Datasets:
case_id
stringlengths 1
4
| Overskrift
stringlengths 12
246
| Afgørelsesstatus
stringclasses 17
values | Faggruppe
stringclasses 5
values | Ret
stringclasses 32
values | Rettens sagsnummer
stringlengths 11
21
| Sagstype
stringclasses 38
values | Instans
stringclasses 3
values | Domsdatabasens sagsnummer
stringlengths 4
8
| Sagsemner
stringclasses 765
values | Særlige retsskridt
stringclasses 38
values | Sagsdeltagere
stringlengths 0
332
| Dørlukning
stringclasses 3
values | Løftet ud af småsagsprocessen
stringclasses 3
values | Anerkendelsespåstand
stringclasses 3
values | Politiets journalnummer
stringlengths 0
40
| Påstandsbeløb
stringclasses 302
values | Sagskomplekser
stringclasses 4
values | text
stringlengths 192
2.1M
| text_anonymized
stringlengths 0
2.19M
| text_len
int64 192
2.1M
| text_anon_len
int64 0
2.19M
|
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | Sagen drejer sig om, hvorvidt opsigelsen af sagsøgeren overtrådte forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, herunder navnlig om sagsøgte har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse | Appelleret | Civilsag | Vestre Landsret | BS-19416/2020-VLR | Almindelig civil sag | 2. instans | 2/21 | Ansættelsesforhold; | Dommer - Eva Staal;
Dommer - Marie Kathrine Nielsen;
Dommer - Thomas Klyver;
Advokat - Helene Amsinck;
Advokat - Morten Skov Tornbo;
Vis flere... | Nej | Nej | Nej | 192962,97 | VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 15. juni 2021
Sag BS-19416/2020-VLR
(1. afdeling)
2B - Bedst og Billigst som mandatar for
Part 1
(advokat Morten Skov Tornbo)
mod
Part A
(advokat Helene Amsinck)
Landsdommerne Eva Staal, Thomas Klyver og Marie Kathrine Nielsen har del-
taget i sagens afgørelse.
Sagen er anlagt ved Retten i Randers den 24. februar 2020. Ved kendelse af 7. maj
2020 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226,
stk. 1.
Sagen drejer sig om, hvorvidt Part A ved opsigelsen af Part 1 overtrådte forbuddet
mod forskelsbehandling på grund af handicap, herunder navnlig om Part A har
opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. I bekræftende fald angår sagen, om
godtgørelsen skal beregnes på bag-grund af den faktiske løn, som arbejdsgiveren
udbetaler, eller om et flekslønstilskud indgår.
Påstande
Sagsøgeren, Part 1, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Part A, skal betale
192.962,97 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
2
Part A har principalt påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et
mindre beløb end det af sagsøger påståede.
Sagsfremstilling
Der er mellem parterne enighed om, at Part 1 er omfattet af
forskelsbehandlingslovens handicapbegreb. Parterne er endvidere enige om den
beløbsmæssige opgørelse af påstandsbeløbet.
Part 1 var i perioden fra den 9. maj 2017 til den 21. marts 2018 i
virksomhedspraktik hos Part A. Efter jobafklaringsforløbet blev Part 1 bevilliget et
midlertidigt fleksjob hos Part A, hvor hun i perioden fra den 15. november 2018 til
den 30. april 2019 varetog en stilling som idrætskoordinator med en ugentlig
arbejdstid på 4 timer. Den 14. maj 2019 blev bevillingen af midlertidigt fleksløns-
tilskud til ansættelsen som idrætskoordinator hos Part A forlænget for perioden 16.
maj 2019 til den 15. maj 2020, og den ugentlig arbejdstid blev forøget til 7 timer.
Ved brev af 6. november 2019 blev Part 1 opsagt med følgende begrundelse:
”…
Efter grundig overvejelse vælger Part A at opsige ansættelsen med
virkning fra 31-12-2019.
Vi vælger at afbryde samarbejdet, med den begrundelse at vi desværre
med beklagelse ikke kan efterleve de skåne behov som Part 1 har i forhold
til ansættelsen.
Part 1 er en dygtig medarbejder og vi håber derfor at Part 1 kan få, en
ansættelse der kan efterkomme hendes skåne hensyn.
Vi takker for samarbejdet.”
Ved brev af 19. november 2019 bad Det Faglige Hus Part A om at uddybe
opsigelsen af Part 1. Part A ved formanden, Vidne 1, svarede den 22. november
2019 følgende:
” …
Svar vedrørende opsigelse af Part 1
3
Part A er en meget lille idrætsforening med 90 medlemmer, som
fortrinsvis er psykisk sårbare borgere. Foreningen har været drevet af
personale frem til 31 dec. 2018, betalt af Kommune. Dette sam-arbejde
ophørte fra januar 2019 og foreningen overgik til drift på frivillig basis. Vi
har dog været så heldig at der efterfølgende er beslutte at ansætte en
koordinator under Institution, som er bevilget timer i Part A. Disse timer
skal efter aftale med Kommune anvendes til arbejde med, at fremme
frivillighed og samarbejde med fore-ninger i kommunen, samt
idrætsorganisationer som DAI, DIF, DGI m.m. Dette for at opfylde
Kommunes målsætning om at få flere borgere til at være idrætsaktive.
Koordinatoren ville ikke kunne være til rådighed i Part 1's arbejdstid.
På grund af denne store organisationsændring, har vi som forening ikke
mulighed for at efterkomme Part 1's skånebehov. Arbejdet som Part 1
havde var alene arbejde, hvilket ikke efterlever hendes skånebehov, men
som hun selv har sagt ja til. Dette gør at vi ikke kan støtte Part 1 i
grænsesætning over for borgerne, vi kan ikke skabe tydelig og rolige
rammer da der hele tiden vil opstå løbende ændringer i arbejdsopgaverne.
Mange opgaver i foreningen varetages af frivillige. Vi er derfor nød til at
efterkomme vores frivilliges behov for fleksibilitet. Vi har ligeledes ikke
mulighed for at give Part 1 en fast kontaktperson, som hun hurtig ville
kunne få kontakt med og samtaler med.
Jeg er som formand tiltrådt 26 marts 2019. Og valgt sammen med den nye
bestyrelse at forlænge Part 1's ansættelse, da jeg som formand ikke kendte
Part 1 særlig godt og ikke har været med til at ansætte Part 1 i nov. 18. Vi
kan nu se at vi ikke har mulighed for at give Part 1 den støtte i hendes
arbejde som hun har brug for. Derfor har vi for at tilgodese alle parter
truffet denne beslutning.
Vi håber derfor at Part 1 får en ansættelse andet sted, der vil kunne
opfylde hendes skåne behov.
…”
Den 22. november 2019 rejste Det Faglige Hus krav om, at Part A skulle betale
192.962,97 kr. i godtgørelse til Part 1 og henviste til, at opsigelsen var i sket i strid
med forskelsbehandlingslovens § 2. Part A tilbød den 29. november 2019 at
trække opsigelsen af Part 1 tilbage med følgende begrundelse:
4
”…
Efter nærmere drøftelse og gennemlæsning af korrespondance med Det
Faglige Hus. Har vi valgt at omstrukturer i foreningen.
Vi vil derfor gerne byde Part 1 velkommen tilbage på vores kontor.
Part 1 har 7 timer om ugen, som ganske udmær-ket kan bruges på
kontoret. Vi ønsker dem anvendt tirsdag og torsdag fra kl. 09.30 - 13.00
Begge dage. Dette skulle imødekomme struktur og ikke for megen kørsel
til og fra arbejde.
…”
Af årsrapporten for 2018 for Part A fremgår, at foreningen i 2018 havde et
overskud på 64.124 kr. og en egenkapital på 120.558 kr. Udgiften til lønninger var
på 26.044 kr. I 2019 havde Part A ifølge årsrapporten et overskud på 66.479 kr. og
en egenkapital på 188.535 kr. Foreningens udgift til lønninger i 2019 var i alt på
80.193,54 kr.
Forklaringer
Part 1, Vidne 1 og Vidne 2 har afgivet forklaring.
Part 1 har forklaret, at hun er uddannet socialpædagog. Hun har arbejdet inden for
faget siden 1995. Han fik på et tidspunkt nogle psykiske udfordringer, som gjorde,
at hun kom i et jobafklaringsforløb. Hun var i den forbindelse i 10 måneders
virksomhedspraktik i foreningen Part A i By. Hun blev efterfølgende ansat i
fleksjob i foreningen. Det var foreningens tidligere idrætskoordinator, Person 1,
der tilbød hende ansættelsen. Hun blev først ansat med en arbejdstid på 4 timer.
Det gik fint med at varetage arbejdsopgaverne.
Hendes arbejde blev ikke påvirket af organisationsændringen i foreningen primo
2019. Efter organisationsændringen udførte hun således stadig de samme
arbejdsopgaver som før.
Der var 1-2 brugere, der deltog i foreningens aktivitet med svømning. Hun var
alene om at stå for denne aktivitet. Under den årlige livredderprøve ”panikkede”
hun under en af delprøverne, som foregik på dybt vand. Hun fik lov at gen-
nemføre prøven på lavt vand, da foreningens svømmeaktiviteter foregik på lavt
vand.
5
Hun ville gerne fortsætte sin ansættelse, da den første ansættelsesperiode udløb i
foråret 2019. Da økonomien faldt på plads, blev det muligt for hende at blive
forlænget. Hun tilkendegav under en MUS-samtale med Vidne 1 og Vidne 2 i
starten eller midten af april 2019, at hun gerne ville fritages for svømmeaktiviteten
på grund af forløbet omkring livredderprøven.
Ved forlængelsen af ansættelsesforholdet blev arbejdstiden forøget fra 4 til 7 ti-
mer. Det gik fint med den forøgede arbejdstid. 5 timer af arbejdstiden brugte hun
på aktiviteter for brugerne og resten blev brugt på administrativt arbejde mv. Hun
forestod selv fire aktiviteter for brugerne. Det omfattede bl.a. svømning. Hun var
alene ved afvikling af de aktiviteter, som hun stod for. Hun har aldrig fået en
advarsel eller lignende af foreningen.
I begyndelsen af august 2019 fik hun udleveret en telefon af foreningen. Det blev
understreget over for hende, at telefonen ikke måtte løbe tør for strøm. Det var et
problem for hende, at hun skulle være tilgængelig på telefonen hele tiden.
Hun havde i oktober 2019 et møde med Vidne 1 og Vidne 2. Han havde selv bedt
om mødet for at tale om problemerne med at have telefonen og at gennemføre den
kommende årlige livredderprøve. På mødet fandt de en løsning på telefon-
problematikken. De fandt ikke en løsning på svømmeaktiviteten. Hun foreslog på
mødet, at hun i stedet for svømning kunne stå for andre af foreningens aktiviteter.
Vidne 1 og Vidne 2 sagde, at dette skulle vendes i bestyrelsen, og at de ville vende
tilbage med et svar. Hun husker ikke, at de talte om hendes behov for en
kontaktperson på mødet.
Person 2 begyndte at arbejde i foreningen den 1. oktober 2019. Han blev ansat som
frivillighedskoordinator og skulle som den eneste aktivitet stå for foreningens
aktiviteter med badminton.
Hun blev indkaldt til et møde den 6. november 2019. Hun fik på mødet oplyst, at
det efter drøftelse i bestyrelsen var blevet besluttet, at hun skulle opsiges. Hun fik i
den forbindelse at vide, at opsigelsen skyldtes, at hun ikke kunne tage den
kommende livredderprøve og derfor ikke kunne forestå foreningens svøm-
meaktivitet. Hun sagde, at hun ikke kunne forstå det. Hun blev ked af det. Hun fik
kort tid efter mødet tilsendt den skriftlige opsigelse med anbefalet brev. Hun er
ikke i tvivl om, at hun blev opsagt den 6. november 2019.
Han lavede facebookopslaget i ekstraktens side 105. Facebookgruppen er for
foreningens ansatte og brugere. Hun fik ingen reaktion på opslaget fra foreningen.
6
Hun havde ikke lyst til at vende tilbage til arbejdet i foreningen, da hun fik til-
buddet herom i ekstrakten side 113. Hendes tillid til foreningens ledelse var væk.
Hun blev overrasket over, at det nu var muligt for foreningen at tilbyde hende 7
timers administrativt arbejde.
Hun talte på et tidspunkt under sin ansættelse i foreningen med Vidne 2 og Vidne 1
om en situation, som hun havde haft med en bruger. Hun ønskede at få sparring
med hensyn til, hvordan hun skulle håndtere brugeren. Hun har aldrig sagt, at hun
ikke ville have noget med denne bruger at gøre. Hun har heller aldrig talt med
brugere om betaling af kontingent. Hun vidste ikke, hvilke brugere der havde
betalt kontingent, da det ikke var en del af hendes arbejdsopgaver.
Vidne 1 har forklaret, at hun er formand for foreningen. Det er frivilligt arbejde,
som hun udfører i foreningen. Hun er til daglig ansat som aktivitetsmedarbejder i
Institution i Kommune. I 2018 kom hun ind i foreningen som bestyrelsesmedlem.
Hun blev formand i 2019. Foreningen har til huse i Institution i By. Hun arbejder
4-5 timer om ugen i foreningen.
Foreningen blev startet i 1990’erne med henblik på gennem idræt at give borgere
med sindslidelser et øget velbefindende. Foreningen skulle ligne en almindelig
forening mest muligt. Foreningen blev derfor organiseret som en almindelig
idrætsforening med kontingentbetaling mv. Foreningen finansieres af § 18-mid-ler
fra Kommune (folkeoplysningslovens § 18). Der skal ansøges om midler hvert år
til foreningens aktiviteter.
Det var den tidligere idrætskoordinator i foreningen, Person 1, som i sin tid ansatte
Part 1. Person 1 var selv fleksjobber, men hun udførte også frivilligt arbejde i
foreningen.
Kommune besluttede med virkning fra den 1. januar 2019, at kommu-nens ansatte
ikke måtte bruge arbejdstid på foreningens aktiviteter. Det førte til, at den tidligere
formand stoppede. Der gik herefter politik i sagen, og det blev besluttet, at
kommunen støttede foreningen ved bl.a. at betale for Person 1's 12 ti-mer.
Person 1 sagde op pr. 31. maj 2019. Der skulle derfor ansættes en ny idrætskoordi-
nator. Det blev Person 2, som begyndte den 3. oktober 2019. Person 2 skulle
varetage arbejdsopgaverne i forhold til foreningens frivillige. Person 2 skulle også
varetage kontakten til samarbejdspartnerne. Han skulle som udgangspunkt ikke
selv stå for idrætsaktiviteter. Han måtte dog gerne stå for at udvikle nogle
aktiviteter. Da Person 2 begyndte, var han med til badmintonaktiviteterne for at
lære brugerne at kende. Det var hende, som stod for badmintonaktiviteterne.
Person 2 prøvede også at opstarte nogle fitnessaktiviteter.
7
Hun havde sammen med Vidne 2 et møde med Part 1 i forbindelse med forlængel-
sen af Part 1's ansættelsesforhold i foråret 2019. Mødet blev afholdt i april 2019.
På mødet drøftede de bl.a. arbejdstiden og endte med 7 timer. De talte om, at Part
1 skulle fortsætte med at forestå svømmeaktiviteten. Part 1 nævnte ikke, at hun
havde problemer med at fortsætte med aktiviteten, eller at hun ikke kunne tage liv-
redderprøven. Efter forlængelsen udførte Part 1 de aftalte arbejdsopgaver.
Foreningen har haft svømmeaktiviteten siden foreningens start. Som følge af
brugernes psykiske udfordringer er det svingende, hvor mange der deltager i
foreningens aktiviteter. Det gælder også for svømmeaktiviteten. Der kan derfor
godt være flere end 1-2 deltagere til svømning – måske 3-4 deltagere.
I september 2019 fortalte Part 1 for første gang, at hun havde det svært med livred-
derprøven. Hun tilbød, at hendes datter kunne hjælpe Part 1 med svømmeaktivi-
teten, så Part 1 kunne træne op til prøven.
Det var Part 1, der bad om mødet i oktober 2019. Part 1 fortalte på mødet, at hun
havde talt med sin jobkonsulent om sine skånebehov. Part 1 fortalte bl.a. om sit
behov for en kontaktperson, som hun kunne få fat på i arbejdstiden. Part 1 havde
en kontaktperson, men kontaktpersonen kunne ikke stå til rådighed, når Part 1 var
på arbejde. Part 1 fortalte også, om en telefonsamtale med en bruger, som havde
ført til, at hun havde fået et angstanfald. De aftalte, at Part 1 ikke skulle tale i
telefon med brugerne uden for arbejdstiden. De talte endvidere om, hvordan Part 1
i øvrigt kunne håndtere den pågældende bruger, og at foreningen ikke havde
mulighed for at tilbyde Part 1 en kontaktperson. De talte også om livredderprøven
på mødet. Part 1 sagde, at hun ikke ønskede at tage livredderprøven. Der er krav
om livredderprøve for at kunne forestå foreningens svømmeaktivitet. Der var ikke
andre livreddere i foreningen. Hun fortalte derfor Part 1, at hun ville tale med
bestyrelsen om det.
Spørgsmålet blev herefter drøftet i bestyrelsen. Hun havde ikke fastlagt sin
holdning til spørgsmålet forud for bestyrelsesmødet. Foreningen overvejede ikke at
standse svømmeaktiviteten i en periode. Det ville koste 400 kr. i timen at skaffe en
livredder udefra, og det havde foreningen ikke råd til. Foreningen spurgte andre
foreninger om hjælp til at forestå svømmeaktiviteten, men det var kun muligt at få
hjælp i en kortere periode. Foreningen var derfor nødt til at fastholde, at Part 1
skulle forestå svømmeaktiviteten.
