.516 kr. | 178.651.441 kr. | | For 2019 | 149.735.946 kr. | 7.486.797 kr: | 15.892.092 kr: | 173.114.835 kr. | | For 2020 | 164.248.842 kr: | 8.212.442 kr: | 17.562.794 kr. | 190.024.078 kr: | | For 2021 | 155.462.586 kr:. | 7.773.129 kr: | 19.224.421 kr: | 182.460.136 kr. | | Samlet tab (GfK-medier) | 1.163.696.235 kr. | 58.184.812 kr: | 115.970.460 kr: | 1.337.851.508 kr: | | Gennemsnit pr. år | 156.902.863 kr: | 7.845.143 kr: | 15.636.467 kr. | 180.384.473 kr: | </table> Copydan har desuden udarbejdet en alternativ tabsopgørelse på godt 770 mio. kr:, som er fremkommet ved at tage udgangspunkt i det forudsatte kompensa - tionsniveau på 93 mio. kr. ihenhold til den nye blankmedieordning. Copydan har herefter fratrukket det vederlag, som rettighedshaverne allerede har mod- taget fra salg af usb-stik og løse hukommelseskort; og tillagt vederlag for ar- bejdsgiverbetalt udstyr. Opgørelsen ser således ud: <table> |:------------------------------|:-----------------|:-------------------|:------| | Tabsopgørelse den nye kompen- | Indenlandsk salg | Arbejdsgiverbetalt | Total | </table> 36 <table> |:--------------------------------------|:----------------------|:----------------|:----------------| | sationsordning | til private (1) = (2) | udstyr (3) | | | For 2014 (1. august til 31. december) | 36.158.155 kr: | 5.600.312 kr: | 41.758.467 kr: | | For 2015 | 86.726.477 kr. | 15.123.086 kr. | 101.849.563 kr. | | For 2016 | 86.992.372 kr. | 14.462.991 kr. | 101.455.363 kr. | | For 2017 | 87.631.343 kr. | 14.158.248 kr: | 101.789.591 kr. | | For 2018 | 88.776.934 kr. | 13.946.516 kr. | 102.723.450 kr. | | For 2019 | 88.865.214 kr: | 15.892.092 kr: | 104.757.306 kr. | | For 2020 | 89.614.246 kr. | 17.562.794 kr: | 107.177.040 kr: | | For 2021 | 89.956.036 kr: | 19.224.421 kr. | 109.180.457 kr: | | Samlet tab (G fK-medier) | 654.720.777 kr: | 115.970.460 kr: | 770.691.237 kr: | | Gennemsnit p I. år | 88.276.959 kr: | 15.636.467 kr. | 103.913.425 kr: | </table> Copydan h ar endvidere udarbejdet en alternativ beregning af tabet på grundlag af 'vederlag ssatserne i den nye blankmedieordning anvendt p å det faktiske salg i perioden 2014-2021 til private i Danmark af stationære og b ærbare pc'er, smartphon es, tablets; eksterne harddiske og netværksharddiske. Beregningen ser således ud: <table> |:---------------------------------------------------------------------|:-----------------------------| | Tabsopgørels e (udvalgte GfK-medier) ~ den nye kompensationsord ning | Indenlandsk salg ti 1private | | For 2014 (1. au gust til 31. december) | 50.608.986 kr: | | For 2015 | 107.265.202 kr: | | For 2016 | 98.130.520 kr. | | For 2017 | 94.299.719 kr. | | For 2018 | 89.653.687 kr: | | For 2019 | 82.777.700 kr: | | For 2020 | 88.278.578 kr: | | For 2021 | 86.559.928 kr. | | Samlet tab (udvalgte GfK-medier) | 697.574.322 kr: | | Gennemsnit pr. år | 94.054.965 kr: | </table> Der er i denne beregning ikke medtaget arbejdsgiverbetalt udstyr: Kulturministeriet har bestridt; at tabet kan opgøres som sket af Copydan Kul- turPlus, men har ikke bestridt de talmæssige beregninger. Forklaringer <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 7</anonym> har afgivet forkla-ring. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret blandt andet, at han er uddannet jurist og blev ansat som juridisk konsulent i Copydan i november 1999.I 2006 blev han admi- nistrerend e direktør for de fire Copydan-foreninger Copydan er et rettigheds - selskab, so m modtager betaling på vegne af rettighedshaverne. 37 Copydan KulturPlus er en kollektiv organisation; som opkræver vederlag 0g fordeler det til de relevante rettighedshavere. Rettighedshaverne kan opdeles 1tre grupper autorerne; som er de egentlige ophavsmænd, udøverne 0g produ - centerne. Inden for hver gruppe opdeles rettighedshaverne herefter i tv/film 0g musik Copydan fordeler de vederlag som de modtager fra blankmedieordningen; efter en forud fastsat fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen er fastsat efter forhand-ling mellem de relevante rettighedshaveres organisationer; Hvis de ikke kan nå til enighed kan fordelingen blive fastsat ved privat voldgift. Vederlagene rubriceres i vederlag fra billedmedier og vederlag fra lydmedier; således at f.eks. vederlaget fra salg af dvder fordeles blandt billedrettighedsha- verne, 0g vederlaget fra salg af cder og usb-stik fordeles blandt musikrettig - hedshaverne. Dvd-garantien udgør 21-22 mio. kr. om året og fordeles via billed- fordelingsnøglen. Hverken Copydans administration eller Kulturministeriet er inde over fordelingen; men han går ud fra, at Kulturministeriet ved, hvordan fordelingen sker; Det er fra politisk side besluttet, at 2/3 af vederlaget fra blankmedieordningen skal gå til de rettighedshavere; som har lidt skade ved kopieringen; mens 1/3 skal gå til vækstlaget; dvs. de nyskabende kunstnere . Copydan og rettighedshavernes organisationer begyndte allerede i år 2000 at arbejde for en omlægning af blankmedieordningen og har arbejdet med det i alle årene siden; idet kunstnerne gerne ville have en ordning, som var tidssva-rende 0g med en rimelig økonomi. De ønskede desuden en ordning, som sva-rede til den; man havde i sammenlignelige lande. Der har været ti forskellige kulturministre i perioden. 12000-01 havde Copydan en dialog med Kulturministeriet om at tillade digital kopiering til privat brug og om, hvordan rettighedshaverne skulle kompenseres for det. En mulighed var at lægge vederlag på udstyr; der var egnet til kopie-ring Kulturministeren; <anonym>Person 4</anonym> så positivt på forslaget. De havde på det tidspunkt et ønske om en ordning; som ville give rettighedsha-verne en indtægt på 100-120 mio. kr. om året. 12005-06, hvor <anonym>Person 5</anonym> var kulturminister; drøftede de ordningen igen. Meldingen fra Kulturministeriet var, at regeringen ikke ville indføre nye skatter 0g afgifter på udstyr af hensyn til IT-branchen; som stod meget stærkt. Man anerkendte, at der var et problem; men man ønskede ikke at gøre noget ved det. EU-retten fyldte ikke så meget i debatten. Dialogen var meget faktuel, og Co- pydan redegjorde for de faktiske forhold. I 2005-06 foregik en del kopiering på mp3-afspillere 0g dvd-optagere. 38 Copydan har i alle årene deltaget i de udvalgsarbejder; der har været, men der er ikke kommet noget ud af det. De har prøvet at tage fat i alle, som var invol-veret både kulturordførerne fra alle partier; embedsmænd og skiftende kul-turministre for at bringe det i fokus og fortælle om, hvad der var af proble-mer, og hvilke ordninger man havde i andre lande. Politikerne har vedvarende haft forståelse for problemet; men skiftende rege-ringer har ikke fundet det belejligt at indføre nye afgifter. Det har aldrig før været en del af Copydans værktøjer at sagsøge staten. Det var en afmagtshandling fra deres side. Nogle politikere bragte selv muligheden for en retssag op. <anonym>Person 6</anonym> kunne godt tænke sig at lave blankmedieordningen om, da hun var kulturminister; men hun kunne ikke få opbakning til det i Fol-ketinget. Rettighedshaverne har aldrig forestillet sig, at de kunne få 1 mia. kr. om året fra blankmedieordningen; men de kunne ikke følge Seismonauts beregninger fra værdien på 1 mia. kr. til det årlige beløb på 44 mio. kr. svarende til niveauet for vederlaget i 2005. Der var ingen saglig argumentation for Seismonauts anbefa-ling af dette beløb; hvilket var med til at skabe mistillid hos Copydan og rettig - hedshaverne. Copydan havde i slutningen af 2017 eller begyndelsen af 2018 et møde med <anonym>Person 6</anonym> om situationen. <anonym>Person 6</anonym> oplyste; at hun havde haft møde med både <anonym>Person 7</anonym> 0g <anonym>Person 8</anonym> som på det tidspunkt var henholdsvis justitsminister 0g skatteminister; og de var begge imod en ny ordning. Copydan gik efterfølgende med til at mødes med repræsentanter for IT-industrien; men de havde ingen forventninger om, at det ville føre til noget. Det er en politisk beslutning, hvilket kompensationsniveau der skal være. Copydan har vedvarende sendt materiale til Kulturministeriet om satserne i andre lande; 0g hvilke ordninger man har dér. Han synes, at man burde have en ordning på niveau med sammenlignelige lande, men samtidig er han lettet over; at der med den nye blankmedieordning endelig er fundet en løsning. Det er svært at redegøre for, hvordan kopieringsreglerne er i andre lande. De har under retssagen gjort det, hvor de synes, at det var relevant. Han talte med <anonym>Vidne 2</anonym> om arbejdet i Blankmedieudvalget i det omfang, hun måtte tale om det. I starten talte de meget om processen; men han har ikke været inde over spørgeskemaet i detaljer Han drøftede resultatet af Seismo-nauts markedsanalyse og deres anbefalinger af et kompensationsniveau med 39 <anonym>Vidne 2</anonym> og hvordan Copydan skulle reagere. Det interessante var; hvor-dan Seismonaut var kommet frem til tallene- <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret blandt andet; at hun har været bestyrelsesleder i Copydan KulturPlus siden 2013. Tidligere var hun formand for Dansk Artist Forbund. Hun har desuden bestyrelsesposter forskellige steder i kulturlivet. Hun er oprindelig sanger. Hun har først for alvor arbejdet med implementeringen af Infosoc-direktivet fra 2013. Det har været kendt i mange åI, at den danske blankmedieordning gav en meget lav kompensation til rettighedshaverne. Rettighedsordninger som blank- medieordningen er en indkomst for rettighedshaverne. Fordelingen af vederla-get mellem rettighedshaverne sker efter en fordelingsnøgle; som er aftalt mel-lem rettighedshavernes foreninger: Hun kender ikke fordelingsnøglen: Medlemmerne af Dansk Artist Forbund har flere indtægtskilder. De store kunstnere (top 50) får deres indtægter fra koncerter og indspilninger og i min-dre grad fra streaming. Kunstnerne i top 50 tjener rigtig godt. Resten tjener fint, når indkomsten bliver suppleret af rettighedsindtægter og undervisning. Hun har sammen med Copydans administration lagt strategien for, hvad de skulle gøre for at få skiftende regeringer til at erkende deres ansvar. Ophavsret er svært at forklare politikerne Denne sag er særlig svær, fordi det er vanskeligt at forklare, hvad det vil sige at lave en kopi; 0g at det stadig forekommer i dag: Det har ikke været et spørgsmål om, hvorvidt ordningen skulle laves om, men mere et spørgsmål om hvordan. Efter at Blankmedieudvalget havde afgivet sin rapport; deltog hun i et kultur- udvalgsmøde i december 2017, hvor alle involverede organisationer var til ste-de. Bølgerne gik højt. IT-industriens synspunkt var, at danskerne ikke længere kopierede musik og film mv. Hun er glad for, at der er kommet en ny blankmedieordning, men det var ikke det beløb, de havde håbet på. <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret blandt andet, at han er bestyrelsesformand for IFPI Danmark og direktør for Sony Music Danmark. Sony har 1/3 af markedet i Danmark. IFPI er en brancheforening for musikselskaberne 0g er medlem af Copydan Kulturplus . Musikproducenterne har forskellige indtægtskilder. Deres forretning består i at sælge musik 0g stille musik til rådighed. De får primært deres indtægt fra streaming og en lille smule fra salg af vinyl og downloads. 40 I begyndelsen af 00’erne solgte de primært cd’er . De modtager en lille del af blankmedievederlaget. Der er tale om højst 500.000 kr . om året og måske snare-re 300.000 kr . For tyve år siden modtog de ti gange så meget. IFPI repræsenterer både et stort internationalt katalog og et stort dansk katalog. Det danske katalog strækker sig 50 år tilbage. Musikerne tjener blandt andet deres penge på koncerter og på deres aftaler med Sony . Privatkopieringsvederlaget spiller en meget lille rolle som indtægtskilde i dag. Af de midler , som tildeles IFPI fra blankmedieordningen, går 1/3 til at støtte kunstnere til at skrive og producere ny musik og til, at kunstnerne kan tage til udlandet med deres musik. Der er tale om udviklingsstøtte og eksportstøtte. Musikselskaberne er gået fra at sælge cd’er til at sælge downloads, og siden 2012 har teknikken til streaming udviklet sig, og streaming er blevet altdomine-rende. Branchen havde sin største omsætning i 2001, men omsætningen faldt herefter frem til 2009, hvor branchen var tæt på at bukke under . Udviklingen vendte imidlertid på grund af muligheden for streaming. Privatkopieringsvederlaget nåede toppen i 2007 og er herefter faldet til at være nærmest ikke eksisterende. I mange andre europæiske lande har man over åre-ne indført ordninger som den, man først nu har indført i Danmark med veder -lag på indbyggede lagringsmedier Der findes forskellige musikstreamingtjenester på markedet, blandt andet Spo-tify , TDC Play , Apple Music, Deezer , Tidal, og Y ouTube Red, Sony Music Danmark har indgået en licensaftale med TDC Play , som alene gælder for Danmark. Sony har en verdensomspændende licensaftale med Spotify , hvor Sony mod betaling stiller deres musik til rådighed for Spotify , som så kan tilbyde den til sine abonnenter . Spotify honorerer Sony og de andre musikselskaber på den måde, at Spotify lægger alle de indtægter , de har haft i Danmark i en given måned, sammen og betaler musikselskaberne efter et prorata system. Spotify ser på, hvilke stykker musik der har været afspillet, og i hvilke selskaber rettighederne ligger , og for - deler beløbet til musikselskaberne, som herefter deler ud til kunstnerne. Der bliver målt på antallet af afspilninger i en given måned og afregnet efter det. 41 Spotify betaler ikke for downloads; men afregner både for online og offline af- spilning. Der sker afregning på samme måde for online og offline afspilning. Det vil ikke være muligt at få vederlag for downloads på nuværende tidspunkt. [FPI har lobbyet for en ny blankmedieordning, 0g han er glad for, at der er kommet et resultat, men han er ikke imponeret over niveauet for vederlaget. <anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret blandt andet, at hun er uddannet cand. jur: og havde sin første ansættelse som juridisk konsulent i Dansk Skuespillerforbund. Hun har været ansat som sekretariatschef hos Danske Filminstruktører siden sep-tember 2000. Danske Filminstruktører er medlem af Copydan KulturPlus . Filminstruktørerne er freelancere; som stykker deres indtægter sammen ved feks. at instruere, undervise og skrive bøger. Rettighedspengene har stor be-tydning i den forbindelse. Det er de penge; man skal leve af. 12000 var midlerne fra blankmedieordningen af en størrelse, som kunne mær-kes, men i dag er midlerne blevet meget små. Jo mere digitale folk er blevet; jo mindre er ordningen blevet værd. 1/3 af indtægten fra ordningen skal anvendes til kollektive formål. De har et legat, som støtter op om de værker; som ikke kan tjene sig selv hjem. Den tidlige udvikling støttes på den måde. Legatet er på 10-15.000 kr. til hver kunstner; De har en ansøgningsproces med et ansøgnings-skema, der skal udfyldes. De har også for nogle af pengene købt filmudstyr; som kunstnerne kan låne. Folk køber ikke dvder mere. Streaming har overtaget; og det er streamingen; de tjener penge på. Det er filmproducenterne, der som filminstruktørernes arbejdsgivere indgår aftaler med streamingtjenester som feks. Netflix. I den nye aftale med Netflix ser man på antal abonnementer i forhold til afregning. Det er svært at få oplys-ningerne om antal abonnementer ud af Netflix, men det håber de at kunne æn-dre på. Streamingtjenesterne er blevet store navnlig i løbet af de sidste 5 år Filmin- struktørerne får dog stadig de største rettighedsbeløb fra Copydan Verdens TV.Der er indgået en aftale med TV2 Play om betaling for streaming. De får ikke løbende betaling ved afspilning, når danske brugere ser danske film via Netflix . Når en filminstruktør indgår aftale med Netflix om produktion af en serie som feks. Kastaniemanden; indgår man en aftale om en engangsbetaling mod, at Netflix har rettighederne til Kastaniemanden i et vist antal år Der er ingen se- kundær betaling pr. afspilning. 42 Hun var ikke selv medlem af 'Blankmedieudvalget; men de beretninger; hun fik om arbejdet i udvalget, 0g den konklusion der kom var meget forvirrende for dem. Hun opfattede rapporten sådan; at man var enige om, at der skete meget kopiering men hun så ingen sammenhæng mellem dette faktum og det veder-lag; der blev foreslået. Hun har haft møder med alle mulige for at finde en løsning; men hver eneste regering har "sendt aben videre" Det er ret kompliceret blandt andet at få defi- neret, hvilke handlinger der er kopiering: De er meget glade for, at der nu er kommet en ny ordning 0g at de ikke skal diskutere det yderligere. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet; at hun er tidligere juri-disk chef i Copydan KulturPlus. Hun er i dag direktør i Producent Rettigheder Danmark, som står for at videredistribuere midler fra Copydan til filmprodu-center og filmdistributører. Hun har 'tidligere i mange år været advokat, hvor hun primært har beskæftiget sig med ophavsret. Hun udarbejdede til brug for Blankmedieudvalgets arbejde et notat med citater fra relevante EU-domme. Der er i den grad juridisk uenighed om, hvad der skal forstås ved minimal skade, 0g hvad der hører under privatkopiering:. Hun og resten af udvalgets medlemmer var med til at udforme de spørgsmål; som indgik i Seismonauts markedsanalyse. Hun tror; at det var Seismonaut; som tog streaming ud af spørgsmålene. Hun husker ikke nøjagtigt hvad dis-kussionen gik på i forhold til offline afspilning Hun gik selv meget op i, at spørgsmålene blev formuleret på en måde, så ulovlig kopiering ikke kom med i svarene. Hun kan ikke huske; om hun foreslog, at der blev stillet spørgsmål om køb af optagemedier i udlandet. Da hun læste Seismonauts markedsanalyse, oplevede hun den som fuld af sub - jektive vurderinger 0g antagelser. Kulturministeriet oplyste, at der var penge til, at udvalget kunne bede Seismo-naut om at komme med anbefalinger til et kompensationsniveau. Hun syntes, at det lød fornuftigt. Hun sagde på et møde i udvalget; at det var vigtigt, at evi-densen fra markedsanalysen blev brugt. De andre udvalgsmedlemmer gik me-get op i, at metodikken skulle kunne følges, hvilket hun var helt enig i Udvalgets opgave var at komme med nogle anbefalinger til en ny blankmedie - ordning på baggrund af en markedsanalyse af danskernes kopieringsadfærd. Hun mener derfor; at Seismonauts anbefalinger; hvor de bruger andre landes 43 niveau 0g den danske ordnings 2005-niveau som referencepunkter; strider mod udvalgets opgave. Hun talte med nogen i Copydan om anbefalingerne fra Seismonaut. Hun hu-sker ikke med hvem; men hun vil tro, at det var <anonym>Vidne 3</anonym> Hun sendte en mail til resten af udvalget den 8. august 2017 til brug for et udvalgsmøde den 15. august 2017. Indholdet af mailen blev drøftet i Copydan. De havde været tilfredse; da de læste Seismonauts markedsanalyse, hvor privatkopieringen blev værdiansat til 1 mia. kr., men de kunne ikke følge, hvordan det kunne føre til en årlig kompensation på 44 mio. kr: De 193 mio. kr:, som hun foreslog som et år-ligt niveau for kompensationen i sin mail af 8. august 2017, er baseret på Copy-dans erfaring med beregninger af den type. På udvalgsmødet den 15. august 2017 deltog Seismonaut også, men de kom ikke med en forklaring på, hvor de havde tallet på 44 mio. kr:. fra. <anonym>Person 2</anonym> stillede også spørgsmålstegn ved beregningen. Anbefalingerne fra Seismonaut blev rettet til to gange i det efterfølgende forløb. Under det sidste møde i udvalget var formanden <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> flere gange ude at tale med Seimonaut., og til sidst redegjorde Seismonaut mundtligt for deres beregninger; 0g det kom frem, at de havde regnet baglæns. Hun skrev efterfølgende til <anonym>Person 6</anonym> fordi hun oplevede; at der i udvalget havde været en negativ tone, da hun ville dissentiere. Det; hun kritiserede, var ikke tallet; men hvor tallet kom fra. Hun kan ikke huske, om hun fik hjælp til formuleringen af brevet i Copydan; men hun kan bestemt stå inde for brevets indhold. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet; at hun er professor ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet. Hun er oprindelig uddannet ad-vokat. Hun har været medlem af flere offentlige udvalg. Hun fik en henvendelse fra den daværende departementschef i Kulturministe-riet, om hun ville være formand for Blankmedieudvalget; som regeringen plan-lagde at nedsætte. Det miljø, der beskæftiger sig med ophavsret meget indgå-ende, er meget lille, og hun skulle være garanten for, at det; der kom fra udval-get; var uvildigt. Udvalgets arbejde skulle være evidensbaseret og uvildigt. Uvildigheden blev blandt andet sikret ved udvalgets sammensætning af tre sagkyndige " vidnet selv; <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> 0g to fra interesseorganisa-tionerne og ved, at ingen blandede sig i, hvad de lavede. Kulturministeriet stil- 44 lede sekretariatsfaciliteter til rådighed, men der var intet pres fra Kulturministe-riet for at vælge en bestemt model eller et bestemt kompensationsniveau. Hun talte ikke med nogen fra Kulturministeriet i den periode, hvor udvalget arbej-dede. Hun ville være blev indigneret 0g ville have afvist at gå i en bestemt ret-ning, hvis der havde været den slags pres fra ministeriet. Evidensen skaffede de ved at hyre Seismonaut til at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse. Udvalgets medlemmer var meget aktivt involveret i processen med at formule-re de spørgsmål, som skulle indgå i undersøgelsen. De drøftede indgående på flere møder i udvalget; hvordan spørgsmålene skulle stilles; og det var vigtigt for hende, at medlemmerne var indforstået med de spørgsmål, som blev stillet. Seismonaut var ikke påvirket af andre eller af andre hensyn. Seismonaut havde udført den type opgaver før, 0g de virkede meget overbevisende. Da hun modtog evidensrapporten om den faktiske kopieringsadfærd, havde hun ganske tæt kontakt med udvalgssekretæren om, hvordan de skulle komme videre. Hun kunne allerede fornemme, at der var stor uenighed mellem de for-skellige interessenter i udvalget. Hun overvejede at bede Seismonaut om en anbefaling til et kompensationsniveau; da Seismonaut allerede havde set på ordningerne i andre sammenlignelige lande. På dette tidspunkt var der stadig opbakning fra alle medlemmer til denne fremgangsmåde. De drøftede i udvalget, hvad de skulle bede Seismonaut om at se på, og det udmøntede sig i seks punkter; som blev sendt i en mail den 30.juni 2017 til Seis- monaut. På mødet den 15. august 2017 drøftede udvalget anbefalingerne fra Seismonaut, men også <anonym>Vidne 2's</anonym> indsigelser, som hun havde fremsat i en mail forud for mødet. <anonym>Vidne 2</anonym> var allerede på dette tidspunkt ikke glad for den ret-ning, som sagen havde taget både i forhold til, hvilke medier der skulle være omfattet; og i forhold til selve beløbet. Det var navnlig <anonym>Vidne 2</anonym> og <anonym>Person 3</anonym> som var meget uenige under udvalgsarbejdet. Seismonaut havde udtalt, at værdien af privatkopieret materiale ikke nødven- digvis er det samme som tabet og derfor ikke kan bruges fremadrettet til at fast- lægge det årlige kompensationsniveau: Med hensyn til referencepunkterne var det en del af <anonym>Vidne 2's</anonym> kritik; at det ville være i strid med EU-retten at be-nytte et bestemt år som referencepunkt; når niveauet skulle fastlægges . Det havde efter hendes opfattelse ingen betydning for det endeligt anbefalede be-løb. Det blev drøftet flere gange i udvalget, hvilke andre EU-lande man skulle kigge på for at få inspiration til en ordning. Hun mener bestemt; at det blev drøftet i udvalget at se på de lande, som er nævnt i Seismonauts anbefalinger; fordi de er 45 sammenlignelige. Der er dog forskel på ordningerne; 0g de kan derfor ikke sammenlignes én til én. Hun kan ikke huske, om udvalget havde oplyst Seismonaut om, at det var i 2005, at der var det højeste niveau for vederlaget; eller om oplysningen kom fra Seismonaut. De takster; som fremgår af Seismonauts anbefalinger; er beregnet af Seismo-naut. Som hun husker det, fik de gennemgået Seismonauts beregninger på et møde. Retorikken blandt udvalgsmedlemmerne blev efterhånden mere skarp og stemningen meget ophedet:. Hun oplevede; at Copydan begyndte at stille spørgsmålstegn ved processen; 0g det blev derfor vigtigt for hende at få slået fast, at udvalgets medlemmer havde været enige om at få Seismonaut til at komme med nogle anbefalinger til en model 0g et kompensationsniveau: Hun husker ikke de drøftelser; der var med <anonym>Person 2</anonym> om flertallets ud-talelse. Mødet i udvalget den 29. august 2017 var forholdsvis tumultarisk. Hun havde ikke fået alle dissenser endnu. <anonym>Vidne 2</anonym> sad og formulerede dissenser un-dervejs i mødet. Hun fandt det uprofessionelt og meget imod sin natur. Hun oplevede; at man lod hånt om det hensyn; der var til processen i forhold til at overholde den tidsramme for udvalgsarbejdet; som de havde. Det er stadig hendes opfattelse, at de på det grundlag, de havde; kunne udtale sige; som de gjorde i rapporten. Hun har ingen viden om den nye blankmedieordning. Hun ser den som et re-sultat af dygtigt lobbyarbejde 0g et politisk ønske om at lukke sagen. <anonym>Vidne 7</anonym> har forklaret blandt andet; at han er juridisk chef i Copydan-foreningerne herunder KulturPlus . Han har været juridisk chef i halvandet år og har været ansat 1 Copydan i snart 15 år. Når midlerne fra blankmedieordningen skal fordeles, er lyd- 0g videomidlerne i hver sin pulje. Inden for hver pulje fordeles midlerne mellem tre grupper autorerne; udøverne og producenterne efter en forud aftalt fordelingsnøgle. 