Datasets:

alexandrainst

/

domsdatabasen

like 1

Follow

Alexandra Institute 25

308

Fogedrettens kendelse blev ophævet

[Hjemvisning]

Civilsag

Vestre Landsret

BS-374/2016-VLR

Forældreansvarssag

2. instans

347/22

Familieret og personlige forhold;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsrets 5. afdeling holdt den 18.marts 2016 kl. 9.15 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Henrik Twilhøj, Chr. Bache og Olav D. Larsen. VL B-0374-16 mod Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 3. marts 2016 fra Fogedretten i Hjørring udskrift af retsbogen (sag nr. FS 1-9475/2015) . Ved kendelse af 27.januar 2016 har Fogedretten i Hjørring bestemt, at anmodning om tvangsfuldbyrdelse af samvær med fællesbørnene 0g ikke tages til følge. Kendelsen er kæret af har ikke udtalt sig i anledningen af kæremålet. Landsretten afsagde Kendelse: har anmodet om fogedrettens bistand til at gennemtvinge samvær med sine tre børn i overensstemmelse med Statsforvaltningens resolution om samvær af 12. juli 2013. Landsretten finder, at den omstændighed, at har haft et begrænset samvær med børnene efter den 12.juli 2013, ikke i sig selv kan føre til, at Statsforvaltningens - 2 - resolution af 12. juli 2013 ikke kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelo- vens § 536, stk. 1, jf. § 478, stk. 1, nr. 3. Landsretten ophæver derfor fogedrettens kendelse og hjemviser sagen til fortsat behandling ved f ogedretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 48 a. T h i b e s t e m m e s : Foged rettens kendelse ophæves og sagen hjemvises til fortsat behandling ved fogedretten. Kæremålets omkostninger ophæves. Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen slu ttet. Henrik Twilhøj

Vestre Landsrets 5. afdeling holdt den 18.marts 2016 kl. 9.15 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Henrik Twilhøj, Chr. Bache og Olav D. Larsen. VL B-0374-16 <anonym>Far</anonym> mod <anonym>Mor</anonym> Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 3. marts 2016 fra Fogedretten i Hjørring udskrift af retsbogen (sag nr. FS 1-9475/2015) . Ved kendelse af 27.januar 2016 har Fogedretten i Hjørring bestemt, at <anonym>Farens</anonym> anmodning om tvangsfuldbyrdelse af samvær med fællesbørnene <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 3</anonym> ikke tages til følge. Kendelsen er kæret af <anonym>Faren</anonym> <anonym>Moren</anonym> har ikke udtalt sig i anledningen af kæremålet. Landsretten afsagde Kendelse: <anonym>Faren</anonym> har anmodet om fogedrettens bistand til at gennemtvinge samvær med sine tre børn i overensstemmelse med Statsforvaltningens resolution om samvær af 12. juli 2013. Landsretten finder, at den omstændighed, at <anonym>Faren</anonym> har haft et begrænset samvær med børnene efter den 12.juli 2013, ikke i sig selv kan føre til, at Statsforvaltningens - 2 - resolution af 12. juli 2013 ikke kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelo- vens § 536, stk. 1, jf. § 478, stk. 1, nr. 3. Landsretten ophæver derfor fogedrettens kendelse og hjemviser sagen til fortsat behandling ved f ogedretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 48 a. T h i b e s t e m m e s : Foged rettens kendelse ophæves og sagen hjemvises til fortsat behandling ved fogedretten. Kæremålets omkostninger ophæves. Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen slu ttet. Henrik Twilhøj

309

Sag om samvær med parternes 3 fælles børn

Fogedsag

Retten i Hjørring

FS-9475/2015-HJO

Særlig fogedsag

1. instans

346/22

Fogedret proces;

Nej

Side 1 af 5 Retten i Hjørring Den 27.januar 2016 kl. 13.30 blev fogedretten sat af Der blev foretaget FS 1-9475/2015 mod Der blev fremlagt: Brev af 18.januar 2016 fra Kendelse udleveres til samvær i overensstemmelse med samværsresolution af 12. juli 2013. har Sagens oplysninger skal ifølge statsforvaltningens resolution af 12. juli 2013 have samvær med parternes fællesbørn; den 1. weekend i måneden fra fredag mellem kl. 15.00 og 15.30 til søndag kl. 18.00. har i møde i fogedretten den 21. december 2015 forklaret;, at han ikke har haft samvær med børnene siden august. Han har ikke haft mulighed for at komme i kontakt med da hun har lukket sin telefon. Hun skal sætte børnene på toget i og så sender han dem hjem med toget. Det er korrekt; at børnene kun har været i på samvær 2 gange siden sommeren 2013. Det er korrekt, at han var i Afrika i 8 måneder i 2014. Han har bedt om at få børnenes telefonnr., men det må han ikke få. Det er korrekt, at han ikke besøgte deres søn, da han var indlagt i oktober; men det var fordi, han ikke kunne komme i kontakt med fordi hun havde slukket sin telefon. har forklaret, at der ikke har været samvær siden august 2015, hvor der kun var samvær i 4 timer. Hun har ikke modsat Side 2 af 5 sig samvær. Ifølge samværsresolutionen skal børnene have samvær med deres far den 1. weekend hver måned, men det har han overhovedet ikke overholdt. Børnene har kun været i rejste til Afrika i 8 måneder i 2014. Han besøgte ikke engang deres søn, da han var indlagt i oktober. Hun har ikke slukket for sin telefon. Hun er principielt indforstået med, at børnene skal have samvær med deres far, men de har ikke længere lyst; da han ikke har været der for dem; 0g da han har talt ondt om hende og hendes familie; når de endelig har været sammen. Fogeden og en psykolog har afholdt en samtale med alle 3 børn den 7_ januar 2016. fortalte; at hun er 13 år gammel, hun går i 7. klasse. Hun kom til Danmark, da hun var baby, og hun husker således ikke noget fra Afrika. I starten boede de lidt forskellige steder; det seneste sted, familien boede samlet, var i hvor hendes mor flyttede med børnene på krisecenter 0g senere til Hun mener, hun da var ca. 6 år gammel. Hun husker ikke noget positivt fra den tid, hvor hele familien boede sammen, deres far var voldsom De havde ikke samvær med deres far de første år, derefter var der noget kontakt til familiefester o lign. Hun syntes ikke rigtig, hun kendte ham, og hun var usikker på, hvad hun måtte sige til ham; han spurgte hende ud om alt muligt. Senere, hun mener, det var, da hun gik i 4. eller 5. klasse, blev der opstartet overvåget samvær på statsforvaltningen. Hun mener, der var overvåget samvær i ca. 1 år. Det gik godt, hun syntes, hendes far havde forandret sig, 0g det endte derfor med, at de skulle have almindeligt weekendsamvær med ham. Det første weekendsamvær fandt sted hen over nytåret, hun mener; det er 2 år siden. Det gik ikke godt. Han slog ikke, som han havde gjort tidligere, men han talte hårdt til dem og lyttede ikke efter; hvad de havde lyst til. Efterfølgende har der været 1 weekendsamvær, som gik ok, der var også en af fars venner til stede, og 1 samvær på ca. 6 timer. Hun synes ikke, hun kender sin far. Hun har lært at leve uden ham; hun savner ham ikke. Han har ikke behandlet dem godt; 0g hun bliver ked af det, når hun tænker på ham. Hendes mor har sagt til hende, at alle har brug for en far, og hun har prøvet at overtale hende til samvær, men hun har fået nok af ham, og hun har ikke lyst til at lukke ham ind i sit liv. Hun har overhovedet ikke lyst til at komme på samvær. Hun tænker ikke på ham; og hun har ikke lyst til, han skal være en del af hendes liv, han skaber bare uro. Hvis hun selv må vælge, vil hun vælge ham fra. Far er lettere at være sammen med, når der er andre til stede. Da de var på besøg, havde han ikke købt mad ind til dem. Hun købte ind sammen med sin onkel. Hendes far sagde, de skulle spise op, selvom de var mætte. Hun skulle også spise sine brødres rester. Han havde ikke et spisebord, så de skulle spise ved stuebordet. Når hendes brødre spildte, skældte ham dem ud og sagde; de ikke var ordentligt opdraget; 0g det var deres mors skyld. Hun er bange for ham. Hun forstår deres modersmål, men taler det ikke selv. Hendes far taler dårligt dansk. Hendes brødre forstår ikke deres modersmål. Hun skulle derfor agere som tolk. Hun kan ikke huske noget positivt fra samværsbesøget. Hun Side 3 af 5 følte sig ikke tryg, 0g hun følte, at hun havde ansvaret for sine brødre. De besøgte ikke nogen af hendes fars venner, men de mødte dem. På et tidspunkt satte hendes far dem af på McDonalds 0g gik fra dem 12 time uden videre. Hun ved ikke, hvorfor hendes far gerne vil se dem. Måske vil han gerne have noget at være stolt af. Hun er usikker på, om han kan lide dem. Hun har svært ved at kommunikere med ham og give udtryk for sine følelser; da hun ikke kan tilstrækkeligt af hans sprog. Det har ikke noget med hendes mor at gøre, det er hendes selv, der ikke har lyst til samvær. Det er ikke for at være sej eller noget, hun har bare ikke lyst. Efter han har fået hendes tlf.nr. er han begyndt at ringe til hende hele tiden. Hun er holdt op med at tage telefonen; da hun ikke har lyst til at tale med ham. På fogedens forespørgsel anførte at hun er indforstået med, at hendes forældre får at vide, hvad hun har sagt. Efterfølgende drøftelse: det er indtrykket, at er moden af sin alder. Hun virker reflekterende 0g er afklaret med sine følelser; og hvad hun vil bruge energi på fortalte, at han er 10 år gammel, han går i 4. klasse på Hans far opførte sig ikke som en far, så hans mor og far blev skilt. Efter skilsmissen var der en periode, hvor han ikke så sin far, det var lidt træls dengang, han savnede ham. Han kan ikke rigtig huske, hvordan hans far var, men han savnede en far. Da de begyndte at se far igen; var der også andre mennesker til stede; det var rart, 0g far var sød. Derefter skulle de på weekendsamvær. Han husker ikke, hvor mange gange der har været på weekendsamvær, men han har set ham 2 gange i Det var godt at se ham igen, men han har ikke mere. De sad bare i fars lejlighed, han havde ikke arrangeret noget. Han kan huske; de skulle spise op, selvom de ikke var sultne. Han kender ikke sin far. Han ved ikke; hvad han godt kunne tænke sig en far skulle gøre. Han er ikke bange for sin far, men han var bange for ham; da de boede i Han tror dog det fortsat vil være vigtigt at høre efter, hvad far siger. Hvis han selv må bestemme, vil han helst ikke have samvær med far, men hvis han skal have samvær, er det ok engang imellem; hvis der bliver tale om en nogle få timer. Hans far opfører sig forskelligt, hvis de er alene, og når der er andre mennesker. Han er sød, når der er andre mennesker. En far skal bare være almindelig; han skal være en, man har lyst til at være sammen med. Mor vil have det ok med, at de har samvær med far. Det er også ok; at de taler i telefon med ham. Side 4 af 5 På fogedens forespørgsel anførte at han er indforstået med, at hans forældre får at vide; hvad han har sagt. Efterfølgende drøftelse: det er indtrykket, at er nogenlunde alderssvarende. Han er ikke speciel reflekterende, men han har også været lille under forældrenes samliv og har derefter kun haft en meget begrænset kontakt til sin far. fortalte; at han er 8 år gammel, han går i 2 klasse. Han bor hos mor, hvor de bor 4 børn og 2 voksne. Han ved, de før har boet i men han husker ikke, hvordan det var. Han ved, far flyttede til det var i en weekend. De tog toget fra med deres onkel. Hans søster blev syg, fordi hun skulle sove med sådan en tynd dyne. Hans far sagde, det var deres mors skyld. De skulle også spise op. Han kan ikke huske, der skete noget rart, de gik bare rundt i byen. Han tabte sin ballon på banegården; så slog far ham over fingrene. Han er glad nok for sin far. Han er nogle gange skrap. Han er lige skrap over for dem alle 3. Han mener ikke; der er nogen forskel på, om de er alene med ham, eller sammen med andre. Han har ikke lyst til at besøge ham. Det vil hans bror og søster heller ikke. Hvis de skal se ham; skal det kun være nogle få timer i Så vil han gerne se ham. Det tror han også, hans bror 0g søster vil. Mor ville synes; det var ok. Han er ikke bange for sin far. Han ville gerne, hvis far lavede noget med dem. De kunne evt. bare besøge nogen. Han spiller selv fodbold, men far havde ingen bold, da de besøgte ham: Han havde heller ikke andet legetøj, så de så bare TV.De var hos ham nytårsaften; men de skulle alligevel tidligt i seng, og så blev de vækket for at se fyrværkeri, men de måtte kun stå i stuen og se det gennem vinduerne. Far havde ikke købt noget fyrværkeri. Hvis han skulle ønske noget, skulle det være at flytte i et hus. Han er ikke bange for noget. Han bliver ikke vred. Han er sikker på, mor holder af ham. På fogedens forespørgsel anførte at han er indforstået med, at hans forældre får at vide, hvad han har sagt. Efterfølgende drøftelse: det er indtrykket;, at er nogenlunde alderssvarende. Han har været meget lille under forældrenes samliv og har derefter kun haft en meget begrænset kontakt til sin far. Referatet af samtalen med børnene har været fremsendt til parterne til orientering 0g eventuelle bemærkninger. har i den forbindelse anført, at han fortsat er interesseret i at have samvær med børnene en gang om måneden. Han tror, børnene gerne vil se ham, 0g at deres udtalelser har været influeret af deres mor. Han føler, han kender sine børn så godt, at han ved, de gerne vil se ham. Han talte med dagen før, hun skulle i fogedretten; og hun sagde til ham; at hun gerne ville se ham og have samvær med ham fremover. Han var Side 5 af 5 sammen med den 21. december, hvor de havde en fin tid, de lo 0g var på biblioteket; og de kommunikerede rimelig godt på dansk. Det gjorde ham ked af det at læse børnenes udtalelser. Han forstår, afstanden kan gøre det svært at forestille sig, hvordan samværet skal foregå. Han er derfor indstillet på, at samværet foregår i hver 2. måned, men det er vigtigt for ham; at børnene kommer til regelmæssigt. Fogedrettens bemærkninger Efter bevisførelsen lægges det til grund, at kun har haft et meget begrænset samvær på grundlag af samværsresolutionen af 12 juli 2013. Fogeden finder på den baggrund, at samværsresolutionen har mistet sin karakter som tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, jf. retsplejelovens $ 478, stk. 1, nr. 3- Da heller ikke på anden vis har dokumenteret eller sandsynliggjort sit krav, bestemmes: anmodning om samvær med parternes fællesbørn; tages ikke til følge. Sagen sluttet. Fogedretten hævet.

Side 1 af 5 Retten i Hjørring Den 27.januar 2016 kl. 13.30 blev fogedretten sat af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget FS 1-9475/2015 <anonym>Far</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Mor</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> Der blev fremlagt: Brev af 18.januar 2016 fra <anonym>Faren</anonym> Kendelse <anonym>Faren</anonym> har nedlagt påstand om, at parternes fællesbørn; <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> <anonym>Barn 3</anonym> udleveres til samvær i overensstemmelse med samværsresolution af 12. juli 2013. <anonym>Moren</anonym> har Sagens oplysninger <anonym>Faren</anonym> skal ifølge statsforvaltningens resolution af 12. juli 2013 have samvær med parternes fællesbørn; <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 3</anonym> den 1. weekend i måneden fra fredag mellem kl. 15.00 og 15.30 til søndag kl. 18.00. <anonym>Faren</anonym> har i møde i fogedretten den 21. december 2015 forklaret;, at han ikke har haft samvær med børnene siden august. Han har ikke haft mulighed for at komme i kontakt med <anonym>Moren</anonym> da hun har lukket sin telefon. Hun skal sætte børnene på toget i <anonym>By 2</anonym> og så sender han dem hjem med toget. Det er korrekt; at børnene kun har været i <anonym>By 3</anonym> på samvær 2 gange siden sommeren 2013. Det er korrekt, at han var i Afrika i 8 måneder i 2014. Han har bedt om at få børnenes telefonnr., men det må han ikke få. Det er korrekt, at han ikke besøgte deres søn, da han var indlagt i oktober; men det var fordi, han ikke kunne komme i kontakt med <anonym>Moren</anonym> fordi hun havde slukket sin telefon. <anonym>Moren</anonym> har forklaret, at der ikke har været samvær siden august 2015, hvor der kun var samvær i 4 timer. Hun har ikke modsat Side 2 af 5 sig samvær. Ifølge samværsresolutionen skal børnene have samvær med deres far den 1. weekend hver måned, men det har han overhovedet ikke overholdt. Børnene har kun været i <anonym>By 3</anonym> 2 gange på 21/2 år. <anonym>Faren</anonym> rejste til Afrika i 8 måneder i 2014. Han besøgte ikke engang deres søn, da han var indlagt i oktober. Hun har ikke slukket for sin telefon. Hun er principielt indforstået med, at børnene skal have samvær med deres far, men de har ikke længere lyst; da han ikke har været der for dem; 0g da han har talt ondt om hende og hendes familie; når de endelig har været sammen. Fogeden og en psykolog har afholdt en samtale med alle 3 børn den 7_ januar 2016. <anonym>Barn 1</anonym> fortalte; at hun er 13 år gammel, hun går i 7. klasse. Hun kom til Danmark, da hun var baby, og hun husker således ikke noget fra Afrika. I starten boede de lidt forskellige steder; det seneste sted, familien boede samlet, var i <anonym>By 4</anonym> hvor hendes mor flyttede med børnene på krisecenter 0g senere til <anonym>By 2</anonym> Hun mener, hun da var ca. 6 år gammel. Hun husker ikke noget positivt fra den tid, hvor hele familien boede sammen, deres far var voldsom De havde ikke samvær med deres far de første år, derefter var der noget kontakt til familiefester o lign. Hun syntes ikke rigtig, hun kendte ham, og hun var usikker på, hvad hun måtte sige til ham; han spurgte hende ud om alt muligt. Senere, hun mener, det var, da hun gik i 4. eller 5. klasse, blev der opstartet overvåget samvær på statsforvaltningen. Hun mener, der var overvåget samvær i ca. 1 år. Det gik godt, hun syntes, hendes far havde forandret sig, 0g det endte derfor med, at de skulle have almindeligt weekendsamvær med ham. Det første weekendsamvær fandt sted hen over nytåret, hun mener; det er 2 år siden. Det gik ikke godt. Han slog ikke, som han havde gjort tidligere, men han talte hårdt til dem og lyttede ikke efter; hvad de havde lyst til. Efterfølgende har der været 1 weekendsamvær, som gik ok, der var også en af fars venner til stede, og 1 samvær på ca. 6 timer. Hun synes ikke, hun kender sin far. Hun har lært at leve uden ham; hun savner ham ikke. Han har ikke behandlet dem godt; 0g hun bliver ked af det, når hun tænker på ham. Hendes mor har sagt til hende, at alle har brug for en far, og hun har prøvet at overtale hende til samvær, men hun har fået nok af ham, og hun har ikke lyst til at lukke ham ind i sit liv. Hun har overhovedet ikke lyst til at komme på samvær. Hun tænker ikke på ham; og hun har ikke lyst til, han skal være en del af hendes liv, han skaber bare uro. Hvis hun selv må vælge, vil hun vælge ham fra. Far er lettere at være sammen med, når der er andre til stede. Da de var på besøg, havde han ikke købt mad ind til dem. Hun købte ind sammen med sin onkel. Hendes far sagde, de skulle spise op, selvom de var mætte. Hun skulle også spise sine brødres rester. Han havde ikke et spisebord, så de skulle spise ved stuebordet. Når hendes brødre spildte, skældte ham dem ud og sagde; de ikke var ordentligt opdraget; 0g det var deres mors skyld. Hun er bange for ham. Hun forstår deres modersmål, men taler det ikke selv. Hendes far taler dårligt dansk. Hendes brødre forstår ikke deres modersmål. Hun skulle derfor agere som tolk. Hun kan ikke huske noget positivt fra samværsbesøget. Hun Side 3 af 5 følte sig ikke tryg, 0g hun følte, at hun havde ansvaret for sine brødre. De besøgte ikke nogen af hendes fars venner, men de mødte dem. På et tidspunkt satte hendes far dem af på McDonalds 0g gik fra dem 12 time uden videre. Hun ved ikke, hvorfor hendes far gerne vil se dem. Måske vil han gerne have noget at være stolt af. Hun er usikker på, om han kan lide dem. Hun har svært ved at kommunikere med ham og give udtryk for sine følelser; da hun ikke kan tilstrækkeligt af hans sprog. Det har ikke noget med hendes mor at gøre, det er hendes selv, der ikke har lyst til samvær. Det er ikke for at være sej eller noget, hun har bare ikke lyst. Efter han har fået hendes tlf.nr. er han begyndt at ringe til hende hele tiden. Hun er holdt op med at tage telefonen; da hun ikke har lyst til at tale med ham. På fogedens forespørgsel anførte <anonym>Barn 1</anonym> at hun er indforstået med, at hendes forældre får at vide, hvad hun har sagt. Efterfølgende drøftelse: det er indtrykket, at <anonym>Barn 1</anonym> er moden af sin alder. Hun virker reflekterende 0g er afklaret med sine følelser; og hvad hun vil bruge energi på <anonym>Barn 2</anonym> fortalte, at han er 10 år gammel, han går i 4. klasse på <anonym>Skole</anonym> Han kan huske, da de alle boede sammen i <anonym>By 4</anonym> Hans far opførte sig ikke som en far, så hans mor og far blev skilt. Efter skilsmissen var der en periode, hvor han ikke så sin far, det var lidt træls dengang, han savnede ham. Han kan ikke rigtig huske, hvordan hans far var, men han savnede en far. Da de begyndte at se far igen; var der også andre mennesker til stede; det var rart, 0g far var sød. Derefter skulle de på weekendsamvær. Han husker ikke, hvor mange gange der har været på weekendsamvær, men han har set ham 2 gange i <anonym>By 3</anonym> Det var godt at se ham igen, men han har ikke mere. De sad bare i fars lejlighed, han havde ikke arrangeret noget. Han kan huske; de skulle spise op, selvom de ikke var sultne. Han kender ikke sin far. Han ved ikke; hvad han godt kunne tænke sig en far skulle gøre. Han er ikke bange for sin far, men han var bange for ham; da de boede i <anonym>By 4</anonym> Han tror dog det fortsat vil være vigtigt at høre efter, hvad far siger. Hvis han selv må bestemme, vil han helst ikke have samvær med far, men hvis han skal have samvær, er det ok engang imellem; hvis der bliver tale om en nogle få timer. Hans far opfører sig forskelligt, hvis de er alene, og når der er andre mennesker. Han er sød, når der er andre mennesker. En far skal bare være almindelig; han skal være en, man har lyst til at være sammen med. Mor vil have det ok med, at de har samvær med far. Det er også ok; at de taler i telefon med ham. Side 4 af 5 På fogedens forespørgsel anførte <anonym>Barn 2</anonym> at han er indforstået med, at hans forældre får at vide; hvad han har sagt. Efterfølgende drøftelse: det er indtrykket, at <anonym>Barn 2</anonym> er nogenlunde alderssvarende. Han er ikke speciel reflekterende, men han har også været lille under forældrenes samliv og har derefter kun haft en meget begrænset kontakt til sin far. <anonym>Barn 3</anonym> fortalte; at han er 8 år gammel, han går i 2 klasse. Han bor hos mor, hvor de bor 4 børn og 2 voksne. Han ved, de før har boet i <anonym>By 4</anonym> men han husker ikke, hvordan det var. Han ved, far flyttede til <anonym>By 3</anonym> De har besøgt ham 2 gange i <anonym>By 3</anonym> det var i en weekend. De tog toget fra <anonym>By 5</anonym> med deres onkel. Hans søster blev syg, fordi hun skulle sove med sådan en tynd dyne. Hans far sagde, det var deres mors skyld. De skulle også spise op. Han kan ikke huske, der skete noget rart, de gik bare rundt i byen. Han tabte sin ballon på banegården; så slog far ham over fingrene. Han er glad nok for sin far. Han er nogle gange skrap. Han er lige skrap over for dem alle 3. Han mener ikke; der er nogen forskel på, om de er alene med ham, eller sammen med andre. Han har ikke lyst til at besøge ham. Det vil hans bror og søster heller ikke. Hvis de skal se ham; skal det kun være nogle få timer i <anonym>By 4</anonym> Så vil han gerne se ham. Det tror han også, hans bror 0g søster vil. Mor ville synes; det var ok. Han er ikke bange for sin far. Han ville gerne, hvis far lavede noget med dem. De kunne evt. bare besøge nogen. Han spiller selv fodbold, men far havde ingen bold, da de besøgte ham: Han havde heller ikke andet legetøj, så de så bare TV.De var hos ham nytårsaften; men de skulle alligevel tidligt i seng, og så blev de vækket for at se fyrværkeri, men de måtte kun stå i stuen og se det gennem vinduerne. Far havde ikke købt noget fyrværkeri. Hvis han skulle ønske noget, skulle det være at flytte i et hus. Han er ikke bange for noget. Han bliver ikke vred. Han er sikker på, mor holder af ham. På fogedens forespørgsel anførte <anonym>Barn 3</anonym> at han er indforstået med, at hans forældre får at vide, hvad han har sagt. Efterfølgende drøftelse: det er indtrykket;, at <anonym>Barn 3</anonym> er nogenlunde alderssvarende. Han har været meget lille under forældrenes samliv og har derefter kun haft en meget begrænset kontakt til sin far. Referatet af samtalen med børnene har været fremsendt til parterne til orientering 0g eventuelle bemærkninger. <anonym>Faren</anonym> har i den forbindelse anført, at han fortsat er interesseret i at have samvær med børnene en gang om måneden. Han tror, børnene gerne vil se ham, 0g at deres udtalelser har været influeret af deres mor. Han føler, han kender sine børn så godt, at han ved, de gerne vil se ham. Han talte med <anonym>Barn 1</anonym> dagen før, hun skulle i fogedretten; og hun sagde til ham; at hun gerne ville se ham og have samvær med ham fremover. Han var Side 5 af 5 sammen med <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> den 21. december, hvor de havde en fin tid, de lo 0g var på biblioteket; og de kommunikerede rimelig godt på dansk. Det gjorde ham ked af det at læse børnenes udtalelser. Han forstår, afstanden kan gøre det svært at forestille sig, hvordan samværet skal foregå. Han er derfor indstillet på, at samværet foregår i <anonym>By 4</anonym> hver 2. måned, men det er vigtigt for ham; at børnene kommer til <anonym>By 3</anonym> regelmæssigt. Fogedrettens bemærkninger Efter bevisførelsen lægges det til grund, at <anonym>Faren</anonym> kun har haft et meget begrænset samvær på grundlag af samværsresolutionen af 12 juli 2013. Fogeden finder på den baggrund, at samværsresolutionen har mistet sin karakter som tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, jf. retsplejelovens $ 478, stk. 1, nr. 3- Da <anonym>Faren</anonym> heller ikke på anden vis har dokumenteret eller sandsynliggjort sit krav, bestemmes: <anonym>Farens</anonym> anmodning om samvær med parternes fællesbørn; <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 3</anonym> tages ikke til følge. Sagen sluttet. Fogedretten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

310

Byrettens dom blev stadfæstet

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-3816/2011-OLR

Almindelig civil sag

2. instans

349/22

Aftaler; Fast Ejendom; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 28.juni 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Michael Kistrup, M. Stassen og Mette Undall-Behrend (kst.)). 10. afd. nr. B-3816-11: 1) 2) (advokat Claus Olsen) mod (advokat Hans Lindstrøm Svendsen) Svendborg Rets dom af 18. november 2011 (BS R2-502/2011) er anket af 0g til- pligtes at betale appellanterne 77.557 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 16. december 2010 til betaling sker. har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af statsaut. ejendomsmægler har supplerende forklaret blandt andet; at registreringen over aktiviteter vedrørende ejendommen ikke omfatter henvendelser i forretningen. forklarede supplerende blandt andet, at han mener, at det var den 16. eller 17. juli 2010, han og blev enige om prisen for ejendommen. forklarede supplerende blandt andet; at mødet; hvor købsprisen blev fastsat, varede en halv times tid. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i byrettens resultat 0g begrundelsen herfor. Den tidsmæssige nærhed mellem udløbet af formidlingsaftalen og indgåelsen af parternes aftale ændrer efter de samstemmende forklaringer fra om, at de mødtes ved et tilfælde, ikke herved. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Appellanten skal betale sagsomkostninger for landsretten til indstævnte med 15.000 kr. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang 0g varighed for landsretten. Thi ke nde s for ret: Byrettens dom stadfæstes . Isagsomkostninger for landsretten skal appellanterne; Home Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. - 3 - Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 28.juni 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Michael Kistrup, M. Stassen og Mette Undall-Behrend (kst.)). 10. afd. nr. B-3816-11: 1) <anonym>Part 1</anonym> vHome <anonym>Forretning</anonym> 2) <anonym>Part 2</anonym> v/Home <anonym>Forretning</anonym> (advokat Claus Olsen) mod <anonym>Part A</anonym> (advokat Hans Lindstrøm Svendsen) Svendborg Rets dom af 18. november 2011 (BS R2-502/2011) er anket af <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> Home <anonym>Forretning</anonym> med påstand som for byretten om, at <anonym>Part A</anonym> til- pligtes at betale appellanterne 77.557 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 16. december 2010 til betaling sker. <anonym>Part A</anonym> har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af statsaut. ejendomsmægler <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Part A</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at registreringen over aktiviteter vedrørende ejendommen ikke omfatter henvendelser i forretningen. <anonym>Part A</anonym> forklarede supplerende blandt andet, at han mener, at det var den 16. eller 17. juli 2010, han og <anonym>Vidne 2</anonym> blev enige om prisen for ejendommen. <anonym>Vidne 2</anonym> forklarede supplerende blandt andet; at mødet; hvor købsprisen blev fastsat, varede en halv times tid. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i byrettens resultat 0g begrundelsen herfor. Den tidsmæssige nærhed mellem udløbet af formidlingsaftalen og indgåelsen af parternes aftale ændrer efter de samstemmende forklaringer fra <anonym>Part A</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> om, at de mødtes ved et tilfælde, ikke herved. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Appellanten skal betale sagsomkostninger for landsretten til indstævnte med 15.000 kr. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang 0g varighed for landsretten. Thi ke nde s for ret: Byrettens dom stadfæstes . Isagsomkostninger for landsretten skal appellanterne; <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> Home <anonym>Forretning</anonym> betale 15.000 kr. til indstævnte, <anonym>Part A</anonym> Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. - 3 - Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

311

Sag om, hvorvidt sagsøgte var tilpligtet at betale 77.557 kr. med procesrente fra den 16. december 2010

Appelleret

Civilsag

Retten i Svendborg

BS-502/2011-SVE

Almindelig civil sag

1. instans

348/22

Aftaler; Fast Ejendom; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

Retten i Svendborg Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 18.november 2011 isag nr. BS R2-502/2011: HOME 0g HOME mod 5800 Nyborg Sagen drejer sig om hvorvidt Home er berettiget til vederlag for salg af ejen- dom efter formidlingsaftalen er udløbet. Sagens baggrund og parternes påstande: Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at sagsøgte, tilpligtes at betale 77.557 kr. med pro - cesrente fra den 16. december 2010 Sagsøgte har påstået frifindelse Sagen er anlagt ved stævning modtaget i retten den 28. april 2011 Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændigsagsfremstilling, jf. etsplejelovens 8 218 a, stk. 2 Ejendommen blev i forbindelse med skilsmisse sat til salg hos Nybolig kr., der i kommissionsperioden blev nedsat til 1.995.000 kr. Efter udløb af formidlingsaftalen med Nybolig den 12. april 2010 formidlingsaftale om salg med Home efter princippet "solgt eller gratis' Ejendommen blev udbudt til en kontantpris på 1.795.000 kr. Ved den udbudte pris udgjorde Home vederlag 77.438 kr. Af fommidlingsaftalens punkt 9. Aftalens varighed" fremgår blandt andet: Aftalen er gældende i 3 måneder [tilføjet med håndskrift: gælden- de i 3 måneder ifølge aftale med 1 Såfremt der efter aftalens ophør indgås en købsaftale på grundlag af ejendomsmæglerens indsats og uden en anden registreret for - midlers medvirken; tilfalder der ligeledes ejendomsmægleren ve- derlag; dog kun såfremt det må antages; at indgåelsen af købsaf- talen er blevet udskudt for at holde ejendomsmægleren ude. Den 6.juni 2010 fremviste Home 0g Formidlingsaftalen udløb den 11.juli 2010. 0g for 1.728.000 kr. Der medvirkede ikke ejen- domsmægler. Handelsdokumenterne blev udfærdiget af på vegne af begge parter. Der er afgivet partsforklaring af og statsaut. ejendomsmægler samt vidne forklaringer af statsaut. ejendomsmægler 0g Forklaringer: har som partsrepræsentant forklaret, at han har været ansat som sælgende mægler hos Home, siden maj måned 2007. Han havde et møde med den 8 april 2010. Han havde før mødet undersøgt; at ejendommen havde været til salg for en højere pris hos en anden mægler: Ejendommen var ikke beboet, og han fik oplyst; "at den nok ville blive lejet ud" . Han vurderede; at 1.795.000 kr. var den rigtige pris for ejendommen. Han gik med til, at formidlingsperioden kun skulle løbe i 3 måneder; da han mente, at ejendommen var salgbar; efter prisen var sat væsentligt ned. Ejendommen blev annonceret i Fyns Amts Avis; og på Homes hjemmeside. Home benyttede Nyboligs oplysningsskema og tilstandsrapport; da ønskede at holde omkostningerne nede. Mens Home havde ejendommen til salg, blev der udleveret 2 salgsopstillinger 0g foretaget 3 fremvisninger. 2 af fremvisningerne var til sammen kunde henholdsvis den 26.maj og den 3.juni 2010 og den sidste til og den 6.juni 2010. Det var en kollega; der fremviste ejendommen til 0g den 6.juni 2010, 0g de fik udleveret en salgsopstilling; energimærke og tilstandsrapporten. Det er normalt, at man udleverer salgsopstilling, energimærke og tilstandsrapport ved fremvisninger. 0g afgav samme dag et mundtligt tilbud på 1.740.000 kr. Home forelagde telefonisk tilbuddet for men han ville have 10.000 kr. mere end tilbuddet løb på. Hans kollega havde efterfølgende en kort telefonsamtale med Ved formidlingsaftalens udløb talte han med der ikke ønskede at forlænge aftalen. Home lukkede herefter sagen. I forbindelse med en anden sag i så han, at ejendommen var blevet solgt, og han fandt ud af, at ejendommen var blevet solgt for 1.728.000 kr. Han ringede til der sagde; at han havde solgt ejendommen under prisen; da der ikke havde medvirket ejendoms-mægler. har som part forklaret, at han er fængselsbetjent. Han skulle sælge sin ejendom; da han var blevet skilt; og i juni 2008 tog han kontakt til Nybolig; der havde ejendommen til salg i ca. 2 år til at starte med for 2,7 millioner kroner. Han flyttede fra huset i forbindelse med skilsmissen. Kort tid efter udløb af aftalen med Nybolig, indgik han formidlingsaftalen med Home. Mens Nybolig havde ejendommen til salg var der mange fremvisninger. har fortalt ham; at 0g så på ejendommen; mens han havde den til salg. Han kender der er gammel ven med hans datter. Det var hans ekshustru; der foreslog, at de skiftede til Home. Da Home fik ejendommen til salg boede hans datter til leje i ejendommen. Hun flyttede før formidlingsaftalens udløb . Formidlingsaftalen med Home løb 3 måneder; da han ikke havde råd til have ejendommen til salg længere. underrettede ham løbende om fremvisningerne. Han var ikke til stede under fremvisningerne. Home kontaktede ham og sagde; at og havde budt 1.740.000 kr. for huset, men han havde ikke råd til at slå så mange penge af 0g sagde, at så måtte ejendomsmægleren også slå noget af deres omkostninger. Han havde ingen kontakt med 0g Kommissionsaftalen udløb 11.juli 2010,og Home tilbød at forlænge aftalen. Det var hans mening at flytte tilbage i ejendommen; hvilket banken havde accepteret, ligesom han havde mulighed for straks at komme ud af sit lejemål. Han var begyndt at male huset, da han en dag var hos købmanden i spurgte, hvordan det gik; og under samtale spurgte om de kunne blive enige om at handle ejendommen. De tog sammen hjem og blev enige om en pris på 1.728.000 kr. idet, at 0g også overtog nogle møbler. Aftalen blev indgået sidst i juli, og de fik til at udarbejde salgspapirene. har som vidne forklaret, at han er indehaver af Nybolig Han fik ejendommen i kommission den 9. oktober 2008, da og hans hustru ville sælge ejendommen; i forbindelse med deres skilsmisse. Der var en del fremvisninger. Kommissionsaftalen udløb den 17. marts 2010, hvor fortalte, han ville leje ejendommen ud. Han kender 0g var ude at se ejendommen ved et åbent hus arrangement den 31.maj 2009. Der var ingen forhandlinger om køb, 0g 0g kunne ikke købe huset på det tidspunkt, da de ikke solgt deres eget hus . har som vidne forklaret, at han fik kendskab til, at ejendommen var til salg for 3-31 år siden; hvor han var ude at se den: De solgte deres hus med overtagelse september 2010. De så på nettet; at Home havde fået ejendommen til salg Home fremviste ejendommen. Huset var beboet; 0g der var ingen hjemme ved fremvisningen: Dagen efter afgav de et mundtligt tilbud på 1.740.000 kr. til Home. Home meddelte dem; at ikke accepterede tilbuddet, 0g de ønskede ikke at købe for et beløb, der var 10.000 kr. højere. De undersøgte herefter muligheden for at bygge et nyt hus. Han mødte tilfældigvis Han har gået i skole med fortalte; at han have sit hus til salg. De tog hen til og aftalte prisen. De købte blandt andet en reol sammen med ejendommen. Der gik ca. 1 uge, fra han mødte til de skrev papirerne under hos De aftalte prisen til 1.728.000 kr, da det var det beløb, de ville give for ejendommen; og da Nordea havde givet dem mulighed for at købe et hus for 1.720.000 kr. Parternes synspunkter Home har som anført i deres påstandsdokumnet til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende; at har handlet illoyalt overfor dem; at formidlingsaftalen mellem dem og var resultatafhængig at de har udført sædvanlige salgsbestræbelser i forbindelse med fommidlingsaftalen; at køber 0g er kommet i direkte kontakt med hinanden ved deres mellemkomst; at der ikke i den efterfølgende handel har medvirket en anden formidler;, at der er indgået købsaftale på grundlag af formidlerens indsats, at købsaftalen er blevet udskudt for at holde formidleren ude 0g at prisreduktionen i det væsentligste svarer til formidlerens salær, har som anført i sit påstandsdokument til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende; at Home ikke har noget krav at gøre gældende mod ham at ejendommen er overdraget efter formidlingsaftalens udløb, at køber og hans kontakt oprindeligt blev etableret af tredjepart 0g ikke af Home at den kontakt der foranledigede handlen først opstod efter formidlingsaftalen udløb, at købsaftalen ikke blev indgået på grundlag af Home indsats, at Home ikke har dokumenteret; at der er spekuleret mod sagsøgers vederlagsinteresse. Rettens begrundelse og afgørelse Fommidlingsaftalen mellem Home udløb den 11.ju- li 2010. Det lægges til grund, at Home foreviste ejendommen en gang den 6.juni 2010 for 0g der fik udleveret en salgsopstilling. De afgav efterfølgende et mundtligt tilbud på ejendommen; som 0g købte ejendommen af ved købsaf - tale af 23.juli 2010, uden at der medvirkede ejendomsmægler. Det fremgår af ejendomsmæglerlovens $ 11, stk. 1, nr. 2, blandt andet; at ejendomsmægleren alene kan betinge sig vederlag; hvis der efter formidlings - aftalens ophør indgås en købsaftale på grundlag af formidlerens indsats; og hvis det må antages; at indgåelse af købsaftalen er blevet udskud for at bolde formidleren ude. har samstemmende forklaret, at de til- fældigt mødte hinanden efter formidlingsaftalens udløb; 0g at de efter meget kort tid blev enige om handelsbetingelserne. Købesummen blev aftalte til et mindre beløb end den udbudte pris, 0g indeholdt tillige betaling for reoler. Henset til, at Home alene har fremvist ejendommen en gang for 0g samt der var én efterfølgende telefonsamtale om tilbuddet; 0g at der ikke var yderligere kontakt mellem Home 0g Vidne forklaringer om, at de tilfældig mødtes 0g blev enige om at handle ejendommen; finder retten ikke; at Home uanset kø- besprisen har bevist, at købsaftalen blev udskudt for at holde Home ude. Som følge heraf frifindes Home Sagsomkostningerne dækker udgifter til advokatbistand og vidnegodtgørel- ser. Retten har ved omkostningsafgørelsen lagt vægt på, at der er afgivet stæv - ning og replik fra sagsøger samt svarskrift fra sagsøgte; og at der har været et forberedende telefonisk retsmøde 0g at hovedforhandlingen varede ca. '/2 dag; Thi kendes for ret: frifindes. Inden 14 dage skal betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til

Retten i Svendborg Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 18.november 2011 isag nr. BS R2-502/2011: <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> HOME <anonym>Forretning</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Part 2 (Sagsøger)</anonym> HOME <anonym>orretning</anonym> <anonym>dresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Part A (Sagsøgte)</anonym> <anonym>dresse 2</anonym> 5800 Nyborg Sagen drejer sig om hvorvidt Home er berettiget til vederlag for salg af ejen- dom efter formidlingsaftalen er udløbet. Sagens baggrund og parternes påstande: Sagsøgerne <anonym>art 1</anonym> og <anonym>art 2</anonym> Home <anonym>orretning</anonym> har nedlagt påstand om, at sagsøgte, tilpligtes at betale 77.557 kr. med pro - cesrente fra den 16. december 2010 Sagsøgte har påstået frifindelse Sagen er anlagt ved stævning modtaget i retten den 28. april 2011 Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændigsagsfremstilling, jf. etsplejelovens 8 218 a, stk. 2 <anonym>art A</anonym> ejede ejendommen <anonym>dresse 3</anonym> <anonym>y 2</anonym> Ejendommen blev i forbindelse med skilsmisse sat til salg hos Nybolig <anonym>deling</anonym> <anonym>y 1</anonym> ijuni 2008 oprindeligt for 2.700.000 <anonym>Vidne 1 (V1)</anonym> kr., der i kommissionsperioden blev nedsat til 1.995.000 kr. Efter udløb af formidlingsaftalen med Nybolig <anonym>Afdeling</anonym> indgik <anonym>Part A</anonym> den 12. april 2010 formidlingsaftale om salg med <anonym>Wa</anonym> Part 0g <anonym>art 2</anonym> Home <anonym>orretning</anonym> (herefter Home <anonym>Forretnıng</anonym> efter princippet "solgt eller gratis' Ejendommen blev udbudt til en kontantpris på 1.795.000 kr. Ved den udbudte pris udgjorde Home <anonym>orretnings</anonym> vederlag 77.438 kr. Af fommidlingsaftalens punkt 9. Aftalens varighed" fremgår blandt andet: Aftalen er gældende i 3 måneder [tilføjet med håndskrift: gælden- de i 3 måneder ifølge aftale med <anonym>artsrepr.</anonym> 1 Såfremt der efter aftalens ophør indgås en købsaftale på grundlag af ejendomsmæglerens indsats og uden en anden registreret for - midlers medvirken; tilfalder der ligeledes ejendomsmægleren ve- derlag; dog kun såfremt det må antages; at indgåelsen af købsaf- talen er blevet udskudt for at holde ejendomsmægleren ude. Den 6.juni 2010 fremviste Home <anonym>orretning</anonym> ejendommen for <anonym>dne 2</anonym> 0g <anonym>erson 1 (P1)</anonym> Formidlingsaftalen udløb den 11.juli 2010. <anonym>Part A</anonym> solgte ved slutseddel af 23.juli 2010 ejendommen til <anonym>dne 2</anonym> 0g for 1.728.000 kr. Der medvirkede ikke ejen- domsmægler. Handelsdokumenterne blev udfærdiget af <anonym>dvokat</anonym> på vegne af begge parter. Der er afgivet partsforklaring af <anonym>art A</anonym> og statsaut. ejendomsmægler <anonym>Partsrepr.</anonym> samt vidne forklaringer af statsaut. ejendomsmægler 0g <anonym>dne 2</anonym> Forklaringer: <anonym>pr.</anonym> har som partsrepræsentant forklaret, at han har været ansat som sælgende mægler hos Home, <anonym>orretning</anonym> siden maj måned 2007. Han havde et møde med <anonym>art A</anonym> på ejendommen <anonym>dresse 3</anonym> den 8 april 2010. Han havde før mødet undersøgt; at ejendommen havde været til salg for en højere pris hos en anden mægler: Ejendommen var ikke beboet, og han fik oplyst; "at den nok ville blive lejet ud" . Han vurderede; at 1.795.000 kr. var den rigtige pris for ejendommen. Han gik med til, at formidlingsperioden kun skulle løbe i 3 måneder; da han mente, at ejendommen var salgbar; efter prisen var sat væsentligt ned. Ejendommen blev annonceret i Fyns Amts Avis; <anonym>Ugeavis</anonym> og på Homes hjemmeside. Home benyttede Nyboligs oplysningsskema og tilstandsrapport; da <anonym>art A</anonym> ønskede at holde omkostningerne nede. Mens Home havde ejendommen til salg, blev der udleveret 2 salgsopstillinger 0g foretaget 3 fremvisninger. 2 af fremvisningerne var til sammen kunde henholdsvis den 26.maj og den 3.juni 2010 og den sidste til <anonym>dne 2</anonym> og den 6.juni 2010. Det var en kollega; der fremviste ejendommen til <anonym>dne 2</anonym> 0g den 6.juni 2010, 0g de fik udleveret en salgsopstilling; energimærke og tilstandsrapporten. Det er normalt, at man udleverer salgsopstilling, energimærke og tilstandsrapport ved fremvisninger. <anonym>dne 2</anonym> 0g afgav samme dag et mundtligt tilbud på 1.740.000 kr. Home forelagde telefonisk tilbuddet for <anonym>art A</anonym> men han ville have 10.000 kr. mere end tilbuddet løb på. Hans kollega havde efterfølgende en kort telefonsamtale med <anonym>dne 2</anonym> Ved formidlingsaftalens udløb talte han med der ikke ønskede at forlænge aftalen. Home lukkede herefter sagen. I forbindelse med en anden sag i <anonym>y 2</anonym> så han, at ejendommen var blevet solgt, og han fandt ud af, at ejendommen var blevet solgt for 1.728.000 kr. Han ringede til <anonym>art A</anonym> der sagde; at han havde solgt ejendommen under prisen; da der ikke havde medvirket ejendoms-mægler. har som part forklaret, at han er fængselsbetjent. Han skulle sælge sin ejendom; da han var blevet skilt; og i juni 2008 tog han kontakt til Nybolig; der havde ejendommen til salg i ca. 2 år til at starte med for 2,7 millioner kroner. Han flyttede fra huset i forbindelse med skilsmissen. Kort tid efter udløb af aftalen med Nybolig, indgik han formidlingsaftalen med Home. Mens Nybolig havde ejendommen til salg var der mange fremvisninger. har fortalt ham; at <anonym>dne 2</anonym> 0g så på ejendommen; mens han havde den til salg. Han kender <anonym>dne 2</anonym> der er gammel ven med hans datter. Det var hans ekshustru; der foreslog, at de skiftede til Home. Da Home fik ejendommen til salg boede hans datter til leje i ejendommen. Hun flyttede før formidlingsaftalens udløb . Formidlingsaftalen med Home løb 3 måneder; da han ikke havde råd til have ejendommen til salg længere. <anonym>artsrepr.</anonym> underrettede ham løbende om fremvisningerne. Han var ikke til stede under fremvisningerne. Home kontaktede ham og sagde; at <anonym>dne 2</anonym> og havde budt 1.740.000 kr. for huset, men han havde ikke råd til at slå så mange penge af 0g sagde, at så måtte ejendomsmægleren også slå noget af deres omkostninger. Han havde ingen kontakt med <anonym>dne 2</anonym> 0g Kommissionsaftalen udløb 11.juli 2010,og Home tilbød at forlænge aftalen. Det var hans mening at flytte tilbage i ejendommen; hvilket banken havde accepteret, ligesom han havde mulighed for straks at komme ud af sit lejemål. Han var begyndt at male huset, da han en dag var hos købmanden i <anonym>y 2</anonym> hvor han mødte <anonym>dne 2</anonym> <anonym>dne 2</anonym> spurgte, hvordan det gik; og under samtale spurgte om de kunne blive enige om at handle ejendommen. De tog sammen hjem og blev enige om en pris på 1.728.000 kr. idet, at <anonym>dne 2</anonym> 0g også overtog nogle møbler. Aftalen blev indgået sidst i juli, og de fik <anonym>Advokaten</anonym> til at udarbejde salgspapirene. har som vidne forklaret, at han er indehaver af Nybolig <anonym>deling</anonym> <anonym>By 1</anonym> Han fik ejendommen i kommission den 9. oktober 2008, da <anonym>art A</anonym> og hans hustru ville sælge ejendommen; i forbindelse med deres skilsmisse. Der var en del fremvisninger. Kommissionsaftalen udløb den 17. marts 2010, hvor <anonym>art A</anonym> fortalte, han ville leje ejendommen ud. Han kender <anonym>dne 2</anonym> 0g <anonym>dne 2</anonym> 0g var ude at se ejendommen ved et åbent hus arrangement den 31.maj 2009. Der var ingen forhandlinger om køb, 0g <anonym>dne 2</anonym> 0g kunne ikke købe huset på det tidspunkt, da de ikke solgt deres eget hus . har som vidne forklaret, at han fik kendskab til, at ejendommen var til salg for 3-31 år siden; hvor han var ude at se den: De solgte deres hus med overtagelse september 2010. De så på nettet; at Home havde fået ejendommen til salg Home fremviste ejendommen. Huset var beboet; 0g der var ingen hjemme ved fremvisningen: Dagen efter afgav de et mundtligt tilbud på 1.740.000 kr. til Home. Home meddelte dem; at <anonym>art A</anonym> ikke accepterede tilbuddet, 0g de ønskede ikke at købe for et beløb, der var 10.000 kr. højere. De undersøgte herefter muligheden for at bygge et nyt hus. Han mødte tilfældigvis <anonym>Part A</anonym> hos købmanden i <anonym>y 2</anonym> Han har gået i skole med <anonym>art A's</anonym> datter. <anonym>art A</anonym> fortalte; at han have sit hus til salg. De tog hen til og aftalte prisen. De købte blandt andet en reol sammen med ejendommen. Der gik ca. 1 uge, fra han mødte <anonym>art A</anonym> til de skrev papirerne under hos <anonym>dvokaten</anonym> De aftalte prisen til 1.728.000 kr, da det var det beløb, de ville give for ejendommen; og da Nordea havde givet dem mulighed for at købe et hus for 1.720.000 kr. Parternes synspunkter Home <anonym>9</anonym> har som anført i deres påstandsdokumnet til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende; at <anonym>art A</anonym> har handlet illoyalt overfor dem; at formidlingsaftalen mellem dem og <anonym>art A</anonym> var resultatafhængig at de har udført sædvanlige salgsbestræbelser i forbindelse med fommidlingsaftalen; at køber 0g <anonym>art A</anonym> er kommet i direkte kontakt med hinanden ved deres mellemkomst; at der ikke i den efterfølgende handel har medvirket en anden formidler;, at der er indgået købsaftale på grundlag af formidlerens indsats, at købsaftalen er blevet udskudt for at holde formidleren ude 0g at prisreduktionen i det væsentligste svarer til formidlerens salær, har som anført i sit påstandsdokument til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende; at Home <anonym>orretning</anonym> ikke har noget krav at gøre gældende mod ham at ejendommen er overdraget efter formidlingsaftalens udløb, at køber og hans kontakt oprindeligt blev etableret af tredjepart 0g ikke af Home <anonym>orretning</anonym> at den kontakt der foranledigede handlen først opstod efter formidlingsaftalen udløb, at købsaftalen ikke blev indgået på grundlag af Home <anonym>orretnings</anonym> indsats, at Home <anonym>orretning</anonym> ikke har dokumenteret; at der er spekuleret mod sagsøgers vederlagsinteresse. Rettens begrundelse og afgørelse Fommidlingsaftalen mellem Home <anonym>orretning</anonym> 0g <anonym>art A</anonym> udløb den 11.ju- li 2010. Det lægges til grund, at Home foreviste ejendommen en gang den 6.juni 2010 for <anonym>dne 2</anonym> 0g der fik udleveret en salgsopstilling. De afgav efterfølgende et mundtligt tilbud på ejendommen; som <anonym>Part A</anonym> ikke accepterede. Endvidere lægges det til grund, at <anonym>dne 2</anonym> 0g købte ejendommen af <anonym>art A</anonym> ved købsaf - tale af 23.juli 2010, uden at der medvirkede ejendomsmægler. Det fremgår af ejendomsmæglerlovens $ 11, stk. 1, nr. 2, blandt andet; at ejendomsmægleren alene kan betinge sig vederlag; hvis der efter formidlings - aftalens ophør indgås en købsaftale på grundlag af formidlerens indsats; og hvis det må antages; at indgåelse af købsaftalen er blevet udskud for at bolde formidleren ude. <anonym>art A</anonym> 0g <anonym>dne 2</anonym> har samstemmende forklaret, at de til- fældigt mødte hinanden efter formidlingsaftalens udløb; 0g at de efter meget kort tid blev enige om handelsbetingelserne. Købesummen blev aftalte til et mindre beløb end den udbudte pris, 0g indeholdt tillige betaling for reoler. Henset til, at Home alene har fremvist ejendommen en gang for <anonym>dne 2</anonym> 0g samt der var én efterfølgende telefonsamtale om tilbuddet; 0g at der ikke var yderligere kontakt mellem Home <anonym>Forretning</anonym> 0g Vidne <anonym>dne 2's</anonym> forklaringer om, at de tilfældig mødtes 0g blev enige om at handle ejendommen; finder retten ikke; at Home <anonym>orretning</anonym> uanset kø- besprisen har bevist, at købsaftalen blev udskudt for at holde Home <anonym>Forretning</anonym> ude. Som følge heraf frifindes <anonym>art A</anonym> Home <anonym>orretning</anonym> skal betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til <anonym>art A</anonym> Sagsomkostningerne dækker udgifter til advokatbistand og vidnegodtgørel- ser. Retten har ved omkostningsafgørelsen lagt vægt på, at der er afgivet stæv - ning og replik fra sagsøger samt svarskrift fra sagsøgte; og at der har været et forberedende telefonisk retsmøde 0g at hovedforhandlingen varede ca. '/2 dag; Thi kendes for ret: <anonym>art A</anonym> frifindes. Inden 14 dage skal <anonym>art 1</anonym> 0g <anonym>art 2</anonym> Home <anonym>orretning</anonym> betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til <anonym>ommer</anonym>

312

Sag om ophævelse af udvisning af domfældte i henhold til udlændingelovens § 50. Domfældte er udvist ved Frederiksbergs Rets dom af 10. december 2013.

Appelleret

Straffesag

Retten på Frederiksberg

SS-3830/2017-FRB

Øvrige straffesager

1. instans

350/22

Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Udlændinge;

Udvisning;

Nej

0100-10171-00147-16

Retten på Frederiksberg Udskrift af 'retsbogen Den 19.juli 2017 kl. 9.00 blev retten sat af Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 3830/2017 Politiets nr. 0100-10171-00147-16 Anklagemyndigheden mod Der blev afsagt KENDELSE Denne kendelse vedrører spørgsmålet om ophævelse af udvisning af ihenhold til udlændingelovens $ 50. er udvist ved Frede - riksberg Rets dom af 10. december 2013. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at begæring om ophævelse af bestemmelsen om udvisning i dommen af 10. de- cember 2013 afvises subsidiært at udvisningen opretholdes . Domfældte har nedlagt påstand om, at udvisningen ophæves i medfør af ud- lændingelovens $ 50. Sagsfremstilling Ved Retten på Frederiksbergs dom af 10. december 2013 blev domfældte straffet med 40 dages fængsel for overtrædele af straffelovens $ 124, stk. 1, 8 174 samt udlændingelovens $ 59, stk. 1, nr. 2. Domfældte blev samtidig udvist af Danmark i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. $ 24, nr. 2 og 8 32, stk 1,jf. stk. 3 med indrejseforbud i 6 år. Det fremgår af sagen, at Flygtningsnævnet den 18.juli 2014 traf endelig af- gørelse om afslag på opholdstilladelse; 0g at domfældte kan udsendes tvangsmæssigt (bilag 4). Udlændingestyrelsen har den 25. oktober 2016 truffet afgørelse om, at dom- fældte har opholdspligt på udrejsecenter Kærshovedgaard samt meldepligt tre gange ugentligt. Afgørelsen er forkyndt for domfældte den 2. november 2016 (bilag 4). Domfældte er ikke i besiddelse af pas eller ID-dokumenter. Domfældte har medvirket til en fremstilling på den ghanesiske ambassade den 24. august 2016 med henblik på identifikation og udstedelse af rejsepapirer. Der er end- nu ikke kommet svar fra den ghanesiske ambassade (bilag 4) Om de generelle udsendelsesmuligheder til Ghana, har Nordsjællands Politi Udlændingecenter oplyst; at det er vanskeligt at udsende udlændinge til Gha- na, som ikke ønsker at samarbejde om udseldelsen: Der er de seneste år kun gennemført få udsendelser til Ghana (bilag4). Udlændingestyrelsen har den 28. marts 2017 (bilag 5) blandt andet udtalt; at domfældte ikke havde noget opholdsgrundlag på tidspunktet for dommen af 10. december 2013, og at han heller ikke efterfølgende har opnået op- holdsgrundlag i Danmark. Det er Udlændingestyrelsens opfattelse; at der ik- ke foreligger sådanne væsentlige ændringer i domfældtes forhold, jf. udlæn- dingelovens 8 5O,jf. 8 26, som kan føre til ophævelse af dommens udvis - ningsbestemmelse. Det fremgår endvidere; at en udvist udlænding har pligt til at medvirke til ud- sendelsen; og at domfældte adskillige gange er blevet sigtet for at overtræde sin meldepligt (brev af 27.juni 2017 fra Nordsjællands Politi Udlændingecen - teret) Forklaringer Domfældte har forklaret blandt andet, at han rejste ind i Danmark i august el- ler september 2010. Han havde da et visum i sit pas; men han har senere mis- tet passet og har derfor ikke længere nogen personlige papirer. Efter dom- men har han søgt om asyl, men fik afslag ijuli 2014. Da fik han at vide; at han skulle rejse ud af Danmark. Han fik dog ikke noget specifikt tidspunkt:. Han mødte sin kone i februar 2014.De fik en søn sammen den 2015 og de blev gift den 29.januar 2016 på Københavns Rådhus. Hans kone er dansk statsborger. De har sagt til ham; at de ville overføre ham til Sandholmlejren; men det er ikke sket og han har oplyst hvor han bor, nemlig sammen med sin familie. Han kan ikke forlade familien; som har brug for ham. Familien består af hans kone, deres fælles barn og konens særbarn på 13 år. Han er som en far for hvis egen far er narkoman og kun har sporadisk kontakt med Hans kone er fra Uganda. Han har aldrig selv været i Uganda. Hans ko- ne har arbejde som hjemmehjælper; og hun arbejder morgen og aften. Han har flere gange været på den ghanesiske ambassade, blandt tre gange sammen med politiet. Han har samarbejdet 0g mødt hver gang han er blevet bedt herom af politiet. Han ønsker at blive i Danmark og han har ikke søgt om opholdstilladelse i andre lande. side 3 Han har ingen familie i Ghana. Han har opfyldt sin meldepligt, da denne foregik i Sandholmlejren. Han har nu meldepligt på Kærshovedgård, som han ikke opfylder, da han ikke kan ta- ge til Jylland flere gange om ugen, p.g.a. sin familie. De ghanesiske myndigheder har identifiseret ham som ghanesisk statsborger. Sidst han talte med politiet var om hans meldepligt på Kærshovedgård. Han har ikke talt med politiet om udsendelse. Han kender ikke status for udsen- delsen i ambassaden og ved ikke hvorfor han ikke har modtaget udrejsepapi- rer fra den ghanesiske ambassade.. Han ved godt at hans ophold i Danmark er ulovligt. Han ønsker ikke at medvirke til udsendelse til Ghana, hvilket han også har sagt ti l politiet. Parternes argumenter. Til støtte f or sin principale påstand har anklagemyndigheden henvist til, at der endnu ikke er fastsat nogen dato for udvisningen, hvorfor tidsfristen i medfør af udlændingelovens § 50, stk. 1, 2. pkt. ikke er overholdt. Til støtte f or sin subsidiære påstand har anklagemyndigheden blandt andet henvist til, at der i kke er i ndtrådt sådanne væsentlige ændringer i domfældtes forhold, at udvi sningen kan ophæves. Domfældte har således aldrig haft et lovligt ophol dsgrundlag i Danmark og hverken han eller hans famlilie har no- gensinde haft en berettiget forventning om, at han kunne få ophold i Dan- mark. Domfældte har ikke medvirket til udsendelse og han opfylder ikke sin meldepligt eller forpligtelse til at tage ophold på Kærshovedgaard. Han har heller ikke iøvrigt nogen tilknytning til Danmark, idet han ikke taler dansk og ikke har arbejde. Til støtte f or sin påstand om at anmodningen ikke skal afvises i medfør af ud- lændingelovens § 50, stk. 1, 2. pkt, har domfældte henvist til, at udsendelse de fakto m å anses for at være stillet i bero, eftersom politiet ikke har gjort yderligere for at følge op på mødet på ambassaden i august 2016. Til støtte f or sin påstand om ophævelse af udvisningen, har domfældte blandt andet henvist til, at der er sket væsentlige ændringer i domfældtes forhold, eftersom han er blevet gift og har fået barn og er blevet pap-far til sin kones 13 åri ge søn. Hans kone er dansk statsborger og der er ikke mulighed for, at familien kan bo i Uganda eller Ghana. Når samtidig henses til karakteren af den begåede kriminalitet og idømte straf, er der samlet set grundlag for at ophæve dommens udvisningsbestemmelse. Rettens afgørelse Fristerne i udlændingelovens § 50, stk. 1, 2. pkt er indført for at sikre, at prø- velsen tidsmæssigt sker tæt på udsendelsestidspunktet, således at det sikres, at prøvelsen kommer til at omfatte forhold, der er aktuelle på tidspunktet for udsendelsen. Der foreligger ikke oplysninger om, at der på et tidspunkt vil blive fastsat en mere ' specifik dato for domfældtes udvisning som det er gjort gældende af anklagemyndigheden: Udvisningen har i hvert fald ligget fast fra Flygtningsnævnets afgørelse den 18.juli 2014 om afslag på opholdstilladelse 0g tvangsmæssig udsendelse. Det er uklart, hvornår udsendelse kan finde sted efter Nordsjællands Politi Udlændingecenters oplysning om; at det er vanskeligt at udsende udlændinge til Ghana, som ikke ønsker at samarbejde om udseldelsen. Det er således uvist, hvornår udvisningen kan forventes iværksat, jf. udlæn- dingelovens $ 50, stk. 1, 2 pkt. Da betingelserne for udvisning iøvrigt er opfyldt, herunder at domfældte må anses at have afsonet den idømte straf af fængsel i 40 dage, finder retten;, at indbringelsesfristerne i udlændingelovens $ 50 ikke er til hinder for; at prø- velse kan ske på nuværende tidspunkt; idet det tillige må antages; at udsen- delsen kan finde sted når som helst, der gives tilladelse fra de ghanesiske myndigheder. Domfældte var ikke tidligere straffet;, da han i 2013 blev idømt en fængsels- straf på 40 dage for overtrædelse af straffelovens $ 124, stk. 1, 8 174 samt udlændingelovens $ 59, stk. 1, nr. 2 Uanset at domsfældte og hans ægtefælle; som er dansk statsborger; var be - kendt med hans ulovlige ophold i Danmark, har de indgået ægteskab 0g fået barn; som nu er to år gammelt. Endvidere består familien; som forsørges af ægtefællen; at dennes 13 årige søn fra et tidligere forhold. Det ses ikke umid- delbart at være en mulighed, at familien bosætter sig i et andet land. Udlændingelovens $ 26, stk. 2, skal forstås i overensstemmelse med det krav om proportionalitet; der følger af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention; 0g retten finder, at den omstændighed, at domfældte nu har stiftet familie med ægtefælle 0g et barn på to år, medfører; at udvisningen af domfældte vil være så belastende for hans ægtefælle 0g barn; at proportionalitetshensyn medfører, at bestemmelsen om udvisning ophæves i medfør af udlændingelovens $ 50, hvorfor bestemmes: Udvisningen af ophæves. Statskassen betaler sagens omkostninger.

Retten på Frederiksberg Udskrift af 'retsbogen Den 19.juli 2017 kl. 9.00 blev retten sat af <anonym>ommer</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 3830/2017 Politiets nr. 0100-10171-00147-16 Anklagemyndigheden mod <anonym>Domfældte</anonym> Der blev afsagt KENDELSE Denne kendelse vedrører spørgsmålet om ophævelse af udvisning af <anonym>Domfældte</anonym> ihenhold til udlændingelovens $ 50. <anonym>omfældte</anonym> er udvist ved Frede - riksberg Rets dom af 10. december 2013. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at <anonym>omfældtes</anonym> begæring om ophævelse af bestemmelsen om udvisning i dommen af 10. de- cember 2013 afvises subsidiært at udvisningen opretholdes . Domfældte har nedlagt påstand om, at udvisningen ophæves i medfør af ud- lændingelovens $ 50. Sagsfremstilling Ved Retten på Frederiksbergs dom af 10. december 2013 blev domfældte straffet med 40 dages fængsel for overtrædele af straffelovens $ 124, stk. 1, 8 174 samt udlændingelovens $ 59, stk. 1, nr. 2. Domfældte blev samtidig udvist af Danmark i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. $ 24, nr. 2 og 8 32, stk 1,jf. stk. 3 med indrejseforbud i 6 år. Det fremgår af sagen, at Flygtningsnævnet den 18.juli 2014 traf endelig af- gørelse om afslag på opholdstilladelse; 0g at domfældte kan udsendes tvangsmæssigt (bilag 4). Udlændingestyrelsen har den 25. oktober 2016 truffet afgørelse om, at dom- fældte har opholdspligt på udrejsecenter Kærshovedgaard samt meldepligt tre gange ugentligt. Afgørelsen er forkyndt for domfældte den 2. november 2016 (bilag 4). Domfældte er ikke i besiddelse af pas eller ID-dokumenter. Domfældte har medvirket til en fremstilling på den ghanesiske ambassade den 24. august 2016 med henblik på identifikation og udstedelse af rejsepapirer. Der er end- nu ikke kommet svar fra den ghanesiske ambassade (bilag 4) Om de generelle udsendelsesmuligheder til Ghana, har Nordsjællands Politi Udlændingecenter oplyst; at det er vanskeligt at udsende udlændinge til Gha- na, som ikke ønsker at samarbejde om udseldelsen: Der er de seneste år kun gennemført få udsendelser til Ghana (bilag4). Udlændingestyrelsen har den 28. marts 2017 (bilag 5) blandt andet udtalt; at domfældte ikke havde noget opholdsgrundlag på tidspunktet for dommen af 10. december 2013, og at han heller ikke efterfølgende har opnået op- holdsgrundlag i Danmark. Det er Udlændingestyrelsens opfattelse; at der ik- ke foreligger sådanne væsentlige ændringer i domfældtes forhold, jf. udlæn- dingelovens 8 5O,jf. 8 26, som kan føre til ophævelse af dommens udvis - ningsbestemmelse. Det fremgår endvidere; at en udvist udlænding har pligt til at medvirke til ud- sendelsen; og at domfældte adskillige gange er blevet sigtet for at overtræde sin meldepligt (brev af 27.juni 2017 fra Nordsjællands Politi Udlændingecen - teret) Forklaringer Domfældte har forklaret blandt andet, at han rejste ind i Danmark i august el- ler september 2010. Han havde da et visum i sit pas; men han har senere mis- tet passet og har derfor ikke længere nogen personlige papirer. Efter dom- men har han søgt om asyl, men fik afslag ijuli 2014. Da fik han at vide; at han skulle rejse ud af Danmark. Han fik dog ikke noget specifikt tidspunkt:. Han mødte sin kone i februar 2014.De fik en søn sammen den <anonym>ato</anonym> 2015 og de blev gift den 29.januar 2016 på Københavns Rådhus. Hans kone er dansk statsborger. De har sagt til ham; at de ville overføre ham til Sandholmlejren; men det er ikke sket og han har oplyst hvor han bor, nemlig sammen med sin familie. Han kan ikke forlade familien; som har brug for ham. Familien består af hans kone, deres fælles barn og konens særbarn <anonym>arn</anonym> på 13 år. Han er som en far for hvis egen far er narkoman og kun har sporadisk kontakt med <anonym>Barnet</anonym> Hans kone er fra Uganda. Han har aldrig selv været i Uganda. Hans ko- ne har arbejde som hjemmehjælper; og hun arbejder morgen og aften. Han har flere gange været på den ghanesiske ambassade, blandt tre gange sammen med politiet. Han har samarbejdet 0g mødt hver gang han er blevet bedt herom af politiet. Han ønsker at blive i Danmark og han har ikke søgt om opholdstilladelse i andre lande. side 3 Han har ingen familie i Ghana. Han har opfyldt sin meldepligt, da denne foregik i Sandholmlejren. Han har nu meldepligt på Kærshovedgård, som han ikke opfylder, da han ikke kan ta- ge til Jylland flere gange om ugen, p.g.a. sin familie. De ghanesiske myndigheder har identifiseret ham som ghanesisk statsborger. Sidst han talte med politiet var om hans meldepligt på Kærshovedgård. Han har ikke talt med politiet om udsendelse. Han kender ikke status for udsen- delsen i ambassaden og ved ikke hvorfor han ikke har modtaget udrejsepapi- rer fra den ghanesiske ambassade.. Han ved godt at hans ophold i Danmark er ulovligt. Han ønsker ikke at medvirke til udsendelse til Ghana, hvilket han også har sagt ti l politiet. Parternes argumenter. Til støtte f or sin principale påstand har anklagemyndigheden henvist til, at der endnu ikke er fastsat nogen dato for udvisningen, hvorfor tidsfristen i medfør af udlændingelovens § 50, stk. 1, 2. pkt. ikke er overholdt. Til støtte f or sin subsidiære påstand har anklagemyndigheden blandt andet henvist til, at der i kke er i ndtrådt sådanne væsentlige ændringer i domfældtes forhold, at udvi sningen kan ophæves. Domfældte har således aldrig haft et lovligt ophol dsgrundlag i Danmark og hverken han eller hans famlilie har no- gensinde haft en berettiget forventning om, at han kunne få ophold i Dan- mark. Domfældte har ikke medvirket til udsendelse og han opfylder ikke sin meldepligt eller forpligtelse til at tage ophold på Kærshovedgaard. Han har heller ikke iøvrigt nogen tilknytning til Danmark, idet han ikke taler dansk og ikke har arbejde. Til støtte f or sin påstand om at anmodningen ikke skal afvises i medfør af ud- lændingelovens § 50, stk. 1, 2. pkt, har domfældte henvist til, at udsendelse de fakto m å anses for at være stillet i bero, eftersom politiet ikke har gjort yderligere for at følge op på mødet på ambassaden i august 2016. Til støtte f or sin påstand om ophævelse af udvisningen, har domfældte blandt andet henvist til, at der er sket væsentlige ændringer i domfældtes forhold, eftersom han er blevet gift og har fået barn og er blevet pap-far til sin kones 13 åri ge søn. Hans kone er dansk statsborger og der er ikke mulighed for, at familien kan bo i Uganda eller Ghana. Når samtidig henses til karakteren af den begåede kriminalitet og idømte straf, er der samlet set grundlag for at ophæve dommens udvisningsbestemmelse. Rettens afgørelse Fristerne i udlændingelovens § 50, stk. 1, 2. pkt er indført for at sikre, at prø- velsen tidsmæssigt sker tæt på udsendelsestidspunktet, således at det sikres, at prøvelsen kommer til at omfatte forhold, der er aktuelle på tidspunktet for udsendelsen. Der foreligger ikke oplysninger om, at der på et tidspunkt vil blive fastsat en mere ' specifik dato for domfældtes udvisning som det er gjort gældende af anklagemyndigheden: Udvisningen har i hvert fald ligget fast fra Flygtningsnævnets afgørelse den 18.juli 2014 om afslag på opholdstilladelse 0g tvangsmæssig udsendelse. Det er uklart, hvornår udsendelse kan finde sted efter Nordsjællands Politi Udlændingecenters oplysning om; at det er vanskeligt at udsende udlændinge til Ghana, som ikke ønsker at samarbejde om udseldelsen. Det er således uvist, hvornår udvisningen kan forventes iværksat, jf. udlæn- dingelovens $ 50, stk. 1, 2 pkt. Da betingelserne for udvisning iøvrigt er opfyldt, herunder at domfældte må anses at have afsonet den idømte straf af fængsel i 40 dage, finder retten;, at indbringelsesfristerne i udlændingelovens $ 50 ikke er til hinder for; at prø- velse kan ske på nuværende tidspunkt; idet det tillige må antages; at udsen- delsen kan finde sted når som helst, der gives tilladelse fra de ghanesiske myndigheder. Domfældte var ikke tidligere straffet;, da han i 2013 blev idømt en fængsels- straf på 40 dage for overtrædelse af straffelovens $ 124, stk. 1, 8 174 samt udlændingelovens $ 59, stk. 1, nr. 2 Uanset at domsfældte og hans ægtefælle; som er dansk statsborger; var be - kendt med hans ulovlige ophold i Danmark, har de indgået ægteskab 0g fået barn; som nu er to år gammelt. Endvidere består familien; som forsørges af ægtefællen; at dennes 13 årige søn fra et tidligere forhold. Det ses ikke umid- delbart at være en mulighed, at familien bosætter sig i et andet land. Udlændingelovens $ 26, stk. 2, skal forstås i overensstemmelse med det krav om proportionalitet; der følger af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention; 0g retten finder, at den omstændighed, at domfældte nu har stiftet familie med ægtefælle 0g et barn på to år, medfører; at udvisningen af domfældte vil være så belastende for hans ægtefælle 0g barn; at proportionalitetshensyn medfører, at bestemmelsen om udvisning ophæves i medfør af udlændingelovens $ 50, hvorfor bestemmes: Udvisningen af <anonym>omfældte</anonym> ophæves. Statskassen betaler sagens omkostninger. <anonym>ommer</anonym>

313

Domfældtes anmodning om ophævelse af udvisning blev afvist

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-2078/2017-OLR

Øvrige straffesager

2. instans

351/22

Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Udlændinge;

Udvisning;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG KENDELSE Afsagt den 6. september 2017 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Anne Thalbitzer; M. Stassen og Gerd Sinding (kst.)). 10. afd. kære nr. $-2078-17: Anklagemyndigheden mod (advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja; besk.) Anklagemyndigheden har kæret Retten på Frederiksbergs kendelse af 19.juli 2017 (SS 3830/2017), hvorved udvisningen af ophæves . Anklagemyndigheden har under kæremålet nedlagt påstand som for byretten om principalt, at anmodning om ophævelse af udvisningen afvises; idet der endnu ikke er fastsat nogen dato for udvisningen; subsidiært at udvisningen opretholdes. har nedlagt påstand om stadfæstelse. Kæremålet har været mundtligt forhandlet. Af en udtalelse af 27.juni 2017 fra Nordsjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjælland (UCN) fremgår blandt andet: - 2 - ”Den 24. november 2016 blev udlændingen eftersøgt med henbl ik på foretagel- se af sigtelse for manglende overholdelse af opholdspligt samt bopælskonstate- ring. Eftersøgning en ses aflyst den 18. maj 2017. UCN har den 1. februar 2017 til Midt - og Vestjyllands Politi anmeldt udlæn- dingen for manglende overholdelse af me ldepligt 9 gange i november 2016 og 13 gange i december 2016. Udlændingen blev i den forbindelse eftersøgt til afhøring og sigtelse 8. februar 2017. Eftersøgningen ses aflyst den 18. maj 2017. Udlændingestyrelsen traf den 26. april 2017 afgørelse om, at udlændingen har pligt til at give underretning til udrejsecenter Kærshovedgård, hvis han ophol- der sig uden for udrejsecenteret mellem kl. 23.00 og kl. 06.00. Det fremgår af afgørelsen, at udlændingen har overskredet sin indflytningsdato til udrejsecen- tret den 9. november 2016 og at styrelsen derfor den 14. november 2016 har politianmeldt ham for manglende overholdelse af opholdspligten. UCN har den 27. april 2017 til Midt - og Vestjyllands Politi anmeldt udlændin- gen for manglende overholdelse af meldepligt 13 gange i januar 2017, 12 gan- ge i februar 2017 og 14 gange i marts 2017. Udlændingen blev i den forbindelse eftersøgt til afhøring og sigtelse den 18. maj 2017. Eftersøgningen ses aflyst igen samme dag. Vedrørende udsendelse af udlændingen kan UCN oplys e, at udlændingen ikke er i besiddelse af pas el- ler ID -dokumenter, og at udlændingen har oplyst til UCN, at han ikke ønsker at medvirke til udsendelse til Ghana. Udlændingen medvirkede imidlertid til en fremstilling på den ghanesiske am- bassade den 24. aug ust 2016 med henblik på identifikation samt udstedelse af rejsedokument. UCN afventer fortsat svar fra den ghanesiske ambassade. … Herudover bemærkes, at ghanesere, der er identificeret og medvirker til udsen- delsen ved bl.a. aktivt at indhente den fornød ne dokumentation, normalt vil kunne udsendes til Ghana indenfor en rimelig tidshorisont alt efter de konkrete omstændigheder i sagen. … UCN kan fortsat ikke oplyse nærmere om tidshorisonten for udsendelse af ud- lændingen til Ghana.” Landsrettens begrunde lse og resultat Udlændingelovens § 50, stk. 1, der fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 473 af 1. juli 1998, er affattet i overensstemmelse med et forslag fra Udvisningsudvalget, hvorom det i betænkning 1326/1997, side 765 -66 hedder blandt andet: Udvalget har overvejet adgangen til fornyet domstolsprøvelse af en udvis - ningsbeslutning efter udlændingelovens $ 50. Bestemmelsen i 8 50 sikrer en udvist udlænding adgang til ved domstolene at få prøvet betydningen af omstændigheder; der er indtrådt efter beslutningen om udvisning, 0g som hvis de havde foreligget på tidspunktet for afgørelsen om udvisning kunne have ført til et andet resultat. Efter de gældende regler vil en udlænding, der er idømt en længerevarende fri- hedsstraf, have mulighed for [at] fremsætte begæring om en sådan prøvelse 2 gange. Der henvises herom til gennemgangen af reglerne i kapitel 11. Udvalget har overvejet muligheden for at begrænse prøvelsesadgangen til én prøvelse; uden at den retssikkerhedsgaranti, som ligger i denne ekstra prøvelse; forringes. Retssikkerhedsgarantien i prøvelsesadgangen består i, at alle ændringer i ud- lændingens forhold, som eventuelt kunne begrunde en ændret vurdering, er prøvet på tidspunktet for udsendelsen. Ved en begrænsning af prøvelsesadgangen til én prøvelse, bØr prøvelsen derfor lægges i tæt tidsmæssig tilknytning til tidspunktet for udlændingens løsladelse med henblik på udvisning. Derved mindskes sandsynligheden for; at der i et tidsrum mellem prøvelsen 0g effektueringen af udvisningen sker væsentlige, relevante ændringer i udlændingens personlige forhold. Udvalget er opmærksom på, at udlændingen kan have en interesse i en tidligere prøvelse for at få afklaret sin opholdsretlige status her i landet; men finder ikke dette hensyn så tungtvejende, at dette alene kan begrunde opretholdelsen af to prøvelsesmuligheder. Lægges tidspunktet for prøvelsen i tæt tilknytning til løsladelsestidspunktet, så- ledes at det herved sikres, at prøvelsen kommer til at omfatte forhold, der er ak- tuelle på tidspunktet for udsendelsen; har udvalget ikke retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en ordning; hvorefter der alene bliver adgang til én prø- velse efter 8 50. For at modvirke, at prøvelsen kunne anvendes som et middel til at modvirke ef- fektueringen af udvisningen; finder udvalget; at der bør fastsættes tidsfrister for fremsættelsen af en begæring om prøvelse. Udvalget har i kapitel 19 formuleret et forslag til ændring af $ 50, hvorefter der er adgang til én retlig prøvelse af udvisningsbeslutningen i nær tidsmæssig til- knytning til (prøve)løsladelsestidspunktet; således at begæring om fornyet prø- velse kan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder forud for det tidspunkt, hvor udvisningen kan forventes effektueret." 99 Det fremgår af sagen, at der ikke er fastsat nogen dato for udsendelsen af 0g at dette til dels skyldes ikke er i besiddelse af pas eller ID-dokumenter og overfor Nordsjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjæl- land (UCN) har oplyst, at han ikke ønsker at medvirke til udsendelse til Ghana. Under dis - se omstændigheder, hvor tidshorisonten for udsendelsen er uvis; samt under henvisning til det i forarbejderne til udlændingelovens $ 50 anførte finder landsretten ikke, at på nuværende tidspunkt har krav på at få prøvet spørgsmålet om udvisningens op- hævelse. Landsretten tager derfor anklagemyndighedens principale påstand til følge 0g ændrer by - rettens kendelse, således at anmodning om ophævelse af udvisningen for tiden afvises. Thi be stemme s: anmodning om ophævelse af udvisningen afvises. betaler sagens omkostninger.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG KENDELSE Afsagt den 6. september 2017 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Anne Thalbitzer; M. Stassen og Gerd Sinding (kst.)). 10. afd. kære nr. $-2078-17: Anklagemyndigheden mod <anonym>Domfældte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja; besk.) Anklagemyndigheden har kæret Retten på Frederiksbergs kendelse af 19.juli 2017 (SS 3830/2017), hvorved udvisningen af <anonym>Domfældte</anonym> ophæves . Anklagemyndigheden har under kæremålet nedlagt påstand som for byretten om principalt, at <anonym>Domfældtes</anonym> anmodning om ophævelse af udvisningen afvises; idet der endnu ikke er fastsat nogen dato for udvisningen; subsidiært at udvisningen opretholdes. <anonym>Domfældte</anonym> har nedlagt påstand om stadfæstelse. Kæremålet har været mundtligt forhandlet. Af en udtalelse af 27.juni 2017 fra Nordsjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjælland (UCN) fremgår blandt andet: - 2 - ”Den 24. november 2016 blev udlændingen eftersøgt med henbl ik på foretagel- se af sigtelse for manglende overholdelse af opholdspligt samt bopælskonstate- ring. Eftersøgning en ses aflyst den 18. maj 2017. UCN har den 1. februar 2017 til Midt - og Vestjyllands Politi anmeldt udlæn- dingen for manglende overholdelse af me ldepligt 9 gange i november 2016 og 13 gange i december 2016. Udlændingen blev i den forbindelse eftersøgt til afhøring og sigtelse 8. februar 2017. Eftersøgningen ses aflyst den 18. maj 2017. Udlændingestyrelsen traf den 26. april 2017 afgørelse om, at udlændingen har pligt til at give underretning til udrejsecenter Kærshovedgård, hvis han ophol- der sig uden for udrejsecenteret mellem kl. 23.00 og kl. 06.00. Det fremgår af afgørelsen, at udlændingen har overskredet sin indflytningsdato til udrejsecen- tret den 9. november 2016 og at styrelsen derfor den 14. november 2016 har politianmeldt ham for manglende overholdelse af opholdspligten. UCN har den 27. april 2017 til Midt - og Vestjyllands Politi anmeldt udlændin- gen for manglende overholdelse af meldepligt 13 gange i januar 2017, 12 gan- ge i februar 2017 og 14 gange i marts 2017. Udlændingen blev i den forbindelse eftersøgt til afhøring og sigtelse den 18. maj 2017. Eftersøgningen ses aflyst igen samme dag. Vedrørende udsendelse af udlændingen kan UCN oplys e, at udlændingen ikke er i besiddelse af pas el- ler ID -dokumenter, og at udlændingen har oplyst til UCN, at han ikke ønsker at medvirke til udsendelse til Ghana. Udlændingen medvirkede imidlertid til en fremstilling på den ghanesiske am- bassade den 24. aug ust 2016 med henblik på identifikation samt udstedelse af rejsedokument. UCN afventer fortsat svar fra den ghanesiske ambassade. … Herudover bemærkes, at ghanesere, der er identificeret og medvirker til udsen- delsen ved bl.a. aktivt at indhente den fornød ne dokumentation, normalt vil kunne udsendes til Ghana indenfor en rimelig tidshorisont alt efter de konkrete omstændigheder i sagen. … UCN kan fortsat ikke oplyse nærmere om tidshorisonten for udsendelse af ud- lændingen til Ghana.” Landsrettens begrunde lse og resultat Udlændingelovens § 50, stk. 1, der fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 473 af 1. juli 1998, er affattet i overensstemmelse med et forslag fra Udvisningsudvalget, hvorom det i betænkning 1326/1997, side 765 -66 hedder blandt andet: Udvalget har overvejet adgangen til fornyet domstolsprøvelse af en udvis - ningsbeslutning efter udlændingelovens $ 50. Bestemmelsen i 8 50 sikrer en udvist udlænding adgang til ved domstolene at få prøvet betydningen af omstændigheder; der er indtrådt efter beslutningen om udvisning, 0g som hvis de havde foreligget på tidspunktet for afgørelsen om udvisning kunne have ført til et andet resultat. Efter de gældende regler vil en udlænding, der er idømt en længerevarende fri- hedsstraf, have mulighed for [at] fremsætte begæring om en sådan prøvelse 2 gange. Der henvises herom til gennemgangen af reglerne i kapitel 11. Udvalget har overvejet muligheden for at begrænse prøvelsesadgangen til én prøvelse; uden at den retssikkerhedsgaranti, som ligger i denne ekstra prøvelse; forringes. Retssikkerhedsgarantien i prøvelsesadgangen består i, at alle ændringer i ud- lændingens forhold, som eventuelt kunne begrunde en ændret vurdering, er prøvet på tidspunktet for udsendelsen. Ved en begrænsning af prøvelsesadgangen til én prøvelse, bØr prøvelsen derfor lægges i tæt tidsmæssig tilknytning til tidspunktet for udlændingens løsladelse med henblik på udvisning. Derved mindskes sandsynligheden for; at der i et tidsrum mellem prøvelsen 0g effektueringen af udvisningen sker væsentlige, relevante ændringer i udlændingens personlige forhold. Udvalget er opmærksom på, at udlændingen kan have en interesse i en tidligere prøvelse for at få afklaret sin opholdsretlige status her i landet; men finder ikke dette hensyn så tungtvejende, at dette alene kan begrunde opretholdelsen af to prøvelsesmuligheder. Lægges tidspunktet for prøvelsen i tæt tilknytning til løsladelsestidspunktet, så- ledes at det herved sikres, at prøvelsen kommer til at omfatte forhold, der er ak- tuelle på tidspunktet for udsendelsen; har udvalget ikke retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en ordning; hvorefter der alene bliver adgang til én prø- velse efter 8 50. For at modvirke, at prøvelsen kunne anvendes som et middel til at modvirke ef- fektueringen af udvisningen; finder udvalget; at der bør fastsættes tidsfrister for fremsættelsen af en begæring om prøvelse. Udvalget har i kapitel 19 formuleret et forslag til ændring af $ 50, hvorefter der er adgang til én retlig prøvelse af udvisningsbeslutningen i nær tidsmæssig til- knytning til (prøve)løsladelsestidspunktet; således at begæring om fornyet prø- velse kan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder forud for det tidspunkt, hvor udvisningen kan forventes effektueret." 99 Det fremgår af sagen, at der ikke er fastsat nogen dato for udsendelsen af <anonym>Domfældte</anonym> 0g at dette til dels skyldes <anonym>Domfældtes</anonym> egne forhold, idet <anonym>Domfældte</anonym> ikke er i besiddelse af pas eller ID-dokumenter og overfor Nordsjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjæl- land (UCN) har oplyst, at han ikke ønsker at medvirke til udsendelse til Ghana. Under dis - se omstændigheder, hvor tidshorisonten for udsendelsen er uvis; samt under henvisning til det i forarbejderne til udlændingelovens $ 50 anførte finder landsretten ikke, at <anonym>Domfældte</anonym> på nuværende tidspunkt har krav på at få prøvet spørgsmålet om udvisningens op- hævelse. Landsretten tager derfor anklagemyndighedens principale påstand til følge 0g ændrer by - rettens kendelse, således at <anonym>Domfældtes</anonym> anmodning om ophævelse af udvisningen for tiden afvises. Thi be stemme s: <anonym>Domfældtes</anonym> anmodning om ophævelse af udvisningen afvises. <anonym>Domfældte</anonym> betaler sagens omkostninger.

314

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237, manddrab

Appelleret

Straffesag

Retten i Odense

SS-307/2017-ODE

Nævningesag

1. instans

352/22

Liv og legeme; Udlændinge;

Udvisning;

Nej

2300-73111-00005-16

RETTEN ODENSE 2afdeling Do M afsagt den 4. april 2017 af retten i Odense; 2 afdeling, i Rettens nr. 2-307/2017 Politiets nr. 2300-73111-00005-16 Anklagemyndigheden mod P.t. Svendborg Arrest 5700 Svendborg Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 11. november 2016. er tiltalt for overtrædelse af straffelovens 237, manddrab, ved den 21. maj 2016 på idet han kvalte ved omsnøring af halsen; Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf; Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens principalt $ 24, nr. 1,jf. 8 22, nr. 6, subsidiært $ 24, nr. 2, udvises med et indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens $ 32, stk. 2, nr. 5 har nægtet sig skyldig i mandrab, men har erkendt sig skyldig i vold med døden til følge har over for påstanden om udvisning taget bekræftende til genmæle. Der er fra pårørende (søster) ned- lagt påstand om, at tiltalte skal betale 226.338,25 kr. i erstatning. Tiltalte har anerkendte erstatningspligten og kravets stømelse for så vidt angår begravelsesudgifterne; men har påstået fiifindelse for pligten til at betale godtgørelse for tort. Forklaringer Der er afgivet forklaring af 0g prO - fessor Tiltalte forklarede; at han kommer fra Litauen. Han havde været i Danmark siden den 5. maj 2016 på det pågældende tidspunkt;, Han havde boet i et bus, som det fira, som han var ansat i, havde stillet til rådighed, men den 21. maj 2016 boede han på gaden. Han mødte første gang den 20. maj 2016, altså dagen før han blev anholdt; De mødtes ved si- den af Fakta. Det var et tilfældigt møde, og de kendte ikke hinanden i forve- jen. De kom i kontakt med hinanden ved; at tiltalte spurgte, om han måtte få en cigaret. Det var tilfældigt;, at det var sad i sin kørestol; 0g han var alene; og han henvendte sig til ham for at få en cigaret, 0g tiltalte bød virkede okay. De talte engelsk sammen. De var ikke så gode til engelsk nogen af dem. Han fortalte; at han ikke havde noget sted at sove om natten, 0g inviterede ham med hjem og sove Det var han glad for. De tog sammen ffa fonetningen og hjem til bopæl. De havde da kendt hinanden i max en halv time. Tiltalte ville hjem og sove Han havde selv mad med hjem til Han havde tre liter vin med hjem til havde noget drikkelse hjemme. De fulgtes hjem til kørte i sin kørestol, og tiltalte kørte på en cykel, han havde. Da de kom hjem til var det aften Klokken var omkring kl, 20. De talte sammen og fik noget at drikke: spurgte; om han ville have et bad, og det fik han, og de talte sammen. brugte mere kropssprog; end han talte. Han havde forklaret på en eller anden måde; at han var lam i et ben. Han husker ikke; bvor meget de fik at drikke De drak vin; øl og whis - ky. havde derbjemme. Det var en dåseøl, det drejede sig om. Han drak også en anden slags øl. Det var almindelig øl. Han drak meget af det, Han mener; at drak det sam- me men han er ikke sikker på det. De startede med at drikke ved forretnin- gen, 0g drak videre; da tiltalte havde været i bad. Tiltalte faldt i søvn og sov et stykke tid. Han var meget træt og faldt i søvn meget hurtigt; da han ikke havde sovet i flere døgn. Det var også derfor; han gik med hjem; det var for at sove, Tiltalte havde; så vidt han ved; ikke indtaget noget medicin; Da han vågnede; havde han kvalme og tænkte; at der måske var puttet noget iøllen. viste ham, hvilken medicin han brugte. Han gjorde det bare for at fortælle, at han tog meget medicin. Tiltalte havde rørt ved medicinen; for- di gav ham emballagen; Der var en æske; som han kiggede på og lag- de den på bordet bagefter. Det var en æske; der var inddelt i sektioner. Han tog den, kiggede på den og lagde den igen. Han har kun set en æske; Han har ikke haft den åbnet, Han mener, at tog 10 tabletter på én gang; og det undrede han sig over, idet han indtog alkohol og samtidig tog så meget me- dicin; Han ved ikke; om pillerne blev liggende i æsken. Han kan ikke huske, hvad han har forklaret til politiet om pilleme; og han har ikke fået nogen af pillere. Han sov i justerede stolen for ham, for at han kunne sidde behageligt; og der var han faldet i søvn; Han vågnede ved, at famlede ved ham. Han tænkte; at han måske havde fået noget medi- cin; fordi han havde kvalme. Det er ikke sikkert; at han fik medicin, men han tænkte dengang; at når han havde det dårligt kunne det være, at der hav- de været noget i øllen: Han mener nu, at det var, fordi han havde fået så me- get at drikke. Han vågnede ved, at sad ved siden af ham. Det var ved vinduet; så vidt han husker. Han har kun set på æsken og stillet den tilbage igen; Da han vågnede; var henne ved ham. Han sagde ikke noget til sad til venstre for ham og havde sin højre side mod tiltalte. Tiltalte kunne mærke, at famlede ved hans skridt. Det var uden på tøjet; og det vågnede han ved. Han ville ba- re have famlede ved ham, Han vågnede ved, at væk med det samme. Der var mørkt i lejligheden. Der var kun TVet tændt. Tiltalte blev vred. Han tog en snor og band den om halsen på Snoren havde han rundt om sine bukser som et bælte. Det var den samme snor; som han havde delt i to, 0g den anden del var i hans taske. Han kan ikke huske, om det var den snor; som han havde som bælte; eller den som han havde i sin taske. Det var en lys snor. Der gik kun nogle sekunder fra han vågnede, 0g til han tog snoren om halsen på kørestol, og det var det eneste; han foretog sig, inden han snørede snoren om halsen på Han har været i fængsel i 10 år i Litauen, 0g deres system er an- derledes end her. Det var der, han fik modvilje mod, at mænd rører ved ham. Han har ikke noget mod homoseksuelle, bare de ikke rører ved ham; Det gik meget huntigt fra han vågnede; til han skubbede til kørestolen; 0g han tog snoren og lagde den om halsen på og forsøgte at stramme den. Han stod bag sagde vist ikke noget, så vidt han husker. Han ved ikke; om var opmærksom på, at han lagde snoren om halsen på ham. Han gjorde det for at skræmme og for at skulle falde til ro. ville have gjort noget ved ham; sådan forstod han det. Man straffer den slags; uden at man snakker om det; Når man gør sådan noget; er der ikke nogen snak, man straffer det bare. Han havde indta- get meget alkohol og ved ikke, hvorfor han mente; at skulle falde til ro. Han har måske brugt et forkert ord, men det var for at stoppe ham med det, han var i gang med, Sådan tænker man; der hvor han kommer fra, i Danmark tænker man på en anden måde, Han trak hoved bagover mod kørestolen, Han gjorde ikke mere. Han snørede endeme fra snoren om kørestolens håndtag; men han bandt dem ikke fast. Det var ikke så stramt; kunne stadig bevæge sig. Han ved ikke; om det var hovedet eller a- mene, eller hvad det var, han kunne bevæge. sagde et eller andet. Han ved ikke; om mistede noget hår. Han ved ikke; hvor længe han stod sådan; men det var ikke så længe. Foreholdt at han kunne huske det, da han talte med politiet; erklærede tiltalte; at han sagde ca. 5 minutter, Der er gået så meget tid, men han tænker; at 5 minutter er lang tid, og det ville han ikke fysisk kunne klare. At stramme snorene i 5 minutter er lang tid. Det var et minut højst. Han kan ikke huske; om gjorde noget for at forhindre det. Han kan ikke sige noget om tiden; Han havde et tæppe; og det lagde han over Tæppet smed han i retning mod Han ved ikke, hvorfor han gjorde det. Han kan ikke huske, om han så, hvor det landede Han kan ikke huske; om havde tæppet over ho- vedet. Han ved ikke; om han reelt så, at ban smed tæppet på ham. Han kan ikke huske, om havde bevæget síg, men han var sikker på , at han var 1 live; da han sagde et eller andet bagefter; Han smed snoren et eller andet sted, måske på en reol, og så smed han tæppet på og gik i seng. Efter han smed snoren på reolen; gik der 5 minutter, hvorefter han så hørte en lyd fra Han stod da i køkkenet; idet han gik efter øL. Da havde han fjemet snoren fra Mens han stod i køkkenet for at hente en øl, hørte han en lyd fra hals. Tiltalte stod i det andet værelse og drak øllen: Det var der; hvor seng står. Tiltalte gik i seng og drak øllen i sengen: Han faldt i søvn 0g vågnede først, da politiet vækkede ham. Det kan godt være; der var noget andet; som han ikke husker, Der var en mand om aftenen. Til- talte var da faldet i søvn første gang; og da han vågnede; så han manden. Han faldt i søvn to gange. Han sOv, efter han kom fra badeværelset, han våg" nede, 0g der kom en mand. Manden var en kendte; så vidt han forstod og manden talte dansk sammen; og de tre talte engelsk sammen. Han forstod, at det var en nabo. Så vidt han husker, fortalte tiltalte om sit arbejde og sine problemer i Danmark. Måske fik manden også en eller to dåseøl. Han ved ikke; hvor lang tid manden var der, måske en time eller to. Der var nogle jokes om seksualitet. Der var også noget; der gjorde, at han blev vred. Så vidt han husker, spurgte manden; om havde fået en kæreste. Han hørte ikke svar. Tiltalte mente; at det var møntet på ham; som om til- talte var kæresten. sagde et eller andet, som han ikke kunne forstå. Han opfattede det som en joke men alligevel blev han vred, men han gjorde ingenting. Der var en kvinde, som kom med mad til men han så hen- de ikke rigtig Foreholdt sin forklaring til politiet den 21. maj 29016 kl. 17,44-19.00, fonetisk optaget; side 253, ikke gennemlæst eller underskrevet; nederste afsnit; sidste afsnit; hvoraf fremgår; at han har forklaret; at han mente; at han var helt paralyseret og ikke kunne røre sig, og at han tænkte; at der var blandet noget i hans øL, erklærede tiltalte, at det er korrekt; at han tænkte sådan. Det var noget; som han ikke kunne forklare nærmere. Han havde kvalme Foreholdt næste side; øverste afsnit, hvoraf fremgår, at afdø- de kørte sin kørestol over til ham og åbnede gylpen 0g forsøgte at fremtage hans lem, erklærede tiltalte; at det kan godt være, at han har forklaret sådan til politiet. Foreholdt hans ændrede forklaring i dag; forklarede tiltalte, at det er det samme, nåede bare ikke sit mål. Han kunne mærke; at han famlede ved ham. Foreholdt næste afsnit hvoraf fremgår; at han ikke kunne mærke det; da han var meget fuld eller påvirket af noget medicin; og at det vaF mening at udføre oralsex på ham, forklarede tiltalte; at det godt kan være; han sagde sådan; da han var meget fuld, og han tænkte sådan den - gang. Han mente, at havde mikset noget i hans øl. Det er noget, han gætter sig til, for nåede ikke sit mål. Foreholdt at han tog rebet, 0g si - de 255, øverste afsnit, hvoraf fremgår; at han holdt rebet stramt; mens han bandt endeme sammen; så de blev bundet fast på håndtagene; forklarede ti]- talte; at der er gået noget galt med oversættelsen; idet han har forklaret, at han ikke bandt det nundt om halsen på ham, men foran halsen; og endeme nndt om grebene en eller to gange Foreholdt at han har forklaret, at han holdt rebet stramt, erklærede tiltalte; at han strammede tiL. Foreholdt at han holdt stramt i 5-6 minutter, forklarede tiltalte; at det kan godt være; han sag - de det. I dag er han mere usikker på det. Foreholdt at afdøde sagde ingenting og gjorde ikke modstand, erklærede tiltalte; at det kan han godt have forkla- ret, Foreholdt ligesom afdøde mumlede et eller andet; og at afdøde sov; da rebet blev lagt om halsen på ham, forklarede tiltalte, at han sov i kørestolen; men da han lagde snoren om halsen på ham, sov han ikke. Foreholdt at afdø- de havde åbnet gylpen på hans bukser; og at han ville udføre oralsex på ham, 0g at det gjorde han så vred, så han ville udføre handlingen; 0g at han fast- holdt; at han ikke kunne bevæge sig, da afdøde begyndte at åbne hans gylp; erklærede tiltalte; at der var nogle øjeblikke; hvor han ikke kunne bevæge sig. Foreboldt at han har forklaret, at han straks skubbede til stolen; erklære- de han at der var 5-10 sekunder, hvor han ikke kunne bevæge sig Foreholdt at der gik 15-20 sekunder; hvor forsøgte at få hans lem frem erklære - de tiltalte; at han ikke kan huske; at han har sagt det. Foreholdt side 256, an- det afsnit; hvoraf fremgår, at afdøde skulle "relaxe" , erklærede tiltalte; at det EI korrekt; og foreholdt at han ville stoppe blodtilførslen til hjemen; så han besvimede; erklærede tiltalte, at han ikke mener; at han har sagt noget om blodtilførslen; men at han skulle være livløs i 5 minutter. Foreholdt side 257, fjerde afsnit, hvoraf fremgår; at den ældre mand der kom; var der i 20- 25 minutter; forklarede tiltalte; at han blev presset til at sige et eller andet, og derfor sagde han det; men han husker det ikke. Foreholdt at han mente, de talte om, at afhørte kunne være pige for afdøde, erklærede tiltalte; at det er konekt. De talte sammen på dansk; Han kan godt have misforstået, hvad de talte om. Foreholdt at der ikke kom andre i lejligheden; erklærede tiltalte; at det er korrekt. Foreholdt side 258, andet afsnit;, hvoraf firemgår; at han ik- ke selv har taget noget af medicinen; men at afdøde måske havde blandet noget i det;, han drak; erklærede tiltalte; at det er korrekt. Det var på grund af kvalmen: Det er forkert; når politiet skriver; at han var ude af stand til at bevæge sig i 15-20 minutter. Det kan han ikke huske. Foreholdt ny afhøring af 31. august 2016, ekstrakten side 260, fonetisk opta - gelse; side 262, nederst; hvoraf fremgår, at han i løbet af aftenen 0g natten har været så påvirket; så han havde svært ved at orientere sig, 0g at det var afhørtes tanke; at han kunne have puttet nogle piller i noget af det; han drak; erklærede tiltalte; at det er korrekt. Foreholdt side 263, tredje afsnit; igen siddet og sovet i lænestolen, halvmørkt i stuen; at afhørtes bukser var knap- pet op; og Iynlåsen var åben, erklærede tiltalte; at det er korrekt. Foreholdt at han ikke har forklaret om det i dag exklærede tiltalte at han mener; at han har sagt det samme i dag som der står der. Det var hans opfattelse; at det var skygge havde været inde over afhørte; men han havde ikke set gøre det, forklarede tiltalte; at den afhørendes spørgsmål var ikke tydelige nok, Det er korrekt; at han har forklaret sådan. Han blev spurgt; hvordan han forestillede sig; det var sket; Foreholdt at der ikke var andre på værelset; og fjernsynet var tændt; så ban kunne se ham. Han havde ikke bemærket; om han havde haft hændeme inde i hans bukser . havde ikke holdt om hans tissemand, erklærede tiltalte; at det er rigtigt forstået. Foreholdt at han ikke kunne huske; om han havde været på toilettet og havde glemt at lukke sine bukser; og han vil ikke afvise; at det kan være tilfældet, erklærede tiltalte, at han sagde, at det kan godt væ re, at han glemte at knappe sine bukser . Han har været på toilettet; 0g det kan også være; at han har sagt, at han glemte at knappe buksere; Han kan også have glemt at lyne dem. Han var så fuld, så han godt kan have gjort det. Bukseme sidder så løst; så hvis han ikke havde rebet på, havde han tabt buk- seme. Foreholdt side 264, tredje afsnit, hvoraf fremgår; at han ville ikke ud- øve vold mod til at sove /koble af, er- klærede tiltalte; at det er konekt. Foreholdt han rejste sig og stod bag da han pressede rebet mod hals, erklærede tiltalte; at det er konekt. Foreholdt han kunne ikke huske; om gjorde modstand erklærede til- talte; at det er korrekt og foreholdt at han ikke ved, hvor lang tid han stod bag det var måske nogle mínutter, erklærede tiltalte; at det er konekt Foreholdt der var kommet en rallende lyd fra Afhørte havde fjeret snoren; erklærede tiltalte; at det er korrekt. Foreholdt hans forklaring i dag, erklærede tiltalte, at der var to gange, hvor udstødte nogle lyde. Fore- holdt hvorfor han ikke har fortalt om det før, erklærede tiltalte, at han ikke kan huske det hele. Foreholdt han havde bare smidt tæppet i retning mod erklærede tiltalte; at det er korrekt. Foreholdt at han ikke talte om ly- den i køkkenet; erklærede tiltalte; at han ikke ved, hvad han skal sige Der har været flere afhøringer 0g mange spørgsmål , Forespurgt hvorfor han ikke bare forlod stedet; erklærede tiltalte; at det var mørkt, og kl. var ca. 4 om morgenen. Foreholdt side 169 i ekstrakten; foto; billedet til højre; der står en kop med piller i, bag koppen; doseringsæsker; erklærede tiltalte; at det er dem, han har haft i hændeme. Det var den blå æske. Koppen med pillere i;, har han set, Han drak whisky af koppen. Han ved ikke, hvomår pilleme er kommet i De var ikke i, da han drak whisky. Han ved ikke; hvornår pillerne er kommet i Foreholdt at han ikke har fortalt om nogen kop før, side 113 i ekstrakten; KT3O 0g 31, KTJO kop med piller; og KT70 er doseringsæskerne . Både på kop 0g doseringsæsker er fundet hans DNA. Det der stammer fra kop 0g pil- Ier; er det kun hans DNA; der er fundet, Ved doseringsæskerne er fundet DNA fra både ham og muligvis DNA ikke er til stede. Anklageren dokumenterede medicinpåvirkethed side 172 i eks- trakten; blodprøve den 21. maj 2016 kl. 16.43, ikke fundet stof fra piller. Al- koholanalyse; side 275, mindsteværdi på 2,17 promille. Foto 161-163, 161, foto af 2 snore; den lyse snor er den han brugte; Side 162 nærbillede af sno- rene. Side 174, nærbillede af snoren. Side 164, håndtagene på kørestolen 0g hår som sidder fast på håndtagene; og side 165 hårtot på gulvet: Side 95-104 sidder i kørestolen. Side 103, fund at snorene i stuen, side 104, tal- lerken. Forsvareren henviste til side 105, mappe fra hjemmeplejen; som ligger på det samme bord. Foreholdt ekstrakten side 280, fund af skader på tiltalte; erklærede tiltalte, at der ikke er nogen af skaderne; der stammer fra episoden De stammer fra hans arbejde Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte; at da han mødte første gang foran butikken; havde tiltalte drukket alkohol. Han havde drukket i 2 uger, Han var allerede beruset der. var også beruset. Da han mødte ham, var øldåse; når den var tom. De drak sammen max 30 minutter; inden de kørte hjem til De var da begge påvirkede. Han faldt i søvn efter en time efter at han hav- de været i bad. Da han vågnede; kunne han se, at der havde været én med mad til og maden var stadig varm. Da han vågnede, var der en mand i lejligheden. Han så ham ikke komme ind. Han faldt i søvn anden gang efter manden var gået. Både han og faldt begge i søvn: Der blev joket om, at han skulle være kæreste til De grinede; og så kiggede de på ham. Han følte, at de grinede ad ham. De drak alkohol 0g røg. De røg hash. Det var både og manden der kom; 0g de ville også have; at han skulle prø- ve det, men han sagde nej tak. var beruset, 0g det undrede ham, at han var så stærk, selv om han drak så meget. Snoren var ikke viklet om halsen, men kun foran halsen; sà vidt han husker. I forhold til enderne af snoren vendte han dem en eller to gange om håndtaget; men de var ikke bundet fast. Han ved ikke; hvor længe han stod bad med snoren om halsen på ham: Han ved ikke; om mistede bevidstheden; idet han var så vred. Han bemærkede ikke; om han blev slap; det føltes ens hele tiden. Han har prøvet det før for 10 år siden;, hvor han fik nogen til at miste bevidstheden. Foreholdt side 264, andet afsnit, hvoraf fremgår, at man pressede på halsen; så man mistede bevidstheden kortvarigt; men aldrig prøvet det med en snor; erklærede tiltalte; ut det er konekt. Han dyrkede en mærkelig sport; hvor de gjorde det ved hinanden. Han ville ikke slå ihjel. Han ville bare straffe ham lidt. Han kastede et tæppe mod efter episoden med rebet; Han så ikke om tæppet ramte Der var halvmørkt i Iokalet. Der var koldt i lej- ligheden. Han mener, at døren havde stået åben. Han kan ikke huske; om han kastede tæppet mod for at han ikke skulle fryse. Foreholdt side 156, næst sidste afsnit, hvoraf fremgår, at han lagde et tæppe over afdøde, for at afdøde ikke skulle fryse; erklærede tiltalte; at det godt kan være derfor; og at han har forklaret sådan. Efter episoden gik han i seng; og klokken var ca. 04.20. Der var et ur 'på væggen. Foreholdt side 265, hvoraf fiemgår; at tiltalte forklarede; at han hørte en høj lyd fra én gang; da han havde rebet om halsen på ham; som om han trak vejret med besvær, 0g efter han tog rebet væk, hørte ban det igen efter et stykke tid, men han ved ikke hvor lang tid. Foreholdt side 265, hvoraf fremgår; at han er sikker på, at han hørte hals, erklærede tiltalte; at det har han forklaret til politiet; og det er sådan; det var, Han lagde sig i seng, da han skulle sove. Han drak øl, både inden han gik i seng og i sengen. Han drak 2-3 dåser øl i soveværelse. Foreholdt ekstrakten si- de 90, lille natbord ved siden af sengen, hvor der står 2 dåser 0g en mere på gulvet; Tiltalte forklarede; at det er nogen; han har tømt efter episoden med rebet, Da politiet kom; blev han opmærksom på, at var død. Foreholdt at anmelder er en fra hjemmeplejen; forklarede tiltalte; at han vidste; at fik besøg af hjemmeplejen. Han havde fortalt; at der kom nogen 0g besøgte ham og kom med mad. Foreholdt at der lå en mappe på bordet fra hjemmeplejen; forklarede tiltalte; at det har han ikke lagt mærke til. De talte ikke om, at han fik hjælp til medicinen af hjemmeplejen men kun, at de kom med mad. Han så var da 'påvirket af alko- hol. tog det selv. Tiltalte hjalp ham ikke; Han viste ham, hvor mange tabletter han tog på én gang. Afhørt af anklageren forklarede tiltalte; at både og manden; der kom på besøg; røg hash. Det har han tidligere forklaret om til politiet. Det sagde han med det samme; han blev anholdt den 21.maj 2016. gik på toilet- tet selv. Han gik og støttede sig til væggen for at komme på toilettet. Han kunne godt gà, hvis han støttede sig til noget. Foreholdt at han har forklaret, at entredøren var åben; 0g at anmelder har forklaret, at døren var lukket; da hun ankom; forklarede tiltalte; at han lukkede døren efter episoden men hus- ker ikke; om han smed tæppet over før eller efter. Han ved ikke; hvor tit fik besøg af hjemmeplejen; eller hvornår de kom. Da han var 12-14 år gammel, havde han leget den leg; at man kunne trykke forskellige steder på halsen; så man mistede bevidstheden. Man brugte et halstørklæde; men han har ikke prøvet at bruge en snOr før, men legede med andre ting' Her var det en nylonsnor; han brugte; og det havde han ikke prøvet at bruge før. har som vidne forklaret; at hun er søster ti] Han havde en blodprop i hjernen for nu 3' år siden; hvor han blev lam i højre side af kroppen: Det var hele siden. Han bavde svært ved at tale. Hun kunne tale til ham; og han forstod det, og han kunne gøre sig forståelig; bedst over for folk som kendte ham. Hun ved ikke, hvad han fik af medicin: Han var omhyggelig med at tage sin medicin. Han boede i en handicaplejlighed. Han skulle køre i kørestolen ud til toilettet, 0g så kunne han flytte sig over på toilettet; men han kunne ikke selv gå fra et sted til et andet;, heller ikke selv om han havde noget at støtte sig til. Han skulle hive sig op i sin venstre arm 0g dreje sig rundt og sætte sig på det nye sæde. Han kunne ikke gå. Han havde venner, der kom og besøgte ham; og en kreds af venner; som han mødtes med dagligt ved Fakta; Før han blev syg; havde han været gif med en kvinde Han havde kvindelige kærester. Hvis han var ble - vet glad for en mand, ville han have sagt det til hende. Seksuelt var han til kvinder, af det hun ved; og hun har aldrig hørt andet;, Ijuli 2014 flyttede han til sin nuværende bopæl. Hun har aldrig set ham prøve at gå, når han havde fået noget at drikke. Han ville falde, hvis han forsøgte at gå. Han havde en elscooter. Hans forhold til alkohol var svingende gennem årene, og han hav- de været på antabus, men efter blodproppen mener hun; han drak 4-5 øl om dagen. Han var også på vandvognen på et tidspunkt; men hun ved ikke hvor længe. Den højre side kunne han ikke bruge. Han havde fået apraksi efter blodproppen; hvor han skulle genoptrænes til at bruge sin venstre hånd. Han kunne sidde med en tandbørste; og han vidste godt, hvad det var; men han vidste ikke; hvad den skulle bruges til. Det skulle trænes op. Afhørt af forsvareren forklarede vidnet; at forstod engelsk og faktisk var god til det. De havde rejst sammen i udlandet. var helt lammet i højre side, 0g det var både amm og ben. Han kunne godt bruge sin venstre ar, kunne drikke af en kop Mv havde hjælp til rengøring; og én kom og hjalp ham med støttestrømper; men personlig pleje klarede han selv. Der kom én 2 gange om dagen; Han havde svært ved at begynde en sætning; men når man hjalp ham i gang, kunne han godt sige en hel sætning Det var det sanme; når han fik noget at drikke Han brugte nogle gange fagter for at gø- Fe sig forståelig; Foreholdt ekstrakten side 341, forklaring til politiet; ikke underskrevet eller gennemlæst; sidste afsnit på side 343, hvoraf firemgår, at hun har forklaret; at hvis han havde været påvirket af alkohol og skulle tisse kunne han have gjort nogle fagter 0g peget på sin tissemand, og gerings- manden kan så have misforstået det. Det er ikke noget; hun har oplevet tidli- gere, men hun tænkte; det kunne være sket sådan; havde en god om- gangskreds. Han var nærmest dagligt nede foran Fakta for at mødes med no - gen. Han fik ikke besøg af venner dagligt. Afhørt af anklageren forklarede vidnet, at hun søgte en forklaring fordi hun ikke kunne forstå, hvorfor nogen skulle have lyst til at slã ham ihjeL. Hun tænkte; hvad han dog kunne have gjort for, at nogen kunne blive så vred på ham; at de ville slå ham ihjel. Hun ved, at han indimellem røg hash. har afhørt af bistandsadvokaten forklaret, at hun tog fri fra arbejde en gang om ugen det første halve år efter blodprop for at bakke ham op, indtil han flyttede til Hun tog sig også af økonomi og var med ham til møder i kommunen og hjalp ham med kommunikationen med andre myndigheder og forsikringsselskaber . Senere hen tog hun fri en gang om måneden for at hjælpe og støtte ham. De havde telefonisk kontakt en til to gange om ugen, ind imellem kunne dcr være tre uger i mellem. De havde et godt, trygt og kærligt forhold til hinanden har som vidne forklaret, at hun maj 2016 var ansat som sosu-assistent i Nordfyns Kommune; og at hun den 21. maj 2016 havde en fast nute og skulle besøge Hun startede den 1. april 2016 og havde kendt ham siden. Han var fast på hendes nute. Han fik besøg af dem 2 gange om dagen Hun var der morgen og aften; og han fik hjælp til støttestrømper; som han fik på om morgenen; og hun så, om han havde husket sin morgen- medicin. Hun kom kort tid før anmeldestidspunktet om formiddagen. Hun plejer at ringe på, og han plejede selv at åbne; men det gjorde han ikke; og han havde et vindue i døren; og bun kiggede ind af det 0g så, at han sad i sin kørestol og havde tæppe over sig, 0g at der lå en sko og noget jord ved bhans terrassedør. Hun mener ikke; at det var hans sko. Der blev ikke åbnet, 0g hun gik hen til nøgleboksen 0g tog nøglen der og låste op. Døren var låst. Der er en mekanisk lås på, der låser af sig selv. Hun kunne se det nederste af ben og fødder. Han havde nogle støtter til at sætte føddeme på i ikø- restolen; og der sad føddeme ikke i, Da hun kom ind; var kørestolen først i stuen ud til køkkenet. Der var ca. 50 cm fra køkkenet til kørestolen. Den stod placeret for sig selv tæt op ad køkkenåbningen. Han havde et tæppe hen oveI sig; Det Iå fia skinnebenet og op over hovedet. Det dækkede hovedet. Hun kaldte på ham et par gange men fik ikke noget svar; og hun tog ham på skulderen; og så fjemede hun tæppet, og da så hun; at han var død. Foreholdt ekstrakten side 87, foto af det hun kan se, erklærede vidnet; at det var det; hun kunne se fra døren; inden hun gik ind. Foreholdt ekstrakten side 97, foto af som hun fandt ham. Hun konstaterede ikke, at der var andet; der var anderledes. Hun så ikke hårtotteme på gulvet. Hun gik ud køkkenet for at ringe 112, 0g hun var så chokeret; så hun ikke kunne huske adressen så den skulle hun også finde. Hun ville også finde hans medicínskema; men det kunne hun ikke finde. Hans medicin var rodet rundt; og hun gik hen til hans stuebord og fandt adressen: Hun ringede til 112, og hun blev bedt om at gå ud derfra; Hun fik at vide; at hun skulle blive udenfor; men så hun kunne se huset. Hun talte med ham fra alarmcentralen; 0g hun kunne høre, at der var en anden i soveværelset; og det fortalte hun operatøren; og han bad hende gå med det samme. Hun gik ud af lejligheden; men hun skulle kunne se lejlig- heden; så ingen forlod lejligheden; uden at hun så det. Der kom en ambulan - ce; 0g Falckredderne gik ind og sagde; at der ikke var nogen; der skulle gå derind. Den person; hun havde hørt i lejligheden; var i lejligheden; da politi- et kom til stede. Han havde i hvert fald ikke været ude af døren. var delvis lammet og helt lam højre side. Han var ikke ret mobil. Han kunne ikke trække sine bukser op selv. Han kunne ikke gå, heller ikke selv om han støttede sig til noget. Den anden side gik det okay med. Hvis der var for - hindringer ved bukseme; skulle han have hjælp. Afhørt af forsvareren forklarede vidnet; at han havde et sår på bagdelen, og der kunne han ikke trække bukseme op. Han havde besøg 2 gange om da- gen, morgen og aften. Han kunne klare toiletbesøg selv. Han havde jogging - bukser på, og det var for, at det var nemmere for han, når han skulle på toi- lettet. De skulle tjekke; om han havde taget sin morgenmedicin; men der var aldrig problemer. Da hun konstaterede; at der var en anden person i lejlighe - den; gik hun kun forbi nummet, men ikke ind nmmet. Hun talte heller ik- ke med vedkommende Foreholdt side 330, afhøring af politiet; ikke gen- nemlæst eller underskrevet; tredje sidste afsnit, hvoraf fremgår; at hun gik ind i soveværelset og bemærkede en ukendt og beruset mand, og at personen udtalte et eller andet til hende; som hun ikke forstod, forklarede vidnet; at hun ikke var inde i lokalet; men hun kunne se fra gangen; at der lå én person med benene ud over sengekanten; og han sagde et eller andet. Der blev sagt noget, men hun tror ikke; at det var til hende. Det var hendes opfattelse, at han var vågen, men hun tror ikke; at han registrerede, at hun var i lejlighe - den. Afhørt af anklageren forklarede vidnet foreholdt side 145, foto; at ik- ke ville kunne knappe bukser; muligvis lyne bukser op og ned ,men hun tvivler. Foreholdt ekstrakten side 154, 157og 158, 154, lejlighedens indret - ning, forklarede vidnet, at hun mener; at der er et vindue ved siden af døren. Foreholdt side 157 erklærede vidnet; at det er den kørestol, han sædvanligvis sad i. Hun husker ikke; om der ved siden af den er en lænestol. Hun mener ikke; at man kan have en kørestol stående ved siden af lænestolen; men man kan selvfølgelig ikke være sikker. Afhørt af forsvareren forklarede vidnet; at hoveddøren automatisk lukkede efter hende; da hun gik ud. Hun registrerede ikke; om den person; der lå i sengen; prøvede at komme ud. Fra hun hørte personen mumle, og til Falck kom; gik der kun et par minutter. har som vidne forklaret, at hun er sygeplejerske 0g i maj 2016 var 'gruppeleder i hjemmeplejen i Nordfyns Kommune Hun var dengang gruppekoordinator. havde haft en blodprop og var afhæn - gig af hjælp 2 gange om dagen. Han ville helst have hjælp af piger, Han hav- de sagt til det mandlige personale; at det var hyggeligere; når det var piger Han fik daglig medicin. Han tog sin medicin regelmæssigt; som han skulle De fik ham pr. 1 marts 2016. Der havde ikke været problemer med ham om at tage sin medicin. Foreholdt ekstrakten side 117, tomme doseringsæsker; forklarede vidnet; at det er æsker; som personalet lægger piller i. Det gør hun blandt andet. Hun har aldrig set dåseme været tømt på den måde, eller set dem blive hældt opi en kop. Afhørt af forsvareren forklarede vidnet; at nød alkohol. Det var ikke noget problem i forhold til, at han også fik medicin Han fik hjælp til på- klædning mv. Han ville ikke kunne klare sig uden hjælpen fra dem: Afhørt af anklageren forklarede vidnet, at hun ikke har set ham i andet end joggingbukser, Hun vil tro; at det var mest behageligt at sidde i. Hun ved ik- ke, om han ville være i stand til at knappe en knap; men hun har aldrig set ham gøre det. har som vidne forklaret; at han den 20. maj 2016 var p= besøg hos i 13-14 år. De var gode venner. Ef- ter da vidnet er mere mobil, end var; og de var sammen henne ved Fakta; hvor de fik en øl sammen. Når han besøgte fik de også øl sammen. Den 'pågældende dag kom han omkring kl. 19 og blev der ca. 1' time Der var en gæst, som sad i og den på- gældende 0g talte sammen De fik først ø, da vidnet kom: De talte engelsk sammen. Vidnet hjalp med at oversætte for gæsten. Gæsten svarede på engelsk og lidt blandet med dansk Der var også et sprog, han ikke kendte. Stemningen var fin. Han kan ikke huske; om gæsten fik en øl, men det gjorde ham og Vidnet var lidt fuld i forvejen; men ikke mere end at han godt kan huske; hvad der skete. var ikke så påvirket; og det var gæsten heller ikke, Efter en halv time trak gæsten en dyne op over hovedet 0g lagde sig til at sove i stolen: Der blev ikke grinet af nogen. De havde det bare sjovt: De grinede ikke af gæsten. Han kan ikke sige; om gæsten har misforstået det; da han lå under tæppet. Han så ikke hans ansigt; da han lå under tæppet Han og røg hashy, og det var ikke unonalt. Det gjorde de ind imellem. Gæsten røg ikke hash. De talte ikke om piger og sex eller noget, der kunne misforstås i den retning. De talte om alt muligt. kun - ne ikke dyrke sex; så der var ingen grund til at tale om det. De talte om al- mindeligheder, Gæsten sov i lænestolen med tæppet over sig; 0g sad i sin kørestol; og han sad i sin lænestol. Der foregik ikke noget usædvanligt; mens ban var der. Han havde ikke rigtig noget indtryk af gæsten. for- talte; at han havde mødt ham ved Fakta. Afhørt af forsvareren forklarede vidnet; at han ankom ca. kL. 19, men han er ikke sikker på tidspunktet, Han var der ca. 1Y time. Foreholdt ekstrakten si- de 334, første afhøring, ikke underskrevet 0g ikke gennemlæst; side 335, hvoraf fremgår; at han har forklaret til politiet; at han var der til ca. kl. 23, hvor afhørte forlod stedet og gik hjen; 0g at gæsten sov hele tiden; erklære - de vidnet; at det er rigtigt; Gæsten talte i en halv time med dem; 0g så lagde han sig til at sove. Vidnet havde lavet mad til og gik op med det til ham. Det kan godt passe; at de talte sammen til kl. ca. 23. Gæsten talte en- gelsk 0g meget lidt dansk, men han kunne kommunikere med kunne ikke sige ret meget. De talte både engelsk 0g dansk sammen; Han havde lavet mad med til men han spiste det ikke. De fik en øl og røg en joint; 0g så ville spise det senere; efter vidnet var gået. Der var en god stemning; De grinede hele tiden; både før og efter gæsten tog tæppet over hovedet. Afhørt af anklageren forklarede vidnet; at han var usikker på, hvad tiden var; da han gik. De fik kun en øl Det var en halvliters øl. Foreholdt ekstrakten side 154, den sorte lænestol bag kørestolen; forklarede vidnet; at vidnet sad til højre ved sofabordet. Den stod lige foran den røde stol midt i billedet. Stolen hen mod terrassedøren sad gæsten i. Han sad i den med det høje ryg - læn; og vidnet sad 1 den; der har nogle røde ben. Sådan sad de, mens han var der, Foreholdt om der var plads til kørestolen mellem bordet og stolen med det høje ryglæn; erklærede vidnet, at der ikke er plads til kørestolen og heller ikke plads mellem stolen og vinduet. har blandt andet forklaret; at han er professor ved Syd Dansk Universitet. Han blev tilkaldt omhandlede dag til afdødes bopæl, hvor han ankom ca. kL. 15 med henblik på at foretage findestedsun - dersøgelse og ligsyn. Afdøde sad i kørestol; han er lammet i højre side af kroppen; Døden var indtrådt samme dags morgen kl. 6 pluslminus tre timer. Afdøde havde punktformede blødninger i øjnenes bindebinder 0g i huden om øjnene samt to stranguleringsbuer over halsen; En ligeforløbet bue over adamsæblet og en lidt længere nede; der var lidt mere bølget:. Der var kun en lille snip i venstre side af nakken uden stranguleringsbue; angiveligt hvor gemingsmanden har holdt hænderne sammen mod hinanden. Der er for- mentligt brugt en lædersnor og et stykke sejlgam. Buerne har markant for- skellig udseende. Der kan ikke siges, om stranguleringen er sket af en eller to gange, men det er formentlig sket af to gange. Afdøde sad meget tilbage - lænet kørestolen og der var et stranguleringsslip i venstre side af nakken; så stranguleringen af ham er foregået bagfra og lidt til venstre. Der er sket om- snøring af halsen; hvor snoren er gået rundt på en del afnakken 1højre side af nakken er der snørefure; der er Iidt slip i venstre side Snørefuren er, som det ses af et af vidnet forevist billede fra obduktionen; meget dyb. Afdøde har ikke efterfølgende kunnet bevæge sig. Han er død ved en simpel strangu - lation; der er sket manuel med aflukning af blod til hjernen Der har været en meget stram omsnøring af halsen viser blødningen i øjnene Der har været lagt to snorestropper om hans hals og strammet til, og det er han død af; Han har ikke eflerfølgende kunnet komme med lyde; men det kunne ske under selve stranguleringen. Der var ingen afværge læsioner på afdøde. Afdøde var alkoholpåvirket alkoholpromillen i blodet viste 1,38 og han var påvirket af antidepressionsmidlet citalopram i en høj koncentration og i over en behand - lingsmæssig koncentration; men ikke i et dødeligt niveau. Hash oplagres i fedt; så han kan ikke sige, hvomår afdøde havde indtaget hash, Det kan godt være snorene; der er vist i ekstrakten side 173 og 174, der har været anvendt; Afdødes sygdomsforandringer har ingen betydning haft for dødsfaldet; Fore - holdt læsioner på tiltalte har vidnet forklaret; at nogle af læsioneme var fri- ske; Han kan ikke sige, hvorledes de er fremkommet; men det er sandsynlig- vis ikke fra snoren eller snorene; der er anvendt ved stranguleringen; de er v- karakteristiske De punktformede blødninger i øjnene tyder på et vist længe- revarende forløb af stranguleringen Ved omsnøringen er veneme aflukket og der er fortsat kommet blod til hovedet; der har givet et overtryk; der har medført blødninger i øjnene. Det kan godt_ passe; at omsnøringen har varet i fem minutter; og det har varet [ængere end et minut. Døden behøver ikke at være indtrådt hurtigere; fordi der er anvendt en snor Der er to omsnøringer af afdødes hals, der er ingen sammenhæng med dem; der er intet; der tyder på, at det er samme snor, der er gledet på afdødes hals. Det er usandsynligt, at det er samme snor, der har lavet de to omsnøringer på afdødes hals. Det er uden betydning; at der ikke er punktformede blødninger i mundhulen 0g bag øreme. Indtagelse af medicin alkohol og hash har været uden betydning for dødsfaldet. Ved strangulering trækkes vejret desperat den første 60-80 se - kunder; demæst indtræder kramper og bevidstheden mistes; Der skal i hvert fald forløbe et par minutter før det er ireversibelt. har afhørt af bistandsadvokaten forkla- ret, at hun var mor til Efter han fik en hjemeblødning var hun hos ham det meste af tiden. Dengang boede hun nord for Aalborg; Hun drog om - sorg for fia torsdag mid- dag til mandag middag hver femte eller sjette uge Herudover havde de tele - fonisk kontakt to til tre gange om ugen. var på sommerferie i to uger og til jul hos hende. De øvrige helligdage var hun hos ham; Hun havde en nær og tæt relation til Oplysninger i sagen Det fremgår af anmeldelserapport; at Fyns Politi den 21.maj 2016,kl, 11.17 modtog en anmeldelse fra oM "mistænkeligt døds- fald muligt drab" på Politiet kon til stedet k] 11.40, hvor læge personale fra en ambulance allerede var til stede. Det fremgår af findestedsundersøgelsen; at det er "en 2 værelses stuelejlig - hed tæt på centrum i Lejligheden er almindelig indrettet til beboelse for handicappet med entre, badeværelse; soveværelse med bospi- talsseng og stue/køkken. Isoveværelset sås en hospitalsseng; der havde været Iigget i. Der sås 2 tomme øldåser på natbordet 0g 1 tom øldåse på gu]- vet. Ved siden af stuebordet; på mindre bord, sås bl. a. 1 nøglesnor med karabinhage og en ca. 2 meter lang lys, flettet snor, Ved siden af komfuret sås 2 stk. "1-ugers pillemapper" at være tømt; og indholdet hældt opiet glas, Der har været forevist billeder fra afdødes lejlighed samt billeder af afdøde Det fremgår af Kriminalteknisk erklæring af 25.maj 2016 om afdøde: "På halsen sås to områder med furer, som efter snøring. Den ene fure forløb ret lige opadtil fra forsiden af halsen mod nakken; mens den anden sås som fle- re bølgende parallelle snørefurer: 11 Af samme erklæring fremgår; at de oven- nævnte to snore dels var en snor i brunt imiteret læder på ca. 0,5 cm i diame - ter og med en længde på ca. 40 cm og med karabinhage ca, 47,5 cm. Den anden snor var en lysbrun beige nylonsnor; som var 0,5 cm i diameter og ca. 178 cm lang- Det fremgår af erklæring af 14.juni 2016, retsgenetisk undersøgelse; at der blev påvist dna fra menneske i materiale aftørret fra begge ender af nylon - snoren kaldet område 1, og at der fandtes dna fra menneske aftørret fra mid- terstykket af snoren kaldet område 2. Det fremgår af erklæring af 15.juni 2016 retsgenetisk undersøgelse af oven- nævnte nylonsnor, at "Dna-profilen på det påviste biologiske spor 101 taler for; at en del af det undersøgte dna fra område 1 stammer fira Dna-profilen for materialet i område 1 blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig; hvis en del af det undersøgte dnıa stammer fra end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Dna-profilen på det påviste biologiske spor 4077 taler for, at en del af det un- dersøgte dna fra område 2 stammer fra Dna profilen for materialet i område 2 blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig; hvis en del af det undersøgte dna stammer fra end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra 7I Det fremgår af findestedsundersøgelse af 23. maj 2016 blandt andet: "Konklusion: Ved findestedsundersøgelsen den 21.05.2016 kl. 15.08 til 16.30 af den efter det oplyste 56-årige; invalide mand, som samme fomiddag var fundet død siddende i sin kørestol i stuen i hjemmet; fandtes af tegn på vold snørefurer på halsen. Der var talrige punktformede blødninger i øjnenes bindehinder og i ansigthuden. Bedømt ud fra legemstemperaturen må dødstidspunktet ud fra Hennges no- nogram antages at være samme morgen kl 06.00 +/- tre timer; det vil sige fra kl. 03.00 om natten til kl. 09.00 om morgenen. Dødsårsagen må antages at være kvælning ved omsnøring. Dødsmåden må antages at være drab . Bedømt ud fra snørefurernes udseende må det antages; at gerningsmanden har stået bag og lidt til venstre fra nu afdøde. Det er muligt at begge de fund- ne omsnørngsredskaber; det vil sige sejlgarnet og læderstroppen; kan have været anvendt." Af obduktionserklæring fremgår blandt andet: "Resumé og konklusion: Ved obduktionen af den efter det oplyste 56-årige mand fandtes af læsioner to stranguleringsfurer på halsen med underliggende blødning muskulaturen på højre side af halsen; brud af begge øvre skjoldbruskhomn og talrige punktfonede blødninger i begge øjnes bindehinder . Der fandtes en hudaf- skrabning bag bøjre øre, blodunderløbent mærke på underlæben, blodunder- løbent mærke på hejre overary en hudafskrabning på venstre håndryg samt to hudafskrabninger på venstre balde Af sygdomsforandringer fandtes hjertet let forstørret; og der var middel - svær forkalkning af hjertets kranspulsårer og legemspulsåren. Der var tilbagedannelse af hjemen i et stort område på venstre side, meget vel som følge af hjemeblødning eller blodprop; og tilbagedannelse af mus - kulaturen på højre arm og ben; Nu afdøde var lammet i den ene side af kroppen og sad i kørestol. Han blev fundet død af hjemmeplejen, og en litauisk mand har erkendt, at han efter drikkelag og mulige homoseksuelle tilnærmelser fra nu afdøde lagde en snor hen over halsen på nu afdøde. Dødsårsagen må antages at være kvælning ved omsnøring af halsen. Døsmåden må antages at være drab. Omsnøringsfurerne på halsen var friske og opstået umiddelbart forud for dødsfaldet. Udseendet af omsnøringsfurerne var markant forskellige, og der kan meget vel være tale om omsnøring med to forskellige genstande. Udse­ endet kan demdover meget vel stemme overens med en placering af ger­ ningsmanden bag ved og lidt til venstre for nu afdøde. Hudafskrabningen bag højre øre (I) og det blodunderløbne mærke på under­ læben (2) var friske og kan være opstået umiddelbart før dødsfaldet. Hudaf­ skrabningen på venstre balde (7) var relativt frisk, opstået inden for 24 timer af dødsfaldet. De øvrige læsioner var ikke friske. Læsionerne skyldtes stump vold. Hudafskrabningen bag højre øre (I) kan meget vel skyldtes neglekrads. De øvrige læsioner var ukarakteristiske." Af supplerende obduktionserklæring fremgår, at der i afdødes blod fandtes 1,38 promille alkohol. Endvidere fremgår blandt andet: "Den påviste koncentration af citalopram ... , og dettes omdannelsesprodukt ... svarer til forgiftningsmæssigt niveau. Den påviste koncentration af tetra­ hydrocannabinol ... ligger over bagatelgrænseniveau og kan med en vis sandsynlighed antages at have medført bevidsthedspåvirkning. Akoholanalysen og den retskemiske undersøgelse viser, at nu afdøde på tids­ punktet for omsnøring af halsen meget vel har været betydeligt bevidstheds­ påvirket." Det fremgår af retskemisk erklæring af 7. juli 2016 at der i prøve udtaget den 21. maj 2016 kl. 16.43 af tiltaltes blod og i prøve udtaget den 21. maj 2016 kl. 16.35 af tiltaltes urin: "Resultater: Ved analyse af relevant materiale for almindeligt forekommende misbrugs­ stoffer og lægemidler, herunder smertestillende midler, nervemedicin og so­ vemedicin, er ingen stoffer påvist over kvantifikationsgrænsen." Endvidere blev der påvist en mindsteværdi på 2,17 promille alkohol i tiltal­ tes blod. Personlige oplysninger side 16 Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæring af 8. november 2016, blandt andet: "KONKLUSION: Observanden er ved denne undersøgelse ikke fundet at være sindssyg, lige­ som observanden ikke har været sindssyg på tidspunktet for de påsigtede handlinger. Han har herunder ikke befundet sig i nogen tilstand af patologisk rus. Observanden er normalt begavet. Observanden er ikke omfattet af straffelovens § 16, stk. I eller stk. 2 be­ skrevne personkreds. Observanden vurderes at være omfattet af den i straffelovens § 69 beskrevne personkreds, men såfremt observanden findes at være skyldig i forhold til det påsigtede, kan jeg ikke pege på andre foranstaltninger end almindelige strafferetlige foranstaltninger som værende bedre egnet til at forebygge for­ nyet kriminalitet." Udlændingestyrelsen har i erklæring af 14. november 2016 om tiltalte blandt andet udtalt: "Opholdsgrundlag og længde Pågældende har ingen opholdstilladelse i Danmark, og der er ikke registreret nogen sag hos Udlændingestyrelsen. Idet pågældende ikke er tilmeldt folkeregisteret og ikke har indgivet ansøg­ ning om EU/EØS-registreringsbevis, har han således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsemes forstand, jf. herved bestemmelsen i udlændingelovens § 27. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen er af den opfattelse, at opholdets længde og karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændinge­ lovens§ 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 eller§ 24, nr. 2. Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år eller en udlænding, der ikke har haft et lovligt ophold, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 23 7 idømmes ubetinget frihedsstraf ..... side 17 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af kan antages at være i strid med Danmarks intemationale for- pligtelser; at ikke har familie eller bopæl i Danmark Særligt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at vil lide overlast i det land, hvor den pågældende efter udvisningen kan ventes at tage ophold; skal styrelsen bemærke; at styrelsen ikke efter de i sagen foreliggende oplysninger finder; at der er risiko foI, at den pågældende vil blive udsat for særlig byrdefulde straffeforanstaltninger ved tilbageven - den til Litauen, eller for at dér vil risikere at blive straffet for den samme lovovertrædelse; som han måtte blive dømt for Danmark, Udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis; at det følger af bestemmelsen i udlændingelo- vens $ 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter 88 22-24, medmindre dette vil være i stríd med Danmarks interationale forpligtelser: Udlæningestyrelsen skal i øvrigt bemærke; at det følger af udlændingelovens 8 2, stk 3, at de begrænsninger; der følger af kapitel 3-5 kun finder anven- delse på udlændinge; der er omfattet af EU-regleme, i det omfang det er for- eneligt med disse regler, samt at det følger af EU-domstolens praksis; at ud- visning af en EU/EØS-statsborger kun er berettiget; såfremt den pågælden- des tilstedeværelsen eller adfærd udger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundsinteresser. Udlændingestyrelsen skal endelig henlede opmærksomheden på Europapar - lamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004's artikel 28 Vi har ikke herved taget stilling tíL, hvorvidt EU-reglere i det konkrete til- fælde er til hinder for udvisning' På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karak- ter; 0g om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf på af 12 års va- righed sammenholdt med de i udlændingelovens $ 26, stk. 2 nævnte hensyn; kan Udlændingestyrelsen tiltræde anklagemyndighedens indstilling om ud- visningsspørgsmålet. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at ban har en søn på 7 år i Litauen; som han ikke har set i 1' år, men han var 'stadig kæreste med mo- deren; da han tog til Danmark. Han har tidligere været i behandling for alko- holmisbrug. Han har bverken familie eller venner i Danmark. Rettens begrundelse og resultat Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "6 nævninger og 3 dommere udtaler følgende: Tiltalte har erkendt at have forvoldt forurettedes død, der i følge statsobducent skyldtes kvælning ved omsnøring af halsen med sandsynligvis to forskellige snore; hvor det med den højeste grad af sandsynlighed er tiltaltes DNA; der er fundet på endeme af den ene; nylonsnoren; Tiltalte har forklaret; at han ønskede at straffe forurettede; og at han har erfaring med at strangulere en person; således at personen i få sekunder mister bevistheden; hvilket i folge kun tager nogle sekunder; afhængigt af hvilket tryk man anvender. Det kan ud fta forklaring lægges til grund; at omsnøringen er sket bagfra, hvilken placering tiltalte har bekræftet; at de t0 snore næppe er blevet anvendt samtidigt; at begge snore henset til de voldsomme stranguleringsfurer og fundet af punktformede blødninger i øjne og øjenlåg er blevet anvendt med stor kraft; og at døden først er indtrådt efter mindst to minutters kvælning, at i hvert fald den ene snor er blevet strammet med næsten samlede hænder; og at forurettede var død; da den sidste snor blev fjemet igen; og tiltalte tildækkede ligets ansigt med et tæppe. Det er derfor bevist; at tiltalte forsætligt dræbte forurettede; hvorfor han er skyldig i overensstemmelse med tiltalen: Thi bestemmes: er skyldig i manddrab efter straffelovens $ 237." Sanktionssporgsmålet Der er afgivet 9 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 å og 3 stemmer for fængsel i 13 år. Flertallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at straffen for manddrab soM udgangspunktet er fængsel i 12 år, og uanset at afdøde sad i kørestol og var lammet i højre side, findes dette i sig selv ikke fuldt tilstrækkeligt til at hæve straffen. Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at afdøde sad kørestol, var lammet og led af apraksi, og han var således ganske værgeløs over for tiltaltes angreb på ham. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet: Straffen fastsættes derfor til fængsel i 12 år efter straffelovens $ 237. Udvisning Betingelserne i udlændingelovens $ 24, nr. 1,jf: $ 22,nr, 6,jf. 8 26,stk. 1, for at udvise tiltalte er 'opfyldt: Retten finder, at den udøvede kriminalitet må anses at udgøre en reel, umid- delbar og tilstrækkelig alvorlig trussel; der berører en grundliggende sam- fundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2 led, i direktiv 2004/38/EF af 29 april 2004 (opholdsdirektivet). Efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes forhold, herunder at tiltalte se - nest har haft ophold i Danmark ; mindre end en måned; 0g at han ikke har familie i Danmark, har tiltalte ikke en sådan tilknytning til Danmark, at ud- visning kan anses for at stride mod proportionalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. Ied, sammenholdt med artikel 28, stk, 1 Opholdsdirektivet kan derfor ikke antages at være til binder for, at der sker udvisning, jf. herved direktivets artikel 33, stk. 1, 0g udlændingelovens $ 2, stk 3. På den baggrund tages påstanden om udvisning i medfør af de påbe - råbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 21. maj 2016. Erstatning har opgjort deres erstaningskrav således: Begar velsesudgifter, jf. erstatningsansvarslovens 12 Godtgørelse efter erstatningsansvarslovens 26 til Godtgørelse efter erstatningsansvarslovens 26 til Ialt Tiltalte har anerkendte erstatningspligten og kravets størrelse for så vidt angår begravelsesudgifteme; men har påstået frifindelse for pligten til at betale godtgørelse for tort. Dommeme tager påstand om erstatning for udgiften til begravelsen til følge. Erstatningskravet forrentes med procesrente fra den 4. maj 2017. Der har ikke været et så nært og tæt fonhold samt så hyppig en kontakt mel- lem afdødes mor og søster 0g afdøde; at det kan begrunde; at der skal betales godtgørelse for tort, hvorfor tiltalte frifindes herfor. Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 12 år, Tiltalte udvises med indrejseforbud for bestandig. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage betale 26.338,25 kr. til 0g clo advokat Bjarne Rasmussen; Al- banigade 15, 5000 Odense C (sag nr. 65-018471). Beløbet forrentes med procesrente fra den 4. maj 2017

RETTEN ODENSE 2afdeling Do M afsagt den 4. april 2017 af retten i Odense; 2 afdeling, i Rettens nr. 2-307/2017 Politiets nr. 2300-73111-00005-16 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> P.t. Svendborg Arrest 5700 Svendborg Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 11. november 2016. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens 237, manddrab, ved den 21. maj 2016 på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> at have dræbt <anonym>Forurettede (F)</anonym> idet han kvalte <anonym>F</anonym> ved omsnøring af halsen; Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf; Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens principalt $ 24, nr. 1,jf. 8 22, nr. 6, subsidiært $ 24, nr. 2, udvises med et indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens $ 32, stk. 2, nr. 5 <anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig i mandrab, men har erkendt sig skyldig i vold med døden til følge <anonym>Tiltalte</anonym> har over for påstanden om udvisning taget bekræftende til genmæle. Der er fra <anonym>Fs</anonym> pårørende <anonym>Erstatningspart</anonym> (mor) 0g <anonym>Vidne 1</anonym> (søster) ned- lagt påstand om, at tiltalte skal betale 226.338,25 kr. i erstatning. Tiltalte har anerkendte erstatningspligten og kravets stømelse for så vidt angår begravelsesudgifterne; men har påstået fiifindelse for pligten til at betale godtgørelse for tort. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> 0g prO - fessor <anonym>Vidne 5 (V5)</anonym> Tiltalte forklarede; at han kommer fra Litauen. Han havde været i Danmark siden den 5. maj 2016 på det pågældende tidspunkt;, Han havde boet i et bus, som det fira, som han var ansat i, havde stillet til rådighed, men den 21. maj 2016 boede han på gaden. Han mødte <anonym>F</anonym> første gang den 20. maj 2016, altså dagen før han blev anholdt; De mødtes ved si- den af Fakta. Det var et tilfældigt møde, og de kendte ikke hinanden i forve- jen. De kom i kontakt med hinanden ved; at tiltalte spurgte, om han måtte få en cigaret. Det var tilfældigt;, at det var <anonym>F</anonym> han spurgte. <anonym>F</anonym> sad i sin kørestol; 0g han var alene; og han henvendte sig til ham for at få en cigaret, 0g tiltalte bød <anonym>F</anonym> på vin; som tiltalte havde i en flaske. <anonym>F</anonym> virkede okay. De talte engelsk sammen. De var ikke så gode til engelsk nogen af dem. Han fortalte; at han ikke havde noget sted at sove om natten, 0g <anonym>F</anonym> inviterede ham med hjem og sove Det var han glad for. De tog sammen ffa fonetningen og hjem til <anonym>F's</anonym> bopæl. De havde da kendt hinanden i max en halv time. Tiltalte ville hjem og sove Han havde selv mad med hjem til <anonym>F</anonym> Han lavede også mad hjemme hos <anonym>F</anonym> Han havde tre liter vin med hjem til <anonym>F</anonym> <anonym>F</anonym> havde noget drikkelse hjemme. De fulgtes hjem til <anonym>F's</anonym> lejlighed. <anonym>F</anonym> kørte i sin kørestol, og tiltalte kørte på en cykel, han havde. Da de kom hjem til <anonym>F</anonym> var det aften Klokken var omkring kl, 20. De talte sammen og fik noget at drikke: <anonym>F</anonym> spurgte; om han ville have et bad, og det fik han, og de talte sammen. <anonym>F</anonym> brugte mere kropssprog; end han talte. Han havde forklaret på en eller anden måde; at han var lam i et ben. Han husker ikke; bvor meget de fik at drikke De drak vin; øl og whis - ky. <anonym>F</anonym> bød på noget stærkt øl. Det var noget, <anonym>F</anonym> havde derbjemme. Det var en dåseøl, det drejede sig om. Han drak også en anden slags øl. Det var almindelig øl. Han drak meget af det, Han mener; at <anonym>F</anonym> drak det sam- me men han er ikke sikker på det. De startede med at drikke ved forretnin- gen, 0g drak videre; da tiltalte havde været i bad. Tiltalte faldt i søvn og sov et stykke tid. Han var meget træt og faldt i søvn meget hurtigt; da han ikke havde sovet i flere døgn. Det var også derfor; han gik med <anonym>F</anonym> hjem; det var for at sove, Tiltalte havde; så vidt han ved; ikke indtaget noget medicin; Da han vågnede; havde han kvalme og tænkte; at der måske var puttet noget iøllen. <anonym>F</anonym> viste ham, hvilken medicin han brugte. Han gjorde det bare for at fortælle, at han tog meget medicin. Tiltalte havde rørt ved medicinen; for- di <anonym>F</anonym> gav ham emballagen; Der var en æske; som han kiggede på og lag- de den på bordet bagefter. Det var en æske; der var inddelt i sektioner. Han tog den, kiggede på den og lagde den igen. Han har kun set en æske; Han har ikke haft den åbnet, Han mener, at <anonym>F</anonym> tog 10 tabletter på én gang; og det undrede han sig over, idet han indtog alkohol og samtidig tog så meget me- dicin; Han ved ikke; om pillerne blev liggende i æsken. Han kan ikke huske, hvad han har forklaret til politiet om pilleme; og han har ikke fået nogen af pillere. Han sov i <anonym>F's</anonym> lænestol. <anonym>F</anonym> justerede stolen for ham, for at han kunne sidde behageligt; og der var han faldet i søvn; Han vågnede ved, at <anonym>F</anonym> famlede ved ham. Han tænkte; at han måske havde fået noget medi- cin; fordi han havde kvalme. Det er ikke sikkert; at han fik medicin, men han tænkte dengang; at når han havde det dårligt kunne det være, at der hav- de været noget i øllen: Han mener nu, at det var, fordi han havde fået så me- get at drikke. Han vågnede ved, at <anonym>F</anonym> var henne ved ham <anonym>F</anonym> sad ved siden af ham. Det var ved vinduet; så vidt han husker. Han har kun set på æsken og stillet den tilbage igen; Da han vågnede; var <anonym>F</anonym> henne ved ham. Han sagde ikke noget til <anonym>F</anonym> om medicinen. <anonym>F</anonym> sad til venstre for ham og havde sin højre side mod tiltalte. Tiltalte kunne mærke, at <anonym>F</anonym> famlede ved hans skridt. Det var uden på tøjet; og det vågnede han ved. Han ville ba- re have <anonym>F</anonym> væk. Han ved ikke; med hvilken hånd <anonym>F</anonym> famlede ved ham, Han vågnede ved, at <anonym>F</anonym> famlede ved ham; og han skubbede <anonym>F</anonym> væk med det samme. Der var mørkt i lejligheden. Der var kun TVet tændt. Tiltalte blev vred. Han tog en snor og band den om halsen på <anonym>F</anonym> Snoren havde han rundt om sine bukser som et bælte. Det var den samme snor; som han havde delt i to, 0g den anden del var i hans taske. Han kan ikke huske, om det var den snor; som han havde som bælte; eller den som han havde i sin taske. Det var en lys snor. Der gik kun nogle sekunder fra han vågnede, 0g til han tog snoren om halsen på <anonym>F</anonym> Han skubbede til <anonym>Fs</anonym> kørestol, og det var det eneste; han foretog sig, inden han snørede snoren om halsen på <anonym>F</anonym> Han har været i fængsel i 10 år i Litauen, 0g deres system er an- derledes end her. Det var der, han fik modvilje mod, at mænd rører ved ham. Han har ikke noget mod homoseksuelle, bare de ikke rører ved ham; Det gik meget huntigt fra han vågnede; til han skubbede til kørestolen; 0g han tog snoren og lagde den om halsen på <anonym>F</anonym> og forsøgte at stramme den. Han stod bag <anonym>F</anonym> Tiltalte skreg og bandede højt <anonym>F</anonym> sagde vist ikke noget, så vidt han husker. Han ved ikke; om <anonym>F</anonym> var opmærksom på, at han lagde snoren om halsen på ham. Han gjorde det for at skræmme og for at <anonym>F</anonym> skulle falde til ro. ville have gjort noget ved ham; sådan forstod han det. Man straffer den slags; uden at man snakker om det; Når man gør sådan noget; er der ikke nogen snak, man straffer det bare. Han havde indta- get meget alkohol og ved ikke, hvorfor han mente; at skulle falde til ro. Han har måske brugt et forkert ord, men det var for at stoppe ham med det, han var i gang med, Sådan tænker man; der hvor han kommer fra, i Danmark tænker man på en anden måde, Han trak <anonym>F's</anonym> hoved bagover mod kørestolen, Han gjorde ikke mere. Han snørede endeme fra snoren om kørestolens håndtag; men han bandt dem ikke fast. Det var ikke så stramt; <anonym>F</anonym> kunne stadig bevæge sig. Han ved ikke; om det var hovedet eller a- mene, eller hvad det var, han kunne bevæge. <anonym>F</anonym> sagde et eller andet. Han ved ikke; om <anonym>F</anonym> mistede noget hår. Han ved ikke; hvor længe han stod sådan; men det var ikke så længe. Foreholdt at han kunne huske det, da han talte med politiet; erklærede tiltalte; at han sagde ca. 5 minutter, Der er gået så meget tid, men han tænker; at 5 minutter er lang tid, og det ville han ikke fysisk kunne klare. At stramme snorene i 5 minutter er lang tid. Det var et minut højst. Han kan ikke huske; om <anonym>F</anonym> gjorde noget for at forhindre det. Han kan ikke sige noget om tiden; Han havde et tæppe; og det lagde han over <anonym>F</anonym> Han sagde ikke noget til <anonym>F</anonym> Tæppet smed han i retning mod <anonym>F</anonym> Han ved ikke, hvorfor han gjorde det. Han kan ikke huske, om han så, hvor det landede Han kan ikke huske; om <anonym>F</anonym> havde tæppet over ho- vedet. Han ved ikke; om han reelt så, at ban smed tæppet på ham. Han kan ikke huske, om <anonym>F</anonym> havde bevæget síg, men han var sikker på , at han var 1 live; da han sagde et eller andet bagefter; Han smed snoren et eller andet sted, måske på en reol, og så smed han tæppet på <anonym>F</anonym> og gik i seng. Efter han smed snoren på reolen; gik der 5 minutter, hvorefter han så hørte en lyd fra <anonym>F</anonym> Han stod da i køkkenet; idet han gik efter øL. Da havde han fjemet snoren fra <anonym>F</anonym> Mens han stod i køkkenet for at hente en øl, hørte han en lyd fra <anonym>F's</anonym> hals. Tiltalte stod i det andet værelse og drak øllen: Det var der; hvor <anonym>F's</anonym> seng står. Tiltalte gik i seng og drak øllen i sengen: Han faldt i søvn 0g vågnede først, da politiet vækkede ham. Det kan godt være; der var noget andet; som han ikke husker, Der var en mand om aftenen. Til- talte var da faldet i søvn første gang; og da han vågnede; så han manden. Han faldt i søvn to gange. Han sOv, efter han kom fra badeværelset, han våg" nede, 0g der kom en mand. Manden var en <anonym>F</anonym> kendte; så vidt han forstod <anonym>F</anonym> og manden talte dansk sammen; og de tre talte engelsk sammen. Han forstod, at det var en nabo. Så vidt han husker, fortalte tiltalte om sit arbejde og sine problemer i Danmark. Måske fik manden også en eller to dåseøl. Han ved ikke; hvor lang tid manden var der, måske en time eller to. Der var nogle jokes om seksualitet. Der var også noget; der gjorde, at han blev vred. Så vidt han husker, spurgte manden; om <anonym>F</anonym> havde fået en kæreste. Han hørte ikke <anonym>F's</anonym> svar. Tiltalte mente; at det var møntet på ham; som om til- talte var kæresten. <anonym>F</anonym> sagde et eller andet, som han ikke kunne forstå. Han opfattede det som en joke men alligevel blev han vred, men han gjorde ingenting. Der var en kvinde, som kom med mad til <anonym>F</anonym> men han så hen- de ikke rigtig Foreholdt sin forklaring til politiet den 21. maj 29016 kl. 17,44-19.00, fonetisk optaget; side 253, ikke gennemlæst eller underskrevet; nederste afsnit; sidste afsnit; hvoraf fremgår; at han har forklaret; at han mente; at han var helt paralyseret og ikke kunne røre sig, og at han tænkte; at der var blandet noget i hans øL, erklærede tiltalte, at det er korrekt; at han tænkte sådan. Det var noget; som han ikke kunne forklare nærmere. Han havde kvalme Foreholdt næste side; øverste afsnit, hvoraf fremgår, at afdø- de kørte sin kørestol over til ham og åbnede gylpen 0g forsøgte at fremtage hans lem, erklærede tiltalte; at det kan godt være, at han har forklaret sådan til politiet. Foreholdt hans ændrede forklaring i dag; forklarede tiltalte, at det er det samme, <anonym>F</anonym> nåede bare ikke sit mål. Han kunne mærke; at han famlede ved ham. Foreholdt næste afsnit hvoraf fremgår; at han ikke kunne mærke det; da han var meget fuld eller påvirket af noget medicin; og at det vaF <anonym>F's</anonym> mening at udføre oralsex på ham, forklarede tiltalte; at det godt kan være; han sagde sådan; da han var meget fuld, og han tænkte sådan den - gang. Han mente, at <anonym>F</anonym> havde mikset noget i hans øl. Det er noget, han gætter sig til, for <anonym>F</anonym> nåede ikke sit mål. Foreholdt at han tog rebet, 0g si - de 255, øverste afsnit, hvoraf fremgår; at han holdt rebet stramt; mens han bandt endeme sammen; så de blev bundet fast på håndtagene; forklarede ti]- talte; at der er gået noget galt med oversættelsen; idet han har forklaret, at han ikke bandt det nundt om halsen på ham, men foran halsen; og endeme nndt om grebene en eller to gange Foreholdt at han har forklaret, at han holdt rebet stramt, erklærede tiltalte; at han strammede tiL. Foreholdt at han holdt stramt i 5-6 minutter, forklarede tiltalte; at det kan godt være; han sag - de det. I dag er han mere usikker på det. Foreholdt at afdøde sagde ingenting og gjorde ikke modstand, erklærede tiltalte; at det kan han godt have forkla- ret, Foreholdt ligesom afdøde mumlede et eller andet; og at afdøde sov; da rebet blev lagt om halsen på ham, forklarede tiltalte, at han sov i kørestolen; men da han lagde snoren om halsen på ham, sov han ikke. Foreholdt at afdø- de havde åbnet gylpen på hans bukser; og at han ville udføre oralsex på ham, 0g at det gjorde han så vred, så han ville udføre handlingen; 0g at han fast- holdt; at han ikke kunne bevæge sig, da afdøde begyndte at åbne hans gylp; erklærede tiltalte; at der var nogle øjeblikke; hvor han ikke kunne bevæge sig. Foreboldt at han har forklaret, at han straks skubbede til stolen; erklære- de han at der var 5-10 sekunder, hvor han ikke kunne bevæge sig Foreholdt at der gik 15-20 sekunder; hvor <anonym>F</anonym> forsøgte at få hans lem frem erklære - de tiltalte; at han ikke kan huske; at han har sagt det. Foreholdt side 256, an- det afsnit; hvoraf fremgår, at afdøde skulle "relaxe" , erklærede tiltalte; at det EI korrekt; og foreholdt at han ville stoppe blodtilførslen til hjemen; så han besvimede; erklærede tiltalte, at han ikke mener; at han har sagt noget om blodtilførslen; men at han skulle være livløs i 5 minutter. Foreholdt side 257, fjerde afsnit, hvoraf fremgår; at den ældre mand der kom; var der i 20- 25 minutter; forklarede tiltalte; at han blev presset til at sige et eller andet, og derfor sagde han det; men han husker det ikke. Foreholdt at han mente, de talte om, at afhørte kunne være pige for afdøde, erklærede tiltalte; at det er konekt. De talte sammen på dansk; Han kan godt have misforstået, hvad de talte om. Foreholdt at der ikke kom andre i lejligheden; erklærede tiltalte; at det er korrekt. Foreholdt side 258, andet afsnit;, hvoraf firemgår; at han ik- ke selv har taget noget af medicinen; men at afdøde måske havde blandet noget i det;, han drak; erklærede tiltalte; at det er korrekt. Det var på grund af kvalmen: Det er forkert; når politiet skriver; at han var ude af stand til at bevæge sig i 15-20 minutter. Det kan han ikke huske. Foreholdt ny afhøring af 31. august 2016, ekstrakten side 260, fonetisk opta - gelse; side 262, nederst; hvoraf fremgår, at han i løbet af aftenen 0g natten har været så påvirket; så han havde svært ved at orientere sig, 0g at det var afhørtes tanke; at han kunne have puttet nogle piller i noget af det; han drak; erklærede tiltalte; at det er korrekt. Foreholdt side 263, tredje afsnit; igen siddet og sovet i lænestolen, halvmørkt i stuen; at afhørtes bukser var knap- pet op; og Iynlåsen var åben, erklærede tiltalte; at det er korrekt. Foreholdt at han ikke har forklaret om det i dag exklærede tiltalte at han mener; at han har sagt det samme i dag som der står der. Det var hans opfattelse; at det var <anonym>F</anonym> der havde gjort det. Foreholdt at <anonym>F's</anonym> skygge havde været inde over afhørte; men han havde ikke set <anonym>F</anonym> gøre det, forklarede tiltalte; at den afhørendes spørgsmål var ikke tydelige nok, Det er korrekt; at han har forklaret sådan. Han blev spurgt; hvordan han forestillede sig; det var sket; Foreholdt at der ikke var andre på værelset; og fjernsynet var tændt; så ban kunne se ham. Han havde ikke bemærket; om han havde haft hændeme inde i hans bukser . <anonym>F</anonym> havde ikke holdt om hans tissemand, erklærede tiltalte; at det er rigtigt forstået. Foreholdt at han ikke kunne huske; om han havde været på toilettet og havde glemt at lukke sine bukser; og han vil ikke afvise; at det kan være tilfældet, erklærede tiltalte, at han sagde, at det kan godt væ re, at han glemte at knappe sine bukser . Han har været på toilettet; 0g det kan også være; at han har sagt, at han glemte at knappe buksere; Han kan også have glemt at lyne dem. Han var så fuld, så han godt kan have gjort det. Bukseme sidder så løst; så hvis han ikke havde rebet på, havde han tabt buk- seme. Foreholdt side 264, tredje afsnit, hvoraf fremgår; at han ville ikke ud- øve vold mod <anonym>F</anonym> hvor han besluttede at få <anonym>F</anonym> til at sove /koble af, er- klærede tiltalte; at det er konekt. Foreholdt han rejste sig og stod bag <anonym>F</anonym> da han pressede rebet mod <anonym>F's</anonym> hals, erklærede tiltalte; at det er konekt. Foreholdt han kunne ikke huske; om <anonym>F</anonym> gjorde modstand erklærede til- talte; at det er korrekt og foreholdt at han ikke ved, hvor lang tid han stod bag <anonym>F</anonym> det var måske nogle mínutter, erklærede tiltalte; at det er konekt Foreholdt der var kommet en rallende lyd fra <anonym>F</anonym> Afhørte havde fjeret snoren; erklærede tiltalte; at det er korrekt. Foreholdt hans forklaring i dag, erklærede tiltalte, at der var to gange, hvor <anonym>F</anonym> udstødte nogle lyde. Fore- holdt hvorfor han ikke har fortalt om det før, erklærede tiltalte, at han ikke kan huske det hele. Foreholdt han havde bare smidt tæppet i retning mod <anonym>F</anonym> erklærede tiltalte; at det er korrekt. Foreholdt at han ikke talte om ly- den i køkkenet; erklærede tiltalte; at han ikke ved, hvad han skal sige Der har været flere afhøringer 0g mange spørgsmål , Forespurgt hvorfor han ikke bare forlod stedet; erklærede tiltalte; at det var mørkt, og kl. var ca. 4 om morgenen. Foreholdt side 169 i ekstrakten; foto; billedet til højre; der står en kop med piller i, bag koppen; doseringsæsker; erklærede tiltalte; at det er dem, han har haft i hændeme. Det var den blå æske. Koppen med pillere i;, har han set, Han drak whisky af koppen. Han ved ikke, hvomår pilleme er kommet i De var ikke i, da han drak whisky. Han ved ikke; hvornår pillerne er kommet i Foreholdt at han ikke har fortalt om nogen kop før, side 113 i ekstrakten; KT3O 0g 31, KTJO kop med piller; og KT70 er doseringsæskerne . Både på kop 0g doseringsæsker er fundet hans DNA. Det der stammer fra kop 0g pil- Ier; er det kun hans DNA; der er fundet, Ved doseringsæskerne er fundet DNA fra både ham og muligvis <anonym>F</anonym> Foreholdt hvorfor <anonym>F's</anonym> DNA ikke er til stede. Anklageren dokumenterede medicinpåvirkethed side 172 i eks- trakten; blodprøve den 21. maj 2016 kl. 16.43, ikke fundet stof fra piller. Al- koholanalyse; side 275, mindsteværdi på 2,17 promille. Foto 161-163, 161, foto af 2 snore; den lyse snor er den han brugte; Side 162 nærbillede af sno- rene. Side 174, nærbillede af snoren. Side 164, håndtagene på kørestolen 0g hår som sidder fast på håndtagene; og side 165 hårtot på gulvet: Side 95-104 <anonym>F</anonym> sidder i kørestolen. Side 103, fund at snorene i stuen, side 104, tal- lerken. Forsvareren henviste til side 105, mappe fra hjemmeplejen; som ligger på det samme bord. Foreholdt ekstrakten side 280, fund af skader på tiltalte; erklærede tiltalte, at der ikke er nogen af skaderne; der stammer fra episoden De stammer fra hans arbejde Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte; at da han mødte <anonym>F</anonym> første gang foran butikken; havde tiltalte drukket alkohol. Han havde drukket i 2 uger, Han var allerede beruset der. <anonym>F</anonym> var også beruset. Da han mødte ham, var <anonym>F</anonym> i gang med at drikke; og han hældte lidt vin i <anonym>F's</anonym> øldåse; når den var tom. De drak sammen max 30 minutter; inden de kørte hjem til <anonym>F</anonym> De var da begge påvirkede. Han faldt i søvn efter en time efter at han hav- de været i bad. Da han vågnede; kunne han se, at der havde været én med mad til <anonym>F</anonym> og maden var stadig varm. Da han vågnede, var der en mand i lejligheden. Han så ham ikke komme ind. Han faldt i søvn anden gang efter manden var gået. Både han og <anonym>F</anonym> faldt begge i søvn: Der blev joket om, at han skulle være kæreste til <anonym>F</anonym> De grinede; og så kiggede de på ham. Han følte, at de grinede ad ham. De drak alkohol 0g røg. De røg hash. Det var både <anonym>F</anonym> og manden der kom; 0g de ville også have; at han skulle prø- ve det, men han sagde nej tak. <anonym>F</anonym> var beruset, 0g det undrede ham, at han var så stærk, selv om han drak så meget. Snoren var ikke viklet om halsen, men kun foran halsen; sà vidt han husker. I forhold til enderne af snoren vendte han dem en eller to gange om håndtaget; men de var ikke bundet fast. Han ved ikke; hvor længe han stod bad <anonym>F</anonym> med snoren om halsen på ham: Han ved ikke; om <anonym>F</anonym> mistede bevidstheden; idet han var så vred. Han bemærkede ikke; om han blev slap; det føltes ens hele tiden. Han har prøvet det før for 10 år siden;, hvor han fik nogen til at miste bevidstheden. Foreholdt side 264, andet afsnit, hvoraf fremgår, at man pressede på halsen; så man mistede bevidstheden kortvarigt; men aldrig prøvet det med en snor; erklærede tiltalte; ut det er konekt. Han dyrkede en mærkelig sport; hvor de gjorde det ved hinanden. Han ville ikke slå <anonym>F</anonym> ihjel. Han ville bare straffe ham lidt. Han kastede et tæppe mod <anonym>F</anonym> efter episoden med rebet; Han så ikke om tæppet ramte <anonym>F</anonym> Der var halvmørkt i Iokalet. Der var koldt i lej- ligheden. Han mener, at døren havde stået åben. Han kan ikke huske; om han kastede tæppet mod <anonym>F</anonym> for at han ikke skulle fryse. Foreholdt side 156, næst sidste afsnit, hvoraf fremgår, at han lagde et tæppe over afdøde, for at afdøde ikke skulle fryse; erklærede tiltalte; at det godt kan være derfor; og at han har forklaret sådan. Efter episoden gik han i seng; og klokken var ca. 04.20. Der var et ur 'på væggen. Foreholdt side 265, hvoraf fiemgår; at tiltalte forklarede; at han hørte en høj lyd fra <anonym>F</anonym> én gang; da han havde rebet om halsen på ham; som om han trak vejret med besvær, 0g efter han tog rebet væk, hørte ban det igen efter et stykke tid, men han ved ikke hvor lang tid. Foreholdt side 265, hvoraf fremgår; at han er sikker på, at han hørte <anonym>F</anonym> ralle efter; at han havde fjernet rebet fra <anonym>F's</anonym> hals, erklærede tiltalte; at det har han forklaret til politiet; og det er sådan; det var, Han lagde sig i <anonym>F's</anonym> seng, da han skulle sove. Han drak øl, både inden han gik i seng og i sengen. Han drak 2-3 dåser øl i <anonym>F's</anonym> soveværelse. Foreholdt ekstrakten si- de 90, lille natbord ved siden af sengen, hvor der står 2 dåser 0g en mere på gulvet; Tiltalte forklarede; at det er nogen; han har tømt efter episoden med rebet, Da politiet kom; blev han opmærksom på, at <anonym>F</anonym> var død. Foreholdt at anmelder er en fra hjemmeplejen; forklarede tiltalte; at han vidste; at <anonym>F</anonym> fik besøg af hjemmeplejen. Han havde fortalt; at der kom nogen 0g besøgte ham og kom med mad. Foreholdt at der lå en mappe på bordet fra hjemmeplejen; forklarede tiltalte; at det har han ikke lagt mærke til. De talte ikke om, at han fik hjælp til medicinen af hjemmeplejen men kun, at de kom med mad. Han så <anonym>F</anonym> tage noget medicin. <anonym>F</anonym> var da 'påvirket af alko- hol. <anonym>F</anonym> tog det selv. Tiltalte hjalp ham ikke; Han viste ham, hvor mange tabletter han tog på én gang. Afhørt af anklageren forklarede tiltalte; at både <anonym>F</anonym> og manden; der kom på besøg; røg hash. Det har han tidligere forklaret om til politiet. Det sagde han med det samme; han blev anholdt den 21.maj 2016. <anonym>F</anonym> gik på toilet- tet selv. Han gik og støttede sig til væggen for at komme på toilettet. Han kunne godt gà, hvis han støttede sig til noget. Foreholdt at han har forklaret, at entredøren var åben; 0g at anmelder har forklaret, at døren var lukket; da hun ankom; forklarede tiltalte; at han lukkede døren efter episoden men hus- ker ikke; om han smed tæppet over <anonym>F</anonym> før eller efter. Han ved ikke; hvor tit <anonym>F</anonym> fik besøg af hjemmeplejen; eller hvornår de kom. Da han var 12-14 år gammel, havde han leget den leg; at man kunne trykke forskellige steder på halsen; så man mistede bevidstheden. Man brugte et halstørklæde; men han har ikke prøvet at bruge en snOr før, men legede med andre ting' Her var det en nylonsnor; han brugte; og det havde han ikke prøvet at bruge før. <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret; at hun er søster ti] <anonym>F</anonym> Han havde en blodprop i hjernen for nu 3' år siden; hvor han blev lam i højre side af kroppen: Det var hele siden. Han bavde svært ved at tale. Hun kunne tale til ham; og han forstod det, og han kunne gøre sig forståelig; bedst over for folk som kendte ham. Hun ved ikke, hvad han fik af medicin: Han var omhyggelig med at tage sin medicin. Han boede i en handicaplejlighed. Han skulle køre i kørestolen ud til toilettet, 0g så kunne han flytte sig over på toilettet; men han kunne ikke selv gå fra et sted til et andet;, heller ikke selv om han havde noget at støtte sig til. Han skulle hive sig op i sin venstre arm 0g dreje sig rundt og sætte sig på det nye sæde. Han kunne ikke gå. Han havde venner, der kom og besøgte ham; og en kreds af venner; som han mødtes med dagligt ved Fakta; Før han blev syg; havde han været gif med en kvinde Han havde kvindelige kærester. Hvis han var ble - vet glad for en mand, ville han have sagt det til hende. Seksuelt var han til kvinder, af det hun ved; og hun har aldrig hørt andet;, Ijuli 2014 flyttede han til sin nuværende bopæl. Hun har aldrig set ham prøve at gå, når han havde fået noget at drikke. Han ville falde, hvis han forsøgte at gå. Han havde en elscooter. Hans forhold til alkohol var svingende gennem årene, og han hav- de været på antabus, men efter blodproppen mener hun; han drak 4-5 øl om dagen. Han var også på vandvognen på et tidspunkt; men hun ved ikke hvor længe. Den højre side kunne han ikke bruge. Han havde fået apraksi efter blodproppen; hvor han skulle genoptrænes til at bruge sin venstre hånd. Han kunne sidde med en tandbørste; og han vidste godt, hvad det var; men han vidste ikke; hvad den skulle bruges til. Det skulle trænes op. Afhørt af forsvareren forklarede vidnet; at <anonym>F</anonym> forstod engelsk og faktisk var god til det. De havde rejst sammen i udlandet. <anonym>F</anonym> var helt lammet i højre side, 0g det var både amm og ben. Han kunne godt bruge sin venstre ar, kunne drikke af en kop Mv <anonym>F</anonym> havde hjælp til rengøring; og én kom og hjalp ham med støttestrømper; men personlig pleje klarede han selv. Der kom én 2 gange om dagen; Han havde svært ved at begynde en sætning; men når man hjalp ham i gang, kunne han godt sige en hel sætning Det var det sanme; når han fik noget at drikke Han brugte nogle gange fagter for at gø- Fe sig forståelig; Foreholdt ekstrakten side 341, forklaring til politiet; ikke underskrevet eller gennemlæst; sidste afsnit på side 343, hvoraf firemgår, at hun har forklaret; at hvis han havde været påvirket af alkohol og skulle tisse kunne han have gjort nogle fagter 0g peget på sin tissemand, og gerings- manden kan så have misforstået det. Det er ikke noget; hun har oplevet tidli- gere, men hun tænkte; det kunne være sket sådan; <anonym>F</anonym> havde en god om- gangskreds. Han var nærmest dagligt nede foran Fakta for at mødes med no - gen. Han fik ikke besøg af venner dagligt. Afhørt af anklageren forklarede vidnet, at hun søgte en forklaring fordi hun ikke kunne forstå, hvorfor nogen skulle have lyst til at slã ham ihjeL. Hun tænkte; hvad han dog kunne have gjort for, at nogen kunne blive så vred på ham; at de ville slå ham ihjel. Hun ved, at han indimellem røg hash. <anonym>Vidne 1</anonym> har afhørt af bistandsadvokaten forklaret, at hun tog fri fra arbejde en gang om ugen det første halve år efter <anonym>F's</anonym> blodprop for at bakke ham op, indtil han flyttede til <anonym>By</anonym> Hun tog sig også af <anonym>F's</anonym> økonomi og var med ham til møder i kommunen og hjalp ham med kommunikationen med andre myndigheder og forsikringsselskaber . Senere hen tog hun fri en gang om måneden for at hjælpe og støtte ham. De havde telefonisk kontakt en til to gange om ugen, ind imellem kunne dcr være tre uger i mellem. De havde et godt, trygt og kærligt forhold til hinanden <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at hun maj 2016 var ansat som sosu-assistent i Nordfyns Kommune; og at hun den 21. maj 2016 havde en fast nute og skulle besøge <anonym>F</anonym> Hun startede den 1. april 2016 og havde kendt ham siden. Han var fast på hendes nute. Han fik besøg af dem 2 gange om dagen Hun var der morgen og aften; og han fik hjælp til støttestrømper; som han fik på om morgenen; og hun så, om han havde husket sin morgen- medicin. Hun kom kort tid før anmeldestidspunktet om formiddagen. Hun plejer at ringe på, og han plejede selv at åbne; men det gjorde han ikke; og han havde et vindue i døren; og bun kiggede ind af det 0g så, at han sad i sin kørestol og havde tæppe over sig, 0g at der lå en sko og noget jord ved bhans terrassedør. Hun mener ikke; at det var hans sko. Der blev ikke åbnet, 0g hun gik hen til nøgleboksen 0g tog nøglen der og låste op. Døren var låst. Der er en mekanisk lås på, der låser af sig selv. Hun kunne se det nederste af <anonym>F's</anonym> ben og fødder. Han havde nogle støtter til at sætte føddeme på i ikø- restolen; og der sad føddeme ikke i, Da hun kom ind; var kørestolen først i stuen ud til køkkenet. Der var ca. 50 cm fra køkkenet til kørestolen. Den stod placeret for sig selv tæt op ad køkkenåbningen. Han havde et tæppe hen oveI sig; Det Iå fia skinnebenet og op over hovedet. Det dækkede hovedet. Hun kaldte på ham et par gange men fik ikke noget svar; og hun tog ham på skulderen; og så fjemede hun tæppet, og da så hun; at han var død. Foreholdt ekstrakten side 87, foto af det hun kan se, erklærede vidnet; at det var det; hun kunne se fra døren; inden hun gik ind. Foreholdt ekstrakten side 97, foto af <anonym>F</anonym> som hun fandt ham. Hun konstaterede ikke, at der var andet; der var anderledes. Hun så ikke hårtotteme på gulvet. Hun gik ud køkkenet for at ringe 112, 0g hun var så chokeret; så hun ikke kunne huske adressen så den skulle hun også finde. Hun ville også finde hans medicínskema; men det kunne hun ikke finde. Hans medicin var rodet rundt; og hun gik hen til hans stuebord og fandt adressen: Hun ringede til 112, og hun blev bedt om at gå ud derfra; Hun fik at vide; at hun skulle blive udenfor; men så hun kunne se huset. Hun talte med ham fra alarmcentralen; 0g hun kunne høre, at der var en anden i soveværelset; og det fortalte hun operatøren; og han bad hende gå med det samme. Hun gik ud af lejligheden; men hun skulle kunne se lejlig- heden; så ingen forlod lejligheden; uden at hun så det. Der kom en ambulan - ce; 0g Falckredderne gik ind og sagde; at der ikke var nogen; der skulle gå derind. Den person; hun havde hørt i lejligheden; var i lejligheden; da politi- et kom til stede. Han havde i hvert fald ikke været ude af døren. <anonym>F</anonym> var delvis lammet og helt lam højre side. Han var ikke ret mobil. Han kunne ikke trække sine bukser op selv. Han kunne ikke gå, heller ikke selv om han støttede sig til noget. Den anden side gik det okay med. Hvis der var for - hindringer ved bukseme; skulle han have hjælp. Afhørt af forsvareren forklarede vidnet; at han havde et sår på bagdelen, og der kunne han ikke trække bukseme op. Han havde besøg 2 gange om da- gen, morgen og aften. Han kunne klare toiletbesøg selv. Han havde jogging - bukser på, og det var for, at det var nemmere for han, når han skulle på toi- lettet. De skulle tjekke; om han havde taget sin morgenmedicin; men der var aldrig problemer. Da hun konstaterede; at der var en anden person i lejlighe - den; gik hun kun forbi nummet, men ikke ind nmmet. Hun talte heller ik- ke med vedkommende Foreholdt side 330, afhøring af politiet; ikke gen- nemlæst eller underskrevet; tredje sidste afsnit, hvoraf fremgår; at hun gik ind i soveværelset og bemærkede en ukendt og beruset mand, og at personen udtalte et eller andet til hende; som hun ikke forstod, forklarede vidnet; at hun ikke var inde i lokalet; men hun kunne se fra gangen; at der lå én person med benene ud over sengekanten; og han sagde et eller andet. Der blev sagt noget, men hun tror ikke; at det var til hende. Det var hendes opfattelse, at han var vågen, men hun tror ikke; at han registrerede, at hun var i lejlighe - den. Afhørt af anklageren forklarede vidnet foreholdt side 145, foto; at <anonym>F</anonym> ik- ke ville kunne knappe bukser; muligvis lyne bukser op og ned ,men hun tvivler. Foreholdt ekstrakten side 154, 157og 158, 154, lejlighedens indret - ning, forklarede vidnet, at hun mener; at der er et vindue ved siden af døren. Foreholdt side 157 erklærede vidnet; at det er den kørestol, han sædvanligvis sad i. Hun husker ikke; om der ved siden af den er en lænestol. Hun mener ikke; at man kan have en kørestol stående ved siden af lænestolen; men man kan selvfølgelig ikke være sikker. Afhørt af forsvareren forklarede vidnet; at hoveddøren automatisk lukkede efter hende; da hun gik ud. Hun registrerede ikke; om den person; der lå i sengen; prøvede at komme ud. Fra hun hørte personen mumle, og til Falck kom; gik der kun et par minutter. <anonym>Vıdne 3</anonym> har som vidne forklaret, at hun er sygeplejerske 0g i maj 2016 var 'gruppeleder i hjemmeplejen i Nordfyns Kommune Hun var dengang gruppekoordinator. <anonym>F</anonym> havde haft en blodprop og var afhæn - gig af hjælp 2 gange om dagen. Han ville helst have hjælp af piger, Han hav- de sagt til det mandlige personale; at det var hyggeligere; når det var piger Han fik daglig medicin. Han tog sin medicin regelmæssigt; som han skulle De fik ham pr. 1 marts 2016. Der havde ikke været problemer med ham om at tage sin medicin. Foreholdt ekstrakten side 117, tomme doseringsæsker; forklarede vidnet; at det er æsker; som personalet lægger piller i. Det gør hun blandt andet. Hun har aldrig set dåseme været tømt på den måde, eller set dem blive hældt opi en kop. Afhørt af forsvareren forklarede vidnet; at <anonym>F</anonym> nød alkohol. Det var ikke noget problem i forhold til, at han også fik medicin Han fik hjælp til på- klædning mv. Han ville ikke kunne klare sig uden hjælpen fra dem: Afhørt af anklageren forklarede vidnet, at hun ikke har set ham i andet end joggingbukser, Hun vil tro; at det var mest behageligt at sidde i. Hun ved ik- ke, om han ville være i stand til at knappe en knap; men hun har aldrig set ham gøre det. <anonym>Vidne 4</anonym> har som vidne forklaret; at han den 20. maj 2016 var p= besøg hos <anonym>F</anonym> Han havde kendt <anonym>F</anonym> i 13-14 år. De var gode venner. Ef- ter <anonym>F</anonym> flyttede til <anonym>By</anonym> sås de næsten hver dag; Han besøgte <anonym>F</anonym> da vidnet er mere mobil, end <anonym>F</anonym> var; og de var sammen henne ved Fakta; hvor de fik en øl sammen. Når han besøgte <anonym>F</anonym> fik de også øl sammen. Den 'pågældende dag kom han omkring kl. 19 og blev der ca. 1' time Der var en gæst, som sad i <anonym>F's</anonym> lænestol. Da han kom; sad <anonym>F</anonym> og den på- gældende 0g talte sammen De fik først ø, da vidnet kom: De talte engelsk sammen. Vidnet hjalp <anonym>F</anonym> med at oversætte for gæsten. Gæsten svarede på engelsk og lidt blandet med dansk Der var også et sprog, han ikke kendte. Stemningen var fin. Han kan ikke huske; om gæsten fik en øl, men det gjorde ham og <anonym>F</anonym> Vidnet var lidt fuld i forvejen; men ikke mere end at han godt kan huske; hvad der skete. <anonym>F</anonym> var ikke så påvirket; og det var gæsten heller ikke, Efter en halv time trak gæsten en dyne op over hovedet 0g lagde sig til at sove i stolen: Der blev ikke grinet af nogen. De havde det bare sjovt: De grinede ikke af gæsten. Han kan ikke sige; om gæsten har misforstået det; da han lå under tæppet. Han så ikke hans ansigt; da han lå under tæppet Han og <anonym>F</anonym> røg hashy, og det var ikke unonalt. Det gjorde de ind imellem. Gæsten røg ikke hash. De talte ikke om piger og sex eller noget, der kunne misforstås i den retning. De talte om alt muligt. <anonym>F</anonym> kun - ne ikke dyrke sex; så der var ingen grund til at tale om det. De talte om al- mindeligheder, Gæsten sov i lænestolen med tæppet over sig; 0g <anonym>F</anonym> sad i sin kørestol; og han sad i sin lænestol. Der foregik ikke noget usædvanligt; mens ban var der. Han havde ikke rigtig noget indtryk af gæsten. <anonym>F</anonym> for- talte; at han havde mødt ham ved Fakta. Afhørt af forsvareren forklarede vidnet; at han ankom ca. kL. 19, men han er ikke sikker på tidspunktet, Han var der ca. 1Y time. Foreholdt ekstrakten si- de 334, første afhøring, ikke underskrevet 0g ikke gennemlæst; side 335, hvoraf fremgår; at han har forklaret til politiet; at han var der til ca. kl. 23, hvor afhørte forlod stedet og gik hjen; 0g at gæsten sov hele tiden; erklære - de vidnet; at det er rigtigt; Gæsten talte i en halv time med dem; 0g så lagde han sig til at sove. Vidnet havde lavet mad til <anonym>F</anonym> og gik op med det til ham. Det kan godt passe; at de talte sammen til kl. ca. 23. Gæsten talte en- gelsk 0g meget lidt dansk, men han kunne kommunikere med <anonym>F</anonym> <anonym>F</anonym> kunne ikke sige ret meget. De talte både engelsk 0g dansk sammen; Han havde lavet mad med til <anonym>F</anonym> men han spiste det ikke. De fik en øl og røg en joint; 0g så ville <anonym>F</anonym> spise det senere; efter vidnet var gået. Der var en god stemning; De grinede hele tiden; både før og efter gæsten tog tæppet over hovedet. Afhørt af anklageren forklarede vidnet; at han var usikker på, hvad tiden var; da han gik. De fik kun en øl Det var en halvliters øl. Foreholdt ekstrakten side 154, den sorte lænestol bag kørestolen; forklarede vidnet; at vidnet sad til højre ved sofabordet. Den stod lige foran den røde stol midt i billedet. Stolen hen mod terrassedøren sad gæsten i. Han sad i den med det høje ryg - læn; og vidnet sad 1 den; der har nogle røde ben. Sådan sad de, mens han var der, Foreholdt om der var plads til kørestolen mellem bordet og stolen med det høje ryglæn; erklærede vidnet, at der ikke er plads til kørestolen og heller ikke plads mellem stolen og vinduet. <anonym>Vidne 5</anonym> har blandt andet forklaret; at han er professor ved Syd Dansk Universitet. Han blev tilkaldt omhandlede dag til afdødes bopæl, hvor han ankom ca. kL. 15 med henblik på at foretage findestedsun - dersøgelse og ligsyn. Afdøde sad i kørestol; han er lammet i højre side af kroppen; Døden var indtrådt samme dags morgen kl. 6 pluslminus tre timer. Afdøde havde punktformede blødninger i øjnenes bindebinder 0g i huden om øjnene samt to stranguleringsbuer over halsen; En ligeforløbet bue over adamsæblet og en lidt længere nede; der var lidt mere bølget:. Der var kun en lille snip i venstre side af nakken uden stranguleringsbue; angiveligt hvor gemingsmanden har holdt hænderne sammen mod hinanden. Der er for- mentligt brugt en lædersnor og et stykke sejlgam. Buerne har markant for- skellig udseende. Der kan ikke siges, om stranguleringen er sket af en eller to gange, men det er formentlig sket af to gange. Afdøde sad meget tilbage - lænet kørestolen og der var et stranguleringsslip i venstre side af nakken; så stranguleringen af ham er foregået bagfra og lidt til venstre. Der er sket om- snøring af halsen; hvor snoren er gået rundt på en del afnakken 1højre side af nakken er der snørefure; der er Iidt slip i venstre side Snørefuren er, som det ses af et af vidnet forevist billede fra obduktionen; meget dyb. Afdøde har ikke efterfølgende kunnet bevæge sig. Han er død ved en simpel strangu - lation; der er sket manuel med aflukning af blod til hjernen Der har været en meget stram omsnøring af halsen viser blødningen i øjnene Der har været lagt to snorestropper om hans hals og strammet til, og det er han død af; Han har ikke eflerfølgende kunnet komme med lyde; men det kunne ske under selve stranguleringen. Der var ingen afværge læsioner på afdøde. Afdøde var alkoholpåvirket alkoholpromillen i blodet viste 1,38 og han var påvirket af antidepressionsmidlet citalopram i en høj koncentration og i over en behand - lingsmæssig koncentration; men ikke i et dødeligt niveau. Hash oplagres i fedt; så han kan ikke sige, hvomår afdøde havde indtaget hash, Det kan godt være snorene; der er vist i ekstrakten side 173 og 174, der har været anvendt; Afdødes sygdomsforandringer har ingen betydning haft for dødsfaldet; Fore - holdt læsioner på tiltalte har vidnet forklaret; at nogle af læsioneme var fri- ske; Han kan ikke sige, hvorledes de er fremkommet; men det er sandsynlig- vis ikke fra snoren eller snorene; der er anvendt ved stranguleringen; de er v- karakteristiske De punktformede blødninger i øjnene tyder på et vist længe- revarende forløb af stranguleringen Ved omsnøringen er veneme aflukket og der er fortsat kommet blod til hovedet; der har givet et overtryk; der har medført blødninger i øjnene. Det kan godt_ passe; at omsnøringen har varet i fem minutter; og det har varet [ængere end et minut. Døden behøver ikke at være indtrådt hurtigere; fordi der er anvendt en snor Der er to omsnøringer af afdødes hals, der er ingen sammenhæng med dem; der er intet; der tyder på, at det er samme snor, der er gledet på afdødes hals. Det er usandsynligt, at det er samme snor, der har lavet de to omsnøringer på afdødes hals. Det er uden betydning; at der ikke er punktformede blødninger i mundhulen 0g bag øreme. Indtagelse af medicin alkohol og hash har været uden betydning for dødsfaldet. Ved strangulering trækkes vejret desperat den første 60-80 se - kunder; demæst indtræder kramper og bevidstheden mistes; Der skal i hvert fald forløbe et par minutter før det er ireversibelt. <anonym>Erstatningsparten</anonym> har afhørt af bistandsadvokaten forkla- ret, at hun var mor til <anonym>F</anonym> Efter han fik en hjemeblødning var hun hos ham det meste af tiden. Dengang boede hun nord for Aalborg; Hun drog om - sorg for <anonym>F</anonym> og passede hans hus. Hun boede hos <anonym>F</anonym> fia torsdag mid- dag til mandag middag hver femte eller sjette uge Herudover havde de tele - fonisk kontakt to til tre gange om ugen. <anonym>F</anonym> var på sommerferie i to uger og til jul hos hende. De øvrige helligdage var hun hos ham; Hun havde en nær og tæt relation til <anonym>F</anonym> Oplysninger i sagen Det fremgår af anmeldelserapport; at Fyns Politi den 21.maj 2016,kl, 11.17 modtog en anmeldelse fra <anonym>Vidne 2</anonym> oM "mistænkeligt døds- fald muligt drab" på <anonym>Adressen</anonym> <anonym>By</anonym> Politiet kon til stedet k] 11.40, hvor læge personale fra en ambulance allerede var til stede. Det fremgår af findestedsundersøgelsen; at det er "en 2 værelses stuelejlig - hed tæt på centrum i <anonym>By</anonym> Lejligheden er almindelig indrettet til beboelse for handicappet med entre, badeværelse; soveværelse med bospi- talsseng og stue/køkken. Isoveværelset sås en hospitalsseng; der havde været Iigget i. Der sås 2 tomme øldåser på natbordet 0g 1 tom øldåse på gu]- vet. Ved siden af stuebordet; på mindre bord, sås bl. a. 1 nøglesnor med karabinhage og en ca. 2 meter lang lys, flettet snor, Ved siden af komfuret sås 2 stk. "1-ugers pillemapper" at være tømt; og indholdet hældt opiet glas, Der har været forevist billeder fra afdødes lejlighed samt billeder af afdøde Det fremgår af Kriminalteknisk erklæring af 25.maj 2016 om afdøde: "På halsen sås to områder med furer, som efter snøring. Den ene fure forløb ret lige opadtil fra forsiden af halsen mod nakken; mens den anden sås som fle- re bølgende parallelle snørefurer: 11 Af samme erklæring fremgår; at de oven- nævnte to snore dels var en snor i brunt imiteret læder på ca. 0,5 cm i diame - ter og med en længde på ca. 40 cm og med karabinhage ca, 47,5 cm. Den anden snor var en lysbrun beige nylonsnor; som var 0,5 cm i diameter og ca. 178 cm lang- Det fremgår af erklæring af 14.juni 2016, retsgenetisk undersøgelse; at der blev påvist dna fra menneske i materiale aftørret fra begge ender af nylon - snoren kaldet område 1, og at der fandtes dna fra menneske aftørret fra mid- terstykket af snoren kaldet område 2. Det fremgår af erklæring af 15.juni 2016 retsgenetisk undersøgelse af oven- nævnte nylonsnor, at "Dna-profilen på det påviste biologiske spor 101 taler for; at en del af det undersøgte dna fra område 1 stammer fira <anonym>Tiltalte</anonym> Dna-profilen for materialet i område 1 blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig; hvis en del af det undersøgte dnıa stammer fra <anonym>Tiltalte</anonym> end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte</anonym> Dna-profilen på det påviste biologiske spor 4077 taler for, at en del af det un- dersøgte dna fra område 2 stammer fra <anonym>F</anonym> Dna profilen for materialet i område 2 blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig; hvis en del af det undersøgte dna stammer fra <anonym>F</anonym> end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra <anonym>F</anonym> 7I Det fremgår af findestedsundersøgelse af 23. maj 2016 blandt andet: "Konklusion: Ved findestedsundersøgelsen den 21.05.2016 kl. 15.08 til 16.30 af den efter det oplyste 56-årige; invalide mand, som samme fomiddag var fundet død siddende i sin kørestol i stuen i hjemmet; fandtes af tegn på vold snørefurer på halsen. Der var talrige punktformede blødninger i øjnenes bindehinder og i ansigthuden. Bedømt ud fra legemstemperaturen må dødstidspunktet ud fra Hennges no- nogram antages at være samme morgen kl 06.00 +/- tre timer; det vil sige fra kl. 03.00 om natten til kl. 09.00 om morgenen. Dødsårsagen må antages at være kvælning ved omsnøring. Dødsmåden må antages at være drab . Bedømt ud fra snørefurernes udseende må det antages; at gerningsmanden har stået bag og lidt til venstre fra nu afdøde. Det er muligt at begge de fund- ne omsnørngsredskaber; det vil sige sejlgarnet og læderstroppen; kan have været anvendt." Af obduktionserklæring fremgår blandt andet: "Resumé og konklusion: Ved obduktionen af den efter det oplyste 56-årige mand fandtes af læsioner to stranguleringsfurer på halsen med underliggende blødning muskulaturen på højre side af halsen; brud af begge øvre skjoldbruskhomn og talrige punktfonede blødninger i begge øjnes bindehinder . Der fandtes en hudaf- skrabning bag bøjre øre, blodunderløbent mærke på underlæben, blodunder- løbent mærke på hejre overary en hudafskrabning på venstre håndryg samt to hudafskrabninger på venstre balde Af sygdomsforandringer fandtes hjertet let forstørret; og der var middel - svær forkalkning af hjertets kranspulsårer og legemspulsåren. Der var tilbagedannelse af hjemen i et stort område på venstre side, meget vel som følge af hjemeblødning eller blodprop; og tilbagedannelse af mus - kulaturen på højre arm og ben; Nu afdøde var lammet i den ene side af kroppen og sad i kørestol. Han blev fundet død af hjemmeplejen, og en litauisk mand har erkendt, at han efter drikkelag og mulige homoseksuelle tilnærmelser fra nu afdøde lagde en snor hen over halsen på nu afdøde. Dødsårsagen må antages at være kvælning ved omsnøring af halsen. Døsmåden må antages at være drab. Omsnøringsfurerne på halsen var friske og opstået umiddelbart forud for dødsfaldet. Udseendet af omsnøringsfurerne var markant forskellige, og der kan meget vel være tale om omsnøring med to forskellige genstande. Udse­ endet kan demdover meget vel stemme overens med en placering af ger­ ningsmanden bag ved og lidt til venstre for nu afdøde. Hudafskrabningen bag højre øre (I) og det blodunderløbne mærke på under­ læben (2) var friske og kan være opstået umiddelbart før dødsfaldet. Hudaf­ skrabningen på venstre balde (7) var relativt frisk, opstået inden for 24 timer af dødsfaldet. De øvrige læsioner var ikke friske. Læsionerne skyldtes stump vold. Hudafskrabningen bag højre øre (I) kan meget vel skyldtes neglekrads. De øvrige læsioner var ukarakteristiske." Af supplerende obduktionserklæring fremgår, at der i afdødes blod fandtes 1,38 promille alkohol. Endvidere fremgår blandt andet: "Den påviste koncentration af citalopram ... , og dettes omdannelsesprodukt ... svarer til forgiftningsmæssigt niveau. Den påviste koncentration af tetra­ hydrocannabinol ... ligger over bagatelgrænseniveau og kan med en vis sandsynlighed antages at have medført bevidsthedspåvirkning. Akoholanalysen og den retskemiske undersøgelse viser, at nu afdøde på tids­ punktet for omsnøring af halsen meget vel har været betydeligt bevidstheds­ påvirket." Det fremgår af retskemisk erklæring af 7. juli 2016 at der i prøve udtaget den 21. maj 2016 kl. 16.43 af tiltaltes blod og i prøve udtaget den 21. maj 2016 kl. 16.35 af tiltaltes urin: "Resultater: Ved analyse af relevant materiale for almindeligt forekommende misbrugs­ stoffer og lægemidler, herunder smertestillende midler, nervemedicin og so­ vemedicin, er ingen stoffer påvist over kvantifikationsgrænsen." Endvidere blev der påvist en mindsteværdi på 2,17 promille alkohol i tiltal­ tes blod. Personlige oplysninger side 16 Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæring af 8. november 2016, blandt andet: "KONKLUSION: Observanden er ved denne undersøgelse ikke fundet at være sindssyg, lige­ som observanden ikke har været sindssyg på tidspunktet for de påsigtede handlinger. Han har herunder ikke befundet sig i nogen tilstand af patologisk rus. Observanden er normalt begavet. Observanden er ikke omfattet af straffelovens § 16, stk. I eller stk. 2 be­ skrevne personkreds. Observanden vurderes at være omfattet af den i straffelovens § 69 beskrevne personkreds, men såfremt observanden findes at være skyldig i forhold til det påsigtede, kan jeg ikke pege på andre foranstaltninger end almindelige strafferetlige foranstaltninger som værende bedre egnet til at forebygge for­ nyet kriminalitet." Udlændingestyrelsen har i erklæring af 14. november 2016 om tiltalte blandt andet udtalt: "Opholdsgrundlag og længde Pågældende har ingen opholdstilladelse i Danmark, og der er ikke registreret nogen sag hos Udlændingestyrelsen. Idet pågældende ikke er tilmeldt folkeregisteret og ikke har indgivet ansøg­ ning om EU/EØS-registreringsbevis, har han således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsemes forstand, jf. herved bestemmelsen i udlændingelovens § 27. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen er af den opfattelse, at opholdets længde og karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændinge­ lovens§ 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 eller§ 24, nr. 2. Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år eller en udlænding, der ikke har haft et lovligt ophold, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 23 7 idømmes ubetinget frihedsstraf ..... side 17 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af kan antages at være i strid med Danmarks intemationale for- pligtelser; at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke har familie eller bopæl i Danmark Særligt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at <anonym>Tiltalte</anonym> vil lide overlast i det land, hvor den pågældende efter udvisningen kan ventes at tage ophold; skal styrelsen bemærke; at styrelsen ikke efter de i sagen foreliggende oplysninger finder; at der er risiko foI, at den pågældende vil blive udsat for særlig byrdefulde straffeforanstaltninger ved tilbageven - den til Litauen, eller for at <anonym>Tiltalte</anonym> dér vil risikere at blive straffet for den samme lovovertrædelse; som han måtte blive dømt for Danmark, Udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis; at det følger af bestemmelsen i udlændingelo- vens $ 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter 88 22-24, medmindre dette vil være i stríd med Danmarks interationale forpligtelser: Udlæningestyrelsen skal i øvrigt bemærke; at det følger af udlændingelovens 8 2, stk 3, at de begrænsninger; der følger af kapitel 3-5 kun finder anven- delse på udlændinge; der er omfattet af EU-regleme, i det omfang det er for- eneligt med disse regler, samt at det følger af EU-domstolens praksis; at ud- visning af en EU/EØS-statsborger kun er berettiget; såfremt den pågælden- des tilstedeværelsen eller adfærd udger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundsinteresser. Udlændingestyrelsen skal endelig henlede opmærksomheden på Europapar - lamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004's artikel 28 Vi har ikke herved taget stilling tíL, hvorvidt EU-reglere i det konkrete til- fælde er til hinder for udvisning' På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karak- ter; 0g om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf på af 12 års va- righed sammenholdt med de i udlændingelovens $ 26, stk. 2 nævnte hensyn; kan Udlændingestyrelsen tiltræde anklagemyndighedens indstilling om ud- visningsspørgsmålet. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at ban har en søn på 7 år i Litauen; som han ikke har set i 1' år, men han var 'stadig kæreste med mo- deren; da han tog til Danmark. Han har tidligere været i behandling for alko- holmisbrug. Han har bverken familie eller venner i Danmark. Rettens begrundelse og resultat Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "6 nævninger og 3 dommere udtaler følgende: Tiltalte har erkendt at have forvoldt forurettedes død, der i følge statsobducent <anonym>Vidne 5</anonym> skyldtes kvælning ved omsnøring af halsen med sandsynligvis to forskellige snore; hvor det med den højeste grad af sandsynlighed er tiltaltes DNA; der er fundet på endeme af den ene; nylonsnoren; Tiltalte har forklaret; at han ønskede at straffe forurettede; og at han har erfaring med at strangulere en person; således at personen i få sekunder mister bevistheden; hvilket i folge <anonym>V5</anonym> kun tager nogle sekunder; afhængigt af hvilket tryk man anvender. Det kan ud fta <anonym>VS's</anonym> forklaring lægges til grund; at omsnøringen er sket bagfra, hvilken placering tiltalte har bekræftet; at de t0 snore næppe er blevet anvendt samtidigt; at begge snore henset til de voldsomme stranguleringsfurer og fundet af punktformede blødninger i øjne og øjenlåg er blevet anvendt med stor kraft; og at døden først er indtrådt efter mindst to minutters kvælning, at i hvert fald den ene snor er blevet strammet med næsten samlede hænder; og at forurettede var død; da den sidste snor blev fjemet igen; og tiltalte tildækkede ligets ansigt med et tæppe. Det er derfor bevist; at tiltalte forsætligt dræbte forurettede; hvorfor han er skyldig i overensstemmelse med tiltalen: Thi bestemmes: <anonym>Tiltalte</anonym> er skyldig i manddrab efter straffelovens $ 237." Sanktionssporgsmålet Der er afgivet 9 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 å og 3 stemmer for fængsel i 13 år. Flertallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at straffen for manddrab soM udgangspunktet er fængsel i 12 år, og uanset at afdøde sad i kørestol og var lammet i højre side, findes dette i sig selv ikke fuldt tilstrækkeligt til at hæve straffen. Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at afdøde sad kørestol, var lammet og led af apraksi, og han var således ganske værgeløs over for tiltaltes angreb på ham. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet: Straffen fastsættes derfor til fængsel i 12 år efter straffelovens $ 237. Udvisning Betingelserne i udlændingelovens $ 24, nr. 1,jf: $ 22,nr, 6,jf. 8 26,stk. 1, for at udvise tiltalte er 'opfyldt: Retten finder, at den udøvede kriminalitet må anses at udgøre en reel, umid- delbar og tilstrækkelig alvorlig trussel; der berører en grundliggende sam- fundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2 led, i direktiv 2004/38/EF af 29 april 2004 (opholdsdirektivet). Efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes forhold, herunder at tiltalte se - nest har haft ophold i Danmark ; mindre end en måned; 0g at han ikke har familie i Danmark, har tiltalte ikke en sådan tilknytning til Danmark, at ud- visning kan anses for at stride mod proportionalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. Ied, sammenholdt med artikel 28, stk, 1 Opholdsdirektivet kan derfor ikke antages at være til binder for, at der sker udvisning, jf. herved direktivets artikel 33, stk. 1, 0g udlændingelovens $ 2, stk 3. På den baggrund tages påstanden om udvisning i medfør af de påbe - råbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 21. maj 2016. Erstatning <anonym>Erstatningsparten</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har opgjort deres erstaningskrav således: Begar velsesudgifter, jf. erstatningsansvarslovens 12 Godtgørelse efter erstatningsansvarslovens 26 til <anonym>Erstatningsparten</anonym> Godtgørelse efter erstatningsansvarslovens 26 til <anonym>Vidne 1</anonym> Ialt Tiltalte har anerkendte erstatningspligten og kravets størrelse for så vidt angår begravelsesudgifteme; men har påstået frifindelse for pligten til at betale godtgørelse for tort. Dommeme tager påstand om erstatning for udgiften til begravelsen til følge. Erstatningskravet forrentes med procesrente fra den 4. maj 2017. Der har ikke været et så nært og tæt fonhold samt så hyppig en kontakt mel- lem afdødes mor og søster 0g afdøde; at det kan begrunde; at der skal betales godtgørelse for tort, hvorfor tiltalte frifindes herfor. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 12 år, Tiltalte udvises med indrejseforbud for bestandig. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage betale 26.338,25 kr. til <anonym>Erstatningsparten</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> clo advokat Bjarne Rasmussen; Al- banigade 15, 5000 Odense C (sag nr. 65-018471). Beløbet forrentes med procesrente fra den 4. maj 2017 <anonym>Dommer 1</anonym>

315

Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at straffen fastsættes til fængsel i 13 år

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-1043/2017-OLR

Nævningesag

2. instans

353/22

Liv og legeme; Udlændinge;

Udvisning;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 11.oktober 2017 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Rosenløv Thomas Lohse og Rasmus Bjerre (kst.) med nævninger) 14. afd. Nnr. $-1043-17: Anklagemyndigheden mod (advokat Andreas Peter Bruun; beskikket) Dom af 4. april 2017 afsagt af Retten i Odense er anket af med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. har gentaget de for byret- ten nedlagte erstatningspåstande. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravenes størrelse for så vidt angår begravel - sesudgifter og har påstået frifindelse for påstandene om torterstatning. Subsidiært at godt - gørelsen for tort udmåles til et lavere beløb. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g vidnerne De i byretten af vidnerne 0g afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Tiltalte har forklaret bl a., at han mener, at han holdt snoren rundt om hals i et mi- nut. Han har ikke holdt den i fem minutter, da det ville være umuligt for ham. Da han sag - de fem minutter til politiet, var han meget påvirket af alkohol. Han ved ikke; om han lagde mange kræfter i. Han var så påvirket af alkohol, at han kunne ikke holde snoren stram læn- gere end et minut. Foreholdt afhøringsrapport af 21.maj 2016 side 4, 2 afsnit; hvor det fremgår, at tiltalte skulle have forklaret, at uvist af hvilken årsag stoppede med at røre ved tiltalte, har tiltalte forklaret, at han bandede på russisk ad 0g skubbede ham væk. Han troede, at havde ikke sit hoved i nærhe - den af tiltaltes skridt. Tiltalte skubbede væk 0g lagde snoren om halsen på Afdlode Snoren havde tiltalte siddende løst i bukserne. Snoren var ikke krydset; da han bandt den fast til kørestolens håndtag. forsøgte med en hånd at få fat i snoren, der var rundt om halsen. sagde muligvis noget, men det kan tiltalte ikke huske. Han gjorde det for at straffe som kun skulle miste bevidstheden kortvarigt. Tiltalte kunne i stedet have slået eller måske være gået sin vej. Han ved ikke; om han blot kunne have sagt "nej Inden han lagde snoren om hals, sagde tiltalte på russisk noget i retning af: "Her er mit reb. Du kan få mit reb. 99 Forevist foto nr. 10, der viser afdøde i rullestolen; har tiltalte forklaret; at han selv lå i den sorte lænestol. Det er hans sko og taske, der ligger på gulvet ved lænestolen. Forevist foto i ekstrakten side 96, der viser den lænestol, som tiltalte sad i, har tiltalte for- klaret; at kørte kørestolen over til lænestolen; der var rejst op, så han kunne sidde med benene ligeud. sad på tiltaltes højre side lige ved sofabordet. Tiltalte skubbede rørte tiltalte med. Forespurgt, hvordan tiltalte har det med homoseksuelle; har tiltalte forklaret, at han "elsker kvinder? . Han har ikke noget imod homoseksuelle, blot de ikke rører ved ham. KI. var nok 04.20, da han lagde snoren om halsen på Bagefter gik han ud i køkkenet 0g drak øl og så ind i soveværelset. På vejen lukkede han yderdøren 0g smed et tæppe over da det var koldt. Det tog 10-15 minutter at drikke øl. Han snakkede hele tiden med sig selv. Tiltalte lagde sig i ikke skulle forsøge at røre ham. Det var ikke mærkeligt; at han lagde sig i seng, for tiltalte havde ikke lyst til at ligge i stolen i stuen, da ikke skulle gentage det, der var sket tidligere. Det var ikke aftalt; at han skulle sove i seng Foreholdt afhøringsrapport af 21.maj 2016 side 3,5. afsnit; hvor det fremgår, at tiltalte skulle have forklaret, at de aftalte, at tiltalte skulle sove i skulle sove i kørestolen; har tiltalte forklaret, at det er rigtigt. Forespurgt på ny har tiltalte nu forklaret, at de aftalte; at tiltalte skulle sove i lænestolen; og at seng. viste tiltalte, hvordan lænestolen fungerede. Han gik ind i soveværelset og lag - de sig i sengen; da han ikke ville sove i samme værelse som Han brugte kun én snor, 0g det var den; han havde i bukserne. Den leg; han legede som 13 - 14-årig, medførte; at man mistede bevidstheden 0g vågnede op igen. Det var præcis det, han ville opnå med har forklaret bl.a., at elastikken i fordøren skulle sikre; at den ikke smæk- kede. Det var ikke sædvanligt, at havde en elastik i døren for at holde den åben. Hun tvivler stærkt på, at han selv kunne have taget tæppet over hovedet. Hun har aldrig oplevet som grænseoverskridende. Med grænseoverskridende mener hun at være nærgående eller lignende. aftenen i forvejen; 0g hun mener at vide, at vist ikke var hjemme aftenen før. Sproget, hun hørte fra sove - værelset; var ikke dansk. kunne ikke bruge sin lamme arm, og han kunne ikke lyne sine bukser. har forklaret bl.a., at hun havde et tæt forhold til sin bror. Hun har aldrig oplevet; at han opførte sig upassende. Han tog et nej for et nej havde pro- blemer med hukommelsen. Hans sygdom bevirkede; at kroppen ikke kunne huske helt al- mindelige ting. Han havde derfor været gennem et intensivt behandlingsforløb for at lære elementære ting som f.eks. at børste tænder. Hun og moren købte ting til ham og hjalp med praktiske ting; Hun var der tit for at holde ham i hånden; give krammere mm. har forklaret bl.a., at ved obduktionen sås kun punktformede blødninger i øjnenes bindehinder; men vidnet konstaterede på gerningsstedet også punktformede blød- ninger i ansigtshuden: Hans vurdering af, at bevidstheden mistes efter 60-80 sekunder, stammer fra dyreforsøg. Det er meget sandsynligt, at man mister bevidstheden hurtigere men der går to til tre minutter, før man dør. Afdøde har formentlig ikke kunnet gøre mod- stand i noget væsentligt omfang, idet afdøde var svært påvirket af alkohol;, citalopram og i øvrigt handicappet. Forevist obduktionsrapportens foto nr. 26 har vidnet forklaret; at furen ikke går hele vejen rundt om halsen. Det tyder på, at gerningsmanden på det sted, hvor der ikke er mærker efter rebet, har holdt snoren fast med sine hænder. Tiltaltes forklaring om, at han bandt snoren til kørestolens håndtag, passer ikke. Det var et klassisk eksempel på kvælning. Der blev ikke fundet afværgelæsioner på afdøde. Han har skrevet en artikel om teknikker; hvor man ved tryk på halsen mister bevidstheden. Ide situationer vågner man straks op igen. Hvis man er besvimet i et halvt minut, kan man godt vågne op igen, ved man fra forsøg i USA, og man kan overleve at have været be - vidstløs i et minut. Punktformende blødninger indikerer, at blodet er pumpet til hjernen uden at kunne komme væk igen. Det medfører; at de små blodkar brister. I det konkrete tilfælde var der markant mange punktformede blødninger i øjnene. Det er mest sandsynligt; at der er anvendt to snore, men det har ingen betydning, da man sagtens kan kvæle en person; blot ved an- vendelse af en snor. Han tror; at det er sket ad to gange. Påvirkningen af hash; citalopram og alkohol er uden betydning for, hvor hurtigt døden er indtrådt. Man mister bevidstheden; før man dør. Dødens indtræden afhænger af, hvor hårdt man strammer snoren. Hjernecel - lerne dør, hvis de ikke får ilt i tre minutter. Personlige oplysninger Kriminalforsorgen har den 16.juni 2016 udarbejdet en $ 808-undersøgelse, hvor det an- befales; at der indhentes en mentalundersøgelse. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han arbejdede for en temmelig kendt arbejdsgiver; som også skaffede ham en bolig. De sidste fem år har han arbejdet på minkfarme. Han var ikke boligløs. På gerningstidspunktet var han psykisk nedbrudt; 0g det bragte ham ud af balance. Landsrettens begrundelse og resultat Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår: 99 et enigt nævningeting udtaler: Også efter bevisførelsen for landsretten herunder navnlig professor forklaring må tiltalte af de grunde; der er anført af byretten; i hvert fald have anset det for overvejende sandsynligt; at ville dø som følge af omsnøringen af halsen. Tiltalte har således haft det fornødne forsæt til at dræbe Tiltalte er derfor skyldig i overtræ- delse af straffelovens 8 237 Thi bestemmes: Byrettens skyldkendelse stadfæstes . Et enigt nævningeting stemte for at skærpe straffen; der fastsættes til fængsel i 13 år. Ved straffastsættelsen er der lagt vægt på, at afdøde; der var stærkt påvirket af alkohol 0g medicin; var delvis lam 0g sad i kørestol. Afdøde var derfor værgeløs; da tiltalte bagfra ved omsnøring af hals kvalte ham; jf. straffelovens $ 81, nr. 11. De juridiske dommere har ingen grund til at betvivle; at der har været et tæt forhold mel- lem afdøde og hans søster og mor. Der foreligger imidlertid ikke oplysninger om en sådan særlig tilknytning, at det giver grundlag for at tilkende godtgørelse efter erstatningsan - svarslovens 8 26 a De juridiske dommere tiltræder derfor dommens bestemmelse om er - statning Iøvrigt stadfæstes dommen. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 21. maj 2016. Thi kendes for ret : Byrettens dom i sagen mod stadfæstes med den ændring, at straffen fast- sættes til fængsel i 13 år. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 11.oktober 2017 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Rosenløv Thomas Lohse og Rasmus Bjerre (kst.) med nævninger) 14. afd. Nnr. $-1043-17: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Andreas Peter Bruun; beskikket) Dom af 4. april 2017 afsagt af Retten i Odense er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. <anonym>Erstatningsparten</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> har gentaget de for byret- ten nedlagte erstatningspåstande. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravenes størrelse for så vidt angår begravel - sesudgifter og har påstået frifindelse for påstandene om torterstatning. Subsidiært at godt - gørelsen for tort udmåles til et lavere beløb. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g vidnerne <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> og professor <anonym>Vidne 5</anonym> De i byretten af vidnerne <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Erstatningsparten</anonym> afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Tiltalte har forklaret bl a., at han mener, at han holdt snoren rundt om <anonym>F's</anonym> hals i et mi- nut. Han har ikke holdt den i fem minutter, da det ville være umuligt for ham. Da han sag - de fem minutter til politiet, var han meget påvirket af alkohol. Han ved ikke; om han lagde mange kræfter i. Han var så påvirket af alkohol, at han kunne ikke holde snoren stram læn- gere end et minut. Foreholdt afhøringsrapport af 21.maj 2016 side 4, 2 afsnit; hvor det fremgår, at tiltalte skulle have forklaret, at <anonym>F</anonym> uvist af hvilken årsag stoppede med at røre ved tiltalte, har tiltalte forklaret, at han bandede på russisk ad <anonym>F</anonym> 0g skubbede ham væk. Han troede, at <anonym>F</anonym> ville udføre oralsex, da tiltaltes bukser var åbne. <anonym>F</anonym> havde ikke sit hoved i nærhe - den af tiltaltes skridt. Tiltalte skubbede <anonym>F</anonym> væk 0g lagde snoren om halsen på Afdlode Snoren havde tiltalte siddende løst i bukserne. Snoren var ikke krydset; da han bandt den fast til kørestolens håndtag. <anonym>F</anonym> forsøgte med en hånd at få fat i snoren, der var rundt om halsen. <anonym>F</anonym> var vågen. <anonym>F</anonym> sagde muligvis noget, men det kan tiltalte ikke huske. Han gjorde det for at straffe <anonym>F</anonym> som kun skulle miste bevidstheden kortvarigt. Tiltalte kunne i stedet have slået <anonym>F</anonym> eller måske være gået sin vej. Han ved ikke; om han blot kunne have sagt "nej Inden han lagde snoren om <anonym>Fs</anonym> hals, sagde tiltalte på russisk noget i retning af: "Her er mit reb. Du kan få mit reb. 99 Forevist foto nr. 10, der viser afdøde i rullestolen; har tiltalte forklaret; at han selv lå i den sorte lænestol. Det er hans sko og taske, der ligger på gulvet ved lænestolen. Forevist foto i ekstrakten side 96, der viser den lænestol, som tiltalte sad i, har tiltalte for- klaret; at <anonym>F</anonym> kørte kørestolen over til lænestolen; der var rejst op, så han kunne sidde med benene ligeud. <anonym>F</anonym> sad på tiltaltes højre side lige ved sofabordet. Tiltalte skubbede <anonym>F</anonym> væk. Tiltalte ved ikke; hvilken hånd <anonym>F</anonym> rørte tiltalte med. Forespurgt, hvordan tiltalte har det med homoseksuelle; har tiltalte forklaret, at han "elsker kvinder? . Han har ikke noget imod homoseksuelle, blot de ikke rører ved ham. KI. var nok 04.20, da han lagde snoren om halsen på <anonym>F</anonym> Bagefter gik han ud i køkkenet 0g drak øl og så ind i soveværelset. På vejen lukkede han yderdøren 0g smed et tæppe over <anonym>F</anonym> da det var koldt. Det tog 10-15 minutter at drikke øl. Han snakkede hele tiden med sig selv. Tiltalte lagde sig i <anonym>Fs</anonym> seng, da <anonym>F</anonym> ikke skulle forsøge at røre ham. Det var ikke mærkeligt; at han lagde sig i <anonym>F's</anonym> seng, for tiltalte havde ikke lyst til at ligge i stolen i stuen, da <anonym>F</anonym> ikke skulle gentage det, der var sket tidligere. Det var ikke aftalt; at han skulle sove i <anonym>Fs</anonym> seng Foreholdt afhøringsrapport af 21.maj 2016 side 3,5. afsnit; hvor det fremgår, at tiltalte skulle have forklaret, at de aftalte, at tiltalte skulle sove i <anonym>Fs</anonym> seng, 0g at <anonym>F</anonym> skulle sove i kørestolen; har tiltalte forklaret, at det er rigtigt. Forespurgt på ny har tiltalte nu forklaret, at de aftalte; at tiltalte skulle sove i lænestolen; og at <anonym>F</anonym> skulle sove i kørestolen. Der var ingen aftale om, at tiltalte skulle sove i <anonym>Fs</anonym> seng. <anonym>F</anonym> viste tiltalte, hvordan lænestolen fungerede. Han gik ind i soveværelset og lag - de sig i sengen; da han ikke ville sove i samme værelse som <anonym>F</anonym> Han brugte kun én snor, 0g det var den; han havde i bukserne. Den leg; han legede som 13 - 14-årig, medførte; at man mistede bevidstheden 0g vågnede op igen. Det var præcis det, han ville opnå med <anonym>F</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret bl.a., at elastikken i fordøren skulle sikre; at den ikke smæk- kede. Det var ikke sædvanligt, at <anonym>F</anonym> havde en elastik i døren for at holde den åben. Hun tvivler stærkt på, at han selv kunne have taget tæppet over hovedet. Hun har aldrig oplevet <anonym>F</anonym> som grænseoverskridende. Med grænseoverskridende mener hun at være nærgående eller lignende. <anonym>F</anonym> accepterede et nej. Vidnet var ikke hos <anonym>F</anonym> aftenen i forvejen; 0g hun mener at vide, at <anonym>F</anonym> vist ikke var hjemme aftenen før. Sproget, hun hørte fra sove - værelset; var ikke dansk. <anonym>F</anonym> kunne ikke bruge sin lamme arm, og han kunne ikke lyne sine bukser. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret bl.a., at hun havde et tæt forhold til sin bror. Hun har aldrig oplevet; at han opførte sig upassende. Han tog et nej for et nej <anonym>F</anonym> havde pro- blemer med hukommelsen. Hans sygdom bevirkede; at kroppen ikke kunne huske helt al- mindelige ting. Han havde derfor været gennem et intensivt behandlingsforløb for at lære elementære ting som f.eks. at børste tænder. Hun og moren købte ting til ham og hjalp med praktiske ting; Hun var der tit for at holde ham i hånden; give krammere mm. <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret bl.a., at ved obduktionen sås kun punktformede blødninger i øjnenes bindehinder; men vidnet konstaterede på gerningsstedet også punktformede blød- ninger i ansigtshuden: Hans vurdering af, at bevidstheden mistes efter 60-80 sekunder, stammer fra dyreforsøg. Det er meget sandsynligt, at man mister bevidstheden hurtigere men der går to til tre minutter, før man dør. Afdøde har formentlig ikke kunnet gøre mod- stand i noget væsentligt omfang, idet afdøde var svært påvirket af alkohol;, citalopram og i øvrigt handicappet. Forevist obduktionsrapportens foto nr. 26 har vidnet forklaret; at furen ikke går hele vejen rundt om halsen. Det tyder på, at gerningsmanden på det sted, hvor der ikke er mærker efter rebet, har holdt snoren fast med sine hænder. Tiltaltes forklaring om, at han bandt snoren til kørestolens håndtag, passer ikke. Det var et klassisk eksempel på kvælning. Der blev ikke fundet afværgelæsioner på afdøde. Han har skrevet en artikel om teknikker; hvor man ved tryk på halsen mister bevidstheden. Ide situationer vågner man straks op igen. Hvis man er besvimet i et halvt minut, kan man godt vågne op igen, ved man fra forsøg i USA, og man kan overleve at have været be - vidstløs i et minut. Punktformende blødninger indikerer, at blodet er pumpet til hjernen uden at kunne komme væk igen. Det medfører; at de små blodkar brister. I det konkrete tilfælde var der markant mange punktformede blødninger i øjnene. Det er mest sandsynligt; at der er anvendt to snore, men det har ingen betydning, da man sagtens kan kvæle en person; blot ved an- vendelse af en snor. Han tror; at det er sket ad to gange. Påvirkningen af hash; citalopram og alkohol er uden betydning for, hvor hurtigt døden er indtrådt. Man mister bevidstheden; før man dør. Dødens indtræden afhænger af, hvor hårdt man strammer snoren. Hjernecel - lerne dør, hvis de ikke får ilt i tre minutter. Personlige oplysninger Kriminalforsorgen har den 16.juni 2016 udarbejdet en $ 808-undersøgelse, hvor det an- befales; at der indhentes en mentalundersøgelse. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han arbejdede for en temmelig kendt arbejdsgiver; som også skaffede ham en bolig. De sidste fem år har han arbejdet på minkfarme. Han var ikke boligløs. På gerningstidspunktet var han psykisk nedbrudt; 0g det bragte ham ud af balance. Landsrettens begrundelse og resultat Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår: 99 et enigt nævningeting udtaler: Også efter bevisførelsen for landsretten herunder navnlig professor <anonym>Vidne 5's</anonym> forklaring må tiltalte af de grunde; der er anført af byretten; i hvert fald have anset det for overvejende sandsynligt; at <anonym>F</anonym> ville dø som følge af omsnøringen af halsen. Tiltalte har således haft det fornødne forsæt til at dræbe <anonym>F</anonym> Tiltalte er derfor skyldig i overtræ- delse af straffelovens 8 237 Thi bestemmes: Byrettens skyldkendelse stadfæstes . Et enigt nævningeting stemte for at skærpe straffen; der fastsættes til fængsel i 13 år. Ved straffastsættelsen er der lagt vægt på, at afdøde; der var stærkt påvirket af alkohol 0g medicin; var delvis lam 0g sad i kørestol. Afdøde var derfor værgeløs; da tiltalte bagfra ved omsnøring af <anonym>F's</anonym> hals kvalte ham; jf. straffelovens $ 81, nr. 11. De juridiske dommere har ingen grund til at betvivle; at der har været et tæt forhold mel- lem afdøde og hans søster og mor. Der foreligger imidlertid ikke oplysninger om en sådan særlig tilknytning, at det giver grundlag for at tilkende godtgørelse efter erstatningsan - svarslovens 8 26 a De juridiske dommere tiltræder derfor dommens bestemmelse om er - statning Iøvrigt stadfæstes dommen. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 21. maj 2016. Thi kendes for ret : Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes med den ændring, at straffen fast- sættes til fængsel i 13 år. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

316

Tiltalt for voldtægt af barn under 15 år efter straffelovens § 216, stk. 1. nr. 1 og § 222, stk. 1.

Appelleret

Straffesag

Retten i Næstved

SS-2056/2017-NAE

Almindelig domsmandssag

1. instans

354/22

Seksual forbrydelser; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Nej

1900-72301-00040-16

RETTEN NÆSTVED DO M afsagt den 29. august 2017 Rettens nr. 2056/2017 Politiets nr. 1900-72301-00040-16 Anklagemyndigheden mod Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 3. marts 2017. er tiltalt for 1 voldtægt af barn under 15 år efter straffelovens $ 216, stk. 1.nr. 1 og $ 222, stk. 1, ved den 27.november 2016 kl. 13.30 i lejligheden i Slagelse; ved vold eller trussel om vold, at have tiltvunget sig til samleje med den 14 årige 2002, idet han befølte hende på kroppen og fastholdt hendes ene arm med sin hånd, mens hendes anden arm var låst fast mellem hendes og hans krop, hvorefter han gennemførte samleje med hende, på trods af at hun sagde; han skulle lade være og forsøgte at skubbe ham væk, hvorefter hun fik sin ene arm fri og slog ham i ansigtet, hvilket fik ham til at standse sit forehavende. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. Tiltalte har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 222, stk. 1 0g nægtet sig skyldig i voldtægt. v/ bistandsadvokat Jens Iversen har taget forbehold for erstatning. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte og af 0g har forklaret, at han bor hos sin mor 0g går i På tidspunktet for den pågældende episo - de gik han på gik på samme skole. Han gik i 8. klasse og hun gik i 7. klasse, da de lærte hinanden at kende. De blev kærester den 25. september 2015. De hav - de et seksuelt forhold helt fra begyndelsen. På et tidspunkt stak de af, fordi de havde haft sex, hvilket mor fandt ud af, og blev vred over. over- talte ham til, at de skulle stikke af sammen. De tog til København og deref- ter retur til Slagelse; hvilket foregik en 0g samme dag. De blev fundet af fortsatte med at væ- re kærester. De blev enige med mor om, hvad de måtte og ikke måtte. Han var dog ikke i tvivl om, at mor ikke længere brød sig om ham. afsluttede deres forhold den 29. september 2016. Hun beklagede sig over, at han ikke havde så meget tid til hende mere og ikke gav hende nok opmærksomhed. Han blev ked af det 0g ville gerne have fortsat forhol- det. Han 0g var seksuelt sammen 3 4 gange, fra de slog op indtil den pågældende episode. De talte om, at det skulle stoppe; og at de måtte prøve at være mere adskilt fra hinanden. Efter de ikke længere var kærester forsøgte han og at bevare et venskab, også fordi var blevet venner med en del af hans venner. De havde imidlertid mange skænderier; blandt andet fordi begynd- te at have en flirt med hans bedste ven Det gjorde ondt, men han hav- de dog ikke så meget imod det. Han hjalp dem også med gode råd. blev kæreste med kort tid inden den pågældende episode efter en fest; hvor han også selv deltog. Iefterårsferien skypede han med i forbindelse med, han var på en basketballcamp. Hun sagde, at han skulle behandle hende med mere respekt, og at hun faktisk kunne få ham dømt for noget, hvis hun gad. De diskuterede lidt om det. Om aftenen forud for den 27.november 2016 havde han holdt en lille fest med en kammerat 0g et par piger; som overnattede hos ham Dagen efter tal - te han med var til noget stævne, 0g at hen- des mor ikke var hjemme. var sulten; og han sagde, at han havde mad fra dagen før, så hun kunne komme på besøg. Han fortalte også havde på det tidspunkt givet udtryk for nervøsitet for, at hvis de var alene, ville de ende med at have samleje. Hun var kæreste med på det tids - punkt, og de havde talt om, at de skulle prøve at holde sig fra hinanden. Der var stadig en gnist imellem dem. Han mener, at kom på besøg ved 9-10 tiden. Han hentede hjemme hos hende. Da de kom hjem til ham; spurgte han, om de skulle spise noget. Hun sagde; at det var fint nok; at de bare gik op på hans værelse. Da de kom op på værelset, begyndte de at småflirte. sagde, at hans t-shirt stank, og han tog derfor en ny t-shirt på. Hun sagde derefter, at den t- shirt også lugtede. Han prøvede vistnok 5 t-shirts, hvorefter han ikke gad prøve flere 0g endte med ikke at have nogen t-shirt på. sagde, at det var bedre sådan: Han havde en blå hårelastik om sit håndled, 0g var en flirt før spurgte, om han havde følelser for Han kan ikke huske, hvad han svarede, men han kan huske reaktion. Hun blev sur, tog hårelastikken af hans arm og smed den ud af vinduet. Han tænkte, at hun reagerede sådan; fordi hun stadig kunne lide ham. På et tidspunkt lå de begge to i sengen. De besluttede sig for at se en film. Mens han forsøgte at finde en film; som ville se, tog hun sine buk- ser af og lagde sig under dynen. Hun lå i hovedenden; 0g han lå i fodenden. Han lå ikke under dynen. Han var godt klar over, at hvis han lagde sig under dynen; ville det eskalere. Han forsøgte at komme i kontakt med uden at skulle under dynen; og han flyttede fjernsynet; så hun kunne komme til at se. Hun sagde imidlertid, at hun ikke kunne se fjernsynet; og bad ham komme under dynen til hende. Hun lå på en måde, så han kun kunne komme ind under dynen nede fra fodenden. Han sagde til hende, at han ikke ville ligge under dynen op ad hende, men gerne ville ligge ved siden af hende. Hun sagde; at hun havde brug for at være dækket af dynen; fordi hun havde ondt i hovedet og ikke kunne tåle lys. Han trak derfor persiennerne for, hvo- refter han rykkede sig ned i fodenden igen. Derfra kravlede han ind under dynen; og kom derfor til at ligge mellem hendes ben. Han ville ikke ligge oven på hende, og han holdt sig derfor oppe med armene. slog imidlertid til hans arme og mave; så han ikke kunne holde sig oprejst. Hun trak 0g rev også i ham; så han kom tættere ned mod hende. Det endte med, at han faldt ned oven på hende. Deres læber ramte hinanden, og de begyndte at kysse. Han havde bukser på men som sagt ingen t-shirt. havde bluse 0g trusser på. Han mener, at han selv tog sine bukser af. De havde samleje. sagde stop; hvorefter han stoppede og kiggede på hende, og så gav hun ham en lussing i ansigtet. Det var først; da hun sagde stop, at han fornemmede, at hun ikke ville alligevel. Han trak sine bukser op og rej- ste sig, hvorefter sagde til ham; at hun følte sig voldtaget. Da han hørte ordet voldtaget, gik hans hjerne helt i selvsving. Det tog en helt anden drejning, end han havde regnet med. Hun ville have ham til at skrive i en af de grupper, som de begge var medlemmer af på internettet, at han havde voldtaget hende. Han begyndte at blive svimmel. Han kan ikke huske; om hun nævnte politiet; men hun nævnte sin mor, og at hun ville snakke med hende om det. Han skrev ikke nogen steder, at han havde voldtaget hende. Han besvimede og ramte en kant; som gav ham en stor rift på ryggen: Han mener, at stadig var der, da han kom til selv igen. Hun stormede ud fra værelset. Han gik derefter ind til sin mor og fortalte, at sag- de, at han havde voldtaget hende. De løb efter Han blev endnu mere svimmel og besvimede igen. Han skar sig i sine håndled. Hans mor kom tilbage; og han mener, at hun tog kniven fra ham:. Han fik en beroligen - de pille; så han kunne sove. Da han vågnede op igen, kom politiet 0g an- holdt ham. Han sad fængslet i ca. 1 måned og havde i den periode ingen kontakt med omverdenen. Efter han blev løsladt, kontaktede ham i januar. Nogle dage før havde hun sendt ham en venneanmodning på et af de sociale medier. Efter et stykke tid accepterede han anmodningen; 0g de skrev hej til hinanden. Han har senest haft kontakt med i marts eller maj måned, hvor hun stod 0g ventede på ham i skolen 0g spurgte, om de skulle komme sammen igen. Det svarede han nej til. sagde; at hun ville trække anklagen tilbage, hvis de begyndte at komme sammen igen. Han afviste endnu engang hendes tilbud. Han forsøgte at gå, hvorefter hun begyndte at hive og holde fast i ham. Han ringede til nogle af sine venner for at få dem til at hjælpe ham ud af situationen. Da vennerne kom, gik stille 0g roligt væk. Han har ikke længere lyst til at have kontakt med hende, men han hader hende ikke. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret forklarede han; at han ikke kan huske; at han forklarede, at han forsøgte at kysse og at hun sagde nej . Han kan heller ikke huske; at hun skulle have bedt ham om at kigge væk, da hun tog bukserne af. Han erindrer ikke; at have forklaret, at han faldt i søvn;, og da han vågnede, var hans lem oppe i hende. Han husker hel - ler ikke at have forklaret, at han fik et chok og trak sit lem ud igen. Han var i chok, da han afgav forklaringen i grundlovsforhøret. Han kan godt have for- klaret sådan i grundlovsforhøret; men det var ikke sådan det foregik. Det er dog korrekt, at hun skubbede sig selv op mod ham. Under samlejet rev hun ham på ryggen. Det var noget hun plejede at gøre, når de havde samleje, hvilket han også forklarede til politiet. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han ikke kan huske, hvor lang tid samlejet varede. Han vil tro, at det varede højst 3 minutter. lå med spredte ben, og han kravlede op mellem dem. Hun sagde; at hun ikke havde haft sex i lang tid; 0g de snakkede frem og tilbage om, hvorvidt det skulle ske eller ej. Han havde bukser på, og hun havde trusser på. Hun spredte benene rundt om hans hofter. Han holdt sig oppe over hende i arm- stand. De aftalte, at hvis det udviklede sig til sex, skulle de holde det for dem selv. De var begge to enige om, at hans bukser skulle af. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret om, at ikke havde re- vet ham; men forsøgt at presse en bums på hans ryg forklarede han, at han godt kunne huske det med bumsen. Han mener dog også, at han forklarede om de andre rifter. som bor hos hende. var 14 år gammel, 0g var 13 år gammel, da de blev kærester. På det tidspunkt havde hun ingen problemer med, at de var kærester, men hun sagde til at han ik- ke måtte gå i seng med på grund af deres alder. De havde et intenst forhold og kunne slet ikke holde sig fra hinanden. Hvis var bange og ikke kunne sove; skulle komme over til hende og kramme hende til hun faldt i søvn ville hjælpe og beskytte hende. Forholdet udviklede sig til at blive meget turbulent; og det endte med, at de slog op sidste år et par måneder før den pågældende episode. Hun ved ikke helt, hvorfor de slog op. Den pågældende dag var hun kommet hjem omkring kl. 07.30 fra en natte - vagt som sygeplejerske. Hun var træt 0g ville bare sove. Hun kunne se, at der have været en lille fest i hjemmet; idet der stod glas med cola og nogle sko; som ikke var værelse, hvor der lå to piger 0g en dreng 0g sov. Hun bad om at få dem ud af huset. forklarede, at de var nødt til at vente på bussen; hvortil hun svarede, at hun ikke ville høre noget larm; idet hun skulle sove; fordi hun skulle på ar- bejde igen dagen efter. Derefter gik hun i seng. Hun troede, at der kun var de tre på værelse. Hun hørte ikke; at kom på besøg. Hun vågnede ca. 1 time; inden værelse. Hun lyttede til meditationsmusik Pludselig kom ind på hendes sove- værelse. Han var helt bleg 0g rystet og sagde; at sagde, at han hav- de voldtaget hende. prøvede at forklare hende noget, og samtidig hørte hun hoveddøren smække voldsomt. Hun spurgte, hvad det var, hvortil svarede, at det var på trapperne. Derefter løb hun efter hvorfor hun havde sagt til svarede blot, at havde løjet hende op i ansigtet, og at han havde været sammen med nogle andre piger. Det var som om, de talte forbi hinanden. Hun spurgte også hvorfor hun ikke havde lavet nogen lyd, så vid- net kunne have hørt hende, men var en løgner 0g at han havde været sammen med nogle andre piger. Hun forklarede sagde, at hun ville tale med sin mor. talte ikke på noget tidspunkt om, at hun var blevet voldtaget. virkede ikke bange, og hun græd ikke. Hun virke- de derimod sur og kold. Der var intet, der tydede på, at skulle have været udsat for noget krænkende. Hun kan ikke huske hvor lang tid, hun tal- te med Vidnet blev foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 28. november 2016, hvoraf fremgår følgende: "Hun fortalte, at hun 0g havde haft samleje. Hun fortalte afh., at hun ikke længere stolede på da han hav- de fortalt hende, at han havde været sammen med to andre piger samme dag. og at hun følte sig udnyttet. Og så havde han i øvrigt voldtaget hende. Afh. spurgte hvorfor hun ikke havde råbt op; da afh. jo lå lige ved siden af værelse. Det kunne ikke rigtig svare på. Afh. forsøgte at få sagde; at ikke havde slået hende. Afh. spurgte om, at hun skulle ringe til sagde, at hun selv havde kontaktet sin mor. Vidnet forklarede, at hun ikke kan huske at have forklaret sådan, men hun kan ikke afvise det. Det hun har forklaret i dag, er sådan, som hun husker det. Vidnet forklarede endvidere, at var ude af sig selv og ked af det. Han havde forsøgt at skære i sine håndled med en sløv kniv. Han var i chok, 0g de talte ikke mere om det. Hun har set efterfølgende og har også talt med hende. er efterfølgende blevet mere end venner igen. er kærester igen og har et seksuelt forhold. forhold hvilket var meget ked af. Vidnet var til møde hos kommunens fa- milierådgivning sammen med Under det møde gav havde et seksuelt forhold og fortalte; at hun havde taget med til lægen for at få prævention. På et tidspunkt; mens stadig var kærester, stak de af sam- men. Skolen underrettede hende om, at de var blevet set forlade skolen sam- men og ikke kom tilbage efter et frikvarter. Hun mener, at det var mor; som i den forbindelse ringede til politiet. blev fundet samme dag, som de var stukket af. mor truede med at anmelde for bortførelse. Dagen efter kom SSP og 3 - 4 politibetjente på besøg og talte med om, at de ikke skulle være stukket af. har forklaret, at hun er mor til et godt kæresteforhold, og det virkede som om, de var meget glade for hi - nanden. Efter et stykke tid blev forholdet mere "on and off" , og de havde mange konflikter. Hun vidste godt, at de havde et seksuelt forhold til hinanden. Hun havde for- budt 0g blev myndig. Hun havde sagt til dem; at hun ville blive meget vred, hvis de gjorde det alligevel. Hun forkla- rede at man kan komme i fængsel, hvis man har sex med en mindreå - rig. Hun fandt senere ud af, at de havde haft sex sammen; inden blev 15 havde det på det tidspunkt psykisk dårligt og havde været gennem et træningsforløb i Slagelse Kommune, hvor hun var tilknyttet en ungeterapeut, ligesom de havde haft en familieterapeut på besøg i hjemmet. stak af, fordi de fandt ud af, at hun havde fået nys om, at de havde haft sex trods hendes forbud. Hun ringede til politiet, kontaktede mor 0g skrev på facebook; at de var stukket af. Hun satte en ret stor eftersøgning i gang. var kun 14 år og kunne ikke rende alene rundt på gaden. De fandt dem omkring midnat samme dag. holdt op med at være kærester i september 2016. havde ikke lyst til at fortsætte forholdet, fordi det havde været for turbu- lent. blev umiddelbart derefter kærester med en anden dreng ved navn havde samme omgangskreds; og det var hendes opfattel - se, at også efter de ikke længere var kærester, for at kunne være sammen med vennekredsen. ikke havde sex, fra de slog op, til den pågældende episode i november. Den pågældende dag om morgenen var hun 0g hjemme sammen. De skulle til en fødselsdag; men ville ikke med og fik lov til at bli- ve hjemme. havde snakket lidt frem og til- bage på Snapchat, og at de havde været lidt uvenner. var lidt tryk- ket, fordi hun gerne ville være gode venner med på grund af vennerne. græd meget vold- somt og fortalte, at havde voldtaget hende. Hun fortalte, at hun var ta- get på besøg hos for at de kunne blive gode venner, 0g at de skulle se en film sammen. forklarede hende, at de havde siddet under sam- me tæppe, 0g at mor var angiveligt hjemme og lå og sov, mens overgrebet foregik. var løbet derfra, men var blevet standset af mor Vidnet 0g vidnets kæreste skyndte sig at køre hjem fra fødselsdagsfesten. På vej hjem ringede hun til mor fortalte, at der var sket et eller andet mellem Hun spurgte hvortil hun svarede bekræftende. mor sagde også, at hun ville gøre hvad som helst for at beskytte sin søn. Vidnet sagde, at det skulle anmeldes med det samme, 0g at de var på vej hjem. De kørte direkte ud på politistationen med 0g anmeldte sagen. Dagen efter var meget mut 0g sagde ingenting. De havde sagt på voldtægtscentret, at det var meget normalt. fortalte hende løbende om, hvad der var sket; og hun deltog også under afgivelse af for - klaring til politiet. Hun ved, at har set hinanden i perioden efter episoden. tog kontakt til hende igen. Hun kan ikke afvise; at det var talte lidt frem 0g tilbage og blev også lidt kærester igen; men hun har indtryk af, at de forsøgte at holde det skjult. De er ikke længere kærester. skulle angi - veligt have sagt til at han havde manipuleret med hende; 0g at han var ligeglad med hende og kun havde været sammen med hende igen for at undgå at blive dømt:. følte sig meget ensom og mistede alle de fælles venner efter episo- den. Hun er blevet kaldt alle mulige grimme ting Vennerne valgte at tro på Der har været foretaget afspilning af videoafhøringer af Retsmedicinsk Instituts retspatologiske afdeling har foretaget personunder - søgelse af og skriver følgende i konklusionen: "Ved undersøgelsen den 27-11-2016 kl. 20.00 af fandtes en efter det oplyste 14-årig pige med alderssvarende udseende. Undersøgte var rolig og virkede villig til un- dersøgelsen. Undersøgte forekom ikke påvirket af alkohol, medicin eller eu- foriserende stoffer. Der fandtes ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, i øjen - lågshuden; i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimhin - den. Af tegn på voldpåvistes en hudafskrabning på højre, 5. finger. Læsio - nen var af ældre dato; opstået ved let stump vold; men om opståelsesmåden i øvrigt kan intet siges. Ved gynækologisk undersøgelse fandtes tre friske udrifter omkring vagina - lindgangen kl. 11, kl. 1 0g kl. 6, svarende til en urskive. Disse læsioner tyder på nylig indtrængen; meget muligt som beskrevet i sagen med finger eller penis. Der fandtes ingen læsioner af lårenes indersider eller endetarmsåbningen. Der sås ingen udrifter, rødme eller blødning i vagina: Ved mikroskopi af sekret fra vaginalindgangen og vagina påvistes ingen sædceller. I tilslutningen til undersøgelsen blev der med undersøgtes accept sikret kindskrab til DNA-profilanalyse . Endvidere blev sikret negleskrab samt fo- retaget aftørring fra ansigtet, halsen; nakken; begge hænder, brysterne; inder- lårene og endebalderne til undersøgelse for DNA. Endelig blev sikret mate - riale fra vaginalindgangen 0g vagina til undersøgelser for sæd og DNA. De ved undersøgelsen sikrede biologiske spor opbevares på Instituttet i 3 måneder, hvorefter de vil blive destrueret. Såfremt politiet ønsker materialet videresendt til analyse; bedes Instituttet givet besked herom inden 3 måne - der. I tilslutning til undersøgelsen blev der ligeledes med undersøgtes informere - de accept sikret blod og urin i bevaring til eventuelt senere retskemisk un- dersøgelse. Dette materiale vil blive opbevaret i 1 år fra undersøgelsesdato - en, hvorefter det vil blive destrueret, såfremt Instituttet ikke har modtaget en skriftlig anmodning om at få prøverne analyseret. Undersøgtes beklædning; inklusiv den sporsikringsdragt hun ankom i, blev sikret i forbindelse med undersøgelsen 0g overdraget til politiet: ' 7 Retsmedicinsk Instituts retspatologiske afdeling har foretaget personunder- søgelse af tiltalte og skriver følgende i konklusionen: "Ved undersøgelsen den 28-11-2016 kl. 01.00 af fandtes en efter det oplyste 15-årige mand med alderssvarende udseende. Undersøgte var rolig 0g medvirkede villigt til un- dersøgelsen. Han forekom ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforise - rende stoffer. Der var ingen tegn på akut psykisk sygdom. Af tegn på vold påvistes hudafskrabninger på venstre side af halsen (1), over højre nøgleben (2,3) 0g på ryggen (4,5). Disse læsioner var friske; opstået ved let stump vold og havde karakter af kradsemærker. Af yderligere tegn på voldpåvistes overfladiske snitsår på begge underar - mes håndfladesider (6,7). Disse læsioner var friske og opstået ved skarp vold, meget muligt selvpåført med køkkenkniv som af undersøgte oplyst. Ved undersøgelsen af de ydre kønsdele påvistes ingen læsioner eller til- smudsninger. I tilslutning til undersøgelsen blev med undersøgtes informerede accept sik - ret kindskrab til DNA-profilanalyse. Der blev endvidere sikret negleskrab samt foretaget aftørring fra ansigtet, nakken; halsen; begge hænder samt pe- nis 0g penishovedet til undersøgelse for DNA. De ved undersøgelsen sikrede biologiske spor opbevares på Instituttet i 3 måneder, hvorefter de vil blive destrueret. Såfremt politiet ønsker materialet videresendt til analyse, bedes Instituttet givet besked herom inden 3 måne - der. I tilslutning til undersøgelsen blev der ligeledes med undersøgtes informere - de accept sikret blod og urin i bevaring til eventuelt senere retskemisk un- dersøgelse. Dette materiale vil blive opbevaret i 1 år fra undersøgelsesdato - en, hvorefter det vil blive destrueret, såfremt Instituttet ikke har modtaget en skriftlig anmodning om at få prøverne analyseret. Undersøgtes beklædning, inklusive t-shirt, bukser; underbukser; sokker samt afklædningsstykket blev sikret og medgivet det medfølgende politi. Undersøgte tog afstand fra selvmordstanker og fremstod ikke akut selv- mordstruet. På grund af nylig selvskadende adfærd tilrådedes undersøgte og dennes mor alligevel at opsøge psykiatrisk skadestue ved lejlighed. De an- gav begge at ville tage imod rådet. Til belysning af tiltaltes personlige forhold er der dokumenteret udtalelse af 24. august 2017 fra Slagelse Kommune og skoleudtalelse af 9. maj 2017. Der er endvidere dokumenteret udtalelse fra Ungesamrådet af 31 marts 2017, hvoraf fremgår følgende blandt andet: "Der er tale om en ung mand med mange ressourcer og kompetencer, og som har et solidt familienetværk i ryggen der støtter op om det videre forløb. profiterer allerede af den social pædagogisk støtteordning, der er etab - leret af kommunen; og han udviser stor respekt for den handleplan; der er udarbejdet i den sammenhæng. Ligeledes er reflekterende på alvoren i hans kriminelle handling, 0g udviser i den grad parathed til at indgå i et konstruktivt samarbejde med Af- delingen for Børn & Unge 0g andre myndigheder for at komme videre i sit liv. Det er et enigt ungesamråd, der indstiller Til en ungdomssanktion med op- start i fase 2 Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret; at han passer sit arbejde og sin skole og er glad for begge dele ligesom han i sin fritid ny- der at gå til basketball. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet med varetægtsfængsling fra den 28. november 2016 til den 21. december 2016. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelo- vens 8 222. Tilståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i denne del af tiltalen. Efter tiltaltes 0g samstem - mende forklaringer herom lægges til grund, at den pågældende dag var på besøg hos tiltalte, 0g at samleje mel- lem dem fandt sted. har afgivet en detaljeret og troværdi - ge forklaring, som på væsentlige punkter støttes af tiltaltes egen forklaring i grundlovsforhøret dagen efter den pågældende episode. Tiltaltes forklaring i grundlovsforhøret og den forklaring, han har afgivet under hovedforhandlin - gen; er væsentligt afvigende. forklaring støttes endvidere af op- lysningerne fra undersøgelsen af tiltalte ved Retsmedicinsk Institut om på - visning af hudafskrabninger på ham og af forklaring om, at den på- gældende dag grædende ringede og fortalte; at hun var blevet voldtaget af tiltalte, og at vidnet samme dag ved telefonsamtale med tiltaltes mor fik op- lyst; at tiltalte havde voldtaget Det er herefter bevist; at tiltalte er skyldig. Retten finder; at sagen bør afgøres med en ungdomssanktion som nærmere bestemt nedenfor; jf. straffelovens $ 74 a og i overensstemmelse med unge - samrådets indstilling med opstart i fase 2. Retten har ved fastsættelse af sanktionen på den ene side lagt vægt på sagens alvorlige karakter 0g på den anden side lagt vægt på tiltaltes meget unge al- der på gerningstidspunktet; oplysningerne om tiltaltes personlige og sociale forhold og på, at tiltalte har været frihedsberøvet under sagen. Thi kendes for ret: dømmes til at undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling. Tiltalte skal herun- der i 2 år undergive sig tilsyn af de sociale myndigheder og efter disses nær - mere bestemmelse undergive sig socialpædagogisk behandling i indtil 12 måneder anbringes på en døgninstitution eller et godkendt op holdssted i øvrigt efterkomme pålæg fra de sociale myndigheder om uddannelse og opholdssted, herunder tilbageførsel til eller fortsat anbringelse på sikret afdeling eller døgninstitution eller godkendt opholdssted, inden for den af retten fastsatte længstetid. Længstetiden for ophold i døgninstitution eller godkendt opholdssted fast- sættes til 1 år og 6 måneder; hvoraf højst 12 måneder må være i en sikret af- deling på en døgninstitution for børn og unge. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

RETTEN NÆSTVED DO M afsagt den 29. august 2017 Rettens nr. 2056/2017 Politiets nr. 1900-72301-00040-16 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte (T)</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 3. marts 2017. <anonym>T</anonym> er tiltalt for 1 voldtægt af barn under 15 år efter straffelovens $ 216, stk. 1.nr. 1 og $ 222, stk. 1, ved den 27.november 2016 kl. 13.30 i lejligheden <anonym>Adresse</anonym> i Slagelse; ved vold eller trussel om vold, at have tiltvunget sig til samleje med den 14 årige <anonym>Forurettede (F)</anonym> f. <anonym>Dato</anonym> 2002, idet han befølte hende på kroppen og fastholdt hendes ene arm med sin hånd, mens hendes anden arm var låst fast mellem hendes og hans krop, hvorefter han gennemførte samleje med hende, på trods af at hun sagde; han skulle lade være og forsøgte at skubbe ham væk, hvorefter hun fik sin ene arm fri og slog ham i ansigtet, hvilket fik ham til at standse sit forehavende. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. Tiltalte har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 222, stk. 1 0g nægtet sig skyldig i voldtægt. <anonym>F</anonym> v/ bistandsadvokat Jens Iversen har taget forbehold for erstatning. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte og af <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>T</anonym> har forklaret, at han bor hos sin mor 0g går i <anonym>Klasse</anonym> på <anonym>Skole 1</anonym> På tidspunktet for den pågældende episo - de gik han på <anonym>Skole 2</anonym> 1 Slagelse. <anonym>F</anonym> gik på samme skole. Han gik i 8. klasse og hun gik i 7. klasse, da de lærte hinanden at kende. De blev kærester den 25. september 2015. De hav - de et seksuelt forhold helt fra begyndelsen. På et tidspunkt stak de af, fordi de havde haft sex, hvilket <anonym>F's</anonym> mor fandt ud af, og blev vred over. <anonym>F's</anonym> mor sagde til ham; at hun ville melde ham til politiet. <anonym>F</anonym> over- talte ham til, at de skulle stikke af sammen. De tog til København og deref- ter retur til Slagelse; hvilket foregik en 0g samme dag. De blev fundet af <anonym>F's</anonym> mor, hans egen mor og papfar. Han og <anonym>F</anonym> fortsatte med at væ- re kærester. De blev enige med <anonym>F's</anonym> mor om, hvad de måtte og ikke måtte. Han var dog ikke i tvivl om, at <anonym>F's</anonym> mor ikke længere brød sig om ham. <anonym>F</anonym> afsluttede deres forhold den 29. september 2016. Hun beklagede sig over, at han ikke havde så meget tid til hende mere og ikke gav hende nok opmærksomhed. Han blev ked af det 0g ville gerne have fortsat forhol- det. Han 0g <anonym>F</anonym> var seksuelt sammen 3 4 gange, fra de slog op indtil den pågældende episode. De talte om, at det skulle stoppe; og at de måtte prøve at være mere adskilt fra hinanden. Efter de ikke længere var kærester forsøgte han og <anonym>F</anonym> at bevare et venskab, også fordi <anonym>F</anonym> var blevet venner med en del af hans venner. De havde imidlertid mange skænderier; blandt andet fordi <anonym>F</anonym> begynd- te at have en flirt med hans bedste ven <anonym>P1</anonym> Det gjorde ondt, men han hav- de dog ikke så meget imod det. Han hjalp dem også med gode råd. <anonym>F</anonym> blev kæreste med <anonym>P1</anonym> kort tid inden den pågældende episode efter en fest; hvor han også selv deltog. Iefterårsferien skypede han med <anonym>F</anonym> i forbindelse med, han var på en basketballcamp. Hun sagde, at han skulle behandle hende med mere respekt, og at hun faktisk kunne få ham dømt for noget, hvis hun gad. De diskuterede lidt om det. Om aftenen forud for den 27.november 2016 havde han holdt en lille fest med en kammerat 0g et par piger; som overnattede hos ham Dagen efter tal - te han med <anonym>F</anonym> som fortalte, at <anonym>P1</anonym> var til noget stævne, 0g at hen- des mor ikke var hjemme. <anonym>F</anonym> var sulten; og han sagde, at han havde mad fra dagen før, så hun kunne komme på besøg. Han fortalte også <anonym>F</anonym> at hans mor var hjemme, og at de bare kunne være i stuen. <anonym>F</anonym> havde på det tidspunkt givet udtryk for nervøsitet for, at hvis de var alene, ville de ende med at have samleje. Hun var kæreste med <anonym>P1</anonym> på det tids - punkt, og de havde talt om, at de skulle prøve at holde sig fra hinanden. Der var stadig en gnist imellem dem. Han mener, at <anonym>F</anonym> kom på besøg ved 9-10 tiden. Han hentede <anonym>F</anonym> hjemme hos hende. Da de kom hjem til ham; spurgte han, om de skulle spise noget. Hun sagde; at det var fint nok; at de bare gik op på hans værelse. Da de kom op på værelset, begyndte de at småflirte. <anonym>F</anonym> sagde, at hans t-shirt stank, og han tog derfor en ny t-shirt på. Hun sagde derefter, at den t- shirt også lugtede. Han prøvede vistnok 5 t-shirts, hvorefter han ikke gad prøve flere 0g endte med ikke at have nogen t-shirt på. <anonym>F</anonym> sagde, at det var bedre sådan: Han havde en blå hårelastik om sit håndled, 0g <anonym>F</anonym> spurgte, hvem den tilhørte. Han svarede, at det var <anonym>P2's</anonym> <anonym>P2</anonym> var en flirt før <anonym>F</anonym> hvilket <anonym>F</anonym> havde fundet ud af. <anonym>F</anonym> spurgte, om han havde følelser for <anonym>P2</anonym> Han kan ikke huske, hvad han svarede, men han kan huske <anonym>F's</anonym> reaktion. Hun blev sur, tog hårelastikken af hans arm og smed den ud af vinduet. Han tænkte, at hun reagerede sådan; fordi hun stadig kunne lide ham. På et tidspunkt lå de begge to i sengen. De besluttede sig for at se en film. Mens han forsøgte at finde en film; som <anonym>F</anonym> ville se, tog hun sine buk- ser af og lagde sig under dynen. Hun lå i hovedenden; 0g han lå i fodenden. Han lå ikke under dynen. Han var godt klar over, at hvis han lagde sig under dynen; ville det eskalere. Han forsøgte at komme i kontakt med <anonym>F</anonym> uden at skulle under dynen; og han flyttede fjernsynet; så hun kunne komme til at se. Hun sagde imidlertid, at hun ikke kunne se fjernsynet; og bad ham komme under dynen til hende. Hun lå på en måde, så han kun kunne komme ind under dynen nede fra fodenden. Han sagde til hende, at han ikke ville ligge under dynen op ad hende, men gerne ville ligge ved siden af hende. Hun sagde; at hun havde brug for at være dækket af dynen; fordi hun havde ondt i hovedet og ikke kunne tåle lys. Han trak derfor persiennerne for, hvo- refter han rykkede sig ned i fodenden igen. Derfra kravlede han ind under dynen; og kom derfor til at ligge mellem hendes ben. Han ville ikke ligge oven på hende, og han holdt sig derfor oppe med armene. <anonym>F</anonym> slog imidlertid til hans arme og mave; så han ikke kunne holde sig oprejst. Hun trak 0g rev også i ham; så han kom tættere ned mod hende. Det endte med, at han faldt ned oven på hende. Deres læber ramte hinanden, og de begyndte at kysse. Han havde bukser på men som sagt ingen t-shirt. <anonym>F</anonym> havde bluse 0g trusser på. Han mener, at han selv tog sine bukser af. De havde samleje. <anonym>F</anonym> sagde stop; hvorefter han stoppede og kiggede på hende, og så gav hun ham en lussing i ansigtet. Det var først; da hun sagde stop, at han fornemmede, at hun ikke ville alligevel. Han trak sine bukser op og rej- ste sig, hvorefter <anonym>F</anonym> sagde til ham; at hun følte sig voldtaget. Da han hørte ordet voldtaget, gik hans hjerne helt i selvsving. Det tog en helt anden drejning, end han havde regnet med. Hun ville have ham til at skrive i en af de grupper, som de begge var medlemmer af på internettet, at han havde voldtaget hende. Han begyndte at blive svimmel. Han kan ikke huske; om hun nævnte politiet; men hun nævnte sin mor, og at hun ville snakke med hende om det. Han skrev ikke nogen steder, at han havde voldtaget hende. Han besvimede og ramte en kant; som gav ham en stor rift på ryggen: Han mener, at <anonym>F</anonym> stadig var der, da han kom til selv igen. Hun stormede ud fra værelset. Han gik derefter ind til sin mor og fortalte, at <anonym>F</anonym> sag- de, at han havde voldtaget hende. De løb efter <anonym>F</anonym> Han blev endnu mere svimmel og besvimede igen. Han skar sig i sine håndled. Hans mor kom tilbage; og han mener, at hun tog kniven fra ham:. Han fik en beroligen - de pille; så han kunne sove. Da han vågnede op igen, kom politiet 0g an- holdt ham. Han sad fængslet i ca. 1 måned og havde i den periode ingen kontakt med omverdenen. Efter han blev løsladt, kontaktede <anonym>F</anonym> ham i januar. Nogle dage før havde hun sendt ham en venneanmodning på et af de sociale medier. Efter et stykke tid accepterede han anmodningen; 0g de skrev hej til hinanden. Han har senest haft kontakt med <anonym>F</anonym> i marts eller maj måned, hvor hun stod 0g ventede på ham i skolen 0g spurgte, om de skulle komme sammen igen. Det svarede han nej til. <anonym>F</anonym> sagde; at hun ville trække anklagen tilbage, hvis de begyndte at komme sammen igen. Han afviste endnu engang hendes tilbud. Han forsøgte at gå, hvorefter hun begyndte at hive og holde fast i ham. Han ringede til nogle af sine venner for at få dem til at hjælpe ham ud af situationen. Da vennerne kom, gik <anonym>F</anonym> stille 0g roligt væk. Han har ikke længere lyst til at have kontakt med hende, men han hader hende ikke. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret forklarede han; at han ikke kan huske; at han forklarede, at han forsøgte at kysse <anonym>F</anonym> og at hun sagde nej . Han kan heller ikke huske; at hun skulle have bedt ham om at kigge væk, da hun tog bukserne af. Han erindrer ikke; at have forklaret, at han faldt i søvn;, og da han vågnede, var hans lem oppe i hende. Han husker hel - ler ikke at have forklaret, at han fik et chok og trak sit lem ud igen. Han var i chok, da han afgav forklaringen i grundlovsforhøret. Han kan godt have for- klaret sådan i grundlovsforhøret; men det var ikke sådan det foregik. Det er dog korrekt, at hun skubbede sig selv op mod ham. Under samlejet rev hun ham på ryggen. Det var noget hun plejede at gøre, når de havde samleje, hvilket han også forklarede til politiet. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han ikke kan huske, hvor lang tid samlejet varede. Han vil tro, at det varede højst 3 minutter. <anonym>F</anonym> lå med spredte ben, og han kravlede op mellem dem. Hun sagde; at hun ikke havde haft sex i lang tid; 0g de snakkede frem og tilbage om, hvorvidt det skulle ske eller ej. Han havde bukser på, og hun havde trusser på. Hun spredte benene rundt om hans hofter. Han holdt sig oppe over hende i arm- stand. De aftalte, at hvis det udviklede sig til sex, skulle de holde det for dem selv. De var begge to enige om, at hans bukser skulle af. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret om, at <anonym>F</anonym> ikke havde re- vet ham; men forsøgt at presse en bums på hans ryg forklarede han, at han godt kunne huske det med bumsen. Han mener dog også, at han forklarede om de andre rifter. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at hun er mor til <anonym>T</anonym> som bor hos hende. <anonym>T</anonym> var 14 år gammel, 0g <anonym>F</anonym> var 13 år gammel, da de blev kærester. På det tidspunkt havde hun ingen problemer med, at de var kærester, men hun sagde til <anonym>T</anonym> at han ik- ke måtte gå i seng med <anonym>F</anonym> på grund af deres alder. De havde et intenst forhold og kunne slet ikke holde sig fra hinanden. Hvis <anonym>F</anonym> var bange og ikke kunne sove; skulle <anonym>T</anonym> komme over til hende og kramme hende til hun faldt i søvn <anonym>T</anonym> ville hjælpe og beskytte hende. Forholdet udviklede sig til at blive meget turbulent; og det endte med, at de slog op sidste år et par måneder før den pågældende episode. Hun ved ikke helt, hvorfor de slog op. Den pågældende dag var hun kommet hjem omkring kl. 07.30 fra en natte - vagt som sygeplejerske. Hun var træt 0g ville bare sove. Hun kunne se, at der have været en lille fest i hjemmet; idet der stod glas med cola og nogle sko; som ikke var <anonym>Ts</anonym> Hun blev sur og gik op på <anonym>Ts</anonym> værelse, hvor der lå to piger 0g en dreng 0g sov. Hun bad <anonym>T</anonym> om at få dem ud af huset. <anonym>T</anonym> forklarede, at de var nødt til at vente på bussen; hvortil hun svarede, at hun ikke ville høre noget larm; idet hun skulle sove; fordi hun skulle på ar- bejde igen dagen efter. Derefter gik hun i seng. Hun troede, at der kun var de tre på <anonym>T's</anonym> værelse. Hun hørte ikke; at <anonym>F</anonym> kom på besøg. Hun vågnede ca. 1 time; inden <anonym>T</anonym> kom ind på hendes værelse. Hun hørte ingen lyde fra <anonym>T's</anonym> værelse. Hun lyttede til meditationsmusik Pludselig kom <anonym>T</anonym> ind på hendes sove- værelse. Han var helt bleg 0g rystet og sagde; at <anonym>F</anonym> sagde, at han hav- de voldtaget hende. <anonym>T</anonym> prøvede at forklare hende noget, og samtidig hørte hun hoveddøren smække voldsomt. Hun spurgte, hvad det var, hvortil <anonym>T</anonym> svarede, at det var <anonym>F</anonym> Hun havde ikke hørt <anonym>F</anonym> på trapperne. Derefter løb hun efter <anonym>F</anonym> som stoppede op. Hun spurgte <anonym>F</anonym> hvorfor hun havde sagt til <anonym>T</anonym> at han havde voldtaget hende. <anonym>F</anonym> svarede blot, at <anonym>T</anonym> havde løjet hende op i ansigtet, og at han havde været sammen med nogle andre piger. Det var som om, de talte forbi hinanden. Hun spurgte også <anonym>F</anonym> hvorfor hun ikke havde lavet nogen lyd, så vid- net kunne have hørt hende, men <anonym>F</anonym> blev blot ved med at sige, at <anonym>T</anonym> var en løgner 0g at han havde været sammen med nogle andre piger. Hun forklarede <anonym>F</anonym> at de jo ikke var kærester mere. <anonym>F</anonym> sagde, at hun ville tale med sin mor. <anonym>F</anonym> talte ikke på noget tidspunkt om, at hun var blevet voldtaget. <anonym>F</anonym> virkede ikke bange, og hun græd ikke. Hun virke- de derimod sur og kold. Der var intet, der tydede på, at <anonym>F</anonym> skulle have været udsat for noget krænkende. Hun kan ikke huske hvor lang tid, hun tal- te med <anonym>F</anonym> Vidnet blev foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 28. november 2016, hvoraf fremgår følgende: "Hun fortalte, at hun 0g <anonym>T</anonym> havde haft samleje. Hun fortalte afh., at hun ikke længere stolede på <anonym>T</anonym> da han hav- de fortalt hende, at han havde været sammen med to andre piger samme dag. <anonym>F</anonym> sagde, at hun nu ikke længere kunne stole på <anonym>T</anonym> og at hun følte sig udnyttet. Og så havde han i øvrigt voldtaget hende. Afh. spurgte hvorfor hun ikke havde råbt op; da afh. jo lå lige ved siden af <anonym>Ts</anonym> værelse. Det kunne <anonym>F</anonym> ikke rigtig svare på. Afh. forsøgte at få <anonym>F</anonym> til at forklare, hvori volden bestod havde <anonym>T</anonym> slået hende? <anonym>F</anonym> sagde; at <anonym>T</anonym> ikke havde slået hende. Afh. spurgte om, at hun skulle ringe til <anonym>F's</anonym> mor, men <anonym>F</anonym> sagde, at hun selv havde kontaktet sin mor. Vidnet forklarede, at hun ikke kan huske at have forklaret sådan, men hun kan ikke afvise det. Det hun har forklaret i dag, er sådan, som hun husker det. Vidnet forklarede endvidere, at <anonym>T</anonym> var ude af sig selv og ked af det. Han havde forsøgt at skære i sine håndled med en sløv kniv. Han var i chok, 0g de talte ikke mere om det. Hun har set <anonym>F</anonym> efterfølgende og har også talt med hende. <anonym>F</anonym> 0g <anonym>T</anonym> er efterfølgende blevet mere end venner igen. <anonym>F's</anonym> mor har skrevet til hende og fortalt; at <anonym>T</anonym> 0g <anonym>F</anonym> er kærester igen og har et seksuelt forhold. <anonym>Fs</anonym> mor var til at begynde med imod <anonym>Fs</anonym> 08 <anonym>T's</anonym> forhold hvilket <anonym>F</anonym> var meget ked af. Vidnet var til møde hos kommunens fa- milierådgivning sammen med <anonym>F</anonym> dennes mor og <anonym>T</anonym> Under det møde gav <anonym>F's</anonym> mor udtryk for, at hun accepterede, at <anonym>F</anonym> 0g <anonym>T</anonym> havde et seksuelt forhold og fortalte; at hun havde taget <anonym>F</anonym> med til lægen for at få prævention. På et tidspunkt; mens <anonym>F</anonym> 0g <anonym>T</anonym> stadig var kærester, stak de af sam- men. Skolen underrettede hende om, at de var blevet set forlade skolen sam- men og ikke kom tilbage efter et frikvarter. Hun mener, at det var <anonym>F's</anonym> mor; som i den forbindelse ringede til politiet. <anonym>F</anonym> 0g <anonym>T</anonym> blev fundet samme dag, som de var stukket af. <anonym>F's</anonym> mor truede med at anmelde <anonym>T</anonym> for bortførelse. Dagen efter kom SSP og 3 - 4 politibetjente på besøg og talte med <anonym>T</anonym> om, at de ikke skulle være stukket af. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at hun er mor til <anonym>F</anonym> Til at begynde med havde <anonym>F</anonym> 0g <anonym>T</anonym> et godt kæresteforhold, og det virkede som om, de var meget glade for hi - nanden. Efter et stykke tid blev forholdet mere "on and off" , og de havde mange konflikter. Hun vidste godt, at de havde et seksuelt forhold til hinanden. Hun havde for- budt <anonym>F</anonym> at gåi seng med <anonym>T</anonym> Hun havde også talt med <anonym>T</anonym> 0g <anonym>F</anonym> om, at de skulle vente, til <anonym>F</anonym> blev myndig. Hun havde sagt til dem; at hun ville blive meget vred, hvis de gjorde det alligevel. Hun forkla- rede <anonym>T</anonym> at man kan komme i fængsel, hvis man har sex med en mindreå - rig. Hun fandt senere ud af, at de havde haft sex sammen; inden <anonym>F</anonym> blev 15 <anonym>F</anonym> havde det på det tidspunkt psykisk dårligt og havde været gennem et træningsforløb i Slagelse Kommune, hvor hun var tilknyttet en ungeterapeut, ligesom de havde haft en familieterapeut på besøg i hjemmet. <anonym>F</anonym> 0g <anonym>T</anonym> stak af, fordi de fandt ud af, at hun havde fået nys om, at de havde haft sex trods hendes forbud. Hun ringede til politiet, kontaktede <anonym>Ts</anonym> mor 0g skrev på facebook; at de var stukket af. Hun satte en ret stor eftersøgning i gang. <anonym>F</anonym> var kun 14 år og kunne ikke rende alene rundt på gaden. De fandt dem omkring midnat samme dag. <anonym>F</anonym> 0g <anonym>T</anonym> holdt op med at være kærester i september 2016. <anonym>F</anonym> havde ikke lyst til at fortsætte forholdet, fordi det havde været for turbu- lent. <anonym>F</anonym> blev umiddelbart derefter kærester med en anden dreng ved navn <anonym>P1</anonym> <anonym>F</anonym> 0g <anonym>T</anonym> havde samme omgangskreds; og det var hendes opfattel - se, at <anonym>F</anonym> følte sig tvunget til at være sammen med <anonym>T</anonym> også efter de ikke længere var kærester, for at kunne være sammen med vennekredsen. <anonym>F</anonym> har sagt til hende, at hun 0g <anonym>T</anonym> ikke havde sex, fra de slog op, til den pågældende episode i november. Den pågældende dag om morgenen var hun 0g <anonym>F</anonym> hjemme sammen. De skulle til en fødselsdag; men <anonym>F</anonym> ville ikke med og fik lov til at bli- ve hjemme. <anonym>F</anonym> fortalte, at hun 0g <anonym>T</anonym> havde snakket lidt frem og til- bage på Snapchat, og at de havde været lidt uvenner. <anonym>F</anonym> var lidt tryk- ket, fordi hun gerne ville være gode venner med <anonym>T</anonym> på grund af vennerne. <anonym>F</anonym> fortalte hende ikke; at hun havde planer om at besøge <anonym>T</anonym> <anonym>F</anonym> ringede til hende og var ude af den. <anonym>F</anonym> græd meget vold- somt og fortalte, at <anonym>T</anonym> havde voldtaget hende. Hun fortalte, at hun var ta- get på besøg hos <anonym>T</anonym> for at de kunne blive gode venner, 0g at de skulle se en film sammen. <anonym>F</anonym> forklarede hende, at de havde siddet under sam- me tæppe, 0g at <anonym>T</anonym> havde begået et overgreb mod hende. <anonym>T's</anonym> mor var angiveligt hjemme og lå og sov, mens overgrebet foregik. <anonym>F</anonym> var løbet derfra, men var blevet standset af <anonym>Ts</anonym> mor Vidnet 0g vidnets kæreste skyndte sig at køre hjem fra fødselsdagsfesten. På vej hjem ringede hun til <anonym>T's</anonym> mor for at høre, hvad der foregik. <anonym>Ts</anonym> mor fortalte, at der var sket et eller andet mellem <anonym>F</anonym> 0g <anonym>T</anonym> Hun spurgte <anonym>Ts</anonym> mor direkte; om <anonym>T</anonym> havde voldtaget <anonym>F</anonym> hvortil hun svarede bekræftende. <anonym>T's</anonym> mor sagde også, at hun ville gøre hvad som helst for at beskytte sin søn. Vidnet sagde, at det skulle anmeldes med det samme, 0g at de var på vej hjem. De kørte direkte ud på politistationen med <anonym>F</anonym> 0g anmeldte sagen. Dagen efter var <anonym>F</anonym> meget mut 0g sagde ingenting. De havde sagt på voldtægtscentret, at det var meget normalt. <anonym>F</anonym> fortalte hende løbende om, hvad der var sket; og hun deltog også under <anonym>Fs</anonym> afgivelse af for - klaring til politiet. Hun ved, at <anonym>F</anonym> <anonym>T</anonym> har set hinanden i perioden efter episoden. <anonym>F</anonym> har fortalt, at <anonym>T</anonym> tog kontakt til hende igen. Hun kan ikke afvise; at det var <anonym>F</anonym> som tog kontakt til <anonym>T</anonym> <anonym>F</anonym> g <anonym>T</anonym> talte lidt frem 0g tilbage og blev også lidt kærester igen; men hun har indtryk af, at de forsøgte at holde det skjult. De er ikke længere kærester. <anonym>T</anonym> skulle angi - veligt have sagt til <anonym>F</anonym> at han havde manipuleret med hende; 0g at han var ligeglad med hende og kun havde været sammen med hende igen for at undgå at blive dømt:. <anonym>F</anonym> følte sig meget ensom og mistede alle de fælles venner efter episo- den. Hun er blevet kaldt alle mulige grimme ting Vennerne valgte at tro på <anonym>T</anonym> Der har været foretaget afspilning af videoafhøringer af <anonym>F</anonym> Retsmedicinsk Instituts retspatologiske afdeling har foretaget personunder - søgelse af <anonym>F</anonym> og skriver følgende i konklusionen: "Ved undersøgelsen den 27-11-2016 kl. 20.00 af <anonym>F</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> fandtes en efter det oplyste 14-årig pige med alderssvarende udseende. Undersøgte var rolig og virkede villig til un- dersøgelsen. Undersøgte forekom ikke påvirket af alkohol, medicin eller eu- foriserende stoffer. Der fandtes ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, i øjen - lågshuden; i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimhin - den. Af tegn på voldpåvistes en hudafskrabning på højre, 5. finger. Læsio - nen var af ældre dato; opstået ved let stump vold; men om opståelsesmåden i øvrigt kan intet siges. Ved gynækologisk undersøgelse fandtes tre friske udrifter omkring vagina - lindgangen kl. 11, kl. 1 0g kl. 6, svarende til en urskive. Disse læsioner tyder på nylig indtrængen; meget muligt som beskrevet i sagen med finger eller penis. Der fandtes ingen læsioner af lårenes indersider eller endetarmsåbningen. Der sås ingen udrifter, rødme eller blødning i vagina: Ved mikroskopi af sekret fra vaginalindgangen og vagina påvistes ingen sædceller. I tilslutningen til undersøgelsen blev der med undersøgtes accept sikret kindskrab til DNA-profilanalyse . Endvidere blev sikret negleskrab samt fo- retaget aftørring fra ansigtet, halsen; nakken; begge hænder, brysterne; inder- lårene og endebalderne til undersøgelse for DNA. Endelig blev sikret mate - riale fra vaginalindgangen 0g vagina til undersøgelser for sæd og DNA. De ved undersøgelsen sikrede biologiske spor opbevares på Instituttet i 3 måneder, hvorefter de vil blive destrueret. Såfremt politiet ønsker materialet videresendt til analyse; bedes Instituttet givet besked herom inden 3 måne - der. I tilslutning til undersøgelsen blev der ligeledes med undersøgtes informere - de accept sikret blod og urin i bevaring til eventuelt senere retskemisk un- dersøgelse. Dette materiale vil blive opbevaret i 1 år fra undersøgelsesdato - en, hvorefter det vil blive destrueret, såfremt Instituttet ikke har modtaget en skriftlig anmodning om at få prøverne analyseret. Undersøgtes beklædning; inklusiv den sporsikringsdragt hun ankom i, blev sikret i forbindelse med undersøgelsen 0g overdraget til politiet: ' 7 Retsmedicinsk Instituts retspatologiske afdeling har foretaget personunder- søgelse af tiltalte og skriver følgende i konklusionen: "Ved undersøgelsen den 28-11-2016 kl. 01.00 af <anonym>T</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> fandtes en efter det oplyste 15-årige mand med alderssvarende udseende. Undersøgte var rolig 0g medvirkede villigt til un- dersøgelsen. Han forekom ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforise - rende stoffer. Der var ingen tegn på akut psykisk sygdom. Af tegn på vold påvistes hudafskrabninger på venstre side af halsen (1), over højre nøgleben (2,3) 0g på ryggen (4,5). Disse læsioner var friske; opstået ved let stump vold og havde karakter af kradsemærker. Af yderligere tegn på voldpåvistes overfladiske snitsår på begge underar - mes håndfladesider (6,7). Disse læsioner var friske og opstået ved skarp vold, meget muligt selvpåført med køkkenkniv som af undersøgte oplyst. Ved undersøgelsen af de ydre kønsdele påvistes ingen læsioner eller til- smudsninger. I tilslutning til undersøgelsen blev med undersøgtes informerede accept sik - ret kindskrab til DNA-profilanalyse. Der blev endvidere sikret negleskrab samt foretaget aftørring fra ansigtet, nakken; halsen; begge hænder samt pe- nis 0g penishovedet til undersøgelse for DNA. De ved undersøgelsen sikrede biologiske spor opbevares på Instituttet i 3 måneder, hvorefter de vil blive destrueret. Såfremt politiet ønsker materialet videresendt til analyse, bedes Instituttet givet besked herom inden 3 måne - der. I tilslutning til undersøgelsen blev der ligeledes med undersøgtes informere - de accept sikret blod og urin i bevaring til eventuelt senere retskemisk un- dersøgelse. Dette materiale vil blive opbevaret i 1 år fra undersøgelsesdato - en, hvorefter det vil blive destrueret, såfremt Instituttet ikke har modtaget en skriftlig anmodning om at få prøverne analyseret. Undersøgtes beklædning, inklusive t-shirt, bukser; underbukser; sokker samt afklædningsstykket blev sikret og medgivet det medfølgende politi. Undersøgte tog afstand fra selvmordstanker og fremstod ikke akut selv- mordstruet. På grund af nylig selvskadende adfærd tilrådedes undersøgte og dennes mor alligevel at opsøge psykiatrisk skadestue ved lejlighed. De an- gav begge at ville tage imod rådet. Til belysning af tiltaltes personlige forhold er der dokumenteret udtalelse af 24. august 2017 fra Slagelse Kommune og skoleudtalelse af 9. maj 2017. Der er endvidere dokumenteret udtalelse fra Ungesamrådet af 31 marts 2017, hvoraf fremgår følgende blandt andet: "Der er tale om en ung mand med mange ressourcer og kompetencer, og som har et solidt familienetværk i ryggen der støtter op om det videre forløb. <anonym>T</anonym> profiterer allerede af den social pædagogisk støtteordning, der er etab - leret af kommunen; og han udviser stor respekt for den handleplan; der er udarbejdet i den sammenhæng. Ligeledes er <anonym>T</anonym> reflekterende på alvoren i hans kriminelle handling, 0g udviser i den grad parathed til at indgå i et konstruktivt samarbejde med Af- delingen for Børn & Unge 0g andre myndigheder for at komme videre i sit liv. Det er et enigt ungesamråd, der indstiller Til en ungdomssanktion med op- start i fase 2 Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret; at han passer sit arbejde og sin skole og er glad for begge dele ligesom han i sin fritid ny- der at gå til basketball. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet med varetægtsfængsling fra den 28. november 2016 til den 21. december 2016. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelo- vens 8 222. Tilståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i denne del af tiltalen. Efter tiltaltes 0g <anonym>Fs</anonym> samstem - mende forklaringer herom lægges til grund, at <anonym>F</anonym> den pågældende dag var på besøg hos tiltalte, 0g at samleje mel- lem dem fandt sted. <anonym>F</anonym> har afgivet en detaljeret og troværdi - ge forklaring, som på væsentlige punkter støttes af tiltaltes egen forklaring i grundlovsforhøret dagen efter den pågældende episode. Tiltaltes forklaring i grundlovsforhøret og den forklaring, han har afgivet under hovedforhandlin - gen; er væsentligt afvigende. <anonym>F's</anonym> forklaring støttes endvidere af op- lysningerne fra undersøgelsen af tiltalte ved Retsmedicinsk Institut om på - visning af hudafskrabninger på ham og af <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring om, at <anonym>F</anonym> den på- gældende dag grædende ringede og fortalte; at hun var blevet voldtaget af tiltalte, og at vidnet samme dag ved telefonsamtale med tiltaltes mor fik op- lyst; at tiltalte havde voldtaget <anonym>F</anonym> Det er herefter bevist; at tiltalte er skyldig. Retten finder; at sagen bør afgøres med en ungdomssanktion som nærmere bestemt nedenfor; jf. straffelovens $ 74 a og i overensstemmelse med unge - samrådets indstilling med opstart i fase 2. Retten har ved fastsættelse af sanktionen på den ene side lagt vægt på sagens alvorlige karakter 0g på den anden side lagt vægt på tiltaltes meget unge al- der på gerningstidspunktet; oplysningerne om tiltaltes personlige og sociale forhold og på, at tiltalte har været frihedsberøvet under sagen. Thi kendes for ret: <anonym>T</anonym> dømmes til at undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling. Tiltalte skal herun- der i 2 år undergive sig tilsyn af de sociale myndigheder og efter disses nær - mere bestemmelse undergive sig socialpædagogisk behandling i indtil 12 måneder anbringes på en døgninstitution eller et godkendt op holdssted i øvrigt efterkomme pålæg fra de sociale myndigheder om uddannelse og opholdssted, herunder tilbageførsel til eller fortsat anbringelse på sikret afdeling eller døgninstitution eller godkendt opholdssted, inden for den af retten fastsatte længstetid. Længstetiden for ophold i døgninstitution eller godkendt opholdssted fast- sættes til 1 år og 6 måneder; hvoraf højst 12 måneder må være i en sikret af- deling på en døgninstitution for børn og unge. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

317

Byrettens dom blev stadfæstet

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-2424/2017-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

356/22

Seksual forbrydelser; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 13.december 2017 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne Henrik Bitsch, Ib Hounsgaard Trabjerg og Jesper Jarnit (kst.) med domsmænd)_ 20. afd. nr. $-2424-17: Anklagemyndigheden mod (advokat Thomas Fogt; besk.) Næstved Rets dom af 29. august 2017 (2056/2017) er anket af med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse; herunder således at der idømmes en ubetinget fængselsstraf. har taget forbehold for at kræve erstatning eller godtgørelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Der er under hovedforhandlingen foretaget afspilning af videoafhøringer fra den 2 december 2016 og 19. december 2016 af Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet; at skype-samtalen med efterårsferien fandt sted, efter at de havde slået op i september 2016. De kom i denne periode hele tiden op at skændes. Når under samtalen sagde; at hun kunne få ham dømt for noget, ved han ikke; hvad hun mente med det. Han og prøvede at bevare en venskabsrelation til hinanden, efter at de havde slået op. Det var også derfor; at de tog hjem til ham den 27. november 2016. Iperioden efter september 2016 var han seksuelt sammen med gav ikke i forbindelse hermed udtryk for, at hun ikke ville have sex med ham. Han havde også samleje med og han var oprindeligt lige forelskede i hinanden; 0g de gjorde begge dumme ting, feks. da de på et tidspunkt stak af sammen til København. Under episoden den 27. november 2016 rev ham på ryggen; da han faldt ned over hende. Det var normalt for hende at gøre, når de havde samleje. Han stoppede samlejet med havde sagt, at hun havde tænkt sig at melde ham; skar han sig i håndleddene. Han tænkte, at hans liv var slut. Han havde følelsen af, at han ikke kunne vinde, fordi det altid er pigen, man lytter til i sådanne sager. Forløbet på værelset varede i alt t0 til tre timer. De havde været sammen en halv times tid, da tog bukserne af, fordi hun havde det varmt. På dette tidspunkt var de begyndt at småflirte. Han vidste godt; at hun havde et forhold til og han var også skeptisk over for at lade det udvikle sig mellem dem på værelset. Han kom stille og roligt til at ligge mellem ben. Han kærtegnede ikke hendes ben. Han vil tro, at der gik omkring ti minutter, fra han kom til at ligge mellem ben; og indtil de havde samleje. De talte om, at det skulle blive mellem dem, hvis de havde samleje nu. I dette tidsrum oplevede han ikke, at sige fra over for ham to gange. Han har kun hørt sige fra en gang, hvorefter hun gav ham en lussing. Han stoppede herefter samlejet med det samme. sagde umiddelbart efter; at hun havde sagt stop og givet ham en lussing, at han skulle skrive om, hvad der var sket på den Facebook-gruppe; som de deler med nogle andre. Hans mor lå under episoden i værelset to og en halv meter derfra og sOV . Han har ikke kontakt med i dag; De havde senest kontakt i marts eller maj måned 2017. Forskellen mellem hans forklaring i grundlovsforhøret og under hovedforhandlingen skyldes, at han var skræmt og i chok; da grundlovsforhøret fandt sted. Tingene foregik, som han forklarede under hovedforhandlingen i byretten. Han har ikke sendt en video til hvor han kysser en anden pige. da han kom ind på hendes værelse, alene fik sagt; at sagde, at han havde voldta- get hende. nåede ikke at fortælle mere, før hun hørte døren smække; 0g vidnet måtte løbe efter den forbindelse sagde til hende, at til hende at det ikke var rigtigt, at han havde voldtaget Da hun kom tilbage til lejligheden efter at have talt med var ved at skære i sig selv. om ville ske, nu var sket. Hun havde nemlig tidligere advaret til politiet for voldtægt. Hun kan ikke forklare, hvorfor hun først fortæller dette nu under behandlingen af sagen i landsretten. Hendes telefonsamtale med mor var meget vred og råbte. Vidnet fortalte mor, at hun havde været hjemme, 0g at hun ikke havde registreret; at der skulle være sket noget særligt på værelse. har supplerende forklaret blandt andet;, at hun tidligere har sagt til at man kunne komme i fængsel for at have sex med en mindre - årig, men hun har ikke forud for episoden den 27.november 2016 truet med at anmelde til politiet for voldtægt. Det ville være falsk anklage. Hun troede på da hun ringede til hende 0g sagde; at hun var blevet voldtaget. havde på daværende tidspunkt desuden fået en ny kæreste som hun har meget glad for, hvilket yderligere bestyrkede hende i, at talte sandt. Det var først senere, at i flere detaljer forklarede hende, hvad der sket. Kort tid efter telefonsamtalen med mor; der sagde, at der var sket et eller andet mellem vist nok havde taget stoffer hele natten, men at det ikke var nogen undskyldning. havde voldtaget om at lægge ud på en Fa- cebook-gruppe; at han havde voldtaget hende. Det har hun først fundet ud af efter at have læst byrettens dom. Personlige oplysninger Af en opfølgende udtalelse af 7. december 2017 fra Slagelse Kommune fremgår det blandt andet; at tiltalte fortsat er inde i en positiv udvikling. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han efter 10. klasse vil tage en studen - tereksamen. Han vil gerne være sygeplejerske. Han har fået en kæreste. Hun er 16 år. De har kendt hinanden i 5 måneder. Han er glad for sin kontaktperson; fra kommunen. Han fungerer som en slags fader-figur for ham: der er tiltaltes kontaktperson; har om tiltaltes personlige forhold forkla - ret, at efter løsladelsen fra varetægtsfængslingen havde det meget dårligt. I dag lever han imidlertid, som en dreng på 16 år skal leve. Fremadrettet ser han den positive udvik - ling fortsætte. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde; der er anført i dommen; skyldig efter anklageskriftet. Ungesamrådet i Sydsjællands og Lollands Falsters Politi har den 31. marts 2017 i enighed indstillet tiltalte til en ungdomssanktion efter straffelovens $ 74 a med opstart i fase 2 - 5 - Ungdomssanktion er rettet mod personer, der på gerningstiden ikke var fyldt 1 8 år, og som har begået grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet , herunder f.eks. vold tægt. Af forarbejderne til straffelovens § 74 a (lovforslag nr. L 210, Folketings- året 2000 -01), fremgår følgende af pkt. 4.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger: ”For så vidt angår spørgsmålet om afgrænsningen af strafkravet i forhold til målgru ppen for en ungdomssanktion er regeringen enig med ekspertgruppen i, at ungdomssanktionen bør kunne anvendes i sager, hvor domstolene i dag ville idømme en ubetinget fængselsstraf i intervallet fra 30 dage op til ca. 1 år. Regeringen er endvidere enig med ekspertgruppen i, at det ikke bør være udelukket at anvende sanktionen over for unge, der står til en lidt længere fængselsstraf, f.eks. på 1 år og 6 måneder, hvis ungdomssanktionen anses for mere formålstjenlig end almindelig fængselsstraf. Regeringen kan således tiltræde ekspertgruppens overvejelser vedrørende overgrænsen for strafkravet.” Straffen for voldtægt blev senest skærpet ved lov nr. 635 af 8. juni 2016 om ændring af straffeloven ( Skærpelse af straffen for voldtægt og for samleje med et barn und er 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed ). Af forarbejderne til lovændringen (lov- forslag nr. L 98 (A), Folketingsåret 2015 -16) fremgår af pkt. 2. 1.3. i de almindelige be- mærkninger til lovforslaget blandt andet: ”Det foreslås, at der i ndsættes en ny bestemmelse i straffelovens § 216 , som præciserer, at der ved fastsættelse af straffen skal lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovo vertrædelsen. Der lægges med forslaget op til, at der sker en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet for voldtægt, således at straffen i højere grad afspejler den krænkelse af offerets værdighed, integritet og selvbestemmelsesret, der er forbundet me d vol dtægt. Der lægges med forslaget nærmere op til, at der skal ske en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet for tiltvingelse af samleje ved vold eller trussel om vold (§ 216, stk. 1, nr. 1) eller ved hensættelse i en tilstand, i hvilken den p å- gældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen (omfattet af § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led), og for samleje med et barn under 12 år (§ 216, stk. 2) med ge n- nemgående 1 år i forhold til det gældende strafniveau. Det betyder eksempe l- vis, at udgangspunktet for strafudmålingen for en enkeltstående fuldbyrdet overfaldsvoldtægt eller for et enkeltstående fuldbyrdet samleje med et barn u n- der 12 år vil være 3 år og 6 måneders fængsel, hvis der ikke foreligger andre skærpende omstændigheder. Det betyder også, at udgangspunktet for strafu d- målingen for et enkeltstående fuldbyrdet samleje i andre sager om voldtægt ved vold eller trussel om vold - hvis der ikke foreligger andre skærpende omstæ n- digheder - vil være fra ca. 2 år og 6 måneders fængsel til op mod 3 års fæn g- sel.” Bemærkningerne til lovforslaget forholder sig ikke udtrykkeligt til forholdet til straffelo- vens kapital 74 a. Uanset den skærpelse af straffen for voldtægt; der er forudsat ved lov nr. 635 af 8.juni 2016, finder landsretten under hensyn til omstændighederne ved den begåede kriminalitet; den allerede skete varetægtsfængsling i surrogat, tiltaltes meget unge alder og oplysninger - ne om hans personlige forhold; at han bør idømmes ungdomssanktion efter straffelovens $ 74 a på de vilkår, der i overensstemmelse med Ungesamrådets indstilling blev fastsat ved byrettens dom. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 13.december 2017 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne Henrik Bitsch, Ib Hounsgaard Trabjerg og Jesper Jarnit (kst.) med domsmænd)_ 20. afd. nr. $-2424-17: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte (T)</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Thomas Fogt; besk.) Næstved Rets dom af 29. august 2017 (2056/2017) er anket af <anonym>T</anonym> med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse; herunder således at der idømmes en ubetinget fængselsstraf. <anonym>Forurettede (F)</anonym> har taget forbehold for at kræve erstatning eller godtgørelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Der er under hovedforhandlingen foretaget afspilning af videoafhøringer fra den 2 december 2016 og 19. december 2016 af <anonym>F</anonym> Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet; at skype-samtalen med <anonym>F</anonym> efterårsferien fandt sted, efter at de havde slået op i september 2016. De kom i denne periode hele tiden op at skændes. Når <anonym>F</anonym> under samtalen sagde; at hun kunne få ham dømt for noget, ved han ikke; hvad hun mente med det. Han og <anonym>F</anonym> prøvede at bevare en venskabsrelation til hinanden, efter at de havde slået op. Det var også derfor; at de tog hjem til ham den 27. november 2016. Iperioden efter september 2016 var han seksuelt sammen med <anonym>F</anonym> flere gange; 0g det skete på begges initiativ. <anonym>F</anonym> gav ikke i forbindelse hermed udtryk for, at hun ikke ville have sex med ham. Han havde også samleje med <anonym>F</anonym> efter at hun var begyndt at flirte med <anonym>P1</anonym> <anonym>F</anonym> og han var oprindeligt lige forelskede i hinanden; 0g de gjorde begge dumme ting, feks. da de på et tidspunkt stak af sammen til København. Under episoden den 27. november 2016 rev <anonym>F</anonym> ham på ryggen; da han faldt ned over hende. Det var normalt for hende at gøre, når de havde samleje. Han stoppede samlejet med <anonym>F</anonym> straks hun sagde stop. Efter at <anonym>F</anonym> havde sagt, at hun havde tænkt sig at melde ham; skar han sig i håndleddene. Han tænkte, at hans liv var slut. Han havde følelsen af, at han ikke kunne vinde, fordi det altid er pigen, man lytter til i sådanne sager. Forløbet på værelset varede i alt t0 til tre timer. De havde været sammen en halv times tid, da <anonym>F</anonym> tog bukserne af, fordi hun havde det varmt. På dette tidspunkt var de begyndt at småflirte. Han vidste godt; at hun havde et forhold til <anonym>P1</anonym> og han var også skeptisk over for at lade det udvikle sig mellem dem på værelset. Han kom stille og roligt til at ligge mellem <anonym>F's</anonym> ben. Han kærtegnede ikke hendes ben. Han vil tro, at der gik omkring ti minutter, fra han kom til at ligge mellem <anonym>Fs</anonym> ben; og indtil de havde samleje. De talte om, at det skulle blive mellem dem, hvis de havde samleje nu. I dette tidsrum oplevede han ikke, at <anonym>F</anonym> sagde fra over for ham. Han har ikke hørt <anonym>F</anonym> sige fra over for ham to gange. Han har kun hørt <anonym>F</anonym> sige fra en gang, hvorefter hun gav ham en lussing. Han stoppede herefter samlejet med det samme. <anonym>F</anonym> sagde umiddelbart efter; at hun havde sagt stop og givet ham en lussing, at han skulle skrive om, hvad der var sket på den Facebook-gruppe; som de deler med nogle andre. Hans mor lå under episoden i værelset to og en halv meter derfra og sOV . Han har ikke kontakt med <anonym>F</anonym> i dag; De havde senest kontakt i marts eller maj måned 2017. Forskellen mellem hans forklaring i grundlovsforhøret og under hovedforhandlingen skyldes, at han var skræmt og i chok; da grundlovsforhøret fandt sted. Tingene foregik, som han forklarede under hovedforhandlingen i byretten. Han har ikke sendt en video til <anonym>F</anonym> hvor han kysser en anden pige. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at <anonym>T</anonym> da han kom ind på hendes værelse, alene fik sagt; at <anonym>F</anonym> sagde, at han havde voldta- get hende. <anonym>T</anonym> nåede ikke at fortælle mere, før hun hørte døren smække; 0g vidnet måtte løbe efter <anonym>F</anonym> for at komme til at tale med hende. Hun kan ikke huske; om <anonym>F</anonym> den forbindelse sagde til hende, at <anonym>T</anonym> havde voldtaget hende. Efterfølgende sagde <anonym>T</anonym> til hende at det ikke var rigtigt, at han havde voldtaget <anonym>F</anonym> Da hun kom tilbage til lejligheden efter at have talt med <anonym>F</anonym> så hun, at <anonym>T</anonym> var ved at skære i sig selv. <anonym>T</anonym> var ked af, at det, vidnet tidligere havde advaret <anonym>T</anonym> om ville ske, nu var sket. Hun havde nemlig tidligere advaret <anonym>T</anonym> mod at have sex med <anonym>F</anonym> <anonym>Fs</anonym> mor havde således tre gange truet med at anmelde <anonym>T</anonym> til politiet for voldtægt. Hun kan ikke forklare, hvorfor hun først fortæller dette nu under behandlingen af sagen i landsretten. Hendes telefonsamtale med <anonym>Fs</anonym> mor fandt sted en til to timer efter episoden. <anonym>F's</anonym> mor var meget vred og råbte. Vidnet fortalte <anonym>F's</anonym> mor, at hun havde været hjemme, 0g at hun ikke havde registreret; at der skulle være sket noget særligt på <anonym>Ts</anonym> værelse. <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret blandt andet;, at hun tidligere har sagt til <anonym>T</anonym> at man kunne komme i fængsel for at have sex med en mindre - årig, men hun har ikke forud for episoden den 27.november 2016 truet med at anmelde <anonym>T</anonym> til politiet for voldtægt. Det ville være falsk anklage. Hun troede på <anonym>F</anonym> da hun ringede til hende 0g sagde; at hun var blevet voldtaget. <anonym>F</anonym> lød oprigtig. <anonym>F</anonym> havde på daværende tidspunkt desuden fået en ny kæreste som hun har meget glad for, hvilket yderligere bestyrkede hende i, at <anonym>F</anonym> talte sandt. Det var først senere, at <anonym>F</anonym> i flere detaljer forklarede hende, hvad der sket. Kort tid efter telefonsamtalen med <anonym>F</anonym> ringede hun til <anonym>T's</anonym> mor; der sagde, at der var sket et eller andet mellem <anonym>T</anonym> 0g <anonym>F</anonym> 0g at <anonym>T</anonym> vist nok havde taget stoffer hele natten, men at det ikke var nogen undskyldning. <anonym>Ts</anonym> mor bekræftede også, at <anonym>T</anonym> havde voldtaget <anonym>F</anonym> <anonym>F</anonym> har ikke fortalt til hende, at hun skulle have bedt <anonym>T</anonym> om at lægge ud på en Fa- cebook-gruppe; at han havde voldtaget hende. Det har hun først fundet ud af efter at have læst byrettens dom. Personlige oplysninger Af en opfølgende udtalelse af 7. december 2017 fra Slagelse Kommune fremgår det blandt andet; at tiltalte fortsat er inde i en positiv udvikling. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han efter 10. klasse vil tage en studen - tereksamen. Han vil gerne være sygeplejerske. Han har fået en kæreste. Hun er 16 år. De har kendt hinanden i 5 måneder. Han er glad for sin kontaktperson; <anonym>P3</anonym> fra kommunen. Han fungerer som en slags fader-figur for ham: <anonym>P2</anonym> der er tiltaltes kontaktperson; har om tiltaltes personlige forhold forkla - ret, at <anonym>T</anonym> efter løsladelsen fra varetægtsfængslingen havde det meget dårligt. I dag lever han imidlertid, som en dreng på 16 år skal leve. Fremadrettet ser han den positive udvik - ling fortsætte. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde; der er anført i dommen; skyldig efter anklageskriftet. Ungesamrådet i Sydsjællands og Lollands Falsters Politi har den 31. marts 2017 i enighed indstillet tiltalte til en ungdomssanktion efter straffelovens $ 74 a med opstart i fase 2 - 5 - Ungdomssanktion er rettet mod personer, der på gerningstiden ikke var fyldt 1 8 år, og som har begået grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet , herunder f.eks. vold tægt. Af forarbejderne til straffelovens § 74 a (lovforslag nr. L 210, Folketings- året 2000 -01), fremgår følgende af pkt. 4.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger: ”For så vidt angår spørgsmålet om afgrænsningen af strafkravet i forhold til målgru ppen for en ungdomssanktion er regeringen enig med ekspertgruppen i, at ungdomssanktionen bør kunne anvendes i sager, hvor domstolene i dag ville idømme en ubetinget fængselsstraf i intervallet fra 30 dage op til ca. 1 år. Regeringen er endvidere enig med ekspertgruppen i, at det ikke bør være udelukket at anvende sanktionen over for unge, der står til en lidt længere fængselsstraf, f.eks. på 1 år og 6 måneder, hvis ungdomssanktionen anses for mere formålstjenlig end almindelig fængselsstraf. Regeringen kan således tiltræde ekspertgruppens overvejelser vedrørende overgrænsen for strafkravet.” Straffen for voldtægt blev senest skærpet ved lov nr. 635 af 8. juni 2016 om ændring af straffeloven ( Skærpelse af straffen for voldtægt og for samleje med et barn und er 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed ). Af forarbejderne til lovændringen (lov- forslag nr. L 98 (A), Folketingsåret 2015 -16) fremgår af pkt. 2. 1.3. i de almindelige be- mærkninger til lovforslaget blandt andet: ”Det foreslås, at der i ndsættes en ny bestemmelse i straffelovens § 216 , som præciserer, at der ved fastsættelse af straffen skal lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovo vertrædelsen. Der lægges med forslaget op til, at der sker en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet for voldtægt, således at straffen i højere grad afspejler den krænkelse af offerets værdighed, integritet og selvbestemmelsesret, der er forbundet me d vol dtægt. Der lægges med forslaget nærmere op til, at der skal ske en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet for tiltvingelse af samleje ved vold eller trussel om vold (§ 216, stk. 1, nr. 1) eller ved hensættelse i en tilstand, i hvilken den p å- gældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen (omfattet af § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led), og for samleje med et barn under 12 år (§ 216, stk. 2) med ge n- nemgående 1 år i forhold til det gældende strafniveau. Det betyder eksempe l- vis, at udgangspunktet for strafudmålingen for en enkeltstående fuldbyrdet overfaldsvoldtægt eller for et enkeltstående fuldbyrdet samleje med et barn u n- der 12 år vil være 3 år og 6 måneders fængsel, hvis der ikke foreligger andre skærpende omstændigheder. Det betyder også, at udgangspunktet for strafu d- målingen for et enkeltstående fuldbyrdet samleje i andre sager om voldtægt ved vold eller trussel om vold - hvis der ikke foreligger andre skærpende omstæ n- digheder - vil være fra ca. 2 år og 6 måneders fængsel til op mod 3 års fæn g- sel.” Bemærkningerne til lovforslaget forholder sig ikke udtrykkeligt til forholdet til straffelo- vens kapital 74 a. Uanset den skærpelse af straffen for voldtægt; der er forudsat ved lov nr. 635 af 8.juni 2016, finder landsretten under hensyn til omstændighederne ved den begåede kriminalitet; den allerede skete varetægtsfængsling i surrogat, tiltaltes meget unge alder og oplysninger - ne om hans personlige forhold; at han bør idømmes ungdomssanktion efter straffelovens $ 74 a på de vilkår, der i overensstemmelse med Ungesamrådets indstilling blev fastsat ved byrettens dom. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>T</anonym> stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

318

Sag om sagsøgers patent DK 178527 B1 er gyldigt, og i givet fald, om sagsøgtes produkt Hinge-Lok krænker dette patent og patent DK 177599 B1 (stridspatenterne). Dommen er en delafgørelse.

Endelig

Civilsag

Sø- og Handelsretten

BS-37155/2020-SHR

Almindelig civil sag

1. instans

191/22

Ophavsret og eneret;

Forbud;

Sagsøger - GLOBAL GRAVITY ApS; Sagsøgte - Enelift ApS; Dommer - Mads Bundgaard Larsen; Advokat - Kenneth Kvistgaard-Aaholm; Advokat - Lisbeth Elmgaard Sørensen; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

35.250.000,00 kr.