Hun indkaldte herefter Part 1 til et møde den 6. november 2019, hvor hun, Part 1
og Vidne 2 deltog. Hun indledte mødet med at redegøre for, at foreningen efter
drøftelse i bestyrelsen ikke havde mulighed for at imødekomme Part 1's ønske om
at blive fritaget for svømmeaktiviteten. Part 1 blev ked af det og vred og forlod
8
herefter mødet. På vej ud ad døren sagde Part 1, at hun ikke havde mere at snakke
med foreningen om. Det blev derfor et kort møde.
Hun modtog senere samme dag en sygemelding på SMS fra Part 1. Efter mødet
talte de i foreningen om forløbet af mødet og endte med, at det var bedst for alle
parter, at Part 1 blev opsagt. Hun begyndte derfor at skrive den skriftlige opsi-
gelse, som Vidne 2 senere sendte til Part 1 med anbefalet brev. Hun begyndte at
skrive opsigelsen efter, at hun havde modtaget sygemeldingen fra Part 1. Hun for-
søgte at skrive opsigelsen på en pæn måde. Hun nævnte derfor ikke specifikt
svømmeaktiviteten, Part 1's angst og problemer med nogle af brugerne.
Da hun modtog brevet fra Det Faglige Hus, fik hun et chok. Foreningen havde
ikke midler til at betale en godtgørelse. Foreningens midler var øremærkede til
specifikke aktiviteter, og midlerne skulle betales tilbage, hvis de ikke blev an-
vendt til disse aktiviteter. For at redde foreningen fik hun af sin leder lov til at
bruge noget af sin arbejdstid i foreningen. Person 2 fik også lov til at forestå nogle
af foreningens aktiviteter. Vidne 2 påtog sig også yderligere aktiviteter. Det blev
derfor muligt at give Part 1 det tilbud, som fremgår i ekstraktens side 113, frem til,
at hendes 1-årige ansættelsesforhold udløb i foråret 2020.
Efter opsigelsen af Part 1 søgte foreningen en ny medarbejder til at varetage Part
1's opgaver. Timetallet var dog forhøjet i forhold til Part 1's.
Foreningen har i dag to lønnede med medarbejdere – Person 2 og Person 3. Person
2 er ansat som idrætskoordinator. Person 3 laver administrativt arbejde, herunder
bogføring, hjemmeside mv. Person 3 har også overtaget nogle af Part 1's opgaver,
herunder svømmeaktiviteten. Person 3 forestod således svømmeaktiviteten fra
januar 2020 og frem til corona-nedlukningen i marts 2020. Person 3 er ansat i
fleksjob. Foreningen ansatte endnu en fleksjobber på grund af foreningens ønske
om at have en social profil.
Stigningen i lønudgifter fra 2018 til 2019 skyldtes, at foreningen selv skulle betale
løn til medarbejderne efter Kommunes beslutning fra primo 2019. Posten
”vederlag instruktør” i regnskabet for 2019 dækker over skattefrit vederlag til
foreningens frivillige.
Hun har løbende under Part 1's ansættelsesforhold talt med hende om de ting, der
har været, herunder hendes håndtering af brugerne. Hun har ikke skrevet det ned,
når der har været problemer.
Vidne 2 har forklaret, at hun er kasserer i foreningen. Hun har været kasserer i 3 år.
Det er frivilligt arbejde, som hun udfører. Hun får et skattefrit vederlag af
foreningen. Hun er ellers ikke aflønnet af foreningen. Hun tegner sammen med
Vidne 1 foreningen. Ud over sit arbejde som kasserer har hun stået
9
for foreningens aktivitet med skydning og har hjulpet til med andre aktiviteter.
Hun er førtidspensionist, da hun lider af PTSD.
Hun var involveret, da Part 1 fik forlænget sin ansættelse i foråret 2019. De havde
et møde med Part 1 i den forbindelse. Deres tidligere idrætskoordinator, Person 1,
havde sagt op, og de kunne derfor tilbyde Part 1 nogle flere timer. De talte på mø-
det om alle de aktiviteter, som Part 1 skulle stå for. Det drejede sig om bowling,
styrketræning, dans og svømning. Part 1 nævnte ikke, at hun var bange for livred-
derprøven. Hvis Part 1 havde sagt dette, havde foreningen nok overvejet at ansæt-
te en anden.
Part 1 stod herefter for de aftalte aktiviteter. Part 1 havde nogle episoder med
brugerne. De talte med Part 1 om, at det – som følge af de udfordringer, som
foreningens brugere har – kan være nødvendigt at ”trykke på pyt-knappen” . Det
var særligt en mandlig bruger, som det drejede om. De talte også med den
pågældende bruger om hans opførsel. Det skal være meget voldsomt, inden
foreningen bortviser brugere. Part 1 har også talt med en kvindelig bruger om
manglende kontingentbetaling. Brugeren gik til vidnet, hvilket Part 1 blev irriteret
over.
Foreningen har aldrig bedt Part 1 om at tage telefonen uden for arbejdstiden. Part 1
havde en telefon, og i starten havde hun også foreningens hovednummer. Hun
sagde til Part 1, at det var meget vigtigt, at telefonen ikke løb tør for strøm, så man
kunne se, hvis nogen havde ringet. Opkaldene kunne så besvares i arbejdstiden. Da
de kunne mærke, at Part 1 havde det svært med telefonen, blev der lavet en aftale
om, at vidnet og Part 1 byttede telefonnummer, og at Part 1 kunne viderestille sin
telefon til vidnet. De byttede nummer i august 2019. Det var ikke først efter mødet
i oktober.
På et tidspunkt efter sommerferien hørte hun fra Vidne 1, at Part 1 var nervøs for
livredderprøven. Vidne 1 havde i den forbindelse tilbudt, at Vidne 1's datter, som
hun også havde gjort første gang, kunne hjælpe Part 1 med svømmeaktiviteten.
I oktober 2019 bad Part 1 om et møde med Vidne 1 og vidnet. På mødet fortalte
Part 1, at hun ikke kunne tage livredderprøven. De sagde til Part 1, at de ville
drøfte det i bestyrelsen. Part 1 sagde også på mødet, at hun efter
fleksjobbevillingen skulle have en kontaktperson, som stod til rådighed for hende,
når hun var på arbejde. Det havde foreningen ikke været opmærksom på tidligere.
Part 1 sagde endvidere, at hun hellere ville fyres end at tage livredderprøven. De
talte ikke om telefon-problemerne på mødet.
Part 1's skånebehov blev herefter drøftet i bestyrelsen. De syntes i bestyrelsen, at
der var underligt, at Part 1 – kort efter, at hun have accepteret fortsat ansættelse –
nu kom og sagde, at hun ikke kunne udføre det aftale arbejde. Foreningen havde
ikke mulighed for at fritage Part 1 for svømmeaktiviteten, der er en vigtig akti-
10
vitet i foreningen, som har været med fra foreningens start. Der var i 2019 normalt
omkring 2-3 brugere, som deltog i svømmeaktiviteten. Person 2 kunne ikke
overtage opgaven, da han havde andre opgaver og ikke var livredder. Vidnet kunne
ikke svømme, og det kunne Vidne 1 kan heller ikke. De øvrige frivillige, der også
var brugere, var ikke egnet til at forestå svømningen og tage livredderprøve. Det
ville koste 400 kr. i timen at få en livredder udefra. Det havde foreningen ikke
økonomisk mulighed for. Drøftelsen i bestyrelsen endte med, at der skulle holdes
et møde med Part 1 for at finde en løsning.
På mødet den 6. november 2019 blev Part 1 orienteret om, at foreningen ikke kun-
ne imødekomme hendes ønsker. Part 1 blev herefter vred. De spurgte Part 1, om de
ikke kunne tale om det, men det ønskede Part 1 ikke. Part 1 forlod herefter mødet
Efter mødet blev der skrevet en fyreseddel til Part 1. Hun sendte fyresedlen til Part
1 om fredagen. Hun fandt en livredder fra en anden forening, som kunne forestå
svømmeaktiviteten frem til jul. Fra den 1. januar 2020 blev Person 3 ansat, og hun
varetog herefter svømmeaktiviteten som permanent løsning. Person 3 blev først
ansat med en arbejdstid på 10 timer, som senere blev sat op til 12 timer.
Vidne 1 skrev brevet til Det Faglige Hus i ekstraktens side 110. Vidnet havde set
svaret, inden det blev sendt. Hun blev rystet, da hun så svaret fra Det Faglige Hus i
ekstraktens side 111. Foreningen havde ikke penge til at betale det rejste krav, da
deres midler var øremærkede. De tænkte, at hvis foreningen genansatte Part 1, vil
det hele nok gå væk. Foreningen tilbød derfor Part 1, at hun kunne lave noget af
det administrative arbejde, som vidnet og Vidne 1 lavede. Vidnet kunne så i stedet
forestå bowling og være til stede ved svømning sammen med livredderen. Vidne 1
påtog sig nogle af Part 1's andre aktiviteter. De overtog også nogle af Part 1's
opgaver ud af huset. Det administrative arbejde, som foreningen tilbød Part 1,
svarerede reelt til 3-4 timer om ugen.
Posten ”lønninger” på 26.044 kr. i regnskabet for 2018 dækker over løn til Part 1
og Person 1. Foreningen havde valgt at betale 4 timer til Person 1 ved siden af den
løn, som hun på daværende tidspunkt fik fra kommunen. I 2019-regnskabet er
lønudgifterne væsentligt højere, idet foreningen bl.a. nu havde Part 1 og Person 1
ansat.
I april 2019 deltog hun i en MUS-samtale med Part 1. De talte ikke om
svømmeaktiviteten under samtalen.
Foreningen har i dag Person 2 ansat på 12 timer, hvoraf foreningen betaler 4 ti-
mer, mens resten betales af Institution. Foreningen har endvidere Person 3 ansat i
fleksjob på 12 timer, hvor foreningen betaler alle timerne. Der er 4-5 frivillige,
som får skattefrit vederlag af foreningen.
11
Person 2 blev den 1. oktober 2019 ansat som idræts- og frivilligkoordinator. I be-
gyndelsen brugte Person 2 en stor del af sin arbejdstid på komme ind i arbejdet.
Person 2 havde ikke aktiviteter med brugerne. Han hjalp dog måske nogle gange
med styrketræningsaktiviteterne. I 2020 begyndte han at stå for foreningens
badmintonaktiviteter.
Retsgrundlaget
Efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskels-
behandlingslovens) gælder der et forbud mod forskelsbehandling af lønmodtagere
på grund af bl.a. handicap. Af lovens § 1, § 2 og § 2 a fremgår bl.a. følgende:
”§ 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indi-
rekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, po-
litisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social
eller etnisk oprindelse.
§ 2. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere
til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse
eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Stk. 2. …
§ 2 a. Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssi-ge
i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap
adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i
beskæftigelse, eller for at give en person med handicap adgang til uddan-
nelse. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en
uforholdsmæssig stor byrde. Lettes denne byrde i tilstrækkeligt omfang
gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være ufor-
holdsmæssig stor.”
Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, herunder lovens § 2 a,
blev indsat i forskelsbehandlingslovens ved lov om 1417 af 22. december 2004,
som angik indsættelse af alder og handicap som kriterier i loven. Af lovforslaget til
lovændringen (lovforslag nr. L 92 af 11. november 2004) fremgår bl.a. følgende:
”I. Indledning
Med lovforslaget foreslås det at indsætte diskriminationskriterierne »han-
dicap og alder« i forskelsbehandlingsloven, således at lovens anvendelses-
område udvides til at omfatte et forbud mod forskelsbehandling på grund af
alder og handicap på arbejdsmarkedet. Endvidere foreslås en pligt for
12
arbejdsgiveren til at foretage rimelige tilpasninger for at sikre en person med
handicap adgang til beskæftigelse m.v. …
…
2. Baggrund for forslaget
Forslaget gennemfører den resterende del af Rådets direktiv 2000/78/EF om
generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til be-
skæftigelse og erhverv, jf. EF-Tidende 2000, nr. L 303, s. 16 (beskæftigelses-
direktivet), i dansk ret, dvs. bestemmelserne om alder og handicap. Direk-
tivets øvrige forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro og
seksuel orientering blev gennemført ved lov nr. 253 af 7. april 2004 om
ændring af forskelsbehandlingsloven.
…
2.1.1. Direktivets særbestemmelser om handicap
Direktivets udgangspunkt er, at direkte og indirekte forskelsbehandling på
grund af handicap er forbudt, jf. artikel 2. Med henblik på at sikre over-
holdelse af princippet om ligebehandling indeholder direktivets artikel 5 en
selvstændig forpligtelse for arbejdsgiveren til i rimeligt omfang at foretage
tilpasninger. Tilpasningerne skal være hensigtsmæssige i forhold til den
handicappede persons konkrete behov. Arbejdsgiveren må dog ikke
pålægges en uforholdsmæssig økonomisk byrde. Hvis byrden lettes i
tilstrækkeligt omfang gennem foranstaltninger, der er normale elementer i
den pågældende medlemsstats handicappolitik, anses den ikke for at være
uforholdsmæssig stor.
Den forpligtelse, arbejdsgiveren har i henhold til artikel 5 til at foretage til-
pasninger, skal efter omstændighederne indgå i vurderingen af, hvorvidt en
person med handicap udsættes for indirekte forskelsbehandling, jf. arti-kel 2,
stk. 2, litra b.
…
Til nr. 11 [§ 2 a]
Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 5. Det foreslås at indsætte en
ny bestemmelse i loven, hvorefter arbejdsgiveren forpligtes til at foretage
tilpasninger for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse m.v.
Samtidig forslås det at lovfæste, at en uforholdsmæssig stor byrde, der lettes
i tilstrækkeligt omfang i medfør af offentlige foranstaltninger, ikke anses for
at være urimelig byrdefuld.
13
Tilpasningsforpligtelsen vil alene være relevant i de tilfælde, hvor personen
med handicap har de nødvendige kvalifikationer for at kunne bestride det
pågældende job, med de eventuelle påkrævede tilpasninger. Arbejds-
miljøreglerne fastlægger allerede i dag, at der ved indretning af faste ar-
bejdssteder i givet fald skal tages hensyn til personer med handicap. Til-
pasningsforpligtelsen efter dette lovforslag indebærer således en yderligere
forpligtelse for arbejdsgiveren.
Formålet med bestemmelsen er at fastslå arbejdsgiverens forpligtelse til at
træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de kon-
krete behov, den pågældende person med handicap har, for at få adgang til
arbejdsmarkedet, bibeholde en ansættelse og udvikle sig i sin stilling, således
som det er tilfældet for andre kolleger, der ikke er handicappede.
Bestemmelsen er central for at fastlægge omfanget af arbejdsgiverens for-
pligtelser til at træffe foranstaltninger i forhold til ansøgere med handicap og
allerede ansatte, der senere bliver handicappede. Når omfanget af de
foranstaltninger, der er påkrævet for at kunne vurdere, hvad der skal til for at
ansætte en person med handicap er afklaret, skal arbejdsgiveren, afhængig af
udgiftens størrelse, afholde denne. Ved vurderingen af, om arbejdsgiveren
pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, skal der tages hensyn til, om det
offentlige dækker en del eller alle udgifter. Dækkes udgifterne i tilstrækkeligt
omfang af staten, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor.
Konsekvensen af lovforslaget vil derfor være, at en ansøger med handicap
fremover skal vurderes på lige fod med andre ansøgere. Det springende
punkt i forhold til en eventuel ansættelse vil være, om den tilpasning, der
skal foretages, vil være urimelig byrdefuld og derfor ikke kan kræves fore-
taget. Såfremt dette er tilfældet, vil arbejdsgiveren lovligt kunne afvise at
ansætte vedkommende.
Betragtningerne til direktivet giver en række fortolkningsbidrag m.h.t. hvilke
tilpasninger, der fx kunne komme på tale, og hvilke hensyn der vil kunne
indgå i vurderingen af, hvornår en byrde er uforholdsmæssig stor. I
betragtning 20 opregnes følgende eksempler på tilpasninger: Indretning af
lokaler eller tilpasning af udstyr, arbejdsmønstre, opgavefordeling, samt
adgang til uddannelse og instruktion. For tilpasningerne gælder, at de skal
være passende, dvs. effektive og praktiske. Betragtning 21 fastslår, at: ”Når
det vurderes, om disse tilpasninger medfører en uforholdsmæssig stor byrde,
bør der navnlig tages hensyn til de finansielle og andre omkostninger, der er
forbundet hermed, samt til organisationens eller virksomhedens størrelse og
finansielle midler samt muligheden for at opnå offentlige tilskud eller anden
støtte.”
14
Som eksempler på situationer, hvor der vil skulle overvejes tilpasninger kan
nævnes følgende:
Eksempel 1 : En arbejdsgiver stiller krav om kørekort. Der er ikke tale om et
chaufførjob, men et job, hvor det et par gange om ugen er nødvendigt at køre
til en anden afdeling af virksomheden. Blinde personer er i sagens natur
afskåret fra at kunne opfylde den betingelse. Ved vurderingen af, hvorvidt
der er tale om indirekte saglig begrundet forskelsbehandling af blinde
ansøgere, må det overvejes, hvor påkrævet den ønskede kvalifikation er. Er
den virkelig nødvendig, eller er den blot en fordel? Kunne en kollega i
virksomheden klare arbejdsopgaven for den blinde kollega? Resultatet vil
afhænge af de konkrete forhold, men eksemplet illustrerer de overvejelser,
det er nødvendigt at gøre sig, forinden en handicappet ansøger afvises.
Eksempel 2 : En person i kørestol, der også har mistet førligheden i sine ar-
me søger en stilling som juridisk sagsbehandler i et forsikringsselskab. Det er
utvivlsomt, at ansøgeren vil kunne bestride stillingen på nær skrive-
funktionen. Såfremt arbejdsgiveren ser bort fra ansøgeren alene på grund af
handicappet, vil det være direkte forskelsbehandling.