12021 udgør indtægten fra blankmedieordningen ca. 3,3 mio. kr., hvoraf '/2 til 1 mio. kr. er videomidler; mens resten er lydmidler. Dvd-garantien indgår i pulj-en for videomidler. 46 Efter hans opfattelse er det mest relevante kriterium for at angive, hvor meget et lagringsmedie bliver brugt til kopiering, antallet af kopierede filer på lag- ringsmediet. Det var ikke i 2005, at salget af løse lagringsmedier var på toppen. Der var høje-re salgstal både før og efter 2005. Det er forskelligt, hvor mange indbyggede lagringsmedier der er med i de an-dre landes ordninger , men Danmark er det eneste land, som før 2022 slet ikke havde en kompensationsordning, der omfattede indbyggede lagringsmedier . Han har aldrig i drøftelserne om blankmedieordningen mødt et ar gument om, at der er en forskel mellem mobiltelefoner med indbygget lagringskapacitet og mobiltelefoner med eksternt hukommelseskort, som kan begrunde en forskel i forhold til kompensationsordningen. Retsgrundlaget EU-r etten Infosoc-dir ektivet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om har - monisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informa- tionssamfundet (Infosoc-direktivet) indeholder blandt andet følgende bestem- melser: ”Artikel 2 Retten til r eproduktion Medlemsstaterne indfører en eneret til at tillade eller forbyde direkte el-ler indirekte, midlertidig eller permanent reproduktion på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form, helt eller delvis: a)for ophavsmænd for så vidt angår deres værker b)for udøvende kunstnere for så vidt angår optagelser af deres frem- førelser c)for fremstillere af fonogrammer for så vidt angår deres fonogram-mer d)for producenter af den første filmoptagelse for så vidt angår den originale film eller eksemplarer heraf, og e)for radio-og fjernsynsforetagender for så vidt angår optagelser af deres udsendelser , hvad enten der er tale om trådbunden eller tråd-løs transmission, herunder via kabel eller satellit. … 47 Artikel 5 Undtagelser og indskrænkninger … 2.Medlemsstaterne kan indføre undtagelser fra eller indskrænkninger i den i artikel 2 nævnte ret til reproduktion med hensyn til: … b)reproduktioner på ethvert medium foretaget af en fysisk person til privat brug og til formål, der hverken direkte eller indirekte er kommercielle, forudsat at rettighedshaverne modtager en rimelig kompensation, i forbindelse med hvilken der tages hensyn til an- vendelse eller ikke-anvendelse af de i artikel 6 nævnte tekniske for - anstaltninger på det pågældende værk eller den pågældende frem- bringelse … 5.Undtagelser og indskrænkninger efter stk. 1, 2, 3 og 4 må kun an- vendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værket eller andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime interesser .” Det fremgår af præamblen, at direktivet er udstedt ud fra blandt andet følgende betragtninger: ”(9)Udgangspunktet for en harmonisering af ophavsret og beslægtede rettigheder bør være et højt beskyttelsesniveau, da sådanne rettig- heder er af afgørende betydning for den intellektuelle skabelsespro- ces. En sådan beskyttelse bidrager til at bevare og udvikle kreativi- teten til gavn for ophavsmænd, kunstnere, producenter , forbrugere, kulturen, industrien og almenheden generelt. Intellektuel ejen- domsret er derfor blevet anerkendt som en integrerende del af ejendomsretten. (10)Hvis ophavsmænd og kunstnere skal kunne fortsætte deres kreati- ve og kunstneriske arbejde, er det nødvendigt, at de modtager et passende vederlag for anvendelsen af deres værker , og det samme gælder producenterne, der skal kunne finansiere dette arbejde. De investeringer , der er nødvendige for at fremstille varer som f.eks. fonogrammer , film eller multimedieprodukter og tjenesteydelser som f.eks. bestillingstjenester , er meget betydelige. En passende ret-lig beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er nødvendig for at sikre et sådant vederlag og muliggøre et tilfredsstillende af-kast af investeringerne. … 48 (31)Det er nødvendigt at bevare en rimelig balance med hensyn til ret- tigheder og interesser mellem de forskellige kategorier af rettig- hedshavere og mellem de forskellige kategorier af rettighedshavere og brugere af beskyttede frembringelser . De i medlemsstaterne gældende undtagelser og indskrænkninger til rettighederne må ny- vurderes på baggrund af den nye elektroniske udvikling. Eksiste- rende forskelle hvad angår undtagelser og indskrænkninger med hensyn til visse handlinger , der er underlagt restriktioner , har di-rekte negative følger for det indre marked for ophavsret og beslæg-tede rettigheder . Disse forskelle kan meget vel blive endnu mere udtalte i takt med videreudviklingen af den grænseoverskridende udnyttelse af værker og grænseoverskridende aktiviteter . For at sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende, bør definitio-nen af sådanne undtagelser og indskrænkninger i en vis grad har -moniseres. Harmoniseringsgraden bør baseres på deres følger for det indre markeds funktion. (32)Direktivet indeholder en udtømmende opregning af undtagelser og indskrænkninger til reproduktionsretten og retten til overføring til almenheden. Nogle undtagelser og indskrænkninger finder i givet fald kun anvendelse på retten til reproduktion. Listen tager behø-rigt hensyn til medlemsstaternes forskellige retlige traditioner , sam-tidig med at den tilsigter at sikre det indre markeds funktion. Det er ønskeligt, at medlemsstaterne anvender disse undtagelser og ind- skrænkninger på ensartet vis, hvilket vil blive vurderet i forbindelse med den fremtidige gennemgang af gennemførelseslovgivningen. … (35)I visse undtagelsestilfælde bør rettighedshavere have en rimelig kompensation for anvendelsen af deres beskyttede værker eller an-dre beskyttede frembringelser . Når det fastsættes, hvilken form en sådan rimelig kompensation skal have, hvilke nærmere bestemmel-ser der skal gælde for den, og hvilket omfang den eventuelt skal have, bør der tages hensyn til de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde. I forbindelse med vurderingen af disse omstændig-heder kan det være relevant som kriterium at lægge til grund, om rettighedshaverne eventuelt har lidt skade som følge af den pågæl-dende handling. I visse sager , hvor rettighedshaverne allerede har modtaget en anden form for betaling, f.eks. som del af en licensaf-gift, bør der ikke forfalde specifik eller særskilt betaling. V ed fast-sættelsen af størrelsen af den rimelige kompensation bør der tages hensyn til, i hvor stor udstrækning der anvendes tekniske beskyt- telsesforanstaltninger som nævnt i dette direktiv . I visse situationer , hvor skaden for rettighedshaveren er minimal, bør der ikke være betalingspligt. … (38)Medlemsstaterne bør have mulighed for at indføre en undtagelse eller indskrænkning med hensyn til retten til reproduktion mod en rimelig kompensation for visse former for reproduktion af lyd-, vi- deo- og audiovisuelt materiale til privat brug. Dette kan indebære 49 indførelse af eller fortsat anvendelse af vederlagsordninger som kompensation for rettighedshavernes tab. Selv om forskelle mellem sådanne vederlagsordninger påvirker det indre markeds funktion, vil disse forskelle, når der er tale om analog privat reproduktion, ikke få væsentlige følger for udviklingen af informationssamfundet. Digital privatkopiering kan formodes at vinde større udbredelse og få større økonomiske konsekvenser . Der bør derfor tages passende hensyn til forskellene mellem digital og analog privatkopiering, og der bør i visse henseender skelnes mellem dem. (39)Hvis undtagelsen eller indskrænkningen anvendes på privatkopie- ring, bør medlemsstaterne tage behørigt hensyn til den teknologi-ske og økonomiske udvikling, navnlig for så vidt angår digital pri- vatkopiering og vederlagsordninger , når der findes ef fektive tekni-ske beskyttelsesforanstaltninger . Sådanne undtagelser eller ind- skrænkninger bør hverken hindre anvendelsen af tekniske foran- staltninger eller deres gennemførelse over for ulovlig omgåelse. … (44)Når undtagelserne og indskrænkningerne som omhandlet i dette direktiv anvendes, bør det ske i overensstemmelse med internatio- nale forpligtelser . Sådanne undtagelser og indskrænkninger må ik-ke anvendes på en sådan måde, at det skader rettighedshavernes legitime interesser eller er i strid med en normal udnyttelse af de pågældende værker og frembringelser . Medlemsstaternes bestem-melser om sådanne undtagelser eller indskrænkninger bør navnlig på behørig vis afspejle de forøgede økonomiske følger , sådanne undtagelser eller indskrænkninger kan få i forbindelse med det nye elektroniske samfund. Det kan derfor blive nødvendigt at begrænse visse undtagelsers eller indskrænkningers anvendelsesområde yderligere i forbindelse med visse nye anvendelser af ophavsretligt beskyttede værker og frembringelser .” Præjudicielle afgør elser fra EU-Domstolen m.v . I EU-Domstolens sag C-467/08 (Padawan SL) blev Domstolen forelagt præjudi- cielle spør gsmål til afklaring navnlig af begrebet ”rimelig kompensation” , her - under om det er i overensstemmelse med dette begreb at anvende en afgift uden forskel på virksomheder og erhvervsdrivende, som klart erhverver de digitale reproduktionsapparater og de digitale reproduktionsmedier til formål, der er privatkopiering uvedkommende. Det fremgår af præmis 17 i dommen af 21. oktober 2010, at tvisten i hovedsagen udsprang af, at Padawan, der mar -kedsførte cd-r’er, cd-rw’er , dvd-r ’er og mp3-afspillere, havde afslået at betale en afgift for privatkopiering med den begrundelse, at anvendelsen af denne afgift på digitale medier uden forskel og uafhængigt af deres tilsigtede funktion var i strid med Infosoc-direktivet. Herom bemærkes i dommen blandt andet: 50 ”36 Selv om det således står medlemsstaterne frit i medfør af artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 at beslutte sig for det valg, at der for så vidt angår privatkopiering skal indføres en undtagelse fra ophavsmandens eneret til reproduktion, som er fastsat i EU-retten, skal de stater , der gør brug af denne mulighed, fastsætte bestem- melser om udbetaling af en rimelig kompensation til de ophavs- mænd, der lider skade som følge af anvendelsen af denne undtagel- se. En fortolkning, hvorefter de medlemsstater , der har indført en sådan enslydende undtagelse, som er omhandlet i EU-retten, og som i medfør af direktivets 35. og 38. betragtning indeholder begre-bet ”rimelig kompensation” som et væsentligt element, frit skulle kunne præcisere dette begrebsparametre på uensartet og ikke-harmoniseret vis, og muligvis varierende fra den ene medlemsstat til den anden, ville imidlertid være i strid med nævnte direktivs formål som anført i den foregående præmis. 37 På baggrund af de ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at begrebet ”rimelig kompensation” i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 er et selvstæn- digt EU-retligt begreb, der skal fortolkes ensartet i alle de medlems- stater , der har indført en undtagelsesregel for privatkopiering, uaf- hængigt af medlemsstaternes mulighed for — inden for de i EU- retten fastlagte rammer , navnlig som fastlagt i dette direktiv — at fastsætte formen og finansierings- og opkrævningsbestemmelserne for denne rimelige kompensation såvel som dens størrelse. … 38 Med det andet spør gsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om den ”rimelige balance” , der skal findes mellem de involverede personer , indebærer , at den rimelige kompensation beregnes på grundlag af den lidte skade for ophavsmændene som følge af indførelsen af undtagelsen for privatkopiering. Den fore- læggende ret ønsker ligeledes oplyst, blandt hvilke personer , ud over de skadelidte ophavsmænd, der skal foreligge en ”rimelig ba-lance” . 39 Hvad for det første angår den rolle, som den af ophavsmanden lid- te skade har i beregningen af den rimelige kompensation, fremgår det af 35. og 38. betragtning til direktiv 2001/29, at denne rimelige kompensation har til formål at beskytte ophavsmændene ”på til- fredsstillende vis” for anvendelse uden tilladelse af deres beskytte-de værker . Med henblik på fastlæggelsen af størrelsen af denne kompensation skal der som ”relevant kriterium” tages hensyn til rettighedshavernes ”eventuelle skade” som følge af den pågælden-de handling, idet der dog for en ”minimal skade” ikke bør være be- talingspligt. Undtagelsesreglen for så vidt angår privatkopiering bør således indeholde en ordning, ”der har til formål at yde skade-lidte rettighedsindehavere kompensation” . 40 Det følger af disse bestemmelser , at udformningen og størrelsen af den rimelige kompensation har tilknytning til den skade, der påfø-res ophavsmanden som følge af, at hans beskyttede værk uden 51 hans tilladelse reproduceres med henblik på privat brug. På denne baggrund skal den rimelige kompensation anses for en modydelse for ophavsmandens skade. 41 Ydermere er begreberne ”godtgøre” og ”kompensere” i 35. og 38. betragtning til direktiv 2001/29 udtryk for EU-lovgivers vilje til at oprette en særlig kompensationsordning, hvis iværksættelse udlø-ses, når der foreligger en skade, som er påført rettighedshaverne, hvilket i princippet udløser en forpligtelse til at ”godtgøre” og ”kompensere” disse. 42 Heraf følger , at den rimelige kompensation nødvendigvis skal be- regnes på grundlag af kriteriet om skade for ophavsmænd til be- skyttede værker i forbindelse med indførelsen af undtagelsesreglen for så vidt angår privatkopiering. 43 Hvad for det andet angår spør gsmålet om, hvilke personer der be- røres af den ”rimelige balance” , nævner 31. betragtning til direktiv 2001/29 opretholdelsen af en ”rimelig balance” mellem på den ene side ophavsmændenes rettigheder og interesser , som modtagere af den rimelige kompensation, og på den anden side rettigheder og in- teresser for brugerne af beskyttede værker . 44 En fysisk persons privatkopiering skal herved anses for en handling til skade for ophavsmanden til det beskyttede værk. 45 Det følger heraf, at den person, der har givet anledning til skaden for indehaveren af eneretten til reproduktion, er den, som til privat brug foretager en sådan reproduktion af et beskyttet værk uden at søge forudgående tilladelse fra nævnte indehaver . Det påhviler føl- gelig i princippet denne person at erstatte det tab, der er forbundet med denne reproduktion, ved at finansiere den godtgørelse, der udbetales til den på gældende indehaver . 46 Under hensyntagen til de praktiske vanskeligheder med at identifi- cere de private brugere og forpligte disse til at godtgøre rettigheds- indehaverne den skade, de har påført dem, og henset til det for -hold, at skaden vil kunne opstå ved hver eneste private brug, der individuelt vurderet kan vise sig at være minimal, og derfor ikke vil give anledning til en betalingsforpligtelse som anført i den sidste sætning i 35. betragtning til direktiv 2001/29, står det medlemssta- terne frit med henblik på finansieringen af den rimelige kompensa- tion at indføre en ”afgift på privatkopiering” ikke blot for de på- gældende privatpersoner , men for personer , der råder over udstyr , apparater og medier til digital reproduktion, og som i den forbin-delse retligt eller faktisk giver privatpersoner adgang til dette ud-styr eller tilbyder disse kopieringsservice. Inden for rammerne af en sådan ordning påhviler betalingen af afgiften for privatkopiering de personer , der råder over sådant udstyr . 47 Inden for en sådan ordning er det ganske vist ikke brugerne af de beskyttede værker , der fremstår som de betalingspligtige i forhold 52 til finansieringen af den rimelige kompensation, i modsætning til hvad der synes at være et krav i henhold til direktiv 2001/29. 48 Det skal imidlertid bemærkes, at for det første udgør det forhold, at de giver private brugere adgang til udstyr , apparater og medier til reproduktion, eller den kopieringsservice, de tilbyder , den nødven- dige faktiske forudsætning for , at fysiske personer kan komme i be- siddelse af private kopier . For det andet er det intet til hinder for , at de betalingspligtige lader afgiftsbeløbet for privatkopiering indgå i prisen for adgangen til nævnte udstyr , apparater og reproduk- tionsmedier eller i prisen på kopieringsservicen. På den måde bliver byrden ved afgiften i sidste ende båret af den private bruger , der betaler denne pris. Under sådanne omstændigheder skal den priva-te bruger , til hvis fordel udstyret, apparaterne og medierne til digi-tal reproduktion stilles til rådighed, eller som er modtager af en ko- pieringsservice, reelt anses for den ”indirekte betalingspligtige” for den rimelige kompensation. 49 Følgelig skal denne ordning anses for at være i overensstemmelse med den ”rimelige balance” , som skal findes mellem ophavsmæn- denes interesser og interesserne for brugerne af de beskyttede vær - ker, idet ordningen gør det muligt for de betalingspligtige at over - vælte omkostningen ved afgiften på de private brugere, og dermed bærer disse afgiftsbyrden for privatkopiering. 50 På baggrund af de ovenstående betragtninger skal det andet spørgsmål besvares med, at artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 skal fortolkes således, at den ”rimelige balance” , der skal findes mellem de pågældende berørte personers interesser , indebæ- rer, at den rimelige kompensation nødvendigvis skal beregnes på grundlag af kriteriet om skade for ophavsmændene til de beskytte-de værker som følge af indførelsen af undtagelsen for privatkopie-ring. Det er i overensstemmelse med kravene til denne ”rimelige balance” at fastsætte, at personer , der råder over udstyr , apparater og medier til digital reproduktion, og som i den forbindelse retligt eller faktisk giver private brugere adgang hertil, eller som tilbyder disse en kopieringsservice, er betalingspligtige i forhold til finansie-ringen af den rimelige kompensation, for så vidt som disse personer har mulighed for at overvælte den reelle byrde ved denne finansie-ring på de private brugere. 51 Med sit tredje og fjerde spør gsmål, som skal undersøges samlet, øn- sker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om der i med-før af artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 er en nødvendig sammenhæng mellem anvendelsen af en afgift, der har til formål at finansiere den rimelige kompensation med hensyn til udstyr , appa- rater og digitale medier til reproduktion, og den formodede brug af disse instrumenter til privatkopiering. Den forelæggende ret ønsker ligeledes oplyst, om anvendelsen uden forskel af afgiften for pri- vatkopiering, navnlig med hensyn til nævnte udstyr , apparater og medier til digital reproduktion, der klart er bestemt til anden an- vendelse end til fremstilling af kopier til privat brug, er i overens- stemmelse med direktiv 2001/29. 53 … 54 Det er derimod ikke nødvendigt at bevise, at det omhandlede ud- styr, når dette er blevet stillet til rådighed for fysiske personer til privat brug, faktisk er blevet benyttet til fremstilling af private ko-pier af disse personer , der således faktisk har påført ophavsmanden til det beskyttede værk en skade. 55 I forhold til disse fysiske personer foreligger der nemlig en beretti- get formodning om, at de fuldt ud drager fordel af denne rådighed, dvs. at de forventes at udnytte alle de til nævnte udstyr knyttede funktioner , herunder reproduktionsfunktionen. 56 Heraf følger , at udstyrets eller apparaternes anvendelighed til at udføre kopier i sig selv er tilstrækkelig til at begrunde afgiften for privatkopiering, forudsat at nævnte udstyr eller apparater er blevet stillet til rådighed for fysiske personer som private brugere.” I EU-Domstolens dom af 16. juni 201 1 i sag C-462/09 (Stichting de Thuiskopie) udtalte Domstolen blandt andet: ”30 Med det andet spør gsmål spør ger den forelæggende ret nærmere bestemt, om direktiv 2001/29, såfremt der er tale om distancekøb mellem en køber og en erhvervsdrivende sælger af udstyr , appara-ter eller reproduktionsmedier , som er hjemmehørende i forskellige medlemsstater , kræver en fortolkning af national ret, der indebæ-rer , at den rimelige kompensation kan opkræves hos en skyldner , som handler i egenskab af erhvervsdrivende. … 33 Det fremgår navnlig af artikel 5, stk. 2, litra b, og af 35. betragtning til direktivet, at rettighedshaverne i de medlemsstater , hvor der er indført en undtagelse for privatkopiering, bør modtage en rimelig kompensation for anvendelsen af deres beskyttede værker eller an-dre beskyttede frembringelser , der er sket uden deres samtykke. I henhold til direktivets artikel 5, stk. 5, må indførelsen af undtagel-sen for privatkopiering heller ikke indebære urimelig skade for op- havsretsindehaverens legitime interesser . 34 Heraf følger , at disse bestemmelser – medmindre de skal fratages enhver ef fektiv virkning – pålægger en medlemsstat, som har ind-ført undtagelsen for privatkopiering i sin nationale lovgivning, en resultatforpligtelse, således at denne medlemsstat inden for ram- merne af sine beføjelser skal sikre en ef fektiv opkrævning af den rimelige kompensation, som skal udgøre rettighedsindehavernes erstatning for den lidte skade, navnlig hvis skaden er opstået på den pågældende medlemsstats område. 35 Eftersom det – således som det er blevet fastslået i denne doms præmis 26 – i princippet påhviler de slutbrugere, som til privat 54 brug foretager reproduktion af et beskyttet værk uden at søge for - udgående tilladelse fra rettighedsindehaveren og som følgelig påfø- rer denne en skade, at erstatte denne, må det antages, at den skade, som giver anledning til skadeserstatningen, er opstået på området i den medlemsstat, hvor disse slutbrugere er bosiddende. 