SØ-OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 1. februar 2022 Sag BS-37155/2020-SHR Global Gravity ApS (advokat Kenneth Kvistgaard-Aaholm) mod Enelift ApS (advokat Lisbeth Elmgaard Sørensen) Denne afgørelse er truffet af vicepræsident Mads Bundgaard Larsen og de sagkyndige medlemmer Peter Kim Jensen og Mikkel Roed Trier. Sagens baggrund og parternes påstande Sagens hovedspørgsmål er, om Global Gravity ApS’ patent DK 178527 B1 er gyldigt, og i givet fald om Enelift ApS’ produkt Hinge-Lok krænker dette pa-tent og patent DK 177599 B1 (stridspatenterne). Sagen er anlagt den 24. september 2020. Denne afgørelse er en delafgørelse, som omfatter spørgsmålet om krænkelse og det selvstændige spørgsmål om ugyldighed i henhold til rettens beslutning af 24. marts 2021 om særskilt og forlods behandling af disse spørgsmål. Parterne er enige om, at dette betyder, at Global Gravitys påstand 4 (en betalingspåstand) ikke har været omfattet af den mundtlige delforhandling, som ligger til grund for nærværende afgørelse. Parterne er imidlertid uenige om, hvorvidt sagsøgers påstand 1-3 er omfattet af rettens beslutning om særskilt forhandling og afgørelse eller ej. 2 Sagsøgeren, Global Gravity ApS , har nedlagt følgende påstande: 1. Enelift ApS forbydes at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller an- vende produktet afbilledet i bilag 11 og bilag 27, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe patent DK 177599 B1 er i kraft. 2. Enelift ApS forbydes at levere eller tilbyde nogen produktet afbilledet i bilag 7, i Danmark til brug med pakker med mindst et ufuldstændigt lag, der omfatter mindst ét eller flere rør-emner med en længde, der er forskellig i forhold til ét eller flere øvrige rør-emner som vist i bilag 28, så længe patent DK 178527 B1 er i kraft. 3. Enelift ApS tilpligtes i Danmark at tilbagekalde og destruere alle pro- dukter omfattet af påstand 1 og 2. 4. Enelift ApS skal betale 1.500.000 kr. til Global Gravity ApS med betaling af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, og indtil betaling sker. Over for Enelift ApS’ selvstændige påstand om ugyldighed har Global Gravity ApS nedlagt påstand om frifindelse. Sagsøgte, Enelift ApS, har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindel-se. Enelift ApS har derudover nedlagt selvstændig påstand om, at patent DK 178527 B1 kendes ugyldigt. Oplysningerne i sagen Sagens parter Global Gravity ApS er stiftet i september 2011 af Person 1. Selskabets for-mål er at levere specialiserede transportløsninger til transport af borerør og tu-bing i offshore-industrien, herunder produktet TubeLock. Selskabets direktør er Person 2. Enelift ApS (tidligere Global Offshore ApS) er stiftet den 22. oktober 2009. Sel- skabets registrerede formål er handel med og distribution af produkter til olie- industrien eller hermed beslægtet virksomhed. Selskabets direktør er Person 3. De påberåbte patenter 3 Global Gravity ApS har under sagen påberåbt sig patent DK 177599 B1 (‘599- patentet) og DK 178527 B1 (‘527-patentet). Enelift ApS har nedlagt påstand om, at ‘527-patentet er ugyldigt. Stridspatent DK 177599 B1 Global Gravity ApS fik den 18. november 2013 med prioritetsdato den 24. janu-ar 2011 udstedt ‘599-patentet på et transportbeslag. Af patentets krav 1 fremgår følgende: ” 1. Transportbeslag egnet for sikring af langstrakte emner (2) under transport og opbevaring, hvor et transportbeslag omfatter i det mindste to sæt af profilbjælker (3, 5, 7), hvor et sæt profilbjælker (3, 5, 7) i det mindste omfatter to eller f1ere profilbjælker (3, 5, 7), hvor hver profilbjælke (3, 5, 7) omfatter en første ende og en anden ende, en underside (11), en overside (13) og to sideflader (25), hvor der i det mindste på undersiden (11) og gen-nem de to sideflader (25) er arrangeret et antal tværgående udsparinger (10) for anlæg mod og delvis oms1utning af de nævnte langstrakte emner (2), hvor et sæt profilbjælker (3, 5, 7) omfatter mindst to profilbjælker (3, 5, 7), nemlig en første og en anden profilbjælke (3, 5), hvor en første profilb-jælke (3), i det mindste omfatter sammenføjningsmidler (9, 31, 32) som er tilgængelige fra oversiden (13), og hvor en anden profilbjælke (5) er indret-tet for placering umiddelbart over den første profilbjælke (3), og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmidler (8) for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler (9, 31, 32) i den første profilbjælkes overside (13), kendetegnet ved, at de nævnte profilbjælker (3, 5, 7) omfatter en langsgående central del (22) med en første indvendig væg (15) og en an-den indvendig væg (17), hvor den langsgående centrale del (22) udgøres af den første og den anden indvendige væg (15, 17), en forside og en bagside, hvor der fra forsiden og bagsiden strækker sig henholdsvis to nedadven-dende flanger (24) og to opadvendende flanger (23), der således sammen med den nævnte forside og bagside danner profilbjælkens sideflader (25), hvor der ved profilbjælkens overside (13) er dannet et antal tværgående udsparinger (12) igennem de opadvendende flanger (23), hvor dybden af de nævnte tværgående udsparinger (12) er mindre end dybden af de tvær-gående udsparinger (10) igennem de nedadvendende flanger (24) ved un-dersiden (11). ” Patentets figur 1 ser ud som følger: 4 Om opfindelsens område, baggrund og formål mv. fremgår følgende af pa- tentskriftet: ”Transportbeslag Opfindelsens område Den foreliggende opfindelse angår et transportbeslag egnet for sikring af langstrakte emner under transport og opbevaring, hvor et transportbeslag omfatter i det mindste to sæt af profilbjælker, hvor et sæt profilbjælker i det mindste omfatter to eller flere profilbjælker, hvor hver profilbjælke omfat-ter en første ende og en anden ende, en underside, en overside og to side-flader, hvor der i det mindste på undersiden og gennem de to sideflader er arrangeret et antal tværgående udsparinger for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte emner, hvor et sæt profilbjælker om- fatter mindst to profilbjælker, nemlig en første og en anden profilbjælke, hvor en første profilbjælke, i det mindste omfatter sammenføjningsmidler, som er tilgængelige fra oversiden, og hvor en anden profilbjælke er indret-tet for placering umiddelbart over den første profilbjælke, og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmidler for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler i den første profilbjælkes overside. Opfindelsens baggrund Inden for eksempelvis olieindustrien er det almindeligt kendt at skulle håndtere langstrakte emner såsom lange cylindriske rør. Sådanne rør kan eksempelvis være borerør eller casingrør, der i en ende er med et udven-digt gevind og i den anden ende er forsynet med et modsvarende indven-digt gevind. Det er således muligt at sammenføje sådanne rør i en i prin-cippet uendelig lang rørstreng. For at kunne danne en sådan rørstreng er der et behov for at have et ikke uanseeligt antal rør til rådighed. For at sikre sikkerheden under transport og under opbevaring af sådanne rør er der gennem tiden udviklet forskellige former for containere og/eller trans- portrammer, hvor rørene er mere eller mindre fikseret og dermed sikret 5 mod utilsigtet at rulle eller på anden vis forskydes. Med sådanne løsninger er det muligt at stable indtil flere pakker af rør i transportrammer oven på hinanden og ved siden af hinanden. Samtidig er det markant lettere at håndtere disse transportrammer med kranudstyr, da en transportramme er en meget veldefineret størrelse, hvori de enkelte rør er fikseret. Der er såle-des ikke risiko for, at en stak rør forskydes og udsætter personale for fare. … Endvidere er det med de kendte løsninger ikke muligt at trille rør i det øverste lag af en pakke på den pågældende pakke eller til den pakke, der er placeret ved siden af den pågældende pakke med rør. Dette kan ofte være nødvendigt og fordelagtigt, da de respektive pakker med rør således kan anvendes fra oven og ned, uanset om der er tale om en, to, tre eller flere pakker, der er placeret ved siden af hinanden. Årsagen til, at rør ikke umiddelbart kan trilles på toppen af en pakke og muligvis til en anden pakke er, at profilbjælkeme er udført med udsparinger, hvori rørene er pla- ceret. Dette er nødvendigt for, at hele pakken af rør ikke skal blive alt for ustabil, når pakken løsnes ved, at de lange bolte, der forbinder den øverste profilbjælke med den nederste profilbjælke, fjernes. Såvel bolte, beslag som profilbjælker skal endvidere fjernes og opbevares i adskilt stand, hvilket besværliggør arbejdsprocessen yderligere. Opfindelsens formål Det er formålet med opfindelsen at angive et transportbeslag for opbeva-ring og transport af langstrakte emner, der eksempelvis kan være massive rørformede emner, borerør eller casingrør eller andre typer af langstrakte profilemner. I det følgende vil begrebet rør og emner blive anvendt som en fælles betegnelse for de ovenfor nævnte typer af langstrakte emner, uden at emnet nødvendigvis behøver at være et rør. Sådanne emner kan eksempel-vis anvendes i forbindelse med boring efter olie, hvor behovet for plads under såvel transport som under opbevaring er minimeret, hvor rø- rene kan frigøres fra transportbeslaget på en sikker og forsvarlig måde, og hvor muligheden for manuel håndtering af de enkelte rør er øget i forhold til den kendte teknik. Beskrivelse af opfindelsen Opfindelsen angår som nævnt ovenfor et transportbeslag egnet for sikring af langstrakte emner under transport og opbevaring. Det nye ved et trans-portbeslag ifølge opfindelsen er, at de nævnte profilbjælker omfatter en langsgående central del med en første indvendig væg og en anden indven-dig væg, hvor den langsgående centrale del udgøres af den første og den anden indvendige væg, en forside og en bagside, hvor der fra forsiden og bagsiden strækker sig henholdsvis to nedadvendende flanger og to opadvendende flanger, der således sammen med den nævnte forside og bagside danner profilbjælkens sideflader, hvor der ved profilbjælkens overside er dannet et antal tværgående udsparinger igennem de opadven-dende flanger, hvor dybden af de nævnte tværgående udsparinger er min- 6 dre end dybden af de tværgående udsparinger igennem de nedadvenden-de flanger ved undersiden. Som nævnt indledningsvist er der således tale om, at hvert lag af rør eller langstrakte emner er omsluttet af i det mindste to sæt af profilbjælker, hvor to profilbjælker er indbydes fikseret til hinanden med de omtalte sammen-føjningsmidler. Hvert lag af langstrakte emner er på denne måde individu-elt fikseret, og derfor er det kun det øverste lag i en pakke af langstrakte emner, der kan løsnes. … Ved at have en mindre dybde på de øverste end på de nederste tværgående udsparinger opnås der en øget mulighed for at flytte de rørformede emner manuelt fra en position til en anden position uden det store besvær. Det faktum, at der er udsparinger, vil sikre, at et rørformet emne ikke uden vi-dere vil kunne rulle på oversiden af profilbjælkerne, da et rørformet emne vil bremses af de omtalte udsparinger, men på grund af den ringere dybde vil det være markant lettere manuelt at rulle et rørformet emne på en profilbjælke ifølge opfindelsen end på de kendte varianter. Ofte vil rørfor-mede emner i form af borerør eller casingrør blive håndteret maskinelt med en såkaldt ”pipe gripper” , der typisk betjenes med en hydraulisk kran, men det er ganske almindeligt, at en person er til stede og manuelt sørger for at bringe et borerør eller casingrør i position til den omtalte ”pipe gripper” . … Detaljeret beskrivelse af opfindelsen I fig. 1 Vises en pakke 1 med seks langstrakte rørformede emner 2 set ind fra enden. Pakken 1 omfatter et transportbeslag ifølge opfindelsen og består af en første profilbjælke 3, der er arrangeret under et første lag 4 af rørfor-mede emner 2, en anden profilbjælke 5, der er arrangeret under et andet lag 6 af rørformede emner 2 og en tredje profilbjælke 7, der er arrangeret over det andet lag 6 af rørformede emner 2. De respektive profilbjælker 3, 5, 7 er ens og er fikseret til hinanden med delvist synlige nedadragende sammen-føjningsmidler 8 og ikke synlige øverste sammenføjningsmidler 9 (se fig. 4). I profilbjælkerne er der tværgående udsparinger 10 med en størrelse ved undersiden ll og tværgående udsparinger 12 med en anden størrelse ved oversiden 13, som begge i den Viste variant modsvarer diameteren på de rørformede emner 2. Fig. 2 Viser tre pakker 1 af langstrakte rørformede emner 2, der er anbragt i transportbeslag. Disse transportbeslag omfatter hver to sæt 14 af profilb-jælker 3, 5, 7. Pakkerne 2 er placeret oven på hinanden, og som det fremgår af fig. 2, lader pakkerne 2 sig stable helt tæt under forudsætning af, at de respektive pakker 2 forskydes med en afstand, der er en anelse større end bredden af en profilbjælke 3, 5, 7. Da profilbjælkerne 3, 5, 7 er ens, passer de ikke synlige udsparinger 10 ved undersiden ll af profilbjælken 3 ned 7 over de rørformede emner 2 i det øverste lag 6 i en anden pakke 2. På samme måde passer de rørformede emner 2 i det nederste lag 4 i en af de øverste pakker 2 ned i de tværgående og ikke synlige udsparinger 12 ved oversiden 13 af profilbjælkerne 7. ‘599-patentet blev udstedt på baggrund af en patentansøgning indleveret af Pa- trade A/S til Patent- og Varemærkestyrelsen den 1. december 2011. Global Gravity ApS har opdelt ‘599-patentets krav 1 i følgende kravelementer: ” Kravselement Beskrivelse 1 Transportbeslag egnet for sikring af langstrakte emner (2) under transport og opbevaring, 2 hvor et transportbeslag omfatter i det mindste to sæt af profilb- jælker (3, 5, 7), 3 hvor et sæt profilbjælker (3, 5, 7) i det mindste omfatter to eller flere profilbjælker (3, 5, 7), 4 hvor hver profilbjælke (3, 5, 7) omfatter en første ende og en anden ende, en underside (11), en overside (13) og to sideflader (25), 5 hvor der i det mindste på undersiden (11) og gennem de to side- flader (25) er arrangeret et antal tværgående udsparinger (10) for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte emner (2), 6 hvor et sæt profilbjælker (3, 5, 7) omfatter mindst to profilbjæl-ker (3, 5, 7), nemlig en første og en anden profilbjælke (3, 5), 7 hvor en første profilbjælke (3), i det mindste omfatter sammen- føjningsmidler (9, 31, 32) som er tilgængelige fra oversiden (13), og 8 hvor en anden profilbjælke (5) er indrettet for placering umid- delbart over den første profilbjælke (3), og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmidler (8) for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler (9, 31, 32) i den første profilbjæl- kes overside (13), kendetegnet ved, at 9 de nævnte profilbjælker (3, 5, 7) omfatter en langsgående central del (22) med en første indvendig væg (15) og en anden indvendig væg (17), 10 hvor den langsgående centrale del (22) udgøres af den første og den anden indvendige væg (15, 17), en forside og en bagside, 11 hvor der fra forsiden og bagsiden strækker sig henholdsvis to nedadvendende flanger (24) og to opadvendende flanger (23), der således sammen med den nævnte forside og bagside danner profilbjælkens sideflader (25), 12 hvor der ved profilbjælkens overside (13) er dannet et antal tvær- gående udsparinger (12) igennem de opadvendende flanger (23), 8 13 hvor dybden af de nævnte tværgående udsparinger (12) er min-dre end dybden af de tværgående udsparinger (10) igennem de nedadvendende flanger (24) ved undersiden (11). …” Enelift ApS har som bilag K fremlagt ”Written Opinion” af 17. april 2012 udar- bejdet af International Searching Authority, hvoraf fremgår blandt andet: ”Novelty D1 discloses a transport device for securing elongated items (i.e. tubes). D1 does not disclose that the semicircular recesses (64, 70, 96, 98, 114) could be different (see abstract and figures 3, 4). Consequently, claim 1 (and the depending claims 2 – 10) is novel with re-spect to D1 D2 discloses a transport device for securing elongated items. This device does not have two upwardly facing flanges and two downwardly extend-ing flanges (see abstract and fig.3). Consequently, claim 1 (and the depending claims 2 – 10) is novel with re-spect to D2…” Stridspatent DK 178527 B1 Global Gravity ApS fik den 23. maj 2016 udstedt ‘527-patentet på irregulære rørpakker med ufuldstændige lag med følgende patentkrav nr. 1 og 8: ”PATENTKRAV 1. Pakke for transport og opbevaring af langstrakte rør-emner, særligt bore-rør og casingrør, hvor pakken omfatter dels et antal langstrakte rør-emner og dels et transportbeslag, hvor det nævnte transportbeslag omfatter i det mindste to sæt profilbjælker, hvor hver profilbjælke omfatter en første ende og en anden ende, en underside, en overside med en given bredde og to si-deflader, hvor der på såvel underside som på oversiden og gennem de to sideflader er arrangeret et antal tværgående udsparinger for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte rør-emner, hvor et sæt profilb-jælker omfatter mindst to profilbjælker, nemlig en første og en anden pro-filbjælke, hvor en første profilbjælke, i det mindste omfatter sammenføj-ningsmidler som er tilgængelige fra oversiden, og hvor en anden profilb-jælke er indrettet for placering umiddelbart over den første profilbjælke, og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmidler for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler i den første profilbjælkes overside, hvor en pakke er opbygget af i det mindste: - to første profilbjælker placeret parallelt og i ét første plan, 9 - et antal langstrakte rør-emner placeret i et første lag i de tværgående udsparinger på de mindst to første profilbjælkers overflade, - en anden profilbjælke placeret i et andet plan og direkte over hver af de første profilbjælker, hvorved en første og en anden profilbjælke fikseres omkring et antal langstrakte røremner, hvor de nævnte udsparinger i profilbjælkerne har dimensioner, der modsvarer specifikke diametre på de langstrakte rør-emner, kendetegnet ved, at den nævnte pakke omfatter mindst ét ufuld-stændigt lag af langstrakte rør-emner, hvor det mindst ene ufuldstændige lag omfatter mindst ét eller flere rør-emner med en længde, der er forskel-lig i forhold til ét eller flere øvrige rør-emner i den nævnte pakke. … 8. Fremgangsmåde til pakning af langstrakte rør-emner, særligt borerør og casingrør, hvor pakken omfatter dels et antal langstrakte rør-emner og dels et transportbeslag, hvor det nævnte transportbeslag omfatter i det mindste to sæt profilbjælker, hvor hver profilbjælke omfatter en første ende og en anden ende, en underside, en overside med en given bredde og to sidefla-der, hvor der på såvel underside som på oversiden og gennem de to side-flader er arrangeret et antal tværgående udsparinger for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte rør-emner, hvor et sæt profilb-jælker omfatter mindst to profilbjælker, nemlig en første og en anden pro- filbjælke, hvor en første profilbjælke, i det mindste omfatter sammenføj-ningsmidler som er til gængelige fra oversiden, og hvor en anden profilb-jælke er indrettet for placering umiddelbart over den første profilbjælke, og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmidler for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler i den første profilbjælkes overside, hvor den nævnte fremgangsmåde i det mindste omfatter følgende fremgangsmådetrin: - placering af mindst to første profilbjælker parallelt og i ét første plan, - placering af et antal ensartede langstrakte emner i et første lag i de tværgående udsparinger på de mindst to første profilbjælkers over-flade, - placering af en anden profilbjælke i et andet plan og direkte over hver af de første profilbjælker, hvorved en første og en anden pro-filbjælke fikseres omkring et antal langstrakte røremner, hvor de nævnte udsparinger i profilbjælkerne har dimensioner, der mod-svarer specifikke diametre på de langstrakte rør-emner, kendeteg-net ved, at den nævnte fremgangsmåde i det mindste omfatter føl-gende yderligere fremgangsmådetrin: - placering af rør-emner med en kortere længde end de nævnte langstrakte rør-emner i visse af de nævnte udsparinger. …” 10 Opfindelsen er illustreret ved blandt andet følgende figurer: Om opfindelsens område, baggrund og formål mv. fremgår følgende af pa- tentskriftet: ”Opfindelsens baggrund Inden for eksempelvis olieindustrien er det almindeligt kendt at skulle håndtere langstrakte emner såsom lange cylindriske rør. Sådanne rør kan eksempelvis være borerør eller casingrør, der i en ende er med et udven-digt gevind og i den anden ende er forsynet med et modsvarende indven-digt gevind. Det er således muligt at sammenføje sådanne rør i en i prin-cippet uendelig lang rørstreng. For at kunne danne en sådan rør-streng er der et behov for at have et ikke uanseeligt antal rør til rådighed. For at sikre sikkerheden under transport og under opbevaring af sådanne rør er der gennem tiden udviklet forskellige former for containere og/eller trans- portrammer, hvor rørene er mere eller mindre fikseret og dermed sikret mod utilsigtet at rulle eller på anden vis forskydes. Med sådanne løsninger er det muligt at stable indtil flere pakker af rør i transportrammer oven på hinanden og ved siden af hinanden. Samtidig er det markant lettere at 11 håndtere disse transportrammer med kranudstyr, da en transportramme er en meget veldefineret størrelse, hvori de enkelte rør er fikseret. Der er såle-des ikke risiko for, at en stak rør forskydes og udsætter personale for fare. … Opfindelsens formål Det er formålet med opfindelsen at angive såvel en fremgangsmåde for op-bevaring og transport af borerør og/eller casingrør i form af langstrakte emner, som en pakkefor opbevaring og transport af borerør eller casingrør eller andre typer af langstrakte profilemner, hvor der særligt er fokus på ir-regulære pakker, der omfatter irregulære eller uens emner, der pakkes, op-bevares og/eller transporteres som standard emner. I det følgende vil begrebet rør-emner blive anvendt som en fælles betegnel-se for de ovenfor nævnte langstrakte emner. Sådanne emner kan eksempel-vis anvendes i forbindelse med boring efter olie, hvor behovet for plads under såvel transport som under opbevaring er minimalt, hvor rørene kan frigøres fra transportbeslaget på en sikker og forsvarlig måde, og hvor mu-ligheden for manuel håndtering af såvel de enkelte rør og en pakke med emner, er øget i forhold til den kendte teknik, samtidig med at der altså kan håndteres irregulære pakker med såvel fuldstændige som ufuldstændige lag af rør-emner. Hidtil har sådanne pakker med rør-emner alene været anvendt som fuldstændige og regulære pakker, hvor pakkerne omfatter et bestemt antal rør-emner svarende til det som pakken er konstrueret til. Beskrivelse af opfindelsen … Der er således tale om, at hvert lag af rør eller emner er omsluttet af to pro- filbjælker, hvor disse to profilbjælker er indbyrdes fikseret til hinanden med de omtalte sammenføjningsmidler. Hvert lag er på denne måde indi-viduelt fikseret, og derfor er det kun det øverste lag i en pakke af langstrak-te emner, der kan løsnes. Det nye ved en pakke ifølge opfindelsen er, at den nævnte pakke omfatter mindst ét ufuldstændigt lag af langstrakte rør-emner, hvor det mindst ene ufuldstændige lag omfatter mindst ét eller flere rør-emner med en længde, der er forskellig i forhold til ét eller flere øvrige rør-emner i den nævnte pakke. I den forbindelse skal det forstås, at et fuldstændigt lag af rør-emner omfatter rør-emner med en ensartet længde og som alle har samme ydre diameter, hvor der er rør-emner placeret i samtlige tværgående udsparin-ger i de nævnte profilbjælker. Herved opnås en optimal og indtil nu nød-vendig stabilitet i den samlede pakke. En pakke med fuldstændige lag af rør-emner som nævnt ovenfor er en mere eller mindre standardiseret en-hed, der er sikkerhedsgodkendt som en samlet og fuldstændig enhed. 12 Der er dog til tider visse situationer, hvor en pakke med færre eller endda med flere rør-emner end en standardpakke omfatter, er fordelagtig. Denne mulighed opnås med en pakke ifølge opfindelsen og er særligt anvendelig i forbindelse med fremsendelse og/eller opbevaring af et meget specifikt an-tal rør-emner og i forbindelse med returnering af overskydende eller be-skadigede rør-emner fra en rig. I en pakke ifølge opfindelsen kan rør-emner med forskellige længder pakkes i en pakker, der eventuelt omfatter rør-emner af standard længde. Der kan endvidere også være tale om en pakker med et standardiseret antal profilbjælker, men hvor hele eller dele af de respektive lag af rør-emner er ufuldstændige, men pakket ifølge opfindel-sen. De forskellige muligheder bil blive forklaret nærmere i det følgende. Opfindelsen omfatter endvidere en pakke for transport og opbevaring af langstrakte rør-emner, hvor det nævnte ufuldstændige lag omfatter en eller flere langstrakte rør- emner, der er placeret i tværgående udsparinger og imellem en profilbjælke i ét plan og en profilbjælke i ét andet plan, hvor hvert langstrakte rør-emne i det mindste er placeret i to sæt profilbjælker. En pakke kan eksempelvis omfatte et transportbeslag med fire sæt af pro-filbjælker, hvor visse rør-emner strækker sig gennem alle fire sæt af profilb-jælker, mens andre kortere rør-emner alene strækker sig gennem mindst to sæt af profilbjælker. De profilbjælker, hvis udsparinger ikke fyldes af rør-emner kan enten udfyldes af rør-attrapper eller af yderligere rør-emner med en kortere længde end de øvrige rør-emner. De ufuldstændige lag kan være arrangeret i sæt af profilbjælker, der er fikseret til fuldstændige lag i den samme pakke. Eksempler herpå vil fremgå herunder og af tegningen. …” ‘527-patentet blev udstedt på baggrund af en patentansøgning indleveret af Pa- trade A/S til Patent- og Varemærkestyrelsen den 3. november 2014. Global Gravity ApS har opdelt ‘527-patentets krav 1 i følgende kravelementer: ” Kravselement Beskrivelse 1. Pakke for transport og opbevaring af langstrakte rør-emner, særligt borerør og casingrør, hvor pakken omfatter dels et antal langstrakte rør-emner og dels et transportbe-slag, 2. hvor det nævnte transportbeslag omfatter i det mindste to sæt profilbjælker, 3. hvor hver profilbjælke omfatter en første ende og en an- den ende, en underside, en overside med en given bredde og to sideflader, 13 4. hvor der på såvel underside som på oversiden og gennem de to sideflader er arrangeret et antal tværgående udspa- ringer for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte rør-emner, 5. hvor et sæt profilbjælker omfatter mindst to profilbjælker, nemlig en første og en anden profilbjælke, 6. hvor en første profilbjælke, i det mindste omfatter sam- menføjningsmidler som er tilgængelige fra oversiden, og 7. hvor en anden profilbjælke er indrettet for placering umiddelbart over den første profilbjælke, og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmidler for ind-greb med de nævnte sammenføjningsmidler i den første profilbjælkes overside, 8. hvor en pakke er opbygget af i det mindste: to første profilbjælker placeret parallelt og i ét før- ste plan, et antal langstrakte rør-emner placeret i et første lag i de tværgående udsparinger på de mindst to første profilbjælkers overflade, en anden profilbjælke placeret i et andet plan og direkte over hver af de første profilbjælker, 9. hvorved en første og en anden profilbjælke fikseres om- kring et antal langstrakte røremner, 10. hvor de nævnte udsparinger i profilbjælkerne har dimen- sioner, der modsvarer specifikke diametre på de langstrakte rør-emner, kendetegnet ved, at 11. den nævnte pakke omfatter mindst ét ufuldstændigt lag af langstrakte rør-emner, hvor det mindst ene ufuldstændige lag omfatter mindst ét eller flere rør-emner med en læng-de, der er forskellig i forhold til ét eller flere øvrige rør-emner i den nævnte pakke. Global Gravity ApS har opdelt ‘527-patentets krav 8 i følgende kravelementer: ” 14 Kravselement Beskrivelse 1. Fremgangsmåde til pakning af langstrakte rør-emner, sær- ligt borerør og casingrør, hvor pakken omfatter dels et antal langstrakte rør-emner og dels et transportbeslag, 2. hvor det nævnte transportbeslag omfatter i det mindste to sæt profilbjælker, 3. hvor hver profilbjælke omfatter en første ende og en anden ende, en underside, en overside med en given bredde og to sideflader, 4. hvor der på såvel underside som på oversiden og gennem de to sideflader er arrangeret et antal tværgående udspa- ringer for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte rør-emner, 5. hvor et sæt profilbjælker omfatter mindst to profilbjælker, nemlig en første og en anden profilbjælke, 6. hvor en første profilbjælke, i det mindste omfatter sam- menføjningsmidler som er til gængelige fra oversiden, og 7. hvor en anden profilbjælke er indrettet for placering umiddelbart over den første profilbjælke, og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmidler for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler i den første profilb- jælkes overside, 8. hvor den nævnte fremgangsmåde i det mindste omfatter følgende fremgangsmådetrin: placering af mindst to første profilbjælker parallelt og i ét første plan, placering af et antal ensartede langstrakte emner i et første lag i de tværgående udsparinger på de mindst to første profilbjælkers overflade, placering af en anden profilbjælke i et andet plan og direkte over hver af de første profilbjælker, 9. hvorved en første og en anden profilbjælke fikseres om- kring et antal langstrakte røremner, 10. hvor de nævnte udsparinger i profilbjælkerne har dimen- sioner, der modsvarer specifikke diametre på de langstrak- 15 te rør-emner, kendetegnet ved, at 11. den nævnte fremgangsmåde i det mindste omfatter føl- gende yderligere fremgangsmådetrin: placering af rør-emner med en kortere længde end de nævnte langstrakte rør-emner i visse af de nævnte udsparinger. Modhold til ‘527-patentet Enelift ApS har fremlagt navnlig følgende modhold til ‘527-patentet: · UK patentansøgning vedrørende ”Pipe Handling System” indleveret af Person 4 den 29. oktober 1994. · Markedsføringsmateriale fra Drilltec vedrørende Econo-Rap fra juni 1998, hvoraf fremgår om deres produkt blandt andet ”Each joint of pipe is placed in its own matching diameter recess. This feature reduces the risk of corrosion and impact damage …” . · Markedsføringsmateriale vedrørende ”Rhino Tubular Handling Sy-stems” fra januar 2020 (bilag q). Af markedsføringsmaterialet fremgår blandt andet følgende billeder: 16 · E-mailkorrespondance i perioden fra den 21. september 2021 til den 5. oktober 2021 mellem Enelift ApS ved Person 3 og Patrem Pipe Tech- nologies ved Person 5, hvoraf fremgår, at der ikke er noget nyt i Pa-trem Pipe Technologies’ håndtering af delvise rørladninger. 17 · Som bilag N, P, S, U og R er som modhold fremlagt udskrifter af hen- holdsvis Drilltec, Tuboscope, Falco’s enterprise s.r.l. (Falco), Patrem Pipe Technologies og Abnor Protector Suppliers hjemmesider pr. 20. – 21. ok- tober 2021. Af Drilltecs hjemmeside fremgår blandt andet: ”For nearly 40 years, MSI Pipe Protection Technologies has been designing and manu- facturing Rhino Tubular Handling Systems as a safe and highly effective method of bundling, lifting and transporting tubular stock worldwide. …” · Videre er der fremlagt historisk udskrift over Falcos hjemmeside pr. 26. november 2018. · Markedsføringsmateriale vedrørende Rhino Tubular Handling Systems (udateret) samt et katalog fra Falco (udateret), hvoraf fremgår blandt an- det, hvilke rørstørrelser Falcos system kan håndtere (bilag O og T). Spørgsmålet om krænkelse af ‘599-patentet Global Gravity ApS har som bilag 11 fremlagt en videoanimation med titlen ”Flat top disassembly” (udateret). Videoanimationen blev afspillet i retten un-der hovedforhandlingen. Global Gravity ApS har som bilag 27 fremlagt nedenstående stillbilleder fra vi- deoanimationen (udateret): Global Gravity ApS har som bilag 12 videre fremlagt blandt andet følgende fo-tos af Hinge-Lok (udateret): 18 Retten har under hovedforhandlingen fået forevist et eksemplar af en Hinge-Lok. Spørgsmålet om krænkelse af ‘527-patentet 19 Global Gravity ApS har som bilag 7 fremlagt et skærmprint af Hinge-Lok pro- duktvideo (udateret). Heraf fremgår blandt andet nedenstående billeder: [ Foto udeladt ] 20 Global Gravity ApS har som bilag 28 fremlagt følgende illustration af Hinge-Lok angiveligt anvendt med irregulære rørpakker med ufuldstændige lag (uda-teret): Øvrigt materiale om produktet Hinge-Lok 21 Enelift ApS har fremlagt en international patentansøgning indleveret til WIPO af Person 3 den 9. august 2010 vedrørende ”A transportation cradle for tu-bular goods” . Der er endvidere fremlagt kvittering for indlevering af patentansøgning til In- tellectual Property Office af Person 3 den 8. oktober 2009. Som bilag H er fremlagt Enelift ApS’ katalog fra 2010, hvori Enelift ApS’ tidlige- re model, den såkaldte C.A.T. M-serie fremgår. Om denne fremgår blandt an-det: ”The specially designed removable pipe separators allows the same C.A.T. to be used for various sizes of pipe and assemblies, eliminating the need for client to stock various sizes of C.A.T. handling systems.” Den 18. april 2011 overdrog Person 3 samtlige rettigheder/patenter vedrø-rende ”A Transportation Cradle for Tubular Goods” til Global Offshore ApS (nu Enelift ApS). Enelift ApS har som bilag G fremlagt historiske udskrifter af Enelift ApS’ hjemmeside pr. 2. januar 2012 og 1. maj 2012. Den 17. april 2019 skrev Enelift ApS ved Person 3 til North Oil Company ved Person 6 som led i et udbud blandt andet følgende i en e-mailkorrespondance: ”I have just replied to your clarification via Ariba. … Please take no notice of the crossbeam profile in the video, this was made specifically for one client. The profile that we will supply to North Oil will be a shallow profile to allow the pipe to be easily moved from one frame to the other.” Vedhæftet e-mailkorrespondancen var et link med et videoklip sendt fra Person 3 til Person 6. Global Gravity ApS har som bilag 24 fremlagt udbudsmateriale vedrørende Hinge-Lok (udateret), der efter det oplyste for retten anvendes i forbindelse med udbudsprocesser og afgivelse af tilbud på Hinge-Lok. Af præsentationen fremgår blandt andet: ”Why use Hinge-Lok? 22 · The Hinge-Lok System can accommodate various sizes of tubular within the same frame. Making this the only system currently avail-able on the market. … · The Hinge-Lok system is DNV 0378 Certified. · With only three individual sections and six specially designed swivel-lok securing nuts making this system the most efficient sys-tem currently available … Cost Savings Hinge-Lok vs. Bundling … · Pipe is ready to run upon arrival at the rig site. Eliminating the need to lay out pipe upon arrival. Saving valuable rig time. · Eliminate the use of “one time” wire rope slings and clamps. … Hinge-Lok Cross beams · Uprights can be easily removed for pipe yard storage. The removal of the uprights at the rig site will also allow the pipe to be easily moved between cradles during running operations. … Key features … · With only six swivel lovk nuts torqued to 90NM, it makes this sys-tem a safe, simple system to assemble. .. · No additional personnel required at the rigsite to unload tubulars from the cradle. …” Global Gravity ApS har som bilag 31 fremlagt et udateret foto af et USB-stik og den konvolut, som USB-stikket skulle være fremsendt i. 23 Enelift ApS har som bilag Z, Æ og Ø fremlagt DNV certificeringer af den 20. juni 2019, 21. august 2019 og 15. april 2020 udstedt til Enelift ApS vedrørende ”Tubular handling system…” , der blandt andet indeholder produktbeskrivelser med angivelse af størrelser på profilbjælker mv. Derudover er der fremlagt en produktmanual af 21. december 2020 vedrørende Hinge-Lok, hvoraf fremgår blandt andet: ”The system is designed in a way that limits the number of “moving parts” preventing the potential of dropped objects. The system can also be used for backloading tubulars from the rig site. The system can be shipped par-tially loaded, so no requirement for “dummy pipe” to be placed in the frame to replace missing pipe joints” . Enelift ApS har derudover fremlagt to rapporter vedrørende Hinge-Lok som bilag Å og AA, der begge er dateret den 26. januar 2021. Af rapporten fremlagt som bilag AA fremgår blandt andet: ”Conclusion We consider the Hinge-Lok system to be a safe and reliable lifting gear for transport and storage of Tubulars, and as set forth in the references here. This conclusion is based on content and descriptions herein, all relevant and submitted documents and attendance during trials and testing. It is also our opinion is also that this a general improvement to existing method of transporting Tubulars in bundles. The User manual with requirements for training, inspection, and limita-tions for use to be distributed to users and handlers along with shipments and agreements with clients. Every component and system to be certified and documented as per mandatory requirements prior to use and shall follow every shipment. …“ Kravmatricer og øvrige sammenstillingsbilag Global Gravity ApS har som bilag 13 og 26 fremlagt kravmatricer vedrørende ‘599-patentet og ‘527-patentet udarbejdet af Global Gravity ApS den 24. sep- tember 2020 henholdsvis 7. december 2020. Af begge kravmatricer fremgår kravelementer, stridspatentets ordlyd og even-tuel figur, minuttal på hvor kravelementet fremgår af Hinge-Lok videoanima- tion/produktvideo, illustration af kravelement i Hinge-lok samt en forklaring. Af kravmatricen fremlagt som bilag 13 fremgår blandt andet: 24 ” … … …” Af første kravmatrice fremlagt som bilag 26 fremgår blandt andet: ”… 527-patentets ordiyd og eventuel figar Pakke for transport og opbevaring af lang- strakte ror-emaner, werligt boreror og ca singree, hvor pakben omfatter dels et astal Langstrakte ree-emner og dels et transport dese lvoe en anden profiltgaike er indrettet for plocenng umiddeBust over den forste pro filbpntke, og i det mindste oméatter nedad: ragende samamentojningstmdler tor ind g7eb med de nevrte sammenfommingsmid: Jer i de forste profilbjwtkes overside, af Hinge-Lok produkt- video, jf. Bilag 0:37 min, 0-50 min, 0:57 main Of 3:45 mains 0:23 min, 0:26 min, 0-32 min, 0:35 min, 0-37 min, 106 mim og 1:22 min Mlustration kravselementet i Hinge-Lok Forklaring Balag 7.9: HINGE-LOK™ TR. fee teey at EXPANOAS Beg 7.3 " hated rt. 4 ees re profil: = Djethe (if track 6) ee ae Pero tt atte tea re Lee aa bas Sd Hinge-Lok er et transpeetbeslag for sikring af Langstrakte emner under transport og opbevaring Her ses Hinge-Lok Lastet moed ror, og det fremelr af teksten, at der er tale om et tramsportbeslag. AANSPORTATION FRAME _ v A Her ses Hinge-Lok med en anden profiltjxike, som er indrettet for placering over en forste profil djaelie, og matter nedadragende sammente) ningsmidier for indgred med de nevnte samen fojrungumadler iden Sorste profiltyelke Soen det fremgie af dustrationen strammes en motnik (kaléet Swivel: Lok) med en momentmogie over den aden peoGitivelbe, og gevinduangen indvirker med sammentfosmngsmidier (edspann: gen) jen forste profilbjaxtite. eel pa pe heer, 26 …” Af anden kravmatrice fremlagt som bilag 26 fremgår blandt andet: ” … …” Samtlige kravmatricer og indholdet heri er bestridt af Enelift ApS. Global Gravity ApS har den. 24. september 2020 udarbejdet et sammenstillings- bilag over de salgsargumenter, som parterne hver især bruger med henblik på salg af TubeLock og Hinge-Lok. 27 Øvrigt materiale Global Gravity ApS har fremlagt udskrifter af salgs- og marketingsdirektør hos Global Gravity ApS, Person 7's, kalender samt e-mails med aftale om møde mellem Person 7 og Person 3. Heraf fremgår, at der har væ-ret reserveret møde mellem Person 3 og Person 7 den 4. maj 2015, 29. maj 2015, 28. august 2015, 21. december 2015, 22. december 2015, 17. maj 2016, 18. juli 2016 og 29. juli 2016. Der er fremlagt e-mailkorrespondance i perioden fra den 4. maj 2015 til den 15. juni 2016 mellem Global Gravity ApS ved Person 2, Person 1 og Person 7 samt Weatherford ved Person 3 og Person 8, hvori køb af TubeLock mv. drøftes, og Global Gravity ApS fremsender tilbud herom. Der er fremlagt uddrag af Global Gravity ApS’ samarbejdsmanual fra 2016. Global Gravity ApS har som bilag 22 fremlagt prisliste for 2017 vedrørende leje af TubeLock. Parterne har derudover fremlagt en række videoer, der illustrerer anvendelsen mv. af TubeLock og Hinge-Lok. Videoerne er fremlagt som bilag 6, 9, 10, 29, 30, W og X. Parternes korrespondance forud for stævning I brev af 24. juni 2020 fra patentagent Person 9 for Global Gravity ApS til Enelift ApS anførte Global Gravity ApS, at Hinge-Lok krænkede deres ‘599-patent og potentielt deres ‘527-patent. Patentagent Person 10 besvarede brevet for Enelift ApS ved e-mails af 2. og 17. juli 2020, idet han bestred kravene og blandt andet anførte følgende: ”Their own patent on the product in question (published as WO 2011/018614) claims an earliest priority date of 10 August 2009 and we are told that, whilst there have of course been design developments in the in-venting years, the basis of the design remains unchanged. On these facts alone, they are freely entitled to continue. It would help resolve this matter if you would outline in detail, please, how you think the main claim of your current patent EP 2 668 114 B1 is in-fringed by the product in question. … 28 They have however instructed us to raise one final point with you. Since we received your initial correspondence, there has apparently been at least one instance where a client or potential client of theirs has been told that there is “a dispute ” initiated by your client; and that this alleged “dispute ”involves legal proceedings. That is clearly an actionable and currently groundless threat and there are provisions to restrain it should it be repeat-ed. We realise of course that you may be unaware of this, and there is no suggestion the threat came indirectly or otherwise from your firm. But I would personally be grateful if you would draw this to your client’s atten-tion as our client does no intend to tolerate any repetition. …” Ved e-mail af 12. august 2020 fra patentagent Person 10 for Enelift ApS til patentagent Person 9 for Global Gravity ApS, meddelte Enelift ApS, at de betragtede tvistesagen som lukket, idet de ikke havde modtaget svar på e-mailen af 17. juli 2020. Vedhæftet e-mailen var et brev, hvori Enelift ApS gentog synspunktet om, at der ikke forelå en krænkelse af patenterne. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Person 2, Person 3, Vidne 1, Vidne 2 og Person 11. Person 2, direktør og anpartshaver i Global Gravity ApS, har forkla- ret blandt andet, at han er uddannet maskinist og smed. Han har arbejdet inden for smede- og byggebranchen og senere inden for energibranchen med håndte-ring af rør på en borerig. I 1999 kom han i offshore-branchen og blev senere ma-tros på et skib, hvor han arbejdede med at gøre skibene klar til anvendelse i bo- reprocessen. I 2009 startede han som selvstændig i Esbjerg Maritim Service ApS, der er et selskab, der fortsat eksisterer, og som har fokus på maritimservice til energi- kunder, herunder olieproducenter, energinet mv. I sommeren 2011 stiftede han selskabet Global Gravity ApS med Person 1. Før stiftelsen af selskabet havde han arbejdet med opfindelsen, TubeLock. Det er ham, der har opfundet produktet bag stridspatentet. Han mener, at Tu-beLock indeholder de træk, der fremgår af Global Gravity ApS’ patent. Det var oprindeligt Person 1, der påpegede, at der manglede et produkt som Tu-beLock. Der fandtes ikke et tilsvarende produkt på daværende tidspunkt, men i dag er der cirka 12-16 konkurrerende produkter på markedet. Ved udviklingen af produktet fravalgte han såkaldte ”u-frames” , da disse er uhensigtsmæssige, når rørene skal ud af rammerne på riggen. Han antager, at det vil være en udfordring at rulle rørene eller få dem til at bevæge sig, hvis udsparingerne er mere end fem millimeter dybe. 29 Han var bekendt med Enelift ApS’ produkt, da han udviklede TubeLock. De produkter, Enelift ApS har på markedet i dag, svarer overhovedet ikke til de produkter, Enelift ApS havde på markedet dengang. Han blev først opmærksom på Enelift ApS’ krænkende produkt umiddelbart forud for, at han fik sin patentagent til at sende et krævebrev. Han blev altså opmærksom på krænkelse af både ‘527 og ‘599 patentet, kort tid før han påtalte det. Han blev opmærksom på deres produkt i forbindelse med et udbud, hvor den kunde, der foretog udbuddet, gjorde ham opmærksom på Enelift ApS’ produkt. Han gætter på, at han kiggede på op til 16 forskellige systemer i forbindelse med patenteringen af TubeLock. Heraf fik han foretaget en nyhedsundersøgelse over 6- 7 af systemerne hos Patent – og Varemærkestyrelsen, da det var de sy-stemer, der mindede mest om TubeLock. Han fik en rapport med resultatet af nyhedsundersøgelsen. Så vidt han husker, blev der alene foretaget en undersø- gelse af patenterne i databasen. Derudover havde han medbragt 3-4 produkter til Patent- og Varemærkestyrelsen. Han kender producenten Rhino. Rhino har ikke udviklet deres produkt i 30 år. Det USB-stik, der er fremlagt i sagen, er modtaget af Vidne 2. USB-stikket har, så vidt han ved, været tilgængelig på IADC-messen. Messen har været afholdt to til tre gange årligt, blandt andet i 2018 og 2019. Messen har ikke været afholdt under corona-nedlukningen. Han mener, at det var på messen, Global Gravity ApS modtog USB-stikket. Det var dog først på baggrund af e-mailkorrespondancen mellem Person 3 og Person 6 i april 2019, han blev opmærksom på krænkelsen. Person 6 gav ham e- mailkorrespondancen, men han kan ikke huske, hvor Glo-bal Gravity ApS fik videoerne fra, som var vedhæftet de e-mails. Man kunne nemlig ikke åbne videoerne via de links, der var i e-mailkorrespondancen. Person 6 har over for ham bekræftet, at det vedhæftede materiale i e-mailkorrespondancen svarer til det, der fremgår af USB-stikket. Det er hans opfattelse, at Global Gravity ApS og Enelift ApS er konkurrenter. Parterne har eksempelvis deltaget i mindst otte af de samme udbud. Kunderne efterspørger Global Gravity ApS’ produkt, fordi det er udviklet til at kunne håndtere rørene ude på riggen offshore. Systemet ruller rørene af, og derfor kan en ”u-frame” ikke benyttes. Udsparingerne i toppen er meget lave, således at man kan rulle med rørene, der er meget tunge. Det er vægten og geometrien, der gør, at rørene ikke kan rulle, hvis der er meget lave udsparin-ger i toppen. 30 Global Gravity ApS stillede en samarbejdsmanual til rådighed for Person 3 i 2016, da Person 3 var ansat i selskabet Weatherford. Det er en fortrolig manual til agenter og distributører af TubeLock, der blandt andet indeholder alle Global Gravity ApS’ salgsargumenter over for mulige kunder. Salgsargu-menterne er udviklet af Global Gravity ApS, og heraf fremgår blandt andet en beskrivelse af de fordele, man opnår ved at rulle rørene. ‘599-patentet er ud-trykkelig nævnt i manualen. Forespurgt af advokat Lisbeth Elmgaard Sørensen har han forklaret, at han ikke kan huske, om han deltog på den såkaldte ’Task Force’-messe i Esbjerg i 2010, men han mener ikke, det er sandsynligt. Person 3, stifter, direktør og anpartshaver i Enelift ApS, har forklaret blandt andet, at han har arbejdet inden for olie- og offshore-industrien i 32 år. Han ejer 22,5 pct. af anparterne i Enelift ApS, mens resten ejes af investorer i England. Han startede med at arbejde inden for offshore-industrien i 1999. Omkring 2006 begyndte han at arbejde med transport af rør, idet han arbejdede med Rhino- systemet for DONG. Rhino-systemet var det samme dengang, som det er i dag. Foreholdt markedsføringsmateriale fremlagt som bilag H har han forklaret, at den såkaldte M-serie er en løsning med kurv og profilbjælker. Profilbjælkerne blev anvendt, som man kan se på illustrationerne i markedsføringsmaterialet. M-serien er designet til at beskytte dyre rør eller emner. Hvis der ikke er brug for denne beskyttelse, bruger man den såkaldt C-serie. I C-serien kunne man skille u- rammen ad. Både M og C systemet kan designes til rør-emner af forskellig længde som angivet i brochuren. En kunde bestiller ofte rør-emner af forskellig længde. Som det fremgår af markedsføringsmaterialet, kan man få rør-emner af forskellig længde inden for et givet spænd, når man bestiller i f.eks. ”range 1” (klassificering 1). Rør-emner af forskellig længde kan stables i systemet, så længe man holder balancen omkring midten. Man kan således have ufuldstændige lag i en pakke, så længe der pakkes under hensyntagen til balancen. Det kunne andre transportprodukter også, for det er helt nødvendigt inden for industrier, hvor der ofte er sendinger med ufuldstændige lag. Som det fremgår af markedsføringsmaterialet, kan systemet håndtere pakker med f.eks. tre lag med kun ét rør i hvert lag. Den gule tværbjælke nederst på produktet i materialets side 8 er ikke svejset fast. Hinge-Lok, som han havde medbragt i retten, er et fysisk eksemplar, der kan bruges til tre forskellige størrelser af rør. Profilbjælkerne omslutter ikke rørene fuldstændigt, men hver udsparing har to kontaktpunkter af profilbjælker. Den 31 medbragte Hinge-Lok kan håndtere ufuldstændige lag. Det er det samme produkt, kunderne bruger, uanset om kunderne har fulde pakker eller ej. Enelift ApS’ originale design indebærer, at rørene ruller ned i udsparingen. Foreholdt e-mailkorrespondance mellem Person 6 og ham i bilag 23, forklarede han, at han er overrasket over at se denne fortrolige korrespondance i sagen, da det er oplysninger givet som led i et udbud. I mailkorrespondancen fremgår, at Enelift ApS ville levere en ”shallow profile” , hvorefter Enelift ApS ville lave en mindre udsparing til Person 6, fordi han efterspurgte det. Det blev dog aldrig til noget, og Enelift ApS har derfor aldrig leveret sådan en løsning. De har ikke engang tegninger til at kunne udvikle sådan et produkt. Han har været ansat i offshore-firmaet Weatherford som manager, senest for Europa. Han arbejdede der fra 2015 til januar 2017 og skiftede positioner en del gange under ansættelsen. Der var mere end 400 personer, som rapporterede til ham fra hele Europa. Weatherford undersøgte på et tidspunkt markedet for leje af transportsystemer til rør, og hans rolle var i den forbindelse at finde mulige leverandører. Han deltog ikke i udarbejdelse af tilbud eller udbud i den forbindelse. Foreholdt e-mail af 15. juni 2016 fra Global Gravity ApS ved Person 7 til Weatherford ved Person 3, vedhæftet et tilbud, forklarede han, at han ikke husker at have set e-mailen eller tilbuddet før i forbindelse med denne sag. Han genkender formentlig første side af tilbuddet, fordi han har set Global Gravity ApS’ markedsføringsmateriale. Han underskrev ikke en NDA som led i samarbejdet med Global Gravity ApS i sin tid hos Weatherford. Foreholdt samarbejdsmanualen fremlagt som bilag 16, forklarede han, at han ikke har set eller modtaget manualen. Han har heller ikke modtaget den i sin tid hos Enelift ApS. Foreholdt en række kalenderaftaler fra Person 7 kalender, der er fremlagt som bilag 14, forklarede han, at han ikke har deltaget i alle de møder, der fremgår af kalenderen. På to af dagene var han på krydstogt og i udlandet. Han har dog haft møder med Person 7, og han mødes stadig med ham. I 2010 besøgte Person 1 Enelift ApS, hvor han så Enelift ApS’ transportsystem, som han stillede en del spørgsmål til. Han så både den såkaldte C.A.T. M og C.A.T. C-serie. Han er ikke enig i den sammenstilling af Global Gravity ApS og Enelift ApS’ salgsargumenter, der fremgår af bilag 21. 32 Forespurgt af advokat Kenneth Kvistgaard-Aaholm, forklarede han, at han genkender videoanimationen, fremlagt som bilag 11. Videoanimationen er lavet af firmaet North Oil Company, og Enelift ApS havde den på et USB-stik, der blev udleveret til mulige kunder på en messe. Han ved ikke, hvor mange der har modtaget USB-stikket. Han er enig i, at man af videoen kan se, at rørene ruller. Han er uenig i, at udsparingerne på toppen er lavere end dem nedenunder profilbjælkerne på billederne. Det er ikke muligt at gøre udsparingerne lavere, for så har man ikke otte kontaktpunkter til rørene længere, hvilket er påkrævet i forhold til deres certifikater. Han bekræftede, at Enelift ApS afgav et tilbud til firmaet North Wind med et forslag til et andet produkt end det, Enelift ApS normalt producerer. Forslaget havde indebåret seks kontaktpunkter i stedet for otte, og derfor krævede det en ændring og godkendelse af produktet. Eftersom North Wind ikke sagde ja til tilbuddet, blev dette aldrig aktuelt. Han synes, det er svært ud fra videoanimationen at se, om udsparingerne ovenpå er lavere end dem nedenunder. Han kan måske se det på én af profilb-jælkerne, men ikke på de andre. Grunden til, at det hedder ”Flat top disassem-bly” , er, at toppen på profilbjælken er flad. Dette var en forespørgsel fra en spe-cifik kunde, som førte til den konkrete animation. Foreholdt opslag fra LinkedIn fremlagt som bilag 32, forklarede han, at dette ikke indebærer en lav udsparing. Man kan godt rulle rør uden en lav udspa-ring. Det gælder nok ikke for rør-emner på to tons, som under alle omstændig-heder vil blive rullet. Udsparinger behøver ikke være lave for at rulle rør på eksempelvis 300 – 400 kilo. På den model, han havde medbragt i retten, hvor der ikke er relativt lave udsparinger på toppen af profilbjælken, kan man godt rulle rør. Han bemærkede videre, at der også skal to personer til at rulle rør på en TubeLock. Hinge-Lok kan håndtere rør op til 40 inches i diameter. Hvis man har rør-emner på 40 inches i diameter i range 3, mener han, at man vil have tre rør ved siden af hinanden i hvert lag. Han forstår ”ufuldstændige lag” som en kurv, der kommer tilbage uden at væ-re fyldt med rør. Der er således tomme pladser, hvor der kunne have været rør. Det er der også en illustration af i Enelift ApS’ brochure fra 2010. Det såkaldte C.A.T. system adskiller sig fra Hinge-Lok systemet, og man kan ikke anvende beskrivelsen til Hinge-Lok systemet for, hvordan man skal pakke en pakke, hvis man ikke har rør nok til at fylde hvert lag ud på C.A.T. systemet. 33 C.A.T. systemet fra 2010 kunne dog også dække både range 1, 2 og 3 rør-emner, men der er ikke en illustration af dette. Vidne 1, udstyrsingeniør hos TotalEnergies (tidligere Total), har for- klaret blandt andet, at han står for alt vedrørende hav og undergrund, herunder det udstyr, der skal med på havet. Han kender også til udbudsprocesser over det udstyr, man anvender i offshore-industrien. Enelift ApS har deltaget i et udbud hos Total med transportbeslag for rør-emner. Enelift ApS præsenterede Total for en løsning, der stadig var under ud-vikling. I den endelige løsning ville man kunne rulle rørene fra ramme til ram-me. Det var Person 3, som Total forhandlede med. Hinge-Lok kunne ikke det samme som TubeLock, men Total fik at vide, at det ville blive udviklet med det samme, således at produktet teknisk set kunne det samme som TubeLock. I den løsning, Person 3 tilbød, var profilbjælkerne oprindeligt ikke spændt sammen lag for lag, men det kom de senere til. Det var en vigtig teknisk funk-tion, fordi andet ikke var en sikker løsning, når det sidste rør i et lag skulle rul-les af. Udbuddet foregik i november 2018 og ind i januar 2019, ved møder af-holdt i Esbjerg, og løsningen skulle anvendes i den danske sektor, hvilket Person 3 var klar over. Foreholdt præsentation over Hinge-Lok fremlagt som bilag 24, forklarede han, at han har set alle billederne før. Det var Person 3, der viste ham billederne i udbudsprocessen. Han har også set videoanimationen ”Flat top disassembly” . Det var Person 3, der sendte animationen til ham på e-mail og tilbød en løsning, hvor rørene kunne rulles af. Det produkt, Enelift ApS bød ind med, var vist i materialet, men var ikke i fuld produktion. Forespurgt af advokat Lisbeth Elmgaard Sørensen, forklarede han, at det pro-dukt, Total ønskede, var et transport- og funktionssystem til at transportere rør til offshore-lokationer, der aktivt kunne bruges på riggen. Total havde stillet kravsspecifikationer i udbudsprocessen, der krævede blandt andet, at systemet var sikkert og kunne transportere flere rør end normalt, samt at rørene kunne stables. Rørene skulle også kunne rulles, så de nemt kunne nås af en såkaldt ”pipe- gripper” , dvs. en maskine, der kan gribe om rørene. Før udbuddet havde Total ingen leverandører på den løsning. Dengang lå røre-ne nærmest i nogle store bunker, hvilket ikke var en god løsning. Man lagde rørene i en krukke mellem to store jernbjælker, og derfra tog man rørene fra i en lille bunke. I den løsning kunne man godt skubbe rørene. Det system, Total øn-skede, skulle indebære, at rørene kunne rulle, og at systemet ikke fyldte meget. Derudover var der andre faktorer, de lagde vægt på, men det var ikke selv- stændige krav, der udgjorde en forudsætning for at indgå aftalen. Der deltog 34 omkring 5-6 andre selskaber i udbuddet, ud over parterne i denne sag, men det var kun parterne, der gik videre i udbuddet. Der bliver typisk sendt f.eks. 200 rør ud i 10 systemer, og heraf kommer typisk 10 pct. retur, fordi der altid sendes ekstra rør med ud på riggen for at være sik-ker på, at der er nok. Global Gravity ApS vandt udbuddet. Baggrunden for det var, at Global Gravity ApS’ produkt var modent og testet på riggen, hvilket var vigtigt for Total, der ikke ønskede at være en ”prøveklud” . Hvis noget gik galt, og de stod stille på riggen et par minutter, kunne det komme til at koste mange penge. Generelt var egenskaberne ved TubeLock dog også bedre, herunder særligt sammensætningen og antallet af bolte. Vidnet har set Hinge-Lok fysisk og ved sammenligning af den foreviste model i retten, forklarede han, at han kan genkende øjebolten, der holder systemet sammen. Øjebolten var en del af designet i udbudsprocessen, men den løste ikke rulleproblematikken. Vidnet mener ikke, at det vil være holdbart at rulle rør på det Hinge-Lok pro-dukt, der var stillet op i retten. Teknisk set kan det lade sig gøre, men det er ik-ke sikkerhedsmæssigt forsvarligt, fordi rørene kan være op til 16-17 meter og veje op til et ton. Forespurgt af advokat Lisbeth Elmgaard Sørensen, forklarede han, at han ikke har delt informationer med Global Gravity ApS, som han har modtaget af Ene-lift ApS i forbindelse med udbudsprocesser. Vidne 2, ansat hos Weatherford, har forklaret blandt andet, at han har arbejdet hos Weatherford i 38 år med offshore-forhold, blandt andet som managing director i firmaet. Weatherford er den tredjestørste olieserviceudby-der i verden og er således et stort internationalt firma. Han har spist frokost med Person 3 et par gange efter de stoppede med at arbejde sammen hos Weatherford, blandt andet efter Person 3 blev mere aktiv i Enelift ApS. Vidnet har også arbejdet for Person 3 i 18 måneder med promovering af Hinge- Lok systemet. I den forbindelse modtog han nogle brochurer og et USB-stik med markedsføringsmateriale. Det USB-stik, der er fremlagt billede af som bilag 31, var det USB-stik, han gav til mulige kunder. På USB-stikket var der brochurer, videoer og præsentationer. Den præsentation, der er fremlagt som bilag 24, er en af de brochurer, som var på USB-stikket, og den blev omdelt til 35 mulige kunder. Animationen ”Flat top disassembly” var også på USB-stikket og blev udleveret til mulige kunder. Han havde ikke noget markedsføringsmateriale tilbage, da han forlod Enelift ApS. Grunden til, at der i brochuren stod, at rørene var ”ready to run” , var, at man i den løsning ville spare en masse tid. En del af løsningen var således, at man kunne rulle rørene hen over profilbjælkerne. Person 3 tilbød altså et sy-stem, hvor rørene kunne rulle af. Det var den eneste måde, man kunne bygge den løsning op på. Det er vidnets opfattelse, at det ikke betyder noget for rulle-løsningen, om udsparingerne på toppen af profilbjælkerne er lave. ”Tally” er et oliefelt-nummer, som angiver hver enkelt rørdel, så man kan holde styr på dem. Foreholdt de forskellige rørstørrelser, der fremgår af bilag H, for- klarede han, at han kender til de forskellige ranges, der beskriver rørenes læng- der. Forespurgt af advokat Lisbeth Elmgaard Sørensen, forklarede han, at han ikke er afsender af konvolutten, fremlagt som bilag 31. Person 11, direktør hos Wikka A/S, har forklaret blandt andet, at han er leve- randør og samarbejdspartner med Enelift ApS, hvilket han har været siden 2009. Der var dog en pause i samarbejdet fra 2011 til 2015, hvor Person 3 var ansat hos Weatherford. Han driver en smede- og maskinfabrik beliggende i Esbjerg. Han er uddannet maskiningeniør. Wikka A/S producerer smådelene til Hinge-Lok. Wikka A/S producerer ikke profilbjælker og sideprofiler, men resten af produktet produceres eller indkøbes af Wikka A/S. Derudover samler Wikka A/S Hinge-Lok for Enelift ApS og sæt-ter klistermærke på. Der er flere forskellige størrelser på en Hinge-Lok. Der har aldrig været profilbjælker i Hinge-Lok, som ikke har været med lige dybe udsparinger for oven og for neden. Han har været med til at drøfte, hvor-dan profilbjælkerne skulle udformes, hvilket formentlig har været omkring 2017. Han deltog i en gruppe med Person 3 og en ingeniør, hvor de drøfte-de udformningen af profilbjælkerne. De har haft stort fokus på det sikkerheds-mæssige aspekt og dermed kontaktfladerne mellem rør-emnerne og profilbjæl-kerne. Der er to gange to kontaktpunkter mellem hver side af røret og en given profilbjælke, således at hvert rør omfattet af profilbjælker har otte kontaktpunk-ter til profilbjælken. Vidnet forklarede videre om, hvordan man samler en Hinge-Lok. 36 Wikka A/S har også været involveret i det første C.A.T. system omkring 2009/2010, der var lavet i stål, mens profilbjælkerne var lavet med gummi. Sy- stemet er dog forskelligt fra Hinge-Lok, blandt andet for så vidt angår kontakt- punkterne. Parternes synspunkter For Global Gravity ApS er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med følgende påstandsdokument af 16. november 2021, dog således at Global Gravity har anført, at spørgsmålet om god markedsføringsskik (som er udeladt i nedenstående gengivelse af påstandsdokumentet) ikke hører under nærvæ-rende delforhandling af sagen: ”B FORMALITET 1 Enelifts afvisningspåstand 5. Enelift har nedlagt påstand om afvisning af Global Gravitys påstande under henvisning til, at påstandene skulle være uklare. Enelifts argument er, at henvisningen til produktet “Hinge-Lok” ikke er entydigt, idet Enelift producerer flere produkter, som bærer lignende navne, nemlig “Hinge-Lok Plus” og “Hinge- Lok SP Series” . 6. Global Gravity er ikke enig i, at henvisningen til “Hinge-Lok” er uklar. Det forhold, at der er flere produkter, som har lignende (men ikke identi-ske) navne gør ikke, at påstanden er uklar. Det bemærkes da også, at Ene-lift i sit svarskrift også bruger henvisningen til produktet Hinge-Lok uden yderligere præcisering. Med termen “Hinge-Lok” henvises endvidere i det følgende til det produkt, der er afbilledet i de bilag, der er nævnt i sagsø-gers påstande. 7. Global Gravity har imidlertid præciseret sin påstand med bilagshenvis-ninger. Enelift har ikke herefter formelt frafaldet sin principale afvisnings-påstand, men det formodes, at det skyldes en forglemmelse. 2 Enelifts tilbagekaldelsespåstand 8. I relation til Global Gravitys tilbagekaldelsespåstand har Enelift gjort to forhold gældende: 1. at det er uklart, fra hvem Hinge-Lok skal tilbagekaldes, og 2. at påstanden er disproportional, idet der kan være produkter i mar- kedet, som Enelift ikke har solgt til den pågældende tredjemand, li-gesom der kan være produkter i markedet, som har været på mar-kedet i mange år. 37 9. I relation til det første punkt bestrides det, at det er uklart, fra hvem Hin-ge-Lok skal tilbagekaldes. Hinge-Lok skal åbenbart tilbagekaldes fra Ene-lifts direkte aftagere af Hinge-Lok, hvilket formentlig vil være slutbrugere (af såvel solgte som udlejede/leasede produkter), distributører mv. Global Gravity kender ikke identiteten på Enelifts aftagere af Hinge-Lok, og kan således ikke nærmere angive, hvem de er – det er dog heller ikke et krav, jf. patentlovens § 59, stk. 1 [MS s. 25]. Der er da også tale om en helt sædvan-ligt formuleret tilbagekaldelsespåstand. 10. I relation til det andet punkt bemærkes, at såfremt der findes andre produkter i markedet, som Enelift ikke har solgt eller udlejet til den pågæl-dende tredjemand, så er de allerede derfor ikke omfattet af påstand 1 eller 2, idet påstandene alene omfatter Enelifts handlinger i relation til Hinge-Lok. Derudover bestrides det, at Hinge-Lok har været på markedet i mange år. Uanset om det var tilfældet, har det dog ikke nogen betydning for Glo-bal Gravitys mulighed for at kræve produkterne tilbagekaldt og destrueret. Muligheden for tilbagekaldelse og destruktion af krænkende produkter er således helt sædvanlig og med hjemmel i patentloven, og efter Retshånd-hævelsesdirektivet er Danmark forpligtet til et oprette og vedligeholde reg-ler, som sikrer en effektiv håndhævelse af immaterielle rettigheder. En del af formålet med bestemmelsen er, at patenthaver undgår fremtidige pa- tentkrænkelser, og allerede derfor er Global Gravitys krav om tilbagekal-delse og destruktion ikke disproportionalt som påstået af Enelift, idet Ene-lifts kunders fortsatte brug udgør en selvstændig patentkrænkelse. 3 Retlig interesse 11. Enelift har – uden nærmere begrundelse eller argumentation – gjort gældende, at Enelift ikke foretager (alle) de handlinger, som er indeholdt i Global Gravitys påstande. Enelift har imidlertid ikke redegjort nærmere for hvilke handlinger, som Enelift påstår ikke at foretage. Enelift gør ikke desto mindre på den baggrund gældende, at Global Gravity derfor ikke har no-gen retlig interesse i påstandenes prøvelse. 12. Med sit argument bekræfter Enelift imidlertid samtidig, at Enelift fore-tager i hvert fald en eller flere af de handlinger, som er indeholdt i påstan-dene. Dette er også dokumenteret i eksempelvis sagens bilag 5 (ikke be-grænset hertil). Global Gravity har allerede på den baggrund en interesse i at få prøvet påstandene. Hertil bemærkes, at påstandene er formuleret på helt sædvanlig vis. Global Gravity skal således ikke tåle at måtte afvente den enkelte krænkende handling for at få den fulde påstand pådømt. 13. Det gøres i øvrigt gældende, at det af Enelift fremsatte argument ikke kan føre til en manglende retlig interesse for Global Gravity i at få prøvet påstandene men derimod alene til en påstand om frifindelse. Enelift har ik-ke uddybet sit anbringende nærmere. C SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER 38 1 Indledning 14. Indledningsvis bemærkes, at alle allerede definerede termer i de tidlige-re processkrifter anvendes med tilsvarende betydning i dette sammenfat-tende processkrift. I det følgende angiver [E s. xx] den side i ekstrakten, hvor det relevante bilag eller processkrift kan findes. Tilsvarende angiver [M s. xx] det relevante sidetal i Global Gravitys materialesamling. 15. Problemstilingen under denne sag er, hvorvidt Enelifts produkt Hinge-Lok krænker Global Gravitys rettigheder i henhold til opfindelsen i DK 177599 B1 (herefter “599-Patentet”) og/eller i DK 178527 B1 (herefter “527-Patentet”). 16. Global Gravity er etableret af Person 1 og Person 2 i 2011 med det formål at markedsføre og sælge produktet TubeLock. Tube-Lock er et unikt produkt til sikker transport af borerør eller casingrør i ek-sempelvis olieindustrien, og som er opfundet af Person 2 på baggrund af hans tidligere erfaringer i branchen. 17. Global Gravity er et dedikeret nicheselskab, og har produceret TubeLo-ck, som ikke kan sammenlignes med noget andet tilsvarende produkt på markedet. Global Gravity leverer blandt mange andre til kunder som ek-sempelvis Total, DONG, HESS, Wintershall, Aker BP, BHP, Santos, Tulipoil, Maersk Oil, DEA and NAM (et joint venture mellem SHELL and Exxon). 18. Enelift (tidligere Global Offshore) er ejet af Person 3, som også er direktør i selskabet. Enelift markedsfører og sælger blandt andet produktet Hinge-Lok. 2 DK 177599 B1 (599-Patentet) 2.1 Om 599-Patentet 19. Global Gravity er indehaver af 599-Patentet [E s. 95ff], der er udstedt med virkning for Danmark. Patentansøgningen blev indleveret den 1. december 2011. 599-Patentet blev endeligt meddelt i Danmark den 18. november 2013 [E s. 95]. 20. Enelift gør brug af en løsning, der udviser samtlige træk i 599-Patentets krav 1, og udgør derfor et patentindgreb i strid med patentlovens § 3, stk. 1, nr. 1, og dermed en krænkelse af Global Gravitys ret i henhold til 599-Patentet, der kan forbydes [MS s. 15]. 21. Der vil blive redegjort nærmere for gyldighed og krænkelse i de følgen-de afsnit. 39 22. 599-Patentets krav 1 [E s. 114] lyder som følger: “1. Transportbeslag egnet for sikring af langstrakte emner (2) under transport og opbevaring, hvor et transportbeslag omfatter i det mind-ste to sæt af profilbjælker (3, 5, 7), hvor et sæt profilbjælker (3, 5, 7) i det mindste omfatter to eller flere profilbjælker (3, 5, 7), hvor hver profilbjælke (3, 5, 7) omfatter en første ende og en anden ende, en un-derside (11), en overside (13) og to sideflader (25), hvor der i det mindste på undersiden (11) og gennem de to sideflader (25) er arran-geret et antal tværgående udsparinger (10) for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte emner (2), hvor et sæt profilb-jælker (3, 5, 7) omfatter mindst to profilbjælker (3, 5, 7), nemlig en før-ste og en anden profilbjælke (3, 5), hvor en første profilbjælke (3), i det mindste omfatter sammenføjningsmidler (9, 31, 32) som er til-gængelige fra oversiden (13), og hvor en anden profilbjælke (5) er indrettet for placering umiddelbart over den første profilbjælke (3), og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmidler (8) for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler (9, 31, 32) i den første profilbjælkes overside (13), kendetegnet ved, at de nævnte pro-filbjælker (3, 5, 7) omfatter en langsgående central del (22) med en første indvendig væg (15) og en anden indvendig væg (17), hvor den langsgående centrale del (22) udgøres af den første og den anden indvendige væg (15, 17), en forside og en bagside, hvor der fra forsi- den og bagsiden strækker sig henholdsvis to nedadvendende flanger (24) og to opadvendende flanger (23), der således sammen med den nævnte forside og bagside danner profilbjælkens sideflader (25), hvor der ved profilbjælkens overside (13) er dannet et antal tværgående udsparinger (12) igennem de opadvendende flanger (23), hvor dyb-den af de nævnte tværgående udsparinger (12) er mindre end dybden af de tværgående udsparinger (10) igennem de nedadvendende flan-ger (24) ved undersiden (11).” 2.2 599-Patentets teknik 23. Det fremgår af 599-Patentet [E s. 97] om opfindelsens baggrund: “Inden for eksempelvis olieindustrien er det almindeligt kendt at skulle håndtere langstrakte emner såsom lange cylindriske rør. Så-danne rør kan eksempelvis være borerør Side 5 eller casingrør, der i en ende er med et udvendigt gevind og i den anden ende er forsynet med et modsvarende indvendigt gevind. Det er således muligt at sammenføje sådanne rør i en i princippet uendelig lang rørstreng. For at kunne danne en sådan rørstreng er der et behov for at have et ikke anseeligt antal rør til rådighed. For at sikre sikkerheden under trans-port og under opbevaring af sådanne rør er der gennem tiden udvik-let forskellige former for containere og/eller transportrammer, hvor rørene er mere eller mindre fikseret og dermed sikret mod utilsigtet 40 at rulle eller på anden vis forskydes. Med sådanne løsninger er det muligt at stable indtil flere pakker af rør i transportrammer oven på hinanden og ved siden af hinanden. Samtidig er det markant lettere at håndtere disse transportrammer med kranudstyr, da en trans-portramme er en meget veldefineret størrelse, hvori de enkelte rør er fikseret. Der er således ikke risiko for, at en stak rør forskydes og ud-sætter personale for fare.” 24. Om opfindelsens formål fremgår det af 599-Patentet [E s. 99]: “Det er formålet med opfindelsen at angive et transportbeslag for op-bevaring og transport af langstrakte emner, der eksempelvis kan væ-re massive rørformede emner, borerør eller casingrør eller andre ty-per af langstrakte profilemner. [..] Sådanne emner kan eksempelvis anvendes i forbindelse med boring efter olie, hvor behovet for plads under såvel transport som under opbevaring er minimeret, hvor rø-rene kan frigøres fra transportbeslaget på en sikker og forsvarlig må-de, og hvor muligheden for manuel håndtering af de enkelte rør er øget i forhold til den kendte teknik.” 3 DK 178527 B1 (527-Patentet) 3.1 Om 527-Patentet 25. Global Gravity er tillige indehaver af 527-Patentet [E s. 267ff], der er ud-stedt med virkning for Danmark. Patentansøgningen blev indleveret til Pa-tent- og Varemærkestyrelsen den 3. november 2014. 527-Patentet blev en-deligt meddelt i Danmark den 23. maj 2016 [E s. 267]. 26. Det gøres gældende, at Hinge-Lok også udviser alle de tekniske træk i 527- Patentets krav 1 og krav 8 og derfor tillige udgør en krænkelse af 527-Patentet i medfør af patentlovens § 3, stk. 2 [MS s. 15]. 27. Der vil blive redegjort nærmere for gyldighed og krænkelse i de følgen-de afsnit. 28. 527-Patentets krav 1 [E s. 284] lyder som følger: “1. Pakke for transport og opbevaring af langstrakte rør-emner, sær-ligt borerør og casingrør, hvor pakken omfatter dels et antal langstrakte rør-emner og dels et transportbeslag, hvor det nævnte transportbeslag omfatter i det mindste to sæt profilbjælker, hvor hver profilbjælke omfatter en første ende og en anden ende, en underside, en overside med en given bredde og to sideflader, hvor der på såvel underside som på oversiden og gennem de to sideflader er arrangeret et antal tværgående udsparinger for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte rør-emner, hvor et sæt profilbjælker omfat-ter mindst to profilbjælker, nemlig en første og en anden profilbjælke, 41 hvor en første profilbjælke, i det mindste omfatter sammenføjnings-midler som er tilgængelige fra oversiden, og hvor en anden profilb-jælke er indrettet for placering umiddelbart over den første profilb-jælke, og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmid-ler for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler i den første profilbjælkes overside, hvor en pakke er opbygget af i det mindste: - to første profilbjælker placeret parallelt og i ét første plan, - et antal langstrakte rør-emner placeret i et første lag i de tværgå- ende udsparinger på de mindst to første profilbjælkers overflade, - en anden profilbjælke placeret i et andet plan og direkte over hver af de første profilbjælker, hvorved en første og en anden profilbjælke fikseres omkring et antal langstrakte røremner, hvor de nævnte udsparinger i profilbjælkerne har dimensioner, der modsvarer specifikke diametre på de langstrak-te rør-emner, kendetegnet ved, at den nævnte pakke omfatter mindst ét ufuldstændigt lag af langstrakte rør-emner, hvor det mindst ene ufuldstændige lag omfatter mindst ét eller flere rør-emner med en længde, der er forskellig i forhold til ét eller flere øvrige rør-emner i den nævnte pakke.” 29. 527-Patentets krav 8 [E s. 286] lyder som følger: “8. Fremgangsmåde til pakning af langstrakte rør-emner, særligt bo-rerør og casingrør, hvor pakken omfatter dels et antal langstrakte rør-emner og dels et transportbeslag, hvor det nævnte transportbeslag omfatter i det mindste to sæt profilbjælker, hvor hver profilbjælke omfatter en første ende og en anden ende, en underside, en overside med en given bredde og to sideflader, hvor der på såvel underside som på oversiden og gennem de to sideflader er arrangeret et antal tværgående udsparinger for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte rør-emner, hvor et sæt profilbjælker omfatter mindst to profilbjælker, nemlig en første og en anden profilbjælke, hvor en første profilbjælke, i det mindste omfatter sammenføjnings-midler som er til gængelige fra oversiden, og hvor en anden profilb-jælke er indrettet for placering umiddelbart over den første profilb-jælke, og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmid-ler for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler i den første profilbjælkes overside, hvor den nævnte fremgangsmåde i det mind-ste omfatter følgende fremgangsmådetrin: placering af mindst to før-ste profilbjælker parallelt og i ét første plan, placering af et antal ens-artede langstrakte emner i et første lag i de tværgående udsparinger på de mindst to første profilbjælkers overflade, placering af en anden profilbjælke i et andet plan og direkte over hver af de første profilb-jælker, hvorved en første og en anden profilbjælke fikseres omkring 42 et antal langstrakte røremner, hvor de nævnte udsparinger i profilb-jælkerne har dimensioner, der modsvarer specifikke diametre på de langstrakte rør- emner, kendetegnet ved, at den nævnte fremgangs-måde i det mindste omfatter følgende yderligere fremgangsmådetrin: placering af rør-emner med en kortere længde end de nævnte langstrakte røremner i visse af de nævnte udsparinger.” 3.2 527-Patentets teknik 30. Det fremgår af 527-Patentet [E s. 270] om opfindelsens baggrund: “Inden for eksempelvis olieindustrien er det almindeligt kendt at skulle håndtere lang-strakte emner såsom lange cylindriske rør. Så-danne rør kan eksempelvis være borerør eller casingrør, der i en ende er med et udvendigt gevind og i den anden ende er forsynet med et modsvarende indvendigt gevind. Det er således muligt at sammenfø-je sådanne rør i en i princippet uendelig lang rørstreng. For at kunne danne en sådan rørstreng er der et behov for at have et ikke uansee-ligt antal rør til rådighed. For at sikre sikkerheden under transport og under opbevaring af sådanne rør er der gennem tiden udviklet for-skellige former for containere og/eller transportrammer, hvor rørene er mere eller min-dre fikseret og dermed sikret mod utilsigtet at rulle eller på anden vis forskydes. Med sådanne løsninger er det muligt at stable indtil flere pakker af rør i transportrammer oven på hinanden og ved siden af hinanden. Samtidig er det markant lettere at håndtere disse transportrammer med kranudstyr, da en transportramme er en meget veldefineret størrelse, hvori de enkelte rør er fikseret. Der er således ikke risiko for, at en stak rør forskydes og udsætter personale for fare.” 31. Om opfindelsens formål fremgår det af 527-Patentet [E s. 272f]: “Det er formålet med opfindelsen at angive såvel en fremgangsmåde for opbevaring og transport af borerør og/eller casingrør i form af langstrakte emner, som en pakke for opbevaring og transport af bore-rør eller casingrør eller andre typer af langstrakte profil-emner, hvor der særligt er fokus på irregulære pakker, der omfatter irregulære el-ler uens emner, der pakkes, opbevares og/eller transporteres som standard emner. I det følgende vil begrebet rør-emner blive anvendt som en fælles be-tegnelse for de ovenfor nævnte langstrakte emner. Sådanne emner kan eksempelvis anvendes i forbindelse med boring efter olie, hvor behovet for plads under såvel transport som under opbevaring er minimalt, hvor rørene kan frigøres fra transportbeslaget på en sikker og forsvarlig måde, og hvor muligheden for manuel håndtering af såvel de enkelte rør og en pakke med emner, er øget i forhold til den 43 kendte teknik, samtidig med at der altså kan håndteres irregulære pakker med såvel fuldstændige som ufuldstændige lag af røremner.” 4 Parternes korrespondance forud for sagen 32. Global Gravity rettede ved brev af 24. juni 2020 [E s. 83f] henvendelse til Enelift, hvor Global Gravity oplyste Enelift om eksistensen af 599-Patentet og samtidig gjorde Enelift opmærksom på, at produktet Hinge-Lok, som markedsført og solgt af Enelift, udgør en krænkelse af Global Gravitys pa-tentret-tigheder, herunder 599-Patentet. 33. Enelift afviste i sit svar den 17. juli 2020 [E s. 85] at Hinge-Lok efter Ene-lifts opfattelse skulle udgøre en krænkelse af 599-Patentet. Global Gravity så sig derfor nødsaget til at indlevere stævning for at bringe krænkelsen til ophør 5 599-Patentets gyldighed 34. På det forberedende retsmøde den 24. marts 2021 [E s. 15f] blev spørgsmålet om Enelifts eventuelle ugyldighedspåstande drøftet mellem parterne. Enelift bekræftede, at der ikke nedlægges selvstændig påstand om ugyldighed af 599-Patentet, og at dette spørgsmål derfor ikke er en del af sagen, som Sø-og Handelsretten skal tage stilling til. Enelift har da heller ikke nedlagt påstand om ugyldighed overfor 599- Patentet. 35. Det følger af patentlovens § 61 [MS s. 29], at det kun kan gøres gælden-de, at patentet er ugyldigt, dersom påstand om, at patentet kendes ugyl-digt, nedlægges over for patenthaveren. Enelift har ikke nedlagt en sådan påstand over for 599- Patentet, og Sø- og Handelsretten kan derfor lægge til grund som ubestridt, at 599- Patentet er gyldigt udstedt. 5.1 Angreb på 599-Patentets gyldighed 36. Uagtet at Enelift ikke har nedlagt en selvstændig ugyldighedspåstand mod 599- Patentet synes Enelift at anfægte gyldigheden af 599-Patentet. 37. Enelift har således fremsat flere anbringender, der er baseret på syns-punktet ‘først i tid, bedst i ret’ eller tilsvarende. Dette obligationsretlige princip har ingen plads i patentretten, og må og kan alene i konteksten af en patenttvist forstås som et angreb på 599-Patentets gyldighed. I forlæn-gelse heraf er beviser for, hvilke produkter Enelift eller tredjemand havde på markedet forud for indleveringen af ansøgningen på 599-Patentet, såle-des beviser, der skal understøtte et anbringende om 599-Patentets ugyldig-hed. 38. Det fastholdes, at Enelift, uden selvstændig påstand herom, ikke kan gøre gældende, at 599-Patentet er ugyldigt. Det gøres endvidere som kon- 44 sekvens heraf gældende, at de af Enelifts anbringender og beviser, der reelt er anbringender og beviser for ugyldighed af 599-Patentet må afvises. 39. Modsat Enelifts synspunkter, viser Enelifts bilag dog i øvrigt heller ikke løsningen fra 599-Patentet. Enelift henviser således til Enelifts WO2011/018614 A2 [E s. 133ff], bilag G [E s. 169ff], H [E s. 155ff] og I [E s. 163] samt C [E s. 133ff] og L [E s. 297ff]. 5.1.1 Enelifts WO2011/018614 A2 40. Enelift henviser i svarskriftet til flere ældre engelske patentansøgninger. Ansøgningerne er videreført som en international PCT ansøgning og publi-ceret som WO2011/018614 A2 (herefter “614-ansøgnin-gen”) [E s. 133ff]. Enelift gør i svarskriftet gældende, at Enelift ikke krænker (!) 599-Patentet, idet Hinge-Lok (antydes det) produceres i overensstemmelse med opfin-delsen, som er beskrevet i 614- ansøgningen. 41. Retten bedes dog hæfte sig ved, at Enelift da heller ikke i svarskriftet udtrykkeligt påstår, at Hinge- Lok er produceret på baggrund af opfindel-sen beskrevet i 614-ansøgningen. Enelift oplyser derimod blot, at Enelift har fremstillet, markedsført og solgt ‘et produkt’ på baggrund af og med ud-gangspunkt i opfindelsen beskrevet i 614-ansøgningen. Den oplysning har Global Gravity ikke basis for at bekræfte rigtigheden af, men det bestrides, at det produkt svarer til det i sagen omstridte Hinge-Lok. 42. Uagtet anbringendet er formuleret som et ikke-krænkelsesargument, er der reelt tale om et anbringende om ugyldighed, der derfor bør afvises, jf. afsnit 5.1. 43. 614-ansøgningen vedrører ‘a transportation cradle for tubular goods’ og krav 1 [E s. 143] lyder som følger: “1. An apparatus for transporting tubular goods such as oil pipelines, the apparatus comprising: a framework (20) having first and second support sides (21, 22); a base crosspiece (23) linking the support sides (21, 22); a first base moulding (25), secured about the lower part of the base cross-piece (23), the first base moulding (25) including a plurali-ty of downwardly orientated concave recesses (26a), regularly spaced from each other and so sized to retain a length of pipe, a second base moulding (24) secured about the upper part of the base cross-piece (23), the second base moulding (24) including a plurality of upwardly orientated concave recesses (26b), regularly spaced from each other and so sized to retain a length of pipe, one or more further, remov-ably mounted mouldings (28, 29) having both upwardly and down- wardly orientated concave recesses; a top cross-piece (33), removably securable to the support sides; a locking means to retain the cross-piece in position, the framework (20) including lifting means (49) en-abling the framework (20) to be moved between locations.” 45 44. Som det fremgår af 614-ansøgningens figur 1b [E s. 146] og figur 4 [E s. 149] (vist nedenfor), er det da også en anden teknisk løsning, som 614-ansøgningen er tænkt til at beskytte. I 614-ansøgningens figur 4 udgøres transportbeslaget af en fuldstændig transportramme, som omslutter rørene under såvel transport som opbevaring. 45. Det er efter Global Gravitys oplysninger det i figur 4 viste produkt, som af Enelift benævnes ‘Hinge-Lok Plus’. 46. Allerede på baggrund af ovenstående står det klart, at 614-ansøgningen ikke er et relevant modhold, idet 599-Patentet indeholder andet og mere end 614-ansøgningen. Det står også ud fra figur 1b klart, at Hinge-Lok ikke svarer til den tekniske løsning beskrevet i 614-ansøgningen. 47. Enelift gør endvidere gældende, at det skal komme Global Gravity om- kostningsmæssigt til skade, at Enelift forud for sagen gjorde Global Gravity opmærksom på 614-ansøgningen, og at Global Gravity desuagtet ikke har forholdt sig til Enelifts tidligere patentansøgning. 48. Det er imidlertid ikke korrekt, at Global Gravity ikke har forholdt sig til 614- ansøgningen forud for, at sagen blev anlagt. Global Gravitys reaktion er i stedet udtryk for, at Global Gravity er uenig i Enelifts vurdering af 614-ansøgningen. Det er ubestridt, at 614-ansøgningen ligger forud for indleve-ringen af ansøgningen på 599-Patentet [E s. 95], men det er helt åbenbart, at den tekniske løsning, som er anvendt i Hinge-Lok, ikke er beskrevet i 614-ansøgningen. Global Gravity så derfor ikke noget behov for at fremhæve den pågældende ansøgning. Endvidere bemærkes, at 614-ansøgningen end ikke har været fremdraget som modhold af patentmyndighederne under ansøgningsprocessen ved 599-Patentet. 5.1.2 Bilag G, H og I 46 49. Som dokumentation for, at Enelift ikke krænker (!) har Enelift fremlagt tre bilag; bilag G [E s. 169ff], H [E s. 155ff] og I [E s. 163], som, efter Enelifts opfattelse, dokumenterer, at Enelift allerede markedsførte et produkt med løsninger til pakning, transport og håndtering af rør forud for henholdsvis 599-Patentets (og 527-Patentets) prioritetsdato. Der er altså reelt tale om et anbringende om ugyldighed, der derfor bør afvises, jf. afsnit 5.1. 50. Som argumentet er formuleret i Enelifts duplik bestrides det dog ikke. Enelift anfører således udelukkende, at Enelift markedsførte et produkt med løsninger til pakning, transport og håndtering af rør. Det kan være korrekt, hvilket Global Gravity dog ikke har taget stilling til, idet det er sagen uved- kommende, om Enelift solgte og/eller markedsførte et produkt. 51. Det afgørende er – hvilket også er Global Gravitys påstand, og som er kernen i denne sag – at Enelift (nu) sælger og markedsfører et produkt, som udviser alle kravelementer i såvel 599-Patentet [E s. 95ff] som 527-Patentet [E s. 267], jf. afsnit 6 nedenfor. 52. Bilag G, H og I vedrører reelt et og samme dokument. Bilag G [E s. 169ff] er et skærmprint fra Enelifts hjemmeside fra 2012, som Enelift påstår dokumenterer, at brochuren fremlagt som bilag H [E s. 155ff] kunne down-loades fra Enelifts hjemmeside i 2012. Bilag I [E s. 163] er et skærmprint af doku- mentegenskaberne for pdf-filen med brochuren i bilag H, der viser, at dokumentet er oprettet i 2010. 53. De fremlagte bilag G, H og I viser imidlertid ikke de produkter, som sa-gen angår, og ganske væsentligt; produkterne i de nævnte bilag udviser ik-ke alle træk i hverken 599-Patentet eller 527-Patentet. Sagen angår således det produkt, som er vist i eksempelvis sagens bilag 7 og 11, 27 og 28, såle-des som Global Gravity har henvist til i sine påstande 1 og 2. Produkterne i bilag G, H og I er ganske enkelt udtryk for en anden teknisk løsning end den i sagen omhandlede. Enelift har ikke dokumenteret, at det modsatte. 54. I øvrigt er bilagene heller ikke af tidsmæssige årsager relevante mod-hold. Bilag G og H er ifølge Enelift selv fra 2012, hvilket er efter prioritets-dagen for 599- Patentet den 24. januar 2011 [E s. 95]. Bilag I viser angiveligt, at filen er fra september 2010. Prioritetsdagen for 599-Patentet er imidlertid blot få måneder senere den 24. januar 2011. Det er ikke dokumenteret, at bi-lag I er offentliggjort inden den dato. 5.1.3 Bilag C og L 55. Enelift angiver, at bilag C [E s. 133ff] beskriver muligheden for, at uds- paringerne kan have forskellige størrelser. Hertil bemærkes, at det på side 3, linje 14-18 [E s. 136] og på side 6, linje 21-24 [E s. 139] nævnes, at tværb-jælkerne (moulding) kan have forskellige størrelser udsparinger på de to sider for simpelthen at gøre det muligt at bære rør af forskellig størrelse i samme ramme (cradle). Dybden af udsparingerne er imidlertid ikke disku-teret, kun hvilken rørdiameter, de passer til. 47 56. Videre hævdes det, at bilag L [E s. 297ff] viser det samme. Bilag L be-skriver på side 4, linje 12-21 [E s. 303], at den samme ramme kan anvendes til at holde rør af forskellige diametre, men det er dels ikke beskrevet, at udsparingerne på de samme tværbjælker har forskellige dybde, og på ek-semplerne vist i figur 12 A-N [E s. 321] drejer det sig om, at hele rammen holder rør af samme diameter, men at de kan tilpasses til forskellige diame-tre. 6 Krænkelse af 599-Patentet 57. Global Gravity gør overordnet gældende, at Enelift krænker 599-Patentets krav 1 [E s. 114] ved at fremstille, markedsføre og sælge produk-tet Hinge-Lok. Dette vil der blive redegjort nærmere for i det følgende. 58. Global Gravity har konstateret, at Enelift producerer, markedsfører og sælger det i bilag 4 [E s. 189f] viste produkt kaldet Hinge-Lok. Dokumenta-tion for salg og markedsføring af Hinge-Lok fremlægges som bilag 5 [E s. 191ff]. 59. Herunder ses figur 1 [E s. 117] i 599-Patentet over for et udklip fra Ene-lifts brochure vedrørende produktet Hinge-Lok, jf. bilag 4 [E s. 189]. 60. For at illustrere tilstedeværelsen af de enkelte kravselementer i 599-Patentets krav 1, henvises endvidere til følgende fremlagte beviser vedrø-rende Enelifts produkt Hinge-Lok: - [E s. 557] Bilag 6 – Video “Hinge-Lok Product Video” - [E s. 247ff] Bilag 7.1 – 7.16 – Skærmprint fra bilag 6 “Hinge-Lok Product Video” - [E s. 263ff] Bilag 8 – Tegninger af Hinge-Lok “alusystem” 48 - [E s. 559] Bilag 9 – Videoanimation “Stacking” - [E s. 549] Bilag 10 – Videoanimation “Disassembly Pipeyard Stor- age” - [E s. 551] Bilag 11 – Videoanimation “Flat top disassembly” - [E s. 201ff] Bilag 12 – Fotos af Hinge-Lok 61. 599-Patentets krav 1 [E s. 114] kan inddeles i følgende kravselementer: 1. Transportbeslag egnet for sikring af langstrakte emner (2) under transport og opbevaring, 2. hvor et transportbeslag omfatter i det mindste to sæt af profilb- jælker (3, 5, 7), 3. hvor et sæt profilbjælker (3, 5, 7) i det mindste omfatter to eller flere profilbjælker (3, 5, 7), 4. hvor hver profilbjælke (3, 5, 7) omfatter en første ende og en an- den ende, en underside (11), en overside (13) og to sideflader (25), 5. hvor der i det mindste på undersiden (11) og gennem de to side- flader (25) er arrangeret et antal tværgående udsparinger (10) for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte emner (2), 6. hvor et sæt profilbjælker (3, 5, 7) omfatter mindst to profilbjælker (3, 5, 7), nemlig en første og en anden profilbjælke (3, 5), 7. hvor en første profilbjælke (3), i det mindste omfatter sammenføj- ningsmidler (9, 31, 32) som er tilgængelige fra oversiden (13), 8. og hvor en anden profilbjælke (5) er indrettet for placering umid- delbart over den første profilbjælke (3), og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmidler (8) for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler (9, 31, 32) i den første profilbjæl-kes overside (13), kendetegnet ved, at 9. de nævnte profilbjælker (3, 5, 7) omfatter en langsgående central del (22) med en første indvendig væg (15) og en anden indvendig væg (17), 49 10. hvor den langsgående centrale del (22) udgøres af den første og den anden indvendige væg (15, 17), en forside og en bagside, 11. hvor der fra forsiden og bagsiden strækker sig henholdsvis to nedadvendende flanger (24) og to opadvendende flanger (23), der således sammen med den nævnte forside og bagside danner profilbjælkens sideflader (25), 12. hvor der ved profilbjælkens overside (13) er dannet et antal tvær- gående udsparinger (12) igennem de opadvendende flanger (23), 13. hvor dybden af de nævnte tværgående udsparinger (12) er min- dre end dybden af de tværgående udsparinger (10) igennem de nedadvendende flanger (24) ved undersiden (11). 62. Der henvises til den fremlagte kravsmatrice [E s. 173ff] for en detaljeret beskrivelse og illustration af, hvordan de enkelte kravselementer kan gen-findes i Enelifts produkt Hinge-Lok. 63. Det gøres gældende, at samtlige kravselementer i 599-Patentets krav 1 kan genfindes i produktet Hinge-Lok, og at Enelifts produktion, markeds-føring og salg af Hinge-Lok derfor udgør en ordret, og i hvert fald ækviva-lent, krænkelse af 599- Patentet. 64. Som yderligere dokumentation for at Enelift fremstiller og udbyder produktet afbilledet i bilag 11 [E s. 551] og bilag 27 [E s. 241] henvises til bi-lag 23 [E s. 183ff] en kopi af en mailkorrespondance mellem Person 3 og Person 6 fra selskabet North Oil Company (“NOC”). Desuden henvises til bilag 24 [E s. 223ff] en præsentation af det omtvistede produkt, som Enelift har fremsendt til NOC i forbindelse med dets tilbud. 65. Som yderligere dokumentation for, at Enelifts produkt som afbilledet i bilag 11 og bilag 27 udgør en krænkelse af Global Gravitys rettigheder til 599-Patentet, henvises til bilag 29 [E s. 553], som viser tilstedeværelsen af de enkelte kravselementer i 599-Patentets krav 1. 66. Endvidere er som bilag 32 [E s. 187f] og bilag 33 [E s. 245f] fremlagt ek- sempler på opslag på Enelifts LinkedIn profil, der beskriver, at når side-stolperne (uprights) fjernes, kan rør-emnerne “be moved from cradle to cradle” . 67. Det fremgår således af endvidere af bilag 13, 23 og 27 samt implicit af bilag 32 og 33, at den tværgående udsparing på oversiden af profilbjælken er mindre end dybden af de tværgående udsparinger igennem de nedad-vendte flanger ved undersiden. Af bilag 11 fremgår det også, at emnerne ‘trilles af’, hvilket kun kan lade sig gøre, hvis udsparingen er minimal i toppen og altså væsentlig mindre end dybden af den tværgående udspa-ring ved undersiden. Det fastholdes på den baggrund, at Global Gravity 50 har dokumenteret, at Enelift markedsfører et produkt, som udviser alle kravselementer i 599- Patentet. 68. Global Gravity er desuden bekendt med, at Enelift har tilbudt en løs-ning, hvor de enkelte profilbjælker er skruet sammen i lag. Til støtte for på-standen om Enelifts krænkelse af 599-Patentet fremlægges som bilag 30 [E s. 555] en video, der viser Enelifts Hinge-Lok system, hvoraf det fremgår, at der i tillæg til den såkaldte Swivel-Lok-løsning, der beskrives under træk 7-8 i bilag 13 [E s. 177-179], anvendes andre sammenføjningsmidler, der lige-ledes udviser træk 7 og 8 i 599- Patentet. Videoen er en blandt mange, som Enelift har udleveret til kunder blandt andet på USB-sticks, som den i bilag 31 [E s. 243] afbillede. 6.1 Konklusion på krænkelse af 599-Patentet 69. Det fastholdes på den baggrund, at Global Gravity, som indehaver af 599- Patentet, der er udstedt med virkning for Danmark, kan forbyde Enelift at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller anvende produktet Hinge-Lok, eller importere eller besidde Hinge-Lok med et sådant formål, så læn-ge 599-Patentet er i kraft, idet produktet Hinge-Lok benytter alle tekniske elementer i henhold til krav 1 i 599- Patentet. 70. Enelifts handlinger udgør derfor et patentindgreb i strid med patent-lovens § 3, stk. 1, nr. 1, og udgør dermed en krænkelse af Global Gravitys ret i henhold til 599- Patentet, der kan forbydes. 7 527-Patentets gyldighed 71. Enelift gør gældende, at 527-Patentet [E s. 267ff] ikke opfylder kravene i patentlovens §§ 1-2, jf. patentlovens § 52. Global Gravity forstår synspunk-tet således, at det er Enelifts opfattelse, at 527-Patentet savner såvel nyhed som opfindelseshøjde, jf. patentlovens § 2, stk. 1 [MS s. 9]. 72. Det fastholdes, at 527-Patentet er gyldigt, og at Enelift ikke har løftet sin bevisbyrde for den selvstændigt nedlagte påstand om ugyldighed af 527-Patentet, jf. nærmere herom nedenfor. 7.1 Bilag C og H 73. Til støtte for argumentet om manglende nyhed henviser Enelift til sa-gens bilag C [E s. 133ff] og H [E s. 155ff] samt bevisførelse i form af vidne-forklaring under hovedforhandlingen. For ingen af de fremlagte dokumen-ter har Enelift redegjort for, hvoraf de enkelte træk fremgår. 74. Global Gravity gør heroverfor gældende, at bilag C og bilag H ikke do- kumenterer, at 527-Patentet savner nyhed i forhold til ‘et produkt på mar-kedet til transport og opbevaring af rør-emner’, hvor det var muligt at have 51 ufuldstændige lag af rør med forskellige længder fra Enelift og andre tred-jemænd. 7.2 Bilag L – V 75. Til støtte for argumentet, at 527-Patentet ikke er nyt eller har opfindel-seshøjde (uden dog at redegøre for, hvilke dokumenter, der er relevante for henholdsvis det ene og det andet) har Enelift fremlagt bilag L-V [E s. 297-366]. 76. For ingen af de fremlagte dokumenter har Enelift redegjort for, hvoraf de enkelte træk fremgår. Global Gravity noterer, at der først og fremmest peges på, hvorvidt det af dokumenterne kan ses, at der kan transporteres røremner af forskellig diameter eller om rør-attrapper er vist. 77. I relation til rør-attrapper viser bilag L [E s. 297ff] dummy profiles 74 på figur 12, 13 og 14 [E s. 321f], og forklarer disse på side 12, linje 4-18 [E s. 311]. De anvendes som vist på figur 12K og L [E s. 321], når rørenes diame-ter ikke passer med rammens højde, så der må fyldes ud mellem rammens bund-bjælke og den nederste tværbjælke med en dummy 74, der har en flad bundplade 76 og som på toppen har nogle halvrør 78, som understøt-ter de nedre udsparinger af den nederste tværbjælke, der har udsparinger på begge sider. Dette foregriber således ikke de rør- attrapper, der anvendes i 527-Patentet til at fuldende ufuldstændige lag af rør mellem to tværbjæl-ker. 78. I relation til transport af røremner med forskellig diameter bemærkes, at om det så måtte fremgå af nogle af dokumenterne, så er det ikke i sig selv afgørende for, om 527-Patentet er gyldigt i lyset af dokumenterne. 79. Endelig fremfører Enelift, at det har været kendt, at transportere det, der i 527- Patentet benævnes ’ufuldstændige lag’. Der er imidlertid ikke frem-lagt et eneste eksempel på, at de produkter, der måtte have været offentligt tilgængelige forud for prioritetsdagen, har været anvendt til transport af ’ufuldstændige lag’ i patentets forstand. I den forbindelse bemærkes, at be-grebet “en længde, der er forskellig i forhold til ét eller flere øvrige rør-emner i den nævnte pakke” [E s. 284, linje 25-26] i 527-Patentet skal forstås således, at det er længden af rørene, der medfører, at laget er ufuldstæn-digt. Et ufuldstændigt lag i 527-Patentets forstand indebærer altså, at der er mindst et lag af rør, hvor nogle af rørene er kortere end de øvrige rør, og af den årsag strækker sig over/holdes i færre profilbjælker. 80. Til udvalgte bilag fra Enelift bemærkes endvidere: a. [E s. 325f] Bilag M: Det bestrides, at bilaget viser billeder med ufuldstændige lag. b. [E s. 327ff, 339f og 361f] Bilag O-Q: Dokumenterne er enten udate- rede eller dateret efter prioritetsdagen. Det fremstår herudover gan- 52 ske uklart, hvad der er udviklet for ’næsten 40 år siden’. Dokumen-terne er allerede derfor irrelevante for vurderingen af gyldighed. c. [E s. 355ff] Bilag R: Det bestrides, at bilag R viser ’rør af forskellige længder’ således som dette begreb skal forstås i 527-Patentets for-stand. d. [E s. 341ff og 363ff] Bilag S-T: Dokumenterne er enten udaterede el- ler dateret efter prioritetsdagen, og allerede derfor irrelevante. Det bestrides, at bilag S-T viser ’rør af forskellige længder’ således som dette begreb skal forstås i 527-Patentets forstand. e. [E s. 349ff] Bilag U: Dokumentet er udateret, men tilsyneladende en udskrift fra den pågældende hjemmesiden lavet den 20. oktober 2021 og dermed efter prioritetsdagen, og er allerede derfor irrele-vant. f. [E s. 333ff] Bilag V: Det bestrides, at e-mail korrespondancen kan tages til indtægt for, at Patrems produkt “kan håndtere ufuldstæn-dige lag” – endsige at det har været brugt hertil, herunder været brugt hertil forud for prioritetsdagen. For det første beskriver korre-spondancen ikke ufuldstændige lag i patentets forstand, og for det andet fremgår det ikke, at produktet kan anvendes til den form for lag, der beskrives, forud for prioritetsdagen – det beskrives alene, at produktet – der i øvrigt ikke kan ses af dokumentet – er fra før prio-ritetsdagen. 81. Det fastholdes på den baggrund, at 527-Patentet er gyldigt, og at Enelift ikke har løftet sin bevisbyrde for ugyldighed. 8 Krænkelse af 527-Patentet 82. Global Gravity gør overordnet gældende, at Enelift krænker 527-Patentets krav 1 [E s. 284] og tillige fremgangsmåden beskrevet i krav 8 [E s. 286] ved i strid med patentlovens § 3, stk. 2 [MS s. 15], at levere eller til-byde nogen det omstridte produkt Hinge-Lok. Dette vil der blive redegjort nærmere for i det følgende. 83. 527-Patentets krav 1 [E s. 284] kan inddeles i følgende kravselementer: 1. Pakke for transport og opbevaring af langstrakte rør-emner, sær-ligt borerør og casing-rør, hvor pakken omfatter dels et antal langstrakte rør- emner og dels et transportbeslag, 2. hvor det nævnte transportbeslag omfatter i det mindste to sæt profilbjælker, 3. hvor hver profilbjælke omfatter en første ende og en anden ende, en underside, en overside med en given bredde og to sideflader, 53 4. hvor der på såvel underside som på oversiden og gennem de to sideflader er arrangeret et antal tværgående udsparinger for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte rør-emner, 5. hvor et sæt profilbjælker omfatter mindst to profilbjælker, nemlig en første og en anden profilbjælke, 6. hvor en første profilbjælke, i det mindste omfatter sammenføj- ningsmidler som er tilgængelige fra oversiden, og 7. hvor en anden profilbjælke er indrettet for placering umiddelbart over den første profilbjælke, og i det mindste omfatter nedadragen-de sammenføjningsmidler for indgreb med de nævnte sammenføj-ningsmidler i den første profilbjælkes overside, 8. hvor en pakke er opbygget af i det mindste: · to første profilbjælker placeret parallelt og i ét første plan, · et antal langstrakte rør-emner placeret i et første lag i de tværgående udsparinger på de mindst to første profilbjæl-kers overflade, · en anden profilbjælke placeret i et andet plan og direkte over hver af de første profilbjælker, 9. hvorved en første og en anden profilbjælke fikseres omkring et antal langstrakte røremner, 10. hvor de nævnte udsparinger i profilbjælkerne har dimensioner, der modsvarer specifikke diametre på de langstrakte rør-emner, kendetegnet ved, at den nævnte pakke omfatter mindst ét ufuld-stændigt lag af langstrakte rør-emner, 11. hvor det mindst ene ufuldstændige lag omfatter mindst ét eller flere rør- emner med en længde, der er forskellig i forhold til ét eller flere øvrige rør- emner i den nævnte pakke. 84. 527-Patentets krav 8 [E s. 286] beskriver en fremgangsmåde og kan ind-deles i følgende kravselementer: 1. Fremgangsmåde til pakning af langstrakte rør-emner, særligt borerør og casingrør, hvor pakken omfatter dels et antal langstrakte rør-emner og dels et transportbeslag, 2. hvor det nævnte transportbeslag omfatter i det mindste to sæt profilb-jælker, 54 3. hvor hver profilbjælke omfatter en første ende og en anden ende, en underside, en overside med en given bredde og to sideflader, 4. hvor der på såvel underside som på oversiden og gennem de to sideflader er arrangeret et antal tværgående udsparinger for anlæg mod og delvis omslut-ning af de nævnte langstrakte rør-emner, 5. hvor et sæt profilbjælker omfatter mindst to profilbjælker, nemlig en første og en an-den profilbjælke, 6. hvor en første profilbjælke, i det mindste omfatter sammenføjningsmidler som er til gængelige fra oversiden, og 7. hvor en anden profilbjælke er indrettet for placering umiddelbart over den før-ste pro- filbjælke, og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjnings-midler for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler i den første profilb-jælkes overside, 8. hvor den nævnte fremgangsmåde i det mindste omfatter følgende fremgangs-mådetrin: · placering af mindst to første profilbjælker parallelt og i ét første plan, · placering af et antal ensartede langstrakte emner i et første lag i de tværgå-ende udsparinger på de mindst to første profilbjælkers overflade, · placering af en anden profilbjælke i et andet plan og direkte over hver af de første profilbjælker, 9. hvorved en første og en anden profilbjælke fikseres omkring et antal langstrak-te røremner, 10. hvor de nævnte udsparinger i profilbjælkerne har dimensioner, der modsvarer specifikke diametre på de langstrakte rør-emner, kendetegnet ved, at 11. den nævnte fremgangsmåde i det mindste omfatter følgende yderligere frem- gangsmådetrin: · placering af rør-emner med en kortere længde end de nævnte langstrakte rør-emner i visse af de nævnte udsparinger. 85 . Herunder ses en illustration fra Enelifts markedsføring af Hinge-Lok, jf. bilag 19, side 17 [E s. 519]. Illustationen viser Hinge-Lok med ufuldstændige lag og rør-emner med en længde, der er forskellig i forhold til øvrige rør-emner i pakken og det ses allerede heraf, at Hinge-Lok krænker 527-Patentet: 55 86. For at dokumentere tilstedeværelsen af de enkelte kravselementer i 527-Patentets krav 1 og krav 8, henvises til følgende bilag, som er fremlagt sammen med stævningen, og som viser produktet Hinge- Lok: - [E s. 498-500] Bilag 18, side 16, 17 og 18 - [E s. 517-519] Bilag 19, side 15, 16 og 17 87. For en detaljeret beskrivelse og illustration af, hvordan de enkelte krav- selementer i 527-Patentets krav 1 og krav 8 kan genfindes i Hinge-Lok, henvises i det hele til kravsmatricen i bilag 26 [E s. 367ff]. 88. Det gøres gældende, at samtlige kravselementer i 527-Patentets krav 1 og krav 8 kan genfindes i produktet Hinge-Lok, og at Enelift ved at levere eller tilbyde nogen produktet Hinge-Lok til brug med ufuldstændige lag krænker Global Gravitys rettigheder til 527-Patentet. 89. Enelift gør gældende, at Hinge-Lok ikke krænker 527-Patentet. Det sker med to begrundelser; dels at løsningen er en anden end i Global Gravitys patent, dels at løsningen er en anden end den løsning, der anvendes i Glo-bal Gravitys produkt Tube Lock – både for så vidt angår teknik og udseen-de. 90. I forhold til Global Gravitys patent sker det med bemærkningen, at der ikke udbydes en transport-pakke, hvori er indsat rør attrapper. Det er imid-lertid irrelevant al den stund, at krav 1 og 8 ikke omhandler brug af attrap-per. 91. I forhold til henvisningen til Global Gravitys produkt er dette i det hele irrelevant for spørgsmålet om krænkelse af 527-Patentet, der således alene skal vurderes på basis af netop patentet. For klarhedens skyld bemærkes i øvrigt, at Global Gravity ikke hævder, at Hinge-Lok produkterne er udtryk for ulovlige produktefterligninger efter markedsføringsloven, hvorfor synspunktet i det hele er irrelevant for sagen. 56 92. Af samme årsag er bilag W [E s. 561] og X [E s. 563], der er videoer af sagsøgers produkter irrelevante. 93. Tilsvarende er en ny produktmanual, certificeringer og vurderinger, jf. bilag Y- AA [E s. 387-446], uden relevans for afgørelsen, og ses alene at tjene det formål at forplumre sagen. 8.1 Konklusion på krænkelse af 527-Patentet 94. Det gøres gældende, at Global Gravity som indehaver af 527-Patentet, der er udstedt med virkning for Danmark, kan forbyde Enelift i strid med Global Gravitys rettigheder til 527-Patentets krav 1 og krav 8, at levere eller tilbyde nogen produktet Hinge-Lok, så længe patent 527-Patentet er i kraft, idet produktet Hinge-Lok benytter alle tekniske elementer i henhold til krav 1 og krav 8 i 527-Patentet. 95. Global Gravity har ikke har meddelt nogen licens til 527-Patentet, og enhver udnyttelse af opfindelsen vil derfor være uhjemlet. 96. Enelift tilbyder produktet Hinge-Lok til den krænkende brug. Det omt-vistede produkt udgør det væsentligste element i opfindelsen, nemlig selve transportbeslaget. Enelift har direkte anvist, hvordan det omtvistede pro-dukt Hinge- Lok kan anvendes til den krænkende brug og er bestemt til en sådan anvendelse. 97. Da anvendelsen af Hinge-Lok udviser alle kravselementer i 527-Patentets krav 1 og 8 og dermed falder inden for beskyttelsesomfanget, og betingelserne i § 3, stk. 2, er opfyldt, udgør Enelifts handlinger et paten-tindgreb i strid med patentlovens § 3, stk. 2, og udgør dermed en krænkelse af Global Gravitys ret i henhold til 527- Patentet, der kan forbydes. 9 Forældelse og retsfortabende passivitet 98. Enelift har – uden nærmere begrundelse eller argumentation – gjort gældende, at Global Gravitys krav er forældet, ligesom der skulle være ind-trådt retsfortabende passivitet. Begge argumenter er retlige vurderinger, som skal baseres på faktuelle beviser og relevante juridiske betingelser. Enelift har imidlertid end ikke forsøgt at pege på et eneste argument endsi-ge fremlagt nogen form for dokumentation til støtte for sine anbringender om forældelse og/eller passivitet. 99. Det bestrides, at Global Gravitys krav er forældet, eller at der skulle væ-re indtrådt retsfortabende passivitet. Global Gravity anmodede i allerede i replikken Enelift om at præcisere sit anbringende, hvis det mod forvent-ning ville blive fastholdt. Det er ikke sket. … 57 E TILBAGEKALDELSESPÅSTAND 114. Det gøres gældende, at det vil være nødvendigt for en effektiv hånd-hævelse af 599-Patentet og 527-Patentet, at leverede produkter tilbagekal-des, og at samtlige produkter, såvel tilbagekaldte og lagerførte produkter omfattet af Global Gravitys påstand 1 og 2, destrueres. 115. Det gøres gældende, at en sådan tilbagekaldelse og destruktion er af underordnet betydning set i forhold til udstedelse af forbuddet og har en sådan tilknytning til påstand 1 og 2, at påstanden skal imødekommes, jf. patentlovens § 59, stk. 1. F SAGSOMKOSTNINGER 116. Global Gravity begærer sig tillagt sagsomkostninger. …” Global Gravity ApS har under den mundtlige forhandling endvidere anført, at det er et nyt anbringende, når Enelift under sin mundtlige procedure for retten har gjort gældende, at træk 7 og 8 i ’599 patentet og de tilsvarende træk i ’527 patentet ikke genfindes i de påståede krænkende produkter eller udbud. Global Gravity har påstået afvisning af dette anbringende som for sent fremsat, subsi- diært at der i hvert fald er krænkelse af disse træk ved ækvivalens. For Enelift ApS er der procederet med udgangspunkt i påstandsdokumentet af 15. november 2021, hvoraf fremgår: ”ANBRINGENDER I. Ugyldighed Det gøres gældende, at det i bilag 25 indeholdte patent DK 178527 (herefter ”527- patent”) ikke opfylder kravene i patentlovens §§ 1 og 2. Det gøres overordnet gældende, at 527-patentet ikke indeholder en opfin-delse, som opfylder kravene til nyhed eller opfyldelseshøjde. Den i 527-patentet indeholdte pakke til transport og opbevaring af langstrakte rør- emner er allerede beskrevet i sagsøgers tidligere patent DK 177599 (heref-ter ”599- patent”), som indeholdt i bilag 1. Det gøres gældende, at 599-patentet er nyhedsskadeligt for 527-patentet, og at 527- patentet allerede på den baggrund nyder et begrænset selvstændigt beskyttelsesomfang (hvis overhovedet noget). 58 Af 527-patentet fremgår bl.a., at ”det nye ved en pakke ifølge opfindelsen er, at den nævnte pakke omfatter mindst ét ufuldstændigt lag af langstrakte rør-emner, hvor det mindst ene ufuldstændige lag omfatter mindst ét eller flere rør-emner med en længde, der er forskellig i forhold til ét eller flere øvrige rør-emner i den nævnte pakke ”. Det gøres gældende, at det i mange år har været kendt og brugt i branchen at transportere rør i en pakke, hvor der enten har været ufuldstændige lag og/eller rør med forskellige længder. Der henvises til bilag C, G, H, L, M og O-V, der udviser eller beskriver løs-ninger til rør-pakker, som alene er delvist fyldte, har ufuldstændige lag og/eller profil-bjælker med dimensioner, der modsvarer specifikke diame-tre på rørene. Det er derfor urigtigt, når det i 527-patentet er angivet, at ”det har derfor hidtil alene været muligt at transportere pakker med fuldstændige lag af rør-emner ”. Det gøres på baggrund heraf gældende, at 527-patentet ikke opfylder kra-vene til nyhed, ligesom det gøres gældende, at en fagmand, der arbejder med transportbeslag til rørformede genstande ville være bekendt med og inspireret af sin almene viden om andre produkter på markedet, sin fag-mandsviden og anden specifikt viden inden for fagområdet til at anvise, at en pakke for transport og opbevaring af langstrakte rør-emner, ikke behø-ver at blive fyldt helt op med rør, endsige indeholde rør af den samme længde. Det gøres gældende, at bilag L beskriver brugen af rør-attrapper, og at 527-patentets krav vedrørende sådanne er ugyldige, idet en fagmand, der ar-bejder med transportbeslag til rørformede genstande ville være bekendt med og inspireret af sin almene viden om andre produkter på markedet, sin fagmandsviden og anden specifikt viden inden for fagområdet til at an-vise rør-attrapper i pakker for transport og opbevaring af langstrakte rør-emner. Det gøres gældende, at en fagmand, der arbejder med transportbeslag til rørformede genstande, ville være bekendt med og inspireret af sin almene viden om andre produkter på markedet, sin fagmandsviden og anden spe-cifikt viden inden for fagområdet til at anvise rør af mindre længder til at udfylde en ledig plads og udsparing i en pakke med langstrakte rør-emner. Enelift (tidligere Global Offshore) fastholder derfor sin påstand om, at pa-tent DK 178527 skal kendes ugyldig. II. Krænkelse 59 Til støtte for den principale påstand om afvisning gøres det gældende, at det ikke er klart og præcist, hvad Sø- og Handelsretten skal pådømme un-der den udskilte del af sagen. Sagen skal derfor afvises. Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende, at sagsøger ikke har bevist, at Enelift foretager alle de handlinger, der er in-deholdt i patentlovens § 3. Allerede derfor har sagsøger ikke en retlig interesse i pådømmelse, og Ene-lift skal frifindes herfor. Uanset gøres det overordnet gældende, at Enelift ikke har krænket sagsø-gers påståede rettigheder. Det bestrides, at sagsøger er først i tid og bedst i ret. Enelift er stiftet og har været på markedet for transportsystemer med pak-ning af rørelementer forud for sagsøgers stiftelse. Enelift har tidligere – og forud for sagsøger - udviklet og i 2009 ansøgt om patent på en transportpakke, jf. bilag B og C. Egenskaben med forskellige dybder på nedad- og opadvendte udsparinger i profilbjælkerne – og dermed mulighed for at transportere rør-elementer i forskellige længder, diametre og dimensioner i den samme pakke - var der-for allerede beskrevet i Enelifts patentansøgning fra 2009. Transportpakken blev udbudt i bl.a. Enelifts katalog tilbage i 2010, jf. bilag H og på Enelift’s hjemmeside fra 2012, jf. bilag G. Det var således en transportpakke, som kunne håndtere både ufuldstændi-ge lag og rør af forskellige længder, diametre og dimensioner. Hinge-Lok er en naturlig videreudvikling af den transportpakke, hvor der bl.a. er foretaget en ændring i materialevalget og formen på udsparingerne i profilbjælkerne, så udsparingerne ikke længere modsvarer specifikke di-ametre på de langstrakte rør- emner. En profilbjælke i Hinge-Lok kan således – i modsætning til pakken i 599-patentet og 527-patentet - passe til rør med flere forskellige diametre. Det bestrides derfor også, at Hinge-Lok skulle indeholde alle de tekniske kravselementer, som er indeholdt i 599-patentet og 527-patentet, ligesom det bestrides, at der skulle være ækvivalens. Det er ikke bevist af sagsøger. 60 Det fremgår af Written Opinion til 599-patent, jf. bilag K, at det er de for-skellige dybder i profilbjælkerne, der giver opfindelsen i 599-patentet op-findelseshøjde. Det bestrides under henvisning til bilag C og L. Uagtet bestrides det, at en profilbjælke, der anvendes i Hinge-Lok, som om-fattet af nærværende sag , har forskellige dybder på de nedadvendte og de opadvend-te udsparinger. Det er ikke tilfældet. Tværtimod anvendes den samme dybde på én profilbjælke. Der er således ikke en bestemt overside og en bestemt underside på profilb-jælkerne på Hinge-Lok – i modsætning til, hvad der er indeholdt i 599-patentet. Det betyder, at Enelifts profilbjælker – i modsætning til 599-patentet – ikke behøver at vende på én bestemt måde. Enelift fastholder bl.a. af disse grunde, at Enelift ikke krænker 599-patentet. Med samme anbringender gør Enelift gældende, at Enelift ikke krænker sagsøgers 527- patent. Udsparingerne i profilbjælkerne for Hinge-Lok har ikke dimensioner, der modsvarer specifikke diametre på de langstrakte rør-emner. Det gøres gældende, at sagsøgers 527-patent forudsætter brugen af rør-attrapper og/eller brugen af rør-emner med en kortere længde end de øvri-ge rør-emner i en pakke for på den måde at fylde alle udsparinger i profilb-jælkerne. Som tilkendegivet af sagsøger, så gøres det ikke gældende af sagsøger, at Enelift anvender rør-attrapper og dermed krænker 527-patentets krav her-om. Det gøres gældende, at Hinge-Lok både i 2009 og i dag er skabt på en sådan måde, at pakkens anvendelse ikke er betinget af, at alle udsparinger er fyldt ud med rør eller rør-attrapper/dummies. Der kan derfor være udsparinger, som ikke er fyldt ud. Enelifts tekniske løsning er konstrueret, så pakken kan bibeholde sin stabi-litet – selv hvis udsparingerne ikke er fyldt ud. Det gøres derfor gældende, at Enelift ikke krænker 527-patentet. 61 Sagsøger har tilkendegivet, at man ikke gør gældende, at Hinge-Lok er en produktefterligning efter markedsføringslovens § 3. Enelift bestrider, at Enelift i øvrigt skulle have gjort sig skyldig i overtræ-delse af markedsføringsloven. Det er ikke bevist. Det bestrides, at Person 3 under sin ansættelse hos Weatherfords har modtaget fortrolig viden om TubeLock. Det er udokumenteret – og der er i øvrigt ikke redegjort for, hvad det skulle være for oplysninger. Det fremgår af sagsøgers stævning, at bilag 16 er udarbejdet af Person 1, og at der vil blive afgivet detaljeret forklaring under sagens ho-vedforhandling. Imidlertid er Person 1 ikke anført i tidsplanen som vidne. Uanset bestrides, at Enelift har gjort brug af oplysninger, som skulle være udleveret til Person 3 i 2016. Enelift og Person 3 har som følge af en mangeårig erfaring ikke nogen grund eller anledning til at anvende oplysninger fra Global Gravity. Enelift og Person 3 har selv tilstrækkelig viden og erfaring fra området. Som det fremgår af bilag C, har Enelift forud for sagsøgers stiftelse være involveret i udviklingen af transportpakker, og har i den forbindelse an-vendt betragtelige omkostninger på udvikling og beskyttelse. Enelift har efterfølgende og løbende anvendt betragtelige omkostninger på nye patentansøgninger, produktudvikling, tredjemands vurderinger og certificeringer. Enelift har derfor alene anvendt sin egen udviklingsindsats og erfaring på området, hvilket bl.a. har resulteret i patentansøgninger såvel som certifice-ringer og vurderinger udstedt og udarbejdet af uvildige tredjemænd. Det er sket før sagsøger. Hinge-Lok gør da også brug af en anden teknisk løsning end beskrevet i sagsøgers patenter, ligesom Hinge-Lok hverken i teknisk løsning eller fremtoning er identisk, lignende eller tilsvarende sagsøgers TubeLock, som det udbydes af sagsøger. Det bestrides derfor, at Enelift skulle have handlet illoyalt eller på anden uretmæssig måde skulle have udnyttet en særlig indsats gjort af sagsøger. 62 Enelift kan derfor heller ikke dømmes for overtrædelse af markedsførings-loven. Uanset gøres gældende, at sagsøger gennem årene har været fuldt ud be-kendt med Enelifts aktiviteter. Begge virksomheder er hjemmehørende i Esbjerg; der var været tæt per-sonrelation og/eller udveksling af medarbejdere; personer tilknyttet sagsø-ger har været på besøg hos Enelift; parternes kunder er de samme; parterne har deltaget i de samme udbudsrunder, messer og udstillinger. Enelift har siden 2009 og kontinuerligt herefter markedsført sit produkt som egnet til at håndtere forskellige rørstørrelser og forskellige længder i den samme pakke. Desuagtet har sagsøger ikke på noget tidspunkt italesat eller gjort gælden-de, at Enelift har handlet i strid med sagsøgers patenter udstedt i hen-holdsvis 2013 og 2014. Det er først sket i sommeren 2020. Det gøres derfor gældende, at sagsøger har mistet sin ret ved forældelse og/eller retsfortabende passivitet. Det gøres gældende, at Enelift er i god tro, og har indrettet sig efter, at Ene-lift var berettiget til at udbyde Hinge-Lok på markedet. Enelift fastholder derfor sin frifindelsespåstand. …” Enelift har under den mundtlige procedure blandt andet anført, at træk 7 og 8 i ’599 patentet og de tilsvarende træk i ’527 patentet ikke genfindes i de påståede krænkende produkter eller udbud, og Enelift har i den for-bindelse endvidere anført, at dette ikke er udtryk for nye anbringender. Rettens begrundelse og resultat Sagens hovedspørgsmål er, om Global Gravity ApS’ patent DK 178527 B1 er gyldigt, og i givet fald om Enelift ApS’ produkt Hinge-Lok krænker dette pa-tent og patent DK 177599 B1 (stridspatenterne). Under denne sag har sagsøgeren, Global Gravity ApS, nedlagt fire påstande, hvoraf påstand nr. 1 – 3 angår forbud, tilbagekaldelse og destruktion baseret på patenterne DK 177599 B1 og DK 178527 B1, mens påstand nr. 4 er en betalings- påstand. Sagsøgte, Enelift ApS, har ud over påstand om afvisning, subsidiært 63 frifindelse, nedlagt en selvstændig påstand om ugyldighed af patentet DK 178527 B1. Ved retsbog af 24. marts 2021 blev spørgsmålet om krænkelse og det selvstændige spørgsmål om ugyldighed udskilt til særskilt og forlods behand-ling, jf. retsplejelovens § 253. Retten finder, at det er en følge af rettens beslutning om delforhandling af spørgsmålene om krænkelse og ugyldighed, at delforhandlingen og nærværen-de afgørelse omfatter Global Gravity ApS’ påstand 1 – 3 og Enelift ApS’ selv- stændige påstand. Der er således ikke grundlag for at tage Enelift ApS’ princi-pale påstand om afvisning til følge. Enelift ApS har under sin mundtlige procedure i nærværende delforhandling gjort gældende, at træk 7 og 8 i ’599 patentet og de tilsvarende træk i ’527 paten-tet ikke genfindes i de påståede krænkende produkter eller udbud. Retten fin-der, at dette er et nyt anbringende. Global Gravity ApS har over for Enelift ApS’ nye anbringende påstået afvis-ning, subsidiært at der i hvert fald er krænkelse af disse træk ved ækvivalens, hvilket i sagens natur ligeledes er et nyt synspunkt. Retten finder, at betingelserne for at tillade Enelift ApS’ nye anbringende ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens § 363. Retten bemærker navnlig, at den sene frem- sættelse ikke har givet Global Gravity ApS behørig mulighed for at belyse det modsvarende nye synspunkt om ækvivalens under sagens forberedelse og be- visførelse. Retten tillader på denne baggrund ikke fremsættelse af Enelift ApS’ nye anbringender om træk 7 og 8 i ’599 patentet og de tilsvarende træk i ’527 patentet. For så vidt angår påstand 1 bemærker retten indledningsvis, at Enelift ApS ikke har nedlagt en ugyldighedspåstand mod ’599 patentet. Af denne grund ser ret-ten bort fra Enelift ApS’ synspunkter om, at Enelift ApS eller tredjeparter før prioritetstidspunktet for ’599 patentet den 24. januar 2011 har solgt eller mar- kedsført produkter, som ville være nyhedsskadelige for ’599 patentet, jf. herved patentlovens § 61. Påstand 1 retter sig imod et produkt afbilledet i bilag 11, som er en videoanima- tion, og bilag 27, som er stillbilleder fra videoen i bilag 11. Retten finder, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at der med bilag 11 og dermed bilag 27 er sket udbud i Danmark af et produkt, jf. patentlovens § 3, stk. 1, nr. 1. Der henvises herved navnlig til forklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 2, herunder sidstnævntes forklaring om, at den pågældende videoanima-tion indgik i markedsføringen fra Global Offshore ApS (nu Enelift ApS). 64 For så vidt angår spørgsmålet om krænkelse af ’599 patentet ved ovennævnte udbud udestår herefter alene spørgsmålet om, hvorvidt træk 13 i ’599 patentets krav 1 genfindes i stridsproduktet udbudt med bilag 11. I træk 13 anføres: ”hvor dybden af de nævnte tværgående udsparinger (12) er mindre end dyb-den af de tværgående udsparinger (10) igennem de nedadvendte flanger (24) ved undersiden (11)” , hvor (12) henviser til et antal tværgående udsparinger igennem de opadvendte flanger. Retten finder, at det fremgår tilstrækkeligt klart af bilag 11 og 27 sammenholdt med de afgivne forklaringer og mailudvekslingen mellem Global Offshore (nu Enelift ApS) og North Oil Company fra april 2017, at træk 13 er realiseret i pro- duktet udbudt i bilag 11. Efter en samlet vurdering af den skete bevisførelse anser retten det således for bevist, at muligheden for at rulle rørene af som vist i bilag 11 blev realiseret i det udbudte, men endnu ikke fremstillede produkt, på den måde, at udsparingerne i de opadvendte flanger var mindre end dybden af udsparingerne i de nedadvendte flanger. På den anførte baggrund, og idet det, Enelift ApS i øvrigt har anført, ikke kan føre til noget andet resultat, tager retten påstand 1 til følge, jf. patentlovens § 3, stk. 1, nr. 1. For så vidt angår gyldigheden af ’527 patentet må det efter bevisførelsen lægges til grund, at der er syv af de påberåbte modhold, som har prioritet forud for ’527 patentets prioritetsdag den 3. november 2014, nemlig (her anført i række- følge som anført i ekstrakten) 1) ’599 patentet, 2) international patentansøgning PCTGB2001001506 af 9. august 2009, 3) filing reciept for patent application number GB 0917633.0 af 9. oktober 2009, 4) udskrifter fra hjemmesider under globaloffshore.eu fra 2012, 5) UK patent application GB 9421817.9 ”Pipe hand- ling system” af 29. oktober 1994, 6) markedsføringsmateriale fra Drilltec vedrø- rende Econo-Rap fra juni 1998 og 7) udskrifter fra hjemmesiden for Abnor Pro- tector Supplies Ltd. fra 2006 og 2007. Det er ikke under sagen påvist, at ét af de nævnte modhold udviser samtlige træk i de omtvistede krav 1 og 8 i ’527 patentet, herunder træk 11 i krav 1, hvorefter ”den nævnte pakke omfatter mindst ét ufuldstændigt lag af langstrak-te rør-emner, hvor mindst det ene ufuldstændige lag omfatter mindst ét eller flere rør-emner med en længde, der er forskellig i forhold til ét eller flere øvrige rør- emner i den nævnte pakke.” Der er endvidere ikke foretaget en analyse, f.eks. en Problem-Solution Appro-ach, som kan danne grundlag for at tage påstanden om manglende opfindel- seshøjde til følge, og der foreligger således ikke nærmere anbringender om f.eks., hvem fagmanden er, og hvilket modhold der udgør nærmeste kendte teknik. 65 Der er på den anførte baggrund ikke grundlag for at tage Enelift ApS’ påstand om manglende nyhed eller opfindelseshøjde til følge, jf. patentlovens § 2, stk. 1, og retten frifinder herefter Global Gravity ApS for Enelift ApS’ selvstændige påstand. Global Gravity ApS’ påstand 2 angår forbud mod en middelbar patentkrænkel-se af krav 1 og 8 i ’527 patentet realiseret derved, at produktet i bilag 7 (skærm- print fra Hinge-Lok produktvideo) i Danmark leveres eller tilbydes nogen til brug med pakker med mindst et nærmere angivet ufuldstændigt lag som vist i bilag 28 (som er en illustration, som indgår i bilag 19, markedsføringsmateriale fra Hinge Lok af 15. juni 2019). Retten finder, at bilag 28 viser brug med mindst et ufuldstændigt lag som nær- mere anført i påstanden, træk 11 i krav 1 og det tilsvarende træk i krav 8. Retten finder endvidere, at der navnlig med den afvisning af nye anbringender fra Enelift ApS, som er sket ovenfor, herefter er grundlag for at tage påstand 2 til følge, jf. patentlovens § 3, stk. 2, idet retten bemærker, at forbuddets angivelse af, at leveringen eller tilbuddet sker ”til brug med” må anses for dækkende for betingelsen i patentlovens § 3, stk. 2, om, at tilbudsgiveren eller leverandøren ved, eller det efter omstændighederne er åbenbart, at midlerne er egnede og bestemt til uberettiget udnyttelse af opfindelsen. Retten tager herefter Global Gravity ApS’ påstand 2 til følge. For så vidt angår påstand 3 bemærker retten, at det må lægges til grund, at in-gen produkter er leveret under påstand 1. Det følger endvidere af påstand 2 om middelbar krænkelse, at det kræver en nærmere bevisførelse at afgøre, om pro- dukter afbilledet i bilag 7 er blevet tilbudt og/eller leveret under omstændighe- der, som udgør en middelbar patentkrænkelse som omhandlet i påstand 2. I nærværende sag findes omfanget af den omhandlede pligt til at tilbagekalde produkter omfattet af påstand 2 herefter at være for ubestemt til at kunne dan-ne grundlag for en pligt til tilbagekaldelse, som skal kunne tvangsfuldbyrdes. Retten tager på den anførte baggrund ikke påstand 3 til følge. Resultatet af denne delforhandling bliver herefter, at retten tager Global Gravi-ty ApS’ påstand 1 og 2 til følge, mens Enelift ApS frifindes for påstand 3, og Global Gravity ApS frifindes for Enelift ApS’ selvstændige påstand om ugyl-dighed. Sagen fortsætter for så vidt angår påstand 4, og spørgsmålet om sagsomkost- ninger i forbindelse med denne delforhandling henskydes til sagens afslutning ved retten. THI KENDES FOR RET: 66 Enelift ApS forbydes at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller anvende produktet afbilledet i bilag 11 og bilag 27, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe patent DK 177599 B1 er i kraft. Enelift ApS forbydes at levere eller tilbyde nogen produktet afbilledet i bilag 7, i Danmark til brug med pakker med mindst et ufuldstændigt lag, der omfatter mindst ét eller flere rør-emner med en længde, der er forskellig i forhold til ét eller flere øvrige rør-emner som vist i bilag 28, så længe patent DK 178527 B1 er i kraft. Enelift ApS frifindes for Global Gravity ApS’ påstand 3. Global Gravity ApS frifindes for Enelift ApS’ selvstændige påstand om, at patent DK 178527 kendes ugyldigt.

SØ-OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 1. februar 2022 Sag BS-37155/2020-SHR Global Gravity ApS (advokat Kenneth Kvistgaard-Aaholm ) mod Enelift ApS (advokat Lisbeth Elmgaard Sørensen ) Denne afgørelse er truf fet af vicepræsident Mads Bundgaard Larsen og de sagkyndige medlemmer Peter Kim Jensen og Mikkel Roed T rier. Sagens baggrund og parternes påstande Sagens hovedspør gsmål er , om Global Gravity ApS’ patent DK 178527 B1 er gyldigt, og i givet fald om Enelift ApS’ produkt Hinge-Lok krænker dette pa-tent og patent DK 177599 B1 (stridspatenterne). Sagen er anlagt den 24. september 2020. Denne afgørelse er en delafgørelse, som omfatter spør gsmålet om krænkelse og det selvstændige spør gsmål om ugyldighed i henhold til rettens beslutning af 24. marts 2021 om særskilt og forlods behandling af disse spør gsmål. Parterne erenige om, at dette betyder , at Global Gravitys påstand 4 (en betalingspåstand) ikke har været omfattet af den mundtlige delforhandling, som ligger til grund for nærværende afgørelse. Parterne er imidlertid uenige om, hvorvidt sagsøgers påstand 1-3 er omfattet af rettens beslutning om særskilt forhandling og afgørelse eller ej. 2 Sagsøgeren; Global Gravity ApS har nedlagt følgende påstande: 1 _ Enelift ApS forbydes at fremstille; udbyde; bringe i omsætning eller an- vende produktet afbilledet i bilag 11 og bilag 27, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe patent DK 177599 Bl er i kraft. 2 bilag 7 i Danmark til brug med pakker med mindst et ufuldstændigt lag der omfatter mindst ét eller flere rør-emner med en længde, der er forskellig i forhold til ét eller flere øvrige rør-emner som vist i bilag 28, så længe patent DK 178527 Bl er i kraft. 3 dukter omfattet af påstand 1 og 2 4 sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, 0g indtil betaling sker. Over for Enelift ApS? selvstændige påstand om ugyldighed har Global Gravity ApS nedlagt påstand om frifindelse. Sagsøgte, Enelift ApS, har nedlagt påstand om afvisning; subsidiært frifindel-se. Enelift ApS har derudover nedlagt selvstændig påstand om, at patent DK 178527 Bl kendes ugyldigt. Oplysningerne i sagen <anonym>Savens parter</anonym> Global Gravity ApS er stiftet i september 2011 af <anonym>Person 1</anonym> Selskabets for-mål er at levere specialiserede transportløsninger til transport af borerør 0g tu-bing i offshore-industrien; herunder produktet TubeLock. Selskabets direktør er <anonym>Person</anonym> <anonym>2</anonym> Enelift ApS (tidligere Global Offshore ApS) er stiftet den 22. oktober 2009. Sel- skabets registrerede formål er handel med og distribution af produkter til olie- industrien eller hermed beslægtet virksomhed. Selskabets direktør er <anonym>Person 3</anonym> <anonym>De påberåbte patenter</anonym> 3 Global Gravity ApS har under sagen påberåbt sig patent DK 177599 B1 (‘599- patentet) og DK 178527 B1 (‘527-patentet). Enelift ApS har nedlagt påstand om, at ‘527-patentet er ugyldigt. Stridspatent DK 177599 B1 Global Gravity ApS fik den 18. november 2013 med prioritetsdato den 24. janu-ar 2011 udstedt ‘599-patentet på et transportbeslag. Af patentets krav 1 fremgår følgende: ” 1. Transportbeslag egnet for sikring af langstrakte emner (2) under transport og opbevaring, hvor et transportbeslag omfatter i det mindste to sæt af profilbjælker (3, 5, 7), hvor et sæt profilbjælker (3, 5, 7) i det mindste omfatter to eller f1ere profilbjælker (3, 5, 7), hvor hver profilbjælke (3, 5, 7) omfatter en første ende og en anden ende, en underside (1 1), en overside (13) og to sideflader (25), hvor der i det mindste på undersiden (1 1) og gen-nem de to sideflader (25) er arrangeret et antal tvær gående udsparinger (10) for anlæg mod og delvis oms1utning af de nævnte langstrakte emner (2), hvor et sæt profilbjælker (3, 5, 7) omfatter mindst to profilbjælker (3, 5, 7), nemlig en første og en anden profilbjælke (3, 5), hvor en første profilb-jælke (3), i det mindste omfatter sammenføjningsmidler (9, 31, 32) som er tilgængelige fra oversiden (13), og hvor en anden profilbjælke (5) er indret-tet for placering umiddelbart over den første profilbjælke (3), og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmidler (8) for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler (9, 31, 32) i den første profilbjælkes overside (13), kendetegnet ved, at de nævnte profilbjælker (3, 5, 7) omfatter en langsgående central del (22) med en første indvendig væg (15) og en an-den indvendig væg (17), hvor den langsgående centrale del (22) udgøres af den første og den anden indvendige væg (15, 17), en forside og en bagside, hvor der fra forsiden og bagsiden strækker sig henholdsvis to nedadven-dende flanger (24) og to opadvendende flanger (23), der således sammen med den nævnte forside og bagside danner profilbjælkens sideflader (25), hvor der ved profilbjælkens overside (13) er dannet et antal tværgående udsparinger (12) igennem de opadvendende flanger (23), hvor dybden af de nævnte tvær gående udsparinger (12) er mindre end dybden af de tvær -gående udsparinger (10) igennem de nedadvendende flanger (24) ved un-dersiden (1 1). ” Patentets figur 1 ser ud som følger: 4 Om opfindelsens område, baggrund og formål mv . fremgår følgende af pa- tentskriftet: ”Transportbeslag Opfindelsens område Den foreliggende opfindelse angår et transportbeslag egnet for sikring af langstrakte emner under transport og opbevaring, hvor et transportbeslag omfatter i det mindste to sæt af profilbjælker , hvor et sæt profilbjælker i det mindste omfatter to eller flere profilbjælker , hvor hver profilbjælke omfat-ter en første ende og en anden ende, en underside, en overside og to side-flader , hvor der i det mindste på undersiden og gennem de to sideflader er arrangeret et antal tvær gående udsparinger for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte emner , hvor et sæt profilbjælker om- fatter mindst to profilbjælker , nemlig en første og en anden profilbjælke, hvor en første profilbjælke, i det mindste omfatter sammenføjningsmidler , som er tilgængelige fra oversiden, og hvor en anden profilbjælke er indret-tet for placering umiddelbart over den første profilbjælke, og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmidler for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler i den første profilbjælkes overside. Opfindelsens baggrund Inden for eksempelvis olieindustrien er det almindeligt kendt at skulle håndtere langstrakte emner såsom lange cylindriske rør . Sådanne rør kan eksempelvis være borerør eller casingrør , der i en ende er med et udven-digt gevind og i den anden ende er forsynet med et modsvarende indven-digt gevind. Det er således muligt at sammenføje sådanne rør i en i prin-cippet uendelig lang rørstreng. For at kunne danne en sådan rørstreng er der et behov for at have et ikke uanseeligt antal rør til rådighed. For at sikre sikkerheden under transport og under opbevaring af sådanne rør er der gennem tiden udviklet forskellige former for containere og/eller trans- portrammer , hvor rørene er mere eller mindre fikseret og dermed sikret 5 mod utilsigtet at rulle eller på anden vis forskydes. Med sådanne løsninger er det muligt at stable indtil flere pakker af rør i transportrammer oven på hinanden og ved siden af hinanden. Samtidig er det markant lettere at håndtere disse transportrammer med kranudstyr , da en transportramme er en meget veldefineret størrelse, hvori de enkelte rør er fikseret. Der er såle-des ikke risiko for , at en stak rør forskydes og udsætter personale for fare. … Endvidere er det med de kendte løsninger ikke muligt at trille rør i det øverste lag af en pakke på den pågældende pakke eller til den pakke, der er placeret ved siden af den pågældende pakke med rør . Dette kan ofte være nødvendigt og fordelagtigt, da de respektive pakker med rør således kan anvendes fra oven og ned, uanset om der er tale om en, to, tre eller flere pakker , der er placeret ved siden af hinanden. Årsagen til, at rør ikke umiddelbart kan trilles på toppen af en pakke og muligvis til en anden pakke er , at profilbjælkeme er udført med udsparinger , hvori rørene er pla- ceret. Dette er nødvendigt for , at hele pakken af rør ikke skal blive alt for ustabil, når pakken løsnes ved, at de lange bolte, der forbinder den øverste profilbjælke med den nederste profilbjælke, fjernes. Såvel bolte, beslag som profilbjælker skal endvidere fjernes og opbevares i adskilt stand, hvilket besværliggør arbejdsprocessen yderligere. Opfindelsens formål Det er formålet med opfindelsen at angive et transportbeslag for opbeva-ring og transport af langstrakte emner , der eksempelvis kan være massive rørformede emner , borerør eller casingrør eller andre typer af langstrakte profilemner . I det følgende vil begrebet rør og emner blive anvendt som en fælles betegnelse for de ovenfor nævnte typer af langstrakte emner , uden at emnet nødvendigvis behøver at være et rør . Sådanne emner kan eksempel-vis anvendes i forbindelse med boring efter olie, hvor behovet for plads under såvel transport som under opbevaring er minimeret, hvor rø- rene kan frigøres fra transportbeslaget på en sikker og forsvarlig måde, og hvor muligheden for manuel håndtering af de enkelte rør er øget i forhold til den kendte teknik. Beskrivelse af opfindelsen Opfindelsen angår som nævnt ovenfor et transportbeslag egnet for sikring af langstrakte emner under transport og opbevaring. Det nye ved et trans-portbeslag ifølge opfindelsen er , at de nævnte profilbjælker omfatter en langsgående central del med en første indvendig væg og en anden indven-dig væg, hvor den langsgående centrale del udgøres af den første og den anden indvendige væg, en forside og en bagside, hvor der fra forsiden og bagsiden strækker sig henholdsvis to nedadvendende flanger og to opadvendende flanger , der således sammen med den nævnte forside og bagside danner profilbjælkens sideflader , hvor der ved profilbjælkens overside er dannet et antal tvær gående udsparinger igennem de opadven-dende flanger , hvor dybden af de nævnte tvær gående udsparinger er min- 6 dre end dybden af de tvær gående udsparinger igennem de nedadvenden-de flanger ved undersiden. Som nævnt indledningsvist er der således tale om, at hvert lag af rør eller langstrakte emner er omsluttet af i det mindste to sæt af profilbjælker , hvor to profilbjælker er indbydes fikseret til hinanden med de omtalte sammen-føjningsmidler . Hvert lag af langstrakte emner er på denne måde individu-elt fikseret, og derfor er det kun det øverste lag i en pakke af langstrakte emner , der kan løsnes. … Ved at have en mindre dybde på de øverste end på de nederste tvær gående udsparinger opnås der en øget mulighed for at flytte de rørformede emner manuelt fra en position til en anden position uden det store besvær . Det faktum, at der er udsparinger , vil sikre, at et rørformet emne ikke uden vi-dere vil kunne rulle på oversiden af profilbjælkerne, da et rørformet emne vil bremses af de omtalte udsparinger , men på grund af den ringere dybde vil det være markant lettere manuelt at rulle et rørformet emne på en profilbjælke ifølge opfindelsen end på de kendte varianter . Ofte vil rørfor -mede emner i form af borerør eller casingrør blive håndteret maskinelt med en såkaldt ”pipe gripper” , der typisk betjenes med en hydraulisk kran, men det er ganske almindeligt, at en person er til stede og manuelt sørger for at bringe et borerør eller casingrør i position til den omtalte ”pipe gripper” . … Detaljer et beskrivelse af opfindelsen I fig. 1 V ises en pakke 1 med seks langstrakte rørformede emner 2 set ind fra enden. Pakken 1 omfatter et transportbeslag ifølge opfindelsen og består af en første profilbjælke 3, der er arrangeret under et første lag 4 af rørfor -mede emner 2, en anden profilbjælke 5, der er arrangeret under et andet lag 6 af rørformede emner 2 og en tredje profilbjælke 7, der er arrangeret over det andet lag 6 af rørformede emner 2. De respektive profilbjælker 3, 5, 7 er ens og er fikseret til hinanden med delvist synlige nedadragende sammen-føjningsmidler 8 og ikke synlige øverste sammenføjningsmidler 9 (se fig. 4). I profilbjælkerne er der tvær gående udsparinger 10 med en størrelse ved undersiden ll og tvær gående udsparinger 12 med en anden størrelse ved oversiden 13, som begge i den V iste variant modsvarer diameteren på de rørformede emner 2. Fig. 2 V iser tre pakker 1 af langstrakte rørformede emner 2, der er anbragt i transportbeslag. Disse transportbeslag omfatter hver to sæt 14 af profilb-jælker 3, 5, 7. Pakkerne 2 er placeret oven på hinanden, og som det fremgår af fig. 2, lader pakkerne 2 sig stable helt tæt under forudsætning af, at de respektive pakker 2 forskydes med en afstand, der er en anelse større end bredden af en profilbjælke 3, 5, 7. Da profilbjælkerne 3, 5, 7 er ens, passer de ikke synlige udsparinger 10 ved undersiden ll af profilbjælken 3 ned 7 over de rørformede emner 2 i det øverste lag 6 i en anden pakke 2. På samme måde passer de rørformede emner 2 i det nederste lag 4 i en af de øverste pakker 2 ned i de tværgående og ikke synlige udsparinger 12 ved oversiden 13 af profilbjælkerne 7. ‘599-patentet blev udstedt på baggrund af en patentansøgning indleveret af Pa- trade A/S til Patent- og V aremærkestyrelsen den 1. december 201 1. Global Gravity ApS har opdelt ‘599-patentets krav 1 i følgende kravelementer: ” Kravselement Beskrivelse 1 Transportbeslag egnet for sikring af langstrakte emner (2) under transport og opbevaring, 2 hvor et transportbeslag omfatter i det mindste to sæt af profilb- jælker (3, 5, 7), 3 hvor et sæt profilbjælker (3, 5, 7) i det mindste omfatter to eller flere profilbjælker (3, 5, 7), 4 hvor hver profilbjælke (3, 5, 7) omfatter en første ende og en anden ende, en underside (1 1), en overside (13) og to sideflader (25), 5 hvor der i det mindste på undersiden (1 1) og gennem de to side- flader (25) er arrangeret et antal tvær gående udsparinger (10) for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte emner (2), 6 hvor et sæt profilbjælker (3, 5, 7) omfatter mindst to profilbjæl-ker (3, 5, 7), nemlig en første og en anden profilbjælke (3, 5), 7 hvor en første profilbjælke (3), i det mindste omfatter sammen- føjningsmidler (9, 31, 32) som er tilgængelige fra oversiden (13), og 8 hvor en anden profilbjælke (5) er indrettet for placering umid- delbart over den første profilbjælke (3), og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmidler (8) for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler (9, 31, 32) i den første profilbjæl- kes overside (13), kendetegnet ved , at 9 de nævnte profilbjælker (3, 5, 7) omfatter en langsgående central del (22) med en første indvendig væg (15) og en anden indvendig væg (17), 10 hvor den langsgående centrale del (22) udgøres af den første og den anden indvendige væg (15, 17), en forside og en bagside, 11 hvor der fra forsiden og bagsiden strækker sig henholdsvis to nedadvendende flanger (24) og to opadvendende flanger (23), der således sammen med den nævnte forside og bagside danner profilbjælkens sideflader (25), 12 hvor der ved profilbjælkens overside (13) er dannet et antal tvær - gående udsparinger (12) igennem de opadvendende flanger (23), 8 13 end dybden af de tværgående udsparinger (10) igennem de nedadvendende flanger (24) ved undersiden (11). Enelift ApS har som bilag K fremlagt "Written Opinion? af 17. april 2012 udar- bejdet af International Searching Authority; hvoraf fremgår blandt andet: "Novelty Dl discloses a transport device for securing elongated items (i.e. tubes). DI does not disclose that the semicircular recesses (64, 70, 96, 98, 114) could be different (see abstract and figures 3, 4). Consequently; claim 1 (and the depending claims 2 _ 10) is novel with re-spect to DI D2 discloses a transport device for securing elongated items. This device does not have two upwardly facing flanges and two downwardly extend-ing flanges (see abstract and fig.3). Consequently; claim 1 (and the depending claims 2 _ 10) is novel with re-spect to D2. 99 <anonym>Stridspatent DK 178527 B1</anonym> Global Gravity ApS fik den 23. maj 2016 udstedt *527-patentet på irregulære rørpakker med ufuldstændige lag med følgende patentkrav nr: 1 og 8: "PATENTKRAV 1. Pakke for transport og opbevaring af langstrakte rør-emner; særligt bore-rør og casingrør, hvor pakken omfatter dels et antal langstrakte rør-emner 0g dels et transportbeslag; hvor det nævnte transportbeslag omfatter i det mindste to sæt profilbjælker; hvor hver profilbjælke omfatter en første ende og en anden ende, en underside; en overside med en given bredde 0g t0 si-deflader; hvor der på såvel underside som på oversiden og gennem de t0 sideflader er arrangeret et antal tværgående udsparinger for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte rør-emner; hvor et sæt profilb-jælker omfatter mindst to profilbjælker; nemlig en første og en anden pro-filbjælke, hvor en første profilbjælke, i det mindste omfatter sammenføj-ningsmidler som er tilgængelige fra oversiden; og hvor en anden profilb-jælke er indrettet for placering umiddelbart over den første profilbjælke; og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmidler for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler i den første profilbjælkes overside, hvor en pakke er opbygget af i det mindste: to første profilbjælker placeret parallelt og i ét første plan; 9 - et antal langstrakte rør -emner placeret i et første lag i de tvær gående udsparinger på de mindst to første profilbjælkers overflade, - en anden profilbjælke placeret i et andet plan og direkte over hver af de første profilbjælker , hvorved en første og en anden profilbjælke fikseres omkring et antal langstrakte røremner , hvor de nævnte udsparinger i profilbjælkerne har dimensioner , der modsvarer specifikke diametre på de langstrakte rør -emner , kendetegnet ved, at den nævnte pakke omfatter mindst ét ufuld-stændigt lag af langstrakte rør -emner , hvor det mindst ene ufuldstændige lag omfatter mindst ét eller flere rør -emner med en længde, der er forskel-lig i forhold til ét eller flere øvrige rør -emner i den nævnte pakke. … 8. Fremgangsmåde til pakning af langstrakte rør -emner , særligt borerør og casingrør , hvor pakken omfatter dels et antal langstrakte rør -emner og dels et transportbeslag, hvor det nævnte transportbeslag omfatter i det mindste to sæt profilbjælker , hvor hver profilbjælke omfatter en første ende og en anden ende, en underside, en overside med en given bredde og to sidefla-der , hvor der på såvel underside som på oversiden og gennem de to side-flader er arrangeret et antal tvær gående udsparinger for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte rør -emner , hvor et sæt profilb-jælker omfatter mindst to profilbjælker , nemlig en første og en anden pro- filbjælke, hvor en første profilbjælke, i det mindste omfatter sammenføj-ningsmidler som er til gængelige fra oversiden, og hvor en anden profilb-jælke er indrettet for placering umiddelbart over den første profilbjælke, og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmidler for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler i den første profilbjælkes overside, hvor den nævnte fremgangsmåde i det mindste omfatter følgende fremgangsmådetrin: - placering af mindst to første profilbjælker parallelt og i ét første plan, - placering af et antal ensartede langstrakte emner i et første lag i de tværgående udsparinger på de mindst to første profilbjælkers over -flade, - placering af en anden profilbjælke i et andet plan og direkte over hver af de første profilbjælker , hvorved en første og en anden pro-filbjælke fikseres omkring et antal langstrakte røremner , hvor de nævnte udsparinger i profilbjælkerne har dimensioner , der mod-svarer specifikke diametre på de langstrakte rør -emner , kendeteg-net ved, at den nævnte fremgangsmåde i det mindste omfatter føl-gende yderligere fremgangsmådetrin: - placering af rør -emner med en kortere længde end de nævnte langstrakte rør -emner i visse af de nævnte udsparinger . …” 10 Opfindelsen er illustreret ved blandt andet følgende figurer: Om opfindelsens område, baggrund og formål mv . fremgår følgende af pa- tentskriftet: ”Opfindelsens baggrund Inden for eksempelvis olieindustrien er det almindeligt kendt at skulle håndtere langstrakte emner såsom lange cylindriske rør . Sådanne rør kan eksempelvis være borerør eller casingrør , der i en ende er med et udven-digt gevind og i den anden ende er forsynet med et modsvarende indven-digt gevind. Det er således muligt at sammenføje sådanne rør i en i prin-cippet uendelig lang rørstreng. For at kunne danne en sådan rør -streng er der et behov for at have et ikke uanseeligt antal rør til rådighed. For at sikre sikkerheden under transport og under opbevaring af sådanne rør er der gennem tiden udviklet forskellige former for containere og/eller trans- portrammer , hvor rørene er mere eller mindre fikseret og dermed sikret mod utilsigtet at rulle eller på anden vis forskydes. Med sådanne løsninger er det muligt at stable indtil flere pakker af rør i transportrammer oven på hinanden og ved siden af hinanden. Samtidig er det markant lettere at 11 håndtere disse transportrammer med kranudstyr , da en transportramme er en meget veldefineret størrelse, hvori de enkelte rør er fikseret. Der er såle-des ikke risiko for , at en stak rør forskydes og udsætter personale for fare. … Opfindelsens formål Det er formålet med opfindelsen at angive såvel en fremgangsmåde for op-bevaring og transport af borerør og/eller casingrør i form af langstrakte emner , som en pakkefor opbevaring og transport af borerør eller casingrør eller andre typer af langstrakte profilemner , hvor der særligt er fokus på ir -regulære pakker , der omfatter irregulære eller uens emner , der pakkes, op-bevares og/eller transporteres som standard emner . I det følgende vil begrebet rør -emner blive anvendt som en fælles betegnel-se for de ovenfor nævnte langstrakte emner . Sådanne emner kan eksempel-vis anvendes i forbindelse med boring efter olie, hvor behovet for plads under såvel transport som under opbevaring er minimalt, hvor rørene kan frigøres fra transportbeslaget på en sikker og forsvarlig måde, og hvor mu-ligheden for manuel håndtering af såvel de enkelte rør og en pakke med emner , er øget i forhold til den kendte teknik, samtidig med at der altså kan håndteres irregulære pakker med såvel fuldstændige som ufuldstændige lag af rør -emner . Hidtil har sådanne pakker med rør -emner alene været anvendt som fuldstændige og regulære pakker , hvor pakkerne omfatter et bestemt antal rør -emner svarende til det som pakken er konstrueret til. Beskrivelse af opfindelsen … Der er således tale om, at hvert lag af rør eller emner er omsluttet af to pro- filbjælker , hvor disse to profilbjælker er indbyrdes fikseret til hinanden med de omtalte sammenføjningsmidler . Hvert lag er på denne måde indi-viduelt fikseret, og derfor er det kun det øverste lag i en pakke af langstrak-te emner , der kan løsnes. Det nye ved en pakke ifølge opfindelsen er , at den nævnte pakke omfatter mindst ét ufuldstændigt lag af langstrakte rør -emner , hvor det mindst ene ufuldstændige lag omfatter mindst ét eller flere rør -emner med en længde, der er forskellig i forhold til ét eller flere øvrige rør -emner i den nævnte pakke. I den forbindelse skal det forstås, at et fuldstændigt lag af rør -emner omfatter rør -emner med en ensartet længde og som alle har samme ydre diameter , hvor der er rør -emner placeret i samtlige tværgående udsparin-ger i de nævnte profilbjælker . Herved opnås en optimal og indtil nu nød-vendig stabilitet i den samlede pakke. En pakke med fuldstændige lag af rør -emner som nævnt ovenfor er en mere eller mindre standardiseret en-hed, der er sikkerhedsgodkendt som en samlet og fuldstændig enhed. 12 Der er dog til tider visse situationer , hvor en pakke med færre eller endda med flere rør-emner end en standardpakke omfatter , er fordelagtig. Denne mulighed opnås med en pakke ifølge opfindelsen og er særligt anvendelig i forbindelse med fremsendelse og/eller opbevaring af et meget specifikt an-tal rør -emner og i forbindelse med returnering af overskydende eller be-skadigede rør -emner fra en rig. I en pakke ifølge opfindelsen kan rør -emner med forskellige længder pakkes i en pakker , der eventuelt omfatter rør -emner af standard længde. Der kan endvidere også være tale om en pakker med et standardiseret antal profilbjælker , men hvor hele eller dele af de respektive lag af rør -emner er ufuldstændige, men pakket ifølge opfindel-sen. De forskellige muligheder bil blive forklaret nærmere i det følgende. Opfindelsen omfatter endvidere en pakke for transport og opbevaring af langstrakte rør-emner , hvor det nævnte ufuldstændige lag omfatter en eller flere langstrakte rør - emner , der er placeret i tvær gående udsparinger og imellem en profilbjælke i ét plan og en profilbjælke i ét andet plan, hvor hvert langstrakte rør -emne i det mindste er placeret i to sæt profilbjælker . En pakke kan eksempelvis omfatte et transportbeslag med fire sæt af pro-filbjælker , hvor visse rør -emner strækker sig gennem alle fire sæt af profilb-jælker , mens andre kortere rør -emner alene strækker sig gennem mindst to sæt af profilbjælker . De profilbjælker , hvis udsparinger ikke fyldes af rør -emner kan enten udfyldes af rør -attrapper eller af yderligere rør -emner med en kortere længde end de øvrige rør -emner . De ufuldstændige lag kan være arrangeret i sæt af profilbjælker , der er fikseret til fuldstændige lag i den samme pakke. Eksempler herpå vil fremgå herunder og af tegningen. …” ‘527-patentet blev udstedt på baggrund af en patentansøgning indleveret af Pa- trade A/S til Patent- og V aremærkestyrelsen den 3. november 2014. Global Gravity ApS har opdelt ‘527-patentets krav 1 i følgende kravelementer: ” Kravselement Beskrivelse 1. Pakke for transport og opbevaring af langstrakte rør -emner , særligt borerør og casingrør , hvor pakken omfatter dels et antal langstrakte rør -emner og dels et transportbe-slag, 2. hvor det nævnte transportbeslag omfatter i det mindste to sæt profilbjælker , 3. hvor hver profilbjælke omfatter en første ende og en an- den ende, en underside, en overside med en given bredde og to sideflader , 13 4. hvor der på såvel underside som på oversiden og gennem de to sideflader er arrangeret et antal tvær gående udspa- ringer for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte rør -emner , 5. hvor et sæt profilbjælker omfatter mindst to profilbjælker , nemlig en første og en anden profilbjælke, 6. hvor en første profilbjælke, i det mindste omfatter sam- menføjningsmidler som er tilgængelige fra oversiden, og 7. hvor en anden profilbjælke er indrettet for placering umiddelbart over den første profilbjælke, og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmidler for ind-greb med de nævnte sammenføjningsmidler i den første profilbjælkes overside, 8. hvor en pakke er opbygget af i det mindste: to første profilbjælker placeret parallelt og i ét før - ste plan, et antal langstrakte rør -emner placeret i et første lag i de tvær gående udsparinger på de mindst to første profilbjælkers overflade, en anden profilbjælke placeret i et andet plan og direkte over hver af de første profilbjælker , 9. hvorved en første og en anden profilbjælke fikseres om- kring et antal langstrakte røremner , 10. hvor de nævnte udsparinger i profilbjælkerne har dimen- sioner , der modsvarer specifikke diametre på de langstrakte rør -emner , kendetegnet ved , at 11. den nævnte pakke omfatter mindst ét ufuldstændigt lag af langstrakte rør -emner , hvor det mindst ene ufuldstændige lag omfatter mindst ét eller flere rør -emner med en læng-de, der er forskellig i forhold til ét eller flere øvrige rør -emner i den nævnte pakke. Global Gravity ApS har opdelt ‘527-patentets krav 8 i følgende kravelementer: ” 14 Kravselement Beskrivelse 1. Fremgangsmåde til pakning af langstrakte rør -emner , sær- ligt borerør og casingrør , hvor pakken omfatter dels et antal langstrakte rør -emner og dels et transportbeslag, 2. hvor det nævnte transportbeslag omfatter i det mindste to sæt profilbjælker , 3. hvor hver profilbjælke omfatter en første ende og en anden ende, en underside, en overside med en given bredde og to sideflader , 4. hvor der på såvel underside som på oversiden og gennem de to sideflader er arrangeret et antal tvær gående udspa- ringer for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte rør -emner , 5. hvor et sæt profilbjælker omfatter mindst to profilbjælker , nemlig en første og en anden profilbjælke, 6. hvor en første profilbjælke, i det mindste omfatter sam- menføjningsmidler som er til gængelige fra oversiden, og 7. hvor en anden profilbjælke er indrettet for placering umiddelbart over den første profilbjælke, og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmidler for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler i den første profilb- jælkes overside, 8. hvor den nævnte fremgangsmåde i det mindste omfatter følgende fremgangsmådetrin: placering af mindst to første profilbjælker parallelt og i ét første plan, placering af et antal ensartede langstrakte emner i et første lag i de tvær gående udsparinger på de mindst to første profilbjælkers overflade, placering af en anden profilbjælke i et andet plan og direkte over hver af de første profilbjælker , 9. hvorved en første og en anden profilbjælke fikseres om- kring et antal langstrakte røremner , 10. hvor de nævnte udsparinger i profilbjælkerne har dimen- sioner , der modsvarer specifikke diametre på de langstrak- 15 te rør-emner; kendetegnet ved, at 11. gende yderligere fremgangsmådetrin: placering af rør-emner med en kortere længde end de nævnte langstrakte rør-emner i visse af de nævnte udsparinger. <anonym>Modhold til 527-patentet</anonym> Enelift ApS har fremlagt navnlig følgende modhold til '527-patentet: UK patentansøgning vedrørende "Pipe Handling System indleveret af <anonym>Person 4</anonym> den 29. oktober 1994. Markedsføringsmateriale fra Drilltec vedrørende Econo-Rap fra juni 1998, hvoraf fremgår om deres produkt blandt andet "Each joint of pipe is placed in its own matching diameter recess. This feature reduces the risk of corrosion and impact damage 99 Markedsføringsmateriale vedrørende "Rhino Tubular Handling Sy-stems? fra januar 2020 (bilag q). Af markedsføringsmaterialet fremgår blandt andet følgende billeder: 16 Rhiro Tubular Handling Systems oanoadoraro GaneoansJoaeoannos Quhein Tulalon rasosonahaeteroaoio a Crond noadaeneeoha Woloo toroootoecaertotar can leouen Haorseoabclarovonewdoosquea OnevooecCuedo oDoc ourdn Foarufc 4an S Js aen uo oco22 eoeooon Cdaoe Seooreracon aenan Rhine standard (rame Deo S accdoc Qa ostem oa carodo oeoe e O en Sanndsanareo onc Voe doeo cocin aos rojeo Waoud o1 pecifications aa Aa San So B 4 4 Jai 02 Ea9y touse for heavy-duty handiing, transporting, Or storingyourtubular stock Tcacanne Eroera E-mailkorrespondance i perioden fra den 21. september 2021 til den 5 . oktober 2021 mellem Enelift ApS ved <anonym>Person 3</anonym> og Patrem Pipe Tech- nologies ved <anonym>Person 5</anonym> hvoraf fremgår, at der ikke er noget nyt i Pa-trem Pipe Technologies' håndtering af delvise rørladninger: 17 ·Som bilag N, P , S, U og R er som modhold fremlagt udskrifter af hen- holdsvis Drilltec , Tuboscope , Falco’ s enterprise s.r .l. (Falco ), Patrem Pipe Technologies og Abnor Protector Suppliers hjemmesider pr . 20. – 21. ok- tober 2021. Af Drilltecs hjemmeside fremgår blandt andet: ”For nearly 40 years, MSI Pipe Protection T echnologies has been designing and manu- facturing Rhino Tubular Handling Systems as a safe and highly ef fective method of bundling, lifting and transporting tubular stock worldwide. …” ·Videre er der fremlagt historisk udskrift over Falcos hjemmeside pr . 26. november 2018. ·Markedsføringsmateriale vedrørende Rhino Tubular Handling Systems (udateret) samt et katalog fra Falco (udateret), hvoraf fremgår blandt an- det, hvilke rørstørrelser Falcos system kan håndtere (bilag O og T). Spørgsmålet om krænkelse af ‘599-patentet Global Gravity ApS har som bilag 1 1 fremlagt en videoanimation med titlen ”Flat top disassembly” (udateret). V ideoanimationen blev afspillet i retten un-der hovedforhandlingen. Global Gravity ApS har som bilag 27 fremlagt nedenstående stillbilleder fra vi- deoanimationen (udateret): Global Gravity ApS har som bilag 12 videre fremlagt blandt andet følgende fo-tos af Hinge-Lok (udateret): 18 Retten har under hovedforhandlingen fået forevist et eksemplar af en Hinge-Lok. Spørgsmålet om krænkelse af ‘527-patentet 19 Global Gravity ApS har som bilag 7 fremlagt et skærmprint af Hinge-Lok pro- duktvideo (udateret). Heraf fremgår blandt andet nedenstående billeder: [ Foto udeladt ] 20 Global Gravity ApS har som bilag 28 fremlagt følgende illustration af Hinge-Lok angiveligt anvendt med irregulære rørpakker med ufuldstændige lag (uda-teret): Øvrigt materiale om produktet Hinge-Lok 21 Enelift ApS har fremlagt en international patentansøgning indleveret til WIPO af <anonym>Person 3</anonym> den 9. august 2010 vedrørende A transportation cradle for tu-bular goods?? Der er endvidere fremlagt kvittering for indlevering af patentansøgning til In - tellectual Property Office af <anonym>Person 3</anonym> den 8. oktober 2009. Som bilag H er fremlagt Enelift ApS' katalog fra 2010, hvori Enelift ApS' tidlige- re model, den såkaldte C.A.T. M-serie fremgår Om denne fremgår blandt an-det: "The specially designed removable pipe separators allows the same C.A.T. to be used for various sizes of pipe and assemblies; eliminating the need for client t0 stock various sizes of C.AT handling systems . 99 Den 18. april 2011 overdrog <anonym>Person 3</anonym> samtlige rettigheder/patenter vedrø-rende "A Transportation Cradle for Tubular Goods? til Global Offshore ApS (nu Enelift ApS). Enelift ApS har som bilag fremlagt historiske udskrifter af Enelift ApS' hjemmeside pr. 2. januar 2012 og 1.maj 2012. Den 17. april 2019 skrev Enelift ApS ved <anonym>Person 3</anonym> til North Oil Company ved <anonym>Person 6</anonym> som led i et udbud blandt andet følgende i en e-mailkorrespondance: "Ihave just replied to your clarification via Ariba. Please take no notice of the crossbeam profile in the video, this was made specifically for one client. The profile that we will supply to North Oil will be a shallow profile to allow the pipe to be easily moved from one frame to the other: 99 Vedhæftet e-mailkorrespondancen var et link med et videoklip sendt fra <anonym>Person 3</anonym> til <anonym>Person 6</anonym> Global Gravity ApS har som bilag 24 fremlagt udbudsmateriale vedrørende Hinge-Lok (udateret), der efter det oplyste for retten anvendes i forbindelse med udbudsprocesser og afgivelse af tilbud på Hinge-Lok. Af præsentationen fremgår blandt andet: "Why use Hinge-Lok? 22 ·The Hinge-Lok System can accommodate various sizes of tubular within the same frame. Making this the only system currently avail-able on the market. … ·The Hinge-Lok system is DNV 0378 Certified. ·With only three individual sections and six specially designed swivel-lok securing nuts making this system the most ef ficient sys-tem currently available … Cost Savings Hinge-Lok vs. Bundling … ·Pipe is ready to run upon arrival at the rig site. Eliminating the need to lay out pipe upon arrival. Saving valuable rig time. ·Eliminate the use of “one time” wire rope slings and clamps. … Hinge-Lok Cr oss beams ·Uprights can be easily removed for pipe yard storage. The removal of the uprights at the rig site will also allow the pipe to be easily moved between cradles during running operations. … Key featur es … ·With only six swivel lovk nuts torqued to 90NM, it makes this sys-tem a safe, simple system to assemble. .. ·No additional personnel required at the rigsite to unload tubulars from the cradle. …” Global Gravity ApS har som bilag 31 fremlagt et udateret foto af et USB-stik og den konvolut, som USB-stikket skulle være fremsendt i. 23 Enelift ApS har som bilag Z, Æ og Ø fremlagt DNV certificeringer af den 20. juni 2019, 21. august 2019 og 15. april 2020 udstedt til Enelift ApS vedrørende ”Tubular handling system…” , der blandt andet indeholder produktbeskrivelser med angivelse af størrelser på profilbjælker mv . Derudover er der fremlagt en produktmanual af 21. december 2020 vedrørende Hinge-Lok, hvoraf fremgår blandt andet: ”The system is designed in a way that limits the number of “moving parts” preventing the potential of dropped objects. The system can also be used for backloading tubulars from the rig site. The system can be shipped par -tially loaded, so no requirement for “dummy pipe” to be placed in the frame to replace missing pipe joints” . Enelift ApS har derudover fremlagt to rapporter vedrørende Hinge-Lok som bilag Å og AA, der begge er dateret den 26. januar 2021. Af rapporten fremlagt som bilag AA fremgår blandt andet: ”Conclusion We consider the Hinge-Lok system to be a safe and reliable lifting gear for transport and storage of T ubulars, and as set forth in the references here. This conclusion is based on content and descriptions herein, all relevant and submitted documents and attendance during trials and testing. It is also our opinion is also that this a general improvement to existing method of transporting T ubulars in bundles. The User manual with requirements for training, inspection, and limita-tions for use to be distributed to users and handlers along with shipments and agreements with clients. Every component and system to be certified and documented as per mandatory requirements prior to use and shall follow every shipment. …“ Kravmatricer og øvrige sammenstillingsbilag Global Gravity ApS har som bilag 13 og 26 fremlagt kravmatricer vedrørende ‘599-patentet og ‘527-patentet udarbejdet af Global Gravity ApS den 24. sep- tember 2020 henholdsvis 7. december 2020. Af begge kravmatricer fremgår kravelementer , stridspatentets ordlyd og even-tuel figur , minuttal på hvor kravelementet fremgår af Hinge-Lok videoanima- tion/produktvideo, illustration af kravelement i Hinge-lok samt en forklaring. Af kravmatricen fremlagt som bilag 13 fremgår blandt andet: 24 <table> |:-|:-|:----|:-|:-|:-|:-|:-| | | | | | | | | | | | | 057 | | | | | | | | | 057 | | | | | | | | | 057 | | | | | | </table> <table> |:-|:---|:-|:-|:-|:-|:-| | | IL | | | | | | | | IL | | | | | | | | IL | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | </table> Af første kravmatrice fremlagt som bilag 26 fremgår blandt andet: <table> |:-|:-|:-|:-------|:-------|:-------|:-----|:-|:-| | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | CLal | CLal | CLal | CLal | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Joc lo | Joc lo | Joc lo | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | </table> 26 <table> |:-|:-| | | | | | | </table> oi Prn Af anden kravmatrice fremlagt som bilag 26 fremgår blandt andet: 527-patentets Irar 8: <table> |:---------------------------------------------------------|:------| | [element 527-patentets erentuel figur 0g af Hinge-Lok pr | dult- | </table> <table> |:-|:-|:-|:-|:-| | | | | | | | | | | | | | | | | | | </table> Samtlige kravmatricer og indholdet heri er bestridt af Enelift ApS. Global Gravity ApS har den. 24. september 2020 udarbejdet et sammenstillings - bilag over de salgsargumenter; som parterne hver især bruger med henblik på salg af TubeLock og Hinge-Lok. 27 Øvrigt materiale Global Gravity ApS har fremlagt udskrifter af salgs- og marketingsdirektør hos Global Gravity ApS, <anonym>Person 7's</anonym> kalender samt e-mails med aftale om møde mellem <anonym>Person 7</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Heraf fremgår, at der har væ-ret reserveret møde mellem <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 7</anonym> den 4.maj 2015,29. maj 2015, 28. august 2015,21. december 2015, 22. december 2015, 17.maj 2016, 18.juli 2016 og 29.juli 2016. Der er fremlagt e-mailkorrespondance i perioden fra den 4. maj 2015 til den 15. juni 2016 mellem Global Gravity ApS ved <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 7</anonym> samt Weatherford ved <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 8</anonym> hvori køb af TubeLock mv. drøftes; 0g Global Gravity ApS fremsender tilbud herom:. Der er fremlagt uddrag af Global Gravity ApS' samarbejdsmanual fra 2016. Global Gravity ApS har som bilag 22 fremlagt prisliste for 2017 vedrørende leje af TubeLock. Parterne har derudover fremlagt en række videoer; der illustrerer anvendelsen mv. af TubeLock 0g Hinge-Lok. Videoerne er fremlagt som bilag 6,9,10,29, 30, W og X. Parternes korrespondance forud for stævning I brev af 24. juni 2020 fra patentagent <anonym>Person 9</anonym> for Global Gravity ApS til Enelift ApS anførte Global Gravity ApS, at Hinge-Lok krænkede deres '599-patent og potentielt deres *527-patent. Patentagent <anonym>Person 10</anonym> besvarede brevet for Enelift ApS ved e-mails af 2. og 17. juli 2020, idet han bestred kravene og blandt andet anførte følgende: "Their own patent on the product in question (published as WO 2011/018614) claims an earliest priority date of 10 August 2009 and we are told that, whilst there have of course been design developments in the in-venting years; the basis of the design remains unchanged. On these facts alone; they are freely entitled to continue. It would help resolve this matter if you would outline in detail, please, how you think the main claim of your current patent EP 2 668 114 Bl is in-fringed by the product in question. 28 They have however instructed us to raise one final point with you. Since we received your initial correspondence; there has apparently been at least one instance where a client or potential client of theirs has been told that there is 66 'a dispute 99 initiated by your client; and that this alleged "dispute "involves legal proceedings . That is clearly an actionable and currently groundless threat and there are provisions to restrain it should it be repeat-ed. We realise of course that you may be unaware of this, and there is no suggestion the threat came indirectly or otherwise from your firm. But I would personally be grateful if you would draw this to your client's atten-tion as our client does no intend to tolerate any repetition. Ved e-mail af 12. august 2020 fra patentagent <anonym>Person 10</anonym> for Enelift ApS til patentagent <anonym>Person 9</anonym> for Global Gravity ApS, meddelte Enelift ApS, at de betragtede tvistesagen som lukket; idet de ikke havde modtaget svar på e-mailen af 17.juli 2020. Vedhæftet e-mailen var et brev, hvori Enelift ApS gentog synspunktet om, at der ikke forelå en krænkelse af patenterne. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Person 11</anonym> <anonym>Person 2</anonym> direktør og anpartshaver i Global Gravity ApS; har forkla - ret blandt andet, at han er uddannet maskinist og smed. Han har arbejdet inden for smede- og byggebranchen 0g senere inden for energibranchen med håndte-ring af rør på en borerig. I 1999 kom han i offshore-branchen og blev senere ma-tros på et skib, hvor han arbejdede med at gøre skibene klar til anvendelse i bo- reprocessen. 12009 startede han som selvstændig i Esbjerg Maritim Service ApS, der er et selskab, der fortsat eksisterer; og som har fokus på maritimservice til energi- kunder, herunder olieproducenter; energinet mv: I sommeren 2011 stiftede han selskabet Global Gravity ApS med <anonym>Person 1</anonym> Før stiftelsen af selskabet havde han arbejdet med opfindelsen; TubeLock. Det er ham; der har opfundet produktet bag stridspatentet. Han mener; at Tu-beLock indeholder de træk, der fremgår af Global Gravity ApS patent. Det var oprindeligt <anonym>Person 1</anonym> der påpegede; at der manglede et produkt som Tu-beLock. Der fandtes ikke et tilsvarende produkt på daværende tidspunkt; men i dag er der cirka 12-16 konkurrerende produkter på markedet. Ved udviklingen af produktet fravalgte han såkaldte "u-frames" da disse er uhensigtsmæssige, når rørene skal ud af rammerne på riggen Han antager; at det vil være en udfordring at rulle rørene eller få dem til at bevæge sig, hvis udsparingerne er mere end fem millimeter dybe. 29 Han var bekendt med Enelift ApS' produkt, da han udviklede TubeLock. De produkter, Enelift ApS har på markedet i dag, svarer overhovedet ikke til de produkter; Enelift ApS havde på markedet dengang. Han blev først opmærksom på Enelift ApS' krænkende produkt umiddelbart forud for, at han fik sin patentagent til at sende et krævebrev. Han blev altså opmærksom på krænkelse af både *527 0g *599 patentet;, kort tid før han påtalte det, Han blev opmærksom på deres produkt i forbindelse med et udbud, hvor den kunde; der foretog udbuddet; gjorde ham opmærksom på Enelift ApS? produkt. Han gætter på, at han kiggede på op til 16 forskellige systemer i forbindelse med patenteringen af TubeLock . Heraf fik han foretaget en nyhedsundersøgelse over 6- 7 af systemerne hos Patent ~ 0g Varemærkestyrelsen; da det var de sy-stemer; der mindede mest om TubeLock. Han fik en rapport med resultatet af nyhedsundersøgelsen. Så vidt han husker; blev der alene foretaget en undersø - gelse af patenterne i databasen. Derudover havde han medbragt 3-4 produkter til Patent- og Varemærkestyrelsen. Han kender producenten Rhino. Rhino har ikke udviklet deres produkt i 30 år. Det USB-stik, der er fremlagt i sagen; er modtaget af <anonym>Vidne 2</anonym> USB-stikket har, så vidt han ved, været tilgængelig på IADC-messen. Messen har været afholdt to til tre gange årligt, blandt andet i 2018 og 2019. Messen har ikke været afholdt under corona-nedlukningen. Han mener; at det var på messen; Global Gravity ApS modtog USB-stikket. Det var dog først på baggrund af e-mailkorrespondancen mellem <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 6</anonym> 1 april 2019, han blev opmærksom på krænkelsen. <anonym>Person 6</anonym> gav ham e- mailkorrespondancen; men han kan ikke huske; hvor Glo-bal Gravity ApS fik videoerne fra, som var vedhæftet de e-mails. Man kunne nemlig ikke åbne videoerne via de links; der var i e-mailkorrespondancen. <anonym>Person 6</anonym> har over for ham bekræftet; at det vedhæftede materiale i e-mailkorrespondancen svarer til det; der fremgår af USB-stikket. Det er hans opfattelse; at Global Gravity ApS og Enelift ApS er konkurrenter; Parterne har eksempelvis deltaget i mindst otte af de samme udbud. Kunderne efterspørger Global Gravity ApS? produkt; fordi det er udviklet til at kunne håndtere rørene ude på riggen offshore. Systemet ruller rørene af, og derfor kan en "u-frame"' ikke benyttes. Udsparingerne i toppen er meget lave; således at man kan rulle med rørene, der er meget tunge. Det er vægten og geometrien; der gør; at rørene ikke kan rulle, hvis der er meget lave udsparin-ger i toppen. 30 Global Gravity ApS stillede en samarbejdsmanual til rådighed for <anonym>Person 3</anonym> 2016, da <anonym>Person 3</anonym> var ansat i selskabet Weatherford. Det er en fortrolig manual til agenter og distributører af TubeLock; der blandt andet indeholder alle Global Gravity ApS' salgsargumenter over for mulige kunder: Salgsargu-menterne er udviklet af Global Gravity ApS, og heraf fremgår blandt andet en beskrivelse af de fordele, man opnår ved at rulle rørene. 599-patentet er ud-trykkelig nævnt i manualen. Forespurgt af advokat Lisbeth Elmgaard Sørensen har han forklaret; at han ikke kan huske; om han deltog på den såkaldte 'Task Force' ~messe i Esbjerg i 2010, men han mener ikke; det er sandsynligt. <anonym>Person 3</anonym> stifter; direktør og anpartshaver i Enelift ApS, har forklaret blandt andet, at han har arbejdet inden for olie- og offshore-industrien i 32 år. Han ejer 22,5 pct. af anparterne i Enelift ApS, mens resten ejes af investorer i England. Han startede med at arbejde inden for offshore-industrien i 1999. Omkring 2006 begyndte han at arbejde med transport af IØI, idet han arbejdede med Rhino- systemet for DONG. Rhino-systemet var det samme dengang; som det er i dag: Foreholdt markedsføringsmateriale fremlagt som bilag H har han forklaret; at den såkaldte M-serie er en løsning med kurv og profilbjælker. Profilbjælkerne blev anvendt; som man kan se på illustrationerne i markedsføringsmaterialet. M-serien er designet til at beskytte dyre rør eller emner: Hvis der ikke er brug for denne beskyttelse; bruger man den såkaldt C-serie. I C-serien kunne man skille u- rammen ad. Både Mog C systemet kan designes til rør-emner af forskellig længde som angivet i brochuren. En kunde bestiller ofte rør-emner af forskellig længde. Som det fremgår af markedsføringsmaterialet, kan man få rør-emner af forskellig længde inden for et givet spænd, når man bestiller i feks. 'range 1" (klassificering 1). Rør-emner af forskellig længde kan stables i systemet, så længe man holder balancen omkring midten Man kan således have ufuldstændige lag ien pakke, så længe der pakkes under hensyntagen til balancen. Det kunne andre transportprodukter også, for det er helt nødvendigt inden for industrier; hvor der ofte er sendinger med ufuldstændige lag Som det fremgår af markedsføringsmaterialet, kan systemet håndtere pakker med feks. tre lag med kun ét rør i hvert lag Den gule tværbjælke nederst på produktet i materialets side 8 er ikke svejset fast. Hinge-Lok, som han havde medbragt i retten, er et fysisk eksemplar; der kan bruges til tre forskellige størrelser af røc. Profilbjælkerne omslutter ikke rørene fuldstændigt; men hver udsparing har to kontaktpunkter af profilbjælker. Den 31 medbragte Hinge-Lok kan håndtere ufuldstændige lag; Det er det samme produkt; kunderne bruger; uanset om kunderne har fulde pakker eller ej . Enelift ApS? originale design indebærer; at rørene ruller ned i udsparingen. Foreholdt e-mailkorrespondance mellem <anonym>Person 6</anonym> og ham i bilag 23, forklarede han; at han er overrasket over at se denne fortrolige korrespondance i sagen, da det er oplysninger givet som led i et udbud. I mailkorrespondancen fremgår, at Enelift ApS ville levere en 'shallow profile? hvorefter Enelift ApS ville lave en mindre udsparing til <anonym>Person 6</anonym> fordi han efterspurgte det. Det blev dog aldrig til noget, 0g Enelift ApS har derfor aldrig leveret sådan en løsning. De har ikke engang tegninger til at kunne udvikle sådan et produkt. Han har været ansat i offshore-firmaet Weatherford som manager; senest for Europa. Han arbejdede der fra 2015 til januar 2017 og skiftede positioner en del gange under ansættelsen: Der var mere end 400 personer; som rapporterede til ham fra hele Europa. Weatherford undersøgte på et tidspunkt markedet for leje af transportsystemer til rør, og hans rolle var i den forbindelse at finde mulige leverandører: Han deltog ikke i udarbejdelse af tilbud eller udbud i den forbindelse. Foreholdt e-mail af 15.juni 2016 fra Global Gravity ApS ved <anonym>Person 7</anonym> til Weatherford ved <anonym>Person 3</anonym> vedhæftet et tilbud, forklarede han, at han ikke husker at have set e-mailen eller tilbuddet før i forbindelse med denne sag. Han genkender formentlig første side af tilbuddet; fordi han har set Global Gravity ApS' markedsføringsmateriale. Han underskrev ikke en NDA som led i samarbejdet med Global Gravity ApS i sin tid hos Weatherford Foreholdt samarbejdsmanualen fremlagt som bilag 16, forklarede han; at han ikke har set eller modtaget manualen: Han har heller ikke modtaget den i sin tid hos Enelift ApS. Foreholdt en række kalenderaftaler fra <anonym>Person 7</anonym> kalender; der er fremlagt som bilag 14, forklarede han, at han ikke har deltaget i alle de møder; der fremgår af kalenderen. På to af dagene var han på krydstogt og i udlandet. Han har dog haft møder med <anonym>Person 7</anonym> og han mødes stadig med ham. I2010 besøgte <anonym>Person 1</anonym> Enelift ApS, hvor han så Enelift ApS? transportsystem; som han stillede en del spørgsmål til. Han så både den såkaldte C.AT. Mog C.AT. C-serie. Han er ikke enig i den sammenstilling af Global Gravity ApS og Enelift ApS' salgsargumenter; der fremgår af bilag 21 . 32 Forespur gt af advokat Kenneth Kvistgaard-Aaholm , forklarede han, at han genkender videoanimationen, fremlagt som bilag 1 1. Videoanimationen er lavet af firmaet North Oil Company , og Enelift ApS havde den på et USB-stik, der blev udleveret til mulige kunder på en messe. Han ved ikke, hvor mange der har modtaget USB-stikket. Han er enig i, at man af videoen kan se, at rørene ruller . Han er uenig i, at udsparingerne på toppen er lavere end dem nedenunder profilbjælkerne på billederne. Det er ikke muligt at gøre udsparingerne lavere, for så har man ikke otte kontaktpunkter til rørene længere, hvilket er påkrævet i forhold til deres certifikater . Han bekræftede, at Enelift ApS afgav et tilbud til firmaet North W ind med et forslag til et andet produkt end det, Enelift ApS normalt producerer . Forslaget havde indebåret seks kontaktpunkter i stedet for otte, og derfor krævede det en ændring og godkendelse af produktet. Eftersom North W ind ikke sagde ja til tilbuddet, blev dette aldrig aktuelt. Han synes, det er svært ud fra videoanimationen at se, om udsparingerne ovenpå er lavere end dem nedenunder . Han kan måske se det på én af profilb-jælkerne, men ikke på de andre. Grunden til, at det hedder ”Flat top disassem-bly” , er , at toppen på profilbjælken er flad. Dette var en forespør gsel fra en spe-cifik kunde, som førte til den konkrete animation. Foreholdt opslag fra LinkedIn fremlagt som bilag 32, forklarede han, at dette ikke indebærer en lav udsparing. Man kan godt rulle rør uden en lav udspa-ring. Det gælder nok ikke for rør -emner på to tons, som under alle omstændig-heder vil blive rullet. Udsparinger behøver ikke være lave for at rulle rør på eksempelvis 300 – 400 kilo. På den model, han havde medbragt i retten, hvor der ikke er relativt lave udsparinger på toppen af profilbjælken, kan man godt rulle rør . Han bemærkede videre, at der også skal to personer til at rulle rør på en T ubeLock. Hinge-Lok kan håndtere rør op til 40 inches i diameter . Hvis man har rør -emner på 40 inches i diameter i range 3, mener han, at man vil have tre rør ved siden af hinanden i hvert lag. Han forstår ”ufuldstændige lag” som en kurv , der kommer tilbage uden at væ-re fyldt med rør . Der er således tomme pladser , hvor der kunne have været rør . Det er der også en illustration af i Enelift ApS’ brochure fra 2010. Det såkaldte C.A.T . system adskiller sig fra Hinge-Lok systemet, og man kan ikke anvende beskrivelsen til Hinge-Lok systemet for , hvordan man skal pakke en pakke, hvis man ikke har rør nok til at fylde hvert lag ud på C.A.T . systemet. 33 C.A.T systemet fra 2010 kunne dog også dække både range 1, 2 og 3 rør-emner; men der er ikke en illustration af dette. <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 1 , udstyrsinve</anonym> niør hos TotalEnergies (tidligere Total) har for- klaret blandt andet, at han står for alt vedrørende hav og undergrund, herunder det udstyr; der skal med på havet. Han kender også til udbudsprocesser over det udstyr; man anvender i offshore-industrien. Enelift ApS har deltaget i et udbud hos Total med transportbeslag for rør-emner. Enelift ApS præsenterede Total for en løsning, der stadig var under ud-vikling. I den endelige løsning ville man kunne rulle rørene fra ramme til ram-me. Det var <anonym>Person 3</anonym> som Total forhandlede med. Hinge-Lok kunne ikke det samme som TubeLock; men Total fik at vide, at det ville blive udviklet med det samme, således at produktet teknisk set kunne det samme som TubeLock. I den løsning, <anonym>Person 3</anonym> tilbød, var profilbjælkerne oprindeligt ikke spændt sammen lag for lag; men det kom de senere til. Det var en vigtig teknisk funk-tion; fordi andet ikke var en sikker løsning, når det sidste rør i et lag skulle rul-les af. Udbuddet foregik i november 2018 og ind i januar 2019, ved møder af-holdt i Esbjerg 0g løsningen skulle anvendes i den danske sektor; hvilket <anonym>Person 3</anonym> var klar over: Foreholdt præsentation over Hinge-Lok fremlagt som bilag 24, forklarede han; at han har set alle billederne før. Det var <anonym>Person 3</anonym> der viste ham billederne i udbudsprocessen. Han har også set videoanimationen "Flat top disassembly" Det var <anonym>Person 3</anonym> der sendte animationen til ham på e-mail og tilbød en løsning hvor rørene kunne rulles af. Det produkt, Enelift ApS bød ind med, var vist i materialet, men var ikke i fuld produktion Forespurgt af advokat Lisbeth Elmgaard Sørensen; forklarede han; at det pro-dukt; Total ønskede, var et transport- og funktionssystem til at transportere rør til offshore-lokationer; der aktivt kunne bruges på riggen. Total havde stillet kravsspecifikationer i udbudsprocessen; der krævede blandt andet; at systemet var sikkert og kunne transportere flere rør end normalt; samt at rørene kunne stables. Rørene skulle også kunne rulles, så de nemt kunne nås af en såkaldt "pipe- gripper?" dvs. en maskine, der kan gribe om rørene. Før udbuddet havde Total ingen leverandører på den løsning; Dengang lå røre-ne nærmest i nogle store bunker; hvilket ikke var en god løsning. Man lagde rørene i en krukke mellem t0 store jernbjælker; og derfra tog man rørene fra i en lille bunke. I den løsning kunne man godt skubbe rørene . Det system; Total øn-skede, skulle indebære; at rørene kunne rulle; 0g at systemet ikke fyldte meget. Derudover var der andre faktorer; de lagde vægt på, men det var ikke selv- stændige krav; der udgjorde en forudsætning for at indgå aftalen Der deltog 34 omkring 5-6 andre selskaber i udbuddet, ud over parterne i denne sag, men det var kun parterne; der gik videre i udbuddet. Der bliver typisk sendt feks. 200 rør ud i 10 systemer; og heraf kommer typisk 10 pct. retur, fordi der altid sendes ekstra rør med ud på riggen for at være sik-ker på, at der er nok Global Gravity ApS vandt udbuddet: Baggrunden for det var; at Global Gravity ApS? produkt var modent og testet på riggen; hvilket var vigtigt for Total, der ikke ønskede at være en 99 'prøveklud" Hvis noget gik galt, og de stod stille på riggen et par minutter, kunne det komme til at koste mange penge. Generelt var egenskaberne ved TubeLock dog også bedre, herunder særligt sammensætningen og antallet af bolte. Vidnet har set Hinge-Lok fysisk og ved sammenligning af den foreviste model i retten; forklarede han; at han kan genkende øjebolten; der holder systemet sammen. Øjebolten var en del af designet i udbudsprocessen; men den løste ikke rulleproblematikken. Vidnet mener ikke, at det vil være holdbart at rulle rør på det Hinge-Lok pro-dukt, der var stillet op i retten. Teknisk set kan det lade sig gøre, men det er ik-ke sikkerhedsmæssigt forsvarligt; fordi rørene kan være op til 16-17 meter 0g veje op til et ton. Forespurgt af advokat Lisbeth Elmgaard Sørensen;, forklarede han; at han ikke har delt informationer med Global Gravity ApS, som han har modtaget af Ene-lift ApS i forbindelse med udbudsprocesser. <anonym>Vidne 2</anonym> ansat hos Weatherford, har forklaret blandt andet; at han har arbejdet hos Weatherford i 38 år med offshore-forhold, blandt andet som managing director i firmaet. Weatherford er den tredjestørste olieserviceudby-der i verden og er således et stort internationalt firma. Han har spist frokost med <anonym>Person 3</anonym> et par gange efter de stoppede med at arbejde sammen hos Weatherford, blandt andet efter <anonym>Person 3</anonym> blev mere aktiv i Enelift ApS. Vidnet har også arbejdet for <anonym>Person 3</anonym> i 18 måneder med promovering af Hinge- Lok systemet. I den forbindelse modtog han nogle brochurer o0g et USB-stik med markedsføringsmateriale. Det USB-stik, der er fremlagt billede af som bilag 31, var det USB-stik; han gav til mulige kunder: På USB-stikket var der brochurer; videoer og præsentationer. Den præsentation; der er fremlagt som bilag 24, er en af de brochurer; som var på USB-stikket, og den blev omdelt til 35 mulige kunder. Animationen "Flat top disassembly" var også på USB-stikket og blev udleveret til mulige kunder. Han havde ikke noget markedsføringsmateriale tilbage, da han forlod Enelift ApS. Grunden til, at der i brochuren stod, at rørene var "ready to run" 99 var, at man i den løsning ville spare en masse tid. En del af 'løsningen var således; at man kunne rulle rørene hen over profilbjælkerne. <anonym>Person 3</anonym> tilbød altså et sy-stem; hvor rørene kunne rulle af. Det var den eneste måde, man kunne bygge den løsning op på. Det er vidnets opfattelse; at det ikke betyder noget for rulle-løsningen; om udsparingerne på toppen af profilbjælkerne er lave. "Tally" er et oliefelt-nummer; som angiver hver enkelt rørdel, så man kan holde styr på dem: Foreholdt de forskellige rørstørrelser; der fremgår af bilag H, for - klarede han; at han kender til de forskellige ranges, der beskriver rørenes læng- der. Forespurgt af advokat Lisbeth Elmgaard Sørensen; forklarede han, at han ikke er afsender af konvolutten; fremlagt som bilag 31. <anonym>Person 1 1</anonym> direktør hos Wikka A/S, har forklaret blandt andet, at han er leve - randør og samarbejdspartner med Enelift ApS, hvilket han har været siden 2009. Der var dog en pause i samarbejdet fra 201l til 2015, hvor <anonym>Person 3</anonym> var ansat hos Weatherford. Han driver en smede- og maskinfabrik beliggende i Esbjerg. Han er uddannet maskiningeniør: Wikka A/S producerer smådelene til Hinge-Lok. Wikka A/S producerer ikke profilbjælker 0g sideprofiler; men resten af produktet produceres eller indkøbes af Wikka A/S. Derudover samler Wikka A/S Hinge-Lok for Enelift ApS og sæt-ter klistermærke på. Der er flere forskellige størrelser på en Hinge-Lok. Der har aldrig været profilbjælker i Hinge-Lok;, som ikke har været med lige dybe udsparinger for oven og for neden. Han har været med til at drøfte, hvor-dan profilbjælkerne skulle udformes, hvilket formentlig har været omkring 2017. Han deltog i en gruppe med <anonym>Person 3</anonym> 0g en ingeniør; hvor de drøfte-de udformningen af profilbjælkerne . De har haft stort fokus på det sikkerheds-mæssige aspekt 0g dermed kontaktfladerne mellem rør-emnerne og profilbjæl-kerne. Der er to gange to kontaktpunkter mellem hver side af røret og en given profilbjælke; således at hvert rør omfattet af profilbjælker har otte kontaktpunk-ter til profilbjælken. Vidnet forklarede videre om, hvordan man samler en Hinge-Lok 36 Wikka A/S har også været involveret i det første C.A.T . system omkring 2009/2010, der var lavet i stål, mens profilbjælkerne var lavet med gummi. Sy- stemet er dog forskelligt fra Hinge-Lok, blandt andet for så vidt angår kontakt- punkterne. Parternes synspunkter For Global Gravity ApS er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med følgende påstandsdokument af 16. november 2021, dog således at Global Gravity har anført, at spør gsmålet om god markedsføringsskik (som er udeladt i nedenstående gengivelse af påstandsdokumentet) ikke hører under nærvæ-rende delforhandling af sagen: ”B FORMALITET 1 Enelifts afvisningspåstand 5. Enelift har nedlagt påstand om afvisning af Global Gravitys påstande under henvisning til, at påstandene skulle være uklare. Enelifts argument er , at henvisningen til produktet “Hinge-Lok” ikke er entydigt, idet Enelift producerer flere produkter , som bærer lignende navne, nemlig “Hinge-Lok Plus” og “Hinge- Lok SP Series” . 6. Global Gravity er ikke enig i, at henvisningen til “Hinge-Lok” er uklar . Det forhold, at der er flere produkter , som har lignende (men ikke identi-ske) navne gør ikke, at påstanden er uklar . Det bemærkes da også, at Ene-lift i sit svarskrift også bruger henvisningen til produktet Hinge-Lok uden yderligere præcisering. Med termen “Hinge-Lok” henvises endvidere i det følgende til det produkt, der er afbilledet i de bilag, der er nævnt i sagsø-gers påstande. 7. Global Gravity har imidlertid præciseret sin påstand med bilagshenvis-ninger . Enelift har ikke herefter formelt frafaldet sin principale afvisnings-påstand, men det formodes, at det skyldes en for glemmelse. 2 Enelifts tilbagekaldelsespåstand 8. I relation til Global Gravitys tilbagekaldelsespåstand har Enelift gjort to forhold gældende: 1. at det er uklart, fra hvem Hinge-Lok skal tilbagekaldes, og 2. at påstanden er disproportional, idet der kan være produkter i mar - kedet, som Enelift ikke har solgt til den pågældende tredjemand, li-gesom der kan være produkter i markedet, som har været på mar -kedet i mange år . 37 9. I relation til det første punkt bestrides det, at det er uklart, fra hvem Hin-ge-Lok skal tilbagekaldes. Hinge-Lok skal åbenbart tilbagekaldes fra Ene-lifts direkte aftagere af Hinge-Lok, hvilket formentlig vil være slutbrugere (af såvel solgte som udlejede/leasede produkter), distributører mv . Global Gravity kender ikke identiteten på Enelifts aftagere af Hinge-Lok, og kan således ikke nærmere angive, hvem de er – det er dog heller ikke et krav , jf. patentlovens § 59, stk. 1 [MS s. 25]. Der er da også tale om en helt sædvan-ligt formuleret tilbagekaldelsespåstand. 10. I relation til det andet punkt bemærkes, at såfremt der findes andre produkter i markedet, som Enelift ikke har solgt eller udlejet til den pågæl-dende tredjemand, så er de allerede derfor ikke omfattet af påstand 1 eller 2, idet påstandene alene omfatter Enelifts handlinger i relation til Hinge-Lok. Derudover bestrides det, at Hinge-Lok har været på markedet i mange år . Uanset om det var tilfældet, har det dog ikke nogen betydning for Glo-bal Gravitys mulighed for at kræve produkterne tilbagekaldt og destrueret. Muligheden for tilbagekaldelse og destruktion af krænkende produkter er således helt sædvanlig og med hjemmel i patentloven, og efter Retshånd-hævelsesdirektivet er Danmark forpligtet til et oprette og vedligeholde reg-ler , som sikrer en ef fektiv håndhævelse af immaterielle rettigheder . En del af formålet med bestemmelsen er , at patenthaver undgår fremtidige pa- tentkrænkelser , og allerede derfor er Global Gravitys krav om tilbagekal-delse og destruktion ikke disproportionalt som påstået af Enelift , idet Ene-lifts kunders fortsatte brug udgør en selvstændig patentkrænkelse. 3 Retlig inter esse 11. Enelift har – uden nærmere begrundelse eller ar gumentation – gjort gældende, at Enelift ikke foretager (alle) de handlinger , som er indeholdt i Global Gravitys påstande. Enelift har imidlertid ikke redegjort nærmere for hvilke handlinger , som Enelift påstår ikke at foretage. Enelift gør ikke desto mindre på den baggrund gældende, at Global Gravity derfor ikke har no-gen retlig interesse i påstandenes prøvelse. 12. Med sit ar gument bekræfter Enelift imidlertid samtidig, at Enelift fore-tager i hvert fald en eller flere af de handlinger , som er indeholdt i påstan-dene. Dette er også dokumenteret i eksempelvis sagens bilag 5 (ikke be-grænset hertil). Global Gravity har allerede på den baggrund en interesse i at få prøvet påstandene. Hertil bemærkes, at påstandene er formuleret på helt sædvanlig vis. Global Gravity skal således ikke tåle at måtte afvente den enkelte krænkende handling for at få den fulde påstand pådømt. 13. Det gøres i øvrigt gældende, at det af Enelift fremsatte ar gument ikke kan føre til en manglende retlig interesse for Global Gravity i at få prøvet påstandene men derimod alene til en påstand om frifindelse. Enelift har ik-ke uddybet sit anbringende nærmere. C SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER 38 1 Indledning 14. Indledningsvis bemærkes; at alle allerede definerede termer i de tidlige-re processkrifter anvendes med tilsvarende betydning i dette sammenfat-tende processkrift. I det følgende angiver [E s. xx] den side i ekstrakten; hvor det relevante bilag eller processkrift kan findes. Tilsvarende angiver [M s. xx] det relevante sidetal i Global Gravitys materialesamling. 15 Problemstilingen under denne sag er, hvorvidt Enelifts produkt Hinge-Lok krænker Global Gravitys rettigheder i henhold til opfindelsen i DK 177599 B1 (herefter *599-Patentet?) ogleller i DK 178527 Bl (herefter G6 527-Patentet? ) . 16. Global Gravity er etableret af <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> i 2011 med det formål at markedsføre og sælge produktet TubeLock. Tube-Lock er et unikt produkt til sikker transport af borerør eller casingrør i ek-sempelvis olieindustrien; og som er opfundet af <anonym>Person 2</anonym> på baggrund af hans tidligere erfaringer i branchen: 17. Global Gravity er et dedikeret nicheselskab; og har produceret TubeLo-ck; som ikke kan sammenlignes med noget andet tilsvarende produkt på markedet. Global Gravity leverer blandt mange andre til kunder som ek-sempelvis Total, DONG, HESS, Wintershall, Aker BP , BHP , Santos; Tulipoil, Maersk Oil, DEA and NAM (et joint venture mellem SHELL and Exxon). 18. Enelift (tidligere Global Offshore) er ejet af <anonym>Person 3</anonym> som også er direktør i selskabet. Enelift markedsfører og sælger blandt andet produktet Hinge-Lok. 2 DK 177599 BI (599-Patentet) 2.1 Om 599-Patentet 19. Global Gravity er indehaver af 599-Patentet [E s. 95ff], der er udstedt med virkning for Danmark. Patentansøgningen blev indleveret den 1. december 2011.599-Patentet blev endeligt meddelt i Danmark den 18.november 2013 [E s. 95] 20. Enelift gør brug af en løsning der udviser samtlige træk i 599-Patentets krav 1, og udgør derfor et patentindgreb i strid med patentlovens $ 3, stk. 1, nr: 1, 0g dermed en krænkelse af Global Gravitys ret i henhold til 599-Patentet; der kan forbydes [MS s. 15] 21. Der vil blive redegjort nærmere for gyldighed og krænkelse i de følgen-de afsnit. 39 22. 599-Patentets krav 1 [E s. 1 14] lyder som følger: “1. T ransportbeslag egnet for sikring af langstrakte emner (2) under transport og opbevaring, hvor et transportbeslag omfatter i det mind-ste to sæt af profilbjælker (3, 5, 7), hvor et sæt profilbjælker (3, 5, 7) i det mindste omfatter to eller flere profilbjælker (3, 5, 7), hvor hver profilbjælke (3, 5, 7) omfatter en første ende og en anden ende, en un-derside (1 1), en overside (13) og to sideflader (25), hvor der i det mindste på undersiden (1 1) og gennem de to sideflader (25) er arran-geret et antal tvær gående udsparinger (10) for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte emner (2), hvor et sæt profilb-jælker (3, 5, 7) omfatter mindst to profilbjælker (3, 5, 7), nemlig en før -ste og en anden profilbjælke (3, 5), hvor en første profilbjælke (3), i det mindste omfatter sammenføjningsmidler (9, 31, 32) som er til-gængelige fra oversiden (13), og hvor en anden profilbjælke (5) er indrettet for placering umiddelbart over den første profilbjælke (3), og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmidler (8) for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler (9, 31, 32) i den første profilbjælkes overside (13), kendetegnet ved, at de nævnte pro-filbjælker (3, 5, 7) omfatter en langsgående central del (22) med en første indvendig væg (15) og en anden indvendig væg (17), hvor den langsgående centrale del (22) udgøres af den første og den anden indvendige væg (15, 17), en forside og en bagside, hvor der fra forsi- den og bagsiden strækker sig henholdsvis to nedadvendende flanger (24) og to opadvendende flanger (23), der således sammen med den nævnte forside og bagside danner profilbjælkens sideflader (25), hvor der ved profilbjælkens overside (13) er dannet et antal tvær gående udsparinger (12) igennem de opadvendende flanger (23), hvor dyb-den af de nævnte tvær gående udsparinger (12) er mindre end dybden af de tvær gående udsparinger (10) igennem de nedadvendende flan-ger (24) ved undersiden (1 1).” 2.2 599-Patentets teknik 23. Det fremgår af 599-Patentet [E s. 97] om opfindelsens baggrund: “Inden for eksempelvis olieindustrien er det almindeligt kendt at skulle håndtere langstrakte emner såsom lange cylindriske rør . Så-danne rør kan eksempelvis være borerør Side 5 eller casingrør , der i en ende er med et udvendigt gevind og i den anden ende er forsynet med et modsvarende indvendigt gevind. Det er således muligt at sammenføje sådanne rør i en i princippet uendelig lang rørstreng. For at kunne danne en sådan rørstreng er der et behov for at have et ikke anseeligt antal rør til rådighed. For at sikre sikkerheden under trans-port og under opbevaring af sådanne rør er der gennem tiden udvik-let forskellige former for containere og/eller transportrammer , hvor rørene er mere eller mindre fikseret og dermed sikret mod utilsigtet 40 at rulle eller på anden vis forskydes. Med sådanne løsninger er det muligt at stable indtil flere pakker af rør i transportrammer oven på hinanden og ved siden af hinanden. Samtidig er det markant lettere at håndtere disse transportrammer med kranudstyr , da en trans-portramme er en meget veldefineret størrelse, hvori de enkelte rør er fikseret. Der er således ikke risiko for , at en stak rør forskydes og ud-sætter personale for fare.” 24. Om opfindelsens formål fremgår det af 599-Patentet [E s. 99]: “Det er formålet med opfindelsen at angive et transportbeslag for op-bevaring og transport af langstrakte emner , der eksempelvis kan væ-re massive rørformede emner , borerør eller casingrør eller andre ty-per af langstrakte profilemner . [..] Sådanne emner kan eksempelvis anvendes i forbindelse med boring efter olie, hvor behovet for plads under såvel transport som under opbevaring er minimeret, hvor rø-rene kan frigøres fra transportbeslaget på en sikker og forsvarlig må-de, og hvor muligheden for manuel håndtering af de enkelte rør er øget i forhold til den kendte teknik.” 3 DK 178527 B1 (527-Patentet) 3.1 Om 527-Patentet 25. Global Gravity er tillige indehaver af 527-Patentet [E s. 267f f], der er ud-stedt med virkning for Danmark. Patentansøgningen blev indleveret til Pa-tent- og Varemærkestyrelsen den 3. november 2014. 527-Patentet blev en-deligt meddelt i Danmark den 23. maj 2016 [E s. 267]. 26. Det gøres gældende, at Hinge-Lok også udviser alle de tekniske træk i 527- Patentets krav 1 og krav 8 og derfor tillige udgør en krænkelse af 527-Patentet i medfør af patentlovens § 3, stk. 2 [MS s. 15]. 27. Der vil blive redegjort nærmere for gyldighed og krænkelse i de følgen-de afsnit. 28. 527-Patentets krav 1 [E s. 284] lyder som følger: “1. Pakke for transport og opbevaring af langstrakte rør -emner , sær-ligt borerør og casingrør , hvor pakken omfatter dels et antal langstrakte rør -emner og dels et transportbeslag, hvor det nævnte transportbeslag omfatter i det mindste to sæt profilbjælker , hvor hver profilbjælke omfatter en første ende og en anden ende, en underside, en overside med en given bredde og to sideflader , hvor der på såvel underside som på oversiden og gennem de to sideflader er arrangeret et antal tvær gående udsparinger for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte rør -emner , hvor et sæt profilbjælker omfat-ter mindst to profilbjælker , nemlig en første og en anden profilbjælke, 41 hvor en første profilbjælke, i det mindste omfatter sammenføjnings-midler som er tilgængelige fra oversiden, og hvor en anden profilb-jælke er indrettet for placering umiddelbart over den første profilb-jælke, og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmid-ler for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler i den første profilbjælkes overside, hvor en pakke er opbygget af i det mindste: - to første profilbjælker placeret parallelt og i ét første plan, - et antal langstrakte rør -emner placeret i et første lag i de tvær gå- ende udsparinger på de mindst to første profilbjælkers overflade, - en anden profilbjælke placeret i et andet plan og direkte over hver af de første profilbjælker , hvorved en første og en anden profilbjælke fikseres omkring et antal langstrakte røremner , hvor de nævnte udsparinger i profilbjælkerne har dimensioner , der modsvarer specifikke diametre på de langstrak-te rør -emner , kendetegnet ved, at den nævnte pakke omfatter mindst ét ufuldstændigt lag af langstrakte rør -emner , hvor det mindst ene ufuldstændige lag omfatter mindst ét eller flere rør -emner med en længde, der er forskellig i forhold til ét eller flere øvrige rør -emner i den nævnte pakke.” 29. 527-Patentets krav 8 [E s. 286] lyder som følger: “8. Fremgangsmåde til pakning af langstrakte rør -emner , særligt bo-rerør og casingrør , hvor pakken omfatter dels et antal langstrakte rør -emner og dels et transportbeslag, hvor det nævnte transportbeslag omfatter i det mindste to sæt profilbjælker , hvor hver profilbjælke omfatter en første ende og en anden ende, en underside, en overside med en given bredde og to sideflader , hvor der på såvel underside som på oversiden og gennem de to sideflader er arrangeret et antal tvær gående udsparinger for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte rør -emner , hvor et sæt profilbjælker omfatter mindst to profilbjælker , nemlig en første og en anden profilbjælke, hvor en første profilbjælke, i det mindste omfatter sammenføjnings-midler som er til gængelige fra oversiden, og hvor en anden profilb-jælke er indrettet for placering umiddelbart over den første profilb-jælke, og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmid-ler for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler i den første profilbjælkes overside, hvor den nævnte fremgangsmåde i det mind-ste omfatter følgende fremgangsmådetrin: placering af mindst to før -ste profilbjælker parallelt og i ét første plan, placering af et antal ens-artede langstrakte emner i et første lag i de tværgående udsparinger på de mindst to første profilbjælkers overflade, placering af en anden profilbjælke i et andet plan og direkte over hver af de første profilb-jælker , hvorved en første og en anden profilbjælke fikseres omkring 42 et antal langstrakte røremner , hvor de nævnte udsparinger i profilb-jælkerne har dimensioner , der modsvarer specifikke diametre på de langstrakte rør - emner , kendetegnet ved, at den nævnte fremgangs-måde i det mindste omfatter følgende yderligere fremgangsmådetrin: placering af rør -emner med en kortere længde end de nævnte langstrakte røremner i visse af de nævnte udsparinger .” 3.2 527-Patentets teknik 30. Det fremgår af 527-Patentet [E s. 270] om opfindelsens baggrund: “Inden for eksempelvis olieindustrien er det almindeligt kendt at skulle håndtere lang-strakte emner såsom lange cylindriske rør . Så-danne rør kan eksempelvis være borerør eller casingrør , der i en ende er med et udvendigt gevind og i den anden ende er forsynet med et modsvarende indvendigt gevind. Det er således muligt at sammenfø-je sådanne rør i en i princippet uendelig lang rørstreng. For at kunne danne en sådan rørstreng er der et behov for at have et ikke uansee-ligt antal rør til rådighed. For at sikre sikkerheden under transport og under opbevaring af sådanne rør er der gennem tiden udviklet for -skellige former for containere og/eller transportrammer , hvor rørene er mere eller min-dre fikseret og dermed sikret mod utilsigtet at rulle eller på anden vis forskydes. Med sådanne løsninger er det muligt at stable indtil flere pakker af rør i transportrammer oven på hinanden og ved siden af hinanden. Samtidig er det markant lettere at håndtere disse transportrammer med kranudstyr , da en transportramme er en meget veldefineret størrelse, hvori de enkelte rør er fikseret. Der er således ikke risiko for , at en stak rør forskydes og udsætter personale for fare.” 31. Om opfindelsens formål fremgår det af 527-Patentet [E s. 272f]: “Det er formålet med opfindelsen at angive såvel en fremgangsmåde for opbevaring og transport af borerør og/eller casingrør i form af langstrakte emner , som en pakke for opbevaring og transport af bore-rør eller casingrør eller andre typer af langstrakte profil-emner , hvor der særligt er fokus på irregulære pakker , der omfatter irregulære el-ler uens emner , der pakkes, opbevares og/eller transporteres som standard emner . I det følgende vil begrebet rør -emner blive anvendt som en fælles be-tegnelse for de ovenfor nævnte langstrakte emner . Sådanne emner kan eksempelvis anvendes i forbindelse med boring efter olie, hvor behovet for plads under såvel transport som under opbevaring er minimalt, hvor rørene kan frigøres fra transportbeslaget på en sikker og forsvarlig måde, og hvor muligheden for manuel håndtering af såvel de enkelte rør og en pakke med emner , er øget i forhold til den 43 kendte teknik, samtidig med at der altså kan håndteres irregulære pakker med såvel fuldstændige som ufuldstændige lag af røremner .” 4 Parternes korr espondance forud for sagen 32. Global Gravity rettede ved brev af 24. juni 2020 [E s. 83f] henvendelse til Enelift , hvor Global Gravity oplyste Enelift om eksistensen af 599-Patentet og samtidig gjorde Enelift opmærksom på, at produktet Hinge-Lok, som markedsført og solgt af Enelift , udgør en krænkelse af Global Gravitys pa-tentret-tigheder , herunder 599-Patentet. 33. Enelift afviste i sit svar den 17. juli 2020 [E s. 85] at Hinge-Lok efter Ene-lifts opfattelse skulle udgøre en krænkelse af 599-Patentet. Global Gravity så sig derfor nødsaget til at indlevere stævning for at bringe krænkelsen til ophør 5 599-Patentets gyldighed 34. På det forberedende retsmøde den 24. marts 2021 [E s. 15f] blev spør gsmålet om Enelifts eventuelle ugyldighedspåstande drøftet mellem parterne. Enelift bekræftede, at der ikke nedlægges selvstændig påstand om ugyldighed af 599-Patentet, og at dette spør gsmål derfor ikke er en del af sagen, som Sø-og Handelsretten skal tage stilling til. Enelift har da heller ikke nedlagt påstand om ugyldighed overfor 599- Patentet. 35. Det følger af patentlovens § 61 [MS s. 29], at det kun kan gøres gælden-de, at patentet er ugyldigt, dersom påstand om, at patentet kendes ugyl-digt, nedlægges over for patenthaveren. Enelift har ikke nedlagt en sådan påstand over for 599- Patentet, og Sø- og Handelsretten kan derfor lægge til grund som ubestridt, at 599- Patentet er gyldigt udstedt. 5.1 Angr eb på 599-Patentets gyldighed 36. Uagtet at Enelift ikke har nedlagt en selvstændig ugyldighedspåstand mod 599- Patentet synes Enelift at anfægte gyldigheden af 599-Patentet. 37. Enelift har således fremsat flere anbringender , der er baseret på syns-punktet ‘først i tid, bedst i ret’ eller tilsvarende. Dette obligationsretlige princip har ingen plads i patentretten, og må og kan alene i konteksten af en patenttvist forstås som et angreb på 599-Patentets gyldighed. I forlæn-gelse heraf er beviser for , hvilke produkter Enelift eller tredjemand havde på markedet forud for indleveringen af ansøgningen på 599-Patentet, såle-des beviser , der skal understøtte et anbringende om 599-Patentets ugyldig-hed. 38. Det fastholdes, at Enelift , uden selvstændig påstand herom, ikke kan gøre gældende, at 599-Patentet er ugyldigt. Det gøres endvidere som kon- 44 sekvens heraf gældende, at de af Enelifts anbringender og beviser , der reelt er anbringender og beviser for ugyldighed af 599-Patentet må afvises. 39. Modsat Enelifts synspunkter , viser Enelifts bilag dog i øvrigt heller ikke løsningen fra 599-Patentet. Enelift henviser således til Enelifts WO201 1/018614 A2 [E s. 133f f], bilag G [E s. 169f f], H [E s. 155f f] og I [E s. 163] samt C [E s. 133f f] og L [E s. 297f f]. 5.1.1 Enelifts WO201 1/018614 A2 40. Enelift henviser i svarskriftet til flere ældre engelske patentansøgninger . Ansøgningerne er videreført som en international PCT ansøgning og publi-ceret som WO201 1/018614 A2 (herefter “614-ansøgnin-gen”) [E s. 133f f]. Enelift gør i svarskriftet gældende, at Enelift ikke krænker (!) 599-Patentet, idet Hinge-Lok (antydes det) produceres i overensstemmelse med opfin-delsen, som er beskrevet i 614- ansøgningen. 41. Retten bedes dog hæfte sig ved, at Enelift da heller ikke i svarskriftet udtrykkeligt påstår , at Hinge- Lok er produceret på baggrund af opfindel-sen beskrevet i 614-ansøgningen. Enelift oplyser derimod blot, at Enelift har fremstillet, markedsført og solgt ‘et pr odukt’ på baggrund af og med ud-gangspunkt i opfindelsen beskrevet i 614-ansøgningen. Den oplysning har Global Gravity ikke basis for at bekræfte rigtigheden af, men det bestrides, at det produkt svarer til det i sagen omstridte Hinge-Lok. 42. Uagtet anbringendet er formuleret som et ikke-krænkelsesar gument, er der reelt tale om et anbringende om ugyldighed, der derfor bør afvises, jf. afsnit 5.1. 43. 614-ansøgningen vedrører ‘a transportation cradle for tubular goods’ og krav 1 [E s. 143] lyder som følger: “1. An apparatus for transporting tubular goods such as oil pipelines, the apparatus comprising: a framework (20) having first and second support sides (21, 22); a base crosspiece (23) linking the support sides (21, 22); a first base moulding (25), secured about the lower part of the base cross-piece (23), the first base moulding (25) including a plurali-ty of downwardly orientated concave recesses (26a), regularly spaced from each other and so sized to retain a length of pipe, a second base moulding (24) secured about the upper part of the base cross-piece (23), the second base moulding (24) including a plurality of upwardly orientated concave recesses (26b), regularly spaced from each other and so sized to retain a length of pipe, one or more further , remov-ably mounted mouldings (28, 29) having both upwardly and down- wardly orientated concave recesses; a top cross-piece (33), removably securable to the support sides; a locking means to retain the cross-piece in position, the framework (20) including lifting means (49) en-abling the framework (20) to be moved between locations.” 45 44. Som det fremgår af 614-ansøgningens figur 1b [E s. 146] og figur 4 [E s. 149] (vist nedenfor), er det da også en anden teknisk løsning, som 614-ansøgningen er tænkt til at beskytte. I 614-ansøgningens figur 4 udgøres transportbeslaget af en fuldstændig transportramme, som omslutter rørene under såvel transport som opbevaring. 45. Det er efter Global Gravitys oplysninger det i figur 4 viste produkt, som af Enelift benævnes ‘Hinge-Lok Plus’. 46. Allerede på baggrund af ovenstående står det klart, at 614-ansøgningen ikke er et relevant modhold, idet 599-Patentet indeholder andet og mere end 614-ansøgningen. Det står også ud fra figur 1b klart, at Hinge-Lok ikke svarer til den tekniske løsning beskrevet i 614-ansøgningen. 47. Enelift gør endvidere gældende, at det skal komme Global Gravity om- kostningsmæssigt til skade, at Enelift forud for sagen gjorde Global Gravity opmærksom på 614-ansøgningen, og at Global Gravity desuagtet ikke har forholdt sig til Enelifts tidligere patentansøgning. 48. Det er imidlertid ikke korrekt, at Global Gravity ikke har forholdt sig til 614- ansøgningen forud for , at sagen blev anlagt. Global Gravitys reaktion er i stedet udtryk for , at Global Gravity er uenig i Enelifts vurdering af 614-ansøgningen. Det er ubestridt, at 614-ansøgningen ligger forud for indleve-ringen af ansøgningen på 599-Patentet [E s. 95], men det er helt åbenbart, at den tekniske løsning, som er anvendt i Hinge-Lok, ikke er beskrevet i 614-ansøgningen. Global Gravity så derfor ikke noget behov for at fremhæve den pågældende ansøgning. Endvidere bemærkes, at 614-ansøgningen end ikke har været fremdraget som modhold af patentmyndighederne under ansøgningsprocessen ved 599-Patentet. 5.1.2 Bilag G, H og I 46 49. Som dokumentation for , at Enelift ikke krænker (!) har Enelift fremlagt tre bilag; bilag G [E s. 169f f], H [E s. 155f f] og I [E s. 163], som, efter Enelifts opfattelse, dokumenterer , at Enelift allerede markedsførte et produkt med løsninger til pakning, transport og håndtering af rør forud for henholdsvis 599-Patentets (og 527-Patentets) prioritetsdato. Der er altså reelt tale om et anbringende om ugyldighed, der derfor bør afvises, jf. afsnit 5.1. 50. Som ar gumentet er formuleret i Enelifts duplik bestrides det dog ikke. Enelift anfører således udelukkende, at Enelift markedsførte et produkt med løsninger til pakning, transport og håndtering af rør . Det kan være korrekt, hvilket Global Gravity dog ikke har taget stilling til, idet det er sagen uved- kommende, om Enelift solgte og/eller markedsførte et produkt. 51. Det afgørende er – hvilket også er Global Gravitys påstand, og som er kernen i denne sag – at Enelift (nu) sælger og markedsfører et produkt, som udviser alle kravelementer i såvel 599-Patentet [E s. 95f f] som 527-Patentet [E s. 267], jf. afsnit 6 nedenfor . 52. Bilag G, H og I vedrører reelt et og samme dokument. Bilag G [E s. 169ff] er et skærmprint fra Enelifts hjemmeside fra 2012, som Enelift påstår dokumenterer , at brochuren fremlagt som bilag H [E s. 155f f] kunne down-loades fra Enelifts hjemmeside i 2012. Bilag I [E s. 163] er et skærmprint af doku- mentegenskaberne for pdf-filen med brochuren i bilag H, der viser , at dokumentet er oprettet i 2010. 53. De fremlagte bilag G, H og I viser imidlertid ikke de produkter , som sa-gen angår , og ganske væsentligt; produkterne i de nævnte bilag udviser ik-ke alle træk i hverken 599-Patentet eller 527-Patentet. Sagen angår således det produkt, som er vist i eksempelvis sagens bilag 7 og 1 1, 27 og 28, såle-des som Global Gravity har henvist til i sine påstande 1 og 2. Produkterne i bilag G, H og I er ganske enkelt udtryk for en anden teknisk løsning end den i sagen omhandlede. Enelift har ikke dokumenteret, at det modsatte. 54. I øvrigt er bilagene heller ikke af tidsmæssige årsager relevante mod-hold. Bilag G og H er ifølge Enelift selv fra 2012, hvilket er efter prioritets-dagen for 599- Patentet den 24. januar 201 1 [E s. 95]. Bilag I viser angiveligt, at filen er fra september 2010. Prioritetsdagen for 599-Patentet er imidlertid blot få måneder senere den 24. januar 201 1. Det er ikke dokumenteret, at bi-lag I er offentliggjort inden den dato. 5.1.3 Bilag C og L 55. Enelift angiver , at bilag C [E s. 133f f] beskriver muligheden for , at uds- paringerne kan have forskellige størrelser . Hertil bemærkes, at det på side 3, linje 14-18 [E s. 136] og på side 6, linje 21-24 [E s. 139] nævnes, at tværb-jælkerne (moulding) kan have forskellige størrelser udsparinger på de to sider for simpelthen at gøre det muligt at bære rør af forskellig størrelse i samme ramme (cradle). Dybden af udsparingerne er imidlertid ikke disku-teret, kun hvilken rørdiameter , de passer til. 47 56. V idere hævdes det, at bilag L [E s. 297f f] viser det samme. Bilag L be-skriver på side 4, linje 12-21 [E s. 303], at den samme ramme kan anvendes til at holde rør af forskellige diametre, men det er dels ikke beskrevet, at udsparingerne på de samme tværbjælker har forskellige dybde, og på ek-semplerne vist i figur 12 A-N [E s. 321] drejer det sig om, at hele rammen holder rør af samme diameter , men at de kan tilpasses til forskellige diame-tre. 6 Krænkelse af 599-Patentet 57. Global Gravity gør overordnet gældende, at Enelift krænker 599-Patentets krav 1 [E s. 1 14] ved at fremstille, markedsføre og sælge produk-tet Hinge-Lok. Dette vil der blive redegjort nærmere for i det følgende. 58. Global Gravity har konstateret, at Enelift producerer , markedsfører og sælger det i bilag 4 [E s. 189f] viste produkt kaldet Hinge-Lok. Dokumenta-tion for salg og markedsføring af Hinge-Lok fremlægges som bilag 5 [E s. 191f f]. 59. Herunder ses figur 1 [E s. 1 17] i 599-Patentet over for et udklip fra Ene-lifts brochure vedrørende produktet Hinge-Lok, jf. bilag 4 [E s. 189]. 60. For at illustrere tilstedeværelsen af de enkelte kravselementer i 599-Patentets krav 1, henvises endvidere til følgende fremlagte beviser vedrø-rende Enelifts produkt Hinge-Lok: - [E s. 557] Bilag 6 – V ideo “Hinge-Lok Product V ideo” - [E s. 247f f] Bilag 7.1 – 7.16 – Skærmprint fra bilag 6 “Hinge-Lok Product V ideo” - [E s. 263f f] Bilag 8 – T egninger af Hinge-Lok “alusystem” 48 - [E s. 559] Bilag 9 – V ideoanimation “Stacking” - [E s. 549] Bilag 10 – V ideoanimation “Disassembly Pipeyard Stor - age” - [E s. 551] Bilag 1 1 – V ideoanimation “Flat top disassembly” - [E s. 201f f] Bilag 12 – Fotos af Hinge-Lok 61. 599-Patentets krav 1 [E s. 1 14] kan inddeles i følgende kravselementer: 1. Transportbeslag egnet for sikring af langstrakte emner (2) under transport og opbevaring, 2. hvor et transportbeslag omfatter i det mindste to sæt af profilb- jælker (3, 5, 7), 3. hvor et sæt profilbjælker (3, 5, 7) i det mindste omfatter to eller flere profilbjælker (3, 5, 7), 4. hvor hver profilbjælke (3, 5, 7) omfatter en første ende og en an- den ende, en underside (1 1), en overside (13) og to sideflader (25), 5. hvor der i det mindste på undersiden (1 1) og gennem de to side- flader (25) er arrangeret et antal tvær gående udsparinger (10) for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte emner (2), 6. hvor et sæt profilbjælker (3, 5, 7) omfatter mindst to profilbjælker (3, 5, 7), nemlig en første og en anden profilbjælke (3, 5), 7. hvor en første profilbjælke (3), i det mindste omfatter sammenføj- ningsmidler (9, 31, 32) som er tilgængelige fra oversiden (13), 8. og hvor en anden profilbjælke (5) er indrettet for placering umid- delbart over den første profilbjælke (3), og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjningsmidler (8) for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler (9, 31, 32) i den første profilbjæl-kes overside (13), kendetegnet ved , at 9. de nævnte profilbjælker (3, 5, 7) omfatter en langsgående central del (22) med en første indvendig væg (15) og en anden indvendig væg (17), 49 10.hvor den langsgående centrale del (22) udgøres af den første og den anden indvendige væg (15, 17), en forside og en bagside; 11.hvor der fra forsiden og bagsiden strækker sig henholdsvis to nedadvendende flanger (24) 0g t0 opadvendende flanger (23) der således sammen med den nævnte forside og bagside danner profilbjælkens sideflader (25), 12. hvor der ved profilbjælkens overside (13) er dannet et antal tvær - gående udsparinger (12) igennem de opadvendende flanger (23) 13. hvor dybden af de nævnte tværgående udsparinger (12) er min- dre end dybden af de tværgående udsparinger (10) igennem de nedadvendende flanger (24) ved undersiden (11). 62. Der henvises til den fremlagte kravsmatrice [E s. 173ff] for en detaljeret beskrivelse 0g illustration af, hvordan de enkelte kravselementer kan gen-findes i Enelifts produkt Hinge-Lok. 63. Det gøres gældende; at samtlige kravselementer i 599-Patentets krav 1 kan genfindes i produktet Hinge-Lok, 0g at Enelifts produktion; markeds-føring og salg af Hinge-Lok derfor udgør en ordret;, og i hvert fald ækviva-lent, krænkelse af 599- Patentet. 64. Som yderligere dokumentation for at Enelift fremstiller og udbyder produktet afbilledet i bilag 11 [E s. 551] 0g bilag 27 [E s. 241] henvises til bi-lag 23 [E s. 183ff] en kopi af en mailkorrespondance mellem <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 6</anonym> fra selskabet North Oil Company (-NOC?). Desuden henvises til bilag 24 [E s. 223ff] en præsentation af det omtvistede produkt, som Enelift har fremsendt til NOCi forbindelse med dets tilbud. 65. Som yderligere dokumentation for, at Enelifts produkt som afbilledet i bilag 11 0g bilag 27 udgør en krænkelse af Global Gravitys rettigheder til 599-Patentet; henvises til bilag 29 [E s. 553] som viser tilstedeværelsen af de enkelte kravselementer i 599-Patentets krav 1. 66. Endvidere er som bilag 32 [E s. 187f] og bilag 33 [E s. 245f] fremlagt ek- sempler på opslag på Enelifts LinkedIn profil, der beskriver; at når side-stolperne (uprights) fjernes, kan rør-emnerne 'be moved from cradle to cradle" 67.Det fremgår således af endvidere af 'bilag 13,23 og 27 samt implicit af 'bilag 32 og 33, at den tværgående udsparing på oversiden af profilbjælken er mindre end dybden af de tværgående udsparinger igennem de nedad-vendte flanger ved undersiden. Af bilag 11 fremgår det også, at emnerne 'trilles af? , hvilket kun kan lade sig gøre, hvis udsparingen er minimal i toppen og altså væsentlig mindre end dybden af den tværgående udspa-ring ved undersiden. Det fastholdes på den baggrund, at Global Gravity 50 har dokumenteret, at Enelift markedsfører et produkt, som udviser alle kravselementer i 599- Patentet. 68. Global Gravity er desuden bekendt med, at Enelift har tilbudt en løs-ning, hvor de enkelte profilbjælker er skruet sammen i lag. T il støtte for på-standen om Enelifts krænkelse af 599-Patentet fremlægges som bilag 30 [E s. 555] en video, der viser Enelifts Hinge-Lok system, hvoraf det fremgår , at der i tillæg til den såkaldte Swivel-Lok-løsning, der beskrives under træk 7-8 i bilag 13 [E s. 177-179], anvendes andre sammenføjningsmidler , der lige-ledes udviser træk 7 og 8 i 599- Patentet. V ideoen er en blandt mange, som Enelift har udleveret til kunder blandt andet på USB-sticks, som den i bilag 31 [E s. 243] afbillede. 6.1 Konklusion på krænkelse af 599-Patentet 69. Det fastholdes på den baggrund, at Global Gravity , som indehaver af 599- Patentet, der er udstedt med virkning for Danmark, kan forbyde Enelift at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller anvende produktet Hinge-Lok, eller importere eller besidde Hinge-Lok med et sådant formål, så læn-ge 599-Patentet er i kraft, idet produktet Hinge-Lok benytter alle tekniske elementer i henhold til krav 1 i 599- Patentet. 70. Enelifts handlinger udgør derfor et patentindgreb i strid med patent-lovens § 3, stk. 1, nr . 1, og udgør dermed en krænkelse af Global Gravitys ret i henhold til 599- Patentet, der kan forbydes. 7 527-Patentets gyldighed 71. Enelift gør gældende, at 527-Patentet [E s. 267f f] ikke opfylder kravene i patentlovens §§ 1-2, jf. patentlovens § 52. Global Gravity forstår synspunk-tet således, at det er Enelifts opfattelse, at 527-Patentet savner såvel nyhed som opfindelseshøjde, jf. patentlovens § 2, stk. 1 [MS s. 9]. 72. Det fastholdes, at 527-Patentet er gyldigt, og at Enelift ikke har løftet sin bevisbyrde for den selvstændigt nedlagte påstand om ugyldighed af 527-Patentet, jf. nærmere herom nedenfor . 7.1 Bilag C og H 73. T il støtte for ar gumentet om manglende nyhed henviser Enelift til sa-gens bilag C [E s. 133f f] og H [E s. 155f f] samt bevisførelse i form af vidne-forklaring under hovedforhandlingen. For ingen af de fremlagte dokumen-ter har Enelift redegjort for, hvoraf de enkelte træk fremgår . 74. Global Gravity gør heroverfor gældende, at bilag C og bilag H ikke do- kumenterer , at 527-Patentet savner nyhed i forhold til ‘et produkt på mar -kedet til transport og opbevaring af rør -emner ’, hvor det var muligt at have 51 ufuldstændige lag af rør med forskellige længder fra Enelift og andre tred-jemænd. 7.2 Bilag L – V 75. T il støtte for ar gumentet, at 527-Patentet ikke er nyt eller har opfindel-seshøjde (uden dog at redegøre for , hvilke dokumenter , der er relevante for henholdsvis det ene og det andet) har Enelift fremlagt bilag L-V [E s. 297-366]. 76. For ingen af de fremlagte dokumenter har Enelift redegjort for , hvoraf de enkelte træk fremgår . Global Gravity noterer , at der først og fremmest peges på, hvorvidt det af dokumenterne kan ses, at der kan transporteres røremner af forskellig diameter eller om rør -attrapper er vist. 77. I relation til rør -attrapper viser bilag L [E s. 297f f] dummy profiles 74 på figur 12, 13 og 14 [E s. 321f], og forklarer disse på side 12, linje 4-18 [E s. 31 1]. De anvendes som vist på figur 12K og L [E s. 321], når rørenes diame-ter ikke passer med rammens højde, så der må fyldes ud mellem rammens bund-bjælke og den nederste tværbjælke med en dummy 74, der har en flad bundplade 76 og som på toppen har nogle halvrør 78, som understøt-ter de nedre udsparinger af den nederste tværbjælke, der har udsparinger på begge sider . Dette foregriber således ikke de rør - attrapper , der anvendes i 527-Patentet til at fuldende ufuldstændige lag af rør mellem to tværbjæl-ker . 78. I relation til transport af røremner med forskellig diameter bemærkes, at om det så måtte fremgå af nogle af dokumenterne, så er det ikke i sig selv afgørende for , om 527-Patentet er gyldigt i lyset af dokumenterne. 79. Endelig fremfører Enelift , at det har været kendt, at transportere det, der i 527- Patentet benævnes ’ufuldstændige lag’. Der er imidlertid ikke frem-lagt et eneste eksempel på, at de produkter , der måtte have været of fentligt tilgængelige forud for prioritetsdagen, har været anvendt til transport af ’ufuldstændige lag’ i patentets forstand. I den forbindelse bemærkes, at be-grebet “en længde, der er forskellig i forhold til ét eller flere øvrige rør -emner i den nævnte pakke” [E s. 284, linje 25-26] i 527-Patentet skal forstås således, at det er længden af rørene, der medfører , at laget er ufuldstæn-digt. Et ufuldstændigt lag i 527-Patentets forstand indebærer altså, at der er mindst et lag af rør , hvor nogle af rørene er kortere end de øvrige rør , og af den årsag strækker sig over/holdes i færre profilbjælker . 80. T il udvalgte bilag fra Enelift bemærkes endvidere: a.[E s. 325f] Bilag M: Det bestrides, at bilaget viser billeder med ufuldstændige lag. b. [E s. 327f f, 339f og 361f] Bilag O-Q: Dokumenterne er enten udate- rede eller dateret efter prioritetsdagen. Det fremstår herudover gan- 52 ske uklart, hvad der er udviklet for ’næsten 40 år siden’. Dokumen-terne er allerede derfor irrelevante for vurderingen af gyldighed. c.[E s. 355f f] Bilag R: Det bestrides, at bilag R viser ’rør af forskellige længder ’ således som dette begreb skal forstås i 527-Patentets for -stand. d. [E s. 341f f og 363f f] Bilag S-T : Dokumenterne er enten udaterede el- ler dateret efter prioritetsdagen, og allerede derfor irrelevante. Det bestrides, at bilag S-T viser ’rør af forskellige længder ’ således som dette begreb skal forstås i 527-Patentets forstand. e.[E s. 349f f] Bilag U: Dokumentet er udateret, men tilsyneladende en udskrift fra den pågældende hjemmesiden lavet den 20. oktober 2021 og dermed efter prioritetsdagen, og er allerede derfor irrele-vant. f.[E s. 333f f] Bilag V : Det bestrides, at e-mail korrespondancen kan tages til indtægt for , at Patrems produkt “kan håndtere ufuldstæn-dige lag” – endsige at det har været brugt hertil, herunder været brugt hertil forud for prioritetsdagen. For det første beskriver korre-spondancen ikke ufuldstændige lag i patentets forstand, og for det andet fremgår det ikke, at produktet kan anvendes til den form for lag, der beskrives, forud for prioritetsdagen – det beskrives alene, at produktet – der i øvrigt ikke kan ses af dokumentet – er fra før prio-ritetsdagen. 81. Det fastholdes på den baggrund, at 527-Patentet er gyldigt, og at Enelift ikke har løftet sin bevisbyrde for ugyldighed. 8 Krænkelse af 527-Patentet 82. Global Gravity gør overordnet gældende, at Enelift krænker 527-Patentets krav 1 [E s. 284] og tillige fremgangsmåden beskrevet i krav 8 [E s. 286] ved i strid med patentlovens § 3, stk. 2 [MS s. 15], at levere eller til-byde nogen det omstridte produkt Hinge-Lok. Dette vil der blive redegjort nærmere for i det følgende. 83. 527-Patentets krav 1 [E s. 284] kan inddeles i følgende kravselementer: 1. Pakke for transport og opbevaring af langstrakte rør -emner , sær-ligt borerør og casing-rør , hvor pakken omfatter dels et antal langstrakte rør - emner og dels et transportbeslag, 2. hvor det nævnte transportbeslag omfatter i det mindste to sæt profilbjælker , 3. hvor hver profilbjælke omfatter en første ende og en anden ende, en underside, en overside med en given bredde og to sideflader , 53 4. hvor der på såvel underside som på oversiden og gennem de to sideflader er arrangeret et antal tvær gående udsparinger for anlæg mod og delvis omslutning af de nævnte langstrakte rør -emner , 5. hvor et sæt profilbjælker omfatter mindst to profilbjælker , nemlig en første og en anden profilbjælke, 6. hvor en første profilbjælke, i det mindste omfatter sammenføj- ningsmidler som er tilgængelige fra oversiden, og 7. hvor en anden profilbjælke er indrettet for placering umiddelbart over den første profilbjælke, og i det mindste omfatter nedadragen-de sammenføjningsmidler for indgreb med de nævnte sammenføj-ningsmidler i den første profilbjælkes overside, 8. hvor en pakke er opbygget af i det mindste: ·to første profilbjælker placeret parallelt og i ét første plan, ·et antal langstrakte rør -emner placeret i et første lag i de tvær gående udsparinger på de mindst to første profilbjæl-kers overflade, ·en anden profilbjælke placeret i et andet plan og direkte over hver af de første profilbjælker , 9. hvorved en første og en anden profilbjælke fikseres omkring et antal langstrakte røremner , 10. hvor de nævnte udsparinger i profilbjælkerne har dimensioner , der modsvarer specifikke diametre på de langstrakte rør -emner , kendetegnet ved, at den nævnte pakke omfatter mindst ét ufuld-stændigt lag af langstrakte rør -emner , 11. hvor det mindst ene ufuldstændige lag omfatter mindst ét eller flere rør - emner med en længde, der er forskellig i forhold til ét eller flere øvrige rør - emner i den nævnte pakke. 84. 527-Patentets krav 8 [E s. 286] beskriver en fremgangsmåde og kan ind-deles i følgende kravselementer: 1.Fremgangsmåde til pakning af langstrakte rør -emner , særligt borerør og casingrør , hvor pakken omfatter dels et antal langstrakte rør -emner og dels et transportbeslag, 2.hvor det nævnte transportbeslag omfatter i det mindste to sæt profilb-jælker , 54 3.hvor hver profilbjælke omfatter en første ende og en anden ende, en underside, en overside med en given bredde og to sideflader , 4.hvor der på såvel underside som på oversiden og gennem de to sideflader er arrangeret et antal tvær gående udsparinger for anlæg mod og delvis omslut-ning af de nævnte langstrakte rør -emner , 5.hvor et sæt profilbjælker omfatter mindst to profilbjælker , nemlig en første og en an-den profilbjælke, 6.hvor en første profilbjælke, i det mindste omfatter sammenføjningsmidler som er til gængelige fra oversiden, og 7.hvor en anden profilbjælke er indrettet for placering umiddelbart over den før -ste pro- filbjælke, og i det mindste omfatter nedadragende sammenføjnings-midler for indgreb med de nævnte sammenføjningsmidler i den første profilb-jælkes overside, 8.hvor den nævnte fremgangsmåde i det mindste omfatter følgende fremgangs-mådetrin: ·placering af mindst to første profilbjælker parallelt og i ét første plan, ·placering af et antal ensartede langstrakte emner i et første lag i de tvær gå-ende udsparinger på de mindst to første profilbjælkers overflade, ·placering af en anden profilbjælke i et andet plan og direkte over hver af de første profilbjælker , 9.hvorved en første og en anden profilbjælke fikseres omkring et antal langstrak-te røremner , 10. hvor de nævnte udsparinger i profilbjælkerne har dimensioner , der modsvarer specifikke diametre på de langstrakte rør -emner , kendetegnet ved , at 11. den nævnte fremgangsmåde i det mindste omfatter følgende yderligere frem- gangsmådetrin: ·placering af rør -emner med en kortere længde end de nævnte langstrakte rør -emner i visse af de nævnte udsparinger . 85. Herunder ses en illustration fra Enelifts markedsføring af Hinge-Lok, jf. bilag 19, side 17 [E s. 519]. Illustationen viser Hinge-Lok med ufuldstændige lag og rør -emner med en længde, der er forskellig i forhold til øvrige rør -emner i pakken og det ses allerede heraf, at Hinge-Lok krænker 527-Patentet: 55 86. For at dokumentere tilstedeværelsen af de enkelte kravselementer i 527-Patentets krav 1 og krav 8, henvises til følgende bilag, som er fremlagt sammen med stævningen, og som viser produktet Hinge- Lok: - [E s. 498-500] Bilag 18, side 16, 17 og 18 - [E s. 517-519] Bilag 19, side 15, 16 og 17 87. For en detaljeret beskrivelse og illustration af, hvordan de enkelte krav- selementer i 527-Patentets krav 1 og krav 8 kan genfindes i Hinge-Lok, henvises i det hele til kravsmatricen i bilag 26 [E s. 367f f]. 88. Det gøres gældende, at samtlige kravselementer i 527-Patentets krav 1 og krav 8 kan genfindes i produktet Hinge-Lok, og at Enelift ved at levere eller tilbyde nogen produktet Hinge-Lok til brug med ufuldstændige lag krænker Global Gravitys rettigheder til 527-Patentet. 89. Enelift gør gældende, at Hinge-Lok ikke krænker 527-Patentet. Det sker med to begrundelser; dels at løsningen er en anden end i Global Gravitys patent, dels at løsningen er en anden end den løsning, der anvendes i Glo-bal Gravitys produkt Tube Lock – både for så vidt angår teknik og udseen-de. 90. I forhold til Global Gravitys patent sker det med bemærkningen, at der ikke udbydes en transport-pakke, hvori er indsat rør attrapper . Det er imid-lertid irrelevant al den stund, at krav 1 og 8 ikke omhandler brug af attrap-per . 91. I forhold til henvisningen til Global Gravitys produkt er dette i det hele irrelevant for spør gsmålet om krænkelse af 527-Patentet, der således alene skal vurderes på basis af netop patentet. For klarhedens skyld bemærkes i øvrigt, at Global Gravity ikke hævder , at Hinge-Lok produkterne er udtryk for ulovlige produktefterligninger efter markedsføringsloven, hvorfor synspunktet i det hele er irrelevant for sagen. 56 92. Af samme årsag er bilag W [E s. 561] og X [E s. 563], der er videoer af sagsøgers produkter irrelevante. 93. T ilsvarende er en ny produktmanual, certificeringer og vurderinger , jf. bilag Y - AA [E s. 387-446], uden relevans for afgørelsen, og ses alene at tjene det formål at forplumre sagen. 8.1 Konklusion på krænkelse af 527-Patentet 94. Det gøres gældende, at Global Gravity som indehaver af 527-Patentet, der er udstedt med virkning for Danmark, kan forbyde Enelift i strid med Global Gravitys rettigheder til 527-Patentets krav 1 og krav 8, at levere eller tilbyde nogen produktet Hinge-Lok, så længe patent 527-Patentet er i kraft, idet produktet Hinge-Lok benytter alle tekniske elementer i henhold til krav 1 og krav 8 i 527-Patentet. 95. Global Gravity har ikke har meddelt nogen licens til 527-Patentet, og enhver udnyttelse af opfindelsen vil derfor være uhjemlet. 96. Enelift tilbyder produktet Hinge-Lok til den krænkende brug. Det omt-vistede produkt udgør det væsentligste element i opfindelsen, nemlig selve transportbeslaget. Enelift har direkte anvist, hvordan det omtvistede pro-dukt Hinge- Lok kan anvendes til den krænkende brug og er bestemt til en sådan anvendelse. 97. Da anvendelsen af Hinge-Lok udviser alle kravselementer i 527-Patentets krav 1 og 8 og dermed falder inden for beskyttelsesomfanget, og betingelserne i § 3, stk. 2, er opfyldt, udgør Enelifts handlinger et paten-tindgreb i strid med patentlovens § 3, stk. 2, og udgør dermed en krænkelse af Global Gravitys ret i henhold til 527- Patentet, der kan forbydes. 9 Forældelse og r etsfortabende passivitet 98. Enelift har – uden nærmere begrundelse eller ar gumentation – gjort gældende, at Global Gravitys krav er forældet, ligesom der skulle være ind-trådt retsfortabende passivitet. Begge ar gumenter er retlige vurderinger , som skal baseres på faktuelle beviser og relevante juridiske betingelser . Enelift har imidlertid end ikke forsøgt at pege på et eneste ar gument endsi-ge fremlagt nogen form for dokumentation til støtte for sine anbringender om forældelse og/eller passivitet. 99. Det bestrides, at Global Gravitys krav er forældet, eller at der skulle væ-re indtrådt retsfortabende passivitet. Global Gravity anmodede i allerede i replikken Enelift om at præcisere sit anbringende, hvis det mod forvent-ning ville blive fastholdt. Det er ikke sket. … 57 E TILBAGEKALDELSESPÅST AND 114. Det gøres gældende, at det vil være nødvendigt for en ef fektiv hånd-hævelse af 599-Patentet og 527-Patentet, at leverede produkter tilbagekal-des, og at samtlige produkter , såvel tilbagekaldte og lagerførte produkter omfattet af Global Gravitys påstand 1 og 2, destrueres. 115. Det gøres gældende, at en sådan tilbagekaldelse og destruktion er af underordnet betydning set i forhold til udstedelse af forbuddet og har en sådan tilknytning til påstand 1 og 2, at påstanden skal imødekommes, jf. patentlovens § 59, stk. 1. F SAGSOMKOSTNINGER 116. Global Gravity begærer sig tillagt sagsomkostninger . …” Global Gravity ApS har under den mundtlige forhandling endvidere anført, at det er et nyt anbringende, når Enelift under sin mundtlige procedure for retten har gjort gældende, at træk 7 og 8 i ’599 patentet og de tilsvarende træk i ’527 patentet ikke genfindes i de påståede krænkende produkter eller udbud. Global Gravity har påstået afvisning af dette anbringende som for sent fremsat, subsi- diært at der i hvert fald er krænkelse af disse træk ved ækvivalens. For Enelift ApS er der procederet med udgangspunkt i påstandsdokumentet af 15. november 2021, hvoraf fremgår: ”ANBRINGENDER I. Ugyldighed Det gøres gældende, at det i bilag 25 indeholdte patent DK 178527 (herefter ”527- patent”) ikke opfylder kravene i patentlovens §§ 1 og 2. Det gøres overordnet gældende, at 527-patentet ikke indeholder en opfin-delse, som opfylder kravene til nyhed eller opfyldelseshøjde. Den i 527-patentet indeholdte pakke til transport og opbevaring af langstrakte rør - emner er allerede beskrevet i sagsøgers tidligere patent DK 177599 (heref-ter ”599- patent”), som indeholdt i bilag 1. Det gøres gældende, at 599-patentet er nyhedsskadeligt for 527-patentet, og at 527- patentet allerede på den baggrund nyder et begrænset selvstændigt beskyttelsesomfang (hvis overhovedet noget). 58 Af 527-patentet fremgår bl.a., at ” det nye ved en pakke ifølge opfindelsen er , at den nævnte pakke omfatter mindst ét ufuldstændigt lag af langstrakte rør -emner , hvor det mindst ene ufuldstændige lag omfatter mindst ét eller fler e rør -emner med en længde, der er forskellig i for hold til ét eller fler e øvrige rør -emner i den nævnte pakke ”. Det gøres gældende, at det i mange år har været kendt og brugt i branchen at transportere rør i en pakke, hvor der enten har været ufuldstændige lag og/eller rør med forskellige længder . Der henvises til bilag C, G, H, L, M og O-V , der udviser eller beskriver løs-ninger til rør-pakker , som alene er delvist fyldte, har ufuldstændige lag og/eller profil-bjælker med dimensioner , der modsvarer specifikke diame-tre på rørene. Det er derfor urigtigt, når det i 527-patentet er angivet, at ” det har derfor hidtil alene været muligt at transporter e pakker med fuldstændige lag af rør -emner ”. Det gøres på baggrund heraf gældende, at 527-patentet ikke opfylder kra-vene til nyhed, ligesom det gøres gældende, at en fagmand, der arbejder med transportbeslag til rørformede genstande ville være bekendt med og inspireret af sin almene viden om andre produkter på markedet, sin fag-mandsviden og anden specifikt viden inden for fagområdet til at anvise, at en pakke for transport og opbevaring af langstrakte rør-emner , ikke behø-ver at blive fyldt helt op med rør , endsige indeholde rør af den samme længde. Det gøres gældende, at bilag L beskriver brugen af rør -attrapper , og at 527-patentets krav vedrørende sådanne er ugyldige, idet en fagmand, der ar -bejder med transportbeslag til rørformede genstande ville være bekendt med og inspireret af sin almene viden om andre produkter på markedet, sin fagmandsviden og anden specifikt viden inden for fagområdet til at an-vise rør -attrapper i pakker for transport og opbevaring af langstrakte rør -emner . Det gøres gældende, at en fagmand, der arbejder med transportbeslag til rørformede genstande, ville være bekendt med og inspireret af sin almene viden om andre produkter på markedet, sin fagmandsviden og anden spe-cifikt viden inden for fagområdet til at anvise rør af mindre længder til at udfylde en ledig plads og udsparing i en pakke med langstrakte rør -emner . Enelift (tidligere Global Of fshore ) fastholder derfor sin påstand om, at pa-tent DK 178527 skal kendes ugyldig. II. Krænkelse 59 Til støtte for den principale påstand om afvisning gøres det gældende, at det ikke er klart og præcist, hvad Sø- og Handelsretten skal pådømme un-der den udskilte del af sagen. Sagen skal derfor afvises. Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende, at sagsøger ikke har bevist, at Enelift foretager alle de handlinger , der er in-deholdt i patentlovens § 3. Allerede derfor har sagsøger ikke en retlig interesse i pådømmelse, og Ene-lift skal frifindes herfor . Uanset gøres det overordnet gældende, at Enelift ikke har krænket sagsø-gers påståede rettigheder . Det bestrides, at sagsøger er først i tid og bedst i ret. Enelift er stiftet og har været på markedet for transportsystemer med pak-ning af rørelementer forud for sagsøgers stiftelse. Enelift har tidligere – og forud for sagsøger - udviklet og i 2009 ansøgt om patent på en transportpakke, jf. bilag B og C. Egenskaben med forskellige dybder på nedad- og opadvendte udsparinger i profilbjælkerne – og dermed mulighed for at transportere rør -elementer i forskellige længder , diametre og dimensioner i den samme pakke - var der -for allerede beskrevet i Enelifts patentansøgning fra 2009. Transportpakken blev udbudt i bl.a. Enelifts katalog tilbage i 2010, jf. bilag H og på Enelift’ s hjemmeside fra 2012, jf. bilag G. Det var således en transportpakke, som kunne håndtere både ufuldstændi-ge lag og rør af forskellige længder , diametre og dimensioner . Hinge-Lok er en naturlig videreudvikling af den transportpakke, hvor der bl.a. er foretaget en ændring i materialevalget og formen på udsparingerne i profilbjælkerne, så udsparingerne ikke længere modsvarer specifikke di-ametre på de langstrakte rør - emner . En profilbjælke i Hinge-Lok kan således – i modsætning til pakken i 599-patentet og 527-patentet - passe til rør med flere forskellige diametre. Det bestrides derfor også, at Hinge-Lok skulle indeholde alle de tekniske kravselementer , som er indeholdt i 599-patentet og 527-patentet, ligesom det bestrides, at der skulle være ækvivalens. Det er ikke bevist af sagsøger . 60 Det fremgår af W ritten Opinion til 599-patent, jf. bilag K, at det er de for -skellige dybder i profilbjælkerne, der giver opfindelsen i 599-patentet op-findelseshøjde. Det bestrides under henvisning til bilag C og L. Uagtet bestrides det, at en profilbjælke, der anvendes i Hinge-Lok, som om-fattet af nærværende sag , har forskellige dybder på de nedadvendte og de opadvend-te udsparinger . Det er ikke tilfældet. Tværtimod anvendes den samme dybde på én profilbjælke. Der er således ikke en bestemt overside og en bestemt underside på profilb-jælkerne på Hinge-Lok – i modsætning til, hvad der er indeholdt i 599-patentet. Det betyder , at Enelifts profilbjælker – i modsætning til 599-patentet – ikke behøver at vende på én bestemt måde. Enelift fastholder bl.a. af disse grunde, at Enelift ikke krænker 599-patentet. Med samme anbringender gør Enelift gældende, at Enelift ikke krænker sagsøgers 527- patent. Udsparingerne i profilbjælkerne for Hinge-Lok har ikke dimensioner , der modsvarer specifikke diametre på de langstrakte rør -emner . Det gøres gældende, at sagsøgers 527-patent forudsætter brugen af rør -attrapper og/eller brugen af rør -emner med en kortere længde end de øvri-ge rør -emner i en pakke for på den måde at fylde alle udsparinger i profilb-jælkerne. Som tilkendegivet af sagsøger , så gøres det ikke gældende af sagsøger , at Enelift anvender rør -attrapper og dermed krænker 527-patentets krav her -om. Det gøres gældende, at Hinge-Lok både i 2009 og i dag er skabt på en sådan måde, at pakkens anvendelse ikke er betinget af, at alle udsparinger er fyldt ud med rør eller rør -attrapper/dummies. Der kan derfor være udsparinger , som ikke er fyldt ud. Enelifts tekniske løsning er konstrueret, så pakken kan bibeholde sin stabi-litet – selv hvis udsparingerne ikke er fyldt ud. Det gøres derfor gældende, at Enelift ikke krænker 527-patentet. 61 Sagsøger har tilkendegivet; at man ikke gør gældende; at Hinge-Lok er en produktefterligning efter markedsføringslovens $ 3. Enelift bestrider; at Enelift i øvrigt skulle have gjort sig skyldig i overtræ-delse af markedsføringsloven. Det er ikke bevist. Det bestrides, at <anonym>Person 3</anonym> under sin ansættelse hos Weatherfords har modtaget fortrolig viden om TubeLock. Det er udokumenteret og der er i øvrigt ikke redegjort for, hvad det skulle være for oplysninger: Det fremgår af sagsøgers stævning, at bilag 16 er udarbejdet af <anonym>Person 1</anonym> og at der vil blive afgivet detaljeret forklaring under sagens ho-vedforhandling. Imidlertid er <anonym>Person 1</anonym> ikke anført i tidsplanen som vidne. Uanset bestrides; at Enelift har gjort brug af oplysninger; som skulle være udleveret til <anonym>Person 3</anonym> i 2016. Enelift og <anonym>Person 3</anonym> har som følge af en mangeårig erfaring ikke nogen grund eller anledning til at anvende oplysninger fra Global Gravity . Enelift og <anonym>Person 3</anonym> har selv tilstrækkelig viden og erfaring fra området. Som det fremgår af bilag C, har Enelift forud for sagsøgers stiftelse være involveret i udviklingen af transportpakker; og har i den forbindelse an-vendt betragtelige omkostninger på udvikling og beskyttelse. Enelift har efterfølgende og løbende anvendt betragtelige omkostninger på nye patentansøgninger; produktudvikling; tredjemands vurderinger 0g certificeringer. Enelift har derfor alene anvendt sin egen udviklingsindsats og erfaring på området; hvilket bl.a. har resulteret i patentansøgninger såvel som certifice-ringer 0g vurderinger udstedt og udarbejdet af uvildige tredjemænd. Det er sket før sagsøger. Hinge-Lok gør da også brug af en anden teknisk løsning end beskrevet i sagsøgers patenter; ligesom Hinge-Lok hverken i teknisk løsning eller fremtoning er identisk; lignende eller tilsvarende sagsøgers TubeLock; som det udbydes af sagsøger. Det bestrides derfor; at Enelift skulle have handlet illoyalt eller på anden uretmæssig måde skulle have udnyttet en særlig indsats gjort af sagsøger: 62 Enelift kan derfor heller ikke dømmes for overtrædelse af markedsførings-loven. Uanset gøres gældende, at sagsøger gennem årene har været fuldt ud be-kendt med Enelifts aktiviteter . Begge virksomheder er hjemmehørende i Esbjer g; der var været tæt per -sonrelation og/eller udveksling af medarbejdere; personer tilknyttet sagsø-ger har været på besøg hos Enelift ; parternes kunder er de samme; parterne har deltaget i de samme udbudsrunder , messer og udstillinger . Enelift har siden 2009 og kontinuerligt herefter markedsført sit produkt som egnet til at håndtere forskellige rørstørrelser og forskellige længder i den samme pakke. Desuagtet har sagsøger ikke på noget tidspunkt italesat eller gjort gælden-de, at Enelift har handlet i strid med sagsøgers patenter udstedt i hen-holdsvis 2013 og 2014. Det er først sket i sommeren 2020. Det gøres derfor gældende, at sagsøger har mistet sin ret ved forældelse og/eller retsfortabende passivitet. Det gøres gældende, at Enelift er i god tro, og har indrettet sig efter , at Ene-lift var berettiget til at udbyde Hinge-Lok på markedet. Enelift fastholder derfor sin frifindelsespåstand. …” Enelift har under den mundtlige procedure blandt andet anført, at træk 7 og 8 i ’599 patentet og de tilsvarende træk i ’527 patentet ikke genfindes i de påståede krænkende produkter eller udbud, og Enelift har i den for -bindelse endvidere anført, at dette ikke er udtryk for nye anbringender . Rettens begrundelse og r esultat Sagens hovedspør gsmål er , om Global Gravity ApS’ patent DK 178527 B1 er gyldigt, og i givet fald om Enelift ApS’ produkt Hinge-Lok krænker dette pa-tent og patent DK 177599 B1 (stridspatenterne). Under denne sag har sagsøgeren, Global Gravity ApS , nedlagt fire påstande, hvoraf påstand nr . 1 – 3 angår forbud, tilbagekaldelse og destruktion baseret på patenterne DK 177599 B1 og DK 178527 B1, mens påstand nr . 4 er en betalings- påstand. Sagsøgte, Enelift ApS , har ud over påstand om afvisning, subsidiært 63 frifindelse, nedlagt en selvstændig påstand om ugyldighed af patentet DK 178527 Bl. Ved retsbog af 24.marts 2021 blev spørgsmålet om krænkelse 0g det selvstændige spørgsmål om ugyldighed udskilt til særskilt og forlods behand-ling, jf. retsplejelovens $ 253. Retten finder; at det er en følge af rettens beslutning om delforhandling af spørgsmålene om krænkelse 0g ugyldighed; at delforhandlingen 0g nærværen-de afgørelse omfatter Global Gravity ApS? påstand 1 = 3 og Enelift ApS? selv- stændige påstand. Der er således ikke grundlag for at tage Enelift ApS' princi-pale påstand om afvisning til følge. Enelift ApS har under sin mundtlige procedure i nærværende delforhandling gjort gældende; at træk 7 0g 8 i '599 patentet og de tilsvarende træk i '527 paten-tet ikke genfindes i de påståede krænkende produkter eller udbud. Retten fin-der; at dette er et nyt anbringende. Global Gravity ApS har over for Enelift ApS? nye anbringende påstået afvis-ning, subsidiært at der i hvert fald er krænkelse af disse træk ved ækvivalens hvilket i sagens natur ligeledes er et nyt synspunkt. Retten finder; at betingelserne for at tillade Enelift ApS nye anbringende ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens $ 363. Retten bemærker navnlig, at den sene frem- sættelse ikke har givet Global Gravity ApS behørig mulighed for at belyse det modsvarende nye synspunkt om ækvivalens under sagens forberedelse og be - visførelse. Retten tillader på denne baggrund ikke fremsættelse af Enelift ApS? nye anbringender om træk 7 og 8 i '599 patentet og de tilsvarende træk i 527 patentet. For så vidt angår påstand 1 bemærker retten indledningsvis; at Enelift ApS ikke har nedlagt en ugyldighedspåstand mod '599 patentet. Af denne grund ser ret-ten bort fra Enelift ApS' synspunkter om, at Enelift ApS eller tredjeparter før prioritetstidspunktet for '599 patentet den 24.januar 2011 har solgt eller mar - kedsført produkter; som ville være nyhedsskadelige for '599 patentet;, jf. herved patentlovens $ 61. Påstand 1 retter sig imod et produkt afbilledet i bilag 1l, som er en videoanima- tion; 0g bilag 27, som er stillbilleder fra videoen i bilag 11. Retten finder; at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at der med bilag 11 og dermed bilag 27 er sket udbud i Danmark af et produkt, jf. patentlovens $ 3, stk. 1, nr: 1.Der henvises herved navnlig til forklaringerne fra <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> herunder sidstnævntes forklaring om, at den pågældende videoanima-tion indgik i markedsføringen fra Global Offshore ApS (nu Enelift ApS). 64 For så vidt angår spør gsmålet om krænkelse af ’599 patentet ved ovennævnte udbud udestår herefter alene spør gsmålet om, hvorvidt træk 13 i ’599 patentets krav 1 genfindes i stridsproduktet udbudt med bilag 1 1. I træk 13 anføres: ”hvor dybden af de nævnte tvær gående udsparinger (12) er mindre end dyb-den af de tværgående udsparinger (10) igennem de nedadvendte flanger (24) ved undersiden (11)” , hvor (12) henviser til et antal tvær gående udsparinger igennem de opadvendte flanger . Retten finder , at det fremgår tilstrækkeligt klart af bilag 1 1 og 27 sammenholdt med de afgivne forklaringer og mailudvekslingen mellem Global Of fshore (nu Enelift ApS ) og North Oil Company fra april 2017, at træk 13 er realiseret i pro- duktet udbudt i bilag 1 1. Efter en samlet vurdering af den skete bevisførelse anser retten det således for bevist, at muligheden for at rulle rørene af som vist i bilag 1 1 blev realiseret i det udbudte, men endnu ikke fremstillede produkt, på den måde, at udsparingerne i de opadvendte flanger var mindre end dybden af udsparingerne i de nedadvendte flanger . På den anførte baggrund, og idet det, Enelift ApS i øvrigt har anført, ikke kan føre til noget andet resultat, tager retten påstand 1 til følge, jf. patentlovens § 3, stk. 1, nr. 1. For så vidt angår gyldigheden af ’527 patentet må det efter bevisførelsen lægges til grund, at der er syv af de påberåbte modhold, som har prioritet forud for ’527 patentets prioritetsdag den 3. november 2014, nemlig (her anført i række- følge som anført i ekstrakten) 1) ’599 patentet, 2) international patentansøgning PCTGB2001001506 af 9. august 2009, 3) filing reciept for patent application number GB 0917633.0 af 9. oktober 2009, 4) udskrifter fra hjemmesider under globalof fshore.eu fra 2012, 5) UK patent application GB 9421817.9 ”Pipe hand- ling system” af 29. oktober 1994, 6) markedsføringsmateriale fra Drilltec vedrø- rende Econo-Rap fra juni 1998 og 7) udskrifter fra hjemmesiden for Abnor Pro- tector Supplies Ltd. fra 2006 og 2007. Det er ikke under sagen påvist, at ét af de nævnte modhold udviser samtlige træk i de omtvistede krav 1 og 8 i ’527 patentet, herunder træk 1 1 i krav 1, hvorefter ”den nævnte pakke omfatter mindst ét ufuldstændigt lag af langstrak-te rør-emner , hvor mindst det ene ufuldstændige lag omfatter mindst ét eller flere rør-emner med en længde, der er forskellig i forhold til ét eller flere øvrige rør - emner i den nævnte pakke.” Der er endvidere ikke foretaget en analyse, f.eks. en Problem-Solution Appro-ach, som kan danne grundlag for at tage påstanden om manglende opfindel- seshøjde til følge, og der foreligger således ikke nærmere anbringender om f.eks., hvem fagmanden er , og hvilket modhold der udgør nærmeste kendte teknik. 65 Der er på den anførte baggrund ikke grundlag for at tage Enelift ApS’ påstand om manglende nyhed eller opfindelseshøjde til følge, jf. patentlovens § 2, stk. 1, og retten frifinder herefter Global Gravity ApS for Enelift ApS’ selvstændige påstand. Global Gravity ApS’ påstand 2 angår forbud mod en middelbar patentkrænkel-se af krav 1 og 8 i ’527 patentet realiseret derved, at produktet i bilag 7 (skærm- print fra Hinge-Lok produktvideo) i Danmark leveres eller tilbydes nogen til brug med pakker med mindst et nærmere angivet ufuldstændigt lag som vist i bilag 28 (som er en illustration, som indgår i bilag 19, markedsføringsmateriale fra Hinge Lok af 15. juni 2019). Retten finder , at bilag 28 viser brug med mindst et ufuldstændigt lag som nær - mere anført i påstanden, træk 1 1 i krav 1 og det tilsvarende træk i krav 8. Retten finder endvidere, at der navnlig med den afvisning af nye anbringender fra Enelift ApS , som er sket ovenfor , herefter er grundlag for at tage påstand 2 til følge, jf. patentlovens § 3, stk. 2, idet retten bemærker , at forbuddets angivelse af, at leveringen eller tilbuddet sker ”til brug med” må anses for dækkende for betingelsen i patentlovens § 3, stk. 2, om, at tilbudsgiveren eller leverandøren ved, eller det efter omstændighederne er åbenbart, at midlerne er egnede og bestemt til uberettiget udnyttelse af opfindelsen. Retten tager herefter Global Gravity ApS’ påstand 2 til følge. For så vidt angår påstand 3 bemærker retten, at det må lægges til grund, at in-gen produkter er leveret under påstand 1. Det følger endvidere af påstand 2 om middelbar krænkelse, at det kræver en nærmere bevisførelse at afgøre, om pro- dukter afbilledet i bilag 7 er blevet tilbudt og/eller leveret under omstændighe- der,som udgør en middelbar patentkrænkelse som omhandlet i påstand 2. I nærværende sag findes omfanget af den omhandlede pligt til at tilbagekalde produkter omfattet af påstand 2 herefter at være for ubestemt til at kunne dan-ne grundlag for en pligt til tilbagekaldelse, som skal kunne tvangsfuldbyrdes. Retten tager på den anførte baggrund ikke påstand 3 til følge. Resultatet af denne delforhandling bliver herefter , at retten tager Global Gravi-ty ApS’ påstand 1 og 2 til følge, mens Enelift ApS frifindes for påstand 3, og Global Gravity ApS frifindes for Enelift ApS’ selvstændige påstand om ugyl-dighed. Sagen fortsætter for så vidt angår påstand 4, og spør gsmålet om sagsomkost- ninger i forbindelse med denne delforhandling henskydes til sagens afslutning ved retten. THI KENDES FOR RET : 66 Enelift ApS forbydes at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller anvende produktet afbilledet i bilag 1 1 og bilag 27, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe patent DK 177599 B1 er i kraft. Enelift ApS forbydes at levere eller tilbyde nogen produktet afbilledet i bilag 7, i Danmark til brug med pakker med mindst et ufuldstændigt lag, der omfatter mindst ét eller flere rør -emner med en længde, der er forskellig i forhold til ét eller flere øvrige rør -emner som vist i bilag 28, så længe patent DK 178527 B1 er i kraft. Enelift ApS frifindes for Global Gravity ApS’ påstand 3. Global Gravity ApS frifindes for Enelift ApS’ selvstændige påstand om, at patent DK 178527 kendes ugyldigt.

319

Tiltale for overtrædelse af Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anl... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Svendborg

SS-19/2017-SVE

Bødesag

1. instans

360/22

Erhvervsforhold;

Nej

2300-902710-00005-16

RETTEN 1 SVENDBORG Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 24. maj 2017 Rettens nr. 11-19/2017 Politiets nr. 2300-902710-00005-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte AIS Anklageskrift er modtaget den 6. januar 2017. er tiltalt for overtrædelse af Arbejdsmiljølovens $ 82, stk. 1, nr. 1, 0g stk 2,jf. stk. 6,jf. $ 86,jf $ 38, stk. 1, 0g bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- 0g an- lægsarbejde med senere ændringer $ 73, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 3,jf. $ 38, stk. 1, nr. ,jf. stk. 5 og stk. 8. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf: Tiltalte har nægtet sig skyldig. har taget forbehold for påstand om erstatning. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g af vidnerne 0g Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Rettens begrundelse og afgørelse Efter bevisførelsen lægges til grund, at som ansat hos tiltalte; det pågældende sted og tidspunkt udførte arbejde som beskrevet i anklageskriftet. Det lægges endvidere til grund, at der ikke var opsat ræk- værk, stillads eller anden sikring mod nedstyrtning eller blev anvendt nogen fomm for faldsikringsudstyr. Det er herefter bevist, at arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt; idet der ikke var truffet effektive foranstaltninger til sikring af nedstyrtningsfaren; hvorved der var fremkaldt fare for personskade. Efter den af direktør afgivne forklaring lægges endvidere til grund, at der var givet generelle sikkerhedsmæssige instrukser, men at ar- bejdet med at fjerne det løse halm ikke var særligt planlagt eller tilrettelagt; idet de ikke fandt dette nødvendigt; da der var tale om en meget simpel og ikke særligt opmærksomhedskrævende arbejdsopgave. Det lægges endvidere til grund, at det arbejde fo- retog ikke ligger så langt uden for hans arbejdsopgaver eller i øvrigt er et så usædvanligt og upåregneligt skridt i forbindelse med arbejdets udførelse; at forholdet falder uden for det tiltalte selskabs ansvar efter arbejdsmiljølovens 8 86. Uanset havde modtaget generelle sikkerhedsmæs - sige instrukser, at der var tale om en relativt simpel arbejdsopgave; 0g at han måtte have haft adgang til en teleskoprive; finder retten på ovennævnte bag grund, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til en bøde på 40.000 kr., jf: arbejdsmiljølovens 8 82, stk. 1, nr. 1, 0g stk. 2, jf. stk. 6,jf: 8 86,jf. $ 38, stk. 1, 0g bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- 0g anlægsarbejde $ 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3,jf. $ 38, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 5 og stk. 8. Retten har ved fastsættelsen af bødens størrelse lagt vægt på det sædvanlige udgangspunkt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven og på den ved overtræ- delsen fremkaldte fare, hvorved den ansatte kom alvorligt til skade. Retten bemærker, at der ikke er det fornødne grundlag for at antage, at virksomhe- den har haft 10 eller flere ansatte på tidspunktet for lovovertrædelsen; idet sagens oplysninger om antallet af ansatte vedrører 3. kvartal 2015. Thi kendes for ret: skal betale en bøde på 40.000 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. I medfør af retsplejelovens 8 221, stk. 1, berigtiges dombogen af 24. maj 2017 således: På side 1 ændres følgende 7 Arbejdsmiljølovens $ 82, stk. 1, nr. 1, 0g stk. 2,jf. stk. 6,jf $ 86,jf. $ 38, stk . 1, 0g bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- 0g an- lægsarbejde med senere ændringer $ 73, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 3,jf. $ 38, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 5 og stk. 8. 1 til 7 Arbejdsmiljølovens $ 82, stk. 1, nr. 1, og stk 2, jf. stk. 6,jf. 8 86,jf. 8 38, stk. 1, 0g bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- 0g an- lægsarbejde med senere ændringer $ 73, stk. 1, nr. 1,jf. stk 3,jf. $ 38, stk 1, nr. 1,jf. stk. 5 og stk. 8. ved den 21.januar 2016 kl. 14.30, som arbejdsgiver at være ansvarlig for at der på byggepladsen blev arbejdet med at fjerne løsloverskydende halm fra et nyt tækket stråtag der ikke var planlagt;, tilrette- lagt 0g ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt; idet den ansatte udførte arbejdet i ca. 2,6 meters højde fra et fladt tag der var dækket af et tyndt lagt sne gående baglæns langs stråtagets tagfod med en rive 0g med sin opmærksomhed rettet mod opgaven på stråtaget; 0g hvor der således var særlig fare for at overse tagkanten 0g styrte ned; uden at der langs kante var opsat rækværk eller anden sikring mod nedstyrtning ligesom ikke anvendte faldsikringsudstyr, alt hvilket bevirkede at da den ansatte kom tæt på tagkanten overså han tagkanten og styrtede ned 0g pådrog sig alvorlig personskade i form af benbrud. Retten i Svendborg den 30. maj 2017 5. september 2017: ØL S-1735-17: stadfæstet Udskriftens rigtighed bekræftes . RETTEN I SVENDBORG, den 17. december 2018

RETTEN 1 SVENDBORG Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 24. maj 2017 Rettens nr. 11-19/2017 Politiets nr. 2300-902710-00005-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte AIS <anonym>CVR nr</anonym> Anklageskrift er modtaget den 6. januar 2017. <anonym>talte A/S</anonym> er tiltalt for overtrædelse af Arbejdsmiljølovens $ 82, stk. 1, nr. 1, 0g stk 2,jf. stk. 6,jf. $ 86,jf $ 38, stk. 1, 0g bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- 0g an- lægsarbejde med senere ændringer $ 73, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 3,jf. $ 38, stk. 1, nr. ,jf. stk. 5 og stk. 8. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf: Tiltalte har nægtet sig skyldig. <anonym>orurettede</anonym> har taget forbehold for påstand om erstatning. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g af vidnerne <anonym>orurettede</anonym> 0g <anonym>dne 1</anonym> Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Rettens begrundelse og afgørelse Efter bevisførelsen lægges til grund, at <anonym>orurettede</anonym> som ansat hos tiltalte; det pågældende sted og tidspunkt udførte arbejde som beskrevet i anklageskriftet. Det lægges endvidere til grund, at der ikke var opsat ræk- værk, stillads eller anden sikring mod nedstyrtning eller blev anvendt nogen fomm for faldsikringsudstyr. Det er herefter bevist, at arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt; idet der ikke var truffet effektive foranstaltninger til sikring af nedstyrtningsfaren; hvorved der var fremkaldt fare for personskade. Efter den af direktør <anonym>dne 2</anonym> afgivne forklaring lægges endvidere til grund, at der var givet generelle sikkerhedsmæssige instrukser, men at ar- bejdet med at fjerne det løse halm ikke var særligt planlagt eller tilrettelagt; idet de ikke fandt dette nødvendigt; da der var tale om en meget simpel og ikke særligt opmærksomhedskrævende arbejdsopgave. Det lægges endvidere til grund, at det arbejde <anonym>orurettede</anonym> fo- retog ikke ligger så langt uden for hans arbejdsopgaver eller i øvrigt er et så usædvanligt og upåregneligt skridt i forbindelse med arbejdets udførelse; at forholdet falder uden for det tiltalte selskabs ansvar efter arbejdsmiljølovens 8 86. Uanset <anonym>orurettede</anonym> havde modtaget generelle sikkerhedsmæs - sige instrukser, at der var tale om en relativt simpel arbejdsopgave; 0g at han måtte have haft adgang til en teleskoprive; finder retten på ovennævnte bag grund, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til en bøde på 40.000 kr., jf: arbejdsmiljølovens 8 82, stk. 1, nr. 1, 0g stk. 2, jf. stk. 6,jf: 8 86,jf. $ 38, stk. 1, 0g bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- 0g anlægsarbejde $ 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3,jf. $ 38, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 5 og stk. 8. Retten har ved fastsættelsen af bødens størrelse lagt vægt på det sædvanlige udgangspunkt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven og på den ved overtræ- delsen fremkaldte fare, hvorved den ansatte kom alvorligt til skade. Retten bemærker, at der ikke er det fornødne grundlag for at antage, at virksomhe- den har haft 10 eller flere ansatte på tidspunktet for lovovertrædelsen; idet sagens oplysninger om antallet af ansatte vedrører 3. kvartal 2015. Thi kendes for ret: <anonym>talte AIS</anonym> skal betale en bøde på 40.000 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> I medfør af retsplejelovens 8 221, stk. 1, berigtiges dombogen af 24. maj 2017 således: På side 1 ændres følgende 7 Arbejdsmiljølovens $ 82, stk. 1, nr. 1, 0g stk. 2,jf. stk. 6,jf $ 86,jf. $ 38, stk . 1, 0g bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- 0g an- lægsarbejde med senere ændringer $ 73, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 3,jf. $ 38, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 5 og stk. 8. 1 til 7 Arbejdsmiljølovens $ 82, stk. 1, nr. 1, og stk 2, jf. stk. 6,jf. 8 86,jf. 8 38, stk. 1, 0g bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- 0g an- lægsarbejde med senere ændringer $ 73, stk. 1, nr. 1,jf. stk 3,jf. $ 38, stk 1, nr. 1,jf. stk. 5 og stk. 8. ved den 21.januar 2016 kl. 14.30, som arbejdsgiver at være ansvarlig for at der på byggepladsen <anonym>dresse</anonym> blev arbejdet med at fjerne løsloverskydende halm fra et nyt tækket stråtag der ikke var planlagt;, tilrette- lagt 0g ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt; idet den ansatte <anonym>orurettede</anonym> udførte arbejdet i ca. 2,6 meters højde fra et fladt tag der var dækket af et tyndt lagt sne gående baglæns langs stråtagets tagfod med en rive 0g med sin opmærksomhed rettet mod opgaven på stråtaget; 0g hvor der således var særlig fare for at overse tagkanten 0g styrte ned; uden at der langs kante var opsat rækværk eller anden sikring mod nedstyrtning ligesom <anonym>orurettede</anonym> ikke anvendte faldsikringsudstyr, alt hvilket bevirkede at da den ansatte kom tæt på tagkanten overså han tagkanten og styrtede ned 0g pådrog sig alvorlig personskade i form af benbrud. Retten i Svendborg den 30. maj 2017 <anonym>Dommer</anonym> 5. september 2017: ØL S-1735-17: stadfæstet Udskriftens rigtighed bekræftes . RETTEN I SVENDBORG, den 17. december 2018

320

Byrettens dom blev stadfæstet

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-1735/2017-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

363/22

Erhvervsforhold;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 5. september 2017 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Louise Saul, Arne Brandt og Søren Schou Frandsen (kst;) med domsmænd) 17. afd. nr. S-1735-17: Anklagemyndigheden mod (advokat Hans Lindstrøm Svendsen, besk.) Svendborg Rets dom af 24. maj 2017 (11-19/2017) er anket af med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har endeligt påstået skærpelse. Supplerende oplysninger Der er også for landsretten forevist fotomappe med billeder fra ulykkesstedet den 21. januar 2016. Af politiattest af 26. september 2016 fra OUH Svendborg fremgår blandt andet, at ved faldet pådrog sig et komminut subtrokantar venstresidigt hoftenært brud, svarende til lårhalsbrud med flere knogledeler. Der blev foretaget operation med isættelse af langt søm fra hoften 0g ned i lårbenet. Det fremgår af notat af 4.juli 2017 fra Arbejdstilsynet; at der i 1.kvartal 2016 var ansat 11 personer i den tiltalte virksomhed. Oplysningerne herom stammer fra E-indkomstregisteret, der er udarbejdet af Danmarks Statistik. Det fremgår endvidere af oplysninger fra Arbejdstilsynet om den praktiske håndtering af differentierede bøder; at Arbejdstilsynet indhenter oplysninger om "antal ansatte" i den tiltalte virksomhed fra Danmarks Statistik . E-indkomstregisteret indeholder oplysninger om, hvor mange personer jur-enheden har lønindberettet med en aktiv lønperiode de sidste 10 dage i kvartalet. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af direktør på tiltaltes vegne 0g af Der er endvidere for landsretten afgivet forklaring af tilsynsførende Arbejdstilsynet. Den i byretten af afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Direktør har supplerende forklaret blandt andet; at han normalt var på byggepladserne hver dag. Han havde været det pågældende sted dagen før om morgenen: De ansatte møder normalt hver morgen i firmaet og drøfter de daglige arbejdsopgaver. Der blev ikke arbejdet på den modsatte side af bygningen. Her skulle der bare rives strå fra taget i 5-10 minutter. var virksom- hedens repræsentant på ulykkesstedet. Han ved ikke, om de ansatte på stedet drøftede sikkerhedsmæssige aspekter. Der måtte gerne arbejdes på taget efter de sikkerhedsmæssige forskrifter i den højde uden anvendelse af sikkerhedsudstyr. I modsat fald var det mest nærliggende at bruge livliner. havde ikke behov for at gå ud til kanten af taget. Han ejer som driver tømrer- 0g tagvirksomhed. Firmaet startede i 1985. Han er meget bevidst om sikkerhedsreglerne. Hvis en ansat bliver skadet; så mangl- er han vedkommende i virksomheden. Det er vigtigt blandt andet at have fokus på sikker - hedsreglerne for at tiltrække de gode medarbejdere. Han har selv deltaget i sikkerhedsar- bejdet inden for branchen; 0g virksomheden har aldrig overtrådt sikkerhedsmæssige regler. Virksomheden har således aldrig fået en bøde for at overtræde sådanne forskrifter. På ulykkestidspunktet var der 7 ansatte. Der var måske nok 11 forskellige ansatte over hele perioden i 1. kvartal 2016, men der var ikke 11 ansatte på én gang. har supplerende forklaret blandt andet; at han var alene på den pågældende side af huset. Han havde ikke modtaget sikkerhedsmæssig instruktion i anledning af arbejdets udførelse. Det var der bad ham anvende en stige til at komme op på taget. De havde lige holdt pause. På de fremlagte fotos ses det, hvor han faldt ned. Han havde ikke set fliseunderlaget;, inden han gik op på taget. Underlaget på den anden side af bygningen bestod af småstenlgrus . De drøftede ikke sikkerhed i forbindelse med opgaven; der var en rutineopgave. Han manglede ikke instruktion i opgavens udførelse. Han var ikke nervøs for opgaven: Han gik langs kan- ten af stråtaget med riven. Han har i dag af og til smerter i knæet og hoften fra morgenstunden; men det fortager sig hurtigt; når han kommer i gang. Tilsynsførende har forklaret blandt andet, at han havde til op- gave at undersøge ulykkesstedet efterfølgende. Han kom til stedet den 3. marts 2016 sammen med direktør Han tog en række billeder fra ulykkesstedet på det tidspunkt. Han kiggede på tagets beskaffenhed og underlaget op mod bygningen; lige - som han opmålte højden: Han har haft adgang til politiets materiale i forbindelse med af- gørelsen. Materialet dannede grundlag for afgørelsen af 6. april 2016 over for virksomhe - den. Tilbygningen havde en højde på omkring 2,6 meter. Afgørelsen bygger primært på, at der var tale om opmærksomhedskrævende arbejde i den angivne højde. Dertil kommer; at der blandt andet var tale om sne på taget samt belægningens karakter langs bygningen: Afgørelsen er truffet efter en samlet vurdering af samtlige forhold. Den ansatte gik baglæns i forbindelse med opgavens udførelse. Af 8 38 i bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde følger det, at der ikke i den givne situation skulle opsættes faldsikring alene som følge af højden og taghældningen; men der kan være situationer; hvor forholdene alligevel tilsiger det. Dette fremgår af bekendtgørel - sens 8 38, stk. 5. Af AT-vejledning nr. 2.4.2 fra marts 2014 fremgår det, at hvis arbejdet indebærer en særlig fare for nedstyrtning, forårsaget af eksempelvis glat underlag; kraftig blæst; dårlig sigtbarhed, brug af maskiner eller opmærksomhedskrævende arbejde, skal der etableres sikkerhedsforanstaltninger uanset faldhøjden; hvor der arbejdes tæt på en kant. Arbejdstilsynet sender et høringsbrev ud til den berørte virksomhed for at få den pågæl- dende virksomheds bemærkninger, forinden der træffes afgørelse. Alle bemærkninger i denne sag er indgået i den endelige afgørelse. Han fastholder; at det er det opmærksomhedskrævende arbejde under de foreliggende; farlige omstændigheder, der er afgørende. Det er forhold, som fremgår af bekendtgørelsen om bygge- 0g anlægsarbejde; 8 38, stk: 5, om arbejdets art, vejrforholdene; tagfladens art eller andre forhold, som giver særlig fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare. Der er her anvendt en rive, mens man går baglæns på et sneklædt tag under det pågældende arbejdets udførelse. På den måde har fokus været et andet sted end føddernes placering. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten findes det godtgjort; at udførte opgaven som beskrevet i anklageskriftet uden anvendelse af særligt sikkerhedsud- styr_ Det lægges efter bevisførelsen til grund, at arbejdsopgaven blev udført på et tag der var delvist dækket af et tyndt lag sne, hvor i forbindelse med opga- ven rettede sin fulde opmærksomhed mod anvendelsen af riven uden samtidig at have sin opmærksom på fødderne eller tagets kant; mens han gik baglænslsidelæns . Landsretten finder; at der uanset arbejdsopgavens rutinemæssige karakter 0g højden på bygningen som følge heraf i den konkrete situation var særlig fare for nedstyrtning på et flisebelagt underlag. Efter en samlet vurdering tiltrædes det, at der skulle have været iagttaget særlige, sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved opgavens udførelse. Landsretten bemærker i den forbindelse, at udførte opgaven; uden at andre ansatte var til stede eller holdt øje med ham for at forhindre nedstyrtning. Ved faldet kom alvorligt til skade, jf. arbejdsmiljølovens 8 82, stk. 2 Herefter; 0g i øvrigt af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at den tiltalte virksom- hed er kendt skyldig som fastslået af byretten. Endelig tiltrædes byrettens udmåling af bødens størrelse af de grunde, der er anført. Det for landsretten anførte, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes. skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 5. september 2017 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Louise Saul, Arne Brandt og Søren Schou Frandsen (kst;) med domsmænd) 17. afd. nr. S-1735-17: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte AIS</anonym> (advokat Hans Lindstrøm Svendsen, besk.) Svendborg Rets dom af 24. maj 2017 (11-19/2017) er anket af <anonym>Tiltalte AIS</anonym> med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har endeligt påstået skærpelse. Supplerende oplysninger Der er også for landsretten forevist fotomappe med billeder fra ulykkesstedet den 21. januar 2016. Af politiattest af 26. september 2016 fra OUH Svendborg fremgår blandt andet, at <anonym>Forurettede</anonym> ved faldet pådrog sig et komminut subtrokantar venstresidigt hoftenært brud, svarende til lårhalsbrud med flere knogledeler. Der blev foretaget operation med isættelse af langt søm fra hoften 0g ned i lårbenet. Det fremgår af notat af 4.juli 2017 fra Arbejdstilsynet; at der i 1.kvartal 2016 var ansat 11 personer i den tiltalte virksomhed. Oplysningerne herom stammer fra E-indkomstregisteret, der er udarbejdet af Danmarks Statistik. Det fremgår endvidere af oplysninger fra Arbejdstilsynet om den praktiske håndtering af differentierede bøder; at Arbejdstilsynet indhenter oplysninger om "antal ansatte" i den tiltalte virksomhed fra Danmarks Statistik . E-indkomstregisteret indeholder oplysninger om, hvor mange personer jur-enheden har lønindberettet med en aktiv lønperiode de sidste 10 dage i kvartalet. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af direktør <anonym>Vidne 2</anonym> på tiltaltes vegne 0g af <anonym>Forurettede</anonym> Der er endvidere for landsretten afgivet forklaring af tilsynsførende <anonym>Vidne 3</anonym> Arbejdstilsynet. Den i byretten af <anonym>Vidne 1</anonym> afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Direktør <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at han normalt var på byggepladserne hver dag. Han havde været det pågældende sted dagen før om morgenen: De ansatte møder normalt hver morgen i firmaet og drøfter de daglige arbejdsopgaver. Der blev ikke arbejdet på den modsatte side af bygningen. Her skulle der bare rives strå fra taget i 5-10 minutter. <anonym>Forurettede</anonym> var ungsvend. <anonym>Vidne 1</anonym> var virksom- hedens repræsentant på ulykkesstedet. Han ved ikke, om de ansatte på stedet drøftede sikkerhedsmæssige aspekter. Der måtte gerne arbejdes på taget efter de sikkerhedsmæssige forskrifter i den højde uden anvendelse af sikkerhedsudstyr. I modsat fald var det mest nærliggende at bruge livliner. <anonym>Forurettede</anonym> havde ikke behov for at gå ud til kanten af taget. Han ejer <anonym>Tiltalte AIS</anonym> som driver tømrer- 0g tagvirksomhed. Firmaet startede i 1985. Han er meget bevidst om sikkerhedsreglerne. Hvis en ansat bliver skadet; så mangl- er han vedkommende i virksomheden. Det er vigtigt blandt andet at have fokus på sikker - hedsreglerne for at tiltrække de gode medarbejdere. Han har selv deltaget i sikkerhedsar- bejdet inden for branchen; 0g virksomheden har aldrig overtrådt sikkerhedsmæssige regler. Virksomheden har således aldrig fået en bøde for at overtræde sådanne forskrifter. På ulykkestidspunktet var der 7 ansatte. Der var måske nok 11 forskellige ansatte over hele perioden i 1. kvartal 2016, men der var ikke 11 ansatte på én gang. <anonym>Forurettede</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at han var alene på den pågældende side af huset. Han havde ikke modtaget sikkerhedsmæssig instruktion i anledning af arbejdets udførelse. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der bad ham anvende en stige til at komme op på taget. De havde lige holdt pause. På de fremlagte fotos ses det, hvor han faldt ned. Han havde ikke set fliseunderlaget;, inden han gik op på taget. Underlaget på den anden side af bygningen bestod af småstenlgrus . De drøftede ikke sikkerhed i forbindelse med opgaven; der var en rutineopgave. Han manglede ikke instruktion i opgavens udførelse. Han var ikke nervøs for opgaven: Han gik langs kan- ten af stråtaget med riven. Han har i dag af og til smerter i knæet og hoften fra morgenstunden; men det fortager sig hurtigt; når han kommer i gang. Tilsynsførende <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret blandt andet, at han havde til op- gave at undersøge ulykkesstedet efterfølgende. Han kom til stedet den 3. marts 2016 sammen med direktør <anonym>Vidne 2</anonym> Han tog en række billeder fra ulykkesstedet på det tidspunkt. Han kiggede på tagets beskaffenhed og underlaget op mod bygningen; lige - som han opmålte højden: Han har haft adgang til politiets materiale i forbindelse med af- gørelsen. Materialet dannede grundlag for afgørelsen af 6. april 2016 over for virksomhe - den. Tilbygningen havde en højde på omkring 2,6 meter. Afgørelsen bygger primært på, at der var tale om opmærksomhedskrævende arbejde i den angivne højde. Dertil kommer; at der blandt andet var tale om sne på taget samt belægningens karakter langs bygningen: Afgørelsen er truffet efter en samlet vurdering af samtlige forhold. Den ansatte gik baglæns i forbindelse med opgavens udførelse. Af 8 38 i bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde følger det, at der ikke i den givne situation skulle opsættes faldsikring alene som følge af højden og taghældningen; men der kan være situationer; hvor forholdene alligevel tilsiger det. Dette fremgår af bekendtgørel - sens 8 38, stk. 5. Af AT-vejledning nr. 2.4.2 fra marts 2014 fremgår det, at hvis arbejdet indebærer en særlig fare for nedstyrtning, forårsaget af eksempelvis glat underlag; kraftig blæst; dårlig sigtbarhed, brug af maskiner eller opmærksomhedskrævende arbejde, skal der etableres sikkerhedsforanstaltninger uanset faldhøjden; hvor der arbejdes tæt på en kant. Arbejdstilsynet sender et høringsbrev ud til den berørte virksomhed for at få den pågæl- dende virksomheds bemærkninger, forinden der træffes afgørelse. Alle bemærkninger i denne sag er indgået i den endelige afgørelse. Han fastholder; at det er det opmærksomhedskrævende arbejde under de foreliggende; farlige omstændigheder, der er afgørende. Det er forhold, som fremgår af bekendtgørelsen om bygge- 0g anlægsarbejde; 8 38, stk: 5, om arbejdets art, vejrforholdene; tagfladens art eller andre forhold, som giver særlig fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare. Der er her anvendt en rive, mens man går baglæns på et sneklædt tag under det pågældende arbejdets udførelse. På den måde har fokus været et andet sted end føddernes placering. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten findes det godtgjort; at <anonym>Forurettede</anonym> udførte opgaven som beskrevet i anklageskriftet uden anvendelse af særligt sikkerhedsud- styr_ Det lægges efter bevisførelsen til grund, at arbejdsopgaven blev udført på et tag der var delvist dækket af et tyndt lag sne, hvor <anonym>Forurettede</anonym> i forbindelse med opga- ven rettede sin fulde opmærksomhed mod anvendelsen af riven uden samtidig at have sin opmærksom på fødderne eller tagets kant; mens han gik baglænslsidelæns . Landsretten finder; at der uanset arbejdsopgavens rutinemæssige karakter 0g højden på bygningen som følge heraf i den konkrete situation var særlig fare for nedstyrtning på et flisebelagt underlag. Efter en samlet vurdering tiltrædes det, at der skulle have været iagttaget særlige, sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved opgavens udførelse. Landsretten bemærker i den forbindelse, at <anonym>Forurettede</anonym> udførte opgaven; uden at andre ansatte var til stede eller holdt øje med ham for at forhindre nedstyrtning. Ved faldet kom <anonym>Forurettede</anonym> alvorligt til skade, jf. arbejdsmiljølovens 8 82, stk. 2 Herefter; 0g i øvrigt af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at den tiltalte virksom- hed er kendt skyldig som fastslået af byretten. Endelig tiltrædes byrettens udmåling af bødens størrelse af de grunde, der er anført. Det for landsretten anførte, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte AIS</anonym> stadfæstes. <anonym>Tiltalte AIS</anonym> skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

321

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 150 og § 232. Påstand om erstatning.

Appelleret

Straffesag

Retten i Randers

SS-4584/2016-RAN

Almindelig domsmandssag

1. instans

364/22

Forurettede og vidner; Seksual forbrydelser;

Nej

SAV-2016-1300401-3

RETTEN RANDERS DO M afsagt den 5. april 2017 Rettens nr. 8-4584/2016 Politiets nr. SAV-2016-1300401-3 Anklagemyndigheden mod Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 18. november 2016 0g er berigtiget under hovedforhandlingen. er tiltalt for overtrædelse af 1 _ straffelovens $ 1SOog & 232, ved som køreprøvesagkyndig at have misbrugt sin stilling som polititjenestemand til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget under afholdelse af køreprøve 1 Randers 0g samtidig at have krænket blufærdigheden a. den 23. december 2013, ca. kl. 13.30 hos idet han udtalte: "Du skal nok bestå, du er for lækker til at dumpe' "man kan jo ikke se, om jeg kigger på dine lår eller på gearene" "ridepiger er frække, fordi de ved, hvordan man skal ride" at han ville give sig selv en julegave og give 500 kr. til en luderlet bordel, at "hun var lækker; ligesom han talte om at hente en russisk pige hjem, fordi de er vilde, idet han sagde, at han troede, at grønlandske piger er frækkere; og "Jeg skal ha' dit nummer, så din nederdel kan ryge op til siden senere? samt sagde, at når gik 1 byen; måtte hun være vild, i hvilken forbindelse han talte om "one night stands" og sagde at, det kunne være rart, hvis hun havde en tvilling, der var 20 år ældre, så han kunne være sammen med/bolle med hende eller lignende, b den 2 december 2014 i tidsrummet ca. kl. 13.00-13.30 hos Forurottocl 2 71521 idet han udtalte, at hun så fræk ud i sine støvler, at "vi kan køre et sted hen, som jeg kender, 0g så kan jeg lade dig bestå uden at køre, hvis du gør noget for mig' at hun var 99 'røvfræk? og sikkert var god i sengen; ligesom han gav sit telefonnummer, idet han sagde, at hun skulle have hans telefonnummer, så de kunne "mødes på et tidspunkt og hygge sig" eller lignende. C den 12. august 2015, ca. kl. 11.00 hos idet han udtalte; at de ville komme til at dreje til venstre mange gange, idet han så kunne kigge på hende i spejlet, uden hun så det 0g sagde, at han ikke ønskede at være i et seriøst forhold, men bare ville have noget løst, at piger så godt ud i stramt lædertøj og motorcykeltøj, fordi man så kunne se pigens former, og at han tændte på dette, at kvinder var pænere, når der var lidt til fantasien så kunne han bruge fantasien til at afklæde hende samt fortalte, at han engang havde stoppet en kvindelig motorcyklist; som havde gode former 0g var lækker, 0g at han havde indledt et forhold til kvinden; ligesom han havde udtalt til at hun var en pæn pige, 0g at han gerne ville se hende i lædertøj eller lignende, 0g d den 7. september 2015 kl. 08.00 hos idet han udtalte: "Dine patter sidder helt rigtigt' 'næste gang skal du tage stramme bukser på. Jeg er sikker på, at du har en god rØv" "du ser rigtig fræk ud med briller på" at hun nok skulle orientere sig mest til venstre, for der kiggede han mest, at hun var lækker på billedet til kørekortet, at hun var rigtig lækker med Iyst hår, ligesom han fortalte hende om en stripper, som han havde haft til køreprøve; 0g om hvor dejlig stripperen havde været samt udtalte: "Tænk sig at få penge for at sidde 0g kigge på dejlige damer? samt nægtede at stoppe køreprøven efter, at havde overset en højre vigepligt; idet han sagde, at han ville "kigge lidt mere" på hende eller lignende. 2 straffelovens & 150 ved som køreprøvesagkyndig at have misbrugt sin stilling som polititjenestemand til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, idet han måtte indse, at de neden for omtalte kvinder følte sig tvunget til at overhøre udtalelser af generel krænkende karakter, idet han under afholdelse af køreprøver i Randers àa. den 22. august 2013, ca. kl. 14.45, udtalte til Forurettede 5 (F51 at hun så sød 0g dejlig ud, og hun havde pæne knæ eller lignende b. den 19. september 2013 udtalte til at han var glad for; at hans kone var i Thailand, så han kunne få noget ved siden af, og fordi hun var med på det hele, at han fik mange tilbud om sex fra de piger, som han havde til køreprøve, og at han havde fortrudt; at han ikke havde taget imod nogle af tilbuddene, ligesom han, da fortalte, at hun red, udtalte at: "Hvis du havde fortalt dét før prøven, havde du bestået uden at køre? eller lignende, C den 13 februar 2015, ca. kl. 12.30 udtalte til Forurettede (F7) at hun havde pæne øjne, og at hun skulle sænke farten, når hun kørte forbi kvinder eller lignende, d. den 17.juni 2015, ca. kl. 10.30 udtalte til Forurettede 8 (F8 at han var vild med piger med lyst hår og havde en 'ting for dem at hun havde nogle lange, flotte øjenvipper; et sødt smil, 0g at han godt kunne lide yngre kærester, fordi han ikke gad se rynkede balder eller lignende. e den 30. juni 2015, ca. kl. 11:00 udtalte til 'Du har da sikkert lange flotte ben" , og at han godt kunne lide at dreje til venstre, fordi så kunne han kigge på hende, uden hun så det og spurgte om hun havde en kæreste, hvilket hun svarede nej til, hvortil han sagde: "Du kan bare komme tilbage om 30 år, så kan vi finde ud af noget" , ligesom han havde fortalt om en anden pige, der til køreprøven ikke kunne åbne bildøren og derfor ville kravle over ham for at komme ud, hvorefter han sagde: "Kan du lige se sådan en bimbo vride sig oven på mit skød" eller lignende, f. den 3. juli 2015, ca. kl. 11.00 spurgte om hun var hestepige 0g, da hun bekræftede dette, sagde, at "hestepiger var rigtig gode, fordi de kunne noget med deres ben at han kunne sidde og holde øje med hende i spejlet og se på, hvor godt hun så ud, 0g "hvorfor ser du ikke ud som på billedet og har dit hår sat op fordi så kunne jeg godt tage dig med hjem? eller lignende, g. den 10. august 2015, ca: kl. 13.30, idet han til talte om "hurtige forhold' og sagde, at han godt kunne lide hendes øjne og smil, og at han godt kunne forstå, hvis hun havde kæreste, 0g at hun havde en pæn kjole på eller lignende, h. den 19. august 2015, ca. kl. 11.00 til talte om "10er 0g 20er piger" , idet han sagde, at hvis en forbipasserende var meget lækker, skulle nedsætte hastigheden til 10 kmlt, og hvis hun var lidt mindre lækker; skulle hastigheden tilpasses 20 kmlt ved forbikørsel, ligesom han havde udtalt, at han bedst kunne lide, at hun drejede til venstre, så han kunne kigge på hende, uden hun så det eller lignende; 1 den 21. august 2015, ca. kl. 12.00 sagde til Forurettede 13 (F131 at hun skulle dreje til venstre, så han kunne kigge på hendes lår, mens hun ikke så det eller lignende samt, da køreprøven var afsluttet, sagde: "farvel blonde F13 eller lignende, j. den 3. september 2015, ca. kl. 10.00 udtalte til at han bedst kunne lide at dreje til venstre under køreprøven; fordi han godt kunne lide at kigge på de unge piger, mens de orienterede sig, og fordi pigerne så ikke kunne se, at han kiggede på dem eller lignende, 0g k. den 7. september 2015, ca. kl. 09.00, udtalte til at han engang havde siddet på en hest sammen med en anden kvinde, 0g kvinden havde været rigtig lækker samt givet udtryk for, at han var til meget unge piger eller lignende. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængsel i 30 dage, subsidiært betinget med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse 1 overensstemmelse med anklageskriftet, dog ikke i forhold 1 a, for " at han ville give sig selv en julegave og give 500 kr. til en luderlet bordel" og i hvilken forbindelse han talte om 7 'one night stands og i forhold lb ikke for " 'at hun så fræk ud i sine støvler" i forhold Ic ikke for "0g at han tændte på dette' 7 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har subsidiært nedlagt påstand om rettens mildeste dom og har henvist til straffelovens $ 82, nr. 12 har påstået, at tiltalte skal betale 380 kr. i godtgørelse for svie 0g smerte og 952 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Der er taget forbehold for erstatning for varige psykiske men 0g for yderligere tabt arbejdsfortjeneste. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse. Sagens oplysninger har forklaret, at han er ansat ved Anonvmiseret Politi, og han er beskikket som køreprøvesagkyndig: Han startede som køreprøve- sagkyndig i 2004. Han startede ved politiet i Randers i 1990, og han har udført forskellige opgaver for politiet. Han fik uddannelsen som køreprøvesagkyndig noget før 2004. At være køreprøvesagkyndig opfattes ikke som et attraktivt job indenfor politiet; og det ses lidt som et retræte job, selv om det ikke er det. I 2006 fik han beskikkelse som prøvesagkyndig til c; D og E kørekort. Han var i Randers, da han fik beskikkelsen; og han har været 1 Randers siden. Efter politikredssammenlægningen var der en del problemer, men da han 0g en kollega havde fået en dyr uddannelse, skulle de fortsætte som køreprøvesagkyndige. Politiet har indlogeret sig på Køreteknisk Anlæg. En sammenslutning af kørelærere har lejet stedet af kommunen, 0g politiet har lejet et lokale. Teoriundervisningen foregår der. Stedet er egentlig beregnet til små køretøjer, men i en kort årrække var de andre køretøjer der også. Det er inspektøren, der styrer køreteknisk anlæg, og han holder tingene i orden. var tiltaltes nærmeste chef, og han kom 0g tilså stedet. var der jævnligt, men han kan ikke sige, hvor tit han var der. En køreprøve består af teoriprøve; kontrolprøve og praktisk del. Han har både teoriprøve og kontrolprøven; der består af nogle få spørgsmål. Teknisk Skole ligger i samme område; og der er typisk større hold på Teknisk Skole. Det er typisk hold med undervisning, der varer 6 uger, hvorefter de kan komme til teoriprøve. Han er på Teknisk Skole til prøve, hvis det drejer sig om et helt hold, men hvis der kun er en person; kommer personen til prøve på Køreteknisk Anlæg Han kan huske køreprøven den 7. september 2015 med Han har ikke sagt nogen af de ting der fremgår af anklageskriftet. Han kan godt have været inde på noget af det. Det kan godt være, at han har sagt, at hun skulle orientere sig til venstre. Nogle elever er utroligt nervøse. Han har prøvet at berolige dem 0g sige, at det bare er en køreprøve, 0g at det koster 600 kr., 0g at de bare kan komme igen; hvis de dumper. Nogle har sagt, at det er værre end en studentereksamen. Han har gennem mange år prøvet på at være beroligende. Han har efterfølgende konstateret, at han har taget fejl. Han havde set, at han skulle ud at køre med en flok piger den pågældende dag En kørelærer, sagde noget om, at tiltalte ikke plejede at køre med piger. Han kører med mange drenge, da de tager kørekort til lastbiler og motorcykler. Han syntes, at det var synd for pigen. Hun var ikke smilende. Hun havde briller på. Han sagde noget med, at han skulle køre med en pige i dag, 0g at hun var en af de stærke, for hun havde briller på. Han kan godt finde på at sige noget om deres hår, fordi han synes, at de står der 0g er meget bange for ham. Han har ofte hørt kørelærerne sige til eleverne; at det er der kommer; og at de ikke skal være bange for ham. Eleverne fortæller ham tit; at de er nervøse. Tiltalte har vedrørende forhold 1d forklaret, at han godt kan have udtalt sig om nogle ting Han har ikke sagt, at hun så fræk ud med briller på. Han sagde, at hun var en af de stærke, fordi hun havde briller på. Da han kom ind i bilen, sagde han til hende, hvorfor han sagde, at hun var en af de stærke. Han fortalte, at han og hans kone en gang sad og så TV, og at de så sangerinden Anastacia. Han spurgte eleven; om hun kendte hende, hvilket hun svarede ja til. Han sagde til sin kone, at han godt kunne lide Anastacia; fordi hun skilte sig ud ved at bruge briller. Alle de andre var så ens. Eleverne er meget opmærksomme på, om de køreprøvesagkyndige holder øje med dem. Der er et spejl i bilerne, og han kan se elevernes ansigt. Han holder meget øje med, om de støder sammen med nogen, selv om det ikke er hans pligt. Eleverne kan pludselig miste fodfæstet. Han siger til eleverne, at han kigger på dem, også når de svinger til venstre; 0g at han godt ved, at det er ubehageligt for dem. Han skal holde øje med eleverne. Han kan godt sige noget til eleverne med et glimt i øjet og noget, der er lidt drillende. Han siger til eleverne, at han holder øje med dem. Han siger det til dem på en måde, så de er klar over, at det er hans arbejde. Han synes ikke; at det kan virke intimiderende. Der er som hovedregel kun ham 0g eleven inde i bilen. Hvis man vil misforstå noget, så kan man misforstå alt. Han har 25 minutter til at køre med eleven. Han skal have dem hurtigt ned på jorden, så de tænker, at de sidder overfor en almindelig person. Han håber på, at det kan "løse op for eleverne. Langt den overvejende del af eleverne er bange. Han gør meget for at berolige dem. Det kan godt være, at han har udtalt sig om billedet af Når en elev kommer ind, og han har stillet kontrolspørgsmålene vedrørende køretøjet; skal han gennemgå papirerne, og der sidder typisk et foto på en af de første sider. Han har ikke sagt til hende, at hun var lækker. Han bruger ikke betegnelsen lækker. Han har heller ikke sagt, at hun var lækker med lyst hår. Han spørger tit eleverne, om de gerne vil snakke under køreprøven. Han har kun oplevet nogle få, der siger; at de gerne vil have, at der er stille i bilen. Hvis de siger, at de gerne vil have, at der skal være stille, så tier han selvfølgelig stille. Det er normalt ham, der snakker under køreprøven. Han plejer at kalde sig selv for en radio. Han beder sommetider eleverne om at slukke radioen; så de bedre kan koncentrere sig om, hvad han siger. Den radio, han selv udgør, tier stille; når eleverne skal koncentrere sig om noget. Han snakker om alt muligt. Han spørger typisk eleverne; hvor de går i skole, og hvad deres interesser er. Han fortæller også om sig selv; sin familie 0g sine børn_ I nogle tilfælde er det eleverne, der spørger ham om noget. Han kommer ofte ind på nogle ting, han har oplevet. Han har også været ung 0g har gået i skole og har oplevet nogle sjove ting; Han har ikke tænkt over; om det var passende, at han fortalte nogle ting om sig selv. Han kan godt finde på at fortælle; at han har t0 børn; og at han er blevet skilt for nogle år siden. Han har i den omhandlede periode haft en god veninde, og han kan finde på at fortælle en historie om hende. Det vedrører ikke eleverne, men han er gennem tiden blevet rost for sin måde at tale med eleverne_ Det ville være svært for ham at sortere i, hvad han fortæller. Som regel kommer han ind på et emne, for eksempel ved at tale om sine børn; 0g en elev der spørger, om han har fundet en ny kæreste. Eleverne går sommetider over stregen i deres spørgsmål. Han har aldrig talt om seksuelle emner med eleverne. Han har fortalt; at han engang havde en kæreste, som han traf på gaden via sit arbejde. Han var med til en trafikkontrol, og han kontrollerede en kvindelig motorcyklist:. Han var i byen med nogle venner 1 - 2 uger efter, og han mødte hende igen. De var kærester i 6 år. Han har fortalt om hende til køreprøver. Da han blev afhørt ved DUP var det hans mening, at det var nogle gode piger og nogle gode drenge, han havde haft til køreprøve. Han fik klagen overbragt af sin nærmeste chef Han kunne aldrig finde på at bruge ordene 7 patter' 7 "røv' og "lækker' Han synes, at "lækker" er mere et pigeord. Han forklarede, at han har fortalt historier; og at eleverne må have misforstået ham. Han har ikke fortalt om en stripper, som han havde til køreprøve. Han har talt om bikinifitness. var meget stille; og hun fortalte ikke ret meget. Da han spurgte om interesser; sagde hun; at hun var begyndt at gå til fitness. Han fortalte, at han havde kørt med en, der havde fået en præmie indenfor det. Han gjorde det for at støtte Han var mødt til afhøring i DUP med en bisidder. I december 2015 fik han at vide, at klagesagen var lavet om til en straffesag, da der var kommet en klage mere. Klager 2 er Han blev lidt overrasket over, at hun havde støvler på teoriprøven. Han troede, at det var sko. sagde til ham, at hun havde været eller var stripper. Han har ikke udtalt sig til om, at han havde haft en stripper til køreprøve. Da hans advokat læste forhold lb op for ham, gik det op for ham, at pigerne havde haft kontakt med hinanden. Han tænkte da, at Facebook havde været inde over. Foreholdt, at han blev præsenteret for alle sigtelserne den 13. april 2016, har tiltalte forklaret, at det godt kan være der, at han først blev opmærksom på, at der kunne have været kontakt mellem pigerne på det tidspunkt. Foreholdte bilag 7, (E 35) midterste afsnit, har tiltalte forklaret;, at det er rigtigt, at han forklarede, at han det ikke var en stripper, men en der gik til bikinifitness. Han mener, at må have misforstået ham. Han kørte med den 7 . september. Hun fortalte ham, at hun var begyndt at gå til fitness, og han fortalte, at han havde kørt med en pige, der havde opnået meget indenfor fitness eller havde vundet en præmie. Da Garlik læste klager op for ham, forstod han, at pigerne måtte have talt med hinanden. Han ved ikke, om han har sagt til "Tænk at få penge for at sidde 0g kigge på dejlige damer" . Der var engang en ung mand, der sagde til ham, at det var en godt job, han havde, fordi han kunne sidde og kigge på damer. Han kan godt have fortalt historien. Han sagde det ikke for at genere hende. Han synes, at det er i orden at sige det, når han fortæller, at det var noget, en ung mand havde sagt til ham bestod ikke køreprøven. Han har under ingen omstændigheder sagt til at han gerne ville kigge lidt mere på hende. De tager i nogle tilfælde en ekstra køreprøve. Han gør det normalt kun ved sine egne elever. havde kørt ganske udmærket. Hun havde lavet et par fejl i starten; og hun overså en højre vigepligt. Hun sagde til ham, at nu dumpede hun nok. Han sagde til hende, om de ikke bare skulle køre videre, 0g så tog de den snak bagefter. De kørte videre, for de skulle jo hjem. I alle hans år som køreprøvesagkyndig har han aldrig selv kørt bilen hjem. De kørte tilbage til køreteknisk anlæg Han bemærkede ikke; at hun var ked af det eller beklemt. De snakkede ikke mere om prøven. Han sagde til at hun var dumpet. Han sagde til hende, at han syntes , at hun kørte rigtig fint. Han tilbød hende, at hun fik en ekstra prøve; hvis der var plads til det. De fulgtes op til indgangen, hvor kørelæreren sad. Han nævnte overfor kørelæreren; at han havde tilbudt hende en ekstra prøve. Han vidste, at kørelæreren skulle på ferie kort tid efter. De snakkede om det, 0g han overlod det til kørelæreren og sagde, at de bare skulle finde ud af det. Kørelæreren nåede at se i sin kalender. Efter 3 timer ringede kørelæreren til ham 0g sagde, at tilbuddet med den ekstra køreprøve ikke blev til noget, da faderen til havde ringet 0g sagde, at hun følte sig udsat for sexchikane. Han ønskede ikke at afgive yderligere forklaring den 4. maj 2016, da han havde forklaret det, som han ønskede at forklare. Han drøftede det med sin forsvarer. Han har omtalt bukser. De var lidt anderledes. Han griber nogle ting 0g siger noget om det. Bukserne sad lidt anderledes. Det gav ham anledning til at sige, at hun havde nogle andre bukser på end de cowboybukser, unge mennesker normalt havde på. Det gav ham anledning til at fortælle om en ung mand fra Statsskolen; der havde skrevet noget om bukser. Han synes ikke; at han sagde noget negativt om hende. Han synes ikke; at han var fræk på nogen måde. Han blev vred og ked af det, da han så anklageskriftet. Det er direkte løgn, at han har sagt 'patter' 7 7 'rØv' 7 og "bryster"_ Han kan ikke svare på, hvorfor har sagt det. Han mener, at sproget i dag er hårdere end tidligere. Han er 1009 sikker på, at han ikke har sagt det. Tiltalte har om forhold Ib forklaret, at han ikke har udtalt de ting der står i anklageskriftet. Han er i tvivl om, hvorvidt han har givet sit telefonnummer til Han har tit givet sit private telefonnummer til elever; hvis de skulle spørge ham om noget; de var kommet i tvivl om. Folk kan godt spørge, om de må få hans telefonnummer. Han ved ikke, om han selv har tilbudt sit nummer til nogen. Han havde også til teori. Normalt går han ud til klassen med resultaterne. Hun spurgte, om det var i orden med ham; at eleverne kom ind og fik resultaterne enkeltvis. bestod prøven. Til teoriprøven satte sig på bordet foran ham. Han forklarede, hvad de skulle i gang med og bad dem om at slukke deres telefoner. Det kommer også i instruktionen til prøven, at telefonerne skal slukkes; men det er svært for eleverne at gå, så derfor siger han det, inden prøven går i gang. Han satte prøven i gang, og han gik ned og satte sig bagved. Han holdt øje med, om de sad og kiggede på telefonen. Han fortrød, at han var gået derned, for han kunne ikke følge med på samme måde, som når han sad foran. Han så en sort streg på sko. De blev færdige, 0g eleverne gik ud. Han tror, at kom ind som enten den første eller den sidste. Han blev overrasket over, at hendes støvler gik helt op på låret 0g var i et materiale, der lignede plastik. Han sagde til hende: Nå, du har støvler på' Han sagde til hende, at de var smarte. Da han havde hende til køreprøve 14 dage efter var indgangsbemærkningen fra ham; at hun ikke havde støvler på. Hun sagde, at kørelæreren havde sagt, at hun ikke måtte have støvler på. Han sagde til hende, at kørelæreren ikke skulle bestemme, men at det måske ikke var så praktisk med støvler. Hun sagde til ham;, at det ikke betød så meget for hende, da hun arbejdede som stripper; og hun var vant til at bruge støvler i sit arbejde. Hun sagde til ham, at de da kunne køre hjem efter dem, for hun havde husnøgler med. Han kan huske det; fordi han måtte bede hende gentage ordet husnøgler, da han ikke forstod, hvad hun sagde. Han tror, at hun mente det for sjov. Han sagde ikke til hende, at hun så fræk ud 1 støvlerne. De talte ikke nærmere om, at hun havde været stripper eller om støvlerne. Hun fortalte, at hun havde haft en situation; hvor hun var blevet vred på en person. Der var ikke noget snak om, at de kunne køre et sted hen. var mere end 18 år, 0g hun kørte godt bil. Når han har nogle til generhvervelse af kørekortet; siger de ofte, at det ikke er noget problem at køre bil, 0g om han ikke bare kan skrive kørekortet. Han kan finde på at sige ja, men det gør han selvfølgelig ikke. Han kan måske have sagt noget til hende om, at de kunne finde et snedigt sted, hvis hun har sagt noget om, at han bare kunne skrive kørekortet. satte sig igen oppe foran ham: Han skulle aflevere noget på Teknisk Skole til en lærer, 0g eleverne stod ved en garage. Han hørte en kalde på sig, 0g det var Hun sagde; "Skal vi ud at køre en tur? Jeg har støvlerne på' Tiltalte har om forhold 2k forklaret; at han ingen erindring har om det. Han har nogle gange 6 elever til køreprøve om dagen: Han kan ikke huske noget om forhold 1a, og navnet siger ham heller ikke noget. Han har ikke udtalt sig om hendes lår. Han bar gået til ridning i mange år, og det er mange af pigernes interesse; så han taler med dem om det. Han har ikke sagt noget om, at han ville give sig selv en julegave på 500 kr. til en luder. Han tror ikke på, at han ville bruge ordet "lækker' 7 Han har ikke sagt til at hun var lækker. Han har 1 forbindelse med køreprøver udtalt; at han var skilt; og at han på et tidspunkt havde overvejet at kontakte en russisk pige. Han har ikke sagt noget om, at russiske piger var vilde; og at han troede, at grønlandske piger var frækkere. Han har ikke sagt noget til hende om, at han skulle have hendes nummer, så hendes nederdel kunne ryge op senere, og han har heller ikke snakket om one night stands. Tiltalte har om forhold Ic forklaret, at navnet ikke siger ham noget. Han siger til eleverne, at han kigger på dem. Han mener ikke noget seksuelt med det. Han har en god veninde, som han har haft i 3-4 år. Han ved ikke, hvad de har talt om. Han var rigtig glad for sin kone, men hun fandt sig en anden. Han forsøgte at finde en anden; men det lykkedes ikke. Han har nu sagt til sig selv, at han ikke ønsker at finde en anden. Han har ikke sagt til en køreprøve, at han ikke ønskede at finde noget fast. Han kan godt have sagt, at han var blevet skilt;, og at han overvejede at tage kontakt til en østeuropæer. Han har ikke sagt noget om at han bare ville have noget løst. Han har ikke sagt noget om, at piger så godt ud i stramt lædertøj 0g motorcykeltøj. Når en person ønsker at tage motorcykelkørekort; anbefaler han, at de møder op i god tid, for hvis de ikke selv har noget tøj, skal de låne noget. Han har ikke sagt noget om, at kvinder var pænere, når der var lidt til fantasien. Han kan godt have fortalt om den kvinde, han mødte og fik et forhold til. Han har ikke sagt til at hun var en pæn pige, 0g at han gerne ville se hende i lædertøj. Tiltalte har om forhold 2a forklaret, at navnet ikke siger ham noget. Han har måske sagt noget om knæ. Han kan måske havde fortalte hende en historie om sin datter, hvor de så på konfirmationstøj sammen; 0g hvor han havde sagt, at hun havde lidt kraftige knæ. Der var tale om en stropløs kjole. Tiltalte har om forhold 2b forklaret, at navnet ikke siger ham noget. Han har ikke sagt det, der står i anklageskriftet. Hans kone har ikke været i Thailand. Han har ikke sagt noget om, at han kunne få noget ved siden af, 0g at hans kone var med på det hele. Han har nogle gange fået tilbud om at sidde bagpå en hest. Han har ikke sagt til at hvis hun havde sagt, at hun red, så havde hun bestået uden at køre. Han har i flere år haft den holdning at piger kører bedre end drenge. De er mere opmærksomme. Han synes, at ryttere, springgymnaster; sangere 0g musikere kører bedre bil. Han tror, at det er fordi, de er vant til at blive instrueret, 0g så har de nemmere ved det. Han har fortalt det til nogle af de andre køreprøvesagkyndige. Han har ikke sagt det til nogle 18-årige. Tiltalte har om forhold 2c forklaret, at navnet ikke siger ham noget. Han tror, at han to gange har sagt til elever, at de havde pæne øjne. Det har været, fordi kørelæreren har sagt: "Synes du ikke; at hun har pæne øjne" , og så har han svaret "jo' Han mener ikke, at der ligger noget seksuelt i at sige; at en person har pæne øjne. Han har ikke sagt til at hun skulle sætte farten ned, når de passerede en kvinde. Han er gennem tiden blev rost for sin måde at være på overfor eleverne. Tiltalte har om forhold 2d forklaret, at navnet ikke siger ham noget. Han har ikke sagt noget om, at han var vild med lyst hår. Han har haft én lyshåret kæreste i hele sit liv. Han siger nogle ting for at lette stemningen. Han tror ikke; at han kan finde på at sige; at en elev har et sødt smil. Han har ikke sagt noget om, at han godt kan lide yngre kærester. Han kan finde på at bruge udtrykket "rynkede baller" om sig selv, men han går 1 ikke 0g generer nogen. Tiltalte har om forhold 2e forklaret; at navnet ikke siger ham noget. Han har ikke sagt, at hun sikkert havde lange flotte ben. Han kan finde på at sige noget om fodboldben til drengene. Han kan godt have sagt noget med at kigge på eleverne. Han har en gang haft en pige som elev, og hun var lidt ked af det. Han sagde til hende, at hvis hun om 30 år ikke havde fundet en kæreste, så kunne hun ringe til ham, men nå nej han var også blevet 30 år ældre. Han ved ikke; om han har sagt det til Han er ked af, hvis hun har misforstået ham. Han har ikke sagt ordet "bimbo' som efter hans mening er nedsættende. Han kørte engang i en bil, der automatisk slog låsene til. Alle ville gerne ud af bilen. Pigen sagde, at hun ikke kunne komme ud, og hun spurgte, om hun måtte kravle hen over ham; hvilket han sagde nej til. Pigens kæreste stod udenfor; og kørelærerne var der også. Pigen ville gerne ud. Pigen blev siddende, indtil han gik rundt og åbnede døren for hende. Døren var åben. Han kan godt have fortalt om episoden. Han har ikke brugt ordet "bimbo". Tiltalte har om forhold 2f forklaret, at navnet ikke siger ham noget. Han har ikke sagt noget om, at hestepiger kunne noget med deres ben. Han mener, at hestepiger kan noget med deres ben, idet de kan styre en hest med deres ben, men han har ikke sagt noget om det; da det har en seksuel undertone. Han har nok sagt, at han kunne holde øje med hende i spejlet. Han har ikke sagt; at han godt kunne tage hende med hjem. Tiltalte har om forhold 2g forklaret, at navnet ikke siger ham noget. Han har ikke talt med eleverne om hurtige forhold. Han har ikke haft nogle hurtige forhold. Han ved ikke; om han har sagt til hende, at han godt kunne lide hendes øjne og smil. Han ved ikke, om han kunne finde på at sige, at en elev havde et pænt smil. Han ved ikke; om de har snakket om, at hun havde en kæreste. Han ved ikke; om han har sagt noget om, at hun havde en pæn kjole på. Tiltalte har om forhold 2h forklaret, at navnet ikke siger ham noget. Han har hørt en historie fra nogle drenge på Teknisk Skole og 10 0g 20 piger. Han troede, at det var et pointsystem. Han kan ikke huske; om han har fortalt det videre til en køreprøveelev. Tiltalte har om forhold 2i forklaret, at navet ikke siger ham noget. Han har ikke sagt til hende, at hun skulle dreje til venstre, så han kunne kigge på hendes lår, og han har heller ikke sagt 'farvel blonde Tiltalte har om forhold 2j forklaret; at navnet ikke siger ham noget. Han kan godt have sagt;, at han bedst kunne lide at kigge til venstre . Han ved ikke, om han har sagt, at de så ikke kunne se, at han kiggede på dem. Tiltalte har om forhold 2k forklaret, at navnet ikke sagde ham noget. Han har ikke fortalt hende, at han har siddet på en hest sammen med en anden kvinde, 0g at kvinden var rigtig lækker. Han har fået et tilbud fra en elev om at sidde bagpå en hest. Han sagde, at det skulle han ikke; 0g at han var blevet for gammel til det. Det kan godt være, at han har fortalt historien videre til en anden elev. Han kan godt have flirtet med eleverne. Når han siger noget til dem om, at de har hestehale i dag, så kan det godt opfattes som flirt. Han har også sagt det, når andre hørte det. Han har sagt; at han foretrækker hestehale, fordi han så ikke behøvede at holde så meget øje, men kunne høre, når hestehalen slog mod nakkestøtten. Tiltalte har videre forklaret, at han blev uddannet i 1979 i København. Han menex, at han har haft omkring 14.000 køreprøver. Han havde kontakt med sin chef hver uge eller hver 14. dag De holdt opfølgende møder hvert kvartal Person (PT) var også køresagkyndig. startede efter ham i Randers . Han vil skyde på, at blev motorsagkyndig et år efter ham. Han har i de 11 år kun haft én adfærdsklage. Hans måde at være på er kun blevet påtalt i positiv retning af kørelærere. Han vurderede, hvem han havde med at gØre. Typisk kunne en kørelærer sige til ham, at en elev havde det svært. Han kunne så lade være med at snakke så meget med vedkommende. Han var opmærksom på, hvad der passede ind i forhold til samtalen. Han kan ikke huske, at nogle af hans kolleger eller kørelærerne sagde, at han skulle passe på sin facon. Der er ingen; der har sagt nej til ham. Han var i civilt tøj, når han havde prøverne. Mange af de unge vidste; at han var politimand. De spurgte ham tit om det. De civilt ansatte var undergivet de samme regler som ham. Da han skulle ud at køre med var der en kørelærer; der sagde, at til ham: "Du kører ikke med piger' Ved teoriprøverne startede han med at sige, at mobiltelefonerne skulle være slukket. Han har aldrig sagt til en elev, at telefonen skulle være slukket under en praktisk prøve. Det kan godt være, at de snakker om, at man skal være opmærksom 1 kørslen. Han har enkelte kollegaer fra Århus; der kontakter kontoret i Randers og beder om at få prøven foretaget der. Det er nemmere at køre 1 Randers end 1 Aarhus . Han havde ingen særlige præferencer om, hvorvidt det var lokale elever. Han har ikke haft noget med støtteerklæringen at gøre. Han fik det at vide af en kørelærer, der havde skrevet under på erklæringen. har som vidne forklaret, at det godt kan passe, at hun var til køreprøve den 23. december 2013 kl. 13.30. Hun var til tre køreprøver det år, og hun husker dem alle tre. Hun tog kørekort på 1 Randers. Køreprøven den 23. december 2013 var den sidste køreprøve; 0g hun bestod. De to andre var ikke ved den samme køreprøvesagkyndige. Hendes kørelærer med i bilen op til Køreteknisk Anlæg; Hun havde ikke mødt den køreprøvesagkyndige før. Hun var meget nervøs, da det var hendes tredje køreprøve. Hun og hendes kørelærer sad og ventede, og den side 13 sagkyndige kom løbende hen og sagde, at der var kø på Mariagervej, fordi alle ventede på at komme til at se hende. Hun tænkt e, at det var for at få hende til at slappe af. Hun tog det som en komplime nt. De satte sig ind i bilen. Hun tror, at han var klar over, at hun var n ervøs. Hun rystede. Han sagde, at hun nok skulle bestå, og at hun var for l ækker til ikke at bestå. Hun kom til at starte i 3. gear. Tiltalte kiggede ned o g sagde, at hun ikke kunne se, om han kiggede på lårene eller på bilen. De kør te lidt rundt. Der blev ført samtale gennem hele køreprøven. Hun tror, at hun ba d om samtale. Hun husker, at de snakkede om at gå i byen og feste og være ung. Hun fik kommentaren, at han regnede med, at hun var vild, n år hun gik i byen. Hun grinede nervøst og vidste ikke, hvordan hun skulle reagere på det. Senere kom der en kommentar om, at han ville ønske, at hun havde en tvillingesøster, der var 20 år ældre end hende. Han sagde, at han gerne ville have hendes nummer, så hendes nederdel kunne ryge o p og til siden. De snakkede også om au pair piger, og han sagde, at ha n gerne ville have en fra Rusland. Han sagde, at han gerne ville have en fra Grønland, da de nok var sødere. Hun husker ikke, hvordan de kom ind på det med at g å i byen. I situationen var det lidt ubehageligt at få kommentarerne, men h un grinede bare lidt af det. Hun ville gerne føre en samtale under køreprøv en, fordi hun var så nervøs. Hun er et nervøst anlagt menneske. Hun kend te godt til den sagkyndiges ry i forvejen. Hendes kørelærer fortalt e hende, at hendes køreprøvesagkyndige var mere til bryster og langt b londt hår. Hun var iført sweater og havde mørkt hår på tidspunktet for kørep røven. Da hun kom til at starte i 3. gear, kiggede tiltalt e ned på gearene. Han sagde, at hun ikke kunne se, om han kiggede på hendes lår eller på gearene. Senere på turen sagde han, at han skulle have hendes numme r, så hendes nederdel kunne ryge op og til siden. Hun opfattede det som o m, at han gerne ville have, at hun tog tøjet af. Det var ubehageligt at b live objektificeret. Hun husker det mest som om, at hun grinede. Hun tænkte, at hun ville sige nej næste gang. Tiltalte havde autoritet, og hun var li ge blevet 18 år. Hun var naiv på det tidspunkt, og hun tænkte, at det nok ko m fra et godt sted. Hun tænkte også, at det ville være hans ord mod hendes. Hun turde ikke sige noget til tiltalte. Hun følte sig meget lille. Hun tror også, at hun var bange for at dumpe. Da tiltalte sagde, at hun var for læk ker til at dumpe, tror hun, at hun sagde, om de så ikke kunne lade være med at køre. Foreholdt bilag 17, (E135) afhøringsrapport af 10. december 2015, side 4, midterste afsnit, har vidnet forklaret, at det er r igtigt, at hun har forklaret, at hun følte, at hvis hun sagde ham imod, ville han ik ke lade hende bestå. Hun kunne ikke huske det i dag, men det er sådan, det v ar. Tiltalte sagde, at det kunne være rart, hvis hun ha vde en tvilling, der var 20 år ældre, så han kunne være sammen med hende. Hun g rinede lidt. Han spurgte hende, om hun ikke forstå joken, og hun sag de nej. Han sagde noget om, at hun jo ikke kunne have en tvilling, der var 20 år ældre. Hun tror, at hun spurgte til hendes hobbyer. Hun tror, at de kom ind på ridning på et tidspunkt. Han sagde, at ridepiger var frække, fordi de vidste, hvordan man skulle ride. Hun sagde, at det nok var rigtigt. Hun sagde også, at hun ikke kunne lide heste for at komme ud af det. Hun følte sig ikke tilpas under køreprøven: Hun fortalte det til sin familie. Hun tror, at hendes forældre sagde at hun skulle prøve at lægge sag an. Hun tænkte, at hun ikke kunne gøre noget, fordi hun ikke var blevet rørt ved. Selv om hun vidste, at tiltalte havde det ry; at han havde gjort det overfor andre, tænkte hun, at folk ikke ville tro på hende frem for en person med autoritet. Hun bestod prøven. Det havde ikke noget at gøre med, at hun ikke ville klage. Der var en person; der skrev på Facebook, at hun havde haft en ubehagelig oplevelse med en køreprøvesagkyndig, og hun svarede, at det havde hun også. Hun kan ikke huske; hvad der stod i opslaget, men hun svarede. Hun blev kort tid efter kontaktet af Politiklagenævnet. Hun har ikke skrevet med personen tidligere, og hun har heller aldrig mødt vedkommende. Hun kan ikke huske hendes navn. Det kan godt passe, at hun har skrevet, at hun havde den samme køreprøvesagkyndige IV år tidligere, 0g at han var modbydelig. Det kan godt passe, at det var den eneste kommentar, hun kom med. Hun blev kort tid efter kontaktet af Politiklagenævnet. Hun har et par veninder; som var til køreprøve ved den samme køreprøvesagkyndige, 0g hun har talt med dem. Hendes veninde var oppe til prøve et par dage før vidnet. Hun har også talt med sin veninde om deres oplevelser. Hun er efterfølgende kommet til at tænke en del over episoden. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle reagere i sådan en situation. Vidnet har videre forklaret;, at de to første køreprøver var i slutningen af novemberlstarten af december. Det var ved 3 forskellige køreprøve - sagkyndige. Det var ikke hendes opfattelse; at den køreprøvesagkyndige havde den opfattelse; at de havde et sjovt ordspil. Hun følte ikke, at hun grinede på den måde. Man kan godt grine nervøst i stedet for at grine på en anerkendende måde. Hun fulgte undervisningen på Hun talte med indehaveren bagefter køreprøven. Hun sagde, at den køreprøvesagkyndige havde kommet med nogle bemærkninger. Hun tror, at hun prøvede at skubbe det lidt væk. er hendes veninder. Hun og Person har gået på samme folkeskole, 0g de har fælles venner. Person 2 var til køreprøve på sin fødselsdag i 2013,0g hun bestod. var, men hun havde ikke snakket med hende inden køreprøven. Hun begyndte at snakke med et års tid efter køreprøven. er en gruppe, hvor beboerne kan komme med ting om, hvad der sker i Randers. De kan f.eks. skrive; hvis der er larm i en opgang. Der er nok tusinde medlemmer i gruppen. Hun tror, at alle, der vil, kan blive medlem: Opslaget kom op på hendes startside; fordi der var mange der kommenterede på det. Hun kommenterede på opslaget fra den pige, der havde lagt det på. Hun tror, at hun har snakket med om det. Hun har nok også snakket med andre veninder om det. Hun vidste ikke; hvor man skulle anmelde forholdet henne, og hun tænkte, at folk ikke ville tro på hende frem for en person; der havde autoritet, 0g hun havde jo heller ingen fysiske beviser. Hun har ikke haft nogle gener efter episoden. Hun var 1 gang med at få generaliseret angst på det tidspunkt; hvor episoden fandt sted, men det har ikke noget med episoden at gøre. har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at hun var til køreprøve den 2. december 2014 kl. 13.00. Det er rigtigt, at det var en kategori C prøve. Hun havde taget undervisningen på Teknisk Skole. Hun havde haft den køreprøve-sagkyndige til teoriprøven 1 til 192 uge tidligere. Hun kan ikke huske; om hun havde haft den samme køreprøvesagkyndige til andre køreprøver. Hun kan ikke huske; hvor lang tid det var siden, at hun tog det almindelige kørekort; men det var nok 7-8 år siden. Hun var 18 år dengang. Hun oplevede køreprøven som ikke noget problem til at starte med;, da hun skulle fortælle lidt om lastbilen; og hvad hun havde lært. Det var først, da de kom ind i lastbilen; at det blev lidt mærkeligt. Tiltalte spurgte, hvad hun lavede i sin fritid, og hvad hun godt kunne lide. Hun tænkte, at det var for at få hende til at slappe af, for hun var nervøs. Senere blev det mere personligt. Tiltalte sagde, at hun havde haft nogle støvler på til teoriprøven; og han var skuffet over, at hun ikke havde dem på. Efter at de havde overstået teoriprøven; blev de kaldt ind enkeltvis for at få at vide; om de havde bestået. Hun fik at vide, at hun var ret fræk i sine støvler, 0g at han godt ville have, at hun tog dem på til køreprøven: Hun sagde; at det måtte de lige se på. Hun lagde ikke noget i det på det tidspunkt. Tiltalte sagde, at han var skuffet over, at hun ikke havde taget støvlerne på, og at han gerne ville se, om hun kunne køre i dem. Hun sagde til ham, at hun havde valgt at tage nogle mere praktiske sko på. Tiltalte sagde til hende, at han kendte et sted, hvor de kunne køre hen, og hvis hun ville gøre noget for ham; kunne han lade hende bestå uden at køre. Hun forstod det som om, at hvis hun gjorde noget personligt noget seksuelt for ham, så kunne hun bestå. Hun tænkte, at det var forkert. Hun sagde til tiltalte, at hun gerne ville kunne bevise, at hun kunne køre. Hun brød sig ikke om kommentaren. Hun sagde ikke noget, fordi hun følte sig lidt krænket. Hun følte, at det måske var hende, der havde lagt op til noget. Hun kan være lidt åben nogle gange. side 16 De havde talt om, hvad hun godt kunne lide at lave i fritiden, og de havde talt om, at hun godt kunne lide heste. Hun tror, at det var en skyldfølelse, hun fik. De snakkede på et tidspunkt om hans famili e, og han sagde, at han havde en thailuder derhjemme, som han selv havde he ntet, for dem kunne man gøre med, hvad man ville, uden at de kunne gøre noget. Tiltalte sagde til hende, at hun var en rigtig pæn pige. Hun forta lte ikke tiltalte om andre interesser end heste, bortset fra at hun godt kunne lide at køre lastbil. Hun gik på Teknisk Skole på det tidspunkt. Hun havde ik ke noget job i sin fritid. Hun forsøgte at snakke om noget andet. Hun følte, a t det var meget nedværdigende at tale sådan om sin kone. Hun tror i kke, at hun sagde noget til tiltalte. Tiltalte sagde igen, at han var skuffet over, at hu n ikke havde taget støvlerne på. Han gav hende det midlertidige kørekort. Han ga v hende sit telefonnummer, og han sagde, at han gerne ville hav e, at hun skrev til ham et par dage senere, så de kunne finde ud af noget. Han sagde ikke noget om, hvad de skulle finde ud af. Da hun kom ind i klassen, smed hun hans telefonnumm er ud. Hun tænkte, at hun gerne ville væk fra lastbilen og ikke være alen e med tiltalte længere. Hun tænkte flere gange på at sige fra, men hun var bange for, at tiltalte ville kunne finde på at dumpe hende. Hun valgte at bide i det sure æble. Foreholdt bilag 10 (E51), afhøringsrapport af 23. n ovember 2015, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at tiltalte sagde, at hun var røvfræk, og at hun sikkert var god i sengen. De blev spurgt, om de ville have at vide, om de hav de dumpet teoriprøven eller bestået foran alle eller hver for sig. Der va r flere, der bad om at få det at vide hver for sig. Hun var ikke en af dem. Tiltalte sagde, at det var nogle flotte støvler, hun havde på, og at hun så fræk ud i dem. Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han havde spurgt til, om det var støvler hun havde på, har vidnet forklaret, at hun ikke opf attede det på den måde. De blev alle spurgt, om de ville have at vide, om d e havde bestået i enrum. Hun var ligeglad. Hun overvejede at klage lige efter, men hun fik ige n den skyldfølelse, at det var hendes egen skyld. Hun slog det hen, fordi det var pinligt og flovt, og hun var sikker på, at det kun var hende, der havde oplevet det. Hun har arbejdet som stripper på et tidspunkt. Hun gjorde det ikke på tidspunktet for køreprøven. Hun mener ikke, at hun har fortalt tiltalte om, at hun har arbejdet som stripper. Foreholdt bilag 10, har vidnet forklaret, at hun ha r forklaret, at hun har været til køreprøve ved en motorcykelbetjent, men at hun ikke kunne huske, hvem det var. Hun mindes ikke at have fortalt den kørepr øvesagkyndige, at hun havde arbejdet som stripper. Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at hun fortal te, at hun havde arbejdet som stripper, har vidnet forklaret, at hun ikke mindes, at hun har fortalt ham, at hun havde arbejdet som stripper. Hun kan ikke afvise; at hun har sagt til ham at hun havde arbejdet som stripper, men hun kan ikke huske det. Der var et opslag på Facebook; hvor en kvinde skrev, om nogen havde haft ubehagelige oplevelser med en motorsagkyndig fra Randers. Hun skrev en privat besked til kvinden og bad hende oplyse navnet. Kvinden fortalte hende navnet i en privat besked. Hun skrev til kvinden; hvad hun havde oplevet 1 en privat besked. Hun fortalte nogle af de udtalelser; som tiltalte var kommet med. Hun kan ikke huske, om kvinden fortalte, hvad hendes datter havde oplevet; men det har hun nok gjort. Hun sendte en klage ind, da det gik op for hende, at det ikke kun var hende, der havde oplevet det. Hun har haft det dårligt med det efterfølgende. Hun synes, at hun havde det træls, men der var nok nogen, der havde det værre. Hun håbede, at de kunne få det stoppet, så der ikke var flere, der skulle opleve det. Den Uafhængige Politimyndighed. Det kan godt passe, at skrev til hende en måned senere. Det er rigtigt, at skrev, at tiltalte var suspenderet, og at hendes datter havde bestået køreprøven: De har snakket sammen på Facebook, hvad der er sket; og hvad de hver især har været ude for. De har aldrig mødt hinanden personligt. Lige da det kom frem; skrev de en del sammen på Facebook. Hun kan ikke huske, om hun fik mere at vide om, hvad havde forklaret. Hun har haft kontakt med efter den 25. november 2015 på Facebook. Hun har aldrig mødt 1 virkeligheden. De skrev videre på den samme tråd. Hun og datter havde oplevet. Hun var til afhøring den 23. november 2015. Hun skrev den 25. november, at det nu blev afgjort. Det kan godt være, at noget af det, de har skrevet om, ikke er kommet med. De har skrevet om det; efter at artiklerne kom ud. Vidnet har videre forklaret, at hun er medlem af Der er rigtig mange medlemmer. Hun vil mene, at der er flere tusinde medlemmer. Hun sad 0g så lidt på Facebook; 0g indlægget dukkede op på hendes startside. Der var noget;, der fangede hende, og hun læste det. Hun tror, at spurgte, om der var andre i Randers eller omegn; der havde haft en ubehagelig oplevelse med en køreprøvesagkyndig Hun sendte en privat besked til Facebook er sådan indrettet, at hvis man ikke er venner, kan beskeder ryge i spam; så folk ikke ser dem Hun havde lidt problemer med at huske, hvornår hun skulle op til køreprøven. Hun kan ikke huske; hvad hun havde til køreprøvesagkyndig til personbil og til kørekort til trailer. Hun kan ikke mindes, at hun har talt med havde skrevet; at de havde meldt det. Hun kan ikke huske; om skrev, at hendes datter var blevet afhørt. Den kvinde fra den uafhængige politiklagemyndighed, der afhørte hende, fortalte, at hun havde afhørt en anden pige, og at det var Hun og holdt hinanden opdaterede på, hvad der skete. Hun klagede til Den Uafhængige Politimyndighed via et link på nettet. Den kvinde, der afhørte hende, sagde; at de ikke havde fået klagen: Hun kunne se på nettet; at man kunne få en kvittering for, at man havde klaget. Hun tænkte ikke over; at hun ikke havde fået den. Hun tænkte ikke over, at det var mærkeligt; at hun kom i besiddelse af nogle oplysninger fra politirapporter. Hun har kun arbejdet som stripper i kort tid. Det var ikke professionelt. Hun har ikke drøftet med at hun har arbejdet som stripper. Hun kan ikke huske; at hun har mødt ham nogle steder, hvor hun har optrådt. Hun kan ikke huske, at hun fortalte ham; at hun havde arbejdet som stripper, men hun kan ikke afvise det. Hun synes ikke, at hun sendte forkerte signaler ved at have støvler på og måske have fortalt, at hun havde arbejdet som stripper. Hun ved ikke, hvad der gjorde, at hun fik den følelse; at hun selv havde lagt op til noget. Hun tror; at hun tænkte, at hun måske havde gjort noget; som hun ikke var bevidst om, og som havde sendt nogle forkerte signaler. ved, at hun skulle i retten for at afgive forklaring. Hun har talt med for 3-4 uger siden. Det hele er foregået via Facebook og Messenger. Hun kender ikke nogle af de andre, udover at hun ved, hvem datter er. Hun har snakket med nogle klassekammerater fra Teknisk Skole om det. Foreholdt bilag 10 (E52) har vidnet forklaret, at hun havde en veninde, som skulle til køreprøve; inden tiltalte blev suspenderet. Hendes veninde fortalte, at hun skulle til prøve ved en person; som hun havde fået at vide, var ubehagelig. Veninden sagde til hende; at hun havde fået at vide, at man skulle slukke sin telefon. Hun ville tage to telefoner med, og så ville hun slukke den ene, hvis hun blev bedt om det. Hendes veninde havde haft to telefoner med, og der var ingen problemer til køreprøven:. Tiltalte bad hende om at slukke sin telefon; så hun ikke blev forstyrret. Vidnet havde ikke to telefoner med til køreprøven. Der var ikke andre til stede end hende og tiltalte; da de holdt i garagen. Hun mener, at der gik en lærer fordi. Hun kan ikke huske, hvad vedkommende hed. Hun havde tiltalte til teoriprøven til hænger. Det var indenfor '2 år efter køreprøven. Hun kan ikke huske det nærmere. Hun mindes ikke; at de havde en samtale, der kunne relatere sig til støvlerne. Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han mødte hende, 0g at hun sagde: "Skal vi ud at køre nu? Jeg har støvlerne på' har vidnet forklaret, at det mindes hun ikke at have sagt. har som vidne forklaret, at det godt kan passe, at hun var til køreprøve den 12. august 2015 kl. 11.00. Hun skulle tage trailerkørekort. Det var første gang, at hun var til køreprøve. Hun kan ikke huske, hvad kørelæreren hed. De havde en køretime, lige inden hun var til køreprøve. Kørelæreren var ikke med til selve køreprøven. Hun havde ikke mødt den køreprøvesagkyndige før. Hun havde talt med sin kørelærer om det. Hun fik at vide, at var en meget snakkesalig fyr; og at hun bare skulle nikke og sige ja. Hun kan ikke huske; om kørelæreren sagde noget om, hvad kunne finde på at snakke om. Det kan godt være, at han har nævnt det, men hun er ikke sikker. Hun var nervøs, da hun skulle til køreprøve. Foreholdt bilag 39, afhøringsrapport af 4. februar 2016, (E250), har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at kørelæreren sagde, at den køreprøvesagkyndige kunne være rigtig vulgær. Hun anså det ikke for det store problem. Hun tænkte lidt: "Hvor slemt kunne det være?" Hun var nervøs for selve køreprøven; men ikke for, hvad den køreprøvesagkyndige kunne finde på at spørge hende om. Prøven startede med, at hun skulle fortælle om de obligatoriske ting på traileren, hvorefter de kørte. Tiltalte sagde, at han godt kunne lide at dreje til den ene side, for så kunne han sidde 0g kigge på den person, der kørte bilen. Hun tænkte, at det var lidt en sjov kommentar, men lagde ikke mere i det. De snakkede om, hvilken type bilister; han bedst kunne lide at køre med nogle, der passede på krystallet i campingvognen eller nogle, der passede på hesten i traileren. De snakkede lidt om deres privatliv . Tiltalte spurgte ind til, om hun havde kæreste på, og om hun havde børn: Han fortalte, at han havde et par drenge og var blevet skilt. Han fortalte om en episode i København; hvor han havde været på arbejde. Han havde været motorcykelbetjent og skulle stoppe en kvindelig motorcyklist. Da han stoppede hende, kunne han se, at hendes dæk måske ikke var helt, som de skulle være. Han tilbød hende nogle dæk; som han havde derhjemme. Hun kan ikke huske, om kvinden fik dækkene eller skulle købe dem. Det udviklede sig til et forhold. De talte om, at tiltalte havde været ude for nogle lidt uheldige forhold, som havde såret ham rigtig meget. Tiltalte fortalte;, at han godt kunne lide piger, der havde lædertøj på, 0g at det var lidt som at skulle åbne en gave. Hun kan ikke huske, om han forklarede noget nærmere om det. Foreholdt bilag 39, afhøringsrapport af 4. februar 2016, (E251), afsnit 4, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun forklarede, at tiltalte havde sagt, at han var blevet skilt, fordi hans kone havde været utro, 0g at han ikke ønskede noget fast, men alene løse forhold. Det er rigtigt, at hun spurgte ind til at tage motorcykelkørekort. Det er også rigtigt, at hun har forklaret; at tiltalte sagde, at piger så godt ud i lædertøj, og at han godt kunne lide, når der var noget til fantasien; så han kunne afklæde dem i fantasien. Tiltalte side 20 sagde, at han så frem til at få hende til motorcyke lkørekort, hvis hun valgte det. Hun kan ikke huske, om han sagde noget om hend e. Foreholdt bilag 39, afhøringsrapport af 4. februar 2016 , (E252), 3. sidste afsnit, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at tiltalte sagde, at han også ville se hende i lædertøj, hvis hun tog motorcykelkørekor t, og at han ville sidde bagpå. Hun tænkte, at det var obligatorisk at være iført lædertøj, hvis man tog motorkøretøj af hensyn til sikkerheden, som var første prioritet for hende. Hun har hørt flere fyre kommentere, at kvin der var lækre i lædertøj. Hun synes ikke, at det var upassende. Der var nogle af de ting, tiltalte sagde, som var lidt grænseoverskridende. Overordnet set sy nes hun ikke, at det var et problem. Det beroligede hende, at tiltalte til h ende, så hun ikke var så nervøs. Hun syntes, at hun havde fået noget personl igt at vide, da tiltalte fortalte, at han havde scoret en tøs. Hun tænkte, a t det var meget personligt. Hun tænkte, at tiltalte på et eller andet plan skul le have meget tillid til hende for at fortælle hende det. Hun kunne godt høre i undertonerne, at hvis man hav de været en lille pige på 18 år, som ikke var helt moden og klar til livet , så kunne det tolkes forkert. Hun var selv fuldvoksen, havde to børn og en dejlig kæreste, så det krænkede ikke hende. Det ville godt have kunnet kræ nke en lille pige. Tiltalte spurgte hende ikke på noget tidspunkt, om hun havde lyst til at høre de ting. Hun sagde heller ikke noget til ham om, at hun ikke ville høre på det. Foreholdt bilag 39-1, rapport af 22. marts 2016, (E 252), afsnit 2, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at tiltalte spurgte h ende, om det blev for meget med den snak, og at hun svarede, at hun havde nogle brede skuldre og kunne tage det. Noget af det kunne godt være sjofelt. Hun har ikke brugt ordet sexistisk. Hendes indtryk af den køreprøvesagkyndig e var, at han var en ældre herre, som var langt fra, at man ville kunne sige, at der kunne være noget. Hun synes, at han var sympatisk at snakke me d, og hun syntes, at han var en rar mand. Hun havde på et eller andet plan p roblemer med at snakke om tingene, fordi nogle af dem var lidt grænseovers kridende. Hun har ikke haft problemer med det efterfølgende. Alle kørelærere og køreprøvesagkyndige har øgenavne . Tiltalte havde flere betegnelser på sig. Hun kan ikke huske dem, men det var primært noget, der omhandlende den seksuelle del. Hun havde en forventning om, at hun bare skulle afh øres i forhold til, hvad der var sket under køreprøven. Da hun blev kontakte t for at underskrive rapporten, havde hun nogle betænkeligheder. Hun for tryder, at hun har sagt ja til at vidne. Hun mener ikke, at det er så krænk ende, hvad de har snakket om. Tiltalte er gjort til et monster i medierne og efter det, hun i øvrigt har hørt i offentligheden. Hun synes mere, at det er en flok teenage curlingpiger, der vil have opmærksomhed. Hun har ikke mødt den køreprøvesagkyndige, før hun skulle i retten i dag, hvor hun mødte ham udenfor retssalen. Hun sagde held og lykke til ham, fordi hun håber på, at han bliver frikendt. Hun føler, at det er nogle anklager, der ikke er berettigede. Det kan godt være, at der har været nogle udtalelser, der ikke var passende til små 18-årige piger, men det er måske mere et forældreansvar at opdrage pigerne til at kunne stå imod. Foreholdt bilag 39-1, rapport af 22. marts 2016, (E252), har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun har forklaret; at tiltalte havde været meget åben overfor hende, og at hun følte, at hun brød hans tillid til hende. Hun følte, at tiltalte betroede hende noget, som hun ikke var berettiget at skulle fortælle videre. Det var en tillid, han havde til hende. Man sidder 0g snakker om alt muligt til en køreprøve. Hun havde nok personligt valgt at fortælle det til en person; som hun var tættere med. Vidnet har videre forklaret, at hun opfattede tiltalte som sympatisk. Hun følte sig tryg ved at være i selskab med ham. Hun synes, at han var en rar person. Hun havde aldrig opfattelsen af, at han ville støde eller krænke andre. Hun følte sig ikke krænket. Hun kender ikke Hun kender den af omtale, men hun har valgt ikke at være på den, fordi hun ikke bryder sig om al den sniksnak. Hun ved ikke; hvor mange der er i gruppen. er veninde med hendes lillesøster. Hun har ikke talt med om sagen. Hun har hørt nogle ting om sagen gennem sin lillesøster. Hun har ikke meget til overs for der godt kan lide at skeje ud og være lidt dullet. Sagen fylder meget 1 Randers . Der er to lejre. Den ene snakker med på pigerne og den anden lejr tager afstand fra det og synes, at det er absurd at ende her. Hun tror ikke, at man kan finde en køreprøvesagkyndig, der ikke har en vulgær kommentar ind over sin køreprøve. Hun har talt med en enkelt person om det, og ellers har hun hørt noget om det rundt omkring. Det var en kørelærer; som hun talte med. Han hedder han ellers hedder. Kørelærerne er imod sagen og synes ikke; at den skulle have været kørt. Hun har ikke ønsket at anmelde sagen. Hun har ikke selv rettet henvendelse til DUP for at anmelde sagen. Hun rettede selv henvendelse til tiltalte udenfor retten. Tiltalte kunne ikke kende hende har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at hun var til køreprøve den 7. september 2015 kl. 08.00. Hendes kørelærer var var med i starten, idet de stod ved bilen sammen, inden kom over til dem. Hun havde hørt om den køreprøvesagkyndige før, men ikke set ham. Hun havde hørt; at han var meget dameglad, og hvis bare man var en pige; så skulle man nok bestå. Hun havde hørt det fra piger i byen, søskende 0g kusiner. Hun var i starten glad, da hun så, at det var der kom; for hun tænkte, at så ville hun bestå. Vidne gik indenfor, 0g begyndte at stille hende nogle indledende spørgsmål om bilen. Hun gik i stå på et spørgsmål om blinklyset; fordi hun tænkte, at det var den dameglade; og hun håbede, at hun så perfekt ud. De satte sig ind i bilen; 0g hun tog sin jakke af. sagde, at hun skulle huske at orientere sig mest til venstre, for så kunne han kigge over på hende. De kørte videre, og hun kan huske; at tiltalte på et tidspunkt sagde, at hendes patter sgu sad helt rigtigt. Han fandt hendes kørekortbillede frem; mens de kørte. Han spurgte, om hun havde skiftet hårfarve. Hun svarede ja. Han spurgte hvorfor, for hun så meget frækkere ud med lyst hår. Han sagde også til hende, at hun så fræk ud med briller, og at det var en skam; at hun ikke havde briller på billedet til kørekortet. Tiltalte fortalte også en historie om en stripper, som han havde haft til køreprøve 0g som var rigtig fræk. Tiltalte sagde at han godt kunne lide at kigge på pigerne. Tiltalte fortalte om sangerinden Anastacia; som han godt kunne lide. Tiltalte sagde, at hun lignede Anastacia. Tiltalte fortalte om en sygeplejerske; som han skulle aflevere noget til. Han havde glædet sig fordi der var en masse flotte sygeplejersker, og han kunne komme op at kigge på røve. Da tiltalte fortalte om stripperen 0g om sygeplejersken; følte hun sig utryg 0g blev bange for, hvad han kunne finde på. Kommentaren om at hendes patter sad helt rigtigt kom; da hun tog jakken af. Hun blev rigtig genert 0g bange. Hun blev bange for, om han kunne finde på at få hende til at køre et sted hen 0g tage tøjet af. Hun var en meget genert pige på det tidspunkt. Hun sagde ikke noget til gengæld. Hun overvejede at sige, om de ikke kunne snakke om noget andet, og at hun ikke ville have kommentarer på hendes krop. Hun var bange for, hvordan tiltalte kunne finde på at reagere, hvis hun sagde fra. Hun var bange for, at han ville røre ved hende, og at hun ikke kunne komme væk, eller at han ville komme med flere udtalelser. Hun ville gerne have køreprøven overstået. Hun tænkte, at hun nok ville dumpe køreprøven; for hun kunne ikke koncentrere sig om at køre. Hun tænkte bare på at komme væk. Tiltalte kom med en kommentar om hendes bukser og spurgte hvorfor de skulle sidde så løst. Da hun var dumpet, sagde tiltalte, at han godt ville give hende en ny prøve, fordi det var hende, og hun så så godt ud, men så skulle hun også love at tage strammere bukser på. Hun sad i sine egne tanker 0g skulle køre udenom en kassevogn; og der kom en højre vigepligt; Hun fik ikke orienteret sig ordentligt. Så vidt hun husker sagde hun; at hun syntes; at de skulle køre tilbage til Køreteknisk Anlæg, da hun var dumpet. Tiltalte sagde, at han gerne ville kigge lidt mere på hende; så han syntes, at de skulle køre videre. Hun var utryg og følte sig chikaneret. Tiltalte sagde; at hun kørte godt; og det var helt sikkert for at få hende til at slappe af. De andre ting, han sagde, kunne hun ikke bruge til at slappe af. De kørte stille og roligt videre. Hun kan ikke huske; om der kom nogle udtalelser fra tiltalte. Hun lukkede fuldstændig ned og svarede ham ikke. De kørte tilbage til Køreteknisk Anlæg efter 10-15 minutter. Da de kom tilbage, sad de og snakkede i bilen. Tiltalte sagde, at han gerne ville give hende en ny prøve, fordi det var hende. Hendes kørelærer kom ud, og de snakkede om, at hun var dumpet. Hun var ked af det og forsøgte at holde tårerne tilbage. Hun sagde til "Jeg skal bare have strammere bukser på næste gang. Vi ses' hvorefter hun gik hjem. Da hun kom hjem brød hun fuldstændig sammen 0g var ked af det. Hun forklarede sine forældre; hvad der var sket. Så vidt hun husker, ringede hendes far til Vidne 8 og forklarede, hvad der var sket. havde mulighed for at melde det, hvilket de gjorde. Så vidt hun husker, skrev hendes far en mail til Politiklagemyndigheden. Han læste mailen op flere gange og spurgte hende, om det var rigtigt. Hun læste den igennem flere gange og rettede den til. Så vidt hun husker var det samme dag eller dagen efter køreprøven. Foreholdt bilag 1, (E8), har vidnet forklaret, at hun kan genkende blanketten:. Hendes far skrev anmeldelsen ned, men det var hende, der rettede den til og forklarede, hvad der sket. Det er hende, der har skrevet under. Foreholdt fuldmagt; (E12), har vidnet forklaret; at hun ikke kunne overskue det psykisk. Hun var meget chikaneret. Hendes far sagde, at han nok skulle tage sig af det. Hendes forældre sagde til hende, at hun nok skulle bestå, og at der kom en ny køreprøve. Hun var lidt ærgerlig over at være dumpet. Hun synes ikke, at det at hun var dumpet, havde noget med klagen at gøre. Hun var ikke nede over, at hun var dumpet. Det er sandt, hvad hun har forklaret. Hendes far overtog klagebehandlingen. Hendes mor lavede et opslag på hvor hun spurgte, om der var andre, der havde oplevet noget lignende. Hun er selv på Facebook. Hun kan ikke huske, om hun var medlem af på det tidspunkt. Hun havde det dårligt, da Politiklagemyndigheden oplyste, at sagen havde ændret karakter. De havde aftalt; at hun skulle afhøres hjemme ved sine forældre. Hun kørte sin vej, fordi hun ikke kunne overskue at skulle gennem sagen en gang til. Foreholdt bilag 12-2, (E87), har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun fik et angstanfald og ikke ønskede at blive afhørt. Hun blev bange for, at det skulle være så kæmpe en sag, som det er nu. Det var ikke det, hun havde ønsket. Det spillede også ind på, at hun ikke ville afhøres, at sagen nu kunne have nogle andre konsekvenser. Hun har ikke været i kontakt med nogle af de andre piger på Facebook. Hun har læst; hvad der er blevet skrevet om sagen. Så vidt hun husker. skete der ikke noget særligt under køreprøven; udover de ting, som sigtede sagde. Hun skulle aflevere sit pas: Hun fik ikke sit pas tilbage. Hun blev kontaktet af en veninde ved navn Person 5 Person 5 fortalte hende, at hun havde været til køreprøve senere på dagen; og at havde taget hendes pas og kastet det om bagi bilen. Hun tror, at hun 0g Person 5] skrev sammen over Facebook; 0g at de skrev om vist også dumpet til køreprøven. Hun tror, at hun kort skrev, hvad der var sket ved hendes køreprøve. Hun tror ikke; at hun sagde; at hun havde klaget. Foreholdt bilag 12-1, ekstrakt side 84, har vidnet forklaret, at hun skrev OMG til Person da hun skrev, at havde kastet hendes pas. OMG betyder Oh My God. Hun tror, at de skrev om, hvor frustreret hun var. Hun har ikke været i kontakt med nogle af de andre piger. Hun har ikke talt med nogle, der har anmeldt forholdet. Hun har talt med nogle, der ikke har anmeldt det. De har sagt, at tiltalte var meget dameglad, og at de havde oplevet, at han sagde nogle ting. En af dem er men hun har ikke villet anmelde noget. Vidnet har videre forklaret; at hun næsten lige var blevet 18 år, da hun tog kørekort. Hun havde ikke haft tiltalte til teoriundervisning. Hun havde aldrig set ham før køreprøven. Hendes baggrund for at vide noget om ham var, hvad hun havde hørt rundt omkring. Det er rigtigt, at hun tænkte, at det var fint; at det var der var køreprøvesagkyndig, og at hun nok ville bestå. Hun tænkte ikke noget særligt om, at hun dumpede. Hun havde ikke brug for et kørekort på det tidspunkt. Det overraskede hende ikke, at hun dumpede. Så vidt hun husker, kontaktede hun sin mor, da hun gik ved busterminalen. Hendes mor blev ked af, at hun havde været udsat for de udtalelser. Hun var selvfølgelig frustreret over, at hun var dumpet, men ikke ked af det. Hun fortalte sin mor, at hun var dumpet; fordi hun havde overset en højre vigepligt. Da hun fortalte, at hun var dumpet, fortalte hun sin mor, hvordan det var foregået. Hendes mor blev ked af det og irriteret. Hendes mor blev ked af, at en sagkyndig havde talt sådan til hende. Da hendes far kom hjem; talte de med ham. De blev enige om, at det skulle meldes . Hun er usikker på, om hun var i huset, da Viclne 8 kom; eller om hun var gået. Hun kan ikke huske, om hun selv mødte ham. Hendes forældre fortalte, at Virlne havde været der. Hun tror, at hendes far fandt ud af på internettet, hvordan man klagede. Hun var helt med på, at der skulle indgives en klage. Hun udfyldte ikke selv klagen; fordi hun var rigtig ked af det. Fra september 2015 til maj 2016 var hun ikke i kontakt med nogen fra politiklagemyndigheden. Hun troede, at sagen var sluttet. Hun tror heller ikke; at hendes far fik noget at vide. Hun så på et tidspunkt en udskrift af en forklaring, som har afgivet. Hun tænkte; at det var løgn; hvad havde forklaret. Hun har læst forklaringen igennem. Hendes far fortalte hende, at han ville svare på afhøringsrapporten; og han viste hende, hvad han svarede. Hun kan huske, at hendes far skrev, at det var løgn. Foreholdt bilag 9, (E47), har vidnet forklaret, at hun ikke har gennemgået de efterfølgende rapporter. I starten ville hun gerne anmelde sagen. Jo længere hen det kom; var det ikke hendes ønske at starte så stor en sag op. Hun kan ikke overskue det, 0g sagen fylder meget 1 hendes hoved. Så vidt hun husker, sagde hendes far, at hvis hun fik pengene fra køreprøven igen; kunne hun trække sagen tilbage. Hun tænkte; at hun kunne slippe for at snakke om det igen: Hun ved ikke; om pengene skulle være en slags kompensation. Hendes far nævnte kort, at han var blevet afhørt. Så vidt hun husker var det den dag; hvor hun skulle have været afhørt og var kørt. Hendes far har ikke fortalt, at han var blevet afhørt tidligere af DUP: Hun tror, at han undlod at sige det, for at skåne hende. Foreholdt bilag 12, afhøringsrapport af 10, (E78) har vidnet forklaret, at hendes far ikke har nævnt, at han var blevet afhørt. Det kan godt være, at de har talt om sagen inden. Så vidt hun husker, fortalte hendes far ikke, at han var blevet afhørt af DUP. Hun ville ikke lade sig afhøre; fordi hun var dybt knækket psykisk. Hun kunne ikke overskue det i sit hoved. Hendes angst relaterer sig udelukkende til hændelsen ved køreprøven. Foreholdt bilag 12-2 (E88) har vidnet forklaret, at hun havde en depression på forhånd, men hendes angst er kommet efter episoden: Hun begyndte at anvende Facebook; da hun var 12-13 år. Hun kender og hun har været inde at kigge på den. Hun har ikke fundet venner 0g andre oplysninger via gruppen. Hendes mor har skrevet et opslag på gruppen. Hendes mor drøftede ikke med hende, at hun ville lave et opslag på Facebook. Hvis hun havde haft valget i dag ville hun ikke have ladet hendes mor lave opslaget. Hun følte sig udstillet. Hun var ikke særlig tæt på sin mor, inden hun flyttede hjemmefra. Hun tror ikke, at hun så opslaget til at begynde med. Hun har set det efterfølgende; men hun har ikke læst det. Hun husker ikke overskriften. Så vidt hun ved, kender hun ikke nogle af de personer, der kommenterede hendes mor opslag. Hun tror ikke, at hun har talt med andre end Person 5 0g om sagen. Hendes bedste veninde har nævnt; at der var nogen, der havde kommenteret opslaget. storesøster. Hendes mor har fortalt; at hun havde fået kontakt med en kørelærer, der hed Hendes mor har ikke fortalt, at hun havde kontakt med Hendes mor fortalte, at hun havde haft kontakt med en pige ved navn som havde været udsat for nogenlunde det samme som vidnet havde. Hun har ikke tænkt yderligere over det, fordi hun ikke havde lyst til at vide, at andre havde oplevet det samme som hende. Hun føler ikke, at hendes forældre har "dyrket" episoden. Hun tror ikke; at hendes mor har ringet til har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at hun var til køreprøve den 22 august 2013 kl. 14.45 hos køreprøvesagkyndig Det var hendes tredje køreprøve. Hun kan ikke huske, hvad kørelæreren hed til efternavn, men han hed huske, hvad de køreprøvesagkyndige til de tidligere køreprøver hed. var med til alle køreprøverne. Han stod ved Køreteknisk Anlæg. Hun havde ikke mødt før hun skulle til prøve; og hun havde ikke hørt noget om ham. De startede med at skulle køre en lille tur. Han fortalte hende, hvor hun skulle køre hen. Da de nåede omkring Dronningborg 0g ved sygehuset; begyndte han at snakke om en russisk kvinde som han havde taget kontakt til. Hun tænkte ikke yderligere over det som sådan; men syntes, at det var lidt underligt, og at han talte til hende, som om han kendte hende. Han bad hende om at smile lidt mere, for det gjorde hun ikke, da hun var meget koncentreret. Hun tænkte, at det nok var af venlighed. Han sagde, at hun havde et sødt smil. Han spurgte, om hun tit tog i byen. Hun fik nævnt; at hun havde en kæreste, 0g tiltalte stoppede med at snakke om de ting Da de var helt henne ved Køreteknisk Anlæg sagde tiltalte; at hun havde nogle pæne knæ i nylonstrømperne. Hun havde på det tidspunkt ikke fået at vide, om hun havde bestået eller ej. Hun blev lidt chokeret over, at tiltalte sagde det med hendes knæ. Hun undrede sig over det, da hun ikke kendte ham. Hun tænkte, at prøven var slut, 0g at de skulle ud af bilen. Foreholdt bilag 20, afhøringsrapport af 11. december 2015, (E150) 2. sidste afsnit; har vidnet forklaret; at det er rigtigt, at hun har forklaret, at tiltalte sagde, at hun så sød 0g dejlig ud, når hun smilede, og at hun skulle smile noget mere. Hun tænkte ikke yderligere over det, for hun koncentrerede sig om at køre. Det fik hende ikke til at føle sig godt tilpas, men hun vidste ikke, hvad hun skulle stille op med det. Hun ved ikke, hvorfor han sagde det. Det var ikke hendes indtryk; at han sagde det for at få bende til at slappe af. Hun var knapt så nervøs; før tiltalte kom med kommentarerne . Hun havde aldrig mødt ham tidligere; og hun blev noget chokeret. Hun syntes, at det var irrelevant, fordi det skulle handle om køreprøven og ikke om hende. Hun bestod køreprøven. Tiltalte sagde, at der var nogle små fejl, og at hun blandt andet holdt for tæt på de andre biler, når de holdt for rødt. Hun syntes, at det var underligt; at hun havde bestået. Hun havde lidt på fornemmelsen; at hun bestod, fordi tiltalte syntes; at hun så lidt sød ud. Hun overvejede ikke at sige til tiltalte, at hun ikke ville snakke om de ting; Hun ville bare gerne have køreprøven overstået. Hun ville gerne bestå, når det var tredje gang. Hun overvejede ikke at klage over det. Hun fortalte sine forældre, at tiltalte havde kommenteret på hendes knæ. Hun syntes ikke, at det var i orden. Hun ved ikke; hvorfor hun ikke gjorde noget ved det. Hun blev kontaktet af en efterforsker fra politiklagemyndigheden. Hun har snakket med som er en af hendes veninder. Hun tror, at det var et års tid siden, at hun talte med om det. Det var tilfældigt, at de snakkede om det. fortalte om sine oplevelser, blandt andet det med, at tiltalte havde forklaret om en russisk kvinde. Det gik op for dem, at det nok var den samme mand. Hun har kun talt med sine forældre og sin kæreste om det udover interview 1 TV2 Østjylland. Hun har ikke set noget på Facebook. Hun er på Facebook, og hun er med i Hun har ikke set et opslag om sagen på Facebook . Hun ved ikke, hvordan er kommet ind i sagen. Foreholdt, at en mor på Facebook har efterlyst, om der var andre, der havde oplevet det samme som hendes datter, har vidnet forklaret; at hun ikke har hørt om det før i dag Vidnet har videre forklaret, at hun havde sin mobiltelefon med til køreprøven. Telefonen lå i hendes lomme og var på lydløs. De havde ingen samtale om mobiltelefonen. Hun tror;, at det var i sidste måned, at blev interviewet af TV2 Østjylland. havde delt interviewet på Facebook, 0g vidnet så det der. Hun er medlem af Hun har været medlem i V2 års tid. Hun har ikke læst noget om sagen i gruppen Hun har ikke set, at indslaget fra TV2 Østjylland blev delt i gruppen. Hun tror, at der er flere tusinde mellemmer af Hun kender ikke en person ved navn Hun har mødt en person ved navn Person 2 men hun har ikke drøftet sagen med hende. Foreholdt bilag 20 (E151), har vidnet forklaret; at hun forklarede, at hun har talt med om sagen; og at hun ikke havde drøftet den med Person 2 har som vidne forklaret, at det er rigtigt; at hun var til køreprøve den 19. september 2013 hos køreprøvesagkyndig Hun tog kørekort i ved en, der hedder Person 10 Det var hendes første køreprøve. Hun og Person 10 kørte op til Køreteknisk Anlæg sammen. Hun kørte prøven 1 Person 10s bil. Hun havde ikke mødt tidligere, og hun havde heller ikke hørt om ham: Efter køreprøven spurgte Person 10 hende, om det var gået godt. Person 10 fortalte; at godt kunne være lidt befamlende overfor piger og sige nogle ting Hun satte sig ind i bilen; og hun 0g tiltalte kørte. På et tidspunkt syntes hun; at der blev lidt seksuel snak. Tiltalte sagde at han havde en kone fra Thailand, og at han var glad for, at hun var fra Thailand, for så kunne han få, hvad han ville ved siden af. Tiltalte sagde, at han havde fortrudt, at han ikke tog imod tilbuddene fra andre piger, der var til køreprøve. På et tidspunkt talte de om, at hun red. Tiltalte sagde; at hvis hun havde sagt det på forhånd, havde hun bestået uden at køre. Hun tænkte, at prøven godt snart måtte være færdig. Hun synes, at det var lidt grænseoverskridende at sidde med en, der godt kunne lide at kigge på hende og som måske ville have sex. Hun var ikke tilpas med det. Hun sagde ikke på noget tidspunkt, at hun ikke ville høre på de ting; Hun tænkte, at det var lidt grænseoverskridende at sige til en, som man sad og tog køreprøve ved. Hun tænkte, at hun måske ikke ville bestå. Hun åbnede det ene øre og lod det komme ud af det andet. Efter køreprøven sad hun og tiltalte og snakkede i 20 minutter i bilen; inden hun fik at vide, at hun havde bestået. Person 10 kom over til dem, og Person 19 sagde, at det var godt, at hun bestod. Hun tænkte selv lidt det samme. Hun havde bestået, 0g så var det videre i livet. Hun så en tråd på i en Facebook gruppe. En mor skrev, at en datter ikke havde bestået; 0g at hun var nervøs for at skulle op igen, da hun havde været udsat for seksuelle krænkelser. Moderen spurgte, om andre havde været udsat for det samme, og hun svarede moderen. Foreholdt bilag 5, (El6), har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun har skrevet det anførte. Hun kan ikke huske, om tiltalte sagde; at han havde købt sin kone fra Thailand, og at han straffede hende med hård sex. Hun kan i dag huske, at tiltalte fortalte om, at han havde en kone fra Thailand. Hun har hørt om andre, der har været ude for det samme. Hun har ikke taget kontakt til andre end moderen. Hun kan ikke huske, at hun skrev, at tiltalte var forfærdelig. Hun kan nikke huske, om hun skrev, om moderen ville være med til at klage, så han kunne blive fyret. Hun har ikke klaget. Hun blev kontaktet af en fra politiklagemyndigheden; der havde set hendes navn i tråden: Moderen skrev, at hun var i gang med at klage; og hun tænkte; at det var fint; da det var hendes datter, der havde været udsat for det. Hun ville gerne sikre, at det ikke skete for andre. Vidnet har videre forklaret, at det var første gang, at hun mødte den motorsagkyndige. Hun tror ikke; at hun gav udtryk for noget som helst under samtalerne. Hun forsøgte at føre den over på noget andet, og sagde; at hun red. Hun har nok siddet 0g smilet, og hun har måske grinet af tiltaltes kommentarer . Foreholdt bilag 16, (E129), har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun har forklaret, at hun mest sagde ja ja og nej nej og smågrinede. Hun opfatter det med hesten som noget seksuelt. I forbindelse med alle de andre ting, som tiltale havde sagt, opfattede hun det som seksuelt; da han sagde; at så kunne hun have bestået på en anden måde. Tiltalte fortalte hende, at han havde redet i mange år. Foreholdt bilag 16, (E130), 1. afsnit, har vidnet forklaret, at tiltalte sagde til hende, at hestepiger havde mere overblik end andre piger. Hun vil ikke sige, at der var noget seksuelt 1 det. Hun tror ikke, at tiltalte nødvendigvis opfattede det som en seksuel kommentar. Hun opfattede ikke samtalen i bilen som en seksuel krænkelse af hende, men lidt overflødigt generelt. Foreholdt bilag 16, (E130), 2. nederste afsnit, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun forklarede, at hun ikke følte, at sex var tabubelagt, 0g at hun ikke følte sig krænket. Hun har været medlem af i et par år. Der er flere tusinde medlemmer. Navnene siger hende ikke noget. Hun har kun haft kontakt med via Facebook. Hun blev ikke opmærksom på, at sagen kunne være interessant for medierne. Foreholdt bilag 5, (E24), har vidnet forklaret, at hun ikke kender Person 127P12 Hun har nok læst kommentaren om Operation X, men det har ikke sat sig fast. Hun har ikke talt med medierne. Hun tror, at Amtsavisen kontaktede hende og bad hende bekræfte nogle af de ting; hun havde skrevet, hvilket hun gjorde. De fandt frem til hende via Facebook. Hun kan ikke huske, om det var Amtsavisen eller en anden avis. Det var hendes indtryk; at avisen havde talt med andre. Avisen ville gerne vide, om det var sandt, det hun havde forklaret. De havde lagt en artikel ud på deres netavis, og de ville gerne have bekræftet, at det var rigtigt, hvad de havde skrevet. Hun syntes, at det var lidt underligt, fordi hun ikke havde hørt fra politiklagemyndigheden. har som vidne forklaret; at det er rigtigt, at hun var til køreprøve den 12 februar 2015. Hun kan ikke huske tidspunktet. Hendes kørelærer var Person 1IPBI_ Det var hendes tredje køreprøve. Det er rigtigt; at hun også var til køreprøve den 13. februar 2015, og det var hendes fjerde køreprøve. Hun havde den samme køreprøvesagkyndige den 12 0g 13 februar 2015. havde ikke sagt noget til hende inden køreprøven om den køreprøvesagkyndige. Hendes storebror havde haft den køreprøvesagkyndige, og hendes bror var også dumpet første gang. Hun havde hørt, at der var en køreprøvesagkyndig der var glad for at have piger oppe til prøve, men hun vidste ikke; hvem det var. Hendes kørelærer var med i bilen, hvor han sad bagi. Hun kørte for tæt på kantstenen 0g dumpede. Køreprøven forløb fint. Hun 0g den køreprøvesagkyndige havde en almindelig samtale blandt andet om, at hun gik på efterskole. Hun kan ikke huske, om den køreprøvesagkyndige fortalte noget om sig selv. Hun synes ikke; at der var noget mærkeligt ved prøven:. Hun var oppe igen allerede dagen efter. Hendes kørelærer var ikke med. Hun ved ikke, hvorfor han ikke var med. Hun tror, at det var, fordi det ikke betød noget for hende, om han var med. Hun bestod køreprøven den 13_ februar 2015. Der blev nævnt, at hun havde et pænt smil, og at hun var modig fordi hun turde havde kort hår. Hun blev bedt om at sænke farten; hvis hun kørte forbi en kvinde. Foreholdt bilag 23, afhøringsrapport af 15. december 2015, (El66), har vidnet forklaret; at hun har forklaret, at da hun var inde for at gennemlæse rapporten sagde hun; at hun ikke kunne huske; om tiltalte sagde noget om, at hun havde pæne øjne, og hun fik at vide; at det ville blive slettet. Tiltalte snakkede også om en ungdomskæreste, men hun kan ikke huske, hvad han sagde om hende. Hun tænkte ikke særligt meget om tiltaltes snak under prøven. Hun ville virkelig gerne bestå, for hun var træt af at dumpe. Hun kan ikke huske; om hun syntes; at det var en almindelig snak, de havde. Foreholdt bilag 23, afhøringsrapport af 15. december 2015, (El66, 3. afsnit), har vidnet forklaret, at samtalen var seksuelt betonet, og at hun undrede sig over nogle af de ting, tiltalte havde sagt. Hun kan ikke huske, hvad tiltalte sagde, der var seksuelt betonet. Hun tror ikke; at hun tænkte særligt meget over; hvad tiltalte sagde. Da hun var færdig med køreprøven; var hun bare glad for at have bestået. Hun kom ind i sagen; fordi hun blev kontaktet af der var efterforsker. Der var en person; der havde nævnt hende. Hun har talt med om det, fordi de havde den samme køreprøvesagkyndige. var først oppe om sommeren; så det var først på det tidspunkt, at de talte om det. Hun tror;, at det var i forbindelse med, at der var så mange af dem; der var til køreprøve i den periode, at de kom ind på det. Det var et samtaleemne i gymnasiet; at man havde været til køreprøve, og hvem man havde haft som køreprøvesagkyndig. Hun har talt med andre, som havde haft den samme køreprøvesagkyndige. Hun har læst de artikler, der er blevet skrevet efterfølgende på BT 0g Amtsavisen. Hun er på Facebook. Hun tror; at hun har læst artiklerne der. Hun har ikke set noget opslag om det på Facebook. Hun har i sin klasse hørt om en pige; hvis mor har lagt noget op på Facebook, men hun har ikke læst det. Hun kan ikke huske, præcist hvad tiltalte sagde. Hun var koncentreret om sin prøve. Hun syntes, at det var en mærkelig udtalelse; at tiltalte sagde, at hun skulle sænke farten, hvis der kom en kvinde forbi. Vidnet har videre forklaret, at der ikke var nogen snak om mobiltelefoner under den sidste køreprøve. Der var ikke snak om, at hun skulle slukke sin mobiltelefon. Køreprøven tog '2 time. Bagefter fik hun at vide, at hun havde bestået. Hun nævnte ikke for sin kørelærer eller andre, at hun havde været udsat for noget ubehageligt. Som hun husker det, var det ikke hende, er ringede til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Hun kan huske, at skabte kontakten til DUP , men hun kan ikke huske, om hun ringede til DUP eller om de ringede til hende. fortalte ikke noget om, at hun var blevet afhørt af DUP. Det kan godt passe; at hun ringede til DUP dagen efter, at var blevet afhørt. Hun følte sig ikke personligt krænket under kørslen: Hun kender ikke men hun har hørt navnet i en eller anden sammenhæng måske fra sine klassekammerater. Hun har ikke læst om på Facebook. Foreholdt bilag 23, (El67), de to sidste linjer, har vidnet forklaret, at hun ikke kan genkende navn. Hun gennemlæste sin forklaring. Hun kan ikke huske datoen var ude ved hende 1 et frikvarter. var i Randers en dag; og hun ringede op 0g spurgte, om hun måtte komme forbi, så vidnet kunne underskrive rapporten. Hun er ikke blevet kontaktet af pressen. har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at hun den 30. juni 2015 kl. 11.00 var til køreprøve. Hendes kørelærer hed Person 15 (P15) Det var hendes første køreprøve. Hun 0g havde en køretime lige inden prøven: Hun tror ikke, at hun havde mødt den køreprøvesagkyndige før prøven. Hun havde hørt, at han havde en tendens til at dumpe drenge og lade piger bestå, fordi de var piger. Det var noget; folk snakkede om, at de havde hørt. Hun havde hørt navnet Hun havde også hørt ham benævnt som Dame Hun tænkte ikke rigtig noget om det. Hun var meget nervøs for køreprøven; men det gik. Hun kan huske, at de snakkede om dækkene udenfor bilen. De satte sig indi bilen. Den køreprøvesagkyndige sagde; at hun havde korte ben, men sagde bagefter; at hun sikkert havde lange flotte ben. De kørte videre. Han fortalte hende, at han godt kunne lide at dreje til venstre; når han kørte med piger; for når de kiggede i bakspejlet kunne han kigge på dem, uden at de så det. Hun syntes, at det var noget mærkeligt noget, men hun lukkede det ude. Tiltalte sagde i sjov, at hun gerne måtte ringe om 30 år, hvis hun ikke havde en kæreste. Tiltalte fortalte om en kvinde til en køreprøve, som ikke kunne åbne døren i sin side 0g spurgte, om hun måtte kravle over ham Tiltalte sagde; "Kan du lige se hende vride sig på mit skød?" Hun tænkte; at det var underligt, men hun var forberedt på det, fordi hun havde hørt rygterne. Hun syntes ikke, at det var passende. Hun havde ikke lyst til at høre på tingene. Hun sagde ikke noget om, at hun ikke havde lyst til at høre på det. Hun ville bare igennem køreprøven. Hun var påvirket af nervøsitet; 0g det blev værre af, at tiltalte sagde de ting; Hun overvejede ikke; om der kunne ske noget ved at sige til tiltalte, at hun ikke ville høre på de ting; Tiltalte kaldte den kvinde, der ville kravle henover ham, for en bimbo. Hun ved ikke, hvorfor tiltalte snakkede om de ting; Hun kan godt have sagt til tiltalte, at hun var nervøs inden prøven. Det kan godt være; at tiltalte snakkede om de ting for at berolige hende, men det beroligede hende ikke Hun syntes, at det virkede upassende, og hun vidste ikke, hvad hun skulle sige til det. Hun overvejede ikke at klage over tiltalte efter prøven. Hun tænkte, at det nok bare var sådan; han var. Hun tog det ikke personligt, men hun kan godt forstå, at nogen ville tage det personligt. Hun kan godt tænke, om hun kun bestod, fordi hun var en pige. Hun har snakket med veninder og familie om det. Politiet ringede til hende, fordi de kunne se, at hun havde været oppe til køreprøve i den pågældende periode. Hun har talt med sin veninde der også har været til køreprøve. Hun har ikke talt med andre om det. Hun har læst en artikel på nettet. Hun kan ikke huske, hvilken avis det var. Hun er på Facebook. Hun har ikke læst noget om sagen på Facebook. Det kan godt være, at hun har læst artiklen på Facebook. Hun er ikke med i Vidnet har videre forklaret, at hendes kørelærer sagde: "Bare rolig. Det er Dame da hun skulle til køreprøve. Hun havde hørt; at tiltalte lod piger bestå, så det var nok ment beroligende Hun følte sig ikke krænket under kørslen. Hun svarede så godt hun kunne på tiltaltes bemærkninger. Foreholdt bilag 46, (325), har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun forklarede, at hun grinede for at være høflig. Det virkede meget naturligt for den køreprøvesagkyndige at sige de ting, han sagde. Hun tror; at hendes telefon lå i en taske på bagsædet. Hun tror, at hun selv tænkte, at den skulle være slukket. Hun tror, at hun talte med efter at hun var blevet afhørt. har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at hun var til køreprøve den 3. juli 2015 ca. kl. 11.00 hos en køreprøvesagkyndig ved navn Hun var til 3 køreprøver i alt, fordi hun lider af angst. Hun kan ikke huske; hvornår hun fik sit kørekort;, men hun mener, at denne køreprøve fra den sidste. Alle 3 køreprøver var 1 Randers , 0g det var forskellige køreprøvesagkyndige. Hun havde ikke mødt før køreprøven. Hun havde hørt om de forskellige køreprøvesagkyndige fra sin kørelærer, fordi hun lider af angst. Hendes kørelærer sagde, at det var en mand, og at det nok skulle gå godt. Hendes kørelærer sagde ikke noget om, hvordan tiltalte var. Foreholdt bilag 44, afhøringsrapport af 15. februar 2016, ( 311, 2. afsnit) , har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun gennemlæste 0g godkendte forklaringen 0g skrev den under. Det var ikke samme dag, som hun var til afhøring, men kort tid efter. Hvis der står, at hun har har forklaret, at hendes kørelærer havde fortalt, at tiltalte godt kunne være sjofel og personlig, så har hun nok forklaret det, men hun kan ikke huske det i dag; Hun er næsten 1009 sikker på, at det er rigtigt. Dengang hun blev afhørt; kunne hun huske flere små detaljer. Det er rigtigt, at hun var meget nervøs og fokuseret på at bestå. Hun prøvede på kun at koncentrere sig om prøven. Hendes kørelærer kørte hende ud til prøven og satte hende af. Hun og tiltalte kørte ud fra Køreteknisk Anlæg. Den køreprøvesagkyndige begyndte at snakke meget, og hun forsøgte at koncentrere sig om at køre. Det var sommer, 0g han snakkede om en kvinde, der kom forbi i en kjole. Hun kan ikke rigtig huske; hvad de snakkede om. Hun undrede sig over; at det ikke virkede så professionelt som med de andre køreprøvesagkyndige, hun havde haft. Det virkede mere personligt med tiltalte. Han sagde, at han godt kunne lide hestepiger, og at de havde stærke og faste lår. Han sagde også, at han godt kunne lide at holde øje med kvinderne; når de drejede. Han sagde, at han kunne holde øje med, hvor godt de så ud. Da han så hendes kørekortbillede, spurgte han, hvorfor hun ikke havde sit hår sat op ligesom på billedet, for det var bedre, at hun så sådan ud. Hun fik det rigtig skidt, da han sagde det, men hun tænkte ikke over det. Hun prøvede på udelukkende at koncentrere sig om at køre. Hun var nervøs, da de startede prøven. Det hjalp ikke på hendes nervøsitet, at tiltalte talte om de ting Hun overvejede ikke at sige til tiltalte at hun ikke ville høre på de ting Hun har hørt om nogen, der bliver dumpet. Hun tror, at hun havde en mulighed for at slippe for at høre på det, hvis hun havde sagt noget. Foreholdt bilag 44, afhøringsrapport af 15. februar 2016, (E311 nederst), har vidnet forklaret, at hun tror, at snakken om hestepiger kom op, fordi hun fortalte; at hun reddet. Tiltalte sagde; at hestepiger havde kraftigere lår. Hun opfattede det ikke som om, at det havde noget med hendes køreprøve at gøre. Det er rigtigt, at hun har forklaret; at tiltalte sagde, at han godt kunne lide hestepiger, fordi de kunne noget med deres ben. Hun opfattede det som noget seksuelt. Det var ikke noget, hun regnede med at høre til en køreprøve. Hun har lukket ned for det og har skubbet det til side. Hun forsøgte bare at glemme det. Hun fik at vide af Politiklagemyndigheden, at de ville ringe til hende, når der noget nyt, men hun hørte først noget; da hun hørte fra sin advokat for en måneds tid siden. Foreholdt bilag 44, afhøringsrapport af 15. februar 2016, (E312 sidste afsnit), har vidnet forklaret; at det er rigtigt; at tiltalte sagde noget om at tage hende med hjem. Det gjorde indtryk på hende, men hun husker det ikke i dag; Hun vil betegne den snak; de havde 1 bilen, som ubehagelig 0g uprofessionel. Hun overvejede ikke at klage over tiltalte Hun bestod prøven. Hun tænkte ikke over; at det var forkert dengang. Det var først, da hun blev kontaktet af politiet. Hun tror; at hun tænkte, at man ikke kunne gøre så meget i forhold til den køreprøvesagkyndige. Hun blev kontaktet af Politiklagemyndigheden. Hun havde ikke hørt om sagen før den dag, hun blev kontaktet. Hun var på det tidspunkt tilknyttet Lokalpsykiatrien:. Hun har læst; hvad Amtsavisen har skrevet. Hun er på Facebook, og det var hun også, da hun blev kontaktet af DUP. Hun har først læst noget om sagen; da hun selv blev en del af det. Hun har ikke læst noget om det på Facebook, og hun har heller ikke hørt om den mor, der skrev på sin datters vegne. Vidnet har videre forklaret, at det er rigtigt, at hun havde en samtale med sin kørelærer om, at hun var nervøs for at gå til køreprøve. Hun lider af angst på grund af nogle ting, hun havde været udsat for i sin barndom. Hun havde det svært med, at det var en mand, der var køreprøvesagkyndig. Hun havde det svært med at være i fremmedes mænds selskab dengang Hun og havde snakket om, at det var bedre at få en kvindelig køreprøvesagkyndig men det var ikke så nemt. Hun tror bare; at hun svarede med korte sætninger på det; tiltalte sagde. Hun har nok også smilet og grinet. Det var et nervøs grin. Tiltalte virkede meget ung oppe i hovedet. Hun tænkte ikke over; at det var forkert, før hun blev kontaktet af DUP. Hun har det svært med at afgive forklaring om det i dag: Hun er højgravid. er en person, hun gik i et forløb med på psykiatrisk afdeling. Hun snakkede med fortalte, at hun havde været ude for noget af det samme_ nævnte ikke et navn på den køreprøvesagkyndige. Hun nævnte et navn; men det sagde ikke vidnet noget. Foreholdt bilag 44, (E313, 2 sidste afsnit), har vidnet forklaret, at hun mener, at gruppe med De havde en samtale i gruppen. Hun fik at vide, at hun skulle til afhøring. Hendes kæreste ringede til hende og sagde; at der ville komme en efterforsker for at interviewe hende. Hun nævnte det for sin terapigruppe. De må max være 8 i gruppen;, men det var de ikke; den dag hun nævnte det for gruppen. Hun snakkede ikke med gruppen om køreprøven; men kun med har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at hun den 10. august 2015 kl. 13.30 var til køreprøve. Hendes kørelærer fra Det var hendes første køreprøve; og hun dumpede på en højre vigepligt. Hun var til køreprøve igen den 12. august 2015. Hun havde den samme køreprøvesagkyndige begge gange. Hun havde hørt få ting om den køreprøvesagkyndige fra nogle af hendes storesøsters venner; der havde haft ham. Hun havde hørt ham blive kaldt "Dame og "Dumpe Hun tænkte ikke rigtig over det, 0g hun troede ikke rigtig på det, for man kalder jo folk mange ting; Hun tog det ikke til sig. De to køreprøver var ens, bortset fra at hun nok kørte lidt mindre tid anden gang. Den første gang startede de ud med nogle spørgsmål, hvorefter de satte sig ind i bilen. Hun var meget nervøs, men det gik fint nok; bortset fra at hun missede en højre vigepligt. Hun fik at vide, at det gik meget godt. Stemningen i bilen var fin. Tiltalte snakkede om sit eget liv og sin ekskone. Han snakkede om, at han havde været i Thailand, 0g de snakkede om håndbold, som vidnet spiller til daglig. Hun forstod på snakken; at tiltalte tog til Thailand for at møde andre kvinder. Hun kan ikke huske konkret, hvad han sagde, men det var noget med, at han skulle ned for at møde nogle kvinder og være sammen med dem. Hun tænkte, at det var lidt irrelevant 0g unødvendigt at fortælle til hende. Han spurgte ind til hende, og hun fortalte, at hun gik i 2 g på Randers Statsskole, og at hun spillede håndbold til daglig. Tiltalte sagde, at hvis han gik til håndbold eller så det i TV, så var det kun for at se kvinder i korte shorts. Tiltalte sagde, at hun lignede en typisk high-school pige med langt lyst hår. Han sagde, at hun havde en pæn kjole på, et pænt smil og pæne øjenvipper. I situationen tænkte hun ikke særligt over det, fordi hun var så nervøs. Bagefter gik det op for hende, at det måske var lidt i overkanten. Hun tror ikke, at hun følte sig godt tilpas ved at få det at vide af en ældre mand, som hun ikke kendte. Når det er en fremmed mand, hun ikke har noget forhold til, er det ubehageligt. Hun synes, at tiltalte virkede meget frisk, 0g han var meget snakkesalig: Hun snakkede ikke ret meget under køreprøven; fordi hun var nervøs. Hun lyttede bare 0g nikkede 0g smilede med. Hun tog ikke imod komplimenterne. Tiltalte var smilende og snakkesalig, og hun tror, at det var derfor;, at hun reagerede med et smil. Det var en hård situation for hende at sidde til en køreprøve. Hun overvejede ikke at sige fra Hun tror godt, at hun kunne have sagt fra. Hun tror; at tiltalte ville have stoppet; hvis hun bad ham om det. Hun mistede lidt koncentrationen, fordi han sagde de ting; Hun burde måske have bedt ham om at tie stille. Hun havde også bekymringer om, hvorvidt hun fik kørekortet. Hun tog ikke tiltaltes bemærkninger ind i forhold til, om hun fik sit kørekort. Foreholdt bilag 41, afhøringsrapport af 9. februar 2016 (E268), har vidnet forklaret; at det er rigtigt; at hun opfattede tiltaltes som løse seksuelle forhold. Tiltalte sagde, at han ikke havde sin kone længere, 0g at han tog til Thailand for at være sammen med kvinder. Hun opfattede det som løse forhold og ikke som om, at han skulle ned for at finde noget seriøst. Det er rigtigt, at hun har forklaret; at hun opfattede tiltalte som sjofelt anlagt. Hun følte sig ikke krænket som sådan, men bagefter tænkte hun, at det ikke var passende og nødvendigt. Da hun skulle op to dage senere, sagde tiltalte; at han ville prøve at holde sin mund, så der var ikke rigtig nogen snak under den anden køreprøve. Hendes veninde om det. var ikke til prøve ved den samme køreprøvesagkyndige. Hun har også talt med sine forældre om det. Det er ikke faldet hende ind at klage over tiltalte. Hun kom ind i sagen; fordi hun synes, at det er nødvendigt at høre det fra så mange vidners synspunkt som muligt. Politiklagemyndigheden kontaktede hende. Hun havde ikke hørt om sagen, før hun blev ringet op af politiklagemyndigheden. Hun har læst om sagen for nyligt; men ikke dengang. Hun er på Facebook og medlem af Hun har ikke set et opslag; hvor en mor efterlyste, om nogle andre også havde haft uheldige oplevelser med en køreprøvesagkyndig. som også var til køreprøve ved den samme køreprøvesagkyndige. Hun har mødt til en fest. Der var mange, der kendte tiltalte og havde været til en køreprøve ved ham. Vidnet har videre forklaret, at hun kender gennem en ven. Hun har ikke hørt skulle møde i retten i mandags. Hun har ikke hørt, hvad har forklaret i retten. Hun kender ikke andre, der har skullet møde i retten. Hun kender nogle stykker; der hedder siger hende ikke noget. Hun har ikke hørt om en person ved navn der havde noget med sagen at gøre. Foreholdt bilag 41 (E267) har vidnet forklaret, at hun godt kan huske, at hun har forklaret om en pige, der hed 0g at tiltalte havde opført sig meget upassende over som har fortalt hende om en hun kendte, der også hedder Hun fik at vide, at heller ikke havde følt sig krænket. Hun ved, at tiltalte hedder fra dengang hun tog kørekort. Hun har hørt, at tiltalte har sagt upassende ting; Hun ved ikke konkret; hvad han har sagt. Han har ikke krænket hende og hendes veninde sådan som han har krænket andre. Hun kender en, der hedder som har været til køreprøve ved tiltalte. Der er en fra hendes klasse ved navn P23 og hun er ret sikker på, at P23] også har været oppe ved tiltalte. Hun hørte det, efter at hun var til køreprøve; men før hun blev afhørt af DUP. Hun havde sin mobiltelefon i lommen på jakken; der lå på bagsædet. Tiltalte sagde ikke noget upassende ved køreprøven den 12. august. Hun sagde ikke noget til sin kørelærer om, at hun havde haft en køreprøvesagkyndig der havde sagt noget upassende, da hun talte med kørelæreren den 10. august. Tiltaltes sprogbrug påvirkede hende ikke i situationen; så hun tænkte først over, at det var forkert nogle uger senere. Hun er selv en frisk person. Hun smilede af de ting, tiltalte sagde. Hun ved ikke, om hun grinede af det. Hun var til en køreprøve, 0g hun var meget nervøs, og hun tror ikke, at hun havde overskud til at grine. Foreholdt bilag 41 (E268) har hun forklaret. at det er rigtigt, at hun har forklaret, at hun havde smilet og grinet af det hele. Hun sad ikke 0g grinede tiltalte op i hovedet og det var ikke højlydt latter. Hun tror, at hun grinede, fordi hun var nervøs. Tiltalte smilede meget, når han sagde nogle ting Han sagde det med et glimt i øjet. Hun synes, at det er fint nok at møde i retten; men det er også lidt hårdt at skulle genkalde det. Hun er lidt nervøs, men har det fint med det. Da hun talte med politiet i februar sidste år, fik hun at vide, at hun måske skulle møde i retten: Hun har skrevet til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, at hun ikke havde behov for at møde i retten; og hvis det kunne undgås, ville hun gerne være fri. Foreholdt bilag 41-3 (E288) har vidnet forklaret, at hun kan huske, at hun sendte den sms-besked, der er gengivet. har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at hun var til køreprøve den 10. august 2015. Det var hendes første køreprøve. Hun havde ikke mødt den køreprøvesagkyndige inden køreprøven; og hun havde heller ikke hørt om ham. Hendes kørelærer var på pladsen og fortalte hende, hvem der skulle være køreprøvesagkyndige. Hendes kørelærer sagde, at hun skulle ud at køre med som var rigtig hyggelig og snakkede meget. Hun fik også at vide, at han var dameglad. Hun tænkte; at det var til hendes fordel. Hun tænkte ikke noget særligt over det, da hun er vant til at omgås fyre, der er beskidte i munden. Tiltalte sagde; at han ikke ville snakke om negle; hår og make-up. Hun er en neglepige, men hun sagde, at de da godt kunne tale om biler. Tiltalte sagde, at han kunne mærke, at han var glad for venstresving, for så kunne han kigge på hendes bryster. Hun grinede, og så kørte de videre. Han talte om 10/er og 20er piger og hvor hurtigt man måtte køre forbi. Hvis de var rigtigt lækre skulle hun sætte farten ned til 10 kmltimen, så han kunne se dem Hvis de var knapt så lækre til 20 kmltimen. Hun tænkte ikke noget særligt over det. Hun synes egentlig ikke at det var passende at sige til en køreprøve, men hun tænkte ikke særligt meget over det. Hun var ved et T-kryds og skulle til højre. Tiltalte sagde, at han godt kunne lide venstresving, fordi han så kunne kigge på hendes bryster, uden at hun så det. Hun er næsten helt sikker på, at det var hendes bryster, tiltalte sagde, at han kunne kigge på. Foreholdt bilag 35 (E 217) har vidnet forklaret, at hun mener, at hun sagde, at tiltalte sagde kigge på hendes bryster. Hun har overhovedet ikke overvejet at klage over tiltalte. Hun synes, at det var en hyggelig køreprøve. Hun tog det ikke så tungt. Hun kan godt forstå, at nogen ville føle sig trådt på. Hun blev ringet op af DUP og spurgt;, om hun ville afgive forklaring. Hun sagde ja, for hvis nogle havde følt sig generet af tiltalte, skulle han da have sin straf. Hun mener, at der stod noget på Facebook på et tidspunkt. Hun er på Facebook, men hun tror ikke; at hun er medlem af Hun kan huske, at hun læste noget om sagen på Facebook. Foreholdt, at der i september 2015 var et opslag på Facebook, hvor en mor til en anden pige efterlyste andre piger; der havde haft trælse oplevelser med en køreprøvesagkyndig har vidnet forklaret, at det har hun ikke set. Hun har senere set en anden pige skrive, om det var ham, hun havde været oppe hos. Hun skrev med pigen; hvem det var, men ellers talte de ikke om det. Hun har talt med det næste vidne, mens de ventede på at komme ind i retten. Pigen gik ikke i detaljer om, hvad hun havde oplevet, men sagde, at hun ikke havde følt sig krænket. Hendes kørelærer havde sagt, at tiltalte var høflig og snakkesalig og enormt dameglad. Hun havde sin mobiltelefon slukket i lommen under hele prøven; men der var ingen snak om, at hun skulle slukke den. Hun er ret sikker på, at tiltalte sagde noget om hendes bryster. Hun sagde ikke til efterforskeren; at der skulle tilføjes noget til rapporten. Hun tror, at hun ikke tænkte over det. Hun tænkte heller ikke over det, da hun underskrev rapporten. Efter at hun havde afgivet forklaring, blev der opslået noget på Facebook, 0g hun så en person skrive; om det var den person; hun havde været oppe ved. Hun skrev til vedkommende og spurgte om navnet. Hun tror, at pigen; der venter på at afgive forklaring også sagde noget om bryster. De kom ikke ind på detaljer. har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at hun var til køreprøve den 21. august 2015 kl. 12.00. Det var anden gang, at hun var til køreprøve, idet hun havde dumpet den første køreprøve. Hendes kørelærer hedder som køreprøvesagkyndig. Hun havde ikke mødt den køreprøvesagkyndige, hun havde til den anden prøve, tidligere. Hun havde hørt lidt om ham. Hun havde hørt om folk, der tidligere havde oppe ved De fortalte, at han var en sjov og underholdende type at være til køreprøve ved, men også at han godt kunne være dameglad. Hun tænkte, at hvis der skete noget, hun ikke brød sig om, ville hun melde det, men der skete ikke noget. snakkede meget, men han kom også med lidt sjofle kommentarer. Da hun kørte ud fra køreskolen, snakkede han noget om, at han var en venstremand, og at hun skulle svinge til venstre, så lagde hun ikke mærke til, at han kiggede på hendes lår. Hun syntes, at det var lidt mærkeligt 0g ikke professionelt; men fordi hun godt vidste; at der kunne komme noget fra tiltalte; lagde hun ikke noget særligt i det. Hun havde en sort T-shirt, der gik ned til navlen 0g et par sorte shorts med blonder. Hun havde bare ben; da det var en meget varm sommerdag. Hun følte ikke; at tiltalte lagde op til hende, men hun følte, at han kom med nogle upassende kommentarer for en mand i hans position: Man turde ikke komme med kommentarer. Hun følte; at det var standardting, som han nogle gange sagde. Hun har svært ved at vurdere, om tiltalte flirtede. På en måde syntes hun; at han flirtede, men hun tror, at det var noget, han sagde til alle. Han gjorde ikke noget fysisk. Tiltalte fortalte en historie om sin kone 0g nogle problemer med utroskab. Hendes veninde fortalte hende senere, at hun havde hørt den samme historie, men da var det den anden part, der havde været utro. Da hun var færdig med køreprøven og kørte ind 0g parkerede, var tiltalte i gang med at fortælle historie, mens hun ventede på at få at vide om hun havde bestået eller ej. Tiltalte sagde; at der var nogle fejl her og der, men så sagde han, at han lavede sjov, og at hun kørte supergodt. Hendes forældre vidste ikke; at hun var til køreprøve; 0g hun ville skrive til sin far, at hun havde bestået. Tiltalte tilbød at ringe til hendes far og fortælle det, hvilket han fik lov til. Tiltalte spurgte hendes far; om hun var en ordentlig pige 0g lavede sine ting hjemme, og om hun skulle have sit kørekort. Hendes far sagde_ ja. Tiltalte havde kommenteret på hendes lår, og at hun havde shorts på med blonder på kanten. Han havde kaldt hende blonde- 53 0g da hun gik sagde han "farvel blonde-FFR Hun var meget glad for at have bestået. Hun tænkte ikke så meget over, hvad tiltalte havde sagt. Hun overvejede ikke at klage over ham. Hun synes, at det var uprofessionelt; men det virkede til, at andre haft dårligere oplevelser end hende. Det var en meget alvorlig ting at skulle til at melde det, så det er noget, man tænker over en ekstra gang. Hun læste om sagen i sommer. Der var noget på TV2 om det. Før det havde en politibetjent fra Randers forhørt sg om det. Betjenten kom hjem til hende for at få bekræftet hendes oplysninger Foreholdt bilag 38 (E 243) har vidnet forklaret, at hun er meget sikker på, at hun ikke havde hørt om sagen før. Hun er på Facebook. Hun havde ikke læst noget på Facebook om sagen; før hun snakkede med kvinden fra DUP . Foreholdt; at en mor havde lavet et opslag på Facebook den 7. september 2015, hvor hun efterlyste andre, der havde haft dårlige oplevelser med en køreprøvesagkyndig, har vidnet forklaret, at hun ikke har set opslaget. fra hendes gymnasieklasse havde været oppe et par måneder før hende. Hun havde hørt historien om utroskab, men bare vendt om. fortalte, hvad hun havde oplevet; og vidnet fortalte, om hvad hun havde oplevet. Hun har også talt med Hun har også talt med sin familie om sagen. Hun har talt med sin plejesøster om sagen, og hun har mødt et vidne; der lige har været 1 retten. De fortalte hinanden, hvad de havde oplevet. De nåede ikke at snakke specielt længe. Vidnet har videre forklaret, at hun tænkte over, om der måske kom noget grænseoverskridende fra tiltalte. Hun havde tænkt, at hun ville melde det, hvis det var helt hen i vejret. Hun ville nok ikke have ringet til politiet, mens hun sad i bilen. Hvis der var sket noget upassende fysisk; ville hun nok have stoppet bilen. Foreholdt bilag 38 (E 244 1. afsnit) har vidnet forklaret, at hun er sikker på, at hun har sagt det. Hun synes, at hun oplevede uprofessionel adfærd, og det var delvist krænkende; at han kommenterede på hendes lår. Hendes mobiltelefon lå bagest i bilen slukket. Det skal den være under en køreprøve. Da køreprøven var færdig, tændte hun mobiltelefonen igen. Ved den første køreprøve fik hun at vide, at telefonen skulle være slukket. Ved den anden køreprøve slukkede hun den bare automatisk. Vidnet har bekræftet, at det var hendes underskrift på rapporten. Hun godkendte rapporten: Hun har ikke tænkt på at lade telefonen være tændt 0g optage den samtale; der var i bilen. Hun ville meget gerne have sit kørekort; 0g hun var bange for, at tiltalte ville stoppe køreprøven; hvis telefonen ringede. Hun kender til Hun har aldrig selv skrevet noget derinde. Hun har kun tjekket gruppen et par gange, hvis hun har hørt om noget, som nogen har lagt ind. Hun ved ikke, hvor mange der er med i gruppen, men det er en del mennesker. Hun kan ikke beskrive tiltalte med et enkelt ord. Det kan godt være, at man kunne opfattede tiltalte som en entertainer. Han jokede rigtig meget. Han var en frisk fyr, der lagde godt ud 0g var meget åben. Det er svært at sætte ord på. Hun synes ikke, at han var pervers eller sjofel. Det var hendes opfattelse, at tiltalte fortalte de samme historier til andre elever. Hun hørte nogle af historierne fra andre, der havde været til køreprøve ved tiltalte. Hun kan ikke huske, om de andre havde fået den samme historie med konen, men havde fået fortalt historien med konen og utroskab, men hvor rollerne var byttet om. Foreholdt bilag 38 (E244 2. afsnit) har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun har forklaret; at tiltalte havde været sød. Han var flink og forsøgte at berolige hende. Han sagde, at hun bare skulle slappe af, 0g at de tog tingene som de kom. har som vidne forklaret; at det godt kan passe, at hun den 3 september 2015 kl. 10.00 var til køreprøve til almindelig personbil. Det var hendes første køreprøve. Hun og hendes kørelærer havde været på en prøvetur inde køreprøven: Hun havde ikke mødt tiltalte tidligere; Hendes kørelærer sagde, at hun skulle være glad for, at hun skulle op ved for han var en af de stille og rolige. Hendes kørelærer sagde ikke andet. Hendes mor 0g papfar fulgte hende hen til stedet; men var ikke med i bilen. Hendes mor stod 0g jokede lidt for at lette stemningen. Vidnet var meget nervøs. Hun 0g tiltalte kiggede på bilen, hvorefter de kørte. De talte om løst og fast under prøven og kørte en lille tur gennem Randers . Hun bestod prøven. Tiltalte sagde, at han godt kunne lide at dreje til venstre, for så kunne han kigge på pigerne. Det var ikke noget, hun lagde noget særligt i Hun lagde også i det, at så kunne tiltalte bedre holde øje med, at de orienterede sig ordentligt. Hun tror, at tiltalte sagde, at hendes mor var frisk, men ellers kan hun ikke huske, at han sagde noget. Efter at hun var flyttet til Aalborg, blev hun ringet op 0g fik at vide, at der var indberettet noget om tiltalte, og hun blev spurgt, om hun ville fortælle om sin køreprøve. Hun har ikke snakket med nogen; efter at hun havde været til afhøring. Vidnet har videre forklaret, at hun ikke husker, at de snakkede om hendes telefon. Det kan godt være, at hun fik at vide, at den skulle være på lydløs . Hun tror, at hendes mor havde telefonen. Foreholdt bilag 22, (E201) har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske, at mobiltelefonen blev nævnt. Hun kender Hun har ikke set noget om sagen der. har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at hun den 7_ september 2015 kl. 9.00 var til køreprøve ved Hun skulle tage almindeligt kørekort til personbil. Det var første gang, at hun var til køreprøve. Hun havde ikke mødt den køreprøvesagkyndige før, men hun havde måske hørt om ham. Hun havde hørt, at man skulle have håret op i hestehale og være nedringet. Hun syntes ikke; at det var normalt, men det var ikke noget; der gjorde hende utryg. Køreprøven gik fint, 0g hun bestod. Tiltalte snakkede meget under køreprøven. Det er svært at huske det hele. Han fortalte, at han havde siddet bag på en hest sammen med en pige. Hun syntes, at det var lidt underligt; at han sagde det til hende. Det var underligt at snakke om det til en køreprøve. Hun kan ikke huske; om tiltaltes sagde, hvad han syntes om kvinden. Han sagde; at ældre damer med rynkede baller ikke var noget for ham; 0g at han hellere ville have unge piger. Hun sagde til ham, at hun syntes, at han skulle finde en på sin egen alder. Snakken var lidt mærkelig, men hun synes ikke; at det var ubehageligt. Foreholdt bilag 22 (E160) har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun blev ringet op af en fra Politiklagemyndigheden. Vedkommende ringede senere og læste forklaringen op, og vedkommende kom ud på Paderup Gymnasium; hvor vidnet skrev forklaringen under. Det er rigtigt, at tiltalte forklarede; at han havde siddet på en hest sammen med en kvinde, 0g at kvinden var rigtig lækker. Hun synes, at det var lidt mærkeligt at sige sådan, men hun tænke ikke særligt over det. Tiltalte sagde, at han ikke ville have nogen med rynkede baller. Hun opfattede det på den måde, at han var til unge piger. Det er rigtigt, at hun sagde til ham at hun syntes, at han skulle finde nogen på sin egen alder. Det var ikke noget, hun forventede at høre til en køreprøve. Hun var ikke tilpas med at høre om tingene til en køreprøve; men hun syntes ikke; at det var ubehageligt. Hun vidste ikke; om hun skulle tage det seriøst. Hun overvejede ikke at sige til tiltalte at de kunne snakke om noget andet. Hun lod det komme ind af det ene øre og ud af det andet. Hun fortalte sin mr om køreprøven 0g om, hvad tiltalte havde sagt. Hun hørte først om sagen igen; da ringede for at afhøre hende. Efter afhøringen hørte hun lidt om sagen via sin veninde Det var efter, at hun havde afgivet forklaring. Hun har læst om sagen 1 medierne. Hun er på Facebook 0g medlem af Hun har ikke set opslag om sagen på Vidnet har videre forklaret; at hun ikke fik et navn på den motorsagkyndige, som hendes veninder havde talt om, hvor man skulle have hestehale og være nedringet. Hun mindes ikke, at hun 0g tiltalte talte om, at hendes mobiltelefon skulle være slukket. Hun gav ikke udtryk for under kørslen; at hun ikke ville have, at tiltalte snakkede så meget. Foreholdt bilag 22, (E159) har vidnet forklaret; at hun nu kan huske, at hun sagde til tiltalte at hun gerne ville koncentrere sig mere om køreprøven: Tiltalte sagde til hende, at hun ikke sagde så meget som Person havde sagt; at hun gjorde. Hun sagde, at hun var meget nervøs. Tiltalte snakkede herefter ikke så meget. Hendes veninde hedder Hun har kun hørt fra at det var rart at komme 1 retten og afgive forklaring. Hun talte først med ringede til hende. Hun fik at vide af at hun kendte en, der havde haft en dårlig oplevelse ved en køreprøve. Hun fandt ud af, at det var ved veninde havde følt ubehag, men det havde at hun kunne ringe til og hendes veninde; efter at hun var blevet afhørt den 14. december 2015 af DUP Foreholdt bilag 22 (El59) har vidnet forklaret, at det er rigtigt; at hun forklarede, at havde haft en veninde; der havde haft en dårlig oplevelse med Hun har svært ved at huske det, da det er lang tid siden. Hun kan godt se, at hun må have haft sin viden; inden hun blev afhørt af DUP. Hun kan ikke huske, om fortalte andet, der havde relation til sagen. Hun fik ikke noget navn på Hun følte ikke; at det var ubehageligt; 0g det gjorde heller ikke; så de har ikke snakket meget om sagen. Hun er medlem af men hun har ikke læst om sagen der. Hun ved ikke; om har læst om sagen på har som vidne forklaret, at hun ikke kan huske datoen for sin køreprøve, men det kan godt passe, at det var den 26. august 2015 kl. 10.00. Hun var også oppe i oktober. Hun havde ikke hørt noget om de køreprøvesagkyndige i Randers. Hun havde ikke sin telefon med i bilen, da hun havde givet den til sin mor. Hun kan ikke huske; om hun lagde ud med at sige til den køreprøvesagkyndige; at hendes mor havde telefonen. Den køreprøvesagkyndige kunne se, at hun var nervøs. De snakkede under turen om, hvad de lavede til hverdag. Det gjorde hende mere rolig, at han ikke bare sad og kiggede. De talte ikke om kvinder 0g piger. Tiltalte spurgte, hvad hun hed, hvor gammel hun var, hvor hun gik i skole eller om hun arbejdede. Hun fortalte ham om sit arbejde. Hun følte, at det mest var hende, der snakkede. Hun bestod ikke prøven: Hun dumpede på to højre vigepligter, og hun kørte for hurtigt og voldsomt ind i en rundkørsel. Hun fik at vide; at hun var dumpet, da de kom tilbage. Den køreprøvesagkyndige fortalte først alt det gode, og hun blev glad. Derefter fortalte han, hvad der var gået galt, 0g at hun var dumpet;, 0g hun begyndte at græde. Hun tror, at hun var til køreprøve igen den 20. oktober 2015. Det var ved den samme køreprøvesagkyndige. Hun var glad for, at det var ham, fordi han læste hende rigtig hurtigt og fik hende beroliget. Han fjollede lidt. Hun var rigtig glad og rigtig tryg ved at have haft ham to gange. har som vidne forklaret; at det er rigtigt, at hun var til køreprøve den 2 juli 2015 kl. 11.30. Hendes kørelærer var Vidne 8 fra Hun havde været oppe til en prøve tidligere, hvor hun dumpede. Hendes kørelærer nævnte; at tiltalte var kendt for at bestå de kvindelige elever, 0g at han godt kunne komme med nogle kvikke bemærkninger. De fik at vide, at telefonen i hvert fald skulle være på lydløs . Foreholdt bilag 40 (E 262) har vidnet forklaret; at hun ikke talte med tiltalte om telefonen. Det var hendes kørelærer, der sagde, at den i hvert fald skulle være på lydløs. Hun var rigtig nervøs for prøven. Tiltalte fortalte hende, hvordan det skulle foregå. Hun begyndte at køre, og de snakkede. Hun følte sig roligere; da de begyndte at snakke. Han sagde ikke noget, som hun følte sig stødt over. Tiltalte fik hende til at slappe af og gjorde, at hun ikke var nervøs. Hun bestod prøven: Foreholdt bilag 40 (E262) har vidnet forklaret, at det først var ved køreprøven; at hun hørte, at tiltalte havde ry for at lade kvinder bestå. Hun hørte det fra sin kørelærer. Hun har fulgt en lille smule med i sagen via Facebook og Randers Amtsavis. Hun er medlem af Hun har ikke set sagen omtalt der. Hun har kun set sagen omtalt af piger via kommentarerne til artikler. Der var både negative og positive kommentarer. Der var nogle, der gav deres mening til kende om sagen. Der var to lejre, som havde en mening. Hun havde ikke hørt noget om tiltalte fra andre i sin omgangskreds. Hun hørte fra sin kørelærer, at tiltalte godt kunne være lidt kæk; 0g at han havde ry for, at han bestod kvinder; og at man bare skulle smile. Hun tænkte ikke noget særligt om det. Tiltalte sagde blandt andet til hende, at hun havde et sødt smil. Det var ikke noget, som krænkede hende, men det fik hende bare til at slappe af. Tiltalte fortalte, at han var blevet skilt, 0g at havde haft lidt problemer med at finde en ny kæreste. Hun mindes ikke, at han talte om forhold, han havde haft efter skilsmissen. Foreholdt bilag 40 (E 261) har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun blev afhørt fra fra Politiklagemyndigheden. Hun fik ikke muligheden for at læse rapporten igennem. Det er rigtigt, at tiltalte fortalte; at han havde haft svært ved at finde en ny kæreste. Det er også rigtigt, at han fortalte, at han godt kunne lide at have unge piger oppe til køreprøve. Hun studsede ikke over, at tiltalte talte meget om damer. Hun tænkte, at det var sådan; han var. Hun følte sig ikke utilpas over det, men det hjalp hende til at kunne slappe af. Den første køreprøvesagkyndige; hun var oppe ved, sagde ikke noget under køreprøven; 0g det gjorde hende meget nervøs. Han var meget formel, og hun foretrak tiltalte. Forklaring, afgivet af bilag 42, (E290-291) afhøringsrapport af 11. februar 2016, har været dokumenteret. har som vidne forklaret, at det godt kan passe; at hun var til køreprøve den 25.juni 2015 kl. 11.00. Hendes kørelærer fra Hun bestod køreprøven. Hun havde hørt om de køresagkyndige i Randers. Hun hørte fra sin kørelærer, at tiltalte blev kaldt "Dame Det var noget med, at hvis man var pige; havde man nemmere ved at bestå, fordi han var glad for damer. Hun oplevede tiltalte som rigtig behagelig. Han var god til at holde en samtale i gang. Hun brød sammen, da han sagde, at hun havde bestået, 0g det tacklede han fint. Hun synes ikke, at han levede op til betegnelsen "Dame Hun kan ikke huske, at hun fik noget at vide om, at mobiltelefonen skulle være slukket under køreprøven. Hun har hørt sagen omtalt, men hun har ikke sat sig ind i det. Hun har vist læst en hurtig artikel. Hun er medlem af Hun har ikke set noget til sagen der. Hun er blevet afhørt telefonisk af Den Uafhængige Politianklagemyndighed. Hun blev afhørt, fordi hun havde taget kørekort i en bestemt periode. Hun har aldrig selv klaget. Hun synes, at tiltalte var meget humoristisk. Det var mest ham, der snakkede. Han forsøgte at få hende til at snakke; men det var mest ham der snakkede. Han fortalte lidt historier. Hun husker ikke; hvad han sagde. Man kunne godt mærke, at han gjorde det for at få hende til at slappe af. Hun foretrak en køreprøvesagkyndig, der var ligesom tiltalte og snakkede. Man bliver mere afslappet, når den køreprøvesagkyndige snakker. Vidnet har videre forklaret, at der ikke var noget, der krænkede hende. Hun kan ikke huske, at hun studsede over noget; som tiltalte sagde. Han fortalte; at han var tidligere betjent. Hun mindes ikke, at tiltalte fortalte noget om sine private forhold. Tiltalte sagde; at han var glad for damer. Hun opfattede det ikke som noget krænkende. Hun ved ikke; hvordan de kom ind på det. Hun tror; at tiltalte sagde noget om, at han havde et ry, og "ja, man er da glad for damer 7 Hun opfattede det som en drengerøvsting. Foreholdt bilag 43 (E300) har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun ikke ønskede at gennemlæse sin forklaring . Det er rigtigt; at tiltalte sagde; at han var flirtende, men at han kun var en fyr, og at man nok aldrig voksede fra det. Hun opfattede det som en drengerøvsting. Hun kan ikke udtale sig om, hvorvidt andre ville kunne blive stødt over de ting tiltalte sagde. Hun har forklaret, at hun tror, at piger; der lige er fyldt 18 år kan opfatte ting på en anden måde. Man forstår ikke forskellen på at være sjov eller være alvorlig. Hun ved ikke; hvordan en 18-årig ville opfatte deres samtale. Det er rigtigt; at 18-årige er meget forskellige. har som vidne forklaret; at det godt kan passe, at hun tog kørekort den 7. juli 2015, bilag 47-1 (E352). Hun blev på et tidspunkt kontaktet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, men hun var da i Vietnam. Hun havde ikke hørt om den køreprøvesagkyndige, inden hun var til køreprøven: Det var den første køreprøve til bil, men hun havde tidligere taget kørekort til traktor og bil. Hun tog kørekort til bil, da hun fyldte 18 år, og hun tog kørekort til traktor, da hun fyldte 16 år. Hun kan huske, at det ikke var den samme køreprøvesagkyndige. Hun er sikker på, at det ikke var tiltalte, der var køreprøvesagkyndig, da hun tog kørekort til traktor. Hun er ikke sikker på, om det var tiltalte, der var køreprøvesagkyndig, da hun tog kørekort til almindelig personbil. Man starter ud med at være tre personer ad gangen, hvor man skal køre en bane igennem. Der er en køreprøvesagkyndig til at tjekke, om man består. Herefter skal man svare på nogle spørgsmål. Derefter skal man køre på en bane, hvor man har den køreprøvesagkyndige 1 Øret 0g vedkommende fortæller, hvad man skal gøre. Når køreprøven er slut, sætter man sig ind i bilen og får at vide; om man har bestået. Tiltalte jokede om hendes billede; men hun opfattede det overhovedet ikke som krænkende overfor hende. Hun har hørt noget om sagen fra nogle venner. Det er ikke nogen af de personer, der har afgivet vidneforklaring. Hun kan ikke huske, om de sagde, hvor de havde hørt det fra. Hun kender ikke Vidnet har videre forklaret, at hun ikke har noget specielt indtryk af tiltalte. Hun opfattede ham som ganske normal indenfor den branche. Han var afslappet og nede på jorden: Han var humoristisk; og man kan måske godt sige, at hans humor var mandschauvinistisk. Foreholdt bilag 47 (E 349) har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun har skrevet; at både hendes kørelærer og den køreprøvesagkyndige havde en sjofel humor. Hendes kørelærer kunne godt finde på at joke med, at han skulle til en luder i weekenden. Tiltalte var ikke lige så grov. Hun kan ikke huske, hvad tiltalte sagde om hendes billede. Foreholdt bilag 47 (E350), har vidnet forklaret, at det er rigtigt; at tiltalte sagde, at hun havde et pænt billede. Det var ikke noget, hun lagde noget særligt i Da hun havde tiltalte til teori, lavede han jokes, der mest handlede om kvindemne i lokalet. Hun blev ikke stødt. De to andre kvinder var i 40- 50' erne. Hun tror; at man godt kunne opfatte tiltaltes bemærkninger som stødende, hvis man var yngre. har som vidne forklaret, at han kender tiltalte. Han har været kørelærer siden starten af 2011. Han kører i men eleverne går til køreprøve i Randers. Han bar kendt tiltalte altid, mens han har været kørelærer . Deres samarbejde har været godt. Han har haft indtrykket af, at tiltalte har været professionel 1 sin funktion som køreprøvesagkyndig. Tiltalte har haft en god evne til at få de nervøse til at slappe af. Tiltalte var god til at komme med en lille sjov vittighed i starten; så eleverne kunne se, at det ikke var politimanden; der kom: Eleverne hører fra deres kammerater, om f eks. nogen dumper. Eleverne spørger stort set altid, om han ved, hvem de skal have. Hvis en person dumpede, fik han en ordentlig forklaring på, hvorfor vedkommende var dumpet. Han stoler 100% på de køreprøvesagkyndige. Det var hans indtryk; at tiltalte gav en ordentlig 0g sober forklaring når en person var dumpet. Den anden køreprøvesagkyndige 1 Randers går under navnet "Dumpe- Han har en gang været ude at køre med tiltalte. Det var en ung fyr der var ekstremt nervøs og havde været til 8 køreprøver. Han aftalte med tiltalte; at de skulle stille hinanden spørgsmål, så eleven ikke følte; at det drejede sig så meget om ham. Han ville føle sig generet, hvis han havde en til at sidde på bagsædet hele dagen 0g bedømme hans arbejde. Man orienterer sig lige så meget til højre som til venstre. Han tror aldrig, at han har diskuteret med en elev, om de måtte have mobiltelefon med. Han har heller ikke drøftet det med tiltalte. Han tror, at han i hvert fald har haft 50 elever, der var til køreprøve ved tiltalte. Der er ikke nogen af dem, der har klaget over tiltalte. Han kender og han er selv medlem. Han skriver ikke selv på den. Han så en debat på Facebook. Han tænkte; at det var kørt helt ud af sporet. Han kender intet til den sag, der startede det hele. Han mener, at det var pigens mor, der havde skrevet på Facebook. Han kunne se, hvor hurtigt det accelererede. Han kunne se, at der var kørelærere fra byen, der blandede sig 0g spurgte; om de ikke skulle komme ned på jorden igen. Det virkede på ham som en eskalering, hvor en kom med en udtalelse, 0g en anden kommenterede på den. Han kan ikke huske nogle af de kørelærere, der kom med indlæg. Kørelærerne har drøftet sagen indbyrdes. Der er udarbejdet en erklæring, og han har selv underskrevet den. Forsvareren har oplæst erklæring 12. november 2015, (E43O) Vidnet har hertil forklaret; at han kan stå inde for erklæringen. Han kan ikke huske hvem der tog initiativ til erklæringen . Da han havde læst den, tænkte han; at han godt kunne erklære sig end i det, der stod i den. Vidnet har videre forklaret; at han tit spørger ind til, hvad der skete under køreprøven. Hvis den er gået godt, skal de jo have noget at snakke om på vej hjem. Om en elev kan lide en køreprøvesagkyndig eller ej, afhænger også af om vedkommende er dumpet eller ej. Nogle elever har sagt til ham, at tiltalte snakker meget. Der er ikke nogen; der har sagt, at det var en træls tur. Han har en enkelt gang haft en, der studsede over noget, tiltalte havde sagt. Det ligger nogle år tilbage. Tiltalte var lige blevet skilt og havde fortalt det til eleven. Eleven sagde til ham; at det havde han ikke haft behov for at høre. Han nævnte det for tiltalte over en smøg, og tiltalte tog det til sig. Han har ikke hørt tiltalte omtalt som "Dame Til den samtale, han har med eleven inden køreprøven; fortæller han det, som eleven har behov for at høre for at dulme deres nerver. Hvis han havde haft en pige, der skulle til køreprøve 0g var lyshåret og havde en hestehale, kunne han godt finde på at sige til hende, at der kom en køreprøvesagkyndig, der godt kunne lide piger med lyst hår og hestehale. Kørelærerne og de ansatte på Køreteknisk Anlæg laver practical jokes med hinanden. Der bør efter hans opfattelse være forskel på den jargon; de har med hinanden og den, de har overfor eleverne. Når han siger det med, at den køreprøvesagkyndige godt kan lide piger med hestehale; er det ikke møntet på tiltalte. Han siger det for at berolige eleven. Han syntes, at det var godt for eleverne, når de fik tiltalte som køreprøvesagkyndig. Han har diskuteret sagen i familien. Han har selv fire piger, som skal til køreprøve. Han blev spurgt, om han ville være glad, hvis hans egen datter skulle til køreprøve ved tiltalte; og det ville han være helt tryg ved. har som vidne forklaret, at han er inspektør for Køreteknisk Anlæg og har været det i 22 år. Kørelærerne og de køreprøvesagkyndige har også kontor på stedet. Han har kendt tiltalte, siden han startede på Køreteknisk Anlæg i 2004. Tiltalte er en frisk fyr 0g er frisk i replikken. Han har en god omgangstone med alle. Umiddelbart er der ikke nogen, der ikke kan lide ham. Tiltalte har en frisk tone med de unge og får dem talt ned, så de kan bestå køreprøven. Han servicerer brugerne med kaffe og han sørger for, at biler og motorcykler på stedet er i orden. Han har tit været til stede, når tiltalte har stået og røget, 0g eleverne har været. Når en elev er dumpet, er den køreprøvesagkyndige dum. Det har været fornuftigt det hele. Hvis der er mange, der dumper hos en køreprøvesagkyndig, får han hurtigt navnet for eksempel "dumpe Tiltalte kan godt komme med en frisk bemærkning 0g sige til en pige, at hun ser godt ud i dag. Han kan også komme med en frisk bemærkning til drenge, hvis de spiller op. afløser som køreprøvesagkyndig. har været der i 22 år. Han bliver også kaldt "Dumpe P27 hvis han har mange dumpere. Han synes; at alle de køreprøvesagkyndige har en god tilgang til de unge. Han har aldrig været ude at køre med nogle af de unge sammen med tiltalte. Han er tit til stede i forbindelse med, at køreprøven er slut. Han oplever; at den køreprøvesagkyndige kommer ind 0g fortæller kørelæreren; at det ikke gik. Han har ikke oplevet en upassende kommentar fra tiltalte. Der er aldrig nogle af eleverne; der har kritisteret den måde, tiltalte er på. Der er en vis humor på stedet. Tiltalte kan godt være lidt kvik i replikken; hvor man tænker, at han er lidt hurtigt på aftrækkeren; men man ved jo; at han er sådan. De talte om, at det var utroligt synd for tiltalte, at Facebook kunne bringe det ud på et plan, hvor det ikke hørte hjemme. Alle kørelærerne skrev under på støtteerklæringen; 0g den blev sendt til Politidirektøren. Han var læst teksten; og han er enig i alt, hvad der står i den. Han har ikke selv skrevet under, da det var kørelærernes erklæring. Eleverne plejer normalt at slukke mobiltelefon inden køreprøven. Han mener, at der var en elev hos der dumpede fordi vedkommende tog en telefon; der ringede under køreprøven. Han synes, at Facebook er et forkert medie at bruge, fordi man kan skrive en masse om en person, som ikke kan forsvare sig. Han kender til Han kan huske, at der stod, at tiltalte tilbød kørekort uden at man var til køreprøve; 0g at der var et tæppe i bagagerummet; og så kunne man få kørekort uden at køre. Han kender ikke nogle af de elever; der fremstod på Han har fulgt lidt med i medierne, hvor sagen har været omtalt. Den er 1 med det hele på' og tiltalte bliver svinet til. Sagen kører også på Køreteknisk Anlæg. Hvis der kommer en, som tiltalte kan se er nervøs, kan tiltalte godt finde på at sige: "Hvor ser du godt ud i dag. Nu skal vi ud at køre en køreprøve' Det er aldrig under bæltestedet eller grænse-overskridende. Foreholdt; at flere vidner forklaret; at de har hørt tiltalte omtalt som "Dame- har vidnet forklaret, at han aldrig har hørt øgenavnet "Dame har som vidne forklaret, at han har været kørelærer siden 1. december 2010. Han lærte tiltalte at kende, da han begyndte at virke som kørelærer i Randers i januar 2011. Tiltalte har altid været meget imødekommende for ham. Han kommer næsten dagligt på Køreteknisk Anlæg. Han har både drenge 0g piger som elever. Han har ikke oplevet, at har gjort forskel på, om det var en dreng eller pige han havde til køreprøve. Om han har børt tiltalte komme med nogle nedladende eller ærekrænkende overfor sine elever kommer an på, hvordan man definerer det. Han har hørt tiltalte sige til en elev, at hun godt kunne have nogle strammere bukser på. Det var i forbindelse med en evaluering efter at en elev havde dumpet en køreprøve. Han synes ikke, at det var sexistisk. Han har haft en elev ved navn Hun var en almindelig elev som alle andre. Der var ikke noget, der skilte sig ud Hun var til sin første køreprøve hos tiltalte. Det var efter køreprøven; at tiltalte sagde det med, at hun godt kunne have haft strammere bukser på. havde kørt en opvarmningskørelektion inden køreprøven sammen med ham. 80-909 af eleverne har en form for sommerfugle i maven; inden de skal til køreprøve. Han vidste ikke, at skulle til køreprøve ved tiltalte. Han finder først ud af, hvem den køreprøvesagkyndige er, når vedkommende kommer rundt om hjørnet. Lige inden køreprøven laver han en gennemgang af køretøjet i forbindelse med de spørgsmål, som den køreprøvesagkyndige stiller. Når de køreprøvesagkyndige kommer ud, går han, for kørelærerne forstyrrer ikke ved køreprøven. En køreprøve varer typisk 45 minutter. Han kan ikke huske, om han stod i vinduet 0g så tiltalte 0g komme ind. Han så dem, da de kom ind 1 forværelset. var ked af, at hun havde dumpet sin køreprøve; men ellers var hun ikke anderledes end alle andre. Eleverne får at vide i skolevognen; om de er dumpet. Kørelærerne får det først at vide; når eleven og kørelæreren kommer ind til dem. De har en kort samtale med den køreprøvesagkyndige; så de har en chance for at rette op på nogle ting var dumpet for at være kørt forbi den højre vigepligt i Danmarksgade uden orientering. Han kørte ned til det pågældende sted med inden hendes næste køreprøve. Tiltalte tilbød at hun kunne få en ny køreprøve inden 1 uge. Tiltalte var flink til at tilbyde elever, der var dumpet; en ny køreprøve inden for rimelig tid. Vidnet sagde til at hun skulle gå hjem og tygge på det. Alternativet var en 3 ugers ventetid. De kan ikke se 1 booking-systemet, hvem der er køreprøvesagkyndig: sagde ikke noget til ham, da hun forlod stedet. Ca. 21/2 time senere blev han ringet op af far, der skældte ud og bad ham om at få tiltalte afskediget fra politiet. Vidnet sagde; at det kunne han ikke. far sagde, at der var blevet sagt noget sexistisk under køreprøven: Han gjorde faderen opmærksom på, at han ikke var med under køreprøven. Han tror, at far ringede til ham, fordi han kun havde vidnets telefonnummer . far lagde også vægt på, at hun var dumpet. Han fortalte far, at hvis der skulle klages over køreprøven; så var det der skulle klage. Han fortalte dem; hvordan de skulle klage. Han tilbød at komme ud til familien 0g vise dem, hvordan de skulle klage. Han kom derud ved 17.30 tiden Han mødte kun forældre. Han erindrer ikke; om han spurgte, hvor var henne. Hendes forældre var meget sure over, at hun var dumpet sin køreprøve og over de ting der skulle være blevet sagt under køreprøven. Han viste dem sedlen og fortalte, at hun altid ville være dumpet på det, uanset hvilken køreprøvesagkyndig hun havde haft. Han sagde til forældrene, at han ikke kunne forhindre dem i at klage; men at der var fordele og ulemper ved det. En af ulemperne var, at tiltalte aldrig mere ville være så imødekommende overfor dem, hvis de havde brug for en ny køreprøve. Han bestilte en ny køreprøve til De havde en opvarmningstime dagen før og en lige inden køreprøven. Han hørte ikke noget til sagen; før han selv blev opmærksom på den muligvis var det fra medierne, muligvis fra, at han mødte tiltalte på Køreteknisk Anlæg. Han har set meget hårde anklager fra mor rettet mod kørelærerne i Randers, om at de burde have stoppet det. Han husker ikke ordret, hvad der stod, men anklageren var rettet lige så meget mod kørelærerne. De burde havde gjort noget for længe siden; hvis de havde vidst; hvad der foregik. Han husker ikke ordret, hvad han skrev på Facebook. Han var meget uenig med mor i det, der var skrevet. Forevist bilag 13-1 (El0O) har vidnet forklaret;, at han ikke kan huske, at han bemærkede indlægget fra mor. Han kan huske, at hun skrev det med, at man skulle af med 1.500 kr. igen. mor nævnte også det med de 1.500 kr., da han var ude ved forælde. Han skrev, at man skulle være varsom med, hvad man skrev på Facebook, og at der allerede var skrevet noget i tråden; der var løgn. Der var nogle; der havde rettet anklager mod som han ikke kunne nikke genkendende til. Generelt synes han, at de sagkyndige i Randers er gode til at håndtere elever; der er nervøse fordi de skal til køreprøve. Der har været et efterfølgende opslag i og han skrev en bemærkning om, at kørelærerne også var blevet anklagede. Han slettede opslaget efterfølgende. Nogle elever sidder bagest i teorilokalet 0g deltager aldrig, 0g andre sidder på første række. var en almindeligt deltagende elev. Der var ikke noget, der skilte sig ud Tiltalte gjorde ham for en måneds tid siden opmærksom på, at han skulle forvente at blive indkaldt til at møde i retten. Han har været indkaldt til afhøring hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Forevist bilag 57 (E 430) har vidnet forklaret; at det er korrekt; at det er hans underskrift på støtteerklæringen. Han havde fortrængt det. Baggrunden for dokumentet er nok at støtte tiltalte. Han kan ikke huske; hvad der stod 1 erklæringen. Han erindrer ikke overskriften "Værkstedshumor med fatale følger" _ Han skrev under i sympati og for at få tiltalte tilbage. Han kan stå ved, at tiltalte var god til tale med eleverne. Vidnet har videre forklaret; at det ikke er muligt i booking systemet at se, hvem der møder som køreprøvesagkyndig. Han erindrer ikke, om han hentede en kop kaffe inden køreprøve eller om han først fandt ud af, at det var tiltalte, der var køreprøvesagkyndig; da de kom ud til bilen. Han siger som standardbemærkning til alle elever; at den pågældende køreprøvesagkyndige er flink. Han kan ikke huske, om han sagde det til Foreholdt bilag 18 (E143) har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han gennemlæste og underskrev rapporten. Han mødtes med i nærheden af Statsskolen, og der underskrev han rapporten: At være lidt flirtende og komme med en lille kvik bemærkning var en af tiltaltes metoder til at få elever til at slappe af under køreprøven. Han ved ikke; hvad der bliver sagt under køreprøven. Han har kun en gang med en mandlig elev været med til køreprøven. Ved evalueringen af køreprøve sagde tiltalte, at hun godt kunne have nogle strammere bukser på til næste køreprøve. Det var nok for at berolige hende inden næste køreprøve. Det var værkstedshumor. Han ved ikke; om hendes bukser havde noget med hendes køreprøve at gøre. Han erindrer ikke, at forældre sagde noget om, hvad der var blevet sagt unde køreprøven. Han tror, at utilfredsheden lige så meget gik på udgifterne. Han tror, at værkstedshumoren mest er mellem kørelærerne. Sagen har nok gjort, at man overvejer mere, hvordan man siger nogle ting over for mennesker. Han fortæller sine elever; at de skal slukke deres mobiltelefon inden køreprøven; så der ikke er forstyrrende lyde eller vibrationer under køreprøven. Han var nærmest forbavset over det verbale overfald fra forældre mod ham. Foreholdt bilag 18 (El44) har vidnet forklaret, at udtrykkene forbavset 0g chokeret ligger lidt op ad hinanden. har forklaret, at det er rigtigt, at hun den 17. juli 2015 kl. 10.30 var til køreprøve til kørekort til almindelig bil på Køreteknisk Anlæg på Jomfruløkken. Hendes kørelærer var Det var hendes første køreprøve. Hun havde en lektion inden køreprøven; så kørte hende hen til Jomfruløkken. sagde ikke noget om, hvem bun skulle til køreprøve ved. Hun sad i bilen 0g ventede, mens gik ud. Tiltalte kom ind ad døren; og de gav hånd og udvekslede navne. De sad og snakkede lidt, 0g så gik prøven i gang. Tiltalte spurgte, om hun bedst kunne lide, at han snakkede, eller at han var stille. Hun sagde, at han gerne måtte snakke, men at det ikke var sikkert, at hun svarede, fordi hun koncentrerede sig om kørslen. Tiltalte fortalte historier fra forskellige tidspunkter i sit liv. Tiltalte lagde ud med at sige, at han altid havde syntes, at lyshårede kvinder var pæne. Hun mener, at han fortalte, at han havde været gennem en skilsmisse. Han åbnede meget op omkring skilsmissen. Hun kan ikke huske så meget om det. Han fortalte lidt om, at han syntes; at unge kvinder var tiltrækkende. Det sagde han sådan lidt hen ad vejen. Han snakkede om skilsmissen og om at finde en anden; og at det måske skulle være en yngre. Han sagde, at han ikke ville se på rynkede baller. Hun syntes, at det var lidt specielt. Det kan godt være, at han mente det humoristisk, men det kunne godt virke lidt upassende, når de ikke kendte hinanden bedre Hun havde det lidt ambivalent med det. På den ene syntes hun, at det var godt, at tiltalte snakkede, og han mente det måske humoristisk. På den anden side syntes hun, at emnerne var upassende, 0g det var måske ikke noget at snakke med en fremmed pige om. Hun overvejede at sige, at hun ikke brød sig om at snakke om de ting. Hun var nervøs i situationen og ville rigtig gerne bestå. Hun var bange for at gøre noget forkert. Tiltalte sagde, at hun havde lange øjenvipper. Hun kan ikke huske; i hvilken situation han sagde det. Hun tror ikke, at han sagde andet om hende end det med hendes lyse hår og de lange øjenvipper: Foreholdt bilag 37 (E234), afhøringsrapport af 1. februar 2016, side 235, afsnit 3, har vidnet forklaret, at hun blev ringet op af efterforskeren. Hun fik at vide, at de kunne mødes, så hun kunne læse sin rapport igennem og underskrive den. Af en eller anden grund blev det aldrig til noget. Hun tror, at det skyldtes en misforståelse. Hun kan nu huske, at hun har forklaret, at tiltalte sagde; at hun havde et sødt smil. Hun fandt det upassende fordi hun var til køreprøve og på grund af den store aldersforskel mellem hende og tiltalte. Hun var meget splittet; om hun skulle sige noget. Der er en enorm autoritet hos kørelæreren. Hun havde ikke mødt tiltalte inden køreprøven. Hun havde hørt, at der var en køreprøvesagkyndig, der godt kunne lide piger. Det var ikke hendes kørelærer, der sagde det, men nok nogle af hendes venner. Hun hørte tiltalte omtalt som "Dame inden hun var til køreprøve. Hun havde hørt lidt om sagen i perioden fra køreprøven til hun blev ringet op af efterforskeren. Hun har en veninde ~der var blevet ringet op af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Hun og havde talt om deres køreprøver. De syntes begge to, at der var en speciel stemning, 0g at der blev sagt nogle uventede ting; Hun tror ikke, at de havde talt om at klage over det. Hun syntes måske, at det var upassende, men hun syntes ikke; at det var værd at anklage nogen for. Hun er på Facebook, 0g hun kender som hun er medlem af. Hun har ikke set et opslag om sagen på Vidnet blev foreholdt; at der var en mor til en pige, der havde været til køreprøve; der havde lavet et opslag i september 2015, hvor hun efterlyste andre, der havde haft en træls oplevelse med en kørelærer. Vidnet har hertil forklaret, at hun ikke har set opslaget på Facebook. Vidnet har videre forklaret, at hun ikke kan huske, hvem hun hørte betegnelsen "Dame fra. Det var ikke gruppen fra teoriundervisningen: Det har nok været en fra hendes klasse. Hun har ikke hørt rygter om andre. Hun mener, at der var to køreprøvesagkyndige; der hed Hun kan ikke huske; om der var tale om mobiltelefoner, inden hun skulle til køreprøve. Hun talte sidst med 1 går. De talte ikke om sagen. De talte om sagen, da selv havde været i retten. Hun hørte, hvordan det foregik. Ud fra hvad hun har oplevet; synes hun ikke; at tiltalte fortjente at blive anklaget. Hun følte sig krænket, men hun synes ikke, at han skulle straffes for det. Han burde have fået at vide, at det var upassende. Foreholdt bilag 37 (E234), afhøringsrapport af 1. februar 2016, side 236, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun forklarede, at hun ikke følte sig som forurettet. Hun har nok også forklaret, at hun ikke følte sig decideret krænket; men at hun følte sig såret. Hun har forklaret, at hun ikke turde sige noget. Hun syntes, at tiltalte måske skulle have en advarsel, men ud fra sit eget tilfælde syntes hun ikke; at han skulle straffes. har forklaret, at han har været leder for tiltalte siden januar 2008. I deres struktur i færdselsafdelingen var der en administrativ del og operativ del. Han er leder af den administrative del, og de køreprøvesagkyndige ligger under hans ansvarsområde. Han har kendt tiltalte i over 20 år. Han sidder placeret på politistationen i Randers. Han besøger ofte Køreteknisk Anlæg Han har et utroligt godt samarbejde med Kørelærerforeningen 0g de køreprøvesagkyndige. Der er 16 faste køreprøvesagkyndige fordelt på Randers, Århus og Grenå. Der er også en flok på 25 køreprøvesagkyndige; der kan tilkaldes. Der var 3 indimellem 4 køreprøvesagkyndige, der fast havde deres gang på Køreteknisk Anlæg i Randers. De har en operativ kollega; der hedder Han har aldrig oplevet noget kritisabelt i forhold til tiltaltes arbejde. Han har ofte været på Køreteknisk Anlæg alene, hvor de køreprøvesagkyndige har været ude at afholde prøver. Han er aldrig blevet kontaktet af Kørelærerforeningen; elever eller forældre, der har klaget over tiltalte. Han har oplevet et par klager over tiltalte; men det har været i forbindelse med, at reglerne ikke har været overholdt til en teoriprøve. Han blev ringet op en tirsdag morgen i 2015 og fik at vide, at der verserede noget på Facebook. Han fik en medarbejder til at printe kommunikationen ud. I løbet formiddagen tog han kontakt til tiltalte. Han sagde til tiltalte, at hvis han var en gammel gris, røg han ud af vagten; og hvis ikke, kunne de ikke leve med at blive hængt ud. Han kørte ud til deres ledelsessekretariat, der var enige med ham. Ledelsessekretariatet tog over og sendte sagen videre til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Han er uforstående overfor tiltalen mod tiltalte. Han har aldrig hørt nogen side 54 ytre, at der skulle være foregået noget ude i skole gården. Han har ikke hørt nogle øgenavne til tiltalte. De sagkyndige får uvil kårlige nogle øgenavne, fordi de dumper elever eller er lidt hårdere end an dre. Der er ikke etiske regler for, hvad man må snakke o m i bilerne. Der er et regelsæt om, hvad den køreprøvesagkyndige skal gøre . Eleven skal stilles nogle spørgsmål inden køreprøven, og der er regler for, hvad den køreprøvesagkyndige må ytre sig om i bilen, da elev en på ingen måde må hjælpes. De foretager evalueringen, hvor en køreprø vesagkyndig tager med en anden køreprøvesagkyndig under en køreprøve. De har kørt det meget strengt, og selv om de måske ikke har kunnet undvær e 4 køreprøvesagkyndige til at foretage kvalitetskontro l, har de gjort det alligevel. Ved kvartalsmøder har de pointeret, at det er vigti gt at tale eleven ned på et plan, der gør, at eleven er rolig og afbalanceret. Når man hører folk, der har taget køreprøve for 30 år siden, kan man godt få de t indtryk, at de bare kørte ned og vendte et hjørne, hvorefter de havde bestået . Sådan er det ikke i dag. I dag skal eleverne svare på spørgsmål inden kørepr øven, køre 25-30 minutter, og evaluere med prøvesagkyndig og kørelær eren efter eksamen. De har et utroligt godt samarbejde med de køreprøve sagkyndige. Tonen er måske en lidt anden, end hvis man ikke kender hinan den. De har en kollegial tone. Man tør godt sige noget til kørelær eren. De er ikke interesserede i at dumpe eleverne, men de er intere sserede i, at eleverne får så meget som muligt for deres penge og består kørep røverne. Vidnet har videre forklaret, at han aldrig har være t med en køreprøvesagkyndig til en køreprøve, for det må han ikke. Ifølge reglerne er køreprøven en sag mellem eleven og den køreprøvesag kyndige, og der kan eventuelt være en anden køreprøvesagkyndig med i bi len som kvalitetskontrol. Kørelæreren må godt være med til køreprøven, men han får indskærpet, at han ikke må udtale sig. De pakker ikke tingene ind på Køreteknisk Anlæg. De r er himmelvid forskel på, hvordan de taler til hinanden, og hvordan de ta ler til eleverne. Han fik at vide en tirsdag morgen, at korrespondanc en var startet på Facebook mandag. Han bad en kollega printe det ud. Der var omkring 40 kommentarer. Han overlod det herefter til ledelsen. Tiltalte har supplerende forklaret, at de køreprøvesagkyndi ge skal tale med de forskellige elever. I den gruppe er der en hel d el, der har interesse for heste. Han har selv reddet i over 20 år. Det har væ ret hans store interesse. Han har reddet dressur. Det har været et af de foku sområder, han har haft. Hvis en elev har været interesseret i heste, har de ofte talt om det. Der har ikke været seksuelle antydninger fra hans side. Der har været en, der tilbød, at han kunne komme op at sidde bagpå en hest; men han sagde, at han var for gammel til det. Han har ikke noget med Thailand at gøre. Han har været i Asien en gang. Han kender ikke nogen thailændere. Han har intet kendskab til thailændere. Han kan ikke forstå, hvor det kommer fra. Han har haft en kone i 19 år. Han syntes, at hun var en god pige, og hun er hans børns mor. Hun er ikke fra Thailand. Han har ikke noget imod thailændere eller andre udlændinge. Han er flere gange blevet opfordret til at tage udlændinge til køreprøver. Han har fået at vide, at han er god til det, fordi de kan have det svært med myndighedspersoner. Han har hørt rygtet om "Dame mange gange. De har gennem mange år kun været 2 køreprøvesagkyndige. "Dame eller "Damernes hørte han første gang for mange år siden. En ældre kørelærer kaldte ham det. Han spurgte kørelæreren om, hvorfor han sagde det. Han sagde til kørelæreren; at han ikke skulle sige det. Han lægger ikke skjul på, at han synes; at pigerne er de dygtigste til at køre bil. De har haft meget fokus på at kigge til venstre Han kan konstatere, at vidnerne fortæller om at kigge til venstre. Baggrunden for, at der er fokus på det, er at det er svært. Han må ikke undervise eleverne under turen. Der er kørelærere, der er af ældre dato og har haft svært ved nogle ting, fordi de ikke har lært det på den måde, som han har. Han siger måske til en elev, at eleven skal orientere sig til venstre. Der er ikke forskel på at orientere sig til højre og venstre i forhold til spejle og de blinde vinkler. Hvis eleverne skal svinge til højre, ser de sig for til venstre. Hvis de skal svinge til venstre, er der rigtig mange ting; de skal være opmærksomme på. Når man kommer til køreprøve, skal eleverne være opmærksomme på ventebaner, 0g de skal være opmærksomme på modkørende. Den situation har man ikke ved højresving. Eleverne skal også være opmærksomme på kassevogne; større vogne og trailere. Eleverne skal vise ham, at de ikke bare kører frem; fordi der kan gemme sig noget. Det er nybegyndere, der er tale om. Det tager måske 8-10 sekunder fra de sætter i gang, til de er ude af situationen. Han skal hele tiden være opmærksom; fordi han ikke kan vide, hvornår eleven slipper koblingen 0g sætter i gang Han skal være meget vågen: Han må ikke undervise eleverne, men han kan sige til dem, at de skal være opmærksomme. Man kan se elevens ansigt i et spejl på 50 cm?, der sidder i højre side. Det er svært kun at have tillid til det spejl. Hvis eleverne ikke orienterer sig rigtigt, kan han kigge i spejlet. Der kan ske det, at eleverne får øje på, at han holder øje med dem, og så slingrer bilen igen: Han foretrækker derfor at kigge på eleverne. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han er suspenderet. Han får 2/3 løn. Han mister ca. 10.000 kr. pr. måned. Han bor i eget hus sammen med sin samleverske. Hans mor bor tæt på. Han har 2 børn, hvoraf et hjemmeboende. Hvis han bliver idømt fængsel, vil han blive afskediget. Hvis han bliver frifundet kan han risikere en disciplinarsag. Han har ikke en anden uddannelse. Han har forgæves søgt andet arbejde. Rettens begrundelse og afgørelse Ad forhold la. Retten finder det efter den forklaring, er er afgivet af vidnet bevist; at tiltalte under køreprøven den 23. december 2013 udtalte: "Du skal nok bestå, du er for lækker til at dumpe' "man kan jo ikke se, om je kigger på dine lår eller på gearene' "ridepiger er frække, fordi de ved hvordan man skal ride" 0g at 'hun var lækker, ligesom han talte om at hente en russisk pige hjem, fordi de er vilde, idet han sagde, at han troede, at grønlandske piger var sødere. Det kan også anses for bevist; at tiltalte udtalte, at "jeg skal have dit nummer, så din nederdel kan ryge op til siden senere' og "når gik i byen måtte hun være vild" og at han sagde, at det kunne være rart, hvis hun havde en tvilling, der var 20 år ældre, så han kunne være sammen med hende. Ad forhold 1b. Retten finder det efter en forklaring, der er afgivet af vidnet bevist, at tiltalte den 2. december 2014 udtalte, at "hun så fræk ud i sine støvler" og "vi kan køre et sted hen, som jeg kender, og så kan jeg lade dig bestå uden at køre, hvis du gør noget for mig' og at hun var "røvfræk" 0g sikkert var god i sengen; ligesom han gav hende sit telefonnummer, så de kunne finde ud af noget. Ad forhold Ic. Efter en forklaring der er afgivet af vidnet finder retten det bevist; at tiltalte den 12. august 2015 udtalte, at de ville komme til at dreje mange gange, idet han så kunne kigge på hende i spejlet; uden hun så det 0g sagde, at han ikke ønskede at være i et seriøst forhold, men bare ville have noget løst; at piger så godt ud i stramt lædertøj 0g motorcykeltøj, fordi man så kunne se pigens former, og at han tændte på dette, at kvinder var pænere, når der var lidt til fantasien så kunne han bruge fantasien til at afklæde hende samt fortalte, at han engang havde stoppet en kvindelig motorcyklist; 0g at han havde indledt et forhold til kvinden; ligesom han havde udtalt til at hun var en pæn pige, 0g at han gerne ville se hende i lædertøj. Ad forhold 1d. Retten finder det efter den forklaring der er afgivet af vidnet at tiltalte den 7. september 2015 udtalte, "Dine patter sidder helt rigtigt" eller noget lignende, "næste gang skal du tage stramme bukser på 7 "du ser rigtig fræk ud med briller på" at hun nok skulle orientere sig mest til venstre, for der kiggede han mest; at hun var lækker på billedet til kørekortet, at hun var rigtig lækker med lyst hår eller lignende, ligesom han fortalte hende om en stripper, som han havde haft til køreprøve, 0g om hvor dejlig stripperen havde været samt udtalte: "Tænk sig at få penge for at sidde og kigge på dejlige damer" samt nægtede at stoppe køreprøven efter; at havde overset en højre vigepligt idet han sagde, at han ville "kigge lidt mere" på hende eller lignende. Forklaringen er med hensyn de stramme bukser støttet af den forklaring, der er afgivet af kørelærer Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte de afgivne vidneforklaringer under hensyn til, at vidnerne havde haft forbindelse på Facebook eller på mail under sagen eller at nogle af vidnerne har talt med hinanden eller andre om sagen. Retten finder, at tiltalte måtte vide, at hans udtalelser under køreprøver, hvor han fungerede som tjenestegørende motorsagkyndig, og hvor han var alene med eleverne, var egnede til at krænke deres blufærdighed, 0g at han udnyttede sin stilling til at fremkomme med de angivne udtalelser, som de måtte tåle at høre på, blandt andet fordi de gerne ville bestå køreprøven. Retten tilsidesætter således tiltaltes forklaring om, at han dels ikke har udtalt sig som anført, og at han ikke havde forsæt til at overtræde de angivne bestemmelser i straffeloven; idet han blot benyttede sig af sin særlige humor for at få eleverne til at slappe af. Udtalelserne findes således at have en sådan grovhed, at tiltalte i det anførte omfang er skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 232 0g 8 150. Ad forhold 2a. Retten finder det efter den forklaring, der er afgivet af vidnet at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Ad forhold 2b. Retten finder det efter den forklaring, der r afgivet af vidnet at tiltalte den 19. september 2013 udtalte til at han var glad for, at hans kone var i Thailand, så han kunne få noget ved siden af, og fordi hun var med på det hele, ligesom han, da fortalte, at hun red, udtalte at: "Hvis du havde fortalt dét før prøven; havde du bestået uden at køre" eller lignende; Tiltalte findes i dette omfang skyldig i den rejste tiltale i dette forhold. Ad forhold 2c Retten finder det efter den forklaring; der er afgivet af vidnet at tiltalte den 13. februar 2015, udtalte, at hun skulle sænke farten; når hun kørte forbi kvinder eller lignende, Tiltalte findes i dette omfang skyldig i den rejste tiltale i dette forhold. Ad forhold 2d. Efter den forklaring, der er afgivet af vidnet finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Ad forhold 2e. Efter den forklaring der er afgivet af vidnet finder retten det bevist; at tiltalte den 30. juni 2015 udtalte "Du har da sikkert lange flotte ben' og at han godt kunne lide at dreje til venstre, fordi så kunne han kigge på hende, uden hun så det, ligesom han havde fortalt om en anden pige, der til køreprøven ikke kunne åbne bildøren og derfor ville kravle over ham for at komme ud, hvorefter han sagde: "Kan du lige se sådan en bimbo vride sig oven på mit skød' eller lignende. Tiltalte findes i det anførte omfang skyldig i den rejste tiltale. Ad forhold 2f. Efter den forklaring der er afgivet af vidnet finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig 1 overensstemmelse med anklageskriftet. Ad forhold 2g Retten finder det efter den forklaring, der er afgivet af vidnet bevist. at tiltalte den 10. august 2015 talte om "hurtige forhold og sagde, at han godt kunne lide hendes øjne og smil, og at hun havde en pæn kjole på eller lignende. Tiltalte findes i dette omfang skyldig i den rejste tiltale. Ad forhold 2h. Retten finder det efter forklaring, der er afgivet af vidnet at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Ad forhold 2i. Retten finder det efter den forklaring der er afgivet af vidnet bevist, at tiltalte er skyldig 1 overensstemmelse med anklageskriftet. Ad forhold 2j Retten finder det efter den forklaring der er afgivet af vidnet Forurettede TAbevist, at tiltalte den 3. september 2015 udtalte; at han bedst kunne lide at dreje til venstre under køreprøven; fordi han godt kunne lide at kigge på de unge piger, mens de orienterede sig. Tiltalte findes i dette omfang skyldig i den rejste tiltale. Ad forhold 2k. Retten finder det efter den forklaring, der er afgivet af vidnet bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte de afgivne vidneforklaringer under hensyn til, at vidnerne havde haft forbindelse på Facebook eller på mail under sagen eller at nogle af vidnerne har talt med hinanden eller andre om sagen. Retten finder, at tiltalte måtte vide, at hans udtalelser under køreprøver, hvor han fungerede som tjenestegørende motorsagkyndig, og hvor han var alene med eleverne, ved sine udtalelser udnyttede sin stilling, og at eleverne måtte tåle at høre på udtalelserne, fordi han havde en særlig autoritet. Retten tilsidesætter derfor tiltaltes forklaring om, at han dels ikke har udtalt sig som anført; 0g at han dels ikke havde forsæt til at misbruge sin stilling, fordi han blot benyttede sig af sin særlige humor for at få eleverne til at slappe af. Udtalelserne findes således at have en sådan grovhed, at tiltalte i forhold 2 i det anførte omfang er skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 150. Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage jf. straffelovens $ 150 og 8 232, jf. 8 82, nr. 12 Det er oplyst, at tiltalte kan påregne at blive afskediget; såfremt han findes skyldig. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens $ 62 0g $ 63,jf. $ 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 40 timer. Det erstatningskrav, der er fremsat af henvises til Erstatningsnævnet eller til eventuelt civilt søgsmål. Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 30 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Prøvetiden ophører dog ved længstetidens udløb_ 2 Tiltalte skal inden for en længstetid på 4 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 timer. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. side 60