En afvisning af ansøgeren skal altså kunne begrundes i saglig indirekte
forskelsbehandling. Kravet om kendskab til tekstbehandling er en umid-
delbart neutral bestemmelse, men afskærer ikke desto mindre personer med
begrænset førlighed i kroppen fra traditionelle sagsbehandlingsjobs. Ved
vurderingen af, om der er tale om indirekte forskelsbehandling, må det
overvejes om kravet om kendskab til tekstbehandling er »objektivt be-
grundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæs-
sige og nødvendige«. I eksemplet er kravet relevant, men arbejdsgiveren kan
ikke afvise ansøgeren af den grund, idet arbejdsgiveren nu også er forpligtet
til at undersøge, hvilke tilpasninger, der skal træffes, for at ansøgeren kan
fungere i stillingen. Afhængig af udgifterne, herunder mulighederne for at få
disse dækket af det offentlige, vil arbejdsgiveren skulle vurdere ansøgeren
med handicap på lige fod med andre kvalificerede ansøgere. Først når
mulighederne er undersøgt, vil arbejdsgiveren have opfyldt sine forpligtelser
i henhold til lovforslagets § 2a.”
Anbringender
Part 1 har anført, at hun blev opsagt fra sin ansættelse i foreningen Part A i strid
med forskelsbehandlingsloven, og at hun derfor har krav på en godtgørelse. Hun
har i hele ansættelsen passet sit arbejde tilfredsstillende, ligesom hun ikke har haft
sygefravær, modtaget advarsler eller
15
lignende. Foreningen angiver selv i opsigelsesskrivelsen, at hun var en dygtig
medarbejder. På opsigelsestidspunktet havde hun således i det hele passet sit
arbejde til fulde. Hun var derfor kompetent, egnet og disponibel til at varetage sin
stilling. Ultimo 2019 blev hun tiltagende nervøs, presset og angst over, at hun
skulle forny livreddercertifikatet i januar 2020. Forud for opsigelsen havde hun
flere gange spurgt, om hun kunne få lov til at erstatte den ugentlige svømmetime
med en anden arbejdsopgave. Foreningen har ikke har godtgjort, hvorfor hendes
skånebehov ikke med rimelighed kunne imødekommes. Tværtimod er det ved
foreningens tilbud af 29. november 2019 om fortsat ansættelse dokumenteret, at
foreningen kunne have imødekommet hendes ønske, hvis foreningen havde haft
viljen til det. Foreningen har derfor ikke iagttaget tilpasningsforpligtelsen efter
forskelsbehandlingslovens § 2 a.
Det er i retspraksis fastslået, at godtgørelsesniveauet efter forskelsbehandlings-
loven som udgangspunkt skal udmåles efter de retningslinjer, der har udviklet sig i
praksis på ligebehandlingsområdet, hvorefter minimumsgodtgørelsen alt-
overvejende udgør 6 måneders løn. Derudover gives der godtgørelser svarende til
9 eller 12 måneders løn. Hun blev opsagt som direkte følge af hendes handicap, og
det er en skærpende omstændighed, at foreningen relativt let kunne have tilpasset
stillingen. Når dette sammenholdes med hendes samlede anciennitet på ca. 1 år,
bør godtgørelsen udmåles svarende til 9 måneders indtægt. I op-gørelsen af
indtægten skal både lønnen fra foreningen og fleksløntilskuddet indgå. Det vil
være i strid med EU-retten, herunder effektivitetsprincippet, hvis godtgørelsen
alene udmåles på grundlag af den løn, som foreningen udbetalte til hende. Kun ved
at lade fleksløntilskuddet indgå, vil godtgørelsen få den fornødne pønale virkning.
Part A har anført, at opsigelsen af Part 1 ikke er sket i strid med
forskelsbehandlingsloven, og at hun derfor ikke har krav på en godtgørelse.
Foreningen har løftet bevisbyrden for, at hun ikke var kompetent, egnet og
disponibel til at varetage stillingen, og at der ikke foreligger nogen tilsidesættelse
af tilpasningsforpligtelsen. Det var en væsentlig forudsætning for ansættelsen af
Part 1 i den nye tidsbegrænsede stilling fra 16. maj 2019 til 15. maj 2020, at hun
kunne varetage idrætsaktiviteterne, herunder svømningen. Hun var bekendt
hermed og bekræftede dette forud for ansættelsen. Efterfølgende viste det sig, at
hun alligevel ikke var indstillet på at varetage svømningen, og at hun havde behov
for at have en person, som hun kunne tilkalde, når hun arbejdede. Selv om
svømmeaktiviteten kun udgjorde en time ud af hendes samlede arbejdstid på syv
timer, var svømning en vigtig del af ansættelsesforholdet. Svømning har altid
været en af de tilbudte aktiviteter i foreningen, og der var ikke andre, der kunne
varetage den, da ingen andre havde livredderprøven. Foreningen havde ikke
mulighed for at imødekomme de skånebehov, som hun angav, og som gik langt ud
over, hvad foreningen som en lille forening havde mulighed for og var forpligtet til
at imødekomme. Skånebe-
16
hovene indebar i realiteten, at hun ikke kunne varetage den stilling, hun var ansat
til. Tilbuddet om, at Part 1 eventuelt kunne arbejde på kontoret i resten af
ansættelsesperioden, var en mulighed, der opstod i forbindelse med den
midlertidige løsning, som blev fundet efter hendes sygemelding. Løsningen var
ikke holdbar over længere tid.
For det tilfælde, at landsretten måtte nå frem til, at Part 1 skal tilkendes en
godtgørelse, kan denne maksimalt udgøre 6 måneders løn. Godtgørelsen skal alene
beregnes på grundlag af foreningens faktiske lønudgift uden indregning af
fleksløntilskuddet. Dette udmålingsgrundlag opfylder fuldt ud EU-rettens krav om
effektiv implementering og afskrækkende virkning. En godtgørelse på 25.291,98
kr., svarende til 6 måneders løn fra foreningen, vil således gøre et betydeligt
indhug i foreningens meget beskedne økonomi, der er præget af, at foreningens
aktiviteter i udstrakt grad er baseret på frivillige aktiviteter.
Landsrettens begrundelse og resultat
Parterne er enige om, at Part 1 er handicappet i forskelsbehandlingslovens
forstand.
Efter at have været i virksomhedspraktik i foreningen i ca. 10 måneder i forbin-
delse med jobafklaringsforløb bevilligede kommunen den 19. november 2018
midlertidigt fleksjob 4 timer om ugen hos foreningen. Det fremgår af bevillingen,
at Part 1's skånebehov i form af bl.a. nedsat tid, behov for fast struktur, tydelige og
rolige rammer, støtte i forhold til grænsesætning, undgå stress og en fast
kontaktperson kunne opfyldes. Den 5. december 2018 blev ansættelseskontrakten
herefter oprettet. Den 14. maj 2019 ændrede jobcentret bevillingen til midlertidigt
fleksjob hos foreningen 7 timer om ugen, og der blev udfærdiget en ny
ansættelseskontrakt, der skulle gælde fra den 15. maj 2019 til den 15. maj 2020.
Skånebehovene var ikke ændret i den nye bevilling.
Den 6. november 2019 blev Part 1 opsagt med virkning fra den 31. december 2019
med den begrundelse, at foreningen ikke kunne efterleve Part 1's skånebehov. Part
1 har anlagt sag mod foreningen, idet hun mener, at opsigelsen er i strid med for-
skelsbehandlingslovens § 2, og at foreningen derfor skal betale hende en godt-
gørelse efter lovens § 7. Sagen er blevet henvist til landsretten som principiel, idet
godtgørelsen efter Part 1's opfattelse skal fastsættes til 9 måneders løn inklusive
tilskuddet fra kommunen og ikke kun til den løn, som foreningen udbetalte til Part
1.
Part 1's arbejdsgiver er en lille forening med ca. 90 psykisk sårbare medlemmer og
en beskeden økonomi. Foreningen modtager støtte
17
fra Kommune og DGI, og foreningens aktiviteter er i høj grad baseret på frivilligt
arbejde. Det fremgår af forklaringerne afgivet af to af foreningens
bestyrelsesmedlemmer, at foreningen har en social profil, og derfor var den per-
son, der blev ansat efter Part 1 også i fleksjob. Små foreninger, der ansætter
personer i fleksjob, skal overholde forskelsbehandlingsloven, men ved vurderingen
af om reglerne, f.eks. om iagttagelse af tilpasningsforpligtelsen, er overholdt,
spiller arbejdsgiverens størrelse ind.
Det kan efter bestyrelsesmedlemmernes forklaring lægges til grund, at foreningen
ikke ville have forlænget ansættelseskontrakten i foråret 2019, hvis Part 1 på dette
tidspunkt havde meddelt, at hun ikke ønskede at tage en ny livredderprøve i januar
2020, idet Part 1 var den eneste, der kunne stå for denne aktivitet, og foreningen
lagde stor vægt på at kunne tilbyde medlemmerne svømmeaktiviteten, og
foreningen havde ikke mulighed for at betale livredder for at være til stede.
Landsretten lægger derfor til grund, at Part 1 ikke i foråret 2019 tilkendegav, at
hun ikke på ny ville tage livredderprøven.
På foranledning af Part 1 var der ultimo oktober 2019 et møde med deltagelse af
Part 1, Vidne 1 og Vidne 2. På mødet gjorde Part 1 det klart, at hun på grund af
angst ikke ville tage livredderprøven i januar 2020, og det kan endvidere lægges til
grund, at Part 1 også gjorde opmærksom på behovet for at kunne tilkalde en person
de 7 timer, hun var på arbejde, hvis hun havde brug for det.
Efter afholdelse af et bestyrelsesmøde var der den 6. november 2019 et opfølg-
ningsmøde, og Part 1 fik på mødet at vide, at foreningen ikke havde andre, der
kunne tage sig af svømmeaktiviteten, og at foreningen ikke havde ressourcer til at
stille en person til rådighed, som Part 1 kunne få fat på, når hun var på arbejde.
Part 1 fik også at vide, at hun risikerede at blive afskediget, hvis hun fastholdt ikke
at ville tage livredderprøven og fastholdt kravet om, at der skulle være en person
til rådighed for hende, når hun var på arbejde. Da Part 1 fastholdt kravene, blev
hun opsagt, idet foreningen ikke kunne opfylde skånebehovene.
Part 1 blev opsagt på grund af sit handicap, og det er derfor foreningen, der har
bevisbyrden for, at opsigelsen ikke var begrundet i handicappet, jf.
forskelsbehandlingslovens § 7 a, og at foreningen ikke havde mulighed for ved
hjælp at tilpasningsforanstaltninger at imødekomme skånebehovene.
18
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der ikke var andre tilknyttet for-
eningen, der kunne varetage svømmeundervisningen efter Part 1's tilkendegivelse,
ligesom det kan lægges til grund, at det ikke var muligt for foreningen at
imødekomme hendes behov for at kunne tilkalde en person fra foreningen, når hun
var på arbejde. Part 1 kunne ikke kræve, at foreningen betalte for en livredder, eller
at foreningen droppede svømmeundervisningen i en periode. Herefter finder
landsretten, at foreningen har løftet bevisbyrden for, at den ikke har handlet i strid
med forskelsbehandlingslovens § 2 og § 2 a ved at opsige Part 1. Der er ikke
grundlag for at tilsidesætte Vidne 1 og Vidne 2's forklaringer om baggrunden for,
at foreningen ville trække opsigelsen tilbage og tilbyde Part 1 at udføre
kontorarbejde frem til ansættelsesforholdets udløb, og dette er heller ikke udtryk
for, at foreningen havde mulighed for før opsigelsen at iagttage sin
tilpasningsforpligtelse.
Herefter frifindes foreningen for Part 1's krav om betaling af en godtgørelse, og
landsretten kommer således ikke til at tage stilling til sagens principielle
spørgsmål.
Efter sagens udfald skal 2B – Bedst og Billigst som mandatar for Part 1 i
sagsomkostninger betale 40.000 kr. til Part A til dækning af udgifter til
advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af
beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Part A frifindes.
I sagsomkostninger skal 2 B – Bedst og Billigst som mandatar for Part 1 inden 14
dage betale 40.000 kr. til Part A. Beløbet for-rentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 15-06-2021 kl. 10:00
Modtagere: Mandatar 2B - Bedst og Billigst, Advokat (L) Morten Skov Tornbo,
Sagsøger Part 1, Advokat (H) Helene Amsinck, Sagsøgte Part A
div>
div> | VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 15. juni 2021
Sag BS-19416/2020-VLR
(1. afdeling)
2B Bedst og Billigst som mandatar for
<anonym>Part 1</anonym>
(advokat Morten Skov Tornbo)
mod
<anonym>Part A</anonym>
(advokat Helene Amsinck)
Landsdommerne Eva Staal, Thomas Klyver og Marie Kathrine Nielsen har del-
taget i sagens afgørelse.
Sagen er anlagt ved Retten i Randers den 24. februar 2020. Ved kendelse af 7.maj
2020 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens $ 226,
stk. 1.
Sagen drejer sig om, hvorvidt <anonym>Part A</anonym> ved opsigelsen af <anonym>Part 1</anonym> overtrådte forbuddet
mod forskelsbehandling på grund af handicap, herunder navnlig om <anonym>Part A</anonym> har
opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. I bekræftende fald angår sagen; om
godtgørelsen skal beregnes på bag-grund af den faktiske løn, som arbejdsgiveren
udbetaler; eller om et flekslønstilskud indgår
Påstande
Sagsøgeren, <anonym>Part 1</anonym> har nedlagt påstand om, at sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> skal betale
192.962,97 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
2
<anonym>Part A</anonym> har principalt påstået frifindelse; subsidiært frifindelse mod betaling af et
mindre beløb end det af sagsøger påståede.
Sagsfremstilling
Der er mellem parterne enighed om; at <anonym>Part 1</anonym> er omfattet af
forskelsbehandlingslovens handicapbegreb . Parterne er endvidere enige om den
beløbsmæssige opgørelse af påstandsbeløbet.
<anonym>Part 1</anonym> var i perioden fra den 9. maj 2017 til den 21_ marts 2018 i
virksomhedspraktik hos <anonym>Part A</anonym> Efter jobafklaringsforløbet blev <anonym>Part 1</anonym> bevilliget et
midlertidigt fleksjob hos <anonym>Part A</anonym> hvor hun i perioden fra den 15.november 2018 til
den 30. april 2019 varetog en stilling som idrætskoordinator med en ugentlig
arbejdstid på 4 timer; Den 14. maj 2019 blev bevillingen af midlertidigt fleksløns -
tilskud til ansættelsen som idrætskoordinator hos <anonym>Part A</anonym> forlænget for perioden 16.
maj 2019 til den 15.maj 2020, og den ugentlig arbejdstid blev forøget til 7 timer
Ved brev af 6. november 2019 blev <anonym>Part 1</anonym> opsagt med følgende begrundelse:
99
Efter grundig overvejelse vælger <anonym>Part A</anonym> at opsige ansættelsen med
virkning fra 31-12-2019.
Vi vælger at afbryde samarbejdet, med den begrundelse at vi desværre
med beklagelse ikke kan efterleve de skåne behov som <anonym>Part 1</anonym> har i forhold
til ansættelsen.
<anonym>Part 1</anonym> er en dygtig medarbejder og vi håber derfor at <anonym>Part 1</anonym> kan få, en
ansættelse der kan efterkomme hendes skåne hensyn.
Vi takker for samarbejdet;:
Ved brev af 19.november 2019 bad Det Faglige Hus <anonym>Part A</anonym> om at uddybe
opsigelsen af <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Part A</anonym> ved formanden; <anonym>Vidne 1</anonym> svarede den 22. november
2019 følgende:
99
Svar vedrørende opsigelse af <anonym>Part 1</anonym>
3
<anonym>Part A</anonym> er en meget lille idrætsforening med 90 medlemmer; som
fortrinsvis er 'psykisk sårbare borgere. Foreningen har været drevet af
personale frem til 31 dec. 2018, betalt af <anonym>Kommune</anonym> Dette sam-arbejde
ophørte fra januar 2019 0g foreningen overgik til drift på frivillig basis. Vi
har dog været så heldig at der efterfølgende er beslutte at ansætte en
koordinator under <anonym>Institution</anonym> som er bevilget timer i <anonym>Part A</anonym> Disse timer
skal efter aftale med <anonym>Kommune</anonym> anvendes til arbejde med, at fremme
frivillighed og samarbejde med fore-ninger i kommunen; samt
idrætsorganisationer som DAI, DIF, DGI m.m. Dette for at opfylde
<anonym>Kommunes</anonym> målsætning om at få flere borgere til at være idrætsaktive.
Koordinatoren ville ikke kunne være til rådighed i <anonym>Part 1's</anonym> arbejdstid.
På grund af denne store organisationsændring, har vi som forening ikke
mulighed for at efterkomme <anonym>Part 1's</anonym> skånebehov. Arbejdet som <anonym>Part 1</anonym>
havde var alene arbejde; hvilket ikke efterlever hendes skånebehov; men
som hun selv har sagt ja til. Dette gør at vi ikke kan støtte <anonym>Part 1</anonym>
grænsesætning over for borgerne; vi kan ikke skabe tydelig og rolige
rammer da der hele tiden vil opstå løbende ændringer i arbejdsopgaverne.
Mange opgaver i foreningen varetages af frivillige. Vi er derfor nød til at
efterkomme vores frivilliges behov for fleksibilitet. Vi har ligeledes ikke
mulighed for at give <anonym>Part 1</anonym> en fast kontaktperson; som hun hurtig ville
kunne få kontakt med og samtaler med.
Jeg er som formand tiltrådt 26 marts 2019. Og valgt sammen med den nye
bestyrelse at forlænge <anonym>Part 1's</anonym> ansættelse, da jeg som formand ikke kendte
<anonym>Part 1</anonym> særlig godt og ikke har været med til at ansætte <anonym>Part 1</anonym> inov. 18. Vi
kan nu se at vi ikke har mulighed for at give <anonym>Part 1</anonym> den støtte i hendes
arbejde som hun har brug for. Derfor har vi for at tilgodese alle parter
truffet denne beslutning.