36 Heraf følger , at hvis en medlemsstat har indført undtagelsen for privatkopiering i national ret, og hvis de slutbrugere, som til privat brug foretager reproduktion af et beskyttet værk, er bosiddende på denne medlemsstats område, er denne stat i medfør af sin stedlige kompetence forpligtet til at sikre en ef fektiv opkrævning af den ri- melige kompensation som erstatning for den skade, som ophavs- mændene har lidt på denne stats område. 37 For så vidt angår hovedsagen er det ubestridt, at den af ophavs- mændene lidte skade er opstået på nederlandsk område, eftersom køberne som slutbrugere af de beskyttede værker til privat brug er bosiddende dér . Det er ligeledes ubestridt, at Kongeriget Nederlan- dene har valgt at indføre en ordning for opkrævning af den i hen-hold til undtagelsen for privatkopiering skyldige rimelige kompen-sation hos fabrikanten eller hos importøren af medier til reproduk-tion af beskyttede værker . 38 Ifølge oplysningerne i forelæggelsesafgørelsen er det med hensyn til sådanne aftaler som de i hovedsagen omhandlede i praksis umu- ligt at opkræve en sådan kompensation hos slutbrugerne som im- portører af de pågældende medier i Nederlandene. 39 Såfremt dette er tilfældet, og henset til den omstændighed, at den opkrævningsordning, som den pågældende medlemsstat har valgt at indføre, ikke fritager denne stat fra den resultatforpligtelse, der pålægger den at sikre de ophavsmænd, der lider skade, en ef fektiv udbetaling af en rimelig kompensation i erstatning for den skade, som er opstået på dens område, påhviler det denne medlemsstats myndigheder , navnlig domstolene, at finde en fortolkning af den nationale lovgivning, der er i overensstemmelse med denne resul- tatforpligtelse, som sikrer , at kompensationen opkræves hos den sælger , som har medvirket i importen af de omhandlede medier ved at stille dem til rådighed for slutbrugerne. 40 Under omstændigheder som dem, der navnlig er gengivet ovenfor i denne doms præmis 12, har det herved ingen betydning for med- lemsstatens forpligtelse, at den erhvervsdrivende sælger – som ved sådanne distancekøb som de i hovedsagen omhandlede stiller ud-styr , apparater eller reproduktionsmedier til rådighed for købere, der som slutbrugere er bosiddende i denne medlemsstat – er hjem-mehørende i en anden medlemsstat. 41 Henset til ovenstående betragtninger skal det andet spør gsmål be- svares med, at direktiv 2001/29, nærmere bestemt artikel 5, stk. 2, li- tra b), og artikel 5, stk. 5, skal fortolkes således, at det påhviler en medlemsstat, som har indført en ordning for afgifter for privatkopi- ering, der betales af fabrikanten eller importøren af medier til re- 55 produktion af beskyttede værker , og på hvis område den skade, som ophavsmændene har lidt som følge af de i denne medlemsstat bosiddende køberes private brug af deres værker , sker , at sikre, at disse ophavsmænd faktisk modtager den rimelige kompensation, som skal udgøre erstatningen for denne … skade. Den omstændig-hed alene, at den erhvervsdrivende sælger af udstyr , apparater eller reproduktionsmedier er hjemmehørende i en anden medlemsstat end den, som køberne er bosiddende i, har ingen betydning for denne resultatforpligtelse. Såfremt det ikke er muligt at sikre, at den rimelige kompensation kan opkræves hos køberne, påhviler det den nationale ret at fortolke den nationale lovgivning således, at denne kompensation kan opkræves hos en skyldner , som handler i egenskab af erhvervsdrivende.” I EU-Domstolens sag C-463/12 (Copydan Båndkopi) forelagde Østre Landsret i en tvist mellem Copydan Båndkopi og Microsoft Danmark præjudicielle spør gsmål til afklaring af blandt andet, om Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en rimelig kom-pensation for multifunktionelle medier , såsom mobiltelefoners hukommelses-kort, uanset om disse medier har fremstilling af eksemplarer til privat brug som væsentligste funktion eller ej (”det fjerde spør gsmål”), og om bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter vederlaget for privatkopie-ring for medier , der kan anvendes til private reproduktionsformål, såsom mo-biltelefoners hukommelseskort, men som ikke fastsætter dette vederlag for komponenter , der hovedsageligt skal lagre kopier til privat brug, såsom mp3-afspilleres interne hukommelser (”det femte spør gsmål”). Om det førstnævnte spør gsmål hedder det i dommen af 5. marts 2015 navnlig: ”20 For så vidt som bestemmelserne i samme direktiv i øvrigt heller ik- ke præciserer de forskellige elementer i ordningen for rimelig kom- pensation, har medlemsstaterne en vid skønsmar gin til at afgrænse disse. Det er navnlig op til medlemsstaterne at afgøre, hvilke perso- ner der skal betale denne kompensation, og at fastlægge, hvilken form denne kompensation skal have, hvilke nærmere bestemmelser der skal gælde for den, og hvilket omfang den skal have (jf. i denne retning domme Stichting de Thuiskopie, C-462/09, …, præmis 23, …). 21 Herefter skal den rimelige kompensation og følgelig den ordning, som denne hviler på, og omfanget heraf være knyttet til den skade, der er påført rettighedshaverne på grund af fremstillingen af priva-te kopier (jf. i denne retning dom Padawan, … præmis 40 og 42). … 23 Domstolen har … fastslået, at det under hensyntagen til de prakti- ske vanskeligheder med at identificere de private brugere og for - pligte disse til at godtgøre indehaverne af eneretten til reproduk-tion den skade, som de har påført dem, står medlemsstaterne frit 56 for med henblik på finansieringen af den rimelige kompensation at indføre et vederlag for privatkopiering ikke for de pågældende pri- vatpersoner , men for de personer , der råder over udstyr , apparater og medier til digital reproduktion, og som i den forbindelse retligt eller faktisk giver privatpersoner adgang til dette eller tilbyder dis-se kopieringsservice. Inden for rammerne af en sådan ordning på-hviler betalingen af vederlaget for privatkopiering de personer , der råder over sådant udstyr , sådanne apparater og sådanne reproduk- tionsmedier (domme Padawan, … præmis 46, …). 24 I denne henseende er det ikke nødvendigt at bevise, at de fysiske personer faktisk fremstiller reproduktioner til private formål ved hjælp af sådant udstyr , apparater og medier . I forhold til disse per - soner foreligger der nemlig en berettiget formodning om, at de fuldt ud drager fordel af rådigheden over disse, dvs. at de forventes at udnytte alle de dertil knyttede funktioner , herunder reproduk- tionsfunktionen (jf. i denne retning dom Padawan, … præmis 54 og 55). 25 Heraf følger , at hvis udstyret, apparaterne og medierne til digital reproduktion er stillet til rådighed for fysiske personer som private brugere, er det forhold alene, at de kan anvendes til at fremstille re- produktioner , tilstrækkeligt til at begrunde anvendelsen af vederla-get for privatkopiering (jf. i denne retning dom Padawan, … præ-mis 56). 26 Det følger således af denne praksis fra Domstolen, at det i princip- pet ikke er afgørende, om et medium kun har én funktion, eller om det er multifunktionelt, eller om reproduktionsfunktionen i givet fald er sekundær i forhold til andre funktioner , eftersom de endeli-ge brugere forventes at udnytte alle de funktioner , som er til rådig-hed på dette medium. 27 Herefter kan multifunktionaliteten og den sekundære karakter af den funktion, som er knyttet til reproduktionen, have indflydelse på størrelsen af den rimelige kompensation. Henset til de betragt-ninger , der er anført i denne doms præmis 21, skal det navnlig be-mærkes, at dette beløb skal fastsættes af de kompetente myndighe-der , i princippet under hensyntagen til den relative størrelse af me-diets kapacitet til fremstilling af reproduktioner af værker til privat brug. 28 Det følger heraf, at når det i praksis viser sig, at nærmest samtlige brugere af et medium undlader at anvende en sådan funktion, bør tilrådighedsstillelsen af denne funktion i overensstemmelse med 35. betragtning til direktiv 2001/29 ikke give anledning til pligt til beta- ling af en rimelig kompensation, for så vidt som skaden for rettig- hedshaverne vil blive anset for at være minimal. 29 Henset til alle de ovenstående betragtninger skal det fjerde spør gs- mål besvares med, at artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en rimelig kompensation for multifunktionelle medier , såsom mobiltelefoners 57 hukommelseskort, uanset om disse medier har fremstilling af ek- semplarer til privat brug som væsentligste funktion eller ej, på den betingelse, at en af de nævnte mediers funktioner , uanset om den er sekundær eller ej, gør det muligt for disse mediers indehavere at anvende dem til dette formål. Denne funktions primære eller se- kundære karakter og den relative størrelse af mediets kapacitet til fremstilling af reproduktioner kan imidlertid påvirke størrelsen af den rimelige kompensation, der skal betales. For så vidt som ska-den for rettighedshaverne vil blive anset for at være minimal, bør tilrådighedsstillelsen af den nævnte funktion ikke give anledning til en pligt til betaling af denne kompensation.” Om det sidstnævnte spør gsmål anføres i dommen: ”31 I denne henseende skal det fremhæves, at de undtagelser , der er fastsat i artikel 5 i direktiv 2001/29, skal anvendes under hensynta- gen til ligebehandlingsprincippet, der er et grundlæggende princip i EU-retten, … 32 Ifølge Domstolens faste praksis kræver ligebehandlingsprincippet, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, og at forskel- lige situationer ikke må behandles ens, medmindre en sådan be- handling er objektivt begrundet … 33 Det følger heraf, at medlemsstaterne ikke kan fastsætte bestemmel- ser om rimelig kompensation, der indfører en uberettiget ulige be- handling mellem forskellige kategorier af erhvervsdrivende, der markedsfører sammenlignelige varer , som er omfattet af undtagel-sen for privatkopiering, eller mellem forskellige kategorier af bru-gere af beskyttede frembringelser . 34 I tvisten i hovedsagen er det ubestridt, at den nationale lovgivning fører til, at der sondres mellem på den ene side de medier , som kan tages ud af de apparater , der har den digitale reproduktionsfunk-tion, og på den anden side komponenter , der ikke kan adskilles fra sådanne apparater . Mens levering af disse medier er underlagt ve-derlaget for privatkopiering, er dette nemlig ikke tilfældet for leve-ring af komponenterne. 35 I denne henseende skal det bemærkes, at både de multifunktionelle medier , såsom mobiltelefoners hukommelseskort, og de integrerede komponenter , såsom MP3-afspilleres interne hukommelser , kan anvendes til reproduktion af beskyttede værker til private formål og således give anledning til skade for indehaverne af ophavsret- tighederne. 36 Denne analyse finder anvendelse på samme måde på mobiltelefo- ners hukommelseskort og på disse telefoners interne hukommelser . Selv om disse interne hukommelser – således som det fremgår af denne doms præmis 13 – i det samme telefonapparat har en repro- duktionsfunktion, der er identisk med funktionen for hukommel- seskort, fremgår det ikke af de sagsakter , som Domstolen er i be- 58 siddelse af, at levering af disse er underlagt vederlaget for privat- kopiering. 37 Det tilkommer dog den forelæggende ret at undersøge, om der i gi- vet fald findes andre omstændigheder , der på trods af det forhold, at de omhandlede integrerede komponenter har den samme funk-tion med hensyn til reproduktion som mobiltelefoners hukommel-seskort, gør det muligt at fastslå, at disse komponenter ikke er sammenlignelige, når de betragtes ud fra de krav , der er knyttet til den rimelige kompensation. 38 I denne henseende kan den forelæggende ret bl.a. vurdere den eventuelle betydning af det forhold, at de nævnte komponenter ik-ke kan adskilles fra de apparater , hvori de er integrerede, mens de medier , der anvendes til identiske reproduktionsformål, såsom hukommelseskort, kan tages ud derfra, hvilket er et kendetegn, der kunne gøre det lettere at fremstille yderligere reproduktioner af de samme værker på andre medier . 39 Såfremt den forelæggende ret konkluderer , at de nævnte kompo- nenter og medier er sammenlignelige, når de betragtes ud fra de krav , der er knyttet til den rimelige kompensation, skal den derefter undersøge, om den forskelsbehandling, der følger af den nationale ordning for rimelig kompensation, er begrundet. 40 Denne forskelsbehandling kunne bl.a. være begrundet, hvis rettig- hedshaverne opkræver en rimelig kompensation i en anden form for de integrerede komponenter , der kan anvendes til reproduk- tionsformål, og i modsætning til hvad der gælder for de i hovedsa-gen omhandlede medier , som kan udtages. 41 Henset til alle de ovenstående betragtninger skal det femte spør gs- mål besvares med, at artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter vederlaget for privatkopiering for medier , der kan anvendes til private reproduk- tionsformål, såsom mobiltelefoners hukommelseskort, men som ik-ke fastsætter dette vederlag for komponenter , der hovedsageligt skal lagre kopier til privat brug, såsom MP3-afspilleres interne hukommelser , for så vidt som disse forskellige kategorier af medier og komponenter ikke er sammenlignelige, eller den forskelsbehand- ling, som disse er genstand for , er begrundet, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.” EU-Domstolen var også blevet spur gt, hvorledes artikel 5, stk. 2, litra b, skal fortolkes i lyset af den præcisering der fremgår af Infosoc-direktivets betragt-ning 35, hvorefter der i visse situationer , hvor skaden for rettighedshaveren ”er minimal [ikke] bør … være betalingspligt” . Herom bemærkede EU-Domstolen blandt andet følgende i dommens præmis 61- 62: 59 ”61 Af de grunde, der er blevet anført i de ovenstående præmisser , skal fastsættelsen af en tærskel, op til hvilken skaden kan kvalificeres som ”minimal” som omhandlet i 35. betragtning til direktivet, også henhøre under medlemsstaternes skønsmar gen, for så vidt som an- vendelsen af denne tærskel bl.a. er i overensstemmelse med ligebe- handlingsprincippet, hvortil der blev henvist i denne doms præmis 31. 62 Henset til det ovenstående skal det tredje spør gsmål besvares med, at artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 i lyset af 35. betragtning hertil skal fortolkes således, at den tillader medlemsstaterne i visse tilfælde, der er omfattet af anvendelsesområdet for undtagelsen for privatkopiering, at fastsætte en fritagelse for betaling af den rimeli-ge kompensation på betingelse af, at den skade, der er påført rettig- hedshaverne, i disse tilfælde er minimal. Det henhører under disse medlemsstaters kompetence at fastsætte tærsklen for en sådan ska-de, idet denne tærskel bl.a. skal anvendes i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet.” I Østre Landsrets efterfølgende dom af 12. oktober 2016 i hovedsagen (10. afd. nr . B-1995-10) bemærkede landsretten om betydningen af det EU-retlige ligebe- handlingsprincip: ”Det af Microsoft anførte med hensyn til det EU-retlige ligebehand- lingsprincip samt henvisningen til, at der efter dansk ret ikke opkræves blankmedievederlag af integrerede lagringsenheder , findes endvidere ikke at kunne føre til, at Microsoft ikke kan pålægges at betale det omt-vistede vederlag. Som fastslået blandt andet i præmis 19 i EU-domstolens dom af 5. marts 2015 er medlemsstaterne således i tilfælde, hvor der i overensstemmelse med undtagelsesbestemmelsen i Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, gives adgang til lovlig privatkopiering, forpligtede til at fastsætte be- stemmelser om udbetaling af rimelig kompensation til fordel for inde- haverne af eneretten til reproduktion. Formålet med denne kompensation er at godtgøre rettighedshaverne for den skade, som disse påføres som følge af indførelsen af adgangen til lovlig privatkopiering og dermed for den brug af deres beskyttede værker , der har fundet sted uden deres tilladelse. Som anført ovenfor findes den nugældende ordning, hvorefter løse hukommelseskort er omfattet af blankmedieordningen, at være i over - ensstemmelse med Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, og den omstændighed, at der ikke opkræves vederlag for integrerede lagrings- enheder , kan, som sagen foreligger for landsretten, ikke i sig selv med- føre, at rettighedshaverne afskæres fra at modtage vederlag for så vidt angår løse digitale hukommelseskort.” I EU-Domstolens sag C-470/14 (Egeda) blev Domstolen blandt andet spur gt, om Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, skal fortolkes således, at bestemmel- 60 sen er til hinder for en ordning om rimelig kompensation for privatkopiering, der finansieres af statens generelle budget, således at det ikke er muligt at sikre, at omkostningerne til denne rimelige kompensation bæres af brugerne af priva-te kopier . EU-Domstolen udtalte herom i præmis 36 og 40-42 i dommen af 9. juni 2016 navnlig følgende: ”36 Det fremgår af denne retspraksis, at selv om det på EU-rettens nu- værende stade er muligt for medlemsstaterne at indføre en ordning, hvorefter juridiske personer under visse betingelser er betalings- pligtige i forhold til den afgift, der skal finansiere den rimelige kompensation, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29, kan disse juridiske personer under ingen omstændigheder være de endelige faktiske skyldnere af den nævnte afgift. … 40 Endvidere fremgår det ikke af de sagsakter , der er forelagt for Domstolen, at der i det foreliggende tilfælde eksisterer en bestem- melse, der gør det muligt for juridiske personer , der under alle om- stændigheder ikke henhører under artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29, at ansøge om at blive fritaget fra forpligtelsen til at deltage i finansieringen af den nævnte kompensation, eller i det mindste at ansøge om tilbagebetaling heraf …, i henhold til nærmere bestem- melser , som det alene tilkommer medlemsstaterne af fastsætte. 41 På det grundlag, og således som den forelæggende ret har påpeget i selve ordlyden af spør gsmålet, kan en sådan ordning om den rime- lige kompensation, der finansieres af den pågældende medlems-stats generelle budget, ikke sikre, at omkostningerne til denne kompensation bæres endeligt alene af brugerne af private kopier . 42 Under hensyn til samtlige betragtninger skal det første spør gsmål besvares med, at artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 skal for - tolkes således, at den er til hinder for en ordning om rimelig kom- pensation for privatkopiering, der ligesom den i hovedsagen om- handlede finansieres af statens generelle budget, hvorved det ikke er muligt at sikre, at omkostningerne til denne rimelige kompensa-tion bæres af brugerne af private kopier .” Anbringender Copydan KulturPlus har overordnet anført navnlig, at blankmedieordningen, som den var udformet frem til udgangen af 2021, ikke var i overensstemmelse med Infosoc-direktivet, idet den alene gav kompensation for den privatkopie-ring, som fandt sted på løse lagringsmedier købt i Danmark, selv om privatko-piering i betydeligt omfang fandt sted på forskellige typer indbyggede lag-ringsmedier , hvilket Kulturministeriet var bekendt med allerede fra begyndel-sen af 00’erne. Det fremgår af Infosoc-direktivet og praksis fra EU-Domstolen, 61 at kompensationen for privatkopiering skal være knyttet til den skade, der på-føres rettighedshaverne, og skal anses for en modydelse for den lidte skade, hvilket ikke har været tilgodeset ved den tidligere gældende blankmedieord-ning. Kulturministeriet har herved groft tilsidesat sine forpligtelser efter EU-retten og har derved pådraget sig et erstatningsansvar . Selvom det anerkendes, at medlemsstaterne har en vid skønsmar gin til at fastsætte formen for og stør - relsen af den rimelige kompensation, blev der senest med Padawan- og Stich-ting de Thuiskopie-dommene i 2010 og 201 1 rejst en sådan tvivl om blankmedi- eordningens forenelighed med Infosoc-direktivet, at Kulturministeriet på da- værende tidspunkt burde have sikret, at ordningen også kom til at omfatte de indbyggede lagringsmedier . I hvert fald forelå der en tilstrækkeligt kvalificeret overtrædelse af EU-retten, efter at EU-Domstolen afsagde dom i Copydan Båndkopi-sagen, idet det her blev slået fast, at der ikke må fastsættes en kom- pensationsordning, som forskelsbehandler løse og indbyggede lagringsmedier , medmindre forskelsbehandlingen er sagligt begrundet. Kulturministeriet har ved den åbenbare og grove tilsidesættelse af EU-retten påført rettighedshaverne et tab, som Kulturministeriet er forpligtet til at erstatte. T abet er baseret på et skøn og er opgjort til det beløb, som rettighedshaverne ville have modtaget i vederlag på de indbyggede lagringsmedier , som er omfattet af påstanden, hvis der fra den 1. august 2014 havde været indført en ordning med vederlag på indbyggede lagringsmedier og med en vederlagssats, som svarer til gennem-snittet af satserne i fem sammenlignelige EU-lande. Kulturministeriet har ikke godtgjort, at der foreligger forhold, som skal føre til en nedsættelse af erstatnin-gen. Copydan KulturPlus har til støtte for anmodningen om præjudiciel forelæggel-se navnlig anført, at EU-Domstolen ikke tidligere har taget direkte stilling til, om der skal indrømmes medlemsstaterne en erstatningsfri afhjælpningsperio-de, og i givet fald hvor lang den måtte være. Copydan KulturPlus har under hovedforhandlingen uddybet synspunkterne og har i øvrigt procederet i overensstemmelse med indholdet af Copydan Kultur -Plus’ sammenfattende processkrift af 9. marts 2022, der er medtaget i dommen som appendiks 1. Kulturministeriet har overordnet anført navnlig, at det forhold, at blankmedie- ordningen ind til udgangen af 2021 ikke omfattede indbyggede lagringsmedier , ikke udgør en overtrædelse af EU-retten. Det fremgår således af Infosoc-direkti- vet, at medlemsstaterne ved fastsættelsen af en rimelig kompensationsordning har en vid skønsmar gin til selv at bestemme formen for og størrelsen af den rimelige kompensation inden for de i EU-retten fastlagte rammer . Kulturmini-steriet har løbende overvejet ordningens overensstemmelse med EU-retten, og om det var nødvendigt at justere ordningen for at sikre, at rettighedshaverne modtog en samlet set rimelig kompensation for den lovlige privatkopiering. Det 62 fremgår ikke af Infosoc-direktivet eller af praksis forud for Copydan Båndkopi- sagen, at medlemsstaterne ved fastlæggelse af en kompensationsordning er forpligtede til at opkræve vederlag for indbyggede lagringsmedier . EU-Dom-stolen har desuden ikke i Copydan Båndkopi-sagen udtalt sig om, hvorvidt den danske blankmedieordning er direktivstridig, men har alene udtalt, at ordnin-gen ikke er direktivstridig, hvis løse og indbyggede lagringsmedier ikke er sammenlignelige, eller hvis forskelsbehandlingen i øvrigt er sagligt begrundet. Der er under alle omstændigheder ikke tale om en kvalificeret overtrædelse af EU-retten, idet Kulturministeriet ikke åbenbart og groft har overskredet græn-serne for sine vide skønsbeføjelser til at fastlægge kompensationsordningen ved ikke at behandle løse og indbyggede lagringsmedier ens, og Kulturministeriet har derfor ikke handlet ansvarspådragende. Kulturministeriet bestrider under alle omstændigheder , at rettighedshaverne har lidt et tab som opgjort af Copy-dan KulturPlus . Udmålingen af en eventuel erstatning skal ske i overensstem-melse med almindelige erstatningsretlige principper , og rettighedshavernes angivelige tab må derfor opgøres til forskellen mellem den kompensation, der er modtaget efter den hidtidige blankmedieordning og det niveau, som med-lemsstaterne er forpligtede til at sikre rettighedshaverne efter Infosoc-direkti-vets artikel 5, stk. 2, litra b. Copydan KulturPlus har ikke bevist, at rettigheds-haverne har lidt et tab som følge af den angivelige tilsidesættelse af EU-retten. Desuden er tabsopgørelsen baseret på en række fejlagtige forudsætninger om, hvad rettighedshaverne har krav på kompensation for og niveauet for en kom-pensation. Copydan KulturPlus har således ikke godtgjort, at privatkopierings-ordningerne i de fem sammenligningslande svarer til eller er sammenlignelig med den danske ordning. Blankmedieudvalgets anbefaling af et fremtidigt år -ligt provenu på ca. 44 mio. kr . udgør et bedre afsæt for en skønsmæssig opgø-relse af rettighedshavernes eventuelle tab. Der skal desuden ikke kompenseres for kopiering til privat brug, der falder uden for privatkopieringsundtagelsen. En eventuel erstatning skal endvidere nedsættes med den allerede modtagne kompensation fra dvd-garantien og skal derudover reduceres med den tredje-del af vederlaget, som efter ophavsretslovens § 39, stk. 4, ville have skullet væ-ret anvendt til støtte af formål, der er fælles for rettighedshaverne. Kompensa-tionsniveauet i den nye blankmedieordning er uden betydning for vurderingen af, om den hidtidige ordning var i strid med Infosoc-direktivet, ligesom det ik-ke dokumenterer et tab for rettighedshaverne. Kulturministeriet har vedrørende anmodningen om præjudiciel forelæggelse anført, at de EU-retlige principper om medlemsstaternes erstatningsansvar , som landsretten skal anvende i denne sag, må anses for afklarede. Der forelig-ger ikke en rimelig tvivl om den abstrakte fortolkning af EU-retten på dette punkt, som det er nødvendigt at få afklaret, forinden landsretten træf fer afgø-relse i sagen. 