RETTEN RANDERS DO M afsagt den 5. april 2017 Rettens nr. 8-4584/2016 Politiets nr. SAV-2016-1300401-3 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte (T)</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 18. november 2016 0g er berigtiget under hovedforhandlingen. <anonym>T</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 _ straffelovens $ 1SOog & 232, ved som køreprøvesagkyndig at have misbrugt sin stilling som polititjenestemand til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget under afholdelse af køreprøve 1 Randers 0g samtidig at have krænket blufærdigheden a. den 23. december 2013, ca. kl. 13.30 hos <anonym>Forurettede 1 (F1)</anonym> idet han udtalte: "Du skal nok bestå, du er for lækker til at dumpe' "man kan jo ikke se, om jeg kigger på dine lår eller på gearene" "ridepiger er frække, fordi de ved, hvordan man skal ride" at han ville give sig selv en julegave og give 500 kr. til en luderlet bordel, at "hun var lækker; ligesom han talte om at hente en russisk pige hjem, fordi de er vilde, idet han sagde, at han troede, at grønlandske piger er frækkere; og "Jeg skal ha' dit nummer, så din nederdel kan ryge op til siden senere? samt sagde, at når <anonym>Fl</anonym> gik 1 byen; måtte hun være vild, i hvilken forbindelse han talte om "one night stands" og sagde at, det kunne være rart, hvis hun havde en tvilling, der var 20 år ældre, så han kunne være sammen med/bolle med hende eller lignende, b den 2 december 2014 i tidsrummet ca. kl. 13.00-13.30 hos Forurottocl 2 71521 <anonym>1</anonym> idet han udtalte, at hun så fræk ud i sine støvler, at "vi kan køre et sted hen, som jeg kender, 0g så kan jeg lade dig bestå uden at køre, hvis du gør noget for mig' at hun var 99 'røvfræk? og sikkert var god i sengen; ligesom han gav <anonym>F2</anonym> sit telefonnummer, idet han sagde, at hun skulle have hans telefonnummer, så de kunne "mødes på et tidspunkt og hygge sig" eller lignende. C den 12. august 2015, ca. kl. 11.00 hos <anonym>Forurettede 3 (F3)</anonym> idet han udtalte; at de ville komme til at dreje til venstre mange gange, idet han så kunne kigge på hende i spejlet, uden hun så det 0g sagde, at han ikke ønskede at være i et seriøst forhold, men bare ville have noget løst, at piger så godt ud i stramt lædertøj og motorcykeltøj, fordi man så kunne se pigens former, og at han tændte på dette, at kvinder var pænere, når der var lidt til fantasien så kunne han bruge fantasien til at afklæde hende samt fortalte, at han engang havde stoppet en kvindelig motorcyklist; som havde gode former 0g var lækker, 0g at han havde indledt et forhold til kvinden; ligesom han havde udtalt til <anonym>F3</anonym> at hun var en pæn pige, 0g at han gerne ville se hende i lædertøj eller lignende, 0g d den 7. september 2015 kl. 08.00 hos <anonym>Forurettede 4 (F4)</anonym> idet han udtalte: "Dine patter sidder helt rigtigt' 'næste gang skal du tage stramme bukser på. Jeg er sikker på, at du har en god rØv" "du ser rigtig fræk ud med briller på" at hun nok skulle orientere sig mest til venstre, for der kiggede han mest, at hun var lækker på billedet til kørekortet, at hun var rigtig lækker med Iyst hår, ligesom han fortalte hende om en stripper, som han havde haft til køreprøve; 0g om hvor dejlig stripperen havde været samt udtalte: "Tænk sig at få penge for at sidde 0g kigge på dejlige damer? samt nægtede at stoppe køreprøven efter, at <anonym>F4</anonym> havde overset en højre vigepligt; idet han sagde, at han ville "kigge lidt mere" på hende eller lignende. 2 straffelovens & 150 ved som køreprøvesagkyndig at have misbrugt sin stilling som polititjenestemand til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, idet han måtte indse, at de neden for omtalte kvinder følte sig tvunget til at overhøre udtalelser af generel krænkende karakter, idet han under afholdelse af køreprøver i Randers àa. den 22. august 2013, ca. kl. 14.45, udtalte til Forurettede 5 (F51 at hun så sød 0g dejlig ud, og hun havde pæne knæ eller lignende b. den 19. september 2013 udtalte til <anonym>Forurettede 6 (F6)</anonym> at han var glad for; at hans kone var i Thailand, så han kunne få noget ved siden af, og fordi hun var med på det hele, at han fik mange tilbud om sex fra de piger, som han havde til køreprøve, og at han havde fortrudt; at han ikke havde taget imod nogle af tilbuddene, ligesom han, da <anonym>F6</anonym> fortalte, at hun red, udtalte at: "Hvis du havde fortalt dét før prøven, havde du bestået uden at køre? eller lignende, C den 13 februar 2015, ca. kl. 12.30 udtalte til Forurettede (F7) at hun havde pæne øjne, og at hun skulle sænke farten, når hun kørte forbi kvinder eller lignende, d. den 17.juni 2015, ca. kl. 10.30 udtalte til Forurettede 8 (F8 at han var vild med piger med lyst hår og havde en 'ting for dem at hun havde nogle lange, flotte øjenvipper; et sødt smil, 0g at han godt kunne lide yngre kærester, fordi han ikke gad se rynkede balder eller lignende. e den 30. juni 2015, ca. kl. 11:00 udtalte til <anonym>Forurettede 9 (F9)</anonym> 'Du har da sikkert lange flotte ben" , og at han godt kunne lide at dreje til venstre, fordi så kunne han kigge på hende, uden hun så det og spurgte <anonym>F9</anonym> om hun havde en kæreste, hvilket hun svarede nej til, hvortil han sagde: "Du kan bare komme tilbage om 30 år, så kan vi finde ud af noget" , ligesom han havde fortalt om en anden pige, der til køreprøven ikke kunne åbne bildøren og derfor ville kravle over ham for at komme ud, hvorefter han sagde: "Kan du lige se sådan en bimbo vride sig oven på mit skød" eller lignende, f. den 3. juli 2015, ca. kl. 11.00 spurgte <anonym>Forurettede 10</anonym> om hun var hestepige 0g, da hun bekræftede dette, sagde, at "hestepiger var rigtig gode, fordi de kunne noget med deres ben at han kunne sidde og holde øje med hende i spejlet og se på, hvor godt hun så ud, 0g "hvorfor ser du ikke ud som på billedet og har dit hår sat op fordi så kunne jeg godt tage dig med hjem? eller lignende, g. den 10. august 2015, ca: kl. 13.30, idet han til <anonym>Forurettede 1 1</anonym> talte om "hurtige forhold' og sagde, at han godt kunne lide hendes øjne og smil, og at han godt kunne forstå, hvis hun havde kæreste, 0g at hun havde en pæn kjole på eller lignende, h. den 19. august 2015, ca. kl. 11.00 til <anonym>Forurettede 12</anonym> talte om "10er 0g 20er piger" , idet han sagde, at hvis en forbipasserende var meget lækker, skulle <anonym>Forurettede 1 2</anonym> nedsætte hastigheden til 10 kmlt, og hvis hun var lidt mindre lækker; skulle hastigheden tilpasses 20 kmlt ved forbikørsel, ligesom han havde udtalt, at han bedst kunne lide, at hun drejede til venstre, så han kunne kigge på hende, uden hun så det eller lignende; 1 den 21. august 2015, ca. kl. 12.00 sagde til Forurettede 13 (F131 at hun skulle dreje til venstre, så han kunne kigge på hendes lår, mens hun ikke så det eller lignende samt, da køreprøven var afsluttet, sagde: "farvel blonde F13 eller lignende, j. den 3. september 2015, ca. kl. 10.00 udtalte til <anonym>Forurettede 14</anonym> at han bedst kunne lide at dreje til venstre under køreprøven; fordi han godt kunne lide at kigge på de unge piger, mens de orienterede sig, og fordi pigerne så ikke kunne se, at han kiggede på dem eller lignende, 0g k. den 7. september 2015, ca. kl. 09.00, udtalte til <anonym>Forurettede 15 (F15)</anonym> at han engang havde siddet på en hest sammen med en anden kvinde, 0g kvinden havde været rigtig lækker samt givet udtryk for, at han var til meget unge piger eller lignende. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængsel i 30 dage, subsidiært betinget med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse 1 overensstemmelse med anklageskriftet, dog ikke i forhold 1 a, for " at han ville give sig selv en julegave og give 500 kr. til en luderlet bordel" og i hvilken forbindelse han talte om 7 'one night stands og i forhold lb ikke for " 'at hun så fræk ud i sine støvler" i forhold Ic ikke for "0g at han tændte på dette' 7 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har subsidiært nedlagt påstand om rettens mildeste dom og har henvist til straffelovens $ 82, nr. 12 <anonym>F4</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale 380 kr. i godtgørelse for svie 0g smerte og 952 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Der er taget forbehold for erstatning for varige psykiske men 0g for yderligere tabt arbejdsfortjeneste. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse. Sagens oplysninger <anonym>T</anonym> har forklaret, at han er ansat ved Anonvmiseret Politi, og han er beskikket som køreprøvesagkyndig: Han startede som køreprøve- sagkyndig i 2004. Han startede ved politiet i Randers i 1990, og han har udført forskellige opgaver for politiet. Han fik uddannelsen som køreprøvesagkyndig noget før 2004. At være køreprøvesagkyndig opfattes ikke som et attraktivt job indenfor politiet; og det ses lidt som et retræte job, selv om det ikke er det. I 2006 fik han beskikkelse som prøvesagkyndig til c; D og E kørekort. Han var i Randers, da han fik beskikkelsen; og han har været 1 Randers siden. Efter politikredssammenlægningen var der en del problemer, men da han 0g en kollega havde fået en dyr uddannelse, skulle de fortsætte som køreprøvesagkyndige. Politiet har indlogeret sig på Køreteknisk Anlæg. En sammenslutning af kørelærere har lejet stedet af kommunen, 0g politiet har lejet et lokale. Teoriundervisningen foregår der. Stedet er egentlig beregnet til små køretøjer, men i en kort årrække var de andre køretøjer der også. Det er inspektøren, <anonym>Vidne 7</anonym> der styrer køreteknisk anlæg, og han holder tingene i orden. <anonym>Vidne 9</anonym> var tiltaltes nærmeste chef, og han kom 0g tilså stedet. <anonym>Vidne 9</anonym> var der jævnligt, men han kan ikke sige, hvor tit han var der. En køreprøve består af teoriprøve; kontrolprøve og praktisk del. Han har både teoriprøve og kontrolprøven; der består af nogle få spørgsmål. Teknisk Skole ligger i samme område; og der er typisk større hold på Teknisk Skole. Det er typisk hold med undervisning, der varer 6 uger, hvorefter de kan komme til teoriprøve. Han er på Teknisk Skole til prøve, hvis det drejer sig om et helt hold, men hvis der kun er en person; kommer personen til prøve på Køreteknisk Anlæg Han kan huske køreprøven den 7. september 2015 med <anonym>F4</anonym> Han har ikke sagt nogen af de ting der fremgår af anklageskriftet. Han kan godt have været inde på noget af det. Det kan godt være, at han har sagt, at hun skulle orientere sig til venstre. Nogle elever er utroligt nervøse. Han har prøvet at berolige dem 0g sige, at det bare er en køreprøve, 0g at det koster 600 kr., 0g at de bare kan komme igen; hvis de dumper. Nogle har sagt, at det er værre end en studentereksamen. Han har gennem mange år prøvet på at være beroligende. Han har efterfølgende konstateret, at han har taget fejl. Han havde set, at han skulle ud at køre med en flok piger den pågældende dag En kørelærer, <anonym>Vidne 8</anonym> sagde noget om, at tiltalte ikke plejede at køre med piger. Han kører med mange drenge, da de tager kørekort til lastbiler og motorcykler. Han syntes, at det var synd for pigen. Hun var ikke smilende. Hun havde briller på. Han sagde noget med, at han skulle køre med en pige i dag, 0g at hun var en af de stærke, for hun havde briller på. Han kan godt finde på at sige noget om deres hår, fordi han synes, at de står der 0g er meget bange for ham. Han har ofte hørt kørelærerne sige til eleverne; at det er <anonym>T</anonym> der kommer; og at de ikke skal være bange for ham. Eleverne fortæller ham tit; at de er nervøse. Tiltalte har vedrørende forhold 1d <anonym>F4</anonym> forklaret, at han godt kan have udtalt sig om nogle ting Han har ikke sagt, at hun så fræk ud med briller på. Han sagde, at hun var en af de stærke, fordi hun havde briller på. Da han kom ind i bilen, sagde han til hende, hvorfor han sagde, at hun var en af de stærke. Han fortalte, at han og hans kone en gang sad og så TV, og at de så sangerinden Anastacia. Han spurgte eleven; om hun kendte hende, hvilket hun svarede ja til. Han sagde til sin kone, at han godt kunne lide Anastacia; fordi hun skilte sig ud ved at bruge briller. Alle de andre var så ens. Eleverne er meget opmærksomme på, om de køreprøvesagkyndige holder øje med dem. Der er et spejl i bilerne, og han kan se elevernes ansigt. Han holder meget øje med, om de støder sammen med nogen, selv om det ikke er hans pligt. Eleverne kan pludselig miste fodfæstet. Han siger til eleverne, at han kigger på dem, også når de svinger til venstre; 0g at han godt ved, at det er ubehageligt for dem. Han skal holde øje med eleverne. Han kan godt sige noget til eleverne med et glimt i øjet og noget, der er lidt drillende. Han siger til eleverne, at han holder øje med dem. Han siger det til dem på en måde, så de er klar over, at det er hans arbejde. Han synes ikke; at det kan virke intimiderende. Der er som hovedregel kun ham 0g eleven inde i bilen. Hvis man vil misforstå noget, så kan man misforstå alt. Han har 25 minutter til at køre med eleven. Han skal have dem hurtigt ned på jorden, så de tænker, at de sidder overfor en almindelig person. Han håber på, at det kan "løse op for eleverne. Langt den overvejende del af eleverne er bange. Han gør meget for at berolige dem. Det kan godt være, at han har udtalt sig om billedet af <anonym>F4</anonym> Når en elev kommer ind, og han har stillet kontrolspørgsmålene vedrørende køretøjet; skal han gennemgå papirerne, og der sidder typisk et foto på en af de første sider. Han har ikke sagt til hende, at hun var lækker. Han bruger ikke betegnelsen lækker. Han har heller ikke sagt, at hun var lækker med lyst hår. Han spørger tit eleverne, om de gerne vil snakke under køreprøven. Han har kun oplevet nogle få, der siger; at de gerne vil have, at der er stille i bilen. Hvis de siger, at de gerne vil have, at der skal være stille, så tier han selvfølgelig stille. Det er normalt ham, der snakker under køreprøven. Han plejer at kalde sig selv for en radio. Han beder sommetider eleverne om at slukke radioen; så de bedre kan koncentrere sig om, hvad han siger. Den radio, han selv udgør, tier stille; når eleverne skal koncentrere sig om noget. Han snakker om alt muligt. Han spørger typisk eleverne; hvor de går i skole, og hvad deres interesser er. Han fortæller også om sig selv; sin familie 0g sine børn_ I nogle tilfælde er det eleverne, der spørger ham om noget. Han kommer ofte ind på nogle ting, han har oplevet. Han har også været ung 0g har gået i skole og har oplevet nogle sjove ting; Han har ikke tænkt over; om det var passende, at han fortalte nogle ting om sig selv. Han kan godt finde på at fortælle; at han har t0 børn; og at han er blevet skilt for nogle år siden. Han har i den omhandlede periode haft en god veninde, og han kan finde på at fortælle en historie om hende. Det vedrører ikke eleverne, men han er gennem tiden blevet rost for sin måde at tale med eleverne_ Det ville være svært for ham at sortere i, hvad han fortæller. Som regel kommer han ind på et emne, for eksempel ved at tale om sine børn; 0g en elev der spørger, om han har fundet en ny kæreste. Eleverne går sommetider over stregen i deres spørgsmål. Han har aldrig talt om seksuelle emner med eleverne. Han har fortalt; at han engang havde en kæreste, som han traf på gaden via sit arbejde. Han var med til en trafikkontrol, og han kontrollerede en kvindelig motorcyklist:. Han var i byen med nogle venner 1 - 2 uger efter, og han mødte hende igen. De var kærester i 6 år. Han har fortalt om hende til køreprøver. Da han blev afhørt ved DUP var det hans mening, at det var nogle gode piger og nogle gode drenge, han havde haft til køreprøve. Han fik klagen overbragt af sin nærmeste chef <anonym>Vidne 9</anonym> Han kunne aldrig finde på at bruge ordene 7 patter' 7 "røv' og "lækker' Han synes, at "lækker" er mere et pigeord. Han forklarede, at han har fortalt historier; og at eleverne må have misforstået ham. Han har ikke fortalt om en stripper, som han havde til køreprøve. Han har talt om bikinifitness. <anonym>F4</anonym> var meget stille; og hun fortalte ikke ret meget. Da han spurgte om interesser; sagde hun; at hun var begyndt at gå til fitness. Han fortalte, at han havde kørt med en, der havde fået en præmie indenfor det. Han gjorde det for at støtte <anonym>F4</anonym> Han var mødt til afhøring i DUP med en bisidder. I december 2015 fik han at vide, at klagesagen var lavet om til en straffesag, da der var kommet en klage mere. Klager 2 er <anonym>F2</anonym> Han blev lidt overrasket over, at hun havde støvler på teoriprøven. Han troede, at det var sko. <anonym>F2</anonym> sagde til ham, at hun havde været eller var stripper. Han har ikke udtalt sig til <anonym>F4</anonym> om, at han havde haft en stripper til køreprøve. Da hans advokat læste forhold lb op for ham, gik det op for ham, at pigerne havde haft kontakt med hinanden. Han tænkte da, at Facebook havde været inde over. Foreholdt, at han blev præsenteret for alle sigtelserne den 13. april 2016, har tiltalte forklaret, at det godt kan være der, at han først blev opmærksom på, at der kunne have været kontakt mellem pigerne på det tidspunkt. Foreholdte bilag 7, (E 35) midterste afsnit, har tiltalte forklaret;, at det er rigtigt, at han forklarede, at han det ikke var en stripper, men en der gik til bikinifitness. Han mener, at <anonym>F4</anonym> må have misforstået ham. Han kørte med <anonym>F4</anonym> den 7 . september. Hun fortalte ham, at hun var begyndt at gå til fitness, og han fortalte, at han havde kørt med en pige, der havde opnået meget indenfor fitness eller havde vundet en præmie. Da Garlik læste <anonym>F2's</anonym> klager op for ham, forstod han, at pigerne måtte have talt med hinanden. Han ved ikke, om han har sagt til <anonym>F4</anonym> "Tænk at få penge for at sidde 0g kigge på dejlige damer" . Der var engang en ung mand, der sagde til ham, at det var en godt job, han havde, fordi han kunne sidde og kigge på damer. Han kan godt have fortalt <anonym>F4</anonym> historien. Han sagde det ikke for at genere hende. Han synes, at det er i orden at sige det, når han fortæller, at det var noget, en ung mand havde sagt til ham <anonym>F4</anonym> bestod ikke køreprøven. Han har under ingen omstændigheder sagt til <anonym>F4</anonym> at han gerne ville kigge lidt mere på hende. De tager i nogle tilfælde en ekstra køreprøve. Han gør det normalt kun ved sine egne elever. <anonym>F4</anonym> havde kørt ganske udmærket. Hun havde lavet et par fejl i starten; og hun overså en højre vigepligt. Hun sagde til ham, at nu dumpede hun nok. Han sagde til hende, om de ikke bare skulle køre videre, 0g så tog de den snak bagefter. De kørte videre, for de skulle jo hjem. I alle hans år som køreprøvesagkyndig har han aldrig selv kørt bilen hjem. De kørte tilbage til køreteknisk anlæg Han bemærkede ikke; at hun var ked af det eller beklemt. De snakkede ikke mere om prøven. Han sagde til <anonym>F4</anonym> at hun var dumpet. Han sagde til hende, at han syntes , at hun kørte rigtig fint. Han tilbød hende, at hun fik en ekstra prøve; hvis der var plads til det. De fulgtes op til indgangen, hvor kørelæreren sad. Han nævnte overfor kørelæreren; at han havde tilbudt hende en ekstra prøve. Han vidste, at kørelæreren skulle på ferie kort tid efter. De snakkede om det, 0g han overlod det til kørelæreren og sagde, at de bare skulle finde ud af det. Kørelæreren nåede at se i sin kalender. Efter 3 timer ringede kørelæreren til ham 0g sagde, at tilbuddet med den ekstra køreprøve ikke blev til noget, da faderen til <anonym>F4</anonym> havde ringet 0g sagde, at hun følte sig udsat for sexchikane. Han ønskede ikke at afgive yderligere forklaring den 4. maj 2016, da han havde forklaret det, som han ønskede at forklare. Han drøftede det med sin forsvarer. Han har omtalt <anonym>F4's</anonym> bukser. De var lidt anderledes. Han griber nogle ting 0g siger noget om det. Bukserne sad lidt anderledes. Det gav ham anledning til at sige, at hun havde nogle andre bukser på end de cowboybukser, unge mennesker normalt havde på. Det gav ham anledning til at fortælle om en ung mand fra Statsskolen; der havde skrevet noget om bukser. Han synes ikke; at han sagde noget negativt om hende. Han synes ikke; at han var fræk på nogen måde. Han blev vred og ked af det, da han så anklageskriftet. Det er direkte løgn, at han har sagt 'patter' 7 7 'rØv' 7 og "bryster"_ Han kan ikke svare på, hvorfor <anonym>F4</anonym> har sagt det. Han mener, at sproget i dag er hårdere end tidligere. Han er 1009 sikker på, at han ikke har sagt det. Tiltalte har om forhold Ib forklaret, at han ikke har udtalt de ting der står i anklageskriftet. Han er i tvivl om, hvorvidt han har givet sit telefonnummer til <anonym>F2</anonym> Han har tit givet sit private telefonnummer til elever; hvis de skulle spørge ham om noget; de var kommet i tvivl om. Folk kan godt spørge, om de må få hans telefonnummer. Han ved ikke, om han selv har tilbudt sit nummer til nogen. Han havde også <anonym>F2</anonym> til teori. Normalt går han ud til klassen med resultaterne. Hun spurgte, om det var i orden med ham; at eleverne kom ind og fik resultaterne enkeltvis. <anonym>F2</anonym> bestod prøven. Til teoriprøven satte <anonym>F2</anonym> sig på bordet foran ham. Han forklarede, hvad de skulle i gang med og bad dem om at slukke deres telefoner. Det kommer også i instruktionen til prøven, at telefonerne skal slukkes; men det er svært for eleverne at gå, så derfor siger han det, inden prøven går i gang. Han satte prøven i gang, og han gik ned og satte sig bagved. Han holdt øje med, om de sad og kiggede på telefonen. Han fortrød, at han var gået derned, for han kunne ikke følge med på samme måde, som når han sad foran. Han så en sort streg på <anonym>F2's</anonym> sko. De blev færdige, 0g eleverne gik ud. Han tror, at <anonym>F2</anonym> kom ind som enten den første eller den sidste. Han blev overrasket over, at hendes støvler gik helt op på låret 0g var i et materiale, der lignede plastik. Han sagde til hende: Nå, du har støvler på' Han sagde til hende, at de var smarte. Da han havde hende til køreprøve 14 dage efter var indgangsbemærkningen fra ham; at hun ikke havde støvler på. Hun sagde, at kørelæreren havde sagt, at hun ikke måtte have støvler på. Han sagde til hende, at kørelæreren ikke skulle bestemme, men at det måske ikke var så praktisk med støvler. Hun sagde til ham;, at det ikke betød så meget for hende, da hun arbejdede som stripper; og hun var vant til at bruge støvler i sit arbejde. Hun sagde til ham, at de da kunne køre hjem efter dem, for hun havde husnøgler med. Han kan huske det; fordi han måtte bede hende gentage ordet husnøgler, da han ikke forstod, hvad hun sagde. Han tror, at hun mente det for sjov. Han sagde ikke til hende, at hun så fræk ud 1 støvlerne. De talte ikke nærmere om, at hun havde været stripper eller om støvlerne. Hun fortalte, at hun havde haft en situation; hvor hun var blevet vred på en person. Der var ikke noget snak om, at de kunne køre et sted hen. <anonym>F2</anonym> var mere end 18 år, 0g hun kørte godt bil. Når han har nogle til generhvervelse af kørekortet; siger de ofte, at det ikke er noget problem at køre bil, 0g om han ikke bare kan skrive kørekortet. Han kan finde på at sige ja, men det gør han selvfølgelig ikke. Han kan måske have sagt noget til hende om, at de kunne finde et snedigt sted, hvis hun har sagt noget om, at han bare kunne skrive kørekortet. <anonym>F2</anonym> var til teori hos ham efter den praktiske prøve. <anonym>F2</anonym> satte sig igen oppe foran ham: Han skulle aflevere noget på Teknisk Skole til en lærer, 0g eleverne stod ved en garage. Han hørte en kalde på sig, 0g det var <anonym>F2</anonym> Hun sagde; "Skal vi ud at køre en tur? Jeg har støvlerne på' Tiltalte har om forhold 2k forklaret; at han ingen erindring har om det. Han har nogle gange 6 elever til køreprøve om dagen: Han kan ikke huske noget om forhold 1a, og navnet <anonym>F1</anonym> siger ham heller ikke noget. Han har ikke udtalt sig om hendes lår. Han bar gået til ridning i mange år, og det er mange af pigernes interesse; så han taler med dem om det. Han har ikke sagt noget om, at han ville give sig selv en julegave på 500 kr. til en luder. Han tror ikke på, at han ville bruge ordet "lækker' 7 Han har ikke sagt til <anonym>Fl</anonym> at hun var lækker. Han har 1 forbindelse med køreprøver udtalt; at han var skilt; og at han på et tidspunkt havde overvejet at kontakte en russisk pige. Han har ikke sagt noget om, at russiske piger var vilde; og at han troede, at grønlandske piger var frækkere. Han har ikke sagt noget til hende om, at han skulle have hendes nummer, så hendes nederdel kunne ryge op senere, og han har heller ikke snakket om one night stands. Tiltalte har om forhold Ic forklaret, at navnet <anonym>F3</anonym> ikke siger ham noget. Han siger til eleverne, at han kigger på dem. Han mener ikke noget seksuelt med det. Han har en god veninde, som han har haft i 3-4 år. Han ved ikke, hvad de har talt om. Han var rigtig glad for sin kone, men hun fandt sig en anden. Han forsøgte at finde en anden; men det lykkedes ikke. Han har nu sagt til sig selv, at han ikke ønsker at finde en anden. Han har ikke sagt til en køreprøve, at han ikke ønskede at finde noget fast. Han kan godt have sagt, at han var blevet skilt;, og at han overvejede at tage kontakt til en østeuropæer. Han har ikke sagt noget om at han bare ville have noget løst. Han har ikke sagt noget om, at piger så godt ud i stramt lædertøj 0g motorcykeltøj. Når en person ønsker at tage motorcykelkørekort; anbefaler han, at de møder op i god tid, for hvis de ikke selv har noget tøj, skal de låne noget. Han har ikke sagt noget om, at kvinder var pænere, når der var lidt til fantasien. Han kan godt have fortalt om den kvinde, han mødte og fik et forhold til. Han har ikke sagt til <anonym>F3</anonym> at hun var en pæn pige, 0g at han gerne ville se hende i lædertøj. Tiltalte har om forhold 2a forklaret, at navnet <anonym>F5</anonym> ikke siger ham noget. Han har måske sagt noget om knæ. Han kan måske havde fortalte hende en historie om sin datter, hvor de så på konfirmationstøj sammen; 0g hvor han havde sagt, at hun havde lidt kraftige knæ. Der var tale om en stropløs kjole. Tiltalte har om forhold 2b forklaret, at navnet <anonym>F6</anonym> ikke siger ham noget. Han har ikke sagt det, der står i anklageskriftet. Hans kone har ikke været i Thailand. Han har ikke sagt noget om, at han kunne få noget ved siden af, 0g at hans kone var med på det hele. Han har nogle gange fået tilbud om at sidde bagpå en hest. Han har ikke sagt til <anonym>F6</anonym> at hvis hun havde sagt, at hun red, så havde hun bestået uden at køre. Han har i flere år haft den holdning at piger kører bedre end drenge. De er mere opmærksomme. Han synes, at ryttere, springgymnaster; sangere 0g musikere kører bedre bil. Han tror, at det er fordi, de er vant til at blive instrueret, 0g så har de nemmere ved det. Han har fortalt det til nogle af de andre køreprøvesagkyndige. Han har ikke sagt det til nogle 18-årige. Tiltalte har om forhold 2c forklaret, at navnet <anonym>F7</anonym> ikke siger ham noget. Han tror, at han to gange har sagt til elever, at de havde pæne øjne. Det har været, fordi kørelæreren har sagt: "Synes du ikke; at hun har pæne øjne" , og så har han svaret "jo' Han mener ikke, at der ligger noget seksuelt i at sige; at en person har pæne øjne. Han har ikke sagt til <anonym>F7</anonym> at hun skulle sætte farten ned, når de passerede en kvinde. Han er gennem tiden blev rost for sin måde at være på overfor eleverne. Tiltalte har om forhold 2d forklaret, at navnet <anonym>F8</anonym> ikke siger ham noget. Han har ikke sagt noget om, at han var vild med lyst hår. Han har haft én lyshåret kæreste i hele sit liv. Han siger nogle ting for at lette stemningen. Han tror ikke; at han kan finde på at sige; at en elev har et sødt smil. Han har ikke sagt noget om, at han godt kan lide yngre kærester. Han kan finde på at bruge udtrykket "rynkede baller" om sig selv, men han går 1 ikke 0g generer nogen. Tiltalte har om forhold 2e forklaret; at navnet <anonym>F9</anonym> ikke siger ham noget. Han har ikke sagt, at hun sikkert havde lange flotte ben. Han kan finde på at sige noget om fodboldben til drengene. Han kan godt have sagt noget med at kigge på eleverne. Han har en gang haft en pige som elev, og hun var lidt ked af det. Han sagde til hende, at hvis hun om 30 år ikke havde fundet en kæreste, så kunne hun ringe til ham, men nå nej han var også blevet 30 år ældre. Han ved ikke; om han har sagt det til <anonym>F9</anonym> Han er ked af, hvis hun har misforstået ham. Han har ikke sagt ordet "bimbo' som efter hans mening er nedsættende. Han kørte engang i en bil, der automatisk slog låsene til. Alle ville gerne ud af bilen. Pigen sagde, at hun ikke kunne komme ud, og hun spurgte, om hun måtte kravle hen over ham; hvilket han sagde nej til. Pigens kæreste stod udenfor; og kørelærerne var der også. Pigen ville gerne ud. Pigen blev siddende, indtil han gik rundt og åbnede døren for hende. Døren var åben. Han kan godt have fortalt <anonym>F9</anonym> om episoden. Han har ikke brugt ordet "bimbo". Tiltalte har om forhold 2f forklaret, at navnet <anonym>Forurettede 10</anonym> ikke siger ham noget. Han har ikke sagt noget om, at hestepiger kunne noget med deres ben. Han mener, at hestepiger kan noget med deres ben, idet de kan styre en hest med deres ben, men han har ikke sagt noget om det; da det har en seksuel undertone. Han har nok sagt, at han kunne holde øje med hende i spejlet. Han har ikke sagt; at han godt kunne tage hende med hjem. Tiltalte har om forhold 2g forklaret, at navnet <anonym>Forurettede 1 1</anonym> ikke siger ham noget. Han har ikke talt med eleverne om hurtige forhold. Han har ikke haft nogle hurtige forhold. Han ved ikke; om han har sagt til hende, at han godt kunne lide hendes øjne og smil. Han ved ikke, om han kunne finde på at sige, at en elev havde et pænt smil. Han ved ikke; om de har snakket om, at hun havde en kæreste. Han ved ikke; om han har sagt noget om, at hun havde en pæn kjole på. Tiltalte har om forhold 2h forklaret, at navnet <anonym>Forurettede 1 2</anonym> ikke siger ham noget. Han har hørt en historie fra nogle drenge på Teknisk Skole og 10 0g 20 piger. Han troede, at det var et pointsystem. Han kan ikke huske; om han har fortalt det videre til en køreprøveelev. Tiltalte har om forhold 2i forklaret, at navet <anonym>Fl 3</anonym> ikke siger ham noget. Han har ikke sagt til hende, at hun skulle dreje til venstre, så han kunne kigge på hendes lår, og han har heller ikke sagt 'farvel blonde <anonym>F13</anonym> Tiltalte har om forhold 2j forklaret; at navnet <anonym>Forurettede 14</anonym> ikke siger ham noget. Han kan godt have sagt;, at han bedst kunne lide at kigge til venstre . Han ved ikke, om han har sagt, at de så ikke kunne se, at han kiggede på dem. Tiltalte har om forhold 2k forklaret, at navnet <anonym>Forurettede 15</anonym> ikke sagde ham noget. Han har ikke fortalt hende, at han har siddet på en hest sammen med en anden kvinde, 0g at kvinden var rigtig lækker. Han har fået et tilbud fra en elev om at sidde bagpå en hest. Han sagde, at det skulle han ikke; 0g at han var blevet for gammel til det. Det kan godt være, at han har fortalt historien videre til en anden elev. Han kan godt have flirtet med eleverne. Når han siger noget til dem om, at de har hestehale i dag, så kan det godt opfattes som flirt. Han har også sagt det, når andre hørte det. Han har sagt; at han foretrækker hestehale, fordi han så ikke behøvede at holde så meget øje, men kunne høre, når hestehalen slog mod nakkestøtten. Tiltalte har videre forklaret, at han blev uddannet i 1979 i København. Han menex, at han har haft omkring 14.000 køreprøver. Han havde kontakt med sin chef <anonym>Vidne 9</anonym> hver uge eller hver 14. dag De holdt opfølgende møder hvert kvartal Person (PT) var også køresagkyndig. <anonym>P1</anonym> startede efter ham i Randers . Han vil skyde på, at <anonym>P1</anonym> blev motorsagkyndig et år efter ham. Han har i de 11 år kun haft én adfærdsklage. Hans måde at være på er kun blevet påtalt i positiv retning af kørelærere. Han vurderede, hvem han havde med at gØre. Typisk kunne en kørelærer sige til ham, at en elev havde det svært. Han kunne så lade være med at snakke så meget med vedkommende. Han var opmærksom på, hvad der passede ind i forhold til samtalen. Han kan ikke huske, at nogle af hans kolleger eller kørelærerne sagde, at han skulle passe på sin facon. Der er ingen; der har sagt nej til ham. Han var i civilt tøj, når han havde prøverne. Mange af de unge vidste; at han var politimand. De spurgte ham tit om det. De civilt ansatte var undergivet de samme regler som ham. Da han skulle ud at køre med <anonym>F4</anonym> var der en kørelærer; der sagde, at til ham: "Du kører ikke med piger' Ved teoriprøverne startede han med at sige, at mobiltelefonerne skulle være slukket. Han har aldrig sagt til en elev, at telefonen skulle være slukket under en praktisk prøve. Det kan godt være, at de snakker om, at man skal være opmærksom 1 kørslen. Han har enkelte kollegaer fra Århus; der kontakter kontoret i Randers og beder om at få prøven foretaget der. Det er nemmere at køre 1 Randers end 1 Aarhus . Han havde ingen særlige præferencer om, hvorvidt det var lokale elever. Han har ikke haft noget med støtteerklæringen at gøre. Han fik det at vide af en kørelærer, der havde skrevet under på erklæringen. <anonym>F1</anonym> har som vidne forklaret, at det godt kan passe, at hun var til køreprøve den 23. december 2013 kl. 13.30. Hun var til tre køreprøver det år, og hun husker dem alle tre. Hun tog kørekort på <anonym>Køreskole 1</anonym> 1 Randers. Køreprøven den 23. december 2013 var den sidste køreprøve; 0g hun bestod. De to andre var ikke ved den samme køreprøvesagkyndige. Hendes kørelærer med i bilen op til Køreteknisk Anlæg; Hun havde ikke mødt den køreprøvesagkyndige før. Hun var meget nervøs, da det var hendes tredje køreprøve. Hun og hendes kørelærer sad og ventede, og den side 13 sagkyndige kom løbende hen og sagde, at der var kø på Mariagervej, fordi alle ventede på at komme til at se hende. Hun tænkt e, at det var for at få hende til at slappe af. Hun tog det som en komplime nt. De satte sig ind i bilen. Hun tror, at han var klar over, at hun var n ervøs. Hun rystede. Han sagde, at hun nok skulle bestå, og at hun var for l ækker til ikke at bestå. Hun kom til at starte i 3. gear. Tiltalte kiggede ned o g sagde, at hun ikke kunne se, om han kiggede på lårene eller på bilen. De kør te lidt rundt. Der blev ført samtale gennem hele køreprøven. Hun tror, at hun ba d om samtale. Hun husker, at de snakkede om at gå i byen og feste og være ung. Hun fik kommentaren, at han regnede med, at hun var vild, n år hun gik i byen. Hun grinede nervøst og vidste ikke, hvordan hun skulle reagere på det. Senere kom der en kommentar om, at han ville ønske, at hun havde en tvillingesøster, der var 20 år ældre end hende. Han sagde, at han gerne ville have hendes nummer, så hendes nederdel kunne ryge o p og til siden. De snakkede også om au pair piger, og han sagde, at ha n gerne ville have en fra Rusland. Han sagde, at han gerne ville have en fra Grønland, da de nok var sødere. Hun husker ikke, hvordan de kom ind på det med at g å i byen. I situationen var det lidt ubehageligt at få kommentarerne, men h un grinede bare lidt af det. Hun ville gerne føre en samtale under køreprøv en, fordi hun var så nervøs. Hun er et nervøst anlagt menneske. Hun kend te godt til den sagkyndiges ry i forvejen. Hendes kørelærer fortalt e hende, at hendes køreprøvesagkyndige var mere til bryster og langt b londt hår. Hun var iført sweater og havde mørkt hår på tidspunktet for kørep røven. Da hun kom til at starte i 3. gear, kiggede tiltalt e ned på gearene. Han sagde, at hun ikke kunne se, om han kiggede på hendes lår eller på gearene. Senere på turen sagde han, at han skulle have hendes numme r, så hendes nederdel kunne ryge op og til siden. Hun opfattede det som o m, at han gerne ville have, at hun tog tøjet af. Det var ubehageligt at b live objektificeret. Hun husker det mest som om, at hun grinede. Hun tænkte, at hun ville sige nej næste gang. Tiltalte havde autoritet, og hun var li ge blevet 18 år. Hun var naiv på det tidspunkt, og hun tænkte, at det nok ko m fra et godt sted. Hun tænkte også, at det ville være hans ord mod hendes. Hun turde ikke sige noget til tiltalte. Hun følte sig meget lille. Hun tror også, at hun var bange for at dumpe. Da tiltalte sagde, at hun var for læk ker til at dumpe, tror hun, at hun sagde, om de så ikke kunne lade være med at køre. Foreholdt bilag 17, (E135) afhøringsrapport af 10. december 2015, side 4, midterste afsnit, har vidnet forklaret, at det er r igtigt, at hun har forklaret, at hun følte, at hvis hun sagde ham imod, ville han ik ke lade hende bestå. Hun kunne ikke huske det i dag, men det er sådan, det v ar. Tiltalte sagde, at det kunne være rart, hvis hun ha vde en tvilling, der var 20 år ældre, så han kunne være sammen med hende. Hun g rinede lidt. Han spurgte hende, om hun ikke forstå joken, og hun sag de nej. Han sagde noget om, at hun jo ikke kunne have en tvilling, der var 20 år ældre. Hun tror, at hun spurgte til hendes hobbyer. Hun tror, at de kom ind på ridning på et tidspunkt. Han sagde, at ridepiger var frække, fordi de vidste, hvordan man skulle ride. Hun sagde, at det nok var rigtigt. Hun sagde også, at hun ikke kunne lide heste for at komme ud af det. Hun følte sig ikke tilpas under køreprøven: Hun fortalte det til sin familie. Hun tror, at hendes forældre sagde at hun skulle prøve at lægge sag an. Hun tænkte, at hun ikke kunne gøre noget, fordi hun ikke var blevet rørt ved. Selv om hun vidste, at tiltalte havde det ry; at han havde gjort det overfor andre, tænkte hun, at folk ikke ville tro på hende frem for en person med autoritet. Hun bestod prøven. Det havde ikke noget at gøre med, at hun ikke ville klage. Der var en person; der skrev på Facebook, at hun havde haft en ubehagelig oplevelse med en køreprøvesagkyndig, og hun svarede, at det havde hun også. Hun kan ikke huske; hvad der stod i opslaget, men hun svarede. Hun blev kort tid efter kontaktet af Politiklagenævnet. Hun har ikke skrevet med personen tidligere, og hun har heller aldrig mødt vedkommende. Hun kan ikke huske hendes navn. Det kan godt passe, at hun har skrevet, at hun havde den samme køreprøvesagkyndige IV år tidligere, 0g at han var modbydelig. Det kan godt passe, at det var den eneste kommentar, hun kom med. Hun blev kort tid efter kontaktet af Politiklagenævnet. Hun har et par veninder; som var til køreprøve ved den samme køreprøvesagkyndige, 0g hun har talt med dem. Hendes veninde <anonym>Person 2</anonym> var oppe til prøve et par dage før vidnet. Hun har også talt med sin veninde <anonym>F5</anonym> om deres oplevelser. Hun er efterfølgende kommet til at tænke en del over episoden. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle reagere i sådan en situation. Vidnet har videre forklaret;, at de to første køreprøver var i slutningen af novemberlstarten af december. Det var ved 3 forskellige køreprøve - sagkyndige. Det var ikke hendes opfattelse; at den køreprøvesagkyndige havde den opfattelse; at de havde et sjovt ordspil. Hun følte ikke, at hun grinede på den måde. Man kan godt grine nervøst i stedet for at grine på en anerkendende måde. Hun fulgte undervisningen på <anonym>Køreskole 1</anonym> Hun talte med indehaveren bagefter køreprøven. Hun sagde, at den køreprøvesagkyndige havde kommet med nogle bemærkninger. Hun tror, at hun prøvede at skubbe det lidt væk. <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>F5</anonym> er hendes veninder. Hun og Person har gået på samme folkeskole, 0g de har fælles venner. Person 2 var til køreprøve på sin fødselsdag i 2013,0g hun bestod. <anonym>F5</anonym> er kæreste med en af hendes venner. Hun vidste, hvem <anonym>F5</anonym> var, men hun havde ikke snakket med hende inden køreprøven. Hun begyndte at snakke med <anonym>F5</anonym> et års tid efter køreprøven. <anonym>Facebook gruppe</anonym> er en gruppe, hvor beboerne kan komme med ting om, hvad der sker i Randers. De kan f.eks. skrive; hvis der er larm i en opgang. Der er nok tusinde medlemmer i gruppen. Hun tror, at alle, der vil, kan blive medlem: Opslaget kom op på hendes startside; fordi der var mange der kommenterede på det. Hun kommenterede på opslaget fra den pige, der havde lagt det på. Hun tror, at hun har snakket med <anonym>F5</anonym> om det. Hun har nok også snakket med andre veninder om det. Hun vidste ikke; hvor man skulle anmelde forholdet henne, og hun tænkte, at folk ikke ville tro på hende frem for en person; der havde autoritet, 0g hun havde jo heller ingen fysiske beviser. Hun har ikke haft nogle gener efter episoden. Hun var 1 gang med at få generaliseret angst på det tidspunkt; hvor episoden fandt sted, men det har ikke noget med episoden at gøre. <anonym>F2</anonym> har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at hun var til køreprøve den 2. december 2014 kl. 13.00. Det er rigtigt, at det var en kategori C prøve. Hun havde taget undervisningen på Teknisk Skole. Hun havde haft den køreprøve-sagkyndige til teoriprøven 1 til 192 uge tidligere. Hun kan ikke huske; om hun havde haft den samme køreprøvesagkyndige til andre køreprøver. Hun kan ikke huske; hvor lang tid det var siden, at hun tog det almindelige kørekort; men det var nok 7-8 år siden. Hun var 18 år dengang. Hun oplevede køreprøven som ikke noget problem til at starte med;, da hun skulle fortælle lidt om lastbilen; og hvad hun havde lært. Det var først, da de kom ind i lastbilen; at det blev lidt mærkeligt. Tiltalte spurgte, hvad hun lavede i sin fritid, og hvad hun godt kunne lide. Hun tænkte, at det var for at få hende til at slappe af, for hun var nervøs. Senere blev det mere personligt. Tiltalte sagde, at hun havde haft nogle støvler på til teoriprøven; og han var skuffet over, at hun ikke havde dem på. Efter at de havde overstået teoriprøven; blev de kaldt ind enkeltvis for at få at vide; om de havde bestået. Hun fik at vide, at hun var ret fræk i sine støvler, 0g at han godt ville have, at hun tog dem på til køreprøven: Hun sagde; at det måtte de lige se på. Hun lagde ikke noget i det på det tidspunkt. Tiltalte sagde, at han var skuffet over, at hun ikke havde taget støvlerne på, og at han gerne ville se, om hun kunne køre i dem. Hun sagde til ham, at hun havde valgt at tage nogle mere praktiske sko på. Tiltalte sagde til hende, at han kendte et sted, hvor de kunne køre hen, og hvis hun ville gøre noget for ham; kunne han lade hende bestå uden at køre. Hun forstod det som om, at hvis hun gjorde noget personligt noget seksuelt for ham, så kunne hun bestå. Hun tænkte, at det var forkert. Hun sagde til tiltalte, at hun gerne ville kunne bevise, at hun kunne køre. Hun brød sig ikke om kommentaren. Hun sagde ikke noget, fordi hun følte sig lidt krænket. Hun følte, at det måske var hende, der havde lagt op til noget. Hun kan være lidt åben nogle gange. side 16 De havde talt om, hvad hun godt kunne lide at lave i fritiden, og de havde talt om, at hun godt kunne lide heste. Hun tror, at det var en skyldfølelse, hun fik. De snakkede på et tidspunkt om hans famili e, og han sagde, at han havde en thailuder derhjemme, som han selv havde he ntet, for dem kunne man gøre med, hvad man ville, uden at de kunne gøre noget. Tiltalte sagde til hende, at hun var en rigtig pæn pige. Hun forta lte ikke tiltalte om andre interesser end heste, bortset fra at hun godt kunne lide at køre lastbil. Hun gik på Teknisk Skole på det tidspunkt. Hun havde ik ke noget job i sin fritid. Hun forsøgte at snakke om noget andet. Hun følte, a t det var meget nedværdigende at tale sådan om sin kone. Hun tror i kke, at hun sagde noget til tiltalte. Tiltalte sagde igen, at han var skuffet over, at hu n ikke havde taget støvlerne på. Han gav hende det midlertidige kørekort. Han ga v hende sit telefonnummer, og han sagde, at han gerne ville hav e, at hun skrev til ham et par dage senere, så de kunne finde ud af noget. Han sagde ikke noget om, hvad de skulle finde ud af. Da hun kom ind i klassen, smed hun hans telefonnumm er ud. Hun tænkte, at hun gerne ville væk fra lastbilen og ikke være alen e med tiltalte længere. Hun tænkte flere gange på at sige fra, men hun var bange for, at tiltalte ville kunne finde på at dumpe hende. Hun valgte at bide i det sure æble. Foreholdt bilag 10 (E51), afhøringsrapport af 23. n ovember 2015, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at tiltalte sagde, at hun var røvfræk, og at hun sikkert var god i sengen. De blev spurgt, om de ville have at vide, om de hav de dumpet teoriprøven eller bestået foran alle eller hver for sig. Der va r flere, der bad om at få det at vide hver for sig. Hun var ikke en af dem. Tiltalte sagde, at det var nogle flotte støvler, hun havde på, og at hun så fræk ud i dem. Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han havde spurgt til, om det var støvler hun havde på, har vidnet forklaret, at hun ikke opf attede det på den måde. De blev alle spurgt, om de ville have at vide, om d e havde bestået i enrum. Hun var ligeglad. Hun overvejede at klage lige efter, men hun fik ige n den skyldfølelse, at det var hendes egen skyld. Hun slog det hen, fordi det var pinligt og flovt, og hun var sikker på, at det kun var hende, der havde oplevet det. Hun har arbejdet som stripper på et tidspunkt. Hun gjorde det ikke på tidspunktet for køreprøven. Hun mener ikke, at hun har fortalt tiltalte om, at hun har arbejdet som stripper. Foreholdt bilag 10, har vidnet forklaret, at hun ha r forklaret, at hun har været til køreprøve ved en motorcykelbetjent, men at hun ikke kunne huske, hvem det var. Hun mindes ikke at have fortalt den kørepr øvesagkyndige, at hun havde arbejdet som stripper. Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at hun fortal te, at hun havde arbejdet som stripper, har vidnet forklaret, at hun ikke mindes, at hun har fortalt ham, at hun havde arbejdet som stripper. Hun kan ikke afvise; at hun har sagt til ham at hun havde arbejdet som stripper, men hun kan ikke huske det. Der var et opslag på Facebook; hvor en kvinde skrev, om nogen havde haft ubehagelige oplevelser med en motorsagkyndig fra Randers. Hun skrev en privat besked til kvinden og bad hende oplyse navnet. Kvinden fortalte hende navnet i en privat besked. Hun skrev til kvinden; hvad hun havde oplevet 1 en privat besked. Hun fortalte nogle af de udtalelser; som tiltalte var kommet med. Hun kan ikke huske, om kvinden fortalte, hvad hendes datter havde oplevet; men det har hun nok gjort. Hun sendte en klage ind, da det gik op for hende, at det ikke kun var hende, der havde oplevet det. Hun har haft det dårligt med det efterfølgende. Hun synes, at hun havde det træls, men der var nok nogen, der havde det værre. Hun håbede, at de kunne få det stoppet, så der ikke var flere, der skulle opleve det. <anonym>P3</anonym> fik hendes navn og telefonnummer; som hun gav videre til <anonym>P3 (Person 3)</anonym> Den Uafhængige Politimyndighed. Det kan godt passe, at <anonym>P3</anonym> skrev til hende en måned senere. Det er rigtigt, at <anonym>P3</anonym> skrev, at tiltalte var suspenderet, og at hendes datter havde bestået køreprøven: De har snakket sammen på Facebook, hvad der er sket; og hvad de hver især har været ude for. De har aldrig mødt hinanden personligt. Lige da det kom frem; skrev de en del sammen på Facebook. Hun kan ikke huske, om hun fik mere at vide om, hvad <anonym>T</anonym> havde forklaret. Hun har haft kontakt med <anonym>P3</anonym> efter den 25. november 2015 på Facebook. Hun har aldrig mødt <anonym>P3</anonym> 1 virkeligheden. De skrev videre på den samme tråd. Hun og <anonym>P3</anonym> har talt om, hvad <anonym>P3's</anonym> datter havde oplevet. Hun var til afhøring den 23. november 2015. Hun skrev den 25. november, at det nu blev afgjort. Det kan godt være, at noget af det, de har skrevet om, ikke er kommet med. De har skrevet om det; efter at artiklerne kom ud. Vidnet har videre forklaret, at hun er medlem af <anonym>Facebook gruppen</anonym> Der er rigtig mange medlemmer. Hun vil mene, at der er flere tusinde medlemmer. Hun sad 0g så lidt på Facebook; 0g indlægget dukkede op på hendes startside. Der var noget;, der fangede hende, og hun læste det. Hun tror, at <anonym>P3</anonym> spurgte, om der var andre i Randers eller omegn; der havde haft en ubehagelig oplevelse med en køreprøvesagkyndig Hun sendte en privat besked til <anonym>P3</anonym> Facebook er sådan indrettet, at hvis man ikke er venner, kan beskeder ryge i spam; så folk ikke ser dem Hun havde lidt problemer med at huske, hvornår hun skulle op til køreprøven. Hun kan ikke huske; hvad hun havde til køreprøvesagkyndig til personbil og til kørekort til trailer. Hun kan ikke mindes, at hun har talt med <anonym>P3</anonym> i telefonen <anonym>P3</anonym> havde skrevet; at de havde meldt det. Hun kan ikke huske; om <anonym>P3</anonym> skrev, at hendes datter var blevet afhørt. Den kvinde fra den uafhængige politiklagemyndighed, der afhørte hende, fortalte, at hun havde afhørt en anden pige, og at det var <anonym>F4</anonym> Hun og <anonym>P3</anonym> holdt hinanden opdaterede på, hvad der skete. Hun klagede til Den Uafhængige Politimyndighed via et link på nettet. Den kvinde, der afhørte hende, sagde; at de ikke havde fået klagen: Hun kunne se på nettet; at man kunne få en kvittering for, at man havde klaget. Hun tænkte ikke over; at hun ikke havde fået den. Hun tænkte ikke over, at det var mærkeligt; at hun kom i besiddelse af nogle oplysninger fra politirapporter. Hun har kun arbejdet som stripper i kort tid. Det var ikke professionelt. Hun har ikke drøftet med <anonym>T</anonym> at hun har arbejdet som stripper. Hun kan ikke huske; at hun har mødt ham nogle steder, hvor hun har optrådt. Hun kan ikke huske, at hun fortalte ham; at hun havde arbejdet som stripper, men hun kan ikke afvise det. Hun synes ikke, at hun sendte forkerte signaler ved at have støvler på og måske have fortalt, at hun havde arbejdet som stripper. Hun ved ikke, hvad der gjorde, at hun fik den følelse; at hun selv havde lagt op til noget. Hun tror; at hun tænkte, at hun måske havde gjort noget; som hun ikke var bevidst om, og som havde sendt nogle forkerte signaler. <anonym>P3</anonym> ved, at hun skulle i retten for at afgive forklaring. Hun har talt med <anonym>P3</anonym> for 3-4 uger siden. Det hele er foregået via Facebook og Messenger. Hun kender ikke nogle af de andre, udover at hun ved, hvem <anonym>P3's</anonym> datter er. Hun har snakket med nogle klassekammerater fra Teknisk Skole om det. Foreholdt bilag 10 (E52) har vidnet forklaret, at hun havde en veninde, som skulle til køreprøve; inden tiltalte blev suspenderet. Hendes veninde fortalte, at hun skulle til prøve ved en person; som hun havde fået at vide, var ubehagelig. Veninden sagde til hende; at hun havde fået at vide, at man skulle slukke sin telefon. Hun ville tage to telefoner med, og så ville hun slukke den ene, hvis hun blev bedt om det. Hendes veninde havde haft to telefoner med, og der var ingen problemer til køreprøven:. Tiltalte bad hende om at slukke sin telefon; så hun ikke blev forstyrret. Vidnet havde ikke to telefoner med til køreprøven. Der var ikke andre til stede end hende og tiltalte; da de holdt i garagen. Hun mener, at der gik en lærer fordi. Hun kan ikke huske, hvad vedkommende hed. Hun havde tiltalte til teoriprøven til hænger. Det var indenfor '2 år efter køreprøven. Hun kan ikke huske det nærmere. Hun mindes ikke; at de havde en samtale, der kunne relatere sig til støvlerne. Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han mødte hende, 0g at hun sagde: "Skal vi ud at køre nu? Jeg har støvlerne på' har vidnet forklaret, at det mindes hun ikke at have sagt. <anonym>F3</anonym> har som vidne forklaret, at det godt kan passe, at hun var til køreprøve den 12. august 2015 kl. 11.00. Hun skulle tage trailerkørekort. Det var første gang, at hun var til køreprøve. Hun kan ikke huske, hvad kørelæreren hed. De havde en køretime, lige inden hun var til køreprøve. Kørelæreren var ikke med til selve køreprøven. Hun havde ikke mødt den køreprøvesagkyndige før. Hun havde talt med sin kørelærer om det. Hun fik at vide, at <anonym>T</anonym> var en meget snakkesalig fyr; og at hun bare skulle nikke og sige ja. Hun kan ikke huske; om kørelæreren sagde noget om, hvad <anonym>T</anonym> kunne finde på at snakke om. Det kan godt være, at han har nævnt det, men hun er ikke sikker. Hun var nervøs, da hun skulle til køreprøve. Foreholdt bilag 39, afhøringsrapport af 4. februar 2016, (E250), har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at kørelæreren sagde, at den køreprøvesagkyndige kunne være rigtig vulgær. Hun anså det ikke for det store problem. Hun tænkte lidt: "Hvor slemt kunne det være?" Hun var nervøs for selve køreprøven; men ikke for, hvad den køreprøvesagkyndige kunne finde på at spørge hende om. Prøven startede med, at hun skulle fortælle om de obligatoriske ting på traileren, hvorefter de kørte. Tiltalte sagde, at han godt kunne lide at dreje til den ene side, for så kunne han sidde 0g kigge på den person, der kørte bilen. Hun tænkte, at det var lidt en sjov kommentar, men lagde ikke mere i det. De snakkede om, hvilken type bilister; han bedst kunne lide at køre med nogle, der passede på krystallet i campingvognen eller nogle, der passede på hesten i traileren. De snakkede lidt om deres privatliv . Tiltalte spurgte ind til, om hun havde kæreste på, og om hun havde børn: Han fortalte, at han havde et par drenge og var blevet skilt. Han fortalte om en episode i København; hvor han havde været på arbejde. Han havde været motorcykelbetjent og skulle stoppe en kvindelig motorcyklist. Da han stoppede hende, kunne han se, at hendes dæk måske ikke var helt, som de skulle være. Han tilbød hende nogle dæk; som han havde derhjemme. Hun kan ikke huske, om kvinden fik dækkene eller skulle købe dem. Det udviklede sig til et forhold. De talte om, at tiltalte havde været ude for nogle lidt uheldige forhold, som havde såret ham rigtig meget. Tiltalte fortalte;, at han godt kunne lide piger, der havde lædertøj på, 0g at det var lidt som at skulle åbne en gave. Hun kan ikke huske, om han forklarede noget nærmere om det. Foreholdt bilag 39, afhøringsrapport af 4. februar 2016, (E251), afsnit 4, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun forklarede, at tiltalte havde sagt, at han var blevet skilt, fordi hans kone havde været utro, 0g at han ikke ønskede noget fast, men alene løse forhold. Det er rigtigt, at hun spurgte ind til at tage motorcykelkørekort. Det er også rigtigt, at hun har forklaret; at tiltalte sagde, at piger så godt ud i lædertøj, og at han godt kunne lide, når der var noget til fantasien; så han kunne afklæde dem i fantasien. Tiltalte side 20 sagde, at han så frem til at få hende til motorcyke lkørekort, hvis hun valgte det. Hun kan ikke huske, om han sagde noget om hend e. Foreholdt bilag 39, afhøringsrapport af 4. februar 2016 , (E252), 3. sidste afsnit, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at tiltalte sagde, at han også ville se hende i lædertøj, hvis hun tog motorcykelkørekor t, og at han ville sidde bagpå. Hun tænkte, at det var obligatorisk at være iført lædertøj, hvis man tog motorkøretøj af hensyn til sikkerheden, som var første prioritet for hende. Hun har hørt flere fyre kommentere, at kvin der var lækre i lædertøj. Hun synes ikke, at det var upassende. Der var nogle af de ting, tiltalte sagde, som var lidt grænseoverskridende. Overordnet set sy nes hun ikke, at det var et problem. Det beroligede hende, at tiltalte til h ende, så hun ikke var så nervøs. Hun syntes, at hun havde fået noget personl igt at vide, da tiltalte fortalte, at han havde scoret en tøs. Hun tænkte, a t det var meget personligt. Hun tænkte, at tiltalte på et eller andet plan skul le have meget tillid til hende for at fortælle hende det. Hun kunne godt høre i undertonerne, at hvis man hav de været en lille pige på 18 år, som ikke var helt moden og klar til livet , så kunne det tolkes forkert. Hun var selv fuldvoksen, havde to børn og en dejlig kæreste, så det krænkede ikke hende. Det ville godt have kunnet kræ nke en lille pige. Tiltalte spurgte hende ikke på noget tidspunkt, om hun havde lyst til at høre de ting. Hun sagde heller ikke noget til ham om, at hun ikke ville høre på det. Foreholdt bilag 39-1, rapport af 22. marts 2016, (E 252), afsnit 2, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at tiltalte spurgte h ende, om det blev for meget med den snak, og at hun svarede, at hun havde nogle brede skuldre og kunne tage det. Noget af det kunne godt være sjofelt. Hun har ikke brugt ordet sexistisk. Hendes indtryk af den køreprøvesagkyndig e var, at han var en ældre herre, som var langt fra, at man ville kunne sige, at der kunne være noget. Hun synes, at han var sympatisk at snakke me d, og hun syntes, at han var en rar mand. Hun havde på et eller andet plan p roblemer med at snakke om tingene, fordi nogle af dem var lidt grænseovers kridende. Hun har ikke haft problemer med det efterfølgende. Alle kørelærere og køreprøvesagkyndige har øgenavne . Tiltalte havde flere betegnelser på sig. Hun kan ikke huske dem, men det var primært noget, der omhandlende den seksuelle del. Hun havde en forventning om, at hun bare skulle afh øres i forhold til, hvad der var sket under køreprøven. Da hun blev kontakte t for at underskrive rapporten, havde hun nogle betænkeligheder. Hun for tryder, at hun har sagt ja til at vidne. Hun mener ikke, at det er så krænk ende, hvad de har snakket om. Tiltalte er gjort til et monster i medierne og efter det, hun i øvrigt har hørt i offentligheden. Hun synes mere, at det er en flok teenage curlingpiger, der vil have opmærksomhed. Hun har ikke mødt den køreprøvesagkyndige, før hun skulle i retten i dag, hvor hun mødte ham udenfor retssalen. Hun sagde held og lykke til ham, fordi hun håber på, at han bliver frikendt. Hun føler, at det er nogle anklager, der ikke er berettigede. Det kan godt være, at der har været nogle udtalelser, der ikke var passende til små 18-årige piger, men det er måske mere et forældreansvar at opdrage pigerne til at kunne stå imod. Foreholdt bilag 39-1, rapport af 22. marts 2016, (E252), har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun har forklaret; at tiltalte havde været meget åben overfor hende, og at hun følte, at hun brød hans tillid til hende. Hun følte, at tiltalte betroede hende noget, som hun ikke var berettiget at skulle fortælle videre. Det var en tillid, han havde til hende. Man sidder 0g snakker om alt muligt til en køreprøve. Hun havde nok personligt valgt at fortælle det til en person; som hun var tættere med. Vidnet har videre forklaret, at hun opfattede tiltalte som sympatisk. Hun følte sig tryg ved at være i selskab med ham. Hun synes, at han var en rar person. Hun havde aldrig opfattelsen af, at han ville støde eller krænke andre. Hun følte sig ikke krænket. Hun kender ikke <anonym>Facebook gruppen</anonym> Hun kender den af omtale, men hun har valgt ikke at være på den, fordi hun ikke bryder sig om al den sniksnak. Hun ved ikke; hvor mange der er i gruppen. <anonym>F1</anonym> er veninde med hendes lillesøster. Hun har ikke talt med <anonym>F1</anonym> om sagen. Hun har hørt nogle ting om sagen gennem sin lillesøster. Hun har ikke meget til overs for <anonym>F1</anonym> der godt kan lide at skeje ud og være lidt dullet. Sagen fylder meget 1 Randers . Der er to lejre. Den ene snakker med på pigerne og den anden lejr tager afstand fra det og synes, at det er absurd at ende her. Hun tror ikke, at man kan finde en køreprøvesagkyndig, der ikke har en vulgær kommentar ind over sin køreprøve. Hun har talt med en enkelt person om det, og ellers har hun hørt noget om det rundt omkring. Det var en kørelærer; som hun talte med. Han hedder <anonym>P4</anonym> Hun ved ikke, hvad <anonym>P4 (Person 4)</anonym> han ellers hedder. Kørelærerne er imod sagen og synes ikke; at den skulle have været kørt. Hun har ikke ønsket at anmelde sagen. Hun har ikke selv rettet henvendelse til DUP for at anmelde sagen. Hun rettede selv henvendelse til tiltalte udenfor retten. Tiltalte kunne ikke kende hende <anonym>F4</anonym> har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at hun var til køreprøve den 7. september 2015 kl. 08.00. Hendes kørelærer var <anonym>Vidne 8</anonym> Det var første gang, at hun var til køreprøve. <anonym>Vidne 8</anonym> var med i starten, idet de stod ved bilen sammen, inden <anonym>T</anonym> kom over til dem. Hun havde hørt om den køreprøvesagkyndige før, men ikke set ham. Hun havde hørt; at han var meget dameglad, og hvis bare man var en pige; så skulle man nok bestå. Hun havde hørt det fra piger i byen, søskende 0g kusiner. Hun var i starten glad, da hun så, at det var <anonym>T</anonym> der kom; for hun tænkte, at så ville hun bestå. Vidne gik indenfor, 0g <anonym>T</anonym> begyndte at stille hende nogle indledende spørgsmål om bilen. Hun gik i stå på et spørgsmål om blinklyset; fordi hun tænkte, at det var den dameglade; og hun håbede, at hun så perfekt ud. De satte sig ind i bilen; 0g hun tog sin jakke af. <anonym>T</anonym> sagde, at hun skulle huske at orientere sig mest til venstre, for så kunne han kigge over på hende. De kørte videre, og hun kan huske; at tiltalte på et tidspunkt sagde, at hendes patter sgu sad helt rigtigt. Han fandt hendes kørekortbillede frem; mens de kørte. Han spurgte, om hun havde skiftet hårfarve. Hun svarede ja. Han spurgte hvorfor, for hun så meget frækkere ud med lyst hår. Han sagde også til hende, at hun så fræk ud med briller, og at det var en skam; at hun ikke havde briller på billedet til kørekortet. Tiltalte fortalte også en historie om en stripper, som han havde haft til køreprøve 0g som var rigtig fræk. Tiltalte sagde at han godt kunne lide at kigge på pigerne. Tiltalte fortalte om sangerinden Anastacia; som han godt kunne lide. Tiltalte sagde, at hun lignede Anastacia. Tiltalte fortalte om en sygeplejerske; som han skulle aflevere noget til. Han havde glædet sig fordi der var en masse flotte sygeplejersker, og han kunne komme op at kigge på røve. Da tiltalte fortalte om stripperen 0g om sygeplejersken; følte hun sig utryg 0g blev bange for, hvad han kunne finde på. Kommentaren om at hendes patter sad helt rigtigt kom; da hun tog jakken af. Hun blev rigtig genert 0g bange. Hun blev bange for, om han kunne finde på at få hende til at køre et sted hen 0g tage tøjet af. Hun var en meget genert pige på det tidspunkt. Hun sagde ikke noget til gengæld. Hun overvejede at sige, om de ikke kunne snakke om noget andet, og at hun ikke ville have kommentarer på hendes krop. Hun var bange for, hvordan tiltalte kunne finde på at reagere, hvis hun sagde fra. Hun var bange for, at han ville røre ved hende, og at hun ikke kunne komme væk, eller at han ville komme med flere udtalelser. Hun ville gerne have køreprøven overstået. Hun tænkte, at hun nok ville dumpe køreprøven; for hun kunne ikke koncentrere sig om at køre. Hun tænkte bare på at komme væk. Tiltalte kom med en kommentar om hendes bukser og spurgte hvorfor de skulle sidde så løst. Da hun var dumpet, sagde tiltalte, at han godt ville give hende en ny prøve, fordi det var hende, og hun så så godt ud, men så skulle hun også love at tage strammere bukser på. Hun sad i sine egne tanker 0g skulle køre udenom en kassevogn; og der kom en højre vigepligt; Hun fik ikke orienteret sig ordentligt. Så vidt hun husker sagde hun; at hun syntes; at de skulle køre tilbage til Køreteknisk Anlæg, da hun var dumpet. Tiltalte sagde, at han gerne ville kigge lidt mere på hende; så han syntes, at de skulle køre videre. Hun var utryg og følte sig chikaneret. Tiltalte sagde; at hun kørte godt; og det var helt sikkert for at få hende til at slappe af. De andre ting, han sagde, kunne hun ikke bruge til at slappe af. De kørte stille og roligt videre. Hun kan ikke huske; om der kom nogle udtalelser fra tiltalte. Hun lukkede fuldstændig ned og svarede ham ikke. De kørte tilbage til Køreteknisk Anlæg efter 10-15 minutter. Da de kom tilbage, sad de og snakkede i bilen. Tiltalte sagde, at han gerne ville give hende en ny prøve, fordi det var hende. Hendes kørelærer kom ud, og de snakkede om, at hun var dumpet. Hun var ked af det og forsøgte at holde tårerne tilbage. Hun sagde til <anonym>T</anonym> "Jeg skal bare have strammere bukser på næste gang. Vi ses' hvorefter hun gik hjem. Da hun kom hjem brød hun fuldstændig sammen 0g var ked af det. Hun forklarede sine forældre; hvad der var sket. Så vidt hun husker, ringede hendes far til Vidne 8 og forklarede, hvad der var sket. havde mulighed for at melde det, hvilket de gjorde. Så vidt hun husker, skrev hendes far en mail til Politiklagemyndigheden. Han læste mailen op flere gange og spurgte hende, om det var rigtigt. Hun læste den igennem flere gange og rettede den til. Så vidt hun husker var det samme dag eller dagen efter køreprøven. Foreholdt bilag 1, (E8), har vidnet forklaret, at hun kan genkende blanketten:. Hendes far skrev anmeldelsen ned, men det var hende, der rettede den til og forklarede, hvad der sket. Det er hende, der har skrevet under. Foreholdt fuldmagt; (E12), har vidnet forklaret; at hun ikke kunne overskue det psykisk. Hun var meget chikaneret. Hendes far sagde, at han nok skulle tage sig af det. Hendes forældre sagde til hende, at hun nok skulle bestå, og at der kom en ny køreprøve. Hun var lidt ærgerlig over at være dumpet. Hun synes ikke, at det at hun var dumpet, havde noget med klagen at gøre. Hun var ikke nede over, at hun var dumpet. Det er sandt, hvad hun har forklaret. Hendes far overtog klagebehandlingen. Hendes mor lavede et opslag på <anonym>Facebook gruppen</anonym> hvor hun spurgte, om der var andre, der havde oplevet noget lignende. Hun er selv på Facebook. Hun kan ikke huske, om hun var medlem af <anonym>Facebook gruppen</anonym> på det tidspunkt. Hun havde det dårligt, da Politiklagemyndigheden oplyste, at sagen havde ændret karakter. De havde aftalt; at hun skulle afhøres hjemme ved sine forældre. Hun kørte sin vej, fordi hun ikke kunne overskue at skulle gennem sagen en gang til. Foreholdt bilag 12-2, (E87), har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun fik et angstanfald og ikke ønskede at blive afhørt. Hun blev bange for, at det skulle være så kæmpe en sag, som det er nu. Det var ikke det, hun havde ønsket. Det spillede også ind på, at hun ikke ville afhøres, at sagen nu kunne have nogle andre konsekvenser. Hun har ikke været i kontakt med nogle af de andre piger på Facebook. Hun har læst; hvad der er blevet skrevet om sagen. Så vidt hun husker. skete der ikke noget særligt under køreprøven; udover de ting, som sigtede sagde. Hun skulle aflevere sit pas: Hun fik ikke sit pas tilbage. Hun blev kontaktet af en veninde ved navn Person 5 Person 5 fortalte hende, at hun havde været til køreprøve senere på dagen; og at <anonym>T</anonym> var blevet kontaktet af Vidne 8 <anonym>T</anonym> havde taget hendes pas og kastet det om bagi bilen. Hun tror, at hun 0g Person 5] skrev sammen over Facebook; 0g at de skrev om vist også dumpet til køreprøven. Hun tror, at hun kort skrev, hvad der var sket ved hendes køreprøve. Hun tror ikke; at hun sagde; at hun havde klaget. Foreholdt bilag 12-1, ekstrakt side 84, har vidnet forklaret, at hun skrev OMG til Person da hun skrev, at <anonym>T</anonym> havde kastet hendes pas. OMG betyder Oh My God. Hun tror, at de skrev om, hvor frustreret hun var. Hun har ikke været i kontakt med nogle af de andre piger. Hun har ikke talt med nogle, der har anmeldt forholdet. Hun har talt med nogle, der ikke har anmeldt det. De har sagt, at tiltalte var meget dameglad, og at de havde oplevet, at han sagde nogle ting. En af dem er <anonym>Person 6 (P6)</anonym> men hun har ikke villet anmelde noget. Vidnet har videre forklaret; at hun næsten lige var blevet 18 år, da hun tog kørekort. Hun havde ikke haft tiltalte til teoriundervisning. Hun havde aldrig set ham før køreprøven. Hendes baggrund for at vide noget om ham var, hvad hun havde hørt rundt omkring. Det er rigtigt, at hun tænkte, at det var fint; at det var <anonym>T</anonym> der var køreprøvesagkyndig, og at hun nok ville bestå. Hun tænkte ikke noget særligt om, at hun dumpede. Hun havde ikke brug for et kørekort på det tidspunkt. Det overraskede hende ikke, at hun dumpede. Så vidt hun husker, kontaktede hun sin mor, da hun gik ved busterminalen. Hendes mor blev ked af, at hun havde været udsat for de udtalelser. Hun var selvfølgelig frustreret over, at hun var dumpet, men ikke ked af det. Hun fortalte sin mor, at hun var dumpet; fordi hun havde overset en højre vigepligt. Da hun fortalte, at hun var dumpet, fortalte hun sin mor, hvordan det var foregået. Hendes mor blev ked af det og irriteret. Hendes mor blev ked af, at en sagkyndig havde talt sådan til hende. Da hendes far kom hjem; talte de med ham. De blev enige om, at det skulle meldes . Hun er usikker på, om hun var i huset, da Viclne 8 kom; eller om hun var gået. Hun kan ikke huske, om hun selv mødte ham. Hendes forældre fortalte, at Virlne havde været der. Hun tror, at hendes far fandt ud af på internettet, hvordan man klagede. Hun var helt med på, at der skulle indgives en klage. Hun udfyldte ikke selv klagen; fordi hun var rigtig ked af det. Fra september 2015 til maj 2016 var hun ikke i kontakt med nogen fra politiklagemyndigheden. Hun troede, at sagen var sluttet. Hun tror heller ikke; at hendes far fik noget at vide. Hun så på et tidspunkt en udskrift af en forklaring, som <anonym>T</anonym> har afgivet. Hun tænkte; at det var løgn; hvad <anonym>T</anonym> havde forklaret. Hun har læst forklaringen igennem. Hendes far fortalte hende, at han ville svare på afhøringsrapporten; og han viste hende, hvad han svarede. Hun kan huske, at hendes far skrev, at det var løgn. Foreholdt bilag 9, (E47), har vidnet forklaret, at hun ikke har gennemgået de efterfølgende rapporter. I starten ville hun gerne anmelde sagen. Jo længere hen det kom; var det ikke hendes ønske at starte så stor en sag op. Hun kan ikke overskue det, 0g sagen fylder meget 1 hendes hoved. Så vidt hun husker, sagde hendes far, at hvis hun fik pengene fra køreprøven igen; kunne hun trække sagen tilbage. Hun tænkte; at hun kunne slippe for at snakke om det igen: Hun ved ikke; om pengene skulle være en slags kompensation. Hendes far nævnte kort, at han var blevet afhørt. Så vidt hun husker var det den dag; hvor hun skulle have været afhørt og var kørt. Hendes far har ikke fortalt, at han var blevet afhørt tidligere af DUP: Hun tror, at han undlod at sige det, for at skåne hende. Foreholdt bilag 12, afhøringsrapport af 10, (E78) har vidnet forklaret, at hendes far ikke har nævnt, at han var blevet afhørt. Det kan godt være, at de har talt om sagen inden. Så vidt hun husker, fortalte hendes far ikke, at han var blevet afhørt af DUP. Hun ville ikke lade sig afhøre; fordi hun var dybt knækket psykisk. Hun kunne ikke overskue det i sit hoved. Hendes angst relaterer sig udelukkende til hændelsen ved køreprøven. Foreholdt bilag 12-2 (E88) har vidnet forklaret, at hun havde en depression på forhånd, men hendes angst er kommet efter episoden: Hun begyndte at anvende Facebook; da hun var 12-13 år. Hun kender <anonym>Facebook gruppen</anonym> og hun har været inde at kigge på den. Hun har ikke fundet venner 0g andre oplysninger via gruppen. Hendes mor har skrevet et opslag på gruppen. Hendes mor drøftede ikke med hende, at hun ville lave et opslag på Facebook. Hvis hun havde haft valget i dag ville hun ikke have ladet hendes mor lave opslaget. Hun følte sig udstillet. Hun var ikke særlig tæt på sin mor, inden hun flyttede hjemmefra. Hun tror ikke, at hun så opslaget til at begynde med. Hun har set det efterfølgende; men hun har ikke læst det. Hun husker ikke overskriften. Så vidt hun ved, kender hun ikke nogle af de personer, der kommenterede hendes mor opslag. Hun tror ikke, at hun har talt med andre end Person 5 0g <anonym>P6</anonym> om sagen. Hendes bedste veninde <anonym>Person 7 (P7)</anonym> har nævnt; at der var nogen, der havde kommenteret opslaget. <anonym>P6</anonym> er <anonym>P7's</anonym> storesøster. Hendes mor har fortalt; at hun havde fået kontakt med en kørelærer, der hed <anonym>Person 8</anonym> Hendes mor har ikke fortalt, at hun havde kontakt med <anonym>Vidne 8</anonym> Hendes mor fortalte, at hun havde haft kontakt med en pige ved navn <anonym>F2</anonym> som havde været udsat for nogenlunde det samme som vidnet havde. Hun har ikke tænkt yderligere over det, fordi hun ikke havde lyst til at vide, at andre havde oplevet det samme som hende. Hun føler ikke, at hendes forældre har "dyrket" episoden. Hun tror ikke; at hendes mor har ringet til <anonym>F3</anonym> <anonym>F5</anonym> har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at hun var til køreprøve den 22 august 2013 kl. 14.45 hos køreprøvesagkyndig <anonym>T</anonym> Det var hendes tredje køreprøve. Hun kan ikke huske, hvad kørelæreren hed til efternavn, men han hed <anonym>P9</anonym> til fornavn. Hun kan ikke <anonym>P9 (Person 9)</anonym> huske, hvad de køreprøvesagkyndige til de tidligere køreprøver hed. <anonym>P9</anonym> var med til alle køreprøverne. Han stod ved Køreteknisk Anlæg. Hun havde ikke mødt <anonym>T</anonym> før hun skulle til prøve; og hun havde ikke hørt noget om ham. De startede med at skulle køre en lille tur. Han fortalte hende, hvor hun skulle køre hen. Da de nåede omkring Dronningborg 0g ved sygehuset; begyndte han at snakke om en russisk kvinde som han havde taget kontakt til. Hun tænkte ikke yderligere over det som sådan; men syntes, at det var lidt underligt, og at han talte til hende, som om han kendte hende. Han bad hende om at smile lidt mere, for det gjorde hun ikke, da hun var meget koncentreret. Hun tænkte, at det nok var af venlighed. Han sagde, at hun havde et sødt smil. Han spurgte, om hun tit tog i byen. Hun fik nævnt; at hun havde en kæreste, 0g tiltalte stoppede med at snakke om de ting Da de var helt henne ved Køreteknisk Anlæg sagde tiltalte; at hun havde nogle pæne knæ i nylonstrømperne. Hun havde på det tidspunkt ikke fået at vide, om hun havde bestået eller ej. Hun blev lidt chokeret over, at tiltalte sagde det med hendes knæ. Hun undrede sig over det, da hun ikke kendte ham. Hun tænkte, at prøven var slut, 0g at de skulle ud af bilen. Foreholdt bilag 20, afhøringsrapport af 11. december 2015, (E150) 2. sidste afsnit; har vidnet forklaret; at det er rigtigt, at hun har forklaret, at tiltalte sagde, at hun så sød 0g dejlig ud, når hun smilede, og at hun skulle smile noget mere. Hun tænkte ikke yderligere over det, for hun koncentrerede sig om at køre. Det fik hende ikke til at føle sig godt tilpas, men hun vidste ikke, hvad hun skulle stille op med det. Hun ved ikke, hvorfor han sagde det. Det var ikke hendes indtryk; at han sagde det for at få bende til at slappe af. Hun var knapt så nervøs; før tiltalte kom med kommentarerne . Hun havde aldrig mødt ham tidligere; og hun blev noget chokeret. Hun syntes, at det var irrelevant, fordi det skulle handle om køreprøven og ikke om hende. Hun bestod køreprøven. Tiltalte sagde, at der var nogle små fejl, og at hun blandt andet holdt for tæt på de andre biler, når de holdt for rødt. Hun syntes, at det var underligt; at hun havde bestået. Hun havde lidt på fornemmelsen; at hun bestod, fordi tiltalte syntes; at hun så lidt sød ud. Hun overvejede ikke at sige til tiltalte, at hun ikke ville snakke om de ting; Hun ville bare gerne have køreprøven overstået. Hun ville gerne bestå, når det var tredje gang. Hun overvejede ikke at klage over det. Hun fortalte sine forældre, at tiltalte havde kommenteret på hendes knæ. Hun syntes ikke, at det var i orden. Hun ved ikke; hvorfor hun ikke gjorde noget ved det. Hun blev kontaktet af en efterforsker fra politiklagemyndigheden. Hun har snakket med <anonym>F1</anonym> som er en af hendes veninder. Hun tror, at det var et års tid siden, at hun talte med <anonym>F1</anonym> om det. Det var tilfældigt, at de snakkede om det. <anonym>Fl</anonym> fortalte om sine oplevelser, blandt andet det med, at tiltalte havde forklaret om en russisk kvinde. Det gik op for dem, at det nok var den samme mand. Hun har kun talt med sine forældre og sin kæreste om det udover <anonym>Fl</anonym> Hun har set <anonym>Fl's</anonym> interview 1 TV2 Østjylland. Hun har ikke set noget på Facebook. Hun er på Facebook, og hun er med i <anonym>Facebook gruppen</anonym> Hun har ikke set et opslag om sagen på Facebook . Hun ved ikke, hvordan <anonym>Fl</anonym> er kommet ind i sagen. Foreholdt, at en mor på Facebook har efterlyst, om der var andre, der havde oplevet det samme som hendes datter, har vidnet forklaret; at hun ikke har hørt om det før i dag Vidnet har videre forklaret, at hun havde sin mobiltelefon med til køreprøven. Telefonen lå i hendes lomme og var på lydløs. De havde ingen samtale om mobiltelefonen. Hun tror;, at det var i sidste måned, at <anonym>F1</anonym> blev interviewet af TV2 Østjylland. <anonym>Fl</anonym> havde delt interviewet på Facebook, 0g vidnet så det der. Hun er medlem af <anonym>Facebook gruppen</anonym> Hun har været medlem i V2 års tid. Hun har ikke læst noget om sagen i gruppen Hun har ikke set, at indslaget fra TV2 Østjylland blev delt i gruppen. Hun tror, at der er flere tusinde mellemmer af <anonym>Facebook gruppen</anonym> Hun kender ikke en person ved navn <anonym>Person 2</anonym> Hun har mødt en person ved navn Person 2 men hun har ikke drøftet sagen med hende. Foreholdt bilag 20 (E151), har vidnet forklaret; at hun forklarede, at hun har talt med <anonym>F1</anonym> om sagen; og at hun ikke havde drøftet den med Person 2 <anonym>F6</anonym> har som vidne forklaret, at det er rigtigt; at hun var til køreprøve den 19. september 2013 hos køreprøvesagkyndig <anonym>T</anonym> Hun tog kørekort i <anonym>By</anonym> ved en, der hedder Person 10 Det var hendes første køreprøve. Hun og Person 10 kørte op til Køreteknisk Anlæg sammen. Hun kørte prøven 1 Person 10s bil. Hun havde ikke mødt <anonym>T</anonym> tidligere, og hun havde heller ikke hørt om ham: Efter køreprøven spurgte Person 10 hende, om det var gået godt. Person 10 fortalte; at <anonym>T</anonym> godt kunne være lidt befamlende overfor piger og sige nogle ting Hun satte sig ind i bilen; og hun 0g tiltalte kørte. På et tidspunkt syntes hun; at der blev lidt seksuel snak. Tiltalte sagde at han havde en kone fra Thailand, og at han var glad for, at hun var fra Thailand, for så kunne han få, hvad han ville ved siden af. Tiltalte sagde, at han havde fortrudt, at han ikke tog imod tilbuddene fra andre piger, der var til køreprøve. På et tidspunkt talte de om, at hun red. Tiltalte sagde; at hvis hun havde sagt det på forhånd, havde hun bestået uden at køre. Hun tænkte, at prøven godt snart måtte være færdig. Hun synes, at det var lidt grænseoverskridende at sidde med en, der godt kunne lide at kigge på hende og som måske ville have sex. Hun var ikke tilpas med det. Hun sagde ikke på noget tidspunkt, at hun ikke ville høre på de ting; Hun tænkte, at det var lidt grænseoverskridende at sige til en, som man sad og tog køreprøve ved. Hun tænkte, at hun måske ikke ville bestå. Hun åbnede det ene øre og lod det komme ud af det andet. Efter køreprøven sad hun og tiltalte og snakkede i 20 minutter i bilen; inden hun fik at vide, at hun havde bestået. Person 10 kom over til dem, og Person 19 sagde, at det var godt, at hun bestod. Hun tænkte selv lidt det samme. Hun havde bestået, 0g så var det videre i livet. Hun så en tråd på i en Facebook gruppe. En mor skrev, at en datter ikke havde bestået; 0g at hun var nervøs for at skulle op igen, da hun havde været udsat for seksuelle krænkelser. Moderen spurgte, om andre havde været udsat for det samme, og hun svarede moderen. Foreholdt bilag 5, (El6), har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun har skrevet det anførte. Hun kan ikke huske, om tiltalte sagde; at han havde købt sin kone fra Thailand, og at han straffede hende med hård sex. Hun kan i dag huske, at tiltalte fortalte om, at han havde en kone fra Thailand. Hun har hørt om andre, der har været ude for det samme. Hun har ikke taget kontakt til andre end moderen. Hun kan ikke huske, at hun skrev, at tiltalte var forfærdelig. Hun kan nikke huske, om hun skrev, om moderen ville være med til at klage, så han kunne blive fyret. Hun har ikke klaget. Hun blev kontaktet af en fra politiklagemyndigheden; der havde set hendes navn i tråden: Moderen skrev, at hun var i gang med at klage; og hun tænkte; at det var fint; da det var hendes datter, der havde været udsat for det. Hun ville gerne sikre, at det ikke skete for andre. Vidnet har videre forklaret, at det var første gang, at hun mødte den motorsagkyndige. Hun tror ikke; at hun gav udtryk for noget som helst under samtalerne. Hun forsøgte at føre den over på noget andet, og sagde; at hun red. Hun har nok siddet 0g smilet, og hun har måske grinet af tiltaltes kommentarer . Foreholdt bilag 16, (E129), har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun har forklaret, at hun mest sagde ja ja og nej nej og smågrinede. Hun opfatter det med hesten som noget seksuelt. I forbindelse med alle de andre ting, som tiltale havde sagt, opfattede hun det som seksuelt; da han sagde; at så kunne hun have bestået på en anden måde. Tiltalte fortalte hende, at han havde redet i mange år. Foreholdt bilag 16, (E130), 1. afsnit, har vidnet forklaret, at tiltalte sagde til hende, at hestepiger havde mere overblik end andre piger. Hun vil ikke sige, at der var noget seksuelt 1 det. Hun tror ikke, at tiltalte nødvendigvis opfattede det som en seksuel kommentar. Hun opfattede ikke samtalen i bilen som en seksuel krænkelse af hende, men lidt overflødigt generelt. Foreholdt bilag 16, (E130), 2. nederste afsnit, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun forklarede, at hun ikke følte, at sex var tabubelagt, 0g at hun ikke følte sig krænket. Hun har været medlem af <anonym>Facebook gruppen</anonym> i et par år. Der er flere tusinde medlemmer. Navnene <anonym>P3</anonym> 0g <anonym>Person 1 1</anonym> siger hende ikke noget. Hun har kun haft kontakt med <anonym>P3</anonym> via Facebook. Hun blev ikke opmærksom på, at sagen kunne være interessant for medierne. Foreholdt bilag 5, (E24), har vidnet forklaret, at hun ikke kender Person 127P12 Hun har nok læst kommentaren om Operation X, men det har ikke sat sig fast. Hun har ikke talt med medierne. Hun tror, at Amtsavisen kontaktede hende og bad hende bekræfte nogle af de ting; hun havde skrevet, hvilket hun gjorde. De fandt frem til hende via Facebook. Hun kan ikke huske, om det var Amtsavisen eller en anden avis. Det var hendes indtryk; at avisen havde talt med andre. Avisen ville gerne vide, om det var sandt, det hun havde forklaret. De havde lagt en artikel ud på deres netavis, og de ville gerne have bekræftet, at det var rigtigt, hvad de havde skrevet. Hun syntes, at det var lidt underligt, fordi hun ikke havde hørt fra politiklagemyndigheden. <anonym>F7</anonym> har som vidne forklaret; at det er rigtigt, at hun var til køreprøve den 12 februar 2015. Hun kan ikke huske tidspunktet. Hendes kørelærer var Person 1IPBI_ Det var hendes tredje køreprøve. Det er rigtigt; at hun også var til køreprøve den 13. februar 2015, og det var hendes fjerde køreprøve. Hun havde den samme køreprøvesagkyndige den 12 0g 13 februar 2015. <anonym>P13</anonym> havde ikke sagt noget til hende inden køreprøven om den køreprøvesagkyndige. Hendes storebror havde haft den køreprøvesagkyndige, og hendes bror var også dumpet første gang. Hun havde hørt, at der var en køreprøvesagkyndig der var glad for at have piger oppe til prøve, men hun vidste ikke; hvem det var. Hendes kørelærer var med i bilen, hvor han sad bagi. Hun kørte for tæt på kantstenen 0g dumpede. Køreprøven forløb fint. Hun 0g den køreprøvesagkyndige havde en almindelig samtale blandt andet om, at hun gik på efterskole. Hun kan ikke huske, om den køreprøvesagkyndige fortalte noget om sig selv. Hun synes ikke; at der var noget mærkeligt ved prøven:. Hun var oppe igen allerede dagen efter. Hendes kørelærer var ikke med. Hun ved ikke, hvorfor han ikke var med. Hun tror, at det var, fordi det ikke betød noget for hende, om han var med. Hun bestod køreprøven den 13_ februar 2015. Der blev nævnt, at hun havde et pænt smil, og at hun var modig fordi hun turde havde kort hår. Hun blev bedt om at sænke farten; hvis hun kørte forbi en kvinde. Foreholdt bilag 23, afhøringsrapport af 15. december 2015, (El66), har vidnet forklaret; at hun har forklaret, at da hun var inde for at gennemlæse rapporten sagde hun; at hun ikke kunne huske; om tiltalte sagde noget om, at hun havde pæne øjne, og hun fik at vide; at det ville blive slettet. Tiltalte snakkede også om en ungdomskæreste, men hun kan ikke huske, hvad han sagde om hende. Hun tænkte ikke særligt meget om tiltaltes snak under prøven. Hun ville virkelig gerne bestå, for hun var træt af at dumpe. Hun kan ikke huske; om hun syntes; at det var en almindelig snak, de havde. Foreholdt bilag 23, afhøringsrapport af 15. december 2015, (El66, 3. afsnit), har vidnet forklaret, at samtalen var seksuelt betonet, og at hun undrede sig over nogle af de ting, tiltalte havde sagt. Hun kan ikke huske, hvad tiltalte sagde, der var seksuelt betonet. Hun tror ikke; at hun tænkte særligt meget over; hvad tiltalte sagde. Da hun var færdig med køreprøven; var hun bare glad for at have bestået. Hun kom ind i sagen; fordi hun blev kontaktet af <anonym>P14</anonym> der var efterforsker. Der var en person; der havde nævnt hende. Hun har talt med <anonym>F15</anonym> om det, fordi de havde den samme køreprøvesagkyndige. <anonym>F15</anonym> var først oppe om sommeren; så det var først på det tidspunkt, at de talte om det. Hun tror;, at det var i forbindelse med, at der var så mange af dem; der var til køreprøve i den periode, at de kom ind på det. Det var et samtaleemne i gymnasiet; at man havde været til køreprøve, og hvem man havde haft som køreprøvesagkyndig. Hun har talt med andre, som havde haft den samme køreprøvesagkyndige. Hun har læst de artikler, der er blevet skrevet efterfølgende på BT 0g Amtsavisen. Hun er på Facebook. Hun tror; at hun har læst artiklerne der. Hun har ikke set noget opslag om det på Facebook. Hun har i sin klasse hørt om en pige; hvis mor har lagt noget op på Facebook, men hun har ikke læst det. Hun kan ikke huske, præcist hvad tiltalte sagde. Hun var koncentreret om sin prøve. Hun syntes, at det var en mærkelig udtalelse; at tiltalte sagde, at hun skulle sænke farten, hvis der kom en kvinde forbi. Vidnet har videre forklaret, at der ikke var nogen snak om mobiltelefoner under den sidste køreprøve. Der var ikke snak om, at hun skulle slukke sin mobiltelefon. Køreprøven tog '2 time. Bagefter fik hun at vide, at hun havde bestået. Hun nævnte ikke for sin kørelærer eller andre, at hun havde været udsat for noget ubehageligt. Som hun husker det, var det ikke hende, er ringede til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Hun kan huske, at <anonym>F15</anonym> skabte kontakten til DUP , men hun kan ikke huske, om hun ringede til DUP eller om de ringede til hende. <anonym>F15</anonym> fortalte ikke noget om, at hun var blevet afhørt af DUP. Det kan godt passe; at hun ringede til DUP dagen efter, at <anonym>F15</anonym> var blevet afhørt. Hun følte sig ikke personligt krænket under kørslen: Hun kender ikke <anonym>F4</anonym> men hun har hørt navnet i en eller anden sammenhæng måske fra sine klassekammerater. Hun har ikke læst om <anonym>F4</anonym> på Facebook. Foreholdt bilag 23, (El67), de to sidste linjer, har vidnet forklaret, at hun ikke kan genkende <anonym>F4's</anonym> navn. Hun gennemlæste sin forklaring. Hun kan ikke huske datoen <anonym>P14</anonym> var ude ved hende 1 et frikvarter. <anonym>P14</anonym> var i Randers en dag; og hun ringede op 0g spurgte, om hun måtte komme forbi, så vidnet kunne underskrive rapporten. Hun er ikke blevet kontaktet af pressen. <anonym>F9</anonym> har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at hun den 30. juni 2015 kl. 11.00 var til køreprøve. Hendes kørelærer hed Person 15 (P15) Det var hendes første køreprøve. Hun 0g <anonym>P15</anonym> havde en køretime lige inden prøven: Hun tror ikke, at hun havde mødt den køreprøvesagkyndige før prøven. Hun havde hørt, at han havde en tendens til at dumpe drenge og lade piger bestå, fordi de var piger. Det var noget; folk snakkede om, at de havde hørt. Hun havde hørt navnet <anonym>T</anonym> Hun havde også hørt ham benævnt som Dame Hun tænkte ikke rigtig noget om det. Hun var meget nervøs for køreprøven; men det gik. Hun kan huske, at de snakkede om dækkene udenfor bilen. De satte sig indi bilen. Den køreprøvesagkyndige sagde; at hun havde korte ben, men sagde bagefter; at hun sikkert havde lange flotte ben. De kørte videre. Han fortalte hende, at han godt kunne lide at dreje til venstre; når han kørte med piger; for når de kiggede i bakspejlet kunne han kigge på dem, uden at de så det. Hun syntes, at det var noget mærkeligt noget, men hun lukkede det ude. Tiltalte sagde i sjov, at hun gerne måtte ringe om 30 år, hvis hun ikke havde en kæreste. Tiltalte fortalte om en kvinde til en køreprøve, som ikke kunne åbne døren i sin side 0g spurgte, om hun måtte kravle over ham Tiltalte sagde; "Kan du lige se hende vride sig på mit skød?" Hun tænkte; at det var underligt, men hun var forberedt på det, fordi hun havde hørt rygterne. Hun syntes ikke, at det var passende. Hun havde ikke lyst til at høre på tingene. Hun sagde ikke noget om, at hun ikke havde lyst til at høre på det. Hun ville bare igennem køreprøven. Hun var påvirket af nervøsitet; 0g det blev værre af, at tiltalte sagde de ting; Hun overvejede ikke; om der kunne ske noget ved at sige til tiltalte, at hun ikke ville høre på de ting; Tiltalte kaldte den kvinde, der ville kravle henover ham, for en bimbo. Hun ved ikke, hvorfor tiltalte snakkede om de ting; Hun kan godt have sagt til tiltalte, at hun var nervøs inden prøven. Det kan godt være; at tiltalte snakkede om de ting for at berolige hende, men det beroligede hende ikke Hun syntes, at det virkede upassende, og hun vidste ikke, hvad hun skulle sige til det. Hun overvejede ikke at klage over tiltalte efter prøven. Hun tænkte, at det nok bare var sådan; han var. Hun tog det ikke personligt, men hun kan godt forstå, at nogen ville tage det personligt. Hun kan godt tænke, om hun kun bestod, fordi hun var en pige. Hun har snakket med veninder og familie om det. Politiet ringede til hende, fordi de kunne se, at hun havde været oppe til køreprøve i den pågældende periode. Hun har talt med sin veninde <anonym>Person 16</anonym> der også har været til køreprøve. Hun har ikke talt med andre om det. Hun har læst en artikel på nettet. Hun kan ikke huske, hvilken avis det var. Hun er på Facebook. Hun har ikke læst noget om sagen på Facebook. Det kan godt være, at hun har læst artiklen på Facebook. Hun er ikke med i <anonym>Facebook gruppen</anonym> Vidnet har videre forklaret, at hendes kørelærer sagde: "Bare rolig. Det er Dame da hun skulle til køreprøve. Hun havde hørt; at tiltalte lod piger bestå, så det var nok ment beroligende Hun følte sig ikke krænket under kørslen. Hun svarede så godt hun kunne på tiltaltes bemærkninger. Foreholdt bilag 46, (325), har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun forklarede, at hun grinede for at være høflig. Det virkede meget naturligt for den køreprøvesagkyndige at sige de ting, han sagde. Hun tror; at hendes telefon lå i en taske på bagsædet. Hun tror, at hun selv tænkte, at den skulle være slukket. Hun tror, at hun talte med <anonym>Person 16</anonym> efter at hun var blevet afhørt. <anonym>Forurettede 10</anonym> har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at hun var til køreprøve den 3. juli 2015 ca. kl. 11.00 hos en køreprøvesagkyndig ved navn <anonym>T</anonym> Hendes kørelærer var fra City Køreskolen og hed <anonym>Person 17</anonym> Hun var til 3 køreprøver i alt, fordi hun lider af angst. Hun kan ikke huske; hvornår hun fik sit kørekort;, men hun mener, at denne køreprøve fra den sidste. Alle 3 køreprøver var 1 Randers , 0g det var forskellige køreprøvesagkyndige. Hun havde ikke mødt <anonym>T</anonym> før køreprøven. Hun havde hørt om de forskellige køreprøvesagkyndige fra sin kørelærer, fordi hun lider af angst. Hendes kørelærer sagde, at det var en mand, og at det nok skulle gå godt. Hendes kørelærer sagde ikke noget om, hvordan tiltalte var. Foreholdt bilag 44, afhøringsrapport af 15. februar 2016, ( 311, 2. afsnit) , har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun gennemlæste 0g godkendte forklaringen 0g skrev den under. Det var ikke samme dag, som hun var til afhøring, men kort tid efter. Hvis der står, at hun har har forklaret, at hendes kørelærer havde fortalt, at tiltalte godt kunne være sjofel og personlig, så har hun nok forklaret det, men hun kan ikke huske det i dag; Hun er næsten 1009 sikker på, at det er rigtigt. Dengang hun blev afhørt; kunne hun huske flere små detaljer. Det er rigtigt, at hun var meget nervøs og fokuseret på at bestå. Hun prøvede på kun at koncentrere sig om prøven. Hendes kørelærer kørte hende ud til prøven og satte hende af. Hun og tiltalte kørte ud fra Køreteknisk Anlæg. Den køreprøvesagkyndige begyndte at snakke meget, og hun forsøgte at koncentrere sig om at køre. Det var sommer, 0g han snakkede om en kvinde, der kom forbi i en kjole. Hun kan ikke rigtig huske; hvad de snakkede om. Hun undrede sig over; at det ikke virkede så professionelt som med de andre køreprøvesagkyndige, hun havde haft. Det virkede mere personligt med tiltalte. Han sagde, at han godt kunne lide hestepiger, og at de havde stærke og faste lår. Han sagde også, at han godt kunne lide at holde øje med kvinderne; når de drejede. Han sagde, at han kunne holde øje med, hvor godt de så ud. Da han så hendes kørekortbillede, spurgte han, hvorfor hun ikke havde sit hår sat op ligesom på billedet, for det var bedre, at hun så sådan ud. Hun fik det rigtig skidt, da han sagde det, men hun tænkte ikke over det. Hun prøvede på udelukkende at koncentrere sig om at køre. Hun var nervøs, da de startede prøven. Det hjalp ikke på hendes nervøsitet, at tiltalte talte om de ting Hun overvejede ikke at sige til tiltalte at hun ikke ville høre på de ting Hun har hørt om nogen, der bliver dumpet. Hun tror, at hun havde en mulighed for at slippe for at høre på det, hvis hun havde sagt noget. Foreholdt bilag 44, afhøringsrapport af 15. februar 2016, (E311 nederst), har vidnet forklaret, at hun tror, at snakken om hestepiger kom op, fordi hun fortalte; at hun reddet. Tiltalte sagde; at hestepiger havde kraftigere lår. Hun opfattede det ikke som om, at det havde noget med hendes køreprøve at gøre. Det er rigtigt, at hun har forklaret; at tiltalte sagde, at han godt kunne lide hestepiger, fordi de kunne noget med deres ben. Hun opfattede det som noget seksuelt. Det var ikke noget, hun regnede med at høre til en køreprøve. Hun har lukket ned for det og har skubbet det til side. Hun forsøgte bare at glemme det. Hun fik at vide af Politiklagemyndigheden, at de ville ringe til hende, når der noget nyt, men hun hørte først noget; da hun hørte fra sin advokat for en måneds tid siden. Foreholdt bilag 44, afhøringsrapport af 15. februar 2016, (E312 sidste afsnit), har vidnet forklaret; at det er rigtigt; at tiltalte sagde noget om at tage hende med hjem. Det gjorde indtryk på hende, men hun husker det ikke i dag; Hun vil betegne den snak; de havde 1 bilen, som ubehagelig 0g uprofessionel. Hun overvejede ikke at klage over tiltalte Hun bestod prøven. Hun tænkte ikke over; at det var forkert dengang. Det var først, da hun blev kontaktet af politiet. Hun tror; at hun tænkte, at man ikke kunne gøre så meget i forhold til den køreprøvesagkyndige. Hun blev kontaktet af Politiklagemyndigheden. Hun havde ikke hørt om sagen før den dag, hun blev kontaktet. Hun var på det tidspunkt tilknyttet Lokalpsykiatrien:. Hun har læst; hvad Amtsavisen har skrevet. Hun er på Facebook, og det var hun også, da hun blev kontaktet af DUP. Hun har først læst noget om sagen; da hun selv blev en del af det. Hun har ikke læst noget om det på Facebook, og hun har heller ikke hørt om den mor, der skrev på sin datters vegne. Vidnet har videre forklaret, at det er rigtigt, at hun havde en samtale med sin kørelærer om, at hun var nervøs for at gå til køreprøve. Hun lider af angst på grund af nogle ting, hun havde været udsat for i sin barndom. Hun havde det svært med, at det var en mand, der var køreprøvesagkyndig. Hun havde det svært med at være i fremmedes mænds selskab dengang Hun og <anonym>Person 17</anonym> havde snakket om, at det var bedre at få en kvindelig køreprøvesagkyndig men det var ikke så nemt. Hun tror bare; at hun svarede med korte sætninger på det; tiltalte sagde. Hun har nok også smilet og grinet. Det var et nervøs grin. Tiltalte virkede meget ung oppe i hovedet. Hun tænkte ikke over; at det var forkert, før hun blev kontaktet af DUP. Hun har det svært med at afgive forklaring om det i dag: Hun er højgravid. <anonym>P18</anonym> er en person, hun gik i et forløb med på psykiatrisk afdeling. Hun snakkede med <anonym>P18</anonym> om køreprøven; 0g <anonym>P18</anonym> fortalte, at hun havde været ude for noget af det samme_ <anonym>P18</anonym> nævnte ikke et navn på den køreprøvesagkyndige. Hun nævnte et navn; men det sagde ikke vidnet noget. Foreholdt bilag 44, (E313, 2 sidste afsnit), har vidnet forklaret, at hun mener, at <anonym>P18</anonym> sagde, at den køreprøvesagkyndige hed <anonym>P19</anonym> Hun var i en <anonym>P19 (Person 1 9)</anonym> gruppe med <anonym>P18</anonym> De havde en samtale i gruppen. Hun fik at vide, at hun skulle til afhøring. Hendes kæreste ringede til hende og sagde; at der ville komme en efterforsker for at interviewe hende. Hun nævnte det for sin terapigruppe. De må max være 8 i gruppen;, men det var de ikke; den dag hun nævnte det for gruppen. Hun snakkede ikke med gruppen om køreprøven; men kun med <anonym>P18</anonym> <anonym>Forurettede 1 1</anonym> har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at hun den 10. august 2015 kl. 13.30 var til køreprøve. Hendes kørelærer fra <anonym>Person 20</anonym> Det var hendes første køreprøve; og hun dumpede på en højre vigepligt. Hun var til køreprøve igen den 12. august 2015. Hun havde den samme køreprøvesagkyndige begge gange. Hun havde hørt få ting om den køreprøvesagkyndige fra nogle af hendes storesøsters venner; der havde haft ham. Hun havde hørt ham blive kaldt "Dame og "Dumpe Hun tænkte ikke rigtig over det, 0g hun troede ikke rigtig på det, for man kalder jo folk mange ting; Hun tog det ikke til sig. De to køreprøver var ens, bortset fra at hun nok kørte lidt mindre tid anden gang. Den første gang startede de ud med nogle spørgsmål, hvorefter de satte sig ind i bilen. Hun var meget nervøs, men det gik fint nok; bortset fra at hun missede en højre vigepligt. Hun fik at vide, at det gik meget godt. Stemningen i bilen var fin. Tiltalte snakkede om sit eget liv og sin ekskone. Han snakkede om, at han havde været i Thailand, 0g de snakkede om håndbold, som vidnet spiller til daglig. Hun forstod på snakken; at tiltalte tog til Thailand for at møde andre kvinder. Hun kan ikke huske konkret, hvad han sagde, men det var noget med, at han skulle ned for at møde nogle kvinder og være sammen med dem. Hun tænkte, at det var lidt irrelevant 0g unødvendigt at fortælle til hende. Han spurgte ind til hende, og hun fortalte, at hun gik i 2 g på Randers Statsskole, og at hun spillede håndbold til daglig. Tiltalte sagde, at hvis han gik til håndbold eller så det i TV, så var det kun for at se kvinder i korte shorts. Tiltalte sagde, at hun lignede en typisk high-school pige med langt lyst hår. Han sagde, at hun havde en pæn kjole på, et pænt smil og pæne øjenvipper. I situationen tænkte hun ikke særligt over det, fordi hun var så nervøs. Bagefter gik det op for hende, at det måske var lidt i overkanten. Hun tror ikke, at hun følte sig godt tilpas ved at få det at vide af en ældre mand, som hun ikke kendte. Når det er en fremmed mand, hun ikke har noget forhold til, er det ubehageligt. Hun synes, at tiltalte virkede meget frisk, 0g han var meget snakkesalig: Hun snakkede ikke ret meget under køreprøven; fordi hun var nervøs. Hun lyttede bare 0g nikkede 0g smilede med. Hun tog ikke imod komplimenterne. Tiltalte var smilende og snakkesalig, og hun tror, at det var derfor;, at hun reagerede med et smil. Det var en hård situation for hende at sidde til en køreprøve. Hun overvejede ikke at sige fra Hun tror godt, at hun kunne have sagt fra. Hun tror; at tiltalte ville have stoppet; hvis hun bad ham om det. Hun mistede lidt koncentrationen, fordi han sagde de ting; Hun burde måske have bedt ham om at tie stille. Hun havde også bekymringer om, hvorvidt hun fik kørekortet. Hun tog ikke tiltaltes bemærkninger ind i forhold til, om hun fik sit kørekort. Foreholdt bilag 41, afhøringsrapport af 9. februar 2016 (E268), har vidnet forklaret; at det er rigtigt; at hun opfattede tiltaltes som løse seksuelle forhold. Tiltalte sagde, at han ikke havde sin kone længere, 0g at han tog til Thailand for at være sammen med kvinder. Hun opfattede det som løse forhold og ikke som om, at han skulle ned for at finde noget seriøst. Det er rigtigt, at hun har forklaret; at hun opfattede tiltalte som sjofelt anlagt. Hun følte sig ikke krænket som sådan, men bagefter tænkte hun, at det ikke var passende og nødvendigt. Da hun skulle op to dage senere, sagde tiltalte; at han ville prøve at holde sin mund, så der var ikke rigtig nogen snak under den anden køreprøve. Hendes veninde <anonym>P12</anonym> var til køreprøve samme dag, så hun har talt med <anonym>P12</anonym> om det. <anonym>P12</anonym> var ikke til prøve ved den samme køreprøvesagkyndige. Hun har også talt med sine forældre om det. Det er ikke faldet hende ind at klage over tiltalte. Hun kom ind i sagen; fordi hun synes, at det er nødvendigt at høre det fra så mange vidners synspunkt som muligt. Politiklagemyndigheden kontaktede hende. Hun havde ikke hørt om sagen, før hun blev ringet op af politiklagemyndigheden. Hun har læst om sagen for nyligt; men ikke dengang. Hun er på Facebook og medlem af <anonym>Facebook gruppen</anonym> Hun har ikke set et opslag; hvor en mor efterlyste, om nogle andre også havde haft uheldige oplevelser med en køreprøvesagkyndig. <anonym>P12</anonym> har en veninde, <anonym>F7</anonym> som også var til køreprøve ved den samme køreprøvesagkyndige. Hun har mødt <anonym>F7</anonym> til en fest. Der var mange, der kendte tiltalte og havde været til en køreprøve ved ham. Vidnet har videre forklaret, at hun kender <anonym>F7</anonym> gennem en ven. Hun har ikke hørt <anonym>F7's</anonym> forklaring. Hun har hørt fra <anonym>P12</anonym> at <anonym>F7</anonym> skulle møde i retten i mandags. Hun har ikke hørt, hvad <anonym>F7</anonym> har forklaret i retten. Hun kender ikke andre, der har skullet møde i retten. Hun kender nogle stykker; der hedder <anonym>Navn</anonym> men navnet <anonym>F4</anonym> siger hende ikke noget. Hun har ikke hørt om en person ved navn <anonym>F4</anonym> der havde noget med sagen at gøre. Foreholdt bilag 41 (E267) har vidnet forklaret, at hun godt kan huske, at hun har forklaret om en pige, der hed <anonym>F4</anonym> 0g at tiltalte havde opført sig meget upassende over <anonym>F4</anonym> Hun har en god veninde ved navn <anonym>P2I</anonym> som har fortalt hende om en hun kendte, der også hedder <anonym>Navn</anonym> Hun fik at vide, at <anonym>P2I</anonym> heller ikke havde følt sig krænket. Hun ved, at tiltalte hedder <anonym>T</anonym> fra dengang hun tog kørekort. Hun har hørt, at tiltalte har sagt upassende ting; Hun ved ikke konkret; hvad han har sagt. Han har ikke krænket hende og hendes veninde <anonym>P2I</anonym> sådan som han har krænket andre. Hun kender en, der hedder <anonym>P22</anonym> 0g som har været til køreprøve ved tiltalte. Hun kender <anonym>P22 (Person 22)</anonym> <anonym>F7</anonym> <anonym>P22</anonym> 0g <anonym>P21</anonym> som har været til køreprøve ved tiltalte. Der er en fra hendes klasse ved navn P23 og hun er ret sikker på, at P23] også har været <anonym>P23 (Person 23)</anonym> oppe ved tiltalte. Hun hørte det, efter at hun var til køreprøve; men før hun blev afhørt af DUP. Hun havde sin mobiltelefon i lommen på jakken; der lå på bagsædet. Tiltalte sagde ikke noget upassende ved køreprøven den 12. august. Hun sagde ikke noget til sin kørelærer om, at hun havde haft en køreprøvesagkyndig der havde sagt noget upassende, da hun talte med kørelæreren den 10. august. Tiltaltes sprogbrug påvirkede hende ikke i situationen; så hun tænkte først over, at det var forkert nogle uger senere. Hun er selv en frisk person. Hun smilede af de ting, tiltalte sagde. Hun ved ikke, om hun grinede af det. Hun var til en køreprøve, 0g hun var meget nervøs, og hun tror ikke, at hun havde overskud til at grine. Foreholdt bilag 41 (E268) har hun forklaret. at det er rigtigt, at hun har forklaret, at hun havde smilet og grinet af det hele. Hun sad ikke 0g grinede tiltalte op i hovedet og det var ikke højlydt latter. Hun tror, at hun grinede, fordi hun var nervøs. Tiltalte smilede meget, når han sagde nogle ting Han sagde det med et glimt i øjet. Hun synes, at det er fint nok at møde i retten; men det er også lidt hårdt at skulle genkalde det. Hun er lidt nervøs, men har det fint med det. Da hun talte med politiet i februar sidste år, fik hun at vide, at hun måske skulle møde i retten: Hun har skrevet til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, at hun ikke havde behov for at møde i retten; og hvis det kunne undgås, ville hun gerne være fri. Foreholdt bilag 41-3 (E288) har vidnet forklaret, at hun kan huske, at hun sendte den sms-besked, der er gengivet. <anonym>Forurettede 1 2</anonym> har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at hun var til køreprøve den 10. august 2015. Det var hendes første køreprøve. Hun havde ikke mødt den køreprøvesagkyndige inden køreprøven; og hun havde heller ikke hørt om ham. Hendes kørelærer var på pladsen og fortalte hende, hvem der skulle være køreprøvesagkyndige. Hendes kørelærer sagde, at hun skulle ud at køre med <anonym>T</anonym> som var rigtig hyggelig og snakkede meget. Hun fik også at vide, at han var dameglad. Hun tænkte; at det var til hendes fordel. Hun tænkte ikke noget særligt over det, da hun er vant til at omgås fyre, der er beskidte i munden. Tiltalte sagde; at han ikke ville snakke om negle; hår og make-up. Hun er en neglepige, men hun sagde, at de da godt kunne tale om biler. Tiltalte sagde, at han kunne mærke, at han var glad for venstresving, for så kunne han kigge på hendes bryster. Hun grinede, og så kørte de videre. Han talte om 10/er og 20er piger og hvor hurtigt man måtte køre forbi. Hvis de var rigtigt lækre skulle hun sætte farten ned til 10 kmltimen, så han kunne se dem Hvis de var knapt så lækre til 20 kmltimen. Hun tænkte ikke noget særligt over det. Hun synes egentlig ikke at det var passende at sige til en køreprøve, men hun tænkte ikke særligt meget over det. Hun var ved et T-kryds og skulle til højre. Tiltalte sagde, at han godt kunne lide venstresving, fordi han så kunne kigge på hendes bryster, uden at hun så det. Hun er næsten helt sikker på, at det var hendes bryster, tiltalte sagde, at han kunne kigge på. Foreholdt bilag 35 (E 217) har vidnet forklaret, at hun mener, at hun sagde, at tiltalte sagde kigge på hendes bryster. Hun har overhovedet ikke overvejet at klage over tiltalte. Hun synes, at det var en hyggelig køreprøve. Hun tog det ikke så tungt. Hun kan godt forstå, at nogen ville føle sig trådt på. Hun blev ringet op af DUP og spurgt;, om hun ville afgive forklaring. Hun sagde ja, for hvis nogle havde følt sig generet af tiltalte, skulle han da have sin straf. Hun mener, at der stod noget på Facebook på et tidspunkt. Hun er på Facebook, men hun tror ikke; at hun er medlem af <anonym>Facebook gruppen</anonym> Hun kan huske, at hun læste noget om sagen på Facebook. Foreholdt, at der i september 2015 var et opslag på Facebook, hvor en mor til en anden pige efterlyste andre piger; der havde haft trælse oplevelser med en køreprøvesagkyndig har vidnet forklaret, at det har hun ikke set. Hun har senere set en anden pige skrive, om det var ham, hun havde været oppe hos. Hun skrev med pigen; hvem det var, men ellers talte de ikke om det. Hun har talt med det næste vidne, mens de ventede på at komme ind i retten. Pigen gik ikke i detaljer om, hvad hun havde oplevet, men sagde, at hun ikke havde følt sig krænket. Hendes kørelærer havde sagt, at tiltalte var høflig og snakkesalig og enormt dameglad. Hun havde sin mobiltelefon slukket i lommen under hele prøven; men der var ingen snak om, at hun skulle slukke den. Hun er ret sikker på, at tiltalte sagde noget om hendes bryster. Hun sagde ikke til efterforskeren; at der skulle tilføjes noget til rapporten. Hun tror, at hun ikke tænkte over det. Hun tænkte heller ikke over det, da hun underskrev rapporten. Efter at hun havde afgivet forklaring, blev der opslået noget på Facebook, 0g hun så en person skrive; om det var den person; hun havde været oppe ved. Hun skrev til vedkommende og spurgte om navnet. Hun tror, at pigen; der venter på at afgive forklaring også sagde noget om bryster. De kom ikke ind på detaljer. <anonym>Fl 3</anonym> har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at hun var til køreprøve den 21. august 2015 kl. 12.00. Det var anden gang, at hun var til køreprøve, idet hun havde dumpet den første køreprøve. Hendes kørelærer hedder <anonym>Person 24 (P24)</anonym> Første gange havde hun <anonym>Person 25</anonym> som køreprøvesagkyndig. Hun havde ikke mødt den køreprøvesagkyndige, hun havde til den anden prøve, tidligere. Hun havde hørt lidt om ham. Hun havde hørt om folk, der tidligere havde oppe ved <anonym>T</anonym> De fortalte, at han var en sjov og underholdende type at være til køreprøve ved, men også at han godt kunne være dameglad. Hun tænkte, at hvis der skete noget, hun ikke brød sig om, ville hun melde det, men der skete ikke noget. <anonym>T</anonym> snakkede meget, men han kom også med lidt sjofle kommentarer. Da hun kørte ud fra køreskolen, snakkede han noget om, at han var en venstremand, og at hun skulle svinge til venstre, så lagde hun ikke mærke til, at han kiggede på hendes lår. Hun syntes, at det var lidt mærkeligt 0g ikke professionelt; men fordi hun godt vidste; at der kunne komme noget fra tiltalte; lagde hun ikke noget særligt i det. Hun havde en sort T-shirt, der gik ned til navlen 0g et par sorte shorts med blonder. Hun havde bare ben; da det var en meget varm sommerdag. Hun følte ikke; at tiltalte lagde op til hende, men hun følte, at han kom med nogle upassende kommentarer for en mand i hans position: Man turde ikke komme med kommentarer. Hun følte; at det var standardting, som han nogle gange sagde. Hun har svært ved at vurdere, om tiltalte flirtede. På en måde syntes hun; at han flirtede, men hun tror, at det var noget, han sagde til alle. Han gjorde ikke noget fysisk. Tiltalte fortalte en historie om sin kone 0g nogle problemer med utroskab. Hendes veninde fortalte hende senere, at hun havde hørt den samme historie, men da var det den anden part, der havde været utro. Da hun var færdig med køreprøven og kørte ind 0g parkerede, var tiltalte i gang med at fortælle historie, mens hun ventede på at få at vide om hun havde bestået eller ej. Tiltalte sagde; at der var nogle fejl her og der, men så sagde han, at han lavede sjov, og at hun kørte supergodt. Hendes forældre vidste ikke; at hun var til køreprøve; 0g hun ville skrive til sin far, at hun havde bestået. Tiltalte tilbød at ringe til hendes far og fortælle det, hvilket han fik lov til. Tiltalte spurgte hendes far; om hun var en ordentlig pige 0g lavede sine ting hjemme, og om hun skulle have sit kørekort. Hendes far sagde_ ja. Tiltalte havde kommenteret på hendes lår, og at hun havde shorts på med blonder på kanten. Han havde kaldt hende blonde- 53 0g da hun gik sagde han "farvel blonde-FFR Hun var meget glad for at have bestået. Hun tænkte ikke så meget over, hvad tiltalte havde sagt. Hun overvejede ikke at klage over ham. Hun synes, at det var uprofessionelt; men det virkede til, at andre haft dårligere oplevelser end hende. Det var en meget alvorlig ting at skulle til at melde det, så det er noget, man tænker over en ekstra gang. Hun læste om sagen i sommer. Der var noget på TV2 om det. Før det havde en politibetjent fra Randers forhørt sg om det. Betjenten kom hjem til hende for at få bekræftet hendes oplysninger Foreholdt bilag 38 (E 243) har vidnet forklaret, at hun er meget sikker på, at hun ikke havde hørt om sagen før. Hun er på Facebook. Hun havde ikke læst noget på Facebook om sagen; før hun snakkede med kvinden fra DUP . Foreholdt; at en mor havde lavet et opslag på Facebook den 7. september 2015, hvor hun efterlyste andre, der havde haft dårlige oplevelser med en køreprøvesagkyndig, har vidnet forklaret, at hun ikke har set opslaget. <anonym>F8</anonym> fra hendes gymnasieklasse havde været oppe et par måneder før hende. Hun havde hørt historien om utroskab, men bare vendt om. <anonym>F8</anonym> fortalte, hvad hun havde oplevet; og vidnet fortalte, om hvad hun havde oplevet. Hun har også talt med <anonym>Person 26</anonym> Hun har også talt med sin familie om sagen. Hun har talt med sin plejesøster om sagen, og hun har mødt et vidne; der lige har været 1 retten. De fortalte hinanden, hvad de havde oplevet. De nåede ikke at snakke specielt længe. Vidnet har videre forklaret, at hun tænkte over, om der måske kom noget grænseoverskridende fra tiltalte. Hun havde tænkt, at hun ville melde det, hvis det var helt hen i vejret. Hun ville nok ikke have ringet til politiet, mens hun sad i bilen. Hvis der var sket noget upassende fysisk; ville hun nok have stoppet bilen. Foreholdt bilag 38 (E 244 1. afsnit) har vidnet forklaret, at hun er sikker på, at hun har sagt det. Hun synes, at hun oplevede uprofessionel adfærd, og det var delvist krænkende; at han kommenterede på hendes lår. Hendes mobiltelefon lå bagest i bilen slukket. Det skal den være under en køreprøve. Da køreprøven var færdig, tændte hun mobiltelefonen igen. Ved den første køreprøve fik hun at vide, at telefonen skulle være slukket. Ved den anden køreprøve slukkede hun den bare automatisk. Vidnet har bekræftet, at det var hendes underskrift på rapporten. Hun godkendte rapporten: Hun har ikke tænkt på at lade telefonen være tændt 0g optage den samtale; der var i bilen. Hun ville meget gerne have sit kørekort; 0g hun var bange for, at tiltalte ville stoppe køreprøven; hvis telefonen ringede. Hun kender til <anonym>Facebook gruppen</anonym> Hun har aldrig selv skrevet noget derinde. Hun har kun tjekket gruppen et par gange, hvis hun har hørt om noget, som nogen har lagt ind. Hun ved ikke, hvor mange der er med i gruppen, men det er en del mennesker. Hun kan ikke beskrive tiltalte med et enkelt ord. Det kan godt være, at man kunne opfattede tiltalte som en entertainer. Han jokede rigtig meget. Han var en frisk fyr, der lagde godt ud 0g var meget åben. Det er svært at sætte ord på. Hun synes ikke, at han var pervers eller sjofel. Det var hendes opfattelse, at tiltalte fortalte de samme historier til andre elever. Hun hørte nogle af historierne fra andre, der havde været til køreprøve ved tiltalte. Hun kan ikke huske, om de andre havde fået den samme historie med konen, men <anonym>F8</anonym> havde fået fortalt historien med konen og utroskab, men hvor rollerne var byttet om. Foreholdt bilag 38 (E244 2. afsnit) har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun har forklaret; at tiltalte havde været sød. Han var flink og forsøgte at berolige hende. Han sagde, at hun bare skulle slappe af, 0g at de tog tingene som de kom. <anonym>Forurettede 14</anonym> har som vidne forklaret; at det godt kan passe, at hun den 3 september 2015 kl. 10.00 var til køreprøve til almindelig personbil. Det var hendes første køreprøve. Hun og hendes kørelærer havde været på en prøvetur inde køreprøven: Hun havde ikke mødt tiltalte tidligere; Hendes kørelærer sagde, at hun skulle være glad for, at hun skulle op ved <anonym>T</anonym> for han var en af de stille og rolige. Hendes kørelærer sagde ikke andet. Hendes mor 0g papfar fulgte hende hen til stedet; men var ikke med i bilen. Hendes mor stod 0g jokede lidt for at lette stemningen. Vidnet var meget nervøs. Hun 0g tiltalte kiggede på bilen, hvorefter de kørte. De talte om løst og fast under prøven og kørte en lille tur gennem Randers . Hun bestod prøven. Tiltalte sagde, at han godt kunne lide at dreje til venstre, for så kunne han kigge på pigerne. Det var ikke noget, hun lagde noget særligt i Hun lagde også i det, at så kunne tiltalte bedre holde øje med, at de orienterede sig ordentligt. Hun tror, at tiltalte sagde, at hendes mor var frisk, men ellers kan hun ikke huske, at han sagde noget. Efter at hun var flyttet til Aalborg, blev hun ringet op 0g fik at vide, at der var indberettet noget om tiltalte, og hun blev spurgt, om hun ville fortælle om sin køreprøve. Hun har ikke snakket med nogen; efter at hun havde været til afhøring. Vidnet har videre forklaret, at hun ikke husker, at de snakkede om hendes telefon. Det kan godt være, at hun fik at vide, at den skulle være på lydløs . Hun tror, at hendes mor havde telefonen. Foreholdt bilag 22, (E201) har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske, at mobiltelefonen blev nævnt. Hun kender <anonym>Facebook gruppen</anonym> Hun har ikke set noget om sagen der. <anonym>F15</anonym> har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at hun den 7_ september 2015 kl. 9.00 var til køreprøve ved <anonym>T</anonym> Hun skulle tage almindeligt kørekort til personbil. Det var første gang, at hun var til køreprøve. Hun havde ikke mødt den køreprøvesagkyndige før, men hun havde måske hørt om ham. Hun havde hørt, at man skulle have håret op i hestehale og være nedringet. Hun syntes ikke; at det var normalt, men det var ikke noget; der gjorde hende utryg. Køreprøven gik fint, 0g hun bestod. Tiltalte snakkede meget under køreprøven. Det er svært at huske det hele. Han fortalte, at han havde siddet bag på en hest sammen med en pige. Hun syntes, at det var lidt underligt; at han sagde det til hende. Det var underligt at snakke om det til en køreprøve. Hun kan ikke huske; om tiltaltes sagde, hvad han syntes om kvinden. Han sagde; at ældre damer med rynkede baller ikke var noget for ham; 0g at han hellere ville have unge piger. Hun sagde til ham, at hun syntes, at han skulle finde en på sin egen alder. Snakken var lidt mærkelig, men hun synes ikke; at det var ubehageligt. Foreholdt bilag 22 (E160) har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun blev ringet op af en fra Politiklagemyndigheden. Vedkommende ringede senere og læste forklaringen op, og vedkommende kom ud på Paderup Gymnasium; hvor vidnet skrev forklaringen under. Det er rigtigt, at tiltalte forklarede; at han havde siddet på en hest sammen med en kvinde, 0g at kvinden var rigtig lækker. Hun synes, at det var lidt mærkeligt at sige sådan, men hun tænke ikke særligt over det. Tiltalte sagde, at han ikke ville have nogen med rynkede baller. Hun opfattede det på den måde, at han var til unge piger. Det er rigtigt, at hun sagde til ham at hun syntes, at han skulle finde nogen på sin egen alder. Det var ikke noget, hun forventede at høre til en køreprøve. Hun var ikke tilpas med at høre om tingene til en køreprøve; men hun syntes ikke; at det var ubehageligt. Hun vidste ikke; om hun skulle tage det seriøst. Hun overvejede ikke at sige til tiltalte at de kunne snakke om noget andet. Hun lod det komme ind af det ene øre og ud af det andet. Hun fortalte sin mr om køreprøven 0g om, hvad tiltalte havde sagt. Hun hørte først om sagen igen; da <anonym>P14</anonym> ringede for at afhøre hende. Efter afhøringen hørte hun lidt om sagen via sin veninde <anonym>F7</anonym> Det var efter, at hun havde afgivet forklaring. Hun har læst om sagen 1 medierne. Hun er på Facebook 0g medlem af <anonym>Facebook gruppen</anonym> Hun følger ikke med i alt på <anonym>Facebook gruppen</anonym> Hun har ikke set opslag om sagen på <anonym>Facebook gruppen</anonym> Vidnet har videre forklaret; at hun ikke fik et navn på den motorsagkyndige, som hendes veninder havde talt om, hvor man skulle have hestehale og være nedringet. Hun mindes ikke, at hun 0g tiltalte talte om, at hendes mobiltelefon skulle være slukket. Hun gav ikke udtryk for under kørslen; at hun ikke ville have, at tiltalte snakkede så meget. Foreholdt bilag 22, (E159) har vidnet forklaret; at hun nu kan huske, at hun sagde til tiltalte at hun gerne ville koncentrere sig mere om køreprøven: Tiltalte sagde til hende, at hun ikke sagde så meget som Person havde sagt; at hun gjorde. Hun sagde, at hun var meget nervøs. Tiltalte snakkede herefter ikke så meget. Hendes veninde hedder <anonym>F7</anonym> Hun har kun hørt fra <anonym>F7</anonym> at det var rart at komme 1 retten og afgive forklaring. Hun talte først med <anonym>F7</anonym> efter at <anonym>P14</anonym> ringede til hende. <anonym>F7</anonym> havde fortalt, at hendes veninde vist havde været oppe ved <anonym>T</anonym> Hun fik at vide af <anonym>F7</anonym> at hun kendte en, der havde haft en dårlig oplevelse ved en køreprøve. Hun fandt ud af, at det var ved <anonym>T</anonym> <anonym>F7's</anonym> veninde havde følt ubehag, men det havde <anonym>F7</anonym> ikke. Hun sagde til <anonym>P14</anonym> at hun kunne ringe til <anonym>F7</anonym> Hun fik først oplysningen om <anonym>F7</anonym> og hendes veninde; efter at hun var blevet afhørt den 14. december 2015 af DUP Foreholdt bilag 22 (El59) har vidnet forklaret, at det er rigtigt; at hun forklarede, at <anonym>F7</anonym> havde haft en veninde; der havde haft en dårlig oplevelse med <anonym>T</anonym> Hun har svært ved at huske det, da det er lang tid siden. Hun kan godt se, at hun må have haft sin viden; inden hun blev afhørt af DUP. Hun kan ikke huske, om <anonym>F7</anonym> fortalte andet, der havde relation til sagen. Hun fik ikke noget navn på <anonym>F7's</anonym> veninde. Hun har ikke set navnet <anonym>F4</anonym> Hun følte ikke; at det var ubehageligt; 0g det gjorde <anonym>F7</anonym> heller ikke; så de har ikke snakket meget om sagen. Hun er medlem af <anonym>Facebook gruppen</anonym> men hun har ikke læst om sagen der. Hun ved ikke; om <anonym>F7</anonym> har læst om sagen på <anonym>Facebook gruppen</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret, at hun ikke kan huske datoen for sin køreprøve, men det kan godt passe, at det var den 26. august 2015 kl. 10.00. Hun var også oppe i oktober. Hun havde ikke hørt noget om de køreprøvesagkyndige i Randers. Hun havde ikke sin telefon med i bilen, da hun havde givet den til sin mor. Hun kan ikke huske; om hun lagde ud med at sige til den køreprøvesagkyndige; at hendes mor havde telefonen. Den køreprøvesagkyndige kunne se, at hun var nervøs. De snakkede under turen om, hvad de lavede til hverdag. Det gjorde hende mere rolig, at han ikke bare sad og kiggede. De talte ikke om kvinder 0g piger. Tiltalte spurgte, hvad hun hed, hvor gammel hun var, hvor hun gik i skole eller om hun arbejdede. Hun fortalte ham om sit arbejde. Hun følte, at det mest var hende, der snakkede. Hun bestod ikke prøven: Hun dumpede på to højre vigepligter, og hun kørte for hurtigt og voldsomt ind i en rundkørsel. Hun fik at vide; at hun var dumpet, da de kom tilbage. Den køreprøvesagkyndige fortalte først alt det gode, og hun blev glad. Derefter fortalte han, hvad der var gået galt, 0g at hun var dumpet;, 0g hun begyndte at græde. Hun tror, at hun var til køreprøve igen den 20. oktober 2015. Det var ved den samme køreprøvesagkyndige. Hun var glad for, at det var ham, fordi han læste hende rigtig hurtigt og fik hende beroliget. Han fjollede lidt. Hun var rigtig glad og rigtig tryg ved at have haft ham to gange. <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret; at det er rigtigt, at hun var til køreprøve den 2 juli 2015 kl. 11.30. Hendes kørelærer var Vidne 8 fra <anonym>Køreskole 2</anonym> Hun havde været oppe til en prøve tidligere, hvor hun dumpede. Hendes kørelærer nævnte; at tiltalte var kendt for at bestå de kvindelige elever, 0g at han godt kunne komme med nogle kvikke bemærkninger. De fik at vide, at telefonen i hvert fald skulle være på lydløs . Foreholdt bilag 40 (E 262) har vidnet forklaret; at hun ikke talte med tiltalte om telefonen. Det var hendes kørelærer, der sagde, at den i hvert fald skulle være på lydløs. Hun var rigtig nervøs for prøven. Tiltalte fortalte hende, hvordan det skulle foregå. Hun begyndte at køre, og de snakkede. Hun følte sig roligere; da de begyndte at snakke. Han sagde ikke noget, som hun følte sig stødt over. Tiltalte fik hende til at slappe af og gjorde, at hun ikke var nervøs. Hun bestod prøven: Foreholdt bilag 40 (E262) har vidnet forklaret, at det først var ved køreprøven; at hun hørte, at tiltalte havde ry for at lade kvinder bestå. Hun hørte det fra sin kørelærer. Hun har fulgt en lille smule med i sagen via Facebook og Randers Amtsavis. Hun er medlem af <anonym>Facebook gruppen</anonym> Hun har ikke set sagen omtalt der. Hun har kun set sagen omtalt af piger via kommentarerne til artikler. Der var både negative og positive kommentarer. Der var nogle, der gav deres mening til kende om sagen. Der var to lejre, som havde en mening. Hun havde ikke hørt noget om tiltalte fra andre i sin omgangskreds. Hun hørte fra sin kørelærer, at tiltalte godt kunne være lidt kæk; 0g at han havde ry for, at han bestod kvinder; og at man bare skulle smile. Hun tænkte ikke noget særligt om det. Tiltalte sagde blandt andet til hende, at hun havde et sødt smil. Det var ikke noget, som krænkede hende, men det fik hende bare til at slappe af. Tiltalte fortalte, at han var blevet skilt, 0g at havde haft lidt problemer med at finde en ny kæreste. Hun mindes ikke, at han talte om forhold, han havde haft efter skilsmissen. Foreholdt bilag 40 (E 261) har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun blev afhørt fra <anonym>P14</anonym> fra Politiklagemyndigheden. Hun fik ikke muligheden for at læse rapporten igennem. Det er rigtigt, at tiltalte fortalte; at han havde haft svært ved at finde en ny kæreste. Det er også rigtigt, at han fortalte, at han godt kunne lide at have unge piger oppe til køreprøve. Hun studsede ikke over, at tiltalte talte meget om damer. Hun tænkte, at det var sådan; han var. Hun følte sig ikke utilpas over det, men det hjalp hende til at kunne slappe af. Den første køreprøvesagkyndige; hun var oppe ved, sagde ikke noget under køreprøven; 0g det gjorde hende meget nervøs. Han var meget formel, og hun foretrak tiltalte. Forklaring, afgivet af <anonym>Vidne 3</anonym> bilag 42, (E290-291) afhøringsrapport af 11. februar 2016, har været dokumenteret. <anonym>Vidne 4</anonym> har som vidne forklaret, at det godt kan passe; at hun var til køreprøve den 25.juni 2015 kl. 11.00. Hendes kørelærer fra <anonym>P15</anonym> Hun bestod køreprøven. Hun havde hørt om de køresagkyndige i Randers. Hun hørte fra sin kørelærer, at tiltalte blev kaldt "Dame Det var noget med, at hvis man var pige; havde man nemmere ved at bestå, fordi han var glad for damer. Hun oplevede tiltalte som rigtig behagelig. Han var god til at holde en samtale i gang. Hun brød sammen, da han sagde, at hun havde bestået, 0g det tacklede han fint. Hun synes ikke, at han levede op til betegnelsen "Dame Hun kan ikke huske, at hun fik noget at vide om, at mobiltelefonen skulle være slukket under køreprøven. Hun har hørt sagen omtalt, men hun har ikke sat sig ind i det. Hun har vist læst en hurtig artikel. Hun er medlem af <anonym>Facebook gruppen</anonym> Hun har ikke set noget til sagen der. Hun er blevet afhørt telefonisk af Den Uafhængige Politianklagemyndighed. Hun blev afhørt, fordi hun havde taget kørekort i en bestemt periode. Hun har aldrig selv klaget. Hun synes, at tiltalte var meget humoristisk. Det var mest ham, der snakkede. Han forsøgte at få hende til at snakke; men det var mest ham der snakkede. Han fortalte lidt historier. Hun husker ikke; hvad han sagde. Man kunne godt mærke, at han gjorde det for at få hende til at slappe af. Hun foretrak en køreprøvesagkyndig, der var ligesom tiltalte og snakkede. Man bliver mere afslappet, når den køreprøvesagkyndige snakker. Vidnet har videre forklaret, at der ikke var noget, der krænkede hende. Hun kan ikke huske, at hun studsede over noget; som tiltalte sagde. Han fortalte; at han var tidligere betjent. Hun mindes ikke, at tiltalte fortalte noget om sine private forhold. Tiltalte sagde; at han var glad for damer. Hun opfattede det ikke som noget krænkende. Hun ved ikke; hvordan de kom ind på det. Hun tror; at tiltalte sagde noget om, at han havde et ry, og "ja, man er da glad for damer 7 Hun opfattede det som en drengerøvsting. Foreholdt bilag 43 (E300) har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun ikke ønskede at gennemlæse sin forklaring . Det er rigtigt; at tiltalte sagde; at han var flirtende, men at han kun var en fyr, og at man nok aldrig voksede fra det. Hun opfattede det som en drengerøvsting. Hun kan ikke udtale sig om, hvorvidt andre ville kunne blive stødt over de ting tiltalte sagde. Hun har forklaret, at hun tror, at piger; der lige er fyldt 18 år kan opfatte ting på en anden måde. Man forstår ikke forskellen på at være sjov eller være alvorlig. Hun ved ikke; hvordan en 18-årig ville opfatte deres samtale. Det er rigtigt; at 18-årige er meget forskellige. <anonym>Vidne 5</anonym> har som vidne forklaret; at det godt kan passe, at hun tog kørekort den 7. juli 2015, bilag 47-1 (E352). Hun blev på et tidspunkt kontaktet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, men hun var da i Vietnam. Hun havde ikke hørt om den køreprøvesagkyndige, inden hun var til køreprøven: Det var den første køreprøve til bil, men hun havde tidligere taget kørekort til traktor og bil. Hun tog kørekort til bil, da hun fyldte 18 år, og hun tog kørekort til traktor, da hun fyldte 16 år. Hun kan huske, at det ikke var den samme køreprøvesagkyndige. Hun er sikker på, at det ikke var tiltalte, der var køreprøvesagkyndig, da hun tog kørekort til traktor. Hun er ikke sikker på, om det var tiltalte, der var køreprøvesagkyndig, da hun tog kørekort til almindelig personbil. Man starter ud med at være tre personer ad gangen, hvor man skal køre en bane igennem. Der er en køreprøvesagkyndig til at tjekke, om man består. Herefter skal man svare på nogle spørgsmål. Derefter skal man køre på en bane, hvor man har den køreprøvesagkyndige 1 Øret 0g vedkommende fortæller, hvad man skal gøre. Når køreprøven er slut, sætter man sig ind i bilen og får at vide; om man har bestået. Tiltalte jokede om hendes billede; men hun opfattede det overhovedet ikke som krænkende overfor hende. Hun har hørt noget om sagen fra nogle venner. Det er ikke nogen af de personer, der har afgivet vidneforklaring. Hun kan ikke huske, om de sagde, hvor de havde hørt det fra. Hun kender ikke <anonym>Facebook gruppen</anonym> Vidnet har videre forklaret, at hun ikke har noget specielt indtryk af tiltalte. Hun opfattede ham som ganske normal indenfor den branche. Han var afslappet og nede på jorden: Han var humoristisk; og man kan måske godt sige, at hans humor var mandschauvinistisk. Foreholdt bilag 47 (E 349) har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun har skrevet; at både hendes kørelærer og den køreprøvesagkyndige havde en sjofel humor. Hendes kørelærer kunne godt finde på at joke med, at han skulle til en luder i weekenden. Tiltalte var ikke lige så grov. Hun kan ikke huske, hvad tiltalte sagde om hendes billede. Foreholdt bilag 47 (E350), har vidnet forklaret, at det er rigtigt; at tiltalte sagde, at hun havde et pænt billede. Det var ikke noget, hun lagde noget særligt i Da hun havde tiltalte til teori, lavede han jokes, der mest handlede om kvindemne i lokalet. Hun blev ikke stødt. De to andre kvinder var i 40- 50' erne. Hun tror; at man godt kunne opfatte tiltaltes bemærkninger som stødende, hvis man var yngre. <anonym>Vidne 6</anonym> har som vidne forklaret, at han kender tiltalte. Han har været kørelærer siden starten af 2011. Han kører i <anonym>By</anonym> men eleverne går til køreprøve i Randers. Han bar kendt tiltalte altid, mens han har været kørelærer . Deres samarbejde har været godt. Han har haft indtrykket af, at tiltalte har været professionel 1 sin funktion som køreprøvesagkyndig. Tiltalte har haft en god evne til at få de nervøse til at slappe af. Tiltalte var god til at komme med en lille sjov vittighed i starten; så eleverne kunne se, at det ikke var politimanden; der kom: Eleverne hører fra deres kammerater, om f eks. nogen dumper. Eleverne spørger stort set altid, om han ved, hvem de skal have. Hvis en person dumpede, fik han en ordentlig forklaring på, hvorfor vedkommende var dumpet. Han stoler 100% på de køreprøvesagkyndige. Det var hans indtryk; at tiltalte gav en ordentlig 0g sober forklaring når en person var dumpet. Den anden køreprøvesagkyndige 1 Randers går under navnet "Dumpe- <anonym>P1</anonym> Han har en gang været ude at køre med tiltalte. Det var en ung fyr der var ekstremt nervøs og havde været til 8 køreprøver. Han aftalte med tiltalte; at de skulle stille hinanden spørgsmål, så eleven ikke følte; at det drejede sig så meget om ham. Han ville føle sig generet, hvis han havde en til at sidde på bagsædet hele dagen 0g bedømme hans arbejde. Man orienterer sig lige så meget til højre som til venstre. Han tror aldrig, at han har diskuteret med en elev, om de måtte have mobiltelefon med. Han har heller ikke drøftet det med tiltalte. Han tror, at han i hvert fald har haft 50 elever, der var til køreprøve ved tiltalte. Der er ikke nogen af dem, der har klaget over tiltalte. Han kender <anonym>Facebook gruppen</anonym> og han er selv medlem. Han skriver ikke selv på den. Han så en debat på Facebook. Han tænkte; at det var kørt helt ud af sporet. Han kender intet til den sag, der startede det hele. Han mener, at det var pigens mor, der havde skrevet på Facebook. Han kunne se, hvor hurtigt det accelererede. Han kunne se, at der var kørelærere fra byen, der blandede sig 0g spurgte; om de ikke skulle komme ned på jorden igen. Det virkede på ham som en eskalering, hvor en kom med en udtalelse, 0g en anden kommenterede på den. Han kan ikke huske nogle af de kørelærere, der kom med indlæg. Kørelærerne har drøftet sagen indbyrdes. Der er udarbejdet en erklæring, og han har selv underskrevet den. Forsvareren har oplæst erklæring 12. november 2015, (E43O) Vidnet har hertil forklaret; at han kan stå inde for erklæringen. Han kan ikke huske hvem der tog initiativ til erklæringen . Da han havde læst den, tænkte han; at han godt kunne erklære sig end i det, der stod i den. Vidnet har videre forklaret; at han tit spørger ind til, hvad der skete under køreprøven. Hvis den er gået godt, skal de jo have noget at snakke om på vej hjem. Om en elev kan lide en køreprøvesagkyndig eller ej, afhænger også af om vedkommende er dumpet eller ej. Nogle elever har sagt til ham, at tiltalte snakker meget. Der er ikke nogen; der har sagt, at det var en træls tur. Han har en enkelt gang haft en, der studsede over noget, tiltalte havde sagt. Det ligger nogle år tilbage. Tiltalte var lige blevet skilt og havde fortalt det til eleven. Eleven sagde til ham; at det havde han ikke haft behov for at høre. Han nævnte det for tiltalte over en smøg, og tiltalte tog det til sig. Han har ikke hørt tiltalte omtalt som "Dame Til den samtale, han har med eleven inden køreprøven; fortæller han det, som eleven har behov for at høre for at dulme deres nerver. Hvis han havde haft en pige, der skulle til køreprøve 0g var lyshåret og havde en hestehale, kunne han godt finde på at sige til hende, at der kom en køreprøvesagkyndig, der godt kunne lide piger med lyst hår og hestehale. Kørelærerne og de ansatte på Køreteknisk Anlæg laver practical jokes med hinanden. Der bør efter hans opfattelse være forskel på den jargon; de har med hinanden og den, de har overfor eleverne. Når han siger det med, at den køreprøvesagkyndige godt kan lide piger med hestehale; er det ikke møntet på tiltalte. Han siger det for at berolige eleven. Han syntes, at det var godt for eleverne, når de fik tiltalte som køreprøvesagkyndig. Han har diskuteret sagen i familien. Han har selv fire piger, som skal til køreprøve. Han blev spurgt, om han ville være glad, hvis hans egen datter skulle til køreprøve ved tiltalte; og det ville han være helt tryg ved. <anonym>Vidne 7</anonym> har som vidne forklaret, at han er inspektør for Køreteknisk Anlæg og har været det i 22 år. Kørelærerne og de køreprøvesagkyndige har også kontor på stedet. Han har kendt tiltalte, siden han startede på Køreteknisk Anlæg i 2004. Tiltalte er en frisk fyr 0g er frisk i replikken. Han har en god omgangstone med alle. Umiddelbart er der ikke nogen, der ikke kan lide ham. Tiltalte har en frisk tone med de unge og får dem talt ned, så de kan bestå køreprøven. Han servicerer brugerne med kaffe og han sørger for, at biler og motorcykler på stedet er i orden. Han har tit været til stede, når tiltalte har stået og røget, 0g eleverne har været. Når en elev er dumpet, er den køreprøvesagkyndige dum. Det har været fornuftigt det hele. Hvis der er mange, der dumper hos en køreprøvesagkyndig, får han hurtigt navnet for eksempel "dumpe Tiltalte kan godt komme med en frisk bemærkning 0g sige til en pige, at hun ser godt ud i dag. Han kan også komme med en frisk bemærkning til drenge, hvis de spiller op. <anonym>Person 27 (P27)</anonym> afløser som køreprøvesagkyndig. <anonym>P27</anonym> har været der i 22 år. Han bliver også kaldt "Dumpe P27 hvis han har mange dumpere. Han synes; at alle de køreprøvesagkyndige har en god tilgang til de unge. Han har aldrig været ude at køre med nogle af de unge sammen med tiltalte. Han er tit til stede i forbindelse med, at køreprøven er slut. Han oplever; at den køreprøvesagkyndige kommer ind 0g fortæller kørelæreren; at det ikke gik. Han har ikke oplevet en upassende kommentar fra tiltalte. Der er aldrig nogle af eleverne; der har kritisteret den måde, tiltalte er på. Der er en vis humor på stedet. Tiltalte kan godt være lidt kvik i replikken; hvor man tænker, at han er lidt hurtigt på aftrækkeren; men man ved jo; at han er sådan. De talte om, at det var utroligt synd for tiltalte, at Facebook kunne bringe det ud på et plan, hvor det ikke hørte hjemme. Alle kørelærerne skrev under på støtteerklæringen; 0g den blev sendt til Politidirektøren. Han var læst teksten; og han er enig i alt, hvad der står i den. Han har ikke selv skrevet under, da det var kørelærernes erklæring. Eleverne plejer normalt at slukke mobiltelefon inden køreprøven. Han mener, at der var en elev hos <anonym>P1</anonym> der dumpede fordi vedkommende tog en telefon; der ringede under køreprøven. Han synes, at Facebook er et forkert medie at bruge, fordi man kan skrive en masse om en person, som ikke kan forsvare sig. Han kender til <anonym>Facebook gruppen</anonym> Han kan huske, at der stod, at tiltalte tilbød kørekort uden at man var til køreprøve; 0g at der var et tæppe i bagagerummet; og så kunne man få kørekort uden at køre. Han kender ikke nogle af de elever; der fremstod på <anonym>Facebook gruppen</anonym> Han har fulgt lidt med i medierne, hvor sagen har været omtalt. Den er 1 med det hele på' og tiltalte bliver svinet til. Sagen kører også på Køreteknisk Anlæg. Hvis der kommer en, som tiltalte kan se er nervøs, kan tiltalte godt finde på at sige: "Hvor ser du godt ud i dag. Nu skal vi ud at køre en køreprøve' Det er aldrig under bæltestedet eller grænse-overskridende. Foreholdt; at flere vidner forklaret; at de har hørt tiltalte omtalt som "Dame- <anonym>T</anonym> har vidnet forklaret, at han aldrig har hørt øgenavnet "Dame <anonym>Vidne 8</anonym> har som vidne forklaret, at han har været kørelærer siden 1. december 2010. Han lærte tiltalte at kende, da han begyndte at virke som kørelærer i Randers i januar 2011. Tiltalte har altid været meget imødekommende for ham. Han kommer næsten dagligt på Køreteknisk Anlæg. Han har både drenge 0g piger som elever. Han har ikke oplevet, at <anonym>T</anonym> har gjort forskel på, om det var en dreng eller pige han havde til køreprøve. Om han har børt tiltalte komme med nogle nedladende eller ærekrænkende overfor sine elever kommer an på, hvordan man definerer det. Han har hørt tiltalte sige til en elev, at hun godt kunne have nogle strammere bukser på. Det var i forbindelse med en evaluering efter at en elev havde dumpet en køreprøve. Han synes ikke, at det var sexistisk. Han har haft en elev ved navn <anonym>F4</anonym> Hun var en almindelig elev som alle andre. Der var ikke noget, der skilte sig ud Hun var til sin første køreprøve hos tiltalte. Det var efter køreprøven; at tiltalte sagde det med, at hun godt kunne have haft strammere bukser på. <anonym>F4</anonym> havde kørt en opvarmningskørelektion inden køreprøven sammen med ham. 80-909 af eleverne har en form for sommerfugle i maven; inden de skal til køreprøve. Han vidste ikke, at <anonym>F4</anonym> skulle til køreprøve ved tiltalte. Han finder først ud af, hvem den køreprøvesagkyndige er, når vedkommende kommer rundt om hjørnet. Lige inden køreprøven laver han en gennemgang af køretøjet i forbindelse med de spørgsmål, som den køreprøvesagkyndige stiller. Når de køreprøvesagkyndige kommer ud, går han, for kørelærerne forstyrrer ikke ved køreprøven. En køreprøve varer typisk 45 minutter. Han kan ikke huske, om han stod i vinduet 0g så tiltalte 0g <anonym>F4</anonym> komme ind. Han så dem, da de kom ind 1 forværelset. <anonym>F4</anonym> var ked af, at hun havde dumpet sin køreprøve; men ellers var hun ikke anderledes end alle andre. Eleverne får at vide i skolevognen; om de er dumpet. Kørelærerne får det først at vide; når eleven og kørelæreren kommer ind til dem. De har en kort samtale med den køreprøvesagkyndige; så de har en chance for at rette op på nogle ting <anonym>F4</anonym> var dumpet for at være kørt forbi den højre vigepligt i Danmarksgade uden orientering. Han kørte ned til det pågældende sted med <anonym>F4</anonym> inden hendes næste køreprøve. Tiltalte tilbød <anonym>F4</anonym> at hun kunne få en ny køreprøve inden 1 uge. Tiltalte var flink til at tilbyde elever, der var dumpet; en ny køreprøve inden for rimelig tid. Vidnet sagde til <anonym>F4</anonym> at hun skulle gå hjem og tygge på det. Alternativet var en 3 ugers ventetid. De kan ikke se 1 booking-systemet, hvem der er køreprøvesagkyndig: <anonym>F4</anonym> sagde ikke noget til ham, da hun forlod stedet. Ca. 21/2 time senere blev han ringet op af <anonym>F4's</anonym> far, der skældte ud og bad ham om at få tiltalte afskediget fra politiet. Vidnet sagde; at det kunne han ikke. <anonym>F4's</anonym> far sagde, at der var blevet sagt noget sexistisk under køreprøven: Han gjorde faderen opmærksom på, at han ikke var med under køreprøven. Han tror, at <anonym>F4's</anonym> far ringede til ham, fordi han kun havde vidnets telefonnummer . <anonym>F4's</anonym> far lagde også vægt på, at hun var dumpet. Han fortalte <anonym>F4's</anonym> far, at hvis der skulle klages over køreprøven; så var det <anonym>F4</anonym> der skulle klage. Han fortalte dem; hvordan de skulle klage. Han tilbød at komme ud til familien 0g vise dem, hvordan de skulle klage. Han kom derud ved 17.30 tiden Han mødte kun <anonym>F4's</anonym> forældre. Han erindrer ikke; om han spurgte, hvor <anonym>F4</anonym> var henne. Hendes forældre var meget sure over, at hun var dumpet sin køreprøve og over de ting der skulle være blevet sagt under køreprøven. Han viste dem sedlen og fortalte, at hun altid ville være dumpet på det, uanset hvilken køreprøvesagkyndig hun havde haft. Han sagde til forældrene, at han ikke kunne forhindre dem i at klage; men at der var fordele og ulemper ved det. En af ulemperne var, at tiltalte aldrig mere ville være så imødekommende overfor dem, hvis de havde brug for en ny køreprøve. Han bestilte en ny køreprøve til <anonym>F4</anonym> De havde en opvarmningstime dagen før og en lige inden køreprøven. Han hørte ikke noget til sagen; før han selv blev opmærksom på den muligvis var det fra medierne, muligvis fra, at han mødte tiltalte på Køreteknisk Anlæg. Han har set meget hårde anklager fra <anonym>F4's</anonym> mor rettet mod kørelærerne i Randers, om at de burde have stoppet det. Han husker ikke ordret, hvad der stod, men anklageren var rettet lige så meget mod kørelærerne. De burde havde gjort noget for længe siden; hvis de havde vidst; hvad der foregik. Han husker ikke ordret, hvad han skrev på Facebook. Han var meget uenig med <anonym>F4's</anonym> mor i det, der var skrevet. Forevist bilag 13-1 (El0O) har vidnet forklaret;, at han ikke kan huske, at han bemærkede indlægget fra <anonym>F4's</anonym> mor. Han kan huske, at hun skrev det med, at man skulle af med 1.500 kr. igen. <anonym>F4's</anonym> mor nævnte også det med de 1.500 kr., da han var ude ved <anonym>F4's</anonym> forælde. Han skrev, at man skulle være varsom med, hvad man skrev på Facebook, og at der allerede var skrevet noget i tråden; der var løgn. Der var nogle; der havde rettet anklager mod <anonym>T</anonym> som han ikke kunne nikke genkendende til. Generelt synes han, at de sagkyndige i Randers er gode til at håndtere elever; der er nervøse fordi de skal til køreprøve. Der har været et efterfølgende opslag i <anonym>Facebook gruppen</anonym> og han skrev en bemærkning om, at kørelærerne også var blevet anklagede. Han slettede opslaget efterfølgende. Nogle elever sidder bagest i teorilokalet 0g deltager aldrig, 0g andre sidder på første række. <anonym>F4</anonym> var en almindeligt deltagende elev. Der var ikke noget, der skilte sig ud Tiltalte gjorde ham for en måneds tid siden opmærksom på, at han skulle forvente at blive indkaldt til at møde i retten. Han har været indkaldt til afhøring hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Forevist bilag 57 (E 430) har vidnet forklaret; at det er korrekt; at det er hans underskrift på støtteerklæringen. Han havde fortrængt det. Baggrunden for dokumentet er nok at støtte tiltalte. Han kan ikke huske; hvad der stod 1 erklæringen. Han erindrer ikke overskriften "Værkstedshumor med fatale følger" _ Han skrev under i sympati og for at få tiltalte tilbage. Han kan stå ved, at tiltalte var god til tale med eleverne. Vidnet har videre forklaret; at det ikke er muligt i booking systemet at se, hvem der møder som køreprøvesagkyndig. Han erindrer ikke, om han hentede en kop kaffe inden <anonym>F4's</anonym> køreprøve eller om han først fandt ud af, at det var tiltalte, der var køreprøvesagkyndig; da de kom ud til bilen. Han siger som standardbemærkning til alle elever; at den pågældende køreprøvesagkyndige er flink. Han kan ikke huske, om han sagde det til <anonym>F4</anonym> Foreholdt bilag 18 (E143) har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han gennemlæste og underskrev rapporten. Han mødtes med <anonym>P14</anonym> i nærheden af Statsskolen, og der underskrev han rapporten: At være lidt flirtende og komme med en lille kvik bemærkning var en af tiltaltes metoder til at få elever til at slappe af under køreprøven. Han ved ikke; hvad der bliver sagt under køreprøven. Han har kun en gang med en mandlig elev været med til køreprøven. Ved evalueringen af <anonym>F4's</anonym> køreprøve sagde tiltalte, at hun godt kunne have nogle strammere bukser på til næste køreprøve. Det var nok for at berolige hende inden næste køreprøve. Det var værkstedshumor. Han ved ikke; om hendes bukser havde noget med hendes køreprøve at gøre. Han erindrer ikke, at <anonym>F4's</anonym> forældre sagde noget om, hvad der var blevet sagt unde køreprøven. Han tror, at utilfredsheden lige så meget gik på udgifterne. Han tror, at værkstedshumoren mest er mellem kørelærerne. Sagen har nok gjort, at man overvejer mere, hvordan man siger nogle ting over for mennesker. Han fortæller sine elever; at de skal slukke deres mobiltelefon inden køreprøven; så der ikke er forstyrrende lyde eller vibrationer under køreprøven. Han var nærmest forbavset over det verbale overfald fra <anonym>F4's</anonym> forældre mod ham. Foreholdt bilag 18 (El44) har vidnet forklaret, at udtrykkene forbavset 0g chokeret ligger lidt op ad hinanden. <anonym>F8</anonym> har forklaret, at det er rigtigt, at hun den 17. juli 2015 kl. 10.30 var til køreprøve til kørekort til almindelig bil på Køreteknisk Anlæg på Jomfruløkken. Hendes kørelærer var <anonym>P24</anonym> Det var hendes første køreprøve. Hun havde en lektion inden køreprøven; så <anonym>P24</anonym> kørte hende hen til Jomfruløkken. <anonym>P24</anonym> sagde ikke noget om, hvem bun skulle til køreprøve ved. Hun sad i bilen 0g ventede, mens <anonym>P24</anonym> gik ud. Tiltalte kom ind ad døren; og de gav hånd og udvekslede navne. De sad og snakkede lidt, 0g så gik prøven i gang. Tiltalte spurgte, om hun bedst kunne lide, at han snakkede, eller at han var stille. Hun sagde, at han gerne måtte snakke, men at det ikke var sikkert, at hun svarede, fordi hun koncentrerede sig om kørslen. Tiltalte fortalte historier fra forskellige tidspunkter i sit liv. Tiltalte lagde ud med at sige, at han altid havde syntes, at lyshårede kvinder var pæne. Hun mener, at han fortalte, at han havde været gennem en skilsmisse. Han åbnede meget op omkring skilsmissen. Hun kan ikke huske så meget om det. Han fortalte lidt om, at han syntes; at unge kvinder var tiltrækkende. Det sagde han sådan lidt hen ad vejen. Han snakkede om skilsmissen og om at finde en anden; og at det måske skulle være en yngre. Han sagde, at han ikke ville se på rynkede baller. Hun syntes, at det var lidt specielt. Det kan godt være, at han mente det humoristisk, men det kunne godt virke lidt upassende, når de ikke kendte hinanden bedre Hun havde det lidt ambivalent med det. På den ene syntes hun, at det var godt, at tiltalte snakkede, og han mente det måske humoristisk. På den anden side syntes hun, at emnerne var upassende, 0g det var måske ikke noget at snakke med en fremmed pige om. Hun overvejede at sige, at hun ikke brød sig om at snakke om de ting. Hun var nervøs i situationen og ville rigtig gerne bestå. Hun var bange for at gøre noget forkert. Tiltalte sagde, at hun havde lange øjenvipper. Hun kan ikke huske; i hvilken situation han sagde det. Hun tror ikke, at han sagde andet om hende end det med hendes lyse hår og de lange øjenvipper: Foreholdt bilag 37 (E234), afhøringsrapport af 1. februar 2016, side 235, afsnit 3, har vidnet forklaret, at hun blev ringet op af efterforskeren. Hun fik at vide, at de kunne mødes, så hun kunne læse sin rapport igennem og underskrive den. Af en eller anden grund blev det aldrig til noget. Hun tror, at det skyldtes en misforståelse. Hun kan nu huske, at hun har forklaret, at tiltalte sagde; at hun havde et sødt smil. Hun fandt det upassende fordi hun var til køreprøve og på grund af den store aldersforskel mellem hende og tiltalte. Hun var meget splittet; om hun skulle sige noget. Der er en enorm autoritet hos kørelæreren. Hun havde ikke mødt tiltalte inden køreprøven. Hun havde hørt, at der var en køreprøvesagkyndig, der godt kunne lide piger. Det var ikke hendes kørelærer, der sagde det, men nok nogle af hendes venner. Hun hørte tiltalte omtalt som "Dame inden hun var til køreprøve. Hun havde hørt lidt om sagen i perioden fra køreprøven til hun blev ringet op af efterforskeren. Hun har en veninde <anonym>F13</anonym> ~der var blevet ringet op af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Hun og <anonym>F13</anonym> havde talt om deres køreprøver. De syntes begge to, at der var en speciel stemning, 0g at der blev sagt nogle uventede ting; Hun tror ikke, at de havde talt om at klage over det. Hun syntes måske, at det var upassende, men hun syntes ikke; at det var værd at anklage nogen for. Hun er på Facebook, 0g hun kender <anonym>Facebook gruppen</anonym> som hun er medlem af. Hun har ikke set et opslag om sagen på <anonym>Facebook gruppen</anonym> Vidnet blev foreholdt; at der var en mor til en pige, der havde været til køreprøve; der havde lavet et opslag i september 2015, hvor hun efterlyste andre, der havde haft en træls oplevelse med en kørelærer. Vidnet har hertil forklaret, at hun ikke har set opslaget på Facebook. Vidnet har videre forklaret, at hun ikke kan huske, hvem hun hørte betegnelsen "Dame fra. Det var ikke gruppen fra teoriundervisningen: Det har nok været en fra hendes klasse. Hun har ikke hørt rygter om andre. Hun mener, at der var to køreprøvesagkyndige; der hed <anonym>T</anonym> Hun kan ikke huske; om der var tale om mobiltelefoner, inden hun skulle til køreprøve. Hun talte sidst med <anonym>F13</anonym> 1 går. De talte ikke om sagen. De talte om sagen, da <anonym>F13</anonym> selv havde været i retten. Hun hørte, hvordan det foregik. Ud fra hvad hun har oplevet; synes hun ikke; at tiltalte fortjente at blive anklaget. Hun følte sig krænket, men hun synes ikke, at han skulle straffes for det. Han burde have fået at vide, at det var upassende. Foreholdt bilag 37 (E234), afhøringsrapport af 1. februar 2016, side 236, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun forklarede, at hun ikke følte sig som forurettet. Hun har nok også forklaret, at hun ikke følte sig decideret krænket; men at hun følte sig såret. Hun har forklaret, at hun ikke turde sige noget. Hun syntes, at tiltalte måske skulle have en advarsel, men ud fra sit eget tilfælde syntes hun ikke; at han skulle straffes. <anonym>Vidne 9</anonym> har forklaret, at han har været leder for tiltalte siden januar 2008. I deres struktur i færdselsafdelingen var der en administrativ del og operativ del. Han er leder af den administrative del, og de køreprøvesagkyndige ligger under hans ansvarsområde. Han har kendt tiltalte i over 20 år. Han sidder placeret på politistationen i Randers. Han besøger ofte Køreteknisk Anlæg Han har et utroligt godt samarbejde med Kørelærerforeningen 0g de køreprøvesagkyndige. Der er 16 faste køreprøvesagkyndige fordelt på Randers, Århus og Grenå. Der er også en flok på 25 køreprøvesagkyndige; der kan tilkaldes. Der var 3 indimellem 4 køreprøvesagkyndige, der fast havde deres gang på Køreteknisk Anlæg i Randers. De har en operativ kollega; der hedder <anonym>P27</anonym> Han har aldrig oplevet noget kritisabelt i forhold til tiltaltes arbejde. Han har ofte været på Køreteknisk Anlæg alene, hvor de køreprøvesagkyndige har været ude at afholde prøver. Han er aldrig blevet kontaktet af Kørelærerforeningen; elever eller forældre, der har klaget over tiltalte. Han har oplevet et par klager over tiltalte; men det har været i forbindelse med, at reglerne ikke har været overholdt til en teoriprøve. Han blev ringet op en tirsdag morgen i 2015 og fik at vide, at der verserede noget på Facebook. Han fik en medarbejder til at printe kommunikationen ud. I løbet formiddagen tog han kontakt til tiltalte. Han sagde til tiltalte, at hvis han var en gammel gris, røg han ud af vagten; og hvis ikke, kunne de ikke leve med at blive hængt ud. Han kørte ud til deres ledelsessekretariat, der var enige med ham. Ledelsessekretariatet tog over og sendte sagen videre til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Han er uforstående overfor tiltalen mod tiltalte. Han har aldrig hørt nogen side 54 ytre, at der skulle være foregået noget ude i skole gården. Han har ikke hørt nogle øgenavne til tiltalte. De sagkyndige får uvil kårlige nogle øgenavne, fordi de dumper elever eller er lidt hårdere end an dre. Der er ikke etiske regler for, hvad man må snakke o m i bilerne. Der er et regelsæt om, hvad den køreprøvesagkyndige skal gøre . Eleven skal stilles nogle spørgsmål inden køreprøven, og der er regler for, hvad den køreprøvesagkyndige må ytre sig om i bilen, da elev en på ingen måde må hjælpes. De foretager evalueringen, hvor en køreprø vesagkyndig tager med en anden køreprøvesagkyndig under en køreprøve. De har kørt det meget strengt, og selv om de måske ikke har kunnet undvær e 4 køreprøvesagkyndige til at foretage kvalitetskontro l, har de gjort det alligevel. Ved kvartalsmøder har de pointeret, at det er vigti gt at tale eleven ned på et plan, der gør, at eleven er rolig og afbalanceret. Når man hører folk, der har taget køreprøve for 30 år siden, kan man godt få de t indtryk, at de bare kørte ned og vendte et hjørne, hvorefter de havde bestået . Sådan er det ikke i dag. I dag skal eleverne svare på spørgsmål inden kørepr øven, køre 25-30 minutter, og evaluere med prøvesagkyndig og kørelær eren efter eksamen. De har et utroligt godt samarbejde med de køreprøve sagkyndige. Tonen er måske en lidt anden, end hvis man ikke kender hinan den. De har en kollegial tone. Man tør godt sige noget til kørelær eren. De er ikke interesserede i at dumpe eleverne, men de er intere sserede i, at eleverne får så meget som muligt for deres penge og består kørep røverne. Vidnet har videre forklaret, at han aldrig har være t med en køreprøvesagkyndig til en køreprøve, for det må han ikke. Ifølge reglerne er køreprøven en sag mellem eleven og den køreprøvesag kyndige, og der kan eventuelt være en anden køreprøvesagkyndig med i bi len som kvalitetskontrol. Kørelæreren må godt være med til køreprøven, men han får indskærpet, at han ikke må udtale sig. De pakker ikke tingene ind på Køreteknisk Anlæg. De r er himmelvid forskel på, hvordan de taler til hinanden, og hvordan de ta ler til eleverne. Han fik at vide en tirsdag morgen, at korrespondanc en var startet på Facebook mandag. Han bad en kollega printe det ud. Der var omkring 40 kommentarer. Han overlod det herefter til ledelsen. Tiltalte har supplerende forklaret, at de køreprøvesagkyndi ge skal tale med de forskellige elever. I den gruppe er der en hel d el, der har interesse for heste. Han har selv reddet i over 20 år. Det har væ ret hans store interesse. Han har reddet dressur. Det har været et af de foku sområder, han har haft. Hvis en elev har været interesseret i heste, har de ofte talt om det. Der har ikke været seksuelle antydninger fra hans side. Der har været en, der tilbød, at han kunne komme op at sidde bagpå en hest; men han sagde, at han var for gammel til det. Han har ikke noget med Thailand at gøre. Han har været i Asien en gang. Han kender ikke nogen thailændere. Han har intet kendskab til thailændere. Han kan ikke forstå, hvor det kommer fra. Han har haft en kone i 19 år. Han syntes, at hun var en god pige, og hun er hans børns mor. Hun er ikke fra Thailand. Han har ikke noget imod thailændere eller andre udlændinge. Han er flere gange blevet opfordret til at tage udlændinge til køreprøver. Han har fået at vide, at han er god til det, fordi de kan have det svært med myndighedspersoner. Han har hørt rygtet om "Dame mange gange. De har gennem mange år kun været 2 køreprøvesagkyndige. "Dame eller "Damernes <anonym>T</anonym> hørte han første gang for mange år siden. En ældre kørelærer kaldte ham det. Han spurgte kørelæreren om, hvorfor han sagde det. Han sagde til kørelæreren; at han ikke skulle sige det. <anonym>P1</anonym> bliver kaldt "Dumpe <anonym>P1</anonym> Han lægger ikke skjul på, at han synes; at pigerne er de dygtigste til at køre bil. De har haft meget fokus på at kigge til venstre Han kan konstatere, at vidnerne fortæller om at kigge til venstre. Baggrunden for, at der er fokus på det, er at det er svært. Han må ikke undervise eleverne under turen. Der er kørelærere, der er af ældre dato og har haft svært ved nogle ting, fordi de ikke har lært det på den måde, som han har. Han siger måske til en elev, at eleven skal orientere sig til venstre. Der er ikke forskel på at orientere sig til højre og venstre i forhold til spejle og de blinde vinkler. Hvis eleverne skal svinge til højre, ser de sig for til venstre. Hvis de skal svinge til venstre, er der rigtig mange ting; de skal være opmærksomme på. Når man kommer til køreprøve, skal eleverne være opmærksomme på ventebaner, 0g de skal være opmærksomme på modkørende. Den situation har man ikke ved højresving. Eleverne skal også være opmærksomme på kassevogne; større vogne og trailere. Eleverne skal vise ham, at de ikke bare kører frem; fordi der kan gemme sig noget. Det er nybegyndere, der er tale om. Det tager måske 8-10 sekunder fra de sætter i gang, til de er ude af situationen. Han skal hele tiden være opmærksom; fordi han ikke kan vide, hvornår eleven slipper koblingen 0g sætter i gang Han skal være meget vågen: Han må ikke undervise eleverne, men han kan sige til dem, at de skal være opmærksomme. Man kan se elevens ansigt i et spejl på 50 cm?, der sidder i højre side. Det er svært kun at have tillid til det spejl. Hvis eleverne ikke orienterer sig rigtigt, kan han kigge i spejlet. Der kan ske det, at eleverne får øje på, at han holder øje med dem, og så slingrer bilen igen: Han foretrækker derfor at kigge på eleverne. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han er suspenderet. Han får 2/3 løn. Han mister ca. 10.000 kr. pr. måned. Han bor i eget hus sammen med sin samleverske. Hans mor bor tæt på. Han har 2 børn, hvoraf et hjemmeboende. Hvis han bliver idømt fængsel, vil han blive afskediget. Hvis han bliver frifundet kan han risikere en disciplinarsag. Han har ikke en anden uddannelse. Han har forgæves søgt andet arbejde. Rettens begrundelse og afgørelse Ad forhold la. Retten finder det efter den forklaring, er er afgivet af vidnet <anonym>F1</anonym> bevist; at tiltalte under køreprøven den 23. december 2013 udtalte: "Du skal nok bestå, du er for lækker til at dumpe' "man kan jo ikke se, om je kigger på dine lår eller på gearene' "ridepiger er frække, fordi de ved hvordan man skal ride" 0g at 'hun var lækker, ligesom han talte om at hente en russisk pige hjem, fordi de er vilde, idet han sagde, at han troede, at grønlandske piger var sødere. Det kan også anses for bevist; at tiltalte udtalte, at "jeg skal have dit nummer, så din nederdel kan ryge op til siden senere' og "når <anonym>Fl</anonym> gik i byen måtte hun være vild" og at han sagde, at det kunne være rart, hvis hun havde en tvilling, der var 20 år ældre, så han kunne være sammen med hende. Ad forhold 1b. Retten finder det efter en forklaring, der er afgivet af vidnet <anonym>F2</anonym> bevist, at tiltalte den 2. december 2014 udtalte, at "hun så fræk ud i sine støvler" og "vi kan køre et sted hen, som jeg kender, og så kan jeg lade dig bestå uden at køre, hvis du gør noget for mig' og at hun var "røvfræk" 0g sikkert var god i sengen; ligesom han gav hende sit telefonnummer, så de kunne finde ud af noget. Ad forhold Ic. Efter en forklaring der er afgivet af vidnet <anonym>F3</anonym> finder retten det bevist; at tiltalte den 12. august 2015 udtalte, at de ville komme til at dreje mange gange, idet han så kunne kigge på hende i spejlet; uden hun så det 0g sagde, at han ikke ønskede at være i et seriøst forhold, men bare ville have noget løst; at piger så godt ud i stramt lædertøj 0g motorcykeltøj, fordi man så kunne se pigens former, og at han tændte på dette, at kvinder var pænere, når der var lidt til fantasien så kunne han bruge fantasien til at afklæde hende samt fortalte, at han engang havde stoppet en kvindelig motorcyklist; 0g at han havde indledt et forhold til kvinden; ligesom han havde udtalt til <anonym>F3</anonym> at hun var en pæn pige, 0g at han gerne ville se hende i lædertøj. Ad forhold 1d. Retten finder det efter den forklaring der er afgivet af vidnet <anonym>F4</anonym> at tiltalte den 7. september 2015 udtalte, "Dine patter sidder helt rigtigt" eller noget lignende, "næste gang skal du tage stramme bukser på 7 "du ser rigtig fræk ud med briller på" at hun nok skulle orientere sig mest til venstre, for der kiggede han mest; at hun var lækker på billedet til kørekortet, at hun var rigtig lækker med lyst hår eller lignende, ligesom han fortalte hende om en stripper, som han havde haft til køreprøve, 0g om hvor dejlig stripperen havde været samt udtalte: "Tænk sig at få penge for at sidde og kigge på dejlige damer" samt nægtede at stoppe køreprøven efter; at <anonym>F4</anonym> havde overset en højre vigepligt idet han sagde, at han ville "kigge lidt mere" på hende eller lignende. Forklaringen er med hensyn de stramme bukser støttet af den forklaring, der er afgivet af kørelærer <anonym>Vidne 8</anonym> Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte de afgivne vidneforklaringer under hensyn til, at vidnerne havde haft forbindelse på Facebook eller på mail under sagen eller at nogle af vidnerne har talt med hinanden eller andre om sagen. Retten finder, at tiltalte måtte vide, at hans udtalelser under køreprøver, hvor han fungerede som tjenestegørende motorsagkyndig, og hvor han var alene med eleverne, var egnede til at krænke deres blufærdighed, 0g at han udnyttede sin stilling til at fremkomme med de angivne udtalelser, som de måtte tåle at høre på, blandt andet fordi de gerne ville bestå køreprøven. Retten tilsidesætter således tiltaltes forklaring om, at han dels ikke har udtalt sig som anført, og at han ikke havde forsæt til at overtræde de angivne bestemmelser i straffeloven; idet han blot benyttede sig af sin særlige humor for at få eleverne til at slappe af. Udtalelserne findes således at have en sådan grovhed, at tiltalte i det anførte omfang er skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 232 0g 8 150. Ad forhold 2a. Retten finder det efter den forklaring, der er afgivet af vidnet <anonym>F5</anonym> at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Ad forhold 2b. Retten finder det efter den forklaring, der r afgivet af vidnet <anonym>F6</anonym> at tiltalte den 19. september 2013 udtalte til <anonym>F6</anonym> at han var glad for, at hans kone var i Thailand, så han kunne få noget ved siden af, og fordi hun var med på det hele, ligesom han, da <anonym>F6</anonym> fortalte, at hun red, udtalte at: "Hvis du havde fortalt dét før prøven; havde du bestået uden at køre" eller lignende; Tiltalte findes i dette omfang skyldig i den rejste tiltale i dette forhold. Ad forhold 2c Retten finder det efter den forklaring; der er afgivet af vidnet <anonym>F7</anonym> at tiltalte den 13. februar 2015, udtalte, at hun skulle sænke farten; når hun kørte forbi kvinder eller lignende, Tiltalte findes i dette omfang skyldig i den rejste tiltale i dette forhold. Ad forhold 2d. Efter den forklaring, der er afgivet af vidnet <anonym>F8</anonym> finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Ad forhold 2e. Efter den forklaring der er afgivet af vidnet <anonym>F9</anonym> finder retten det bevist; at tiltalte den 30. juni 2015 udtalte "Du har da sikkert lange flotte ben' og at han godt kunne lide at dreje til venstre, fordi så kunne han kigge på hende, uden hun så det, ligesom han havde fortalt om en anden pige, der til køreprøven ikke kunne åbne bildøren og derfor ville kravle over ham for at komme ud, hvorefter han sagde: "Kan du lige se sådan en bimbo vride sig oven på mit skød' eller lignende. Tiltalte findes i det anførte omfang skyldig i den rejste tiltale. Ad forhold 2f. Efter den forklaring der er afgivet af vidnet <anonym>Forurettede 1 0</anonym> finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig 1 overensstemmelse med anklageskriftet. Ad forhold 2g Retten finder det efter den forklaring, der er afgivet af vidnet <anonym>Forurettede 1 1</anonym> bevist. at tiltalte den 10. august 2015 talte om "hurtige forhold og sagde, at han godt kunne lide hendes øjne og smil, og at hun havde en pæn kjole på eller lignende. Tiltalte findes i dette omfang skyldig i den rejste tiltale. Ad forhold 2h. Retten finder det efter forklaring, der er afgivet af vidnet <anonym>Forurettede 12</anonym> at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Ad forhold 2i. Retten finder det efter den forklaring der er afgivet af vidnet <anonym>Fl 3</anonym> bevist, at tiltalte er skyldig 1 overensstemmelse med anklageskriftet. Ad forhold 2j Retten finder det efter den forklaring der er afgivet af vidnet Forurettede TAbevist, at tiltalte den 3. september 2015 udtalte; at han bedst kunne lide at dreje til venstre under køreprøven; fordi han godt kunne lide at kigge på de unge piger, mens de orienterede sig. Tiltalte findes i dette omfang skyldig i den rejste tiltale. Ad forhold 2k. Retten finder det efter den forklaring, der er afgivet af vidnet <anonym>F15</anonym> bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte de afgivne vidneforklaringer under hensyn til, at vidnerne havde haft forbindelse på Facebook eller på mail under sagen eller at nogle af vidnerne har talt med hinanden eller andre om sagen. Retten finder, at tiltalte måtte vide, at hans udtalelser under køreprøver, hvor han fungerede som tjenestegørende motorsagkyndig, og hvor han var alene med eleverne, ved sine udtalelser udnyttede sin stilling, og at eleverne måtte tåle at høre på udtalelserne, fordi han havde en særlig autoritet. Retten tilsidesætter derfor tiltaltes forklaring om, at han dels ikke har udtalt sig som anført; 0g at han dels ikke havde forsæt til at misbruge sin stilling, fordi han blot benyttede sig af sin særlige humor for at få eleverne til at slappe af. Udtalelserne findes således at have en sådan grovhed, at tiltalte i forhold 2 i det anførte omfang er skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 150. Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage jf. straffelovens $ 150 og 8 232, jf. 8 82, nr. 12 Det er oplyst, at tiltalte kan påregne at blive afskediget; såfremt han findes skyldig. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens $ 62 0g $ 63,jf. $ 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 40 timer. Det erstatningskrav, der er fremsat af <anonym>F4</anonym> henvises til Erstatningsnævnet eller til eventuelt civilt søgsmål. Thi kendes for ret: <anonym>T</anonym> skal straffes med fængsel i 30 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Prøvetiden ophører dog ved længstetidens udløb_ 2 Tiltalte skal inden for en længstetid på 4 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 timer. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> side 60

322

Byrettens dom blev ændret, således at straffen på fængsel i 30 dage blev gjort betinget, idet fuldbyrdelse af straffen blev udsat og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af,... Vis mere

Endelig

Straffesag

Vestre Landsret

SS-777/2017-VLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

366/22

Seksual forbrydelser;

Nej

/ Dom i sag om blufærdighedskrænkelser begået af køreprøvesagkyndig 30-11-2017 V.L. S-0777-17 Vestre Landsret har den 30. november 2017 afsagt dom i en sag, hvor en køreprøvesagkyndig fra Randers var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 150 og § 232 om offentligt ansattes misbrug af stillingen og blufærdig- hedskrænkelse. Tiltalen angik udtalelser af seksuel karakter, som den køreprøvesagkyndige var kommet med under køreprøver. Den køreprøvesagkyndige var i forhold 1 tiltalte for både stillingsmisbrug og blufærdighedskrænkelser ved over for fire yngre kvinder at være fremkommet med udtalelser af seksuel karakter og af en sådan grovhed, at udtalel- serne var egnet til at krænke blufærdigheden. I forhold 2 var den køreprøvesagkyndige tiltalt for at have misbrugt sin stilling ved over for 11 yngre kvinder at være fremkommet med udtalelser, der var generelt krænkende, men som ikke havde en sådan karakter, at de udgjorde en krænkelse af blufærdigheden. Den køreprøvesagkyndige blev ved Retten i Randers’ dom af 5. april 2017 fundet skyldig i både forhold 1 og 2 og idømt 30 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Dommen blev anket af den køreprøvesagkyn- dige med påstand om frif indelse. Ved landsrettens dom blev byrettens afgørelse af skyldspørgsmålet i forhold 1 stadfæstet. Landsretten var således enig med byretten i, at tiltalte var skyldig i over for fire yngre kvinder under køreprøver at være fremkommet med udtalelser, der u dgjorde misbrug af stillingen og blufærdighedskrænkelse. Landsretten fandt det ligeledes for bevist, at tiltalte i forhold 2 over for 11 yngre kvinder var fremkommet med udtalelser, der havde seksuel karak- ter, som var i hvert fald upassende. Et flertal af landsrettens medlemmer (5 medlemmer) fandt imidlertid, at der ikke herved forelå en strafbar overtrædelse af straffelovens bestemmelser om stillingsmisbrug. Landsrettens min- dretal (1 medlem) anså ligesom byretten, at også disse udtalelser udgjorde strafbar misbrug af stillingen. Selvom tiltalte blev frifundet i forhold 2, tiltrådte landsretten byrettens udmåling af straffen til 30 dages betinget fængsel. Landsretten lod vilkåret om samfundstjeneste udgå og henviste herved navnlig til de følger, som sagen havde haft for tiltalte.

323

Tiltale bl.a. for forsøg på at opnå samleje og andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 15 år og blufærdighedskrænkelse overfor et barn under 15 år, forsøg på voldt... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Kolding

SS-2689/2018-KOL

Nævningesag

1. instans

372/22

Forurettede og vidner; Seksual forbrydelser; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Ja

3700-72339-00003-17

Retten Kolding DO M afsagt den 10. september 2018 Rettens nr. 3-2689/2018 Politiets nr. 3700-72339-00003-17 Anklagemyndigheden mod 1972 Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 25. april 2018. er tiltalt for overtrædelse af 1. (1.0g 14.) straffelovens $ 222, stk. 1, jf. til dels $ 225,jf. $ 224, stk. 2, jf. 8 21 og $ 232, 2.led, forsøg på at opnå samleje og andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 15 år og blufærdighedskrænkelse overfor et barn under 15 år, under løfte om betaling; ved i tiden op til 11. november 2016, via sms- og messengerbeskeder, under løfte om betaling i form af en knallert 0g penge; at have lavet en aftale om at mødes i Fredericia eller omegn og have samleje 0g andet seksuelt forhold end samleje i form af oralsex med 2002, hvilket mislykkedes idet forholdet blev opdaget af mor, ligesom han i samme periode; under løfte om betaling af 2.500 kr. ved flere lejligheder formåede til, under en chat 0g via webcam; at afklæde sig og berøre sig selv i skridtet, ligesom han ved samme lejlighed selv optrådte nøgen. 2. (2. 0g 15.) straffelovens $ 216, stk. 2, jf. til dels $ 225, jf. $ 224, stk. 2, jf. $ 21 og $ 232, 2. led, forsøg på voldtægt af et barn under 12 år samt andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse af et barn un- der 15 år, under løfte om betalings ved i tiden op til den 29. maj 2017, via sms-beskeder og chat, under løfte om betaling af penge, at have lavet en aftale om at mødes i eller omegn og have samleje og andet seksuelt forhold end samleje i form af oralsex med 2006, hvilket mislykkedes, idet aflyste mødet, ligesom han i samme periode for- måede til, under en chat og via webcam; at afklæ- de sig 0g vise sin penis. 3. (3.,4. 0g 5.) straffelovens $ 222, stk. 1, til dels jf. $ 225,jf. $ 224, stk. 2, samleje og andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 15 år under løfte om betaling; ved i tiden op til den 29.maj 2017,i en campingvogn der var placeret på og i hans lastbil på ukendte steder i Randers og omegn; under løfte om betaling af penge og knallerter; ved flere lejligheder at have haft samleje med 2002, ligesom han ved flere lejligheder udførte oralsex på til at udføre oralsex på sig. 4. (6.) straffelovens $ 235, stk. 2, besiddelse af børneporno; ved den 29. maj 2017 ca. kl. 11.00,i en campingvogn placeret på Gamninanlade i Middelfart, på sin computer, at have været i besiddelse af por- nografiske billeder og film af personer under 18 år, fordelt på 1l billeder og 34 film i kategori 1, 12 billeder og 39 film i kategori 2 samt 1 billede og 7 film i kategori 3. 5. (12) straffelovens 8 224 stk. 2, jf. $ 225, andet seksuelt forhold end samleje mod betaling, ved den 3.juni 2016 ca kl. 20.45 i en bil på et ukendt sted i Kolding eller omegn; mod betaling af penge, at have udført oralsex på til at udføre oralsex på sig 6. (13.) straffelovens $ 232, 2. led, blufærdighedskrænkelse af et barn under 15 år, ved den 20.maj 2017 ca. kl. 13.45, via Messenger; ved uanstændigt forhold at have krænket blufærdigheden hos 2002, idet han spurgte ind til 'så godt ud? samt "ved du hvordan, du vil se meget bedre ud" , "ved at have min mandepik i munden" , "den vil passe rigtig godt i din mund 0g rØv" , "du kan ikke tage den til roden" samt 'du skulle kneppes i din mund, så du kan lære at snakke pænt" eller lignende. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om; at tiltalte idømmes forvaring i medfør af straffelovens 8 70, stk. 2, subsidiært fængsel i ikke under 5 år. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en bærbar computer af mærket Medion samt en mobiltelefon af mærket LG hos tiltalte, jf. straffelo- vens $ 75, stk. 2, nr. 1. har i forhold 1 delvist erkendt sig skyldig; idet han har erkendt, at han indgik aftale med om, at de skul- le have sex mod betaling som beskrevet under forholdet, men han har gjort gældende, at han er straffri i medfør af straffelovens $ 22 om frivillig tilba- getræden fra forsøg; idet aftalen ikke blev gennemført, fordi tiltalte fortrød. Han har erkendt sig skyldig i blufærdighedskrænkelse, som beskrevet under forholdet; dog har han bestridt, at han selv optrådte nøgen. I forhold 2 har tiltalte delvist erkendt sig skyldig; idet han har erkendt blu- færdighedskrænkelse, som beskrevet under forholdet. Han har i øvrigt næg- tet sig skyldig. I forhold 3 har tiltalte erkendt sig skyldig, idet han har erkendt, at han har haft samleje med den 14-årige 3 gange, og at han har udført oralsex på har udført oralsex på ham. Han har endvidere bestridt, at han har lovet betaling, bortset fra én gang. Iforhold 4 har han erkendt sig skyldig. I forhold 5 har han nægtet sig skyldig; idet han har erkendt, at han har haft oralsex med mod betaling, men han har bestridt, at han var klar over; at var 17 år. Iforhold 6 har han erkendt sig skyldig. har over for påstanden om forvaring påstået frifindelse og har påstået straffen fastsat til fængsel. har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden. har påstået, at tiltalte skal betale 20.000 kr. i er- statning for tort med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens $ 16. Han har taget forbehold om at rejse krav om godtgørelse for varigt psykisk mén:. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten, for så vidt angår blufærdigheds - krænkelsen; og har bestridt, at der i øvrigt er ansvarsgrundlag. Han har på - stået erstatningen fastsat til maksimalt 5.000 kr. har påstået, at tiltalte skal betale 50.000 kr. i er- statning for tort med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens $ 16. Han har taget forbehold om at rejse krav om godtgørelse for varigt psykisk mén: Tiltalte har anerkendt erstatningspligten. Han har påstået erstatningen fastsat til 10-20.000 kr. Sagens oplysninger Den 28. oktober 2016 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra en vi- ceskoleleder om, at den 14-årige og en anden 14- årig elev via hjemmesiden under livechat havde været i kontakt med en mand, som havde tilbudt dem 2.000 kr. for samleje. De hav- de taget et foto af manden; 0g dette blev udleveret til politiet sammen med optagelse af samtalen mellem drengene og manden, som viste sig at være identisk med tiltalte. Samtalen blev tidsfastsat til den 18. oktober 2016. Samtalen er afspillet under hovedforhandlingen. Den 15. november 2016 om eftermiddagen modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra mor om, at hendes søn var steget ind i en varebil med efterspændt trailer med en scooter. Anmelderen oplyste, at hendes søn på nettet havde været i kontakt med en mand, som havde lovet ham en scooter, hvis han ville have sex med ham; og hun var derfor bange for, at han ville blive udsat for overgreb. Samme dag optog politiet nogle fo- tos af to korrespondancer mellem på telefon 0g en Skype konto_ Det fremgik; at at han måtte få den scooter, han havde stående, uden de havde sex, 0g at havde spurgt, hvornår han kunne komme med den. Den 27. marts 2017 modtog Nationalt Cibercrime Center (NC 3) en anmel- delse fra en daglig leder på var bosiddende; om, at via Facebook havde været i kontakt med en voksen mand med brugernavnet at de havde mødtes, 0g at der muligvis havde været seksuel kontakt mellem dem. Den computer; som med, blev undersøgt ved NC3, 0g der blev udlæst chat mellem for perioden 15. okto - ber 2016 til 11. november 2016. Udprintning af chatten er fremlagt under sa- gen: Der er fremlagt udskrift af chat på Facebook for perioden 22. februar 2017 til den 19. marts 2017 og udskrift af sms korrespondance for perioden 16. marts 2017 til 29. april 2017 mellem 0g Den 26. maj 2017 blev der iværksat aflytning af tele - foner. Aflytningen blev nedtaget den 30. maj 2017. Den 28. maj 2017 blev der aflyttet 3 samtaler mellem en ukendt mand og tiltalte, hvorunder de taler om seksuelle relationer til mindreårige. Samtalerne er afspillet under hoved- forhandlingen. Den 29. maj 2017 blev der foretaget ransagning af tiltaltes campingvogn; som stod på 0g der blev bl.a. fundet en computer og 2 mobiltelefoner. Samme dag blev anholdt. Han har siden været varetægtsfængslet. Det er oplyst; at har indledt kontakt med de under for- hold 1-3 nævnte drenge via som er et gratis kamera-chat websted. giver brugerne mulighed for at kommunikere med frem - mede uden at opgive informationer om sig selv. Vedrørende forhold 2 er der fremlagt en sms korrespondance mellem tiltalte 0g 1 perioden 26. maj 2017 til den 28.maj 2017. Vedrørende forhold 3 er der fremlagt sms korrespondance mellem tiltalte og 1 perioden 6. februar 2017 til 29. april 2017, en sms korrespondance mellem tiltalte 0g mor 1 perioden 11. februar 2017 til den 26. februar 2017, 0g korrespondance på Messenger mel- lem tiltalte og 1 perioden 27.januar 2017 til den 3. april 2017. Vedrørende forhold 4 er der fremlagt IT teknisk erklæring af 6.juli 2017 om undersøgelse af tiltaltes computer. Ved undersøgelsen blev der fundet 24 billeder og 80 filmsekvenser omfattet af straffelovens $ 235. De fordelte sig på følgende måde: I kategori 1 blev der fundet 11 billeder og 34 filmsekvenser. I kategori 2 blev der fundet 12 billeder og 39 filmsekvenser. I kategori 3 blev der fundet 1 billed og 7 filmsekvenser. Vedrørende forhold 6 er der fremlagt mail med screenshots af Messenger samtale mellem tiltalte og Der har været afspillet videooptagelser af vidneafhøringer af (forhold 2) og (forhold 3). Forklaringer Der er afgivet forklaringer af og vidnerne Tiltalte har om forhold 1 forklaret, at han fik kontakt med over Det er en chatside, hvor man kan komme 1 kontakt med tilfældige mennesker. Den første kontakt var 1 oktoberl november 2016. De begyndte også at skrive sammen på Facebook. skrev, at han var 14 år. Han skrev også selv, hvor gammel han var. Det udviklede sig til, at de skrev om noget seksuelt. Det seksuelle kunne handle om blowjob. Det var fra begge sider, at der var en seksuel tone. De aftalte at mødes. De har mødtes to gange. boede 1 Fredericia, og tiltalte boede i ved Randers. Det var dem begge, der gerne ville mødes. De havde skrevet sammen om, at der skulle ske noget seksuelt imellem dem; men det var på sigt. Den første gang, han 0g mødtes, må have været omkring den 10. november. Det fremgår af chatten (ekstraktens side 132), at de skulle mødes dagen efter den 9. november, og han kan godt huske, at den 10. november 2016 skrev, at han ikke ville mødes alligevel, fordi han ikke havde det godt med det og var bange for at blive kidnappet (ekstraktens side 135). Det endte alligevel med, at de mødtes . Det første møde var i Fredericia. Han kom enten fra Randers eller fra sin arbejdsplads i var ikke alene, men havde en ven med. Det var en ven, som også havde været sammen med nogle af de gange, hvor tiltalte 0g havde chattet sammen. De mødtes udendørs . Han kan ikke huske, hvad de snakkede om Stemningen var fin. Han kan ikke huske, om de aftalte at mødes igen, men de fortsatte med at skrive sammen på Facebook: Han ved ikke, hvor længe der gik mellem det første 0g det andet møde. Der gik måske en måned. Det andet møde drejede sig om en scooter, som han havde lovet Det var egentlig fordi, han havde lovet betaling for, at de skulle være sammen seksuelt. Det ville tiltalte dog ikke alligevel. Han husker ikke, hvornår han nåede frem til det. Han skrev til at han godt måtte få scooteren alligevel. Det var som et plaster på såret. Han ville således give scooteren uden at få noget til gengæld. Han havde scooteren hjemme og tog den med til Fredericia. De mødtes om eftermiddagen. De havde skrevet sammen og aftalt det. Gjort bekendt med, at den 10. november 2016 skrev følgende til tiltalte på en Skype-chat (ekstraktens side 121 i nederst): "Så kan vi kneppe først 0g så hente scooteren Det kan vi godt søde" vi køre ud i en skov og knepper Tiltalte "nice søde eller kan det være at vi kan det i min lastbil men det er kun måske "ville heller i en skov har tiltalte forklaret, at han og aldrig har været seksuelt sammen. Det var tiltaltes tanke med at have kontakten med at de skulle have sex. Han vidste godt, at var 14 år gammel. Der var noget i ham, der sagde ham, at det ikke var så heldigt. Det var derfor, han skrev til at de ikke skulle mødes alligevel. Han husker ikke, hvornår han skrev dette. De har udvekslet telefonnumre og skrevet sms'er til hinanden. Det kan være på en sms, han skrev, at han ikke ville alligevel. Mødet, hvor han afleverede scooteren, foregik ikke den 10. november, som de ellers havde aftalt i chatten (ekstraktens side 138). Tiltalte mødte ikke op Det var på den måde, han meldte fra. Han gav alligevel scooteren, da de mødtes den 15. november 2016. Som det fremgår af ekstrakten på side 164, skrev han den 15. november 2016 til at godt måtte få scooteren, uden at de havde sex. Scooteren havde ikke kostet tiltalte noget. havde en ven med, da de mødtes. Det var ikke den samme, som første gang de mødtes . Det var også den 15. november, at han 0g fik nøglen til den kædelås, de købte i thansen, 0g på den måde overdrog han scooteren til ville have scooteren stående ude i en skov. Tiltalte vidste godt, at ikke ville have den hjemme. Det havde de snakket om, men han husker ikke forklaringen på det. Efter, at de havde stillet scooteren i en skov, kørte han hjem og satte ham af i nærheden af bopælen. Han kan ikke huske, om han derefter har haft kontakt med fortalte ham; at hans mor havde anmeldt ham til politiet. Grunden til, at han fortrød og alligevel ikke ville have sex med var talte i telefon den 18. oktober 2016, som det fremgår af den afspillede optagelse af samtalen: Han kan ikke rigtig huske samtalen, hvor siger, at han vil melde tiltalte til politiet. Han kan ikke huske, om de talte om den samtale senere. Han blev bange for, at ville melde ham. Det var medvirkende til, at tiltalte meldte fra over for og ikke ville fortsætte med det seksuelle. Det er også derfor, han den 9. november 2016 i en chat skrev: "Må indrømme, at jeg er en del nervøs (ekstraktens side 132). Han kan ikke forklare, hvorfor han fortsatte med at skrive med telefonsamtalen, havde sagt, at han ville melde ham. Også efter telefonsamtalen chattede de om, at de skulle have sex, men på et tidspunkt meldte tiltalte fra. Han husker ikke hvornår. Han fortsatte ikke kontakten med 1 tiden efter; at han blev bekendt med mors politianmeldelse. I foråret 2017 fik han igen kontakt med Tiltalte skrev med en person på en homoside på internettet og fandt ud af, at det var boede da på et opholdssted. Han ville gerne have; at tiltalte hentede ham. Det var det, deres snak handlede om. Han mødtes ikke med i den forbindelse. Han har snakket med skulle agere hans søn, Person hvis det blev nødvendigt i relation til forhold 3. Denne snak er foregået enten på Messenger eller i telefonen. Det er korrekt; at han har set uden tøj på webcam. Han har også set berøre sig selv. Det har nok været tiltaltes idé. Han har ikke selv vist sig på webcam uden tøj på. har aldrig set ham nøgen. Han har ikke betalt 2.500 kr. for at optræde på webcam. Han husker ikke, om der har været snak om, at skulle have penge for det. Hans bemærkning i sms beskeden til jf. ekstrakten på side 164 om, at han ikke havde råd, når bad om mere og mere; handlede om, at havde det med at bede om flere og flere penge. Han har dog aldrig givet penge. De har talt om det, 0g tiltalte har afvist det. Om forhold 2 har tiltalte forklaret, at han fik kontakt med på LALal oplyste vist nok til at starte med, at han var 13 år men sagde senere, at han var 11 år gammel. Tiltalte skrev ikke, hvem han var; men udgav sig for at være en pige på 12 år. Det var en almindelig chat til at starte med. På et tidspunkt spurgte han om han ville tjene nogle penge. Han tilbød ham vist nok 2.000 kr. Han skulle give et blowjob Det sagde kendte et sted ved et idrætscenter, hvor de kunne mødes. bad om tiltaltes telefonnummer . Derefter skrev en sms til ham, hvor han blot skrev "Hej Som det fremgår i ekstrakten på side 174, skrev til ham: "Må jeg måske også kneppe dig søde' Tiltalte svarede, at det måtte han gerne. Tiltalte tog ikke hen til det aftalte mødested. Chatten med var bare tidsfordriv 0g pjat. På webcam så han kortvarigt uden tøj på. Det har nok været tiltalte, der spurgte; om han måtte se uden tøj på. viste sin tissemand. Han arbejder 15-18 timer i døgnet og bruger ikke ret meget tid på at søge på LAale4 Gjort bekendt med, at han under en telefonaflytning den 28. maj 2017 talte med en anden mand om, hvorvidt der var et godt sted i Varde at mødes med en dreng har han forklaret, at det bare var snak. Han ville egentlig ikke mødes med selvom han i telefonsamtalen den 28. maj sagde, at han godt kunne tænke sig det. Det var en person ved navn Person? han talte i telefon med den 28. maj Han er oprindeligt kommet i kontakt med PPrsona over nettet. Han har ikke mødt Person ? De har kendt hinanden i 2-3 år og taler i telefon sammen en gang hvert halve år. Samtalerne handler om sex. Person? onanerede under den aflyttede samtale. Det var den form for samtaler, de havde med hinanden. Det er bare snak for at skabe en ophidsende stemning. Om forhold 3 har tiltalte forklaret, at han mødte på Derefter etablerede de kontakt på Facebook og pr. telefon. Han tror, de kom i kontakt med hinanden den 27. eller 28. januar 2017. Det var almindelig chat til at starte med, men på et tidspunkt handlede det om noget seksuelt. fortalte; at han var 14 år. Han oplyste selv, at han var 44 år eller 45 år, og at han var en mand. De aftalte at mødes. Han tilbød penge for at mødes med ham. Første møde kom tiltalte dog ikke til. Han turde ikke rigtig på grund af alder. De aftalte alligevel et nyt møde. Det foregik i Randers, hvor boede. Han husker ikke, hvor de mødtes. Han mener ikke, at det var Gudenåcenteret, som har forklaret under videoafhøringen. De mødtes om dagen: Der var en god stemning. Mødet varede 1 2-3 timer, hvor de snakkede bl.a. om biler, lastbiler og alt muligt. Han kan ikke huske; hvor længe der gik, før de så hinanden igen. Det var på bedsteforældre. På motellet gav han fik 1.500 kr. Tiltalte skulle også købe en styrthjelm til ham. Den købte han dagen efter eller et par dage efter. De havde på forhånd aftalt, at de skulle på motel og have sex i form af blowjob og analt samleje. Det blev ikke til analt samleje, fordi tiltalte ikke kunne få rejsning. Et par dage efter mødtes de i Randers. Stemningen var god imellem dem. fik sin styrthjelm. Der foregik ikke noget seksuelt ved den lejlighed. De mødtes mange gange; som det også fremgår af chatbeskederne imellem dem. De havde et kærestelignende forhold. Han tænkte på tænkte sådan om ham. Han var forelsket i Det er hans opfattelse, at også var forelsket i ham Det var et gensidigt forhold imellem dem. Han ved godt, at det på en måde var et overgreb på Han prøvede flere gange at stoppe forholdet, men blev ved med at ville mødes med ham og fik ham overtalt. Det er tiltalte, der burde have stoppet forholdet. Han blev skuffet, gal 0g ked af det, da han hørte under den første videoafhøring forklare, at han havde voldtaget ham Han gav blev konfirmeret i foråret 2017. Han mener, scooteren kostede 3.000 kr. Han betalte kun direkte for sex den ene gang. Han har også givet smøger. Deres forhold varede fra midt i februar til midt i maj 2017. De mødtes 40-50 gange i den periode. Tiltalte boede i en campingvogn i Det var der, de mødtes, når de sov sammen. Når de mødtes uden at have sex, snakkede de bare. Han tror, de har haft sex sammen tre gange. Første gang var på motellet. De har haft analt samleje; hvor han var den aktive én gang og hvor var den aktive to gange. At være aktiv vil sige; at det var har ikke givet ham et blowjob. Det ville sagde, at tiltalte ikke var den første mand, han havde været sammen med. Han sagde, at han havde været sammen med en på omkring 25 år og en på omkring 40 år. Det var 1 begyndelsen af deres forhold, at havde fortalt ham; at han kun havde været passiv. Det var sammen med tiltalte, at første gang var aktiv. Det var idé at sige til sin mor, at tiltalte havde en søn, som hed Person som skulle mødes med. Tiltalte gik med på ideen om Person mor skrev nogle gange til tiltalte og spurgte, om det var i orden, at har været med ude at køre i tiltaltes lastbil flere gange. har overnattet i lastbilen. mor opdagede, at de havde skrevet sammen. Han fortsatte alligevel med at se Han tænkte mange gange, at det var forkert at gøre det, men han sluttede det ikke af. De skrev ofte om sex for at køre stemningen op. Gjort bekendt med, at det af chatten fremgår; at han på et tidspunkt skrev til og spurgte, om det var kedeligt;, at han suttede ham; har tiltalte forklaret, at han også ved den lejlighed havde givet et blowjob. Det er ikke foregået ofte. De har kun haft sex de nævnte gange. De har været to gange på hotel, men anden gang var de ikke seksuelt sammen. Deres forhold var hemmeligt. Han har ikke fortalt andre, at han havde som kæreste. Han har dog fortalt det til den mand, som han talte i telefon med under den aflyttede telefonsamtale. Han har ikke forsøgt at finde gavmilde venner til Forholdet sluttede, da tiltalte blev anholdt. De har ikke været i kontakt siden. Han kan godt huske, de chattede om at bruge kondom. De brugte ikke kondom; når de var sammen. Han var ikke sammen med andre end i den periode, hvor de havde et forhold. Han skrev lidt med men de mødtes ikke. Han brugte ikke eller andre homosider ret meget i den periode. er en datingside for homoseksuelle. Det handler både om venskaber, sex 0g seriøse forhold. Tiltalte har haft en profil der samtidig med, at han var sammen med ville også lave en profil der. Han blev sur på over det. Han har skrevet til om han måtte søge efter en, der ville sutte ham. Det skyldtes, at ikke ville. Han har dog ikke været inde at søge efter nogen andre. Han har ikke tvunget til sex på noget tidspunkt 0g har aldrig holdt ham fast. Han brugte Viagra, fordi han ikke kunne få rejsning. Han havde brugt Viagra den ene gang hvor han havde analt samleje med Om forbold 4 har tiltalte forklaret, at han blev anholdt den 29. maj 2017 i sin campingvogn, som stod ved Hans computer blev beslaglagt. skrev meget har om forhold 1 forklaret, Dorluukning har om forhold 1 forklaret, at hun er mor til hjemme. Han sad meget på sit værelse sammen med kammerater og var bl.a. på Skype. Hun holdt lidt øje med, hvad han lavede, og hun havde koden til hans computer. Hun konstaterede, at han førte nogle samtaler på Skype, som hun bestemt ikke brød sig om. De handlede om, at han ville dyrke sex med en mand. Der var en videosamtale, som havde optaget på computeren; hvor manden sagde; at han gerne ville mødes. Der var et billede af manden i videosamtalen; og han var i hvert fald over 40 år. Hun talte med om, at han ikke skulle have samtaler med den mand. Hun prøvede at blokere manden på computeren; men da var det for sent, for og manden havde udvekslet telefonnumre. At og manden mødtes, blev hun bekendt med en dag; hvor hun kom hjem fra arbejde og fandt ud af, at var blevet hentet. Det var hendes svigermor, som fortalte, at en mand ved navn havde hentet Hun ringede til politiet den 15. november 2016, som det fremgår af anmeldelsesrapporten 1 ekstrakten på side 78. Hun sagde til politiet, at været i kontakt med manden i et par måneder. Hun talte i telefon med politiet den 15. november 2016. Gjort bekendt med; at det fremgår af afhøringsrapport i ekstrakten på side 1162, at politiet var på bopælen; har hun forklaret; at det kan godt være. Foreholdt, at hun ifølge sin forklaring som gengivet 1 afhøringsrapporten forklarede; at hun få dage forinden havde fundet ud af, at havde haft kontakt med en voksen mand, har hun forklaret, at hun ikke husker, at det var få dage forinden. Hun kan godt huske, at hun forklarede politiet om scooteren; som skulle have til gengæld for sex. Det havde hun været inde at læse på computer: var meget ødelagt på det tidspunkt; fordi han få måneder tidligere havde været udsat for et overgreb, hvor han blev voldtaget af en mand. var meget åben, meget sårbar og nem at påvirke. Han er lidt bagefter i sin udvikling. har fortalt hende, at han var blevet lovet en knallert af manden mod at gøre nogle ting med ham. sagde ikke specifikt; hvad han skulle gøre. var meget hårdt ramt af det og havde det derfor svært. Derfor var det svært for hende at spørge ind til, om der var sket noget, da kom hjem efter at have mødtes med tiltalte. så det bedste i folk. Hvis han blev lovet noget, troede han på det. har om forhold 5 forklaret, at han fik kontakt med tiltalte på Mebsted?l Vidnet havde oprettet en se, hvor gammel han var. I juni 2016 var han 17 år. Han og tiltalte aftalte at mødes og udveksle seksuelle ydelser mod tiltaltes betaling, hvilket fandt sted. De mødtes kun én gang. De havde ikke kun kontakt på internettet; men også på SMS. Han husker ikke, om de talte om hans alder; da de mødtes . De kendte ikke hinanden forud for aftalen. Tiltalte var venlig over for ham, da de mødtes . Personlige forhold Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 19. juli 2017, udarbejdet af overlæge Observanden er opvokset hos gifte forældre, moderen havde i mange år helbredsproblemer med leddegigt og fik førtidspension. Hun døde i 2012 efter hun havde haft flere hjerneblødninger. Hans far var tidlige - re murerarbejdsmand, og husbondafløser; og havde i flere år haft hjer- teproblemer; 0g blev til sidst opereret i hjertet; fik som 55-årig tilkendt førtidspension Observanden er nr. 2 af 3 søskende. Observanden har ikke haft kontakt til sin far eller søskende gennem mange år. Obser- vandens skolegang var præget af flere skoleforløb som bestod af speci- alklasser, og han har ikke eksamen fra folkeskolen. Efter endt skole- gang havde han forskellige beskæftigelser; og har gennem årene det meste af tiden været beskæftiget og det seneste år som lastbilchauffør. Indimellem arbejdsforholdene, har han afsonet domme. Op til aktuelle fængsling kørte observanden lastbil. Han har gennem årene boet forskellige steder og opholdt sig også 1 campingvogne rundt omkring. Observanden har aldrig været gift 0g han har ingen børn. Han angiver; at han har levet i et forhold med en mand gennem et par år fra 2007, men de boede ikke sammen. Obser - vanden er tidligere straffet for seksuel omgang med børn under 15 år samt berigelseskriminalitet. Han er aktuelt sigtet for seksuel omgang, forsøg derpå med drenge under 15 år. Observanden har aldrig haft et misbrug, hverken af alkohol eller eufo- riserende stoffer; 0g således ikke været i en patologisk rustilstand på gemningstidspunktet. Observanden har aldrig været indlagt på psykiatrisk afdeling, han har i forbindelse med tidligere domme haft 2 samtaleforløb i retspsykiatrien omkring seksuel behandling for sædelighedskriminelle. Han kom til samtale i 2 år i Århus i årene først i OOerne; og i Retspsykiatrisk Afde- ling i Middelfart i perioden 30.11.2006 til den 23.03.2007. Han fik få måneder senere en sigtelse for blufærdighedskrænkelse og blev gen- henvist; men man fandt ham ikke egnet til terapi. Observanden er ikke ved denne undersøgelse fundet sindssyg 0g var ikke sindssyg på gerningstidspunktet og findes ikke omfattet af 8 16, stk. 1 i straffeloven. Han er begavelsesmæssigt placeret indenfor normalområdet. Han er ikke dement. Observanden er personlighedsmæssigt præget af umo- denhed og manglende evne til refleksion og empatisk forståelse, og findes omfattet af 8 69 1 straffeloven. Såfremt observanden findes skyldig i det påsigtede, kan man ikke efter samme lovs 8 68, stk. 2 pe - ge på foranstaltninger mere formålstjenlige til imødegåelse af krimin - alitet ligeartet med nu påsigtede end straf indenfor det almindelige straffesystem: Psykiatrien 1 Region Syddanmark, Psykiatrisk afdeling i Middelfart, ved overlæge har den 24. oktober 2017 om tiltalte udtalt: Observanden er aktuelt sigtet for 3 tilfælde af at have forsøgt at gen- nemføre seksuelt forhold til 3 forskellige drenge under 15 år. Han har haft 2 samtaleforløb i retspsykiatrien omkring seksuel behandling af sædelighedskriminelle. Han kom først 1 OO'erne til samtale 1 2 år (Risskov) og fra november 2006- marts 2007 (Middelfart). Man fandt ham derefter ikke egnet til terapi. Samlet Observanden har således flere tidligere domme for sædelighedskrimi - nalitet og nu igen sigtet for samme kriminalitet. Han har haft 2 samta - leforløb om seksuel behandling af sædelighedskriminelle; men det må konkluderes at samtaleforløbene ikke har modvirket risikoen for reci - div. Han er fundet uegnet til en sådan behandling. På grundlag af oplysninger om aktuelt påsigtede kriminalitet og tidli- gere pådømte sædelighedskriminalitet samt hans umodenhed, mang- lende evne til refleksion og empatisk forståelse vurderes at observan- den frembyder en væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred og fri- hed, 0g at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel er påkrævet for at forebygge denne fare. Sagen har været forelagt Retslægerådet; der i en erklæring af 13. december 2017 har afgivet følgende udtalelse: Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på grundlag af forelig - gende akter, med retspsykiatrisk erklæring af 19.07.17 fra overlæge Psykiatrien 1 Region Syddanmark, Retspsykiatrisk Sekretariat, udtale, at ikke er sindssyg 0g ej heller var sindssyg ved tiden for det påsigtede. Han er normalt begavet. modtog specialundervisning i skolen. Han har si- den 16 års alderen arbejdet, afbrudt af ledighedsperioder. I 2002 er- hvervede han stort kørekort og har siden arbejdet som chauffør. Han har ikke stiftet familie og har ingen børn. Han har tidligere været straffet, herunder i 1996, 1999,2006, 2010 0g 2011 for sexkriminalitet med mindreårige drenge som ofre. Ved mentalundersøgelse i 1999 fandtes blandt andet umoden og impulsiv, men uden tegn på alvorlig psykisk syg- dom. Han har aldrig været i kontakt med psykiatrien; udover at han som led i sanktioner efter den tidligere kriminalitet har været i samta- lebehandling, dels et par år i starten af OO'erne, dels nogle måneder i 2006-2007. Herefter er han vurderet uegnet til terapi. Ved den aktuelle mentalundersøgelse er som tidligere, fundet u- moden og dertil ansvarsfralæggende, uden tegn på depression eller psykose. Retslægerådet vurderer, at er omfattet af straffe - lovens 8 69. Såfremt han findes skyldig 1 det påsigtede; kan Retslægerådet imidlertid ikke pege på foranstaltninger, jf. samme lovs 8 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige til imødegåelse af risikoen for ny kriminalitet end eventuelt forskyldt straf. På grundlag af oplysnin - gerne om den aktuelt påsigtede 0g tidligere pådømte kriminalitet samt det om hans person oplyste, finder Retslægerådet det nærliggende at antage, at frembyder en sådan væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred og frihed, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel er påkrævet for at forebygge denne fare. Retslægerådet er blevet forelagt nye oplysninger i sagen om, at en sigtelse for voldtægt begået overfor den 14-årige (forurettede i forhold 3 ) var frafaldet; og har i en udtalelse af 5. marts 2018 bemærket; at de nye oplysninger ikke gav anledning til ændring af rådets ud- talelse af 13. december 2017. er 'tidligere straffet blandt andet ved: Dom af 29.juni 2006 med fængsel i 2 år for overtrædelse af straffelovens $ 225, jf. $ 222, stk. 2 Han blev prøvesløsladt den 1. februar 2008 med en prøvetid på 2 år, heraf 12 måneder under tilsyn af Kriminalforsorgen og med vilkår om ikke at opholde sig hos personer, hvor der var børn under 18 år med mindre andre voksne var til stede. Reststraf på 155 dage. Dom af 12 november 2010 med fængsel i 9 måneder for overtrædelse af straffelovens $ 222, stk. 1,jf. $ 225,jf. $ 21 0g $ 285, jf. $ 276. Fællesstraf med hensyn til ovennævnte reststraf på 155 dage. Dom af 30. juni 2011 med fængsel i 2 år 0g 6 måneder for overtrædelse af straffelovens $ 285, stk. 1,jf. $ 276, $ 293a, 8 216, stk. 1, 8 222, stk. 1,jf. 8 225, $ 123, 8 181, stk. 1, 0g $ 293, stk. 1, jf. til dels $ 21, 8 23 og $ 89. I medfør af straffelovens $ 236, stk. 2, blev tiltalte pålagt ikke at lade børn 0g unge under 18 år tage ophold i sin bolig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under den nævnte alder. Løsladt den 25. august 2013. har været frihedsberøvet fra den 29. maj 2017. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 Alle nævninger og dommere udtaler: Tiltalte har erkendt, at han med den 14-årige af- talte, at de skulle mødes i Fredericia for at have samleje og oralsex under løfte om bl. a. en scooter som modydelse. Efter tiltaltes 0g sam- stemmende forklaringer kan det lægges til grund, at de mødtes i Fredericia den 15. november 2016, hvor tiltalte udleverede bl.a. en scooter til som var i selskab med en kammerat. Tiltalte havde forinden sendt en sms besked til om, at han kunne få scooteren, uden at de havde sex. Efter forklaring kan det lægges det til grund, at tiltalte under mødet berørte hans lår. har i retten vedstået den forklaring han afgav til politiet senere samme dag, om, at han o0g tiltalte havde aftalt, at de skulle mødes igen dagen efter for at have sex. Der er herefter ikke tale om tilbagetræden fra forsøg. Efter tiltaltes erkendelse; som støttes af oplysningerne om indholdet af Sky- pe-chatten mellem ham og 1 perioden 15. oktober til 11. novem- ber 2016 0g forklaring, er det bevist; at tiltalte under løfte om betaling af 2.500 kr. ved flere lejligheder formåede til, under chat og via webcam; at afklæde sig og berøre sig selv i skrid- tet. Der er ikke oplysninger om, at tiltalte selv ved disse lejligheder var nø- gen, hvilket derfor ikke er bevist. Tiltalte findes herefter under de anførte omstændigheder skyldig: Forhod2 2 nævninger 0g alle dommere udtaler Tiltalte har erkendt, at han har kommunikeret på og sms med den 11-årige har under videoafhøringen forklaret, at han blev tilbudt 2.000 kr. som betaling for oralsex, hvilket tiltalte har bekræftet. Tiltalte 0g har samstemmende forklaret, at de aftalte at mødes ved et idrætscenter i Varde. De aftalte ikke noget nærmere tidspunkt; og de mødtes ikke. På den baggrund kan det ikke lægges til grund, at tiltalte, alene ved at kommunikere med som sket, har foretaget handlinger; som direkte sigtede på at gennemføre samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for denne del af tiltalen. 4 nævninger udtaler Tiltalte har tilbudt 2.000 kr. som betaling for en seksuel modydelse og har aftalt med at de skulle mødes en bestemt dag og have sex. Tiltalte har under en aflyttet telefonsamtale med en ukendt mand fortalt, at han havde aftalt at mødes med en 11-årig dreng, som tiltalte ønskede at have et seksuelt forhold til. Vi finder derfor; at tiltalte har foretaget handlinger, som sigtede på at gennemføre i hvert fald andet seksuelt forhold end samleje med afviste i en sms at have samleje med tiltalte, hvorfor tiltalte herefter ikke kan antages at have haft forsæt til at forsøge at gennemføre samleje. Det beroede ikke på tiltaltes forhold, at handlingerne ikke blev gennemført. Vi har herved lagt vægt på, at 1 en sms besked til tiltalte den 28. maj 2017 svarede nej til at mødes med tiltalte. Der er således ikke tale om tilbagetræden fra forsøg. Med den nævnte begrænsning stemmer vi for at finde tiltalte skyldig i denne del af tiltalen. Alle nævninger og dommere udtaler Efter tiltaltes erkendelse; som Støttes af forklaring under videoafhøringen; er det bevist; at tiltalte formåede til, under en chat 0g via webcam; at afklæde sig og vise sin penis. Tiltalte findes derfor skyldig i denne del af tiltalen. Efter udfaldet af stemmeafgivningen; jf. retsplejelovens 8 891, stk. 4, frifindes tiltalte for overtrædelse af straffelovens 216, stk. 2, og $ 224, stk. 2, til dels jf. 8 225,jf. $ 21. Han findes skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 232, 2. led. Eorhold 3 Alle nævninger og dommere udtaler Efter tiltaltes forklaring som til dels støttes af forklaring er det bevist, at tiltalte 0g som på daværende tidspunkt var 14 år, havde samleje 3 gange, 0g at tiltalte 2 gange udførte oralsex på Der er ikke oplysninger om, at tiltalte formåede til at udføre oralsex på sig, hvilket derfor ikke er bevist. Tiltalte findes under de anførte omstændigheder skyldig. Forhold 5 Tiltalte 0g har samstemmende forklaret, at de kom 1 kontakt med hinanden via hjemmesiden hvorefter de mødtes 0g havde oralsex mod tiltaltes betaling. Det kan efter forklaring lægges til grund, at det af hans profil på den nævnte hjemmeside fremgik, hvor gammel han var. Det lægges derfor til grund, at tiltalte var klar over; at var 17 år. side 19 Tiltalte findes herefter skyldig. Forhold 4 og forhold 6 Efter tiltaltes erkendelse, der bestyrkes af de øvr ige oplysninger, er det bevist, at tiltalte er skyldig. Sanktionsspørgsmålet: Straffen fastsættes efter straffelovens § 222, stk. 1, § 224, stk. 2, jf. til dels § 225, jf. til dels § 21, § 232, 2. led, og § 235, st k. 2. Der er afgivet 11 stemmer for at idømme tiltalte fo rvaring i medfør af straf- felovens § 70, stk. 2, og 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år. Flertallet har lagt vægt på, at tiltalte ved domfæl delsen i forhold 1 og 3, hen- set til karakteren af forholdene, er fundet skyldig i anden alvorlig seksualfor- brydelse end voldtægt, jf. straffelovens § 70, stk. 2, nr. 1. Herved bemærkes, at tiltalte i begge disse forhold har formået at op bygge en fortrolig og tillids- fuld relation til de 14-årige drenge gennem en læng erevarende kontakt på nettet og telefonen, hvorved han har formået dem ti l at indvillige i at mødes med ham med henblik på udveksling af seksuelle ydel ser mod betaling. For så vidt angår forurettede i forhold 3 har han endvi dere formået at fastholde en relation, som han selv betegner som kæresteligne nde, og som først ophør- te, da tiltalte blev anholdt. Tiltalte er gennem en periode på mere end 20 år gentagne gange straffet for seksualforbrydelser ret tet mod børn under 15 år. Ifølge mentalerklæringen og den supplerende udtalel se fra overlægen er der høj risiko for tilbagefald til ligeartet kriminalit et, og tiltalte er fundet uegnet til behandling. Retslægerådet har herefter fundet d et nærliggende at antage, at tiltalte frembyder en sådan væsentlig fare for a ndres liv, legeme, helbred og frihed, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel er påkrævet for at forebygge denne fare. På denne baggrund og efter ka rakteren af forhold 1 og 3, er betingelserne i straffelovens § 70, stk. 2, n r. 2 og 3, tillige opfyldt. Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt p å, at forvaring vil være u- proportional i forhold til risikoen for ny ligearte t kriminalitet. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Retten følger påstanden om konfiskation, jf. straff elovens § 75, stk. 2, nr. 1. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet f ra den 29. maj 2017. Erstatning Dommerne tager påstandene om erstatning til følge s om nedenfor bestemt. Erstatningskravene forrentes med procesrente fra de n 31. august 2018. Dommerne har vedrørende erstatningen til lagt vægt på, at der er tale om en enkeltstående krænkelse af blufærdigheden. Da tiltalte har anerkendt et erstatningskrav på 5.000 kr., tages kravet til følge med procesrente fra kravets fremsættelse i retten som nedenfor anført. Dommerne har vedrørende erstatningen til lagt vægt på, at han, som dengang var 14 år, har været udsat for en krænkelse, der omfatter flere samlejer og andet seksuelt forhold end samleje med den 30 år ældre tiltalte. Erstatningspåstanden tages derfor til følge med proces - rente fra kravets fremsættelse i retten som nedenfor anført. Thi kendes for ret: idømmes forvaring. Hos konfiskeres en bærbar computer af mærket Medion samt en mobiltelefon af mærket LG. skal betale sagens omkostninger. betale 5.000 kr. Beløbet forrentes med procesrente fra den 31. august 2018. betale 50.000 kr. Beløbet forrentes med procesrente fra den 31. august 2018.

Retten Kolding DO M afsagt den 10. september 2018 Rettens nr. 3-2689/2018 Politiets nr. 3700-72339-00003-17 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Fødselsdato 1</anonym> 1972 Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 25. april 2018. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1. (1.0g 14.) straffelovens $ 222, stk. 1, jf. til dels $ 225,jf. $ 224, stk. 2, jf. 8 21 og $ 232, 2.led, forsøg på at opnå samleje og andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 15 år og blufærdighedskrænkelse overfor et barn under 15 år, under løfte om betaling; ved i tiden op til 11. november 2016, via sms- og messengerbeskeder, under løfte om betaling i form af en knallert 0g penge; at have lavet en aftale om at mødes i Fredericia eller omegn og have samleje 0g andet seksuelt forhold end samleje i form af oralsex med <anonym>Forurettede 1 (F1)</anonym> <anonym>Fødselsdato 2</anonym> 2002, hvilket mislykkedes idet forholdet blev opdaget af <anonym>Fl's</anonym> mor, ligesom han i samme periode; under løfte om betaling af 2.500 kr. ved flere lejligheder formåede <anonym>Fl</anonym> til, under en chat 0g via webcam; at afklæde sig og berøre sig selv i skridtet, ligesom han ved samme lejlighed selv optrådte nøgen. 2. (2. 0g 15.) straffelovens $ 216, stk. 2, jf. til dels $ 225, jf. $ 224, stk. 2, jf. $ 21 og $ 232, 2. led, forsøg på voldtægt af et barn under 12 år samt andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse af et barn un- der 15 år, under løfte om betalings ved i tiden op til den 29. maj 2017, via sms-beskeder og chat, under løfte om betaling af penge, at have lavet en aftale om at mødes i eller omegn og have samleje og andet seksuelt forhold end samleje i form af oralsex med <anonym>Forurettede 2 (F2)</anonym> <anonym>Fødselsdato 3</anonym> 2006, hvilket mislykkedes, idet <anonym>F2</anonym> aflyste mødet, ligesom han i samme periode for- måede <anonym>F2</anonym> til, under en chat og via webcam; at afklæ- de sig 0g vise sin penis. 3. (3.,4. 0g 5.) straffelovens $ 222, stk. 1, til dels jf. $ 225,jf. $ 224, stk. 2, samleje og andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 15 år under løfte om betaling; ved i tiden op til den 29.maj 2017,i en campingvogn der var placeret på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> på et hotelværelse på <anonym>Motel</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> og i hans lastbil på ukendte steder i Randers og omegn; under løfte om betaling af penge og knallerter; ved flere lejligheder at have haft samleje med <anonym>Forurettede 3 (F3)</anonym> <anonym>Fødselsdato 4</anonym> 2002, ligesom han ved flere lejligheder udførte oralsex på <anonym>F3</anonym> og formåede <anonym>F3</anonym> til at udføre oralsex på sig. 4. (6.) straffelovens $ 235, stk. 2, besiddelse af børneporno; ved den 29. maj 2017 ca. kl. 11.00,i en campingvogn placeret på Gamninanlade i Middelfart, på sin computer, at have været i besiddelse af por- nografiske billeder og film af personer under 18 år, fordelt på 1l billeder og 34 film i kategori 1, 12 billeder og 39 film i kategori 2 samt 1 billede og 7 film i kategori 3. 5. (12) straffelovens 8 224 stk. 2, jf. $ 225, andet seksuelt forhold end samleje mod betaling, ved den 3.juni 2016 ca kl. 20.45 i en bil på et ukendt sted i Kolding eller omegn; mod betaling af penge, at have udført oralsex på <anonym>Forurettede 4 (F4)</anonym> <anonym>Fødselsdato 5</anonym> 1998, samt formået <anonym>F4</anonym> til at udføre oralsex på sig 6. (13.) straffelovens $ 232, 2. led, blufærdighedskrænkelse af et barn under 15 år, ved den 20.maj 2017 ca. kl. 13.45, via Messenger; ved uanstændigt forhold at have krænket blufærdigheden hos <anonym>Forurettede 5 (F5)</anonym> <anonym>Fødselsdato 6</anonym> 2002, idet han spurgte ind til <anonym>F5's</anonym> alder samt skrev, at <anonym>F5</anonym> 'så godt ud? samt "ved du hvordan, du vil se meget bedre ud" , "ved at have min mandepik i munden" , "den vil passe rigtig godt i din mund 0g rØv" , "du kan ikke tage den til roden" samt 'du skulle kneppes i din mund, så du kan lære at snakke pænt" eller lignende. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om; at tiltalte idømmes forvaring i medfør af straffelovens 8 70, stk. 2, subsidiært fængsel i ikke under 5 år. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en bærbar computer af mærket Medion samt en mobiltelefon af mærket LG hos tiltalte, jf. straffelo- vens $ 75, stk. 2, nr. 1. <anonym>Tiltalte</anonym> har i forhold 1 delvist erkendt sig skyldig; idet han har erkendt, at han indgik aftale med <anonym>F1</anonym> om, at de skul- le have sex mod betaling som beskrevet under forholdet, men han har gjort gældende, at han er straffri i medfør af straffelovens $ 22 om frivillig tilba- getræden fra forsøg; idet aftalen ikke blev gennemført, fordi tiltalte fortrød. Han har erkendt sig skyldig i blufærdighedskrænkelse, som beskrevet under forholdet; dog har han bestridt, at han selv optrådte nøgen. I forhold 2 har tiltalte delvist erkendt sig skyldig; idet han har erkendt blu- færdighedskrænkelse, som beskrevet under forholdet. Han har i øvrigt næg- tet sig skyldig. I forhold 3 har tiltalte erkendt sig skyldig, idet han har erkendt, at han har haft samleje med den 14-årige <anonym>F3</anonym> 3 gange, og at han har udført oralsex på <anonym>F3</anonym> 2 gange. Han har bestridt; at <anonym>F3</anonym> har udført oralsex på ham. Han har endvidere bestridt, at han har lovet <anonym>F3</anonym> betaling, bortset fra én gang. Iforhold 4 har han erkendt sig skyldig. I forhold 5 har han nægtet sig skyldig; idet han har erkendt, at han har haft oralsex med <anonym>F4</anonym> mod betaling, men han har bestridt, at han var klar over; at <anonym>F4</anonym> var 17 år. Iforhold 6 har han erkendt sig skyldig. <anonym>Tiltalte</anonym> har over for påstanden om forvaring påstået frifindelse og har påstået straffen fastsat til fængsel. <anonym>Tiltalte</anonym> har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden. <anonym>F2</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale 20.000 kr. i er- statning for tort med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens $ 16. Han har taget forbehold om at rejse krav om godtgørelse for varigt psykisk mén:. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten, for så vidt angår blufærdigheds - krænkelsen; og har bestridt, at der i øvrigt er ansvarsgrundlag. Han har på - stået erstatningen fastsat til maksimalt 5.000 kr. <anonym>F3</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale 50.000 kr. i er- statning for tort med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens $ 16. Han har taget forbehold om at rejse krav om godtgørelse for varigt psykisk mén: Tiltalte har anerkendt erstatningspligten. Han har påstået erstatningen fastsat til 10-20.000 kr. Sagens oplysninger Den 28. oktober 2016 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra en vi- ceskoleleder om, at den 14-årige <anonym>Fl</anonym> og en anden 14- årig elev via hjemmesiden <anonym>Websted 1</anonym> under livechat havde været i kontakt med en mand, som havde tilbudt dem 2.000 kr. for samleje. De hav- de taget et foto af manden; 0g dette blev udleveret til politiet sammen med optagelse af samtalen mellem drengene og manden, som viste sig at være identisk med tiltalte. Samtalen blev tidsfastsat til den 18. oktober 2016. Samtalen er afspillet under hovedforhandlingen. Den 15. november 2016 om eftermiddagen modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra <anonym>Fl's</anonym> mor om, at hendes søn var steget ind i en varebil med efterspændt trailer med en scooter. Anmelderen oplyste, at hendes søn på nettet havde været i kontakt med en mand, som havde lovet ham en scooter, hvis han ville have sex med ham; og hun var derfor bange for, at han ville blive udsat for overgreb. Samme dag optog politiet nogle fo- tos af to korrespondancer mellem <anonym>F1</anonym> og <anonym>Tiltalte</anonym> på <anonym>Fl's</anonym> telefon 0g en Skype konto_ Det fremgik; at <anonym>Tiltalte</anonym> den samme dag kl. 10.26 havde skrevet til <anonym>Fl</anonym> at han måtte få den scooter, han havde stående, uden de havde sex, 0g at <anonym>Fl</anonym> havde spurgt, hvornår han kunne komme med den. Den 27. marts 2017 modtog Nationalt Cibercrime Center (NC 3) en anmel- delse fra en daglig leder på <anonym>Institutionen</anonym> hvor <anonym>F1</anonym> var bosiddende; om, at <anonym>Fl</anonym> via Facebook havde været i kontakt med en voksen mand med brugernavnet <anonym>Tiltalte</anonym> at de havde mødtes, 0g at der muligvis havde været seksuel kontakt mellem dem. Den computer; som <anonym>F1</anonym> anvendte til at korrespondere med <anonym>Tiltalte</anonym> med, blev undersøgt ved NC3, 0g der blev udlæst chat mellem <anonym>Fl</anonym> 0g <anonym>Chatnavn</anonym> <anonym>Iltalte</anonym> for perioden 15. okto - ber 2016 til 11. november 2016. Udprintning af chatten er fremlagt under sa- gen: Der er fremlagt udskrift af chat på Facebook for perioden 22. februar 2017 til den 19. marts 2017 og udskrift af sms korrespondance for perioden 16. marts 2017 til 29. april 2017 mellem <anonym>Fl</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> Den 26. maj 2017 blev der iværksat aflytning af <anonym>Tiltaltes</anonym> tele - foner. Aflytningen blev nedtaget den 30. maj 2017. Den 28. maj 2017 blev der aflyttet 3 samtaler mellem en ukendt mand og tiltalte, hvorunder de taler om seksuelle relationer til mindreårige. Samtalerne er afspillet under hoved- forhandlingen. Den 29. maj 2017 blev der foretaget ransagning af tiltaltes campingvogn; som stod på <anonym>Campingpladsen</anonym> 0g der blev bl.a. fundet en computer og 2 mobiltelefoner. Samme dag blev <anonym>Tiltalte</anonym> anholdt. Han har siden været varetægtsfængslet. Det er oplyst; at <anonym>Tiltalte</anonym> har indledt kontakt med de under for- hold 1-3 nævnte drenge via <anonym>Websted 1</anonym> som er et gratis kamera-chat websted. giver brugerne mulighed for at kommunikere med frem - mede uden at opgive informationer om sig selv. Vedrørende forhold 2 er der fremlagt en sms korrespondance mellem tiltalte 0g <anonym>F2</anonym> 1 perioden 26. maj 2017 til den 28.maj 2017. Vedrørende forhold 3 er der fremlagt sms korrespondance mellem tiltalte og <anonym>F3</anonym> 1 perioden 6. februar 2017 til 29. april 2017, en sms korrespondance mellem tiltalte 0g <anonym>F3's</anonym> mor 1 perioden 11. februar 2017 til den 26. februar 2017, 0g korrespondance på Messenger mel- lem tiltalte og <anonym>F3</anonym> 1 perioden 27.januar 2017 til den 3. april 2017. Vedrørende forhold 4 er der fremlagt IT teknisk erklæring af 6.juli 2017 om undersøgelse af tiltaltes computer. Ved undersøgelsen blev der fundet 24 billeder og 80 filmsekvenser omfattet af straffelovens $ 235. De fordelte sig på følgende måde: I kategori 1 blev der fundet 11 billeder og 34 filmsekvenser. I kategori 2 blev der fundet 12 billeder og 39 filmsekvenser. I kategori 3 blev der fundet 1 billed og 7 filmsekvenser. Vedrørende forhold 6 er der fremlagt mail med screenshots af Messenger samtale mellem tiltalte og <anonym>F5</anonym> Der har været afspillet videooptagelser af vidneafhøringer af <anonym>F2</anonym> (forhold 2) og <anonym>F3</anonym> (forhold 3). Forklaringer Der er afgivet forklaringer af <anonym>Tiltalte</anonym> og vidnerne <anonym>Fl</anonym> <anonym>Vidne</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> Tiltalte har om forhold 1 forklaret, at han fik kontakt med <anonym>F1</anonym> over <anonym>Websted 1</anonym> Det er en chatside, hvor man kan komme 1 kontakt med tilfældige mennesker. Den første kontakt var 1 oktoberl november 2016. De begyndte også at skrive sammen på Facebook. <anonym>Fl</anonym> skrev, at han var 14 år. Han skrev også selv, hvor gammel han var. Det udviklede sig til, at de skrev om noget seksuelt. Det seksuelle kunne handle om blowjob. Det var fra begge sider, at der var en seksuel tone. De aftalte at mødes. De har mødtes to gange. <anonym>Fl</anonym> boede 1 Fredericia, og tiltalte boede i <anonym>By 1</anonym> ved Randers. Det var dem begge, der gerne ville mødes. De havde skrevet sammen om, at der skulle ske noget seksuelt imellem dem; men det var på sigt. Den første gang, han 0g <anonym>F1</anonym> mødtes, må have været omkring den 10. november. Det fremgår af chatten (ekstraktens side 132), at de skulle mødes dagen efter den 9. november, og han kan godt huske, at <anonym>Fl</anonym> den 10. november 2016 skrev, at han ikke ville mødes alligevel, fordi han ikke havde det godt med det og var bange for at blive kidnappet (ekstraktens side 135). Det endte alligevel med, at de mødtes . Det første møde var i Fredericia. Han kom enten fra Randers eller fra sin arbejdsplads i <anonym>By 3</anonym> <anonym>Fl</anonym> var ikke alene, men havde en ven med. Det var en ven, som også havde været sammen med <anonym>F1</anonym> nogle af de gange, hvor tiltalte 0g <anonym>F1</anonym> havde chattet sammen. De mødtes udendørs . Han kan ikke huske, hvad de snakkede om Stemningen var fin. Han kan ikke huske, om de aftalte at mødes igen, men de fortsatte med at skrive sammen på Facebook: Han ved ikke, hvor længe der gik mellem det første 0g det andet møde. Der gik måske en måned. Det andet møde drejede sig om en scooter, som han havde lovet <anonym>Fl</anonym> Det var egentlig fordi, han havde lovet <anonym>F1</anonym> betaling for, at de skulle være sammen seksuelt. Det ville tiltalte dog ikke alligevel. Han husker ikke, hvornår han nåede frem til det. Han skrev til <anonym>F1</anonym> at han godt måtte få scooteren alligevel. Det var som et plaster på såret. Han ville således give <anonym>Fl</anonym> scooteren uden at få noget til gengæld. Han havde scooteren hjemme og tog den med til Fredericia. De mødtes om eftermiddagen. De havde skrevet sammen og aftalt det. Gjort bekendt med, at <anonym>F1</anonym> den 10. november 2016 skrev følgende til tiltalte på en Skype-chat (ekstraktens side 121 i nederst): <anonym>F1</anonym> "Så kan vi kneppe først 0g så hente scooteren <anonym>Tiltalte</anonym> Det kan vi godt søde" <anonym>F1</anonym> vi køre ud i en skov og knepper Tiltalte "nice søde eller kan det være at vi kan det i min lastbil men det er kun måske <anonym>Fl</anonym> "ville heller i en skov har tiltalte forklaret, at han og <anonym>F1</anonym> aldrig har været seksuelt sammen. Det var tiltaltes tanke med at have kontakten med <anonym>Fl</anonym> at de skulle have sex. Han vidste godt, at <anonym>F1</anonym> var 14 år gammel. Der var noget i ham, der sagde ham, at det ikke var så heldigt. Det var derfor, han skrev til <anonym>Fl</anonym> at de ikke skulle mødes alligevel. Han husker ikke, hvornår han skrev dette. De har udvekslet telefonnumre og skrevet sms'er til hinanden. Det kan være på en sms, han skrev, at han ikke ville alligevel. Mødet, hvor han afleverede scooteren, foregik ikke den 10. november, som de ellers havde aftalt i chatten (ekstraktens side 138). Tiltalte mødte ikke op Det var på den måde, han meldte fra. Han gav alligevel <anonym>F1</anonym> scooteren, da de mødtes den 15. november 2016. Som det fremgår af ekstrakten på side 164, skrev han den 15. november 2016 til <anonym>Fl</anonym> at <anonym>Fl</anonym> godt måtte få scooteren, uden at de havde sex. Scooteren havde ikke kostet tiltalte noget. <anonym>Fl</anonym> havde en ven med, da de mødtes. Det var ikke den samme, som første gang de mødtes . Det var også den 15. november, at han 0g <anonym>Fl</anonym> var i thansen. <anonym>Fl</anonym> fik nøglen til den kædelås, de købte i thansen, 0g på den måde overdrog han scooteren til <anonym>Fl</anonym> <anonym>F1</anonym> ville have scooteren stående ude i en skov. Tiltalte vidste godt, at <anonym>Fl</anonym> ikke ville have den hjemme. Det havde de snakket om, men han husker ikke forklaringen på det. Efter, at de havde stillet scooteren i en skov, kørte han <anonym>F1</anonym> hjem og satte ham af i nærheden af bopælen. Han kan ikke huske, om han derefter har haft kontakt med <anonym>Fl</anonym> men det må han have haft, for han husker; at <anonym>Fl</anonym> fortalte ham; at hans mor havde anmeldt ham til politiet. Grunden til, at han fortrød og alligevel ikke ville have sex med <anonym>Fl</anonym> var <anonym>Fl's</anonym> alder. Han og <anonym>Fl</anonym> talte i telefon den 18. oktober 2016, som det fremgår af den afspillede optagelse af samtalen: Han kan ikke rigtig huske samtalen, hvor <anonym>Fl</anonym> siger, at han vil melde tiltalte til politiet. Han kan ikke huske, om de talte om den samtale senere. Han blev bange for, at <anonym>Fl</anonym> ville melde ham. Det var medvirkende til, at tiltalte meldte fra over for <anonym>Fl</anonym> og ikke ville fortsætte med det seksuelle. Det er også derfor, han den 9. november 2016 i en chat skrev: "Må indrømme, at jeg er en del nervøs (ekstraktens side 132). Han kan ikke forklare, hvorfor han fortsatte med at skrive med <anonym>F1</anonym> på trods af, at <anonym>F1</anonym> telefonsamtalen, havde sagt, at han ville melde ham. Også efter telefonsamtalen chattede de om, at de skulle have sex, men på et tidspunkt meldte tiltalte fra. Han husker ikke hvornår. Han fortsatte ikke kontakten med <anonym>Fl</anonym> 1 tiden efter; at han blev bekendt med <anonym>Fl's</anonym> mors politianmeldelse. I foråret 2017 fik han igen kontakt med <anonym>Fl</anonym> Tiltalte skrev med en person på en homoside på internettet og fandt ud af, at det var <anonym>Fl</anonym> <anonym>Fl</anonym> boede da på et opholdssted. Han ville gerne have; at tiltalte hentede ham. Det var det, deres snak handlede om. Han mødtes ikke med <anonym>Fl</anonym> i den forbindelse. Han har snakket med <anonym>Fl</anonym> om, at <anonym>Fl</anonym> skulle agere hans søn, Person hvis det blev nødvendigt i relation til forhold 3. Denne snak er foregået enten på Messenger eller i telefonen. Det er korrekt; at han har set <anonym>F1</anonym> uden tøj på webcam. Han har også set <anonym>F1</anonym> berøre sig selv. Det har nok været tiltaltes idé. Han har ikke selv vist sig på webcam uden tøj på. <anonym>F1</anonym> har aldrig set ham nøgen. Han har ikke betalt <anonym>F1</anonym> 2.500 kr. for at optræde på webcam. Han husker ikke, om der har været snak om, at <anonym>Fl</anonym> skulle have penge for det. Hans bemærkning i sms beskeden til <anonym>F1</anonym> jf. ekstrakten på side 164 om, at han ikke havde råd, når <anonym>Fl</anonym> bad om mere og mere; handlede om, at <anonym>F1</anonym> havde det med at bede om flere og flere penge. Han har dog aldrig givet <anonym>F1</anonym> penge. De har talt om det, 0g tiltalte har afvist det. Om forhold 2 har tiltalte forklaret, at han fik kontakt med <anonym>F2</anonym> på LALal <anonym>F2</anonym> oplyste vist nok til at starte med, at han var 13 år men sagde senere, at han var 11 år gammel. Tiltalte skrev ikke, hvem han var; men udgav sig for at være en pige på 12 år. Det var en almindelig chat til at starte med. På et tidspunkt spurgte han <anonym>F2</anonym> om han ville tjene nogle penge. Han tilbød ham vist nok 2.000 kr. Han skulle give <anonym>F2</anonym> et blowjob Det sagde <anonym>F2</anonym> ja til. <anonym>F2</anonym> kendte et sted ved et idrætscenter, hvor de kunne mødes. <anonym>F2</anonym> bad om tiltaltes telefonnummer . Derefter skrev <anonym>F2</anonym> en sms til ham, hvor han blot skrev "Hej Som det fremgår i ekstrakten på side 174, skrev <anonym>F2</anonym> til ham: "Må jeg måske også kneppe dig søde' Tiltalte svarede, at det måtte han gerne. Tiltalte tog ikke hen til det aftalte mødested. Chatten med <anonym>F2</anonym> var bare tidsfordriv 0g pjat. På webcam så han kortvarigt <anonym>F2</anonym> uden tøj på. Det har nok været tiltalte, der spurgte; om han måtte se <anonym>F2</anonym> uden tøj på. <anonym>F2</anonym> viste sin tissemand. Han arbejder 15-18 timer i døgnet og bruger ikke ret meget tid på at søge på LAale4 Gjort bekendt med, at han under en telefonaflytning den 28. maj 2017 talte med en anden mand om, hvorvidt der var et godt sted i Varde at mødes med en dreng har han forklaret, at det bare var snak. Han ville egentlig ikke mødes med <anonym>F2</anonym> selvom han i telefonsamtalen den 28. maj sagde, at han godt kunne tænke sig det. Det var en person ved navn Person? han talte i telefon med den 28. maj Han er oprindeligt kommet i kontakt med PPrsona over nettet. Han har ikke mødt Person ? De har kendt hinanden i 2-3 år og taler i telefon sammen en gang hvert halve år. Samtalerne handler om sex. Person? onanerede under den aflyttede samtale. Det var den form for samtaler, de havde med hinanden. Det er bare snak for at skabe en ophidsende stemning. Om forhold 3 har tiltalte forklaret, at han mødte <anonym>F3</anonym> på Derefter etablerede de kontakt på Facebook og pr. telefon. Han tror, de kom i kontakt med hinanden den 27. eller 28. januar 2017. Det var almindelig chat til at starte med, men på et tidspunkt handlede det om noget seksuelt. <anonym>F3</anonym> fortalte; at han var 14 år. Han oplyste selv, at han var 44 år eller 45 år, og at han var en mand. De aftalte at mødes. Han tilbød <anonym>F3</anonym> penge for at mødes med ham. Første møde kom tiltalte dog ikke til. Han turde ikke rigtig på grund af <anonym>F3's</anonym> alder. De aftalte alligevel et nyt møde. Det foregik i Randers, hvor <anonym>F3</anonym> boede. Han husker ikke, hvor de mødtes. Han mener ikke, at det var Gudenåcenteret, som <anonym>F3</anonym> har forklaret under videoafhøringen. De mødtes om dagen: Der var en god stemning. Mødet varede 1 2-3 timer, hvor de snakkede bl.a. om biler, lastbiler og alt muligt. Han kan ikke huske; hvor længe der gik, før de så hinanden igen. Det var på <anonym>Motellet</anonym> <anonym>Område 1</anonym> Han hentede <anonym>F3</anonym> hos en af <anonym>F3's</anonym> bedsteforældre. På motellet gav han <anonym>F3</anonym> et blowjob; 0g <anonym>F3</anonym> fik 1.500 kr. Tiltalte skulle også købe en styrthjelm til ham. Den købte han dagen efter eller et par dage efter. De havde på forhånd aftalt, at de skulle på motel og have sex i form af blowjob og analt samleje. Det blev ikke til analt samleje, fordi tiltalte ikke kunne få rejsning. Et par dage efter mødtes de i Randers. Stemningen var god imellem dem. <anonym>F3</anonym> fik sin styrthjelm. Der foregik ikke noget seksuelt ved den lejlighed. De mødtes mange gange; som det også fremgår af chatbeskederne imellem dem. De havde et kærestelignende forhold. Han tænkte på <anonym>F3</anonym> som en kæreste, 0g han er også sikker på, at <anonym>F3</anonym> tænkte sådan om ham. Han var forelsket i <anonym>F3</anonym> Det er hans opfattelse, at <anonym>F3</anonym> også var forelsket i ham Det var et gensidigt forhold imellem dem. Han ved godt, at det på en måde var et overgreb på <anonym>F3</anonym> Han prøvede flere gange at stoppe forholdet, men <anonym>F3</anonym> blev ved med at ville mødes med ham og fik ham overtalt. Det er tiltalte, der burde have stoppet forholdet. Han blev skuffet, gal 0g ked af det, da han hørte <anonym>F3</anonym> under den første videoafhøring forklare, at han havde voldtaget ham Han gav <anonym>F3</anonym> en scooter 1 konfirmationsgave. <anonym>F3</anonym> blev konfirmeret i foråret 2017. Han mener, scooteren kostede 3.000 kr. Han betalte kun <anonym>F3</anonym> direkte for sex den ene gang. Han har også givet <anonym>F3</anonym> smøger. Deres forhold varede fra midt i februar til midt i maj 2017. De mødtes 40-50 gange i den periode. Tiltalte boede i en campingvogn i <anonym>By 1</anonym> ved <anonym>Anonymiseret</anonym> Det var der, de mødtes, når de sov sammen. Når de mødtes uden at have sex, snakkede de bare. Han tror, de har haft sex sammen tre gange. Første gang var på motellet. De har haft analt samleje; hvor han var den aktive én gang og hvor <anonym>F3</anonym> var den aktive to gange. At være aktiv vil sige; at det var <anonym>F3</anonym> der havde analsex med tiltalte. <anonym>F3</anonym> har ikke givet ham et blowjob. Det ville <anonym>F3</anonym> ikke. <anonym>F3</anonym> sagde, at tiltalte ikke var den første mand, han havde været sammen med. Han sagde, at han havde været sammen med en på omkring 25 år og en på omkring 40 år. Det var 1 begyndelsen af deres forhold, at <anonym>F3</anonym> oplyste dette. <anonym>F3</anonym> havde fortalt ham; at han kun havde været passiv. Det var sammen med tiltalte, at <anonym>F3</anonym> første gang var aktiv. Det var <anonym>F3's</anonym> idé at sige til sin mor, at tiltalte havde en søn, som hed Person som <anonym>F3</anonym> skulle mødes med. Tiltalte gik med på ideen om Person <anonym>F3's</anonym> mor skrev nogle gange til tiltalte og spurgte, om det var i orden, at <anonym>F3</anonym> sov hos Person <anonym>F3</anonym> har været med ude at køre i tiltaltes lastbil flere gange. <anonym>F3</anonym> har overnattet i lastbilen. <anonym>F3's</anonym> mor opdagede, at de havde skrevet sammen. Han fortsatte alligevel med at se <anonym>F3</anonym> Han tænkte mange gange, at det var forkert at gøre det, men han sluttede det ikke af. De skrev ofte om sex for at køre stemningen op. Gjort bekendt med, at det af chatten fremgår; at han på et tidspunkt skrev til <anonym>F3</anonym> og spurgte, om det var kedeligt;, at han suttede ham; har tiltalte forklaret, at han også ved den lejlighed havde givet <anonym>F3</anonym> et blowjob. Det er ikke foregået ofte. De har kun haft sex de nævnte gange. De har været to gange på hotel, men anden gang var de ikke seksuelt sammen. Deres forhold var hemmeligt. Han har ikke fortalt andre, at han havde <anonym>F3</anonym> som kæreste. Han har dog fortalt det til den mand, som han talte i telefon med under den aflyttede telefonsamtale. Han har ikke forsøgt at finde gavmilde venner til <anonym>F3</anonym> Forholdet sluttede, da tiltalte blev anholdt. De har ikke været i kontakt siden. Han kan godt huske, de chattede om at bruge kondom. De brugte ikke kondom; når de var sammen. Han var ikke sammen med andre end <anonym>F3</anonym> i den periode, hvor de havde et forhold. Han skrev lidt med <anonym>Fl</anonym> men de mødtes ikke. Han brugte ikke eller andre homosider ret meget i den periode. <anonym>Websted 2</anonym> er en datingside for homoseksuelle. Det handler både om venskaber, sex 0g seriøse forhold. Tiltalte har haft en profil der samtidig med, at han var sammen med <anonym>F3</anonym> Han har fortalt <anonym>F3</anonym> om det, og <anonym>F3</anonym> ville også lave en profil der. Han blev sur på <anonym>F3</anonym> over det. Han har skrevet til <anonym>F3</anonym> om han måtte søge efter en, der ville sutte ham. Det skyldtes, at <anonym>F3</anonym> ikke ville. Han har dog ikke været inde at søge efter nogen andre. Han har ikke tvunget <anonym>F3</anonym> til sex på noget tidspunkt 0g har aldrig holdt ham fast. Han brugte Viagra, fordi han ikke kunne få rejsning. Han havde brugt Viagra den ene gang hvor han havde analt samleje med <anonym>F3</anonym> Om forbold 4 har tiltalte forklaret, at han blev anholdt den 29. maj 2017 i sin campingvogn, som stod ved <anonym>Område 2</anonym> Hans computer blev beslaglagt. <anonym>F4</anonym> skrev meget <anonym>gav ham et blowjob. Han husker ikke, om han</anonym> <anonym>F4</anonym> <anonym>F4</anonym> <anonym>F5</anonym> <anonym>F3</anonym> <anonym>Fl</anonym> har om forhold 1 forklaret, Dorluukning <anonym>Vidnet</anonym> har om forhold 1 forklaret, at hun er mor til <anonym>Fl</anonym> Imidten af 2016 boede <anonym>F1</anonym> hjemme. Han sad meget på sit værelse sammen med kammerater og var bl.a. på Skype. Hun holdt lidt øje med, hvad han lavede, og hun havde koden til hans computer. Hun konstaterede, at han førte nogle samtaler på Skype, som hun bestemt ikke brød sig om. De handlede om, at han ville dyrke sex med en mand. Der var en videosamtale, som <anonym>F1</anonym> havde optaget på computeren; hvor manden sagde; at han gerne ville mødes. Der var et billede af manden i videosamtalen; og han var i hvert fald over 40 år. Hun talte med <anonym>Fl</anonym> om, at han ikke skulle have samtaler med den mand. Hun prøvede at blokere manden på computeren; men da var det for sent, for <anonym>Fl</anonym> og manden havde udvekslet telefonnumre. At <anonym>F1</anonym> og manden mødtes, blev hun bekendt med en dag; hvor hun kom hjem fra arbejde og fandt ud af, at <anonym>F1</anonym> var blevet hentet. Det var hendes svigermor, som fortalte, at en mand ved navn <anonym>Tiltalte</anonym> havde hentet <anonym>Fl</anonym> Hun ringede til politiet den 15. november 2016, som det fremgår af anmeldelsesrapporten 1 ekstrakten på side 78. Hun sagde til politiet, at <anonym>Fl</anonym> var væk. På det tidspunkt havde <anonym>Fl</anonym> været i kontakt med manden i et par måneder. Hun talte i telefon med politiet den 15. november 2016. Gjort bekendt med; at det fremgår af afhøringsrapport i ekstrakten på side 1162, at politiet var på bopælen; har hun forklaret; at det kan godt være. Foreholdt, at hun ifølge sin forklaring som gengivet 1 afhøringsrapporten forklarede; at hun få dage forinden havde fundet ud af, at <anonym>F1</anonym> havde haft kontakt med en voksen mand, har hun forklaret, at hun ikke husker, at det var få dage forinden. Hun kan godt huske, at hun forklarede politiet om scooteren; som <anonym>F1</anonym> skulle have til gengæld for sex. Det havde hun været inde at læse på <anonym>Fl's</anonym> computer: <anonym>Fl</anonym> var meget ødelagt på det tidspunkt; fordi han få måneder tidligere havde været udsat for et overgreb, hvor han blev voldtaget af en mand. <anonym>Fl</anonym> var meget åben, meget sårbar og nem at påvirke. Han er lidt bagefter i sin udvikling. <anonym>F1</anonym> har fortalt hende, at han var blevet lovet en knallert af manden mod at gøre nogle ting med ham. <anonym>Fl</anonym> sagde ikke specifikt; hvad han skulle gøre. <anonym>F1</anonym> var meget hårdt ramt af det og havde det derfor svært. Derfor var det svært for hende at spørge ind til, om der var sket noget, da <anonym>Fl</anonym> kom hjem efter at have mødtes med tiltalte. <anonym>F1</anonym> så det bedste i folk. Hvis han blev lovet noget, troede han på det. <anonym>F4</anonym> har om forhold 5 forklaret, at han fik kontakt med tiltalte på Mebsted?l Vidnet havde oprettet en se, hvor gammel han var. I juni 2016 var han 17 år. Han og tiltalte aftalte at mødes og udveksle seksuelle ydelser mod tiltaltes betaling, hvilket fandt sted. De mødtes kun én gang. De havde ikke kun kontakt på internettet; men også på SMS. Han husker ikke, om de talte om hans alder; da de mødtes . De kendte ikke hinanden forud for aftalen. Tiltalte var venlig over for ham, da de mødtes . Personlige forhold Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 19. juli 2017, udarbejdet af overlæge <anonym>Person 4</anonym> Observanden er opvokset hos gifte forældre, moderen havde i mange år helbredsproblemer med leddegigt og fik førtidspension. Hun døde i 2012 efter hun havde haft flere hjerneblødninger. Hans far var tidlige - re murerarbejdsmand, og husbondafløser; og havde i flere år haft hjer- teproblemer; 0g blev til sidst opereret i hjertet; fik som 55-årig tilkendt førtidspension Observanden er nr. 2 af 3 søskende. Observanden har ikke haft kontakt til sin far eller søskende gennem mange år. Obser- vandens skolegang var præget af flere skoleforløb som bestod af speci- alklasser, og han har ikke eksamen fra folkeskolen. Efter endt skole- gang havde han forskellige beskæftigelser; og har gennem årene det meste af tiden været beskæftiget og det seneste år som lastbilchauffør. Indimellem arbejdsforholdene, har han afsonet domme. Op til aktuelle fængsling kørte observanden lastbil. Han har gennem årene boet forskellige steder og opholdt sig også 1 campingvogne rundt omkring. Observanden har aldrig været gift 0g han har ingen børn. Han angiver; at han har levet i et forhold med en mand gennem et par år fra 2007, men de boede ikke sammen. Obser - vanden er tidligere straffet for seksuel omgang med børn under 15 år samt berigelseskriminalitet. Han er aktuelt sigtet for seksuel omgang, forsøg derpå med drenge under 15 år. Observanden har aldrig haft et misbrug, hverken af alkohol eller eufo- riserende stoffer; 0g således ikke været i en patologisk rustilstand på gemningstidspunktet. Observanden har aldrig været indlagt på psykiatrisk afdeling, han har i forbindelse med tidligere domme haft 2 samtaleforløb i retspsykiatrien omkring seksuel behandling for sædelighedskriminelle. Han kom til samtale i 2 år i Århus i årene først i OOerne; og i Retspsykiatrisk Afde- ling i Middelfart i perioden 30.11.2006 til den 23.03.2007. Han fik få måneder senere en sigtelse for blufærdighedskrænkelse og blev gen- henvist; men man fandt ham ikke egnet til terapi. Observanden er ikke ved denne undersøgelse fundet sindssyg 0g var ikke sindssyg på gerningstidspunktet og findes ikke omfattet af 8 16, stk. 1 i straffeloven. Han er begavelsesmæssigt placeret indenfor normalområdet. Han er ikke dement. Observanden er personlighedsmæssigt præget af umo- denhed og manglende evne til refleksion og empatisk forståelse, og findes omfattet af 8 69 1 straffeloven. Såfremt observanden findes skyldig i det påsigtede, kan man ikke efter samme lovs 8 68, stk. 2 pe - ge på foranstaltninger mere formålstjenlige til imødegåelse af krimin - alitet ligeartet med nu påsigtede end straf indenfor det almindelige straffesystem: Psykiatrien 1 Region Syddanmark, Psykiatrisk afdeling i Middelfart, ved overlæge <anonym>Person 4</anonym> har den 24. oktober 2017 om tiltalte udtalt: Observanden er aktuelt sigtet for 3 tilfælde af at have forsøgt at gen- nemføre seksuelt forhold til 3 forskellige drenge under 15 år. Han har haft 2 samtaleforløb i retspsykiatrien omkring seksuel behandling af sædelighedskriminelle. Han kom først 1 OO'erne til samtale 1 2 år (Risskov) og fra november 2006- marts 2007 (Middelfart). Man fandt ham derefter ikke egnet til terapi. Samlet Observanden har således flere tidligere domme for sædelighedskrimi - nalitet og nu igen sigtet for samme kriminalitet. Han har haft 2 samta - leforløb om seksuel behandling af sædelighedskriminelle; men det må konkluderes at samtaleforløbene ikke har modvirket risikoen for reci - div. Han er fundet uegnet til en sådan behandling. På grundlag af oplysninger om aktuelt påsigtede kriminalitet og tidli- gere pådømte sædelighedskriminalitet samt hans umodenhed, mang- lende evne til refleksion og empatisk forståelse vurderes at observan- den frembyder en væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred og fri- hed, 0g at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel er påkrævet for at forebygge denne fare. Sagen har været forelagt Retslægerådet; der i en erklæring af 13. december 2017 har afgivet følgende udtalelse: Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på grundlag af forelig - gende akter, med retspsykiatrisk erklæring af 19.07.17 fra overlæge <anonym>Person 4</anonym> Psykiatrien 1 Region Syddanmark, Retspsykiatrisk Sekretariat, udtale, at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke er sindssyg 0g ej heller var sindssyg ved tiden for det påsigtede. Han er normalt begavet. <anonym>Tiltalte</anonym> modtog specialundervisning i skolen. Han har si- den 16 års alderen arbejdet, afbrudt af ledighedsperioder. I 2002 er- hvervede han stort kørekort og har siden arbejdet som chauffør. Han har ikke stiftet familie og har ingen børn. Han har tidligere været straffet, herunder i 1996, 1999,2006, 2010 0g 2011 for sexkriminalitet med mindreårige drenge som ofre. Ved mentalundersøgelse i 1999 fandtes <anonym>Tiltalte</anonym> blandt andet umoden og impulsiv, men uden tegn på alvorlig psykisk syg- dom. Han har aldrig været i kontakt med psykiatrien; udover at han som led i sanktioner efter den tidligere kriminalitet har været i samta- lebehandling, dels et par år i starten af OO'erne, dels nogle måneder i 2006-2007. Herefter er han vurderet uegnet til terapi. Ved den aktuelle mentalundersøgelse er <anonym>Tiltalte</anonym> som tidligere, fundet u- moden og dertil ansvarsfralæggende, uden tegn på depression eller psykose. Retslægerådet vurderer, at <anonym>Tiltalte</anonym> er omfattet af straffe - lovens 8 69. Såfremt han findes skyldig 1 det påsigtede; kan Retslægerådet imidlertid ikke pege på foranstaltninger, jf. samme lovs 8 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige til imødegåelse af risikoen for ny kriminalitet end eventuelt forskyldt straf. På grundlag af oplysnin - gerne om den aktuelt påsigtede 0g tidligere pådømte kriminalitet samt det om hans person oplyste, finder Retslægerådet det nærliggende at antage, at <anonym>Tiltalte</anonym> frembyder en sådan væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred og frihed, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel er påkrævet for at forebygge denne fare. Retslægerådet er blevet forelagt nye oplysninger i sagen om, at en sigtelse for voldtægt begået overfor den 14-årige <anonym>F3</anonym> (forurettede i forhold 3 ) var frafaldet; og har i en udtalelse af 5. marts 2018 bemærket; at de nye oplysninger ikke gav anledning til ændring af rådets ud- talelse af 13. december 2017. <anonym>Tiltalte</anonym> er 'tidligere straffet blandt andet ved: Dom af 29.juni 2006 med fængsel i 2 år for overtrædelse af straffelovens $ 225, jf. $ 222, stk. 2 Han blev prøvesløsladt den 1. februar 2008 med en prøvetid på 2 år, heraf 12 måneder under tilsyn af Kriminalforsorgen og med vilkår om ikke at opholde sig hos personer, hvor der var børn under 18 år med mindre andre voksne var til stede. Reststraf på 155 dage. Dom af 12 november 2010 med fængsel i 9 måneder for overtrædelse af straffelovens $ 222, stk. 1,jf. $ 225,jf. $ 21 0g $ 285, jf. $ 276. Fællesstraf med hensyn til ovennævnte reststraf på 155 dage. Dom af 30. juni 2011 med fængsel i 2 år 0g 6 måneder for overtrædelse af straffelovens $ 285, stk. 1,jf. $ 276, $ 293a, 8 216, stk. 1, 8 222, stk. 1,jf. 8 225, $ 123, 8 181, stk. 1, 0g $ 293, stk. 1, jf. til dels $ 21, 8 23 og $ 89. I medfør af straffelovens $ 236, stk. 2, blev tiltalte pålagt ikke at lade børn 0g unge under 18 år tage ophold i sin bolig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under den nævnte alder. Løsladt den 25. august 2013. <anonym>Tiltalte</anonym> har været frihedsberøvet fra den 29. maj 2017. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 Alle nævninger og dommere udtaler: Tiltalte har erkendt, at han med den 14-årige <anonym>Fl</anonym> af- talte, at de skulle mødes i Fredericia for at have samleje og oralsex under løfte om bl. a. en scooter som modydelse. Efter tiltaltes 0g <anonym>Fl's</anonym> sam- stemmende forklaringer kan det lægges til grund, at de mødtes i Fredericia den 15. november 2016, hvor tiltalte udleverede bl.a. en scooter til <anonym>Fl</anonym> som var i selskab med en kammerat. Tiltalte havde forinden sendt en sms besked til <anonym>F1</anonym> om, at han kunne få scooteren, uden at de havde sex. Efter <anonym>Fl's</anonym> forklaring kan det lægges det til grund, at tiltalte under mødet berørte hans lår. <anonym>F1</anonym> har i retten vedstået den forklaring han afgav til politiet senere samme dag, om, at han o0g tiltalte havde aftalt, at de skulle mødes igen dagen efter for at have sex. Der er herefter ikke tale om tilbagetræden fra forsøg. Efter tiltaltes erkendelse; som støttes af oplysningerne om indholdet af Sky- pe-chatten mellem ham og <anonym>F1</anonym> 1 perioden 15. oktober til 11. novem- ber 2016 0g <anonym>Fl's</anonym> forklaring, er det bevist; at tiltalte under løfte om betaling af 2.500 kr. ved flere lejligheder formåede <anonym>F1</anonym> til, under chat og via webcam; at afklæde sig og berøre sig selv i skrid- tet. Der er ikke oplysninger om, at tiltalte selv ved disse lejligheder var nø- gen, hvilket derfor ikke er bevist. Tiltalte findes herefter under de anførte omstændigheder skyldig: Forhod2 2 nævninger 0g alle dommere udtaler Tiltalte har erkendt, at han har kommunikeret på <anonym>Websted 1</anonym> og sms med den 11-årige <anonym>F2</anonym> om seksuelle emner, 0g <anonym>F2</anonym> har under videoafhøringen forklaret, at han blev tilbudt 2.000 kr. som betaling for oralsex, hvilket tiltalte har bekræftet. Tiltalte 0g <anonym>F2</anonym> har samstemmende forklaret, at de aftalte at mødes ved et idrætscenter i Varde. De aftalte ikke noget nærmere tidspunkt; og de mødtes ikke. På den baggrund kan det ikke lægges til grund, at tiltalte, alene ved at kommunikere med <anonym>F2</anonym> som sket, har foretaget handlinger; som direkte sigtede på at gennemføre samleje og andet seksuelt forhold end samleje med <anonym>F2</anonym> Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for denne del af tiltalen. 4 nævninger udtaler Tiltalte har tilbudt <anonym>F2</anonym> 2.000 kr. som betaling for en seksuel modydelse og har aftalt med <anonym>F2</anonym> at de skulle mødes en bestemt dag og have sex. Tiltalte har under en aflyttet telefonsamtale med en ukendt mand fortalt, at han havde aftalt at mødes med en 11-årig dreng, som tiltalte ønskede at have et seksuelt forhold til. Vi finder derfor; at tiltalte har foretaget handlinger, som sigtede på at gennemføre i hvert fald andet seksuelt forhold end samleje med <anonym>F2</anonym> <anonym>F2</anonym> afviste i en sms at have samleje med tiltalte, hvorfor tiltalte herefter ikke kan antages at have haft forsæt til at forsøge at gennemføre samleje. Det beroede ikke på tiltaltes forhold, at handlingerne ikke blev gennemført. Vi har herved lagt vægt på, at <anonym>F2</anonym> 1 en sms besked til tiltalte den 28. maj 2017 svarede nej til at mødes med tiltalte. Der er således ikke tale om tilbagetræden fra forsøg. Med den nævnte begrænsning stemmer vi for at finde tiltalte skyldig i denne del af tiltalen. Alle nævninger og dommere udtaler Efter tiltaltes erkendelse; som Støttes af <anonym>F2's</anonym> forklaring under videoafhøringen; er det bevist; at tiltalte formåede <anonym>F2</anonym> til, under en chat 0g via webcam; at afklæde sig og vise sin penis. Tiltalte findes derfor skyldig i denne del af tiltalen. Efter udfaldet af stemmeafgivningen; jf. retsplejelovens 8 891, stk. 4, frifindes tiltalte for overtrædelse af straffelovens 216, stk. 2, og $ 224, stk. 2, til dels jf. 8 225,jf. $ 21. Han findes skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 232, 2. led. Eorhold 3 Alle nævninger og dommere udtaler Efter tiltaltes forklaring som til dels støttes af <anonym>F3's</anonym> forklaring er det bevist, at tiltalte 0g <anonym>F3</anonym> som på daværende tidspunkt var 14 år, havde samleje 3 gange, 0g at tiltalte 2 gange udførte oralsex på <anonym>F3</anonym> Der er ikke oplysninger om, at tiltalte formåede <anonym>F3</anonym> til at udføre oralsex på sig, hvilket derfor ikke er bevist. Tiltalte findes under de anførte omstændigheder skyldig. Forhold 5 Tiltalte 0g <anonym>F4</anonym> har samstemmende forklaret, at de kom 1 kontakt med hinanden via hjemmesiden hvorefter de mødtes 0g havde oralsex mod tiltaltes betaling. Det kan efter <anonym>F4's</anonym> forklaring lægges til grund, at det af hans profil på den nævnte hjemmeside fremgik, hvor gammel han var. Det lægges derfor til grund, at tiltalte var klar over; at <anonym>F4</anonym> var 17 år. side 19 Tiltalte findes herefter skyldig. Forhold 4 og forhold 6 Efter tiltaltes erkendelse, der bestyrkes af de øvr ige oplysninger, er det bevist, at tiltalte er skyldig. Sanktionsspørgsmålet: Straffen fastsættes efter straffelovens § 222, stk. 1, § 224, stk. 2, jf. til dels § 225, jf. til dels § 21, § 232, 2. led, og § 235, st k. 2. Der er afgivet 11 stemmer for at idømme tiltalte fo rvaring i medfør af straf- felovens § 70, stk. 2, og 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år. Flertallet har lagt vægt på, at tiltalte ved domfæl delsen i forhold 1 og 3, hen- set til karakteren af forholdene, er fundet skyldig i anden alvorlig seksualfor- brydelse end voldtægt, jf. straffelovens § 70, stk. 2, nr. 1. Herved bemærkes, at tiltalte i begge disse forhold har formået at op bygge en fortrolig og tillids- fuld relation til de 14-årige drenge gennem en læng erevarende kontakt på nettet og telefonen, hvorved han har formået dem ti l at indvillige i at mødes med ham med henblik på udveksling af seksuelle ydel ser mod betaling. For så vidt angår forurettede i forhold 3 har han endvi dere formået at fastholde en relation, som han selv betegner som kæresteligne nde, og som først ophør- te, da tiltalte blev anholdt. Tiltalte er gennem en periode på mere end 20 år gentagne gange straffet for seksualforbrydelser ret tet mod børn under 15 år. Ifølge mentalerklæringen og den supplerende udtalel se fra overlægen er der høj risiko for tilbagefald til ligeartet kriminalit et, og tiltalte er fundet uegnet til behandling. Retslægerådet har herefter fundet d et nærliggende at antage, at tiltalte frembyder en sådan væsentlig fare for a ndres liv, legeme, helbred og frihed, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel er påkrævet for at forebygge denne fare. På denne baggrund og efter ka rakteren af forhold 1 og 3, er betingelserne i straffelovens § 70, stk. 2, n r. 2 og 3, tillige opfyldt. Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt p å, at forvaring vil være u- proportional i forhold til risikoen for ny ligearte t kriminalitet. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Retten følger påstanden om konfiskation, jf. straff elovens § 75, stk. 2, nr. 1. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet f ra den 29. maj 2017. Erstatning Dommerne tager påstandene om erstatning til følge s om nedenfor bestemt. Erstatningskravene forrentes med procesrente fra de n 31. august 2018. Dommerne har vedrørende erstatningen til <anonym>F2</anonym> lagt vægt på, at der er tale om en enkeltstående krænkelse af blufærdigheden. Da tiltalte har anerkendt et erstatningskrav på 5.000 kr., tages kravet til følge med procesrente fra kravets fremsættelse i retten som nedenfor anført. Dommerne har vedrørende erstatningen til <anonym>F3</anonym> lagt vægt på, at han, som dengang var 14 år, har været udsat for en krænkelse, der omfatter flere samlejer og andet seksuelt forhold end samleje med den 30 år ældre tiltalte. Erstatningspåstanden tages derfor til følge med proces - rente fra kravets fremsættelse i retten som nedenfor anført. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> idømmes forvaring. Hos <anonym>Tiltalte</anonym> konfiskeres en bærbar computer af mærket Medion samt en mobiltelefon af mærket LG. <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale sagens omkostninger. <anonym>Tiltalte</anonym> skal inden 14 dage til <anonym>F2</anonym> betale 5.000 kr. Beløbet forrentes med procesrente fra den 31. august 2018. <anonym>Tiltalte</anonym> skal inden 14 dage til <anonym>F3</anonym> betale 50.000 kr. Beløbet forrentes med procesrente fra den 31. august 2018. <anonym>Dommer 1</anonym>

324

Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at tiltalte inden 14 dage skal betale 10.000 kr. til forurettede 1 og 40.000 kr. til forurettede 3.

Endelig

Straffesag

Vestre Landsret

SS-1924/2018-VLR

Nævningesag

2. instans

373/22

Forurettede og vidner; Seksual forbrydelser; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Ja

/ 47-årig idømt forvaring. 13-03-2019 V.L. S-1924-18 Vestre Landsret har den 13. marts 2019 afsagt dom i en nævningeankesag, hvor en 47-årig mand er fundet skyl- dig i flere tilfælde af samleje og andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelser. Flere af forhol- dene blev begået under løfte om betaling. Tiltalte blev endvidere fundet skyldig i besiddelse af børneporno. Over- grebene var begået over for fire drenge i perioden fra maj 2016 til maj 2017, hvor drengene var henholdsvis 11 år, 14 år, 14 år og 17 år gamle. I alle tilfældene var tiltalte kommet i kontakt med drengene via chatforums på inter- nettet. Ved dommen blev tiltalte idømt forvaring. Tiltalte blev desuden dømt til at betale tre af drengene en godtgørelse for tort. Dommen var med hensyn til både skyldsspørgsmålet og sanktionsspørgsmålet en stadfæstelse af en dom afsagt af Retten i Kolding den 10. september 2018. Tiltalte, der til dels havde erkendt sig skyldig, havde anket dommen til delvis frifindelse i et enkelt forhold og til formildelse af sanktionen, navnlig således at han blev idømt en tidsbestemt fængselsstraf. Anklagemyndigheden havde påstået stadfæstelse. Landsretten lagde ved sanktionsfastsættelsen ligesom byretten vægt på forholdenes karakter, herunder at tiltalte tidligere er straffet fem gange for tilsvarende kriminalitet, og at Retslægerådet havde fundet det nærliggende at antage, at tiltalte frembyder en sådan væsentlig fare for andres liv, legeme og helbred og frihed, at forvaring i stedet for fængsel er påkrævet for at forebygge denne fare. .

325

Byrettens dom blev stadfæstet

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-2066/2011-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

378/22

Fast Ejendom;

Nej

Nej

Nej

afsagt den 11.december 2012 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Eva Staal og Dorthe Laursen (kst.)) i ankesag VL. B 2066 11 (advokat Michael Baruah, Kolding) mod (advokat Erik Heilesen v advokat Lene Dinesen; Vejle) Retten Kolding har den 22. juli 2011 afsagt dom i 1. instans (BS 4-1024 2010). Påstande For landsretten har appellanten; gentaget sin pastand for bytetten. Indstævnte, har påstået dommen stadfæstet. Forklaringer har afgivet supplerende forkla- ring for landsretten. har supplerende forklaret; at han har haft problemer med naboens træer; fia han flyttede ind huset. Problemerne er værst om efteråret; men der er også problemer om foråret. Han har gravet 5 cm af jorden, fordi grunden skrånede; og der kom jord pa fli- serne; når det regnede På et af fotografieme af de væltede fliser kan man se en trærod; der har brækket flisen. Han har taget nye billeder af huset og taget; hvor man bl,a. kan se bir- keblade; der bliver liggende på taget. Han havde bemærket træerne på naboens grund, da han købte huset, men han forventede at fà en god løsning med naboen; Da fyrretræerne blev fældet, fik birketræerne mere luft; så de rigtig kunne vokse; Det var fyrretræernes nå- le; der generede ham mest de første år; og birketræerne var heller ikke så høje dengang har 'supplerende forklaret; at husene på nr. 71 A, B 0g Cvar for- holdsvis nyopførte; da - flyttede ind. Nr. 71 B blev opført på den stejleste grund i den gamle æbleplantage. Lærketræsplankeværket erstattede en gammel naurhæk. Der er ni- veauforskel i alle haverne. Han har også mange blade i sin have; for der er blade overalt i kvarteret også fra træer på nabogrunde. Han hıar lagt netbladfang hen over tagrenderne og nedløbsrørene for at fange bladene De t0 fliser; der er knækket, må være knækket som følge af rodtryk. Da plankeværket blev opsat; var hans og naboens grunde i niveau. Gidn har supplerende forklaret, at pjecen vedrørende god naboskik kommer fra kampagnen "Plant et træ Det er kun få steder; at der i en lokalplan er forskrifter om træ - højden. Ud fra et harmonisynspunkt er det yderst fomnuftigt; hvad der står i pjecen. For at et træ skal være i harmoni med sig selv; skal der være plads omkring træet. I det foreliggende tilfælde er birketræerne disharmoniske; fordi de er blevet beskåret på den ene side Rakler- ne falder afbirketræet om foråret; 0g om efleråret falder bladene af, så birketræer giver problemer med nedfald to gange om året. Der vil komme flere blade; jo ældre træerne bli- ver. De tre træer er ikke udvokset. Det er sandsynligt; at asketræet ikke bliver smittet, fordi det står alene. Træeme skygger for nr. 71 B fra 1. maj til 1. september; fordi solen ikke er gået ned. Efter hans vurdering er det kvælstofmængden i luften; der har givet mos på ta- get, men det kan ikke afvises, at trænedfaldet, der skaber fugt; har været medvirkende. Han tror ikke; at asken vil overleve en nedskæring til 2-3 meter; men han vil tro, at birketræerne vil overleve, men de vil blive grimme Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrcttens bcgrundelsc og resultat Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Det tiltrædes således også efter bevisførelsen for landsretten; at genere fra de tre træer ikke på nuværende tidspunkt er så betydelige 0g væsentlige; at _ kan kræve træerne beskåret. Landsret- ten stadfæster derfor byrettens dom. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande ska] betale sagsomkostninger for Iandsretten til med 20.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms; da ikke er momsregistreret. Ihi_kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes. med 20.000 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. Henrik Twilhøj

afsagt den 11.december 2012 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Eva Staal og Dorthe Laursen (kst.)) i ankesag VL. B 2066 11 <anonym>Part 1 (1)</anonym> (advokat Michael Baruah, Kolding) mod <anonym>Part A</anonym> (advokat Erik Heilesen v advokat Lene Dinesen; Vejle) Retten Kolding har den 22. juli 2011 afsagt dom i 1. instans (BS 4-1024 2010). Påstande For landsretten har appellanten; <anonym>1</anonym> gentaget sin pastand for bytetten. Indstævnte, <anonym>Part A</anonym> har påstået dommen stadfæstet. Forklaringer <anonym>1</anonym> <anonym>Part A</anonym> 0g <anonym>V IULIe</anonym> har afgivet supplerende forkla- ring for landsretten. <anonym>1</anonym> har supplerende forklaret; at han har haft problemer med naboens træer; fia han flyttede ind huset. Problemerne er værst om efteråret; men der er også problemer om foråret. Han har gravet 5 cm af jorden, fordi grunden skrånede; og der kom jord pa fli- serne; når det regnede På et af fotografieme af de væltede fliser kan man se en trærod; der har brækket flisen. Han har taget nye billeder af huset og taget; hvor man bl,a. kan se bir- keblade; der bliver liggende på taget. Han havde bemærket træerne på naboens grund, da han købte huset, men han forventede at fà en god løsning med naboen; Da fyrretræerne blev fældet, fik birketræerne mere luft; så de rigtig kunne vokse; Det var fyrretræernes nå- le; der generede ham mest de første år; og birketræerne var heller ikke så høje dengang <anonym>Part A</anonym> har 'supplerende forklaret; at husene på nr. 71 A, B 0g Cvar for- holdsvis nyopførte; da - <anonym>1</anonym> flyttede ind. Nr. 71 B blev opført på den stejleste grund i den gamle æbleplantage. Lærketræsplankeværket erstattede en gammel naurhæk. Der er ni- veauforskel i alle haverne. Han har også mange blade i sin have; for der er blade overalt i kvarteret også fra træer på nabogrunde. Han hıar lagt netbladfang hen over tagrenderne og nedløbsrørene for at fange bladene De t0 fliser; der er knækket, må være knækket som følge af rodtryk. Da plankeværket blev opsat; var hans og naboens grunde i niveau. Gidn har supplerende forklaret, at pjecen vedrørende god naboskik kommer fra kampagnen "Plant et træ Det er kun få steder; at der i en lokalplan er forskrifter om træ - højden. Ud fra et harmonisynspunkt er det yderst fomnuftigt; hvad der står i pjecen. For at et træ skal være i harmoni med sig selv; skal der være plads omkring træet. I det foreliggende tilfælde er birketræerne disharmoniske; fordi de er blevet beskåret på den ene side Rakler- ne falder afbirketræet om foråret; 0g om efleråret falder bladene af, så birketræer giver problemer med nedfald to gange om året. Der vil komme flere blade; jo ældre træerne bli- ver. De tre træer er ikke udvokset. Det er sandsynligt; at asketræet ikke bliver smittet, fordi det står alene. Træeme skygger for nr. 71 B fra 1. maj til 1. september; fordi solen ikke er gået ned. Efter hans vurdering er det kvælstofmængden i luften; der har givet mos på ta- get, men det kan ikke afvises, at trænedfaldet, der skaber fugt; har været medvirkende. Han tror ikke; at asken vil overleve en nedskæring til 2-3 meter; men han vil tro, at birketræerne vil overleve, men de vil blive grimme Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrcttens bcgrundelsc og resultat Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Det tiltrædes således også efter bevisførelsen for landsretten; at genere fra de tre træer ikke på nuværende tidspunkt er så betydelige 0g væsentlige; at _ <anonym>1</anonym> kan kræve træerne beskåret. Landsret- ten stadfæster derfor byrettens dom. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande ska] <anonym>1</anonym> betale sagsomkostninger for Iandsretten til <anonym>Part A</anonym> med 20.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms; da <anonym>Part A</anonym> ikke er momsregistreret. Ihi_kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes. <anonym>1</anonym> skal betale sagens omkostninger for landsretten til <anonym>Part A</anonym> med 20.000 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. Henrik Twilhøj

326

Sag om, hvorvidt sagsøgte skulle fælde 2 birketræer og 1 asketræ placeret ca. 50 cm fra skellet mod sagsøgers grund

Appelleret

Civilsag

Retten i Kolding

BS-1024/2010-KOL

Almindelig civil sag

1. instans

377/22

Fast Ejendom;

Nej

Nej

Nej

Retten i Kolding Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 22. juli 2011 i sag nr. BS 4-1024 2010: 6000 Kolding mod 6000 Kolding Sagens baggrund 0g partcrnes pustande Denne sag, der er anlagt den 28. april 2010, handler om 2 birketræer og ] asketræ, som star placeret pa sagsøgtes grund ca. 50 cm fra skellet mod sagsøgers grund, der ligger mod syd. Sagsøger mener at have gener fra træerne, primært i form af nedfald fra træeme pa grund, tag og i tagrender; og i form af 'skygge pa grunden om aftenen. Sagsøger, skal fældc de 2 birketræer og 1 asketræ; der står placeret ca. 50 cm fra skel til en højde ikke over 2,5 meter samt betale omkostningerne herved indenfor en afretten fastsat rimelig tid. Sagsøgte; har pastået frifindelse. Oplysningerne sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje- lovens $ 218& stk. 2. Der har under sagen været indhentet en skønserklæring af 12. november 2010 fra skovrider Af denne fremgår følgende: "Spørgsmå] 1 Op mod skellet mod star der på ejendommen 3 løvtræer; som danner en afgrænsning af haven. Spørgsmal 2 Beskrevet fra venstre set fra sagsøgtes hus er træerne: 1 . Birketræ pa 25 år med en brysthøjdediameter på 30 cm. Højden er ca 10 m. Træet forekommer sundt og veludviklet. 2Ask pa 7 ar med en brysthøjdediameter på 11 cm. Højden er ca 7 m. Træet forekommer sundt, men der er en risiko for, at træet vil blive ramt af 'askesyge. 3. Birketræ pa 35 ar med en brysthøjdediameter pà 37 cm. Højden er ca 12 m. Træet forekommer sundt og veludviklet. Træerne har en sadan størrelse; at man ikke vil anse dem for storm- faldstruet. For naletræ regner man ofte med en kritisk højde pa 15-17 m, og denne højde er betydelig højere for løvtræ. Den kraftige jord- bund gør også at træerne står stabilt. Spørgsmal 3 Træerne star nord for sagsøgers hus og der vił derfor ikke være skyg; gegene. Som nævnt er træerne sunde og der er ikke konstateret døde grene pa nogen af dem. Der vil naturligvis være en vis gene ved ned- faldne blade og for birkenes vedkommende yderligere ved hunrakler- ne, der falder fra hinanden. Birk er desuden Karakteristisk ved, at den yderste t} nde del af grene kan knække og falde ned. De er dog så tyn- de; at de ikke indebærer nogen ødelæggelsesrisiko. For asken er der et nalurligt bladfald om efteråret. Samlet set vil nedfaldet betyde ekstra fejning 0g en eller to arlige op- rensninger af tagrendere; ligesom nedfaldet fra raklerne vil kunne lægge sig pa vandrette flader. Der er konstateret et vist pres fra rødder - ne. Dette pres er en følge af, at der er foretaget en nivellering afjorden pa så der opstår en niveauforskel pa ca 30 cm over til Dette er sket efter at træerne er blevet store og har derfor betydet; at rødderne skal orientere sig anderledes for at finde vand og næring. Spørgsmål 4 Det er naturligvis ikke muligt at afhjælpe disse gener, idet savel blade som rakler er en del af årstidscyklen hos løvtræer; og de tynde kviste er naturlig for birk . Spørgsmål 5 Der findes ikke nogle retningslinjer for hvor høje enkeltstående træer må blive Der forekommer med jævne mellemrum nogle overvejelser om størrelsen; men det skal opfattes som venlig vejledning og ikke som lovgivningsmæssige krav . Det er kun fà steder; at der er indført regler i lokalplanen. Spørgsmål 6 Alle træer er beskåret for så vidt angår den del, der overskrider skellet. Beskæringen er sket op til 4 m højde. Opstamningen er udelukkende sket på den del af træerne; der befandt sig over Beskæringen er sket i november 2009 ved at grenene er skåret over i en afstand fra stammen. Beskæringen er udført fagligt tilfredsstillende ' 71 Forklaringer har forklaret blandt andet; at han købte ejendommen sidst ; 1995.1 området er der 7 grunde med parcelhuse; der støder op til hans grund. Hans hus er fra 1974/1975. Da han flyttede ind, boede på nabogrunden. De tre træer stàr ca. ' meter fra skellet:. Plankeværket var der; da han flyttede ind. De sten; som er lagt op af plankeværket, var der ved indflytning; de virker vel som en lags fundamentsten:. Stenene er væltet, fordi røddere fra træerne har skubbet til dem; Birkene var slore, allerede da han flyttede til, men askctræet er plantet for ca. 7 år siden; og er blevet meget højt, måske 8-10 meter, Han synes; godt kunnc have snakket med ham om, at han ville plante asketræet; men han er ikke blevet spurgt. Han har gener fra træere i form af; at han skal rense tagrender mange gange om året, nedløbsrøret stopper; og dcr er meget oppe på taget; som skal gores rent. Det fàlder ned pä taget 0g videre ned i tagrenden; f.eks. når der kommer en god regnbyge. Nedløbet bliver pga. dette stoppet engang imellem. Inden han tog på en uges ferie kiggede han til tagrenden; 0g da han kom hjem igen; var det stoppet igen. Langs med huset stod der derfor vand, fordi det var rendt over, 0g det løb ned bagved fugtspærren 0g kælderen. Før havde han støj fra træeme, der slog mod taget, men nu har han beskåret dem og har ikke larmen længere. Taget er etemittag ; Der kommer svamp på taget, fordi dc gamle frø fra træeme bliver liggende; 0g taget bliver derved holdt fugtigt Det er blevet bedre med at taget kan tøre, efter han har beskåret træeme. Der kommer ikke så meget sol fra den side, sa det er mest gener i form af fugt 0g nedfald. Før skyggede træerne ind pa hans grund, og hans flisegang blev derfor gron; men efter de er blevet beskaret, kommer der aftensol; og det bevirker; at flisegangen ikke længere er grøn. Arsagen til, at fundamentstenene ved plankeværket er væltet er, at rødderne fra træeme er vokset og har skubbet dem; Det er sket stille 0g roligt gennem tiden; Der løber ikke vand fra grund ind til ham. Der er tit faldet grene ind fra træerne på hans grund, det sker hver gang, det har været blæsevejr. Om efteråret kan der ikke lufites ud i huset fordi birketræeme smider deres frø 9g blæser ind af vindueme. På jorden på hans grund ville han gere køre en kultivator gennem; men det kan han ikke, fordi jorden er fyldt med trærødder fra træere på grund. Han har drøftet det med siden midt i 90'erne. Før i tiden stod der to høje fyrtræer; der svinede meget med nålene. Han talte med oM det, men der skete ingenting. 1 forbindelse med stormen i 1999 knækkede det ene fyrtræ; og har gjort en masse ved træeme pà sin egen grund bortset fra de træer, der står mod hans grund. Det, har gjort; er at beskære de træer; der står ind mod sit eget hus. Han gik i gang med at beskære træerne på et tidspunkt, og så fik han en reaktion fra - havde lyttet til ham; havde han intet gjort selv. Han renser tagrender 6-7 gange om äret, nogle gange sent om aftenen i mørke, fordi det er nødvendigt, hvis det er regnvejr; for at stoppe problemerne. Det er mere eller mindre hele året det er nødvendigt at rense tagrender. Foreholdt at træerne ikke taber blade 0g frø hele året har han forklaret at nedfaldet ligger på taget og Iøber delvist ned i tagrenden Foreholdt at skonsmanden har vurderet, at det er nødvendigt at oprense tagrender 2 gange om året; og på forespørgsel om, hvorvidt han har problemer med tagrenderne, br han forklaret; at tagrcnderne fungerer fint nok, 0g at det ikke er nok at rense tagrenderne 2 gange; Frøene kommer kun en gang om året, men bliver liggende på taget. Billedeme; som er fremlagt; viser , når det er slemt: Mosset på taget holder godt på frøene. Hans hus ligger syd for træcr 'skygger om aftenen fra omkring kL 18 på flisegangen bag huset. Det jord, der er mellem hans hus og Jhus; skygger træerne for. Træerne har vokset sig lidt højere; end da han flyttede ind. Geneme har været de samme i alle arene, 7 starten var det dog de høje fyrtræer; der var værst. Fyrtræere generede mere end den nyplantede ask. Der er også nedfald fra asken; men det stikker dog ikke. De grene der falder ned fra birkene; er sma kviste på størrelse med en finger. De har aldrig været så store; at de har ødelagt noget; Han har ikke været med til at lægge fundamentfliserne opad plankeværket; Ian har gravet lidt; måske 5 cm, af jorden ind til grund. [ bunden af plankeværket gror der bunddække frem bagved fundamcntstenene; Han beskar selv træeme uden aftale med ikke hørte på ham. Part ejendommen i 1978. Det er ham; der har plantet de 3 træer Det ene birketræ blev plantet i 1982-1983 og det anden 4 år senere, Træeme blev plantet i forbindelse med; at hans døtre blev født: De fyrtræer der var pa grunden, var han lige sa ked af, som var. De havde været der i ca. 25 ar, da han flyttede ind. Grunden til, han plantede en ask der, hvor fyrtræeme voksede; var, at dcn havde et andet løvfald. Den voksede dog noget hurtigere; end han havde regnet med. Den er kun 11 cm tyk; 0g han har flere gener af det; end adkomst. Dvs. at han har taget grene af i 2-2' 2 meters højde. Andet har han ikke beskäret På et tidspunkt for 4-5 år siden var inde hos ham;, fordi kantfliseme; der er sat op ved plankeværket; var blevet væltet af rødderne. Plankeværket er rejst af den tidligere nabo og ham sammen; 0g de satte fliser ned bunden for at lave en kant: Der var ikke noget bunddække; 0g det var blandt andet for at standse løbende vand. Det er ikke et fundament, men bare en afslutning; Alle har skrånende grunde og derfor har han sørget for at plante sin grund til, saledes at regnvandet ikke løber ind på andres grunde. Da de satte stenene; var der niveau mellem hans og nu henvendelse skar han en rod fra et birketræ væk. Når klager over problemer med tagrendeme; sà tænker han pà; at den tidligere nabo, ham, som bor i, er der en fejl pà fordi der er forkert fald i tagrenden: Når man har almindeligt tag med en hældning på 25-30 cm; så vil det skabe mos. Han har ingen gartneruddannelse; men han har engang været skovtekniker; og har Jært at skove træer , Han har stammet alle træeme på hans grund op, også dem; der vender over mod Der er også andre træer i hele kvarteret, som der kommer blade og lovfald fa, det kommer der også pa hans grund. Det vil ikke genere ham; at asketræet bliver fældet men han vil godt selv bestemme tidspunktet. Træerne giver skygge ind på hans grund, men giver et dejligt billede med skygge og sol på hans grund. har forklaret supplerende; at der fra plankeværket over mod . over til hans hus; er ca. 3 meter. Han holder sit tag vedlige ved at fjerne mos. Det har han gjort nogle gange. Hans tag kunne godt trænge til en rensning; men det er ikke flosset. Han har gravet 5 cm af jorden ved plankeværket; ikke mere; De to fliser; der ligger ned; er brækket; og ikke kun væltet. har ikke fjemnet grene på træerne over mod ham; ellers var han ikke selv begyndt at fælde dem. Jhar forklaret; at han kan vedstå sig sin erklæring: Han har forklaret supplerende; at han cr skovridder. 1 gamle dage blev man det ved at læse på Landbohøjskolen i 5 år, og det har han gjort. Han er kandidat fra 1969,0g har været pa universitetet i 7 ar og ude i "det virkelige liv" siden Han har været skønsmand mange gange. Der findes ingen regler om træer i nabohaver. Det er et problem; og giver anledning til mange sager. Der er nogle steder reglcr om det i lokalplaner, men det er ikke alle steder. Bilag 3 "Plant et træ som en god nabo er et ønske om at starte debatten. Alle erkender; at der er et problem; og ved uenighed er der ingen regler; Der er saledes ingen regler for; hvor tæt pà skel et træ ma gro. Man ma regulere sig ind til skellet; dvs. rage grene af ind til skellet; Nar han planter træer professionelt; planter han dem aldrig trættere på skel end 60 cm. Det er for at undga problemer med, at de vokser ind til naboen. Træerne står; denne sag; sa lang fra skellet; at stammen ikke vokser ind til skellet. De er plantet i foruftig afstand fra skellet; idet stammerne ikke kan nærme sig skellet; Han blev enig med partere om; at træere var plantet for henholdsvis 25 og 35 àr siden; han kunne godt have skrevet "cirka" , men det gjorde han ikke. Hvis man vil, kan man tage en boreprove på træet for at tælle åringe, men det har man ikke gjort her. Der findes forskellige slags birk. Birk er taknemmelig at have i en have. De birketræer; der er i partens have, vil blive ved med at vokse; de kan godt blive op til 20 meter høje. Der er levetid på alting og en birk bliver mellem 60-80 ar gammel: Et træ skal være i harmoni med sig selv, og jo højere det bliver; jo større bliver kronen: Et asketræ er ikke et almindeligt træ i haver, fordi det i virkeligheden er lidt kedeligt at se på_Generelt er der et problem med askesyge i Danmark. Ask vokser langsommere end birk; men det vokser godt. Det vokser hurtigere end eg 0g bøg. En ask kan godt blive 20- 30 meter høj . Det kan blive over 100 år gammelt: Der er harmoni mellem en krone 0g roden. Dvs. at man nommalt siger; at røddeme går lige så langt ud som kronen; medmindre kronen er blevet beskåret; så går rødderne længere ud end kronen. Birketræerne er i denne sag de mest problematiske . Birken springer ud og har rakler; som falder fra hinanden: Birken har ogsa frø 0g små tørre grenspidser, som falder af og falder ned, og så falder der blade ned om efteråret. Asken falder der ikke rigtigt noget ned fra; udover blade om efteråret. Rakleme på birken falder ned over en periode pa et par maneder. En birk springer ud før bøgen; og er noget af det første, der springer ud om foraret. Asken springer ud derefter. Raklerne pa birken bestar af sma enheder; som er 2-3 mm og de kan flyve langt, nok 10-20 meter uden problem. Ask er i denne sammenhæng ikke noget problem udover bladene. Asken har helt andre frugter; og de falder direkte ned. Asken giver også lidt affald; det ger alle træer, medmindre de er lavet af plastik: Træeme forekom sunde og veludviklede på besigtigelsestidspunktet. Der var ingen døde grene pa træeme Det er ikke til at vide; om asken får askesyge og er dod om 3-4 àr. Træerne er ikke stormfaldstruede og der er ikke risiko for nedfald af grene. Man må gå ud fra at hovedparten; dvs: mindst 50 % af raklemne og frøene; falder ned på ejcrcns grund, 0g resten kan ende på andre naboers grund, fordi de blæser rundt. Der findes ingen grænser for; hvad man skal finde sig i Der er ingen forskel på; om det er på landet eller i et parcelhuskvarter; men tålegrænsen er typisk mindre i de små grunde i parcelhuskvarteret; Det er om efteråret; at træerne vil medføre ekstra fejning, og nar raklerne falder fra birken. Det kan da godt være, at frø og rakler kan komme ind af vinduer og døre; da det er meget let materiale Foreholdt at har forklaret; at han skal rense tagrender 6-7 gang om året; har han forklaret; at det overrasker ham meget; men der er selvfolgelig forskellige grader af; hvad man vil finde sig i. Han vil sige; at 2 gange var nok. Hvis man ikke har høje træer omkring sig, bør man rense tagrender en gang om året. Måske er det i den konkrete sag nødvendigt med tagrensning 2-3 gange om året, Foreholdt bilag 1, billede 5, har han forklaret; at man kan se, at der ligger blade og små kviste fra birken; der skal fejes op. Foreholdt bilag 1, billede 6, har han forklaret; at der er gravet noget jord af grunden op til plankeværket:. Når man ændrer på jorden; ændrer man pà, hvorfra rødderne får deres vand. Efter jorden er gravet væk, kan han forestille sig, at røddere har fundet nye veje at finde vand. Dvs. at røddeme skal længere ned for at hente vand; og orienterer sig andre steder hen. Rødderne er til for at hente vand, og de har været nødsaget til at finde andre veje, hvis jorden er taget af. Man kan ikke afvise; at rødderne har knækket en flise eller to. Foreholdt bilag 1, billedeme 7-10 af taget, har han forklaret; at der generelt kommer mere mos på tagene ; Danmark nu end tidligere. En del af årsagen er en forøget kvælstofmængde i luften Det er ikke pga. skygge. Det kan også være fordi, kommer dcr ikke kommer sà meget lufitcirkulation pga. træerne. Mos kommer af forøget luftfiugtighed. Der er ogsa nedfaldne blade på taget Hvis træeme står rent i øst vest; så star solen opiostkl.6 om morgenen og går ned i vest kl. 18 om aftenen. Efter kl. 18 vil træerne kunne skygge, men da er solen ofte gået ned; og træerne star jo ogsa to meter fra huset. Partcrnes synspunkter Sagsoger; , har gjort gældende; at under henvisning til almindelige naborctlige regler, medfører de nævnte træer betydelige gener. Nedfaldet af blade, kviste og den ukontrollerede vækst af rødder overskrider grænserne for, hvad der skal accepteres i naboretlige forhold. Sagsøgte kan ikke havc nogcn særlig nytteværdi eller skønhedsværdi af de pågældende træer. De anførte gener, overstiger bade enkeltvis og samlet langt den tålegrænse, der i retspraksis er fastslaet at være gældende ; naboforhold. Sagsogte; - har gjort gældende at de af sagsøger på - ståede gener langt fra kommer i nærheden af at overskride talegrænsen; der i retspraksis er fastsl et at være gældende i naboforhold. Blandt andet fordi, der ikke er skyggegener på sagsøgers grund fra de omhandlende træer, træer- ne står stabilt og er ikke storfaldstruede og det naturlige nedfald af blade, hunrakler og den yderste tynde del af birkegrenene indebærer ikke nogen ødelæggelsesrisiko. De omhandlende træer er beskåret i op til 4 meters høj- de ind mod sagsøgers grund, således at der i denne højde ikke er grene der overskrider skellet ind til sagsøger; Der findes ingen lovmæssige krav om, hvor høje enkeltstaende træer må blive. Sagsogte kan alene af den grund ik- ke dømmes til at nedfælde de omhandlende 3 træer til en højde ike over 2,5 meter . Rettens begrundclse 0g afgorelse Retten lægger til grund, at der på ~ grund mod syd, mod / "'s meter fra skel. Birketræerne er plantet i hhv: 1982/1983 0g 1986 1987.As- ketræet er plantet i 2003 2004 flyttede ind i sin ejen- dom i 1978. flyttede ind i sin ejendom i 1995. Retten finder det bevist; at har gener fra træeme i form af, at nedfald fra træere lander på hans grund, herunder på hans tag 0g i hans tagrender; hvilket medfører; at han må rense tagrender oftere end normalt; at han må feje nedfaldet væk fra grunden; og at nedfaldet kan flyve ind af hans vinduer; hvis de står åbne. Retten finder det ikke bevist at gener i_fomm af øget mosbevoksning på taget primært skyldes træerne pà grund, idet skønsmanden blandt andet har forkla- ret at en af årsageme til, at der i Danmark er kommet mere mos på tagene, er forøget kvælstofmængde i luften. Endelig finder retten det ikke bevist; at problemere med;, at træemes rødder vokser ind på grund 0g har knækket to sten langs plankeværket, primært skyldes træernes place- ring og højde; idet træemes rødder har været vokset ind under plankeværket ien længere årække uden gener, og idet , selv har taget noget jord af områrdet ved plankeværket; og det efter skønsmandens forkla- ring ikke kan udelukkes; at det er denne jordfjemelse; der har medført at rødderne har fundet nye veje og geneme er opstået herved. Det findes ikke bevist; at har gener i form af væsentlig skyggepåvirkning fra træemc. Det er for så vidt forståeligt; at opfatter de bevislige følger af træernes placering som generende; da det medfører, at hans tagrender skal renses 1-2 gange mere end nomalt; at der skal fejes mere på grunden mor nord, 0g at han ikke kan have vindueme åbne i visse periode af aret; men ud fra naboretlige grundsætninger findes de päberåbte gener ikke at burde ka- rakteriseres som så betydelige og væsentlige; at det på nuværende tidspunkt kan medføre krav om en nedkapning af træerne i højden. Hertil bemærkes i øvrigt, at _ ved sit kob af ejendommen må have været be- kendt med i hvert fald birketræeme; deres placering; højde og genemne her- fra. Derfor frifindes Da har tabt sagen; skal han betale sagens omkostninger. Han skal således betale rimelige udgift til advokatbi- stand med 20.000 kr. inkl. moms, Der er ved fastsættelsen lagt vægt på; at sagen er behandlet efter de almindelige civilprocesuelle regler, at sagens værdi er angivet til 0 kr., samt til sagens karakter og beskaffenhed i øvrigt, herunder at der er gennemført syn og skøn. skal selv afholde omkostninger til advokat; retsafgif, skønserklæring og vidneførsel. Thi kendes for ret: Sagsøgte; ffifindes. Sagsøger? betaler inden 14 dage 20.000 kr. til sagsøgte; sagsomkostninger.

Retten i Kolding Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 22. juli 2011 i sag nr. BS 4-1024 2010: <anonym>Part 1 (Sagsøger (1))</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 6000 Kolding mod <anonym>Part A (Sagsøgte)</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 6000 Kolding Sagens baggrund 0g partcrnes pustande Denne sag, der er anlagt den 28. april 2010, handler om 2 birketræer og ] asketræ, som star placeret pa sagsøgtes grund ca. 50 cm fra skellet mod sagsøgers grund, der ligger mod syd. Sagsøger mener at have gener fra træerne, primært i form af nedfald fra træeme pa grund, tag og i tagrender; og i form af 'skygge pa grunden om aftenen. Sagsøger, <anonym>1</anonym> har pastået; at sagsøgte; <anonym>Part A</anonym> skal fældc de 2 birketræer og 1 asketræ; der står placeret ca. 50 cm fra skel til en højde ikke over 2,5 meter samt betale omkostningerne herved indenfor en afretten fastsat rimelig tid. Sagsøgte; <anonym>Part A</anonym> har pastået frifindelse. Oplysningerne sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje- lovens $ 218& stk. 2. Der har under sagen været indhentet en skønserklæring af 12. november 2010 fra skovrider <anonym>Vidne 1</anonym> Af denne fremgår følgende: "Spørgsmå] 1 Op mod skellet mod <anonym>Adresse 1</anonym> star der på ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> 3 løvtræer; som danner en afgrænsning af haven. Spørgsmal 2 Beskrevet fra venstre set fra sagsøgtes hus er træerne: 1 . Birketræ pa 25 år med en brysthøjdediameter på 30 cm. Højden er ca 10 m. Træet forekommer sundt og veludviklet. 2Ask pa 7 ar med en brysthøjdediameter på 11 cm. Højden er ca 7 m. Træet forekommer sundt, men der er en risiko for, at træet vil blive ramt af 'askesyge. 3. Birketræ pa 35 ar med en brysthøjdediameter pà 37 cm. Højden er ca 12 m. Træet forekommer sundt og veludviklet. Træerne har en sadan størrelse; at man ikke vil anse dem for storm- faldstruet. For naletræ regner man ofte med en kritisk højde pa 15-17 m, og denne højde er betydelig højere for løvtræ. Den kraftige jord- bund gør også at træerne står stabilt. Spørgsmal 3 Træerne star nord for sagsøgers hus og der vił derfor ikke være skyg; gegene. Som nævnt er træerne sunde og der er ikke konstateret døde grene pa nogen af dem. Der vil naturligvis være en vis gene ved ned- faldne blade og for birkenes vedkommende yderligere ved hunrakler- ne, der falder fra hinanden. Birk er desuden Karakteristisk ved, at den yderste t} nde del af grene kan knække og falde ned. De er dog så tyn- de; at de ikke indebærer nogen ødelæggelsesrisiko. For asken er der et nalurligt bladfald om efteråret. Samlet set vil nedfaldet betyde ekstra fejning 0g en eller to arlige op- rensninger af tagrendere; ligesom nedfaldet fra raklerne vil kunne lægge sig pa vandrette flader. Der er konstateret et vist pres fra rødder - ne. Dette pres er en følge af, at der er foretaget en nivellering afjorden pa <anonym>Adresse 1</anonym> så der opstår en niveauforskel pa ca 30 cm over til <anonym>Adresse 2</anonym> Dette er sket efter at træerne er blevet store og har derfor betydet; at rødderne skal orientere sig anderledes for at finde vand og næring. Spørgsmål 4 Det er naturligvis ikke muligt at afhjælpe disse gener, idet savel blade som rakler er en del af årstidscyklen hos løvtræer; og de tynde kviste er naturlig for birk . Spørgsmål 5 Der findes ikke nogle retningslinjer for hvor høje enkeltstående træer må blive Der forekommer med jævne mellemrum nogle overvejelser om størrelsen; men det skal opfattes som venlig vejledning og ikke som lovgivningsmæssige krav . Det er kun fà steder; at der er indført regler i lokalplanen. Spørgsmål 6 Alle træer er beskåret for så vidt angår den del, der overskrider skellet. Beskæringen er sket op til 4 m højde. Opstamningen er udelukkende sket på den del af træerne; der befandt sig over <anonym>Adresse 1</anonym> Beskæringen er sket i november 2009 ved at grenene er skåret over i en afstand fra stammen. Beskæringen er udført fagligt tilfredsstillende ' 71 Forklaringer <anonym>1</anonym> har forklaret blandt andet; at han købte ejendommen sidst ; 1995.1 området er der 7 grunde med parcelhuse; der støder op til hans grund. Hans hus er fra 1974/1975. Da han flyttede ind, boede <anonym>FanI A</anonym> på nabogrunden. De tre træer stàr ca. ' meter fra skellet:. Plankeværket var der; da han flyttede ind. De sten; som er lagt op af plankeværket, var der ved indflytning; de virker vel som en lags fundamentsten:. Stenene er væltet, fordi røddere fra træerne har skubbet til dem; Birkene var slore, allerede da han flyttede til, men askctræet er plantet for ca. 7 år siden; og er blevet meget højt, måske 8-10 meter, Han synes; <anonym>Part A</anonym> godt kunnc have snakket med ham om, at han ville plante asketræet; men han er ikke blevet spurgt. Han har gener fra træere i form af; at han skal rense tagrender mange gange om året, nedløbsrøret stopper; og dcr er meget oppe på taget; som skal gores rent. Det fàlder ned pä taget 0g videre ned i tagrenden; f.eks. når der kommer en god regnbyge. Nedløbet bliver pga. dette stoppet engang imellem. Inden han tog på en uges ferie kiggede han til tagrenden; 0g da han kom hjem igen; var det stoppet igen. Langs med huset stod der derfor vand, fordi det var rendt over, 0g det løb ned bagved fugtspærren 0g kælderen. Før havde han støj fra træeme, der slog mod taget, men nu har han beskåret dem og har ikke larmen længere. Taget er etemittag ; Der kommer svamp på taget, fordi dc gamle frø fra træeme bliver liggende; 0g taget bliver derved holdt fugtigt Det er blevet bedre med at taget kan tøre, efter han har beskåret træeme. Der kommer ikke så meget sol fra den side, sa det er mest gener i form af fugt 0g nedfald. Før skyggede træerne ind pa hans grund, og hans flisegang blev derfor gron; men efter de er blevet beskaret, kommer der aftensol; og det bevirker; at flisegangen ikke længere er grøn. Arsagen til, at fundamentstenene ved plankeværket er væltet er, at rødderne fra træeme er vokset og har skubbet dem; Det er sket stille 0g roligt gennem tiden; Der løber ikke vand fra <anonym>Part A's</anonym> grund ind til ham. Der er tit faldet grene ind fra træerne på hans grund, det sker hver gang, det har været blæsevejr. Om efteråret kan der ikke lufites ud i huset fordi birketræeme smider deres frø 9g blæser ind af vindueme. På jorden på hans grund ville han gere køre en kultivator gennem; men det kan han ikke, fordi jorden er fyldt med trærødder fra træere på <anonym>Part As</anonym> grund. Han har drøftet det med <anonym>Part A</anonym> siden midt i 90'erne. Før i tiden stod der to høje fyrtræer; der svinede meget med nålene. Han talte med <anonym>Part A</anonym> oM det, men der skete ingenting. 1 forbindelse med stormen i 1999 knækkede det ene fyrtræ; og <anonym>Part A</anonym> fældede det andet et halvt års tid derefter. <anonym>Part A</anonym> har gjort en masse ved træeme pà sin egen grund bortset fra de træer, der står mod hans grund. Det, <anonym>Part A</anonym> har gjort; er at beskære de træer; der står ind mod sit eget hus. Han gik i gang med at beskære træerne på et tidspunkt, og så fik han en reaktion fra - <anonym>Part A</anonym> Hvis <anonym>Part A</anonym> havde lyttet til ham; havde han intet gjort selv. Han renser tagrender 6-7 gange om äret, nogle gange sent om aftenen i mørke, fordi det er nødvendigt, hvis det er regnvejr; for at stoppe problemerne. Det er mere eller mindre hele året det er nødvendigt at rense tagrender. Foreholdt at træerne ikke taber blade 0g frø hele året har han forklaret at nedfaldet ligger på taget og Iøber delvist ned i tagrenden Foreholdt at skonsmanden har vurderet, at det er nødvendigt at oprense tagrender 2 gange om året; og på forespørgsel om, hvorvidt han har problemer med tagrenderne, br han forklaret; at tagrcnderne fungerer fint nok, 0g at det ikke er nok at rense tagrenderne 2 gange; Frøene kommer kun en gang om året, men bliver liggende på taget. Billedeme; som er fremlagt; viser , når det er slemt: Mosset på taget holder godt på frøene. Hans hus ligger syd for <anonym>Part A S</anonym> Jhus; 0g <anonym>Part A's</anonym> hus ligger mod nord. <anonym>Part As</anonym> træcr 'skygger om aftenen fra omkring kL 18 på flisegangen bag huset. Det jord, der er mellem hans hus og <anonym>Part As</anonym> Jhus; skygger træerne for. Træerne har vokset sig lidt højere; end da han flyttede ind. Geneme har været de samme i alle arene, 7 starten var det dog de høje fyrtræer; der var værst. Fyrtræere generede mere end den nyplantede ask. Der er også nedfald fra asken; men det stikker dog ikke. De grene der falder ned fra birkene; er sma kviste på størrelse med en finger. De har aldrig været så store; at de har ødelagt noget; Han har ikke været med til at lægge fundamentfliserne opad plankeværket; Ian har gravet lidt; måske 5 cm, af jorden ind til <anonym>Part A's</anonym> grund. [ bunden af plankeværket gror der bunddække frem bagved fundamcntstenene; Han beskar selv træeme uden aftale med <anonym>Part A</anonym> men kun fordi <anonym>Part A</anonym> ikke hørte på ham. <anonym>W 1</anonym> Part ejendommen i 1978. Det er ham; der har plantet de 3 træer Det ene birketræ blev plantet i 1982-1983 og det anden 4 år senere, Træeme blev plantet i forbindelse med; at hans døtre blev født: De fyrtræer der var pa grunden, var han lige sa ked af, som <anonym>1</anonym> var. De havde været der i ca. 25 ar, da han flyttede ind. Grunden til, han plantede en ask der, hvor fyrtræeme voksede; var, at dcn havde et andet løvfald. Den voksede dog noget hurtigere; end han havde regnet med. Den er kun 11 cm tyk; 0g han har flere gener af det; end <anonym>1</anonym> har. Han har beskåret træeme; saledes at de ikke generede <anonym>1 S</anonym> adkomst. Dvs. at han har taget grene af i 2-2' 2 meters højde. Andet har han ikke beskäret På et tidspunkt for 4-5 år siden var <anonym>1</anonym> inde hos ham;, fordi kantfliseme; der er sat op ved plankeværket; var blevet væltet af rødderne. Plankeværket er rejst af den tidligere nabo og ham sammen; 0g de satte fliser ned bunden for at lave en kant: Der var ikke noget bunddække; 0g det var blandt andet for at standse løbende vand. Det er ikke et fundament, men bare en afslutning; Alle har skrånende grunde og derfor har han sørget for at plante sin grund til, saledes at regnvandet ikke løber ind på andres grunde. Da de satte stenene; var der niveau mellem hans og nu <anonym>3</anonym> 'grund. Efter <anonym>1's</anonym> henvendelse skar han en rod fra et birketræ væk. Når <anonym>1</anonym> klager over problemer med tagrendeme; sà tænker han pà; at den tidligere nabo, <anonym>Person 1</anonym> ham, som <anonym>1</anonym> købte huset af - sagde; at det hus <anonym>1</anonym> bor i, er der en fejl pà fordi der er forkert fald i tagrenden: Når man har almindeligt tag med en hældning på 25-30 cm; så vil det skabe mos. Han har ingen gartneruddannelse; men han har engang været skovtekniker; og har Jært at skove træer , Han har stammet alle træeme på hans grund op, også dem; der vender over mod <anonym>1</anonym> Der er også andre træer i hele kvarteret, som der kommer blade og lovfald fa, det kommer der også pa hans grund. Det vil ikke genere ham; at asketræet bliver fældet men han vil godt selv bestemme tidspunktet. Træerne giver skygge ind på hans grund, men giver et dejligt billede med skygge og sol på hans grund. <anonym>1</anonym> har forklaret supplerende; at der fra plankeværket over mod . <anonym>Part A</anonym> over til hans hus; er ca. 3 meter. Han holder sit tag vedlige ved at fjerne mos. Det har han gjort nogle gange. Hans tag kunne godt trænge til en rensning; men det er ikke flosset. Han har gravet 5 cm af jorden ved plankeværket; ikke mere; De to fliser; der ligger ned; er brækket; og ikke kun væltet. <anonym>Part A</anonym> har ikke fjemnet grene på træerne over mod ham; ellers var han ikke selv begyndt at fælde dem. <anonym>VIUI6</anonym> Jhar forklaret; at han kan vedstå sig sin erklæring: Han har forklaret supplerende; at han cr skovridder. 1 gamle dage blev man det ved at læse på Landbohøjskolen i 5 år, og det har han gjort. Han er kandidat fra 1969,0g har været pa universitetet i 7 ar og ude i "det virkelige liv" siden Han har været skønsmand mange gange. Der findes ingen regler om træer i nabohaver. Det er et problem; og giver anledning til mange sager. Der er nogle steder reglcr om det i lokalplaner, men det er ikke alle steder. Bilag 3 "Plant et træ som en god nabo er et ønske om at starte debatten. Alle erkender; at der er et problem; og ved uenighed er der ingen regler; Der er saledes ingen regler for; hvor tæt pà skel et træ ma gro. Man ma regulere sig ind til skellet; dvs. rage grene af ind til skellet; Nar han planter træer professionelt; planter han dem aldrig trættere på skel end 60 cm. Det er for at undga problemer med, at de vokser ind til naboen. Træerne står; denne sag; sa lang fra skellet; at stammen ikke vokser ind til skellet. De er plantet i foruftig afstand fra skellet; idet stammerne ikke kan nærme sig skellet; Han blev enig med partere om; at træere var plantet for henholdsvis 25 og 35 àr siden; han kunne godt have skrevet "cirka" , men det gjorde han ikke. Hvis man vil, kan man tage en boreprove på træet for at tælle åringe, men det har man ikke gjort her. Der findes forskellige slags birk. Birk er taknemmelig at have i en have. De birketræer; der er i partens have, vil blive ved med at vokse; de kan godt blive op til 20 meter høje. Der er levetid på alting og en birk bliver mellem 60-80 ar gammel: Et træ skal være i harmoni med sig selv, og jo højere det bliver; jo større bliver kronen: Et asketræ er ikke et almindeligt træ i haver, fordi det i virkeligheden er lidt kedeligt at se på_Generelt er der et problem med askesyge i Danmark. Ask vokser langsommere end birk; men det vokser godt. Det vokser hurtigere end eg 0g bøg. En ask kan godt blive 20- 30 meter høj . Det kan blive over 100 år gammelt: Der er harmoni mellem en krone 0g roden. Dvs. at man nommalt siger; at røddeme går lige så langt ud som kronen; medmindre kronen er blevet beskåret; så går rødderne længere ud end kronen. Birketræerne er i denne sag de mest problematiske . Birken springer ud og har rakler; som falder fra hinanden: Birken har ogsa frø 0g små tørre grenspidser, som falder af og falder ned, og så falder der blade ned om efteråret. Asken falder der ikke rigtigt noget ned fra; udover blade om efteråret. Rakleme på birken falder ned over en periode pa et par maneder. En birk springer ud før bøgen; og er noget af det første, der springer ud om foraret. Asken springer ud derefter. Raklerne pa birken bestar af sma enheder; som er 2-3 mm og de kan flyve langt, nok 10-20 meter uden problem. Ask er i denne sammenhæng ikke noget problem udover bladene. Asken har helt andre frugter; og de falder direkte ned. Asken giver også lidt affald; det ger alle træer, medmindre de er lavet af plastik: Træeme forekom sunde og veludviklede på besigtigelsestidspunktet. Der var ingen døde grene pa træeme Det er ikke til at vide; om asken får askesyge og er dod om 3-4 àr. Træerne er ikke stormfaldstruede og der er ikke risiko for nedfald af grene. Man må gå ud fra at hovedparten; dvs: mindst 50 % af raklemne og frøene; falder ned på ejcrcns grund, 0g resten kan ende på andre naboers grund, fordi de blæser rundt. Der findes ingen grænser for; hvad man skal finde sig i Der er ingen forskel på; om det er på landet eller i et parcelhuskvarter; men tålegrænsen er typisk mindre i de små grunde i parcelhuskvarteret; Det er om efteråret; at træerne vil medføre ekstra fejning, og nar raklerne falder fra birken. Det kan da godt være, at frø og rakler kan komme ind af vinduer og døre; da det er meget let materiale Foreholdt at <anonym>1</anonym> har forklaret; at han skal rense tagrender 6-7 gang om året; har han forklaret; at det overrasker ham meget; men der er selvfolgelig forskellige grader af; hvad man vil finde sig i. Han vil sige; at 2 gange var nok. Hvis man ikke har høje træer omkring sig, bør man rense tagrender en gang om året. Måske er det i den konkrete sag nødvendigt med tagrensning 2-3 gange om året, Foreholdt bilag 1, billede 5, har han forklaret; at man kan se, at der ligger blade og små kviste fra birken; der skal fejes op. Foreholdt bilag 1, billede 6, har han forklaret; at der er gravet noget jord af grunden op til plankeværket:. Når man ændrer på jorden; ændrer man pà, hvorfra rødderne får deres vand. Efter jorden er gravet væk, kan han forestille sig, at røddere har fundet nye veje at finde vand. Dvs. at røddeme skal længere ned for at hente vand; og orienterer sig andre steder hen. Rødderne er til for at hente vand, og de har været nødsaget til at finde andre veje, hvis jorden er taget af. Man kan ikke afvise; at rødderne har knækket en flise eller to. Foreholdt bilag 1, billedeme 7-10 af taget, har han forklaret; at der generelt kommer mere mos på tagene ; Danmark nu end tidligere. En del af årsagen er en forøget kvælstofmængde i luften Det er ikke pga. skygge. Det kan også være fordi, kommer dcr ikke kommer sà meget lufitcirkulation pga. træerne. Mos kommer af forøget luftfiugtighed. Der er ogsa nedfaldne blade på taget Hvis træeme står rent i øst vest; så star solen opiostkl.6 om morgenen og går ned i vest kl. 18 om aftenen. Efter kl. 18 vil træerne kunne skygge, men da er solen ofte gået ned; og træerne star jo ogsa to meter fra huset. Partcrnes synspunkter Sagsoger; , har gjort gældende; at under henvisning til almindelige naborctlige regler, medfører de nævnte træer betydelige gener. Nedfaldet af blade, kviste og den ukontrollerede vækst af rødder overskrider grænserne for, hvad der skal accepteres i naboretlige forhold. Sagsøgte kan ikke havc nogcn særlig nytteværdi eller skønhedsværdi af de pågældende træer. De anførte gener, overstiger bade enkeltvis og samlet langt den tålegrænse, der i retspraksis er fastslaet at være gældende ; naboforhold. Sagsogte; - <anonym>Par A</anonym> har gjort gældende at de af sagsøger på - ståede gener langt fra kommer i nærheden af at overskride talegrænsen; der i retspraksis er fastsl et at være gældende i naboforhold. Blandt andet fordi, der ikke er skyggegener på sagsøgers grund fra de omhandlende træer, træer- ne står stabilt og er ikke storfaldstruede og det naturlige nedfald af blade, hunrakler og den yderste tynde del af birkegrenene indebærer ikke nogen ødelæggelsesrisiko. De omhandlende træer er beskåret i op til 4 meters høj- de ind mod sagsøgers grund, således at der i denne højde ikke er grene der overskrider skellet ind til sagsøger; Der findes ingen lovmæssige krav om, hvor høje enkeltstaende træer må blive. Sagsogte kan alene af den grund ik- ke dømmes til at nedfælde de omhandlende 3 træer til en højde ike over 2,5 meter . Rettens begrundclse 0g afgorelse Retten lægger til grund, at der på ~ <anonym>Parı A $</anonym> grund mod syd, mod / "'s meter fra skel. Birketræerne er plantet i hhv: 1982/1983 0g 1986 1987.As- ketræet er plantet i 2003 2004 <anonym>Par A</anonym> flyttede ind i sin ejen- dom i 1978. <anonym>1</anonym> flyttede ind i sin ejendom i 1995. Retten finder det bevist; at har gener fra træeme i form af, at nedfald fra træere lander på hans grund, herunder på hans tag 0g i hans tagrender; hvilket medfører; at han må rense tagrender oftere end normalt; at han må feje nedfaldet væk fra grunden; og at nedfaldet kan flyve ind af hans vinduer; hvis de står åbne. Retten finder det ikke bevist at <anonym>1 S</anonym> gener i_fomm af øget mosbevoksning på taget primært skyldes træerne pà <anonym>Part As</anonym> grund, idet skønsmanden blandt andet har forkla- ret at en af årsageme til, at der i Danmark er kommet mere mos på tagene, er forøget kvælstofmængde i luften. Endelig finder retten det ikke bevist; at problemere med;, at træemes rødder vokser ind på <anonym>5</anonym> grund 0g har knækket to sten langs plankeværket, primært skyldes træernes place- ring og højde; idet træemes rødder har været vokset ind under plankeværket ien længere årække uden gener, og idet , <anonym>1</anonym> selv har taget noget jord af områrdet ved plankeværket; og det efter skønsmandens forkla- ring ikke kan udelukkes; at det er denne jordfjemelse; der har medført at rødderne har fundet nye veje og geneme er opstået herved. Det findes ikke bevist; at har gener i form af væsentlig skyggepåvirkning fra træemc. Det er for så vidt forståeligt; at opfatter de bevislige følger af træernes placering som generende; da det medfører, at hans tagrender skal renses 1-2 gange mere end nomalt; at der skal fejes mere på grunden mor nord, 0g at han ikke kan have vindueme åbne i visse periode af aret; men ud fra naboretlige grundsætninger findes de päberåbte gener ikke at burde ka- rakteriseres som så betydelige og væsentlige; at det på nuværende tidspunkt kan medføre krav om en nedkapning af træerne i højden. Hertil bemærkes i øvrigt, at _ <anonym>1</anonym> ved sit kob af ejendommen må have været be- kendt med i hvert fald birketræeme; deres placering; højde og genemne her- fra. Derfor frifindes <anonym>Part A</anonym> Da har tabt sagen; skal han betale sagens omkostninger. Han skal således betale <anonym>Part As</anonym> rimelige udgift til advokatbi- stand med 20.000 kr. inkl. moms, Der er ved fastsættelsen lagt vægt på; at sagen er behandlet efter de almindelige civilprocesuelle regler, at sagens værdi er angivet til 0 kr., samt til sagens karakter og beskaffenhed i øvrigt, herunder at der er gennemført syn og skøn. <anonym>1</anonym> skal selv afholde omkostninger til advokat; retsafgif, skønserklæring og vidneførsel. Thi kendes for ret: Sagsøgte; <anonym>Part A</anonym> ffifindes. Sagsøger? betaler inden 14 dage 20.000 kr. til sagsøgte; <anonym>Part A</anonym> sagsomkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

327

Sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, besiddelse af våben med tilhørende ammunition samt for overtrædelse af straffelovens 191, stk. 1, 2. pkt., for at have været i besidd... Vis mere

Endelig

Straffesag

Retten i Næstved

SS-3600/2021-NAE

Grundlovssag

1. instans

52/21

Narkotika; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Varetægtsfængsling;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Advokat - Birger Hagstrøm; Advokat - David Lublin; Advokat - Henrik Rasmusen; Advokat - Kristian Mølgaard; Vis flere...