Vi håber derfor at <anonym>Part 1</anonym> får en ansættelse andet sted, der vil kunne
opfylde hendes skåne behov.
Den 22. november 2019 rejste Det Faglige Hus krav om, at <anonym>Part A</anonym> skulle betale
192.962,97 kr: i godtgørelse til <anonym>Part 1</anonym> og henviste til;, at opsigelsen var i sket i strid
med forskelsbehandlingslovens 8 2 <anonym>Part A</anonym> tilbød den 29.november 2019 at
trække opsigelsen af <anonym>Part 1</anonym> tilbage med følgende begrundelse:
Efter nærmere drøftelse og gennemlæsning af korrespondance med Det
Faglige Hus. Har vi valgt at omstrukturer i foreningen.
Vi vil derfor gerne byde <anonym>Part 1</anonym> velkommen tilbage på vores kontor:
<anonym>Part 1</anonym> har 7 timer om ugen; som ganske udmær-ket kan bruges på
kontoret. Vi ønsker dem anvendt tirsdag og torsdag fra kl. 09.30 - 13.00
Begge dage. Dette skulle imødekomme struktur og ikke for megen kørsel
til og fra arbejde.
Af årsrapporten for 2018 for <anonym>Part A</anonym> fremgår, at foreningen i 2018 havde et
overskud på 64.124 kr. og en egenkapital på 120.558 kr. Udgiften til lønninger var
på 26.044 kr. I 2019 havde <anonym>Part A</anonym> ifølge årsrapporten et overskud på 66.479 kr: og
en egenkapital på 188.535 kr. Foreningens udgift til lønninger i 2019 var i alt på
80.193,54 kr:
Forklaringer
<anonym>Part 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> har afgivet forklaring.
<anonym>Part 1</anonym> har forklaret; at hun er uddannet socialpædagog. Hun har arbejdet inden for
faget siden 1995. Han fik på et tidspunkt nogle psykiske udfordringer; som gjorde,
at hun kom i et jobafklaringsforløb. Hun var i den forbindelse i 10 måneders
virksomhedspraktik i foreningen <anonym>Part A</anonym> 1 <anonym>By</anonym> Hun blev efterfølgende ansat i
fleksjob i foreningen: Det var foreningens tidligere idrætskoordinator; <anonym>Person 1</anonym>
der tilbød hende ansættelsen. Hun blev først ansat med en arbejdstid på 4 timer.
Det gik fint med at varetage arbejdsopgaverne.
Hendes arbejde blev ikke påvirket af organisationsændringen i foreningen primo
2019. Efter organisationsændringen udførte hun således stadig de samme
arbejdsopgaver som før:
Der var 1-2 brugere; der deltog i foreningens aktivitet med svømning. Hun var
alene om at stå for denne aktivitet. Under den årlige livredderprøve "panikkede? 29
hun under en af delprøverne, som foregik på dybt vand. Hun fik lov at gen-
nemføre prøven på lavt vand, da foreningens svømmeaktiviteter foregik på lavt
vand.
5
Hun ville gerne fortsætte sin ansættelse; da den første ansættelsesperiode udløb i
foråret 2019.Da økonomien faldt på plads, blev det muligt for hende at blive
forlænget. Hun tilkendegav under en MUS-samtale med <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym>
starten eller midten af april 2019, at hun gerne ville fritages for svømmeaktiviteten
på grund af forløbet omkring livredderprøven.
Ved forlængelsen af ansættelsesforholdet blev arbejdstiden forøget fra 4 til 7 ti-
mer. Det gik fint med den forøgede arbejdstid. 5 timer af arbejdstiden brugte hun
på aktiviteter for brugerne 0g resten blev brugt på administrativt arbejde mv. Hun
forestod selv fire aktiviteter for brugerne. Det omfattede bl.a. svømning. Hun var
alene ved afvikling af de aktiviteter; som hun stod for; Hun har aldrig fået en
advarsel eller lignende af foreningen:
I begyndelsen af august 2019 fik hun udleveret en telefon af foreningen: Det blev
understreget over for hende, at telefonen ikke måtte løbe tør for strøm. Det var et
problem for hende, at hun skulle være tilgængelig på telefonen hele tiden.
Hun havde i oktober 2019 et møde med <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Han havde selv bedt
om mødet for at tale om problemerne med at have telefonen 0g at gennemføre den
kommende årlige livredderprøve. På mødet fandt de en løsning på telefon -
problematikken. De fandt ikke en løsning på svømmeaktiviteten. Hun foreslog på
mødet; at hun i stedet for svømning kunne stå for andre af foreningens aktiviteter
<anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> sagde; at dette skulle vendes i bestyrelsen; og at de ville vende
tilbage med et svar: Hun husker ikke; at de talte om hendes behov for en
kontaktperson på mødet.
<anonym>Person 2</anonym> begyndte at arbejde i foreningen den 1. oktober 2019. Han blev ansat som
frivillighedskoordinator og skulle som den eneste aktivitet stå for foreningens
aktiviteter med badminton:.
Hun blev indkaldt til et møde den 6. november 2019. Hun fik på mødet oplyst; at
det efter drøftelse i bestyrelsen var blevet besluttet, at hun skulle opsiges. Hun fik i
den forbindelse at vide; at opsigelsen skyldtes; at hun ikke kunne tage den
kommende livredderprøve 0g derfor ikke kunne forestå foreningens svøm-
meaktivitet. Hun sagde, at hun ikke kunne forstå det. Hun blev ked af det. Hun fik
kort tid efter mødet tilsendt den skriftlige opsigelse med anbefalet brev. Hun er
ikke i tvivl om; at hun blev opsagt den 6.november 2019.
Han lavede facebookopslaget i ekstraktens side 105. Facebookgruppen er for
foreningens ansatte og brugere . Hun fik ingen reaktion på opslaget fra foreningen:
Hun havde ikke lyst til at vende tilbage til arbejdet i foreningen; da hun fik til-
buddet herom i ekstrakten side 113. Hendes tillid til foreningens ledelse var væk.
Hun blev overrasket over; at det nu var muligt for foreningen at tilbyde hende 7
timers administrativt arbejde.
Hun talte på et tidspunkt under sin ansættelse i foreningen med <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym>
om en situation; som hun havde haft med en bruger. Hun ønskede at få sparring
med hensyn til, hvordan hun skulle håndtere brugeren. Hun har aldrig sagt; at hun
ikke ville have noget med denne bruger at gøre. Hun har heller aldrig talt med
brugere om betaling af kontingent. Hun vidste ikke, hvilke brugere der havde
betalt kontingent; da det ikke var en del af hendes arbejdsopgaver:
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at hun er formand for foreningen. Det er frivilligt arbejde,
som hun udfører i foreningen: Hun er til daglig ansat som aktivitetsmedarbejder i
<anonym>Institution</anonym> 1 <anonym>Kommune</anonym> 12018 kom hun ind i foreningen som bestyrelsesmedlem.
Hun blev formand i 2019. Foreningen har til huse i <anonym>Institution</anonym> 1 <anonym>By</anonym> Hun arbejder
4-5 timer om ugen i foreningen:
Foreningen blev startet i 1990'erne med henblik på gennem idræt at give borgere
med sindslidelser et øget velbefindende. Foreningen skulle ligne en almindelig
forening mest muligt. Foreningen blev derfor organiseret som en almindelig
idrætsforening med kontingentbetaling mv. Foreningen finansieres af $ 18-mid-ler
fra <anonym>Kommune</anonym> (folkeoplysningslovens $ 18). Der skal ansøges om midler hvert år
til foreningens aktiviteter
Det var den tidligere idrætskoordinator i foreningen; <anonym>Person 1</anonym> som i sin tid ansatte
<anonym>Part 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> var selv fleksjobber; men hun udførte også frivilligt arbejde i
foreningen.
<anonym>Kommune</anonym> besluttede med virkning fra den 1.januar 2019, at kommu-nens ansatte
ikke måtte bruge arbejdstid på foreningens aktiviteter; Det førte til, at den tidligere
formand stoppede. Der gik herefter politik i sagen; 0g det blev besluttet; at
kommunen støttede foreningen ved bl.a. at betale for <anonym>Person 1's</anonym> 12 ti-mer
<anonym>Person 1</anonym> sagde op pr. 31. maj 2019. Der skulle derfor ansættes en ny idrætskoordi -
nator. Det blev <anonym>Person 2</anonym> som begyndte den 3. oktober 2019. <anonym>Person 2</anonym> skulle
varetage arbejdsopgaverne i forhold til foreningens frivillige. <anonym>Person 2</anonym> skulle også
varetage kontakten til samarbejdspartnerne. Han skulle som udgangspunkt ikke
selv stå for idrætsaktiviteter: Han måtte dog gerne stå for at udvikle nogle
aktiviteter Da <anonym>Person 2</anonym> begyndte, var han med til badmintonaktiviteterne for at
lære brugerne at kende. Det var hende; som stod for badmintonaktiviteterne.
<anonym>Person 2</anonym> prøvede også at opstarte nogle fitnessaktiviteter:
Hun havde sammen med <anonym>Vidne 2</anonym> et møde med <anonym>Part 1</anonym> 1 forbindelse med forlængel-
sen af <anonym>Part 1's</anonym> ansættelsesforhold i foråret 2019. Mødet blev afholdt i april 2019.
På mødet drøftede de bl.a. arbejdstiden og endte med 7 timer. De talte om, at <anonym>Part</anonym>
<anonym>1</anonym> skulle fortsætte med at forestå svømmeaktiviteten <anonym>Part 1</anonym> nævnte ikke, at hun
havde problemer med at fortsætte med aktiviteten; eller at hun ikke kunne tage liv-
redderprøven. Efter forlængelsen udførte <anonym>Part 1</anonym> de aftalte arbejdsopgaver:
Foreningen har haft svømmeaktiviteten siden foreningens start. Som følge af
brugernes psykiske udfordringer er det svingende; hvor mange der deltager i
foreningens aktiviteter: Det gælder - også for svømmeaktiviteten. Der kan derfor
godt være flere end 1-2 deltagere til svømning måske 3-4 deltagere.
I september 2019 fortalte <anonym>Part 1</anonym> for første gang at hun havde det svært med livred-
derprøven. Hun tilbød, at hendes datter kunne hjælpe <anonym>Part 1</anonym> med svømmeaktivi -
teten; så <anonym>Part 1</anonym> kunne træne op til prøven.
Det var <anonym>Part 1</anonym> der bad om mødet i oktober 2019 <anonym>Part 1</anonym> fortalte på mødet, at hun
havde talt med sin jobkonsulent om sine skånebehov. <anonym>Part 1</anonym> fortalte bl.a. om sit
behov for en kontaktperson; som hun kunne få fat på i arbejdstiden. <anonym>Part 1</anonym> havde
en kontaktperson; men kontaktpersonen kunne ikke stå til rådighed, når <anonym>Part 1</anonym> var
på arbejde. <anonym>Part 1</anonym> fortalte også, om en telefonsamtale med en bruger; som havde
ført til, at hun havde fået et angstanfald. De aftalte, at <anonym>Part 1</anonym> ikke skulle tale i
telefon med brugerne uden for arbejdstiden. De talte endvidere om, hvordan <anonym>Part 1</anonym>
iøvrigt kunne håndtere den pågældende bruger; og at foreningen ikke havde
mulighed for at tilbyde <anonym>Part 1</anonym> en kontaktperson. De talte også om livredderprøven
på mødet. <anonym>Part 1</anonym> sagde; at hun ikke ønskede at tage livredderprøven:. Der er krav
om livredderprøve for at kunne forestå foreningens svømmeaktivitet:. Der var ikke
andre livreddere i foreningen. Hun fortalte derfor <anonym>Part 1</anonym> at hun ville tale med
bestyrelsen om det.
Spørgsmålet blev herefter drøftet i bestyrelsen. Hun havde ikke fastlagt sin
holdning til spørgsmålet forud for bestyrelsesmødet. Foreningen overvejede ikke at
standse svømmeaktiviteten i en periode. Det ville koste 400 kr: i timen at skaffe en
livredder udefra, 0g det havde foreningen ikke råd til. Foreningen spurgte andre
foreninger om hjælp til at forestå svømmeaktiviteten; men det var kun muligt at få
hjælp i en kortere periode. Foreningen var derfor nødt til at fastholde, at <anonym>Part 1</anonym>
skulle forestå svømmeaktiviteten.
Hun indkaldte herefter <anonym>Part 1</anonym> til et møde den 6.november 2019, hvor hun, <anonym>Part 1</anonym>
0g <anonym>Vidne 2</anonym> deltog. Hun indledte mødet med at redegøre for; at foreningen efter
drøftelse i bestyrelsen ikke havde mulighed for at imødekomme <anonym>Part 1's</anonym> ønske om
at blive fritaget for svømmeaktiviteten. <anonym>Part 1</anonym> blev ked af det og vred og forlod
8
herefter mødet. På vej ud ad døren sagde <anonym>Part 1</anonym> at hun ikke havde mere at snakke
med foreningen om. Det blev derfor et kort møde.
Hun modtog senere samme dag en sygemelding på SMS fra <anonym>Part 1</anonym> Efter mødet
talte de i foreningen om forløbet af mødet og endte med, at det var bedst for alle
parter; at <anonym>Part 1</anonym> blev opsagt; Hun begyndte derfor at skrive den skriftlige opsi -
gelse; som <anonym>Vidne 2</anonym> senere sendte til <anonym>Part 1</anonym> med anbefalet brev. Hun begyndte at
skrive opsigelsen efter; at hun havde modtaget sygemeldingen fra <anonym>Part 1</anonym> Hun for-
søgte at skrive opsigelsen på en pæn måde. Hun nævnte derfor ikke specifikt
svømmeaktiviteten; <anonym>Part 1's</anonym> angst 0g problemer med nogle af brugerne.
Da hun modtog brevet fra Det Faglige Hus; fik hun et chok. Foreningen havde
ikke midler til at betale en godtgørelse. Foreningens midler var øremærkede til
specifikke aktiviteter; 0g midlerne skulle betales tilbage, hvis de ikke blev an-
vendt til disse aktiviteter For at redde foreningen fik hun af sin leder lov til at
bruge noget af sin arbejdstid i foreningen: <anonym>Person 2</anonym> fik også lov til at forestå nogle
af 'foreningens aktiviteter <anonym>Vidne 2</anonym> påtog sig også yderligere aktiviteter. Det blev
derfor muligt at give <anonym>Part 1</anonym> det tilbud, som fremgår i ekstraktens side 113, frem til,
at hendes 1-årige ansættelsesforhold udløb i foråret 2020.
Efter opsigelsen af <anonym>Part 1</anonym> søgte foreningen en ny medarbejder til at varetage <anonym>Part</anonym>
<anonym>1's</anonym> opgaver Timetallet var dog forhøjet i forhold til <anonym>Part 1's</anonym>
Foreningen har i dag to lønnede med medarbejdere <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person</anonym>
<anonym>2</anonym> er ansat som idrætskoordinator: <anonym>Person 3</anonym> laver administrativt arbejde, herunder
bogføring, hjemmeside mv. <anonym>Person 3</anonym> har også overtaget nogle af <anonym>Part 1's</anonym> opgaver;
herunder svømmeaktiviteten. <anonym>Person 3</anonym> forestod således svømmeaktiviteten fra
januar 2020 0g frem til corona-nedlukningen i marts 2020. <anonym>Person 3</anonym> er ansat i
fleksjob. Foreningen ansatte endnu en fleksjobber på grund af 'foreningens ønske
om at have en social profil.
Stigningen i lønudgifter fra 2018 til 2019 skyldtes; at foreningen selv skulle betale
løn til medarbejderne efter <anonym>Kommunes</anonym> beslutning fra primo 2019. Posten
"vederlag instruktør' i regnskabet for 2019 dækker over skattefrit vederlag til
foreningens frivillige
Hun har løbende under <anonym>Part 1's</anonym> ansættelsesforhold talt med hende om de ting, der
har været, herunder hendes håndtering afbrugerne. Hun har ikke skrevet det ned,
når der har været problemer;
<anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at hun er kasserer i foreningen. Hun har været kasserer i 3 år
Det er frivilligt arbejde; som hun udfører. Hun får et skattefrit vederlag af
foreningen. Hun er ellers ikke aflønnet af foreningen. Hun tegner sammen med
<anonym>Vidne 1</anonym> foreningen. Ud over sit arbejde som kasserer har hun stået
for foreningens aktivitet med skydning og har hjulpet til med andre aktiviteter
Hun er førtidspensionist; da hun lider af PTSD.
Hun var involveret, da <anonym>Part 1</anonym> fik forlænget sin ansættelse i foråret 2019.De havde
et møde med <anonym>Part 1</anonym> iden forbindelse. Deres tidligere idrætskoordinator; <anonym>Person 1</anonym>
havde sagt op, og de kunne derfor tilbyde <anonym>Part 1</anonym> nogle flere timer De talte på mø-
det om alle de aktiviteter; som <anonym>Part 1</anonym> skulle stå for; Det drejede sig om bowling
styrketræning, dans og svømning. <anonym>Part 1</anonym> nævnte ikke; at hun var bange for livred-
derprøven. Hvis <anonym>Part 1</anonym> havde sagt dette, havde foreningen nok overvejet at ansæt-
te en anden.
<anonym>Part 1</anonym> stod herefter for de aftalte aktiviteter. <anonym>Part 1</anonym> havde nogle episoder med
brugerne. De talte med <anonym>Part 1</anonym> om, at det som følge af de udfordringer; som
foreningens brugere har~ kan være nødvendigt at "trykke på pyt-knappen" Det
var særligt en mandlig bruger; som det drejede om. De talte også med den
pågældende bruger om hans opførsel. Det skal være meget voldsomt, inden
foreningen bortviser brugere. <anonym>Part 1</anonym> har også talt med en kvindelig bruger om
manglende kontingentbetaling. Brugeren gik til vidnet, hvilket <anonym>Part 1</anonym> blev irriteret
over.