63 Kulturministeriet har under hovedforhandlingen uddybet synspunkterne og har i øvrigt procederet i overensstemmelse med indholdet af Kulturministeriets påstandsdokument/sammenfattende processkrift af 9. marts 2022, der er med-taget i dommen som appendiks 2. Landsr ettens begrundelse og r esultat Landsretten skal i denne sag tage stilling til, om blankmedieordningen i perio-den fra den 1. august 2014 til 31. december 2021 var i strid med EU-retten, fordi den ikke omfattede vederlag fra salg af visse indbyggede lagringsmedier , og om der i givet fald foreligger en tilstrækkeligt kvalificeret overtrædelse til, at Kulturministeriet har pådraget sig et erstatningsansvar over for rettighedsha-verne. Såfremt dette er tilfældet, skal landsretten desuden tage stilling til stør -relsen af et eventuelt tab. Forpligtelserne efter Infosoc-dir ektivets artikel 5, stk. 2, litra b Ifølge Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, kan medlemsstaterne indføre undtagelser til eller indskrænkninger i rettighedshavernes eneret til reproduk-tion med hensyn til reproduktioner på ethvert medium foretaget af en fysisk person til privat brug og til formål, der hverken direkte eller indirekte er kom-mercielle, forudsat at rettighedshaverne modtager en rimelig kompensation. Det hedder i tilknytning hertil i direktivets betragtning 35 blandt andet, at det ved fastsættelsen af den rimelige kompensation kan være relevant at se på, om rettighedshaverne har lidt skade ved den pågældende handling. I direktivets betragtning 38 hedder det desuden, at indførelse af en ret til privatkopiering kan indebære indførelse af eller fortsat anvendelse af vederlagsordninger som kompensation for rettighedshavernes tab. EU-Domstolen fastslog i dom af 21. oktober 2010 i sag C-467/08 (Padawan), præmis 37, at begrebet ”rimelig kompensation” er et selvstændigt EU-retligt begreb, der skal fortolkes ensartet i alle de medlemsstater , der har indført en undtagelsesregel for privatkopiering. EU-Domstolen har desuden ved flere lejligheder fastslået, jf. blandt andet dom af 5. marts 2015 i sag C-463/12 (Copydan Båndkopi), præmis 20, at medlemssta- terne har en vid skønsmar gin til at udforme en ordning for en rimelig kompen- sation, herunder til at fastlægge, hvilken form kompensationen skal have, hvil-ke nærmere bestemmelser der skal gælde for den, og hvilket omfang den skal have. Det følger dog af Padawan-dommen, præmis 40 og 42, og Copydan Båndkopi- dommen, præmis 21, at den rimelige kompensations størrelse og udformning skal være knyttet til den skade, som rettighedshaverne bliver påført ved privat- 64 kopiering uden deres tilladelse, og at kompensationen skal anses for en mody- delse for denne skade. Det følger endvidere af Padawan-dommen, præmis 54-56, som uddybet i Co- pydan Båndkopi-dommen, præmis 24-27, at den blotte mulighed for , at et me-die, som er stillet til rådighed for en privat person, kan anvendes til privatkopi-ering, er tilstrækkeligt til at begrunde et vederlag for privatkopiering, da der er en formodning for , at den pågældende vil udnytte alle mediets funktioner , her-under kopieringsfunktionen, og at det derfor ikke er afgørende om et medie kun har én funktion eller er multifunktionelt. Dette kan imidlertid have betyd-ning for størrelsen af den rimelige kompensation. V il skaden for rettighedsha-verne blive anset for at være minimal, bør muligheden for privatkopiering ikke give pligt til at betale kompensation, jf. Copydan Båndkopi-dommen, præmis 29 og betragtning 35 i Infosoc-direktivet. Af Copydan Båndkopi-dommens præmis 41 følger endelig, at den omstændig-hed, at en vederlagsordning kun omfatter løse lagringsmedier , men ikke ind-byggede lagringsmedier , ikke er i strid med Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, forudsat at de løse og indbyggede lagringsmedier ikke er sammenligne-lige, eller forskelsbehandlingen i øvrigt er objektivt begrundet. Blankmedieor dningens for hold til Infosoc-dir ektivets artikel 5, stk. 2, litra b I Danmark gælder der en ret til digital privatkopiering, jf. ophavsretslovens § 12, stk. 2, nr . 5, jf. stk. 1, og en blankmedieordning, jf. ophavsretslovens §§ 39-46 a, som skal kompensere rettighedshaverne for den lovlige privatkopiering. Ind-til udgangen af 2021 bestod ordningen af et vederlag fra salg af visse løse lag- ringsmedier og af en pristalsreguleret post på de årlige finanslove (dvd-garantien), men ikke af vederlag fra salg af indbyggede lagringsmedier . Ved stillingtagen til, om og i givet fald fra hvilket tidspunkt blankmedieordnin-gen har været i strid med EU-retten, indgår , at EU-Domstolens præjudicielle afgørelser som udgangspunkt er af konstaterende karakter og i denne forstand har tilbagevirkende kraft. V ed bedømmelsen må også indgå, at der tilkommer medlemslandene i EU en vid skønsmar gin ved fastlæggelsen af kompensatio-nen, herunder en skønsmar gin i forhold til afgrænsningen af ”minimal skade” , som ikke bør udløse kompensation. Der må derudover tillige lægges vægt på oplysninger om den teknologiske udvikling og om befolkningens kopieringsad- færd til enhver tid, idet disse faktiske omstændigheder har væsentlig betydning for , om kompensationsordningen baseret på omsætningen af visse løse lag-ringsmedier og en pristalsreguleret post på de årlige finanslove har givet rettig-hedshaverne en rimelig kompensation, således som dette begreb skal fortolkes efter EU-retten med respekt af de skønsmæssige beføjelser , der er tillagt med-lemslandene. 65 Kulturministeriet har ikke bestridt, at de indbyggede lagringsmedier omfattet af Copydan KulturPlus’ påstand for hovedpartens vedkommende har kunnet benyttes til privatkopiering. Landsretten finder efter bevisførelsen, at det er godtgjort, at der i hvert fald fra Østre Landsrets dom af 12. oktober 2016 i sagen mellem Copydan Kulturplus (tidligere Copydan Båndkopi) og Microsoft Danmark som følge af den teknolo- giske udvikling og ændringer i kopieringsadfærden i Danmark ikke var grund-lag for at opretholde den hidtidige blankmedieordning, idet denne ikke længere opfyldte betingelserne for at udgøre en rimelig kompensation til rettighedsha- verne. Det må efter bevisførelsen således lægges til grund, at der i hvert fald fra dette tidspunkt har været en betydelig udbredelse blandt private personer af indbyggede lagringsmedier i f.eks. mobiltelefoner , pc’er og tablets, og at der på sådanne lagringsmedier har fundet lovlig, digital privatkopiering sted i et om-fang, der ikke – ej heller under hensyn til den medlemslandene tilkommende skønsmar gin – har kunnet henføres under minimal skade, som efter Infosocdi- rektivets betragtning 35 ikke bør udløse kompensation. Der er efter bevisførel-sen endvidere ikke grundlag for at antage, at der på dette tidspunkt var objek-tive og dermed saglige grunde til fortsat at forskelsbehandle lagringsmedier indbygget i mobiltelefoner set i forhold til løse lagringsmedier til mobiltelefo-ner . Det bemærkes herved, at Østre Landsrets dom af 12. oktober 2016, hvor landsretten fandt, at det af Microsoft Danmark anførte om det EU-retlige lige- behandlingsprincip ikke kunne føre til, at Microsoft Danmark ikke kunne på- lægges at betale det omtvistede vederlag for løse hukommelseskort til mobilte- lefoner , blandt andet var begrundet i, hvorledes sagen da forelå oplyst for landsretten. Det forhold, at blankmedieordningen ud over vederlaget fra salg af visse løse lagringsmedier har bestået af en statsfinansieret kompensation i form af dvd- garantien, kan ikke føre til et andet resultat, idet det ikke kan anses for godt-gjort, at provenuet herfra har modsvaret den skade, som er påført rettighedsha-verne ved privatkopiering på indbyggede lagringsmedier . Dertil kommer , at dvd-garantien, der har været finansieret over statens generel-le budget, meget muligt ikke har været forenelig med Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, idet der for landsretten ikke er oplyst om tiltag, som har gjort det muligt at sikre, at omkostningerne hertil har været båret af brugerne af pri-vate kopier , jf. EU-Domstolens dom af 9. juni 2016 i sag C-470/14 (Egeda) præ-mis 42. Spørgsmålet er herefter , om Kulturministeriet er ifaldet erstatningsansvar her -for. EU-medlemsstaternes erstatningsansvar for tilsidesættelse af fællesskabsr etten 66 For at en EU-medlemsstat er erstatningsansvarlig efter fællesskabsretten, er det blandt andet en betingelse, at den overtrædelse af fællesskabsretten, der er tale om, er tilstrækkelig kvalificeret, jf. herved Højesterets domme af 26. september 2007 (U 2007.3124) og 31. maj 2013 (U 2013.2361) med omtale af EU-Domstolens praksis. Afgørende for , om en overtrædelse af fællesskabsretten kan anses for tilstræk-kelig kvalificeret til, at den er erstatningspådragende, er , om den pågældende medlemsstat åbenbart og groft har overskredet grænserne for sine skønsbeføjel-ser , jf. EU-Domstolens dom af 5. marts 1996 i de forenede sager C-46/93 og C-48/93 (Brasserie du pêcheur), præmis 55, og EU-Domstolens dom af 28. juni 2001 i sag C-118/00 (Larsy), præmis 38. I denne vurdering kan der blandt andet lægges vægt på, hvor klar og præcis den tilsidesatte bestemmelse er , hvor vidt et skøn, den tilsidesatte bestemmelse overlader de nationale myndigheder , om overtrædelsen er begået, eller tabet er forvoldt forsætligt eller uagtsomt, om en eventuel retsvildfarelse er undskyldelig eller uundskyldelig, den omstændig-hed, at en fællesskabsinstitutions holdning kan have været medvirkende til undladelsen, vedtagelsen eller opretholdelsen af nationale foranstaltninger eller praksis i strid med fællesskabsretten, jf. Brasserie du pêcheur -dommens præmis 56. En overtrædelse af fællesskabsretten er under alle omstændigheder åbenbart kvalificeret, når den har varet ved, til trods for at der er afsagt en dom i en præjudiciel sag, hvoraf det fremgår , at den omtvistede adfærd har karakter af en overtrædelse, jf. Brasserie du pêcheur -dommens præmis 57 og Larsy-dommens præmis 44. Efter at der er afsagt en dom i anledning af en præjudiciel forelæggelse, hvoraf følger , at en national lovgivning er uforenelig med fællesskabsretten, påhviler det medlemsstaterne at træf fe de almindelige eller særlige foranstaltninger , der er egnet til at sikre overholdelsen af fællesskabsretten på deres område, jf. EU- Domstolens dom af 21. juni 2007 i de forenede sager C-231/06-C-233/06 (Jonk- man), præmis 38. Myndighederne skal ifølge den nævnte præmis navnlig påse, at national ret så hurtigt som muligt bringes i overensstemmelse med fælles- skabsretten, og at bor gernes rettigheder i henhold til fællesskabsretten gennem- føres fuldt ud. Copydan KulturPlus’ anmodning om præjudiciel for elæggelse Det er landsrettens vurdering, at EU-Domstolens praksis ikke efterlader en ri- melig tvivl om, under hvilke betingelser en medlemsstat kan ifalde erstatnings- ansvar for manglende overholdelse af EU-retten, således at der er grundlag for en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, jf. TEUF artikel 267. Anmodnin-gen herom tages derfor ikke til følge. Ansvarsvur deringen i sagen 67 Som anført ovenfor er det efter EU-Domstolens praksis en betingelse for , at en medlemsstat ifalder erstatningsansvar , at overtrædelsen af EU-retten er til- strækkelig kvalificeret. Ved vurderingen af, om Kulturministeriet har handlet ansvarspådragende må det tages i betragtning, at lovgiver ved fastsættelsen af en ordning for rimelig kompensation har en vid skønsmar gin. Uanset den vide skønsbeføjelse finder landsretten imidlertid, at der med Copy-dan Båndkopi-dommen og Egeda-dommen afsagt af EU-Domstolen og henset til den teknologiske udvikling og udviklingen i danskernes kopieringsadfærd, som Kulturministeriet og Folketingets Kulturudvalg var bekendt med fra blandt andet Capacents undersøgelse fra 2010, var skabt en sådan tvivl om, hvorvidt den danske blankmedieordning var i overensstemmelse med Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, at der var en pligt for Kulturministeriet til så hurtigt som muligt at få afklaret behovet for en tilpasning af ophavsretslovens bestemmelser om blankmedieordningen til de krav , der følger af EU-retten. Landsretten finder , at det henset til områdets kompleksitet og den løbende ud- vikling i teknologien og i danskernes kopieringsadfærd var velbegrundet, at Kulturministeriet som led i sine undersøgelser af behovet for en lovændring nedsatte et udvalg, som skulle afdække omfanget af danskernes lovlige privat- kopiering og komme med anbefalinger til størrelsen af en rimelig kompensa-tion. Som led i Blankmedieudvalgets arbejde blev der i juni 2017 udarbejdet en mar - kedsanalyse af danskernes kopieringsadfærd, hvoraf fremgår blandt andet, at salget af løse lagringsmedier omfattet af blankmedieordningen var faldet mar -kant, at 48 % af danskerne på et eller andet tidspunkt havde kopieret ophavsret-ligt beskyttet indhold, og at 17 % havde foretaget kopiering inden for det sene-ste halve år . Harddisk-optagere, Smart TV , TV-bokse, computere og bærbare medieafspillere er de lagringsmedier , som anvendtes mest til kopiering. Blank- medieudvalget afgav sin rapport den 1. september 2017, hvor et flertal af ud- valgets medlemmer på baggrund af blandt andet markedsanalysen anbefalede, at en fremtidig blankmedieordning skulle omfatte både løse og indbyggede lag- ringsmedier , idet man dog undtog visse typer lagringsmedier , som blev vurde-ret kun at påføre rettighedshaverne minimal skade. Landsretten finder , at Blankmedieudvalgets rapport – uanset at udvalget ikke var blevet bedt om også at vurdere lovligheden af den eksisterende blankmedi- eordning – entydigt bekræftede, at de faktiske forudsætninger med hensyn til udbredelse og anvendelse af lagringsmedier , der havde udgjort grundlaget for den hidtidige kompensationsordning, ikke længere var til stede, og at den eksi-sterende ordning ikke kunne opretholdes i overensstemmelse med EU-retten. 68 Det påhvilede derfor lovgiver at bringe blankmedieordningen i overensstem-melse med Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, og EU-Domstolens praksis herom hurtigst muligt. En ændring af ophavsretsloven var første gang på regeringens lovprogram for folketingsåret 2017/2018, men blev udskudt flere gange og først vedtaget i de- cember 2021 til ikrafttræden den 1. januar 2022. Kulturministeriet har ikke an-ført forhold, som i relation til statens ansvar for overholdelse af EU-retten kan begrunde, at lovgivningsprocessen trak ud som sket. Landsretten finder på denne baggrund, at det forhold, at lovgiver ikke gennem- førte den nødvendige lovændring i folketingsåret 2017/2018 med virkning sene-st fra den 1. juli 2018, udgør en tilstrækkelig kvalificeret overtrædelse af EU-retten, hvorfor Kulturministeriet har pådraget sig et erstatningsansvar for det tab, rettighedshaverne er påført fra den 1. juli 2018 til den 31. december 2021. Kulturministeriet skal derfor betale erstatning til rettighedshaverne i det om-fang, Copydan KulturPlus har godtgjort, at rettighedshaverne har lidt et tab som følge af det ansvarspådragende forhold. Tabet Ved landsrettens stillingtagen til, hvilket tab rettighedshaverne har haft i den angivne periode, finder dansk rets bevisregler anvendelse, herunder domstole-nes kompetence til at fastsætte tabet ved udøvelse af et skøn. Der er mellem parterne enighed om, at det ikke er muligt præcist at opgøre ret- tighedshavernes tab, og at tabet – for så vidt et sådant er godtgjort –nødvendig-vis må fastsættes skønsmæssigt. Da Kulturministeriet i foråret 2017 nedsatte Blankmedieudvalget, vurderede ministeriet, at privatkopiering som følge af den teknologiske udvikling i over - vejende grad fandt sted på indbyggede lagringsmedier som f.eks. computere, smartphones og tablets. Den efterfølgende markedsanalyse foretaget af Seismo- naut bekræftede dette. Copydan KulturPlus’ oplysninger om provenuet fra blankmedieordningen, når bortses fra dvd-garantien, understøtter i overens- stemmelse hermed, at provenuet fra de løse lagringsmedier er faldet som følge af et fald i salget af disse typer lagringsmedier . Landsretten finder navnlig på denne baggrund, at Copydan KulturPlus har godtgjort, at rettighedshaverne har lidt et tab. Copydan KulturPlus har i første række opgjort rettighedshavernes tab til et samlet beløb på grundlag af et vægtet gennemsnit af vederlagssatser , der an- 69 vendes i fem andre EU-lande, som Copydan KulturPlus har fundet sammenlig- nelige med Danmark. Kulturministeriet har heroverfor blandt andet anført, at Copydan KulturPlus ikke har godtgjort, at de fem landes ordninger svarer til eller er sammenligneli-ge med den danske ordning, og at Blankmedieudvalgets anbefaling af et frem-tidigt årligt provenu på ca. 44 mio. kr . udgør et bedre afsæt for en skønsmæssig opgørelse af rettighedshavernes eventuelle tab. Landsretten finder , at rettighedshavernes tab i princippet må svare til forskellen mellem kompensationen i henhold til den dagældende ordning og kompensa- tionen efter den EU-konforme ordning, som lovgiver må antages at ville have vedtaget med virkning fra den 1. juli 2018, såfremt lovgiver havde ageret på dette tidspunkt. Der foreligger ingen oplysninger om lovgivers principielle stillingtagen dertil i 2018, og der er således ikke beviser , som understøtter en antagelse om, at lovgi- ver ville have fastsat ringest mulige ordning for rettighedshaverne. Det kan konstateres, at der i 2018 ikke blev gennemført en lovændring med et kompen- sationsniveau svarende til det, som Blankmedieudvalget anbefalede. Lovgiver har tilkendegivet sin retsopfattelse med hensyn til kompensationsordningens indhold og niveau i 2006, 2009 og senest ved vedtagelsen af lovændringen i 2021. Der er fra det tidspunkt, hvor ændring af ophavsretsloven første gang var på regeringens lovprogram, og frem til vedtagelsen af den nye blankmedieord-ning ikke blevet forelagt væsentlige nye oplysninger for lovgiver om den tekno-logiske udvikling og kopieringsadfærden i Danmark. Landsretten finder på den anførte baggrund, at en skønsmæssig opgørelse af rettighedshavernes tab bør ske med afsæt i det kompensationsniveau, som lov- giver ved udøvelse af sine skønsbeføjelser efter EU-retten senest har vedtaget, og som lovgiver må have vurderet er i overensstemmelse med EU-retten. T abet fastsættes derfor skønsmæssigt med afsæt i de enhedstakster på visse indbyg-gede lagringsmedier , der blev indført med virkning fra den 1. januar 2022, i hvilken forbindelse landsretten lægger Copydan KulturPlus’ oplysninger om omfanget af salg af sådanne lagringsmedier i den erstatningsgivende periode til grund. Der er ikke grundlag for at antage, at kompensationsniveauet var blevet højere, selv om arbejdsgiverbetalt udstyr eller nogle af de typer af indbyggede lag- ringsmedier , som er holdt ude af den nye blankmedieordning, havde været om- fattet. Af samme grund finder landsretten det ikke nødvendigt at tage stilling til, om den kopiering, der har fundet sted via streamingtjenester , er omfattet af ophavsretslovens bestemmelse om privatkopiering. Det bemærkes herved også, 70 at sagen er en erstatningssag, hvorunder Copydan KulturPlus har indtalt ét samlet erstatningskrav . Der skal ved opgørelsen af tabet desuden tages højde for , at rettighedshaverne i medfør af den blankmedieordning, som gjaldt indtil udgangen af 2021, har modtaget vederlag fra salg af usb-stik og hukommelseskort. Tabsopgørelsen må endvidere reduceres under hensyn til, at en tredjedel af ve- derlaget fra ordningen ikke er kompensation til den enkelte rettighedshaver for privatkopiering, men efter ophavsretslovens § 39, stk. 4, er øremærket til en form for kulturstøtte, der i nærværende sammenhæng ikke kan anses for er - statningsretligt værnet. Det må endelig indgå i vurderingen, at en del af dvd-garantien udgør kompen- sation for , at privatkopieringen er flyttet fra løse dvd’er til indbyggede lag- ringsmedier og, at det er usikkert, om lovgiver i 2018 ville have udøvet et skøn ganske svarende til lovgivers skøn i 2021. Landsretten finder på denne baggrund, at den erstatning, som Kulturministeri-et skal betale til Copydan KulturPlus , passende kan fastsættes skønsmæssigt til 1 10 mio. kr . Copydan KulturPlus har ikke godtgjort, at rettighedshaverne har lidt et større tab. Landsretten finder med hensyn til rentepåstanden, at der ikke er grundlag for i medfør af rentelovens § 3, stk. 5, at bestemme, at der ikke skal betales renter for perioden fra den 1. marts 2021 til den 16. marts 2022. Efter sagens udfald skal Kulturministeriet betale delvise sagsomkostninger til Copydan KulturPlus . Landsretten har herved lagt vægt på, at Copydan Kultur -Plus har fået medhold i de centrale spør gsmål om, hvorvidt blankmedieordnin-gen var i strid med EU-retten og om Kulturministeriets erstatningsansvar her -for, men kun i mindre grad har fået medhold vedrørende erstatningens størrel-se. Sagsomkostningsbeløbet fastsættes til 1.400.000 kr ., hvoraf 1.250.000 kr . er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 150.000 kr . til retsafgift. Ud over størrelsen af det vundne beløb er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens karakter og omfang samt hovedforhandlingens varighed. De af Copydan KulturPlus afholdte udgifter til markedsundersøgel-ser og revisorerklæringer skal ikke dækkes af Kulturministeriet , idet disse ho-vedsagelig har været uden betydning for sagen. THI KENDES FOR RET : 71 Kulturministeriet skal til Copydan KulturPlus betale 1 10.000.000 kr . med pro- cesrente fra den 10. maj 2019. Kulturministeriet skal i sagsomkostninger til Copydan KulturPlus betale 1.400.000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. e > .