Ja

0100-71281-00364-20

RETTEN I NÆSTVED Den 27. maj 2021 kl. 09.15 blev retten sat af Dommer. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 3600/2021 Politiets nr. 0100-71281-00364-20 Anklagemyndigheden mod Sigtede 1 CPR nr. 1, Sigtede 2 CPR nr. 2, Sigtede 3 CPR nr. 3, Sigtede 4 CPR nr. 4, Sigtede 5 CPR nr. 5, Sigtede 6 CPR nr. 6 og Sigtede 7 CPR nr. 7 NAVNEFORBUD Grundlovsforhør Anklager 1 og Anklager 2 var mødt for an-klagemyndigheden og fremlagde fremstillingsrapport med bilag. Advokat Kristian Mølgaard, der var mødt ved advokat Søren Eriksen, blev be- skikket som forsvarer for Sigtede 1. Sigtede 1 blev fremstillet kl. 9.35, bekræftede sit navn og sin fødsels-dato, og at han blev anholdt den 26. maj 2021 kl. 10.01. Advokat Mads Kramme, der var mødt ved advokat Lars Urup, blev beskikket som forsvarer for Sigtede 2. Sigtede 2 blev fremstillet kl. 9.35, bekræftede sit navn og sin fødselsdato, og at han blev anholdt den 26. maj 2021 kl. 10.03. Advokat Lars Urup, der var mødt, blev beskikket som forsvarer for Sigtede 3. Sigtede 3 blev fremstillet kl. 9.35, bekræftede sit navn og sin fødselsdato, og at han blev anholdt den 26. maj 2021 kl. 10.10. Std 75261 side 2 Advokat Henrik Rasmusen, der var mødt, blev beskikket som forsvarer for Sigtede 4. Sigtede 4 blev fremstillet kl. 9.35, bekræftede sit navn og sin fødselsdato, og at han blev anholdt den 26. maj 2021 kl. 10.10. Advokat David Lublin, der var mødt ved advokat Lars Urup, blev beskikket som forsvarer for Sigtede 5. Sigtede 5 blev fremstillet kl. 9.35, bekræftede sit navn og sin fødselsdato, og at han blev anholdt den 26. maj 2021 kl. 10.01. Advokat Peter Secher, der var mødt ved advokat Tobias Engby, blev beskikket som forsvarer for Sigtede 6. Sigtede 6 blev fremstillet kl. 9.35, bekræftede sit navn og sin fødsels-dato, og at han blev anholdt den 26. maj 2021 kl. 11.05. Advokat Birger Hagstrøm, der var mødt, blev beskikket som forsvarer for Sigtede 7. Sigtede 7 blev fremstillet kl. 9.35, bekræftede sit navn og sin fød-selsdato, og at han blev anholdt den 26. maj 2021 kl. 11.13. De sigtede blev gjort bekendt med, at de ikke havde pligt til at udtale sig. De sigtede blev gjort bekendt med, at de, hvis de ønsker en anden advokat beskikket som forsvarer, skal meddele retten dette inden 5 hverdage fra dags dato med oplysning om, hvilken advokat de ønsker at få beskikket. Anklageren sigtede således: 1. Sigtede 1 Sigtede 6, Sigtede 7, Sigtede 4 og Sigtede 5 for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 10, stk. 1, ved den 9. januar 2021 i tidsrummet mellem ca. kl. 14.23 og kl. 20.25 i Københavns-området og i By 1, i forening og efter forudgående aftale, forståelse og accept, på offentligt tilgængeligt sted, under særligt skærpende omstændigheder og uden politiets tilladelse, at have været i besiddelse af i alt tre skydevåben med tilhørende ammunition, idet Sigtede 7 ca. side 3 kl. 14.56 på Adresse 1 i København NV overdrog de tre skydevåben til Sigtede 6, som umiddelbart herefter solgte de tre skydevåben til Sigtede 1 for 35.000 kr., hvorefter Sigtede 1, Sigtede 4 og en p.t. ukendt medgerningsmand transporterede de tre skyde-våben til skrotpladsen Virksomhed, belig-gende Adresse 2 i By 1, hvorefter Sigtede 1, Sigtede 4 og Sigtede 5 senere samme dag ca. kl. 20.25 på et p.t. u-kendt sted på Sjælland returnerede de tre skydevåben til Sigtede 6, som i samme forbindelse delvist tilbagebetalte betalingen herfor. 2. Sigtede 1 Sigtede 2 Sigtede 3 og Sigtede 4 for overtrædelse af straffelovens 191, stk. 1, 2. pkt., jf. 1 pkt., jf. stk. 2, ved i hvert fald i perioden mellem den 9. januar 2021 og 18. marts 2021, i forening og efter forudgående aftale, forståelse og accept, også med flere ui- dentificerede medgerningsmænd med henblik på videreoverdragelse,flere steder i By 1, herunder blandt andet på skrotpladsen Virksomhed, beliggende Adresse 2 i By 1, at have været i besiddelse af ikke under 1,8 kg. kokain, idet Sigtede 1 indkøb-te kokainen fra p.t. ukendte medgerningsmænd, hvorefter Sigtede 1 og Sigtede 2 ad flere omgange overdrog kokainen i mindre portioner til blandt andre Sigtede 4 og Sigtede 3, som herefter under in-struktion og ledelse af Sigtede 1 og Sigtede 2, forestod salget af kokainen, blandt andet via App’en SnapChat, samt transporterede større pengebeløb for Sigtede 1 og Sigtede 2. 3. Sigtede 1 Sigtede 2 og Sigtede 3 for overtrædelse af straffelovens 191, stk. 1, 2. pkt., jf. 1 pkt., jf. stk. 2, ved i hvert fald i perioden mellem den 18. april 2021 og den 26. maj 2021, i forening og efter forudgående aftale, forståelse og accept, også med flere ui- dentificerede medgerningsmænd med henblik på videreoverdragelse, flere steder i By 1, herunder blandt andet på skrotpladsen Virksomhed, beliggende Adresse 2i By 1, at have været i besiddelse af ikke under 400 gram kokain, idet Sigtede 1 ind-købte kokainen fra p.t. ukendte medgerningsmænd, hvorefter Sigtede 1 og Sigtede 2 ad flere omgange overdrog kokainen i mindre porti-oner til blandt andre Sigtede 3, som herefter under instruktion og le-delse af Sigtede 1 og Sigtede 2, forestod salget af kokainen, blandt andet via App’en SnapChat, samt transporterede større pengebeløb for Sigtede 1 og Sigtede 2. side 4 4. Sigtede 1 Sigtede 2 og Sigtede 3 for overtrædelse af straffelovens 191, stk. 1, 2. pkt., jf. 1 pkt., jf. stk. 2, ved den 26. maj 2021 ca. kl. 10.00 i en campingvogn på Adresse 3 i By 1, i forening og efter forudgående aftale, forståelse og ac-cept, også med flere uidentificerede medgerningsmænd med henblik på vi-dereoverdragelse, at have været i besiddelse af ca. 1 kg. kokain. 5. Sigtede 1 og Sigtede 2 for overtrædelse af straffelovens 191, stk. 1, 2. pkt., jf. 1 pkt., jf. stk. 2, ved den 26. maj 2021 ca. kl. 10.00 i forening og efter forudgående aftale, forståelse og accept, også med flere uidentificerede medgerningsmænd med henblik på videreoverdragelse, at have været i besiddelse af ca. 23 kg. hash. Alle forsvarerne anmodede om, at retten træffer afgørelse om navneforbud for samtlige sigtede. Anklageren ville ikke protestere. Pressens repræsentant Person fra Ekstrabladet protesterede og hen-viste navnlig til, at oplysninger, der muliggør identifikation af flere af de til-talte allerede har været omtalt i pressen. Retten afsagde Kendelse Efter sagens karakter vil en offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl på nuværende tidspunkt kunne indebære en unødvendig krænkelse, jf. rets- plejelovens § 31, stk. 1, nr. 2. De hensyn, som er nævnt i retsplejelovens § 31, stk. 3, taler ikke mod at nedlægge navneforbud, hvorfor bestemmes: Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling og bopæl for Sigtede 1, Sigtede 2, Sigtede 3, Sigtede 4, Sigtede 5, Sigtede 6 og Sigtede 7, eller at deres identitet på anden måde bliver offentliggjort. side 5 Anklageren anmodede om, at dørene blev lukket i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4, af hensyn til den fortsatte oplysning i sagen. Forsvareren protesterede ikke. Pressens repræsentanter havde lejlighed til at udtale sig og havde ingen be- mærkninger. Retten afsagde Kendelse: Efter de foreliggende oplysninger om sagens karakter og efterforskningen, herunder må sagens behandling i et offentligt retsmøde antages på afgøren-de måde at hindre sagens oplysning. Anmodningen tages derfor til følge i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor bestemmes: Dørene lukkes. Dørene blev lukket kl. 9.52. [ Dørlukning ] Retten holdt en pause. [ Dørlukning ] Retten holdt frokostpause. side 6 [ Dørlukning ] Der var under dokumentationen frokostpause fra kl. 12.35 til kl. 13.15. [ Dørlukning ] side 7 [ Dørlukning ] side 8 [ Dørlukning ] side 9 [ Dørlukning ] side 10 [ Dørlukning ] Dørene blev åbnet. Sagen udsat. Retten hævet kl. 17.00. Dommer

RETTEN NÆSTVED Den 27.maj 2021 kl. 09.15 blev retten sat af <anonym>Dommer</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 3600/2021 Politiets nr. 0100-71281-00364-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Sigtede 1</anonym> <anonym>CPR nr. 1</anonym> <anonym>Sigtede 2</anonym> <anonym>CPR nr. 2</anonym> <anonym>Sigtede 3</anonym> <anonym>CPR nr. 3</anonym> <anonym>Sigtede 4</anonym> <anonym>CPR nr. 4</anonym> <anonym>Sigtede 5</anonym> <anonym>CPR nr. 5</anonym> <anonym>Sigtede 6</anonym> <anonym>CPR nr. 6</anonym> 0g <anonym>Sigtede 7</anonym> <anonym>CPR nr. 7</anonym> NAVNEFORBUD Grundlovsforhør <anonym>Anklager 1</anonym> 0g <anonym>Anklager 2</anonym> var mødt for an-klagemyndigheden og fremlagde fremstillingsrapport med bilag; Advokat Kristian Mølgaard, der var mødt ved advokat Søren Eriksen, blev be- skikket som forsvarer for <anonym>Sigtede 1</anonym> <anonym>Sigtede 1</anonym> blev fremstillet kl. 9.35, bekræftede sit navn og sin fødsels-dato; 0g at han blev anholdt den 26. maj 2021 kl. 10.01. Advokat Mads Kramme, der var mødt ved advokat Lars Urup, blev beskikket som forsvarer for <anonym>Sigtede 2</anonym> <anonym>Sigtede 2</anonym> blev fremstillet kl. 9.35, bekræftede sit navn og sin fødselsdato, 0g at han blev anholdt den 26.maj 2021 kl. 10.03. Advokat Lars Urup, der var mødt, blev beskikket som forsvarer for <anonym>Sigtede 3</anonym> <anonym>Sigtede 3</anonym> blev fremstillet kl. 9.35, bekræftede sit navn og sin fødselsdato, 0g at han blev anholdt den 26. maj 2021 kl. 10.10. Advokat Henrik Rasmusen; der var mødt, blev beskikket som forsvarer for <anonym>Sigtede 4</anonym> <anonym>Sigtede 4</anonym> blev fremstillet kl. 9.35, bekræftede sit navn og sin fødselsdato, 0g at han blev anholdt den 26. maj 2021 kl. 10.10. Advokat David Lublin; der var mødt ved advokat Lars Urup; blev beskikket som forsvarer for <anonym>Sigtede 5</anonym> <anonym>Sigtede 5</anonym> blev fremstillet kl. 9.35, bekræftede sit navn og sin fødselsdato, 0g at han blev anholdt den 26. maj 2021 kl. 10.01. Advokat Peter Secher; der var mødt ved advokat Tobias Engby; blev beskikket som forsvarer for <anonym>Sigtede 6</anonym> <anonym>Sigtede 6</anonym> blev fremstillet kl. 9.35, bekræftede sit navn og sin fødsels-dato, 0g at han blev anholdt den 26. maj 2021 kl:. 11.05. Advokat Birger Hagstrøm; der var mødt, blev beskikket som forsvarer for <anonym>Sigtede 7</anonym> <anonym>Sigtede 7</anonym> blev fremstillet kl. 9.35, bekræftede sit navn og sin fød-selsdato; 0g at han blev anholdt den 26. maj 2021 kl. 11.13. De sigtede blev gjort bekendt med, at de ikke havde pligt til at udtale sig. De sigtede blev gjort bekendt med, at de, hvis de ønsker en anden advokat beskikket som forsvarer, skal meddele retten dette inden 5 hverdage fra dags dato med oplysning om, hvilken advokat de ønsker at få beskikket. Anklageren sigtede således: 1 <anonym>Sigtede 1</anonym> <anonym>Sigtede 6</anonym> <anonym>Sigtede 7</anonym> <anonym>Sigtede 4</anonym> 0g <anonym>Sigtede 5</anonym> <anonym>for overtrædelse af straffelovens 8 192 a stk . 1 . nr. 1 . if. stk. 3 if.</anonym> våbenlovens 8 1, stk LnI Log nr 3 jf 8 1Q stk ved den 9. januar 2021 i tidsrummet mellem ca. kl. 14.23 og kl. 20.25 i Københavns-området og i <anonym>By 1</anonym> 1 forening 0g efter forudgående aftale; forståelse 0g accept; på offentligt tilgængeligt sted, under særligt skærpende omstændigheder 0g uden politiets tilladelse, at have været i besiddelse af i alt tre skydevåben med tilhørende ammunition; idet <anonym>Sigtede 7</anonym> ca. kl. 14.56 på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 København NV overdrog de tre skydevåben til <anonym>Sigtede 6</anonym> som umiddelbart herefter solgte de tre skydevåben til <anonym>Sigtede 1</anonym> for 35.000 kr., hvorefter <anonym>Sigtede 1</anonym> <anonym>Sigtede 4</anonym> 0g en p.t. ukendt medgerningsmand transporterede de tre skyde-våben til skrotpladsen <anonym>Virksomhed</anonym> belig-gende <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> hvorefter <anonym>Sigtede 1</anonym> <anonym>Sigtede 4</anonym> 0g <anonym>Sigtede 5</anonym> senere samme dag ca. kl. 20.25 på et pt u-kendt sted på Sjælland returnerede de tre skydevåben til <anonym>Sigtede 6</anonym> som i samme forbindelse delvist tilbagebetalte betalingen herfor: 2 <anonym>Sigtede 1</anonym> <anonym>Sigtede 2</anonym> <anonym>Sigtede 3</anonym> 0g <anonym>Sigtede 4</anonym> for overtrædelse af straffelovens 191 stk L 2 pkt jf l pkt. jf stk 2 ved i hvert fald i perioden mellem den 9. januar 2021 og 18.marts 2021, i forening 0g efter forudgående aftale, forståelse og accept, også med flere ui- dentificerede medgerningsmænd med henblik på videreoverdragelse,flere steder i <anonym>By 1</anonym> herunder blandt andet på skrotpladsen <anonym>Virksomhed</anonym> beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> at have været i besiddelse af ikke under 1,8 kg. kokain; idet <anonym>Sigtede 1</anonym> indkøb-te kokainen fra p.t. ukendte medgerningsmænd, hvorefter <anonym>Sigtede 1</anonym> <anonym>Sigtede 2</anonym> ad flere omgange overdrog kokainen i mindre portioner til blandt andre <anonym>Sigtede 4</anonym> 0g <anonym>Sigtede 3</anonym> som herefter under in-struktion og ledelse af <anonym>Sigtede 1</anonym> 0g <anonym>Sigtede 2</anonym> forestod salget af kokainen, blandt andet via App'en SnapChat; samt transporterede større pengebeløb for <anonym>Sigtede 1</anonym> 0g <anonym>Sigtede 2</anonym> 3 <anonym>Sigtede 1</anonym> <anonym>Sigtede 2</anonym> 0g <anonym>Sigtede 3</anonym> <anonym>for overtrædelse af straffelovens 191 . stk . 1 . 2 pkt. if. 1 pkt. if. stk. 2.</anonym> ved i hvert fald i perioden mellem den 18. april 2021 og den 26.maj 2021,i forening 0g efter forudgående aftale; forståelse 0g accept, også med flere ui- dentificerede medgerningsmænd med henblik på videreoverdragelse; flere steder i <anonym>By 1</anonym> herunder blandt andet på skrotpladsen <anonym>Virksomhed</anonym> beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> at have været i besiddelse af ikke under 400 gram kokain; idet <anonym>Sigtede 1</anonym> ind-købte kokainen fra pt ukendte medgerningsmænd, hvorefter <anonym>Sigtede 1</anonym> 0g <anonym>Sigtede 2</anonym> ad flere omgange overdrog kokainen i mindre porti-oner til blandt andre <anonym>Sigtede 3</anonym> som herefter under instruktion og le-delse af <anonym>Sigtede 1</anonym> 0g <anonym>Sigtede 2</anonym> forestod salget af kokainen; blandt andet via App'en SnapChat; samt transporterede større pengebeløb for <anonym>Sigtede 1</anonym> 0g <anonym>Sigtede 2</anonym> 4 <anonym>Sigtede 1</anonym> <anonym>Sigtede 2</anonym> 0g <anonym>Sigtede 3</anonym> for overtrædelse af straffelovens 191 stk L 2 pkt jf lpkt jf_stk 2 ved den 26.maj 2021 ca. kl. 10.00 i en campingvogn på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 1</anonym> 1 forening 0g efter forudgående aftale, forståelse 0g ac-cept, også med flere uidentificerede medgerningsmænd med henblik på vi-dereoverdragelse, at have været i besiddelse af ca. 1 kg. kokain. 5 <anonym>Sigtede 1</anonym> <anonym>Sigtede 2</anonym> <anonym>for overtrædelse af straffelovens 191 . stk . 1 . 2 pkt. if. 1 pkt. if. stk. 2.</anonym> ved den 26.maj 2021 ca. kl. 10.00 i forening 0g efter forudgående aftale, forståelse og accept; også med flere uidentificerede medgerningsmænd med henblik på videreoverdragelse; at have været i besiddelse af ca. 23 kg. hash. Alle forsvarerne anmodede om, at retten træffer afgørelse om navneforbud for samtlige sigtede. Anklageren ville ikke protestere. Pressens repræsentant <anonym>Person</anonym> fra Ekstrabladet protesterede og hen-viste navnlig til, at oplysninger; der muliggør identifikation af flere af de til-talte allerede har været omtalt i pressen. Retten afsagde Kendelse Efter sagens karakter vil en offentlig gengivelse af navn; stilling eller bopæl på nuværende tidspunkt kunne indebære en unødvendig krænkelse, jf. rets - plejelovens 8 31, stk. 1, nr 2 De hensyn; som er nævnt i retsplejelovens $ 31, stk 3, taler ikke mod at nedlægge navneforbud; hvorfor bestemmes: Det forbydes offentligt at gengive navn; stilling og bopæl for <anonym>Sigtede 1</anonym> <anonym>Sigtede 2</anonym> <anonym>Sigtede 3</anonym> <anonym>Sigtede 4</anonym> <anonym>Sigtede 5</anonym> <anonym>Sigtede 6</anonym> 0g <anonym>Sigtede 7</anonym> eller at deres identitet på anden måde bliver offentliggjort. side 5 Anklageren anmodede om, at dørene blev lukket i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr . 4, af hensyn til den fortsatte oplysning i sagen. Forsvareren protesterede ikke. Pressens repræsentanter havde lejlighed til at udtale sig og havde ingen be- mærkninger . Retten afsagde Kendelse: Efter de foreliggende oplysninger om sagens karakter og efterforskningen, herunder må sagens behandling i et of fentligt retsmøde antages på afgøren-de måde at hindre sagens oplysning. Anmodningen tages derfor til følge i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr . 4, hvorfor bestemmes: Dørene lukkes. Dørene blev lukket kl. 9.52. [ Dørlukning ] Retten holdt en pause. [ Dørlukning ] Retten holdt frokostpause. side 6 [ Dørlukning ] Der var under dokumentationen frokostpause fra kl. 12.35 til kl. 13.15. [ Dørlukning ] side 7 [ Dørlukning ] side 8 [ Dørlukning ] side 9 [ Dørlukning ] [ Dørlukning ] Dørene blev åbnet. Sagen udsat. Retten hævet kl. 17.00. <anonym>Dommer</anonym>

328

Tiltale for forsøg på manddrab. Påstand om udvisning, om konfiskation og om erstatning.

Afgørelse

Straffesag

Retten på Frederiksberg

SS-3723/2018-FRB

Nævningesag

1. instans

133/21

Forurettede og vidner; Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Beslaglæggelse/konfiskation; Udvisning;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Karin Svenningsen; Forsvarer - Kristian Mølgaard; Forsvarer - Rune Wiborg;

Nej

/ Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen D O M afsagt den 15. marts 2019 Rettens nr. 3723/2018 Politiets nr. 0100-73112-00062-17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. 1, Der har medvirket nævninge ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift af 23. marts 2018 er modtaget den 26. marts 2018, revideret anklageskrift af 24. maj 2018 er modtaget den 25. maj 2018, og tillægankla- geskrift af 25. oktober 2018 er modtaget den 29. oktober 2018. Tiltalte 1 er sammen med 14 medtiltalte tiltalt for 1. forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81a, stk. 2, jf. stk. 1, samt trusler efter straffelovens § 266, jf. § 81 a, stk. 1, ved den 23. oktober 2017 ca. kl. 17.50 på Hothers Plads nr. 10-16 i Køben- havn i forening og efter fælles forudgående planlægning, aftale og fælles for- ståelse, i forening med pt. ukendte medgerningsmænd, under særdeles skær- pende omstændigheder og som medlemmer af bandegrupperingen "Loyal to Familia", at have forsøgt at overfalde og dræbe ledende medlemmer af ban- degrupperingen "Brothas", idet de i forening og under kortegekørsel indfandt sig ved Hothers Plads i tre biler, hvor medtiltalte Tiltalte 2 var chauffør i en Mercedes med Reg. nr. 1, medtiltalte Tiltalte 3 i en Hyundai med Reg. nr. 2 og medtiltalte Tiltalte 4 i en Mercedes med Reg. nr. 3, som de vendte rundt og afventede i, mens de 12 øvrige tiltalte, maskerede og bevæb-nede med knive og slagvåben, steg ud af bilerne og løb ind i Mjølnerparken, hvor de for at dræbe disse, målrettet løb efter Forurettede 1, Forurettede 2, Forurettede 3, Forurettede 4 samt Forurettede 5, der stod samlet på stedet, hvilket forehavende dog mislykkedes, idet gruppen løb væk fra de til-talte, ligesom de tiltaltes indløb i området, maskerede og bevæbnede, under en verserende bandekonflikt, for de tilstedeværende i området var egnet til at fremkalde en frygt for tilstedeværendes liv eller helbred, hvorefter de tiltalte returnerede til de 3 biler, der i kortegekørsel kørte videre mod Tagensvej, alt hvilket havde baggrund i eller var egnet til at fremkalde en konflikt mellem Std 75274 / side 2 grupper af personer, hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben. 2. forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved den 23. oktober 2017 umiddelbart efter det i forhold 1 hændte, ud for Tagensvej 185 i København, i forening og efter fælles forudgående planlæg- ning, aftale eller fælles forståelse, i forening med pt. ukendte medgernings- mænd, under særdeles skærpende omstændigheder og som medlemmer af bandegrupperingen "Loyal To Familia", at have forsøgt at dræbe Forurettede 6, idet de i forening umiddelbart efter det i forhold 1 passerede og under kortegekørsel i de tre biler, opsøgte og tog kontakt til Forurettede 6, hvoref-ter de to af bilerne, Reg. nr. 1 og Reg. nr. 4, kørte ind til siden, mens den tredje bil, Reg. nr. 3, kørte nogle meter videre og afventede, hvo-refter 8-10 af de tiltalte fra de to biler, Reg. nr. 1 og Reg. nr. 4, steg ud maskerede og bevæbnede med knive og slagvåben, og med adskillige slag, spark og adskillige knivstik overfaldt Forurettede 6, idet de stak ham med blandt andet kniv flere gange i ryggen samt mindst 1 gang i hovedet, hvorved Forurettede 6 blandt andet påførtes mindst 9 stiksår i ryggen, 1 læsion i hovedet samt en punkteret lunge, alt hvorved han kom i overhængende livsfare, hvo-refter de tre biler i samlet kortege bortkørte fra stedet i høj fart, alt hvilket havde baggrund i eller var egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben. Påstande Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig. Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen, inden afsigelse af skyld- kendelse, opgivet påtalen mod Tiltalte 1. Rettens begrundelse og afgørelse Da anklagemyndigheden inden, der er afsagt kendelse om skyldsspørgsmålet, og efter at hovedforhandlingen er begyndt, har opgivet forfølgningen, frifin- des Tiltalte 1, jf. retsplejelovens § 728 og § 883, stk. 2, nr. 2. Thi kendes for ret: Tiltalte 1 frifindes. Statskassen betaler de af sagens omkostninger, der vedrører Tiltalte 1. Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3 / side 3 side 3 /

Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DO M afsagt den 15.marts 2019 Rettens nr. 3723/2018 Politiets nr. 0100-73112-00062-17 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr. 1</anonym> Der har medvirket nævninge ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift af 23. marts 2018 er modtaget den 26. marts 2018, revideret anklageskrift af 24. maj 2018 er modtaget den 25.maj 2018, 0g tillægankla - geskrift af 25. oktober 2018 er modtaget den 29. oktober 2018. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er sammen med 14 medtiltalte tiltalt for 1 forsøg på manddrab efter straffelovens $ 237, jf. $ 21, jf:. $ 81a, stk. 2, jf. stk. 1, samt trusler efter straffelovens $ 266, jf. 8 81 a, stk. 1, ved den 23. oktober 2017 ca. kl. 17.50 på Hothers Plads nr. 10-16 i Køben- havn i forening 0g efter fælles forudgående planlægning, aftale 0g fælles for- ståelse; i forening med pt. ukendte medgerningsmænd, under særdeles skær - pende omstændigheder og som medlemmer af bandegrupperingen "Loyal to Familia" , at have forsøgt at overfalde og dræbe ledende medlemmer af ban- degrupperingen "Brothas' idet de i forening 0g under kortegekørsel indfandt sig ved Hothers Plads i tre biler; hvor medtiltalte <anonym>Tiltalte 2</anonym> var chauffør i en Mercedes med <anonym>Reg nr. 1</anonym> medtiltalte <anonym>Tiltalte 3</anonym> 1 en Hyundai med <anonym>Reg nr 2</anonym> 0g medtiltalte <anonym>Tiltalte 4</anonym> ien Mercedes med <anonym>Reg nr. 3</anonym> som de vendte rundt og afventede i, mens de 12 øvrige tiltalte, maskerede og bevæb-nede med knive og slagvåben; steg ud af bilerne og løb ind i Mjølnerparken; hvor de for at dræbe disse, målrettet løb efter <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> samt <anonym>Forurettede 5</anonym> der stod samlet på stedet;, hvilket forehavende dog mislykkedes; idet gruppen løb væk fra de til-talte, ligesom de tiltaltes indløb i området, maskerede og bevæbnede; under en verserende bandekonflikt; for de tilstedeværende i området var egnet til at fremkalde en frygt for tilstedeværendes liv eller helbred, hvorefter de tiltalte returnerede til de 3 biler; der i kortegekørsel kørte videre mod Tagensvej, alt hvilket havde baggrund i eller var egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer; hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben. 2 forsøg på manddrab efter straffelovens $ 237, jf. $ 21, jf. $ 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved den 23. oktober 2017 umiddelbart efter det i forhold 1 hændte, ud for Tagensvej 185 i København; i forening 0g efter fælles forudgående planlæg- ning; aftale eller fælles forståelse, i forening med pt. ukendte medgernings - mænd, under særdeles skærpende omstændigheder og som medlemmer af bandegrupperingen "Loyal To Familia" at have forsøgt at dræbe <anonym>Forurettede 6</anonym> idet de i forening umiddelbart efter det i forhold 1 passerede og under kortegekørsel i de tre biler; opsøgte og tog kontakt til <anonym>Forurettede 6</anonym> hvoref-ter de t0 af bilerne; <anonym>Reg nr. 1</anonym> 0g <anonym>Reg nr. 4</anonym> kørte ind til siden, mens den tredje bil, <anonym>Reg nr 3</anonym> kørte nogle meter videre 0g afventede; hvo-refter 8-10 af de tiltalte fra de to biler; <anonym>Reg nr. 1</anonym> 0g <anonym>Reg nr. 4</anonym> steg ud maskerede og bevæbnede med knive og slagvåben; og med adskillige slag spark og adskillige knivstik overfaldt <anonym>Forurettede 6</anonym> idet de stak ham med blandt andet kniv flere gange i ryggen samt mindst 1 gang i hovedet, hvorved <anonym>Forurettede 6</anonym> blandt andet påførtes mindst 9 stiksår i ryggen; 1 læsion i hovedet samt en punkteret lunge; alt hvorved han kom i overhængende livsfare, hvo-refter de tre biler i samlet kortege bortkørte fra stedet i høj fart, alt hvilket havde baggrund i eller var egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer; hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben. Påstande <anonym>Tiltalte 1</anonym> har nægtet sig skyldig. Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen; inden afsigelse af skyld- kendelse; opgivet påtalen mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> Rettens begrundelse og afgørelse Da anklagemyndigheden inden, der er afsagt kendelse om skyldsspørgsmålet, 0g efter at hovedforhandlingen er begyndt, har opgivet forfølgningen; frifin- des <anonym>Tiltalte 1</anonym> jf retsplejelovens $ 728 0g 8 883, stk: 2, nr. 2. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> frifindes. Statskassen betaler de af sagens omkostninger; der vedrører <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Dommer 1</anonym> /side 3 /

329

Byrettens kendelse blev stadfæstet

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-814/2011-VLR

Visse kæresager

2. instans

389/22

Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsret holdt den I0. juni 2011 kl. 8.15 møde på tingstedet i Viborg. Som dommer fungerede landsdommer Stig Glent-Madsen. Som retssekretær fungerede VL. B 081411 mod Ministeriet for Fødevarer; Landbrug og Fiskeri. Fremlagte bilag: kærereplik kæreduplik processkrift 1 af 23. maj 2011 fra advokat Bente Møll Pedersen. processkrift A af 27. maj 2011 fia advokat Rune Demo Sagens øvrige bilag var til stede. Den 21. marts 2011 har Retten i Esbjerg truffet afgørelse om, at sagen også fremmes for så vidt angår Kendelsen er kæret af . med pastand om at sagen afvises i forhold til ham. Til støtte herfor har han i første række anført; at retsplejelovens 238, stk, 4, går forud for retsplejelovens 243, når sagen angår erstatning mod bestyrelsesmedlemmer iet selskab. Da ikke har hjemting i Danmark, er der er ikke vær - neting for ham i Danmark, jf. retsplejelovens 246 modsætningsvis. [ anden række har han anført; at betingelsere for at anvende retsplejelovens 8 243 ikke er opfyldt; da hans hand - ling består af en undladelse, der i givet fald er sket i Sydafrika Endelig har han anført, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke er den direkte skadelidte; da et eventu- elt tab er påført EU. Ministeriet for Fødevarer; Landbrug og Fiskeri har påstået stadfæstelse. Til støtte herfor har ministeriet navnlig anført; at retsplejelovens 8 238, stk, 4, er en fakultativ værnetings - bestemmelse; som ikke udelukker anvendelse af $ 243 på søgsmål anlagt mod bestyrel- sesmedlemmer vedrørende erstatning uden for kontrakt. Gennemførelsen af rekonstruktio- nen og overdragelse af aktiver har fundet sted Danmark, og både handlingsstedet for den skadegørende handling og skadesstedet (virkningsstedet) er i Danmark, uanset om EU eventuelt er den direkte skadelidte; hvorfor sagen mod med rette er anlagt Danmark, jf. retsplejelovens $ 246, jf. $ 243 Landsdommerne Stig Glent-Madsen, John Lundum og Nikolaj K. Andersen (kst;) har be- handlet sagen. Landsretten afsagde Kendelse: For så vidt angår drejer sagen sig om, hvorvidt han som besty- relsesmedlem har pådraget sig et erstatningsansvar overfor Ministeriet for Fødevarer; Landbrug og Fiskeri i forbindelse med sin medvirken til rekonstruktion 0g overdragelse af aktiver i 2006 fra AgroFerm A/S til Agro & Ferm A/S. Da har bopæl i Sydafrika; afgøres rettens kompetence i følge Bruxelles [-forordningen artikel 4, efter Danmarks egen lovgivning; jf. dog Bruxelles [- forordningens artikel 22 og 23. Efter retsplejelovens $ 246 kan sager mod personer, sel skaber, foreninger, private institutioner 0g andre sammenslutninger, der ikke har hjemting i Danmark, anlægges her i Iandet, for så vidt nogen ret efter bestemmelserne i 88 237,238, stk. 2, 241,242, 243 0g 245 kan anses som væmeting i sagen. Væmnetingsreglerne i retsplejelovens 88 237,238, stk. 2,241, 242, 243 0g 245 er efiter de - res ordlyd alle fakultative. Der er hverken i bestemmelsernes ordlyd eller forarbejderne hertil støtte for; at enkelte værnetingsregler har forrang for andre. Herefter er der værneting i Danmark for kravet mod hvis én af de nævnte bestemmelser i retsplejelovens $ 246, stk. 1, 1. pkt;, er anvendelig; -3- Deterubestridt, atderikkebestårnogetdirektekontraktsforhold mellemparterne idenne sag.Bestemmelsen iretsplejelovens §243blev indsat vedlovnr.324af4.juni1986(Ret ternesstedligekompetence iborgerlige sager,EF-domskonventionen). Ibetænkning nr. 1052/1985 omretternes stedligekompetence anførteRetsplejerådet, atrådetvarafden opfattelse, atderfremtidig børvære valgfrihed mellematanlægge sagomenretskrænkelse påhandlingsstedet ellerpådet sted,hvor virkningen afhandlingen erindtruffet. Herefter, ognårdettesammenholdes medEV-Domstolens fortolkning afDomskonventio nensartikel5,nr.3(nuBruxelles 1-forordningen), finderlandsretten, atRetten iEsbjerg harkompetencen imedførafretsplejelovens §246,jf.§243iensituation som denforelig gende, allerede fordieneventuel skade —uansetomdenneerpåførtMinisteriet forFødeva rer,Landbrug ogFiskeri eller EV —erindtrådt iEsbjerg. Meddissebemærkninger stadfæster landsretten byrettens afgørelse. Thibestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. StigGlent-Madsen Vdskriften udstedes udenbetaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. VestreLandsret, Viborgden10.juni2011

Vestre Landsret holdt den I0. juni 2011 kl. 8.15 møde på tingstedet i Viborg. Som dommer fungerede landsdommer Stig Glent-Madsen. Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbejder</anonym> VL. B 081411 <anonym>Part J</anonym> mod Ministeriet for Fødevarer; Landbrug og Fiskeri. Fremlagte bilag: kærereplik kæreduplik processkrift 1 af 23. maj 2011 fra advokat Bente Møll Pedersen. processkrift A af 27. maj 2011 fia advokat Rune Demo Sagens øvrige bilag var til stede. Den 21. marts 2011 har Retten i Esbjerg truffet afgørelse om, at sagen også fremmes for så vidt angår Kendelsen er kæret af . <anonym>Part J</anonym> med pastand om at sagen afvises i forhold til ham. Til støtte herfor har han i første række anført; at retsplejelovens 238, stk, 4, går forud for retsplejelovens 243, når sagen angår erstatning mod bestyrelsesmedlemmer iet selskab. Da <anonym>Part J</anonym> ikke har hjemting i Danmark, er der er ikke vær - neting for ham i Danmark, jf. retsplejelovens 246 modsætningsvis. [ anden række har han anført; at betingelsere for at anvende retsplejelovens 8 243 ikke er opfyldt; da hans hand - ling består af en undladelse, der i givet fald er sket i Sydafrika Endelig har han anført, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke er den direkte skadelidte; da et eventu- elt tab er påført EU. Ministeriet for Fødevarer; Landbrug og Fiskeri har påstået stadfæstelse. Til støtte herfor har ministeriet navnlig anført; at retsplejelovens 8 238, stk, 4, er en fakultativ værnetings - bestemmelse; som ikke udelukker anvendelse af $ 243 på søgsmål anlagt mod bestyrel- sesmedlemmer vedrørende erstatning uden for kontrakt. Gennemførelsen af rekonstruktio- nen og overdragelse af aktiver har fundet sted Danmark, og både handlingsstedet for den skadegørende handling og skadesstedet (virkningsstedet) er i Danmark, uanset om EU eventuelt er den direkte skadelidte; hvorfor sagen mod <anonym>Part J</anonym> med rette er anlagt Danmark, jf. retsplejelovens $ 246, jf. $ 243 Landsdommerne Stig Glent-Madsen, John Lundum og Nikolaj K. Andersen (kst;) har be- handlet sagen. Landsretten afsagde Kendelse: For så vidt angår <anonym>Part J</anonym> drejer sagen sig om, hvorvidt han som besty- relsesmedlem har pådraget sig et erstatningsansvar overfor Ministeriet for Fødevarer; Landbrug og Fiskeri i forbindelse med sin medvirken til rekonstruktion 0g overdragelse af aktiver i 2006 fra AgroFerm A/S til Agro & Ferm A/S. Da <anonym>Part J</anonym> har bopæl i Sydafrika; afgøres rettens kompetence i følge Bruxelles [-forordningen artikel 4, efter Danmarks egen lovgivning; jf. dog Bruxelles [- forordningens artikel 22 og 23. Efter retsplejelovens $ 246 kan sager mod personer, sel skaber, foreninger, private institutioner 0g andre sammenslutninger, der ikke har hjemting i Danmark, anlægges her i Iandet, for så vidt nogen ret efter bestemmelserne i 88 237,238, stk. 2, 241,242, 243 0g 245 kan anses som væmeting i sagen. Væmnetingsreglerne i retsplejelovens 88 237,238, stk. 2,241, 242, 243 0g 245 er efiter de - res ordlyd alle fakultative. Der er hverken i bestemmelsernes ordlyd eller forarbejderne hertil støtte for; at enkelte værnetingsregler har forrang for andre. Herefter er der værneting i Danmark for kravet mod <anonym>Part J</anonym> hvis én af de nævnte bestemmelser i retsplejelovens $ 246, stk. 1, 1. pkt;, er anvendelig; -3- Deterubestridt, atderikkebestårnogetdirektekontraktsforhold mellemparterne idenne sag.Bestemmelsen iretsplejelovens §243blev indsat vedlovnr.324af4.juni1986(Ret ternesstedligekompetence iborgerlige sager,EF-domskonventionen). Ibetænkning nr. 1052/1985 omretternes stedligekompetence anførteRetsplejerådet, atrådetvarafden opfattelse, atderfremtidig børvære valgfrihed mellematanlægge sagomenretskrænkelse påhandlingsstedet ellerpådet sted,hvor virkningen afhandlingen erindtruffet. Herefter, ognårdettesammenholdes medEV-Domstolens fortolkning afDomskonventio nensartikel5,nr.3(nuBruxelles 1-forordningen), finderlandsretten, atRetten iEsbjerg harkompetencen imedførafretsplejelovens §246,jf.§243iensituation som denforelig gende, allerede fordieneventuel skade —uansetomdenneerpåførtMinisteriet forFødeva rer,Landbrug ogFiskeri eller EV —erindtrådt iEsbjerg. Meddissebemærkninger stadfæster landsretten byrettens afgørelse. Thibestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. StigGlent-Madsen Vdskriften udstedes udenbetaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. VestreLandsret, Viborgden10.juni2011

330

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 og § 232. Påstand om erstatning.

Appelleret

Straffesag

Retten i Lyngby

SS-258/2018-LYN

Almindelig domsmandssag

1. instans

388/22

Forurettede og vidner; Seksual forbrydelser;

Nej

0900-72386-00058-17

Umbrella;

/ 22 årig mand idømt 10 dages betinget fængsel for at have delt en video med børneporno 06-02-2018 22 årig mand idømt 10 dages betinget fængsel for via Messenger 3 gange at have delt en video med bør- nepornografisk indhold til i alt 7 personer Delingerne skete, da tiltalte var 20 år gammel den 30. september 2015. Tiltalte blev også dømt for et forhold af blufærdighedskrænkelse, da han en gang sendte videoen til en gruppe på 5 personer, som ikke på forhold havde bedt om videoen. De to andre gange tiltalte delte videoen, havde personerne på forhånd bedt om videoen. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at de delte videoer er særdeles ydmygende og krænkende for de forurettede børn. En 15- årig pige udsættes for en seksuel nedværdigende behandling og brug af forskellige genstande, der indføres i pigen. På videoen ses ud over pigen fire andre unge drenge, hvoraf den ene, en 15-årig dreng, også er nøgen og med erigeret lem. Der er endvidere lagt vægt på, at tiltalte kun har delt videoerne denne ene dag, hvor han også selv havde modtaget videoen. Retten har ved strafudmålingen taget hensyn til tiltaltes holdning til sagen og gode personlige forhold. Det er ikke under efterforskningen kommet frem, hvordan videoerne første gang er blevet delt. Tiltalte udbad sig betænkningstid til, hvorvidt han ville anke dommen. Der er under sagen afsagt kendelse om dørlukning under afspilning af videoerne efter retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 3. Retten har nedlagt navneforbud vedrørende tiltaltes navn, jf. retsplejelovens § 31, og dette navneforbud er udstrakt til også at gælde under eventuel anke, jf. stk. 4. Retsformanden indskærpede også under retsmødet, at det i sager af denne karakter generelt er strafbart at omtale de forurettede på nogen måde, hvorved deres identitet bliver offentliggjort, jf. retsplejelovens § 1017b.

331

Byrettens dom blev ændret, således at tiltalte straffes med 5 dagbøder på hver 500 kr.

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-467/2018-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

390/22

Forurettede og vidner; Seksual forbrydelser;

Nej

Umbrella;

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 20. april 2018 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings, Lone Dahl Frandsen og Annette Dam Ryt-Hansen med domsmænd)_ 2. afd. nr. S-467-18: Anklagemyndigheden mod (advokat Kåre Traberg Smidt, besk.) Lyngby Rets dom af 6. februar 2018 (1-258/2018) er anket af med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. har for landsretten nedlagt påstand om, at tiltalte til hende skal betale en godtgørelse for tort på 100.000 kr., subsidiært et mindre beløb, dog ikke under 40.000 kr. Der er taget forbehold for yderligere erstatningskrav, herunder godtgørelse for varigt mén, tab af erhvervsevne 0g omkostninger for "take down' af det delte materiale har for landsretten nedlagt påstand om, at tiltalte til ham skal betale en godtgørelse for tort på 50.000 kr., subsidiært et mindre beløb, dog ikke under 30.000 kr. Der er taget forbehold for yderligere erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse. Den i tiltalen omhandlede videosekvens, der af politiet er benævnt har været afspillet under ankesagen på såvel computerskærm som mobiltelefoner i den version; som tiltalte har delt. Derudover er der afspillet video vedrørende spredning af deling af videoer på grundlag af oplysninger fra Facebook. Ved kendelse af 21_ marts 2018 har landsretten på det foreliggende grundlag besluttet, at en af forsvareren fremsat bevisbegæring vedrørende vidneførelse ikke kunne admitteres. Det blev samtidig angivet; at forsvareren under hovedforhandlingen ville kunne rejse spørgsmålet på ny for den samlede domsmandsret. Forsvareren har ikke gentaget sin bevisbegæring om vidneførelse under hovedforhandlin - gen. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Iiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han i september 2015 dengang ikke hav- de nogen anelse om, at videoen kunne have noget med børneporno at gØre. På det pågæl- dende tidspunkt gik han ud fra, at børneporno omfattede børn på ca. 10 år eller i hvert fald under den seksuelle lavalder på 15 år. Han ville have været mere forsigtig, hvis han havde vidst; at aldersgrænsen var højere. Han kender ikke eller nogle af de andre personer på videoen. Han havde ikke fokus på personerne, men på videoens mærke- lige og bizarre seksuelle indhold. Han tænkte slet ikke over, hvor gamle personerne var. På det tidspunkt var han selv fyldt 20 år, og han vurderede blandt andet ud fra de udførte handlinger, at personerne som minimum var jævnaldrende med ham eller ældre. Den 30. september 2015 var stemningen på hele skolen præget af "elektricitet? på grund af videoen. Det var en slags breaking news. I klassen var de ca. 20-25 elever; der alle interes - serede sig for videoen. De stod i små grupper, hvor de så og drøftede videoen. Han havde ikke selv efterspurgt videoen; men han fik den bare fra på mobiltelefonen. Han så videoen på mobiltelefonen i klassen. I klasseværelset fik han oplyst pigens navn; og at hun gerne ville være pornostjerne, og at hun fik penge for det. Han fik også oplyst, at hun øn - skede at udfordre reality stjerner, hvorfor det skulle være så bizart 0g grænseoverskridende som muligt. Han gik ikke specielt meget op i disse informationer; og han søgte ikke selv oplysninger om pigen. Han skrev pigens navn i chatten med sine 5 venner, da navnet blev nævnt i videoen, 0g idet hendes navn også var et synonym for selve videoen. Det var den generelle opfattelse; at pigen gerne ville have offentlig opmærksomhed. Der var derfor ikke nogen; der stillede spørgsmål om, hvorvidt videoen kunne deles. Der var mange, der sendte videoen; og han gik ud fra, at det var berettiget at dele videoen med an- dre. Han havde ikke fået tilladelse hertil fra de forurettede. Efter hans opfattelse har videoen et mærkeligt og bizart indhold. Han sendte videoen til de pågældende personer for at få bekræftet; at det åbenbart var blevet "normalen? . For så vidt angår chatten med hvori tiltalte skriver; at 'de andre er ik noget værd? , havde tiltalte fået oplyst; at der var andre videooptagelser, der var mindre bizarre. Det var imid- lertid nærværende video; der generelt blev talt om, 0g som blev opfattet som den interes - sante. Han har selv set en anden video med pigen, hvor hun deltager i en fest, men den var ikke speciel. Han tænkte ikke over, at deling af videoen kunne være krænkende over for de forurettede, og han har aldrig haft til hensigt at krænke nogen. Han har det forfærdeligt i dag; og han er meget ked af situationen: Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har afsluttet EUX. Han er fortsat tilknyttet en fodboldklub. Han har arbejde som tilkaldevikar på en skole; hvor han under- viser; når der er brug for ham. Det fungerer som et godt deltidsjob ved siden af fodbold- sporten. Han vil gerne være professionel fodboldspiller, men han er samtidig klar over; at man skal "holde alle døre åbne? Landsrettens begrundelse 0g resultat Det lægges til grund, at videofilen; der af politiet benævnes som og har en va- righed på 56 sekunder; blev udbredt første gang i sommeren 2015, 0g at tiltalte den 30. september 2015 kl. 09.03.35 på sin mobiltelefon modtog en version af videofilen. Det er ubestridt; at tiltalte ved 3 delinger foretaget samme dag henholdsvis kl. 09.04.33 (forhold 1), kl. 09.36.44 (forhold 3) og ca. kl. 18.44.21 (forhold 4) via sin Facebook profil og via Messenger udbredte videofilen til 5 venner i en gruppe på Messenger (forhold 1) 0g til (forhold 4). Det er ubestridt; at de forurettede; der optræder på videofilen; var 15 år gamle; 0g at video- filen indeholder seksuel aktivitet; der kan karakteriseres som "børnepornografi i kategori 2" Tiltalte har påstået frifindelse under henvisning til, at han ikke har haft forsæt til at udbrede børnepornografi, da han ikke har anset de forurettede for at være under 18 år, og idet han har opfattet udbredelsen af videoen for at være berettiget. Tiltalte har også bestridt, at han har haft forsæt til at krænke de forurettedes eller modtagernes blufærdighed. Forhold 1, 3 0g 4 (straffelovens 8 235, stk. 1) Tiltalte har forklaret, at han ikke kendte de forurettede, og det er ikke bevist; at han havde kendskab til de forurettedes alder forud for, at han den 30. september 2015 udbredte video- en Det lægges efter tiltaltes forklaring til grund, at han alene har set videoen på sin mobiltele - fon den 30. september 2015, hvor han samtidig modtog filen. Videoen har også i landsretten været forevist på blandt andet mobiltelefoner. Der er tale om en filmoptagelse; der har amatøragtig karakter med en uskarp 0g svingende billedkvali - tet. Billedmæssigt er der særlig fokus på underliv, hvor der foregår for- skellige seksuelle aktiviteter; og det er kun enkelte gange 0g ganske kortvarigt, at man helt eller delvist kan se har en mere tilbage - trukken rolle i baggrunden; hvor han også fremstår mere utydelig, og han vises kun i fuld figur 0g med sit ansigt en enkelt gang i et par sekunder. Ingen af de forurettedes ansigter fremgår tydeligt på noget tidspunkt. Derimod kan man mere tydeligt se ansigterne på de i øvrigt medvirkende personer, der umiddelbart fremstår som unge mænd under 18 år. For så vidt angår videoens lyd kan man tydeligt høre navn blive nævnt, mens kaldenavn nævnes på en mere utydelig måde. Lydmæssigt domineres videoen af de øvrige medvirkendes tale, og man kan ikke høre stem - me, bortset fra stønnelyde og enkelte fnis. udtaler enkelte ord, men det er ret utydeligt. Indholdet af talen og det forhold, at der flere gange grines undervejs, mens der samtidig foregår voldsomme sexscener, giver videoen et umodent præg. 5 voterende udtaler: - 5 - Vi finder, at det ikke ud fra videoens billedm æssige forhold fremstår tilstrækkeligt klart, at de forurettede var under 18 år. Vi finder, at det heller ikke på grundlag af de øvrige om - stændigheder i video en, herunder de øvrige medvirkendes udseende, de forurettedes og de i øvrigt medvirkendes stemmer eller indholdet af det, der bliver sagt , måtte stå klart for til - talte, at de forurettede er under 18 år . Det forhold, at nogle af øvrige medvirkende umid - delbart fremstår som unge mænd under 18 år, kan ikke tillægges afgørende betydning. Der er heller ikke alene bedømt ud fra videoens indhold grundlag for at fastslå, at tiltalte måtte have indset det te som overvejende sandsynligt, eller at han måtte have indset mulig - heden for, at de forurettede var under 18 år , og at han havde accepteret denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk måtte forholde sig på denne måde , da han foretog deling af vi - deoen. Der er ikke oplysninger om andre forhold, der kan føre til en anden vurdering af tiltaltes forsæt. Der er herved henset til det korte tidsrum, hvor deli ngerne er foregået kort tid efter modtagelsen og inden for samme dag, og at der ikke er oplysninger om, at tiltalte har mod - taget oplysninger om de forurettede, som nærmere kunne belyse deres alder. Vi finder det derfor ikke bevist, at tiltal te har haft fornødent forsæt til at overtræde straffe - lovens § 235, stk. 1 , hvorfor vi stemmer for at frifinde tiltalte for denne del af tiltalen i for - hold 1, 3 og 4 . På baggrund af videoens krænkende seksuelle indhold, herunder at der nævnes navn og kaldenavn på de forurettede, finder vi, at tiltalte i hvert fald må have indset det som over - vejende sandsynligt, at de forurettede ikke ønskede videoen videregivet til andre, ligesom tiltaltes deling af videoen var egnet til at krænke blufærdigheden hos de forurettede. Da tiltalte blev sigtet den 19. januar 2018, og forhold 1, 3 og 4 er begået den 30. september 2015, er strafansvaret for overtrædelse af straffelovens § 264 d i disse forhold forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1. Vi finder derfor tiltalte skyl dig i overtrædelse af straffelovens § 232 i forhold 1, 3 og 4. 1 voterende udtaler : - 6 - Efter videoens indhold finder jeg, at tiltalte må have indset muligheden for, at de forurette - de var under 18 år, og at han ved delingen af videoen har accepteret denne mu lighed for det tilfælde, at det faktisk måtte forholde sig på denne måde , og at han derfor har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1, i forhold 1, 3 og 4. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Forhold 2 (straffelovens § 232) Det lægges til grund, at tiltalte ca. 1 minut efter modtagelsen af videoen den 30. sep tember 2015 delte denne med 5 personer i en gruppe på Messenger. Tiltalte har forklaret, at der var tale om tætte venner, og at de pågældende ikke havde bedt om at få videoen til sendt. På denne baggrund og henset til videoens indhold , og da det ikke kan lægges til grund , at de pågældende personer var indforstået med at modtage videoen, tiltræder landsretten, at til - talte har gjort sig skyldig i overtrædelse af straf felovens § 232 i dette forhold. Straffastsættelse Straffen fastsættes til 5 dagbøder på hver 500 kr., jf. straffelovens § 232. Forvandlings - straffen for bøden er fængsel i 5 dage. Der er herved lagt vægt på forholdenes karakter , herunder at tiltalte alen e har foretaget delinger til 5 personer i en lukket kreds og til 2 andre personer inden for et forholdsvis kort tidsrum den 30. september 2015 . Der er endvidere henset til tiltaltes særdeles gode person - lige forhold, herunder at tiltalte ikke tidligere er straffet , og at han tydeligt har taget afstand fra deling af videoen. Godtgørelse for tort : De nedlagte påstande om godtgørelse for tort rejser spørgsmål af kompleks karakter. Det drejer sig om størrelsen af den samlede godtgørelse og om størrelsen af den godtgørelse, som den enkelte person, der har delt videoen, i givet kan pålægges, herunder spørgsmålet om solidarisk hæftelse og om betydningen af, at forurettede efter det oplyste allerede er tilkendt godtgørelse for tort . Under disse omstændigheder kan behandlingen af godtgørelseskravene under straffesagen ikke ske uden væsentlig ulempe, jf. retsplejelovens § 991, stk. 4, og de juridiske dommere tager derfor ikke de nedlagte påstande om godtgørelse for tort under påkendelse. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod straffes med 5 dagbøder på hver 500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 5 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 20. april 2018 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings, Lone Dahl Frandsen og Annette Dam Ryt-Hansen med domsmænd)_ 2. afd. nr. S-467-18: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Kåre Traberg Smidt, besk.) Lyngby Rets dom af 6. februar 2018 (1-258/2018) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. <anonym>Forurettede 1 (F1</anonym> har for landsretten nedlagt påstand om, at tiltalte til hende skal betale en godtgørelse for tort på 100.000 kr., subsidiært et mindre beløb, dog ikke under 40.000 kr. Der er taget forbehold for yderligere erstatningskrav, herunder godtgørelse for varigt mén, tab af erhvervsevne 0g omkostninger for "take down' af det delte materiale <anonym>Forurettede 2 (F2)</anonym> har for landsretten nedlagt påstand om, at tiltalte til ham skal betale en godtgørelse for tort på 50.000 kr., subsidiært et mindre beløb, dog ikke under 30.000 kr. Der er taget forbehold for yderligere erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse. Den i tiltalen omhandlede videosekvens, der af politiet er benævnt <anonym>Fil 1</anonym> har været afspillet under ankesagen på såvel computerskærm som mobiltelefoner i den version; som tiltalte har delt. Derudover er der afspillet video vedrørende spredning af deling af videoer på grundlag af oplysninger fra Facebook. Ved kendelse af 21_ marts 2018 har landsretten på det foreliggende grundlag besluttet, at en af forsvareren fremsat bevisbegæring vedrørende vidneførelse ikke kunne admitteres. Det blev samtidig angivet; at forsvareren under hovedforhandlingen ville kunne rejse spørgsmålet på ny for den samlede domsmandsret. Forsvareren har ikke gentaget sin bevisbegæring om vidneførelse under hovedforhandlin - gen. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Iiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han i september 2015 dengang ikke hav- de nogen anelse om, at videoen kunne have noget med børneporno at gØre. På det pågæl- dende tidspunkt gik han ud fra, at børneporno omfattede børn på ca. 10 år eller i hvert fald under den seksuelle lavalder på 15 år. Han ville have været mere forsigtig, hvis han havde vidst; at aldersgrænsen var højere. Han kender ikke <anonym>F1</anonym> eller <anonym>F2</anonym> eller nogle af de andre personer på videoen. Han havde ikke fokus på personerne, men på videoens mærke- lige og bizarre seksuelle indhold. Han tænkte slet ikke over, hvor gamle personerne var. På det tidspunkt var han selv fyldt 20 år, og han vurderede blandt andet ud fra de udførte handlinger, at personerne som minimum var jævnaldrende med ham eller ældre. Den 30. september 2015 var stemningen på hele skolen præget af "elektricitet? på grund af videoen. Det var en slags breaking news. I klassen var de ca. 20-25 elever; der alle interes - serede sig for videoen. De stod i små grupper, hvor de så og drøftede videoen. Han havde ikke selv efterspurgt videoen; men han fik den bare fra <anonym>Person 3</anonym> på mobiltelefonen. Han så videoen på mobiltelefonen i klassen. I klasseværelset fik han oplyst pigens navn; og at hun gerne ville være pornostjerne, og at hun fik penge for det. Han fik også oplyst, at hun øn - skede at udfordre reality stjerner, hvorfor det skulle være så bizart 0g grænseoverskridende som muligt. Han gik ikke specielt meget op i disse informationer; og han søgte ikke selv oplysninger om pigen. Han skrev pigens navn i chatten med sine 5 venner, da navnet blev nævnt i videoen, 0g idet hendes navn også var et synonym for selve videoen. Det var den generelle opfattelse; at pigen gerne ville have offentlig opmærksomhed. Der var derfor ikke nogen; der stillede spørgsmål om, hvorvidt videoen kunne deles. Der var mange, der sendte videoen; og han gik ud fra, at det var berettiget at dele videoen med an- dre. Han havde ikke fået tilladelse hertil fra de forurettede. Efter hans opfattelse har videoen et mærkeligt og bizart indhold. Han sendte videoen til de pågældende personer for at få bekræftet; at det åbenbart var blevet "normalen? . For så vidt angår chatten med <anonym>Person 2</anonym> hvori tiltalte skriver; at 'de andre er ik noget værd? , havde tiltalte fået oplyst; at der var andre videooptagelser, der var mindre bizarre. Det var imid- lertid nærværende video; der generelt blev talt om, 0g som blev opfattet som den interes - sante. Han har selv set en anden video med pigen, hvor hun deltager i en fest, men den var ikke speciel. Han tænkte ikke over, at deling af videoen kunne være krænkende over for de forurettede, og han har aldrig haft til hensigt at krænke nogen. Han har det forfærdeligt i dag; og han er meget ked af situationen: Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har afsluttet EUX. Han er fortsat tilknyttet en fodboldklub. Han har arbejde som tilkaldevikar på en skole; hvor han under- viser; når der er brug for ham. Det fungerer som et godt deltidsjob ved siden af fodbold- sporten. Han vil gerne være professionel fodboldspiller, men han er samtidig klar over; at man skal "holde alle døre åbne? Landsrettens begrundelse 0g resultat Det lægges til grund, at videofilen; der af politiet benævnes som <anonym>Fil 1</anonym> og har en va- righed på 56 sekunder; blev udbredt første gang i sommeren 2015, 0g at tiltalte den 30. september 2015 kl. 09.03.35 på sin mobiltelefon modtog en version af videofilen. Det er ubestridt; at tiltalte ved 3 delinger foretaget samme dag henholdsvis kl. 09.04.33 (forhold 1), kl. 09.36.44 (forhold 3) og ca. kl. 18.44.21 (forhold 4) via sin Facebook profil og via Messenger udbredte videofilen til 5 venner i en gruppe på Messenger (forhold 1) 0g til <anonym>Person 1</anonym> (forhold 3) og <anonym>Person 2</anonym> (forhold 4). Det er ubestridt; at de forurettede; der optræder på videofilen; var 15 år gamle; 0g at video- filen indeholder seksuel aktivitet; der kan karakteriseres som "børnepornografi i kategori 2" Tiltalte har påstået frifindelse under henvisning til, at han ikke har haft forsæt til at udbrede børnepornografi, da han ikke har anset de forurettede for at være under 18 år, og idet han har opfattet udbredelsen af videoen for at være berettiget. Tiltalte har også bestridt, at han har haft forsæt til at krænke de forurettedes eller modtagernes blufærdighed. Forhold 1, 3 0g 4 (straffelovens 8 235, stk. 1) Tiltalte har forklaret, at han ikke kendte de forurettede, og det er ikke bevist; at han havde kendskab til de forurettedes alder forud for, at han den 30. september 2015 udbredte video- en Det lægges efter tiltaltes forklaring til grund, at han alene har set videoen på sin mobiltele - fon den 30. september 2015, hvor han samtidig modtog filen. Videoen har også i landsretten været forevist på blandt andet mobiltelefoner. Der er tale om en filmoptagelse; der har amatøragtig karakter med en uskarp 0g svingende billedkvali - tet. Billedmæssigt er der særlig fokus på <anonym>Fl S</anonym> underliv, hvor der foregår for- skellige seksuelle aktiviteter; og det er kun enkelte gange 0g ganske kortvarigt, at man helt eller delvist kan se <anonym>Fl's</anonym> ansigt. <anonym>F2</anonym> har en mere tilbage - trukken rolle i baggrunden; hvor han også fremstår mere utydelig, og han vises kun i fuld figur 0g med sit ansigt en enkelt gang i et par sekunder. Ingen af de forurettedes ansigter fremgår tydeligt på noget tidspunkt. Derimod kan man mere tydeligt se ansigterne på de i øvrigt medvirkende personer, der umiddelbart fremstår som unge mænd under 18 år. For så vidt angår videoens lyd kan man tydeligt høre <anonym>Fl's</anonym> navn blive nævnt, mens <anonym>F2's</anonym> kaldenavn nævnes på en mere utydelig måde. Lydmæssigt domineres videoen af de øvrige medvirkendes tale, og man kan ikke høre <anonym>Fl's</anonym> stem - me, bortset fra stønnelyde og enkelte fnis. <anonym>F2</anonym> udtaler enkelte ord, men det er ret utydeligt. Indholdet af talen og det forhold, at der flere gange grines undervejs, mens der samtidig foregår voldsomme sexscener, giver videoen et umodent præg. 5 voterende udtaler: - 5 - Vi finder, at det ikke ud fra videoens billedm æssige forhold fremstår tilstrækkeligt klart, at de forurettede var under 18 år. Vi finder, at det heller ikke på grundlag af de øvrige om - stændigheder i video en, herunder de øvrige medvirkendes udseende, de forurettedes og de i øvrigt medvirkendes stemmer eller indholdet af det, der bliver sagt , måtte stå klart for til - talte, at de forurettede er under 18 år . Det forhold, at nogle af øvrige medvirkende umid - delbart fremstår som unge mænd under 18 år, kan ikke tillægges afgørende betydning. Der er heller ikke alene bedømt ud fra videoens indhold grundlag for at fastslå, at tiltalte måtte have indset det te som overvejende sandsynligt, eller at han måtte have indset mulig - heden for, at de forurettede var under 18 år , og at han havde accepteret denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk måtte forholde sig på denne måde , da han foretog deling af vi - deoen. Der er ikke oplysninger om andre forhold, der kan føre til en anden vurdering af tiltaltes forsæt. Der er herved henset til det korte tidsrum, hvor deli ngerne er foregået kort tid efter modtagelsen og inden for samme dag, og at der ikke er oplysninger om, at tiltalte har mod - taget oplysninger om de forurettede, som nærmere kunne belyse deres alder. Vi finder det derfor ikke bevist, at tiltal te har haft fornødent forsæt til at overtræde straffe - lovens § 235, stk. 1 , hvorfor vi stemmer for at frifinde tiltalte for denne del af tiltalen i for - hold 1, 3 og 4 . På baggrund af videoens krænkende seksuelle indhold, herunder at der nævnes navn og kaldenavn på de forurettede, finder vi, at tiltalte i hvert fald må have indset det som over - vejende sandsynligt, at de forurettede ikke ønskede videoen videregivet til andre, ligesom tiltaltes deling af videoen var egnet til at krænke blufærdigheden hos de forurettede. Da tiltalte blev sigtet den 19. januar 2018, og forhold 1, 3 og 4 er begået den 30. september 2015, er strafansvaret for overtrædelse af straffelovens § 264 d i disse forhold forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1. Vi finder derfor tiltalte skyl dig i overtrædelse af straffelovens § 232 i forhold 1, 3 og 4. 1 voterende udtaler : - 6 - Efter videoens indhold finder jeg, at tiltalte må have indset muligheden for, at de forurette - de var under 18 år, og at han ved delingen af videoen har accepteret denne mu lighed for det tilfælde, at det faktisk måtte forholde sig på denne måde , og at han derfor har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1, i forhold 1, 3 og 4. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Forhold 2 (straffelovens § 232) Det lægges til grund, at tiltalte ca. 1 minut efter modtagelsen af videoen den 30. sep tember 2015 delte denne med 5 personer i en gruppe på Messenger. Tiltalte har forklaret, at der var tale om tætte venner, og at de pågældende ikke havde bedt om at få videoen til sendt. På denne baggrund og henset til videoens indhold , og da det ikke kan lægges til grund , at de pågældende personer var indforstået med at modtage videoen, tiltræder landsretten, at til - talte har gjort sig skyldig i overtrædelse af straf felovens § 232 i dette forhold. Straffastsættelse Straffen fastsættes til 5 dagbøder på hver 500 kr., jf. straffelovens § 232. Forvandlings - straffen for bøden er fængsel i 5 dage. Der er herved lagt vægt på forholdenes karakter , herunder at tiltalte alen e har foretaget delinger til 5 personer i en lukket kreds og til 2 andre personer inden for et forholdsvis kort tidsrum den 30. september 2015 . Der er endvidere henset til tiltaltes særdeles gode person - lige forhold, herunder at tiltalte ikke tidligere er straffet , og at han tydeligt har taget afstand fra deling af videoen. Godtgørelse for tort : De nedlagte påstande om godtgørelse for tort rejser spørgsmål af kompleks karakter. Det drejer sig om størrelsen af den samlede godtgørelse og om størrelsen af den godtgørelse, som den enkelte person, der har delt videoen, i givet kan pålægges, herunder spørgsmålet om solidarisk hæftelse og om betydningen af, at forurettede efter det oplyste allerede er tilkendt godtgørelse for tort . Under disse omstændigheder kan behandlingen af godtgørelseskravene under straffesagen ikke ske uden væsentlig ulempe, jf. retsplejelovens § 991, stk. 4, og de juridiske dommere tager derfor ikke de nedlagte påstande om godtgørelse for tort under påkendelse. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> ændres, således at <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med 5 dagbøder på hver 500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 5 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

332

Sag om indbetaling af beløb til erstatning for statskassens udgifter til fri proces

Appelleret

Skiftesag

Retten i Hjørring

SKS-449/2007-HJO

Insolvensskifte

1. instans

394/22

Bobestyrerbehandling;

Nej

RETTEN HJØRRING Udskrift af retsbogen Den 30. januar 2013 kL. 15.00 blev skifteretten sat Jlamano Der blev foretaget: SKS SKIF-449/2007 Ægtefælleskifte mod 9700 Brønderslev Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: Brev af 3. december 2012 fra medhjælper; advokat Mette Lindhardt vedlagt boopgørelse og beregning af retsafgift. Brev af 19. december 2012 fra medhjælper med oplysninger til brug for fast- sættelse af salær. E-mail af 21. december 2012 og 25.januar 2013 fra advokat Lis Sørensen med oplysninger ti] brug for fastsættelse af salær og øvrige sagsomkostnin- ger. Det bemærkes indledningsvist; at sagen i medfør af lov nr. 594 af 14. juni 2011 $ 87, stk. 1 behandles efter reglerne i LBKG 1986-10-23 nr. 725. Den 4. december 2012 modtog skifteretten boopgørelse med bilag samt be- regning af retsafgift fra medhjælper. I brev af 10. december 2012 til parterne og medhjælper oplyste skifteretten, at skifteretten ikke har bemærkninger til boopgørelsen eller afgifisberegnin- gen, 0g at parterne inden 14 dage skulle fremkomme med eventuelle be- mærkninger bertil. Medhjælper fremkom med bemærkninger i brev af 19. december 2012 0g advokat Lis Sørensen fremkom med bemærkninger i e-mail af 21. december 2012 samt på skifteretten opfordring i e-mail af 25.januar 2013. Skifteretten har ikke modtaget bemærkninger fra advokat Lars Buurgaard Sørensen; Det fremgår af sagen; at begge parter er meddelt fri proces. Skifteretten godkendte boopgørelsen; hvorefter har krav pà boslod på 776.282 kI , samt afgiftsberegningen, hvorefter den samlede retsafgift udgør 118.410 kr. På baggrund af boets aktivmasse; sagens varighed 0g arbejdets omfang fast- satte skifteretten et salær til medhjælper på 58.900 kr, med tillæg af moms; i alt 73.625 kr;, og et salær til advokat Lis Sørensen på 150.000 kr. med tillæg af moms, i alt 187.500 kr. Salæret til advokat Lis Sørensen er desuden fast- sat pà baggrund af advokatens oplysning om; at der er anvendt 128 juristti - mer på sagen; hvoraf 10,5 timer er anvendt fra sagens modtagelse i retten den 9.oktober 2007 frem til sagens overgivelse af sagen til medhjælper den 16. maj 2008. Statskassen udreder sagens omkostninger forskudsvis; når der er fri proces Efter retsplejelovens $ 332, stk. 2 kan retten pålægge en part at erstatte ud- giften helt eller delvist. Henset til, at det af boopgørelsen fremgår; at der fremkommer en boslod til hver af parterne på 776.282,50 kr. skal statskassens udgifter ved fri proces erstattes delvist af parterne; således at Persol kassens udgifter ved den fri proces med 80.000 kr: og skal erstatte statskassens udgifter ved den fri proces med 110.000 kr. Forde- lingen af hæftelsen overfor statskassen er fastsat på baggrund af advokat Lis Sørensens oplysninger om modpartens modvillighed i sagen: Sagen udsat på indbetaling af beløb til erstatning for statskassens udgifter ved fri proces. Skifteretten hævet.

RETTEN HJØRRING Udskrift af retsbogen Den 30. januar 2013 kL. 15.00 blev skifteretten sat <anonym>Vu1ni1ici</anonym> Jlamano Der blev foretaget: SKS SKIF-449/2007 Ægtefælleskifte <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> mod <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 9700 Brønderslev Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: Brev af 3. december 2012 fra medhjælper; advokat Mette Lindhardt vedlagt boopgørelse og beregning af retsafgift. Brev af 19. december 2012 fra medhjælper med oplysninger til brug for fast- sættelse af salær. E-mail af 21. december 2012 og 25.januar 2013 fra advokat Lis Sørensen med oplysninger ti] brug for fastsættelse af salær og øvrige sagsomkostnin- ger. Det bemærkes indledningsvist; at sagen i medfør af lov nr. 594 af 14. juni 2011 $ 87, stk. 1 behandles efter reglerne i LBKG 1986-10-23 nr. 725. Den 4. december 2012 modtog skifteretten boopgørelse med bilag samt be- regning af retsafgift fra medhjælper. I brev af 10. december 2012 til parterne og medhjælper oplyste skifteretten, at skifteretten ikke har bemærkninger til boopgørelsen eller afgifisberegnin- gen, 0g at parterne inden 14 dage skulle fremkomme med eventuelle be- mærkninger bertil. Medhjælper fremkom med bemærkninger i brev af 19. december 2012 0g advokat Lis Sørensen fremkom med bemærkninger i e-mail af 21. december 2012 samt på skifteretten opfordring i e-mail af 25.januar 2013. Skifteretten har ikke modtaget bemærkninger fra advokat Lars Buurgaard Sørensen; Det fremgår af sagen; at begge parter er meddelt fri proces. Skifteretten godkendte boopgørelsen; hvorefter <anonym>Person 1</anonym> har krav pà boslod på 776.282 kI , samt afgiftsberegningen, hvorefter den samlede retsafgift udgør 118.410 kr. På baggrund af boets aktivmasse; sagens varighed 0g arbejdets omfang fast- satte skifteretten et salær til medhjælper på 58.900 kr, med tillæg af moms; i alt 73.625 kr;, og et salær til advokat Lis Sørensen på 150.000 kr. med tillæg af moms, i alt 187.500 kr. Salæret til advokat Lis Sørensen er desuden fast- sat pà baggrund af advokatens oplysning om; at der er anvendt 128 juristti - mer på sagen; hvoraf 10,5 timer er anvendt fra sagens modtagelse i retten den 9.oktober 2007 frem til sagens overgivelse af sagen til medhjælper den 16. maj 2008. Statskassen udreder sagens omkostninger forskudsvis; når der er fri proces Efter retsplejelovens $ 332, stk. 2 kan retten pålægge en part at erstatte ud- giften helt eller delvist. Henset til, at det af boopgørelsen fremgår; at der fremkommer en boslod til hver af parterne på 776.282,50 kr. skal statskassens udgifter ved fri proces erstattes delvist af parterne; således at Persol kassens udgifter ved den fri proces med 80.000 kr: og <anonym>Person 2</anonym> skal erstatte statskassens udgifter ved den fri proces med 110.000 kr. Forde- lingen af hæftelsen overfor statskassen er fastsat på baggrund af advokat Lis Sørensens oplysninger om modpartens modvillighed i sagen: Sagen udsat på indbetaling af beløb til erstatning for statskassens udgifter ved fri proces. Skifteretten hævet. <anonym>vommer</anonym>

333

Skifterettens afgørelse blev ændret, således at appellanten ikke skal erstatte nogen del af statskassens udgifter ved den fri proces

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-349/2013-VLR

Visse kæresager

2. instans

392/22

Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsret holdt den 13. marts 2013 kI. 15.00 møde på tingstedet Viborg: Som dommere fungerede Iandsdommerne Lars Christensen; Fabrin og Carsten Busk (kst.) VL. B 0349 13 mod Fremlagte bilag: kæreskrift med bilag 1-2 brev af 7. februar 2013 fra Skifleretten i Hjønring udskrift af retsbogen (sag nr. SKS SKIF-449 2007) Ved afgørelse af 30. januar 2013 har Skifteretten i Hjørring bestemt; at skal erstatte statens udgifter ved den fri proces med 110.000 kr. Afgørelsen er kæret af med påstand om, at han ikke skal erstatte no- gen del af den udførte udgift, subsidiært at udgiften bør nedsættes væsentligt efiter Lands- rettens nærere skøn. Skifteretten har henholdt sig til den trufne afgørelse. Landsretten afsagde Kendelse: Det fremgår af boopgørelsen; at udtager nettoaktiver for 776.282 kr. af fællesboet: Det fremgår endvidere; at disse i det væsentligste består af en andel af en virksomhed, en fast ejendom samt etableringskonti. har oplyst; at han har måttet optage [ån til finansiering af betaling af boslodskrav . Henset til, at en væsentlig del af de af udtagne aktiver ikke er likvide midler eller aktiver; der kan sidestilles hermed, og henset til, at han har måttet optage yderligere lån, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge at erstatte no- gen del af statskassens udgifter ved den fri proces. Ihi bestenmes: Skifterettens afgørelse ændres således; at ikke skal erstatte nogen del af statskassens udgifter ved den fri proces. Kæremålets omkostninger ophæves. Kæreafgiften skal betales tilbage Sagen sluttet. Lars Christensen

Vestre Landsret holdt den 13. marts 2013 kI. 15.00 møde på tingstedet Viborg: Som dommere fungerede Iandsdommerne Lars Christensen; Fabrin og Carsten Busk (kst.) VL. B 0349 13 <anonym>Person 2</anonym> mod <anonym>Person 1</anonym> Fremlagte bilag: kæreskrift med bilag 1-2 brev af 7. februar 2013 fra Skifleretten i Hjønring udskrift af retsbogen (sag nr. SKS SKIF-449 2007) Ved afgørelse af 30. januar 2013 har Skifteretten i Hjørring bestemt; at <anonym>Person 2</anonym> skal erstatte statens udgifter ved den fri proces med 110.000 kr. Afgørelsen er kæret af <anonym>Person 2</anonym> med påstand om, at han ikke skal erstatte no- gen del af den udførte udgift, subsidiært at udgiften bør nedsættes væsentligt efiter Lands- rettens nærere skøn. Skifteretten har henholdt sig til den trufne afgørelse. Landsretten afsagde Kendelse: Det fremgår af boopgørelsen; at <anonym>Person 2</anonym> udtager nettoaktiver for 776.282 kr. af fællesboet: Det fremgår endvidere; at disse i det væsentligste består af en andel af en virksomhed, en fast ejendom samt etableringskonti. <anonym>Person 2</anonym> har oplyst; at han har måttet optage [ån til finansiering af betaling af <anonym>Person 1's</anonym> boslodskrav . Henset til, at en væsentlig del af de af <anonym>Person 2</anonym> udtagne aktiver ikke er likvide midler eller aktiver; der kan sidestilles hermed, og henset til, at han har måttet optage yderligere lån, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge <anonym>Person 2</anonym> at erstatte no- gen del af statskassens udgifter ved den fri proces. Ihi bestenmes: Skifterettens afgørelse ændres således; at <anonym>Person 2</anonym> ikke skal erstatte nogen del af statskassens udgifter ved den fri proces. Kæremålets omkostninger ophæves. Kæreafgiften skal betales tilbage Sagen sluttet. Lars Christensen

334

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 26, stk. 2. Påstand om frakendelse af førerretten.

Appelleret

Straffesag

Retten i Nykøbing Falster

SS-2335/2013-NYK

Øvrige straffesager

1. instans

391/22

Færdsel;

Nej

1900-81171-00057-12

RETTEN NYKØBING F. Udskrift af dombogen DO M afsagt den 5. september 2013 Rettens nr. 1-2335/2013 Politiets nr. 1900-81171-00057-12 Anklagemyndigheden mod Anklageskrift er modtaget den 26.juni 2013. er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens 8 118,jf. 8 26, stk. 2, ved den 26.juni 2012 kl. 10.01 at have ført varebil ad Rudbjergvej ud i krydset ved Maglehøjvej i 4983 Dannemare uden at standse; selv om det ved færdselstavle er angivet "fuldt stop' 1 Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske betinget; jf. færdselslovens $ 125, stk. 2, nr. 4. har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte. Tiltalte har forklaret, at at han den pågældende dag kom kørende ad Rud- bjergvej; og da han skulle krydse Maglehøjvej, standsede han ikke op, men trillede ud i krydset med ca. 10 kmlt. Dette gjorde han, fordi oversigtsforhol- dene var gode langt til begge sider, og fordi der ingen trafik var på Magle - højvej. Han havde set "fuldt stop' færdselstavlen: Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har forklaret; at han ikke standsede op, men trillede ud i krydset med ca. 10 kmlt og at han havde set "fuldt stop" '~færdselstavlen. Tiltalte har her- ved overtrådet færdselslovens 8 4, stk. 1,jf. 8 95. Således som sagen er oplyst; kan det imidlertid ikke lægges til grund, at til- talte herved har tilsidesat sin vigepligt efter færdselslovens $ 26, stk. 2, jf. stk 5. Der er herved lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om tvær- gående trafik på den vej, som tiltalte kørte ind på, ligesom der er lagt vægt på tiltaltes forklaring om den lave hastighed, som han kørte ind i krydset med. Straffen fastsættes til en bøde på 2.000 KI., jf. færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1,jf. $ 4, stk. 1 Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Tiltalte har overtrådt færdselslovens $ 4, stk. 1, og ikke $ 26, stk. 2. Der er herefter ikke grundlag for betinget frakendelse af førerretten efter færdsels - lovens $ 125, stk. 2, hvorfor tiltalte frifindes for påstanden herom. Thi kendes for ret: skal betale en bøde på 2.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger. Udskriftens rigtighed bekræftes . RETTEN I NYKØBING F _ den 5. september 2013

RETTEN NYKØBING F. Udskrift af dombogen DO M afsagt den 5. september 2013 Rettens nr. 1-2335/2013 Politiets nr. 1900-81171-00057-12 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Anklageskrift er modtaget den 26.juni 2013. <anonym>Tıltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens 8 118,jf. 8 26, stk. 2, ved den 26.juni 2012 kl. 10.01 at have ført varebil <anonym>Reg.nr.</anonym> ad Rudbjergvej ud i krydset ved Maglehøjvej i 4983 Dannemare uden at standse; selv om det ved færdselstavle er angivet "fuldt stop' 1 Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske betinget; jf. færdselslovens $ 125, stk. 2, nr. 4. <anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte. Tiltalte har forklaret, at at han den pågældende dag kom kørende ad Rud- bjergvej; og da han skulle krydse Maglehøjvej, standsede han ikke op, men trillede ud i krydset med ca. 10 kmlt. Dette gjorde han, fordi oversigtsforhol- dene var gode langt til begge sider, og fordi der ingen trafik var på Magle - højvej. Han havde set "fuldt stop' færdselstavlen: Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har forklaret; at han ikke standsede op, men trillede ud i krydset med ca. 10 kmlt og at han havde set "fuldt stop" '~færdselstavlen. Tiltalte har her- ved overtrådet færdselslovens 8 4, stk. 1,jf. 8 95. Således som sagen er oplyst; kan det imidlertid ikke lægges til grund, at til- talte herved har tilsidesat sin vigepligt efter færdselslovens $ 26, stk. 2, jf. stk 5. Der er herved lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om tvær- gående trafik på den vej, som tiltalte kørte ind på, ligesom der er lagt vægt på tiltaltes forklaring om den lave hastighed, som han kørte ind i krydset med. Straffen fastsættes til en bøde på 2.000 KI., jf. færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1,jf. $ 4, stk. 1 Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Tiltalte har overtrådt færdselslovens $ 4, stk. 1, og ikke $ 26, stk. 2. Der er herefter ikke grundlag for betinget frakendelse af førerretten efter færdsels - lovens $ 125, stk. 2, hvorfor tiltalte frifindes for påstanden herom. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale en bøde på 2.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> Udskriftens rigtighed bekræftes . RETTEN I NYKØBING F _ den 5. september 2013

335

Byrettens dom blev ændret, således at tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Østre Landsret

SS-2823/2013-OLR

Øvrige straffesager

2. instans

393/22

Færdsel;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 3_ marts 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Sanne Kolmos og Thomas Verner Jørgensen (kst:)) 10. afd. nr. $-2823-13: Anklagemyndigheden mod (advokat Jørgen Thomsen, besk.) Nykøbing Falster Rets dom af 5. september 2013 (1-2335/2013) er anket af anklagemyn- digheden med endelig påstand om skærpelse; således at overtrædelsen i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand for byretten henføres under færdselslovens $ 26. stk. 2 og i øvrigt stadfæstelse. Anklagemyndigheden har i den forbindelse nærmere anført, at overtrædelsen medfører et "klip" , jf. færdselslovens $ 125, stk. 2 n. 4,0g en bøde på 2.000 kr. Da tiltalte har to tidligere 'klip" -forseelser begået inden for 3 år, påstås tiltalte som for byretten frakendt førerretten betinget i medfør af færdselslovens $ 125, stk:. 2, nr. 2, 4 0g 5,jf. stk. 5- Tiltalte har påstået frifindelse, herunder for overtrædelse af færdselslovens $ 4, stk. I,jf: $ 95, subsidiært stadfæstelse_ Der er enighed om, at den omhandlede færdselstavle med angivelse af 'stop er tavlen B 13 stop. jf. $ 14 i bekendtgørelse nr. 802 af 4.juli 2012 om vejafmærkning: Tiltalte har supplerende forklaret; at han kørte ad Rudbjergvej mod vest. TV2 var med ka- meramand med politiet, da han blev standset. Landsrettens begrundelse og resultat En 'stop" -tavle med angivelse af fuldt stop foreskriver; at kørende har ubetinget vigepligt 0g skal stoppe for fremkørsel i et vejkryds, jf. bekendtgørelse nr. 802 af 4.juli 2012 om vejafmærkning $ 14 og bekendtgørelse nr. 801 af 4.juli 2012 om anvendelse af vejaf- mærkning $ 65. Da tiltalte ikke stoppede op for fremkørsel; har han som påstået af anklagemyndigheden tilsidesat sin ubetingede vigepligt;, jf. færdselslovens $ 26, stk. 2,jf $ 95, og tiltalte døm- mes derfor i overensstemmelse med anklageskriftet. Bøden findes fortsat passende. Da tiltalte herefter inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i tre forhold, der ikke i sig selv medfører frakendelse af førerretten efter færdselslovens $ 125, stk. 1_ men som er omfattet af færdselslovens $ 125, stk. 2, nr. 2, 4 0g 5, frakendes tiltalte førerretten betinget som nedenfor bestemt, jf. færdselslovens $ 125, stk. 5_ Thi ke nde s for ret: Byrettens dom i sagen mod ændres; således at han frakendes retten til at føre motordrevet køretøj , hvortil der kræves kørekort. Tiltalte beholder dog førerretten; hvis han ikke inden 3 år fra denne dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at fø- rerretten skal frakendes ham- Iovrigt stadfæstes dommen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 3_ marts 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Sanne Kolmos og Thomas Verner Jørgensen (kst:)) 10. afd. nr. $-2823-13: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Jørgen Thomsen, besk.) Nykøbing Falster Rets dom af 5. september 2013 (1-2335/2013) er anket af anklagemyn- digheden med endelig påstand om skærpelse; således at overtrædelsen i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand for byretten henføres under færdselslovens $ 26. stk. 2 og i øvrigt stadfæstelse. Anklagemyndigheden har i den forbindelse nærmere anført, at overtrædelsen medfører et "klip" , jf. færdselslovens $ 125, stk. 2 n. 4,0g en bøde på 2.000 kr. Da tiltalte har to tidligere 'klip" -forseelser begået inden for 3 år, påstås tiltalte som for byretten frakendt førerretten betinget i medfør af færdselslovens $ 125, stk:. 2, nr. 2, 4 0g 5,jf. stk. 5- Tiltalte har påstået frifindelse, herunder for overtrædelse af færdselslovens $ 4, stk. I,jf: $ 95, subsidiært stadfæstelse_ Der er enighed om, at den omhandlede færdselstavle med angivelse af 'stop er tavlen B 13 stop. jf. $ 14 i bekendtgørelse nr. 802 af 4.juli 2012 om vejafmærkning: Tiltalte har supplerende forklaret; at han kørte ad Rudbjergvej mod vest. TV2 var med ka- meramand med politiet, da han blev standset. Landsrettens begrundelse og resultat En 'stop" -tavle med angivelse af fuldt stop foreskriver; at kørende har ubetinget vigepligt 0g skal stoppe for fremkørsel i et vejkryds, jf. bekendtgørelse nr. 802 af 4.juli 2012 om vejafmærkning $ 14 og bekendtgørelse nr. 801 af 4.juli 2012 om anvendelse af vejaf- mærkning $ 65. Da tiltalte ikke stoppede op for fremkørsel; har han som påstået af anklagemyndigheden tilsidesat sin ubetingede vigepligt;, jf. færdselslovens $ 26, stk. 2,jf $ 95, og tiltalte døm- mes derfor i overensstemmelse med anklageskriftet. Bøden findes fortsat passende. Da tiltalte herefter inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i tre forhold, der ikke i sig selv medfører frakendelse af førerretten efter færdselslovens $ 125, stk. 1_ men som er omfattet af færdselslovens $ 125, stk. 2, nr. 2, 4 0g 5, frakendes tiltalte førerretten betinget som nedenfor bestemt, jf. færdselslovens $ 125, stk. 5_ Thi ke nde s for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> ændres; således at han frakendes retten til at føre motordrevet køretøj , hvortil der kræves kørekort. Tiltalte beholder dog førerretten; hvis han ikke inden 3 år fra denne dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at fø- rerretten skal frakendes ham- Iovrigt stadfæstes dommen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den

336

Landsrettens dom blev stadfæstet

Endelig

Straffesag

Højesteret

SS-178/2014-HJR

Øvrige straffesager

3. instans

395/22

Færdsel;

Nej

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 3. december 2014 Sag 178/2014 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod (advokat Jørgen Thomsen; beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten Nykøbing Falster den 5. september 2013 0g af Østre Landsrets 10. afdeling den 3. marts 2014. Ipådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Jytte Scharling; Marianne Højgaard Pedersen, Jon Stokholm og Lars Apostoli. Påstande Dommen er anket af med påstand om stadfæstelse af byrettens dom med den ændring, at bøden nedsættes til 1.500 kr. Rigsadvokaten har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. Anbringender har erkendt; at han ved byrettens dom med rette er idømt en bøde for over- trædelse af færdselslovens $ 4, stk. 1, idet han har overtrådt pligten til at efterkomme anvis- ningen ifølge færdselstavlen B 13 (stop) jf: $ 10 i den dagældende vejafmærkningsbekendt- gørelse. Han erkender således at have undladt at standse helt op, inden han kørte ud i krydset med ca. 10 kmlt, og færdselstavlen betyder; at han har pligt til at standse helt før fremkørsel også selv om der ikke er nogen færdsel fra nogen af sidere i krydset. Bøden bør dog ikke overstige 1.500 kr. 2 Færdselstavlen tilkendegiver tillige; at han havde ubetinget vigepligt; jf. færdselslovens $ 26, stk. 2, men denne pligt har han ikke overtrådt, idet han i overensstemmelse med bestemmel- sen i $ 26, stk. 5,i god tid satte farten ned og sikrede sig, at der ikke var nogen færdsel fra nogen af siderne inden fremkørsel i krydset; Hans fremkørsel med ca. 10 kmlt i krydset er således sket uden fare eller ulempe for andre trafikanter. I en situation; hvor der ikke er færd - sel fra nogen af sideme; sker der således ikke overtrædelse af den ubetingede vigepligt ved forsigtig fremkørsel, eftersom en sådan overtrædelse forudsætter, at der er en færdsel at vige for. Overtrædelse af færdselslovens $ 4, stk. 1, ved manglende overholdelse af pligten til at følge færdselstavlens anvisning om at standse helt op før fremkørsel i kryds er ikke omfattet af færdselslovens $ 125, stk. 2, og denne overtrædelse kan derfor ikke i sig selv begrunde et "klip i kørekortet" . Et "klip" måtte forudsætte, at han ud over pligten til at standse helt op før fremkørsel i krydset;, jf. færdselslovens $ 4, stk. 1, tillige har overtrådt sin ubetingede vige- pligt; jf. færdselslovens $ 26, stk. 2 Det er herefter med urette; at han er dømt for tilsidesættelse af den ubetingede vigepligt med den følge; at han er frakendt førerretten betinget. Rigsadvokaten har navnlig gjort gældende; at har overtrådt sin ubetingede vigepligt efter færdselslovens $ 26, stk. 2, ved at undlade at følge færdselstavlens anvisning om at stoppe helt før fremkørsel i krydset. Det gælder; selv om der ikke var tværgående færd- sel fra nogen af siderne; og han derfor heller ikke konkret forvoldte fare eller ulempe for an- dre trafikanter. Hvor den ubetingede vigepligt følger af færdselstavlen B 13 (stop) er det således en integre - ret del af vigepligten; at der skal standses helt op før fremkørsel i krydset. I modsætning til færdselstavlen B 11 (trekant på spidsen) opsættes stop færdselstavlen B 13 kun i de tilfælde; hvor der er særlig fare, hvis der ikke standses helt før fremkørsel, jf. $ 47 i den dagældende bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. Da klippekortsystemet blev indført ved Iov nr. 267 af 21. april 2004, må det også anses for forudsat, at overtrædelse af den ubetingede vigepligt ved fremkørsel i kryds uden forinden at 3 have standset helt i overensstemmelse med anvisningen ifølge færdselstavlen B 13 skulle kunne udløse et "klip også ien situation; hvor overtrædelsen ikke har givet anledning til konkret fare eller ulempe. En abstrakt fare er tilstrækkelig, når "fuldt-stop tavlen ikke er re- spekteret. er således med rette betinget frakendt retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; da han allerede havde fået t0 "klip" inden for de sidste 3 år forud for den omtvistede overtrædelse af den ubetingede vigepligt; jf. færdselslovens $ 26, stk. 2,jf. 8 125, stk. 2, nr. 4. Rigsadvokaten er enig i, at bøden bør nedsættes til 1.500 kr., hvis frifindes for overtrædelse af færdselslovens 8 26, stk 2 Tidligere straffe er tidligere straffet ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 21. december 2011 med en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens $ 4, stk. 1, ved den 7.sep- tember 2011 at have ført en varebil frem mod rødt lys 0g ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 6. december 2012 med en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens $ 42 ved den 21.juni 2012 at have kørt med en hastighed af 79 kmlt; selv om den højeste tilladte has - tighed på stedet er 50 kmlt. Begge forseelser medførte et "klip' kørekortet. Retsgrundlaget 1 færdselslovens $ 4, stk. 1, $ 26, stk. 2 0g 5, $ 95, stk. 1, 0g 8 125, stk. 1 og 2, nr. 2 0g 4, hedder det bl.a: "8 4. Trafikanter skal efterkomme de anvisninger for færdslen; som gives ved færdsels - tavler 8 26. Stk. 2. Ved kørsel ind på eller over en vej har den kørende vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt); såfremt dette er tilkendegivet ved afmærk- ning i medfør af $ 95. Stk. 5. Kørende, som har vigepligt; skal på tydelig måde ved i god tid at nedsætte has - tigheden eller standse; tilkendegive; at de vil opfylde vigepligten: Kørslen må kun fort- sættes; når det under hensyn til andre køretøjers placering på vejen, afstanden til dem og deres hastighed kan ske uden fare eller ulempe. - 4 - § 95. Transportministeren fastsætter bestemmelser om udformningen og betydningen af: 1) Færdselstavler § 125. Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, skal betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis ... Stk. 2. Føreren skal endvidere betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis føreren inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i tre forhold, der ikke i sig selv medfører frakende lse af førerretten efter stk. 1, men som er omfattet af I) 2) § 4, stk. I og 2, hvis overtrædelsen udgør fremkørsel for rødt lyssignal, kør­ sel mod kørselsretningen, overskridelse af spærrelinjer eller overskridelse af ubrudt kantlinje i forbindelse med ulovlig kørsel i nødspor, 3) 4) § 26, stk. 2-4 og 6, eller vigepligt fastsat ved færdselstavler eller anden af­ mærkning ... " I den dagældende vejafmærk ningsbekendtgørelses § 2 og § IO (bekendtgørelse nr. 784 af 6. juli 2006), som svarer til § 4 og§ 14 i den nugældende vejafmærkningsbekendtgørelse (be­ kendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012), hedder det bl.a.: § 2. Der anvendes følgende hovedtavler: A. Advarselstavler B. Vigepligtstavler C. Forbudstavler D. Påbudstavler E. Oplysningstavler. Stk. 2. Advarselst avler angiver fare. De opsættes i almindelighed kun, hvor faren van­ skeligt kan forudses af trafikanterne eller er væsentlig større, end trafikanterne må for­ vente. Stk. 3. Vigepligtsta vler angiver vigepligtsforhold. Stk. 4. Forbudstav ler angiver særlige forbud. Stk. 5. Påbudstavler angiver særlige påbud. Stk. 6. Oplysningstavl er angiver andre forhold af færdselsmæssig betydning. § 10. Der anvendes følgende vigepligtstavler: B 11 Ubetinget vigepligt Tavlen angiver, at trafikanterne ved kørsel ind på eller over en vej har vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt). Tavlen anvendes normalt i forbin­ delse med S I I Vigelinje. I kombination med undertavlerne U I og UB I I, I anvendes tavlen til forvarsling af henholdsvis B I I og B 13. Under B I I kan opsættes D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel. -5 - B 13 Stop Tavlen angiver, at kørende har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i et kryds eller før fremkørsel over jernbanespor. I kryds kan cyklister og førere af små knallerter, der lovligt benytter cykelstien, dog uden at stoppe svinge til højre ad cykelsti langs den krydsende vejs højre side, hvis dette kan ske uden ulempe for andre trafikan­ ter. Ved jernbanespor opsættes tavlen under A 74 Krydsmærke. Tavlen anvendes normalt i forbindelse med S 13 Stoplinje, jf. § 48." I den dagældende bekendtgørelse nr. 783 af 6. juli 2006 om anvendelse af vej afmærkning § 47, som svarer til§ 65 i den gældende bekendtgørelse nr. 801 af 4. juli 2012 om anvendelse af vejafmærkning, hedder det: "§ 47. Stoptavler kan opsættes i kryds uden for tættere bebygget område, når der er kon­ stateret et betydeligt uheldsproblem mellem trafikante r, der kommer fra hver sin vej. Samtidig skal et eller flere af nedenstående kriterier være opfyldt: 1) Oversigtsfo rholdene ad den mere betydende vej er dårlige i forhold til den tilladte hastighed, jf. § 16, i mindst et af krydsets ben og mindst 10 % af tra­ fikanterne på den mere betydende vej kører mere end den tilladte hastighed, 2) Vigepligten er pålagt trafikanter, der ikke har haft vigepligt i de foregåen de kryds, 3) Den mindre betydende vej fremtræder geometrisk som en gennemgående vej i krydset." Begrebet "vigepligt " blev første gang anvendt i færdselsloven fra 1932, jf. § 11 i lov nr. 129 af 14. april 1932. Om baggrunden for anvendelsen af dette begreb fremgår bl.a. følgende af lovens forarbejder, jf. Færdselsudvalgets betænkning i Rigsdagstidende 1931-32, tillæg A, sp. 3615-3618: "I§ 11, 1. punktum indeholdes hovedreglen, der svarer til F. L. § 6, 3. stk. Man har dog undgået at anvende udtrykket "forkørselsret" og har i stedet betonet den anden side af bestemmelsen, vigepligten . Tilsvarende udtryk anvendes i de norske trafikregler ... og i den svenske færdselslov betones ligeledes pligten til at lade det andet køretøj køre først. Det er i og for sig ønskeligt gennem en kort betegnelse som "højreforkørselsretten" at hamre reglen ind i folks bevidsthed, men betegnelsen har i dette tilfælde den uheldige egenskab, at den ensidigt betoner retten til at køre frem, medens det, der bør betones, er pligten til at holde tilbage, til at vige af. I det hele må det erindres, at det ikke er reglens første formål at give den ene part en ret og at pålægge den anden en pligt. Den er en manøvreregel, hvis fonnål er at hindre sammens tød, når to køretøjers baner skærer hin­ anden." - 6 - Ved lov nr. 153 af 24. maj 1955 blev reglen om vigepligt indsat i§ 37. § 37, stk. 1 og 2, var sålydende: § 37. Vigepligt. Stk. 1 . Ved kørsel ind på el ler over en vej, der er udlagt som hovedvej (hovedgade), j fr. § 57, stk. 2, har den fra anden vej kommende ubetinget vigepligt for færdselen fra begge sider. Under fremkørslen mod hovedvejen skal den på sidevejen kørende på utvetydig måde vise den eller de på hovedvejen kørende, at han vil lade dem passere først. Han skal derfor i god tid nedsætte hastigheden og om fornødent standse helt før kørslen ind på eller over hovedveje n. Der skal altid standses helt, hvor udsigten over hovedvejen ikke er fri. Stk. 2. Hvor særlig færdselstavle for STOP er anbragt, har den kørende, efter at have standset køretøjet, ved fremkørsel ubetinget vigepligt for færdselen fra begge sider på den krydsende vej, uanset om denne i øvrigt er udlagt som hovedvej." Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til loven fra 1955, at det er udarbejdet på grundlag af betænkning nr. 91 /1954 angående revision af færdselsloven og loven om motor­ køretøjer, jf. Folketingst idende 1954-55, tillæg A, sp. 261. Ordlyden af vigepligtsreglerne, der blev indsat i lovens§ 37, svarer til ordlyden af§ 36 i lovudkastet i betænkningen . Om § 36, stk. 2, i udkastet er bl.a. anført følgende på side 68 i betænkningen: "I stk. 2 åbnes der mulighed for at anvende den særlige færdselstavle for Stop i enkelt kryds uden for hovedveje ... Stoptavlen betyder ikke blot, at der ubetinget skal standses før kørsel ind i det pågældende kryds, men tillige, at der ved den påfølgende fremkørsel haves ubetinget vigepligt for færdselen fra begge sider." Ved lov nr. 287 af 10. juni 1976 blev de gældende bestemmelser i § 4, stk. I, og § 26, stk. 2 og 5, om henholdsvis pligten til at efterkomme anvisninger, som gives ved færdselstavler, og om den ubetingede vigepligt ifølge afmærkning indsat i færdselsloven. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det bl.a. (Folketingstidende 1975-76, tillæg A, sp. 353-354 og sp. 378): "Almindelige bemærkninger. Dette lovforslag er en genfremsættelse af det forslag til ny færdselslov, som blev frem­ sat den 3. marts 1975, men som ikke nåede at blive færdigbehandle t i sin helhed .... Formålet med lovforslaget er at gennemføre dels et forslag til fællesnordiske færdsels­ regler afgivet afNordisk Vejtrafik Komite (NVK), dels en række andre bestemmelse r til fremme af færdselssikkerheden. Forslagets vedtagelse muliggør dansk ratifikation af færdselskonventionen af 1968 og den hertil knyttede supplerende europæiske overens­ komst af 1971. Til§ 26. -7 - Ved lov nr. 270 af 26. juni 1975 er den del afvigepligtsbestemmelserne, der vedrører den ubetingede vigepligt gennemført. Herom henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 26 i det tidligere fremsatte lovforslag, hvor der også er redegjort for det ønskelige i at lade den såkaldte skærpede almindelige vigepligt, som følger af færdselslovens § 3 7, stk. 4, 3. pkt. bortfalde." I bemærkningerne til det omtalte lovforslag af 3. marts 1975 hedder det bl.a. (Folketings­ tidende 1974-75, 2. saml., tillæg A, sp. 1943-1945): "Til § 26. Efter de foreslåede bestemmelser bliver der kun tale om to former for vigepligt: Ubetin­ get vigepligt (stk. 2 og 3) og almindelig højre-vigepligt (stk. 4). Ved gennemførelsen af det internationale system bør der tilstræbes en ordning, der mindst muligt griber ind i de kørevaner, der har dannet sig hos trafikanterne. Der bør derfor i de kryds, hvor den skærpede almindelige vigepligt i dag gælder -i praksis de kryds, hvor der er indmundingslinier -indføres ubetinget vigepligt for de trafikanter, der i dag har skærpet almindelig vigepligt. Efter de internationale bestemmelser i "Wien Il" tilkendegives ubetinget vigepligt over for de kørende ved færdselstavler, som enten kan være den særlige færdselstavle for STOP eller den særlige trekanttavle, der anbringes på spidsen, og som efter de gældende danske bestemme lser betyder "Hovedvej forude", men som internationalt betyder "ube­ tinget vigepligt". I stk. 2 foreslås en bestemmelse, hvorefter der er ubetinget vigepligt, såfremt dette er tilkendegivet ved afmærkning, jfr. bemærkningerne foran .... I stk. 5 foreslås en bestemmelse om, hvorledes den kørende, der har vigepligt, ved sin kørsel skal opfylde sin vigepligt. ... " Ved lov nr. 267 af 21. april 2004 blev færdselsloven ændret. Bl.a. blev klippekortsystemet, der følger af lovens § 125, stk. 2, indført. Forslaget var baseret på en rapport afgivet i septem­ ber 2003 af en arbejdsgruppe vedrørende indførelse af en klippekortsordning i tilknytning til kørekortet. I bemærkningern e til lovforslaget (L 98) hedder det bl.a. (Folketingstidende 2003- 04, tillæg A, s. 3181-3182, 3188-3189, 3195 og 3197-3198 ): "De forseelser, der er omfattet af klippekortsystemet , er kendetegnet ved at være trafik­ farlige situationer, der ikke i sig selv medfører frakendelse af førerretten i medfør af færdselslovens§ 126, stk. 1, men som dog er alvorlige nok til at have væsentlig betyd­ ning for færdselss ikkerheden .... 2.1. l. Gældende ret - 8 - Den ubetingede vigepligt efter§ 26, stk. 2, kan markeres med "fuldt stop" ved tavle B 13. Tavlen anvendes normalt sammen med kørebaneafmærkning S 13 (stoplinie). Tav­ len angiver, at kørende har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i et kryds eller over jernbanespor. Tilkendegivelse af ubetinget vigepligt ved afmærkning med "fuldt stop" og/eller "stop­ linie" stiller krav om særlig agtpågivenhed, og fremkørsel med uheld til følge vil derfor normalt altid medføre frakendelse, selv om føreren forinden er standset helt op. Arbejdsgruppen har lagt vægt på, at de eksisterende bestemmelser om betinget og ube­ tinget frakendelse af førerretten skal bestå uændret, således at disse bestemmelser fort­ sat skal være gældende ved siden af et klippekortsystem. Et klippekortsystem vil således efter arbejdsgruppens opfattelse skulle have karakter af en udbygning af det gældende frakendelsessystem i færdselsloven .... Arbejdsgruppen finder det mest hensigtsmæssigt, at der direkte i færdselsloven fastsæt­ tes bestemme lser om, hvilke forseelser der skal være omfattet af et klippekortsystem, antallet af forseelser og den tidsmæssige udstrækning af ordningen. Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at en udbygning af det gældende fraken­ delsessystem i form af et klippekortsystem skal være så enkelt som muligt. ... 2.2. Den nærmere udformning af et klippekorts ystem 2.2.1 Typer af forseelser Justitsministeriet kan tiltræde, at klippekortsystemet af de af arbejdsgruppen anførte grunde kun bør omfatte grovere overtrædelser af færdselslovens regler, hvilket navnlig vil sige adfærdsbaserede forseelser, der er væsentlige for trafiksikkerheden. Justitsmini ­ steriet kan endvidere tilslutte sig, at de konkrete forseelsestyper, som arbejdsgruppen har anbefalet, omfattes af klippekortsystemet." Arbejdsgruppens rapport er medtaget som bilag 2 til lovforslag et. 1 rapportens afsnit 6.2.11 hedder det bl.a. (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 3260-3261 ): "6.2.11 Tilsidesættelse af vigepligt (færdselslovens§ 26, stk. 2-4 og 6) Ubetinget vigepligt (§ 26, stk. 2 og 3): Fuldt stop(§ 26, stk. 2) Den ubetingede vigepligt kan markeresmedfuldt stop ved tavle B 13. Tavlen anvendes normalt sammen med kørebaneafmærkning S 13 (stoplinie) . Tavlen angiver, at kørende har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i et kryds eller over jernbanespor. Tilkendegivelsen af ubetinget vigepligt ved afmærkning med fuldt stop og/eller stop­ linie stiller krav om særlig agtpågivenhed, og fremkørsel med uheld til følge vil derfor normalt altid medføre frakendelse, selv om føreren forinden var standset helt op. I de tilfælde, hvor der ikke i dag sker en frakendelse, er det dog udvalgets vurdering, at forseelsen er så trafikfarlig, at den bør være omfattet af klippekortordningen. 9 Hajtænder 26, stk. 2): Den ubetingede vigepligt kan endvidere markeres medubetinget vigepligt ved tavlen B 11 (trekant på spidsen) Tavlen anvendes normalt sammen med vigelinie S 11 (hajtæn- der) Tavlen angiver; at trafikanter har vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider. Det fremgår af praksis, at der som hovedregel sker frakendelse i tilfælde, hvor tiltalte efter at have passeret hajtænderne forvolder skade. Konkrete omstændigheder, eksem- pelvis at tiltalte har holdt stille ved hajtænderne eller alene er trillet frem kan ~ selv om der er voldt skade - i visse tilfælde medføre frifindelse for frakendelsespåstanden. Det samme kan gøre sig gældende ved særlige formildende omstændigheder som f.eks. at hajtænderne er delvis udvisket; udsynet er nedsat eller lignende. Medfører tilsidesættelse af vigepligten fare for skade, viser praksis, at der ligeledes kan ske frakendelse efter $ 126, stk. 1, nr. 1 Ide tilfælde, hvor der ikke i dag sker en frakendelse; er det dog udvalgets vurdering; at forseelsen er så trafikfarlig; at den bør være omfattet af klippekortordningen. 99 Højesterets begrundelse og resultat Tre dommere Jytte Scharling, Marianne Højgaard Pedersen og Jon Stokholm udtaler: undlod at standse, men nedsatte hastigheden, da han kørte frem i et kryds, hvor der var anvendt "fuldt-stop tavle" . Han var ikke til fare eller ulempe for nogen. Spørgs- målet er; om han herved overtrådte færdselslovens $ 26, stk. 2, eller alene $ 4, stk. 1_ Efter færdselslovens $ 26, stk. 2, har den kørende vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt), hvis dette er tilkendegivet ved afmærkning medfør af $ 95, der giver hjemmel til at fastsætte bestemmelser om udformningen 0g betydningen afbl.a. færd- selstavler. Af bekendtgørelsen om vejafmærkning $ 14 (dagældende $ 10) fremgår, at der kan anvendes forskellige vigepligtstavler; bl.a. en færdselstavle B 13 Stop, som angiver, at køren- de har ubetinget vigepligt 0g skal stoppe før fremkørsel i f.eks. et kryds. Denne færdselstavle kan efter bekendtgørelsen om anvendelse af vejafmærkning $ 65 (dagældende $ 47) opsættes 1 kryds uden for tættere bebygget område, når der er konstateret et betydeligt uheldsproblem mellem trafikanter, der kommer fra hver sin vej, og hvor konkrete forhold på stedet kræver det. Efter færdselslovens $ 26, stk. 5, skal kørende; som har vigepligt; på tydelig måde ved i god tid at nedsætte hastigheden eller standse, tilkendegive; at de vil opfylde vigepligten. 10 Er den ubetingede vigepligt tilkendegivet ved "trekantstavlen 39 (B 11), kan den kørende over- holde vigepligten ved at køre forsigtigt frem; men skal om nødvendigt standse alt efter trafik- ken på stedet. Er den ubetingede vigepligt tilkendegivet ved "fuldt-stop tavlen finder vi, at vigepligten kun kan overholdes ved at standse. "Fuldt-stop tavlen 99 er en vigepligtstavle; 0g der er efter vores opfattelse ikke grundlag for at splitte den op i dels et påbud efter færdsels- lovens $ 4, stk. 1, om at standse, og dels en vigepligtstilkendegivelse efter færdselslovens $ 26, stk. 2. Pligten til at standse må naturligt forstås som en integreret del af vigepligten, da begge dele fremgår af vigepligtstavlen. Vi tiltræder derfor; at er fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens 8 26, stk. 2, da han ikke standsede ved "fuldt-stop skiltet? . Bøden findes passende bestemt, og af de grunde, landsretten har anført, tiltræder vi, at skal frakendes førerretten betinget, jf. herved straffelovens $ 89. Dommemne Poul Søgaard og Lars Apostoli udtaler: Efter færdselslovens $ 26, stk. 2, har den kørende ved kørsel ind på eller over en vej vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt) såfremt dette er tilkendegivet ved afmærkning medfør af lovens $ 95. Overholdelse af den ubetingede vigepligt efter $ 26, stk. 2, sker ved kørsel overensstemmelse med $ 26, stk. 5, og den ubetingede vigepligt er derfor overholdt; når den kørende ved i god tid at nedsætte hastigheden eller standse tilkende- giver; at han vil opfylde vigepligten og dermed lade eventuel færdsel fra begge retninger passere først således at kørslen kun fortsættes, når det under hensyn til eventuelle andre kø- retøjers placering på vejen; afstanden til dem og deres hastighed kan ske uden fare eller ulempe. For den kørsel, der er til pådømmelse i den foreliggende sag, er den ubetingede vigepligt til- kendegivet ved færdselstavlen B 13. Denne tavle angiver; at kørende har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i et kryds eller over et jernbanespor. Spørgsmålet er, om påbud- det om at stoppe er et integreret led i den ubetingede vigepligt; eller om pligten til at stoppe er en selvstændig pligt ved siden af vigepligten; som har til formål at give den kørende et bedre overblik over færdselssituationen og dermed en bedre mulighed for at overholde sin vigepligt. -11 - Efter vores opfattelse er der hverken i ordlyden af§ 26 eller i forarbejderne til bestemmelse n tilstrækkeligt grundlag for at forstå indholdet af den ubetingede vigepligt anderledes i tilfæl­ de, hvor den er tilkendegivet ved færdselstavlen B 13 (Stop), end i tilfælde, hvor den er til­ kendegivet på anden måde, f.eks. ved færdselstavlen B 11 (trekant på spidsen). Vi finder der­ for, at en fremkørsel , der som i den foreliggende sag sker ved en hastighed af 10 km/t, efter at den kørende har sikret sig, at der ikke er trafik fra nogen af siderne, og at fremkørslen derfor hverken kan forvolde fare eller ulempe for andre, ikke indebærer en overtrædelse af den ube­ tingede vigepligt, som følger af§ 26, stk. 2, jf. stk. 5. Vi er derfor enige med byretten i, at den omhandlede kørsel ikke indebære r en overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 2, men alene af færdselslovens § 4, stk. 1, og stemmer herefter for at stadfæste byrettens dom med den ændring, at bøden nedsættes til 1.500 kr. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, således at landsrettens dom stadfæstes. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret. --00000-­ Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 3. december 2014 Sag 178/2014 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod <anonym>Tiltalte</anonym> (advokat Jørgen Thomsen; beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten Nykøbing Falster den 5. september 2013 0g af Østre Landsrets 10. afdeling den 3. marts 2014. Ipådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Jytte Scharling; Marianne Højgaard Pedersen, Jon Stokholm og Lars Apostoli. Påstande Dommen er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om stadfæstelse af byrettens dom med den ændring, at bøden nedsættes til 1.500 kr. Rigsadvokaten har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. Anbringender <anonym>Tiltalte</anonym> har erkendt; at han ved byrettens dom med rette er idømt en bøde for over- trædelse af færdselslovens $ 4, stk. 1, idet han har overtrådt pligten til at efterkomme anvis- ningen ifølge færdselstavlen B 13 (stop) jf: $ 10 i den dagældende vejafmærkningsbekendt- gørelse. Han erkender således at have undladt at standse helt op, inden han kørte ud i krydset med ca. 10 kmlt, og færdselstavlen betyder; at han har pligt til at standse helt før fremkørsel også selv om der ikke er nogen færdsel fra nogen af sidere i krydset. Bøden bør dog ikke overstige 1.500 kr. 2 Færdselstavlen tilkendegiver tillige; at han havde ubetinget vigepligt; jf. færdselslovens $ 26, stk. 2, men denne pligt har han ikke overtrådt, idet han i overensstemmelse med bestemmel- sen i $ 26, stk. 5,i god tid satte farten ned og sikrede sig, at der ikke var nogen færdsel fra nogen af siderne inden fremkørsel i krydset; Hans fremkørsel med ca. 10 kmlt i krydset er således sket uden fare eller ulempe for andre trafikanter. I en situation; hvor der ikke er færd - sel fra nogen af sideme; sker der således ikke overtrædelse af den ubetingede vigepligt ved forsigtig fremkørsel, eftersom en sådan overtrædelse forudsætter, at der er en færdsel at vige for. Overtrædelse af færdselslovens $ 4, stk. 1, ved manglende overholdelse af pligten til at følge færdselstavlens anvisning om at standse helt op før fremkørsel i kryds er ikke omfattet af færdselslovens $ 125, stk. 2, og denne overtrædelse kan derfor ikke i sig selv begrunde et "klip i kørekortet" . Et "klip" måtte forudsætte, at han ud over pligten til at standse helt op før fremkørsel i krydset;, jf. færdselslovens $ 4, stk. 1, tillige har overtrådt sin ubetingede vige- pligt; jf. færdselslovens $ 26, stk. 2 Det er herefter med urette; at han er dømt for tilsidesættelse af den ubetingede vigepligt med den følge; at han er frakendt førerretten betinget. Rigsadvokaten har navnlig gjort gældende; at <anonym>Tiltalte</anonym> har overtrådt sin ubetingede vigepligt efter færdselslovens $ 26, stk. 2, ved at undlade at følge færdselstavlens anvisning om at stoppe helt før fremkørsel i krydset. Det gælder; selv om der ikke var tværgående færd- sel fra nogen af siderne; og han derfor heller ikke konkret forvoldte fare eller ulempe for an- dre trafikanter. Hvor den ubetingede vigepligt følger af færdselstavlen B 13 (stop) er det således en integre - ret del af vigepligten; at der skal standses helt op før fremkørsel i krydset. I modsætning til færdselstavlen B 11 (trekant på spidsen) opsættes stop færdselstavlen B 13 kun i de tilfælde; hvor der er særlig fare, hvis der ikke standses helt før fremkørsel, jf. $ 47 i den dagældende bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. Da klippekortsystemet blev indført ved Iov nr. 267 af 21. april 2004, må det også anses for forudsat, at overtrædelse af den ubetingede vigepligt ved fremkørsel i kryds uden forinden at 3 have standset helt i overensstemmelse med anvisningen ifølge færdselstavlen B 13 skulle kunne udløse et "klip også ien situation; hvor overtrædelsen ikke har givet anledning til konkret fare eller ulempe. En abstrakt fare er tilstrækkelig, når "fuldt-stop tavlen ikke er re- spekteret. <anonym>Tiltalte</anonym> er således med rette betinget frakendt retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; da han allerede havde fået t0 "klip" inden for de sidste 3 år forud for den omtvistede overtrædelse af den ubetingede vigepligt; jf. færdselslovens $ 26, stk. 2,jf. 8 125, stk. 2, nr. 4. Rigsadvokaten er enig i, at bøden bør nedsættes til 1.500 kr., hvis <anonym>Tiltalte</anonym> frifindes for overtrædelse af færdselslovens 8 26, stk 2 Tidligere straffe <anonym>Tiltalte</anonym> er tidligere straffet ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 21. december 2011 med en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens $ 4, stk. 1, ved den 7.sep- tember 2011 at have ført en varebil frem mod rødt lys 0g ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 6. december 2012 med en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens $ 42 ved den 21.juni 2012 at have kørt med en hastighed af 79 kmlt; selv om den højeste tilladte has - tighed på stedet er 50 kmlt. Begge forseelser medførte et "klip' kørekortet. Retsgrundlaget 1 færdselslovens $ 4, stk. 1, $ 26, stk. 2 0g 5, $ 95, stk. 1, 0g 8 125, stk. 1 og 2, nr. 2 0g 4, hedder det bl.a: "8 4. Trafikanter skal efterkomme de anvisninger for færdslen; som gives ved færdsels - tavler 8 26. Stk. 2. Ved kørsel ind på eller over en vej har den kørende vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt); såfremt dette er tilkendegivet ved afmærk- ning i medfør af $ 95. Stk. 5. Kørende, som har vigepligt; skal på tydelig måde ved i god tid at nedsætte has - tigheden eller standse; tilkendegive; at de vil opfylde vigepligten: Kørslen må kun fort- sættes; når det under hensyn til andre køretøjers placering på vejen, afstanden til dem og deres hastighed kan ske uden fare eller ulempe. - 4 - § 95. Transportministeren fastsætter bestemmelser om udformningen og betydningen af: 1) Færdselstavler § 125. Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, skal betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis ... Stk. 2. Føreren skal endvidere betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis føreren inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i tre forhold, der ikke i sig selv medfører frakende lse af førerretten efter stk. 1, men som er omfattet af I) 2) § 4, stk. I og 2, hvis overtrædelsen udgør fremkørsel for rødt lyssignal, kør­ sel mod kørselsretningen, overskridelse af spærrelinjer eller overskridelse af ubrudt kantlinje i forbindelse med ulovlig kørsel i nødspor, 3) 4) § 26, stk. 2-4 og 6, eller vigepligt fastsat ved færdselstavler eller anden af­ mærkning ... " I den dagældende vejafmærk ningsbekendtgørelses § 2 og § IO (bekendtgørelse nr. 784 af 6. juli 2006), som svarer til § 4 og§ 14 i den nugældende vejafmærkningsbekendtgørelse (be­ kendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012), hedder det bl.a.: § 2. Der anvendes følgende hovedtavler: A. Advarselstavler B. Vigepligtstavler C. Forbudstavler D. Påbudstavler E. Oplysningstavler. Stk. 2. Advarselst avler angiver fare. De opsættes i almindelighed kun, hvor faren van­ skeligt kan forudses af trafikanterne eller er væsentlig større, end trafikanterne må for­ vente. Stk. 3. Vigepligtsta vler angiver vigepligtsforhold. Stk. 4. Forbudstav ler angiver særlige forbud. Stk. 5. Påbudstavler angiver særlige påbud. Stk. 6. Oplysningstavl er angiver andre forhold af færdselsmæssig betydning. § 10. Der anvendes følgende vigepligtstavler: B 11 Ubetinget vigepligt Tavlen angiver, at trafikanterne ved kørsel ind på eller over en vej har vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt). Tavlen anvendes normalt i forbin­ delse med S I I Vigelinje. I kombination med undertavlerne U I og UB I I, I anvendes tavlen til forvarsling af henholdsvis B I I og B 13. Under B I I kan opsættes D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel. -5 - B 13 Stop Tavlen angiver, at kørende har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i et kryds eller før fremkørsel over jernbanespor. I kryds kan cyklister og førere af små knallerter, der lovligt benytter cykelstien, dog uden at stoppe svinge til højre ad cykelsti langs den krydsende vejs højre side, hvis dette kan ske uden ulempe for andre trafikan­ ter. Ved jernbanespor opsættes tavlen under A 74 Krydsmærke. Tavlen anvendes normalt i forbindelse med S 13 Stoplinje, jf. § 48." I den dagældende bekendtgørelse nr. 783 af 6. juli 2006 om anvendelse af vej afmærkning § 47, som svarer til§ 65 i den gældende bekendtgørelse nr. 801 af 4. juli 2012 om anvendelse af vejafmærkning, hedder det: "§ 47. Stoptavler kan opsættes i kryds uden for tættere bebygget område, når der er kon­ stateret et betydeligt uheldsproblem mellem trafikante r, der kommer fra hver sin vej. Samtidig skal et eller flere af nedenstående kriterier være opfyldt: 1) Oversigtsfo rholdene ad den mere betydende vej er dårlige i forhold til den tilladte hastighed, jf. § 16, i mindst et af krydsets ben og mindst 10 % af tra­ fikanterne på den mere betydende vej kører mere end den tilladte hastighed, 2) Vigepligten er pålagt trafikanter, der ikke har haft vigepligt i de foregåen de kryds, 3) Den mindre betydende vej fremtræder geometrisk som en gennemgående vej i krydset." Begrebet "vigepligt " blev første gang anvendt i færdselsloven fra 1932, jf. § 11 i lov nr. 129 af 14. april 1932. Om baggrunden for anvendelsen af dette begreb fremgår bl.a. følgende af lovens forarbejder, jf. Færdselsudvalgets betænkning i Rigsdagstidende 1931-32, tillæg A, sp. 3615-3618: "I§ 11, 1. punktum indeholdes hovedreglen, der svarer til F. L. § 6, 3. stk. Man har dog undgået at anvende udtrykket "forkørselsret" og har i stedet betonet den anden side af bestemmelsen, vigepligten . Tilsvarende udtryk anvendes i de norske trafikregler ... og i den svenske færdselslov betones ligeledes pligten til at lade det andet køretøj køre først. Det er i og for sig ønskeligt gennem en kort betegnelse som "højreforkørselsretten" at hamre reglen ind i folks bevidsthed, men betegnelsen har i dette tilfælde den uheldige egenskab, at den ensidigt betoner retten til at køre frem, medens det, der bør betones, er pligten til at holde tilbage, til at vige af. I det hele må det erindres, at det ikke er reglens første formål at give den ene part en ret og at pålægge den anden en pligt. Den er en manøvreregel, hvis fonnål er at hindre sammens tød, når to køretøjers baner skærer hin­ anden." - 6 - Ved lov nr. 153 af 24. maj 1955 blev reglen om vigepligt indsat i§ 37. § 37, stk. 1 og 2, var sålydende: § 37. Vigepligt. Stk. 1 . Ved kørsel ind på el ler over en vej, der er udlagt som hovedvej (hovedgade), j fr. § 57, stk. 2, har den fra anden vej kommende ubetinget vigepligt for færdselen fra begge sider. Under fremkørslen mod hovedvejen skal den på sidevejen kørende på utvetydig måde vise den eller de på hovedvejen kørende, at han vil lade dem passere først. Han skal derfor i god tid nedsætte hastigheden og om fornødent standse helt før kørslen ind på eller over hovedveje n. Der skal altid standses helt, hvor udsigten over hovedvejen ikke er fri. Stk. 2. Hvor særlig færdselstavle for STOP er anbragt, har den kørende, efter at have standset køretøjet, ved fremkørsel ubetinget vigepligt for færdselen fra begge sider på den krydsende vej, uanset om denne i øvrigt er udlagt som hovedvej." Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til loven fra 1955, at det er udarbejdet på grundlag af betænkning nr. 91 /1954 angående revision af færdselsloven og loven om motor­ køretøjer, jf. Folketingst idende 1954-55, tillæg A, sp. 261. Ordlyden af vigepligtsreglerne, der blev indsat i lovens§ 37, svarer til ordlyden af§ 36 i lovudkastet i betænkningen . Om § 36, stk. 2, i udkastet er bl.a. anført følgende på side 68 i betænkningen: "I stk. 2 åbnes der mulighed for at anvende den særlige færdselstavle for Stop i enkelt kryds uden for hovedveje ... Stoptavlen betyder ikke blot, at der ubetinget skal standses før kørsel ind i det pågældende kryds, men tillige, at der ved den påfølgende fremkørsel haves ubetinget vigepligt for færdselen fra begge sider." Ved lov nr. 287 af 10. juni 1976 blev de gældende bestemmelser i § 4, stk. I, og § 26, stk. 2 og 5, om henholdsvis pligten til at efterkomme anvisninger, som gives ved færdselstavler, og om den ubetingede vigepligt ifølge afmærkning indsat i færdselsloven. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det bl.a. (Folketingstidende 1975-76, tillæg A, sp. 353-354 og sp. 378): "Almindelige bemærkninger. Dette lovforslag er en genfremsættelse af det forslag til ny færdselslov, som blev frem­ sat den 3. marts 1975, men som ikke nåede at blive færdigbehandle t i sin helhed .... Formålet med lovforslaget er at gennemføre dels et forslag til fællesnordiske færdsels­ regler afgivet afNordisk Vejtrafik Komite (NVK), dels en række andre bestemmelse r til fremme af færdselssikkerheden. Forslagets vedtagelse muliggør dansk ratifikation af færdselskonventionen af 1968 og den hertil knyttede supplerende europæiske overens­ komst af 1971. Til§ 26. -7 - Ved lov nr. 270 af 26. juni 1975 er den del afvigepligtsbestemmelserne, der vedrører den ubetingede vigepligt gennemført. Herom henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 26 i det tidligere fremsatte lovforslag, hvor der også er redegjort for det ønskelige i at lade den såkaldte skærpede almindelige vigepligt, som følger af færdselslovens § 3 7, stk. 4, 3. pkt. bortfalde." I bemærkningerne til det omtalte lovforslag af 3. marts 1975 hedder det bl.a. (Folketings­ tidende 1974-75, 2. saml., tillæg A, sp. 1943-1945): "Til § 26. Efter de foreslåede bestemmelser bliver der kun tale om to former for vigepligt: Ubetin­ get vigepligt (stk. 2 og 3) og almindelig højre-vigepligt (stk. 4). Ved gennemførelsen af det internationale system bør der tilstræbes en ordning, der mindst muligt griber ind i de kørevaner, der har dannet sig hos trafikanterne. Der bør derfor i de kryds, hvor den skærpede almindelige vigepligt i dag gælder -i praksis de kryds, hvor der er indmundingslinier -indføres ubetinget vigepligt for de trafikanter, der i dag har skærpet almindelig vigepligt. Efter de internationale bestemmelser i "Wien Il" tilkendegives ubetinget vigepligt over for de kørende ved færdselstavler, som enten kan være den særlige færdselstavle for STOP eller den særlige trekanttavle, der anbringes på spidsen, og som efter de gældende danske bestemme lser betyder "Hovedvej forude", men som internationalt betyder "ube­ tinget vigepligt". I stk. 2 foreslås en bestemmelse, hvorefter der er ubetinget vigepligt, såfremt dette er tilkendegivet ved afmærkning, jfr. bemærkningerne foran .... I stk. 5 foreslås en bestemmelse om, hvorledes den kørende, der har vigepligt, ved sin kørsel skal opfylde sin vigepligt. ... " Ved lov nr. 267 af 21. april 2004 blev færdselsloven ændret. Bl.a. blev klippekortsystemet, der følger af lovens § 125, stk. 2, indført. Forslaget var baseret på en rapport afgivet i septem­ ber 2003 af en arbejdsgruppe vedrørende indførelse af en klippekortsordning i tilknytning til kørekortet. I bemærkningern e til lovforslaget (L 98) hedder det bl.a. (Folketingstidende 2003- 04, tillæg A, s. 3181-3182, 3188-3189, 3195 og 3197-3198 ): "De forseelser, der er omfattet af klippekortsystemet , er kendetegnet ved at være trafik­ farlige situationer, der ikke i sig selv medfører frakendelse af førerretten i medfør af færdselslovens§ 126, stk. 1, men som dog er alvorlige nok til at have væsentlig betyd­ ning for færdselss ikkerheden .... 2.1. l. Gældende ret - 8 - Den ubetingede vigepligt efter§ 26, stk. 2, kan markeres med "fuldt stop" ved tavle B 13. Tavlen anvendes normalt sammen med kørebaneafmærkning S 13 (stoplinie). Tav­ len angiver, at kørende har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i et kryds eller over jernbanespor. Tilkendegivelse af ubetinget vigepligt ved afmærkning med "fuldt stop" og/eller "stop­ linie" stiller krav om særlig agtpågivenhed, og fremkørsel med uheld til følge vil derfor normalt altid medføre frakendelse, selv om føreren forinden er standset helt op. Arbejdsgruppen har lagt vægt på, at de eksisterende bestemmelser om betinget og ube­ tinget frakendelse af førerretten skal bestå uændret, således at disse bestemmelser fort­ sat skal være gældende ved siden af et klippekortsystem. Et klippekortsystem vil således efter arbejdsgruppens opfattelse skulle have karakter af en udbygning af det gældende frakendelsessystem i færdselsloven .... Arbejdsgruppen finder det mest hensigtsmæssigt, at der direkte i færdselsloven fastsæt­ tes bestemme lser om, hvilke forseelser der skal være omfattet af et klippekortsystem, antallet af forseelser og den tidsmæssige udstrækning af ordningen. Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at en udbygning af det gældende fraken­ delsessystem i form af et klippekortsystem skal være så enkelt som muligt. ... 2.2. Den nærmere udformning af et klippekorts ystem 2.2.1 Typer af forseelser Justitsministeriet kan tiltræde, at klippekortsystemet af de af arbejdsgruppen anførte grunde kun bør omfatte grovere overtrædelser af færdselslovens regler, hvilket navnlig vil sige adfærdsbaserede forseelser, der er væsentlige for trafiksikkerheden. Justitsmini ­ steriet kan endvidere tilslutte sig, at de konkrete forseelsestyper, som arbejdsgruppen har anbefalet, omfattes af klippekortsystemet." Arbejdsgruppens rapport er medtaget som bilag 2 til lovforslag et. 1 rapportens afsnit 6.2.11 hedder det bl.a. (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 3260-3261 ): "6.2.11 Tilsidesættelse af vigepligt (færdselslovens§ 26, stk. 2-4 og 6) Ubetinget vigepligt (§ 26, stk. 2 og 3): Fuldt stop(§ 26, stk. 2) Den ubetingede vigepligt kan markeresmedfuldt stop ved tavle B 13. Tavlen anvendes normalt sammen med kørebaneafmærkning S 13 (stoplinie) . Tavlen angiver, at kørende har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i et kryds eller over jernbanespor. Tilkendegivelsen af ubetinget vigepligt ved afmærkning med fuldt stop og/eller stop­ linie stiller krav om særlig agtpågivenhed, og fremkørsel med uheld til følge vil derfor normalt altid medføre frakendelse, selv om føreren forinden var standset helt op. I de tilfælde, hvor der ikke i dag sker en frakendelse, er det dog udvalgets vurdering, at forseelsen er så trafikfarlig, at den bør være omfattet af klippekortordningen. 9 Hajtænder 26, stk. 2): Den ubetingede vigepligt kan endvidere markeres medubetinget vigepligt ved tavlen B 11 (trekant på spidsen) Tavlen anvendes normalt sammen med vigelinie S 11 (hajtæn- der) Tavlen angiver; at trafikanter har vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider. Det fremgår af praksis, at der som hovedregel sker frakendelse i tilfælde, hvor tiltalte efter at have passeret hajtænderne forvolder skade. Konkrete omstændigheder, eksem- pelvis at tiltalte har holdt stille ved hajtænderne eller alene er trillet frem kan ~ selv om der er voldt skade - i visse tilfælde medføre frifindelse for frakendelsespåstanden. Det samme kan gøre sig gældende ved særlige formildende omstændigheder som f.eks. at hajtænderne er delvis udvisket; udsynet er nedsat eller lignende. Medfører tilsidesættelse af vigepligten fare for skade, viser praksis, at der ligeledes kan ske frakendelse efter $ 126, stk. 1, nr. 1 Ide tilfælde, hvor der ikke i dag sker en frakendelse; er det dog udvalgets vurdering; at forseelsen er så trafikfarlig; at den bør være omfattet af klippekortordningen. 99 Højesterets begrundelse og resultat Tre dommere Jytte Scharling, Marianne Højgaard Pedersen og Jon Stokholm udtaler: <anonym>Tiltalte</anonym> undlod at standse, men nedsatte hastigheden, da han kørte frem i et kryds, hvor der var anvendt "fuldt-stop tavle" . Han var ikke til fare eller ulempe for nogen. Spørgs- målet er; om han herved overtrådte færdselslovens $ 26, stk. 2, eller alene $ 4, stk. 1_ Efter færdselslovens $ 26, stk. 2, har den kørende vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt), hvis dette er tilkendegivet ved afmærkning medfør af $ 95, der giver hjemmel til at fastsætte bestemmelser om udformningen 0g betydningen afbl.a. færd- selstavler. Af bekendtgørelsen om vejafmærkning $ 14 (dagældende $ 10) fremgår, at der kan anvendes forskellige vigepligtstavler; bl.a. en færdselstavle B 13 Stop, som angiver, at køren- de har ubetinget vigepligt 0g skal stoppe før fremkørsel i f.eks. et kryds. Denne færdselstavle kan efter bekendtgørelsen om anvendelse af vejafmærkning $ 65 (dagældende $ 47) opsættes 1 kryds uden for tættere bebygget område, når der er konstateret et betydeligt uheldsproblem mellem trafikanter, der kommer fra hver sin vej, og hvor konkrete forhold på stedet kræver det. Efter færdselslovens $ 26, stk. 5, skal kørende; som har vigepligt; på tydelig måde ved i god tid at nedsætte hastigheden eller standse, tilkendegive; at de vil opfylde vigepligten. 10 Er den ubetingede vigepligt tilkendegivet ved "trekantstavlen 39 (B 11), kan den kørende over- holde vigepligten ved at køre forsigtigt frem; men skal om nødvendigt standse alt efter trafik- ken på stedet. Er den ubetingede vigepligt tilkendegivet ved "fuldt-stop tavlen finder vi, at vigepligten kun kan overholdes ved at standse. "Fuldt-stop tavlen 99 er en vigepligtstavle; 0g der er efter vores opfattelse ikke grundlag for at splitte den op i dels et påbud efter færdsels- lovens $ 4, stk. 1, om at standse, og dels en vigepligtstilkendegivelse efter færdselslovens $ 26, stk. 2. Pligten til at standse må naturligt forstås som en integreret del af vigepligten, da begge dele fremgår af vigepligtstavlen. Vi tiltræder derfor; at <anonym>Tiltalte</anonym> er fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens 8 26, stk. 2, da han ikke standsede ved "fuldt-stop skiltet? . Bøden findes passende bestemt, og af de grunde, landsretten har anført, tiltræder vi, at <anonym>Tiltalte</anonym> skal frakendes førerretten betinget, jf. herved straffelovens $ 89. Dommemne Poul Søgaard og Lars Apostoli udtaler: Efter færdselslovens $ 26, stk. 2, har den kørende ved kørsel ind på eller over en vej vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt) såfremt dette er tilkendegivet ved afmærkning medfør af lovens $ 95. Overholdelse af den ubetingede vigepligt efter $ 26, stk. 2, sker ved kørsel overensstemmelse med $ 26, stk. 5, og den ubetingede vigepligt er derfor overholdt; når den kørende ved i god tid at nedsætte hastigheden eller standse tilkende- giver; at han vil opfylde vigepligten og dermed lade eventuel færdsel fra begge retninger passere først således at kørslen kun fortsættes, når det under hensyn til eventuelle andre kø- retøjers placering på vejen; afstanden til dem og deres hastighed kan ske uden fare eller ulempe. For den kørsel, der er til pådømmelse i den foreliggende sag, er den ubetingede vigepligt til- kendegivet ved færdselstavlen B 13. Denne tavle angiver; at kørende har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i et kryds eller over et jernbanespor. Spørgsmålet er, om påbud- det om at stoppe er et integreret led i den ubetingede vigepligt; eller om pligten til at stoppe er en selvstændig pligt ved siden af vigepligten; som har til formål at give den kørende et bedre overblik over færdselssituationen og dermed en bedre mulighed for at overholde sin vigepligt. -11 - Efter vores opfattelse er der hverken i ordlyden af§ 26 eller i forarbejderne til bestemmelse n tilstrækkeligt grundlag for at forstå indholdet af den ubetingede vigepligt anderledes i tilfæl­ de, hvor den er tilkendegivet ved færdselstavlen B 13 (Stop), end i tilfælde, hvor den er til­ kendegivet på anden måde, f.eks. ved færdselstavlen B 11 (trekant på spidsen). Vi finder der­ for, at en fremkørsel , der som i den foreliggende sag sker ved en hastighed af 10 km/t, efter at den kørende har sikret sig, at der ikke er trafik fra nogen af siderne, og at fremkørslen derfor hverken kan forvolde fare eller ulempe for andre, ikke indebærer en overtrædelse af den ube­ tingede vigepligt, som følger af§ 26, stk. 2, jf. stk. 5. Vi er derfor enige med byretten i, at den omhandlede kørsel ikke indebære r en overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 2, men alene af færdselslovens § 4, stk. 1, og stemmer herefter for at stadfæste byrettens dom med den ændring, at bøden nedsættes til 1.500 kr. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, således at landsrettens dom stadfæstes. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret. --00000-­ Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den

337

Sagen om, hvorvidt sagen skal afvises for så vidt angår en part i sagen.

Appelleret

Civilsag

Retten i Esbjerg

BS-1165/2010-ESB

Øvrige sager

1. instans

387/22

Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

RETTEN ESBJERG Udskrift af 'retsbogen Den 21.marts 2011 kl. 12.00 blev retten sat pà domhuset af ; Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 16-1165/2010: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fisker Slotsholmsgade 12 1216 København K mod 6700 Esbjerg 0g 6800 Varde 0g 6400 Sønderborg Og og 0g 0g Sydafiika 0g PPart K(Sagsogte 1] 178 38 Ekerð Sverige Ingen indkaldt eller mødt Der fremlagdes: sagsøgerens processkrift af 11, februar 2011 sagsøgte 10's processkrift af 3. marts 2011. Tidligere fremlagte bilag var til stede Ved stævning modtaget den 27.juli 2011 har sagsøgeren principalt påstået de sagsøgte 1 11 tilpligtet til sagsøgeren solidarisk at betale 56.086.841 k. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, subsidiært et efter rettens skøn fastsat mindre beløb. Sagsøgte 10 har i sit svarskrifit af 6. december 2010 principalt påstået sagen afvist. Subsidiænt har sagsøgte 10 nedlagt påstand om frifindelse. Denne tvist drejer som, hvorvidt sagen overfor sagsøgte 10 skal afvises, Sagsøgeren bar pàstået sagen fiemmet. Sagsøgte 10 bar fastholdt sin påstand om afvisning; Det fremgår af sagen at AgroFerm AJS som led i en rekonstruktion i 2006 indgik overdragelsesafale kaberselskabet Agro & Fenm A/S. Overdragelsen blev tiltrádt af de største kreditorer i AgroFemm A/S. Ved overdragelsesafia- len blev hovedparten af AgroFen AlS' aktiver 0g passiver overfont til Agro Ferm A/S, idet købesummen for aktivere blev berigtiget ved kebers overtagełse af passiver; Sagsøgerens krav var ikke en del af aftalen; 0g kra- vet blev ikke overtaget af Agro & Ferm AS. Det er sagsøgerens opfattelse; at overdragelsesaftalen er retsstridig; idet overdragelsen er sket fra et insolvent selskab; og idet overdragelsen indebar en tilsidesættelse af hensynet til en ligelig fordeling af det insolvente sel- skabs aktiver mellem kreditorerne. Sagsøgte 10 var fra den 7.januar 2007 til den 14.juni 2007 ~ 0g dermed pà tidspunktet for overdragelsens gennemførsel medlem af bestyrelsen Agro- Fer A/S. Sagsøgeren har til støtte for sin påstand om sagens fremme ejort gældende, at sagen i relation til sagsøgte 10 angar erstatningsansvar i anledning &f handlinger ogleller undladelser; som sagsøgte 10 har begaet i forbindelse med dennes virke som bestyrelsesmedlem i AgroFemm A/S. Det af sagsøge- ren pdberåbte ansvarsgrundlag hviler pà reglerne om erstatning uden for kontrakt idet sagsøgeren ikke står i noget kontraktforhold til direktion og bestyrelse i AgroFerm A/S. Kravet vedrørcr en skade; som er induradt pà dansk grund og hvor den skadegerende handling altsà gennemførelsen af rekonstruktion 0g overdragelse af aktiver har fundet sted i Danmark. Bàde skadesarsag 0g skadevirkning findes Danmark, Sagen er derfor med rette anlagt ved deliktværetinget jf. retsplejelovens $ 243,jf. $ 246. Bestyrel - sens ansvar for bandlinger og undladelser er som udgangspunkt kollektivt Dog er dct både i teori og praksis antaget; at ansvaret for de enkelte medlem- mer af bestyrelsen kan bortfalde eller nedsættes i særlige situationer. En sà- dan vurdering mà finde sted forbindelse med en realitetsbehandling af sa- gen; Den af sagsøgte pàberåbte dom UfR 1985.709 Ø vedrører erstat- ningsansvar i et kontraktforhold. Sagsøgte 10 har tił støtte for sin _påstand gjort gældende, at denne sagsøgtes bopæl er Sydaffika hvorfor sagsøgtes hjemting er i Sydafiika: Retsplejelovens $ 246, henviser kun til $ 238, stk; 2, 0g ikke til $ 238, stk. 4. Det fremgår saledes af ordlyden af be- stemmelserne; at man fra lovgivers side ikke har ønsket at der skulle være væmeting i Danmark i erstatningssager mod bestyrelsesmedlemmer; der ik- ke har væmeting i Danmark: Dette underbygges af forarbejdeme tl Ioven Retsplejelovens $ 238, stk, 4, er en lex spccialis regel om erstatningssegs- mål, bvorfor $ 243 ikke finder anvendelse pà erstatningssager mod bestyrel- sesmedlemmer. At sagsegeren i denne sag bar valgt at rette sit krav mod medlemmeme af bestyrelsen i AgroFerm A/S i stedet for at indgive en kon- kursbegæring mod AgroFerm AlS, ber ikke give sagsøgeren en bedre rets - stilling; end den han vil have haft efter UfR 1985.709 @. Hvis retten findec; et retsplejelovens $ 243, kan finde anvendelse ved erstat- ningssøgsmà] mod bestyrelsesmedlemmer; gor sagsøgte gældende, at betin- celseme for at anvende $ 243,ikke er opfyldt i denne sag. Sagsøgte 10 har foretaget nogen retskrænkelse i Danmark eller nogen retskrænkelse i udlan- det; der har direkte virkning i Danmark. For sagsegte [0s vedkommende €r der hverken handlingssted eller skadested i Danmark, Det bestrides; at en påstáet undladelse &f en bandlepligt medfører; at handlingsstedet for undla- delsen €r Danmark; Sagsøgte 10 kunne have opfyldt en eventuel bandle- pligt 6ia sin bopæl, Sagsøgerens krav må anses for et rcgreskrav; der er gjort eller vil blive gjon gældende mod sagsøgeren. Et sadent indirekle krav ; form af et afledet regreskrav kan ikke medføre; at skaden anses for et være sket hvor den umiddelbare regrespligtige har sit hjemting Sagsøgeren bør ikke kunne omgà retsplejelovens $ 246, stk. 1, ved at omkvalifcere sagen fra at være en sag om bestyrelsesansvar efter den tidligcre aktieselskabslov $ 140, til at drcje sig om ansvar uden for kontrakt Retten afsagde sàlydende kendelse Det er 'ubestridt; at der ikke er noget direkte kontraktforhold mellem parteme idcnne sag. Sagen vedrører forhold til sagsøgte 10 spørgsmålet om, hvorvidt denne sagsøgte ved sin medvirken til rekonstuktion 0g overdragelse af aktiver fra AgroFen A/S til Agro & Fen A/S har bandlet erstatningspådragende; 0g hvorvidt sagsøgeren derved har lidt et tab. Retten finder herefter; at såvel skadesårsag som skadevirkning findes i Dan- mark; 0g at sagen derfor med rette er anlagt her, jf, retsplejelovens 8 243. Den omstændighed; at kravet mod sagsegte }0 vedrørcr bans hverv som be- styrelsesmedlem AgroFerm A/S, kan ikke fere til et andet resultat. Sagsøgerens påstand tages derfor til følge. Tbi bestemmes: Denne sag fremmes. Sagen udsat. Retten hævet Udskifens rgtighed bekræftes. Retten i Esbjerg, den 30. marts 2011.

RETTEN ESBJERG Udskrift af 'retsbogen Den 21.marts 2011 kl. 12.00 blev retten sat pà domhuset af ; <anonym>DUITIITIEI</anonym> Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 16-1165/2010: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fisker Slotsholmsgade 12 1216 København K mod <anonym>Part A (sagsøgte 1)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 6700 Esbjerg 0g <anonym>Part B (Sagsøgte 2)</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 6800 Varde <anonym>Part U (sagsøgte 3)</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>Bv 1</anonym> 0g <anonym>(Sagsøgte 4)</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> 6400 Sønderborg <anonym>art E (Sagsøgte 5)</anonym> <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>By 2</anonym> <anonym>Part F (Sagsøgte 6)</anonym> <anonym>Adresse 6</anonym> <anonym>København K</anonym> Og <anonym>Part G (Sagsøgte 7)</anonym> <anonym>Aaresse</anonym> <anonym>By 3</anonym> og <anonym>(dysvyle 0)</anonym> <anonym>Adresse 8</anonym> <anonym>Bv 4</anonym> 0g <anonym>Part (Sagsøgte 9)</anonym> <anonym>Uidjc</anonym> <anonym>BY D</anonym> 0g <anonym>(sagsøgte</anonym> Sydafiika 0g PPart K(Sagsogte 1] <anonym>Adresse 1 1</anonym> 178 38 Ekerð Sverige Ingen indkaldt eller mødt Der fremlagdes: sagsøgerens processkrift af 11, februar 2011 sagsøgte 10's processkrift af 3. marts 2011. Tidligere fremlagte bilag var til stede Ved stævning modtaget den 27.juli 2011 har sagsøgeren principalt påstået de sagsøgte 1 11 tilpligtet til sagsøgeren solidarisk at betale 56.086.841 k. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, subsidiært et efter rettens skøn fastsat mindre beløb. Sagsøgte 10 har i sit svarskrifit af 6. december 2010 principalt påstået sagen afvist. Subsidiænt har sagsøgte 10 nedlagt påstand om frifindelse. Denne tvist drejer som, hvorvidt sagen overfor sagsøgte 10 skal afvises, Sagsøgeren bar pàstået sagen fiemmet. Sagsøgte 10 bar fastholdt sin påstand om afvisning; Det fremgår af sagen at AgroFerm AJS som led i en rekonstruktion i 2006 indgik overdragelsesafale kaberselskabet Agro & Fenm A/S. Overdragelsen blev tiltrádt af de største kreditorer i AgroFemm A/S. Ved overdragelsesafia- len blev hovedparten af AgroFen AlS' aktiver 0g passiver overfont til Agro Ferm A/S, idet købesummen for aktivere blev berigtiget ved kebers overtagełse af passiver; Sagsøgerens krav var ikke en del af aftalen; 0g kra- vet blev ikke overtaget af Agro & Ferm AS. Det er sagsøgerens opfattelse; at overdragelsesaftalen er retsstridig; idet overdragelsen er sket fra et insolvent selskab; og idet overdragelsen indebar en tilsidesættelse af hensynet til en ligelig fordeling af det insolvente sel- skabs aktiver mellem kreditorerne. Sagsøgte 10 var fra den 7.januar 2007 til den 14.juni 2007 ~ 0g dermed pà tidspunktet for overdragelsens gennemførsel medlem af bestyrelsen Agro- Fer A/S. Sagsøgeren har til støtte for sin påstand om sagens fremme ejort gældende, at sagen i relation til sagsøgte 10 angar erstatningsansvar i anledning &f handlinger ogleller undladelser; som sagsøgte 10 har begaet i forbindelse med dennes virke som bestyrelsesmedlem i AgroFemm A/S. Det af sagsøge- ren pdberåbte ansvarsgrundlag hviler pà reglerne om erstatning uden for kontrakt idet sagsøgeren ikke står i noget kontraktforhold til direktion og bestyrelse i AgroFerm A/S. Kravet vedrørcr en skade; som er induradt pà dansk grund og hvor den skadegerende handling altsà gennemførelsen af rekonstruktion 0g overdragelse af aktiver har fundet sted i Danmark. Bàde skadesarsag 0g skadevirkning findes Danmark, Sagen er derfor med rette anlagt ved deliktværetinget jf. retsplejelovens $ 243,jf. $ 246. Bestyrel - sens ansvar for bandlinger og undladelser er som udgangspunkt kollektivt Dog er dct både i teori og praksis antaget; at ansvaret for de enkelte medlem- mer af bestyrelsen kan bortfalde eller nedsættes i særlige situationer. En sà- dan vurdering mà finde sted forbindelse med en realitetsbehandling af sa- gen; Den af sagsøgte pàberåbte dom UfR 1985.709 Ø vedrører erstat- ningsansvar i et kontraktforhold. Sagsøgte 10 har tił støtte for sin _påstand gjort gældende, at denne sagsøgtes bopæl er <anonym>Aaresse LU</anonym> Sydaffika hvorfor sagsøgtes hjemting er i Sydafiika: Retsplejelovens $ 246, henviser kun til $ 238, stk; 2, 0g ikke til $ 238, stk. 4. Det fremgår saledes af ordlyden af be- stemmelserne; at man fra lovgivers side ikke har ønsket at der skulle være væmeting i Danmark i erstatningssager mod bestyrelsesmedlemmer; der ik- ke har væmeting i Danmark: Dette underbygges af forarbejdeme tl Ioven Retsplejelovens $ 238, stk, 4, er en lex spccialis regel om erstatningssegs- mål, bvorfor $ 243 ikke finder anvendelse pà erstatningssager mod bestyrel- sesmedlemmer. At sagsegeren i denne sag bar valgt at rette sit krav mod medlemmeme af bestyrelsen i AgroFerm A/S i stedet for at indgive en kon- kursbegæring mod AgroFerm AlS, ber ikke give sagsøgeren en bedre rets - stilling; end den han vil have haft efter UfR 1985.709 @. Hvis retten findec; et retsplejelovens $ 243, kan finde anvendelse ved erstat- ningssøgsmà] mod bestyrelsesmedlemmer; gor sagsøgte gældende, at betin- celseme for at anvende $ 243,ikke er opfyldt i denne sag. Sagsøgte 10 har foretaget nogen retskrænkelse i Danmark eller nogen retskrænkelse i udlan- det; der har direkte virkning i Danmark. For sagsegte [0s vedkommende €r der hverken handlingssted eller skadested i Danmark, Det bestrides; at en påstáet undladelse &f en bandlepligt medfører; at handlingsstedet for undla- delsen €r Danmark; Sagsøgte 10 kunne have opfyldt en eventuel bandle- pligt 6ia sin bopæl, Sagsøgerens krav må anses for et rcgreskrav; der er gjort eller vil blive gjon gældende mod sagsøgeren. Et sadent indirekle krav ; form af et afledet regreskrav kan ikke medføre; at skaden anses for et være sket hvor den umiddelbare regrespligtige har sit hjemting Sagsøgeren bør ikke kunne omgà retsplejelovens $ 246, stk. 1, ved at omkvalifcere sagen fra at være en sag om bestyrelsesansvar efter den tidligcre aktieselskabslov $ 140, til at drcje sig om ansvar uden for kontrakt Retten afsagde sàlydende kendelse Det er 'ubestridt; at der ikke er noget direkte kontraktforhold mellem parteme idcnne sag. Sagen vedrører forhold til sagsøgte 10 spørgsmålet om, hvorvidt denne sagsøgte ved sin medvirken til rekonstuktion 0g overdragelse af aktiver fra AgroFen A/S til Agro & Fen A/S har bandlet erstatningspådragende; 0g hvorvidt sagsøgeren derved har lidt et tab. Retten finder herefter; at såvel skadesårsag som skadevirkning findes i Dan- mark; 0g at sagen derfor med rette er anlagt her, jf, retsplejelovens 8 243. Den omstændighed; at kravet mod sagsegte }0 vedrørcr bans hverv som be- styrelsesmedlem AgroFerm A/S, kan ikke fere til et andet resultat. Sagsøgerens påstand tages derfor til følge. Tbi bestemmes: Denne sag fremmes. Sagen udsat. Retten hævet <anonym>Dommer</anonym> Udskifens rgtighed bekræftes. Retten i Esbjerg, den 30. marts 2011.

338

Sag om, hvorvidt hospitalets foretagelse af blodtransfusion var i strid med afdødes ret til selvbestemmelse efter sundhedslovens bestemmelser eller artikel 8 og 9 i Den Europæiske Menneskerettig... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Østre Landsret

BS-31481/2018-OLR

Almindelig civil sag

1. instans

180/22

Familieret og personlige forhold; Menneskerettigheder; Sociale forhold og sundhedsforhold;

Biintervient - Region Syddanmark; Sagsøgte - Styrelsen for Patientklager; Advokat - Finn Schwarz; Advokat - Henrik Nedergaard Thomsen; Advokat - Tyge Trier;

Nej

Ja

200.000,00 kr.

/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 7. december 2020 Sag BS-31481/2018-OLR (1. afdeling) Boet efter Afdøde og Sagsøger (advokat Tyge Trier for begge, delvist besk.) mod Styrelsen for Patientklager (advokat Henrik Nedergaard Thomsen) Biintervenient: Region Syddanmark (advokat Finn Schwarz) Landsdommerne Morten Christensen, Louise Saul og Anna Rudolf (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Svendborg den 16. december 2016. Ved kendelse af 10. august 2018 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retspleje- lovens § 226, stk. 1. Sagsøgers nu afdøde ægtefælle Afdøde fik efter en faldulykke under indlæggelse på Hospital 1 den 22. sep-tember 2014 i bevidstløs tilstand foretaget en blodtransfusion, selvom han ikke havde meddelt samtykke dertil, og sundhedspersonalet var bekendt med oplys-ninger om, at han som medlem af trossamfundet Jehovas Vidner tidligere, men ikke i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation, i tale og på skrift havde givet udtryk for, at han ikke ønskede blodtransfusion. Under en efterfølgende klagesag har Styrelsen for Patientsikkerhed (nu Styrelsen for Patientklager) den / 2 17. december 2015 truffet afgørelse om, at der ikke er grundlag for at kritisere Hospital 1. Sagen for landsretten drejer sig navnlig om, hvorvidt universitetshospitalets fo- retagelse af blodtransfusionen var i strid med Afdødes ret til selv-bestemmelse efter sundhedslovens bestemmelser eller artikel 8 og 9 i Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og om styrelsens afgørelse af 17. december 2015 derfor skal tilsidesættes, idet der endvidere er spørgsmål om godtgørelse for tort. Påstande Sagsøgerne, boet efter Afdøde og Sagsøger , har nedlagt følgende påstande: Anerkendelse 1. Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende, at Hospital 1 den 22. september 2014 uberettiget foretog en blodtransfusion på Afdøde. 2. Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende, at Styrelsen for Patient- sikkerheds afgørelse af 17. december 2015 (14-12379/KC) er ugyldig. Subsi- diært nedlægges påstand om, at styrelsens afgørelse af 17. december 2015 ændres således, at der udtales kritik, og mest subsidiært, at sagen hjemvi-ses til fornyet behandling i styrelsen. Tort 3.a Principalt: Styrelsen for Patientklager tilpligtes at betale 125.000 kr. i tort- godtgørelse til boet efter Afdøde, samt at betale 75.000 kr. i tort-godtgørelse til Sagsøger, begge beløb med tillæg af procesrente fra 2. maj 2017. 3.b Subsidiært: Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende, at boet efter Afdøde er berettiget til tortgodtgørelse på 125.000 kr., samt at aner-kende at Sagsøger er berettiget til tortgodtgørelse på 75.000 kr., begge beløb med tillæg af procesrente fra 2. maj 2017. EMRK 4.a Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende, at Hospital 1 den 22. september 2014 uberettiget foretog en blodtransfusion på Afdøde, hvilket udgjorde et indgreb i strid med EMRK artikel 8. / 3 4.b Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende, at Hospital 1 den 22. september 2014 uberettiget foretog en blodtransfusion på Afdøde, hvilket udgjorde et indgreb i strid med EMRK artikel 9. Sagsøgte, Styrelsen for Patientklager , har påstået afvisning, subsidiært frifin- delse og mere subsidiært hjemvisning. Civilstyrelsen har den 14. november 2019 meddelt Sagsøger og boet efter Afdøde fri proces efter retsplejelovens § 329 til den prin-cipale del af påstand 2. Sagsfremstilling Sagsøger og Afdøde blev gift den 4. juli 1970. De var begge medlemmer af Jehovas Vidner, og vielsen blev foretaget i Jehovas Vidners rigssal i Helsinge. Afdøde havde som Jehovas Vidne udfyldt et ”Forhåndsdirektiv og fuldmagt angående lægebehandling” med navnlig følgende indhold (felter ud-fyldt med håndskrift er i det følgende markeret med skarpe parenteser): ”1. Jeg, [Afdøde], cpr-nummer […], bestemmer herved følgende angående lægebehandling og udnævner samtidig en fuldmægtig til at træffe beslutninger i spørgsmål om lægebehandling hvis jeg ikke kan give informeret samtykke. 2. Jeg er et af Jehovas Vidner og ønsker under INGEN omstændighe-der at modtage TRANSFUSION af blod eller blodkomponenter (røde blodlegemer, hvide blodlegemer, blodplader eller plasma), uanset om nogle sundhedspersoner skulle finde det nødvendigt for at bevare mit liv. Jeg ønsker heller ikke at donere blod til oplagring og senere transfusion. 3.Behandling med derivater udvundet af én af blodets hovedkom- ponenter: … (a) [X] JEG AFSLÅR ALLE … 4.Behandlingsmetoder hvor mit eget blod bliver brugt: … … (c) [X] Jeg kan acceptere visse metoder hvor mit blod bliver brugt, men ønsker yderligere information. Hvis jeg mister evnen til at give informeret samtykke, skal det drøftes med min fuldmægtig. 5.Livsforlængende behandling: … / 4 (a) [X] Jeg ønsker ingen livsforlængende behandling hvis det læge- ligt set med rimelig sikkerhed kan fastslås at jeg er uafvendeligt dø- ende. 6.Andre instruktioner vedrørende lægebehandling (medicin, aller- gier, andre helbredsmæssige forhold): [DAGL. MEDICIN - … MAREVAN 6 MG. …] 7. Ingen – hverken familiemedlemmer, slægtninge, venner eller fuld- mægtigen – er bemyndiget til at ignorere eller tilsidesætte bestem- melserne i dette dokument. 8. Jeg giver nedennævnte fuldmagt til at træffe afgørelser for mig i spørgsmål om lægebehandling som ikke er beskrevet ovenfor. Min fuldmægtig er bemyndiget til på mine vegne at give eller nægte samtykke til behandling (herunder kunstig ernæring), at konsultere de behandlende læger og få fuldstændig aktindsigt samt tage de nødvendige juridiske skridt til at sikre at mine ønsker bliver fulgt. Hvis første fuldmægtig ikke kan træffes, ikke har mulighed for eller ikke ønsker at virke som fuldmægtig, udnævner jeg nedenstående som anden fuldmægtig med de samme beføjelser. 9. Underskrift [Afdøde] Dato [11/2-2012] … 10. VITTERLIGHEDSVIDNER: Jeg bekræfter hermed underskriftens ægthed, dateringens rigtighed samt at underskriveren er ved sin fornufts fulde brug og har udfyldt dette dokument af egen fri vilje. Jeg er personlig myndig og er ikke udnævnt som første eller an-den fuldmægtig. [underskrift vitterlighedsvidne 1] [underskrift vitterlighedsvidne 2] … FØRSTE FULDMÆGTIG Navn: [Sagsøger] … ANDEN FULDMÆGTIG Navn: […] …” På blankettens side 2 fremgår endvidere følgende: ”Forhåndsdirektiv og fuldmagt angående lægebehandling (se den underskrevne erklæring) NEJ TIL BLOD ” / 5 Under denne tekst findes et cirkelformet piktogram med en overstreget blodpo-se. Standardblanketten er udarbejdet af Jehovas Vidner. Afdøde var i behandling med blandt andet blodfortyndende me-dicin af mærket Marevan på grund af hjerteflimmer. Af en indlægsseddel senest revideret marts 2009 til dette lægemiddel fremgår om bivirkninger blandt andet: ”Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 behandlede): Blødning: For eksempel næseblod, let ved at få blå mærker, blod i uri-nen, ophostning af blod, tandkødsblødning, maveblødning, blødning fra skeden, forlængelse af eksisterende blødning efter operation eller til- skadekomst (kan være alvorlig).” I en indlægsseddel senest revideret 07/2016 til samme lægemiddel hedder det om bivirkninger i form af blødninger: ”Alvorlige bivirkninger Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter): Forlænget og omfattende blødning efter operationsindgreb eller traume. Kontakt straks læge eller skadestue. Ophostning af blod pga. blødning i lungerne (hæmoptyse). Blo- dig opkastning og/eller sort afføring pga. blødning i mave og tarm (gastrointestinal blødning). Kontakt straks læge eller ska-destue.” Den 19. september 2014 blev Afdøde, der på daværende tidspunkt var 67 år, indbragt akut til Hospital 1, efter at være faldet igennem taget på et hønsehus. Det fremgår af journal-blad af samme dato kl. 15.28 blandt andet, at han var vågen, men at det var uvist, om han havde været bevidstløs. Videre hedder det i journalbladet: ”Stadig noget omtåget ved ankomsten. GCS 15. Ellers stabile værdier. Egale, nat. reagerende pupiller. … Pt informeret og accepterer indlæggelse samt behandlingsplan.” Det blev samme eftermiddag konstateret, at Afdøde havde am-nesi, i hvilken forbindelse, der også blev gjort notat i journalbladet om, at han / 6 på GCS (Glasgow comaskala) scorede 13. I journalbladet er der endvidere gjort følgende notat: ”OBS! Pt er Marevan beh pga AF” En CT-scanning viste en lille subaraknoidal blødning (hjernehindeblødning) og en lille blødning i venstre side af thorax (brystkassen) samt venstre side af glu-teal muskulaturen (muskulatur ved hoften). Afdøde blev samme dag med helikopter overflyttet til Hospital 1 i By 1. Efter overflytningen blev der om aftenen kl. 22.22 gjort notat i journalbladet, hvori i blandt andet er anført: ”Er overflyttet til Hospital 1 med helikopter (kommer fra Landsdel). Er under he-le transporten svært commotioneret og er ikke i stand til at redegøre for noget. Informationer kommer fra hustru. … … Kan redegøre for navn og data men ikke tid og sted. Total amnesi for UT. Har i perioder været en smule rodende. … GCS på 12. Af journaltilførsel den 20. september 2014 kl. 08.02 fremgår blandt andet: ”Pt bliver så sidst på natten respiratorisk påvirket og CT-thorax genta-ges og der findes svært pogredieret subpleuralt hæmatom, med gen-nembrud til pleura. Beskeden er at pt ikke er transfusionskrævende lige nu. … Hvis der kommer store mængder blod skal man overveje at transfunde-re.” Det fremgår endvidere af tilførsel samme dag kl. 9.05: ”Pt kan redegøre for sit navn og fødselsdato. Pt oplyser, at han godt ved, at han er på sygehus. Pt virker i øvrigt ikke orienteret, GCS 12.” Af journaltilførsler den 20. september 2014 kl. 14.08 og kl. 14.38 fremgår, at Afdødes datter havde oplyst, at han var Jehovas Vidne og ikke ønske-de at modtage blod. Disse oplysninger er gentaget i adskillige af de efterfølgen-de journaltilførsler. / 7 I journaltilførsel senere samme dag kl. 16.33 er det oplyst, at en læge blev kaldt til afdelingen, fordi Afdøde var ukontaktbar. Det fremgår også af notatet, at GCS var på 9. Afdøde blev om aftenen overflyttet til Neurokirurgisk Afs., NIA. Af journaltilførsel den 20. september 2014 kl. 18.15 fremgår blandt andet: ”Hæmoglobin også faldet til 6,3 fra 10,1. Patienten kan ikke gives blod- produkter grundet religiøs overbevisning.” I en journaltilførsel kl. 19.40 er det anført: ”Pt er fortsat ikke helt bevidst” . En læge på afdelingen havde en samtale med Sagsøger og flere af ægteparrets børn. Af lægens journaltilførsel af 20. september 2014 kl. 23.42 fremgår herom blandt andet: ”Jeg har haft en samtale med pt’ens familie … sammen med Ovl KB samt intensiv sygeplejerske Person 1, hvor de blev informeret i syg-doms forløbet samt pt’ens klinisk status og blev informeret om han ustabile tilstand cirkulatorisk samt respiratorisk og fundet ved CTC og pt’ens neurologisk status. De gentager at pt’en er JEHOVA’S VIDNE OG ØNSEKER IKKE BLOD ELLER ANDRE BLODPRODUKT KOM- PONENTERS TRANSFUSION. De er indforstået med pt’ens kritiske til- stands og ønsker behandling af pt’en med ønsket respekt for oven-nævnte transfusion. Jeg påpeget over for familien at forholdet intrakranialt indicere ikke be- hov for kirurgisk intervention og problemet på nuværende tidspunkt cirkulatorisk og pt’en bliver behandlet i henhold til pt’en og familiens ønske velvidende at hans kardiopulmonale status er meget kritisk grun-det pt’ens kendte AFLI samt hæmothorax og de er indforstået med al-voren af tilstanden.” Afdødes lungestatus var meget dårlig, hvorfor han den 21. sep-tember 2014 om eftermiddagen blev overflyttet til Anæstesi-Intensiv Afs., ITA. I journaltilførsel af 21. september 2014 kl. 17.45 om behandlingsplan bemærke-de overlæge Person 2 blandt andet følgende: ”Indtryk* Intuberet kort tid efter ankomst til ITA pga. GCS=3-5 … Som nævnt i journalen er pt. Jehovas Vidne og har tidligere givet skriftlig udtryk for, at han under ingen omstændighe- der vil modtage transfusion af blod eller blodkomponenter. Kopi af denne erklæring fra 11/2 2012 er vedlagt journalen. Pt. s hustru Sagsøger henviser til denne erklæring med et ønske om at denne overholdes. / 8 Pt. har efter traumet d. 19/9 været svært kommotioneret og ude af stand til at redegøre for sygehistorien. Der er under den aktuelle indlæggelse ikke journalført pt.s egen stillingtagen til modtagelse af blodprodukter under den nyopståede og potentient livstruende situation. Ved ankomst til ITA er pt. dyb bevidstløs med GCS=3 og derfor inhabil. Pt. har formentlig ikke ændret holdning til modtagelse af blodprodukter siden 2012, men behandlerteamet har ingen mulighed for at få dette konfirmeret direkte fra pt. Samtale* Med pt.s hustru, pt.s datter Vidne 1, kontaktperson til hospi- taler for Jehovas Vidner Person 3, dr. Person 4, in-tensiv sygeplejerske Person 5 og undertegnede. Vi taler om pt.s holdning til at modtage blodprodukter og hans skriftlige erklæring fra 11/2 2012 med udtryk for, at han under ingen omstændigheder vil modtage transfusion af blod eller blodkomponenter. Pt.s hustru Sagsøger, datter Vidne 1 og kontaktperson Person 3 henviser til denne erklæring med et ønske om at denne overholdes. Vi taler om, at både familien og behandlerteamet er havnet i en problematisk juridisk situation. Pt. har efter traumet d. 19/9 været ude af stand til at konfir- mere sin afvisende holdning til modtagelse af blodproduk-ter i en potentiel livstruende situation. Undertegnede forklarer, at da behandlerteamet ingen mu- lighed har for at få dette konfirmeret direkte fra pt., som er midlertidigt inhabil, har behandlerteamet pligt til at be- handle. Selvom behandlerteamet helst vil imødekomme patientens og familiens ønske, må vi (efter den gældende lovgivning) ikke gøre det i den aktuelle situation, da patienten er inha-bil. Pt. har aktuelt ikke et akut transfusionsbehov, selv om at han har en Hb=4,2. Pt. har aktuelt et stabilt kredsløb, normalt laktat og fin oxy- generering, selvom Hb er under den grænse, som normalt udløser blodtransfusion. Situationen kan hurtigt udvikle sig således, at behovet for en transfusion opstår. I den givne situation uden mulighed for direkte konfirma-tion fra pt., har behandlerteamet pligt til at behandle. Pt.s hustru, pt.s datter Vidne 1 og kontaktperson til hospitaler for Jehovas Vidner Person 3 takker for den respekt vi viser dem ved at tage problemstilling op. / 9 Familien har fortsat et ønske om at pt.s afvisning overhol- des, men de akceptererer, at situationen bliver håndteret ifølge lovgivningen. Vi fortsætter behandling med konakion, tranexamsyre og opstarter behandling med epo, hvilket familien er glad for.” Overlægen har i en skriftlig erklæring af 1. oktober 2020 bekræftet blandt andet, at hun kan vedstå dette journalnotat. Overlæge Vidne 2 tilså Afdøde den 22. september 2014. Han rettede endvidere henvendelse til embedslægen, der i notat af 22. septem-ber 2014 kl. 12.19 om henvendelsen bemærkede: ”Undertegnede er kontaktet af [overlæge Vidne 2] vedr. en 67-årig Jehovas vidne som ved et faldtraume har fået kraniebrud samt indre blødninger. Patienten har en hæmoglobin på 3,8 samtidig med at blødningerne ikke er fuldt stabiliseret. Endvidere cerebralt ødem og cerebral blødning. Patienten ligger i respirator og er ikke habil. Sygehuset ved, at han ved tidligere planlagt operation i By 2 klart havde tilkendegivet ikke at ville have blod og hans omgivende pårøren-de anmoder om, at han aktuelt ikke modtager blod. RÅD GIVET: Overlægen guidet konkret via Retsinformation.dk til Sundhedslovens §§ 19 og 24. Idet patienten ikke er habil og ikke har ytret sig i den aktuelle situation (men i 2012 i en anden sammenhæng) kan der blive behov for at give blod, jf. § 19 (hvis det imidlertid på nogen måde måtte være muligt at undgå at give blod, bør dette tilstræbes med baggrund i sygehusets vi-den om patienten). Af hensyn til patienten, de pårørende og personalet selv i forh.t efter- forløbet (inkl. en evt. efterfølgende klagesag) er det vigtigt, at journalfø- ringen sker med stor omhu og samvittighedsfuldhed.” Samme dag blev det på konference konstateret, at der var indikation for at fore- tage en blodtransfusion på Afdøde. Af overlæge Vidne 2's journaltilførsel kl. 14.20 fremgår herom blandt andet: ” Konklusion Pt. descenderer neurologisk og har stigende intra- kranielt tryk de sidste timer. Ud fra neurokirurgisk betragtning suboptimalt be-handlet med Hb på 3,7. / 10 Plan og ordinationer 1. Fornyet CT-C efter aftale med Neurokirurgisk Afd. mhp. om der er progression i det cerebrale ødem. Jævnfør neurokirurgisk journalnotat er der sam- men med Afd. T og V efter konference fundet in- dikation for at hæve Hb til 4,3-4,5. Dette gøres i henhold til Sundhedslovens § 24 efter det er kon- fereret med Embedslægeinstitutionen og ledende overlæge. … Information/accept Pt. er bevidstløs og kan ikke give accept. Samtale Man gennemgår endnu engang forløbet med dem. Familien synes velorienteret. Familien er bekendt med Sundhedslovens § 24, stk. 2 men har svært ved at forstå, at når han tidligere i tilslutning til meget alvorlig sygdom har afstået fra at modtage blod, nu kan blive tvunget til at få blod ud fra gæl-dende retningslinier. Samtalen kører i ring. Det understreges endnu engang, at det er fordi pt. ik-ke har givet accept i det konkrete tilfælde. Jævnfør neurokirurgisk notat er man bange for, at man får en suboptimal hjerneperfusion og øget blødningsrisiko i hjernen. Man orienterer familien om at udfra de foreliggende informationer vil der blive givet formentlig 1 portion. Familien understreger endnu engang, at de ikke ønsker, at pt. får blod. Deltagere Hustru, datter og en væsentlig del af samtalen re- præsentant fra Jehovas Vidner.” Afdøde modtog senere samme dag en pose blod. I journaltilførs-len kl. 16.44 hedder det herom: ”… Plan og ordinationer Iht notat fra stueganggående læge Vidne 2 d.d. skal der gives Rp 1 pose SAG M. … Information/accept Inforeres pt datter og søn om dette. Datter bliver meget oprevet kan på ingen måde kan acceptere dette.” Der blev efter blodtransfusionen gjort notat i journalbladet om, at blodprocen-ten før transfusionen var mindre end 4 og efter transfusionen 4,5. / 11 Den 30. september 2014 blev der i journalblad gjort notat om, at Afdøde, som i syv dage havde været uden sedation, ikke havde vist nogen tegn til opvågning. Den 7. oktober 2014 blev der gjort notat om, at der ikke var nogen neurokirur-gisk forklaring på hans manglende opvågnen. Af journaltilførsel af 20. oktober 2014 kl. 12.24 fremgår, at en overlæge havde haft en samtale med Afdødes hustru og datter om den vanskelige situation, herunder at det lignede blivende skade. I samråd med de pårørende blev aktiv behandling indstillet, hvorefter Afdøde alene modtog palliativ terapi. Den 21. oktober 2014 afgik han ved døden uden forinden at være kommet til be- vidsthed. Der er enighed om, at dødsårsagen ikke kan sættes i forbindelse med blodtransfusionen den 22. september 2014. Den 7. december 2014 klagede Sagsøger til Patientombuddet (senere Styrelsen for Patientsikkerhed, nu Styrelsen for Patientklager) over for-løbet og behandlingen af Afdøde, herunder at hospitalet havde fo-retaget en blodtransfusion på Afdøde den 22. september 2014. Kla-gen blev suppleret med et tillæg af 30. april 2015 fra Sagsøger og Afdødes datter, Vidne 1, der i forbindelse med fremsendelsen af tillægget henviste til klagen af 7. december 2014. Til brug for behandlingen af klagen blev der indhentet en udtalelse om forløbet fra overlæge Vidne 2 og en sagkyndig udtalelse fra overlæge Person 6. Overlæge Vidne 2 har i sin udtalelse af 10. marts 2015 anført følgende om forløbet: ”Patienten falder den 19. september 2014 ned fra hønsehustag direkte på betongulv. Vurderes til GCS 12 og flyves fra Hospital 2 til Hospital 1. CTC 19. september 2014 kl. 16:54: viser Haematoma subaraknoidale traumatica – gennembrud til ventrikelsyste-met. Ekstrakranielt hæmatom sinistri. Der findes endvidere hæmothorax, og der anlægges pleuradræn. Der er blødningstendens fordi pt. er i AK-behandling med Marevan. Der be- handles med K-vitamin. Patienten bliver observeret på Neurointensivt Afsnit (NIA). GCS beskrives som svingende mellem 9 og 12. / 12 I løbet af det næste døgn tiltager problemerne omkring patientens hæ- mothorax, herunder med blandt andet drænomlæggelse ved Afdeling T. Problemerne omkring hæmothorax skønnes nu, at være det mest liv- struende, hvorfor patienten 21. september 2014 kl. 15:45 (journalnotat): Overflyttes til ITA. Ved ankomsten er patienten meget dårlig med GCS på 3-5, hvilket indikerer akut intubation og respiratorbehandling. Hb er 4,2 mmol/l. Den behandlende læge har samtale med familien omkring behovet for blodtransfusion, idet familien ikke ønsker, at patienten skal have denne behandling. Det bliver, med henvisning til Sundhedslovens regler, understreget overfor familien, at patienten ikke i det akutelle for-løb har afvist blodtransfusion, idet han har været bevidsthedssløret/be-vidstløs lige siden ulykken. Familien henviser til og foreviser ”Forhåndsdirektiv og fuldmagt angå- ende lægebehandling” som patienten har underskrevet den 11. februar 2012. Familien opfordrer i øvrigt til, at man kontakter Hospital 2, hvor patienten under en tidligere indlæggelse også havde en lav blodprocent. For at vise imødekommenhed overfor familien opstartes behandling med EPO og jern. Man gør for begge indsigelser gældende overfor patientens pårørende, at der er tale om tilkendegivelser, der ikke relaterer sig til det nuværen-de patientforløb, hvorfor de ikke kan få indflydelse på den aktuelle vur- dering af, om patienten kan gives blodtransfusion. 22. september 2014 kl. 00:30 (journalnotat): På baggrund af descenderende bevidsthedstilstand anlægges ICP moni- torering (Caminoskrue). ICP måles initialt til 15. I de kommende timer stiger ICP til 16-20 på trods af behandlingen blandt andet med dyb sedation, respiratorbehandling og noradrenalin. Hb falder til 3,6 mmol/l. Den lave Hb opfattes kritisk i forhold til perfu-sion og iltning af hjernen. Dette er understreget i journalnotat fra Neu-rokirurgisk Afdeling: ”22. september 2014 kl. 12.34 (journalnotat) Pt’s Hb er 3,7. HCT fra i går 0,19. ICP stabilt under 20 mmHg, undtaget enkelte kortvarige stignin-ger. Lav Hb bidrager til suboptimal hjerneperfusion og kan bidrage til øget blødningsrisici.” Patienten har ikke på noget tidspunkt efter ulykken været i stand til at give udtryk for sin holdning til blodtransfusion. På lægekonferencen på intensivafdelingen gennemgås patienten, og man finder det af afgørende betydning for overlevelse og evt. neurolo-giske følgetilstande, at patientens ilttransport bedres gennem en hæv-ning af hb. Det besluttes at give en blodtransfusion. / 13 Da man ved, at familien vil blive meget vrede ved denne beslutning, kontaktes Embedslægeinstitutionen for Region Syddanmark. Forløbet og Sundhedslovens relevante afsnit gennemgås. Dette giver ingen an-ledning til ændring af beslutningen. Der bliver lavet et journalnotat i Embedslægeinstitutionen om samtalen (Beskrevet i journalnotat den 22. september 2014 kl. 14:20). 22. september 2014 kl. 15:28 (journalnotat): Der er konference med henvisende Thoraxkirurgisk Afdeling T, og der findes indikation for at hæve Hb op til 4,3-4,5 mmol for at bedre patien- tens chancer for overlevelse (beskrevet i journalnotat 22. september 2014 kl.14:20). 22. september 2014 kl. 16:44: Blodtransfusion startes. Der bliver ikke i forløbet indtil overflytningen til Hospital 3 behov for yderligere blodtransfusion.” I den sagkyndige udtalelse af 21. november 2015 fra overlæge Person 6 hedder det: ”Behandlingen af Afdøde på Anæstesiologisk Afdeling. Hospital 1, den 22. september 2014 var i overens-stemmelse med almindelig anerkendt faglig standard. Det var ifølge Sundhedsloven § 24 stk 1 og 2 i orden at behandle Afdøde med blodtransfusion. Afdøde var den 19. september 2014 kommet til skade og havde kraftige indre blødninger. Afdøde tilhørte Jehovas Vidner og havde ved tidligere lejligheder afslået blodtransfusion i hen-hold til sin tro. Han havde udfyldt et certificat, som konfirmerede tidli-gere afvisning af blodtransfusion. Afdødes familie nedlage under samtaler med lægerne på afdelingen, forbud mod blodtransfu-sion, efter patientens ofte udtalte ønske. Lægerne på anæstesiafdelingen fortalte familien af de ville strække sig langt for at undgå blodtransfusion, men at de ikke kunne love ikke at give det. Den 22. september 2014 bliver Afdøde yderligere påvirket på grund af blodtabet. Man besluttede derfor i henhold til Sundhedslo-ven § 24 stk 2 : Patientens afvisning af at modtage blod eller blodpro-dukter skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation og være baseret på information fra sundhedspersonen om de helbreds-mæssige konsekvenser af at undlade tilførsel af blod eller blodproduk-ter ved behandlingen. Da Afdøde i det aktuelle forløb ikke kunne afvise blod-transfusion, tolkede lægerne efter konference med embedslægen at blodtransfusion var indiceret. / 14 Afdøde var akut syg på grund af traumet, samt behand-ling med blodfortyndende medicin. Den blodfortyndende medicin be-virker øget blødning. Der blev i forløbet forsøgt at behandle med bloddannende medicin (EPO). Ved akut blødning er blodtransfusion nødvending for at undgå skader på vitale organer, hjerne, hjerte og nyrer. Blodets røde blodlegemer fører ilt til vigtige organer. Hjerneperfusionen er hjernens gennemblødning.” Styrelsen for Patientsikkerhed traf den 17. december 2015 følgende afgørelse, der var stilet til Vidne 1: ”På baggrund af en sag rejst af Vidne 1 har Styrelsen for Patientsikkerhed truffet følgende AFGØRELSE Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere Hospital 1 for indhentelse af informeret samtykke fra Afdøde den 22. september 2014. Patientombuddet blev den 8. oktober 2015 en del af en ny styrelse, Sty- relsen for Patientsikkerhed. Derfor træffes denne afgørelse af Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard” . Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling. KLAGEN Der er klaget over følgende: At der ikke blev indhentet et tilstrækkeligt samtykke i forbindel- se med behandlingen af Afdøde på anæstesiologisk afdeling, Hospital 1, den 22. september 2014. Vidne 1 har blandt andet anført, at der på trods af Afdødes forhåndstilkendegivelse om ikke at ville modtage blod, blev foretaget blodtransfusion efter en faldulykke. BEGRUNDELSE Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen. Begrundelse for afgørelsen af klagen / 15 Den 19. september 2014 blev 67-årige Afdøde indlagt på akutmodtagelsen, Hospital 1, idet han var fal-det igennem taget på et hønsehus. I forbindelse med behandlingen blev der blandt andet ordineret EPO. Den 22. september 2014 kl. 14.20 blev det konstateret, at blodprocenten var lav, og det blev besluttet, at den skulle forsøges hævet til mellem 4,3 og 4,5. Det blev desuden vurderet, at der var risiko for øget blødningsri- siko i hjernen, hvorfor det blev besluttet, at der skulle foretages en blod- transfusion. Det blev i tilknytning hertil noteret, at Afdøde var bevidstløs og derfor ikke kunne give sin accept hertil. Det fremgår, at der var en dialog mellem sundhedspersonalet og Afdødes pårørende vedrørende accept til behandlingen, idet hans pårø-rende oplyste, at han ikke ønskede at modtage blod. Kl. 16.44 fik Afdøde foretaget en blodtransfusion. Styrelsen kan oplyse, at det af sundhedslovens § 15 fremgår, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens samtykke her-til. Videre fremgår det af sundhedslovens § 24, stk. 1, at en behandling, der indebærer transfusion af blod eller blodprodukter, ikke må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Videre fremgår det af bestemmelsens stk. 2, at patientens afvisning af at modtage blod eller blodprodukter skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation, og afvisningen skal være baseret på in- formation fra sundhedspersonen om de helbredsmæssige konsekvenser af at undlade tilførsel af blod eller blodprodukter ved behandlingen. Styrelsen kan videre oplyse, at det af sundhedslovens § 19 fremgår, at såfremt en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at gi-ve informeret samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse el-ler for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundheds-person indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patien-ten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende el-ler værge. Styrelsen kan endvidere oplyse, at behandling med blodfortyndende medicin bevirker, at der forekommer øget risiko for blødning. Ved akut blødning er blodtransfusion nødvendig for at undgå skader på vitale organer, hjerne, hjerte og nyrer. Styrelsen kan endeligt oplyse, at be- handling med EPO medvirker til at forbedre kroppens evne til at danne blod. Det er styrelsens vurdering, at der blev indhentet et tilstrækkeligt samtykke fra Afdøde i forbindelse med blodtransfusionen. Styrelsen lægger i den forbindelse blandt andet vægt på, at Afdøde befandt sig i en livstruende situation, hvor øjeblikkelig be-handling var påkrævet for hans overlevelse, hvorfor behandling kunne iværksættes uden samtykke. / 16 Styrelsen har desuden lagt vægt på, at Afdødes afvisning af at modtage blod var en generel afvisning, der ikke blev givet i forbin-delse med den aktuelle behandling den 22. september 2014. Der er vide-re lagt vægt på, at Afdøde var bevidstløs under behandlin-gen, hvorfor han ikke kunne tage stilling til de helbredsmæssige konse-kvenser af at afvise tilførsel af blod i den pågældende situation. Det er ligeledes styrelsens vurdering, at det var relevant at foretage blodtransfusion hos Afdøde, idet han var i behandling med blodfortyndende medicin og idet der tidligere i forløbet var for-søgt behandling med bloddannende medicin. På denne baggrund finder styrelsen, at indhentelse af samtykke til den behandling, som Afdøde modtog den 22. september 2014 på anæstesiologisk afdeling, Hospital 1, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. ooo00ooo Denne afgørelse er endelig. Der kan ikke klages over afgørelsen til anden administrativ myndighed. Hvis der kommer nye oplysninger, som er af væsentlig betydning for sagen, kan den tages op på ny.” Tidligere indlæggelser Det er i stævningen oplyst, at Afdøde i 1979 og 2008 var indlagt dels i anledning af et alvorligt trafikuheld på cykel, dels med henblik på kirur-gisk ablationsbehandling, og at han under begge indlæggelser nægtede at give samtykke til blodtransfusion. Det er i stævningen ligeledes oplyst, at han var bekendt med de risici, der er forbundet med at tage Marevan. I september 2010 havde Afdøde været indlagt på sygehus på grund af melæna (sort afføring), hvor der ved gastroskopi blev påvist ventrike-lulcus (mavesår). Det fremgår af journaltilførsler, at behandlingen med Mare-van blev pauseret under indlæggelsen. Afdøde havde over for sy-gehuspersonalet givet udtryk for, at han var Jehovas Vidne og derfor ikke øn-skede blodtransfusion. Det fremgår ligeledes af journaltilførsler, at han var ble-vet vejledt om eventuelle konsekvenser ved ikke at tage imod tilbud om blod-transfusion. Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af Sagsøger og vidnerne Vidne 1, overlæge Vidne 2 og Vidne 3. Sagsøger har forklaret blandt andet, at hun blev døbt som Je-hovas Vidne i 1965. Hun mødte Afdøde i 1969, og de blev gift i juli 1970 i Jehovas / 17 Vidners rigssal i Helsinge. De var gift i alle årene frem til Afdødes død i 2014 og fik fem børn sammen, hvoraf Vidne 1 er den yngste. Afdøde er selv vokset op som Je-hovas Vidne. Afdøde var frem til sin død med i gruppen af ”ældste” i menigheden og var blandt andet underviser og varetog menighedens behov i øvrigt. Han gik foran med et godt eksempel. Afdøde og hun har altid brugt meget tid på deres op-gaver i Jehovas Vidner, herunder på at studere biblen, forkyndelse og at gå fra dør til dør. Hun og Afdøde har begge afvist blod af religiøse grunde og ikke af medicinske grunde. Det fremgår både af Det Gamle og Det Nye Testamente, at det skal af- vises at modtage blod. Det er Guds påbud til mennesket, og det lever de efter. Det er Gud, der ved og dikterer, hvad der er godt for mennesket. Afdøde og hun havde samme holdning, og de havde begge underskrevet et forhåndsdirektiv angående deres holdning til blodtransfusion. Forhåndsdirektivet bekræftes med jævne mellemrum og helst en gang om året. Afdødes seneste kort var fra februar 2012, og han havde det på sig i bukselommen, da han kom til skade den 19. sep-tember 2014. Der kan være gradsforskelle og undtagelser for så vidt angår hold-ninger til blodprodukter, når et sådant forhåndsdirektiv udfyldes, men Afdøde var meget kategorisk og afviste at modtage alle former for blod. Afdøde har selv valgt, at hun på kortet skulle indsættes som første fuldmægtig, således at hun på hans vegne kunne forsvare det standpunkt, at han ikke under nogen omstændighe-der ønskede at modtage blod. Afdøde kom alvorligt til skade i 1979, hvor han på cykel kørte ind i en parkeret last-bil. Han blev på Hillerød Sygehus tilbudt blod, men afslog. Hun var ikke selv til stede, men Afdøde fortalte hende efterfølgende om det. Afdøde var i behandling med Marevan på grund af hjerteflimmer. Der er tale om blodfortyndende medicin, og Afdøde kendte til eventuelle bivirkninger ved medi- cinen. I 2010 blev Afdøde indlagt på Hospital 2 med et blødende mavesår. Al daglig medicin blev taget fra ham. Hans blodprocent var nede på 2,9. Afdøde hav-de forhåndsdirektivet med sig og nægtede at modtage blod. Hun kom selv til stede på sygehuset, efter at han havde haft samtalen med lægen, og Afdøde fortalte hende, at han havde sagt nej til blod. Det var så livstruende for Afdøde, at alle på-rørende blev kaldt til sygehuset. Afdøde fik direkte at vide, at det kunne koste ham livet, men han afviste. Det var et mirakel, at Afdøde overlevede. Det sagde både Afdødes egen læge og lægerne på hospitalet. Afdødes liv blev reddet ved anden form for behandling, herunder EPO, og han kom sig overraskende hurtigt. Hun og Afdøde talte bagefter om, at han heldigvis havde overlevet, og at han havde gjort det rigtige ved at afslå at modtage blod. Afdøde var ”i ro med det” og var helt af- klaret. / 18 Den 19. september 2014 faldt Afdøde under reparation af taget på hønsehuset ned på et betonunderlag. Han lå derude i et stykke tid, før de opdagede det. Han havde slået hovedet alvorligt og blev hurtigt overflyttet fra det lokale sygehus til Hospital 1. Han blev overflyttet med helikopter. En sygeplejerske rin-gede samme dag og orienterede dem nærmere om situationen. Hun og Vidne 1 kunne først besøge ham dagen efter. De orienterede allerede i telefonen om, at Afdøde var Jehovas Vidne. De fik på hospitalet en samtale med overlægen og andet sundhedspersonale. Det var noteret i journalen, at Afdøde var Jehovas Vidne, men de orienterede om det igen. Vidne 1 havde allerede i telefonen spurgt, om de hav-de fundet hans blodkort. Personalet fandt det efterfølgende i Afdødes lomme. Hun husker, at hun og Vidne 1 sammen med Vidne 3 på et tidspunkt deltog i et møde med overlæge Person 2, som var helt klar over forhåndsdi-rektivet og sagde, at for hendes vedkommende ville hun gøre, hvad hun kunne for at respektere Afdødes og familiens ønsker. Person 2 sagde dog også, at hun måtte genoverveje, hvis der blev tale om en livstruende situation. Det er hendes opfattelse, at Person 2 udviste forståelse for deres og Afdødes holdning. Overlæge Vidne 2 var derimod ikke helt så forstående. Vidne 2 var også klar over situationen, men ville ikke på samme måde respektere blodkor-tet. Han virkede arrogant og helt uforstående over for deres holdning. Han hav-de en helt anden tilgang til situationen end Person 2. Hun fortalte blandt andet, at Afdøde tidligere havde overlevet en blodprocent på 2,9 ved at modtage anden behandling, og hun husker, at Vidne 2 afslog at kontakte Hospital 2, idet han gav udtryk for, at han ikke kunne bruge den op-lysning til noget. De følte sig dårligt behandlet af Vidne 2. Efter at Afdøde havde modtaget blod, meddelte de Vidne 2, at de ikke ville ac- ceptere beslutningen, og at de opfattede det som et overgreb. De var selvfølge-lig oprørte over det. De blev beskyldt for at ”skabe en dårlig stemning” på afde-lingen. Hun havde på intet tidspunkt overvejelser om at give sit tilsagn til, at Afdøde kun- ne modtage blod. Det var ikke et kompromis, hun eller Afdøde nogensinde kunne indgå. Hun og Vidne 1 blev vrede og kede af det. Det var dybt krænkende. Hun har anlagt retssagen for Afdødes skyld, men også for at undgå, at andre Jehovas Vidner skal komme ud for noget tilsvarende. Hun og de tre døtre er Jehovas Vidner og har hele tiden haft samme holdning til sagen. De to sønner er ikke længere Jehovas Vidner og var det heller ikke, da Afdøde døde. Alle fem børn var med på sygehuset, og det var ikke noget, der skab- te splittelse i familien. Deres sønner deler ikke holdningen til blodtransfusion, og den ene søn kunne heller ikke se noget galt i, at lægerne ville give Afdøde blod. / 19 Der var ingen af sønnerne, der satte spørgsmålstegn ved Afdødes holdning eller ved, at hun var udpeget som fuldmægtig for Afdøde. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at hun er Jehovas Vidne og blev døbt som 15- årig i 1998. Hun har hele sit liv fulgt sine forældre til møder og stævner. Hun deler fuldt og helt den samme holdning til at modtage blod og ønsker under ingen omstændigheder dette. Som Jehovas Vidne følger hun bud-skabet i Biblen. Det er en personlig holdning og en forpligtelse mellem hende og Gud. Der er for hendes vedkommende ingen undtagelser. Hendes far havde gennem mange år stået inde for sin holdning. Han underviste andre om Biblens syn på spørgsmålet. Som en af de ”ældste” opfordrede han til, at man sørgede for at tilkendegive sin holdning klart og tydeligt ved at udfylde forhåndsdirek-tivet. Det er svært at svare på, om alle Jehovas Vidner har den samme holdning. Man kan selvfølgelig aldrig vide, hvordan man reagerer i en nødsituation, men det er en del af det at være Jehovas Vidne, at man tager det valg at leve efter Biblen. Hun blev i sin tid kaldt til Hospital 2 i 2010, fordi hendes fars tilstand var kritisk. Hun spurgte efterfølgende sin far, om han havde været bange, men han forsikrede hende om, at han havde været helt rolig og afklaret med situati-onen. Det var noget, de talte om et par uger efter, at han var kommet hjem fra sygehuset. Hun blev selv rolig ved, at hendes far var så afklaret. Hun ved, at han var meget fast i sit synspunkt, og det blev hun bekræftet i. Han havde væ-ret fuldstændig klar over, at han kunne være død på grund af sit standpunkt. Kontaktudvalget til Hospitaler er et internationalt netværk, som formidler det nyeste materiale omkring blodløs behandling, og det skal ses som en hjælp til den enkelte læge, så denne kan se, hvad der er af alternativer. Kontaktudvalget kan tilkaldes som en tryghed, og det gjorde de i 2014 under hendes fars indlæg-gelse. Den 19. september 2014 kom hun hjem og fandt sin far, der var faldet ned fra ta- get på hønsehuset. Han havde slået tænder ud og svarede diffust på hendes spørgsmål, så hun vidste, at han havde slået hovedet alvorligt. Han blev kørt med ambulance til Hospital 2, men blev meget hurtigt overflyttet til Hospital 1. Der blev ringet fra sygehuset et par gange, og hun blev bedt om at ringe til traumecentret om, hvad han fik af medicin. Hun spurgte i telefo-nen, om de var klar over, at han var Jehovas Vidne og ikke ønskede blod. Det svarede de nej til, men de sagde, at de nok skulle håndtere det. Da hun næste dag kom til sygehuset sammen med sin mor, lå hans afklippede bukser på stu-en. Hospitalet havde ikke tjekket hans tøj, og hun fandt hans blodkort i pungen i hans bukselomme. En ung læge sagde, at det ville blive scannet ind. Det var vigtigt for hendes far altid at have blodkortet på sig. / 20 Der var tale om, at hendes far under indlæggelsen i begyndelsen gled ind og ud af bevidsthed. Han spurgte flere gange om, hvor han var henne og opfattede ik-ke rigtig noget. Som hun husker det, fik de at vide, at blødningen i hans hjerne blev større. Hver gang de talte med en ny læge, nævnte de, at han var Jehovas Vidne, og at han ikke ønskede at modtage blod. Han gled mere og mere over i bevidstløsheden. Lægerne vidste ikke helt hvorfor. Søndag den 21. september 2014 talte de med overlæge Person 2, og vidnet deler sin mors oplevelse af samtalen og opfattelsen af Person 2's holdning. Der var ikke på det tidspunkt tale om, at situationen var livstruende for hendes far, så der var ikke noget problem i det. Det var hun lettet over. Mø-det med Person 2 varede måske en times tid. Der deltog også en per-son fra kontaktudvalget i mødet. Hun husker, at de talte om, at det egentlig burde afklares ved en retssag, hvordan man skal forholde sig, når folk selv er ude af stand til at svare for sig. Hun er ikke enig i sidste del af den formulering, der fremgår af journalen fra samtalen med Person 2: ” Familien har fortsat et ønske om at pt.s afvisning overholdes, men de akceptererer, at situationen bliver håndteret ifølge lovgivningen.” De accepterede ikke på noget tidspunkt, at hendes far skulle have blodtransfu-sion. Mandag den 22. september 2014 blev de af overlæge Vidne 2 informeret om, at når blodprocenten var under 4, ville der blive givet blod. De drøftede si-tuationen med deltagelse af hendes mor og Vidne 3. Vidne 3 præsen-terede alternativer, men Vidne 2 afviste disse. Hun fandt ham ubehagelig og arrogant. Hun husker, at hun nævnte, at det ville være dejligt at få det afkla-ret ved en retssag, og at Vidne 2 blev virkelig vred over dette. Det endte med, at hun nærmest blev bange for ham. Hun bad om en second opinion fra en anden læge, men det blev meget kategorisk afvist af Vidne 2. Hun me-ner også, at det var under det møde, at Vidne 2 spurgte, hvorfor hendes far skulle have dyrere behandling end andre. Vidne 2 sagde også, at han jo personligt kunne blive anklaget for ikke at give hendes far blod. Hun forstod ik-ke, hvorfor det pludselig skulle være blevet livstruende for hendes far, at blod- procenten var lav. Hun mener ikke, at Vidne 2 udtrykkeligt sagde, at hen-des fars liv var truet. Hun var efterfølgende dybt ulykkelig over, at hendes far havde fået blod. Hun sagde til en yngre læge, at det svarede til en voldtægt. Vedkommende svarede, at det vidste han godt, men at det var overlægens beslutning. Det var et over-greb mod hendes far, og hvis han var vågnet op, var han blevet dybt såret og krænket. Hun og hendes mor bad efterfølgende om aktindsigt, fordi de var me-get utrygge ved, hvad der var blevet noteret i journalen. / 21 Overlæge Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han var overlæge på inten-siv afdelingen på Hospital 1 under behandlingen af Afdøde i september 2014. Det er ham, der har gjort notatet af 22. sep-tember 2014 kl. 14.20 i journalen. Han husker patienten og forløbet ganske godt. Det var første gang, han så patienten. Under morgenmødet havde overlæge Person 2 gennemgået patienten, herunder det uheldige i, at patienten var i blodfortyndende behandling samtidig med, at der var blødning i hjernen. Han var informeret om, at patienten var Jehovas Vidne og havde udfyldt et kort om, at han ikke ønskede at modtage blod. Patienten var bevidstløs og blev dårligere og dårligere. Dette blev vurderet bå-de klinisk og ved de løbende målinger. Der var forhøjet tryk i hjernen. Ilttilførs-len til hjernen vurderedes som meget lav. Patientens situation blev diskuteret på konference med neurokirurgerne, og der var enighed om, at det var vigtigt at få blodprocenten op. Han fik opgaven med pågældende patient, fordi han var overlæge, og de øvrige læger på vagt var yngre læger. Der var, så vidt han husker, flere samtaler med de pårørende i løbet af dagen. Han havde ingen grund til at betvivle familiens udsagn om, at patienten tidlige-re havde sagt nej til at modtage blod, og han var i det hele taget ikke i tvivl om familiens holdning. Han fik også forevist det kort, som patienten selv tidligere havde underskrevet. Han meddelte de pårørende, at han måtte tale med juri-sterne på sygehuset om situationen. Han kontaktede også embedslægen, og han orienterede sin daværende chef Person 7. Han var helt klar over, at der kunne blive et problem. Det var vidnets beslutning at give blod, men che-fen var ikke uenig med ham. Han betvivlede med andre ord ikke på noget tids-punkt familiens udsagn om patientens holdning, men han måtte gøre det rigti-ge og følge de lægelige regler. Han drøftede sagen med en jurist for ikke at lave en sundhedsjuridisk fejl. Han fik det svar, at det var afgørende, at patienten ikke i det aktuelle patientforløb havde tilkendegivet, at han ikke ville have blod. Det havde patienten ikke været i stand til på grund af neurotraumet. Han var som sagt helt klar over hustruens holdning, men det var i den konkrete sag ikke det afgørende. Han blev af de på-rørende orienteret om en tidligere indlæggelse, hvor patienten havde sagt nej til blodtransfusion, og han betvivlede ikke rigtigheden heraf. Det havde blot ikke nogen sammenhæng med den situation, patienten befandt sig i den pågælden-de dag i 2014. Han gengav også patientforløbet og dilemmaet over for embedslægen og fik det svar, at hvis det lægeligt var det korrekte at give blod, skulle han gøre det. Han fik som sagt også en vurdering af neurokirurgerne, som var enige i, at det var nødvendigt at give blod. Der var tale om en kritisk syg patient, som ikke selv kunne trække vejret. Kredsløb, nyrer og andre organer fungerede sådan set / 22 godt, men hjernen havde det bestemt ikke godt. Der var forhøjet tryk og iltman-gel i hjernen, og det var et spørgsmål om at forsøge at undgå hjernedød. Patienten fik det desværre ikke meget bedre efter at have modtaget blod og var stadig bevidstløs. Han husker ikke, hvorfor patienten blev overflyttet til Hospital 3. Det var ikke en beslutning, som han var indblandet i. Han blev i forbindelse med klagesagen bedt om at lave en udtalelse i sagen og kan i den forbindelse vedstå sin erklæring af 10. marts 2015. Erklæringen er ud- færdiget på intensivafdelingens vegne, og han omtaler også i erklæringen, at der den 21. september 2014 var påbegyndt behandling med EPO og jern, selv-om det ikke var en behandling, som han selv stod for. Det kan meget vel være relevant at forsøge med denne behandling, hvis en patient har en afvisende holdning over for blodtransfusion. Der var tale om, at familien selvfølgelig var meget kede af det under forløbet, men de var også meget vrede. Det var en tilspidset situation, og han oplevede, at stemningen skiftede ved, at ord som sagsanlæg dukkede op. Derfor måtte han vare sine ord. Han har bestemt ikke råbt ad nogen, og han har heller ikke været ligeglad, men han kan godt være blevet ret ”formel” på grund af den dår-lige stemning fra familiens side. Det var hans opfattelse, at han var forpligtet til at give blod, og han var derfor i et ubehageligt dilemma. Det er rigtigt, at han umiddelbart afviste familiens begæring om aktindsigt. Det gjorde han ud fra helt basale betragtninger om private oplysninger. Han ved ik-ke, om det var en fejl på daværende tidspunkt, men juridisk afdeling overtog sagen om aktindsigt og traf en afgørelse, som senere blev omgjort. Han bekla-ger, at han brugte et uheldigt ordvalg i forbindelse med, at han blev bekendt med, at familien alligevel havde fået udleveret en kopi af journalen. Han har tidligere flere gange håndteret situationer, hvor patienter, som var Je-hovas Vidner, har givet udtryk for, at de ikke ønskede blod, herunder situatio-ner hvor en patient er afgået ved døden efterfølgende. Han har også været ude for, at patienter har skiftet holdning til et spørgsmål om behandling, hvis en si-tuation bliver livstruende. Det er ikke helt sjældent, at det sker. Det er eksem-pelvis sket nogle gange med hensyn til kolpatienter, hvor de har sagt nej til at komme i respirator, men hvor de så har skiftet holdning, når der blev tale om livsnødvendig behandling. Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han er pensioneret tjenestemand og har været Jehovas Vidne i 47 år. Han har i 17 år været medlem af Kontaktudval-get til Hospitaler, som er et internationalt netværk, der som en service til patien-ter og læger tilbyder at være forbindelsesled. Der kan også være tilfælde, hvor / 23 udvalget kan være lægen behjælpelig med at oplyse om alternative behand- lingsmuligheder i stedet for at give blod. I langt de fleste tilfælde er patienten ved bevidsthed og kan udtale sig. Generelt accepteres blandt danske læger en holdning, hvor en patient nægter at modtage blod. Han husker kun et enkelt tilfælde ud over tilfældet med Afdøde, hvor patienten var ude af stand til at udtale sig. Den første, der hjalp Familien var en anden end ham, men han var selv til stede på hospitalet den 22. september 2014 og deltog i samtaler med overlæge Vidne 2. Vidne 2 sagde, at man ønskede at give blod, og fa-milien svarede dertil, at det bestemt ikke var familiens eller Afdødes ønske. Lægen var bekendt med det forhåndsdirektiv, der forelå fra Afdødes hånd. Lægen mente, at det var nødvendigt at tilføre blod, hvis blodprocenten kom under 4. Vidnet foreslog at anvende EPO eller jern som al-ternativer, men det afslog Vidne 2 og sagde, at det brugte de ikke. Vidne 2 var ikke særlig imødekommende og lyttede ikke til familiens argumen-ter. Der blev talt om tidligere indlæggelser, hvorunder Afdøde havde afslået at modtage blod, og datteren Vidne 1 foreslog Vidne 2 at indhente journalerne herom, men det afviste Vidne 2. Vidne 2 talte ikke om, at han som læge befandt sig i et dilemma. Det var vigtigt for familien at få adgang til journalen. Datteren spurgte efter den, men Vidne 2 svarede, at det ikke kunne lade sig gøre, og at det nær-mest ville være kriminelt at imødekomme dette. Vidne 2 hævede stemmen over for datteren og kunne bestemt godt virke skræmmende. Vidne 2 havde kendskab til familiens holdning og til det udfyldte blodkort og måtte derfor være helt klar over Afdødes holdning til at modta-ge blod. Han var bevidstløs og kunne ikke selv udtale sig. Retsgrundlaget Sundhedslovens bestemmelser Sundhedsloven, der blandt andet fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbe- stemmelse, jf. § 2, indeholder i §§ 15 og 16 følgende bestemmelser om informe-ret samtykke: ”§ 15. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens in- formerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19. Stk. 2. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke ef-ter stk. 1. / 24 Stk. 3. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedsperso-nens side, jf. § 16. Stk. 4. Et informeret samtykke efter afsnit III kan være skriftligt, mundt- ligt eller efter omstændighederne stiltiende. Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om samtykkets form og indhold. § 16. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Stk. 2. Patienten har ret til at frabede sig information efter stk. 1. Stk. 3. Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstil-ling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Infor- mationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modta- gerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v. Stk. 4. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggel- ses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal tillige omfatte oplysninger om mulige konsekvenser for behand- lingsmuligheder, herunder om risiko for komplikationer og bivirknin-ger, hvis patienten frabeder sig videregivelse eller indhentning af hel- bredsoplysninger m.v. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Stk. 5. Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, jf. § 15, skal sundhedspersonen særligt oplyse herom, medmindre patienten har frabedt sig informa-tion, jf. stk. 2. Stk. 6. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om in- formationens form og indhold.” Bestemmelserne suppleres blandt andet af § 19 om øjeblikkeligt behandlingsbe- hov, som lyder: ”§ 19. Hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situa-tion, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevel-se eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundheds-person indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patien-ten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig.” / 25 Sundhedslovens § 20, stk. 1, regulerer inddragelse af patienten: ”§ 20. En patient, der ikke selv kan give informeret samtykke, skal in- formeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang pa- tienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade pa- tienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning.” Sundhedslovens kapitel 6 (§§ 22-27) indeholder forskellige bestemmelser om selvbestemmelse i særlige tilfælde. § 22 bestemmer: ”§ 22. For bestemmelserne i dette kapitel finder §§ 15 og 16 om informe- ret samtykke, § 17 om mindreårige, § 20 om patientens inddragelse og § 21 om sundhedspersonens ansvar tilsvarende anvendelse. §§ 18 og 19 finder ikke anvendelse for bestemmelserne i dette kapitel. § 17 om min- dreårige finder ikke anvendelse for § 26 om behandlingstestamenter.” I § 24 bestemmes om afvisning af at modtage blod følgende: ”§ 24. En behandling, der indebærer transfusion af blod eller blodpro- dukter, må ikke indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Stk. 2. Patientens afvisning af at modtage blod eller blodprodukter skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation og være baseret på information fra sundhedspersonen om de helbredsmæssige konsekvenser af at undlade tilførsel af blod eller blodprodukter ved be- handlingen. Stk. 3. Såfremt det strider mod en sundhedspersons etiske opfattelse at udføre en behandling uden anvendelse af blod eller blodprodukter, er vedkommende ikke forpligtet hertil, og patienten skal henvises til en anden sundhedsperson, medmindre der foreligger et tilfælde af påtræn- gende nødvendig lægehjælp, jf. § 42 i lov om autorisation af sundheds- personer og om sundhedsfaglig virksomhed.” Der er tale om en videreførelse af bestemmelser i den tidligere gældende pa- tientrettighedslovs § 10 (sundhedslovens § 19), § 11 (sundhedslovens § 20, stk. 1) og § 15 (sundhedslovens § 24). Sundhedslovens § 22, hvorefter § 19 ikke fin-der anvendelse for blandt andet § 24, er ligeledes en videreførelse af ordningen efter patientrettighedsloven, jf. dennes § 13, der ligesom § 15 var indsat i patien- trettighedslovens kapitel 3. I de specielle bemærkninger til §§ 10 og 11 i forslag til lov om patienters retsstil- ling (lovforslag nr. 15/1997-1998, 2. samling) anføres følgende: / 26 ”Til § 10 [nu sundhedslovens § 19] Sundhedspersonen kan efter bestemmelsen give behandling uden samtykke, når der er tale om en akut - og typisk livsnødvendig - be- handling. Hvis patienten befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at for-bedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre re-sultat af behandlingen, kan sundhedspersonen indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller fra en legal repræsen-tant. Bestemmelsen hviler på en nødretsbetragtning: Det mindre gode (pa- tientens selvbestemmelse) må vige for at opnå et større gode (patientens liv og førlighed). Bestemmelsens tyngdepunkt ligger i det øjeblikkelige behandlingbe-hov. Dette foreligger, når ”øjeblikkelig behandling er påkrævet for pa-tientens overlevelse” , dvs. øjeblikkelig livsnødvendig behandling, eller hvor behandling er uopsættelig for på længere sigt at forbedre patien-tens chance for at overleve eller for et væsentligt bedre resultat af be- handlingen. Er der tale om en voksen person ved fuld bevidsthed, skal informeret samtykke indhentes efter reglerne i §§ 6 og 7. Er der tale om en 15-17 årig ved fuld bevidsthed, skal informeret samtykke indhentes efter reg-len i § 8. I begge tilfælde skal indhentelsen af samtykket selvsagt være tilpasset den akutte situation. Reglen i § 10 retter sig mod en ”patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år” , dvs. 3 kategorier af patienter: A) en patient, der midlertidigt mangler evnen til at give informeret samtykke (oftest på grund af bevidstløshed), B) en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtyk-ke (jf. § 9), og C) en patient under 15 år. § 12, stk. 1, i Sundhedsstyrelsens cirkulære om information og samtyk-ke omhandler alene den patientgruppe, der er omtalt under kategori A. § 12, stk.1's øvrige indhold svarer til den nu foreslåede regel. Da der er tale om øjeblikkeligt behandlingsbehov, bør en tilsvarende re-gel også gælde for patienter under kategorierne B og C. I princippet kunne der indhentes samtykke fra disses legale repræsentanter (nærme-ste pårørende, værge, forældremyndighedsindehaver), men da situatio-nen er akut, vil det oftest være direkte livstruende at anvende tid hertil. / 27 Sundhedspersonen kan således efter den foreslåede regel behandle umiddelbart uden indhentelse af samtykke fra den legale repræsentant. Det ligger netop i den akutte situation - i det øjeblikkelige behandlings- behov - at sagen er så hastende, at der ikke er tid til at kontakte tredje- person for at få et samtykke. Hvis der er tid til at indhente et samtykke fra en legal repræsentant, er der ikke tale om øjeblikkeligt behandlings-behov i bestemmelsens forstand. I så fald skal de legale repræsentanter samtykke efter reglerne i § 9 eller i forældremyndighedsloven. I den forbindelse bemærkes, at de legale repræsentanter skal varetage patien-tens interesser og behov. De kan således ikke give afkald på livsnød-vendig behandling m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 5. Bestemmelsen i lovforslagets § 10 skal ses i sammenhæng med læge- lovens § 7, stk. 1, om påtrængende nødvendig lægehjælp, og straffe- lovens §§ 250 og 253 om handlepligt. Efter lægelovens § 7, stk. 1, er enhver læge forpligtet på begæring at yde den første fornødne lægehjælp, når hurtig lægehjælp efter de forelig-gende oplysninger må anses for påtrængende nødvendig, såsom ved forgiftningstilfælde, større blødninger, kvælningsanfald og fødsler, hvor jordemoderhjælp ikke kan skaffes til veje, eller hvor jordemoderen tilkalder lægen. Har lægen gyldigt forfald, eller kan rettidig lægehjælp blive ydet af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil, er han dog fritaget for den omhandlede forpligtelse. Der er et stort sammenfald mellem de situationer, som henholdsvis lov- forslagets § 10 og lægelovens § 7, stk. 1, dækker. Den bagved liggende tankegang er den samme: Der er tale om akutte tilfælde, hvor øjeblikke-lig handling er påkrævet. Der er derfor ikke tid til at indhente et infor-meret samtykke fra en legal repræsentant eller tid til at hente en anden læge. Efter straffelovens § 250 straffes den, som hensætter en anden i hjælpe-løs tilstand eller forlader en under hans varetægt stående person i så-dan tilstand, med fængsel, der, når handlingen har medført døden eller grov legemsbeskadigelse, under i øvrigt skærpende omstændigheder kan stige til 8 år. Efter straffelovens § 253 straffes med bøde eller hæfte den, som uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller an-dre, undlader 1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller 2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke. Til § 11 [nu sundhedslovens § 20, stk. 1] Bestemmelsen gælder i alle tilfælde, hvor patienten ikke selv har kom- petencen til at give informeret samtykke, dvs. i forhold til børn og unge / 28 under 15 år, umodne børn og unge på 15-17 år (§ 8, stk. 2) og patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke (§ 9). En patient, der ikke selv kan give informeret samtykke til behandling m.v. på grund af mindreårighed eller nedsat psykisk funktionsevne, skal dog inddrages mest muligt i beslutningsprocessen, også selv om der er legale repræsentanter, der er bemyndiget til at varetage patien-tens interesser gennem det informerede samtykke. Dette grundsyns-punkt, der hviler på respekten for individets værdighed, ukrænkelig-hed og selvbestemmelsesret, er kommet til udtryk i denne bestemmelse. De tilkendegivelser, som patienten er fremkommet med, skal i det om-fang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning i beslutningspro-cessen om et behandlingsforløb m.v. Børn og unge under 15 år er ofte, alt afhængigt af deres udvikling og modenhed, i stand til fuldt ud at forstå sygdomssituationen, behand- lingsmulighederne m.v., eller i hvert fald væsentlige elementer heraf. I så fald skal disses indforståelse indgå som en væsentlig faktor i foræl- dremyndighedsindehaverens stillingtagen. Der henvises i øvrigt til be- mærkningerne til § 8. Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, ud-gør en meget bred og uensartet gruppe, der dækker over store variatio-ner af manglende evne til at give samtykke. Ofte vil en patient, der er omfattet af denne gruppe, kunne forstå dele af sygdomsproblematik-ken, og den pågældendes tilkendegivelser skal i så fald medtages mest muligt i den legale repræsentants beslutningsproces. Der henvises i øv-rigt til bemærkningerne til § 9. Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin inde- holder følgende bestemmelse: ”Artikel 9 - Tidligere udtrykte ønsker. Der skal tages hensyn til tidligere ønsker vedrørende en lægelig inter- vention udtrykt af en patient, som på interventionstidspunktet ikke er i stand til at udtrykke sine ønsker.” Tilsvarende bestemmelse findes andre steder, f.eks. i WHO's ”A Decla- ration on the Promotion of Patients” Rights in Europe', marts 1994, og i den finske retsstillingslov (lov nr. 785 af 17. august 1992). Denne generelle bestemmelse gælder også i forholdet mellem patient og sundhedsperson efter patientretsstillingsloven. Når disse tidligere udtrykte ønsker må antages fortsat at være aktuelle og relevante, skal de tillægges betydning, og indgå som et element i sundhedspersonens behandlingsovervejelser.” Om lovforslagets forhold til konventionen om menneskerettigheder og biome-dicin anføres i de almindelige bemærkninger: / 29 ”Europarådet har i november 1996 vedtaget en konvention om beskyt- telse af menneskerettigheder og menneskelig værdighed i forbindelse med anvendelse af biologi og lægevidenskab: Konvention om menne- skerettigheder og biomedicin. Konventionen, der nu er sendt til ratifika- tion i medlemslandene, kræver ikke særlig gennemførselslovgivning i Danmark, men dette lovforslag om patienters retsstilling bidrager til at understrege Danmarks forventede tilslutning til konventionen.” I lovforslagets specielle bemærkninger til patienterstatningslovens § 13 (nu sundhedslovens § 22) bemærkes om bestemmelsen blandt andet: ”Bestemmelsen i § 13 medfører, at de grundlæggende regler om infor- meret samtykke i §§ 6-7 også finder anvendelse på de specielle tilfælde, der er omhandlet i kapitel 3. Reglen om mindreåriges selvstændige beslutningskompetence i § 8 fin-der ligeledes anvendelse i relation til spørgsmålet om sultestrejke, afvis-ning af at modtage blod og behandling af uafvendeligt døende. Ved op-rettelse af livstestamente gælder dog en 18 års grænse, da der er tale om en forhåndstilkendegivelse fra en person, der endnu ikke er patient. En patient på f.eks. 16 år, der er medlem af trossamfundet Jehovas Vid- ner, og som er moden og bevidst om sin situation, kan således afvise at modtage blod, hvilket sundhedspersonen skal respektere, hvis de øvri-ge betingelser efter § 15 er opfyldt. Er den 16 årige ikke i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingta- gen, jf. § 8, stk. 2, overgår beslutningskompetencen til forældrene. Er disse ligeledes medlem af Jehovas Vidner, og beslutter at afvise, at den 16 årige må modtage blod, skal sundhedspersonen rette henvendelse til patientens kommune med henblik på, at kommunens børn og unge-ud- valg kan beslutte, om behandling, der medfører transfusion af blod eller blodprodukter, kan finde sted uden samtykke. … Reglen om øjeblikkeligt behandlingsbehov, jf. § 10, er ligeledes holdt uden for kapitel 3. De særlige tilfælde af selvbestemmelsesret, der er in- deholdt i kapitlet, skal respekteres, også hvis patienten i behandlings- forløbet kommer i en situation, hvor § 10 i og for sig kunne anvendes, dvs. hvis patienten er blevet bevidstløs og hans situation har udviklet sig livstruende. Sundhedspersonen er således afskåret fra at behandle i den situation. Selvbestemmelsesretten skal respekteres.” I lovforslagets specielle bemærkninger til patienterstatningslovens § 15 (nu sundhedslovens § 24) hedder det blandt andet: ”Bestemmelsen er en uændret videreførelse af § 14 i Sundhedsstyrel-sens cirkulære om information og samtykke m.v. / 30 Reglerne blev i sin tid indført for at imødekomme ønsker fra medlem- merne af trossamfundet Jehovas Vidner, der af religiøse årsager ikke ønsker at modtage blod eller blodprodukter under operation og lignen-de. Bestemmelsen er også her udtryk for, at individets integritet og selvbestemmelsesret i disse situationer vurderes højere end bevarelsen af livet. Det bemærkes, at en beslutning om ikke at anvende blod eller blodpro- dukter under en operation kan være fuldt ud lægelig forsvarlig. Der kan imidlertid også være betydelige risici forbundet hermed. Det forud-sættes, at patienten informeres grundigt om disse risici. Bestemmelsen i stk. 1 og 2 medfører, at en sundhedsperson (læge) ikke er berettiget til at anvende blod, hvor patienten har afvist dette, heller ikke hvis det under operationsforløbet viser sig, at anvendelsen af blod var mere nødvendig end først antaget. I stk. 3 er det præciseret, at en sundhedsperson (læge) kun er forpligtet til at indlede en operation eller lignende uden anvendelse af blod eller blodprodukter, hvor der er tale om påtrængende nødvendig lægehjælp, jf. lægelovens § 7, stk. 1. I en sådan situation skal lægen yde den bedst mulige behandling med respekt for, at patienten nægter at modtage blod. Lægen skal her acceptere patientens selvbestemmelsesret og be-handle patienten, selv om dette indebærer, at patienten, efter lægens opfattelse, ikke får en optimal behandling, men en behandling, der i sin yderste konsekvens kan medføre patientens død.” Under Folketingets behandling af lovforslaget besvarede sundhedsministeren spørgsmål 4, som Sundhedsudvalget havde stillet den 2. april 1998 i anledning af en henvendelse fra Jehovas Vidners selskab, Vagttårnets Bibel- og Traktatsel-skab. I svaret hedder det: ”Vagttårnets Bibel- og Traktatselskabs brev af 11. februar 1998 drejer sig om patienters forhåndstilkendegivelser (forhåndsdirektiver) i forbindel-se med sygebehandling. Selskabet er af den opfattelse, at patientens for- håndstilkendegivelser ubetinget skal respekteres af de læger og andre sundhedspersoner, der skal behandle patienten. Til støtte for dette synspunkt henviser selskabet til Europarådets konvention om menne- skerettigheder og biomedicin, The World Medical Association's dekla- ration af september 1995, WHO's deklaration af marts 1994 og British Medical Association's publikation fra april 1995: Advance Statements About Medical Treatment. Forhåndstilkendegivelser har ingen selvstændig betydning, når patien-ten er habil, da informeret samtykke så kan og skal indhentes fra pa-tienten selv, jf. lovforslagets § 6. Kun i de tilfælde, hvor patienten er ude af stand til at varetage sine eg-ne interesser, f.eks. på grund af bevidstløshed eller anden form for in- habilitet, bliver spørgsmålet relevant, om hvilken vægt behandleren skal tillægge en tidligere tilkendegivelse fra patienten. / 31 I lovforslaget er forhåndstilkendegivelser i form af livstestamenter be- handlet i §§ 17-18. Et livstestamente er bindende for lægen, når patien-ten er uafvendeligt døende dvs., når døden med stor sandsynlighed for-ventes at indtræde indenfor dage til uger, uanset behandlingstiltag. Er patienten ikke uafvendeligt døende, er forhåndstilkendegivelsen (liv-stestamentet) vejledende for lægen og skal indgå i dennes overvejelser om behandling, jf. § 17, stk. 5. Patienters afvisning af at modtage blod er reguleret i lovforslagets § 15. Efter denne bestemmelse skal patientens afvisning af at modtage blod eller blodprodukter være givet i forbindelse med den aktuelle sygdoms- situation og være baseret på information fra sundhedspersonen om konsekvenserne af at undlade tilførsel af blod eller blodprodukter ved behandlingen, jf. § 15, stk. 2. En forhåndstilkendegivelse om, at patien-ten - i tilfælde af bevidstløshed eller anden inhabilitet - ikke ønsker be- handling med tilførsel af blod, er derfor ikke bindende for lægen, men skal indgå i dennes overvejelser om behandling. Det bemærkes, at Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin og de deklarationer m.v., som selskabet henviser til, ale-ne forpligter til, at der tages hensyn til forhåndstilkendegivelser, men ikke at disse skal være bindende for behandlerne. At indføre regler om, at forhåndstilkendegivelser skal være bindende for behandlerne også i tilfælde, hvor patienten ikke er uafvendeligt dø-ende - hvad enten det drejer sig om afvisning af at modtage blod, for-skrifter for psykiatrisk behandling ("psykiatriske testamenter") eller an-det – vil være yderst betænkeligt for patientsikkerheden og indebære helt uoverskuelige problemer med den dokumentation, der skal tilveje-bringes for med sikkerhed at kunne fastslå, at dette også er patientens endelige vilje. Endvidere kan det ikke udelukkes, at patienten, hvis han var ved bevidsthed, i den aktuelle situation ville have foretrukket at le-ve videre, ligesom nye behandlingsmetoder, opstået efter forhåndstil-kendegivelsen, kan have givet bedre livsbetingelser, som patienten ville acceptere. Jeg finder derfor, at man bør fastholde, at området for bindende for- håndstilkendegivelser forbeholdes for livstestamenter for uafvendeligt døende. Alle øvrige forhåndstilkendegivelser skal selvsagt tages alvor-ligt, men disse bør kun have karakter af vejledning for sundhedsperso-nen, således at tilkendegivelsen indgår i dennes overvejelser om be- handlingen.” EMRK artikel 8 og 9 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er inkorporeret i dansk ret, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober 1998 som ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, § 10. Konventionens artikel 2, der omhandler ret til livet, har følgende ordlyd: ”Artikel 2. Ethvert menneskes ret til livet skal beskyttes ved lov. / 32 Ingen må forsætligt berøves livet undtagen ved fuldbyrdelse af en dødsdom, afsagt af en domstol i tilfælde, hvor der ved lov er fastsat dødsstraf for den pågældende forbrydelse. Stk. 2. Berøvelse af livet betragtes ikke som sket i modstrid med denne artikel, når den er en følge af magtanvendelse, der ikke går ud over det absolut nødvendige: a) for at forsvare nogen mod ulovlig vold; b) for at iværksætte en lovlig anholdelse eller forhindre flugt fra lovlig frihedsberøvelse; c) for lovligt at undertrykke optøjer eller opstand.” Artikel 8 og 9 omhandler retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Bestemmelser lyder såle-des: ”Artikel 8. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødven-digt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, en offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge tro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Artikel 9. Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og reli- gionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke. Stk. 2. Frihed til at udøve sin religion eller tro skal kun kunne underka-stes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødven-dige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.” Konventionen bestemmer i artikel 13 følgende om effektive nationale retsmidler imod krænkelser af rettigheder eller friheder efter konventionen: ”Artikel 13. Enhver, hvis rettigheder og friheder efter denne konven-tion er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler heri-mod for en national myndighed, uanset om krænkelsen er begået af personer, der handler i embeds medfør.” Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med Menneskerettighedsdomstolens kompetence til at behandle individuelle klager, jf. artikel 34 ff., herunder artikel 41, der foreskriver: / 33 ”Artikel 41. Hvis Domstolen finder, at der er sket en krænkelse af kon- ventionen eller de dertil knyttede protokoller, og hvis vedkommende høje kontraherende parts interne ret kun tillader delvis skadesløshol-delse, skal Domstolen om nødvendigt tilkende den forurettede part passende erstatning.” Europarådets konvention af 4. april 1997 om menneskerettigheder og biomedicin Europarådets konvention af 4. april 1997 om menneskerettigheder og biomedi-cin (Oviedo Convention) er ratificeret af Danmark. Konventionen trådte i kraft den 1. december 1999. Konventionen indeholder i kapitel II om samtykke blandt andet følgende be- stemmelser: ”Artikel 5 Generel regel Ingen intervention må foretages på sundhedsområdet uden den berørte persons frie og informerede samtykke. Denne person skal forud for enhver intervention have modtaget rele-vante oplysninger med hensyn til formålet og arten af interventionen samt med hensyn til de deraf følgende konsekvenser og risici. Den pågældende person kan til enhver tid frit trække sit samtykke til-bage. Artikel 6 Beskyttelse af personer, der mangler evnen til at give samtykke 1. I overensstemmelse med artikel 17 og 20 nedenfor må en interven- tion kun foretages på en person, der mangler evnen til at give samtyk-ke, hvis det er direkte til fordel for denne person. 2. I tilfælde, hvor en mindreårig ifølge loven ikke kan give samtykke til en intervention, kan interventionen kun foretages med bemyndigelse fra en repræsentant for denne person eller en myndighed eller person eller organ foreskrevet ved lov. Den mindreåriges synspunkt skal betragtes som en stadig mere afgø-rende faktor jo ældre og mere moden vedkommende er. 3. I tilfælde, hvor en voksen person på grund af sindslidelse, sygdom eller af tilsvarende grunde ifølge loven ikke kan give samtykke til en in- tervention, kan interventionen kun foretages med bemyndigelse fra en repræsentant for denne person eller en myndighed eller person eller or-gan foreskrevet ved lov. / 34 Den pågældende person skal så vidt muligt involveres i samtykkepro- ceduren. 4. Den repræsentant, myndighed, person eller det organ, der er nævnt i stk. 2 og 3 ovenfor, skal på samme betingelser modtage de oplysnin-ger, der henvises til i artikel 5. 5. Den bemyndigelse, der henvises til i stk. 2 og 3 ovenfor, kan til en- hver tid tilbagekaldes, hvis det er i den pågældende persons bedste in- teresse. … Artikel 8 Nødsituationer Når det nødvendige samtykke ikke kan opnås i nødsituationer, kan en-hver lægeligt nødvendig intervention foretages øjeblikkeligt ud fra et hensyn til den pågældende persons helbred. Artikel 9 Tidligere udtrykte ønsker Der skal tages hensyn til tidligere ønsker vedrørende en lægelig inter- vention udtrykt af en patient, som på interventionstidspunktet ikke er i stand til at udtrykke sine ønsker.” Udenlandske retsafgørelser Parterne har under sagen henvist til domme fra Den Europæiske Menneskeret- tighedsdomstol og udenlandske retsafgørelser, herunder afgørelse af 30. marts 1990 (Malette v. Shulman m.fl. 72 O.R. 417) afsagt af Court of Appeal, Ontario, og afgørelse af 30. juli 1992 (Re T. (Adult: Refusal of Treatment)) afsagt af Court of Appeal, Civil Division, UK. Italiens Højesteret, Corte Suprema di Cassazione, Sezione Terza Civile, har i en afgørelse af 15. september 2008 (afgørelse n. 23676) taget stilling til en sag om blodtransfusion på et Jehovas Vidne. Dommen er omtalt i en artikel i tidsskriftet Blood Transfusion, 2014 Jan; 12 (Suppl 1): s395-s401, Carlo Petrini: ”Ethical and legal aspects of refusal of blood transfusions by Jehovah’s Witnesses, with par- ticular reference to Italy” . Det fremgår af referatet af dommen, at sagen drejede sig om et Jehovas Vidne, der blev indlagt i bevidstløs tilstand. Vedkommende havde på sig et lille mærke med ordene ”intet blod” – ifølge domsudskriften ”un cartellino recante la scritta ”niente sangue” ”. Hospitalet foretog under indlæggelsen desuagtet en blod- / 35 transfusion, hvilket blev fundet lovmedholdeligt. Om et obiter dictum i afgørelsen anfører forfatteren: ”In passing judgement the Court indicated two possible options that could guarantee the right to refuse a transfusion even in life-threatening circumstances. The first would be for the “patient to carry on his/her person an articulate, precise declaration expressing unambiguously the wish to reject a transfusion even when his/her life is in danger” . Notes bearing the words “no blood” are not to be considered sufficient to manifest a person’s wishes. The second possibility would be to appoint a representative ad acta who could confirm the person’s refusal to treat- ment in the presence of the physicians. In absence of either of these req- uisites it is the physician’s duty to save the patient’s life even without the authorization of the Public Prosecutor.” Anbringender Boet efter Afdøde og Sagsøger har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 28. september 2020, hvoraf fremgår følgende: ”… Sagsøgerne fastholder, at Styrelsen for Patientklager er rette sagsøgte i forhold til de nedlagte påstande og at Ankenævnet for Patienterstatnin-gen ikke er rette procespart. De nedlagte påstande er en sproglig præcisering, som afspejler de tidli- gere under forberedelsen nedlagte påstande på vegne Boet efter afdøde [boet efter Afdøde] og Sagsøger. De faktiske og retlige temaer er de samme som parterne har skriftveks-let om i længere tid i forberedelsen af sagen, og temaerne er således vel-kendte for Styrelsen for Patientklager og styrelsens advokat. Det be-mærkes, at Styrelsen for Patientklager har betydelige ressourcer til rå-dighed, herunder juridisk sagkundskab i forhold til Sundhedsloven og EMRK mv. 2.1 Anerkendelsespåstand 1 og 2 Anerkendelsespåstand 1 afspejler den foretagne blodtransfusion, som Sagsøgerne finder er foretaget af hospitalet på retsstridig måde, bl.a. henset til Boet efter afdødes tidligere adskillige klare erklæringer om, at han under ingen omstændigheder ville modtage blod, jf. forhåndsdirektivet … og øvrige tilkendegivelser. Denne klare og præcise stillingtagen fra Boet efter afdøde skyldtes hans entydige religiøse overbevisning, som oplyst til de behandlende sygeplejersker samt læger, og som tillige var beskre-vet i lægejournaler under Afdødes tidligere hospitalsophold… Endvidere noteres, at Sagsøger var rette fuldmagtshaver på Boet efter afdødes vegne, og herunder direkte oplyste hospitalet og lægerne om, at hen-des ægtefælle ikke skulle modtage blodtransfusion (selvbestemmelse og religion). / 36 Anerkendelsespåstand 2 afspejler, at afgørelsen af 17. december 2015, hvori Styrelsen for Patientsikkerhed trods det fremførte afgjorde, at blodtransfusionen ikke var i strid med sundhedsloven og ikke var kri- tisabel, selvom forløbet på hospitalet var i åbenbar modstrid med Sagsøgernes ret til selvbestemmelse og beskyttelse af deres religion, hvor afgørelsen ses at være truffet helt uden stillingtagen eller hensyn til Afdødes personlige og religiøse overbevisning… 2.2 Påstand 3.a og 3.b om tortgodtgørelse Det gøres overordnet gældende, at indgrebet i Afdødes rettighe-der, herunder retten til selvbestemmelse og religionsfrihed, tillige berø-rer hustruen Sagsøger, idet der foreligger en culpøs krænkelse af meget alvorlig og væsentlig karakter og en betydelig grovhed i forhold til begge ægtefæller. Tortgodtgørelsen må afspejle forholdets grovhed, jf. påstanden. Det bemærkes, at kravet for tortgodtgørelse til Sagsøger, er be-grænset til kr. 75.000, hvor den foretagne uberettigede blodtransfusion var et direkte og intimt indgreb i Afdødes rettigheder og overbe-visning. Hustruen har ikke personligt været udsat for blodtransfusion, men var direkte involveret og direkte berørt af følgerne af hospitalets og styrelsens afgørelse angående ægtefællen, som hun havde ansvaret for. Sagsøger havde da været gift med Afdøde i næsten 44 år, og hun havde et meget nært og stærkt religiøst fællesskab med ham… Det fastholdes, at Styrelsen for Patientklager er rette sagsøgte, hvor det bestrides, at Ankenævnet for Patienterstatningen er rette sagsøgte. Sagsøgtes advokat har en række gange henvist til dette ankenævn …, og denne argumentation forekommer at være væsentlig for sagsøgte. Ankenævnet for Patienterstatningen og ”KEL” omtales tillige en række andre gange, herunder i hospitalets indlæg…, hvor der fremføres en ar- gumentation om KEL og forældelse. Det noteres, at hospitalet synes at henvise til sagsøgtes argumentation angående, hvem der er rette sagsøgte, hvor boet og Sagsøger fastholder Styrelsen for Patient-klager som rette procespart, mens Ankenævnet for Patienterstatningen ikke er rette sagsøgte. Pligten til at betale procesrente må indtræde fra byrettens modtagelse af sagsøgers processkrift med betalingspåstand, hvilket er 2. maj 2017… 2.3 Påstand 4.a og 4.b om EMRK artikel 8 og 9 Sagens kerne er ret til privat- og familieliv, herunder retten til selvbe- stemmelse over egen krop, hvilket ifølge EMD’s praksis hører under ar- tikel 8 i Konventionen, herunder at individets fravalg af lægelig be- handling “is vital to the principles of self-determination and personal autonomy” , samt at “free choice and self-determination were themsel-ves fundamental constituents of life and that … such interference can only lessen and not enhance the value of life.” . Dette følger tillige af Eu- roparådets øvrige retskilder, herunder den grundlæggende beskyttelse / 37 af ”human rights and dignity” angående patienters ret til ”self-determi- nation for capable adults in the event of their future incapacity” via di- rektiver i skriftlig form, jf. herved Europarådets resolution … samt Oviedo konventionen, som sagsøgte er forpligtet af via Danmarks ratifi-kation… Påstand 4.b angår den påståede krænkelse af Sagsøgernes religionsfri-hed, jf. artikel 9 i EMRK sammenholdt med praksis fra EMD. Overtræ-delsen sker ved sagsøgtes konventionsstridige godkendelse af, at der ikke blev iværksat alternative behandlingsmuligheder for Afdøde, hvor sådanne var mulige for at undgå brud på artikel 9, hvor det kan konkluderes, at Sagsøgerne ”had solid and convincing reasons ju-stifying his exemption” . Det understreges, at indgrebet i Afdødes religionsfrihed, i form af den foretagne blodtransfusion imod hans faste religiøse overbevisning, netop ikke udgjorde et ”pressing social need” , idet sagsøgte (og hospitalet) ”failed to strike a fair balance between the interests of society as a whole and those of the applicant.” Det noteres angående artikel 9 indgreb, at EMD udtaler, at “any interference must correspond to a “pressing social need” ; thus, the notion “necessary” does not have the flexibility of such expressions as “useful” or “desir-able.” Jf. tillige fra EMDs praksis, “the applicant, as a member of the Jehovah’s Witnesses, sought to be exempted … on the ground of his genuinely held religious convictions.” , hvor det anerkendes, at indi-videts beslutninger baseret på religiøs overbevisning skal respekteres af de nationale myndigheder. Det noteres tillige, at EMD i flere sager har taget stilling til Jehovas Vid- ners fravalg af lægelig behandling med blod, hvor det bl.a. udtales, at fravalget af blodtransfusion ”just make a choice of medical procedures but still wish to get well and do not exclude treatment altogether” , jf. tillige WHOs officielle anbefaling om, at læger bruger ”alternatives to transfusion” , og angivelserne ovenfor og i tidligere processkrifter og bi- lag. Væsentligheden af de menneskeretlige påstande ses endvidere under- bygget i … klage af 9. december 2014 til Patientombuddet fra Sagsøger samt tillæg til klagen af 30. april 2015 indsendt af Vidne 1. Det bemærkes, at Sagsøger har en selvstændig retlig interesse i at få afklaret spørgsmålene om overholdelse af EMRK, som er sagens kerne, jf. endvidere den hidtidige forberedelse. Der henvises herunder særligt til, at Sagsøger frem til ægtemanden Afdødes død havde haft et særdeles langvarigt og tæt familieliv, hvor de blev gift i 1970 … EMD har endvidere taget direkte stilling til spørgsmålet om retlig interesse for nærtstående familiemedlemmer, hvor det er fastslået, at særligt æg-tefæller og børn udgør personkredsen af nærtstående og direkte berørte af indgrebet i EMRK. Sagsøgerne gør gældende, at påstand 4 omhandler spørgsmål af en helt særlig relevans, og at betingelserne for realitetsbehandling er opfyldt i den konkrete situation, idet der foreligger en retsuvished parterne imel-lem, hvor der ikke er enighed om rigtigheden af påstandene. Det note- / 38 res, at søgsmålet bl.a. har til formål at sikre en effektiv kontrol med of- fentlige myndigheder, herunder sagsøgte, hvor det har en konkret be- tydning for Sagsøgerne, at få konstateret om deres rettigheder er blevet overtrådt, hvilket også vil udgøre en rettesnor for fremtiden, jf. hertil Gomard og Kistrup, Civilprocessen, 8. udg. 2020, side 406-425. Sagsø- gerne henviser tillige angående påstandene til EMRK artikel 6, der sik-rer begge sagsøgere retten til, at indbringe enhver tvist vedrørende de-res borgerlige rettigheder for en domstol, jf. tillige om retten til en dom- stolsprøvelse, Jon Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskon- vention, 5. udgave side 559-560, herunder note 426. Endvidere noteres, at påstand 4 er formuleret på en sådan måde, at landsretten kan afgøre hvornår, hvor og hvordan EMRK påstås at være krænket i forhold til Sagsøgerne, hvorfor også påstand 4 er egnet til at blive taget under på- kendelse. Der henvises til retspraksis, herunder U.2002.1789H (taxi- dommen), som fortsat er gældende. …” Boet efter Afdøde og Sagsøger har endvidere henvist til skriftvekslingen og gjort gældende blandt andet, at sagen rejser det principielle spørgsmål, om forhåndsdirektiver er gyldige og skal respekteres, også i tilfælde hvor den pågældende patient kommer til hospitalet i bevidstløs tilstand. Lægerne havde, henset til forhåndsdirektivet som Afdøde bar på sig samt oplysningerne fra hans familie, herunder oplysningerne om hans religiøse overbevisning og om, at han under tidligere hospitalsophold havde nægtet blodtransfusion, ikke rimelig grund til at tro, at Afdøde ville have givet et samtykke til blodtransfusionen, hvis han havde været ved bevidsthed. Der var desuden tid til at indhente et samtykke fra en legal re-præsentant, hvorfor der ikke var tale om øjeblikkeligt behandlingsbehov som omhandlet i sundhedslovens § 19. Blodtransfusion er således foretaget i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og 9, som dan-ske myndigheder er pålagt at leve op til. Afgørelsen truffet af Styrelsen for Pa- tientsikkerhed afspejler ikke den afvejning, som Den Europæiske Menneskeret- tighedskonvention foreskriver, og lever endvidere ikke op til minimumskrav til begrundelse, og skal derfor tilsidesættes som ugyldig. Sagsøgerne er berettiget til godtgørelse for tort i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 og/eller erstat-ning efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 41. Den nedlagte erstatningspåstand er passende i forhold til krænkelsen og er i øvrigt i overensstemmelse med den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. Styrelsen for Patientklager har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sammenfattende processkrift af 28. september 2020, hvoraf fremgår følgen- de: ”… 4. GENERELT OM SAGSØGERNES PÅSTANDE / 39 4.1 Sagsøgerne kan mod styrelsen reelt kun nedlægge den principale påstand 2 (ugyldighed), den subsidiære påstand 2 (kritik) og den mere subsidiære påstand 2 (hjemvisning). Påstand 1 (uberettiget blodtransfu- sion), påstand 4a (krænkelse af EMRK art. 8) og påstand 4b (krænkelse af EMRK art. 9) skal afvises, allerede fordi sagsøgerne ikke har retlig in- teresse i disse påstande, mens der skal ske frifindelse for påstand 3a og 3b (tortgodtgørelse), allerede fordi styrelsen ikke er rette sagsøgte for disse påstande. 4.2 Påstand 1 (uberettiget blodtransfusion) har alene betydning for den principale påstand 2 (ugyldighed), den subsidiære påstand 2 (kritik), den mere subsidiære påstand 2 (hjemvisning) samt påstand 3a og 3b (tortgodtgørelse) og er allerede fremsat om anbringender. Sagsøgerne har derfor ikke en retlig interesse i særskilt at få prøvet denne påstand. Sagsøgerne får i stedet for prøvet påstand 1 som et anbringende ved prøvelsen af påstand 2, forudsat at påstand 3a og 3b ikke kan fremsæt-tes mod styrelsen, og ellers ved prøvelsen af påstand 3a og 3b. 4.3 Påstand 4a (krænkelse af EMRK art. 8) og påstand 4b (krænkelse af EMRK art. 9) har alene betydning for den principale påstand 2 (ugyl- dighed), den subsidiære påstand 2 (kritik), den mere subsidiære på-stand 2 (hjemvisning) samt påstand 3a og 3b (tortgodtgørelse) og er al-lerede fremsat om anbringender. Sagsøgerne har derfor ikke en retlig interesse i særskilt at få prøvet disse påstande. Sagsøgerne får i stedet for prøvet påstand 4a og 4b som anbringender ved prøvelsen af påstand 2, forudsat at påstand 3a og 3b ikke kan fremsættes mod styrelsen, og ellers ved prøvelsen af påstand 3a og 3b. 4.4 Påstand 3a (betale tortgodtgørelse) og påstand 3b (anerkende ret til tortgodtgørelse) støttes efter det anførte på, at behandlingsforløbet iføl-ge sagsøgerne var fejlbehæftet og derfor berettiger dem til en tortgodt-gørelse efter dansk rets almindelige regler og under hensyn til EMRK. Påstandene knytter sig dermed til klage- og erstatningslovens regler om patienterstatning, hvor Ankenævnet for Patienterstatningen og ikke Styrelsen for Patientklager er rette sagsøgte. Hvis landsretten finder, at påstandene kan nedlægges mod styrelsen, vil en eventuel godtgørelse kun kunne tilfalde Boet efter afdøde, og Sagsøger har da ikke retlig interesse i påstandene. 4.5 Påstand 2 (ugyldighed, kritik eller hjemvisning) kan nedlægges mod styrelsen, hvis landsretten tiltræder, at styrelsen ikke er rette sagsøgte for påstand 3a og 3b (tortgodtgørelse). Hvis landsretten derimod finder, at påstand 3a og 3b kan nedlægges mod styrelsen, har sagsøgerne ikke retlig interesse i særskilt at få prøvet påstand 2. Påstanden har i givet fald kun har betydning for påstand 3a og 3b og er allerede fremsat som anbringende, og sagsøgerne får derfor prøvet påstanden som et anbrin- gende ved prøvelsen af påstand 3a og 3b. 5. SAGSØGERNES SØGSMÅLSKOMPETENCE 5.1 Dødsboer har ifølge dødsboskiftelovens kapitel 30 har mulighed for at føre retssager ved de almindelige domstole. Det gælder dog kun rets- / 40 sager, hvor boet har en økonomisk interesse, og ikke retssager om en ideel og personlig interesse. 5.2 Hvis landsretten tiltræder det anførte i punkt 4.1, 4.4 og 4.4, at sty- relsen ikke er rette sagsøgte for påstand 3a og 3b (tortgodtgørelse) mod styrelsen, vil en pådømmelse af påstand 2 (ugyldighed, kritik eller hjemvisning) og eventuelt tillige de øvrige påstande ikke kunne udløse betaling af nogen art. Det betyder, at Boet efter afdøde ikke har en økonomisk og dermed retlig interesse i sagen. Den retlige interesse vil i givet fald ligge hos Sagsøger. 5.3 Hvis landsretten imidlertid finder, at styrelsen er rette sagsøgte for påstand 3a og 3b (tortgodtgørelse), vil en pådømmelse af denne på-stand som anført i punkt 4.1, 4.2, 4.3 og 4.5 udelukke en selvstændig på- dømmelse af de øvrige påstande og vil kun kunne udløse en betaling til Boet efter afdøde, hvis betingelserne er opfyldt, men ikke til Sagsøger. Det betyder, at kun Boet efter afdøde og ikke tillige Sagsøger har retlig interesse i pådømmelse af denne påstand. … 7. DER ER IKKE GRUNDLAG FOR AT UNDERKENDE STYREL- SENS VURDERING 7.1 Der er ikke grundlag for at underkende vurderingen i afgørelsen af 17. december 2015 …, hvorved styrelsen ikke fandt grundlag for at kri-tisere Hospital 1 for indhentelse af informeret samtykke fra Afdøde i forbindelse med behandlingsforløbet den 22. september 2014 med blodtransfusion. 7.2 Det var således under de givne omstændigheder i overensstemmel-se med normen for den almindeligt anerkendte lægefaglig standard, at behandlingsforløbet den 22. september 2014 omfattede en blodtransfu- sionen. 7.3 I overensstemmelse med de almindelige principper for prøvelse af myndighedsafgørelser er det sagsøgerne, der skal godtgøre et grundlag for at tilsidesætte Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse, og denne bevisbyrde har sagsøgerne ikke løftet. 7.4 Afdøde blev den 19. september 2014 indlagt på Hospital 1's akutmodtagelse i forbindelse med, at han var faldet gennem taget på et hønsehus … Det er i journalen oplyst, at Afdøde var i be-handling med Maravan (blodfortyndende medicin)… Der blev i forbin-delse med behandlingen på Hospital 1 bl.a. ordineret EPO (bloddannende medicin). 7.5 Det blev i henhold til journalnotat af 22. september 2014 … konstate- ret, at Afdøde blodprocent var meget lav. Man besluttede at forøge blodprocenten til mellem 4,3 og 4,5. Lægerne vurderede tilli-ge, at der var en risiko for blødning i hjernen, og lægerne besluttede derfor, at der skulle foretages en blodtransfusion. / 41 7.6 Det fremgår af journalen, jf. notat af 21.september 2018, at Afdøde ”ved ankomsten til ITA var dybt bevidstløs med GCS=3 og derfor inhabil, og at ”patienten har formentlig ikke ændret holdning til modtagelse af blodprodukter siden 2012, men behandler-teamet har ingen mulighed for at få dette konfirmeret direkte fra pt” … 7.7 Afdøde havde således ikke været i stand til at konfir-mere aktualiteten af sit såkaldte forhåndsdirektiv af 11. februar 2012 og var således midlertidigt inhabil, jf. Sundhedslovens § 19. 7.8 I journalens fortløbende notater er beskrevet en løbende dialog mel- lem sundhedspersonalet og Afdødes pårørende vedrøren-de accept til behandlingen. Hans pårørende havde oplyst, at han ikke ønskede at modtage blod … 7.9 Styrelsen for Patientsikkerhed har med rette lagt vægt på, at Afdøde befandt sig i en livstruende situation, hvor øjeblikkelig behandling var påkrævet for hans overlevelse, hvorfor behandlingen kunne iværksættes uden samtykke. De foretagne foranstaltninger i den-ne forbindelse var endvidere fornødne. 7.10 Det var endvidere velindiceret at foretage blodtransfusion, henset til, at Afdøde var i behandling med blodfortyndende me-dicin, og idet der tidligere i forløbet var forsøgt behandling med blod-dannende medicin. 7.11 Behandlingen med blodfortyndende medicin bevirker, at der fore- kommer øget risiko for blødning. Ved akut blødning er blodtransfusion nødvendig for at undgå skader på vitale organer, hjerne, herte og nyrer, ligesom behandling med EPO medvirker til at forbedre kroppens evne til at danne blod. 7.12 Styrelsen lagde videre vægt på, at Afdødes afvisning af at modtage blod (forhåndsdirektiv) var en generel afvisning, der ikke blev givet i forbindelse med den aktuelle behandling den 22. september 2014. Denne lægefaglige vurdering (og følgelig styrelsens tiltrædelse heraf) har støtte ikke kun i ordlyden af sundhedslovens § 24, stk. 2, men også i forarbejderne til bestemmelsen … 7.13 At afvisningen af at modtage blod skal være sket i forbindelse med den konkrete sygdomssituation, er således også, jf. den oprindelige be- stemmelse i lov om patienters retsstilling § 15, stk. 2, og reglen om in- formeret samtykke i § 6, fuldt i overensstemmelse med lovens motiver. 7.14 Afdøde var … bevidstløs under den del af behand-lingsforløbet og derfor ude af stand til at tage stilling til de helbreds-mæssige konsekvenser af at afvise tilførsel af blod i den pågældende si-tuation. 7.15 Det fremgår tydeligt, jf. drøftelserne gengivet i journalen…, at Afdødes forhåndstilkendegivelse indgik i overvejelserne ved-rørende behandlingen. Man er imidlertid ikke lægefagligt bundet af for- håndstilkendegivelsen. Det kan derfor ikke føre en tilsidesættelse af / 42 Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering, at Afdøde i for-bindelse med tidligere behandlinger … konkret har afvist at modtage blod. 7.16 Det bemærkes herved, at det af journalnotat af 19. september 2014 kl. 15.28 … fremgår, at Afdøde i forbindelse med indlæg-gelsen var vågen, men at det var uvist, om han havde været bevidstløs – og hvorvidt han havde fået amnesi for tilfældet. 7.17 Det fremgår videre af journalen af samme dag kl. 15.29 at ”pt. in- formeret og accepteret indlæggelse samt behandlingsplan” . 7.18 Det fremgår ligeledes…, at han var vågen og klar, og at han kunne huske fødselsdato, men ikke de sidste fire cifre i sit cpr.nr. En CT-skan- ning havde vist en lille subkranoidal blødning og en lille blødning i venstre side af thorax samt venstre side af gluteal muskulaturen. 7.19 Af journalnotat af 20. september 2014 fremgår videre, at ”pt. er svært preget af comotio og derfor ikke helt bevidst” . 7.20 Afdøde var således ved bevidsthed på tidspunktet for indlæggelsen og udtrykte ikke i denne forbindelse over for behand-lingspersonalet, at han – hvis situationen skulle opstå – ikke ønskede at modtage blod. Videre bemærkes, at han, jf. det anførte ovenfor, var in-formeret om behandling, og at han havde accepteret denne. 7.21 Det må derfor lægges til grund, at Afdøde således havde mulighed for at tilkendegive sin holdning til at modtage blod i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation – og herunder navnlig eksplicit at frabede sig dette i forbindelse med indlæggelsen, hvilket han ikke gjorde. 7.22 Henset til, at Afdøde, jf. journalen, ikke i bevist til-stand konkret afviste at modtage blod, kan det, som anført i ministerens svar på spørgsmålet om udeladelse af forhåndstilkendegivelser i loven …, ikke udelukkes, at Afdøde, såfremt han havde været ved bevidsthed, ville have foretrukket at leve videre. Styrelsen har såle-des med rette lagt vægt på, at det såkaldte forhåndsdirektiv ikke var af-givet i forbindelse med den konkrete behandling, jf. sundhedslovens § 24, stk. 2. 7.23 Der er herudover ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen af 17. december 2015 som ugyldig med henvisning til grundlovens §§ 67, 70 og 71, stk. 1, samt EMRK art. 3, 8, 9 og 14. 7.24 Afgørelsen følger meget nøje opbygningen i sundhedslovens be- stemmelser, og som det fremgår af det allerede anførte, er de hensyn, der følger af de påberåbte bestemmelser, konkret indgået både ved Hospital 1 beslutning om at give blodtransfusion og ved den omtvistede afgørelse. / 43 7.25 I overensstemmelse med praksis fra EMD er dansk lovgivning ikke indrettet sådan, at patienten generelt afskæres fra at afslå blodtransfu-sion. 7.26 Det er ikke i strid med grundloven og EMRK at indrette loven så- dan, som det gælder for sundhedsloven, at blodtransfusion kræver in- formeret samtykke, og hvis der foreligger en generel afvisning af blod- transfusion, hvad enten den er religiøst begrundet eller ej, skal det sik-res, at denne afvisning af blodtransfusion også gælder i forhold til en konkret påkrævet behandling. 7.27 Hvis landsretten finder, at afgørelsen er ugyldig, er den nødvendi-ge retsfølge, at styrelsen skal genbehandle sagen, altså hjemvisning. Det falder uden for domstolsprøvelsen i en sag som denne at sætte en an-den afgørelse i stedet for styrelsens, herunder at tildele en kritik. 8. TORTGODTGØRELSE OG ERSTATNING 8.1 Der foreligger ikke dokumentation for, at behandlingsforløbet – hvis der overhovedet foreligger en krænkelse, og hvis styrelsen er rette sagsøgte for kravet – berettiger til tortgodtgørelse efter erstatnings- ansvarslovens §26 og erstatning under hensyn til EMRK i det krævede omfang. 8.2 Styrelsen bestrider ikke, at sagsøgerne efter EMRK art. 13 skal have adgang til effektive retsmidler mod krænkelser af EMRK for en uaf- hængig national myndighed, og at denne myndighed skal have kompe- tence til at tage stilling til den hævdede krænkelse og til at give en ef- fektiv oprejsning, men en sådan effektiv oprejsning er ikke nødvendig-vis erstatning, og slet ikke i den krævede størrelse, men kan efter om- stændighederne være en konstatering af, at en krænkelse har fundet sted. 8.3 Hvis retten finder, at behandlingsforløbet med blodtransfusion den 22. september 2014 er udtryk for en krænkelse, som berettiger til godt-gørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, kan kun Afdøde anses for at være den krænkede part. 8.4 Det betyder, at alene Boet efter afdøde og ikke Sagsøger kan tilkendes godtgørelse for tort. Det følger tillige heraf, at der ikke vil være grund-lag for derudover at tilkende Boet efter afdøde og slet ikke Sagsøger en selv- stændig erstatning efter EMRK, fordi dansk ret skal fortolkes i overens- stemmelse med EMRK. 9. PATIENTERSTATNINGSORDNINGEN 9.1 Spørgsmålet om patientens selvbestemmelsesret og retten til at fra- vælge en behandling er også behandlet i patienterstatningsordningens regi. 9.2 Patienterstatningen har i tidligere sager fundet, at det ikke indebar en tilsidesættelse af specialiststandarden, at et behandlingssted havde respekteret det, når en patient udtrykkeligt havde frabedt sig behand- / 44 ling – forudsat at fravalget byggede på fyldestgørende information om risikoen ved fravalg af den optimale behandlingsmetode. 9.3 Til illustration fremhæves en sag fra 1997, (sag nr. 13-1681 fra 1997), hvor en mand, der var Jehovas vidne, fik foretaget en galdeblæreopera- tion, hvor der opstod komplikationer. Patienten havde udtrykkeligt fra- bedt sig at modtage blodprodukter – også selvom der var risiko for, at han ville dø under forløbet. Sygehuset respekterede mandens beslut-ning, og manden afgik senere ved døden. De efterladte anmeldte heref-ter forløbet til Patienterstatningen. 9.4 Ud fra en lægefaglig vurdering havde der været indikation for at gi-ve blodtransfusion. Det var overvejende sandsynligt, at dødsfaldet i så fald ville være undgået. Patienterstatningen fandt, at det var foreneligt med specialiststandarden, at sygehuset havde respekteret, at patienten udtrykkeligt havde frabedt sig at modtage blodprodukter. Det fremgik, at patientens beslutning havde bygget på fyldestgørende information om risiko-en ved fravalg af den optimale behandlingsmetode. Da dødsfaldet vurdere-des at være en følge af patientens fravalg af den nødvendige behand-ling, gav man afslag på erstatning efter lov om klage og erstatningsad-gang inden for sygehusvæsenet §§ 20, stk. 1, nr. 1 og nr. 4. 9.5 Grundantagelsen om, at det følger normen for den almindeligt aner- kendte lægefaglige norm at respektere en patients selvbestemmelsesret, hviler imidlertid på en klar forudsætning om, at en patients afslag på el-ler fravalg af behandling skal bygge på fyldestgørende information om risi- koen ved fravalg af den optimale behandlingsmetode, hvilket afgørelsen ovenfor tydeliggør. 9.6 Det samme fremgår af Patienterstatningens afgørelse i sagen 06-0592, hvor en patient – på en fuldt informeret baggrund – havde fra-valgt en behandling, der ledte til, at patienten afgik ved døden. Patien-terstatningen fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at patientens fra-valg af anlæggelse af ventrikelsonde byggede på fyldestgørende infor-mation fra sygehuset. Patienterstatningen fandt derfor, at patientens dødsfald var omfattet af PFL § 2, stk. 1, nr. 1. 9.7 Det er således i overensstemmelse med den almindeligt anerkendte lægefaglige norm (og tillige specialiststandarden), at sygehuset respek- terer en patients selvbestemmelsesret, forudsat, at beslutningen hviler på et fyldestgørende informationsgrundlag. 9.8 I modsætning til forholdene i disse afgørelser kunne Hospital 1 på grund af Afdødes tilstand ikke give ham fyldestgørende informa-tion i forhold til risikoen ved at fravælge blodtransfusion, og derfor var lægerne efter en konkret vurdering af forholdene ifølge loven afskåret fra at undlade at gennemføre denne behandling. 9.9 Det tilføjes, at Patienterstatningens og Ankenævnet for Patienterstat- ningens afgørelser om krav på ydelser efter klage- og erstatningsloven og styrelsens afgørelse om kritik efter sundhedsloven præjudicerer ikke hinanden. Der er i princippet intet til hinder for, at ankenævnet kan fastslå, at en sundhedspersons behandling af en patient ikke lever op til / 45 kravet om, hvordan en erfaren specialist under de i øvrigt givne forhold ville have handlet, og derfor tilkende patienten ydelser, selv om styrel-sen har afvist at kritisere den samme sundhedsperson for det samme behandlingsforløb – og omvendt." Region Syddanmark har under hovedforhandlingen for landsretten procederet til støtte for Styrelsen for Patientklager. Landsrettens begrundelse og resultat Påstand 3.a og 3.b (tort) – rette sagsøgte Blodtransfusionen den 22. september 2014 blev foretaget på Hospital 1. Region Syddanmark er driftsansvarlig for sygehuset. Styrelsen for Patientsikkerhed (nu Styrelsen for Patientklager), der er en institu- tion under sundhedsministeren, har truffet afgørelse om, hvorvidt behandlin-gen den 22. september 2014 var i overensstemmelse med ”normen for alminde-lig anerkendt faglig standard” . Styrelsen for Patientklager har efter §§ 1, 11 og 12 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet ikke kom-petence til at træffe afgørelse om, hvorvidt en patient som følge af en behand-ling i sundhedsvæsenet har krav på erstatning eller godtgørelse. Landsretten finder på denne baggrund, at Styrelsen for Patientklager ikke er rette sagsøgte for kravet på godtgørelse for tort, hvorfor styrelsen frifindes her-for. Øvrige påstande – boets søgsmålskompetence Adgangen for boet efter Afdøde til at anlægge retssag er reguleret i dødsboskiftelovens kapitel 30. Da der er sket frifindelse for boets krav på godtgørelse for tort, har boet ikke en økonomisk interesse i søgsmålet mod Styrelsen for Patientklager, idet de øvrige påstande er af ideel og personlig karakter. Derfor afvises disse påstande for så vidt angår boet efter Afdøde. Sagsøgers påstand 1 Sagsøgers påstand 1 må anses som et anbringende til støtte for påstand 2 (ugyldighed, kritik, hjemvisning) og vil ikke have betydning for fast-læggelsen af hendes retsstilling i andre henseender, hvorfor påstanden afvises. Sagsøgers påstand 2, 4.a og 4.b Søgsmålskompetence og retlig interesse Der er enighed om, at Sagsøger har retlig interesse i at få prø-vet påstand 2 (ugyldighed, kritik, hjemvisning). / 46 Spørgsmålet er, om Sagsøger også har søgsmålskompetence til og retlig interesse i som selvstændige påstande (påstand 4.a og 4.b) at få prøvet, om behandlingen den 22. september 2014 udgjorde et indgreb i strid med EM-RK artikel 8 og 9. Det bemærkes herved, at påstandene i realiteten udgør an-bringender til støtte for påstand 2. Sagsøger var gift med Afdøde. Hun har under hans indlæggelse på Hospital 1 været inddraget i drøftelser med lægerne om behandlingen af ham, herunder spørgsmålet om foretagelse af blodtransfusion, i hvilken forbindelse hun flere gange gav udtryk for, at det var hans ønske i overensstemmelse med deres trosretning, at han ikke fik foretaget blodtransfusion. Hun har efterfølgende indgivet klage til Patientombuddet over behandlingen. Selvom blodtransfusionen den 22. september 2014 fremstår som et individuelt indgreb i forhold til Afdøde, finder landsretten under de angivne omstændigheder og henset til indholdet af forhåndsdirektivet af 11. februar 2012, at Sagsøger som efterladt til Afdøde har søgsmålskompetence for påstand 4.a og 4.b. Efter praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) kan en krænkelse af EMRK afhængig af omstændighederne genoprettes (”just satisfa- ction”) uden tilkendelse af erstatning eller godtgørelse ved en retlig konstate-ring af, at en overtrædelse har fundet sted. Da der er sket frifindelse for kravene på tortgodtgørelse, fordi styrelsen ikke er rette sagsøgte, findes dette dog at måtte forudsætte, at en sådan konstatering i givet fald udtrykkes i dommens konklusion. Det bemærkes endvidere, at påstand 4.a og 4.b er affattet tilstrækkeligt præcist til at kunne tages under pådømmelse. Landsretten finder på denne baggrund og med henvisning til Højesterets dom gengivet i UfR 2002.1789, at Sagsøger tillige har retlig interesse i som selvstændige påstande at få prøvet, om behandlingen af Afdøde den 22. september 2014 udgjorde et indgreb i strid med EMRK artikel 8 og 9. For landsretten er spørgsmålet herefter, om afgørelsen af 17. december 2015 skal tilsidesættes, fordi blodtransfusionen den 22. september 2014 blev foretaget i strid med sundhedslovens bestemmelser, særligt §§ 19 og 24, eller udgjorde et indgreb i strid med artikel 8 og 9 i EMRK. Betydningen af tidligere tilkendegivelser fra patienten, jf. sundhedslovens §§ 19 og 24 og EMRK artikel 8 og 9 / 47 Indledningsvis bemærkes, at sundhedslovens § 22 efter forarbejderne dertil skal fortolkes således, at § 19 ikke finder anvendelse i relation til blodtransfusion, så- fremt patienten i overensstemmelse med kravene i § 24, stk. 2, har afvist at modtage blod. Sundhedslovens § 22 indskrænker derimod ikke sundhedspersonens adgang til i situationer, hvor patienten ikke har meddelt et sådant informeret afslag på at modtage blod og befinder sig i en tilstand omfattet af § 19, at foretage en blod- transfusion uden samtykke fra patienten, såfremt dette er påkrævet for patien-tens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for over-levelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen. Kerneområdet for sundhedslovens § 19 er efter forarbejderne en akut – og ty-pisk livsnødvendig – behandling. Der vil ofte være tale om tilfælde, hvor pa-tientens situation allerede på det tidspunkt, hvor sundhedspersonen første gang møder patienten, er kritisk. Bestemmelsen har dog også et praktisk anvendel-sesområde i tilfælde, hvor patienten indlægges i stabil tilstand, men under ind-læggelsen enten gradvist eller i løbet af kort tid kommer i en tilstand, der kalder på øjeblikkelig behandling. Det fremgår flere steder af bemærkningerne til forslag til lov om patienters rets- stilling, at lovgiver har været opmærksom på konventionen om menneskeret- tigheder og biomedicin, herunder konventionens artikel 9, hvori det generelt fo- reskrives, at der skal tages hensyn til tidligere ønsker vedrørende en lægelig in- tervention udtrykt af en patient, som på interventionstidspunktet ikke er i stand til at udtrykke sine ønsker. Det er i lovforslaget således anført, at denne generel-le bestemmelse også gælder i forholdet mellem patient og sundhedsperson efter patientretsstillingsloven. I lovforslagets almindelige bemærkninger er det lige-ledes anført, at konventionen ikke kræver særlig gennemførelseslovgivning i Danmark, men at lovforslaget bidrager til at understrege Danmarks forventede tilslutning til konventionen. Danmark har sidenhen ratificeret konventionen. Efter sundhedslovens overordnede formål, jf. sundhedslovens § 2, de oven for anførte motivudtalelser og sundhedsministerens svar på spørgsmål 4 fra Sund- hedsudvalget under Folketingets behandling af lovforslaget er der ikke grund-lag for at fortolke sundhedslovens § 19 således, at tidligere tilkendegivelser fra patienten ikke skal indgå i vurderingen af, om en akut behandling skal indledes eller fortsættes uden patientens samtykke. Ordlyden af sundhedslovens § 19 og sammenhængen til § 24 understøtter dog ikke entydigt, at en beslutning om at foretage en blodtransfusion på en patient, der er midlertidigt inhabil, og hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for pa-tientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan ske under / 48 inddragelse af oplysninger om, hvilken holdning til behandling med blod eller blodprodukter patienten tidligere måtte have givet udtryk for. Dette må i den konkrete sammenhæng sammenholdes med journaltilførslen den 21. september 2014 kl. 17.45 om overlæge Person 2's samtale med blandt andre Sagsøger, særligt bemærkningen om behandler-teamets pligt til at foretage blodtransfusion, hvis behov herfor måtte opstå, for-klaringen afgivet af overlæge Vidne 2 om, at han mente sig forpligtet til at foretage blodtransfusionen, og hans redegørelse af 10. marts 2015 for forløbet. Landsretten lægger til grund, at beslutningen, der blev truffet den 22. septem-ber 2014 om at foretage blodtransfusion, var baseret på en rent lægefaglig vur-dering af, at blodtransfusionen var påkrævet for Afdødes overle-velse eller for på længere sigt at forbedre hans chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, jf. sundhedslovens § 19. Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at tilsidesætte dette lægefaglige skøn. Henset til bemærkningerne i det foregående er det imidlertid relevant at tage stilling til, om undladelsen af på dette tidspunkt at inddrage oplysningerne om Afdødes ønske udgjorde et uproportionalt indgreb i hans ret efter EMRK artikel 8 og 9 til respekt for privatliv (retten til selvbestemmelse) og til religions- og samvittighedsfrihed. Det bemærkes herved, at foretagelse af en blodtransfusion imod en myndig persons ønske og religiøse overbevisning som det klare udgangspunkt vil udgøre et indgreb i vedkommendes rettigheder ef-ter EMRK artikel 8 og 9, hvorefter indgrebet skal opfylde de betingelser, herun-der kravet om en rimelig balance mellem de modsatrettede hensyn (proportio- nalitetsvurderingen), der fremgår af artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 2. Lovgiver har ikke i sundhedsloven indsat bestemmelser om, hvorledes hensy-net til at redde liv eller sikre et væsentligt bedre behandlingsresultat skal afvejes over for hensynet til patientens tidligere tilkendegivne ønsker om ikke at mod-tage blod. Sundhedsloven indeholder heller ikke bestemmelser om, hvilke be-vis- eller formkrav der stilles til sådanne tidligere tilkendegivelser. Landsdommerne Morten Christensen og Anna Rudolf udtaler: Tungtvejende samfundsmæssige hensyn tilsiger, at selv en meget begrænset usikkerhed om, hvad patientens holdning til blodtransfusion måtte være, i en situation, hvor vedkommende er midlertidigt inhabil og ikke under den aktuel-le sygdomssituation har meddelt sit ønske om ikke at modtage blod, må medfø-re, at tidligere oplysninger herom f.eks. i en skriftlig erklæring ikke tillægges af-gørende vægt ved beslutningen om, hvorvidt en blodtransfusion, der er påkræ- / 49 vet, jf. sundhedslovens § 19, skal foretages. Dette gør sig i særdeleshed gælden-de i tilfælde, hvor behandlingen vurderes at være påkrævet for patientens over-levelse. Omvendt vil et ubetinget, formelt krav om et informeret afslag som be-tingelse for at undlade en blodtransfusion indebære, at enhver person, der ind-lægges i bevidstløs tilstand – så længe vedkommende er ude af stand til selv at udtale sig – ikke kan forvente imødekommelse af et ønske om ikke at modtage blod, såfremt der under indlæggelsen indtræffer en situation som beskrevet i sundhedslovens § 19, uanset hvor utvetydigt og veldokumenteret fravalget af blod i øvrigt måtte være. I den udstrækning sundhedspersonen præsenteres for oplysninger, der – inden for den tid, som er til rådighed til vurdering heraf når samtidig henses til pa-tientens akutte behov for behandling – i form og indhold ikke efterlader nogen rimeligt begrundet tvivl om, at patienten ikke ønsker at modtage blod, finder vi efter den retlige ordning, der er fastlagt ved sundhedsloven, at det som ud-gangspunkt vil udgøre et uproportionalt indgreb, hvis sundhedspersonen desu-agtet foretager blodtransfusion på patienten. Den 22. september 2014, hvor der var indikation for foretagelse af blodtransfu- sion, jf. sundhedslovens § 19, blev der set bort fra de foreliggende oplysninger om, at Afdøde af religiøse grunde ikke under nogen omstændig-heder ønskede blodtransfusion. Spørgsmålet er herefter, om de oplysninger, som var tilgængelige for overlæge Vidne 2 forelå så betids og havde en sådan karakter, at overlægen ikke havde rimelig grund til at betvivle, at Afdøde heller ikke i den ak-tuelle sygdomssituation ønskede at modtage blod. Såfremt der ikke var sådan tvivl, må det ligeledes overvejes, om overlægen under de konkrete omstændig-heder, navnlig i lyset af Afdødes tilstand, alligevel var berettiget til at beslutte, at der skulle foretages blodtransfusion. Det er i den forbindelse ikke en tilstrækkelig begrundelse, at overlægen befandt sig i et etisk dilemma. Overvejelser om blodtransfusion er første gang nævnt i journalbladet af 20. sep- tember 2014 kl. 08.02, og det fremgår af journaltilførsler samme dag kl. 14.04 og 14.38, at sygehusets personale på dette tidspunkt var bekendt med Afdødes religiøse overbevisning og derpå grundede ønske om ikke at modta-ge blod. Sygehuspersonalet tog til journalen en fotokopi af Afdødes forhåndsdirektiv, som vi efter bevisførelsen lægger til grund, at han op-bevarede i sin pung i lommen på de bukser, han var iført, da han blev overført til sygehuset. Lægerne havde flere samtaler med de pårørende om hans ønske om ikke at modtage blod. Overlæge Vidne 2 havde også en sådan samtale med de pårørende forud for beslutningen om at give blod, ligesom han var i kontakt med sin chef, embedslægen og sygehusets juridiske afdeling herom. / 50 Alle væsentlige beviser i sagen – navnlig Afdødes forhåndsdirek-tiv af 11. februar 2012, hans afslag på eventuel blodtransfusion under indlæg-gelsen i 2010, de foreliggende journaloplysninger, forklaringerne afgivet af Sagsøger og Vidne 1 samt overlæge Vidne 2's forklaring – peger entydigt på, at Afdøde som en personlig, religiøs beslutning endegyldigt havde fravalgt at modtage blod. Særligt bemærkes, at der på intet tidspunkt under indlæggelsen eller efterfølgende har været rejst tvivl om, hvor-vidt forhåndsdirektivet er udfyldt og underskrevet af Afdøde af egen fri vilje den 11. februar 2012, og at han på daværende tidspunkt var i stand til at handle fornuftsmæssigt. Det må også fremhæves, at Afdøde havde besluttet at forny sit forhåndsdirektiv efter indlæggelsen i 2010. Der er tale om oplysninger, som i al væsentlighed forelå, da overlæge Vidne 2 be-sluttede, at der skulle foretages blodtransfusion. Han har herom forklaret blandt andet, at han ”ikke på noget tidspunkt [betvivlede] familiens udsagn om patientens holdning, men han måtte gøre det rigtige og følge de lægelige reg-ler” . Der har således ikke været tvivl om Afdødes beslutning, udover den – i lyset af de øvrige beviser – teoretiske tvivl, der har sammenhæng til, at Afdøde var bevidstløs, da der var indikation for at foretage blod-transfusion, og at lægerne derfor ikke på det tidspunkt kunne følge fremgangs-måden i sundhedslovens § 24, stk. 2. Afdøde findes i øvrigt ikke at have haft lejlighed til ved indlæggelsen, hvor han stadig var ved bevidsthed, at gøre opmærksom på, at han ikke ønskede blod. Vi bemærker herved, at han på daværende tidspunkt var omtåget og led af amnesi, at han ikke ses at være ble- vet adspurgt af sundhedspersonerne, og at han bar forhåndsdirektivet på sig, hvilket i sig selv indikerer, at han stod ved sit fravalg af blod. Efter en samlet vurdering af de da foreliggende oplysninger finder vi således, at der på tidspunktet for beslutningen om at give blod til Afdøde ik-ke var nogen rimeligt begrundet tvivl om, at han ej heller i den aktuelle syg-domssituation ønskede at modtage blod. Der er ikke godtgjort sådanne særlige omstændigheder, at overlæge Vidne 2 i øvrigt havde grundlag for at bort-se fra ønsket. Under disse omstændigheder finder vi det godtgjort, at beslutningen om at fo- retage blodtransfusion den 22. september 2014 ikke var nødvendig som følge af afgørende samfundsmæssige behov, jf. EMRK artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 2. Vi stemmer derfor for at tage Sagsøgers påstand 4.a. og 4.b til følge, hvorefter Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende, at blodtrans-fusionen den 22. september 2014 på Afdøde udgjorde et indgreb i strid med artikel 8 og 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. / 51 Herefter stemmer vi også for at tage Sagsøgers påstand 2 til følge, hvorefter Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende, at afgørelsen af 17. december 2015 er ugyldig. Vi finder ikke, at dette resultat er uforeneligt med de pligter, der efter straffe-lovens §§ 250 og 253 og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-hedsfaglig virksomhed § 42 (tidligere lægelovens § 7) påhviler sundhedsperso-ner. Landsdommer Louise Saul udtaler: Sundhedslovens regler om patienters selvbestemmelse forudsætter, at der fore- ligger et frivilligt informeret samtykke afgivet af en person, der er beslutnings- habil. Det er uomtvistet, at Afdøde under indlæggelsen befandt sig i en tilstand, hvor han gled længere og længere ind i bevidstløshed, og hvor han derfor var ude af stand til at tilkendegive egne ønsker. Tungtvejende og le-gitime hensyn tilsiger som anført, at selv en meget begrænset usikkerhed om, hvad patientens behandlingsmæssige ønske måtte være, i en situation, hvor vedkommende er midlertidigt inhabil og ikke under den aktuelle sygdomssitu-ation har meddelt sit ønske til sundhedspersonen, må medføre, at tidligere op-lysninger herom f.eks. i en skriftlig forhåndstilkendegivelse ikke tillægges afgø-rende vægt ved beslutningen om, hvorvidt en blodtransfusion, der er påkrævet, jf. sundhedslovens § 19, skal foretages. Det forudsættes endvidere, jf. forarbej-derne til sundhedslovens § 19, at ingen fuldmægtig eller pårørende på patien-tens vegne kan give afkald på livsnødvendig behandling. Styrelsen for Patientsikkerhed (nu Styrelsen for Patientklager) lagde ved afgø- relsen den 17. december 2015 til grund, at Afdøde den 22. septem-ber 2014, som situationen havde udviklet sig, befandt sig i en nu livstruende si-tuation, hvor øjeblikkelig behandling i form af blodtransfusion ud fra en lægelig vurdering var påkrævet for hans overlevelse. Dette understøttes af journalnota-terne i sagen, den sagkyndige udtalelse afgivet til brug for styrelsens behand-ling af sagen og den af overlæge Vidne 2 afgivne forklaring. Efter de foreliggende journaloplysninger og forklaringerne afgivet af Sagsøger og Vidne 1 samt overlæge Vidne 2 kan det lægges til grund, at lægerne var fuldt ud bekendt med Afdødes forhåndsdi-rektiv af 11. februar 2012, hans tidligere afslag på eventuel blodtransfusion un-der en indlæggelse i 2010 og i øvrigt familiens oplysninger om Afdødes religiøse baggrund og holdning. Det kan endvidere lægges til grund, at der ved behandlingen af Afdøde toges hensyn til disse oplysnin-ger frem til det tidspunkt, hvor beslutningen om at tilføre blod blev truffet af / 52 overlæge Vidne 2. Således havde man i dagene forud blandt andet be-handlet Afdøde med bloddannende medicin (EPO). På denne baggrund finder jeg, at der ikke ved beslutningen truffet den 22. sep- tember 2014 om at give blod til Afdøde på et tidspunkt, hvor handlingen måtte anses for påkrævet for hans overlevelse, er sket et indgreb i strid med artikel 8 eller 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Jeg stemmer herefter for at frifinde Styrelsen for Patientklager for Sagsøgers påstand 2, 4.a og 4.b. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Efter sagens udfald skal Styrelsen for Patientklager i delvise sagsomkostninger betale 180.500 kr. til statskassen. 180.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 500 kr. til retsafgift af påstand 2. Ud over sa-gens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sa-gens karakter, betydning og forløb samt hovedforhandlingens varighed. Påstandene nedlagt af boet efter Afdøde svarer bortset fra be-løbsangivelsen i påstand 3 i det hele til de påstande, Sagsøger har nedlagt. Henset hertil og til sagens principielle karakter samt sagens udfald vedrørende påstand 2, 4.a. og 4.b skal boet efter Afdøde ikke beta-le sagsomkostninger til Styrelsen for Patientklager. THI KENDES FOR RET: Påstand 1 afvises. Påstand 2, 4.a og 4.b afvises for så vidt angår boet efter Afdøde. Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende, at blodtransfusionen den 22. september 2014 på Afdøde udgjorde et indgreb i strid med artikel 8 og 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at styrelsens afgø-relse af 17. december 2015 er ugyldig. I øvrigt frifindes Styrelsen for Patientklager. I sagsomkostninger skal Styrelsen for Patientklager inden 14 dage betale 180.500 kr. til statskassen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. /

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 7. december 2020 Sag BS-31481/2018-OLR (1. afdeling) Boet efter <anonym>Afdøde</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Tyge Trier for begge, delvist besk) mod Styrelsen for Patientklager (advokat Henrik Nedergaard Thomsen) Biintervenient: Region Syddanmark (advokat Finn Schwarz) Landsdommerne Morten Christensen; Louise Saul 0g Anna Rudolf (kst;) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Svendborg den 16. december 2016. Ved kendelse af 10. august 2018 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retspleje - lovens 8 226, stk. 1. <anonym>Sagsøgers</anonym> nu afdøde ægtefælle <anonym>Afdøde</anonym> fik efter en faldulykke under indlæggelse på <anonym>Hospital 1</anonym> den 22. sep-tember 2014 i bevidstløs tilstand foretaget en blodtransfusion; selvom han ikke havde meddelt samtykke dertil;, 0g sundhedspersonalet var bekendt med oplys-ninger om, at han som medlem af trossamfundet Jehovas Vidner tidligere, men ikke i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation; i tale og på skrift havde givet udtryk for, at han ikke ønskede blodtransfusion. Under en efterfølgende klagesag har Styrelsen for Patientsikkerhed (nu Styrelsen for Patientklager) den 2 17. december 2015 truffet afgørelse om, at der ikke er grundlag for at kritisere <anonym>Hospital 1</anonym> Sagen for landsretten drejer sig navnlig om, hvorvidt universitetshospitalets fo- retagelse af blodtransfusionen var i strid med <anonym>Afdødes</anonym> ret til selv-bestemmelse efter sundhedslovens bestemmelser eller artikel 8 og 9 i Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK); 0g om styrelsens afgørelse af 17. december 2015 derfor skal tilsidesættes, idet der endvidere er spørgsmål om godtgørelse for tort. Påstande Sagsøgerne boet efter <anonym>Afdøde</anonym> og <anonym>Sagsøger</anonym> har nedlagt følgende påstande: Anerkendelse 1 Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende; at <anonym>Hospital 1</anonym> den 22 september 2014 uberettiget foretog en blodtransfusion på <anonym>Afdøde</anonym> 2 Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende, at Styrelsen for Patient- sikkerheds afgørelse af 17. december 2015 (14-12379/KC) er ugyldig. Subsi- diært nedlægges påstand om, at styrelsens afgørelse af 17. december 2015 ændres således, at der udtales kritik; 0g mest subsidiært; at sagen hjemvi-ses til fornyet behandling i styrelsen. Tort 3.a Principalt: Styrelsen for Patientklager tilpligtes at betale 125.000 kr. i tort- godtgørelse til boet efter <anonym>Afdøde</anonym> samt at betale 75.000 kr: i tort-godtgørelse til <anonym>Sagsøger</anonym> begge beløb med tillæg af procesrente fra 2.maj 2017. 3.b Subsidiært: Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende; at boet efter <anonym>Afdøde</anonym> er berettiget til tortgodtgørelse på 125.000 kr., samt at aner-kende at <anonym>Sagsøger</anonym> er berettiget til tortgodtgørelse på 75.000 kr., begge beløb med tillæg af procesrente fra 2. maj 2017. EMRK 4.a Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende, at <anonym>Hospital 1</anonym> den 22 september 2014 uberettiget foretog en blodtransfusion på <anonym>Afdøde</anonym> hvilket udgjorde et indgreb i strid med EMRK artikel 8. 3 4.b Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende; at <anonym>Hospital 1</anonym> den 22 september 2014 uberettiget foretog en blodtransfusion på <anonym>Afdøde</anonym> hvilket udgjorde et indgreb i strid med EMRK artikel 9. Sagsøgte; Styrelsen for Patientklager har påstået afvisning subsidiært frifin- delse og mere subsidiært hjemvisning. Civilstyrelsen har den 14. november 2019 meddelt <anonym>Sagsøger</anonym> og boet efter <anonym>Afdøde</anonym> fri proces efter retsplejelovens $ 329 til den prin-cipale del af påstand 2 Sagsfremstilling <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Afdøde</anonym> blev gift den 4.juli 1970. De var begge medlemmer af Jehovas Vidner; og vielsen blev foretaget i Jehovas Vidners rigssal i Helsinge. <anonym>Afdøde</anonym> havde som Jehovas Vidne udfyldt et "Forhåndsdirektiv og fuldmagt angående lægebehandling? med navnlig følgende indhold (felter ud-fyldt med håndskrift er i det følgende markeret med skarpe parenteser): 99 1 Jeg <anonym>Afdøde</anonym> ], cpr-nummer [.] bestemmer herved følgende angående lægebehandling 0g udnævner samtidig en fuldmægtig til at træffe beslutninger i spørgsmål om lægebehandling hvis jeg ikke kan give informeret samtykke. 2 Jeg er et af Jehovas Vidner og ønsker under INGEN omstændighe-der at modtage TRANSFUSION af blod eller blodkomponenter (røde blodlegemer; hvide blodlegemer; blodplader eller plasma), uanset om nogle sundhedspersoner skulle finde det nødvendigt for at bevare mit liv. Jeg ønsker heller ikke at donere blod til oplagring og senere transfusion. 3 .Behandling med derivater udvundet af én af blodets hovedkom- ponenter: (a) [X] JEG AFSLÅR ALLE 4.Behandlingsmetoder hvor mit eget blod bliver brugt: (c) [X] Jeg kan acceptere visse metoder hvor mit blod bliver brugt, men ønsker yderligere information. Hvis jeg mister evnen til at give informeret samtykke; skal det drøftes med min fuldmægtig. 5.Livsforlængende behandling: (a) [X] Jeg ønsker ingen livsforlængende behandling hvis det læge- ligt set med rimelig sikkerhed kan fastslås at jeg er uafvendeligt dø- ende. 6.Andre instruktioner vedrørende lægebehandling (medicin; aller- gier; andre helbredsmæssige forhold): [DAGL MEDICIN MAREVAN 6 MG. ] 7 Ingen ~ hverken familiemedlemmer; slægtninge, venner eller fuld- mægtigen ~er bemyndiget til at ignorere eller tilsidesætte bestem- melserne i dette dokument. 8 Jeg giver nedennævnte fuldmagt til at træffe afgørelser for mig i spørgsmål om lægebehandling som ikke er beskrevet ovenfor. Min fuldmægtig er bemyndiget til på mine vegne at give eller nægte samtykke til behandling (herunder kunstig ernæring) at konsultere de behandlende læger 0g få fuldstændig aktindsigt samt tage de nødvendige juridiske skridt til at sikre at mine ønsker bliver fulgt. Hvis første fuldmægtig ikke kan træffes; ikke har mulighed for eller ikke ønsker at virke som fuldmægtig, udnævner jeg nedenstående som anden fuldmægtig med de samme beføjelser: 9 Underskrift [ <anonym>Afdøde</anonym> ] Dato [11/2-2012] 10. VITTERLIGHEDSVIDNER: Jeg bekræfter hermed underskriftens ægthed, dateringens rigtighed samt at underskriveren er ved sin fornufts fulde brug og har udfyldt dette dokument af egen fri vilje. Jeg er personlig myndig og er ikke udnævnt som første eller an-den fuldmægtig: [underskrift vitterlighedsvidne 1] [underskrift vitterlighedsvidne 2] FØRSTE FULDMÆGTIG Navn: [ <anonym>Sagsøger</anonym> ANDEN FULDMÆGTIG Navn: [.] På blankettens side 2 fremgår endvidere følgende: "Forhåndsdirektiv og fuldmagt angående lægebehandling (se den underskrevne erklæring) NEJ TIL BLOD 99 Under denne tekst findes et cirkelformet piktogram med en overstreget blodpo-se. Standardblanketten er udarbejdet af Jehovas Vidner. <anonym>Afdøde</anonym> var i behandling med blandt andet blodfortyndende me-dicin af mærket Marevan på grund af hjerteflimmer. Af en indlægsseddel senest revideret marts 2009 til dette lægemiddel fremgår om bivirkninger blandt andet: "Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 behandlede): Blødning: For eksempel næseblod; let ved at få blå mærker, blod i uri-nen; ophostning afblod, tandkødsblødning, maveblødning, blødning fra skeden; forlængelse af eksisterende blødning efter operation eller til- skadekomst (kan være alvorlig). I en indlægsseddel senest revideret 07/2016 til samme lægemiddel hedder det om bivirkninger i form afblødninger: 99 'Alvorlige bivirkninger Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter); Forlænget og omfattende blødning efter operationsindgreb eller traume. Kontakt straks læge eller skadestue Ophostning afblod pga blødning i lungerne (hæmoptyse). Blo- dig opkastning ogleller sort afføring pga. blødning ] mave 0g tarm (gastrointestinal blødning). Kontakt straks læge eller ska-destue. 99 Den 19. september 2014 blev <anonym>Afdøde</anonym> der på daværende tidspunkt var 67 år, indbragt akut til <anonym>Hospital 1</anonym> efter at være faldet igennem taget på et hønsehus. Det fremgår afjournal-blad af samme dato kl. 15.28 blandt andet, at han var vågen, men at det var uvist, om han havde været bevidstløs. Videre hedder det i journalbladet: "Stadig noget omtåget ved ankomsten. GCS 15. Ellers stabile værdier: Egale; nat. reagerende pupiller: Pt informeret og accepterer indlæggelse samt behandlingsplan. Det blev samme eftermiddag konstateret, at <anonym>Afdøde</anonym> havde am-nesi, i hvilken forbindelse; der også blev gjort notat i journalbladet om, at han på GCS (Glasgow comaskala) scorede 13.Ijournalbladet er der endvidere gjort følgende notat: "OBS! Pt er Marevan beh pga AF" En CT-scanning viste en lille subaraknoidal blødning (hjernehindeblødning) og en lille blødning i venstre side af thorax (brystkassen) samt venstre side af glu-teal muskulaturen (muskulatur ved hoften) . <anonym>Afdøde</anonym> blev samme dag med helikopter overflyttet til <anonym>Hospital 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> Efter overflytningen blev der om aftenen kl. 22.22 gjort notat i journalbladet, hvori iblandt andet er anført: "Er overflyttet til <anonym>Hospital 1</anonym> med helikopter (kommer fra <anonym>Landsdel</anonym> ).Er under he-le transporten svært commotioneret og er ikke i stand til at redegøre for noget. Informationer kommer fra hustru. Kan redegøre for navn og data men ikke tid og sted. Total amnesi for UT. Har i perioder været en smule rodende. GCS på 12. Af journaltilførsel den 20. september 2014 kl. 08.02 fremgår blandt andet: "Pt bliver så sidst på natten respiratorisk påvirket og CT-thorax genta-ges og der findes svært pogredieret subpleuralt hæmatom; med gen-nembrud til pleura. Beskeden er at pt ikke er transfusionskrævende lige nu. Hvis der kommer store mængder blod skal man overveje at transfunde-re 99 Det fremgår endvidere af tilførsel samme dag kl. 9.05: "Pt kan redegøre for sit navn og fødselsdato. Pt oplyser; at han godt ved, at han er på sygehus. Pt virker i øvrigt ikke orienteret, GCS 12 99 Af journaltilførsler den 20. september 2014 kl. 14.08 og kl. 14.38 fremgår; at <anonym>Afdødes</anonym> datter havde oplyst; at han var Jehovas Vidne og ikke ønske-de at modtage blod. Disse oplysninger er gentaget i adskillige af de efterfølgen-de journaltilførsler Ijournaltilførsel senere samme dag kl. 16.33 er det oplyst; at en læge blev kaldt til afdelingen; fordi <anonym>Afdøde</anonym> var ukontaktbar. Det fremgår også af notatet;, at GCS var på 9. <anonym>Afdøde</anonym> blev om aftenen overflyttet til Neurokirurgisk Afs., NIA. Af journaltilførsel den 20. september 2014 kl. 18.15 fremgår blandt andet: "Hæmoglobin også faldet til 6,3 fra 10,1. Patienten kan ikke gives blod- produkter grundet religiøs overbevisning. 99 Ien journaltilførsel kl. 19.40 er det anført: "Pt er fortsat ikke helt bevidst" En læge på afdelingen havde en samtale med <anonym>Sagsøger</anonym> og flere af ægteparrets børn. Af lægens journaltilførsel af 20. september 2014 kl. 23.42 fremgår herom blandt andet: 9) 'Jeg har haft en samtale med ptens familie sammen med Ovl KB samt intensiv sygeplejerske <anonym>Person 1</anonym> hvor de blev informeret i syg-doms forløbet samt ptens klinisk status og blev informeret om han ustabile tilstand cirkulatorisk samt respiratorisk og fundet ved CTC og ptens neurologisk status . De gentager at pten er JEHOVAS VIDNE OG ØNSEKER IKKE BLOD ELLER ANDRE BLODPRODUKT KOM- PONENTERS TRANSFUSION. De er indforstået med ptens kritiske til- stands og ønsker behandling af pten med ønsket respekt for oven-nævnte transfusion. Jeg påpeget over for familien at forholdet intrakranialt indicere ikke be- hov for kirurgisk intervention 0g problemet på nuværende tidspunkt cirkulatorisk og pten bliver behandlet i henhold til pten og familiens ønske velvidende at hans kardiopulmonale status er meget kritisk grun-det ptens kendte AFLI samt hæmothorax og de er indforstået med al-voren af tilstanden. 99 <anonym>Afdødes</anonym> lungestatus var meget dårlig, hvorfor han den 21. sep-tember 2014 om eftermiddagen blev overflyttet til Anæstesi-Intensiv Afs. 79 ITA. Ijournaltilførsel af 21. september 2014 kl. 17.45 om behandlingsplan bemærke-de overlæge <anonym>Person 2</anonym> blandt andet følgende: "Indtryk* Intuberet kort tid efter ankomst til ITA pga. GCS-3-5 Som nævnt i journalen er pt. Jehovas Vidne og har 'tidligere givet skriftlig udtryk for, at han under ingen omstændighe- der vil modtage transfusion af blod eller blodkomponenter; Kopi af denne erklæring fra 11/2 2012 er vedlagt journalen Pt. s hustru <anonym>Sagsøger</anonym> henviser til denne erklæring med et ønske om at denne overholdes . Pt. har efter traumet d. 19/9 været svært kommotioneret 0g ude af stand til at redegøre for sygehistorien. Der er under den aktuelle indlæggelse ikke journalført pt.s egen stillingtagen til modtagelse af blodprodukter under den nyopståede 0g potentient livstruende situation: Ved ankomst til ITA er pt. dyb bevidstløs med GCS-3 0g derfor inhabil. Pt. har formentlig ikke ændret holdning til modtagelse af blodprodukter siden 2012, men behandlerteamet har ingen mulighed for at få dette konfirmeret direkte fra pt. Samtale* Med pt.s hustru; pt.s datter <anonym>Vidne 1</anonym> kontaktperson til hospi- taler for Jehovas Vidner <anonym>Person 3</anonym> dr. <anonym>Person 4</anonym> in-tensiv sygeplejerske <anonym>Person 5</anonym> og undertegnede. Vi taler om pt.s holdning til at modtage blodprodukter 0g hans skriftlige erklæring fra 11/2 2012 med udtryk for, at han under ingen omstændigheder vil modtage transfusion af blod eller blodkomponenter. Pt.s hustru <anonym>Sagsøger</anonym> datter <anonym>Vidne 1</anonym> og kontaktperson <anonym>Person</anonym> <anonym>3</anonym> henviser til denne erklæring med et ønske om at denne overholdes. Vi taler om, at både familien og behandlerteamet er havnet i en problematisk juridisk situation. Pt. har efter traumet d. 19/9 været ude af stand til at konfir- mere sin afvisende holdning til modtagelse af blodproduk-ter ien potentiel livstruende situation. Undertegnede forklarer; at da behandlerteamet ingen mu- lighed har for at få dette konfirmeret direkte fra pt._ 9 som er midlertidigt inhabil, har behandlerteamet pligt til at be- handle. Selvom behandlerteamet helst vil imødekomme patientens 0g familiens ønske, må vi (efter den gældende lovgivning) ikke gøre det i den aktuelle situation; da patienten er inha-bil. Pt. har aktuelt ikke et akut transfusionsbehov; selv om at han har en Hb=4,2. Pt. har aktuelt et stabilt kredsløb, normalt laktat og fin oxy- generering, selvom Hb er under den grænse, som normalt udløser blodtransfusion. Situationen kan hurtigt udvikle sig således, at behovet for en transfusion opstår Iden givne situation uden mulighed for direkte konfirma-tion fra pt., har behandlerteamet pligt til at behandle. Pt.s hustru; pt.s datter <anonym>Vidne 1</anonym> 0g kontaktperson til hospitaler for Jehovas Vidner <anonym>Person 3</anonym> takker for den respekt vi viser dem ved at tage problemstilling op. Familien har fortsat et ønske om at pt.s afvisning overhol- des; men de akceptererer; at situationen bliver håndteret ifølge lovgivningen Vi fortsætter behandling med konakion; tranexamsyre 0g opstarter behandling med epo; hvilket familien er glad for. Overlægen har i en skriftlig erklæring af 1. oktober 2020 bekræftet blandt andet; at hun kan vedstå dette journalnotat. Overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> tilså <anonym>Afdøde</anonym> den 22. september 2014. Han rettede endvidere henvendelse til embedslægen; der i notat af 22. septem-ber 2014 kl. 12.19 om henvendelsen bemærkede: "Undertegnede er kontaktet af [overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> ] vedr. en 67-årig Jehovas vidne som ved et faldtraume har fået kraniebrud samt indre blødninger: Patienten har en hæmoglobin på 3,8 samtidig med at blødningerne ikke er fuldt stabiliseret. Endvidere cerebralt ødem 0g cerebral blødning: Patienten ligger i respirator 0g er ikke habil. Sygehuset ved, at han ved tidligere planlagt operation i <anonym>By 2</anonym> klart havde tilkendegivet ikke at ville have blod og hans omgivende pårøren-de anmoder om, at han aktuelt ikke modtager blod. RÅD GIVET: Overlægen guidet konkret via Retsinformation dk til Sundhedslovens 88 19 og 24. Idet patienten ikke er habil og ikke har ytret sig i den aktuelle situation (men i 2012 i en anden sammenhæng) kan der blive behov for at give blod, jf. $ 19 (hvis det imidlertid på nogen måde måtte være muligt at undgå at give blod, bør dette tilstræbes med baggrund i sygehusets vi-den om patienten). Af hensyn til patienten; de pårørende og personalet selv i forh.t efter- forløbet (inkl. en evt. efterfølgende klagesag) er det vigtigt; at journalfø- ringen sker med stor omhu og samvittighedsfuldhed: Samme dag blev det på konference konstateret; at der var indikation for at fore- tage en blodtransfusion på <anonym>Afdøde</anonym> Af overlæge <anonym>Vidne 2's</anonym> journaltilførsel kl. 14.20 fremgår herom blandt andet: 99 Konklusion kranielt tryk de sidste timer: Ud fra neurokirurgisk betragtning suboptimalt be-handlet med Hb på 3,7. 10 Plan og ordinationer 1. Fornyet CT-C efter aftale med Neurokirurgisk Xfd. mhp. om der er progression i det cerebrale ødem. Jævnfør neurokirurgisk journalnotat er der sam- men med Afd. Tog V efter konference fundet in- dikation for at hæve Hb til 4,3-4,5. Dette gøres i henhold til Sundhedslovens 8 24 efter det er kon- fereret med Embedslægeinstitutionen og ledende overlæge. Informationlaccept Pt. er bevidstløs og kan ikke give accept. Samtale Familien synes velorienteret. Familien er bekendt med Sundhedslovens $ 24, stk. 2 men har svært ved at forstå, at når han tidligere i tilslutning til meget alvorlig sygdom har afstået fra at modtage blod, nu kan blive tvunget til at få blod ud fra gæl-dende retningslinier. Samtalen kører i ring. Det understreges endnu engang at det er fordi pt. ik-ke har givet accept i det konkrete tilfælde. Jævnfør neurokirurgisk notat er man bange for, at man får en suboptimal hjerneperfusion og øget blødningsrisiko i hjernen. Man orienterer familien om at udfra de foreliggende informationer vil der blive givet formentlig 1 portion. Familien understreger endnu engang at de ikke ønsker; at pt. får blod. Deltagere præsentant fra Jehovas Vidner. 99 <anonym>Afdøde</anonym> modtog senere samme dag en pose blod. Ijournaltilførs-len kl. 16.44 hedder det herom: 99 Plan og ordinationer Iht notat fra stueganggående læge <anonym>Vidne 2</anonym> d.d. skal der gives Rp 1 pose SAG M. Informationlaccept Inforeres pt datter og søn om dette. Datter bliver meget oprevet kan på ingen måde kan acceptere Der blev efter blodtransfusionen gjort notat i journalbladet om, at blodprocen-ten før transfusionen var mindre end 4 og efter transfusionen 4,5. 11 Den 30. september 2014 blev der i journalblad gjort notat om, at <anonym>Afdøde</anonym> som i syv dage havde været uden sedation; ikke havde vist nogen tegn til opvågning. Den 7. oktober 2014 blev der gjort notat om, at der ikke var nogen neurokirur-gisk forklaring på hans manglende opvågnen. Afjournaltilførsel af 20. oktober 2014 kl. 12.24 fremgår, at en overlæge havde haft en samtale med <anonym>Afdødes</anonym> hustru 0g datter om den vanskelige situation; herunder at det lignede blivende skade. I samråd med de pårørende blev aktiv behandling indstillet, hvorefter <anonym>Afdøde</anonym> alene modtog palliativ terapi. Den 21. oktober 2014 afgik han ved døden uden forinden at være kommet til be - vidsthed. Der er enighed om, at dødsårsagen ikke kan sættes i forbindelse med blodtransfusionen den 22. september 2014. Den 7.december 2014 klagede <anonym>Sagsøger</anonym> til Patientombuddet (senere Styrelsen for Patientsikkerhed, nu Styrelsen for Patientklager) over for-løbet og behandlingen af <anonym>Afdøde</anonym> herunder at hospitalet havde fo-retaget en blodtransfusion på <anonym>Afdøde</anonym> den 22 september 2014. Kla-gen blev suppleret med et tillæg af 30. april 2015 fra <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Afdødes</anonym> datter; <anonym>Vidne 1</anonym> der i forbindelse med fremsendelsen af tillægget henviste til klagen af 7. december 2014. Til brug for behandlingen af klagen blev der indhentet en udtalelse om forløbet fra overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> 0g en sagkyndig udtalelse fra overlæge <anonym>Person 6</anonym> Overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> har i sin udtalelse af 10. marts 2015 anført følgende om forløbet: "Patienten falder den 19. september 2014 ned fra hønsehustag direkte på betongulv Vurderes til GCS 12 og flyves fra <anonym>Hospital 2</anonym> til <anonym>Hospital 1</anonym> CTC 19. september 2014 kl. 16.54: viser Haematoma subaraknoidale traumatica gennembrud til ventrikelsyste-met. Ekstrakranielt hæmatom sinistri. Der findes endvidere hæmothorax; og der anlægges pleuradræn: Der er blødningstendens fordi pt. er i AK-behandling med Marevan. Der be - handles med K-vitamin. Patienten bliver observeret på Neurointensivt Afsnit (NIA). GCS beskrives som svingende mellem 9 og 12 12 Iløbet af det næste døgn tiltager problemerne omkring patientens hæ - mothorax, herunder med blandt andet drænomlæggelse ved Afdeling T. Problemerne omkring hæmothorax skønnes nu; at være det mest liv- struende; hvorfor patienten 21. september 2014 kl. 15.45 (journalnotat): Overflyttes til ITA. Ved ankomsten er patienten meget dårlig med GCS på 3-5, hvilket indikerer akut intubation og respiratorbehandling. Hb er 4,2 mmol/l. Den behandlende læge har samtale med familien omkring behovet for blodtransfusion; idet familien ikke ønsker; at patienten skal have denne behandling: Det bliver; med henvisning til Sundhedslovens regler; understreget overfor familien; at patienten ikke i det akutelle for-løb har afvist blodtransfusion; idet han har været bevidsthedssløretbe-vidstløs lige siden ulykken. Familien henviser til og foreviser "Forhåndsdirektiv og fuldmagt angå- ende lægebehandling? som patienten har underskrevet den 11. februar 2012. Familien opfordrer i øvrigt til, at man kontakter <anonym>Hospital 2</anonym> hvor patienten under en tidligere indlæggelse også havde en lav blodprocent. For at vise imødekommenhed overfor familien opstartes behandling med EPO og jern. Man gør for begge indsigelser gældende overfor patientens pårørende, at der er tale om tilkendegivelser; der ikke relaterer sig til det nuværen-de patientforløb, hvorfor de ikke kan få indflydelse på den aktuelle vur- dering af, om patienten kan gives blodtransfusion: 22. september 2014 kl. 00.30 (journalnotat): På baggrund af descenderende bevidsthedstilstand anlægges ICP moni - torering (Caminoskrue) . ICP måles initialt til 15. I de kommende timer stiger ICP til 16-20 på trods af behandlingen blandt andet med dyb sedation; respiratorbehandling og noradrenalin. Hb falder til 3,6 mmolll. Den lave Hb opfattes kritisk i forhold til perfu-sion og iltning af hjernen. Dette er understreget i journalnotat fra Neu-rokirurgisk Afdeling: "22. september 2014 kl. 12.34 (journalnotat) Pts Hb er 3,7. HCT fra i går 0,19. ICP stabilt under 20 mmHg, undtaget enkelte kortvarige stignin-ger. Lav Hb bidrager til suboptimal hjerneperfusion og kan bidrage til øget blødningsrisici. 99 Patienten har ikke på noget tidspunkt efter ulykken været i stand til at give udtryk for sin holdning til blodtransfusion. På lægekonferencen på intensivafdelingen gennemgås patienten; og man finder det af afgørende betydning for overlevelse 0g evt. neurolo-giske følgetilstande; at patientens ilttransport bedres gennem en hæv-ning af hb. Det besluttes at give en blodtransfusion. 13 Da man ved, at familien vil blive meget vrede ved denne beslutning kontaktes Embedslægeinstitutionen for Region Syddanmark. Forløbet og Sundhedslovens relevante afsnit gennemgås. Dette giver ingen an-ledning til ændring afbeslutningen. Der bliver lavet et journalnotat i Embedslægeinstitutionen om samtalen (Beskrevet i journalnotat den 22. september 2014 kl. 14.20). 22. september 2014 kl. 15.28 (journalnotat): Der er konference med henvisende Thoraxkirurgisk Afdeling I, og der findes indikation for at hæve Hb op til 4,3-4,5 mmol for at bedre patien- tens chancer for overlevelse (beskrevet i joumnalnotat 22. september 2014 kl.14.20) 22. september 2014 kl. 16.44: Blodtransfusion startes . Der bliver ikke i forløbet indtil overflytningen til <anonym>Hospital 3</anonym> behov for yderligere blodtransfusion 29 Iden sagkyndige udtalelse af 21.november 2015 fra overlæge <anonym>Person 6</anonym> hedder det: "Behandlingen af <anonym>Afdøde</anonym> på Anæstesiologisk Afdeling: <anonym>Hospital 1</anonym> den 22. september 2014 var i overens-stemmelse med almindelig anerkendt faglig standard. Det var ifølge Sundhedsloven $ 24 stk 1 0g 2 i orden at behandle <anonym>Afdøde</anonym> med blodtransfusion. <anonym>Afdøde</anonym> var den 19. september 2014 kommet til skade og havde kraftige indre blødninger. <anonym>Afdøde</anonym> tilhørte Jehovas Vidner og havde ved tidligere lejligheder afslået blodtransfusion i hen-hold til sin tro. Han havde udfyldt et certificat, som konfirmerede tidli-gere afvisning af blodtransfusion: <anonym>Afdødes</anonym> familie nedlage under samtaler med lægerne på afdelingen; forbud mod blodtransfu-sion; efter patientens ofte udtalte ønske. Lægerne på anæstesiafdelingen fortalte familien af de ville strække sig langt for at undgå blodtransfusion; men at de ikke kunne love ikke at give det. Den 22. september 2014 bliver <anonym>Afdøde</anonym> yderligere påvirket på grund af blodtabet. Man besluttede derfor i henhold til Sundhedslo-ven 8 24 stk 2 Patientens afvisning af at modtage blod eller blodpro-dukter skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation 0g være baseret på information fra sundhedspersonen om de helbreds-mæssige konsekvenser af at undlade tilførsel af blod eller blodproduk-ter ved behandlingen: Da <anonym>Afdøde</anonym> i det aktuelle forløb ikke kunne afvise blod-transfusion; tolkede lægerne efter konference med embedslægen at blodtransfusion var indiceret. 14 <anonym>Afdøde</anonym> var akut syg på grund af traumet; samt behand-ling med blodfortyndende medicin. Den blodfortyndende medicin be-virker øget blødning: Der blev i forløbet forsøgt at behandle med bloddannende medicin (EPO) Ved akut blødning er blodtransfusion nødvending for at undgå skader på vitale organer; hjerne, hjerte og nyrer. Blodets røde blodlegemer fører ilt til vigtige organer Hjerneperfusionen er hjernens gennemblødning. 29 Styrelsen for Patientsikkerhed traf den 17. december 2015 følgende afgørelse, der var stilet til <anonym>Vidne 1</anonym> "På baggrund af en sag rejst af <anonym>Vidne 1</anonym> har Styrelsen for Patientsikkerhed truffet følgende AFGØRELSE Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere <anonym>Hospital 1</anonym> for indhentelse af informeret samtykke fra <anonym>Afdøde</anonym> den 22. september 2014. Patientombuddet blev den 8. oktober 2015 en del af en ny styrelse, Sty - relsen for Patientsikkerhed. Derfor træffes denne afgørelse af Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med "normen for almindelig anerkendt faglig standard Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling. KLAGEN Der er klaget over følgende: At der ikke blev indhentet et tilstrækkeligt samtykke i forbindel - se med behandlingen af <anonym>Afdøde</anonym> på anæstesiologisk afdeling <anonym>Hospital 1</anonym> den 22. september 2014. <anonym>Vidne 1</anonym> har blandt andet anført, at der på trods af <anonym>Afdødes</anonym> forhåndstilkendegivelse om ikke at ville modtage blod, blev foretaget blodtransfusion efter en faldulykke . BEGRUNDELSE Styrelsen har; medmindre andet er anført; lagt vægt på oplysningerne i journalen. Begrundelse for afgørelsen af klagen 15 Den 19. september 2014 blev 67-årige <anonym>Afdøde</anonym> indlagt på akutmodtagelsen; <anonym>Hospital 1</anonym> idet han var fal-det igennem taget på et hønsehus. I forbindelse med behandlingen blev der blandt andet ordineret EPO Den 22. september 2014 kl. 14.20 blev det konstateret; at blodprocenten var lav, og det blev besluttet; at den skulle forsøges hævet til mellem 4,3 og 4,5.Det blev desuden vurderet; at der var risiko for øget blødningsri - siko i hjernen; hvorfor det blev besluttet; at der skulle foretages en blod- transfusion Det blev i tilknytning hertil noteret; at <anonym>Afdøde</anonym> var bevidstløs 0g derfor ikke kunne give sin accept hertil. Det fremgår; at der var en dialog mellem sundhedspersonalet og <anonym>Afdødes</anonym> pårørende vedrørende accept til behandlingen; idet hans pårø-rende oplyste; at han ikke ønskede at modtage blod. Kl. 16.44 fik <anonym>Afdøde</anonym> foretaget en blodtransfusion. Styrelsen kan oplyse; at det af sundhedslovens $ 15 fremgår; at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens samtykke her-til. Videre fremgår det af sundhedslovens $ 24, stk 1, at en behandling, der indebærer transfusion af blod eller blodprodukter; ikke må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Videre fremgår det af bestemmelsens stk. 2, at patientens afvisning af at modtage blod eller blodprodukter skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation; 0g afvisningen skal være baseret på in- formation fra sundhedspersonen om de helbredsmæssige konsekvenser af at undlade tilførsel af blod eller blodprodukter ved behandlingen. Styrelsen kan videre oplyse, at det af sundhedslovens $ 19 fremgår; at såfremt en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at gi-ve informeret samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse el-ler for et væsentligt bedre resultat af behandlingen; kan en sundheds-person indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patien-ten eller fra forældremyndighedens indehaver; nærmeste pårørende el-ler værge. Styrelsen kan endvidere oplyse; at behandling med blodfortyndende medicin bevirker; at der forekommer øget risiko for blødning. Ved akut blødning er blodtransfusion nødvendig for at undgå skader på vitale organer, hjerne, hjerte og nyrer; Styrelsen kan endeligt oplyse; at be- handling med EPO medvirker til at forbedre kroppens evne til at danne blod. Det er styrelsens vurdering at der blev indhentet et tilstrækkeligt samtykke fra <anonym>Afdøde</anonym> i forbindelse med blodtransfusionen. Styrelsen lægger i den forbindelse blandt andet vægt på, at <anonym>Afdøde</anonym> befandt sig i en livstruende situation; hvor øjeblikkelig be-handling var påkrævet for hans overlevelse, hvorfor behandling kunne iværksættes uden samtykke. 16 Styrelsen har desuden lagt vægt på, at <anonym>Afdødes</anonym> afvisning af at modtage blod var en generel afvisning; der ikke blev givet i forbin-delse med den aktuelle behandling den 22. september 2014.Der er vide-re lagt vægt på, at <anonym>Afdøde</anonym> var bevidstløs under behandlin-gen, hvorfor han ikke kunne tage stilling til de helbredsmæssige konse-kvenser af at afvise tilførsel af blod i den 'pågældende situation. Det er ligeledes styrelsens vurdering; at det var relevant at foretage blodtransfusion hos <anonym>Afdøde</anonym> idet han var i behandling med blodfortyndende medicin og idet der tidligere i forløbet var for-søgt behandling med bloddannende medicin. På denne baggrund finder styrelsen; at indhentelse af samtykke til den behandling, som <anonym>Afdøde</anonym> modtog den 22. september 2014 på anæstesiologisk afdeling <anonym>Hospital 1</anonym> var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard oooOOooo Denne afgørelse er endelig. Der kan ikke klages over afgørelsen til anden administrativ myndighed. Hvis der kommer nye oplysninger; som er af væsentlig betydning for sagen, kan den tages op på ny. Tidligere indlæggelser Det er i stævningen oplyst; at <anonym>Afdøde</anonym> i 1979 o0g 2008 var indlagt dels i anledning af et alvorligt trafikuheld på cykel, dels med henblik på kirur-gisk ablationsbehandling; 0g at han under begge indlæggelser nægtede at give samtykke til blodtransfusion. Det er i stævningen ligeledes oplyst; at han var bekendt med de risici, der er forbundet med at tage Marevan. I september 2010 havde <anonym>Afdøde</anonym> været indlagt på sygehus på grund af melæna (sort afføring) hvor der ved gastroskopi blev påvist ventrike-lulcus (mavesår). Det fremgår af journaltilførsler; at behandlingen med Mare-van blev pauseret under indlæggelsen. <anonym>Afdøde</anonym> havde over for sy-gehuspersonalet givet udtryk for; at han var Jehovas Vidne og derfor ikke øn-skede blodtransfusion. Det fremgår ligeledes af journaltilførsler; at han var ble-vet vejledt om eventuelle konsekvenser ved ikke at tage imod tilbud om blod-transfusion. Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af <anonym>Sagsøger</anonym> og vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret blandt andet; at hun blev døbt som Je-hovas Vidne i 1965. Hun mødte <anonym>Afdøde</anonym> i 1969,0g de blev gift ijuli 1970 i Jehovas 17 Vidners rigssal i Helsinge . De var gift i alle årene frem til <anonym>Afdødes</anonym> død i 2014 0g fik fem børn sammen;, hvoraf <anonym>Vidne 1</anonym> er den yngste. <anonym>Afdøde</anonym> er selv vokset op som Je-hovas Vidne. <anonym>Afdøde</anonym> var frem til sin død med i gruppen af "ældste? i menigheden og var blandt andet underviser og varetog menighedens behov i øvrigt. Han gik foran med et godt eksempel. <anonym>Afdøde</anonym> og hun har altid brugt meget tid på deres op-gaver i Jehovas Vidner; herunder på at studere biblen; forkyndelse og at gå fra dør til dør. Hun 0g <anonym>Afdøde</anonym> har begge afvist blod af religiøse grunde og ikke af medicinske grunde. Det fremgår både af Det Gamle og Det Nye Testamente; at det skal af- vises at modtage blod. Det er Guds påbud til mennesket; 0g det lever de efter; Det er Gud, der ved og dikterer, hvad der er godt for mennesket. <anonym>Afdøde</anonym> og hun havde samme holdning, 0g de havde begge underskrevet et forhåndsdirektiv angående deres holdning til blodtransfusion Forhåndsdirektivet bekræftes med jævne mellemrum og helst en gang om året. <anonym>Afdødes</anonym> seneste kort var fra februar 2012, 0g han havde det på sig i bukselommen; da han kom til skade den 19. sep-tember 2014. Der kan være gradsforskelle 0g undtagelser for så vidt angår hold-ninger til blodprodukter; når et sådant forhåndsdirektiv udfyldes; men <anonym>Afdøde</anonym> var meget kategorisk 0g afviste at modtage alle former for blod. <anonym>Afdøde</anonym> har selv valgt; at hun på kortet skulle indsættes som første fuldmægtig, således at hun på hans vegne kunne forsvare det standpunkt; at han ikke under nogen omstændighe-der ønskede at modtage blod. <anonym>Afdøde</anonym> kom alvorligt til skade i 1979,hvor han på cykel kørte ind i en parkeret last-bil. Han blev på Hillerød Sygehus tilbudt blod, men afslog. Hun var ikke selv til stede, men <anonym>Afdøde</anonym> fortalte hende efterfølgende om det. <anonym>Afdøde</anonym> var 1 behandling med Marevan på grund af hjerteflimmer Der er tale om blodfortyndende medicin; 0g <anonym>Afdøde</anonym> kendte til eventuelle bivirkninger ved medi- cinen 12010 blev <anonym>Afdøde</anonym> indlagt på <anonym>Hospital 2</anonym> med et blødende mavesår. Al daglig medicin blev taget fra ham. Hans blodprocent var nede på 2,9. <anonym>Afdøde</anonym> hav-de forhåndsdirektivet med sig 0g nægtede at modtage blod. Hun kom selv til stede på sygehuset; efter at han havde haft samtalen med lægen; og <anonym>Afdøde</anonym> fortalte hende, at han havde sagt nej til blod. Det var så livstruende for <anonym>Afdøde</anonym> at alle på-rørende blev kaldt til sygehuset:. <anonym>Afdøde</anonym> fik direkte at vide; at det kunne koste ham livet, men han afviste. Det var et mirakel, at <anonym>Afdøde</anonym> overlevede. Det sagde både <anonym>Afdødes</anonym> egen læge og lægerne på hospitalet <anonym>Afdødes</anonym> liv blev reddet ved anden form for behandling; herunder EPO, og han kom sig overraskende hurtigt; Hun 0g <anonym>Afdøde</anonym> talte bagefter om, at han heldigvis havde overlevet, og at han havde gjort det rigtige ved at afslå at modtage blod. <anonym>Afdøde</anonym> var "i ro med det? og var helt af- klaret. 18 Den 19. september 2014 faldt <anonym>Afdøde</anonym> under reparation af taget på hønsehuset ned på et betonunderlag. Han lå derude i et stykke tid, før de opdagede det. Han havde slået hovedet alvorligt 0g blev hurtigt overflyttet fra det lokale sygehus til <anonym>Hospital</anonym> <anonym>1</anonym> Han blev overflyttet med helikopter: En sygeplejerske rin-gede samme dag og orienterede dem nærmere om situationen. Hun og <anonym>Vidne 1</anonym> kunne først besøge ham dagen efter. De orienterede allerede i telefonen om, at <anonym>Afdøde</anonym> var Jehovas Vidne. De fik på hospitalet en samtale med overlægen og andet sundhedspersonale. Det var noteret i journalen; at <anonym>Afdøde</anonym> var Jehovas Vidne, men de orienterede om det igen <anonym>Vidne 1</anonym> havde allerede i telefonen spurgt; om de hav-de fundet hans blodkort. Personalet fandt det efterfølgende i <anonym>Afdødes</anonym> lomme. Hun husker; at hun og <anonym>Vidne 1</anonym> sammen med <anonym>Vidne 3</anonym> på et tidspunkt deltog i et møde med overlæge <anonym>Person 2</anonym> som var helt klar over forhåndsdi-rektivet 0g sagde, at for hendes vedkommende ville hun gøre, hvad hun kunne for at respektere <anonym>Afdødes</anonym> og familiens ønsker. <anonym>Person 2</anonym> sagde dog også, at hun måtte genoverveje, hvis der blev tale om en livstruende situation Det er hendes opfattelse, at <anonym>Person 2</anonym> udviste forståelse for deres 0g <anonym>Afdødes</anonym> holdning. Overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> var derimod ikke helt så forstående. <anonym>Vidne 2</anonym> var også klar over situationen; men ville ikke på samme måde respektere blodkor-tet. Han virkede arrogant og helt uforstående over for deres holdning. Han hav-de en helt anden tilgang til situationen end <anonym>Person 2</anonym> Hun fortalte blandt andet, at <anonym>Afdøde</anonym> tidligere havde overlevet en blodprocent på 2,9 ved at modtage anden behandling, og hun husker; at <anonym>Vidne 2</anonym> afslog at kontakte <anonym>Hospital 2</anonym> idet han gav udtryk for, at han ikke kunne bruge den op-lysning til noget:. De følte sig dårligt behandlet af <anonym>Vidne</anonym> <anonym>2</anonym> Efter at <anonym>Afdøde</anonym> havde modtaget blod, meddelte de <anonym>Vidne 2</anonym> at de ikke ville ac- ceptere beslutningen; 0g at de opfattede det som et overgreb De var selvfølge-lig oprørte over det. De blev beskyldt for at "skabe en dårlig stemning" på afde-lingen. Hun havde på intet tidspunkt overvejelser om at give sit tilsagn til, at <anonym>Afdøde</anonym> kun- ne modtage blod: Det var ikke et kompromis; hun eller <anonym>Afdøde</anonym> nogensinde kunne indgå. Hun og <anonym>Vidne 1</anonym> blev vrede og kede af det. Det var dybt krænkende. Hun har anlagt retssagen for <anonym>Afdødes</anonym> skyld, men også for at undgå, at andre Jehovas Vidner skal komme ud for noget tilsvarende. Hun 0g de tre døtre er Jehovas Vidner og har hele tiden haft samme holdning til sagen. De to sønner er ikke længere Jehovas Vidner og var det heller ikke; da <anonym>Afdøde</anonym> døde. Alle fem børn var med på sygehuset; 0g det var ikke noget; der skab - te splittelse i familien. Deres sønner deler ikke holdningen til blodtransfusion; 0g den ene søn kunne heller ikke se noget galt i, at lægerne ville give <anonym>Afdøde</anonym> blod. 19 Der var ingen af sønnerne, der satte spørgsmålstegn ved <anonym>Afdødes</anonym> holdning eller ved, at hun var udpeget som fuldmægtig for <anonym>Afdøde</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet, at hun er Jehovas Vidne 0g blev døbt som 15- årig i 1998. Hun har hele sit liv fulgt sine forældre til møder og stævner. Hun deler fuldt og helt den samme holdning til at modtage blod og ønsker under ingen omstændigheder dette. Som Jehovas Vidne følger hun bud-skabet i Biblen. Det er en personlig holdning og en forpligtelse mellem hende 0g Gud. Der er for hendes vedkommende ingen undtagelser Hendes far havde gennem mange år stået inde for sin holdning. Han underviste andre om Biblens syn på spørgsmålet. Som en af de "ældste" opfordrede han til, at man sørgede for at tilkendegive sin holdning klart og tydeligt ved at udfylde forhåndsdirek-tivet Det er svært at svare på, om alle Jehovas Vidner har den samme holdning. Man kan selvfølgelig aldrig vide hvordan man reagerer i en nødsituation; men det er en del af det at være Jehovas Vidne; at man tager det valg at leve efter Biblen. Hun blev i sin tid kaldt til <anonym>Hospital 2</anonym> i 2010, fordi hendes fars tilstand var kritisk Hun spurgte efterfølgende sin far; om han havde været bange, men han forsikrede hende om, at han havde været helt rolig 0g afklaret med situati-onen. Det var noget; de talte om et par uger efter; at han var kommet hjem fra sygehuset. Hun blev selv rolig ved, at hendes far var så afklaret. Hun ved, at han var meget fast i sit synspunkt; 0g det blev hun bekræftet i. Han havde væ-ret fuldstændig klar over; at han kunne være død på grund af sit standpunkt. Kontaktudvalget til Hospitaler er et internationalt netværk; som formidler det nyeste materiale omkring blodløs behandling; 0g det skal ses som en hjælp til den enkelte læge; så denne kan se, hvad der er af alternativer. Kontaktudvalget kan tilkaldes som en tryghed, 0g det gjorde de i 2014 under hendes fars indlæg-gelse. Den 19. september 2014 kom hun hjem og fandt sin far; der var faldet ned fra ta - get på hønsehuset. Han havde slået tænder ud og svarede diffust på hendes spørgsmål, så hun vidste; at han havde slået hovedet alvorligt. Han blev kørt med ambulance til <anonym>Hospital 2</anonym> men blev meget hurtigt overflyttet til <anonym>Hospital 1</anonym> Der blev ringet fra sygehuset et par gange, og hun blev bedt om at ringe til traumecentret om hvad han fik af medicin Hun spurgte i telefo-nen, om de var klar over; at han var Jehovas Vidne 0g ikke ønskede blod. Det svarede de nej til, men de sagde, at de nok skulle håndtere det. Da hun næste dag kom til sygehuset sammen med sin mor, lå hans afklippede bukser på stu-en. Hospitalet havde ikke tjekket hans tøj, og hun fandt hans blodkort i pungen i hans bukselomme. En ung læge sagde, at det ville blive scannet ind Det var vigtigt for hendes far altid at have blodkortet på sig. 20 Der var tale om, at hendes far under indlæggelsen i begyndelsen gled ind og ud af bevidsthed. Han spurgte flere gange om, hvor han var henne og opfattede ik-ke rigtig noget. Som hun husker det, fik de at vide, at blødningen i hans hjerne blev større. Hver gang de talte med en ny læge; nævnte de, at han var Jehovas Vidne; 0g at han ikke ønskede at modtage blod. Han gled mere og mere over i bevidstløsheden. Lægerne vidste ikke helt hvorfor. Søndag den 21. september 2014 talte de med overlæge <anonym>Person 2</anonym> og vidnet deler sin mors oplevelse af samtalen og opfattelsen af <anonym>Person 2's</anonym> holdning. Der var ikke på det tidspunkt tale om, at situationen var livstruende for hendes far, så der var ikke noget problem i det. Det var hun lettet over; Mø-det med <anonym>Person 2</anonym> varede måske en times tid. Der deltog også en per-son fra kontaktudvalget i mødet. Hun husker; at de talte om, at det egentlig burde afklares ved en retssag, hvordan man skal forholde sig når folk selv er ude af stand til at svare for sig. Hun er ikke enig i sidste del af den formulering, der fremgår af journalen fra samtalen med <anonym>Person 2</anonym> Familien har fortsat et ønske om at pt.s afvisning overholdes, men de akceptererer; at situationen bliver håndteret ifølge lovgivningen. De accepterede ikke på noget tidspunkt; at hendes far skulle have blodtransfu-sion. Mandag den 22. september 2014 blev de af overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> informeret om, at når blodprocenten var under 4, ville der blive givet blod. De drøftede si-tuationen med deltagelse af hendes mor 0g <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> præsen-terede alternativer; men <anonym>Vidne 2</anonym> afviste disse. Hun fandt ham ubehagelig 0g arrogant. Hun husker; at hun nævnte, at det ville være dejligt at få det afkla-ret ved en retssag, 0g at <anonym>Vidne 2</anonym> blev virkelig vred over dette. Det endte med, at hun nærmest blev bange for ham Hun bad om en second opinion fra en anden læge; men det blev meget kategorisk afvist af <anonym>Vidne 2</anonym> Hun me-ner også, at det var under det møde; at <anonym>Vidne 2</anonym> spurgte, hvorfor hendes far skulle have dyrere behandling end andre. <anonym>Vidne 2</anonym> sagde også, at han jo personligt kunne blive anklaget for ikke at give hendes far blod. Hun forstod ik-ke hvorfor det pludselig skulle være blevet livstruende for hendes far, at blod- procenten var lav. Hun mener ikke, at <anonym>Vidne 2</anonym> udtrykkeligt sagde; at hen-des fars liv var truet. Hun var efterfølgende dybt ulykkelig over; at hendes far havde fået blod. Hun sagde til en yngre læge, at det svarede til en voldtægt. Vedkommende svarede; at det vidste han godt, men at det var overlægens beslutning. Det var et over-greb mod hendes far, og hvis han var vågnet op, var han blevet dybt såret og krænket. Hun og hendes mor bad efterfølgende om aktindsigt; fordi de var me-get utrygge ved, hvad der var blevet noteret i journalen 21 Overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han var overlæge på inten-siv afdelingen på <anonym>Hospital 1</anonym> under behandlingen af <anonym>Afdøde</anonym> 1 september 2014. Det er ham; der har gjort notatet af 22. sep-tember 2014 kl. 14.20 ijoumnalen. Han husker patienten og forløbet ganske godt. Det var første gang, han så patienten. Under morgenmødet havde overlæge <anonym>Person 2</anonym> gennemgået patienten; herunder det uheldige i, at patienten var i blodfortyndende behandling samtidig med, at der var blødning hjernen. Han var informeret om, at patienten var Jehovas Vidne 0g havde udfyldt et kort om;, at han ikke ønskede at modtage blod. Patienten var bevidstløs 0g blev dårligere 0g dårligere. Dette blev vurderet bå-de klinisk 0g ved de løbende målinger; Der var forhøjet tryk i hjernen. Ilttilførs-len til hjernen vurderedes som meget lav. Patientens situation blev diskuteret på konference med neurokirurgerne; og der var enighed om; at det var vigtigt at få blodprocenten op. Han fik opgaven med pågældende patient; fordi han var overlæge; 0g de øvrige læger på vagt var yngre læger Der var; så vidt han husker;, flere samtaler med de pårørende i løbet af dagen. Han havde ingen grund til at betvivle familiens udsagn om, at patienten tidlige-re havde sagt nej til at modtage blod, og han var i det hele taget ikke i tvivl om familiens holdning Han fik også forevist det kort; som patienten selv tidligere havde underskrevet. Han meddelte de pårørende, at han måtte tale med juri-sterne på sygehuset om situationen. Han kontaktede også embedslægen; 0g han orienterede sin daværende chef <anonym>Person 7</anonym> Han var helt klar over; at der kunne blive et problem. Det var vidnets beslutning at give blod; men che-fen var ikke uenig med ham Han betvivlede med andre ord ikke på noget tids-punkt familiens udsagn om patientens holdning men han måtte gøre det rigti-ge og følge de lægelige regler; Han drøftede sagen med en jurist for ikke at lave en sundhedsjuridisk fejl. Han fik det svar; at det var afgørende; at patienten ikke i det aktuelle patientforløb havde tilkendegivet; at han ikke ville have blod. Det havde patienten ikke været i stand til på grund af neurotraumet. Han var som sagt helt klar over hustruens holdning; men det var i den konkrete sag ikke det afgørende. Han blev af de på-rørende orienteret om en tidligere indlæggelse; hvor patienten havde sagt nej til blodtransfusion; 0g han betvivlede ikke rigtigheden heraf. Det havde blot ikke nogen sammenhæng med den situation; patienten befandt sig i den pågælden-de dag i 2014. Han gengav også patientforløbet og dilemmaet over for embedslægen 0g fik det svar, at hvis det lægeligt var det korrekte at give blod, skulle han gøre det. Han fik som sagt også en vurdering af neurokirurgerne; som var enige i, at det var nødvendigt at give blod Der var tale om en kritisk syg patient; som ikke selv kunne trække vejret. Kredsløb, nyrer 0g andre organer fungerede sådan set 22 godt, men hjernen havde det bestemt ikke godt. Der var forhøjet tryk 0g iltman-gel 1 hjernen;, 0g det var et spørgsmål om at forsøge at undgå hjernedød. Patienten fik det desværre ikke meget bedre efter at have modtaget blod og var stadig bevidstløs. Han husker ikke, hvorfor patienten blev overflyttet til <anonym>Hospital 3</anonym> Det var ikke en beslutning; som han var indblandet i. Han blev i forbindelse med klagesagen bedt om at lave en udtalelse i sagen og kan iden forbindelse vedstå sin erklæring af 10. marts 2015. Erklæringen er ud- færdiget på intensivafdelingens vegne; og han omtaler også i erklæringen; at der den 21. september 2014 var påbegyndt behandling med EPO og jern; selv-om det ikke var en behandling; som han selv stod for; Det kan meget vel være relevant at forsøge med denne behandling; hvis en patient har en afvisende holdning over for blodtransfusion. Der var tale om, at familien selvfølgelig var meget kede af det under forløbet, men de var også meget vrede. Det var en tilspidset situation; og han oplevede; at stemningen skiftede ved; at ord som sagsanlæg dukkede op. Derfor måtte han vare sine ord. Han har bestemt ikke råbt ad nogen, og han har heller ikke været ligeglad, men han kan godt være blevet ret "formel? på grund af den dår-lige stemning fra familiens side. Det var hans opfattelse, at han var forpligtet til at give blod, og han var derfor i et ubehageligt dilemma. Det er rigtigt; at han umiddelbart afviste familiens begæring om aktindsigt. Det gjorde han ud fra helt basale betragtninger om private oplysninger. Han ved ik-ke, om det var en fejl på daværende tidspunkt, men juridisk afdeling overtog sagen om aktindsigt og traf en afgørelse; som senere blev omgjort. Han bekla-ger, at han brugte et uheldigt ordvalg i forbindelse med, at han blev bekendt med, at familien alligevel havde fået udleveret en kopi af journalen. Han har tidligere flere gange håndteret situationer; hvor patienter; som var Je-hovas Vidner; har givet udtryk for; at de ikke ønskede blod, herunder situatio-ner hvor en patient er afgået ved døden efterfølgende. Han har også været ude for, at patienter har skiftet holdning til et spørgsmål om behandling; hvis en si-tuation bliver livstruende. Det er ikke helt sjældent, at det sker; Det er eksem-pelvis sket nogle gange med hensyn til kolpatienter; hvor de har sagt nej til at komme i respirator, men hvor de så har skiftet holdning når der blev tale om livsnødvendig behandling. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret blandt andet; at han er pensioneret tjenestemand og har været Jehovas Vidne i 47 år. Han har i 17 år været medlem af 'Kontaktudval-get til Hospitaler; som er et internationalt netværk, der som en service til patien-ter 0g læger tilbyder at være forbindelsesled. Der kan også være tilfælde, hvor 23 udvalget kan være lægen behjælpelig med at oplyse om alternative behand- lingsmuligheder i stedet for at give blod. I langt de fleste tilfælde er patienten ved bevidsthed og kan udtale sig Generelt accepteres blandt danske læger en holdning; hvor en patient nægter at modtage blod. Han husker kun et enkelt tilfælde ud over tilfældet med <anonym>Afdøde</anonym> hvor patienten var ude af stand til at udtale sig. Den første, der hjalp <anonym>Familien</anonym> var en anden end ham; men han var selv til stede på hospitalet den 22. september 2014 og deltog i samtaler med overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> sagde, at man ønskede at give blod, og fa-milien svarede dertil, at det bestemt ikke var familiens eller <anonym>Afdødes</anonym> ønske. Lægen var bekendt med det forhåndsdirektiv; der forelå fra <anonym>Afdødes</anonym> hånd. Lægen mente, at det var nødvendigt at tilføre blod, hvis blodprocenten kom under 4_ Vidnet foreslog at anvende EPO eller jern som al-ternativer; men det afslog <anonym>Vidne 2</anonym> og sagde; at det brugte de ikke. <anonym>Vidne 2</anonym> var ikke særlig imødekommende og lyttede ikke til familiens argumen-ter. Der blev talt om tidligere indlæggelser, hvorunder <anonym>Afdøde</anonym> havde afslået at modtage blod, og datteren <anonym>Vidne 1</anonym> foreslog <anonym>Vidne 2</anonym> at indhente journalerne herom; men det afviste <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> talte ikke om, at han som læge befandt sig i et dilemma. Det var vigtigt for familien at få adgang tiljournalen: Datteren spurgte efter den; men <anonym>Vidne 2</anonym> svarede, at det ikke kunne lade sig gøre, og at det nær-mest ville være kriminelt at imødekomme dette. <anonym>Vidne 2</anonym> hævede stemmen over for datteren og kunne bestemt godt virke skræmmende. <anonym>Vidne 2</anonym> havde kendskab til familiens holdning 0g til det udfyldte blodkort 0g måtte derfor være helt klar over <anonym>Afdødes</anonym> holdning til at modta-ge blod. Han var bevidstløs og kunne ikke selv udtale sig. Retsgrundlaget Sundhedslovens bestemmelser Sundhedsloven; der blandt andet fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske; dets integritet og selvbe - stemmelse, jf. $ 2, indeholder i 88 15 og 16 følgende bestemmelser om informe-ret samtykke: 29 '8 15. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens in- formerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af 88 17-19. Stk. 2. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke ef-ter stk. 1- /24 Stk. 3 . Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedsperso-nens side, jf. § 16. Stk. 4 . Et informeret samtykke efter afsnit III kan være skriftligt, mundt- ligt eller efter omstændighederne stiltiende. Stk. 5 . Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om samtykkets form og indhold. § 16. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger . Stk. 2 . Patienten har ret til at frabede sig information efter stk. 1. Stk. 3 . Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstil-ling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Infor - mationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modta- gerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder , modenhed, erfaring m.v . Stk. 4 . Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggel- ses-, behandlings- og plejemuligheder , herunder oplysninger om andre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder , samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal tillige omfatte oplysninger om mulige konsekvenser for behand- lingsmuligheder , herunder om risiko for komplikationer og bivirknin-ger , hvis patienten frabeder sig videregivelse eller indhentning af hel- bredsoplysninger m.v . Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger . Stk. 5 . Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, jf. § 15, skal sundhedspersonen særligt oplyse herom, medmindre patienten har frabedt sig informa-tion, jf. stk. 2. Stk. 6 . Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om in- formationens form og indhold.” Bestemmelserne suppleres blandt andet af § 19 om øjeblikkeligt behandlingsbe- hov, som lyder: ”§ 19. Hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år , befinder sig i en situa-tion, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevel-se eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundheds-person indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patien-ten eller fra forældremyndighedens indehaver , nærmeste pårørende, vær ge eller fremtidsfuldmægtig.” /25 Sundhedslovens § 20, stk. 1, regulerer inddragelse af patienten: ”§ 20. En patient, der ikke selv kan give informeret samtykke, skal in- formeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang pa- tienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade pa- tienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning.” Sundhedslovens kapitel 6 (§§ 22-27) indeholder forskellige bestemmelser om selvbestemmelse i særlige tilfælde. § 22 bestemmer: ”§ 22. For bestemmelserne i dette kapitel finder §§ 15 og 16 om informe- ret samtykke, § 17 om mindreårige, § 20 om patientens inddragelse og § 21 om sundhedspersonens ansvar tilsvarende anvendelse. §§ 18 og 19 finder ikke anvendelse for bestemmelserne i dette kapitel. § 17 om min- dreårige finder ikke anvendelse for § 26 om behandlingstestamenter .” I § 24 bestemmes om afvisning af at modtage blod følgende: ”§ 24. En behandling, der indebærer transfusion af blod eller blodpro- dukter , må ikke indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Stk. 2 . Patientens afvisning af at modtage blod eller blodprodukter skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation og være baseret på information fra sundhedspersonen om de helbredsmæssige konsekvenser af at undlade tilførsel af blod eller blodprodukter ved be- handlingen. Stk. 3 . Såfremt det strider mod en sundhedspersons etiske opfattelse at udføre en behandling uden anvendelse af blod eller blodprodukter , er vedkommende ikke forpligtet hertil, og patienten skal henvises til en anden sundhedsperson, medmindre der foreligger et tilfælde af påtræn- gende nødvendig lægehjælp, jf. § 42 i lov om autorisation af sundheds- personer og om sundhedsfaglig virksomhed.” Der er tale om en videreførelse af bestemmelser i den tidligere gældende pa- tientrettighedslovs § 10 (sundhedslovens § 19), § 1 1 (sundhedslovens § 20, stk. 1) og § 15 (sundhedslovens § 24). Sundhedslovens § 22, hvorefter § 19 ikke fin-der anvendelse for blandt andet § 24, er ligeledes en videreførelse af ordningen efter patientrettighedsloven, jf. dennes § 13, der ligesom § 15 var indsat i patien- trettighedslovens kapitel 3. I de specielle bemærkninger til §§ 10 og 1 1 i forslag til lov om patienters retsstil- ling (lovforslag nr . 15/1997-1998, 2. samling) anføres følgende: /26 ”Til § 10 [nu sundhedslovens § 19] Sundhedspersonen kan efter bestemmelsen give behandling uden samtykke, når der er tale om en akut - og typisk livsnødvendig - be- handling. Hvis patienten befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at for -bedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre re-sultat af behandlingen, kan sundhedspersonen indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller fra en legal repræsen-tant. Bestemmelsen hviler på en nødretsbetragtning: Det mindre gode (pa- tientens selvbestemmelse) må vige for at opnå et større gode (patientens liv og førlighed). Bestemmelsens tyngdepunkt ligger i det øjeblikkelige behandlingbe-hov . Dette foreligger , når ”øjeblikkelig behandling er påkrævet for pa-tientens overlevelse” , dvs. øjeblikkelig livsnødvendig behandling, eller hvor behandling er uopsættelig for på længere sigt at forbedre patien-tens chance for at overleve eller for et væsentligt bedre resultat af be- handlingen. Er der tale om en voksen person ved fuld bevidsthed, skal informeret samtykke indhentes efter reglerne i §§ 6 og 7. Er der tale om en 15-17 årig ved fuld bevidsthed, skal informeret samtykke indhentes efter reg-len i § 8. I begge tilfælde skal indhentelsen af samtykket selvsagt være tilpasset den akutte situation. Reglen i § 10 retter sig mod en ”patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år” , dvs. 3 kategorier af patienter: A) en patient, der midlertidigt mangler evnen til at give informeret samtykke (oftest på grund af bevidstløshed), B) en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtyk-ke (jf. § 9), og C) en patient under 15 år . § 12, stk. 1, i Sundhedsstyrelsens cirkulære om information og samtyk-ke omhandler alene den patientgruppe, der er omtalt under kategori A. § 12, stk.1's øvrige indhold svarer til den nu foreslåede regel. Da der er tale om øjeblikkeligt behandlingsbehov , bør en tilsvarende re-gel også gælde for patienter under kategorierne B og C. I princippet kunne der indhentes samtykke fra disses legale repræsentanter (nærme-ste pårørende, værge, forældremyndighedsindehaver), men da situatio-nen er akut, vil det oftest være direkte livstruende at anvende tid hertil. /27 Sundhedspersonen kan således efter den foreslåede regel behandle umiddelbart uden indhentelse af samtykke fra den legale repræsentant. Det ligger netop i den akutte situation - i det øjeblikkelige behandlings- behov - at sagen er så hastende, at der ikke er tid til at kontakte tredje- person for at få et samtykke. Hvis der er tid til at indhente et samtykke fra en legal repræsentant, er der ikke tale om øjeblikkeligt behandlings-behov i bestemmelsens forstand. I så fald skal de legale repræsentanter samtykke efter reglerne i § 9 eller i forældremyndighedsloven. I den forbindelse bemærkes, at de legale repræsentanter skal varetage patien-tens interesser og behov . De kan således ikke give afkald på livsnød-vendig behandling m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 5. Bestemmelsen i lovforslagets § 10 skal ses i sammenhæng med læge- lovens § 7, stk. 1, om påtrængende nødvendig lægehjælp, og straf fe- lovens §§ 250 og 253 om handlepligt. Efter lægelovens § 7, stk. 1, er enhver læge forpligtet på begæring at yde den første fornødne lægehjælp, når hurtig lægehjælp efter de forelig-gende oplysninger må anses for påtrængende nødvendig, såsom ved forgiftningstilfælde, større blødninger , kvælningsanfald og fødsler , hvor jordemoderhjælp ikke kan skaf fes til veje, eller hvor jordemoderen tilkalder lægen. Har lægen gyldigt forfald, eller kan rettidig lægehjælp blive ydet af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil, er han dog fritaget for den omhandlede forpligtelse. Der er et stort sammenfald mellem de situationer , som henholdsvis lov- forslagets § 10 og lægelovens § 7, stk. 1, dækker . Den bagved liggende tankegang er den samme: Der er tale om akutte tilfælde, hvor øjeblikke-lig handling er påkrævet. Der er derfor ikke tid til at indhente et infor -meret samtykke fra en legal repræsentant eller tid til at hente en anden læge. Efter straf felovens § 250 straf fes den, som hensætter en anden i hjælpe-løs tilstand eller forlader en under hans varetægt stående person i så-dan tilstand, med fængsel, der , når handlingen har medført døden eller grov legemsbeskadigelse, under i øvrigt skærpende omstændigheder kan stige til 8 år . Efter straf felovens § 253 straf fes med bøde eller hæfte den, som uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller an-dre, undlader 1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller 2) at træf fe de foranstaltninger , som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsor g for personer , der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke. Til § 1 1 [nu sundhedslovens § 20, stk. 1] Bestemmelsen gælder i alle tilfælde, hvor patienten ikke selv har kom- petencen til at give informeret samtykke, dvs. i forhold til børn og unge /28 under 15 år , umodne børn og unge på 15-17 år (§ 8, stk. 2) og patienter , der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke (§ 9). En patient, der ikke selv kan give informeret samtykke til behandling m.v . på grund af mindreårighed eller nedsat psykisk funktionsevne, skal dog inddrages mest muligt i beslutningsprocessen, også selv om der er legale repræsentanter , der er bemyndiget til at varetage patien-tens interesser gennem det informerede samtykke. Dette grundsyns-punkt, der hviler på respekten for individets værdighed, ukrænkelig-hed og selvbestemmelsesret, er kommet til udtryk i denne bestemmelse. De tilkendegivelser , som patienten er fremkommet med, skal i det om-fang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning i beslutningspro-cessen om et behandlingsforløb m.v . Børn og unge under 15 år er ofte, alt afhængigt af deres udvikling og modenhed, i stand til fuldt ud at forstå sygdomssituationen, behand- lingsmulighederne m.v ., eller i hvert fald væsentlige elementer heraf. I så fald skal disses indforståelse indgå som en væsentlig faktor i foræl- dremyndighedsindehaverens stillingtagen. Der henvises i øvrigt til be- mærkningerne til § 8. Patienter , der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, ud-gør en meget bred og uensartet gruppe, der dækker over store variatio-ner af manglende evne til at give samtykke. Ofte vil en patient, der er omfattet af denne gruppe, kunne forstå dele af sygdomsproblematik-ken, og den pågældendes tilkendegivelser skal i så fald medtages mest muligt i den legale repræsentants beslutningsproces. Der henvises i øv-rigt til bemærkningerne til § 9. Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin inde- holder følgende bestemmelse: ”Artikel 9 - T idligere udtrykte ønsker . Der skal tages hensyn til tidligere ønsker vedrørende en lægelig inter - vention udtrykt af en patient, som på interventionstidspunktet ikke er i stand til at udtrykke sine ønsker .” Tilsvarende bestemmelse findes andre steder , f.eks. i WHO's ”A Decla- ration on the Promotion of Patients” Rights in Europe', marts 1994, og i den finske retsstillingslov (lov nr . 785 af 17. august 1992). Denne generelle bestemmelse gælder også i forholdet mellem patient og sundhedsperson efter patientretsstillingsloven. Når disse tidligere udtrykte ønsker må antages fortsat at være aktuelle og relevante, skal de tillægges betydning, og indgå som et element i sundhedspersonens behandlingsovervejelser .” Om lovforslagets forhold til konventionen om menneskerettigheder og biome-dicin anføres i de almindelige bemærkninger: /29 ”Europarådet har i november 1996 vedtaget en konvention om beskyt- telse af menneskerettigheder og menneskelig værdighed i forbindelse med anvendelse af biologi og lægevidenskab: Konvention om menne- skerettigheder og biomedicin. Konventionen, der nu er sendt til ratifika- tion i medlemslandene, kræver ikke særlig gennemførselslovgivning i Danmark, men dette lovforslag om patienters retsstilling bidrager til at understrege Danmarks forventede tilslutning til konventionen.” I lovforslagets specielle bemærkninger til patienterstatningslovens § 13 (nu sundhedslovens § 22) bemærkes om bestemmelsen blandt andet: ”Bestemmelsen i § 13 medfører , at de grundlæggende regler om infor - meret samtykke i §§ 6-7 også finder anvendelse på de specielle tilfælde, der er omhandlet i kapitel 3. Reglen om mindreåriges selvstændige beslutningskompetence i § 8 fin-der ligeledes anvendelse i relation til spør gsmålet om sultestrejke, afvis-ning af at modtage blod og behandling af uafvendeligt døende. V ed op-rettelse af livstestamente gælder dog en 18 års grænse, da der er tale om en forhåndstilkendegivelse fra en person, der endnu ikke er patient. En patient på f.eks. 16 år , der er medlem af trossamfundet Jehovas V id- ner, og som er moden og bevidst om sin situation, kan således afvise at modtage blod, hvilket sundhedspersonen skal respektere, hvis de øvri-ge betingelser efter § 15 er opfyldt. Er den 16 årige ikke i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingta- gen, jf. § 8, stk. 2, over går beslutningskompetencen til forældrene. Er disse ligeledes medlem af Jehovas V idner , og beslutter at afvise, at den 16 årige må modtage blod, skal sundhedspersonen rette henvendelse til patientens kommune med henblik på, at kommunens børn og unge-ud- valg kan beslutte, om behandling, der medfører transfusion af blod eller blodprodukter , kan finde sted uden samtykke. … Reglen om øjeblikkeligt behandlingsbehov , jf. § 10, er ligeledes holdt uden for kapitel 3. De særlige tilfælde af selvbestemmelsesret, der er in- deholdt i kapitlet, skal respekteres, også hvis patienten i behandlings- forløbet kommer i en situation, hvor § 10 i og for sig kunne anvendes, dvs. hvis patienten er blevet bevidstløs og hans situation har udviklet sig livstruende. Sundhedspersonen er således afskåret fra at behandle i den situation. Selvbestemmelsesretten skal respekteres.” I lovforslagets specielle bemærkninger til patienterstatningslovens § 15 (nu sundhedslovens § 24) hedder det blandt andet: ”Bestemmelsen er en uændret videreførelse af § 14 i Sundhedsstyrel-sens cirkulære om information og samtykke m.v . /30 Reglerne blev i sin tid indført for at imødekomme ønsker fra medlem- merne af trossamfundet Jehovas V idner , der af religiøse årsager ikke ønsker at modtage blod eller blodprodukter under operation og lignen-de. Bestemmelsen er også her udtryk for , at individets integritet og selvbestemmelsesret i disse situationer vurderes højere end bevarelsen af livet. Det bemærkes, at en beslutning om ikke at anvende blod eller blodpro- dukter under en operation kan være fuldt ud lægelig forsvarlig. Der kan imidlertid også være betydelige risici forbundet hermed. Det forud-sættes, at patienten informeres grundigt om disse risici. Bestemmelsen i stk. 1 og 2 medfører , at en sundhedsperson (læge) ikke er berettiget til at anvende blod, hvor patienten har afvist dette, heller ikke hvis det under operationsforløbet viser sig, at anvendelsen af blod var mere nødvendig end først antaget. I stk. 3 er det præciseret, at en sundhedsperson (læge) kun er forpligtet til at indlede en operation eller lignende uden anvendelse af blod eller blodprodukter , hvor der er tale om påtrængende nødvendig lægehjælp, jf. lægelovens § 7, stk. 1. I en sådan situation skal lægen yde den bedst mulige behandling med respekt for , at patienten nægter at modtage blod. Lægen skal her acceptere patientens selvbestemmelsesret og be-handle patienten, selv om dette indebærer , at patienten, efter lægens opfattelse, ikke får en optimal behandling, men en behandling, der i sin yderste konsekvens kan medføre patientens død.” Under Folketingets behandling af lovforslaget besvarede sundhedsministeren spørgsmål 4, som Sundhedsudvalget havde stillet den 2. april 1998 i anledning af en henvendelse fra Jehovas V idners selskab, V agttårnets Bibel- og T raktatsel-skab. I svaret hedder det: ”Vagttårnets Bibel- og T raktatselskabs brev af 1 1. februar 1998 drejer sig om patienters forhåndstilkendegivelser (forhåndsdirektiver) i forbindel-se med sygebehandling. Selskabet er af den opfattelse, at patientens for - håndstilkendegivelser ubetinget skal respekteres af de læger og andre sundhedspersoner , der skal behandle patienten. T il støtte for dette synspunkt henviser selskabet til Europarådets konvention om menne- skerettigheder og biomedicin, The W orld Medical Association's dekla- ration af september 1995, WHO's deklaration af marts 1994 og British Medical Association's publikation fra april 1995: Advance Statements About Medical T reatment. Forhåndstilkendegivelser har ingen selvstændig betydning, når patien-ten er habil, da informeret samtykke så kan og skal indhentes fra pa-tienten selv, jf. lovforslagets § 6. Kun i de tilfælde, hvor patienten er ude af stand til at varetage sine eg-ne interesser , f.eks. på grund af bevidstløshed eller anden form for in- habilitet, bliver spør gsmålet relevant, om hvilken vægt behandleren skal tillægge en tidligere tilkendegivelse fra patienten. /31 I lovforslaget er forhåndstilkendegivelser i form af livstestamenter be- handlet i §§ 17-18. Et livstestamente er bindende for lægen, når patien-ten er uafvendeligt døende dvs., når døden med stor sandsynlighed for -ventes at indtræde indenfor dage til uger , uanset behandlingstiltag. Er patienten ikke uafvendeligt døende, er forhåndstilkendegivelsen (liv-stestamentet) vejledende for lægen og skal indgå i dennes overvejelser om behandling, jf. § 17, stk. 5. Patienters afvisning af at modtage blod er reguleret i lovforslagets § 15. Efter denne bestemmelse skal patientens afvisning af at modtage blod eller blodprodukter være givet i forbindelse med den aktuelle sygdoms- situation og være baseret på information fra sundhedspersonen om konsekvenserne af at undlade tilførsel af blod eller blodprodukter ved behandlingen, jf. § 15, stk. 2. En forhåndstilkendegivelse om, at patien-ten - i tilfælde af bevidstløshed eller anden inhabilitet - ikke ønsker be- handling med tilførsel af blod, er derfor ikke bindende for lægen, men skal indgå i dennes overvejelser om behandling. Det bemærkes, at Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin og de deklarationer m.v ., som selskabet henviser til, ale-ne forpligter til, at der tages hensyn til forhåndstilkendegivelser , men ikke at disse skal være bindende for behandlerne. At indføre regler om, at forhåndstilkendegivelser skal være bindende for behandlerne også i tilfælde, hvor patienten ikke er uafvendeligt dø-ende - hvad enten det drejer sig om afvisning af at modtage blod, for -skrifter for psykiatrisk behandling ("psykiatriske testamenter") eller an-det – vil være yderst betænkeligt for patientsikkerheden og indebære helt uoverskuelige problemer med den dokumentation, der skal tilveje-bringes for med sikkerhed at kunne fastslå, at dette også er patientens endelige vilje. Endvidere kan det ikke udelukkes, at patienten, hvis han var ved bevidsthed, i den aktuelle situation ville have foretrukket at le-ve videre, ligesom nye behandlingsmetoder , opstået efter forhåndstil-kendegivelsen, kan have givet bedre livsbetingelser , som patienten ville acceptere. Jeg finder derfor , at man bør fastholde, at området for bindende for - håndstilkendegivelser forbeholdes for livstestamenter for uafvendeligt døende. Alle øvrige forhåndstilkendegivelser skal selvsagt tages alvor -ligt, men disse bør kun have karakter af vejledning for sundhedsperso-nen, således at tilkendegivelsen indgår i dennes overvejelser om be- handlingen.” EMRK artikel 8 og 9 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er inkorporeret i dansk ret, jf. senest lovbekendtgørelse nr . 750 af 19. oktober 1998 som ændret ved lov nr . 538 af 8. juni 2006, § 10. Konventionens artikel 2, der omhandler ret til livet, har følgende ordlyd: ”Artikel 2 . Ethvert menneskes ret til livet skal beskyttes ved lov . /32 Ingen må forsætligt berøves livet undtagen ved fuldbyrdelse af en dødsdom, afsagt af en domstol i tilfælde, hvor der ved lov er fastsat dødsstraf for den pågældende forbrydelse. Stk. 2. Berøvelse af livet betragtes ikke som sket i modstrid med denne artikel, når den er en følge af magtanvendelse, der ikke går ud over det absolut nødvendige: a) for at forsvare nogen mod ulovlig vold; b) for at iværksætte en lovlig anholdelse eller forhindre flugt fra lovlig frihedsberøvelse; c) for lovligt at undertrykke optøjer eller opstand.” Artikel 8 og 9 omhandler retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Bestemmelser lyder såle-des: ”Artikel 8 . Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv , sit hjem og sin korrespondance. Stk. 2. Ingen of fentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødven-digt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, en offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge tro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder . Artikel 9 . Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og reli- gionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, of fentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke. Stk. 2. Frihed til at udøve sin religion eller tro skal kun kunne underka-stes sådanne begrænsninger , som er foreskrevet ved lov og er nødven-dige i et demokratisk samfund af hensyn til den of fentlige tryghed, for at beskytte den of fentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder .” Konventionen bestemmer i artikel 13 følgende om ef fektive nationale retsmidler imod krænkelser af rettigheder eller friheder efter konventionen: ”Artikel 13 . Enhver , hvis rettigheder og friheder efter denne konven-tion er blevet krænket, skal have adgang til ef fektive retsmidler heri-mod for en national myndighed, uanset om krænkelsen er begået af personer , der handler i embeds medfør .” Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med Menneskerettighedsdomstolens kompetence til at behandle individuelle klager , jf. artikel 34 f f., herunder artikel 41, der foreskriver: /33 ”Artikel 41 . Hvis Domstolen finder , at der er sket en krænkelse af kon- ventionen eller de dertil knyttede protokoller , og hvis vedkommende høje kontraherende parts interne ret kun tillader delvis skadesløshol-delse, skal Domstolen om nødvendigt tilkende den forurettede part passende erstatning.” Europarådets konvention af 4. april 1997 om mennesker ettigheder og biomedicin Europarådets konvention af 4. april 1997 om menneskerettigheder og biomedi-cin (Oviedo Convention) er ratificeret af Danmark. Konventionen trådte i kraft den 1. december 1999. Konventionen indeholder i kapitel II om samtykke blandt andet følgende be- stemmelser: ”Artikel 5 Gener el regel Ingen intervention må foretages på sundhedsområdet uden den berørte persons frie og informerede samtykke. Denne person skal forud for enhver intervention have modtaget rele-vante oplysninger med hensyn til formålet og arten af interventionen samt med hensyn til de deraf følgende konsekvenser og risici. Den pågældende person kan til enhver tid frit trække sit samtykke til-bage. Artikel 6 Beskyttelse af personer , der mangler evnen til at give samtykke 1.I overensstemmelse med artikel 17 og 20 nedenfor må en interven- tion kun foretages på en person, der mangler evnen til at give samtyk-ke, hvis det er direkte til fordel for denne person. 2.I tilfælde, hvor en mindreårig ifølge loven ikke kan give samtykke til en intervention, kan interventionen kun foretages med bemyndigelse fra en repræsentant for denne person eller en myndighed eller person eller organ foreskrevet ved lov . Den mindreåriges synspunkt skal betragtes som en stadig mere afgø-rende faktor jo ældre og mere moden vedkommende er . 3.I tilfælde, hvor en voksen person på grund af sindslidelse, sygdom eller af tilsvarende grunde ifølge loven ikke kan give samtykke til en in- tervention, kan interventionen kun foretages med bemyndigelse fra en repræsentant for denne person eller en myndighed eller person eller or -gan foreskrevet ved lov . /34 Den pågældende person skal så vidt muligt involveres i samtykkepro- ceduren. 4.Den repræsentant, myndighed, person eller det or gan, der er nævnt i stk. 2 og 3 ovenfor , skal på samme betingelser modtage de oplysnin-ger , der henvises til i artikel 5. 5.Den bemyndigelse, der henvises til i stk. 2 og 3 ovenfor , kan til en- hver tid tilbagekaldes, hvis det er i den pågældende persons bedste in- teresse. … Artikel 8 Nødsituationer Når det nødvendige samtykke ikke kan opnås i nødsituationer , kan en-hver lægeligt nødvendig intervention foretages øjeblikkeligt ud fra et hensyn til den pågældende persons helbred. Artikel 9 Tidliger e udtrykte ønsker Der skal tages hensyn til tidligere ønsker vedrørende en lægelig inter - vention udtrykt af en patient, som på interventionstidspunktet ikke er i stand til at udtrykke sine ønsker .” Udenlandske r etsafgør elser Parterne har under sagen henvist til domme fra Den Europæiske Menneskeret- tighedsdomstol og udenlandske retsafgørelser , herunder afgørelse af 30. marts 1990 ( Malette v . Shulman m.fl. 72 O.R. 417) afsagt af Court of Appeal, Ontario, og afgørelse af 30. juli 1992 (Re T . (Adult: Refusal of T reatment)) afsagt af Court of Appeal, Civil Division, UK. Italiens Højesteret, Corte Suprema di Cassazione, Sezione T erza Civile, har i en afgørelse af 15. september 2008 (afgørelse n. 23676) taget stilling til en sag om blodtransfusion på et Jehovas V idne. Dommen er omtalt i en artikel i tidsskriftet Blood T ransfusion, 2014 Jan; 12 (Suppl 1): s395-s401, Carlo Petrini : ”Ethical and legal aspects of refusal of blood transfusions by Jehovah’ s Witnesses, with par - ticular reference to Italy” . Det fremgår af referatet af dommen, at sagen drejede sig om et Jehovas V idne, der blev indlagt i bevidstløs tilstand. V edkommende havde på sig et lille mærke med ordene ”intet blod” – ifølge domsudskriften ”un cartellino recante la scritta ”niente sangue” ”. Hospitalet foretog under indlæggelsen desuagtet en blod- 35 transfusion; hvilket blev fundet lovmedholdeligt. Om et obiter dictum i afgørelsen anfører forfatteren: "In passing judgement the Court indicated two possible options that could guarantee the right to refuse a transfusion even in life-threatening circumstances. The first would be for the 66 "'patient t0 carry on hishher person an articulate; precise declaration expressing unambiguously the wish to reject a transfusion even when hislher life is in danger" Notes bearing the words 'no blood" are not to be considered sufficient to manifest a person's wishes. The second possibility would be to appoint a representative ad acta who could confirm the person's refusal to treat- ment in the presence of the physicians. In absence of either of these req- uisites it is the physician's duty t0 save the patient's life even without the authorization of the Public Prosecutor.= 99 Anbringender Boet efter <anonym>Afdøde</anonym> og <anonym>Sagsøger</anonym> har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 28. september 2020, hvoraf fremgår følgende: 99 Sagsøgerne fastholder; at Styrelsen for Patientklager er rette sagsøgte i forhold til de nedlagte påstande 0g at Ankenævnet for Patienterstatnin-gen ikke er rette procespart. De nedlagte påstande er en sproglig præcisering; som afspejler de tidli- gere under forberedelsen nedlagte påstande på vegne <anonym>Boet efter afdøde</anonym> [boet efter <anonym>Afdøde</anonym> Jog <anonym>Sagsøger</anonym> De faktiske og retlige temaer er de samme som parterne har skriftveks-let om i længere tid i forberedelsen af sagen; 0g temaerne er således vel-kendte for Styrelsen for Patientklager 0g styrelsens advokat. Det be-mærkes, at Styrelsen for Patientklager har betydelige ressourcer til rå-dighed, herunder juridisk sagkundskab i forhold til Sundhedsloven og EMRK mv. 2.1 Anerkendelsespåstand 1 og 2 Anerkendelsespåstand 1 afspejler den foretagne blodtransfusion; som Sagsøgemne finder er foretaget af hospitalet på retsstridig måde; bl.a. henset til <anonym>Boet efter afdødes</anonym> tidligere adskillige klare erklæringer om; at han under ingen omstændigheder ville modtage blod, jf. forhåndsdirektivet og øvrige tilkendegivelser. Denne klare og præcise stillingtagen fra <anonym>Boet efter afdøde</anonym> skyldtes hans entydige religiøse overbevisning som oplyst til de behandlende sygeplejersker samt læger; og som tillige var beskre-vet i lægejournaler under <anonym>Afdødes</anonym> tidligere hospitalsophold. Endvidere noteres, at <anonym>Sagsøger</anonym> var rette fuldmagtshaver på <anonym>Boet efter</anonym> <anonym>afdødes</anonym> vegne; og herunder direkte oplyste hospitalet og lægerne om, at hen-des ægtefælle ikke skulle modtage blodtransfusion (selvbestemmelse og religion) 36 Anerkendelsespåstand 2 afspejler, at afgørelsen af 17. december 2015, hvori Styrelsen for Patientsikkerhed trods det fremførte afgjorde; at blodtransfusionen ikke var i strid med sundhedsloven og ikke var kri- tisabel, selvom forløbet på hospitalet var i åbenbar modstrid med Sagsøgernes ret til selvbestemmelse og beskyttelse af deres religion; hvor afgørelsen ses at være truffet helt uden stillingtagen eller hensyn til <anonym>Afdødes</anonym> personlige og religiøse overbevisning. 2.2 Påstand 3.a og 3.b om tortgodtgørelse Det gøres overordnet gældende; at indgrebet i <anonym>Afdødes</anonym> rettighe-der; herunder retten til selvbestemmelse og religionsfrihed, tillige berø-rer hustruen <anonym>Sagsøger</anonym> idet der foreligger en culpøs krænkelse af meget alvorlig 0g væsentlig karakter og en betydelig grovhed i forhold til begge ægtefæller. Tortgodtgørelsen må afspejle forholdets grovhed, jf. påstanden: Det bemærkes, at kravet for tortgodtgørelse til <anonym>Sagsøger</anonym> er be-grænset til kr: 75.000, hvor den foretagne uberettigede blodtransfusion var et direkte og intimt indgreb i <anonym>Afdødes</anonym> rettigheder og overbe-visning; Hustruen har ikke personligt været udsat for blodtransfusion; men var direkte involveret 0g direkte berørt af følgerne af hospitalets og styrelsens afgørelse angående ægtefællen; som hun havde ansvaret for. <anonym>Sagsøger</anonym> havde da været gift med <anonym>Afdøde</anonym> inæsten 44 år, og hun havde et meget nært og stærkt religiøst fællesskab med ham. Det fastholdes; at Styrelsen for Patientklager er rette sagsøgte; hvor det bestrides; at Ankenævnet for Patienterstatningen er rette sagsøgte. Sagsøgtes advokat har en række gange henvist til dette ankenævn 0g denne argumentation forekommer at være væsentlig for sagsøgte. Ankenævnet for Patienterstatningen og "KEL omtales tillige en række andre gange, herunder i hospitalets indlæg.~ hvor der fremføres en ar- gumentation om KEL og forældelse. Det noteres, at hospitalet synes at henvise til sagsøgtes argumentation angående, hvem der er rette sagsøgte, hvor boet og <anonym>Sagsøger</anonym> fastholder Styrelsen for Patient-klager som rette procespart; mens Ankenævnet for Patienterstatningen ikke er rette sagsøgte. Pligten til at betale procesrente må indtræde fra byrettens modtagelse af sagsøgers processkrift med betalingspåstand, hvilket er 2. maj 2017 . 2.3 Påstand 4.a 0g 4.b om EMRK artikel 8 0g 9 Sagens kerne er ret til privat- og familieliv herunder retten til selvbe - stemmelse over egen krop; hvilket ifølge EMD's praksis hører under ar- tikel 8 i Konventionen; herunder at individets fravalg af lægelig be- handling 'is vital to the principles of self-determination and personal autonomy" samt at 66 'free choice and self-determination were themsel-ves fundamental constituents of life and that such interference can only lessen and not enhance the value of life. Dette følger tillige af Eu- roparådets øvrige retskilder; herunder den grundlæggende beskyttelse 37 af "human rights and dignity" angående patienters ret til 'self-determi - nation for capable adults in the event of their future incapacity" via di- rektiver i skriftlig form jf. herved Europarådets resolution samt Oviedo konventionen; som sagsøgte er forpligtet af via Danmarks ratifi-kation Påstand 4.b angår den påståede krænkelse af Sagsøgernes religionsfri-hed, jf. artikel 9 i EMRK sammenholdt med praksis fra EMD. Overtræ-delsen sker ved sagsøgtes konventionsstridige godkendelse af, at der ikke blev iværksat alternative behandlingsmuligheder for <anonym>Afdøde</anonym> hvor sådanne var mulige for at undgå brud på artikel 9, hvor det kan konkluderes, at Sagsøgerne 'had solid and convincing reasons ju-stifying his exemption?" Det understreges, at indgrebet i <anonym>Afdødes</anonym> religionsfrihed, i form af den foretagne blodtransfusion imod hans faste religiøse overbevisning; netop ikke udgjorde et "pressing social need?' idet sagsøgte (og hospitalet) "failed to strike a fair balance between the interests of society as a whole and those of the applicant. Det noteres angående artikel 9 indgreb; at EMD udtaler; at 'any interference must correspond to a 'pressing social need? thus; the notion 'necessary does not have the flexibility of such expressions as GG 'useful?' or GG desir-able Jf. tillige fra EMDs praksis; <sthe applicant; as a member of the Jehovah's Witnesses, sought to be exempted on the ground of his genuinely held religious convictions. 99 hvor det anerkendes, at indi-videts beslutninger baseret på religiøs overbevisning skal respekteres af de nationale myndigheder Det noteres tillige; at EMD i flere sager har taget stilling til Jehovas Vid- ners fravalg af lægelig behandling med blod, hvor det bl.a. udtales; at fravalget af blodtransfusion "just make a choice of medical procedures but still wish to get well and do not exclude treatment altogether? , jf. tillige WHOs officielle anbefaling om, at læger bruger 'alternatives to transfusion" og angivelserne ovenfor 0g i tidligere processkrifter og bi- lag; Væsentligheden af de menneskeretlige påstande ses endvidere under - bygget i klage af 9. december 2014 til Patientombuddet fra <anonym>Sagsøger</anonym> samt tillæg til klagen af 30. april 2015 indsendt af <anonym>Vidne 1</anonym> Det bemærkes, at <anonym>Sagsøger</anonym> har en selvstændig retlig interesse i at få afklaret spørgsmålene om overholdelse af EMRK som er sagens kerne; jf: endvidere den hidtidige forberedelse. Der henvises herunder særligt til, at <anonym>Sagsøger</anonym> frem til ægtemanden <anonym>Afdødes</anonym> død havde haft et særdeles langvarigt 0g tæt familieliv; hvor de blev gift i 1970 EMD har endvidere taget direkte stilling til spørgsmålet om retlig interesse for nærtstående familiemedlemmer; hvor det er fastslået; at særligt æg-tefæller og børn udgør personkredsen af nærtstående og direkte berørte af indgrebet i EMRK. Sagsøgerne gør gældende; at påstand 4 omhandler spørgsmål af en helt særlig relevans; 0g at betingelserne for realitetsbehandling er opfyldt i den konkrete situation; idet der foreligger en retsuvished parterne imel-lem; hvor der ikke er enighed om rigtigheden af påstandene. Det note- 38 res, at søgsmålet bl.a. har til formål at sikre en effektiv kontrol med of- fentlige myndigheder; herunder sagsøgte, hvor det har en konkret be- tydning for Sagsøgerne; at få konstateret om deres rettigheder er blevet overtrådt; hvilket også vil udgøre en rettesnor for fremtiden; jf. hertil Gomard og Kistrup; Civilprocessen; 8. udg; 2020, side 406-425. Sagsø- gerne henviser tillige angående påstandene til EMRK artikel 6, der sik-rer begge sagsøgere retten til, at indbringe enhver tvist vedrørende de-res borgerlige rettigheder for en domstol, jf. tillige om retten til en dom- stolsprøvelse, Jon Kjølbro; Den Europæiske Menneskerettighedskon- vention; 5. udgave side 559-560, herunder note 426. Endvidere noteres, at påstand 4 er formuleret på en sådan måde, at landsretten kan afgøre hvornår, hvor og hvordan EMRK påstås at være krænket i forhold til Sagsøgerne, hvorfor også påstand 4 er egnet til at blive taget under på - kendelse. Der henvises til retspraksis, herunder U.2002.1789H (taxi- dommen), som fortsat er gældende. Boet efter <anonym>Afdøde</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har endvidere henvist til skriftvekslingen og gjort gældende blandt andet; at sagen rejser det principielle spørgsmål;, om forhåndsdirektiver er gyldige og skal respekteres, også i tilfælde hvor den pågældende patient kommer til hospitalet i bevidstløs tilstand. Lægerne havde, henset til forhåndsdirektivet som <anonym>Afdøde</anonym> bar på sig samt oplysningerne fra hans familie, herunder oplysningerne om hans religiøse overbevisning 0g om, at han under tidligere hospitalsophold havde nægtet blodtransfusion; ikke rimelig grund til at tro, at <anonym>Afdøde</anonym> ville have givet et samtykke til blodtransfusionen; hvis han havde været ved bevidsthed . Der var desuden tid til at indhente et samtykke fra en legal re-præsentant, hvorfor der ikke var tale om øjeblikkeligt behandlingsbehov som omhandlet i sundhedslovens $ 19. Blodtransfusion er således foretaget i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og 9, som dan-ske myndigheder er pålagt at leve op til. Afgørelsen truffet af Styrelsen for Pa- tientsikkerhed afspejler ikke den afvejning, som Den Europæiske Menneskeret- tighedskonvention foreskriver; 0g lever endvidere ikke op til minimumskrav til begrundelse; og skal derfor tilsidesættes som ugyldig Sagsøgerne er berettiget til godtgørelse for tort i medfør af erstatningsansvarslovens $ 26 ogleller erstat-ning efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 41.Den nedlagte erstatningspåstand er passende i forhold til krænkelsen 0g er i øvrigt i overensstemmelse med den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. Styrelsen for Patientklager har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sammenfattende processkrift af 28. september 2020, hvoraf fremgår følgen- de: 99 4. GENERELT OM SAGSØGERNES PÅSTANDE 39 4.1 Sagsøgerne kan mod styrelsen reelt kun nedlægge den principale påstand 2 (ugyldighed) den subsidiære påstand 2 (kritik) og den mere subsidiære påstand 2 (hjemvisning). Påstand 1 (uberettiget blodtransfu - sion), påstand 4a (krænkelse af EMRK art. 8) 0g påstand 4b (krænkelse af EMRK art. 9) skal afvises, allerede fordi sagsøgerne ikke har retlig in- teresse i disse påstande, mens der skal ske frifindelse for påstand 3a 0g 3b (tortgodtgørelse) allerede fordi styrelsen ikke er rette sagsøgte for disse påstande. 4.2 Påstand 1 (uberettiget blodtransfusion) har alene betydning for den principale påstand 2 (ugyldighed), den subsidiære påstand 2 (kritik), den mere subsidiære påstand 2 (hjemvisning) samt påstand 3a og 3b (tortgodtgørelse) og er allerede fremsat om anbringender; Sagsøgerne har derfor ikke en retlig interesse i særskilt at få prøvet denne påstand. Sagsøgerne får i stedet for prøvet påstand 1 som et anbringende ved prøvelsen af påstand 2, forudsat at påstand 3a og 3b ikke kan fremsæt-tes mod styrelsen; 0g ellers ved prøvelsen af påstand 3a 0g 3b. 4.3 Påstand 4a (krænkelse af EMRK art. 8) og påstand 4b (krænkelse af EMRK art. 9) har alene betydning for den principale påstand 2 (ugyl- dighed), den subsidiære påstand 2 (kritik), den mere subsidiære på-stand 2 (hjemvisning samt påstand 3a og 3b (tortgodtgørelse) og er al-lerede fremsat om anbringender Sagsøgerne har derfor ikke en retlig interesse i særskilt at få prøvet disse påstande. Sagsøgerne får i stedet for prøvet påstand 4a 0g 4b som anbringender ved prøvelsen af påstand 2, forudsat at påstand 3a 0g 3b ikke kan fremsættes mod styrelsen; og ellers ved prøvelsen af påstand 3a 0g 3b. 4.4 Påstand 3a (betale tortgodtgørelse) og påstand 3b (anerkende ret til tortgodtgørelse) støttes efter det anførte på, at behandlingsforløbet iføl-ge sagsøgerne var fejlbehæftet og derfor berettiger dem til en tortgodt-gørelse efter dansk rets almindelige regler og under hensyn til EMRK . Påstandene knytter sig dermed til klage- 0g erstatningslovens regler om patienterstatning, hvor Ankenævnet for Patienterstatningen og ikke Styrelsen for Patientklager er rette sagsøgte. Hvis landsretten finder; at påstandene kan nedlægges mod styrelsen; vil en eventuel godtgørelse kun kunne tilfalde <anonym>Boet efter afdøde</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> har da ikke retlig interesse i påstandene. 4.5 Påstand 2 (ugyldighed, kritik eller hjemvisning) kan nedlægges mod styrelsen; hvis landsretten tiltræder; at styrelsen ikke er rette sagsøgte for påstand 3a og 3b (tortgodtgørelse) . Hvis landsretten derimod finder; at påstand 3a 0g 3b kan nedlægges mod styrelsen; har sagsøgerne ikke retlig interesse i særskilt at få prøvet påstand 2. Påstanden har i givet fald kun har betydning for påstand 3a og 3b og er allerede fremsat som anbringende, 0g sagsøgerne får derfor prøvet påstanden som et anbrin- gende ved prøvelsen af påstand 3a 0g 3b. 5. SAGSØGERNES SØGSMÅLSKOMPETENCE 5.1 Dødsboer har ifølge dødsboskiftelovens kapitel 30 har mulighed for at føre retssager ved de almindelige domstole. Det gælder dog kun rets - 40 sager, hvor boet har en økonomisk interesse; 0g ikke retssager om en ideel og personlig interesse. 5.2 Hvis landsretten tiltræder det anførte i punkt 4.1,4.4 0g 4.4, at sty- relsen ikke er rette sagsøgte for påstand 3a og 3b (tortgodtgørelse) mod styrelsen, vil en pådømmelse af påstand 2 (ugyldighed, kritik eller hjemvisning) og eventuelt tillige de øvrige påstande ikke kunne udløse betaling af nogen art. Det betyder; at <anonym>Boet efter afdøde</anonym> ikke har en økonomisk 0g dermed retlig interesse i sagen. Den retlige interesse vil i givet fald ligge hos <anonym>Sagsøger</anonym> 5.3 Hvis landsretten imidlertid finder; at styrelsen er rette sagsøgte for påstand 3a 0g 3b (tortgodtgørelse), vil en pådømmelse af denne på-stand som anført i punkt 4.1, 4.2,4.3 0g 4.5 udelukke en selvstændig på - dømmelse af de øvrige påstande og vil kun kunne udløse en betaling til <anonym>Boet efter afdøde</anonym> hvis betingelserne er opfyldt; men ikke til <anonym>Sagsøger</anonym> Det betyder; at kun <anonym>Boet efter afdøde</anonym> og ikke tillige <anonym>Sagsøger</anonym> har retlig interesse i pådømmelse af denne påstand 7.DER ER IKKE GRUNDLAG FOR AT UNDERKENDE STYREL- SENS VURDERING 7.1 Der er ikke grundlag for at underkende vurderingen i afgørelsen af 17. december 2015 hvorved styrelsen ikke fandt grundlag for at kri-tisere <anonym>Hospital 1</anonym> for indhentelse af informeret samtykke fra <anonym>Afdøde</anonym> i forbindelse med behandlingsforløbet den 22. september 2014 med blodtransfusion: 7.2 Det var således under de givne omstændigheder i overensstemmel-se med normen for den almindeligt anerkendte lægefaglig standard, at behandlingsforløbet den 22. september 2014 omfattede en blodtransfu- sionen. 7.3 I overensstemmelse med de almindelige principper for prøvelse af myndighedsafgørelser er det sagsøgerne, der skal godtgøre et grundlag for at tilsidesætte Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse, 0g denne bevisbyrde har sagsøgerne ikke løftet. 7.4 <anonym>Afdøde</anonym> blev den 19. september 2014 indlagt på <anonym>Hospital 1's</anonym> akutmodtagelse i forbindelse med, at han var faldet gennem taget på et hønsehus Det er i journalen oplyst; at <anonym>Afdøde</anonym> var i be-handling med Maravan (blodfortyndende medicin) . Der blev i forbin-delse med behandlingen på <anonym>Hospital 1</anonym> bl.a. ordineret EPO (bloddannende medicin) . 7.5 Det blev i henhold til journalnotat af 22. september 2014 konstate- ret; at <anonym>Afdøde</anonym> blodprocent var meget lav. Man besluttede at forøge blodprocenten til mellem 4,3 0g 4,5. Lægerne vurderede tilli-ge, at der var en risiko for blødning i hjernen; 0g lægerne besluttede derfor; at der skulle foretages en blodtransfusion. 41 7.6 Det fremgår afjournalen; jf. notat af 21.september 2018, at <anonym>Afdøde</anonym> "ved ankomsten til ITA var dybt bevidstløs med GCS-3 og derfor inhabil, 0g at "patienten har formentlig ikke ændret holdning til modtagelse af 99 blodprodukter siden 2012, men behandler-teamet har ingen mulighed for at få dette konfirmeret direkte fra pt" 7.7 <anonym>Afdøde</anonym> havde således ikke været i stand til at konfir-mere aktualiteten af sit såkaldte forhåndsdirektiv af 11. februar 2012 og var således midlertidigt inhabil, jf. Sundhedslovens 8 19. 7.8 Ijournalens fortløbende notater er beskrevet en løbende dialog mel- lem sundhedspersonalet og <anonym>Afdødes</anonym> pårørende vedrøren-de accept til behandlingen. Hans pårørende havde oplyst; at han ikke ønskede at modtage blod 7.9 Styrelsen for Patientsikkerhed har med rette lagt vægt på, at <anonym>Afdøde</anonym> befandt sig i en livstruende situation; hvor øjeblikkelig behandling var påkrævet for hans overlevelse, hvorfor behandlingen kunne iværksættes uden samtykke. De foretagne foranstaltninger i den-ne forbindelse var endvidere fornødne. 7.10 Det var endvidere velindiceret at foretage blodtransfusion; henset til, at <anonym>Afdøde</anonym> var 1 behandling med blodfortyndende me-dicin; 0g idet der tidligere i forløbet var forsøgt behandling med blod-dannende medicin. 7.11 Behandlingen med blodfortyndende medicin bevirker; at der fore - kommer øget risiko for blødning: Ved akut blødning er blodtransfusion nødvendig for at undgå skader på vitale organer, hjerne, herte og nyrer; ligesom behandling med EPO medvirker til at forbedre kroppens evne til at danne blod. 7.12 Styrelsen lagde videre vægt på, at <anonym>Afdødes</anonym> afvisning af at modtage blod (forhåndsdirektiv) var en generel afvisning; der ikke blev givet i forbindelse med den aktuelle behandling den 22. september 2014. Denne lægefaglige vurdering (og følgelig styrelsens tiltrædelse heraf) har støtte ikke kun i ordlyden af sundhedslovens 8 24, stk 2, men også 1 forarbejderne til bestemmelsen 7.13 At afvisningen af at modtage blod skal være sket i forbindelse med den konkrete sygdomssituation; er således også, jf. den oprindelige be- stemmelse i lov om patienters retsstilling $ 15, stk. 2, og reglen om in- formeret samtykke i 8 6, fuldt i overensstemmelse med lovens motiver. 7.14 <anonym>Afdøde</anonym> var bevidstløs under den del af behand-lingsforløbet og derfor ude af stand til at tage stilling til de helbreds-mæssige konsekvenser af at afvise tilførsel af blod i den pågældende si-tuation 7.15 Det fremgår tydeligt;, jf. drøftelserne gengivet i journalen._ at <anonym>Afdødes</anonym> forhåndstilkendegivelse indgik i overvejelserne ved-rørende behandlingen. Man er imidlertid ikke lægefagligt bundet af for- håndstilkendegivelsen. Det kan derfor ikke føre en tilsidesættelse af 42 Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering, at <anonym>Afdøde</anonym> i for-bindelse med tidligere behandlinger konkret har afvist at modtage blod. 7.16 Det bemærkes herved, at det af journalnotat af 19. september 2014 kl. 15.28 fremgår; at <anonym>Afdøde</anonym> 1 forbindelse med indlæg-gelsen var vågen, men at det var uvist; om han havde været bevidstløs og hvorvidt han havde fået amnesi for tilfældet. 7.17 Det fremgår videre af journalen af samme dag kl. 15.29 at 'pt. in- formeret og accepteret indlæggelse samt behandlingsplan" 7.18 Det fremgår ligeledes . at han var vågen og klar; og at han kunne huske fødselsdato; men ikke de sidste fire cifre i sit cprnr En CT-skan- ning havde vist en lille subkranoidal blødning 0g en lille blødning i venstre side af thorax samt venstre side af gluteal muskulaturen. 7.19 Af journalnotat af 20. september 2014 fremgår videre; at "pt. er svært preget af comotio 0g derfor ikke helt bevidst? 7.20 <anonym>Afdøde</anonym> var således ved bevidsthed på tidspunktet for indlæggelsen 0g udtrykte ikke i denne forbindelse over for behand-lingspersonalet; at han ~hvis situationen skulle opstå ikke ønskede at modtage blod. Videre bemærkes, at han;, jf. det anførte ovenfor; var in-formeret om behandling; og at han havde accepteret denne. 7.21 Det må derfor lægges til grund, at <anonym>Afdøde</anonym> således havde mulighed for at tilkendegive sin holdning til at modtage blod i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation ~ og herunder navnlig eksplicit at frabede sig dette i forbindelse med indlæggelsen; hvilket han ikke gjorde. 7.22 Henset til, at <anonym>Afdøde</anonym> jf. journalen; ikke i bevist til-stand konkret afviste at modtage blod, kan det, som anført i ministerens svar på spørgsmålet om udeladelse af forhåndstilkendegivelser i loven ikke udelukkes, at <anonym>Afdøde</anonym> såfremt han havde været ved bevidsthed, ville have foretrukket at leve videre. Styrelsen har såle-des med rette lagt vægt på, at det såkaldte forhåndsdirektiv ikke var af-givet i forbindelse med den konkrete behandling jf. sundhedslovens $ 24, stk. 2. 7.23 Der er herudover ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen af 17. december 2015 som ugyldig med henvisning til grundlovens 88 67, 70 0g 71, stk. 1, samt EMRK art. 3, 8, 9 og 14. 7.24 Afgørelsen følger meget nøje opbygningen i sundhedslovens be- stemmelser; og som det fremgår af det allerede anførte; er de hensyn; der følger af de påberåbte bestemmelser; konkret indgået både ved <anonym>Hospital 1</anonym> beslutning om at give blodtransfusion og ved den omtvistede afgørelse. 43 7.25 I overensstemmelse med praksis fra EMD er dansk lovgivning ikke indrettet sådan; at patienten generelt afskæres fra at afslå blodtransfu-sion 7.26 Det er ikke i strid med grundloven og EMRK at indrette loven så- dan; som det gælder for sundhedsloven; at blodtransfusion kræver in- formeret samtykke; 0g hvis der foreligger en generel afvisning afblod- transfusion hvad enten den er religiøst begrundet eller ej, skal det sik-res, at denne afvisning afblodtransfusion også gælder i forhold til en konkret påkrævet behandling. 7.27 Hvis landsretten finder; at afgørelsen er ugyldig, er den nødvendi-ge retsfølge; at styrelsen skal genbehandle sagen; altså hjemvisning. Det falder uden for domstolsprøvelsen i en sag som denne at sætte en an-den afgørelse i stedet for styrelsens, herunder at tildele en kritik. 8. TORTGODTGØRELSE OG ERSTATNING 8.1 Der foreligger ikke dokumentation for, at behandlingsforløbet hvis der overhovedet foreligger en krænkelse, og hvis styrelsen er rette sagsøgte for kravet ~ berettiger til tortgodtgørelse efter erstatnings - ansvarslovens 826 og erstatning under hensyn til EMRK i det krævede omfang. 8.2 Styrelsen bestrider ikke, at sagsøgerne efter EMRK art. 13 skal have adgang til effektive retsmidler mod krænkelser af EMRK for en uaf- hængig national myndighed, og at denne myndighed skal have kompe- tence til at tage stilling til den hævdede krænkelse 0g til at give en ef- fektiv oprejsning; men en sådan effektiv oprejsning er ikke nødvendig-vis erstatning, og slet ikke i den krævede størrelse; men kan efter om- stændighederne være en konstatering af, at en krænkelse har fundet sted. 8.3 Hvis retten finder; at behandlingsforløbet med blodtransfusion den 22. september 2014 er udtryk for en krænkelse; som berettiger til godt-gørelse for tort efter erstatningsansvarslovens $ 26, kan kun <anonym>Afdøde</anonym> anses for at være den krænkede part. 8.4 Det betyder; at alene <anonym>Boet efter afdøde</anonym> og ikke <anonym>Sagsøger</anonym> kan tilkendes godtgørelse for tort. Det følger tillige heraf, at der ikke vil være grund-lag for derudover at tilkende <anonym>Boet efter afdøde</anonym> og slet ikke <anonym>Sagsøger</anonym> en selv- stændig erstatning efter EMRK, fordi dansk ret skal fortolkes i overens - stemmelse med EMRK. 9. PATIENTERSTATNINGSORDNINGEN 9.1 Spørgsmålet om patientens selvbestemmelsesret og retten til at fra- vælge en behandling er også behandlet i patienterstatningsordningens regi. 9.2 Patienterstatningen har i tidligere sager fundet; at det ikke indebar en tilsidesættelse af specialiststandarden; at et behandlingssted havde respekteret det;, når en patient udtrykkeligt havde frabedt sig behand- 44 ling forudsat at fravalget byggede på fyldestgørende information om risikoen ved fravalg af den optimale behandlingsmetode. 9.3 Til illustration fremhæves en sag fra 1997, (sag nr. 13-1681 fra 1997), hvor en mand, der var Jehovas vidne, fik foretaget en galdeblæreopera- tion; hvor der opstod komplikationer: Patienten havde udtrykkeligt fra- bedt sig at modtage blodprodukter også selvom der var risiko for, at han ville dø under forløbet. Sygehuset respekterede mandens beslut-ning 0g manden afgik senere ved døden. De efterladte anmeldte heref-ter forløbet til Patienterstatningen 9.4 Ud fra en lægefaglig vurdering havde der været indikation for at gi-ve blodtransfusion: Det var overvejende sandsynligt; at dødsfaldet i så fald ville være undgået. Patienterstatningen fandt; at det var foreneligt med specialiststandarden; at sygehuset havde respekteret; at patienten udtrykkeligt havde frabedt sig at modtage blodprodukter. Det fremgik at patientens beslutning havde bygget på fyldestgørende information om risiko-en ved fravalg af den optimale behandlingsmetode. Da dødsfaldet vurdere-des at være en følge af patientens fravalg af den nødvendige behand-ling gav man afslag på erstatning efter lov om klage 0g erstatningsad-gang inden for sygehusvæsenet $8 20, stk. 1, nr. 1 og nr. 4. 9.5 Grundantagelsen om, at det følger normen for den almindeligt aner - kendte lægefaglige norm at respektere en patients selvbestemmelsesret; hviler imidlertid på en klar forudsætning om, at en patients afslag på el-ler fravalg af behandling skal bygge på fyldestgørende information om risi- koen ved fravalg af den optimale behandlingsmetode; hvilket afgørelsen ovenfor tydeliggør. 9.6 Det samme fremgår af Patienterstatningens afgørelse i sagen 06-0592, hvor en patient på en fuldt informeret baggrund havde fra-valgt en behandling; der ledte til, at patienten afgik ved døden. Patien-terstatningen fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort; at patientens fra-valg af anlæggelse af ventrikelsonde byggede på fyldestgørende infor-mation fra sygehuset: Patienterstatningen fandt derfor; at patientens dødsfald var omfattet af PFL 8 2, stk. 1, nr. 1 9.7 Det er således i overensstemmelse med den almindeligt anerkendte lægefaglige norm (0g tillige specialiststandarden) , at sygehuset respek - terer en patients selvbestemmelsesret, forudsat; at beslutningen hviler på et fyldestgørende informationsgrundlag. 9.8 I modsætning til forholdene i disse afgørelser kunne <anonym>Hospital 1</anonym> på grund af <anonym>Afdødes</anonym> tilstand ikke give ham fyldestgørende informa-tion i forhold til risikoen ved at fravælge blodtransfusion; og derfor var lægerne efter en konkret vurdering af forholdene ifølge loven afskåret fra at undlade at gennemføre denne behandling. 9.9 Det tilføjes; at Patienterstatningens og Ankenævnet for Patienterstat - ningens afgørelser om krav på ydelser efter klage - 0g erstatningsloven 0g styrelsens afgørelse om kritik efter sundhedsloven præjudicerer ikke hinanden. Der er i princippet intet til hinder for, at ankenævnet kan fastslå, at en sundhedspersons behandling af en patient ikke lever op til 45 kravet om, hvordan en erfaren specialist under de i øvrigt givne forhold ville have handlet, 0g derfor tilkende patienten ydelser; selv om styrel-sen har afvist at kritisere den samme sundhedsperson for det samme behandlingsforløb ~ og omvendt. 11 Region Syddanmark har under hovedforhandlingen for landsretten procederet til støtte for Styrelsen for Patientklager. Landsrettens begrundelse og resultat Påstand 3.a 0g 3.b (tort) ~ rette sagsøgte Blodtransfusionen den 22. september 2014 blev foretaget på <anonym>Hospital 1</anonym> Region Syddanmark er driftsansvarlig for sygehuset. Styrelsen for Patientsikkerhed (nu Styrelsen for Patientklager), der er en institu - tion under sundhedsministeren; har truffet afgørelse om, hvorvidt behandlin-gen den 22. september 2014 var i overensstemmelse med "normen for alminde-lig anerkendt faglig standard"' . Styrelsen for Patientklager har efter 88 1, 11 og 12i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet ikke kom-petence til at træffe afgørelse om, hvorvidt en patient som følge af en behand-ling i sundhedsvæsenet har krav på erstatning eller godtgørelse. Landsretten finder på denne baggrund, at Styrelsen for Patientklager ikke er rette sagsøgte for kravet på godtgørelse for tort, hvorfor styrelsen frifindes her-for: Øvrige påstande - 2 boets søgsmålskompetence Adgangen for boet efter <anonym>Afdøde</anonym> til at anlægge retssag er reguleret i dødsboskiftelovens kapitel 30. Da der er sket frifindelse for boets krav på godtgørelse for tort, har boet ikke en økonomisk interesse i søgsmålet mod Styrelsen for Patientklager; idet de øvrige påstande er af ideel og personlig karakter Derfor afvises disse påstande for så vidt angår boet efter <anonym>Afdøde</anonym> <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 1 <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 1 må anses som et anbringende til støtte for påstand 2 (ugyldighed, kritik, hjemvisning) og vil ikke have betydning for fast-læggelsen af hendes retsstilling i andre henseender, hvorfor påstanden afvises . <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 2, 4.a og 4.b Søgsmålskompetence 0g retlig interesse Der er enighed om, at <anonym>Sagsøger</anonym> har retlig interesse i at få prø-vet påstand 2 (ugyldighed, kritik; hjemvisning). 46 Spørgsmålet er, om <anonym>Sagsøger</anonym> også har søgsmålskompetence til og retlig interesse i som selvstændige påstande (påstand 4.a og 4.b) at få prøvet; om behandlingen den 22. september 2014 udgjorde et indgreb i strid med EM-RK artikel 8 og 9. Det bemærkes herved, at påstandene i realiteten udgør an-bringender til støtte for påstand 2 <anonym>Sagsøger</anonym> var gift med <anonym>Afdøde</anonym> Hun har under hans indlæggelse på <anonym>Hospital 1</anonym> været inddraget i drøftelser med lægerne om behandlingen af ham, herunder spørgsmålet om foretagelse af blodtransfusion; i hvilken forbindelse hun flere gange gav udtryk for, at det var hans ønske i overensstemmelse med deres trosretning, at han ikke fik foretaget blodtransfusion. Hun har efterfølgende indgivet klage til Patientombuddet over behandlingen. Selvom blodtransfusionen den 22. september 2014 fremstår som et individuelt indgreb i forhold til <anonym>Afdøde</anonym> finder landsretten under de angivne omstændigheder og henset til indholdet af forhåndsdirektivet af 11. februar 2012, at <anonym>Sagsøger</anonym> som efterladt til <anonym>Afdøde</anonym> har søgsmålskompetence for påstand 4.a og 4.b. Efter praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) kan en krænkelse af EMRK afhængig af omstændighederne genoprettes ('just satisfa - ction uden tilkendelse af erstatning eller godtgørelse ved en retlig konstate-ring af, at en overtrædelse har fundet sted. Da der er sket frifindelse for kravene på tortgodtgørelse, fordi styrelsen ikke er rette sagsøgte, findes dette dog at måtte forudsætte; at en sådan konstatering i givet fald udtrykkes i dommens konklusion. Det bemærkes endvidere; at påstand 4.a 0g 4.b er affattet tilstrækkeligt præcist til at kunne tages under 'pådømmelse. Landsretten finder på denne baggrund og med henvisning til Højesterets dom gengivet i UfR 2002.1789, at <anonym>Sagsøger</anonym> tillige har retlig interesse i som selvstændige påstande at få prøvet; om behandlingen af <anonym>Afdøde</anonym> den 22. september 2014 udgjorde et indgreb i strid med EMRK artikel 8 og 9. For landsretten er spørgsmålet herefter; om afgørelsen af 17. december 2015 skal tilsidesættes; fordi blodtransfusionen den 22. september 2014 blev foretaget i strid med sundhedslovens bestemmelser; særligt 88 19 og 24, eller udgjorde et indgreb i strid med artikel 8 og 9 i EMRK Betydningen af tidligere tilkendegivelser fra patienten; jf sundhedslovens $S 19 og 24 og EMRK artikel 8 og 9 /47 Indledningsvis bemærkes, at sundhedslovens § 22 efter forarbejderne dertil skal fortolkes således, at § 19 ikke finder anvendelse i relation til blodtransfusion, så- fremt patienten i overensstemmelse med kravene i § 24, stk. 2, har afvist at modtage blod. Sundhedslovens § 22 indskrænker derimod ikke sundhedspersonens adgang til i situationer , hvor patienten ikke har meddelt et sådant informeret afslag på at modtage blod og befinder sig i en tilstand omfattet af § 19, at foretage en blod- transfusion uden samtykke fra patienten, såfremt dette er påkrævet for patien-tens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for over -levelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen. Kerneområdet for sundhedslovens § 19 er efter forarbejderne en akut – og ty-pisk livsnødvendig – behandling. Der vil ofte være tale om tilfælde, hvor pa-tientens situation allerede på det tidspunkt, hvor sundhedspersonen første gang møder patienten, er kritisk. Bestemmelsen har dog også et praktisk anvendel-sesområde i tilfælde, hvor patienten indlægges i stabil tilstand, men under ind-læggelsen enten gradvist eller i løbet af kort tid kommer i en tilstand, der kalder på øjeblikkelig behandling. Det fremgår flere steder af bemærkningerne til forslag til lov om patienters rets- stilling, at lovgiver har været opmærksom på konventionen om menneskeret- tigheder og biomedicin, herunder konventionens artikel 9, hvori det generelt fo- reskrives, at der skal tages hensyn til tidligere ønsker vedrørende en lægelig in- tervention udtrykt af en patient, som på interventionstidspunktet ikke er i stand til at udtrykke sine ønsker . Det er i lovforslaget således anført, at denne generel-le bestemmelse også gælder i forholdet mellem patient og sundhedsperson efter patientretsstillingsloven. I lovforslagets almindelige bemærkninger er det lige-ledes anført, at konventionen ikke kræver særlig gennemførelseslovgivning i Danmark, men at lovforslaget bidrager til at understrege Danmarks forventede tilslutning til konventionen. Danmark har sidenhen ratificeret konventionen. Efter sundhedslovens overordnede formål, jf. sundhedslovens § 2, de oven for anførte motivudtalelser og sundhedsministerens svar på spør gsmål 4 fra Sund- hedsudvalget under Folketingets behandling af lovforslaget er der ikke grund-lag for at fortolke sundhedslovens § 19 således, at tidligere tilkendegivelser fra patienten ikke skal indgå i vurderingen af, om en akut behandling skal indledes eller fortsættes uden patientens samtykke. Ordlyden af sundhedslovens § 19 og sammenhængen til § 24 understøtter dog ikke entydigt, at en beslutning om at foretage en blodtransfusion på en patient, der er midlertidigt inhabil, og hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for pa-tientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan ske under 48 inddragelse af oplysninger om, hvilken holdning til behandling med blod eller blodprodukter patienten tidligere måtte have givet udtryk for Dette må i den konkrete sammenhæng sammenholdes med journaltilførslen den 21. september 2014 kl. 17.45 om overlæge <anonym>Person 2's</anonym> samtale med blandt andre <anonym>Sagsøger</anonym> særligt bemærkningen om behandler-teamets pligt til at foretage blodtransfusion; hvis behov herfor måtte opstå, for-klaringen afgivet af overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> om, at han mente sig forpligtet til at foretage blodtransfusionen; og hans redegørelse af 10. marts 2015 for forløbet. Landsretten lægger til grund, at beslutningen; der blev truffet den 22. septem-ber 2014 om at foretage blodtransfusion; var baseret på en rent lægefaglig vur-dering af, at blodtransfusionen var påkrævet for <anonym>Afdødes</anonym> overle-velse eller for på længere sigt at forbedre hans chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, jf. sundhedslovens $ 19. Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at tilsidesætte dette lægefaglige skøn. Henset til bemærkningerne i det foregående er det imidlertid relevant at tage stilling til, om undladelsen af på dette tidspunkt at inddrage oplysningerne om <anonym>Afdødes</anonym> ønske udgjorde et uproportionalt indgreb i hans ret efter EMRK artikel 8 og 9 til respekt for privatliv (retten til selvbestemmelse) og til religions- 0g samvittighedsfrihed. Det bemærkes herved, at foretagelse af en blodtransfusion imod en myndig persons ønske og religiøse overbevisning som det klare udgangspunkt vil udgøre et indgreb i vedkommendes rettigheder ef-ter EMRK artikel 8 og 9, hvorefter indgrebet skal opfylde de betingelser; herun-der kravet om en rimelig balance mellem de modsatrettede hensyn (proportio- nalitetsvurderingen), der fremgår af artikel 8, stk. 2, 0g artikel 9, stk. 2 Lovgiver har ikke i sundhedsloven indsat bestemmelser om, hvorledes hensy-net til at redde liv eller sikre et væsentligt bedre behandlingsresultat skal afvejes over for hensynet til patientens tidligere tilkendegivne ønsker om ikke at mod-tage blod. Sundhedsloven indeholder heller ikke bestemmelser om, hvilke be-vis- eller formkrav der stilles til sådanne tidligere tilkendegivelser. Landsdommerne Morten Christensen 0g Anna Rudolf udtaler: Tungtvejende samfundsmæssige hensyn tilsiger; at selv en meget begrænset usikkerhed om, hvad patientens holdning til blodtransfusion måtte være; i en situation; hvor vedkommende er midlertidigt inhabil og ikke under den aktuel-le sygdomssituation har meddelt sit ønske om ikke at modtage blod, må medfø-re; at tidligere oplysninger herom feks. i en skriftlig erklæring ikke tillægges af-gørende vægt ved beslutningen om, hvorvidt en blodtransfusion; der er påkræ - 49 vet; jf. sundhedslovens $ 19, skal foretages . Dette gør sig i særdeleshed gælden-de 1 tilfælde, hvor behandlingen vurderes at være påkrævet for patientens over-levelse. Omvendt vil et ubetinget, formelt krav om et informeret afslag som be-tingelse for at undlade en blodtransfusion indebære, at enhver person; der ind-lægges i bevidstløs tilstand så længe vedkommende er ude af stand til selv at udtale sig ikke kan forvente imødekommelse af et ønske om ikke at modtage blod, såfremt der under indlæggelsen indtræffer en situation som beskrevet i sundhedslovens $ 19, uanset hvor utvetydigt og veldokumenteret fravalget af blod i øvrigt måtte være. Iden udstrækning sundhedspersonen præsenteres for oplysninger; der inden for den tid, som er til rådighed til vurdering heraf når samtidig henses til pa-tientens akutte behov for behandling ~i form og indhold ikke efterlader nogen rimeligt begrundet tvivl om, at patienten ikke ønsker at modtage blod, finder vi efter den retlige ordning; der er fastlagt ved sundhedsloven; at det som ud-gangspunkt vil udgøre et uproportionalt indgreb, hvis sundhedspersonen desu-agtet foretager blodtransfusion på patienten. Den 22. september 2014, hvor der var indikation for foretagelse af blodtransfu- sion, jf. sundhedslovens $ 19, blev der set bort fra de foreliggende oplysninger om, at <anonym>Afdøde</anonym> af religiøse grunde ikke under nogen omstændig-heder ønskede blodtransfusion. Spørgsmålet er herefter; om de oplysninger; som var tilgængelige for overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> forelå så betids og havde en sådan karakter; at overlægen ikke havde rimelig grund til at betvivle; at <anonym>Afdøde</anonym> heller ikke i den ak-tuelle sygdomssituation ønskede at modtage blod. Såfremt der ikke var sådan tvivl;, må det ligeledes overvejes; om overlægen under de konkrete omstændig-heder;, navnlig i lyset af <anonym>Afdødes</anonym> tilstand, alligevel var berettiget til at beslutte; at der skulle foretages blodtransfusion. Det er i den forbindelse ikke en tilstrækkelig begrundelse; at overlægen befandt sig i et etisk dilemma. Overvejelser om blodtransfusion er første gang nævnt i journalbladet af 20. sep- tember 2014 kl. 08.02, 0g det fremgår af journaltilførsler samme dag kl. 14.04 og 14.38, at sygehusets personale på dette tidspunkt var bekendt med <anonym>Afdødes</anonym> religiøse overbevisning 0g derpå grundede ønske om ikke at modta-ge blod. Sygehuspersonalet tog til journalen en fotokopi af <anonym>Afdødes</anonym> forhåndsdirektiv; som vi efter bevisførelsen lægger til grund, at han op-bevarede i sin pung i lommen på de bukser, han var iført, da han blev overført til sygehuset:. Lægerne havde flere samtaler med de pårørende om hans ønske om ikke at modtage blod. Overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> havde også en sådan samtale med de pårørende forud for beslutningen om at give blod, ligesom han var i kontakt med sin chef, embedslægen 0g sygehusets juridiske afdeling herom. 50 Alle væsentlige beviser i sagen ~ navnlig <anonym>Afdødes</anonym> forhåndsdirek-tiv af 11. februar 2012, hans afslag på eventuel blodtransfusion under indlæg-gelsen i 2010, de foreliggende journaloplysninger; forklaringerne afgivet af <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> samt overlæge <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring ~ peger entydigt på, at <anonym>Afdøde</anonym> som en personlig religiøs beslutning endegyldigt havde fravalgt at modtage blod. Særligt bemærkes; at der på intet tidspunkt under indlæggelsen eller efterfølgende har været rejst tvivl om, hvor-vidt forhåndsdirektivet er udfyldt og underskrevet af <anonym>Afdøde</anonym> af egen fri vilje den 11. februar 2012,0g at han på daværende tidspunkt var i stand til at handle fornuftsmæssigt. Det må også fremhæves , at <anonym>Afdøde</anonym> havde besluttet at forny sit forhåndsdirektiv efter indlæggelsen i 2010. Der er tale om oplysninger; som i al væsentlighed forelå, da overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> be-sluttede, at der skulle foretages blodtransfusion: Han har herom forklaret blandt andet; at han "ikke på noget tidspunkt [betvivlede] familiens udsagn om patientens holdning men han måtte gøre det rigtige og følge de lægelige reg-ler? Der har således ikke været tvivl om <anonym>Afdødes</anonym> beslutning, udover den ~ i lyset af de øvrige beviser teoretiske tvivl, der har sammenhæng til, at <anonym>Afdøde</anonym> var bevidstløs, da der var indikation for at foretage blod-transfusion; 0g at lægerne derfor ikke på det tidspunkt kunne følge fremgangs-måden i sundhedslovens $ 24, stk. 2. <anonym>Afdøde</anonym> findes i øvrigt ikke at have haft lejlighed til ved indlæggelsen; hvor han stadig var ved bevidsthed, at gøre opmærksom på, at han ikke ønskede blod. Vi bemærker herved, at han på daværende tidspunkt var omtåget og led af amnesi, at han ikke ses at være ble- vet adspurgt af sundhedspersonerne; og at han bar forhåndsdirektivet på sig hvilket i sig selv indikerer; at han stod ved sit fravalg af blod. Efter en samlet vurdering af de da foreliggende oplysninger finder vi således; at der på tidspunktet for beslutningen om at give blod til <anonym>Afdøde</anonym> ik-ke var nogen rimeligt begrundet tvivl om, at han ej heller i den aktuelle syg-domssituation ønskede at modtage blod. Der er ikke godtgjort sådanne særlige omstændigheder; at overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> 1 øvrigt havde grundlag for at bort-se fra ønsket. Under disse omstændigheder finder vi det godtgjort; at beslutningen om at fo- retage blodtransfusion den 22. september 2014 ikke var nødvendig som følge af afgørende samfundsmæssige behov jf. EMRK artikel 8, stk. 2, 0g artikel 9, stk. 2 Vi stemmer derfor for at tage <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 4.a. og 4.b til følge, hvorefter Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende; at blodtrans-fusionen den 22. september 2014 på <anonym>Afdøde</anonym> udgjorde et indgreb i strid med artikel 8 og 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 51 Herefter stemmer vi også for at tage <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 2 til følge, hvorefter Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende; at afgørelsen af 17. december 2015 er ugyldig. Vi finder ikke, at dette resultat er uforeneligt med de pligter; der efter straffe-lovens 88 250 og 253 og lov om autorisation af 'sundhedspersoner 0g om sund-hedsfaglig virksomhed $ 42 (tidligere lægelovens $ 7) påhviler sundhedsperso-ner: Landsdommer Louise Saul udtaler: Sundhedslovens regler om patienters selvbestemmelse forudsætter; at der fore- ligger et frivilligt informeret samtykke afgivet af en person; der er beslutnings - habil. Det er uomtvistet; at <anonym>Afdøde</anonym> under indlæggelsen befandt sig i en tilstand, hvor han gled længere og længere ind i bevidstløshed; og hvor han derfor var ude af stand til at tilkendegive egne ønsker:. Tungtvejende 0g le-gitime hensyn tilsiger som anført; at selv en meget begrænset usikkerhed om, hvad patientens behandlingsmæssige ønske måtte være, i en situation; hvor vedkommende er midlertidigt inhabil 0g ikke under den aktuelle sygdomssitu-ation har meddelt sit ønske til sundhedspersonen; må medføre; at tidligere op-lysninger herom feks. i en skriftlig forhåndstilkendegivelse ikke tillægges afgø-rende vægt ved beslutningen om, hvorvidt en blodtransfusion; der er påkrævet; jf. sundhedslovens $ 19, skal foretages . Det forudsættes endvidere, jf. forarbej-derne til sundhedslovens $ 19, at ingen fuldmægtig eller pårørende på patien-tens vegne kan give afkald på livsnødvendig behandling. Styrelsen for Patientsikkerhed (nu Styrelsen for Patientklager) lagde ved afgø- relsen den 17. december 2015 til grund, at <anonym>Afdøde</anonym> den 22. septem-ber 2014, som situationen havde udviklet sig, befandt sig i en nu livstruende si-tuation; hvor øjeblikkelig behandling i form af blodtransfusion ud fra en lægelig vurdering var påkrævet for hans overlevelse. Dette understøttes af journalnota-terne i sagen; den sagkyndige udtalelse afgivet til brug for styrelsens behand-ling af sagen 0g den af overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> afgivne forklaring. Efter de foreliggende journaloplysninger og forklaringerne afgivet af <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> samt overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> kan det lægges til grund, at lægerne var fuldt ud bekendt med <anonym>Afdødes</anonym> forhåndsdi-rektiv af 11. februar 2012, hans tidligere afslag på eventuel blodtransfusion un-der en indlæggelse i 2010 0g i øvrigt familiens oplysninger om <anonym>Afdødes</anonym> religiøse baggrund og holdning. Det kan endvidere lægges til grund, at der ved behandlingen af <anonym>Afdøde</anonym> toges hensyn til disse oplysnin-ger frem til det tidspunkt, hvor beslutningen om at tilføre blod blev truffet af 52 overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> Således havde man i dagene forud blandt andet be-handlet <anonym>Afdøde</anonym> med bloddannende medicin (EPO). På denne baggrund finder jeg, at der ikke ved beslutningen truffet den 22. sep- tember 2014 om at give blod til <anonym>Afdøde</anonym> på et tidspunkt, hvor handlingen måtte anses for påkrævet for hans overlevelse; er sket et indgreb i strid med artikel 8 eller 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Jeg stemmer herefter for at frifinde Styrelsen for Patientklager for <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 2, 4.a og 4.b. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Efter sagens udfald skal Styrelsen for Patientklager i delvise sagsomkostninger betale 180.500 kr. til statskassen. 180.000 kr. afbeløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 500 kr. til retsafgift af påstand 2. Ud over sa-gens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sa-gens karakter; betydning 0g forløb samt hovedforhandlingens varighed: Påstandene nedlagt af boet efter <anonym>Afdøde</anonym> svarer bortset fra be-løbsangivelsen i påstand 3 i det hele til de påstande, <anonym>Sagsøger</anonym> har nedlagt. Henset hertil og til sagens principielle karakter samt sagens udfald vedrørende påstand 2,4.a. og 4.b skal boet efter <anonym>Afdøde</anonym> ikke beta-le sagsomkostninger til Styrelsen for Patientklager. THI KENDES FOR RET: Påstand 1 afvises. Påstand 2, 4.a og 4.b afvises for så vidt angår boet efter <anonym>Afdøde</anonym> Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende; at blodtransfusionen den 22. september 2014 på <anonym>Afdøde</anonym> udgjorde et indgreb i strid med artikel 8 og 9i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention; og at styrelsens afgø-relse af 17. december 2015 er ugyldig. I øvrigt frifindes Styrelsen for Patientklager. I sagsomkostninger skal Styrelsen for Patientklager inden 14 dage betale 180.500 kr: til statskassen. Beløbet forrentes efter rentelovens 8 8 a. /

339

Tiltalt for betleri efter straffelovens § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og stk. 3.