Foreningen har aldrig bedt <anonym>Part 1</anonym> om at tage telefonen uden for arbejdstiden. <anonym>Part 1</anonym>
havde en telefon; og i starten havde hun også foreningens hovednummer. Hun
sagde til <anonym>Part 1</anonym> at det var meget vigtigt; at telefonen ikke løb tør for strøm; så man
kunne se, hvis nogen havde ringet. Opkaldene kunne så besvares i arbejdstiden. Da
de kunne mærke, at <anonym>Part 1</anonym> havde det svært med telefonen blev der lavet en aftale
om; at vidnet og <anonym>Part 1</anonym> byttede telefonnummer; og at <anonym>Part 1</anonym> kunne viderestille sin
telefon til vidnet. De byttede nummer i august 2019. Det var ikke først efter mødet
i oktober.
På et tidspunkt efter sommerferien hørte hun fra <anonym>Vidne 1</anonym> at <anonym>Part 1</anonym> var nervøs for
livredderprøven. <anonym>Vidne 1</anonym> havde i den forbindelse tilbudt, at <anonym>Vidne 1's</anonym> datter; som
hun også havde gjort første gang, kunne hjælpe <anonym>Part 1</anonym> med svømmeaktiviteten.
Ioktober 2019 bad <anonym>Part 1</anonym> om et møde med <anonym>Vidne 1</anonym> og vidnet. På mødet fortalte
<anonym>Part 1</anonym> at hun ikke kunne tage livredderprøven: De sagde til <anonym>Part 1</anonym> at de ville
drøfte det i bestyrelsen. <anonym>Part 1</anonym> sagde også på mødet, at hun efter
fleksjobbevillingen skulle have en kontaktperson; som stod til rådighed for hende,
når hun var på arbejde. Det havde foreningen ikke været opmærksom på tidligere.
<anonym>Part 1</anonym> sagde endvidere; at hun hellere ville fyres end at tage livredderprøven. De
talte ikke om telefon-problemerne på mødet.
<anonym>Part 1's</anonym> skånebehov blev herefter drøftet i bestyrelsen. De syntes i bestyrelsen; at
der var underligt; at <anonym>Part 1</anonym> kort efter; at hun have accepteret fortsat ansættelse
nu kom 0g sagde; at hun ikke kunne udføre det aftale arbejde. Foreningen havde
ikke mulighed for at fritage <anonym>Part 1</anonym> for svømmeaktiviteten; der er en vigtig akti-
10
vitet i foreningen; som har været med fra foreningens start. Der var i 2019 normalt
omkring 2-3 brugere; som deltog i svømmeaktiviteten. <anonym>Person 2</anonym> kunne ikke
overtage opgaven; da han havde andre opgaver og ikke var livredder: Vidnet kunne
ikke svømme; og det kunne <anonym>Vidne 1</anonym> kan heller ikke. De øvrige frivillige; der også
var brugere, var ikke egnet til at forestå svømningen 0g tage livredderprøve. Det
ville koste 400 kr. i timen at få en livredder udefra. Det havde foreningen ikke
økonomisk mulighed for. Drøftelsen i bestyrelsen endte med, at der skulle holdes
et møde med <anonym>Part 1</anonym> for at finde en løsning.
På mødet den 6. november 2019 blev <anonym>Part 1</anonym> orienteret om, at foreningen ikke kun-
ne imødekomme hendes ønsker. <anonym>Part 1</anonym> blev herefter vred. De spurgte <anonym>Part 1</anonym> om de
ikke kunne tale om det, men det ønskede <anonym>Part 1</anonym> ikke <anonym>Part 1</anonym> forlod herefter mødet
Efter mødet blev der skrevet en fyreseddel til <anonym>Part 1</anonym> Hun sendte fyresedlen til <anonym>Part</anonym>
<anonym>1</anonym> om fredagen. Hun fandt en livredder fra en anden forening, som kunne forestå
svømmeaktiviteten frem til jul. Fra den 1.januar 2020 blev <anonym>Person 3</anonym> ansat, og hun
varetog herefter svømmeaktiviteten som permanent løsning. <anonym>Person 3</anonym> blev først
ansat med en arbejdstid på 10 timer; som senere blev sat op til 12 timer
<anonym>Vidne 1</anonym> skrev brevet til Det Faglige Hus i ekstraktens side 110. Vidnet havde set
svaret, inden det blev sendt. Hun blev rystet; da hun så svaret fra Det Faglige Hus i
ekstraktens side 111. Foreningen havde ikke penge til at betale det rejste krav; da
deres midler var øremærkede. De tænkte, at hvis foreningen genansatte <anonym>Part 1</anonym> vil
det hele nok gå væk Foreningen tilbød derfor <anonym>Part 1</anonym> at hun kunne lave noget af
det administrative arbejde; som vidnet 0g <anonym>Vidne 1</anonym> lavede. Vidnet kunne så i stedet
forestå bowling 0g være til stede ved svømning sammen med livredderen. <anonym>Vidne 1</anonym>
påtog sig nogle af <anonym>Part 1's</anonym> andre aktiviteter De overtog også nogle af <anonym>Part 1's</anonym>
opgaver ud afhuset. Det administrative arbejde; som foreningen tilbød <anonym>Part 1</anonym>
svarerede reelt til 3-4 timer om ugen.
Posten "lønninger? på 26.044 kr. i regnskabet for 2018 dækker over løn til <anonym>Part 1</anonym>
0g <anonym>Person 1</anonym> Foreningen havde valgt at betale 4 timer til <anonym>Person 1</anonym> ved siden af den
løn, som hun på daværende tidspunkt fik fra kommunen. I 2019-regnskabet er
lønudgifterne væsentligt højere, idet foreningen bl.a. nu havde <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym>
ansat.
I april 2019 deltog hun i en MUS-samtale med <anonym>Part 1</anonym> De talte ikke om
svømmeaktiviteten under samtalen.
Foreningen har i dag <anonym>Person 2</anonym> ansat på 12 timer; hvoraf foreningen betaler 4 ti-
mer; mens resten betales af <anonym>Institution</anonym> Foreningen har endvidere <anonym>Person 3</anonym> ansat i
fleksjob på 12 timer; hvor foreningen betaler alle timerne. Der er 4-5 frivillige;
som får skattefrit vederlag af foreningen.
11
<anonym>Person 2</anonym> blev den 1. oktober 2019 ansat som idræts- og frivilligkoordinator. I be -
gyndelsen brugte <anonym>Person 2</anonym> en stor del af sin arbejdstid på komme ind i arbejdet.
<anonym>Person 2</anonym> havde ikke aktiviteter med brugerne. Han bjalp dog måske nogle gange
med styrketræningsaktiviteterne. I 2020 begyndte han at stå for foreningens
badmintonaktiviteter.
Retsgrundlaget
Efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskels -
behandlingslovens) gælder der et forbud mod forskelsbehandling af lønmodtagere
på grund af bl.a. handicap. Aflovens $ 1, 8 2 og 8 2a fremgår bl.a følgende:
93 '8 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indi-
rekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve; religion eller tro, po-
litisk anskuelse; seksuel orientering, alder, handicap eller national, social
eller etnisk oprindelse.
8 2 En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere
til ledige stillinger ved ansættelse; afskedigelse; forflyttelse; forfremmelse
eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Stk. 2
8 2 a Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger; der er hensigtsmæssi-ge
1 betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap
adgang til beskæftigelse; til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i
beskæftigelse; eller for at give en person med handicap adgang til uddan-
nelse. Dette gælder dog ikke; hvis arbejdsgiveren derved pålægges en
uforholdsmæssig stor byrde. Lettes denne byrde i tilstrækkeligt omfang
gennem offentlige foranstaltninger; anses byrden ikke for at være ufor -
holdsmæssig stor: 99
Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap; herunder lovens 8 2 2,
blev indsat i forskelsbehandlingslovens ved lov om 1417 af 22. december 2004,
som angik indsættelse af alder og handicap som kriterier i loven. Af lovforslaget til
lovændringen (lovforslag nr. L 92 af 11.november 2004) fremgår bl.a følgende:
9?I Indledning
Med lovforslaget foreslås det at indsætte diskriminationskriterierne phan -
dicap 0g alderk i forskelsbehandlingsloven; således at lovens anvendelses -
område udvides til at omfatte et forbud mod forskelsbehandling på grund af
alder og handicap på arbejdsmarkedet. Endvidere foreslås en pligt for
12
arbejdsgiveren til at foretage rimelige tilpasninger for at sikre en person med
handicap adgang til beskæftigelse m.v . …
…
2. Baggrund for forslaget
Forslaget gennemfører den resterende del af Rådets direktiv 2000/78/EF om
generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til be-
skæftigelse og erhverv , jf. EF-T idende 2000, nr . L 303, s. 16 (beskæftigelses-
direktivet), i dansk ret, dvs. bestemmelserne om alder og handicap. Direk-
tivets øvrige forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro og
seksuel orientering blev gennemført ved lov nr . 253 af 7. april 2004 om
ændring af forskelsbehandlingsloven.
…
2.1.1. Direktivets særbestemmelser om handicap
Direktivets udgangspunkt er , at direkte og indirekte forskelsbehandling på
grund af handicap er forbudt, jf. artikel 2. Med henblik på at sikre over -
holdelse af princippet om ligebehandling indeholder direktivets artikel 5 en
selvstændig forpligtelse for arbejdsgiveren til i rimeligt omfang at foretage
tilpasninger . Tilpasningerne skal være hensigtsmæssige i forhold til den
handicappede persons konkrete behov . Arbejdsgiveren må dog ikke
pålægges en uforholdsmæssig økonomisk byrde. Hvis byrden lettes i
tilstrækkeligt omfang gennem foranstaltninger , der er normale elementer i
den pågældende medlemsstats handicappolitik, anses den ikke for at være
uforholdsmæssig stor .
Den forpligtelse, arbejdsgiveren har i henhold til artikel 5 til at foretage til-
pasninger , skal efter omstændighederne indgå i vurderingen af, hvorvidt en
person med handicap udsættes for indirekte forskelsbehandling, jf. arti-kel 2,
stk. 2, litra b.
…
Til nr. 11 [§ 2 a]
Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 5. Det foreslås at indsætte en
ny bestemmelse i loven, hvorefter arbejdsgiveren forpligtes til at foretage
tilpasninger for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse m.v .
Samtidig forslås det at lovfæste, at en uforholdsmæssig stor byrde, der lettes
i tilstrækkeligt omfang i medfør af of fentlige foranstaltninger , ikke anses for
at være urimelig byrdefuld.
13
Tilpasningsforpligtelsen vil alene være relevant i de tilfælde, hvor personen
med handicap har de nødvendige kvalifikationer for at kunne bestride det
pågældende job, med de eventuelle påkrævede tilpasninger . Arbejds-
miljøreglerne fastlægger allerede i dag, at der ved indretning af faste ar -
bejdssteder i givet fald skal tages hensyn til personer med handicap. T il-
pasningsforpligtelsen efter dette lovforslag indebærer således en yderligere
forpligtelse for arbejdsgiveren.
Formålet med bestemmelsen er at fastslå arbejdsgiverens forpligtelse til at
træffe de foranstaltninger , der er hensigtsmæssige i betragtning af de kon-
krete behov , den pågældende person med handicap har , for at få adgang til
arbejdsmarkedet, bibeholde en ansættelse og udvikle sig i sin stilling, således
som det er tilfældet for andre kolleger , der ikke er handicappede.
Bestemmelsen er central for at fastlægge omfanget af arbejdsgiverens for -
pligtelser til at træf fe foranstaltninger i forhold til ansøgere med handicap og
allerede ansatte, der senere bliver handicappede. Når omfanget af de
foranstaltninger , der er påkrævet for at kunne vurdere, hvad der skal til for at
ansætte en person med handicap er afklaret, skal arbejdsgiveren, afhængig af
udgiftens størrelse, afholde denne. V ed vurderingen af, om arbejdsgiveren
pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, skal der tages hensyn til, om det
offentlige dækker en del eller alle udgifter . Dækkes udgifterne i tilstrækkeligt
omfang af staten, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor .
Konsekvensen af lovforslaget vil derfor være, at en ansøger med handicap
fremover skal vurderes på lige fod med andre ansøgere. Det springende
punkt i forhold til en eventuel ansættelse vil være, om den tilpasning, der
skal foretages, vil være urimelig byrdefuld og derfor ikke kan kræves fore-
taget. Såfremt dette er tilfældet, vil arbejdsgiveren lovligt kunne afvise at
ansætte vedkommende.
Betragtningerne til direktivet giver en række fortolkningsbidrag m.h.t. hvilke
tilpasninger , der fx kunne komme på tale, og hvilke hensyn der vil kunne
indgå i vurderingen af, hvornår en byrde er uforholdsmæssig stor . I
betragtning 20 opregnes følgende eksempler på tilpasninger: Indretning af
lokaler eller tilpasning af udstyr , arbejdsmønstre, opgavefordeling, samt
adgang til uddannelse og instruktion. For tilpasningerne gælder , at de skal
være passende, dvs. ef fektive og praktiske. Betragtning 21 fastslår , at: ”Når
det vurderes, om disse tilpasninger medfører en uforholdsmæssig stor byrde,
bør der navnlig tages hensyn til de finansielle og andre omkostninger , der er
forbundet hermed, samt til or ganisationens eller virksomhedens størrelse og
finansielle midler samt muligheden for at opnå of fentlige tilskud eller anden
støtte.”
14
Som eksempler på situationer, hvor der vil skulle overvejes tilpasninger kan
nævnes følgende:
Eksempel 1 En arbejdsgiver stiller krav om kørekort. Der er ikke tale om et
chaufførjob, men et job, hvor det et par gange om ugen er nødvendigt at køre
til en anden afdeling af virksomheden. Blinde personer er i sagens natur
afskåret fra at kunne opfylde den betingelse. Ved vurderingen af, hvorvidt
der er tale om indirekte saglig begrundet forskelsbehandling af blinde
ansøgere, må det overvejes, hvor påkrævet den ønskede kvalifikation er, Er
den virkelig nødvendig, eller er den blot en fordel? Kunne en kollega i
virksomheden klare arbejdsopgaven for den blinde kollega? Resultatet vil
afhænge af de konkrete forhold, men eksemplet illustrerer de overvejelser;
det er nødvendigt at gøre sig, forinden en handicappet ansøger afvises .
Eksempel 2 En person i kørestol, der også har mistet førligheden i sine ar-
me søger en stilling som juridisk sagsbehandler i et forsikringsselskab. Det er
utvivlsomt; at ansøgeren vil kunne bestride stillingen på nær skrive-
funktionen. Såfremt arbejdsgiveren ser bort fra ansøgeren alene på grund af
handicappet; vil det være direkte forskelsbehandling.
En afvisning af ansøgeren skal altså kunne begrundes i saglig indirekte
forskelsbehandling. Kravet om kendskab til tekstbehandling er en umid-
delbart neutral bestemmelse; men afskærer ikke desto mindre personer med
begrænset førlighed i kroppen fra traditionelle sagsbehandlingsjobs. Ved
vurderingen af, om der er tale om indirekte forskelsbehandling må det
overvejes om kravet om kendskab til tekstbehandling er vobjektivt be-
grundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæs -
sige 0g nødvendigek I eksemplet er kravet relevant;, men arbejdsgiveren kan
ikke afvise ansøgeren af den grund, idet arbejdsgiveren nu også er forpligtet
til at undersøge, hvilke tilpasninger; der skal træffes, for at ansøgeren kan
fungere i stillingen: Afhængig af udgifterne herunder mulighederne for at få
disse dækket af det offentlige, vil arbejdsgiveren skulle vurdere ansøgeren
med handicap på lige fod med andre kvalificerede ansøgere. Først når
mulighederne er undersøgt; vil arbejdsgiveren have opfyldt sine forpligtelser
i henhold til lovforslagets $ 2a. 99
Anbringender
<anonym>Part 1</anonym> har anført, at hun blev opsagt fra sin ansættelse i foreningen <anonym>Part A</anonym> istrid
med forskelsbehandlingsloven; 0g at hun derfor har krav på en godtgørelse. Hun
har i hele ansættelsen passet sit arbejde tilfredsstillende; ligesom hun ikke har haft
sygefravær; modtaget advarsler eller
15
lignende. Foreningen angiver selv i opsigelsesskrivelsen; at hun var en dygtig
medarbejder. På opsigelsestidspunktet havde hun således i det hele passet sit
arbejde til fulde. Hun var derfor kompetent;, egnet og disponibel til at varetage sin
stilling. Ultimo 2019 blev hun tiltagende nervøs; presset 0g angst over; at hun
skulle forny livreddercertifikatet i januar 2020. Forud for opsigelsen havde hun
flere gange spurgt; om hun kunne få lov til at erstatte den ugentlige svømmetime
med en anden arbejdsopgave. Foreningen har ikke har godtgjort, hvorfor hendes
skånebehov ikke med rimelighed kunne imødekommes. Tværtimod er det ved
foreningens tilbud af 29. november 2019 om fortsat ansættelse dokumenteret; at
foreningen kunne have imødekommet hendes ønske, hvis foreningen havde haft
viljen til det. Foreningen har derfor ikke iagttaget tilpasningsforpligtelsen efter
forskelsbehandlingslovens $ 2 a.
Det er i retspraksis fastslået; at godtgørelsesniveauet efter forskelsbehandlings -
loven som udgangspunkt skal udmåles efter de retningslinjer; der har udviklet sig i
praksis på ligebehandlingsområdet; hvorefter minimumsgodtgørelsen alt-
overvejende udgør 6 måneders løn. Derudover gives der godtgørelser svarende til
9 eller 12 måneders løn Hun blev opsagt som direkte følge af hendes handicap; 0g
det er en skærpende omstændighed, at foreningen relativt let kunne have tilpasset
stillingen. Når dette sammenholdes med hendes samlede anciennitet på ca. 1 år,
bør godtgørelsen udmåles svarende til 9 måneders indtægt. Iop-gørelsen af
indtægten skal både lønnen fra foreningen 0g fleksløntilskuddet indgå. Det vil
være i strid med EU-retten; herunder effektivitetsprincippet; hvis godtgørelsen
alene udmåles på grundlag af den løn; som foreningen udbetalte til hende. Kun ved
at lade fleksløntilskuddet indgå, vil godtgørelsen få den fornødne pønale virkning.