3627

Kendelse om, at sagens videre behandling skal ske uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 39 (småsag)

Appelleret

Civilsag

Retten i Næstved

BS-1553/2010-NAE

Småsag

1. instans

16664/22

Retspleje og civilproces;

Sagsøger - ADVODAN;

Nej

Nej

Nej

/ RETTEN I NÆSTVED Den 4. oktober 2010 kl. 15:45 blev retten sat på dommerkontoret af Dommer. Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 99- 1553/2010: ADVODAN Ndr. Ringgade 70 C 4200 Slagelse mod Sagsøgte 1 Adresse 4200 Slagelse og Sagsøgte 2 Adresse 4200 Slagelse Ingen indkaldt eller mødt. Der fremlagdes - stævning - svarskrift - replik - bilag 1-8 Sagsøgeren har under henvisning til retsplejelovens § 402 anmodet om, at nærværende sag ikke behandles efter reglerne i retsplejelovens kap. 39. Sag-søgeren har anført, at sagen har antaget en karakter, henset til de fremlagte bilag og de fremsatte anbringender, som gør, at sagen nu har en juridisk kompleksitet og et tidsforbrug, som bringer den udenfor retsplejelovens kap. 39. Der blev afsagt Kendelse Efter sagsøgerens anmodning og da retten finder, at sagen angår sådanne faktiske og retlige spørgsmål, at sagen ikke egner sig til behandling i små-sagsprocessen, skal sagens videre behandling ved retten ske uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 39, hvorfor bestemmes: Sagen skal ikke behandles efter reglerne om småsager. Sagen overgår herefter til behandling i almindelig civil afdeling. STD075118-S01-ST18-K270.02-T2-L01-M14-\R15 / Side 2/2 Retten finder, at der bør afholdes telefonmøde. Der berammes derfor telefonmøde til afholdelse den 26. oktober 2010 kl. 14.45. Sagen udsat. Retten hævet. Dommer STD075118-S01-ST18-K270.02-T2-L01-M14-\R15