Appelleret

Straffesag

Københavns Byret

SS-18934/2017-KBH

Almindelig domsmandssag

1. instans

396/22

Forbrydelser mod den offentlige orden;

Nej

Københavns Byret Udskrift af dombogen D0O M afsagt den 10. august 2017 i sag SS 1-18934/2017 Anklagemyndigheden mod Rumænien Sagens baggrund 0g parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 8. august 2017. er tiltalt for betleri efter straffelovens_ 19Z stk Ljf stk 2 og stk 3 ved den 4. august 2017 ca. kl. 18.30 på gågaden Strøget ud for Frederiks - berggade 24 i København at have betlet flasker og penge fra tilfældig forbipasserende idet tiltalte sad på jorden op af et butiksvindue med 2 hundehvalpe i skødet og en sort plasticpose med to synlige pantflasker direkte placeret foran ham; hvorved de forbipasserende grundet tiltaltes adfærd og placering på stedet, ikke kunne undgå at skulle tage stilling til ham og hans betleri. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet politiassistent Iiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Tiltalte forklarede, at det er korrekt; at han sad på Strøget. Han havde ingen kop foran sig til penge. Han troede ikke; at det var ulovligt at have en pose med pantflasker stående foran sig. Han spurgte ikke de forbigående om no- get. Han havde sine hunde med sig. Foreholdt bilag 3, foto 1 forklarede tiltalte; at det er korrekt; at det er ham og hans 2 hunde på fotoet. Foreholdt foto 3-4 bekræftede tiltalte; at han modtog penge fra manden. Han tog iden forbindelse sin hånd frem for at modtage disse. Han havde ikke bedt manden om noget, hverken verbalt eller fysisk Foreholdt foto 5 forklarede tiltalte, at han havde posen med sig for at samle pantflasker, så han kunne få penge til mad til ham selv og hundene. Foreholdt foto 8-9 forklarede tiltalte; at han ikke kan huske; om damen gav ham mad eller penge. Han havde ikke bedt om noget. Tiltalte forklarede videre; at han havde siddet på Strøget i 2 uger, men han vidste ikke; at det var ulovligt Han kom til Danmark for 2 uger siden. Han beder ikke om noget; men hvis folk vil give ham noget; så giver de ham no- get og han tager i mod det. Han har 'tidligere oplevet; at folk har givet ham noget, når han har siddet på Strøget. har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Vidnet forklarede, at hun er ansat ved Københavns Politi. Hun var med til at anholde tiltalte. Han sad med ryggen op af en butik på Strøget, og han havde sine 2 hunde ved sig. Han havde en sort plasticpose foran sig med et par pantflasker i. Foreholdt bilag 3, foto 5, forklarede vidnet, at det er den pågældende sorte plasticpose. Vidnet og en kollega observerede tiltalte i ca. 20 minutter. Tiltal- te sad under hele observationen passivt. Vidnet observerede ikke tiltalte tage kontakt; hverken verbalt eller fysisk; til forbigående. To gange kom personer hen til tiltalte. Tiltalte rakte hånden frem og personerne gav ham noget. Vid- nets klare fornemmelse var, at han bevidst eller ubevidst brugte hundene som han havde i skødet til at få folk til at give ham noget. Vidnet kunne ik- ke se, hvad tiltalte modtog. Der blev ikke under observationen lagt flasker ned i posen. Foreholdt foto 9 forklarede vidnet, at der var mange mennesker på Strøget på det tidspunkt. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hundene lå i skødet på tiltalte side 3 hele tiden. I starten fik hundene mad og derefter f ik hundene mundkurv på, Han har muligvis taget mundkurven af den ene hund. Det var søde og rare og velsoignerede hunde. ..." Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret fotos af tiltalte, som er optag et af politiet i forbindelse med politiets observation. Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han skal til jobsamtale på en gård i dag. Han har opholdt sig i England, men h an har ikke nogen god si- tuation. Hans ven købte hans billet til Danmark til ham, fordi vennen havde sagt, at det var nemmere at få et job i Danmark. Ha n ville aldrig have siddet på Strøget med den sæk, hvis han havde vidst, at de t ville give problemer. Han har levet på gaden i et år, og han har også vær et i Tyskland. Han bekla- ger det, der er sket. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse 2 voterende udtaler: Vi lægger efter tiltaltes og v idnets forklaring til grund, at tiltalte under hele observationsperioden sad pas sivt på Strøget, og ikke i den forbindelse hverken verbalt eller fysisk retted e henvendelse til forbigåen- de. Vi finder det efter bevisførelsen herefter ikke med den til brug for domfæl- delse i en straffesag nødvendige sikkerhed bevist, at tiltalte ved sin passive adfærd har anmodet om almisser fra forbigående på e n sådan personlig og di- rekt måde, hvorved almenheden generedes. Vi finder derfor ikke, at tiltaltes handlemåde kan karakteriseres som betleri, hvorfor vi stemmer for, at tiltalte frifindes. 1 voterende udtaler: Jeg lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte havde placeret sig centralt på Strøget og i den forbindel se havde lagt en plastikpose foran sig med henblik på, at forbipasserende kunne lægge pantflasker i denne, samt at tiltalte i mindst to tilfælde modtog penge eller mad fra forbipasseren- de. Jeg finder, at tiltalte herved har bedt om en gave som almisse på en måde, hvorved almenheden generes. Uanset, at tiltalte ikk e i konkrete tilfælde ver- balt tog direkte kontakt til de forbigående, finder jeg, at henvendelsen har haft en sådan personlige karakter, at forholdet er omfattet af straffelovens § 197. Der afsiges dom efter stemmeflertal. Thi kendes for ret: frifindes. Det offentlige skal betale sagens omkostninger, herunder 3.380 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer; advokat Hanne Menné. Udskriftens rigtighed bekræftes. Københavns Byret, den 10. april 2019

Københavns Byret Udskrift af dombogen D0O M afsagt den 10. august 2017 i sag SS 1-18934/2017 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> <anonym>Adresse</anonym> Rumænien Sagens baggrund 0g parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 8. august 2017. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for betleri efter straffelovens_ 19Z stk Ljf stk 2 og stk 3 ved den 4. august 2017 ca. kl. 18.30 på gågaden Strøget ud for Frederiks - berggade 24 i København at have betlet flasker og penge fra tilfældig forbipasserende idet tiltalte sad på jorden op af et butiksvindue med 2 hundehvalpe i skødet og en sort plasticpose med to synlige pantflasker direkte placeret foran ham; hvorved de forbipasserende grundet tiltaltes adfærd og placering på stedet, ikke kunne undgå at skulle tage stilling til ham og hans betleri. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet politiassistent <anonym>Vidne</anonym> Iiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Tiltalte forklarede, at det er korrekt; at han sad på Strøget. Han havde ingen kop foran sig til penge. Han troede ikke; at det var ulovligt at have en pose med pantflasker stående foran sig. Han spurgte ikke de forbigående om no- get. Han havde sine hunde med sig. Foreholdt bilag 3, foto 1 forklarede tiltalte; at det er korrekt; at det er ham og hans 2 hunde på fotoet. Foreholdt foto 3-4 bekræftede tiltalte; at han modtog penge fra manden. Han tog iden forbindelse sin hånd frem for at modtage disse. Han havde ikke bedt manden om noget, hverken verbalt eller fysisk Foreholdt foto 5 forklarede tiltalte, at han havde posen med sig for at samle pantflasker, så han kunne få penge til mad til ham selv og hundene. Foreholdt foto 8-9 forklarede tiltalte; at han ikke kan huske; om damen gav ham mad eller penge. Han havde ikke bedt om noget. Tiltalte forklarede videre; at han havde siddet på Strøget i 2 uger, men han vidste ikke; at det var ulovligt Han kom til Danmark for 2 uger siden. Han beder ikke om noget; men hvis folk vil give ham noget; så giver de ham no- get og han tager i mod det. Han har 'tidligere oplevet; at folk har givet ham noget, når han har siddet på Strøget. <anonym>Vidnet</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Vidnet forklarede, at hun er ansat ved Københavns Politi. Hun var med til at anholde tiltalte. Han sad med ryggen op af en butik på Strøget, og han havde sine 2 hunde ved sig. Han havde en sort plasticpose foran sig med et par pantflasker i. Foreholdt bilag 3, foto 5, forklarede vidnet, at det er den pågældende sorte plasticpose. Vidnet og en kollega observerede tiltalte i ca. 20 minutter. Tiltal- te sad under hele observationen passivt. Vidnet observerede ikke tiltalte tage kontakt; hverken verbalt eller fysisk; til forbigående. To gange kom personer hen til tiltalte. Tiltalte rakte hånden frem og personerne gav ham noget. Vid- nets klare fornemmelse var, at han bevidst eller ubevidst brugte hundene som han havde i skødet til at få folk til at give ham noget. Vidnet kunne ik- ke se, hvad tiltalte modtog. Der blev ikke under observationen lagt flasker ned i posen. Foreholdt foto 9 forklarede vidnet, at der var mange mennesker på Strøget på det tidspunkt. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hundene lå i skødet på tiltalte side 3 hele tiden. I starten fik hundene mad og derefter f ik hundene mundkurv på, Han har muligvis taget mundkurven af den ene hund. Det var søde og rare og velsoignerede hunde. ..." Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret fotos af tiltalte, som er optag et af politiet i forbindelse med politiets observation. Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han skal til jobsamtale på en gård i dag. Han har opholdt sig i England, men h an har ikke nogen god si- tuation. Hans ven købte hans billet til Danmark til ham, fordi vennen havde sagt, at det var nemmere at få et job i Danmark. Ha n ville aldrig have siddet på Strøget med den sæk, hvis han havde vidst, at de t ville give problemer. Han har levet på gaden i et år, og han har også vær et i Tyskland. Han bekla- ger det, der er sket. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse 2 voterende udtaler: Vi lægger efter tiltaltes og v idnets forklaring til grund, at tiltalte under hele observationsperioden sad pas sivt på Strøget, og ikke i den forbindelse hverken verbalt eller fysisk retted e henvendelse til forbigåen- de. Vi finder det efter bevisførelsen herefter ikke med den til brug for domfæl- delse i en straffesag nødvendige sikkerhed bevist, at tiltalte ved sin passive adfærd har anmodet om almisser fra forbigående på e n sådan personlig og di- rekt måde, hvorved almenheden generedes. Vi finder derfor ikke, at tiltaltes handlemåde kan karakteriseres som betleri, hvorfor vi stemmer for, at tiltalte frifindes. 1 voterende udtaler: Jeg lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte havde placeret sig centralt på Strøget og i den forbindel se havde lagt en plastikpose foran sig med henblik på, at forbipasserende kunne lægge pantflasker i denne, samt at tiltalte i mindst to tilfælde modtog penge eller mad fra forbipasseren- de. Jeg finder, at tiltalte herved har bedt om en gave som almisse på en måde, hvorved almenheden generes. Uanset, at tiltalte ikk e i konkrete tilfælde ver- balt tog direkte kontakt til de forbigående, finder jeg, at henvendelsen har haft en sådan personlige karakter, at forholdet er omfattet af straffelovens § 197. Der afsiges dom efter stemmeflertal. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> frifindes. Det offentlige skal betale sagens omkostninger, herunder 3.380 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer; advokat Hanne Menné. <anonym>Dommer</anonym> Udskriftens rigtighed bekræftes. Københavns Byret, den 10. april 2019

340

Tiltalte straffes med fængsel i 14 dage.

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-2237/2017-OLR

Øvrige straffesager

2. instans

397/22

Forbrydelser mod den offentlige orden;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 25. april 2018 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen; Lone Dahl Frandsen og Jesper Jarnit (kst:) med domsmænd)_ 11. afd. nr. S-2237-17: Anklagemyndigheden mod (advokat Hanne Menné, besk ) Københavns Byrets dom af 10. august 2017 (SS 1-18934/2017) er anket af anklagemyn- digheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste til- tale har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet politiassistent Den i byretten af vidnet politiassistent afgivne forklaring er dokumenteret 1 medfør af 'retsplejelovens $ 923. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet; at han tidligere har modtaget mad og penge ien situation; hvor han har siddet på Strøget. Han har ikke bedt om at få noget fra nogen; men han håbede på det. har forklaret blandt andet, at der den på - gældende dag var mange mennesker på Strøget. De forbipasserende var nødt til at gå uden om tiltaltes ben, og flere personer kiggede efter tiltalte. Hun observerede to personer, der kom hen til tiltalte og betalte ham penge. Hun opfattede det helt klart som betleri. Tiltalte havde blandt andet sat en sort plastiksæk med pantflasker foran sig. Tiltalte sad med to hunde, 0g det virkede i det hele taget som om, at han ville have lidt medfølelse. Landsrettens begrundelse og resultat Efter bevisførelsen tiltræder landsretten af de grunde, der er anført af byrettens mindretal, at tiltalte har gjort sig skyldig i betleri i overensstemmelse med anklageskriftet. Det tiltræ - des således; at tiltalte samlet set ved sin adfærd må anses at have bedt forbipasserende om en gave som almisse på en måde, hvorved almenheden generes, 0g at tiltaltes adfærd har haft den fornødne personlige karakter, selv om han ikke direkte har rettet henvendelse til de pågældende. Straffen fastsættes medfør af straffelovens $ 197, stk. 1,jf. stk. 2 0g 3, til fængsel i 14 dage. Landsretten har herved lagt vægt på, at det i medfør af straffelovens $ 197, stk. 3,jf. stk. 2, skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået i en gågade, 0g at det i forarbejderne til lov nr. 753 af 19.juni 2017 er angivet; at udgangspunktet for straffen i førstegangstilfælde under skærpende omstændigheder er ubetinget fængsel i 14 dage, 0g at der ikke foreligger formildende omstændigheder. Thi kende s for ret: straffes med fængsel i 14 dage Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten; dog således at statskassen endeligt betaler 1.740 kr. med tillæg af moms af salæret til forsvareren. - 3 - (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 25. april 2018 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen; Lone Dahl Frandsen og Jesper Jarnit (kst:) med domsmænd)_ 11. afd. nr. S-2237-17: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Hanne Menné, besk ) Københavns Byrets dom af 10. august 2017 (SS 1-18934/2017) er anket af anklagemyn- digheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste til- tale <anonym>Tiltalte</anonym> har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> Den i byretten af vidnet politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> afgivne forklaring er dokumenteret 1 medfør af 'retsplejelovens $ 923. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet; at han tidligere har modtaget mad og penge ien situation; hvor han har siddet på Strøget. Han har ikke bedt om at få noget fra nogen; men han håbede på det. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at der den på - gældende dag var mange mennesker på Strøget. De forbipasserende var nødt til at gå uden om tiltaltes ben, og flere personer kiggede efter tiltalte. Hun observerede to personer, der kom hen til tiltalte og betalte ham penge. Hun opfattede det helt klart som betleri. Tiltalte havde blandt andet sat en sort plastiksæk med pantflasker foran sig. Tiltalte sad med to hunde, 0g det virkede i det hele taget som om, at han ville have lidt medfølelse. Landsrettens begrundelse og resultat Efter bevisførelsen tiltræder landsretten af de grunde, der er anført af byrettens mindretal, at tiltalte har gjort sig skyldig i betleri i overensstemmelse med anklageskriftet. Det tiltræ - des således; at tiltalte samlet set ved sin adfærd må anses at have bedt forbipasserende om en gave som almisse på en måde, hvorved almenheden generes, 0g at tiltaltes adfærd har haft den fornødne personlige karakter, selv om han ikke direkte har rettet henvendelse til de pågældende. Straffen fastsættes medfør af straffelovens $ 197, stk. 1,jf. stk. 2 0g 3, til fængsel i 14 dage. Landsretten har herved lagt vægt på, at det i medfør af straffelovens $ 197, stk. 3,jf. stk. 2, skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået i en gågade, 0g at det i forarbejderne til lov nr. 753 af 19.juni 2017 er angivet; at udgangspunktet for straffen i førstegangstilfælde under skærpende omstændigheder er ubetinget fængsel i 14 dage, 0g at der ikke foreligger formildende omstændigheder. Thi kende s for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 14 dage Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten; dog således at statskassen endeligt betaler 1.740 kr. med tillæg af moms af salæret til forsvareren. - 3 - (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

341

Sag om Konkurskarantæne

Appelleret

Civilsag

Retten i Næstved

BS-403/2017-NAE

Konkurskarantæne

1. instans

398/22

Konkurs og anden insolvens; Skat;

Nej

Nej

Nej

RETTEN NÆSTVED KENDELSE Afsagt den 18. december 2017 i sag nr, BS SKSo-403/2017: Europæisk Cirkus Produktion ApS under konkurs vÆkurator; advokat Boris Frederiksen Vester Farimagsgade 23 1606 København V mod Adrecce 4200 Slagelse Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører konkurskarantæne. Sagsøgerens påstand er, at pålægges konkurska- rantæne i 3 år. Sagsøgtes påstand er frifindelse; subsidiært mod pålæg af konkurskarantæne i en kortere periode end 3 år. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retspleje - lovens $ 218 a, stk. 2 Europæisk Cirkus Produktion ApS blev taget under konkurs den 12 april 2016 på baggrund af en af Kammeradvokaten på vegne af SKAT indgivet konkursbegæring den 17. marts 2016. Europæisk Cirkus Produktion ApS blev stifitet den 26.juli 2013 af der har været registreret som direktør fra stiftelsen og frem til konkursen. Selskabet havde til fommål at drive virksomhed med udlejning samt cirkus-produktioner i Europa og hermed beslægtet virksomhed, idet selskabet har varetage driften af Cirkus Arena. Konkursboet efter Europæisk Cirkus Produktion ApS har i redegørelse af 10. februar 2017 indstillet til konkurskarantæne. Skifteretten i Næstved har den 3. marts 2017 truffet afgørelse om at tage kurators indstilling om indledning af sag om konkurskarantæne til følge. Af gældsbogen pr. 5. september 20l7 fremgår en samlet gæld på ca. 8 mio. kr , hvoraf gælden til SKAT udgør ca. 7 mio. kI. Forklaringer har forklaret; at han har rejst med cirkus , siden han var 7 år 0g overtog ansvaret for Cirkus Arena i 1976. Branchen har kummerlige forhold i Danmark. Cirkusbrancen har altid været en højrisiko branche. Europæisk Cirkus Produktion ApS var et driftselskab, som lejede udstyr m.m. af som ejede af alle aktiveme. Sæsonen er bl.a. afhængig af vejret. Sæsonen er fra marts til september. Der er kontrakter med artisterne for hele sæsonen. Uden for sæsonen er der ikke nogen drift. Der er ingen ansatte uden for sæsonen. Finanskrisen smittede også af på cirkusbranchen; 1 2013 var der et uheld un- der en under en udlejning til SEAS, hvor en orkan væltede teltet ned over folk. De fik desuden konkurence fra Wallmann i København. Kundeunder- laget frafaldt. Der kom for få kunder i 2014. De fik ikke betalt al deres SKAT og moms i 2014. Pengene blev brugt til at betale artister m.m. i håbet om, at der kom flere kunder; så de kunne skaffe midlerne. De prioriterede at betale løn til artister 0g ansatte. [ september 2014 indså han; at de måtte få styr på det, hvorfor han fik revi- sor til at hjælpe med at sætte budgettet op. Man forventede at få retableret selskabet inden for 2 år. Budgettet blev udarbejdet i samarbejde med bog; holder 0g revisor. De anså det for et forsvarligt budget. 2015 gik imidlertid ikke godt, idet besøgstallet fortsat faldt. Alle cirkusser havde negative tal. Cirkus Summarum; udbudt af DR; var en stor konkur- rent. Ved sæsonafslutning fik selskabet tilført et lån på 3,5 mio. kr. fra var meget po- sitiv. De talte senere med om at låne yderligere 7 mio. kr., men det fik de ikke tilsagn om, idet Kammeradvokaten ikke ville give yderligere henstand. Herefter indgav de egenkonkursbegæring. Han vidste ikke på det tidspunkt; at Kammeradvokaten havde indgivet konkursbegæ- ring: Der var ingen aktivitet i selskabet på det tidspunkt. Han mødte op i skifteretten og gjorde; hvad han blev bedt om. Bogførings - materiale blev afhentet af kurator hos revisor umiddelbart efter mødet i skif- teretten; Han har endvidere straks besvaret alle yderligere 'spørgsmål fra ku- rator. Den løbende bogføring af foretaget af der er en kyndig bog- holder. Der er løbende foretaget bogføring Hun foretog også indberetning af A-skat helt frem til konkursen. Hun foretog også betalinger; så vidt muligt der var penge til det. Der var ingen aktiver selskabet. Der var derfor ikke noget; der blev over- draget til et andet selskab . Hans søn og svigerdatter havde et cirkustelt og fortsatte cirkusproduktionen i sønnens selskab. Der var ansatte i selskabet frem til afslutningen af sæsonen 2015. Han har ikke udbetalt løn til sig selv eller andre efterfølgende. Pga. de finansielle udfordringer valgte de at skære i udgifter til bl.a. køretø- jer. Det eneste de ikke har sparet på, var det der foregik i manegen;, idet det var grundlaget for at sælge billetter . Iforbindelse med seneste årsrapport havde de samtaler med revisor om bud- gettet. Revisor sagde også, at det var svært. Revisor har været revisor for dem i en årrække Revisor har forklaret, at han har været revisor i ca. 40 år. Han har været revisor for i ca. 20 år. Det har været et langt 0g godt forlob_ Europæisk Cirkus Produktion ApS havde ansat som boghol- der. Hun stod for den daglige bogføring Revisor stod for afstemning 0g års- regnskab. De havde en lobende dialog; typisk hvert kvartal: er en meget ordentlig bogholder; der laver et flot stykke arbejde Der var bogført løbende ajour. Revisor var med inde over afstemning: Cirkus er en sæson virksomhed, men adskiller sig ellers ikke fra andre virksomheder Uden for sæsonen sker der ikke meget. Pengestrømmen er fra marts til sep tember. I vintersæsonen er det stillestående I oktoberlnovember er der et overblik over; hvordan sæsonen er gået. Sæsonens indhold fastlagde normalt årets gang De udarbejdede ikke nor- malt et så detaljeret budget. De valgte at lave budgettet for 2014/15, fordi driften for 2014 ikke var som forventet og med henblik på at tilvejebringe fi nansiering Indtægterne var den store udfordring Budgettet holdt ikke i 2015 pga. manglende omsætning. De havde budgetteret med en belægning på I/3, hvilket ikke virkede urealistisk. De startede processen med at søge finansiering i sommeren 2014. Budgettet blev færdig i september 2014. Han deltog ved møder med potentielle långi - vere. Der kom først yderligere kapital ind medio 2015, hvor en ekstern lån- giver skød penge ind. De långivere; der var på banen, ønskede det totale overblik, hvilket er grunden til, at budgettet omfatter både holdingselskabet og driftsselskabet. havde de sædvanlige aktiviteter med ud- lejning af ejendomme; telte m.m- De modtog et lån på 3,5 mio. kr. primært for at kunne færdiggøre sæsonen 2015 ved at sikre, at artisterne mødte op på arbejde. Dered kunne de slutte sæsonen. Der var dog fortsat kreditorer; der ikke havde fået deres penge. Ef- ter sæsonafslutning i septemberloktober 2015 begyndte de at få et overblik over 2015 sæsonen; og de kunne se, at indtægterne havde svigtet. Hen over nytår stod det hele stille; og det blev besluttet, at de ikke kunne opstarte sæ- sonen 2016. De havde herefter fat i flere investorer. Havde de bare lukket selskabet, kunne de ikke være sikre på at få lov at leje de samme cirkusplad- ser. Desuden ønskede ikke at erklære selskabet konkurs. Havde de fäet et lån på 7 mio. kr. ind i selskabet, kunne de have ; ryddet op for 2015 og haft kapital til at starte sæsonen for 2016. Han skønnede; at der ikke var mere at gøre; da investor endeligt sagde nej . Det var et langstrakt forløb. Endvidere modtog de kravet fra SKAT. Investo - ren ønskede materale for den nye sæson for at se den forventede indtjening og likviditet. Han rådede derfor til at "smide håndklædet i ringen' fordi de ikke kunne få den nødvendige tid, til at opsætte budget m.v. Umiddelbart efter konkursdekretet blev der afleveret materiale til kurator. Det var hans kollega, der samlede materialet sammen fra 0g revisor. Han mener, at det hele blev sendt med bud til kurator. Kurator fik alt, herunder saldobalancer. Angående budgettet drøftede han både med 0g dennes familie forud - sætningeme for indtægt og antal forestillinger, herunder finasalg Dette havde de flere møder om. Da de lavede budgettet, havde de ingen lånetil- sagn Budgettet skulle danne grundlag for kredittilsagn. De havde investorer; der var interesserede 0g positive; og som eferspurgte budgettet. Der kom ikke andre kapitaltilførsler efter de 3,5 mio. kr. De havde efterføl- gende drøftelser med både den samme investor 0g andre investorer, De fik ingen endelige tilsagn om kredit. Vedrørende opstilling af årsregnskab for 2014 modtog de balancen fra bog; holderen og lavede udkast til årsregnskab, som de holdt møde med ledelsen om. De talte om, at resultatet ikke svarede til budgettet. De drøftede også 2015 sæsonen. Han mente; at de fik kapitaltilførslen på 3,5 mio. kr. i augustlseptember 2015. Driften gik ikke som forventet. Kreditorer; som var nødvendige for at fortsætte sæsonen; blev betalt; herunder til bl.a. pladsleje m.m. Selskabets økonomi var anstrengt; Men med tilførslen af de 3,5 mio. kr. var der balance igen. Budgettets likividetetsbehov på 6,680 TDKK vedrørte både holdingselska- bet og drifitsselskabet, hvoraf ca, % vedrørte holdingselskabet. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i påstandsdokumentet gjort gældende; at betingelsemne for at pålægge den tidligere direktør konkurskarantæ- ne , jf. konkurslovens $ 157, er opfyldt. LLDen tidsmæssige betingelse Fristdagen i konkursboet er den 18. marts 2016, hvilket er datoen for Sø og Handelsrettens modtagelse af SKAT' s konkursbegæring; jf. konkurslovens $ L, stk. 1, nr.l Det er i sagen ubestridt at har været registreret direktør iEuro- pæisk Cirkus Produktion; ApS under konkurs senere end et ] år før fristdagen nærmere fra den 18. marts 2015 til den 18. marts 2016. Den tidsmæssige betingelse for at pålægge kon- kurskarantæne er således ubestridt opfyldt; jf. konkurslovens $ 157, stk 1, 1 pkt., 2. led. 12 Groft uforsvarlig forretningsførelse Overordnet gøres det gældende; at på grund af groft uforsvarlig foretningsførelse; er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens $ 157, stk. 1, 1 pkt., 3. led. Efter sagsøgers opfattelse; er der helt overordnet to forhold, som skal medføre, at grundet sin fonetningsførelse skal pålægges konkurskarantæne. For det første gøres det gældende; at konkursen har medført et betydeligt tab for navnlig SKAT 0g den offentlige statskasse; idet der ikke i konkursboet har kunnet konstateres aktiver af reel værdi, og idet konkursen hovedsageligt skyldtes manglende - afregning af A-skat; AM- bidrag og moms til SKAT. Den samlede restance til SKAT, som er anmeldt i konkursboet, er på kr. 7,087.650,94. Restancen er opbygget systematisk og over en længere periode; 0g vedrører hovedsageligt manglende afregning af A-skat, AM- bidrag; moms og civilretlige restancer for perioden sep- tember 2014 og frem til konkurstidspunktet Det gøres gældende; at ca. 4,1 mio. kr. af selskabets restance til SKAT er oparbejdet i perioden fra l før fristdagen dvs. fra den 18. marts 2015 og frem til konkurstidspunktet den 12. april 2016. Der henvises i øvrigt til sagsøgers repliks side 3, hvor den nærmere fordeling af restancen i den pågældende periode er gennemgået. Det €r groft uforsvarligt og i strid med skatte- 0g afgiftslovgivningen at forsømme pligteh til at indeholde 0g afregne moms; A-skat 0g AM-bidrag navnlig hvor dette finder sted gennem en længere periode eller i et væsentligt omfang hvilket vurde es at være tilfældet i nærværende sag Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til konkurslovens $ 157 i lov- forslag nr, 131 af30.januar 2013 tillov nr. 429 af L maj 2013, side 21: "Som eksempler på forhold, der efter en konkret vurdering kan tale for, at der har været tale om groft uforsvarligforretnings[erelse kan nævnes tilsidesættelsei væsentligt anifang afforpligtelser med hensyn til bogføring, regnskabsajlæggelse, momsangivelse og momsafregning og indeholdelse og afregning a[A-skat_(min understregning) . Endvidere er i konkursrådets betænkning nr, 1525 af 2011 om konkurskarantæne, anført følgende side 96 nederst: "Selv om Konkursrådet således ikke foreslår en sådan detaljeret lovregulering af uforsvarlighı edsvurderingen; bør det dog stadig kunne indgå iden samlede vurdering, hvis den pågældende feks ivæsentligt omfang har_tilsidesat_sine forpligtelser med hensvn til angivelse a[moms eller A_skat eller gennem længere tidikke har afregnet moms eller Askat (min understregning). Det fremgår således udtrykkeligt af forarbejderne til konkurslovens $ 157, at tilsidesættelse afpligten il indeholdelse 0g betaling af skatter og afgifter; kvalificeres som groft uforsvarlig fonetningsførelse Fra retspraksis kan henvises til bl.a. Højesterets kendelse af 13.januar 2016 i sag 155/2015 (Frisk Vikar-dommen) (bilag 1 0) samt Østre Landsrets kendelse i sagerne 15. afdeling B 1561-16 0g B-1462-16, afsagt den 5.juli 2016 (bilag 9). I begge afgørelser finder retten; at forretningsførelsen har været groft uforsvarlig i konkurslovens $ 157's forstand og lægger i sin begrundelse afgørende vægt på, at selskabet over en længere tidsperiode frem til fristdagen ikke har afiregnet A-skat og AM- bidrag til SKAT, hvilket har medført betydelige tab hos SKAT i forbindelse med den efterfølgende konkurs. Afkildeskattelovens 46, stk. 1 følger; at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal indeholdes foreløbig skat i det udbetalte beløb. På samme måde skal der af enhver udbetaling af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst indeholdes AM-bidrag jf ar- bejdsmarkedsbidragslovens $ 7, jf. kildeskattelovens $ 49 b, stk. 1 ,jf: $ 46, stk, 1. Indeholdt A-skat 0g AM-bidrag skal som udgangspunkt indbetales senest den 10.i den første måned efter udløbet af kalendermåneden; jf. opkrævningslavens $ 2, stk. 5 har som direktør i selskabet ikke overholdt disse forpligtelser; hvilket må anses som groft uforsvarlig forretningsførelse jf. konkurslovens $ 157, stk. 1, 1 pkt. I henhold til momslovens $ 56, stk. 1, skal momspligtige virksomheder for hver afgiftsperiode opgøre afgiftstilsvaret:. Moms skal afiegnes efter reglerne i momslovens kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter (også benævn f: opkrævningsloven). Af opkrævningslovens $ 2, stk. 4 følger; at skatter 0g afgifter med videre forfalder til betaling den L. i måneden hvor angivelsen skal indgives og skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb . har ikke som selskabets tidligere direktør varetaget sin pligt til at sikre; at opkrævningslavens $ 2, stk. 4 blev overholdt, idet selskabet kontinuerligt og systematisk har undladt at afregne moms. Det gøres gældende at der gælder særlige hensyn tilSKAT i modsætning til private kreditorer som følge af SKATs status som tvangskreditor. har som direktør i selskabet forsømt at varetage hensynet til SKAT, der i stedet igennem en længere ånække er blevet anvendt som en yderligere kreditfacilitet for selskabets drift, hvilket har medført et betydeligt tab på ca. 7 millioner kr. I den sammenhæng skal det tillige fremhæves, at der konkursboet aktuelt er anmeldt krav for i alt kr. 8.207.307,54. Yderligere gøres det gældende; at selve størrelsen af de hos kreditorerne lidte tab; herunder størrelsen af selskabets opbyggede skatte- 0g afgiftsrestance frem til konkursen har væsentlig betydning for vurderingen af forretningsførelsen hvilket også understøttes af retspraksis med bl.a. UfR.2015.2700V (bilag 13), hvor landsretten pålagde den tidligere direktør konkurskarantæne i 3 år under henvisning til den beløbsmæssige størelse afdet af SKAT anmeldte krav . Ligeså kan henvises til Østre Landsrets kendelse i sageme nr. B-1461-16 0g B-1462-16 (bilag 9) samt UfR.2016.632 Ø (bilag 14), hvor retten også begrunder sin afgørelse om konkurskarantæne med inddragelse af den beløbsmæssige størrelse af den af SKAT anmeldte restance. På baggrund heraf, gøres det gældende; at der både henset til tidsrummet og den betydelige økonomiske størrelse af det af SKAT lidte tab på ca. 7 millioner kI., for dette forhold i sig selv foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse i perioden | år før fristdagen 0g frem til konkurstidspunktet, jf . konkurslovens $ 157, stk. 1. For det andet gøres det gældende, at har forsømt sine ledelsesmæssige pligter; der følger af selskabsloven; herunder særligt selskabslovens $ 118, stk. 2, hvoraf fremgår, at det har været ansvar som direktør at sikre; at selskabets kapitalredskab til enhver tid var forsvarligt; herunder at der var tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser. Det er ubestridt; at har været direktør i hele perioden fra selska- bets stiftelse den 26juli 2013 og frem til selskabets konkurs den 12 april 2016. Det gøres gældende; at det udgør groft uforsvarlig forretningsførelse at fortsætte driften af en ikke-rentabel virksomhed efter det tidspunkt, hvor selskabets ledelse måtte indse; at en fortsat drift af selskabet ville 'medføre ikke ubetydelige tab for selskabets kreditorer (også benævnt: håbløshedstidspunktet), jf. også Konkurskarantænebetænkningen nI. | 525, side 9Iff Endvidere gøres det gældende; at driften af det nu konkursramte selskab burde være indstillet senest den 16.juni 2015, hvor ledelsen aflagde den seneste årsrapport for regnskabsåret 2014 med bemærkning om, at årets resultat var negativt 0g selskabets egenkapital tabt. Af årsrapporten fremgår således; at selskabets egenkapital på daværende tidspunkt var negativ med kr. 3.317.806, ligesom årets resultat var negativt med kr. 3.397.261 Uagtet selskabets betydelige økonomiske vanskeligheder; fortsatte driften af selskabet i anden halvdel af 2015 0g første halvdel af 2016, idet der i begge perioder fortsat ikke blev afregnet skyldig A-skat; AM-bidrag 0g moms til SKAT. Det gøres derfor gældende; at ikke har sikret, at der var et forsvarligt kapitalredskab til at opfylde selskabets forpligtelser, herunder at t:estancen ti] SKAT blev betalt : Isammenhæng hermed gøres det gældende; at ved at forsætte driften af selskabet efter håbløshedstidspunktet; har forsømt sine ledelsesmæssige pligter efter selskabsloven samt udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse; jf. konkurslovens $ 157, stk. L Det gøres gældende; at det af sagsøgte freml'agte bilag A; der udgør et budget udarbejdet 24. september 2014 for sàvel Europæisk Cirkus Produktion og angående perioden L. juli 2014 ti] 31. december 2015 ikke gør det ud for en tilstrækkelig sikker plan for forsøg på etablering af forsvarlig egenkapital; idet der ikke opl-istes konkrete initiativer til forbedring af selskabets økonomi; som der tillige er økonomisk fundament for. Der foreligger således - ifølge budgettets egne oplysninger- ingen långivende tilsagn fra kreditgivere om tilførsel af den nødvendige drifts- 0g anlægsfinansiering: Det er således ikke korrekt; når sagsøgte anfægter sagsøgers vurdering af budgettet som retrospektiv. Det bestrides, at det af sagsøgte fremlagte bilag C i form af en artikel om Cirkus Arena og dennes historie kan tillægges bevisværdi af betydning: Endvidere bestrides; at det af sagsøgte fremlagte bilag B i form af en mailaf 15. marts 2016 med orientering til Kammeradvokaten om; at der i L første kvartal 2016 førtes forhandlinger med en ny mulig investor kan tillægges bevisværdi af betydning, hvilket understøttes af, at det nu konkursramte selskab selv indgav egen begæring om konkurs den 7. april 2016 Det forhold at der sideløbende med udarbejdelsen af budgetter; måtte være ført forhandling om tilførsel af ny lånekapital 0g at disse i sensommeren resulterede i en forøgelse af likviditeten med 3,5 millioner kr. ved kontant indskud fra långiver; ændrer efter sagsøgers opfattelse ikke på, at der foreligger grov uforsvarlig fonetningsførelse; idet det kan konstateres, at selskabet selv efter kapitaltilførslen fortsatte med restanceopbyggelsen til SKAT ved systematisk og kontinuerligt ikke at afregne A-skat; AM-bidrag 0g moms. Herudover gøres gældende; at det af sagsøgte i svarskriftet og duplikken anførte vedrørende ekstraomkostninger afledt af et uheld opstået i forbindelse med kraftig vind under en forestilling afholdt af et tidligere driftsselskab, ikke kan føre til, at den fortsatte drift af det efterfølgende driftsselskab og den ingen sammenhæng kontinuerlige betydelige restanceopbyggelse til SKAT og i øvrigt anden betydelig gæ.Idsstiftelse ikke er at anse for uforsvarlig forretningsførelse. Det forhold, at cirkusbranchen måtte være at karakterisere som en økonomisk højrsiko branche; ogleller der i øvrigt måtte være høj grad af konkurenceudsættelse på det relevante marked fra altemativer til mere traditionel cirkus, ændrer efter sagsøgers opfattelse ikke på forsvarlighedsvurderingen i denne sammenhæng; idet de almindelige selskabsretlige pligter om sikring af et forsvarligt kapitalberedskab samt lovregulerede almindelige skatteretlige pligter om løbende betaling af moms; skatter 0g afgifter; fortsat skal efterleves af et selskab i drift, hvilket ikke er tilfældet her. På baggrund af ovenstående gøres det gældende; at konkursen ikke kan henføres til ydre omstændigheder men alene skyldes den af Europæiske Cirkus Produktion ApS udviste adfærd, herunder særligt i forhold til manglende løbende afregning af A-skat; AM-bidrag og moms samt det forhold, at selskabet ikke har hafit nogen tilstrækkelig økonomistyring; men derimod fortsat driften af selskabet efter håbløshedstidspunktet:. Samtlige af de ovennævnte gennemgåede forhold taler for at pålægge den tidligere direktør konkurskarantæne; idet de anførte forhold er af en sådan karakter, at på grund af _ groft uforsvarlig forretningsførelse må anses for uegnet ti] at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte. personligt 0g ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. konkurslovens $ 157, stk, 1, L pkt., 3. led, og8 159,1. pkt. 13 Rimelighedsbetingelsen Det gøres gældende; at det under hensyn til handlemåde 0g omstændighederne i øvrigt er rmeligt at pålægge ham konkurskarantæne, jf. konkurslovens $ 157, stk. 2. Det må ved vurderingen af, om det er rimeligt at pålægge konkurskarantæne; betragtes som en skærpende omstændighed, at selskabet i en periode siden september 2014 og frem til konkurstidspunktet i april 2016 dvs: på mere end år ikke har afregnet A- skat eller AM-bidrag; 0g dermed har opbygget en væsentlig restance til SKAT. L4 Karantæneperiodens længde Endelig gøres det gældende at skal pålægges konkurskarantæne i 3 år, jf. konkurslovens $ 158, stk. 1. Der er ingen særlige grunde _ der taler for at pålægge i en kortere 'periode end 3 å. Kurator gør gældende at det først var på tidspunktet for afgivelsen af redegørelsen i medfør af konkurslovens 125, stk. 4 dvs. februar 2017 at kurator havde det fomnødne grundlag til at færdiggøre sin vurdering af spørgsmålet om konkurskarantæne; idet der indtil dette tidspunkt bestod en rmelig usikkerhed om karakteren af det fremsendte selskabs bogføringsmateriale, herunder ledelsens håndtering heraf: Endvidere gøres gældende; at det ingen retsvirkning har, at kurator først indstiller til konkurskarantæne i kurators redegørelse i medfør af konkurslovens $ 125, stk. 4. Sagsøger er således uenig med sagsøgte i, at der foreligger retsfattabende passivitet ved undladelse af at opfylde de 1 konkursloven $ 125, stk. 3, angivne frister. Kurator kan dog tiltræde, at det i medfør af retspraksis €r udgangspunktet, at konkurskarantæne udmåles til 2 2 og ikke 3 - åI, såfremt indstillingen først fremsættes i redegørelsen i medfør af konkurslovens $ 125, stk. 4. Der er dog i den konkrete sag holdepunkter; herunder den markante og systematiske opbyggende restance til SKAT, der medfører; at skal pålægges konkurskarantæne i 3 år, samt det forhold, at der ikke fra sagsøgtes side var fremlagt yderligere bogføringsmateriale af betydning for kurators arbejde førend marts 2017. Sammenfattende gøres det gældende; at såvel i objektiv 0g subjektiv henseende har gjort sig skyldig i groft uforsvarlig forretningsførelse og derfor er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkursovens $ 157. har været direktør i Europæisk Cirkus Produktion ApS i perioden den 26.juli 2013 0g indtil selskabet ved afsigelse af konkursdekret af Skifteretten Næstved blev taget under konkursbehandling den 12. april 2016. De forhold der fremkaldte selskabets insolvens, kan ikke tilregnes ledelse af selskabet. Af ledelsesberetningen indeholdt i senest fremlagte årsrapport for selskabet for perioden 1.januar 2014 _ 31.december 2014, bilag 7, fremgår det, at ledelsen har taget initiativ til omlægning og forbedring af driften for de kommende regnskabsår samt at ledelsen har udarbejdet budgetter for 2015 og forventer på den baggrund overskud, 0g at egenkapitalen retableres ved egen indtjening i de kommende regnskabsår. Budget for selskabet for perioden 1.juli 2014 " 31 december 2015 er fremlagt som bilag A. På budgettidspunktet i september 2014 forelå der hos en forventning om et positivt resultat i budgetperioden på tkr. 2.038 (-1.631 + 3.669) Den i budgettemne anlagte vurdering blev ikke opnået, hvilket i vid udstrækning har sin forklaring i udefra kommende forhold Cirkusbranchens indtjening svigtede generelt ved en grov konkurrenceforvridning; der fandt sted i forbindelse med Danmarks Radios licensfinansierede aktiviteter, og som på en konkurrenceforvridende vis understottede etablering og drift af Cirkus Summarum. Det er således alment anerkendt, at den licensfinansierede aktivitet på en afgørende vis ændrede konkunrencesituationen i branchen 0g påførte cirkusaktiviteter, baseret på fri næring; en illoyal konkurrence. Under en forestilling afholdt af det tidligere produktionsselskab i juni 2013 opstod uforudsigelige og uvarslede lokale kastevinde; der medførte en sammenstyrtning af cirkusteltet. Dette medførte stor presseomtale og efterfølgende straffesag mod den daværende direktør, der imidlertid blev frifundet. Europæisk Cirkus Produktion ApS videreførte; som et nystiftet selskab med virkning fra 26. juli 2013,driften. Uheldet i det tidligere selskab påførte det fortsættende selskab omkostninger ved afholdelse af en erstatningsforestilling, som man kulancemæssigt følte sig forpligtet til at afholde samt en længerevarende nedgang i entreindtægteme; primært på grund af negativ presseomtale 0g det deraf følgende goodwill tab_ valgte at fortsætte driften af cirkusaktiviteten med henblik på genetablering af selskabets goodwill og med det klare sigte at minimere tabet for kreditorerne. På denne baggrund findes det både rimeligt og forsvarligt, at opretholdt en fortsat drift af selskabet. Sideløbende med udarbejdelse af budgettet førtes forhandlinger om tilførsel af ny lånekapital . Forhandlingerne resulterede i sensommeren 2015 i en forøgelse af likviditetsbredskabet med 3,5 mio. kroner ved kontant indskud fra en långiver. har som ledelsesansvarlig i Europæisk Cirkus Produktion ApS ved tilsikring af denne kapitaltilførsel truffet de fomødne foranstaltninger til etablering af et forsvarligt kapitalberedskab samt taget tiltag til retablering af selskabets kapitalgrundlag i overensstemmelse med selskabslovens $ 119. En resultatmæssig skuffende sæson 2015 gjorde det imidlertid nødvendigt at optage nye forhandlinger med potentielle investorer. En betydende investor stillede betingelser om fremlæggelse af reviderede planer og budgetter for efterfølgende sæsoner. Kammeradvokaten blev ved mail af 15. marts 2016, bilag B, orienteret om, at der i 1, kvartal 2016 førtes forhandlinger med en investor om yderligere kapitaltilførsel i størrelsesordenen kr. 7 mio. 1 samme mail blev der fremsat anmodning om henstand indtil 4. april 2016, altså godt 14 dage; med afiegning af allerede indberettede beløb for A-skat, AM-bidrag 0g moms; idet på dette tidspunkt havde en berettiget forventning om, at forhandlingeme om kapitaltilførsel kunne afsluttes med et positivt resultat. Af mailen fremgår det endvidere; at havde sat selskabet på "standby" den 28. februar 2016, således at der i forhandlingsperioden ikke opstod yderligere gæld, herunder til SKAT. Under telefoniske drøftelser mellem fra selskabet og Kammeradvokaten blev en fristforlængelse fra Kammeradvokatens side betinget af;, at den potentielle investor med hvem; der førtes forhandlinger; blev navngivet over for Kammeradvokaten: Af diskretionshensyn kunne dette vilkå ikke opfyldes, hvilket blev meddelt Kammeradvokaten, Anmodningen blev på denne baggrund ikke imødekommet og Kammeradvokaten indgav herefter konkursbegæring til Sø- og Handelsretten den 17. marts 2017, bilag 5. Rettelig skulle begæringen været fremsendt til selskabets hjemsteds retskreds, Retten i Næsted. Kammeradvokatens afvisning af at meddele den yderligere korte frist umuliggjorde fortsatte forhandlinger om kapitaltilførsel, og anså på dette tidspunkt en videreførelse af selskabets aktiviteter for umulig; hvorefter han foranledigede, at selskabet indgav egen konkursbegæring til Skifteretten i Næstved den 7 april 2016. Først efter Kammeradvokatens afvisning måtte håbløshedstidspunktet for anses for at være indtrådt og han reagerede i forhold her til ved indgivelse af egenbegæringen: Der findes ikke belæg for at antage; at har fortsat en drift ud over håbløshedstidspunktet. Håbløshedstidspunktet blev tidligst passeret, da Kammeradvokaten afviste selskabets anmodning om en frist på under 3 uger til fremlæggelse af en afviklingsplan vedrørende gælden til SKAT. En afvisning der alene blev begrundet med, at man ville have oplyst identiteten på investoren. Europæisk Cirkus Produktion ApS blev taget under konkursbehandling den 12. april 2016 med fristdag den 1g. marts 2016, hvorfor den relevante periode; der kan lægges til grund for vurderingen af pålæg af karantæne er den 18. marts 2015 til 12 april 2016. har i sagen beredvilligt stillet bogførings- 0g andet relevant dokumentationsmateriale efter anmodning til rådighed for kurator og alle forespørgsler fra kurator er prompte blevet besvaret har fremlagt en ajourført bogføring med tilhørende dokumentation indtil 1. februar 2016, hvor aktiviteterne blev stillet på "standby''. Kurators påberåbelse af manglende bogføring fra dette tidspunkt og indtil konkursens indtræden den 12. april 2016 kan ikke begrunde et anbringende om en groft uforsvarlig forretningsførelse udøvet af idet der ikke var aktivitet i denne korte periode. De bevægelser der har været er der redegjort for over for kurator. Bogføringen i Europæisk Cirkus Produktion ApS var tilrettelagt af på en vis, der sikrede at selskabets bogføring og regnskabsaflæggelse foregik på en måde;, som efter selskabets forhold måtte anses at være ordentlige samt at der forelå et forsvarligt kapitalberedskab . Bogføringen skete i fuld overensstemmelse med bogføringslovens regler; ligesom alle indberetninger af A-skat AM-bidrag og moms er sket i overensstemmelse med lovgivningens regler herom. Kapitalberedskabet er af løbende nøje overvåget 0g forhandlinger til afhjælpning af kapitaltab er af som nævnt indledt på en forsvarlig vis og har ved en manglende velvilje om fiistforlængelse fra SKAT's side ikke kunnet afsluttes med et forventeligt positivt resultat i april måned 2016. Kurator anlægger i sin replik af 6. september 2017 en retrospektiv bedømmelse af, hvorvidt det i sagen som bilag A fremlagte budget af 24. september 2014 for perioden 1.juli 2014 _ 31. december 2015 kan betragtes som en sikker plan. Dette anbringende anfægtes ligeledes; idet den retrospektive betragtning er inelevant, hvorimod det ved bedømmelse af, hvorvidt det er rimeligt at begære pålæg af konkurskarantæne over for er de konkrete forhold på tidspunktet, hvor budgettet i september 2014 blev udarbejdet og indgik i ledelsens vurdering af om en fortsat drift på en forsvarlig vis kunne opretholdes, er det relevante. Selskabets ledelse har på en forsvarlig vis udarbejdet grundlag for en beslutning om en fortsat drift og har ikke taget en forudseelig unødig risiko herved Som betingelse for pålæg af konkurskarantæne er det i det lovforberedende arbejde af Konkursrådet i betænkning nr. 1525/2011 tilkendegivet; at pålæg af konkurskarantæne kun bør anvendes i tilfælde; hvor der både i objektiv og subjektiv henseende foreligger forhold, der kan betegnes som grove og har karakter af misbrug af reglerne. Konkursrådet anfører endvidere; at der i vurderingen om pålæg af konkurskarantæne navnlig vil indgå, om konkursen har ført til betydelige tab for fordringshaverne og om konkursen må antages at skyldes; at ledelsen har taget uacceptable risici, eller om konkursens i væsentligt omfang kan henføres til ydre omstændigheder, jf. betænkningen side 93 ff. Det bestrides ikke; at der er opstået betydelig tab for fordringshavere. Derimod gøres det gældende; at der ikke er grundlag for at antage; at har taget uacceptable risici. Det gøres gældende; at de 'opståede tab bl.a. skyldes illoyal konkurrence fra Danmarks Radio baseret på et licensfinansieret monopol samt en uforudseelig sammenstyrtning af et telt, således at det er rimeligt at lægge til grund, at ydre omstændigheder i et væsentligt omfang har ført til selskabets konkurs. Det gøres på vegne af gældende; at de subjektive betingelser for pålæg af konkurskarantæne ikke foreligger; 0g at kurator ikke har løftet bevisførelse herfor i lighed med manglende bevisførelse for, at har videreført en drift af Europæisk Cirkus Produktion ApS ud over håbløshedstidspunktet . [medfør af konkurslovens $ 125, stk. 2, jf. stk. 3 påhviler det kurator senest den 12. august 2016 i forbindelse med fremlæggelse af redegørelse om årsager til konkursen m. V., tillige at redegøre for, hvorvidt der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at indlede sag om konkurskarantæne mod ledelsen eller andre. Skifteretten har den 3.marts 2017, bilag 1, taget kurators indstilling om at indlede sag om konkurskarantæne mod til følge; og kurator har den 24. marts 2017 indleveret processkrift med påstand om at pålægge konkurskarantæne. Tidspunktet for Skifterettens afgørelse om at rejse sag om konkurskarantæne beror på kurators indstilling om at indlede sag om konkurskarantæne. Denne indstilling er modsætning til konkurslovens bestemmelse med en frist på 4 måneder efter afsigelse af konkursdekret indgivet på et så sent tidspunkt; at Skifteretten først den 3_ marts 2017 har kunnet tage indstillingen til følge. Skifteretten afgørelse om at rejse sag om konkurskarantæne bør som meget tungtvejende udgangspunkt træffes senest et år efter konkursdekretets afsigelse; medmindre den, der er spørgsmål om at pålægge konkurskarantæne; i væsentlig grad har modarbejdet kurators undersøgelse af, om der er grundlag for at rejse sagen. Modvilje har ikke foreligget, idet beredvilligt har medvirket ti] oplysning om alle selskabets forhold. har i sagen beredvilligt stillet sig til rådighed for besvarelse af spørgsmål samt fiemlæggelse af dokumentation om selskabets forhold, hvorfor det kan lægges til grund, at kurator har været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til brug for afgivelse af en endelig indstilling efter konkurslovens $ 125, stk. 2 allerede på tidspunktet for udarbejdelse af denne redegørelse. Allerede begrundet i det forhold, at beredvilligt har fremlagt ajourført bogførings- og regnskabsmateriale frem til den 1. februar 2016 afvises kurators udsagn om ikke at være i besiddelse af tilstrækkelig dokumentation om selskabets forhold på tidspunktet for udarbejdelse af redegørelse i medfør af konkurslovens 8 125, stk. 2 Det gøres på vegne på denne baggrund gældende; at der ved kurators indstilling om at indlede sag om konkurskarantæne mod foreligger en retsfortabende passivitet ved undladelse af at opfylde de i konkurslovens $ 125, stk. 3 angivne frister; særligt sammenholdt med det faktum; at har medvirket til fremme af sagen ved fremlæggelse af dokumentation og besvarelse af spørgsmål. Kurators undladelse til opfyldelse af konkurslovens $ 125, stk . 3 findes at måtte komme konkursboet til skade På vegne gøres det af ovenfor anførte grunde gældende: at ikke har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse; at kurator ikke har løftet bevisbyrden for groft uforsvarlige forretningsførelse samt hans manglende egnethed til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, at kuratorved sin undladelse af at opfylde konkurslovens $ 125, stk, 3 har udøvet en retsfortabende passivitet; at de subjektive betingelser for pålæg af konkurskarantæne ikke er opfyldt; at på en forsvarlig vis har opfyldt sin forpligtelser til løbende at påse, at der i selskabet foreligger et forsvarligt kapitalberedskab; at på en forsvarlig vis har opfyldt bogføringslovens bestemmelser ved udarbejdelse af en ajourført bogføring og opbevaring af selskabets regnskabs- og dokumentationsmateriale at løbende har sørget for, at der er indberettet moms, AM- bidrag 0g skat til SKAT, at beredvilligt har medvirket til besvarelse af spørgsmål og oplysning om selskabets forhold, at et uforudseeligt indtræf af et uheldigt vejrlig førte til sammenstyrtning af et telt med en længerevarende indtægtstab til følge, at konkursens indtræden skyldes udefra kommende forhold affødt af en licensfinansieret illoyal konkunence, at eneste reelle anbringende kurator har for sin påstand er, at SKAT har lidt et større tab i forbindelse med konkursen; hvilket ikke isoleret set er tilstrækkeligt til at pålægge konkurskarantæne at det efter omstændighederne ikke vil være rimeligt at pålægge konkurskarantæne, at konsekvenserne for ved pålæg af konkurskarantæne taler for at undlade dette; at pålæg af konkurskarantæne bør undlades; idet spørgsmålet grundet forhold først kommer til bedømmelse lang tid efter afsigelse af konkursdekret at et eventuelt pålæg af konkurskarantæne bør nedsættes til 1 til max. 2 år, jfi. KL $ 158, stk. 2, 2. punktum og den retspraksis der er knyttet til afsigelse af kendelse senere end 1 år efter konkursdekretets afsigelse. Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstands - dokumenterne. Rettens begrundelse og afgørelse Det lægges til grund, at senere end 1 år før frist- dagen fungerede og var registreret som direktør Europæisk Cirkus Produk - tion ApS, nu under konkurs. Endvidere at tabet i konkursboets gældbog er opgjort til ca; 8 mio. kr., hvoraf gælden til SKAT er opgjort til ca. 7 mio. kr. Det femgår af årsrapportemne; at selskabet allerede for sæsonen 2014 havde en negativ egenkapital. har i den forbindelse for- klaret, at der var hård konkurence på markedet. Der blev desuden i samar- bejde med selskabets revisor udarbejdet et budget; som af revisor er beskre- vet som realistisk, hvorefter egenkapitalen kunne retableres inden for 2 år. Henset til, at over en længere periode har opbyg- get en større gæld til SKAT, finder retten; at har udført uforsvarlig forretningsførelse. Idet selskabet imidlertid løbende har foretaget retvisende indberetninger 0g delvise indbetalinger til SKAT 0g løbende foretaget bogføring; og bogfø- ringsmaterialet efter forklaringerne er afleveret til kurator umiddelbart efter konkursen; og idet har forsøgt at skaffe kapital til retablering af egenkapitalen og dermed fortsætte driften; hvilket i et vist omfang lykkedes; finder retten ikke, at kurator har godtgjort, at der er tale oM groft uforsvarlig forretningsførelse, hvorfor ikke findes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Efter sagens udfald betales sagens omkostninger af statskassen bestemmes: ffifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger.

RETTEN NÆSTVED KENDELSE Afsagt den 18. december 2017 i sag nr, BS SKSo-403/2017: Europæisk Cirkus Produktion ApS under konkurs vÆkurator; advokat Boris Frederiksen Vester Farimagsgade 23 1606 København V mod <anonym>Part A</anonym> Adrecce 4200 Slagelse Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører konkurskarantæne. Sagsøgerens påstand er, at <anonym>Part A</anonym> pålægges konkurska- rantæne i 3 år. Sagsøgtes påstand er frifindelse; subsidiært mod pålæg af konkurskarantæne i en kortere periode end 3 år. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retspleje - lovens $ 218 a, stk. 2 Europæisk Cirkus Produktion ApS blev taget under konkurs den 12 april 2016 på baggrund af en af Kammeradvokaten på vegne af SKAT indgivet konkursbegæring den 17. marts 2016. Europæisk Cirkus Produktion ApS blev stifitet den 26.juli 2013 af <anonym>Part A</anonym> der har været registreret som direktør fra stiftelsen og frem til konkursen. Selskabet havde til fommål at drive virksomhed med udlejning samt cirkus-produktioner i Europa og hermed beslægtet virksomhed, idet selskabet har varetage driften af Cirkus Arena. Konkursboet efter Europæisk Cirkus Produktion ApS har i redegørelse af 10. februar 2017 indstillet til konkurskarantæne. Skifteretten i Næstved har den 3. marts 2017 truffet afgørelse om at tage kurators indstilling om indledning af sag om konkurskarantæne til følge. Af gældsbogen pr. 5. september 20l7 fremgår en samlet gæld på ca. 8 mio. kr , hvoraf gælden til SKAT udgør ca. 7 mio. kI. Forklaringer <anonym>Part A</anonym> har forklaret; at han har rejst med cirkus , siden han var 7 år 0g overtog ansvaret for Cirkus Arena i 1976. Branchen har kummerlige forhold i Danmark. Cirkusbrancen har altid været en højrisiko branche. Europæisk Cirkus Produktion ApS var et driftselskab, som lejede udstyr m.m. af <anonym>Virksomhed ApS</anonym> som ejede af alle aktiveme. Sæsonen er bl.a. afhængig af vejret. Sæsonen er fra marts til september. Der er kontrakter med artisterne for hele sæsonen. Uden for sæsonen er der ikke nogen drift. Der er ingen ansatte uden for sæsonen. Finanskrisen smittede også af på cirkusbranchen; 1 2013 var der et uheld un- der en under en udlejning til SEAS, hvor en orkan væltede teltet ned over folk. De fik desuden konkurence fra Wallmann i København. Kundeunder- laget frafaldt. Der kom for få kunder i 2014. De fik ikke betalt al deres SKAT og moms i 2014. Pengene blev brugt til at betale artister m.m. i håbet om, at der kom flere kunder; så de kunne skaffe midlerne. De prioriterede at betale løn til artister 0g ansatte. [ september 2014 indså han; at de måtte få styr på det, hvorfor han fik revi- sor til at hjælpe med at sætte budgettet op. Man forventede at få retableret selskabet inden for 2 år. Budgettet blev udarbejdet i samarbejde med bog; holder 0g revisor. De anså det for et forsvarligt budget. 2015 gik imidlertid ikke godt, idet besøgstallet fortsat faldt. Alle cirkusser havde negative tal. Cirkus Summarum; udbudt af DR; var en stor konkur- rent. Ved sæsonafslutning fik selskabet tilført et lån på 3,5 mio. kr. fra <anonym>Person 1</anonym> til at "lukke huller" <anonym>Person 1</anonym> var meget po- sitiv. De talte senere med <anonym>Person 1</anonym> om at låne yderligere 7 mio. kr., men det fik de ikke tilsagn om, idet Kammeradvokaten ikke ville give yderligere henstand. Herefter indgav de egenkonkursbegæring. Han vidste ikke på det tidspunkt; at Kammeradvokaten havde indgivet konkursbegæ- ring: Der var ingen aktivitet i selskabet på det tidspunkt. Han mødte op i skifteretten og gjorde; hvad han blev bedt om. Bogførings - materiale blev afhentet af kurator hos revisor umiddelbart efter mødet i skif- teretten; Han har endvidere straks besvaret alle yderligere 'spørgsmål fra ku- rator. Den løbende bogføring af foretaget af <anonym>Person 2</anonym> der er en kyndig bog- holder. Der er løbende foretaget bogføring Hun foretog også indberetning af A-skat helt frem til konkursen. Hun foretog også betalinger; så vidt muligt der var penge til det. Der var ingen aktiver selskabet. Der var derfor ikke noget; der blev over- draget til et andet selskab . Hans søn og svigerdatter havde et cirkustelt og fortsatte cirkusproduktionen i sønnens selskab. Der var ansatte i selskabet frem til afslutningen af sæsonen 2015. Han har ikke udbetalt løn til sig selv eller andre efterfølgende. Pga. de finansielle udfordringer valgte de at skære i udgifter til bl.a. køretø- jer. Det eneste de ikke har sparet på, var det der foregik i manegen;, idet det var grundlaget for at sælge billetter . Iforbindelse med seneste årsrapport havde de samtaler med revisor om bud- gettet. Revisor sagde også, at det var svært. Revisor har været revisor for dem i en årrække Revisor <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han har været revisor i ca. 40 år. Han har været revisor for <anonym>Part A</anonym> i ca. 20 år. Det har været et langt 0g godt forlob_ Europæisk Cirkus Produktion ApS havde ansat <anonym>Person 2</anonym> som boghol- der. Hun stod for den daglige bogføring Revisor stod for afstemning 0g års- regnskab. De havde en lobende dialog; typisk hvert kvartal: <anonym>Fersun 0</anonym> er en meget ordentlig bogholder; der laver et flot stykke arbejde Der var bogført løbende ajour. Revisor var med inde over afstemning: Cirkus er en sæson virksomhed, men adskiller sig ellers ikke fra andre virksomheder Uden for sæsonen sker der ikke meget. Pengestrømmen er fra marts til sep tember. I vintersæsonen er det stillestående I oktoberlnovember er der et overblik over; hvordan sæsonen er gået. Sæsonens indhold fastlagde normalt årets gang De udarbejdede ikke nor- malt et så detaljeret budget. De valgte at lave budgettet for 2014/15, fordi driften for 2014 ikke var som forventet og med henblik på at tilvejebringe fi nansiering Indtægterne var den store udfordring Budgettet holdt ikke i 2015 pga. manglende omsætning. De havde budgetteret med en belægning på I/3, hvilket ikke virkede urealistisk. De startede processen med at søge finansiering i sommeren 2014. Budgettet blev færdig i september 2014. Han deltog ved møder med potentielle långi - vere. Der kom først yderligere kapital ind medio 2015, hvor en ekstern lån- giver skød penge ind. De långivere; der var på banen, ønskede det totale overblik, hvilket er grunden til, at budgettet omfatter både holdingselskabet og driftsselskabet. <anonym>Virksomhed ApS</anonym> havde de sædvanlige aktiviteter med ud- lejning af ejendomme; telte m.m- De modtog et lån på 3,5 mio. kr. primært for at kunne færdiggøre sæsonen 2015 ved at sikre, at artisterne mødte op på arbejde. Dered kunne de slutte sæsonen. Der var dog fortsat kreditorer; der ikke havde fået deres penge. Ef- ter sæsonafslutning i septemberloktober 2015 begyndte de at få et overblik over 2015 sæsonen; og de kunne se, at indtægterne havde svigtet. Hen over nytår stod det hele stille; og det blev besluttet, at de ikke kunne opstarte sæ- sonen 2016. De havde herefter fat i flere investorer. Havde de bare lukket selskabet, kunne de ikke være sikre på at få lov at leje de samme cirkusplad- ser. Desuden ønskede <anonym>Part A</anonym> ikke at erklære selskabet konkurs. Havde de fäet et lån på 7 mio. kr. ind i selskabet, kunne de have ; ryddet op for 2015 og haft kapital til at starte sæsonen for 2016. Han skønnede; at der ikke var mere at gøre; da investor endeligt sagde nej . Det var et langstrakt forløb. Endvidere modtog de kravet fra SKAT. Investo - ren ønskede materale for den nye sæson for at se den forventede indtjening og likviditet. Han rådede derfor <anonym>Part A</anonym> til at "smide håndklædet i ringen' fordi de ikke kunne få den nødvendige tid, til at opsætte budget m.v. Umiddelbart efter konkursdekretet blev der afleveret materiale til kurator. Det var hans kollega, der samlede materialet sammen fra <anonym>Person 2</anonym> 0g revisor. Han mener, at det hele blev sendt med bud til kurator. Kurator fik alt, herunder saldobalancer. Angående budgettet drøftede han både med <anonym>Part A</anonym> 0g dennes familie forud - sætningeme for indtægt og antal forestillinger, herunder finasalg Dette havde de flere møder om. Da de lavede budgettet, havde de ingen lånetil- sagn Budgettet skulle danne grundlag for kredittilsagn. De havde investorer; der var interesserede 0g positive; og som eferspurgte budgettet. Der kom ikke andre kapitaltilførsler efter de 3,5 mio. kr. De havde efterføl- gende drøftelser med både den samme investor 0g andre investorer, De fik ingen endelige tilsagn om kredit. Vedrørende opstilling af årsregnskab for 2014 modtog de balancen fra bog; holderen og lavede udkast til årsregnskab, som de holdt møde med ledelsen om. De talte om, at resultatet ikke svarede til budgettet. De drøftede også 2015 sæsonen. Han mente; at de fik kapitaltilførslen på 3,5 mio. kr. i augustlseptember 2015. Driften gik ikke som forventet. Kreditorer; som var nødvendige for at fortsætte sæsonen; blev betalt; herunder til bl.a. pladsleje m.m. Selskabets økonomi var anstrengt; Men med tilførslen af de 3,5 mio. kr. var der balance igen. Budgettets likividetetsbehov på 6,680 TDKK vedrørte både holdingselska- bet og drifitsselskabet, hvoraf ca, % vedrørte holdingselskabet. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i påstandsdokumentet gjort gældende; at betingelsemne for at pålægge den tidligere direktør <anonym>Part A</anonym> konkurskarantæ- ne , jf. konkurslovens $ 157, er opfyldt. LLDen tidsmæssige betingelse Fristdagen i konkursboet er den 18. marts 2016, hvilket er datoen for Sø og Handelsrettens modtagelse af SKAT' s konkursbegæring; jf. konkurslovens $ L, stk. 1, nr.l Det er i sagen ubestridt at <anonym>Part A</anonym> har været registreret direktør iEuro- pæisk Cirkus Produktion; ApS under konkurs senere end et ] år før fristdagen nærmere fra den 18. marts 2015 til den 18. marts 2016. Den tidsmæssige betingelse for at pålægge kon- kurskarantæne er således ubestridt opfyldt; jf. konkurslovens $ 157, stk 1, 1 pkt., 2. led. 12 Groft uforsvarlig forretningsførelse Overordnet gøres det gældende; at <anonym>Part A</anonym> på grund af groft uforsvarlig foretningsførelse; er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens $ 157, stk. 1, 1 pkt., 3. led. Efter sagsøgers opfattelse; er der helt overordnet to forhold, som skal medføre, at <anonym>Part A</anonym> grundet sin fonetningsførelse skal pålægges konkurskarantæne. For det første gøres det gældende; at konkursen har medført et betydeligt tab for navnlig SKAT 0g den offentlige statskasse; idet der ikke i konkursboet har kunnet konstateres aktiver af reel værdi, og idet konkursen hovedsageligt skyldtes manglende - afregning af A-skat; AM- bidrag og moms til SKAT. Den samlede restance til SKAT, som er anmeldt i konkursboet, er på kr. 7,087.650,94. Restancen er opbygget systematisk og over en længere periode; 0g vedrører hovedsageligt manglende afregning af A-skat, AM- bidrag; moms og civilretlige restancer for perioden sep- tember 2014 og frem til konkurstidspunktet Det gøres gældende; at ca. 4,1 mio. kr. af selskabets restance til SKAT er oparbejdet i perioden fra l før fristdagen dvs. fra den 18. marts 2015 og frem til konkurstidspunktet den 12. april 2016. Der henvises i øvrigt til sagsøgers repliks side 3, hvor den nærmere fordeling af restancen i den pågældende periode er gennemgået. Det €r groft uforsvarligt og i strid med skatte- 0g afgiftslovgivningen at forsømme pligteh til at indeholde 0g afregne moms; A-skat 0g AM-bidrag navnlig hvor dette finder sted gennem en længere periode eller i et væsentligt omfang hvilket vurde es at være tilfældet i nærværende sag Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til konkurslovens $ 157 i lov- forslag nr, 131 af30.januar 2013 tillov nr. 429 af L maj 2013, side 21: "Som eksempler på forhold, der efter en konkret vurdering kan tale for, at der har været tale om groft uforsvarligforretnings[erelse kan nævnes tilsidesættelsei væsentligt anifang afforpligtelser med hensyn til bogføring, regnskabsajlæggelse, momsangivelse og momsafregning og indeholdelse og afregning a[A-skat_(min understregning) . Endvidere er i konkursrådets betænkning nr, 1525 af 2011 om konkurskarantæne, anført følgende side 96 nederst: "Selv om Konkursrådet således ikke foreslår en sådan detaljeret lovregulering af uforsvarlighı edsvurderingen; bør det dog stadig kunne indgå iden samlede vurdering, hvis den pågældende feks ivæsentligt omfang har_tilsidesat_sine forpligtelser med hensvn til angivelse a[moms eller A_skat eller gennem længere tidikke har afregnet moms eller Askat (min understregning). Det fremgår således udtrykkeligt af forarbejderne til konkurslovens $ 157, at tilsidesættelse afpligten il indeholdelse 0g betaling af skatter og afgifter; kvalificeres som groft uforsvarlig fonetningsførelse Fra retspraksis kan henvises til bl.a. Højesterets kendelse af 13.januar 2016 i sag 155/2015 (Frisk Vikar-dommen) (bilag 1 0) samt Østre Landsrets kendelse i sagerne 15. afdeling B 1561-16 0g B-1462-16, afsagt den 5.juli 2016 (bilag 9). I begge afgørelser finder retten; at forretningsførelsen har været groft uforsvarlig i konkurslovens $ 157's forstand og lægger i sin begrundelse afgørende vægt på, at selskabet over en længere tidsperiode frem til fristdagen ikke har afiregnet A-skat og AM- bidrag til SKAT, hvilket har medført betydelige tab hos SKAT i forbindelse med den efterfølgende konkurs. Afkildeskattelovens 46, stk. 1 følger; at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal indeholdes foreløbig skat i det udbetalte beløb. På samme måde skal der af enhver udbetaling af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst indeholdes AM-bidrag jf ar- bejdsmarkedsbidragslovens $ 7, jf. kildeskattelovens $ 49 b, stk. 1 ,jf: $ 46, stk, 1. Indeholdt A-skat 0g AM-bidrag skal som udgangspunkt indbetales senest den 10.i den første måned efter udløbet af kalendermåneden; jf. opkrævningslavens $ 2, stk. 5 <anonym>Part A</anonym> har som direktør i selskabet ikke overholdt disse forpligtelser; hvilket må anses som groft uforsvarlig forretningsførelse jf. konkurslovens $ 157, stk. 1, 1 pkt. I henhold til momslovens $ 56, stk. 1, skal momspligtige virksomheder for hver afgiftsperiode opgøre afgiftstilsvaret:. Moms skal afiegnes efter reglerne i momslovens kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter (også benævn f: opkrævningsloven). Af opkrævningslovens $ 2, stk. 4 følger; at skatter 0g afgifter med videre forfalder til betaling den L. i måneden hvor angivelsen skal indgives og skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb . <anonym>Part A</anonym> har ikke som selskabets tidligere direktør varetaget sin pligt til at sikre; at opkrævningslavens $ 2, stk. 4 blev overholdt, idet selskabet kontinuerligt og systematisk har undladt at afregne moms. Det gøres gældende at der gælder særlige hensyn tilSKAT i modsætning til private kreditorer som følge af SKATs status som tvangskreditor. <anonym>Part A</anonym> har som direktør i selskabet forsømt at varetage hensynet til SKAT, der i stedet igennem en længere ånække er blevet anvendt som en yderligere kreditfacilitet for selskabets drift, hvilket har medført et betydeligt tab på ca. 7 millioner kr. I den sammenhæng skal det tillige fremhæves, at der konkursboet aktuelt er anmeldt krav for i alt kr. 8.207.307,54. Yderligere gøres det gældende; at selve størrelsen af de hos kreditorerne lidte tab; herunder størrelsen af selskabets opbyggede skatte- 0g afgiftsrestance frem til konkursen har væsentlig betydning for vurderingen af forretningsførelsen hvilket også understøttes af retspraksis med bl.a. UfR.2015.2700V (bilag 13), hvor landsretten pålagde den tidligere direktør konkurskarantæne i 3 år under henvisning til den beløbsmæssige størelse afdet af SKAT anmeldte krav . Ligeså kan henvises til Østre Landsrets kendelse i sageme nr. B-1461-16 0g B-1462-16 (bilag 9) samt UfR.2016.632 Ø (bilag 14), hvor retten også begrunder sin afgørelse om konkurskarantæne med inddragelse af den beløbsmæssige størrelse af den af SKAT anmeldte restance. På baggrund heraf, gøres det gældende; at der både henset til tidsrummet og den betydelige økonomiske størrelse af det af SKAT lidte tab på ca. 7 millioner kI., for dette forhold i sig selv foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse i perioden | år før fristdagen 0g frem til konkurstidspunktet, jf . konkurslovens $ 157, stk. 1. For det andet gøres det gældende, at <anonym>Part A</anonym> har forsømt sine ledelsesmæssige pligter; der følger af selskabsloven; herunder særligt selskabslovens $ 118, stk. 2, hvoraf fremgår, at det har været <anonym>Part A's</anonym> ansvar som direktør at sikre; at selskabets kapitalredskab til enhver tid var forsvarligt; herunder at der var tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser. Det er ubestridt; at <anonym>Part A</anonym> har været direktør i hele perioden fra selska- bets stiftelse den 26juli 2013 og frem til selskabets konkurs den 12 april 2016. Det gøres gældende; at det udgør groft uforsvarlig forretningsførelse at fortsætte driften af en ikke-rentabel virksomhed efter det tidspunkt, hvor selskabets ledelse måtte indse; at en fortsat drift af selskabet ville 'medføre ikke ubetydelige tab for selskabets kreditorer (også benævnt: håbløshedstidspunktet), jf. også Konkurskarantænebetænkningen nI. | 525, side 9Iff Endvidere gøres det gældende; at driften af det nu konkursramte selskab burde være indstillet senest den 16.juni 2015, hvor ledelsen aflagde den seneste årsrapport for regnskabsåret 2014 med bemærkning om, at årets resultat var negativt 0g selskabets egenkapital tabt. Af årsrapporten fremgår således; at selskabets egenkapital på daværende tidspunkt var negativ med kr. 3.317.806, ligesom årets resultat var negativt med kr. 3.397.261 Uagtet selskabets betydelige økonomiske vanskeligheder; fortsatte driften af selskabet i anden halvdel af 2015 0g første halvdel af 2016, idet der i begge perioder fortsat ikke blev afregnet skyldig A-skat; AM-bidrag 0g moms til SKAT. Det gøres derfor gældende; at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke har sikret, at der var et forsvarligt kapitalredskab til at opfylde selskabets forpligtelser, herunder at t:estancen ti] SKAT blev betalt : Isammenhæng hermed gøres det gældende; at <anonym>Sagsøgte</anonym> ved at forsætte driften af selskabet efter håbløshedstidspunktet; har forsømt sine ledelsesmæssige pligter efter selskabsloven samt udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse; jf. konkurslovens $ 157, stk. L Det gøres gældende; at det af sagsøgte freml'agte bilag A; der udgør et budget udarbejdet 24. september 2014 for sàvel Europæisk Cirkus Produktion og <anonym>Virksomhed AS</anonym> angående perioden L. juli 2014 ti] 31. december 2015 ikke gør det ud for en tilstrækkelig sikker plan for forsøg på etablering af forsvarlig egenkapital; idet der ikke opl-istes konkrete initiativer til forbedring af selskabets økonomi; som der tillige er økonomisk fundament for. Der foreligger således - ifølge budgettets egne oplysninger- ingen långivende tilsagn fra kreditgivere om tilførsel af den nødvendige drifts- 0g anlægsfinansiering: Det er således ikke korrekt; når sagsøgte anfægter sagsøgers vurdering af budgettet som retrospektiv. Det bestrides, at det af sagsøgte fremlagte bilag C i form af en artikel om Cirkus Arena og dennes historie kan tillægges bevisværdi af betydning: Endvidere bestrides; at det af sagsøgte fremlagte bilag B i form af en mailaf 15. marts 2016 med orientering til Kammeradvokaten om; at der i L første kvartal 2016 førtes forhandlinger med en ny mulig investor kan tillægges bevisværdi af betydning, hvilket understøttes af, at det nu konkursramte selskab selv indgav egen begæring om konkurs den 7. april 2016 Det forhold at der sideløbende med udarbejdelsen af budgetter; måtte være ført forhandling om tilførsel af ny lånekapital 0g at disse i sensommeren resulterede i en forøgelse af likviditeten med 3,5 millioner kr. ved kontant indskud fra långiver; ændrer efter sagsøgers opfattelse ikke på, at der foreligger grov uforsvarlig fonetningsførelse; idet det kan konstateres, at selskabet selv efter kapitaltilførslen fortsatte med restanceopbyggelsen til SKAT ved systematisk og kontinuerligt ikke at afregne A-skat; AM-bidrag 0g moms. Herudover gøres gældende; at det af sagsøgte i svarskriftet og duplikken anførte vedrørende ekstraomkostninger afledt af et uheld opstået i forbindelse med kraftig vind under en forestilling afholdt af et tidligere driftsselskab, ikke kan føre til, at den fortsatte drift af det efterfølgende driftsselskab og den ingen sammenhæng kontinuerlige betydelige restanceopbyggelse til SKAT og i øvrigt anden betydelig gæ.Idsstiftelse ikke er at anse for uforsvarlig forretningsførelse. Det forhold, at cirkusbranchen måtte være at karakterisere som en økonomisk højrsiko branche; ogleller der i øvrigt måtte være høj grad af konkurenceudsættelse på det relevante marked fra altemativer til mere traditionel cirkus, ændrer efter sagsøgers opfattelse ikke på forsvarlighedsvurderingen i denne sammenhæng; idet de almindelige selskabsretlige pligter om sikring af et forsvarligt kapitalberedskab samt lovregulerede almindelige skatteretlige pligter om løbende betaling af moms; skatter 0g afgifter; fortsat skal efterleves af et selskab i drift, hvilket ikke er tilfældet her. På baggrund af ovenstående gøres det gældende; at konkursen ikke kan henføres til ydre omstændigheder men alene skyldes den af Europæiske Cirkus Produktion ApS udviste adfærd, herunder særligt i forhold til manglende løbende afregning af A-skat; AM-bidrag og moms samt det forhold, at selskabet ikke har hafit nogen tilstrækkelig økonomistyring; men derimod fortsat driften af selskabet efter håbløshedstidspunktet:. Samtlige af de ovennævnte gennemgåede forhold taler for at pålægge den tidligere direktør <anonym>Part A</anonym> konkurskarantæne; idet de anførte forhold er af en sådan karakter, at <anonym>Part A</anonym> på grund af _ groft uforsvarlig forretningsførelse må anses for uegnet ti] at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte. personligt 0g ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. konkurslovens $ 157, stk, 1, L pkt., 3. led, og8 159,1. pkt. 13 Rimelighedsbetingelsen Det gøres gældende; at det under hensyn til <anonym>Part A's</anonym> handlemåde 0g omstændighederne i øvrigt er rmeligt at pålægge ham konkurskarantæne, jf. konkurslovens $ 157, stk. 2. Det må ved vurderingen af, om det er rimeligt at pålægge <anonym>Part A</anonym> konkurskarantæne; betragtes som en skærpende omstændighed, at selskabet i en periode siden september 2014 og frem til konkurstidspunktet i april 2016 dvs: på mere end år ikke har afregnet A- skat eller AM-bidrag; 0g dermed har opbygget en væsentlig restance til SKAT. L4 Karantæneperiodens længde Endelig gøres det gældende at <anonym>Part A</anonym> skal pålægges konkurskarantæne i 3 år, jf. konkurslovens $ 158, stk. 1. Der er ingen særlige grunde _ der taler for at pålægge <anonym>Part A</anonym> i en kortere 'periode end 3 å. Kurator gør gældende at det først var på tidspunktet for afgivelsen af redegørelsen i medfør af konkurslovens 125, stk. 4 dvs. februar 2017 at kurator havde det fomnødne grundlag til at færdiggøre sin vurdering af spørgsmålet om konkurskarantæne; idet der indtil dette tidspunkt bestod en rmelig usikkerhed om karakteren af det fremsendte selskabs bogføringsmateriale, herunder ledelsens håndtering heraf: Endvidere gøres gældende; at det ingen retsvirkning har, at kurator først indstiller til konkurskarantæne i kurators redegørelse i medfør af konkurslovens $ 125, stk. 4. Sagsøger er således uenig med sagsøgte i, at der foreligger retsfattabende passivitet ved undladelse af at opfylde de 1 konkursloven $ 125, stk. 3, angivne frister. Kurator kan dog tiltræde, at det i medfør af retspraksis €r udgangspunktet, at konkurskarantæne udmåles til 2 2 og ikke 3 - åI, såfremt indstillingen først fremsættes i redegørelsen i medfør af konkurslovens $ 125, stk. 4. Der er dog i den konkrete sag holdepunkter; herunder den markante og systematiske opbyggende restance til SKAT, der medfører; at <anonym>Part A</anonym> skal pålægges konkurskarantæne i 3 år, samt det forhold, at der ikke fra sagsøgtes side var fremlagt yderligere bogføringsmateriale af betydning for kurators arbejde førend marts 2017. Sammenfattende gøres det gældende; at <anonym>Part A</anonym> såvel i objektiv 0g subjektiv henseende har gjort sig skyldig i groft uforsvarlig forretningsførelse og derfor er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkursovens $ 157. <anonym>Part A</anonym> har i påstandsdokumentet gjort gældende; at <anonym>Part A</anonym> har været direktør i Europæisk Cirkus Produktion ApS i perioden den 26.juli 2013 0g indtil selskabet ved afsigelse af konkursdekret af Skifteretten Næstved blev taget under konkursbehandling den 12. april 2016. De forhold der fremkaldte selskabets insolvens, kan ikke tilregnes <anonym>Part A's</anonym> ledelse af selskabet. Af ledelsesberetningen indeholdt i senest fremlagte årsrapport for selskabet for perioden 1.januar 2014 _ 31.december 2014, bilag 7, fremgår det, at ledelsen har taget initiativ til omlægning og forbedring af driften for de kommende regnskabsår samt at ledelsen har udarbejdet budgetter for 2015 og forventer på den baggrund overskud, 0g at egenkapitalen retableres ved egen indtjening i de kommende regnskabsår. Budget for selskabet for perioden 1.juli 2014 " 31 december 2015 er fremlagt som bilag A. På budgettidspunktet i september 2014 forelå der hos <anonym>Part A</anonym> en forventning om et positivt resultat i budgetperioden på tkr. 2.038 (-1.631 + 3.669) Den i budgettemne anlagte vurdering blev ikke opnået, hvilket i vid udstrækning har sin forklaring i udefra kommende forhold Cirkusbranchens indtjening svigtede generelt ved en grov konkurrenceforvridning; der fandt sted i forbindelse med Danmarks Radios licensfinansierede aktiviteter, og som på en konkurrenceforvridende vis understottede etablering og drift af Cirkus Summarum. Det er således alment anerkendt, at den licensfinansierede aktivitet på en afgørende vis ændrede konkunrencesituationen i branchen 0g påførte cirkusaktiviteter, baseret på fri næring; en illoyal konkurrence. Under en forestilling afholdt af det tidligere produktionsselskab i juni 2013 opstod uforudsigelige og uvarslede lokale kastevinde; der medførte en sammenstyrtning af cirkusteltet. Dette medførte stor presseomtale og efterfølgende straffesag mod den daværende direktør, der imidlertid blev frifundet. Europæisk Cirkus Produktion ApS videreførte; som et nystiftet selskab med virkning fra 26. juli 2013,driften. Uheldet i det tidligere selskab påførte det fortsættende selskab omkostninger ved afholdelse af en erstatningsforestilling, som man kulancemæssigt følte sig forpligtet til at afholde samt en længerevarende nedgang i entreindtægteme; primært på grund af negativ presseomtale 0g det deraf følgende goodwill tab_ <anonym>Part A</anonym> valgte at fortsætte driften af cirkusaktiviteten med henblik på genetablering af selskabets goodwill og med det klare sigte at minimere tabet for kreditorerne. På denne baggrund findes det både rimeligt og forsvarligt, at <anonym>Part A</anonym> opretholdt en fortsat drift af selskabet. Sideløbende med udarbejdelse af budgettet førtes forhandlinger om tilførsel af ny lånekapital . Forhandlingerne resulterede i sensommeren 2015 i en forøgelse af likviditetsbredskabet med 3,5 mio. kroner ved kontant indskud fra en långiver. <anonym>Part A</anonym> har som ledelsesansvarlig i Europæisk Cirkus Produktion ApS ved tilsikring af denne kapitaltilførsel truffet de fomødne foranstaltninger til etablering af et forsvarligt kapitalberedskab samt taget tiltag til retablering af selskabets kapitalgrundlag i overensstemmelse med selskabslovens $ 119. En resultatmæssig skuffende sæson 2015 gjorde det imidlertid nødvendigt at optage nye forhandlinger med potentielle investorer. En betydende investor stillede betingelser om fremlæggelse af reviderede planer og budgetter for efterfølgende sæsoner. Kammeradvokaten blev ved mail af 15. marts 2016, bilag B, orienteret om, at der i 1, kvartal 2016 førtes forhandlinger med en investor om yderligere kapitaltilførsel i størrelsesordenen kr. 7 mio. 1 samme mail blev der fremsat anmodning om henstand indtil 4. april 2016, altså godt 14 dage; med afiegning af allerede indberettede beløb for A-skat, AM-bidrag 0g moms; idet <anonym>Part A</anonym> på dette tidspunkt havde en berettiget forventning om, at forhandlingeme om kapitaltilførsel kunne afsluttes med et positivt resultat. Af mailen fremgår det endvidere; at <anonym>Part A</anonym> havde sat selskabet på "standby" den 28. februar 2016, således at der i forhandlingsperioden ikke opstod yderligere gæld, herunder til SKAT. Under telefoniske drøftelser mellem <anonym>Person 3</anonym> fra selskabet og Kammeradvokaten blev en fristforlængelse fra Kammeradvokatens side betinget af;, at den potentielle investor med hvem; der førtes forhandlinger; blev navngivet over for Kammeradvokaten: Af diskretionshensyn kunne dette vilkå ikke opfyldes, hvilket blev meddelt Kammeradvokaten, Anmodningen blev på denne baggrund ikke imødekommet og Kammeradvokaten indgav herefter konkursbegæring til Sø- og Handelsretten den 17. marts 2017, bilag 5. Rettelig skulle begæringen været fremsendt til selskabets hjemsteds retskreds, Retten i Næsted. Kammeradvokatens afvisning af at meddele den yderligere korte frist umuliggjorde fortsatte forhandlinger om kapitaltilførsel, og <anonym>Part A</anonym> anså på dette tidspunkt en videreførelse af selskabets aktiviteter for umulig; hvorefter han foranledigede, at selskabet indgav egen konkursbegæring til Skifteretten i Næstved den 7 april 2016. Først efter Kammeradvokatens afvisning måtte håbløshedstidspunktet for <anonym>Part A</anonym> anses for at være indtrådt og han reagerede i forhold her til ved indgivelse af egenbegæringen: Der findes ikke belæg for at antage; at <anonym>Part A</anonym> har fortsat en drift ud over håbløshedstidspunktet. Håbløshedstidspunktet blev tidligst passeret, da Kammeradvokaten afviste selskabets anmodning om en frist på under 3 uger til fremlæggelse af en afviklingsplan vedrørende gælden til SKAT. En afvisning der alene blev begrundet med, at man ville have oplyst identiteten på investoren. Europæisk Cirkus Produktion ApS blev taget under konkursbehandling den 12. april 2016 med fristdag den 1g. marts 2016, hvorfor den relevante periode; der kan lægges til grund for vurderingen af pålæg af karantæne er den 18. marts 2015 til 12 april 2016. <anonym>Part A</anonym> har i sagen beredvilligt stillet bogførings- 0g andet relevant dokumentationsmateriale efter anmodning til rådighed for kurator og alle forespørgsler fra kurator er prompte blevet besvaret <anonym>Part A</anonym> har fremlagt en ajourført bogføring med tilhørende dokumentation indtil 1. februar 2016, hvor aktiviteterne blev stillet på "standby''. Kurators påberåbelse af manglende bogføring fra dette tidspunkt og indtil konkursens indtræden den 12. april 2016 kan ikke begrunde et anbringende om en groft uforsvarlig forretningsførelse udøvet af <anonym>Part A</anonym> idet der ikke var aktivitet i denne korte periode. De bevægelser der har været er der redegjort for over for kurator. Bogføringen i Europæisk Cirkus Produktion ApS var tilrettelagt af <anonym>Part A</anonym> på en vis, der sikrede at selskabets bogføring og regnskabsaflæggelse foregik på en måde;, som efter selskabets forhold måtte anses at være ordentlige samt at der forelå et forsvarligt kapitalberedskab . Bogføringen skete i fuld overensstemmelse med bogføringslovens regler; ligesom alle indberetninger af A-skat AM-bidrag og moms er sket i overensstemmelse med lovgivningens regler herom. Kapitalberedskabet er af <anonym>Part A</anonym> løbende nøje overvåget 0g forhandlinger til afhjælpning af kapitaltab er af <anonym>Part A</anonym> som nævnt indledt på en forsvarlig vis og har ved en manglende velvilje om fiistforlængelse fra SKAT's side ikke kunnet afsluttes med et forventeligt positivt resultat i april måned 2016. Kurator anlægger i sin replik af 6. september 2017 en retrospektiv bedømmelse af, hvorvidt det i sagen som bilag A fremlagte budget af 24. september 2014 for perioden 1.juli 2014 _ 31. december 2015 kan betragtes som en sikker plan. Dette anbringende anfægtes ligeledes; idet den retrospektive betragtning er inelevant, hvorimod det ved bedømmelse af, hvorvidt det er rimeligt at begære pålæg af konkurskarantæne over for <anonym>Part A</anonym> er de konkrete forhold på tidspunktet, hvor budgettet i september 2014 blev udarbejdet og indgik i ledelsens vurdering af om en fortsat drift på en forsvarlig vis kunne opretholdes, er det relevante. Selskabets ledelse har på en forsvarlig vis udarbejdet grundlag for en beslutning om en fortsat drift og har ikke taget en forudseelig unødig risiko herved Som betingelse for pålæg af konkurskarantæne er det i det lovforberedende arbejde af Konkursrådet i betænkning nr. 1525/2011 tilkendegivet; at pålæg af konkurskarantæne kun bør anvendes i tilfælde; hvor der både i objektiv og subjektiv henseende foreligger forhold, der kan betegnes som grove og har karakter af misbrug af reglerne. Konkursrådet anfører endvidere; at der i vurderingen om pålæg af konkurskarantæne navnlig vil indgå, om konkursen har ført til betydelige tab for fordringshaverne og om konkursen må antages at skyldes; at ledelsen har taget uacceptable risici, eller om konkursens i væsentligt omfang kan henføres til ydre omstændigheder, jf. betænkningen side 93 ff. Det bestrides ikke; at der er opstået betydelig tab for fordringshavere. Derimod gøres det gældende; at der ikke er grundlag for at antage; at <anonym>Part A</anonym> har taget uacceptable risici. Det gøres gældende; at de 'opståede tab bl.a. skyldes illoyal konkurrence fra Danmarks Radio baseret på et licensfinansieret monopol samt en uforudseelig sammenstyrtning af et telt, således at det er rimeligt at lægge til grund, at ydre omstændigheder i et væsentligt omfang har ført til selskabets konkurs. Det gøres på vegne af <anonym>Part A</anonym> gældende; at de subjektive betingelser for pålæg af konkurskarantæne ikke foreligger; 0g at kurator ikke har løftet bevisførelse herfor i lighed med manglende bevisførelse for, at <anonym>Part A</anonym> har videreført en drift af Europæisk Cirkus Produktion ApS ud over håbløshedstidspunktet . [medfør af konkurslovens $ 125, stk. 2, jf. stk. 3 påhviler det kurator senest den 12. august 2016 i forbindelse med fremlæggelse af redegørelse om årsager til konkursen m. V., tillige at redegøre for, hvorvidt der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at indlede sag om konkurskarantæne mod ledelsen eller andre. Skifteretten har den 3.marts 2017, bilag 1, taget kurators indstilling om at indlede sag om konkurskarantæne mod <anonym>Part A</anonym> til følge; og kurator har den 24. marts 2017 indleveret processkrift med påstand om at pålægge <anonym>Part A</anonym> konkurskarantæne. Tidspunktet for Skifterettens afgørelse om at rejse sag om konkurskarantæne beror på kurators indstilling om at indlede sag om konkurskarantæne. Denne indstilling er modsætning til konkurslovens bestemmelse med en frist på 4 måneder efter afsigelse af konkursdekret indgivet på et så sent tidspunkt; at Skifteretten først den 3_ marts 2017 har kunnet tage indstillingen til følge. Skifteretten afgørelse om at rejse sag om konkurskarantæne bør som meget tungtvejende udgangspunkt træffes senest et år efter konkursdekretets afsigelse; medmindre den, der er spørgsmål om at pålægge konkurskarantæne; i væsentlig grad har modarbejdet kurators undersøgelse af, om der er grundlag for at rejse sagen. Modvilje har ikke foreligget, idet <anonym>Part A</anonym> beredvilligt har medvirket ti] oplysning om alle selskabets forhold. <anonym>Part A</anonym> har i sagen beredvilligt stillet sig til rådighed for besvarelse af spørgsmål samt fiemlæggelse af dokumentation om selskabets forhold, hvorfor det kan lægges til grund, at kurator har været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til brug for afgivelse af en endelig indstilling efter konkurslovens $ 125, stk. 2 allerede på tidspunktet for udarbejdelse af denne redegørelse. Allerede begrundet i det forhold, at <anonym>Part A</anonym> beredvilligt har fremlagt ajourført bogførings- og regnskabsmateriale frem til den 1. februar 2016 afvises kurators udsagn om ikke at være i besiddelse af tilstrækkelig dokumentation om selskabets forhold på tidspunktet for udarbejdelse af redegørelse i medfør af konkurslovens 8 125, stk. 2 Det gøres på <anonym>Part A's</anonym> vegne på denne baggrund gældende; at der ved kurators indstilling om at indlede sag om konkurskarantæne mod <anonym>Part A</anonym> foreligger en retsfortabende passivitet ved undladelse af at opfylde de i konkurslovens $ 125, stk. 3 angivne frister; særligt sammenholdt med det faktum; at <anonym>Part A</anonym> har medvirket til fremme af sagen ved fremlæggelse af dokumentation og besvarelse af spørgsmål. Kurators undladelse til opfyldelse af konkurslovens $ 125, stk . 3 findes at måtte komme konkursboet til skade På vegne <anonym>Part A</anonym> gøres det af ovenfor anførte grunde gældende: at <anonym>Part A</anonym> ikke har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse; at kurator ikke har løftet bevisbyrden for <anonym>Part A's</anonym> groft uforsvarlige forretningsførelse samt hans manglende egnethed til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, at kuratorved sin undladelse af at opfylde konkurslovens $ 125, stk, 3 har udøvet en retsfortabende passivitet; at de subjektive betingelser for pålæg af konkurskarantæne ikke er opfyldt; at <anonym>Part A</anonym> på en forsvarlig vis har opfyldt sin forpligtelser til løbende at påse, at der i selskabet foreligger et forsvarligt kapitalberedskab; at <anonym>Part A</anonym> på en forsvarlig vis har opfyldt bogføringslovens bestemmelser ved udarbejdelse af en ajourført bogføring og opbevaring af selskabets regnskabs- og dokumentationsmateriale at <anonym>Part A</anonym> løbende har sørget for, at der er indberettet moms, AM- bidrag 0g skat til SKAT, at <anonym>Part A</anonym> beredvilligt har medvirket til besvarelse af spørgsmål og oplysning om selskabets forhold, at et uforudseeligt indtræf af et uheldigt vejrlig førte til sammenstyrtning af et telt med en længerevarende indtægtstab til følge, at konkursens indtræden skyldes udefra kommende forhold affødt af en licensfinansieret illoyal konkunence, at eneste reelle anbringende kurator har for sin påstand er, at SKAT har lidt et større tab i forbindelse med konkursen; hvilket ikke isoleret set er tilstrækkeligt til at pålægge <anonym>Part A</anonym> konkurskarantæne at det efter omstændighederne ikke vil være rimeligt at pålægge <anonym>Part A</anonym> konkurskarantæne, at konsekvenserne for <anonym>Part A</anonym> ved pålæg af konkurskarantæne taler for at undlade dette; at pålæg af konkurskarantæne bør undlades; idet spørgsmålet grundet <anonym>Part A</anonym> forhold først kommer til bedømmelse lang tid efter afsigelse af konkursdekret at et eventuelt pålæg af konkurskarantæne bør nedsættes til 1 til max. 2 år, jfi. KL $ 158, stk. 2, 2. punktum og den retspraksis der er knyttet til afsigelse af kendelse senere end 1 år efter konkursdekretets afsigelse. Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstands - dokumenterne. Rettens begrundelse og afgørelse Det lægges til grund, at <anonym>Part A</anonym> senere end 1 år før frist- dagen fungerede og var registreret som direktør Europæisk Cirkus Produk - tion ApS, nu under konkurs. Endvidere at tabet i konkursboets gældbog er opgjort til ca; 8 mio. kr., hvoraf gælden til SKAT er opgjort til ca. 7 mio. kr. Det femgår af årsrapportemne; at selskabet allerede for sæsonen 2014 havde en negativ egenkapital. <anonym>Part A</anonym> har i den forbindelse for- klaret, at der var hård konkurence på markedet. Der blev desuden i samar- bejde med selskabets revisor udarbejdet et budget; som af revisor er beskre- vet som realistisk, hvorefter egenkapitalen kunne retableres inden for 2 år. Henset til, at <anonym>Part A</anonym> over en længere periode har opbyg- get en større gæld til SKAT, finder retten; at <anonym>Part A</anonym> har udført uforsvarlig forretningsførelse. Idet selskabet imidlertid løbende har foretaget retvisende indberetninger 0g delvise indbetalinger til SKAT 0g løbende foretaget bogføring; og bogfø- ringsmaterialet efter forklaringerne er afleveret til kurator umiddelbart efter konkursen; og idet <anonym>Part A</anonym> har forsøgt at skaffe kapital til retablering af egenkapitalen og dermed fortsætte driften; hvilket i et vist omfang lykkedes; finder retten ikke, at kurator har godtgjort, at der er tale oM groft uforsvarlig forretningsførelse, hvorfor <anonym>Part A</anonym> ikke findes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Efter sagens udfald betales sagens omkostninger af statskassen bestemmes: <anonym>Part A</anonym> ffifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger. <anonym>ommer</anonym>

342

Skifterettens kendelse blev stadfæstet

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-353/2018-OLR

Konkurskarantæne

2. instans

399/22

Konkurs og anden insolvens;

Nej

Nej

Nej

ØSTRE LANDSRET RETSBOG Den 15. marts 2018 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Bredgade 59. Landsdommerne Katja Høegh, Dorthe Wiisbye 0g Helga Lund Laursen (kst:) behandlede sagen. Sag BS-353/2018-OLR (16. afdeling) Europæisk Cirkus Produktion ApS under konkurs v/kurator, advokat Boris K Frederiksen (advokat Boris K. Frederiksen) mod (advokat René Rasmussen; besk ) Ved kendelse af 18. december 2017 har Retten i Næstved skifteretsafdeling (sag BS-7672/2017-NAE, BS SKSo-403/2017) bestemt, at frifindes for påstanden om konkurskarantæne. Europæisk Cirkus Produktion ApS under konkurs v/kurator; advokat Boris Fre- deriksen (herefter "konkursboet'") har ved kæreskrift af 29. december 2017 kæ- ret afgørelsen med påstand om, at pålægges kon- kurskarantæne i 3 år. Konkursboet har fremsat 'supplerende bemærkninger ved kærereplik af 7. februar 2018. Til støtte for 'påstanden har konkursboet i det væsentlige gentaget anbringen- derne for skifteretten. Konkursboet har således navnlig anført; at har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, jf. konkurslovens 2 S 157, stk. 1, ved fra september 2014 til konkursens indtræden den 12 april 2016 ikke at have sikret, at selskabet foretog afregning af A-skat, AM-bidrag, moms 0g civilretlige restancer, 08 ved at fortsætte driften af selskabet efter den 16.juni 2015, hvor det stod klart, at årsresultatet for 2014 var negativt 0g egenkapitalen tabt, 0g der ikke var reel udsigt til kapitaltilførsel fra tredjepart. Selskabet op- byggede på baggrund heraf en samlet restance til SKAT på 7.087.650,94 kr. Det er ikke en formildende omstændighed, at der er foretaget retvisende indberet- ninger til SKAI. Under hensyn til handlemåde 0g omstændighederne i øvrigt er det rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne, jf. konkurslovens $ 157, stk. 2 Der foreligger ikke særlige omstændigheder; der taler for en kortere karantæneperiode end 3 år, jf. konkurslovens $ 158. har ved kæresvarskrift af 15. januar 2018 påstået af- gørelsen stadfæstet:. har fremsat supplerende be- mærkninger ved kæreduplik af 2 marts 2018. Til støtte for 'påstanden har idet væsentlige genta- get anbringenderne for skifteretten har således navnlig anført, at han har overholdt sine ledelsesmæssige pligter i henhold til selskabsloven; 0g at han ikke har udvist hverken uforsvarlig eller groft ufor- svarlig forretningsførelse. Da selskabets egenkapital var negativ, tog han initia - tiv til at forhandle om kapitaltilførsel, hvilket i sensommeren 2015 førte til en til- førsel af lånekapital på 3, mio. kr. I efteråret 2015 havde han en berettiget for - ventning om, at egenkapitalen kunne reetableres ved egen indtjening i det kom- mende regnskabsår. Det var alene manglede fristforlængelse fra SKATs side i foråret 2016, der førte til sammenbrud af konkrete forhandlinger om tilførsel af yderligere lånekapital på ca. 7 mio. kr. Landsretten beskikkede advokat René Rasmussen som advokat for jf. konkurslovens $ 163, i overensstemmelse med advokatens an- modning herom. Skifteretten har henholdt sig til afgørelsen. Landsretten afsagde KENDELSE Konkursbegæringen fra SKAT er modtaget i skifteretten i Næstved den 29. marts 2016. 1 års-fristen i konkurslovens $S 157, stk. 1, løber således fra den 29. marts 2015. 3 Bestemmelserne om konkurskarantæne blev indsat i konkurslovens ved lov nr. 429 af 1. maj 2013. Det fremgår af forarbejderne hertil (bemærkningerne til L 131 af 30. januar 2013) blandt andet: ”4.1.2.1. Konkursrådet finder, at de personer, der er omfattet af regler om konkurskarantæne, skal kunne pålægges karantæne, hvis de har gjort sig skyldige i groft uforsvarlig forretningsførelse i deres ledelse af virksomhe-den. … Bl.a. under hensyn til de alvorlige betænkeligheder, der knytter sig til ret- tighedsfrakendelse uden, at der foreligger en dom for strafbart forhold, og at det som anført i rådets kommissorium må kræve meget stærke grunde at for- byde en person at drive lovlig erhvervsvirksomhed, finder Konkursrådet ef - ter en samlet vurdering, at konkurskarantæne kun bør anvendes i tilfælde, der både i objektiv og subjektiv henseende kan betegnes som grove og har karakter af misbrug af reglerne. Der skal være tale om forhold, hvor ger - ningsindholdet i en straffelovsbestemmelse (i modsætning til en særlovsbe- stemmelse) typisk objektivt vil være realiseret, og hvor den pågældende vil have udvist grov uagtsomhed. … Vurderingen af, om der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, bør ef - ter rådets opfattelse foretages i forhold til virksomhedens økonomiske for- hold (i bred forstand). Det drejer sig således navnlig om dispositioner med hensyn til virksomhedens kapitalgrundlag, låneoptagelse, bogføring, økono- mistyring og regnskabsaflæggelse og om større økonomiske dispositioner med hensyn til virksomhedens drift eller udvikling. I vurderingen kan også indgå, om virksomheden generelt har overholdt sine pligter til angivelse og afregning af moms og A-skat mv. … Rådet peger dernæst på, at groft uforsvarlig forretningsførelse også kan bestå i at fortsætte virksomhedens drift, selv om den pågældende måtte indse, at en videreførelse af driften ville medføre betydelige tab. Rådet anfører, at det- te i praksis vil kunne have selvstændig betydning f.eks. i tilfælde, hvor virk- somhedens bankforbindelse opsiger eller i væsentlig grad indskrænker virk-somhedens hidtidige kreditfaciliteter. I en sådan situation vil det kunne være groft uforsvarligt at pådrage virksomheden yderligere væsentlige gældsfor- pligtelser under en fortsættelse af driften, uden at der forinden er sikret virk- somheden ny bankfinansiering eller andet kapitalberedskab.” Det er ubestridt, at der i konkursboet er anmeldt krav for ca. 8 mio. kr., og at SKATs krav udgør ca. 7 mio. kr. heraf. Det fremgår af årsrapporten for 2014, som forelå den 16. juni 2015, at resultatet for 2014 var negativt med 3.397.261 kr., og at selskabets egenkapital var tabt. Det fremgår endvidere af årsrapporten for 2014, at ledelsen har taget initiativ til omlægning 0g forbedring af driften for den kommende regnskabsår; samt at le- delsen har udarbejdet budgetter for 2015. Det lægges som ubestridt til grund; at selskabet medio 2015 modtog et lån på 3,5 mio. kr., 0g at der herefter pågik drøftelser med en investor om yderligere kapitaltilførsel. SKAT v/Kammeradvokaten blev ved e-mail af 15. marts 2016 oplyst herom 0g anmodet om yderligere betalingsfrist til den 4. april 2016, hvil- ket blev afslået af SKAT. SKAT 'indgav herefter konkursbegæring som blev modtaget i skifteretten den 29. marts 2016. Selskabet indgav den 7. april 2016 egenkonkursbegæring: Selskabet har i den relevante periode løbende foretaget retvisende indberetnin- ger af A-skat, AM-bidrag 0g moms. Der er ikke i perioden betalt A-skat mv til SKAT bortset fra enkelte betalinger. SKAT må i kraft af indberetningerne have været bekendt med den manglende betaling 08 med; at der som følge heraf blev oparbejdet en betydelig gæld frem til tidspunktet, hvor SKAT 'indgav konkurs- begæringen Selskabet har løbende foretaget bogføring, 0g bogføringsmaterialet er afleveret til kurator umiddelbart efter konkursdekretets afsigelse. Landsretten finder på den nævnte baggrund, at forretningsførelse i den relevante periode ikke kan anses for groft uforsvarlig jf. konkurslovens $ 157, stk. 1- Med disse bemærkninger stadfæstes skifterettens afgørelse. Efter sagens karakter 0g omfang 0g det arbejde, der er forbundet dermed; til- lægges der kurator; advokat Boris Frederiksen; et vederlag på 5.000 kr. med til- læg af moms, for arbejdet under sagen for landsretten; jf. konkurslovens $ 166. Beløbet betales af statskassen. Efter sagens karakter 0g omfang 08 det arbejde, der er forbundet dermed; til- lægges der endvidere advokat René Rasmussen salær på 5.000 kr. med tillæg af moms for arbejdet som beskikket advokat for for landsretten; jf. konkurslovens $ 163,2 pkt. Beløbet betales af statskassen. THI BESTEMMES: Skifterettens kendelse stadfæstes. Statskassen skal i kæresagen udrede vederlag til kurator, advokat Boris Frede - riksen med 5.000 kr. med tillæg af moms, 0g salær til den for skyldneren be- skikkede advokat, advokat René Rasmussen med 5.000 med tillæg af moms. 5 Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

ØSTRE LANDSRET RETSBOG Den 15. marts 2018 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Bredgade 59. Landsdommerne Katja Høegh, Dorthe Wiisbye 0g Helga Lund Laursen (kst:) behandlede sagen. Sag BS-353/2018-OLR (16. afdeling) Europæisk Cirkus Produktion ApS under konkurs v/kurator, advokat Boris K Frederiksen (advokat Boris K. Frederiksen) mod (advokat René Rasmussen; besk ) Ved kendelse af 18. december 2017 har Retten i Næstved skifteretsafdeling (sag BS-7672/2017-NAE, BS SKSo-403/2017) bestemt, at frifindes for påstanden om konkurskarantæne. Europæisk Cirkus Produktion ApS under konkurs v/kurator; advokat Boris Fre- deriksen (herefter "konkursboet'") har ved kæreskrift af 29. december 2017 kæ- ret afgørelsen med påstand om, at pålægges kon- kurskarantæne i 3 år. Konkursboet har fremsat 'supplerende bemærkninger ved kærereplik af 7. februar 2018. Til støtte for 'påstanden har konkursboet i det væsentlige gentaget anbringen- derne for skifteretten. Konkursboet har således navnlig anført; at har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, jf. konkurslovens 2 S 157, stk. 1, ved fra september 2014 til konkursens indtræden den 12 april 2016 ikke at have sikret, at selskabet foretog afregning af A-skat, AM-bidrag, moms 0g civilretlige restancer, 08 ved at fortsætte driften af selskabet efter den 16.juni 2015, hvor det stod klart, at årsresultatet for 2014 var negativt 0g egenkapitalen tabt, 0g der ikke var reel udsigt til kapitaltilførsel fra tredjepart. Selskabet op- byggede på baggrund heraf en samlet restance til SKAT på 7.087.650,94 kr. Det er ikke en formildende omstændighed, at der er foretaget retvisende indberet- ninger til SKAI. Under hensyn til handlemåde 0g omstændighederne i øvrigt er det rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne, jf. konkurslovens $ 157, stk. 2 Der foreligger ikke særlige omstændigheder; der taler for en kortere karantæneperiode end 3 år, jf. konkurslovens $ 158. har ved kæresvarskrift af 15. januar 2018 påstået af- gørelsen stadfæstet:. har fremsat supplerende be- mærkninger ved kæreduplik af 2 marts 2018. Til støtte for 'påstanden har idet væsentlige genta- get anbringenderne for skifteretten <anonym>art A</anonym> har således navnlig anført, at han har overholdt sine ledelsesmæssige pligter i henhold til selskabsloven; 0g at han ikke har udvist hverken uforsvarlig eller groft ufor- svarlig forretningsførelse. Da selskabets egenkapital var negativ, tog han initia - tiv til at forhandle om kapitaltilførsel, hvilket i sensommeren 2015 førte til en til- førsel af lånekapital på 3, mio. kr. I efteråret 2015 havde han en berettiget for - ventning om, at egenkapitalen kunne reetableres ved egen indtjening i det kom- mende regnskabsår. Det var alene manglede fristforlængelse fra SKATs side i foråret 2016, der førte til sammenbrud af konkrete forhandlinger om tilførsel af yderligere lånekapital på ca. 7 mio. kr. Landsretten beskikkede advokat René Rasmussen som advokat for jf. konkurslovens $ 163, i overensstemmelse med advokatens an- modning herom. Skifteretten har henholdt sig til afgørelsen. Landsretten afsagde KENDELSE Konkursbegæringen fra SKAT er modtaget i skifteretten i Næstved den 29. marts 2016. 1 års-fristen i konkurslovens $S 157, stk. 1, løber således fra den 29. marts 2015. 3 Bestemmelserne om konkurskarantæne blev indsat i konkurslovens ved lov nr. 429 af 1. maj 2013. Det fremgår af forarbejderne hertil (bemærkningerne til L 131 af 30. januar 2013) blandt andet: ”4.1.2.1. Konkursrådet finder, at de personer, der er omfattet af regler om konkurskarantæne, skal kunne pålægges karantæne, hvis de har gjort sig skyldige i groft uforsvarlig forretningsførelse i deres ledelse af virksomhe-den. … Bl.a. under hensyn til de alvorlige betænkeligheder, der knytter sig til ret- tighedsfrakendelse uden, at der foreligger en dom for strafbart forhold, og at det som anført i rådets kommissorium må kræve meget stærke grunde at for- byde en person at drive lovlig erhvervsvirksomhed, finder Konkursrådet ef - ter en samlet vurdering, at konkurskarantæne kun bør anvendes i tilfælde, der både i objektiv og subjektiv henseende kan betegnes som grove og har karakter af misbrug af reglerne. Der skal være tale om forhold, hvor ger - ningsindholdet i en straffelovsbestemmelse (i modsætning til en særlovsbe- stemmelse) typisk objektivt vil være realiseret, og hvor den pågældende vil have udvist grov uagtsomhed. … Vurderingen af, om der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, bør ef - ter rådets opfattelse foretages i forhold til virksomhedens økonomiske for- hold (i bred forstand). Det drejer sig således navnlig om dispositioner med hensyn til virksomhedens kapitalgrundlag, låneoptagelse, bogføring, økono- mistyring og regnskabsaflæggelse og om større økonomiske dispositioner med hensyn til virksomhedens drift eller udvikling. I vurderingen kan også indgå, om virksomheden generelt har overholdt sine pligter til angivelse og afregning af moms og A-skat mv. … Rådet peger dernæst på, at groft uforsvarlig forretningsførelse også kan bestå i at fortsætte virksomhedens drift, selv om den pågældende måtte indse, at en videreførelse af driften ville medføre betydelige tab. Rådet anfører, at det- te i praksis vil kunne have selvstændig betydning f.eks. i tilfælde, hvor virk- somhedens bankforbindelse opsiger eller i væsentlig grad indskrænker virk-somhedens hidtidige kreditfaciliteter. I en sådan situation vil det kunne være groft uforsvarligt at pådrage virksomheden yderligere væsentlige gældsfor- pligtelser under en fortsættelse af driften, uden at der forinden er sikret virk- somheden ny bankfinansiering eller andet kapitalberedskab.” Det er ubestridt, at der i konkursboet er anmeldt krav for ca. 8 mio. kr., og at SKATs krav udgør ca. 7 mio. kr. heraf. Det fremgår af årsrapporten for 2014, som forelå den 16. juni 2015, at resultatet for 2014 var negativt med 3.397.261 kr., og at selskabets egenkapital var tabt. Det fremgår endvidere af årsrapporten for 2014, at ledelsen har taget initiativ til omlægning 0g forbedring af driften for den kommende regnskabsår; samt at le- delsen har udarbejdet budgetter for 2015. Det lægges som ubestridt til grund; at selskabet medio 2015 modtog et lån på 3,5 mio. kr., 0g at der herefter pågik drøftelser med en investor om yderligere kapitaltilførsel. SKAT v/Kammeradvokaten blev ved e-mail af 15. marts 2016 oplyst herom 0g anmodet om yderligere betalingsfrist til den 4. april 2016, hvil- ket blev afslået af SKAT. SKAT 'indgav herefter konkursbegæring som blev modtaget i skifteretten den 29. marts 2016. Selskabet indgav den 7. april 2016 egenkonkursbegæring: Selskabet har i den relevante periode løbende foretaget retvisende indberetnin- ger af A-skat, AM-bidrag 0g moms. Der er ikke i perioden betalt A-skat mv til SKAT bortset fra enkelte betalinger. SKAT må i kraft af indberetningerne have været bekendt med den manglende betaling 08 med; at der som følge heraf blev oparbejdet en betydelig gæld frem til tidspunktet, hvor SKAT 'indgav konkurs- begæringen Selskabet har løbende foretaget bogføring, 0g bogføringsmaterialet er afleveret til kurator umiddelbart efter konkursdekretets afsigelse. Landsretten finder på den nævnte baggrund, at forretningsførelse i den relevante periode ikke kan anses for groft uforsvarlig jf. konkurslovens $ 157, stk. 1- Med disse bemærkninger stadfæstes skifterettens afgørelse. Efter sagens karakter 0g omfang 0g det arbejde, der er forbundet dermed; til- lægges der kurator; advokat Boris Frederiksen; et vederlag på 5.000 kr. med til- læg af moms, for arbejdet under sagen for landsretten; jf. konkurslovens $ 166. Beløbet betales af statskassen. Efter sagens karakter 0g omfang 08 det arbejde, der er forbundet dermed; til- lægges der endvidere advokat René Rasmussen salær på 5.000 kr. med tillæg af moms for arbejdet som beskikket advokat for for landsretten; jf. konkurslovens $ 163,2 pkt. Beløbet betales af statskassen. THI BESTEMMES: Skifterettens kendelse stadfæstes. Statskassen skal i kæresagen udrede vederlag til kurator, advokat Boris Frede - riksen med 5.000 kr. med tillæg af moms, 0g salær til den for skyldneren be- skikkede advokat, advokat René Rasmussen med 5.000 med tillæg af moms. 5 Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

343

Landsrettens dom stadfæstet

Endelig

Straffesag

Højesteret

SS-27/2019-HJR

Øvrige straffesager

3. instans

403/22

Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Nej

/ T idømt 6 måneders fængsel for overtrædelse af indrejse- og opholdsforbud i Syrien T blev i landsretten fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 j ved – uden politiets tilladelse og uden anerken- delsesværdigt formål – i op mod 25 tilfælde at have indrejst og taget ophold i al-Raqqa-distriktet i Raqqa-provinsen i Sy- rien, hvor han i flere tilfælde deltog i væbnet kamp mod terrororganisationen Islamisk Stat for den kurdiske bevægelse YPG. Højesteret fastslog, at § 114 j efter ordlyden og forarbejderne også omfatter et tilfælde som det foreliggende, hvor der er kæmpet mod en terrororganisation. Højesteret tiltrådte på den baggrund, at T’s handlinger var strafbare efter § 114 j sammenholdt med den dagældende bekendtgørelse om forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder. Højesteret fandt endvidere, at domfældelsen af T ikke var sket i strid med det krav til klarhed i straffehjemlen, som følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 7. Domfældelsen kunne desuden ikke anses for at være i strid med artikel 2 (om bevægelses- og opholdsfrihed) i 4. Tillægsprotokol til Menneskerettighedskonventionen. Endelig fastslog Højesteret, at T ikke skulle frifindes som følge af, at der ikke længere gælder et krav om tilladelse til ind- rejse eller ophold i det område, han er dømt for at have opholdt sig i. Ophævelsen af den dagældende bekendtgørelse – som følge af en ændret faktisk situation i Syrien, der var indtrådt efter gerningstidspunktet – beroede på ydre, strafskyl-de n uvedkommende forhold. T’s handlinger skulle derfor bedømmes efter den straffelovgivning, som var gældende på gerningstidspunktet. Højesteret fandt, at hverken Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 7 eller Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 49, stk. 1, 3. pkt. – hvis charteret måtte finde anven- delse i den foreliggende sag – kunne anses for at være til hinder for, at T blev straffet for den overtrædelse af straffelo-vens § 114 j, han var fundet skyldig i. Højesteret fandt ikke grundlag for at ændre straffen på 6 måneders ubetinget fængsel. / div> div>

344

Byrettens dom stadfæstet

Appelleret

Straffesag

Vestre Landsret

SS-1238/2018-VLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

401/22

Statsforfatning, sikkerhed og terrorisme;

Nej

/ Sag om forbud mod indrejse og ophold i et konfliktområde i Syrien 12-11-2018 V.L. S-1238-18 Landsretten har ved dom af 12. november 2018 afsagt dom i en sag om forbud mod ophold og indrejse i et kon- fliktområde omfattet af straffelovens § 114 j. Ved dommen blev en 40-årig mand idømt 6 måneders ubetinget fængsel for at være indrejst og have taget ophold i al-Raqqa-distriktet i Raqqa-provinsen i Syrien uden tilladelse. Manden havde opholdt sig i den nordlige del af Syrien og deltog sammen med den kurdiske milits YPG i væbnet kamp mod Islamisk Stat i en periode fra primo november 2016 til marts 2017. Landsretten fandt det ligesom byretten bevist, at manden i den forbindelse flere gange krydsede grænsen til al- Raqqa distriktet og bevægede sig ind i dette. Landsretten lagde ved udmålingen af staffen blandt andet vægt på, at manden ikke havde noget anerkendelses- værdigt formål med at indrejse og opholde sig i distriktet, og at han havde deltaget i væbnet kamp.

345

Tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 1200 af 28. september 2016 om forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder § 1, stk. 1, nr. 1,

Appelleret

Straffesag

Retten i Aarhus

SS-705/2018-ARH

Almindelig domsmandssag

1. instans

400/22

Statsforfatning, sikkerhed og terrorisme;

Nej

4200-70249-00001-17

Retten i Aarhus Udskrift af dombogen DOM afsagt den 4.juni 2018 Rettens nr. 9-705/2018 Politiets nr. 4200-70249-00001-17 Anklagemyndigheden mod født den 1978 Tiltalen Ved anklageskrift af 1.februar 2018 er efter tiltrædelse fra justitsministeren tiltalt til straf for overtrædelse af straffelovens $ 114 j, stk. 1, jf. stk. 3,jf. bekendtgørelse nr. 1200 af 28. sep- tember 2016 om forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder $ 1, stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra ca. den 3. november 2016 til ca. den 17.marts 2017 at ha- ve taget ophold ved byen Ayn Issa i Syrien; hvorfra han uden politiets tilla - delse eller anerkendelsesværdigt formål, i op mod 25 tilfælde indrejste 0g tog ophold i al-Raqqa-distriktet i Raqqa-provinsen; herunder omkring byen Tal El Saman; og hvor tiltalte i flere tilfælde deltog i væbnet kamp mod IS for den kurdiske bevægelse YPG har nægtet sig skyldig: Sagens oplysninger Det fremgår af sagen; at efterforskningen imod blev indledt på baggrund af en artikel i havde oplyst, at han en morgen i begyndelsen af januar (2017) befandt sig ved frontlinjen i byen Tal Saman (flere forskellige stavemåder) , ca. 30 kmnord for Raqqa. Politiet anså Tal Saman identisk med byen Tal Elsamen; som er beliggende i al-Raqqa-distriktet. har forklaret; at han udrejste af Danmark den 22. august 2016, 0g at han den 30. september 2016 kom ind i Syrien. Det fremgår af pas, at han udrejste fra Iraq den 7 april 2017, og han har til politiet forklaret, at han indrejste i Danmark den 8. april 2017.Den 11. april 2017 iværksatte politiet en aktion med henblik på anholdelse af og 0g foretagelse af ransagninger på forskellige adresser. henvendte sig selv den 11. april 2017 til Østjyllands Politi; hvor han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens 8 114j og blev afhørt. Det fremgår af rapporten; at delvist kunne erkende sig skyl- dig, idet han ikke var helt sikker på datoerne og stedet, Tal Esmanen. I for- bindelse med afhøringen afleverede han sin telefon; som er blevet undersøgt af politiet. Resultatet af undersøgelsen forelå den 21. september 2017. Det fremgår af undersøgelsesrapporten; at der blev udfundet 5 billedfiler; optaget med telefonens kamera. Af telefonens lokationsdata fremgår det; at billederne der i sig selv er uinteressante er optaget i et område, 2 _ 3 km nordvest for en mindre by, Tal Elsamen. Navnevarianter eller alternative stavemåder er efter det foreliggende Tal As-Saman; tal As-Samn Daham; Tal Samn Tal Samn Misak; Tal Elsamen Dahham (Tall/Fal/ Tel/ Tell) al-Sim'an. Det fremgår ikke af rapporten; at der skulle være forvekslige byer i nærheden. Der blev konstateret 125 andre billedfiler, indeholdende lokationsdata fra området om - kring byen Ain Issa i ar-Raqqa provinsen;, men uden for ar-Raqqa distriktet; og andre steder i Syrien. Om lokationen Tal Elsamen er det oplyst; at byen er beliggende i Syrien ca. 30 kmnord for Ar-Raqqa (Al-Raqqah) i Ar-Raqqa provinsen og ca. 20 km syd for Ain Issa (anden stavemåde Ein Issa) . Den nordlige grænse fra Ar- Raqqa distriktet; der er en del af Ar-Raqqa provinsen; forløber nord for Tal Elsamen; men syd for Ein Issa. Distriktgrænsen passeres således ved færdsel mellem de 2 byer. blev genafhørt af politiet den 16. oktober 2017, hvor han blev gjort bekendt med resultatet af undersøgelsen af hans telefon. Efter den un- derskrevne rapport erkendte sig skyldig i at have været i det forbudte område og i sigtelsen; idet han i november 2016 havde opholdt sig i det forbudte område og frem til marts 2017 flere gange havde været i det forbudte område; det kunne være op til 25 gange. Han forklarede videre; at han havde været i Tal Esmanen 3 til 4 gange. Han afgav endvidere forklaring om de optagne billeder. har under hovedforhandlingen blandt andet forklaret; at han udrejste fra Danmark den 22. august 2016 til det nordlige Iraq i det kurdiske område. Målet var det nordlige Syrien. Grænsen mellem Iraq og Syrien blev imidlertid lukket. Han ventede en måneds tid på at komme videre. Han kom den 30. september 2016 ind i Syrien Han var rejst alene fra Danmark, men kom til Syrien sammen med nogle andre. Formålet med hans rejse var at støt- side 3 te revol utionen. Han forestillede sig det kurdiske område som et autonomt område. Han havde fået kontakt med en frivillig organisation. Han kontakte- de den kurdiske milits YPG, som hjalp ham til Syrien og sørgede for det hele. Han ønskede at deltage i YPG’s kampe. Efter 3 dage i det kurdiske område i Iraq blev han kørt videre ad små bjergveje til den syriske grænse. Han blev læsset af og gik over grænsen. Han og hans rejsefælder havde ikke våben. De blev i Syrien kørt til ”Akademiet” og en træningslejr, der var indrettet til ve- sterlændinge. Han fik undervisning i historie m.v. og 3 – 4 dage i våbenbrug. Han blev spurgt om sine ønsker. Han ønskede at komme til en enhed med store våben. De fandt en enhed til ham, som hørte hjemme i Ein Issa, der var en lille by i YPG’s hænder. Fronten var 1 – 2 km syd for byen. Derefter var det IS-l and. 2 dage efter hans ankomst, begyndte en operation mod Raqqa, der var kontrol leret af IS. Raqqa var en arabisk by. Det undrede ham, at YPG var interesseret i denne by, der ikke var kurdisk. Han fulgte fronten, der blev forskubbet mod Raqqa (mod syd). Han foretog enkelte afstikkere tilba- ge til Ein Issa. De sidste måneder var han ikke meget med i kampene. Han ophol dt sig med sin gruppe i en større by. Han ved ikke, hvad byen hed. Han så ingen byskilte. Det er ri gtigt, at han i november og december 2016 har optaget de i bilag 13 omtalte billeder. Han ved ikke, om byens navn var Tal Elsamen. Billede 362 forestiller en væg, hvor en gruppleder havde tegnet et kort. Det var svært at vide, hvor de var. IS skulle presses tilbage. Han ved ikke, hvor mange gange han har passeret distriktsgrænsen, da der ingen kort var. Det kan sagtens ha- ve været 25 gange. I december 2017 var de ret mange gange af sted. Han har ingen præcise tal, men det kan godt passe, at han til afhøringen sagde 5 – 20 gange. Han er blevet beskudt 7 – 8 gange og har besvaret ild en enkelt gang. Han anede ikke, at straffelovens § 114 j fandtes. Han havde en fornemmelse af, at der nok skulle være et eller andet, måske en gråzone, men han under- søgte det i kke nærmere. Det betød ikke noget for hans indstilling. YPG så helst, at man blev i 6 måneder. Tilværelsen var utrolig hård og forholdene primitive, og den 17. marts 2017 besluttede han sig for at tage hjem. Han var hjemme den 8. april 2017. Han så ingen danskere under sit ophold. Han har aftjent sin værnepligt i Livgarden. Han opholdt sig i en ørken, der tidligere havde været landbrugsland. Der var ikke særlig mange byer i området. Han husker ingen arabiske byskilte. Han har været i kamp med SDF – Syrian De- mocratic Forces - m en ikke været en del af denne bevægelse, der er en slags søsterorganisation til YPG. Han var i en afdeling med tunge våben, der var monteret på en firehjulstræk- ker. Han hjalp med genladning og andre praktiske ting. Han har ikke køre- kort. Når de var ved fronten, passede de meget på de tunge våben, som van- skeligt kunne erstattes. Han har været i forbindelse med flere medier om sine oplevelser. Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige for- hold og har ikke fundet egnet til at udføre samfundstjeneste. har vedstået oplysningerne i personundersøgelsen og har be - kræftet; at han ikke ønsker at udføre samfundstjeneste. Han har bekræftet, at han bor sammen med sin kæreste i Aarhus. Han har ingen børn: Han har ikke afsluttet nogen uddannelse. Tiltaltes forsvarer har blandt henvist til den høringsskrivelse, som Institut for menneskerettigheder den 26. april 2016 afgav om forslaget til lov nr. 642 af 8.juni 2016. Der peges i høringsskrivelsen på, at den begrænsning i bevægel - sesfriheden for danske statsborgere i andre lande, som loven giver mulighed for, kan være i strid med Tillægsprotokol 4 til den Europæiske Menneskeret - tighedskonvention Endvidere blev der i høringsskrivelsen peget på, at der ik- ke med sikkerhed var kompetence for danske myndigheder til at påtale over- trædelser af et indrejseforbud, jf. straffelovens $ 8, nr. 1 og nr. 3 Rettens begrundelse og afgørelse Retten finder, at de handlinger; der er rejst tiltale for, hører under dansk straffemyndighed, jf. straffelovens $ 8, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, og at der ikke er grundlag for at antage; at straffelovens $ 114j og den udstedte bekendtgørel - se påfører danske statsborgere sådanne begrænsninger i bevægelsesfriheden; at bestemmelserne er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskon - vention eller tillægsprotokoller til konventionen. Én voterende finder ikke; at det på grund af de foreliggende korts utilstræk- kelighed alene efter lokationsoplysningerne fra tiltaltes telefon vedrørende de optagne billeder med tilstrækkelig sikkerhed kan lægges til grund, at tiltalte har befundet sig i al-Raqqa-distriktet i Raqqa-provinsen: Denne voterende stemmer derfor for at frifinde tiltalte To voterende udtaler: Efter forklaring kan det lægges til grund, at han i Syrien til- sluttede sig den militære enhed, YPG;, der må anses som en gruppe eller sam- menslutning som nævnt i straffelovens 8 114 e, og at han blev placeret i en enhed, som med base i Ein Issa en flerhed af gange har bevæget sig mod syd mod fronten; der har ligget nord for Raqqa;, men på grund af den militære indsats fra YPG blev presset mod syd mod denne by . Lokationsoplysningerne fra tiltaltes telefon viser, at han på tidspunktet for optagelsen af de billeder, der indgår i sagen; har befundet sig nogle kilometre nord for byen Tal Elsamen, og at der på trods af de forskellige stavemåder ikke er reel tvivl om byens identitet og beliggenhed. Efter de foreliggende kort ligger Tal Elsamen i al-Raqqa-distriktet; og det kan herefter lægges til grund som bevist; at en flerhed af gange har krydset grænsen til al-Raqqa-distriktet og dermed har opholdt sig i distriktet. Det er uden betydning for sagens afgørelse; om har været be - kendt med indholdet af straffelovens 8 114j, der blev indsat i straffeloven ved lov nr. 642 af 8. juni 2016 og trådte i kraft 1.juli 2016. Det er også uden betydning om tiltalte har været bekendt med bestemmelserne i bekendtgørel- se nr. 1200 af 28. september 2016, der trådte i kraft den 30. september 2016. Tiltalte skal have haft forsæt til at overtræde opholdsforbuddet;, og skal såle- des have haft forsæt til at indrejse og opholde sig i al-Raqqa-distriktet. Selv om navigationen i det pågældende område vanskeliggøres afmanglende skilt- ning og anden form for afmærkning; er det helt ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte som en del af en mindre kampenhed har vidst, hvor han be- fandt sig, og at han derfor også har vidst, hvomnår han befandt sig i al-Raqqa- distriktet. Det er uden betydning for skyldsspørgsmålet; om der ikke har haft tilladelse til at indrejse eller opholde sig i det pågældende distrikt, har haft et anerkendelsesværdigt formål i forbindelse med sine indrejser 0g ophold Det fremgår dog af lovens forarbejder, at et sådant formål i givet fald kan tages i betragtning som en formildende omstændighed ved fastsættelsen af straffen. Tiltalens rigtighed er derfor godtgjort. Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens $ 114j,jf. be- kendtgørelse nr. 200 af 28. september 2016 om forbud mod indrejse eller op - hold i visse konfliktområder, 8 1, stk. 1. Ved fastsættelsen af straffen er der taget hensyn til de bemærkninger, der i lovens forarbejder er gjort om strafudmålingen; 0g det taget i betragtning; at tiltalte ikke har haft noget anerkendelsesværdigt formål med at rejse ind i og opholde sig i det forbudte distrikt, 0g at der heller ikke i øvrigt foreligger formildende omstændigheder. Efter karakteren af den begåede lovovertrædelse er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget; hverken helt eller delvist. Der afsiges dom efter stemmeflertallet:. Thi kendes for ret: straffes med fængsel i 6 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommen berigtiget den 4. juni 2018 Retten Aarhus

Retten i Aarhus Udskrift af dombogen DOM afsagt den 4.juni 2018 Rettens nr. 9-705/2018 Politiets nr. 4200-70249-00001-17 Anklagemyndigheden mod <anonym>talte</anonym> født den <anonym>Dato</anonym> 1978 Tiltalen Ved anklageskrift af 1.februar 2018 er <anonym>talte</anonym> efter tiltrædelse fra justitsministeren tiltalt til straf for overtrædelse af straffelovens $ 114 j, stk. 1, jf. stk. 3,jf. bekendtgørelse nr. 1200 af 28. sep- tember 2016 om forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder $ 1, stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra ca. den 3. november 2016 til ca. den 17.marts 2017 at ha- ve taget ophold ved byen Ayn Issa i Syrien; hvorfra han uden politiets tilla - delse eller anerkendelsesværdigt formål, i op mod 25 tilfælde indrejste 0g tog ophold i al-Raqqa-distriktet i Raqqa-provinsen; herunder omkring byen Tal El Saman; og hvor tiltalte i flere tilfælde deltog i væbnet kamp mod IS for den kurdiske bevægelse YPG <anonym>talte</anonym> har nægtet sig skyldig: Sagens oplysninger Det fremgår af sagen; at efterforskningen imod blev indledt på baggrund af en artikel i <anonym>S</anonym> hvor <anonym>talte</anonym> havde oplyst, at han en morgen i begyndelsen af januar (2017) befandt sig ved frontlinjen i byen Tal Saman (flere forskellige stavemåder) , ca. 30 kmnord for Raqqa. Politiet anså Tal Saman identisk med byen Tal Elsamen; som er beliggende i al-Raqqa-distriktet. <anonym>talte</anonym> har forklaret; at han udrejste af Danmark den 22. august 2016, 0g at han den 30. september 2016 kom ind i Syrien. Det fremgår af <anonym>taltes</anonym> pas, at han udrejste fra Iraq den 7 april 2017, og han har til politiet forklaret, at han indrejste i Danmark den 8. april 2017.Den 11. april 2017 iværksatte politiet en aktion med henblik på anholdelse af <anonym>talte</anonym> og 0g foretagelse af ransagninger på forskellige adresser. <anonym>talte</anonym> henvendte sig selv den 11. april 2017 til Østjyllands Politi; hvor han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens 8 114j og blev afhørt. Det fremgår af rapporten; at <anonym>talte</anonym> delvist kunne erkende sig skyl- dig, idet han ikke var helt sikker på datoerne og stedet, Tal Esmanen. I for- bindelse med afhøringen afleverede han sin telefon; som er blevet undersøgt af politiet. Resultatet af undersøgelsen forelå den 21. september 2017. Det fremgår af undersøgelsesrapporten; at der blev udfundet 5 billedfiler; optaget med telefonens kamera. Af telefonens lokationsdata fremgår det; at billederne der i sig selv er uinteressante er optaget i et område, 2 _ 3 km nordvest for en mindre by, Tal Elsamen. Navnevarianter eller alternative stavemåder er efter det foreliggende Tal As-Saman; tal As-Samn Daham; Tal Samn Tal Samn Misak; Tal Elsamen Dahham (Tall/Fal/ Tel/ Tell) al-Sim'an. Det fremgår ikke af rapporten; at der skulle være forvekslige byer i nærheden. Der blev konstateret 125 andre billedfiler, indeholdende lokationsdata fra området om - kring byen Ain Issa i ar-Raqqa provinsen;, men uden for ar-Raqqa distriktet; og andre steder i Syrien. Om lokationen Tal Elsamen er det oplyst; at byen er beliggende i Syrien ca. 30 kmnord for Ar-Raqqa (Al-Raqqah) i Ar-Raqqa provinsen og ca. 20 km syd for Ain Issa (anden stavemåde Ein Issa) . Den nordlige grænse fra Ar- Raqqa distriktet; der er en del af Ar-Raqqa provinsen; forløber nord for Tal Elsamen; men syd for Ein Issa. Distriktgrænsen passeres således ved færdsel mellem de 2 byer. <anonym>talte</anonym> blev genafhørt af politiet den 16. oktober 2017, hvor han blev gjort bekendt med resultatet af undersøgelsen af hans telefon. Efter den un- derskrevne rapport erkendte <anonym>talte</anonym> sig skyldig i at have været i det forbudte område og i sigtelsen; idet han i november 2016 havde opholdt sig i det forbudte område og frem til marts 2017 flere gange havde været i det forbudte område; det kunne være op til 25 gange. Han forklarede videre; at han havde været i Tal Esmanen 3 til 4 gange. Han afgav endvidere forklaring om de optagne billeder. <anonym>talte</anonym> har under hovedforhandlingen blandt andet forklaret; at han udrejste fra Danmark den 22. august 2016 til det nordlige Iraq i det kurdiske område. Målet var det nordlige Syrien. Grænsen mellem Iraq og Syrien blev imidlertid lukket. Han ventede en måneds tid på at komme videre. Han kom den 30. september 2016 ind i Syrien Han var rejst alene fra Danmark, men kom til Syrien sammen med nogle andre. Formålet med hans rejse var at støt- side 3 te revol utionen. Han forestillede sig det kurdiske område som et autonomt område. Han havde fået kontakt med en frivillig organisation. Han kontakte- de den kurdiske milits YPG, som hjalp ham til Syrien og sørgede for det hele. Han ønskede at deltage i YPG’s kampe. Efter 3 dage i det kurdiske område i Iraq blev han kørt videre ad små bjergveje til den syriske grænse. Han blev læsset af og gik over grænsen. Han og hans rejsefælder havde ikke våben. De blev i Syrien kørt til ”Akademiet” og en træningslejr, der var indrettet til ve- sterlændinge. Han fik undervisning i historie m.v. og 3 – 4 dage i våbenbrug. Han blev spurgt om sine ønsker. Han ønskede at komme til en enhed med store våben. De fandt en enhed til ham, som hørte hjemme i Ein Issa, der var en lille by i YPG’s hænder. Fronten var 1 – 2 km syd for byen. Derefter var det IS-l and. 2 dage efter hans ankomst, begyndte en operation mod Raqqa, der var kontrol leret af IS. Raqqa var en arabisk by. Det undrede ham, at YPG var interesseret i denne by, der ikke var kurdisk. Han fulgte fronten, der blev forskubbet mod Raqqa (mod syd). Han foretog enkelte afstikkere tilba- ge til Ein Issa. De sidste måneder var han ikke meget med i kampene. Han ophol dt sig med sin gruppe i en større by. Han ved ikke, hvad byen hed. Han så ingen byskilte. Det er ri gtigt, at han i november og december 2016 har optaget de i bilag 13 omtalte billeder. Han ved ikke, om byens navn var Tal Elsamen. Billede 362 forestiller en væg, hvor en gruppleder havde tegnet et kort. Det var svært at vide, hvor de var. IS skulle presses tilbage. Han ved ikke, hvor mange gange han har passeret distriktsgrænsen, da der ingen kort var. Det kan sagtens ha- ve været 25 gange. I december 2017 var de ret mange gange af sted. Han har ingen præcise tal, men det kan godt passe, at han til afhøringen sagde 5 – 20 gange. Han er blevet beskudt 7 – 8 gange og har besvaret ild en enkelt gang. Han anede ikke, at straffelovens § 114 j fandtes. Han havde en fornemmelse af, at der nok skulle være et eller andet, måske en gråzone, men han under- søgte det i kke nærmere. Det betød ikke noget for hans indstilling. YPG så helst, at man blev i 6 måneder. Tilværelsen var utrolig hård og forholdene primitive, og den 17. marts 2017 besluttede han sig for at tage hjem. Han var hjemme den 8. april 2017. Han så ingen danskere under sit ophold. Han har aftjent sin værnepligt i Livgarden. Han opholdt sig i en ørken, der tidligere havde været landbrugsland. Der var ikke særlig mange byer i området. Han husker ingen arabiske byskilte. Han har været i kamp med SDF – Syrian De- mocratic Forces - m en ikke været en del af denne bevægelse, der er en slags søsterorganisation til YPG. Han var i en afdeling med tunge våben, der var monteret på en firehjulstræk- ker. Han hjalp med genladning og andre praktiske ting. Han har ikke køre- kort. Når de var ved fronten, passede de meget på de tunge våben, som van- skeligt kunne erstattes. Han har været i forbindelse med flere medier om sine oplevelser. Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige for- hold og har ikke fundet <anonym>talte</anonym> egnet til at udføre samfundstjeneste. <anonym>talte</anonym> har vedstået oplysningerne i personundersøgelsen og har be - kræftet; at han ikke ønsker at udføre samfundstjeneste. Han har bekræftet, at han bor sammen med sin kæreste i Aarhus. Han har ingen børn: Han har ikke afsluttet nogen uddannelse. Tiltaltes forsvarer har blandt henvist til den høringsskrivelse, som Institut for menneskerettigheder den 26. april 2016 afgav om forslaget til lov nr. 642 af 8.juni 2016. Der peges i høringsskrivelsen på, at den begrænsning i bevægel - sesfriheden for danske statsborgere i andre lande, som loven giver mulighed for, kan være i strid med Tillægsprotokol 4 til den Europæiske Menneskeret - tighedskonvention Endvidere blev der i høringsskrivelsen peget på, at der ik- ke med sikkerhed var kompetence for danske myndigheder til at påtale over- trædelser af et indrejseforbud, jf. straffelovens $ 8, nr. 1 og nr. 3 Rettens begrundelse og afgørelse Retten finder, at de handlinger; der er rejst tiltale for, hører under dansk straffemyndighed, jf. straffelovens $ 8, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, og at der ikke er grundlag for at antage; at straffelovens $ 114j og den udstedte bekendtgørel - se påfører danske statsborgere sådanne begrænsninger i bevægelsesfriheden; at bestemmelserne er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskon - vention eller tillægsprotokoller til konventionen. Én voterende finder ikke; at det på grund af de foreliggende korts utilstræk- kelighed alene efter lokationsoplysningerne fra tiltaltes telefon vedrørende de optagne billeder med tilstrækkelig sikkerhed kan lægges til grund, at tiltalte har befundet sig i al-Raqqa-distriktet i Raqqa-provinsen: Denne voterende stemmer derfor for at frifinde tiltalte To voterende udtaler: Efter <anonym>taltes</anonym> forklaring kan det lægges til grund, at han i Syrien til- sluttede sig den militære enhed, YPG;, der må anses som en gruppe eller sam- menslutning som nævnt i straffelovens 8 114 e, og at han blev placeret i en enhed, som med base i Ein Issa en flerhed af gange har bevæget sig mod syd mod fronten; der har ligget nord for Raqqa;, men på grund af den militære indsats fra YPG blev presset mod syd mod denne by . Lokationsoplysningerne fra tiltaltes telefon viser, at han på tidspunktet for optagelsen af de billeder, der indgår i sagen; har befundet sig nogle kilometre nord for byen Tal Elsamen, og at der på trods af de forskellige stavemåder ikke er reel tvivl om byens identitet og beliggenhed. Efter de foreliggende kort ligger Tal Elsamen i al-Raqqa-distriktet; og det kan herefter lægges til grund som bevist; at <anonym>talte</anonym> en flerhed af gange har krydset grænsen til al-Raqqa-distriktet og dermed har opholdt sig i distriktet. Det er uden betydning for sagens afgørelse; om <anonym>talte</anonym> har været be - kendt med indholdet af straffelovens 8 114j, der blev indsat i straffeloven ved lov nr. 642 af 8. juni 2016 og trådte i kraft 1.juli 2016. Det er også uden betydning om tiltalte har været bekendt med bestemmelserne i bekendtgørel- se nr. 1200 af 28. september 2016, der trådte i kraft den 30. september 2016. Tiltalte skal have haft forsæt til at overtræde opholdsforbuddet;, og skal såle- des have haft forsæt til at indrejse og opholde sig i al-Raqqa-distriktet. Selv om navigationen i det pågældende område vanskeliggøres afmanglende skilt- ning og anden form for afmærkning; er det helt ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte som en del af en mindre kampenhed har vidst, hvor han be- fandt sig, og at han derfor også har vidst, hvomnår han befandt sig i al-Raqqa- distriktet. Det er uden betydning for skyldsspørgsmålet; om <anonym>talte</anonym> der ikke har haft tilladelse til at indrejse eller opholde sig i det pågældende distrikt, har haft et anerkendelsesværdigt formål i forbindelse med sine indrejser 0g ophold Det fremgår dog af lovens forarbejder, at et sådant formål i givet fald kan tages i betragtning som en formildende omstændighed ved fastsættelsen af straffen. Tiltalens rigtighed er derfor godtgjort. Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens $ 114j,jf. be- kendtgørelse nr. 200 af 28. september 2016 om forbud mod indrejse eller op - hold i visse konfliktområder, 8 1, stk. 1. Ved fastsættelsen af straffen er der taget hensyn til de bemærkninger, der i lovens forarbejder er gjort om strafudmålingen; 0g det taget i betragtning; at tiltalte ikke har haft noget anerkendelsesværdigt formål med at rejse ind i og opholde sig i det forbudte distrikt, 0g at der heller ikke i øvrigt foreligger formildende omstændigheder. Efter karakteren af den begåede lovovertrædelse er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget; hverken helt eller delvist. Der afsiges dom efter stemmeflertallet:. Thi kendes for ret: <anonym>talte</anonym> straffes med fængsel i 6 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>ommer</anonym> Dommen berigtiget den 4. juni 2018 Retten Aarhus <anonym>Dommer</anonym>

346

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 - legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde

Appelleret

Straffesag

Retten i Aalborg

SS-7877/2018-ALB

Tilståelsessag

1. instans

402/22

Liv og legeme;

Nej

5100-73251-00092-18

RETTEN AALBORG Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 15. september 2018 Rettens nr. 12-7877/2018 og 12-7878/2018 Politiets nr. 5100-73251-00092-18 Anklagemyndigheden mod Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 15. september 2018. er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 245, stk. 1, jf. $ 247, stk. 1 - legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde 2 ved den 15. september 2018 ca. kl. 04.25 på Mallorca Bar, John F. Kennedys PL. 2A, i Aalborg med sin højre hånd at have tildelt et slag med en flaske, mens han holdt med sin venstre hånd, hvorved flasken knustes og derefter at have stukket to gange med den knuste flaske direkte mod hovedet; alt hvorved besvimede og pådrog sig en flænge i hovedet; der målte ca. 6-8 cm. i længden og 0.5 cm i bredden. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger har forklaret i overensstemmelse med tiltalen. Tiltalte er tidligere straffet flere gange for vold, senest ved dom af 22. oktober 2013 med fængsel i 5 måneder for vold jf. straffelo- vens 8 244 i gentagelsestilfælde. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. september 2018 kl. 5.31. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig: Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 5 måneder;, jf. straffelovens $ 245, stk. 1,jf. $ 247, stk. 1 Retten har herved lagt vægt på forholdets karakter, samt at der pr. 1. maj 2018 er sket en skærpelse af straffen for grov vold. Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 5 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Udskriftens rigtighed bekræftes . RETTEN I AALBORG, den 17.juli 2019

RETTEN AALBORG Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 15. september 2018 Rettens nr. 12-7877/2018 og 12-7878/2018 Politiets nr. 5100-73251-00092-18 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 15. september 2018. <anonym>talte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 245, stk. 1, jf. $ 247, stk. 1 - legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde 2 ved den 15. september 2018 ca. kl. 04.25 på Mallorca Bar, John F. Kennedys PL. 2A, i Aalborg med sin højre hånd at have tildelt et slag med en flaske, mens han holdt med sin venstre hånd, hvorved flasken knustes og derefter at have stukket <anonym>F</anonym> to gange med den knuste flaske direkte mod hovedet; alt hvorved <anonym>F</anonym> besvimede og pådrog sig en flænge i hovedet; der målte ca. 6-8 cm. i længden og 0.5 cm i bredden. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger <anonym>talte</anonym> har forklaret i overensstemmelse med tiltalen. Tiltalte er tidligere straffet flere gange for vold, senest ved dom af 22. oktober 2013 med fængsel i 5 måneder for vold jf. straffelo- vens 8 244 i gentagelsestilfælde. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. september 2018 kl. 5.31. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig: Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 5 måneder;, jf. straffelovens $ 245, stk. 1,jf. $ 247, stk. 1 Retten har herved lagt vægt på forholdets karakter, samt at der pr. 1. maj 2018 er sket en skærpelse af straffen for grov vold. Thi kendes for ret: <anonym>talte</anonym> skal straffes med fængsel i 5 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Udskriftens rigtighed bekræftes . RETTEN I AALBORG, den 17.juli 2019

347

Byrettens dom blev ændret, således at straffen forhøjes til fængsel i 9 måneder

Endelig

Straffesag

Vestre Landsret

SS-1938/2018-VLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

404/22

Liv og legeme;

Nej

afsagt den 8. januar 2019 af Vestre_Landsrets 5. afdeling (dommerne Henrik Estrup; Linda Hangaard og Kresten Trolle (kst;) med domsmænd) i ankesag VL S-1938-18 Anklagemyndigheden mod født den 1988 (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen; Aalborg) Retten i Aalborg har den 15. september 2018 afsagt dom i 1.instans (rettens nr. 12- 7877/2018 0g 12-7878/2018). Påstande Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. har påstået formildelse Forklaringer Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er flyttet sammen med sin kæreste. De bor i hvor han har en læreplads som emnæringsassistent. Han gennemførte HF før han begyndte sin uddannelse som ernæringsassistent. - 2 - Landsrettens begrundelse og resultat Af forarbejderne til lov nr. 358 af 29. april 2018 om skær pelse af straffen for grov vold, der er trådt i kraft den 1. maj 2018, fremgår bl.a. ”Med ændringen er det forudsat, at der skal ske en forhøjelse af straffen med en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domsto- lene. … Det forudsættes endvidere, at der - ud over skærpelsen med en tredjedel - sker en yderligere skærpelse i alle sager efter straffelovens § 245 , hvor der er anvendt kniv e ller lignende. Med lovforslaget lægges der f.eks. op til, at en sag om grov vold med anvendelse af kniv eller lignende, der i dag af domstolene afgøres med 3 måneders fængsel, efter lovændringen som ud- gangspunkt skal afgøres med 5 måneders fængsel. ” Tilta lte er fundet skyldig i bl.a. at have stukket forurettede to gange med en knust flaske direkte mod hovedet, hvorved forurettede pådrog sig en flænge i hovedet. Disse stik må sidestilles med stik foretaget med en kniv. 5 voterende udtaler herefter: Under h envisning til den anførte strafskærpelse , forholdets alvorlige og farlige karakter, og at tiltalte tidligere er straffet for vold, finder vi, at straffen bør forhøjes til fængsel i 9 må- neder, idet bemærkes, at bestemmelsen i straffelovens § 82, nr. 9 , ikke kan føre til et andet resultat. 1 voterende udtaler: Af de grunde, som flertallet har anført, finder jeg, at straffen bør udmåles til fængsel i 8 måneder. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom æn dres, således at straf fen forhøjes til fængsel i 9 måneder. Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes. - 3 - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten . Henrik Estrup Linda Hangaard Kresten Trolle (kst.) Udskriften udstedes uden betaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den 10. januar 2019

afsagt den 8. januar 2019 af Vestre_Landsrets 5. afdeling (dommerne Henrik Estrup; Linda Hangaard og Kresten Trolle (kst;) med domsmænd) i ankesag VL S-1938-18 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født den <anonym>Dato</anonym> 1988 (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen; Aalborg) Retten i Aalborg har den 15. september 2018 afsagt dom i 1.instans (rettens nr. 12- 7877/2018 0g 12-7878/2018). Påstande Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. <anonym>Tiltalte</anonym> har påstået formildelse Forklaringer Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er flyttet sammen med sin kæreste. De bor i <anonym>By</anonym> hvor han har en læreplads som emnæringsassistent. Han gennemførte HF før han begyndte sin uddannelse som ernæringsassistent. - 2 - Landsrettens begrundelse og resultat Af forarbejderne til lov nr. 358 af 29. april 2018 om skær pelse af straffen for grov vold, der er trådt i kraft den 1. maj 2018, fremgår bl.a. ”Med ændringen er det forudsat, at der skal ske en forhøjelse af straffen med en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domsto- lene. … Det forudsættes endvidere, at der - ud over skærpelsen med en tredjedel - sker en yderligere skærpelse i alle sager efter straffelovens § 245 , hvor der er anvendt kniv e ller lignende. Med lovforslaget lægges der f.eks. op til, at en sag om grov vold med anvendelse af kniv eller lignende, der i dag af domstolene afgøres med 3 måneders fængsel, efter lovændringen som ud- gangspunkt skal afgøres med 5 måneders fængsel. ” Tilta lte er fundet skyldig i bl.a. at have stukket forurettede to gange med en knust flaske direkte mod hovedet, hvorved forurettede pådrog sig en flænge i hovedet. Disse stik må sidestilles med stik foretaget med en kniv. 5 voterende udtaler herefter: Under h envisning til den anførte strafskærpelse , forholdets alvorlige og farlige karakter, og at tiltalte tidligere er straffet for vold, finder vi, at straffen bør forhøjes til fængsel i 9 må- neder, idet bemærkes, at bestemmelsen i straffelovens § 82, nr. 9 , ikke kan føre til et andet resultat. 1 voterende udtaler: Af de grunde, som flertallet har anført, finder jeg, at straffen bør udmåles til fængsel i 8 måneder. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom æn dres, således at straf fen forhøjes til fængsel i 9 måneder. Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes. - 3 - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten . Henrik Estrup Linda Hangaard Kresten Trolle (kst.) Udskriften udstedes uden betaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den 10. januar 2019

348

Sagen drejer sig om omfanget af sagsøgtes tilbagebetalingspligt over for sagsøger under sagsøgtes selvskyldnerkautionsforpligtelse.

Appelleret

Civilsag

Københavns Byret

BS-30794/2018-KBH

Almindelig civil sag

1. instans

68/22

Pengevæsen og kredit;

Sagsøger - SYDBANK A/S; Advokat - Bo Christensen; Advokat - Peter Honoré;

Nej

Nej

Nej

1185902,74

/ KØBENHAVNS BYRET D O M afsagt den 11. juli 2019*) Sag BS-30794/2018-KBH Sydbank A/S (advokat Bo Christensen) mod Sagsøgte (advokat Peter Honoré) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 23. august 2018. Sagen vedrører spørgsmålet, om Sagsøgte er bundet af sin kautionserklæring overfor Sydbank A/S, om forpligtelsen er bortfaldet og om renteberegning og -grundlag. Sagsøgeren, Sydbank A/S, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte til Sydbank A/S skal betale 1.185.902,74 kr. med rente 16,25% pr. år, subsidiært sædvanlig procesrente, fra den 23. august 2018 til betaling sker. Sagsøgte, har påstået frifindelse og nedlagt selvstændig frifindelsespåstand for så vidt angår sagsøgers principale rentepåstand. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. / 2 Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøgte og Vidne. Sagsøgte har forklaret, at han var direktør i Doublezero ApS, som var en distributions- og agentvirksomhed. I sommeren 2014 kørte virksomheden en voldgiftssag mod Playground Distribution ApS om uberettiget opsigelse af en agentaftale. I 2011 havde han også fået opsagt et andet agentur. Efter aftale med Vidne, Sydbank, fortsatte hans virksomhed under voldgiftssagen. En afvikling af virksomheden var ikke på tale. Kunderne tilhører agenten, så han fortsatte virksomheden med samme kundekreds, men solgte bare ikke længere Playground Distribution ApS’ varer. Playground Distribution ApS kunne selv fortsætte salget til de kunder, Doublezero ApS havde skaffet. Sagsøgte og banken var enige om, at provenuet fra voldgiftssagen ville være omfattet af pantet. Senere spurgte Vidne, om sagsøgte var helt sikker på, at provenuet var omfattet af pantet. Sagsøgte svarede, at han mente, at provenuet var omfattet, men henviste Vidne til selv at undersøge spørgsmålet, da sagsøgte ikke var jurist. Det største aktiv i virksomheden var agentaftalerne, så virksomheden gik konkurs efter voldgiftssagen. Banken nedskrev mellemværendet med virksomheden med provenuet på 750.000 kr. og ”lukkede kassen” . Efter aftale med Vidne blev virksomhedens aktiver solgt til et firma ejet af sagsøgtes far. Sagsøgte havde sit sidste møde med Vidne den 27. juli 2015. Det var ikke meningen, at Doublezero ApS skulle gå konkurs og sagsøgte prøvede at finde ud af, hvordan virksomheden kunne driftes. Vidne vidste, at der var debitorer for ca. 133.000 kr. og et lønkrav, som banken tilbød at finansiere. Vidne var nervøs for de 750.000 kr. og ønskede virksomheden fortsat, så man undgik omstødelse. Banken havde ikke opsagt virksomhedens engagement og sagsøgte troede, at samarbejdet fortsatte som hidtil. Han undrede sig over bankens brev til ham af 8. marts 2017, hvoraf fremgik et forligsbeløb på 750.000 kr. og renter på 401.089,08 kr. Han forstod ikke forøgelsen med de 750.000 kr. og syntes, at rentebeløbet var for højt. Han skrev derfor en mail til banken den 16. maj 2017. Det skyldige beløb på 330.000 kr. var rettelig pr. 3. september 2015. Han vidste ikke, at banken tog 16,25 % i rente. Han havde haft travlt med at drifte sin virksomhed og var ikke ”dykket ned” i specifikke renteberegninger, men gik ud fra, at banken opgjorde gælden korrekt. Ingen i banken har udtrykkeligt gjort ham opmærksom på rentesatsen. Han havde kigget på udskrifterne fra banken og talt rentegælden sammen til ca. 240.000 kr. Bemærkningen om de 16,25 % i rente stammer nok fra bankens brev af 8. marts 2017. Sagsøgte og Vidne havde en ”god kemi” og fik altid løst eventuelle udfordringer sammen. Sagsøgte har aldrig gjort indsigelse overfor banken før brevet vedrørende de 750.000 kr. Han regnede med, at Vidne ville kontakte ham efter de to første påkrav for at aftale nærmere omkring en løsning af problemet. Han kontaktede derfor ikke selv banken. Det var / 3 hans opfattelse, at påkravene blot var ”fast procedure” i banken og ikke noget, som han skulle forholde sig til. Han reagerede dog på den tredje rykker, da han intet havde hørt om en forligsaftale. Han har ikke talt med Vidne efter, at Doublezero ApS gik konkurs. Ved udgangen af august 2014 gik virksomheden godt. Han havde et positivt salg, men manglede likviditet til at indkøbe de solgte varer. Han aftalte med Vidne, at kreditten skulle nedbringes, når varerne var solgt og betalt. Virksomheden havde en kreditaftale med banken på 1.5 mio. kr., der i forbindelse med voldgiftssagen skulle nedbringes med 1 mio. kr. den 15. juni 2015. Det var meningen, at virksomheden skulle kunne klare sig uden kredit. Voldgiftskendelsen blev afsagt den 4. juni 2015, men virksomheden havde den 15. juni 2015 endnu ikke modtaget de 750.000 kr. Han havde en mailkorrespondance med Vidne, der spurgte ind til virksomhedspantet og pressede på for indbetalingen, da banken ellers ville trække kautionen. Virksomheden havde tabt ca. 1 mio. kr. på provision fra Playground Distribution ApS, men økonomien så fin ud, efter at man havde modtaget de 750.000 kr. I juni 2015 havde SKAT et krav mod virksomheden på 200.000 – 250.000 kr., som man drøftede afviklingen af. Virksomheden havde haft en indtægt på ca. 1 mio. kr. og omsætningen for efteråret var sikret. Vidne vidste godt, at virksomheden havde mistet ca. 1 mio. kr. i provision fra Playground Distribution ApS. I 2015 prøvede sagsøgte at skaffe nye agenturer og havde løbende drøftelser med eventuelle samarbejdspartnere. Det lykkedes at få ét nyt agentur. Vidne har forklaret, at han har været ansat som erhvervsrådgiver i Sydbank siden 2007. Han beskæftiger sig med ”mellemstore erhverv” . Doublezero ApS blev kunde i banken i 2012/2013. Virksomheden havde oprindeligt en kredit på 500.000 kr., men fik ultimo august 2014 forhøjet kreditten med 1 mio. kr. grundet likviditetsbehov. Banken havde også i 2013 bevilget et overtræk af samme grund. Der havde været drøftelser om en fusion af virksomheden med Playground Distribution ApS, men forhandlingerne faldt til jorden i juli 2014. Virksomheden fik den midlertidige kreditforhøjelse, da man havde solgt varer for ca. 2.4 mio. kr. og manglede ca. 900.000 kr. for at kunne hjemtage varerne. Kreditaftalen skulle pr. 1. februar 2015 igen nedskrives til 500.000 kr. Kreditforhøjelsen skulle oprindeligt være dækket af indbetalinger fra kunder med de ca. 2.4 mio. kr., men det skete ikke, da der i mellemtiden var opstået en tvist mellem virksomheden og Playground Distribution ApS., som Sagsøgte oplyste, ville overtage virksomhedens kunder. Den 26. januar 2015 skrev vidnet derfor en indstilling om en forhøjelse af kreditten til 2 mio. kr. med nedskrivning til 500.000 kr. pr. 1. maj 2015. Nedjusteringsdatoen blev senere rykket til den 15. juni 2015 på udfaldet af voldgiftskendelsen og nogle forhandlinger med en investor, som måske ville købe 30 % af virksomheden for 2 – 3 mio. kr. Der var også to andre interesserede investorer. Sagsøgte havde stillet banken i udsigt, at kreditten ville blive nedbragt som aftalt, men det skete ikke. Vidnet havde den 21. maj 2015 ringet til / 4 Sagsøgtes far om overtrækket på kontoen og skrev herom den 22. maj 2015 til både Sagsøgtes far og til virksomheden. Vidnet opsagde den 15. juni 2015 virksomhedens engagement med banken, da der var et overtræk på mere end 1 mio. kr. Der forelå endvidere ikke regnskab for virksomheden, som kun havde oplyst debitorsaldoen, så banken ikke længere havde indsigt i virksomhedens økonomi. Vidnet vidste, at SKAT havde forsøgt at gøre udlæg i indeståendet på virksomhedens bankkonto, men der var intet indestående. Den 23. juni 2015 skrev Sagsøgte til ham, at der var kommet penge på voldgiftssagen. Han svarede, at hvis pengene blev indsat på erhvervskontoen, ville banken ikke kalde kautionen overfor Sagsøgtes far. Den 24. juni 2015 indgik der 1.056.000 kr. fra voldgiftssagen og kreditten blev nedskrevet. Vidnet bad i mail af 9. juli 2015 virksomheden om en redegørelse for de forventede indbetalinger fra debitorerne. Han nævnte ikke i mailen at virksomhedens engagement med banken var opsagt. Det var der ingen grund til, da der jo allerede var sket opsigelse og engagementet var overdraget til ”nødlidende” afdelingen. Han havde herefter intet at gøre med virksomheden, herunder omstødelsen. Parternes synspunkter Sydbank A/S har i påstandsdokument af 6. juni 2019 anført følgende: ”… OPGØRELSE AF PÅSTANDSBELØBET Idet sagsøger ønsker at skære sagen til, tilpasser sagsøger herved påstandsbeløbet således: Kassekreditsaldo pr. 22. september 2015 fratrukket returneret lovpligtig sikkerhedsstillelse (50.000 kr.) kr. 344.589,17 Tilbageførsel af omstødelig betaling kr. 750.000,00 Dividende modtaget fra Doublezero A/S under konkurs kr. -201.445,08 Renter af 344.589,17 kr. (16,25%) fra den 22. september 2015 til den 21. august 2018 kr. 163.078,01 Renter af 548.554,92 kr. (16,25%) fra den 8. marts 2017 til den 21. august 2018. kr. 129.680,64 I alt kr. 1.185.902,74 Beløbet på 548.554,92 kr. udgør den omstødelige betaling fratrukket den modtagne dividende. AFVIKLINGEN AF DOUBLEZERO APS Sagsøger bestrider, at sagsøgers ageren i forløbet efter konkursen strider mod / 5 nogen af de forudsætninger og intentioner, parterne arbejdede ud fra i perioden op til konkursen. Sagsøgtes anbringender herom er både udokumenterede og uden relevans for nærværende sag. Det forhold, at sagsøgte i sin egenskab af direktør hos Doublezero ApS medvirkede til, at Doublezero ApS nedbragte sin kredit hos sagsøger, medfører ikke, at sagsøger af den grund ikke var berettiget til at opsige kreditten overfor Doublezero ApS. Det følger af sagsøgtes e-mail til sagsøger (bilag 15), at Doublezero ApS befandt sig i økonomiske vanskeligheder og skyldte penge til skattevæsenet, hvorfor kreditten måtte betragtes som misligholdt, jf. kreditaftalens (bilag 25) pkt. 3. KAUTIONENS GYLDIGHED OG OMFANG Kautionens gyldighed og vedtagelse Det gøres gældende, at sagsøgte har påtaget sig en selvskyldner kaution, som er bindende for sagsøgte. Der er tale om en erhvervskaution, idet kautionen sikrer erhvervsgæld, og idet sagsøger som kautionist var kapitalejer med bestemmende indflydelse i debitorselskabet, Doublezero ApS. Der er således ikke grundlag for at foretage indskrænkende fortolkning af kautionen og dens rækkevidde. Det gøres på den baggrund gældende, at kautionserklæringens vilkår skal anses som vedtaget mellem parterne, og kautionserklæringen skal følgelig tillægges virkning efter dens indhold. Kautionens omfang, herunder i relation til renter Det gøres gældende, at kautionen omfatter ethvert mellemværende mellem sagsøger og Doublezero ApS, herunder en forøgelse af kautionsforpligtelsen som følge af konkursretlig omstødelse af en nedbringelse af hovedfordringen, samt forlig af et sådant omstødelseskrav. Der er tale om en selvskyldnerkaution, jf. bilag 3, der er formuleret således: "Til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse som [Doublezero ApS] har eller måtte få over for [sagsøgers] afdelinger og datterselskaber i Danmark og udlandet [...] indestår [sagsøgte] som selvskyldnerkautionist." [min kursivering] Det fremgår videre af kautionserklæringens vilkår om hæftelsens omfang, at denne omfatter alle krav, herunder blandt andet, men ikke begrænset til, hovedstol, renter, misligholdelsesrenter og provision. Det fremgår videre, at misligholdelsesrenter / 6 kan beregnes af hele det skyldige beløb fra det tidspunkt, hvor kautionsforpligtelsen gøres gældende. Kautionsfordringen er følgelig selvstændigt genstand for forrentning med en rente svarende til misligholdelsesrenten/inkassorenten. Endelig fremgår det af kautionserklæringens vilkår, at såfremt en indbetaling på hovedfordringen efterfølgende omstødes, opretholdes kautionistens hæftelse for den omstødelige del af hovedfordringen. Eftersom kautionsfordring dækker en kassekredit, hæfter sagsøgte som kautionist for renters renter, hvilket fremgår af Hans Helge Beck Thomsen et al., "Kaution og tredjemandspant", 4. udgave (2017), s. 99-100: "Hvor hovedforholdet er en kassekredit, der f.eks. tilskrives rente hver den 1. i kvartalet, vil hovedmanden og derfor også kautionisten hæfte for renters rente." Det fremgår samme sted (s. 100), at "Hvor kautionisten hæfter for kreditrenter, hæfter han selvsagt også for de renter, der påløber efter misligholdelsen af hovedforholdet ". Det gøres på denne baggrund gældende, at sagsøgtes kautionsforpligtelse omfatter påstandsbeløbet, herunder såvel rentekravet som forligsbeløbet på de 750.000 kr., som sagsøger betalte til forlig af et omstødelseskrav, som konkursboet efter Doublezero ApS rettede mod sagsøger. Det gøres endvidere gældende, at sagsøgte i kraft af sin stilling som direktør hos Doublezero ApS og i kraft af sit ejerskab, i vidt omfang må identificeres med Doublezero ApS, således at kautionsaftalen, også under hensyntagen til at der foreligger en erhvervskaution, må fortolkes udvidende. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgte har haft fuldt ud indblik i kreditaftalen og aftalebetingelserne. Sagsøger har ikke opgivet retten til at kræve kautionsforpligtelsen genetableret Det gøres gældende, at sagsøger ikke ved det som bilag 6 fremlagte påkrav af 7. september 2015 har fortabt retten til at kræve kautionsforpligtelsen genetableret som følge af en eventuel omstødelse af indbetalingen den 24. juni 2015. Det altovervejende udgangspunkt i dansk ret er, at kreditor kan rette et krav mod kautionisten, såfremt en indbetaling til kreditor omstødes, selv hvis der ikke foreligger aftale herom. Det følger af den juridiske litteratur, at kreditor kan rette kravet mod kautionisten selv i en situation, hvor kreditor uden forbehold har meddelt kautionisten, at han er fyldestgjort, jf. herved Hans Helge Beck Thomsen et al., "Kaution og tredjemandspant", 4. udgave (2017), s. 229: / 7 "Hovedreglen er formentlig, at hvor hovedfordringen genopstår som følge af omstødelse, genopstår også kautionsfordringen, selv om kreditor uden forbehold har meddelt kautionisten, at kautionen er frigivet " Det er alene i helt særlige situationer, at en kreditor, som uforbeholdent har meddelt kautionisten, at forpligtelsen er indfriet, fortaber retten til at genetablere kautionsforpligtelsen, og i sådanne situationer udgør indretningshensyn typisk et væsentligt moment. I nærværende sag er der end ikke tale om, at sagsøger har meddelt sagsøgte, at sagsøger er fyldestgjort eller at kautionsforpligtelsen er indfriet. Det som bilag 6 fremlagte påkrav er ikke andet end en anmodning om indbetaling af det beløb, som på tidspunktet for skrivelsen var og kunne opgøres. Herudover bemærkes, at sagsøgte da hellere ikke har indrettet sig efter påkravsskrivelsen fremlagt som bilag 6, da sagsøgte ikke indbetalte det opkrævede beløb i henhold til denne skrivelse (eller noget andet beløb for den sags skyld). Derudover er det også udtrykkelig aftalt mellem parterne, at frigivelse af kautionisten først får virkning, når denne har modtaget skriftlig meddele fra banken om, at kautionisten er frigivet, jf. kautionserklæringen fremlagt som bilag 3. Samme sted er aftalt, at såfremt en indbetaling bliver omstødt, opretholdes kautionistens hæftelse uanset eventuel meddelelse om, at kautionisten er frigivet. O M S T Ø D E L S E S K R A V E T Sagsøger gør overordnet gældende, at forhøjelsen af kautionsfordring med kr. 750.000 var berettiget. Beløbet var ikke omfattet af Sydbanks virksomhedspant Sagsøger gør gældende, at Doublezero ApS' indbetaling til nedbringelse af kreditten den 24. juni 2015 ikke var omfattet af sagsøgers virksomhedspant for så vidt angår kr. 750.000, hvorfor sagsøger var berettiget – og forpligtet – til at tilbagebetale beløbet til konkursboet efter Doublezero ApS. Det er et grundlæggende panteretligt princip, at man kun kan pantsætte aktiver, som man selv ejer. Dette gælder tillige i forhold til virksomhedspant efter tinglysningslovens § 47c, der omfatter pantsætters, Doublezero ApS', aktiver. I relation til sagsøgers virksomhedspant hos Doublezero ApS, så omfattede dette virksomhedspant således alene den goodwill, som udgjorde Doublezero ApS' goodwill, og som Doublezero ApS følgelig kunne råde over. Derimod omfattede virksomhedspantet ikke den goodwill, som Doublezero ApS opbyggede for / 8 agenturgiveren, idet dette af indlysende årsager tilhørte agenturgiveren. Det afgørende i forhold til vurderingen af, hvorvidt beløbet på kr. 750.000 var omfattet af sagsøgers virksomhedspant, er derfor, om dette beløb udgjorde en erstatningssum, "der træder i stedet for det pantsatte" (dvs. "i stedet for Doublezero ApS' goodwill"), jf. nr.2, 1. pkt. i de almindelige betingelser (virksomhedspant) iskadesløsbrevet (bilag 4, s. 3), idet det tillige bemærkes, at pantet ikke omfatter andre surrogater end erstatnings- og forsikringssummer. Denne vurdering må ske med udgangspunkt i voldgiftskendelsen fremlagt som bilag 5, hvoraf fremgår voldgiftsrettens begrundelse for at tildele Doublezero ApS beløbet på kr. 750.0000 (s. 30): "147. Voldgiftsretten finder herefter, at Doublezero er berettiget til godtgørelse. Voldgiftsretten har ved udmålingen af beløbet lagt til grund, at der har bestået et handelsagentsamarbejde mellem Parterne siden 2011. Voldgiftsretten har endvidere lagt til grund, at Doublezero har bidraget betydeligt til opbygningen af Playgrounds kundekredsg og markedet for Playgrounds produkter. Der består fortsat værdi for Playground af Doublezeros agentarbejde både på GoPro-produkter frem til ophøret af distributionen og også på andre produkter, herunder i forhold til nye brands, som Playground måtte påbegynde distributionen af som erstatning for GoPro. Voldgiftsretten har ydermere lagt vægt på, at Handelsagentaftalen, herunder Doublezeros indtægtsgrundlag, ophørte med omgående virkning. 148. Under hensyntagen til Handelsagentlovens § 26 finder Voldgiftsretten, at Playground skal betale et skønsmæssigt fastsat beløb på 750.000 kr. (ex. moms) til Doublezero." [min kursivering og understregning] Det tildelte beløb efter handelsagentlovens § 25 udgjorde ifølge voldgiftskendelsen en godtgørelse for Doublezero ApS' opbygning af Playground Distribution ApS' kundekreds og markedet for Playground Distribution ApS' produkter, ligesom Doublezero ApS' agentarbejde havde givet Playground Distribution ApS en fremadrettet værdi, både i forhold til produktet GoPro, men også i forhold til andre produkter og Playground Distribution ApS' nye brands. Eftersom kundekredsen og de forskellige brands ikke tilhørte Doublezero ApS', har selskabet aldrig haft mulighed for at råde herover. Den ydede godtgørelse udgør derfor ikke en betaling for Doublezero ApS' afståelse af goodwill, men derimod en betaling for arbejdet forbundet med at opbygge agenturgiverens goodwill. Det anførte understøttes af Betænkning af 1988, nr. 1151 om handelsagenter og handelsrejsende ("betænkningen"), hvor bl.a. følgende er anført om godtgørelsen efter handelsagentlovens § 125 (s. 121-122): / 9 "Udtrykket »goodwill-godtgørelse« anvendes hyppigt om godtgørelse til handelsagenten som nævnt i udkastets § 25. I formueretlig og i skatteretlig henseende defineres goodwill sædvanligvis dels som værdien af kundekreds, forretningsforbindelser og lignende, dels som en virksomheds merværdi i forhold til den bogførte værdi. Overdrager indehaveren af en virksomhed dette aktiv til en køber, kan der opstå et krav på betaling for goodwill. Ved godtgørelse til en handelsagent i forbindelse med agenturforholdets ophør er der ikke tale om, at agenten i traditionel juridisk forstand overdrager en kundekreds eller lignende til agenturgiveren. Arbejdsgruppen har derfor - i overensstemmelse med direktivets terminologi - anvendt udtrykket »godtgørelse ved ophør« om den ydelse, agenturgiveren skal betale ved agenturforholdets ophør, jf. også den svenske betegnelse »avgångsvederlag«." [min kursivering og understregning] Det følger således eksplicit af betænkningen, at arbejdsgruppen ikke anså godtgørelsen efter handelsagentlovens § 25 for afståelse af goodwill, da kundekredsen, som også anført ovenover, selvsagt ikke tilhører agenten, men derimod agenturgiveren. At kundekredsen er agenturgiverens følger ligeledes forudsætningsvist af handelsagentlovens § 2. Endvidere følger det af handelsagentaftalens pkt. 19ff, der er refereret på s. 11 i voldgiftskendelsen (bilag 5), at agentaftalen og agentens forretningsaktiviteter ikke kan overdrages uden samtykke fra agenturgiveren. Det anførte understøttes tillige af Skattedepartementets udtalelse i betænkningen om den skatteretlige rubricering af godtgørelsen efter handelsagentlovens § 25 (s. 120): "Skattedepartementet har endvidere oplyst, at i de tilfælde, hvor agenten efter agenturaftalen ikke kan overdrage agenturet til tredjemand uden samtykke fra agenturgiveren, vil ingen del af den ydede godtgørelse efter Skattedepartementets opfattelse kunne anses som vederlag for afståelse af goodwill, idet den værdi, der måtte være knyttet til agenturet, rettelig tilhører agenturgiveren og ikke agenten." [min kursivering og understregning] Det kan på denne baggrund slås fast, at den ydede godtgørelse efter handelsagentlovens § 25 ikke udgjorde betaling for Doublezero ApS' afståelse af goodwill til agenturgiveren, men derimod betaling for de fordele, som agenturgiveren fremadrettet måtte nyde som følge af Doublezero ApS' arbejde forbundet med opbygningen af agenturgiverens goodwill. Godtgørelsen udgjorde således ikke en erstatning for Doublezero ApS' mistede kundekreds og brands m.v. (goodwill), hvorfor den ydede godtgørelse ikke var omfattet af sagsøgers / 10 virksomhedspant. Det understøttes også af det forhold, at handelsagentlovens § 25 ifølge sin ordlyd netop er en 'godtgørelse' og ikke en erstatning for tab af goodwill, hvilket tillige fremgår af de specielle bemærkninger til handelsagentlovens § 25 (LFF 1989-12-08 nr .106): "Arbejdsgruppen foretrak i sit lovudkast at benytte godtgørelsesmodellen (direktivets artikel 17, stk. 2), og lovforslagets § 25 er identisk med arbejdsgruppens udkast." [min kursivering] Sagsøgte har i sit processkrift B af 31. maj 2019 fremhævet afgørelsen U 1993.857/1 H og anført, at den tingsretlige definition af goodwill ikke er afhængig af, om en tilknyttet kontrakt er overdragelig eller ej. Det bemærkes, at afgørelsen ikke udtaler sig om den 'tingsretlige definition af goodwill', idet afgørelsen blot fastslår, at goodwill kan pantsættes, selv om det ikke sker i forbindelse med pantsætning af en overdragelig lejekontrakt. Hvorvidt agenturaftalen og forretningsaktiviteterne er overdragelige eller ej er, i denne sag, derimod et relevant moment i vurderingen af, om den værdi, der måtte være knyttet til agenturet, tilhører agenten eller agenturgiveren, jf. også ovenfor de citerede passager fra betænkningen s. 120-122. Herudover bemærkes, at sagsøger anerkender, at der i visse tilfælde kan være goodwill knyttet til agentens, in casu Doublezero ApS', virksomhed, som kan virksomhedspantsættes. Denne goodwill kan derimod alene i bestå i den kundekreds og det 'brand value' m.v., som tilhørte Doublezero ApS, hvilket i sagens natur var 0 kr., idet selskabet gik konkurs. Sagsøger havde ikke fuldgod sikkerhed Det gøres gældende, at sagsøger ikke kunne have afvist omstødelseskravet på andet grundlag, idet det bestrides, at sagsøger havde fuldgod sikkerhed i kraft af sagsøgtes og/eller sagsøgtes fars kaution. I forhold til sagsøgtes far, Person, fremgår det af bilag A, at kautionen kun var gældende for det til enhver tid skyldige beløb, der måtte overstige kr. 1.250.000. Henset til, at sagsøgtes gæld var under dette beløb såvel på tidspunktet for Doublezero ApS' konkurs som på tidspunktet for forliget mellem sagsøger og konkursboet, har sagsøger ikke kunnet afvise omstødelseskravet med henvisning til nogen fuldgod sikkerhed. Sagsøgtes synspunkt om, at kautionen i forhold til sagsøgte selv udgjorde en 'fuldgod sikkerhed' er ikke i overensstemmelse med dansk ret. Beløbet på kr. 750.000, der blev indbetalt til sagsøger, udgjorde en omstødelig betaling, hvorved den kautionssikrede fordring blev nedbragt og dermed kautionistens (sagsøgtes) / 11 hæftelse tilsvarende. Havde sagsøger beholdt beløbet, ville kautionisten således have været begunstiget på bekostning af de øvrige kreditorer i konkursboet, og konkursboet kunne derfor tillige have rettet et krav mod kautionisten på betaling af kr. 750.000. Sagsøgte kan derfor ikke frigøres fra kautionsforpligtelsen med henvisning til sagsøgtes egen kaution over for sagsøger. Under alle omstændigheder gøres det gældende, at sagsøgtes kautionsforpligtelse ikke udgjorde fuldgod sikkerhed, dels fordi sagsøgte ikke har dokumenteret dette, dels fordi sagsøgte trods flere påkrav (bilag 6, 7 og 10) ikke indbetalte noget beløb overhovedet i henhold til kautionen. Selv hvis sagsøgte måtte have været uenig i kravets størrelse, var sagsøgte forpligtet til at indbetale det beløb, som sagsøgte kunne godkende. Sagsøgtes manglende betaling af noget beløb overhovedet må i sig selv medføre, at sagsøgtes kautionsfordring ikke kunne anses for en 'sikker kaution'. Det er endvidere helt åbenbart, at sagsøger ikke over for konkursboet kunne afvise omstødelseskravet med henvisning til, at sagsøgtes kaution udgjorde 'sikker kaution', når sagsøgte på det tidspunkt, hvor omstødelseskravet blev rejst mod sagsøger, var i misligholdelse med betaling af kautionskravet. Sagsøger var i god tro med hensyn til forliget Selv for det tilfælde at retten måtte finde, at indbetalingen fra Doublezero ApS til sagsøger den 24. juni 2015 ikke var omstødelig, gøres det gældende, at sagsøger desuagtet har været berettiget til at forhøje kautionsforpligtelsen med kr. 750.000. Sagsøger har således handlet i tillid til ikke blot sin egen interne juridiske vurdering, men også kurators vurdering, jf. bilag 8, ligesom der mellem sagsøger og sagsøgte tilsyneladende var tvivl om, hvorvidt det indbetalte beløb var omstødeligt. Det følger således af sagsøgtes egen redegørelse over forløbet, jf. sagsøgtes e-mail af 9. januar 2018 (bilag 15), at Sydbank "har været fuld ud bevidst omkring risikoen for omstødelse af den pågældende voldgiftssag ", og at sagsøgte tolkede beløbet fra voldgiftssagen "som en simpel fordring idet det vedrørende den manglende provision/ydelse fra Play-ground. Til det spurgte Vidne om jeg var 100% sikker. Jeg ringede ham op og anbefalede han talte med en af bankens advokater der kunne rådgive ham i den pågældende situation ". Sagsøgte har altså været fuldt ud bevidst om, at der var en risiko for, at indbetalingen kunne blive omstødt, hvilket sagsøgte ifølge det citerede forinden indbetalingen til sagsøger havde drøftet med sagsøger. Når der endvidere henses til, at det klart og tydeligt er aftalt i kautionserklæringen (bilag 3), at sagsøger "uden kautionistens samtykke [kan] opgive eller forringe alle for engagementet stillede sikkerheder, uden at bankens krav mod kautionisten efter denne / 12 kautions- erklæring derved nedsættes eller bortfalder ", er der intet hensyn der tilsiger, at den aftalte bestemmelse ikke skal finde anvendelse fuldt ud i forhold til sagsøgte. R E N T E K R A V E T Det gøres gældende, at sagsøgte hæfter for misligholdelsesrente/inkassorente for kautionsfordringen med 16,25 % p.a. Misligholdelses-/inkassorente er gyldigt vedtaget Det fremgår klart og tydeligt af kautionserklæringen fremlagt som bilag 3, at sagsøgte hæfter for alle krav i hovedforholdet, herunder "Lån/kreditter med tillæg af renter, provision og lignende. Hertil kommer overtræk, ubetalte afdrag og renter, fx misligholdelsesrenter, provision og lignende heraf. Misligholdelsesrente beregnes af hele det skyldige beløb [min kursivering og understregning] Det gøres på den baggrund gældende, at sagsøgte hæfter for alle krav, der er påløbet i hovedforholdet med Doublezero ApS, og at misligholdelsesrente beregnes af hele det skyldige beløb. I relation til forrentningen af kautionsfordringen følger det af kautionserklæringen (s. 2), at: "6. Kravet, opgjort under pkt. 1-5, tillægges løbende misligholdelsesrente fra det tidspunkt, kravet rettes mod den pågældende kautionist. Herved kan kravet mod kautionisten ved dennes manglende betaling blive højere end en eventuelt aftalt beløbsbegrænsning. Satsen for misligholdelsesrente oplyses på forlangende og fremgår desuden af bankens prisbog [min kursivering og understregning] Det gøres på den baggrund gældende, at der er særskilt hjemmel i kautionsaftalen til at beregne misligholdelsesrente/inkassorente af kautionsfordringen med rentesatsen i henhold til sagsøgers prisbog af hele det skyldige beløb. Sagsøgte har gjort gældende, at kautionserklæringen skal fortolkes indskrænkende og derfor ikke omfatte den pågældende misligholdelses/inkassorente. Dette bestrides. Der er intet grundlag for at fortolke kautionserklæringen indskrænkende, idet der er tale om en erhvervskaution, og idet der ikke består nogen fortolkningstvivl. Der er således åbenbart, at bestemmelsen om "misligholdelsesrente" i kautionsdokumentet sigter til en morarente, der pålægges kautionisten i tilfælde af misligholdelse. At sagsøger betegner misligholdelsesrenten som en 'inkassorente' er der intet odiøst i, idet inkassorente netop er en rente pålagt som følge af misligholdelse, altså misligholdelsesrente. / 13 Begrebet 'misligholdelsesrente' og 'inkassorente' dækker således over det samme, idet der i begge tilfælde er tale om en morarente. Sagsøgte har derfor været fuldt ud bekendt med, at sagsøgte ville blive pålagt at betale en højere rente, såfremt sagsøgte misligholdte sin kautionsforpligtelse. Dette understøttes også af det forhold, at der i vidt omfang må ske identifikation mellem sagsøgte og Doublezero ApS, således at kautionserklæringen også af denne grund må fortolkes udvidende. Der er derfor intet grundlag for at sagsøgte skulle kunne frigøre sig fra de aftalte betingelser for beregning af misligholdelsesrente. Det gøres endvidere gældende, at sagsøgers almindelige forretningsbetingelser (bilag 26) er vedtaget mellem sagsøger og sagsøgte i relation til kautionen, idet sagsøgte ved sin underskrift af kautionserklæringens (bilag 3, s. 4) har godkendt følgende: "Sydbanks Almindelige forretningsbetingelser – som jeg bekræfter at have modtaget – gælder mellem banken og mig, i det omfang betingelserne kan anvendes af banken over for mig som kautionist, med respekt af gældende lovgivning og retspraksis " Det gøres gældende, at der i sagsøgers almindelige forretningsbetingelser (bilag 26) er hjemmel til at beregne inkassorente af kautionsfordringen, idet sagsøgers almindelige forretningsbestemmelser indeholder følgende bestemmelse: "12. Overtræksrente, rykkergebyr m.v. Hvis en konto misligholdes ved overtræk, ved restance eller ved udnyttelse i strid med aftalen, kan banken kræve en overtræksrente. Hvis kontoen ophæves som følge af misligholdelse, kan banken kræve en inkassorente (…) Du kan se størrelsen af rykkergebyret I bankens rykkerbrev og prisliste. Du kan kontakte os, hvis du vil høre nærmere om øvrige gebyrer, overtræksrenten og inkassorenten" [min kursivering] Som det fremgår af det citerede, præciserer sagsøgers almindelige betingelser, der således gælder mellem parterne, at inkassorente er en rente der pålægges som følge af misligholdelse. Rentesatsen Det gøres gældende, at den i sagsøgers prisbog (bilag 26) angivne inkassorente på 23,882% p.a. er vedtaget mellem parterne, og at sagsøger således har været berettiget til at kræve kautionsfordringen forrentet med det lavere beløb på 16,25% p.a. / 14 Det gøres endvidere gældende, at rentesatsen ikke er urimelig og derfor ikke kan tilsidesættes. Særligt i forhold til renter beregnet i hovedforholdet Sagsøgte har gjort gældende, at der i hovedforholdet er beregnet misligholdelsesrenter forud for Doublezero ApS' konkurs, idet sagsøgte også har anført, at en betydelig del af kreditsaldoen pr. 22 september 2015 udgjorde misligholdelsesrenter. Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at det må komme sagsøger processuelt til skade, at sagsøger ikke har opfyldt opfordring (V). Dette bestrides. Som sagsøger tidligere har forklaret, blev der ikke forud for selskabet Doublezero ApS konkurs beregnet misligholdelsesrente. Renten tilskrives hvert kvartal i månederne marts, juni, september og december, og som det også fremgår af periodeopgørelserne (bilag 28), er de pågældende renter i et størrelsesomfang, der svarer til en rente på 8 %. Det er imidlertid ikke muligt at fremlægge en mere specificeret redegørelse og angivelse af, hvordan renterne, der fremgår af bilag 28, konkret er beregnet, idet renterne beregnes maskinelt. Sagsøgte har imidlertid haft rig lejlighed til selv at efterregne de beløb, som sagsøgte måtte være uenig i eller være i tvivl om. Det er trods alt sagsøgte der uden dokumentation herfor har hævdet, at kreditsaldoen den 22 september 2015 i væsentligt omfang udgør misligholdelsesrente. Sagsøgte har imidlertid afstået fra selv at foretage en sådan efterregning. Sagsøgte har endvidere hellere ikke tidligere og før konkursen bestridt de i perioden før konkursen tilskrevne renter, selvom sagsøgte var direktør og eneanpartshaver hos Doublezero ApS, og selvom sagsøgte havde kautioneret for kreditten. Sagsøgtes anbringender herom og om processuel skadevirkning i forhold til sagsøger bør derfor ikke tillægges nogen vægt. Særligt om renters rente Sagsøgte har gjort gældende, at der i forhold til sagsøgtes rentekrav er beregnet renters rente i hovedforholdet, og at sagsøger derfor ikke kan kræve betaling for rente. Sagsøgtes synspunkt er svært gennemskueligt. En kassekredit med trækningsret medfører i sagens natur, at renter tilskrives hovedstolen i det omfang, låntager ikke / 15 nedbringer kreditten. Derved udgør rentetilskrivningen et yderligere træk på kreditten og rente beregnes med udgangspunkt i hele det trukne kreditbeløb. Dette er i sagens natur en elementær del i den type kreditfaciliteter. Det bemærkes i den forbindelse, at det opgjorte påstandsbeløb ikke udgør renters renter, men at sagsøgte, der har kautioneret for en kassekredit, som angivet ovenover vil hæfte for renters rente. Der er ikke indtrådt forældelse Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgtes rentekrav er forældet. Dette bestrides. Henset til, at rentebeløbet ifølge de fremlagte periodeopgørelser op til selskabet Doublezero ApS' konkurs blev tilskrevet inden for kredittens maksimum, er kravet på betaling af rente tilskrevet før Doublezero ApS' konkurs den 27. august 2015 undergivet en 10-årig forældelsesfrist, jf. rentelovens § 6, stk. 3, 2. pkt., jf. stk. 1. Det gøres derfor gældende, at sagsøgers krav ikke er forældet …” Sagsøgte har i påstandsdokument af 6. juni 2019 anført følgende: ”… ANBRINGENDER - OVERORDNET … Det er overordnet Sagsøgtes synspunkt, at nedbringelsen af det kautionssikrede engagement, den 24. juni 2015, ikke var omstødelig, bl.a. fordi den skete med midler, som var omfattet af Sagsøgers virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47c. Sagsøgers betaling af omstødelseskravet beror således på Sagsøgers egen fejlvurdering, hvorfor betalingen ikke kan kræves dækket under Sagsøgtes kautionsforpligtelse. Størstedelen af det resterende kautionssikrede engagement består af tilskrevne ”misligholdelsesrenter” på 16,25%, som Sagsøger hverken har haft hjemmel til at beregne i hovedforholdet (Doublezero ApS’ kredit) eller i relation til den omtvistede kautionsforpligtelse, og som derfor heller ikke kan kræves dækket under Sagsøgtes kautionsforpligtelse. Den resterende del af Sagsøgers krav, kassekreditsaldoen på kr. 330.227.53, er på det foreliggende grundlag umuligt at forholde sig til. / 16 Dokumentationen, som Sagsøger har fremlagt under sagen, belyser ikke, hvad det er for et krav, eller hvordan kravet er sammensat i henholdsvis reelle kredittræk (hovedstol), kreditrenter, morarenter, omkostninger og ”misligholdelsesrenter” , og Sagsøger har nægtet at oplyse dette samt medvirke yderligere til sagens oplysning. Det kan dog konstateres, at kassekreditsaldoen både består af ”misligholdelsesrenter” og dels af renters rente. Den foreliggende bevistvivl, og Sagsøgers ageren i øvrigt, skal nødvendigvis tillægges processuel skadevirkning over for Sagsøger. På det foreliggende grundlag, hvor det ganske enkelt ikke er muligt at med sikkerhed at opgøre, hvad Sagsøgers krav rettelig skulle kunne opgøres til, og hvor kreditsaldoen består af poster, som Sagsøgte aldrig bør kunne blive dømt for, bør der ske frifindelse i det hele. Subsidiært, hvis retten føler sig kompetent til at foretage en skønsmæssig ansættelse, må der ske en ikke-uvæsentlig nedsættelse af kassekreditsaldoen, da bevistvivlen, som udelukkende beror på Sagsøgers forhold, ganske enkelt ikke bør komme Sagsøgte til skade. SAGENS OPLYSNING Som redegjort for i duplikken og processkrift A, har Sagsøger afvist at medvirke til sagens oplysning og nægtet at opfylde Sagsøgtes opfordringer II, III, IV og V. Dette på trods af tidligere tilkendegivelser om, at opfordringerne ville blive opfyldt, og på trods af, at den adspurgte dokumentation har betydning i forhold til at kunne vurdere • kautionsforpligtelsen og dens omfang, • gælden i det sikrede hovedforhold, • omfanget af renter i det sikrede hovedforhold, • omfanget af renters rente (hvad det imidlertid nu er klart, der er beregnet), • Sagsøgers vurdering af engagementet og de stillede sikkerheder, og • forholdene omkring det omstødelseskrav, Sagsøger (uberettiget) anerkendte over for konkursboet efter Doublezero ApS. Det gøres gældende, at Sagsøgers ageren, uanset sagens resultat i øvrigt, skal tillægges omkostningsmæssig betydning. OMSTØDELSESKRAVET Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at kravet efter / 17 handelsagentlovens § 25, jf. § 26, på kr. 750.000, som Doublezero ApS blev tilkendt ved den som bilag 5 fremlagte voldgiftskendelse, var omfattet af Sagsøgers virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr. 7. Der er enighed mellem parterne om, at de ved voldgiftskendelsen tilkendte provisioner omfattes af tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr. 1, som værende simple fordringer fra salg af varer og tjenesteydelser. Sagsøger har imidlertid overset, at det ved voldgiftskendelsen tilkendte krav efter handelsagentlovens § 25 udgør betaling for ”goodwill” , som omfattes af tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr. 7. Der henvises til den betydelige retspraksis på handelsagentlovens § 25 samt bestemmelsens forarbejder, herunder f.eks. lovforslag nr. 106, fremsat den 8. december 1989 pkt. 6.5.2, hvor det udtrykkeligt anføres (fremhævning foretaget her): ” 6.5.2. Efter § 25 har agenten ved aftalens ophør krav på, at agenturgiveren betaler ham en godtgørelse - i praksis ofte kaldet goodwill-erstatning eller godtgørelse for kundekreds.” Betaling efter handelsagentlovens § 25 betegnes i almindelighed som ”goodwill- godtgørelse” eller ”goodwill-erstatning” , hvilket er gentaget adskillige steder i forarbejderne til handelsagentlovens § 25, herunder både i selve lovforslaget, jf. ovenfor, samt i betænkning nr. 1151 fra 1988 (”Handelsagentbetænkningen”). Det er dog uden relevans for den foreliggende sag, om betalingen betegnes som en ”godtgørelse” eller ”erstatning” . Det afgørende er, om betalingen udgjorde et ”goodwill-aktiv” , henholdsvis et surrogat for et sådan aktiv, i Doublezero ApS’ formuesfære, idet betalingen da var omfattet af Sagsøgers virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr. 7. Sagens skriftlige forberedelse har belyst, at Sagsøgers retlige vildfarelse kan spores derhen, at Sagsøger vedholdende og udelukkende fokuserer på, hvem kundekredsen juridisk tilhører. Dette er imidlertid ikke afgørende i forhold til, hvorvidt betalingen i henhold til den som bilag 5 fremlagte voldgiftskendelse udgjorde goodwill, som var omfattet af Sagsøgers virksomhedspant. Goodwill er regnskabsteknisk et aktiv, som udgøres af den merværdi, som knytter sig til en erhvervsvirksomheds kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende, og som ligger udover summen af virksomhedens øvrige aktiver og passivers nettoværdi. Det er således klart, og i øvrigt også fastslået i praksis, at goodwill ikke afgøres efter, hvem der formelt er indehaver af kundekredsen, i hvert fald ikke i formueretlig henseende. / 18 For handelsagenten udgøres goodwill af handelsagentaftalens økonomiske værdi, herunder den til aftalen tilknyttede omsætning med den kundekreds, som handelsagenten har opbygget, og tillige den økonomiske kompensation (”goodwill- erstatning”), der skal betales, hvis handelsagentaftalen bringes til ophør, jf. handelsagentlovens § 25. Til illustration kan der bl.a. henvises til U 2001.325 H samt U 1996.316 V, og særligt landsrettens henvisning til, at kontrakterne udgjorde virksomhedens væsentligste aktiv. For en handelsagent udgør handelsagentaftalen selvsagt virksomhedens væsentligste aktiv. Sagsøger overser således, at ”goodwill” også kan bestå i kontraktrettigheder, beliggenhed, brand value m.m. Sagsøger overser imidlertid også, at kundekredsen i agenturforholdet mellem Doublezero ApS og Playground Distribution ApS ikke udelukkende var agenturgivers, jf. bl.a. handelsagentaftalens pkt. 3.3 (gengivet på side 7 i voldgiftskendelsen, sagens bilag 5). Det er endvidere væsentligt at notere, at pengebeløbet efter handelsagentlovens § 25 er noget, der skal betales til handelsagenten. Når der betales noget til handelsagenten, er det fordi, denne ved ophøret af agentaftalen fortaber den goodwill, der var oparbejdet i agenturforholdet. Agentens fortabelse er direkte modsvaret af den potentielle gevinst, agenturgiveren har ved nemt at kunne ”samle” handelsagentens forretning op efter ophøret. Dette er også årsagen til, at man har valgt at lovfæste agentens ret til godtgørelse/erstatning. Betalingsstrømmen – til handelsagenten – understreger således i sig selv, at der er tale om betaling for goodwill. Skatteretlig ctr. formueretlig definition af goodwill Sagsøger har i processkrift 1 gjort gældende, at goodwill forudsætter, at kontrakten, som goodwillen knytter sig til, er overdragelig. Til støtte herfor har Sagsøger henvist til en udtalelse fra Skattedepartementet i Handelsagentbetænkningen, side 120. Sagsøger overser dog i den forbindelse, at den skatteretlige definition af goodwill er forskellig fra den formueretlige definition, og herunder definitionen i tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr. 7. Den formueretlige definition er ifølge den almindelige juridiske opfattelse bredere, og er ikke afhængig af, om en tilknyttet kontrakt er overdragelig eller ej. / 19 Dette fremgår bl.a. af en med Handelsagentbetænkningen samtidig afsagt kendelse fra Højesteret, U 1993.857/1, hvor Højesteret udtrykkeligt fastslår, at den tingsretlige definition af goodwill ikke er afhængig af, om en tilknyttet kontrakt er overdragelig eller ej (som påstået af Sagsøger): ”Uanset at pantsætters lejekontrakt ikke hjemler lejeren nogen fremleje- eller afståelsesret, findes pantsætningsaftalen, ved hvilken der må anses at være sket en tilstrækkelig specificering af den pantsatte good-will, at kunne tinglyses efter tinglysningslovens § 47, og kærendes påstand tages derfor til følge.” Henvisningen til Skattedepartementets udtalelse i Handelsagentbetænkningen er således misvisende, og som et kuriosum kan nævnes, at Sagsøger, ved sin henvisning, netop gør sig skyldig i samme forseelse, som gav betænkningsarbejdsgruppens faglige medlemmer grund til at fremkomme med en korrigerende udtalelse til Skattedepartementets udtalelse, jf. betænkningens side 121 (understregning foretaget her): ”Det ligger uden for udvalgets kommissorium at behandle den skattemæssige problemstilling, som måtte blive affødt af de nye lovbestemmelser” Tre af udvalgets medlemmer, Karin Jacobsen, Det danske Handelskammer, Michael H. Svendsen, Danmarks Agentforening og Per Hector, Danmarks Aktive Handelsrejsende, udtrykker dog tvivl om rigtigheden af Skattedepartementets vurdering af den skattemæssige behandling af godtgørelsesbeløb efter lovudkastets § 25, idet godtgørelsen, efter disse medlemmers mening, skal opfattes som en pligtmæssig betaling for den goodwill, som handelsagenten har tilført agenturgiveren i kontraktsperioden. I en agenturforretning kan og vil der normalt blive oparbejdet en goodwill. Denne antagelse støttes af direktivets artikel 18, litra c, hvorefter agenturgiveren ikke skal betale godtgørelse til den fratrådte handelsagent, når agenturforretningen (mod betaling af vederlag) overdrages til en ny handelsagent, hvilken overdragelse i praksis uden undtagelse vil kræve et samtykke fra agenturgiveren. At der kan etableres en goodwill i agenturforhold underbygges yderligere af bestemmelsen i artikel 17, stk. 4, hvorefter kravet om godtgørelse tillige består, når agenturforholdet afbrydes som følge af handelsagentens død, og af bestemmelsen i artikel 18, litra b, om ophør på grund af høj alder, svagelighed eller sygdom.” Nærværende sag vedrører den formueretlige definition af goodwill, ikke den skatteretlige. Af forarbejderne til reglerne om virksomhedspant, fremgår det klart, at pantsætning af goodwill efter tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr. 7, materielt blot var en videreførelse af hidtidig praksis efter tinglysningslovens § 47, jf. bl.a. betænkning nr. 1459 fra 2005, side 40 og 126. / 20 Den korrigerende udtalelse fra arbejdsgruppen, jf. ovenfor, er således både illustrativ og korrekt, i hvert fald formueretligt, og i overensstemmelse med såvel senere retspraksis som forarbejderne til tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr. 7. Goodwill omfattet af virksomhedspantet Når begrebet ”goodwill-erstatning” anvendes både i lovens forarbejder, i retspraksis og i den juridiske teori, er det selvsagt fordi, betalingen efter lovens § 25 er en økonomisk kompensation for den goodwill, handelsagenten mister ved handelsagentaftalens ophør. Ellers ville ordet ”erstatning” heller ikke give nogen som helst mening. Dette illustreres også klart af udtalelsen i Handelsagentbetænkningens side 121, jf. ovenfor. ”Goodwill-erstatningen” efter § 25 er et surrogat for den tabte goodwill, som var oparbejdet i agenturforretningen, og som ifølge dansk formuerets almindelige regler træder i stedet for pantet med den virkning, at panthaver nu har pant i kravet/pengebeløbet. Såvel handelsagentloven, dennes forarbejder, praksis på lovens § 25 og forholdets natur støtter således ensidigt, at godtgørelsen udgjorde en betaling for goodwill (”goodwill- erstatning”), som derfor også var omfattet af Sagsøgers virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr. 7. Det forhold, at der ved konkursen ikke var noget goodwill i selskabet, er i den forbindelse ikke overraskende, da aftalen med Playground Distribution ApS på dette tidspunkt var bragt til ophør (og godtgørelse herfor var betalt). Det er også klart, at Sagsøger ikke kan påberåbe sig ”god tro” over for Sagsøgte med hensyn til forliget (replikkens side 7). Sagsøger er en større finansiel institution, med adgang til betydelige interne og eksterne juridiske ressourcer, hvorfor Sagsøger er langt bedre i stand til at kunne vurdere de juridiske forhold vedrørende virksomhedspantet, end Sagsøgte. Et synspunkt om, at Sagsøger skulle kunne påberåbe sig ”god tro” over for Sagsøgte, forekommer således absurd. Sagsøgte var desuden ikke involveret i omstødelsesdrøftelserne eller forligets indgåelse. Sagsøgte blev først bekendt med omstødelsessagen lang tid efter, i forbindelse med modtagelsen af en årsopgørelse i foråret 2017, hvor gælden til Sagsøger tilsyneladende var blevet forhøjet med betalingen til konkursboet. På dette / 21 tidspunkt var omstødelsesbetalingen imidlertid foretaget (uigenkaldeligt). Og selv da var det ikke muligt for Sagsøgte at få oplyst, hvad der lå til grund for, at Sagsøger havde erkendt et omstødelseskrav. Endelig bemærkes, at det i sig selv kan undre, at Sydbank A/S har anerkendt et omstødelseskrav på baggrund af det notat, der er fremlagt som bilag 8, der (mildest talt) må betegnes som lakonisk. Det er nærliggende at antage, at anerkendelsen, på et så lakonisk grundlag, kunne bero på en opfattelse af, at man rent faktisk var fuldgodt sikret via Sagsøgtes kaution. Uanset hvad anerkendelsen beror på, skete nedbringelsen dog med midler, som var omfattet af Sagsøgers virksomhedspant, hvorfor nedbringelsen ikke var omstødelig. Kravet kan følgelig ikke dækkes ind ved at rette det mod Sagsøgte, hvorfor Sagsøgte skal frifindes for såvel forhøjelsen på de 750.000 kr. og af de beregnede renter heraf. Sagsøgers argumentation forekommer i det hele konstrueret, som en efterrationalisering baseret på det faktum, at Sagsøger begik en fejl ved at erkende omstødelseskravet. Denne fejl skal imidlertid ikke komme Sagsøgte til skade, hvorfor det ukorrekt anerkendte omstødelseskrav heller ikke kan videreføres til Sagsøgte. Såfremt Sagsøger ønsker dækning for det udbetalte krav, må Sagsøger henvises til at rette et tilbagesøgningskrav mod konkursboet/kurator. Øvrigt grundlag Sagsøger kunne tillige have afvist omstødelseskravet på andet grundlag, det vil sige også selvom godtgørelsen ikke skulle have været omfattet af tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr. 7. Det skyldes dels den i sagen omhandlede kautionsforpligtelse og dels, at Sagsøger tillige havde andre sikkerheder. Det er Sagsøgtes opfattelse, at Sagsøger betragtede sig fuldt sikret på engagementet som følge resultatet af voldgiftskendelsen, bilag 5, og værdien af de øvrige virksomhedspantsatte aktiver, herunder særligt udestående debitorer. Sagsøger har bekræftet denne opfattelse, jf. retsplejelovens § 344. Sagsøger kunne således (også) have afvist omstødelseskravet med henvisning til, at Sagsøger hverken blev ”utilbørligt begunstiget” (konkurslovens § 74) eller ”beriget” (konkurslovens § 75) ved betalingen, den 24. juni 2015. / 22 Det bemærkes endvidere, at såvel erkendelsen af et omstødelseskrav som inddrivelsen over for Sagsøgte forekommer at være i strid med de forudsætninger, der blev lagt til grund af parterne i forbindelse med den fælles afvikling af virksomheden. Frafald Endelig gøres det gældende, at Sagsøger, ved den som bilag 6 fremlagte restgældsopgørelse, som er afgivet uden forbehold af nogen art, under alle omstændigheder har fortabt retten til at kræve kautionsforpligtelsen genetableret som følge af eventuel omstødelse af indbetalingen, den 24. juni 2015. Bilag 6 fremstår tydeligvis som en restgældsopgørelse (” det skyldige beløb” , ”saldoen er pr. dags dato” ), som er afgivet uden forbehold af nogen art. Dette understreges ydermere af, at Sagsøger efterfølgende forsøgte at ”berigtige” den allerede afgivne frigivelseserklæring, ved det som bilag 7 fremlagte ”reviderede påkrav” . Selv for det tilfælde, at retten (mod forventning) måtte finde, at Sagsøger har betalt i henhold til et berettiget omstødelseskrav, skal Sagsøgte således fortsat frifindes for omstødelsesdelen af Sagsøgers krav (samt renter heraf), idet Sagsøger ved egen drift har frafaldet retten til at kræve kautionen genetableret for den omstødte del. ”MISLIGHOLDELSESRENTE” Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det desuden gældende, at der ikke er hjemmel i parternes aftale til at beregne en misligholdelsesrente på 16,25%, hverken i forhold til det kautionssikrede engagement eller i forhold til den omtvistede kautionsforpligtelse, hvorfor Sagsøgte skal frifindes for såvel - kravet på kr. 429.323,41, - saldoen på den kautionssikrede kassekredit pr. august 2015 i det omfang, denne består af ”misligholdelsesrenter” , og - Sagsøgers principalt nedlagte rentepåstand. Det er på baggrund af sagens skriftlige forberedelse klart, at der ikke foreligger aftalemæssig hjemmel til at beregne den omtvistede ”misligholdelsesrente” . Årsagen hertil er den simple, at der ikke foreligger nogen aftaler, dokumenter eller oplysninger, som giver Sagsøger hjemmel til at beregne en ”misligholdelsesrente” på 16,25% over for Sagsøgte. Sagsøgte er aldrig blevet oplyst af Sagsøger, at kautionshæftelsen kunne omfatte / 23 misligholdelsesrenter på 16,25%. Dette er ubestridt mellem parterne. I relation til det kautionssikrede engagement, har Sagsøger fremlagt bilag 25 til støtte for, at der skulle foreligge aftalemæssig hjemmel i forhold til hovedforholdet. Der fremgår imidlertid intet i bilag 25 om, at der skulle kunne beregnes en rente i hovedforholdet på 16,25%, ligesom ordet ”misligholdelsesrente” ikke fremgår nogen steder i bilag 25. Det nærmeste, der fremgår af dokumentet, er, at der kan beregnes en ”overtræksrente ” på ”0,0000 % p.a. ”. Det bemærkes for god ordens skyld, at Sagsøgte ikke bestrider, at der i hovedforholdet kan beregnes overtræksrente med 0%. Bilag 25 udgør utvivlsomt ikke bevis for, at Sagsøger skulle have ret til at beregne en misligholdelsesrente på 16,25%, hverken i hovedforholdet eller i kautionsforholdet. Sagsøger har desuden henvist til afgørelsen 527/2010 fra Pengeinstitutankenævnet og anført, at afgørelsen vedrører en ”lignende formulering ”. Dette er misvisende. I den nævnte afgørelse var den pågældende rente specificeret i aftaledokumentet (nævnets præmisser henviser udtrykkeligt hertil) – hvilket ikke er tilfældet i den foreliggende sag. Ordet ”misligholdelsesrente” fremgår alene som et ikke nærmere afgrænset eller defineret begreb i de generelle vilkår, der var vedhæftet den som bilag 3 fremlagte kautionserklæring. Ordet fremgår ingen steder i selve aftaledokumenterne. Endvidere – og mere væsentligt – kan det lægges til grund for sagens afgørelse, at det slet ikke er muligt, i nogen af sagens dokumenter, at udfinde rentesatsen for ”misligholdelsesrenter” . Rettens opmærksomhed henledes således på, at der i prisbogen, sagens bilag 27, intet fremgår om ”misligholdelsesrenter” . Faktum er således, at det ikke i nogen af sagens dokumenter – hverken i aftaledokumenterne eller i bankens generelle betingelser eller informationsdokumenter – fremgår, at Sagsøger skulle have ret til at beregne en misligholdelsesrente på 16,25%. Punkt 6 i de generelle betingelser i kautionserklæringen, bilag 3, er dermed i realiteten indholdsløst, da den pågældende rentesats slet ikke eksisterer. / 24 Det fastholdes således, at der ikke er hjemmel i parternes aftale til at beregne en misligholdelsesrente på 16,25%, hverken i hoved- eller kautionsforholdet. Det gøres ydermere gældende, at den omtvistede kaution og dens rækkevidde nødvendigvis skal fortolkes indskrænkende og imod affatteren (Sagsøger), og at de generisk formulerede standardbetingelser, der er vedhæftet kautionen, ikke udgør hjemmel for at beregne en ”misligholdelsesrente” på 16,25% over for Sagsøgte, bl.a. fordi renten ikke er oplyst nogen steder i disse standardvilkår. Dette må gælde i særlig grad i den foreliggende sag, hvor affatteren er en finansiel institution. Det bestrides således, at Sagsøger skulle have ret til at applikere en misligholdelsesrente i kautionsforholdet ud fra, hvad der lader til at være en (egen)fortolkning af bankens generelle forretningsbetingelser og informationsdokumenter. Ved denne fortolkning har Sagsøger i replikken henvist til en ”inkassorente” , hvilket forekommer fuldstændig uforstående al den stund, at ordet ”inkassorente” ikke fremgår af den som bilag 3 fremlagte kautionserklæring (hverken i aftalen eller de vedhæftede generelle betingelser), og idet nærværende sag ikke er en inkassosag – hvilket er ubestridt mellem parterne og årsagen til, at Sagsøger har set sig nødsaget til at revidere sin påstand. Sagsøgte fastholder derfor, at også denne del af Sagsøgers krav må afvises, idet det ikke er dokumenteret, at Sagsøger – hverken generelt eller konkret – skulle være berettiget til at beregne en ”misligholdelsesrente” over for Sagsøgte på 16,25%. Det er ligeledes fortsat Sagsøgtes opfattelse, at tilskrivningen af ”misligholdelsesrenter” , strider mod de forudsætninger og intentioner, der lå til grund for den fælles afvikling af Doublezero ApS og de pantsatte aktiver i perioden op til konkursen. Endelig bemærkes, at beløbet på kr. kr. 429.323,41 under alle omstændigheder er opgjort forkert, da rentegrundlaget på ”kr. 893.144,09” , jf. replikken, bl.a. er baseret på kassekreditsaldoen, som til dels bestod af rentetilskrivninger. Kravet på misligholdelsesrenter udgøres således renters rente, hvad der utvivlsomt ikke er hjemmel til at opkræve over for Sagsøgte. KREDITSALDOEN Det efterlader den del af Sagsøgers krav, der er opgjort som kreditsaldoen pr. 22. september 2015, kr. 394.589,17. Fra dette krav skal i første række trækkes sikkerhedsstillelsen på kr. 50.000, som er modtaget retur fra konkursboet samt renter heraf, idet der hverken er hjemmel i / 25 parternes aftale eller i dansk ret til, at forpligte Sagsøgte til at betale renter (det være sig morarenter eller ”misligholdelsesrenter”) af en sikkerhedsstillelse efter konkurslovens § 27, stk. 4. Udgangspunktet må således nødvendigvis tages i kreditsaldoen før hævning af sikkerhedsstillelsen. Af bilag 29 kan konstateres, at denne saldo udgjorde kr. 330.227.53. Retten bedes dog bemærke, at en betydelig del af denne saldo udgøres af ”misligholdelsesrenter” , som Sagsøger har tilskrevet på engagementet forud for konkursen, 1. uden at der er hjemmel hertil, og 2. på et tidspunkt, hvor det kautionssikrede engagement hverken var misligholdt eller forfaldent. hvilket er bekræftet under sagens skriftlige forberedelse. Allerede af den grund kan kreditsaldoen ikke danne grundlag for domsafsigelse over for Sagsøgte. Som sagen er forelagt, er det ligeledes bekræftet, at en betydelig del af kreditsaldoen består i renters rente, herunder renter af ”misligholdelsesrenter” og vise versa, på trods af, at der ikke er hjemmel i parternes aftale til at beregne renters rente. Også af den grund kan kreditsaldoen ikke bare blindt danne grundlag for domsafsigelse over for Sagsøgte. På det foreliggende grundlag er enkelt ikke muligt at opgøre, hvad det reelle engagement udgjorde pr. konkurstidspunktet (reelt kredittræk med eventuelt pålignet kreditrente, dog uden renters rente og ”misligholdelsesrente”). I sådan et tilfælde, hvor det ikke er muligt at med sikkerhed at opgøre, hvad Sagsøgers krav rettelig skulle kunne opgøres til, om noget, bør der ske frifindelse i det hele. Subsidiært, hvis retten føler sig kompetent til at foretage en skønsmæssig ansættelse, må der ske en ikke uvæsentlig nedsættelse af kassekreditsaldoen pr. konkursens indtræden i august 2015, og kravet må nødvendigvis opgøres betydeligt lavere end kr. 330.227.53. Bevisusikkerheden bør ganske enkelt ikke komme Sagsøgte til skade, heller ikke i en eventuel skønsmæssig ansættelse. / 26 SAGSØGERS RENTEOPGØRELSE Uanset sagens resultat i øvrigt, fastholdes det, at Sagsøgers renteopgørelse er forkert, og at den ikke kan danne grundlag for domsafsigelse over for Sagsøgte. Hovedstolen, der er anvendt som rentegrundlag er således forkert, idet der i hovedstolen indgår en betaling til konkursboet på kr. 750.000, som Sagsøger ikke er berettiget til at opkræve over for Sagsøgte. Sagsøgte fastholder ligeledes, at Sagsøger ikke er berettiget til at lade sikkerhedsstillelsen efter konkurslovens § 27, stk. 4, indgå i et rentegrundlag over for Sagsøgte. Sagsøgers renteopgørelse skal desuden periodiseres. Selv hvis retten (mod forventning) måtte finde, at Sagsøgte er forpligtet til at anerkende den med omstødelseskravet forhøjede kautionsforpligtelse, er Sagsøgers betaling til konkursboet først sket den 30. november 2016, jf. bilag 29. Sagsøger har dog beregnet rente af beløbet siden den 22. september 2015, jf. stævningens pkt. 4, hvilket indiskutabelt er forkert. Endelig kan det, på baggrund af bilag 29, med sikkerhed konstateres, at der i Sagsøgers renteopgørelse er beregnet renters rente – i det mindste i relation til rentetilskrivningen, foretaget den 21. september 2015, hvilket Sagsøger ikke er berettiget til. Ud fra bilag 28 er det uklart, hvad det er for en rente, der er beregnet i perioden 2014 – 2015. Af periodeopgørelsen kan det konstateres, at der i flere måneder er beregnet meget betydelige rentebeløb, som ikke harmonerer med, at renten i kreditaftalen, bilag 25, ”kun” udgjorde 8% pa. Sagsøger har imidlertid, uden nogen egentlig forklaring herpå, afvist at fremlægge en renteopgørelse eller nærmere at oplyse, hvordan renterne, der fremgår af bilag 28, konkret er beregnet, herunder den/de anvendte rentesats(er). Det må således lægges til grund for sagens afgørelse, jf. retsplejelovens § 344, at en del af kreditsaldoen ved selskabets konkurs i august 2015, udgjordes af tilskrivninger af ”misligholdelsesrenter” . Sagsøgers renteopgørelse er således udtryk for ”misligholdelsesrenters misligholdelsesrente” , hvilket Sagsøger utvivlsomt ikke er berettiget til. Sammenfattende i forhold til Sagsøgers rentekrav, fastholdes det således, at Sagsøger (højst) kan kræve morarenter efter renteloven af en hovedstol uden ”misligholdelsesrenter” , og først fra det tidspunkt, hvor engagementet var opsagt til forfald, dog ikke udover 3 år, jf. forældelseslovens § 3, jf. § 6, stk. 3. / 27 Det er fortsat udokumenteret, hvornår Sagsøgers engagement med Doublezero ApS skulle anses for opsagt til forfald, hvorfor det relevante begyndelsestidspunkt for en renteberegning må være sammenfaldende med Doublezero ApS’ konkurs, den 28. august 2015. Det er dog også fortsat uklart, hvilket beløb der i så fald skal beregnes rente af, og det fastholdes derfor, at Sagsøgers eventuelle rentekrav er så uklart, at Sagsøgte ikke på det foreliggende grundlag kan tilpligtes at betale nogen del af kravet. Henset til disse uklarheder fastholdes også anbringendet om, at Sagsøgers rentekrav må anses for helt eller delvist forældet, jf. forældelseslovens § 3, jf. § 6, stk. 3. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Sagsøgte er ved kautionserklæring af 21. august 2014 indtrådt som selvskyldnerkautionist for enhver forpligtelse, som Doublezero ApS havde eller måtte få overfor Sydbank A/S. Vilkårene for kautionen fremgår af kautionserklæringen og Sagsøgte har endvidere ved sin underskrift bekræftet at have modtaget bankens almindelige forretningsbetingelser. Kautionserklæringen er senere afløst af en enslydende kautionserklæring af 29. januar 2015. Sagsøgte findes herefter at være bundet af kautionserklæringen og dennes vilkår samt af forretningsbetingelserne. Doublezero ApS har den 23. juli 2012 udstedt skadesløsbrev til banken med pant i bl.a. virksomhedens goodwill. Doublezero ApS indbetalte den 24. juni 2015 efter en voldgiftssag 750.000 kr. på kassekreditten. Det fremgår af voldgiftsrettens kendelse, at beløbet var en godtgørelse for Doublezero ApS’ oparbejdelse af en kundekreds for Playground Distribution ApS, som denne virksomhed også fremover kunne udnytte, ligesom der blev lagt vægt på parternes flerårige samarbejde og at samarbejdet - og dermed indtægtsgrundlaget for Doublezero ApS - ophørte med omgående virkning. Herefter findes de nævnte 750.000 kr. ikke at være omfattet af bankens virksomhedspant. Doublezero ApS blev erklæret konkurs den 27. august 2015 og banken opgjorde i denne forbindelse i mail af 7. september 2015 bankens krav overfor Sagsøgte. Da kurator krævede kreditorbegunstigelsen på de 750.000 kr. omstødt, tilbagebetalte banken beløbet. Henset til kautionserklæringens vilkår om, at banken uden kautionistens samtykke kan opgive eller forringe alle for engagementet stillede sikkerheder, uden at kravet mod kautionisten nedsættes eller bortfalder, / 28 findes Sydbank A/S at have været berettiget til efter tilbagebetalingen til konkursboet at forhøje kautionsfordringen med 750.000 kr. Da Sagsøgtes hæftelse for renter og misligholdelsesrenter af hele det skyldige beløb - med henvisning til prisbogen for satsen - fremgår af kautionserklæringens vilkår, gives der Sydbank A/S medhold i rentepåstanden. Herefter, og da bankens rentekrav ikke findes at være forældet, ligesom banken på intet tidspunkt har meddelt Sagsøgte skriftlig frigivelse for kautionsforpligtelsen, gives der Sydbank A/S medhold i den nedlagte påstand. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 68.750 kr. og af retsafgift med 32.300 kr., i alt 101.050 kr. Det er oplyst, at Sydbank A/S ikke er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte skal til Sydbank A/S betale 1.185.902,74 kr. med rente 16,25% pr. år fra den 23. august 2018 til betaling sker. Sagsøgte skal til Sydbank A/S betale sagsomkostninger med 101.050 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Dommer *) ”afsagt den 11. juli 2019” berigtiget til ”afsagt den 16. juli 2019”) / / / div> div>

KØBENHAVNS BYRET DO M afsagt den 11. juli 2019*) Sag BS-30794/2018-KBH Sydbank A/S (advokat Bo Christensen) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Peter Honoré) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 23. august 2018. Sagen vedrører spørgsmålet; om <anonym>Sagsøgte</anonym> er bundet af sin kautionserklæring overfor Sydbank A/S, om forpligtelsen er bortfaldet og om renteberegning 0g ~grundlag. Sagsøgeren; Sydbank A/S, har nedlagt påstand om; at <anonym>Sagsøgte</anonym> til Sydbank A/S skal betale 1.185.902,74 kr. med rente 16,25% pr. år, subsidiært sædvanlig procesrente, fra den 23. august 2018 til betaling sker: <anonym>Sagsøgte</anonym> har påstået frifindelse og nedlagt selvstændig frifindelsespåstand for så vidt angår sagsøgers principale rentepåstand. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a. 2 Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret; at han var direktør i Doublezero ApS, som var en distributions- og agentvirksomhed. I sommeren 2014 kørte virksomheden en voldgiftssag mod Playground Distribution ApS om uberettiget opsigelse af en agentaftale. I 2011 havde han også fået opsagt et andet agentur. Efter aftale med <anonym>Vidne</anonym> Sydbank, fortsatte hans virksomhed under voldgiftssagen. En afvikling af virksomheden var ikke på tale. Kunderne tilhører agenten; så han fortsatte virksomheden med samme kundekreds, men solgte bare ikke længere Playground Distribution ApS? varer. Playground Distribution ApS kunne selv fortsætte salget til de kunder; Doublezero ApS havde skaffet. Sagsøgte og banken var enige om, at provenuet fra voldgiftssagen ville være omfattet af pantet. Senere spurgte <anonym>Vidne</anonym> om sagsøgte var helt sikker på, at provenuet var omfattet af pantet. Sagsøgte svarede; at han mente, at provenuet var omfattet, men henviste <anonym>Vidne</anonym> til selv at undersøge spørgsmålet; da sagsøgte ikke var jurist. Det største aktiv i virksomheden var agentaftalerne, så virksomheden gik konkurs efter voldgiftssagen. Banken nedskrev mellemværendet med virksomheden med provenuet på 750.000 kr. og "lukkede kassen? Efter aftale med <anonym>Vidne</anonym> blev virksomhedens aktiver solgt til et firma ejet af sagsøgtes far. Sagsøgte havde sit sidste møde med <anonym>Vidne</anonym> den 27.juli 2015. Det var ikke meningen; at Doublezero ApS skulle gå konkurs og sagsøgte prøvede at finde ud af, hvordan virksomheden kunne driftes. <anonym>Vidne</anonym> vidste, at der var debitorer for ca. 133.000 kr. og et lønkrav; som banken tilbød at finansiere. <anonym>Vidne</anonym> var nervøs for de 750.000 kr: og ønskede virksomheden fortsat; så man undgik omstødelse. Banken havde ikke opsagt virksomhedens engagement 0g sagsøgte troede; at samarbejdet fortsatte som hidtil. Han undrede sig over bankens brev til ham af 8. marts 2017, hvoraf fremgik et forligsbeløb på 750.000 kr. og renter på 401.089,08 kr. Han forstod ikke forøgelsen med de 750.000 kr: og syntes; at rentebeløbet var for højt. Han skrev derfor en mail til banken den 16. maj 2017. Det skyldige beløb på 330.000 kr. var rettelig pr. 3. september 2015. Han vidste ikke; at banken tog 16,25 % i rente. Han havde haft travlt med at drifte sin virksomhed og var ikke "dykket ned' i specifikke renteberegninger, men gik ud fra, at banken opgjorde gælden korrekt. Ingen i banken har udtrykkeligt gjort ham opmærksom på rentesatsen. Han havde kigget på udskrifterne fra banken og talt rentegælden sammen til ca. 240.000 kr. Bemærkningen om de 16,25 % i rente stammer nok fra bankens brev af 8. marts 2017. Sagsøgte og <anonym>Vidne</anonym> havde en "god kemi? og fik altid løst eventuelle udfordringer sammen Sagsøgte har aldrig gjort indsigelse overfor banken før brevet vedrørende de 750.000 kr. Han regnede med, at <anonym>Vidne</anonym> ville kontakte ham efter de to første påkrav for at aftale nærmere omkring en løsning af problemet. Han kontaktede derfor ikke selv banken: Det var 3 hans opfattelse; at påkravene blot var "fast procedure? i banken 0g ikke noget; som han skulle forholde sig til. Han reagerede dog på den tredje rykker; da han intet havde hørt om en forligsaftale. Han har ikke talt med <anonym>Vidne</anonym> efter; at Doublezero ApS gik konkurs . Ved udgangen af august 2014 gik virksomheden godt. Han havde et positivt salg, men manglede likviditet til at indkøbe de solgte varer. Han aftalte med <anonym>Vidne</anonym> at kreditten skulle nedbringes; når varerne var solgt 0g betalt. Virksomheden havde en kreditaftale med banken på 1.5 mio. kr., der i forbindelse med voldgiftssagen skulle nedbringes med 1 mio. kr: den 15.juni 2015. Det var meningen; at virksomheden skulle kunne klare sig uden kredit. Voldgiftskendelsen blev afsagt den 4.juni 2015, men virksomheden havde den 15.juni 2015 endnu ikke modtaget de 750.000 kr. Han havde en mailkorrespondance med <anonym>Vidne</anonym> der spurgte ind til virksomhedspantet og pressede på for indbetalingen; da banken ellers ville trække kautionen. Virksomheden havde tabt ca. 1 mio. kr: på provision fra Playground Distribution ApS, men økonomien så fin ud, efter at man havde modtaget de 750.000 kr. I juni 2015 havde SKAT et krav mod virksomheden på 200.000 ~ 250.000 kr., som man drøftede afviklingen af: Virksomheden havde haft en indtægt på ca. 1 mio. kr. 0g omsætningen for efteråret var sikret. <anonym>Vidne</anonym> vidste godt; at virksomheden havde mistet ca. 1 mio. kr. i provision fra Playground Distribution ApS. I 2015 prøvede sagsøgte at skaffe nye agenturer og havde løbende drøftelser med eventuelle samarbejdspartnere Det lykkedes at få ét nyt agentur: <anonym>Vidne</anonym> har forklaret; at han har været ansat som erhvervsrådgiver i Sydbank siden 2007. Han beskæftiger sig med "mellemstore erhverv? Doublezero ApS blev kunde i banken i 2012/2013. Virksomheden havde oprindeligt en kredit på 500.000 kr., men fik ultimo august 2014 forhøjet kreditten med 1 mio. kr: grundet likviditetsbehov. Banken havde også i 2013 bevilget et overtræk af samme grund. Der havde været drøftelser om en fusion af virksomheden med Playground Distribution ApS; men forhandlingerne faldt til jorden i juli 2014. Virksomheden fik den midlertidige kreditforhøjelse; da man havde solgt varer for ca. 2.4 mio. kr. og manglede ca. 900.000 kr. for at kunne hjemtage varerne. Kreditaftalen skulle pr. 1. februar 2015 igen nedskrives til 500.000 kr: Kreditforhøjelsen skulle oprindeligt være dækket af indbetalinger fra kunder med de ca. 2.4 mio. kr., men det skete ikke; da der i mellemtiden var opstået en tvist mellem virksomheden og Playground Distribution ApS., som <anonym>Sagsøgte</anonym> oplyste; ville overtage virksomhedens kunder. Den 26. januar 2015 skrev vidnet derfor en indstilling om en forhøjelse af kreditten til 2 mio. kr. med nedskrivning til 500.000 kr: pr. 1. maj 2015. Nedjusteringsdatoen blev senere rykket til den 15.juni 2015 på udfaldet af voldgiftskendelsen og nogle forhandlinger med en investor; som måske ville købe 30 % af virksomheden for 2 - 3 mio. kr. Der var også to andre interesserede investorer. <anonym>Sagsøgte</anonym> havde stillet banken i udsigt, at kreditten ville blive nedbragt som aftalt, men det skete ikke. Vidnet havde den 21. maj 2015 ringet til <anonym>Sagsøgtes</anonym> far om overtrækket på kontoen og skrev herom den 22. maj 2015 til både <anonym>Sagsøgtes</anonym> far og til virksomheden. Vidnet opsagde den 15.juni 2015 virksomhedens engagement med banken; da der var et overtræk på mere end 1 mio. kr:. Der forelå endvidere ikke regnskab for virksomheden; som kun havde oplyst debitorsaldoen; så banken ikke længere havde indsigt i virksomhedens økonomi. Vidnet vidste; at SKAT havde forsøgt at gøre udlæg i indeståendet på virksomhedens bankkonto; men der var intet indestående. Den 23.juni 2015 skrev <anonym>Sagsøgte</anonym> til ham; at der var kommet penge på voldgiftssagen. Han svarede, at hvis pengene blev indsat på erhvervskontoen; ville banken ikke kalde kautionen overfor <anonym>Sagsøgtes</anonym> far. Den 24.juni 2015 indgik der 1.056.000 kr. fra voldgiftssagen og kreditten blev nedskrevet. Vidnet bad i mail af 9. juli 2015 virksomheden om en redegørelse for de forventede indbetalinger fra debitorerne. Han nævnte ikke i mailen at virksomhedens engagement med banken var opsagt. Det var der ingen grund til, da der jo allerede var sket opsigelse 0g engagementet var overdraget til "nødlidende?" afdelingen. Han havde herefter intet at gøre med virksomheden; herunder omstødelsen. Parternes synspunkter Sydbank A/S har i påstandsdokument af 6.juni 2019 anført følgende: OPGØRELSE AF PÅSTANDSBELØBET Idet sagsøger ønsker at skære sagen til, tilpasser sagsøger herved påstandsbeløbet således: Kassekreditsaldo pr. 22. september 2015 fratrukket returneret lovpligtig sikkerhedsstillelse (50.000 kr: Tilbageførsel af omstødelig betaling Dividende modtaget fra Doublezero A/S under konkurs Renter af 344.589,17 kr: (16,25%) fra den 22 september 2015 til den 21. august 2018 Renter af 548.554,92 kr. (16,25%) fra den 8. marts 2017 til den 21. august 2018. Ialt Beløbet på 548.554,92 kr. udgør den omstødelige betaling fratrukket den modtagne dividende. AFVIKLINGEN Sagsøger bestrider; at sagsøgers ageren i forløbet efter konkursen strider mod /5 nogen af de forudsætninger og intentioner , parterne arbejdede ud fra i perioden op til konkursen. Sagsøgtes anbringender herom er både udokumenterede og uden relevans for nærværende sag. Det forhold, at sagsøgte i sin egenskab af direktør hos Doublezero ApS medvirkede til, at Doublezero ApS nedbragte sin kredit hos sagsøger , medfører ikke, at sagsøger af den grund ikke var berettiget til at opsige kreditten overfor Doublezero ApS . Det følger af sagsøgtes e-mail til sagsøger (bilag 15), at Doublezero ApS befandt sig i økonomiske vanskeligheder og skyldte penge til skattevæsenet, hvorfor kreditten måtte betragtes som misligholdt, jf. kreditaftalens (bilag 25) pkt. 3. KAUTIONENS GYLDIGHED OG OMF ANG Kautionens gyldighed og vedtagelse Det gøres gældende, at sagsøgte har påtaget sig en selvskyldner kaution, som er bindende for sagsøgte. Der er tale om en erhvervskaution, idet kautionen sikrer erhvervsgæld, og idet sagsøger som kautionist var kapitalejer med bestemmende indflydelse i debitorselskabet, Doublezero ApS . Der er således ikke grundlag for at foretage indskrænkende fortolkning af kautionen og dens rækkevidde. Det gøres på den baggrund gældende, at kautionserklæringens vilkår skal anses som vedtaget mellem parterne, og kautionserklæringen skal følgelig tillægges virkning efter dens indhold. Kautionens omfang, herunder i r elation til r enter Det gøres gældende, at kautionen omfatter ethvert mellemværende mellem sagsøger og Doublezero ApS , herunder en forøgelse af kautionsforpligtelsen som følge af konkursretlig omstødelse af en nedbringelse af hovedfordringen, samt forlig af et sådant omstødelseskrav . Der er tale om en selvskyldnerkaution, jf. bilag 3, der er formuleret således: "Til sikker hed for opfyldelse af enhver forpligtelse som [ Doublezer o ApS ] har eller måtte få over for [sagsøgers] afdelinger og datterselskaber i Danmark og udlandet [...] indestår [sagsøgte] som selvskyldnerkautionist ." [min kursivering] Det fremgår videre af kautionserklæringens vilkår om hæftelsens omfang, at denne omfatter alle krav , herunder blandt andet, men ikke begrænset til, hovedstol, renter , misligholdelsesrenter og provision. Det fremgår videre, at misligholdelsesrenter / 6 kan beregnes af hele det skyldige beløb fra det tidspunkt, hvor kautionsforpligtelsen gøres gældende. Kautionsfordringen er følgelig selvstændigt genstand for forrentning med en rente svarende til misligholdelsesrenten/inkassorenten. Endelig fremgår det af kautionserklæringens vilkår , at såfremt en indbetaling på hovedfordringen efterfølgende omstødes, opretholdes kautionistens hæftelse for den omstødelige del af hovedfordringen. Eftersom kautionsfordring dækker en kassekredit, hæfter sagsøgte som kautionist for renters renter , hvilket fremgår af Hans Helge Beck Thomsen et al., "Kaution og tredjemandspant", 4. udgave (2017), s. 99-100: "Hvor hovedfor holdet er en kassekr edit, der f.eks. tilskrives r ente hver den 1. i kvartalet, vil hovedmanden og derfor også kautionisten hæfte for r enters r ente." Det fremgår samme sted (s. 100), at " Hvor kautionisten hæfter f or kr editrenter , hæfter han selvsagt også for de r enter , der påløber efter misligholdelsen af hovedfor holdet ". Det gøres på denne baggrund gældende, at sagsøgtes kautionsforpligtelse omfatter påstandsbeløbet, herunder såvel rentekravet som forligsbeløbet på de 750.000 kr ., som sagsøger betalte til forlig af et omstødelseskrav , som konkursboet efter Doublezero ApS rettede mod sagsøger . Det gøres endvidere gældende, at sagsøgte i kraft af sin stilling som direktør hos Doublezero ApS og i kraft af sit ejerskab, i vidt omfang må identificeres med Doublezero ApS , således at kautionsaftalen, også under hensyntagen til at der foreligger en erhvervskaution, må fortolkes udvidende. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgte har haft fuldt ud indblik i kreditaftalen og aftalebetingelserne. Sagsøger har ikke opgivet retten til at kræve kautionsforpligtelsen genetableret Det gøres gældende, at sagsøger ikke ved det som bilag 6 fremlagte påkrav af 7. september 2015 har fortabt retten til at kræve kautionsforpligtelsen genetableret som følge af en eventuel omstødelse af indbetalingen den 24. juni 2015. Det altovervejende udgangspunkt i dansk ret er , at kreditor kan rette et krav mod kautionisten, såfremt en indbetaling til kreditor omstødes, selv hvis der ikke foreligger aftale herom. Det følger af den juridiske litteratur , at kreditor kan rette kravet mod kautionisten selv i en situation, hvor kreditor uden forbehold har meddelt kautionisten, at han er fyldestgjort , jf. herved Hans Helge Beck Thomsen et al., "Kaution og tredjemandspant", 4. udgave (2017), s. 229: /7 "Hovedr eglen er formentlig, at hvor hovedfor dringen genopstår som følge af omstødelse, genopstår også kautionsfor dringen, selv om kr editor uden forbehold har meddelt kautionisten, at kautionen er frigivet " Det er alene i helt særlige situationer , at en kreditor , som uforbeholdent har meddelt kautionisten, at forpligtelsen er indfriet, fortaber retten til at genetablere kautionsforpligtelsen, og i sådanne situationer udgør indretningshensyn typisk et væsentligt moment. I nærværende sag er der end ikke tale om, at sagsøger har meddelt sagsøgte, at sagsøger er fyldestgjort eller at kautionsforpligtelsen er indfriet. Det som bilag 6 fremlagte påkrav er ikke andet end en anmodning om indbetaling af det beløb, som på tidspunktet for skrivelsen var og kunne opgøres. Herudover bemærkes, at sagsøgte da hellere ikke har indrettet sig efter påkravsskrivelsen fremlagt som bilag 6, da sagsøgte ikke indbetalte det opkrævede beløb i henhold til denne skrivelse (eller noget andet beløb for den sags skyld). Derudover er det også udtrykkelig aftalt mellem parterne, at frigivelse af kautionisten først får virkning, når denne har modtaget skriftlig meddele fra banken om, at kautionisten er frigivet, jf. kautionserklæringen fremlagt som bilag 3. Samme sted er aftalt, at såfremt en indbetaling bliver omstødt, opretholdes kautionistens hæftelse uanset eventuel meddelelse om, at kautionisten er frigivet. O M S T Ø D E L S E S K R A V E T Sagsøger gør overordnet gældende, at forhøjelsen af kautionsfordring med kr . 750.000 var berettiget. Beløbet var ikke omfattet af Sydbanks virksomhedspant Sagsøger gør gældende, at Doublezero ApS' indbetaling til nedbringelse af kreditten den 24. juni 2015 ikke var omfattet af sagsøgers virksomhedspant for så vidt angår kr . 750.000, hvorfor sagsøger var berettiget – og forpligtet – til at tilbagebetale beløbet til konkursboet efter Doublezero ApS . Det er et grundlæggende panteretligt princip, at man kun kan pantsætte aktiver , som man selv ejer . Dette gælder tillige i forhold til virksomhedspant efter tinglysningslovens § 47c, der omfatter pantsætters , Doublezero ApS' , aktiver . I relation til sagsøgers virksomhedspant hos Doublezero ApS , så omfattede dette virksomhedspant således alene den goodwill, som udgjorde Doublezero ApS' goodwill, og som Doublezero ApS følgelig kunne råde over . Derimod omfattede virksomhedspantet ikke den goodwill, som Doublezero ApS opbyggede for /8 agentur giveren, idet dette af indlysende årsager tilhørte agentur giveren. Det afgørende i forhold til vurderingen af, hvorvidt beløbet på kr . 750.000 var omfattet af sagsøgers virksomhedspant, er derfor , om dette beløb udgjorde en erstatningssum, "der træder i stedet for det pantsatte" (dvs. "i stedet for Doublezero ApS' goodwill"), jf. nr .2, 1. pkt. i de almindelige betingelser (virksomhedspant) iskadesløsbrevet (bilag 4, s. 3), idet det tillige bemærkes, at pantet ikke omfatter andre surrogater end erstatnings- og forsikringssummer . Denne vurdering må ske med udgangspunkt i voldgiftskendelsen fremlagt som bilag 5, hvoraf fremgår voldgiftsrettens begrundelse for at tildele Doublezero ApS beløbet på kr . 750.0000 (s. 30): "147. V oldgiftsr etten finder her efter, at Doublezer o er ber ettiget til godtgør else. Voldgiftsr etten har ved udmålingen af beløbet lagt til grund, at der har bestået et handelsagentsamarbejde mellem Parterne siden 201 1. Voldgiftsr etten har endvider e lagt til grund, at Doublezer o har bidraget betydeligt til opbygningen af Playgr ounds kundekr eds g og markedet for Playgr ounds produkter . Der består fortsat vær di for Playgr ound af Doublezer os agentarbejde både på GoPr o-produkter fr em til ophør et af distributionen og også på andr e produkter , herunder i for hold til nye brands, som Playgr ound måtte påbegynde distributionen af som erstatning for GoPr o. Voldgiftsr etten har ydermer e lagt vægt på, at Handelsagentaftalen, herunder Doublezer os indtægtsgrundlag, ophørte med omgående virkning. 148. Under hensyntagen til Handelsagentlovens § 26 finder V oldgiftsr etten, at Playgr ound skal betale et skønsmæssigt fastsat beløb på 750.000 kr . (ex. moms) til Doublezer o." [min kursivering og understregning] Det tildelte beløb efter handelsagentlovens § 25 udgjorde ifølge voldgiftskendelsen en godtgør else for Doublezero ApS' opbygning af Playground Distribution ApS' kundekreds og markedet for Playground Distribution ApS' produkter , ligesom Doublezero ApS' agentarbejde havde givet Playground Distribution ApS en fremadrettet værdi, både i forhold til produktet GoPro, men også i forhold til andre produkter og Playground Distribution ApS' nye brands. Eftersom kundekredsen og de forskellige brands ikke tilhørte Doublezero ApS' , har selskabet aldrig haft mulighed for at råde herover . Den ydede godtgørelse udgør derfor ikke en betaling for Doublezero ApS' afståelse af goodwill, men derimod en betaling for arbejdet forbundet med at opbygge agentur giver ens goodwill . Det anførte understøttes af Betænkning af 1988, nr . 1151 om handelsagenter og handelsrejsende ("betænkningen"), hvor bl.a. følgende er anført om godtgørelsen efter handelsagentlovens § 125 (s. 121-122): / 9 "Udtrykket »goodwill-godtgør else« anvendes hyppigt om godtgør else til handelsagenten som nævnt i udkastets § 25. I formuer etlig og i skatter etlig henseende definer es goodwill sædvanligvis dels som vær dien af kundekr eds, forr etningsforbindelser og lignende, dels som en virksomheds mervær di i for hold til den bogførte vær di. Over drager indehaver en af en virksomhed dette aktiv til en køber , kan der opstå et krav på betaling for goodwill. Ved godtgør else til en handelsagent i forbindelse med agenturfor holdets ophør er der ikke tale om, at agenten i traditionel juridisk forstand over drager en kundekr eds eller lignende til agentur giver en. Arbejdsgruppen har derfor - i over ensstemmelse med dir ektivets terminologi - anvendt udtrykket »godtgør else ved ophør« om den ydelse, agentur giver en skal betale ved agenturfor holdets ophør , jf. også den svenske betegnelse »avgångsvederlag« ." [min kursivering og understregning] Det følger således eksplicit af betænkningen, at arbejdsgruppen ikke anså godtgørelsen efter handelsagentlovens § 25 for afståelse af goodwill , da kundekredsen, som også anført ovenover , selvsagt ikke tilhører agenten, men derimod agentur giveren. At kundekredsen er agentur giverens følger ligeledes forudsætningsvist af handelsagentlovens § 2. Endvidere følger det af handelsagentaftalens pkt. 19f f, der er refereret på s. 1 1 i voldgiftskendelsen (bilag 5), at agentaftalen og agentens forretningsaktiviteter ikke kan overdrages uden samtykke fra agentur giveren. Det anførte understøttes tillige af Skattedepartementets udtalelse i betænkningen om den skatteretlige rubricering af godtgørelsen efter handelsagentlovens § 25 (s. 120): "Skattedepartementet har endvider e oplyst, at i de tilfælde, hvor agenten efter agenturaftalen ikke kan over drage agentur et til tr edjemand uden samtykke fra agentur giver en, vil ingen del af den ydede godtgør else efter Skattedepartementets opfattelse kunne anses som vederlag for afståelse af goodwill, idet den vær di, der måtte vær e knyttet til agentur et, rettelig tilhør er agentur giver en og ikke agenten ." [min kursivering og understregning] Det kan på denne baggrund slås fast, at den ydede godtgørelse efter handelsagentlovens § 25 ikke udgjorde betaling for Doublezero ApS' afståelse af goodwill til agentur giveren, men derimod betaling for de fordele, som agentur giveren fremadrettet måtte nyde som følge af Doublezero ApS' arbejde forbundet med opbygningen af agentur giver ens goodwill . Godtgørelsen udgjorde således ikke en erstatning for Doublezero ApS' mistede kundekreds og brands m.v . (goodwill), hvorfor den ydede godtgørelse ikke var omfattet af sagsøgers 10 virksomhedspant. Det understøttes også af det forhold, at handelsagentlovens $ 25 ifølge sin ordlyd netop er en 'godtgørelse' 0g ikke en erstatning for tab af goodwill, hvilket tillige fremgår af de specielle bemærkninger til handelsagentlovens 8 25 (LFF 1989-12-08 nr 106): "Arbejdsgruppen foretrak i sit lovudkast at benytte godtgørelsesmodellen (direktivets artikel 17, stk. 2), og lovforslagets $ 25 er identisk med arbejdsgruppens udkast:' 11 [min kursivering] Sagsøgte har i sit processkrift B af 31. maj 2019 fremhævet afgørelsen U 1993.857/1 H og anført; at den tingsretlige definition af goodwill ikke er afhængig af, om en tilknyttet kontrakt er overdragelig eller ej. Det bemærkes, at afgørelsen ikke udtaler sig om den 'tingsretlige definition af goodwill' , idet afgørelsen blot fastslår; at goodwill kan pantsættes; selv om det ikke sker i forbindelse med pantsætning af en overdragelig lejekontrakt. Hvorvidt agenturaftalen og forretningsaktiviteterne er overdragelige eller ej er, i denne sag, derimod et relevant moment i vurderingen af, om den værdi, der måtte være knyttet til agenturet, tilhører agenten eller agenturgiveren; jf. også ovenfor de citerede passager fra betænkningen s. 120-122. Herudover bemærkes, at sagsøger anerkender; at der i visse tilfælde kan være goodwill knyttet til agentens, in casu Doublezero ApS' , virksomhed, som kan virksomhedspantsættes. Denne goodwill kan derimod alene i bestå i den kundekreds og det 'brand value' mV., som tilhørte Doublezero ApS, hvilket i sagens natur var 0 kr., idet selskabet gik konkurs. Sagsøger havde ikke fuldgod sikkerhed Det gøres gældende; at sagsøger ikke kunne have afvist omstødelseskravet på andet grundlag idet det bestrides; at sagsøger havde fuldgod sikkerhed i kraft af sagsøgtes ogleller sagsøgtes fars kaution. I forhold til sagsøgtes far, <anonym>Person</anonym> fremgår det afbilag A, at kautionen kun var gældende for det til enhver tid skyldige beløb, der måtte overstige kr. 1.250.000. Henset til, at sagsøgtes gæld var under dette beløb såvel på tidspunktet for Doublezero ApS' konkurs som på tidspunktet for forliget mellem sagsøger og konkursboet; har sagsøger ikke kunnet afvise omstødelseskravet med henvisning til nogen fuldgod sikkerhed. Sagsøgtes synspunkt om, at kautionen i forhold til sagsøgte selv udgjorde en 'fuldgod sikkerhed' er ikke i overensstemmelse med dansk ret;, Beløbet på kr. 750.000, der blev indbetalt til sagsøger; udgjorde en omstødelig betaling; hvorved den kautionssikrede fordring blev nedbragt 0g dermed kautionistens (sagsøgtes) 11 hæftelse tilsvarende. Havde sagsøger beholdt beløbet, ville kautionisten således have været begunstiget på bekostning af de øvrige kreditorer i konkursboet; og konkursboet kunne derfor tillige have rettet et krav mod kautionisten på betaling af kr. 750.000. Sagsøgte kan derfor ikke frigøres fra kautionsforpligtelsen med henvisning til sagsøgtes egen kaution over for sagsøger: Under alle omstændigheder gøres det gældende, at sagsøgtes kautionsforpligtelse ikke udgjorde fuldgod sikkerhed, dels fordi sagsøgte ikke har dokumenteret dette; dels fordi sagsøgte trods flere påkrav (bilag 6, 7 og 10) ikke indbetalte noget beløb overhovedet i henhold til kautionen. Selv hvis sagsøgte måtte have været uenig i kravets størrelse, var sagsøgte forpligtet til at indbetale det beløb, som sagsøgte kunne godkende. Sagsøgtes manglende betaling afnoget beløb overhovedet må isig selv medføre, at sagsøgtes kautionsfordring ikke kunne anses for en 'sikker kaution' . Det er endvidere helt åbenbart; at sagsøger ikke over for konkursboet kunne afvise omstødelseskravet med henvisning til, at sagsøgtes kaution udgjorde 'sikker kaution' , når sagsøgte på det tidspunkt;, hvor omstødelseskravet blev rejst mod sagsøger, var i misligholdelse med betaling af kautionskravet. Sagsøger var i god tro med hensyn til forliget Selv for det tilfælde at retten måtte finde; at indbetalingen fra Doublezero ApS til sagsøger den 24.juni 2015 ikke var omstødelig; gøres det gældende; at sagsøger desuagtet har været berettiget til at forhøje kautionsforpligtelsen med kr. 750.000. Sagsøger har således handlet i tillid til ikke blot sin egen interne juridiske vurdering, men også kurators vurdering, jf. bilag 8, ligesom der mellem sagsøger og sagsøgte tilsyneladende var tvivl om, hvorvidt det indbetalte beløb var omstødeligt. Det følger således af sagsøgtes egen redegørelse over forløbet, jf. sagsøgtes e-mail af 9. januar 2018 (bilag 15), at Sydbank "har været fuld ud bevidst omkring risikoen for omstødelse af den pågældende voldgiftssag og at sagsøgte tolkede beløbet fra voldgiftssagen 'som en simpel fordring idet det vedrørende den manglende provisionlydelse fra Play-ground Til det spurgte <anonym>Vidne</anonym> om jeg var 100% sikker: Jeg ringede ham op 0g anbefalede han talte med en af bankens advokater der kunne rådgive ham i den pågældende situation Sagsøgte har altså været fuldt ud bevidst om, at der var en risiko for, at indbetalingen kunne blive omstødt; hvilket sagsøgte ifølge det citerede forinden indbetalingen til sagsøger havde drøftet med sagsøger. Når der endvidere henses til, at det klart og tydeligt er aftalt i kautionserklæringen (bilag 3) at sagsøger "uden kautionistens samtykke [kan] opgive eller forringe alle for engagementet stillede sikkerheder; uden at bankens krav mod kautionisten efter denne /12 kautions- erklæring derved nedsættes eller bortfalder ", er der intet hensyn der tilsiger , at den aftalte bestemmelse ikke skal finde anvendelse fuldt ud i forhold til sagsøgte. R E N T E K R A V E T Det gøres gældende, at sagsøgte hæfter for misligholdelsesrente/inkassorente for kautionsfordringen med 16,25 % p.a. Misligholdelses-/inkassorente er gyldigt vedtaget Det fremgår klart og tydeligt af kautionserklæringen fremlagt som bilag 3, at sagsøgte hæfter for alle krav i hovedforholdet, herunder "Lån/kr editter med tillæg af r enter , provision og lignende. Hertil kommer overtræk, ubetalte afdrag og r enter , fx misligholdelsesr enter , provision og lignende heraf. Misligholdelsesr ente beregnes af hele det skyldige beløb [min kursivering og understregning] Det gøres på den baggrund gældende, at sagsøgte hæfter for alle krav , der er påløbet i hovedforholdet med Doublezero ApS , og at misligholdelsesrente beregnes af hele det skyldige beløb. I relation til forrentningen af kautionsfordringen følger det af kautionserklæringen (s. 2), at: "6. Kravet, opgjort under pkt. 1-5, tillægges løbende misligholdelsesr ente fra det tidspunkt, kravet r ettes mod den pågældende kautionist. Herved kan kravet mod kautionisten ved dennes manglende betaling blive højer e end en eventuelt aftalt beløbsbegrænsning. Satsen for misligholdelsesr ente oplyses på forlangende og fr emgår desuden af bankens prisbog [min kursivering og understregning] Det gøres på den baggrund gældende, at der er særskilt hjemmel i kautionsaftalen til at beregne misligholdelsesrente/inkassorente af kautionsfordringen med rentesatsen i henhold til sagsøgers prisbog af hele det skyldige beløb. Sagsøgte har gjort gældende, at kautionserklæringen skal fortolkes indskrænkende og derfor ikke omfatte den pågældende misligholdelses/inkassorente. Dette bestrides. Der er intet grundlag for at fortolke kautionserklæringen indskrænkende, idet der er tale om en erhvervskaution, og idet der ikke består nogen fortolkningstvivl. Der er således åbenbart, at bestemmelsen om "misligholdelsesrente" i kautionsdokumentet sigter til en morarente, der pålægges kautionisten i tilfælde af misligholdelse. At sagsøger betegner misligholdelsesrenten som en 'inkassorente' er der intet odiøst i, idet inkassorente netop er en rente pålagt som følge af misligholdelse, altså misligholdelsesrente. 13 Begrebet 'misligholdelsesrente' og 'inkassorente' dækker således over det samme, idet der i begge tilfælde er tale om en morarente. Sagsøgte har derfor været fuldt ud bekendt med, at sagsøgte ville blive pålagt at betale en højere rente, såfremt sagsøgte misligholdte sin kautionsforpligtelse. Dette understøttes også af det forhold, at der i vidt omfang må ske identifikation mellem sagsøgte og Doublezero ApS, således at kautionserklæringen også af denne grund må fortolkes udvidende. Der er derfor intet grundlag for at sagsøgte skulle kunne frigøre sig fra de aftalte betingelser for beregning af misligholdelsesrente. Det gøres endvidere gældende; at sagsøgers almindelige forretningsbetingelser (bilag 26) er vedtaget mellem sagsøger og sagsøgte i relation til kautionen; idet sagsøgte ved sin underskrift af kautionserklæringens (bilag 3, s. 4) har godkendt følgende: "Sydbanks Almindelige forretningsbetingelser som jeg bekræfter at have modtaget gælder mellem banken og mig, i det omfang betingelserne kan anvendes af banken over for mig som kautionist;, med respekt af gældende lovgivning 0g retspraksis 11 Det gøres gældende, at der i sagsøgers almindelige forretningsbetingelser (bilag 26) er hjemmel til at beregne inkassorente af kautionsfordringen; idet sagsøgers almindelige forretningsbestemmelser indeholder følgende bestemmelse: 11 12. Overtræksrente, rykkergebyr m.v Hvis en konto misligholdes ved overtræk; ved restance eller ved udnyttelse i strid med aftalen; kan banken kræve en overtræksrente. Hvis kontoen ophæves som følge af misligholdelse; kan <anonym>banken kræve en inkassorente</anonym> ( Du kan se størrelsen af rykkergebyret I bankens rykkerbrev 0g prisliste. Du kan kontakte 0s, hvis du vil høre nærmere om øvrige gebyrer; overtræksrenten og inkassorenten '[min kursivering] Som det fremgår af det citerede, præciserer sagsøgers almindelige betingelser; der således gælder mellem parterne, at inkassorente er en rente der pålægges som følge af misligholdelse. Rentesatsen Det gøres gældende; at den i sagsøgers prisbog (bilag 26) angivne inkassorente på 23,882% p.a. er vedtaget mellem parterne; og at sagsøger således har været berettiget til at kræve kautionsfordringen forrentet med det lavere beløb på 16,25% p.a. /14 Det gøres endvidere gældende, at rentesatsen ikke er urimelig og derfor ikke kan tilsidesættes. Særligt i forhold til renter beregnet i hovedforholdet Sagsøgte har gjort gældende, at der i hovedforholdet er beregnet misligholdelsesrenter forud for Doublezero ApS' konkurs, idet sagsøgte også har anført, at en betydelig del af kreditsaldoen pr . 22 september 2015 udgjorde misligholdelsesrenter . Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at det må komme sagsøger processuelt til skade, at sagsøger ikke har opfyldt opfordring (V). Dette bestrides. Som sagsøger tidligere har forklaret, blev der ikke forud for selskabet Doublezero ApS konkurs beregnet misligholdelsesrente. Renten tilskrives hvert kvartal i månederne marts, juni, september og december , og som det også fremgår af periodeopgørelserne (bilag 28), er de pågældende renter i et størrelsesomfang, der svarer til en rente på 8 %. Det er imidlertid ikke muligt at fremlægge en mere specificeret redegørelse og angivelse af, hvordan renterne, der fremgår af bilag 28, konkret er beregnet, idet renterne beregnes maskinelt. Sagsøgte har imidlertid haft rig lejlighed til selv at efterregne de beløb, som sagsøgte måtte være uenig i eller være i tvivl om. Det er trods alt sagsøgte der uden dokumentation herfor har hævdet, at kreditsaldoen den 22 september 2015 i væsentligt omfang udgør misligholdelsesrente. Sagsøgte har imidlertid afstået fra selv at foretage en sådan efterregning. Sagsøgte har endvidere hellere ikke tidligere og før konkursen bestridt de i perioden før konkursen tilskrevne renter , selvom sagsøgte var direktør og eneanpartshaver hos Doublezero ApS , og selvom sagsøgte havde kautioneret for kreditten. Sagsøgtes anbringender herom og om processuel skadevirkning i forhold til sagsøger bør derfor ikke tillægges nogen vægt. Særligt om renters rente Sagsøgte har gjort gældende, at der i forhold til sagsøgtes rentekrav er beregnet renters rente i hovedforholdet, og at sagsøger derfor ikke kan kræve betaling for rente. Sagsøgtes synspunkt er svært gennemskueligt. En kassekredit med trækningsret medfører i sagens natur , at renter tilskrives hovedstolen i det omfang, låntager ikke 15 nedbringer kreditten. Derved udgør rentetilskrivningen et yderligere træk på kreditten og rente beregnes med udgangspunkt i hele det trukne kreditbeløb. Dette er i sagens natur en elementær del i den type kreditfaciliteter Det bemærkes i den forbindelse, at det opgjorte påstandsbeløb ikke udgør renters renter; men at sagsøgte; der har kautioneret for en kassekredit; som angivet ovenover vil hæfte for renters rente. Der er ikke indtrådt forældelse Sagsøgte har gjort gældende; at sagsøgtes rentekrav er forældet. Dette bestrides. Henset til, at rentebeløbet ifølge de fremlagte periodeopgørelser op til selskabet Doublezero ApS' konkurs blev tilskrevet inden for kredittens maksimum; er kravet på betaling af rente tilskrevet før Doublezero ApS' konkurs den 27. august 2015 undergivet en 10-årig forældelsesfrist; jf. rentelovens $ 6, stk. 3, 2. pkt., jf. stk 1 Det gøres derfor gældende; at sagsøgers krav ikke er forældet 99 <anonym>Sagsøgte</anonym> har i påstandsdokument af 6.juni 2019 anført følgende: ANBRINGENDER OVERORDNET Det er overordnet Sagsøgtes synspunkt; at nedbringelsen af det kautionssikrede engagement; den 24.juni 2015, ikke var omstødelig, bl.a. fordi den skete med midler; som var omfattet af 'Sagsøgers virksomhedspant; jf. tinglysningslovens $ 47c. Sagsøgers betaling af omstødelseskravet beror således på Sagsøgers egen fejlvurdering hvorfor betalingen ikke kan kræves dækket under Sagsøgtes kautionsforpligtelse. Størstedelen af det resterende kautionssikrede engagement består af tilskrevne "misligholdelsesrenter? på 16,25%, som Sagsøger hverken har haft hjemmel til at beregne i hovedforholdet (Doublezero ApS' kredit) eller i relation til den omtvistede kautionsforpligtelse; 0g som derfor heller ikke kan kræves dækket under Sagsøgtes kautionsforpligtelse. Den resterende del af Sagsøgers krav, kassekreditsaldoen på kr: 330.227.53, er på det foreliggende grundlag umuligt at forholde sig til. /16 Dokumentationen, som Sagsøger har fremlagt under sagen, belyser ikke, hvad det er for et krav , eller hvordan kravet er sammensat i henholdsvis reelle kredittræk (hovedstol), kreditrenter , morarenter , omkostninger og ”misligholdelsesrenter” , og Sagsøger har nægtet at oplyse dette samt medvirke yderligere til sagens oplysning. Det kan dog konstateres, at kassekreditsaldoen både består af ”misligholdelsesrenter” og dels af renters rente. Den foreliggende bevistvivl, og Sagsøgers ageren i øvrigt, skal nødvendigvis tillægges processuel skadevirkning over for Sagsøger . På det foreliggende grundlag, hvor det ganske enkelt ikke er muligt at med sikkerhed at opgøre, hvad Sagsøgers krav rettelig skulle kunne opgøres til, og hvor kreditsaldoen består af poster , som Sagsøgte aldrig bør kunne blive dømt for , bør der ske frifindelse i det hele. Subsidiært, hvis retten føler sig kompetent til at foretage en skønsmæssig ansættelse, må der ske en ikke-uvæsentlig nedsættelse af kassekreditsaldoen, da bevistvivlen, som udelukkende beror på Sagsøgers forhold, ganske enkelt ikke bør komme Sagsøgte til skade. SAGENS OPL YSNING Som redegjort for i duplikken og processkrift A, har Sagsøger afvist at medvirke til sagens oplysning og nægtet at opfylde Sagsøgtes opfordringer II, III, IV og V . Dette på trods af tidligere tilkendegivelser om, at opfordringerne ville blive opfyldt, og på trods af, at den adspur gte dokumentation har betydning i forhold til at kunne vurdere •kautionsforpligtelsen og dens omfang, •gælden i det sikrede hovedforhold, •omfanget af renter i det sikrede hovedforhold, •omfanget af renters rente (hvad det imidlertid nu er klart, der er beregnet), •Sagsøgers vurdering af engagementet og de stillede sikkerheder , og •forholdene omkring det omstødelseskrav , Sagsøger (uberettiget) anerkendte over for konkursboet efter Doublezero ApS . Det gøres gældende, at Sagsøgers ageren, uanset sagens resultat i øvrigt, skal tillægges omkostningsmæssig betydning. OMSTØDELSESKRA VET Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at kravet efter /17 handelsagentlovens § 25, jf. § 26, på kr . 750.000, som Doublezero ApS blev tilkendt ved den som bilag 5 fremlagte voldgiftskendelse, var omfattet af Sagsøgers virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr . 7. Der er enighed mellem parterne om, at de ved voldgiftskendelsen tilkendte provisioner omfattes af tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr . 1, som værende simple fordringer fra salg af varer og tjenesteydelser . Sagsøger har imidlertid overset, at det ved voldgiftskendelsen tilkendte krav efter handelsagentlovens § 25 udgør betaling for ”goodwill” , som omfattes af tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr . 7. Der henvises til den betydelige retspraksis på handelsagentlovens § 25 samt bestemmelsens forarbejder , herunder f.eks. lovforslag nr . 106, fremsat den 8. december 1989 pkt. 6.5.2, hvor det udtrykkeligt anføres (fremhævning foretaget her): ” 6.5.2. Efter § 25 har agenten ved aftalens ophør krav på, at agentur giver en betaler ham en godtgør else - i praksis ofte kaldet goodwill-erstatning eller godtgør else for kundekr eds.” Betaling efter handelsagentlovens § 25 betegnes i almindelighed som ”goodwill- godtgørelse” eller ”goodwill-erstatning” , hvilket er gentaget adskillige steder i forarbejderne til handelsagentlovens § 25, herunder både i selve lovforslaget, jf. ovenfor , samt i betænkning nr . 1151 fra 1988 (”Handelsagentbetænkningen”). Det er dog uden relevans for den foreliggende sag, om betalingen betegnes som en ”godtgørelse” eller ”erstatning” . Det afgørende er , om betalingen udgjorde et ”goodwill-aktiv” , henholdsvis et surrogat for et sådan aktiv , i Doublezero ApS’ formuesfære, idet betalingen da var omfattet af Sagsøgers virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr . 7. Sagens skriftlige forberedelse har belyst, at Sagsøgers retlige vildfarelse kan spores derhen, at Sagsøger vedholdende og udelukkende fokuserer på, hvem kundekredsen juridisk tilhører . Dette er imidlertid ikke afgørende i forhold til, hvorvidt betalingen i henhold til den som bilag 5 fremlagte voldgiftskendelse udgjorde goodwill, som var omfattet af Sagsøgers virksomhedspant. Goodwill er regnskabsteknisk et aktiv , som udgøres af den merværdi, som knytter sig til en erhvervsvirksomheds kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende, og som ligger udover summen af virksomhedens øvrige aktiver og passivers nettoværdi. Det er således klart, og i øvrigt også fastslået i praksis, at goodwill ikke afgøres efter , hvem der formelt er indehaver af kundekredsen, i hvert fald ikke i formueretlig henseende. /18 For handelsagenten udgøres goodwill af handelsagentaftalens økonomiske værdi, herunder den til aftalen tilknyttede omsætning med den kundekreds, som handelsagenten har opbygget, og tillige den økonomiske kompensation (”goodwill- erstatning”), der skal betales, hvis handelsagentaftalen bringes til ophør , jf. handelsagentlovens § 25. Til illustration kan der bl.a. henvises til U 2001.325 H samt U 1996.316 V , og særligt landsrettens henvisning til, at kontrakterne udgjorde virksomhedens væsentligste aktiv . For en handelsagent udgør handelsagentaftalen selvsagt virksomhedens væsentligste aktiv . Sagsøger overser således, at ”goodwill” også kan bestå i kontraktrettigheder , beliggenhed, brand value m.m. Sagsøger overser imidlertid også, at kundekredsen i agenturforholdet mellem Doublezero ApS og Playground Distribution ApS ikke udelukkende var agentur givers, jf. bl.a. handelsagentaftalens pkt. 3.3 (gengivet på side 7 i voldgiftskendelsen, sagens bilag 5). Det er endvidere væsentligt at notere, at pengebeløbet efter handelsagentlovens § 25 er noget, der skal betales til handelsagenten. Når der betales noget til handelsagenten, er det fordi, denne ved ophøret af agentaftalen fortaber den goodwill, der var oparbejdet i agenturforholdet. Agentens fortabelse er direkte modsvaret af den potentielle gevinst, agentur giveren har ved nemt at kunne ”samle” handelsagentens forretning op efter ophøret. Dette er også årsagen til, at man har valgt at lovfæste agentens ret til godtgørelse/erstatning. Betalingsstrømmen – til handelsagenten – understreger således i sig selv , at der er tale om betaling for goodwill. Skatteretlig ctr . formueretlig definition af goodwill Sagsøger har i processkrift 1 gjort gældende, at goodwill forudsætter , at kontrakten, som goodwillen knytter sig til, er overdragelig. T il støtte herfor har Sagsøger henvist til en udtalelse fra Skattedepartementet i Handelsagentbetænkningen, side 120. Sagsøger overser dog i den forbindelse, at den skatteretlige definition af goodwill er forskellig fra den formueretlige definition, og herunder definitionen i tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr . 7. Den formueretlige definition er ifølge den almindelige juridiske opfattelse bredere, og er ikke afhængig af, om en tilknyttet kontrakt er overdragelig eller ej. /19 Dette fremgår bl.a. af en med Handelsagentbetænkningen samtidig afsagt kendelse fra Højesteret, U 1993.857/1, hvor Højesteret udtrykkeligt fastslår , at den tingsretlige definition af goodwill ikke er afhængig af, om en tilknyttet kontrakt er overdragelig eller ej (som påstået af Sagsøger): ”Uanset at pantsætters lejekontrakt ikke hjemler lejeren nogen fremleje- eller afståelsesret, findes pantsætningsaftalen, ved hvilken der må anses at være sket en tilstrækkelig specificering af den pantsatte good-will, at kunne tinglyses efter tinglysningslovens § 47, og kærendes påstand tages derfor til følge.” Henvisningen til Skattedepartementets udtalelse i Handelsagentbetænkningen er således misvisende, og som et kuriosum kan nævnes, at Sagsøger , ved sin henvisning, netop gør sig skyldig i samme forseelse, som gav betænkningsarbejdsgruppens faglige medlemmer grund til at fremkomme med en korrigerende udtalelse til Skattedepartementets udtalelse, jf. betænkningens side 121 (understregning foretaget her): ”Det ligger uden for udvalgets kommissorium at behandle den skattemæssige problemstilling, som måtte blive af født af de nye lovbestemmelser” Tre af udvalgets medlemmer , Karin Jacobsen , Det danske Handelskammer , Michael H. Svendsen , Danmarks Agentforening og Per Hector , Danmarks Aktive Handelsrejsende, udtrykker dog tvivl om rigtigheden af Skattedepartementets vurdering af den skattemæssige behandling af godtgørelsesbeløb efter lovudkastets § 25, idet godtgørelsen, efter disse medlemmers mening, skal opfattes som en pligtmæssig betaling for den goodwill, som handelsagenten har tilført agentur giveren i kontraktsperioden. I en agenturforretning kan og vil der normalt blive oparbejdet en goodwill. Denne antagelse støttes af direktivets artikel 18, litra c, hvorefter agentur giveren ikke skal betale godtgørelse til den fratrådte handelsagent, når agenturforretningen (mod betaling af vederlag) overdrages til en ny handelsagent, hvilken overdragelse i praksis uden undtagelse vil kræve et samtykke fra agentur giveren. At der kan etableres en goodwill i agenturforhold underbygges yderligere af bestemmelsen i artikel 17, stk. 4, hvorefter kravet om godtgørelse tillige består , når agenturforholdet afbrydes som følge af handelsagentens død, og af bestemmelsen i artikel 18, litra b, om ophør på grund af høj alder , svagelighed eller sygdom.” Nærværende sag vedrører den formueretlige definition af goodwill, ikke den skatteretlige. Af forarbejderne til reglerne om virksomhedspant, fremgår det klart, at pantsætning af goodwill efter tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr . 7, materielt blot var en videreførelse af hidtidig praksis efter tinglysningslovens § 47, jf. bl.a. betænkning nr . 1459 fra 2005, side 40 og 126. /20 Den korrigerende udtalelse fra arbejdsgruppen, jf. ovenfor , er således både illustrativ og korrekt, i hvert fald formueretligt, og i overensstemmelse med såvel senere retspraksis som forarbejderne til tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr . 7. Goodwill omfattet af virksomhedspantet Når begrebet ”goodwill-erstatning” anvendes både i lovens forarbejder , i retspraksis og i den juridiske teori, er det selvsagt fordi, betalingen efter lovens § 25 er en økonomisk kompensation for den goodwill, handelsagenten mister ved handelsagentaftalens ophør . Ellers ville ordet ”erstatning” heller ikke give nogen som helst mening. Dette illustreres også klart af udtalelsen i Handelsagentbetænkningens side 121, jf. ovenfor . ”Goodwill-erstatningen” efter § 25 er et surrogat for den tabte goodwill, som var oparbejdet i agenturforretningen, og som ifølge dansk formuerets almindelige regler træder i stedet for pantet med den virkning, at panthaver nu har pant i kravet/pengebeløbet. Såvel handelsagentloven, dennes forarbejder , praksis på lovens § 25 og forholdets natur støtter således ensidigt, at godtgørelsen udgjorde en betaling for goodwill (”goodwill- erstatning”), som derfor også var omfattet af Sagsøgers virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr . 7. Det forhold, at der ved konkursen ikke var noget goodwill i selskabet, er i den forbindelse ikke overraskende, da aftalen med Playground Distribution ApS på dette tidspunkt var bragt til ophør (og godtgørelse herfor var betalt). Det er også klart, at Sagsøger ikke kan påberåbe sig ”god tro” over for Sagsøgte med hensyn til forliget (replikkens side 7). Sagsøger er en større finansiel institution, med adgang til betydelige interne og eksterne juridiske ressourcer , hvorfor Sagsøger er langt bedre i stand til at kunne vurdere de juridiske forhold vedrørende virksomhedspantet, end Sagsøgte. Et synspunkt om, at Sagsøger skulle kunne påberåbe sig ”god tro” over for Sagsøgte, forekommer således absurd. Sagsøgte var desuden ikke involveret i omstødelsesdrøftelserne eller forligets indgåelse. Sagsøgte blev først bekendt med omstødelsessagen lang tid efter , i forbindelse med modtagelsen af en årsopgørelse i foråret 2017, hvor gælden til Sagsøger tilsyneladende var blevet forhøjet med betalingen til konkursboet. På dette /21 tidspunkt var omstødelsesbetalingen imidlertid foretaget (uigenkaldeligt). Og selv da var det ikke muligt for Sagsøgte at få oplyst, hvad der lå til grund for , at Sagsøger havde erkendt et omstødelseskrav . Endelig bemærkes, at det i sig selv kan undre, at Sydbank A/S har anerkendt et omstødelseskrav på baggrund af det notat, der er fremlagt som bilag 8, der (mildest talt) må betegnes som lakonisk. Det er nærliggende at antage, at anerkendelsen, på et så lakonisk grundlag, kunne bero på en opfattelse af, at man rent faktisk var fuldgodt sikret via Sagsøgtes kaution. Uanset hvad anerkendelsen beror på, skete nedbringelsen dog med midler , som var omfattet af Sagsøgers virksomhedspant, hvorfor nedbringelsen ikke var omstødelig. Kravet kan følgelig ikke dækkes ind ved at rette det mod Sagsøgte, hvorfor Sagsøgte skal frifindes for såvel forhøjelsen på de 750.000 kr . og af de beregnede renter heraf. Sagsøgers ar gumentation forekommer i det hele konstrueret, som en efterrationalisering baseret på det faktum, at Sagsøger begik en fejl ved at erkende omstødelseskravet. Denne fejl skal imidlertid ikke komme Sagsøgte til skade, hvorfor det ukorrekt anerkendte omstødelseskrav heller ikke kan videreføres til Sagsøgte. Såfremt Sagsøger ønsker dækning for det udbetalte krav , må Sagsøger henvises til at rette et tilbagesøgningskrav mod konkursboet/kurator . Øvrigt grundlag Sagsøger kunne tillige have afvist omstødelseskravet på andet grundlag, det vil sige også selvom godtgørelsen ikke skulle have været omfattet af tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr . 7. Det skyldes dels den i sagen omhandlede kautionsforpligtelse og dels, at Sagsøger tillige havde andre sikkerheder . Det er Sagsøgtes opfattelse, at Sagsøger betragtede sig fuldt sikret på engagementet som følge resultatet af voldgiftskendelsen, bilag 5, og værdien af de øvrige virksomhedspantsatte aktiver , herunder særligt udestående debitorer . Sagsøger har bekræftet denne opfattelse, jf. retsplejelovens § 344. Sagsøger kunne således (også) have afvist omstødelseskravet med henvisning til, at Sagsøger hverken blev ”utilbørligt begunstiget” (konkurslovens § 74) eller ”beriget” (konkurslovens § 75) ved betalingen, den 24. juni 2015. /22 Det bemærkes endvidere, at såvel erkendelsen af et omstødelseskrav som inddrivelsen over for Sagsøgte forekommer at være i strid med de forudsætninger , der blev lagt til grund af parterne i forbindelse med den fælles afvikling af virksomheden. Frafald Endelig gøres det gældende, at Sagsøger , ved den som bilag 6 fremlagte restgældsopgørelse, som er afgivet uden forbehold af nogen art, under alle omstændigheder har fortabt retten til at kræve kautionsforpligtelsen genetableret som følge af eventuel omstødelse af indbetalingen, den 24. juni 2015. Bilag 6 fremstår tydeligvis som en restgældsopgørelse ( ” det skyldige beløb” , ”saldoen er pr . dags dato” ), som er afgivet uden forbehold af nogen art. Dette understreges ydermere af, at Sagsøger efterfølgende forsøgte at ”berigtige” den allerede afgivne frigivelseserklæring, ved det som bilag 7 fremlagte ”reviderede påkrav” . Selv for det tilfælde, at retten (mod forventning) måtte finde, at Sagsøger har betalt i henhold til et berettiget omstødelseskrav , skal Sagsøgte således fortsat frifindes for omstødelsesdelen af Sagsøgers krav (samt renter heraf), idet Sagsøger ved egen drift har frafaldet retten til at kræve kautionen genetableret for den omstødte del. ”MISLIGHOLDELSESRENTE” Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det desuden gældende, at der ikke er hjemmel i parternes aftale til at beregne en misligholdelsesrente på 16,25%, hverken i forhold til det kautionssikrede engagement eller i forhold til den omtvistede kautionsforpligtelse, hvorfor Sagsøgte skal frifindes for såvel -kravet på kr . 429.323,41, -saldoen på den kautionssikrede kassekredit pr . august 2015 i det omfang, denne består af ”misligholdelsesrenter” , og -Sagsøgers principalt nedlagte rentepåstand. Det er på baggrund af sagens skriftlige forberedelse klart, at der ikke foreligger aftalemæssig hjemmel til at beregne den omtvistede ”misligholdelsesrente” . Årsagen hertil er den simple, at der ikke foreligger nogen aftaler , dokumenter eller oplysninger , som giver Sagsøger hjemmel til at beregne en ”misligholdelsesrente” på 16,25% over for Sagsøgte. Sagsøgte er aldrig blevet oplyst af Sagsøger , at kautionshæftelsen kunne omfatte /23 misligholdelsesrenter på 16,25%. Dette er ubestridt mellem parterne. I relation til det kautionssikrede engagement, har Sagsøger fremlagt bilag 25 til støtte for, at der skulle foreligge aftalemæssig hjemmel i forhold til hovedforholdet. Der fremgår imidlertid intet i bilag 25 om, at der skulle kunne beregnes en rente i hovedforholdet på 16,25%, ligesom ordet ”misligholdelsesrente” ikke fremgår nogen steder i bilag 25. Det nærmeste, der fremgår af dokumentet, er , at der kan beregnes en ”overtræksr ente ” på ” 0,0000 % p.a. ”. Det bemærkes for god ordens skyld, at Sagsøgte ikke bestrider , at der i hovedforholdet kan beregnes overtræksrente med 0%. Bilag 25 udgør utvivlsomt ikke bevis for , at Sagsøger skulle have ret til at beregne en misligholdelsesrente på 16,25%, hverken i hovedforholdet eller i kautionsforholdet. Sagsøger har desuden henvist til afgørelsen 527/2010 fra Pengeinstitutankenævnet og anført, at afgørelsen vedrører en ” lignende formulering ”. Dette er misvisende. I den nævnte afgørelse var den pågældende rente specificeret i aftaledokumentet (nævnets præmisser henviser udtrykkeligt hertil) – hvilket ikke er tilfældet i den foreliggende sag. Ordet ”misligholdelsesrente” fremgår alene som et ikke nærmere afgrænset eller defineret begreb i de generelle vilkår , der var vedhæftet den som bilag 3 fremlagte kautionserklæring. Ordet fremgår ingen steder i selve aftaledokumenterne. Endvidere – og mere væsentligt – kan det lægges til grund for sagens afgørelse, at det slet ikke er muligt, i nogen af sagens dokumenter , at udfinde rentesatsen for ”misligholdelsesrenter” . Rettens opmærksomhed henledes således på, at der i prisbogen, sagens bilag 27, intet fremgår om ”misligholdelsesrenter” . Faktum er således, at det ikke i nogen af sagens dokumenter – hverken i aftaledokumenterne eller i bankens generelle betingelser eller informationsdokumenter – fremgår , at Sagsøger skulle have ret til at beregne en misligholdelsesrente på 16,25%. Punkt 6 i de generelle betingelser i kautionserklæringen, bilag 3, er dermed i realiteten indholdsløst, da den pågældende rentesats slet ikke eksisterer . /24 Det fastholdes således, at der ikke er hjemmel i parternes aftale til at beregne en misligholdelsesrente på 16,25%, hverken i hoved- eller kautionsforholdet. Det gøres ydermere gældende, at den omtvistede kaution og dens rækkevidde nødvendigvis skal fortolkes indskrænkende og imod af fatteren (Sagsøger), og at de generisk formulerede standardbetingelser , der er vedhæftet kautionen, ikke udgør hjemmel for at beregne en ”misligholdelsesrente” på 16,25% over for Sagsøgte, bl.a. fordi renten ikke er oplyst nogen steder i disse standardvilkår . Dette må gælde i særlig grad i den foreliggende sag, hvor af fatteren er en finansiel institution. Det bestrides således, at Sagsøger skulle have ret til at applikere en misligholdelsesrente i kautionsforholdet ud fra, hvad der lader til at være en (egen)fortolkning af bankens generelle forretningsbetingelser og informationsdokumenter . Ved denne fortolkning har Sagsøger i replikken henvist til en ”inkassorente” , hvilket forekommer fuldstændig uforstående al den stund, at ordet ”inkassorente” ikke fremgår af den som bilag 3 fremlagte kautionserklæring (hverken i aftalen eller de vedhæftede generelle betingelser), og idet nærværende sag ikke er en inkassosag – hvilket er ubestridt mellem parterne og årsagen til, at Sagsøger har set sig nødsaget til at revidere sin påstand. Sagsøgte fastholder derfor , at også denne del af Sagsøgers krav må afvises, idet det ikke er dokumenteret, at Sagsøger – hverken generelt eller konkret – skulle være berettiget til at beregne en ”misligholdelsesrente” over for Sagsøgte på 16,25%. Det er ligeledes fortsat Sagsøgtes opfattelse, at tilskrivningen af ”misligholdelsesrenter” , strider mod de forudsætninger og intentioner , der lå til grund for den fælles afvikling af Doublezero ApS og de pantsatte aktiver i perioden op til konkursen. Endelig bemærkes, at beløbet på kr . kr. 429.323,41 under alle omstændigheder er opgjort forkert, da rentegrundlaget på ”kr . 893.144,09” , jf. replikken, bl.a. er baseret på kassekreditsaldoen, som til dels bestod af rentetilskrivninger . Kravet på misligholdelsesrenter udgøres således renters rente, hvad der utvivlsomt ikke er hjemmel til at opkræve over for Sagsøgte. KREDITSALDOEN Det efterlader den del af Sagsøgers krav , der er opgjort som kreditsaldoen pr . 22. september 2015, kr . 394.589,17. Fra dette krav skal i første række trækkes sikkerhedsstillelsen på kr . 50.000, som er modtaget retur fra konkursboet samt renter heraf, idet der hverken er hjemmel i /25 parternes aftale eller i dansk ret til, at forpligte Sagsøgte til at betale renter (det være sig morarenter eller ”misligholdelsesrenter”) af en sikkerhedsstillelse efter konkurslovens § 27, stk. 4. Udgangspunktet må således nødvendigvis tages i kreditsaldoen før hævning af sikkerhedsstillelsen. Af bilag 29 kan konstateres, at denne saldo udgjorde kr . 330.227.53. Retten bedes dog bemærke, at en betydelig del af denne saldo udgøres af ”misligholdelsesrenter” , som Sagsøger har tilskrevet på engagementet forud for konkursen, 1.uden at der er hjemmel hertil, og 2.på et tidspunkt, hvor det kautionssikrede engagement hverken var misligholdt eller forfaldent. hvilket er bekræftet under sagens skriftlige forberedelse. Allerede af den grund kan kreditsaldoen ikke danne grundlag for domsafsigelse over for Sagsøgte. Som sagen er forelagt, er det ligeledes bekræftet, at en betydelig del af kreditsaldoen består i renters rente, herunder renter af ”misligholdelsesrenter” og vise versa, på trods af, at der ikke er hjemmel i parternes aftale til at beregne renters rente. Også af den grund kan kreditsaldoen ikke bare blindt danne grundlag for domsafsigelse over for Sagsøgte. På det foreliggende grundlag er enkelt ikke muligt at opgøre, hvad det reelle engagement udgjorde pr . konkurstidspunktet (reelt kredittræk med eventuelt pålignet kreditrente, dog uden renters rente og ”misligholdelsesrente”). I sådan et tilfælde, hvor det ikke er muligt at med sikkerhed at opgøre, hvad Sagsøgers krav rettelig skulle kunne opgøres til, om noget, bør der ske frifindelse i det hele. Subsidiært, hvis retten føler sig kompetent til at foretage en skønsmæssig ansættelse, må der ske en ikke uvæsentlig nedsættelse af kassekreditsaldoen pr . konkursens indtræden i august 2015, og kravet må nødvendigvis opgøres betydeligt lavere end kr . 330.227.53. Bevisusikkerheden bør ganske enkelt ikke komme Sagsøgte til skade, heller ikke i en eventuel skønsmæssig ansættelse. /26 SAGSØGERS RENTEOPGØRELSE Uanset sagens resultat i øvrigt, fastholdes det, at Sagsøgers renteopgørelse er forkert, og at den ikke kan danne grundlag for domsafsigelse over for Sagsøgte. Hovedstolen, der er anvendt som rentegrundlag er således forkert, idet der i hovedstolen indgår en betaling til konkursboet på kr . 750.000, som Sagsøger ikke er berettiget til at opkræve over for Sagsøgte. Sagsøgte fastholder ligeledes, at Sagsøger ikke er berettiget til at lade sikkerhedsstillelsen efter konkurslovens § 27, stk. 4, indgå i et rentegrundlag over for Sagsøgte. Sagsøgers renteopgørelse skal desuden periodiseres. Selv hvis retten (mod forventning) måtte finde, at Sagsøgte er forpligtet til at anerkende den med omstødelseskravet forhøjede kautionsforpligtelse, er Sagsøgers betaling til konkursboet først sket den 30. november 2016, jf. bilag 29. Sagsøger har dog beregnet rente af beløbet siden den 22. september 2015, jf. stævningens pkt. 4, hvilket indiskutabelt er forkert. Endelig kan det, på baggrund af bilag 29, med sikkerhed konstateres, at der i Sagsøgers renteopgørelse er beregnet renters rente – i det mindste i relation til rentetilskrivningen, foretaget den 21. september 2015, hvilket Sagsøger ikke er berettiget til. Ud fra bilag 28 er det uklart, hvad det er for en rente, der er beregnet i perioden 2014 – 2015. Af periodeopgørelsen kan det konstateres, at der i flere måneder er beregnet meget betydelige rentebeløb, som ikke harmonerer med, at renten i kreditaftalen, bilag 25, ”kun” udgjorde 8% pa. Sagsøger har imidlertid, uden nogen egentlig forklaring herpå, afvist at fremlægge en renteopgørelse eller nærmere at oplyse, hvordan renterne, der fremgår af bilag 28, konkret er beregnet, herunder den/de anvendte rentesats(er). Det må således lægges til grund for sagens afgørelse, jf. retsplejelovens § 344, at en del af kreditsaldoen ved selskabets konkurs i august 2015, udgjordes af tilskrivninger af ”misligholdelsesrenter” . Sagsøgers renteopgørelse er således udtryk for ”misligholdelsesrenters misligholdelsesrente” , hvilket Sagsøger utvivlsomt ikke er berettiget til. Sammenfattende i forhold til Sagsøgers rentekrav , fastholdes det således, at Sagsøger (højst) kan kræve morarenter efter renteloven af en hovedstol uden ”misligholdelsesrenter” , og først fra det tidspunkt, hvor engagementet var opsagt til forfald, dog ikke udover 3 år , jf. forældelseslovens § 3, jf. § 6, stk. 3. 27 Det er fortsat udokumenteret; hvornår Sagsøgers engagement med Doublezero ApS skulle anses for opsagt til forfald, hvorfor det relevante begyndelsestidspunkt for en renteberegning må være sammenfaldende med Doublezero ApS' konkurs, den 28. august 2015. Det er dog også fortsat uklart;, hvilket beløb der i så fald skal beregnes rente af, og det fastholdes derfor; at Sagsøgers eventuelle rentekrav er så uklart; at Sagsøgte ikke på det foreliggende grundlag kan tilpligtes at betale nogen del af kravet. Henset til disse uklarheder fastholdes også anbringendet om, at Sagsøgers rentekrav må anses for helt eller delvist forældet; jf. forældelseslovens 8 3,jf. 8 6, stk. 3. 99 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat <anonym>Sagsøgte</anonym> er ved kautionserklæring af 21. august 2014 indtrådt som selvskyldnerkautionist for enhver forpligtelse; som Doublezero ApS havde eller måtte få overfor Sydbank A/S. Vilkårene for kautionen fremgår af kautionserklæringen 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> har endvidere ved sin underskrift bekræftet at have modtaget bankens almindelige forretningsbetingelser: Kautionserklæringen er senere afløst af en enslydende kautionserklæring af 29. januar 2015. <anonym>Sagsøgte</anonym> findes herefter at være bundet af kautionserklæringen og dennes vilkår samt af forretningsbetingelserne. Doublezero ApS har den 23.juli 2012 udstedt skadesløsbrev til banken med pant i bl.a. virksomhedens goodwill. Doublezero ApS indbetalte den 24. juni 2015 efter en voldgiftssag 750.000 kr: på kassekreditten: Det fremgår af voldgiftsrettens kendelse at beløbet var en godtgørelse for Doublezero ApS' oparbejdelse af en kundekreds for Playground Distribution ApS, som denne virksomhed også fremover kunne udnytte; ligesom der blev lagt vægt på parternes flerårige samarbejde og at samarbejdet 0g dermed indtægtsgrundlaget for Doublezero ApS ophørte med omgående virkning. Herefter findes de nævnte 750.000 kr: ikke at være omfattet af bankens virksomhedspant;. Doublezero ApS blev erklæret konkurs den 27. august 2015 0g banken opgjorde i denne forbindelse i mail af 7. september 2015 bankens krav overfor <anonym>Sagsøgte</anonym> Da kurator krævede kreditorbegunstigelsen på de 750.000 kr. omstødt; tilbagebetalte banken beløbet. Henset til kautionserklæringens vilkår om, at banken uden kautionistens samtykke kan opgive eller forringe alle for engagementet stillede sikkerheder; uden at kravet mod kautionisten nedsættes eller bortfalder; 28 findes Sydbank A/S at have været berettiget til efter tilbagebetalingen til konkursboet at forhøje kautionsfordringen med 750.000 kr; Da <anonym>Sagsøgtes</anonym> hæftelse for renter og misligholdelsesrenter af hele det skyldige beløb med henvisning til prisbogen for satsen fremgår af kautionserklæringens vilkåI, gives der Sydbank A/S medhold i rentepåstanden. Herefter; og da bankens rentekrav ikke findes at være forældet, ligesom banken på intet tidspunkt har meddelt <anonym>Sagsøgte</anonym> skriftlig frigivelse for kautionsforpligtelsen; gives der Sydbank A/S medhold i den nedlagte påstand. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 68.750 kr. og af retsafgift med 32.300 kr., ialt 101.050 kr. Det er oplyst; at Sydbank A/S ikke er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til Sydbank A/S betale 1.185.902,74 kr. med rente 16,25% pr. år fra den 23. august 2018 til betaling sker <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til Sydbank A/S betale sagsomkostninger med 101.050 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. <anonym>Dommer</anonym> "afsagt den 11.juli 2019" berigtiget til "afsagt den 16. juli 2019") / / /div>

349

Tiltale for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste E, nr. 46. Påstand om konfiskation.

Appelleret

Straffesag

Københavns Byret

SS-21412/2017-KBH

Almindelig domsmandssag

1. instans

405/22

Narkotika; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Nej

DC 0100-84111-01192-17

Københavns Byret Udskrift af retsbogen Den 30. maj 2018 kl 09.30 blev Københavns Byret sat i retssal 24 af Protokolfører var Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 var overholdt. Der foretoges sag SS 3-21412/2017 Anklagemyndigheden mod Der blev fremlagt anklageskrift med bilag 0g bevisfortegnelse. Personlige op- lysninger og særakt var til stede. var mødt for anklagemyndigheden: Advokat Henrik Stagetorn var mødt som beskikket forsvarer. Tiltalte var ikke mødt og havde ikke givet retten oplysning om en gyldig grund til at udeblive. Anklageren begærede i medfør af retsplejelovens $ 855, stk. 3,nr. 4, sagen fremmet i tiltaltes fravær og henviste til, at der vil blive nedlagt påstand om fængsel i 40 dage Forsvareren protesterede herimod. Lovlig forkyndt indkaldelse, herunder med oplysning om udeblivelsesvirk- ning efter retsplejelovens $ 855, blev fremlagt; 0g det fremgår heraf, at ind- kaldelsen den 26. marts 2018 blev forkyndt for tiltalte vlansat på herberget hvor det i forbindelse med forkyndelsen er anført, at personalet ikke ønsker at være modtager af - forkyn- delsen samt ny forkyndelse den 20. april 2018, hvorved der angives at være sket forkyndelse for ansat på samme herberg . Der afsagdes efter votering sålydende KENDELSE: Retten finder; at der ikke foreligger konkrete grunde til, at tiltaltes tilstede - værelse er nødvendig. Der findes at foreligge lovlige forkyndelser; jf. retsple - jelovens $ 157, stk. 1, nr. 2), litra b), idet retten må lægge til grund, at tiltalte ihvert fald midlertidigt havde ophold på herberget. Retten bemærker herved; at det ikke ved nogen af forkyndelserne er oplyst; at tiltalte ikke havde op- hold på stedet. Herefter, 0g da der ikke skal idømmes højere straf end ubetin- get fængsel i 6 måneder, tages anklagemyndighedens begæring til følge, hvorfor bestemmes: Denne sag fremmes uden tiltaltes tilstedeværelse. Anklageskriftet blev læst op. Forsvareren nedlagde på vegne tiltalte påstand om frifindelse. Forsvareren oplyste, at tiltalte over for 'politiet havde nægtet sig skyldig; men ikke i øvrigt havde ønsket at udtale sig. Politiassistent mødte som vidne og erklærede sig bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Der blev afgivet forklaring; hvilken ikke gengives; da denne blev lydoptaget. Vidnet aftrådte. Anklageren berigtigede anklageskriftet således; at: "2016" erstattes af: "2017" Forsvareren havde ikke bemærkninger hertil. Dokumentation fandt sted. Anklageren påstod tiltalte dømt efter anklageskriftet. Forsvareren påstod tiltalte frifundet; subsidiært rettens mildeste dom: Efter votering afsagde retten dom. Dommen skal forkyndes for domfældte personligt. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 10.15. ooOoo-- Den 29.juni 2018 kl. 09.30 blev Københavns Byret sat i retssal 24 af Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 var overholdt. Der foretoges sag SS 3-21412/2017 Anklagemyndigheden mod Under hovedforhandlingen blev der afgivet forklaring af vidnet politiassistent Forklaringen blev ikke gengivet i dommen; idet denne blev lydoptaget. Det er nu oplyst, at dommen i sagen er blevet anket; hvorfor forklaringen gengives. Politiassistent forklarede, at han arbejder i den Operative Specialafdeling i Københavns Politi. Han var på arbejde den pågældende dag på Vesterbro sammen med kollegaen Det var et led i ind- satsen mod den åbenlyse narkohandel på Vesterbro. Vidnet sad i en bil på hjørnet af Reventlowsgade og Reverdilsgade bag Københavns Hovedbane- gård. Han observerede to personer komme gående fra Reventlowsgade ved cykelstativerne til højre for indgangen til Hovedbanegården. De to personer gik ned ad Reverdilsgade på højre side udadgående. De talte sammen. De stoppede op omkring nr. 8 og foretog en handel: Vidnet så, at sælgeren var en kvinde; og at køberen var en mand. Da de stoppede op; tog manden sin pung frem og tog en 200 kr.-seddel ud, som han gav til kvinden. Kvinden tog imod sedlen og tog et lille glas op af sin taske. Hun tog nogle piller frem og lagde dem i sin hånd, hvorefter hun gav pillerne til manden, der puttede pil- lerne ned i rummet til mønterne i sin pung. Vidnet havde frit udsyn hertil. Ef- terfølgende skiltes de, køberen gik ind på Hovedbanegården; og tiltalte gik tilbage til cykelstativerne på Reventlowsgade. Vidnet kaldte over radioen til sin kollega 0g videregav signalement;, 0g hvad der var sket. Derefter foretog kollegaen anholdelse af køberen; 0g vidnet foretog anholdelse af sælgeren. Vidnet foretog visitation af sælgeren; hvor han fandt 200 kr. og et glas med nitrazepamtabletter: Udspurgt af forsvareren; forklarede tiltalte; at han sad 20-25 meter derfra: Vidnet kunne se både køberen og sælgeren fra sin position: Vidnet husker ik- ke, om pilleglasset var af plast eller glas. Vidnet tog fat i sælgeren; der næg- tede forholdet. Hun ville i øvrigt ikke udtale sig. Sagen sluttet. Retten hævet.

Københavns Byret Udskrift af retsbogen Den 30. maj 2018 kl 09.30 blev Københavns Byret sat i retssal 24 af <anonym>Dommer</anonym> og domsmændene <anonym>Lægdommer 1</anonym> 0g <anonym>Lægdommer 2</anonym> Protokolfører var <anonym>Medarbejder</anonym> Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 var overholdt. Der foretoges sag SS 3-21412/2017 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Der blev fremlagt anklageskrift med bilag 0g bevisfortegnelse. Personlige op- lysninger og særakt var til stede. <anonym>Anklager</anonym> var mødt for anklagemyndigheden: Advokat Henrik Stagetorn var mødt som beskikket forsvarer. Tiltalte var ikke mødt og havde ikke givet retten oplysning om en gyldig grund til at udeblive. Anklageren begærede i medfør af retsplejelovens $ 855, stk. 3,nr. 4, sagen fremmet i tiltaltes fravær og henviste til, at der vil blive nedlagt påstand om fængsel i 40 dage Forsvareren protesterede herimod. Lovlig forkyndt indkaldelse, herunder med oplysning om udeblivelsesvirk- ning efter retsplejelovens $ 855, blev fremlagt; 0g det fremgår heraf, at ind- kaldelsen den 26. marts 2018 blev forkyndt for tiltalte vlansat <anonym>Person 1</anonym> på herberget <anonym>Adresse</anonym> hvor det i forbindelse med forkyndelsen er anført, at personalet ikke ønsker at være modtager af - forkyn- delsen samt ny forkyndelse den 20. april 2018, hvorved der angives at være sket forkyndelse for ansat <anonym>Person 2</anonym> på samme herberg . Der afsagdes efter votering sålydende KENDELSE: Retten finder; at der ikke foreligger konkrete grunde til, at tiltaltes tilstede - værelse er nødvendig. Der findes at foreligge lovlige forkyndelser; jf. retsple - jelovens $ 157, stk. 1, nr. 2), litra b), idet retten må lægge til grund, at tiltalte ihvert fald midlertidigt havde ophold på herberget. Retten bemærker herved; at det ikke ved nogen af forkyndelserne er oplyst; at tiltalte ikke havde op- hold på stedet. Herefter, 0g da der ikke skal idømmes højere straf end ubetin- get fængsel i 6 måneder, tages anklagemyndighedens begæring til følge, hvorfor bestemmes: Denne sag fremmes uden tiltaltes tilstedeværelse. Anklageskriftet blev læst op. Forsvareren nedlagde på vegne tiltalte påstand om frifindelse. Forsvareren oplyste, at tiltalte over for 'politiet havde nægtet sig skyldig; men ikke i øvrigt havde ønsket at udtale sig. Politiassistent <anonym>Vidne</anonym> mødte som vidne og erklærede sig bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Der blev afgivet forklaring; hvilken ikke gengives; da denne blev lydoptaget. Vidnet aftrådte. Anklageren berigtigede anklageskriftet således; at: "2016" erstattes af: "2017" Forsvareren havde ikke bemærkninger hertil. Dokumentation fandt sted. Anklageren påstod tiltalte dømt efter anklageskriftet. Forsvareren påstod tiltalte frifundet; subsidiært rettens mildeste dom: Efter votering afsagde retten dom. Dommen skal forkyndes for domfældte personligt. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 10.15. <anonym>Dommer</anonym> ooOoo-- Den 29.juni 2018 kl. 09.30 blev Københavns Byret sat i retssal 24 af <anonym>Dommer</anonym> Protokolfører var <anonym>Medarbejder</anonym> Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 var overholdt. Der foretoges sag SS 3-21412/2017 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Under hovedforhandlingen blev der afgivet forklaring af vidnet politiassistent <anonym>Vidnet</anonym> Forklaringen blev ikke gengivet i dommen; idet denne blev lydoptaget. Det er nu oplyst, at dommen i sagen er blevet anket; hvorfor forklaringen gengives. Politiassistent <anonym>Vidnet</anonym> forklarede, at han arbejder i den Operative Specialafdeling i Københavns Politi. Han var på arbejde den pågældende dag på Vesterbro sammen med kollegaen <anonym>Person 3</anonym> Det var et led i ind- satsen mod den åbenlyse narkohandel på Vesterbro. Vidnet sad i en bil på hjørnet af Reventlowsgade og Reverdilsgade bag Københavns Hovedbane- gård. Han observerede to personer komme gående fra Reventlowsgade ved cykelstativerne til højre for indgangen til Hovedbanegården. De to personer gik ned ad Reverdilsgade på højre side udadgående. De talte sammen. De stoppede op omkring nr. 8 og foretog en handel: Vidnet så, at sælgeren var en kvinde; og at køberen var en mand. Da de stoppede op; tog manden sin pung frem og tog en 200 kr.-seddel ud, som han gav til kvinden. Kvinden tog imod sedlen og tog et lille glas op af sin taske. Hun tog nogle piller frem og lagde dem i sin hånd, hvorefter hun gav pillerne til manden, der puttede pil- lerne ned i rummet til mønterne i sin pung. Vidnet havde frit udsyn hertil. Ef- terfølgende skiltes de, køberen gik ind på Hovedbanegården; og tiltalte gik tilbage til cykelstativerne på Reventlowsgade. Vidnet kaldte over radioen til sin kollega 0g videregav signalement;, 0g hvad der var sket. Derefter foretog kollegaen anholdelse af køberen; 0g vidnet foretog anholdelse af sælgeren. Vidnet foretog visitation af sælgeren; hvor han fandt 200 kr. og et glas med nitrazepamtabletter: Udspurgt af forsvareren; forklarede tiltalte; at han sad 20-25 meter derfra: Vidnet kunne se både køberen og sælgeren fra sin position: Vidnet husker ik- ke, om pilleglasset var af plast eller glas. Vidnet tog fat i sælgeren; der næg- tede forholdet. Hun ville i øvrigt ikke udtale sig. Sagen sluttet. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

350

Byrettens dom i sagen mod tiltalte ophæves

Hjemvist

Straffesag

Østre Landsret

SS-1958/2018-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

409/22

Narkotika;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 12. oktober 2018 af Østre Landsrets 24. afdeling (landsdommerne Lotte Calundann Noer (kst.), Henrik Bitsch og Ole Dybdahl med doms - mænd). 24. afd. nr. S-1958-18: Anklagemyndigheden mod (advokat Henrik Stagetorn) Københavns Byrets dom af 30. maj 2018 (SS 3-21412/2017) er anket af med endelig principal påstand om, at dommen ophæves, 0g sagen hjemvises til by- retten til fornyet behandling. Anklagemyndigheden har påstået ankesagen fremmet. Tiltalte har, skønt lovligt indkaldt, ikke givet møde for landsretten Af byrettens retsbog fremgår vedrørende spørgsmålet om indkaldelse af tiltalte bla.: "Lovlig forkyndt indkaldelse; herunder med oplysning om udeblivelsesvirk - ning efter retsplejelovens $ 855, blev fremlagt; 0g det fremgår heraf, at indkal- delsen den 26. marts 2018 blev forkyndt for tiltalte vlansat på herberget hvor det i forbindelse med forkyndelsen er an- ført, at personalet ikke ønsker at være modtager af forkyndelsen samt ny for- kyndelse den 20. april 2018, hvorved der angives at være sket forkyndelse for ansat på samme herberg: 99 Forsvareren har til støtte for påstanden om hjemvisning anført, at byretten fremmede sagen uden tiltaltes tilstedeværelse; jf. retsplejelovens $ 855, stk. 3, nr. 4, idet byretten lagde til grund, at tiltalte var lovligt indkaldt til hovedforhandlingen i byretten. Tiltalte boede på et herberg, 0g selvom der er forkyndt indkaldelse for personalet; er det ikke dokumenteret; at tiltalte var underrettet, idet betingelsen i retsplejelovens $ 157, stk. 1, nr. 2, litra b, jf. $ 157, stk. 5, ikke er dokumenteret opfyldt. Anklageren har til støtte for påstanden om at sagen fremmes anført, at byretten fandt det dokumenteret; at tiltalte var lovligt indkaldt 0g at det ikke for landsretten er dokumenteret eller sandsynliggjort; at betingelserne i retsplejelovens $ 157, stk. 1, nr. 2, litra b, jf. $ 157, stk. 5, ikke er opfyldt. Landsrettens begrundelse og resultat Af byrettens retsbog vedrørende spørgsmålet om indkaldelse af tiltalte fremgår, at lovligt forkyndt indkaldelse blev fremlagt; 0g at indkaldelse to gange var forkyndt for ansatte på det herberg, hvor tiltalte boede. Det omtales ikke i byrettens kendelse vedrørende spørgs - målet om, hvorvidt sagen kunne fremmes, om byretten har været i besiddelse af oplysnin- ger om overbringelse af indkaldelse sendt fra herberget, jf. retsplejelovens $ 157, stk. 5. Det kan herefter ikke kan lægges til grund, at indkaldelsen er overbragt til tiltalte; og lands - retten finder det således ikke godtgjort; at tiltalte var lovligt indkaldt til hovedforhandlin - gen 1 byretten. Da sagen under disse omstændigheder ikke burde have været fremmet i medfør af 'retsplejelovens $ 855, stk . 3, nr. 4, tages forsvarerens påstand om ophævelse af dommen til følge. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod ophæves. Sagen hjemvises til byretten til fornyet behandling Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret og landsret. - 3 - (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 12. oktober 2018 af Østre Landsrets 24. afdeling (landsdommerne Lotte Calundann Noer (kst.), Henrik Bitsch og Ole Dybdahl med doms - mænd). 24. afd. nr. S-1958-18: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Henrik Stagetorn) Københavns Byrets dom af 30. maj 2018 (SS 3-21412/2017) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med endelig principal påstand om, at dommen ophæves, 0g sagen hjemvises til by- retten til fornyet behandling. Anklagemyndigheden har påstået ankesagen fremmet. Tiltalte har, skønt lovligt indkaldt, ikke givet møde for landsretten Af byrettens retsbog fremgår vedrørende spørgsmålet om indkaldelse af tiltalte bla.: "Lovlig forkyndt indkaldelse; herunder med oplysning om udeblivelsesvirk - ning efter retsplejelovens $ 855, blev fremlagt; 0g det fremgår heraf, at indkal- delsen den 26. marts 2018 blev forkyndt for tiltalte vlansat <anonym>Person 1</anonym> på herberget <anonym>Adresse</anonym> hvor det i forbindelse med forkyndelsen er an- ført, at personalet ikke ønsker at være modtager af forkyndelsen samt ny for- kyndelse den 20. april 2018, hvorved der angives at være sket forkyndelse for ansat <anonym>Person 2</anonym> på samme herberg: 99 Forsvareren har til støtte for påstanden om hjemvisning anført, at byretten fremmede sagen uden tiltaltes tilstedeværelse; jf. retsplejelovens $ 855, stk. 3, nr. 4, idet byretten lagde til grund, at tiltalte var lovligt indkaldt til hovedforhandlingen i byretten. Tiltalte boede på et herberg, 0g selvom der er forkyndt indkaldelse for personalet; er det ikke dokumenteret; at tiltalte var underrettet, idet betingelsen i retsplejelovens $ 157, stk. 1, nr. 2, litra b, jf. $ 157, stk. 5, ikke er dokumenteret opfyldt. Anklageren har til støtte for påstanden om at sagen fremmes anført, at byretten fandt det dokumenteret; at tiltalte var lovligt indkaldt 0g at det ikke for landsretten er dokumenteret eller sandsynliggjort; at betingelserne i retsplejelovens $ 157, stk. 1, nr. 2, litra b, jf. $ 157, stk. 5, ikke er opfyldt. Landsrettens begrundelse og resultat Af byrettens retsbog vedrørende spørgsmålet om indkaldelse af tiltalte fremgår, at lovligt forkyndt indkaldelse blev fremlagt; 0g at indkaldelse to gange var forkyndt for ansatte på det herberg, hvor tiltalte boede. Det omtales ikke i byrettens kendelse vedrørende spørgs - målet om, hvorvidt sagen kunne fremmes, om byretten har været i besiddelse af oplysnin- ger om overbringelse af indkaldelse sendt fra herberget, jf. retsplejelovens $ 157, stk. 5. Det kan herefter ikke kan lægges til grund, at indkaldelsen er overbragt til tiltalte; og lands - retten finder det således ikke godtgjort; at tiltalte var lovligt indkaldt til hovedforhandlin - gen 1 byretten. Da sagen under disse omstændigheder ikke burde have været fremmet i medfør af 'retsplejelovens $ 855, stk . 3, nr. 4, tages forsvarerens påstand om ophævelse af dommen til følge. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> ophæves. Sagen hjemvises til byretten til fornyet behandling Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret og landsret. - 3 - (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

351

Landsrettens dom stadfæstet

Endelig

Straffesag

Højesteret

SS-42/2019-HJR

Øvrige straffesager

3. instans

410/22

Almenskadelige handlinger; Liv og legeme;

Nej

/ 42/2019 Anklagemyndigheden mod T 23-09-2019 Resumé: T fundet skyldig i to forhold af overtrædelse af straffelovens § 240 om medvirken til selvmord og et forhold af forsøg herpå. Straffen fastsat til 60 dages betinget fængsel T var ved landsrettens dom fundet skyldig i to forhold af overtrædelse af straffelovens § 240 om medvirken til selvmord og et forhold af forsøg herpå. Sagen angik i første række, om de handlinger, som T efter landsrettens bevisresultat havde foretaget i de tre forhold, var strafbare som medvirken efter § 240, og om betingelserne for at straffe for forsøg var opfyldt. I forhold 2 var T i landsretten fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 240 ved forud for Bs død via en kontakt at have skaffet medicin til B med viden om, at medicinen skulle bruges til Bs selvmord. I forhold 1 var T fundet skyldig i for- søg på overtrædelse af § 240 ved via en medtiltalt at have skaffet receptpligtig medicin til A med viden om, at medicinen skulle bruges til As selvmord, som imidlertid mislykkedes. Højesteret tiltrådte, at Ts handlinger i disse forhold var straf-bare som medvirken til selvmord efter § 240 henholdsvis som forsøg herpå. I forhold 3 var T i landsretten fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 240 ved i mailkorrespondance med C at have vejledt om metoder til at begå selvmord, hvorved T medvirkede til Cs selvmord ved indtagelse af medicin og place-ring af en plastikpose lukket sammen med et gummibånd over hovedet. Højesterets flertal tiltrådte, at T ved sin rådgiv-ning havde foretaget en konkretiseret og væsentlig medvirken til Cs selvmord, og at rådgivningen efter sin karakter ikke var straffri som følge af, at rådgivningen tog udgangspunkt i en generel vejledning, som lovligt var offentliggjort på en hjemmeside. Højesterets flertal tiltrådte endvidere, at straffen var fastsat til 60 dages betinget fængsel. Landsretten var nået til samme resultat.

352

Byrettens dom i sagen mod de tiltalte stadfæstet med den ændring, at straffen for tiltalte 1 blev fastsat til fængsel i 60 dage og for tiltalte 2 blev fastsat til fængsel i 20 dage.

Appelleret

Straffesag

Østre Landsret

SS-2892/2018-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

407/22

Almenskadelige handlinger; Liv og legeme;

Nej

Dom i sag om to lægers medvirken til selvmord 30-01-2019 Østre Landsret har den 30. januar 2019 afsagt dom i en sag mod to læger for overtrædelse af straffelovens § 240 om medvirken til, at nogen berøver sig selv livet. Den ene læge var tiltalt for i tre tilfælde at have medvirket til selvmord, hvoraf det ene var forsøg, idet selv- mordet mislykkedes. I alle tilfælde havde denne læge erkendt at have vejledt de pågældende om selvmord, men han bestred at have overtrådt straffelovens § 240. I byretten blev lægen fundet skyldig i et tilfælde af medvirken til selvmord og i et tilfælde af forsøg herpå og straffet med 40 dages betinget fængsel. Den tiltalte havde anket dommen til landsretten med påstand om frifindelse, og anklagemyndigheden havde kontraanket med påstand om domfældelse i alle tre forhold samt skærpelse af straffen. Den anden læge var tiltalt for i et tilfælde i forening med den medtiltalte at have forsøgt at medvirke til selv- mord, og denne læge blev i overensstemmelse med sin tilståelse i byretten fundet skyldig i forholdet og straf- fet med 14 dages betinget fængsel. Anklagemyndigheden havde anket dommen til landsretten med påstand om skærpelse af straffen, mens den tiltalte påstod dommen stadfæstet. Landsretten fandt, at det i alle tre forhold måtte lægges til grund, at de pågældende personer havde begået selvmord eller forsøgt at gøre dette bl.a. ved indtagelse af receptpligtig medicin. Landsretten fandt det endvi- dere bevist, at der i alle tre tilfælde forelå medvirken til selvmord eller forsøg herpå. Der var dog dissens for frifindelse i et af forholdene. Landsretten forhøjede straffene til betinget fængsel i henholdsvis 60 dage og 20 dage. Ved strafudmålingen lagde landsretten på den ene side vægt på, at de tiltalte som læger havde medvirket henholdsvis forsøgt at medvirke til, at personer tog deres eget liv, og på den anden side, at det af forarbejderne til lovændringerne af straffelovens § 240 i 2000 og 2004 fremgik, at der ikke hermed var tilsigtet nogen ændring i det hidtidige udmålingsniveau. Sagen har været behandlet af landsrettens 18. afdeling under sagsnummer S-2892-18.