<anonym>Part A</anonym> har anført; at opsigelsen af <anonym>Part 1</anonym> ikke er sket i strid med
forskelsbehandlingsloven; 0g at hun derfor ikke har krav på en godtgørelse.
Foreningen har løftet bevisbyrden for; at hun ikke var kompetent; egnet og
disponibel til at varetage stillingen; og at der ikke foreligger nogen tilsidesættelse
af tilpasningsforpligtelsen. Det var en væsentlig forudsætning for ansættelsen af
<anonym>Part 1</anonym> iden nye tidsbegrænsede stilling fra 16. maj 2019 til 15. maj 2020, at hun
kunne varetage idrætsaktiviteterne; herunder svømningen. Hun var bekendt
hermed og bekræftede dette forud for ansættelsen. Efterfølgende viste det sig, at
hun alligevel ikke var indstillet på at varetage svømningen; og at hun havde behov
for at have en person, som hun kunne tilkalde, når hun arbejdede. Selv om
svømmeaktiviteten kun udgjorde en time ud af hendes samlede arbejdstid på syv
timer; var svømning en vigtig del af ansættelsesforholdet. Svømning har altid
været en af de tilbudte aktiviteter i foreningen; og der var ikke andre, der kunne
varetage den; da ingen andre havde livredderprøven. Foreningen havde ikke
mulighed for at imødekomme de skånebehov; som hun angav, 0g som gik langt ud
over, hvad foreningen som en lille forening havde mulighed for 0g var forpligtet til
at imødekomme. Skånebe-
16
hovene indebar i realiteten; at hun ikke kunne varetage den stilling, hun var ansat
til. Tilbuddet om, at <anonym>Part 1</anonym> eventuelt kunne arbejde på kontoret i resten af
ansættelsesperioden; var en mulighed, der opstod i forbindelse med den
midlertidige løsning; som blev fundet efter hendes sygemelding. Løsningen var
ikke holdbar over længere tid
For det tilfælde, at landsretten måtte nå frem til, at <anonym>Part 1</anonym> skal tilkendes en
godtgørelse; kan denne maksimalt udgøre 6 måneders løn. Godtgørelsen skal alene
beregnes på grundlag af foreningens faktiske lønudgift uden indregning af
fleksløntilskuddet. Dette udmålingsgrundlag opfylder fuldt ud EU-rettens krav om
effektiv implementering og afskrækkende virkning. En godtgørelse på 25.291,98
kr., svarende til 6 måneders løn fra foreningen; vil således gøre et betydeligt
indhug i foreningens meget beskedne økonomi; der er præget af, at foreningens
aktiviteter i udstrakt grad er baseret på frivillige aktiviteter;
Landsrettens begrundelse og resultat
Parterne er enige om, at <anonym>Part 1</anonym> er handicappet i forskelsbehandlingslovens
forstand.
Efter at have været i virksomhedspraktik i foreningen i ca. 10 måneder i forbin-
delse med jobafklaringsforløb bevilligede kommunen den 19. november 2018
midlertidigt fleksjob 4 timer om ugen hos foreningen. Det fremgår af bevillingen;
at <anonym>Part 1's</anonym> skånebehov i form af bl.a. nedsat tid, behov for fast struktur; tydelige 0g
rolige rammer; støtte i forhold til grænsesætning, undgå stress 0g en fast
kontaktperson kunne opfyldes. Den 5. december 2018 blev ansættelseskontrakten
herefter oprettet. Den 14.maj 2019 ændrede jobcentret bevillingen til midlertidigt
fleksjob hos foreningen 7 timer om ugen; 0g der blev udfærdiget en ny
ansættelseskontrakt, der skulle gælde fra den 15.maj 2019 til den 15.maj 2020.
Skånebehovene var ikke ændret i den nye bevilling:
Den 6. november 2019 blev <anonym>Part 1</anonym> opsagt med virkning fra den 31. december 2019
med den begrundelse, at foreningen ikke kunne efterleve <anonym>Part 1's</anonym> skånebehov. <anonym>Part</anonym>
<anonym>1</anonym> har anlagt sag mod foreningen; idet hun mener; at opsigelsen er i strid med for -
skelsbehandlingslovens $ 2, 0g at foreningen derfor skal betale hende en godt-
gørelse efter lovens $ 7. Sagen er blevet henvist til landsretten som principiel; idet
godtgørelsen efter <anonym>Part 1's</anonym> opfattelse skal fastsættes til 9 måneders løn inklusive
tilskuddet fra kommunen og ikke kun til den løn, som foreningen udbetalte til <anonym>Part</anonym>
<anonym>1</anonym>
<anonym>Part 1's</anonym> arbejdsgiver er en lille forening med ca. 90 psykisk sårbare medlemmer 0g
en beskeden økonomi. Foreningen modtager støtte
17
fra <anonym>Kommune</anonym> og DGI, 0g foreningens aktiviteter er i høj grad baseret på frivilligt
arbejde. Det fremgår af forklaringerne afgivet af to af foreningens
bestyrelsesmedlemmer; at foreningen har en social profil, 0g derfor var den per -
son; der blev ansat efter <anonym>Part 1</anonym> også 1 fleksjob. Små foreninger; der ansætter
personer i fleksjob, skal overholde forskelsbehandlingsloven; men ved vurderingen
af om reglerne, feks. om iagttagelse af tilpasningsforpligtelsen; er overholdt;
spiller arbejdsgiverens størrelse ind.
Det kan efter bestyrelsesmedlemmernes forklaring lægges til grund, at foreningen
ikke ville have forlænget ansættelseskontrakten i foråret 2019, hvis <anonym>Part 1</anonym> på dette
tidspunkt havde meddelt; at hun ikke ønskede at tage en ny livredderprøve i januar
2020, idet <anonym>Part 1</anonym> var den eneste; der kunne stå for denne aktivitet, og foreningen
lagde stor vægt på at kunne tilbyde medlemmerne svømmeaktiviteten; 0g
foreningen havde ikke mulighed for at betale livredder for at være til stede.
Landsretten lægger derfor til grund, at <anonym>Part 1</anonym> ikke i foråret 2019 tilkendegav; at
hun ikke på ny ville tage livredderprøven:
På foranledning af <anonym>Part 1</anonym> var der ultimo oktober 2019 et møde med deltagelse af
<anonym>Part 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> På mødet gjorde <anonym>Part 1</anonym> det klart; at hun på grund af
angst ikke ville tage livredderprøven i januar 2020, 0g det kan endvidere lægges til
grund, at <anonym>Part 1</anonym> også gjorde opmærksom på behovet for at kunne tilkalde en person
de 7 timer, hun var på arbejde, hvis hun havde brug for det.
Efter afholdelse af et bestyrelsesmøde var der den 6. november 2019 et opfølg -
ningsmøde, 0g <anonym>Part 1</anonym> fik på mødet at vide; at foreningen ikke havde andre; der
kunne tage sig af svømmeaktiviteten; 0g at foreningen ikke havde ressourcer til at
stille en person til rådighed, som <anonym>Part 1</anonym> kunne få fat på, når hun var på arbejde.
<anonym>Part 1</anonym> fik også at vide; at hun risikerede at blive afskediget, hvis hun fastholdt ikke
at ville tage livredderprøven og fastholdt kravet om, at der skulle være en person
til rådighed for hende, når hun var på arbejde. Da <anonym>Part 1</anonym> fastholdt kravene; blev
hun opsagt; idet foreningen ikke kunne opfylde skånebehovene.
<anonym>Part 1</anonym> blev opsagt på grund af sit handicap; og det er derfor foreningen; der har
bevisbyrden for, at opsigelsen ikke var begrundet i handicappet;, jf
forskelsbehandlingslovens 8 7 a, 0g at foreningen ikke havde mulighed for ved
hjælp at tilpasningsforanstaltninger at imødekomme skånebehovene.
18
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der ikke var andre tilknyttet for-
eningen; der kunne varetage svømmeundervisningen efter <anonym>Part 1's</anonym> tilkendegivelse,
ligesom det kan lægges til grund, at det ikke var muligt for foreningen at
imødekomme hendes behov for at kunne tilkalde en person fra foreningen; når hun
var på arbejde. <anonym>Part 1</anonym> kunne ikke kræve, at foreningen betalte for en livredder; eller
at foreningen droppede svømmeundervisningen i en periode. Herefter finder
landsretten; at foreningen har løftet bevisbyrden for, at den ikke har handlet i strid
med forskelsbehandlingslovens $ 2 og $ 2 a ved at opsige <anonym>Part 1</anonym> Der er ikke
grundlag for at tilsidesætte <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaringer om baggrunden for,
at foreningen ville trække opsigelsen tilbage og tilbyde <anonym>Part 1</anonym> at udføre
kontorarbejde frem til ansættelsesforholdets udløb, og dette er heller ikke udtryk
for; at foreningen havde mulighed for før opsigelsen at iagttage sin
tilpasningsforpligtelse.
Herefter frifindes foreningen for <anonym>Part 1's</anonym> krav om betaling af en godtgørelse, 0g
landsretten kommer således ikke til at tage stilling til sagens principielle
spørgsmål.
Efter sagens udfald skal 2B - Bedst og Billigst som mandatar for <anonym>Part 1</anonym>
sagsomkostninger betale 40.000 kr. til <anonym>Part A</anonym> til dækning af udgifter til
advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af
beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
<anonym>Part A</anonym> frifindes.
I sagsomkostninger skal 2 B - Bedst og Billigst som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> inden 14
dage betale 40.000 kr. til <anonym>Part A</anonym> Beløbet for-rentes efter rentelovens $ 8 a.
Publiceret til portalen d. 15-06-2021 kl. 10.00
Modtagere: Mandatar 2B Bedst og Billigst, Advokat (L) Morten Skov Tornbo;
Sagsøger <anonym>Part 1</anonym> Advokat (H) Helene Amsinck; Sagsøgte <anonym>Part A</anonym>
div> | 42,789 | 46,874 |
|||
2 | Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne har vundet hævd på at færdes ad en sti på sagsøgtes ejendom | Afgørelse | Civilsag | Retten på Bornholm | BS-26867/2018-BOR | Almindelig civil sag | 1. instans | 3/21 | Almindelige emner; | Advokat - John Jørgensen;
Advokat - Peter Paldan Sørensen; | Nej | Nej | Nej | /
RETTEN PÅ BORNHOLM
DOM
afsagt den 13. december 2018
________________________________________________________________________________________________________
Sag BS-26867/2018-BOR
Part 1,
Part 2,
Part 3,
Part 4,
Part 5,
Part 6,
Part 7,
Part 8,
Part 9,
Part 10,
Part 11,
Part 12,
Part 13,
Part 14,
Part 15
og
Part 16
(alle advokat Peter Paldan Sørensen)
mod
Part A
(advokat John Jørgensen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
/
2
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 24. juli 2018, drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne har
vundet hævd på at færdes ad en sti på sagsøgtes ejendom.
Sagsøgerne har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Part A, skal anerkende,
at der er vundet hævd til færdsel til fods og på cykel for sagsøgerne og
efterfølgende ejere af disses ejendomme ad sti langs sagsøgtes grund, og at
sagsøgte medvirker til tinglysning af en servitut vedrørende denne adgang til
færdsel til fods og på cykel for de til enhver tid værende ejere af ejendomme
beliggende på Vej 1, By
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens §
218 a.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af sagen, at sagsøgerne omfatter alle lodsejere på Vej 1 i Område ved
By.
Den i sagen omhandlede sti forbinder Vej 2 og en adgangsvej fra Vej 1 til en
transformatorbygning placeret på Matrikel nr. (Adresse 1) tæt på sagsøgtes
ejendom. Stien er markeret på følgende kort, hvor sagsøgtes ejendom – Adresse 2
-, hvorpå findes både en helårsbeboelse og en sommerbeboelse, er markeret med
en prik.
[ Foto udeladt ]
/
3
På følgende kort over matrikel- og gadenumre samt gadenavne i området, er
sagsøgtes ejendoms boligenheder – helårsbeboelse og sommerbeboelse –marke-
ret med blå skrift. Den omhandlede sti er beliggende mod sagsøgtes ejendoms
skel til ejendommen beliggende Adresse 3 og de sagsøgte Part 8 og Part 7's
ejendom beliggende Adresse 4.
[ Foto udeladt ]
Retten har i forbindelse med hovedforhandlingen foretaget besigtigelse.
Der har været fremlagt fotos, herunder historiske fotos af forholdene.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af sagsøgerne Part 15, Part 8 og Part 7 samt af sagsøgte.
Der er afgivet vidneforklaring af Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3.
Part 15 har forklaret blandt andet, at han flyttede ind på Adresse 5 i 1971. På det
tidspunkt var der, udover hans eget, kun huse på Adresse 6 og Adresse 4. Person,
som boede på Adresse 7 fortalte ham, at der var en sti mellem Adresse 3 og
Adresse 2, som kunne benyttes til at komme fra Vej 1 til Vej 2. I 1971 var der
huse på Adresse 3 og Adresse 2. I foråret omkring 1972 blev der plantet en hæk
mellem Adresse 2 og stien. Han har brugt stien
/
4
dagligt, siden han flyttede ind på Vej 1, og han har aldrig indgået aftale om
brugen eller blevet gjort opmærksom på, at han ikke måtte benytte stien. Alle
beboere på Vej 1 benyttede sig af stien.
Part 8 har forklaret blandt andet, at hendes mand Part 7 og hun byggede deres hus
på Adresse 4 i 1963, hvorefter de flyttede ind i huset i 1964. I 1964 var der ikke
andre huse på Vej 1. Der var huse på Adresse 3 og Adresse 2. Mellem disse to
ejendomme var der en sti, som alle Vej 1's beboere benyttede. Hun har aldrig
oplevet problemer med brugen af stien, før sagsøgte flyttede ind på Adresse 2.
Efter sagsøgte flyttede ind, var der til tider sat tråd og skilte op ved stien, men de
var kort tid efter fjernet igen. Hun har aldrig talt med sagsøgte om brug af stien.
Part 7 har forklaret blandt andet, at han har boet på Adresse 4 siden 1964 med sin
hustru Part 8. Der var ikke andre huse på Vej 1 i 1964. Der var huse på Adresse 3
og Adresse 2. Mellem disse to ejendomme var der en uafgrænset stiadgang fra
Vej 1 til Vej 2. Han har benyttet stien dagligt i al den tid, han har boet på Vej 1.
Alle Vej 1's beboere har benyttet stien. Ingen har sat hindringer op for brug af
stien, før sagsøgte flyttede ind. Han kom i kontakt med sagsøgte angående stien,
da Vidne 2 og han selv var i færd med at klippe hækken mellem stien og Adresse
2, for at stien fortsat kunne benyttes. Sagsøgte oplyste, at hun påtænkte at lukke
stien, fordi kommunen havde oplyst hende om, at hun kunne ifalde erstatnings-
ansvar, hvis nogen kom til skade på stien. Der er ikke indgået nogen aftale med
sagsøgte om, at stien kunne benyttes, mod at sagsøgtes hæk blev klippet.
Sagsøgte har forklaret blandt andet, at hun, der er social- og sundhedsassistent,
købte Adresse 2 i 2012, fordi hun gerne ville have et hus, hvor hun var tæt på
vandet uden at have naboer tæt på. På ejendommen er der både en helårsbe-
boelse og et sommerhus. Stien mellem Adresse 3 og Adresse 2 blev benyttet som
direkte adgang til den fra Vej 2 fjerneste del af ejendommen, hvor sommerhuset
ligger. Hun har senere flyttet den direkte adgang til sommerhuset til dens
nuværende placering lidt nærmere Vej 2. Ejendommen blev købt som dødsbo, og
hun blev ikke oplyst af ejendomsmægleren, at andre benyttede stien, som lå på
hendes ejendom. Hun blev opmærksom på brugen af stien ved, at Part 8 sagde til
hende, at hun skulle klippe sin hæk, så stien kunne benyttes. Hun fortalte Part 8,
at det var hendes sti, og at hun ikke var forpligtet til at klippe hækken. Senere
erfarede hun, at Part 7 og Vidne 2 klippede hækken, hvorfor hun bad dem om en
forklaring. Part 7 og Vidne 2 sagde, at de klippede hækken, da stien ikke var
farbar. Hun var chokeret over, at de ikke først havde spurgt hende. Hun udtrykte
forståelse for, at de ønskede at benytte stien, og at hun gerne ville finde en
løsning. Vidne 2 gav udtryk for at være af den opfattelse, at det var aftalt med
sagsøgte, at de skulle klippe hendes hæk, og hun aftalte da også med Part 7 og
Vidne 2, at de kunne benytte stien på den betingel-
/
5
se, at de efter forudgående aftale med hende klippede hækken, så stien var
fremkommelig. Det var endvidere en betingelse, at hun ikke skulle have nogle
udgifter til deres brug af stien. Hun fandt sidenhen ud af, at hun kunne risikere at
ifalde erstatningsansvar, hvis nogen kom til skade på stien, da den ligger på
hendes ejendom. Hun opsatte derfor skilte, hvorpå der stod, at færdsel på stien
skete på eget ansvar. Kort tid efter havde nogen fjernet skiltene. Da hun efter-
følgende havde dårlige oplevelser med fremmede personers brug og uforsvarlig
cykelkørsel på stien, aftalte hun med Part 5 fra Adresse 8, at han ville lave nogle
træskilte, der oplyste, at stien var på privat grund, og at der var adgang forbudt.