RETTEN NÆSTVED Den 4. oktober 2010 kl. 15.45 blev retten sat på dommerkontoret af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 99- 1553/2010: ADVODAN Ndr. Ringgade 70 C 4200 Slagelse mod <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 4200 Slagelse og <anonym>Sagsøgte 2</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 4200 Slagelse Ingen indkaldt eller mødt. Der fremlagdes stævning svarskrift replik bilag 1-8 Sagsøgeren har under henvisning til retsplejelovens $ 402 anmodet om, at nærværende sag ikke behandles efter reglerne i retsplejelovens kap. 39. Sag-søgeren har anført; at sagen har antaget en karakter; henset til de fremlagte bilag og de fremsatte anbringender; som gør, at sagen nu har en juridisk kompleksitet og et tidsforbrug som bringer den udenfor retsplejelovens kap. 39 Der blev afsagt Kendelse Efter sagsøgerens anmodning 0g da retten finder; at sagen angår sådanne faktiske og retlige spørgsmål;, at sagen ikke egner sig til behandling i små-sagsprocessen; skal sagens videre behandling ved retten ske uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 39, hvorfor bestemmes: Sagen skal ikke behandles efter reglerne om småsager: Sagen overgår herefter til behandling i almindelig civil afdeling Retten finder; at der bør afholdes telefonmøde. Der berammes derfor telefonmøde til afholdelse den 26. oktober 2010 kl. 14.45. Sagen udsat. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

3628

Kendelse om, at indbringelse for retten af Ankestyrelsens afgørelse ikke tillægges opsættende virkning samt kendelse om, at det tillades advokat at indhente og fremlægge en psykologis... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Retten i Aarhus

BS-1441/2010-ARH

Adm. frihedsberøvelse

1. instans

16731/22

Retspleje og civilproces;

Part - Ankestyrelsen; Advokat - Christel Reymond Jensen; Advokat - Torkil Rasmussen;

Nej

Nej

Nej

/ Retten i Århus Den 16. juli 2010 kl. 12.00 blev rettens 4. afdeling sat af Dommer. Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 4-1441/2010: Klage fra Klager Adresse 8200 Århus N mod Ankestyrelsen Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt e-mail af 23. juni 2010 fra advokat Torkil Rasmussen og brev af 12. juli 2010 fra advokat Christel Reymond Jensen. Advokat Torkil Rasmussen har på vegne af Klager påstået ind-bringelsen for retten af Ankestyrelsens afgørelse om anbringelse af Barn tillagt opsættende virkning. Ankestyrelsen har protesteret mod, at indbringelsen tillægges opsættende virkning. Der blev afsagt kendelse: Det fremgår af retsplejelovens § 469, stk. 3, at en begæring om indbringelse for retten af en administrativt bestemt frihedsberøvelse ikke hindrer friheds- berøvelsens iværksættelse, medmindre retten bestemmer det. Begæringen om opsættende virkning er begrundet i, at Barn ef-ter afgørelsen om hans anbringelse uden for hjemmet er "gået under jorden", og at opsættende virkning muligt kan bidrage til at ændre herpå. Opsættende virkning vil i en sådan situation betyde, at man kan undgå at skulle efterleve en myndighedsafgørelse ved at modsætte sig denne. Et så- dant hensyn findes ikke at kan danne grundlag for at meddele opsættende virkning. Retten tillægger derfor ikke i medfør af servicelovens § 170, stk. 2, jf. rets- plejelovens § 469, stk. 3, indbringelsen for retten af Ankestyrelsens afgørel-se opsættende virkning. Derfor bestemmes: / Side 2/2 Indbringelsen for retten af Ankestyrelsens afgørelse af 29. april 2010 tillæg- ges ikke opsættende virkning. Sagen udsat på berammelse af hovedforhandling. Retten hævet. Dommer /

Retten Århus Den 16.juli 2010 kl. 12.00 blev rettens 4. afdeling sat af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr; BS 4-1441/2010: Klage fra <anonym>Klager</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 8200 Århus N mod Ankestyrelsen Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt e-mail af 23.juni 2010 fra advokat Torkil Rasmussen og brev af 12.juli 2010 fra advokat Christel Reymond Jensen. Advokat Torkil Rasmussen har på vegne af <anonym>Klager</anonym> påstået ind-bringelsen for retten af Ankestyrelsens afgørelse om anbringelse af <anonym>Barn</anonym> tillagt opsættende virkning. Ankestyrelsen har protesteret mod, at indbringelsen tillægges opsættende virkning. Der blev afsagt kendelse: Det fremgår af retsplejelovens $ 469, stk. 3, at en begæring om indbringelse for retten af en administrativt bestemt frihedsberøvelse ikke hindrer friheds - berøvelsens iværksættelse, medmindre retten bestemmer det. Begæringen om opsættende virkning er begrundet i, at <anonym>Barn</anonym> ef-ter afgørelsen om hans anbringelse uden for hjemmet er "gået under jorden" , 0g at opsættende virkning muligt kan bidrage til at ændre herpå. Opsættende virkning vil i en sådan situation betyde; at man kan undgå at skulle efterleve en myndighedsafgørelse ved at modsætte sig denne. Et så - dant hensyn findes ikke at kan danne grundlag for at meddele opsættende virkning. Retten tillægger derfor ikke i medfør af servicelovens $ 170, stk 2,jf. rets- plejelovens $ 469, stk. 3, indbringelsen for retten af Ankestyrelsens afgørel-se opsættende virkning: Derfor bestemmes: Indbringelsen for retten af Ankestyrelsens afgørelse af 29 . april 2010 tillæg- ges ikke opsættende virkning. Sagen udsat på berammelse af hovedforhandling: Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym> /

3629

Landsrettens beslutning om, at statskassen i medfør af retsplejelovens § 320 skal betale et beløb til sagsøger til dækning af advokatsalær for forgæves fremmøde, herunder rejsetid, samt aflysn... Vis mere

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-773/2010-OLR

Almindelig civil sag

1. instans

16668/22

Retspleje og civilproces;

Dommer - Anne Louise Bormann; Dommer - Karsten Bo Knudsen; Dommer - Ole Græsbøll Olesen; Advokat - Palle Haargaard Dinesen; Advokat - Steen Klein;

Nej

Nej

Nej

/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 7. oktober 2010 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Ole Græsbøll Olesen og Anne Louise Bormann, førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 11. afd. nr. B-773-10: Sagsøger (advokat Steen Klein) mod Sagsøgte v/adv. Palle Haargaard Dinesen (advokat Palle Haargaard) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes brev af 22. september 2010 fra advokat Steen Klein, der anmoder om, at statskassen i medfør af retsplejelovens § 320 erstatter Sagsøger udgifterne ved fo r-gæves fremmøde den 20. august 2010. Advokat Klein oplyste, at fremmødet strakte sig fra kl. 9.15 til ca. kl. 11.30, hvortil kommer transporttid og ekspedition i forbindelse med af-lysning og fornyet tilsigelse af vidner. Det fremgår af landsrettens retsbog af 19. maj 2010, at sagen telefonisk blev berammet til foretagelse i 11. afdeling den 20. august 2010 kl. 9.30 til 15. Ved en fejl blev dette imid- / - 2 - lertid ikke indført i afdelingens dagbog, og da parterne mødte den 20. august 2010 var 11. afdelings dommere optaget af en anden sag. Landsretten forsøgte at skaffe andre dommere til foretagelse af sagen, men da dette ikke viste sig muligt, blev sagen samme dag beram- met til den 25. august 2010, hvor hovedforhandlingen blev gennemført. Da parternes forgæves fremmøde den 20. august 2010 skyldes en fejl begået af landsretten, bestemte landsretten, at statskassen i medfør af retsplejelovens § 320 skal betale 5.000 kr. til Sagsøger til dækning af advokatsalær for forgæves fremmøde, herunder rejsetid, samt aflysning og fornyet indkaldelse af vidner. Sagen sluttet. Retten hævet. /

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 7. oktober 2010 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Ole Græsbøll Olesen 0g Anne Louise Bormann, førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 1l. afd. nr. B-773-10: <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Steen Klein) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> vladv. Palle Haargaard Dinesen (advokat Palle Haargaard) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes brev af 22. september 2010 fra advokat Steen Klein; der anmoder om; at statskassen i medfør af retsplejelovens $ 320 erstatter <anonym>Sagsøger</anonym> udgifterne ved fo r-gæves fremmøde den 20. august 2010. Advokat Klein oplyste, at fremmødet strakte sig fra kl. 9.15 til ca. kl. 11.30, hvortil kommer transporttid og ekspedition i forbindelse med af-lysning 0g fornyet tilsigelse af vidner Det fremgår af landsrettens retsbog af 19. maj 2010, at sagen telefonisk blev berammet til foretagelse i 11. afdeling den 20. august 2010 kl. 9.30 til 15. Ved en fejl blev dette imid- lertid ikke indført i afdelingens dagbog; og da parterne mødte den 20. august 2010 var 11. afdelings dommere optaget af en anden sag. Landsretten forsøgte at skaffe andre dommere til foretagelse af sagen, men da dette ikke viste sig muligt;, blev sagen samme dag beram - met til den 25. august 2010,hvor hovedforhandlingen blev gennemført. Da parternes forgæves fremmøde den 20. august 2010 skyldes en fejl begået af landsretten; bestemte landsretten; at statskassen i medfør af retsplejelovens $ 320 skal betale 5.000 kr. til <anonym>Sagsøger</anonym> til dækning af advokatsalær for forgæves fremmøde, herunder rejsetid; samt aflysning og fornyet indkaldelse af vidner. Sagen sluttet. Retten hævet. /

3630

Sagsøgtes manglende deltagelse i telefonmøde blev ikke tillagt udeblivelsesvirkning

Appelleret

Civilsag

Retten i Hillerød

BS-1547/2009-HIL

Småsag

1. instans

1768/23

Retspleje og civilproces;

Sagsøgte - CMI Entreprise ApS; Advokat - Martin Utiger;

Nej

Nej

Nej

/ Retten i Hillerød Udskrift af retsbogen Den 16. oktober 2009 kl. 09:15 blev retten sat på dommerkontoret af Dommer. Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 10-1547/2009: Sagsøger (Enkeltmandsvirksomhed) Adresse By mod CMI Entreprise ApS Svalehøjvej 8 3650 Ølstykke Telefonmøde Retsmødet er et ikke offentligt retsmøde, jf. retsplejelovens § 339 a. For sagsøger deltog advokat Martin Utiger. Sagsøgte deltog ikke. Retten har forsøgt kontakt, dels på sagsøgtes fastnet- nummer, dels på mobiltelefonen. Der fremlagdes - betalingspåkrav - svarskrift - replik. Sagsøgeren nedlagde påstand som i processkrifterne. Sagsøgeren begærede dom afsagt, da sagsøgte er udeblevet. Der afsagdes Kendelse: Da der i retsplejeloven ikke ses at være hjemmel til at give udeblivelsesvirk-ning ved et telefonmøde, bestemmes: Sagsøgerens begæring om afsigelse af dom tages ikke til følge . STD065548-S01-ST18-K899.02-T2-L01-M14-\R10 / Side 2/2 Retten pålagde sagsøgeren at fremlægge faktura vedrørende det påstævnte beløb. Der indkaldes til nyt møde, hvor sagsøgeren kontaktes telefonisk, mens sag-søgte tilsiges til fremmøde i retten. Sagsøgtes manglende fremmøde vil blive tillagt udeblivelsesvirkning, så han kan dømmes efter sagsøgerens påstand. Retten hævet. Dommer STD065548-S01-ST18-K899.02-T2-L01-M14-\R10

Retten Hillerød Udskrift af retsbogen Den 16. oktober 2009 kl. 09:15 blev retten sat på dommerkontoret af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 10-1547/2009: <anonym>Sagsøger (Enkeltmandsvirksomhed)</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> mod CMI Entreprise ApS Svalehøjvej 8 3650 Ølstykke Telefonmøde Retsmødet er et ikke offentligt retsmøde, jf. retsplejelovens $ 339 a. For sagsøger deltog advokat Martin Utiger. Sagsøgte deltog ikke. Retten har forsøgt kontakt, dels på sagsøgtes fastnet- nummer; dels på mobiltelefonen. Der fremlagdes betalingspåkrav svarskrift replik. Sagsøgeren nedlagde påstand som i processkrifterne. Sagsøgeren begærede dom afsagt, da sagsøgte er udeblevet. Der afsagdes Kendelse: Da der i retsplejeloven ikke ses at være hjemmel til at give udeblivelsesvirk-ning ved et telefonmøde, bestemmes: Sagsøgerens begæring om afsigelse af dom tages ikke til følge - Retten pålagde sagsøgeren at fremlægge faktura vedrørende det påstævnte beløb. Der indkaldes til nyt møde, hvor sagsøgeren kontaktes telefonisk mens sag-søgte tilsiges til fremmøde i retten Sagsøgtes manglende fremmøde vil blive tillagt udeblivelsesvirkning så han kan dømmes efter sagsøgerens påstand. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

3631

Sag om omkostningsfastsættelse

Appelleret

Civilsag

Retten i Aalborg

BS-2522/2009-ALB

Almindelig civil sag

1. instans

16666/22

Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

KEIIEN AALBURG Den 27. august 2010 kl. 09.00 blev retten i Aalborg. 10. afdzling s2t pa Tinghuset; Badehusvej 17, Aalborg af Der blev foreta zet i offentligt retsmode sa" nr. BS 10-2522'2009 Fodevaretorb. vVF som mandalar Krabbesholnısvej 27 9400 Norresundbs mod Tulıp Food Compazns P $ Osterbro 40 9000 Jalborg 'nzen indkaldt eller moıdt Der {remlagdes lelefaxskrhsælse af 18. aunust d.2. fra adıoka: Mari:-Louise Ehmer vedrorende omkostnin :sfastsrttelsen Der fremlagdes endviler: ieleaaxshrivelse af 25. Jugust da frJ adınxal Ma-lene Gjedde. lizcledes vedrurende sagens omkosninger, Dommeren bemærkede. at pareres advokater telefonisk den 26 agust d.a har modtavet underretnin: om tidspunktet for omkostningernes algurelse. Dommcren bestemte herefier under henssn Lil sazens udfald. a sagsawte. Tulip Food Compan, Sugsomkostninger til sagsozeren )NF som manda- tar for inden 14 daye shal betale |0.000 kr med til - Izy al moms. Dorumeren słuttede heretter sazen som forligl. Sagen sluttet. Recen hævet.

KEIIEN AALBURG Den 27. august 2010 kl. 09.00 blev retten i Aalborg. 10. afdzling s2t pa Tinghuset; Badehusvej 17, Aalborg af <anonym>Jommer</anonym> Der blev foreta zet i offentligt retsmode sa" nr. BS 10-2522'2009 <anonym>Sagsøger</anonym> Fodevaretorb. vVF som mandalar Krabbesholnısvej 27 9400 Norresundbs mod Tulıp Food Compazns P $ Osterbro 40 9000 Jalborg 'nzen indkaldt eller moıdt Der {remlagdes lelefaxskrhsælse af 18. aunust d.2. fra adıoka: Mari:-Louise Ehmer vedrorende omkostnin :sfastsrttelsen Der fremlagdes endviler: ieleaaxshrivelse af 25. Jugust da frJ adınxal Ma-lene Gjedde. lizcledes vedrurende sagens omkosninger, Dommeren bemærkede. at pareres advokater telefonisk den 26 agust d.a har modtavet underretnin: om tidspunktet for omkostningernes algurelse. Dommcren bestemte herefier under henssn Lil sazens udfald. a sagsawte. Tulip Food Compan, Sugsomkostninger til sagsozeren )NF som manda- tar for <anonym>Saqsøqer</anonym> inden 14 daye shal betale |0.000 kr med til - Izy al moms. Dorumeren słuttede heretter sazen som forligl. Sagen sluttet. Recen hævet. <anonym>Dommer</anonym>

3632

Landsretten afsiger kendelse om varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, er derfor opfyldt. Den omstændighed, at han ikke har været var... Vis mere

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-502/2011-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

16266/22

Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Anne Louise Bormann; Dommer - Lotte Wetterling; Dommer - M. Levy; Bistandsadvokat - Annette With Sørensen; Vis flere...

Nej

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 10. august 2011 kl. 09:00 holdt Østre Landsret offentligt retsmøde på Domhuset i Ny-købing Falster. Retten beklædtes af landsdommerne M. Levy, Anne Louise Bormann og Lotte Wetterling, samt af domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Som rettens formand fungerede landsdommer M. Levy. Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten. Der foretoges fortsat hovedforhandling for lukkede døre i henhold til en i går truffet be-slutning herom: 13. afd. a.s. nr. S-502-11: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1967)) (advokat Jørgen Thomsen, besk.) For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten for Midt- Vest- og Sydsjælland m.v. ved Anklager. - 2 - Som beskikket forsvarer mødte advokat Jørgen Thomsen. Tiltalte var mødt. Sagens akter var til stede. Som vidne mødte Vidne 2, der blev vejledt om vidnepligten og vidneansva-ret. Anklageren oplæste vidnets forklaring i byretten (ad forhold 8-12). Vidnet vedstod forklaringen som gengivet i dommen og afgav supplerende forklaring. Herom henvises til landsrettens dom. Bistandsadvokat for Forurettede 1, Forurettede 2, Forurettede 3, Forurettede 4 og Forurettede 6 advokat Annette With Sørensen kom til stede. Bistandsadvokaten fremsatte anmodning om, at tiltalte forlader retslokalet, medens Forurettede 6 afgiver forklaring, jf. retsplejelovens § 856, stk. 1. Anklageren tiltrådte dette. Forsvareren og tiltalte protesterede ikke herimod. Retsformanden besluttede, under hensyn til sagens karakter, at tiltalte skal forlade retslo-kalet, medens Forurettede 6 afgiver forklaring, jf. retsplejelovens § 856, stk. 1. Som vidne mødte med sin mor, Vidne 2, Forurettede 6, der blev vej-ledt om vidnepligten og vidneansvaret. Anklageren oplæste vidnets forklaring i byretten (ad forhold 8-12). Vidnet vedstod forklaringen som gengivet i dommen og afgav supplerende forklaring. Herom henvises til landsrettens dom. Tiltalte vendte tilbage til retslokalet. - 3 - Bistandsadvokaten fremsatte anmodning om, at tiltalte forlader retslokalet, medens Forurettede 7 afgiver forklaring, jf. retsplejelovens § 856, stk. 1. Anklageren tiltrådte dette. Forsvareren og tiltalte protesterede ikke herimod. Retsformanden besluttede, under hensyn til sagens karakter, at tiltalte skal forlade retslo-kalet, medens Forurettede 7 afgiver forklaring, jf. retsplejelovens § 856, stk. 1. Som vidne mødte med sin far, Person, Forurettede 7, der blev vejledt om vidnepligten og vidneansvaret. Anklageren oplæste vidnets forklaring i byretten (ad forhold 8-12). Vidnet vedstod forklaringen som gengivet i dommen og afgav supplerende forklaring. Herom henvises til landsrettens dom. Tiltalte vendte tilbage til retslokalet. Bistandsadvokaten fremkom med sine bemærkninger om de fremsatte krav om tortgodtgø-relse. Forsvareren meddelte, at tiltalte bestrider såvel pligten til at betale tortgodtgørelse som størrelsen af de rejste krav og fremkom med sine bemærkninger herom. Bistandsadvokaten forlod herefter retten kl. 10.25. Som vidne mødte Vidne 3, der efter at være blevet gjort bekendt med vidnefrita- gelsesgrundene i medfør af retsplejelovens § 171, erklærede, at hun ønskede at afgive for-klaring. Vidnet blev herefter vejledt om vidneansvaret. Anklageren oplæste vidnets forkla-ring i byretten. Vidnet vedstod forklaringen som gengivet i dommen og afgav supplerende forklaring. Herom henvises til landsrettens dom. - 4 - Forsvareren foretog supplerende dokumentation. Tiltalte afgav forklaring om sine personlige forhold. Sagen procederedes. Anklageren nedlagde påstand om skærpelse. Forsvareren nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. Retten optog sagen. Der afsagdes dom, se dombogen. Domfældte var til stede. Retten tillagde den for landsretten beskikkede forsvarer, advokat Jørgen Thomsen, i salær 27.000 kr. med tillæg af moms, der betales endeligt af domfældte. Retten tillagde den for de Forurettede 1, Forurettede 2, Forurettede 3, Forurettede 4 og Forurettede 6 beskik-kede bistandsadvokat, advokat Annette With Sørensen, i salær 17.000 kr. + kørselsgodtgø-relse 550,50 kr. med tillæg af moms, der endeligt betales af statskassen, i det omfang det ikke dækkes af de forurettedes eventuelle retshjælpsforsikring. Bistandsadvokatens hverv har omfattet civilretligt krav. Domsmændene fratrådte. Anklageren anmodede om, at domfældte varetægtsfængsles i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 2, nr. 1 og 2, indtil fuldbyrdelse af sanktionen kan iværksættes. Domfældte og forsvareren protesterede herimod. - 5 - Tiltalte fremstod på ny og forklarede yderligere om sine personlige forhold blandt andet, at han og hans hustru har måttet forlade deres bolig efter byretsdommen, fordi de blev udsat for chikaneri. De bor nu i en campingvogn i Nordsjælland. Hvis han bliver varetægts-fængslet har hans hustru ikke noget sted at bo. Som tidligere forklaret er hans smedevirk-somhed gået konkurs fordi han ikke havde kunder efter sagen, og fordi der var indbrud i hans værksted. Efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e: Tiltalte er idømt 2 års fængsel for en række tilfælde af sædelighedsforbrydelser, herunder over for mindreårige piger, der er kommet i hans hjem. Under disse omstændigheder finder landsretten, at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at han ikke er på fri fod efter, at der nu er afsagt endelig dom i sagen. Betingelserne for varetægtsfængsling i medfør af rets-plejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, er derfor opfyldt. Den omstændighed, at han ikke har været varetægtsfængslet tidligere, kan ikke føre til andet resultat. T h i b e s t e m m e s: Tiltalte, varetægtsfængsles, indtil fuldbyrdelse af sanktionen kan iværksættes. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 14.35.

UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 10. august 2011 kl. 09.00 holdt Østre Landsret offentligt retsmøde på Domhuset i Ny-købing Falster; Retten beklædtes af landsdommerne M. Levy, Anne Louise Bormann og Lotte Wetterling; samt af domsmændene <anonym>Domsmand 1</anonym> <anonym>Domsmand 2</anonym> 0g <anonym>Domsmand 3</anonym> Som rettens formand fungerede landsdommer M. Levy. Som protokolfører fungerede <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Der foretoges fortsat hovedforhandling for lukkede døre i henhold til en i går truffet be-slutning herom: 13. afd. a.s. nr. S-502-11: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1967)</anonym> (advokat Jørgen Thomsen; besk ) For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten for Midt- Vest- og Sydsjælland m.v. ved <anonym>Anklager</anonym> Som beskikket forsvarer mødte advokat Jørgen Thomsen. Tiltalte var mødt. Sagens akter var til stede. Som vidne mødte <anonym>Vidne 2</anonym> der blev vejledt om vidnepligten 0g vidneansva-ret. Anklageren oplæste vidnets forklaring i byretten (ad forhold 8-12) Vidnet vedstod forklaringen som gengivet i dommen og afgav supplerende forklaring. Herom henvises til landsrettens dom. Bistandsadvokat for <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede 6</anonym> advokat Annette With Sørensen kom til stede Bistandsadvokaten fremsatte anmodning om, at tiltalte forlader retslokalet; medens <anonym>Forurettede 6</anonym> afgiver forklaring, jf. retsplejelovens $ 856, stk 1. Anklageren tiltrådte dette. Forsvareren og tiltalte protesterede ikke herimod. Retsformanden besluttede; under hensyn til sagens karakter; at tiltalte skal forlade retslo-kalet, medens <anonym>Forurettede 6</anonym> afgiver forklaring, jf. retsplejelovens $ 856, stk. 1 Som vidne mødte med sin mor; <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Forurettede 6</anonym> der blev vej-ledt om vidnepligten 0g vidneansvaret. Anklageren oplæste vidnets forklaring i byretten (ad forhold 8-12). Vidnet vedstod forklaringen som gengivet i dommen 0g afgav supplerende forklaring. Herom henvises til landsrettens dom. Tiltalte vendte tilbage til retslokalet. Bistandsadvokaten fremsatte anmodning om, at tiltalte forlader retslokalet, medens <anonym>Forurettede 7</anonym> afgiver forklaring jf. retsplejelovens $ 856, stk 1. Anklageren tiltrådte dette. Forsvareren 0g tiltalte protesterede ikke herimod. Retsformanden besluttede; under hensyn til sagens karakter; at tiltalte skal forlade retslo-kalet, medens <anonym>Forurettede 7</anonym> afgiver forklaring, jf. retsplejelovens $ 856, stk. 1 Som vidne mødte med sin far, <anonym>Person</anonym> <anonym>Forurettede 7</anonym> der blev vejledt om vidnepligten 0g vidneansvaret. Anklageren oplæste vidnets forklaring i byretten (ad forhold 8-12). Vidnet vedstod forklaringen som gengivet i dommen 0g afgav supplerende forklaring. Herom henvises til landsrettens dom. Tiltalte vendte tilbage til retslokalet. Bistandsadvokaten fremkom med sine bemærkninger om de fremsatte krav om tortgodtgø-relse. Forsvareren meddelte; at tiltalte bestrider såvel pligten til at betale tortgodtgørelse som størrelsen af de rejste krav og fremkom med sine bemærkninger herom. Bistandsadvokaten forlod herefter retten kl. 10.25. Som vidne mødte <anonym>Vidne 3</anonym> der efter at være blevet gjort bekendt med vidnefrita- gelsesgrundene i medfør af retsplejelovens $ 171, erklærede, at hun ønskede at afgive for-klaring. Vidnet blev herefter vejledt om vidneansvaret. Anklageren oplæste vidnets forkla-ring i byretten. Vidnet vedstod forklaringen som gengivet i dommen og afgav supplerende forklaring. Herom henvises til landsrettens dom. Forsvareren foretog supplerende dokumentation. Tiltalte afgav forklaring om sine personlige forhold Sagen procederedes. Anklageren nedlagde påstand om skærpelse. Forsvareren nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. Retten optog sagen Der afsagdes dom; se dombogen: Domfældte var til stede. Retten tillagde den for landsretten beskikkede forsvarer; advokat Jørgen Thomsen; i salær 27.000 kr. med tillæg af moms, der betales endeligt af domfældte. Retten tillagde den for de <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede 6</anonym> beskik-kede bistandsadvokat; advokat Annette With Sørensen; i salær 17.000 kr: + kørselsgodtgø-relse 550,50 kr. med tillæg af moms, der endeligt betales af statskassen; i det omfang det ikke dækkes af de forurettedes eventuelle retshjælpsforsikring. Bistandsadvokatens hverv har omfattet civilretligt krav. Domsmændene fratrådte. Anklageren anmodede om, at domfældte varetægtsfængsles i medfør af retsplejelovens $ 769, stk. I,jf. 8 762, stk 2, nr. 1 og 2, indtil fuldbyrdelse af sanktionen kan iværksættes . Domfældte og forsvareren protesterede herimod. Tiltalte fremstod på ny og forklarede yderligere om sine personlige forhold blandt andet, at han og hans hustru har måttet forlade deres bolig efter byretsdommen; fordi de blev udsat for chikaneri. De bor nu i en campingvogn i Nordsjælland. Hvis han bliver varetægts-fængslet har hans hustru ikke noget sted at bo. Som tidligere forklaret er hans smedevirk-somhed gået konkurs fordi han ikke havde kunder efter sagen, og fordi der var indbrud i hans værksted. Efter votering afsagdes sålydende kendelse: Tiltalte er idømt 2 års fængsel for en række tilfælde af sædelighedsforbrydelser; herunder over for mindreårige piger; der er kommet i hans hjem:. Under disse omstændigheder finder landsretten; at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at han ikke er på fri fod efter, at der nu er afsagt endelig dom i sagen. Betingelserne for varetægtsfængsling i medfør af 'rets-plejelovens $ 769, stk. 1,jf: $ 762, stk 2, nr. 1, er derfor opfyldt. Den omstændighed; at han ikke har været varetægtsfængslet tidligere; kan ikke føre til andet resultat. Thibe stemme s: <anonym>Tiltalte</anonym> varetægtsfængsles; indtil fuldbyrdelse af sanktionen kan iværksættes. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 14.35.

3633

Retten godkendte anmodning vedrørende opretholdelse af tilbageholdelse af lastbil hos Tiltalte P/S

Appelleret

Straffesag

Retten i Kolding

SS-4503/2019-KOL

Øvrige straffesager

1. instans

853/23

Efterforskning og straffeproces; Færdsel;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Forsvarer - Bjarne Damm Johansen;

37TC-81456-00007-19

/ Retten i Kolding Den 24. juni 2019 kl. 13.00 blev retten sat af Dommer. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 2-4503/2019 Politiets nr. 37TC-81456-00007-19 Anklagemyndigheden mod Tiltalte P/S CVR nr. Opretholdelse af tilbageholdelse Der blev fremlagt anmodning om opretholdelse af tilbageholdelse af lastbil hos Tiltalte P/S. Sagen er modtaget i retten den 7. juni 2019 kl. 12.35. Anklagemyndigheden har anmodet om, at sagen behandles på skriftligt grundlag. Advokat Bjarne Damm Johansen er valgt forsvarer. Forsvareren har erklæret sig indforstået med, at sagen behandles på skriftligt grundlag. Anklagemyndighedens anmodning af 7. juni 2019 er sålydende: "... I medfør af færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 7, jf. retsplejelovens § 806, stk. 2, jf. § 802, stk. 1, jf. § 806, stk. 4 anmoder jeg om rettens kendelse om opretholdelse af tilbageholdelse af lastbil Reg. nr. 1 hos Tiltalte P/S CVR nr. Adresse, By, der mistænkes for SCR-manipulation, ved at være ansvarlig for, at fø-rer Person 1 den 2. maj 2019 kl. 08.10 førte lastbil Reg. nr. 1 tilkoblet sættevogn Reg. nr. 2 ad Midtjyske Motorvej mod vest ved Vej-le, selvom køretøjet ikke var i lovlig stand, idet der var foretaget ulov-lige konstruktive ændringer af køretøjets forureningsbegrænsende ud-styr, som har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luft- forurenende stoffer, hvorved der var manipuleret med det reagensfor- brugende system. Std 75240 / side 2 Indledningsvis bemærkes at Ad-Blue bruges i SCR-systemet (Selective Catalytic Reduction system), der er det forureningsbegræn-sende system, der reducerer udledningen af NOx-emmissioner. Baggrund for anmodningen er, at lastbilen er tilbageholdt i medfør af færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 7 med henblik på at få lastbilens for- hold bragt i overensstemmelse med reglerne. Sagsfremstilling: Lastbilen blev standset ved kontrol af Sydøstjyllands Politi, Tung- vognscenter Syd den 2. maj 2019. Ved kontrollen blev det konstateret, at: Tankmåler til Ad-Blue stod på 75 %. Ingen fejl på anlægget vist i display. Udvendig temperatur stod korrekt på 7,5 grader celsius. Ad-Blue væsken havde et urea indhold på ca. 34%, imod de 32,5%, der bør være. Ad-Blue tanken sad bagpå førerhuset, ovenpå dieseltanken, og var ik-ke monteret med dæksel. Der var kraftig aflejring af krystalliseret urea i tankstudsen. Ved scanning med Vabco værkstedsprogram, fremstod SCR anlægget som ikke tilstede. Det var ikke muligt at komme i kontakt med tempe- ratursensor i Ad-Blue tank, eller anden form for aktivering af anlæg-get. Ved alle forsøg, fremstod ”kommunikationsfejl” . Ved udtagning af sikring 357 og sikring 6, begge til SCR anlægget, var der ingen reaktion fra anlægget, ligesom tankmåleren til Ad-Blue, forblev på 75 %. Begge sikringer var intakte. I krydsfelt under køretøjets forklap, fandtes en sort boks, af elrelæ lig- nende type. Der udgik 4 ledninger fra boksen. To af dem var påloddet direkte til køretøjets can-bus. Et kabel var monteret til strøm, og det sidste var monteret til stel forbindelse. Nox sensor før katalysator var fjernet, og stikket til denne var indpak-ket i plastik. I udstødningsrøret, hvor nox sensoren skulle være monte-ret, var isat en bolt af samme størrelse. De strømførende kabler til SCR pumpemodulet var alle klippet over og indpakket i tape. Ved genetablering af strøm til pumpemodulet, og bortfjerning af emu- latorboksen, var der forbindelse til SCR anlægget, der fremviste fejl. Pa. Person 2, foretog test af boksen, og de meddelelser / side 3 den udsender på can-bus linjen. Boksen var en ”standard” emulator- boks, der udsender besked til lastbilen hovedcomputer om at SCR sy- stemet er intakt og fungere, selvom det i virkeligheden er frakoblet og defekt. Lastbilen blev derfor tilbageholdt med henblik på lovliggørelse. Der har på vegne af sigtede selskab været rettet henvendelse til Syd- østjyllands Politi, Tungvognscenter Syd fra ITD den 10., 13. og 16. maj 2019. ITD er svaret ved mail af 10., 16. og 22. maj 2019. Indsigelser og spørgsmål fra ITD har gået på andre muligheder end re- paration eller skrotning. Politiets svar har været, at lastbilens SCR-system skal repareres eller bilen skal skrottes for at bringe forholdet i lovlig stand. Advokat Bjarne Damm Johansen har på vegne af Tiltalte P/S begæret tilbageholdelsen indbragt for retten den 6. ju-ni 2019 kl. 13.27. Anklagemyndighedens påstand under sagen: Det kan ud fra kontrollen lægges til grund, at der var manipuleret med de reagensforbrugende systemer, ved indsættelse af en emulatorboks, hvorved de reagensforbrugende systemer var sat ud af drift. Sigtede selskab har over for politiet forklaret, at selskabet ikke ønsker lastbilen repareret, jf. afhøringsrapport sigtet af 3. maj 2019, s. 2, 5. af- snit. Dette underbygges af den efterfølgende korrespondance via ITD. Henset hertil samt at lastbilens SCR-system var manipuleret, så det var uvirksomt, ville indgrebets øjemed forspildes, hvis politiet ikke traf bestemmelse om tilbageholdes med det samme, da yderligere kør-sel med lastbilen ville fortsætte den strafbare handling. Af forarbejderne til lov om ændring af færdselssloven (LFF 30 2017, Ændring af sanktioner for foretagelse af ulovlige, konstruktive ændrin- ger i køretøjers forureningsbegrænsende udstyr), der trådte i kraft den 1. juni 2018 fremgår det, at der kan være store Økonomiske fordele forbundet med at manipulere med et køretøjs forureningsbegrænsende udstyr. Dermed opnår de virksomhedsejere, der manipulerer med deres køretøjers udstyr en konkurrencefordel i forhold til virksomhedsejere, der anvender udstyret korrekt. Det var derfor Transport-Bygnings-og Boligministeriets opfattelse, at de hidtil gældende bøder på 1000,-kr. for konstruktive ændringer var for lave, hvorfor bødeniveauet er blevet væsentligt forhøjet og i gentagelsestilfælde endda ekstra skærpet efter / side 4 forslag fra “Enhedslisten” jf. Betænkning over Forslag til lov om ænd- ring af færdselssloven afgivet af Transport-Bygnings-og Boligudvalget den 23. november 2017 med deri angivet skema over bødestørrelserne efter ændringsforslaget. Af hensyn til en effektiv håndhævelse af reglerne om ikke at manipu- lere det forureningsbegrænsende udstyr, fik politiet da også hjemmel til at tilbageholde køretøjer i tilfælde af overtrædelse af reglerne, uan-set om føreren og /eller køretøjet er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet. Det fremgår i den forbindelse af forarbejderne og af lov- teksten, at tilbageholdelse kan ske indtil køretøjet eller forholdene i øvrigt er bragt i overensstemmelse med de overtrådte regler, herunder nu også reglerne i den foreslåede § 120 a, stk. 1, nr. 7 om forurenings- begrænsende udstyr, jf. færdselslovens § 120 a, stk. 2. Anklagemyndigheden gør gældende, at det klart er lovgivers intention, at reglerne om forureningsbegrænsende udstyr skal håndhæves strengt og straffes hårdt over for såvel udenlandske som indenlandske ejere af køretøjerne. Såfremt lastbilen udleveres, har politiet ikke mulighed for effektivt at kontrollere, at køretøjets forhold bliver bragt i overensstemmelse med de gældende regler om forureningsbegræsende udstyr. Dette gælder u-anset om pladerne er afmeldt eller ej. Har politiet ikke mulighed for effektivt at kontrollere køretøjets lovlighed inden frigivelse gøres reg-lerne om tilbageholdelse illusoriske. Det er tiltaltes ansvar som bruger af lastbilen at holde den i lovlig stand. Sigtede selskab må derfor betale for lovliggørelsen af lastbilen for at undgå fortsat tilbageholdelse som værende ulovligt køretøj. Der henvises til vedlagte rapportmateriale. ..." Forsvareren har i et processkrift af 18. juni 2019 bl.a. anført følgende: ”… Som valgt forsvarer for Tiltalte P/S nedlægger jeg følgende Påstand: Ophævelse af Sydøstjyllands Politis (beslutning om) tilbageholdelse af lastbil med Reg. nr. 1 efter færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 7. / Frifindelse for påstand om tilbageholdelse af lastbil med Reg. nr. 1 efter færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 7. Sagsfremstilling: / side 5 Der henvises til anklagemyndighedens sagsfremstilling i processkrift af 7. juni 2019. Anbringender: Tiltalte P/S har ikke kendskab til, at der er sket manipulation af lastbilen, men erkender at være ansvarlig for samme. Tiltalte P/S vil således ikke bestride, at der er indsat en emulatorboks, hvorved de reagensforbrugende systemer var sat ud af drift. Samtidig tilkendegiver Tiltalte P/S, at selskabet ikke ønsker lastbilen repareret, samt at selskabet ikke fortsat ønsker at benytte lastbilen i nuværende stand til yderligere kørsel på offentlige veje. Det gøres gældende, at betingelserne for tilbageholdelse af lastbilen med Reg. nr. 1 efter færdselslovens § 120a, stk. 1, nr. 7 på denne baggrund ikke længere er opfyldt, idet Tiltalte P/S har oplyst i afhøringsrapport af 3. maj 2019, at pladerne vil blive afmeldt, hvilket også er forsøgt den 12. juni 2019, jf. bilag A, hvor Told og Skat dog har oplyst, at man ikke kan afmelde pladerne, så længe lastbilen er i politiets besiddelse. Det fremgår af forarbejderne, se bilag D, til færdselslovens § 120 a, at der kan ske tilbageholdelse af et køretøj, indtil køretøjet eller forholdene i øvrigt er bragt i overensstemmelse med de overtrådte regler. Det må forstås således, at køretøjet enten skal være istandsat eller afmeldt og dermed ikke længere ulovligt. Nummerpladerne vil som tidligere anført blive afmeldt, så snart det er muligt, og Sydøstjyllands Politi har samtidig hermed bemyndigelse til at aftage nummerpladerne fra lastbilen, se bilag B og C. Det bestrides i den forbindelse, at politiet kan kræve, at lastbilen skrottes. Det gøres således gældende, at det er tilstrækkeligt, at nummerpladerne aftages lastbilen. Fortsat tilbageholdelse af lastbilen er derfor ikke nødvendig for at hindre nye lovovertrædelser, ligesom der ikke er grund til at frygte, at Tiltalte P/S vil benytte lastbilen til nye lovovertrædelser, hvis den ikke fortsat tilbageholdes. Formålet med færdselslovens § 120 a, hvorefter køretøjet ikke skal kunne anvendes på offentlige veje, vil være opnået med en afmeldelse af nummerpladerne. Hvis køretøjet igen skal anvendes til kørsel på offentlige veje, skal det godkendes ved et syn, og køretøjet vil i den forbindelse ikke kunne godkendes, før miljøsystemet er lovligt. Det er således ikke korrekt, som anført af anklagemyndigheden, at / side 6 reglerne om tilbageholdelse konkret gøres illusoriske, hvis politiet ikke har mulighed for effektivt at kontrollere køretøjets lovlighed inden frigivelse. Hvis køretøjet igen skal registreres, vil denne kontrol blive foretaget i forbindelse med syn af køretøjet. Det bemærkes i øvrigt, at køretøjet på lovlig vis vil kunne opbevares hos Tiltalte P/S uden plader, og uden at køretøjet er repareret, idet færdselsloven ikke finder anvendelse på en privat grund, der ikke er offentlig tilgængelig, jf. færdselslovens § 1. Sydøstjyllands Politis (beslutning om) tilbageholdelse af lastbil med Reg. nr. 1 skal derfor ophæves/Tiltalte P/S skal derfor frifindes på påstanden om tilbageholdelse af lastbil med Reg. nr. 1. …” Parterne har haft yderligere lejlighed til at fremkomme med bemærkninger. Retten afsagde Kendelse: Det er ubestridt, at køretøjets forureningsbegrænsende udstyr ikke var i lov-lig stand, jf. færdselslovens § 67, stk. 2 og stk. 4. Overtrædelse af disse be- stemmelser kan straffes med bøde, jf. færdselslovens 118, stk. 1, og er un- dergivet offentlig påtale. Politiet har tilbageholdt køretøjet i medfør af færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 7, og det fremgår af bestemmelsens stk. 2, 2. pkt., at tilbageholdelsen kan ske, indtil køretøjet eller forholdene i øvrigt er bragt i overensstermmelse med de i stk. 1, nævnte bestemmelser. Formålet med bestemmelserne er at forhindre udledning af luftforurenende stoffer. Tiltalte P/S har meddelt, at de ikke ønsker at reparere køretø-jet, men vil afmelde det fra registrering, og opbevare det hos sig selv. Retten finder, efter det i forarbejderne til Lov nr. 1557 af 19. december 2017 om ændring af færdselsloven, anførte, at færdselslovens § 120 a, stk. 2, 2. pkt. må forstås således, at tilbageholdelsen kan ske, indtil køretøjet eller dets forureningsbegrænsende udstyr er bragt i lovlig stand. Retten finder på den baggrund, at det ikke er tilstrækkeligt til at opfylde kravene til at bringe kø- retøjet eller forholdene i øvrigt i orden, blot at afmelde køretøjet fra registre- ring. Efter det anførte er betingelserne for at foretage beslaglæggelse i medfør af retsplejelovens § 802, stk. stk. 1 opfyldt. Retten finder endvidere, at formå-let med indgrebet være forspildt, hvis politiet havde skullet afvente rettens kendelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4. / side 7 Sagen er rettidigt indbragt for retten, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4. Derfor bestemmes: Det godkendes, at politiet har tilbageholdt lastbil Reg. nr. 1 hos Tiltalte P/S, Adresse, By. Politiet må opretholde tilbageholdelsen. Sagen sluttet. Retten hævet. Dommer