353

Tiltalte for medvirken til selvmord, jf. straffelovens § 240, jf. § 23 og § 21

Appelleret

Straffesag

Retten i Svendborg

SS-971/2018-SVE

Almindelig domsmandssag

1. instans

406/22

Almenskadelige handlinger; Liv og legeme;

Nej

2300-73141-00001-17

RETTEN 1 SVENDBORG Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 26. september 2018. Rettens nr. R2-971/2018 Politiets nr. 2300-73141-00001-17 Anklagemyndigheden mod 0g Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 16. april 2018. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 13. august 2018. Tillægsanklageskrift nr. 2 er modtaget den 30. august 2018. 0g er tiltalt for 1 Begge overtrædelse af straffelovens $ 240 jf. $ 23 0g $ 21, ved efter fælles forståelse 0g i forening med hinanden den 23. marts 2017, på opfordring fra der ønskede at begå selvmord, at have udskrevet receptpligtig medicin til ham; som han selv indtog velvidende at medicinen skulle bruges i selvmordshensigt; hvilket mislykkedes idet kom under behandling. 2. overtrædelse af straffelovens $ 240, jf. 8 23, ved på en ikke nærmere defineret dato i foråret 2017 og på en ukendt Adres - se i Århus, forud for død den 7.maj 2017, at have udleveret en mængde Fenemal 100 mg; til nu afdøde, vel vidende at dette skulle bruges til selvmord, 0g derved medvirket til selvmordet. 3. overtrædelse af straffelovens $ 240, jf. 8 23, ved i tiden mellem den 17.juli 2018 kl. 23.52 0g den 6. august 2018 kl. 12.54, via mailkorrespondance; at have vejledt om metoder til at begå selvmord på, herunder bl.a. ved at bekræfte medicinvalget; 0g at det er en god ide også at supplere med en plasticpose, og herunder at have skrevet: "Hvis du kan gennemføre det, vil du være 100% sikker. Husk i givet fald at der skal en elastik om halsen. og derved medvirkede til, at den 9. eller 10. august 2018 begik selvmord ved indtagelse af medicin 0g med en plastikpose lukket sammen med et gummibånd over hovedet. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf: Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 100 stk. Fenemal DLF 50 mg (koster 1) og 2 glas Emperal 10 mg indeholdende i alt 57 stk. (koster 3- hos de tiltalte, jf. straffelovens $ 75, stk. 2 har nægtet sig skyldige i forhold 1-3. har erkendt sig skyldig i forhold 1_ Sagens oplysninger der er stifter af netværket 71 har skrevet og lagt vejledningen 7 på internettet. Af vejledningen fremgår blandt andet: VEJLEDNING Fremgangsmåden er ALTID følgende: 1. På fastende mave (det vil sige ingen føde i seks timer) skal man indtage et kvalmemodvirkende middel, nemlig tre tabletter enten Metoclopramide, Domperidon; Motilium eller Ondansetron (de er lige gode). Skyl dem ned med et godt glas af en drik som du kan lide; fx den bedste champagne du kan få fat på, en "flyver', vodka blandet med juice, vin; øl, sodavand eller bare vand (alkohol er ikke strengt nødvendigt). Spil din yndlingsmusik. 2. En time senere indtages den krævede dosis af det lægemiddel du har fundet på listen; rørt op (og eventuelt knust) i noget halvflydende som du holder af, fx en sød dessert, maizenagrød, havregrød eller yoghurt. Hvis du har medicin i overskud, så tag den også. 3 Straks derefter skal du tage en halv snes almindelige sovepiller eller bero- ligende piller fx Alprazolam; Alprox; Apozepam; Bromam Diazepam; Fri- sium; Halcion Hexalid, Imoclone, Imovane, Imozop; Klopoxid, Lexotan Lorazepam; Midazolam; Nitrazepam; Oxabenz; Oxapax; Oxazepam; Pacisyn; Pronoctan;, Risolid, Rivotril, Stesolid, Stilnoct; Tafil, Temesta, Zolpidem; Zonoct, Zopiclon; Zopiclone eller lignende og alkohol som supplement (alkohol er ikke strengt nødvendigt; men øger giftvirkningen) . Disse piller er ikke særlig giftige. Men de forstærker alligevel virkningen af andre stoffer, og de gør at man falder i søvn Lægemidlet sørger for at man ikke vågner igen "Sikkerhed" Nogle ønsker som ekstra sikkerhed at trække en plasticpose over hovedet;, men det kan ikke alle gennemføre. Hvis du kan; så husk at lukke posen om halsen med en elastik. Det ville selvfølgelig være en fordel hvis andre kunne gøre det for dig når du er blevet bevidstløs. Bagefter kan plasticposen bare fjernes, den efterlader ingen spor. har den 28.maj 2018 besvaret spørgsmål S 830 stillet af folketingsmedlem den 18. maj 2018 således: Spørgsmål nr. S 830 fra medlem af Folketinget (DF): "Vilministeren tage initiativ til at undersøge mulighederne for en lukning af de dele foreningen Læger for aktiv dødshjælps hjemmeside som indeholder vejledning til patienter i at begå selvmord med medicinske præparater?" Svar: Straffelovens $ 240 forbyder at hjælpe en eller flere konkrete personer med at begå selvmord. Straffeloven forbyder derimod ikke at offentlig- gøre generelle vejledninger på internettet om, hvordan man kan begå selvmord. Det betyder; at der som udgangspunkt ikke i straffeloven er noget grundlag for at lukke en hjemmeside, som indeholder en generel vejledning til patienter om at begå selvmord med medicinske præparater. Den 3. marts 2017 fratog Styrelsen for Patientsikkerhed autori- sation til at virke som læge. Af Styrelsen for Patientsikkerheds system "Ordinationer (læge), Detail" fremgår at den I2.september 2016 udskrev 100 stk. tabletter; Fenemal, 50 mg. til sig selv. Tabletterne blev fundet hos under ransagningen den 8.juni 2017. Af samme system fremgår blandt andet følgende for 23. marts 2017 udskrevet 100 stk. tabletter, Femenal 100 mg til 4. marts 2017 udskrevet 100 stk. tabletter, Femenal 100 mg til sig selv. 10. marts 2017 udskrevet 100 stk. tabletter, Femenal 100 mg til sig selv. Tabletterne blev fundet hos den 25. oktober 2017 (forhold 3) førte en mailkorrespondance fra den 17.juli 2018 til den 8. august 2018. Afmailkorrespondancen fremgår blandt andet: Mail af 17.juli 2018 kl. 09.47 fra til "Emne: forespørgsel 17.07 18 I forbindelse med stort tak for jeres vejledning vil jeg gerne spørge, om der herved mod gode ord (og evt. betaling) kan skaffes hjælp til assistance. Jeg er 85 år, har mange skavanker, men er ikke meget syg Jeg har et ønske om at afslutte snart. Afklaring med nærmeste familie er i orden Har fået skaffet de nødvendige piller. MEN en stor skræk er den mulige risiko for, at det skal mislykkes for mig. Venlig hilsen" Mail af 19.juli 2018 kl. 23.52 fra til "Emne Sv: forespørgsel 17.07 18 Kære Hvilke piller har du skaffet? Venlig hilsen' Mail af 20. juli 2018 kl. 08.30 fra til "Emne: Re: forespørgsel 17.07 18 Tak for mail !! Jeg har Metoctopramide Accord, Amlodipin Teva og Imozop. Min hensigt er også at supplere med en plastikpose. Men jeg er nervøs for, om jeg vil være i stand til at gennemføre det alene. Venlig hilsen? Mail af 21.juli 2018 kl. 19.50 fra til "Emne: fortsat Kære Jeg er kommet til at tænke på, at det nok er rigtigst, at jeg oplyser om medicin: Siden 2011 har jeg fået Clopidogrei og Hypoloc (nu Nebivolol) på grund af en lille passerende blodprop i hjernen. Derudover Spiricort (2 gange dagligt.og Tefal for nældefeber det sidste har jeg sat dosis ned fra 3 stk. dagligt til en ) Det sidste års tid har jeg ca. en eller t0 gange pr. måned haft brug for min Nitrolingual for Angina pectorjs. Jeg er begyndt at gå usikkert og har en øresten i en lateral buegang. Hamlets "stol 7 kan ikke fjerne den. Jeg er ør i mit hoved. Med mange venlige hilsener' Mail af 27.juli 2018 kl. 1.26 PM fra til "Subject: Sv: hilsen 25.07.18 Kære De midler du nævnte i din mail af 17.7., nemlig Metoclopramide Accord, Amiodipin Teva og Imozop; er udmærkede. Du skal bare følge vejledningen (som nu findes på www egeskovforlag.dk). Venlig hilsen? Mail af 29. juli 2018 kl. 10.53 fra til "Emne: Re: hilsen 25.07.18 Kære Jeg siger tusind tak for din mail. Jeg kan desværre ikke finde den omtalte aktuelle vejledning på Egeskovs hjemmeside I indledningen på medicinlisten har jeg en vejledning; der indledes med ordene: "Frem-gangsmåden er ALTID følgende" Er det mon den efterlyste ? Venlig hilsen" Mail af 29.juli 2018 kl. 19.44 fra til "Emne:sv: hilsen 25.07.18 Gå ind på egeskov forlags hjemmeside http:llwww egeskovforlag.dk Linje 9 (ni) under bogen 7 er ordet "selvmordsvejledning' markeret med blåt. Klik på det blå ord, så kommer vejledningen frem. Venlig hilsen?" Mail af 6. august 2018 kl. 09.12 fra til "Emne: et spørgsmål Kære Er det en mon god eller dårlig ide at supplere med en plastikpose ?? Venlig hilsen" Mail af 6. august 2018 kl. 12.54 fra til "Subject: Sv: et spørgsmål Kære Det er en god ide. Hvis du kan gennemføre det, vil du være 100 % sikker. Husk i givet fald at der skal en elastik om halsen. Venlig hilsen Under hovedforhandlingen er afspillet: TV2 udsendelse 7 vil dø" vist den 5. oktober 2017, klip fra TV2 News fra den 6. oktober 2017. lydklip fra Radio 24-syv den 21. februar 2017, interview med lydklip fra Radio 24-syv den 23. februar 2017 med og læge Der er afgivet forklaring af de tiltalte 0g vidneforklaring af har forklaret; at han stiftede De var oprindeligt ni medlemmer, men der er nu syv tilbage. Han stiftede netværket, efter at han i 2014 eller 2015 bavde haft en artikel i Ugeskrift for Læger om dødshjælp. Foreholdt dagsorden af 1. april 2017 fra møde hos (forhold 1 bilag 25) har han forklaret, at er en af 'deltagerne i netværket. Mødet den 1. april 2017 var det første fysiske møde. Tidligere havde med- lemmer i netværket udvekslet synspunkter på nettet og gennem telefonsam- taler. Ved mødet den 1. april 2017 deltog 4-5 personer . Vedrørende punktet 3, Den enkeltes egen erfaring med aktiv dødshjælp' 7 forklarede han, at han ikke vil udtale sig, hvorvidt andre af de mødende havde erfaringer med aktiv dødshjælp. Han har selv erfaringer med aktiv dødshjælp. Netværket arbejder aktivt for at lovliggøre aktiv dødshjælp i Danmark. Vedrørende dagsordnenes punkt 7, "DR2" , har han forklaret; at han rede - gjorde for sit samarbejde med tv 0g et program om aktiv dødshjælp. Vedrørende punkt 9, "Det store problem med hvornår aktiv dødshjælp kan gives", har han forklaret, at der var enighed om, at aktiv dødshjælp kun skal gives til mennesker med svær kropslig sygdom ikke til psykisk syge. Vedrørende punkt 12, "Genoplivning", har han forklaret; at der var en i grup- pen; der ville tale om genoplivning men det ville de andre ikke. Vedrørende punkt 13, "Omformulering af "plastikpose over hovedet"" , har han forklaret, at han har beskrevet denne metode udførligt i vejledning til selvmord. Vedrørende punkt 14, "Skal vi udvide gruppen med ikke-læger ?" , har han forklaret; at de var enige om ikke at udvide gruppen til ikke-læger. Han har skrevet efter 2 års grundige undersøgelser bl.a. i internationale artikler og tidsskrifter. Alt hvad der fremgår af vejledningen herunder doser, har han taget fra kendte og offentliggjorte værker eller artikler. Når han har skrevet doseringen; har han af sikkerhedsmæssige grunde lagt ca. 30% oveni. Han har deponeret en portion Fenemal til eventuelt eget brug på et tidspunkt. Om sagens forhold 1 har han forklaret, at var den første, der kontaktede ham. der fortalte; at han led af nogle neurologiske sygdomme. Han så også et brev fra Rigshospitalet til hvoraf det fremgik; at de ikke kunne gøre mere for Han har destrueret brevet, da han ikke må føre journal hjemme. Han talte 4-5 gange i telefon med 0g havde mailkorrespondance med ham. Mailkorrespondancen stoppede den 1. marts 2017. Mailene var i tiden op hertil. Foreholdt mail fra til ham af 1/3-2017 kl. 17.49 (forhold 1, bilag 4) har han forklaret, at den person; han omtaler, var Han hus - ker ikke, om han sendte et forkert tlfnr. til eller omvendt. Mail af samme dag kl. 19.09 var hans sidste kontakt med har ringet til ham for et par uger siden 0g sagt; at han støtter ham 100%. har fortalt; at han har været indlagt og har fået elektrochok 0g, at han derfor ikke husker noget. Vedrørende forhold 2 har han forklaret, at tidligere hustru, ringede til ham og ville have ham til Arhus. I modsætning til normalt indvilligede han i at besøge 1 Århus. Besøget med varede ca. 1-1'/ time. Under hele samtalen var og 2 journalister til stede gav udtryk for, at han ikke ville leve mere. Han havde haft en blodprop. Tiltalte gengav metoderne fra sin vejledning om selvmord. Han gav råd 0g vejledning. Han gav ikke medicin til Han har senere fundet ud af, at dødsårssagen på dødsattest er angivet som hjerneblødning. Vedrørende selvmordsvejledning har han forklaret, at han vejleder om, at man skal starte med at tage et kvalmestillende middel, da folk med svær syg- dom ofte har svært ved at holde maden i sig Herefter skal Fenemalen knuses og pulveret blandes i noget man godt kan lide af halvfast konsistent f.eks. yoghurt eller frugtgrød. Man skal spise det hele. Det er bedst at drikke alkohol til. Han anbefaler ofte den bedste champagne, man kan få fat i. Alkohol fremmer virkningen. Herefter skal man tage en håndfuld sovepiller. Når han i udsendelsen med giver udtryk for at 'ræven har flere ud- gange? henviser han til, at han kan rådgive på flere måder. Vedrørende forhold 3 har han forklaret, at var alvorligt al- derdomssvækket. Hendes mand var død af en alvorlig sygdom; og hun øn - skede at dø. Selvom hun ikke var kropslig syg, valgte han at gøre en undtag - else og hjælpe hende. Hun var ensom og træt af livet. Hun var meget bange for; at hun ikke ville dø af de piller, hun indtog således at hun vågnede efter - følgende. Han rådgav hende herefter om den gamle metode med en pla- sticpose over hovedet; og hvor man skal slutte af med en elastik om halsen for at være sikker. Metoden er beskrevet i vejledningen. datters sendte ham en mail om, at hendes mor var. Datteren takkede for hans hjælp. Han har i øvrigt forklaret, at han er uddannet cand.med. i 1971. Han har ar- bejdet med mange forskellige områder indenfor lægevidenskaben. Han har bl.a. også arbejdet i Canada og i USA. Han har speciale i gigtsygedomme 0g arbejdsmedicin: Han stoppede med at arbejde som overlæge i 2010. Hans au- torisation blev inddraget af Styrelsen for Patientsikkerhed den 2. eller 3_ marts 2017. Foreholdt "Ordinationer (læge) Detail,stamdata for sundhedsperson' (forhold 1, bilag 6) har han forklaret;, at den portion Fenemal, der blev fundet på hans bopæl i juni 2017 var udskrevet af ham den 12. september 2016. Foreholdt mail af 5.juni 2017 fra Sundhedsdatastyrelsen har han forklaret, at han ikke perioden fra den 1/1-2012 til den 1/1-2016 har udskrevet Fenemal eller andre præparater med tilsvarende indhold. har forklaret, at han i marts 2017 tre gan- ge skrev recepter på Fenemal. Den ene portion blev fundet hos ham ved ran- sagningen; den anden portion blev udskrevet til og den tredje portion udleverede han til der er en gammel kollega; ringede til ham og fortalte; at sygehistorie. Han kender ikke diagnosen for Han har ikke set Person_Ts sygejournal. Han ringede til for at sikre sig, at han ikke var 'psykisk syg. Ved telefonsamtalen fremstod samlet. Han skrev en recept til på Fenemal, som han vidst nok sendte med post til Person Han har endvidere udskrevet en recept på Fenemal, som han har givet til Han har den sidste portion Fenemal selv. Han har al- drig været medlem af Han for- klarede endvidere; at han har udskrevet almindelig medicin til Han har ikke givet vejledning i, hvordan han skulle benytte Fenemalen. har som vidne forklaret, at hun er med i artikel i "Ugeskrift for Læger? i 2015. Han spurgte, om der var nogen; der havde in- teresser for et netværk om aktiv dødshjælp. Hun meldte sig ind Det var et netværk, hvor de skrev mails. I oktober 2016 oprettede en hjemmeside. Hun anser netværket for et forum; hvor de kunne diskutere aktiv dødshjælp 0g et netværk for at få budskabet frem Det var der var den mest aktive, der skrev artikler og lignende. Hun har hørt hans indlæg i radioudsendelser. Foreholdt mail af 23. februar 2017 (forhold 1, bilag 8) om, at hun havde sendt en negativ mail til har hun forklaret, at hun skrev til idet hun var frustreret over, at han gav udtryk for, at netværket gik ud med Fenemal. skrev tilbage; at de måtte være aktive. Der er to læger, der meldte sig ud af netværket. Hun ved kun fra offentlige udtalelser; at han har givet aktiv dødshjælp. De er i dag SyV læger tilbage i netværket. Netværket har stillet et borgerforslag om ændring af straffeloven således, at aktiv dødshjælp tillades. Hun har ikke skaffet medicin til og hun kender ikke andre læger, der har gjort det. Hun har selv patienter, der ønsker aktiv dødshjælp, og hun synes; at man skal indfri sit lægeløfte 0g tilbyde aktiv dødshjælp. Hun er bekendt med, at der ydes aktiv dødshjælp i bla. Holland og Belgien. Medicin er at foretrække ved aktiv dødshjælp frem for andre metoder. har som vidne vedrørende forhold 2 forklaret; at hun tidligere har været gift med I april 2016 fortalte hende om sine tanker om at dø. Han kunne ikke komme til Schweitz for at få aktiv dødshjælp; da han ikke kunne få en psykiater til at udstede en erklæring om, at han var mentalt klar. Dette krævede de Schweitziske myndigheder. Psykiateren ville ikke udstede det af etiske årsager. Hun så i en tv udsendelse, og hun kontaktede ham i slutningen af februar 2017. Forinden havde hun talt med om det. Hun spurgte om han kunne hjælpe svarede, at hans pc nok snart ville blive beslaglagt, 0g at de i gruppen havde problemer. Nogle dage efter fik hun en mail fra om, at han godt kunne være behjælpelig alligevel. Hun spurgte om han kunne komme og besøge på plejehjemmet. kom herefter og besøgte De talte sammen i fællesrummet. sagde, at han kunne hjælpe med at formidle noget medicin til Hun har modtaget en A5 kuvert til sin adresse adresseret til Hun åbnede ikke forsendelsen; men overdrog den til Hun så ikke, at han åbnede den. Hun ved ikke; hvad der var i forsendelsen. Pakken kom mellem marts og den 7.maj 2017. fortalte hende, at han havde fået den medicin; han gerne ville have. fik dagligt medicin på plejehjemmet, men hun kender ikke produkternes navn. Foreholdt at der blev fundet en flaske vodka ved siden af seng den 7_ maj 2017, har hun forklaret, at indtog alkoholiske drikke; men det var ikke nommalt, at der stod en flaske vodka ved siden af hans seng. Da hun havde mødet med var der 2-3 personer fra tv holdet til stede. Mødet varede 3 kvarter til 1'2 time og tv holdet var tilstede under hele mødet. Nogle dage forinden død, var hun til middag sammen med deres datter Person 5] datter og dennes mand, Middagen var sidste gang hvor hun havde kontakt til Foreholdt notat af 5.maj 2017 kl. 12.26 fra plejehjemmet har hun forklaret, at hun var på plejehjemmet fredag den 5.maj 2017, hvor hun fik at vide, at Sov, 0g at de ikke kunne vække ham. I november 2016 havde til sin almindelige læge fortalt; at han ikke ønskede at blive genoplivet. har vedrørende forhold 2 bl.a. forklaret, at hendes far, 1'/2 år før han døde fortalte hende, at han ønskede at dø. Hendes far ville gerne sige farvel til familien; og de holdt derfor en middag. Der havde været mange forskellige datoer i spil. Det var aldrig blevet til noget. Middagen var den 4.maj 2017.Det specielle ved middagen var; at de skulle sige farvel til hendes far. Hun sagde i øvrigt altid farvel til sin far som om, at hun ikke ville se ham igen. Han fortalte hende ikke om sine konkrete beslutninger. Han havde fortalt hende om muligheden for aktiv dødshjælp i Schweitz. Efter hendes far var død, var det ikke på tale; at han skulle obduceres; og heller ikke plejehjemmet foreslog det. Den 5.maj fik hun at vide; at han ikke var ved bevidsthed, og hun besøgte ham; men da var han bevidstløs . De tiltalte er ustraffede. har om sine personlige forhold forklaret; at han er pensioneret overlæge. har om sine personlige forhold forklaret;, at han er pensioneret overlæge. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1: har uden forbehold erkendt sig skyldig i, at han udskrev receptpligtig medicin til der ønskede at begå selvmord. havde fortalt ham; at Dorcon var uhelbredeligt syg og led; 0g at han havde en telefonsamtale med ham. Det er derfor bevist; at er skyldig: har forklaret, at han havde 4-5 telefonsamtaler med Person Den 1. marts 2017 havde en mailkorrespondance; og kl. 19.09 skrev til "For jeg vil jo gerne have det overstået så hurtigt som muligt hvis du forstår. 7 har således været fuldt ud klar over; at ønskede at begå selvmord. telefonnummer til Det anses herefter for bevist; at var bekendt med, at ønskede at begå selvmord, og idet han fortalte om sygdom blandt andet i den hensigt; at mmllialito? skulle udskrive medicin til finder retten skyldig i forsøg på med- virken til selvmord, som beskrevet i anklageskriftet. Forhold 2: har forklaret;, at fortalte ham; at han ikke ville leve; hvilket også bekræftes af oplysninger i tv-udsendelsen vil dø" Retten finder ikke; at anklagemyndigheden har ført det i en straffesag nød- vendige bevis for, at kan domfældes; og han frifindes som følge heraf i dette forhold. Retten har herved særligt lagt vægt på, at autorisation som læge blev inddraget den 3. marts 2017,0g at han kun en gang har udskrevet 100 stk. Fenemal 50 mg til sig selv, 0g de blev fundet hos ham den 8. juni 2017. Det er ikke bevist; at udleverede en mængde Fenemal 100 mg til Forhold 3: Der blev hos fundet en håndskrev seddel, hvor hun på den ene side havde skrevet "Brainstorm" 7 over praktiske foranstaltninger; og på den anden side havde hun beskrevet sine skavanker. Herefter og sammen - holdt med fotografierne af obduktionserklæringen og fundet af tomme bisterpakker med Amlodipin 5 mg tabletter lægger retten til grund, at begik selvmord. henvendte sig til og de havde en mailkorre - spondance fra den 17.juli 2018 til den 8. august 2018. har ved mail af 27.juli 2018 kl. 1.26 PM bekræftet i, at den medicin; som hun havde til rådighed, var udmærket og samtidig henvist hende til vejledningen om selvmord Han har ved mail af 29.juli 2018 kl. 19.44 nær- mere redegjort for, hvor kunne finde vejledningen; og endelig har han ved mail af 6. august 2018 kl. 12.54 bekræftet i, at det er en god ide, at benytte en plastikpose over hovedet og samtidig tilføjet "Husk i givet fald at der skal en elastik om halsen' Under disse forhold, 0g uanset de medicinske præparater og metoden med plastikposen er beskrevet i vejledningen om selvmord, finder retten; at ved sin korrespondance med har foretaget sådanne konkretiserede handlinger ved råd, at han forsætligt har medvirket til, at begik selvmord. Retten anser herefter skyldig i forhold 3 som beskrevet i ankla- geskriftet. Sanktion Straffen for fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens $ 240, jf. til dels 8 21. Straffen skal ikke fuldbyrdes; hvis tiltalte overholder de betingelser; som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 56, stk 1. Straffen for fastsættes til fængsel i 14 dage,jf. straffelovens 8 240,jf. 8 21. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens 8 56, stk. 1. Retten har for begge tiltalte lagt vægt på, at det fremgår af lovforslag nr. 99 fra 2003/2004 om lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.) "Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser" nr. 50 blandt andet: 7 Bestemmelsens strafmaksimum forbliver uændret, og med ændringen tilsig - tes ingen ændring i det hidtidige strafbare område eller udmålings - niveau. Retten har for endvidere lagt vægt på hans alder og personlige forhold. Retten har for tillige i formildende retning lagt vægt på hans alder og personlige forhold Retten har i skærpende retning lagt vægt på, at han er fundet skyldig i 2 forhold, samt at han har haft en mere aktiv rolle end Idet 0g er fundet skyldige i medvirken og forsøg på medvirken til, at nogen berøver sig selv livet; og for at forebygge yderligere lovovertrædelser, tager retten påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens $ 75, stk. 2. Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 40 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes; hvis overholder følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom skal straffes med fængsel i 14 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom Hos de tiltalte konfiskeres 100 stk. Fenemal DLF 50 mg og 2 glas Emperal 10 mg indeholdende i alt 57 stk. De tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder salæret til hver deres forsvarer .

RETTEN 1 SVENDBORG Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 26. september 2018. Rettens nr. R2-971/2018 Politiets nr. 2300-73141-00001-17 Anklagemyndigheden mod <anonym>1)</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> 0g <anonym>talte 2</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 16. april 2018. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 13. august 2018. Tillægsanklageskrift nr. 2 er modtaget den 30. august 2018. 0g <anonym>talte 2</anonym> er tiltalt for 1 Begge overtrædelse af straffelovens $ 240 jf. $ 23 0g $ 21, ved efter fælles forståelse 0g i forening med hinanden den 23. marts 2017, på opfordring fra <anonym>erson 1</anonym> der ønskede at begå selvmord, at have udskrevet receptpligtig medicin til ham; som han selv indtog velvidende at medicinen skulle bruges i selvmordshensigt; hvilket mislykkedes idet <anonym>erson 1</anonym> kom under behandling. 2. overtrædelse af straffelovens $ 240, jf. 8 23, ved på en ikke nærmere defineret dato i foråret 2017 og på en ukendt Adres - se i Århus, forud for <anonym>erson 2's (P2)</anonym> død den 7.maj 2017, at have udleveret en mængde Fenemal 100 mg; til nu afdøde, vel vidende at dette skulle bruges til selvmord, 0g derved medvirket til selvmordet. 3. overtrædelse af straffelovens $ 240, jf. 8 23, ved i tiden mellem den 17.juli 2018 kl. 23.52 0g den 6. august 2018 kl. 12.54, via mailkorrespondance; at have vejledt <anonym>erson 3</anonym> om metoder til at begå selvmord på, herunder bl.a. ved at bekræfte medicinvalget; 0g at det er en god ide også at supplere med en plasticpose, og herunder at have skrevet: "Hvis du kan gennemføre det, vil du være 100% sikker. Husk i givet fald at der skal en elastik om halsen. og derved medvirkede til, at <anonym>erson 3</anonym> den 9. eller 10. august 2018 begik selvmord ved indtagelse af medicin 0g med en plastikpose lukket sammen med et gummibånd over hovedet. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf: Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 100 stk. Fenemal DLF 50 mg (koster 1) og 2 glas Emperal 10 mg indeholdende i alt 57 stk. (koster 3- hos de tiltalte, jf. straffelovens $ 75, stk. 2 har nægtet sig skyldige i forhold 1-3. <anonym>talte 2</anonym> har erkendt sig skyldig i forhold 1_ Sagens oplysninger der er stifter af netværket 71 har skrevet og lagt vejledningen <anonym>ejledning</anonym> 7 på internettet. Af vejledningen fremgår blandt andet: VEJLEDNING Fremgangsmåden er ALTID følgende: 1. På fastende mave (det vil sige ingen føde i seks timer) skal man indtage et kvalmemodvirkende middel, nemlig tre tabletter enten Metoclopramide, Domperidon; Motilium eller Ondansetron (de er lige gode). Skyl dem ned med et godt glas af en drik som du kan lide; fx den bedste champagne du kan få fat på, en "flyver', vodka blandet med juice, vin; øl, sodavand eller bare vand (alkohol er ikke strengt nødvendigt). Spil din yndlingsmusik. 2. En time senere indtages den krævede dosis af det lægemiddel du har fundet på listen; rørt op (og eventuelt knust) i noget halvflydende som du holder af, fx en sød dessert, maizenagrød, havregrød eller yoghurt. Hvis du har medicin i overskud, så tag den også. 3 Straks derefter skal du tage en halv snes almindelige sovepiller eller bero- ligende piller fx Alprazolam; Alprox; Apozepam; Bromam Diazepam; Fri- sium; Halcion Hexalid, Imoclone, Imovane, Imozop; Klopoxid, Lexotan Lorazepam; Midazolam; Nitrazepam; Oxabenz; Oxapax; Oxazepam; Pacisyn; Pronoctan;, Risolid, Rivotril, Stesolid, Stilnoct; Tafil, Temesta, Zolpidem; Zonoct, Zopiclon; Zopiclone eller lignende og alkohol som supplement (alkohol er ikke strengt nødvendigt; men øger giftvirkningen) . Disse piller er ikke særlig giftige. Men de forstærker alligevel virkningen af andre stoffer, og de gør at man falder i søvn Lægemidlet sørger for at man ikke vågner igen "Sikkerhed" Nogle ønsker som ekstra sikkerhed at trække en plasticpose over hovedet;, men det kan ikke alle gennemføre. Hvis du kan; så husk at lukke posen om halsen med en elastik. Det ville selvfølgelig være en fordel hvis andre kunne gøre det for dig når du er blevet bevidstløs. Bagefter kan plasticposen bare fjernes, den efterlader ingen spor. har den 28.maj 2018 besvaret spørgsmål S 830 stillet af folketingsmedlem den 18. maj 2018 således: Spørgsmål nr. S 830 fra medlem af Folketinget <anonym>erson 4</anonym> (DF): "Vilministeren tage initiativ til at undersøge mulighederne for en lukning af de dele foreningen Læger for aktiv dødshjælps hjemmeside som indeholder vejledning til patienter i at begå selvmord med medicinske præparater?" Svar: Straffelovens $ 240 forbyder at hjælpe en eller flere konkrete personer med at begå selvmord. Straffeloven forbyder derimod ikke at offentlig- gøre generelle vejledninger på internettet om, hvordan man kan begå selvmord. Det betyder; at der som udgangspunkt ikke i straffeloven er noget grundlag for at lukke en hjemmeside, som indeholder en generel vejledning til patienter om at begå selvmord med medicinske præparater. Den 3. marts 2017 fratog Styrelsen for Patientsikkerhed <anonym>S</anonym> autori- sation til at virke som læge. Af Styrelsen for Patientsikkerheds system "Ordinationer (læge), Detail" fremgår at den I2.september 2016 udskrev 100 stk. tabletter; Fenemal, 50 mg. til sig selv. Tabletterne blev fundet hos under ransagningen den 8.juni 2017. Af samme system fremgår blandt andet følgende for <anonym>talte 2</anonym> 23. marts 2017 udskrevet 100 stk. tabletter, Femenal 100 mg til <anonym>erson 1</anonym> 4. marts 2017 udskrevet 100 stk. tabletter, Femenal 100 mg til sig selv. 10. marts 2017 udskrevet 100 stk. tabletter, Femenal 100 mg til sig selv. Tabletterne blev fundet hos <anonym>talte 2</anonym> den 25. oktober 2017 <anonym>erson 3</anonym> (forhold 3) førte en mailkorrespondance fra den 17.juli 2018 til den 8. august 2018. Afmailkorrespondancen fremgår blandt andet: Mail af 17.juli 2018 kl. 09.47 fra <anonym>erson 3</anonym> til "Emne: forespørgsel 17.07 18 I forbindelse med stort tak for jeres vejledning vil jeg gerne spørge, om der herved mod gode ord (og evt. betaling) kan skaffes hjælp til assistance. Jeg er 85 år, har mange skavanker, men er ikke meget syg Jeg har et ønske om at afslutte snart. Afklaring med nærmeste familie er i orden Har fået skaffet de nødvendige piller. MEN en stor skræk er den mulige risiko for, at det skal mislykkes for mig. Venlig hilsen" Mail af 19.juli 2018 kl. 23.52 fra til <anonym>erson 3</anonym> "Emne Sv: forespørgsel 17.07 18 Kære <anonym>erson 3</anonym> Hvilke piller har du skaffet? Venlig hilsen' Mail af 20. juli 2018 kl. 08.30 fra <anonym>erson 3</anonym> til "Emne: Re: forespørgsel 17.07 18 Tak for mail !! Jeg har Metoctopramide Accord, Amlodipin Teva og Imozop. Min hensigt er også at supplere med en plastikpose. Men jeg er nervøs for, om jeg vil være i stand til at gennemføre det alene. Venlig hilsen? Mail af 21.juli 2018 kl. 19.50 fra <anonym>erson 3</anonym> til "Emne: fortsat Kære Jeg er kommet til at tænke på, at det nok er rigtigst, at jeg oplyser om medicin: Siden 2011 har jeg fået Clopidogrei og Hypoloc (nu Nebivolol) på grund af en lille passerende blodprop i hjernen. Derudover Spiricort (2 gange dagligt.og Tefal for nældefeber det sidste har jeg sat dosis ned fra 3 stk. dagligt til en ) Det sidste års tid har jeg ca. en eller t0 gange pr. måned haft brug for min Nitrolingual for Angina pectorjs. Jeg er begyndt at gå usikkert og har en øresten i en lateral buegang. Hamlets "stol 7 kan ikke fjerne den. Jeg er ør i mit hoved. Med mange venlige hilsener' Mail af 27.juli 2018 kl. 1.26 PM fra til <anonym>erson 3</anonym> "Subject: Sv: hilsen 25.07.18 Kære <anonym>erson 3</anonym> De midler du nævnte i din mail af 17.7., nemlig Metoclopramide Accord, Amiodipin Teva og Imozop; er udmærkede. Du skal bare følge vejledningen (som nu findes på www egeskovforlag.dk). Venlig hilsen? Mail af 29. juli 2018 kl. 10.53 fra <anonym>erson 3</anonym> til "Emne: Re: hilsen 25.07.18 Kære Jeg siger tusind tak for din mail. Jeg kan desværre ikke finde den omtalte aktuelle vejledning på Egeskovs hjemmeside I indledningen på medicinlisten har jeg en vejledning; der indledes med ordene: "Frem-gangsmåden er ALTID følgende" Er det mon den efterlyste ? Venlig hilsen" Mail af 29.juli 2018 kl. 19.44 fra til <anonym>erson 3</anonym> "Emne:sv: hilsen 25.07.18 Gå ind på egeskov forlags hjemmeside http:llwww egeskovforlag.dk Linje 9 (ni) under bogen 7 <anonym>tel</anonym> er ordet "selvmordsvejledning' markeret med blåt. Klik på det blå ord, så kommer vejledningen frem. Venlig hilsen?" Mail af 6. august 2018 kl. 09.12 fra <anonym>erson 3</anonym> til "Emne: et spørgsmål Kære Er det en mon god eller dårlig ide at supplere med en plastikpose ?? Venlig hilsen" Mail af 6. august 2018 kl. 12.54 fra til <anonym>erson 3</anonym> "Subject: Sv: et spørgsmål Kære <anonym>erson 3</anonym> Det er en god ide. Hvis du kan gennemføre det, vil du være 100 % sikker. Husk i givet fald at der skal en elastik om halsen. Venlig hilsen Under hovedforhandlingen er afspillet: TV2 udsendelse 7 vil dø" vist den 5. oktober 2017, klip fra TV2 News fra den 6. oktober 2017. lydklip fra Radio 24-syv den 21. februar 2017, interview med lydklip fra Radio 24-syv den 23. februar 2017 med og læge <anonym>erson 7</anonym> Der er afgivet forklaring af de tiltalte 0g vidneforklaring af <anonym>dne 1</anonym> <anonym>dne 2</anonym> 0g <anonym>dne 3</anonym> har forklaret; at han stiftede <anonym>etværket</anonym> De var oprindeligt ni medlemmer, men der er nu syv tilbage. Han stiftede netværket, efter at han i 2014 eller 2015 bavde haft en artikel i Ugeskrift for Læger om dødshjælp. Foreholdt dagsorden af 1. april 2017 fra møde hos <anonym>dne 1</anonym> (forhold 1 bilag 25) har han forklaret, at <anonym>dne 1</anonym> er en af 'deltagerne i netværket. Mødet den 1. april 2017 var det første fysiske møde. Tidligere havde med- lemmer i netværket udvekslet synspunkter på nettet og gennem telefonsam- taler. Ved mødet den 1. april 2017 deltog 4-5 personer . Vedrørende punktet 3, Den enkeltes egen erfaring med aktiv dødshjælp' 7 forklarede han, at han ikke vil udtale sig, hvorvidt andre af de mødende havde erfaringer med aktiv dødshjælp. Han har selv erfaringer med aktiv dødshjælp. Netværket arbejder aktivt for at lovliggøre aktiv dødshjælp i Danmark. Vedrørende dagsordnenes punkt 7, "DR2" , har han forklaret; at han rede - gjorde for sit samarbejde med tv 0g et program om aktiv dødshjælp. Vedrørende punkt 9, "Det store problem med hvornår aktiv dødshjælp kan gives", har han forklaret, at der var enighed om, at aktiv dødshjælp kun skal gives til mennesker med svær kropslig sygdom ikke til psykisk syge. Vedrørende punkt 12, "Genoplivning", har han forklaret; at der var en i grup- pen; der ville tale om genoplivning men det ville de andre ikke. Vedrørende punkt 13, "Omformulering af "plastikpose over hovedet"" , har han forklaret, at han har beskrevet denne metode udførligt i vejledning til selvmord. Vedrørende punkt 14, "Skal vi udvide gruppen med ikke-læger ?" , har han forklaret; at de var enige om ikke at udvide gruppen til ikke-læger. Han har skrevet <anonym>ejledningen</anonym> efter 2 års grundige undersøgelser bl.a. i internationale artikler og tidsskrifter. Alt hvad der fremgår af vejledningen herunder doser, har han taget fra kendte og offentliggjorte værker eller artikler. Når han har skrevet doseringen; har han af sikkerhedsmæssige grunde lagt ca. 30% oveni. Han har deponeret en portion Fenemal til eventuelt eget brug på et tidspunkt. Om sagens forhold 1 har han forklaret, at <anonym>erson 1</anonym> var den første, der kontaktede ham. <anonym>erson 1</anonym> ringede, og han talte meget med <anonym>erson 1</anonym> der fortalte; at han led af nogle neurologiske sygdomme. Han så også et brev fra Rigshospitalet til <anonym>erson 1</anonym> hvoraf det fremgik; at de ikke kunne gøre mere for <anonym>erson 1</anonym> Han har destrueret brevet, da han ikke må føre journal hjemme. Han talte 4-5 gange i telefon med <anonym>erson 1</anonym> 0g havde mailkorrespondance med ham. Mailkorrespondancen stoppede den 1. marts 2017. Mailene var i tiden op hertil. Foreholdt mail fra <anonym>erson 1</anonym> til ham af 1/3-2017 kl. 17.49 (forhold 1, bilag 4) har han forklaret, at den person; han omtaler, var <anonym>talte 2</anonym> Han hus - ker ikke, om han sendte et forkert tlfnr. til eller omvendt. Mail af samme dag kl. 19.09 var hans sidste kontakt med <anonym>erson 1</anonym> <anonym>erson 1</anonym> har ringet til ham for et par uger siden 0g sagt; at han støtter ham 100%. <anonym>erson 1</anonym> har fortalt; at han har været indlagt og har fået elektrochok 0g, at han derfor ikke husker noget. Vedrørende forhold 2 har han forklaret, at <anonym>S</anonym> tidligere hustru, <anonym>dne 2</anonym> ringede til ham og ville have ham til Arhus. I modsætning til normalt indvilligede han i at besøge 1 Århus. Besøget med varede ca. 1-1'/ time. Under hele samtalen var <anonym>dne 2</anonym> og 2 journalister til stede gav udtryk for, at han ikke ville leve mere. Han havde haft en blodprop. Tiltalte gengav metoderne fra sin vejledning om selvmord. Han gav råd 0g vejledning. Han gav ikke medicin til Han har senere fundet ud af, at dødsårssagen på <anonym>S</anonym> dødsattest er angivet som hjerneblødning. Vedrørende selvmordsvejledning har han forklaret, at han vejleder om, at man skal starte med at tage et kvalmestillende middel, da folk med svær syg- dom ofte har svært ved at holde maden i sig Herefter skal Fenemalen knuses og pulveret blandes i noget man godt kan lide af halvfast konsistent f.eks. yoghurt eller frugtgrød. Man skal spise det hele. Det er bedst at drikke alkohol til. Han anbefaler ofte den bedste champagne, man kan få fat i. Alkohol fremmer virkningen. Herefter skal man tage en håndfuld sovepiller. Når han i udsendelsen med giver udtryk for at 'ræven har flere ud- gange? henviser han til, at han kan rådgive på flere måder. Vedrørende forhold 3 har han forklaret, at <anonym>erson 3</anonym> var alvorligt al- derdomssvækket. Hendes mand var død af en alvorlig sygdom; og hun øn - skede at dø. Selvom hun ikke var kropslig syg, valgte han at gøre en undtag - else og hjælpe hende. Hun var ensom og træt af livet. Hun var meget bange for; at hun ikke ville dø af de piller, hun indtog således at hun vågnede efter - følgende. Han rådgav hende herefter om den gamle metode med en pla- sticpose over hovedet; og hvor man skal slutte af med en elastik om halsen for at være sikker. Metoden er beskrevet i vejledningen. <anonym>erson 3</anonym> datters sendte ham en mail om, at hendes mor var. Datteren takkede for hans hjælp. Han har i øvrigt forklaret, at han er uddannet cand.med. i 1971. Han har ar- bejdet med mange forskellige områder indenfor lægevidenskaben. Han har bl.a. også arbejdet i Canada og i USA. Han har speciale i gigtsygedomme 0g arbejdsmedicin: Han stoppede med at arbejde som overlæge i 2010. Hans au- torisation blev inddraget af Styrelsen for Patientsikkerhed den 2. eller 3_ marts 2017. Foreholdt "Ordinationer (læge) Detail,stamdata for sundhedsperson' (forhold 1, bilag 6) har han forklaret;, at den portion Fenemal, der blev fundet på hans bopæl i juni 2017 var udskrevet af ham den 12. september 2016. Foreholdt mail af 5.juni 2017 fra Sundhedsdatastyrelsen har han forklaret, at han ikke perioden fra den 1/1-2012 til den 1/1-2016 har udskrevet Fenemal eller andre præparater med tilsvarende indhold. har forklaret, at han i marts 2017 tre gan- ge skrev recepter på Fenemal. Den ene portion blev fundet hos ham ved ran- sagningen; den anden portion blev udskrevet til <anonym>erson 1</anonym> og den tredje portion udleverede han til der er en gammel kollega; ringede til ham og fortalte; at <anonym>Person 1</anonym> var uhelbredelig syg 0g led. fortalte <anonym>erson 1's</anonym> sygehistorie. Han kender ikke diagnosen for Han har ikke set Person_Ts sygejournal. Han ringede til for at sikre sig, at han ikke var 'psykisk syg. Ved telefonsamtalen fremstod samlet. Han skrev en recept til <anonym>erson 1</anonym> på Fenemal, som han vidst nok sendte med post til Person Han har endvidere udskrevet en recept på Fenemal, som han har givet til Han har den sidste portion Fenemal selv. Han har al- drig været medlem af <anonym>S</anonym> interessegruppe <anonym>Netværket</anonym> Han for- klarede endvidere; at han har udskrevet almindelig medicin til <anonym>T1</anonym> Han har ikke givet <anonym>erson 1</anonym> vejledning i, hvordan han skulle benytte Fenemalen. <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret, at hun er med i <anonym>Netværket</anonym> Hun kom med i netværket, da hun så <anonym>S</anonym> artikel i "Ugeskrift for Læger? i 2015. Han spurgte, om der var nogen; der havde in- teresser for et netværk om aktiv dødshjælp. Hun meldte sig ind Det var et netværk, hvor de skrev mails. I oktober 2016 oprettede en hjemmeside. Hun anser netværket for et forum; hvor de kunne diskutere aktiv dødshjælp 0g et netværk for at få budskabet frem Det var der var den mest aktive, der skrev artikler og lignende. Hun har hørt hans indlæg i radioudsendelser. Foreholdt <anonym>S</anonym> mail af 23. februar 2017 (forhold 1, bilag 8) om, at hun havde sendt en negativ mail til har hun forklaret, at hun skrev til idet hun var frustreret over, at han gav udtryk for, at netværket gik ud med Fenemal. skrev tilbage; at de måtte være aktive. Der er to læger, der meldte sig ud af netværket. Hun ved kun fra <anonym>S</anonym> offentlige udtalelser; at han har givet aktiv dødshjælp. De er i dag SyV læger tilbage i netværket. Netværket har stillet et borgerforslag om ændring af straffeloven således, at aktiv dødshjælp tillades. Hun har ikke skaffet medicin til og hun kender ikke andre læger, der har gjort det. Hun har selv patienter, der ønsker aktiv dødshjælp, og hun synes; at man skal indfri sit lægeløfte 0g tilbyde aktiv dødshjælp. Hun er bekendt med, at der ydes aktiv dødshjælp i bla. Holland og Belgien. Medicin er at foretrække ved aktiv dødshjælp frem for andre metoder. har som vidne vedrørende forhold 2 forklaret; at hun tidligere har været gift med I april 2016 fortalte hende om sine tanker om at dø. Han kunne ikke komme til Schweitz for at få aktiv dødshjælp; da han ikke kunne få en psykiater til at udstede en erklæring om, at han var mentalt klar. Dette krævede de Schweitziske myndigheder. Psykiateren ville ikke udstede det af etiske årsager. Hun så i en tv udsendelse, og hun kontaktede ham i slutningen af februar 2017. Forinden havde hun talt med om det. Hun spurgte om han kunne hjælpe svarede, at hans pc nok snart ville blive beslaglagt, 0g at de i gruppen havde problemer. Nogle dage efter fik hun en mail fra om, at han godt kunne være behjælpelig alligevel. Hun spurgte <anonym>T1</anonym> om han kunne komme og besøge på plejehjemmet. <anonym>T1</anonym> kom herefter og besøgte De talte sammen i fællesrummet. sagde, at han kunne hjælpe med at formidle noget medicin til Hun har modtaget en A5 kuvert til sin adresse adresseret til Hun åbnede ikke forsendelsen; men overdrog den til Hun så ikke, at han åbnede den. Hun ved ikke; hvad der var i forsendelsen. Pakken kom mellem marts og den 7.maj 2017. <anonym>P2</anonym> fortalte hende, at han havde fået den medicin; han gerne ville have. fik dagligt medicin på plejehjemmet, men hun kender ikke produkternes navn. Foreholdt at der blev fundet en flaske vodka ved siden af <anonym>S</anonym> seng den 7_ maj 2017, har hun forklaret, at indtog alkoholiske drikke; men det var ikke nommalt, at der stod en flaske vodka ved siden af hans seng. Da hun havde mødet med var der 2-3 personer fra tv holdet til stede. Mødet varede 3 kvarter til 1'2 time og tv holdet var tilstede under hele mødet. Nogle dage forinden <anonym>S</anonym> død, var hun til middag sammen med deres datter Person 5] datter <anonym>dne 3</anonym> og dennes mand, <anonym>6</anonym> Middagen var sidste gang hvor hun havde kontakt til Foreholdt notat af 5.maj 2017 kl. 12.26 fra plejehjemmet har hun forklaret, at hun var på plejehjemmet fredag den 5.maj 2017, hvor hun fik at vide, at Sov, 0g at de ikke kunne vække ham. I november 2016 havde til sin almindelige læge fortalt; at han ikke ønskede at blive genoplivet. har vedrørende forhold 2 bl.a. forklaret, at hendes far, <anonym>P2</anonym> 1'/2 år før han døde fortalte hende, at han ønskede at dø. Hendes far ville gerne sige farvel til familien; og de holdt derfor en middag. Der havde været mange forskellige datoer i spil. Det var aldrig blevet til noget. Middagen var den 4.maj 2017.Det specielle ved middagen var; at de skulle sige farvel til hendes far. Hun sagde i øvrigt altid farvel til sin far som om, at hun ikke ville se ham igen. Han fortalte hende ikke om sine konkrete beslutninger. Han havde fortalt hende om muligheden for aktiv dødshjælp i Schweitz. Efter hendes far var død, var det ikke på tale; at han skulle obduceres; og heller ikke plejehjemmet foreslog det. Den 5.maj fik hun at vide; at han ikke var ved bevidsthed, og hun besøgte ham; men da var han bevidstløs . De tiltalte er ustraffede. har om sine personlige forhold forklaret; at han er pensioneret overlæge. <anonym>talte 2</anonym> har om sine personlige forhold forklaret;, at han er pensioneret overlæge. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1: <anonym>talte 2</anonym> har uden forbehold erkendt sig skyldig i, at han udskrev receptpligtig medicin til <anonym>erson 1</anonym> der ønskede at begå selvmord. <anonym>talte 2</anonym> har forklaret;, at <anonym>T1</anonym> havde fortalt ham; at Dorcon var uhelbredeligt syg og led; 0g at han havde en telefonsamtale med ham. Det er derfor bevist; at <anonym>talte 2</anonym> er skyldig: <anonym>T1</anonym> har forklaret, at han havde 4-5 telefonsamtaler med Person Den 1. marts 2017 havde <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> en mailkorrespondance; og kl. 19.09 skrev til "For jeg vil jo gerne have det overstået så hurtigt som muligt hvis du forstår. 7 har således været fuldt ud klar over; at <anonym>erson 1</anonym> ønskede at begå selvmord. <anonym>T1</anonym> har videre forklaret, at han oplyste <anonym>talte 2's</anonym> telefonnummer til <anonym>erson 1</anonym> Det anses herefter for bevist; at var bekendt med, at <anonym>Person 1</anonym> ønskede at begå selvmord, og idet han fortalte <anonym>talte 2</anonym> om <anonym>Person 1's</anonym> sygdom blandt andet i den hensigt; at mmllialito? skulle udskrive medicin til finder retten skyldig i forsøg på med- virken til selvmord, som beskrevet i anklageskriftet. Forhold 2: har forklaret;, at fortalte ham; at han ikke ville leve; hvilket også bekræftes af oplysninger i tv-udsendelsen vil dø" Retten finder ikke; at anklagemyndigheden har ført det i en straffesag nød- vendige bevis for, at kan domfældes; og han frifindes som følge heraf i dette forhold. Retten har herved særligt lagt vægt på, at <anonym>S</anonym> autorisation som læge blev inddraget den 3. marts 2017,0g at han kun en gang har udskrevet 100 stk. Fenemal 50 mg til sig selv, 0g de blev fundet hos ham den 8. juni 2017. Det er ikke bevist; at udleverede en mængde Fenemal 100 mg til Forhold 3: Der blev hos <anonym>erson 3</anonym> fundet en håndskrev seddel, hvor hun på den ene side havde skrevet "Brainstorm" 7 over praktiske foranstaltninger; og på den anden side havde hun beskrevet sine skavanker. Herefter og sammen - holdt med fotografierne af <anonym>erson 3</anonym> obduktionserklæringen og fundet af tomme bisterpakker med Amlodipin 5 mg tabletter lægger retten til grund, at <anonym>erson 3</anonym> begik selvmord. <anonym>erson 3</anonym> henvendte sig til og de havde en mailkorre - spondance fra den 17.juli 2018 til den 8. august 2018. <anonym>T1</anonym> har ved mail af 27.juli 2018 kl. 1.26 PM bekræftet <anonym>erson 3</anonym> i, at den medicin; som hun havde til rådighed, var udmærket og samtidig henvist hende til vejledningen om selvmord Han har ved mail af 29.juli 2018 kl. 19.44 nær- mere redegjort for, hvor <anonym>erson 3</anonym> kunne finde vejledningen; og endelig har han ved mail af 6. august 2018 kl. 12.54 bekræftet <anonym>erson 3</anonym> i, at det er en god ide, at benytte en plastikpose over hovedet og samtidig tilføjet "Husk i givet fald at der skal en elastik om halsen' Under disse forhold, 0g uanset de medicinske præparater og metoden med plastikposen er beskrevet i vejledningen om selvmord, finder retten; at ved sin korrespondance med <anonym>erson 3</anonym> har foretaget sådanne konkretiserede handlinger ved råd, at han forsætligt har medvirket til, at <anonym>erson 3</anonym> begik selvmord. Retten anser herefter skyldig i forhold 3 som beskrevet i ankla- geskriftet. Sanktion Straffen for fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens $ 240, jf. til dels 8 21. Straffen skal ikke fuldbyrdes; hvis tiltalte overholder de betingelser; som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 56, stk 1. Straffen for fastsættes til fængsel i 14 dage,jf. straffelovens 8 240,jf. 8 21. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens 8 56, stk. 1. Retten har for begge tiltalte lagt vægt på, at det fremgår af lovforslag nr. 99 fra 2003/2004 om lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.) "Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser" nr. 50 blandt andet: 7 Bestemmelsens strafmaksimum forbliver uændret, og med ændringen tilsig - tes ingen ændring i det hidtidige strafbare område eller udmålings - niveau. Retten har for <anonym>talte 2</anonym> endvidere lagt vægt på hans alder og personlige forhold. Retten har for tillige i formildende retning lagt vægt på hans alder og personlige forhold Retten har i skærpende retning lagt vægt på, at han er fundet skyldig i 2 forhold, samt at han har haft en mere aktiv rolle end <anonym>talte 2</anonym> Idet 0g <anonym>talte 2</anonym> er fundet skyldige i medvirken og forsøg på medvirken til, at nogen berøver sig selv livet; og for at forebygge yderligere lovovertrædelser, tager retten påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens $ 75, stk. 2. Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 40 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes; hvis overholder følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom skal straffes med fængsel i 14 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis <anonym>talte 2</anonym> overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom Hos de tiltalte konfiskeres 100 stk. Fenemal DLF 50 mg og 2 glas Emperal 10 mg indeholdende i alt 57 stk. De tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder salæret til hver deres forsvarer . <anonym>ommer</anonym>

354

Tiltale for overtrædelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 37, stk. 7, jf. stk. 1, jf. § 2.

Appelleret

Straffesag

Retten i Horsens

SS-2967/2009-HRS

Øvrige straffesager

1. instans

411/22

Statsforfatning, sikkerhed og terrorisme; Strafudmåling;

Nej

SØLK-84360-00001-09

RETTEN HORSENS Udskrift af retsbogen. Den 6. april 2010 kl. 13.00 blev retten i Horsens sat i retssal B af Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 2967/2009 Politiets nr. SØLK-84360-00001-09 Anklagemyndigheden mod 0g født den 1972 For Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet mødte mødte konsti - tueret statsadvokatassessor Christina Larsen. Der blev fremlagt anklageskrift af 17.november 2009 med bilag var mødt tillige som ejer af og direktør for 0g bekræftede navn 0g fødselsdato Som beskikket forsvarer mødte advokat Lars Henriksen. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageskriftet blev læst op. De tiltalte nægtede sig skyldige. Forsvareren tilkendegav; at de faktiske omstændigheder i form af dato 0g beløb, som beskrevet; erkendes. forklarede blandt andet, at han stiftede selskabet i 2000, 0g drev dengang kiosk i Odder. Han er direktør og ejer alle anparter. Han etab - lerede her i byen i 2005. Vedrørende bilag 91 009 001 forklarede han til eksempel, at der her var tale om en tysk kunde, 0g da der var tale om et tysk firma, der skulle handle hos ham; kontaktede han Skat og blev instrueret om, at hvis der skulle handles momsfrit til Tyskland, skulle kundens momsnummer DE nummer påføres fakturaen; og hans revisor rådgav ham om, at han skulle sikre sig billedelegitimation. Desuden læste han på Skat' s hjemmesi - den, at der skulle afgives en erklæring fra fragtføreren; og da det i dette til- fælde var selv, har han udfærdiget transporterklæringerne, som de foreligger her i sagen. I de tilfælde, hvor der foreligger to fakturaer høren - de til én transporterklæring, er der enten tale om, at der er blevet afgivet to bestillinger, eller man er blevet afbrudt eller kunden har foretaget et tillægs - køb i forbindelse med afhentning af tidligere bestilte varer. Han har modta - get alle disse beløb i kontanter; og der er sket indsætning af bank faktura for faktura; og med angivelse af fakturabeløbet. Da han ikke har kunnet modta - ge disse småørebeløb, har banken foretaget afrunding. Forsvareren foretog dokumentation fra sagens bilag 91 009 001,91 013 001 og 91 014 001. forklarede videre, at det er ham selv, der har modtaget alle be - løbene. Han havde ikke kendskab til kontantforbuddet i lovens $ 2 før i ja- nuar 2009. Da kom Skat på kontrol, og efterfølgende blev han ringet op. Han fik at vide, at man ville indberette ham, og han risikerede fængselsstraf; men han havde intet kendskab til en sådan regel og havde intet materiale modtaget noget steds fra om det. Hvis han havde været bekendt med et så - dant forbud, ville han ikke have taget imod beløbene Inovember 2007 var Skat på kontrolbesøg hos ham; og de modtog kopi af bilag og indsætningsbilag. Han blev spurgt; om han indsatte beløb, svarende til flere fakturaer sammen; men det kunne han oplyse; at han ikke gjorde; 0g han oplyste også, at der var tale om kontanter og ikke checks dækkende flere fakturaer. Det bekræftede hans bank også overfor Skat nemlig at der var ta- le om kontante indbetalinger og ikke checks. Han spurgte så Skat;, om han skulle gøre noget anderledes og fik den besked, at det skulle han ikke; og det var ikke nødvendigt med kontoudtog, da det nu var afklaret. Efterfølgende har han ikke modtaget kontantbeløb over 100.000 kr., men altså hverken bank, revisor eller Skat har fortalt ham om disse regler. Afhørt af forsvareren forklarede yderligere blandt andet, at han ikke på forhånd havde kendskab til men han deltog i kur- ser m.v., og er medlem af forhandlersammenslutningen Bl, hvis medlemmer udelukkende forhandler Der er vist 48 virksomheder med p.t. Han har ikke herfra hørt noget om hvidvaskningsreglerne, og heller ikke fraKæden direkte. kom i hans butik, og tiltalte udregnede nogle priser til ham, 0g han har så efterfølgende handlet i butikken kontant ad flere gange. De enkel - te handler har ikke været af usædvanlig stor størrelse. har nok placeret ordre hos ham; da rabatniveauet i Danmark er højere end for eksem- pel i Tyskland. Det er lidt deres problem. Endvidere har vel været tilfreds med handlerne og er derfor kommet igen. driver ham bekendt en importleksport-virksomhed, og har desuden har været invol- veret i ejendomsbranchen. Han har tænkt; at produkterne nok skulle bruges i ejendomme. Da han ikke havde prøvet at handle momsfrit før, ringede han først til Skat og fik som nævnt oplyst; at han skulle sikre sig 0g anfører et DE momsnum- mer, og han skulle tjekke, at der var tale om et aktivt og gyldigt nummer. Det har han også gjort. Endvidere rådede revisor ham til at sikre sig billedelegitimation; og der er derfor, at der i sagen foreligger kopi af Personalausweis for Han nævnte ikke i den forbindelse for revisor; at der blev betalt kontant. havde ikke på forhånd sagt, at han ville betalt kontakt, men det gjorde han ved den første handel, og det fortsatte så på den måde. Revisor har også været bekendt med dette; da det fremgår af indbetalingsbilagene til banken. Som nævnt udfærdigede han transporterklæringerne efter anvisninger på Skat's hjemmeside, og skrev under på disse. Forsvareren dokumenterede yderligere fra bilag 37 002 004 og 5. Tiltalte kunne bekræfte; at forløbet i forbindelse med Skat s besøg var som beskrevet. Den 6. november 2007 kom Skat for at se på hans tyske kunder, og han samlede materiale sammen det som nu også foreligger i denne sag. Skat mente; at der kunne være tale om betaling af flere fakturaer med én check på grund af de skæve ørebeløb; men han oplyste om; at der var tale om kontante indbetalinger. Senere bekræftede fra Skat, at han havde været i forbindelse med banken, som bekræftede, at der havde været tale om kontante betalinger 0g indsætninger. Han spurgte om han skulle gøre noget anderledes, men det skulle han ikke. Det var ikke nødvendigt med kontoudtog, 0g sagen var så for så vidt ude af ver- den. Ijanuar 2009 blev der heller ikke i første omgang ved besøget nævnt noget om et hvidvaskproblem; men efterfølgende blev han ringet op og oplyst om; at der ville ske en indberetning til politiet. Han synes, at han har gjort, hvad han har kunnet for at følge med i de gæl - dende regler. Han modtager jævnligt pjecer fra revisor med oplysninger om forskellige ting, og han har fra en bekendt, der er i autobranchen; også hørt, at finansieringsselskaberne først i 2009 har sendt materiale ud om kontant- forbuddet. Han synes; at han har gjort, hvad han kunne. Han har mange ven- ner og bekendte, som er selvstændige erhvervsdrivende; og ingen af disse har været klar over denne regel. Skattecenter Horsens, mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede blandt andet;, at hun 0g efter anmod- ning fra Tyskland om et muligt handelsforhold mellem tyske virksomheder og foretog et kontrol af virksomheden den 6. november 2007. De skulle efter anmodning fra de tyske myndigheder foretaget kontrol af fakturaer, betalingsdatoer; fragtdokumenter m.v og de koncentrede sig om selve handelsforløbet mellem to navngivne tyske virksomheder 0g De var i tvivl om, hvorvidt der var reelle handler. Det var det, de skulle afdække. Der var gået kontantbeløb i banken. De und- rede sig noget over; at der samtidig kunne være tale om skæve beløb, men banken bekræftede, at det kunne der godt. Så ville de bare så en kassediffe - rence i banken i den forbindelse. De sendte deres oplysninger til Tyskland. I september 2008 fik de svar tilbage fra Tyskland. ville ikke vedkende sig nogen handler, men bekræftede, at han hav - de handlet og betalt kontant. Ijanuar 2009 var de så hos igen; og her fik de blandt andet forevist ko- pi af et kørekort for vistnok sønnen af ejeren af Det var så også først her man kom ind på problemerne med kontantforbuddet. Det havde man ikke haft i tankerne tidligere, og altså ikke i november 2007. Hvidvaskloven er ikke lige deres område, men da de nu som offentlig myn- dighed blev bekendt med forholdene; gav de oplysningerne videre til Hvid- vasksekretariatet. Det er rigtigt, at de allerede i november 2007 diskuterede, om det nu også var tale om kontanthandler; og det fik de oplyst og bekræf - tet. De er nok først kommet til at tænke på kontantforbuddet senere. blev så gjort bekendt med, at de foretog indberetning til sekretariatet i ja - nuar 2009. Anklageren dokumenterede uddrag af fuldstændig rapport fra Erhvervs - og Selskabsstyrelsen vedrørende og uddrag af transporterk - læringer med tilhørende fakturaer mv. under faneblad 7 . Sagen blev procederet. havde mulighed for at udtale sig. Retten optog sagen til dom, der afsiges tirsdag den 13. april 2010 kl: 09.00 på rettens kontor. blev gjort bekendt med tidspunktet for domsafsi - gelsen og med reglerne om anke. Sagen udsat. Retten hævet.

RETTEN HORSENS Udskrift af retsbogen. Den 6. april 2010 kl. 13.00 blev retten i Horsens sat i retssal B af <anonym>Dommer</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 2967/2009 Politiets nr. SØLK-84360-00001-09 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1 ApS</anonym> <anonym>CVR nr</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> født den <anonym>Dato</anonym> 1972 For Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet mødte mødte konsti - tueret statsadvokatassessor Christina Larsen. Der blev fremlagt anklageskrift af 17.november 2009 med bilag <anonym>Tiltalte 2</anonym> var mødt tillige som ejer af og direktør for <anonym>Tıltalte 1 ApS</anonym> 0g bekræftede navn 0g fødselsdato Som beskikket forsvarer mødte advokat Lars Henriksen. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageskriftet blev læst op. De tiltalte nægtede sig skyldige. Forsvareren tilkendegav; at de faktiske omstændigheder i form af dato 0g beløb, som beskrevet; erkendes. <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklarede blandt andet, at han stiftede selskabet i 2000, 0g drev dengang kiosk i Odder. Han er direktør og ejer alle anparter. Han etab - lerede <anonym>Butikskæde (Kæde)</anonym> her i byen i 2005. Vedrørende bilag 91 009 001 forklarede han til eksempel, at der her var tale om en tysk kunde, <anonym>Person 1</anonym> 0g da der var tale om et tysk firma, der skulle handle hos ham; kontaktede han Skat og blev instrueret om, at hvis der skulle handles momsfrit til Tyskland, skulle kundens momsnummer DE nummer påføres fakturaen; og hans revisor rådgav ham om, at han skulle sikre sig billedelegitimation. Desuden læste han på Skat' s hjemmesi - den, at der skulle afgives en erklæring fra fragtføreren; og da det i dette til- fælde var <anonym>Person 1</anonym> selv, har han udfærdiget transporterklæringerne, som de foreligger her i sagen. I de tilfælde, hvor der foreligger to fakturaer høren - de til én transporterklæring, er der enten tale om, at der er blevet afgivet to bestillinger, eller man er blevet afbrudt eller kunden har foretaget et tillægs - køb i forbindelse med afhentning af tidligere bestilte varer. Han har modta - get alle disse beløb i kontanter; og der er sket indsætning af bank faktura for faktura; og med angivelse af fakturabeløbet. Da han ikke har kunnet modta - ge disse småørebeløb, har banken foretaget afrunding. Forsvareren foretog dokumentation fra sagens bilag 91 009 001,91 013 001 og 91 014 001. <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklarede videre, at det er ham selv, der har modtaget alle be - løbene. Han havde ikke kendskab til kontantforbuddet i lovens $ 2 før i ja- nuar 2009. Da kom Skat på kontrol, og efterfølgende blev han ringet op. Han fik at vide, at man ville indberette ham, og han risikerede fængselsstraf; men han havde intet kendskab til en sådan regel og havde intet materiale modtaget noget steds fra om det. Hvis han havde været bekendt med et så - dant forbud, ville han ikke have taget imod beløbene Inovember 2007 var Skat på kontrolbesøg hos ham; og de modtog kopi af bilag og indsætningsbilag. Han blev spurgt; om han indsatte beløb, svarende til flere fakturaer sammen; men det kunne han oplyse; at han ikke gjorde; 0g han oplyste også, at der var tale om kontanter og ikke checks dækkende flere fakturaer. Det bekræftede hans bank også overfor Skat nemlig at der var ta- le om kontante indbetalinger og ikke checks. Han spurgte så Skat;, om han skulle gøre noget anderledes og fik den besked, at det skulle han ikke; og det var ikke nødvendigt med kontoudtog, da det nu var afklaret. Efterfølgende har han ikke modtaget kontantbeløb over 100.000 kr., men altså hverken bank, revisor eller Skat har fortalt ham om disse regler. Afhørt af forsvareren forklarede <anonym>Tiltalte 2</anonym> yderligere blandt andet, at han ikke på forhånd havde kendskab til <anonym>Produkter</anonym> men han deltog i kur- ser m.v., og er medlem af forhandlersammenslutningen Bl, hvis medlemmer udelukkende forhandler <anonym>Produkterne</anonym> Der er vist 48 virksomheder med p.t. Han har ikke herfra hørt noget om hvidvaskningsreglerne, og heller ikke fraKæden direkte. <anonym>Person 1</anonym> kom i hans butik, og tiltalte udregnede nogle priser til ham, 0g han har så efterfølgende handlet i butikken kontant ad flere gange. De enkel - te handler har ikke været af usædvanlig stor størrelse. <anonym>Person 1</anonym> har nok placeret ordre hos ham; da rabatniveauet i Danmark er højere end for eksem- pel i Tyskland. Det er lidt deres problem. Endvidere har <anonym>Person 1</anonym> vel været tilfreds med handlerne og er derfor kommet igen. <anonym>Person 1</anonym> driver ham bekendt en importleksport-virksomhed, og har desuden har været invol- veret i ejendomsbranchen. Han har tænkt; at produkterne nok skulle bruges i <anonym>Person 1's</anonym> ejendomme. Da han ikke havde prøvet at handle momsfrit før, ringede han først til Skat og fik som nævnt oplyst; at han skulle sikre sig 0g anfører et DE momsnum- mer, og han skulle tjekke, at der var tale om et aktivt og gyldigt nummer. Det har han også gjort. Endvidere rådede revisor ham til at sikre sig billedelegitimation; og der er derfor, at der i sagen foreligger kopi af Personalausweis for <anonym>Person 1</anonym> Han nævnte ikke i den forbindelse for revisor; at der blev betalt kontant. <anonym>Person 1</anonym> havde ikke på forhånd sagt, at han ville betalt kontakt, men det gjorde han ved den første handel, og det fortsatte så på den måde. Revisor har også været bekendt med dette; da det fremgår af indbetalingsbilagene til banken. Som nævnt udfærdigede han transporterklæringerne efter anvisninger på Skat's hjemmeside, og <anonym>Person 1</anonym> skrev under på disse. Forsvareren dokumenterede yderligere fra bilag 37 002 004 og 5. Tiltalte kunne bekræfte; at forløbet i forbindelse med Skat s besøg var som beskrevet. Den 6. november 2007 kom Skat for at se på hans tyske kunder, og han samlede materiale sammen det som nu også foreligger i denne sag. Skat mente; at der kunne være tale om betaling af flere fakturaer med én check på grund af de skæve ørebeløb; men han oplyste om; at der var tale om kontante indbetalinger. Senere bekræftede <anonym>Person 2</anonym> fra Skat, at han havde været i forbindelse med banken, som bekræftede, at der havde været tale om kontante betalinger 0g indsætninger. Han spurgte <anonym>Person 2</anonym> om han skulle gøre noget anderledes, men det skulle han ikke. Det var ikke nødvendigt med kontoudtog, 0g sagen var så for så vidt ude af ver- den. Ijanuar 2009 blev der heller ikke i første omgang ved besøget nævnt noget om et hvidvaskproblem; men efterfølgende blev han ringet op og oplyst om; at der ville ske en indberetning til politiet. Han synes, at han har gjort, hvad han har kunnet for at følge med i de gæl - dende regler. Han modtager jævnligt pjecer fra revisor med oplysninger om forskellige ting, og han har fra en bekendt, der er i autobranchen; også hørt, at finansieringsselskaberne først i 2009 har sendt materiale ud om kontant- forbuddet. Han synes; at han har gjort, hvad han kunne. Han har mange ven- ner og bekendte, som er selvstændige erhvervsdrivende; og ingen af disse har været klar over denne regel. <anonym>Vidne</anonym> Skattecenter Horsens, mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede blandt andet;, at hun 0g <anonym>Person 2</anonym> efter anmod- ning fra Tyskland om et muligt handelsforhold mellem tyske virksomheder og <anonym>Forr.</anonym> foretog et kontrol af virksomheden den 6. november 2007. De skulle efter anmodning fra de tyske myndigheder foretaget kontrol af fakturaer, betalingsdatoer; fragtdokumenter m.v og de koncentrede sig om selve handelsforløbet mellem to navngivne tyske virksomheder <anonym>Virksomhed</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> De var i tvivl om, hvorvidt der var reelle handler. Det var det, de skulle afdække. Der var gået kontantbeløb i banken. De und- rede sig noget over; at der samtidig kunne være tale om skæve beløb, men banken bekræftede, at det kunne der godt. Så ville de bare så en kassediffe - rence i banken i den forbindelse. De sendte deres oplysninger til Tyskland. I september 2008 fik de svar tilbage fra Tyskland. <anonym>Virksomheden</anonym> ville ikke vedkende sig nogen handler, men <anonym>Person 1</anonym> bekræftede, at han hav - de handlet og betalt kontant. Ijanuar 2009 var de så hos <anonym>Forr.</anonym> igen; og her fik de blandt andet forevist ko- pi af et kørekort for vistnok sønnen af ejeren af <anonym>Virksomheden</anonym> Det var så også først her man kom ind på problemerne med kontantforbuddet. Det havde man ikke haft i tankerne tidligere, og altså ikke i november 2007. Hvidvaskloven er ikke lige deres område, men da de nu som offentlig myn- dighed blev bekendt med forholdene; gav de oplysningerne videre til Hvid- vasksekretariatet. Det er rigtigt, at de allerede i november 2007 diskuterede, om det nu også var tale om kontanthandler; og det fik de oplyst og bekræf - tet. De er nok først kommet til at tænke på kontantforbuddet senere. <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev så gjort bekendt med, at de foretog indberetning til sekretariatet i ja - nuar 2009. Anklageren dokumenterede uddrag af fuldstændig rapport fra Erhvervs - og Selskabsstyrelsen vedrørende <anonym>Tiltalte 1 ApS</anonym> og uddrag af transporterk - læringer med tilhørende fakturaer mv. under faneblad 7 . Sagen blev procederet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde mulighed for at udtale sig. Retten optog sagen til dom, der afsiges tirsdag den 13. april 2010 kl: 09.00 på rettens kontor. <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev gjort bekendt med tidspunktet for domsafsi - gelsen og med reglerne om anke. Sagen udsat. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

355

Byrettens dom blev ændret, således at straffen for tiltalte ApS forhøjes til 150.000 kr. og bødestraffen for tiltalte 2 forhøjes til 15.000 kr.

Endelig

Straffesag

Vestre Landsret

SS-1219/2010-VLR

Bødesag

2. instans

412/22

Statsforfatning, sikkerhed og terrorisme; Strafudmåling;

Nej

afsagt den 21. september 2010 af Vestre Landsrets 5.afdeling (dommeme Karen Foldager, Lilholt og Erik P. Bentzen) ankesag VL $ 1219 10 Anklagemyndigheden mod (IR nr (advokat Lars Henriksen; Åbyhøj) 0g født den 1972 (advokat Lars Henriksen; Åbyhøj) Retten Horsens har den 13. april 2010 afsagt dom i 1. instans (2967 2009). Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Anklagemyndigheden har præciseret sin påstand således, at der overfor nedlægges påstand om en bødestraf; der udgør et beløb svarende til 25 % af de modtagne beløb, der over stiger 100.000 kr:, dog mindst 10.000 kr. for hver modtaget kontantbetaling over 100.000 kr. Dette svarer til et beløb på 418.642,74 kr., som oprundes til 420.000 kr., der udgør den endelige bødepåstand. Overfor nedlægges påstand om en bødestraf på 10 % af bødepåstanden overfor anpartsselskabet svarende til 42.000 kr. Anklagemyndigheden har bestridt; at straffelovens $ 82, nr. 4 0g 13, kan finde anvendelse. Det er en skærpende omstændighed, at der foreligger mange forhold. De tiltalte har påstået frifindelse. De tiltalte har præciseret frifindelsespåstandene således; at har befundet sig i en uegentlig retsvildfarelse; som udelukker strafansvar, idet han har taget fejl af det faktum; at han ikke måtte modtage pengene. Han har heller ikke i øvrigt handlet med straf- bart forsæt; idet hans forsæt til at modtage pengene ikke er sket med forsæt til at modtage dem illegalt . Han har under hensyn til den rådgivning han har modtaget; og de faktiske foranstaltninger; han har foretaget; ikke udvist grov uagtsomhed. De tiltalte har vedrørende anklagemyndighedens strafpastand påstået straffelovens 82, nr. 4 0g 13 bragt i anvendelse har selv om det ikke har været med henblik på at opfylde hvidvasklovens formål taget højde for de foranstaltninger; der ifølge hvid- vaskloven skal iagttages; og han har opfyldt kriteriemne 1 det 3. EU-hvidvaskningsdirektiv Han har handlet ansvarligt. der har vedstået sin forklaring byretten; har supplerende for- klaret; at det var i november 2007, at han efter at have afleveret fakturaer, af fra SKAT fik at vide; at der ikke var noget, han skulle gøre anderledes. Da han i første omgang kontaktede SKAT, var det, fordi han havde en spansk kunde; som ville handle momsfrit:. Efter kontrolbesøget kontaktede han den spanske kunde og fik efterføl- gende sendt billedlegitimation fra denne kunde. Derefter var det; at han sikrede sig billed- legitimation fra de to tyske kunder; der er nævnt i sagen Hans omsætning var i 2007 ca. 4,8 mio. kr. og i 2008 ca. 4,7 mio. kr. Første gang han sikrede sig billedlegitimation ved selve indgåelsen af en handel, var ved den første handel med Hans henvendelse til sin revisor angik udelukkende spørgs- målet om, hvorledes han skulle forholde sig, når han skulle handle momsfirit med kunder i udlandet. Han tjekkede de udenlandske kunders momsnumre i hjemlandet. gav ikke specifikke oplysninger om, hvad han skulle bruge varemne til. Landsrcttens begrundelse 0g resultat: Skyldspørgsmålet: Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at de tiltalte er fundet skyldige som sket. Strafudmåling: Bøden til for overtrædelse af kontantforbuddet hvidvasklovens $ 2 fast- sættes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand som udgangspunkt; så den svarer til 25 % afde beløb over 100.000 kr , som er modtaget i de enkelte handler; dog mindst 10.000 kr. I denne sag fører en sådan beregning til et beløb på 418.642,74 kr. Bø- den til fastsættes i overensstemmelse med anklagemyndighedens på- stand som udgangspunkt til 10 % af bøden til selskabet. Det lægges til grund, at _ der modtog kontantbetalingerne; ikke var bekendt med kontantforbuddet. 0g har i den forbindelse for selskabet i 14 tilfalde modtaget kontantbe - talinger på over 100.000 kr, i strid med hvidvasklovens 2. Uanset manglende kendskab til kontantforbuddet er der hverken for anpartsselskabet eller for grundlag for med henvisning til straffelovens 82, nr. 4, at fravige det ud- gangspunkt for bødefastsættelsen; der følger at det;, der er anført ovenfor. Der er heller ikke grundlag for at bringe straffelovens $ 82, nr, 13,i anvendelse Det lægges til grund, at SKAT den 6. november 2007 efter anmodning fra de tyske myn - digheder aflagde kontrolbesøg med det formål at fà lavet en kortlæg- ning af hele handelsforløbet mellem Gltalto Ans og den tyske virksomhed idet de tyske myndigheder havde anmodet om kopi af faktura;, betalingsdokumen - tation; levering; fragtbreve, ordre; mails m.v. Ved kontrolbesøget konstaterede SKAT, at som kunde; 0g at begge virksomheder; der selv havde hentet varerne i Danmark, havde betalt i danske kroner; hvorefter pengene var sat i banken. 1 et udaterede sagsnotat fra SKAT hedder det videre om sagsforløbet: Indehaver vil tage kopi af samtlige bilag og sende dem til os. Fakturabeløbene landede ofte på skæve ørebelob f.eks. 153.785,08 kr., sa vi undrede os over; om der over- hovedet kunne være Lale om kontantbelaling; 0g om der overhovedet havde været tale om en handel. Vi havde kontakt Lil virksomhedens bank for at en forklaring på de skæve øre - beløb. De hævdede; at del godt kunne lade sig gore; o2 at det var banken som fik en kasse- difference i sådanne situationer. Vi accepterede forklaringen; 0g sendte oplysningerne til TyskJand, sà vi kunne @à deres forklaring pà handlerne. Pà det tidspunkt i forløbet har vi koncentrerct os om at @à kortlagt handelsforløbet, sà vi kunne f en forklaring fra såvel den danske leverandør som den tyske kunde. Vi er på det lidspunkt ikke inde og diskutere hvidvaskereglerne; og har dem heller ikke inde i overvejel- sere; da vi koncentrerer os om at fà klarlagı handelsforløbet mellem de 10 parter. Overfor har der dermed kun været diskuteret regler som har relation til handel mellem to parter inden for EU. Selv om de embedsmænd fra SKAT; der i november 2007 aflagde kontrolbesøg hos 'havde et andet formal med kontrolbesøget end at undersøge; om hvidvasklo- vens kontantforbud kunne være overtrådt, kom SKAT efter det oplyste ved kontrolbesøget og under den efterfølgende undersøgelse i besiddelse af de oplysninger om kontante beta- linger, der senere dannede grundlag for SKAT's tiltalebegæring af 27. januar 2009 for sa vidt angår de otte betalinger af mere end 100.000 kr , der var modtaget før SKAT's kon- trolbesøg den 6, november 2007. Den viden om disse betalinger, som SKAT derved var kommet i besiddelse af, burde have medført en henvendelse fra SKAT til der ikke havde søgt at skjule eller på anden måde sløre sin modtagelse af de otte kon - tantbetalinger på mere end 100.000 kr; Anklagemyndigheden har ikke bestridt rigtigheden af forklaring om, at han i forbindelse med afslutningen af SKAT's un- dersøgelser på spørgsmål tił om han skulle gøre noget anderledes; fik det svar; at det skulle han ikke. Under disse omstændigheder skal den bødestraf, de tiltalte har forskyldt for modtagelse af de seks kontantbetalinger, der fandt sted den 30. november 2007 og senere, bortfalde. Summen af de kontante betalinger; som de tiltalte modtog før november 2007 andrager 1.398.512,93 kr., hvoraf beløbene over 100.000 kr. tilsammen udgør 598.512,93 kr. Efter den redegørelse for bødefastsættelsen; der er givet ovenfor, hvorved bemærkes; at 25 % af beløbet over 100.000 kr , der blev modtaget den 30.juli 2007 er 9.780,12 kI., udgør grund- beløbet for bøden til 149.848,11 kr., der oprundet til nærmeste beløb deleligt med 1.000 kr. er 150.000 kr. Bøden til fastsættes herefter til 15.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel 10 dage Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. Ihi_kendes for_ret: Byrettens dom ændres, således at straffen for forhøjes til 150.000 kr. 0g bødestraffen for forhøjes til 15.000 kr. De tiltalte skal solidarisk betale sagens omkost- ninger for landsretten. Karen Foldager

afsagt den 21. september 2010 af Vestre Landsrets 5.afdeling (dommeme Karen Foldager, Lilholt og Erik P. Bentzen) ankesag VL $ 1219 10 Anklagemyndigheden mod <anonym>Iltalte Aps</anonym> (IR nr (advokat Lars Henriksen; Åbyhøj) 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> født den <anonym>Dato</anonym> 1972 (advokat Lars Henriksen; Åbyhøj) Retten Horsens har den 13. april 2010 afsagt dom i 1. instans (2967 2009). Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Anklagemyndigheden har præciseret sin påstand således, at der overfor <anonym>Iltalte Aps</anonym> nedlægges påstand om en bødestraf; der udgør et beløb svarende til 25 % af de modtagne beløb, der over stiger 100.000 kr:, dog mindst 10.000 kr. for hver modtaget kontantbetaling over 100.000 kr. Dette svarer til et beløb på 418.642,74 kr., som oprundes til 420.000 kr., der udgør den endelige bødepåstand. Overfor <anonym>Iltalte 2</anonym> nedlægges påstand om en bødestraf på 10 % af bødepåstanden overfor anpartsselskabet svarende til 42.000 kr. Anklagemyndigheden har bestridt; at straffelovens $ 82, nr. 4 0g 13, kan finde anvendelse. Det er en skærpende omstændighed, at der foreligger mange forhold. De tiltalte har påstået frifindelse. De tiltalte har præciseret frifindelsespåstandene således; at <anonym>Iltalte 2</anonym> har befundet sig i en uegentlig retsvildfarelse; som udelukker strafansvar, idet han har taget fejl af det faktum; at han ikke måtte modtage pengene. Han har heller ikke i øvrigt handlet med straf- bart forsæt; idet hans forsæt til at modtage pengene ikke er sket med forsæt til at modtage dem illegalt . Han har under hensyn til den rådgivning han har modtaget; og de faktiske foranstaltninger; han har foretaget; ikke udvist grov uagtsomhed. De tiltalte har vedrørende anklagemyndighedens strafpastand påstået straffelovens 82, nr. 4 0g 13 bragt i anvendelse <anonym>Tiltalte 2</anonym> har selv om det ikke har været med henblik på at opfylde hvidvasklovens formål taget højde for de foranstaltninger; der ifølge hvid- vaskloven skal iagttages; og han har opfyldt kriteriemne 1 det 3. EU-hvidvaskningsdirektiv Han har handlet ansvarligt. <anonym>Iltalte 2</anonym> der har vedstået sin forklaring byretten; har supplerende for- klaret; at det var i november 2007, at han efter at have afleveret fakturaer, af <anonym>Person 2</anonym> fra SKAT fik at vide; at der ikke var noget, han skulle gøre anderledes. Da han i første omgang kontaktede SKAT, var det, fordi han havde en spansk kunde; som ville handle momsfrit:. Efter kontrolbesøget kontaktede han den spanske kunde og fik efterføl- gende sendt billedlegitimation fra denne kunde. Derefter var det; at han sikrede sig billed- legitimation fra de to tyske kunder; der er nævnt i sagen Hans omsætning var i 2007 ca. 4,8 mio. kr. og i 2008 ca. 4,7 mio. kr. <anonym>Vırksomhed (Vırks.)</anonym> Første gang han sikrede sig billedlegitimation ved selve indgåelsen af en handel, var ved den første handel med <anonym>Virks</anonym> Hans henvendelse til sin revisor angik udelukkende spørgs- målet om, hvorledes han skulle forholde sig, når han skulle handle momsfirit med kunder i udlandet. Han tjekkede de udenlandske kunders momsnumre i hjemlandet. <anonym>Person 1</anonym> gav ikke specifikke oplysninger om, hvad han skulle bruge varemne til. Landsrcttens begrundelse 0g resultat: Skyldspørgsmålet: Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at de tiltalte er fundet skyldige som sket. Strafudmåling: Bøden til <anonym>Tiltalte ApS</anonym> for overtrædelse af kontantforbuddet hvidvasklovens $ 2 fast- sættes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand som udgangspunkt; så den svarer til 25 % afde beløb over 100.000 kr , som er modtaget i de enkelte handler; dog mindst 10.000 kr. I denne sag fører en sådan beregning til et beløb på 418.642,74 kr. Bø- den til <anonym>Tiltalte 2</anonym> fastsættes i overensstemmelse med anklagemyndighedens på- stand som udgangspunkt til 10 % af bøden til selskabet. Det lægges til grund, at _ <anonym>Tiltalte ApS'</anonym> direktør 0g daglige leder; <anonym>Tıltalte 2</anonym> der modtog kontantbetalingerne; ikke var bekendt med kontantforbuddet. <anonym>Tiltalte ApS</anonym> driver erhvervsmæssig virksomhed med forhandling af <anonym>Produkter</anonym> 0g <anonym>IIalte 2</anonym> har i den forbindelse for selskabet i 14 tilfalde modtaget kontantbe - talinger på over 100.000 kr, i strid med hvidvasklovens 2. Uanset <anonym>Iltalte 2 s</anonym> manglende kendskab til kontantforbuddet er der hverken for anpartsselskabet eller for <anonym>Illdlle 0</anonym> grundlag for med henvisning til straffelovens 82, nr. 4, at fravige det ud- gangspunkt for bødefastsættelsen; der følger at det;, der er anført ovenfor. Der er heller ikke grundlag for at bringe straffelovens $ 82, nr, 13,i anvendelse Det lægges til grund, at SKAT den 6. november 2007 efter anmodning fra de tyske myn - digheder aflagde kontrolbesøg <anonym>Tiltalte ApS</anonym> med det formål at fà lavet en kortlæg- ning af hele handelsforløbet mellem <anonym>MllaIlC NNJ</anonym> Gltalto Ans og den tyske virksomhed <anonym>Virks_</anonym> idet de tyske myndigheder havde anmodet om kopi af faktura;, betalingsdokumen - tation; levering; fragtbreve, ordre; mails m.v. Ved kontrolbesøget konstaterede SKAT, at <anonym>Tiltalte ApS</anonym> også havde haft <anonym>Person 1</anonym> som kunde; 0g at begge virksomheder; der selv havde hentet varerne i Danmark, havde betalt i danske kroner; hvorefter pengene var sat i banken. 1 et udaterede sagsnotat fra SKAT hedder det videre om sagsforløbet: Indehaver <anonym>Tiltalte 2</anonym> vil tage kopi af samtlige bilag og sende dem til os. Fakturabeløbene landede ofte på skæve ørebelob f.eks. 153.785,08 kr., sa vi undrede os over; om der over- hovedet kunne være Lale om kontantbelaling; 0g om der overhovedet havde været tale om en handel. Vi havde kontakt Lil virksomhedens bank for at en forklaring på de skæve øre - beløb. De hævdede; at del godt kunne lade sig gore; o2 at det var banken som fik en kasse- difference i sådanne situationer. Vi accepterede forklaringen; 0g sendte oplysningerne til TyskJand, sà vi kunne @à deres forklaring pà handlerne. Pà det tidspunkt i forløbet har vi koncentrerct os om at @à kortlagt handelsforløbet, sà vi kunne f en forklaring fra såvel den danske leverandør som den tyske kunde. Vi er på det lidspunkt ikke inde og diskutere hvidvaskereglerne; og har dem heller ikke inde i overvejel- sere; da vi koncentrerer os om at fà klarlagı handelsforløbet mellem de 10 parter. Overfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> indehaver af <anonym>Butıkskæde</anonym> har der dermed kun været diskuteret regler som har relation til handel mellem to parter inden for EU. Selv om de embedsmænd fra SKAT; der i november 2007 aflagde kontrolbesøg hos <anonym>Illalte ApS</anonym> 'havde et andet formal med kontrolbesøget end at undersøge; om hvidvasklo- vens kontantforbud kunne være overtrådt, kom SKAT efter det oplyste ved kontrolbesøget og under den efterfølgende undersøgelse i besiddelse af de oplysninger om kontante beta- linger, der senere dannede grundlag for SKAT's tiltalebegæring af 27. januar 2009 for sa vidt angår de otte betalinger af mere end 100.000 kr , der var modtaget før SKAT's kon- trolbesøg den 6, november 2007. Den viden om disse betalinger, som SKAT derved var kommet i besiddelse af, burde have medført en henvendelse fra SKAT til <anonym>Iltalte 2</anonym> der ikke havde søgt at skjule eller på anden måde sløre sin modtagelse af de otte kon - tantbetalinger på mere end 100.000 kr; Anklagemyndigheden har ikke bestridt rigtigheden af <anonym>Iltalte 2 s</anonym> forklaring om, at han i forbindelse med afslutningen af SKAT's un- dersøgelser på spørgsmål tił <anonym>Person 2</anonym> om han skulle gøre noget anderledes; fik det svar; at det skulle han ikke. Under disse omstændigheder skal den bødestraf, de tiltalte har forskyldt for modtagelse af de seks kontantbetalinger, der fandt sted den 30. november 2007 og senere, bortfalde. Summen af de kontante betalinger; som de tiltalte modtog før november 2007 andrager 1.398.512,93 kr., hvoraf beløbene over 100.000 kr. tilsammen udgør 598.512,93 kr. Efter den redegørelse for bødefastsættelsen; der er givet ovenfor, hvorved bemærkes; at 25 % af beløbet over 100.000 kr , der blev modtaget den 30.juli 2007 er 9.780,12 kI., udgør grund- beløbet for bøden til <anonym>Tıltalte ApS</anonym> 149.848,11 kr., der oprundet til nærmeste beløb deleligt med 1.000 kr. er 150.000 kr. Bøden til <anonym>Tiltalte 2</anonym> fastsættes herefter til 15.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel 10 dage Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. Ihi_kendes for_ret: Byrettens dom ændres, således at straffen for <anonym>Iltalte Aps</anonym> forhøjes til 150.000 kr. 0g bødestraffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> forhøjes til 15.000 kr. De tiltalte <anonym>Iltalte Aps</anonym> 0g <anonym>Iltalte 2</anonym> skal solidarisk betale sagens omkost- ninger for landsretten. Karen Foldager

356

Tiltale for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 14, stk. 2, jf. Reglement for sejlads ud for kyststrækningen i Svendborg politikreds § 6, jf. § 3, stk. 1, jf. § 4, stk. 1

Appelleret

Straffesag

Retten i Svendborg

SS-541/2007-SVE

Øvrige straffesager

1. instans

415/22

Fiskeri, miljø, landbrug og jagt;

Nej

Retten i Svendborg Udskrift af dombogen DO M afsagt den 24. august 2007. SS 541/2007 Anklagemyndigheden mod 5700 Svendborg. Denne sag er behandlet efter retsplejelovens 898. Anklageskrift er modtaget den 23. marts 2007. er tiltalt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens $ 14, stk. 2,jf. Reglement for sej - lads ud for kyststrækningen i Svendborg politikreds $ 6,jf. $ 3, stk. l,jf. 8 4, stk. 1, ved lørdag den 23. september 2006 kl. 15:17 i Svendborgsund ud for Christiansminde i Svendborg at have ført en speedbåd, mrk. Maxum, med så stor hastighed, at den planede på vandet. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har erkendt de faktiske forhold men i øvrgt nægtet sig skyldig Tiltalte forklarede; at han styrede båden; mens hans søn stod på vandski. Bå - den er en 21-fod Maxum med en 320 hk VB-motor, De ville sejle ti] Smøre - mosen; men vejret var ugunstigt, så de Iå i læ i Svendborg Sund. Hans søn stod på vandski fra Murodden ved Thurø mod Christiansminde i bøjeretnin- gen. Da de kom til Christiansminde, blev de stoppet af politiet; mens de var 1 sejlrenden; hvor reglerene for international sejlads er gældende. Han var bekendt med reglementet fra Fyns Amts Avis 0g politiets hjemmeside. Efter hans opfattelse; er det ikke gældende i sejlrenden pga: de internationale reg - ler. Han erkendte overfor politiet at have planet; men gav også udtryk for, at han havde lov til det i sejlrenden. Han er skipper og har i de senere år mest arbejdet med færgedrif. Vidnet vicepolitikommissær har forklaret, at de var på søkontrol og sejlede med politimarkeret gummibåd. Udstyret på båden plottede positionen på tiltaltes båd. De bordede båden stille og roligt; 0g vandskiløberen fik lov at komme ombord. Vidnet politiassistent har forklaret, at positionen blev fastlagt ved en GPS i båden. har forklaret, at vandskiløbet foregik ud for Christi - ansminde De blev stoppet ved svinget ved Christiansminde ved svinget. Der er fremlagt fotos og søkort med posistionsangivelse. Rettens bemærkninger: Tiltalte har erkendt at have planet i et område; der er omfattet af Reglement for sejlads ud for kyststrækningen i Svendborg politikreds $ 3. Dette under - støttes tillige af de af fremlagte fotos og det fremlagte søkort med positions- angivelse Reglementet er udstedt af Politmesteren i Svendborg den 15. marts 2006 med hjemmel i ordensbekendtgørelsen; bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005, $ 14, stk. 2. Ordensbekendtgørelsen er udstedt i medfør af politilovens $ 23. Politilovens $ 23, stk. 1, hjemler; at Justitsministeriet kan fastsætte regler om sikring af den offentlige orden mv. Efter $ 23, stk. 2, kan det i bestem- melser fastsat efter stk. 1 uddelegeres til politimesteren at fastsætte midlerti - dige påbud eller forbud. I Ordensbekendtgørelsens $ 14, stk . 2, er politime - sterens beføjelser ikke begrænset til midlertidige forbud. Det foreliggende reglement er ikke af midlertidig karakter. Reglementet overholder således ikke den bemyndigelse; der er givet Justitsministeren om delegation til politimesteren i politilovens $ 23, stk. 2. Da reglementet ikke har så sikker en hjemmel, som må være en forudsætning for straf, frifindes tiltalte Thi kendes for ret: frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Retten i Svendborg Udskrift af dombogen DO M afsagt den 24. august 2007. SS 541/2007 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 5700 Svendborg. Denne sag er behandlet efter retsplejelovens 898. Anklageskrift er modtaget den 23. marts 2007. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens $ 14, stk. 2,jf. Reglement for sej - lads ud for kyststrækningen i Svendborg politikreds $ 6,jf. $ 3, stk. l,jf. 8 4, stk. 1, ved lørdag den 23. september 2006 kl. 15:17 i Svendborgsund ud for Christiansminde i Svendborg at have ført en speedbåd, mrk. Maxum, med så stor hastighed, at den planede på vandet. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har erkendt de faktiske forhold men i øvrgt nægtet sig skyldig Tiltalte forklarede; at han styrede båden; mens hans søn stod på vandski. Bå - den er en 21-fod Maxum med en 320 hk VB-motor, De ville sejle ti] Smøre - mosen; men vejret var ugunstigt, så de Iå i læ i Svendborg Sund. Hans søn stod på vandski fra Murodden ved Thurø mod Christiansminde i bøjeretnin- gen. Da de kom til Christiansminde, blev de stoppet af politiet; mens de var 1 sejlrenden; hvor reglerene for international sejlads er gældende. Han var bekendt med reglementet fra Fyns Amts Avis 0g politiets hjemmeside. Efter hans opfattelse; er det ikke gældende i sejlrenden pga: de internationale reg - ler. Han erkendte overfor politiet at have planet; men gav også udtryk for, at han havde lov til det i sejlrenden. Han er skipper og har i de senere år mest arbejdet med færgedrif. Vidnet vicepolitikommissær <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at de var på søkontrol og sejlede med politimarkeret gummibåd. Udstyret på båden plottede positionen på tiltaltes båd. De bordede båden stille og roligt; 0g vandskiløberen fik lov at komme ombord. Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at positionen blev fastlagt ved en GPS i båden. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at vandskiløbet foregik ud for Christi - ansminde De blev stoppet ved svinget ved Christiansminde ved svinget. Der er fremlagt fotos og søkort med posistionsangivelse. Rettens bemærkninger: Tiltalte har erkendt at have planet i et område; der er omfattet af Reglement for sejlads ud for kyststrækningen i Svendborg politikreds $ 3. Dette under - støttes tillige af de af fremlagte fotos og det fremlagte søkort med positions- angivelse Reglementet er udstedt af Politmesteren i Svendborg den 15. marts 2006 med hjemmel i ordensbekendtgørelsen; bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005, $ 14, stk. 2. Ordensbekendtgørelsen er udstedt i medfør af politilovens $ 23. Politilovens $ 23, stk. 1, hjemler; at Justitsministeriet kan fastsætte regler om sikring af den offentlige orden mv. Efter $ 23, stk. 2, kan det i bestem- melser fastsat efter stk. 1 uddelegeres til politimesteren at fastsætte midlerti - dige påbud eller forbud. I Ordensbekendtgørelsens $ 14, stk . 2, er politime - sterens beføjelser ikke begrænset til midlertidige forbud. Det foreliggende reglement er ikke af midlertidig karakter. Reglementet overholder således ikke den bemyndigelse; der er givet Justitsministeren om delegation til politimesteren i politilovens $ 23, stk. 2. Da reglementet ikke har så sikker en hjemmel, som må være en forudsætning for straf, frifindes tiltalte Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

357

Byrettens dom blev ændret, således at tiltalte skal betale en bøde på 1.500 kr.

Appelleret

Straffesag

Østre Landsret

SS-803/2008-OLR

Øvrige straffesager

2. instans

416/22

Fiskeri, miljø, landbrug og jagt;

Nej

UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 15. september 2008 af Østre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Birte Lynæs; Karsten Bo Knudsen og Jacob Scherfig (kst.)). 4. afd; a.s. nr. S-803-08: Anklagemyndigheden mod (advokat Palle Petersen; besk) Svendborg Rets dom af 24. august 2007 (SS 541/2007) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 17. december 2007 anket af anklagemyndigheden med påstand om domfæl- delse i overensstemmelse med anklageskriftet og idømmelse af en bøde på 1.500 kr. har påstået stadfæstclsc. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og af vidnet politiassistent der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten. har supplerende forklaret, at han har observeret, at tiltaltes båd også planede uden for sejlrenden. De i byretten af vidnemne vicepolitikommissær afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af 'retsplejelovens $ 923. Af det nævnte reglement fremgår blandt andet.- 2 -2 - " Reglement for sejlads ud for kyststrækningen i Svendborg politikreds I medfør af§ 14, stk. 2 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 20/6-2005 -om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midler­ tidige foranstaltninger, fastsættes herved følgende: § I. Dette reglement vedrører al sejlads med motorbåde og brætsejlads ud for hele kyststrækningen i Svendborg politikreds. § 2. Al sejlads skal foregå således, at anden sejlads og badende ikke forulem­ pes eller udsættes for fare, og således at støj, der er til væsentlig ulempe for an­ dre eller til skade for fuglelivet, undgås. Stk. 2. Motorbåde skal føres af en person, der kan føre fartøjet på betryggende måde. § 3. Inden for en afstand af 200 meter fra kysten må de i§ 1 nævnte fartøjer kun sejle, når de er på vej til eller fra landingsplads, og sejladsen skal altid fo­ regå vinkelret på kysten, ligesom fartøjet ikke må føres med så stor hastighed, at det planer på vandet. Ved planing forstås, at skroget løfter sig op på vand­ overfladen. § 4. Inden for en linie i Svendborg Sund og Skårupøre Sund, der mod vest be­ grænses af den grønne kost på Iholm Flak og vestkanten af Tankefuld Skov, mod øst af Odden, Skrårupø re og Øgavl på Thurø og mod syd/øst af grøn et­ kost på Grønne Odde og de 2 ledefyr på Tåsinge nord for Valdemar Slot, er be­ stemmelserne i § 3, stk. 1, gældende for hele vandområdet. § 6. Overtræde lse af reglementets bestemmelser straffes med bøde efter § 18, stk. 1 i ovenstående bekendtgørelse. § 7. Reglementet træder i kraft den 1. april 2006. POLITIMESTEREN I SVENDBORG, den 15. marts 2006. " Det er oplyst, at reglementet blev offentliggjort i dagspressen den 25. marts 2006, li­ gesom reglementet var tilgængeligt på politikredsens hjemme side. Søfartssty relsen har den 22. decembe r 2006 afgivet følgende udtalelse: " -3 - Reglement for sejlads ud for kyststrækningen i Svendborg Politikreds Den 16. maj 2006 anmodede Svendborg politi Søfartsstyrelsen om en udtalelse om, hvorvidt politireglementet for sejlads ud for kyststrækningen i Svendborg politikreds kolliderer med øvrige søvejsregler, herunder navnlig lov om sikker­ hed til søs samt bekendtgørelsen om regler for sejlads m.m. i visse danske far­ vande. Reglementet forbyder bl.a. planende sejlads med speedbåde i Svend­ borg Sund. Søfartsstyrelsen svarede den 3. august 2006, at reglementet af styrelsen blev anset som værende gældende i hele Svendborg politikreds bortset fra gennem­ sejlingsløbene mellem bøjerækkerne i Svendborg Sund, hvor de internationale søvejsregler alene vil være gældende. Søfartsstyrelsen svar af 3. august 2006 er gengivet i artikel af 9. december 2006 i Fyns Amts Avis. Artiklen omhandler et antal speedbådsfø rere, som efter at have fået bødeforlæg for bl.a. planende sejlads anfægter, at Politimesteren i Svendborgs sejladsreglementet er udstedt i henhold til gældende love og regler" På denne baggrund vil Søfartsstyrelsen gerne afklare eventuelle misforståelser,; der måtte være vedrørende politireglementers forhold til søfartslovgivningen. · Efter FN's havretskonvention skal kyststaten tillade uskadelig passage af dets stræder, jf. artikel 37. Det følger dog af artikel 42, at kyststater kan udstede regler, der regulerer, hvordan de nne passage skal foregå, så længe disse ikke hindrer eller begrænser den fri passage. Bekendtgørelse nr. 632 af 3. juli 2003 om søvejsregler sætter de internationale · søvejsregler i kraft. Der er intet i de internationale regler, der til hinder for, at en kyststat fastsætter særlige regler for sejlads i dens farvand. Svendborgs politis sejladsreglementet hindrer ikke skibes ret til uskadelig pas-. sage i Svendborg Sund, ligesom Søfartsstyrelsen forstår, at reglementet alene : vedrører motorbåde og ikke retter sig mod skibe i handelsflåden. Reglementet er derfor ikke i strid med lovgivningen om sikkerhed til søs eller FNs havretskonvention. Der er således ikke i søfartslovgivningen eller i de internationale havretlige regler noget, der hindrer, at Svendborg politis sejladsreglement gælder for hele Svendborg Sund inklusive gennemsej lingsløbene mellem bøjerækkerne. " Ved meddelelse 1968 nr. 203 om ny politivedtægt udsendte Justitsministeriet en normalpolitivedtægt, der skulle træde i stedet for de hidtidige normalpoliti vedtægter for købstæder og landdistrikter. Denne normalpolitivedtægts § 17, stk. 4, var såly­ dende: -4 - " Stk. 4. Politiet kan fastsætte regler for sejlads med motorbåde inden for en nærmere angivet kortere afstand fra kyststrækninger, for så vidt det må anses for påkrævet for at forebygge hindringer eller ulemper for anden sejlads eller for badning eller for at forebygge unødig støj, der er til væsentlig ulempe for andre. " I bemærkningerne til L 159, forslag til lov om politiets virksomhed anføres blandt andet (Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, side 5910-5911): " 8. Bemyndigelsesbestemmelser 8.2. Politikommissionens overvejelser Politikorn.missionen foreslår i kapitel 6 i kommissionens lovudkast bestemmel­ ser, som bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler, som viderefører en regulering med strafsanktionerede regler ud fra de hensyn, der i dag ligger bag reglerne i politivedtægterne. Efter bestemmelsen i Politikommissionens lovudkast § 21 [lovens § 23] kan ju­ stitsministeren fastsætte regler om sikring af den offentlige orden mv. Det forudsættes, at en bekendtgørelse om sikring af den offentlige orden mv. som udgangspunkt viderefører de centrale bestemmelser i norrnalpolitived­ tægten. Bestemmelsen indeholde r derfor en opregning af de områder, som efter gældende ret er reguleret i normalpoliti vedtægten. Opregningen i bestemmel­ sen er ikke udtømmende. Nye regler eller revision af gældende regler, som er begrundet i de hensyn, der er nævnt i bestemmelsen, vil således kunne udstedes i medfør af bestemme lsen. 8.3. Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet kan med enkelte ændringer afredaktionel karakter tiltræde Politikommissionens forslag til bemyndigelsesbestemmelser, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. " Landsrettens begrundelse og resultat: Da $ 17, stk. 4, må anses som en central bestemmelse i den tidligere normalpoliti- vedtægt, 0g da politibekendtgørelsens $ 14, stk. 2 (nu $ 14, stk 3), indholdsmæssigt er identisk med den tidligere $ 17, stk. 4, finder landsretten; at politibekendtgørelsens 8 14, stk. 2 (nu $ 14, stk. 3) har hjemmel i den nugældende politilov, herunder også at politiet har kompetencen til at udstede de omhandlede regler. Tiltalte har erkendt at have begået den i anklageskriftet beskrevne handling og har ikke bestridt at have overtrådt det i anklageskriftet nævnte reglement af 15. marts 2006 efter dettes ordlyd. Som følge heraf; 0g da reglementet som følge af det ovenfor anførte anses for gyldigt såvel som uden for sejlrenden; finder landsretten tiltalte skyldig efter anklageskrif- tet. Bødestraffen fastsættes til 1.500 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 6 dage Thi k endes for ret: Byrettens dom sagen mod ændres, således at tiltalte skal betale en bøde på 1.500 kI. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten

UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 15. september 2008 af Østre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Birte Lynæs; Karsten Bo Knudsen og Jacob Scherfig (kst.)). 4. afd; a.s. nr. S-803-08: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>GPK nr.</anonym> (advokat Palle Petersen; besk) Svendborg Rets dom af 24. august 2007 (SS 541/2007) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 17. december 2007 anket af anklagemyndigheden med påstand om domfæl- delse i overensstemmelse med anklageskriftet og idømmelse af en bøde på 1.500 kr. <anonym>Tiltalte</anonym> har påstået stadfæstclsc. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og af vidnet politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten. <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret, at han har observeret, at tiltaltes båd også planede uden for sejlrenden. De i byretten af vidnemne vicepolitikommissær <anonym>Vidne 1</anonym> Og <anonym>Vidne 3</anonym> afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af 'retsplejelovens $ 923. Af det nævnte reglement fremgår blandt andet.- 2 -2 - " Reglement for sejlads ud for kyststrækningen i Svendborg politikreds I medfør af§ 14, stk. 2 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 20/6-2005 -om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midler­ tidige foranstaltninger, fastsættes herved følgende: § I. Dette reglement vedrører al sejlads med motorbåde og brætsejlads ud for hele kyststrækningen i Svendborg politikreds. § 2. Al sejlads skal foregå således, at anden sejlads og badende ikke forulem­ pes eller udsættes for fare, og således at støj, der er til væsentlig ulempe for an­ dre eller til skade for fuglelivet, undgås. Stk. 2. Motorbåde skal føres af en person, der kan føre fartøjet på betryggende måde. § 3. Inden for en afstand af 200 meter fra kysten må de i§ 1 nævnte fartøjer kun sejle, når de er på vej til eller fra landingsplads, og sejladsen skal altid fo­ regå vinkelret på kysten, ligesom fartøjet ikke må føres med så stor hastighed, at det planer på vandet. Ved planing forstås, at skroget løfter sig op på vand­ overfladen. § 4. Inden for en linie i Svendborg Sund og Skårupøre Sund, der mod vest be­ grænses af den grønne kost på Iholm Flak og vestkanten af Tankefuld Skov, mod øst af Odden, Skrårupø re og Øgavl på Thurø og mod syd/øst af grøn et­ kost på Grønne Odde og de 2 ledefyr på Tåsinge nord for Valdemar Slot, er be­ stemmelserne i § 3, stk. 1, gældende for hele vandområdet. § 6. Overtræde lse af reglementets bestemmelser straffes med bøde efter § 18, stk. 1 i ovenstående bekendtgørelse. § 7. Reglementet træder i kraft den 1. april 2006. POLITIMESTEREN I SVENDBORG, den 15. marts 2006. " Det er oplyst, at reglementet blev offentliggjort i dagspressen den 25. marts 2006, li­ gesom reglementet var tilgængeligt på politikredsens hjemme side. Søfartssty relsen har den 22. decembe r 2006 afgivet følgende udtalelse: " -3 - Reglement for sejlads ud for kyststrækningen i Svendborg Politikreds Den 16. maj 2006 anmodede Svendborg politi Søfartsstyrelsen om en udtalelse om, hvorvidt politireglementet for sejlads ud for kyststrækningen i Svendborg politikreds kolliderer med øvrige søvejsregler, herunder navnlig lov om sikker­ hed til søs samt bekendtgørelsen om regler for sejlads m.m. i visse danske far­ vande. Reglementet forbyder bl.a. planende sejlads med speedbåde i Svend­ borg Sund. Søfartsstyrelsen svarede den 3. august 2006, at reglementet af styrelsen blev anset som værende gældende i hele Svendborg politikreds bortset fra gennem­ sejlingsløbene mellem bøjerækkerne i Svendborg Sund, hvor de internationale søvejsregler alene vil være gældende. Søfartsstyrelsen svar af 3. august 2006 er gengivet i artikel af 9. december 2006 i Fyns Amts Avis. Artiklen omhandler et antal speedbådsfø rere, som efter at have fået bødeforlæg for bl.a. planende sejlads anfægter, at Politimesteren i Svendborgs sejladsreglementet er udstedt i henhold til gældende love og regler" På denne baggrund vil Søfartsstyrelsen gerne afklare eventuelle misforståelser,; der måtte være vedrørende politireglementers forhold til søfartslovgivningen. · Efter FN's havretskonvention skal kyststaten tillade uskadelig passage af dets stræder, jf. artikel 37. Det følger dog af artikel 42, at kyststater kan udstede regler, der regulerer, hvordan de nne passage skal foregå, så længe disse ikke hindrer eller begrænser den fri passage. Bekendtgørelse nr. 632 af 3. juli 2003 om søvejsregler sætter de internationale · søvejsregler i kraft. Der er intet i de internationale regler, der til hinder for, at en kyststat fastsætter særlige regler for sejlads i dens farvand. Svendborgs politis sejladsreglementet hindrer ikke skibes ret til uskadelig pas-. sage i Svendborg Sund, ligesom Søfartsstyrelsen forstår, at reglementet alene : vedrører motorbåde og ikke retter sig mod skibe i handelsflåden. Reglementet er derfor ikke i strid med lovgivningen om sikkerhed til søs eller FNs havretskonvention. Der er således ikke i søfartslovgivningen eller i de internationale havretlige regler noget, der hindrer, at Svendborg politis sejladsreglement gælder for hele Svendborg Sund inklusive gennemsej lingsløbene mellem bøjerækkerne. " Ved meddelelse 1968 nr. 203 om ny politivedtægt udsendte Justitsministeriet en normalpolitivedtægt, der skulle træde i stedet for de hidtidige normalpoliti vedtægter for købstæder og landdistrikter. Denne normalpolitivedtægts § 17, stk. 4, var såly­ dende: -4 - " Stk. 4. Politiet kan fastsætte regler for sejlads med motorbåde inden for en nærmere angivet kortere afstand fra kyststrækninger, for så vidt det må anses for påkrævet for at forebygge hindringer eller ulemper for anden sejlads eller for badning eller for at forebygge unødig støj, der er til væsentlig ulempe for andre. " I bemærkningerne til L 159, forslag til lov om politiets virksomhed anføres blandt andet (Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, side 5910-5911): " 8. Bemyndigelsesbestemmelser 8.2. Politikommissionens overvejelser Politikorn.missionen foreslår i kapitel 6 i kommissionens lovudkast bestemmel­ ser, som bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler, som viderefører en regulering med strafsanktionerede regler ud fra de hensyn, der i dag ligger bag reglerne i politivedtægterne. Efter bestemmelsen i Politikommissionens lovudkast § 21 [lovens § 23] kan ju­ stitsministeren fastsætte regler om sikring af den offentlige orden mv. Det forudsættes, at en bekendtgørelse om sikring af den offentlige orden mv. som udgangspunkt viderefører de centrale bestemmelser i norrnalpolitived­ tægten. Bestemmelsen indeholde r derfor en opregning af de områder, som efter gældende ret er reguleret i normalpoliti vedtægten. Opregningen i bestemmel­ sen er ikke udtømmende. Nye regler eller revision af gældende regler, som er begrundet i de hensyn, der er nævnt i bestemmelsen, vil således kunne udstedes i medfør af bestemme lsen. 8.3. Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet kan med enkelte ændringer afredaktionel karakter tiltræde Politikommissionens forslag til bemyndigelsesbestemmelser, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. " Landsrettens begrundelse og resultat: Da $ 17, stk. 4, må anses som en central bestemmelse i den tidligere normalpoliti- vedtægt, 0g da politibekendtgørelsens $ 14, stk. 2 (nu $ 14, stk 3), indholdsmæssigt er identisk med den tidligere $ 17, stk. 4, finder landsretten; at politibekendtgørelsens 8 14, stk. 2 (nu $ 14, stk. 3) har hjemmel i den nugældende politilov, herunder også at politiet har kompetencen til at udstede de omhandlede regler. Tiltalte har erkendt at have begået den i anklageskriftet beskrevne handling og har ikke bestridt at have overtrådt det i anklageskriftet nævnte reglement af 15. marts 2006 efter dettes ordlyd. Som følge heraf; 0g da reglementet som følge af det ovenfor anførte anses for gyldigt såvel som uden for sejlrenden; finder landsretten tiltalte skyldig efter anklageskrif- tet. Bødestraffen fastsættes til 1.500 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 6 dage Thi k endes for ret: Byrettens dom sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> ændres, således at tiltalte skal betale en bøde på 1.500 kI. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten

358

Landsrettens dom stadfæstes

Endelig

Straffesag

Højesteret

SS-421/2008-HJR

Øvrige straffesager

3. instans

417/22

Fiskeri, miljø, landbrug og jagt;

Nej

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. juni 2009 Sag 421/2008 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod (advokat Palle Pctersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten Svendborg den 24. august 2007 og af Østre Landsrets 4 afdeling den 15. september 2008. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Peter Blok, Børge Dahl, Lene Pagter Kristensen; Niels Grubbe; Jon Stokholm; Poul Dahl Jensen og Jens Peter Christensen. Påstande Dommen er anket af med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstclse. Anbringender har til støtte tor sin påstand om frifindelse i første række anført, at der ikke i lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed (politiloven) er hjemmel til, at ju- stitsministeren som sket med 14, stk. 2 (nu $ 14, stk. 3) i bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politicts sikring af den offentligc orden mv. (ordensbekendtgørelsen) delegerer til politiet at fastsættc rcgler om sejlads med motorbåde. Politilovens $ 23, stk. 1. indeholder i øvrigt slet ikke hjemmel til at regulere sejlads på søtcrritoriet. Hertil kommer, at 4 i Svend- borg Politis reglement af 15. marts 2006 for sejlads ud for kyststrækningen i Svendborg poli- 2 tikreds går ud over, hvad der er hjemmel til i ordcnsbckendtgørelsens $ 14, stk. 2 (nu $ 14 stk. 3). I anden række har anført, at Svendborg Politis reglement ikke er be - hørigt kundgjort. at det er i strid med de intcrnationale sovejsreglcr, og at kompetenccn til at rcgulere sejlads på søtcrritoriet ikke tilkommcr justitsministeren, mcn økonomi- 0g erhvervs - ministeren. har ikke gjort indsigelse mod størrelsen af den fastsatte bøde Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om stadfæstelsc anført; at justitsministeren har den fornødne hjemmel til at delegere sin kompetence til at fastsætte ordens- og sikker- hedsmæssigt begrundede regler om bl.a. sejlads tæt på kysten til politidirektørerne (tidligcre politimestrene) . En sådan delegation er sket; selv om det hverken i politiloven fra 1871 ellcr i den nye 'politilov fra 2004 udtrykkeligt er nævnt; at ministeren kan delegere sin kompetcncc til at udstede sådanne regler til politiet, Den udtrykkelige lovregulering af visse dclegations- spørgsmål i kapitel 6 i den nye politilov udelukker ikke en sådan dclegation:. Dette følger af såvcl uskrevne regler om dclegation som af bcmærkningerne til forslaget til politiloven fra 2004, hvor det er anført, at justitsministerens ordensbekcndtgørelse skulle videreføre de cen- trale bestemmelser i normalpolitivedtægten: Vedtægtens 17, stk. 4, om at politiet kan fast - sætte regler for sejlads med motorbåde, må anses for en central bestemmelse. Svendborg Politis reglement af 15. marts 2006 for sejlads ud for kyststrækningen i Svendborg politikreds er behørigt kundgjort ved skiltning; offentliggørelse dagspressen 0g på politi- kredsens hjemmeside. Det følger af lovtidendelovens 4, at der ikke er krav om, at regle- mentet skal kundgøres i Lovtidende. Reglementet er ikke i strid med internationale søvcjs - regłer; 0g det falder inden for justitsministerens kompetence i henhold til politiloven at regu - lere sejlads på søterritoriet. Højesterets begrundelse og resultat Efter politilovens $ 23, stk. 1 3 fastsætter justitsministeren regler 'om sikring af den oflentlige orden samt beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, forebyggelse af fare eller ulempe for færdslen; dyr på offentligt sted, offentlige anlæg, husnumre 0g opslag, er - hvervsvirksomhed på veje; offentlige forlystelser, renholdelse af veje mv. Efter $ 23, stk. 2 -3 - kan justitsministeren herved fastsætte regler om, at den lokale politidirektør kan udstede midlertidige påbud eller forbud med henblik på at forebygge fare for den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Justitsministeren har i medfør af politilovens § 23 udstedt ordens bekendtgørelsen, bekendtgø­ relse nr. 511 af 20. juni 2005. Etter§ 14 i denne bekendtgørelse kan det lokale politi efter forhandling med kommunalb estyrelsen fastsætte regler om badning, herunder om forbud mod badning på nærmere angivne steder (stk. 2), om lokalt fiskeri, færdsel på søer eller lignende (stk. 4) og om sejlads med motorbåde og brætsejlads inden for en nærmere angivet kortere afstand fra kyststrækninger, for så vidt det må anses for påkrævet for at forebygge hindringer eller ulemper for anden sejlads eller for badning eller for at forebygge unødig støj, der er til ulempe for andre (stk. 3). Sådanne regler skal ikke offentliggøres i Lovtidende, men lokalt ved skiltning m.v. Lokale regler for den enkelte politikreds kan i øvrigt efter politilovens § 24, stk. 1, hvis sær­ lige lokale forhold tilsiger det, fastsættes af justitsministeren i en politivedtægt for vedkom­ mende politikreds. Det sker i givet fald efter forslag fra den pågældende politidirektør, som forinden skal have drøftet forslaget med den eller de berørte kommun er. En sådan politived­ tægt skal offentliggøres i Lovtidende , jf. § 24, stk. 5. Et hovedspørgsmål under sagen er, om politiloven skal forstås således, at det ikke inden for rammerne af de regler, justitsministeren kan fastsætte efter politilovens § 23, stk. 1, kan overlades til den lokale politidirektør efter forhandling med kommun en at fastsætte nærmere regler om forhold som badning, lokalt fiskeri og sejlads med motorbåde i kystnære områder. En sådan forståelse vil indebære, at enhver ikke-midl ertidig lokal regulering skal ske i en po­ litivedtægt fastsat af justitsministeren og offentliggjort i Lovtidende, jf. § 24. Når en minister ved lov er tillagt kompetence til at fastsætte regler, må det i mangel af holde­ punkter for andet anses for indeholdt i denne kompetence, at ministeren kan overlade regelud­ stedeisen til en underordnet myndighed. Der er ikke i politiloven en udtrykkelig bestemmelse, som afskærer justitsministeren fra at overlade det til politidirektøren som ministerens lokale repræsentant at fastsætte de nærmere -4 - regler om forhold, der i henhold til politilovens§ 23, stk. 1, er reguleret i ordensbekendtgø rel­ sen. Hvad særligt motorbådssej lads angår, falder det inden for bemyndigelsen i politilovens § 23, stk. 1, at regulere sejlads med motorbåd i kystnære områder inden for de rammer og ud fra de hensyn, der er angivet i ordensbekendtgørelsens § 14, stk. 3. Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis disse detaljerede lokale regler skulle fastsættes af justitsmin isteren og offentliggøres i Lovtidende. Lokale politivedtægte r i henhold til politilovens § 24 kan angå spørgsmål vedrørende orden og sikkerhed, som ordensbekendtgørelsen ikke regulerer, og dette forhold kan begrunde kra­ vet om ministergodken delse og om offentliggørelse i Lovtidende. At lokal regulering ville kunne ske i en politivedtægt udstedt af justitsministeren efter politi­ lovens § 24 og offentliggjort i Lovtidende kan herefter ikke føre til en forståelse, hvorefter det er udelukket i ordensbekendtgørelsen inden for nærmere angivne rammer at overlade detailre­ guleringen til lokal reglementsfast sættelse. Hvad angår betydningen af politilovens § 23, stk. 2, bemærkes, at denne bestemmelse har til formål at skabe hjemmel for, at justitsministeren i ordens bekendtgøre lsen kan optage en til § 7, stk. 1, i politiloven af 1871 svarende bestemme lse om politiets generelle adgang til at ud­ stede midlertidige påbud eller forbud med henblik på at forebygge fare for den offentlige or­ den eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Der kan ikke i denne bestemmelse indlægges nogen forudsætning om, at justitsministerens kompetence efter§ 23, stk. 1, til at fastsætte permanente regler til sikring af den offentlige orden m.v. i det hele ikke -heller ikke inden for nærmere afgrænsede områder -kan delegeres til politiet. Til det anførte kommer, at forarbejderne til politiloven må forstås således, at det er forudsat, at alle bestemmelser i den hidtidige normalpoliti vedtægt vil kunne videreføres i ordensbe­ kendtgørel sen i det omfang, det findes hensigtsmæssigt. Den omhandlede bestemmelse i or­ densbekendtgørelsens § 14, stk. 3 (tidligere stk. 2) viderefører bestemmel sen i normalpoliti­ vedtægte ns § 17, stk. 4. 5 Højesteret tiltræder herefter, at justitsministeren har været beføjet til at anvende sin regelud- stedelseskompetence efter politilovens $ 23 , stk. 1, på en sådan måde; a detailreguleringen har kunnet overlades til lokal reglementsfastsættelse som angivet i ordensbekendtgørelsens 14. Svendborg Politis reglement af 15. marts 2006 for sejlads ud for kyststrækningen i Svendborg politikreds har fornøden hjemmel i ordensbekendtgørelsens $ 14, stk . 3, 0g er behørigt kund- gjort. Reglementet er ikke i strid med internationale søvejsregler. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes . skal betale sagens omkostninger for byretten. Slalskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten og for Højesteret.

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. juni 2009 Sag 421/2008 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod <anonym>Tiltalte</anonym> (advokat Palle Pctersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten Svendborg den 24. august 2007 og af Østre Landsrets 4 afdeling den 15. september 2008. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Peter Blok, Børge Dahl, Lene Pagter Kristensen; Niels Grubbe; Jon Stokholm; Poul Dahl Jensen og Jens Peter Christensen. Påstande Dommen er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstclse. Anbringender <anonym>Tiltalte</anonym> har til støtte tor sin påstand om frifindelse i første række anført, at der ikke i lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed (politiloven) er hjemmel til, at ju- stitsministeren som sket med 14, stk. 2 (nu $ 14, stk. 3) i bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politicts sikring af den offentligc orden mv. (ordensbekendtgørelsen) delegerer til politiet at fastsættc rcgler om sejlads med motorbåde. Politilovens $ 23, stk. 1. indeholder i øvrigt slet ikke hjemmel til at regulere sejlads på søtcrritoriet. Hertil kommer, at 4 i Svend- borg Politis reglement af 15. marts 2006 for sejlads ud for kyststrækningen i Svendborg poli- 2 tikreds går ud over, hvad der er hjemmel til i ordcnsbckendtgørelsens $ 14, stk. 2 (nu $ 14 stk. 3). I anden række har <anonym>Tiltalte</anonym> anført, at Svendborg Politis reglement ikke er be - hørigt kundgjort. at det er i strid med de intcrnationale sovejsreglcr, og at kompetenccn til at rcgulere sejlads på søtcrritoriet ikke tilkommcr justitsministeren, mcn økonomi- 0g erhvervs - ministeren. <anonym>Tiltalte</anonym> har ikke gjort indsigelse mod størrelsen af den fastsatte bøde Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om stadfæstelsc anført; at justitsministeren har den fornødne hjemmel til at delegere sin kompetence til at fastsætte ordens- og sikker- hedsmæssigt begrundede regler om bl.a. sejlads tæt på kysten til politidirektørerne (tidligcre politimestrene) . En sådan delegation er sket; selv om det hverken i politiloven fra 1871 ellcr i den nye 'politilov fra 2004 udtrykkeligt er nævnt; at ministeren kan delegere sin kompetcncc til at udstede sådanne regler til politiet, Den udtrykkelige lovregulering af visse dclegations- spørgsmål i kapitel 6 i den nye politilov udelukker ikke en sådan dclegation:. Dette følger af såvcl uskrevne regler om dclegation som af bcmærkningerne til forslaget til politiloven fra 2004, hvor det er anført, at justitsministerens ordensbekcndtgørelse skulle videreføre de cen- trale bestemmelser i normalpolitivedtægten: Vedtægtens 17, stk. 4, om at politiet kan fast - sætte regler for sejlads med motorbåde, må anses for en central bestemmelse. Svendborg Politis reglement af 15. marts 2006 for sejlads ud for kyststrækningen i Svendborg politikreds er behørigt kundgjort ved skiltning; offentliggørelse dagspressen 0g på politi- kredsens hjemmeside. Det følger af lovtidendelovens 4, at der ikke er krav om, at regle- mentet skal kundgøres i Lovtidende. Reglementet er ikke i strid med internationale søvcjs - regłer; 0g det falder inden for justitsministerens kompetence i henhold til politiloven at regu - lere sejlads på søterritoriet. Højesterets begrundelse og resultat Efter politilovens $ 23, stk. 1 3 fastsætter justitsministeren regler 'om sikring af den oflentlige orden samt beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, forebyggelse af fare eller ulempe for færdslen; dyr på offentligt sted, offentlige anlæg, husnumre 0g opslag, er - hvervsvirksomhed på veje; offentlige forlystelser, renholdelse af veje mv. Efter $ 23, stk. 2 -3 - kan justitsministeren herved fastsætte regler om, at den lokale politidirektør kan udstede midlertidige påbud eller forbud med henblik på at forebygge fare for den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Justitsministeren har i medfør af politilovens § 23 udstedt ordens bekendtgørelsen, bekendtgø­ relse nr. 511 af 20. juni 2005. Etter§ 14 i denne bekendtgørelse kan det lokale politi efter forhandling med kommunalb estyrelsen fastsætte regler om badning, herunder om forbud mod badning på nærmere angivne steder (stk. 2), om lokalt fiskeri, færdsel på søer eller lignende (stk. 4) og om sejlads med motorbåde og brætsejlads inden for en nærmere angivet kortere afstand fra kyststrækninger, for så vidt det må anses for påkrævet for at forebygge hindringer eller ulemper for anden sejlads eller for badning eller for at forebygge unødig støj, der er til ulempe for andre (stk. 3). Sådanne regler skal ikke offentliggøres i Lovtidende, men lokalt ved skiltning m.v. Lokale regler for den enkelte politikreds kan i øvrigt efter politilovens § 24, stk. 1, hvis sær­ lige lokale forhold tilsiger det, fastsættes af justitsministeren i en politivedtægt for vedkom­ mende politikreds. Det sker i givet fald efter forslag fra den pågældende politidirektør, som forinden skal have drøftet forslaget med den eller de berørte kommun er. En sådan politived­ tægt skal offentliggøres i Lovtidende , jf. § 24, stk. 5. Et hovedspørgsmål under sagen er, om politiloven skal forstås således, at det ikke inden for rammerne af de regler, justitsministeren kan fastsætte efter politilovens § 23, stk. 1, kan overlades til den lokale politidirektør efter forhandling med kommun en at fastsætte nærmere regler om forhold som badning, lokalt fiskeri og sejlads med motorbåde i kystnære områder. En sådan forståelse vil indebære, at enhver ikke-midl ertidig lokal regulering skal ske i en po­ litivedtægt fastsat af justitsministeren og offentliggjort i Lovtidende, jf. § 24. Når en minister ved lov er tillagt kompetence til at fastsætte regler, må det i mangel af holde­ punkter for andet anses for indeholdt i denne kompetence, at ministeren kan overlade regelud­ stedeisen til en underordnet myndighed. Der er ikke i politiloven en udtrykkelig bestemmelse, som afskærer justitsministeren fra at overlade det til politidirektøren som ministerens lokale repræsentant at fastsætte de nærmere -4 - regler om forhold, der i henhold til politilovens§ 23, stk. 1, er reguleret i ordensbekendtgø rel­ sen. Hvad særligt motorbådssej lads angår, falder det inden for bemyndigelsen i politilovens § 23, stk. 1, at regulere sejlads med motorbåd i kystnære områder inden for de rammer og ud fra de hensyn, der er angivet i ordensbekendtgørelsens § 14, stk. 3. Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis disse detaljerede lokale regler skulle fastsættes af justitsmin isteren og offentliggøres i Lovtidende. Lokale politivedtægte r i henhold til politilovens § 24 kan angå spørgsmål vedrørende orden og sikkerhed, som ordensbekendtgørelsen ikke regulerer, og dette forhold kan begrunde kra­ vet om ministergodken delse og om offentliggørelse i Lovtidende. At lokal regulering ville kunne ske i en politivedtægt udstedt af justitsministeren efter politi­ lovens § 24 og offentliggjort i Lovtidende kan herefter ikke føre til en forståelse, hvorefter det er udelukket i ordensbekendtgørelsen inden for nærmere angivne rammer at overlade detailre­ guleringen til lokal reglementsfast sættelse. Hvad angår betydningen af politilovens § 23, stk. 2, bemærkes, at denne bestemmelse har til formål at skabe hjemmel for, at justitsministeren i ordens bekendtgøre lsen kan optage en til § 7, stk. 1, i politiloven af 1871 svarende bestemme lse om politiets generelle adgang til at ud­ stede midlertidige påbud eller forbud med henblik på at forebygge fare for den offentlige or­ den eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Der kan ikke i denne bestemmelse indlægges nogen forudsætning om, at justitsministerens kompetence efter§ 23, stk. 1, til at fastsætte permanente regler til sikring af den offentlige orden m.v. i det hele ikke -heller ikke inden for nærmere afgrænsede områder -kan delegeres til politiet. Til det anførte kommer, at forarbejderne til politiloven må forstås således, at det er forudsat, at alle bestemmelser i den hidtidige normalpoliti vedtægt vil kunne videreføres i ordensbe­ kendtgørel sen i det omfang, det findes hensigtsmæssigt. Den omhandlede bestemmelse i or­ densbekendtgørelsens § 14, stk. 3 (tidligere stk. 2) viderefører bestemmel sen i normalpoliti­ vedtægte ns § 17, stk. 4. 5 Højesteret tiltræder herefter, at justitsministeren har været beføjet til at anvende sin regelud- stedelseskompetence efter politilovens $ 23 , stk. 1, på en sådan måde; a detailreguleringen har kunnet overlades til lokal reglementsfastsættelse som angivet i ordensbekendtgørelsens 14. Svendborg Politis reglement af 15. marts 2006 for sejlads ud for kyststrækningen i Svendborg politikreds har fornøden hjemmel i ordensbekendtgørelsens $ 14, stk . 3, 0g er behørigt kund- gjort. Reglementet er ikke i strid med internationale søvejsregler. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes . <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale sagens omkostninger for byretten. Slalskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten og for Højesteret.

359

Byrettens dom ændredes, således at sagsøgte blev frifundet

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-1778/2017-VLR

Skifteretlige tvister

2. instans

419/22

Arv;

Nej

Nej

Nej

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 31. august 2018 Sag BS-1778/2017-VLR (2. afdeling) (advokat Jørgen Torpe Kann) mod 08 ved værgen (advokat Erik Futtrup Kjær, beskikket) Retten i Holstebro har den 3. oktober 2017 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 1761/2017-HOL, tidligere BS 6-224/2017). Landsdommerne Esben Hvam; Kirsten Thorup 0g Bjarke Andersen (kst:) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; har gentaget sine 'påstande for byretten om afvisning subsidiært frifindelse De indstævnte, 08 har påstået dommen stadfæstet. 2 Forklaringer 2art har endvidere afgivet forklaring. har forklaret, at hun tegnede forsikring i forbindelse med huskøbet. havde allerede tegnet en forsikring. Hun er ikke klar over, hvorfor der er et par måneders slip mellem selve huskøbet 0g begunstigelses- ændringen 1 forsikring. Det var andre, der ordnede papirarbejdet. De gensidige forsikringer blev oprettet på Jyske Banks initiativ. Forsikringen skulle bruges til at sikre, at den anden ville kunne blive boende i huset. De talte ikke om, hvad der skulle ske, hvis de flyttede fra hinanden: Hun har også selv skre- vet under på en tilsvarende begunstigelseserklæring som Faderen De diskuterede ikke, hvorfor der stod 11 'samlever" . Hun flyttede i 2014. Formålet hermed var at få ro på deres hverdag så deres forhold kunne fungere igen havde de- pressioner, 0g der var mange diskussioner. Huset var sat til salg, inden de flyt- tede fra hinanden. Huset var for dyrt for dem, 0g der var en masse kørsel med de 3 børn. Beslutningen om salget havde ikke noget at gøre med; at de flyttede fra hinanden: De nåede ikke at flytte sammen igen; før begik selvmord: Der var ikke sat dato på, hvornår de igen skulle bo sammen: Efter at hun var flyttet; boede hun først hos sin bror et par måneder. Derfra flyttede hun ud til et hus, som hendes bror ejede, 0g boede til leje der. Hun diskuterede med sin bror, om det ville være en mulighed, at hun 0g aderen købte dette hus, hvis broderen på et tidspunkt ville sælge. Tanken var imidlertid, at hun skulle flytte tilbage til det hus, de havde sammen. Hun har indfriet kviklånene hos Santander. Lånene vedrørte forbrug. afskedsbrev blev skrevet kort efter hans fødsels - dag den 11. januar 2016, hvor hun; hendes bror 0g forældre deltog: Under fød- selsdagen afslog hun Faderens anmodning om et lån til dækning af et andet lån Hun syntes, der skulle laves en samlet økonomisk ordning for Det er det, hentyder til i sit afskedsbrev. Efter at de var flyttet fra hinanden; dannede de stadigvæk par, 0g hun havde stadig del i børnenes liv. Hun fik fx meddelel- ser om børnene over Forældreintra, fordi depressioner bevirkede; at han ikke kunne følge med. De havde reserveret sommerferien 2016 på Skærbæk Fri- tidscenter hvor de som sædvanlig skulle være sammen med børnene. De havde været det samme sted de sidste 4-5 år. Fra hun flyttede, sås de 2-3 gange ugent- ligt, ligesom de talte sammen hver dag; Efter at hun flyttede, delte hun 0g Faderen de udgifter; der havde med huset at gøre, så hun betalte halvdelen. betal- te ikke husleje for at bo i huset. Efter at huset var solgt, manglede der dækning for mere end 200.000 kr. som hun hænger på. Hun betaler hver måned af på gælden til Totalkredit, som hun indgik et frivilligt forlig med den 26. oktober 2016. har forklaret; at hun 0g Part 'hjalp hinanden med at rydde op i huset. Der blev ikke talt om, at 0g Fadeeı havde planer om at flytte sam- 3 men igen. Hun opfattede derimod nogle bemærkninger fra som det mod- satte. har forklaret, at hans søster boede i en ejendom; som han ejer, efter at hun var flyttet fra Faderen Der var ingen lejekontrakt mellem ham 0g Hanhavde planlagt at ville sælge huset efter restaurering, men så havde behov for at bo der, 0g det blev ordningen. Det var en mulighed; at 0g ville flytte sammen igen var fast med til familiesammenkomster, også efter at ogFadaren var flyttet fra hinanden. Når selsdag, var altid med. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse 0g resultat støtter sin afvisningspåstand på forsikringsaftalelovens $ 104, stk. 4, som blev indsat ved ændringen af forsikringsaftalelovens $ 104 ved lov nr. 516 af 6 juni 2017.Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen videre- fører reguleringsreglen i forsikringsaftalelovens $ 104 i en væsentligt ændret udformning: Bestemmelsen i forsikringsaftalelovens $ 104, stk. 4, hvorefter en sag efter $ 104, stk. 1, skal anlægges af - i dette tilfælde - en livsarving inden 1 år efter; at forsik- ringstageren er afgået ved døden; er en særregel; som ikke kan fortolkes udvi- dende Landsretten tiltræder derfor, at påstand om afvisning ikke er taget til følge. Landsretten lægger herefter til grund, at iforbindelse med deres fælles huskøb efter anvisning fra Jyske Bank op- rettede krydsende livsforsikringer; som blev pantsat til banken som sikkerhed for det lån, som banken samtidig ydede. For vedkommende var der tale om en fortsættelse af en allerede tegnet livsforsikring hvor stan- dardbegunstigelsen blev ændret fra 11 mine nærmeste pårørende" til samlever ændrede derimod ikke begunstigelsen i en yderligere forsik - ring som han havde tegnet; 0g 0g har som nærmeste pårørende efter dødsfaldet fået udbetalt beløb i henhold til denne for - sikring. 4 På denne baggrund finder landsretten; at bestemmende forud- sætning for at indsætte som begunstiget i den pantsatte forsikringspolice har været det fælles ejerskab af huset. Denne forudsætning var ikke bristet; da forsikringsbegivenheden indtraf. Landsretten tager derfor påstand om frifindelse til føl- ge. Efter sagens udfald skal statskassen i sagsomkostninger for begge retter betale 60.820 kr. til 55.000 kr. af beløbet er til dækning af udgif- ter til advokatbistand inkl. moms 0g 5.820 kr. til retsafgift. Ud over sagens vær- di er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang 0g forløb. THI KENDES FOR RET: frifindes. Isagsomkostninger for begge retter skal statskassen inden 14 dage betale 60.820 kr. til Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a.

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 31. august 2018 Sag BS-1778/2017-VLR (2. afdeling) (advokat Jørgen Torpe Kann) mod <anonym>(Barn)</anonym> 08 <anonym>(Barn)</anonym> ved værgen (advokat Erik Futtrup Kjær, beskikket) Retten i Holstebro har den 3. oktober 2017 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 1761/2017-HOL, tidligere BS 6-224/2017). Landsdommerne Esben Hvam; Kirsten Thorup 0g Bjarke Andersen (kst:) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; har gentaget sine 'påstande for byretten om afvisning subsidiært frifindelse De indstævnte, 08 har påstået dommen stadfæstet. 2 Forklaringer 2art <anonym>dne 4</anonym> har endvidere afgivet forklaring. har forklaret, at hun tegnede forsikring i forbindelse med huskøbet. <anonym>Faderen</anonym> havde allerede tegnet en forsikring. Hun er ikke klar over, hvorfor der er et par måneders slip mellem selve huskøbet 0g begunstigelses- ændringen 1 forsikring. Det var andre, der ordnede papirarbejdet. De gensidige forsikringer blev oprettet på Jyske Banks initiativ. Forsikringen skulle bruges til at sikre, at den anden ville kunne blive boende i huset. De talte ikke om, hvad der skulle ske, hvis de flyttede fra hinanden: Hun har også selv skre- vet under på en tilsvarende begunstigelseserklæring som Faderen De diskuterede ikke, hvorfor der stod 11 'samlever" . Hun flyttede i 2014. Formålet hermed var at få ro på deres hverdag så deres forhold kunne fungere igen havde de- pressioner, 0g der var mange diskussioner. Huset var sat til salg, inden de flyt- tede fra hinanden. Huset var for dyrt for dem, 0g der var en masse kørsel med de 3 børn. Beslutningen om salget havde ikke noget at gøre med; at de flyttede fra hinanden: De nåede ikke at flytte sammen igen; før begik selvmord: Der var ikke sat dato på, hvornår de igen skulle bo sammen: Efter at hun var flyttet; boede hun først hos sin bror et par måneder. Derfra flyttede hun ud til et hus, som hendes bror ejede, 0g boede til leje der. Hun diskuterede med sin bror, om det ville være en mulighed, at hun 0g aderen købte dette hus, hvis broderen på et tidspunkt ville sælge. Tanken var imidlertid, at hun skulle flytte tilbage til det hus, de havde sammen. Hun har indfriet kviklånene hos Santander. Lånene vedrørte forbrug. afskedsbrev blev skrevet kort efter hans fødsels - dag den 11. januar 2016, hvor hun; hendes bror 0g forældre deltog: Under fød- selsdagen afslog hun Faderens anmodning om et lån til dækning af et andet lån Hun syntes, der skulle laves en samlet økonomisk ordning for Det er det, <anonym>Faderen</anonym> hentyder til i sit afskedsbrev. Efter at de var flyttet fra hinanden; dannede de stadigvæk par, 0g hun havde stadig del i børnenes liv. Hun fik fx meddelel- ser om børnene over Forældreintra, fordi depressioner bevirkede; at han ikke kunne følge med. De havde reserveret sommerferien 2016 på Skærbæk Fri- tidscenter hvor de som sædvanlig skulle være sammen med børnene. De havde været det samme sted de sidste 4-5 år. Fra hun flyttede, sås de 2-3 gange ugent- ligt, ligesom de talte sammen hver dag; Efter at hun flyttede, delte hun 0g Faderen de udgifter; der havde med huset at gøre, så hun betalte halvdelen. betal- te ikke husleje for at bo i huset. Efter at huset var solgt, manglede der dækning for mere end 200.000 kr. som hun hænger på. Hun betaler hver måned af på gælden til Totalkredit, som hun indgik et frivilligt forlig med den 26. oktober 2016. har forklaret; at hun 0g Part 'hjalp hinanden med at rydde op i huset. Der blev ikke talt om, at 0g Fadeeı havde planer om at flytte sam- 3 men igen. Hun opfattede derimod nogle bemærkninger fra som det mod- satte. har forklaret, at hans søster boede i en ejendom; som han ejer, efter at hun var flyttet fra Faderen Der var ingen lejekontrakt mellem ham 0g <anonym>Part A</anonym> Hanhavde planlagt at ville sælge huset efter restaurering, men så havde behov for at bo der, 0g det blev ordningen. Det var en mulighed; at 0g ville flytte sammen igen var fast med til familiesammenkomster, også efter at ogFadaren var flyttet fra hinanden. Når selsdag, var altid med. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse 0g resultat <anonym>art A</anonym> støtter sin afvisningspåstand på forsikringsaftalelovens $ 104, stk. 4, som blev indsat ved ændringen af forsikringsaftalelovens $ 104 ved lov nr. 516 af 6 juni 2017.Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen videre- fører reguleringsreglen i forsikringsaftalelovens $ 104 i en væsentligt ændret udformning: Bestemmelsen i forsikringsaftalelovens $ 104, stk. 4, hvorefter en sag efter $ 104, stk. 1, skal anlægges af - i dette tilfælde - en livsarving inden 1 år efter; at forsik- ringstageren er afgået ved døden; er en særregel; som ikke kan fortolkes udvi- dende Landsretten tiltræder derfor, at <anonym>art A's</anonym> påstand om afvisning ikke er taget til følge. Landsretten lægger herefter til grund, at iforbindelse med deres fælles huskøb efter anvisning fra Jyske Bank op- rettede krydsende livsforsikringer; som blev pantsat til banken som sikkerhed for det lån, som banken samtidig ydede. For vedkommende var der tale om en fortsættelse af en allerede tegnet livsforsikring hvor stan- dardbegunstigelsen blev ændret fra 11 mine nærmeste pårørende" til samlever <anonym>art A</anonym> <anonym>aderen</anonym> ændrede derimod ikke begunstigelsen i en yderligere forsik - ring som han havde tegnet; 0g 0g har som nærmeste pårørende efter dødsfaldet fået udbetalt beløb i henhold til denne for - sikring. 4 På denne baggrund finder landsretten; at bestemmende forud- sætning for at indsætte <anonym>art A</anonym> som begunstiget i den pantsatte forsikringspolice har været det fælles ejerskab af huset. Denne forudsætning var ikke bristet; da forsikringsbegivenheden indtraf. Landsretten tager derfor påstand om frifindelse til føl- ge. Efter sagens udfald skal statskassen i sagsomkostninger for begge retter betale 60.820 kr. til 55.000 kr. af beløbet er til dækning af udgif- ter til advokatbistand inkl. moms 0g 5.820 kr. til retsafgift. Ud over sagens vær- di er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang 0g forløb. THI KENDES FOR RET: frifindes. Isagsomkostninger for begge retter skal statskassen inden 14 dage betale 60.820 kr. til Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a.

360

Sag om anerkendelse af, at sagsøgtes indsættelse som begundstiget i gruppelivsforsikring er bortfaldet som følge af bristede forudsætninger

Appelleret

Civilsag

Retten i Holstebro

BS-224/2017-HOL

Skifteretlige tvister

1. instans

418/22

Arv;

Nej

Nej

Ja

RETTEN HOLSTEBRO DOM Afsagt den 3. oktober 2017 i sag nr. BS 6-224/2017: 7900 Nykøbing M 0g 7900 Nykøbing M vl værge mod 7900 Nykøbing M Sagens baggrund og parternes påstande Sagsøgerne, Nykøbing Mors, har i denne sag, som er anlagt den 31_ marts 2017, over for sagsøgte, nedlagt påstand om; at skal anerkende at indsættelse af hende som begunstiget i police med PFA gruppeliv 0180, Tryghed lån og familie; tegnet af afdøde, er bortfaldet som følge af bristede for- udsætninger; 0g at derfor i forhold til hende skal anses som de begunstigede til den del af gruppelivssummen; som ikke er tilfaldet panthaver, Jyske Bank, 0g sagsøgte, ved værge, til lige deling betale 359.869,58 kr. subsi - diært 305.889,14 kr. og mere subsidiært 229.416,86 kr. med procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgte har principalt nedlagt påstand om afvis - ning subsidiært påstand om frifindelse. Sagsøgerne har over for sagsøgtes afvisningspåstand nedlagt påstand om fri- findelse. Der er under sagen meddelt sagsøgerne fri proces. Sagsfremstilling tegnede en gruppelivsforsikring i forbindelse med erhvervelse af en fast ejendom og optagelse af lån. indsatte således ved en erklæring af 15.november 2011 Part var samlever. erhvervede ejendommen med tinglyst skøde af 14.juni 2011. fraflyttede i 2014 det fælles hjem og lejede en lejlig - hed i Nykøbing Mors. afgik ved døden den 16.januar 2016. Han efterlod sig et af- skedsbrev, hvori han redegjorde for baggrunden for sit selvmord. med hvem ham havde to børn Boet efter blev behandlet som et insolvent bobestyrerbo PFA udbetalte i henhold til begunstigelseserklæringen den del af forsik - ringssummen; som ikke var medgået til dækning af bankens pantsikrede krav til med 229.416,86 kr. efter beregning af boaf- gift. Den frie del af forsikringssummen udgjorde før beregning af boafgift 359.869,58 kr. Det kan lægges til grund, at forsikringssummen ville have udgjort 305.889,14 kr. efter boafgift; hvis forsikringssummen var blevet ud- betalt til PFA Forsikring har oplyst; at af PFA blev gjort op- mærksom på, at arvinger kunne gøre gældende; at beguns - tigelsen i livsforsikringen kan være bortfaldet på grund af bristede forudsæt- ninger. har fremlagt dokumentation for, at hun efter samlivs - ophævelsen har udbetalt beløb til ligesom hun også har fremlagt dokumentation for, at hun har bidraget med betaling af udgifter til den ejendom; som parterne ejede i fællesskab, 0g som sta- digvæk beboede. Det fremgår endeligt af sagens oplysninger; at ejendommen tilhø - rende Totalkredit på ca. 238.000 kr. Parts- og vidneforklaringer har forklaret, at hun er uddannet socialpædagog 0g ansat ved Morsø Kommune. I 2008 mødte hun og flyttede sammen med ham i slutningen af året. I2011 købte de i fællesskab et parcel- hus. I den forbindelse skiftede hun bank til Jyske Bank; således at begge par - ter var kunder i det samme pengeinstitut. De blev af banken godkendt til køb af fast ejendom med kreditforeningslån og optagelse af et yderligere lån i banken. Banken stillede dog som betingelse; at de tegnede en fælles gruppe - livsforsikring, hvilket vistnok var normal procedure. De blev hver især ind- sat som begunstiget i forsikringspolicen. I 2014 fraflyttede hun den fælles adresse. Parterne havde svært ved at blive enige. Hvis parforholdet skulle reddes, var det nødvendigt; at de boede hver for sig. Faderenhavde en depres- sion; og han led også af spillelidenskab . Hun fandt en lejlighed i Nykøbing Mors. Parternes sås dog jævnligt; navnlig når de havde børn på besøg Faderen havde således fra et tidligere forhold, mens hun også havde en søn. Hun vil tro, at parterne sås 2-3 gange om ugen; ligesom de skrev og talte sammen via telefon næsten dagligt. Derudover aflagde de fællesbesøg hos familien. Faderenhavde fødselsdag var de sammen om at holde. har endvidere forklaret, at Faderenden 16. januar 2016 rettede henvendelse til hende og spurgte, om hun kunne yde ham et lån. Det- te sagde hun nej til, hvorefter Faderenblev vred og kørte hjem. mi var i det hele taget meget dårlig. Han troede, at han kunne vinde i spil, således at han på den måde kunne indfri sin gæld. Hun havde tidligere ac- cepteret optagelse af et fælleslån hos Santander; og parterne havde også efter hendes flytning været til flere møder i banken. Formålet med disse møder var at få styr på var sat til salg; før Faderenaf - gik ved døden. Det var ikke på noget tidspunkt faldet hende ind, at hendes fraflytning havde betydning for begunstigelsesklausulen i livsforsikringen. Hun vil tro, at huset blev sat til salg ca. 1 år, før parterne flyttede fra hinan- den. Faderen bevarede kontakten til hendes søn. Hun havde efter fraflytningen ikke andre bekendtskaber. i årene 2001 til 2008 med en separation i 2007. Under ægteskabet var der ingen økonomiske problemer, 0g led heller ikke af ludomani Faderenhavde problemer med sin ryg, og hun hjalp ham da også i en periode efter samlivs - ophævelsen med rengøring 0g madlavning. Hun hørte ikke noget om en livs - forsikring. Da havde dog en regelmæssigt og stabilt samvær med Dis - se samvær fandt sted hver anden weekend og hver torsdag. Hun fik at vide, at Faderenog havde svært ved at håndtere problemerne med børnene; 0g at dette var baggrunden for samlivsophævelsen mellem Faderenog" Hun havde på intet tidspunkt en fornemmelse af, at og Faderenville genoptage samlivet. Efter hinanden med at rydde op. Hun vil tro, at efter dødsfaldet har modtaget hver ca. 160.000 kr. i henhold til en anden livsforsikring. har forklaret, at hun er ansat som kunderådgiver i Jyske Bank. Hun havde hafr og Faderensom kunder siden 2012. Hun var bekendt med, at de sammen ejede et hus, og at der i huset var et kreditforeningslån hos Totalkredit samt et banklån. Derudover var der en såkaldt krydslivsfor - sikring; som skulle gælde i tilfælde af, at en af låntagerne faldt væk. Der skete en normal låneafvikling: fraflyttede den fælles bolig, og huset i 0g også efter 2014. Faderen jhavde store økonomiske problemer som føl- ge af sin ludomani. Faderen gav ofte udtryk for, at hjalp ham i et og alt, også når han havde lavet noget dumt. Vidnet har en opfattelse af, at 08 Faderen var gode venner, 0g at de gerne ville hjælpe hinanden. har betalt terminer i huset, også efter hendes fraflytning. har forklaret, at vidnet og Faderenhavde været en 8-10 år. Han lærte med hvem han ofte talte med. Vidnet vidste godt, at Faderenhavde nogle problemer, men de talte kun lidt om fraflytning var der en periode; hvor og Faderenikke var kærester, men det blev de senere. tilsyneladende rigtig megen kontakt med hinanden. De optrådte udadtil som et par, og Faderensagde ofte; at de havde planer om igen at genoptage samli- vet. Vidnet havde intet kendskab til økonomiske forhold. Parternes procedure Sagsøgerne har til støtte for deres påstand anført følgende: Til støtte for den nedlagte påstand gør jeg gældende; at indsættelsen af sagsøgte som begunstiget i police med PFA gruppeliv 0180 , Tryghed lån og familie tegnet af afdøde bortfaldt som følge af bristende forudsætninger enten straks ved ophævelsen af samlivet mellem sagsøgte 0g eller dog inden denne afgik ved døden at forudsætningen for at sagsøgte blev indsat som begunstiget var samlivsforholdet; og det af sagsøgte anførte eller fremlagte dokumenterer ikke, at indsættelse af sagsøgte var begrundet i omstændigheder, som kunne føre til opretholdelse af begunstigelsen uanset samlivsophævelsen. at sagsøgte derfor ikke har været berettiget til at modtage udbetaling af forsikringssummen på brutto kr. 359.869,58 0g netto efter fradrag af afgift kr. 229.416,86 som hun derfor har modtaget uretmæssigt at sagsøgte derfor i forhold til hende skal anerkende at forsikringssummen på kr. 359.869,58 rettelig tilkommer sagsøgerne som afdødes nærmeste pårørende at sagsøgte; da hun modtog udbetalingen vidste eller burde vide, at hun ikke længere kunne anses som begunstiget; og at hun derfor ikke var berettiget til at modtage forsikringssummen at boet efter afdøde har tilkendegivet; at forsikringserstatningen tiltalder atdødes børn (sagsøgerne) og ikke dødsboet såfremt begunstigelsen af sagsøgte tilsidesættes 0g at sagsøgte som følge heraf til de sagsøgte til lige deling skal betale principalt kr. 359.869,58, subsidiært kr. 305.889,14 og mere subsidiært kr. 229.416,86. Sagsøgeren gør i første række gældende; at det beløb; som sagsøgte, der, da hun modtog udbetalingen; vidste eller burde vide; at hun modtog beløbet med urette; skal betale; udgør forsikringssummens bruttobeløb, kr:. 359.869,58. Sagsøgeren gør i anden række gældende; at det beløb; som sagsøgte skal betale, udgør kr. 305.889,14 svarende til det nettobeløb, som sagsøgerne ville have modtaget efter afgift; såfremt forsikringssummen var blevet udbetalt til dem. Sagsøgeren gør i tredje række gældende; at det beløb; som sagsøgte skal betale, udgør kr. 229.416,86 svarende til det nettobeløb; som sagsøgte uretmæssigt har modtaget fra forsikringsselskabet. Anbringender vedrørende_sagsøgtes afvisningspåstand Sagsøgtes påstand om afvisning støtter sig på bestemmelsen i forsikringsaftaleloven 8 104, stk. 4 Sagsøgeren har ikke under sagen påberåbt sig bestemmelsen i forsikringsaftaleloven $ 104, stk. 1 og har herunder ikke gjort gældende, at det var urimeligt overfor sagsøgerne at afdøde i sin tid indsatte sagsøgte som begunstiget. Sagsøgerne har derimod, som det fremgår af stævningen; gjort gældende; at indsættelsen af sagsøgte som begunstiget er bortfaldet som følge af bristende forudsætninger ved samlivsophævelsen eller dog inden døde og at sagsøgerne herefter må anses som de begunstigede. Da sagsøgeren ikke har påberåbt sig bestemmelsen i forsikringsaftaleloven $ 104, stk. 1, hvortil 8104 stk. 4 henviser; er der ikke grundlag for at tage sagsøgtes afvisningspåstand til følge. Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført følgende: Til støtte for den nedlagte principale påstand om afvisning gøres det gældende, at sagen er omfattet af reglerne i forsikringsaftaleloven S 104 at der er en søgsmålsfrist på 1 år efter forsikringstagerens død, jfr. 104, stk. 4 at sagen derfor er anlagt for sent 0g skal afvises; idet afgik ved døden d. 16.januar 2016 0g stævning først er udtaget d. 28. marts 2017 Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand om frifindelse gøres det gældende; at indsættelsen af sagsøgte som begunstiget ikke er urimeligt overfor afdødes livsarvinger; jfr. forsikringsaftaleloven S 104, stk. 1 og stk. 2 at indsættelsen af sagsøgte som begunstiget skal ses i sammenhæng med købet af fælles ejendom; samt at der skal tages hensyn til de omkostninger, som sagsøgte har haft i denne forbindelse at der skal tages hensyn til sagsøgtes forhold til også 1 perioden efter 2014 at sagsøgerne under alle omstændigheder ikke er berettiget til en større andel af forsikringssummen end hvad der ville være tilfaldet dem som tvangsarv (dvs: 25 % af forsikringssummen), jfr. forsikringsaftaleloven 104, stk. 1if. at begunstigelsen af sagsøgte ikke er bortfaldet som følge af bristende forudsætninger Rettens overvejelse og resultat Retten finder ikke; at påstand om afvisning efter forsikringsaftalelovens $ 104, stk. 4, skal tages til følge, idet denne bestem- melse relaterer sig til forsikringsaftalelovens $ 104, stk. 1, hvorefter en be- gunstigelse kan tilsidesættes; hvis denne begunstigelse er urimelig. Denne sag vedrører spørgsmål, om begunstigelsen af er bortfaldet som følge af bristede forudsætninger. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at samlivet mellem i 2014 flyttede fra den fælles bopæl i Erslev til en lejlighed i Nykøbing Mors. blev boende i huset i Erslev, indtil han afgik ved døden den 16. januar 2017, mens på dødsfaldstidspunktet forsat bo- ede i sin lejlighed. Ibegunstigelseserklæringen i livsforsikringen benævnes Part 4 som samlever; og det må derfor antages, at samlivet mellem parterne har været en forudsætning for hendes indsættelse som begunstiget. Det kan endvidere lægges til grund, at parterne efter samlivsophævelsen var fælles om ejerskabet til huset i som var sat til salg forud for samlivs - ophævelsen. Baggrunden for indsættelse som be - gunstiget var optagelsen af et lån i Jyske Bank, som var panthaver med hen- syn til livsforsikringen. Denne pantsætning bestod fortsat, 0g efter indfrielse af banklånet var der herefter en friværdi. Retten finder ikke; at har godtgjort; at parterne havde konkrete planer om en genoptagelse af samlivet; eller at der i øvrigt er hol- depunkter for at antage; at havde ønske om, at hun skulle modtage en nettosum fra PFA. Som følge heraf finder retten; at den indsatte begunstigelseserklæring til for- del for er bortfaldet efter reglerne om bristede forud- sætninger. Efter policens bestemmelser skal forsikringssummen herefter til- falde Retten tager derfor anerkendelsespå - stand til følge som nedenfor anført. Retten tager også påstand til følge for så vidt angår betaling af et beløb. Dette beløb findes imidlertid at skulle fast- sættes til 229.416,86 kr., som svarer til det beløb, har fået udbetalt. Sagsøgte, skal i sagsomkostninger til statskassen be- tale 27.000 kr. Beløbet vedrører en retsafgift på 5.820 kr. og i øvrigt passen- de udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Retten har lagt vægt på sagens udfald og det beløb, som skal betales til sagsøgerne. Thi kendes for ret: Sagsøgte skal anerkende, at indsættelse af hende som begunstiget i police med PFA gruppeliv 0180, Tryg lån og familie, tegnet af afdøde, er bortfaldet 0g at derfor i forhold til hende skal anses som de begunstigede til den del af gruppelivssummen; som ikke er tilfaldet panthaver, Jyske Bank; 0g sagsøgte, skal inden 14 dage til til lige deling betale 229.416,86 kr. med procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgte, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til statskassen betale 27.000 kr.

RETTEN HOLSTEBRO DOM Afsagt den 3. oktober 2017 i sag nr. BS 6-224/2017: <anonym>Part 1 (Barn)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 7900 Nykøbing M 0g <anonym>Part 2 (Barn)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 7900 Nykøbing M vl værge <anonym>Vidne 1 (Moder)</anonym> mod <anonym>Part A</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 7900 Nykøbing M Sagens baggrund og parternes påstande Sagsøgerne, <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> vl værge <anonym>Vidne 1</anonym> Nykøbing Mors, har i denne sag, som er anlagt den 31_ marts 2017, over for sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> nedlagt påstand om; at <anonym>Part A</anonym> skal anerkende at indsættelse af hende som begunstiget i police med PFA gruppeliv 0180, Tryghed lån og familie; tegnet af afdøde, <anonym>Faderen</anonym> <anonym>Fødselsdato</anonym> er bortfaldet som følge af bristede for- udsætninger; 0g at <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> derfor i forhold til hende skal anses som de begunstigede til den del af gruppelivssummen; som ikke er tilfaldet panthaver, Jyske Bank, 0g sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> skal til <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Part 2</anonym> ved værge, <anonym>Vidne 1</anonym> til lige deling betale 359.869,58 kr. subsi - diært 305.889,14 kr. og mere subsidiært 229.416,86 kr. med procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgte <anonym>Part A</anonym> har principalt nedlagt påstand om afvis - ning subsidiært påstand om frifindelse. Sagsøgerne har over for sagsøgtes afvisningspåstand nedlagt påstand om fri- findelse. Der er under sagen meddelt sagsøgerne fri proces. Sagsfremstilling <anonym>Faderen</anonym> 0g <anonym>Part A</anonym> tegnede en gruppelivsforsikring i forbindelse med erhvervelse af en fast ejendom og optagelse af lån. <anonym>Faderen</anonym> indsatte således ved en erklæring af 15.november 2011 <anonym>4i</anonym> Part <anonym>Part A</anonym> var samlever. <anonym>Faderen</anonym> 0g <anonym>Part A</anonym> erhvervede ejendommen <anonym>By</anonym> med tinglyst skøde af 14.juni 2011. <anonym>Part A</anonym> fraflyttede i 2014 det fælles hjem og lejede en lejlig - hed i Nykøbing Mors. <anonym>Faderen</anonym> afgik ved døden den 16.januar 2016. Han efterlod sig et af- skedsbrev, hvori han redegjorde for baggrunden for sit selvmord. <anonym>Faderen</anonym> var i 2007 blevet separeret og i 2008 skilt fra <anonym>Vidne 1</anonym> med hvem ham havde to børn <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> Boet efter <anonym>Faderen</anonym> blev behandlet som et insolvent bobestyrerbo PFA udbetalte i henhold til begunstigelseserklæringen den del af forsik - ringssummen; som ikke var medgået til dækning af bankens pantsikrede krav til <anonym>Part A</anonym> med 229.416,86 kr. efter beregning af boaf- gift. Den frie del af forsikringssummen udgjorde før beregning af boafgift 359.869,58 kr. Det kan lægges til grund, at forsikringssummen ville have udgjort 305.889,14 kr. efter boafgift; hvis forsikringssummen var blevet ud- betalt til <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> PFA Forsikring har oplyst; at <anonym>Part A</anonym> af PFA blev gjort op- mærksom på, at <anonym>Faderens</anonym> arvinger kunne gøre gældende; at beguns - tigelsen i livsforsikringen kan være bortfaldet på grund af bristede forudsæt- ninger. <anonym>Part A</anonym> har fremlagt dokumentation for, at hun efter samlivs - ophævelsen har udbetalt beløb til <anonym>Faderen</anonym> ligesom hun også har fremlagt dokumentation for, at hun har bidraget med betaling af udgifter til den ejendom; som parterne ejede i fællesskab, 0g som <anonym>Faderen</anonym> sta- digvæk beboede. Det fremgår endeligt af sagens oplysninger; at ejendommen <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By</anonym> senere blev solgt med et restkrav mod <anonym>Part A</anonym> tilhø - rende Totalkredit på ca. 238.000 kr. Parts- og vidneforklaringer <anonym>Part A</anonym> har forklaret, at hun er uddannet socialpædagog 0g ansat ved Morsø Kommune. I 2008 mødte hun <anonym>Faderen</anonym> og flyttede sammen med ham i slutningen af året. I2011 købte de i fællesskab et parcel- hus. I den forbindelse skiftede hun bank til Jyske Bank; således at begge par - ter var kunder i det samme pengeinstitut. De blev af banken godkendt til køb af fast ejendom med kreditforeningslån og optagelse af et yderligere lån i banken. Banken stillede dog som betingelse; at de tegnede en fælles gruppe - livsforsikring, hvilket vistnok var normal procedure. De blev hver især ind- sat som begunstiget i forsikringspolicen. I 2014 fraflyttede hun den fælles adresse. Parterne havde svært ved at blive enige. Hvis parforholdet skulle reddes, var det nødvendigt; at de boede hver for sig. Faderenhavde en depres- sion; og han led også af spillelidenskab . Hun fandt en lejlighed i Nykøbing Mors. Parternes sås dog jævnligt; navnlig når de havde børn på besøg Faderen havde således <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> fra et tidligere forhold, mens hun også havde en søn. Hun vil tro, at parterne sås 2-3 gange om ugen; ligesom de skrev og talte sammen via telefon næsten dagligt. Derudover aflagde de fællesbesøg hos familien. Faderenhavde fødselsdag var de sammen om at holde. <anonym>Part A</anonym> har endvidere forklaret, at Faderenden 16. januar 2016 rettede henvendelse til hende og spurgte, om hun kunne yde ham et lån. Det- te sagde hun nej til, hvorefter Faderenblev vred og kørte hjem. mi var i det hele taget meget dårlig. Han troede, at han kunne vinde i spil, således at han på den måde kunne indfri sin gæld. Hun havde tidligere ac- cepteret optagelse af et fælleslån hos Santander; og parterne havde også efter hendes flytning været til flere møder i banken. Formålet med disse møder var at få styr på <anonym>Faderens</anonym> økonomi. Huset i <anonym>By</anonym> var sat til salg; før Faderenaf - gik ved døden. Det var ikke på noget tidspunkt faldet hende ind, at hendes fraflytning havde betydning for begunstigelsesklausulen i livsforsikringen. Hun vil tro, at huset blev sat til salg ca. 1 år, før parterne flyttede fra hinan- den. Faderen bevarede kontakten til hendes søn. Hun havde efter fraflytningen ikke andre bekendtskaber. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at hun var gift med <anonym>Faderen</anonym> i årene 2001 til 2008 med en separation i 2007. Under ægteskabet var der ingen økonomiske problemer, 0g led heller ikke af ludomani Faderenhavde problemer med sin ryg, og hun hjalp ham da også i en periode efter samlivs - ophævelsen med rengøring 0g madlavning. Hun hørte ikke noget om en livs - forsikring. Da <anonym>Part A</anonym> kom ind i billedet, gled vidnet ud af <anonym>Faderens</anonym> liv, menF <anonym>aderen</anonym> havde dog en regelmæssigt og stabilt samvær med <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> Dis - se samvær fandt sted hver anden weekend og hver torsdag. Hun fik at vide, at Faderenog <anonym>Part A</anonym> havde svært ved at håndtere problemerne med børnene; 0g at dette var baggrunden for samlivsophævelsen mellem Faderenog" <anonym>Fdll A</anonym> Hun havde på intet tidspunkt en fornemmelse af, at <anonym>Part A</anonym> og Faderenville genoptage samlivet. Efter <anonym>Faderens</anonym> død hjalp vidnet og <anonym>Part A</anonym> hinanden med at rydde op. Hun vil tro, at <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> efter dødsfaldet har modtaget hver ca. 160.000 kr. i henhold til en anden livsforsikring. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at hun er ansat som kunderådgiver i Jyske Bank. Hun havde hafr <anonym>iPart A</anonym> og Faderensom kunder siden 2012. Hun var bekendt med, at de sammen ejede et hus, og at der i huset var et kreditforeningslån hos Totalkredit samt et banklån. Derudover var der en såkaldt krydslivsfor - sikring; som skulle gælde i tilfælde af, at en af låntagerne faldt væk. Der skete en normal låneafvikling: <anonym>Part A</anonym> fraflyttede den fælles bolig, og huset i <anonym>By</anonym> blev sat til salg. Hun har haft mange samtalerlmøder med måde <anonym>Faderen</anonym> 0g <anonym>Fdll A</anonym> også efter 2014. Faderen jhavde store økonomiske problemer som føl- ge af sin ludomani. Faderen gav ofte udtryk for, at <anonym>Part A</anonym> hjalp ham i et og alt, også når han havde lavet noget dumt. Vidnet har en opfattelse af, at <anonym>Part A</anonym> 08 Faderen var gode venner, 0g at de gerne ville hjælpe hinanden. <anonym>Part A</anonym> har betalt terminer i huset, også efter hendes fraflytning. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at vidnet og Faderenhavde været en 8-10 år. Han lærte <anonym>Part A</anonym> at kende gennem <anonym>raaerer</anonym> med hvem han ofte talte med. Vidnet vidste godt, at Faderenhavde nogle problemer, men de talte kun lidt om <anonym>Faderens</anonym> depression. Efter <anonym>Part A</anonym> fraflytning var der en periode; hvor <anonym>Part A</anonym> og Faderenikke var kærester, men det blev de senere. tilsyneladende rigtig megen kontakt med hinanden. De optrådte udadtil som et par, og Faderensagde ofte; at de havde planer om igen at genoptage samli- vet. Vidnet havde intet kendskab til <anonym>Faderens</anonym> økonomiske forhold. Parternes procedure Sagsøgerne har til støtte for deres påstand anført følgende: Til støtte for den nedlagte påstand gør jeg gældende; at indsættelsen af sagsøgte som begunstiget i police med PFA gruppeliv 0180 , Tryghed lån og familie tegnet af afdøde <anonym>Faderen</anonym> <anonym>Fødselsdato</anonym> bortfaldt som følge af bristende forudsætninger enten straks ved ophævelsen af samlivet mellem sagsøgte 0g <anonym>Faderen</anonym> eller dog inden denne afgik ved døden at forudsætningen for at sagsøgte blev indsat som begunstiget var samlivsforholdet; og det af sagsøgte anførte eller fremlagte dokumenterer ikke, at indsættelse af sagsøgte var begrundet i omstændigheder, som kunne føre til opretholdelse af begunstigelsen uanset samlivsophævelsen. at sagsøgte derfor ikke har været berettiget til at modtage udbetaling af forsikringssummen på brutto kr. 359.869,58 0g netto efter fradrag af afgift kr. 229.416,86 som hun derfor har modtaget uretmæssigt at sagsøgte derfor i forhold til hende skal anerkende at forsikringssummen på kr. 359.869,58 rettelig tilkommer sagsøgerne som afdødes nærmeste pårørende at sagsøgte; da hun modtog udbetalingen vidste eller burde vide, at hun ikke længere kunne anses som begunstiget; og at hun derfor ikke var berettiget til at modtage forsikringssummen at boet efter afdøde <anonym>Faderen</anonym> har tilkendegivet; at forsikringserstatningen tiltalder atdødes børn (sagsøgerne) og ikke dødsboet såfremt begunstigelsen af sagsøgte tilsidesættes 0g at sagsøgte som følge heraf til de sagsøgte til lige deling skal betale principalt kr. 359.869,58, subsidiært kr. 305.889,14 og mere subsidiært kr. 229.416,86. Sagsøgeren gør i første række gældende; at det beløb; som sagsøgte, der, da hun modtog udbetalingen; vidste eller burde vide; at hun modtog beløbet med urette; skal betale; udgør forsikringssummens bruttobeløb, kr:. 359.869,58. Sagsøgeren gør i anden række gældende; at det beløb; som sagsøgte skal betale, udgør kr. 305.889,14 svarende til det nettobeløb, som sagsøgerne ville have modtaget efter afgift; såfremt forsikringssummen var blevet udbetalt til dem. Sagsøgeren gør i tredje række gældende; at det beløb; som sagsøgte skal betale, udgør kr. 229.416,86 svarende til det nettobeløb; som sagsøgte uretmæssigt har modtaget fra forsikringsselskabet. Anbringender vedrørende_sagsøgtes afvisningspåstand Sagsøgtes påstand om afvisning støtter sig på bestemmelsen i forsikringsaftaleloven 8 104, stk. 4 Sagsøgeren har ikke under sagen påberåbt sig bestemmelsen i forsikringsaftaleloven $ 104, stk. 1 og har herunder ikke gjort gældende, at det var urimeligt overfor sagsøgerne at afdøde i sin tid indsatte sagsøgte som begunstiget. Sagsøgerne har derimod, som det fremgår af stævningen; gjort gældende; at indsættelsen af sagsøgte som begunstiget er bortfaldet som følge af bristende forudsætninger ved samlivsophævelsen eller dog inden <anonym>Faderen</anonym> døde og at sagsøgerne herefter må anses som de begunstigede. Da sagsøgeren ikke har påberåbt sig bestemmelsen i forsikringsaftaleloven $ 104, stk. 1, hvortil 8104 stk. 4 henviser; er der ikke grundlag for at tage sagsøgtes afvisningspåstand til følge. Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført følgende: Til støtte for den nedlagte principale påstand om afvisning gøres det gældende, at sagen er omfattet af reglerne i forsikringsaftaleloven S 104 at der er en søgsmålsfrist på 1 år efter forsikringstagerens død, jfr. 104, stk. 4 at sagen derfor er anlagt for sent 0g skal afvises; idet <anonym>Faderen</anonym> afgik ved døden d. 16.januar 2016 0g stævning først er udtaget d. 28. marts 2017 Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand om frifindelse gøres det gældende; at indsættelsen af sagsøgte som begunstiget ikke er urimeligt overfor afdødes livsarvinger; jfr. forsikringsaftaleloven S 104, stk. 1 og stk. 2 at indsættelsen af sagsøgte som begunstiget skal ses i sammenhæng med købet af fælles ejendom; samt at der skal tages hensyn til de omkostninger, som sagsøgte har haft i denne forbindelse at der skal tages hensyn til sagsøgtes forhold til <anonym>Faderen</anonym> også 1 perioden efter 2014 at sagsøgerne under alle omstændigheder ikke er berettiget til en større andel af forsikringssummen end hvad der ville være tilfaldet dem som tvangsarv (dvs: 25 % af forsikringssummen), jfr. forsikringsaftaleloven 104, stk. 1if. at begunstigelsen af sagsøgte ikke er bortfaldet som følge af bristende forudsætninger Rettens overvejelse og resultat Retten finder ikke; at <anonym>Part A's</anonym> påstand om afvisning efter forsikringsaftalelovens $ 104, stk. 4, skal tages til følge, idet denne bestem- melse relaterer sig til forsikringsaftalelovens $ 104, stk. 1, hvorefter en be- gunstigelse kan tilsidesættes; hvis denne begunstigelse er urimelig. Denne sag vedrører spørgsmål, om begunstigelsen af <anonym>Part A</anonym> er bortfaldet som følge af bristede forudsætninger. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at samlivet mellem <anonym>Part A</anonym> 0g <anonym>Faderen</anonym> ophørte; da <anonym>Part A</anonym> i 2014 flyttede fra den fælles bopæl i Erslev til en lejlighed i Nykøbing Mors. <anonym>Faderen</anonym> blev boende i huset i Erslev, indtil han afgik ved døden den 16. januar 2017, mens <anonym>Part A</anonym> på dødsfaldstidspunktet forsat bo- ede i sin lejlighed. Ibegunstigelseserklæringen i livsforsikringen benævnes Part 4 som samlever; og det må derfor antages, at samlivet mellem parterne har været en forudsætning for hendes indsættelse som begunstiget. Det kan endvidere lægges til grund, at parterne efter samlivsophævelsen var fælles om ejerskabet til huset i <anonym>By</anonym> som var sat til salg forud for samlivs - ophævelsen. Baggrunden for <anonym>Part A's</anonym> indsættelse som be - gunstiget var optagelsen af et lån i Jyske Bank, som var panthaver med hen- syn til livsforsikringen. Denne pantsætning bestod fortsat, 0g efter indfrielse af banklånet var der herefter en friværdi. Retten finder ikke; at <anonym>Part A</anonym> har godtgjort; at parterne havde konkrete planer om en genoptagelse af samlivet; eller at der i øvrigt er hol- depunkter for at antage; at <anonym>Faderen</anonym> havde ønske om, at hun skulle modtage en nettosum fra PFA. Som følge heraf finder retten; at den indsatte begunstigelseserklæring til for- del for <anonym>Part A</anonym> er bortfaldet efter reglerne om bristede forud- sætninger. Efter policens bestemmelser skal forsikringssummen herefter til- falde <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> Retten tager derfor <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Part 2's</anonym> anerkendelsespå - stand til følge som nedenfor anført. Retten tager også <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2's</anonym> påstand til følge for så vidt angår betaling af et beløb. Dette beløb findes imidlertid at skulle fast- sættes til 229.416,86 kr., som svarer til det beløb, <anonym>Part A</anonym> har fået udbetalt. Sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> skal i sagsomkostninger til statskassen be- tale 27.000 kr. Beløbet vedrører en retsafgift på 5.820 kr. og i øvrigt passen- de udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Retten har lagt vægt på sagens udfald og det beløb, som skal betales til sagsøgerne. Thi kendes for ret: Sagsøgte <anonym>Part A</anonym> skal anerkende, at indsættelse af hende som begunstiget i police med PFA gruppeliv 0180, Tryg lån og familie, tegnet af afdøde, <anonym>Faderen</anonym> <anonym>Fødselsdato</anonym> er bortfaldet 0g at <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> derfor i forhold til hende skal anses som de begunstigede til den del af gruppelivssummen; som ikke er tilfaldet panthaver, Jyske Bank; 0g sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> skal inden 14 dage til <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> v/ værge, <anonym>Vidne 1</anonym> til lige deling betale 229.416,86 kr. med procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> skal inden 14 dage i sagsomkostninger til statskassen betale 27.000 kr. <anonym>Dommer</anonym>

361

Sag om betaling af sagsomkosninger

Appelleret

Civilsag

Retten i Kolding

BS-1163/2016-KOL

Isoleret bevisoptagelse

1. instans

420/22

Retspleje og civilproces; Rådgiveransvar og disciplinærsager;

Isoleret bevisoptagelse;

Nej

Nej

Nej

Retten Kolding Den 11.juni 2018 kl. 09.00 blev retten sat i juristkontor 4 af Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 3-1163/2016: 0g mod Nybolig Kolding A/S Vestre Ringgade 2 A 6000 Kolding Ingen var indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: Mail af 25.maj 2018 fra skønsrekvirenten ved advokat Claus Winther Jen - sen. Mail af 28. maj 2018 fra skønsindstævntes advokat ved Parterne har fremsendt oplysninger om forbrug af tid på sagen samt afholdte positive udgifter. Skønsindstævnte har i mail af 28.maj 2018 oplyst: "Iforlængelse af retsbogen af 22. maj 2018, kan jeg oplyse; at jeg har gennemgået tre spørgetemaer med 10 bilag samt udarbej - det processkrift med bilag A-E. Derudover har jeg gennemgået tre skønsrapporter af 24. februar 2017, 17. oktober 2017 0g 16. april 2018 samt rettens beslutning af 2. maj 2017. Derudover har jeg forberedt til og deltaget i to skønsforretninger med to forskellige skønsmænd på ejendommen i Kolding med transporttid tur-retur fra København. Endeligt har jeg haft korrespondance med både min klient; mod- part; skønsmand og retten siden sagens opstart fra 22. juni 2016. Der brugt over 45 timer på sagen; hvorfor der indstilles tit et ho- norar på i alt kr. 45.000 + moms. Side 2/5 STD074256-S01-ST05-K899.02-T2-L01-M14-\R63 For så vidt angår udlagte udgifter har skonsindstæv nte afholdt udgifter til supplerende spørgsmål for i alt kr. 6. 000 + moms." Skønsrekvirenten har i mail af 25. maj 2018 oplyst: "Jeg kan oplyse at der til brug for isoleret beviso ptagelse har væ- ret udarbejdet begæring om isoleret bevisoptagelse med bilag 1- 9, fremlagt bilag 10, gennemgang at modpartens proc esskrift med bilag A-E, i alt 4 timer. Der har været foretaget to besigtigelser i forbinde lse med syn og skøn og forberedelse, i alt 8 timer. Gennemgang af tre skønsrapporter af 24.02.17, 17.10 .17 og 16.04.18, herunder til brug herfor udarbejdet spørg etema og sup- plerende spørgsmål, 4 timer Løbende korrespondance med modparten og retten i al t 3 timer. Jeg indstiller således et samlet honorar udgørende 19 timer a kr. 2.000 med tillæg af moms, i alt kr. 47.500 inkl. mo ms. Herudover har min klient haft følgende positive udl æg: Retsafgift isoleret bevisoptagelse kr. 400. Gebyr udmeldelse skønsmand kr. 2.500. Befordring til/fra skønsforretning 2. december 2018 , kr. 544,50 Skønsmandens honorar 1. erklæring kr. 12.809,50 Skønsmandens honorar 2. erklæring kr. 17.500,00 Gebyr udmeldelse skønsmand valuar, DE, kr. 2.000 Befordring til/fra skønsforretning 2. december 2016 , kr. 531,00 Skønsmandens honorar 3. erklæring kr. 16.000 I alt kr. 52.285,00 inkl. moms" Skønsindstævnte har nedlagt påstand om, at skønsrek virenten skal pålægges at betale sagsomkostninger til skønsindstævnte Skønsindstævnte har nærmere i mail af 1. maj 2018 gjort gældende, at "På vegne af min klient, Nybolig Kolding A/S, har j eg ingen bemærkninger til skønsmandens honorar. Jeg skal i f orlængelse heraf høfligst beklage, at fristen fastsat til den 30. ap ril 2018 for bemærkninger til skønsmandens honorar er overskrede t. For så vidt angår den oprindelige skønsforretning o g den supplerende skønsforretnings afslutning, skal jeg på vegne af m in klient derudover komme med mine bemærkninger til rettens afslutning af sagen, herunder til omkostningsfastsættelsen efter Retsple jelovens § 343, stk. 3. Jeg gør gældende; at min klient skal tilkendes sagsomkostninger, idet rekvirenten er at betragte som tabende part. Til støtte herfor skal jeg henvise til den supplerende skønserklærings konklusioner: Skønsmanden har estimeret handelsværdien pr. 4. november 2015 til kr. 1.278.000, dvs. "blot" kr. 17.000 lavere end den af min klient fastsatte vurdering på kr: 1.295.000 (sagens bilag D). Henset hertil og til det skøn; der tilkommer en mægler, og det forhold, at rekvirenten af egen vilje overbød vurderingsprisen som følge af flere interesserede købere, er det således ikke bevist; at min klient har begået ansvarspådragende fejl 1 forbindelse med salget af ejendommen På baggrund af overstående 0g efter resultatet af bevisførelsen har min klient i det væsentligste fået medhold;, 0g sagen skal således betragtes som tabt af rekvirenten. Til brug for fastsættelse af omkostningsbeløbet skal det særligt fremhæves, at sagen har verseret siden 2016, hvor rekvirenten fremsatte kravet. Sagen har således verseret ganske længe. Herudover skal det bemærkes, at der har været afholdt t0 skønsforretninger med to forskellige skønsmænd, og at der i den forbindelse også har været stillet supplerende spørgsmål; således at der 1 sagen er indgået skønserklæring samt supplerende skønserklæring. Uanset det forhold, at der ikke har været afholdt hovedforhandling i sagen; er det min opfattelse; at der ved omkostningsfastsættelsen bør tages udgangspunkt 1 de vejledende takster som følger af landsretspræsidenternes notat af 17. december 2008 med udgangspunkt 1 den høje ende af intervallet 1 lyset af arbejdet forbundet med sagen samt at der har været afholdt to skønsforretninger 0g særligt det forhold, at sagen har verseret i næsten to år Skønsrekvirenten ved advokat Claus Winther Jensen har nedlagt påstand om, at skønsindstævnte, Nybolig Kolding A/S, ved skal betale sagsomkostningner til skønsrekvirenten. Skønsrekvirenten har nærmere 1 mail af 2. maj 2018 gjort gældende, at "I forlængelse af modpartens nedennævnte bemærkninger, skal jeg bestride at min klient har "tabt" i forhold til de omhandlede syn og skøn. Jeg bemærker således særligt, at der ved supplerende skønserklæring fra dateret 23.10.17 ved besvarelsen af spørgsmål SS4, er konstateret at der er omkostninger på 1 alt kr. 385.700, for at den i sagen omhandlede tilbygning, opfylder kravene til beboelse. I handlens dokumenter er det udtrykkeligt oplyst at der i alt var 256 m2 bolig. Det reelle boligareal udgør alene 150 m2. Ved supplerende syn 0g skøn ved valuar er det konstateret at handelsprisen ikke burde have været kr. 1.450.000, men alene kr. 1.278.000, dvs. en difference på kr. 172.000, med det nu kendte reelle boligareal 150 m2 Det skal hertil fastholdes, at uanset at købsprisen blev fastsat efter budrunde, må det lægges til grund at dette var markedsprisen. Havde ejendommen været udbudt til 1 kr. men solgt for kr. 1.450.000, ville markedsprisen jo på ingen måde kunne siges at være kr. 1, I forhold til en eventuel efterfølgende retssag vil min klients krav således principalt udgøres af bl.a. et erstatningskrav på kr. 385.700 med forbehold for yderligere tabsposter, herunder bl.a. forøget ejendomsbeskatning. Subsidiært et krav modsvarende afslag i købesummen; modsvarende kr. 172.000. Jeg skal derfor fastholde at Nybolig Kolding A/S er at anse som tabende part i forbindelse med isoleret bevisoptagelse; hvorfor der bør tilkendes sagsomkostninger 1 overensstemmelse hermed, samt at omkostningerne ved syn og skøn bør afholdes af Nybolig som den tabende part.' Rettens bemærkninger Rammen for det isolerede syn og skøn har været om skønsindstævnte har begået faglige fejl som ejendomsmægler i forbindelse med salg af fast ejendom. Efter udfaldet af skønserklæringerne finder retten ikke; at skønrekvirenten har godtgjort eller sandsynliggjort; at de af skønsindstævnte fejlagtige oplysninger om arealstørrelse samt anvendelse til beboelse har haft nogen væsentlig indflydelse på fastsættelsen af ejendommens værdi. Retten lægger vægt på, at skønsmanden har estimeret handelsværdien pr. 4. november 2015 til kr. 1.278.000, som er kr. 17.000,00 lavere end den af skønsindstævnte fastsatte vurdering på kr. 1.295.000 (sagens bilag D) Henset hertil anses skønsrekvirenten som den tabende part og skal derfor betale sagomkostninger til skønsindstævnte. På baggrund af sagens karakter, omfang 0g oplysningerne om den anvendte tid, der er brugt på sagen fastsætter retten sagsomkostningerne til dækning af advokatbistand til *45.000,00 kr. samt godtgørelse for positive udlæg med 6.000,00 kr. Herefterbestemmes Skønsrekvirenten, skal til skønsindstævnte, Nybolig Kolding A/S, inden 14 dage i sagsomkostninger betale ** '51.000,00 kr. Sagsomkostninger forrentes efter rentelovens $ 8a. Retten hævet. *berigtiget i medfør af retsplejelovens $ 221 til 45.000,00 kr. **berigtiget i medfør af retsplejelovens $ 221 til 51.000,00 kr. Retten i Kolding, den 13.juni 2018

Retten Kolding Den 11.juni 2018 kl. 09.00 blev retten sat i juristkontor 4 af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 3-1163/2016: <anonym>Part 1 (skønsrekvirent 1)</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> 0g <anonym>Part 2 (skønsrekvirent 2)</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> mod Nybolig Kolding A/S Vestre Ringgade 2 A 6000 Kolding Ingen var indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: Mail af 25.maj 2018 fra skønsrekvirenten ved advokat Claus Winther Jen - sen. Mail af 28. maj 2018 fra skønsindstævntes advokat ved <anonym>Advokatfuldmægtig</anonym> Parterne har fremsendt oplysninger om forbrug af tid på sagen samt afholdte positive udgifter. Skønsindstævnte har i mail af 28.maj 2018 oplyst: "Iforlængelse af retsbogen af 22. maj 2018, kan jeg oplyse; at jeg har gennemgået tre spørgetemaer med 10 bilag samt udarbej - det processkrift med bilag A-E. Derudover har jeg gennemgået tre skønsrapporter af 24. februar 2017, 17. oktober 2017 0g 16. april 2018 samt rettens beslutning af 2. maj 2017. Derudover har jeg forberedt til og deltaget i to skønsforretninger med to forskellige skønsmænd på ejendommen i Kolding med transporttid tur-retur fra København. Endeligt har jeg haft korrespondance med både min klient; mod- part; skønsmand og retten siden sagens opstart fra 22. juni 2016. Der brugt over 45 timer på sagen; hvorfor der indstilles tit et ho- norar på i alt kr. 45.000 + moms. Side 2/5 STD074256-S01-ST05-K899.02-T2-L01-M14-\R63 For så vidt angår udlagte udgifter har skonsindstæv nte afholdt udgifter til supplerende spørgsmål for i alt kr. 6. 000 + moms." Skønsrekvirenten har i mail af 25. maj 2018 oplyst: "Jeg kan oplyse at der til brug for isoleret beviso ptagelse har væ- ret udarbejdet begæring om isoleret bevisoptagelse med bilag 1- 9, fremlagt bilag 10, gennemgang at modpartens proc esskrift med bilag A-E, i alt 4 timer. Der har været foretaget to besigtigelser i forbinde lse med syn og skøn og forberedelse, i alt 8 timer. Gennemgang af tre skønsrapporter af 24.02.17, 17.10 .17 og 16.04.18, herunder til brug herfor udarbejdet spørg etema og sup- plerende spørgsmål, 4 timer Løbende korrespondance med modparten og retten i al t 3 timer. Jeg indstiller således et samlet honorar udgørende 19 timer a kr. 2.000 med tillæg af moms, i alt kr. 47.500 inkl. mo ms. Herudover har min klient haft følgende positive udl æg: Retsafgift isoleret bevisoptagelse kr. 400. Gebyr udmeldelse skønsmand kr. 2.500. Befordring til/fra skønsforretning 2. december 2018 , kr. 544,50 Skønsmandens honorar 1. erklæring kr. 12.809,50 Skønsmandens honorar 2. erklæring kr. 17.500,00 Gebyr udmeldelse skønsmand valuar, DE, kr. 2.000 Befordring til/fra skønsforretning 2. december 2016 , kr. 531,00 Skønsmandens honorar 3. erklæring kr. 16.000 I alt kr. 52.285,00 inkl. moms" Skønsindstævnte har nedlagt påstand om, at skønsrek virenten skal pålægges at betale sagsomkostninger til skønsindstævnte Skønsindstævnte har nærmere i mail af 1. maj 2018 gjort gældende, at "På vegne af min klient, Nybolig Kolding A/S, har j eg ingen bemærkninger til skønsmandens honorar. Jeg skal i f orlængelse heraf høfligst beklage, at fristen fastsat til den 30. ap ril 2018 for bemærkninger til skønsmandens honorar er overskrede t. For så vidt angår den oprindelige skønsforretning o g den supplerende skønsforretnings afslutning, skal jeg på vegne af m in klient derudover komme med mine bemærkninger til rettens afslutning af sagen, herunder til omkostningsfastsættelsen efter Retsple jelovens § 343, stk. 3. Jeg gør gældende; at min klient skal tilkendes sagsomkostninger, idet rekvirenten er at betragte som tabende part. Til støtte herfor skal jeg henvise til den supplerende skønserklærings konklusioner: Skønsmanden har estimeret handelsværdien pr. 4. november 2015 til kr. 1.278.000, dvs. "blot" kr. 17.000 lavere end den af min klient fastsatte vurdering på kr: 1.295.000 (sagens bilag D). Henset hertil og til det skøn; der tilkommer en mægler, og det forhold, at rekvirenten af egen vilje overbød vurderingsprisen som følge af flere interesserede købere, er det således ikke bevist; at min klient har begået ansvarspådragende fejl 1 forbindelse med salget af ejendommen <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> På baggrund af overstående 0g efter resultatet af bevisførelsen har min klient i det væsentligste fået medhold;, 0g sagen skal således betragtes som tabt af rekvirenten. Til brug for fastsættelse af omkostningsbeløbet skal det særligt fremhæves, at sagen har verseret siden 2016, hvor rekvirenten fremsatte kravet. Sagen har således verseret ganske længe. Herudover skal det bemærkes, at der har været afholdt t0 skønsforretninger med to forskellige skønsmænd, og at der i den forbindelse også har været stillet supplerende spørgsmål; således at der 1 sagen er indgået skønserklæring samt supplerende skønserklæring. Uanset det forhold, at der ikke har været afholdt hovedforhandling i sagen; er det min opfattelse; at der ved omkostningsfastsættelsen bør tages udgangspunkt 1 de vejledende takster som følger af landsretspræsidenternes notat af 17. december 2008 med udgangspunkt 1 den høje ende af intervallet 1 lyset af arbejdet forbundet med sagen samt at der har været afholdt to skønsforretninger 0g særligt det forhold, at sagen har verseret i næsten to år Skønsrekvirenten <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> ved advokat Claus Winther Jensen har nedlagt påstand om, at skønsindstævnte, Nybolig Kolding A/S, ved <anonym>Advokatfuldmægtig</anonym> skal betale sagsomkostningner til skønsrekvirenten. Skønsrekvirenten har nærmere 1 mail af 2. maj 2018 gjort gældende, at "I forlængelse af modpartens nedennævnte bemærkninger, skal jeg bestride at min klient har "tabt" i forhold til de omhandlede syn og skøn. Jeg bemærker således særligt, at der ved supplerende skønserklæring fra <anonym>Skønsmand</anonym> dateret 23.10.17 ved besvarelsen af spørgsmål SS4, er konstateret at der er omkostninger på 1 alt kr. 385.700, for at den i sagen omhandlede tilbygning, opfylder kravene til beboelse. I handlens dokumenter er det udtrykkeligt oplyst at der i alt var 256 m2 bolig. Det reelle boligareal udgør alene 150 m2. Ved supplerende syn 0g skøn ved valuar er det konstateret at handelsprisen ikke burde have været kr. 1.450.000, men alene kr. 1.278.000, dvs. en difference på kr. 172.000, med det nu kendte reelle boligareal 150 m2 Det skal hertil fastholdes, at uanset at købsprisen blev fastsat efter budrunde, må det lægges til grund at dette var markedsprisen. Havde ejendommen været udbudt til 1 kr. men solgt for kr. 1.450.000, ville markedsprisen jo på ingen måde kunne siges at være kr. 1, I forhold til en eventuel efterfølgende retssag vil min klients krav således principalt udgøres af bl.a. et erstatningskrav på kr. 385.700 med forbehold for yderligere tabsposter, herunder bl.a. forøget ejendomsbeskatning. Subsidiært et krav modsvarende afslag i købesummen; modsvarende kr. 172.000. Jeg skal derfor fastholde at Nybolig Kolding A/S er at anse som tabende part i forbindelse med isoleret bevisoptagelse; hvorfor der bør tilkendes sagsomkostninger 1 overensstemmelse hermed, samt at omkostningerne ved syn og skøn bør afholdes af Nybolig som den tabende part.' Rettens bemærkninger Rammen for det isolerede syn og skøn har været om skønsindstævnte har begået faglige fejl som ejendomsmægler i forbindelse med salg af fast ejendom. Efter udfaldet af skønserklæringerne finder retten ikke; at skønrekvirenten har godtgjort eller sandsynliggjort; at de af skønsindstævnte fejlagtige oplysninger om arealstørrelse samt anvendelse til beboelse har haft nogen væsentlig indflydelse på fastsættelsen af ejendommens værdi. Retten lægger vægt på, at skønsmanden har estimeret handelsværdien pr. 4. november 2015 til kr. 1.278.000, som er kr. 17.000,00 lavere end den af skønsindstævnte fastsatte vurdering på kr. 1.295.000 (sagens bilag D) Henset hertil anses skønsrekvirenten som den tabende part og skal derfor betale sagomkostninger til skønsindstævnte. På baggrund af sagens karakter, omfang 0g oplysningerne om den anvendte tid, der er brugt på sagen fastsætter retten sagsomkostningerne til dækning af advokatbistand til *45.000,00 kr. samt godtgørelse for positive udlæg med 6.000,00 kr. Herefterbestemmes Skønsrekvirenten, <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Part 2</anonym> skal til skønsindstævnte, Nybolig Kolding A/S, inden 14 dage i sagsomkostninger betale ** '51.000,00 kr. Sagsomkostninger forrentes efter rentelovens $ 8a. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym> *berigtiget i medfør af retsplejelovens $ 221 til 45.000,00 kr. **berigtiget i medfør af retsplejelovens $ 221 til 51.000,00 kr. Retten i Kolding, den 13.juni 2018 <anonym>Dommer</anonym>

362

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 ved at have truet med at udøve vold mod ansatte på et bosted. Knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1, og våbenlovens § 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbe... Vis mere

Afgørelse

Straffesag

Retten i Esbjerg

SS-2723/2021-ESB

Nævningesag

1. instans

300/21

Formueforbrydelser; Liv og legeme; Narkotika; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Erstatningspart - Circle K Danmark A/S;

Nej

3300-70308-00026-18

/ DOMSRESUMÉ - STRAFFE 13. december 2021 Dom i nævningesag om bl.a. trusler og knivlovsovertrædelser En 40-årig mand fra Esbjerg er ved Retten i Esbjerg dømt for bl.a. trusler mod offentligt ansatte i tjeneste, en række tyveriforhold, et forsøg på indbrud og flere overtrædelser af knivloven, heraf nogle under skærpende omstændigheder Sagsnummer: SS 10-2723/2021 Sagen kort fortalt Manden var tiltalt for 47 forhold begået i perioden fra april 2018 til november 2021 i Esbjerg. Tre forhold vedrørte verbale trusler om vold mod ansatte på et bosted i Esbjerg. Manden var herudover bl.a. tiltalt for i 10 tilfælde at have overtrådt knivloven ved at have været i besiddelse af bl.a. kniv, herunder i nogle tilfælde i forbindelse med butikstyverier. Dommens resultat Retten anså det for bevist, at den tiltalte med enkelte begrænsninger var skyldig i 44 ud af de 47 forhold, idet han blev frifundet i 3 forhold, der angik butikstyverier og overtrædelse af våbenlovgivningen. Den tiltalte blev dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsat længstetid. En tidligere idømt foranstaltning om behandling på psykiatrisk afdeling blev ophævet. Tiltalte blev desuden dømt til at betale erstatning. Alle dommere og nævninger var med undtagelse af et forhold enige om dommens resultat. Tiltalte udbad sig betænkningstid med hensyn til anke. / 2 Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Esbjerg den 10. december 2021.

363

Byrettens afgørelse ændredes således, at sagsomkostningsbeløbet blev forhøjet

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-300/2018-VLR

Isoleret bevisoptagelse

2. instans

421/22

Retspleje og civilproces; Rådgiveransvar og disciplinærsager;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsrets 5. afdeling holdt den 8. august 2018 kl. 12.30 møde på tingstedet i Vi- borg; Som dommere fungerede landsdommerne Vogter, Hanne Aagaard og Erik P. Bentzen. VL. B-0300-18 0g mod Nybolig Kolding A/S Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 19.juni 2018 fra Retten i Kolding udskrift af retsbogen (sag nr. BS 3-1163/2016) kæresvarskrift. Retten i Kolding har den 11.juni 2018 truffet afgørelse om sagsomkostninger i en sag om isoleret bevisoptagelse. Efter afgørelsen skal betale sagsomkostninger til Nybolig Kolding A/S med 51.000 kr: Afgørelsen er kæret af med påstand om, at Nybolig Kolding A/S skal betale sagsomkostninger med i alt 99.785 kr. inkl. moms. Nybolig Kolding A/S har påstået afgørelsen stadfæstet. Landsretten afsagde Kendelse: Det fremgår, at der under den isolerede bevisoptagelse er gennemført syn og skøn ved 2 forskellige skønsmænd. Bygningssagkyndig har afgivet skønserklæ - ringer af 24. februar 2017 og 17. oktober 2017, mens har afgivet skønserklæring af 16. april 2018. Landsretten lægger til grund, at Nybolig Kolding A/S i salgsopstillingen vedrørende ejen - dommen oplyste; at boligarealet var 256 m2. Boligarealet var for - delt med 150 m? i ejendommens bygning 1 og 106 m? i bygning 3. Efter skønserklæring af 24. februar 2017 var bygning 3 ikke god- kendt til beboelse 0g opfyldte ikke kravene hertil: har i erklæring af 17. oktober 2017 skønnet;, hvad omkostningerne til at få bygning 3 godkendt til beboelse udgør. Omkostningerne udgør samlet 385.700 kr. inkl. moms. har i sin erklæring skønnet; at "prisforringelsen i mellem hvad ejendommen med et boligareal på 256 kvm contra 150 kvm ville have haft i prisfor- skel' udgør 172.000 kr. har oplyst; at de ved en eventuel senere retssag mod Nybolig Kolding A/S vil nedlægge en principal påstand om betaling af 385.700 kr., som udgør omkostningerne ved at ændre bygning 3 til beboelse, med tillæg af den øgede ejen - domsbeskatning. Der vil blive nedlagt en subsidiær påstand om betaling af 172.000 kr. svarende til prisforskellen på ejendommen med et beboelsesareal på henholdsvis 256 m? og 150 m2. Som følge af den forkerte oplysning i salgsopstillingen om boligarealet 0g efter indholdet af skønserklæringerne kan det ikke udelukkes; at kan gøre et krav gældende mod Nybolig Kolding A/S. må derfor anses for at have fået medhold ved bevisoptagelsen; 0g Nybolig Kolding A/S skal derfor betale sagsomkostninger, herunder udgifter til advokatbistand og til syn og skøn. Efter sagens omfang og forløb skal Nybolig Kolding AlS betale sagsomkostninger ved bevisoptagelsen til med 97.285 kr. Beløbet, der er inkl. moms, omfatter 45.000 kr. til advokatbistand og 52.285 kr. til udgifter til syn og skøn. Ihi_bestemnes: Byrettens afgørelse ændres, således at Nybolig Kolding A/S skal betale 97.285 kr. i sags - omkostninger til I sagsomkostninger for landsretten skal Nybolig Kolding A/S inden 14 dage betale 2.500 kr. til Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet. Udskriften udstedes uden betaling.

Vestre Landsrets 5. afdeling holdt den 8. august 2018 kl. 12.30 møde på tingstedet i Vi- borg; Som dommere fungerede landsdommerne Vogter, Hanne Aagaard og Erik P. Bentzen. VL. B-0300-18 <anonym>art 1 (skønsrekvirent 1)</anonym> 0g <anonym>(skønsrekvirent 2)</anonym> mod Nybolig Kolding A/S Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 19.juni 2018 fra Retten i Kolding udskrift af retsbogen (sag nr. BS 3-1163/2016) kæresvarskrift. Retten i Kolding har den 11.juni 2018 truffet afgørelse om sagsomkostninger i en sag om isoleret bevisoptagelse. Efter afgørelsen skal <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Part '2</anonym> betale sagsomkostninger til Nybolig Kolding A/S med 51.000 kr: Afgørelsen er kæret af <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Part 2</anonym> med påstand om, at Nybolig Kolding A/S skal betale sagsomkostninger med i alt 99.785 kr. inkl. moms. Nybolig Kolding A/S har påstået afgørelsen stadfæstet. Landsretten afsagde Kendelse: Det fremgår, at der under den isolerede bevisoptagelse er gennemført syn og skøn ved 2 forskellige skønsmænd. Bygningssagkyndig <anonym>Skønsmand</anonym> har afgivet skønserklæ - ringer af 24. februar 2017 og 17. oktober 2017, mens <anonym>Ejendomsmægler</anonym> har afgivet skønserklæring af 16. april 2018. Landsretten lægger til grund, at Nybolig Kolding A/S i salgsopstillingen vedrørende ejen - dommen <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> oplyste; at boligarealet var 256 m2. Boligarealet var for - delt med 150 m? i ejendommens bygning 1 og 106 m? i bygning 3. Efter <anonym>Skønsmand s</anonym> skønserklæring af 24. februar 2017 var bygning 3 ikke god- kendt til beboelse 0g opfyldte ikke kravene hertil: <anonym>Skønsmand</anonym> har i erklæring af 17. oktober 2017 skønnet;, hvad omkostningerne til at få bygning 3 godkendt til beboelse udgør. Omkostningerne udgør samlet 385.700 kr. inkl. moms. <anonym>Ejendomsmægler</anonym> har i sin erklæring skønnet; at "prisforringelsen i mellem hvad ejendommen med et boligareal på 256 kvm contra 150 kvm ville have haft i prisfor- skel' udgør 172.000 kr. <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> har oplyst; at de ved en eventuel senere retssag mod Nybolig Kolding A/S vil nedlægge en principal påstand om betaling af 385.700 kr., som udgør omkostningerne ved at ændre bygning 3 til beboelse, med tillæg af den øgede ejen - domsbeskatning. Der vil blive nedlagt en subsidiær påstand om betaling af 172.000 kr. svarende til prisforskellen på ejendommen med et beboelsesareal på henholdsvis 256 m? og 150 m2. Som følge af den forkerte oplysning i salgsopstillingen om boligarealet 0g efter indholdet af skønserklæringerne kan det ikke udelukkes; at <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> kan gøre et krav gældende mod Nybolig Kolding A/S. <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> må derfor anses for at have fået medhold ved bevisoptagelsen; 0g Nybolig Kolding A/S skal derfor betale sagsomkostninger, herunder udgifter til <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2's</anonym> advokatbistand og til syn og skøn. Efter sagens omfang og forløb skal Nybolig Kolding AlS betale sagsomkostninger ved bevisoptagelsen til <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> med 97.285 kr. Beløbet, der er inkl. moms, omfatter 45.000 kr. til advokatbistand og 52.285 kr. til udgifter til syn og skøn. Ihi_bestemnes: Byrettens afgørelse ændres, således at Nybolig Kolding A/S skal betale 97.285 kr. i sags - omkostninger til <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> I sagsomkostninger for landsretten skal Nybolig Kolding A/S inden 14 dage betale 2.500 kr. til <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Part 2</anonym> Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet. Udskriften udstedes uden betaling.

364

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1.

Appelleret

Straffesag

Retten i Odense

SS-319/2017-ODE

Bødesag

1. instans

422/22

Færdsel;

Nej

2300-81023-10141-16

RETTEN ODENSE 12. afdeling DO M afsagt den 24. marts 2017 Rettens nr. 12-319/2017 Politiets nr. 2300-81023-10141-16 Anklagemyndigheden mod Anklageskrift er modtaget den 17.januar 2017. er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens $ 4, stk. I, ved den 2 maj 2016 kl. 11.56 at have ført personbil med tilkoblet påhængskøretøj ad Fynske Motorvej km-mrk. 173.8, 5492 Vissenbjerg med mindst 57 kmlt selv om det ved færdselstavle i forbindelse med midlerti- dig nedsættelse af hastighedsgrænsen ved vejarbejde eller arbejde af tilsva - rende karakter er angivet; at hastigheden ikke må overstige 50 kmlt. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf; Tiltalte har nedlagt påstand om en læmpet bøde Sagens oplysninger har under et retsmøde den 17. marts 2017 forklaret, at han lå med 80 kmlt i god afstand til en lastbil. Han så et skilt til lastbiler med 50 kmlt Han fulgte bare trafikken; men han så også skiltet om 50 kmlt. Da last- bilen var blevet ledt ind på rastepladsen; blev tiltalte blitzet. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han alene har sin folkepension Retten er blevet forevist videooptagelse af den pågældende skiltning; 0g man ser en person i rabatten. Rettens begrundelse og afgørelse Da hastigheden var midlertidigt nedsat i forbindelse med lastbilskontrol; 0g da der var politifolk i rabatten; må det henføres til vejarbejde eller arbejde af tilsvarende karakter på eller ved vejen; hvorfor den takstmæssige bøde i medfør af færdselslovens 8 118, stk 5, skal fordobles. Straffen fastsættes efter færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1,jf. & 4, stk. 1, til en halveret bøde på 1.500 kr. grundet beskedne indtægtsforhold. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: skal betale en bøde på 1.500 kI. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i seks dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

RETTEN ODENSE 12. afdeling DO M afsagt den 24. marts 2017 Rettens nr. 12-319/2017 Politiets nr. 2300-81023-10141-16 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Anklageskrift er modtaget den 17.januar 2017. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens $ 4, stk. I, ved den 2 maj 2016 kl. 11.56 at have ført personbil <anonym>Reg nr</anonym> med tilkoblet påhængskøretøj ad Fynske Motorvej km-mrk. 173.8, 5492 Vissenbjerg med mindst 57 kmlt selv om det ved færdselstavle i forbindelse med midlerti- dig nedsættelse af hastighedsgrænsen ved vejarbejde eller arbejde af tilsva - rende karakter er angivet; at hastigheden ikke må overstige 50 kmlt. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf; Tiltalte har nedlagt påstand om en læmpet bøde Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har under et retsmøde den 17. marts 2017 forklaret, at han lå med 80 kmlt i god afstand til en lastbil. Han så et skilt til lastbiler med 50 kmlt Han fulgte bare trafikken; men han så også skiltet om 50 kmlt. Da last- bilen var blevet ledt ind på rastepladsen; blev tiltalte blitzet. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han alene har sin folkepension Retten er blevet forevist videooptagelse af den pågældende skiltning; 0g man ser en person i rabatten. Rettens begrundelse og afgørelse Da hastigheden var midlertidigt nedsat i forbindelse med lastbilskontrol; 0g da der var politifolk i rabatten; må det henføres til vejarbejde eller arbejde af tilsvarende karakter på eller ved vejen; hvorfor den takstmæssige bøde i medfør af færdselslovens 8 118, stk 5, skal fordobles. Straffen fastsættes efter færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1,jf. & 4, stk. 1, til en halveret bøde på 1.500 kr. grundet beskedne indtægtsforhold. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale en bøde på 1.500 kI. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i seks dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

365

Byrettens dom blev ændret, således at tiltalte straffes med en bøde på 1.000 kr.

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-1673/2017-OLR

Øvrige straffesager

2. instans

423/22

Færdsel;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 27. september 2017 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Olaf Tingleff, Bloch Andersen og Ole Stryhn (kst.) 17. afd. nr. S-1673-17: Anklagemyndigheden mod (advokat Finn Roger Nielsen; privat antaget) Odense Rets dom af 24. marts 2017 (12-319/2017) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket af med endelig påstand om formildelse, herunder således at bøden ikke fastsættes efter færdselslovens 8 118, stk. 5. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale med tilføjelse af en angivelse af, at straffen fastsættes efter færdselslovens $ 118, stk. 5, samt skærpelse, således at bøden forhøjes til 2.000 kr. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Iiltalte har supplerende forklaret blandt andet; at han satte hastigheden ned og kørte bagef- ter en lastbil. Han fornemmede, at alle lastbiler skulle dreje af. Tiltalte fortsatte med sam- me hastighed, hvorefter han blev målt. Han kørte med en trailer, der vist måtte laste 350 kg. Det er en standardtrailer fra Brænderup. Af oplysninger fra SKAT R75-2016 fremgår, at tiltalte i 2016 havde en skattepligtig ind- komst på 197.678 kr. Landsrettens begrundelse og resultat Sagen vedrører spørgsmålet; om forholdet; som er erkendt af tiltalte, er omfattet af straf - skærpelsen efter færdselslovens 8 118, stk. 5. Landsretten finder ikke; at politiets kontrol af lastvogne kan anses for "vejarbejde eller arbejde af tilsvarende karakter på eller ved vejen? , som fastsat i færdselslovens $ 118, stk. 5. Det bemærkes, at der ikke i bestemmelsens forarbejder er holdepunkter for at anse poli - tiets kontrol af lastvogne for omfattet. Landsretten finder ikke grundlag for at anse forseel - sen for omfattet af bestemmelsen ud fra bredere formålsbetragtninger. Landsretten bemærker i øvrigt; at Vestre Landsrets dom af 24. august 2017 (VL. S-0675 - 17) har anlagt en tilsvarende forståelse af bestemmelsen. Straffen fastsættes derfor efter færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. I,jf. 8 4, stk. 1, til en bøde på 1.000 kr., subsidiært fængsel i 6 dage. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod ændres, således at han straffes med en bøde på 1.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 27. september 2017 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Olaf Tingleff, Bloch Andersen og Ole Stryhn (kst.) 17. afd. nr. S-1673-17: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Finn Roger Nielsen; privat antaget) Odense Rets dom af 24. marts 2017 (12-319/2017) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med endelig påstand om formildelse, herunder således at bøden ikke fastsættes efter færdselslovens 8 118, stk. 5. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale med tilføjelse af en angivelse af, at straffen fastsættes efter færdselslovens $ 118, stk. 5, samt skærpelse, således at bøden forhøjes til 2.000 kr. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Iiltalte har supplerende forklaret blandt andet; at han satte hastigheden ned og kørte bagef- ter en lastbil. Han fornemmede, at alle lastbiler skulle dreje af. Tiltalte fortsatte med sam- me hastighed, hvorefter han blev målt. Han kørte med en trailer, der vist måtte laste 350 kg. Det er en standardtrailer fra Brænderup. Af oplysninger fra SKAT R75-2016 fremgår, at tiltalte i 2016 havde en skattepligtig ind- komst på 197.678 kr. Landsrettens begrundelse og resultat Sagen vedrører spørgsmålet; om forholdet; som er erkendt af tiltalte, er omfattet af straf - skærpelsen efter færdselslovens 8 118, stk. 5. Landsretten finder ikke; at politiets kontrol af lastvogne kan anses for "vejarbejde eller arbejde af tilsvarende karakter på eller ved vejen? , som fastsat i færdselslovens $ 118, stk. 5. Det bemærkes, at der ikke i bestemmelsens forarbejder er holdepunkter for at anse poli - tiets kontrol af lastvogne for omfattet. Landsretten finder ikke grundlag for at anse forseel - sen for omfattet af bestemmelsen ud fra bredere formålsbetragtninger. Landsretten bemærker i øvrigt; at Vestre Landsrets dom af 24. august 2017 (VL. S-0675 - 17) har anlagt en tilsvarende forståelse af bestemmelsen. Straffen fastsættes derfor efter færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. I,jf. 8 4, stk. 1, til en bøde på 1.000 kr., subsidiært fængsel i 6 dage. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> ændres, således at han straffes med en bøde på 1.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

366

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, og § 136, stk. 2. Påstand om udvisning.

Appelleret

Straffesag

Københavns Byret

SS-18739/2016-KBH

Almindelig domsmandssag

1. instans

424/22

Personlig frihed, fred og ære; Statsforfatning, sikkerhed og terrorisme; Udlændinge;

Udvisning;

Nej

Københavns Byret Udskrift af dombogen D0O M afsagt den 22. februar 2017 i sag SS 2-18739/2016 Anklagemyndigheden mod Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 1. august 2016. er tiltalt for overtrædelse af 1 straffelovens 8 266b stk1 ved den 4. september 2014 ca. kl: 17.30 under et interview i et radioprogram på offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds at have fremsat udtalelse eller anden meddelelse; ved hvilken en gruppe af per- soner trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin seksuelle orientering, idet tiltalte udtalte: "Homoseksuelle, der er en islamisk straf. Der er ligesom en straf i Danmark der fordi lige for at give et eksempel, i Danmark er der en lov og regler, og folk skal overholde dem; om de kan lide dem eller ej. Så vi mener, at den bedste straf er for en homoseksuel, fordi vi mener, det er en sygdom i sig selv, og en homoseksuel straf vil være i islamisk stat er den højeste bygning han vil blive væltet ned. Det er fordi, det er imod natur, 0g det er ikke kun os muslimer; der mener det, det er også kristne" eller lignen- de. 2 straffelovens 136 stk 2 ved den 16. februar 2015 i København; under et interview med den franske offentligt udtrykkeligt at have billiget en af de i straffelo- vens 12. eller 13.kapitel omhandlede forbrydelser, idet tiltalte med henvis- ning til terrorangrebet i København den 14.0g 15. februar 2015 udtalte: "Den her mand har et hjerte af guld Vi muslimer tager ikke afstand fra denne mand. Men den største terrorist gennem historien er de her tegnere der har udsat os i Danmark og den danske befolkning for terror. Det er dem; der er terrorister. Ham der derovre, han er ikke terrorist, han er en helt" eller lig - nende, hvorved tiltalte henviste til som gerningsmand til terrorangrebet. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf $ 22, nr. 6,0g $ 32, stk. 3, udvises med indrejseforbud i 6 år. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte. Forklaringerne gengives ikke i dommen; idet disse er blevet lydoptaget. Oplysningerne i sagen Der er sket dokumentation af interview på interview med den franske Københavns Byrets dom af 27. september 2016 og konventionsafhøring af tiltalte. Der er dokumenteret erklæring af 10. oktober 2016 fra Udlændingestyrelsen; hvoraf blandt andet fremgår: Opholdsgrundlag og længde indrejste i Danmark den 18. maj 1993, hvor han søgte asyl. Den på - gældende blev den 30. september 1993 efter midlertidig særlov, lov nr. 933 af 18. november 1992, 8 15, meddelt opholdstilladelse i Danmark indtil den 1. april 1994. Pågældende blev den 26. september 1995 meddelt opholdstilladelse efter udlændin - gelovens $ 7, stk. 2. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 15. april_ 2003 . Længden af lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 18.maj 1993, hvor pågældende blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter midlertidig særlov; lov nr. 933 af 18. november 1992, $ 15,jf. her- ved udlændingelovens $ 27, stk. 2- Efter udlændingelovens $ 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået friheds - straf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse; for en lovovertrædelse; der ville have medført ube - tinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens $ 27, stk 1. har således når den i udlændingelovens $ 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 22 år. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen er af den opfattelse; at opholdets længde fører til, at betingel- serne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens $ 22, nr. 6. Efter udlændingelovens $ 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter 8 7 eller $ 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens $ 136 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. 8 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; skal Udlæn - dingestyrelsen henvise til politiets rapport af 22. august 2016. Særligt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at vil lide overlagt i Bosnien-Herzegovina, hvor han efter udvisningen ventes at tage op- hold, bemærkes følgende: Udlændingestyrelsen har til brug for behandlingen af anklagemyndighedshøringer den 28. september 2015 anmodet Udenrigsministeriet om at søge belyst; hvorvidt statsborgere i Bosnien-Herzegovina; der i udlandet er straffet for lovovertrædelser, ved tilbagevenden til Bosnien-Herzegovina risikerer at blive straffet for samme lo- vovertrædelser på ny. Udenrigsministeriet har forelagt spørgsmålet for en lokal juridisk kilde. Afhøringssvar af 26. oktober 2015 fremgår følgende: Princippet om ne bis in idem er et fundamentalt princip i strafferetten i Bosnien- Herzegovina. Således følger det af The Criminal Procedure Code of Bosnia and Herzegovina; art 4: No one shall be put on trial again for an offense for which he has already been tried and for which a final and binding decision of the court was released Kilden har endvidere oplyst; at der ikke findes eksempler på, at dette ikke overhol- des i Bosnien-Herzegovina. Styrelsen skal i det hele henvise til høringssvar af 26. oktober 2015, der vedlægges i kopi. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens $ 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter 88 22 24, medmindre dette vil være i side 4 strid med Danmarks internationale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om k riminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstra f af ikke under 3 måneders va- righed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde anklagemyndighedens in dstilling om udvisnings- spørgsmålet. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud, og at indrejseforbuddet fastsættes så ledes, at det regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsend elsen. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1-5. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i for- bindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller fo r udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de si dste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud fo r udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændin- gen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen s amtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde af- gørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstill adelse efter § 7. ..." Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har opholdt sig her i landet i 23 år. Han har et dansk fremmedpas. Tiltal tes hjemby er nu serbisk. Han taler bosnisk. Han har en kone, der er dansk og som arbejder som fittnes instruktør, samt to børn på 4 og 7 år her i landet. Tiltaltes forældre bor også her i landet. Tiltalte er tidligere straffet flere gange uden bet ydning for nærværende sag, og senest ved Frederiksberg Rets dom af 22. juni 2016 med 4 da gbøder af 125 kr. for overtrædelse af straffelovens § 287, stk. 1, jf . § 276. Rettens begrundelse og afgørelse forhold 1 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Ved afspilning af det omhandlede interview finder r etten det dokumenteret, at tiltalte har udtalt sig som anført i anklageskri ftet. Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund, at han blev ringet op af en medarbejder fra og var klar over; at han udtalte sig i en udsendelse på radiokanalen, hvorfor retten lægger til grund, at han var klar over; at udtalelsen blev udbredt i en videre kreds . Tiltalte har gjort gældende; at han fremkom med udtalelsen under forudsæt- ning af, at man levede under et kalifat, hvilket ikke er situationen i Danmark Retten finder imidlertid; at tiltalte ved formuleringen af sin udtalelse gør den til sin egen opfattelse. Uanset tiltalte måtte deltage i den offentlige debat, fin- der retten; at tiltaltes udtalelse overskrider grænsen for ytringsfriheden ved at true, forhåne og nedværdige en gruppe for dens seksuelle orientering. På denne baggrund og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist; at til- talte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. forhold 2 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Efter afspilning af det omhandlede interview finder retten det dokumenteret; at tiltalte har udtalt sig som anført i ankla- geskriftet. Tiltalte; der under interviewet opholdt sig på gaden tæt ved det sted, hvor blev skudt afpolitiet, var klar over, at han udtal- te sig offentligt. Efter dokumentation af skyldkendelsen fra Københavns Byrets dom af 27. september 2016, lægger retten til grund, at handlinger var omfattet af straffelovens 8 114, stk. 1, nr. 4. Retten finder; at indholdet af tiltaltes udtalelse efter sin karakter og sit ind- hold må anses for at være en udtrykkelig billigelse af ter - rorhandlinger, hvilket tiltalte var klar over. På denne baggrund og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist; at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes til en tillægsstraf af fængsel 5 måneder; jf. straffelovens $ 266 b, stk. 1 samt 8 136, stk. 2, jf. straffelovens $ 89. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i begge forhold samt den udmålingspraksis, der er gældende vedrørende den- ne kriminalitet. Retten finder ikke efter grovheden af overtrædelserne grund- lag for at gøre straffen betinget. Efter udlændingelovens $ 22, nr. 6 kan der ske udvisning af tiltalte. Retten finder imidlertid på grund af tiltaltes tilknytning til Danmark, at udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; jf. udlændingelovens 8 26, stk. 2, hvorfor udlændingen alene udvises betinget; jf. udlændingelo - vens 8 24 b, stk. 1. Thi kendes for ret: straffes med en tillægsstraf af fængsel i 5 måneder. Tiltalte udvises af Danmark betinget på vilkår, at han i en prøvetid, der udlø- ber 2 år fra endelig dom; ikke begår strafbart forhold, som kan give anled- ning til udvisning efter udlændingelovens 88 22 24. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 30.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Bjømn Elmquist.

Københavns Byret Udskrift af dombogen D0O M afsagt den 22. februar 2017 i sag SS 2-18739/2016 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 1. august 2016. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 straffelovens 8 266b stk1 ved den 4. september 2014 ca. kl: 17.30 under et interview i et radioprogram på <anonym>Radiokanal</anonym> offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds at have fremsat udtalelse eller anden meddelelse; ved hvilken en gruppe af per- soner trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin seksuelle orientering, idet tiltalte udtalte: "Homoseksuelle, der er en islamisk straf. Der er ligesom en straf i Danmark der fordi lige for at give et eksempel, i Danmark er der en lov og regler, og folk skal overholde dem; om de kan lide dem eller ej. Så vi mener, at den bedste straf er for en homoseksuel, fordi vi mener, det er en sygdom i sig selv, og en homoseksuel straf vil være i islamisk stat er den højeste bygning han vil blive væltet ned. Det er fordi, det er imod natur, 0g det er ikke kun os muslimer; der mener det, det er også kristne" eller lignen- de. 2 straffelovens 136 stk 2 ved den 16. februar 2015 i København; under et interview med den franske <anonym>TV-kanal</anonym> offentligt udtrykkeligt at have billiget en af de i straffelo- vens 12. eller 13.kapitel omhandlede forbrydelser, idet tiltalte med henvis- ning til terrorangrebet i København den 14.0g 15. februar 2015 udtalte: "Den her mand har et hjerte af guld Vi muslimer tager ikke afstand fra denne mand. Men den største terrorist gennem historien er de her tegnere der har udsat os i Danmark og den danske befolkning for terror. Det er dem; der er terrorister. Ham der derovre, han er ikke terrorist, han er en helt" eller lig - nende, hvorved tiltalte henviste til <anonym>Person 1</anonym> som gerningsmand til terrorangrebet. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf $ 22, nr. 6,0g $ 32, stk. 3, udvises med indrejseforbud i 6 år. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte. Forklaringerne gengives ikke i dommen; idet disse er blevet lydoptaget. Oplysningerne i sagen Der er sket dokumentation af interview på <anonym>Radiokanal</anonym> interview med den franske <anonym>TV kanal</anonym> Københavns Byrets dom af 27. september 2016 og konventionsafhøring af tiltalte. Der er dokumenteret erklæring af 10. oktober 2016 fra Udlændingestyrelsen; hvoraf blandt andet fremgår: Opholdsgrundlag og længde <anonym>Tiltalte</anonym> indrejste i Danmark den 18. maj 1993, hvor han søgte asyl. Den på - gældende blev den 30. september 1993 efter midlertidig særlov, lov nr. 933 af 18. november 1992, 8 15, meddelt opholdstilladelse i Danmark indtil den 1. april 1994. Pågældende blev den 26. september 1995 meddelt opholdstilladelse efter udlændin - gelovens $ 7, stk. 2. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 15. april_ 2003 . Længden af <anonym>Tiltaltes</anonym> lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 18.maj 1993, hvor pågældende blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter midlertidig særlov; lov nr. 933 af 18. november 1992, $ 15,jf. her- ved udlændingelovens $ 27, stk. 2- Efter udlændingelovens $ 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået friheds - straf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse; for en lovovertrædelse; der ville have medført ube - tinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens $ 27, stk 1. <anonym>Tiltalte</anonym> har således når den i udlændingelovens $ 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 22 år. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen er af den opfattelse; at opholdets længde fører til, at betingel- serne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens $ 22, nr. 6. Efter udlændingelovens $ 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter 8 7 eller $ 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens $ 136 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. 8 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>Tiltalte</anonym> kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; skal Udlæn - dingestyrelsen henvise til politiets rapport af 22. august 2016. Særligt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at <anonym>Tiltalte</anonym> vil lide overlagt i Bosnien-Herzegovina, hvor han efter udvisningen ventes at tage op- hold, bemærkes følgende: Udlændingestyrelsen har til brug for behandlingen af anklagemyndighedshøringer den 28. september 2015 anmodet Udenrigsministeriet om at søge belyst; hvorvidt statsborgere i Bosnien-Herzegovina; der i udlandet er straffet for lovovertrædelser, ved tilbagevenden til Bosnien-Herzegovina risikerer at blive straffet for samme lo- vovertrædelser på ny. Udenrigsministeriet har forelagt spørgsmålet for en lokal juridisk kilde. Afhøringssvar af 26. oktober 2015 fremgår følgende: Princippet om ne bis in idem er et fundamentalt princip i strafferetten i Bosnien- Herzegovina. Således følger det af The Criminal Procedure Code of Bosnia and Herzegovina; art 4: No one shall be put on trial again for an offense for which he has already been tried and for which a final and binding decision of the court was released Kilden har endvidere oplyst; at der ikke findes eksempler på, at dette ikke overhol- des i Bosnien-Herzegovina. Styrelsen skal i det hele henvise til høringssvar af 26. oktober 2015, der vedlægges i kopi. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens $ 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter 88 22 24, medmindre dette vil være i side 4 strid med Danmarks internationale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om k riminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstra f af ikke under 3 måneders va- righed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde anklagemyndighedens in dstilling om udvisnings- spørgsmålet. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud, og at indrejseforbuddet fastsættes så ledes, at det regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsend elsen. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1-5. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i for- bindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller fo r udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de si dste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud fo r udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændin- gen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen s amtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde af- gørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstill adelse efter § 7. ..." Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har opholdt sig her i landet i 23 år. Han har et dansk fremmedpas. Tiltal tes hjemby er nu serbisk. Han taler bosnisk. Han har en kone, der er dansk og som arbejder som fittnes instruktør, samt to børn på 4 og 7 år her i landet. Tiltaltes forældre bor også her i landet. Tiltalte er tidligere straffet flere gange uden bet ydning for nærværende sag, og senest ved Frederiksberg Rets dom af 22. juni 2016 med 4 da gbøder af 125 kr. for overtrædelse af straffelovens § 287, stk. 1, jf . § 276. Rettens begrundelse og afgørelse forhold 1 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Ved afspilning af det omhandlede interview finder r etten det dokumenteret, at tiltalte har udtalt sig som anført i anklageskri ftet. Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund, at han blev ringet op af en medarbejder fra <anonym>Radiokanalen</anonym> og var klar over; at han udtalte sig i en udsendelse på radiokanalen, hvorfor retten lægger til grund, at han var klar over; at udtalelsen blev udbredt i en videre kreds . Tiltalte har gjort gældende; at han fremkom med udtalelsen under forudsæt- ning af, at man levede under et kalifat, hvilket ikke er situationen i Danmark Retten finder imidlertid; at tiltalte ved formuleringen af sin udtalelse gør den til sin egen opfattelse. Uanset tiltalte måtte deltage i den offentlige debat, fin- der retten; at tiltaltes udtalelse overskrider grænsen for ytringsfriheden ved at true, forhåne og nedværdige en gruppe for dens seksuelle orientering. På denne baggrund og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist; at til- talte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. forhold 2 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Efter afspilning af det omhandlede interview finder retten det dokumenteret; at tiltalte har udtalt sig som anført i ankla- geskriftet. Tiltalte; der under interviewet opholdt sig på gaden tæt ved det sted, hvor <anonym>Person 1</anonym> blev skudt afpolitiet, var klar over, at han udtal- te sig offentligt. Efter dokumentation af skyldkendelsen fra Københavns Byrets dom af 27. september 2016, lægger retten til grund, at <anonym>Person 1 S</anonym> handlinger var omfattet af straffelovens 8 114, stk. 1, nr. 4. Retten finder; at indholdet af tiltaltes udtalelse efter sin karakter og sit ind- hold må anses for at være en udtrykkelig billigelse af <anonym>Person 1's</anonym> ter - rorhandlinger, hvilket tiltalte var klar over. På denne baggrund og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist; at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes til en tillægsstraf af fængsel 5 måneder; jf. straffelovens $ 266 b, stk. 1 samt 8 136, stk. 2, jf. straffelovens $ 89. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i begge forhold samt den udmålingspraksis, der er gældende vedrørende den- ne kriminalitet. Retten finder ikke efter grovheden af overtrædelserne grund- lag for at gøre straffen betinget. Efter udlændingelovens $ 22, nr. 6 kan der ske udvisning af tiltalte. Retten finder imidlertid på grund af tiltaltes tilknytning til Danmark, at udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; jf. udlændingelovens 8 26, stk. 2, hvorfor udlændingen alene udvises betinget; jf. udlændingelo - vens 8 24 b, stk. 1. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med en tillægsstraf af fængsel i 5 måneder. Tiltalte udvises af Danmark betinget på vilkår, at han i en prøvetid, der udlø- ber 2 år fra endelig dom; ikke begår strafbart forhold, som kan give anled- ning til udvisning efter udlændingelovens 88 22 24. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 30.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Bjømn Elmquist. <anonym>Dommer</anonym>

367

Byrettens dom stadfæstes

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-696/2017-OLR

Øvrige straffesager

2. instans

425/22

Personlig frihed, fred og ære; Statsforfatning, sikkerhed og terrorisme; Udlændinge;

Udvisning;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 21. september 2017 af Østre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Kåre Mønsted 0g Malou Kragh Halling med domsmænd) . 6. afd. nr. $-696-17: Anklagemyndigheden mod (advokat Bjørn Elmquist; besk;) Københavns Byrets dom af 22. februar 2017 (SS 2-18739/2016) er anket af med endelig påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Supplerende oplysninger Der er ud over afspilning af interview med tiltalte på den 4. september 2014 og interview med tiltalte på den franske den 16. februar 2015 afspil- let uddrag af en debat i september 2013 på Ekstra Bladet TV mellem daværende udlændin - geordfører fra Ekstra Bladet som ordstyrer samt interview med en ukendt person med fornavnet på TV2 den 16. februar 2015, Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte; der indledningsvis har forkla - ret blandt andet; at man under et kalifat godt kan være homoseksuel, men man er i så fald syndig over for Gud og vil blive straffet. Under interviewet med den franske tv-station var der 40-50 personer til stede, og det han mente var, at var en helt for sit folk 0g sine venner, men ikke en helt for tiltalte selv. Det var derfor kun for at provokere; at han sagde; at var en helt. Vedrørende forhold 1 har tiltalte yderligere forklaret blandt andet; at det, han har sagt; er en gengivelse af Koranen og profetens sædvaner om homoseksuelle. Han blev spurgt om forholdene under et kalifat. Derfor er "vi? en henvisning til alle muslimer; der lever under et kalifat. Han har samme opfattelse af homoseksuelle, som islam foreskriver. Hans forkla- ring vedrørende sin homoseksuelle nabo er uden sammenhæng med hans efterfølgende forklaring om, at han, der i sammenhængen altså er tiltalte; ikke skal dømmes for sine holdninger; men alene stå til ansvar for sine handlinger. Han har lavet en video om bander med det sigte at forebygge kriminalitet. Han bliver ofte kontaktet af medierne og andre vedrørende blandt andet radikalisering. Han mener, at det også er nedsættende i forhold til homoseksuelle; når medlemmer af Dansk Folkeparti udtaler sig imod, at det tillades homoseksuelle at blive gift. Han har hørt om, at der i Saudi-Arabien sker halshugning af homoseksuelle . ringede til ham første gang den pågældende dag tidligt om morgenen. Det in- terview drejede sig om såkaldte humanitære hjerter. kendte ham på forhånd fra tidligere interviews blandt andet sammen med Han har gjort klart, at straffen for homoseksuelle kun gælder for muslimer under et kalifat. Han havde ikke hørt det interview, der blev foretaget umiddelbart før, han selv blev interviewet. Han har ikke modtaget nogen reaktioner på interviewet fra homoseksuelle. Vedrørende forhold 2 har tiltalte yderligere forklaret blandt andet; at han godt vidste; hvad havde gjort, da han blev interviewet; og at det var det, interviewet dreje- de sig om. Han mener; at ikke ville have lavet terror i Danmark, hvis tegnerne ikke havde provokeret ham og andre muslimer. Han sagde, at ikke var en terrorist, men derimod en helt i en provokerende tone, og hans ord var også ment som en provokation. Han mener; at muslimers ytringsfrihed i Danmark er begrænset i forhold til andres ytrings - frihed. Han mener ikke; at nogen skal slås ihjel, selv om man er uenig med pågældende; 0g han ønsker ikke at opfordre til noget sådant eller 'påskønne det. Det er korrekt, at han deltog i Han kendte hverken facebookprofil. Han føler sig provokeret; når muslimer bliver hånet eller udsat for brandstiftelse 0g andet. Han kendte ikke til motivet for handlinger på det tidspunkt, han blev interviewet. Det var ikke bekræftet, at der var tale om terror på det tidspunkt; han blev interviewet. Det blev det først under sagen mod dem; der blev tiltalt for at være medskyldige med på Ekstra Bladet, og tiltalte var i kontakt med ham på det tidspunkt; og det er han stadig. Den debat, tiltalte havde med havde afsæt i, at ville provokere muslimer ved at male profeten på sin husmur, hvilket efter tiltaltes opfattelse kunne føre til terror. Han var varetægtsfængslet i 16 måneder i forbindelse med Glostrup-sagen. Personlige oplysninger Der er dokumenteret en af Kriminalforsorgen udarbejdet 8 808-personundersøgelse af 18. september 2017 vedrørende tiltalte, hvori det konkluderes, at tiltalte ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste; men at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom, hvortil det alene anbefales, at der fastsættes prøvetid. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at det godt kan passe, at han til politiet har forklaret; som det fremgår af konventionsafhøring af 22. august 2016. Han er her i efteråret begyndt på et 5-årigt ressourceforløb, som han håber på kan få ham tilbage på arbejdsmarkedet. Han har været bortført i Bosnien. Det var en meget ubehagelig oplevelse. Landsrettens begrundelse og resultat Forhold 1 Henset til at tiltaltes udtalelse blev fremsat på baggrund af spørgsmål om, hvordan et kali - fat eller en islamisk stat kunne se ud, finder landsretten det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed godtgjort; at tiltalte ~ på trods af brugen af vi-formen 0g os-formen i den sidste del af udtalelsen ~ havde forsæt til at gøre indholdet af udtalelsen til sin egen; men i overensstemmelse med de stillede spørgsmål refererede eller forklarede, hvordan homoseksuelle i henhold til islam ville blive betragtet 0g straffet under et kalifat eller i en islamisk stat. Tiltalte frifindes derfor i dette forhold. Forhold 2 Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder tiltaltes egen forklaring om, at han godt vidste; hvad havde gjort, da tiltalte blev interviewet; 0g at det var det, interviewet drejede sig om, findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet. Straffen Straffen; der fastsættes som en tillægsstraf i medfør af straffelovens 8 136, stk. 2, jf. 8 89, findes passende udmålt. Landsretten har herved i skærpende retning lagt vægt på, at billi - gelsen angik terrorangreb ved henholdsvis Krudttønden 0g synagogen i København 0g dermed udgjorde en generel trussel mod både ytringsfriheden 0g religions - friheden i Danmark. Landsretten tiltræder af samme grund og i øvrigt af de grunde; der er anført af byretten, at der ikke er grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget. Udvisning Landsretten tiltræder, at det på grund af tiltaltes stærke tilknytning til Danmark vil være i strid med Danmarks intemnationale forpligtelser at udvise tiltalte af Danmark. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte alene er udvist betinget af Danmark. Landsretten stadfæster således dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes . Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 21. september 2017 af Østre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Kåre Mønsted 0g Malou Kragh Halling med domsmænd) . 6. afd. nr. $-696-17: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Bjørn Elmquist; besk;) Københavns Byrets dom af 22. februar 2017 (SS 2-18739/2016) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med endelig påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Supplerende oplysninger Der er ud over afspilning af interview med tiltalte på <anonym>Radiokanal</anonym> den 4. september 2014 og interview med tiltalte på den franske <anonym>TV kanal</anonym> den 16. februar 2015 afspil- let uddrag af en debat i september 2013 på Ekstra Bladet TV mellem daværende udlændin - geordfører <anonym>MF</anonym> og tiltalte med <anonym>Person 2</anonym> fra Ekstra Bladet som ordstyrer samt interview med en ukendt person med fornavnet <anonym>Person 3</anonym> på TV2 den 16. februar 2015, <anonym>Tidspunkt</anonym> Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte; der indledningsvis har forkla - ret blandt andet; at man under et kalifat godt kan være homoseksuel, men man er i så fald syndig over for Gud og vil blive straffet. Under interviewet med den franske tv-station var der 40-50 personer til stede, og det han mente var, at <anonym>Person 1 (P1</anonym> var en helt for sit folk 0g sine venner, men ikke en helt for tiltalte selv. Det var derfor kun for at provokere; at han sagde; at <anonym>P1</anonym> var en helt. Vedrørende forhold 1 har tiltalte yderligere forklaret blandt andet; at det, han har sagt; er en gengivelse af Koranen og profetens sædvaner om homoseksuelle. Han blev spurgt om forholdene under et kalifat. Derfor er "vi? en henvisning til alle muslimer; der lever under et kalifat. Han har samme opfattelse af homoseksuelle, som islam foreskriver. Hans forkla- ring vedrørende sin homoseksuelle nabo er uden sammenhæng med hans efterfølgende forklaring om, at han, der i sammenhængen altså er tiltalte; ikke skal dømmes for sine holdninger; men alene stå til ansvar for sine handlinger. Han har lavet en video om bander med det sigte at forebygge kriminalitet. Han bliver ofte kontaktet af medierne og andre vedrørende blandt andet radikalisering. Han mener, at det også er nedsættende i forhold til homoseksuelle; når medlemmer af Dansk Folkeparti udtaler sig imod, at det tillades homoseksuelle at blive gift. Han har hørt om, at der i Saudi-Arabien sker halshugning af homoseksuelle . <anonym>Radiokanal</anonym> ringede til ham første gang den pågældende dag tidligt om morgenen. Det in- terview drejede sig om såkaldte humanitære hjerter. <anonym>Radiokanal</anonym> kendte ham på forhånd fra tidligere interviews blandt andet sammen med <anonym>Person 4</anonym> Han har gjort klart, at straffen for homoseksuelle kun gælder for muslimer under et kalifat. Han havde ikke hørt det interview, der blev foretaget umiddelbart før, han selv blev interviewet. Han har ikke modtaget nogen reaktioner på interviewet fra homoseksuelle. Vedrørende forhold 2 har tiltalte yderligere forklaret blandt andet; at han godt vidste; hvad <anonym>P1</anonym> havde gjort, da han blev interviewet; og at det var det, interviewet dreje- de sig om. Han mener; at <anonym>P1</anonym> ikke ville have lavet terror i Danmark, hvis tegnerne ikke havde provokeret ham og andre muslimer. Han sagde, at <anonym>P1</anonym> ikke var en terrorist, men derimod en helt i en provokerende tone, og hans ord var også ment som en provokation. Han mener; at muslimers ytringsfrihed i Danmark er begrænset i forhold til andres ytrings - frihed. Han mener ikke; at nogen skal slås ihjel, selv om man er uenig med pågældende; 0g han ønsker ikke at opfordre til noget sådant eller 'påskønne det. Det er korrekt, at han deltog i <anonym>P1's</anonym> begravelse. Der bad han en bøn om, at Gud måtte tilgive <anonym>P1</anonym> Han kendte hverken <anonym>P1</anonym> eller <anonym>P1's</anonym> facebookprofil. Han føler sig provokeret; når muslimer bliver hånet eller udsat for brandstiftelse 0g andet. Han kendte ikke til motivet for <anonym>P1's</anonym> handlinger på det tidspunkt, han blev interviewet. Det var ikke bekræftet, at der var tale om terror på det tidspunkt; han blev interviewet. Det blev det først under sagen mod dem; der blev tiltalt for at være medskyldige med <anonym>P1</anonym> <anonym>Person 2</anonym> var dengang <anonym>Stilling</anonym> på Ekstra Bladet, og tiltalte var i kontakt med ham på det tidspunkt; og det er han stadig. Den debat, tiltalte havde med <anonym>MF</anonym> havde afsæt i, at <anonym>MF</anonym> ville provokere muslimer ved at male profeten på sin husmur, hvilket efter tiltaltes opfattelse kunne føre til terror. Han var varetægtsfængslet i 16 måneder i forbindelse med Glostrup-sagen. Personlige oplysninger Der er dokumenteret en af Kriminalforsorgen udarbejdet 8 808-personundersøgelse af 18. september 2017 vedrørende tiltalte, hvori det konkluderes, at tiltalte ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste; men at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom, hvortil det alene anbefales, at der fastsættes prøvetid. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at det godt kan passe, at han til politiet har forklaret; som det fremgår af konventionsafhøring af 22. august 2016. Han er her i efteråret begyndt på et 5-årigt ressourceforløb, som han håber på kan få ham tilbage på arbejdsmarkedet. Han har været bortført i Bosnien. Det var en meget ubehagelig oplevelse. Landsrettens begrundelse og resultat Forhold 1 Henset til at tiltaltes udtalelse blev fremsat på baggrund af spørgsmål om, hvordan et kali - fat eller en islamisk stat kunne se ud, finder landsretten det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed godtgjort; at tiltalte ~ på trods af brugen af vi-formen 0g os-formen i den sidste del af udtalelsen ~ havde forsæt til at gøre indholdet af udtalelsen til sin egen; men i overensstemmelse med de stillede spørgsmål refererede eller forklarede, hvordan homoseksuelle i henhold til islam ville blive betragtet 0g straffet under et kalifat eller i en islamisk stat. Tiltalte frifindes derfor i dette forhold. Forhold 2 Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder tiltaltes egen forklaring om, at han godt vidste; hvad <anonym>P1</anonym> havde gjort, da tiltalte blev interviewet; 0g at det var det, interviewet drejede sig om, findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet. Straffen Straffen; der fastsættes som en tillægsstraf i medfør af straffelovens 8 136, stk. 2, jf. 8 89, findes passende udmålt. Landsretten har herved i skærpende retning lagt vægt på, at billi - gelsen angik <anonym>P1's</anonym> terrorangreb ved henholdsvis Krudttønden 0g synagogen i København 0g dermed udgjorde en generel trussel mod både ytringsfriheden 0g religions - friheden i Danmark. Landsretten tiltræder af samme grund og i øvrigt af de grunde; der er anført af byretten, at der ikke er grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget. Udvisning Landsretten tiltræder, at det på grund af tiltaltes stærke tilknytning til Danmark vil være i strid med Danmarks intemnationale forpligtelser at udvise tiltalte af Danmark. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte alene er udvist betinget af Danmark. Landsretten stadfæster således dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes . Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

368

Byrettens kendelse blev stadfæstet

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-24758/2018-VLR

Boligretssag

2. instans

429/22

Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 24. oktober 2018 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Sønderborg; Landsdommerne Ida Skouvig Lisbeth Kjærgaard 0g Rannvá Ragnarsdóttir (kst.) behandlede sagen Sag BS-24758/2018-VLR (4. afdeling) (advokat Tommy Olesen) mod (advokat Bjarne Overmark) Ved kendelse af 11. april 2018 har Boligretten i Randers (sag BS-9334/2017-RAN, tidligere BS 6-742/2017) bestemt; at ikke er inhabil. Afgørelsen er kæret med Procesbevillingsnævnets tilladelse. er inhabil, 0g at indkærede, må henvises til at udpege en anden lægdommer; der ikke har tæt relation til ham eller advokat Bjarne Overmark. Til støtte for 'påstanden har er inhabil i medfør af princippet i retsplejelovens $ 61 0g en analogi af det almin- delige habilitetsprincip i forvaltningslovens $ 3 har herved hen- vist til, at der har ydet 2 bistand ved sagens indbringelse for huslejenævnet 0g si- den for boligretten. advokat, advokat Bjarne Over - mark er endvidere næstformand i ligesom han er med - lem af samme politiske parti som som han også har siddet i by- rådet sammen med. Desuden er der henvist til, at 0g ad- vokat Bjarne Overmark "holder til på selvsamme adresse i Randers KC 8900 Randers)"_ Der er således en nærliggende risiko for, at på baggrund af sin relation til advokat Bjarne Over - mark 0g har des- uden en ikke ubetydelige egeninteresse i sagen herunder i at opnår indenretligt medhold i sager, der er opstartet i foreningens regi. har påstået kendelsen stadfæstet og har til støtte herfor navnlig anført, at der ikke er grundlag for at anse for inhabil. bliver ikke af- lønnet for sit arbejde i foreningen; hvilket udelukker, at han har en økonomisk interesse i sagen; som kan begrunde inhabilitet. har endvidere ikke beskæftiget sig med eller været involveret i sagens behandling 1 og han har derved ingen individuel interesse i sagen, som kan begrunde inhabilitet. Boligretten har henholdt sig til kendelsen. Landsretten afsagde KENDELSE Lægdommere efter lejeloven beskikkes efter forhandling med grundejer - 0g le- jerforeninger i retskredsen; 08 de skal være bekendt med bolig- 0g huslejefor- hold; jf. lejelovens SS 108, stk. 2, 0g 109, stk. 1. Boligrettens formand udtager ef- ter forhandling med sagens parter én person fra hver liste som lægdommer. Lægdommerne må i kraft heraf antages at have tilknytning til de respektive in- teresseorganisationer, ligesom de må antages generelt at have fokus på de inter - esser, som de respektive interesseorganisationer repræsenterer. Lejelovens $ 110, stk.1, jf. retsplejelovens $ 60, stk. 1, og $ 61 må fortolkes under hensyn her- til. Den omstændighed, at er formand for lejerforeningen; kan som følge heraf ikke i sig selv bevirke, at han er inhabil. Arbejdet i lejerforeningen er frivilligt 0g ulønnet; 0g har efter det oplyste ikke været involveret i lejerforeningens behandling af den konkrete sag. har derfor ikke et forhold til lejeren; der indebærer, at han har en sådan personlig eller individuel interesse i sagens udfald, at han af den grund må anses for inhabil. 3 Spørgsmålet er herefter, om forhold til lejerens advokat; advo- kat Bjarne Overmark, indebærer, at er inhabil ved sagens be- handling. Det forhold, at efter det oplyste "holder til" på den adresse, hvor advokat Bjarne Overmark har sit kontor, er ikke nærmere belyst, men landsretten lægger til grund; at det indebærer, at advokat Bjarne Over- mark låner lokaler ud til lejerforeningen på samme måde, som fx advokatkonto- rer eller offentlige institutioner låner lokaler ud til advokater, der yder rets - hjælp. En sådan form for bistand fører ikke til, at der foreligger et forhold mel- lem advokat Bjarne Overmark 0g er inhabil ved behandlingen af boligretssager, hvor advokat Bjarne Overmark repræsenterer en af parterne. Herefter, 08 da det, der i øvrigt er oplyst om 0g advokat Bjarne Overmarks medlemskab af af samme 'politisk parti 0g af byrådet, ikke indebærer, at er inhabil, tiltræder landsretten, at ikke er inhabil, 0g at han som følge deraf kan deltage i sagens behandling: Boligrettens kendelse stadfæstes derfor. Efter kæresagens udfald skal Part Ana 1 sagsomkostninger for landsretten betale 2.500 kr. til til dækning af udgifter til advokatbi- stand inkl. moms. THI BESTEMMES: Boligrettens kendelse stadfæstes. Isagsomkostninger for landsretten skal inden 14 dage betale 2.500 kr. til Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a. Sagen sluttet:.

VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 24. oktober 2018 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Sønderborg; Landsdommerne Ida Skouvig Lisbeth Kjærgaard 0g Rannvá Ragnarsdóttir (kst.) behandlede sagen Sag BS-24758/2018-VLR (4. afdeling) <anonym>pS</anonym> (advokat Tommy Olesen) mod <anonym>art 1 (Indkærede)</anonym> (advokat Bjarne Overmark) Ved kendelse af 11. april 2018 har Boligretten i Randers (sag BS-9334/2017-RAN, tidligere BS 6-742/2017) bestemt; at <anonym>gdommer 2</anonym> ikke er inhabil. Afgørelsen er kæret med Procesbevillingsnævnets tilladelse. <anonym>art A ApS</anonym> har kæret kendelsen med påstand om, <anonym>gdommer 2</anonym> er inhabil, 0g at indkærede, må henvises til at udpege en anden lægdommer; der ikke har tæt relation til ham <anonym>ejerforeningen</anonym> eller advokat Bjarne Overmark. Til støtte for 'påstanden har <anonym>pS</anonym> navnlig anført, at <anonym>gdommer 2</anonym> er inhabil i medfør af princippet i retsplejelovens $ 61 0g en analogi af det almin- delige habilitetsprincip i forvaltningslovens $ 3 <anonym>pS</anonym> har herved hen- vist til, at <anonym>gdommer 2</anonym> er formand for <anonym>'jerforeningen</anonym> der har ydet 2 bistand ved sagens indbringelse for huslejenævnet 0g si- den for boligretten. <anonym>art 1 S</anonym> advokat, advokat Bjarne Over - mark er endvidere næstformand i <anonym>'jeforeningen</anonym> ligesom han er med - lem af samme politiske parti som <anonym>gdommer 2</anonym> som han også har siddet i by- rådet sammen med. Desuden er der henvist til, at <anonym>'jeforeningen</anonym> 0g ad- vokat Bjarne Overmark "holder til på selvsamme adresse i Randers KC 8900 Randers)"_ Der er således en nærliggende risiko for, at <anonym>ægdommer 2</anonym> på baggrund af sin relation til advokat Bjarne Over - mark 0g <anonym>jeforeningen</anonym> vil være forudindtaget: <anonym>gdommer 2</anonym> har des- uden en ikke ubetydelige egeninteresse i sagen herunder i at <anonym>'jeforeningen</anonym> opnår indenretligt medhold i sager, der er opstartet i foreningens regi. <anonym>art 1</anonym> har påstået kendelsen stadfæstet og har til støtte herfor navnlig anført, at der ikke er grundlag for at anse <anonym>gdommer 2</anonym> for inhabil. <anonym>'jeforeningen</anonym> er en frivillig forening, 08 <anonym>gdommer 2</anonym> bliver ikke af- lønnet for sit arbejde i foreningen; hvilket udelukker, at han har en økonomisk interesse i sagen; som kan begrunde inhabilitet. <anonym>gdommer 2</anonym> har endvidere ikke beskæftiget sig med eller været involveret i sagens behandling 1 <anonym>'jeforeningen</anonym> og han har derved ingen individuel interesse i sagen, som kan begrunde inhabilitet. Boligretten har henholdt sig til kendelsen. Landsretten afsagde KENDELSE Lægdommere efter lejeloven beskikkes efter forhandling med grundejer - 0g le- jerforeninger i retskredsen; 08 de skal være bekendt med bolig- 0g huslejefor- hold; jf. lejelovens SS 108, stk. 2, 0g 109, stk. 1. Boligrettens formand udtager ef- ter forhandling med sagens parter én person fra hver liste som lægdommer. Lægdommerne må i kraft heraf antages at have tilknytning til de respektive in- teresseorganisationer, ligesom de må antages generelt at have fokus på de inter - esser, som de respektive interesseorganisationer repræsenterer. Lejelovens $ 110, stk.1, jf. retsplejelovens $ 60, stk. 1, og $ 61 må fortolkes under hensyn her- til. Den omstændighed, at <anonym>gdommer 2</anonym> er formand for lejerforeningen; kan som følge heraf ikke i sig selv bevirke, at han er inhabil. Arbejdet i lejerforeningen er frivilligt 0g ulønnet; 0g <anonym>ægdommer 2</anonym> har efter det oplyste ikke været involveret i lejerforeningens behandling af den konkrete sag. <anonym>ægdommer 2</anonym> har derfor ikke et forhold til lejeren; der indebærer, at han har en sådan personlig eller individuel interesse i sagens udfald, at han af den grund må anses for inhabil. 3 Spørgsmålet er herefter, om <anonym>gdommer 2's</anonym> forhold til lejerens advokat; advo- kat Bjarne Overmark, indebærer, at <anonym>gdommer 2</anonym> er inhabil ved sagens be- handling. Det forhold, at <anonym>'jeforeningen</anonym> efter det oplyste "holder til" på den adresse, hvor advokat Bjarne Overmark har sit kontor, er ikke nærmere belyst, men landsretten lægger til grund; at det indebærer, at advokat Bjarne Over- mark låner lokaler ud til lejerforeningen på samme måde, som fx advokatkonto- rer eller offentlige institutioner låner lokaler ud til advokater, der yder rets - hjælp. En sådan form for bistand fører ikke til, at der foreligger et forhold mel- lem advokat Bjarne Overmark 0g <anonym>gdommer 2</anonym> der indebærer, at <anonym>Lægdommer 2</anonym> er inhabil ved behandlingen af boligretssager, hvor advokat Bjarne Overmark repræsenterer en af parterne. Herefter, 08 da det, der i øvrigt er oplyst om <anonym>gdommer 2</anonym> 0g advokat Bjarne Overmarks medlemskab af <anonym>'jeforeningen</anonym> af samme 'politisk parti 0g af byrådet, ikke indebærer, at <anonym>ægdommer 2</anonym> er inhabil, tiltræder landsretten, at <anonym>gdommer 2</anonym> ikke er inhabil, 0g at han som følge deraf kan deltage i sagens behandling: Boligrettens kendelse stadfæstes derfor. Efter kæresagens udfald skal Part Ana 1 sagsomkostninger for landsretten betale 2.500 kr. til til dækning af udgifter til advokatbi- stand inkl. moms. THI BESTEMMES: Boligrettens kendelse stadfæstes. Isagsomkostninger for landsretten skal <anonym>pS</anonym> inden 14 dage betale 2.500 kr. til Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a. Sagen sluttet:.

369

Sag om, hvorvidt en lægdommer var inhabil

Appelleret

Civilsag

Retten i Randers

BS-742/2017-RAN

Boligretssag

1. instans

427/22

Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

RETTEN RANDERS Den 11 april 2018 kl. 09.00 blev boligretten sat i Retssal H af som retsformand og boligretsmedlemmerne administrator Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 6-742/2017: 8900 Randers C mod clo Ingen var mødt. Retten oplyste; at ved mail d.d. kI. 7.42 har meddelt at partsrepræsentanten er syg 0g ikke i stand til at give møde til hovedforhandlingen dag Sagsøgte har derfor anmodet om, at sagen omberammes. Retten kontaktede telefonisk advokat Bjarne Overmark, der oplyste, at han er orienteret herom og derfor ikke har givet møde. Retten oplyste endvidere; at sagsøgte ved mail af 6. april 2018 har gjort gældende; al er inhabil i sagen. Der blev herefter fremlagt mails af 6. april, & april 0g 9. april 2018 fra cuokatfuldmzotin fra advokat Bjamne Overmark. Det firemgår af de fremlagte mails, at parterne har anmodet boligretten om at tage stilling til, hvorvidt er inhabil . Sagsøgte har til støtte for påstanden om inhabilitet gjort gældende; at hvor advokat Bjarne Ovemmark er næstformand. Lejerforeningen har desuden adresse på advokat Overmarks kontor. Alene af denne årsag er der mere end begrundet tvivl om upartiskhed. Sagsøgte har endvidere anført, at sagsøger i tvistens opstart på baggrund af uenighed om betaling af en VVS-faktura op- lyste; at sagsøger havde rådført sig med om de gene- relle vilkår for lejemål og agtede at gå i Huslejenævnet. Derfor er enhver med relation til lejerforeningen inhabil som lægdommer i denne tvist. Sagsøgeren har gjort gældende; at ikke er inhabil som læg- dommer. stâr for, og kan ikke erklæres inhabil i sin egenskab som formand af forenin- gen. Det er endvidere gjort gældende; at ikke har direkte personlige eller individuel interesse i sagen. Sagsøgeren har henvist til U.1988.593. Sagsøgte har supplerende anført; at afgørelsen U.1988.593 omhandler et nævnsmedlems deltagelse i en huslejenævnssag og ikke en retssag; hvilket er en afgørende forskel. Herudover har sagsøgte i en mail af9. april 2018 uddybet sit standpunkt nærmere. har oplyst; at han ikke har nogen personlig eller økonomisk interesse i sagen. Han arbejder fiivilligt i Iejerforeningen og fãr ingen af- lønning Han har ikke været involveret i den konkrete sag. Boliretten afsagde Kendelse: Efter lejelovens $ 108, stk. 2, beskikker præsidenten for Iandsretten for en periode på fire år et antal lægdommere. På listen opføres personer, der ud- peges efter forhandling mellem de større foreninger af grundejere og lejere i retskredsen: I forbindelse med behandling af en konkret sag udpeger bolig- retten efter forhandling med sagens parter én person fra hver liste som læg dommer; og hvor retsplejelovens $ 60, stk. 1 og 8 61 finder anvendelse; jf lejelovens $ 110, stk. 1 Lægdommerne kan ikke betragtes som egentlige partsrepræsentanter; når der træffes en afgørelse i den konkrete sag, men retsplejelovens $ 61, som i gi- vet fald ville være den relevante bestemmelse; skal ses i Iyset af det gælden- de system for udpegning lægdommere. Den omstændighed, 2oadommo er formand for og at advokat Bjarne Overmark er næstformand, samt at advokat Bjarne Overmark og har samme adresse gør ikke; at kan anses for inhabil. Heref- ter, og idet i øvrigt ikke på nogen måde tidligere har været involveret sagens behandling ved findes han ikke at være inhabil. Thi bestemmes: ikke skal medvirke som boligdommer; tages derfor ikke til følge Sagen udsat på omberammelse. Retten hævet kl. 9.30

RETTEN RANDERS Den 11 april 2018 kl. 09.00 blev boligretten sat i Retssal H af <anonym>Dommer</anonym> som retsformand og boligretsmedlemmerne administrator <anonym>Lægdommer 1</anonym> og lektor <anonym>Lægdommer 2</anonym> Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 6-742/2017: <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 8900 Randers C mod <anonym>Part A ApS (Sagsøgte)</anonym> clo <anonym>Person</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> Ingen var mødt. Retten oplyste; at <anonym>Advokattuldmægtıg</anonym> ved mail d.d. kI. 7.42 har meddelt at partsrepræsentanten <anonym>Personen</anonym> er syg 0g ikke i stand til at give møde til hovedforhandlingen dag Sagsøgte har derfor anmodet om, at sagen omberammes. Retten kontaktede telefonisk advokat Bjarne Overmark, der oplyste, at han er orienteret herom og derfor ikke har givet møde. Retten oplyste endvidere; at sagsøgte ved mail af 6. april 2018 har gjort gældende; al <anonym>Lægdommer 2</anonym> er inhabil i sagen. Der blev herefter fremlagt mails af 6. april, & april 0g 9. april 2018 fra <anonym>4V Jiiuliuiuiiiyyuy</anonym> cuokatfuldmzotin fra advokat Bjamne Overmark. Det firemgår af de fremlagte mails, at parterne har anmodet boligretten om at tage stilling til, hvorvidt <anonym>Lægdommer 2</anonym> er inhabil . Sagsøgte har til støtte for påstanden om inhabilitet gjort gældende; at <anonym>gdommer 2</anonym> er formand for <anonym>Lejerforenıngen</anonym> hvor advokat Bjarne Ovemmark er næstformand. Lejerforeningen har desuden adresse på advokat Overmarks kontor. Alene af denne årsag er der mere end begrundet tvivl om <anonym>Lægdommer 2`s</anonym> upartiskhed. Sagsøgte har endvidere anført, at sagsøger i tvistens opstart på baggrund af uenighed om betaling af en VVS-faktura op- lyste; at sagsøger havde rådført sig med <anonym>Lejeforeningen</anonym> om de gene- relle vilkår for lejemål og agtede at gå i Huslejenævnet. Derfor er enhver med relation til lejerforeningen inhabil som lægdommer i denne tvist. Sagsøgeren har gjort gældende; at <anonym>Lægdommer 2</anonym> ikke er inhabil som læg- dommer. <anonym>Lægdommer 2</anonym> skal varetage de interesser, <anonym>Lejetorenıngen</anonym> stâr for, og kan ikke erklæres inhabil i sin egenskab som formand af forenin- gen. Det er endvidere gjort gældende; at <anonym>Lægdommer 2</anonym> ikke har direkte personlige eller individuel interesse i sagen. Sagsøgeren har henvist til U.1988.593. Sagsøgte har supplerende anført; at afgørelsen U.1988.593 omhandler et nævnsmedlems deltagelse i en huslejenævnssag og ikke en retssag; hvilket er en afgørende forskel. Herudover har sagsøgte i en mail af9. april 2018 uddybet sit standpunkt nærmere. <anonym>Lægdommer 2</anonym> har oplyst; at han ikke har nogen personlig eller økonomisk interesse i sagen. Han arbejder fiivilligt i Iejerforeningen og fãr ingen af- lønning Han har ikke været involveret i den konkrete sag. Boliretten afsagde Kendelse: Efter lejelovens $ 108, stk. 2, beskikker præsidenten for Iandsretten for en periode på fire år et antal lægdommere. På listen opføres personer, der ud- peges efter forhandling mellem de større foreninger af grundejere og lejere i retskredsen: I forbindelse med behandling af en konkret sag udpeger bolig- retten efter forhandling med sagens parter én person fra hver liste som læg dommer; og hvor retsplejelovens $ 60, stk. 1 og 8 61 finder anvendelse; jf lejelovens $ 110, stk. 1 Lægdommerne kan ikke betragtes som egentlige partsrepræsentanter; når der træffes en afgørelse i den konkrete sag, men retsplejelovens $ 61, som i gi- vet fald ville være den relevante bestemmelse; skal ses i Iyset af det gælden- de system for udpegning lægdommere. Den omstændighed, <anonym>LCyuuiiii1igi</anonym> 2oadommo er formand for <anonym>Lejeforeningen</anonym> og at advokat Bjarne Overmark er næstformand, samt at advokat Bjarne Overmark og <anonym>Lejeforeningen</anonym> har samme adresse gør ikke; at <anonym>Lægdommer 2</anonym> kan anses for inhabil. Heref- ter, og idet <anonym>Lægdommer 2</anonym> i øvrigt ikke på nogen måde tidligere har været involveret sagens behandling ved <anonym>Lejeforeningen</anonym> findes han ikke at være inhabil. Thi bestemmes: <anonym>Lægdommer 2</anonym> er ikke inhabil, og sagsøgtes påstand om; at <anonym>Lægdommer 2</anonym> ikke skal medvirke som boligdommer; tages derfor ikke til følge Sagen udsat på omberammelse. Retten hævet kl. 9.30 <anonym>Dommer</anonym>

370

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4. Påstand om konfiskation.

Straffesag

Retten i Glostrup

SS-11078/2016-GLO

Tilståelsessag

1. instans

428/22

Efterforskning og straffeproces; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Nej

0700-70338-00012-16

Retten i Glostrup DO M afsagt den 3. marts 2017 Rettens nr. 15-11078/2016 Politiets nr. 0700-70338-00012-16 Anklagemyndigheden mod Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 29. november 2016. er tiltalt for overtrædelse af straffelovens 8 124, stk. 4, ved den 17. juni 2016 ca. kl. 19.55 i Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund at have været i besiddelse af en Samsung mobiltelefon. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf samt i medfør af straffelovens 8 75, stk. 2, om konfiskation af en Samsung mobiltelefon. Tiltalte har erkendt sig skyldig 0g accepteret konfiskationspåstanden. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret; at mobiltelefonen blev fundet ved ransagning af hans celle. Det var hans mobiltelefon; som han brugte til at kontakte sin familie. Han ønsker ikke at sige, hvordan han havde fået mobiltelefonen. I anledning af fundet blev han sat i strafcelle i 21 dage. Tiltalte er tidligere ved dom af 18. februar 2015 for overtrædelse af straffe - lovens 8 124, stk. 4, straffet med fængsel i 7 dage. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig. I overensstemmelse med fast praksis fastsættes straffen efter straffelovens $ 124, stk. 4, til fængsel i 10 dage. Retten tager påstanden om konfiskation til følge; jf. straffelovens 8 75, stk. 2 Thi kendes for ret: straffes med fængsel i 10 dage. En Samsung mobiltelefon konfiskeres . Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Retten i Glostrup DO M afsagt den 3. marts 2017 Rettens nr. 15-11078/2016 Politiets nr. 0700-70338-00012-16 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 29. november 2016. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens 8 124, stk. 4, ved den 17. juni 2016 ca. kl. 19.55 i Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund at have været i besiddelse af en Samsung mobiltelefon. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf samt i medfør af straffelovens 8 75, stk. 2, om konfiskation af en Samsung mobiltelefon. Tiltalte har erkendt sig skyldig 0g accepteret konfiskationspåstanden. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret; at mobiltelefonen blev fundet ved ransagning af hans celle. Det var hans mobiltelefon; som han brugte til at kontakte sin familie. Han ønsker ikke at sige, hvordan han havde fået mobiltelefonen. I anledning af fundet blev han sat i strafcelle i 21 dage. Tiltalte er tidligere ved dom af 18. februar 2015 for overtrædelse af straffe - lovens 8 124, stk. 4, straffet med fængsel i 7 dage. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig. I overensstemmelse med fast praksis fastsættes straffen efter straffelovens $ 124, stk. 4, til fængsel i 10 dage. Retten tager påstanden om konfiskation til følge; jf. straffelovens 8 75, stk. 2 Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 10 dage. En Samsung mobiltelefon konfiskeres . Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

371

Byrettens dom stadfæstes

Straffesag

Østre Landsret

SS-860/2017-OLR

Øvrige straffesager

2. instans

430/22

Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 21. september 2017 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, Julie Arnth Jørgensen og Morten Juul Nielsen (kst.) med domsmænd)_ 18. afd. nr. S-860-17: Anklagemyndigheden mod (advokat Karoline Døssing Normann; besk.) Dom afsagt den 3. marts 2017 af Retten i Glostrup (15-11078/2016) er anket af med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse:. Supplerende sagsoplysninger Af forhørsprotokol for Herstedvester Fængsel for den 20. juni 2016 fremgår; at tiltalte for samme besiddelse i af mobiltelefon er idømt disciplinærstraf i form af 21 dages strafcelle. Af e-mail af 9. maj 2017 fra Kriminalforsorgen, Herstedvester Fængsel, til advokat Karoline Døssing Normann fremgår blandt andet: "Jeg kan oplyse; at skærpelsen (forhøjelse af disciplinærstraffen) er en udløber af de tiltag, som justitsministeren offentliggjorde den 4. marts 2016, for at bekæmpe ulovlige mobiltelefoner i blandt andet lukkede fængsler 0g - 2 - arresthuse. Skærpelsen blev meldt ud til de indsatte inden ikrafttræden ved opslag på o pslagstavlerne og fremgår af fængslets såka ldte normalreaktionsskema. Følgende tekst blev meldt ud til de indsatte ved opslag på opslagstavlerne på afdelingerne: ”Du må ikke have en mobiltelefon i fængslet . Lige nu er der meget stort fokus på at bekæmpe ulovlige mobiltelefoner i bl.a. fængslerne. I hele Kriminalforsorgen indføres der derfor strengere discipl inærstraffe, hvis en indsat har en ulovlig mobiltelefon, andet kommunikation sudstyr mm. Dette gælder fra den 29. april 2016. Du kan regne med, at du : • første gang får 15 dages strafcelle, • anden gang indenfor 12 måneder får 21 dages strafcelle, og • tredje gang indenfor 12 måneder får 28 dages strafcelle. Du bliver også anmeldt til politiet, du kan få udgangskarantæne, og du kan risikere at miste din prøveløsladelse, eller den kan blive udsat. Det er også ulovligt for din familie at tage en telefon med dig, når de besøger dig.” ” Retsgrundlag Ved lov nr. 641 af 8. juni 2016 ændr edes lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffel oven og retsplejeloven med henblik på at styrke indsats en mod mobiltelefo ner i fængsler m.v. Af lovforslagets bemærkninger (L186 /2016) fremgår blandt andet: ”1. Indledning og baggrund I de senere år er der fundet et betydeligt antal mobiltelefoner i danske fængsler og arresthuse. … Formålet med dette lovforslag er at styrke in dsatsen mod mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner på flere måder. For det første er det hensigten at indføre mere mærkbare reaktioner over for personer, der overtræder forbuddet mod mobiltelefoner. I forhold til indsatte lægges der op til, at o vertrædelse af forbuddet skal medføre udgangskarantæne og skærpet disciplinærstraf, og i forhold til andre end indsatte foreslås en skæ r- pelse af normalstraffen for medvirken til overtrædelse af forbuddet. Endvidere foreslås, at strafansvaret for uretmæssi g medtagelse af en mobiltelefon udvides til at omfatte både besøgende og andre personer. … 2. Lovforslagets hovedpunkter … 2.3. Obligatorisk disciplinærstraf … - 3 - 2.3.2. Justitsministeriets overvejelser Uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner i fængsler og arresthuse er et udbredt problem, og Justitsministeriet finder det nødvendigt at styrke indsatsen he ri- mod. Det er i den forbindelse væsentligt, at de indsatte oplever, at der er klare og mærkbare konsekvenser forbundet med at overtræde forbuddet mod be sid- delse mv. af mobiltelefoner. Samtidig har der været forskel på institutionernes praksis for, hvornår disciplinære sanktioner anvendes, herunder når den pågældende forseelse samtidig udgør et strafbart forhold og derfor anmeldes til politiet. Justitsmin isteriet finder på den baggrund, at det bør præciseres, at de i straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 1 -8, nævnte forseelser altid skal være forbundet med en disciplinærstraf. … 2.3.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at straffuldbyrdelseslovens § 67 æn dres, således at en indsat fremover skal ikendes en disciplinærstraf i de i nr. 1 -8 nævnte tilfælde. Der ændres ikke ved, hvilke tilfælde der udløser en disciplinærstraf, eller hvilke former for disciplinærstraf der kan anvendes, men efter den foreslåede o rdning vil det ikke længere være muligt for kriminalforsorgsområdet at undlade at ikende en form for disciplinærstraf. Det forudsættes i den forbindelse, at det på samme måde som i dag bevi s- mæssigt kan lægges til grund, at den indsatte har gjort sig skyld ig i det pågæ l- dende forhold. … … 2.4. Skærpelse af straffen for indsmugling mv. af mobiltelefoner eller lignende kommunikationsudstyr 2.4.1. Gældende ret … 2.4.1.7. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lov nr. 527 af 6. juni 2007 om ændring a f straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.), jf. Folketingstidende 2006 -07, tillæg A, side 7198, at det som udgangspunkt for strafudmålingen forudsættes, at en overtræde lse af bestemmelsen i straffel o- vens § 124, stk. 4, 1. pkt., om indsattes uretmæssige besiddelse i førstegangs - tilfælde straffes med fængsel i 7 dage. For så vidt angår indsatte i kriminalforsorgens arresthuse og lukkede fæng s- ler fremgår det, at fængselss traffen almindeligvis bør fastsættes ubetinget, da gerningsmanden er tidligere straffet og udstår straf eller er varetægtsfængslet på gerningstidspunktet. … … Det angivne strafniveau er vejledende og kan fraviges af domstolene i op - eller nedadgående retni ng, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Det fremgår endvidere, at der ved fastsættelsen af det angivne strafniveau er taget hensyn til, at den indsatte for samme besiddelse af en mobiltelefon eller lignende ko mmunikationsudstyr eller forsøg herpå ofte kan være ikendt en d is- ciplinærstraf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7. En ikendt disciplinæ rstraf indebærer derfor ikke en fravigelse af det forudsatte strafniveau i neda dgående retning. - 4 - … … 2.4.3. D en foreslåede ordning … 2.4.3.2. … … Der er i øvrigt ikke tilsigtet ændringer i forhold til strafudmålingsniveauet for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., herunder for en indsats overtrædelse af bestemmelsen, jf. herom ovenfor pkt. 2.4.1. 7. … … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser ... Til § 2 Til nr. 1 … Der er i øvrigt ikke tilsigtet ændringer i forhold til strafudmålingsniveauet for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., herunder for en indsats overtræd else af bestemmelsen, jf. herom ovenfor i pkt. 2.4.1.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger. … Det forudsættes fortsat, at en ikendt disciplinærstraf eller disciplinærreak - tion heller ikke fremover indebærer en fravigelse af det forudsatte strafniveau i nedadgående retning.” Landsrettens begrundelse og resultat Af forarbejderne til lov nr. 641 af 8. juni 2016 om ændring af lov om fuldby rdelse af straf m.v., straffeloven og retsplejeloven (Styrket indsats mod mobiltelef oner i fængsler m.v.) fremgår, at formålet med lovændringen blandt andet er at indføre mere mærkbare reak tio- ner over for personer, der overtr æder forbuddet mod mobiltelefoner, og i forhold til indsa t- te lægges op til, at overtrædelse af forbuddet sk al medføre udgangskarantæne og skæ rpet disciplinærstraf . Det anføres endvider e, at der ikke er tilsigtet ændringer i forhold til straf - udmålingsniveauet for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., og at det fortsat forudsættes , at en ikendt disciplinærstraf eller disciplinærreakt ion he ller ikke frem over in - debære r en fravigelse af det forudsatte strafniveau i nedadgående re tning. På denne baggrund finder landsretten, at den omstændighed, at tiltalte for samme besidde l- se af mobiltelefon er idømt en skærpet disciplinærstraf i fo rm af 21 dages strafcelle , ikke kan begrunde en fravigelse af udgangspunkt; hvorefter straffen for overtrædelse af straffe - lovens $ 124, stk. 4, ved som indsat i fængsel i andengangstilfælde at besidde en mobiltele - fon er fængsel i 10 dage. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 21. september 2017 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, Julie Arnth Jørgensen og Morten Juul Nielsen (kst.) med domsmænd)_ 18. afd. nr. S-860-17: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Karoline Døssing Normann; besk.) Dom afsagt den 3. marts 2017 af Retten i Glostrup (15-11078/2016) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse:. Supplerende sagsoplysninger Af forhørsprotokol for Herstedvester Fængsel for den 20. juni 2016 fremgår; at tiltalte for samme besiddelse i af mobiltelefon er idømt disciplinærstraf i form af 21 dages strafcelle. Af e-mail af 9. maj 2017 fra <anonym>Person</anonym> Kriminalforsorgen, Herstedvester Fængsel, til advokat Karoline Døssing Normann fremgår blandt andet: "Jeg kan oplyse; at skærpelsen (forhøjelse af disciplinærstraffen) er en udløber af de tiltag, som justitsministeren offentliggjorde den 4. marts 2016, for at bekæmpe ulovlige mobiltelefoner i blandt andet lukkede fængsler 0g - 2 - arresthuse. Skærpelsen blev meldt ud til de indsatte inden ikrafttræden ved opslag på o pslagstavlerne og fremgår af fængslets såka ldte normalreaktionsskema. Følgende tekst blev meldt ud til de indsatte ved opslag på opslagstavlerne på afdelingerne: ”Du må ikke have en mobiltelefon i fængslet . Lige nu er der meget stort fokus på at bekæmpe ulovlige mobiltelefoner i bl.a. fængslerne. I hele Kriminalforsorgen indføres der derfor strengere discipl inærstraffe, hvis en indsat har en ulovlig mobiltelefon, andet kommunikation sudstyr mm. Dette gælder fra den 29. april 2016. Du kan regne med, at du : • første gang får 15 dages strafcelle, • anden gang indenfor 12 måneder får 21 dages strafcelle, og • tredje gang indenfor 12 måneder får 28 dages strafcelle. Du bliver også anmeldt til politiet, du kan få udgangskarantæne, og du kan risikere at miste din prøveløsladelse, eller den kan blive udsat. Det er også ulovligt for din familie at tage en telefon med dig, når de besøger dig.” ” Retsgrundlag Ved lov nr. 641 af 8. juni 2016 ændr edes lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffel oven og retsplejeloven med henblik på at styrke indsats en mod mobiltelefo ner i fængsler m.v. Af lovforslagets bemærkninger (L186 /2016) fremgår blandt andet: ”1. Indledning og baggrund I de senere år er der fundet et betydeligt antal mobiltelefoner i danske fængsler og arresthuse. … Formålet med dette lovforslag er at styrke in dsatsen mod mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner på flere måder. For det første er det hensigten at indføre mere mærkbare reaktioner over for personer, der overtræder forbuddet mod mobiltelefoner. I forhold til indsatte lægges der op til, at o vertrædelse af forbuddet skal medføre udgangskarantæne og skærpet disciplinærstraf, og i forhold til andre end indsatte foreslås en skæ r- pelse af normalstraffen for medvirken til overtrædelse af forbuddet. Endvidere foreslås, at strafansvaret for uretmæssi g medtagelse af en mobiltelefon udvides til at omfatte både besøgende og andre personer. … 2. Lovforslagets hovedpunkter … 2.3. Obligatorisk disciplinærstraf … - 3 - 2.3.2. Justitsministeriets overvejelser Uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner i fængsler og arresthuse er et udbredt problem, og Justitsministeriet finder det nødvendigt at styrke indsatsen he ri- mod. Det er i den forbindelse væsentligt, at de indsatte oplever, at der er klare og mærkbare konsekvenser forbundet med at overtræde forbuddet mod be sid- delse mv. af mobiltelefoner. Samtidig har der været forskel på institutionernes praksis for, hvornår disciplinære sanktioner anvendes, herunder når den pågældende forseelse samtidig udgør et strafbart forhold og derfor anmeldes til politiet. Justitsmin isteriet finder på den baggrund, at det bør præciseres, at de i straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 1 -8, nævnte forseelser altid skal være forbundet med en disciplinærstraf. … 2.3.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at straffuldbyrdelseslovens § 67 æn dres, således at en indsat fremover skal ikendes en disciplinærstraf i de i nr. 1 -8 nævnte tilfælde. Der ændres ikke ved, hvilke tilfælde der udløser en disciplinærstraf, eller hvilke former for disciplinærstraf der kan anvendes, men efter den foreslåede o rdning vil det ikke længere være muligt for kriminalforsorgsområdet at undlade at ikende en form for disciplinærstraf. Det forudsættes i den forbindelse, at det på samme måde som i dag bevi s- mæssigt kan lægges til grund, at den indsatte har gjort sig skyld ig i det pågæ l- dende forhold. … … 2.4. Skærpelse af straffen for indsmugling mv. af mobiltelefoner eller lignende kommunikationsudstyr 2.4.1. Gældende ret … 2.4.1.7. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lov nr. 527 af 6. juni 2007 om ændring a f straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.), jf. Folketingstidende 2006 -07, tillæg A, side 7198, at det som udgangspunkt for strafudmålingen forudsættes, at en overtræde lse af bestemmelsen i straffel o- vens § 124, stk. 4, 1. pkt., om indsattes uretmæssige besiddelse i førstegangs - tilfælde straffes med fængsel i 7 dage. For så vidt angår indsatte i kriminalforsorgens arresthuse og lukkede fæng s- ler fremgår det, at fængselss traffen almindeligvis bør fastsættes ubetinget, da gerningsmanden er tidligere straffet og udstår straf eller er varetægtsfængslet på gerningstidspunktet. … … Det angivne strafniveau er vejledende og kan fraviges af domstolene i op - eller nedadgående retni ng, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Det fremgår endvidere, at der ved fastsættelsen af det angivne strafniveau er taget hensyn til, at den indsatte for samme besiddelse af en mobiltelefon eller lignende ko mmunikationsudstyr eller forsøg herpå ofte kan være ikendt en d is- ciplinærstraf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7. En ikendt disciplinæ rstraf indebærer derfor ikke en fravigelse af det forudsatte strafniveau i neda dgående retning. - 4 - … … 2.4.3. D en foreslåede ordning … 2.4.3.2. … … Der er i øvrigt ikke tilsigtet ændringer i forhold til strafudmålingsniveauet for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., herunder for en indsats overtrædelse af bestemmelsen, jf. herom ovenfor pkt. 2.4.1. 7. … … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser ... Til § 2 Til nr. 1 … Der er i øvrigt ikke tilsigtet ændringer i forhold til strafudmålingsniveauet for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., herunder for en indsats overtræd else af bestemmelsen, jf. herom ovenfor i pkt. 2.4.1.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger. … Det forudsættes fortsat, at en ikendt disciplinærstraf eller disciplinærreak - tion heller ikke fremover indebærer en fravigelse af det forudsatte strafniveau i nedadgående retning.” Landsrettens begrundelse og resultat Af forarbejderne til lov nr. 641 af 8. juni 2016 om ændring af lov om fuldby rdelse af straf m.v., straffeloven og retsplejeloven (Styrket indsats mod mobiltelef oner i fængsler m.v.) fremgår, at formålet med lovændringen blandt andet er at indføre mere mærkbare reak tio- ner over for personer, der overtr æder forbuddet mod mobiltelefoner, og i forhold til indsa t- te lægges op til, at overtrædelse af forbuddet sk al medføre udgangskarantæne og skæ rpet disciplinærstraf . Det anføres endvider e, at der ikke er tilsigtet ændringer i forhold til straf - udmålingsniveauet for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., og at det fortsat forudsættes , at en ikendt disciplinærstraf eller disciplinærreakt ion he ller ikke frem over in - debære r en fravigelse af det forudsatte strafniveau i nedadgående re tning. På denne baggrund finder landsretten, at den omstændighed, at tiltalte for samme besidde l- se af mobiltelefon er idømt en skærpet disciplinærstraf i fo rm af 21 dages strafcelle , ikke kan begrunde en fravigelse af udgangspunkt; hvorefter straffen for overtrædelse af straffe - lovens $ 124, stk. 4, ved som indsat i fængsel i andengangstilfælde at besidde en mobiltele - fon er fængsel i 10 dage. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den

372

Byrettens kendelse ændredes således, at anmodning om syn og skøn blev taget til følge

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-39983/2018-VLR

Boligretssag

2. instans

432/22

Lejeret;

Bevissikring;

Nej

Nej

Nej

VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 11. december 2018 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommerne Lisbeth Parbo, Hans-Jørgen Nymark Beck 0g Anne Segato (kst:) behandlede sagen. Sag BS-39983/2018-VLR (3. afdeling) Bolig & Erhverv Randers ApS (advokat Kim Nielsen) mod (advokat Bjarne Overmark) Ved kendelse af 14. august 2018 har Retten i Randers som boligret bl.a. bestemt; at Bolig 0g Erhverv Randers ApS' anmodning om syn og skøn ikke tages til føl- ge (sag BS-9784/2017-RAN) . Procesbevillingsnævnet har den 11. oktober 2018 meddelt Bolig & Erhverv Ran- ders ApS tilladelse til at kære boligrettens kendelse. Bolig & Erhverv Randers ApS har kæret kendelsen med påstand om, at anmod- ningen om syn 0g skøn tages til følge. Til støtte for påstanden har selskabet navnlig anført, at det er af væsentlig betydning for sagens udfald, at selskabet som udlejer får mulighed for at dokumentere udgifterne til forbedringer i ejen- dommen og lejemålet. Udlejer, der ikke ejede ejendommen på tidspunktet for forbedringerne har aldrig været i besiddelse af denne dokumentation 0g har derfor heller ikke kunnet fremsende den til huslejenævnet. Udlejer har heller ik- ke mulighed for at fremskaffe dokumentationen: Boligretten besidder ikke en sagkundskab, som kan føre til, at anmodningen om syn 0g skøn ikke skal tages til følge. 2 har påstået kendelsen stadfæstet 0g har til støtte herfor navn- lig anført, at Bolig & Erhverv Randers ApS var nærmest til i forbindelse med ejendommens erhvervelse at sikre sig den nødvendige dokumentation for ud- førte forbedringer, 0g at det derfor beror på udlejers egne forhold; at dokumen- tationen ikke foreligger. Boligrettens lægdommere har tilstrækkelig sagkund- skab til efter besigtigelse at vurdere udførte forbedringer 0g udgifterne hertil. Syn 0g skøn er derfor overflødigt. Boligretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet:. Landsretten afsagde KENDELSE Efter sagens oplysninger lægger landsretten til grund; at Bolig & Erhverv Ran- ders ApS ikke er eller har været i besiddelse af dokumentation for udgifterne til forbedring der er udført før selskabets erhvervelse af ejendommen. Uanset bo - ligrettens sammensætning må syn 0g skøni denne situation antages at have be- tydning: Landsretten tager derfor anmodningen om syn 0g skøn til følge: Efter kæresagens udfald skal 1 sagsomkostninger for lands- retten betale 2000 kr. til Bolig & Erhverv Randers ApS til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. THI BESTEMMES: Boligrettens kendelse ændres således; at Bolig & Erhverv Randers ApS' anmod- ning om syn 0g skøn tages til følge Isagsomkostninger for landsretten skal inden 14 dage betale 2.000 kr. til Bolig & Erhverv Randers ApS. Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a. Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet. Publiceret til portalen d. 11-12-2018 kl. 11.57 Modtagere: Advokat (L) Bjarne Overmark; Advokat (H) Kim René Fraussing Nielsen; Kærende BOLIG & ERHVERV RANDERS ApS; Indkærede

VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 11. december 2018 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommerne Lisbeth Parbo, Hans-Jørgen Nymark Beck 0g Anne Segato (kst:) behandlede sagen. Sag BS-39983/2018-VLR (3. afdeling) Bolig & Erhverv Randers ApS (advokat Kim Nielsen) mod <anonym>Part A</anonym> (advokat Bjarne Overmark) Ved kendelse af 14. august 2018 har Retten i Randers som boligret bl.a. bestemt; at Bolig 0g Erhverv Randers ApS' anmodning om syn og skøn ikke tages til føl- ge (sag BS-9784/2017-RAN) . Procesbevillingsnævnet har den 11. oktober 2018 meddelt Bolig & Erhverv Ran- ders ApS tilladelse til at kære boligrettens kendelse. Bolig & Erhverv Randers ApS har kæret kendelsen med påstand om, at anmod- ningen om syn 0g skøn tages til følge. Til støtte for påstanden har selskabet navnlig anført, at det er af væsentlig betydning for sagens udfald, at selskabet som udlejer får mulighed for at dokumentere udgifterne til forbedringer i ejen- dommen og lejemålet. Udlejer, der ikke ejede ejendommen på tidspunktet for forbedringerne har aldrig været i besiddelse af denne dokumentation 0g har derfor heller ikke kunnet fremsende den til huslejenævnet. Udlejer har heller ik- ke mulighed for at fremskaffe dokumentationen: Boligretten besidder ikke en sagkundskab, som kan føre til, at anmodningen om syn 0g skøn ikke skal tages til følge. 2 <anonym>Part A</anonym> har påstået kendelsen stadfæstet 0g har til støtte herfor navn- lig anført, at Bolig & Erhverv Randers ApS var nærmest til i forbindelse med ejendommens erhvervelse at sikre sig den nødvendige dokumentation for ud- førte forbedringer, 0g at det derfor beror på udlejers egne forhold; at dokumen- tationen ikke foreligger. Boligrettens lægdommere har tilstrækkelig sagkund- skab til efter besigtigelse at vurdere udførte forbedringer 0g udgifterne hertil. Syn 0g skøn er derfor overflødigt. Boligretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet:. Landsretten afsagde KENDELSE Efter sagens oplysninger lægger landsretten til grund; at Bolig & Erhverv Ran- ders ApS ikke er eller har været i besiddelse af dokumentation for udgifterne til forbedring der er udført før selskabets erhvervelse af ejendommen. Uanset bo - ligrettens sammensætning må syn 0g skøni denne situation antages at have be- tydning: Landsretten tager derfor anmodningen om syn 0g skøn til følge: Efter kæresagens udfald skal <anonym>Part A</anonym> 1 sagsomkostninger for lands- retten betale 2000 kr. til Bolig & Erhverv Randers ApS til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. THI BESTEMMES: Boligrettens kendelse ændres således; at Bolig & Erhverv Randers ApS' anmod- ning om syn 0g skøn tages til følge Isagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Part A</anonym> inden 14 dage betale 2.000 kr. til Bolig & Erhverv Randers ApS. Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a. Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet. Publiceret til portalen d. 11-12-2018 kl. 11.57 Modtagere: Advokat (L) Bjarne Overmark; Advokat (H) Kim René Fraussing Nielsen; Kærende BOLIG & ERHVERV RANDERS ApS; Indkærede <anonym>Part A</anonym>

373

Sag om, hvorvidt et bilag skulle tillades fremlagt i sagen, samt tilladelse til syn og skøn

Appelleret

Civilsag

Retten i Randers

BS-798/2017-RAN

Boligretssag

1. instans

431/22

Lejeret;

Bevissikring;

Nej

Nej

Nej

RETTEN RANDERS Den 14. august 2018 kl. 09.00 blev boligretten sat af 0g Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 4-798/2017: Bolig & Erhverv Randers ApS mod Retsmødet blev afholdt som telefonmøde. Der blev fremlagt: sagsøgerens processkrift om nova af 14. februar 2018 sagsøgtes processkrift om nova af 26. februar 2018 mail af 13.juni 2018 vedhæftet skønstema fra advokat Kim Nielsen mail af 25.juni 2018 fra advokat Bjarne Overmark brev af 28.juni 2018 fra advokat Kim Nielsen processkrift Imed bilag 7 mail af 29. juni 2018 fra advokat Bjarne Overmark. Sagens øvrige bilag var til stede. Bolig & Erhverv Randers ApS har for boligretten fremlagt bilag 3, der er er udlejers opgørelse af omkostningerne ved forbedringsarbejder i lejemålet. har protesteret mod fremlæggelsen af bilaget og har gjort gældende, at tvisten om lejens størrelse skal hjemvises til huslejenævnet til fornyet behandling, hvis bilaget tillades fremlagt. Bolig & Erhverv Randers ApS har endvidere anmodet om tilladelse til afho- delse af syn og skøn med henblik på vurdering af omkostningerne ved de fo- retagne forbedringer. har protesteret mod afholdelse af syn og skøn. Bolig & Erhverv Randers ApS har redegjort nærmere for sine synspunkter vedrørende fremlæggelse af bilag 3 i processkrift af 14. februar 2018 og har herunder navnlig gjort gældende, at der allerede er truffet en landsretsafgø- relse om præcis samme problemstilling som i nærværende sag, FM 2016.41 V, 0g at afgørelsen fastslår, at sagsøgeren er berettiget til at fremlægge bilag 3, når huslejenævnet har modtaget bilaget inden huslejenævnet traf afgørelse isagen. Sagsøgte har endvidere selv anmodet sagsøgeren om at redegøre for lejens sammensætning, hvilket netop er de oplysninger; som bilag 3 indehol- der. Bolig & Erhverv Randers ApS har redegjort nærmere for sine synspunkter vedrørende afholdelse af syn og skøn i processkrift af 28.juni 2018 0g har herunder navnlig gjort gældende; at sagsøgeren ikke selv ligger inde med dokumentation for udgifterne til forbedringerne; og at der efter retspraksis gives tilladelse til syn 0g skøn, når udlejer ikke er i besiddelse af relevant dokumentation. Det forhold, at der medvirker lægdommere, er efter be - mærkningerne til lejelovens 8 112 0g retspraksis ikke et argument for at nægte syn og skøn. har redegjort nærmere for sine synspunkter vedrørende fremlæggelse af bilag 3 i processkrift af 26. februar 2018 og har herunder navnlig gjort gældende, at bilag 3 ikke kan tillades fremlagt; da det ikke er modtaget i huslejenævnet, inden den af huslejenævnet fastsatte frist, hvorfor huslejenævnet ikke har været berettiget til at tage bilag 3 i betragtning. Hvis bilag 3 tillades fremlagt skal sagen hjemvises til fornyet behandlinge i husle- jenævnet; da huslejenævnet i så fald har begået en sagsbehandlingsfejl og burde have inddraget bilaget i sin sagsbehandling . Det følger af reglerne om, at huslejenævnet er 1. instans til behandling af tvister om lejens størrelse; at tvisten i huslejenævnet 0g boligretten skal afgøres på samme faktuelle grundlag. har redegjort nærmere for sine synspunkter vedrørende afholdelse af syn og skøn i mail af 25.juni og 29. juni 2018 og har herunder navnlig gjort gældende; at det er udlejers egen risiko at fremskaffe doku- mentation og dermed løfte sin bevisbyrde for de udførte arbejder. Boligret- ten må antages, at have tilstrækkelig sagkundskab til at vurdere, hvilke ar - bejder, der er udført 0g de dermed forbundne omkostninger. Når formålet med syn 0g skøn under boligretssagen alene er at skaffe et bevis; som det, på grund af udlejers egne forhold, ikke har været muligt at fremføre for husleje - nævnet; kan syn og skøn ikke tillades under boligretssagen. Efter votering afsagde boligretten KENDELSE Det følger af bestemmelserne i boligreguleringslovens $ 40, stk. 2, 0g 8 42, stk. 2, at en part; der ikke har efterkommet huslejenævnets nærmere specifi - cerede krav om oplysninger og dokumentation; der er nødvendige for afgø- relse af sagen; som udgangspunkt er afskåret fra at fremlægge sådanne op- lysninger i boligretten; hvis modparten protesterer mod dette; jf. U2009.2465H og U2012.3229V. indbragte den 29. november 2016 en sag om lejens stør- relse for huslejenævnet. Det fremgår af huslejenævnets afgørelse, at husleje- nævnet den 30. november 2016 fastsatte frist for modtagelse af Bolig & Er- hverv Randers ApS' bemærkninger til sagen; herunder dokumentation for eventuelle forbedringer; til den 14. december 2016. Bolig & Erhverv Ran - ders ApS sendte ved mail af 19.juni 2017 bilag 3 til huslejenævnet. Husle- jenævnet bekræftede ved mail af 20.juni 2017 modtagelsen af bilag 3. Efter indholdet af huslejenævnets mail lægger boligretten til grund, at bilag 3 ikke indgik i huslejenævnets behandling af sagen på grund af den sene frem- komst. Huslejenævnet traf afgørelse i sagen på et møde den 26. juni 2017. Da bilag 3, der alene indeholder udlejers opgørelse af omkostningerne ved forbedringsarbejder i lejemålet; er modtaget i huslejenævnet en uge før, hus - lejenævnet traf afgørelse i sagen, tillades det Bolig & Erhverv Randers ApS at fremlægge dette bilag under boligretssagen. Det følger af bestemmelsen i boligreguleringslovens 8 42, stk. 2, at i tilfæl- de, hvor fristen for svar efter 8 40, stk. 4 er udløbet, uden at svar er afgivet; kan nævnet fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste måde og navnlig lægge dennes fremstilling til grund for afgørelsen. Bilag 3 er først modtaget i nævnet efter, at fristen for svar er udløbet;, og nævnet kan derfor ikke anses for at have begået en formalitetsfejl ved ikke at have inddraget bilaget i nævnets behandling af sagen. Bolig & Erhverv Randers ApS' an- modning om hjemvisning imødekommes derfor ikke. To boligdommere; udtaler: Der er ikke for boligretten oplyst omstændigheder, som skulle føre til, at det ikke til huslejenævnsbehandlingen har været muligt at fremskaffe den nød- vendige skriftlige dokumentation for de afholdte forbedringsudgifter; 0g det bør derfor ikke tillades; at bevis nu søges fremskaffet gennem afholdelse af syn og skøn for boligretten. En boligdommer; udtaler: Det fremgår af sagens bilag, at moderniseringsudgifterne i det væsentlige er afholdt forud for Bolig & Erhverv Randers ApS' overtagelse af ejendom- men. Det er således undskyldeligt; at Bolig & Erhverv Randers ApS ikke for huslejenævnet fremlagde dokumentation for eventuelle forbedringsudgifter. Syn og skøn bør derfor tillades under boligretssagen. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet. Derfor bestemmes: Det tillades Bolig & Erhverv Randers ApS at fremlægge bilag 3. Bolig & Erhverv Randers ApS' anmodning om syn og skøn tages ikke til føl- ge Sagen udsat. Retten hævet. Publiceret til portalen d. 19-10-2018 kl. 09.07 Modtagere: Sagsøgte Advokat (L) Bjarne Overmark; Advokat (H) Kim René Fraussing Nielsen; Sagsøger BOLIG & ERHVERV RANDERS ApS

RETTEN RANDERS Den 14. august 2018 kl. 09.00 blev boligretten sat af <anonym>Dommer</anonym> som retsformand og <anonym>Boligretsmedlem 1 (Boligretsmdl. 1)</anonym> 0g <anonym>Bolıgretsmedlem 2 (Bolıgretsmdl. 2)</anonym> Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 4-798/2017: Bolig & Erhverv Randers ApS <anonym>Person</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Part A</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> Retsmødet blev afholdt som telefonmøde. Der blev fremlagt: sagsøgerens processkrift om nova af 14. februar 2018 sagsøgtes processkrift om nova af 26. februar 2018 mail af 13.juni 2018 vedhæftet skønstema fra advokat Kim Nielsen mail af 25.juni 2018 fra advokat Bjarne Overmark brev af 28.juni 2018 fra advokat Kim Nielsen processkrift Imed bilag 7 mail af 29. juni 2018 fra advokat Bjarne Overmark. Sagens øvrige bilag var til stede. Bolig & Erhverv Randers ApS har for boligretten fremlagt bilag 3, der er er udlejers opgørelse af omkostningerne ved forbedringsarbejder i lejemålet. <anonym>Part A</anonym> har protesteret mod fremlæggelsen af bilaget og har gjort gældende, at tvisten om lejens størrelse skal hjemvises til huslejenævnet til fornyet behandling, hvis bilaget tillades fremlagt. Bolig & Erhverv Randers ApS har endvidere anmodet om tilladelse til afho- delse af syn og skøn med henblik på vurdering af omkostningerne ved de fo- retagne forbedringer. <anonym>Part A</anonym> har protesteret mod afholdelse af syn og skøn. Bolig & Erhverv Randers ApS har redegjort nærmere for sine synspunkter vedrørende fremlæggelse af bilag 3 i processkrift af 14. februar 2018 og har herunder navnlig gjort gældende, at der allerede er truffet en landsretsafgø- relse om præcis samme problemstilling som i nærværende sag, FM 2016.41 V, 0g at afgørelsen fastslår, at sagsøgeren er berettiget til at fremlægge bilag 3, når huslejenævnet har modtaget bilaget inden huslejenævnet traf afgørelse isagen. Sagsøgte har endvidere selv anmodet sagsøgeren om at redegøre for lejens sammensætning, hvilket netop er de oplysninger; som bilag 3 indehol- der. Bolig & Erhverv Randers ApS har redegjort nærmere for sine synspunkter vedrørende afholdelse af syn og skøn i processkrift af 28.juni 2018 0g har herunder navnlig gjort gældende; at sagsøgeren ikke selv ligger inde med dokumentation for udgifterne til forbedringerne; og at der efter retspraksis gives tilladelse til syn 0g skøn, når udlejer ikke er i besiddelse af relevant dokumentation. Det forhold, at der medvirker lægdommere, er efter be - mærkningerne til lejelovens 8 112 0g retspraksis ikke et argument for at nægte syn og skøn. <anonym>Part A</anonym> har redegjort nærmere for sine synspunkter vedrørende fremlæggelse af bilag 3 i processkrift af 26. februar 2018 og har herunder navnlig gjort gældende, at bilag 3 ikke kan tillades fremlagt; da det ikke er modtaget i huslejenævnet, inden den af huslejenævnet fastsatte frist, hvorfor huslejenævnet ikke har været berettiget til at tage bilag 3 i betragtning. Hvis bilag 3 tillades fremlagt skal sagen hjemvises til fornyet behandlinge i husle- jenævnet; da huslejenævnet i så fald har begået en sagsbehandlingsfejl og burde have inddraget bilaget i sin sagsbehandling . Det følger af reglerne om, at huslejenævnet er 1. instans til behandling af tvister om lejens størrelse; at tvisten i huslejenævnet 0g boligretten skal afgøres på samme faktuelle grundlag. <anonym>Part A</anonym> har redegjort nærmere for sine synspunkter vedrørende afholdelse af syn og skøn i mail af 25.juni og 29. juni 2018 og har herunder navnlig gjort gældende; at det er udlejers egen risiko at fremskaffe doku- mentation og dermed løfte sin bevisbyrde for de udførte arbejder. Boligret- ten må antages, at have tilstrækkelig sagkundskab til at vurdere, hvilke ar - bejder, der er udført 0g de dermed forbundne omkostninger. Når formålet med syn 0g skøn under boligretssagen alene er at skaffe et bevis; som det, på grund af udlejers egne forhold, ikke har været muligt at fremføre for husleje - nævnet; kan syn og skøn ikke tillades under boligretssagen. Efter votering afsagde boligretten KENDELSE Det følger af bestemmelserne i boligreguleringslovens $ 40, stk. 2, 0g 8 42, stk. 2, at en part; der ikke har efterkommet huslejenævnets nærmere specifi - cerede krav om oplysninger og dokumentation; der er nødvendige for afgø- relse af sagen; som udgangspunkt er afskåret fra at fremlægge sådanne op- lysninger i boligretten; hvis modparten protesterer mod dette; jf. U2009.2465H og U2012.3229V. <anonym>Part A</anonym> indbragte den 29. november 2016 en sag om lejens stør- relse for huslejenævnet. Det fremgår af huslejenævnets afgørelse, at husleje- nævnet den 30. november 2016 fastsatte frist for modtagelse af Bolig & Er- hverv Randers ApS' bemærkninger til sagen; herunder dokumentation for eventuelle forbedringer; til den 14. december 2016. Bolig & Erhverv Ran - ders ApS sendte ved mail af 19.juni 2017 bilag 3 til huslejenævnet. Husle- jenævnet bekræftede ved mail af 20.juni 2017 modtagelsen af bilag 3. Efter indholdet af huslejenævnets mail lægger boligretten til grund, at bilag 3 ikke indgik i huslejenævnets behandling af sagen på grund af den sene frem- komst. Huslejenævnet traf afgørelse i sagen på et møde den 26. juni 2017. Da bilag 3, der alene indeholder udlejers opgørelse af omkostningerne ved forbedringsarbejder i lejemålet; er modtaget i huslejenævnet en uge før, hus - lejenævnet traf afgørelse i sagen, tillades det Bolig & Erhverv Randers ApS at fremlægge dette bilag under boligretssagen. Det følger af bestemmelsen i boligreguleringslovens 8 42, stk. 2, at i tilfæl- de, hvor fristen for svar efter 8 40, stk. 4 er udløbet, uden at svar er afgivet; kan nævnet fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste måde og navnlig lægge dennes fremstilling til grund for afgørelsen. Bilag 3 er først modtaget i nævnet efter, at fristen for svar er udløbet;, og nævnet kan derfor ikke anses for at have begået en formalitetsfejl ved ikke at have inddraget bilaget i nævnets behandling af sagen. Bolig & Erhverv Randers ApS' an- modning om hjemvisning imødekommes derfor ikke. To boligdommere; <anonym>Dommer</anonym> 0g <anonym>Boligretsmdl. 2</anonym> udtaler: Der er ikke for boligretten oplyst omstændigheder, som skulle føre til, at det ikke til huslejenævnsbehandlingen har været muligt at fremskaffe den nød- vendige skriftlige dokumentation for de afholdte forbedringsudgifter; 0g det bør derfor ikke tillades; at bevis nu søges fremskaffet gennem afholdelse af syn og skøn for boligretten. En boligdommer; <anonym>Boligretsmdl. 1</anonym> udtaler: Det fremgår af sagens bilag, at moderniseringsudgifterne i det væsentlige er afholdt forud for Bolig & Erhverv Randers ApS' overtagelse af ejendom- men. Det er således undskyldeligt; at Bolig & Erhverv Randers ApS ikke for huslejenævnet fremlagde dokumentation for eventuelle forbedringsudgifter. Syn og skøn bør derfor tillades under boligretssagen. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet. Derfor bestemmes: Det tillades Bolig & Erhverv Randers ApS at fremlægge bilag 3. Bolig & Erhverv Randers ApS' anmodning om syn og skøn tages ikke til føl- ge Sagen udsat. Retten hævet. <anonym>Boligretsmdl 1</anonym> Publiceret til portalen d. 19-10-2018 kl. 09.07 Modtagere: Sagsøgte <anonym>Part A</anonym> Advokat (L) Bjarne Overmark; Advokat (H) Kim René Fraussing Nielsen; Sagsøger BOLIG & ERHVERV RANDERS ApS

374

Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at tiltalte blev straffet med fængsel i 3 år og 11 måneder

Afgørelse

Straffesag

Østre Landsret

SS-1888/2018-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

434/22

Formueforbrydelser; Liv og legeme;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 28.januar 2019 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Inge Neergaard Jessen, Tine Egelund Thomsen og Lars Larsen Lihme (kst.) med domsmænd). 12. afd. nr. S-1888-18: Anklagemyndigheden mod (advokat Asser Lyngs Gregersen; besk.) Københavns Byrets dom af 21.juni 2018 (SS 2-7965/2018) er anket af med påstand om frifindelse i forhold 33, subsidiært at tiltalte i forhold 33 alene findes skyldig i ulovlig tvang, mere subsidiært at tiltalte i forhold 33 alene findes skyldig i røveri efter straffelovens $ 228, stk. 1, nr. 1, og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Iforhold til den mere subsidiære påstand har tiltalte gjort gældende; at anklagemyndighe - den er bundet af, at den mødende anklager i byretten anførte; at der i forhold 33 alene var tale om et såkaldt uegentligt hjemmerøveri. Anklagemyndigheden har i forhold til tiltaltes mere subsidiære påstand gjort gældende; at der ikke foreligger en bindende påtalebegrænsning, idet den mødende anklager i byretten fastholdt, at der i forhold 33 skulle ske domfældelse for overtrædelse af straffelovens 8 288, stk. 2 Supplerende oplysninger Der er for landsretten afspillet videoovervågning fra Nordea på Vesterbrogade i Køben- havn V optaget den 11.februar 2018 i tidsrummet fra omkring kl. 13.20 til kl. 13.30. Det fremgår af Retsmedicinsk Instituts erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 8. marts 2018, at dna-profilen for det påviste biologiske spor på en pladetang fundet i lejlighed taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra tiltal - te. Det fremgår endvidere; at dna-profilen for det påviste biologiske spor i ansigt blev beregnet til at være mere end 1 mio. gange mere sandsynlig hvis en del af det undersøgte dna stammer fra tiltalte; end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra tiltalte. Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter; at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til tiltalte. Af en mail af 30.juni 2018 fra forsvareren til den dommer i Københavns Byret;, der sam- men med domsmænd havde behandlet sagen i byretten; fremgår bla.= 2 99 'Anklagemyndigheden påstod således frifundet i en række forhold. For så vidt angår forhold 33 påstod anklagemyndigheden tiltalte dømt for et uegentligt hjemmerøveri, subsidiært dømt for ulovlig tvang. Det blev i forbin- delse med proceduren understreget, at der er rejst tiltalte for et uegentligt hjemmerøveri og at dette tillige var påstanden. Anklagemyndigheden påstod herefter principalt idømt fængsel i op til 2 år. Iforbindelse med både min og anklagemyndighedens procedure, blev det drøf - tet hvorvidt straffelovens 8 288, stk. 2, skulle citeres, men der var enighed mel- lem anklagemyndigheden og forsvaret om, at der alene var tale om et uegent - ligt hjemmerøveri og at tiltalen alene omhandlede dette. Sagen er som bekendt under anke og jeg skal derfor anmode om, at denne del af rets- 0g dombogen præciseres . 99 Af Københavns Byrets retsbog af 2. juli 2018 fremgår bl.a.= "Der blev fremlagt mail af 30.juni 2018 fra forsvareren; advokat Asser Gre - gersen; med anmodning om berigtigelse. Forsvarerens gengivelse af procedurebemærkningerne er korrekt gengivet; men retten finder ikke anledning til at gengive procedurebemærkningerne i rets - el- ler dombog udover det, som allerede fremgår. Retten bemærker, at anklageren på rettens forespørgsel tilkendegav, at der efter anklagemyndighedens op- fattelse skulle ske domfældelse efter 8 288, stk. 2. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g vidnet Tiltalte har vedrørende forhold 33 supplerende forklaret bl.a., at han fastholder sin forkla- ring for byretten. Han har ikke talt med siden sin anholdelse. Han ville kunne have fået fat på hende, hvis han ikke havde siddet varetægtsfængslet. Politiet spurgte ikke til dette forhold den dag, han blev anholdt; og han udtalte sig ikke i grundlovsforhør. Han har ikke forstand på, om han havde kunnet udtale sig til politiet; mens han sad varetægtsfængs - let. Da han blev anholdt, havde han taget kokain og andre stoffer; og han havde ikke sovet i fire til fem dage, så han var meget træt. På daværende tidspunkt levede han på gaden; 0g han tog mange stoffer. Stoffer og Istedgade var det eneste, han tænkte på. Han var syg 0g tænkte hele tiden på at skaffe penge til stoffer. Det havde været sådan i fem til seks år for- ud herfor. Foreholdt politiets rapport af 11. februar 2018 vedrørende tiltaltes færden i janu - ar 0g februar 2018 har han bekræftet, at det godt kan passe, at han blev antruffet af politiet omkring 29 gange fra den 11.januar 2018 til anholdelsen. Mens han har siddet varetægts - fængslet; er han nedtrappet med stoffer. var 1.500 kr. Han spurgte, om han kunne få 500 kr. for sin ulejlighed med at hente pengene hos Han stod ved kontantautomaten nogle minutter for at se, om den virkede. Han var ivrig for at få de 500 kr. da han havde brug for penge til stoffer. Han var ikke i lejlighed, 0g han har ikke rørt ved en pladetang. Vidnet har supplerende forklaret bl.a., at han sagde til den mand, der stod med en cykel, om manden ikke kunne bruge den anden kontantautomat. Han sagde dette, fordi han blev mistænksom og bange for, om manden så hans kode. Han gik direkte hjem efter, at han havde hævet penge. Det tog omkring fem til ti minutter at gå hjem. Man - den ringede på næsten med det samme; og han havde kun lige nået at tage jakken af 0g lægge den i soveværelset. Pungen var ikke i jakken; men i hans vest. Han ventede en gæst, der hedder Manden sagde, at det var det, 0g at manden selv havde glemt sin nøgle. Han lukkede ikke sin lejlighedsdør helt i, da han regnede med, at det var der kom op ad trappen. Han var selv i entreen, da manden kom op på 3. sal. Han så manden, da manden stod ude på trappen. Manden brasede ind i hans lejlighed og tog fat i ham. De mødtes i entreen, og han forsøgte at skubbe manden tilbage. Det er korrekt; at manden tog fat i hans krave med den ene hånd. Manden sagde, at han havde rørt mandens dame. Han ved ikke, hvem damen var, 0g navnet siger ham ikke noget. Manden sagde det med kniven flere gange. Man- den sagde ikke noget om, at han skulle have penge. Manden masede sig ind i stuen 0g vi- dere ind i soveværelset, hvor manden tog jakken. Manden slog ham med knyttet hånd i ansigtet; 0g det var hårde slag. Han kan ikke huske; om manden truede med tangen. Lige efter manden var kommet ned på gaden; ringede han på igen. Han så ud af vinduet; og han kunne se manden; og det må derfor have været manden; der ringede på igen. Han var på påvisningstur med politiet bagefter, og han så manden i en pizzaforretning. Der gik om- kring et kvarter, inden han så manden. Han så ikke, om manden havde hans jakke. Han har ikke fået sin jakke tilbage. De i byretten af vidnerne afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Personlige oplysninger Københavns Kommune, Hjemløseenheden ved har til brug for ankesagen udarbejdet en udtalelse af 24.januar 2019. Tiltalte har om sine personlige oplysninger supplerende forklaret, at han har haft et mis - brug i seks til otte år. Han har begået kriminalitet for at finansiere sit misbrug. Han har siddet varetægtsfængslet i omkring et år, 0g han har fået det meget bedre psykisk 0g fysisk i den periode. Før anholdelsen tog han alle de stoffer, han kunne komme i nærheden af. Han er blevet stoffri, mens han har siddet varetægtsfængslet. Han tager heller ikke meta- don længere. Hans datter er seks år. For et år siden havde han ingen kontakt med hende, men nu taler han med hende. Han har et ønske om at være sammen med hende. Han vil gerne uddanne sig til fysioterapeut. Han vil også gerne dyrke sin sport igen. Han har planer om at søge støtte hos sin familie og hos fra kommunen, når han bliver løs- ladt. Han vil gerne på et behandlingshjem. Han er ked af alt det, der er sket. Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken. Landsrettens begrundelse og resultat Det fremgår af anklageskriftet af 19. marts 2018, at tiltalte i forhold 33 er tiltalt for røveri efter straffelovens 8 288, stk. 2, jf. stk. 1., nr. 1, 0g efter gerningsbeskrivelsen angår for- holdet et røveri begået mod i dennes lejlighed i Eskildsgade i Køben - havn V.Efter det, der er anført i byrettens retsbog af 2juli 2018, lægger landsretten til grund, at den mødende anklager i byretten tilkendegav, at der efter anklagemyndighedens opfattelse skulle ske domfældelse efter straffelovens $ 288, stk. 2 Det beror på en retlig subsumption; som det tilkommer retten at foretage på baggrund af rettens bedømmelse af de under hovedforhandlingen førte beviser; om forholdet skal hen- føres under straffelovens $ 288, stk. 2, herunder om der foreligger et egentligt hjemmerø - veri. På denne baggrund finder landsretten; at det forhold, at anklageren i byretten har sagt; at der var tale om et uegentligt hjemmerøveri, ikke indebærer, at der foreligger en bindende påtalebegrænsning. Det kan ikke føre til et andet resultat; at sagen på anklagemyndighe - dens foranledning er behandlet under medvirken af domsmænd og ikke nævninger, idet dette alene har betydning for længden af den straf, der kan udmåles, jf. retsplejelovens $ 686. Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde; der er anført i dommen; skyldig efter anklageskriftet i forhold 33 i det af byretten fastslåede omfang. Straffen forhøjes til fængsel i 3 år og 11 måneder. Landsretten lægger herved vægt på de grunde; der er anført af byretten, og finder på den baggrund og sammenholdt med omfan- get 0g karakteren af de øvrige forhold, som tiltalte er fundet skyldig i, at straffen passende kan forhøjes som anført. Efter længden af den udmålte fængselsstraf finder landsretten; at der foreligger sådanne særlige grunde; at der ikke tillige skal idømmes en bøde for over- trædelse af færdselsloven; jf. færdselslovens $ 118 a, stk. 4. Som anført af byretten fastsæt- tes straffen til dels som en tillægsstraf, jf. straffelovens $ 89 Iøvrigt stadfæstes dommen i det omfang, den er anket. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes med den ændring, at straffes med fængsel i 3 år og 11 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 28.januar 2019 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Inge Neergaard Jessen, Tine Egelund Thomsen og Lars Larsen Lihme (kst.) med domsmænd). 12. afd. nr. S-1888-18: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Asser Lyngs Gregersen; besk.) Københavns Byrets dom af 21.juni 2018 (SS 2-7965/2018) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse i forhold 33, subsidiært at tiltalte i forhold 33 alene findes skyldig i ulovlig tvang, mere subsidiært at tiltalte i forhold 33 alene findes skyldig i røveri efter straffelovens $ 228, stk. 1, nr. 1, og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Iforhold til den mere subsidiære påstand har tiltalte gjort gældende; at anklagemyndighe - den er bundet af, at den mødende anklager i byretten anførte; at der i forhold 33 alene var tale om et såkaldt uegentligt hjemmerøveri. Anklagemyndigheden har i forhold til tiltaltes mere subsidiære påstand gjort gældende; at der ikke foreligger en bindende påtalebegrænsning, idet den mødende anklager i byretten fastholdt, at der i forhold 33 skulle ske domfældelse for overtrædelse af straffelovens 8 288, stk. 2 Supplerende oplysninger Der er for landsretten afspillet videoovervågning fra Nordea på Vesterbrogade i Køben- havn V optaget den 11.februar 2018 i tidsrummet fra omkring kl. 13.20 til kl. 13.30. Det fremgår af Retsmedicinsk Instituts erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 8. marts 2018, at dna-profilen for det påviste biologiske spor på en pladetang fundet i <anonym>Forurettede 6's (F6's)</anonym> lejlighed taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra tiltal - te. Det fremgår endvidere; at dna-profilen for det påviste biologiske spor i <anonym>F6's</anonym> ansigt blev beregnet til at være mere end 1 mio. gange mere sandsynlig hvis en del af det undersøgte dna stammer fra tiltalte; end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra tiltalte. Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter; at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til tiltalte. Af en mail af 30.juni 2018 fra forsvareren til den dommer i Københavns Byret;, der sam- men med domsmænd havde behandlet sagen i byretten; fremgår bla.= 2 99 'Anklagemyndigheden påstod således <anonym>Tiltalte</anonym> frifundet i en række forhold. For så vidt angår forhold 33 påstod anklagemyndigheden tiltalte dømt for et uegentligt hjemmerøveri, subsidiært dømt for ulovlig tvang. Det blev i forbin- delse med proceduren understreget, at der er rejst tiltalte for et uegentligt hjemmerøveri og at dette tillige var påstanden. Anklagemyndigheden påstod herefter principalt <anonym>Tiltalte</anonym> idømt fængsel i op til 2 år. Iforbindelse med både min og anklagemyndighedens procedure, blev det drøf - tet hvorvidt straffelovens 8 288, stk. 2, skulle citeres, men der var enighed mel- lem anklagemyndigheden og forsvaret om, at der alene var tale om et uegent - ligt hjemmerøveri og at tiltalen alene omhandlede dette. Sagen er som bekendt under anke og jeg skal derfor anmode om, at denne del af rets- 0g dombogen præciseres . 99 Af Københavns Byrets retsbog af 2. juli 2018 fremgår bl.a.= "Der blev fremlagt mail af 30.juni 2018 fra forsvareren; advokat Asser Gre - gersen; med anmodning om berigtigelse. Forsvarerens gengivelse af procedurebemærkningerne er korrekt gengivet; men retten finder ikke anledning til at gengive procedurebemærkningerne i rets - el- ler dombog udover det, som allerede fremgår. Retten bemærker, at anklageren på rettens forespørgsel tilkendegav, at der efter anklagemyndighedens op- fattelse skulle ske domfældelse efter 8 288, stk. 2. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g vidnet <anonym>F6</anonym> Tiltalte har vedrørende forhold 33 supplerende forklaret bl.a., at han fastholder sin forkla- ring for byretten. Han har ikke talt med <anonym>P5</anonym> siden sin anholdelse. Han ville kunne have fået fat på hende, hvis han ikke havde siddet varetægtsfængslet. Politiet spurgte ikke til dette forhold den dag, han blev anholdt; og han udtalte sig ikke i grundlovsforhør. Han har ikke forstand på, om han havde kunnet udtale sig til politiet; mens han sad varetægtsfængs - let. Da han blev anholdt, havde han taget kokain og andre stoffer; og han havde ikke sovet i fire til fem dage, så han var meget træt. På daværende tidspunkt levede han på gaden; 0g han tog mange stoffer. Stoffer og Istedgade var det eneste, han tænkte på. Han var syg 0g tænkte hele tiden på at skaffe penge til stoffer. Det havde været sådan i fem til seks år for- ud herfor. Foreholdt politiets rapport af 11. februar 2018 vedrørende tiltaltes færden i janu - ar 0g februar 2018 har han bekræftet, at det godt kan passe, at han blev antruffet af politiet omkring 29 gange fra den 11.januar 2018 til anholdelsen. Mens han har siddet varetægts - fængslet; er han nedtrappet med stoffer. <anonym>P5' s</anonym> tilgodehavende hos <anonym>F6</anonym> var 1.500 kr. Han spurgte, om han kunne få 500 kr. for sin ulejlighed med at hente pengene hos <anonym>F6</anonym> Han stod ved kontantautomaten nogle minutter for at se, om den virkede. Han var ivrig for at få de 500 kr. da han havde brug for penge til stoffer. Han var ikke i <anonym>F6's</anonym> lejlighed, 0g han har ikke rørt ved en pladetang. Vidnet <anonym>F6</anonym> har supplerende forklaret bl.a., at han sagde til den mand, der stod med en cykel, om manden ikke kunne bruge den anden kontantautomat. Han sagde dette, fordi han blev mistænksom og bange for, om manden så hans kode. Han gik direkte hjem efter, at han havde hævet penge. Det tog omkring fem til ti minutter at gå hjem. Man - den ringede på næsten med det samme; og han havde kun lige nået at tage jakken af 0g lægge den i soveværelset. Pungen var ikke i jakken; men i hans vest. Han ventede en gæst, der hedder <anonym>P7</anonym> og da han besvarede dørtelefonen; spurgte han derfor, om det var <anonym>P7</anonym> Manden sagde, at det var det, 0g at manden selv havde glemt sin nøgle. Han lukkede ikke sin lejlighedsdør helt i, da han regnede med, at det var <anonym>P7</anonym> der kom op ad trappen. Han var selv i entreen, da manden kom op på 3. sal. Han så manden, da manden stod ude på trappen. Manden brasede ind i hans lejlighed og tog fat i ham. De mødtes i entreen, og han forsøgte at skubbe manden tilbage. Det er korrekt; at manden tog fat i hans krave med den ene hånd. Manden sagde, at han havde rørt mandens dame. Han ved ikke, hvem damen var, 0g navnet <anonym>P5</anonym> siger ham ikke noget. Manden sagde det med kniven flere gange. Man- den sagde ikke noget om, at han skulle have penge. Manden masede sig ind i stuen 0g vi- dere ind i soveværelset, hvor manden tog jakken. Manden slog ham med knyttet hånd i ansigtet; 0g det var hårde slag. Han kan ikke huske; om manden truede med tangen. Lige efter manden var kommet ned på gaden; ringede han på igen. Han så ud af vinduet; og han kunne se manden; og det må derfor have været manden; der ringede på igen. Han var på påvisningstur med politiet bagefter, og han så manden i en pizzaforretning. Der gik om- kring et kvarter, inden han så manden. Han så ikke, om manden havde hans jakke. Han har ikke fået sin jakke tilbage. De i byretten af vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Forurettede 5</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Forurettede 7</anonym> 0g <anonym>Forurettede 9</anonym> afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Personlige oplysninger Københavns Kommune, Hjemløseenheden ved <anonym>Person 8</anonym> har til brug for ankesagen udarbejdet en udtalelse af 24.januar 2019. Tiltalte har om sine personlige oplysninger supplerende forklaret, at han har haft et mis - brug i seks til otte år. Han har begået kriminalitet for at finansiere sit misbrug. Han har siddet varetægtsfængslet i omkring et år, 0g han har fået det meget bedre psykisk 0g fysisk i den periode. Før anholdelsen tog han alle de stoffer, han kunne komme i nærheden af. Han er blevet stoffri, mens han har siddet varetægtsfængslet. Han tager heller ikke meta- don længere. Hans datter er seks år. For et år siden havde han ingen kontakt med hende, men nu taler han med hende. Han har et ønske om at være sammen med hende. Han vil gerne uddanne sig til fysioterapeut. Han vil også gerne dyrke sin sport igen. Han har planer om at søge støtte hos sin familie og hos <anonym>Person 8</anonym> fra kommunen, når han bliver løs- ladt. Han vil gerne på et behandlingshjem. Han er ked af alt det, der er sket. Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken. Landsrettens begrundelse og resultat Det fremgår af anklageskriftet af 19. marts 2018, at tiltalte i forhold 33 er tiltalt for røveri efter straffelovens 8 288, stk. 2, jf. stk. 1., nr. 1, 0g efter gerningsbeskrivelsen angår for- holdet et røveri begået mod <anonym>F6</anonym> i dennes lejlighed i Eskildsgade i Køben - havn V.Efter det, der er anført i byrettens retsbog af 2juli 2018, lægger landsretten til grund, at den mødende anklager i byretten tilkendegav, at der efter anklagemyndighedens opfattelse skulle ske domfældelse efter straffelovens $ 288, stk. 2 Det beror på en retlig subsumption; som det tilkommer retten at foretage på baggrund af rettens bedømmelse af de under hovedforhandlingen førte beviser; om forholdet skal hen- føres under straffelovens $ 288, stk. 2, herunder om der foreligger et egentligt hjemmerø - veri. På denne baggrund finder landsretten; at det forhold, at anklageren i byretten har sagt; at der var tale om et uegentligt hjemmerøveri, ikke indebærer, at der foreligger en bindende påtalebegrænsning. Det kan ikke føre til et andet resultat; at sagen på anklagemyndighe - dens foranledning er behandlet under medvirken af domsmænd og ikke nævninger, idet dette alene har betydning for længden af den straf, der kan udmåles, jf. retsplejelovens $ 686. Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde; der er anført i dommen; skyldig efter anklageskriftet i forhold 33 i det af byretten fastslåede omfang. Straffen forhøjes til fængsel i 3 år og 11 måneder. Landsretten lægger herved vægt på de grunde; der er anført af byretten, og finder på den baggrund og sammenholdt med omfan- get 0g karakteren af de øvrige forhold, som tiltalte er fundet skyldig i, at straffen passende kan forhøjes som anført. Efter længden af den udmålte fængselsstraf finder landsretten; at der foreligger sådanne særlige grunde; at der ikke tillige skal idømmes en bøde for over- trædelse af færdselsloven; jf. færdselslovens $ 118 a, stk. 4. Som anført af byretten fastsæt- tes straffen til dels som en tillægsstraf, jf. straffelovens $ 89 Iøvrigt stadfæstes dommen i det omfang, den er anket. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes med den ændring, at <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 3 år og 11 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

375

Tiltale for røveri efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, vold i gentagelsestilfælde straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens § 293 a, kørsel... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Københavns Byret

SS-7965/2018-KBH

Almindelig domsmandssag

1. instans

433/22

Formueforbrydelser; Færdsel; Liv og legeme;

Nej

0100-76317-00001-18

Københavns Byret Udskrift af dombogen D0O M afsagt den 21.juni 2018 i sag SS 2-7965/2018 Anklagemyndigheden mod Pt Københavns Fængsler Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 23. marts 2018 og berigtiget under hovedfor - handlingen 0g tillægsanklageskrift er modtaget den 13. april 2018. er tiltalt for 1 brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293.a ved senest den 11. september 2016 ca. kl. 22.40, som tidligere dømt for brugstyveri af motorkøretøj, uberettiget at have ført personbil med ad Halmtorvet i København. 2 overtrædelse af færdselslovens 8 11Zd stk 2 jf 8 56 stk L l. pkt ved på samme tid og sted som anført i forhold 1 at have ført personbil med uden at have erhvervet kørekort. 3 overtrædelse af færdselslovens 8 1lZd stk 2 jf 8 56 stk LL pkt ved den 26. september 2016 ca. kl. 05.15 ud for Halmtorvet 9A i Køben- havn; at have ført personbil med uden at have erhvervet kørekort. 4 overtrædelse af færdselslovens 8 11Z jf 8 54 stk L L pkt ved på samme tid og sted som anført i forhold 3, at have ført personbil med efter at have indtaget de bevidsthedspåvirkende stoffer morfin og kokain i et sådant omfang, at indholdet af de aktive stoffer som er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden; i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for disse stoffer. 5 brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293.2 ved senest den 26. september 2016 ca. kl. 05.10, som tidligere dømt for brugstyveri afmotorkøretøj; i forening 0g efter forudgående aftale eller fæl- les forståelse med hvis sag behandles særskilt, uberettiget at have brugt personbil med til kørsel i området omkring Halmtorvet i København. 6. databedrageri efter straffelovens 2792 ved den 3. november 2016 kl. 07.39 i Københavnsområdet, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt at have påvirket resultatet af sådan databehandling; idet tiltalte på en stjålet mobiltelefon tilhørende skaffede sig adgang tilmobil-app'en "MobilePay" og MobilePay hvortil der var tilknyttet et betalingskort tilhørende hvorefter tiltalte uberettiget anvendte Mobilepay-kontoen som betalingsmiddel til at fo - retage en transaktion på 500 kr., alt hvorved Danske Bank led et formuetab på 500 kr. 7 databedrageri efter straffelovens 2792 ved den 3. november 2016 kl. 07.48 i 7-Eleven; Banegårdspladsen i Køben- havn; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektro - nisk databehandling eller i øvrigt at have påvirket resultatet af sådan databe - handling; idet tiltalte på en stjålet mobiltelefon tilhørende skaffede sig adgang til mobil-app'en "MobilePay" og MobilePay hvortil der var tilknyttet et betalingskort tilhørende hvorefter tiltalte uberettiget anvendte Mobilepay-kon - toen som betalingsmiddel til at foretage en transaktion på 44 kr., alt hvorved Danske Bank led et formuetab på 44 kr. 8. databedrageri efter straffelovens 2794 ved den 3.november 2016 kl. 08.06 i Københavnsområdet; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt at have påvirket resultatet af sådan databehandling, idet tiltalte på en stjålet mobiltelefon tilhørende skaffede sig adgang til mobil-app'en "MobilePay" 0g MobilePay hvortil der var tilknyttet et betalingskort tilhørende hvorefter tiltalte uberettiget anvendte Mobilepay-kontoen som betalingsmiddel til at fo- retage en transaktion på 2.000 kr., alt hvorved Danske Bank led et formue - tab på 2.000 kr. 9 databedrageri efter straffelovens 279a ved den 3.november 2016 kl. 15.50 i Føtex, Kalvebod Brygge 59 i Køben- havn; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have ændret; tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektro - nisk databehandling eller i øvrigt at have påvirket resultatet af sådan databe- handling, idet tiltalte på en stjålet mobiltelefon tilhørende skaffede sig adgang til mobil-app'en "MobilePay" og MobilePay hvortil der var tilknyttet et betalingskort tilhørende hvorefter tiltalte uberettiget anvendte Mobilepay-kon - toen som betalingsmiddel til at foretage en transaktion på 119,95 kr., alt hvorved Danske Bank led et formuetab på 119,95 kr. 10. databedrageri efter straffelovens 2792 ved den 3.november 2016 kl. 15.51 i Føtex; Kalvebod Brygge 59 i Køben- havn; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektro- nisk databehandling eller i øvrigt at have påvirket resultatet af sådan databe - handling, idet tiltalte på en stjålet mobiltelefon tilhørende skaffede sig adgang til mobil-app'en "MobilePay" og MobilePay hvortil der var tilknyttet et betalingskort tilhørende hvorefter tiltalte uberettiget anvendte Mobilepay-kon - toen som betalingsmiddel til at foretage en transaktion på 150 kr., alt hvor - ved Danske Bank led et fommuetab på 150 kr. 11. databedrageri efter straffelovens 2792 ved den 3. november 2016 kl. 16.07 i Føtex, Kalvebod Brygge 59 i Køben - havn; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have ændret; tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektro - nisk databehandling eller i øvrigt at have påvirket resultatet af sådan databe - handling idet tiltalte på en stjålet mobiltelefon tilhørende skaffede sig adgang til mobil-app'en "MobilePay" og MobilePay hvortil der var tilknyttet et betalingskort tilhørende hvorefter tiltalte uberettiget anvendte Mobilepay-kon- toen som betalingsmiddel til at foretage en transaktion på 127,20 kr., alt hvorved Danske Bank led et formuetab på 127,20 kr. 12 databedrageri efter straffelovens 279a ved den 3.november 2016 kl. 16.07 i Føtex, Kalvebod Brygge 59 i Køben - havn; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have ændret; tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektro- nisk databehandling eller i øvrigt at have påvirket resultatet af sådan databe - handling idet tiltalte på en stjålet mobiltelefon tilhørende skaffede sig adgang til mobil-app'en "MobilePay" og MobilePay hvortil der var tilknyttet et betalingskort tilhørende hvorefter tiltalte uberettiget anvendte Mobilepay-kon - toen som betalingsmiddel til at foretage en transaktion på 44 kr., alt hvorved Danske Bank led et formuetab på 44 kr. 13. databedrageri efter straffelovens 2794 ved den 4.november 2016 kl. 04.47 i Københavnsområdet, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt at have påvirket resultatet af sådan databehandling, idet tiltalte på en stjålet mobiltelefon tilhørende skaffede sig adgang til mobil-app'en "MobilePay" og MobilePay hvortil der var tilknyttet et betalingskort tilhørende hvorefter tiltalte uberettiget anvendte Mobilepay-kontoen som betalingsmiddel til at fo- retage en transaktion på 2.500 kr., alt hvorved Danske Bank led et formue - tab på 2.500 kr. 14. databedrageri efter straffelovens 2792 ved den 4.november 2016 kl. 05.03 i Københavnsområdet, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt at have påvirket resultatet af sådan databehandling; idet tiltalte på en stjålet mobiltelefon tilhørende skaffede sig adgang til mobil-app'en "MobilePay" og MobilePay hvortil der var tilknyttet et betalingskort tilhørende hvorefter tiltalte uberettiget anvendte Mobilepay-kontoen som betalingsmiddel til at fo - retage en transaktion på 500 kr., alt hvorved Danske Bank led et formuetab på 500 kr. 15. vold i gentagelsestilfælde efter straffelovens 244 if 8241 stk Log overz trædelse af straffelovens 8 266 ved den 7.november 2016 ca. kl. 14.00 ud for 1 København; som tidligere straffet for røveri; at have spyttet rer halsen over på dig" eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvor- lig frygt for liv, helbred eller velfærd. 16. tyveri efter straffelovens 276 ved den 1. september 2017 ca. kl: 03.25 på i København; at have stjålet en kasse med fisk til en pt. ukendt værdi. 17. tyveri efter straffelovens 276 ved den 16.november 2017 ca. kl. 18.25 ud for i København at have stjålet 0g diverse kort. 18. overtrædelse af færdselslovens 8 11la stk 2 nL ved den 16. november 2017 ca. kl. 00.10 at have ført personbil med ad Gasværksvej i København, uagtet han var frakendt førerretten frem til den 20. april 2020. 19. overtrædelse af færdselslovens 8 11Z stk 2 nr. 3 jf 8 54 stk L Lpkt ved den 16. november 2017 ca. kl. 00.10 at have ført personbil med ad Gasværksvej i København efter at have indtaget de bevidst- hedspåvirkende stoffer clonazepam og kokain; i et sådant omfang, at indhol- det af stofferne i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for det pågældende stof; uden at indtagelsen var sket i henhold til lovlig recept. 20. brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 4 ved den 7.december 2017 ca. kl. 01.00, som tidligere straffet for brugstyveri af motorkøretøj, uberettiget at have gjort brug af personbil med til kørsel i området omkring Halmtorvet i København. 21. overtrædelse af færdselslovens 8 118 stk L nr Lif 80 stk 1 ved den 7. december 2017 ca. kl. 01.00 at have ført personbil med ad Staldgade i København uden at anvende sikkerhedssele. 22. overtrædelse af færdselslovens 8 11Za stk 2 nr.L ved den 7.december 2017 ca. kl. 01.00 at have ført personbil med ad Staldgade i København; uagtet han var frakendt førerretten frem til den 20. april 2020. 23 . overtrædelse af færdselslovens 8 1lZ stk 2 nr 3 if 8 54 stk LLpkt ved den 7. december 2017 ca. kl. 01.00 at have ført personbil med ad Staldgade i København efter at have indtaget det bevidstheds - påvirkende stof kokain; i et sådant omfang, at indholdet af stoffet i blodet un- der eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for det pågældende stof; uden at indtagelsen var sket i henhold til lovlig recept. 24. tyveri efter straffelovens 276 og databedrageri efter straffelovens 2792 ved den 13.januar 2018 ca. kl. 13.40 i Superbrugsen, Halmtorvet 25 i Kø- benhavn; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; retsstri - digt at have ændret;, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt at have påvirket resulta - tet af en sådan behandling, idet tiltalte tog 5 ølkasser; hvorefter han tømte kasserne for øl og kørte kasserne igennem flaskeautomaten; hvorved han fik udleveret en kvittering af en værdi på 62,50 kI., som han afleverede hos en kasseekspedient og fik udbetalt 62,50 kr. 25 . forsøg på bedrageri efter straffelovens 8 279 jf 8 21 ved den 21.januar 2018 ca. kl. 13.45 i Telenor på Fisketorvet, Kalvebod Brygge 59 i København; i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med en pt. uidentificeret medgerningsmand, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, be- styrke eller udnytte en vildfarelse hos forurettede; under anvendelse af tigt at have forsøgt at få medarbejderen i Telenor til at udlevere en iPhone 8, der efterfølgende skulle afbetales i navn; til en værdi af ca. 6.500 kr., hvilket imidlertid mislykkedes; idet medarbejderen ikke ville udlevere en iPhone 8. 26. forsøg på bedrageri efter straffelovens 8 272 jf 8 21 ved den 21.januar 2018 ca. kl. 13.45 i telebutikken 3 på Fisketorvet, Kalve- bod Brygge 59 i København; i forening 0g efter forudgående aftale eller fæl- les forståelse med en pt. uidentificeret medgerningsmand; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, be - styrke eller udnytte en vildfarelse hos forurettede; under anvendelse af sygesikringskort, kørekort og blåt sygesikringskort;, svigag - tigt at have forsøgt at få medarbejderen i 3 til at udlevere en iPhone 8, der ef- terfølgende skulle afbetales i navn, til en værdi af ca. 6.500 kr. hvilket imidlertid mislykkedes, idet medarbejderen ikke ville udlevere en iP- hone 8. 27. tyveri efter straffelovens 276 0g databedrageri efter straffelovens_ 2794 ved den 23.januar 2018 ca. kl. 08.40 i Føtex, Tapperitorvet 44 i København; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at ha- ve ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt at have påvirket resultatet af en så - dan behandling, idet tiltalte kravlede igennem flaskeautomaten og tog 8 øl- kasser, hvorefter tiltalte kørte ølkasserne igennem flaskeautomaten og fik en flaskebon til en pt. ukendt værdi, hvorefter tiltalte blev stoppet af Føtex per- sonale. 28. bedrageri efter straffelovens 279 ved den 28. januar 2018 ca. kl. 18.05 i en kiosk; Istedgade 24 i København; for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen; for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab, idet tiltalte bad om at låne sig t0 50 kr. sedler under det påskud, at tiltaltes kæreste kunne gi - ve forurettede pengene tilbage; hvorefter gav tiltalte to 50 kr. sedler. Derefter forsøgte tiltalte at gå fra krævede sine penge tilbage; hvilket tiltalte ikke efterkom; 0g blev derfor påført et formue - tab på 100 kr 29. overtrædelse afstraffelovens 266 ved den 28. januar 2018 ca. kl. 18.05 i forlængelse af det i forhold 28 passe- rede, at have taget sig til lommen og udtalt til "Jeg tager en kniv efter dig" , "Du er en død mand" og "Kom ind, og se hvad der sker" eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for forurettedes liv; helbred eller velfærd. 30. brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 2 ved den 4. februar 2018 ca. kl. 15.45, som tidligere straffet for brugstyveri af motorkøretøj; uberettiget at have gjort brug af en taxa med til kørsel i Københavnsområdet. 31. overtrædelse af færdselslovens 8 11Za stk 2 n.L ved den 4. februar 2018 ca. kl. 15.45 at have ført en taxa med ad Vester Farimagsgade i København; uagtet han var frakendt førerret- ten frem til den 20. april 2020. 32. hærværk efter straffelovens 291 stk 2 ved den 4. februar 2018 ca. kl. 15.45 ud for Vestre Kirkegårds Allé 11i Kø- benhavn; at have kastet en kortlæser, et taxameter, et overvågningskamera og et taxakørekort ud af taxaen med hvorved der skete skade for ca. 20.000 kr. 33 . røveri efter straffelovens 8 288 stk 2 if stk L nL1 ved den 11.februar 2018 ca. kl. 13.45 i lejligheden på i Kø- benhavn; som tidligere straffet for røveri; ved vold eller trussel om øjeblikke - lig anvendelse af vold, at have frataget søgte ieget hjem, hvor tiltalte gik ind i forurettedes lejlighed, tog fat i forurettede og udtalte: "Jeg har en kniv; jeg stikker dig" eller lignende; hvo- refter tiltalte tildelte flere slag i ansigtet samt tog en tang og udtalte: "Jeg slår dig, hvis du kommer nærmere" eller lignende og efterfølgende tog tiltalte jakke 0g forlod stedet. 34. forsøg på legemsangreb af særligt rå brutal eller farlig karakter vold efter straffelovens 8 245 stk L jf 8 21 if 8 24Z stk 1 ved den 11. februar 2018 ca. kl. 14.15 i Netto, Gasværksvej 16 i København; som tidligere straffet for røveri, at have tildelt sigtet samt taget en flaske og forsøgt at kaste flasken efter hvilket imidlertid mislykkes, idet tiltalte blev stoppet af tilstedeværende personer. 35. overtrædelse af straffelovens 266 ved den 11. februar 2018 ca. kl. 14.15 i Netto, Gasværksvej 16 i København; i forbindelse med det i forhold 34 passerede; at have peget med sin hånd for- met som en pistol mod hvilket var egnet til at fremkalde al- vorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd. 36. tyveri efter straffelovens 276 ved den 11. februar 2018 ca. kl. 14.10 på pizzariaet Tonys, Istedgade 31 i København; at have stjålet taske indeholdende diverse effekter til en samlet værdi af ca. 1.200 kr. 37. overtrædelse af færdselslovens 8 1lZ stk 2 nr 3 jf 8 54 stk L lpkt ved den 4. februar 2018 ca. kl. 15.45 at have ført en taxa med ad Vestre Kirkegårdsvej i København; efter at have indtaget det bevidst- hedspåvirkende stof kokain; i et sådant omfang, at indholdet af stoffet i blo- det under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for det pågældende stof; uden at indtagelsen var sket i henhold til lovlig recept. 38. tyveri efter straffelovens 276 ved den 9. februar 2018 ca. kl. 06.35 i Tivoli Hotels vareindlevering; Carsten Niebuhrs Gade 11 i København; at have stjålet flere kasser sodavand og øl til en samlet værdi af ca. 637,50 kr. 39. overtrædelse afstraffelovens 266 ved den 9. februar 2018 i forlængelse af det i forhold 38 passerede, at have løftet sin ene arm over hovedet og udtalt til "Mit liv er al- ligevel slut; og jeg er ikke bange for at tage dig med' eller lignende hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf; Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens 8 75, stk. 1, konfiskeres 400 kr., 100 kr. og 100 kr. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; at tiltalte i medfør af færdselslovens $ 128, stk. 2, jf. stk. 1 jf 8 126, stk. 1, nr. 2, frakendes fø- rerretten ubetinget. Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig, 0g han har nedlagt påstand om rettens mildeste dom Tiltalte har protesteret imod konfiskationspåstanden. Danske Bank har påstået, at tiltalte skal betale 6.185,15 kr. ierstatning ad forhold 6 14 ihenhold til opgørelse af 24. marts 2017, sagens bilag 3_ Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. har påstået; at tiltalte skal betale 1.400 kr. i erstatning for svie 0g smerte i 7 dage ad forhold 39. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har delvist godkendt erstat- ningskravets størrelse, idet han har godkendt kravet med 800 kr. svarende til godtgørelse for 4 dage. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 1 og 2 at han ikke havde kørt i den om- handlede bil. Han var i området. Der kom en person og henvendte sig til til- talte . Personen kom gående sammen med en ven. Personen ville købe stoffer. Tiltaltes kammerat solgte stoffer til personen . Tiltalte blev anholdt af politiet samme dag; Forevist foto, bilag 7, ad forhold 1, forklarede tiltalte, at han havde set bilen; men han ikke kørt i den. Adspurgt af forsvareren 0g foreholdt anholdelsesrapport af 12. september 2016, bilag 6, ad forhold 1, forklarede tiltalte, at han rettelig blev anholdt den 12. september 2016 kl. 12 Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3. 4 0g 5, at det er rigtigt, at han kørte i bilen; selvom han ikke havde kørekort. Tiltalte skulle købe bilen af sin ven, Det er rigtigt; at han kørte efter; at han havde indtaget morfin og kokain. fortalte, at han selv lige havde købt bilen; og at den var velfungerende. skulle have afleveret registreringsattesten til tiltalte dagen efter. Bilen skulle købes i en andens navn; fordi tiltalte ikke har kørekort. Tiltalte og drøftede ikke pris. Tiltalte blev stoppet af politiet i bilen. Det kom som en overraskelse for ham; at bilen var 'stjålet; Tiltalte har ikke set siden Han kender ikke er ikke på Facebook. Tiltalte ville derfor ikke kunne få fat i ham Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at det godt kan passe, at bilen var en Toyota Corolla årgang '93. gav en bilnøgle til tiltalte; som passede både i bilens dør 0g tænding. Bilen havde ingen tegn på opbrud. Han husker ikke kilometerstanden; men det var over 100.000 km. Det kan godt passe, at kilometerstanden var 412.000. havde sagt til tiltalte, at bilen ikke ville komme til at koste over 5.000 kr. Tiltalte havde derfor godt råd til at købe den. Adspurgt på ny af anklageren forklarede tiltalte; at han spurgte 'er vi over 5.000? Hertil svarede sagde ikke, hvad prisen ville være. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6 14 at han ikke havde haft den om- handlede telefon i hånden. Tiltalte mødte en person i Istedgade, som spurgte efter stoffer. Tiltalte kendte ham ikke, men han har set i sagen; at det var Tiltalte har været narkomisbruger 0g er kommet i Istedgade i mange år. Han svarede at han godt ville hjælpe ham. Det var tiltaltes kammerat, der skulle sælge stoffet. havde ingen kontanter med, og derfor ville han betale med MobilePay. Tiltaltes kammerat havde ikke MobilePay, så tiltalte tilbød at hjælpe på den måde, at skulle overføre betalingen til tiltaltes kæreste som er mor til tiltaltes barn. fik overhørt 2.500 kr. Det var efter; at der var blevet overført 500 kr. til Tiltalte havde på det pågældende tids - punkt været på gaden i mange timer; og han oplevede det sådan; at det hele skete på den samme dag i et forløb. Inden og fik grønt lys. Tiltalte sagde til at pengene var til ham selv. Han nævnte ik- ke noget om, at det var betaling for kokain Pengene til blev vist overført ad to gange. Tiltalte mødtes med pigerne bagefter for at få pengene udbetalt. Han fik pengene og gav dem videre til sin kammerat, der havde solgt stofferne. Tiltalte fik en provision på 200 kr. for sin hjælp. Foreholdt kontoudskrift, bilag 3, side 20, ad forhold 6, 0g foreholdt; at over - førslerne er foregået over to dage henholdsvis den 3. og 4.november 2016, forklarede tiltalte, at han ikke havde sovet i mange døgn, og at han oplevede det som et samlet forløb. Han kender intet til overførslerne til Føtex. købte kokain over to gange. Den første gang købte en pakke for 500 kr. kom tilbage senere på dagen og købte 5 gram for 2.500 kr. fik vist rabat; fordi han købte i en lidt større mængde. Det var tiltaltes kammerat, som solgte begge portioner til Tiltaltes kammerat var fortsat i Istedgade, da kom tilbage for at købe mere. Tiltalte ved ik- ke, hvad hans kammerat hedder og heller ikke, hvad hans kaldenavn er. Det er almindeligt; at man ikke kender hinandens rigtige navne i narkomiljøet. Det var ikke sådan; at stod og viste telefonen frem; da han overførte pengene, men bagefter sagde han; at pengene var blevet overført. I begge til- fælde ringede tiltalte kort efter til pigerne; som begge bekræftede, at de hav- de modtaget pengene. Adspurgt af forsvareren og på ny foreholdt samme bilag; side 17, forklarede tiltalte; at han intet kender til de øvrige hævninger. Tiltalte vil rettelig ikke oplyse sælgerens navn. Den pågældende er østeuropæer:. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 15, at er hans veninde, som tiltalte havde lært at kende i Istedgade, hvor hun kom flere gange om u- gen for at købe metadon. havde også besøgt tiltalte, da han boede på Tiltalte solgte ikke metadonpiller, men han kunne godt fin- de på at hjælpe ved at give hende af nogle af sine egne piller; når hun var syg af abstinenser. om natten til den 7.november 2016. Tiltaltes metadonpiller var sluppet op. De var begge syge af abstinenser og kom op at skændes . sagde, at til- talte skyldte hende 200 kr., og hun ville have pengene straks . Tiltalte skyldte ikke fastholdt 0g truede med at gå til politiet. for at tage ned til politistationen. Nede på gaden begyndte hun at råbe højt om, at hun var blevet voldtaget. Tiltalte blev rigtig sur og løb efter hende 0g sagde, "lad være med at råbe sådan" . tog noget tåregas frem fra sin taske og sprøjtede tiltalte i ansigtet. Tiltalte løb tilbage på hvor personalet hjalp ham med at skylde øjnene. Det kan godt være, at tiltalte kom til at kalde for idiot, men han har ik- ke truet hende eller spyttet på hende. Han har ikke sagt; "jeg skærer halsen over på dig? . lider af depression. Det var ikke første gang, at hun hav - de beskyldt nogen for at have voldtaget hende. ringede til tiltalte et års tid efter og undskyldte; at hun havde anmeldt ham sagde, at hun havde trukket anmeldelsen tilbage. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at også ramte andre perso- ner, der gik forbi, med tåregassen sagde; at det var parfume, hun sprøjtede med; men det var det ikke. Tiltalte havde heller ikke sparket Tiltalte forklarede vedrørende forhold 16, at han sammen med en anden per- son gik ind på fiskelageret for at stjæle en kasse fisk. Tiltalte blev taget af vagten; mens den anden person nåede at slippe væk. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1Z at er stofmisbruger;, 0g at hun kom på plejede at hjælpe hinanden. Da tiltalte gik ud fra idet samme op ad trappen til lyserøde pung i hånden. Tiltalte kunne gen- kende pungen som og sagde til ham, at han skulle følge med over til et stofindtagelsesrum i nærheden; hvor var, sådan at hun kunne bekræfte; at det var hendes pung. begyndte at skabe sig. Tiltalte sagde til at han først ville få pungen tilbage, når havde sagt god for det. Der lå ikke 400 kr. i pungen; men diverse kort og thailandske mønter. Tiltalte tog tingene ud for at kigge på dem og lagde dem derefter 'tilbage i pungen. Tiltalte så ikke denne dag og han beholdt derfor pungen; som han fortsat havde hos sig, da politiet kom: Tiltalte fik et chok; da han forstod, at havde anmeldt ham for tyveri. Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 16. november 2017, bilag 5, ad forhold 17, side 2, første afsnit, forklarede tiltalte, at han ikke stjal pun- gen, 0g at han ikke havde smidt indholdet i en skraldespand. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han i efteråret 2017 havde et stort misbrug af kokain; heroin og metadon. Han drikker ikke. Han kan godt huske afhøringen hos politiet. Foreholdt samme rapport; side 1, forklarede tiltalte; at det nok var rigtigt; at han erkendte sig skyldig over for politiet. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 18 og 19, at det var rigtigt, at han kør- te i bilen; mens han var 'påvirket. Det var tiltaltes egen bil. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 20 23, at han godt kan huske episo- den. Bilen var en lille hvid Renault, som han havde lånt. Forevist foto 1-14, ad forhold 20, bekræftede tiltalte; at det var den bil, han kørte i i narkopåvirket tilstand. Han kan ikke huske, om han havde sele på, men hvis politiet siger det, er det nok rigtigt, at han ikke havde det. Tiltalte havde lånt bilen af en kammerat ved navn gelsesrum. spurgte efter stoffer; 0g tiltalte gav ham lidt, og som betaling måtte tiltalte låne bilen i to timer. Omkring det pågældende tidspunkt mødtes tiltalte og mange gange i en måneds tid og røg sammen. Tiltalte havde haft lånt bilen før. fik lidt kokain for det. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 24, at han var rigtig syg af abstinenser 0g ikke havde nogen penge. Tiltalte fik fat i ølkasserne inde i butikken og kørte dem igennem flaskeautomaten. Han fik en flaskebon; som han indløste, og fik pengene udbetalt. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 25 0g 26, at han tog sammen med en ven i Telenor på Fisketorvet; hvor de forsøgte at købe en iPhone 8 under an- vendelse af sygesikringskort. Tiltalte skulle hjælpe sin ven med at få fat i disse telefoner; for tiltalte kendte lidt til, hvordan man gjorde. De fik aldrig nogen telefon. De gik efter en iPhone 8 i farven guld De havde ingen aftagere til den på forhånd, men tiltalte vidste; at den var meget popu- lær. De talte med en medarbejder i Telenor. Tiltalte spurgte, om telefonen var på lager. Medarbejderen kunne ikke finde nogen på lageret; og han sag- de, at han lige ville ringe til en kollega. Tiltalte vidste ikke; at medarbejderen ringede til en ansat til telebutikken 3, som lå lige overfor Telenor-butikken_ Tiltalte vidste ikke; at det ikke var den samme forretning. Medarbejderen i Telenor sagde, "følg med mig" og gik sammen med dem over i 3-butikken; hvor han talte med en medarbejder. Imens var der en anden medarbejder i 3- butikken; som henvendte sig til tiltalte og spurgte: "Hvad skal du have?" Til- taltes kammerat var gået på toilettet på det tidspunkt. Tiltalte nåede slet ikke at tale med den medarbejder, som spurgte, hvad han ville have. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han var påvirket af heroin 0g kokain. Han kendte ikke Det var tiltaltes kammerat, der kom med sygesikringskort og kørekort, som tiltalte viste frem til medarbejderen i Telenor-butikken: Tiltalte så ikke noget blåt sygesik - ringskort. Det var tiltalte; der viste dokumenterne til medarbejderne i Tele- nor, fordi kammeraten, Tiltalte forklarede vedrørende forhold 22 at det er rigtigt; at han kravlede igennem flaskeautomaten og tog otte ølkasser ud af flaskeautomaten; hvoref - ter han kørte dem igennem igen. Han var sammen med nogle andre. Tiltalte gjorde dette, fordi han noget før havde været i forretningen;, hvor flaskeauto - maten ikke havde skrevet en bon ud til ham. Tiltalte burde have henvendt sig ikundeservice, men han fik det ikke gjort. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han kan erkende sig skyldig i u- lovlig selvtægt efter straffelovens $ 294. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 28 0g 29 at skyldte 350 kr. til tiltaltes kammerat. som er 15 år gammel, kom sammen med en kammerat og ville købe stoffer. De havde ingen penge. Tiltaltes kam- merat indvilligede i at sælge til dem på klods. købte kokain for 350 kr. og fik kokainen udleveret. Nogle dage senere mødte tiltalte ien kiosk i Istedgade. Tiltalte nævnte, at skyldte hans ven 350 kr. svarede, at han kun havde 50 kr., som han kunne betale af på gælden den dag; Tiltalte sagde: "Men du står med 100 kr.i hånden' Derefter gik de indi pizzeriaet for at veksle hundredkronesedlen og dele pengene. Tiltalte sagde: "Hvis du giver mig 100 kr., så er du kvit?' , men det ville ikke. Tiltalte tog pengene og gik. Der var dårlig kemi mellem tiltalte og men tiltalte truede ham ikke. Det kunne han ikke finde på. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 30 32 samt 37, at taxaen var en Mer- cedes. Tiltalte var inde i en dårlig periode på det tidspunkt, 0g han var stof- påvirket den pågældende dag; Han så taxaen holde med en nøgle i foran Im- perial biograf. Chaufføren var ikke at se. Tiltalte var bange og paranoid, 0g han tog taxaen og kørte afsted. Han pillede kameraet ned, fordi det pegede på ham; o0g smed det ud ad vinduet. Han har ikke smidt nogen af de andre ting ud ad vinduet. Det er rigtigt; at han var frakendt førerretten. Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 4. februar 2018, bilag 5, ad forhold 30, side 2, sjette afsnit;, forklarede tiltalte, at han godt kan huske af- høringen. Han vedstår forklaringen. Han tror dog ikke; at han smed dan- kortterminalen ud ad vinduet, men det kan være, at han har glemt, at han gjorde det. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at det er rigtigt, at han havde ko- kain i blodet, da han kørte i taxaen. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 33, at han skulle hente nogle penge hos talte vidste godt, hvem flere gange før i Istedgade. komi gaden og købte stoffer, 0g han havde også kontakt med de unge prostituerede. Nogle dage før var tiltalte sammen med en af sine veninder, iet sto- findtagelsesrum. Pludselig kom en anden veninde, græd og var helt rød i hovedet. Tiltalte spurgte, hvad der var galt. Han 0g fortalte, at hun havde givet seksuelle ydelser til plejede at gå med de prostituerede i gaden. var syg af abstinenser. Tiltalte spurgte, hvor fortalte, at han boede lige i nærheden i Es- kildsgade. Tiltalte tilbød at hjælpe med at indkræve pengene. Han vil- le have haft men hun ville ikke; fordi hun var bange. Tiltalte ringede på dørtelefonen til lejlighed. Han præsenterede sig som om at komme ned og tale med ham. Tiltalte fo- reholdt at han ikke havde betalt for de seksuelle ydelser; som han havde fået af sagde, at tiltalte skulle blande sig uden om, men tiltalte svarede, at han også var en del af det, fordi havde lovet at dele belø- bet med ham; fordi han hjalp hende med at indkræve det. Det hele foregik den 11. februar 2018. Tiltalte kom aldrig op i sagde, at han talte i telefon; 0g at tiltalte måtte komme tilbage senere. Tiltalte gik derfra og prøvede at finde lejlig- hed. sagde, at han nok skulle betale, men at han skulle i banken først. Tiltalte cyklede over til Nordea, hvor han konstaterede, at hæveautomaten virkede. Tiltalte mødte hævede 4.000 kr., hvilket tiltalte kunne se på skærmen. sagde; at han ikke ville give tiltalte pengene, før havde bekræftet, at tiltalte skulle have dem De kom i diskussion. Tiltalte valgte så at køre tilbage mod stofindtagelses - rummet Hl7.Han ville give Istedet cyklede han en kort runde. Da tiltalte kom tilbage til efter at han havde cyklet en kort runde, disku- terede de videre. Tiltalte plagede for at komme med ltilbage til Hl7, så- dan at han selv kunne tale med Skænderiet udviklede sig De tog fat i hinanden og skubbede hinanden frem og tilbage. Det foregik midt på gaden. Tiltalte gav råbte om hjælp. Tiltalte kørte derfra. Han var rigtigt irriteret. Tiltalte var meget narkopåvirket:. Tiltalte var på intet tidspunkt oppe i lejlighed, og han fik aldrig pengene. De var i Istedgade, da de skiltes fra hinanden. Tiltalte blev anholdt samme dag; Forevist fotos, bilag 4-2, ad forhold 33, forklarede tiltalte; at det er ham; der ses på billederne. Arret på kinden fik tiltalte af politiet, men det var før denne episode, 0g det har intet med denne sag at gøre. Foreholdt fotos, bilag 5, ad forhold 33, forklarede tiltalte; at det er ham; der ses på billederne på side 1.På side 2 ses vendte mod tiltalte; sagde han; "du får altså ikke pengene' og "vi kan mø- des, når du har fået fat i 99 Det er tiltaltes cykel; der ses på begge bille - derne på side 4. Tiltalte vendte rundt på cyklen. Tiltalte ses stadig med Hun vil kunne bekræfte tiltaltes forklaring. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at er svensk og taler svensk. Han kender ikke hendes efternavn. Tiltalte var sammen med 1 fixerummet, da turde ikke selv indkræ - ve pengene. Tiltalte ville få 500 kr. for at hjælpe hende. Det var ikke den 11. februar 2018, at tiltalte mødte i fixerummet. Det foregik ikke den samme dag: Tiltalte har ikke haft fat i nogen tang. Tiltalte går aldrig med handsker. Tiltalte har ikke fremsat trusler imod Adspurgt på ny af anklageren forklarede tiltalte; at han ikke lagde mærke til;, om Tiltalte havde in- gen penge på sig i forvejen. De 100 kr., som politiet fandt på tiltalte; fik han efterfølgende i forbindelse med forholdene i Netto og på pizzeriaet. Tiltalte valgte at gå fra stedet, da begyndte at råbe om hjælp. Tiltalte sagde kun, at han ville komme tilbage sammen med Tiltalte nævnte ikke noget om en kniv. Tiltalte fik ikke fat i jakke. På ny foreholdt fotos, bilag 5, side 2, forklarede tiltalte, at han ikke tog pun- gen fra Der gik højst en halv time; fra tiltalte stod ved Nordea, til han var i Netto. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 340g 35, at han godt kan huske epi- soden. Han var stadig lidt oppe at køre. Han ville vist købe en flaske vand i Netto. Tiltalte havde samlet nogle tomme dåser op på vejen derhen og ville indløse dem i Netto. Han kom indenfor i butikken og gik hen forbi kassen mod flaskeautomaten; da der kom en medarbejder hen til ham og sagde, du skal ud af Netto, vi gider ikke at kigge på dig" . Tiltalte protesterede. Medar- bejderen sagde; at de havde set tiltalte flere gange, 0g at de vidste; at han var narkoman. Der var en masse mennesker til stede, som overværede det. Me- darbejderen begyndte at føre tiltalte ud af forretningen. Tiltalte spurgte, hvorfor han skulle ud af forretningen. Det var helt ubegrundet. Medarbejde- ren svarede; at tiltalte bare skulle ud. Tiltalte gav medarbejderen en flad i an- sigtet, 0g han kaldte medarbejderen en hel masse grimme ting på vejen ud ad butikken. Tiltalte kan ikke huske; om han slog med højre eller venstre hånd. Forevist foto, bilag 5-3, ad forhold 34, forklarede tiltalte vedrørende foto 1 og 2, at det er den pågældende medarbejder; der ses på billederne. Vedrøren- de foto 3-5 forklarede tiltalte; at der var en fremmed kunde, som syntes; at det var synd for tiltalte. Kunden prøvede at dæmpe tiltalte ned. Tiltalte græd, fordi han syntes, at det var så pinligt, at han blev jaget ud af butikken; mens andre så på. Vedrørende foto 7 og 8 forklarede tiltalte, at han gik et par skridt tilbage ind i forretningen: Tiltalte pegede på medarbejderen; som det fremgår af foto 7. Tiltalte slog kun én gang. Det kan godt være, at tiltalte tog en flaske op for at svinge med den; men han gjorde ikke noget med den, 0g han satte den tilbage igen: Tiltalte pegede på medarbejderen; som det ses på foto 7, men tiltalte formede ikke en pistol med hånden. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han stillede flasken tilbage igen. Han kan slet ikke huske hvilken flaske det var; eller hvor han tog den fra. Han tror, at han tog om flaskens hals, men han husker det i virkeligheden ik- ke. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 36, at han trillede ned i Istedgade, ef- ter han havde været i Netto, 0g gik han ind i pizzeriaet og bestilte noget mad. Han gik udenfor for at ryge; mens han ventede på maden. Der kom en grup- pe unge, som gik indenfor i pizzeriaet og satte sig. En af dem stillede sin tas - ke på tiltaltes plads. Tiltalte bad ham fjerne den. Personen spurgte tiltalte, hvornår der var begyndt at komme navne på pladserne. Tiltalte var stadig op- pe at køre. Han tog tasken 0g smed den udenfor. Derefter sagde han til pizz- amanden; at han ikke ville have sin mad alligevel. Han gik udenfor, hvor han samlede tasken op. En af kammeraterne til den, der ejede tasken; kom uden- for og bad om at få tasken udleveret. Personen fik vist ondt af tiltalte og spurgte; om han var misbruger, og han sagde "hvad vil du have for tasken?" Personen tilbød at hjælpe tiltalte og gav ham 100 kr. Tiltalte gav personen tasken tilbage. Tiltalte fortalte om, hvad der var gået forud i løbet af dagen;, og hvorfor han havde reageret sådan. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 38 0g 32 at han var i Tivolihotellets vareindlevering på det pågældende tidspunkt. Han nåede overhovedet ikke ud med kasserne. Tiltalte var narkopåvirket. opdagede, hvad tiltalte var i færd med, og han sagde; at tiltalte skulle droppe det og for- lade stedet. Tiltalte har ikke truet Tiltalte har ikke udtalt sig som anført. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han var der for at stjæle Kas - serne stod på en palle. Adspurgt på ny af anklageren og forevist foto, bilag 4-1 ad forhold 38, for- klarede tiltalte; at han havde fat i en palleløfter og kørte afsted med pallen med ølkasserne. har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 1 og 2 at han var på Halmtorvet sammen med en ven. De gik 0g snakkede. Han havde sin bilnøgle hængende i baglom- men Lige pludselig så han sin bil køre væk. Vidnet prøvede at løbe efter bil- en. Han så personen i bilen. Vidnet genkendte i retten tiltalte som værende den person; der kørte afsted i bilen. Vidnet ringede til politiet og anmeldte ty - veriet. Nogle folk fortalte ham; efter at vidnet havde beskrevet tyven for dem; at de godt vidste, hvem det var, og hvor han opholdt sig. Dagen efter gik vidnet tilbage til samme sted og gik rundt og kiggede på for- skellige personer for at finde tyven. Vidnet havde lånt bilen; 0g derfor var han meget opsat på at finde bilen. Han beskrev igen biltyven for nogle perso - ner, der vidste; hvem han talte om, og viste ham; hvor han kunne finde tyven. Han fandt tyven i et rygerum ved Halmtorvet. Han ringede til politiet 0g for - talte; at han havde fundet biltyven: Politiet fortalte ham; at han skulle afvente; at de ankom til stedet. Vidnet var ikke 100% sikker på, at personen var den samme som biltyven; men han var meget sikker på det. Personen sagde selv til politiet, at det var ham; der havde taget bilen. Politiet fik ud af personen; hvor bilen stod, 0g vidnet fik bilen tilbage. Det var politiet; der fandt hans bilnøgle og kom tilbage med den. Vidnet forstod, at politiet havde fået bil- nøglen af tiltaltes kammerat. Vidnet var måske 20 meter væk fra bilen; da han så den køre væk. Han løb efter bilen; men nåede den ikke. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han var på Halmtorvet med en kammerat. Han havde sin bilnøgle i baglommen. Han mærkede ikke, at bil- nøglen forsvandt. Han så først biltyven; da denne var inde i bilen Biltyven ligner meget tiltalte. Han beskrev biltyven for politiet. Biltyven havde kasket på. Foreholdt bilag 1, anmeldelsesrapport af 11. september 2016, side 1, forkla- rede vidnet, at han ikke rigtigt husker, hvordan han beskrev biltyven over for politiet. Fra hans nøgle forsvandt, til han anmeldte det til politiet; gik der måske 5 minutter. Han rendte rundt for at få nogle mennesker til at hjælpe sig. Der kan godt være gået mere end 5 minutter. På ny adspurgt af anklageren og foreholdt bilag 4, afhøringsrapport af 12. september 2016, side 2, 5. 3. sidste afsnit, forklarede vidnet, at det godt kan passe; at han forklarede sådan til politiet. Han var dog ikke 1009 sikker isin genkendelse af biltyven; men nogenlunde sikker. Politiet snakkede med personen; der selv kunne fortælle; hvor bilen stod. Politiet talte kun med en person; som de hentede ud fra rygerummet. Foreholdt fotos, bilag 7, bekræftede vidnet; at det var hans bil. Dagen efter så biltyven ud, som det ses på det nederste billede. Vidnet har til retsbogen afgivet følgende forkla - ring; forklarede vedrørende forhold 6 14 at han mistede sin telefon i Istedga- de. Han gik op ad Istedgade, og pludselig mærkede han, at telefonen blev he- vet op af hans lomme. Han greb fat i personens arm, men personen vred sig fri og gav vidnet en på hovedet, hvorefter han forsvandt. Vidnets MobilePay konto på telefonen blev misbrugt efterfølgende. Han hav- de en kode på sin MobilePay app, men han husker den ikke. Allerede samme aften fandt han ud af, at MobilePay kontoen blev misbrugt;. Det kunne han se isin Netbank. Han fik betalingskortet tilknyttet kontoen spærret. Vidnet havde været til julefrokost med sit på Det Gamle Bryghus . Vidnet er smed. Han var på vej hjem; da det skete. Vidnet bruger ikke kokain. Det passer ikke; at han skulle have købt kokain og betalt med MobilePay. Vidnets kæreste bor i København; mens vidnet bor i Holstebro . Morgenen efter tyveriet fik han fat i MobilePay og fortalt; at kortet blev mis - brugt og fik det spærret. Episoden skete vist en fredag nok ved 22-23 tiden om aftenen. Han anmeldte tyveriet et kvarter efter, at han havde fået stjålet telefonen; til politiet; der var i gaden Foreholdt bilag 6-2, afhøringsrapport af 4. november 2016, side 1 ad afhø- ringstidspunktet, forklarede vidnet; at det godt kan passe, at tyveriet skete en torsdag, for han arbejder i København 4 dage ugentlig fra mandag til torsdag. Han fik kun stjålet telefonen: Han troede ikke; at man kunne misbruge Mobi - lePay, og derfor anmeldte han det først dagen efter, da han vågnede og kun- ne se misbruget på sin Netbank. Foreholdt fra bilag 3, side 20, kontoudtog, forklarede vidnet; at han hverken kender Det er ikke ham; der har handlet ind i Føtex den 3.november 2016. Adspurgt af forsvareren 0g foreholdt fra bilag 3, side 4, anmeldelse fra Danske Bank, forklarede vidnet, at det nok er hans Dankortnummer. Han har et andet Dankort i dag Han kan ikke huske sit gamle Dankortnummer. Foreholdt bilag 2, anmeldelsesrapport af 29. marts 2017, side 1 ad sagens genstand; forklarede vidnet; at han selv havde oprettet sin MobilePay adgang 0g tilknyttet betalingskort og konto. Han kan ikke huske hvornår. Det kan godt være, at det var 5 uger før, men han er ikke sikker. Han har ikke haft andre betalingskort tilknyttet MobilePay end det; som blev misbrugt. Han har ikke MobilePay længere. Foreholdt fra bilag 3, side 7, brev af 22. november 2016 fra Nets, forklarede vidnet; at han ikke kender noget til Dankort med eller til misbruget heraf. På ny adspurgt af anklageren forklarede vidnet; at han fik alle pengene fra misbruget retur. Det var ca. 6.000 kr. På ny adspurgt af forsvareren og foreholdt fra bilag 3, side 14, forklarede vidnet, at han ikke kender noget til Dankortene med 0g Pay app, men han havde ingen kode på sin telefon. I forbindelse med anmel- delsen til politiet prøvede de at ringe til telefonen; men den var slukket. På ny foreholdt fra bilag 3, side 26, ad bilag; forklarede vidnet; at han ikke kan forklare, hvorfor hans navn er angivet i overførslen til Han talte ikke i telefon med hverken eller nogen andre kvinder den - ne morgen. På ny adspurgt af anklageren og 0g foreholdt fra bilag 3, side 3-4, anmel- delse fra Danske Bank, forklarede vidnet; at hans betalingskort blev misbrugt som angivet for i alt 5.985,15 kr. har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 6 _ 14 at hun godt kan huske, at der gik nogle beløb ind på hendes konto. Tiltalte havde et heftigt stofmisbrug på da - værende tidspunkt; så det var ikke overraskende; at det skete; 0g derfor rea - gerede hun ikke rigtigt på det. Det første beløb gik ind på hendes konto om natten; hvor hun lå og sov. Tiltalte ringede og ringede til hende. Han sagde, at han gerne ville have de penge, der var gået ind på hendes konto. De havde ingen aftale om, at tiltalte måtte bruge hendes konto. Vidnet startede med at sige; at dem ville hun ikke hæve; og at hun ville tilbageføre pengene. Tiltalte sagde; at pengene var fra hans kammerat; der vist også var misbruger. Vidnet fik tiltaltes kammerat i røret. Hun husker ikke hans navn; men det kan godt have været Personen bekræftede; at den var god nok. Personen for- talte, at han ikke havde noget kort, og at han derfor havde overført pengene til hende, så tiltalte kunne få dem udbetalt. Det troede hun på. Personen sag - de vist også, at han var misbruger. Hun havde aldrig mødt personen: Der gik to beløb ind på hendes konto med en dags mellemrum. Det første be - løb hævede hun til tiltalte dagen efter, at beløbet var gået ind. Det andet be- løb hævede hun først 1-2 dage efter; at de var gået ind. Begge beløb kom fra den samme person. Hun sagde til tiltalte, at hun ikke ville hæve det sidste be- løb, fordi hun ikke ville være med til det. Da hun ikke modtog nogen indsi- gelse fra sin bank, valgte hun alligevel at hæve det andet beløb også. Vidnet havde måske nok en mistanke om, at der var noget forkert; men hun tænkte ikke så meget over det. Som pårørende til en misbruger flyder det hele meget sammen. Hun hørte først fra banken meget lang tid efter. Foreholdt fra bilag 3, side 20, kontoudtog, forklarede vidnet; at banken kun havde ringet til hende om to beløb, et på 2.000 kr. og et på mere end 2.000 kI., men ikke om tre beløb. Hun husker ikke noget om en overførsel på 500 kr. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at hun talte i telefonen med tiltal- tes kammerat; der bekræftede; at han havde overført pengene. Hun kan ikke sige; om han lød beruset eller påvirket. På ny adspurgt af anklageren forklarede vidnet; at hun ikke mindes; at perso - nen skulle have talt med accent eller dialekt; men måske talte han lidt jysk Foreholdt bilag 7-1, afhøringsrapport af 1. maj 2017, side 1, 1. afsnit; af for- svareren forklarede vidnet, at hun kun har talt med banken. Hun er ikke ble- vet afhørt af politiet. Hun mindes i hvert fald ikke at have talt med politiet omkring beløbene. har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 6 14 at hun kan huske, at der blev over- ført et beløb til hendes konto; hun mener; at det var 500 kr. Det var med Mo- bilePay. Tiltalte ringede til hende 0g fortalte; at der ville blive overført penge til hendes konto. Han forklarede, at der var en, der skyldte ham penge . Tiltal- te havde ikke selv noget kort eller MobilePay . Hun kan ikke huske; om op- ringningen fra tiltalte kom før eller efter; at pengene blev overført til hende. Hun husker; at hun var på vej i skole; da hun fik opringningen. Lang tid sene - re blev hun kontaktet af sin bank. Hun hævede ikke pengene. Vidnet forklarede videre, at hun godt vidste; at tiltalte havde et narkotikamis - brug på det tidspunkt. Hun mener, at tiltalte sagde; at pengene var fra en, som skyldte ham penge. Han nævnte ikke, hvem det var. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at navnet ikke siger hen- de noget. Forevist bilag 3, side 26, nederst , oplyste vidnet, at det er hendes telefon- nummer. Hun ved ikke, hvorfor der står ud for "besked"_ På ny adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at tiltalte ikke nævnte noget om hvorfor der var en, der skyldte ham penge. har til retsbogen afgivet følgende forklaring: vedrørende forhold 15, at han ikke har tilknytning til længere; men havde på det pågældende tidspunkt. Den pågældende dag hørte vidnet noget skænderi ude på gaden. Vidnet var indenfor på Vidnet gik udenfor, hvor han så tiltalte 0g som han kendte, skændtes om noget Metadon De var begge frustrerede og kørte hinanden mere og mere op. Vidnet og nogle kolleger prøvede at stoppe skænderiet; men uden held. På et tidspunkt vendte sig og begyndte at løbe ned ad Istedgade. Tiltalte løb efter hende og sparkede hende i hovedet. var på vej væk; da det skete; og hun havde vendt ryggen til tiltalte. Tiltalte fulgte efter og sparkede tiltalte hende i hovedet. Han ramte hende på siden af hovedet bagtil. reaktion på det var vist at råbe ad tiltalte. Vidnet mener ikke; at hun faldt. Vidnet husker ikke; om tiltalte truede Vidnet var leder af på daværende tidspunkt. Foreholdt fra bilag 5, side 2, 3. afsnit; bekræftede vidnet at have forklaret så - dan til politiet. Foreholdt fra samme bilag samme side, 1. afsnit, vedstod vid- net at have forklaret sådan til politiet; men forklarede at han ikke i dag kan huske, at tiltalte skulle have truet med at skære halsen over på hende. Vidnet kan huske skænderiet; der gik frem 0g tilbage. Tiltalte og var begge oppe at køre. Vidnet gik hen til dem og prøvede at få dem til at stoppe skænderiet. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han hørte skænderiet og gik udenfor på gaden. Vidnet så ikke sprøjte med noget. Vidnet mener; at han så senere på dagen; hvor hun kom ind på kontoret. Vidnet husker ikke; om hun havde nogle skader på det tidspunkt. Vidnet har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 15, at episoden står meget uklart for hen- de. Hun har været misbruger og levet på gaden og har svært ved at huske. Der var noget tumult med tiltalte, men hun kan ikke præcisere det. Foreholdt bilag 2, afhøringsrapport af 9. november 2016, side 1, 1- 3. af- snit, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske episoden. Hun og tiltalte pleje- de at mødes i byen; men de har ikke sovet sammen på Hun husker ikke; om hun har lånt penge til tiltalte. Hun kender tiltalte fra byen; 0g de har festet sammen en gang imellem Vidnet er hjemløs, lever på gaden 0g er narkoman; så det er svært at huske. Foreholdt samme rapport; side 2, 5. afsnit; forklarede vidnet, at hun ikke husker; om tiltalte har lånt 200 kr. af hende. Foreholdt samme rapport; side 3,4.-3. sidste afsnit; forklarede vidnet, at hun ikke husker; at tiltalte skulle have sparket hende. Foreholdt tiltaltes forklaring forklarede vidnet; at hun ikke har sprøjtet tåre- gas på tiltalte. Hun har ikke været i besiddelse af en tåregas. Hun tror beller ikke; at hun har sprøjtet parfume på tiltalte. Foreholdt samme rapport; side 3, næstsidste og sidste afsnit; forklarede vid- net, at hun ikke husker, at tiltalte skulle have truet hende. Hun kan ikke hus - ke; at han skulle have sparket hende. Hun husker ikke at være tilset af en læ- ge i forbindelse med denne sag. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at hun har mødt tiltalte i byen 0g festet med ham. Som hun husker det, har det været fest og glade dage. Hun har 'aldrig haft en tåregas . Hun har altid en parfume i tasken; men husker ik - ke, at hun skulle have sprøjtet parfume på tiltalte. Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at hun er syg og har diabe - tes 0g husker dårligt. Derfor husker hun heller ikke at have haft sygedage i forbindelse med sagen. Hun husker slet ikke nærværende 'episode. har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 1Z at han ikke kan huske så meget. Nav - net siger ham dog noget. Han kan ikke huske, at hun skulle ha- ve fået sin pung stjålet. Foreholdt bilag 3, afhøringsrapport af 16.november 2017, side 1, 1. afsnit, bekræftede vidnet at have forklaret til politiet; at han havde lånt pung, fordi han skulle bruge hendes dørkort til at komme ind på Foreholdt samme rapport, side 1, 2. afsnit; bekræftede vidnet at have forkla - ret som anført og forklarede, at tiltalte kaldes Foreholdt tiltales forklaring forklarede vidnet; at det er rigtigt; at ville give pungen tilbage til har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 25 0g 26, at han er salgsleder i 3-butikken på Fisketorvet. Der kom to gutter ind i butikken 0g ville købe en telefon Før vidnet kan sælge noget på afbetaling, skal han se billedlegitimation:. Tiltalte viste noget legitimation frem; men legitimationen passede ikke på ham: Vid- net fik mistanke om, at mændene ville prøve at snyde sig til en telefon. Vid- nets kollega var optaget af en kunde. Vidnet lod, som om at han skulle hente en telefon; 0g gik ind i baglokalet og ringede til en kollega i Telenor; hvor vidnet kunne se, at de var tre på arbejde; og satte ham ind i det. Vidnet sagde derefter til tiltalte, at han skulle gå over til Telenor. Vidnet ringede herefter til politiet. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han sendte de to gutter over til Telenor. Der er cirka 15 meter fra 3-butikken til Telenor. Butikkerne ligger lige over for hinanden. Vidnet gik ikke med dem derover. Foreholdt bilag 3 ad forhold 26, afhøringsrapport af 21.januar 2018, side 3, 1. punktum; forklarede vidnet; at det godt kan passe, at han fulgte efter mændene over i Telenorbutikken. Vidnet havde både fysisk 0g telefonisk kontakt med personalet i Telenor i forbindelse med episoden. Foreholdt samme rapport side 3, 1. afsnit, sidste punktum; bekræftede vidnet at have forklaret sådan til politiet. Vidnet gik med en af medarbejderne ind i baglokalet i Telenor. Foreholdt samme rapport; side 2, sidste punktum; af anklageren bekræftede vidnet at have forklaret sådan til politiet. Han sagde til tiltalte, at han havde større chancer for at købe en telefon hos Telenor, fordi de ikke var så skrap- pe med hensyn til legitimation. Vidnet har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 28 0g 29 at han ikke kender tiltalte. Han var inde i en kiosk for at købe en sodavand. Der var en mand inde i kiosken; der så, at vidnet betalte med en 200 kr. seddel. Manden; tiltalte; kom hen til vidnet og bad om at låne en 50 kr. seddel. Tiltalte sagde; at han havde virke- lig brug for pengene. Vidnet havde aldrig set tiltalte før, og han vidste ikke, hvad det handlede om. Vidnet gik ud af kiosken. Tiltalte fulgte efter. Tiltalte virkede meget svingende, både venlig og aggressiv. Tiltalte prøvede at lave en "højrelvenstre" på vidnet. Vidnet forstod ikke; hvad der skete. Tiltalte be- gyndte at forklare vidnet; at hans kæreste; som var på Hovedbanegården; vil- le betale pengene tilbage. Vidnet var nok lidt for godtroende. Det hele skete så hurtigt. Tiltalte foreslog; at de vekslede pengene i en kebabbutik i nærhe - den, hvilket de gjorde. Manden i kebabbutikken gav ikke de vekslede penge tilbage til vidnet, men direkte til tiltalte. Vidnet tænkte; at manden i kebabbu- tikken og tiltalte måske var sammen om det. Da de var udenfor kiosken; lag- de tiltalte en arm om skulderen på vidnet. Tiltalte virkede aggressiv, og vid- net var lidt bange for ham. Vidnet prøvede herefter at få sine penge tilbage fra tiltalte Vidnet betalte med en 200 kr. seddel i kiosken og fik en 100 kr. seddel og nogle mønter tilbage, og han puttede pengene i lommen. Tiltalte virkede som en stofmisbruger. Vidnet var bange for ham. I kebabbutikken vekslede de 100 kr. sedlen. Vidnet prøvede herefter at få sine penge tilbage; og tiltalte blev pludselig meget aggressiv . Tiltalte fortalte vidnet; at han havde taget ko- kain. Tiltalte stak en hånd i lommen; som om han havde en kniv eller lignen- de. Tiltalte begyndte at gå væk fra stedet, da han havde fået pengene. Vidnet fulgte efter tiltalte og prøvede at få sine penge tilbage. Vidnet forklarede til- talte; at han skulle bruge pengene til at købe billet for til sin efterskole. De diskuterede. Tiltalte tog fat i vidnet og begyndte at true ham. Tiltalte sagde, at han ville stikke vidnet ned med en kniv. Det lignede, at det var en kniv. Tiltalte sagde; at hvis vidnet blev ved med at følge efter ham; ville hans ven- ner finde vidnet, og så var vidnet færdig. Tiltalte sagde også "du er død" 0g tiltalte trak en finger hen forbi sin hals for at true vidnet. De endte ved Kød- byen. Der kom et engelsk par, der hjalp vidnet; der fortalte; hvad der var sket. Parret sagde, at vidnet skulle blive ved med at følge efter tiltalte; og så ville de ringe efter politiet. Tiltalte og vidnet endte ved hvor tiltalte gik indenfor. Politiet kom lige efter. Politiet gik ind i men kunne ikke finde tiltalte. Politiet bad vidnet beskrive; hvordan til- talte så ud. Vidnet blev afhørt og der blev taget dna-test fra skulderen. Vid- net påviste kiosken og gennemså videoovervågningen. De fandt tiltalte, der gik på gaden. Tiltalte forsøgte at flygte; men politiet fik fat på ham. Det pas - ser ikke, at vidnet skulle have købt kokain af tiltaltes kammerat. Vidnet var i England på familiebesøg to dage før episoden Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han aldrig havde set tiltalte før. De mødtes i kiosken; hvor vidnet var inde for at købe en sodavand. Det var ikke vidnet, der gav tiltalte de to halvtredsere. Det var manden i kebabforret- ningen Vidnet havde svært ved at forstå, hvad der skete. Det var svært at forstå, hvad tiltalte sagde. Tiltalte sagde; at hans venner ville komme efter vidnet, hvis vidnet blev ved med at følge efter ham. Det havde vidnet også fortalt til politiet. Det var meget kaotisk under afhøringen: Vidnet mener 0g- så, at han forklarede politiet; at tiltalte truede ham ved at trække en finger forbi sin hals. har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 28 0g 22, at det er rigtigt, at familien;, her - under var i England kort tid før episoden. Hendes søster havde lige født en baby. Vidnet husker ikke præcist; hvornår de kom hjem. Det er kor- rekt, at hendes søn var på efterskole. Vidnet har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 33, at overfaldsmanden ringede på, 0g vid- net åbnede døren: Vidnet havde aldrig set manden før. Manden sagde; at han havde en kniv, og at han ville stikke ham. Vidnet åbnede døren; fordi han troede, at det var en anden; hævet penge i en hæveautomat på Vesterbrogade. Overfaldsmanden stod bag vidnet ved hæveautomaten; og vidnet havde spurgt, hvorfor han ikke bare tog den anden automat. Vidnet fik sine penge og gik hjem. To minutter efter at vidnet var kommet hjem, ringede overfaldsmanden på døren. Vidnet åbne- de og manden gik ind i lejligheden. Overfaldsmanden tog fat vidnet med beg- ge hænder og vidnet tog fat i ham, og de tumlede rundt. Manden sagde flere gange, "jeg har en kniv 9 jeg stikker dig' Vidnet blev slået i hovedet og fik et blåt øje, et slag ved øret og en bule i nakken. Vidnet slog ikke manden. Man- den sagde; at vidnet havde rørt hans dame. Så snakkede de ikke mere om det. Manden tog vidnets jakke; men der var ikke noget i jakken; da vidnet havde lagt sin pung i sin vest, som han havde haft på inde under jakken henne ved hæveautomaten. Manden havde vel tænkt; at vidnet havde lagt sin pung i jakken. Der lå kun en lommelygte i jakken. Da manden havde taget jakken; gik han igen. Vidnet blev slået 3-4 gange. Han blev slået med knyttet næve. Der lå en grensaks på bordet; som manden tog op, men han smed den fra sig igen uden at gøre noget med den. Da manden var gået, ringede vidnet til politiet; der kom efter 5 minutter. Vidnet kørte med politiet ned i Istedgade for at lede efter overfaldsmanden. De så ham i et pizzaria. Overfaldsmanden havde et mærke på siden af ansig- tet. Derfor kunne vidnet genkende ham. Det passer ikke; at vidnet skulle ha- ve købt seksuelle ydelser af en pige, der hedder Han kender hende ikke. Han har aldrig set overfaldsmanden før. Det var ved hæveautomaten; at vidnet første gang så manden. Forevist bilag 5, fotos, bekræftede vidnet, at det er vidnet, der ses på bille- derne på side 2 og overfaldsmanden; der ses på cyklen. Da vidnet spurgte manden; hvorfor han ikke tog den næste automat, sagde manden til ham; "har du problemer" . Forevist bilag 4-2, fotos, side 5, forklarede vidnet, at han ikke kan sige;, om det er overfaldsmanden; der er på billedet. Han synes; at mærket på kinden sad længere nede, 0g manden var ikke så kortklippet:. Vidnet gik direkte hjem efter at have hævet penge. Han talte ikke med nogen og havde ikke uoverensstemmelser med nogen på vejen hjem. Vidnet var på skadestuen efterfølgende. Vidnet oplyste nu; at det ikke er tiltalte, der er gerningsmanden; for han gen- kender ham ikke. Foreholdt, at tiltaltes DNA er fundet på vidnets ansigt;, fastholdt vidnet, at han ikke genkender tiltalte. Han synes ikke; at tiltalte lig- ner gerningsmanden. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at vidnet bor alene 0g var alene hjemme, da overfaldsmanden kom til stede i lejligheden. Vidnet har hverken kæreste eller kone. Vidnet havde aldrig set manden før, og vidnet ved ikke; hvad manden mente med, at vidnet havde taget hans dame. Vidnet kender slet ikke tiltalte. Vidnet har ikke været nede i Istedgade og købe sex. Han hævede 4.000 kr. i hæveautomaten; som han skulle bruge til at handle ind for resten af måneden. Forevist bilag 2-1, fotos, bekræftede vidnet, at det er hans grensaks, der ses på billedet på side 1. Overfaldsmanden tog grensaksen op og og lagde den hurtigt fra sig igen Manden bar ikke handsker. Det var vidnets skindjakke, som manden tog med sig fra lejligheden. Det kan godt passe, at det skete omkring kl. 13.45. Forevist bilag 1-1, side 2, forklarede vidnet; at han ringede til politiet med samme, efter at overfaldsmanden var gået. Politiet kom efter 5 minutter. På ny forevist bilag 2-1, fotos; af anklageren bekræftede vidnet; at det er hans lejlighed. Han blødte ved øret efter slaget der. Han fik også et blåt øje på højre øje. Vidnet kan ikke genkende personen på billederne; men vidnet genkender mærket på mandens kind. Vidnet har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 34, at han stadig arbejder i Netto-forret- ningen. Den pågældende dag var vidnet på arbejde. Der kom en mand ind og gik hen til flaskeautomaten og ringede på klokken. Vidnet gik hen til ham; og manden sagde, at han dagen før havde afleveret 3 kasser tomme flasker til en af vidnets kolleger. Manden ville gerne have kasserne tilbage nu, da han hav- side 27 de brug for pengene fra panten til at rejse til Årh us for. Vidnet sagde, at han kunne ikke aflevere kasserne tilbage. Vidnet så derefter manden inde i flaskerummet. Vidn et gik ind til ham. Man- den stod med 4 kasser flasker. Manden begyndte at r åbe og skrige, og vidnet talte også højt for at tilkalde hjælp. Manden begyn dte at trække kasserne ud af flaskerummet, men vidnet trak dem tilbage. Der k om en fra Nettos hoved- kontor derind, og der kom også nogle andre kunder t il, som hjalp vidnet og prøvede at smide manden ud. Manden tog en tom ølfla ske og forsøgte at slå vidnet med flasken. De andre kunder holdt dog fast i mandens arme og fik slaget afværget. Da vidnet og de andre kunder ville smide manden ud af flas- kerummet, slog manden vidnet oven i hovedet med fla d hånd. Det var et hårdt slag. Oppe ved kassen slog manden vidnet igen med knyttet hånd og ramte ham på venstre side af hovedet ved øret. Vidn et trak sig væk, for sla- get gjorde meget ondt. Bagefter kunne vidnet ikke h øre noget i 2 - 3 dage. Vidnet blev ikke truet. Det eneste, som manden sagd e til vidnet, var, at han ville slå ham. Manden ville have kasserne tilbage f or at kunne få til en billet til Århus. Vidnet husker ikke, om manden pegede på ham. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han k om ind i flaskerummet og konfronterede manden med, at han var ved at tage no gle kasser. Inde i flas- kerummet tog manden en tom flaske og prøvede at slå vidnet. Vidnet be- gyndte at råbe og skrige for at få andre til at kom me og hjælpe sig. Nogle kunder hjalp ham med at smide manden ud. De gik gen nem vinafdelingen mod udgangen. Ved kassen gav manden vidnet et knytn æveslag på øret. Det slag, vidnet fik første gang, var ikke så hårdt, me n det slag han fik oppe ved kassen, var meget hårdt. Foreholdt bilag 3, afhøringsrapport af 11. februar 2018, side 2, næstsidste af- snit, bekræftede vidnet at have forklaret sådan til politiet. Vin- og grøntafde- lingerne ligger lige ved siden af hinanden. Manden tog en flaske fra vinafde- lingen på vejen ud og ville slå vidnet med den, men de andre kunder forhind- rede ham i det. Der var to forsøg på slag med en fl aske. Vidnet kan ikke hus- ke, om han forklarede politiet, at manden også havd e forsøgt at slå ham med en ølflaske. Vidnet kan ikke høre så godt med det ø re, hvor manden slog ham. Anklageren afspillede video af 11. februar 2018, fr a Netto. Vidnet forklarede, at han havde bedt manden om at f orlade butikken, inden manden slog ham. Manden sagde, at han ville ringe t il politiet, fordi han hav- de ret til at få sine kasser tilbage. Manden råbte og skreg. Manden krøb ind til flaskerummet gennem det hul, der er til pantkas ser. Døren ved siden af flaskerummet var aflåst. Der er intet kamera inde i flaskerummet. Derfor råb- te vidnet efter hjælp. Oppe ved kassen sagde manden , at de skulle ringe efter politiet, og han sagde, at han ville slå vidnet. Sl aget ved øret var så hårdt, at vidnet tog sig til øret bagefter. På ny adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han fik et hårdt slag mod øret, men han kan ikke sige, hvilken type slag det var. På ny adspurgt af anklageren forklarede vidnet; at man ikke kan se vinafde - lingen på videoovervågningen: Derfor kan man ikke se; at manden tog en vinflaske. Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at han var på skadestuen samme dag: På hospitalet sagde de, at han skulle vente til dagen efter med at gå til speciallæge. Han var sygemeldt 3-4 dage. Vidnet har stadig ondt i øret 0g er fortsat i behandling. Han går til speciallæge og skal til en neurolog. Vidnet har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 38 og 39, at han arbejder i Wake Up Co- penhagen; som ligger ved siden af Tivoli-hotel. Vidnet var på arbejde den på - gældende dag. De kunne se på overvågningskameraet, at der lå en og sov i vareindleveringen. De gik ned for at vække ham og få ham til at gå. Det ske- te flere gange. Manden kom op i receptionen; hvor en af vidnets kollegaer sagde til manden; at hvis han ikke gik, ville de ringe til politiet. Manden kom igen. De troede, at manden havde taget en nøgle og bad ham igen om at for- lade stedet. En halv time efter kom der en hen til vidnet og sagde, at der stod en person nede i vareindleveringen. Vidnet gik derned og så manden fra før igen. Vid- net stillede sig foran ham og sagde, hvad sker der her? Vidnet kunne se, at manden prøvede at stjæle deres pantflasker; som manden var ved at køre ud gennem porten på en palle. Manden sagde; "mit liv er alligevel forbi, og jeg er ikke bange for at tage dig med" . Manden virkede meget påvirket. Han så helt død ud i øjnene. Vidnet blev bange. Hårene rejste sig på hans hoved, for han vidste ikke; hvad manden kunne finde på. På et tidspunkt så det ud, som om manden ville tage en genstand op af lommen. Vidnet frygtede; at manden ville trække en kniv. Det var lige efter; at manden havde fremsat truslerne. Der var dog ingen genstand. Vidnet blev så påvirket af adrenalin under epi- soden; at han valgte at trække sig ud af situationen. Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at at han har været clean si- den anholdelsen den 11.februar 2018. Han har modtaget misbrugsbehandling 1 fængslet; blandt andet i form af et samtaleforløb. Han får Metadon som ved- ligeholdelsesbehandling. Han er ikke gået ned i dosis. Hans misbrug startede for 6 - 8 år siden. Før det dyrkede han elitesport. Han har været Danmark - smester i kickboksning, men blev smidt ud af klubben på grund af sit stofmis - brug. Han vil gerne afslutte sin HF og herefter tage en uddannelse. Der er dokumenteret udtalelse af 18.juni 2018 fra Københavns Kommunes Hjemløseenhed. fra Københavns Kommunes Hjemløseenhed har 'supplerende oplyst; at der i ATC-støtten fokuseres på misbrugsbehandling; at der først kan lægges planer for døgnbehandling, når tiltalte løslades; og at familien har oplyst, at tiltalte kan bo hos dem ved løsladelse. Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 20. januar 2011 for hærværk efter straffelovens $ 291, stk. 1, med en bøde på 9.000 kI., ved Københavns Byrets dom af 24. januar 2011 for røveri efter straffelo- vens 8 288, stk. 1, nr. 1, 0g overtrædelse af våbenloven og bekendt- gørelse om euforiserende stoffer med fængsel i 8 måneder, heraf 6 måneder betinget med en prøvetid på 2 år 0g vilkår blandt andet om samfundstjeneste i 120 timer, ved Københavns Byrets dom af 15. august 2012 for overtrædelse af straffelovens 8 277,jf. 8 285, stk. 2, og 8 171, 8 174, 0g 8 279,jf. til dels 8 21, med en fællesstraf af fængsel i 7 måneder, der også omfattede den betingede del af dommen af 24. januar 2011, ved Retten på Frederiksbergs dom af 20. september 2013 for overtræ - delse af straffelovens $ 164, stk. 1, 8 167,jf. $ 166,0g 8 293a, 0g færdselslovens $ 118,jf. $ 55a, 0g $ 117d, stk. 2, jf. 8 56, stk. 1,jf. straffelovens $ 89, med en tillægsstraf af fængsel i 7måneder og en bøde på 8.500 kr., 0g ved Retten på Frederiksbergs dom af 30. marts 2017 for overtrædelse af færdselslovens $ 117, jf. $ 54, stk. 1,og 8 117d, stk. 2,jf. $ 56, stk . 1, bekendtgørelse om euforiserende stoffer og ordensbekendt- gørelsen med en bøde på 30.000 kr. og frakendt retten til at føre motordrevet køretøj i 3 år fra den 21 april 2017 Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 11. februar 2018. Rettens begrundelse og afgørelse Ad forhold Log 2 Tiltalte har nægtet sig skyldig. På baggrund af vidneforklaringen afgivet af findes det ikke godtgjort med den til domfældelse fornødne sikkerhed, at det var tiltalte, der tog bilen og kørte af sted i den. Tiltalte fri- findes derfor. Ad forhold 3 og 4 Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Adforhold 5 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Der har ikke været anden bevisførelse. Tiltalte frifindes derfor. Ad forhold 6 _ 14 Tiltalte har nægtet sig skyldig. På baggrund af vidneforklaringerne 0g de i øvrigt foreliggende oplysninger, 0g idet retten især har lagt vægt på oplysnin- gerne om, at politiet modtog anmeldelse af tyve - riet af telefonen den 3.november 2016 kl. 01.15, at telefonens MobilePay blev misbrugt 9 gange i tidsrummet den 3.november 2016 kl. 07.39 til den 4. november 2016 kl. 05.03, 0g at den første 0g de t0 sidste hævninger blev overført til to af tiltaltes veninder; der begge blev ringet op af tiltalte i forbin- delse hermed, findes det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen Retten har således tilsidesat tiltaltes forklaring om; at købte kokain af tiltaltes ven, som utroværdig. Ad forhold 15 Tiltalte har nægtet sig skyldig. På baggrund af vidneforklaringerne; skadestu - eattesten 0g de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i vold efter straffelovens $ 244, ved at have sparket en gang i ansigtet, da hun var på vej væk fra tiltalte, efter at de havde skændtes om noget Metadon Det findes ikke bevist; at tiltalte har spyttet på eller truet hende som angivet i tiltalen. Betingelserne for at anvende strafskærpelsesreglen i straffelovens $ 247, stk. 1, findes ikke opfyldt; da røveriforholdet i dommen af 24.januar 2011 ikke var forbundet med forsætlig vold Med disse modifikationer findes tiltalte skyldig i tiltalen. Tiltalte er således skyldig i vold efter straffelovens $ 244. Adforhold 16 Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. AdforholdZ Tiltalte har nægtet sig skyldig. Anklagemyndigheden har under proceduren nedlagt påstand om frifindelse. På den baggrund og efter resultatet af bevis- førelsen frifindes tiltalte for den rejste tiltale. Adforhold 18og 12 Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist; at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Adforhold 20 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Der har ikke været anden bevisførelse. Ankla- gemyndigheden har under proceduren nedlagt påstand om frifindelse. Tiltalte frifindes derfor. Ad forhold 21_23 Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Adforhold 24 Tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder ved at have kørt nogle af forretningens ølkasser gennem flaskeautomaten og derpå indløst flaskebonen. Da tiltalte ikke har haft til hensigt at stjæle ølkasserne, frifindes han for tyve- ri Tiltalte findes herefter skyldig i databedrageri efter straffelovens $ 279a. dforhold 25 0g 26 På baggrund af vidneforklaringen fra sammenholdt med tiltal- tes delvise erkendelse og de iøvrigt foreliggende oplysninger, har retten fun- det det bevist; at tiltalte sammen med en pt. ukendt medgerningsmand hen - vendt sig i 3-butikken; hvor tiltalte foreviste sygesikrings - kort, kørekort og blåt sygesikringskort og forsøgte at få medarbejderen i bu- tikken til at udlevere en iPhone 8, der efterfølgende skulle afbetales i navn; til en værdi af ca. 6.500 kI., hvilket imidlertid mislykkedes; da medarbejderen fattede mistanke og ringede efter politiet; Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund;, at han ikke nåede at blive eks - pederet i Telenorbutikken; efter at medarbejderen fra 3-butikken havde fulgt ham derover, og at han troede, at det var den samme butik. Tiltalte findes på den baggrund er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 26, mens tiltalte frifindes i forhold 25. Adforhold 2Z Tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder ved at have kørt 8 af forret- ningens ølkasser gennem flaskeautomaten og derpå indløst flaskebonen: Til- talte har forklaret;, at han gjorde dette; fordi han noget før havde været i for- retningen; hvor flaskeautomaten havde fejlet og ikke udskrevet nogen bon til ham; og tiltalte har på den baggrund erkendt sig skyldig i ulovlig selvtægt ef- ter straffelovens 8 294. På baggrund af oplysningerne om tiltaltes personlige forhold og hans narkoti - kamisbrug sammenholdt med, at tiltalte i denne sag er dømt for adskillige forhold af berigelseskriminalitet begået i januar og februar 2018, har retten tilsidesat tiltaltes forklaring om, at han havde pantpenge til gode som helt u- sandsynlig, og retten har på baggrund af tiltaltes erkendelse af de faktiske omstændigheder fundet det bevist; at tiltalte har haft berigelseshensigt. Da tiltalte ikke har haft til hensigt at stjæle ølkasserne; frifindes han for tyve - ri Tiltalte findes herefter skyldig i databedrageri efter straffelovens $ 279a. Ad forhold 280g 22 På baggrund af vidneforklaringerne og de iøvrigt foreliggende oplysninger har retten fundet det bevist; at tiltalte henvendte sig til der er skoleelev, i en kiosk; fordi tiltalte havde set ham få en 100 kr. 2 seddel til- bage, hvorefter tiltalte i kiosken og udenfor på gaden forsøgte at presse til at give ham en 50-er ved at lægge en arm om ham; optræde aggressivt og foreslå, at 100 kr.-sedlen blev vekslet i en kebabbutik. På baggrund af vidneforklaringen fra der fremstod trovær- dig, og som findes bestyrket ved oplysningerne om tiltaltes personlige for- hold og hans narkotikamisbrug har retten lagt til grund, at ikke havde set tiltalte før eller købt kokain af tiltaltes ven; og at vidnet blev skræmt og derfor gik med tiltalte ind i kebabforretningen;, hvor 100 kr.-sedlen blev veks - let, hvorefter den ansatte i kebabforretningen udleverede pengene til tiltalte, der tog pengene. Tiltaltes forklaring om, at han forsøgte at inddrive en narkotikagæld for en ven hos har retten på baggrund af bevisførelsen tilsidesat som helt utroværdig. På det samme grundlag findes det bevist; at herefter forsøgte at få pengene tilbage fra tiltalte, der ikke ville give pengene tilbage 0g op - trådte aggressivt 0g tog sig til lommen; som om tiltalte havde en kniv 0g tru- ede alt som beskrevet i tiltalen. Herefter er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 29, mens tiltalte frifindes for tiltalen i forhold 28. Adforhold 300g 31 Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Adforhold 32 Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig ved at have overtrådt straffelovens $ 291, stk. 1, ved at have smidt taxaens overvågningskamera ud af vinduet; mens han har benægtet kendskab til de øvrige effekter. Der har ikke været anden bevisførelse. Anklagemyndigheden har under proceduren påstået for - holdet henført under straffelovens 8 291, stk. 1. På den baggrund, og da tiltaltes erkendelse findes bestyrket ved de i øvrigt foreliggende oplysninger; er det bevist, at tiltalte er skyldig i hærværk efter straffelovens 8 291, stk. 1. Ad forhold 33 Det lægges på baggrund af tiltaltes egen forklaring, der findes bestyrket ved billederne fra videoovervågningen 0g resultatet af dna-undersøgelserne; til grund, at tiltalte så hæve 4.000 kr. i en hæveautomat; 0g at tiltalte har slået 1 ansigtet på gerningstidspunktet. Tiltalte har forklaret, at han forsøgte at inddrive en gæld på 1.500 kr. hos for en veninde, som havde leveret seksuelle ydelser til dørtelefon på dennes bopæl og fik hæ - vede pengene, hvorefter de kom i tumult på gaden; da alligevel ikke ville betale ham pengene; 0g at det var i den forbindelse; at han slog ansigtet. Tiltalte har benægtet at han skulle have været oppe i lejlig- hed. På baggrund af vidneforklaringen afgivet af der fremstod troværdig 0g sikker, 0g som findes bestyrket af videoovervågningen; som vi- ser, at tiltalte observerede mod andre kunder ved hæveautomaterne, allerede inden efter at havde hævet pengene, og de i øvrigt foreliggende oplysninger; herunder om tiltaltes personlige forhold og narkotikamisbrug, findes det be- vist, at tiltalte opsøgte i dennes hjem, fordi tiltalte umid- delbart før havde set hæve 4.000 kr. ved en hæveautomat, 0g trængte ind i og udtalte, at han havde en kniv og ville stikke ham eller lignende og tildelte flere slag i ansigtet, hvorefter tiltalte tog jakke; formentlig i den tro, at pengene lå der, og forlod stedet. Det findes ikke bevist; at tiltalte brugte en tang til at true med. Retten har herved tilsidesat tiltaltes forklaring som utroværdig. Det forhold, at tiltaltes dna ikke er fundet på grensaksen; afsvækker efter rettens opfattel- se ikke forurettedes vedholdende forklaring om, at tiltalte har været i lejlig - heden og begået røveri imod ham. Retten har også lagt vægt på, at politiet blev tilkaldt til ifølge vi- deoovervågningen havde hævet penge i hæveautomaten på Vesterbrogade, at tiltalte ikke har afgivet forklaring om forholdet før under hovedforhandlin - gen, 0g at sagens øvrige forhold begået i januar og februar 2018 og især for- holdet begået samme dag i Netto kun en halv time efter røveriet vidner om, at tiltalte havde et stort behov for at skaffe penge på daværende tidspunkt, og at han var villig til at anvende truende adfærd. Retten har på den baggrund fundet det bevist; at røveriforholdet er et egent- ligt hjemmerøveri, da retten efter bevisførelsen har lagt til grund, at tiltalte og forurettede ikke har haft nogen forudgående personlige relationer, og da ret- ten har tilsidesat tiltaltes forklaring om, at han ville skulle en gæld for en ve- ninde, som forurettede havde købt seksuelle 'ydelser af, som urigtigt. Retten har endvidere efter bevisførelsen lagt til grund, at tiltalte fulgte efter foruret- tede; fordi han havde set forurettede hæve penge på gaden; og at han trængte ind i forurettedes hjem; selvom han vidste; at forurettede var hjem- me, fordi han havde været en formodning om værdier i forurettedes hjem På den baggrund er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Adforhold 34 På baggrund af vidneforklaringen afgivet af sammenholdt med videoovervågningen 0g de i øvrigt foreliggende oplysninger er det be - vist, at tiltalte har tildelt flere slag i ansigtet. Det findes ikke bevist; at tiltalte har forsøgt at kaste en flaske efter Forholdet findes derfor ikke omfattet af straffelovens 8 245. Betingelsemne for at anvende strafskærpelsesreglen i straffelovens $ 247, stk. 1, findes ikke opfyldt; da røveriforholdet i dommen af 24.januar 2011 ikke var forbundet med forsætlig vold. Med disse modifikationer findes tiltalte herefter skyldig i vold efter straffelo- vens 8 244. Adforhold 35 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Vidnet har forklaret, at han ikke kan huske det. Tiltalte frifindes derfor. Adforhold 36 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Der har ikke været anden bevisførelse. Tiltalte frifindes derfor. Adforhold 32 Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen Adforhold 38 Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Adforhold 39 På baggrund af vidneforklaringen afgivet af der fremstod som troværdig, tiltaltes erkendelse af at have været på stedet for at stjæle; og hans forklaret om, at han var narkopåvirket, og de i øvrigt foreliggende op- lysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder og en bøde på 10.000 kr, jf. straffelovens 8 244, 8 266, 8 287, stk. 1,jf. 8 276, 8 285, stk. 1,jf. 8 279, jf. $ 21, $ 285, stk. I,jf $ 279 a, 8 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, 8 291, stk. 1, og 8 293a, og færdselslovens 8 117, stk. 1,jf: 8 54, stk. 1, 1. pkt., $ 117, stk. 2, nr. 3,jf. 8 54, stk. 1, 1. pkt., 8 117 a, stk. 2, nr. 1, 8 117 d, stk. 2,jf. $ 56, stk. 1, 1. pkt. og 8 118, stk. 1, nr. 1,jf 8 80, stk. 1,jf. til dels straffelovens $ 89 Retten har ved strafudmålingen især lagt vægt på forhold 33. Retten har lagt til grund, at forholdet er et egentligt hjemmerøveri, hvor straffen ifølge forar- bejderne til lov nr. 760 af 29.juni 2011,hvor hjemmerøveri blev indføjet i 8 288, stk. 2, som en strafskærpelsesgrund, som udgangspunkt er fængsel i 5 år, jf. LFF 2011-05-25 nr. 209, punkt 3.2. Der ses ikke at foreligge omstæn - digheder i denne sag, der kan begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt. Sager, hvor der bliver spørgsmål om straf af fængsel i 4 år eller derover, skal behandles ved et nævningeting; jf. retsplejelovens $ 686, stk . 4. Da retten er er bundet af anklagemyndighedens afgørelse om at rejse sagen som en doms - mandssag, fastsættes straffen; til dels som en tillægsstraf til de ved dommen af 30. marts 2017 pådømte forhold; til fængsel i 3 år og 6 måneder samt en bøde på 10.000 kr. Bøden er fastsat for færdselsforholdene i forhold 3,4 og 21 og udmålt efter de takstmæssige beløb. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Anklagemyndigheden har under sagen frafaldet påstanden om konfiskation; hvorfor tiltalte frifindes herfor. Efter resultatet af skyldvurderingen ovenfor tages påstanden om ubetinget frakendelse af førerretten til følge jf. færdselslovens $ 128, stk. 2,jf. 8 126, stk. 1, nr. 2 Det er lagt til grund, at der er tale om 1 førstegangskørsel og 3 andengangskørsler efter færdselslovens $ 117,jf. $ 54, stk. 1, 1. pkt., til samlet pådømmelse. Nogle nedlagte erstatningspåstande tages til følge som nedenfor bestemt:. For så vidt angår erstatningen for svie 0g smerte har retsformanden efter foruret - tedes forklaring lagt til grund, at han var sygemeldt i 4 dage, og udmålt er- statningen i overensstemmelse hermed. Thi kendes for ret: straffes med fængsel i 3 år og 6 må- neder samt en bøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøde er fængsel i 10 dage. Tiltalte frifindes for 'påstanden om konfiskation Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, frakendes tiltalte for et tidsrum af 10 år fra dommens dato at regne. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 52.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer;, advokat Asser Gregersen. Et tidligere udlagt sa - lær på 24.430 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Carsten Fentz, udredes endeligt af tiltalte. Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til Danske Bank, Fraud Management; Holmens Kanal 2-12, 1092 København K, betale 6.185,15 kr. med tillæg af procesrente fra den 19.juli 2018 til betaling sker (sag nr. 0021377180). Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til 21371 Malmø, S Sverige, betale 800 kr. med tillæg af procesrente fra den 19.juli 2018 til betaling sker.