Samtidig med at disse blev sat op, blev det aftalt, at Vej 1's beboere fortsat måtte
benytte stien. Hun gjorde dog udtrykkeligt opmærksom på, at der ikke måtte
cykles på stien. Imidlertid blev de nye skilte også fjernet, og hun så sig derfor
nødsaget til at sætte et hegn op, for at hindre adgangen til stien. Imidlertid
fjernede nogen hegnet kort tid efter. Hun ved ikke hvem, der fjernede skiltene
eller hegnet. Hun satte herefter det nuværende permanente hegn op. I den tid hun
har boet på ejendommen, blev stien anvendt af såvel Vej 1's beboere som af andre
i området, herunder hotelgæster fra Hotel 1 og Hotel 2. I perioder har hun talt op
til 25 personer, der har anvendt stien inden for en halv time. På ældre fotos af
forholdene ses ikke nogen sti mellem Adresse 3 og Adresse 2. Konsekvensen af
hendes afspærring af stien er, at Vej 1's beboere skal gå en omvej på 0 til 100
meter for at komme til Vej 2, alt efter hvor på Vej 1 de bor.
Vidne 1 har forklaret blandt andet, at hendes far købte Adresse 2 i 1979. Hun var
dengang 11 år. Hun boede der indtil omkring 1997. Da hun flyttede ind, var der
en sti mellem Adresse 3 og Adresse 2. Der var en hæk mellem stien og Adresse
2. Stien blev brugt af lejere af sommerhuset på Adresse 2 og mange andre,
herunder Vej 1's beboere. Mens hun boede på Vej 2 var der ikke opsat hindringer
for brugen af stien.
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han boede på Adresse 9 fra maj 1971 til
december 2015. I 1971 var der også huse på Adresse 6 og Adresse 4. Der var
huse på Adresse 3 og Adresse 2, og der var en sti mellem de to ejendomme, der
gik fra Vej 1 til Vej 2. Der var grus på stien, og beboerne på Vej 1 sørgede for, at
stien var fremkommelig. Han har, ligesom Vej 1's øvrige beboere, benyttet stien
dagligt både til fods og på cykel. Der har ikke været nogle problemer med brug af
stien før i 2015. Fra 2012, hvor sagsøgte flyttede ind på Adresse 2, blev hækken
mellem stien og sagsøgtes have ikke klippet, så Vej 1's beboere sørgede selv for
at gøre dette. Han var med til at klippe hækken en enkelt gang, hvor sagsøgte
kom ud og bad dem vise hensyn til hendes syrener. Efter de havde klippet
hækken, belønnede sagsøgte dem med øl. Han har aldrig hørt om, at der var
indgået en aftale om, at stien kunne benyttes, mod at hækken blev klippet.
/
6
Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han er født og opvokset på Adresse 3. Han
er født i 1955. I så lang tid han kan huske, har der været en sti mellem Adresse 3
og Adresse 2, og der var stadig en sti, da han flyttede derfra i 1975. Han har selv
benyttet stien til at køre med aviser. I den tid han boede på Vej 2, var der ikke sat
nogle former for hindringer op for brugen af stien.
Parternes synspunkter
Sagsøgerne har i overensstemmelse med deres påstandsdokument gjort gæl-
dende, at færdslen til fods og på cykel på stien langs sagsøgtes grund har fore-
gået på et ikke-aftaleretligt grundlag af de på Vej 1 beliggende ejendommes ejere
i mere en 40 år, hvorfor der er vundet hævd. Stien har været tydeligt indrettet som
færdselsvej, og færdslen har ikke tidligere været forhindret. Der er tale om en
færdselsret for en defineret gruppe af mennesker bosiddende på Vej 1, Område,
By.
Sagsøgte har i overensstemmelse med sit påstandsdokument gjort gældende, at
sagsøgernes påstand ikke findes egnet til at kunne indgå i en domskonklusion,
hvorfor sagsøgte allerede af den grund frifindes. Da sagsøgerne i det store hele
ikke har ejet sine ejendomme i en periode der kan give grundlag for hævd, skal
sagsøgte også af denne grund frifindes. I den periode hvor sagsøgte har ejet sin
ejendom, har anvendelse af den pågældende sti i den periode, hvor den har været
anvendt, fundet sted efter aftale, hvilket ikke giver grundlag for hævdserhverv-
else. Endelig må det antages, at sagsøgerne ikke har en sådan særlig eller
selvstændig interesse i eller særegen betydning for benyttelsen af stien, at det
kan begrunde en hævdserhvervelse. Sammenfattende skal sagsøgte derfor fri-
findes.
Rettens begrundelse og resultat
Retten finder, at sagsøgernes påstand ikke savner tilstrækkelig klarhed til at
kunne danne grundlag for behandling af sagens realitet. Retten lægger herved til
grund, at sagsøgerne umiddelbart kan identificeres som en tilstrækkeligt af-
grænset og identificeret gruppe af lodsejere, ligesom stien findes tilstrækkeligt
identificeret og afgrænset.
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der i hvert fald siden 1964 på
sagsøgtes ejendom beliggende Adresse 2 har eksisteret en ubefæstet sti mod
skellet til ejendommene beliggende Adresse 3 og Adresse 4, og at stien stedse har
tjent som direkte adgang fra Vej 2 til sommerhuset på sagsøgtes ejendom. Retten
lægger endvidere til grund, at stien, der munder ud i en adgangsvej fra Vej 1 til en
transformatorbygning på naboejendommen, samtidig har været anvendt af såvel
Vej 1's beboere som af andre færden-
/
7
de i området, herunder gæster fra to nærliggende strandhoteller. Retten finder
ikke grundlag for at fastslå, at denne færdsel er sket efter aftale med sagsøgte
eller tidligere ejere af sagsøgtes ejendom.
Da stien har stået åben for alle og ikke alene for sagsøgerne som gruppe at an-
vende, og da afspærring af stien alene vil medføre en omvej til Vej 2 på indtil ca.
150 meter for sagsøgerne, finder retten imidlertid, at sagsøgernes færdsel ad stien
ikke har haft en sådan særegen betydning for netop denne gruppe, at deres
benyttelse af stien kan begrunde en færdselsret på sagsøgtes ejendom som
påstået.
Retten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens karakter, forløb og udfald fastsat til dækning
af sagsøgtes advokatudgift med 25.000 kr. inkl. moms.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte Part A frifindes.
Sagsøgerne skal en for alle, alle for en til sagsøgte betale sagsomkostninger med
25.000 kr. inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. | RETTEN PÅ BORNHOLM
DOM
afsagt den 13. december 2018
Sag BS-26867/2018-BOR
<anonym>Part 1</anonym>
<anonym>Part 2</anonym>
<anonym>Part 3</anonym>
<anonym>Part 4</anonym>
<anonym>Part 5</anonym>
<anonym>Part 6</anonym>
<anonym>Part 7</anonym>
<anonym>Part 8</anonym>
<anonym>Part 9</anonym>
<anonym>Part 10</anonym>
<anonym>Part 11</anonym>
<anonym>Part 12</anonym>
<anonym>Part 13</anonym>
<anonym>Part 14</anonym>
<anonym>Part 15</anonym>
0g
<anonym>Part 16</anonym>
(alle advokat Peter Paldan Sørensen)
mod
<anonym>Part A</anonym>
(advokat John Jørgensen)
Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym>
2
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 24.juli 2018, drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne har
vundet hævd på at færdes ad en sti på sagsøgtes ejendom.
Sagsøgerne har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> skal anerkende,
at der er vundet hævd til færdsel til fods og på cykel for sagsøgerne 0g
efterfølgende ejere af disses ejendomme ad sti langs sagsøgtes grund, og at
sagsøgte medvirker til tinglysning af en servitut vedrørende denne adgang til
færdsel til fods og på cykel for de til enhver tid værende ejere af ejendomme
beliggende på <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>By</anonym>
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $
218 a.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af sagen; at sagsøgerne omfatter alle lodsejere på <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Område</anonym> ved
<anonym>By</anonym>
Den i sagen omhandlede sti forbinder <anonym>Vej 2</anonym> 0g en adgangsvej fra <anonym>Vej 1</anonym> til en
transformatorbygning placeret på <anonym>Matrikel nr.</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> tæt på sagsøgtes
ejendom: Stien er markeret på følgende kort, hvor sagsøgtes ejendom <anonym>Adresse 2</anonym>
hvorpå findes både en helårsbeboelse og en sommerbeboelse; er markeret med
en prik.
[ Foto udeladt ]
3
På følgende kort over matrikel- og gadenumre samt gadenavne i området; er
sagsøgtes ejendoms boligenheder helårsbeboelse og sommerbeboelse ~marke -
ret med blå skrift. Den omhandlede sti er beliggende mod sagsøgtes ejendoms
skel til ejendommen beliggende <anonym>Adresse 3</anonym> 0g de sagsøgte <anonym>Part 8</anonym> 0g <anonym>Part 7's</anonym>
ejendom beliggende <anonym>Adresse 4</anonym>
[ Foto udeladt ]
Retten har i forbindelse med hovedforhandlingen foretaget besigtigelse.
Der har været fremlagt fotos, herunder historiske fotos af forholdene.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af sagsøgerne <anonym>Part 15</anonym> <anonym>Part 8</anonym> 0g <anonym>Part 7</anonym> samt af sagsøgte.
Der er afgivet vidneforklaring af <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym>
<anonym>Part 15</anonym> har forklaret blandt andet; at han flyttede ind på <anonym>Adresse 5</anonym> i 1971. På det
tidspunkt var der, udover hans eget, kun huse på <anonym>Adresse 6</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>Person</anonym>
som boede på <anonym>Adresse 7</anonym> fortalte ham, at der var en sti mellem <anonym>Adresse 3</anonym> 0g
<anonym>Adresse 2</anonym> som kunne benyttes til at komme fra <anonym>Vej 1</anonym> til <anonym>Vej 2</anonym> 11971 var der
huse på <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> I foråret omkring 1972 blev der plantet en hæk
mellem <anonym>Adresse 2</anonym> og stien. Han har brugt stien
dagligt; siden han flyttede ind på <anonym>Vej 1</anonym> og han har aldrig indgået aftale om
brugen eller blevet gjort opmærksom på, at han ikke måtte benytte stien. Alle
beboere på <anonym>Vej 1</anonym> benyttede sig af stien.
<anonym>Part 8</anonym> har forklaret blandt andet; at hendes mand <anonym>Part 7</anonym> og hun byggede deres hus
på <anonym>Adresse 4</anonym> 1 1963, hvorefter de flyttede ind i huset i 1964.I 1964 var der ikke
andre huse på <anonym>Vej 1</anonym> Der var huse på <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> Mellem disse to
ejendomme var der en sti, som alle <anonym>Vej 1's</anonym> beboere benyttede. Hun har aldrig
oplevet problemer med brugen af stien; før sagsøgte flyttede ind på <anonym>Adresse 2</anonym>
Efter sagsøgte flyttede ind, var der til tider sat tråd og skilte op ved stien, men de
var kort tid efter fjernet igen. Hun har aldrig talt med sagsøgte om brug af stien.
<anonym>Part 7</anonym> har forklaret blandt andet; at han har boet på <anonym>Adresse 4</anonym> siden 1964 med sin
hustru <anonym>Part 8</anonym> Der var ikke andre huse på <anonym>Vej 1</anonym> i 1964. Der var huse på <anonym>Adresse 3</anonym>
0g <anonym>Adresse 2</anonym> Mellem disse to ejendomme var der en uafgrænset stiadgang fra
<anonym>Vej 1</anonym> til <anonym>Vej 2</anonym> Han har benyttet stien dagligt i al den tid, han har boet på <anonym>Vej 1</anonym>
Alle <anonym>Vej 1's</anonym> beboere har benyttet stien. Ingen har sat hindringer op for brug af
stien; før sagsøgte flyttede ind. Han kom i kontakt med sagsøgte angående stien;
da <anonym>Vidne 2</anonym> og han selv var i færd med at klippe hækken mellem stien og <anonym>Adresse</anonym>
<anonym>2</anonym> for at stien fortsat kunne benyttes. Sagsøgte oplyste, at hun påtænkte at lukke
stien; fordi kommunen havde oplyst hende om, at hun kunne ifalde erstatnings -
ansvar; hvis nogen kom til skade på stien. Der er ikke indgået nogen aftale med
sagsøgte om, at stien kunne benyttes, mod at sagsøgtes hæk blev klippet.
Sagsøgte har forklaret blandt andet; at hun; der er social- og sundhedsassistent,
købte <anonym>Adresse 2</anonym> i 2012, fordi hun gerne ville have et hus, hvor hun var tæt på
vandet uden at have naboer tæt på. På ejendommen er der både en helårsbe -
boelse og et sommerhus. Stien mellem <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> blev benyttet som
direkte adgang til den fra <anonym>Vej 2</anonym> fjerneste del af ejendommen; hvor sommerhuset
ligger. Hun har senere flyttet den direkte adgang til sommerhuset til dens
nuværende placering lidt nærmere <anonym>Vej 2</anonym> Ejendommen blev købt som dødsbo, 0g
hun blev ikke oplyst af ejendomsmægleren; at andre benyttede stien; som lå på
hendes ejendom. Hun blev opmærksom på brugen af stien ved, at <anonym>Part 8</anonym> sagde til
hende; at hun skulle klippe sin hæk; så stien kunne benyttes . Hun fortalte <anonym>Part 8</anonym>
at det var hendes sti, og at hun ikke var forpligtet til at klippe hækken. Senere
erfarede hun; at <anonym>Part 7</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> klippede hækken; hvorfor hun bad dem om en
forklaring. <anonym>Part 7</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> sagde; at de klippede hækken; da stien ikke var
farbar. Hun var chokeret over; at de ikke først havde spurgt hende. Hun udtrykte
forståelse for, at de ønskede at benytte stien; og at hun gerne ville finde en
løsning. <anonym>Vidne 2</anonym> gav udtryk for at være af den opfattelse; at det var aftalt med
sagsøgte; at de skulle klippe hendes hæk; og hun aftalte da også med <anonym>Part 7</anonym> 0g
<anonym>Vidne 2</anonym> at de kunne benytte stien på den betingel -
5
se, at de efter forudgående aftale med hende klippede hækken; så stien var
fremkommelig Det var endvidere en betingelse, at hun ikke skulle have nogle
udgifter til deres brug af stien. Hun fandt sidenhen ud af, at hun kunne risikere at
ifalde erstatningsansvar; hvis nogen kom til skade på stien; da den ligger på
hendes ejendom: Hun opsatte derfor skilte hvorpå der stod, at færdsel på stien
skete på eget ansvar: Kort tid efter havde nogen fjernet skiltene. Da hun efter-
følgende havde dårlige oplevelser med fremmede personers brug og uforsvarlig
cykelkørsel på stien; aftalte hun med <anonym>Part 5</anonym> fra <anonym>Adresse 8</anonym> at han ville lave nogle
træskilte; der oplyste, at stien var på privat grund, og at der var adgang forbudt.
Samtidig med at disse blev sat op, blev det aftalt, at <anonym>Vej 1's</anonym> beboere fortsat måtte
benytte stien Hun gjorde dog udtrykkeligt opmærksom på, at der ikke måtte
cykles på stien. Imidlertid blev de nye skilte også fjernet, og hun så sig derfor
nødsaget til at sætte et hegn op, for at hindre adgangen til stien. Imidlertid
fjernede nogen hegnet kort tid efter. Hun ved ikke hvem; der fjernede skiltene
eller hegnet. Hun satte herefter det nuværende permanente hegn op. Iden tid hun
har boet på ejendommen; blev stien anvendt af såvel <anonym>Vej 1's</anonym> beboere som af andre
i området, herunder hotelgæster fra <anonym>Hotel 1</anonym> 0g <anonym>Hotel 2</anonym> I perioder har hun talt op
til 25 personer; der har anvendt stien inden for en halv time. På ældre fotos af
forholdene ses ikke nogen sti mellem <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> Konsekvensen af
hendes afspærring af stien eI, at <anonym>Vej 1's</anonym> beboere skal gå en omvej på 0 til 100
meter for at komme til <anonym>Vej 2</anonym> alt efter hvor på <anonym>Vej 1</anonym> de bor
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet; at hendes far købte <anonym>Adresse 2</anonym> i 1979. Hun var
dengang 1l år Hun boede der indtil omkring 1997. Da hun flyttede ind, var der
en sti mellem <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> Der var en hæk mellem stien og <anonym>Adresse</anonym>
<anonym>2</anonym> Stien blev brugt af lejere af sommerhuset på <anonym>Adresse 2</anonym> og mange andre,
herunder <anonym>Vej 1's</anonym> beboere. Mens hun boede på <anonym>Vej 2</anonym> var der ikke opsat hindringer
for brugen af stien
<anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han boede på <anonym>Adresse 9</anonym> fra maj 1971 til
december 2015.I1971 var der også huse på <anonym>Adresse 6</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> Der var
huse på <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> og der var en sti mellem de to ejendomme, der
gik fra <anonym>Vej 1</anonym> til <anonym>Vej 2</anonym> Der var grus på stien; og beboerne på <anonym>Vej 1</anonym> sørgede for, at
stien var fremkommelig. Han har, ligesom <anonym>Vej 1's</anonym> øvrige beboere, benyttet stien
dagligt både til fods og på cykel. Der har ikke været nogle problemer med brug af
stien før i 2015. Fra 2012,hvor sagsøgte flyttede ind på <anonym>Adresse 2</anonym> blev hækken
mellem stien og sagsøgtes have ikke klippet; så <anonym>Vej 1's</anonym> beboere sørgede selv for
at gøre dette. Han var med til at klippe hækken en enkelt gang, hvor sagsøgte
kom ud 0g bad dem vise hensyn til hendes syrener: Efter de havde klippet
hækken; belønnede sagsøgte dem med øl. Han har aldrig hørt om, at der var
indgået en aftale om, at stien kunne benyttes, mod at hækken blev klippet.
<anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret blandt andet, at han er født og opvokset på <anonym>Adresse 3</anonym> Han
er født i 1955. I så lang tid han kan huske, har der været en sti mellem <anonym>Adresse 3</anonym>
0g <anonym>Adresse 2</anonym> og der var stadig en sti, da han flyttede derfra i 1975. Han har selv
benyttet stien til at køre med aviser. I den tid han boede på <anonym>Vej 2</anonym> var der ikke sat
nogle former for hindringer op for brugen af stien.
Parternes synspunkter
Sagsøgerne har i overensstemmelse med deres påstandsdokument gjort gæl-
dende; at færdslen til fods og på cykel på stien langs sagsøgtes grund har fore -
gået på et ikke-aftaleretligt grundlag af de på <anonym>Vej 1</anonym> beliggende ejendommes ejere
i mere en 40 år, hvorfor der er vundet hævd. Stien har været tydeligt indrettet som
færdselsvej, og færdslen har ikke tidligere været forhindret. Der er tale om en
færdselsret for en defineret gruppe af mennesker bosiddende på <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Område</anonym>
<anonym>By</anonym>
Sagsøgte har i overensstemmelse med sit påstandsdokument gjort gældende;, at
sagsøgernes påstand ikke findes egnet til at kunne indgå i en domskonklusion;
hvorfor sagsøgte allerede af den grund frifindes. Da sagsøgerne i det store hele
ikke har ejet sine ejendomme i en periode der kan give grundlag for hævd, skal
sagsøgte også af denne grund frifindes. I den periode hvor sagsøgte har ejet sin
ejendom; har anvendelse af den pågældende sti i den periode, hvor den har været
anvendt; fundet sted efter aftale; hvilket ikke giver grundlag for hævdserhverv-
else. Endelig må det antages, at sagsøgerne ikke har en sådan særlig eller
selvstændig interesse i eller særegen betydning for benyttelsen af stien; at det
kan begrunde en hævdserhvervelse. Sammenfattende skal sagsøgte derfor fri-
findes.
Rettens begrundelse og resultat
Retten finder; at sagsøgernes påstand ikke savner tilstrækkelig klarhed til at
kunne danne grundlag for behandling af sagens realitet. Retten lægger herved til
grund, at sagsøgerne umiddelbart kan identificeres som en tilstrækkeligt af-
grænset og identificeret gruppe af lodsejere; ligesom stien findes tilstrækkeligt
identificeret og afgrænset.
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der i hvert fald siden 1964 på
sagsøgtes ejendom beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> har eksisteret en ubefæstet sti mod
skellet til ejendommene beliggende <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 4</anonym> og at stien stedse har
tjent som direkte adgang fra <anonym>Vej 2</anonym> til sommerhuset på sagsøgtes ejendom. Retten
lægger endvidere til grund, at stien; der munder ud i en adgangsvej fra <anonym>Vej 1</anonym> til en
transformatorbygning på naboejendommen; samtidig har været anvendt af såvel
<anonym>Vej 1's</anonym> beboere som af andre færden-
de i området, herunder gæster fra to nærliggende strandhoteller: Retten finder
ikke grundlag for at fastslå, at denne færdsel er sket efter aftale med sagsøgte
eller 'tidligere ejere af sagsøgtes ejendom.
Da stien har stået åben for alle og ikke alene for sagsøgerne som gruppe at an-
vende, 0g da afspærring af stien alene vil medføre en omvej til <anonym>Vej 2</anonym> på indtil ca.
150 meter for sagsøgerne, finder retten imidlertid; at sagsøgernes færdsel ad stien
ikke har haft en sådan særegen betydning for netop denne gruppe; at deres
benyttelse af stien kan begrunde en færdselsret på sagsøgtes ejendom som
påstået.
Retten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens karakter; forløb 0g udfald fastsat til dækning
af sagsøgtes advokatudgift med 25.000 kr. inkl. moms.
THI KE NDES FOR RET:
Sagsøgte <anonym>Part A</anonym> frifindes.
Sagsøgerne skal en for alle, alle for en til sagsøgte betale sagsomkostninger med
25.000 kr. inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 8 a. | 12,428 | 14,549 |
||||
3 | Tiltale for dokumentmisbrug, jf. straffelovens § 174, jf. § 81 d, stk. 4 | Afgørelse | Straffesag | Retten i Odense | SS-6940/2021-ODE | Tilståelsessag | 1. instans | 15/21 | Betalingsmidler, dokumenter og bevismaterialer; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 2300-70831-00011-21 | Corona; | RETTEN I ODENSE - 4.afdeling
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 19. oktober 2021
Rettens nr. 4-6940/2021
Politiets nr. 2300-70831-00011-21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr.
Adresse, 5000 Odense C
Denne sag er behandlet som tilståelsessag.
Retsmødebegæring er modtaget den 24. august 2021.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 174, jf. § 81 d, stk. 4,
ved den 21. juni 2021 om aftenen ved ”Street-Food” -markedet, Storms
Pakhus, Lerchesgade i Odense, at have forevist Forurettedes mobiltelefon
med hans downloadede coronapas i forsøg på – trods manglende eget
coronapas – at skaffe sig adgang til Storms Pakhus.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har erkendt sig skyldig, men påstået bødestraf.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte i overensstemmelse med tiltalen.
Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Retsgrundlag
Straffelovens § 81 d, stk. 4, er indført ved lov nr. 349 af 2. april 2020. I for-
arbejderne til bestemmelsen er blandt andet anført:
". . .
Std 75325
side 2
Efter den foreslåede § 81 d, stk. 4, skal det ved fastsættelse af straf for
lovovertrædelser, som ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, i
almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, hvis
overtrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-
epidemien i Danmark. Bestemmelsen finder anvendelse på alle typer
af kriminalitet, som ikke er nævnt i den foreslåede § 81 d, stk. 1. På
samme måde som i forhold til stk. 1 eller 2, er det en betingelse for at
skærpe straffen, at den pågældende lovovertrædelse helt eller delvis
skal have været motiveret af at udnytte den situation, som covid-19-
epidemien har medført i Danmark.
. . ."
Rettens begrundelse og resultat
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-
lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i
overtrædelse af straffelovens § 174.
Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 81 d, stk. 4, at det er en be-
tingelse for at skærpe straffen efter denne bestemmelse, at lovovertrædelsen
helt eller delvis skal have været motiveret af at udnytte den situation, som
covid-19-epidemien har medført i Danmark.
Efter sagens oplysninger må det lægges til grund, at tiltalte har benyttet en
vens coronapas for at komme ind til et arrangement, hvor coronapas var på-
krævet, men at han ikke begik denne lovovertrædelse for at udnytte den
situation, som covid-19-epidemien har medført i Danmark. Der er derfor
ikke grundlag for at skærpe straffen efter straffelovens § 81 d, stk. 4.
Den af tiltalte begåede kriminalitet er sammenlignelig med kriminaliteten
omhandlet i U2007.626, hvor en mindreårig blev straffet med dagbøder for
overtrædelse af straffelovens § 174.
Straffen fastsættes på denne baggrund til 10 dagbøder à 200 kr., jf.
straffelovens § 174.
Der er ved bødefastsættelsen lagt vægt på, at bødeniveauet generelt er
steget siden 2007, og at der af den grund bør udmåles en større bøde end i
U2007.626.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte straffes med 10 dagbøder à 200 kr.
side 3
Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 10 dage.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Dommer
/Init.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
RETTEN I ODENSE - 4.afdeling, den 5. november 2021
Medarbejder ved retten | RETTEN ODENSE 4.afdeling
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 19. oktober 2021
Rettens nr: 4-6940/2021
Politiets nr. 2300-70831-00011-21
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr.</anonym>
<anonym>Adresse</anonym> 5000 Odense C
Denne sag er behandlet som tilståelsessag.
Retsmødebegæring er modtaget den 24. august 2021.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens $ 174, jf. 8 81 d, stk. 4,
ved den 21.juni 2021 om aftenen ved "Street-Food"" ~markedet; Storms
Pakhus, Lerchesgade i Odense, at have forevist <anonym>Forurettedes</anonym> mobiltelefon
med hans downloadede coronapas i forsøg på trods manglende eget
coronapas at skaffe sig adgang til Storms Pakhus .
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har erkendt sig skyldig; men påstået bødestraf:
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte i overensstemmelse med tiltalen:
Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen:
Retsgrundlag
Straffelovens 8 81 d, stk. 4, er indført ved lov nr 349 af 2 april 2020. I for-
arbejderne til bestemmelsen er blandt andet anført:
Efter den foreslåede 8 81 d, stk. 4, skal det ved fastsættelse af straf for
lovovertrædelser; som ikke er omfattet af stk. 1 eller 2,i
almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, hvis
overtrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-
epidemien i Danmark. Bestemmelsen finder anvendelse på alle typer
af kriminalitet, som ikke er nævnt i den foreslåede $ 81 d, stk. 1.På
samme måde som i forhold til stk. 1 eller 2, er det en betingelse for at
skærpe straffen; at den pågældende lovovertrædelse helt eller delvis
skal have været motiveret af at udnytte den situation; som covid-19-
epidemien har medført i Danmark.
Rettens begrundelse og resultat
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig Tilståelsen støttes af de op
lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i
overtrædelse af straffelovens 8 174.
Det fremgår af forarbejderne til straffelovens $ 81 d, stk. 4, at det er en be-
tingelse for at skærpe straffen efter denne bestemmelse; at lovovertrædelsen
helt eller delvis skal have været motiveret af at udnytte den situation; som
covid-19-epidemien har medført i Danmark.
Efter sagens oplysninger må det lægges til grund, at tiltalte har benyttet en
vens coronapas for at komme ind til et arrangement, hvor coronapas var på -
krævet, men at han ikke begik denne lovovertrædelse for at udnytte den
situation; som covid-19-epidemien har medført i Danmark. Der er derfor
ikke grundlag for at skærpe straffen efter straffelovens $ 81 d, stk. 4.
Den af tiltalte begåede kriminalitet er sammenlignelig med kriminaliteten
omhandlet i U2007.626,hvor en mindreårig blev straffet med dagbøder for
overtrædelse af straffelovens 8 174.
Straffen fastsættes på denne baggrund til 10 dagbøder à 200 kr., = jf
straffelovens 8 174.
Der er ved bødefastsættelsen lagt vægt på, at bødeniveauet generelt er
steget siden 2007, 0g at der af den grund bør udmåles en større bøde end i
U2007.626.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> straffes med 10 dagbøder à 200 kr:
Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 10 dage.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Dommer</anonym>
Udskriftens rigtighed bekræftes .
RETTEN I ODENSE 4.afdeling, den 5. november 2021
<anonym>Medarbejder ved retten</anonym> | 3,409 | 3,485 |
||||
4 | "Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren er skattepligtig af en fortjeneste, som sagsøgeren opnå(...TRUNCATED) | Appelleret | Civilsag | Vestre Landsret | BS-19699/2020-VLR | Almindelig civil sag | 2. instans | 6/21 | Skat; | Nej | Nej | Nej | 6863688,82 | "VESTRE LANDSRET\nDOM\nafsagt den 18. august 2021\n\n\n\n\n\n\nBS-19699/2020-VLR\n(15. afdeling)\n\n(...TRUNCATED) | "VESTRE LANDSRET\nDOM\nafsagt den 18. august 2021\n\n\n\n\n\n\nBS-19699/2020-VLR\n(15. afdeling)\n\n(...TRUNCATED) | 88,666 | 95,231 |
||||
5 | "Tiltale for overtrædelse af museumslovens § 29 p, stk. 1, jf. § 40 a, stk. 1, nr. 1, samt § 29 (...TRUNCATED) | Afgørelse truffet | Straffesag | Retten i Hillerød | SS-3628/2020-HIL | Bødesag | 1. instans | 22/21 | Almenskadelige handlinger; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 0900-84990-00013-19 | "Retten i Hillerød\n\nUdskrift af dombogen\n\nD O M\n\nafsagt den 27. september 2021\n\nRettens nr.(...TRUNCATED) | "Retten Hillerød\n\n\n\n\n\nUdskrift af dombogen\n\nDO M\n\nafsagt den 27. september 2021\n\nRetten(...TRUNCATED) | 12,449 | 12,818 |
|||||
6 | Sagen vedrører spørgsmålet om forrentning af sagsøgers erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. | Appelleret | Civilsag | Vestre Landsret | BS-14009/2019-VLR | Almindelig civil sag | 2. instans | 7/21 | Ansættelsesforhold;
Arbejdsskade og arbejdsmiljø;
Erstatning uden for kontrakt; | "Sagsøgte - Nordjysk Stillads Udlejning A/S;\nDommer - Cecilie Kabel Revsbech;\nDommer - Elisabeth (...TRUNCATED) | Nej | Nej | Nej | 2255448,54 | "/\n\nVESTRE LANDSRET\nDOM\n\nafsagt den 11. juni 2021\n\nSag BS-14009/2019-VLR\n(11. afdeling)\n\nF(...TRUNCATED) | "VESTRE LANDSRET\nDOM\nafsagt den 11. juni 2021\n\n\n\n\n\n\nSag BS-14009/2019-VLR\n(11. afdeling)\n(...TRUNCATED) | 13,248 | 13,450 |
|||
7 | Sagen vedrører spørgsmålet om anerkendelse af patientskade. | Appelleret | Civilsag | Retten i Hjørring | BS-2/2008-HJO | Almindelig civil sag | 1. instans | 72/21 | Erstatning uden for kontrakt;
Sociale forhold og sundhedsforhold; | Nej | Nej | Ja | "RETTEN\tHJØRRING\n\n\n\n\n\nUdskrift af dombogen\n\nDOM\n\nAfsagt den 10. februar 2010 i sag nr. B(...TRUNCATED) | "RETTEN\tHJØRRING\n\n\n\n\n\nUdskrift af dombogen\n\nDOM\n\nAfsagt den 10. februar 2010 i sag nr. B(...TRUNCATED) | 4,487 | 4,643 |
|||||
8 | Byrettens afgørelse stadfæstet. | Endelig | Civilsag | Vestre Landsret | BS-517/2010-VLR | Almindelig civil sag | 2. instans | 74/21 | Erstatning uden for kontrakt;
Sociale forhold og sundhedsforhold; | Nej | Nej | Ja | "afsagt den 6. december 20/0 af Vestre Landsrets 6 afdcling (dommerne Kristian\nPetersen, Henrik Est(...TRUNCATED) | "afsagt den 6. december 20/0 af Vestre Landsrets 6 afdcling (dommerne Kristian\nPetersen, Henrik Est(...TRUNCATED) | 5,493 | 5,820 |
|||||
9 | "Sagen handler om spørgsmålet om differencekrav efter arbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 3 sam(...TRUNCATED) | Appelleret | Civilsag | Københavns Byret | BS-5263/2017-KBH | Almindelig civil sag | 1. instans | 76/21 | Erstatning uden for kontrakt; | "[Sagsoegte] - FAH - Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtig ansvarsforsikr(...TRUNCATED) | Nej | "Københavns Byret\n\nUdskrift af dombogen\n\nDOM\n\nAfsagt den 22. marts 2018 i sag nr. BS 23A-5263(...TRUNCATED) | "Københavns Byret\n\n\n\n\n\nUdskrift af dombogen\n\nDOM\n\nAfsagt den 22 marts 2018 i sag nr. BS 2(...TRUNCATED) | 28,420 | 28,603 |
||||||
10 | Sagen har for landsretten alene omhandlet spørgsmålet om forældelse. | Appelleret | Civilsag | Østre Landsret | BS-552/2018-OLR | Almindelig civil sag | 2. instans | 77/21 | Almindelige emner;
Erstatning uden for kontrakt; | "Appelindstævnte - FAH;\nDommer - Henrik Gam;\nDommer - Karen Hald;\nDommer - Nicolai Uggerhøj-Win(...TRUNCATED) | "B055200G - JVN\n\nUDSKRIFT\nAF\n\nØSTRE LANDSRETS DOMBOG\n____________\n\nD O M\n\nAfsagt den 24. (...TRUNCATED) | "B055200G - JVN\n\n\n\n\n\n\n\nØSTRE LANDSRETS DOMBOG\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nAfsagt den 24.maj 20(...TRUNCATED) | 5,762 | 5,860 |
Dataset Card for "domsdatabasen"
Dataset Summary
Domsdatabasen is a database where you can find and read selected judgments delivered by the Danish Courts.
Each judgment/case consists of tabular data and a case-descriptive PDF. This dataset collects all these cases, with each sample describing a specific judgment/case.
The PDFs are anonymized to protect sensitive information. Therefore, each sample includes two text versions:
text_anon
(with anonymization tags: <anonym>"Some sensitive text"</anonym>).text
(without anonymization tags).
text_anon
is read with Easyocr.
text
is read with Easyocr or Tika-python
depending on the PDF and the anonymization method used.
text_anon
will be empty if no anonymization is detected in the PDF.
Languages
The dataset is available in Danish (da
).
Dataset Structure
An example from the dataset looks as follows.
{
"case_id": "id of case/judgment",
... The tabualar string data ...,
"text": "pdf text",
"text_anon": "anonymized pdf text"
"text_len": <number of chars in text>,
"text_anon_len": <number of chars in anonymized text>
}
Data Fields
case_id
: astring
feature.text
: astring
feature.text_anon
: astring
feature.text_len
: anint
feature.text_anon_len
: anint
feature.
Dataset Statistics
Size of dataset
With the PDF texts being provided in two versions, text
and text_anon
, the total size of all PDF texts is approximately ~199//2 MB.
Number of samples
- 3919
PDF Text Length Distribution
Statistics based on text
.
- Minimum length: 192
- Maximum length: 2101736
Potential Dataset Issues
See open issues.
Dataset Creation
Curation Rationale
There are not many large-scale law datasets in Danish.
Source Data
The dataset has been scraped from Domsdatabasen.
Additional Information
Dataset Curators
Oliver Kinch from the The Alexandra Institute
Licensing Information
The dataset is licensed under the CC0 license.
- Downloads last month
- 66