Retten i Kolding Den 24.juni 2019 kl. 13.00 blev retten sat af <anonym>Dommer</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 2-4503/2019 Politiets nr. 37TC-81456-00007-19 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte PIS</anonym> <anonym>CVR nr.</anonym> Opretholdelse af tilbageholdelse Der blev fremlagt anmodning om opretholdelse af tilbageholdelse af lastbil hos <anonym>Tiltalte PIS</anonym> Sagen er modtaget i retten den 7.juni 2019 kl. 12.35. Anklagemyndigheden har anmodet om, at sagen behandles på skriftligt grundlag. Advokat Bjarne Damm Johansen er valgt forsvarer. Forsvareren har erklæret sig indforstået med, at sagen behandles på skriftligt grundlag. Anklagemyndighedens anmodning af 7.juni 2019 er sålydende: Imedfør af færdselslovens $ 120 a, stk. 1, nr. 7,jf. retsplejelovens $ 806, stk 2,jf. 8 802, stk. 1,jf. 8 806, stk. 4 anmoder jeg om rettens kendelse om opretholdelse af tilbageholdelse af lastbil <anonym>Reg nr. 1</anonym> hos <anonym>Tiltalte PIS</anonym> <anonym>CVR nr.</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> der mistænkes for SCR-manipulation; ved at være ansvarlig for; at fø-rer <anonym>Person 1</anonym> den 2. maj 2019 kl. 08.10 førte lastbil <anonym>Reg nr. 1</anonym> tilkoblet sættevogn <anonym>Reg nr. 2</anonym> ad Midtjyske Motorvej mod vest ved Vej-le, selvom køretøjet ikke var i lovlig stand, idet der var foretaget ulov-lige konstruktive ændringer af køretøjets forureningsbegrænsende ud-styr; som har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luft- forurenende stoffer; hvorved der var manipuleret med det reagensfor- brugende system. Indledningsvis bemærkes at Ad-Blue bruges i SCR-systemet (Selective Catalytic Reduction system) der er det forureningsbegræn-sende system; der reducerer udledningen af NOx-emmissioner; Baggrund for anmodningen er, at lastbilen er tilbageholdt i medfør af færdselslovens $ 120 a, stk. 1, nr. 7 med henblik på at få lastbilens for- hold bragt i overensstemmelse med reglerne. Sagsfremstilling: Lastbilen blev standset ved kontrol af Sydøstjyllands Politi, Tung- vognscenter Syd den 2.maj 2019. Ved kontrollen blev det konstateret; at: Tankmåler til Ad-Blue stod på 75 %. Ingen fejl på anlægget vist i display Udvendig temperatur stod korrekt på 7,5 grader celsius. Ad-Blue væsken havde et urea indhold på ca. 34%,imod de 32,5%, der bør være. Ad-Blue tanken sad bagpå førerhuset; ovenpå dieseltanken; og var ik-ke monteret med dæksel. Der var kraftig aflejring af krystalliseret urea i tankstudsen. Ved scanning med Vabco værkstedsprogram; fremstod SCR anlægget som ikke tilstede. Det var ikke muligt at komme i kontakt med tempe- ratursensor i Ad-Blue tank, eller anden form for aktivering af anlæg-get. Ved alle forsøg fremstod "kommunikationsfejl? Ved udtagning af sikring 357 0g sikring 6, begge til SCR anlægget; var der ingen reaktion fra anlægget, ligesom tankmåleren til Ad-Blue; forblev på 75 %. Begge sikringer var intakte I krydsfelt under køretøjets forklap, fandtes en sort boks;, af elrelæ lig - nende type. Der udgik 4 ledninger fra boksen: To af dem var påloddet direkte til køretøjets can-bus . Et kabel var monteret til strøm; og det sidste var monteret til stel forbindelse. Nox sensor før katalysator var fjernet; og stikket til denne var indpak-ket i plastik. I udstødningsrøret, hvor nox sensoren skulle være monte-ret, var isat en bolt af samme størrelse. De strømførende kabler til SCR pumpemodulet var alle klippet over og indpakket i tape. Ved genetablering af strøm til pumpemodulet; og bortfjerning af emu- latorboksen; var der forbindelse til SCR anlægget, der fremviste fejl. Pa. <anonym>Person 2</anonym> foretog test af boksen; og de meddelelser den udsender på can-bus linjen. Boksen var en 'standard"' emulator- boks; der udsender besked til lastbilen hovedcomputer om at SCR sy- stemet er intakt og fungere, selvom det i virkeligheden er frakoblet 0g defekt. Lastbilen blev derfor tilbageholdt med henblik på lovliggørelse. Der har på vegne af sigtede selskab været rettet henvendelse til Syd- østjyllands Politi, Tungvognscenter Syd fra ITD den 10,, 13. og 16.maj 2019 ITD er svaret ved mail af 10., 16. og 22.maj 2019. Indsigelser og spørgsmål fra ITD har gået på andre muligheder end re- paration eller skrotning. Politiets svar har været; at lastbilens SCR-system skal repareres eller bilen skal skrottes for at bringe forholdet i lovlig stand. Advokat Bjarne Damm Johansen har på vegne af <anonym>Tiltalte PIS</anonym> begæret tilbageholdelsen indbragt for retten den 6. ju-ni 2019 kl. 13.27. Anklagemyndighedens påstand under sagen: Det kan ud fra kontrollen lægges til grund, at der var manipuleret med de reagensforbrugende systemer; ved indsættelse af en emulatorboks, hvorved de reagensforbrugende systemer var sat ud af drift. Sigtede selskab har over for politiet forklaret; at selskabet ikke ønsker lastbilen repareret, jf. afhøringsrapport sigtet af 3.maj 2019, s. 2,5. af- snit. Dette underbygges af den efterfølgende korrespondance via ITD_ Henset hertil samt at lastbilens SCR-system var manipuleret; så det var uvirksomt; ville indgrebets øjemed forspildes; hvis politiet ikke traf bestemmelse om tilbageholdes med det samme, da yderligere kør-sel med lastbilen ville fortsætte den strafbare handling. Af forarbejderne til lov om ændring af færdselssloven (LFF 30 2017, Ændring af sanktioner for foretagelse af ulovlige; konstruktive ændrin- ger i køretøjers forureningsbegrænsende udstyr), der trådte i kraft den 1. juni 2018 fremgår det, at der kan være store Økonomiske fordele forbundet med at manipulere med et køretøjs forureningsbegrænsende udstyr Dermed opnår de virksomhedsejere, der manipulerer med deres køretøjers udstyr en konkurrencefordel i forhold til virksomhedsejere, der anvender udstyret korrekt. Det var derfor Transport-Bygnings-og Boligministeriets opfattelse; at de hidtil gældende bøder på 1OOO,-kr. for konstruktive ændringer var for lave, hvorfor bødeniveauet er blevet væsentligt forhøjet og i gentagelsestilfælde endda ekstra skærpet efter forslag fra 'Enhedslisten? jf. Betænkning over Forslag til lov om ænd- ring af færdselssloven afgivet af Transport-Bygnings-og Boligudvalget den 23.november 2017 med deri angivet skema over bødestørrelserne efter ændringsforslaget. Af hensyn til en effektiv håndhævelse af reglerne om ikke at manipu- lere det forureningsbegrænsende udstyr, fik politiet da også hjemmel til at tilbageholde køretøjer i tilfælde af overtrædelse af reglerne, uan-set om føreren og leller køretøjet er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet. Det fremgår i den forbindelse af forarbejderne og af lov- teksten; at tilbageholdelse kan ske indtil køretøjet eller forholdene i øvrigt er bragt i overensstemmelse med de overtrådte regler, herunder nu også reglerne i den foreslåede $ 120 a, stk. 1, nr. 7 om forurenings - begrænsende udstyr; jf. færdselslovens $ 120 a, stk. 2 Anklagemyndigheden gør gældende; at det klart er lovgivers intention; at reglerne om forureningsbegrænsende udstyr skal håndhæves strengt og straffes hårdt over for såvel udenlandske som indenlandske ejere af køretøjerne. Såfremt lastbilen udleveres, har politiet ikke mulighed for effektivt at kontrollere; at køretøjets forhold bliver bragt i overensstemmelse med de gældende regler om forureningsbegræsende udstyr:. Dette gælder u-anset om pladerne er afmeldt eller ej. Har 'politiet ikke mulighed for effektivt at kontrollere køretøjets lovlighed inden frigivelse gøres reg-lerne om tilbageholdelse illusoriske. Det er tiltaltes ansvar som bruger af lastbilen at holde den i lovlig stand. Sigtede selskab må derfor betale for lovliggørelsen af lastbilen for at undgå fortsat tilbageholdelse som værende ulovligt køretøj . Der henvises til vedlagte rapportmateriale. Forsvareren har i et processkrift af 18.juni 2019 bl.a. anført følgende: Som valgt forsvarer for <anonym>Tiltalte PIS</anonym> nedlægger jeg følgende Påstand: Ophævelse af Sydøstjyllands Politis (beslutning om) tilbageholdelse af lastbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> efter færdselslovens 8 120 a, stk. 1, nr. 7./ Frifindelse for 'påstand om tilbageholdelse af lastbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> efter færdselslovens $ 120 a, stk. 1, nr. 7. Sagsfremstilling: Der henvises til anklagemyndighedens sagsfremstilling i processkrift af 7.juni 2019. Anbringender: <anonym>Tiltalte PIS</anonym> har ikke kendskab til, at der er sket manipulation af lastbilen, men erkender at være ansvarlig for samme. <anonym>Tiltalte PIS</anonym> vil således ikke bestride; at der er indsat en emulatorboks, hvorved de reagensforbrugende systemer var sat ud af drift. Samtidig tilkendegiver <anonym>Tiltalte PIS</anonym> at selskabet ikke ønsker lastbilen repareret, samt at selskabet ikke fortsat ønsker at benytte lastbilen i nuværende stand til yderligere kørsel på offentlige veje. Det gøres gældende; at betingelserne for tilbageholdelse af lastbilen med <anonym>Reg nr 1</anonym> efter færdselslovens 8 120a, stk. 1, nr. 7 på denne baggrund ikke længere er opfyldt; idet <anonym>Tiltalte PIS</anonym> har oplyst i afhøringsrapport af 3. maj 2019, at pladerne vil blive afmeldt; hvilket også er forsøgt den 12. juni 2019,jf. bilag A, hvor Told og Skat dog har oplyst; at man ikke kan afmelde pladerne, så længe lastbilen er i politiets besiddelse. Det fremgår af forarbejdemne, se bilag D, til færdselslovens $ 120 a, at der kan ske tilbageholdelse af et køretøj, indtil køretøjet eller forholdene i øvrigt er bragt i overensstemmelse med de overtrådte regler. Det må forstås således, at køretøjet enten skal være istandsat eller afmeldt og dermed ikke længere ulovligt. Nummerpladerne vil som tidligere anført blive afmeldt, så snart det er muligt, og Sydøstjyllands Politi har samtidig hermed bemyndigelse til at aftage nummerpladerne fra lastbilen; se bilag B og C. Det bestrides i den forbindelse; at politiet kan kræve; at lastbilen skrottes. Det gøres således gældende; at det er tilstrækkeligt; at nummerpladerne aftages lastbilen: Fortsat tilbageholdelse af lastbilen er derfor ikke nødvendig for at hindre nye lovovertrædelser; ligesom der ikke er grund til at frygte; at <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>PIS</anonym> vil benytte lastbilen til nye lovovertrædelser; hvis den ikke fortsat tilbageholdes. Formålet med færdselslovens 8 120 a, hvorefter køretøjet ikke skal kunne anvendes på offentlige veje; vil være opnået med en afmeldelse af nummerpladerne. Hvis køretøjet igen skal anvendes til kørsel på offentlige veje; skal det godkendes ved et syn; og køretøjet vil i den forbindelse ikke kunne godkendes; før miljøsystemet er lovligt. Det er således ikke korrekt; som anført af anklagemyndigheden; at reglerne om tilbageholdelse konkret gøres illusoriske; hvis politiet ikke har mulighed for effektivt at kontrollere køretøjets lovlighed inden frigivelse. Hvis køretøjet igen skal registreres, vil denne kontrol blive foretaget i forbindelse med syn af køretøjet. Det bemærkes i øvrigt; at køretøjet på lovlig vis vil kunne opbevares hos <anonym>Tiltalte PIS</anonym> uden plader; og uden at køretøjet er repareret, idet færdselsloven ikke finder anvendelse på en privat grund, der ikke er offentlig tilgængelig, jf. færdselslovens $ 1. Sydøstjyllands Politis (beslutning om) tilbageholdelse af lastbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> skal derfor ophævesl <anonym>Tiltalte PIS</anonym> skal derfor frifindes på påstanden om tilbageholdelse af lastbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> 99 Parterne har haft yderligere lejlighed til at fremkomme med bemærkninger Retten afsagde Kendelse: Det er ubestridt; at køretøjets forureningsbegrænsende udstyr ikke var i lov-lig stand, jf. færdselslovens $ 67, stk. 2 og stk. 4. Overtrædelse af disse be- stemmelser kan straffes med bøde, jf. færdselslovens 118, stk. 1, og er un- dergivet offentlig påtale. Politiet har tilbageholdt køretøjet i medfør af færdselslovens $ 120 a, stk. 1, nr. 7, 0g det fremgår af bestemmelsens stk. 2, 2. pkt., at tilbageholdelsen kan ske, indtil køretøjet eller forholdene i øvrigt er bragt i overensstermmelse med de i stk. 1, nævnte bestemmelser. Formålet med bestemmelserne er at forhindre udledning af luftforurenende stoffer; <anonym>Tiltalte PIS</anonym> har meddelt, at de ikke ønsker at reparere køretø-jet, men vil afmelde det fra registrering og opbevare det hos sig selv. Retten finder; efter det i forarbejderne til Lov nr: 1557 af 19. december 2017 om ændring af færdselsloven; anførte; at færdselslovens $ 120 a, stk. 2, 2. pkt. må forstås således, at tilbageholdelsen kan ske, indtil køretøjet eller dets forureningsbegrænsende udstyr er bragt i lovlig stand. Retten finder på den baggrund, at det ikke er tilstrækkeligt til at opfylde kravene til at bringe kø- retøjet eller forholdene i øvrigt i orden, blot at afmelde køretøjet fra registre - ring; Efter det anførte er betingelserne for at foretage beslaglæggelse i medfør af retsplejelovens 8 802, stk. stk 1 opfyldt. Retten finder endvidere; at formå-let med indgrebet være forspildt, hvis politiet havde skullet afvente rettens kendelse; jf. retsplejelovens 8 806, stk; 4 Sagen er rettidigt indbragt for retten; jf retsplejelovens $ 806, stk. 4 Derfor bestemmes: Det godkendes; at politiet har tilbageholdt lastbil <anonym>Reg nr. 1</anonym> hos <anonym>Tiltalte PIS</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Politiet må opretholde tilbageholdelsen. Sagen sluttet. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

3634

Tiltale for, som kaptajn på skibet, at have undladt at underrette Søværnets Operative Kommando om grundstødningen jf. bekendtgørelse nr. 573 af 18. juni 2008, indberetningsbekendtgørelsen... Vis mere

Appelleret