Københavns Byret Udskrift af dombogen D0O M afsagt den 21.juni 2018 i sag SS 2-7965/2018 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Pt Københavns Fængsler Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 23. marts 2018 og berigtiget under hovedfor - handlingen 0g tillægsanklageskrift er modtaget den 13. april 2018. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for 1 brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293.a ved senest den 11. september 2016 ca. kl. 22.40, som tidligere dømt for brugstyveri af motorkøretøj, uberettiget at have ført personbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> ad Halmtorvet i København. 2 overtrædelse af færdselslovens 8 11Zd stk 2 jf 8 56 stk L l. pkt ved på samme tid og sted som anført i forhold 1 at have ført personbil med <anonym>Reg nr 1</anonym> uden at have erhvervet kørekort. 3 overtrædelse af færdselslovens 8 1lZd stk 2 jf 8 56 stk LL pkt ved den 26. september 2016 ca. kl. 05.15 ud for Halmtorvet 9A i Køben- havn; at have ført personbil med <anonym>Reg nr. 2</anonym> uden at have erhvervet kørekort. 4 overtrædelse af færdselslovens 8 11Z jf 8 54 stk L L pkt ved på samme tid og sted som anført i forhold 3, at have ført personbil med <anonym>Reg nr 2</anonym> efter at have indtaget de bevidsthedspåvirkende stoffer morfin og kokain i et sådant omfang, at indholdet af de aktive stoffer som er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden; i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for disse stoffer. 5 brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293.2 ved senest den 26. september 2016 ca. kl. 05.10, som tidligere dømt for brugstyveri afmotorkøretøj; i forening 0g efter forudgående aftale eller fæl- les forståelse med <anonym>Person 1</anonym> hvis sag behandles særskilt, uberettiget at have brugt personbil med <anonym>Reg nr 2</anonym> til kørsel i området omkring Halmtorvet i København. 6. databedrageri efter straffelovens 2792 ved den 3. november 2016 kl. 07.39 i Københavnsområdet, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt at have påvirket resultatet af sådan databehandling; idet tiltalte på en stjålet mobiltelefon tilhørende <anonym>Forurettede 1 (F1)</anonym> skaffede sig adgang tilmobil-app'en "MobilePay" og MobilePay <anonym>Kontonummer</anonym> hvortil der var tilknyttet et betalingskort tilhørende <anonym>F1</anonym> hvorefter tiltalte uberettiget anvendte Mobilepay-kontoen som betalingsmiddel til at fo - retage en transaktion på 500 kr., alt hvorved Danske Bank led et formuetab på 500 kr. 7 databedrageri efter straffelovens 2792 ved den 3. november 2016 kl. 07.48 i 7-Eleven; Banegårdspladsen i Køben- havn; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektro - nisk databehandling eller i øvrigt at have påvirket resultatet af sådan databe - handling; idet tiltalte på en stjålet mobiltelefon tilhørende <anonym>F1</anonym> skaffede sig adgang til mobil-app'en "MobilePay" og MobilePay <anonym>Kontonummer</anonym> hvortil der var tilknyttet et betalingskort tilhørende <anonym>F1</anonym> hvorefter tiltalte uberettiget anvendte Mobilepay-kon - toen som betalingsmiddel til at foretage en transaktion på 44 kr., alt hvorved Danske Bank led et formuetab på 44 kr. 8. databedrageri efter straffelovens 2794 ved den 3.november 2016 kl. 08.06 i Københavnsområdet; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt at have påvirket resultatet af sådan databehandling, idet tiltalte på en stjålet mobiltelefon tilhørende <anonym>Fl</anonym> skaffede sig adgang til mobil-app'en "MobilePay" 0g MobilePay <anonym>Kontonummer</anonym> hvortil der var tilknyttet et betalingskort tilhørende <anonym>Fl</anonym> hvorefter tiltalte uberettiget anvendte Mobilepay-kontoen som betalingsmiddel til at fo- retage en transaktion på 2.000 kr., alt hvorved Danske Bank led et formue - tab på 2.000 kr. 9 databedrageri efter straffelovens 279a ved den 3.november 2016 kl. 15.50 i Føtex, Kalvebod Brygge 59 i Køben- havn; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have ændret; tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektro - nisk databehandling eller i øvrigt at have påvirket resultatet af sådan databe- handling, idet tiltalte på en stjålet mobiltelefon tilhørende <anonym>F1</anonym> skaffede sig adgang til mobil-app'en "MobilePay" og MobilePay <anonym>Kontonummer</anonym> hvortil der var tilknyttet et betalingskort tilhørende <anonym>F1</anonym> hvorefter tiltalte uberettiget anvendte Mobilepay-kon - toen som betalingsmiddel til at foretage en transaktion på 119,95 kr., alt hvorved Danske Bank led et formuetab på 119,95 kr. 10. databedrageri efter straffelovens 2792 ved den 3.november 2016 kl. 15.51 i Føtex; Kalvebod Brygge 59 i Køben- havn; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektro- nisk databehandling eller i øvrigt at have påvirket resultatet af sådan databe - handling, idet tiltalte på en stjålet mobiltelefon tilhørende <anonym>F1</anonym> skaffede sig adgang til mobil-app'en "MobilePay" og MobilePay <anonym>Kontonummer</anonym> hvortil der var tilknyttet et betalingskort tilhørende <anonym>F1</anonym> hvorefter tiltalte uberettiget anvendte Mobilepay-kon - toen som betalingsmiddel til at foretage en transaktion på 150 kr., alt hvor - ved Danske Bank led et fommuetab på 150 kr. 11. databedrageri efter straffelovens 2792 ved den 3. november 2016 kl. 16.07 i Føtex, Kalvebod Brygge 59 i Køben - havn; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have ændret; tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektro - nisk databehandling eller i øvrigt at have påvirket resultatet af sådan databe - handling idet tiltalte på en stjålet mobiltelefon tilhørende <anonym>F1</anonym> skaffede sig adgang til mobil-app'en "MobilePay" og MobilePay <anonym>Kontonummer</anonym> hvortil der var tilknyttet et betalingskort tilhørende <anonym>F1</anonym> hvorefter tiltalte uberettiget anvendte Mobilepay-kon- toen som betalingsmiddel til at foretage en transaktion på 127,20 kr., alt hvorved Danske Bank led et formuetab på 127,20 kr. 12 databedrageri efter straffelovens 279a ved den 3.november 2016 kl. 16.07 i Føtex, Kalvebod Brygge 59 i Køben - havn; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have ændret; tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektro- nisk databehandling eller i øvrigt at have påvirket resultatet af sådan databe - handling idet tiltalte på en stjålet mobiltelefon tilhørende <anonym>F1</anonym> skaffede sig adgang til mobil-app'en "MobilePay" og MobilePay <anonym>Kontonummer</anonym> hvortil der var tilknyttet et betalingskort tilhørende <anonym>F1</anonym> hvorefter tiltalte uberettiget anvendte Mobilepay-kon - toen som betalingsmiddel til at foretage en transaktion på 44 kr., alt hvorved Danske Bank led et formuetab på 44 kr. 13. databedrageri efter straffelovens 2794 ved den 4.november 2016 kl. 04.47 i Københavnsområdet, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt at have påvirket resultatet af sådan databehandling, idet tiltalte på en stjålet mobiltelefon tilhørende <anonym>Fl</anonym> skaffede sig adgang til mobil-app'en "MobilePay" og MobilePay <anonym>Kontonummer</anonym> hvortil der var tilknyttet et betalingskort tilhørende <anonym>Fl</anonym> hvorefter tiltalte uberettiget anvendte Mobilepay-kontoen som betalingsmiddel til at fo- retage en transaktion på 2.500 kr., alt hvorved Danske Bank led et formue - tab på 2.500 kr. 14. databedrageri efter straffelovens 2792 ved den 4.november 2016 kl. 05.03 i Københavnsområdet, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt at have påvirket resultatet af sådan databehandling; idet tiltalte på en stjålet mobiltelefon tilhørende <anonym>Fl</anonym> skaffede sig adgang til mobil-app'en "MobilePay" og MobilePay <anonym>Kontonummer</anonym> hvortil der var tilknyttet et betalingskort tilhørende <anonym>F1</anonym> hvorefter tiltalte uberettiget anvendte Mobilepay-kontoen som betalingsmiddel til at fo - retage en transaktion på 500 kr., alt hvorved Danske Bank led et formuetab på 500 kr. 15. vold i gentagelsestilfælde efter straffelovens 244 if 8241 stk Log overz trædelse af straffelovens 8 266 ved den 7.november 2016 ca. kl. 14.00 ud for <anonym>Værested</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 1 København; som tidligere straffet for røveri; at have spyttet <anonym>F2</anonym> flere gange i ansigtet; sparket <anonym>F2</anonym> i ansigtet samt udtalt: "Jeg skæ - <anonym>(F2)</anonym> rer halsen over på dig" eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvor- lig frygt for <anonym>F2's</anonym> liv, helbred eller velfærd. 16. tyveri efter straffelovens 276 ved den 1. september 2017 ca. kl: 03.25 på <anonym>Lager</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> i København; at have stjålet en kasse med fisk til en pt. ukendt værdi. 17. tyveri efter straffelovens 276 ved den 16.november 2017 ca. kl. 18.25 ud for <anonym>Værestedet</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> i København at have stjålet <anonym>F3' s</anonym> pung indholdene 400 kr. <anonym>(F3's)</anonym> 0g diverse kort. 18. overtrædelse af færdselslovens 8 11la stk 2 nL ved den 16. november 2017 ca. kl. 00.10 at have ført personbil med <anonym>Reg nr 3</anonym> ad Gasværksvej i København, uagtet han var frakendt førerretten frem til den 20. april 2020. 19. overtrædelse af færdselslovens 8 11Z stk 2 nr. 3 jf 8 54 stk L Lpkt ved den 16. november 2017 ca. kl. 00.10 at have ført personbil med <anonym>Reg nr 3</anonym> ad Gasværksvej i København efter at have indtaget de bevidst- hedspåvirkende stoffer clonazepam og kokain; i et sådant omfang, at indhol- det af stofferne i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for det pågældende stof; uden at indtagelsen var sket i henhold til lovlig recept. 20. brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 4 ved den 7.december 2017 ca. kl. 01.00, som tidligere straffet for brugstyveri af motorkøretøj, uberettiget at have gjort brug af personbil med <anonym>Reg nr 4</anonym> til kørsel i området omkring Halmtorvet i København. 21. overtrædelse af færdselslovens 8 118 stk L nr Lif 80 stk 1 ved den 7. december 2017 ca. kl. 01.00 at have ført personbil med <anonym>Reg nr 4</anonym> ad Staldgade i København uden at anvende sikkerhedssele. 22. overtrædelse af færdselslovens 8 11Za stk 2 nr.L ved den 7.december 2017 ca. kl. 01.00 at have ført personbil med <anonym>Reg nr 4</anonym> ad Staldgade i København; uagtet han var frakendt førerretten frem til den 20. april 2020. 23 . overtrædelse af færdselslovens 8 1lZ stk 2 nr 3 if 8 54 stk LLpkt ved den 7. december 2017 ca. kl. 01.00 at have ført personbil med <anonym>Reg nr 4</anonym> ad Staldgade i København efter at have indtaget det bevidstheds - påvirkende stof kokain; i et sådant omfang, at indholdet af stoffet i blodet un- der eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for det pågældende stof; uden at indtagelsen var sket i henhold til lovlig recept. 24. tyveri efter straffelovens 276 og databedrageri efter straffelovens 2792 ved den 13.januar 2018 ca. kl. 13.40 i Superbrugsen, Halmtorvet 25 i Kø- benhavn; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; retsstri - digt at have ændret;, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt at have påvirket resulta - tet af en sådan behandling, idet tiltalte tog 5 ølkasser; hvorefter han tømte kasserne for øl og kørte kasserne igennem flaskeautomaten; hvorved han fik udleveret en kvittering af en værdi på 62,50 kI., som han afleverede hos en kasseekspedient og fik udbetalt 62,50 kr. 25 . forsøg på bedrageri efter straffelovens 8 279 jf 8 21 ved den 21.januar 2018 ca. kl. 13.45 i Telenor på Fisketorvet, Kalvebod Brygge 59 i København; i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med en pt. uidentificeret medgerningsmand, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, be- styrke eller udnytte en vildfarelse hos forurettede; under anvendelse af <anonym>F4's</anonym> sygesikringskort, kørekort og blåt sygesikringskort; svigag - <anonym>(F4's)</anonym> tigt at have forsøgt at få medarbejderen i Telenor til at udlevere en iPhone 8, der efterfølgende skulle afbetales i <anonym>F4's</anonym> navn; til en værdi af ca. 6.500 kr., hvilket imidlertid mislykkedes; idet medarbejderen ikke ville udlevere en iPhone 8. 26. forsøg på bedrageri efter straffelovens 8 272 jf 8 21 ved den 21.januar 2018 ca. kl. 13.45 i telebutikken 3 på Fisketorvet, Kalve- bod Brygge 59 i København; i forening 0g efter forudgående aftale eller fæl- les forståelse med en pt. uidentificeret medgerningsmand; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, be - styrke eller udnytte en vildfarelse hos forurettede; under anvendelse af <anonym>F4's</anonym> sygesikringskort, kørekort og blåt sygesikringskort;, svigag - tigt at have forsøgt at få medarbejderen i 3 til at udlevere en iPhone 8, der ef- terfølgende skulle afbetales i <anonym>F4's</anonym> navn, til en værdi af ca. 6.500 kr. hvilket imidlertid mislykkedes, idet medarbejderen ikke ville udlevere en iP- hone 8. 27. tyveri efter straffelovens 276 0g databedrageri efter straffelovens_ 2794 ved den 23.januar 2018 ca. kl. 08.40 i Føtex, Tapperitorvet 44 i København; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at ha- ve ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt at have påvirket resultatet af en så - dan behandling, idet tiltalte kravlede igennem flaskeautomaten og tog 8 øl- kasser, hvorefter tiltalte kørte ølkasserne igennem flaskeautomaten og fik en flaskebon til en pt. ukendt værdi, hvorefter tiltalte blev stoppet af Føtex per- sonale. 28. bedrageri efter straffelovens 279 ved den 28. januar 2018 ca. kl. 18.05 i en kiosk; Istedgade 24 i København; for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen; for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab, idet tiltalte bad <anonym>Forurettede 5 (F5)</anonym> om at låne sig t0 50 kr. sedler under det påskud, at tiltaltes kæreste kunne gi - ve forurettede pengene tilbage; hvorefter <anonym>F5</anonym> gav tiltalte to 50 kr. sedler. Derefter forsøgte tiltalte at gå fra <anonym>F5</anonym> hvorfor <anonym>F5</anonym> krævede sine penge tilbage; hvilket tiltalte ikke efterkom; 0g <anonym>F5</anonym> blev derfor påført et formue - tab på 100 kr 29. overtrædelse afstraffelovens 266 ved den 28. januar 2018 ca. kl. 18.05 i forlængelse af det i forhold 28 passe- rede, at have taget sig til lommen og udtalt til <anonym>F5</anonym> "Jeg tager en kniv efter dig" , "Du er en død mand" og "Kom ind, og se hvad der sker" eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for forurettedes liv; helbred eller velfærd. 30. brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 2 ved den 4. februar 2018 ca. kl. 15.45, som tidligere straffet for brugstyveri af motorkøretøj; uberettiget at have gjort brug af en taxa med <anonym>Reg nr. 5</anonym> til kørsel i Københavnsområdet. 31. overtrædelse af færdselslovens 8 11Za stk 2 n.L ved den 4. februar 2018 ca. kl. 15.45 at have ført en taxa med <anonym>Reg nr. 5</anonym> ad Vester Farimagsgade i København; uagtet han var frakendt førerret- ten frem til den 20. april 2020. 32. hærværk efter straffelovens 291 stk 2 ved den 4. februar 2018 ca. kl. 15.45 ud for Vestre Kirkegårds Allé 11i Kø- benhavn; at have kastet en kortlæser, et taxameter, et overvågningskamera og et taxakørekort ud af taxaen med <anonym>Reg nr. 5</anonym> hvorved der skete skade for ca. 20.000 kr. 33 . røveri efter straffelovens 8 288 stk 2 if stk L nL1 ved den 11.februar 2018 ca. kl. 13.45 i lejligheden på <anonym>Adresse 3</anonym> i Kø- benhavn; som tidligere straffet for røveri; ved vold eller trussel om øjeblikke - lig anvendelse af vold, at have frataget <anonym>F6</anonym> sin jakke, idet tiltalte op- <anonym>(F6)</anonym> søgte <anonym>F6</anonym> ieget hjem, hvor tiltalte gik ind i forurettedes lejlighed, tog fat i forurettede og udtalte: "Jeg har en kniv; jeg stikker dig" eller lignende; hvo- refter tiltalte tildelte <anonym>F6</anonym> flere slag i ansigtet samt tog en tang og udtalte: "Jeg slår dig, hvis du kommer nærmere" eller lignende og efterfølgende tog tiltalte <anonym>F6's</anonym> jakke 0g forlod stedet. 34. forsøg på legemsangreb af særligt rå brutal eller farlig karakter vold efter straffelovens 8 245 stk L jf 8 21 if 8 24Z stk 1 ved den 11. februar 2018 ca. kl. 14.15 i Netto, Gasværksvej 16 i København; som tidligere straffet for røveri, at have tildelt <anonym>F7</anonym> flere slag ian- <anonym>(F7)</anonym> sigtet samt taget en flaske og forsøgt at kaste flasken efter <anonym>F7</anonym> hvilket imidlertid mislykkes, idet tiltalte blev stoppet af tilstedeværende personer. 35. overtrædelse af straffelovens 266 ved den 11. februar 2018 ca. kl. 14.15 i Netto, Gasværksvej 16 i København; i forbindelse med det i forhold 34 passerede; at have peget med sin hånd for- met som en pistol mod <anonym>F7</anonym> hvilket var egnet til at fremkalde al- vorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd. 36. tyveri efter straffelovens 276 ved den 11. februar 2018 ca. kl. 14.10 på pizzariaet Tonys, Istedgade 31 i København; at have stjålet <anonym>Forurettede 8's</anonym> taske indeholdende diverse effekter til en samlet værdi af ca. 1.200 kr. 37. overtrædelse af færdselslovens 8 1lZ stk 2 nr 3 jf 8 54 stk L lpkt ved den 4. februar 2018 ca. kl. 15.45 at have ført en taxa med <anonym>Reg nr. 5</anonym> ad Vestre Kirkegårdsvej i København; efter at have indtaget det bevidst- hedspåvirkende stof kokain; i et sådant omfang, at indholdet af stoffet i blo- det under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for det pågældende stof; uden at indtagelsen var sket i henhold til lovlig recept. 38. tyveri efter straffelovens 276 ved den 9. februar 2018 ca. kl. 06.35 i Tivoli Hotels vareindlevering; Carsten Niebuhrs Gade 11 i København; at have stjålet flere kasser sodavand og øl til en samlet værdi af ca. 637,50 kr. 39. overtrædelse afstraffelovens 266 ved den 9. februar 2018 i forlængelse af det i forhold 38 passerede, at have løftet sin ene arm over hovedet og udtalt til <anonym>Forurettede 9</anonym> "Mit liv er al- ligevel slut; og jeg er ikke bange for at tage dig med' eller lignende hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf; Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens 8 75, stk. 1, konfiskeres 400 kr., 100 kr. og 100 kr. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; at tiltalte i medfør af færdselslovens $ 128, stk. 2, jf. stk. 1 jf 8 126, stk. 1, nr. 2, frakendes fø- rerretten ubetinget. Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig, 0g han har nedlagt påstand om rettens mildeste dom Tiltalte har protesteret imod konfiskationspåstanden. Danske Bank har påstået, at tiltalte skal betale 6.185,15 kr. ierstatning ad forhold 6 14 ihenhold til opgørelse af 24. marts 2017, sagens bilag 3_ Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. <anonym>F7</anonym> har påstået; at tiltalte skal betale 1.400 kr. i erstatning for svie 0g smerte i 7 dage ad forhold 39. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har delvist godkendt erstat- ningskravets størrelse, idet han har godkendt kravet med 800 kr. svarende til godtgørelse for 4 dage. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Fl</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3 (V3)</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>F2</anonym> <anonym>Vidne 5 (V5)</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>F5</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>F6</anonym> <anonym>F7</anonym> 0g <anonym>Forurettede 9</anonym> Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 1 og 2 at han ikke havde kørt i den om- handlede bil. Han var i området. Der kom en person og henvendte sig til til- talte . Personen kom gående sammen med en ven. Personen ville købe stoffer. Tiltaltes kammerat solgte stoffer til personen . Tiltalte blev anholdt af politiet samme dag; Forevist foto, bilag 7, ad forhold 1, forklarede tiltalte, at han havde set bilen; men han ikke kørt i den. Adspurgt af forsvareren 0g foreholdt anholdelsesrapport af 12. september 2016, bilag 6, ad forhold 1, forklarede tiltalte, at han rettelig blev anholdt den 12. september 2016 kl. 12 Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3. 4 0g 5, at det er rigtigt, at han kørte i bilen; selvom han ikke havde kørekort. Tiltalte skulle købe bilen af sin ven, <anonym>P2</anonym> og tiltalte fik lov til at låne bilen til dagen efter for at prøvekøre den. <anonym>Person 2 (P2)</anonym> Det er rigtigt; at han kørte efter; at han havde indtaget morfin og kokain. <anonym>P2</anonym> fortalte, at han selv lige havde købt bilen; og at den var velfungerende. <anonym>P2</anonym> skulle have afleveret registreringsattesten til tiltalte dagen efter. Bilen skulle købes i en andens navn; fordi tiltalte ikke har kørekort. Tiltalte og <anonym>P2</anonym> drøftede ikke pris. Tiltalte blev stoppet af politiet i bilen. Det kom som en overraskelse for ham; at bilen var 'stjålet; Tiltalte har ikke set <anonym>P2</anonym> siden Han kender ikke <anonym>P2's</anonym> efternavn eller telefonnummer; og <anonym>P2</anonym> er ikke på Facebook. Tiltalte ville derfor ikke kunne få fat i ham Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at det godt kan passe, at bilen var en Toyota Corolla årgang '93. <anonym>P2</anonym> gav en bilnøgle til tiltalte; som passede både i bilens dør 0g tænding. Bilen havde ingen tegn på opbrud. Han husker ikke kilometerstanden; men det var over 100.000 km. Det kan godt passe, at kilometerstanden var 412.000. <anonym>P2</anonym> havde sagt til tiltalte, at bilen ikke ville komme til at koste over 5.000 kr. Tiltalte havde derfor godt råd til at købe den. Adspurgt på ny af anklageren forklarede tiltalte; at han spurgte <anonym>P2</anonym> 'er vi over 5.000? Hertil svarede <anonym>P2</anonym> "nej" <anonym>P2</anonym> sagde ikke, hvad prisen ville være. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6 14 at han ikke havde haft den om- handlede telefon i hånden. Tiltalte mødte en person i Istedgade, som spurgte efter stoffer. Tiltalte kendte ham ikke, men han har set i sagen; at det var <anonym>F1</anonym> Tiltalte har været narkomisbruger 0g er kommet i Istedgade i mange år. Han svarede <anonym>F1</anonym> at han godt ville hjælpe ham. Det var tiltaltes kammerat, der skulle sælge stoffet. <anonym>F1</anonym> havde ingen kontanter med, og derfor ville han betale med MobilePay. Tiltaltes kammerat havde ikke MobilePay, så tiltalte tilbød at hjælpe på den måde, at <anonym>F1</anonym> skulle overføre betalingen til tiltaltes kæreste <anonym>V3</anonym> og til <anonym>Vidne 2</anonym> som er mor til tiltaltes barn. <anonym>Vidne 2</anonym> fik overhørt 2.500 kr. Det var efter; at der var blevet overført 500 kr. til <anonym>V3</anonym> Tiltalte havde på det pågældende tids - punkt været på gaden i mange timer; og han oplevede det sådan; at det hele skete på den samme dag i et forløb. Inden <anonym>Fl</anonym> overførte pengene til <anonym>V3</anonym> ringede tiltalte til <anonym>V3</anonym> og fik grønt lys. Tiltalte sagde til <anonym>V3</anonym> at pengene var til ham selv. Han nævnte ik- ke noget om, at det var betaling for kokain Pengene til <anonym>Vidne 2</anonym> blev vist overført ad to gange. Tiltalte mødtes med pigerne bagefter for at få pengene udbetalt. Han fik pengene og gav dem videre til sin kammerat, der havde solgt stofferne. Tiltalte fik en provision på 200 kr. for sin hjælp. Foreholdt kontoudskrift, bilag 3, side 20, ad forhold 6, 0g foreholdt; at over - førslerne er foregået over to dage henholdsvis den 3. og 4.november 2016, forklarede tiltalte, at han ikke havde sovet i mange døgn, og at han oplevede det som et samlet forløb. Han kender intet til overførslerne til Føtex. <anonym>Fl</anonym> købte kokain over to gange. Den første gang købte <anonym>Fl</anonym> en pakke for 500 kr. <anonym>Fl</anonym> kom tilbage senere på dagen og købte 5 gram for 2.500 kr. <anonym>Fl</anonym> fik vist rabat; fordi han købte i en lidt større mængde. Det var tiltaltes kammerat, som solgte begge portioner til <anonym>F1</anonym> Tiltaltes kammerat var fortsat i Istedgade, da <anonym>F1</anonym> kom tilbage for at købe mere. Tiltalte ved ik- ke, hvad hans kammerat hedder og heller ikke, hvad hans kaldenavn er. Det er almindeligt; at man ikke kender hinandens rigtige navne i narkomiljøet. Det var ikke sådan; at <anonym>Fl</anonym> stod og viste telefonen frem; da han overførte pengene, men bagefter sagde han; at pengene var blevet overført. I begge til- fælde ringede tiltalte kort efter til pigerne; som begge bekræftede, at de hav- de modtaget pengene. Adspurgt af forsvareren og på ny foreholdt samme bilag; side 17, forklarede tiltalte; at han intet kender til de øvrige hævninger. Tiltalte vil rettelig ikke oplyse sælgerens navn. Den pågældende er østeuropæer:. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 15, at <anonym>F2</anonym> er hans veninde, som tiltalte havde lært at kende i Istedgade, hvor hun kom flere gange om u- gen for at købe metadon. <anonym>F2</anonym> havde også besøgt tiltalte, da han boede på <anonym>Værestedet</anonym> Tiltalte solgte ikke metadonpiller, men han kunne godt fin- de på at hjælpe <anonym>F2</anonym> ved at give hende af nogle af sine egne piller; når hun var syg af abstinenser. <anonym>F2</anonym> havde overnattet hos ham på <anonym>Værestedet</anonym> om natten til den 7.november 2016. Tiltaltes metadonpiller var sluppet op. De var begge syge af abstinenser og kom op at skændes . <anonym>F2</anonym> sagde, at til- talte skyldte hende 200 kr., og hun ville have pengene straks . Tiltalte skyldte ikke <anonym>F2</anonym> ikke nogen penge; og han havde ingen penge; men <anonym>F2</anonym> fastholdt 0g truede med at gå til politiet. <anonym>F2</anonym> løb ud af <anonym>Værestedet</anonym> for at tage ned til politistationen. Nede på gaden begyndte hun at råbe højt om, at hun var blevet voldtaget. Tiltalte blev rigtig sur og løb efter hende 0g sagde, "lad være med at råbe sådan" . <anonym>F2</anonym> tog noget tåregas frem fra sin taske og sprøjtede tiltalte i ansigtet. Tiltalte løb tilbage på <anonym>Værestedet</anonym> hvor personalet hjalp ham med at skylde øjnene. Det kan godt være, at tiltalte kom til at kalde <anonym>F2</anonym> for idiot, men han har ik- ke truet hende eller spyttet på hende. Han har ikke sagt; "jeg skærer halsen over på dig? . <anonym>F2</anonym> lider af depression. Det var ikke første gang, at hun hav - de beskyldt nogen for at have voldtaget hende. <anonym>F2</anonym> ringede til tiltalte et års tid efter og undskyldte; at hun havde anmeldt ham <anonym>F2</anonym> sagde, at hun havde trukket anmeldelsen tilbage. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at <anonym>F2</anonym> også ramte andre perso- ner, der gik forbi, med tåregassen <anonym>F2</anonym> sagde; at det var parfume, hun sprøjtede med; men det var det ikke. Tiltalte havde heller ikke sparket <anonym>F2</anonym> Tiltalte forklarede vedrørende forhold 16, at han sammen med en anden per- son gik ind på fiskelageret for at stjæle en kasse fisk. Tiltalte blev taget af vagten; mens den anden person nåede at slippe væk. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1Z at <anonym>F3</anonym> er stofmisbruger;, 0g at hun kom på <anonym>Værestedet</anonym> Han 0g <anonym>F3</anonym> plejede at hjælpe hinanden. Da tiltalte gik ud fra <anonym>Værestedet</anonym> kom <anonym>V5</anonym> idet samme op ad trappen til <anonym>Værestedet</anonym> med <anonym>F3's</anonym> lyserøde pung i hånden. Tiltalte kunne gen- kende pungen som <anonym>F3's</anonym> Tiltalte tog pungen fra <anonym>V5</anonym> og sagde til ham, at han skulle følge med over til et stofindtagelsesrum i nærheden; hvor <anonym>F3</anonym> var, sådan at hun kunne bekræfte; at det var hendes pung. <anonym>V5</anonym> begyndte at skabe sig. Tiltalte sagde til <anonym>V5</anonym> at han først ville få pungen tilbage, når havde sagt god for det. Der lå ikke 400 kr. i pungen; men diverse kort og thailandske mønter. Tiltalte tog tingene ud for at kigge på dem og lagde dem derefter 'tilbage i pungen. Tiltalte så ikke <anonym>F3</anonym> denne dag og han beholdt derfor pungen; som han fortsat havde hos sig, da politiet kom: Tiltalte fik et chok; da han forstod, at <anonym>F3</anonym> havde anmeldt ham for tyveri. Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 16. november 2017, bilag 5, ad forhold 17, side 2, første afsnit, forklarede tiltalte, at han ikke stjal pun- gen, 0g at han ikke havde smidt indholdet i en skraldespand. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han i efteråret 2017 havde et stort misbrug af kokain; heroin og metadon. Han drikker ikke. Han kan godt huske afhøringen hos politiet. Foreholdt samme rapport; side 1, forklarede tiltalte; at det nok var rigtigt; at han erkendte sig skyldig over for politiet. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 18 og 19, at det var rigtigt, at han kør- te i bilen; mens han var 'påvirket. Det var tiltaltes egen bil. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 20 23, at han godt kan huske episo- den. Bilen var en lille hvid Renault, som han havde lånt. Forevist foto 1-14, ad forhold 20, bekræftede tiltalte; at det var den bil, han kørte i i narkopåvirket tilstand. Han kan ikke huske, om han havde sele på, men hvis politiet siger det, er det nok rigtigt, at han ikke havde det. Tiltalte havde lånt bilen af en kammerat ved navn <anonym>P3</anonym> De var sammen i et stofindta- <anonym>erson (P3)</anonym> gelsesrum. <anonym>P3</anonym> spurgte efter stoffer; 0g tiltalte gav ham lidt, og som betaling måtte tiltalte låne bilen i to timer. Omkring det pågældende tidspunkt mødtes tiltalte og <anonym>P3</anonym> mange gange i en måneds tid og røg sammen. Tiltalte havde haft lånt bilen før. <anonym>P3</anonym> fik lidt kokain for det. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 24, at han var rigtig syg af abstinenser 0g ikke havde nogen penge. Tiltalte fik fat i ølkasserne inde i butikken og kørte dem igennem flaskeautomaten. Han fik en flaskebon; som han indløste, og fik pengene udbetalt. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 25 0g 26, at han tog sammen med en ven i Telenor på Fisketorvet; hvor de forsøgte at købe en iPhone 8 under an- vendelse af <anonym>F4's</anonym> sygesikringskort. Tiltalte skulle hjælpe sin ven med at få fat i disse telefoner; for tiltalte kendte lidt til, hvordan man gjorde. De fik aldrig nogen telefon. De gik efter en iPhone 8 i farven guld De havde ingen aftagere til den på forhånd, men tiltalte vidste; at den var meget popu- lær. De talte med en medarbejder i Telenor. Tiltalte spurgte, om telefonen var på lager. Medarbejderen kunne ikke finde nogen på lageret; og han sag- de, at han lige ville ringe til en kollega. Tiltalte vidste ikke; at medarbejderen ringede til en ansat til telebutikken 3, som lå lige overfor Telenor-butikken_ Tiltalte vidste ikke; at det ikke var den samme forretning. Medarbejderen i Telenor sagde, "følg med mig" og gik sammen med dem over i 3-butikken; hvor han talte med en medarbejder. Imens var der en anden medarbejder i 3- butikken; som henvendte sig til tiltalte og spurgte: "Hvad skal du have?" Til- taltes kammerat var gået på toilettet på det tidspunkt. Tiltalte nåede slet ikke at tale med den medarbejder, som spurgte, hvad han ville have. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han var påvirket af heroin 0g kokain. Han kendte ikke <anonym>F4</anonym> Det var tiltaltes kammerat, der kom med <anonym>F4's</anonym> sygesikringskort og kørekort, som tiltalte viste frem til medarbejderen i Telenor-butikken: Tiltalte så ikke noget blåt sygesik - ringskort. Det var tiltalte; der viste dokumenterne til medarbejderne i Tele- nor, fordi kammeraten, <anonym>P4</anonym> slet ikke havde forstand på sådan noget. <anonym>Person 4 (P4)</anonym> Tiltalte forklarede vedrørende forhold 22 at det er rigtigt; at han kravlede igennem flaskeautomaten og tog otte ølkasser ud af flaskeautomaten; hvoref - ter han kørte dem igennem igen. Han var sammen med nogle andre. Tiltalte gjorde dette, fordi han noget før havde været i forretningen;, hvor flaskeauto - maten ikke havde skrevet en bon ud til ham. Tiltalte burde have henvendt sig ikundeservice, men han fik det ikke gjort. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han kan erkende sig skyldig i u- lovlig selvtægt efter straffelovens $ 294. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 28 0g 29 at <anonym>F5</anonym> skyldte 350 kr. til tiltaltes kammerat. <anonym>F5</anonym> som er 15 år gammel, kom sammen med en kammerat og ville købe stoffer. De havde ingen penge. Tiltaltes kam- merat indvilligede i at sælge til dem på klods. <anonym>F5</anonym> købte kokain for 350 kr. og fik kokainen udleveret. Nogle dage senere mødte tiltalte <anonym>F5</anonym> ien kiosk i Istedgade. Tiltalte nævnte, at <anonym>F5</anonym> skyldte hans ven 350 kr. <anonym>F5</anonym> svarede, at han kun havde 50 kr., som han kunne betale af på gælden den dag; Tiltalte sagde: "Men du står med 100 kr.i hånden' Derefter gik de indi pizzeriaet for at veksle hundredkronesedlen og dele pengene. Tiltalte sagde: "Hvis du giver mig 100 kr., så er du kvit?' , men det ville <anonym>F5</anonym> ikke. Tiltalte tog pengene og gik. Der var dårlig kemi mellem tiltalte og <anonym>F5</anonym> men tiltalte truede ham ikke. Det kunne han ikke finde på. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 30 32 samt 37, at taxaen var en Mer- cedes. Tiltalte var inde i en dårlig periode på det tidspunkt, 0g han var stof- påvirket den pågældende dag; Han så taxaen holde med en nøgle i foran Im- perial biograf. Chaufføren var ikke at se. Tiltalte var bange og paranoid, 0g han tog taxaen og kørte afsted. Han pillede kameraet ned, fordi det pegede på ham; o0g smed det ud ad vinduet. Han har ikke smidt nogen af de andre ting ud ad vinduet. Det er rigtigt; at han var frakendt førerretten. Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 4. februar 2018, bilag 5, ad forhold 30, side 2, sjette afsnit;, forklarede tiltalte, at han godt kan huske af- høringen. Han vedstår forklaringen. Han tror dog ikke; at han smed dan- kortterminalen ud ad vinduet, men det kan være, at han har glemt, at han gjorde det. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at det er rigtigt, at han havde ko- kain i blodet, da han kørte i taxaen. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 33, at han skulle hente nogle penge hos <anonym>F6</anonym> som skyldte pengene til en af tiltaltes veninder, <anonym>P5</anonym> Til- <anonym>(P5)</anonym> talte vidste godt, hvem <anonym>F6</anonym> var. Tiltalte havde set <anonym>F6</anonym> flere gange før i Istedgade. <anonym>F6</anonym> komi gaden og købte stoffer, 0g han havde også kontakt med de unge prostituerede. Nogle dage før var tiltalte sammen med en af sine veninder, <anonym>P6</anonym> iet sto- findtagelsesrum. Pludselig kom en anden veninde, <anonym>P5</anonym> derind <anonym>P5</anonym> græd og var helt rød i hovedet. Tiltalte spurgte, hvad der var galt. Han 0g <anonym>P5</anonym> gik udenfor;, hvor <anonym>P5</anonym> fortalte, at hun havde givet seksuelle ydelser til <anonym>F6</anonym> som ikke havde betalt de aftalte 1.500 kr. for det. <anonym>F6</anonym> plejede at gå med de prostituerede i gaden. <anonym>P5</anonym> var syg af abstinenser. Tiltalte spurgte, hvor <anonym>F6</anonym> boede, 0g <anonym>P5</anonym> fortalte, at han boede lige i nærheden i Es- kildsgade. Tiltalte tilbød at hjælpe <anonym>P5</anonym> med at indkræve pengene. Han vil- le have haft <anonym>P5</anonym> med hen til <anonym>F6</anonym> men hun ville ikke; fordi hun var bange. Tiltalte ringede på dørtelefonen til <anonym>F6' s</anonym> lejlighed. Han præsenterede sig som <anonym>P5' s</anonym> ven; og han bad <anonym>F6</anonym> om at komme ned og tale med ham. Tiltalte fo- reholdt <anonym>F6</anonym> at han ikke havde betalt for de seksuelle ydelser; som han havde fået af <anonym>P5</anonym> <anonym>F6</anonym> sagde, at tiltalte skulle blande sig uden om, men tiltalte svarede, at han også var en del af det, fordi <anonym>P5</anonym> havde lovet at dele belø- bet med ham; fordi han hjalp hende med at indkræve det. Det hele foregik den 11. februar 2018. Tiltalte kom aldrig op i <anonym>F6's</anonym> lejlighed. <anonym>F6</anonym> sagde, at han talte i telefon; 0g at tiltalte måtte komme tilbage senere. Tiltalte gik derfra og prøvede at finde <anonym>P5</anonym> men det lykkedes ikke. Lidt efter tog han igen tilbage til <anonym>F6' s</anonym> lejlig- hed. <anonym>F6</anonym> sagde, at han nok skulle betale, men at han skulle i banken først. Tiltalte cyklede over til Nordea, hvor han konstaterede, at hæveautomaten virkede. Tiltalte mødte <anonym>F6</anonym> ved hæveautomaten ved Nordea. <anonym>F6</anonym> hævede 4.000 kr., hvilket tiltalte kunne se på skærmen. <anonym>F6</anonym> sagde; at han ikke ville give tiltalte pengene, før <anonym>P5</anonym> havde bekræftet, at tiltalte skulle have dem De kom i diskussion. Tiltalte valgte så at køre tilbage mod stofindtagelses - rummet Hl7.Han ville give <anonym>F6</anonym> indtryk af, at han forsøgte at hente <anonym>P5</anonym> Istedet cyklede han en kort runde. Da tiltalte kom tilbage til <anonym>F6</anonym> efter at han havde cyklet en kort runde, disku- terede de videre. Tiltalte plagede <anonym>F6</anonym> for at komme med ltilbage til Hl7, så- dan at han selv kunne tale med <anonym>P5</anonym> Skænderiet udviklede sig De tog fat i hinanden og skubbede hinanden frem og tilbage. Det foregik midt på gaden. Tiltalte gav <anonym>F6</anonym> en lussing; 0g <anonym>F6</anonym> gav tiltalte en lussing tilbage. <anonym>F6</anonym> råbte om hjælp. Tiltalte kørte derfra. Han var rigtigt irriteret. Tiltalte var meget narkopåvirket:. Tiltalte var på intet tidspunkt oppe i <anonym>F6's</anonym> lejlighed, og han fik aldrig pengene. De var i Istedgade, da de skiltes fra hinanden. Tiltalte blev anholdt samme dag; Forevist fotos, bilag 4-2, ad forhold 33, forklarede tiltalte; at det er ham; der ses på billederne. Arret på kinden fik tiltalte af politiet, men det var før denne episode, 0g det har intet med denne sag at gøre. Foreholdt fotos, bilag 5, ad forhold 33, forklarede tiltalte; at det er ham; der ses på billederne på side 1.På side 2 ses <anonym>F6</anonym> der har en tophue på. Da <anonym>F6</anonym> vendte mod tiltalte; sagde han; "du får altså ikke pengene' og "vi kan mø- des, når du har fået fat i <anonym>P5</anonym> 99 Det er tiltaltes cykel; der ses på begge bille - derne på side 4. Tiltalte vendte rundt på cyklen. Tiltalte ses stadig med <anonym>P5</anonym> Hun vil kunne bekræfte tiltaltes forklaring. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at <anonym>P5</anonym> er svensk og taler svensk. Han kender ikke hendes efternavn. Tiltalte var sammen med <anonym>P6</anonym> 1 fixerummet, da <anonym>P5</anonym> kom grædende derind. <anonym>P5</anonym> turde ikke selv indkræ - ve pengene. Tiltalte ville få 500 kr. for at hjælpe hende. Det var ikke den 11. februar 2018, at tiltalte mødte <anonym>P5</anonym> i fixerummet. Det foregik ikke den samme dag: Tiltalte har ikke haft fat i nogen tang. Tiltalte går aldrig med handsker. Tiltalte har ikke fremsat trusler imod <anonym>F6</anonym> Adspurgt på ny af anklageren forklarede tiltalte; at han ikke lagde mærke til;, om <anonym>F6</anonym> begyndte at bløde. Tiltalte fik ingen penge af <anonym>F6</anonym> Tiltalte havde in- gen penge på sig i forvejen. De 100 kr., som politiet fandt på tiltalte; fik han efterfølgende i forbindelse med forholdene i Netto og på pizzeriaet. Tiltalte valgte at gå fra stedet, da <anonym>F6</anonym> begyndte at råbe om hjælp. Tiltalte sagde kun, at han ville komme tilbage sammen med <anonym>P5</anonym> Tiltalte nævnte ikke noget om en kniv. Tiltalte fik ikke fat i <anonym>F6's</anonym> jakke. På ny foreholdt fotos, bilag 5, side 2, forklarede tiltalte, at han ikke tog pun- gen fra <anonym>F6</anonym> Der gik højst en halv time; fra tiltalte stod ved Nordea, til han var i Netto. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 340g 35, at han godt kan huske epi- soden. Han var stadig lidt oppe at køre. Han ville vist købe en flaske vand i Netto. Tiltalte havde samlet nogle tomme dåser op på vejen derhen og ville indløse dem i Netto. Han kom indenfor i butikken og gik hen forbi kassen mod flaskeautomaten; da der kom en medarbejder hen til ham og sagde, du skal ud af Netto, vi gider ikke at kigge på dig" . Tiltalte protesterede. Medar- bejderen sagde; at de havde set tiltalte flere gange, 0g at de vidste; at han var narkoman. Der var en masse mennesker til stede, som overværede det. Me- darbejderen begyndte at føre tiltalte ud af forretningen. Tiltalte spurgte, hvorfor han skulle ud af forretningen. Det var helt ubegrundet. Medarbejde- ren svarede; at tiltalte bare skulle ud. Tiltalte gav medarbejderen en flad i an- sigtet, 0g han kaldte medarbejderen en hel masse grimme ting på vejen ud ad butikken. Tiltalte kan ikke huske; om han slog med højre eller venstre hånd. Forevist foto, bilag 5-3, ad forhold 34, forklarede tiltalte vedrørende foto 1 og 2, at det er den pågældende medarbejder; der ses på billederne. Vedrøren- de foto 3-5 forklarede tiltalte; at der var en fremmed kunde, som syntes; at det var synd for tiltalte. Kunden prøvede at dæmpe tiltalte ned. Tiltalte græd, fordi han syntes, at det var så pinligt, at han blev jaget ud af butikken; mens andre så på. Vedrørende foto 7 og 8 forklarede tiltalte, at han gik et par skridt tilbage ind i forretningen: Tiltalte pegede på medarbejderen; som det fremgår af foto 7. Tiltalte slog kun én gang. Det kan godt være, at tiltalte tog en flaske op for at svinge med den; men han gjorde ikke noget med den, 0g han satte den tilbage igen: Tiltalte pegede på medarbejderen; som det ses på foto 7, men tiltalte formede ikke en pistol med hånden. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han stillede flasken tilbage igen. Han kan slet ikke huske hvilken flaske det var; eller hvor han tog den fra. Han tror, at han tog om flaskens hals, men han husker det i virkeligheden ik- ke. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 36, at han trillede ned i Istedgade, ef- ter han havde været i Netto, 0g gik han ind i pizzeriaet og bestilte noget mad. Han gik udenfor for at ryge; mens han ventede på maden. Der kom en grup- pe unge, som gik indenfor i pizzeriaet og satte sig. En af dem stillede sin tas - ke på tiltaltes plads. Tiltalte bad ham fjerne den. Personen spurgte tiltalte, hvornår der var begyndt at komme navne på pladserne. Tiltalte var stadig op- pe at køre. Han tog tasken 0g smed den udenfor. Derefter sagde han til pizz- amanden; at han ikke ville have sin mad alligevel. Han gik udenfor, hvor han samlede tasken op. En af kammeraterne til den, der ejede tasken; kom uden- for og bad om at få tasken udleveret. Personen fik vist ondt af tiltalte og spurgte; om han var misbruger, og han sagde "hvad vil du have for tasken?" Personen tilbød at hjælpe tiltalte og gav ham 100 kr. Tiltalte gav personen tasken tilbage. Tiltalte fortalte om, hvad der var gået forud i løbet af dagen;, og hvorfor han havde reageret sådan. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 38 0g 32 at han var i Tivolihotellets vareindlevering på det pågældende tidspunkt. Han nåede overhovedet ikke ud med kasserne. Tiltalte var narkopåvirket. <anonym>Forurettede 9</anonym> opdagede, hvad tiltalte var i færd med, og han sagde; at tiltalte skulle droppe det og for- lade stedet. Tiltalte har ikke truet <anonym>Forurettede 9</anonym> Tiltalte har ikke udtalt sig som anført. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han var der for at stjæle Kas - serne stod på en palle. Adspurgt på ny af anklageren og forevist foto, bilag 4-1 ad forhold 38, for- klarede tiltalte; at han havde fat i en palleløfter og kørte afsted med pallen med ølkasserne. <anonym>Vidne 1</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 1 og 2 at han var på Halmtorvet sammen med en ven. De gik 0g snakkede. Han havde sin bilnøgle hængende i baglom- men Lige pludselig så han sin bil køre væk. Vidnet prøvede at løbe efter bil- en. Han så personen i bilen. Vidnet genkendte i retten tiltalte som værende den person; der kørte afsted i bilen. Vidnet ringede til politiet og anmeldte ty - veriet. Nogle folk fortalte ham; efter at vidnet havde beskrevet tyven for dem; at de godt vidste, hvem det var, og hvor han opholdt sig. Dagen efter gik vidnet tilbage til samme sted og gik rundt og kiggede på for- skellige personer for at finde tyven. Vidnet havde lånt bilen; 0g derfor var han meget opsat på at finde bilen. Han beskrev igen biltyven for nogle perso - ner, der vidste; hvem han talte om, og viste ham; hvor han kunne finde tyven. Han fandt tyven i et rygerum ved Halmtorvet. Han ringede til politiet 0g for - talte; at han havde fundet biltyven: Politiet fortalte ham; at han skulle afvente; at de ankom til stedet. Vidnet var ikke 100% sikker på, at personen var den samme som biltyven; men han var meget sikker på det. Personen sagde selv til politiet, at det var ham; der havde taget bilen. Politiet fik ud af personen; hvor bilen stod, 0g vidnet fik bilen tilbage. Det var politiet; der fandt hans bilnøgle og kom tilbage med den. Vidnet forstod, at politiet havde fået bil- nøglen af tiltaltes kammerat. Vidnet var måske 20 meter væk fra bilen; da han så den køre væk. Han løb efter bilen; men nåede den ikke. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han var på Halmtorvet med en kammerat. Han havde sin bilnøgle i baglommen. Han mærkede ikke, at bil- nøglen forsvandt. Han så først biltyven; da denne var inde i bilen Biltyven ligner meget tiltalte. Han beskrev biltyven for politiet. Biltyven havde kasket på. Foreholdt bilag 1, anmeldelsesrapport af 11. september 2016, side 1, forkla- rede vidnet, at han ikke rigtigt husker, hvordan han beskrev biltyven over for politiet. Fra hans nøgle forsvandt, til han anmeldte det til politiet; gik der måske 5 minutter. Han rendte rundt for at få nogle mennesker til at hjælpe sig. Der kan godt være gået mere end 5 minutter. På ny adspurgt af anklageren og foreholdt bilag 4, afhøringsrapport af 12. september 2016, side 2, 5. 3. sidste afsnit, forklarede vidnet, at det godt kan passe; at han forklarede sådan til politiet. Han var dog ikke 1009 sikker isin genkendelse af biltyven; men nogenlunde sikker. Politiet snakkede med personen; der selv kunne fortælle; hvor bilen stod. Politiet talte kun med en person; som de hentede ud fra rygerummet. Foreholdt fotos, bilag 7, bekræftede vidnet; at det var hans bil. Dagen efter så biltyven ud, som det ses på det nederste billede. Vidnet <anonym>F1</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forkla - ring; forklarede vedrørende forhold 6 14 at han mistede sin telefon i Istedga- de. Han gik op ad Istedgade, og pludselig mærkede han, at telefonen blev he- vet op af hans lomme. Han greb fat i personens arm, men personen vred sig fri og gav vidnet en på hovedet, hvorefter han forsvandt. Vidnets MobilePay konto på telefonen blev misbrugt efterfølgende. Han hav- de en kode på sin MobilePay app, men han husker den ikke. Allerede samme aften fandt han ud af, at MobilePay kontoen blev misbrugt;. Det kunne han se isin Netbank. Han fik betalingskortet tilknyttet kontoen spærret. Vidnet havde været til julefrokost med sit <anonym>Firma</anonym> på Det Gamle Bryghus . Vidnet er smed. Han var på vej hjem; da det skete. Vidnet bruger ikke kokain. Det passer ikke; at han skulle have købt kokain og betalt med MobilePay. Vidnets kæreste bor i København; mens vidnet bor i Holstebro . Morgenen efter tyveriet fik han fat i MobilePay og fortalt; at kortet blev mis - brugt og fik det spærret. Episoden skete vist en fredag nok ved 22-23 tiden om aftenen. Han anmeldte tyveriet et kvarter efter, at han havde fået stjålet telefonen; til politiet; der var i gaden Foreholdt bilag 6-2, afhøringsrapport af 4. november 2016, side 1 ad afhø- ringstidspunktet, forklarede vidnet; at det godt kan passe, at tyveriet skete en torsdag, for han arbejder i København 4 dage ugentlig fra mandag til torsdag. Han fik kun stjålet telefonen: Han troede ikke; at man kunne misbruge Mobi - lePay, og derfor anmeldte han det først dagen efter, da han vågnede og kun- ne se misbruget på sin Netbank. Foreholdt fra bilag 3, side 20, kontoudtog, forklarede vidnet; at han hverken kender <anonym>Vidne 2</anonym> eller <anonym>V3</anonym> Det er ikke ham; der har handlet ind i Føtex den 3.november 2016. Adspurgt af forsvareren 0g foreholdt fra bilag 3, side 4, anmeldelse fra Danske Bank, forklarede vidnet, at det nok er hans Dankortnummer. Han har et andet Dankort i dag Han kan ikke huske sit gamle Dankortnummer. Foreholdt bilag 2, anmeldelsesrapport af 29. marts 2017, side 1 ad sagens genstand; forklarede vidnet; at han selv havde oprettet sin MobilePay adgang 0g tilknyttet betalingskort og konto. Han kan ikke huske hvornår. Det kan godt være, at det var 5 uger før, men han er ikke sikker. Han har ikke haft andre betalingskort tilknyttet MobilePay end det; som blev misbrugt. Han har ikke MobilePay længere. Foreholdt fra bilag 3, side 7, brev af 22. november 2016 fra Nets, forklarede vidnet; at han ikke kender noget til Dankort med <anonym>Kortnummer 1</anonym> eller til misbruget heraf. På ny adspurgt af anklageren forklarede vidnet; at han fik alle pengene fra misbruget retur. Det var ca. 6.000 kr. På ny adspurgt af forsvareren og foreholdt fra bilag 3, side 14, forklarede vidnet, at han ikke kender noget til Dankortene med <anonym>Kortnummer 2</anonym> 0g <anonym>Kortnr . 3</anonym> Han talte ikke med lommetyven. Han havde en kode på sin Mobile- <anonym>(Kortnr. 3)</anonym> Pay app, men han havde ingen kode på sin telefon. I forbindelse med anmel- delsen til politiet prøvede de at ringe til telefonen; men den var slukket. På ny foreholdt fra bilag 3, side 26, ad bilag; forklarede vidnet; at han ikke kan forklare, hvorfor hans navn er angivet i overførslen til <anonym>V3</anonym> Han talte ikke i telefon med hverken <anonym>V3</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> eller nogen andre kvinder den - ne morgen. På ny adspurgt af anklageren og 0g foreholdt fra bilag 3, side 3-4, anmel- delse fra Danske Bank, forklarede vidnet; at hans betalingskort blev misbrugt som angivet for i alt 5.985,15 kr. <anonym>Vidne 2</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 6 _ 14 at hun godt kan huske, at der gik nogle beløb ind på hendes konto. Tiltalte havde et heftigt stofmisbrug på da - værende tidspunkt; så det var ikke overraskende; at det skete; 0g derfor rea - gerede hun ikke rigtigt på det. Det første beløb gik ind på hendes konto om natten; hvor hun lå og sov. Tiltalte ringede og ringede til hende. Han sagde, at han gerne ville have de penge, der var gået ind på hendes konto. De havde ingen aftale om, at tiltalte måtte bruge hendes konto. Vidnet startede med at sige; at dem ville hun ikke hæve; og at hun ville tilbageføre pengene. Tiltalte sagde; at pengene var fra hans kammerat; der vist også var misbruger. Vidnet fik tiltaltes kammerat i røret. Hun husker ikke hans navn; men det kan godt have været <anonym>F1</anonym> Personen bekræftede; at den var god nok. Personen for- talte, at han ikke havde noget kort, og at han derfor havde overført pengene til hende, så tiltalte kunne få dem udbetalt. Det troede hun på. Personen sag - de vist også, at han var misbruger. Hun havde aldrig mødt personen: Der gik to beløb ind på hendes konto med en dags mellemrum. Det første be - løb hævede hun til tiltalte dagen efter, at beløbet var gået ind. Det andet be- løb hævede hun først 1-2 dage efter; at de var gået ind. Begge beløb kom fra den samme person. Hun sagde til tiltalte, at hun ikke ville hæve det sidste be- løb, fordi hun ikke ville være med til det. Da hun ikke modtog nogen indsi- gelse fra sin bank, valgte hun alligevel at hæve det andet beløb også. Vidnet havde måske nok en mistanke om, at der var noget forkert; men hun tænkte ikke så meget over det. Som pårørende til en misbruger flyder det hele meget sammen. Hun hørte først fra banken meget lang tid efter. Foreholdt fra bilag 3, side 20, kontoudtog, forklarede vidnet; at banken kun havde ringet til hende om to beløb, et på 2.000 kr. og et på mere end 2.000 kI., men ikke om tre beløb. Hun husker ikke noget om en overførsel på 500 kr. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at hun talte i telefonen med tiltal- tes kammerat; der bekræftede; at han havde overført pengene. Hun kan ikke sige; om han lød beruset eller påvirket. På ny adspurgt af anklageren forklarede vidnet; at hun ikke mindes; at perso - nen skulle have talt med accent eller dialekt; men måske talte han lidt jysk Foreholdt bilag 7-1, afhøringsrapport af 1. maj 2017, side 1, 1. afsnit; af for- svareren forklarede vidnet, at hun kun har talt med banken. Hun er ikke ble- vet afhørt af politiet. Hun mindes i hvert fald ikke at have talt med politiet omkring beløbene. <anonym>Vidne 3</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 6 14 at hun kan huske, at der blev over- ført et beløb til hendes konto; hun mener; at det var 500 kr. Det var med Mo- bilePay. Tiltalte ringede til hende 0g fortalte; at der ville blive overført penge til hendes konto. Han forklarede, at der var en, der skyldte ham penge . Tiltal- te havde ikke selv noget kort eller MobilePay . Hun kan ikke huske; om op- ringningen fra tiltalte kom før eller efter; at pengene blev overført til hende. Hun husker; at hun var på vej i skole; da hun fik opringningen. Lang tid sene - re blev hun kontaktet af sin bank. Hun hævede ikke pengene. Vidnet forklarede videre, at hun godt vidste; at tiltalte havde et narkotikamis - brug på det tidspunkt. Hun mener, at tiltalte sagde; at pengene var fra en, som skyldte ham penge. Han nævnte ikke, hvem det var. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at navnet <anonym>Fl</anonym> ikke siger hen- de noget. Forevist bilag 3, side 26, nederst , oplyste vidnet, at det er hendes telefon- nummer. Hun ved ikke, hvorfor der står <anonym>Fl</anonym> ud for "besked"_ På ny adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at tiltalte ikke nævnte noget om hvorfor der var en, der skyldte ham penge. <anonym>Vidne 4</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: vedrørende forhold 15, at han ikke har tilknytning til <anonym>Værestedet</anonym> længere; men havde på det pågældende tidspunkt. Den pågældende dag hørte vidnet noget skænderi ude på gaden. Vidnet var indenfor på <anonym>væresreaer</anonym> Vidnet gik udenfor, hvor han så tiltalte 0g <anonym>F2</anonym> som han kendte, skændtes om noget Metadon De var begge frustrerede og kørte hinanden mere og mere op. Vidnet og nogle kolleger prøvede at stoppe skænderiet; men uden held. På et tidspunkt vendte <anonym>F2</anonym> sig og begyndte at løbe ned ad Istedgade. Tiltalte løb efter hende og sparkede hende i hovedet. <anonym>F2</anonym> var på vej væk; da det skete; og hun havde vendt ryggen til tiltalte. Tiltalte fulgte efter og sparkede tiltalte hende i hovedet. Han ramte hende på siden af hovedet bagtil. <anonym>F2's</anonym> reaktion på det var vist at råbe ad tiltalte. Vidnet mener ikke; at hun faldt. Vidnet husker ikke; om tiltalte truede <anonym>F2</anonym> Vidnet var leder af <anonym>Værestedet</anonym> på daværende tidspunkt. Foreholdt fra bilag 5, side 2, 3. afsnit; bekræftede vidnet at have forklaret så - dan til politiet. Foreholdt fra samme bilag samme side, 1. afsnit, vedstod vid- net at have forklaret sådan til politiet; men forklarede at han ikke i dag kan huske, at tiltalte skulle have truet <anonym>F2</anonym> med at skære halsen over på hende. Vidnet kan huske skænderiet; der gik frem 0g tilbage. Tiltalte og <anonym>F2</anonym> var begge oppe at køre. Vidnet gik hen til dem og prøvede at få dem til at stoppe skænderiet. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han hørte skænderiet og gik udenfor på gaden. Vidnet så ikke <anonym>F2</anonym> sprøjte med noget. Vidnet mener; at han så <anonym>F2</anonym> senere på dagen; hvor hun kom ind på kontoret. Vidnet husker ikke; om hun havde nogle skader på det tidspunkt. Vidnet <anonym>F2</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 15, at episoden står meget uklart for hen- de. Hun har været misbruger og levet på gaden og har svært ved at huske. Der var noget tumult med tiltalte, men hun kan ikke præcisere det. Foreholdt bilag 2, afhøringsrapport af 9. november 2016, side 1, 1- 3. af- snit, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske episoden. Hun og tiltalte pleje- de at mødes i byen; men de har ikke sovet sammen på <anonym>Værestedet</anonym> Hun husker ikke; om hun har lånt penge til tiltalte. Hun kender tiltalte fra byen; 0g de har festet sammen en gang imellem Vidnet er hjemløs, lever på gaden 0g er narkoman; så det er svært at huske. Foreholdt samme rapport; side 2, 5. afsnit; forklarede vidnet, at hun ikke husker; om tiltalte har lånt 200 kr. af hende. Foreholdt samme rapport; side 3,4.-3. sidste afsnit; forklarede vidnet, at hun ikke husker; at tiltalte skulle have sparket hende. Foreholdt tiltaltes forklaring forklarede vidnet; at hun ikke har sprøjtet tåre- gas på tiltalte. Hun har ikke været i besiddelse af en tåregas. Hun tror beller ikke; at hun har sprøjtet parfume på tiltalte. Foreholdt samme rapport; side 3, næstsidste og sidste afsnit; forklarede vid- net, at hun ikke husker, at tiltalte skulle have truet hende. Hun kan ikke hus - ke; at han skulle have sparket hende. Hun husker ikke at være tilset af en læ- ge i forbindelse med denne sag. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at hun har mødt tiltalte i byen 0g festet med ham. Som hun husker det, har det været fest og glade dage. Hun har 'aldrig haft en tåregas . Hun har altid en parfume i tasken; men husker ik - ke, at hun skulle have sprøjtet parfume på tiltalte. Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at hun er syg og har diabe - tes 0g husker dårligt. Derfor husker hun heller ikke at have haft sygedage i forbindelse med sagen. Hun husker slet ikke nærværende 'episode. <anonym>V5</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 1Z at han ikke kan huske så meget. Nav - net <anonym>F3</anonym> siger ham dog noget. Han kan ikke huske, at hun skulle ha- ve fået sin pung stjålet. Foreholdt bilag 3, afhøringsrapport af 16.november 2017, side 1, 1. afsnit, bekræftede vidnet at have forklaret til politiet; at han havde lånt <anonym>F3's</anonym> pung, fordi han skulle bruge hendes dørkort til at komme ind på <anonym>Værestedet</anonym> Foreholdt samme rapport, side 1, 2. afsnit; bekræftede vidnet at have forkla - ret som anført og forklarede, at tiltalte kaldes <anonym>Navn</anonym> Foreholdt tiltales forklaring forklarede vidnet; at det er rigtigt; at <anonym>Navn</anonym> ville give pungen tilbage til <anonym>F3</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 25 0g 26, at han er salgsleder i 3-butikken på Fisketorvet. Der kom to gutter ind i butikken 0g ville købe en telefon Før vidnet kan sælge noget på afbetaling, skal han se billedlegitimation:. Tiltalte viste noget legitimation frem; men legitimationen passede ikke på ham: Vid- net fik mistanke om, at mændene ville prøve at snyde sig til en telefon. Vid- nets kollega var optaget af en kunde. Vidnet lod, som om at han skulle hente en telefon; 0g gik ind i baglokalet og ringede til en kollega i Telenor; hvor vidnet kunne se, at de var tre på arbejde; og satte ham ind i det. Vidnet sagde derefter til tiltalte, at han skulle gå over til Telenor. Vidnet ringede herefter til politiet. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han sendte de to gutter over til Telenor. Der er cirka 15 meter fra 3-butikken til Telenor. Butikkerne ligger lige over for hinanden. Vidnet gik ikke med dem derover. Foreholdt bilag 3 ad forhold 26, afhøringsrapport af 21.januar 2018, side 3, 1. punktum; forklarede vidnet; at det godt kan passe, at han fulgte efter mændene over i Telenorbutikken. Vidnet havde både fysisk 0g telefonisk kontakt med personalet i Telenor i forbindelse med episoden. Foreholdt samme rapport side 3, 1. afsnit, sidste punktum; bekræftede vidnet at have forklaret sådan til politiet. Vidnet gik med en af medarbejderne ind i baglokalet i Telenor. Foreholdt samme rapport; side 2, sidste punktum; af anklageren bekræftede vidnet at have forklaret sådan til politiet. Han sagde til tiltalte, at han havde større chancer for at købe en telefon hos Telenor, fordi de ikke var så skrap- pe med hensyn til legitimation. Vidnet <anonym>F5</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 28 0g 29 at han ikke kender tiltalte. Han var inde i en kiosk for at købe en sodavand. Der var en mand inde i kiosken; der så, at vidnet betalte med en 200 kr. seddel. Manden; tiltalte; kom hen til vidnet og bad om at låne en 50 kr. seddel. Tiltalte sagde; at han havde virke- lig brug for pengene. Vidnet havde aldrig set tiltalte før, og han vidste ikke, hvad det handlede om. Vidnet gik ud af kiosken. Tiltalte fulgte efter. Tiltalte virkede meget svingende, både venlig og aggressiv. Tiltalte prøvede at lave en "højrelvenstre" på vidnet. Vidnet forstod ikke; hvad der skete. Tiltalte be- gyndte at forklare vidnet; at hans kæreste; som var på Hovedbanegården; vil- le betale pengene tilbage. Vidnet var nok lidt for godtroende. Det hele skete så hurtigt. Tiltalte foreslog; at de vekslede pengene i en kebabbutik i nærhe - den, hvilket de gjorde. Manden i kebabbutikken gav ikke de vekslede penge tilbage til vidnet, men direkte til tiltalte. Vidnet tænkte; at manden i kebabbu- tikken og tiltalte måske var sammen om det. Da de var udenfor kiosken; lag- de tiltalte en arm om skulderen på vidnet. Tiltalte virkede aggressiv, og vid- net var lidt bange for ham. Vidnet prøvede herefter at få sine penge tilbage fra tiltalte Vidnet betalte med en 200 kr. seddel i kiosken og fik en 100 kr. seddel og nogle mønter tilbage, og han puttede pengene i lommen. Tiltalte virkede som en stofmisbruger. Vidnet var bange for ham. I kebabbutikken vekslede de 100 kr. sedlen. Vidnet prøvede herefter at få sine penge tilbage; og tiltalte blev pludselig meget aggressiv . Tiltalte fortalte vidnet; at han havde taget ko- kain. Tiltalte stak en hånd i lommen; som om han havde en kniv eller lignen- de. Tiltalte begyndte at gå væk fra stedet, da han havde fået pengene. Vidnet fulgte efter tiltalte og prøvede at få sine penge tilbage. Vidnet forklarede til- talte; at han skulle bruge pengene til at købe billet for til sin efterskole. De diskuterede. Tiltalte tog fat i vidnet og begyndte at true ham. Tiltalte sagde, at han ville stikke vidnet ned med en kniv. Det lignede, at det var en kniv. Tiltalte sagde; at hvis vidnet blev ved med at følge efter ham; ville hans ven- ner finde vidnet, og så var vidnet færdig. Tiltalte sagde også "du er død" 0g tiltalte trak en finger hen forbi sin hals for at true vidnet. De endte ved Kød- byen. Der kom et engelsk par, der hjalp vidnet; der fortalte; hvad der var sket. Parret sagde, at vidnet skulle blive ved med at følge efter tiltalte; og så ville de ringe efter politiet. Tiltalte og vidnet endte ved <anonym>Værestedet</anonym> hvor tiltalte gik indenfor. Politiet kom lige efter. Politiet gik ind i <anonym>væresieaer</anonym> men kunne ikke finde tiltalte. Politiet bad vidnet beskrive; hvordan til- talte så ud. Vidnet blev afhørt og der blev taget dna-test fra skulderen. Vid- net påviste kiosken og gennemså videoovervågningen. De fandt tiltalte, der gik på gaden. Tiltalte forsøgte at flygte; men politiet fik fat på ham. Det pas - ser ikke, at vidnet skulle have købt kokain af tiltaltes kammerat. Vidnet var i England på familiebesøg to dage før episoden Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han aldrig havde set tiltalte før. De mødtes i kiosken; hvor vidnet var inde for at købe en sodavand. Det var ikke vidnet, der gav tiltalte de to halvtredsere. Det var manden i kebabforret- ningen Vidnet havde svært ved at forstå, hvad der skete. Det var svært at forstå, hvad tiltalte sagde. Tiltalte sagde; at hans venner ville komme efter vidnet, hvis vidnet blev ved med at følge efter ham. Det havde vidnet også fortalt til politiet. Det var meget kaotisk under afhøringen: Vidnet mener 0g- så, at han forklarede politiet; at tiltalte truede ham ved at trække en finger forbi sin hals. <anonym>Vidne 7</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 28 0g 22, at det er rigtigt, at familien;, her - under <anonym>F5</anonym> var i England kort tid før episoden. Hendes søster havde lige født en baby. Vidnet husker ikke præcist; hvornår de kom hjem. Det er kor- rekt, at hendes søn var på efterskole. Vidnet <anonym>F6</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 33, at overfaldsmanden ringede på, 0g vid- net åbnede døren: Vidnet havde aldrig set manden før. Manden sagde; at han havde en kniv, og at han ville stikke ham. Vidnet åbnede døren; fordi han troede, at det var en anden; <anonym>P7</anonym> der kom. Vidnet havde kort forinden <anonym>Person 7 (P7)</anonym> hævet penge i en hæveautomat på Vesterbrogade. Overfaldsmanden stod bag vidnet ved hæveautomaten; og vidnet havde spurgt, hvorfor han ikke bare tog den anden automat. Vidnet fik sine penge og gik hjem. To minutter efter at vidnet var kommet hjem, ringede overfaldsmanden på døren. Vidnet åbne- de og manden gik ind i lejligheden. Overfaldsmanden tog fat vidnet med beg- ge hænder og vidnet tog fat i ham, og de tumlede rundt. Manden sagde flere gange, "jeg har en kniv 9 jeg stikker dig' Vidnet blev slået i hovedet og fik et blåt øje, et slag ved øret og en bule i nakken. Vidnet slog ikke manden. Man- den sagde; at vidnet havde rørt hans dame. Så snakkede de ikke mere om det. Manden tog vidnets jakke; men der var ikke noget i jakken; da vidnet havde lagt sin pung i sin vest, som han havde haft på inde under jakken henne ved hæveautomaten. Manden havde vel tænkt; at vidnet havde lagt sin pung i jakken. Der lå kun en lommelygte i jakken. Da manden havde taget jakken; gik han igen. Vidnet blev slået 3-4 gange. Han blev slået med knyttet næve. Der lå en grensaks på bordet; som manden tog op, men han smed den fra sig igen uden at gøre noget med den. Da manden var gået, ringede vidnet til politiet; der kom efter 5 minutter. Vidnet kørte med politiet ned i Istedgade for at lede efter overfaldsmanden. De så ham i et pizzaria. Overfaldsmanden havde et mærke på siden af ansig- tet. Derfor kunne vidnet genkende ham. Det passer ikke; at vidnet skulle ha- ve købt seksuelle ydelser af en pige, der hedder <anonym>P5</anonym> Han kender hende ikke. Han har aldrig set overfaldsmanden før. Det var ved hæveautomaten; at vidnet første gang så manden. Forevist bilag 5, fotos, bekræftede vidnet, at det er vidnet, der ses på bille- derne på side 2 og overfaldsmanden; der ses på cyklen. Da vidnet spurgte manden; hvorfor han ikke tog den næste automat, sagde manden til ham; "har du problemer" . Forevist bilag 4-2, fotos, side 5, forklarede vidnet, at han ikke kan sige;, om det er overfaldsmanden; der er på billedet. Han synes; at mærket på kinden sad længere nede, 0g manden var ikke så kortklippet:. Vidnet gik direkte hjem efter at have hævet penge. Han talte ikke med nogen og havde ikke uoverensstemmelser med nogen på vejen hjem. Vidnet var på skadestuen efterfølgende. Vidnet oplyste nu; at det ikke er tiltalte, der er gerningsmanden; for han gen- kender ham ikke. Foreholdt, at tiltaltes DNA er fundet på vidnets ansigt;, fastholdt vidnet, at han ikke genkender tiltalte. Han synes ikke; at tiltalte lig- ner gerningsmanden. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at vidnet bor alene 0g var alene hjemme, da overfaldsmanden kom til stede i lejligheden. Vidnet har hverken kæreste eller kone. Vidnet havde aldrig set manden før, og vidnet ved ikke; hvad manden mente med, at vidnet havde taget hans dame. Vidnet kender slet ikke tiltalte. Vidnet har ikke været nede i Istedgade og købe sex. Han hævede 4.000 kr. i hæveautomaten; som han skulle bruge til at handle ind for resten af måneden. Forevist bilag 2-1, fotos, bekræftede vidnet, at det er hans grensaks, der ses på billedet på side 1. Overfaldsmanden tog grensaksen op og og lagde den hurtigt fra sig igen Manden bar ikke handsker. Det var vidnets skindjakke, som manden tog med sig fra lejligheden. Det kan godt passe, at det skete omkring kl. 13.45. Forevist bilag 1-1, side 2, forklarede vidnet; at han ringede til politiet med samme, efter at overfaldsmanden var gået. Politiet kom efter 5 minutter. På ny forevist bilag 2-1, fotos; af anklageren bekræftede vidnet; at det er hans lejlighed. Han blødte ved øret efter slaget der. Han fik også et blåt øje på højre øje. Vidnet kan ikke genkende personen på billederne; men vidnet genkender mærket på mandens kind. Vidnet <anonym>F7</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 34, at han stadig arbejder i Netto-forret- ningen. Den pågældende dag var vidnet på arbejde. Der kom en mand ind og gik hen til flaskeautomaten og ringede på klokken. Vidnet gik hen til ham; og manden sagde, at han dagen før havde afleveret 3 kasser tomme flasker til en af vidnets kolleger. Manden ville gerne have kasserne tilbage nu, da han hav- side 27 de brug for pengene fra panten til at rejse til Årh us for. Vidnet sagde, at han kunne ikke aflevere kasserne tilbage. Vidnet så derefter manden inde i flaskerummet. Vidn et gik ind til ham. Man- den stod med 4 kasser flasker. Manden begyndte at r åbe og skrige, og vidnet talte også højt for at tilkalde hjælp. Manden begyn dte at trække kasserne ud af flaskerummet, men vidnet trak dem tilbage. Der k om en fra Nettos hoved- kontor derind, og der kom også nogle andre kunder t il, som hjalp vidnet og prøvede at smide manden ud. Manden tog en tom ølfla ske og forsøgte at slå vidnet med flasken. De andre kunder holdt dog fast i mandens arme og fik slaget afværget. Da vidnet og de andre kunder ville smide manden ud af flas- kerummet, slog manden vidnet oven i hovedet med fla d hånd. Det var et hårdt slag. Oppe ved kassen slog manden vidnet igen med knyttet hånd og ramte ham på venstre side af hovedet ved øret. Vidn et trak sig væk, for sla- get gjorde meget ondt. Bagefter kunne vidnet ikke h øre noget i 2 - 3 dage. Vidnet blev ikke truet. Det eneste, som manden sagd e til vidnet, var, at han ville slå ham. Manden ville have kasserne tilbage f or at kunne få til en billet til Århus. Vidnet husker ikke, om manden pegede på ham. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han k om ind i flaskerummet og konfronterede manden med, at han var ved at tage no gle kasser. Inde i flas- kerummet tog manden en tom flaske og prøvede at slå vidnet. Vidnet be- gyndte at råbe og skrige for at få andre til at kom me og hjælpe sig. Nogle kunder hjalp ham med at smide manden ud. De gik gen nem vinafdelingen mod udgangen. Ved kassen gav manden vidnet et knytn æveslag på øret. Det slag, vidnet fik første gang, var ikke så hårdt, me n det slag han fik oppe ved kassen, var meget hårdt. Foreholdt bilag 3, afhøringsrapport af 11. februar 2018, side 2, næstsidste af- snit, bekræftede vidnet at have forklaret sådan til politiet. Vin- og grøntafde- lingerne ligger lige ved siden af hinanden. Manden tog en flaske fra vinafde- lingen på vejen ud og ville slå vidnet med den, men de andre kunder forhind- rede ham i det. Der var to forsøg på slag med en fl aske. Vidnet kan ikke hus- ke, om han forklarede politiet, at manden også havd e forsøgt at slå ham med en ølflaske. Vidnet kan ikke høre så godt med det ø re, hvor manden slog ham. Anklageren afspillede video af 11. februar 2018, fr a Netto. Vidnet forklarede, at han havde bedt manden om at f orlade butikken, inden manden slog ham. Manden sagde, at han ville ringe t il politiet, fordi han hav- de ret til at få sine kasser tilbage. Manden råbte og skreg. Manden krøb ind til flaskerummet gennem det hul, der er til pantkas ser. Døren ved siden af flaskerummet var aflåst. Der er intet kamera inde i flaskerummet. Derfor råb- te vidnet efter hjælp. Oppe ved kassen sagde manden , at de skulle ringe efter politiet, og han sagde, at han ville slå vidnet. Sl aget ved øret var så hårdt, at vidnet tog sig til øret bagefter. På ny adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han fik et hårdt slag mod øret, men han kan ikke sige, hvilken type slag det var. På ny adspurgt af anklageren forklarede vidnet; at man ikke kan se vinafde - lingen på videoovervågningen: Derfor kan man ikke se; at manden tog en vinflaske. Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at han var på skadestuen samme dag: På hospitalet sagde de, at han skulle vente til dagen efter med at gå til speciallæge. Han var sygemeldt 3-4 dage. Vidnet har stadig ondt i øret 0g er fortsat i behandling. Han går til speciallæge og skal til en neurolog. Vidnet <anonym>Forurettede 9</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede vedrørende forhold 38 og 39, at han arbejder i Wake Up Co- penhagen; som ligger ved siden af Tivoli-hotel. Vidnet var på arbejde den på - gældende dag. De kunne se på overvågningskameraet, at der lå en og sov i vareindleveringen. De gik ned for at vække ham og få ham til at gå. Det ske- te flere gange. Manden kom op i receptionen; hvor en af vidnets kollegaer sagde til manden; at hvis han ikke gik, ville de ringe til politiet. Manden kom igen. De troede, at manden havde taget en nøgle og bad ham igen om at for- lade stedet. En halv time efter kom der en hen til vidnet og sagde, at der stod en person nede i vareindleveringen. Vidnet gik derned og så manden fra før igen. Vid- net stillede sig foran ham og sagde, hvad sker der her? Vidnet kunne se, at manden prøvede at stjæle deres pantflasker; som manden var ved at køre ud gennem porten på en palle. Manden sagde; "mit liv er alligevel forbi, og jeg er ikke bange for at tage dig med" . Manden virkede meget påvirket. Han så helt død ud i øjnene. Vidnet blev bange. Hårene rejste sig på hans hoved, for han vidste ikke; hvad manden kunne finde på. På et tidspunkt så det ud, som om manden ville tage en genstand op af lommen. Vidnet frygtede; at manden ville trække en kniv. Det var lige efter; at manden havde fremsat truslerne. Der var dog ingen genstand. Vidnet blev så påvirket af adrenalin under epi- soden; at han valgte at trække sig ud af situationen. Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at at han har været clean si- den anholdelsen den 11.februar 2018. Han har modtaget misbrugsbehandling 1 fængslet; blandt andet i form af et samtaleforløb. Han får Metadon som ved- ligeholdelsesbehandling. Han er ikke gået ned i dosis. Hans misbrug startede for 6 - 8 år siden. Før det dyrkede han elitesport. Han har været Danmark - smester i kickboksning, men blev smidt ud af klubben på grund af sit stofmis - brug. Han vil gerne afslutte sin HF og herefter tage en uddannelse. Der er dokumenteret udtalelse af 18.juni 2018 fra Københavns Kommunes Hjemløseenhed. <anonym>Person 8</anonym> fra Københavns Kommunes Hjemløseenhed har 'supplerende oplyst; at der i ATC-støtten fokuseres på misbrugsbehandling; at der først kan lægges planer for døgnbehandling, når tiltalte løslades; og at familien har oplyst, at tiltalte kan bo hos dem ved løsladelse. Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 20. januar 2011 for hærværk efter straffelovens $ 291, stk. 1, med en bøde på 9.000 kI., ved Københavns Byrets dom af 24. januar 2011 for røveri efter straffelo- vens 8 288, stk. 1, nr. 1, 0g overtrædelse af våbenloven og bekendt- gørelse om euforiserende stoffer med fængsel i 8 måneder, heraf 6 måneder betinget med en prøvetid på 2 år 0g vilkår blandt andet om samfundstjeneste i 120 timer, ved Københavns Byrets dom af 15. august 2012 for overtrædelse af straffelovens 8 277,jf. 8 285, stk. 2, og 8 171, 8 174, 0g 8 279,jf. til dels 8 21, med en fællesstraf af fængsel i 7 måneder, der også omfattede den betingede del af dommen af 24. januar 2011, ved Retten på Frederiksbergs dom af 20. september 2013 for overtræ - delse af straffelovens $ 164, stk. 1, 8 167,jf. $ 166,0g 8 293a, 0g færdselslovens $ 118,jf. $ 55a, 0g $ 117d, stk. 2, jf. 8 56, stk. 1,jf. straffelovens $ 89, med en tillægsstraf af fængsel i 7måneder og en bøde på 8.500 kr., 0g ved Retten på Frederiksbergs dom af 30. marts 2017 for overtrædelse af færdselslovens $ 117, jf. $ 54, stk. 1,og 8 117d, stk. 2,jf. $ 56, stk . 1, bekendtgørelse om euforiserende stoffer og ordensbekendt- gørelsen med en bøde på 30.000 kr. og frakendt retten til at føre motordrevet køretøj i 3 år fra den 21 april 2017 Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 11. februar 2018. Rettens begrundelse og afgørelse Ad forhold Log 2 Tiltalte har nægtet sig skyldig. På baggrund af vidneforklaringen afgivet af <anonym>Vidne 1</anonym> findes det ikke godtgjort med den til domfældelse fornødne sikkerhed, at det var tiltalte, der tog bilen og kørte af sted i den. Tiltalte fri- findes derfor. Ad forhold 3 og 4 Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Adforhold 5 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Der har ikke været anden bevisførelse. Tiltalte frifindes derfor. Ad forhold 6 _ 14 Tiltalte har nægtet sig skyldig. På baggrund af vidneforklaringerne 0g de i øvrigt foreliggende oplysninger, 0g idet retten især har lagt vægt på oplysnin- gerne om, at politiet modtog <anonym>Fl S</anonym> anmeldelse af tyve - riet af telefonen den 3.november 2016 kl. 01.15, at telefonens MobilePay blev misbrugt 9 gange i tidsrummet den 3.november 2016 kl. 07.39 til den 4. november 2016 kl. 05.03, 0g at den første 0g de t0 sidste hævninger blev overført til to af tiltaltes veninder; der begge blev ringet op af tiltalte i forbin- delse hermed, findes det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen Retten har således tilsidesat tiltaltes forklaring om; at <anonym>F1</anonym> købte kokain af tiltaltes ven, som utroværdig. Ad forhold 15 Tiltalte har nægtet sig skyldig. På baggrund af vidneforklaringerne; skadestu - eattesten 0g de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i vold efter straffelovens $ 244, ved at have sparket <anonym>F2</anonym> en gang i ansigtet, da hun var på vej væk fra tiltalte, efter at de havde skændtes om noget Metadon Det findes ikke bevist; at tiltalte har spyttet på <anonym>F2</anonym> eller truet hende som angivet i tiltalen. Betingelserne for at anvende strafskærpelsesreglen i straffelovens $ 247, stk. 1, findes ikke opfyldt; da røveriforholdet i dommen af 24.januar 2011 ikke var forbundet med forsætlig vold Med disse modifikationer findes tiltalte skyldig i tiltalen. Tiltalte er således skyldig i vold efter straffelovens $ 244. Adforhold 16 Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. AdforholdZ Tiltalte har nægtet sig skyldig. Anklagemyndigheden har under proceduren nedlagt påstand om frifindelse. På den baggrund og efter resultatet af bevis- førelsen frifindes tiltalte for den rejste tiltale. Adforhold 18og 12 Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist; at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Adforhold 20 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Der har ikke været anden bevisførelse. Ankla- gemyndigheden har under proceduren nedlagt påstand om frifindelse. Tiltalte frifindes derfor. Ad forhold 21_23 Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Adforhold 24 Tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder ved at have kørt nogle af forretningens ølkasser gennem flaskeautomaten og derpå indløst flaskebonen. Da tiltalte ikke har haft til hensigt at stjæle ølkasserne, frifindes han for tyve- ri Tiltalte findes herefter skyldig i databedrageri efter straffelovens $ 279a. dforhold 25 0g 26 På baggrund af vidneforklaringen fra <anonym>Vidne 6</anonym> sammenholdt med tiltal- tes delvise erkendelse og de iøvrigt foreliggende oplysninger, har retten fun- det det bevist; at tiltalte sammen med en pt. ukendt medgerningsmand hen - vendt sig i 3-butikken; hvor tiltalte foreviste <anonym>F4's</anonym> sygesikrings - kort, kørekort og blåt sygesikringskort og forsøgte at få medarbejderen i bu- tikken til at udlevere en iPhone 8, der efterfølgende skulle afbetales i <anonym>F4' s</anonym> navn; til en værdi af ca. 6.500 kI., hvilket imidlertid mislykkedes; da medarbejderen fattede mistanke og ringede efter politiet; Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund;, at han ikke nåede at blive eks - pederet i Telenorbutikken; efter at medarbejderen fra 3-butikken havde fulgt ham derover, og at han troede, at det var den samme butik. Tiltalte findes på den baggrund er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 26, mens tiltalte frifindes i forhold 25. Adforhold 2Z Tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder ved at have kørt 8 af forret- ningens ølkasser gennem flaskeautomaten og derpå indløst flaskebonen: Til- talte har forklaret;, at han gjorde dette; fordi han noget før havde været i for- retningen; hvor flaskeautomaten havde fejlet og ikke udskrevet nogen bon til ham; og tiltalte har på den baggrund erkendt sig skyldig i ulovlig selvtægt ef- ter straffelovens 8 294. På baggrund af oplysningerne om tiltaltes personlige forhold og hans narkoti - kamisbrug sammenholdt med, at tiltalte i denne sag er dømt for adskillige forhold af berigelseskriminalitet begået i januar og februar 2018, har retten tilsidesat tiltaltes forklaring om, at han havde pantpenge til gode som helt u- sandsynlig, og retten har på baggrund af tiltaltes erkendelse af de faktiske omstændigheder fundet det bevist; at tiltalte har haft berigelseshensigt. Da tiltalte ikke har haft til hensigt at stjæle ølkasserne; frifindes han for tyve - ri Tiltalte findes herefter skyldig i databedrageri efter straffelovens $ 279a. Ad forhold 280g 22 På baggrund af vidneforklaringerne og de iøvrigt foreliggende oplysninger har retten fundet det bevist; at tiltalte henvendte sig til <anonym>F5</anonym> der er skoleelev, i en kiosk; fordi tiltalte havde set ham få en 100 kr. 2 seddel til- bage, hvorefter tiltalte i kiosken og udenfor på gaden forsøgte at presse <anonym>F5</anonym> til at give ham en 50-er ved at lægge en arm om ham; optræde aggressivt og foreslå, at 100 kr.-sedlen blev vekslet i en kebabbutik. På baggrund af vidneforklaringen fra <anonym>F5</anonym> der fremstod trovær- dig, og som findes bestyrket ved oplysningerne om tiltaltes personlige for- hold og hans narkotikamisbrug har retten lagt til grund, at <anonym>F5</anonym> ikke havde set tiltalte før eller købt kokain af tiltaltes ven; og at vidnet blev skræmt og derfor gik med tiltalte ind i kebabforretningen;, hvor 100 kr.-sedlen blev veks - let, hvorefter den ansatte i kebabforretningen udleverede pengene til tiltalte, der tog pengene. Tiltaltes forklaring om, at han forsøgte at inddrive en narkotikagæld for en ven hos <anonym>F5</anonym> har retten på baggrund af bevisførelsen tilsidesat som helt utroværdig. På det samme grundlag findes det bevist; at <anonym>F5</anonym> herefter forsøgte at få pengene tilbage fra tiltalte, der ikke ville give pengene tilbage 0g op - trådte aggressivt 0g tog sig til lommen; som om tiltalte havde en kniv 0g tru- ede <anonym>F5</anonym> alt som beskrevet i tiltalen. Herefter er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 29, mens tiltalte frifindes for tiltalen i forhold 28. Adforhold 300g 31 Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Adforhold 32 Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig ved at have overtrådt straffelovens $ 291, stk. 1, ved at have smidt taxaens overvågningskamera ud af vinduet; mens han har benægtet kendskab til de øvrige effekter. Der har ikke været anden bevisførelse. Anklagemyndigheden har under proceduren påstået for - holdet henført under straffelovens 8 291, stk. 1. På den baggrund, og da tiltaltes erkendelse findes bestyrket ved de i øvrigt foreliggende oplysninger; er det bevist, at tiltalte er skyldig i hærværk efter straffelovens 8 291, stk. 1. Ad forhold 33 Det lægges på baggrund af tiltaltes egen forklaring, der findes bestyrket ved billederne fra videoovervågningen 0g resultatet af dna-undersøgelserne; til grund, at tiltalte så <anonym>F6</anonym> hæve 4.000 kr. i en hæveautomat; 0g at tiltalte har slået <anonym>F6</anonym> 1 ansigtet på gerningstidspunktet. Tiltalte har forklaret, at han forsøgte at inddrive en gæld på 1.500 kr. hos <anonym>F6</anonym> for en veninde, som havde leveret seksuelle ydelser til <anonym>F6</anonym> og at han derfor ringede på <anonym>F6' s</anonym> dørtelefon på dennes bopæl og fik <anonym>F6</anonym> til at gå ned til en hæveautomat på Vesterbrogade; hvor <anonym>F6</anonym> hæ - vede pengene, hvorefter de kom i tumult på gaden; da <anonym>F6</anonym> alligevel ikke ville betale ham pengene; 0g at det var i den forbindelse; at han slog <anonym>F6</anonym> ansigtet. Tiltalte har benægtet at han skulle have været oppe i <anonym>F6' s</anonym> lejlig- hed. På baggrund af vidneforklaringen afgivet af <anonym>F6</anonym> der fremstod troværdig 0g sikker, 0g som findes bestyrket af videoovervågningen; som vi- ser, at tiltalte observerede mod andre kunder ved hæveautomaterne, allerede inden <anonym>F6</anonym> kom derhen, og at tiltalte fulgte efter <anonym>F6</anonym> efter at <anonym>F6</anonym> havde hævet pengene, og de i øvrigt foreliggende oplysninger; herunder om tiltaltes personlige forhold og narkotikamisbrug, findes det be- vist, at tiltalte opsøgte <anonym>F6</anonym> i dennes hjem, fordi tiltalte umid- delbart før havde set <anonym>F6</anonym> hæve 4.000 kr. ved en hæveautomat, 0g trængte ind i <anonym>F6' s</anonym> hjem, hvor tiltalte tog fat i <anonym>F6</anonym> og udtalte, at han havde en kniv og ville stikke ham eller lignende og tildelte <anonym>F6</anonym> flere slag i ansigtet, hvorefter tiltalte tog <anonym>F6' s</anonym> jakke; formentlig i den tro, at pengene lå der, og forlod stedet. Det findes ikke bevist; at tiltalte brugte en tang til at true med. Retten har herved tilsidesat tiltaltes forklaring som utroværdig. Det forhold, at tiltaltes dna ikke er fundet på grensaksen; afsvækker efter rettens opfattel- se ikke forurettedes vedholdende forklaring om, at tiltalte har været i lejlig - heden og begået røveri imod ham. Retten har også lagt vægt på, at politiet blev tilkaldt til <anonym>F6' s</anonym> lejlighed kun ca. et kvarter efter; at <anonym>F6</anonym> ifølge vi- deoovervågningen havde hævet penge i hæveautomaten på Vesterbrogade, at tiltalte ikke har afgivet forklaring om forholdet før under hovedforhandlin - gen, 0g at sagens øvrige forhold begået i januar og februar 2018 og især for- holdet begået samme dag i Netto kun en halv time efter røveriet vidner om, at tiltalte havde et stort behov for at skaffe penge på daværende tidspunkt, og at han var villig til at anvende truende adfærd. Retten har på den baggrund fundet det bevist; at røveriforholdet er et egent- ligt hjemmerøveri, da retten efter bevisførelsen har lagt til grund, at tiltalte og forurettede ikke har haft nogen forudgående personlige relationer, og da ret- ten har tilsidesat tiltaltes forklaring om, at han ville skulle en gæld for en ve- ninde, som forurettede havde købt seksuelle 'ydelser af, som urigtigt. Retten har endvidere efter bevisførelsen lagt til grund, at tiltalte fulgte efter foruret- tede; fordi han havde set forurettede hæve penge på gaden; og at han trængte ind i forurettedes hjem; selvom han vidste; at forurettede var hjem- me, fordi han havde været en formodning om værdier i forurettedes hjem På den baggrund er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Adforhold 34 På baggrund af vidneforklaringen afgivet af <anonym>F7</anonym> sammenholdt med videoovervågningen 0g de i øvrigt foreliggende oplysninger er det be - vist, at tiltalte har tildelt <anonym>F7</anonym> flere slag i ansigtet. Det findes ikke bevist; at tiltalte har forsøgt at kaste en flaske efter <anonym>F7</anonym> Forholdet findes derfor ikke omfattet af straffelovens 8 245. Betingelsemne for at anvende strafskærpelsesreglen i straffelovens $ 247, stk. 1, findes ikke opfyldt; da røveriforholdet i dommen af 24.januar 2011 ikke var forbundet med forsætlig vold. Med disse modifikationer findes tiltalte herefter skyldig i vold efter straffelo- vens 8 244. Adforhold 35 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Vidnet <anonym>F7</anonym> har forklaret, at han ikke kan huske det. Tiltalte frifindes derfor. Adforhold 36 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Der har ikke været anden bevisførelse. Tiltalte frifindes derfor. Adforhold 32 Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen Adforhold 38 Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Adforhold 39 På baggrund af vidneforklaringen afgivet af <anonym>Forurettede 9</anonym> der fremstod som troværdig, tiltaltes erkendelse af at have været på stedet for at stjæle; og hans forklaret om, at han var narkopåvirket, og de i øvrigt foreliggende op- lysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder og en bøde på 10.000 kr, jf. straffelovens 8 244, 8 266, 8 287, stk. 1,jf. 8 276, 8 285, stk. 1,jf. 8 279, jf. $ 21, $ 285, stk. I,jf $ 279 a, 8 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, 8 291, stk. 1, og 8 293a, og færdselslovens 8 117, stk. 1,jf: 8 54, stk. 1, 1. pkt., $ 117, stk. 2, nr. 3,jf. 8 54, stk. 1, 1. pkt., 8 117 a, stk. 2, nr. 1, 8 117 d, stk. 2,jf. $ 56, stk. 1, 1. pkt. og 8 118, stk. 1, nr. 1,jf 8 80, stk. 1,jf. til dels straffelovens $ 89 Retten har ved strafudmålingen især lagt vægt på forhold 33. Retten har lagt til grund, at forholdet er et egentligt hjemmerøveri, hvor straffen ifølge forar- bejderne til lov nr. 760 af 29.juni 2011,hvor hjemmerøveri blev indføjet i 8 288, stk. 2, som en strafskærpelsesgrund, som udgangspunkt er fængsel i 5 år, jf. LFF 2011-05-25 nr. 209, punkt 3.2. Der ses ikke at foreligge omstæn - digheder i denne sag, der kan begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt. Sager, hvor der bliver spørgsmål om straf af fængsel i 4 år eller derover, skal behandles ved et nævningeting; jf. retsplejelovens $ 686, stk . 4. Da retten er er bundet af anklagemyndighedens afgørelse om at rejse sagen som en doms - mandssag, fastsættes straffen; til dels som en tillægsstraf til de ved dommen af 30. marts 2017 pådømte forhold; til fængsel i 3 år og 6 måneder samt en bøde på 10.000 kr. Bøden er fastsat for færdselsforholdene i forhold 3,4 og 21 og udmålt efter de takstmæssige beløb. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Anklagemyndigheden har under sagen frafaldet påstanden om konfiskation; hvorfor tiltalte frifindes herfor. Efter resultatet af skyldvurderingen ovenfor tages påstanden om ubetinget frakendelse af førerretten til følge jf. færdselslovens $ 128, stk. 2,jf. 8 126, stk. 1, nr. 2 Det er lagt til grund, at der er tale om 1 førstegangskørsel og 3 andengangskørsler efter færdselslovens $ 117,jf. $ 54, stk. 1, 1. pkt., til samlet pådømmelse. Nogle nedlagte erstatningspåstande tages til følge som nedenfor bestemt:. For så vidt angår erstatningen for svie 0g smerte har retsformanden efter foruret - tedes forklaring lagt til grund, at han var sygemeldt i 4 dage, og udmålt er- statningen i overensstemmelse hermed. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 3 år og 6 må- neder samt en bøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøde er fængsel i 10 dage. Tiltalte frifindes for 'påstanden om konfiskation Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, frakendes tiltalte for et tidsrum af 10 år fra dommens dato at regne. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 52.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer;, advokat Asser Gregersen. Et tidligere udlagt sa - lær på 24.430 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Carsten Fentz, udredes endeligt af tiltalte. Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til Danske Bank, Fraud Management; Holmens Kanal 2-12, 1092 København K, betale 6.185,15 kr. med tillæg af procesrente fra den 19.juli 2018 til betaling sker (sag nr. 0021377180). Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til <anonym>F7</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> 21371 Malmø, S Sverige, betale 800 kr. med tillæg af procesrente fra den 19.juli 2018 til betaling sker. <anonym>Dommer</anonym>

376

Tiltalt for ulovlig besiddelse af skydevåben under skærpende omstændigheder efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og tyveri efter straffelovens § 276, samt manddrab efter straffelovens... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Glostrup

SS-5995/2017-GLO

Nævningesag

1. instans

435/22

Forurettede og vidner; Liv og legeme; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Nej

SAK-2017-1300301-1

Retten i Glostrup DO M afsagt den 15. september 2017 Rettens nr. 15-5995/2017 Politiets nr. SAK-2017-1300301-1 Anklagemyndigheden mod Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 26.juni 2017. er tiltalt for 1. ulovlig besiddelse af skydevåben under skærpende omstændigheder efter straffelovens 8 192a stk 1 nr.Ljf stk 3 og tyveri efter straffelovens $ 276 ved den 5. december 2016 ca. kl. 21.15 fra Rødovre Skytteforening, Nykær 26 i Brøndby, at have stjålet en pistol af mærket Hämmerli 208S, kaliber 22, med tilhørende ammunition; som han herefter frem til den 6. december 2016 kort før kl. 8.56 var i besiddelse af på offentligt tilgængelige steder i og om- kring København og Albertslund. 2 manddrab efter straffelovens 8 23Z0g overtrædelse af straffelovens $ 119 stkL ved den 6. december 2016 kl. 8.16 på rampen til nedkørslen til Politigården, Birkelundsvej 2 i Albertslund; at have dræbt uniformeret og tjenestegørende politiassistent idet tiltalte fra kort afstand med den i forhold 1 nævnte pistol skød der blev ramt i hovedet 0g efterfølgende afgik ved døden: Påstande Straf Anklagemyndigheden har nedlagt påstand principalt om fængselsstraf i 16 år, subsidiært om forvaring. har erkendt sig skyldig i forhold 1.Iforhold 2 har han erkendt overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1, og $ 245, stk. 1,jf. $ 246, men nægtet sig skyldig i manddrab efter straffelovens $ 237. Erstatning har nedlagt påstand om erstatning for tab af forsøger med 1.135.357,40 kr. opgjort med fradrag i medfør af arbejdsskadesikringsloven (differencekrav) med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens $ 16, samt 140.000 kr. efter erstatningsansvarslovens 8 26 a. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten: Tiltalte har anerkendt størrelsen af differencekravet, mens han vedrørende kravet efter $ 26 a har gjort gælden - de, at beløbet bør fastsættes til 130.000 kr. har nedlagt påstand om, at de hver tilkendes 140.000 kr., jf. erstat- ningsansvarslovens $ 26 a. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravene efter erstatningsansvars - lovens $ 26 a, men gjort gældende, at beløbene bør fastsættes til 130.000 kr. gifter til bespisning efter begravelsen af Tiltalte har bestridt erstatningskravet; idet han har gjort gældende; at der er tale om en udgift, der forudsættes dækket af det overgangsbeløb efter ar - bejdsskadesikringslovens $ 19, stk. 4, som er tilkendt Tiltalte har ikke fremsat bemærkninger til størrelsen af beløbet. Sagens oplysninger Forklaringer Der er afgivet forklaring af 0g vidnerne politi- assistent kriminaltekni - ker Tiltalte har forklaret, at det er rigtigt, at han har en aversion mod politi, an- klagemyndighed og retsvæsenet. Det skyldes, at han bliver provokeret af po- litiet; når han er til fodboldkampe. Politiet chikanerer tilskuerne med blandt andet visitationer; hvilket er frustrerende. Det var også på grund af disse frustrationer; at han for nogle år siden tog en hardball pistol med på politi - stationen. Han havde fået en rykker vedrørende en bøde, 0g det fik bægeret til at flyde over. Han skød en politimand 1 brystet med hardball pistolen. Han løb fra stedet, men blev overmandet af en betjent, som sparkede ham i brystet og lagde ham ned. Han fortryder; at han skød betjenten. Han har gået i en skytteklub; hvor han skød med en kaliber 22 pistol. En ka- side 3 liber 22 pistol er et konkurrencevåben. Han vil tro , at han af en serie på 10 skud med de 7 ramte inden for ringene 7 eller 8 på skydeskiven eller tættere på midten, mens resten vel ramte i ring nr. 6. Den 5. december 2016 om aftenen havde han været i k lubben og skyde. Sædvanligvis returnerer man våbnet på vej ud, men d en pågældende aften var der ikke nogen til at tage imod. Han ventede i et til to minutter for at komme til at aflevere våbnet. Da der ikke kom en, h an kunne aflevere pisto- len til, tog han den med, da han gik. Det skyldes, at han er fascineret af vå- ben, og han tog derfor pistolen, da muligheden opst od. Han var desuden frustreret over, at han havde fået afslag på en såk aldt "bæretilladelse". Med en bæretilladelse kan man transportere et våben, fx fra en skytteklub til en anden. Han havde ansøgt om tilladelsen ved Vestegne ns Politi, men han havde fået afslag på grund af episoden med hardball pistolen. Det var han frustreret over. Pistolen, som han tog, var skarpla dt. Han blev hurtigt klar over, at det var noget "lort", at han havde taget p istolen, og at politiet nok var klar over, at det var ham, som havde gjort det. Han tog toget fra Brøndby Station til København. Ha n tog ikke hjem, fordi han ville undgå, at familien fik problemer. Han ove rvejede ikke at returnere våbnet til skydeklubben. Fra Dybbølsbro gik han til Halmtorvet, hvor Stati- on City er beliggende. Han tænkte hele tiden, at de t var noget lort, og han tænke på, hvordan han skulle komme ud af problemern e. Han overvejede at aflevere våbnet foran personaleindgangen til Statio n City, men han var ban- ge for, at nogle børn kunne finde pistolen og komme til skade. Han tænkte ikke på at ringe til politiet. Han var også i nærhe den af Politigården, men overvejede ikke at aflevere våbnet der. Han tog toget til Glostrup og satte sig på en bænk i parken. Han ville fortsat ikke gå hjem til familien, da de ikke skulle have p roblemer. Han overvejede at aflevere våbnet på Albertslund Politistation og tog toget dertil omkring kl. 23. Tiltalte forklarede, at når teleoplysningerne viser , at han på andre tidspunk- ter har været i nærheden af politistationen i Alber tslund, må det skyldes det, at han besøgte sin mors hest, som var i nærheden. Ved Albertslund Politistation ville han via rampen gå til personaleindgangen og lægge våbnet der. Han så imidlertid to patruljev ogne og besluttede sig for at lade være. Han var bange for, at politiet ville skyde ham, hvis de så, at han havde en pistol, og genkendte ham fra den tidli gere episode i ekspeditio- nen på politigården. Han tænkte ikke på i så fald a t forsvare sig med det skarpladte våben. Han overvejede ikke at ringe til sin mor, som han ikke vil- le involvere. Han opholdt sig ved politistationen i omkring 15 minutter, hvor han holdt sig lidt i baggrunden. Derefter tog han t ilbage til parken og satte sig på bænken. Han tænkte hele tiden, at det var en dårlig situation, han var i, og at det var dumt, at han havde taget våbnet. H an blev siddende i parken side 4 til næste morgen. Han sov ikke, men sad og så video er via nettet hele natten. Næste morgen var han træt og frustreret over situat ionen. I sit hoved bebrej- dede han politiet, at han var havnet i denne situat ion. Han var frustreret over mange ting, også den manglende bæretilladelse. Da h an om morgenen tog mod politistationen, var han træt og frustreret, og han ville - som under den sidste episode med hardball pistolen - konfrontere politiet. Her bagefter er han ked af det, som skete, og han fortryder det i d ag. Det var ikke planen at skyde betjenten, så han døde. Han ville skyde en be tjent en gang i brystet. Han forventede, at betjenten bar skudsikker vest, o g at han derfor ikke ville dø af skuddet. Tiltalte havde set i fjernsynet, at politiet bar skudsikre veste på grund af det forhøjede terrorberedskab. Han kom til Birkelundsvej. Han var fortsat frustrer et og ville skyde en be- tjent en gang i ryggen. Det kunne også være i bryst et. Ved rampen til politi- stationen tog han pistolen ud af posen, og han havd e den derefter i hånden. Han så betjenten, som stod på rampen, og han sigted e mod betjentens ryg. Han stod da 8-9 meter fra betjenten. Betjenten vend te sig om, hvilket over- raskede tiltalte. Han sigtede mod brystet og skød é n gang. Tiltalte ved, at han er en god skytte og derfor ville ramme, hvor ha n sigtede. Han overveje- de ikke, at det kunne være farligt at skyde, og han tænkte ikke, at han kunne ramme betjenten i hovedet. Hverken betjenten eller tiltalte sagde noget, men de havde øjenkontakt. Betjenten gik lidt til siden. Der gik ikke lang tid, fra betjenten vendte sig, og til tiltalte skød. Tiltalte havde ikke overvejet, at betjenten kunne d ø af skuddet. Han er en god skytte og havde derfor ikke forestillet sig den mulighed. Han var 100 procent sikker på, at han ville ramme betjenten i b rystet. Han blev derfor chokeret, da betjenten faldt om på den måde. Betjen ten sagde ikke noget, da han faldt. Tiltalte troede ikke, at en kaliber 22 p istol var farlig på en afstand af ca. 6 meter. Tiltalte løb derefter ud i skoven. Han luntede væk og tænkte, at det hele var noget lort. Han vidste, at politiet kendte ham fra den tidligere episode, og han var bange for, at de ville skyde ham. Tiltalte forklarede, at da han besluttede at skyde for kun at ramme betjenten i brystet på den skudsikre vest, havde han ikke ove rvejet, om dette ville medføre, at betjenten derpå trak sin pistol og skød ham. I begyndelsen løb han for at skabe afstand til poli tistationen. Han ringede til sin far for at fortælle ham om situationen. Hans fa r sagde, at det var noget lort, og rådede ham til at få fat i en advokat. Til talte løb videre for at øge af- standen yderligere. Han kom til en sø. Han vidste, at politiet var klar over, at det var ham, som dagen forinden havde taget en pist ol. Hvis politiet så ham med pistolen, ville de skyde ham. Han kastede derfo r pistolen og ammuniti- onen i søen. Herved undgik han også, at andre kom t il skade. Han kunne hø- re hunde gø et stykke derfra, men han bemærkede ikke sirener. Han stoppe - de under en motorvejsbro; fulgte sin fars råd og søgte på nettet efter en ad- vokat. Han ringede til advokatens kontor og talte med en dame, der lovede at skaffe ham en god advokat. Hun lovede at ringe tilbage; men nåede det ik- ke Han gik på fortovet på Taastrupvej; da en sølvgrå personbil stoppede, og en af afdødes kolleger råbte til ham; hvad han havde gang i. Han svarede; at han havde været ude at løbe. Han fortalte ikke sandheden til betjenten; fordi han ikke forventede, at politiet ville tro på hans forklaring. Han har ikke tidligere udtalt sig under sagen, fordi han er blevet rådet til ik - ke at afgive forklaring. Dette råd har han fulgt. Tiltalte blev foreholdt fra ekstrakten side 1186, rapport vedrørende online aktiviteter på Tiltalte forklarede hertil, at er hans mailadresse. Han husker ikke søgningerne af 30. december 2015 eller 15.maj vedrørende 7 'politi' 11 11 'psykopat" og "sociopat' 7 1 klaringsarbejde 0g ser videoer om dette. Det er formentlig ham; som har fo- retaget søgningerne den 8. august om "caliber 22 killer" og "serie morder dokumentar' 7 Også denne søgning skyldes hans interesse i opklaringsarbej- de. Søgningen den 4. november på "håndvåben og tungere våben husker han ikke; men han er fascineret af våben 0g søger sådanne oplysninger på nettet. Han husker ikke filmen om seriemordere fra den 6. november eller søgningerne på "billeder om politikvinder" eller "skudepisoder" . Heller ikke søgningerne den 24. november på "film om drab" eller filmene om "opholdi fængsel" og "serie mordere" den 1. og 2 december husker han. Han kan godt have søgt på "fbi files cop killer" den 5. december, da dette har hans in- teresse. Han husker det dog ikke. Det har formentlig været youtube videoer, som han har set. De søgninger er ikke udtryk for, at han havde planlagt at begå mord. Det var ikke meningen; at nogen skulle dø. Han er en god skytte og planen var alene at ramme en betjent i brystet. Han er rigtig rigtig ked af, at betjenten afgik ved døden. Han forstår godt, hvis nogen undrer sig over forløbet. har forklaret, at han den dag var i parkerings- kælderen under politigården i Albertslund for at tjekke dæktryk på en patrul - jevogn; han 0g en kollega skulle ud og køre i. Han bemærkede ikke noget u- sædvanligt; da han kørte ned i parkeringskælderen. Bagefter kørte de hen til gitterlågen ud til rampen op til vejen og holdt der for at vente på, at aktive- ringssensoren fik åbnet gitterlågen: Han så, at på toppen af ram- pen stod foran sin hundevogn med front mod ham. Der var vel omkring 30 meter fra vidnet til Vidnet så en mand komme frem bag hundevognen. Han så ikke; hvor man- den kom fra; men han gik venstre om hundevognen: Manden bevægede sig målrettet hen mod som manden stillede sig tæt ved. Manden løftede en pistol og rettede den mod vendte sig rundt. Der lød et mindre brag. faldt om med det samme, 0g manden skyndte sig væk. Vidnet ventede på, at gitterlågen åbnede, og kørte op til havde fortsat puls; men der var ingen kontakt, 0g han havde blå læber. Vidnets kollega rekvirerede hjælp, og der kom i det samme nogle hundeførere til. De trak væk i sikkerhed, hvorefter den egentlige førstehjælp blev indledt. Det hele gik meget hurtigt. Vidnet så, at manden sigtede mod hoved, og der lød et brag. Vidnet så ikke manden sigte mod ryg eller over- krop. Gerningsmanden var meget målrettet, og der var ingen tøven. Vidnet oplevede situationen som surrealistisk . Han troede først; at det kunne være en øvelse, fordi braget lød som løse skud, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var tilfældet. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han vil vurdere; at der var ca: 4 meter mellem og manden; da manden skød. Vidnet blev foreholdt, at han ifølge afhøringsrapport, ekstraktens side 139, 3. 6. afsnit, samme dag; den 6. december 2016 skulle have forklaret: "Vidnet så ikke hvorfra gerningsmanden kom løbende. Gerningsmand løb direkte hen til Gerningsmanden skød nu med 1 skud direkte i hovedet, hvorefter han løb fra ste - det. Vidnet forklarede; at beskrivelsen af afstanden må bero på en misforståelse. Vidnet har ikke forklaret, at gerningsmanden stillede sig ca. en meter fra og heller ikke nødvendigvis; at han skød direkte mod hovedet. Vidnet har forklaret, at gerningsmanden virkede målrettet, da han skød. Vidnet har ikke set overvågningsvideoen. har forklaret, at han har undersøgt til- taltes online aktiviteter fra den 30. december 2015 og frem til dagen før hændelsen den 6. december 2016. Oplysningerne fremgår af en rapport; eks - trakten side 1186, som vidnet har udfærdiget. Irapporten er medtaget de op- lysninger, som vidnet har vurderet, var af interesse for sagen. Vidnet har ikke gennemgået samtlige tiltaltes søgninger, men i enkelte til- fælde blot konstateret; hvilke søgeord der er anvendt. Der var nogle tydelige gennemgående temaer, blandt andet var der mange søgninger på "kaliber 22 1 7 'politi' 7 'seriemorder" "drab" og deslige. Tiltalte udviste stor interesse for en serie omhandlende en kaliber 22, og der blev søgt på blandt andet "caliber 22 killer" . De ord, som vidnet har anført i rapporten som søgeord, kan betegnes som overskrift for mange af de søgninger; som tiltalte lavede. Der var således langt flere søgninger på tilsvarende emner end dem; som vidnet har angivet. Tiltalte så i november 2016 videoer 0g dokumentarserier om seriemordere 0g drab. Flere af disse er ikke længere tilgængelige på Yo- utube, idet Youtube fjerner materiale, som kan virke anstødeligt. Dette har været tilfældet med flere af de pågældende videoer; som vidnet således ikke har haft mulighed for at gennemgå Et gennemgående tema i tiltaltes søgninger har ligeledes været "fængsel"_ hvor det at sidde i fængsel var det centrale. Desuden så han dokumentarer om seriemordere Den 5. december 2016 kl. 12.36 søgte tiltalte blandt andet på "fbi files cop killer"- "Fbi files' som tiltalte så, var en halvdokumentarisk serie baseret på virkelige begivenheder. Den pågældende episode handlede om en drabs - mand i Washington; der sneg sig ind på en politimand, som befandt sig i en patruljevogn; og dræbte ham. I dokumentaren beskrives det; hvorledes dra- bet foregik. Det så i filmen ud til, at der var tale om drab begået med pistol. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at søgningen den 5. december 2016 på "fbi files cop killer" ikke blot gav de to resultater; som er vist over søgningen; ekstrakten side 1189.De pågældende film var nogle; som tiltalte så. Den ene hed "Death in Alaska' 7 Vidnet hæftede sig ved, at tiltalte søgte på både håndvåben og tunge våben; og at der generelt var en stor interesse for våben. Vidnet kan ikke sige; hvor mange søgninger tiltalte foretog ud over de 9, som er angivet i rapporten. De 9 overskrifter repræsenterer de temaer, som var gennemgående i tiltaltes søgninger. Vidnets opgave var at undersøge til - taltes iPad og få overblik over, hvad tiltalte havde interesseret sig for, når han var på nettet. har forklaret, at han er kriminaltekniker i den våbentekniske afdeling ved Rigspolitiet. Vidnet har deltaget i udarbej - delsen af den kriminaltekniske erklæring vedrørende gerningsvåbnet. Efter dokumentation af uddrag fra erklæringen forklarede vidnet; at det aktu- elle projektil i sagen er 5,56 mm. Der blev benyttet patroner af typen 22 LR, hvor betegnelsen LR står for Long Rifle. At en pistol er et konkurrencevå - ben fra en skytteforening, gør ingen forskel i sammenligning med øvrige ka- liber 22 pistoler. En pistol kaliber 22 er en pistol kaliber 22, og farligheden er den samme. Vidnet bekræftede, hvad der også fremgår af erklæringen; at det anvendte våben med det konkrete projektil på 5,56 mm og den konkret målte anslags - hastighed ved en afstand på 5 meter er et livsfarligt våben; som potentielt er dræbende. Vidnet har selv deltaget i efterforskning af flere sager, hvor drabsvåbnet har været en kaliber 22. En sådan pistol er helt sikkert et poten - tielt livsfarligt våben. Ved en afstand på 25 meter fra mundingen er hastig - heden målt til ca. 290 mls; og selv ved meget længere afstand end dette vil hastigheden være så høj, at skuddet potentielt er livsfarligt. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at pistolen i sagen her ligner et konkurrencevåben; idet den har et særligt skæfte. Vidnet er ikke bekendt med, at man i politiet har anvendt kaliber 22/5,56 mm pistoler. Iforhold til den generelle farlighedsudtalelse i rapporten forklarede vidnet på forsvarerens forespørgsel, at mundingshastigheden for almindelige luft - geværer, som man frit kan købe, for eksempel i Silvan; kan variere meget og være helt op til 300 mls. Man kan imidlertid ikke sammenligne et sådant luftgevær med en kaliber 22 pistol. Gennemslagskraften beror på både ha- stighed og projektilets vægt. Projektilet til et luftvåben på 4,5 mm vejer ale- ne 0,5 gram; mens et 5,56 mm projektil som anvendt i sagen her vejer 2,6 gram. Til sammenligning vejer et 9 mm projektil et sted mellem 6,5 og 8 gram. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet med henvisning til våbenrappor - ten; ekstrakten side 1419, at der er foretaget måling af gerningsvåbnets af- træksvægt; der ved gennemsnit af 10 målinger er beregnet til ca. 1,39 kg. Pi- stoler har normalt en aftræksvægt på 2 til 3 kg, men det er sædvanligt; at skytteforenings - og konkurrencevåben har en lavere aftræksvægt. Der skal således ikke bruges samme kraft til affyring af disse våben; og der opnås et mere glidende aftræk; som gør det nemmere at ramme præcist. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at målingen af våbnets hastighed var forventelig. Det er ikke muligt for skytteforeninger at neddrosle et vå - ben. Mundingshastigheden er også afhængig af den anvendte ammunitions - type. Vicestatsobducent har forklaret, at han har været retsmediciner i 25 år 0g siden 1985 også arbejdet specielt med skudlæsioner. Han er bekendt med den våbentekniske erklæring i sagen her. Kaliber 22 er en almindeligt anvendt kaliber. Der findes forskellige typer ammunition i det format. Typen 22LR er meget almindelig. Kaliber 22 er almindeligt fore - kommende i drabssager. Vidnet har som retsmediciner set flere skudlæsio- ner, også dræbende, som er forvoldt med en kaliber 22. Han har ligefrem tidligere afgivet forklaring i en drabssag; hvor våbnet var en kaliber 22 Den hastighed, ca. 300 mls ved en afstand på 5 meter, som er målt ved våb- net her; er så rigeligt inden for området, hvor et kaliber 22 projektil kan for - årsage døden; hvis det rammer det rigtige sted. I hovedet kan et kaliber 22 projektil nemt trænge ind gennem hud og knogler; men det vil almindeligvis ikke have energi til at trænge ud igen Ved skud på kroppen er det alminde- side 9 ligt kendt i retsmedicinske kredse, at projektilet kan trænge ind gennem bløddele, men oftest ikke ud på den anden side. Ogs å her vil det naturligvis kunne forårsage skader ved undervejs at ramme vital e organer. Anklageren dokumenterede skitse, scanningsbillede o g foto fra obduktions- materialet. Vidnet forklarede hertil, at skitsen er illustrativ for en "klassisk kaliber 22 skade". Projektilet gik gennem kranieknoglen, ramte herefter indefra kraniet, blev derved afbøjet og fortsatte inde i kraniet. Jo længere skudkanalen er, jo højere er risikoen for at ramme vitale områder i hj ernen. Adspurgt af forsvareren og forevist foto side 7 for klarede vidnet, at ind- skudshullet var foran øregangen. Bag hullet findes den nederste del af tin- dingebenet/temporalknoglen, hvor det går over i kra niebunden. Pilen viser, hvor projektilet gik gennem knoglen. Kraniet har fo rskellig knogletykkelser. De steder, hvor knoglen er tyk, er den til gengæld porøs. Skudlæsioner mod hovedet kan være dødelige af forsk ellige årsager. Projek- tilet kan enten ramme vitale områder i hjernen og d ermed være umiddelbart dræbende eller forårsage store blødninger og hævels er af hjernevævet, hvor- ved hjernen beskadiges med dødelig udgang til følge . Vidnet har været ude for tilfælde, hvor folk har ov erlevet skud i hovedet med en kaliber 22 pistol. Vidnet har imidlertid ogs å oplevet, at et skud med et fuldkappet 9 mm projektil er gået tværs gennem h ovedet, uden at det medførte døden. Vidnet vil forvente, at et 9 mm pro jektil vil fortsætte gen- nem hovedet og ikke afbøje; men det modsatte kan og så forekomme. Man kan således ikke konkludere noget entydigt om dødel igheden ved skud i ho- vedet. Øvrige oplysninger Der har været afspillet overvågningsvideo samt frem lagt tekniske og lægeli- ge rapporter samt blandt andet rapporter vedrørende teleoplysninger for til- taltes mobiltelefon og oplysninger vedrørende under søgelse af hans iPad. Af rapport af 21. december 2016 vedrørende undersøg else af tiltaltes online- adfærd fremgår blandt andet: "Af interesser for sagen blev der fundet: - 5. cec. Søgning på fbi files cop killer. - 1. & 2. dec. Så film om ophold i fængsel og serie mordere. - 24. nov. Søgning på og så film om drab. - 13. nov. Så film om serie mordere. - 6. nov Så film om serie mordere. Søgte efter bille der om politi kvin- der. Søgte på skud episioder. side 10 - 4. nov. Søger på Håndvåben og tungere våben. - 8. aug. Søger på caliber 22 killer, samt serie mor der dokumentare. - 15. maj søger på morder dokumentar. Søger på psyko pat og sociopat. - 30. december 2015. Søger og ser på politi." Af erklæring fra Nationalt Kriminalteknisk Center, Våbenafsnittet, vedrø- rende den anvendte pistol og ammunition fremgår bla ndt andet: "I forbindelse med prøveskydninger er der foretaget måling af projektilets hastighed ved mundingen. Der er benyttet patroner i kaliber .22 L.R., tilsva- rende patronerne, som affyret på gerningsstedet. Resultatet af disse målinger er benyttet som grundl ag for beregning i sektio- nens PC-baserede ballistikprogram. Med et projektil, hvis nominelle vægt var 2,6 gram, blev projektilets hastig- hed ved mundingen målt til 301,16 meter i sekundet. 5,0 meter fra mundingen er hastigheden målt til 298 ,9 m/sek. 25,0 meter fra mundingen er hastigheden målt til 29 0,5 m/sek. ... Vejledende udtalelse om farlighed af skud: Kriminalteknisk Center har i samarbejde med de dans ke retsmedicinske in- stitutter om projektilers farlighed konkluderet, at projektiler med en kaliber på 4,5 til 11,4 mm, der i anslagsøjeblikket har en hastighed på over 80 m/sek (for kaliber 4,5 mm lufthagl dog 100 m/sek) og derm ed så stor hastighed, at de gennembryder huden, må anses for at være potenti el livsfarlige og der- med dræbende. I det enkelte tilfælde er lokalisatio nen afgørende for at afgø- re livsfarligheden." I konklusionen på obduktionsrapporten fra Retspatologisk Afdeling er blandt andet anført: "Der er ved obduktionen af den efter det oplyste 43 -årige, normalvægtige mand af tegn på vold påvist: A: En ikke gennemgående skudlæsion med indskudssår på højre kind foran højre øre med en underliggende skudkanal gående ind i højre øregang, gen- nem kraniets store knoglefremspring bag højre øre, processus mastoideus, gennem hjernens højre tindingelap og højre lillehje rnelap til indersiden af nakkebenet, uden at afsætte spor i knoglen, for her efter at skifte retning og forløbe opad, hvor projektilet fandtes indlejret i den hårde hjernehinde på overgangen mellem hjernens nakke- og isselap i midt linjen. Skudretningen var fra indskudssåret på højre kind f oran øret først lige bagud med venstre for derefter ved kontakt med kraniet at skifte retning til lige op- side 11 ad endende i et deformeret projektil i den hårde hj ernehinde på overgangen mellem hjernens nakke og isselap midtfor. Hjernen sås opsvulmet med svær væskeoverfyldning. I hjernen sås flere kvæstningsblødninger i barken samt sønderrivning i venstre pandelap og kvæstning af hjernevævet i højre nakkelap. Der var blodansamling over og under den hårde hjernehinde og mellem de bløde hjer nehinder. Der påviste punktformede blodudtrædninger i begge ø jnes bindehinder og øjenlågshuden på begge øjne, betinget af trykpåvirk ning fra skuddet i hove- det. ... Dødsårsagen må snarest antages at være de udbredte hjernekvæst elser samt hjerneødem, som følge af skud gennem hovedet og hje rnen." Tiltaltes personlige forhold Tiltalte er tidligere straffet ved dom af 22. marts 2013, hvor han for overtræ- delse af straffelovens § 119, stk. 1, og våbenlove ns bestemmelse om besid- delse af kniv blev straffet med fængsel i 8 måneder , heraf de 5 anset udstået med varetægtsfængslingen og de tre gjort betinget m ed prøvetid to år. I mentalerklæring af 14. marts 2017 fra Afdelingen for Retspsykiatri udtales blandt andet følgende: "Observanden er let krænkbar, overfølsom overfor ne derlag og afvisning, udvisende mistroiskhed og mistydningstendens, samt er stridbar og rethave- risk. Der er selvhenføringstendens med øget selvføl else. Han udviser grov li- gegyldighed overfor andres følelser; der er manglen de evne til at fastholde forbindelser med andre. Endvidere udviser observand en manglende ansvars- følelse og respekt for sociale normer og forpligtel ser. Han er udadprojiceren- de og ansvarsfralæggende, samt manipulerende og ber egnende. Affektfor- valtningen er ustabil med lav frustrationstolerance og aggressionstærskel. Der er manglende evne til at føle skyld eller lade sig påvirke af erfaringer in- klusiv straf. Tilstanden vurderes kronisk og behand lingsresistent." Erklæringens konklusion lyder: "Observanden vurderes ikke under observationen, og ej heller på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet, i forhold til udtal elser, han har fremsat om sin tilstand, at have været psykotisk, altså ikke været sindssyg, på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet og dermed ikke hjemh ørende i straffelovens § 16 stk. 1 beskrevne personkreds. Observanden er begavet svarende til den lavere ende af sinkestadiet og han tilhører ikke samme lovs § 16, stk. 2 beskrevne per sonkreds. Observanden lider ikke af epilepsi. Ud fra de givne oplysninger har han ikke været påvirket af alkohol eller nar - kotiske stoffer på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet. Således er der ikke mistanke om en patologisk rustilstand. Observanden tilhører den i 8 69 beskrevne personkreds i kraft af sin person - lighedsforstyrrelse med dyssociale; skizoide og paranoide træk. Såfremt han kendes skyldig i det påsigtede, kan der dog ikke peges på mere formålstjenlig foranstaltning, jf. $ 68., 2. pkt., end straf som forskyldt. Henset til det efter karakteren begåede forhold, og oplysninger om observan - dens person, herunder navnligt tidligere kriminalitet; hans påfaldende dæk - kende stil, må det antages, at han frembyder en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. Anvendelse af forvaring i stedet for fængs - el, findes påkrævet for at forebygge denne betydelige; betinget af hans per- sonlighed, varige fare. Sagen har været forelagt Retslægerådet; der i erklæring af 1.maj 2017 har udtalt: "Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af fremsendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 14.03.17 ved overlæge Afdelingen for Retspsykiatri, Slagelse; udtale; at ikke er sindssyg og heller ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunktet for det påsigtede, hvor han ikke var påvirket af alkohol eller andre rusmid- ler. er jævnt normalt begavet og lider ikke af epilepsi. er opvokset under trygge sociale forhold. Han har gennemført skolegang med afgangsprøve; men han har trods flere forsøg ik - ke fuldført en uddannelse. Han har ikke været engageret i parforhold 0g bor stadig hos sin moder. har aldrig misbrugt alkohol eller andre rusmidler. Han har, udover enkeltstående tilfælde i ungdomspsykiatri - en til udredning for TICS sygdom (Tourette), ikke modtaget psykiatrisk be - handling. Ved mentalundersøgelse i 2012 er beskrevet, at siden 18-års alderen havde haft tilbøjelighed til vredesudbrud, begrundet i util- fredshed over forskellige uretfærdigheder overfor familiemedlemmer. gav udtryk for, at det var i orden og nødvendigt at tage så - danne sager i egen hånd. Igennem flere år havde haft en særlig vrede mod politiet; som han anså for inkompetente og magtmis - brugende. Der blev beskrevet mangelfuld affekt- og impulskontrol; og det blev konkluderet, at frembød tegn på forstyrret personlighedsstruktur af paranoid type samt visse tegn på en autistisk for- styrret kontaktevne med manglende evne til at forstå konsekvenser af sine handlinger, men at han ikke var sindssyg. Den aktuelle mentalundersøgelse er foregået under indlæggelse på Sikrings - afdelingen. er her ikke fundet sindssyg. Han har gene- relt været tillukket og afvist at udtale sig om, for ham selv, følsom-me em- ner, 0g det har været vanskeligt at få indblik i hans tankeindhold, 0g dermed har en regelret risikovurdering i forhold til farligheden for omgivelserne væ - ret besværliggjort. Trods forsøg på at fremstå kontrolleret, har ikke kunnet undertrykke en intens vrede mod politiet. findes ved mentalundersøgelsen karakter-afvigende; præget af følel- seskulde; personlighedsmæssig rigiditet; mangel-fuld evne til indlevelse i andre og husende paranoide og privatprægede vrangagtige opfattelser, som ikke har karakter af vrangforestillinger. Efter Retslægerådets opfattelse er herefter omfattet af straffelovens $ 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan Retslæge - rådet imidlertid ikke pege på nogen foranstaltninger, som mere formålstjen - lige, jf. straffelovens 8 68, 2. pkt., end eventuelt forskyldt straf. Under hensyn til karakteren af den nu påsigtede kriminalitet 0g af det tidli- gere pådømte samt til personlighedsmæssige egenart, finder Retslægerådet; at frembyder en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred og frihed, at anvendelse af forvaring må anses for påkrævet for at imødegå denne fare. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 6. december 2016. Rettens_begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Ved følgende kendelse er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1, 8 192 a, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 3, $ 237 og 8 276: Ved de oplysninger, som er fremkommet gennem den omfattende efterforsk - ning og som i vidt omfang er ubestridt af tiltalte, kan det lægges til grund, at tiltalte den 5. december 2016 var til skydetræning i en skytteforening som han var medlem af, 0g at han da medtog den kaliber 22 pistol, som han hav- de skudt med, samt ekstra ammunition til den. Han tog herefter medbringende den skarpladte pistol og ammunition ind til København; hvor han gik rundt et stykke tid for siden at tage til politistatio- nen i Albertslund, hvor han ifølge teleoplysninger var fra ca. kl. 23 til ca. kl. 04.45. Herefter var hans telefon koblet op på master i Glostrup. Om morgenen den 6. december 2016 tog han igen hen til politistationen i Albertslund, hvor han tog pistolen op fra en plastikpose og med pistolen i hånden gik hen til en hundepatruljevogn; der var parkeret på toppen af ram- pen ned til politiets parkeringskælder. Politiassistent stod neden - for patruljevognen med ryggen til patruljevognen og til tiltalte. Tiltalte gik hen langs siden af patruljevognen og affyrede på en afstand af højst 6 meter et skud mod politiassistenten; der straks faldt om. På overvågningsvideoen kan ses, hvad tiltalte også har forklaret, at politias - sistenten lige nåede at dreje sig højre om halvt hen mod tiltalte 0g ifølge til- talte nåede at få øjenkontakt; inden der blev skudt. Tiltalte løb fra stedet straks efter skuddet. Han blev 40 minutter senere an- holdt på Husby Allé i Taastrup. Tiltalte har gjort gældende; at han ikke havde forsæt til at dræbe politiassi- stenten. Han har vedrørende tyveriet af pistol og ammunition forklaret, at det skete impulsivt, fordi der viste sig en mulighed for at tage pistolen med, og at hans ønske om at besidde den alene skyldtes hans fascination af våben 0g hans frustration over; at han i februar 2016 havde fået afslag på såkaldt bæ- retilladelse_ Tiltalte har videre forklaret, at han stort set med det samme fortrød og ville af med pistolen igen; og at han havde haft plan om at aflevere den til politi- et; først inde i København på Station City 0g siden ude ved politistationen i Albertslund, da han om natten havde været derude. Imidlertid turde han ikke aflevere den, fordi han frygtede; at politiet ville skyde ham; når de så ham med en pistol. Efter at have tilbragt natten ude i en park i Glostrup var han træt og frustre - ret; 0g han bebrejdede i sit hoved politiet den situation; han befandt sig i. Han tog derpå igen til politistationen i Albertslund for at konfrontere politiet ved at skyde en politibetjent. Han ville kun skyde én gang, 0g han ville ram- me politibetjenten i brystet eller ryggen, fordi han forventede; at alle politi - folk bar skudsikker vest. Han var 100 % sikker på at ramme, hvor han sigte- de, for han er en god skytte. Han havde ikke overvejet den mulighed, at be- tjenten kunne dø af skuddet. Han troede heller ikke, at en pistol kaliber 22 var farlig på en afstand af ca. 6 meter. Samtlige voterende tilsidesætter tiltaltes forklaring om det manglende forsæt til at dræbe, idet der herved særligt er lagt vægt på følgende omstændighe- der: Tiltalte har forklaret, at han har en aversion mod politi, anklagemyndighed 0g retsvæsen. Den 15. november 2012 gik tiltalte ind i ekspeditionen på politigården i Al- bertslund, hvor han skød på en politibetjent med en hardballpistol og deref- ter over for en anden politibetjent udtalte; at han skulle være glad for, at det ikke var en rigtig pistol, for så havde tiltalte skudt ham. Tiltalte har forklaret; at det var en rykker for betaling af en bøde, der den- gang "fik bægeret til at flyde over' 7 Ud fra undersøgelse af tiltaltes iPad er det konstateret, at han blandt andet har interesseret sig for emner som seriemordere, håndvåben, herunder den 8- august 2016 for "caliber 22 killer" og ved middagstid den 5. december 2016, dagen før skudepisoden; under søgeoverskriften "FBI files cop killer" så en film; hvor en mand sneg sig ind på en politibetjent; der sad i en patrulje - vogn; og dræbte ham ved skud med en pistol. Ifebruar 2015 meldte tiltalte sig ind i en skytteforening. Af skytteklubbens registreringer fremgår; at tiltalte efter sin første skydetræ - ning den 11.februar 2015 var til træning 6 gange i marts 2015, tre gange i april 2015 0g en enkelt gang i august 2015. Herefter var tiltalte først igen til træning i september 2016, hvor han trænede 4 gange, i oktober måned træ - nede 9 gange, i november 8 gange og i december var til træning den 5., hvor han stjal pistolen:. Tiltalte genoptog således efter en længere pause sin skydetræning 0g træne- de intensivt i månederne op til den 6. december 2016. Han trænede med konkurrencepistoler kaliber 22 som den, han skød politi- assistenten med. Han understregede gentagne gange under sin forklaring, at han var en god skytte; der ramte, hvor han sigtede; og forklarede, at han var i stand til at placere de fleste skud inden for ring 7-8 på skydeskiven; når han skød på en afstand af 15 meter. Efter de våbentekniske oplysninger og forklaringerne fra kriminaltekniker er en pistol som den anvendte med ammunition som den; der er benyttet; potentielt livs - farlig og kan dermed være dræbende. Da tiltalte den 5. december 2016 stjal pistolen;, blev det stort set straks opda - get af skytteforeningen. Udover at informere politiet forsøgte de fra forenin - gen gentagne gange at få kontakt med tiltalte over telefon; 0g de tog endda hjem til hans mors adresse, hvor tiltalte da boede, og talte med hans mor. Teleoplysningerne for tiltaltes telefon viser opkaldsforsøg fra skytteforenin - gen kl. 21.21,kl. 21.22, hvor der tilsyneladende indtales besked på telefon- svarer, kl. 21.31 og igen kl. 21.38 og kl. 22.43, hvor der påny indtales en be- sked. Derudover ses der kl. 22.10 et opkald fra tiltaltes mor, der tilsynela- dende indtalte en besked på telefonsvareren; og kl. 23.18 ringede tiltaltes mor; og der var en samtale på 49 sekunder. Iforhold til tiltaltes forklaring om betænkelighederne ved at aflevere pisto - len til politiet må således konkluderes; at tiltalte havde haft rig mulighed for at aflevere pistolen til skytteforeningen; i hvilken forbindelse han ikke risi - kerede at blive skudt; og han havde også på anden vis, for eksempel ved at smide den i havnen eller en sø, risikofrit kunnet skaffe sig af med pistolen. Vedrørende selve skudafgivelsen anvendte tiltalte et våben, som han havde trænet intensivt med op til den 6. december 2016, og han var efter eget ud- sagn en god skytte; der på en afstand af 15 meter stort set altid ramte i den midterste del af skydeskiven. Politiassistent har forklaret, at tiltalte kom frem bag hunde - vognen; bevægede sig målrettet hen mod politiassistent løftede en pistol og rettede den mod hoved, hvorefter han uden tøven af- fyrede et skud. Dette er i fuldstændig overensstemmelse med, hvad der ses på overvåg- ningsvideoen fra stedet. Tiltalte har pistolen rakt frem for sig i strakt arm; 0g den er ikke rettet nedad, mod bryst eller ryg. Ud fra disse omstændigheder og sagens oplysninger i øvrigt finder alle vote - rende det bevist; at der var tale om en planlagt handling med hensigt til at dræbe en tilfældig politibetjent; motiveret i tiltaltes årelange generelle aver- sion mod politiet. Sanktionsspørgsmålet Der er afgivet 8 stemmer for i medfør af straffelovens $ 70 at dømme til for - varing. Disse voterende lægger vægt på, at såvel mentalerklæringen som Retslæge - rådets udtalelse anbefaler dom til forvaring. I mentalerklæringen anføres blandt andet; at tiltalte har manglende evne til at føle skyld og lade sig påvir- ke af erfaringer, og denne tilstand vurderes kronisk og behandlingsresistent:. I overensstemmelse hermed beskrives i konklusionen den betydelige fare, som han vurderes at frembyde, som varig. Forvaring blev indført som en tidsubestemt retsfølge ud fra hensynet til rets - sikkerheden, specielt ønsket om at sætte et værn mod farlighedstilstande af uberegnelig varighed Udskrivning fra forvaring skal forelægges retten og forudsætter ikke kun et længere udslusningsforløb, men også en omfattende, blandt andet psykiatrisk, vurdering af, om den nærliggende fare for alvorlig personfarlig kriminalitet, der var baggrunden for forvaringsdommen; ikke længere er til stede. Dertil kommer, at en prøveudskrivning sker på ubestemt tid og ikke som ved prøveløsladelse med en fastsat prøvetid 0g typisk også med skærpede betingelser. Efter karakteren af det begåede forhold og de meget alvorlige karaktermæs - sige defekter; der er beskrevet i erklæringerne, finder disse voterende, at selv i forhold til en straf af fængsel i 16 år som vi med de af mindretallet anfør- te grunde er enige i, ville være en passende straf i den foreliggende situation vil forvaring bedst sikre det hensyn til forebyggelse af nærliggende fare for liv, legeme, helbred eller frihed, som denne retsfølge netop skulle varetage. Der er afgivet 4 stemmer for at straffe tiltalte med fængsel i 16 år. Der er herved lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i drab, og det er som skærpende omstændighed navnlig tillagt betydning, at tiltalte havde forbe- redt og planlagt gerningen; der blev gennemført særdeles hensynsløst mod et i situationen værgeløst offer; som var en tilfældig politimand 0g dermed om- fattet af det særlige værn for offentligt ansatte i straffelovens 8 119. Det er endvidere tillagt betydning, at tiltalte på offentligt tilgængeligt sted har været i besiddelse af en skarpladt pistol. Disse voterede finder efter en samlet vurdering af den kriminalitet; der nu er til pådømmelse, sammenholdt med oplysningerne om tiltaltes person; herun - der navnlig omfanget og karakteren af den tidligere begåede kriminalitet; samt længden af den straf, vi stemmer for nu at idømme tiltalte, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at anvendelse af forvaring er påkrævet. Herefter; 0g i overensstemmelse med anklagemyndighedens prin- cipale påstand om, at tiltalte skal straffes med fængsel i 16 år, stemmer vi for dette resultat. Ioverensstemmelse med stemmeflertallet dømmes tiltalte til forvaring. Erstatning krav om erstatning for tab af forsørger er anerkendt af tiltalte, hvorfor de juridiske dommere tager kravet til følge med rente som nedenfor bestemt; jf. erstatningsansvarslovens $ 16, stk. 1, således at kravet forrentes fra en måned efter forsvarerens modtagelse af kravet den 3. sep- tember 2017. 0g krav om godtgørelse efter erstatningsansvars - lovens 8 26 a er anerkendt af tiltalte med 130.000 kr ., hvorfor de juridiske dommere tager kravene til følge med 130.000 kr. med tillæg af rente som anført ovenfor. Det bemærkes, at der henset til tiltaltes stillingtagen til kra - vene efter erstatningsansvarslovens $ 26 a ikke er foretaget en nærmere prø - velse af, om betingelserne for tilkendelse af godtgørelse til alle de pårørende er opfyldt; ligesom der ikke er foretaget en nærmere prøvelse af størrelsen af kravene, jf. 8 11 a, stk. 2, i lov om erstatning fra staten til ofre for forbry- delser. De juridiske dommere finder efter praksis ikke grundlag for at fast- sætte godtgørelsen med et højere beløb end det anerkendte. krav om erstatning med 23.177 kr. vedrørende udgifter til bespis- ning efter begravelsen af jf. erstatningsansvarslovens $ 12, tages til følge som nedenfor bestemt. Retten har herved lagt vægt på, at Ercr nart 5 har afholdt denne udgift, 0g at Eref nart 5 ikke har fået udbetalt overgangsbe - løb, jf. herved ordlyden af og forarbejderne til erstatningsansvarslovens $ 14 a, 0g til den i det væsentlige tilsvarende bestemmelse i arbejdsskadesikrings - lovens $ 19, stk. 4, som er tilkendt overgangsbeløb efter. Retten har endvidere henset til praksis fra Ankenævnet for Patient- erstatningen; hvorefter begravelsesudgifter afholdt af en anden end den, der har fået tilkendt overgangsbeløb; er erstattet særskilt. Thi kendes for ret: dømmes til forvaring. Tiltalte skal inden 14 dage til betale 1.265.357,40 kr. med procesrente fra den 3. oktober 2017. Tiltalte skal inden 14 dage til 0g hver betale 130.000 kr. med procesrente fra den 3. oktober 2017. Tiltalte skal inden 14 dage til Frsf nart betale 23.177 kr. med procesrente fra den 3. oktober 2017. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Retten i Glostrup DO M afsagt den 15. september 2017 Rettens nr. 15-5995/2017 Politiets nr. SAK-2017-1300301-1 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 26.juni 2017. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for 1. ulovlig besiddelse af skydevåben under skærpende omstændigheder efter straffelovens 8 192a stk 1 nr.Ljf stk 3 og tyveri efter straffelovens $ 276 ved den 5. december 2016 ca. kl. 21.15 fra Rødovre Skytteforening, Nykær 26 i Brøndby, at have stjålet en pistol af mærket Hämmerli 208S, kaliber 22, med tilhørende ammunition; som han herefter frem til den 6. december 2016 kort før kl. 8.56 var i besiddelse af på offentligt tilgængelige steder i og om- kring København og Albertslund. 2 manddrab efter straffelovens 8 23Z0g overtrædelse af straffelovens $ 119 stkL ved den 6. december 2016 kl. 8.16 på rampen til nedkørslen til Politigården, Birkelundsvej 2 i Albertslund; at have dræbt uniformeret og tjenestegørende politiassistent <anonym>F</anonym> idet tiltalte fra kort afstand med den i forhold 1 nævnte pistol skød <anonym>F</anonym> der blev ramt i hovedet 0g efterfølgende afgik ved døden: Påstande Straf Anklagemyndigheden har nedlagt påstand principalt om fængselsstraf i 16 år, subsidiært om forvaring. <anonym>Tiltalte</anonym> har erkendt sig skyldig i forhold 1.Iforhold 2 har han erkendt overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1, og $ 245, stk. 1,jf. $ 246, men nægtet sig skyldig i manddrab efter straffelovens $ 237. Erstatning <anonym>Erstatningspart 1</anonym> har nedlagt påstand om erstatning for tab af forsøger med 1.135.357,40 kr. opgjort med fradrag i medfør af arbejdsskadesikringsloven (differencekrav) med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens $ 16, samt 140.000 kr. efter erstatningsansvarslovens 8 26 a. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten: Tiltalte har anerkendt størrelsen af differencekravet, mens han vedrørende kravet efter $ 26 a har gjort gælden - de, at beløbet bør fastsættes til 130.000 kr. <anonym>Erstatningspart 2</anonym> <anonym>Erstatningspart 3</anonym> 0g <anonym>Erstatningspart 4</anonym> har nedlagt påstand om, at de hver tilkendes 140.000 kr., jf. erstat- ningsansvarslovens $ 26 a. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravene efter erstatningsansvars - lovens $ 26 a, men gjort gældende, at beløbene bør fastsættes til 130.000 kr. <anonym>paI l</anonym> rcf nart har nedlagt påstand om erstatning med 23.177 kr., som angår ud- <anonym>Erstatningspart 5 (Erst.part 5)</anonym> gifter til bespisning efter begravelsen af <anonym>F</anonym> Tiltalte har bestridt erstatningskravet; idet han har gjort gældende; at der er tale om en udgift, der forudsættes dækket af det overgangsbeløb efter ar - bejdsskadesikringslovens $ 19, stk. 4, som er tilkendt <anonym>Erstatningspart 1</anonym> Tiltalte har ikke fremsat bemærkninger til størrelsen af beløbet. Sagens oplysninger Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> 0g vidnerne politi- assistent <anonym>Vidne 1</anonym> it-ingeniør <anonym>Vidne 2</anonym> kriminaltekni - ker <anonym>Vidne 3</anonym> og vicestatsobducent <anonym>Vidne 4</anonym> Tiltalte har forklaret, at det er rigtigt, at han har en aversion mod politi, an- klagemyndighed og retsvæsenet. Det skyldes, at han bliver provokeret af po- litiet; når han er til fodboldkampe. Politiet chikanerer tilskuerne med blandt andet visitationer; hvilket er frustrerende. Det var også på grund af disse frustrationer; at han for nogle år siden tog en hardball pistol med på politi - stationen. Han havde fået en rykker vedrørende en bøde, 0g det fik bægeret til at flyde over. Han skød en politimand 1 brystet med hardball pistolen. Han løb fra stedet, men blev overmandet af en betjent, som sparkede ham i brystet og lagde ham ned. Han fortryder; at han skød betjenten. Han har gået i en skytteklub; hvor han skød med en kaliber 22 pistol. En ka- side 3 liber 22 pistol er et konkurrencevåben. Han vil tro , at han af en serie på 10 skud med de 7 ramte inden for ringene 7 eller 8 på skydeskiven eller tættere på midten, mens resten vel ramte i ring nr. 6. Den 5. december 2016 om aftenen havde han været i k lubben og skyde. Sædvanligvis returnerer man våbnet på vej ud, men d en pågældende aften var der ikke nogen til at tage imod. Han ventede i et til to minutter for at komme til at aflevere våbnet. Da der ikke kom en, h an kunne aflevere pisto- len til, tog han den med, da han gik. Det skyldes, at han er fascineret af vå- ben, og han tog derfor pistolen, da muligheden opst od. Han var desuden frustreret over, at han havde fået afslag på en såk aldt "bæretilladelse". Med en bæretilladelse kan man transportere et våben, fx fra en skytteklub til en anden. Han havde ansøgt om tilladelsen ved Vestegne ns Politi, men han havde fået afslag på grund af episoden med hardball pistolen. Det var han frustreret over. Pistolen, som han tog, var skarpla dt. Han blev hurtigt klar over, at det var noget "lort", at han havde taget p istolen, og at politiet nok var klar over, at det var ham, som havde gjort det. Han tog toget fra Brøndby Station til København. Ha n tog ikke hjem, fordi han ville undgå, at familien fik problemer. Han ove rvejede ikke at returnere våbnet til skydeklubben. Fra Dybbølsbro gik han til Halmtorvet, hvor Stati- on City er beliggende. Han tænkte hele tiden, at de t var noget lort, og han tænke på, hvordan han skulle komme ud af problemern e. Han overvejede at aflevere våbnet foran personaleindgangen til Statio n City, men han var ban- ge for, at nogle børn kunne finde pistolen og komme til skade. Han tænkte ikke på at ringe til politiet. Han var også i nærhe den af Politigården, men overvejede ikke at aflevere våbnet der. Han tog toget til Glostrup og satte sig på en bænk i parken. Han ville fortsat ikke gå hjem til familien, da de ikke skulle have p roblemer. Han overvejede at aflevere våbnet på Albertslund Politistation og tog toget dertil omkring kl. 23. Tiltalte forklarede, at når teleoplysningerne viser , at han på andre tidspunk- ter har været i nærheden af politistationen i Alber tslund, må det skyldes det, at han besøgte sin mors hest, som var i nærheden. Ved Albertslund Politistation ville han via rampen gå til personaleindgangen og lægge våbnet der. Han så imidlertid to patruljev ogne og besluttede sig for at lade være. Han var bange for, at politiet ville skyde ham, hvis de så, at han havde en pistol, og genkendte ham fra den tidli gere episode i ekspeditio- nen på politigården. Han tænkte ikke på i så fald a t forsvare sig med det skarpladte våben. Han overvejede ikke at ringe til sin mor, som han ikke vil- le involvere. Han opholdt sig ved politistationen i omkring 15 minutter, hvor han holdt sig lidt i baggrunden. Derefter tog han t ilbage til parken og satte sig på bænken. Han tænkte hele tiden, at det var en dårlig situation, han var i, og at det var dumt, at han havde taget våbnet. H an blev siddende i parken side 4 til næste morgen. Han sov ikke, men sad og så video er via nettet hele natten. Næste morgen var han træt og frustreret over situat ionen. I sit hoved bebrej- dede han politiet, at han var havnet i denne situat ion. Han var frustreret over mange ting, også den manglende bæretilladelse. Da h an om morgenen tog mod politistationen, var han træt og frustreret, og han ville - som under den sidste episode med hardball pistolen - konfrontere politiet. Her bagefter er han ked af det, som skete, og han fortryder det i d ag. Det var ikke planen at skyde betjenten, så han døde. Han ville skyde en be tjent en gang i brystet. Han forventede, at betjenten bar skudsikker vest, o g at han derfor ikke ville dø af skuddet. Tiltalte havde set i fjernsynet, at politiet bar skudsikre veste på grund af det forhøjede terrorberedskab. Han kom til Birkelundsvej. Han var fortsat frustrer et og ville skyde en be- tjent en gang i ryggen. Det kunne også være i bryst et. Ved rampen til politi- stationen tog han pistolen ud af posen, og han havd e den derefter i hånden. Han så betjenten, som stod på rampen, og han sigted e mod betjentens ryg. Han stod da 8-9 meter fra betjenten. Betjenten vend te sig om, hvilket over- raskede tiltalte. Han sigtede mod brystet og skød é n gang. Tiltalte ved, at han er en god skytte og derfor ville ramme, hvor ha n sigtede. Han overveje- de ikke, at det kunne være farligt at skyde, og han tænkte ikke, at han kunne ramme betjenten i hovedet. Hverken betjenten eller tiltalte sagde noget, men de havde øjenkontakt. Betjenten gik lidt til siden. Der gik ikke lang tid, fra betjenten vendte sig, og til tiltalte skød. Tiltalte havde ikke overvejet, at betjenten kunne d ø af skuddet. Han er en god skytte og havde derfor ikke forestillet sig den mulighed. Han var 100 procent sikker på, at han ville ramme betjenten i b rystet. Han blev derfor chokeret, da betjenten faldt om på den måde. Betjen ten sagde ikke noget, da han faldt. Tiltalte troede ikke, at en kaliber 22 p istol var farlig på en afstand af ca. 6 meter. Tiltalte løb derefter ud i skoven. Han luntede væk og tænkte, at det hele var noget lort. Han vidste, at politiet kendte ham fra den tidligere episode, og han var bange for, at de ville skyde ham. Tiltalte forklarede, at da han besluttede at skyde for kun at ramme betjenten i brystet på den skudsikre vest, havde han ikke ove rvejet, om dette ville medføre, at betjenten derpå trak sin pistol og skød ham. I begyndelsen løb han for at skabe afstand til poli tistationen. Han ringede til sin far for at fortælle ham om situationen. Hans fa r sagde, at det var noget lort, og rådede ham til at få fat i en advokat. Til talte løb videre for at øge af- standen yderligere. Han kom til en sø. Han vidste, at politiet var klar over, at det var ham, som dagen forinden havde taget en pist ol. Hvis politiet så ham med pistolen, ville de skyde ham. Han kastede derfo r pistolen og ammuniti- onen i søen. Herved undgik han også, at andre kom t il skade. Han kunne hø- re hunde gø et stykke derfra, men han bemærkede ikke sirener. Han stoppe - de under en motorvejsbro; fulgte sin fars råd og søgte på nettet efter en ad- vokat. Han ringede til advokatens kontor og talte med en dame, der lovede at skaffe ham en god advokat. Hun lovede at ringe tilbage; men nåede det ik- ke Han gik på fortovet på Taastrupvej; da en sølvgrå personbil stoppede, og en af afdødes kolleger råbte til ham; hvad han havde gang i. Han svarede; at han havde været ude at løbe. Han fortalte ikke sandheden til betjenten; fordi han ikke forventede, at politiet ville tro på hans forklaring. Han har ikke tidligere udtalt sig under sagen, fordi han er blevet rådet til ik - ke at afgive forklaring. Dette råd har han fulgt. Tiltalte blev foreholdt fra ekstrakten side 1186, rapport vedrørende online aktiviteter på <anonym>E-mailadresse</anonym> Tiltalte forklarede hertil, at <anonym>E-mailadressen</anonym> er hans mailadresse. Han husker ikke søgningerne af 30. december 2015 eller 15.maj vedrørende 7 'politi' 11 11 'psykopat" og "sociopat' 7 1 klaringsarbejde 0g ser videoer om dette. Det er formentlig ham; som har fo- retaget søgningerne den 8. august om "caliber 22 killer" og "serie morder dokumentar' 7 Også denne søgning skyldes hans interesse i opklaringsarbej- de. Søgningen den 4. november på "håndvåben og tungere våben husker han ikke; men han er fascineret af våben 0g søger sådanne oplysninger på nettet. Han husker ikke filmen om seriemordere fra den 6. november eller søgningerne på "billeder om politikvinder" eller "skudepisoder" . Heller ikke søgningerne den 24. november på "film om drab" eller filmene om "opholdi fængsel" og "serie mordere" den 1. og 2 december husker han. Han kan godt have søgt på "fbi files cop killer" den 5. december, da dette har hans in- teresse. Han husker det dog ikke. Det har formentlig været youtube videoer, som han har set. De søgninger er ikke udtryk for, at han havde planlagt at begå mord. Det var ikke meningen; at nogen skulle dø. Han er en god skytte og planen var alene at ramme en betjent i brystet. Han er rigtig rigtig ked af, at betjenten afgik ved døden. Han forstår godt, hvis nogen undrer sig over forløbet. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han den dag var i parkerings- kælderen under politigården i Albertslund for at tjekke dæktryk på en patrul - jevogn; han 0g en kollega skulle ud og køre i. Han bemærkede ikke noget u- sædvanligt; da han kørte ned i parkeringskælderen. Bagefter kørte de hen til gitterlågen ud til rampen op til vejen og holdt der for at vente på, at aktive- ringssensoren fik åbnet gitterlågen: Han så, at <anonym>F</anonym> på toppen af ram- pen stod foran sin hundevogn med front mod ham. Der var vel omkring 30 meter fra vidnet til <anonym>F</anonym> Vidnet så en mand komme frem bag hundevognen. Han så ikke; hvor man- den kom fra; men han gik venstre om hundevognen: Manden bevægede sig målrettet hen mod <anonym>F</anonym> som manden stillede sig tæt ved. Manden løftede en pistol og rettede den mod <anonym>F's</anonym> hoved. Vidnet husker ikke; om <anonym>F</anonym> vendte sig rundt. Der lød et mindre brag. <anonym>F</anonym> faldt om med det samme, 0g manden skyndte sig væk. Vidnet ventede på, at gitterlågen åbnede, og kørte op til <anonym>F</anonym> hvor han begyndte førstehjælp. <anonym>F</anonym> havde fortsat puls; men der var ingen kontakt, 0g han havde blå læber. Vidnets kollega rekvirerede hjælp, og der kom i det samme nogle hundeførere til. De trak <anonym>F</anonym> væk i sikkerhed, hvorefter den egentlige førstehjælp blev indledt. Det hele gik meget hurtigt. Vidnet så, at manden sigtede mod <anonym>Fs</anonym> hoved, og der lød et brag. Vidnet så ikke manden sigte mod <anonym>F's</anonym> ryg eller over- krop. Gerningsmanden var meget målrettet, og der var ingen tøven. Vidnet oplevede situationen som surrealistisk . Han troede først; at det kunne være en øvelse, fordi braget lød som løse skud, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var tilfældet. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han vil vurdere; at der var ca: 4 meter mellem <anonym>F</anonym> og manden; da manden skød. Vidnet blev foreholdt, at han ifølge afhøringsrapport, ekstraktens side 139, 3. 6. afsnit, samme dag; den 6. december 2016 skulle have forklaret: "Vidnet så ikke hvorfra gerningsmanden kom løbende. Gerningsmand løb direkte hen til <anonym>F</anonym> indtil han var ca. 1 meter fra <anonym>F</anonym> Gerningsmanden skød nu med 1 skud <anonym>F</anonym> direkte i hovedet, hvorefter han løb fra ste - det. Vidnet forklarede; at beskrivelsen af afstanden må bero på en misforståelse. Vidnet har ikke forklaret, at gerningsmanden stillede sig ca. en meter fra <anonym>F</anonym> og heller ikke nødvendigvis; at han skød direkte mod hovedet. Vidnet har forklaret, at gerningsmanden virkede målrettet, da han skød. Vidnet har ikke set overvågningsvideoen. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han har undersøgt til- taltes online aktiviteter fra den 30. december 2015 og frem til dagen før hændelsen den 6. december 2016. Oplysningerne fremgår af en rapport; eks - trakten side 1186, som vidnet har udfærdiget. Irapporten er medtaget de op- lysninger, som vidnet har vurderet, var af interesse for sagen. Vidnet har ikke gennemgået samtlige tiltaltes søgninger, men i enkelte til- fælde blot konstateret; hvilke søgeord der er anvendt. Der var nogle tydelige gennemgående temaer, blandt andet var der mange søgninger på "kaliber 22 1 7 'politi' 7 'seriemorder" "drab" og deslige. Tiltalte udviste stor interesse for en serie omhandlende en kaliber 22, og der blev søgt på blandt andet "caliber 22 killer" . De ord, som vidnet har anført i rapporten som søgeord, kan betegnes som overskrift for mange af de søgninger; som tiltalte lavede. Der var således langt flere søgninger på tilsvarende emner end dem; som vidnet har angivet. Tiltalte så i november 2016 videoer 0g dokumentarserier om seriemordere 0g drab. Flere af disse er ikke længere tilgængelige på Yo- utube, idet Youtube fjerner materiale, som kan virke anstødeligt. Dette har været tilfældet med flere af de pågældende videoer; som vidnet således ikke har haft mulighed for at gennemgå Et gennemgående tema i tiltaltes søgninger har ligeledes været "fængsel"_ hvor det at sidde i fængsel var det centrale. Desuden så han dokumentarer om seriemordere Den 5. december 2016 kl. 12.36 søgte tiltalte blandt andet på "fbi files cop killer"- "Fbi files' som tiltalte så, var en halvdokumentarisk serie baseret på virkelige begivenheder. Den pågældende episode handlede om en drabs - mand i Washington; der sneg sig ind på en politimand, som befandt sig i en patruljevogn; og dræbte ham. I dokumentaren beskrives det; hvorledes dra- bet foregik. Det så i filmen ud til, at der var tale om drab begået med pistol. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at søgningen den 5. december 2016 på "fbi files cop killer" ikke blot gav de to resultater; som er vist over søgningen; ekstrakten side 1189.De pågældende film var nogle; som tiltalte så. Den ene hed "Death in Alaska' 7 Vidnet hæftede sig ved, at tiltalte søgte på både håndvåben og tunge våben; og at der generelt var en stor interesse for våben. Vidnet kan ikke sige; hvor mange søgninger tiltalte foretog ud over de 9, som er angivet i rapporten. De 9 overskrifter repræsenterer de temaer, som var gennemgående i tiltaltes søgninger. Vidnets opgave var at undersøge til - taltes iPad og få overblik over, hvad tiltalte havde interesseret sig for, når han var på nettet. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at han er kriminaltekniker i den våbentekniske afdeling ved Rigspolitiet. Vidnet har deltaget i udarbej - delsen af den kriminaltekniske erklæring vedrørende gerningsvåbnet. Efter dokumentation af uddrag fra erklæringen forklarede vidnet; at det aktu- elle projektil i sagen er 5,56 mm. Der blev benyttet patroner af typen 22 LR, hvor betegnelsen LR står for Long Rifle. At en pistol er et konkurrencevå - ben fra en skytteforening, gør ingen forskel i sammenligning med øvrige ka- liber 22 pistoler. En pistol kaliber 22 er en pistol kaliber 22, og farligheden er den samme. Vidnet bekræftede, hvad der også fremgår af erklæringen; at det anvendte våben med det konkrete projektil på 5,56 mm og den konkret målte anslags - hastighed ved en afstand på 5 meter er et livsfarligt våben; som potentielt er dræbende. Vidnet har selv deltaget i efterforskning af flere sager, hvor drabsvåbnet har været en kaliber 22. En sådan pistol er helt sikkert et poten - tielt livsfarligt våben. Ved en afstand på 25 meter fra mundingen er hastig - heden målt til ca. 290 mls; og selv ved meget længere afstand end dette vil hastigheden være så høj, at skuddet potentielt er livsfarligt. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at pistolen i sagen her ligner et konkurrencevåben; idet den har et særligt skæfte. Vidnet er ikke bekendt med, at man i politiet har anvendt kaliber 22/5,56 mm pistoler. Iforhold til den generelle farlighedsudtalelse i rapporten forklarede vidnet på forsvarerens forespørgsel, at mundingshastigheden for almindelige luft - geværer, som man frit kan købe, for eksempel i Silvan; kan variere meget og være helt op til 300 mls. Man kan imidlertid ikke sammenligne et sådant luftgevær med en kaliber 22 pistol. Gennemslagskraften beror på både ha- stighed og projektilets vægt. Projektilet til et luftvåben på 4,5 mm vejer ale- ne 0,5 gram; mens et 5,56 mm projektil som anvendt i sagen her vejer 2,6 gram. Til sammenligning vejer et 9 mm projektil et sted mellem 6,5 og 8 gram. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet med henvisning til våbenrappor - ten; ekstrakten side 1419, at der er foretaget måling af gerningsvåbnets af- træksvægt; der ved gennemsnit af 10 målinger er beregnet til ca. 1,39 kg. Pi- stoler har normalt en aftræksvægt på 2 til 3 kg, men det er sædvanligt; at skytteforenings - og konkurrencevåben har en lavere aftræksvægt. Der skal således ikke bruges samme kraft til affyring af disse våben; og der opnås et mere glidende aftræk; som gør det nemmere at ramme præcist. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at målingen af våbnets hastighed var forventelig. Det er ikke muligt for skytteforeninger at neddrosle et vå - ben. Mundingshastigheden er også afhængig af den anvendte ammunitions - type. Vicestatsobducent <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret, at han har været retsmediciner i 25 år 0g siden 1985 også arbejdet specielt med skudlæsioner. Han er bekendt med den våbentekniske erklæring i sagen her. Kaliber 22 er en almindeligt anvendt kaliber. Der findes forskellige typer ammunition i det format. Typen 22LR er meget almindelig. Kaliber 22 er almindeligt fore - kommende i drabssager. Vidnet har som retsmediciner set flere skudlæsio- ner, også dræbende, som er forvoldt med en kaliber 22. Han har ligefrem tidligere afgivet forklaring i en drabssag; hvor våbnet var en kaliber 22 Den hastighed, ca. 300 mls ved en afstand på 5 meter, som er målt ved våb- net her; er så rigeligt inden for området, hvor et kaliber 22 projektil kan for - årsage døden; hvis det rammer det rigtige sted. I hovedet kan et kaliber 22 projektil nemt trænge ind gennem hud og knogler; men det vil almindeligvis ikke have energi til at trænge ud igen Ved skud på kroppen er det alminde- side 9 ligt kendt i retsmedicinske kredse, at projektilet kan trænge ind gennem bløddele, men oftest ikke ud på den anden side. Ogs å her vil det naturligvis kunne forårsage skader ved undervejs at ramme vital e organer. Anklageren dokumenterede skitse, scanningsbillede o g foto fra obduktions- materialet. Vidnet forklarede hertil, at skitsen er illustrativ for en "klassisk kaliber 22 skade". Projektilet gik gennem kranieknoglen, ramte herefter indefra kraniet, blev derved afbøjet og fortsatte inde i kraniet. Jo længere skudkanalen er, jo højere er risikoen for at ramme vitale områder i hj ernen. Adspurgt af forsvareren og forevist foto side 7 for klarede vidnet, at ind- skudshullet var foran øregangen. Bag hullet findes den nederste del af tin- dingebenet/temporalknoglen, hvor det går over i kra niebunden. Pilen viser, hvor projektilet gik gennem knoglen. Kraniet har fo rskellig knogletykkelser. De steder, hvor knoglen er tyk, er den til gengæld porøs. Skudlæsioner mod hovedet kan være dødelige af forsk ellige årsager. Projek- tilet kan enten ramme vitale områder i hjernen og d ermed være umiddelbart dræbende eller forårsage store blødninger og hævels er af hjernevævet, hvor- ved hjernen beskadiges med dødelig udgang til følge . Vidnet har været ude for tilfælde, hvor folk har ov erlevet skud i hovedet med en kaliber 22 pistol. Vidnet har imidlertid ogs å oplevet, at et skud med et fuldkappet 9 mm projektil er gået tværs gennem h ovedet, uden at det medførte døden. Vidnet vil forvente, at et 9 mm pro jektil vil fortsætte gen- nem hovedet og ikke afbøje; men det modsatte kan og så forekomme. Man kan således ikke konkludere noget entydigt om dødel igheden ved skud i ho- vedet. Øvrige oplysninger Der har været afspillet overvågningsvideo samt frem lagt tekniske og lægeli- ge rapporter samt blandt andet rapporter vedrørende teleoplysninger for til- taltes mobiltelefon og oplysninger vedrørende under søgelse af hans iPad. Af rapport af 21. december 2016 vedrørende undersøg else af tiltaltes online- adfærd fremgår blandt andet: "Af interesser for sagen blev der fundet: - 5. cec. Søgning på fbi files cop killer. - 1. & 2. dec. Så film om ophold i fængsel og serie mordere. - 24. nov. Søgning på og så film om drab. - 13. nov. Så film om serie mordere. - 6. nov Så film om serie mordere. Søgte efter bille der om politi kvin- der. Søgte på skud episioder. side 10 - 4. nov. Søger på Håndvåben og tungere våben. - 8. aug. Søger på caliber 22 killer, samt serie mor der dokumentare. - 15. maj søger på morder dokumentar. Søger på psyko pat og sociopat. - 30. december 2015. Søger og ser på politi." Af erklæring fra Nationalt Kriminalteknisk Center, Våbenafsnittet, vedrø- rende den anvendte pistol og ammunition fremgår bla ndt andet: "I forbindelse med prøveskydninger er der foretaget måling af projektilets hastighed ved mundingen. Der er benyttet patroner i kaliber .22 L.R., tilsva- rende patronerne, som affyret på gerningsstedet. Resultatet af disse målinger er benyttet som grundl ag for beregning i sektio- nens PC-baserede ballistikprogram. Med et projektil, hvis nominelle vægt var 2,6 gram, blev projektilets hastig- hed ved mundingen målt til 301,16 meter i sekundet. 5,0 meter fra mundingen er hastigheden målt til 298 ,9 m/sek. 25,0 meter fra mundingen er hastigheden målt til 29 0,5 m/sek. ... Vejledende udtalelse om farlighed af skud: Kriminalteknisk Center har i samarbejde med de dans ke retsmedicinske in- stitutter om projektilers farlighed konkluderet, at projektiler med en kaliber på 4,5 til 11,4 mm, der i anslagsøjeblikket har en hastighed på over 80 m/sek (for kaliber 4,5 mm lufthagl dog 100 m/sek) og derm ed så stor hastighed, at de gennembryder huden, må anses for at være potenti el livsfarlige og der- med dræbende. I det enkelte tilfælde er lokalisatio nen afgørende for at afgø- re livsfarligheden." I konklusionen på obduktionsrapporten fra Retspatologisk Afdeling er blandt andet anført: "Der er ved obduktionen af den efter det oplyste 43 -årige, normalvægtige mand af tegn på vold påvist: A: En ikke gennemgående skudlæsion med indskudssår på højre kind foran højre øre med en underliggende skudkanal gående ind i højre øregang, gen- nem kraniets store knoglefremspring bag højre øre, processus mastoideus, gennem hjernens højre tindingelap og højre lillehje rnelap til indersiden af nakkebenet, uden at afsætte spor i knoglen, for her efter at skifte retning og forløbe opad, hvor projektilet fandtes indlejret i den hårde hjernehinde på overgangen mellem hjernens nakke- og isselap i midt linjen. Skudretningen var fra indskudssåret på højre kind f oran øret først lige bagud med venstre for derefter ved kontakt med kraniet at skifte retning til lige op- side 11 ad endende i et deformeret projektil i den hårde hj ernehinde på overgangen mellem hjernens nakke og isselap midtfor. Hjernen sås opsvulmet med svær væskeoverfyldning. I hjernen sås flere kvæstningsblødninger i barken samt sønderrivning i venstre pandelap og kvæstning af hjernevævet i højre nakkelap. Der var blodansamling over og under den hårde hjernehinde og mellem de bløde hjer nehinder. Der påviste punktformede blodudtrædninger i begge ø jnes bindehinder og øjenlågshuden på begge øjne, betinget af trykpåvirk ning fra skuddet i hove- det. ... Dødsårsagen må snarest antages at være de udbredte hjernekvæst elser samt hjerneødem, som følge af skud gennem hovedet og hje rnen." Tiltaltes personlige forhold Tiltalte er tidligere straffet ved dom af 22. marts 2013, hvor han for overtræ- delse af straffelovens § 119, stk. 1, og våbenlove ns bestemmelse om besid- delse af kniv blev straffet med fængsel i 8 måneder , heraf de 5 anset udstået med varetægtsfængslingen og de tre gjort betinget m ed prøvetid to år. I mentalerklæring af 14. marts 2017 fra Afdelingen for Retspsykiatri udtales blandt andet følgende: "Observanden er let krænkbar, overfølsom overfor ne derlag og afvisning, udvisende mistroiskhed og mistydningstendens, samt er stridbar og rethave- risk. Der er selvhenføringstendens med øget selvføl else. Han udviser grov li- gegyldighed overfor andres følelser; der er manglen de evne til at fastholde forbindelser med andre. Endvidere udviser observand en manglende ansvars- følelse og respekt for sociale normer og forpligtel ser. Han er udadprojiceren- de og ansvarsfralæggende, samt manipulerende og ber egnende. Affektfor- valtningen er ustabil med lav frustrationstolerance og aggressionstærskel. Der er manglende evne til at føle skyld eller lade sig påvirke af erfaringer in- klusiv straf. Tilstanden vurderes kronisk og behand lingsresistent." Erklæringens konklusion lyder: "Observanden vurderes ikke under observationen, og ej heller på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet, i forhold til udtal elser, han har fremsat om sin tilstand, at have været psykotisk, altså ikke været sindssyg, på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet og dermed ikke hjemh ørende i straffelovens § 16 stk. 1 beskrevne personkreds. Observanden er begavet svarende til den lavere ende af sinkestadiet og han tilhører ikke samme lovs § 16, stk. 2 beskrevne per sonkreds. Observanden lider ikke af epilepsi. Ud fra de givne oplysninger har han ikke været påvirket af alkohol eller nar - kotiske stoffer på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet. Således er der ikke mistanke om en patologisk rustilstand. Observanden tilhører den i 8 69 beskrevne personkreds i kraft af sin person - lighedsforstyrrelse med dyssociale; skizoide og paranoide træk. Såfremt han kendes skyldig i det påsigtede, kan der dog ikke peges på mere formålstjenlig foranstaltning, jf. $ 68., 2. pkt., end straf som forskyldt. Henset til det efter karakteren begåede forhold, og oplysninger om observan - dens person, herunder navnligt tidligere kriminalitet; hans påfaldende dæk - kende stil, må det antages, at han frembyder en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. Anvendelse af forvaring i stedet for fængs - el, findes påkrævet for at forebygge denne betydelige; betinget af hans per- sonlighed, varige fare. Sagen har været forelagt Retslægerådet; der i erklæring af 1.maj 2017 har udtalt: "Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af fremsendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 14.03.17 ved overlæge <anonym>Person</anonym> Afdelingen for Retspsykiatri, Slagelse; udtale; at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke er sindssyg og heller ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunktet for det påsigtede, hvor han ikke var påvirket af alkohol eller andre rusmid- ler. <anonym>Tiltalte</anonym> er jævnt normalt begavet og lider ikke af epilepsi. <anonym>Tiltalte</anonym> er opvokset under trygge sociale forhold. Han har gennemført skolegang med afgangsprøve; men han har trods flere forsøg ik - ke fuldført en uddannelse. Han har ikke været engageret i parforhold 0g bor stadig hos sin moder. <anonym>Tiltalte</anonym> har aldrig misbrugt alkohol eller andre rusmidler. Han har, udover enkeltstående tilfælde i ungdomspsykiatri - en til udredning for TICS sygdom (Tourette), ikke modtaget psykiatrisk be - handling. Ved mentalundersøgelse i 2012 er beskrevet, at <anonym>Tiltalte</anonym> siden 18-års alderen havde haft tilbøjelighed til vredesudbrud, begrundet i util- fredshed over forskellige uretfærdigheder overfor familiemedlemmer. <anonym>Tiltalte</anonym> gav udtryk for, at det var i orden og nødvendigt at tage så - danne sager i egen hånd. Igennem flere år havde <anonym>Tiltalte</anonym> haft en særlig vrede mod politiet; som han anså for inkompetente og magtmis - brugende. Der blev beskrevet mangelfuld affekt- og impulskontrol; og det blev konkluderet, at <anonym>Tiltalte</anonym> frembød tegn på forstyrret personlighedsstruktur af paranoid type samt visse tegn på en autistisk for- styrret kontaktevne med manglende evne til at forstå konsekvenser af sine handlinger, men at han ikke var sindssyg. Den aktuelle mentalundersøgelse er foregået under indlæggelse på Sikrings - afdelingen. <anonym>Tiltalte</anonym> er her ikke fundet sindssyg. Han har gene- relt været tillukket og afvist at udtale sig om, for ham selv, følsom-me em- ner, 0g det har været vanskeligt at få indblik i hans tankeindhold, 0g dermed har en regelret risikovurdering i forhold til farligheden for omgivelserne væ - ret besværliggjort. Trods forsøg på at fremstå kontrolleret, har <anonym>Tiltalte</anonym> ikke kunnet undertrykke en intens vrede mod politiet. <anonym>Tiltalte</anonym> findes ved mentalundersøgelsen karakter-afvigende; præget af følel- seskulde; personlighedsmæssig rigiditet; mangel-fuld evne til indlevelse i andre og husende paranoide og privatprægede vrangagtige opfattelser, som ikke har karakter af vrangforestillinger. Efter Retslægerådets opfattelse er <anonym>Tiltalte</anonym> herefter omfattet af straffelovens $ 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan Retslæge - rådet imidlertid ikke pege på nogen foranstaltninger, som mere formålstjen - lige, jf. straffelovens 8 68, 2. pkt., end eventuelt forskyldt straf. Under hensyn til karakteren af den nu påsigtede kriminalitet 0g af det tidli- gere pådømte samt til <anonym>Tiltaltes</anonym> personlighedsmæssige egenart, finder Retslægerådet; at <anonym>Tiltalte</anonym> frembyder en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred og frihed, at anvendelse af forvaring må anses for påkrævet for at imødegå denne fare. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 6. december 2016. Rettens_begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Ved følgende kendelse er <anonym>Tiltalte</anonym> fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1, 8 192 a, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 3, $ 237 og 8 276: Ved de oplysninger, som er fremkommet gennem den omfattende efterforsk - ning og som i vidt omfang er ubestridt af tiltalte, kan det lægges til grund, at tiltalte den 5. december 2016 var til skydetræning i en skytteforening som han var medlem af, 0g at han da medtog den kaliber 22 pistol, som han hav- de skudt med, samt ekstra ammunition til den. Han tog herefter medbringende den skarpladte pistol og ammunition ind til København; hvor han gik rundt et stykke tid for siden at tage til politistatio- nen i Albertslund, hvor han ifølge teleoplysninger var fra ca. kl. 23 til ca. kl. 04.45. Herefter var hans telefon koblet op på master i Glostrup. Om morgenen den 6. december 2016 tog han igen hen til politistationen i Albertslund, hvor han tog pistolen op fra en plastikpose og med pistolen i hånden gik hen til en hundepatruljevogn; der var parkeret på toppen af ram- pen ned til politiets parkeringskælder. Politiassistent <anonym>F</anonym> stod neden - for patruljevognen med ryggen til patruljevognen og til tiltalte. Tiltalte gik hen langs siden af patruljevognen og affyrede på en afstand af højst 6 meter et skud mod politiassistenten; der straks faldt om. På overvågningsvideoen kan ses, hvad tiltalte også har forklaret, at politias - sistenten lige nåede at dreje sig højre om halvt hen mod tiltalte 0g ifølge til- talte nåede at få øjenkontakt; inden der blev skudt. Tiltalte løb fra stedet straks efter skuddet. Han blev 40 minutter senere an- holdt på Husby Allé i Taastrup. Tiltalte har gjort gældende; at han ikke havde forsæt til at dræbe politiassi- stenten. Han har vedrørende tyveriet af pistol og ammunition forklaret, at det skete impulsivt, fordi der viste sig en mulighed for at tage pistolen med, og at hans ønske om at besidde den alene skyldtes hans fascination af våben 0g hans frustration over; at han i februar 2016 havde fået afslag på såkaldt bæ- retilladelse_ Tiltalte har videre forklaret, at han stort set med det samme fortrød og ville af med pistolen igen; og at han havde haft plan om at aflevere den til politi- et; først inde i København på Station City 0g siden ude ved politistationen i Albertslund, da han om natten havde været derude. Imidlertid turde han ikke aflevere den, fordi han frygtede; at politiet ville skyde ham; når de så ham med en pistol. Efter at have tilbragt natten ude i en park i Glostrup var han træt og frustre - ret; 0g han bebrejdede i sit hoved politiet den situation; han befandt sig i. Han tog derpå igen til politistationen i Albertslund for at konfrontere politiet ved at skyde en politibetjent. Han ville kun skyde én gang, 0g han ville ram- me politibetjenten i brystet eller ryggen, fordi han forventede; at alle politi - folk bar skudsikker vest. Han var 100 % sikker på at ramme, hvor han sigte- de, for han er en god skytte. Han havde ikke overvejet den mulighed, at be- tjenten kunne dø af skuddet. Han troede heller ikke, at en pistol kaliber 22 var farlig på en afstand af ca. 6 meter. Samtlige voterende tilsidesætter tiltaltes forklaring om det manglende forsæt til at dræbe, idet der herved særligt er lagt vægt på følgende omstændighe- der: Tiltalte har forklaret, at han har en aversion mod politi, anklagemyndighed 0g retsvæsen. Den 15. november 2012 gik tiltalte ind i ekspeditionen på politigården i Al- bertslund, hvor han skød på en politibetjent med en hardballpistol og deref- ter over for en anden politibetjent udtalte; at han skulle være glad for, at det ikke var en rigtig pistol, for så havde tiltalte skudt ham. Tiltalte har forklaret; at det var en rykker for betaling af en bøde, der den- gang "fik bægeret til at flyde over' 7 Ud fra undersøgelse af tiltaltes iPad er det konstateret, at han blandt andet har interesseret sig for emner som seriemordere, håndvåben, herunder den 8- august 2016 for "caliber 22 killer" og ved middagstid den 5. december 2016, dagen før skudepisoden; under søgeoverskriften "FBI files cop killer" så en film; hvor en mand sneg sig ind på en politibetjent; der sad i en patrulje - vogn; og dræbte ham ved skud med en pistol. Ifebruar 2015 meldte tiltalte sig ind i en skytteforening. Af skytteklubbens registreringer fremgår; at tiltalte efter sin første skydetræ - ning den 11.februar 2015 var til træning 6 gange i marts 2015, tre gange i april 2015 0g en enkelt gang i august 2015. Herefter var tiltalte først igen til træning i september 2016, hvor han trænede 4 gange, i oktober måned træ - nede 9 gange, i november 8 gange og i december var til træning den 5., hvor han stjal pistolen:. Tiltalte genoptog således efter en længere pause sin skydetræning 0g træne- de intensivt i månederne op til den 6. december 2016. Han trænede med konkurrencepistoler kaliber 22 som den, han skød politi- assistenten med. Han understregede gentagne gange under sin forklaring, at han var en god skytte; der ramte, hvor han sigtede; og forklarede, at han var i stand til at placere de fleste skud inden for ring 7-8 på skydeskiven; når han skød på en afstand af 15 meter. Efter de våbentekniske oplysninger og forklaringerne fra kriminaltekniker <anonym>Vidne 3</anonym> og vicestatsobducent <anonym>Vidne 4</anonym> er en pistol som den anvendte med ammunition som den; der er benyttet; potentielt livs - farlig og kan dermed være dræbende. Da tiltalte den 5. december 2016 stjal pistolen;, blev det stort set straks opda - get af skytteforeningen. Udover at informere politiet forsøgte de fra forenin - gen gentagne gange at få kontakt med tiltalte over telefon; 0g de tog endda hjem til hans mors adresse, hvor tiltalte da boede, og talte med hans mor. Teleoplysningerne for tiltaltes telefon viser opkaldsforsøg fra skytteforenin - gen kl. 21.21,kl. 21.22, hvor der tilsyneladende indtales besked på telefon- svarer, kl. 21.31 og igen kl. 21.38 og kl. 22.43, hvor der påny indtales en be- sked. Derudover ses der kl. 22.10 et opkald fra tiltaltes mor, der tilsynela- dende indtalte en besked på telefonsvareren; og kl. 23.18 ringede tiltaltes mor; og der var en samtale på 49 sekunder. Iforhold til tiltaltes forklaring om betænkelighederne ved at aflevere pisto - len til politiet må således konkluderes; at tiltalte havde haft rig mulighed for at aflevere pistolen til skytteforeningen; i hvilken forbindelse han ikke risi - kerede at blive skudt; og han havde også på anden vis, for eksempel ved at smide den i havnen eller en sø, risikofrit kunnet skaffe sig af med pistolen. Vedrørende selve skudafgivelsen anvendte tiltalte et våben, som han havde trænet intensivt med op til den 6. december 2016, og han var efter eget ud- sagn en god skytte; der på en afstand af 15 meter stort set altid ramte i den midterste del af skydeskiven. Politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at tiltalte kom frem bag hunde - vognen; bevægede sig målrettet hen mod politiassistent <anonym>F</anonym> løftede en pistol og rettede den mod <anonym>F's</anonym> hoved, hvorefter han uden tøven af- fyrede et skud. Dette er i fuldstændig overensstemmelse med, hvad der ses på overvåg- ningsvideoen fra stedet. Tiltalte har pistolen rakt frem for sig i strakt arm; 0g den er ikke rettet nedad, mod bryst eller ryg. Ud fra disse omstændigheder og sagens oplysninger i øvrigt finder alle vote - rende det bevist; at der var tale om en planlagt handling med hensigt til at dræbe en tilfældig politibetjent; motiveret i tiltaltes årelange generelle aver- sion mod politiet. Sanktionsspørgsmålet Der er afgivet 8 stemmer for i medfør af straffelovens $ 70 at dømme til for - varing. Disse voterende lægger vægt på, at såvel mentalerklæringen som Retslæge - rådets udtalelse anbefaler dom til forvaring. I mentalerklæringen anføres blandt andet; at tiltalte har manglende evne til at føle skyld og lade sig påvir- ke af erfaringer, og denne tilstand vurderes kronisk og behandlingsresistent:. I overensstemmelse hermed beskrives i konklusionen den betydelige fare, som han vurderes at frembyde, som varig. Forvaring blev indført som en tidsubestemt retsfølge ud fra hensynet til rets - sikkerheden, specielt ønsket om at sætte et værn mod farlighedstilstande af uberegnelig varighed Udskrivning fra forvaring skal forelægges retten og forudsætter ikke kun et længere udslusningsforløb, men også en omfattende, blandt andet psykiatrisk, vurdering af, om den nærliggende fare for alvorlig personfarlig kriminalitet, der var baggrunden for forvaringsdommen; ikke længere er til stede. Dertil kommer, at en prøveudskrivning sker på ubestemt tid og ikke som ved prøveløsladelse med en fastsat prøvetid 0g typisk også med skærpede betingelser. Efter karakteren af det begåede forhold og de meget alvorlige karaktermæs - sige defekter; der er beskrevet i erklæringerne, finder disse voterende, at selv i forhold til en straf af fængsel i 16 år som vi med de af mindretallet anfør- te grunde er enige i, ville være en passende straf i den foreliggende situation vil forvaring bedst sikre det hensyn til forebyggelse af nærliggende fare for liv, legeme, helbred eller frihed, som denne retsfølge netop skulle varetage. Der er afgivet 4 stemmer for at straffe tiltalte med fængsel i 16 år. Der er herved lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i drab, og det er som skærpende omstændighed navnlig tillagt betydning, at tiltalte havde forbe- redt og planlagt gerningen; der blev gennemført særdeles hensynsløst mod et i situationen værgeløst offer; som var en tilfældig politimand 0g dermed om- fattet af det særlige værn for offentligt ansatte i straffelovens 8 119. Det er endvidere tillagt betydning, at tiltalte på offentligt tilgængeligt sted har været i besiddelse af en skarpladt pistol. Disse voterede finder efter en samlet vurdering af den kriminalitet; der nu er til pådømmelse, sammenholdt med oplysningerne om tiltaltes person; herun - der navnlig omfanget og karakteren af den tidligere begåede kriminalitet; samt længden af den straf, vi stemmer for nu at idømme tiltalte, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at anvendelse af forvaring er påkrævet. Herefter; 0g i overensstemmelse med anklagemyndighedens prin- cipale påstand om, at tiltalte skal straffes med fængsel i 16 år, stemmer vi for dette resultat. Ioverensstemmelse med stemmeflertallet dømmes tiltalte til forvaring. Erstatning <anonym>Erstatningspart 1 S</anonym> krav om erstatning for tab af forsørger er anerkendt af tiltalte, hvorfor de juridiske dommere tager kravet til følge med rente som nedenfor bestemt; jf. erstatningsansvarslovens $ 16, stk. 1, således at kravet forrentes fra en måned efter forsvarerens modtagelse af kravet den 3. sep- tember 2017. <anonym>Erstatningspart 1</anonym> <anonym>Erstatningspart 2</anonym> <anonym>Erstatningspart 3</anonym> 0g <anonym>Erstatningspart 4's</anonym> krav om godtgørelse efter erstatningsansvars - lovens 8 26 a er anerkendt af tiltalte med 130.000 kr ., hvorfor de juridiske dommere tager kravene til følge med 130.000 kr. med tillæg af rente som anført ovenfor. Det bemærkes, at der henset til tiltaltes stillingtagen til kra - vene efter erstatningsansvarslovens $ 26 a ikke er foretaget en nærmere prø - velse af, om betingelserne for tilkendelse af godtgørelse til alle de pårørende er opfyldt; ligesom der ikke er foretaget en nærmere prøvelse af størrelsen af kravene, jf. 8 11 a, stk. 2, i lov om erstatning fra staten til ofre for forbry- delser. De juridiske dommere finder efter praksis ikke grundlag for at fast- sætte godtgørelsen med et højere beløb end det anerkendte. <anonym>Erst.part 5's</anonym> krav om erstatning med 23.177 kr. vedrørende udgifter til bespis- ning efter begravelsen af <anonym>F</anonym> jf. erstatningsansvarslovens $ 12, tages til følge som nedenfor bestemt. Retten har herved lagt vægt på, at Ercr <anonym>Pui l</anonym> nart 5 har afholdt denne udgift, 0g at Eref nart <anonym>Pui l</anonym> 5 ikke har fået udbetalt overgangsbe - løb, jf. herved ordlyden af og forarbejderne til erstatningsansvarslovens $ 14 a, 0g til den i det væsentlige tilsvarende bestemmelse i arbejdsskadesikrings - lovens $ 19, stk. 4, som <anonym>Erstatningspart 1</anonym> er tilkendt overgangsbeløb efter. Retten har endvidere henset til praksis fra Ankenævnet for Patient- erstatningen; hvorefter begravelsesudgifter afholdt af en anden end den, der har fået tilkendt overgangsbeløb; er erstattet særskilt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> dømmes til forvaring. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Erstatningspart 1</anonym> betale 1.265.357,40 kr. med procesrente fra den 3. oktober 2017. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Erstatningspart 2</anonym> <anonym>Erstatningspart 3</anonym> 0g <anonym>Erstatningspart 4</anonym> hver betale 130.000 kr. med procesrente fra den 3. oktober 2017. Tiltalte skal inden 14 dage til Frsf nart <anonym>~</anonym> betale 23.177 kr. med procesrente fra den 3. oktober 2017. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

377

Byrettens dom stadfæstes

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-2604/2017-OLR

Nævningesag

2. instans

436/22

Forurettede og vidner; Liv og legeme; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Nej

/ Et nævningeting i Østre Landsret har den 15. februar 2018 afsagt dom i en sag, hvor en nu 27-årig mand blev fundet skyldig i drab på en politias- sistent begået om morgenen den 6. december 2016 på rampen til ned- kørslen til politigården i By 15-02-2018 Nævningetinget i landsretten fandt det ligesom nævningetinget i Glostrup Ret bevist, at den 27-årige mand var skyldig i forsætligt manddrab. Drabet blev begået med et skud fra en pistol, der var stjålet fra Forening, som drabsmanden var medlem af. Baggrunden for drabet var angiveligt aversion mod poli- tiet, og den dræbte var et tilfældigt offer. I byretten var den 27-årige mand idømt forvaring, og et enigt nævningeting i landsretten stadfæstede dette. Journalnummer S-2604-17

Et nævningeting i Østre Landsret har den 15. februar 2018 afsagt domi en sag, hvor en nu 27-årig mand blev fundet skyldig i drab på en politias - sistent begået om morgenen den 6. december 2016 på rampen til ned- kørslen til politigården i 15-02-2018 Nævningetinget i landsretten fandt det ligesom nævningetinget i Glostrup Ret bevist; at den 27-årige mand var skyldig i forsætligt manddrab. Drabet blev begået med et skud fra en pistol, der var stjålet fra som drabsmanden var medlem af. Baggrunden for drabet var angiveligt aversion mod poli - tiet; og den dræbte var et tilfældigt offer; I byretten var den 27-årige mand idømt forvaring; og et enigt nævningeting i landsretten stadfæstede dette . Journalnummer $-2604-17

378

Tiltale for overtrædelse af udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 34, stk. 4.

Appelleret

Straffesag

Retten i Hillerød

SS-2528/2015-HIL

Almindelig domsmandssag

1. instans

437/22

Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Udlændinge;

Nej

0900-84130-00684-12

Retten Hillerød Udskrift af dombogen DO M afsagt den 3. maj 2016 Rettens nr. 8-2528/2015 Politiets nr. 0900-84130-00684-12 Anklagemyndigheden mod Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 22.juni 2015 0g tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 31. august 2015. er tiltalt for overtrædelse af 1 - 3 udlændingelovens 60 stk Ljf 8 34 stk 4 ved den 29 30. og 31. marts 2012, at have undladt at efterkomme Rigspoli - tiets afgørelse af 18. februar 2009 om personlig meldepligt hver dag kl. 10.00 i Center Sandholm; Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød. 4 31 udlændingelovens 60 stk Ljf 8 34 stk 4 ved samtlige dage i april 2012, med undtagelse af den 3. at have undladt at efterkomme Rigspolitiets afgørelse af 18. februar 2009 om personlig mel- depligt hver dag kl. 10.00 i Center Sandholm; Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød. 32 - 881 udlændingelovens 8 60 stk L jf 8 34 stk 4 ved samtlige dage i perioden fra den 1.maj 2012 til 31. august 2014, med undtagelse af den 24. december 2012, og den 24. december 2013, at have undladt at efterkomme Rigspolitiets afgørelse af 18. februar 2009, som fast- holdt ved afgørelse af 29. april 2013, om personlig meldepligt hver dag kl. 10.00 i Center Sandholm; Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød. 882-911 side 2 udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 34, stk. 4, ved samtlige dage i september 2014, at have undladt at efterkomme Rigspo- litiets afgørelse af den 29. april 2013 om pålagt d aglig meldepligt kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sandholm, Sandholmgårdsve j 40 i Birkerød. 912-943 udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 34, stk. 4, ved samtlige dage i oktober 2014, at have undladt a t efterkomme Rigspoli- tiets afgørelse af 29. april 2013 om pålagt daglig meldepligt kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sandholm, Sandholmgårdsvej 40 i Birkerød. 944-1034 udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 34, stk. 4, ved samtlige dage i november 2014, december 2014 og januar 2015 at have undladt at efterkomme Rigspolitiets afgørelse af 29 . april 2013 om fortsat pålagt daglig meldepligt kl. 10.00 Rigspolitiet i C enter Sandholm, Sand- holmgårdsvej 40 i Birkerød. 1035-1062 udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 34, stk. 4, ved samtlige dage i februar måned 2015, at have und ladt at efterkomme Rigspolitiets afgørelse af 29. april 2013 og 10. fe bruar 2015 om fortsat på- lagt daglig meldepligt kl. 10.00 Rigspolitiet i Cen ter Sandholm, Sandholm- gårdsvej 40 i Birkerød. 1063-1123 udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 34, stk. 4, ved samtlige dage i marts 2015 og april 2015, med u ndtagelse af den 23. marts 2015, at have undladt at efterkomme Rigspolit iets afgørelse af 10. februar 2015 om fortsat pålagt daglig meldepligt kl . 10.00 Rigspolitiet i Center Sandholm, Sandholmgårdsvej 40 i Birkerød. 1124-1154 udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 34, stk. 4, ved samtlige dage i maj måned 2015, at have undladt at efterkomme Rigs- politiets afgørelse af 10. februar 2015 om personli g meldepligt hver dag kl. 10.00 til Rigspolitiet i Center Sandholm, Sandholmg årdsvej 40 i Birkerød. 1155-1184 udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 34, stk. 4, ved samtlige dage i juni måned 2015, at have undlad t at efterkomme Rigs- politiets afgørelse af 10. februar 2015 om personlig meldepligt hver dag kl. 10.00 til Rigspolitiet i Center Sandholm; Sandholmgårdsvej 40 i Birkerød. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nedlagt påstand om strafbortfald, subsidiært en advarsel. Tiltalte har erkendt de faktiske forhold i overensstemmelse med anklage- skriftet vedrørende meldepligt; men har påstået principalt strafbortfald; idet afgørelserne om meldepligt er uproportionale og i strid med EMRK subsidi - ært strafnedsættelse som følge af lang sagsbehandlingstid. Sagens oplysninger Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte 0g af vidnet kriminalassistent Forklaringemne blev lydoptaget ved rumoptagelse. Forklaringerne gengives ikke, jf. retsplejelovens $ 711,jf. $ 712 Integrationsministeren traf den 21. december 2007, på baggrund af indstil- ling fra den daværende justitsminister, afgørelse om, at tiltalte må anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed, jf. udlændingelovens $ 45 b, stk 1. På denne baggrund traf Udlændingestyrelsen den 9. januar 2008 afgørelse om inddragelse af tiltaltes opholdstilladelse efter udlændingelovens 8 7, stk 2,jf: 8 19, stk. 2, nr. 2. Tiltalte blev samtidig udvist med indrejseforbud for bestandigt, jf. udlændingelovens 8 25 0g 8 32, stk 4. Flygtningenævnet stadfæstede den 1. april 2008 Udlændingestyrelsens afgø- relse om inddragelse af tiltaltes opholdstilladelse; og bestemte; at udlændin - gelovens $ 31 var til hinder for, at tiltalte kunne udsendes tvangsmæssigt til Irak eller et andet land, hvor tiltalte ikke var beskyttet mod videresendelse til Irak. Tiltalte har siden den 1. april 2008 opholdt sig på tålt ophold i Dan- mark. Højesteret fandt ved dom af 24.juni 2011 ikke grundlag for at tilsidesætte integrationsministerens afgørelse om, at tiltalte er til fare for statens sikker- hed. Rigspolitiet har den 18. februar 2009, 29 . april 2013 og 10. februar 2015 truffet afgørelser om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens $ 34, stk. 4, indtil videre skal melde sig hver dag kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sandholm. Afgørelserne er alle blevet påklaget til Justitsministeriet; der ikke har fundet grundlag for at ændre afgørelserne. side 4 Rigspolitiet har efter det oplyste senest ved afgør else af 2. marts 2016 fastholdt afgørelsen om daglig meldepligt for tilta lte. Afgørelsen er påklaget til Justitsministeriet, der endnu ikke har truffet afgørelse i sagen. Det er oplyst, at der agtes iværksat en domstolsprø velse efter udlændingelo- vens § 7 b af, hvorvidt tiltalte fortsat må anses f or at udgøre en fare for sta- tens sikkerhed. Sagen er fortsat under forberedelse og er endnu ikke indbragt for domstolene. Rigspolitiets afgørelser af 18. februar 2009, 29. a pril 2013 og 10. februar 2015 og Justitsministeriets afgørelser af 11. septe mber 2014 og 13. april 2015 er dokumenteret under sagen. Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning fo r denne sag. Rettens begrundelse og afgørelse Ifølge anklageskriftet har tiltalte ikke iagttaget sin meldepligt i Center Sand- holm i 1.183 tilfælde i perioden 29. marts 2012 til 30. juni 2015 med undta- gelse af den 24. december 2012, 24. december 2013 o g 23. marts 2015. Til- talte har uden forbehold erkendt at være udeblevet som angivet i anklage- skriftet. Tiltalte har nedlagt påstand om strafbortfald under henvisning til, at den på- lagte meldepligt i Center Sandholm er uproportional og i strid med EMRK. Tiltalte har i den forbindelse blandt andet henvist til Højesterets dom af 1. juni 2012 som gengivet i UfR 2012.2874. Det følger af artikel 2, stk. 1, i Tillægsprotokol 4 til Den Europæiske Men- neskerettighedskonvention, at enhver, der lovligt b efinder sig på en stats område, inden for dette skal have ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted. I forarbejderne til lov nr. 1397 af 27 . december 2008 om æn- dring af udlændingeloven er det anført, at artikel 2 også omfatter udlændin- ge, der er på tålt ophold her i landet, og at de fo reslåede regler om melde- pligt og om ophold i Center Sandholm er indgreb i b evægelsesfriheden efter artikel 2, stk. 1. Det fremgår af artikel 2, stk. 3, at der kan gøres indgreb i bevægelsesfrihe- den, hvis det er i overensstemmelse med loven, og h vis det er nødvendigt af hensyn til bl.a. opretholdelse af den offentlige or den. Udlændingelovens § 34, stk. 4, indeholder hjemmel t il pålæg om at give møde hos politiet i Center Sandholm på bestemte tid spunkter. Spørgsmålet er herefter, om afgørelserne om meldepligt i denne sag opfylder det krav til proportionalitet, som er indeholdt i Tillægsprotoko l 4 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 2, stk. 3, jf . udtrykket ”nødvendigt”. Henset til, at tiltalte siden Rigspolitiets afgørelse af 18. februar 2009 er på- lagt daglig meldepligt; at tiltalte systematisk ikke har overholdt meldeplig- ten, 0g at tiltalte ved Integrationsministerens afgørelse af 21. december 2007, som stadfæstet ved Højesterets dom af 24.juni 2011, blev anset for at udgøre en fare for statens sikkerhed, og på denne baggrund udvist af Dan- mark for bestandigt, finder retten ikke; at den pålagte meldepligt i perioden 29. marts 2012 til 30.juni 2015 var stridende mod det ovennævnte proporti- onalitetshensyn. Retten finder ikke; at det oplyste om tiltaltes ophold og fær - den i Center Sandholm kan føre til et andet resultat. På denne baggrund og på baggrund af tiltaltes erkendelse findes tiltalte skyl- dig efter anklageskriftet. Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. udlændingelovens $ 60, stk. 1, jf. 8 34, stk. 4 Der er ved strafudmålingen lagt vægt på, at der er tale om et førstegangsti] - fælde af overtrædelse af udlændingelovens bestemmelser om meldepligt sammenholdt med antallet af forseelser. Retten finder ikke; at der foreligger sådanne særlige forhold og formildende omstændigheder; at straffen bør bortfalde i medfør af straffelovens $ 83,2. pkt. Retten finder endvidere ikke grundlag for at nedsætte straffen som følge af lang sagsbehandlingstid og lægger i den forbindelse vægt på, at der er tale om en systematisk overtræ - delse af den pålagte meldepligt; samt at tiltalte efter sin forklaring fortsat ikke overholder sin meldepligt. Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 30 dage. Tiltalte skal delvist betale sagens omkostninger.

Retten Hillerød Udskrift af dombogen DO M afsagt den 3. maj 2016 Rettens nr. 8-2528/2015 Politiets nr. 0900-84130-00684-12 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 22.juni 2015 0g tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 31. august 2015. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 - 3 udlændingelovens 60 stk Ljf 8 34 stk 4 ved den 29 30. og 31. marts 2012, at have undladt at efterkomme Rigspoli - tiets afgørelse af 18. februar 2009 om personlig meldepligt hver dag kl. 10.00 i Center Sandholm; Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød. 4 31 udlændingelovens 60 stk Ljf 8 34 stk 4 ved samtlige dage i april 2012, med undtagelse af den 3. at have undladt at efterkomme Rigspolitiets afgørelse af 18. februar 2009 om personlig mel- depligt hver dag kl. 10.00 i Center Sandholm; Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød. 32 - 881 udlændingelovens 8 60 stk L jf 8 34 stk 4 ved samtlige dage i perioden fra den 1.maj 2012 til 31. august 2014, med undtagelse af den 24. december 2012, og den 24. december 2013, at have undladt at efterkomme Rigspolitiets afgørelse af 18. februar 2009, som fast- holdt ved afgørelse af 29. april 2013, om personlig meldepligt hver dag kl. 10.00 i Center Sandholm; Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød. 882-911 side 2 udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 34, stk. 4, ved samtlige dage i september 2014, at have undladt at efterkomme Rigspo- litiets afgørelse af den 29. april 2013 om pålagt d aglig meldepligt kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sandholm, Sandholmgårdsve j 40 i Birkerød. 912-943 udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 34, stk. 4, ved samtlige dage i oktober 2014, at have undladt a t efterkomme Rigspoli- tiets afgørelse af 29. april 2013 om pålagt daglig meldepligt kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sandholm, Sandholmgårdsvej 40 i Birkerød. 944-1034 udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 34, stk. 4, ved samtlige dage i november 2014, december 2014 og januar 2015 at have undladt at efterkomme Rigspolitiets afgørelse af 29 . april 2013 om fortsat pålagt daglig meldepligt kl. 10.00 Rigspolitiet i C enter Sandholm, Sand- holmgårdsvej 40 i Birkerød. 1035-1062 udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 34, stk. 4, ved samtlige dage i februar måned 2015, at have und ladt at efterkomme Rigspolitiets afgørelse af 29. april 2013 og 10. fe bruar 2015 om fortsat på- lagt daglig meldepligt kl. 10.00 Rigspolitiet i Cen ter Sandholm, Sandholm- gårdsvej 40 i Birkerød. 1063-1123 udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 34, stk. 4, ved samtlige dage i marts 2015 og april 2015, med u ndtagelse af den 23. marts 2015, at have undladt at efterkomme Rigspolit iets afgørelse af 10. februar 2015 om fortsat pålagt daglig meldepligt kl . 10.00 Rigspolitiet i Center Sandholm, Sandholmgårdsvej 40 i Birkerød. 1124-1154 udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 34, stk. 4, ved samtlige dage i maj måned 2015, at have undladt at efterkomme Rigs- politiets afgørelse af 10. februar 2015 om personli g meldepligt hver dag kl. 10.00 til Rigspolitiet i Center Sandholm, Sandholmg årdsvej 40 i Birkerød. 1155-1184 udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 34, stk. 4, ved samtlige dage i juni måned 2015, at have undlad t at efterkomme Rigs- politiets afgørelse af 10. februar 2015 om personlig meldepligt hver dag kl. 10.00 til Rigspolitiet i Center Sandholm; Sandholmgårdsvej 40 i Birkerød. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nedlagt påstand om strafbortfald, subsidiært en advarsel. Tiltalte har erkendt de faktiske forhold i overensstemmelse med anklage- skriftet vedrørende meldepligt; men har påstået principalt strafbortfald; idet afgørelserne om meldepligt er uproportionale og i strid med EMRK subsidi - ært strafnedsættelse som følge af lang sagsbehandlingstid. Sagens oplysninger Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte 0g af vidnet kriminalassistent <anonym>Vidne</anonym> Forklaringemne blev lydoptaget ved rumoptagelse. Forklaringerne gengives ikke, jf. retsplejelovens $ 711,jf. $ 712 Integrationsministeren traf den 21. december 2007, på baggrund af indstil- ling fra den daværende justitsminister, afgørelse om, at tiltalte må anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed, jf. udlændingelovens $ 45 b, stk 1. På denne baggrund traf Udlændingestyrelsen den 9. januar 2008 afgørelse om inddragelse af tiltaltes opholdstilladelse efter udlændingelovens 8 7, stk 2,jf: 8 19, stk. 2, nr. 2. Tiltalte blev samtidig udvist med indrejseforbud for bestandigt, jf. udlændingelovens 8 25 0g 8 32, stk 4. Flygtningenævnet stadfæstede den 1. april 2008 Udlændingestyrelsens afgø- relse om inddragelse af tiltaltes opholdstilladelse; og bestemte; at udlændin - gelovens $ 31 var til hinder for, at tiltalte kunne udsendes tvangsmæssigt til Irak eller et andet land, hvor tiltalte ikke var beskyttet mod videresendelse til Irak. Tiltalte har siden den 1. april 2008 opholdt sig på tålt ophold i Dan- mark. Højesteret fandt ved dom af 24.juni 2011 ikke grundlag for at tilsidesætte integrationsministerens afgørelse om, at tiltalte er til fare for statens sikker- hed. Rigspolitiet har den 18. februar 2009, 29 . april 2013 og 10. februar 2015 truffet afgørelser om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens $ 34, stk. 4, indtil videre skal melde sig hver dag kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sandholm. Afgørelserne er alle blevet påklaget til Justitsministeriet; der ikke har fundet grundlag for at ændre afgørelserne. side 4 Rigspolitiet har efter det oplyste senest ved afgør else af 2. marts 2016 fastholdt afgørelsen om daglig meldepligt for tilta lte. Afgørelsen er påklaget til Justitsministeriet, der endnu ikke har truffet afgørelse i sagen. Det er oplyst, at der agtes iværksat en domstolsprø velse efter udlændingelo- vens § 7 b af, hvorvidt tiltalte fortsat må anses f or at udgøre en fare for sta- tens sikkerhed. Sagen er fortsat under forberedelse og er endnu ikke indbragt for domstolene. Rigspolitiets afgørelser af 18. februar 2009, 29. a pril 2013 og 10. februar 2015 og Justitsministeriets afgørelser af 11. septe mber 2014 og 13. april 2015 er dokumenteret under sagen. Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning fo r denne sag. Rettens begrundelse og afgørelse Ifølge anklageskriftet har tiltalte ikke iagttaget sin meldepligt i Center Sand- holm i 1.183 tilfælde i perioden 29. marts 2012 til 30. juni 2015 med undta- gelse af den 24. december 2012, 24. december 2013 o g 23. marts 2015. Til- talte har uden forbehold erkendt at være udeblevet som angivet i anklage- skriftet. Tiltalte har nedlagt påstand om strafbortfald under henvisning til, at den på- lagte meldepligt i Center Sandholm er uproportional og i strid med EMRK. Tiltalte har i den forbindelse blandt andet henvist til Højesterets dom af 1. juni 2012 som gengivet i UfR 2012.2874. Det følger af artikel 2, stk. 1, i Tillægsprotokol 4 til Den Europæiske Men- neskerettighedskonvention, at enhver, der lovligt b efinder sig på en stats område, inden for dette skal have ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted. I forarbejderne til lov nr. 1397 af 27 . december 2008 om æn- dring af udlændingeloven er det anført, at artikel 2 også omfatter udlændin- ge, der er på tålt ophold her i landet, og at de fo reslåede regler om melde- pligt og om ophold i Center Sandholm er indgreb i b evægelsesfriheden efter artikel 2, stk. 1. Det fremgår af artikel 2, stk. 3, at der kan gøres indgreb i bevægelsesfrihe- den, hvis det er i overensstemmelse med loven, og h vis det er nødvendigt af hensyn til bl.a. opretholdelse af den offentlige or den. Udlændingelovens § 34, stk. 4, indeholder hjemmel t il pålæg om at give møde hos politiet i Center Sandholm på bestemte tid spunkter. Spørgsmålet er herefter, om afgørelserne om meldepligt i denne sag opfylder det krav til proportionalitet, som er indeholdt i Tillægsprotoko l 4 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 2, stk. 3, jf . udtrykket ”nødvendigt”. Henset til, at tiltalte siden Rigspolitiets afgørelse af 18. februar 2009 er på- lagt daglig meldepligt; at tiltalte systematisk ikke har overholdt meldeplig- ten, 0g at tiltalte ved Integrationsministerens afgørelse af 21. december 2007, som stadfæstet ved Højesterets dom af 24.juni 2011, blev anset for at udgøre en fare for statens sikkerhed, og på denne baggrund udvist af Dan- mark for bestandigt, finder retten ikke; at den pålagte meldepligt i perioden 29. marts 2012 til 30.juni 2015 var stridende mod det ovennævnte proporti- onalitetshensyn. Retten finder ikke; at det oplyste om tiltaltes ophold og fær - den i Center Sandholm kan føre til et andet resultat. På denne baggrund og på baggrund af tiltaltes erkendelse findes tiltalte skyl- dig efter anklageskriftet. Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. udlændingelovens $ 60, stk. 1, jf. 8 34, stk. 4 Der er ved strafudmålingen lagt vægt på, at der er tale om et førstegangsti] - fælde af overtrædelse af udlændingelovens bestemmelser om meldepligt sammenholdt med antallet af forseelser. Retten finder ikke; at der foreligger sådanne særlige forhold og formildende omstændigheder; at straffen bør bortfalde i medfør af straffelovens $ 83,2. pkt. Retten finder endvidere ikke grundlag for at nedsætte straffen som følge af lang sagsbehandlingstid og lægger i den forbindelse vægt på, at der er tale om en systematisk overtræ - delse af den pålagte meldepligt; samt at tiltalte efter sin forklaring fortsat ikke overholder sin meldepligt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 30 dage. Tiltalte skal delvist betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

379

Byrettens dom stadfæstes

Appelleret

Straffesag

Østre Landsret

SS-2111/2016-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

438/22

Udlændinge;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 9. februar 2017 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Louise Saul, Arne Brandt og Peter Mortensen (kst. med domsmænd). 17. afd. nr. S-2111-16: Anklagemyndigheden mod (advokat Gunnar Homann, besk.) Hillerød Rets dom af 3. maj 2016 (8-2528/2015) er anket af med endelig påstand om principalt frifindelse; subsidiært strafbortfald og mest subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Det fremgår af sagen; at Udlændingestyrelsen senest den 19. september 2016 har truffet afgørelse om, at fortsat skal have opholdspligt i Center Sand- holm. På den baggrund har Rigspolitiet den 10. oktober 2016 truffet afgørelse om fortsat meldepligt. Det fremgår af Rigspolitiets afgørelse blandt andet: "Sagens faktiske omstændigheder - 2 - De, der er født den 1. juli 1967 og statsborger i Irak, indrejste i Danmark den 13. december 2001 og ansøgte om asyl. Den 10. februar 200 3 meddelte Flygtningenævnet Dem opholdstilladelse efter den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 2. Den 12. januar 200 6 blev Deres opholdstilladelse fo rlænget til den 10. januar 2007. Den 21. december 2007 vurderede den daværende integrationsminister på bag - grund af en indstilling fra den daværende justitsminister, at De måtte anses for en fare for statens sikkerhed, jf. udlændingelovens § 45 b, stk. 1 . Den 9. januar 2008 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om a t inddrage Deres opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 2. De blev endvidere udvist med et indrejseforbud gældende for bestandig, jf. udlæn - dingelovens § 25 og § 32, stk. 4. Udlændingestyrelsen fandt samtidig, at ud - lændingelovens § 31 ikke var til hinder for en udsendelse af Dem til Irak. Den 1. april 2008 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgø - relse om inddragelse af Deres opholdstilladelse , dog således at Flygtningenæv - net fandt, at udlændingelovens §31 er til hinder for, at De kan udsendes tvangs - mæssigt til Irak eller til et land, hvor De ikke er beskyttet mod videre sendelse til Irak. De har således siden den 1. april 2008 opholdt Dem på tålt ophold i Dan - mark. Den 1. april 2008 pålagde Rigspolitiet Dem meldepligt hver tirsdag kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sandholm, jf. den dagældende bestemmelse i udlæn - dingelovens § 34, stk. 3. Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning ble v den 6. maj 2008 stadfæstet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. De blev samtidig på - lagt at udrejse straks, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 3. pkt. Den 22. maj 2008 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at De (fortsat) skulle være indkvarteret i Center Sandholm, jf. den dagældende bestemmelse i ud - lændingelovens § 42 a, stk. 8. Ved lov nr. 1397 af 27. december 2008 om ændring af udlændingeloven, der trådte i kraft den 31. december 2008, blev bestemmelserne om opholdspligt og meldeligt for udlændinge på tålt ophold skærpet. Den 18. februar 2009 traf Udlændingestyrelsen som følge heraf afgørelse om, at De fortsat skulle være indkvarteret i Center Sandholm, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8, og Rigspolitiet pålagde Dem som kons ekvens heraf ligeledes den 18. februar 2009 daglig meldepligt kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sand - holm, jf. udlændingelovens § 34, stk. 3 (nu stk. 4). De klagede over Rigspoliti - ets afgørelse til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. - 3 - Den 29. september 2009 stadfæstede Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Rigspolitiets afgørelse om daglig meldepligt. Ved Østre Landsrets dom af 9. december 2010, der blev stadfæstet af Højeste - ret den 24. juni 2011, blev Integration sministeriet frifundet for Deres påstand principielt om ophævelse af integrationsministerens vurdering af 21. december 2007 om, at De må anses for en fare for statens sikkerhed, subsidiært om, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgø relse af 6. maj 2008 om udvisning med indrejseforbud gældende for bestandig og om inddra - gelse af Deres fremmed pas ikke burde være truffet. Den 27. december 2012 traf Udlændingest yrelsen afgørelse om, at De fortsa t skulle tage ophold i Center Sandholm, j f. udlændingelovens § 42 a, stk. 8. Den 29. april 2013 traf Rigspolitiet afgørelse om, at De fortsat indtil videre skulle være pålagt daglig meldepligt kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sand - holm, jf. udlændingelovens § 34, stk. 3 (nu stk. 4). De klage de over Rigspoliti - ets afgørelse til Justitsministeriet. Den 7. oktober 2013 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at De fortsat skulle tage ophold i Center Sandholm , jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 9 (nu stk. 8). Den 1. juli 2014 traf Udlændingesty relsen afgørelse om, at De fortsat skulle have opholdspligt i Center Sandholm, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 9 (nu stk. 8) Den 11. september 2014 stadfæstede Justitsministeriet Rigspolitiets afgørelse af 29. april 2013 om fortsat daglig meldepligt. Den 12. december 2014 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at De fortsat skulle have opholdspligt i Center Sandholm, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 9 (nu stk. 8). Den 10. februar 2015 traf Rigspolitiet afgørelse om, at De fortsat indtil videre skull e være pålagt daglig meldepligt kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sand - holm, jf. udlændingelovens § 34, stk. 4. De klagede over Rigspolitiets afgørelse til Justitsministeriet. Den 13. april 2015 stadfæstede Justitsministeriet Rigspolitiets afgørelse af 10. februar 2015 om fortsat daglig meldepligt. Den 10. juni 2015 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at De fortsat skulle have opholdspligt i Center Sandholm, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 9 (nu stk. 8). Ved en afhøring den 18. juni 2015 oplyst e De over for Rigspolitiet, at De fort - sat fik medicin mod psykiske problemer. Fysisk var De ved godt helbred. De - res lillebror, der bor med sin familie i København, havde hjulpet Dem med problemer med tænderne. Røde Kort ville ikke hjælpe Dem, og Røde Kor s ville heller ikke hjælpe Dem med at få briller. De havde en praktikkontrakt med Røde Kors og hjalp med tolkning, ligesom De var chauffør på forskellige op - - 4 - gaver. De fik indskærpet Deres meldepligt. De oplyste, at De ikke ønskede at møde til meldepligten. Den 24. juli 2015 traf Rigspolitiet afgørelse om, at De fortsat indtil videre skulle være pålagt daglig meldepligt kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sand - holm, jf. udlændingelovens § 34, stk. 4. De klagede ikke over afgørelsen. Ved en afhøring den 2 5. november 2015 oplyste De over Rigspolitiet, at De fy - sisk var sund og rask. De fik ikke længere medicin mod Deres psykiske pro - blemer. De havde Deres bror i Danmark. Deres mor boede i Irak. De fik ind - skærpet Deres daglige meldepligt. Den 14. december 2015 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at De fortsat skulle have opholdspligt i Center Sandholm, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 9 (nu stk. 8). Den 2. marts 2016 traf Rigspolitiet afgørelse om, at De fortsat indtil videre skulle være pålagt dagli g meldepligt kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sand - holm, jf. udlændingelovens § 34, stk. 4. De klagede over afgørelsen til Udlæn - dinge -, Integrations - og Boligministeriet. Ved en dom afsagt af Retten i Hillerød den 3. maj 2016 blev De for overtræ - delse af udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 34, stk. 4, idømt fængsel i 30 dage. De har anket dommen. Den 27. juli 2016 stadfæstede Udlændinge -, Integrations - og Boligministeriet Rigspolitiets afgørelse af 2. marts 2016 om fortsat daglig meldepligt. Ved en afhøring den 14. september 2016 oplyste De over for Nordsjællands Politi, at der ingen ændringer er i Deres situation. De føler Dem sund og rask og tager ingen medicin. Når De får det psykisk dårligt, lukker De Dem inde på værelset og går kun ned i kant inen. De mener ikke, at De vil kunne få medicin, der vil kunne hjælpe Dem. De er ikke i stand til at rejse til Irak. De betragter ikke Irak, som Deres hjemland. De fik indskærpet Deres daglige meldepligt. De tilkendegav, at De har valgt ikke at møde til me ldepligt. De opholder Dem i Center Sandholm. I forbindelse med afhøringen fik De udleveret en skrivelse med en varsling om overflytning til Udrejsecenter Kærshovedgård, De oplyste , at De ikke vil flytte til Kærshovedgård. De opfatter Center Sandholm som Deres hjem. De ville møde til det kommende informationsmøde. Den 19. september 2016 traf Udlændingestyrelsen som nævnt afgørelse om, at De fortsat skal have opholdspligt i Center Sandholm , jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8. Det fremgår af sagen, at D e slet ikke er mødt til meldepligt i 2014, 2015 og 2016. Det fremgår af sagen, at De ved en udeblivelsesdom af 19. maj 2006 blev idømt en bøde på 7.500 kr. for overtrædelse af afgiftslove for drikkevarer m.m. - 5 - Det fremgår endvidere af sagen, at De den 3. februar 2010, den 29. februar 2012 og den 30. maj 2014 er straffet med bøder på henholdsvis 1.500 kr., 1.000 kr. og 2.000 kr. for overtrædelser af færdselsloven. ” Af Rigspolitiets afgørelse af 18. februar 2009 fremgår blandt andet: ”De pålægges hermed i medfør af udlændingelovens § 34, stk. 3, indtil vi - dere daglig meldepligt kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sandholm. Den 1. april 2008 traf Flygtningenævnet en afgørelse, som indebærer, at De er på tålt ophold og således ikke (tvangsmæssigt) kan udse ndes til Irak eller til et land, hvor De ikke er beskyttet m od videresendelse til Irak, jf. udlændingelo - vens § 31. På denne baggrund pålagde Rigspolitiet Dem i medfør af den dagældende be - stemmelse i udlændingelovens § 34, stk. 3, ved en afgørelse af 1. april 2008 meldepligt én gang om ugen hos Rigspolitiet i Center Sandholm. Den 31. december 2008 trådte lov nr. 1 397 af 27. december 2008 om ændring af udlændingeloven i kraft. Ved loven ændres bestemmelsen i § 34, stk. 3, med det formål at skærpe meldepl igten for udlændinge på tålt ophold, således at der sikres politiet mulighed for i langt højere grad end tidligere at få en helt aktuel viden om de pågældende udlændinges opholdssted, herunder for at kunne ud - sende sådanne udlændinge straks, når muligheden herfor måtte opstå. Det forudsætter efter forarbejderne til lovændringen, at politiet som udgangs - punkt skal pålægge udlændinge på tålt ophold daglig meldepligt i form af per - sonlig fremmøde hos politiet. Politiet vil således kun kunne undlade at pålægg e meldeligt dagligt, hvis det vil være uproportionalt i forhold til Danmarks inter - nationale forpligtelser, eller hvis der foreligger andre særlige grunde, f.eks. sygdom. Det følger af almindelige forvaltningretslige principper, at der skal være pro - portionalitet mellem de saglige formål, som søges varetaget ved meldepligten, og hensynet til den pågældende udlænding, som pålægges meldepligten. Poli - tiet må således ikke påføre den pågældende udlænding en større byrde, end formålet med meldepligten tilsiger . Efter Rigspolitiets opfattelse indebærer dette bl.a., at det ved proportionalitetsafvejningen kan indgå som et element, i hvilket omfang udlændingen har overholdt den hidtil fastsatte meldepligt. Det følger endvidere af forarbejderne til lovændringen, a t tidsperspektivet for en (tvangsmæssig) udsendelse vil skulle indgå som et af elementerne i propor - tionalitetsvurderingen, idet meldepligten har til formål at sikre udlændingens tilstedeværelse med henblik på udsendelse. Rigspolitiet skal på baggrund af lovændringen og forarbejderne hertil træffe en ny konkret afgørelse om indholdet og omfanget af Deres meldepligt og herun - der bl.a. vurdere, om en ændring af den hidtil gældende ugentlige meldepligt til en daglig meldepligt vil være uproportionalt i forhol d til Danmarks internatio - nale forpligtelser. Rigspolitiet har til brug for denne afgørelse ved en afhøring af Dem den 14.ja- nuar 2009 indhentet forskellige oplysninger om Deres personlige forhold (fa- milie, helbred mv.) . Rigspolitiet har endvidere indhentet en udtalelse af 13.januar 2009 fra Udlæn - dingeservice om en mulig tidshorisont for, at Deres afgørelse om tålt ophold kan forventes ændret, således at De tvangsmæssigt vil kunne udsendes til Irak. Udlændingeservice har i den forbindelse oplyst; at Deres sag vurderes hvert halve år, 0g at der ikke aktuelt kan angives en mere specifik tidshorisont for en eventuel ændring af afgørelsen om tålt ophold. Det fremgår af Rigspolitiets opgørelser, at De i 2008 og 2009 har overholdt Deres meldepligt henholdsvis 1009 og 1009. Udlændingeservice har samtidig hermed pålagt Dem (fortsat) at tage ophold i Center Sandholm; jf. udlændingelovens $ 42 a, stk. 8. Rigspolitiets afgørelse om indtil videre at pålægge Dem daglig meldepligt er truffet efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen. Rigspolitiet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De er udvist af Danmark; fordi De må anses for en fare for statens sikkerhed, og at De har været på tålt ophold siden den 1. april 2008. På denne baggrund finder Rigspolitiet ikke; uanset De - res efterlevelse af den hidtil pålagte ugentlige meldepligt, og selv om der ikke kan angives en mere specifik tidshorisont for en eventuel ændring af afgørelsen om tålt ophold, at det vil være uproportionalt indtil videre at pålægge Dem daglig meldepligt. 99 Det er oplyst for landsretten; at nu har søgt om fri proces til en sag om prøvelse af, hvorvidt afgørelserne om opholds - 0g meldepligt er ugyldige. Sagen til (fornyet) prøvelse af farevurderingenludvisningsspørgsmålet efter udlændingelovens kapi - tel 7b er i november 2016 anlagt ved Københavns Byret. Forklaringer der har givet personligt møde for landsretten; har ikke afgivet supplerende forklaring. Den i byretten af vidnet kriminalassistent afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens 8 923. Retsgrundlag Om indholdet af artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettigheds - konvention 0g lovgivningen om skærpet meldepligt for udlændinge på tålt ophold samt styrket kontrol med overholdelse af pligten til ophold i Center Sandholm mv. henvises til Højesterets dom af 17.januar 2017 (sag 217/2016). Anbringender Anklagemyndigheden har anført blandt andet; at det ikke kan anses for uproportionalt at pålægge en meldepligt som sket. Reglerne om meldepligt blev skærpet i 2008 0g var begrundet i en markant opstramning af kontrolforanstaltningerne over for 'udlændinge; som er administrativt udvist; fordi de må anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed, men som ikke kan udsendes tvangsmæssigt af hensyn til overhol- delse af Danmarks intemnationale forpligtelser. Reglerne om meldepligt skal varetage hen - synet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden. De er som udgangspunkt propor - tionale; fordi de skal sikre den pågældende persons tilstedeværelse blandt andet med hen - blik på udsendelse; 0g må derfor antages at være nødvendige i et demokratisk samfund. Der er ingen domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der afstikker græn- serne for proportionalitetsvurderingen i en sag som den foreliggende. Der er til vurdering heraf alene t0 domme fra Højesteret fra 2012 0g 2017, som angiver en række kriterier; der skal tillægges vægt, men som vedrører bopæls- 0g meldepligt for personer dømt for straf - bare forhold. I modsætning hertil er på tålt ophold, fordi han udgør en fare for statens sikkerhed. Ikke alene den tidsmæssige udstrækning men også in- tensiteten i indgrebet; der i denne sag kun vedrører meldepligten og ikke også opholds - pligten; må antages at have betydning for proportionalitetsvurderingen. Dertil kommer, at ikke har ægtefælle eller børn at tage hensyn til. Disse forhold bør samlet set indebære, at proportionalitetskravet er opfyldt; selvom det erkendes; at der ikke er konkret grundlag for at antage at vil gemme sig for politiet; ligesom det må antages at have lange udsigter med at få ham udvist af Danmark. Selvom en række forhold er begået for længe siden;, og sagsbehandlingen burde have været fremskyndet; bør straffen for den massive; gentagne og systematiske overtrædelse ikke nedsættes. har til støtte for; at der bør ske frifindelse eller strafbortfald gjort gældende; at en opretholdelse af meldepligten efter så mange år på tålt ophold udgør et uproportionalt indgreb i strid med artikel 2, stk. 3,jf. stk. 1, i Tillægsprotokol 4 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til at færdes frit og til frit at vælge opholdssted 0g i øvrigt et uproportionalt indgreb i hans privatliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8. Formålet med meldepligten er at sikre, at politiet har kendskab til udlændingens opholdssted. har imidlertid stedse opfyldt sin pligt til at opholde sig i Center Sandholm; og politiet har således ikke været i tvivl om; hvor han har befundet sig i perioden: Han er også mødt op, hvis politiet har ønsket at tale med ham. Det har i hele perioden ligget fast; at det ikke er muligt at udsende ham; heller ikke inden for en overskuelig fremtid. Domstolene er forpligtet til i en sag som den foreliggende at overveje, om der foreligger proportionalitet med hensyn til meldeplig - ten. Meldepligten udgør en ligeså indgribende foranstaltning som opholdspligten; fordi den indskrænker hans ret til frit at bevæge sig rundt. har overholdt sin meldepligt i samme omfang som den person; der er omfattet af Højesterets dom fra 2017. Der bør derfor ske frifindelse eller strafbortfald efter straffelovens $ 83, 2 pkt., subsidiært formildelse efter straffelovens $ 82, nr. 14, som følge af den tid der er gået, eller efter straffelovens 8 82, nr. 13, fordi straffesagen ikke er afgjort inden for rimelig tid. har ikke mulighed for at påberåbe sig udlændingelovens $ 50 eller, efter indførelse af udlændingelovens kapitel 7 b, bede Flygtningenævnet om genoptagelse. Påstanden om strafbortfald eller formildelse støttes tillige på, at det ikke bør komme ham til skade, at prøvelsen af, hvorvidt han fortsat udgør en fare for statens sikkerhed, eller om han kan få sin opholdstilladelse efter udlændingelovens $ 7 tilbage; ikke er blevet fremmet med fornøden hurtighed. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten skal under denne sag tage stilling til, i hvilket omfang kan straffes for overtrædelse af et påbud om daglig meldepligt i Center Sandholm Ved vurderingen heraf er det nødvendigt at undersøge, hvorvidt den pålagte meldepligt udgjorde et uproportionalt indgreb i hans bevægelsesfrihed i strid med artikel 2 i 4. Til- lægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i øvrigt i hans ret til familieliv, jf. konventionens artikel 8. Den pligt, som han herudover er pålagt til at tage ophold i Center Sandholm; er derimod ikke omfattet af sagen. Som fastslået af byretten har erkendt sig skyldig i ikke at have overholdt meldepligten 1183 gange som beskrevet i tiltalen over en periode fra marts 2012 til juni 2015. Da er tiltalt for overtrædelse af meldepligten efter udlændingelovens $ 34, stk. 4, påhviler det landsretten at foretage en vis prøvelse af de afgørelser, som Rigspolitiet har truffet herom; og som ligger til grund for tiltalen. er i 2008 udvist af Danmark som følge af, at han anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed, hvilket er stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 9. december 2010 0g af Højesteret ved dom af 24. juni 2011. Han lever på tålt ophold som følge af Flygtningenævnets afgørelse af 1. april 2008, hvorefter han ikke kan udsendes ved brug af tvang jf. udlændingelovens $ 31, stk. 1_ Højesteret har i dom af 1.juni 2012 (U. 2012.2874) taget stilling til de kriterier; som må tillægges vægt ved vurderingen af proportionalitet i forhold til artikel 2 i Tillægsprotokol 4 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention; i en sag om påbud om opholds - 0g meldepligt i Center Sandholm for en udlænding på tålt ophold. Som det fremgår af Høje - sterets dom af 17.januar 2017 (sag 217/2016) varetager indgrebene i bevægelsesfriheden hensynet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden; og har til formål at sikre de pågældende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse. En sådan offentlig interesse må som udgangspunkt veje tungere end hensynet til den udviste udlændings bevægelsesfrihed. Proportionaliteten i indgrebet bliver med tiden vanskeligere at opfylde i navnlig de sager, hvor der ikke er udsigt til udsendelse. 5 voterende tiltræder herefter, som fastslået af byretten; at med rette er pålagt en meldepligt i hele tiltalens periode; 0g at denne indskrænkning ikke er uproportional i forhold til artikel 2i Tillægsprotokol 4 til Den Europæiske Menneskeret- tighedskonvention eller konventionens artikel 8. Disse voterende har, udover det af byret- ten anførte; 0g de kriterier; som er fastlagt af Højesteret i 2012 0g 2017, navnlig tillagt det vægt; at meldepligten må antages at udgøre et mindre indgreb i den i forvejen bestående opholdspligt; der ikke er til prøvelse under denne sag. Det må ved proportionalitetsvurde - ringen tillægges betydelig vægt; at han er på tålt ophold som følge af en underbygget vur- dering af at være til fare for statens sikkerhed. Der er heller ikke familiemæssige forhold, der bør tillægges vægt ved denne vurdering. Disse forhold må en efter samlet vurdering føre til, at Rigspolitiet med rette løbende har pålagt ham en meldepligt, som han systema - tisk har overtrådt, fordi han ikke har ønsket at være pålagt en sådan pligt. Disse voterende stemmer derfor for at anse skyldig som fastslået af byretten. En voterende finder, at det i den foreliggende sag må lægges til grund, at siden den 1. april 2008 har levet på tålt ophold i Danmark; 0g at han samme dag blev pålagt ugentlig meldepligt hos politiet i Center Sandholm; hvor han samtidig blev pålagt at tage ophold. Han har herefter siden opholdt sig i Center Sandholm; hvor han løbende er pålagt opholds - og meldepligt, der for meldepligtens vedkommende fra 18. fe- bruar 2009 har været daglig. Det må endvidere lægges til grund som ubestridt; at det i tiltalens periode ikke har været muligt at udsende eller at det inden for en overskuelig fremtid er muligt at udsende ham; ligesom der ikke har været en konkret risiko for, at han ville skjule sig for politiet. Da Rigspolitiet den 10.februar 2015 på ny traf afgørelse om meldepligt; havde meldepligten varet i alt omkring 7 år. Tiltalte blev løbende set i Center Sandholm; hvor han har boet hele perioden; og hvor han også lejlighedsvis har arbejdet. Efter længden og for- løbet af den periode, hvor han var pålagt meldepligt, var Rigspolitiet da klar over; at der ikke var nogen risiko for, at han ville skjule sig for politiet, ligesom der ikke var udsigt til udsendelse, heller ikke i nær fremtid. På den baggrund finder denne voterende efter en samlet vurdering af de af flertallet oven for nævnte kriterier; at meldepligten fra det anførte tidspunkt, hvor han fortsat havde et påbud om ophold, som han opfyldte; udgjorde et uproportionalt indgreb i strid med artikel 2i Tillægsprotokol 4. Der er ved vurderingen heraf taget højde for, at lever på tålt ophold i Danmark som administrativt udvist; og at han i den første peri - ode kun var pålagt meldepligt en gang om ugen. Det er tillige tillagt vægt; at udlændinge - myndighederne efter bestemmelsen i udlændingelovens 8 42 a, stk. 9,i et vist omfang fører kontrol med overholdelsen af opholdspligten: Konventionens artikel 8 ændrer ikke ved proportionalitetsvurderingen. Der gives dom efter stemmeflertallet; således at findes skyldig i overensstemmelse med tiltalen som fastslået af byretten. Uanset der først blev rejst tiltale i sagen den 22. juni 2015 0g den 31. august 2015, tiltræder landsretten af de af byretten anførte grunde, at tiltalte er straffet med fængsel i 30 dage. Der er herved tillige taget hensyn til den forløbne tid og den lange sagsbehandlingstid for de første forholds vedkommende. Det for landsretten i øvrigt anførte kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes . Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten:

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 9. februar 2017 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Louise Saul, Arne Brandt og Peter Mortensen (kst. med domsmænd). 17. afd. nr. S-2111-16: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Gunnar Homann, besk.) Hillerød Rets dom af 3. maj 2016 (8-2528/2015) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med endelig påstand om principalt frifindelse; subsidiært strafbortfald og mest subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Det fremgår af sagen; at Udlændingestyrelsen senest den 19. september 2016 har truffet afgørelse om, at <anonym>Tiltalte</anonym> fortsat skal have opholdspligt i Center Sand- holm. På den baggrund har Rigspolitiet den 10. oktober 2016 truffet afgørelse om fortsat meldepligt. Det fremgår af Rigspolitiets afgørelse blandt andet: "Sagens faktiske omstændigheder - 2 - De, der er født den 1. juli 1967 og statsborger i Irak, indrejste i Danmark den 13. december 2001 og ansøgte om asyl. Den 10. februar 200 3 meddelte Flygtningenævnet Dem opholdstilladelse efter den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 2. Den 12. januar 200 6 blev Deres opholdstilladelse fo rlænget til den 10. januar 2007. Den 21. december 2007 vurderede den daværende integrationsminister på bag - grund af en indstilling fra den daværende justitsminister, at De måtte anses for en fare for statens sikkerhed, jf. udlændingelovens § 45 b, stk. 1 . Den 9. januar 2008 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om a t inddrage Deres opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 2. De blev endvidere udvist med et indrejseforbud gældende for bestandig, jf. udlæn - dingelovens § 25 og § 32, stk. 4. Udlændingestyrelsen fandt samtidig, at ud - lændingelovens § 31 ikke var til hinder for en udsendelse af Dem til Irak. Den 1. april 2008 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgø - relse om inddragelse af Deres opholdstilladelse , dog således at Flygtningenæv - net fandt, at udlændingelovens §31 er til hinder for, at De kan udsendes tvangs - mæssigt til Irak eller til et land, hvor De ikke er beskyttet mod videre sendelse til Irak. De har således siden den 1. april 2008 opholdt Dem på tålt ophold i Dan - mark. Den 1. april 2008 pålagde Rigspolitiet Dem meldepligt hver tirsdag kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sandholm, jf. den dagældende bestemmelse i udlæn - dingelovens § 34, stk. 3. Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning ble v den 6. maj 2008 stadfæstet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. De blev samtidig på - lagt at udrejse straks, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 3. pkt. Den 22. maj 2008 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at De (fortsat) skulle være indkvarteret i Center Sandholm, jf. den dagældende bestemmelse i ud - lændingelovens § 42 a, stk. 8. Ved lov nr. 1397 af 27. december 2008 om ændring af udlændingeloven, der trådte i kraft den 31. december 2008, blev bestemmelserne om opholdspligt og meldeligt for udlændinge på tålt ophold skærpet. Den 18. februar 2009 traf Udlændingestyrelsen som følge heraf afgørelse om, at De fortsat skulle være indkvarteret i Center Sandholm, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8, og Rigspolitiet pålagde Dem som kons ekvens heraf ligeledes den 18. februar 2009 daglig meldepligt kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sand - holm, jf. udlændingelovens § 34, stk. 3 (nu stk. 4). De klagede over Rigspoliti - ets afgørelse til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. - 3 - Den 29. september 2009 stadfæstede Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Rigspolitiets afgørelse om daglig meldepligt. Ved Østre Landsrets dom af 9. december 2010, der blev stadfæstet af Højeste - ret den 24. juni 2011, blev Integration sministeriet frifundet for Deres påstand principielt om ophævelse af integrationsministerens vurdering af 21. december 2007 om, at De må anses for en fare for statens sikkerhed, subsidiært om, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgø relse af 6. maj 2008 om udvisning med indrejseforbud gældende for bestandig og om inddra - gelse af Deres fremmed pas ikke burde være truffet. Den 27. december 2012 traf Udlændingest yrelsen afgørelse om, at De fortsa t skulle tage ophold i Center Sandholm, j f. udlændingelovens § 42 a, stk. 8. Den 29. april 2013 traf Rigspolitiet afgørelse om, at De fortsat indtil videre skulle være pålagt daglig meldepligt kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sand - holm, jf. udlændingelovens § 34, stk. 3 (nu stk. 4). De klage de over Rigspoliti - ets afgørelse til Justitsministeriet. Den 7. oktober 2013 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at De fortsat skulle tage ophold i Center Sandholm , jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 9 (nu stk. 8). Den 1. juli 2014 traf Udlændingesty relsen afgørelse om, at De fortsat skulle have opholdspligt i Center Sandholm, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 9 (nu stk. 8) Den 11. september 2014 stadfæstede Justitsministeriet Rigspolitiets afgørelse af 29. april 2013 om fortsat daglig meldepligt. Den 12. december 2014 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at De fortsat skulle have opholdspligt i Center Sandholm, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 9 (nu stk. 8). Den 10. februar 2015 traf Rigspolitiet afgørelse om, at De fortsat indtil videre skull e være pålagt daglig meldepligt kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sand - holm, jf. udlændingelovens § 34, stk. 4. De klagede over Rigspolitiets afgørelse til Justitsministeriet. Den 13. april 2015 stadfæstede Justitsministeriet Rigspolitiets afgørelse af 10. februar 2015 om fortsat daglig meldepligt. Den 10. juni 2015 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at De fortsat skulle have opholdspligt i Center Sandholm, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 9 (nu stk. 8). Ved en afhøring den 18. juni 2015 oplyst e De over for Rigspolitiet, at De fort - sat fik medicin mod psykiske problemer. Fysisk var De ved godt helbred. De - res lillebror, der bor med sin familie i København, havde hjulpet Dem med problemer med tænderne. Røde Kort ville ikke hjælpe Dem, og Røde Kor s ville heller ikke hjælpe Dem med at få briller. De havde en praktikkontrakt med Røde Kors og hjalp med tolkning, ligesom De var chauffør på forskellige op - - 4 - gaver. De fik indskærpet Deres meldepligt. De oplyste, at De ikke ønskede at møde til meldepligten. Den 24. juli 2015 traf Rigspolitiet afgørelse om, at De fortsat indtil videre skulle være pålagt daglig meldepligt kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sand - holm, jf. udlændingelovens § 34, stk. 4. De klagede ikke over afgørelsen. Ved en afhøring den 2 5. november 2015 oplyste De over Rigspolitiet, at De fy - sisk var sund og rask. De fik ikke længere medicin mod Deres psykiske pro - blemer. De havde Deres bror i Danmark. Deres mor boede i Irak. De fik ind - skærpet Deres daglige meldepligt. Den 14. december 2015 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at De fortsat skulle have opholdspligt i Center Sandholm, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 9 (nu stk. 8). Den 2. marts 2016 traf Rigspolitiet afgørelse om, at De fortsat indtil videre skulle være pålagt dagli g meldepligt kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sand - holm, jf. udlændingelovens § 34, stk. 4. De klagede over afgørelsen til Udlæn - dinge -, Integrations - og Boligministeriet. Ved en dom afsagt af Retten i Hillerød den 3. maj 2016 blev De for overtræ - delse af udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 34, stk. 4, idømt fængsel i 30 dage. De har anket dommen. Den 27. juli 2016 stadfæstede Udlændinge -, Integrations - og Boligministeriet Rigspolitiets afgørelse af 2. marts 2016 om fortsat daglig meldepligt. Ved en afhøring den 14. september 2016 oplyste De over for Nordsjællands Politi, at der ingen ændringer er i Deres situation. De føler Dem sund og rask og tager ingen medicin. Når De får det psykisk dårligt, lukker De Dem inde på værelset og går kun ned i kant inen. De mener ikke, at De vil kunne få medicin, der vil kunne hjælpe Dem. De er ikke i stand til at rejse til Irak. De betragter ikke Irak, som Deres hjemland. De fik indskærpet Deres daglige meldepligt. De tilkendegav, at De har valgt ikke at møde til me ldepligt. De opholder Dem i Center Sandholm. I forbindelse med afhøringen fik De udleveret en skrivelse med en varsling om overflytning til Udrejsecenter Kærshovedgård, De oplyste , at De ikke vil flytte til Kærshovedgård. De opfatter Center Sandholm som Deres hjem. De ville møde til det kommende informationsmøde. Den 19. september 2016 traf Udlændingestyrelsen som nævnt afgørelse om, at De fortsat skal have opholdspligt i Center Sandholm , jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8. Det fremgår af sagen, at D e slet ikke er mødt til meldepligt i 2014, 2015 og 2016. Det fremgår af sagen, at De ved en udeblivelsesdom af 19. maj 2006 blev idømt en bøde på 7.500 kr. for overtrædelse af afgiftslove for drikkevarer m.m. - 5 - Det fremgår endvidere af sagen, at De den 3. februar 2010, den 29. februar 2012 og den 30. maj 2014 er straffet med bøder på henholdsvis 1.500 kr., 1.000 kr. og 2.000 kr. for overtrædelser af færdselsloven. ” Af Rigspolitiets afgørelse af 18. februar 2009 fremgår blandt andet: ”De pålægges hermed i medfør af udlændingelovens § 34, stk. 3, indtil vi - dere daglig meldepligt kl. 10.00 hos Rigspolitiet i Center Sandholm. Den 1. april 2008 traf Flygtningenævnet en afgørelse, som indebærer, at De er på tålt ophold og således ikke (tvangsmæssigt) kan udse ndes til Irak eller til et land, hvor De ikke er beskyttet m od videresendelse til Irak, jf. udlændingelo - vens § 31. På denne baggrund pålagde Rigspolitiet Dem i medfør af den dagældende be - stemmelse i udlændingelovens § 34, stk. 3, ved en afgørelse af 1. april 2008 meldepligt én gang om ugen hos Rigspolitiet i Center Sandholm. Den 31. december 2008 trådte lov nr. 1 397 af 27. december 2008 om ændring af udlændingeloven i kraft. Ved loven ændres bestemmelsen i § 34, stk. 3, med det formål at skærpe meldepl igten for udlændinge på tålt ophold, således at der sikres politiet mulighed for i langt højere grad end tidligere at få en helt aktuel viden om de pågældende udlændinges opholdssted, herunder for at kunne ud - sende sådanne udlændinge straks, når muligheden herfor måtte opstå. Det forudsætter efter forarbejderne til lovændringen, at politiet som udgangs - punkt skal pålægge udlændinge på tålt ophold daglig meldepligt i form af per - sonlig fremmøde hos politiet. Politiet vil således kun kunne undlade at pålægg e meldeligt dagligt, hvis det vil være uproportionalt i forhold til Danmarks inter - nationale forpligtelser, eller hvis der foreligger andre særlige grunde, f.eks. sygdom. Det følger af almindelige forvaltningretslige principper, at der skal være pro - portionalitet mellem de saglige formål, som søges varetaget ved meldepligten, og hensynet til den pågældende udlænding, som pålægges meldepligten. Poli - tiet må således ikke påføre den pågældende udlænding en større byrde, end formålet med meldepligten tilsiger . Efter Rigspolitiets opfattelse indebærer dette bl.a., at det ved proportionalitetsafvejningen kan indgå som et element, i hvilket omfang udlændingen har overholdt den hidtil fastsatte meldepligt. Det følger endvidere af forarbejderne til lovændringen, a t tidsperspektivet for en (tvangsmæssig) udsendelse vil skulle indgå som et af elementerne i propor - tionalitetsvurderingen, idet meldepligten har til formål at sikre udlændingens tilstedeværelse med henblik på udsendelse. Rigspolitiet skal på baggrund af lovændringen og forarbejderne hertil træffe en ny konkret afgørelse om indholdet og omfanget af Deres meldepligt og herun - der bl.a. vurdere, om en ændring af den hidtil gældende ugentlige meldepligt til en daglig meldepligt vil være uproportionalt i forhol d til Danmarks internatio - nale forpligtelser. Rigspolitiet har til brug for denne afgørelse ved en afhøring af Dem den 14.ja- nuar 2009 indhentet forskellige oplysninger om Deres personlige forhold (fa- milie, helbred mv.) . Rigspolitiet har endvidere indhentet en udtalelse af 13.januar 2009 fra Udlæn - dingeservice om en mulig tidshorisont for, at Deres afgørelse om tålt ophold kan forventes ændret, således at De tvangsmæssigt vil kunne udsendes til Irak. Udlændingeservice har i den forbindelse oplyst; at Deres sag vurderes hvert halve år, 0g at der ikke aktuelt kan angives en mere specifik tidshorisont for en eventuel ændring af afgørelsen om tålt ophold. Det fremgår af Rigspolitiets opgørelser, at De i 2008 og 2009 har overholdt Deres meldepligt henholdsvis 1009 og 1009. Udlændingeservice har samtidig hermed pålagt Dem (fortsat) at tage ophold i Center Sandholm; jf. udlændingelovens $ 42 a, stk. 8. Rigspolitiets afgørelse om indtil videre at pålægge Dem daglig meldepligt er truffet efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen. Rigspolitiet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De er udvist af Danmark; fordi De må anses for en fare for statens sikkerhed, og at De har været på tålt ophold siden den 1. april 2008. På denne baggrund finder Rigspolitiet ikke; uanset De - res efterlevelse af den hidtil pålagte ugentlige meldepligt, og selv om der ikke kan angives en mere specifik tidshorisont for en eventuel ændring af afgørelsen om tålt ophold, at det vil være uproportionalt indtil videre at pålægge Dem daglig meldepligt. 99 Det er oplyst for landsretten; at <anonym>Tiltalte</anonym> nu har søgt om fri proces til en sag om prøvelse af, hvorvidt afgørelserne om opholds - 0g meldepligt er ugyldige. Sagen til (fornyet) prøvelse af farevurderingenludvisningsspørgsmålet efter udlændingelovens kapi - tel 7b er i november 2016 anlagt ved Københavns Byret. Forklaringer <anonym>Tiltalte</anonym> der har givet personligt møde for landsretten; har ikke afgivet supplerende forklaring. Den i byretten af vidnet kriminalassistent <anonym>Vidne</anonym> afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens 8 923. Retsgrundlag Om indholdet af artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettigheds - konvention 0g lovgivningen om skærpet meldepligt for udlændinge på tålt ophold samt styrket kontrol med overholdelse af pligten til ophold i Center Sandholm mv. henvises til Højesterets dom af 17.januar 2017 (sag 217/2016). Anbringender Anklagemyndigheden har anført blandt andet; at det ikke kan anses for uproportionalt at pålægge <anonym>Tiltalte</anonym> en meldepligt som sket. Reglerne om meldepligt blev skærpet i 2008 0g var begrundet i en markant opstramning af kontrolforanstaltningerne over for 'udlændinge; som er administrativt udvist; fordi de må anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed, men som ikke kan udsendes tvangsmæssigt af hensyn til overhol- delse af Danmarks intemnationale forpligtelser. Reglerne om meldepligt skal varetage hen - synet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden. De er som udgangspunkt propor - tionale; fordi de skal sikre den pågældende persons tilstedeværelse blandt andet med hen - blik på udsendelse; 0g må derfor antages at være nødvendige i et demokratisk samfund. Der er ingen domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der afstikker græn- serne for proportionalitetsvurderingen i en sag som den foreliggende. Der er til vurdering heraf alene t0 domme fra Højesteret fra 2012 0g 2017, som angiver en række kriterier; der skal tillægges vægt, men som vedrører bopæls- 0g meldepligt for personer dømt for straf - bare forhold. I modsætning hertil er <anonym>Tiltalte</anonym> på tålt ophold, fordi han udgør en fare for statens sikkerhed. Ikke alene den tidsmæssige udstrækning men også in- tensiteten i indgrebet; der i denne sag kun vedrører meldepligten og ikke også opholds - pligten; må antages at have betydning for proportionalitetsvurderingen. Dertil kommer, at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke har ægtefælle eller børn at tage hensyn til. Disse forhold bør samlet set indebære, at proportionalitetskravet er opfyldt; selvom det erkendes; at der ikke er konkret grundlag for at antage at <anonym>Tiltalte</anonym> vil gemme sig for politiet; ligesom det må antages at have lange udsigter med at få ham udvist af Danmark. Selvom en række forhold er begået for længe siden;, og sagsbehandlingen burde have været fremskyndet; bør straffen for den massive; gentagne og systematiske overtrædelse ikke nedsættes. <anonym>Tiltalte</anonym> har til støtte for; at der bør ske frifindelse eller strafbortfald gjort gældende; at en opretholdelse af meldepligten efter så mange år på tålt ophold udgør et uproportionalt indgreb i strid med artikel 2, stk. 3,jf. stk. 1, i Tillægsprotokol 4 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til at færdes frit og til frit at vælge opholdssted 0g i øvrigt et uproportionalt indgreb i hans privatliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8. Formålet med meldepligten er at sikre, at politiet har kendskab til udlændingens opholdssted. <anonym>Tiltalte</anonym> har imidlertid stedse opfyldt sin pligt til at opholde sig i Center Sandholm; og politiet har således ikke været i tvivl om; hvor han har befundet sig i perioden: Han er også mødt op, hvis politiet har ønsket at tale med ham. Det har i hele perioden ligget fast; at det ikke er muligt at udsende ham; heller ikke inden for en overskuelig fremtid. Domstolene er forpligtet til i en sag som den foreliggende at overveje, om der foreligger proportionalitet med hensyn til meldeplig - ten. Meldepligten udgør en ligeså indgribende foranstaltning som opholdspligten; fordi den indskrænker hans ret til frit at bevæge sig rundt. <anonym>Tiltalte</anonym> har overholdt sin meldepligt i samme omfang som den person; der er omfattet af Højesterets dom fra 2017. Der bør derfor ske frifindelse eller strafbortfald efter straffelovens $ 83, 2 pkt., subsidiært formildelse efter straffelovens $ 82, nr. 14, som følge af den tid der er gået, eller efter straffelovens 8 82, nr. 13, fordi straffesagen ikke er afgjort inden for rimelig tid. <anonym>Tiltalte</anonym> har ikke mulighed for at påberåbe sig udlændingelovens $ 50 eller, efter indførelse af udlændingelovens kapitel 7 b, bede Flygtningenævnet om genoptagelse. Påstanden om strafbortfald eller formildelse støttes tillige på, at det ikke bør komme ham til skade, at prøvelsen af, hvorvidt han fortsat udgør en fare for statens sikkerhed, eller om han kan få sin opholdstilladelse efter udlændingelovens $ 7 tilbage; ikke er blevet fremmet med fornøden hurtighed. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten skal under denne sag tage stilling til, i hvilket omfang <anonym>Tiltalte</anonym> kan straffes for overtrædelse af et påbud om daglig meldepligt i Center Sandholm Ved vurderingen heraf er det nødvendigt at undersøge, hvorvidt den pålagte meldepligt udgjorde et uproportionalt indgreb i hans bevægelsesfrihed i strid med artikel 2 i 4. Til- lægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i øvrigt i hans ret til familieliv, jf. konventionens artikel 8. Den pligt, som han herudover er pålagt til at tage ophold i Center Sandholm; er derimod ikke omfattet af sagen. Som fastslået af byretten har <anonym>Tiltalte</anonym> erkendt sig skyldig i ikke at have overholdt meldepligten 1183 gange som beskrevet i tiltalen over en periode fra marts 2012 til juni 2015. Da <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af meldepligten efter udlændingelovens $ 34, stk. 4, påhviler det landsretten at foretage en vis prøvelse af de afgørelser, som Rigspolitiet har truffet herom; og som ligger til grund for tiltalen. <anonym>Tiltalte</anonym> er i 2008 udvist af Danmark som følge af, at han anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed, hvilket er stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 9. december 2010 0g af Højesteret ved dom af 24. juni 2011. Han lever på tålt ophold som følge af Flygtningenævnets afgørelse af 1. april 2008, hvorefter han ikke kan udsendes ved brug af tvang jf. udlændingelovens $ 31, stk. 1_ Højesteret har i dom af 1.juni 2012 (U. 2012.2874) taget stilling til de kriterier; som må tillægges vægt ved vurderingen af proportionalitet i forhold til artikel 2 i Tillægsprotokol 4 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention; i en sag om påbud om opholds - 0g meldepligt i Center Sandholm for en udlænding på tålt ophold. Som det fremgår af Høje - sterets dom af 17.januar 2017 (sag 217/2016) varetager indgrebene i bevægelsesfriheden hensynet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden; og har til formål at sikre de pågældende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse. En sådan offentlig interesse må som udgangspunkt veje tungere end hensynet til den udviste udlændings bevægelsesfrihed. Proportionaliteten i indgrebet bliver med tiden vanskeligere at opfylde i navnlig de sager, hvor der ikke er udsigt til udsendelse. 5 voterende tiltræder herefter, som fastslået af byretten; at <anonym>Tiltalte</anonym> med rette er pålagt en meldepligt i hele tiltalens periode; 0g at denne indskrænkning ikke er uproportional i forhold til artikel 2i Tillægsprotokol 4 til Den Europæiske Menneskeret- tighedskonvention eller konventionens artikel 8. Disse voterende har, udover det af byret- ten anførte; 0g de kriterier; som er fastlagt af Højesteret i 2012 0g 2017, navnlig tillagt det vægt; at meldepligten må antages at udgøre et mindre indgreb i den i forvejen bestående opholdspligt; der ikke er til prøvelse under denne sag. Det må ved proportionalitetsvurde - ringen tillægges betydelig vægt; at han er på tålt ophold som følge af en underbygget vur- dering af at være til fare for statens sikkerhed. Der er heller ikke familiemæssige forhold, der bør tillægges vægt ved denne vurdering. Disse forhold må en efter samlet vurdering føre til, at Rigspolitiet med rette løbende har pålagt ham en meldepligt, som han systema - tisk har overtrådt, fordi han ikke har ønsket at være pålagt en sådan pligt. Disse voterende stemmer derfor for at anse <anonym>Tiltalte</anonym> skyldig som fastslået af byretten. En voterende finder, at det i den foreliggende sag må lægges til grund, at <anonym>Tiltalte</anonym> siden den 1. april 2008 har levet på tålt ophold i Danmark; 0g at han samme dag blev pålagt ugentlig meldepligt hos politiet i Center Sandholm; hvor han samtidig blev pålagt at tage ophold. Han har herefter siden opholdt sig i Center Sandholm; hvor han løbende er pålagt opholds - og meldepligt, der for meldepligtens vedkommende fra 18. fe- bruar 2009 har været daglig. Det må endvidere lægges til grund som ubestridt; at det i tiltalens periode ikke har været muligt at udsende <anonym>Tiltalte</anonym> eller at det inden for en overskuelig fremtid er muligt at udsende ham; ligesom der ikke har været en konkret risiko for, at han ville skjule sig for politiet. Da Rigspolitiet den 10.februar 2015 på ny traf afgørelse om meldepligt; havde meldepligten varet i alt omkring 7 år. Tiltalte blev løbende set i Center Sandholm; hvor han har boet hele perioden; og hvor han også lejlighedsvis har arbejdet. Efter længden og for- løbet af den periode, hvor han var pålagt meldepligt, var Rigspolitiet da klar over; at der ikke var nogen risiko for, at han ville skjule sig for politiet, ligesom der ikke var udsigt til udsendelse, heller ikke i nær fremtid. På den baggrund finder denne voterende efter en samlet vurdering af de af flertallet oven for nævnte kriterier; at meldepligten fra det anførte tidspunkt, hvor han fortsat havde et påbud om ophold, som han opfyldte; udgjorde et uproportionalt indgreb i strid med artikel 2i Tillægsprotokol 4. Der er ved vurderingen heraf taget højde for, at <anonym>Tiltalte</anonym> lever på tålt ophold i Danmark som administrativt udvist; og at han i den første peri - ode kun var pålagt meldepligt en gang om ugen. Det er tillige tillagt vægt; at udlændinge - myndighederne efter bestemmelsen i udlændingelovens 8 42 a, stk. 9,i et vist omfang fører kontrol med overholdelsen af opholdspligten: Konventionens artikel 8 ændrer ikke ved proportionalitetsvurderingen. Der gives dom efter stemmeflertallet; således at <anonym>Tiltalte</anonym> findes skyldig i overensstemmelse med tiltalen som fastslået af byretten. Uanset der først blev rejst tiltale i sagen den 22. juni 2015 0g den 31. august 2015, tiltræder landsretten af de af byretten anførte grunde, at tiltalte er straffet med fængsel i 30 dage. Der er herved tillige taget hensyn til den forløbne tid og den lange sagsbehandlingstid for de første forholds vedkommende. Det for landsretten i øvrigt anførte kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes . Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten:

380

Landsrettens dom stadfæstes

Endelig

Straffesag

Højesteret

SS-122/2017-HJR

Øvrige straffesager

3. instans

439/22

Internationalt samarbejde; Udlændinge;

Nej

Overtrædelse af meldepligt Sagen angik en udlænding, der blev anset for at være til fare for statens sikkerhed og derfor i januar 2008 blev udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Da udlændingemyndighederne i april 2008 vurderede, at der var risiko for, at udlændingen ville blive udsat for tortur mv., hvis han vendte tilbage til Irak, besluttede myndighederne, at han ikke kunne tvangsudsendes. Han blev derfor pålagt opholds- og meldepligt i Center Sandholm. Højesteret skulle tage stilling til, om udlændingen kunne straffes for at have overtrådt sin meldepligt 1183 gange i perioden fra slutningen af marts 2012 til slutningen af juni 2015. Højesteret skulle i den forbindelse tage stilling til, om påbuddene udgjorde et uproportionalt indgreb i udlændingens bevægelsesfrihed, jf. artikel 2 i Tillægsprotokol 4 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og i hans ret til privatliv, jf. konventionens artikel 8, samt om påbuddene var i strid med diskriminationsforbuddet i artikel 14. Højesteret udtalte i relation til artikel 2 i Tillægsprotokol 4, at baggrunden for, at udlændingen var udvist, kunne indgå i vurderingen af, om meldepligten var proportional. Proportionalitets-vurderingen skulle endvidere foretages i lyset af, at opholdspligten ikke var til prøvelse under sagen, og at udlændingen var pålagt meldepligt det sted, hvor han boede. Meldepligten udgjorde derfor et forholdsvis beskedent indgreb i udlændingens bevægelsesfrihed og var ikke uproportional, selv om det med tiden kan blive vanskeligere at begrunde indgreb i retten til at færdes frit. Udlændingen havde hverken ægtefælle eller børn, og da meldepligten udgjorde et forholdsvis beskedent indgreb i hans bevægelsesfrihed, tiltrådte Højesteret, at konventionens artikel 8 ikke var krænket. Højesteret udtalte endvidere, at meldepligten ikke var begrundet i, at udlændingen var vurderet til fare for statens sikkerhed, men i muligheden for at udsende ham. Meldepligten rejste derfor ikke spørgsmål om overtrædelse af konventionens artikel 14, sammenholdt med artikel 2 i Tillægsprotokol 4. Det forhold, at baggrunden for udvisningen indgik i vurderingen af meldepligtens proportionalitet, ændrede ikke herved. Landsrettens dom, hvorved udlændingen var blevet idømt fængsel i 30 dage, blev derfor stadfæstet.

381

Byrettens dom stadfæstet

Endelig

Straffesag

Vestre Landsret

SS-1089/2012-VLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

441/22

Formueforbrydelser; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Nej

afsagt den 30. august 2012 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Lars Christensen; Hanne Kildal og V. Kahr Rasmussen (kst.) med domsmænd) i ankesag VL. S 1089 12 Anklagemyndigheden mod født 1986 (advokat Ame Paabøl Andersen, Esbjerg) født 1989 (advokat Per Johan Pedersen, Esbjerg) 0g født den 1977 (advokat Hans Chr. Sibbesen; Sønderborg) Retten Esbjerg har den 24. april 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 1-1643 2012). Påstandc De tiltalte har påstået formildelse herunder således at forhold 1 henføres under straffelovens 288, stk. 1, nr. 1, 0g således at der fastsættes et kortere tidsrum for indrejseforbuddet. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Anklagemyndigheden har vedrørende på- standene om udvisning og indrejseforbud henvist til udlændingelovens 24, nr. I,jf. $ 22, nr. 6,og $ 32, stk. 2, nr. 5. Forklaringer har supplerende forklaret; at det var en person; der opfordrede ham til at tage til Danmark. Han havde en formodning om, hvad han skulle i Danmark, men han var bange for at nægte at rejse. Først da han ankom til Danmark, blev han sat nærmere ind i, hvad der skulle ske. Landsrettens begrundelse og resultat Efter det, der er anført af byretten om karakteren 0g grovheden af røveriet, er der ikke grundlag for at nedsætte straffen. Det fremgår af forarbejdeme til den skærpede strafferamme i straffelovens 288, stk. 2, at bestemmelsen sigter på tilfælde; hvor det efter en vurdering af samtlige gerningsmomenter kan forventes, at der vil blive idømt en straf på omkring 4 års fængsel eller derover. Under hensyn hertil finder landsretten uanset karakteren og grovheden af røveriet; at forholdet skal henføres under straffelovens 288, stk. 1, nr. 1. Af de grunde; der er anført af byretten; tiltræder landsretten; at de tiltalte er udvist jf. ud- Iændingelovens $ 24, nr. 1,jf. $ 22, nr. 6,jf. $ 26, stk. 2,jf. 8 24 a, og at indrejseforbuddet er meddelt for bestandig, jf. $ 32, stk, 2, nr. 5. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. De tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken; Ihi_kendes for Let: Byrettens dom stadfæstes. -3- Detiltalteskalbetalesagensomkostninger forlandsretten, dogskaldehverisærbetale salærettilderesforsvarer. LarsChristensen HanneKildal V.KahrRasmussen (kst.)

afsagt den 30. august 2012 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Lars Christensen; Hanne Kildal og V. Kahr Rasmussen (kst.) med domsmænd) i ankesag VL. S 1089 12 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> 1986 (advokat Ame Paabøl Andersen, Esbjerg) <anonym>Tıltalte 2</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> 1989 (advokat Per Johan Pedersen, Esbjerg) 0g <anonym>Iltalte 3</anonym> født den <anonym>Dalo 3</anonym> 1977 (advokat Hans Chr. Sibbesen; Sønderborg) Retten Esbjerg har den 24. april 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 1-1643 2012). Påstandc De tiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> har påstået formildelse herunder således at forhold 1 henføres under straffelovens 288, stk. 1, nr. 1, 0g således at der fastsættes et kortere tidsrum for indrejseforbuddet. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Anklagemyndigheden har vedrørende på- standene om udvisning og indrejseforbud henvist til udlændingelovens 24, nr. I,jf. $ 22, nr. 6,og $ 32, stk. 2, nr. 5. Forklaringer <anonym>Tiltalte 1</anonym> har supplerende forklaret; at det var en person; der opfordrede ham til at tage til Danmark. Han havde en formodning om, hvad han skulle i Danmark, men han var bange for at nægte at rejse. Først da han ankom til Danmark, blev han sat nærmere ind i, hvad der skulle ske. Landsrettens begrundelse og resultat Efter det, der er anført af byretten om karakteren 0g grovheden af røveriet, er der ikke grundlag for at nedsætte straffen. Det fremgår af forarbejdeme til den skærpede strafferamme i straffelovens 288, stk. 2, at bestemmelsen sigter på tilfælde; hvor det efter en vurdering af samtlige gerningsmomenter kan forventes, at der vil blive idømt en straf på omkring 4 års fængsel eller derover. Under hensyn hertil finder landsretten uanset karakteren og grovheden af røveriet; at forholdet skal henføres under straffelovens 288, stk. 1, nr. 1. Af de grunde; der er anført af byretten; tiltræder landsretten; at de tiltalte er udvist jf. ud- Iændingelovens $ 24, nr. 1,jf. $ 22, nr. 6,jf. $ 26, stk. 2,jf. 8 24 a, og at indrejseforbuddet er meddelt for bestandig, jf. $ 32, stk, 2, nr. 5. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. De tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken; Ihi_kendes for Let: Byrettens dom stadfæstes. -3- Detiltalteskalbetalesagensomkostninger forlandsretten, dogskaldehverisærbetale salærettilderesforsvarer. LarsChristensen HanneKildal V.KahrRasmussen (kst.)

382

Tiltale for røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens § 293a og overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 44, st... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Esbjerg

SS-1643/2012-ESB

Almindelig domsmandssag

1. instans

440/22

Formueforbrydelser; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Nej

3300-76323-00002-12

RETTEN 1 ESBJERG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 24. april 2012 Rettens nr. 1-1643/2012 Politiets nr. 3300-76323-00002-12 Anklagemyndigheden mod og Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 15. marts 2012. er tiltalt for overtræ- delse af 1 Alle de tiltalte straffelovens 8 288, stk. 2 jf. stk. 1, nr. 1 " røveri af særlig grOV beskaffenhed ved den 30.januar 2012 kl. 10.46 i forening i 1 Esbjerg ved trussel med en lighterpistol og anvendelse af vold at have tvunget 4 ekspedienter ud i baglokalet; hvorefter de tiltalte smadrede flere glasmontrer med en hammer og undløb med ure til en værdi af ca 1.6 mil. kr. 2. Alle de tiltalte straffelovens $ 293a brugstyveri af motorkøretøj ved den 30. januar 2012 i forening uberettiget at have benyttet personbil en grøn VW Passat, der samme dag var stjålet fra Cedervej i Kolding, til kørsel til 0g fra genningsstedet, i Esbjerg i forbindelse med det under forhold 1 beskrevne røveri. 3 våbenbekendtgørelsens $ 44, stk. 4,jf. $ 15,stk. 1, nr. 11, ved den 30.januar 2012 i Esbjerg; uden politiets tilladelse at have besiddet en CS-gasspray . 4 våbenbekendtgørelsens $ 44, stk. 4,jf. $ 15, stk. 1, nr. 11 4 ved den 30. januar 2012 i Esbjerg; uden 'politiets tilladelse at have besiddet en CS-gasspray . 5 våbenbekendtgørelsens $ 44, stk. 4,jf. $ 15, stk. 1, nr. 11, ved den 30. januar 2012 i Esbjerg; uden 'politiets tilladelse at have besiddet en CS-gasspray . Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte 1 medfør af udlændingelovens 8 49, stk. 1, jf. $ 24, stk.l, jf $ 22, n, 6 og $ 24 stk. 2, jf. $ 32, stk. 2 udvises af Danmark med indrejseforbud i et af retten fastsat tidsrum, dog mindst 6 år, regnet fra den 1. i måneden efter udvisningen eller udrejsen. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af en lighterpistol, en skruetrækker; en mukkert; en gul hammer og 3 stk. CS- gasspray i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2, nr, 1. De tiltalte erkendte sig skyldige ad forbehold 1 ved overtrædelse af straffelo- vens 288, stk. 1, nr. 1, men nægtede røveri efter straffelovens 8 288,stk. 2 jf stk. 1, nr. 1 og nægtede forhold 2 erkendte sig skyldig ad forhold 3 erkendte sig skyldig ad forhold 4 erkendte sig skyldig ad forhold 5 Tre nedlagte erstatningskrav er blevet henvist til eventuel civilt søgsmål. Sagens oplysninger har forklaret, at de tiltalte var på et hotelværelse i Arhus og sov der natten til den 30.januar 2012, bvor røveriet i butikken fo- regik, De blev alle tre kørt fra Årbus ca. 1-1 1/2 time før, Tiltalte ved ikke præcis hvor; men de kom på et tidspunkt til en rasteplads eller parkerings- plads ved motorvejen; hvor der stod en bil af mærket Passat, Forespurgt, hvordan de kom fra Arhus til parkeringspladsen; har tiltalte forklaret; at de blev kørt af de to personer; som tog imod de tiltalte dagen før. De satte sig i Passaten; startede den og de to personer sagde, at de tiltalte skulle køre til Esbjerg for at lave forbrydelsen. De fik ikke noget at vide om bilen eller hvem der ejede den Tiltalte fik ikke nogen bilnøgle udleveret og har ikke set; om en af de andre tiltalte fik en nøgle udleveret:. De fik ikke noget at vi- de om, hvorfor de ikke kunne tage den bil; som de andre kom i. Efter røveri - et skulle de komme tilbage med bilen til parkeringspladsen: Tiltalte forklarede; at han til butikken medbragte en træpind, som skulle sæt- tes fast i døren til butikken, fordi de havde fået at vide; at det kunne ske; at døren låstes. Inde i forretningen ødelagde tiltalte en glasmontre med en bam- mer, som han havde medbragt fra bilen; og samlede nogle ure sammen. Hammeren var en del af det udstyr, som de havde fået af personeme; som havde kørt dem fra Arhus til parkeringspladsen. Tiltalte sagde ikke noget til nogen inde i butikken; Han samlede urene sammen i en taske; som de havde medbragt. De to personer, som tog imod dem ved ankomsten; har fortalt, hvem af de tiltalte; der skulle gøre hvad inde i forretningen. Tiltalte skulle have ca 5- 6.000 euro af en person i Litauen for sit arbejde. Tiltalte kender vedkom- mendes udseende; men hverken dennes navn eller adresse. Han havde tillid til; at han ville få pengene af den pågældende person; når han kom hjem. Tiltalte forklarede supplerende; at gaspistolen bare fungerede som en almin- delig lighter; ikke som våben; og de tiltalte havde fået at vide; at det ikke var en ting, der havde til formål at skade andre mennesker. Forespurgt; om tiltal- te havde medbragt en gasspray , forklarede tiltalte; at dette er korrekt. Den lå blandt de andre ting, som de skulle bruge til røveriet i tasken. Den skulle bruges til flugten til brug på politihunde. Forespurgt; om den kunne bruges på mennesker, forklarede tiltalte; at han tror; at man kan anvende den på for- skellige måder, men det var ikke tiltaltes formål at bruge den på mennesker. Han rørte ikke nogen medlemmer af personalet. har forklaret, at han vedstår sin forklaring; som han har afgivet i grundlovsforhøret. Han ved ikke; om det var i Aarhus; de ovemattede; da det er første gang han er i Danmark. Han kender ikke by - navnene i Danmark . De var kommet til hotellet den 29.januar 2012. Han så guldsmedeforretningen aftenen føI, at de skulle lave Iøveriet den 30.januar 2012. Det var de to personer; som hentede dem ved minibussen; der viste dem forretningen; Da de havde fået forevist fonetningen; kørte de i bil til hotellet. Det tog ca. 1'-2 timer. De fik pistolen og de andre ting sammen med tasken; Tasken med tingene fik de om morgenen den 30.januar 2012 De fík det inde i den stj ålne bil. Tiltalte vidste ikke; at bilen var stjålet, De fik bilen, hvor tasken lå på en parkeringsplads; ikke så langt væk fra hotellet. De gik og fik forevist bilen. Tingene var inde i bilen Første gang tiltalte så bilen; var da de ankom om eftermiddagen den 29.januar 2012. Da fik de vist; at de skulle køre i den bil. De kom ikke i en stjålet bil. De to personer; som modtog dem; da de kom til Danmark, kørte dem hen til det sted, hvor fonretningen lå 0g bagefter kørte de i deres bil tilbage til hotellet: Bilen; som de kørte i den 30.januar 2012til guldsmedebutikken stod ikke langt fra hotellet:. De kunne gå fra hotellet til bilen. De fik at vide; at de ikke måtte standse motoren. Tiltalte så ikke; hvorvidt nøglen sad i tændingslåsen. Det var der kørte bilen fra Århus til Es - bjerg. Efter røveriet var det også der kørte bilen. Tiltalte havde fået at vide; at han ville få 15.000 litas; når han kom tilbage til Litauen; Han ved ikke; hvem han skulle have pengene af. Hvis han ikke fik pengene; ville han ikke kunne finde frem til den person; der skulle have givet ham dem. Han var blevet tilbudt et arbejde i 3 dage, og ville fà 15.000 for det. Tiltalte sagde selvfølgelig ja hvor ville man ellers fà et arbejde til 15.000 i 3 dage. Tiltal- te har ikke interesseret sig foI, hvem arbejdsgiveren var. Det hele gik meget hurtigt. En normal månedsløn for tiltalte i Litauen var omkring 800 litas pr. måned. Foreholdt, at den stjålne bil først er stjålet om natten den 30. januar 2012, forklarede tiltalte; at han ikke vidste, hvomnår bilen var stjålet. Tiltalte for- klatede korigerende; at de kom til Esbjerg i den stjålne bil den 30.januar og ikke den 29. januar . De mennesker, som kørte de tiltalte, havde en bil, som de var i Esbjerg i den 29. januar. Det var ikke dem; som kørte fra Litauen men dem som modtog de tiltalte i Danmark. Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han har set den stjålne Passat om efter - middagen dagen før røveriet; forklarede tiltalte; at han ikke ved præcis hvor- når, at han så bilen, men at det var dagen før. De kørte til Esbjerg i Passaten den 30. januar, Tiltalte kan nu ikke længere svare præcist på, hvilken dag det var, da han har glemt det. Det er rigtigt; at tiltalte tidligere har forklaret; at han så den stjålne Passat dagen før [øveriet. Tiltalte vil gerne bare have sagen gjort færdig 0g så rejse hjem. Han har øde- lagt meget af sit liv på dette her, og han har kæreste og bam i sit hjemland. Det var tiltalte; der havde pistolen; da de kom til guldsmedefonretningen den 30.januar. Tiltalte havde pistolen under hele røveriet. Tiltalte kan ikke svare på, hvem der havde en mukkert og en hammer med eller var i besiddelse af tingene inde i fonetningen. Da de kom ind i foretningen; sagde tiltalte til personalet; at de skulle lægge sig ned. De medtiltalte samlede kosterne sam- men. Hammeren; mukkerten og de andre ting var alle i den taske; de fik ud- leveret før røveriet. Den pistol; der blev brugt; var ikke en rigtig pistol, men en legetøjspistol. Man kunne bruge den til at tænde en cigaret med. Når man trykker på af- trækkeren; kommer der en lille flamme. Tiltalte prøvede ikke at trykke på aftrækkeren. Foreholdt, at tiltalte i grundlovsforhøret har forklaret, at han ikke har rettet pistolen mod panden på nogen af det personale; der var i butikken, forklare- de tiltalte, at det var rigtigt. Han har ikke med pistolen berørt nogen af per - sonerne i fonetningen . Han har kun vist; at de skulle lægge sig ned. Han har ikke været tættere på nogen af dem med pistolen end 1'-2 meter. har forklaret; at han i Litauen mødte en person; som han kendte. Han kender ikke denne persons navn eller adresse; men han ken- der ham på udseendet og har hans telefonnummer. Tiltalte mistede sit arbej de 3 måneder før røveriet. Tiltalte har kone 0g to bom; og han havde ikke noget arbejde. Tiltalte fortalte den pågældende person; hvor dårligt tiltalte havde det; og personen tilbød tiltalte, at tiltalte kunne tage til Danmark, hvor han i løbet af 3 dage kunne tjene 1.000 euro. Tiltalte sagde ja med det sam- me. Han fik at vide, at han skulle læsse varer fra en lastbil til en anden last- bil. Han fik det ikke præcis at vide. hvad han skulle foretage sig i Danmark Han fik at vide, at han ville få betalt transport med en minibus fra 0g til Danmark 0g ville blive hentet af nogle personer, og at der ville blive sørget for det hele. Tiltalte spurgte; om han ville få problemer med politiet ved job- bet; men han fik at vide; at alt var i orden. Han kendte ikke de t0 andre tiltal- te forinden. Tiltalte forklarede, at de først så bilen den samme morgen som de begik for- brydelsen. Det var de samme to personer, som modtog de tiltalte ved mini- bus, som førte dem hen til bilen. Straks da de tiltalte ankom; fik tiltalte at vi- de, at han ikke skulle udføre jobbet med læsning af lastbiler, men i stedet et andet slags arbejde. De to personer kørte de tiltalte. Tiltalte ved ikke; hvor længe de kørte; men de kørte lidt nundt; og de to personer viste de tiltalte fonetningen 0g sagde, at det var der, de skulle lave forbrydelsen. Om mor - genen den 30. januar gav de to personer tasken; bilen 0g det forskellige ud- styr og værktøj til de tiltalte og gav dem besked på, at de skulle stjæle urene. Tiltalte kørte i bilen fra parkeringspladsen til Esbjerg. De to personer starte - de bilen for tiltalte 0g sagde, at han skulle passe på ikke at slukke bilen. Han ved ikke, hvorfor bilen ikke måtte slukkes. Han tænkte ikke over, hvorfor han ikke måtte slukke bilen. Der var ikke nogen nogle i tændingslåsen; men i stedet en skruetrækker. Han tænkte ikke over dette. Han havde mange an- dre ting at tænke på Han tænkte ikke på, om bilen kunne være stjålet. Tiltalte forklarede, at han ikke tror, at han tog noget med ind i fonetningen. Han ødelagde glasmontreren med en hammer og tog nogle ure. Han tog hammeren fra tasken. Tasken blev taget med ind i forretningen; men han kan ikke huske; om det var ham, der tog den med derind. Forespurgt; om han sagde noget til nogen af personeme ind i forretningen; forklarede tiltalte; at han ikke kan hverken dansk eller engelsk, så han kunne ikke sige noget til dem. Han har ikke givet tegn til personeme i forretningen; at de skulle lægge sig ned eller gå et andet sted hen eller lignende. Han så heller ikke nogen af de andre tiltalte gøre dette. Tiltalte forklarede, at gassprayen var i tasken Han havde også selv en gas- spray, som han havde i lommen. Han mener, at den var med inde i fonetnin- gen. Tiltalte forklarede; at han nu husker, at gassprayen var i bilen. Fore - holdt; at tiltalte havde tilstået; at han havde været i besiddelse af den pågæl- dende gasspray , forklarede tiltalte; at han havde haft den i besiddelse, men ikke inde i forretningen. Han havde den i besiddelse; da han var inde i bilen. Den lå ved siden af gearstangen; men den forstyrrede ham; når han skiftede gear, og derfor lagde han den i lommen. Det gjorde han; da han var kommet ud af forretningen. Han havde hverken en pistol eller gasspray med inde i forretningen. Han ved ikke; hvad han skulle bruge gassprayen til. har som vidne forklaret, at hun var ansat hos og har været ansat der i2 år, Hun var på arbej de den 30. januar 2012. Butikken åbner kL. 10.00. De var 4-5 ansatte på ar- bejde den dag. Omkring kl. 10.45 stod vidnet i baglokalet lige bag åbningen ind til forretningen og var igang med noget;, Hun hørte butiksdøren blive åb- net og kiggede lige hurtigt ud. Hun så en kollega på vej ud i fonetningen; så hun gik tilbage igen; men kiggede igen frem og blev nænest slået i gulvet; da hun fik en pistol for panden af en mand, som kom ind og blev skubbet bagover og kom ned at ligge. Hun kunne høre en masse larm; mens hun lå på gulvet. En kollega lå ved siden af hende. De tog om hinanden og lå der sammen. I mellemtiden gik Ioveren, som vidnet tror havde pistolen, frem og tilbage i lokalet. Vidnet fik spark i hovedet og et spatk i siden. Hun ved ik- ke; hvem af roverne, der 'sparkede hende, da hun havde lukkede øjne. Hun kunne mærke; at noget af hendes hår blev revet af. Hun foremmede; at det var den samme person; der gik frem og tilbage hos dem i baglokalet. Pisto- len; som hun fik for panden føltes kold. Mens hun lå i baglokalet; kunne hun høre, at der blev smadret glas ude i forretningen. Hun havde lukkede øjne, da hun ikke ville kigge på roverne. Hun havde prøvet et røveri i forretnin- gen én gang før. Hun kunne høre; at røverne snakkede sammen; med kunne ikke forstå, hvad de sagde. Personalet blev liggende. De kunne høre, at per­ sonerne gik, idet klokken på døren til forretningen sagde ''ding dong". De blev liggende lidt for at være sikker på, at de tiltalte var væk. En kollega gik derefter ud og låste døren til forretningen. De ringede herefter til politiet og trykkede på hendes kollegas overfaldsalarm. side 7 Da de kom ud i forretningen så hun, at butikken var helt smadret. Den halv­ del af butikken, hvor der var ure, var helt smadret. Glasset over urene mod vinduerne var også helt smadret. Montrerne var også smadret. Vidnet forkla­ rede videre, at efter personerne var gået, opdagede hun, at en lang hårtot var revet ud af hendes hoved og hang ned af hendes ene arm. Det var det, som hun havde kunne mærke, da hun lå på gulvet. Det var ligesom nogen havde trådt på hendes hår, samtidig med at hun fik et spark. Personalet tog på ska­ destuen. På skadestuen kunne personalet se, at hun havde mistet en stor tot hår. Om aftenen begyndte der at komme flere og flere blå mærker forskellige ste­ der på hendes krop. Hun snakkede med politiet dagen efter. Hun fik at vide, at hun skulle gå til sin læge. Lægen målte de blå mærker. Lægen kunne se, at hun var blevet sparket i siden. Hun har fået men af det. Hun kan mærke smerter i ryggen, når hun står meget. Hun har haft det rigtig svært psykisk. Hun har gået til psykolog. Hun havde det rigtig svært med at komme tilbage til forretningen. Hun får ikke hjælp på nuværende tidspunkt. Hun stoppede den 31. marts 2012 med at arbejde i forretningen. Hun blev udlært på det tidspunkt. Hun ved ikke, om hun skal arbejde i den branche mere. Hun er rigtig ked af det, hvis hun skal forlade den branche på grund af røveriet, da hun synes, at det er en spændende branche. Butikken var lukket den første uge efter tyveriet. Der er blevet sat dørlås på forretningen. Kunderne skal ringe på inden de kan komme ind i forretnin­ gen. Den første uge efter forretningen havde åbnet igen, var hun ikke inde i forretningen, kun ude i baglokalet, da hun ikke kunne klare psykisk at eks­ pedere kunder. Derefter begyndte hun at ekspedere et par timer. Hun var helt "smadret". På forespørgsel af advokat Per Johan Pedersen, forklarede vidnet, at hun stod ude ved et bord i baglokalet, da røveren med pistolen kom. Hun kan kun se ind i forretningen, når hun kigger frem. Hun kunne høre en kollega var på vej fra baglokalet ind i forretningen for at ekspedere kunden. En tred­ je kollega, der sad på et kontor i baglokalet, var på vej ind til vidnet. Den fjerde kollega, \lllTlageren, sad ved sit arbejdsbord i baglokalet, hvorfra han kunne se ind i forretningen. Vidnet fornemmede, at tempoet var lidt hurtig i forretningen, hvorfor hun kiggede derud igen og blev væltet bagover af rø­ veren, mens han rettede sin pistol direkte mod hendes pande og tvang hende bagover ned på gulvet. Hun lå på gulvet sammen med kollegaen inde fra kontoret. Kollegaen kom ned at ligge bagefter vidnet. De trak sig hen mod hinanden: Kollegaen; der var på vej ind i forretningen satte sig ned, det har de lært. Den kollega blev efterfølgende slæbt ind over de andre kollegaer af røveren ude i baglokalet. Vidnet huskede ikke; hvordan hun kom ned at ligge men hun lagde sig ikke ned selv. Hun fik en pistol for panden. Hun lå på ryggen. Personen med pi- stolen gik frem mod vidnet. På forespørgsel af retsformanden forklarede vidnet; at hun kom om at ligge på siden; idet hun 0g en kollega trak sig hen mod hinanden for at holde om hinanden, Hun fomemmede til at begynde med, at der var mere end en rover 1 baglokalet; men hun lukkede øjnene og så ikke yderligere; og ved derfor ikke; hvor mange der var i lokalet. Hun blev sparket inden montrerne blev knust. Hun blev først sparket i hove- det og derefter i ryggen. Hun trOI, at hun blev sparket et par gange. Hun ved ikke; hvordan hårlokken blev revet af. På forespørgsel forklarede vidnet, at hun ikke ved om det var bevidste spark eller ej. Forurettede_ har som vidne forklaret, at hun er ansat hos Hun var på arbejde den 30. januar 2012. Hun opholdt sig i baglokalet, 0g da hun hørte dørklokken; gik hun ind i butikken for at ekspe - dere. Hun stod ved kassen cirka en meter fia baglokalet. Da hun stod i dø- råbningen, kom en af de tiltalte løbende 0g overfaldt hendes kollega Personen løb forbi hende. Hun trådte til side og blev forskrækket, Vidnet blev overfaldet af den næste røver. Han havde ikke noget i hånden Han tvang hende ned på gulvet med begge hænder. Han satte begge hænder på hendes skuldre og tvang hende ned. Hun satte sig ned på gulvet. Han tog fat i hendes venstre underamm 0g slæbte hende ud i baglokalet. Hun strittede imod, fordi han ville slæbe hende over kollegaeme gulı vet. Han sagde en masse, men hun forstod det ikke. Hun blev slæbt over 0g F4 Jog placeret cirka en meter fra dem. Hun sad sammenkrøbet med højre side ud mod forretningen. Hun fomemmede noget mod tindingen. Der blev sagt noget til hende, men hun forstod det ikke; men hun tænkte; at der blev sagt: "Sid stille eller jeg skyder' Hun ved ikke om det var den samme person; der gjorde dette. Der var 2 per- soner i baglokalet. Røveren der overfaldt havde pistolen: Hun ved ik- ke; om det var ham; der overfaldt hende eller ham; der pegede på hende. Hun ved ikke; om det var en pistol, men hun følte det som en kold fornem- melse mod tindingen; Hun fomemmede; at der gik en person rundt ude i bu- tikken. Ham der overfaldt hende, gik ind på kontoret og tjekkede 0g gik bag et unagerbord, hvor kollegaen ud 0g gik hen i døråbningen mellem baglokalet og forretningen Røveren sagde et eller andet, hvorefter de gik i gang med at ødelægge det hele. Det var ham, der overfaldt hende, og en person inde i butikken; der ødelagde bu - tikken. Den person; der havde overfaldet blev hos dem i baglokalet og gik stille og roligt imellem dem. Han sagde det samme ord igen og igen; men hun ved ikke; hvad det betød, men hun tror ikke; det var særlig pænt. Han var lettere initeret og sagde hele tiden "ssh.' MI fordi de græd og skreg højt. Hun kan ikke huske; det ord han sagde. Hun blev siddende sammenkrøbet på gulvet. Han gik frem og tilbage 0g pegede på dem med pistolen; Hun hør- te, der blev smadret glas inde ved siden af i forretningslokalet. Der blev råbt et eller andet inde fra butikken ind til den person; der var i baglokalet hos dem. Hun hørte derefter dørklokken og døren gå. Personalet rejste sig op og løb ud i butikken og låste døren Hun forsøgte at rnge 112, men telefonen var afbrudt. Der gik et stykke tid, før hun fik fat i mobiltelefonen og fik ringet. Hun havde en overfaldsalanm på sin højre side; men hun turde ikke trykke på den under røveriet:. Hun var bange for at blive skudt. Hun har fået et vrid i muskler og sener i venstre skulder. Hun går til fysiote- rapeut. Hun har det ikke godt psykisk; og hun går til behandling hos psyko - log Der blev ikke sparket på hende; men hun så, at der blev sparket lidt på ben; Hendes to kolleger lå med hovedet op imod hende. Hun så, at det var ham med pistolen 0g som overfaldt der 'sparkede. har som vidne forklaret; at han er ansat hos Han er urmager, Han var på arbejde den 30. januar 2012. Han sad i baglokalet ved sit arbejdsbord, med delvis udsigt til forret- ningen Han var koncentreret om et ur, han lige havde fàet til reparation. Han hørte; at nogen kom ind ad døren; hvilket jo var meget almindeligt. Han opdagede først; at der var noget galt, da en mand hoppede ind om hjømet og greb fat i en kollega Der var skrig 0g råb "hvad laver I" . Det gik hurtigt op for ham; hvad der var ved at ske. Han havde prøvet et røveri en gang før. Han valgte hurtigt at ligge sig ned på gulvet. Han var ikke helt klar over, hvem af 'kollegaeme der blev overfaldet. Han så kun; at røveren i lokalet havde en tophue på Han var klar over at det var et røveri. Han lagde sig på maven. Han ville ikke kigge op. Han havde på fomemmelsen; at personen stod over skrævs over ham. Perso- nen puffede ham i siden. Personen gik frem 0g tilbage En af pigerne lå 0g græd. Røveren var utilfireds med at hun græd og han hev stikket ud af tele- fonen. Der blev snakket frem og tilbage på et østeuropæisk sprog; som vidnet ikke vidste hvad var. Røveren gik kun rundt om vidnet en gang og stod i døråb- ningen ind til forretningen. Han mener, at personen tyssede på pigen, der græd. Han kunne ikke se sine kollegaer for en reol. Der blev helt stille ude i forretningen Han husker ikke om han hørte dørklokken. En af hans kollega - er rejste sig før ham. Han løb ud på gaden; men han løb til den forkerte side. Han blev ikke efterfølgende undersøgt af en læge. Han har talt med en psy- kolog et par gange; sidste gang i sidste uge. Han er ved at flytte fra byen. Han har været påvirket af episoden. har som vidne forklaret, at hun er ansat hos Hun er chefi foretningen. Hun var på arbejde den 30. januar 2012. Hun var i baglokalet, Hun stod og talte med hendes elev; om en forsikringssag; da en mand pludselig tog fat i hende Han havde en pistol. Han fløj ind ude fra forretningen, Han angreb og fik hende ned på gulvet. Han truede med pistolen og hev i hende og fik hende mast ned på gulvet. Hun ved ikke hvordan; Personen hev vidnet i en lang halskæde, som hun havde på. Vidnet kom også ned på gulvet. Hun vidste godt; hvad der foregik . Hun holdt om gIæd meget højlydt, hvilket personen blev meget initeret over. Hun kunne mærke, at personens ben var tæt på hende og blev bange for, at personen ville sparke personalet eller gøre dem noget. Personen truede vidnet med en pistol i nakken. Personen sagde ikke noget; han holdt bare pistolen mod hendes nakke. Vidnet prøvede at trøste og bad hende om at tie stille,da hun græd så højt. Vidnet tror ikke; at personen rørte men hun kunne ikke se no- get. Vidnet så personen i øjnene; da han kom ind og tog fat i Det var samme person; der hev i vidnets halskæde. Hun hørte sig selv sige "Hvad fanden laver du her?" . Hun kunne se, at en anden mand var igang med som stod ude ved kasseapparatet i forretningen Hun ænsede det kun. Der gik rigtig lang tid. Hun tænkte, hvorår de begyndte at smadre montrex - ne. Hun vidste godt, at det var deres ure, som de var kommet efter. Hun var godt klar over, at det var et røveri, der var igang. De havde været ude for det før. Men så begyndte det pludselig og hun kunne høre; at glasset splintrede i massevis af dele ude i forretningen De råbte en masse til hinanden pà et sprog hun ikke forstod. Pludselig hørte hun dørklokken og tænkte; at nu måtte de være løbet afsted Hun rejste sig og løb hen til døren for at låse den; så de ikke kunne komme ind igen. Da de var på vej ned ad Smedegade, så hun deres ansigter. De kig; ge selvtilfredse ind på hende. Hun låste døren og skyndte sig derefter at rin- ge til politiet. Hun havde det ikke særlig godt efterfølgende. Det påvirkede hende enormt 'psykisk. Hun har deltaget i krisehjælp. På forespørgsel af retsformanden forklarede vidnet; at hun ikke så ansigtet på den person; der havde fat i Af lægejoumnal fra henvendte sig den 30. januar 2012 på skadestuen: Det fremgår af politiattesten følgende: "Om ovennævnte; der er mig bekendt og for hvem jeg er praktiserende læ - ge, kan jeg oplyse; at hun har været undersøgt på Skadestuen d. 30-01- 2012 Jeg vedlægger kopi af skadekort. Jeg ser patienten d. 02.02.2012, hvor hun oplyser; at hun er blevet grebet fast i og smidt på gulvet. Har haft en pistol for panden og er blevet sparket i hovedet og revet i håret. Har på undersøgelsestidspunktet d. 02-02 stadig smerter i ryggen samt i musklerne. Objektivt finder jeg i højre side i taljekanten en 9 cm lang og 2 cm bred blodsamling. Over venstre skulderregion finder jeg en 3x3 cm stor blod- samling og umiddelbart til højre herfor en 4x2,5 cm stor blodsamling. Over højre skulderblad findes en 3, cm stor blodsamling ligesom der ud- for højre 1 fingers nederste led findes en blodsamling:' Af lægejournal fra afdelingslæge Sydvestjysk Sygehus Esbjerg; fremgår; at henvendte sig den 30.januar 2012 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten følgende: "Patienten blev undersøgt af undertegnede ovennævnte dato med påbe- gyndelse af undersøgelsen kl. 15.28. Hun henvendte síg med henblik på forestående politianmeldelse; Hun arbejder i Kl. ca. 10.30 blev der begået røveri af 3 mænd som talte udenlandsk ikke engelsk. Hun blev tnuet direkte ind i ansigtet med et våben; som senere viste sig. at være en attrap. Hun blev grebet hårdt om venstre overarm. Der er ømhed i over - amens muskulatur; men bortset fra et lille overfladisk kradsmærke sv.t. den udvendige side i albuebojningen ingen synlige forandringer. I forbin- delse med episoden fik hun rykket et armbånd af højre håndled, og sva- rende hertil. Konstateredes nogle små blodutrædninger både på for- og bagsiden af håndleddet. Patienten er fortsat chokeret over episoden. Har haft samtale med psyko- log tidligere på dagen. Patienten har en gammel piskesmældsskade sv.t nakke-skulderåget; Umiddelbart forventer man ikke, a der bliver tale om varige fysiske føl- ger efter episoden. Ved undersøgelse af nakke-skulderåget konstateredes ingen objektive forandringer; men patienten angav forvæning af de kendte smerter efter det, efter beskrivelsen; voldsomme træk i veoverarm. Man kan ikke på nuværende tidspunkt vurdere; om der kan blive tale om psykiske felger efter episoden. Ud fra de objektive fund, kan patientens beskrivelse af episoden stemme helt overens med de objektive fund II Af lægejournal fra afdelingslæge Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, fremgår; at henvendte sig den 30. januar 2012 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten: "Patienten blev undersøgt af undertegnede ovennævnte dato påbegyndelse af undersøgelsen kl. 15.31 I forbindelse med sit arbejde i havde hun været udsat for et røveri, idet 3 fremmede mænd trængte ind i butikken Episoden havde fundet sted samme dag ca. Kl. 10.30 om for- middagen. Hun blev truet direkte op i ansigtet med et våben; som senere dog viste sig at være en attrap. Hun blev presset ned på gulvet. Liggende på gulvet blev hun trådt i baghovedet af en af røvemne som havde støvler på. Man fandt efterfølgende en stor tot af hendes hår på gulvet. Objektivt konstateredes ingen sår eller buler i baghovedet; men der sås et område på ca 3 x 3 cm hvor næsten alle hårene var knækkede. Hun havde hovedpine efter episoden men var vågen; klar 0g orienteret. Der forventes ikke at blive tale om fysiske følger efter episoden; men man kan ikke på nuværende tilstand udtale sig om evt psykiske eftervirknin- ger. Hun havde inden henvendelsen hertil haft samtale med psykolog. Sammenfattende kan konkluderes, at patientens beskrivelse af episoden kan stemme helt overens med de objektive fund, hvilket også gælder be - skrivelsen fra arbejdskollegaen som blev undersogt samtidig: De tiltalte er ikke tidligere straffet i Danmark. har om sine personlige forhold forklaret; at han ikke har nogen tilknytning til Danmark og ikke tidligere har været i Danmark. har om sine personlige forhold forklaret; at han ikke har nogen tilknytning til Danmark og ikke har været i Danmark :tidlige - fe har om sine personlige forhold forklaret; at han ikke har nogen tilknytning til Danmark og ikke har været i Danmark tidligere. De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fia den 30. januar 2012 Rettens begrundelse og afgørelse har erkendt sig skyldig ad forhold 3_ har erkendt sig skyldig ad forhold 4_ har erkendt sig skyldig ad forhold 5._ Ved de tiltaltes erkendelse findes de tiltale skyldige ad forhold 3-5. De tre tiltalte har erkendt røveri efter straffelovens $ 288, stk.1, nr. 1 ved den 30. januar 2012,kl. 10.46 i forening i 1 Esbjerg ved trussel med en lighterpistol 0g anvendelse af vold at have tvunget 4 ekspedienter med i baglokalet, hvoref- ter de tiltalte smadrede flere glasmontrer med en hammer og undløb med ure til en værdi af ca. 1,6 mill. kr. Det fremgår af de tiltaltes forklaringer; at de kom til Danmark den 29. januar 2012, hvor de blev kørt herop sammen med andre fra Litauen; hvot de andre blev sat af undervejs. Da de kom til Danmark ,blev de modtaget afto perso- ner. En af de tiltalte har forklaret; at de den 29.januar 2012 blev kørt til Es- bjerg og fik forevist guldsmedebutikken før de kørte ca. 1- 1l/2 time tilbage til deres hotel. Næste morgen mødtes de tre tiltalte med de samme to personer og de kom til en parkeringsplads, hvor de to mænd viste dem en bil med motoren igang. Efter de tiltaltes forklaring nıå det lægges til grund, at der i bilen var en tas- ke med tre gasspray en mukkert en gul hammer, ligesom en af de tiltalte fik udleveret en lighterpistol. De to personer fortalte de tre tiltalte, hvilke opga- ver hver af de tiltalte skulle udføre i guldsmedeforretningen og at de bagef- ter skulle køre bilen tilbage til parkeringspladsen medbringende det som de havde taget. Retten lægger videre til grund efter de afgivne forklaringer; at de tre tiltalte kom til forretningen, hvot gik først ind medbringende en ligtherpistol, som han rettede mod pande, så hun kunne føle den kolde pistol. Derefter skubbede han hende bagover; så hun faldt om på ryggen: De to andre tiltalte kom bagefter ind i butikken og medbragte en træstok; som han placerede, så butiksdøren ikke blev låst. Derefter tvang en eller flere af de tiltalte personalet ned på gulvet i det om- fang; at de ikke allerede sad på gulvet og blev af en tiltalt hevet ind i baglokalet; ligesom en tiltalt ødelagde telefonledningen: Mens to tiltalte ødelagde montrene for at stjæle ure på en meget erfaren 0g hurtig måde, gik den sidste tiltalte rundt inde i baglokalet og råbte og ifølge forklaring blev hun også sparket, mens hun lå ned. Retten finder efter de afgivne vidneforklaringer; at røveriet blev udført med en unødig brutalitet; der på nuværende tidspunkt kan være medvirkende år - sag til, at personalet efterfølgende har fàet krisehjælp af en psykolog 0g flere af de ansatte har forklaret; at de stadig har psykiske men afhændelsen; lige- som enkelte har nogen fysiske gener. Efter en samlet helhedsbedømmelse finder retten særligt efter den udøvede vold mod personalet, det ptofessionelle præg og planlægning; som er foreta - get først af de tiltaltes medskyldige og efterfolgende af de tiltalte; da de sidstnævnte sammen med to medgemningsmænd samme dag, som de kom- mer til Danmark, besigtiger forretningen 0g udbyttes størrelse samt en eller flere af de tiltalte undet tøveriet var i besiddelse af CS-gasspray , at røveriet bør henføres under $ 288, stk.2, jf. stk,1, nr, 1. Uanset de tiltaltes forklaring; finder retten ad forhold 2, at alle tre tiltalte vidste; at de anvendte en brugsstjålen personbil, når bilens motor ikke måtte standses og der i tændingslåsen i stedet for en nøgle blev brugt en skruet- rækker; ligesom alle tre tiltalte vidste; hvad bilen skulle bruges til. straffes med fængsel i 3 år, jf. straffelovens 288 stk. 2, jf, stk,1, nr 1 og $ 293a samt våbenlovens $ 44, stk.4, jf. $ 15, stk.l, nr. 11 straffes med fængsel i 3 år, jf. straffelovens $ 288, stk.2, jf. stk.1, nr. 1 og $ 293a samt våbenbekendtgørelsens $ 44, stk.4, jf. $ 15, stk1, nr. 11_ straffes med fængsel i 3 år, jf. straffelovens 288, stk. 2,jf. stk.l,nr. 1 og $ 293a samt våbenbekendtgørelsens $ 44, stk.4,jf. $ 15, stk.1, nr, 11_ Ved de tiltaltes samtykke i konfiskation efter straffelovens $ 75, stk.2, nr. 1, konfiskeres en lighterpistol; en skruetrække, en mukkert, en gul hammer 0g 3 stk. CS- gasspray . Da hver af de tiltalte er idømt fængsel i 3 år og ingen af de tiltalte har nogen tilknytning til Danmark eller der foreligger andre grunde; hvorfor udvisning ikke kan ske, udvises de tiltalte 0g alle af Danmark med indrejseforbud for bestadig. Thi kendes for ret: straffes med fængsel i 3 år. straffes med fængsel i 3 år. straffes med fængsel i 3 år. Hos de tre tiltalte konfiskeres en lighterpistol, en skruetrækker; en mukert, en gul hammer og 3 stk. CS- gasspray . De tiltalte, udvises af Danmark for bestandig. De tiltalte betaler sagens omkostninger; dog betaler hver tiltalt kun de ham vedrørende sagsomkostninger til sin beskikkede forsvarer .

RETTEN 1 ESBJERG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 24. april 2012 Rettens nr. 1-1643/2012 Politiets nr. 3300-76323-00002-12 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr. 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> og <anonym>Tiltalte 3 (T3)</anonym> <anonym>CPR nr 3</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 15. marts 2012. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> Og <anonym>T3</anonym> er tiltalt for overtræ- delse af 1 Alle de tiltalte straffelovens 8 288, stk. 2 jf. stk. 1, nr. 1 " røveri af særlig grOV beskaffenhed ved den 30.januar 2012 kl. 10.46 i forening i <anonym>Forretning</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 1 Esbjerg ved trussel med en lighterpistol og anvendelse af vold at have tvunget 4 ekspedienter ud i baglokalet; hvorefter de tiltalte smadrede flere glasmontrer med en hammer og undløb med ure til en værdi af ca 1.6 mil. kr. 2. Alle de tiltalte straffelovens $ 293a brugstyveri af motorkøretøj ved den 30. januar 2012 i forening uberettiget at have benyttet personbil <anonym>Reg nr.</anonym> en grøn VW Passat, der samme dag var stjålet fra Cedervej i Kolding, til kørsel til 0g fra genningsstedet, <anonym>Adresse</anonym> i Esbjerg i forbindelse med det under forhold 1 beskrevne røveri. 3 <anonym>Tiltalte 1</anonym> våbenbekendtgørelsens $ 44, stk. 4,jf. $ 15,stk. 1, nr. 11, ved den 30.januar 2012 i Esbjerg; uden politiets tilladelse at have besiddet en CS-gasspray . 4 <anonym>Tiltalte 2</anonym> våbenbekendtgørelsens $ 44, stk. 4,jf. $ 15, stk. 1, nr. 11 4 ved den 30. januar 2012 i Esbjerg; uden 'politiets tilladelse at have besiddet en CS-gasspray . 5 <anonym>T3</anonym> våbenbekendtgørelsens $ 44, stk. 4,jf. $ 15, stk. 1, nr. 11, ved den 30. januar 2012 i Esbjerg; uden 'politiets tilladelse at have besiddet en CS-gasspray . Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte 1 medfør af udlændingelovens 8 49, stk. 1, jf. $ 24, stk.l, jf $ 22, n, 6 og $ 24 stk. 2, jf. $ 32, stk. 2 udvises af Danmark med indrejseforbud i et af retten fastsat tidsrum, dog mindst 6 år, regnet fra den 1. i måneden efter udvisningen eller udrejsen. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af en lighterpistol, en skruetrækker; en mukkert; en gul hammer og 3 stk. CS- gasspray i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2, nr, 1. De tiltalte erkendte sig skyldige ad forbehold 1 ved overtrædelse af straffelo- vens 288, stk. 1, nr. 1, men nægtede røveri efter straffelovens 8 288,stk. 2 jf stk. 1, nr. 1 og nægtede forhold 2 <anonym>Tiltalte 1</anonym> erkendte sig skyldig ad forhold 3 <anonym>Tiltalte 2</anonym> erkendte sig skyldig ad forhold 4 <anonym>T3</anonym> erkendte sig skyldig ad forhold 5 Tre nedlagte erstatningskrav er blevet henvist til eventuel civilt søgsmål. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret, at de tiltalte var på et hotelværelse i Arhus og sov der natten til den 30.januar 2012, bvor røveriet i butikken fo- regik, De blev alle tre kørt fra Årbus ca. 1-1 1/2 time før, Tiltalte ved ikke præcis hvor; men de kom på et tidspunkt til en rasteplads eller parkerings- plads ved motorvejen; hvor der stod en bil af mærket Passat, Forespurgt, hvordan de kom fra Arhus til parkeringspladsen; har tiltalte forklaret; at de blev kørt af de to personer; som tog imod de tiltalte dagen før. De satte sig i Passaten; startede den og de to personer sagde, at de tiltalte skulle køre til Esbjerg for at lave forbrydelsen. De fik ikke noget at vide om bilen eller hvem der ejede den Tiltalte fik ikke nogen bilnøgle udleveret og har ikke set; om en af de andre tiltalte fik en nøgle udleveret:. De fik ikke noget at vi- de om, hvorfor de ikke kunne tage den bil; som de andre kom i. Efter røveri - et skulle de komme tilbage med bilen til parkeringspladsen: Tiltalte forklarede; at han til butikken medbragte en træpind, som skulle sæt- tes fast i døren til butikken, fordi de havde fået at vide; at det kunne ske; at døren låstes. Inde i forretningen ødelagde tiltalte en glasmontre med en bam- mer, som han havde medbragt fra bilen; og samlede nogle ure sammen. Hammeren var en del af det udstyr, som de havde fået af personeme; som havde kørt dem fra Arhus til parkeringspladsen. Tiltalte sagde ikke noget til nogen inde i butikken; Han samlede urene sammen i en taske; som de havde medbragt. De to personer, som tog imod dem ved ankomsten; har fortalt, hvem af de tiltalte; der skulle gøre hvad inde i forretningen. Tiltalte skulle have ca 5- 6.000 euro af en person i Litauen for sit arbejde. Tiltalte kender vedkom- mendes udseende; men hverken dennes navn eller adresse. Han havde tillid til; at han ville få pengene af den pågældende person; når han kom hjem. Tiltalte forklarede supplerende; at gaspistolen bare fungerede som en almin- delig lighter; ikke som våben; og de tiltalte havde fået at vide; at det ikke var en ting, der havde til formål at skade andre mennesker. Forespurgt; om tiltal- te havde medbragt en gasspray , forklarede tiltalte; at dette er korrekt. Den lå blandt de andre ting, som de skulle bruge til røveriet i tasken. Den skulle bruges til flugten til brug på politihunde. Forespurgt; om den kunne bruges på mennesker, forklarede tiltalte; at han tror; at man kan anvende den på for- skellige måder, men det var ikke tiltaltes formål at bruge den på mennesker. Han rørte ikke nogen medlemmer af personalet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret, at han vedstår sin forklaring; som han har afgivet i grundlovsforhøret. Han ved ikke; om det var i Aarhus; de ovemattede; da det er første gang han er i Danmark. Han kender ikke by - navnene i Danmark . De var kommet til hotellet den 29.januar 2012. Han så guldsmedeforretningen aftenen føI, at de skulle lave Iøveriet den 30.januar 2012. Det var de to personer; som hentede dem ved minibussen; der viste dem forretningen; Da de havde fået forevist fonetningen; kørte de i bil til hotellet. Det tog ca. 1'-2 timer. De fik pistolen og de andre ting sammen med tasken; Tasken med tingene fik de om morgenen den 30.januar 2012 De fík det inde i den stj ålne bil. Tiltalte vidste ikke; at bilen var stjålet, De fik bilen, hvor tasken lå på en parkeringsplads; ikke så langt væk fra hotellet. De gik og fik forevist bilen. Tingene var inde i bilen Første gang tiltalte så bilen; var da de ankom om eftermiddagen den 29.januar 2012. Da fik de vist; at de skulle køre i den bil. De kom ikke i en stjålet bil. De to personer; som modtog dem; da de kom til Danmark, kørte dem hen til det sted, hvor fonretningen lå 0g bagefter kørte de i deres bil tilbage til hotellet: Bilen; som de kørte i den 30.januar 2012til guldsmedebutikken stod ikke langt fra hotellet:. De kunne gå fra hotellet til bilen. De fik at vide; at de ikke måtte standse motoren. Tiltalte så ikke; hvorvidt nøglen sad i tændingslåsen. Det var <anonym>T3</anonym> der kørte bilen fra Århus til Es - bjerg. Efter røveriet var det også <anonym>T3</anonym> der kørte bilen. Tiltalte havde fået at vide; at han ville få 15.000 litas; når han kom tilbage til Litauen; Han ved ikke; hvem han skulle have pengene af. Hvis han ikke fik pengene; ville han ikke kunne finde frem til den person; der skulle have givet ham dem. Han var blevet tilbudt et arbejde i 3 dage, og ville fà 15.000 for det. Tiltalte sagde selvfølgelig ja hvor ville man ellers fà et arbejde til 15.000 i 3 dage. Tiltal- te har ikke interesseret sig foI, hvem arbejdsgiveren var. Det hele gik meget hurtigt. En normal månedsløn for tiltalte i Litauen var omkring 800 litas pr. måned. Foreholdt, at den stjålne bil først er stjålet om natten den 30. januar 2012, forklarede tiltalte; at han ikke vidste, hvomnår bilen var stjålet. Tiltalte for- klatede korigerende; at de kom til Esbjerg i den stjålne bil den 30.januar og ikke den 29. januar . De mennesker, som kørte de tiltalte, havde en bil, som de var i Esbjerg i den 29. januar. Det var ikke dem; som kørte fra Litauen men dem som modtog de tiltalte i Danmark. Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han har set den stjålne Passat om efter - middagen dagen før røveriet; forklarede tiltalte; at han ikke ved præcis hvor- når, at han så bilen, men at det var dagen før. De kørte til Esbjerg i Passaten den 30. januar, Tiltalte kan nu ikke længere svare præcist på, hvilken dag det var, da han har glemt det. Det er rigtigt; at tiltalte tidligere har forklaret; at han så den stjålne Passat dagen før [øveriet. Tiltalte vil gerne bare have sagen gjort færdig 0g så rejse hjem. Han har øde- lagt meget af sit liv på dette her, og han har kæreste og bam i sit hjemland. Det var tiltalte; der havde pistolen; da de kom til guldsmedefonretningen den 30.januar. Tiltalte havde pistolen under hele røveriet. Tiltalte kan ikke svare på, hvem der havde en mukkert og en hammer med eller var i besiddelse af tingene inde i fonetningen. Da de kom ind i foretningen; sagde tiltalte til personalet; at de skulle lægge sig ned. De medtiltalte samlede kosterne sam- men. Hammeren; mukkerten og de andre ting var alle i den taske; de fik ud- leveret før røveriet. Den pistol; der blev brugt; var ikke en rigtig pistol, men en legetøjspistol. Man kunne bruge den til at tænde en cigaret med. Når man trykker på af- trækkeren; kommer der en lille flamme. Tiltalte prøvede ikke at trykke på aftrækkeren. Foreholdt, at tiltalte i grundlovsforhøret har forklaret, at han ikke har rettet pistolen mod panden på nogen af det personale; der var i butikken, forklare- de tiltalte, at det var rigtigt. Han har ikke med pistolen berørt nogen af per - sonerne i fonetningen . Han har kun vist; at de skulle lægge sig ned. Han har ikke været tættere på nogen af dem med pistolen end 1'-2 meter. <anonym>T3</anonym> har forklaret; at han i Litauen mødte en person; som han kendte. Han kender ikke denne persons navn eller adresse; men han ken- der ham på udseendet og har hans telefonnummer. Tiltalte mistede sit arbej de 3 måneder før røveriet. Tiltalte har kone 0g to bom; og han havde ikke noget arbejde. Tiltalte fortalte den pågældende person; hvor dårligt tiltalte havde det; og personen tilbød tiltalte, at tiltalte kunne tage til Danmark, hvor han i løbet af 3 dage kunne tjene 1.000 euro. Tiltalte sagde ja med det sam- me. Han fik at vide, at han skulle læsse varer fra en lastbil til en anden last- bil. Han fik det ikke præcis at vide. hvad han skulle foretage sig i Danmark Han fik at vide, at han ville få betalt transport med en minibus fra 0g til Danmark 0g ville blive hentet af nogle personer, og at der ville blive sørget for det hele. Tiltalte spurgte; om han ville få problemer med politiet ved job- bet; men han fik at vide; at alt var i orden. Han kendte ikke de t0 andre tiltal- te forinden. Tiltalte forklarede, at de først så bilen den samme morgen som de begik for- brydelsen. Det var de samme to personer, som modtog de tiltalte ved mini- bus, som førte dem hen til bilen. Straks da de tiltalte ankom; fik tiltalte at vi- de, at han ikke skulle udføre jobbet med læsning af lastbiler, men i stedet et andet slags arbejde. De to personer kørte de tiltalte. Tiltalte ved ikke; hvor længe de kørte; men de kørte lidt nundt; og de to personer viste de tiltalte fonetningen 0g sagde, at det var der, de skulle lave forbrydelsen. Om mor - genen den 30. januar gav de to personer tasken; bilen 0g det forskellige ud- styr og værktøj til de tiltalte og gav dem besked på, at de skulle stjæle urene. Tiltalte kørte i bilen fra parkeringspladsen til Esbjerg. De to personer starte - de bilen for tiltalte 0g sagde, at han skulle passe på ikke at slukke bilen. Han ved ikke, hvorfor bilen ikke måtte slukkes. Han tænkte ikke over, hvorfor han ikke måtte slukke bilen. Der var ikke nogen nogle i tændingslåsen; men i stedet en skruetrækker. Han tænkte ikke over dette. Han havde mange an- dre ting at tænke på Han tænkte ikke på, om bilen kunne være stjålet. Tiltalte forklarede, at han ikke tror, at han tog noget med ind i fonetningen. Han ødelagde glasmontreren med en hammer og tog nogle ure. Han tog hammeren fra tasken. Tasken blev taget med ind i forretningen; men han kan ikke huske; om det var ham, der tog den med derind. Forespurgt; om han sagde noget til nogen af personeme ind i forretningen; forklarede tiltalte; at han ikke kan hverken dansk eller engelsk, så han kunne ikke sige noget til dem. Han har ikke givet tegn til personeme i forretningen; at de skulle lægge sig ned eller gå et andet sted hen eller lignende. Han så heller ikke nogen af de andre tiltalte gøre dette. Tiltalte forklarede, at gassprayen var i tasken Han havde også selv en gas- spray, som han havde i lommen. Han mener, at den var med inde i fonetnin- gen. Tiltalte forklarede; at han nu husker, at gassprayen var i bilen. Fore - holdt; at tiltalte havde tilstået; at han havde været i besiddelse af den pågæl- dende gasspray , forklarede tiltalte; at han havde haft den i besiddelse, men ikke inde i forretningen. Han havde den i besiddelse; da han var inde i bilen. Den lå ved siden af gearstangen; men den forstyrrede ham; når han skiftede gear, og derfor lagde han den i lommen. Det gjorde han; da han var kommet ud af forretningen. Han havde hverken en pistol eller gasspray med inde i forretningen. Han ved ikke; hvad han skulle bruge gassprayen til. <anonym>Forurettede 1 (F1</anonym> har som vidne forklaret, at hun var ansat hos <anonym>Forretningen</anonym> og har været ansat der i2 år, Hun var på arbej de den 30. januar 2012. Butikken åbner kL. 10.00. De var 4-5 ansatte på ar- bejde den dag. Omkring kl. 10.45 stod vidnet i baglokalet lige bag åbningen ind til forretningen og var igang med noget;, Hun hørte butiksdøren blive åb- net og kiggede lige hurtigt ud. Hun så en kollega på vej ud i fonetningen; så hun gik tilbage igen; men kiggede igen frem og blev nænest slået i gulvet; da hun fik en pistol for panden af en mand, som kom ind og blev skubbet bagover og kom ned at ligge. Hun kunne høre en masse larm; mens hun lå på gulvet. En kollega lå ved siden af hende. De tog om hinanden og lå der sammen. I mellemtiden gik Ioveren, som vidnet tror havde pistolen, frem og tilbage i lokalet. Vidnet fik spark i hovedet og et spatk i siden. Hun ved ik- ke; hvem af roverne, der 'sparkede hende, da hun havde lukkede øjne. Hun kunne mærke; at noget af hendes hår blev revet af. Hun foremmede; at det var den samme person; der gik frem og tilbage hos dem i baglokalet. Pisto- len; som hun fik for panden føltes kold. Mens hun lå i baglokalet; kunne hun høre, at der blev smadret glas ude i forretningen. Hun havde lukkede øjne, da hun ikke ville kigge på roverne. Hun havde prøvet et røveri i forretnin- gen én gang før. Hun kunne høre; at røverne snakkede sammen; med kunne ikke forstå, hvad de sagde. Personalet blev liggende. De kunne høre, at per­ sonerne gik, idet klokken på døren til forretningen sagde ''ding dong". De blev liggende lidt for at være sikker på, at de tiltalte var væk. En kollega gik derefter ud og låste døren til forretningen. De ringede herefter til politiet og trykkede på hendes kollegas overfaldsalarm. side 7 Da de kom ud i forretningen så hun, at butikken var helt smadret. Den halv­ del af butikken, hvor der var ure, var helt smadret. Glasset over urene mod vinduerne var også helt smadret. Montrerne var også smadret. Vidnet forkla­ rede videre, at efter personerne var gået, opdagede hun, at en lang hårtot var revet ud af hendes hoved og hang ned af hendes ene arm. Det var det, som hun havde kunne mærke, da hun lå på gulvet. Det var ligesom nogen havde trådt på hendes hår, samtidig med at hun fik et spark. Personalet tog på ska­ destuen. På skadestuen kunne personalet se, at hun havde mistet en stor tot hår. Om aftenen begyndte der at komme flere og flere blå mærker forskellige ste­ der på hendes krop. Hun snakkede med politiet dagen efter. Hun fik at vide, at hun skulle gå til sin læge. Lægen målte de blå mærker. Lægen kunne se, at hun var blevet sparket i siden. Hun har fået men af det. Hun kan mærke smerter i ryggen, når hun står meget. Hun har haft det rigtig svært psykisk. Hun har gået til psykolog. Hun havde det rigtig svært med at komme tilbage til forretningen. Hun får ikke hjælp på nuværende tidspunkt. Hun stoppede den 31. marts 2012 med at arbejde i forretningen. Hun blev udlært på det tidspunkt. Hun ved ikke, om hun skal arbejde i den branche mere. Hun er rigtig ked af det, hvis hun skal forlade den branche på grund af røveriet, da hun synes, at det er en spændende branche. Butikken var lukket den første uge efter tyveriet. Der er blevet sat dørlås på forretningen. Kunderne skal ringe på inden de kan komme ind i forretnin­ gen. Den første uge efter forretningen havde åbnet igen, var hun ikke inde i forretningen, kun ude i baglokalet, da hun ikke kunne klare psykisk at eks­ pedere kunder. Derefter begyndte hun at ekspedere et par timer. Hun var helt "smadret". På forespørgsel af advokat Per Johan Pedersen, forklarede vidnet, at hun stod ude ved et bord i baglokalet, da røveren med pistolen kom. Hun kan kun se ind i forretningen, når hun kigger frem. Hun kunne høre en kollega var på vej fra baglokalet ind i forretningen for at ekspedere kunden. En tred­ je kollega, der sad på et kontor i baglokalet, var på vej ind til vidnet. Den fjerde kollega, \lllTlageren, sad ved sit arbejdsbord i baglokalet, hvorfra han kunne se ind i forretningen. Vidnet fornemmede, at tempoet var lidt hurtig i forretningen, hvorfor hun kiggede derud igen og blev væltet bagover af rø­ veren, mens han rettede sin pistol direkte mod hendes pande og tvang hende bagover ned på gulvet. Hun lå på gulvet sammen med kollegaen inde fra kontoret. Kollegaen kom ned at ligge bagefter vidnet. De trak sig hen mod hinanden: Kollegaen; der var på vej ind i forretningen satte sig ned, det har de lært. Den kollega blev efterfølgende slæbt ind over de andre kollegaer af røveren ude i baglokalet. Vidnet huskede ikke; hvordan hun kom ned at ligge men hun lagde sig ikke ned selv. Hun fik en pistol for panden. Hun lå på ryggen. Personen med pi- stolen gik frem mod vidnet. På forespørgsel af retsformanden forklarede vidnet; at hun kom om at ligge på siden; idet hun 0g en kollega trak sig hen mod hinanden for at holde om hinanden, Hun fomemmede til at begynde med, at der var mere end en rover 1 baglokalet; men hun lukkede øjnene og så ikke yderligere; og ved derfor ikke; hvor mange der var i lokalet. Hun blev sparket inden montrerne blev knust. Hun blev først sparket i hove- det og derefter i ryggen. Hun trOI, at hun blev sparket et par gange. Hun ved ikke; hvordan hårlokken blev revet af. På forespørgsel forklarede vidnet, at hun ikke ved om det var bevidste spark eller ej. Forurettede_ har som vidne forklaret, at hun er ansat hos <anonym>Forretningen</anonym> Hun var på arbejde den 30. januar 2012. Hun opholdt sig i baglokalet, 0g da hun hørte dørklokken; gik hun ind i butikken for at ekspe - dere. Hun stod ved kassen cirka en meter fia baglokalet. Da hun stod i dø- råbningen, kom en af de tiltalte løbende 0g overfaldt hendes kollega <anonym>Fl</anonym> Personen løb forbi hende. Hun trådte til side og blev forskrækket, Vidnet blev overfaldet af den næste røver. Han havde ikke noget i hånden Han tvang hende ned på gulvet med begge hænder. Han satte begge hænder på hendes skuldre og tvang hende ned. Hun satte sig ned på gulvet. Han tog fat i hendes venstre underamm 0g slæbte hende ud i baglokalet. Hun strittede imod, fordi han ville slæbe hende over kollegaeme <anonym>F1</anonym> 0g F4 som lå på <anonym>Forurettede 4 (F4)</anonym> gulı vet. Han sagde en masse, men hun forstod det ikke. Hun blev slæbt over <anonym>F1</anonym> 0g F4 Jog placeret cirka en meter fra dem. Hun sad sammenkrøbet med højre side ud mod forretningen. Hun fomemmede noget mod tindingen. Der blev sagt noget til hende, men hun forstod det ikke; men hun tænkte; at der blev sagt: "Sid stille eller jeg skyder' Hun ved ikke om det var den samme person; der gjorde dette. Der var 2 per- soner i baglokalet. Røveren der overfaldt <anonym>F1</anonym> havde pistolen: Hun ved ik- ke; om det var ham; der overfaldt hende eller ham; der pegede på hende. Hun ved ikke; om det var en pistol, men hun følte det som en kold fornem- melse mod tindingen; Hun fomemmede; at der gik en person rundt ude i bu- tikken. Ham der overfaldt hende, gik ind på kontoret og tjekkede 0g gik bag et unagerbord, hvor kollegaen <anonym>F3</anonym> lå på gulvet. Han hev telefonstikket <anonym>Forurettede 3 (F3)</anonym> ud 0g gik hen i døråbningen mellem baglokalet og forretningen Røveren sagde et eller andet, hvorefter de gik i gang med at ødelægge det hele. Det var ham, der overfaldt hende, og en person inde i butikken; der ødelagde bu - tikken. Den person; der havde overfaldet <anonym>Fl</anonym> blev hos dem i baglokalet og gik stille og roligt imellem dem. Han sagde det samme ord igen og igen; men hun ved ikke; hvad det betød, men hun tror ikke; det var særlig pænt. Han var lettere initeret og sagde hele tiden "ssh.' MI fordi de græd og skreg højt. Hun kan ikke huske; det ord han sagde. Hun blev siddende sammenkrøbet på gulvet. Han gik frem og tilbage 0g pegede på dem med pistolen; Hun hør- te, der blev smadret glas inde ved siden af i forretningslokalet. Der blev råbt et eller andet inde fra butikken ind til den person; der var i baglokalet hos dem. Hun hørte derefter dørklokken og døren gå. Personalet rejste sig op og løb ud i butikken og låste døren Hun forsøgte at rnge 112, men telefonen var afbrudt. Der gik et stykke tid, før hun fik fat i mobiltelefonen og fik ringet. Hun havde en overfaldsalanm på sin højre side; men hun turde ikke trykke på den under røveriet:. Hun var bange for at blive skudt. Hun har fået et vrid i muskler og sener i venstre skulder. Hun går til fysiote- rapeut. Hun har det ikke godt psykisk; og hun går til behandling hos psyko - log Der blev ikke sparket på hende; men hun så, at der blev sparket lidt på <anonym>F1 S</anonym> ben; Hendes to kolleger lå med hovedet op imod hende. Hun så, at det var ham med pistolen 0g som overfaldt <anonym>Fl</anonym> der 'sparkede. <anonym>F3</anonym> har som vidne forklaret; at han er ansat hos <anonym>Forretningen</anonym> Han er urmager, Han var på arbejde den 30. januar 2012. Han sad i baglokalet ved sit arbejdsbord, med delvis udsigt til forret- ningen Han var koncentreret om et ur, han lige havde fàet til reparation. Han hørte; at nogen kom ind ad døren; hvilket jo var meget almindeligt. Han opdagede først; at der var noget galt, da en mand hoppede ind om hjømet og greb fat i en kollega Der var skrig 0g råb "hvad laver I" . Det gik hurtigt op for ham; hvad der var ved at ske. Han havde prøvet et røveri en gang før. Han valgte hurtigt at ligge sig ned på gulvet. Han var ikke helt klar over, hvem af 'kollegaeme der blev overfaldet. Han så kun; at røveren i lokalet havde en tophue på Han var klar over at det var et røveri. Han lagde sig på maven. Han ville ikke kigge op. Han havde på fomemmelsen; at personen stod over skrævs over ham. Perso- nen puffede ham i siden. Personen gik frem 0g tilbage En af pigerne lå 0g græd. Røveren var utilfireds med at hun græd og han hev stikket ud af tele- fonen. Der blev snakket frem og tilbage på et østeuropæisk sprog; som vidnet ikke vidste hvad var. Røveren gik kun rundt om vidnet en gang og stod i døråb- ningen ind til forretningen. Han mener, at personen tyssede på pigen, der græd. Han kunne ikke se sine kollegaer for en reol. Der blev helt stille ude i forretningen Han husker ikke om han hørte dørklokken. En af hans kollega - er rejste sig før ham. Han løb ud på gaden; men han løb til den forkerte side. Han blev ikke efterfølgende undersøgt af en læge. Han har talt med en psy- kolog et par gange; sidste gang i sidste uge. Han er ved at flytte fra byen. Han har været påvirket af episoden. <anonym>F4</anonym> har som vidne forklaret, at hun er ansat hos <anonym>Forretningen</anonym> Hun er chefi foretningen. Hun var på arbejde den 30. januar 2012. Hun var i baglokalet, Hun stod og talte med hendes elev; <anonym>F1</anonym> om en forsikringssag; da en mand pludselig tog fat i hende Han havde en pistol. Han fløj ind ude fra forretningen, Han angreb <anonym>F1</anonym> og fik hende ned på gulvet. Han truede <anonym>F1</anonym> med pistolen og hev i hende og fik hende mast ned på gulvet. Hun ved ikke hvordan; Personen hev vidnet i en lang halskæde, som hun havde på. Vidnet kom også ned på gulvet. Hun vidste godt; hvad der foregik . Hun holdt om <anonym>F1</anonym> <anonym>F1</anonym> gIæd meget højlydt, hvilket personen blev meget initeret over. Hun kunne mærke, at personens ben var tæt på hende og blev bange for, at personen ville sparke personalet eller gøre dem noget. Personen truede vidnet med en pistol i nakken. Personen sagde ikke noget; han holdt bare pistolen mod hendes nakke. Vidnet prøvede at trøste <anonym>F1</anonym> og bad hende om at tie stille,da hun græd så højt. Vidnet tror ikke; at personen rørte <anonym>F1</anonym> men hun kunne ikke se no- get. Vidnet så personen i øjnene; da han kom ind og tog fat i <anonym>F1</anonym> Det var samme person; der hev i vidnets halskæde. Hun hørte sig selv sige "Hvad fanden laver du her?" . Hun kunne se, at en anden mand var igang med <anonym>F2</anonym> som stod ude ved kasseapparatet i forretningen Hun ænsede det kun. Der gik rigtig lang tid. Hun tænkte, hvorår de begyndte at smadre montrex - ne. Hun vidste godt, at det var deres ure, som de var kommet efter. Hun var godt klar over, at det var et røveri, der var igang. De havde været ude for det før. Men så begyndte det pludselig og hun kunne høre; at glasset splintrede i massevis af dele ude i forretningen De råbte en masse til hinanden pà et sprog hun ikke forstod. Pludselig hørte hun dørklokken og tænkte; at nu måtte de være løbet afsted Hun rejste sig og løb hen til døren for at låse den; så de ikke kunne komme ind igen. Da de var på vej ned ad Smedegade, så hun deres ansigter. De kig; ge selvtilfredse ind på hende. Hun låste døren og skyndte sig derefter at rin- ge til politiet. Hun havde det ikke særlig godt efterfølgende. Det påvirkede hende enormt 'psykisk. Hun har deltaget i krisehjælp. På forespørgsel af retsformanden forklarede vidnet; at hun ikke så ansigtet på den person; der havde fat i <anonym>F2</anonym> Af lægejoumnal fra <anonym>Læge 1</anonym> fremgår, at <anonym>F1</anonym> henvendte sig den 30. januar 2012 på skadestuen: Det fremgår af politiattesten følgende: "Om ovennævnte; der er mig bekendt og for hvem jeg er praktiserende læ - ge, kan jeg oplyse; at hun har været undersøgt på Skadestuen d. 30-01- 2012 Jeg vedlægger kopi af skadekort. Jeg ser patienten d. 02.02.2012, hvor hun oplyser; at hun er blevet grebet fast i og smidt på gulvet. Har haft en pistol for panden og er blevet sparket i hovedet og revet i håret. Har på undersøgelsestidspunktet d. 02-02 stadig smerter i ryggen samt i musklerne. Objektivt finder jeg i højre side i taljekanten en 9 cm lang og 2 cm bred blodsamling. Over venstre skulderregion finder jeg en 3x3 cm stor blod- samling og umiddelbart til højre herfor en 4x2,5 cm stor blodsamling. Over højre skulderblad findes en 3, cm stor blodsamling ligesom der ud- for højre 1 fingers nederste led findes en blodsamling:' Af lægejournal fra afdelingslæge <anonym>Læge 2</anonym> Sydvestjysk Sygehus Esbjerg; fremgår; at <anonym>F2</anonym> henvendte sig den 30.januar 2012 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten følgende: "Patienten blev undersøgt af undertegnede ovennævnte dato med påbe- gyndelse af undersøgelsen kl. 15.28. Hun henvendte síg med henblik på forestående politianmeldelse; Hun arbejder i <anonym>Forretningen</anonym> Kl. ca. 10.30 blev der begået røveri af 3 mænd som talte udenlandsk ikke engelsk. Hun blev tnuet direkte ind i ansigtet med et våben; som senere viste sig. at være en attrap. Hun blev grebet hårdt om venstre overarm. Der er ømhed i over - amens muskulatur; men bortset fra et lille overfladisk kradsmærke sv.t. den udvendige side i albuebojningen ingen synlige forandringer. I forbin- delse med episoden fik hun rykket et armbånd af højre håndled, og sva- rende hertil. Konstateredes nogle små blodutrædninger både på for- og bagsiden af håndleddet. Patienten er fortsat chokeret over episoden. Har haft samtale med psyko- log tidligere på dagen. Patienten har en gammel piskesmældsskade sv.t nakke-skulderåget; Umiddelbart forventer man ikke, a der bliver tale om varige fysiske føl- ger efter episoden. Ved undersøgelse af nakke-skulderåget konstateredes ingen objektive forandringer; men patienten angav forvæning af de kendte smerter efter det, efter beskrivelsen; voldsomme træk i veoverarm. Man kan ikke på nuværende tidspunkt vurdere; om der kan blive tale om psykiske felger efter episoden. Ud fra de objektive fund, kan patientens beskrivelse af episoden stemme helt overens med de objektive fund II Af lægejournal fra afdelingslæge <anonym>Læge 2</anonym> Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, fremgår; at <anonym>F1</anonym> henvendte sig den 30. januar 2012 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten: "Patienten blev undersøgt af undertegnede ovennævnte dato påbegyndelse af undersøgelsen kl. 15.31 I forbindelse med sit arbejde i <anonym>Forretningen</anonym> havde hun været udsat for et røveri, idet 3 fremmede mænd trængte ind i butikken Episoden havde fundet sted samme dag ca. Kl. 10.30 om for- middagen. Hun blev truet direkte op i ansigtet med et våben; som senere dog viste sig at være en attrap. Hun blev presset ned på gulvet. Liggende på gulvet blev hun trådt i baghovedet af en af røvemne som havde støvler på. Man fandt efterfølgende en stor tot af hendes hår på gulvet. Objektivt konstateredes ingen sår eller buler i baghovedet; men der sås et område på ca 3 x 3 cm hvor næsten alle hårene var knækkede. Hun havde hovedpine efter episoden men var vågen; klar 0g orienteret. Der forventes ikke at blive tale om fysiske følger efter episoden; men man kan ikke på nuværende tilstand udtale sig om evt psykiske eftervirknin- ger. Hun havde inden henvendelsen hertil haft samtale med psykolog. Sammenfattende kan konkluderes, at patientens beskrivelse af episoden kan stemme helt overens med de objektive fund, hvilket også gælder be - skrivelsen fra arbejdskollegaen som blev undersogt samtidig: De tiltalte er ikke tidligere straffet i Danmark. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har om sine personlige forhold forklaret; at han ikke har nogen tilknytning til Danmark og ikke tidligere har været i Danmark. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har om sine personlige forhold forklaret; at han ikke har nogen tilknytning til Danmark og ikke har været i Danmark :tidlige - fe <anonym>T3</anonym> har om sine personlige forhold forklaret; at han ikke har nogen tilknytning til Danmark og ikke har været i Danmark tidligere. De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fia den 30. januar 2012 Rettens begrundelse og afgørelse <anonym>Tiltalte 1</anonym> har erkendt sig skyldig ad forhold 3_ <anonym>Tiltalte 2</anonym> har erkendt sig skyldig ad forhold 4_ <anonym>T3</anonym> har erkendt sig skyldig ad forhold 5._ Ved de tiltaltes erkendelse findes de tiltale skyldige ad forhold 3-5. De tre tiltalte har erkendt røveri efter straffelovens $ 288, stk.1, nr. 1 ved den 30. januar 2012,kl. 10.46 i forening i <anonym>Forretningen</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 1 Esbjerg ved trussel med en lighterpistol 0g anvendelse af vold at have tvunget 4 ekspedienter med i baglokalet, hvoref- ter de tiltalte smadrede flere glasmontrer med en hammer og undløb med ure til en værdi af ca. 1,6 mill. kr. Det fremgår af de tiltaltes forklaringer; at de kom til Danmark den 29. januar 2012, hvor de blev kørt herop sammen med andre fra Litauen; hvot de andre blev sat af undervejs. Da de kom til Danmark ,blev de modtaget afto perso- ner. En af de tiltalte har forklaret; at de den 29.januar 2012 blev kørt til Es- bjerg og fik forevist guldsmedebutikken før de kørte ca. 1- 1l/2 time tilbage til deres hotel. Næste morgen mødtes de tre tiltalte med de samme to personer og de kom til en parkeringsplads, hvor de to mænd viste dem en bil med motoren igang. Efter de tiltaltes forklaring nıå det lægges til grund, at der i bilen var en tas- ke med tre gasspray en mukkert en gul hammer, ligesom en af de tiltalte fik udleveret en lighterpistol. De to personer fortalte de tre tiltalte, hvilke opga- ver hver af de tiltalte skulle udføre i guldsmedeforretningen og at de bagef- ter skulle køre bilen tilbage til parkeringspladsen medbringende det som de havde taget. Retten lægger videre til grund efter de afgivne forklaringer; at de tre tiltalte kom til forretningen, hvot <anonym>Tiltalte 2</anonym> gik først ind medbringende en ligtherpistol, som han rettede mod <anonym>F1 S</anonym> pande, så hun kunne føle den kolde pistol. Derefter skubbede han hende bagover; så hun faldt om på ryggen: De to andre tiltalte kom bagefter ind i butikken og <anonym>Tiltalte 1</anonym> medbragte en træstok; som han placerede, så butiksdøren ikke blev låst. Derefter tvang en eller flere af de tiltalte personalet ned på gulvet i det om- fang; at de ikke allerede sad på gulvet og <anonym>F2</anonym> blev af en tiltalt hevet ind i baglokalet; ligesom en tiltalt ødelagde telefonledningen: Mens to tiltalte ødelagde montrene for at stjæle ure på en meget erfaren 0g hurtig måde, gik den sidste tiltalte rundt inde i baglokalet og råbte og ifølge <anonym>F1 S</anonym> forklaring blev hun også sparket, mens hun lå ned. Retten finder efter de afgivne vidneforklaringer; at røveriet blev udført med en unødig brutalitet; der på nuværende tidspunkt kan være medvirkende år - sag til, at personalet efterfølgende har fàet krisehjælp af en psykolog 0g flere af de ansatte har forklaret; at de stadig har psykiske men afhændelsen; lige- som enkelte har nogen fysiske gener. Efter en samlet helhedsbedømmelse finder retten særligt efter den udøvede vold mod personalet, det ptofessionelle præg og planlægning; som er foreta - get først af de tiltaltes medskyldige og efterfolgende af de tiltalte; da de sidstnævnte sammen med to medgemningsmænd samme dag, som de kom- mer til Danmark, besigtiger forretningen 0g udbyttes størrelse samt en eller flere af de tiltalte undet tøveriet var i besiddelse af CS-gasspray , at røveriet bør henføres under $ 288, stk.2, jf. stk,1, nr, 1. Uanset de tiltaltes forklaring; finder retten ad forhold 2, at alle tre tiltalte vidste; at de anvendte en brugsstjålen personbil, når bilens motor ikke måtte standses og der i tændingslåsen i stedet for en nøgle blev brugt en skruet- rækker; ligesom alle tre tiltalte vidste; hvad bilen skulle bruges til. <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffes med fængsel i 3 år, jf. straffelovens 288 stk. 2, jf, stk,1, nr 1 og $ 293a samt våbenlovens $ 44, stk.4, jf. $ 15, stk.l, nr. 11 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffes med fængsel i 3 år, jf. straffelovens $ 288, stk.2, jf. stk.1, nr. 1 og $ 293a samt våbenbekendtgørelsens $ 44, stk.4, jf. $ 15, stk1, nr. 11_ <anonym>T3</anonym> straffes med fængsel i 3 år, jf. straffelovens 288, stk. 2,jf. stk.l,nr. 1 og $ 293a samt våbenbekendtgørelsens $ 44, stk.4,jf. $ 15, stk.1, nr, 11_ Ved de tiltaltes samtykke i konfiskation efter straffelovens $ 75, stk.2, nr. 1, konfiskeres en lighterpistol; en skruetrække, en mukkert, en gul hammer 0g 3 stk. CS- gasspray . Da hver af de tiltalte er idømt fængsel i 3 år og ingen af de tiltalte har nogen tilknytning til Danmark eller der foreligger andre grunde; hvorfor udvisning ikke kan ske, udvises de tiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>T3</anonym> alle af Danmark med indrejseforbud for bestadig. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffes med fængsel i 3 år. <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffes med fængsel i 3 år. <anonym>T3</anonym> straffes med fængsel i 3 år. Hos de tre tiltalte konfiskeres en lighterpistol, en skruetrækker; en mukert, en gul hammer og 3 stk. CS- gasspray . De tiltalte, <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>T3</anonym> udvises af Danmark for bestandig. De tiltalte betaler sagens omkostninger; dog betaler hver tiltalt kun de ham vedrørende sagsomkostninger til sin beskikkede forsvarer . <anonym>Dommer</anonym>

383

Sag om Konkurskarantæne

Appelleret

Civilsag

Sø- og Handelsretten

BS-31962/2018-SHR

Konkurskarantæne

1. instans

442/22

Konkurs og anden insolvens; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

SØ- OG HANDELSRETTEN RETSBOG Den 15.februar 2019 kl. 08.23 holdt Sø- 0g Handelsretten offentligt retsmøde i retsbygningen behandlede sagen. Sag BS-31962/2018-SHR Advokat Thomas Markert som kurator i under konkurs, (advokat Thomas Markert) mod (beskikket advokat Sophie Becher) Advokat Sophie Becher har den 27. september 2018 anmodet om, at Ledernes Hovedorganisation indtræder i sagen som mandatar for Retten har den 9. oktober 2018 meddelt; at Ledernes Hovedorganisation ikke kan indtræde i sagen som mandatar for men at der var mulighed for, at en navngivet advokat kunne beskikkes. Advokat Sophie Becher har den 12. oktober 2019 fastholdt anmodningen om at Ledernes Hovedorganisation indtræder i sagen som mandatar og har til støtte herfor anført blandt andet; at reglerne i retsplejelovens $ 260 regulerer, hvilke situationer; der er undtaget for advokaternes eneberettigelse til at møde i retten: Derimod regulerer retsplejelovens $ 124, stk. 3, organisationens adgang til at 2 udøve advokatvirksomhed. Konkurskarantænesager, der de seneste år er tilta - get betydeligt i antal 0g omfang har en væsentlig indflydelse på organisations medlemmers arbejdsforhold; såvel når disse er ansatte 0g registrerede som le- delsesmedlemmer, når de er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, eller når de driver selvstændig virksomhed. Sagerne har endvidere karakter af egentlige retssager med skriftudveksling 0g ofte også med afholdelse af mundt- lig hovedforhandling: Ledernes Hovedorganisation er derfor uforstående over - for, at organisationen ~ som forudsat i retsplejelovens $ 124 " kan optræde som mandatar for de sagsøgte. Advokat Sophie Becher har anmodet om, at retten afsiger kendelse om spørgs- målet; 0g at hun foreløbig beskikkes for Retten afsagde sålydende KENDE LS E: Efter retsplejelovens S 260, stk. 6, der er en undtagelse til advokaters eneberetti - gelse til at møde i retten for en part jf. retsplejelovens $ 260, stk. 2 0g $ 131, stk. 1, kan ansatte i foreninger; interesseorganisationer 0g lign , der virker som part- srepræsentanter i det arbejdsretlige system; møde for en part i byretten i retssa- ger vedrørende løn- 0g ansættelsesforhold, som foreningerne, interesseorgani- sationerne 0g lign. som mandatar udfører for deres medlemmer inden for fore- ningens interesseområde. En sag om pålæg af konkurskarantæne, hvor sagsøgte protesterer, er en skifte- retlig tvistsag jf. konkurslovens 164, stk. 1, 0g skifteretten kan efter konkurslo - vens $ 163 beskikke en advokat for den der begæres pålagt konkurskarantæne. En sådan skifteretlig tvist om pålæg af konkurskarantæne kan ikke; selv efter en udvidet ordlydsfortolkning, indeholdes i den sproglig forståelse af sagstypen om løn- 0g ansættelsesforhold; der giver møderet for interesseorganisationer ved retten. Det bemærkes, at en sag om pålæg af konkurskarantæne ikke vedrø- rer ansættelsesforhold mellem en arbejdsgiver 0g en arbejdstager, men er en sag mellem kurator 0g et ledelsesmedlem om dennes tidligere forretningsførelse i den konkursramte virksomhed. Der er således hverken efter retsplejelovens regler eller efter konkurslovens reg - ler hjemmel til at beskikke en interesseorganisation som mandatar for, den der er begæret pålagt konkurskarantæne. Efter retsplejelovens $ 124, stk . 3, må foreninger, interesseorganisationer og lign: som mandatar udføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens in- 3 teresseområde. Denne bestemmelse er en del af retsplejelovens kapital 12, der regulerer under, hvilke betingelser et selskab eller lign. må udøve advokatvirk- somhed. Af de generelle bemærkninger i LLF 1990-01-17 nr. 150 om ændringer af retsplejeloven, dommeres habilitet, SSP og advokatselskabet mv. om ændring af retsplejelovens § 124 fremgår blandt andet: ”.. c. I lovforslaget er der taget stilling til, under hvilke betingelser et selskab må udøve advokatvirksomhed. Af forslaget følger endvidere, at andre juridiske personer end advokatselskaber ik- ke må udøve advokatvirksomhed. Ved vurderingen af, om en juridisk person kan anses for at udøve advokatvirksom- hed, vil det efter forslaget være afgørende, om de hensyn, der ligger bag de opstil- lede betingelser for etableringen af advokatselskaber, gør sig gældende i samme omfang for så vidt angår den virksomhed, som den pågældende juridiske person udøver. Det gælder navnlig behovet for at sikre advokatvirksomhedens uafhængig - hed. Det bemærkes i den forbindelse, at de rådsøgende til begrebet og titlen »ad- vokat« traditionelt knytter en forventning om uafhængighed og dermed loyal vareta- gelse af klientens interesser. Advokatvirksomhed kan med udgangspunkt i eneretten for advokater til at udføre retssager for andre, jf. retsplejelovens § 131, beskrives som juridisk rådgivning og i forbindelse hermed økonomisk og anden rådgivning til klienten samt repræsenta- tion af denne for domstolene og over for andre offentlige myndigheder og organisa- tioner samt i retslige spørgsmål og tvister i øvrigt. Efter »vinkelskriverloven«, jf. lovbekendtgørelse nr. 565 af 28. august 1986 om ydelse af juridisk bistand samt om incasso- og detektivvirksomhed m.v., er det end- videre kun advokater, der lovligt kan tilbyde juridisk rådgivning og bistand og an- noncere med disse tjenesteydelser. Afgørende for, om advokatvirksomheden reelt må anses for udøvet af en juridisk person, vil efter en gennemførelse af lovforslaget ikke alene være, om den er udø- vet af en advokat, men vil tillige bero på den ramme, hvorunder den juridiske bi- stand ydes. Er den pågældende advokat således - f.eks. gennem en instruktions- beføjelse fra en juridisk person eller på grund af en juridisk persons finansiering af virksomhedens kapitalgrundlag - afhængig af interesser, der er advokatvirksomhe- den uvedkommende, vil den juridiske person efter lovforslaget drive advokatvirk- somhed. Er en advokat ansat hos en juridisk person (et selskab, en forening m.v.) med det formål bl.a. at yde den juridiske persons klienter, kunder eller medlemmer bistand i form af juridisk rådgivning og vejledning samt i tilknytning hertil at føre sager for ad- ministrative eller dømmende myndigheder for disse persongrupper, må den juridi- ske person efter lovforslaget anses for at drive advokatvirksomhed. Højesteret har i en kendelse af 27. april 1989 (Ugeskrift for Retsvæsen 1989, side 591) taget stilling til, hvorvidt en advokat, der er ansat i en landboforening med det formål bl.a. at yde advokatbistand til foreningens medlemmer, har møderet for by- retten. Den pågældende advokat var lønnet af foreningen og principielt undergivet instruktionsbeføjelse fra foreningens bestyrelse. Højesteret fandt, at retten til at gi- ve møde for byret og for Sø- og Handelsretten, der efter retsplejelovens § 132 til- kommer enhver advokat, ikke berøres af den pågældende advokats ansættelses- forhold. 4 Spørgsmålet om, hvorvidt landboforeningen kunne siges at udøve advokatvirksom- hed (gennem den i foreningen ansatte advokat) , blev ikke afgjort under sagen: Gennemføres dette lovforslag; vil det følge heraf; at der i et sådant tilfælde vil være tale om advokatvirksomhed, der kun må udøves af et advokatselskab efter lovens regler. Efter det anførte vil en gennemførelse af lovforslaget således medføre; at en fore- ning ikke vil kunne tilbyde sine medlemmer juridisk bistand som beskrevet ovenfor gennem en i foreningen ansat advokat; medmindre foreningen opfylder de betin- gelser, der efter lovforslaget stilles for at sikre advokatvirksomhedens uafhængig- hed. Den mere begrænsede form for juridisk rådgivning og bistand, som traditionelt har været ydet af ikke-erhvervsdrivende landboforeninger; husmandsforeninger; fagfor- eninger og lignende; som et accessorium til foreningens øvrige serviceydelser over for dennes medlemmer, herunder f.eks. dokumentudfærdigelse; vil dog ikke blive berørt af forslaget: Vinkelskriverloven forbyder dog en egentlig markedsføring af sådanne accessoriske ydelser. Retsplejelovens $ 124 stk. 3, findes herefter ikke at give hjemmel til, at en inter- esseorganisation kan møde for skifteretten i en sag om pålæg af konkurskaran- tæne. D ET B ES TEMME S: Ledernes Hovedorganisation kan ikke indtræde som mandatar for Sagen udsat.

SØ- OG HANDELSRETTEN RETSBOG Den 15.februar 2019 kl. 08.23 holdt Sø- 0g Handelsretten offentligt retsmøde i retsbygningen behandlede sagen. Sag BS-31962/2018-SHR Advokat Thomas Markert som kurator i <anonym>pS</anonym> under konkurs, (advokat Thomas Markert) mod (beskikket advokat Sophie Becher) Advokat Sophie Becher har den 27. september 2018 anmodet om, at Ledernes Hovedorganisation indtræder i sagen som mandatar for Retten har den 9. oktober 2018 meddelt; at Ledernes Hovedorganisation ikke kan indtræde i sagen som mandatar for men at der var mulighed for, at en navngivet advokat kunne beskikkes. Advokat Sophie Becher har den 12. oktober 2019 fastholdt anmodningen om at Ledernes Hovedorganisation indtræder i sagen som mandatar og har til støtte herfor anført blandt andet; at reglerne i retsplejelovens $ 260 regulerer, hvilke situationer; der er undtaget for advokaternes eneberettigelse til at møde i retten: Derimod regulerer retsplejelovens $ 124, stk. 3, organisationens adgang til at 2 udøve advokatvirksomhed. Konkurskarantænesager, der de seneste år er tilta - get betydeligt i antal 0g omfang har en væsentlig indflydelse på organisations medlemmers arbejdsforhold; såvel når disse er ansatte 0g registrerede som le- delsesmedlemmer, når de er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, eller når de driver selvstændig virksomhed. Sagerne har endvidere karakter af egentlige retssager med skriftudveksling 0g ofte også med afholdelse af mundt- lig hovedforhandling: Ledernes Hovedorganisation er derfor uforstående over - for, at organisationen ~ som forudsat i retsplejelovens $ 124 " kan optræde som mandatar for de sagsøgte. Advokat Sophie Becher har anmodet om, at retten afsiger kendelse om spørgs- målet; 0g at hun foreløbig beskikkes for Retten afsagde sålydende KENDE LS E: Efter retsplejelovens S 260, stk. 6, der er en undtagelse til advokaters eneberetti - gelse til at møde i retten for en part jf. retsplejelovens $ 260, stk. 2 0g $ 131, stk. 1, kan ansatte i foreninger; interesseorganisationer 0g lign , der virker som part- srepræsentanter i det arbejdsretlige system; møde for en part i byretten i retssa- ger vedrørende løn- 0g ansættelsesforhold, som foreningerne, interesseorgani- sationerne 0g lign. som mandatar udfører for deres medlemmer inden for fore- ningens interesseområde. En sag om pålæg af konkurskarantæne, hvor sagsøgte protesterer, er en skifte- retlig tvistsag jf. konkurslovens 164, stk. 1, 0g skifteretten kan efter konkurslo - vens $ 163 beskikke en advokat for den der begæres pålagt konkurskarantæne. En sådan skifteretlig tvist om pålæg af konkurskarantæne kan ikke; selv efter en udvidet ordlydsfortolkning, indeholdes i den sproglig forståelse af sagstypen om løn- 0g ansættelsesforhold; der giver møderet for interesseorganisationer ved retten. Det bemærkes, at en sag om pålæg af konkurskarantæne ikke vedrø- rer ansættelsesforhold mellem en arbejdsgiver 0g en arbejdstager, men er en sag mellem kurator 0g et ledelsesmedlem om dennes tidligere forretningsførelse i den konkursramte virksomhed. Der er således hverken efter retsplejelovens regler eller efter konkurslovens reg - ler hjemmel til at beskikke en interesseorganisation som mandatar for, den der er begæret pålagt konkurskarantæne. Efter retsplejelovens $ 124, stk . 3, må foreninger, interesseorganisationer og lign: som mandatar udføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens in- 3 teresseområde. Denne bestemmelse er en del af retsplejelovens kapital 12, der regulerer under, hvilke betingelser et selskab eller lign. må udøve advokatvirk- somhed. Af de generelle bemærkninger i LLF 1990-01-17 nr. 150 om ændringer af retsplejeloven, dommeres habilitet, SSP og advokatselskabet mv. om ændring af retsplejelovens § 124 fremgår blandt andet: ”.. c. I lovforslaget er der taget stilling til, under hvilke betingelser et selskab må udøve advokatvirksomhed. Af forslaget følger endvidere, at andre juridiske personer end advokatselskaber ik- ke må udøve advokatvirksomhed. Ved vurderingen af, om en juridisk person kan anses for at udøve advokatvirksom- hed, vil det efter forslaget være afgørende, om de hensyn, der ligger bag de opstil- lede betingelser for etableringen af advokatselskaber, gør sig gældende i samme omfang for så vidt angår den virksomhed, som den pågældende juridiske person udøver. Det gælder navnlig behovet for at sikre advokatvirksomhedens uafhængig - hed. Det bemærkes i den forbindelse, at de rådsøgende til begrebet og titlen »ad- vokat« traditionelt knytter en forventning om uafhængighed og dermed loyal vareta- gelse af klientens interesser. Advokatvirksomhed kan med udgangspunkt i eneretten for advokater til at udføre retssager for andre, jf. retsplejelovens § 131, beskrives som juridisk rådgivning og i forbindelse hermed økonomisk og anden rådgivning til klienten samt repræsenta- tion af denne for domstolene og over for andre offentlige myndigheder og organisa- tioner samt i retslige spørgsmål og tvister i øvrigt. Efter »vinkelskriverloven«, jf. lovbekendtgørelse nr. 565 af 28. august 1986 om ydelse af juridisk bistand samt om incasso- og detektivvirksomhed m.v., er det end- videre kun advokater, der lovligt kan tilbyde juridisk rådgivning og bistand og an- noncere med disse tjenesteydelser. Afgørende for, om advokatvirksomheden reelt må anses for udøvet af en juridisk person, vil efter en gennemførelse af lovforslaget ikke alene være, om den er udø- vet af en advokat, men vil tillige bero på den ramme, hvorunder den juridiske bi- stand ydes. Er den pågældende advokat således - f.eks. gennem en instruktions- beføjelse fra en juridisk person eller på grund af en juridisk persons finansiering af virksomhedens kapitalgrundlag - afhængig af interesser, der er advokatvirksomhe- den uvedkommende, vil den juridiske person efter lovforslaget drive advokatvirk- somhed. Er en advokat ansat hos en juridisk person (et selskab, en forening m.v.) med det formål bl.a. at yde den juridiske persons klienter, kunder eller medlemmer bistand i form af juridisk rådgivning og vejledning samt i tilknytning hertil at føre sager for ad- ministrative eller dømmende myndigheder for disse persongrupper, må den juridi- ske person efter lovforslaget anses for at drive advokatvirksomhed. Højesteret har i en kendelse af 27. april 1989 (Ugeskrift for Retsvæsen 1989, side 591) taget stilling til, hvorvidt en advokat, der er ansat i en landboforening med det formål bl.a. at yde advokatbistand til foreningens medlemmer, har møderet for by- retten. Den pågældende advokat var lønnet af foreningen og principielt undergivet instruktionsbeføjelse fra foreningens bestyrelse. Højesteret fandt, at retten til at gi- ve møde for byret og for Sø- og Handelsretten, der efter retsplejelovens § 132 til- kommer enhver advokat, ikke berøres af den pågældende advokats ansættelses- forhold. 4 Spørgsmålet om, hvorvidt landboforeningen kunne siges at udøve advokatvirksom- hed (gennem den i foreningen ansatte advokat) , blev ikke afgjort under sagen: Gennemføres dette lovforslag; vil det følge heraf; at der i et sådant tilfælde vil være tale om advokatvirksomhed, der kun må udøves af et advokatselskab efter lovens regler. Efter det anførte vil en gennemførelse af lovforslaget således medføre; at en fore- ning ikke vil kunne tilbyde sine medlemmer juridisk bistand som beskrevet ovenfor gennem en i foreningen ansat advokat; medmindre foreningen opfylder de betin- gelser, der efter lovforslaget stilles for at sikre advokatvirksomhedens uafhængig- hed. Den mere begrænsede form for juridisk rådgivning og bistand, som traditionelt har været ydet af ikke-erhvervsdrivende landboforeninger; husmandsforeninger; fagfor- eninger og lignende; som et accessorium til foreningens øvrige serviceydelser over for dennes medlemmer, herunder f.eks. dokumentudfærdigelse; vil dog ikke blive berørt af forslaget: Vinkelskriverloven forbyder dog en egentlig markedsføring af sådanne accessoriske ydelser. Retsplejelovens $ 124 stk. 3, findes herefter ikke at give hjemmel til, at en inter- esseorganisation kan møde for skifteretten i en sag om pålæg af konkurskaran- tæne. D ET B ES TEMME S: Ledernes Hovedorganisation kan ikke indtræde som mandatar for Sagen udsat.

384

Skifterettens kendelse ophæves

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-32481/2019-OLR

Konkurskarantæne

2. instans

445/22

Konkurs og anden insolvens; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

ØSTRE LANDSRET RETSBOG Den 30. september 2019 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Køben- havn K Landsdommerne Joachim Kromann Anne Thalbitzer 0g Berit Holmelund (kst:) behandlede sagen. Sag BS-32481/2019-OLR (15. afdeling) Kære af spørgsmål om adgangen til at optræde som mandatar under Sø- 0g Handelsrettens skifterets behandling af konkurskarantænesagen Kurator for under konkurs, advokat Thomas Markert (advokat Thomas Markert) mod (advokat Sophie Becher) Ved kendelse af 15. februar 2019 har Sø- og Handelsrettens skifteret (sag BS - 31962/2018-SHR) bestemt; at Ledernes Hovedorganisation ikke kan indtræde som mandatar for Påstand har med Procesbevillingsnævnets tilladelse ved kæreskrift af 26.juni 2019 kæret skifterettens afgørelse med påstand om, at tillades under konkurskarantænesagen at lade sig re- præsentere ved Ledernes Hovedorganisation som mandatar. Supplerende sagsfremstilling blev stiftet den 5. februar 2013. 2 var direktør i selskabet i perioden fra den 24.juli 2017 til den 30.november 2017. Ved dekret afsagt af Sø- og Handelsrettens skifteret den 6 april 2018 blev erklæret konkurs på baggrund af en konkursbegæring indgivet af en lønmodtager den 6. februar 2018. Advokat Thomas Markert blev udnævnt som kurator i boet. Ved brev af 1. august 2018 fremkom kurator med en begrundet indstilling til skifteretten om, at der i medfør af konkurslovens $ 160, stk. 1, indledes sag om konkurskarantæne mod selskabets seneste direktør Skifteretten tog ved beslutning af 3. august 2018 indstillingen til følge. Ved stævning af 31. august 2018 anlagde kurator herefter sag mod med påstand om, at han pålægges konkurskarantæne i 3 år. Af kurators stævning fremgår blandt andet: "Som led i kurators behandling af konkursboet er kurator forpligtet til at undersøge, hvorvidt der er foretaget ledelses- mæssige dispositioner som kan danne grundlag for at indlede sag om konkurskarantæne i henhold til konkurslovens regler herom. Denne sag omhandler således, hvorvidt isin egenskab af direktør for har ud- vist en adfærd, der må betragtes som groft uforsvarlig forretningsførel- se i overensstemmelse med reglerne i konkurslovens $ 157. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det indledningsvist gældende, at midler ved at overføre en ikke aftalt forudbetaling til Virksomhed var klar over, at forudbetaling ikke var aftalt; 0g at det ikke var kutyme for selskabet at lave forudbetalinger i den størrelsesorden. Desuden gøres det gældende, at i sin egen- skab som direktør var klar over på tidspunktet for dispositionen at økonomi var presset. Ved dispositionen handlede ligeledes ud over den bemyndigelse, som han havde som direktør i ved ikke at få accept til en for selskabet så væsent- lig beslutning: 3 Forudbetalingen forringede afgørende økonomi, li- gesom dispositionen har skadet selskabets øvrige kreditorer; idet er blevet begunstiget på disse kreditorer. Afslutningsvis gøres det gældende, at ledelse af har været groft uforsvarlig, hvorfor han bør på - lægges konkurskarantæne efter konkurslovens $ 157' Advokat Sophie Becher, Ledernes Hovedorganisation; meddelte den 27. sep- tember 2018 skifteretten at Ledernes Hovedorganisation indtræder i sagen som mandatar for Skifteretten meddelte den 9. oktober 2018 advokat Sophie Becher, at Ledernes Hovedorganisation ikke kan indtræde i sagen som mandatar for men at der var mulighed for, at en navngiven advokat kunne beskikkes som advokat for Advokat Sophie Becher anmodede skifteretten om afsigelse af kendelse om spørgsmålet: Hun anmodede endvidere om, at hun foreløbig beskikkes som ad- vokat for Ved retsbog af 25. oktober 2018 beskikkede skifteretten i medfør af konkurslo- vens $ 163, stk. 1, advokat Sophie Becher som advokat for Ved svarskrift af 22 november 2018 nedlagde advokat Sophie Becher, Ledernes Hovedorganisation på vegne af påstand om frifindelse. Anbringender Advokat Sophie Becher har på vegne af anført; at Ledernes Hovedorganisation oplever et stigende antal konkurskarantænesa - ger, der på forskelligt grundlag indledes mod organisationens medlemmer. Der er ofte tale om, at organisationens medlem som registreret ledelsesmedlem i en nu konkursramt virksomhed, oplever en nær sammenhæng mellem denne rolle 08 vedkommendes ansættelsesforhold, blandt andet som følge af, at medlem- met i sin rolle som ledelsesansvarlig skal agere i forhold til ejere eller andre le- delsesmedlemmer, som i det daglige har instruktionsbeføjelse over for medlem- met. Det bestrides, at det efter retsplejelovens $ 260, stk. 6 skulle være udelukket; at Ledernes Hovedorganisation kan give møde som mandatar. Betydningen af Sø- 0g Handelsrettens henvisning til retsplejelovens $ 260, stk. 6, er, at Sø-0g Han - delsretten herefter afgrænser Ledernes Hovedorganisations adgang til at møde 4 som mandatar for medlemmer til de sager, der vedrører ”løn- og ansættelses - forhold”, jf. ordlyden af stk. 6. Retsplejelovens § 124, stk. 3, regulerer grundlæggende en organisations adgang til at udøve advokatvirksomhed og dermed repræsentere medlemmer. Det af- gørende er, at der er tale om udførelse af en retssag inden for foreningens inter- esseområde. Det bestrides således, at kærende i denne sag er begrænset til at la- de sig repræsentere af sin fagorganisation til sager, der falder ind under § 260, stk. 6. Konkurskarantænesager, som de seneste år er tiltaget betydeligt i antal og om- fang, har som nævnt en væsentlig indflydelse på Ledernes Hovedorganisations medlemmers arbejdsforhold. Sagerne påvirker desuden ofte medlemmer i lang tid efter deres fratrædelse fra den stilling, som har givet anledning til indled - ning af konkurskarantænesag, og derfor vil en sådan sag ofte påvirke et med- lems aktuelle og fremadrettede erhvervsmuligheder. Endelig har sagerne ofte tæt sammenhæng med en verserende eller varslet sag om erstatningsansvar for ledelsen, hvilket er sager, som Ledernes Hovedorganisation også bistår med- lemmer i. Sagerne har endvidere karakter af egentlige retssager, med skriftveksling og of- te også afholdelse af mundtlig hovedforhandling. Det er i den forbindelse efter Ledernes Hovedorganisations opfattelse uden betydning, at konkurskarantæ-nesager anlægges af kurator og altså ikke involverer et medlems tidligere ar- bejdsgiver, idet dette f.eks. også vil være tilfælde i erstatningsansvarssager. I Sø- og Handelsrettens kendelse er, for så vidt angår retsplejelovens § 124, stk. 3, henvist til de generelle bemærkninger i lovforslag nr. 150 af 17. januar 1990. Det gøres gældende, at disse bemærkninger imidlertid ikke indeholder en stil - lingtagen til den aktuelle problemstilling vedrørende mandatarrollen i kon- kurskarantænesager, hvor mandataren giver møde ved en ansat, bestallings- havende advokat. Sammenfattende gøres gældende, at Sø- og Handelsrettens kendelse ikke har hjemmel i retspleje- eller konkurslov, og at kendelsen bør ændres således, at det tillades kærende at lade sig repræsentere via mandatar. Retsgrundlag Efter konkurslovens § 160, stk. 2, behandles sager om konkurskarantæne efter konkurslovens kapitel 20 og i øvrigt finder konkurslovens § 243 tilsvarende an- vendelse. 5 Det fremgår af konkurslovens § 243, at b ehandlingen af tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af for- holdets natur. Retsplejelovens § 124 er affattet således: ”§ 124. Advokatvirksomhed må ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater kun udøves af et advokatselskab, der drives i aktie-, anparts- eller kommanditaktieselskabsform (partnerselskabs - form). Stk. 2. Et advokatselskab må alene have til formål at drive advo- katvirksomhed. Et advokatselskab, der alene ejes af advokater, og hvis eneste formål og aktivitet er at eje aktier eller anparter i et andet advo- katselskab, kan dog eje aktier eller anparter i et advokatselskab. Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 må foreninger, interesseorganisationer og lign. som mandatar udføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde.” Bestemmelsen i stk. 3 blev – som § 124, stk. 1, 3. pkt. – indsat i retsplejeloven ved lov nr. 403 af 13. juni 1990 om ændring af retsplejeloven (Dommeres habili-tet, SSP-samarbejdet og advokatselskaber m.v.). I det lovforslag, der ligger til grund for nævnte lovændring, jf. lovforslag nr. L 150, der blev fremsat den 17. januar 1990, var der ikke lagt op til en regel sva- rende til retsplejelovens § 124, stk. 3. Af lovforslagets almindelige bemærknin- ger fremgår om den juridiske virksomhed, der udøves af organisations- og fore - ningsansatte advokater, således blandt andet: ”c. I lovforslaget er der taget stilling til, under hvilke betingelser et selskab må udøve advokatvirksomhed. Af forslaget følger endvidere, at andre juridiske personer end advo- katselskaber ikke må udøve advokatvirksomhed. … Er en advokat ansat hos en juridisk person (et selskab, en forening m.v.) med det formål bl.a. at yde den juridiske persons klienter, kunder eller medlemmer bistand i form af juridisk rådgivning og vejledning samt i tilknytning hertil at føre sager for administrative eller dømmen - de myndigheder for disse persongrupper, må den juridiske person efter lovforslaget anses for at drive advokatvirksomhed. Højesteret har i en kendelse af 27. april 1989 (Ugeskrift for Retsvæsen 1989, side 591) taget stilling til, hvorvidt en advokat, der er ansat i en landboforening med det formål bl.a. at yde advokatbistand til forenin-gens medlemmer, har møderet for byretten. Den pågældende advokat var lønnet af foreningen og principielt undergivet instruktionsbeføjelse fra foreningens bestyrelse. Højesteret fandt, at retten til at give møde for byret og for Sø- og Handelsretten, der efter retsplejelovens § 132 tilkom- mer enhver advokat, ikke berøres af den pågældende advokats ansæt- telsesforhold. 6 Spørgsmålet om, hvorvidt landboforeningen kunne siges at drive ad - vokatvirksomhed (gennem den i foreningen ansatte advokat), blev ikke afgjort under sagen. Gennemføres dette lovforslag, vil det følge heraf, at der i et sådant tilfælde vil være tale om advokatvirksomhed, der kun må udøves af et advokatselskab efter lovens regler. Efter det anførte vil en gennemførelse af lovforslaget således medføre, at en forening ikke vil kunne tilbyde sine medlemmer juridisk bistand som beskrevet ovenfor gennem en i foreningen ansat advokat, …” En række foreninger og brancheorganisationer mv., herunder De Danske Land - boforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Håndværksrådet og FTF, var kritiske over for den fremtidige retsstilling for de- res ansatte advokater, og Folketingets Retsudvalg stillede i den anledning en række spørgsmål til ministeren om rækkevidden af den foreslåede lovændring. På spørgsmål nr. 66 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, hvor - efter ”[vil] lovforslaget […] indebære, at de faglige organisationers og brancheorganisa- tioners ansatte advokater kan repræsentere organisationen eller et medlem af denne ved andre retter end Arbejdsretten, eksempelvis i sager vedrørende afskedigelse eller arbejds - skadesager?”, svarede justitsministeren følgende: ”Lovforslaget indebærer ikke nogen ændring i reglerne om rettergangs- fuldmægtige i retsplejelovens kapitel 25. Faglige organisationer og brancheorganisationer vil således som hidtil kunne lade sig repræsentere i retten ved en ansat advokat. En organisations ansatte advokater vil endvidere kunne møde i retten for et medlem af organisationen, såfremt organisationen som mandatar har påtaget sig at føre en sag, der ligger inden for organisationens inter- esseområde. Denne sag vil f.eks. kunne dreje sig om et principielt an- sættelsesretligt spørgsmål, der har væsentlig betydning også for organi- sationen. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger og de tidligere besva- relser vil en gennemførelse af lovforslaget kun få betydning, såfremt bi- standen til medlemmet udstrækker sig til, at en ansat advokat møder i retten som advokat for medlemmet ved de almindelige domstole, her-under i de i spørgsmålet nævnte typer sager og i sager f.eks. skilsmisse, køb og salg af fast ejendom m.v. Det er denne form for juridiske virksomhed – at føre almindelige retssa - ger for andre – der er kerneområdet for advokatvirksomhed. Det er på dette område, at advokatvirksomhedens uafhængighed af uvedkom- mende interesser er af fundamental betydning.” På spørgsmål nr. 237 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del – bilag 452), hvoref- ter ”Ministeren bedes uddybe svaret på spørgsmål nr. 66 (L 150 – bilag 62), navnlig med baggrund i henvendelserne fra DA, Landboforeningerne, Håndværksrådet, FTF, 7 ansatte advokater i landbo- og/eller husmandsforeninger m.fl. idet ministeren særlige bedes uddybe, hvorvidt det for mandatarbegrebet tidligere anførte (L 150 – bilag 65) be - tyder, at ovenstående interesseorganisationer kan videreføre den juridiske bistand – her- under førelse af sager ved de almindelige domstole – man tidligere har udøvet” , svarede justitsministeren følgende: ”I henvendelsen fra Dansk Arbejdsgiverforening til Retsudvalget er det anført, at der for Dansk Arbejdsgiverforenings vedkommende gør sig en række særlige forhold gældende. Det fremhæves således, at Dansk Arbejdsgiverforening igennem en lang årrække har ydet medlemmer juridisk bistand inden for det ar- bejdsmarkedsretlige område. De ansatte advokater har derfor opnået en betydelig ekspertise inden for deres område. I vidt omfang behandles disse sager i det almindelige arbejdsretlige sy- stem, herunder ved faglig voldgift eller i Arbejdsretten. Et mindretal af sagerne kan dog ikke behandles i dette system, idet der ikke er tale om et overenskomstdækket område. Enkelte af disse sager har derfor måttet behandles ved de almindelige domstole. På denne baggrund vil en gennemførelse af lovforslaget ikke være til hinder for, at Dansk Arbejdsgiverforening og dens medlemsorganisa - tioner som et accessorium til den almindelige bistand til medlemmerne fortsat vil kunne påtage sig at føre disse arbejdsmarkedsretlige sager ved de almindelige domstole som mandatar og møde i retten ved sine ansatte advokater. Med hensyn til f.eks. landboforeninger, Håndværksrådet og FTF følger det af besvarelsen af spørgsmål nr. 66, at disse interesseorganisationer vil kunne videreføre den juridiske bistand til medlemmerne ved som mandatar at påtage sig at føre sager, der ligger inden for organisatio- nernes interesseområde, ved de almindelige domstole. Disse organisationer vil derimod ikke kunne føre almindelige retssager for medlemmerne vedrørende f.eks. spørgsmål om arv og skilsmisse.” På spørgsmål nr. 72 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, hvor - efter ”Vil en organisation eller forening m.v. kunne indgå som mandatar for et medlem i en sag der berører den pågældende organisations eller forenings interesseområde, så- fremt sagen ikke er af principiel eller væsentlig betydning for den pågældende fore- ning?”, svarede justitsministeren følgende: ”Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 66 og 237, skal en sag, der falder ind under mandatarordningen, ligge inden for organisatio - nens eller foreningens interesseområde. I besvarelsen af spørgsmål 66 er som et eksempel herpå nævnt en sag, som drejer sig om et principielt ansættelsesretligt spørgsmål, der har væsentlig betydning også for or- ganisationen. 8 Det kan endvidere oplyses, at mandatarordningen således ikke vil kun- ne benyttes i et tilfælde, hvor der reelt vil være tale om en omgåelse af de foreslåede regler, idet retssagen alene berører et enkeltmedlems for- hold uden for organisationens interesseområde ifølge vedtægterne eller lignende.” På spørgsmål nr. 74 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, hvor - efter ”Udvalget udbeder sig teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag til lovforslaget, der imødekommer de ønsker, der er fremsat af håndværksrådet m.fl., og som indebærer, at der lovgives om foreningernes ret til at yde advokatbistand gennem selve lovteksten og ikke gennem lovforslagets bemærkninger m.v.” , svarede justitsministe - ren følgende: I en del af de henvendelser, der er modtaget fra de forskellige organisa- tioner og foreninger m.v., er det område, hvor man ønsker at kunne fø- re sag for sine medlemmer, enten ikke nærmere præciseret eller angivet uden begrænsninger. … Skal en bestemmelse udformes på dette grundlag, vil anvendelsesområ- det skulle angives uden nærmere begrænsninger og også omfatte sager, der falder uden for området for mandatarordningen og f.eks. vedrører arve- og ægteskabsspørgsmål. En sådan bestemmelse vil f.eks. kunne indsættes som 3. pkt. i den fore- slåede § 124, stk. 1, og affattes således: ”Uanset 1. og 2. pkt. må advokater, der er ansat i foreninger, interesse- organisationer og lignende udøve advokatvirksomhed for medlemmer - ne af den pågældende forening m.v.” Det bemærkes, at en sådan bestemmelse vil indebære, at de betingelser, der opstilles for advokatselskaber om uafhængighed med hensyn til ejerforhold, ledelsesforhold m.v., i strid med hele formålet med lovgiv - ningen, ikke vil gælde for advokatvirksomhed, der udøves i forenings- regi af ansatte advokater. Det bemærkes endvidere, at der efter Justitsministeriets opfattelse ikke er behov for i selve lovteksten at fastsætte bestemmelser om den be- skrevne mandatarordning, der heller ikke hidtil har været nærmere lov- reguleret ud over de almindelige regler i retsplejelovens § 131 og § 260, stk. 2.” Under tredjebehandlingen af lovforslaget den 30. maj 1990 blev behandlingen af lovforslaget stillet i bero. Den 31. maj 1990 fremsatte justitsministeren et ændringsforslag, hvorefter der i den i lovforslaget foreslåede affattelse af retsplejelovens § 124 i stk. 1 efter 2. pkt. foresloges indsat følgende: 9 ”Uanset 1. og 2. pkt. må en forening, interesseorganisation og lignende som mandatar udføre retssager for sine medlemmer inden for forenin- gens interesseområde.” Af bemærkningerne til den foreslåede ændring fremgår af ændringsforslaget følgende: ”Med ændringsforslaget fastsættes det, at en forening m.v. ved sine ansatte advokater kan føre retssager for medlemmerne inden for fore- ningens interesseområde. Herved tilgodeses de berettigede ønsker og behov, som foreninger og foreningsansatte advokater har for at kunne yde medlemmerne juridisk bistand også ved de almindelige domstole.” Under tredjebehandlingen af lovforslaget den 1. juni 1990 vedtoges justitsmini - sterens ændringsforslag uden afstemning, hvorefter lovforslaget i sin helhed blev vedtaget. Af Retsplejerådets betænkning nr. 1468/2005 om reform af den civile retspleje IV, kapitel 2, side 66 ff., fremgår om mandatarinstituttet blandt andet: ”Efter fast praksis kan en part i visse tilfælde repræsenteres af en man- datar i retssager. Mandataren er ikke part i sagen. Mandataren er heller ikke procesfuldmægtig for parten, men mandatarens stilling kan dog sammenlignes hermed. Mandataren kan føre sagen på partens vegne på samme måde som en procesfuldmægtig, og mandatarens optræden i sa- gen bygger på partens bemyndigelse, der når som helst kan tilbagekal- des. Mandataren hæfter imidlertid for sagsomkostninger, som den re - præsenterede part måtte blive pålagt, og mandataren behøver ikke at være advokat eller omfattet af retsplejelovens § 260, stk. 2. Mandataren kan på sin side lade sig repræsentere af en advokat eller af en person omfattet af retsplejelovens § 260, stk. 2. Optræden som mandatar kan inden for de grænser, som traditionen sætter, ikke anses for omfattet af reglerne i retsplejelovens § 124 om ad - vokatvirksomhed. Dette gælder, selv om § 124, stk. 1, 3. pkt., indehol-der en udtrykkelig lovregel om, at foreninger, interesseorganisationer og lignende som mandatar må udføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde. Efter bestemmelsens forhistorie kan det således næppe antages, at der hermed udtømmende er gjort op med juridiske personers mulighed for at optræde som mandatar. Langt de fleste mandatarer er ganske vist foreninger, der optræder som mandatar for et medlem inden for foreningens interesseområde, jf. ek-semplerne nedenfor. Samtidig er der imidlertid også et antal sager, hvor mandataren ikke er en forening (eller lignende), eller hvor en fore - ning optræder som mandatar for andre end et af foreningens medlem- mer, jf. nedenfor, uden at det er blevet opfattet som en overtrædelse af retsplejelovens § 124, hvorved bemærkes, at overtrædelse af retspleje - lovens § 124 er strafsanktioneret. 10 Som nævnt forekommer det i meget vidt omfang i praksis, at en fore- ning kan optræde som mandatar for et medlem i sager inden for fore - ningens interesseområde. … … Det er vanskeligt at sammenfatte, hvem der kan optræde som mandatar i hvilke situationer, da der er yderst få trykte afgørelser herom og så vidt ses navnlig om ændringer efter sagens anlæg. … I alle de ovenfor anførte eksempler var der imidlertid tale om, at man- dataren havde en interesse i sagen. I mange tilfælde var der tale om en ideel interesse i at varetage mandatarens medlemmers interesser, mens der i et mindre antal tilfælde forelå en direkte økonomisk interesse i sa- gen for mandataren selv. Endelig var der tilfælde, hvor mandataren havde en generel interesse i det pågældende spørgsmål. På den baggrund kan man måske opstille den regel, at en fysisk eller juridisk person kan optræde som mandatar i en retssag, når denne har en retlig interesse i udfaldet af sagen, svarende til kriteriet for, hvornår en person kan indtræde i sagen som biintervenient. En sådan regel, som hverken er lovfæstet eller kommet klart til udtryk i retspraksis eller den retsvidenskabelige litteratur, synes at være nød - vendig og tilstrækkelig til at udskille de tilfælde, hvor en optræden som mandatar ville være en omgåelse af advokaternes almindelige eneret til at udføre retssager for andre.” Om Retsplejerådets overvejelser om ændring af retstilstanden på mandatarom- rådet fremgår af betænkningens kapitel 4, side 194-195, følgende: ”De gældende regler om mandatarer er i vidt omfang ulovbestemte. Retsplejerådet har overvejet, om reglerne burde lovfæstes, men har ikke fundet grundlag herfor. Retsplejerådet finder således, at ordningen fun- gerer hensigtsmæssigt i praksis, og at der er tale om et emne, hvor eventuelle tvivlsspørgsmål, som måtte opstå, er egnet til løsning gen - nem retspraksis. Retsplejerådet bemærker, at formuleringen af retsplejelovens § 124, stk. 1, 3. pkt., efter rådets opfattelse er mindre heldig, da bestemmelsen kan give indtryk af, at den indeholder en udtømmende regulering af man- datarinstituttet. Dette er imidlertid ikke tilfældet, jf. nærmere kapitel 2, afsnit 3.3. Retsplejerådet har som nævnt ikke fundet grundlag for en nærmere lovregulering af mandatarinstituttet, og frem for en ændring af ordlyden af § 124, stk. 1, 3. pkt., med henblik på en bedre overens- stemmelse med, hvordan mandatarinstituttet anvendes i praksis, ville det derfor efter rådets opfattelse være bedre at ophæve § 124, stk. 1, 3. pkt., således at reglerne om mandatarer i det hele var ulovbestemte. 11 Da retsplejelovens $ 124 har nær sammenhæng med advokaters møde- retsmonopol i civile sager; som for tiden overvejes i det udvalg vedrø- rende advokater, som Justitsministeriet har nedsat, jf. afsnit 3.1 ovenfor, har Retsplejerådet imidlertid ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for på nuværende tidspunkt at foreslå bestemmelsen ændret: Den i 2007 gennemførte ændring af retsplejelovens regler om advokater, jf. lov nr. 520 af 6. juni 2007 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advo - katers virksomhed) bygger på Advokatudvalgets betænkning nr. 1479/2006. Lovændringen indeholdt ikke ændringer af retsplejelovens $ 124, stk. 1, 3. pkt. Bestemmelsen blev ved en lovændring i 2009,jf.lov nr. 187 af 18.marts 2009 om ændring af retsplejeloven (Advokatselskabers navn; sammensætningen af ad- vokatselskabers direktion og bestyrelse m.v.) videreført uændret i retspleje- lovens $ 124, stk. 3. Landsretten afsagde KENDELSE Konkurskarantænesagen er anlagt mod i den- nes egenskab af direktør for Da sagen således relaterer sig til direktøran- sættelse, finder landsretten; at sagen ligger inden for Ledernes Hovedorganisa- tions interesseområde. Under disse omstændigheder kan Ledernes Hovedorganisation i medfør af retsplejelovens $ 124, stk. 3, jf. denne bestemmelses ordlyd og forarbejder, re- præsentere som mandatar under den ved skif- teretten mod ham anlagte konkurskarantænesag. Landsretten ophæver herefter skifterettens kendelse: Landsretten bemærker, at der ikke kan ske advokatbeskikkelse i en konkurska- rantænesag, der føres af en faglig organisation som mandatar for den, der på - stås pålagt karantæne. Landsretten bemærker endelig at der ikke med nærværende kendelse er taget stilling til, hvorvidt en advokat ansat i en faglig organisation kan beskikkes som advokat for den, der påstås pålagt karantæne, i medfør af konkurslovens $ 163, stk. 1. THI BESTEMMES: 12 Skifterettens kendelse ophæves. Kæreafgiften tilbagebetales. Sagen sluttet.

ØSTRE LANDSRET RETSBOG Den 30. september 2019 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Køben- havn K Landsdommerne Joachim Kromann Anne Thalbitzer 0g Berit Holmelund (kst:) behandlede sagen. Sag BS-32481/2019-OLR (15. afdeling) Kære af spørgsmål om adgangen til at optræde som mandatar under Sø- 0g Handelsrettens skifterets behandling af konkurskarantænesagen Kurator for <anonym>pS</anonym> under konkurs, advokat Thomas Markert (advokat Thomas Markert) mod (advokat Sophie Becher) Ved kendelse af 15. februar 2019 har Sø- og Handelsrettens skifteret (sag BS - 31962/2018-SHR) bestemt; at Ledernes Hovedorganisation ikke kan indtræde som mandatar for Påstand har med Procesbevillingsnævnets tilladelse ved kæreskrift af 26.juni 2019 kæret skifterettens afgørelse med påstand om, at tillades under konkurskarantænesagen at lade sig re- præsentere ved Ledernes Hovedorganisation som mandatar. Supplerende sagsfremstilling <anonym>pS</anonym> blev stiftet den 5. februar 2013. 2 <anonym>art A</anonym> var direktør i selskabet i perioden fra den 24.juli 2017 til den 30.november 2017. Ved dekret afsagt af Sø- og Handelsrettens skifteret den 6 april 2018 blev <anonym>pS</anonym> erklæret konkurs på baggrund af en konkursbegæring indgivet af en lønmodtager den 6. februar 2018. Advokat Thomas Markert blev udnævnt som kurator i boet. Ved brev af 1. august 2018 fremkom kurator med en begrundet indstilling til skifteretten om, at der i medfør af konkurslovens $ 160, stk. 1, indledes sag om konkurskarantæne mod selskabets seneste direktør <anonym>art A</anonym> Skifteretten tog ved beslutning af 3. august 2018 indstillingen til følge. Ved stævning af 31. august 2018 anlagde kurator herefter sag mod <anonym>art A</anonym> med påstand om, at han pålægges konkurskarantæne i 3 år. Af kurators stævning fremgår blandt andet: "Som led i kurators behandling af konkursboet <anonym>pS</anonym> er kurator forpligtet til at undersøge, hvorvidt der er foretaget ledelses- mæssige dispositioner som kan danne grundlag for at indlede sag om konkurskarantæne i henhold til konkurslovens regler herom. Denne sag omhandler således, hvorvidt <anonym>art A</anonym> isin egenskab af direktør for <anonym>Virksomhed ApS</anonym> <anonym>CVR nr</anonym> har ud- vist en adfærd, der må betragtes som groft uforsvarlig forretningsførel- se i overensstemmelse med reglerne i konkurslovens $ 157. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det indledningsvist gældende, at <anonym>art A</anonym> har misbrugt <anonym>Virksomhed ApS'</anonym> midler ved at overføre en ikke aftalt forudbetaling til Virksomhed var klar over, at forudbetaling ikke var aftalt; 0g at det ikke var kutyme for selskabet at lave forudbetalinger i den størrelsesorden. Desuden gøres det gældende, at i sin egen- skab som direktør var klar over på tidspunktet for dispositionen at <anonym>somhed ApS'</anonym> økonomi var presset. Ved dispositionen handlede <anonym>Part A</anonym> ligeledes ud over den bemyndigelse, som han havde som direktør i <anonym>Virksomhed ApS</anonym> ved ikke at få accept til en for selskabet så væsent- lig beslutning: 3 Forudbetalingen forringede afgørende <anonym>pS'</anonym> økonomi, li- gesom dispositionen har skadet selskabets øvrige kreditorer; idet <anonym>Virksomheden</anonym> er blevet begunstiget på disse kreditorer. Afslutningsvis gøres det gældende, at <anonym>art A's</anonym> ledelse af <anonym>Virksomhed ApS</anonym> har været groft uforsvarlig, hvorfor han bør på - lægges konkurskarantæne efter konkurslovens $ 157' Advokat Sophie Becher, Ledernes Hovedorganisation; meddelte den 27. sep- tember 2018 skifteretten at Ledernes Hovedorganisation indtræder i sagen som mandatar for Skifteretten meddelte den 9. oktober 2018 advokat Sophie Becher, at Ledernes Hovedorganisation ikke kan indtræde i sagen som mandatar for men at der var mulighed for, at en navngiven advokat kunne beskikkes som advokat for Advokat Sophie Becher anmodede skifteretten om afsigelse af kendelse om spørgsmålet: Hun anmodede endvidere om, at hun foreløbig beskikkes som ad- vokat for <anonym>art A</anonym> Ved retsbog af 25. oktober 2018 beskikkede skifteretten i medfør af konkurslo- vens $ 163, stk. 1, advokat Sophie Becher som advokat for Ved svarskrift af 22 november 2018 nedlagde advokat Sophie Becher, Ledernes Hovedorganisation på vegne af påstand om frifindelse. Anbringender Advokat Sophie Becher har på vegne af <anonym>art A</anonym> anført; at Ledernes Hovedorganisation oplever et stigende antal konkurskarantænesa - ger, der på forskelligt grundlag indledes mod organisationens medlemmer. Der er ofte tale om, at organisationens medlem som registreret ledelsesmedlem i en nu konkursramt virksomhed, oplever en nær sammenhæng mellem denne rolle 08 vedkommendes ansættelsesforhold, blandt andet som følge af, at medlem- met i sin rolle som ledelsesansvarlig skal agere i forhold til ejere eller andre le- delsesmedlemmer, som i det daglige har instruktionsbeføjelse over for medlem- met. Det bestrides, at det efter retsplejelovens $ 260, stk. 6 skulle være udelukket; at Ledernes Hovedorganisation kan give møde som mandatar. Betydningen af Sø- 0g Handelsrettens henvisning til retsplejelovens $ 260, stk. 6, er, at Sø-0g Han - delsretten herefter afgrænser Ledernes Hovedorganisations adgang til at møde 4 som mandatar for medlemmer til de sager, der vedrører ”løn- og ansættelses - forhold”, jf. ordlyden af stk. 6. Retsplejelovens § 124, stk. 3, regulerer grundlæggende en organisations adgang til at udøve advokatvirksomhed og dermed repræsentere medlemmer. Det af- gørende er, at der er tale om udførelse af en retssag inden for foreningens inter- esseområde. Det bestrides således, at kærende i denne sag er begrænset til at la- de sig repræsentere af sin fagorganisation til sager, der falder ind under § 260, stk. 6. Konkurskarantænesager, som de seneste år er tiltaget betydeligt i antal og om- fang, har som nævnt en væsentlig indflydelse på Ledernes Hovedorganisations medlemmers arbejdsforhold. Sagerne påvirker desuden ofte medlemmer i lang tid efter deres fratrædelse fra den stilling, som har givet anledning til indled - ning af konkurskarantænesag, og derfor vil en sådan sag ofte påvirke et med- lems aktuelle og fremadrettede erhvervsmuligheder. Endelig har sagerne ofte tæt sammenhæng med en verserende eller varslet sag om erstatningsansvar for ledelsen, hvilket er sager, som Ledernes Hovedorganisation også bistår med- lemmer i. Sagerne har endvidere karakter af egentlige retssager, med skriftveksling og of- te også afholdelse af mundtlig hovedforhandling. Det er i den forbindelse efter Ledernes Hovedorganisations opfattelse uden betydning, at konkurskarantæ-nesager anlægges af kurator og altså ikke involverer et medlems tidligere ar- bejdsgiver, idet dette f.eks. også vil være tilfælde i erstatningsansvarssager. I Sø- og Handelsrettens kendelse er, for så vidt angår retsplejelovens § 124, stk. 3, henvist til de generelle bemærkninger i lovforslag nr. 150 af 17. januar 1990. Det gøres gældende, at disse bemærkninger imidlertid ikke indeholder en stil - lingtagen til den aktuelle problemstilling vedrørende mandatarrollen i kon- kurskarantænesager, hvor mandataren giver møde ved en ansat, bestallings- havende advokat. Sammenfattende gøres gældende, at Sø- og Handelsrettens kendelse ikke har hjemmel i retspleje- eller konkurslov, og at kendelsen bør ændres således, at det tillades kærende at lade sig repræsentere via mandatar. Retsgrundlag Efter konkurslovens § 160, stk. 2, behandles sager om konkurskarantæne efter konkurslovens kapitel 20 og i øvrigt finder konkurslovens § 243 tilsvarende an- vendelse. 5 Det fremgår af konkurslovens § 243, at b ehandlingen af tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af for- holdets natur. Retsplejelovens § 124 er affattet således: ”§ 124. Advokatvirksomhed må ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater kun udøves af et advokatselskab, der drives i aktie-, anparts- eller kommanditaktieselskabsform (partnerselskabs - form). Stk. 2. Et advokatselskab må alene have til formål at drive advo- katvirksomhed. Et advokatselskab, der alene ejes af advokater, og hvis eneste formål og aktivitet er at eje aktier eller anparter i et andet advo- katselskab, kan dog eje aktier eller anparter i et advokatselskab. Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 må foreninger, interesseorganisationer og lign. som mandatar udføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde.” Bestemmelsen i stk. 3 blev – som § 124, stk. 1, 3. pkt. – indsat i retsplejeloven ved lov nr. 403 af 13. juni 1990 om ændring af retsplejeloven (Dommeres habili-tet, SSP-samarbejdet og advokatselskaber m.v.). I det lovforslag, der ligger til grund for nævnte lovændring, jf. lovforslag nr. L 150, der blev fremsat den 17. januar 1990, var der ikke lagt op til en regel sva- rende til retsplejelovens § 124, stk. 3. Af lovforslagets almindelige bemærknin- ger fremgår om den juridiske virksomhed, der udøves af organisations- og fore - ningsansatte advokater, således blandt andet: ”c. I lovforslaget er der taget stilling til, under hvilke betingelser et selskab må udøve advokatvirksomhed. Af forslaget følger endvidere, at andre juridiske personer end advo- katselskaber ikke må udøve advokatvirksomhed. … Er en advokat ansat hos en juridisk person (et selskab, en forening m.v.) med det formål bl.a. at yde den juridiske persons klienter, kunder eller medlemmer bistand i form af juridisk rådgivning og vejledning samt i tilknytning hertil at føre sager for administrative eller dømmen - de myndigheder for disse persongrupper, må den juridiske person efter lovforslaget anses for at drive advokatvirksomhed. Højesteret har i en kendelse af 27. april 1989 (Ugeskrift for Retsvæsen 1989, side 591) taget stilling til, hvorvidt en advokat, der er ansat i en landboforening med det formål bl.a. at yde advokatbistand til forenin-gens medlemmer, har møderet for byretten. Den pågældende advokat var lønnet af foreningen og principielt undergivet instruktionsbeføjelse fra foreningens bestyrelse. Højesteret fandt, at retten til at give møde for byret og for Sø- og Handelsretten, der efter retsplejelovens § 132 tilkom- mer enhver advokat, ikke berøres af den pågældende advokats ansæt- telsesforhold. 6 Spørgsmålet om, hvorvidt landboforeningen kunne siges at drive ad - vokatvirksomhed (gennem den i foreningen ansatte advokat), blev ikke afgjort under sagen. Gennemføres dette lovforslag, vil det følge heraf, at der i et sådant tilfælde vil være tale om advokatvirksomhed, der kun må udøves af et advokatselskab efter lovens regler. Efter det anførte vil en gennemførelse af lovforslaget således medføre, at en forening ikke vil kunne tilbyde sine medlemmer juridisk bistand som beskrevet ovenfor gennem en i foreningen ansat advokat, …” En række foreninger og brancheorganisationer mv., herunder De Danske Land - boforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Håndværksrådet og FTF, var kritiske over for den fremtidige retsstilling for de- res ansatte advokater, og Folketingets Retsudvalg stillede i den anledning en række spørgsmål til ministeren om rækkevidden af den foreslåede lovændring. På spørgsmål nr. 66 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, hvor - efter ”[vil] lovforslaget […] indebære, at de faglige organisationers og brancheorganisa- tioners ansatte advokater kan repræsentere organisationen eller et medlem af denne ved andre retter end Arbejdsretten, eksempelvis i sager vedrørende afskedigelse eller arbejds - skadesager?”, svarede justitsministeren følgende: ”Lovforslaget indebærer ikke nogen ændring i reglerne om rettergangs- fuldmægtige i retsplejelovens kapitel 25. Faglige organisationer og brancheorganisationer vil således som hidtil kunne lade sig repræsentere i retten ved en ansat advokat. En organisations ansatte advokater vil endvidere kunne møde i retten for et medlem af organisationen, såfremt organisationen som mandatar har påtaget sig at føre en sag, der ligger inden for organisationens inter- esseområde. Denne sag vil f.eks. kunne dreje sig om et principielt an- sættelsesretligt spørgsmål, der har væsentlig betydning også for organi- sationen. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger og de tidligere besva- relser vil en gennemførelse af lovforslaget kun få betydning, såfremt bi- standen til medlemmet udstrækker sig til, at en ansat advokat møder i retten som advokat for medlemmet ved de almindelige domstole, her-under i de i spørgsmålet nævnte typer sager og i sager f.eks. skilsmisse, køb og salg af fast ejendom m.v. Det er denne form for juridiske virksomhed – at føre almindelige retssa - ger for andre – der er kerneområdet for advokatvirksomhed. Det er på dette område, at advokatvirksomhedens uafhængighed af uvedkom- mende interesser er af fundamental betydning.” På spørgsmål nr. 237 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del – bilag 452), hvoref- ter ”Ministeren bedes uddybe svaret på spørgsmål nr. 66 (L 150 – bilag 62), navnlig med baggrund i henvendelserne fra DA, Landboforeningerne, Håndværksrådet, FTF, 7 ansatte advokater i landbo- og/eller husmandsforeninger m.fl. idet ministeren særlige bedes uddybe, hvorvidt det for mandatarbegrebet tidligere anførte (L 150 – bilag 65) be - tyder, at ovenstående interesseorganisationer kan videreføre den juridiske bistand – her- under førelse af sager ved de almindelige domstole – man tidligere har udøvet” , svarede justitsministeren følgende: ”I henvendelsen fra Dansk Arbejdsgiverforening til Retsudvalget er det anført, at der for Dansk Arbejdsgiverforenings vedkommende gør sig en række særlige forhold gældende. Det fremhæves således, at Dansk Arbejdsgiverforening igennem en lang årrække har ydet medlemmer juridisk bistand inden for det ar- bejdsmarkedsretlige område. De ansatte advokater har derfor opnået en betydelig ekspertise inden for deres område. I vidt omfang behandles disse sager i det almindelige arbejdsretlige sy- stem, herunder ved faglig voldgift eller i Arbejdsretten. Et mindretal af sagerne kan dog ikke behandles i dette system, idet der ikke er tale om et overenskomstdækket område. Enkelte af disse sager har derfor måttet behandles ved de almindelige domstole. På denne baggrund vil en gennemførelse af lovforslaget ikke være til hinder for, at Dansk Arbejdsgiverforening og dens medlemsorganisa - tioner som et accessorium til den almindelige bistand til medlemmerne fortsat vil kunne påtage sig at føre disse arbejdsmarkedsretlige sager ved de almindelige domstole som mandatar og møde i retten ved sine ansatte advokater. Med hensyn til f.eks. landboforeninger, Håndværksrådet og FTF følger det af besvarelsen af spørgsmål nr. 66, at disse interesseorganisationer vil kunne videreføre den juridiske bistand til medlemmerne ved som mandatar at påtage sig at føre sager, der ligger inden for organisatio- nernes interesseområde, ved de almindelige domstole. Disse organisationer vil derimod ikke kunne føre almindelige retssager for medlemmerne vedrørende f.eks. spørgsmål om arv og skilsmisse.” På spørgsmål nr. 72 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, hvor - efter ”Vil en organisation eller forening m.v. kunne indgå som mandatar for et medlem i en sag der berører den pågældende organisations eller forenings interesseområde, så- fremt sagen ikke er af principiel eller væsentlig betydning for den pågældende fore- ning?”, svarede justitsministeren følgende: ”Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 66 og 237, skal en sag, der falder ind under mandatarordningen, ligge inden for organisatio - nens eller foreningens interesseområde. I besvarelsen af spørgsmål 66 er som et eksempel herpå nævnt en sag, som drejer sig om et principielt ansættelsesretligt spørgsmål, der har væsentlig betydning også for or- ganisationen. 8 Det kan endvidere oplyses, at mandatarordningen således ikke vil kun- ne benyttes i et tilfælde, hvor der reelt vil være tale om en omgåelse af de foreslåede regler, idet retssagen alene berører et enkeltmedlems for- hold uden for organisationens interesseområde ifølge vedtægterne eller lignende.” På spørgsmål nr. 74 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, hvor - efter ”Udvalget udbeder sig teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag til lovforslaget, der imødekommer de ønsker, der er fremsat af håndværksrådet m.fl., og som indebærer, at der lovgives om foreningernes ret til at yde advokatbistand gennem selve lovteksten og ikke gennem lovforslagets bemærkninger m.v.” , svarede justitsministe - ren følgende: I en del af de henvendelser, der er modtaget fra de forskellige organisa- tioner og foreninger m.v., er det område, hvor man ønsker at kunne fø- re sag for sine medlemmer, enten ikke nærmere præciseret eller angivet uden begrænsninger. … Skal en bestemmelse udformes på dette grundlag, vil anvendelsesområ- det skulle angives uden nærmere begrænsninger og også omfatte sager, der falder uden for området for mandatarordningen og f.eks. vedrører arve- og ægteskabsspørgsmål. En sådan bestemmelse vil f.eks. kunne indsættes som 3. pkt. i den fore- slåede § 124, stk. 1, og affattes således: ”Uanset 1. og 2. pkt. må advokater, der er ansat i foreninger, interesse- organisationer og lignende udøve advokatvirksomhed for medlemmer - ne af den pågældende forening m.v.” Det bemærkes, at en sådan bestemmelse vil indebære, at de betingelser, der opstilles for advokatselskaber om uafhængighed med hensyn til ejerforhold, ledelsesforhold m.v., i strid med hele formålet med lovgiv - ningen, ikke vil gælde for advokatvirksomhed, der udøves i forenings- regi af ansatte advokater. Det bemærkes endvidere, at der efter Justitsministeriets opfattelse ikke er behov for i selve lovteksten at fastsætte bestemmelser om den be- skrevne mandatarordning, der heller ikke hidtil har været nærmere lov- reguleret ud over de almindelige regler i retsplejelovens § 131 og § 260, stk. 2.” Under tredjebehandlingen af lovforslaget den 30. maj 1990 blev behandlingen af lovforslaget stillet i bero. Den 31. maj 1990 fremsatte justitsministeren et ændringsforslag, hvorefter der i den i lovforslaget foreslåede affattelse af retsplejelovens § 124 i stk. 1 efter 2. pkt. foresloges indsat følgende: 9 ”Uanset 1. og 2. pkt. må en forening, interesseorganisation og lignende som mandatar udføre retssager for sine medlemmer inden for forenin- gens interesseområde.” Af bemærkningerne til den foreslåede ændring fremgår af ændringsforslaget følgende: ”Med ændringsforslaget fastsættes det, at en forening m.v. ved sine ansatte advokater kan føre retssager for medlemmerne inden for fore- ningens interesseområde. Herved tilgodeses de berettigede ønsker og behov, som foreninger og foreningsansatte advokater har for at kunne yde medlemmerne juridisk bistand også ved de almindelige domstole.” Under tredjebehandlingen af lovforslaget den 1. juni 1990 vedtoges justitsmini - sterens ændringsforslag uden afstemning, hvorefter lovforslaget i sin helhed blev vedtaget. Af Retsplejerådets betænkning nr. 1468/2005 om reform af den civile retspleje IV, kapitel 2, side 66 ff., fremgår om mandatarinstituttet blandt andet: ”Efter fast praksis kan en part i visse tilfælde repræsenteres af en man- datar i retssager. Mandataren er ikke part i sagen. Mandataren er heller ikke procesfuldmægtig for parten, men mandatarens stilling kan dog sammenlignes hermed. Mandataren kan føre sagen på partens vegne på samme måde som en procesfuldmægtig, og mandatarens optræden i sa- gen bygger på partens bemyndigelse, der når som helst kan tilbagekal- des. Mandataren hæfter imidlertid for sagsomkostninger, som den re - præsenterede part måtte blive pålagt, og mandataren behøver ikke at være advokat eller omfattet af retsplejelovens § 260, stk. 2. Mandataren kan på sin side lade sig repræsentere af en advokat eller af en person omfattet af retsplejelovens § 260, stk. 2. Optræden som mandatar kan inden for de grænser, som traditionen sætter, ikke anses for omfattet af reglerne i retsplejelovens § 124 om ad - vokatvirksomhed. Dette gælder, selv om § 124, stk. 1, 3. pkt., indehol-der en udtrykkelig lovregel om, at foreninger, interesseorganisationer og lignende som mandatar må udføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde. Efter bestemmelsens forhistorie kan det således næppe antages, at der hermed udtømmende er gjort op med juridiske personers mulighed for at optræde som mandatar. Langt de fleste mandatarer er ganske vist foreninger, der optræder som mandatar for et medlem inden for foreningens interesseområde, jf. ek-semplerne nedenfor. Samtidig er der imidlertid også et antal sager, hvor mandataren ikke er en forening (eller lignende), eller hvor en fore - ning optræder som mandatar for andre end et af foreningens medlem- mer, jf. nedenfor, uden at det er blevet opfattet som en overtrædelse af retsplejelovens § 124, hvorved bemærkes, at overtrædelse af retspleje - lovens § 124 er strafsanktioneret. 10 Som nævnt forekommer det i meget vidt omfang i praksis, at en fore- ning kan optræde som mandatar for et medlem i sager inden for fore - ningens interesseområde. … … Det er vanskeligt at sammenfatte, hvem der kan optræde som mandatar i hvilke situationer, da der er yderst få trykte afgørelser herom og så vidt ses navnlig om ændringer efter sagens anlæg. … I alle de ovenfor anførte eksempler var der imidlertid tale om, at man- dataren havde en interesse i sagen. I mange tilfælde var der tale om en ideel interesse i at varetage mandatarens medlemmers interesser, mens der i et mindre antal tilfælde forelå en direkte økonomisk interesse i sa- gen for mandataren selv. Endelig var der tilfælde, hvor mandataren havde en generel interesse i det pågældende spørgsmål. På den baggrund kan man måske opstille den regel, at en fysisk eller juridisk person kan optræde som mandatar i en retssag, når denne har en retlig interesse i udfaldet af sagen, svarende til kriteriet for, hvornår en person kan indtræde i sagen som biintervenient. En sådan regel, som hverken er lovfæstet eller kommet klart til udtryk i retspraksis eller den retsvidenskabelige litteratur, synes at være nød - vendig og tilstrækkelig til at udskille de tilfælde, hvor en optræden som mandatar ville være en omgåelse af advokaternes almindelige eneret til at udføre retssager for andre.” Om Retsplejerådets overvejelser om ændring af retstilstanden på mandatarom- rådet fremgår af betænkningens kapitel 4, side 194-195, følgende: ”De gældende regler om mandatarer er i vidt omfang ulovbestemte. Retsplejerådet har overvejet, om reglerne burde lovfæstes, men har ikke fundet grundlag herfor. Retsplejerådet finder således, at ordningen fun- gerer hensigtsmæssigt i praksis, og at der er tale om et emne, hvor eventuelle tvivlsspørgsmål, som måtte opstå, er egnet til løsning gen - nem retspraksis. Retsplejerådet bemærker, at formuleringen af retsplejelovens § 124, stk. 1, 3. pkt., efter rådets opfattelse er mindre heldig, da bestemmelsen kan give indtryk af, at den indeholder en udtømmende regulering af man- datarinstituttet. Dette er imidlertid ikke tilfældet, jf. nærmere kapitel 2, afsnit 3.3. Retsplejerådet har som nævnt ikke fundet grundlag for en nærmere lovregulering af mandatarinstituttet, og frem for en ændring af ordlyden af § 124, stk. 1, 3. pkt., med henblik på en bedre overens- stemmelse med, hvordan mandatarinstituttet anvendes i praksis, ville det derfor efter rådets opfattelse være bedre at ophæve § 124, stk. 1, 3. pkt., således at reglerne om mandatarer i det hele var ulovbestemte. 11 Da retsplejelovens $ 124 har nær sammenhæng med advokaters møde- retsmonopol i civile sager; som for tiden overvejes i det udvalg vedrø- rende advokater, som Justitsministeriet har nedsat, jf. afsnit 3.1 ovenfor, har Retsplejerådet imidlertid ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for på nuværende tidspunkt at foreslå bestemmelsen ændret: Den i 2007 gennemførte ændring af retsplejelovens regler om advokater, jf. lov nr. 520 af 6. juni 2007 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advo - katers virksomhed) bygger på Advokatudvalgets betænkning nr. 1479/2006. Lovændringen indeholdt ikke ændringer af retsplejelovens $ 124, stk. 1, 3. pkt. Bestemmelsen blev ved en lovændring i 2009,jf.lov nr. 187 af 18.marts 2009 om ændring af retsplejeloven (Advokatselskabers navn; sammensætningen af ad- vokatselskabers direktion og bestyrelse m.v.) videreført uændret i retspleje- lovens $ 124, stk. 3. Landsretten afsagde KENDELSE Konkurskarantænesagen er anlagt mod <anonym>art A</anonym> i den- nes egenskab af direktør for <anonym>Virksomhed ApS</anonym> Da sagen således relaterer sig til direktøran- sættelse, finder landsretten; at sagen ligger inden for Ledernes Hovedorganisa- tions interesseområde. Under disse omstændigheder kan Ledernes Hovedorganisation i medfør af retsplejelovens $ 124, stk. 3, jf. denne bestemmelses ordlyd og forarbejder, re- præsentere som mandatar under den ved skif- teretten mod ham anlagte konkurskarantænesag. Landsretten ophæver herefter skifterettens kendelse: Landsretten bemærker, at der ikke kan ske advokatbeskikkelse i en konkurska- rantænesag, der føres af en faglig organisation som mandatar for den, der på - stås pålagt karantæne. Landsretten bemærker endelig at der ikke med nærværende kendelse er taget stilling til, hvorvidt en advokat ansat i en faglig organisation kan beskikkes som advokat for den, der påstås pålagt karantæne, i medfør af konkurslovens $ 163, stk. 1. THI BESTEMMES: 12 Skifterettens kendelse ophæves. Kæreafgiften tilbagebetales. Sagen sluttet.

385

Byrettens dom blev ændret, således at tiltalte blev udvist betinget af Danmark. Bøden blev nedsat til 40.000 kr. Retten til at blive fører af motordrevet køretøj, hvortil der kræve kørekort, blev fraken... Vis mere

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-2436/2016-OLR

Tilståelsessag

2. instans

444/22

Formueforbrydelser; Færdsel; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 15.maj 2017 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Ejler Bruun; Anne Birgitte Fisker og Thomas Raaberg-Møller (kst. med domsmænd)_ 3. afd. nr. $-2436-16: Anklagemyndigheden mod (advokat Kåre Pihlmann, besk.) Frederiksberg Rets dom af 2. september 2016 (7135/2016) er anket af med endelig påstand om, at der alene idømmes betinget udvisning, 0g at forholde- ne 22, 46 og 49 udskilles til senere afgørelse i landsretten, således at bøden og frakendel - sestiden for retten til at erhverve førerret til motordrevet køretøj, hvortil der kræves køre - kort, nedsættes svarende hertil. Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse, dog således at forhol - dene 22, 46 og 49 udskilles til senere afgørelse i landsretten; bøden nedsættes; og fraken - delsestiden nedsættes til 6 måneder. Udskillelse af forhold 22, 46 0g 49 Landsretten har under hovedforhandlingen i medfør af retsplejelovens $ 706 besluttet ad- skillelse af forhold 22, 46 og 49 fra de øvrige forhold, således at ankesagen afsluttes for de øvrige forhold, mens forhold 22, 46 og 49 udskilles til senere afgørelse. - 2 - Personlige forhold Tiltalte er statsborger i Yemen. Der er for landsretten dokumenteret uddrag af politira pport af 14. juni 2016 vedrørende konventionsafhøring af tiltalte, hvoraf fremgår blandt a ndet, at han er født i Danmark, hvor han har gået i skole indtil 7. klasse og efterf ølgende under anbringelse på institution har taget 9. klasses afgangseksamen. Det fremgår endvid ere, at hans mor, far og søskende bor i Danmark, og at kun mormoderen bor i Yemen. Der er till i- ge dokumenteret uddrag af dokumenter fra Frederiksberg Kommune og Ankestyrelsen, hvoraf fremgår, at tiltalte i 2012 blev tvangsfjernet fra hjemmet på grund af uti lstrækkelig omsorg. Tiltalte har forklaret blandt andet, at han i dag har et tæt forhold til s in mor. Hans ko ntakt til sine søskende er stærk. Han har også tæt kontakt til sine fætre , der også bor i Da nmark . Hans m or, flere søstre o g to fætre er til stede i retten i dag. Han taler ikke meget ar abisk og kan ikke læse og skrive arabisk. Dansk er hans første sprog. Han har været i Yemen to gange . Første gang da han var 3 -4 år, og anden gang da han var ca. 10 år. Han ke nder ikke andre i Y emen end sin mormor, som han ikke har set, siden han var 10 år. Han vil gerne i gang med noget skole. Han er ikke medlem af en bande og har ikke haft kontakt til m ed- lemmer af band en i et halvt år . Han kendte de tre dræbte. Fængsling Tiltalte har været varetægtsfængslet fra den 12. januar 2016 til denne ankedom , herunder i isolation fra den 12. januar 2016 til den 20. januar 2016. Han har endvidere været fæng slet fra den 20. septe mber 2015 til den 29. september 2015 og fra den 6. oktober 2015 til den 11. n ovember 2015. Landsrettens begrundelse og resultat Forhold 22, 46 og 4 9 vedrørende overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, 1. pkt., er udskilt til senere behandling . På de nne baggrund nedsættes bøden til 40.000 kr. og læn gden af frakendelse n af retten til at erhverve førerret til motordrevet køretøj til 6 måneder. Fra- kendelsen sker i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 125, stk. 2, nr. 2. Den samlede straf er herefter fastsat efter de af byretten anførte bestemmelser, dog sål edes at henvisningen til færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., og § 3, stk. 1, u dgår. - 3 - Vedrørende udvisning bemærker landsretten, at tiltalte, der nu er 19 år, er født og opv okset i Danmark. Ved ankedom af 29. august 2014 blev tiltalte dømt for overtrædelse af straff e- lovens § 244 og § 245, stk. 1, begået i juli 2013 , og v ed dom af 23. januar 2014 blev tilta lte dømt for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 123, stk. 1, § 244, jf. § 247, stk. 1, og § 288, stk. 1, nr. 1, begået i perioden november 2012 til december 2013. Tiltalte var sål e- des 15 og 16 år på gerningstidspunkterne for den tidligere begåede kr iminalitet og blev ved begge domme dømt til at undergive sig struktu reret, kontrolleret socialpædagogisk behan d- ling og udvist betinget med en prøvetid på 2 år . På gerningstidspunkterne for de nu pådømte forhold var tiltalte 17 og 18 år. Landsretten tiltræder, at betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 22, n r. 8, er opfyldt. Tiltalte skal således udvises, medmindre dette vil være i strid med Danmarks i n- ternationale forpligtelser , jf. udlændingeloven § 26, stk. 2 . Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskere t- tighedskon vention artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv. Efter konvent i- onens artikel 8, stk. 2, kan der alene foretages indgreb i retten til respekt for privatlivet og familielivet, såfremt det er nødvendigt i et demokratisk samfund af he nsyn t il blandt andet den offentlige tryghed og for at forebygge uro eller forbrydelse . Ved vurd eringen af , om udvisning kan ske, skal d er foretages en proportionalitetsafvejning af det samfundsmæss i- ge behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren a f den tidligere og nu beg å- ede kriminalitet sammenholdt med, hvor længe den pågældende har opholdt sig her i la n- det, og styrken af tilknytningen til opholdslandet og statsborgerskabsla ndet. Det følger af retspraksis, at der skal foreligge meget tungtvejen de grunde for at retfærdi g- gøre en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født i landet eller in d- rejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i landet. Under hensyn til at tiltalte er født i Danmark og, bortset f ra ferieperioder, har haft hele sin opvækst og skolegang her, må der stilles strenge krav - afhængig af tilknytningen til stats- borgerlandet Yemen - til den kriminalitet, der kan føre til udvi sning. Tiltalte har oplyst, at han ikke kan læse og skrive arabisk. Han har også oplyst; at han alene har sin mormor i Yemen, som han ikke har set, siden han var ca. 10 år, hvor han sidste gang var i Yemen. Tiltalte har således en meget begrænset tilknytning til Yemen. Det fremgår endvidere af sagen, at tiltaltes mor, far 0g søskende bor i Danmark. Selv om der er tale om gentagen kriminalitet af alvorlig karakter, finder landsretten, at en udvisning på nuværende tidspunkt ikke kan anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge kriminalitet og sikre den offentlige tryghed. Landsretten har her - ved navnlig lagt vægt på, at tiltalte var 15 og 16 år på tidspunkterne for den tidligere på - dømte kriminalitet og til dels under 18 år på gerningstidspunkterne for den nu pådømte kriminalitet; og hans betydelige tilknytning til Danmark og meget begrænsede tilknytning til Yemen. Udvisning vil herefter være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Ihenhold til udlændingelovens $ 24 b, stk. 1, skal tiltalte herefter udvises betinget med en prøvetid på 2 år regnet fra tidspunktet for løsladelse; jf. udlændingelovens 8 24 b, stk. 2- Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod vedrørende forholdene 1 - 21,23 45, 47 ~ 48 0g 50 - 56 ændres; således at tiltalte udvises af Danmark betinget på vilkår, at han ien prøvetid, der udløber 2 år efter hans løsladelse, ikke begår strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter udlændingeloven 88 22_ 24. Bøden nedsættes til 40.000 kr . Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage. Retten til at blive fører af motordrevet køretøj, hvortil der kræve kørekort, frakendes i6 måneder fra denne ankedom. Sagens forhold 22, 46 og 49 er udskilt til senere afgørelse i landsretten. Statskassen betaler sagens omkostninger for landsretten.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 15.maj 2017 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Ejler Bruun; Anne Birgitte Fisker og Thomas Raaberg-Møller (kst. med domsmænd)_ 3. afd. nr. $-2436-16: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Kåre Pihlmann, besk.) Frederiksberg Rets dom af 2. september 2016 (7135/2016) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med endelig påstand om, at der alene idømmes betinget udvisning, 0g at forholde- ne 22, 46 og 49 udskilles til senere afgørelse i landsretten, således at bøden og frakendel - sestiden for retten til at erhverve førerret til motordrevet køretøj, hvortil der kræves køre - kort, nedsættes svarende hertil. Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse, dog således at forhol - dene 22, 46 og 49 udskilles til senere afgørelse i landsretten; bøden nedsættes; og fraken - delsestiden nedsættes til 6 måneder. Udskillelse af forhold 22, 46 0g 49 Landsretten har under hovedforhandlingen i medfør af retsplejelovens $ 706 besluttet ad- skillelse af forhold 22, 46 og 49 fra de øvrige forhold, således at ankesagen afsluttes for de øvrige forhold, mens forhold 22, 46 og 49 udskilles til senere afgørelse. - 2 - Personlige forhold Tiltalte er statsborger i Yemen. Der er for landsretten dokumenteret uddrag af politira pport af 14. juni 2016 vedrørende konventionsafhøring af tiltalte, hvoraf fremgår blandt a ndet, at han er født i Danmark, hvor han har gået i skole indtil 7. klasse og efterf ølgende under anbringelse på institution har taget 9. klasses afgangseksamen. Det fremgår endvid ere, at hans mor, far og søskende bor i Danmark, og at kun mormoderen bor i Yemen. Der er till i- ge dokumenteret uddrag af dokumenter fra Frederiksberg Kommune og Ankestyrelsen, hvoraf fremgår, at tiltalte i 2012 blev tvangsfjernet fra hjemmet på grund af uti lstrækkelig omsorg. Tiltalte har forklaret blandt andet, at han i dag har et tæt forhold til s in mor. Hans ko ntakt til sine søskende er stærk. Han har også tæt kontakt til sine fætre , der også bor i Da nmark . Hans m or, flere søstre o g to fætre er til stede i retten i dag. Han taler ikke meget ar abisk og kan ikke læse og skrive arabisk. Dansk er hans første sprog. Han har været i Yemen to gange . Første gang da han var 3 -4 år, og anden gang da han var ca. 10 år. Han ke nder ikke andre i Y emen end sin mormor, som han ikke har set, siden han var 10 år. Han vil gerne i gang med noget skole. Han er ikke medlem af en bande og har ikke haft kontakt til m ed- lemmer af band en i et halvt år . Han kendte de tre dræbte. Fængsling Tiltalte har været varetægtsfængslet fra den 12. januar 2016 til denne ankedom , herunder i isolation fra den 12. januar 2016 til den 20. januar 2016. Han har endvidere været fæng slet fra den 20. septe mber 2015 til den 29. september 2015 og fra den 6. oktober 2015 til den 11. n ovember 2015. Landsrettens begrundelse og resultat Forhold 22, 46 og 4 9 vedrørende overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, 1. pkt., er udskilt til senere behandling . På de nne baggrund nedsættes bøden til 40.000 kr. og læn gden af frakendelse n af retten til at erhverve førerret til motordrevet køretøj til 6 måneder. Fra- kendelsen sker i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 125, stk. 2, nr. 2. Den samlede straf er herefter fastsat efter de af byretten anførte bestemmelser, dog sål edes at henvisningen til færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., og § 3, stk. 1, u dgår. - 3 - Vedrørende udvisning bemærker landsretten, at tiltalte, der nu er 19 år, er født og opv okset i Danmark. Ved ankedom af 29. august 2014 blev tiltalte dømt for overtrædelse af straff e- lovens § 244 og § 245, stk. 1, begået i juli 2013 , og v ed dom af 23. januar 2014 blev tilta lte dømt for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 123, stk. 1, § 244, jf. § 247, stk. 1, og § 288, stk. 1, nr. 1, begået i perioden november 2012 til december 2013. Tiltalte var sål e- des 15 og 16 år på gerningstidspunkterne for den tidligere begåede kr iminalitet og blev ved begge domme dømt til at undergive sig struktu reret, kontrolleret socialpædagogisk behan d- ling og udvist betinget med en prøvetid på 2 år . På gerningstidspunkterne for de nu pådømte forhold var tiltalte 17 og 18 år. Landsretten tiltræder, at betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 22, n r. 8, er opfyldt. Tiltalte skal således udvises, medmindre dette vil være i strid med Danmarks i n- ternationale forpligtelser , jf. udlændingeloven § 26, stk. 2 . Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskere t- tighedskon vention artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv. Efter konvent i- onens artikel 8, stk. 2, kan der alene foretages indgreb i retten til respekt for privatlivet og familielivet, såfremt det er nødvendigt i et demokratisk samfund af he nsyn t il blandt andet den offentlige tryghed og for at forebygge uro eller forbrydelse . Ved vurd eringen af , om udvisning kan ske, skal d er foretages en proportionalitetsafvejning af det samfundsmæss i- ge behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren a f den tidligere og nu beg å- ede kriminalitet sammenholdt med, hvor længe den pågældende har opholdt sig her i la n- det, og styrken af tilknytningen til opholdslandet og statsborgerskabsla ndet. Det følger af retspraksis, at der skal foreligge meget tungtvejen de grunde for at retfærdi g- gøre en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født i landet eller in d- rejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i landet. Under hensyn til at tiltalte er født i Danmark og, bortset f ra ferieperioder, har haft hele sin opvækst og skolegang her, må der stilles strenge krav - afhængig af tilknytningen til stats- borgerlandet Yemen - til den kriminalitet, der kan føre til udvi sning. Tiltalte har oplyst, at han ikke kan læse og skrive arabisk. Han har også oplyst; at han alene har sin mormor i Yemen, som han ikke har set, siden han var ca. 10 år, hvor han sidste gang var i Yemen. Tiltalte har således en meget begrænset tilknytning til Yemen. Det fremgår endvidere af sagen, at tiltaltes mor, far 0g søskende bor i Danmark. Selv om der er tale om gentagen kriminalitet af alvorlig karakter, finder landsretten, at en udvisning på nuværende tidspunkt ikke kan anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge kriminalitet og sikre den offentlige tryghed. Landsretten har her - ved navnlig lagt vægt på, at tiltalte var 15 og 16 år på tidspunkterne for den tidligere på - dømte kriminalitet og til dels under 18 år på gerningstidspunkterne for den nu pådømte kriminalitet; og hans betydelige tilknytning til Danmark og meget begrænsede tilknytning til Yemen. Udvisning vil herefter være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Ihenhold til udlændingelovens $ 24 b, stk. 1, skal tiltalte herefter udvises betinget med en prøvetid på 2 år regnet fra tidspunktet for løsladelse; jf. udlændingelovens 8 24 b, stk. 2- Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> vedrørende forholdene 1 - 21,23 45, 47 ~ 48 0g 50 - 56 ændres; således at tiltalte udvises af Danmark betinget på vilkår, at han ien prøvetid, der udløber 2 år efter hans løsladelse, ikke begår strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter udlændingeloven 88 22_ 24. Bøden nedsættes til 40.000 kr . Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage. Retten til at blive fører af motordrevet køretøj, hvortil der kræve kørekort, frakendes <anonym>Tiltalte</anonym> i6 måneder fra denne ankedom. Sagens forhold 22, 46 og 49 er udskilt til senere afgørelse i landsretten. Statskassen betaler sagens omkostninger for landsretten.

386

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 285, stk. 1, overtrædelse af lov om knive og blankvåben m.v. § 7, stk. 1, jf. § 1 og §... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten på Frederiksberg

SS-7135/2016-FRB

Tilståelsessag

1. instans

443/22

Formueforbrydelser; Færdsel; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Nej

0100-71296-00002-16

Retten på Frederiksberg Udskrift af retsbogen Den 2. september 2016 kl. 13.15 blev retten sat iretssal 102 af Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 7135/2016 Politiets nr. APK-0100-71296-00002-16 Anklagemyndigheden mod var mødt for anklagemyndigheden: Advokat Lene Sejersen var mødt som beskikket forsvarer. Advokat Michael Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for den i sa- gen Advokaten fratrådte kl. 13.45 efter gennemgangen af forhold 1 Sigtede var fremstillet og bekræftede sit navn og sin fødselsdato Sigtede blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Sigtede blev gjort bekendt med sigtelsemne. Sigtede erkendte sig skyldig i hver enkelt af de påsigtede forhold, som han husker, og som han også har gennemgået nøje med sin forsvarer. Sigtede har ikke indvendinger imod konfiskationspåstandene. Han erkender sig ligeledes erstatningspligtig vedrørende de anmeldet erstat- ningskrav med følgende bemærkninger: I forhold 33 kan erstatningskravet alene godkendes med 10.000 kr, idet det anmeldte beløb ikke er betalt af forurettede, men alene er fastsat ved et skøn. I forhold 39 er erstatningkraver at udrede in solidum med medgerningsman- den, ligesom kravet skal nedsættes med 0,41 kr. I forhold 48 er det udokumenteret, hvem der er berettiget til kravet, hvorfor det må udgå af sagen. Sigtede erklærede efter at have talt med sin forsvarer, at han ønskede sagen behandlet som tilståelsessag uden medvirken af domsmænd, jf. retspleje - lovens $ 831. Der dokumenteredes Udlændingestyrelsens erklæring af 22. juli 2016. Anklageren var enig i sagens behandling i medfør af retsplejelovens $ 831, rejste tiltale i overensstemmelse med tilståelserne og påstod tiltalte straffet med fængsel i 2 år 4 måneder og færdselsbøder, fradømt førerretten som an- ført i retsmødebegæringen samt udvist af Danmark for bestandig; Herudover påstås konfiskation som godkendt af tiltalte. Der 'nedlægges desuden påstand om, at erstatningskravene medtages i over - ensstemmelse med de anførte bemærkninger . Forsvareren påstod rettens mildeste dom, herunder navnlig at der alene idømmes betinget udvisning af Danmark. Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. Retten afsagde dom. Domfældte blev gjort bekendt med dommens konklusion og reglerne om an- ke. Domfældte ankede dommen med påstand om, at der alene idømmes be- tinget udvisning. Han modtog dommen i øvrigt. Anklageren påstod tiltalte varetægtsfængslet, jf: retsplejelovens $ 769,stk 1, jf: 8 762, stk.2, nr. 1. Forsvareren 0g tiltalte protesterede ikke. Retten bestemte, at tiltalte skal være varetægtsfængslet under eventuel anke eller indtil straffuldbyrdelse kan iværksættes, jf. retsplejelovens $ 769, stk. 1, 2. pkt., jf 3. pkt. Der tillagdes den beskikkede forsvarer; advokat Lene Sejersen; et salær på 44.350,00 kr. med tillæg af moms, der betales endeligt af domfældte. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 16.00.

Retten på Frederiksberg Udskrift af retsbogen Den 2. september 2016 kl. 13.15 blev retten sat iretssal 102 af <anonym>ommer</anonym> Potokolfører var <anonym>otokolfører</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 7135/2016 Politiets nr. APK-0100-71296-00002-16 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> <anonym>ager</anonym> var mødt for anklagemyndigheden: Advokat Lene Sejersen var mødt som beskikket forsvarer. Advokat Michael Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for den i sa- gen <anonym>edtiltalte</anonym> Advokaten fratrådte kl. 13.45 efter gennemgangen af forhold 1 Sigtede var fremstillet og bekræftede sit navn og sin fødselsdato Sigtede blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Sigtede blev gjort bekendt med sigtelsemne. Sigtede erkendte sig skyldig i hver enkelt af de påsigtede forhold, som han husker, og som han også har gennemgået nøje med sin forsvarer. Sigtede har ikke indvendinger imod konfiskationspåstandene. Han erkender sig ligeledes erstatningspligtig vedrørende de anmeldet erstat- ningskrav med følgende bemærkninger: I forhold 33 kan erstatningskravet alene godkendes med 10.000 kr, idet det anmeldte beløb ikke er betalt af forurettede, men alene er fastsat ved et skøn. I forhold 39 er erstatningkraver at udrede in solidum med medgerningsman- den, ligesom kravet skal nedsættes med 0,41 kr. I forhold 48 er det udokumenteret, hvem der er berettiget til kravet, hvorfor det må udgå af sagen. Sigtede erklærede efter at have talt med sin forsvarer, at han ønskede sagen behandlet som tilståelsessag uden medvirken af domsmænd, jf. retspleje - lovens $ 831. Der dokumenteredes Udlændingestyrelsens erklæring af 22. juli 2016. Anklageren var enig i sagens behandling i medfør af retsplejelovens $ 831, rejste tiltale i overensstemmelse med tilståelserne og påstod tiltalte straffet med fængsel i 2 år 4 måneder og færdselsbøder, fradømt førerretten som an- ført i retsmødebegæringen samt udvist af Danmark for bestandig; Herudover påstås konfiskation som godkendt af tiltalte. Der 'nedlægges desuden påstand om, at erstatningskravene medtages i over - ensstemmelse med de anførte bemærkninger . Forsvareren påstod rettens mildeste dom, herunder navnlig at der alene idømmes betinget udvisning af Danmark. Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. Retten afsagde dom. Domfældte blev gjort bekendt med dommens konklusion og reglerne om an- ke. Domfældte ankede dommen med påstand om, at der alene idømmes be- tinget udvisning. Han modtog dommen i øvrigt. Anklageren påstod tiltalte varetægtsfængslet, jf: retsplejelovens $ 769,stk 1, jf: 8 762, stk.2, nr. 1. Forsvareren 0g tiltalte protesterede ikke. Retten bestemte, at tiltalte skal være varetægtsfængslet under eventuel anke eller indtil straffuldbyrdelse kan iværksættes, jf. retsplejelovens $ 769, stk. 1, 2. pkt., jf 3. pkt. Der tillagdes den beskikkede forsvarer; advokat Lene Sejersen; et salær på 44.350,00 kr. med tillæg af moms, der betales endeligt af domfældte. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 16.00. <anonym>ommer</anonym>

387

Byrettens dom stadfæstet

Afgørelse

Civilsag

Vestre Landsret

BS-1641/2015-VLR

Forældreansvarssag

2. instans

449/22

Familieret og personlige forhold;

Nej

Nej

Nej

afsagt den 14.januar 2016 af Vestre Landsrets 5. afdeling (dommerne Chr. Bache, Henrik Twilhøj og Kristian Jensen (kst.)) i ankesag VL. B-1641-15 (advokat Karina Schmidt; Esbjerg) mod (advokat Jesper Gad, Fredericia) Retten i Esbjerg har den 30. september 2015 afsagt dom i 1.instans (rettens nr. BS 7- 444/2015). Påstande For landsretten har appellanten; gentaget sin påstand for byretten om frifindelse. Indstævnte, har principalt påstået dommen stadfæstet 0g subsidiært påstået, at der skal være fælles forældremyndighed, 0g at børnene skal have bopæl hos ham. Supplerende oplysninger Ankestyrelsen har den 31. august 2015 truffet afgørelse om blandt andet; at har ret til samvær med både én gang om måneden; 0g at varighe- den af samværet afhænger af børnene. Forklaringer har afgivet supplerende forklaring for landsretten. ligesom hun fortsat er på kontanthjælp. Efter byrettens dom har hun haft samvær med børnene på Sidste gang var den 30. december 2015. Hun besøger børnene ca. to timer hver uge, og hver anden weekend får hun besøg af børnene i ca. fem timer i sit hjem. Hun har fået et godt forhold til Hun taler med ham om fortrolige ting; men han er meget tavs. Hun ønsker; at vil gerne prøve at bo for sig selv. Hun har en god relation til har ændret sig meget i de sidste par uger. Hun havde ellers fået det rigtig godt med tror, at hun har fortalt andre om de fortrolige ting som de har talt om. Hun har derfor ikke kontakt til vil ikke tale med hende. Det er nogle "pige ting" som de har talt om. Det er faster, der har fortalt om tingene til den øvrige familie. På institutionen prøver personalet at tale med afviste at se hende den 30 december 2015, hvor hun skulle have haft samvær med hende. Hun har søgt kommunen om hjælp til at få en bedre relation til sine børn. Hun vil fortsætte sit samarbejde med kommunen 0g Hun ønsker ikke fælles forældremyndighed, fordi hun ikke kan samarbejde med Han taler ikke et sandt ord, og han vil på ny kidnappe børnene, hvis han får forældremyn- digheden. Hun har ikke talt med at flytte tilbage til Jordan:. Hun vil miste kontakten til sine børn; hvis de rejser tilbage til Jordan. har supplerende forklaret; at han fortsat afsoner sin straf, men forventer at blive løsladt den 17. marts 2016. Han har været på kursus i blandt andet sociale færdigheder 0g skal i næste uge til en jobsamtale som pædagog. Han opfylder kra - vene til løsladelse efter halv tid og har søgt lejlighed i Han har haft samvær med sine børn på hver tredje uge, og nogle gange er han herudover sammen med børnene hos sin søster, når han er på udgang. Han ringer til børne- ne flere gange om dagen. Han har talt med er lidt genert 0g siger; at de kan tale sammen; når han er løsladt. med at afsløre, hvad er bange for; at vil slå hende, hvis han hører herom. er glad for at tale med sin mor; når hun ikke taler om deres konflikter fra gamle dage. Han vil gerne have, at børnene skal have god kontakt til deres mor, og han vil gerne samarbejde med at få fælles forældre - myndighed, men det vil hun ikke. Hvis han får forældremyndigheden; vil han tage kontakt med kommunen og få alle oplysninger vedrørende tvangsfjernelsen. Han ønsker at få an- bringelsen af børnene ændret til en frivillig anbringelse. vil gerne bo hos ham, når han bliver løsladt fra fængslet. Han ønsker ikke at rejse tilbage til Jordan. vil også ger- ne bo hos ham. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Det må lægges til grund, at børnene; der fylder 16 0g 18 år den 2016, ønsker, at deres far skal have forældremyndigheden over dem, og at de har et nært forhold til ham; mens de ikke har et sådant forhold til deres mor; at de har kunnet tage ophold hos hende efter at være kommet til Danmark. På denne baggrund tiltrædes det, uanset har bortført børnene til Jordan og holdt dem væk fra ica. 10 år, 0g at han for tiden afso- ner en fængselsstraf, at det vil være bedst for børnene; at forældremyndigheden overføres til - 4 - Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagso mkostninger for landsre tten til den anden part eller til statska ssen. Chr. Bache Henrik Twilhøj Kristian Jensen (kst.)

afsagt den 14.januar 2016 af Vestre Landsrets 5. afdeling (dommerne Chr. Bache, Henrik Twilhøj og Kristian Jensen (kst.)) i ankesag VL. B-1641-15 <anonym>Moderen (M)</anonym> (advokat Karina Schmidt; Esbjerg) mod <anonym>Faderen</anonym> (advokat Jesper Gad, Fredericia) Retten i Esbjerg har den 30. september 2015 afsagt dom i 1.instans (rettens nr. BS 7- 444/2015). Påstande For landsretten har appellanten; <anonym>M</anonym> gentaget sin påstand for byretten om frifindelse. Indstævnte, <anonym>Faderen</anonym> har principalt påstået dommen stadfæstet 0g subsidiært påstået, at der skal være fælles forældremyndighed, 0g at børnene skal have bopæl hos ham. Supplerende oplysninger Ankestyrelsen har den 31. august 2015 truffet afgørelse om blandt andet; at <anonym>M</anonym> har ret til samvær med både <anonym>B2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> én gang om måneden; 0g at varighe- den af samværet afhænger af børnene. Forklaringer <anonym>M</anonym> <anonym>Faderen</anonym> har afgivet supplerende forklaring for landsretten. <anonym>M</anonym> har supplerende forklaret; at hun stadig bor i <anonym>By</anonym> ligesom hun fortsat er på kontanthjælp. Efter byrettens dom har hun haft samvær med børnene på <anonym>Stedet</anonym> Sidste gang var den 30. december 2015. Hun besøger børnene ca. to timer hver uge, og hver anden weekend får hun besøg af børnene i ca. fem timer i sit hjem. Hun har fået et godt forhold til <anonym>Barn 1</anonym> Hun taler med ham om fortrolige ting; men han er meget tavs. Hun ønsker; at <anonym>Barn 1</anonym> skal flytte hjem til hende, når han fylder 18 år, men <anonym>Barn 1</anonym> vil gerne prøve at bo for sig selv. Hun har en god relation til <anonym>B2</anonym> men <anonym>B2</anonym> har ændret sig meget i de sidste par uger. Hun havde ellers fået det rigtig godt med <anonym>B2</anonym> De kunne tale om fortrolige ting; <anonym>B2</anonym> tror, at hun har fortalt andre om de fortrolige ting som de har talt om. Hun har derfor ikke kontakt til <anonym>B2</anonym> i øjeblikket. <anonym>B2</anonym> vil ikke tale med hende. Det er nogle "pige ting" som de har talt om. Det er <anonym>B2's</anonym> faster, der har fortalt om tingene til den øvrige familie. På institutionen prøver personalet at tale med <anonym>B2</anonym> men det hjælper ikke. <anonym>B2</anonym> afviste at se hende den 30 december 2015, hvor hun skulle have haft samvær med hende. Hun har søgt kommunen om hjælp til at få en bedre relation til sine børn. Hun vil fortsætte sit samarbejde med kommunen 0g <anonym>Stedet</anonym> Hun ønsker ikke fælles forældremyndighed, fordi hun ikke kan samarbejde med <anonym>Faderen</anonym> Han taler ikke et sandt ord, og han vil på ny kidnappe børnene, hvis han får forældremyn- digheden. Hun har ikke talt med <anonym>Faderen</anonym> efter byrettens dom. Det vil være svært for <anonym>B2</anonym> at flytte tilbage til Jordan:. Hun vil miste kontakten til sine børn; hvis de rejser tilbage til Jordan. <anonym>Faderen</anonym> har supplerende forklaret; at han fortsat afsoner sin straf, men forventer at blive løsladt den 17. marts 2016. Han har været på kursus i blandt andet sociale færdigheder 0g skal i næste uge til en jobsamtale som pædagog. Han opfylder kra - vene til løsladelse efter halv tid og har søgt lejlighed i <anonym>By</anonym> Han har haft samvær med sine børn på <anonym>Stedet</anonym> hver tredje uge, og nogle gange er han herudover sammen med børnene hos sin søster, når han er på udgang. Han ringer til børne- ne flere gange om dagen. Han har talt med <anonym>Barn 1</anonym> om at tage 10. klasse <anonym>B2</anonym> er lidt genert 0g siger; at de kan tale sammen; når han er løsladt. <anonym>B2</anonym> har ingen kontakt til sin mor. De er uvenner, fordi <anonym>M</anonym> har truet <anonym>B2</anonym> med at afsløre, hvad <anonym>B2</anonym> foretager sig i skolen; hvor <anonym>B2</anonym> har kontakt med en dreng. <anonym>B2</anonym> er bange for; at <anonym>Barn 1</anonym> vil slå hende, hvis han hører herom. <anonym>Barn 1</anonym> er glad for at tale med sin mor; når hun ikke taler om deres konflikter fra gamle dage. Han vil gerne have, at børnene skal have god kontakt til deres mor, og han vil gerne samarbejde med <anonym>M</anonym> for børnenes skyld. Han har tilbudt <anonym>M</anonym> at få fælles forældre - myndighed, men det vil hun ikke. Hvis han får forældremyndigheden; vil han tage kontakt med kommunen og få alle oplysninger vedrørende tvangsfjernelsen. Han ønsker at få an- bringelsen af børnene ændret til en frivillig anbringelse. <anonym>B2</anonym> vil gerne bo hos ham, når han bliver løsladt fra fængslet. Han ønsker ikke at rejse tilbage til Jordan. <anonym>Barn 1</anonym> vil også ger- ne bo hos ham. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Det må lægges til grund, at børnene; der fylder 16 0g 18 år den <anonym>Dato 1 og 2</anonym> 2016, ønsker, at deres far skal have forældremyndigheden over dem, og at de har et nært forhold til ham; mens de ikke har et sådant forhold til deres mor; at de har kunnet tage ophold hos hende efter at være kommet til Danmark. På denne baggrund tiltrædes det, uanset <anonym>Faderen</anonym> har bortført børnene til Jordan og holdt dem væk fra <anonym>M</anonym> ica. 10 år, 0g at han for tiden afso- ner en fængselsstraf, at det vil være bedst for børnene; at forældremyndigheden overføres til <anonym>Faderen</anonym> - 4 - Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagso mkostninger for landsre tten til den anden part eller til statska ssen. Chr. Bache Henrik Twilhøj Kristian Jensen (kst.)

388

Sag om overførsel af forældremyndighed til faderen

Appelleret

Civilsag

Retten i Esbjerg

BS-444/2015-ESB

Forbud og påbud

1. instans

447/22

Familieret og personlige forhold;

Nej

Nej

Nej

RETTEN 1 ESBJERG Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 30. september 2015 i sag nr. BS 7-444/2015: mod Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag har sagsøgeren nedlagt på- stand om, at forældremyndigheden over parternes bøm født den 1998 og 2000, overføres til ham jf. forældreansvarslovens $ 14, subsidiært at bømene skal have bopæl hos ham jf. forældreansvarsloven $ 17. Sagsøgte; har påstået frifindelse. Oplysningerne i sagen: Partere blev separeret ved dom af 10. juni 2002, hvor alene fik forældremyndigheden over børnene. Dommen blev stad - fæstet af Vestre Landsret den 29. august 2002. blev ved dom af 22. september 2003 idømt fængsel i 1 år og 3 måneder for overtrædelse for straffelovens $ 171,jf. $ 172, 0g vold jf. $ 245, stk. 1, begået mod anlagde den 8. december 2003 en retssag med på - stand om, at forældremyndigheden over bømene tillægges hende rejste den 17.december 2003 fra Danmark til Jordan. Han tog børnene med. Ved dom af 22. april 2004 fra Retten i Esbjerg blev forældremyndigheden over børnene overført til for overtrædelse af straffelovens $ 215,jf. $ 261. Den 8. november 2004 traf Retten i Esbjerg kendelse om varetægtsfængs - ling in absentia af og bømene rejste på et tidspunkt frivilligt til Danmark. De ankom til Danmark den 17.juni 2014, 0g blev samme dag anholdt; sigtet og efterfølgende varetægtsfængs- let for bl.a. langvarig unddragelse af forældremyndighed. Efter få dage på en institution fik børnene bopæl hos Efter ca. 2 måneder flyttede til sin faster. blev ved Retten i Esbjergs dom af 22. decem- ber 2014 fundet skyldig 0g idømt fængsel i 3 år og 6 måneder. Bøme- og ungeudvalget i traf den 6. maj 2015 afgørelse om, at børnene skulle anbringes udenfor hjemmet. Det fremgår af afgørel- sen, at det hidtidige forløb med bopæl hos moren 0g efterfølgende farens fa- milie havde været særdeles konfliktfyldt; 0g at begge børn ønskede at blive anbragt. Afgørelsen blev den 2. juli 2015 stadfæstet af Ankestyrelsen. Bømene har siden anbringelsen haft bopæl på opholdsstedet En bømesagkyndig har haft en samtale med begge bøm hver for sig Hove- dindholdet af samtalere var, at begge bøm er følelsesmæssigt knyttet til deres far. De vil begge gerne have kontakt med deres mor; som de pt. endnu ikke kender. Forklaringer har forklaret, at han stak af fra Danmark for 11 år siden. Årsagen var; at han fik en fængselsstraf på 1 år og 3 måneder for vold. Han tog børene med. Han havde forældremyndigheden på davæ- rende tidspunkt. De tog til Jordan. Børnene fik et normalt liv og gik i privat skole. De havde et trygt og sikkert liv i Jordan. De kom til Danmark igen den 17.juni 2014. Han vidste; at han ville blive anholdt. Han afsoner i Sdr. Omme og forventer at blive løsladt den 17.marts 2016, efter ' tid. Han har dct godt med bømnene og snakker med dem hver dag; Han snakker også med hvor de nu bor. Når han er på orlov; er han sammen med børnene, og de taler bl.a. om fremtiden. vil gerne læse til pæda - gog: er lidt genert og ved ikke, hvad hun vil. Bømene vil ikke snakke med deres mor. De vil geme være sammen med ham. Han er sammen med dem 12 timer hver 3. uge; i forbindelse med at han er på udgang Samværet har været sådan, siden børnene kom på Før anbringelsen var han sammen med børnene hele weekenden. De kom til Danmark; fordi det er godt for bømene; for deres fremtid. De vil- le få et godt og sikkert liv i Danmark. Han tænkte vedrørende kontakten til at børnene skulle have kontakt til deres mor. Det er vigtigt for deres psykiske udvikling Efter noget tid begyndte hun at skælde ud og snakke dårligt om han. Børnene kunne ikke lide det. Det var hårdt for dem at opleve forskellen i måden han og hun behandlede dem på. Han har snakket med børnene om, at de skal snakke med deres mor. Han er imod den måde, de behandlede hende på. Bømene bliver splittet. Isidste uge var bømene glade og begejstret. De fortalte; at de ville besøge ham i fængslet. Han har fået godkendt en besøgstilladelse. Han taler med børnene dagligt, også om de problemer børene måtte have. Når han bliver løsladt, er blevet 18 år. skal bo hos ham. Han vil samarbejde med kommunen 0g og han har fælles forældremyndighed. Børnene har ret til deres mor. Han har ikke talt med 1 lang~ tid; i 11 år. Han er villig til at samarbejde med hende og vil geme. Han har ikke forsøgt at tage kontakt til iden forbindelse og har ikke oplevet; at har kontaktet ham. Han snakker med om fremtiden. Planen er, at børnene skal blive under kommunen; indtil han kommer ud. Bømene har ret til at leve et godt og trygt liv. Når bømene taler med ham, fortæller de om kontakten med De fortæller bLa. om samværet. Hun ringer ofte; men de tager ikke telefonen. Han ved, at der er begyndt at være samvær. Børnene fortæller; at de ikke si- ger noget under samværet., Han tror, at og han via hjælp fra kommunen vil kunne få et samarbej- de i gang. Han har fået bekræftelse fra politiet på, at voldsdommen er foræl - det. Den skal altså ikke afsones. Hun bor alene. Hun har ikke andre børn end Hun kom til Danmark i 1995. Hun har ingen planer om at flytte. Det vigtigste for hende er børnene. Da 6 år. Hun vidste ikke, at de rej- ste. Hun har ikke haft kontakt med dem under tiden i Jordan og fik først kontakt i juni 2014,da de kom tilbage til Danmark. Efter et par dage på kom børnene hjem til hende at bo. Hun var virkelig glad. Det var svært for bømene. De kendte hende ikke. Der var gået 11 år. Kommunen hjalp ikke. Bømene var hos hende i to tre uger, før de flyttede. ændre- de adresse til sin faster og til sin bedstefar. Det var ikke noget, hun havde godkendt. Hun ville gerne, at de var blevet hos hende. Kommunen gjorde ikke noget i forbindelse med, at bømene flyttede Fasteren smed fik problemer med bedstefarens familie. Meget senere kom kommunen på banen. Hun fik hjælp af advokat til at få kommunen til at reagere. Hun ville ikke skrive under på, at kommunen sør- gede for bømenes bopæl. Hun ville gerne selv have bømene boende og ville gerne vise, at børene var velkomne hos hende. Hun venter på, at sagen om- kring tvangsfjernelsen skal i retten. Bømene har udviklet sig efter, at de har fået bopæl på men hun føler, at de nogle gange er frustreret og kede af det. Da børnene boede hos farens familie, havde hun ikke kontakt med børnene Hun ville ikke tale med familie 0g De ville ikke snakke med hende. Efter at børnene er flyttet til har hun fået kontakt med bømene. Hun besøger dem 0g- så. Hun har et godt samarbejde med og med kommunen. Hendes tidligere sagsbehandler har ødelagt det hele mellem bøme- ne og hende. Hun har nu en ny sagsbehandler, 0g det hele er blevet anderle- des. Det har hjulpet til, at hun har fået en relation til børnene. Samværet med børnene pt. er meget godt og smukt. Særligt vedr. Før ville hun ikke se hende. Med små skridt er hun begyndt at acceptere hende 0g har ændret sig; Samværet er under opbygning; Hun taler med B2 om private ting; fortrolige ting som en mor taler med sin datter om er lidt lukket; men der er en forandring i gang har sagt det til advokaten, til hende samt til eget ønske. Hun ville geme have har endnu ikke fået psykologhjælp. Hun undrer sig herover. Det er meget vigtigt for at hun får denne hjælp. Hun taler slet ikke med Det er svært for bømene med det forhold, der er mellem og hende. Når børnene taler med faren og hans familie, bliver de som andre personer. Hun er enig i det; skolen skriver. har behov for psykologhjælp. Vedrø- rende skoleudtalelsen på var det tidligere sådan, at han ikke ville snakke med hende. Nu er han glad for at se hende; og hun taler med ham. Før fik hun via læreren at vide, at ikke gad se hende. For nogle dage siden havde hun et møde med læreren. Nu ville de sikkert godt kunne have et møde sammen på skolen. Hun ønsker også, at flytter til hende. Hellere i dag end i morgen, Hun har kontakt til bømenes skole og ringer of- te. Hun følger altså med i, hvordan børnene har det. 1 forbindelse med Inter- national Dag for noget tid siden; så hende. Han løb hen til hende, kyssede hende og satte sig ved hende. To dage inden havde hun haft samvær med så hende under International Dag blev SUr . Årsagen var, at til hende og beklagede. Der har ikke været problemer efterfølgende. Istarten var der en pædagog til stede under samværet med Det var en god hjælp og gjort forholdet bedre. Det har været svært for hende; men hun prøver at undlade at vise det for børnene; hvis hun er ked af det. Hun tror ikke; at og hun kan samarbejde. Hun har ingen tillid til på grund af det, han har gjort. Det; at han og hans familie prøver at få børnene væk fra hende, er med til, at hun ikke tror på samarbejde. Hun ønsker at beholde den fulde forældremyndighed 0g tror ikke; at det vil fun- gere med fælles forældremyndighed. Hun tror ikke; at kan samarbejde med kommunen i forhold til bør- nene. Det påvirker børnene meget, at deres far sidder i fængsel. Hver gang børene har haft kontakt med ham, forandrer de sig overfor hende. Hun har mistanke om, at igen vil rejse ud af landet med børene. Hun har hørt, at ægtefælle og hendes familie er i Jordan. Hun taler lidt dansk. Hun kan tale 0g forstå. Hun har arbejdet på fabrik, på bibliotek; på en cafe samt i et køkken. Hun har ikke arbejde nu 0g har sidst været i praktik for ca. 1 måned siden. Parternes synspunkter har gjort gældende, at han er absolut bedst eg- net til at tage sig af børene når han bliver løsladt og tillige er bedst egnet til at have en dialog med har gjort gældende; at hun, der er ved at danne en tilknytning til børnene, er bedst egnet til at varetage deres forhold, trivsel 0g behov 0g, at hun er bedst egnet til at varetage dialogen med kommunen. Rettens begrundelse og afgørelse Afgørelsen i sagen skal jf. forældreansvarslovens $ 4 træffes ud fra, hvad der er bedst for 0g Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at børnene har den største tilknyt- ning til Han vil indenfor relativ kort tid igen være i stand til at varetage det daglige ansvar for dem. Uanset; at bømenes manglende følelsesmæssige tilknytning til skyldes, at strafbare forhold, finder retten at det er bedst for at forældremyndigheden over dem tillægges principale påstand tages derfor til følge Thi kendes for ret Forældremyndigheden over 1998 og født den 2000, overføres til Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til stats - kassen.

RETTEN 1 ESBJERG Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 30. september 2015 i sag nr. BS 7-444/2015: <anonym>Faderen</anonym> mod <anonym>Moderen (M</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag har sagsøgeren <anonym>Faderen</anonym> nedlagt på- stand om, at forældremyndigheden over parternes bøm <anonym>Barn 1</anonym> født den 1998 og <anonym>Barn 2 (B2)</anonym> født den <anonym>Dato 2</anonym> 2000, overføres til ham jf. forældreansvarslovens $ 14, subsidiært at bømene skal have bopæl hos ham jf. forældreansvarsloven $ 17. Sagsøgte; <anonym>IVI</anonym> har påstået frifindelse. Oplysningerne i sagen: Partere blev separeret ved dom af 10. juni 2002, hvor <anonym>Faderen</anonym> alene fik forældremyndigheden over børnene. Dommen blev stad - fæstet af Vestre Landsret den 29. august 2002. <anonym>Faderen</anonym> blev ved dom af 22. september 2003 idømt fængsel i 1 år og 3 måneder for overtrædelse for straffelovens $ 171,jf. $ 172, 0g vold jf. $ 245, stk. 1, begået mod <anonym>M</anonym> <anonym>M</anonym> anlagde den 8. december 2003 en retssag med på - stand om, at forældremyndigheden over bømene tillægges hende <anonym>Faderen</anonym> rejste den 17.december 2003 fra Danmark til Jordan. Han tog børnene med. Ved dom af 22. april 2004 fra Retten i Esbjerg blev forældremyndigheden over børnene overført til <anonym>M</anonym> <anonym>M</anonym> anmeldte i maj 2004 <anonym>Faderen</anonym> for overtrædelse af straffelovens $ 215,jf. $ 261. Den 8. november 2004 traf Retten i Esbjerg kendelse om varetægtsfængs - ling in absentia af <anonym>Faderen</anonym> <anonym>Faderen</anonym> og bømene rejste på et tidspunkt frivilligt til Danmark. De ankom til Danmark den 17.juni 2014, 0g <anonym>Faderen</anonym> blev samme dag anholdt; sigtet og efterfølgende varetægtsfængs- let for bl.a. langvarig unddragelse af forældremyndighed. Efter få dage på en institution fik børnene bopæl hos <anonym>M</anonym> Efter ca. 2 måneder flyttede <anonym>Barn 1</anonym> til sine farforældre 0g <anonym>B2</anonym> til sin faster. <anonym>Faderen</anonym> blev ved Retten i Esbjergs dom af 22. decem- ber 2014 fundet skyldig 0g idømt fængsel i 3 år og 6 måneder. Bøme- og ungeudvalget i <anonym>Kommune</anonym> traf den 6. maj 2015 afgørelse om, at børnene skulle anbringes udenfor hjemmet. Det fremgår af afgørel- sen, at det hidtidige forløb med bopæl hos moren 0g efterfølgende farens fa- milie havde været særdeles konfliktfyldt; 0g at begge børn ønskede at blive anbragt. Afgørelsen blev den 2. juli 2015 stadfæstet af Ankestyrelsen. Bømene har siden anbringelsen haft bopæl på opholdsstedet <anonym>Sted</anonym> En bømesagkyndig har haft en samtale med begge bøm hver for sig Hove- dindholdet af samtalere var, at begge bøm er følelsesmæssigt knyttet til deres far. De vil begge gerne have kontakt med deres mor; som de pt. endnu ikke kender. Forklaringer <anonym>Faderen</anonym> har forklaret, at han stak af fra Danmark for 11 år siden. Årsagen var; at han fik en fængselsstraf på 1 år og 3 måneder for vold. Han tog børene med. Han havde forældremyndigheden på davæ- rende tidspunkt. De tog til Jordan. Børnene fik et normalt liv og gik i privat skole. De havde et trygt og sikkert liv i Jordan. De kom til Danmark igen den 17.juni 2014. Han vidste; at han ville blive anholdt. Han afsoner i Sdr. Omme og forventer at blive løsladt den 17.marts 2016, efter ' tid. Han har dct godt med bømnene og snakker med dem hver dag; Han snakker også med <anonym>Stedet</anonym> hvor de nu bor. Når han er på orlov; er han sammen med børnene, og de taler bl.a. om fremtiden. <anonym>Barn 1</anonym> vil gerne læse til pæda - gog: er lidt genert og ved ikke, hvad hun vil. Bømene vil ikke snakke med deres mor. De vil geme være sammen med ham. Han er sammen med dem 12 timer hver 3. uge; i forbindelse med at han er på udgang Samværet har været sådan, siden børnene kom på <anonym>Stedet</anonym> Før anbringelsen var han sammen med børnene hele weekenden. De kom til Danmark; fordi det er godt for bømene; for deres fremtid. De vil- le få et godt og sikkert liv i Danmark. Han tænkte vedrørende kontakten til <anonym>M</anonym> at børnene skulle have kontakt til deres mor. Det er vigtigt for deres psykiske udvikling Efter noget tid begyndte hun at skælde ud og snakke dårligt om han. Børnene kunne ikke lide det. Det var hårdt for dem at opleve forskellen i måden han og hun behandlede dem på. Han har snakket med børnene om, at de skal snakke med deres mor. Han er imod den måde, de behandlede hende på. Bømene bliver splittet. Isidste uge var bømene glade og begejstret. De fortalte; at de ville besøge ham i fængslet. Han har fået godkendt en besøgstilladelse. Han taler med børnene dagligt, også om de problemer børene måtte have. Når han bliver løsladt, er <anonym>Barn 1</anonym> blevet 18 år. skal bo hos ham. Han vil samarbejde med kommunen 0g <anonym>Stedet</anonym> herom. Han kunne godt forestille sig, at <anonym>M</anonym> og han har fælles forældremyndighed. Børnene har ret til deres mor. Han har ikke talt med <anonym>M</anonym> 1 lang~ tid; i 11 år. Han er villig til at samarbejde med hende og vil geme. Han har ikke forsøgt at tage kontakt til <anonym>IVI</anonym> iden forbindelse og har ikke oplevet; at <anonym>M</anonym> har kontaktet ham. Han snakker med <anonym>B2</anonym> om fremtiden. Planen er, at børnene skal blive under kommunen; indtil han kommer ud. Bømene har ret til at leve et godt og trygt liv. Når bømene taler med ham, fortæller de om kontakten med <anonym>IvI</anonym> De fortæller bLa. om samværet. Hun ringer ofte; men de tager ikke telefonen. Han ved, at der er begyndt at være samvær. Børnene fortæller; at de ikke si- ger noget under samværet., Han tror, at <anonym>M</anonym> og han via hjælp fra kommunen vil kunne få et samarbej- de i gang. Han har fået bekræftelse fra politiet på, at voldsdommen er foræl - det. Den skal altså ikke afsones. <anonym>M</anonym> har forklaret, at hun bor i <anonym>By</anonym> Hun bor alene. Hun har ikke andre børn end <anonym>B2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> Hun kom til Danmark i 1995. Hun har ingen planer om at flytte. Det vigtigste for hende er børnene. Da <anonym>Faderen</anonym> rejste, var <anonym>B2</anonym> 4 år og <anonym>Barn 1</anonym> 6 år. Hun vidste ikke, at de rej- ste. Hun har ikke haft kontakt med dem under tiden i Jordan og fik først kontakt i juni 2014,da de kom tilbage til Danmark. Efter et par dage på <anonym>Institution</anonym> kom børnene hjem til hende at bo. Hun var virkelig glad. Det var svært for bømene. De kendte hende ikke. Der var gået 11 år. Kommunen hjalp ikke. Bømene var hos hende i to tre uger, før de flyttede. <anonym>B2</anonym> ændre- de adresse til sin faster og <anonym>Barn 1</anonym> til sin bedstefar. Det var ikke noget, hun havde godkendt. Hun ville gerne, at de var blevet hos hende. Kommunen gjorde ikke noget i forbindelse med, at bømene flyttede Fasteren smed <anonym>B2</anonym> ud, og <anonym>Barn 1</anonym> fik problemer med bedstefarens familie. Meget senere kom kommunen på banen. Hun fik hjælp af advokat til at få kommunen til at reagere. Hun ville ikke skrive under på, at kommunen sør- gede for bømenes bopæl. Hun ville gerne selv have bømene boende og ville gerne vise, at børene var velkomne hos hende. Hun venter på, at sagen om- kring tvangsfjernelsen skal i retten. Bømene har udviklet sig efter, at de har fået bopæl på <anonym>Stedet</anonym> men hun føler, at de nogle gange er frustreret og kede af det. Da børnene boede hos farens familie, havde hun ikke kontakt med børnene Hun ville ikke tale med <anonym>Faderens</anonym> familie pga. det; de har gjort. Børnene var under pres fra <anonym>Faderens</anonym> familie 0g <anonym>Faderen</anonym> De ville ikke snakke med hende. Efter at børnene er flyttet til <anonym>Stedet</anonym> har hun fået kontakt med bømene. Hun besøger dem 0g- så. Hun har et godt samarbejde med <anonym>Stedet</anonym> og med kommunen. Hendes tidligere sagsbehandler <anonym>Person</anonym> har ødelagt det hele mellem bøme- ne og hende. Hun har nu en ny sagsbehandler, 0g det hele er blevet anderle- des. Det har hjulpet til, at hun har fået en relation til børnene. Samværet med børnene pt. er meget godt og smukt. Særligt vedr. <anonym>B2</anonym> Før ville hun ikke se hende. Med små skridt er hun begyndt at acceptere hende 0g <anonym>Barn 1</anonym> har ændret sig; Samværet er under opbygning; Hun taler med B2 om private ting; fortrolige ting som en mor taler med sin datter om <anonym>Barn 1</anonym> er lidt lukket; men der er en forandring i gang <anonym>B2</anonym> ønsker at komme hjem til hende at bo. <anonym>B2</anonym> har sagt det til advokaten, til hende samt til <anonym>Stedet</anonym> Det er <anonym>B2 s</anonym> eget ønske. Hun ville geme have <anonym>B2</anonym> hjem nu. Hun ville samarbejde med kommunen herom. <anonym>B2</anonym> har endnu ikke fået psykologhjælp. Hun undrer sig herover. Det er meget vigtigt for <anonym>B2</anonym> at hun får denne hjælp. Hun taler slet ikke med <anonym>B2</anonym> om <anonym>Faderen</anonym> Det er svært for bømene med det forhold, der er mellem <anonym>Faderen</anonym> og hende. Når børnene taler med faren og hans familie, bliver de som andre personer. Hun er enig i det; skolen skriver. <anonym>B2</anonym> har behov for psykologhjælp. Vedrø- rende skoleudtalelsen på <anonym>Barn 1</anonym> var det tidligere sådan, at han ikke ville snakke med hende. Nu er han glad for at se hende; og hun taler med ham. Før fik hun via læreren at vide, at <anonym>Barn 1</anonym> ikke gad se hende. For nogle dage siden havde hun et møde med læreren. Nu ville de sikkert godt kunne have et møde sammen på skolen. Hun ønsker også, at <anonym>Barn 1</anonym> flytter til hende. Hellere i dag end i morgen, Hun har kontakt til bømenes skole og ringer of- te. Hun følger altså med i, hvordan børnene har det. 1 forbindelse med Inter- national Dag for noget tid siden; så <anonym>Barn 1</anonym> hende. Han løb hen til hende, kyssede hende og satte sig ved hende. To dage inden havde hun haft samvær med <anonym>B2</anonym> Det var godt. Da <anonym>Dz</anonym> så hende under International Dag blev SUr . Årsagen var, at <anonym>B2's</anonym> faster 0g far også var der. To dage efter skrev <anonym>B2</anonym> til hende og beklagede. Der har ikke været problemer efterfølgende. Istarten var der en pædagog til stede under samværet med <anonym>B2</anonym> Det var en god hjælp og gjort forholdet bedre. Det har været svært for hende; men hun prøver at undlade at vise det for børnene; hvis hun er ked af det. Hun tror ikke; at <anonym>Faderen</anonym> og hun kan samarbejde. Hun har ingen tillid til <anonym>Faderen</anonym> på grund af det, han har gjort. Det; at han og hans familie prøver at få børnene væk fra hende, er med til, at hun ikke tror på samarbejde. Hun ønsker at beholde den fulde forældremyndighed 0g tror ikke; at det vil fun- gere med fælles forældremyndighed. Hun tror ikke; at <anonym>Faderen</anonym> kan samarbejde med kommunen i forhold til bør- nene. Det påvirker børnene meget, at deres far sidder i fængsel. Hver gang børene har haft kontakt med ham, forandrer de sig overfor hende. Hun har mistanke om, at <anonym>Faderen</anonym> igen vil rejse ud af landet med børene. Hun har hørt, at <anonym>Faderens</anonym> ægtefælle og hendes familie er i Jordan. Hun taler lidt dansk. Hun kan tale 0g forstå. Hun har arbejdet på fabrik, på bibliotek; på en cafe samt i et køkken. Hun har ikke arbejde nu 0g har sidst været i praktik for ca. 1 måned siden. Parternes synspunkter <anonym>Faderen</anonym> har gjort gældende, at han er absolut bedst eg- net til at tage sig af børene når han bliver løsladt og tillige er bedst egnet til at have en dialog med <anonym>Kommune</anonym> <anonym>M</anonym> har gjort gældende; at hun, der er ved at danne en tilknytning til børnene, er bedst egnet til at varetage deres forhold, trivsel 0g behov 0g, at hun er bedst egnet til at varetage dialogen med kommunen. Rettens begrundelse og afgørelse Afgørelsen i sagen skal jf. forældreansvarslovens $ 4 træffes ud fra, hvad der er bedst for <anonym>Barn 1</anonym> 0g Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at børnene har den største tilknyt- ning til <anonym>Faderen</anonym> Han vil indenfor relativ kort tid igen være i stand til at varetage det daglige ansvar for dem. Uanset; at bømenes manglende følelsesmæssige tilknytning til <anonym>M</anonym> skyldes, at <anonym>Faderens</anonym> strafbare forhold, finder retten at det er bedst for <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Dz</anonym> at forældremyndigheden over dem tillægges <anonym>Faderen</anonym> <anonym>Faderens</anonym> principale påstand tages derfor til følge Thi kendes for ret Forældremyndigheden over <anonym>Barn 1</anonym> født den <anonym>Dato 1</anonym> 1998 og født den <anonym>Dato 2</anonym> 2000, overføres til <anonym>Faderen</anonym> Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til stats - kassen. <anonym>Dommer</anonym>

389

Tiltale for vanrøgt, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, mishandling efter straffelovens § 213 og § 245, stk. 1 samt legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter med døden til... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Sønderborg

SS-2161/2012-SON

Almindelig domsmandssag

1. instans

451/22

Familieforhold; Liv og legeme;

Nej

SA6-2012-6253-0514

RETTEN SØNDERBORG Udskrift af retsbogen Den 2. juli 2012 kl. 09.00 blev retten sat på hovedtingstedet af med domsmændene nr. 169, 174 og nr. 196. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 er overholdt. Rettens nr. KOl-2161/2012 Politiets nr. SA6-2012-6253-0514 Anklagemyndigheden mod 0g Hovedforhandling For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten ved Som beskikket forsvarer for mødte advokat Carsen Hø- jert. Som beskikket forsvarer for mødte advokat Gert Dyrn. Som beskikket bistandsadvokat for mødte advokat Charlotte Szocska. Der fremlagdes: Anklageskrift og bevisfortegnelse af 19. april 2012, ekstrakt bestående af 3 ringbind med bilag samt tillægsekstrakt af 18.juni 2012 med yderligere bilag Erstatningsopgørelse af 25. juni 2012 med deri omtalte bilag fra advokat Charlotte Szocska De tiltalte, fremstilledes 0g vedstod de personlige oplysninger, ligesom de gjordes bekendt med, at de ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageskriftet oplæstes, hvorunder anklageren i forhold 2 korrigerede dato- en "18.juli 2010" til rettelig at være "18.juli 2011 De tiltalte nægtede sig skyldige. Anklageren forelagde sagen og dokumenterede relevante afsnit fra følgende bilag i ekstrakten: side 117 (anmeldelsesrapport) side 170 ff (fotos af huset side 345 (rids af samme hus) side 347 ff (findestedsundersøgelse) side 473,jf. side 476 ff (foreløbig 0g endelig obduktionserklæring) Anklageren afspillede alarmopkald til 112 De beskikkede forsvarere havde lejlighed til at supplere forelæggelsen. forklarede, at hun blev kærester med kort efter, at hun blev udskrevet fra hospitalet, det vil sige mellem den 18. 0g den 20.maj 2011.De var herefter en hel del sammen hos vidnerne boede i forvejen på stedet, mens tiltalte havde en lejlighed i Kolding Tiltalte boede i tiden frem til den 2. juni 2011 i denne lejlighed, selv om hun ofte var sammen med Fra den nævnte dato flyttede tiltalte sammen med I begyndelsen var forholdet mellem generelt temmelig forvirret på grund af de store ændringer i hans dagligdag samt de mange nye mennesker omkring ham. Tiltalte havde det ikke godt med dette, og efterhånden søgte mere 0g mere kontakt med hende. hele tiden ville hen og søge tryghed hos tiltalte. fortalte, at han havde en datter; der havde haft det på samme måde. For at løse "problemet" med blev enige om, at drengen skulle have "timeouts Dette havde angiveligt hjulpet på datter. "Timeouten 7 skulle foregå på den måde, at kom ud at sidde i køkkenet eller i gangen. Tiltalte skønner, at fra den 28.-29. maj 2011 begyndte at søge mere og mere hen imod hende. Denne søgen mod tiltalte kom til udtryk ved, at ville op at sidde 0g slet ikke ville være væk fra hende. Når var sammen med tiltalte på den angivne måde, var han glad og gik hele tiden i nærheden 0g smilte var således meget mere glad, frisk og legesyg; når han var hos eller i nærheden af tiltalte. Denne adfærd var også anderledes i forhold til den tid, hvor tiltalte boede sammen med hans far, P reagerede på de mange samlivsproblemer ved at blive trist og indelukket. Tilknytningen til tiltalte blev efterhånden så markant; at hverken eller andre kunne tage 0g ud til den omtalte "timeout' 7 i gangen eller i køkkenet. Dette gjorde de, selvom tiltalte havde ondt af og jævnligt sad 0g græd. Optakten til disse "timeouts' 7 var, at begyndte at græde, idet han "simpelthen ikke kunne klare at være væk fra tiltalte"_ Ide første 1-2 uger havde Dette fortsatte; indtil de beskrevne "timeouts 1 Tingene udviklede sig, og satte ham ud i gangen til "timeout' 7 Dette påvirkede og han begyndte af samme årsag at tage hårdere og hårdere ved henholdsvis at sætte ham oftere 0g oftere ud i gangen. Samtidig virkede mere ophidset 0g nærmest desperat for at få til at lide ham. Den 27. maj 2011 kom hjem fra samvær hos sin far 0g var pludselig blevet meget vandskræk . Omkring samme tidspunkt påtog sig en større og større faderrolle og begyndte for eksempel at skifte og lægge ham i seng. Til sidst følte tiltalte det nærmest som om, at alt i relation til pasning 0g opdragelse af mere pylret 0g begyndte at lægge afstand ikke blot til men også til de andre mænd i huset. Samtidig var det, at han søgte mere og mere hen mod tiltalte Foreholdt, at hun under grundlovsforhøret den 19. juni 2011 (ekstraktens side 75) blandt andet skal have forklaret: var på dette tidspunkt begyndt at græde "rigtig, rigtig meget herunder navnlig når han så Hvorfor drengen græd, ved anholdte "virkelig ikke Dette var en forandring 1 forhold til de første dage hvor kunne ligge 0g 11 'putte sig 0g have det rart med hinanden. forklarede tiltalte, at dette vedrører perioden efter den 3. juni 2011. Så vidt tiltalte husker, var det først omkring den 5.-6. juni 2011, at "rigtigt begyndte at græde" . Den 12 samme måned flyttede tiltalte og fra 0g at blive dårligt omkring det tidspunkt; hvor hun nægtede at aflevere drengen til sin far. Dette var i begyndelsen af juni måned 2011. var fra samme tidspunkt mere pylret og græd, når han var sammen med Tiltalte tog i første omgang dette som udtryk for; at savnede sin far. I hvert fald havde hun ikke nogen som helst anelse om, at der mellem 0g skete noget, der ikke måtte finde sted. Som ovenfor anført blev ikke kunne lide ham. For at finde sammen med ham flere gange, når han sad hos tiltalte 0g var glad og godt tilpas. Straks begyndte han at klynke eller græde. reagerede med det samme på dette ved at sætte var fuldstændig ligeglad med, hvad tiltalte og de andre i huset sagde til ham. Efterhånden blev det også således, at begyndte at ændre adfærd, så snart han så Som anført troede tiltalte i begyndelsen; at det hele skyldtes, at savnede sin far. Tiltalte kan først nu se, at hun nok har haft skyklapper på og derfor ikke set, at "nok ikke havde det så godt med ud i gangen, skete det på "normal måde" nærmere bestemt således, at han tog drengen under begge arme, løftede ham op og bar ham ud i gangen. Til sidst blev denne seance desværre meget, meget værre Med "til sidst" mener tiltalte den 17. juli 2011 "da blev det slemt' 7 Denne dag var tiltalte i færd med at rengøre en opvaskemaskine, og til stede var også 0g hans søn, hen og gav ham et kys på panden. En djævel fór op i og gik ud i gangen med ham op i den ene arm, 0g bar ham ud, mens drengen hang ned uden at røre gulvet. I forlængelse af dette hørte tiltalte og yderligere en dør smække 1 Tiltalte sagde i den forbindelse det har han bare ikke gjort! Da kort efter kom tilbage, spurgte tiltalte: "Hvor fanden er min sØn?" . Til dette svarede "Han sidder neden under trappen, skat" ~ Tiltalte reagerede på dette ved at sige: "Han sidder bare ikke nede i det rum gå ned og hent ham nu!' begyndte at råbe og skrige; men gik kort efter ned og hentede Drengen var tydeligvis helt rædselsslagen; men alligevel gik der højst et kvarter førend igen satte ham ned i rummet. Iden forbindelse råbte og bad ham slappe af. Dette til forskel for tiltalte, der ikke turde sige noget. Rummet i kælderen er cirka 1 X 1 meter, men tiltalte husker ikke; hvorvidt det er forsynet med lys, men der er vist nok ikke noget håndtag på indersiden af døren. Forud for den 17.juli 2011 var der også en række andre episoder, hvor og blev sat ud i gangen eller et tilstødende lokale. Tiltalte sagde flere gange til at "nu må du sgu snart stoppe' 7 men hertil svarede han blot: "Men så bliver det jo aldrig bedre' Selvom blev behandlet hårdhændet, var tiltalte naiv og godtroende og hæftede sig ved, at havde gjort det samme ved sin datter, samt at havde erfaring fra sine egne børn. Foreholdt; at hun under grundlovsforhøret (ekstraktens side 76) blandt andet skal have forklaret: begyndte således at græde, hver gang anholdte forlod ham 0g gik ud af det lokale; hvor de befandt sig. Dette navnlig, når han blev ladt alene med til at holde op med at græde, begyndte ud under en trappe 1 gangen. Foruden der tog 0g placerede på den angivne måde. 11 samt "Efterhånden som græd voldsommere og blev mere 0g mere bange for frustreret 0g som regel voldsomt hidsig over drengens adfærd eller reaktion. Der skulle således ikke længere så meget til, forinden hidsighed kom til udtryk derved at han "t0g hårdere fat 0g nærmest for at sige det mildt, kunne han godt finde på bare sådan at give slip på ham; når han havde sat ham ned" tog dog som hidtil fat 1 drengens arme, men efterhånden blev det sådan; at han blot greb ham i den ene arm 0g nærmest slæbte ham ud "0g bump ned 1 gulvet" . Når blev slæbt, var det på den måde, at han nærmest svævede hen over gulvet. Denne voldsomme behandling skete "rigtig tit' medens de boede hos forklarede tiltalte; at mens de boede hos Tiltalte vil ikke bestride, at hun 1 grundlovsforhøret har forklaret som anført, herunder at hev op i den ene arm "rigtig tit" . På tidspunktet for grundlovsforhøret var tiltalte dog, 71 'så meget ude i chok" at hun har beskrevet det værrer end det var. Ihvert fald var det først; da tiltalte og mor 1 at det gik galt" Under grundlovsforhøret har tiltalte 1 sin choktilstand blandet dagene sammen og først fået tingene udredt efter mange samtaler med en psykolog: Hos sat ud i gangen eller køkkenet, indtil han holdt op med at græde typisk efter 2-4 minutter, men også lidt afhængigt af gik herefter ud og tog herefter "navnlig mod slutningen' begyndte med det mindste klynk; var hurtigt opgivende og satte ham igen ud i gangen. Tiltalte skønner; at blev sat ud i gangen 7-8 gange om dagen. Tiltalte har også nogle enkelte gange selv sat ud i gangen. Dette skete dog udelukkede "for at lade ham slippe for; at det var der gjorde det" _ Tiltalte blev i disse tilfælde bebrejdet af at hun "ikke var hård nok ikke god nok til det"- Tiltalte skønner; at hun har sat 0g kom tilbage fra de omtalte "timeouts' forbød og de andre hende at trøste ham. Tiltalte blev som oftest bedt om ikke at se på kæreste, du bliver nødt til at stå fast" Fra blandt andre fik tiltalte endvidere besked om, at hun ikke måtte tage op, uanset om han var glad eller ked af det. Endvidere begyndte de at ændre på drengens sovevaner, samt hvorledes han skulle spise. Tiltalte brød sig ikke om dette, men turde ikke protestere eller sige noget. Tiltalte havde på dette tidspunkt stadig sin lejlighed i Kolding 0g tog jævnligt hjem til denne sammen med idet han på et tidspunkt havde sagt, at dersom hun "fuckede ham op' ville han sørge for at hun fik "et umuligt liv". Under grundlovsforhøret og i tiden efter dette havde tiltalte stadig varme følelser for og har nok forsøgt at dække over ham. Samtidig har tiltalte nok "underbevidst" været bange for Hvad tiltalte mere præcist har frygtet, at ville gøre hende, kan hun ikke sige. Dog har der været episoder, der har sat sine spor i tiltalte. Således gjorde det indtryk på hende, at noget mærkelig tøj og skulle ud at true en mand med at klippe hans ene finger af. Tiltalte og talte ofte sammen om, at han skulle holde op med at behandle på den ovenfor beskrevne måde. Endvidere påpegede tiltalte, at var på dette tidspunkt irriteret over den måde, spiste og behandlede maden på. Af samme årsag begyndte hvilket tiltalte flere gange protesterede imod. Tiltalte ville også overtage og styre, hvorledes skulle spise men hertil sagde at 7 'så ved du godt, at vi ikke skal være sammen mere 7 Efter tiltaltes opfattelse var 1 forhold til hende meget dominerende og manipulerende, og det han sagde, skulle hun gøre. kunne være sød og kærlig, men også hård og kontant. Foreholdt, at hun 1 følge politirapport af 18. juli 2011 (ekstraktens side 1145) blandt andet skal have oplyst: "Forholdet mellem afhørte 0g er godt. De taler om tingene 0g skændes ikke. på samme måde som over for sine egne børn. på samme måde som afhørte herunder skifter hans ble, børster hans tænder 0g bader ham. samt "Afhørte 0g er en 8od kæreste 0g støtter afhørte i alt. 7 forklarede tiltalte; at hun under afhøringen hos politiet oplyste som anført. At tiltalte oplyste anderledes end i dag skyldes angiveligt; at hun ikke ville "virke som en mor, der ikke har set, hvad der egentlig er sket" Foreholdt, at hun under grundlovsforhøret (ekstraktens side 76) blandt andet skal have forklaret: 1 Efter anholdtes opfattelse; ville være blevet "rigtig sur dersom hun havde rejst sig op 0g grebet ind overfor det, han gjorde. ville dog nok kun råbe højt, men ikke begynde at slå eller lignende. forklarede tiltalte; at hun reelt ikke ved, hvad der ville være sket, hvis hun havde grebet ind over for Tiltalte forklarede under grundlovsforhøret som anført ud fra en oplevelse, hun havde om morgenen den 18. juli 2011. sagde da til tiltalte; at de skulle sige til hendes forældre, at var syg: Endvidere skulle de ringe til fogedretten 0g sige; at ikke kommer i dag, han har det skidt" Herudover skulle de sige til tiltaltes forældre, at på grund af sygdom lå 0g sov, samt at de efter forældrene var gået skulle se, hvad der var sket med Herudover pålagde var faldet et par gange og var vågnet om morgenen "med lort 1 munden" lagde også mærke til, hvorledes 0g sagde på et tidspunkt til tiltalte: "Synes du ikke 2" samt "hvorfor hun ikke gjorde noget ved det?" Tiltalte husker ikke, hvad hun præcist svarede, men opfordrede hende 1 hvert fald til, at "hun nok skulle til at få gjort noget ved det der med, at ud i gangen' Også hos tog hårdt fat i og satte ham ud i gangen. Tiltalte forklarede videre, at hun 0g den 12. juni 2011 flyttede ned til samt hendes kæreste, ovennævnte 7 'sådan op 0g ned"_ blev stadig sat ud i gangen, når han klynkede; 0g græd 0g ændrede adfærd, så snart han så ham. Når var hos tiltalte, var han som oftest glad og smilende, men så snart kom ind i lokalet, ændrede han sig fuldstændig, holdt således op med at være glad og være den livlige dreng, han normalt var. Som oftest begyndte tillige at græde, når han så eller hørte lå 0g legede i sengen. Så snart bil komme, holdt han op med at grine og sad blot 0g stirrede frem for sig. Som ovenfor anført tolkede tiltalte i begyndelsen dette, som at savnede sin far. Senere blev hun dog mere mistænkelig 0g bange. Tiltalte drøftede blandt andet sine bekymringer med sine forældre, men troede ikke da, at der var sket noget ondt mellem ændrede adfærd, og kunne virke helt anspændt, når han så Hans frustrationer var indimellem så voldsomme, at han begyndte at græde over, at ikke ville acceptere ham. Foreholdt; at hun under grundlovsforhøret (ekstraktens side 76) blandt andet skal have forklaret: "Når græd således hver gang kom ind i lokalet eller faktisk blot, når han kunne høre hans stemme. Anholdte har gjort sig sine tanker omkring dette, ligesom hun har kontaktet en healer, der ud fra et billede af konstaterede, at der var "en meget stor; sort skygge ved som gjorde ham meget negativ' 1111 forklarede tiltalte, at hun ganske rigtig har gjort sig sine tanker, når satte uden for døren. Hvad der mere præcist skete, vidste tiltalte ikke, så ofte mistænksomt på hinanden. En enkelt gang skete det, at voldsomt ud, men dette fik ham blot til at smække med døren og gå ind og spille X-box. Tiltalte var af den opfattelse; at noget af ondskab, men højst i frustration over, at drengen ikke ville acceptere ham Når har været sat ud i gangen, er det et par gange sket; at han er kommet tilbage med en "blodtud" . Ligeledes er det sket; at han er kommet tilbage med en bule i hovedet. er faldet eller havade slået hovedet ned 1 gulvet, mens han havde sutten 1 munden. Endvidere har har slået hovedet ned i gulvet med vilje. Også tiltalte har en enkelt gang set gøre dette sidste, dog uden at han fik hverken buler eller "blodtud" af dette. Om morgenen var det som oftest sådan; at der var fred og ro og ingen sure miner fra side I løbet af dagen blev dog mere opfarende og frustreret; og der skulle stort set intet til, forinden han satte i den forbindelse greb fat i afhang helt af situationen. Værst gik det for sig, når op og bar ham ud i gangen. Foreholdt; at hun under et retsmøde den 7. november 2011 (ekstraktens side 101) blandt andet skal have forklaret: blev ofte sendt 1 skammekrogen: Det kunne være op til 10 gange på en dag. Først på dagen satte han som regel ud stille 0g roligt; men i løbet af dagen eller hvis han af andre grunde syntes; at havde været slem var det mere hårdhændet. Han tog fast omkring armen 0g skulderen; 08 blev nærmest slæbt ud i gangen. Hun turde ikke sige noget til det, 0g hun kunne ikke indse, at hun burde gå fra forklarede tiltalte, at det anførte stemmer overens med såvel det; hun forklarede; som det der rent faktisk passerede. Også hos var det typisk 2-4 minutter blev sat uden for. Iden periode hvor var mellem 13-15 måneder, kunne han gå uden Støtte. Dog var der en enkelt dag hvor han havde svært ved at gå. fortalte i den forbindelse; at han havde prøvet at gå med og episoden fandt vist nok sted i slutningen af junilbegyndelse af juli måned 2011. gik nærmest og haltede, ligesom han græd 0g tydeligvis havde ondt. Tiltalte foreslog derfor bad dog tiltalte slappe af og tilkendegav, at de i første omgang skulle se tiden an. Den foregående dag havde tiltalte og 0g ophidset over den måde; fór straks op og greb hårdt fat i den ene arm på op fra den høje stol, han sad på. ved med at trække ham op, så stolen til sidst fulgte med. Først derefter opdagede at drengens fod sad fast i en tværbøjle under sædet. Efter at var kommet fri, bar ham i den ene arm ud i gangen. Først den følgende dag var det, at var af den opfattelse, at årsagen skulle findes i, at havde siddet 0g leget med legoklodser og pludselig gjort en underlig bevægelse med benet. Denne episode har tiltalte ikke selv overværet. Da tiltalte foreslog, at de skulle kontakte en læge, var også af den opfattelse, at hun skulle slå koldt vand i blodet, "idet børn jo både falder og slår sig' Tiltalte magtede ikke at tale hverken kom derfor ikke til læge. Tiltalte forklarede yderligere, at det først var "helt til sidst" at hun begyndte at undre sig over, at havde skader, når han kom ind fra gangen eller havde været alene med Tiltalte nærede dog ikke nogen egentlig mistro til godt, hvilket formentlig skyldes; at fik mindre opmærksomhed, efter at "en dum en "hovedskalle" , hvilket han også gjorde ved andre vist nok fordi, han troede det var sjovt. men om han har slået ham; husker hun ikke. Foreholdt, at hun under grundlovsforhøret (ekstraktens side 78) blandt andet skal have forklaret: der er 412 år gammel 0g som ofte var meget hård mod 0g givet han kraftige "hovedskaller" Endvidere har "rigtigt hårdt" samt skubbet 0g givet ham "nødder" oveni hovedet. Anholdte har i den forbindelse skældt ud 0g forsøgt at holde ham på afstand af voldsomme adfærd fandt stort set sted, hver gang han var til samvær hos det vil sige hver anden weekend. 11 forklarede tiltalte; at hun nu godt kan huske, at har handlet som anført over for hvilket formentlig skyldes, at så meget opmærksomhed for at vinde hans tillid. For at undgå konfrontationer forsøgte tiltalte 0g at holde de to drenge adskilt. Tiltalte 0g holdt i øvrigt godt opsyn med drengene, og lod dem ikke være alene sammen. Tiltalte forklarede videre, at hun og den 9juli 2011 flyttede ind i huset på Her skulle de bo sammen med tre børn, når de var til samvær. I forbindelse med indflytningen var nogle dage ude for at blive passet af tiltaltes forældre. Så vidt tiltalte husker, kom den 14. eller den 15.juli 2012. Tiltaltes forældre kørte hjem; og han var tydeligvis meget glad 0g godt tilpas. fortsatte med at være glad 0g smilende indtil kl. 20.00-20.30. På dette tidspunkt var tiltaltes forældre taget afsted, og hun og børn var til stede, og tiltalte var i færd med at lave mad. Pludselig kom hjem fra arbejde og sagde; at de alle skulle ud til Tiltalte afviste dette, idet klokken jo var mange og børnene derfor skulle 1 seng. Straks op med at være glad, ligesom han begyndte at græde. reagerede ikke på dette, men gik op for at tage sig et bad inden de skulle ud til Uden at tiltalte ved hvorfor; tog med 1 badet. Omkring samme tidspunkt gik tiltalte op 1 soveværelset for at finde noget tøj. tre børn befandt sig da i lokalet ved siden af soveværelset. Badeværelset er beliggende skråt over for soveværelset, og så vidt tiltalte husker; stod døren på klem ind til 0g begyndte at skrige voldsomt op. Tiltalte løb straks ud på badeværelset, hvor hun så ligge på gulvet og være helt rødsprængt i ansigtet. lå på ryggen 0g skråt mellem toilettet og håndvasken. var tydeligvis forvirret, men kunne dog fortælle, at var kommet ned under vandet, samt at han i den forbindelse havde hevet ham op og sat ham ud på gulvet. havde på dette tidspunkt angiveligt sæbe i øjnene og havde derfor ikke klart set, hvad der præcist skete. Dog havde han bemærket, at gled og faldt, da han blev sat ud på gulvet. havde været nede under vandet, eller hvad der mere præcist var sket. Da tiltalte kom ud på badeværelset, lå helt fladt 0g med både arme og ben spredt til siden. var fyldt med røde knopper i hele ansigtet; "ja nærmest som en masse fregner; der bare var eksploderet i hovedet på ham græd ikke; men stirrede blot frem for sig. Tiltalte tog steg ud og fik tøj på. I forlængelse heraf stak to fingre i halsen på hvilket angiveligt skete, fordi drengen nok havde slugt noget vand Dette skete i soveværelset og medførte, at kastede op. Om episoden på badeværelset fortalte nu, at han som nævnt havde fået sæbe i øjnene og derfor ikke kunne se, at kom ned under vandet. Helt tilfældigt følte han pludselig at var under vand og sprællede. På grund af det skete besluttede tiltalte sig for at blive hjemme fra besøget hos 0g 0g de tre børn, der tog afsted til besøget hos Mens tiltalte var alene med "virkede han okay, men også som én, der lige var faldet"_ Tiltalte lå derfor med hos sig medens de sammen så "Løvernes Konge' Tiltalte søgte ikke læge, idet hun ikke skønnede dette nødvendigt, selvom var begyndt at smile og puttede sig ind til tiltalte. Som reaktion på episoden sagde blandt andet; at noget sur over, at pressede to fingre ned i halsen på ham. Foreholdt, at hun under grundlovsforhøret (ekstraktens side 79) blandt andet skal have forklaret: "Da anholdte kom ind på badeværelset; lå på gulvet med arme 0g ben spredt ud til hver sin side. lå på ryggen 0g skråt mellem håndvasken 0g toilettet. var han rødsprængt eller rødspættet i ansigtet; fordi han nok havde ligget for længe under vandet. forklarede tiltalte, at hun ikke i dag husker noget om, at nævnte det anførte om, at nok havde ligget for længe under vandet og derfor var rødsprængt eller rødspættet i ansigtet. Om fredag den 15. juli 2011 forklarede tiltalte, at hun denne dag var alene hjemme med ovennævnte tre børn. På et tidspunkt skulle tiltalte foretage en telefonopringning, men kunne ikke få netforbindelse. Tiltalte besluttede derfor at gå uden for huset og om til gyngestativet på en forhøjning, hvor forbindelsen plejede at være bedre. Samtidig bad tiltalte med op på værelset ved siden af soveværelset. Også gik med de andre op på værelset, selvom tiltalte jo vidste, at han kunne være temmelig hård ved At tiltalte alligevel lod dem være sammen skyldes, at hun ikke ville risikere, at faldt ned fra det nævnte gyngestativ. Da tiltalte var færdig med at ringe, gik hun tilbage til huset, hvor havde slået ind på et værelse, så han kunne tænke over, hvad han havde gjort. Ved nærmere eftertanke mener tiltalte at huske, at det faktisk var der under hendes telefonsamtale kom ud og fortalte, at Tiltalte har ingen erindring om, hvorvidt fik mærker eller skader af de slag, som gav ham. Foreholdt, at hun under grundlovsforhøret (ekstraktens side 80) blandt andet skal have forklaret: "Anholdte satte sig på et gyngestativ 0g begyndte at tale 1 telefon; da drengen Slagene havde vist nok fået i hovedet samt et enkelt på armen. Anholdte gik straks ind 1 huset; hvor stod 0g græd Han havde ingen synlige skader, men den følgende dag så anholdte, at havde nogle blå mærker i hovedet samt på armene 0g lidt på lænden. forklarede tiltalte, at hun nu godt kan huske; at hun den følgende dag så, at havde de beskrevne skader i hovedet samt på armen og lænden. Om lørdag den 16.juli 2011 forklarede tiltalte; at hun denne dag ved 18-19- tiden tog ud til Til stede var også således at der i alt var forsamlet fire voksne og et barn. Tiltalte gik ud 1 køkkenet til og hørte lidt senere noget skramlen eller bumlen. Samtidig kom og fortalte; at drengen havde "hakket sit hoved ned 1 gulvet" 0g i faldet stødt imod med sin ene fortand. Tiltalte overværede ikke selv dette, men fik det alene fortalt af forklaring havde gået med sin sut 0g snublet over sine egne fødder. fik straks lagt en kold klud på munden og tanden, som blødte noget. Endvidere fik han en lille is 0g blev efterhånden "nogenlunde okay" Grundet denne hændelse begyndte tiltalte at blive mistænksom og frustreret over; hvad der foregik mellem Tiltalte besluttede sig derfor til at kontakte en healer ved navn af aggressiviteten ud af både Dette sidste havde relation til nemt kunne blive hidsig. Kort efter blev der afholdt et telefonisk møde mellem healeren og tiltalte samt 0g brød sig ikke om dette, men efter samtalen virkede det som om, at både han og var mere rolige. Vist nok forud for tiltaltes kontakt til healeren var der yderligere en episode hjemme hos 0g angiveligt havde været udsat for. Da at han ville tage drengen med ud til en bil, som han og var i færd med at gøre ren. Dette skulle angiveligt aflede drengens opmærksomhed fra de mulige smerter, han stadig havde efter faldet. 5-10 minutter senere kom ind i huset og så helt forfærdet ud i ansigtet. Tiltalte spurgte; hvad der var sket, og fik af angiveligt havde fået et stykke papir eller en serviet ned i halsen 0g var blevet helt blå i ansigtet. For at få papiret op; havde på ryggen og på skulderen samt vendt ham rundt, så han havde hovedet nedad. Da dette ikke hjalp, var der herefter kastede op, så papiret kom ud. I forbindelse med dette, havde stødt sin finger imod den løse tand, så den faldt ud. havde det tilsyneladende ikke godt og "lignede; jeg ved ikke hvad" var således meget forslået, men blev blot siddende på køkkenbordet og puttede sig ind til både tiltalte 0g Det hele så lidt voldsomt ud, og det blødte stadig lidt fra tanden. En måneds tid forinden havde der været en lignende episode ude hos " 'gokket hovedet ned i gulvet" , så det blødte fra munden. foreslog i den forbindelse, at det nok var bedst; dersom de kontaktede skadestuen. Tiltalte eller gjorde også dette; men fik blot den besked, at de den følgende dag skulle kontakte skoletandplejen. Her fik de oplyst; at der ikke var grund til at foretage sig yderligere. Med dette i baghovedet så hverken tiltalte eller nogen anledning til, at de ved den senere hændelse skulle kontakte en læge eller skadestuen. Ud over at havde mistet den nævnte tand, havde skyldtes de blå mærker på ryggen, at han havde banket her for at få papiret op. Endvidere havde taget "helt vildt hårdt fat om kæberne for at få åbnet munden på Som ovenfor anført var tiltalte efter hændelsen med den løse tand begyndt at blive mistænksom over for og det; der måske skete, når han var alene sammen med gjorde drengen noget, selv om hun havde "en bange anelse om, at der var sket noget; der ikke skulle være sket" Tiltalte var således bange for, at reelt havde slået og blot kom med nogle andre historier, for at dække over sig selv. Tiltalte konfronterede dog ikke med denne mistanke; men overvejede derimod to gange at gå fra ham. Tiltalte turde dog ikke gøre alvor af dette sidste; idet hun havde dårlige erfaringer fra det forhold, hun kort forinden havde afbrudt med P1 Endvidere var tiltalte bange for at miste sin nye familie; hvor hun følte sig værdsat og "god nok" 11 Om søndag den 17.juli 2011 forklarede tiltalte, at hun først på dagen var alene hjemme med Medens tiltalte var i færd med at lave mad eller lignende, sad 0g legede på gulvet. Pludselig bemærkede tiltalte, at liggende på maven på det nederste trappetrin til kælderen: var tydeligvis faldet ned af trapperne og havde slået sig. Tiltalte tog drengen op til sig, og da han var trøstet, satte de sig sammen ved et bord for at se film på computeren. sad på skødet af tiltalte, men kravlede på et tidspunkt over på en stol til venstre for hende. Her sad et kort øjeblik, forinden han faldt ned på gulvet. Lidt senere gik tiltalte 0g rundt "og fjollede' greb i den forbindelse fat i en relativ stor spisestuestol 0g mistede balancen; så stolen faldt ned over ham. Tiltalte mener at huske, at forbindelse med de to episoder med stolene nok pådrog sig et par buler i hovedet. Han kom dog hurtigt oven på igen, så de kunne gå ud at lege Senere kom og installerede en medbragt vaskemaskine. Efter dette gik der sad på gulvet 0g legede med sit keyboard. Da på panden; begyndte han med det samme at græde eller nærmest hulke. blev så sur over dette, at han hev op 1 den ene arm 0g slæbte ham frit hængende i luften ud fra køkkenetlstuen og smækkede døren hårdt i nævnte ikke, hvad han gjorde af og tiltalte regnede derfor med, at drengen sad nederst på trappen til kælderen. Senere kom også til stede, og forinden hun og yderligere en gang hevet råbte op protesterede. På forsvareren; advokat Gert Dymns, udspørgen forklarede tiltalte, at på et tidspunkt har skrevet en sms, hvori han betegner som et "torturbarn' Både tiltalte 0g blev meget sur over dette, 0g der opstod nærmest et skænderi mellem Tiltalte drøftede også tingene med der sagde: "Nu er du endelig kommet væk fra en dominerende kæreste, hvorfor 1 alverden er du så gået tilbage til en ny?" Endvidere spurgte hun tiltalte, om hun tiltalte ikke syntes, at var lidt for hård ved "Hvorfor 1 alverden gør du så ikke noget ved det?" . Til dette svarede tiltalte blot, at "det tør jeg ikke' Tiltalte følte på dette tidspunkt; at hun på grund af frustrationer og manipulationer var mere eller mindre handlingslammet. På forsvareren, advokat Carsten Højers, udspørgen forklarede tiltalte, at men også stort set også alle andre mænd. Efterhånden blev angsten for andre mænd mindre, mens den for vedkommende blev værrer og værrer. At tiltalte i begyndelsen af juni måned 2012 besluttede, at ikke skulle udlevere til sin far, PT var noget alle omkring hende bakkede op om. Fra omkring samme tidspunkt besluttede tiltalte i samråd med sin familie at holde hjemme fra vuggestuen: Dette skyldtes, at tiltalte var bange for, at P1 skulle hente og derefter få overbevist myndighederne om, at drengen skulle være hos ham. På forsvareren, advokat Gert Dyrns, udspørgen forklarede tiltalte supplerende, at der efter episoden 1 badeværelset gik cirka 5 minutter, forinden var kommet sig nogenlunde til sig selv. Derimod gik der mellem 10-20 minutter, forinden var kommet til sig selv efter episoden med papiret ude i bilen: Efter en pause i afhøringen oplyste anklageren; at hun var blevet opmærk - som på, at vidnerne havde været til stede på tilhørerrækkerne og overværet hovedforhandlingen. Endvidere oplyste hun; at de pågældende nu havde forladt retslokalet. Advokat Charlotte Szocska nedlagde påstand om, at de tiltalte in solidum tilpligtes at betale en erstatning samt godtgørelse på i alt 127.737,00 kr. med tillæg af renter efter erstatningslovens $ 16, stk. 2, fra den 25. juli 2012, alt således som nærmere beskrevet i den fremlagte erstat- ningsopgørelse med dertil hørende dokumentationsbilag. På vegne de tiltalte nedlagde de beskikkede forsvarere heroverfor påstand om frifindelse; idet de qua indstillingen til det strafferetlige skyld- spørgsmål bestred erstatningspligten: Endvidere erklærede de, at hverken de eller de tiltalte vil bestride erstatnings-lgodgørelseskravet rent størrelses- mæssigt. Advokat Charlotte Szocska forlod herefter kl. 12.00 retsmødet. Efter en frokostpause afspillede anklageren en med optaget rekonstuktionsvideo. forklarede supplerende, at den 17. juli 2011 faldt såvel på trappen som to gange fra eller med en stol. At tiltalte 1 grundlovsforhøret ikke fortalte om episoden med trappen skyldes, at hun var i en meget hård og presset situation Da faldt ned fra stolen ved siden af tiltalte, landede han på maven og slog hovedet mod i gulvet. Foreholdt, at hun under grundlovsforhøret (ekstraktens side 81) blandt andet skal have forklaret: "forværret den bule, han i forvejen havde i baghovedet' men var ikke mere medtaget; end at han blot grinte af det skete forklarede tiltalte; at hun alene husker; at faldt ned fra stolen, men ik- ke om han slog for- eller baghovedet i gulvet. Den bule, som 1 forve - jen havde i baghovedet; stammede fra en episode hjemme hos over et kødben og slog hovedet i gulvet. Hvor- når dette præcist skete, husker tiltalte ikke. Tiltalte forklarede yderligere; at nok var mere frustreret end vred, da han den 17.juli 2011 tog 1 øvrigt skulle lave i kælderen, ved tiltalte ikke; men måske skulle han se til nogle flyttekasser eller ordne vaskemaskinen. Inden den på- gældende dag forlod stedet, viste tiltalte hende nogle blå mærker, som havde op langs siden af lænden og ryggen. sagde i den forbindelse: "Hvad, er det 2" Efter tiltaltes erindring stammede mærkerne fra en episode den 16. juli 2011, hvor slog på drengen for at få papiret i hans hals op. At tiltalte den 17.juli 2011 lod overtage styringen; da de kom ned i stuen med den bevidstløs skyldes, at han havde mere erfaring med børn, end hun havde. Da tiltalte så, at der løb væske ud af det ene øre på tænkte hun; at han måske havde pådraget sig et kraniebrud. At til- talte fik denne tanke skyldes, at hun tidligere havde hørt noget herom på et førstehjælpskursus . Tiltalte reagerede alene "indvendigt' " på dette; men turde ikke gå imod Tiltalte gik derimod ind på net- tet 0g søgte om oplysninger om vist nok "hjernerystelse" på sitet "Netdoktor' A Her fik tiltalte blandt andet det råd, at man skulle forsøge at køre fingrene hen over øjenvipperne på en person, der muligvis var be- vidstløs. reagerede ikke. På sitet stod der endvidere; at man ved bevidstløshed burde ringe 112, men da tiltal - te foreslog dette til blev hun blot bedt om at slappe af og ikke opfører sig som et barn. I forbindelse med, at anden gang blev badet det vil sige i badeværelset på 1. sal stak to fingre i halsen på ham; idet han var af den opfattelse, at drengen havde fået væske eller noget andet ned i luftrøret. bruste ham med koldt vand i badekarret på 1. sal. Der var ikke vand i karret; men lagde blot drengen ned i dette 0g overbruste ham med koldt vand. Foreholdt at hun under en afhøring den 18. juli 2011 (ekstraktens side 1153) blandt andet skal have oplyst: med denne i måske 4-5 minutter. skreg 08 afhørte sagde_ flere gange; at nu var det nok forklarede tiltalte; "at hun nok har oplyst sådan til politiet på det tidspunkt" Afhøringen fandt sted få timer efter var død, og det hele stod uvirke- ligt for tiltalte. Tiltalte vil dog ikke bestride, at hun har oplyst som anført i rapporten; men husker i dag kun, at lå 0g vendte det hvide ud af øj- nene og nærmest "krampede' Herudover sagde også "nogle lyde' men ikke "på en god måde' det vil sige "nogle underlige lyde' Da de efter badet kom ind i soveværelset og lagde på sengen, holdt han pludselig op med at trække vejret. Dette varede i cirka 1 minut, hvorefter vejrtræknin- gen igen satte i gang. Efter at havde været bevidstløs i cirka to timer; forlod stedet 0g tog ud til en kammerat. På trods af, at tiltalte herefter var alene med jo havde formanet hende om, at hun først skulle kontakte ham: Selvom tiltalte på re- konstruktionen giver udtryk for, at hun ikke var bange for havde hun dog en del respekt for ham. Som ovenfor forklaret; havde tiltalte problemer med netforbindelsen. Uagtet dette fik hun dog skrevet flere sms'er, herunder de, der er gengivet i ekstraktens side 1026 samt Facebook-skriverierne på si- de 862. Tiltalte havde således netværksdækning til denne korrespondance, men turde desuagtet af frygt for Som det fremgår af rekonstruktionen; ville den 17.juli 2011 ikke spise noget af den mad, som tiltalte havde lavet. Han sad i stedet og sms'ede og sagde, at han ikke var sulten. Derefter tog han sin tallerken og gik ud med maden til sin hund. At ikke spiste var unormalt 0g noget; der kun fandt sted en sjældent gang. Ej heller var det sædvanligt, at afviste tiltalte, når hun ville røre eller tage om ham. Da tiltalte den 18. juli 2011 stod op klokken cirka 07.30, så hun blot ind i værelset til Drengen lå tilsyne - ladende 0g sov, og tiltalte gik derfor ikke helt hen til sengen 0g så, hvordan han havde det. Hertil kommer; at jo havde fortalt; at han havde givet drengen en ny ble og lagt ham ind i sengen, samt at han da havde det fint. Efter at tiltalte havde sovet i yderligere en time og igen vågnede op ved 08.30-tiden kunne hun mærker, at der ligesom var noget, "der havde forladt hende på en meget underlig måde" . Som vist på rekonstruktionen; råbte til- talte flere gange 1 'stop, stop' når At tiltalte ikke herud- over foretog sig noget; skyldes; at dominerede hende så meget, at hun var handlingslammet. Tiltalte forklarede yderligere, at hun under alarmopkaldet blandt andet oply- ste, at hun havde set til flere gange i løbet af natten og senest ved 08.00-tiden skiftet ble på ham. Hvorfor tiltalte sagde dette, kan hun ikke nærmere forklare. Forinden tiltalte ringede op, havde givet hende de ovenfor beskrevne instruktioner om, hvad hun skulle sige blandt andre sine forældre og fogedretten. Hvad der herefter fik tiltalte til at tage tele - fon og ringe til alarmcentralen; kan hun kun forklare med, 7 'at hun vågnede op et meget kort sekund og traf sin egen beslutning Tiltalte har alene en enkelt gang set, at til at gå hen over spisebordet; således som forklaret under rekonstruktionen. Tiltalte har selv slået et par gange, men kun som "et rap over fingrene' når han har været ved at brænde sig eller lignende. Tiltalte har ingen forklaring på, hvorledes kan have pådraget sig de mange skader, der er beskrevet i obduktionserklæ - ringen. Efter tiltaltes opfattelse har han dog nok pådraget sig de fleste under episoderne den 17.juli 2011. Efter tiltaltes vurdering var ikke mere klodset end andre børn. Selvom tiltalte kun verbalt har bebrejdet hans behandling af mener hun; at hun har protesteret så meget som hun nu var i stand til. Tiltalte har flere gange været i kontakt med Kolding Kom- mune, idet hun gerne ville have hjælp 0g støtte til at klare I følge kommunen kunne man imidlertid ikke hjælpe tiltalte; så længe ikke havde adresse i hendes nye kommune. Tiltalte forsøgte derfor at få flyttet til sin adresse i Sønderjylland, men dette lykkedes ikke, eftersom P1 ikke ville opgive; at havde bopælsadresse hos ham. På forsvareren; advokat Gert Dyrns, udspørgen forklarede tiltalte, at hun på det omhandlede tidspunkt var meget umoden og lod sig styre af andre. På forsvareren; advokat Carsten Højers, udspørgen forklarede tiltalte yderli- gere, at arbejdede en helt del og stort set kun var hjemme om morge - nen og om aftenen. Tiltalte var tilsvarende alene med tre børn. Selvom der i huset på ikke nået at anskaffe en afskærmning så ikke kunne falde ned. Som beskrevet i obduktionserklæringen, havde blandt andet pådraget sig et lårbensbrud. Efter tiltaltes opfattelse er dette sket i forbindelse med den ovenfor beskrevne episode, hvor han sad fast i sin højstol, da hev ham op i den ene arm. Først dagen efter var det; at havde svært ved at gå og begyndte at græde af smerte. Tiltalte har ikke undladt at reagere, eller i øvrigt forholdt sig som ovenfor beskrevet; af frygt for at "tabe slaget i foged- retten 1 Når faldt og rigtigt slog sig, begyndte han altid at græde af smerte. Sagen udsat til fortsat hovedforhandling: fredag den 9.juni 2012, kL. 09.00. Retten hævet kl. 16.00. OOOoO-- Den 6. juli 2012 kl. 09.00 blev retten sat på hovedtingstedet af med domsmændene nr. 169, nr. 174 og nr. 196. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, og 91 er overholdt. Rettens nr. KO1-2161/2012 Politiets nr. SA6-2012-6253-0514 Anklagemyndigheden mod 0g Fortsat hovedforhandling For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten ved Som beskikket forsvarer for mødte advokat Carsten Hø - jer. Som beskikket forsvarer for mødte advokat Gert Dyrn. Der fremlagdes: Tillægsbevisfortegnelse I Tillægsekstrakt II af 5.juli 2012 Herudover var det i sagen tidligere fremlagte til stede. De tiltalte; fremstilledes og gjordes på ny bekendt med, at de ikke havde pligt til at udtale sig. forklarede; at han omkring den 18.-19.maj 2011 traf Dette skete under et besøg hos vidnerne [V5 som tiltalte da mere eller mindre boede hos. Allerede efter nogle få dage blev tiltalte og kærester. Et par dage senere traf til- talte I begyndelsen var for- holdet mellem tiltalte og "stille, roligt og afslappet' og de gik hver især og "så hinanden lidt an' Efter cirka 14 dage begyndte "blive lidt præget af omgivelserne' herunder de mange nye mennesker; han skulle for- holde sig til. Navnlig begyndte at blive bange for mænd i al alminde - lighed. Alt dette kom til udtryk ved, at ikke kunne finde sig tilpas no- gen steder eller finde ro i sig selv. Alt var forvirret omkring herun - der også hans forhold til faderen, PI som ikke ønskede skulle have ham. Tiltalte blev på en eller anden måde trukket med ind i denne problem - stilling, og blev ofte spurgt til råds af I perioden frem til udgangen af maj måned kørte alt "helt almindeligt' 0g besøgte ofte tiltalte hos V5 0g havde sin egen lejlighed i Kolding, men opholdt sig ho - vedsageligt hos at virke mere utryk; ligesom han ofte græd. Foreholdt, at han under grundlovsforhøret den 19. juli 2011 (ekstrakten side 87-88) blandt andet skal have forklaret: "at han for ca 2 måneder siden lærte anholdte at kende. De mødtes hos nogle venner; 0g blev hurtigt kærester; således som forklaret af De første 14 dage boede de hos havde et værelse på 1 sal Den første dag var anholdte ikke ret meget sammen med men heref- ter opstod der næsten med det samme problemer imellem dem. be- gyndte således at græde næsten hver gang, han så anholdte' forklarede tiltalte, at "der var noget gråd" , men ikke sådan, at græd hele tiden. Selvom tiltalte har forklaret som anført, er det i dag hans opfattel- se, at først i juni måned begyndte at græde og skrige, når han så til- talte eller nogle af de andre mænd i huset. I begyndelsen, hvor be- gyndte at græde, lod tiltalte det "ligesom passere' men efterhånden blev det mere og mere belastende Tiltalte drøftede problemet med de andre i huset, herunder Sidstnævnte kom med det forslag at skulle sættes udenfor døren eller have en såkaldt time-out, når han begyndte at græde. Ihuset boede eller opholdt der sig i alt 8-9 personer, her- under flere børn. Uanset om det var tiltalte eller en af de andre mænd, der nærmede sig begyndte han at græde eller skrige. Efter tiltaltes opfat- telse bakkede såvel som de andre voksne i huset op om det forslag; men kun at få ham til at "køle ned" når han skreg eller græd. kunne godt se, at der var et problem; men ville fra starten ikke helt bakke op om det med time-outen. ændrede dog hurtigt holdning 0g var selv en af dem, der satte var her alene, men ikke mere, end at tiltalte eller de andre kunne høre, hvis der skete ham noget. sad ikke lukket ude, idet døren til gangen eller køk- kenet altid stod åben. Såvel tiltalte som ud, gjorde dette 11 'stille og roligt' For tiltaltes vedkommende skete det på den måde, at han tog under begge arme og løftede ham op. Herefter bar tiltalte ham på den angivne måde ud i gangen eller køkkenet og satte ham ned på gulvet. Efter typisk 2-3 minutter holdt op med at græde og blev igen hentet ind fra gangen eller køkkenet, 7 '0g så var det det" ~ Som nævnt satte også ud til time-out, og tiltalte skønner, at de har gjort det nogenlunde "fifty-fifty" . Tiltalte har aldrig hevet op i en arm eller slæbt ham på denne måde, når han skulle ud i gangen. Tiltalte har hel- ler ikke set andre gøre dette. Når tiltalte satte til time-out, skældte han ham ikke ud ogleller sagde noget. Tiltalte tog blot 71 'stille og rO- ligt" og satte ham ud. Nogle gange holdt ret hurtigt op med at græde, når han blev sat ud til time-out. I enkelte tilfælde kunne der dog også gå op til 5 minutter, førend græderiet var overstået. Under time-outen blev altid siddende på det sted, hvor han var blevet sat. Tiltalte har på intet tids- punkt oplevet eller set, at havde "blodtud eller andre skader, når han kom ind fra en time-out. Tiltalte skønner, at dagligt blev sat til time- out 2-3 gange. Herudover kan eller en af de andre i huset godt have sat ud, når han tiltalte ikke var hjemme. Tiltalte vil dog afvise; at har været sat til time-out op til 10 gange om dagen; således som for- klaret af Foreholdt, at han under grundlovsforhøret (ekstrakten side 92) blandt andet skal have oplyst: 17 'at på den angivne måde blev sat ud i gangen skete næsten dagligt faktisk var det sådan; at han på 1 'en 8od dag kun kom ud i gangen 2 gange forklarede tiltalte, at efter hans opfattelse maksimalt var til time-out 5 gange på én dag; Tiltalte forklarede videre, at han ikke på tomandshånd har drøftet med hvad kun syntes om den behandling, som fik. Det var dog tiltaltes opfattelse, at hun 'ikke virkede som om, at hun syntes, det var forkert' Til- talte støttede denne opfattelse på, at ud til time-out 0g sagde, at hun godt kunne se, at hans græden og skrigen var et problem: Som ovenfor anført begyndte at græde stort set hver gang, han så en mand. Efter at tiltalte 0g flyttede ud til vidnerne tiltaltes mor og stedfar var det sådan, at dren- gens skræk for mænd aftog noget. Faktisk blev det hurtigt således; at hovedsageligt kun græd, når han så tiltalte eller Så vidt tiltalte hus - ker, flyttede han og omkring den 12. juni 2011 Foreholdt, at han i grundlovsforhøret (ekstrakten side 92) blandt andet skal have forklaret: kunne godt finde på at græde, når andre kom ind 1 lokalet; men overordnet set var det kun, når han så anholdte 7 forklarede tiltalte; at navnlig græd, når han så ham. Tiltalte "følte det træls 7 at i relation til ham blev ved med at græde. Efter tiltaltes opfattelse var der ikke sket noget mel- lem ham og der kunne begrunde drengens adfærd og angst. I begyn- delsen forsøgte tiltalte at "holde hovedet koldt" og blot sætte ud til ti- me-out, når han græd. Nogle gange har situationen dog indvirket så hårdt på tiltalte, at han har sat "lidt hårdt ned" men stadig, medens han holdt ham under begge arme. Tiltalte har således aldrig sluppet medens han hang i luften; således som forklaret af Tiltalte forklarede; at han et par dage forud for den 18. juli 2011 havde med i bad. Dette var vist også sket en enkelt gang tidligere. Den omhand- lede dag kom tiltalte hjem fra arbejde og besluttede sig for at tage et bad i badekarret på 1- sal. Til stede i huset var også samt tiltaltes tre børn. Tiltalte kom vand i karet og satte sig i begyndelsen med på det ene lår, således at han ryg vendte ind mod ham tiltalte. havde på dette tidspunkt ikke reageret på nogen speciel måde, herunder ej heller, da tiltalte kom hjem. På dette tidspunkt var det lidt op og ned, om begyndte at græde, når han så tiltalte. I badekarret tog fat i kanten og rejste sig op. Samtidig begyndte tiltalte at sæbe sig ind, men fik herunder noget sæbe i øjnene. Pludselig hørte tiltalte "noget blop blop' og fik den tanke, at var faldet ned under vandet. Tiltalte havde da stadig sæbe i øjnene, og kunne ikke se noget. Tiltalte stak dog straks hænderne ned i vandet og fik med det samme fat i ud på et håndklæde, der lå foran badekarret Tiltalte skyllede sig herefter af og så ogleller hørte ikke; hvad der skete med Da tiltalte igen kunne åbne øjnene, stod inde på badeværelset. Først nu blev tiltalte klar over, at åbenbart var faldet 0g slået hovedet ned i gulvet. Så vidt tiltalte hus - ker, tog det ham ikke ret lang tid at skylle sig af og få sæben ud af øjnene. Ligeledes gik der kun få øjeblikke fra tiltalte hørte det beskrevne "blop blop' og indtil han fik ud på gulvet, placerede han ham således, at han sad ned og med ryggen ind mod badekarret. Hvordan fandt ham; så tiltalte ikke. I forbindelse med, at tiltalte hev op af vandet; fik drengen fat i hans halskæde; så den gik itu. Tiltalte blev lidt ær- gerlig over dette, men ikke vred på drengen, idet han jo ikke havde revet i kæden med vilje. Efter at op til sig, gik hun ind i soveværelset med ham. Her kastede op, men dette skete helt af sig selv og uden, at tiltalte stak en finger i halsen på ham eller lignende. Tiltalte har ikke set være rødspættet i ansigtet, men kun almindeligt rød i hu- den efter det varme bad. Foreholdt, at han under grundlovsforhøret (ekstrakten side 91) blandt andet skal have forklaret: "Dog var der en enkelt episode for ca: 1 uge siden. Anholdte var da gået op i badekarret sammen med på anholdtes ene ben. Anholdte havde fat om drengen; der sad mod ryggen ind mod ham. Medens anholdte vaskede sit hår, ville hen for at stille sig ved kanten. I et ubemærket øjeblik skvattede 0g kom ned under vandet. Anholdte fik straks trukket op, 0g i forbindelse hermed greb drengen fat i hans anholdtes halskæde; så den gik itu. Anholdte løf- tede ud af badekarret 0g stillede ham på gulvet, således at han kunne finde stumperne fra halskæden: Uden for badekarret gled 0g faldt lidt ned på den ene arm. Efter det, som anholdte så, skete der ikke yderlige- re, 0g kort efter kom at havde været lidt under vandet, nærmere bestemt 3-4 sekunder. An- holdte kan ikke genkende lå på gulvet 08 var rødspættet i ansigtet; da hun kom ind på badeværelset. forklarede tiltalte; at han nok har forklaret som anført, men at tingene desu- agtet skete, således som han nu har forklaret. Tiltalte har således ikke set falde på badeværelset eller stillet ham på gulvet. Om lørdag den 16. juli 2011 forklarede tiltalte, at han denne dag havde væ - ret på arbejde sammen med hvor også kom på besøg. Medens tiltalte var i færd med at tage sig en cigaret, kom gående gennem køkkenet og med retning ud mod gangen. Netop som tiltalte vendte ryggen til "skvattede han på gul - vet' Tiltalte så ikke; at faldt, og afstanden mellem dem var da mel- lem 1-1V2 meter. Tiltalte vendte sig straks om og løftede op. Tiltalte 0g var alene; da drengen faldt; 0g der var således ikke andre, der så uheldet. Tiltalte kaldte straks på der sad inde i stuen og ikke kunne se det sted, hvor drengen faldt. blødte fra munden; og tiltalte sagde der- for til hav- de en sut i munden, da han faldt, og tiltalte forestillede sig derfor; at blød- ningen skyldtes, at han havde slået denne mod en af sine tænder. Da tiltalte tog sutten ud af munden på kunne han se, at en af hans tænder var slået løs. Tiltalte foreslog derfor også at hun skulle kontakte en tand - læge eller skadestuen. Dette navnlig også henset til, at tanden var slået "rigtig løs' Også ved en tidligere lejlighed hos faldet og slået munden, dog uden at der skete skade på hans tænder. Efter nu omhandlede fald kom og fik noget koldt lagt på mun- den. Endvidere hentede tiltalte en is til drengen; og gik derefter ud til for at vaske en bil. 20-30 minutter senere gik Tiltalte ind for at se, hvorledes det gik med i køkkenet og begyndte ikke at græde, da han så tiltalte. For at adsprede og få ham til at tænke på andet end den løse tand, tog tiltalte ham med ud til så han kunne se på, når de vaskede bil. Tiltalte gav samtidig et stykke papir eller en serviet og sagde; at han skulle holde det op for munden, hvor det stadig blødte lidt. Herefter satte tiltalte ind på bilens forsæde og begyndte at vaske vognen. Tiltalte stillede sig ved vinduet ud for det sted, hvor sad, så han hele tiden kunne følge med i, hvorledes drengen havde det. På et tidspunkt gik tiltalte nogle få sekunder hen for at hjælpe med at få nogle ting ud af bilen. Da tiltalte 4-5 sekunder senere kom tilbage til fordø- ren, så han, at var helt rød i hovedet og havde det omtalte stykke pa- pir strittende lidt ud fra munden. Tiltalte hev straks ud af bilen og kunne nu konstatere, at han havde fået papiret helt ned i halsen. Af samme årsag kom der "noget panik på" hvor tiltalte bankede 3-4 gange i ryggen samtidig med, at han holdt drengen over den ene arm: Tiltalte slog mellem skulderbladene, men ikke så hårdt, at drengen skulle kunne få mærker af dette. Foruden at banke i ryggen; vendte han drengen på hovedet og rystede ham i benene. Da ingen af disse ting hjalp, pressede til- talte til sidst på drengens kæber og fik åbnet hans mund. Herefter stak tiltal - te sin ene finger ned i halsen på og fik papiret 'fisket op' I forbin- delse hermed bed tiltalte i den ene finger, "men dette kunne han jo ikke gøre for" - I forbindelse med, at tiltalte stak sin finger ind i munden på eller trak papiret ud, har han formentlig ramt den tand, der i forvejen var løs. I hvert fald var tanden pludselig væk, og tiltalte har ikke siden set den. Efter at tiltalte havde fået papiret op af halsen på begyndte drengen at græde. Tiltalte trøstede ham og gik ind til Det blødte sta- dig lidt fra den nu mistede tand, 0g fik derfor lagt noget koldt på. Til- talte kan ikke afvise; at han under episoden fik noget blod på sit tøj. Tiltalte kan ikke udtale sig om, hvor lang tid, selve episoden tog; Om søndag den 17.juli 2011 forklarede tiltalte, at han denne dag blandt an- det var ude hos for at hente nogle husholdningsmaskiner. Efter at være kommet hjem med maskinerne, var også et stykke tid til stede i huset. Efter tiltaltes erindring skete der ikke noget særligt under besøget, 0g var vist kun en enkelt gang ude til time-out på det neder- ste trin af trappen til 1. sal. Tiltalte har hverken denne dag eller på noget an- det tidspunkt sat ned i det lille rum under kældertrappen. Det var ik- ke blot på som blev sat til time-out. Dog var det ikke hver gang, græd, men intensiteten på 3-5 gange pr. dag var nogenlunde ens i hele perioden. Når det var helt galt med skete det dog også, at gik lidt rundt med ham, så han ikke blev sat ud til time-out. Tiltalte husker, at hans mor en enkelt gang har spurgt; "om det ikke var en god ide; at de fandt på noget andet i stedet for" Tiltalte svarede bekræftende på dette og sagde, at så må komme med et forslag' Dette sidste skyldtes, at tiltalte næsten ikke kunne holde ud, at hele tiden græd. På forsvareren; advokat Carsten Højers, udspørgen forklarede tiltalte at han for nogle år siden selv var igennem en skilsmisse og erfarede, hvorledes hans børn på da 2, 3 og 4 år blev påvirket af de store forandringer i deres dagligdag. Børnene blev kede af det, og for tiltalte at se, var det da også der- for, at var pylret og hang meget hos sin mor. I den periode, hvor til- talte og arbejdede tiltalte det meste af dagen; nærmere bestemt fra kl. 05.45 og til kl. ca. 18.00. Herudover var tiltalte nu og da også på arbejde i weekenden. Hvordan blev passet; når tiltalte ikke var hjemme, ved han ikke noget om. var dog hver dag hjemme hos idet han efter hendes bestemmelse ikke kom i vug- gestue fra primo juni måned 2011. Fra fik tiltalte dog som regel en orientering om, hvad der var sket i løbet af dagen. Ifølge havde de normalt hygget sig sammen; men dog skete det også, at var faldet og havde slået sig eller lignende. Så vidt tiltalte husker; blev normalt lagt i seng for at sove ved 19.00-19.30-tiden. På forsvareren, advokat Gert Dyrns, udspørgen forklarede tiltalte suppleren - de, at han aldrig har set dog bortset fra et lille rap over fingrene; når han for eksempel ikke spise ordentligt. Tiltalte har heller aldrig slået hvilket også gælder "et rap over fingrene' Anklageren afspillede herefter en med optaget rekon- struktionsvideo. forklarede supplerende om episoden med den høje stol, at han og 0g urolig 0g sad nærmest og smed med maden. Tiltalte blev hverken vred eller frustreret over dette, men be- sluttede dog, at nok trængte til en time-out. Tiltalte gik derfor om og begyndte at løfte op fra den høje stol med begge sine hænder under drengens arme. Dette foregik stille og roligt; men pludselig bemærkede til- talte, at et eller andet gjorde ondt på Da han forsøgte at finde årsa - gen, så han, at drengens ene fod sad fast mellem bordet 0g stolen. Tiltalte fik foden fri, og løftede uden nogen form for dramatik op fra stolen. He- refter gik tiltalte ud og satte på trappen i gangen: Tiltalte skønner, at sad fast med sit ben i 3-4 sekunder. Tiltalte fik herefter benet løs u- den at vride eller trække i Under episoden var det heller ikke såle- des, at tiltalte trak så hårdt i drengen; at stolen fulgte med op. Om episoden i kælderen søndag den 17.juli 2011 forklarede tiltalte, at han hørte et "gok" eller lignende, og som straks fik ham til at tænke på, at 7 var faldet og havde slået hovedet i gulvet. Tiltalte befandt sig på dette tids- punkt i et tilstødende lokale og så derfor ikke selve faldet. Tiltalte gik straks ud og fandt liggende på ryggen på gulvet nedenfor trappen. Foreholdt; at han under grundlovsforhøret (ekstrakten side 89) blandt andet skal have forklaret: "Anholdte gik derefter ud i kælderskakten for at ryge en cigaret. Medens an- holdte stod her, hørte han pludselig et "klask" eller lignende. Anholdte var ud fra lyden straks klar over; at nok var faldet. Anholdte stod med ryggen til kælderrummet 0g ca: 3 meter fra det sted, hvor sad An - holdte vendte sig om 0g gik ind i kælderrummet; hvor sad på gulvet i en mærkelig foroverbøjet stilling. græd 0g anholdte tog ham derfor op på armen 0g forsøgte at trøste ham. havde slået hovedet 0g var tydeligvis noget groggy. Anholdte konstaterede også, at havde en lil- le bule i baghovedet. forklarede tiltalte, at han under grundlovsforhøret ganske rigtig forklarede som anført; men at det, han nu har forklaret; er det, "han henholder sig til" ~ Selvom tiltalte også forklarede anderledes herom i grundlovsforhøret; var det således, at ikke græd, men blot klynkede lidt, da tiltalte fandt ham. Endvidere havde åbne øjne, men var fjern i blikket og ikke kontaktbar. På tiltalte virkede det som om, at havde ondt. Med retsformandens tilladelse blev tiltalte foreholdt, at han ifølge politirap- port af 28. oktober 2011 (ekstrakten side 1200) blandt andet skal have op- lyst: "Afhørte bestemte sig for, at han ville ryge en cigaret 0g gik over til yderdø- ren, hvorfra han kunne se Da afhørte var næsten færdig med at ryge 0g skulle aske cigaretten drejede han hovedet væk, så han ikke holdt øje med gået ud i mellemgangen. Afhørte hørte et dunk. Han oplyste; at gulvet er af beton 0g belagt med fliser. Lyden fik afhørte til at tænke "nu er han faldet igen Afhørte vendte sig om 0g så ligge på jorden. Afhørte smed ci- garetten 0g gik straks over til kunne falde over på stedet, hvor afhørte fandt ham. lå på ryggen. Der lå ikke noget spidst eller skarpt på gulvet, som kan have slået hovedet imod havde slået sig 0g det gjorde ondt. Han græd dog ikke det var ligesom om han ikke kunne. Han virkede fortumlet øjnene "koksede Vejrtræknin- gen var normal Tiltalte forklarede, at han under afhøringen oplyste; således som anført i rap - porten. Som det fremgår af rekonstruktionen; gik tiltalte fra kælderen op til og fortalte, at var faldet. De satte sig herefter sammen i sofaen i stu- en, 0g efter cirka 10 minutters forløb begyndte at komme til sig selv eller blive mere kontaktbar. Om i den forbindelse var oppe at gå, husker tiltalte ikke. Ej heller erindrer tiltalte, om der allerede på dette tids- punkt var drøftelser om at ringe 112 Tiltalte vil dog ikke afvise, at kom med forslag herom. Tiltalte var ikke direkte imod, at der blev ringet 112, men efter at var begyndt at komme til sig selv, syntes han, at de skulle se tiden lidt an. Tiltalte pointerede dog overfor at det helt var hendes egen beslutning, om der skulle ringes til alarmcentralen: Efter at ha- ve siddet i sofaen et stykke tid, gik de hen til spisebordet for at få aftensmad. blev sat i den høje stol 0g spiste selv 3-4 kartofler samt noget kød. Tiltalte havde ikke lyst til at spise noget, men dette havde intet med at gøre. Under spisningen var noget frustreret og "lidt ramt af det he- le 7 herunder at hun næste dag skulle i fogedretten. I relation til dette sidste gav ikke skulle hjem til sin far. Efter at have spist de nævnte kartofler faldt hovedet på bagover; som om han var træt 0g var ved at falde i søvn. Hovedet hang skråt bagover, men i en "naturlig" vinkel. Efter middagen tog tiltalte var slap og vanskelig kontaktbar. Tiltalte satte sig herefter hen i sofaen med Samtidig foreslog at de skulle ringe 112 Tiltalte mente dog at de li- ge skulle vente lidt, idet igen "kort havde været ved sig selv"- Me- dens tiltalte sad i sofaen; var det lidt op og ned med 'pludselig var han der lidt; og pludselig var han der ikke igen' 7 For at få kontakt med nappede eller trykkede tiltalte ham lidt på kinden samt på arme og ben. Der var ikke tale om det, man kan kalde hårde nap og i hvert fald ikke nogle, der kunne give drengen blå mærker eller lignende. Så vidt tiltalte husker, nappede han 3-4 gange på den beskrevne måde. Herudover "daskede" tiltalte 3-4 gange på kinderne. Dette var små slag med mo- derat styrke og slet ikke noget, der kunne give skader eller blå mærker. Som det fremgår af rekonstruktionen; bed tiltalte også i kinden; og dette "tror tiltalte nok gav lidt mærker" . Tiltalte bed ikke andre steder end i kinden. Efter at have nappet og bidt som beskrevet, begyndte dren- gen at klynke lidt og komme til sig selv. Faktisk virkede som om han lige var vågnet op, men klart kontaktbar. Dette varede dog kun 5-10 mi - nutter, hvorefter han igen faldt væk eller mistede bevidstheden. Kort efter begyndte at "koge helt vildt op og blive rigtig varm' Tiltalte blev u- rolig for, hvad der var ved at ske med drengen. Tiltalte besluttede derfor; at de måtte forsøge at få drengen ned i temperatur. Hvorfor de ikke i stedet søgte lægehjælp; kan tiltalte ikke sige, men det er dog noget, han efterføl- gende har bebrejdet sig selv. Sammen med gik tiltalte i første omgang ned i kælderen for at skylle med koldt vand. Det viste sig imidlertid, at der alene kom meget varmt vand ud af bruseren. Normalt skulle der også være koldt vand i hanen, men denne dag kunne tiltalte kun få varmt vand ud af bruseren. Tiltalte 0g med op til badeværelset på 1. sal. Her lagde tiltalte ned i badekarret og holdt hans hoved oppe med den ene hånd. Derefter bruste han med lunkent vand i 5-6 mi- nutter. Denne behandling gav resultat; idet tydeligvis blev nedkølet 0g til sidst havde, hvad man kan kalde "normal temperatur' 71 Efter tiltaltes opfattelse; var han i hvert fald ikke "iskold" , således som forklaret af Efter badet blev iklædt nattøj, hvorpå tiltalte forlod huset og tog ud til sin kammerat; blev svinget rundt, medens tiltalte holdt ham under begge arme. Til- talte gjorde dette for om muligt at få kontakt med ligesom han vid- ste, at drengen normalt var glad for en svingtur. Medens tiltalte svingede drengen på den angivne måde, var der kort kontakt med ham. Det samme var i øvrigt også tilfældet i nogle få øjeblikke gennem aftenen 0g før, tiltalte tog ud til rundt, mens han holdt ham om håndleddene. Hovedet på faldt i den forbindelse bagover; og det var tydeligt for tiltalte, at drengen ikke kun- ne lide dette. Tiltalte tog derfor under armene, mens han fortsat svin- gede ham rundt. Tiltalte har på intet tidspunkt svinget rundt, medens han holdt ham i benene. reagerede under svingturen ved at om end ikke smile, så dog på en måde, så tiltalte tænkte, at "nu er han med igen' virkede ikke decideret dårlig, men snarere som om han var træt. Foreholdt; at han under grundlovsforhøret (ekstrakten side 92) blandt andet skal have forklaret: "Anholdte forklarede videre; at han søndag aften ganske rigtigt svang nogle gange rundt; medens han holdt ham i anklerne 0g siden omkring håndleddene. Dette var medens stadig var "frisk" 0g skete nærmest i leg 0g "ikke noget vildt smilte da også lidt, medens han blev svin- get rundt i armene. Da blev drejet rundt med hovedet nedad var det tydeligt; at han ikke brød sig om dette. forklarede tiltalte, at dette skete ved en episode; der fandt sted langt tidligere end den 17.juli 2011. Med retsformandens tilladelse blev tiltalte endvidere foreholdt, at han ifølge afhøringsrapport af 28. oktober 2011 (ekstrakten side 1205 1206) blandt andet skal have oplyst: "Afhørte blev forespurgt; om han i løbet af aftenen; efter kom til ska- de, havde svunget rundt med hvortil han svarede, at dette var tilfæl- det. Han var ved bevidsthed på dette tidspunkt. Afhørte gjorde det for at fremkalde en reaktion. Afhørte var på dette tidspunkt ikke i tvivl om; at F's tilstand var dårlig. Afhørte vidste af erfaring, at tidligere når de havde leget havde syntes godt om at blive svunget rundt i armene- Af- hørte var desperat for at se et "livstegn' fra 0g håbede ved svingtu- ren enten at kunne fremkalde et grin eller et "skrål" reagerede ved at klynke; så afhørte stoppede. Afhørte svingede blot i armene ikke i benene 7 Tiltalte forklarede;, at han har oplyst til politiet som anført i rapporten. Det er således korrekt, at tiltalte var mere eller mindre desperat for at få et livstegn fra Hvorfor tiltalte ikke i stedet ringede 112 eller søgte lægehjælp, kan han ikke sige. var det meste af tiden i køkkenet;, hvor hun "for rundt om sig selv" . Indimellem var hun dog også henne ved tiltalte for at se eller høre, hvorledes det gik med Samtidig satte hun sig som regel nogle minutter i sofaen 0g tog sig lidt af drengen; forinden hun igen gik ud i køkkenet for at vaske op eller lignende. Om gik rundt og græd, husker tiltalte ikke Dog erindrer tiltalte;, at lige efter aftensmaden ikke var kontaktbar. Så vidt tiltalte husker, var hverken han eller Medens de sad i sofaen trak fingrene ind, som om han krampe - de. Tiltalte tog i den forbindelse fat i drengens fingre og trak dem ud. Mulig- vis fik også krampe i tæerne, men ikke andre steder. Tiltalte husker ikke; hvorvidt i forbindelse med disse kramper var kontaktbar. Dog var det gennem hele aftenen sådan; at det var op og ned, om man kunne komme i kontakt med Tiltalte skønner, at der gik 112-2 timer, fra de var færdige med aftensmaden; 0g indtil han tog ud til var i dette tidsrum nu 0g da ved bevidsthed i op til 5-6 minutter. Hvor længe omvendt ikke var kontaktbar, husker tiltalte ikke Dog var det efter til- taltes vurdering sådan, at det var nogenlunde "halv om halv"_ at var ved bevidsthed, henholdsvis ikke kontaktbar. Da tiltalte forlod hjemmet, gik Foreholdt, at han under grundlovsforhøret (ekstrakten side 90 91) blandt andet skal have forklaret: blev sat i badekarret 0g skyllet med koldt vand. Uden at anholdte husker noget sikkert herom; var der vist også noget med at de var henne ved en vask 0g skyllede drengens fødder med koldt vand Forinden de gik op på badeværelset, 0g medens de sad i sofaen i stuen; begyndte at trække sine "fingre 0g tæer ind" . Anholdte 0g trak fingrene 0g tæerne ud 0g efter et lille stykke tid slappede drengen igen af. Medens sammentræk- ningerne fandt sted, havde Om han var di- rekte kontaktbar, kan anholdte dog ikke udtale sig nærmere om. Efter denne episode samt afvaskningen på badeværelset; besluttede anholdte 0g sig for at gå i seng. De tog med op i soveværelset; hvor anholdte pla- cerede drengen i aflåst sideleje. Dette skyldes;, at han var "lidt væk" lige- som han stadig "krampede en smule" 0g "glemte at trække vejret lidt' 71 An- holdte sagde også til at "for mig virker det, som om han virkelig ral- ler når han trækker vejret. Dette sidste skete, mens de stadig sad i sofaen i stuen. Da herefter blev lagt i aflåst sideleje, blev han hurtigt normal 0g trak vejret uden besvær' forklarede tiltalte, at han er sikker på, at han skyllede med lunkent vand. Tiltalte vil ikke bestride, at han har forklaret som anført; men desuag - tet er det ikke korrekt; at han gik med op i soveværelset. Tiltalte husker i dag ikke det anførte om, at var "lidt væk" samt at han "krampede en smule" Derimod er det korrekt;, at "rallede" mens de sad nede i sofaen Endvidere var der et tidspunkt; hvor det virkede som om, at holdt op med at trække vejret. Dette var også, medens de sad i sofaen. Tiltalte sagde i den forbindelse til at dersom det blev værrer med skulle hun ringe 112. På dette tidspunkt var tiltalte på vej ud af døren og mente, at hvis der skulle ringes 112, måtte gøre dette. Hvor- når, og hvor længe, havde den omtalte "rallende" vejrtrækning, hus - ker tiltalte ikke Dog var det ikke noget der startede; allerede da faldt i kælderen. Så vidt tiltalte husker, forlod han hjemmet 0g tog ud til lidt før kl. 23.30. Tiltalte var hele tiden bekymret for 0g tænkte me- get på, hvordan det gik ham:. Også drengens hele situation omkring faderen, samt hvorledes det skulle gå 1 fogedretten, bekymrede tiltalte. Disse bekymringer havde dog ingen betydning for tiltalte og overvejelser om, hvorvidt der skulle ringes 112. Efter at have været hos nogle ti- mer, forlod tiltalte stedet og kørte lidt rundt "på må og få" for at tænke over hele sin situation; herunder sit forhold til Tiltalte mener at huske, at klokken var godt 03.00 eller godt 04.00, da han kørte fra Medens tiltalte kørte rundt i sin bil, funderede han over tingene og kom først hjem til da klokken var cirka 05.00. Medens tiltalte kørte rundt, tal - te han også 1 telefon og havde blandt andet kontakt med et såkaldt "træfpunkt' 7 Dette sidste skete alene med det formål, at have nogen at tale med. Foreholdt de historiske teleoplysninger fra hans mobiltelefon; jf. ekstrakten side 1041-1044, forklarede tiltalte; at han ikke vil bestride at have foretaget de beskrevne opkald, herunder til TDC chat-telefonen "Det frækkeste chat telefon mødested" . Tiltalte havde kun telefonisk kontakt over chat-telefonen og mødtes ikke med nogen af dem; han talte med. Tiltalte forklarede videre, at han lagde ind i sin egen seng, da han stod op for at tage ud til alt således som vist på rekkontruktionsvi- deoen. Tiltalte gjorde dette for at vågnede og stod op for at skulle i fogedretten. Da tiltalte tog var det "halvmørkt' vist nok fordi persiennerne var trukket for. Det eneste; som til- talte bemærkede ved da han bar ham ind på værelset, var, at han havde et enkelt lille blåt mærke på den ene kind. Anklageren dokumenterede det i ekstrakten side 193 indsatte fotografi af Tiltalte forklarede, at "slet ikke så sådan ud' da han flyttede ham fra soveværelset og ind i drengens egen seng. Tiltalte forklarede videre, at han straks gik i seng, da han ved 07.00-tiden kom tilbage fra Tiltalte var ikke forinden henne og se, hvorledes meget højt skreg: "Han er død, han er død, han er død" . Tiltalte sprang straks op og løb ind til værelse. Som det fremgår af rekonstruktionsvideoen ringede herefter 112. Forinden opkaldet sagde tiltalte til at hun skulle forsøge at bevar roen og holde fokus samt blot forklare, hvad der var sket i løbet af den foregående dag og aften. Tiltalte sagde derimod intet om, hvad skulle sige til sine forældre, eller når hun gav møde i fogedretten. Medens talte med alarmcentralen; gav til- talte noget tøj på, hvilket "jeg bare gjorde" . Efter tiltaltes opfattelse; var det 'hans måde at tackle det hele på' 1 På forsvareren; advokat Gert Dyrns; udspørgen; forklarede tiltalte, at han ik - ke har nogen erindring om det; som forklarede om, at hun skulle hente nogle vatpinde. Med retsformandens tilladelse blev tiltalte foreholdt; at han ifølge afhørings - rapport af 28. oktober 2011 (ekstraktens side 1205) blandt andet skal have oplyst: "Afhørte oplyste; at han forsigtigt stak vatpindene ind i Øre, for at se Om der var blod på, hvilket ikke var tilfældet. Afhørte tror ikke; at han ren- sede sine egne øren med vatpindene: Han smed vatpindene i skraldespanden i køkkenet. Forespurgt kan det være, at han lagde dem 1 askebægeret på bordet i stuen Tiltalte forklarede, at han i dag ikke husker noget om det med vatpindene. Anledningen til, at tiltalte tog ud til var, at de skulle tale om noget med nogle penge. Påny adspurgt af anklageren forklarede tiltalte; at "man godt kan sige' at han fungerede som en slags reservefar for Denne rolle fik tiltalte "stille og roligt" og begyndende allerede fra det tidspunkt; hvor de boede hos Som det fremgår af rekonstruktionsvideoen var der under trappen i huset på et lille rum, der omtales som 7 'skammekrogen' Denne benævnelse var dog kun noget tiltalte 0g har aldrig været sat ind i rummet, men kun sat nedenfor trappen. Tiltalte husker ikke, hvem der kom på det med "skammekrogen' 7 men det var dog ham; der under den første besigtigelse af huset sagde, at rummet kunne bru- ges som skammekrog. Når blev sat ud forneden på trappen; kunne det være såvel trappen til kælderen som trappen til 1. sal. Så vidt tiltalte hus - ker; er dog kun 2 gange blevet placeret forneden på trappen til kæl- deren. Samtidig med dette, har tiltalte været til stede i kælderen. Om sin søn, forklarede tiltalte, at drengen på grund af aldersforskel - len syntes, at var noget "træls" og irriterende. Dette skyldtes blandt andet, at ting når de legede. Sådan som tiltalte så situ - ationerne, tog havde taget nogle af hans ting Tiltalte hjalp herefter med at få tingene tilbage og afklarede dermed situationen:. Tiltalte har aldrig set hverken slå eller bide skubbede til 1 forbindelse med en eller anden uenighed. Tiltalte skældte ud og sagde, at dette måtte han ikke gøre en anden gang. Til- talte kan ikke give nogen forklaring på, hvorledes der på er fundet mærker fra bid, der kan hidrøre fra et barn. Bortset fra de små klask, tiltalte gav på kinderne for at få kontakt med ham; har han ikke slået dren - gen. Dog var der et enkelt tilfælde, hvor var fuldstændig hysterisk 0g fik et enkelt klask i bagdelen udenpå bleen. Denne episode fandt sted ude hos Som ovenfor forklaret, har tiltalte set; at et rap over fingrene. Dette er sket 5-10 gange, men hvor hårdt slog; kan tiltalte ikke sige noget præcist om. Tiltalte har ikke selv givet noget rap over fingrene, 0g når har gjort det, har det typisk været fordi, drengen sad 0g "pillede ved et eller andet på bordet" . Som forklaret af ofte tilbage med en "blodtud" eller an- dre skader; når han havde været ude til time-out eller været alene med tiltal - te. Dette kan tiltalte ikke genkende, idet han aldrig har set komme til- bage med skader efter en time-out. Derimod har tiltalte af fået fortalt, at en enkelt gang med vilje havde dunket sit hoved ned i gulvet. Når har været alene med tiltalte, har han ikke opført sig på nogen speciel måde eller på en facon, hvor han kunne pådrage sig skader. Om de mange skader, der er beskrevet i obduktionserklæringen, forklarede tiltalte; at han ikke kan give nogen eksakt forklaring på disse. Efter tiltaltes opfattelse kan skaderne i hovedet dog sandsynligvis henføres til den episode; hvor fik et stykke papir eller en serviet ned i halsen. Ved den lejlig - hed tog tiltalte ret hårdt fat i drengens kæber 0g omkring munden for at få papiret op. Tiltalte bemærkede dog ikke; at den følgende dag havde nogle særligt markante blodunderløbne mærker i ansigtet. Foruden det med papiret var også et par dage forinden faldet ned ad en trappe. Til det- te kommer, at tiltalte jo som forklaret daskede lidt på kinderne, da han forsøgte at få ham kontaktbar om aftenen den 17.juli 2011. Tiltalte ken- de angiveligt heller ikke noget til de mange bidemærker, der er fundet på kan have brækket sit ene ben. Det eneste som tiltalte i den forbindelse kan kom- me i tanke om, er, at et par dage efter episoden med den høje stol, havde svært ved at støtte på det ene ben. Der gik imidlertid blot et par timer; førend igen spadserede normalt rundt på benet. Hvad angår det kon- staterede brud på drengens ene arm; er dette ikke noget, tiltalte har kendskab til. Som vidne fremstod ambulanceredder der behørigt formanet forklarede, at han mandag den 18. juli 2011, kl. 08.55, blev sendt til adressen Anledningen var, at der til alarmcentralen var indløbet anmeldelse om, at der var fundet et dødt barn på adressen. Sammen med sin kollega, ankom vidnet til stedet klokken lidt over 09.00. Det overraskede dem begge, at der ikke stod nogen udenfor huset eller i døren for at tage imod. Vidnet og hans kollega gik om til bagdøren; hvor en mand det vil sige i det samme lukkede op. Til stede var også en ung kvinde, det vil sige til- talte var helt tavs. gik 0g 7 'smågræd en lille smule med små krokodilletårer' Med "krokodilletårer" mener vidnet, at gik rundt 0g 1 'smågræd lidt uden lyd" Efter at have hilst på de tiltalte gik vidnet op på børneværel- set, hvor han fik øje på en barneseng. I denne lå der en dreng på ryggen og med en sut i munden: En dyne var trukket op til drengens skuldre, ligesom han var iklædt almindelig tøj, nærmere bestemt et par smækbukser eller lig - nende. På højre side af hovedet havde drengen en "blåfarvning' Vidnet un- dersøgte drengen efter en fastlagt procedure vedrørende genoplivning af børn. Det viste sig dog hurtigt; at der hverken var åndedræt eller puls, lige - som der var tydelige tegn på dødsstivhed. Efter vidnets erfaring som ambu - lanceredder;, går der normalt omkring 6 timer, forinden dødsstivheden ind- træder. I forhold til det; som vidnet oplevede i familien og den måde, dren- gen lå på, var der ikke noget; der specielt undrede ham. Via sin radio var vidnet i kontakt med alarmcentralen og informerede om, hvad han og kolle- gaen havde fundet. Det var så op til alarmcentralen at informere politiet. Fra alarmcentralen fik vidnet dog besked om, at politiet allerede var på vej. Der var ikke noget i den måde, som drengen så ud på, der for vidnet indicerede, at politiet skulle hidkaldes. Af den almindelige procedure følger det blot; at politiet skal orienteres om en dødfunden person. Det er så politiets vurde - ring om de skal tage ud til findestedet. Fra fik vidnet og hans kollega oplyst; at han senest havde haft kontakt med drengen kl. cirka 06.00. Hvad denne kontakt nærmere bestod i, oplyste ikke Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt, at han 1 følge afhø- ringsrapport af 18. juli 2011 (ekstrakten side 829) blandt andet skal hav op- lyst: "Afhørte kunne ikke få tin gene til at passe sammen; idet han vurderede nu afdøde til at have været død i adskillige timer. Ud fra skaderne på nu afdø- de, samt den oplysning at barnet skulle have været i live klokken 06.10 da det blev lagt ind i tremmesengen; fik afhørte til straks at tage kontakt til Falcks vagtcentral for at gøre opmærksom på, at politiet var ønsket_ på ste- det" Vidnet forklarede, at han på findestedet blev afhørt af politiet og blandt an- det oplyste som anført. Vidnet forklarede yderligere at folks reaktion på et barnedødsfald kan varie- re lige fra chok og til en hysterisk tilstand, hvor de for eksempel kommer lø - bende ud på gaden med barnet. På forsvareren; advokat Gert Dyrns, udspørgen forklarede vidnet; at det han ved ankomsten registrerede i relation til var, at hun stod 0g græd. Vidnet gik herefter op i soveværelset; medens kollegaen primært tog sig af kontakten til Som vidne fremstod ambulanceredder der behørigt for- manet forklarede, at han den 18.juli 2011 blev sendt til adressen, Vidnet og hans kollega var de første; der ankom til stedet; og havde allerede undervejs planlagt proceduren i forhold til det, de forventede at fin- de på adressen; nemlig en vuggedød. Vidnet gjorde sit udstyr klar, samtidig med at han og kollegaen gik frem til stedet. Her traf de et ungt par, nærmere bestemt de tiltalte. Kollegaen gik op i børneværelset 0g kaldte kort efter på vidnet 0g sagde; at "det er håbløst barnet er dødt' Sammen med kollegaen gik vidnet hen til barnesengen 0g konstaterede, at der var sikre dødstegn. Vidnet hæftede sig ved, at barnet lå fuldt påklædt og "sådan meget lige for i sengen og med dynen trukket helt op til skuldrene' 71 Normalt, hvis man kom- mer ud til et barn; der har lidt eller ikke kunnet få luft, ligger det i en meget mere akavet stilling. Vidnet hæftede sig også ved, at derpå højre side af bar- nets hoved var en skade eller et blåt mærke. Under opholdet i huset tog vid- net sig hovedsageligt af rundt i huset og havde navnlig kontakt til vidnets kollega. var ked af det og nærmest hulkede. Vidnet satte sig sammen med hende i sofaen i stuen og med det primære formål at støtte eller tage sig af hende. Set i for- hold til det, der var sket, var situationen forholdsvis rolig og anderledes end det, vidnet har oplevet 1 lignende tilfælde. Efter vidnets opfattelse var mere fokuseret på de praktiske ting; der skulle gøres, ligesom han gik rundt og forklarede sig. Det undrede også vidnet, at ikke mere opsøgte sit barn, end hun gjorde. Samlet virkede det på vidnet som om, at de tiltalte mest var fokuseret på det praktiske; samt at 1 alt var afklaret forinden vi ankom Med andre ord havde man affundet sig med, "hvad var sket, var sket" Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt, at han ifølge afhørings - rapport af 18. juli 2011 (ekstraktens side 834) blandt andet skal have oplyst: "Stedfaren; gik rundt 0g røg cigaretter 0g virkede nervøs. Han var meget kold, 0g sagde på et tidspunkt til "Du må undskylde; men der er altså nogle praktiske ting der skal laves hvilket afhørte syntes var en mærkelig adfærd i denne sammenhæng. græd på intet tidspunkt, 0g var meget fattet" . Vidnet forklarede, at han under afhøringen blandt andet oplyste til politiet, således som anført i rapporten. Det beskrevne stemmer efter vidnets opfat- telse godt overens med det, han observerede omkring Hvad nærmere tænkte på af "praktiske ting' " I situationen opfattede vidnet udtalelse som om, at "nogen skal jo tale med folk Osv Endvidere var det vidnets opfattelse; at skulle vide, at "der er én, der er nødt til at forholde sig til, at der er nogle fremmede i huset, som spøger om nogle ting' Under opholdet på stedet blev vidnet opmærksom på en skål, der indeholdt noget rødbrunt vand, og som stod på sofabordet. Vidnet henledte politiets opmærksomhed på dette; lige - som han vist nok spurgte om det var hundens drikkevand. På forsvareren; advokat Carsten Højers, udspørgen forklarede vidnet, at han ikke "som sådan' 71 talte med om, hvad der var årsagen til drengens død. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt, at han 1 følge oven- nævnte rapport (ekstrakten side 834) blandt andet også skal have oplyst: forklarede; at afdøde søndag den 17.juni 2011 var faldet ned ad en trappe 0g slået hovedet. Afdøde havde slået hovedet kraftigt; 0g da hovedet ramte jorden havde der sagt højt "klask". nævnte intet vedrørende skadestuebehandling eller følgeskader, men det var i den sammenhæng, at de havde tørret afdøde med kluden Vidnet forklarede, at han "ikke ordret" husker at have oplyst til politiet, så- ledes som anført i rapporten. På forsvareren; advokat Gert Dymns, udspørgen; forklarede vidnet, at det ik- ke er hans opfattelse; at folks reaktion ved en vuggedød kan spænde fra chok og til hysteri, således forklaret af hans kollega; Vidnet har aldrig oplevet, at han er kommet ud til et sted, hvor et barn er dødt, 0g hvor forældrene "blot sidder og venter"_ Sagen udsat til fortsat hovedforhandling: mandag den 9 juli 2012, kl 09.00. Retten hævet kl. 14.30. OOOOO-~ Den 9. juli 2012 kl. 09.00 blev retten sat på hovedtingstedet af med domsmændene nr. 169, nr. 174 og nr. 196. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 er overholdt. Rettens nr. KOl-2161/2012 Politiets nr. SA6-2012-6253-0514 Anklagemyndigheden mod Fortsat hovedforhandling For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten ved Som beskikket forsvarer for mødte advokat Carsten Hø - jer. Som beskikket forsvarer for mødte advokat Gert Dyrn. De tiltalte; fremstilledes og gjordes på ny bekendt med, at de ikke havde pligt til at udtale sig. Det i sagen tidligere fremlagte var til stede Som vidne fremstod sundhedsplejerske der behø - rigt formanet forklarede, at hun er kommet hos familie, siden dren - gen blev født. Vidnet har i hjemmet set i alt 15 gange, 0g begyndte at bekymre sig for drengen; da han var 3-4 måneder gammel. Bekymringen gik da på øjenkontakten med samt kontakten som sådan mellem far, mor og barn. Vidnet vejledte 0g rådgav i den forbindelse forældrene om mor- far- og barn-relationer; samt hvordan børn udvikler sig, henholdsvis hvad de har brug for. Forældrenes reaktion var, at de gerne ville have råd og vejled- ning, hvilket især gjaldt der gerne ville gøre, hvad vidnet forslog. I september 2010 traf vidnet biologiske farmor. Dette var under et tre- partsmøde, hvor vidnet havde indkaldt en socialrådgiver; og hvor også samt hans forældre var til stede. Mødet fandt sted hjemme hos forældre - ne, 0g socialrådgiverens deltagelse skyldes, at vidnets bekymring var blevet så stor, at hun havde brug for, at andre så 0g tog del i denne. Socialrådgive - ren er herefter den, der træffer beslutning om eventuelle foranstaltninger i hjemmet . Farmoderen gav ved mødets begyndelse udtryk for, at hun deltog, fordi faderen; PT angiveligt gik i forsvarsposition; når vidnet beskrev sine bekymringer omkring I forlængelse heraf fortalte vidnet om de be- kymringer, hun havde i relation til Endvidere fortalte socialrådgive - ren om de muligheder, der var for at hjælpe og støtte familien. Efter vidnets opfattelse; var mødet noget ubehageligt; idet hun fik opfattelsen af, at der "blev set forkert på herunder fejlagtiggjort i nogle af de udtalelser og synspunkter, hun fremkom med. Da socialrådgiveren og farmoderen var gå- et, Sagde vidnet dette til PT 0g ligesom hun påpegede, at hun syntes, "det måtte være hårdt at være Til dette bemærkede PI at "det nok var fordi, hans mor forsvarede ham" . På dette tidspunkt var cirka 6 måneder gammel, og vidnets bekymring for ham gik primært på, at han var stille, observerende og ked af det. Med andre ord var ikke bare en 7 'sprudlende dreng med glimt i øjnene' Endvidere kunne vidnet høre, at "rytmen ikke var så god" , samt at var "lidt mere stiv" nærmere be- stemt sådan;, at han knyttede hænderne mere end man normalt gør i den al- der. Også i tiden efter det nævnte trepartsmøde fortsatte vidnets bekymringer for fik vidnet i november 2010 blev opprioriteret 0g be- gyndte den 1. januar 2011 i vuggestuen. Dette var efter vidnets opfattelse et godt tiltag, idet andre så også kunne følge med i drengens trivsel samt give forældrene fornøden råd og vejledning. Vidnet kontaktede også socialrådgi - veren for at høre, hvordan det gik med Så vidt vidnet husker, havde socialrådgiveren da været en enkelt gang på besøg hjemme hos 0g hans forældre. I begyndelsen af 2011 var motorisk en dygtig dreng men stadigvæk ikke bare "den glade dreng' var omkring dette tids- punkt også begyndt at blive mere syg herunder en astmatisk lidelse samt di - arré. Såvel dette, som at forholdet mellem drengens forældre tydeligvis ikke var godt, bekymrede vidnet. På et tidspunkt i begyndelsen af 2011 aftalte vidnet et møde i vuggestue. Til dette møde kom også P1 I slutnin - gen af februar 2011 lavede vidnet på ny en underretning til socialrådgiveren, idet hendes bekymring for trivsel nu var så stor; at hun mente det nødvendigt, at der blev iværksat foranstaltninger eller givet familien yderli- gere hjælp. Den 19. maj 2011 afholdt vidnet endnu et trepartsmøde med fa- milien. Mødet blev afholdt i en studielejlighed, som netop havde fået i Kolding. Ved ankomsten til stedet;, var ikke hjemme, men kom lidt senere sammen med fra Sønderjylland. 15-20 minutter senere ankom også P1 til mødet, hvori tillige deltog socialrådgiveren: Under mødet blev vidnet stærkt bekymret for og far-, mor- og barn-relationen. Vidnet fortalte på mødet, at hun ikke syntes; det var godt for at han på skift var en uge hos hver af sine forældre. På dette tidspunkt var P1 0g gå - et fra hinanden; hvilket var sket allerede i februar måned 2011. For vidnet var det tydeligt; at forældrene ikke talte særlig godt sammen, samt at de hele tiden var i forsvarsposition der netop havde været indlagt, ville me- get gerne lytte til vidnet 0g tage imod den hjælp, hun foreslog. var selv bekymret for at passe 0g havde en del problemer med sit eget helbred. Måske derfor sagde hun, at hun så måtte lade være med at have samt at "så må PI have ham hele tiden Til dette svarede vidnet og socialrådgiveren; at det ikke var nu, skulle tage stilling til noget så- dant. Som afslutning på mødet blev man enige om, at skulle have be - søg af en familiekonsulent. Endvidere aftalte man, at parret og skulle have hjælp fra Familiecentret, et sted hvor man kan komme som familie 0g få dybdegående råd 0g vejledning. På mødet virkede frustreret og ked af det. Blandt andet reagerede drengen slet ikke på, at han i forbindelse med et bleskift blev overladt til vidnet, da gik ud for at åbne døren for P1 Iforlængelse af dette, 0g daPI gik hen til begyndte han at græ- de voldsomt. Der var således mange ting på mødet, der gjorde vidnet dybt bekymret. Under mødet fortalte at hun befandt, eller opholdt, sig hos nogle venner i Sønderjylland. Så vidt vidnet husker; sagde ikke noget om, hvorvidt hun havde tænkt sig at blive fast hos disse venner, men kun at det var der, hun var i øjeblikket. Den 23. juni 2011 blev der afholdt et nyt trepartsmøde i ovennævnte lejlighed. I mødet deltog vidnet; social- rådgiveren; far og hans samleverske. Hverken P1 eller vir- kede mere glad og fortalte, at hun havde fundet en ny kæreste og ville bo- sætte sig i Sønderjylland. gik rundt og legede med tingene, ligesom han blev lidt sur; da vidnet ville undersøge ham. magtede således at protestere, ligesom han gik hen til såvel som morfaderens samlever og fik et kram. Vidnets indtryk var; at virkede bedre tilpas. Ved sin un- dersøgelse af kunne vidnet konstatere, at han var bleg og let under- vægtig. havde ikke mærker, som vidnet specielt hæftede sig ved. Drengen havde således alene nogle skrammer, som er naturligt for børn i den alder og som jo falder over legoklodser og andre ting At ville bo- sætte sig i Sønderjylland havde den praktiske betydning at hun skulle få flyttet bopælsadressen for ned til sig, og således at sagen kunne over- drages fra Kolding til Tønder Kommune. Socialrådgiveren vejledte om disse praktiske ting, og det var da fortsat tydelig, at hun gerne ville have hjælp til sig selv og barnet. tilkendegav således; at hun ville sørge for at få plads til På tidspunktet for mødet var ikke i daginstitution; hvilket han formentlig ikke havde været siden begyndelsen af juni måned. På dette tids - punkt fik vidnet nemlig en telefonisk henvendelse fra P1 der fortalte, at til ham og nu også holdt drengen hjemme fra vuggestuen. Dagen efter ringede og bekræftede disse oplysninger, ligesom hun sagde; at hun nu ville beholde hjemme hos sig 0g tage skridt til, at hun kunne få den fulde forældremyndighed over drengen. På trods af de beskrevne fremskridt med var vidnet også efter mødet den 23. juni 2011 stærkt bekymret for drengens trivsel. Denne bekymring gik blandt andet på, at ikke længere kom i vuggestue; samt at vidnet ikke kendte de forhold, hvorunder drengen nu levede, herunder op lysning om, at hendes nye kæreste, netop var prøveløsladt fra afsoning af en fængselsstraf . Ifølge de oplysninger, gav under mødet, fungerede tingene godt mellem der blandt andet havde nog - le børn; som drengen legede med. Vidnet drøftede sin bekymring med soci - alrådgiveren og var med i dennes overvejelser om, hvilket behov familien havde for hjælp eller støtte. Vidnet har på intet tidspunkt haft mistanke om, at blev udsat for fysisk vold. På forsvareren, advokat Gert Dyrns, udspørgen forklarede vidnet, at hun med det ovenfor anførte om 1 at det var hårdt at være hele tiden blev korrigeret og af samme årsag ligesom "blev stille og trak sig' Selvom vidnet var meget bekymret for trivsel, var der dog ikke tale om noget, der kan betegnes som vanrøgt af drengen. Som vidne fremstod der behørigt formanet forklarede, at han har kendt tiltalte i cirka 4 år. De har været gode venner, lige indtil den tragiske begivenhed med har vidnet kendt i cirka 4 år. Bekendtskabet med blev indledt på et tids- punkt, hvor hun boede i Kolding sammen med far, P1 Vidnet bor sammen med 1 Vojens. I maj måned 2011 boede en overgang hos dem, og fra slutningen af måneden op- holdt sig også en del på stedet. Så vidt vidnet erindrer, boede eller op- holdt havde sin søn, havde noget arbejde. Af samme årsag opholdt de sig primært hjemme hos vidnet 0g havde en vuggestueplads i Kolding; kom han ikke i institutionen; men blev holdt hjemme af flyttede ind, eller tog ophold, hos vidnet 0g 'en lille glad dreng' der tilsyneladende havde det fint. Der skete imidlertid ret hurtigt det, at 0g trak mere og mere hen mod hende. begyndte samtidig at være pyldret 0g græde meget. Af samme årsag blev oftere og oftere sat ud på trap- pen til time-out. Dette skete navnlig i forbindelse med, at begyndte at græde og ville over til sin mor. I disse situationer satte både ud på trappen; indtil han holdt op med at græde. Vidnet skønner, at havde opholdt sig på ste- det i cirka 1 uge. Forholdet mellem var ikke optimalt, idet drengen tydeligvis var meget sky og krævede tid til at lære nye mennesker at kende. I relation til "ville være der lidt for ham" begyndte drengen at græde og søge over mod Blandt andet i sådanne situationer var det, at satte ham ud på trappen. blev altid placeret på det nederste trin på trappen op til husets første sal. Nogle gange begyndte også at græde, når andre mænd, herunder vidnet, gik hen til ham. græden var dog klart mest markant i forhold til og ret hurtigt blev det således, at dren- gen reagerede med klynken og søgte hen til sin mor, så snart blot viste sig i lokalet. Vidnet husker ikke i dag, om døren blev lukket ud til gangen; når blev placeret på trappen. Nogle gange var det dog tilfældet; men i hvilket omfang, husker vidnet ikke Efter det, som vidnet så, blev al- tid løftet op ved at blive taget under begge arme, og derefter båret ud i gan- gen. Ibegyndelsen forsøgte også selvom drengen græd, når han ville tage ham op. Da begyndte at græde oftere 0g oftere, blev frustreret og spurgte sig til råds hos blandt andre vidnet 0g det råd, at han ik- ke skulle sætte ud på trappen; men blot være den; der gik ud og hen- tede ham. det indtryk; at han "var den gode" , der kom og hjalp ham. I den følgende tid blev imidlertid mere og mere frustreret og ked af det, hvilket blandt andet kom til udtryk derved, at han for eksempel gik lidt ud i haven for at slappe af. Vidnet har alene overværet en enkelt episode, hvor såvel i den ene overarm og løftet ham op. Vidnet blev så sur over dette, at han måtte gå udenfor huset. Herudover påtalte Ef- ter at var blevet løftet op på den angive måde, blev han båret hen over gulvet i én arm 0g sat ud på trappen. Når blev sat ud på trappen, kunne han sidde der fra 2-3 til 5-10 minutter. Tidsrummet varierede og var afhængigt af, hvornår sat så ofte ud på trappen, at vidnet eller af sig selv begyndte at hente ham ind. Vidnet har ikke støttet op omkring ordningen med, at skulle sættes ud på trappen; når han græd. Vidnet har tværtimod flere gange sagt til at han syntes, at det med timeout'en var en dårlig ide; samt at de bur - de finde en anden løsning på problemet med Vidnet forklarede, at 1 begyndelsen godt kunne sætte sig ned og lege med, eller synge for, faktisk mange gange om dagen. Langsomt skete der imidlertid det, at 'kærsteriet med blev sjo- vere og fjernede hendes fokus fra Vidnet husker en episode, hvor gerne ville i byen til et eller andet arrangement. Da ingen kunne passe blot; at "så må han blive alene her han so - ver jo alligevel" . Både vidnet og de andre, der var i huset, blev temmelig vrede eller fortørnet over denne udtalelse. Vidnet og de andre tog sig dog af ligge alene, "røg hun ud af huset' Som ovenfor anført begyndte at græde mere og mere, når han så Hvorfor dette skete, er vidnet ikke klar over. Vidnet har alene set;, at græden; ved at sætte ham ud på trappen: Herudover husker vidnet en episode; hvor havde at skrige helt vildt. Herunder svingede rundt i begge arme; selvom det var tydeligt; at drengen ikke kunne lide det. Samtidig med at rundt om sig, var drengen nede under vandet. Efter svingturen tog op 0g afleverede ham til slå eller give et "rap over fingrene" _ Vidnet ikke har set, hvorledes blev sat ned, eller placeret; når han blev sat ud på trappen. Dette skyldes, at vidnet som oftest sad inde i stuen og ikke kunne se ud i gangen eller for eksempel var gået ud i haven. Vidnet bekendt har nok set me - re til dette. Nogle gange har vidnet oplevet; at begyndte at græde me- re, når han først var placeret på trappen. Herefter er døren blot blev lukket, og vidnet har ikke set eller hørt yderligere. Kort efter skete der flere gange det, at 0g Herefter blev han atter sat til timeout på trappen noget der kunne gentage sig flere gange om dagen. Når døren til gangen blev lukket, var det ikke således, at hverken Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt; at han ifølge afhørings - rapport af 18.juli 2011 (ekstrakten side 849) blandt andet skal have oplyst: har dog sagt, at han godt kunne komme til at miste besindelsen over- for når han græd meget 0g var pyldret 0g bare ville sidde hos mor" Vidnet forklarede, at han under afhøringen hos politiet oplyste som anført, samt at dette også stemmer overens med det, som har selv tre børn; men vidnet har aldrig set ham hverken slå eller råbe efter dem. Vid- net har aldrig set blå mærker eller lignende på hørt, at hun havde løftet drengen op 0g set, at "der var et eller andet med ham 71 Foreholdt, at han ifølge ovennævnte afhøringsrapport (ekstrakten side 850, jf. side 852) tillige skal have oplyst: "De har badet ham 0g skiftet ble på ham: På et tidspunkt havde de bemær- ket, at havde et blåt mærke på låret; ligesom han var rød på baller - ne. Sidstnævnte skyldtes formentligt dårlig tørring" hvilket efter gennemlæsning korrigeres til: havde også blå mærker på armene 0g på numsen" , forklarede vidnet; at han under afhøringen oplyste til politiet; således som anført i rapporten. At havde de nævnte blå mærker hæftede vidnet sig ikke ved, idet drengen var lidt skrøbelig 0g ustabil på benene 0g derfor nemt kunne falde over et eller andet. Hvordan mærkerne var opstået; ved vidnet ikke. Vidnet forklarede yderligere, at 1 begyndelsen var pylret og om- sorgsfuld over for når han begyndte at græde. Efterhånden ændrede dette sig dog; idet blandt andet gav indtryk af, at "hun var helt indfor- stået med, at det var sådan man gjorde' Denne opfattelse bestyrkes da også af, at ud på trappen. På forsvareren; advokat Carsten Højers; udspørgen forklarede vidnet; at 0g i cirka én måned. I denne periode var al- le i huset stort set hjemme hele tiden. På forsvareren; advokat Gert Dyrns, udspørgen forklarede vidnet; at 0g for så vidt var enige om mange ting; Vidnet havde ikke opfattelsen af, at Uden at vidnet hus - ker det præcist; kom hver dag ud på trappen 2-3 gange, måske oftere. Som vidne fremstod der behørigt formanet forklarede, at hun har kendt har væ- ret rigtig gode venner. Ligeledes har venskabet med 0g traf hinanden under en sammenkomst hjemme hos vidnet den 18. maj 2011. De blev hurtigt kærester 0g nærmest boede hos vidnet og hendes mand, hos sig, 0g i begyndelsen var forholdet mellem ham og rimeligt godt. Efter nogle få dage ændrede dette sig dog; idet tydeligvis ikke brød sig om begyndte at græde næ- sten hver gang, han så virkede samtidig bange ked af det og trist; men hvad årsagen hertil var, er vidnet ikke klar over. Vidnet har i hvert fald ikke i starten observeret noget, der kunne være årsagen til reak- tioner. Det blev ret hurtigt frustrerende for græd, og han be - gyndte derfor at sætte ham ud i gangen til en timeout. Samtidig sagde at angiveligt var for kærlig imod ham, når han græd. Ved at sætte ud på trappen; skulle han lære, at han ikke bare kunne sidde og pylre hos sin mor. Når kom ud at sidde på trappen, blev han endnu mere ked af det og græd jævnligt så meget, at ud til ti- meout; greb han med begge hænder fat på ydersiden af drengens overarme og løftede ham op. Når dette skete var stemningen som regel "ikke særlig god" Måden det foregik på, var måske ikke særlig hård, men i hvert fald "ikke optimal' 7 Sådan som vidnet overværede tingene, foregik det altid på den angivne måde, når skulle sættes ud til timeout. Dog blev det ef- terhånden mere surt, og det var tydeligt, at var frustreret. Denne frust - ration kom blandt andet til udtryk ved, at blandt andet sagde: "Nu må det fandeme stoppe' til meget vold- somt over behandlingen af lade være med at sætte ud i gangen; men gjorde ikke noget aktivt for at hindre dette. Den eneste reaktion var for så vidt, at hun flere gange gik ud og hentede tilbage og sad 0g trøstede ham. Senere ændrede dette sig til, at hun "blot hørte efter det, som sagde' Dette skete i slutningen af den periode, hvor boede hos vidnet. Fra omkring samme tids- punkt husker vidnet, at hun ville gå ud og hente men blev nægtet dette af såvel sætte om behandlingen af blot; at hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre. På er tidspunkt skrev til vidnet;, at lige- som både hun 0g igen foreslog hende; at hun skulle afbryde sit forhold til Vidnet mener ikke; at hun på noget tidspunkt har påtalt behandlingen af Vidnet har flere gange påtalt, at det med timeout'en var en dårlig idé, samt at efter sin alder slet ikke kunne forstå, hvad der skete. Efter vidnets opfattelse; har hverken hun eller de andre i huset bakket op omkring det med timeout'en. Den omhandlede trappe var lige ud for køkkenet; og døren blev aldrig lukket, når blev sat ud. På et tidspunkt har vidnet 0g hårdt ned på trappen. gik derfor ud og hentede ham. Samtidig sagde at "nu måtte det stoppe På dette reagerede blot ved at sige: "Han skal altså lære det" Endvidere fortalte var gledet 0g derfor var faldet eller havde sat sig hårdt ned. Når ud på trappen; kom han næsten hver gang hurtigt tilbage til køkkenet eller stuen. I enkelte tilfælde var dog ude ved drengen i et minuts tid eller lignende. Endvidere har 0g trøstet ham. hvilket fortsatte i he- le den periode, hvor hun 0g boede hos vidnet. Selvom vidnet er enig med var hun dog stadig kærlig og god ved drengen. Vidnet husker dog en episode; hvor 0g ville til et eller andet arrangement ude i byen. Da det ikke lykkedes at finde nogen; der kunne passe 7 at så kan han bare blive liggende deroppe på værelset" . Vidnets storebrors kæreste sagde i den for- bindelse, at dersom gjorde dette, "ville hun klappe hende en' 7 Endvi- dere sagde at de i givet fald "ville ryge ud af huset" . Det hele endte med, at tog ud i byen. Så vidt vidnet husker, fandt denne episode sted i begyndelsen af juni måned 2011. Vidnet husker tillige en episode, der fandt sted i maj måned ude i et vandbassin i haven. Ved den lejlighed havde med oppe i bassinet 0g af en eller anden årsag, kom drengen ned under vandet. hev tænkte, at der måtte være et eller andet helt galt. ligesom hun tydeligvis var meget sur på Vidnet har ikke set hverken taget lidt hår- dere fat i end man normalt gØr. Efter de var flyttet og i øvrigt sidste gang vidnet så 0g sov i den forbindelse i en gæsteseng oppe i sovevæ - relset. begyndte at græde; 0g vidnet sagde derfor, at hun ville op 0g hente ham. Dette forbød både hende at gøre, men vidnet gik alligevel op til Da hun tog drengen op fra sengen; så hun; at han havde "fem fingre på den ene røvballe" samt et mærke og lidt blodrester ved det ene øre. Vidnet tog straks 0g spurgte, hvad der var sket. Til dette svarede "lige var kommet til at give har givet et "rap over fingrene' 7 bordet. Så vidt vidnet husker, har ikke gjort noget sådant. Efter vid- nets opfattelse var nok flere mærker end de fleste, 0g vidnet husker en episode, hvor hun 0g 0g fortalte, at han var faldet og havde slået to af sine tænder. Ifølge var væltet og havde slået sine tænder ned i bordet. Dette var sket på et tidspunkt; hvor havde været alene. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt, at hun 1 følge afhø- ringsrapport af 18.juli 2011 (ekstrakten side 858) blandt andet skal have op- lyst: "Afhørte har aldrig set arme 0g løfte ham op i disse, ligesom hun har set ham ruske i Vidnet forklarede, at hun til politiet har oplyst som anført; samt at dette også stemmer overens med det, hun har observeret. Fra samme rapport (ekstrakten side 860) blev vidnet foreholdt;, at hun tillige skal have oplyst: "Hun har ikke tal på hvor mange gange hun har set blive rusket/ta - get_ fat i af der gjorde det, men nogle gange også Når de havde fat i ham; mistede han tit balancen 0g slog sig. For afhørte var det bevidst, at de fik ham til at miste balancen; men de gav udtryk for; at det skete ved uheld" _ Vidnet forklarede, at hun trods angivelsen herom i rapporten aldrig har gen- nemlæst denne. Vidnet vil dog ikke bestride, at hun til politiet har oplyst som anført, dog bortset fra "det med Fra samme rapport blev vidnet yderligere foreholdt, at hun ligeledes skal ha- ve oplyst: 'Afhørte har også set når han havde grædt, li- gesom hun også havde sat ham i "skammekrogen Afhørte har mange gan- ge set hende slå hårdt over fingrene; når han greb ud efter noget; han ikke måtte røre. Ikke et lille opdragende tjat; men virkelig et hårdt klask. Afhørte sagde til at hvis hun nogensinde så dette igen; ville hun ringe 0g anmelde hende til politiet" . Vidnet forklarede, at hun alene en enkelt gang har set "et hårdt klask" over fingrene. Vidnet husker ikke i dag; hvor hårdt præ- cist slog drengen. Vidnet husker angiveligt heller ikke; at hun på noget tids - punkt har set henholdsvis at hun under afhø- ringen oplyste noget herom til politiet. Vidnet forklarede yderligere, at efter fraflytningen i juli måned sagde at at han syntes det var hårdt, samt at han slet ikke kunne forstå, hvorfor fortsat ik- ke havde det godt sammen. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt; at hun i følge oven- nævnte afhøringsrapport (ekstraten side 858) ligeledes skal have oplyst: "For uges tid siden flyttede i lejet hus, 0g i den for - bindelse spurgte afhørte om han stadig græd meget. sagde, at situationen var uforandret; 0g at han var træt af Vidnet forklarede, at hun under afhøringen til politiet oplyste som anført; samt at dette også stemmer overens med det;, som sagde. Anklageren dokumenterede Facebook-korrespondance mellem vidnet og [T2 jf. ekstrakten side 862 863 . Vidnet forklarede, at hun først sent om aftenen eller først på natten så den besked, som sendte hende kl. 14.02. Efter at have besvaret beskeden, modtog vidnet yderligere en besked fra og besvarede denne kl. 10.23 ved at skrive: "Ej for satan; få ham på hospitalet" Vidnet ringede samtidig til sin far, der bad hende kontakte politiet. Dette gjorde vidnet umiddelbart efter; og fik den besked, at de senere ville komme og afhøre hende. På forsvareren; advokat Carsten Højers, udspørgen forklarede vidnet, at hun 1 perioden; hvor boede hos hende, var hjemme "døgnets 24 timer På forsvareren, advokat Gert Dyrns, udspørgen forklarede vidnet; at det var hendes opfattelse at forholdet mellem var godt, selvom de havde nogle skænderier omkring var meget i tvivl om, hvad hun skulle gøre ved problemstillingen omkring Hun overvejede såle- des, om hun skulle overlade drengen til faren; Pl eller gå fra Efter vidnets erindring blev hver dag sat ud på trappen 3-4 gange eller of- tere Som vidne fremstod der behørigt formanet forkla - rede, at han har været gode venner med i 10-11 år. Vidnet har også haft et godt venskab til som han har kendt i de seneste 4-5 år. De før - ste 14 dage, hvor afsonede vidnet en fængselsstraf i Renbæk Statsfængsel . Da vidnet blev løsladt, op- holdt han og hans kæreste sig en stor del af tiden hos Umid- delbart gav indtryk af, at han havde det 'super godt" idet han var smilende 0g glad, som en knægt på hans alder skal være. Vidnet og hans kæ - reste opholdt sig navnligt hos 1 perioden fra slutningen af maj og til begyndelsen af juni måned 2011. I denne periode ændrede sig, idet han blev mere pylret og hele tiden ville op til talte med vidnet 0g de andre i huset om, hvad man skulle gøre for at få gjort mere fri af Vidnet og nogle af de andre fortalte i den forbindelse om den erfaring de havde fra deres egne børn: Under drøftelserne var vidnet med til at bakke op om, at man skulle sætte til timeout på en taburet i køkkent. Denne metode havde såvel vidnet som brugt på deres egne børn med god effekt. I begyndelsen blev da også sat hen på en stol, indtil han holdt op med at græde. Stolen; som blev placeret på, stod kun nogle få meter fra det sted, hvor vidnet 0g de andre sad eller opholdt sig. Bortset fra dette, har vidnet ikke set, at blev sat ud i gangen eller andre steder end på stolen. På et tidspunkt kaldte for "skrigeungen' hvilket formentligt skyldtes, at drengen hele tiden græd. Vidnet husker, at han og da de skulle flytte ud i huset på Ved den lejlighed sagde og hans græden. I samme forbindelse sagde gråd 0g afvisning af ham. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt, at han ifølge afhørings - rapport af 19.juli 2011 (ekstrakten side 874) blandt andet skal have oplyst: "Afhørte havde mange gange hørt sige, at han snart ikke vidste; hvad han skulle gøre med gav lige så ofte udtryk for, at hans tålmodighed var ved at være opbrugt; 0g at han ikke vid- ste, hvad han kunne finde på at gøre' Vidnet forklarede; at han under afhøringen hos politiet oplyste som anført i rapporten. Det er således rigtigt; at mange gange sagde som beskrevet, samt at han havde meget svært ved at komme ind på Vidnet forklarede, at han ikke har set hverken Den eneste oplevelse, som vidnet har haft i den retning, var, da han og lillebroderen Da de kom ind med noget af flyttegodset, fik der lå og sov på en sofa. blev af en eller anden grund sur eller måske snarere de - sperat over dette. I hvert fald gik han straks hen og hev op fra sofa- en og stillede ham på gulvet og sagde; at han i hvert fald ikke skulle sove nu. Vidnet har ikke selv overværet episoden; men kun fået den fortalt af Da vidnet hørte, hvad der var sket, råbte han straks på og fik ham ud til bilen, hvor han vidnet allerede sad. Vidnet har aldrig set hverken eller Med retsformanden blev vidnet foreholdt, at han ifølge ovennævnte afhø- ringsrapport (ekstrakten side 874) tillige skal have oplyst: "Forespurgt om afhørte på noget tidspunkt set oplyste han, at han aldrig havde set dette. Han havde kun set 0g lige så ofte 0g samtidig skælde ham ud, når han græd"_ Vidnet forklarede; at det anførte er forkert formuleret, idet han under afhø- ringen alene fortalte om den ovenfor beskrevne episode under 0g indflytning på Foreholdt; at han ifølge samme rapport (ekstrakten side 874) tillige skal ha - ve oplyst: "Afhørte havde ved flere af disse lejligheder sagt til at de skulle slappe af; idet det jo var et lille barn; de havde med at gøre. Afhørte mente, at men som sagt havde han aldrig set nogen af dem slå ham eller lignende" . forklarede vidnet, at han under afhøringen ikke oplyste, således som anført i rapporten. Efter vidnets opfattelse må den afhørende kriminalassistent have misforstået eller fejlopfattet dét, han oplyste. Fra samme rapport (ekstrakten side 875) blev vidnet yderligere foreholdt; at han også skal have oplyst: "Afhøringen blev læst op for afhørte i dag kl 15.30, i hvilken forbindelse han tilføjede; at han var kommet i tanke om en episode den dag de flyttede 0g netop havde båret det sidste læs ind i huset. Det, der skete var, at var faldet i søvn; hvilket pludselig opdagede, 0g det irriterede ham til- syneladende rigtig meget; for han for hen til 08 rev ham op med voldsom kraft 0g råbte, at han fandme ikke skulle sove nu. begyndte naturligt nok at græde over den behandling, 0g afhørte 0g B fik dysset være i fred. Ud over denne tilføjelse havde afhørte intet han ønskede rettet eller tilført rapporten Vidnet forklarede, at han ikke kan give nogen forklaring på, hvorfor han un- der sine rettelser ikke fik korrigeret det ovenfor anførte om, at havde taget for hårdt fat i armene på henholdsvis havde været li- ge gode om at være hårde ved ham. Vidnet forklarede yderligere, at han under indflytningen på fik en rundvisning i huset. Da viste kælderetagen var der et lille forrådskam - mer, som han sagde, sagtens kunne bruges til når han skreg 0g var hysterisk. For vidnet lød dette lidt hårdt, "lige da det blev sagt' var de- nne dag lidt gal 0g forvirret; og vidnet fik det indtryk, at han mente, hvad han sagde. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt; at han ifølge oven- nævnte afhøringsrapport (ekstrakten side 874) tillige skal have oplyst: "Afhørte huskede; at hav- de sagt, at de kunne anvende det lille forrådskammer i kælderen til at spær - re inde i, når han fik sine skrigeture. Afhørte spurgte, om han virke - lig kunne finde på dette, hvortil havde svaret; at det kunne han selvføl- gelig ikke Vidnet forklarede, at han "virkelig er i tvivl om hvorvidt svarede som anført. På forsvareren; advokat Gert Dyrns, udspørgen forklarede vidnet; at der var mange mennesker i huset ude hos Foruden vidnet og hans kæreste boede eller opholdt også 0g hans kæreste sig i huset. Herudover kom mange andre også på be- søg, herunder Alle i huset deltog 1 drøftelserne om, at skulle sættes til timeout på en stol. Efter vidnets opfattelse virkede som et ganske almindeligt nyforelsket par, hvor alt var sjovt og spændende. Det var ikke vidnets indtryk; at ukri- tisk rettede sig efter det; som sagde eller ville. Som vidne fremstod der behørigt formanet forklarede, at han for tid tilbage lærte tiltalte at kende gennem sin storebror, der senere blev kærester med Sammen boede de tiltalte en overgang hjemme hos vidnets søster og svoger; Mens de tiltalte boede her, var vidnet nogle gange ude for at besøge 0 det tilsyneladende godt. Oprindeligt var også forholdet mellem fint; men dette ændrede sig, da begyndte at sætte drengen ud til time- out i køkkenet, når han græd. Dette sket næsten hver dag når vidnet var hos nærmest blev helt desperat og begyndte at græde, blot han så Hovedsageligt re- agerede ud på gulvet i køkkenet; tog han ham normalt under begge arme og løftede ham op. Derefter gik han ud i køkkenet; 0g satte ham "nogle gange hårdt ned i gulvet nogle gange satte han ham bare ned på gulvet' Vidnet har under si- ne besøg ikke set op på anden måde end beskrevet. Når at hun ikke måtte gå ud til drengen; førend han var holdt op med at græde. Efter vidnets opfat - telse lyttede og bakkede her- under op omkring de beskrevne timeouts . Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt, at han ifølge afhørings - rapport af 27.juli 2011 (ekstrakten side 882) blandt andet skal have oplyst: der stod for op- dragelsen af 0g det var han 8od til. Han havde jo selv børn" Vidnet forklarede, at han under afhøringen hos politiet ganske rigtigt oplyste som anført, samt at dette også stemmer overens med det; som gav ud- tryk for. Vidnet har da også under et besøg hørt om hun var tilfreds med den måde, hvorpå Til dette svarede blot; at det havde hun det fint med. Vidnet forklarede; at han under et af sine besøg hos overvæ- rede en episode ude i køkkenet. Her kastede op i luften 0g greb ham i det ene ben eller en arm. begyndte at græde 0g kunne tydeligvis ikke lide denne behandling. Vidnet bebrejdede hvad han gjorde; men fik blot det svar, at han havde gjort det samme ved sine egne børn, samt at når de kunne lide det, skulle også' 7 Ved en anden lejlighed overværede vidnet; at med i et vandbassin; der stod ude i haven. I forbindelse med, at på en eller an- den måde fik under vandet; slugte han noget vand og begyndte at ho- ste 0g slog ham så hårdt på ryggen, at han efterfølgende havde tydelige røde mærker. Efter vidnets opfattelse slog alt for hårdt. Vidnet forklarede, at han også var til stede den aften, hvor ville ud i byen, men ikke kunne finde nogen, der ville passe sagde i den forbindelse; at jo så selv "måtte ligge deroppe' samt at "vi så må håbe, at han ikke vågner" . En af de andre, ved navn sagde 1 den anledning at hun ville "klappe" ligge ale- ne hjemme. Endvidere sagde ligesom ville 'ryge ud af huset' Vidnet har ikke været med, da Ej heller har han på noget tidspunkt været inde i huset. På forsvareren, Gert Dyrns, udspørgen; forklarede vidnet, at det var hans indtryk, at "hvilket var bedst, så der ikke var al den ballade" Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt, at han ifølge oven- nævnte afhøringsrapport (ekstrakten side 881) tillige skal have oplyst: "Hvis ingen anden ville passe så måtte han ligge på et værelse 0g skrige indtil de kom hjem igen; udtalte Vidnet forklarede, at det ikke blot var der udtalte som anført. Som vidne fremstod der behørigt formanet forklarede, at han kender tiltalte Vidnet kender også som han på et tidspunkt traf hjemme hos sin søster og svoger, vidnerne Iden periode, hvor kom vidnet ofte i huset. I begyndelsen var det vidnets indtryk; at var, lagde vidnet ikke så meget mærke til. Vidnet var normalt ikke længe i huset, og han har ikke overværet, at blev sat til timeout. Ifor- bindelse med, at hjalp blandt andre vidnet dem med at flytte. Da vidnet kom ind med noget flytte- gods, så han, at Af en eller anden grund gik op på gulvet 0g sagde at han "fandeme ikke skulle sove nu Derefter satte hårdt ud på gul - vet i køkkenet. Vidnet kaldte straks på sin storebror, der sagde til at han skulle komme ud og slappe af og drikke en øl sammen med ham. Da ud i køkkenet, holdt han ham under begge arme og virkede stærkt frustreret. gjorde. fik formentlig et chok 0g begyndte at græde. Vidnet husker ikke; hvorvidt stadig sad på gulvet i køkkenet, da han 0g de andre kørte fra stedet. Vidnet kommenterede ikke episoden overfor hverken men fortalte blot hvad der var sket; samt at han lige måtte kom- me med ind og få med ud. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt, at han 1 følge afhø- ringsrapport af 1. august 2011 (ekstrakten side 885) blandt andet skal have oplyst: overarme 0g trak ham op fra overarme, gik han ud i køkkenet med ham 0g satte ham hårdt på køkkengul - vet. Han satte ham på numsen 0g stak straks i et hyl. Han var nok blevet forskrækket. 0g afhørte råbte til kom med dem. Mens de gik gik ud til bilen; græd stadig. Han så ikke forsøge at trøste ham. De var nok på adressen 3-5 minutter før de igen kørte med flyttebilen. I al den tid græd Han græd stadig, da de kørte Vidnet forklarede; at han under afhøringen ganske rigtigt oplyste som anført, samt at dette også stemmer overens med det, der faktisk passerede. Under afhøringen gjorde vidnet dog opmærksom på, at han var lidt i tvivl om, hvorvidt under armene eller holdt i hans overarme. Vidnet er idag mest af den opfattelse; at tog drengen under armene. I forbindelse med indflytningen; viste huset frem for vidnet og de an- dre. I kælderen var der blandt andet et lille kartoffel- eller forrådsrum. I rela- tion til dette rum sagde hvis han skulle blive alt for ked af det så kunne man jo "bruge det for sjov til ham' Vidnet kunne ikke tyde, om sagde dette i alvor eller kun for sjov. Efter vidnets opfattelse, var det sidste dog nok tilfældet. Anklageren afspillede herefter videoafhøring af jf. tillægsekstrakt I, side 18 ff. Som vidne fremstod der behørigt formanet forklarede, at hun i sommeren 2009 blev separeret eller skilt fra tiltalte ef - ter cirka 6 års ægteskab. Under ægteskabet fik de ialt 3 børn; 0g efter vidnets opfattelse var både meget omsorgsfuld og en, der var der, hvis hun havde brug det. havde dog et meget hidsigt temperament; navnligt når han var beruset. I forhold til børnene, var opdragelse meget konse- kvent, når de først havde fået en chance eller to. Vidnet har truffet 2 gange i forbindelse med, at hun skulle afhente børnene til weekend. Første gang var hos Her drak vidnet en kop kaffe med virkede "helt nede på jorden Det eneste, som vidnet syntes var lidt mærkeligt, var, at hele tiden forekom at være ked af det. Hvad årsagen hertil var, blev vidnet ikke klar over. Af fik vidnet dog oplyst; at forholdet mel- lem det råd, at det nok var bedst, om de lod og ikke om- vendt. på henholdsvis højre og venstre side. ville ikke spise og virkede også lidt træt. Da drengen begyndte at græde, tog ham op 0g gik ud i gan- gen eller op på værelset med ham. kom hurtigt tilbage; 0g det undrede vidnet, at hun ikke blev hos og trøstede ham. Vidnet har nedsat hø- relse og registrerede derfor ikke, hvor nærmere blev placeret, eller om han vedblev at græde. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt; at hun ifølge afhørings - rapport af 1. august 2011 (ekstrakten side 890) blandt andet skal have op- lyst: "På et tidspunkt begyndte han at græde 0g uden videre tog ham op, bar ham ud i gangen 0g lukkede døren. Hun var ikke voldsom; da hun tog ham op. Hun efterlod ham i gangen; hvor han stadig græd Det var afhørtes klare opfattelse; at det var almindeligt; at de satte ud i gangen; når han græd. sad længe i gangen. Da afhørte kørte efter ca. 15 minut- ter, sad han stadig i gangen Vidnet forklarede, at hun under afhøringen oplyste; således som anført i rap - porten. Vidnet er dog ikke sikker på, at blev placeret i gangen; men antog dette; da kom så hurtigt tilbage. Vidnet husker heller ikke i dag; hvorvidt rent faktisk stadig græd, da hun kørte fra stedet. Vidnet traf anden gang var da alene i huset, og vidnet så ikke noget til Vidnet var kun på stedet et kort stykke tid, hvorpå hun og børnene kørte hjem. Som vidne fremstod der behørigt formanet 0g efter at være blevet gjort bekendt med bestemmelsen i retsplejelovens $ 171, stk. 1 forklarede, at hun er mor til tiltalte 0g samboende med sin kæreste, 0g hinanden at kende og blev ret hurtigt kærester. I den følgende måneds tid, boede eller opholdt de sig ude hos vidnerne, Derefter flyttede de ind hos vidnet 0g Forinden dette sidste var vid- net flere gange på besøg hos ligesom disse også kom ud til hende. I begyndelsen var det vidnets indtryk, at havde det fint sammen. Hvordan lagde vidnet ikke rigtig mærke til. Også efter, at var flyttet ud til vidnet, var forholdet mellem godt. Dette ændrede sig først på et lidt se- nere tidspunkt; hvor begyndte at reagere, når andre mænd nærmede sig ham. begyndte i disse tilfælde at græde; hvilket skete, uanset om det var eller en hvilken som helst anden mand, der gik hen til ham: Ind i mellem skete det også, at begyndte at "hyle", når re- aktion overfor ham, og dette navnlig, fordi han aldrig havde oplevet noget tilsvarende med sine egne børn. forsøgte virkelig at komme i kontakt med flere gange at tage op til sig, når han græd. Det samme gjorde vidnet og flere af de andre i huset, men det var ikke altid det lykkedes at trøste Hvis det ikke lykkedes at trøste ham jævnligt ud på trappen i gangen. Her sad typisk i cirka 3 minutter, hvorpå han igen blev taget ind. Hvorledes i disse situationer fysisk blev flyttet fra det ene sted til det andet, husker vidnet ikke. Vidnet mener heller ikke, at hun på noget tidspunkt har hørt, at frustration over græderi kom til udtryk derved, at han blev lidt irriteret 0g for eksempel gik ud i værkstedet og lavede et eller andet. Samtidig kunne sige~ til idet han "ikke gad mere Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt; at hun ifølge afhørings - rapport af 18.juli 2011 (ekstrakten side 926) blandt andet skal have oplyst: 7 Hun oplyste; at meget hårdt ud. Hun har sagt til der er så lille ikke kan forstå det, 0g hun syntes; at det var for hårdt. Hun har ikke set på for kraftig vis Vidnet forklarede; at hun ikke vil bestride, at hun under afhøring har oplyst som anført. Vidnet husket dog ikke i dag, at ud, eller at hun oplyste herom under afhøringen. Om lørdag den 16. juli 2011 forklarede vidnet; at både samt havde været på arbejde om dagen; og ud på aftenen kom også Så vidt vidnet erindrer, var hun på dette tidspunkt i færd med at lave aftensmad. satte sig ved køkkenbordet og lidt senere gik for at vaske en firmabil. Foreholdt, at hun ifølge ovennævnte afhøringsrapport (ekstrakten side 925) tillige skal have oplyst: "Hun blev spurgt; Om gjorde firmabilen ren 1 går, hvilket hun bekræftede. Hun blev spurgt om inden eller imens firmabilen blev gjort ren. Hun oplyste; at havde gjort firmabilen ren; allerede ingen kom derom. Afhørte blev spurgt; om hun var helt sikker på det. Hun udtalte; at hun var 1009 sikker på; at firmabilen var færdigrengjort, da 08 kom forklarede vidnet, at hun i dag ikke kan huske, hvorvidt hun under afhørin- gen oplyste som anført. Ej heller kan vidnet erindre, om tingene rent faktisk skete, som beskrevet. Vidnet husker dog at på et tidspunkt kom ind og tog med ud, så han kunne hjælpe med at gøre firmabilen ren indven- digt. I forlængelse heraf "var der noget om at havde stukket et styk- ke papir i munden Efter det; som kom ind og sagde; havde papiret sat sig fast i halsen på stod ovre ved værkstedet 0g forsøgte at få papiret op af halsen på Vidnet kan ikke helt huske, hvorfor havde fået det omtalte stykke papir. Vidnet me- ner ikke, at var faldet ogleller havde slået sig den pågældende dag; Da satte han ham på køkkenbordet. Vidnet så nu; at oplyste, at drengen havde mistet en tand, da han trak papiret ud af hans mund. kom også til stede 0g tørrede drengen ved munden; hvor det blødte. Om søndag den 17. juli 2011 forklarede vidnet; at hun i dag ikke husker; hvorvidt hun denne søndag var ude hos Vidnet erindrer derimod, at den foregående dag, det vil sige om lørdagen, viste hende nogle blå mærker, som angiveligt skulle have fået, da han et tidspunkt var faldet ned ad trappen: Vidnet husker også, at om søndagen skulle installere nogle husholdningsmaskiner i huset på Vidnet mener dog ikke; at hun var til stede, da dette fandt sted. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt, at hun ifølge oven- nævnte afhøringsrapport (ekstrakten side 923) også skal have oplyst: "Hun forklarede; at hun sidst så 1 går aftes ved 18.30-19-tiden; da hun ankom til hvilket er ganske tæt_ på; hvor afhørte på Afhørte havde med derom Vidnet forklarede, at hun nu godt kan huske; at hun var på adressen den om- handlede aften og havde med sig. Foreholdt; at hun ifølge samme afhøringsrapport (ekstrakten side 923) yder - ligere skal have oplyst: "Afhørte så, at havde et "blåt mærke" i venstre side af panden; som afhørte ikke havde set dagen før, da var på besøg hos afhørte 0g sag- de, at først på dagen var faldet lidt ned ad trappen til kælderen. Det virkede som om, det var noget; som sagde så noget i retning af, at "hun skulle passe på, for var jo faldet ned flere gange ad den trappe, jo forklarede vidnet, at hun ikke kan huske; hvad hun nærmere oplyste til poli - tiet under nævnte afhøring. Ej heller erindrer vidnet i dag at have set det om- talte blå mærke i venstre side af panden på 0g i den forbindelse skal have sagt. Vidnet forklarede yderligere; at tidligt mandag morgen den 18. juli 2011 kom kørende ud til hende i en firmabil, som han eller skulle af- levere til ejeren. satte sig i køkkenet og fik en kop kaffe, mens han tal- te med vidnet 0g sagde, at han ikke havde det så godt. Efter at have drukket kaffen, kørte vidnet efter ud til ejeren af firmabilen; en mand ved navn grund af sygdom ikke kunne komme på arbejde Efter at have afleveret fir- mabilen til hvor han blev sat af ved huset på blot 0g SOV . forekom hele tiden at være rolig 0g stille; og han nævnte på intet tidspunkt noget om Som vidne fremstod der behørigt formanet forklarede, at han gennem de seneste cirka 2 år har været kærester og samlevende med for- rige vidne, ud til vidnet 0g Forinden havde de i cirka 1 måned boet eller op- holdt sig ude hos vidnerne 0g virkede det som om, at der var et fint forhold mellem Der gik dog ikke ret lang tid, førend og vidnet. Om dette blev værre med tiden, husker vidnet ikke. Når græd, var reaktionen; at drengen fik en timeout; det vil sige; at han blev sat ud i gangen. Normalt var det under begge arme og løf- tede ham og derpå bar ham ud i gangen. Så vidt vidnet husker, har han også en eller t0 gange set og bære ham ud. Efter vidnets erind- ring blev hver gang løftet op og båret ud på den beskrevne måde. Vidnet husker i hvert fald ikke tilfælde; hvor der er sket noget andet. Nor- malt blev sat ud til timeout mindst et par gange om dagen. Med i bil- ledet hører dog, at vidnet var på arbejde og kun hjemme i weekenden. Når fik en timeout, sad han som regel 5-10 minutter ude i gangen og kom først ind, når han holdt op med at græde eller hyle. Vidnet kan ikke nærmere udtale sig om, hvorfor græd så ofte. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt; at han ifølge afhørings - rapport af 28. juli 2011 (ekstrakten side 948) blandt andet skal have oplyst: "Afhørte ved ikke, hvorfor Han er ked af at gætte på hvorfor" . Vidnet forklarede, at hvis der står sådan anført i rapporten; har han "nok op- lyst sådan under afhøringen' Vidnet vil heller ikke i dag gætte på, hvorfor Vidnet har simpelthen ikke forstand på at tolke reaktion. Vidnet syntes ikke; at det var i orden at sætte ud i gangen, men på den anden side kunne han godt forstå dette, idet drengen græd så ofte. Vidnet har ingen erindring om, at han på noget tids- punkt har givet udtryk for; at han syntes behandlingen af var i orden. Foreholdt; at han ifølge ovennævnte afhøringsrapport (ekstrakten side 936) tillige skal have oplyst: "Afhørte oplyste; at havde boet hos dem i ca. 1 måned fra midt juni til de fik deres nuværende bolig i Afhørte havde dog ikke været med til at passe nogle af børnene; idet afhørte arbejdede meget. Ydermere blandede afhørte sig ikke i andre folks opdragelse af børn forklarede vidnet, at han under afhøringen oplyste som anført, samt at han fortsat har den opfattelse; at han ikke vil blande sig i folks opdragelse af de- res børn_ Yderligere foreholdt; at han ifølge samme rapport (ekstrakten side 937) også skal have oplyst: "Afhørte forklarede; at han ikke havde observeret noget unormalt i den må - de, som græd når han så væremåde forklarede vidnet, at han også har oplyst sådan til politiet. Under afhøringen har vidnet angiveligt ikke tænkt over; at det var; når så mænd, at han begyndte at græde. Først efterfølgende har vidnet gjort sig overvejelser her- om Om lørdag den 16. juli 2011 forklarede vidnet; at han denne dag var på ar- bejde sammen med for at vaske den firmabil, de var kørende i. Medens vidnet var i færd med at rengøre bilen; kom fat i en klud el- ler et stykke papir, som vidnet havde brugt til rengøring af bilen. Dette fik forsøgte at få det ud ved at stikke en finger ind i munden på drengen: På den angivne måde lykkedes det da også at få papiret ud, 0g efterfølgende fortalte han vidnet, at der i den forbindelse vist også røg en tand med. Efter vidnets vurdering; virkede det som om, at var chokeret over det skete. Før vendte han ham på hovedet 0g rystede ham; mens han holdt drengen i bene- ne. Medens havde papiret i munden eller halsen; blev han meget rød i hovedet. Foruden at ryste ret kraftigt; medens han holdt ham i bene- ne, gav også drengen nogle kraftige dunk i ryggen. Vidnet så ikke, hvorvidt Iforbin- delse med, at mund, var det, at han fik papi - ret trukket ud. Vidnet er ikke klar over, og har i hvert fald ikke set; om det var det omhandlede stykke papir. På tidspunktet for hændelsen havde vidnet ikke hørt noget om, at der forinden skulle være sket noget med var fal- det inde i huset og slået sin tand løs, da han ramte gulvet. Cirka 14 dage tid- ligere var de tiltalte 0g Medens de sad ved bordet, var placeret i en høj stol og begyndte pludselig at græde. skulle have en timeout, det vil sige sættes ud i gangen. rejste sig derfor og gik om bag den høje stol, hvor og begyndte at løfte ham op. Uden at vidnet husker noget sikkert herom; sad vist lidt fast med det ene ben, men om han i den forbindelse blev løftet op i ar- men mere end en gang, husker vidnet ikke. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt; at han ifølge afhørings - rapport af 28.juli 2011 (ekstrakten side 948) blandt andet skal have oplyst: "Afhørte oplyste forespurgt; at han havde set nogle gange. Konkret husker afhørte en episode hos afhørte 0g hvor havde taget fat i den ene arm på 0g revet ham op af stolen. Afhørte husker ikke, om sad fast i stolen herunder. Det er sket omkring uge 28. Afhørte syntes; at det havde været så voldsomt; at afhørte sagde til at han skulle slappe lidt af svarede ik- ke 7 Vidnet forklarede, at han under afhøringen oplyste til politiet; således som anført i rapporten. Vidnet husker også i dag at episoden var så voldsom; at han måtte sige et eller andet til Bortset fra episoden med den høje stol, har vidnet ikke set op ién arm. Foreholdt, at han ifølge samme rapport (ekstrakten side 948) tillige skal ha- ve oplyst: "Afhørte har ikke set over jorden 0g give slip på ham; så han faldt til jorden. Han har flere gange kan ikke nærmere sige hvor man- ge gange set sætte hårdt ned f eks. når han skulle i skammekrogen forklarede vidnet; at han under afhøringen oplyste som anført; dog uden at han i dag husker de konkrete omstændigheder . Om søndag den 17. juli 2011 forklarede vidnet, at han denne dag var ude hos for at installere nogle husholdnings - maskiner. Om der denne dag skete noget med husker vidnet ikke Foreholdt, at han ifølge ovennævnte afhøringsrapport (ekstrakten side 947) også skal have oplyst: "Foreholdt at afhørte i forbindelse med den på - gældende søndag skulle have råbt til at han skulle tage det roligt. Af- hørte forklarede; at han ikke konkret huskede dette, men kunne ikke afvise det. Afhørte oplyste; at han husker, at han engang havde sagt til at han skulle tage det roligt i forhold til Han husker dog ikke, om det konkret var denne søndag forklarede vidnet; at han også har oplyst dette under afhøringen hos politiet, men heller ikke i dag husker, hvornår præcis hændelsen fandt sted. Når blev sat ud til timeout hos vidnet 0g var det ude i gangen. Dette skete typisk et par gange om dagen; 0g hverken reagerede eller sagde noget, når 1 øvrigt også selv taget og sat ham ud i gangen. Anklageren afspillede herefter videoafhøring af tiltalte datter, Sagen udsat til fortsat hovedforhandling: onsdag den 11. juli 2012, kl 09.00. Retten hævet kl. 14.45. Ooo- Den 11. juli 2012 kl. 09.00 blev retten sat på hovedtingstedet af med domsmændene nr. 169, nr. 174 og nr. 196. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 er overholdt. Rettens nr. KOl-2161/2012 Politiets nr. $A6-2012-6253-0514 Anklagemyndigheden mod Fortsat hovedforhandling For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten ved Som beskikket forsvarer for mødte advokat Carsten Hø- jer. Som beskikket forsvarer for mødte advokat Gert Dyrn. De tiltalte, fremstilledes og gjordes på ny bekendt med, at de ikke havde pligt til at udtale sig. Det i sagen tidligere fremlagte var til stede. Som vidne fremstod der behørigt formanet forkla- rede, at hun den 14.juli 2011 fik besøg af hvis bedsteforældre bor i nabohuset. eller sine bedsteforældre. Denne dag var det anderledes, idet glad tog vid- net i hånden og spadseredee lidt rundt med hende. Solen skinnede; 0g havde bare ben. Vidnet bemærkede ikke skader eller lignende på dog bortset fra, at han måske havde et enkelt blåt mærke eller lignende. I hvert fald var der ikke noget særligt at bemærke på ud over de ridser og skader, som en dreng i den alder får, når han leger og falder eller slår sig på et eller andet. Forevist det fotografi, der er indsat i ekstrakten side 1099 forklarede vidnet, at den omhandlede dag så ud, det vil sige glad og legende. Anklageren dokumenterede følgende fra ekstrakten: Side 698 ff: Påbegyndt 8 50 undersøgelsesskema af 24. september 2010 Side 690 ff: Underretning af 2. februar 2011 fra vidnet, sundhedsplejer - ske til Socialforvaltningen i Kolding Kommune Side 656: Underretning af 23. juni 2011 fra til Fa- milierådgivningen ved Kolding Kommune Side 655: Skrivelse af 27. juni 2011 fra Familierådgivningen til og med bekræftelse på modtagelsen af ovennævnte under - retning Side 1080 f: Undersøgelse 0g udtræk fra telefon tilhørende og med fotos optaget af om aftenen den 16.juli 2011 Side 170 ff: Fotos af de tiltaltes hus m.v Side 192-193: Fotos af Side 476 ff: Obduktionserklæring fra Statsobducenturet for Fyn, Syd- 0g Sønderjylland Side 492 ff: Supplerende obduktionserklæring af 16. august 2011 Side 624 ff: Supplerende obduktionserklæring af 27.januar 2012 Side 639: Erklæring af 19. juli 2011 fra retsordontologen Side 488 ff: Tegninger med angivelse af de skader; der er konstateret på Side 502 ff: Fotos optaget i forbindelse med obduktionen af samt hertil knyttede beskrivelser af de under obduktionen konstaterede skader ogleller gjorte fund Side 605: Fotografi af tandskade Side 507: Undersøgelse af kraniet på Side 820 ff: Lægenotaterljournaludskrifter Side 811 f: Lægenotaterljournaludskrifter Side 1099, jf. side 172: Fotografi af samt gyngestativ opsat på Side 1110: Markerede afsnitloplysninger i anholdelsesrapport af 18. juli 2011 vedrørende Side 1141 ff: Markerede afsnitloplysninger i afhøringsrapport af vedrø - rende Side 10 ff: Mentalerklæring af 29. november 2011 vedrørende Side 32-33: Udtalelse af 2. januar 2012 fra Retslægerådet vedrørende T2 Side 1181-1182: Markerede afsnitloplysninger i anholdelsesrapport af 18. juli 2011 vedrørende tiltalte Side 36: Straffeattest for tiltalte Side 38-53: Mentalerklæring af 8. december 2011 vedrørende tiltalte Side 66-67: Udtalelse af 5. januar 2012 fra Retslægerådet vedrørende til- talte På vegne erklærede forsvareren, advokat Carsten Højer, at han efter bevisførelsen kan erkende sig skyldige i forhold 3, dog bortset fra den del af gerningsbeskrivelsen; hvor det anføres: 7 'som følge af det i for- hold 2 beskrevne På vegne erklærede forsvareren, advokat Gert Dyrn, at hun efter det foreliggende kan erkende sig skyldig i såvel forhold 2 som forhold 3- Sagen procederedes, hvorunder anklageren påstod de tiltalte dømt i overens - stemmelse med anklageskriftet og anset med følgende straffe: Ubetinget fængsel i omkring 4 år Ubetinget fængsel i op mod 10 år inclusive rest- straffen på 84 dage i henhold til prøveløsladelsen af 20. april 2011 De beskikkede forsvarere påstod de tiltalte frifundet i ikke erkendt omfang og idømt lovens mildeste straf, herunder navnlig således, at disse udmåles til et langt lavere niveau end påstået af anklagemyndigheden. De tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. Sagen optoges herefter til dom; der afsiges: fredag den 13. juli 2012, kl 10.15. Retten hævet kl. 15.45. OOOoo-_ Den 13. juli 2012 kl. 10.15 blev retten sat på hovedtingstedet af med domsmændene nr. 169, nr. 174 og nr. 196. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 er overholdt. Rettens nr. KOl-2161/2012 Politiets nr. SA6-2012-6253-0514 Anklagemyndigheden mod Domsafsigelse For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten ved Som beskikket forsvarer for mødte advokat Carsten Hø - jer. Som beskikket forsvarer for mødte advokat Gert Dyrn. De tiltalte; fremstilledes. Det i sagen tidligere fremlagte var til stede. Isagen afsagdes sålydende DO M : (se dombogen) Efter samråd med deres beskikkede forsvarere erklærede de domfældte, at de udbeder sig betænkningstid. Domsmændene aftrådte. Ioverensstemmelse med anklagerens begæring erklærede de beskikkede for - svarere, at de domfældte; jf. retsplejelovens $ 769, stk. 1, er indforstået med at forblive varetægtsfængslet under eventuel anke, eller indtil fuldbyrdelsen af de idømte straffe kan påbegyndes . Henset hertil besluttede retten, at de domfældte skal forblive varetægts - fængslet som anført. Der tillagdes de beskikkede forsvarere og bistandsadvokaten følgende salæ - rer m.V: Advokat Gert Dyrn: 85.000,00 kr. i salær samt 7.021,72 kr. i takstmæssig godtgørelse for 1.860 km's kørsel á 3,67 kr. (for så vidt angår 356 km) 0g 3,80 kr. (for så vidt angår 1.504 km) Begge beløb tillægges moms og af- holdes ligesom det salær m.v. på ialt 72.745,18 kr. inclusive moms; der ifølge retsbogen for den 14. december 2011 blev tillagt den oprindeligt beskikkede forsvarer, advokat Lars Nauheimer endeligt af Advokat Carsten Højer: 225.000,00 kr. i salær samt 1.748,00 kr. i takst- mæssig godtgørelse for 460 km's kørsel á 3,80 kr. Begge beløb tillægges moms 0g afholdes endeligt af Advokat Charlotte Szocska: 24.000,00 kr. i salær samt 1.231,20 kr. 1 takstmæssig godtgørelse for 324 km's kørsel á 3,80 kr. Begge beløb til- lægges moms og afholdes endeligt af statskassen. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 10.30.

RETTEN SØNDERBORG Udskrift af retsbogen Den 2. juli 2012 kl. 09.00 blev retten sat på hovedtingstedet af <anonym>Dommer</anonym> med domsmændene nr. 169, 174 og nr. 196. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 er overholdt. Rettens nr. KOl-2161/2012 Politiets nr. SA6-2012-6253-0514 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1 (T1)</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2 (T2)</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> Hovedforhandling For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten ved <anonym>Anklager</anonym> Som beskikket forsvarer for <anonym>T1</anonym> mødte advokat Carsen Hø- jert. Som beskikket forsvarer for <anonym>T2</anonym> mødte advokat Gert Dyrn. Som beskikket bistandsadvokat for <anonym>Person 1 (P1)</anonym> mødte advokat Charlotte Szocska. Der fremlagdes: Anklageskrift og bevisfortegnelse af 19. april 2012, ekstrakt bestående af 3 ringbind med bilag samt tillægsekstrakt af 18.juni 2012 med yderligere bilag Erstatningsopgørelse af 25. juni 2012 med deri omtalte bilag fra advokat Charlotte Szocska De tiltalte, <anonym>T1</anonym> <anonym>T2</anonym> fremstilledes 0g vedstod de personlige oplysninger, ligesom de gjordes bekendt med, at de ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageskriftet oplæstes, hvorunder anklageren i forhold 2 korrigerede dato- en "18.juli 2010" til rettelig at være "18.juli 2011 De tiltalte nægtede sig skyldige. Anklageren forelagde sagen og dokumenterede relevante afsnit fra følgende bilag i ekstrakten: side 117 (anmeldelsesrapport) side 170 ff (fotos af huset <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> side 345 (rids af samme hus) side 347 ff (findestedsundersøgelse) side 473,jf. side 476 ff (foreløbig 0g endelig obduktionserklæring) Anklageren afspillede <anonym>T2's</anonym> alarmopkald til 112 De beskikkede forsvarere havde lejlighed til at supplere forelæggelsen. <anonym>T2</anonym> forklarede, at hun blev kærester med <anonym>T1</anonym> kort efter, at hun blev udskrevet fra hospitalet, det vil sige mellem den 18. 0g den 20.maj 2011.De var herefter en hel del sammen hos vidnerne <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>Vidne 4 (V4)</anonym> på adressen Arlrecce <anonym>By 1</anonym> <anonym>(V5)</anonym> <anonym>T1</anonym> boede i forvejen på stedet, mens tiltalte havde en lejlighed i Kolding Tiltalte boede i tiden frem til den 2. juni 2011 i denne lejlighed, selv om hun ofte var sammen med <anonym>T1</anonym> hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> Fra den nævnte dato flyttede tiltalte sammen med <anonym>T1</anonym> i et værelse hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> I begyndelsen var forholdet mellem <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F</anonym> "nogenlunde okay" <anonym>F</anonym> var dog <anonym>Forurettede (F)</anonym> generelt temmelig forvirret på grund af de store ændringer i hans dagligdag samt de mange nye mennesker omkring ham. Tiltalte havde det ikke godt med dette, og efterhånden søgte <anonym>F</anonym> mere 0g mere kontakt med hende. <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>Vidne 6 (V6)</anonym> bemærkede, at <anonym>F</anonym> hele tiden ville hen og søge tryghed hos tiltalte. <anonym>Vidne 6</anonym> fortalte, at han havde en datter; der havde haft det på samme måde. For at løse "problemet" med <anonym>F</anonym> blev <anonym>T1</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> enige om, at drengen skulle have "timeouts Dette havde angiveligt hjulpet på <anonym>Vidne 6</anonym> datter. "Timeouten 7 skulle foregå på den måde, at <anonym>F</anonym> kom ud at sidde i køkkenet eller i gangen. Tiltalte skønner, at <anonym>F</anonym> fra den 28.-29. maj 2011 begyndte at søge mere og mere hen imod hende. Denne søgen mod tiltalte kom til udtryk ved, at <anonym>F</anonym> ville op at sidde 0g slet ikke ville være væk fra hende. Når <anonym>F</anonym> var sammen med tiltalte på den angivne måde, var han glad og gik hele tiden i nærheden 0g smilte <anonym>F</anonym> var således meget mere glad, frisk og legesyg; når han var hos eller i nærheden af tiltalte. Denne adfærd var også anderledes i forhold til den tid, hvor tiltalte boede sammen med hans far, P <anonym>F</anonym> reagerede på de mange samlivsproblemer ved at blive trist og indelukket. Tilknytningen til tiltalte blev efterhånden så markant; at hverken <anonym>T1</anonym> eller andre kunne tage <anonym>F</anonym> uden at han begyndte at græde. Dette blev for meget for <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>Vidne 6</anonym> 0g de begyndte derfor at sætte <anonym>F</anonym> ud til den omtalte "timeout' 7 i gangen eller i køkkenet. Dette gjorde de, selvom tiltalte havde ondt af <anonym>F</anonym> og jævnligt sad 0g græd. Optakten til disse "timeouts' 7 var, at <anonym>F</anonym> begyndte at græde, idet han "simpelthen ikke kunne klare at være væk fra tiltalte"_ Ide første 1-2 uger havde <anonym>T1</anonym> et godt forhold til <anonym>F</anonym> Dette fortsatte; indtil <anonym>T1</anonym> begyndte at give <anonym>F</anonym> de beskrevne "timeouts 1 Tingene udviklede sig, og <anonym>F</anonym> begyndte at skrige mere og mere, når <anonym>T1</anonym> satte ham ud i gangen til "timeout' 7 Dette påvirkede <anonym>T1</anonym> og han begyndte af samme årsag at tage hårdere og hårdere ved <anonym>F</anonym> henholdsvis at sætte ham oftere 0g oftere ud i gangen. Samtidig virkede <anonym>T1</anonym> mere ophidset 0g nærmest desperat for at få <anonym>F</anonym> til at lide ham. Den 27. maj 2011 kom <anonym>F</anonym> hjem fra samvær hos sin far 0g var pludselig blevet meget vandskræk . Omkring samme tidspunkt påtog <anonym>T1</anonym> sig en større og større faderrolle og begyndte for eksempel at skifte <anonym>F</anonym> og lægge ham i seng. Til sidst følte tiltalte det nærmest som om, at alt i relation til pasning 0g opdragelse af <anonym>F</anonym> var taget fra hende. Efter den 27.maj 2011 blev <anonym>F</anonym> mere pylret 0g begyndte at lægge afstand ikke blot til <anonym>T1</anonym> men også til de andre mænd i huset. Samtidig var det, at han søgte mere og mere hen mod tiltalte Foreholdt, at hun under grundlovsforhøret den 19. juni 2011 (ekstraktens side 75) blandt andet skal have forklaret: <anonym>F</anonym> var på dette tidspunkt begyndt at græde "rigtig, rigtig meget herunder navnlig når han så <anonym>T1</anonym> Hvorfor drengen græd, ved anholdte "virkelig ikke Dette var en forandring 1 forhold til de første dage hvor <anonym>F</anonym> 08 <anonym>T1</anonym> kunne ligge 0g 11 'putte sig 0g have det rart med hinanden. forklarede tiltalte, at dette vedrører perioden efter den 3. juni 2011. Så vidt tiltalte husker, var det først omkring den 5.-6. juni 2011, at <anonym>F</anonym> "rigtigt begyndte at græde" . Den 12 samme måned flyttede tiltalte og <anonym>T1</anonym> fra <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> Så vidt tiltalte husker, begyndte forholdet mellem <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F</anonym> at blive dårligt omkring det tidspunkt; hvor hun nægtede at aflevere drengen til sin far. Dette var i begyndelsen af juni måned 2011. <anonym>F</anonym> var fra samme tidspunkt mere pylret og græd, når han var sammen med <anonym>T1</anonym> Tiltalte tog i første omgang dette som udtryk for; at <anonym>F</anonym> savnede sin far. I hvert fald havde hun ikke nogen som helst anelse om, at der mellem <anonym>F</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> skete noget, der ikke måtte finde sted. Som ovenfor anført blev <anonym>T1</anonym> efterhånden noget desperat over, at <anonym>F</anonym> ikke kunne lide ham. For at finde sammen med <anonym>F</anonym> tog <anonym>T1</anonym> ham flere gange, når han sad hos tiltalte 0g var glad og godt tilpas. Straks <anonym>F</anonym> kom over til <anonym>T1</anonym> begyndte han at klynke eller græde. <anonym>T1</anonym> reagerede med det samme på dette ved at sætte <anonym>F</anonym> ud i gangen til "timeout' 7 Dette skete oftere 0g oftere, og <anonym>T1</anonym> var fuldstændig ligeglad med, hvad tiltalte og de andre i huset sagde til ham. Efterhånden blev det også således, at <anonym>F</anonym> begyndte at ændre adfærd, så snart han så <anonym>T1</anonym> Som anført troede tiltalte i begyndelsen; at det hele skyldtes, at <anonym>F</anonym> savnede sin far. Tiltalte kan først nu se, at hun nok har haft skyklapper på og derfor ikke set, at <anonym>F</anonym> "nok ikke havde det så godt med <anonym>T1</anonym> I begyndelsen; hvor <anonym>T1</anonym> satte <anonym>F</anonym> ud i gangen, skete det på "normal måde" nærmere bestemt således, at han tog drengen under begge arme, løftede ham op og bar ham ud i gangen. Til sidst blev denne seance desværre meget, meget værre Med "til sidst" mener tiltalte den 17. juli 2011 "da blev det slemt' 7 Denne dag var tiltalte i færd med at rengøre en opvaskemaskine, og til stede var også <anonym>Vidne 10 (V1o)</anonym> samt <anonym>T1</anonym> 0g hans søn, <anonym>P3</anonym> <anonym>F</anonym> sad og legede, men begyndte at pylre; da <anonym>T1</anonym> gik <anonym>Person 3 (P3)</anonym> hen og gav ham et kys på panden. En djævel fór op i <anonym>T1</anonym> der tog <anonym>F</anonym> og gik ud i gangen med ham <anonym>T1</anonym> løftede ved den lejlighed <anonym>F</anonym> op i den ene arm, 0g bar ham ud, mens drengen hang ned uden at røre gulvet. I forlængelse af dette hørte tiltalte og <anonym>V1O</anonym> yderligere en dør smække 1 Tiltalte sagde i den forbindelse det har han bare ikke gjort! Da <anonym>T1</anonym> kort efter kom tilbage, spurgte tiltalte: "Hvor fanden er min sØn?" . Til dette svarede <anonym>T1</anonym> "Han sidder neden under trappen, skat" ~ Tiltalte reagerede på dette ved at sige: "Han sidder bare ikke nede i det rum gå ned og hent ham nu!' <anonym>T1</anonym> begyndte at råbe og skrige; men gik kort efter ned og hentede <anonym>F</anonym> Drengen var tydeligvis helt rædselsslagen; men alligevel gik der højst et kvarter førend <anonym>T1</anonym> igen satte ham ned i rummet. Iden forbindelse råbte <anonym>V1O</anonym> til <anonym>T1</anonym> og bad ham slappe af. Dette til forskel for tiltalte, der ikke turde sige noget. Rummet i kælderen er cirka 1 X 1 meter, men tiltalte husker ikke; hvorvidt det er forsynet med lys, men der er vist nok ikke noget håndtag på indersiden af døren. Forud for den 17.juli 2011 var der også en række andre episoder, hvor <anonym>F</anonym> var bange for <anonym>T1</anonym> og blev sat ud i gangen eller et tilstødende lokale. Tiltalte sagde flere gange til <anonym>T1</anonym> at "nu må du sgu snart stoppe' 7 men hertil svarede han blot: "Men så bliver det jo aldrig bedre' Selvom <anonym>F</anonym> blev behandlet hårdhændet, var tiltalte naiv og godtroende og hæftede sig ved, at <anonym>Vidne 6</anonym> havde gjort det samme ved sin datter, samt at <anonym>T1</anonym> havde erfaring fra sine egne børn. Foreholdt; at hun under grundlovsforhøret (ekstraktens side 76) blandt andet skal have forklaret: <anonym>F</anonym> begyndte således at græde, hver gang anholdte forlod ham 0g gik ud af det lokale; hvor de befandt sig. Dette navnlig, når han blev ladt alene med <anonym>T1</anonym> eller andre. For at få <anonym>F</anonym> til at holde op med at græde, begyndte <anonym>T1</anonym> 0g de andre i huset at sætte <anonym>F</anonym> ud under en trappe 1 gangen. Foruden <anonym>T1</anonym> var der også en person ved navn <anonym>Vidne 6</anonym> der tog 0g placerede <anonym>F</anonym> på den angivne måde. 11 samt "Efterhånden som <anonym>F</anonym> græd voldsommere og blev mere 0g mere bange for <anonym>T1</anonym> blev også <anonym>T1</anonym> frustreret 0g som regel voldsomt hidsig over drengens adfærd eller reaktion. Der skulle således ikke længere så meget til, forinden <anonym>F</anonym> "kom ud at sidde bagved" . <anonym>T1's</anonym> hidsighed kom til udtryk derved at han "t0g hårdere fat 0g nærmest for at sige det mildt, kunne han godt finde på bare sådan at give slip på ham; når han havde sat ham ned" <anonym>T1</anonym> tog dog som hidtil fat 1 drengens arme, men efterhånden blev det sådan; at han blot greb ham i den ene arm 0g nærmest slæbte ham ud "0g bump ned 1 gulvet" . Når <anonym>F</anonym> blev slæbt, var det på den måde, at han nærmest svævede hen over gulvet. Denne voldsomme behandling skete "rigtig tit' medens de boede hos <anonym>V5</anonym> 08 <anonym>V4</anonym> forklarede tiltalte; at <anonym>F</anonym> også var bange for <anonym>T1</anonym> mens de boede hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> Tiltalte vil ikke bestride, at hun 1 grundlovsforhøret har forklaret som anført, herunder at <anonym>T1</anonym> allerede hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> hev <anonym>F</anonym> op i den ene arm "rigtig tit" . På tidspunktet for grundlovsforhøret var tiltalte dog, 71 'så meget ude i chok" at hun har beskrevet det værrer end det var. Ihvert fald var det først; da tiltalte og <anonym>T1</anonym> flyttede hjem til <anonym>T1's</anonym> mor 1 at det gik galt" Under grundlovsforhøret har tiltalte 1 sin choktilstand blandet dagene sammen og først fået tingene udredt efter mange samtaler med en psykolog: Hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> blev <anonym>F</anonym> sat ud i gangen eller køkkenet, indtil han holdt op med at græde typisk efter 2-4 minutter, men også lidt afhængigt af <anonym>T1's</anonym> tålmodighed. <anonym>T1</anonym> gik herefter ud og tog <anonym>F</anonym> i hånden og førte ham tilbage til stuen. Hvis <anonym>F</anonym> herefter "navnlig mod slutningen' begyndte med det mindste klynk; var <anonym>T1</anonym> hurtigt opgivende og satte ham igen ud i gangen. Tiltalte skønner; at <anonym>F</anonym> blev sat ud i gangen 7-8 gange om dagen. Tiltalte har også nogle enkelte gange selv sat <anonym>F</anonym> ud i gangen. Dette skete dog udelukkede "for at lade ham slippe for; at det var <anonym>T1</anonym> der gjorde det" _ Tiltalte blev i disse tilfælde bebrejdet af <anonym>T1</anonym> at hun "ikke var hård nok ikke god nok til det"- Tiltalte skønner; at hun har sat <anonym>F</anonym> ud 1 gangen 3-4 gange, mens de boede hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> samt 2-3 gange, mens de boede hos <anonym>T1's</anonym> mor. Når <anonym>F</anonym> kom tilbage fra de omtalte "timeouts' forbød <anonym>T1</anonym> og de andre hende at trøste ham. Tiltalte blev som oftest bedt om ikke at se på <anonym>F</anonym> 0g <anonym>Vidne 6</anonym> kæreste, <anonym>P7</anonym> sagde blandt andet, at hun godt vidste; at det var hårdt, 71 men <anonym>Person 7 (P7)</anonym> du bliver nødt til at stå fast" Fra blandt andre <anonym>P7</anonym> <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>Vidne 6</anonym> fik tiltalte endvidere besked om, at hun ikke måtte tage <anonym>F</anonym> op, uanset om han var glad eller ked af det. Endvidere begyndte de at ændre på drengens sovevaner, samt hvorledes han skulle spise. Tiltalte brød sig ikke om dette, men turde ikke protestere eller sige noget. Tiltalte havde på dette tidspunkt stadig sin lejlighed i Kolding 0g tog jævnligt hjem til denne sammen med <anonym>F</anonym> Tiltalte var også nervøs for <anonym>T1</anonym> idet han på et tidspunkt havde sagt, at dersom hun "fuckede ham op' ville han sørge for at hun fik "et umuligt liv". Under grundlovsforhøret og i tiden efter dette havde tiltalte stadig varme følelser for <anonym>T1</anonym> og har nok forsøgt at dække over ham. Samtidig har tiltalte nok "underbevidst" været bange for <anonym>T1</anonym> Hvad tiltalte mere præcist har frygtet, at <anonym>T1</anonym> ville gøre hende, kan hun ikke sige. Dog har der været episoder, der har sat sine spor i tiltalte. Således gjorde det indtryk på hende, at <anonym>T1</anonym> <anonym>V1O</anonym> én dag hjemme hos <anonym>V9</anonym> iklædte sig <anonym>(V9)</anonym> noget mærkelig tøj og skulle ud at true en mand med at klippe hans ene finger af. Tiltalte og <anonym>T1</anonym> talte ofte sammen om, at han skulle holde op med at behandle <anonym>F</anonym> på den ovenfor beskrevne måde. Endvidere påpegede tiltalte, at <anonym>F</anonym> nok skulle lære at spise selv. <anonym>T1</anonym> var på dette tidspunkt irriteret over den måde, <anonym>F</anonym> spiste og behandlede maden på. Af samme årsag begyndte <anonym>T1</anonym> at made <anonym>F</anonym> hvilket tiltalte flere gange protesterede imod. Tiltalte ville også overtage og styre, hvorledes <anonym>F</anonym> skulle spise men hertil sagde <anonym>T1</anonym> at 7 'så ved du godt, at vi ikke skal være sammen mere 7 Efter tiltaltes opfattelse var <anonym>T1</anonym> 1 forhold til hende meget dominerende og manipulerende, og det han sagde, skulle hun gøre. <anonym>T1</anonym> kunne være sød og kærlig, men også hård og kontant. Foreholdt, at hun 1 følge politirapport af 18. juli 2011 (ekstraktens side 1145) blandt andet skal have oplyst: "Forholdet mellem afhørte 0g <anonym>T1</anonym> er godt. De taler om tingene 0g skændes ikke. <anonym>T1</anonym> er sød 0g kærlig over for <anonym>F</anonym> på samme måde som over for sine egne børn. <anonym>T1</anonym> tager sig af <anonym>F</anonym> på samme måde som afhørte herunder skifter hans ble, børster hans tænder 0g bader ham. samt "Afhørte 0g <anonym>T1</anonym> besluttede sig for at flytte sammen. <anonym>T1</anonym> er en 8od kæreste 0g støtter afhørte i alt. 7 forklarede tiltalte; at hun under afhøringen hos politiet oplyste som anført. At tiltalte oplyste anderledes end i dag skyldes angiveligt; at hun ikke ville "virke som en mor, der ikke har set, hvad der egentlig er sket" Foreholdt, at hun under grundlovsforhøret (ekstraktens side 76) blandt andet skal have forklaret: 1 Efter anholdtes opfattelse; ville <anonym>T1</anonym> være blevet "rigtig sur dersom hun havde rejst sig op 0g grebet ind overfor det, han gjorde. <anonym>T1</anonym> ville dog nok kun råbe højt, men ikke begynde at slå eller lignende. forklarede tiltalte; at hun reelt ikke ved, hvad der ville være sket, hvis hun havde grebet ind over for <anonym>T1's</anonym> behandling af <anonym>F</anonym> Tiltalte forklarede under grundlovsforhøret som anført ud fra en oplevelse, hun havde om morgenen den 18. juli 2011. <anonym>T1</anonym> sagde da til tiltalte; at de skulle sige til hendes forældre, at <anonym>F</anonym> var syg: Endvidere skulle de ringe til fogedretten 0g sige; at <anonym>F</anonym> ikke kommer i dag, han har det skidt" Herudover skulle de sige til tiltaltes forældre, at <anonym>F</anonym> på grund af sygdom lå 0g sov, samt at de efter forældrene var gået skulle se, hvad der var sket med <anonym>F</anonym> Herudover pålagde <anonym>T1</anonym> tiltalte at sige til politiet; at <anonym>F</anonym> var faldet et par gange og var vågnet om morgenen "med lort 1 munden" <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> lagde også mærke til, hvorledes <anonym>T1</anonym> behandlede <anonym>F</anonym> 0g sagde på et tidspunkt til tiltalte: "Synes du ikke <anonym>T1</anonym> er rigtig hård ved <anonym>F</anonym> 2" samt "hvorfor hun ikke gjorde noget ved det?" Tiltalte husker ikke, hvad hun præcist svarede, men <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> opfordrede hende 1 hvert fald til, at "hun nok skulle til at få gjort noget ved det der med, at <anonym>T1</anonym> satte <anonym>F</anonym> ud i gangen' Også hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> skete det jævnligt, at <anonym>T1</anonym> tog hårdt fat i <anonym>F</anonym> og satte ham ud i gangen. Tiltalte forklarede videre, at hun 0g <anonym>T1</anonym> den 12. juni 2011 flyttede ned til <anonym>T1's</anonym> mor, <anonym>V9</anonym> samt hendes kæreste, ovennævnte <anonym>V1O</anonym> Mens de boede her, gik forholdet mellem <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F</anonym> 7 'sådan op 0g ned"_ <anonym>F</anonym> blev stadig sat ud i gangen, når han klynkede; 0g <anonym>T1</anonym> blev efterhånden mere 0g mere frustreret over, at <anonym>F</anonym> græd 0g ændrede adfærd, så snart han så ham. Når <anonym>F</anonym> var hos tiltalte, var han som oftest glad og smilende, men så snart <anonym>T1</anonym> kom ind i lokalet, ændrede han sig fuldstændig, <anonym>F</anonym> holdt således op med at være glad og være den livlige dreng, han normalt var. Som oftest begyndte <anonym>F</anonym> tillige at græde, når han så eller hørte <anonym>T1</anonym> Tiltalte husker en episode, hvor hun 0g <anonym>F</anonym> lå 0g legede i sengen. Så snart <anonym>F</anonym> hørte <anonym>T1's</anonym> bil komme, holdt han op med at grine og sad blot 0g stirrede frem for sig. Som ovenfor anført tolkede tiltalte i begyndelsen dette, som at <anonym>F</anonym> savnede sin far. Senere blev hun dog mere mistænkelig 0g bange. Tiltalte drøftede blandt andet sine bekymringer med sine forældre, men troede ikke da, at der var sket noget ondt mellem <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F</anonym> Også <anonym>T1</anonym> ændrede adfærd, og kunne virke helt anspændt, når han så <anonym>F</anonym> Hans frustrationer var indimellem så voldsomme, at han begyndte at græde over, at <anonym>F</anonym> ikke ville acceptere ham. Foreholdt; at hun under grundlovsforhøret (ekstraktens side 76) blandt andet skal have forklaret: "Når <anonym>F</anonym> var "'pylret' græd han "uanset hvad" <anonym>F</anonym> græd således hver gang <anonym>T1</anonym> kom ind i lokalet eller faktisk blot, når han kunne høre hans stemme. Anholdte har gjort sig sine tanker omkring dette, ligesom hun har kontaktet en healer, der ud fra et billede af <anonym>T1</anonym> konstaterede, at der var "en meget stor; sort skygge ved <anonym>T1</anonym> som gjorde ham meget negativ' 1111 forklarede tiltalte, at hun ganske rigtig har gjort sig sine tanker, når <anonym>T1</anonym> satte <anonym>F</anonym> uden for døren. Hvad der mere præcist skete, vidste tiltalte ikke, <anonym>F</anonym> græd hver gang og tiltalte 0g <anonym>V9</anonym> så ofte mistænksomt på hinanden. En enkelt gang skete det, at <anonym>V9</anonym> skældte <anonym>T1</anonym> voldsomt ud, men dette fik ham blot til at smække med døren og gå ind og spille X-box. Tiltalte var af den opfattelse; at <anonym>T1</anonym> ikke ville gøre <anonym>F</anonym> noget af ondskab, men højst i frustration over, at drengen ikke ville acceptere ham Når <anonym>F</anonym> har været sat ud i gangen, er det et par gange sket; at han er kommet tilbage med en "blodtud" . Ligeledes er det sket; at han er kommet tilbage med en bule i hovedet. <anonym>T1</anonym> har i disse tilfælde fortalt, at <anonym>F</anonym> er faldet eller havade slået hovedet ned 1 gulvet, mens han havde sutten 1 munden. Endvidere har <anonym>T1</anonym> fortalt, at <anonym>F</anonym> har slået hovedet ned i gulvet med vilje. Også tiltalte har en enkelt gang set <anonym>F</anonym> gøre dette sidste, dog uden at han fik hverken buler eller "blodtud" af dette. Om morgenen var det som oftest sådan; at der var fred og ro og ingen sure miner fra <anonym>T1's</anonym> side I løbet af dagen blev <anonym>T1</anonym> dog mere opfarende og frustreret; og der skulle stort set intet til, forinden han satte <anonym>F</anonym> ud i gangen. Hvordan <anonym>T1</anonym> i den forbindelse greb fat i <anonym>F</anonym> afhang helt af situationen. Værst gik det for sig, når <anonym>T1</anonym> greb fat i en enkelt arm og derefter hev <anonym>F</anonym> op og bar ham ud i gangen. Foreholdt; at hun under et retsmøde den 7. november 2011 (ekstraktens side 101) blandt andet skal have forklaret: <anonym>T1</anonym> var generelt skrap over for <anonym>F</anonym> <anonym>F</anonym> blev ofte sendt 1 skammekrogen: Det kunne være op til 10 gange på en dag. Først på dagen satte han som regel <anonym>F</anonym> ud stille 0g roligt; men i løbet af dagen eller hvis han af andre grunde syntes; at <anonym>F</anonym> havde været slem var det mere hårdhændet. Han tog fast omkring armen 0g skulderen; 08 <anonym>F</anonym> blev nærmest slæbt ud i gangen. Hun turde ikke sige noget til det, 0g hun kunne ikke indse, at hun burde gå fra <anonym>T1</anonym> forklarede tiltalte, at det anførte stemmer overens med såvel det; hun forklarede; som det der rent faktisk passerede. Også hos <anonym>V9</anonym> 0g <anonym>V1O</anonym> var det typisk 2-4 minutter <anonym>F</anonym> blev sat uden for. Iden periode hvor <anonym>F</anonym> var mellem 13-15 måneder, kunne han gå uden Støtte. Dog var der en enkelt dag hvor han havde svært ved at gå. <anonym>T1</anonym> fortalte i den forbindelse; at han havde prøvet at gå med <anonym>F</anonym> og episoden fandt vist nok sted i slutningen af junilbegyndelse af juli måned 2011. <anonym>F</anonym> gik nærmest og haltede, ligesom han græd 0g tydeligvis havde ondt. Tiltalte foreslog derfor <anonym>T1</anonym> at de skulle kontakte en læge. <anonym>T1</anonym> bad dog tiltalte slappe af og tilkendegav, at de i første omgang skulle se tiden an. Den foregående dag havde tiltalte og <anonym>T1</anonym> været på besøg hos <anonym>V9</anonym> 0g <anonym>V1O</anonym> sammen med <anonym>F</anonym> Medens de sad og spiste blev <anonym>T1</anonym> ophidset over den måde; <anonym>F</anonym> spiste på. <anonym>T1</anonym> fór straks op og greb hårdt fat i den ene arm på <anonym>F</anonym> Samtidig trak han <anonym>F</anonym> op fra den høje stol, han sad på. <anonym>F</anonym> hang imidlertid fast i stolen, men alligevel blev <anonym>T1</anonym> ved med at trække ham op, så stolen til sidst fulgte med. Først derefter opdagede <anonym>T1</anonym> at drengens fod sad fast i en tværbøjle under sædet. Efter at <anonym>F</anonym> var kommet fri, bar <anonym>T1</anonym> ham i den ene arm ud i gangen. Først den følgende dag var det, at <anonym>F</anonym> havde svært ved at gå og nærmest hulkede af smerte_ <anonym>T1</anonym> var af den opfattelse, at årsagen skulle findes i, at <anonym>F</anonym> havde siddet 0g leget med legoklodser og pludselig gjort en underlig bevægelse med benet. Denne episode har tiltalte ikke selv overværet. Da tiltalte foreslog, at de skulle kontakte en læge, var også <anonym>V9</anonym> af den opfattelse, at hun skulle slå koldt vand i blodet, "idet børn jo både falder og slår sig' Tiltalte magtede ikke at tale hverken <anonym>T1</anonym> eller <anonym>V9</anonym> imod, 0g <anonym>F</anonym> kom derfor ikke til læge. Tiltalte forklarede yderligere, at det først var "helt til sidst" at hun begyndte at undre sig over, at <anonym>F</anonym> havde skader, når han kom ind fra gangen eller havde været alene med <anonym>T1</anonym> Tiltalte nærede dog ikke nogen egentlig mistro til <anonym>T1</anonym> idet han jo selv havde tre børn, nærmere bestemt <anonym>V12</anonym> på 8 år, <anonym>dne 12 (V12)</anonym> <anonym>V13</anonym> på 7 år 0g <anonym>P3</anonym> på 4 år. Forholdet mellem <anonym>P3</anonym> 0g <anonym>F</anonym> var ikke <anonym>dne 13 (V13)</anonym> godt, hvilket formentlig skyldes; at <anonym>P3</anonym> fik mindre opmærksomhed, efter at <anonym>T1</anonym> havde lært tiltalte at kende. Efter <anonym>P3's</anonym> opfattelse var <anonym>F</anonym> "en dum <anonym>F</anonym> som han ikke brød sig om. <anonym>P3</anonym> har også givet <anonym>F</anonym> en "hovedskalle" , hvilket han også gjorde ved andre vist nok fordi, han troede det var sjovt. <anonym>P3</anonym> har tiltalte bekendt aldrig bidt <anonym>F</anonym> men om han har slået ham; husker hun ikke. Foreholdt, at hun under grundlovsforhøret (ekstraktens side 78) blandt andet skal have forklaret: <anonym>T1</anonym> har en lille søn, <anonym>P3</anonym> der er 412 år gammel 0g som ofte var meget hård mod <anonym>F</anonym> <anonym>P3</anonym> er temmelig stærk 0g har flere gange slået <anonym>F</anonym> 0g givet han kraftige "hovedskaller" Endvidere har <anonym>P3</anonym> slået <anonym>F</anonym> "rigtigt hårdt" samt skubbet 0g givet ham "nødder" oveni hovedet. Anholdte har i den forbindelse skældt <anonym>P3</anonym> ud 0g forsøgt at holde ham på afstand af <anonym>F</anonym> <anonym>P3's</anonym> voldsomme adfærd fandt stort set sted, hver gang han var til samvær hos <anonym>T1</anonym> det vil sige hver anden weekend. 11 forklarede tiltalte; at hun nu godt kan huske, at <anonym>P3</anonym> har handlet som anført over for <anonym>F</anonym> <anonym>P3</anonym> var meget jaloux på <anonym>F</anonym> hvilket formentlig skyldes, at <anonym>T1</anonym> gav ham <anonym>F</anonym> så meget opmærksomhed for at vinde hans tillid. For at undgå konfrontationer forsøgte tiltalte 0g <anonym>T1</anonym> at holde de to drenge adskilt. Tiltalte 0g <anonym>T1</anonym> holdt i øvrigt godt opsyn med drengene, og lod dem ikke være alene sammen. Tiltalte forklarede videre, at hun og <anonym>T1</anonym> den 9juli 2011 flyttede ind i huset på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> Her skulle de bo sammen med <anonym>F</anonym> samt <anonym>T1's</anonym> tre børn, når de var til samvær. I forbindelse med indflytningen var <anonym>F</anonym> nogle dage ude for at blive passet af tiltaltes forældre. Så vidt tiltalte husker, kom <anonym>F</anonym> tilbage til hende 0g <anonym>T1</anonym> den 14. eller den 15.juli 2012. Tiltaltes forældre kørte <anonym>F</anonym> hjem; og han var tydeligvis meget glad 0g godt tilpas. <anonym>F</anonym> fortsatte med at være glad 0g smilende indtil kl. 20.00-20.30. På dette tidspunkt var tiltaltes forældre taget afsted, og hun og <anonym>F</anonym> havde været alene et stykke tid. Også <anonym>T1's</anonym> børn var til stede, og tiltalte var i færd med at lave mad. Pludselig kom <anonym>T1</anonym> hjem fra arbejde og sagde; at de alle skulle ud til <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> Tiltalte afviste dette, idet klokken jo var mange og børnene derfor skulle 1 seng. Straks <anonym>T1</anonym> trådte inden for døren, holdt <anonym>F</anonym> op med at være glad, ligesom han begyndte at græde. <anonym>T1</anonym> reagerede ikke på dette, men gik op for at tage sig et bad inden de skulle ud til <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> Uden at tiltalte ved hvorfor; tog <anonym>T1</anonym> <anonym>F</anonym> med 1 badet. Omkring samme tidspunkt gik tiltalte op 1 soveværelset for at finde noget tøj. <anonym>T1's</anonym> tre børn befandt sig da i lokalet ved siden af soveværelset. Badeværelset er beliggende skråt over for soveværelset, og så vidt tiltalte husker; stod døren på klem ind til <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F</anonym> Pludselig hørte tiltalte, at <anonym>V13</anonym> 0g <anonym>V1 2</anonym> begyndte at skrige voldsomt op. Tiltalte løb straks ud på badeværelset, hvor hun så <anonym>F</anonym> ligge på gulvet og være helt rødsprængt i ansigtet. <anonym>F</anonym> lå på ryggen 0g skråt mellem toilettet og håndvasken. <anonym>T1</anonym> var tydeligvis forvirret, men kunne dog fortælle, at <anonym>F</anonym> var kommet ned under vandet, samt at han i den forbindelse havde hevet ham op og sat ham ud på gulvet. <anonym>T1</anonym> havde på dette tidspunkt angiveligt sæbe i øjnene og havde derfor ikke klart set, hvad der præcist skete. Dog havde han bemærket, at <anonym>F</anonym> gled og faldt, da han blev sat ud på gulvet. <anonym>T1</anonym> nævnte intet om, hvor længe <anonym>F</anonym> havde været nede under vandet, eller hvad der mere præcist var sket. Da tiltalte kom ud på badeværelset, lå <anonym>F</anonym> helt fladt 0g med både arme og ben spredt til siden. <anonym>F</anonym> var fyldt med røde knopper i hele ansigtet; "ja nærmest som en masse fregner; der bare var eksploderet i hovedet på ham <anonym>F</anonym> græd ikke; men stirrede blot frem for sig. Tiltalte tog <anonym>F</anonym> op, medens <anonym>T1</anonym> steg ud og fik tøj på. I forlængelse heraf stak <anonym>T1</anonym> to fingre i halsen på <anonym>F</anonym> hvilket angiveligt skete, fordi drengen nok havde slugt noget vand Dette skete i soveværelset og medførte, at <anonym>F</anonym> kastede op. Om episoden på badeværelset fortalte <anonym>T1</anonym> nu, at han som nævnt havde fået sæbe i øjnene og derfor ikke kunne se, at <anonym>F</anonym> kom ned under vandet. Helt tilfældigt følte han pludselig at <anonym>F</anonym> var under vand og sprællede. På grund af det skete besluttede tiltalte sig for at blive hjemme fra besøget hos <anonym>V4</anonym> 0g <anonym>V5</anonym> og i stedet tage sig af <anonym>F</anonym> Det var derfor alene <anonym>T1</anonym> 0g de tre børn, der tog afsted til besøget hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> Mens tiltalte var alene med <anonym>F</anonym> "virkede han okay, men også som én, der lige var faldet"_ Tiltalte lå derfor med <anonym>F</anonym> hos sig medens de sammen så "Løvernes Konge' Tiltalte søgte ikke læge, idet hun ikke skønnede dette nødvendigt, selvom <anonym>F</anonym> "så forfærdelig ud" Hertil kommer, at <anonym>F</anonym> var begyndt at smile og puttede sig ind til tiltalte. Som reaktion på episoden sagde <anonym>T1</anonym> blandt andet; at <anonym>F</anonym> var "en lille klump' Endvidere blev <anonym>T1</anonym> noget sur over, at <anonym>F</anonym> "brækkede sig ud over det hele" da han <anonym>T1</anonym> pressede to fingre ned i halsen på ham. Foreholdt, at hun under grundlovsforhøret (ekstraktens side 79) blandt andet skal have forklaret: "Da anholdte kom ind på badeværelset; lå <anonym>F</anonym> på gulvet med arme 0g ben spredt ud til hver sin side. <anonym>F</anonym> lå på ryggen 0g skråt mellem håndvasken 0g toilettet. <anonym>F</anonym> så helt mærkelig ud, 0g ifølge <anonym>T1</anonym> var han rødsprængt eller rødspættet i ansigtet; fordi han nok havde ligget for længe under vandet. forklarede tiltalte, at hun ikke i dag husker noget om, at <anonym>T1</anonym> nævnte det anførte om, at <anonym>F</anonym> nok havde ligget for længe under vandet og derfor var rødsprængt eller rødspættet i ansigtet. Om fredag den 15. juli 2011 forklarede tiltalte, at hun denne dag var alene hjemme med <anonym>F</anonym> 0g <anonym>T1's</anonym> ovennævnte tre børn. På et tidspunkt skulle tiltalte foretage en telefonopringning, men kunne ikke få netforbindelse. Tiltalte besluttede derfor at gå uden for huset og om til gyngestativet på en forhøjning, hvor forbindelsen plejede at være bedre. Samtidig bad tiltalte <anonym>V1 2</anonym> 0g <anonym>V13</anonym> om at tage <anonym>F</anonym> med op på værelset ved siden af soveværelset. Også <anonym>P3</anonym> gik med de andre op på værelset, selvom tiltalte jo vidste, at han kunne være temmelig hård ved <anonym>F</anonym> At tiltalte alligevel lod dem være sammen skyldes, at hun ikke ville risikere, at <anonym>F</anonym> faldt ned fra det nævnte gyngestativ. Da tiltalte var færdig med at ringe, gik hun tilbage til huset, hvor <anonym>F</anonym> gik rundt og græd. Det viste sig, at <anonym>P3</anonym> havde slået <anonym>F</anonym> hvilket gjorde tiltalte så vred, at hun sendte <anonym>P3</anonym> ind på et værelse, så han kunne tænke over, hvad han havde gjort. Ved nærmere eftertanke mener tiltalte at huske, at det faktisk var <anonym>V13</anonym> der under hendes telefonsamtale kom ud og fortalte, at <anonym>P3</anonym> havde slået <anonym>F</anonym> Tiltalte har ingen erindring om, hvorvidt <anonym>F</anonym> fik mærker eller skader af de slag, som <anonym>P3</anonym> gav ham. Foreholdt, at hun under grundlovsforhøret (ekstraktens side 80) blandt andet skal have forklaret: "Anholdte satte sig på et gyngestativ 0g begyndte at tale 1 telefon; da drengen <anonym>V13</anonym> kom ud 0g fortalte, at <anonym>P3</anonym> igen havde slået <anonym>F</anonym> Slagene havde <anonym>F</anonym> vist nok fået i hovedet samt et enkelt på armen. Anholdte gik straks ind 1 huset; hvor <anonym>F</anonym> stod 0g græd Han havde ingen synlige skader, men den følgende dag så anholdte, at <anonym>F</anonym> havde nogle blå mærker i hovedet samt på armene 0g lidt på lænden. forklarede tiltalte, at hun nu godt kan huske; at hun den følgende dag så, at <anonym>F</anonym> havde de beskrevne skader i hovedet samt på armen og lænden. Om lørdag den 16.juli 2011 forklarede tiltalte; at hun denne dag ved 18-19- tiden tog ud til <anonym>V9</anonym> <anonym>V1O</anonym> sammen med <anonym>F</anonym> Til stede var også <anonym>T1</anonym> således at der i alt var forsamlet fire voksne og et barn. Tiltalte gik ud 1 køkkenet til <anonym>V9</anonym> og hørte lidt senere noget skramlen eller bumlen. Samtidig kom <anonym>T1</anonym> ind med <anonym>F</anonym> og fortalte; at drengen havde "hakket sit hoved ned 1 gulvet" 0g i faldet stødt imod med sin ene fortand. Tiltalte overværede ikke selv dette, men fik det alene fortalt af <anonym>T1</anonym> Ifølge <anonym>T1's</anonym> forklaring havde <anonym>F</anonym> gået med sin sut 0g snublet over sine egne fødder. <anonym>F</anonym> fik straks lagt en kold klud på munden og tanden, som blødte noget. Endvidere fik han en lille is 0g blev efterhånden "nogenlunde okay" Grundet denne hændelse begyndte tiltalte at blive mistænksom og frustreret over; hvad der foregik mellem <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F</anonym> Tiltalte besluttede sig derfor til at kontakte en healer ved navn <anonym>P8</anonym> for at høre, om hun kunne få noget <anonym>(P8)</anonym> af aggressiviteten ud af både <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F</anonym> Dette sidste havde relation til <anonym>T1's</anonym> oplysninger om, at <anonym>F</anonym> nemt kunne blive hidsig. Kort efter blev der afholdt et telefonisk møde mellem healeren og tiltalte samt <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F</anonym> <anonym>T1</anonym> brød sig ikke om dette, men efter samtalen virkede det som om, at både han og <anonym>F</anonym> var mere rolige. Vist nok forud for tiltaltes kontakt til healeren var der yderligere en episode hjemme hos <anonym>V9</anonym> 0g <anonym>V1O</anonym> Dette var i forlængelse af det fald, som <anonym>F</anonym> angiveligt havde været udsat for. Da <anonym>F</anonym> havde sundet sig efter faldet, sagde <anonym>T1</anonym> at han ville tage drengen med ud til en bil, som han og <anonym>V1O</anonym> var i færd med at gøre ren. Dette skulle angiveligt aflede drengens opmærksomhed fra de mulige smerter, han stadig havde efter faldet. 5-10 minutter senere kom <anonym>T1</anonym> ind i huset og så helt forfærdet ud i ansigtet. Tiltalte spurgte; hvad der var sket, og fik af <anonym>T1</anonym> oplyst; at <anonym>F</anonym> angiveligt havde fået et stykke papir eller en serviet ned i halsen 0g var blevet helt blå i ansigtet. For at få papiret op; havde <anonym>T1</anonym> angiveligt bankede <anonym>F</anonym> på ryggen og på skulderen samt vendt ham rundt, så han havde hovedet nedad. Da dette ikke hjalp, var <anonym>T1</anonym> til sidst nødt til at stikke et par fingre ind i munden på <anonym>F</anonym> der herefter kastede op, så papiret kom ud. I forbindelse med dette, havde <anonym>T1</anonym> stødt sin finger imod den løse tand, så den faldt ud. <anonym>F</anonym> havde det tilsyneladende ikke godt og "lignede; jeg ved ikke hvad" <anonym>F</anonym> var således meget forslået, men blev blot siddende på køkkenbordet og puttede sig ind til både tiltalte 0g <anonym>T1</anonym> Det hele så lidt voldsomt ud, og det blødte stadig lidt fra tanden. En måneds tid forinden havde der været en lignende episode ude hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> Ved den lejlighed havde <anonym>F</anonym> ifølge <anonym>T1</anonym> " 'gokket hovedet ned i gulvet" , så det blødte fra munden. <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> foreslog i den forbindelse, at det nok var bedst; dersom de kontaktede skadestuen. Tiltalte eller <anonym>T1</anonym> gjorde også dette; men fik blot den besked, at de den følgende dag skulle kontakte skoletandplejen. Her fik de oplyst; at der ikke var grund til at foretage sig yderligere. Med dette i baghovedet så hverken tiltalte eller <anonym>T1</anonym> nogen anledning til, at de ved den senere hændelse skulle kontakte en læge eller skadestuen. Ud over at havde mistet den nævnte tand, havde <anonym>F</anonym> nogle blå mærker i hovedet og på ryggen. Ifølge <anonym>T1</anonym> skyldtes de blå mærker på ryggen, at han havde banket <anonym>F</anonym> her for at få papiret op. Endvidere havde <anonym>T1</anonym> taget "helt vildt hårdt fat om kæberne for at få åbnet munden på <anonym>F</anonym> Som ovenfor anført var tiltalte efter hændelsen med den løse tand begyndt at blive mistænksom over for <anonym>T1</anonym> og det; der måske skete, når han var alene sammen med <anonym>F</anonym> Tiltalte håbede dog ikke, at <anonym>T1</anonym> gjorde drengen noget, selv om hun havde "en bange anelse om, at der var sket noget; der ikke skulle være sket" Tiltalte var således bange for, at <anonym>T1</anonym> reelt havde slået <anonym>F</anonym> og blot kom med nogle andre historier, for at dække over sig selv. Tiltalte konfronterede dog ikke <anonym>T1</anonym> med denne mistanke; men overvejede derimod to gange at gå fra ham. Tiltalte turde dog ikke gøre alvor af dette sidste; idet hun havde dårlige erfaringer fra det forhold, hun kort forinden havde afbrudt med P1 Endvidere var tiltalte bange for at miste sin nye familie; hvor hun følte sig værdsat og "god nok" 11 Om søndag den 17.juli 2011 forklarede tiltalte, at hun først på dagen var alene hjemme med <anonym>F</anonym> Medens tiltalte var i færd med at lave mad eller lignende, sad <anonym>F</anonym> 0g legede på gulvet. Pludselig bemærkede tiltalte, at <anonym>F</anonym> var forsvundet. Tiltalte gik derfor ud 1 gangen 0g fandt <anonym>F</anonym> liggende på maven på det nederste trappetrin til kælderen: <anonym>F</anonym> var tydeligvis faldet ned af trapperne og havde slået sig. Tiltalte tog drengen op til sig, og da han var trøstet, satte de sig sammen ved et bord for at se film på computeren. <anonym>F</anonym> sad på skødet af tiltalte, men kravlede på et tidspunkt over på en stol til venstre for hende. Her sad <anonym>F</anonym> et kort øjeblik, forinden han faldt ned på gulvet. Lidt senere gik tiltalte 0g <anonym>F</anonym> rundt "og fjollede' <anonym>F</anonym> greb i den forbindelse fat i en relativ stor spisestuestol 0g mistede balancen; så stolen faldt ned over ham. Tiltalte mener at huske, at <anonym>F</anonym> forbindelse med de to episoder med stolene nok pådrog sig et par buler i hovedet. Han kom dog hurtigt oven på igen, så de kunne gå ud at lege Senere kom <anonym>T1</anonym> hjem sammen med <anonym>V1O</anonym> og installerede en medbragt vaskemaskine. Efter dette gik <anonym>T1</anonym> hen til <anonym>F</anonym> der sad på gulvet 0g legede med sit keyboard. Da <anonym>T1</anonym> forsøgte at kysse <anonym>F</anonym> på panden; begyndte han med det samme at græde eller nærmest hulke. <anonym>T1</anonym> blev så sur over dette, at han hev <anonym>F</anonym> op 1 den ene arm 0g slæbte ham frit hængende i luften ud fra køkkenetlstuen og smækkede døren hårdt i <anonym>T1</anonym> nævnte ikke, hvad han gjorde af <anonym>F</anonym> og tiltalte regnede derfor med, at drengen sad nederst på trappen til kælderen. Senere kom også <anonym>V9</anonym> til stede, og forinden hun og <anonym>V1O</anonym> tog hjem; havde <anonym>T1</anonym> yderligere en gang hevet <anonym>F</anonym> med udenfor. Dette skete, selvom både tiltalte 0g <anonym>V1O</anonym> råbte op protesterede. På forsvareren; advokat Gert Dymns, udspørgen forklarede tiltalte, at <anonym>T1</anonym> på et tidspunkt har skrevet en sms, hvori han betegner <anonym>F</anonym> som et "torturbarn' Både tiltalte 0g <anonym>V5</anonym> blev meget sur over dette, 0g der opstod nærmest et skænderi mellem <anonym>V5</anonym> <anonym>T1</anonym> Tiltalte drøftede også tingene med <anonym>V5</anonym> der sagde: "Nu er du endelig kommet væk fra en dominerende kæreste, hvorfor 1 alverden er du så gået tilbage til en ny?" Endvidere spurgte hun tiltalte, om hun tiltalte ikke syntes, at <anonym>T1</anonym> var lidt for hård ved <anonym>F</anonym> Da tiltalte svarede bekræftende, sagde <anonym>V5</anonym> "Hvorfor 1 alverden gør du så ikke noget ved det?" . Til dette svarede tiltalte blot, at "det tør jeg ikke' Tiltalte følte på dette tidspunkt; at hun på grund af frustrationer og manipulationer var mere eller mindre handlingslammet. På forsvareren, advokat Carsten Højers, udspørgen forklarede tiltalte, at <anonym>F</anonym> ikke blot var bange for <anonym>T1</anonym> men også stort set også alle andre mænd. Efterhånden blev angsten for andre mænd mindre, mens den for <anonym>T1's</anonym> vedkommende blev værrer og værrer. At tiltalte i begyndelsen af juni måned 2012 besluttede, at <anonym>F</anonym> ikke skulle udlevere til sin far, PT var noget alle omkring hende bakkede op om. Fra omkring samme tidspunkt besluttede tiltalte i samråd med sin familie at holde <anonym>F</anonym> hjemme fra vuggestuen: Dette skyldtes, at tiltalte var bange for, at P1 skulle hente <anonym>F</anonym> og derefter få overbevist myndighederne om, at drengen skulle være hos ham. På forsvareren, advokat Gert Dyrns, udspørgen forklarede tiltalte supplerende, at der efter episoden 1 badeværelset gik cirka 5 minutter, forinden <anonym>F</anonym> var kommet sig nogenlunde til sig selv. Derimod gik der mellem 10-20 minutter, forinden <anonym>F</anonym> var kommet til sig selv efter episoden med papiret ude i bilen: Efter en pause i afhøringen oplyste anklageren; at hun var blevet opmærk - som på, at vidnerne <anonym>V9</anonym> 0g <anonym>V1o</anonym> havde været til stede på tilhørerrækkerne og overværet hovedforhandlingen. Endvidere oplyste hun; at de pågældende nu havde forladt retslokalet. Advokat Charlotte Szocska nedlagde påstand om, at de tiltalte in solidum tilpligtes at betale <anonym>P1</anonym> en erstatning samt godtgørelse på i alt 127.737,00 kr. med tillæg af renter efter erstatningslovens $ 16, stk. 2, fra den 25. juli 2012, alt således som nærmere beskrevet i den fremlagte erstat- ningsopgørelse med dertil hørende dokumentationsbilag. På vegne de tiltalte nedlagde de beskikkede forsvarere heroverfor påstand om frifindelse; idet de qua indstillingen til det strafferetlige skyld- spørgsmål bestred erstatningspligten: Endvidere erklærede de, at hverken de eller de tiltalte vil bestride erstatnings-lgodgørelseskravet rent størrelses- mæssigt. Advokat Charlotte Szocska forlod herefter kl. 12.00 retsmødet. Efter en frokostpause afspillede anklageren en med <anonym>T2</anonym> optaget rekonstuktionsvideo. forklarede supplerende, at <anonym>F</anonym> den 17. juli 2011 faldt såvel på trappen som to gange fra eller med en stol. At tiltalte 1 grundlovsforhøret ikke fortalte om episoden med trappen skyldes, at hun var i en meget hård og presset situation Da <anonym>F</anonym> faldt ned fra stolen ved siden af tiltalte, landede han på maven og slog hovedet mod i gulvet. Foreholdt, at hun under grundlovsforhøret (ekstraktens side 81) blandt andet skal have forklaret: <anonym>F</anonym> faldt bagover 0g slog baghovedet mod gulvet. 1 faldet fik <anonym>F</anonym> "forværret den bule, han i forvejen havde i baghovedet' men var ikke mere medtaget; end at han blot grinte af det skete forklarede tiltalte; at hun alene husker; at <anonym>F</anonym> faldt ned fra stolen, men ik- ke om han slog for- eller baghovedet i gulvet. Den bule, som <anonym>F</anonym> 1 forve - jen havde i baghovedet; stammede fra en episode hjemme hos <anonym>V9</anonym> <anonym>V1O</anonym> Her snublede <anonym>F</anonym> over et kødben og slog hovedet i gulvet. Hvor- når dette præcist skete, husker tiltalte ikke. Tiltalte forklarede yderligere; at <anonym>T1</anonym> nok var mere frustreret end vred, da han den 17.juli 2011 tog <anonym>F</anonym> med ned i kælderen. Hvad <anonym>T1</anonym> 1 øvrigt skulle lave i kælderen, ved tiltalte ikke; men måske skulle han se til nogle flyttekasser eller ordne vaskemaskinen. Inden <anonym>V9</anonym> eller <anonym>V1O</anonym> den på- gældende dag forlod stedet, viste tiltalte hende nogle blå mærker, som <anonym>F</anonym> havde op langs siden af lænden og ryggen. <anonym>V9</anonym> sagde i den forbindelse: "Hvad, er det <anonym>T1</anonym> 2" Efter tiltaltes erindring stammede mærkerne fra en episode den 16. juli 2011, hvor <anonym>T1</anonym> slog på drengen for at få papiret i hans hals op. At tiltalte den 17.juli 2011 lod <anonym>T1</anonym> overtage styringen; da de kom ned i stuen med den bevidstløs <anonym>F</anonym> skyldes, at han havde mere erfaring med børn, end hun havde. Da tiltalte så, at der løb væske ud af det ene øre på <anonym>F</anonym> tænkte hun; at han måske havde pådraget sig et kraniebrud. At til- talte fik denne tanke skyldes, at hun tidligere havde hørt noget herom på et førstehjælpskursus . Tiltalte reagerede alene "indvendigt' " på dette; men turde ikke gå imod <anonym>T1</anonym> 0g søge hjælp til <anonym>F</anonym> Tiltalte gik derimod ind på net- tet 0g søgte om oplysninger om vist nok "hjernerystelse" på sitet "Netdoktor' A Her fik tiltalte blandt andet det råd, at man skulle forsøge at køre fingrene hen over øjenvipperne på en person, der muligvis var be- vidstløs. <anonym>T1</anonym> prøvede da også dette, men <anonym>F</anonym> reagerede ikke. På sitet stod der endvidere; at man ved bevidstløshed burde ringe 112, men da tiltal - te foreslog dette til <anonym>T1</anonym> blev hun blot bedt om at slappe af og ikke opfører sig som et barn. I forbindelse med, at <anonym>F</anonym> anden gang blev badet det vil sige i badeværelset på 1. sal stak <anonym>T1</anonym> to fingre i halsen på ham; idet han var af den opfattelse, at drengen havde fået væske eller noget andet ned i luftrøret. <anonym>F</anonym> var på intet tidspunkt ved bevidsthed, medens <anonym>T1</anonym> bruste ham med koldt vand i badekarret på 1. sal. Der var ikke vand i karret; men <anonym>T1</anonym> lagde blot drengen ned i dette 0g overbruste ham med koldt vand. Foreholdt at hun under en afhøring den 18. juli 2011 (ekstraktens side 1153) blandt andet skal have oplyst: <anonym>T1</anonym> lagde ham i badekarret 0g tog den kolde bruser 0g skyllede <anonym>F</anonym> med denne i måske 4-5 minutter. <anonym>F</anonym> skreg 08 afhørte sagde_ flere gange; at nu var det nok forklarede tiltalte; "at hun nok har oplyst sådan til politiet på det tidspunkt" Afhøringen fandt sted få timer efter <anonym>F</anonym> var død, og det hele stod uvirke- ligt for tiltalte. Tiltalte vil dog ikke bestride, at hun har oplyst som anført i rapporten; men husker i dag kun, at <anonym>F</anonym> lå 0g vendte det hvide ud af øj- nene og nærmest "krampede' Herudover sagde <anonym>F</anonym> også "nogle lyde' men ikke "på en god måde' det vil sige "nogle underlige lyde' Da de efter badet kom ind i soveværelset og lagde <anonym>F</anonym> på sengen, holdt han pludselig op med at trække vejret. Dette varede i cirka 1 minut, hvorefter vejrtræknin- gen igen satte i gang. Efter at <anonym>F</anonym> havde været bevidstløs i cirka to timer; forlod <anonym>T1</anonym> stedet 0g tog ud til en kammerat. På trods af, at tiltalte herefter var alene med <anonym>F</anonym> turde hun ikke ringe efter hjælp, idet <anonym>T1</anonym> jo havde formanet hende om, at hun først skulle kontakte ham: Selvom tiltalte på re- konstruktionen giver udtryk for, at hun ikke var bange for <anonym>T1</anonym> havde hun dog en del respekt for ham. Som ovenfor forklaret; havde tiltalte problemer med netforbindelsen. Uagtet dette fik hun dog skrevet flere sms'er, herunder de, der er gengivet i ekstraktens side 1026 samt Facebook-skriverierne på si- de 862. Tiltalte havde således netværksdækning til denne korrespondance, men turde desuagtet af frygt for <anonym>T1</anonym> ikke ringe efter hjælp til <anonym>F</anonym> Som det fremgår af rekonstruktionen; ville <anonym>T1</anonym> den 17.juli 2011 ikke spise noget af den mad, som tiltalte havde lavet. Han sad i stedet og sms'ede og sagde, at han ikke var sulten. Derefter tog han sin tallerken og gik ud med maden til sin hund. At <anonym>T1</anonym> ikke spiste var unormalt 0g noget; der kun fandt sted en sjældent gang. Ej heller var det sædvanligt, at <anonym>T1</anonym> afviste tiltalte, når hun ville røre eller tage om ham. Da tiltalte den 18. juli 2011 stod op klokken cirka 07.30, så hun blot ind i værelset til <anonym>F</anonym> Drengen lå tilsyne - ladende 0g sov, og tiltalte gik derfor ikke helt hen til sengen 0g så, hvordan han havde det. Hertil kommer; at <anonym>T1</anonym> jo havde fortalt; at han havde givet drengen en ny ble og lagt ham ind i sengen, samt at han da havde det fint. Efter at tiltalte havde sovet i yderligere en time og igen vågnede op ved 08.30-tiden kunne hun mærker, at der ligesom var noget, "der havde forladt hende på en meget underlig måde" . Som vist på rekonstruktionen; råbte til- talte flere gange 1 'stop, stop' når <anonym>T1</anonym> slog på <anonym>F</anonym> At tiltalte ikke herud- over foretog sig noget; skyldes; at <anonym>T1</anonym> dominerede hende så meget, at hun var handlingslammet. Tiltalte forklarede yderligere, at hun under alarmopkaldet blandt andet oply- ste, at hun havde set til <anonym>F</anonym> flere gange i løbet af natten og senest ved 08.00-tiden skiftet ble på ham. Hvorfor tiltalte sagde dette, kan hun ikke nærmere forklare. Forinden tiltalte ringede op, havde <anonym>T1</anonym> givet hende de ovenfor beskrevne instruktioner om, hvad hun skulle sige blandt andre sine forældre og fogedretten. Hvad der herefter fik tiltalte til at tage <anonym>T1's</anonym> tele - fon og ringe til alarmcentralen; kan hun kun forklare med, 7 'at hun vågnede op et meget kort sekund og traf sin egen beslutning Tiltalte har alene en enkelt gang set, at <anonym>T1</anonym> forsøgte at få <anonym>F</anonym> til at gå hen over spisebordet; således som forklaret under rekonstruktionen. Tiltalte har selv slået <anonym>F</anonym> et par gange, men kun som "et rap over fingrene' når han har været ved at brænde sig eller lignende. Tiltalte har ingen forklaring på, hvorledes <anonym>F</anonym> kan have pådraget sig de mange skader, der er beskrevet i obduktionserklæ - ringen. Efter tiltaltes opfattelse har han dog nok pådraget sig de fleste under episoderne den 17.juli 2011. Efter tiltaltes vurdering var <anonym>F</anonym> ikke mere klodset end andre børn. Selvom tiltalte kun verbalt har bebrejdet <anonym>T1</anonym> hans behandling af <anonym>F</anonym> mener hun; at hun har protesteret så meget som hun nu var i stand til. Tiltalte har flere gange været i kontakt med Kolding Kom- mune, idet hun gerne ville have hjælp 0g støtte til at klare <anonym>F</anonym> I følge kommunen kunne man imidlertid ikke hjælpe tiltalte; så længe <anonym>F</anonym> ikke havde adresse i hendes nye kommune. Tiltalte forsøgte derfor at få flyttet <anonym>F</anonym> til sin adresse i Sønderjylland, men dette lykkedes ikke, eftersom P1 ikke ville opgive; at <anonym>F</anonym> havde bopælsadresse hos ham. På forsvareren; advokat Gert Dyrns, udspørgen forklarede tiltalte, at hun på det omhandlede tidspunkt var meget umoden og lod sig styre af andre. På forsvareren; advokat Carsten Højers, udspørgen forklarede tiltalte yderli- gere, at <anonym>T1</anonym> arbejdede en helt del og stort set kun var hjemme om morge - nen og om aftenen. Tiltalte var tilsvarende alene med <anonym>F</anonym> 0g <anonym>T1's</anonym> tre børn. Selvom der i huset på <anonym>Adresse 3</anonym> var to trapper; havde tiltalte 0g <anonym>T1</anonym> ikke nået at anskaffe en afskærmning så <anonym>F</anonym> ikke kunne falde ned. Som beskrevet i obduktionserklæringen, havde <anonym>F</anonym> blandt andet pådraget sig et lårbensbrud. Efter tiltaltes opfattelse er dette sket i forbindelse med den ovenfor beskrevne episode, hvor han sad fast i sin højstol, da <anonym>T1</anonym> hev ham op i den ene arm. Først dagen efter var det; at <anonym>F</anonym> havde svært ved at gå og begyndte at græde af smerte. Tiltalte har ikke undladt at reagere, eller i øvrigt forholdt sig som ovenfor beskrevet; af frygt for at "tabe slaget i foged- retten 1 Når <anonym>F</anonym> faldt og rigtigt slog sig, begyndte han altid at græde af smerte. Sagen udsat til fortsat hovedforhandling: fredag den 9.juni 2012, kL. 09.00. Retten hævet kl. 16.00. <anonym>Dommer</anonym> OOOoO-- Den 6. juli 2012 kl. 09.00 blev retten sat på hovedtingstedet af <anonym>Dommer</anonym> med domsmændene nr. 169, nr. 174 og nr. 196. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, og 91 er overholdt. Rettens nr. KO1-2161/2012 Politiets nr. SA6-2012-6253-0514 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1 (T1)</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2 (T2)</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> Fortsat hovedforhandling For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten ved <anonym>Anklager</anonym> Som beskikket forsvarer for <anonym>T1</anonym> mødte advokat Carsten Hø - jer. Som beskikket forsvarer for <anonym>T2</anonym> mødte advokat Gert Dyrn. Der fremlagdes: Tillægsbevisfortegnelse I Tillægsekstrakt II af 5.juli 2012 Herudover var det i sagen tidligere fremlagte til stede. De tiltalte; <anonym>T1</anonym> 8 <anonym>T2</anonym> fremstilledes og gjordes på ny bekendt med, at de ikke havde pligt til at udtale sig. <anonym>T1</anonym> forklarede; at han omkring den 18.-19.maj 2011 traf <anonym>T2</anonym> Dette skete under et besøg hos vidnerne [V5 <anonym>V4</anonym> som tiltalte da mere eller mindre boede hos. Allerede efter nogle få dage blev tiltalte og <anonym>T2</anonym> kærester. Et par dage senere traf til- talte <anonym>F</anonym> der kom på besøg sammen med <anonym>T2</anonym> I begyndelsen var for- holdet mellem tiltalte og <anonym>F</anonym> "stille, roligt og afslappet' og de gik hver især og "så hinanden lidt an' Efter cirka 14 dage begyndte <anonym>F</anonym> "blive lidt præget af omgivelserne' herunder de mange nye mennesker; han skulle for- holde sig til. Navnlig begyndte <anonym>F</anonym> at blive bange for mænd i al alminde - lighed. Alt dette kom til udtryk ved, at <anonym>F</anonym> ikke kunne finde sig tilpas no- gen steder eller finde ro i sig selv. Alt var forvirret omkring <anonym>F</anonym> herun - der også hans forhold til faderen, PI som <anonym>T2</anonym> ikke ønskede skulle have ham. Tiltalte blev på en eller anden måde trukket med ind i denne problem - stilling, og blev ofte spurgt til råds af <anonym>T2</anonym> I perioden frem til udgangen af maj måned kørte alt "helt almindeligt' 0g <anonym>T2</anonym> besøgte ofte tiltalte hos V5 0g <anonym>V4</anonym> <anonym>T2</anonym> havde sin egen lejlighed i Kolding, men opholdt sig ho - vedsageligt hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> Fra primo juni måned begyndte <anonym>F</anonym> at virke mere utryk; ligesom han ofte græd. Foreholdt, at han under grundlovsforhøret den 19. juli 2011 (ekstrakten side 87-88) blandt andet skal have forklaret: "at han for ca 2 måneder siden lærte anholdte <anonym>T2</anonym> at kende. De mødtes hos nogle venner; <anonym>V5</anonym> 08 <anonym>V4</anonym> 0g blev hurtigt kærester; således som forklaret af <anonym>T2</anonym> De første 14 dage boede de hos <anonym>V5</anonym> 08 <anonym>V4</anonym> hvor de sammen med <anonym>F</anonym> havde et værelse på 1 sal Den første dag var anholdte ikke ret meget sammen med <anonym>F</anonym> men heref- ter opstod der næsten med det samme problemer imellem dem. <anonym>F</anonym> be- gyndte således at græde næsten hver gang, han så anholdte' forklarede tiltalte, at "der var noget gråd" , men ikke sådan, at <anonym>F</anonym> græd hele tiden. Selvom tiltalte har forklaret som anført, er det i dag hans opfattel- se, at <anonym>F</anonym> først i juni måned begyndte at græde og skrige, når han så til- talte eller nogle af de andre mænd i huset. I begyndelsen, hvor <anonym>F</anonym> be- gyndte at græde, lod tiltalte det "ligesom passere' men efterhånden blev det mere og mere belastende Tiltalte drøftede problemet med de andre i huset, herunder <anonym>Vidne 6</anonym> Sidstnævnte kom med det forslag at <anonym>F</anonym> skulle sættes udenfor døren eller have en såkaldt time-out, når han begyndte at græde. Ihuset boede eller opholdt der sig i alt 8-9 personer, her- under flere børn. Uanset om det var tiltalte eller en af de andre mænd, der nærmede sig <anonym>F</anonym> begyndte han at græde eller skrige. Efter tiltaltes opfat- telse bakkede såvel <anonym>T2</anonym> som de andre voksne i huset op om det forslag; <anonym>Vidne 6</anonym> var kommet med. Hensigten med time-outen var ikke at straffe <anonym>F</anonym> men kun at få ham til at "køle ned" når han skreg eller græd. <anonym>T2</anonym> kunne godt se, at der var et problem; men ville fra starten ikke helt bakke op om det med time-outen. <anonym>T2</anonym> ændrede dog hurtigt holdning 0g var selv en af dem, der satte <anonym>F</anonym> ud i køkkenet eller ved trappen i gangen. <anonym>F</anonym> var her alene, men ikke mere, end at tiltalte eller de andre kunne høre, hvis der skete ham noget. <anonym>F</anonym> sad ikke lukket ude, idet døren til gangen eller køk- kenet altid stod åben. Såvel tiltalte som <anonym>T2</anonym> 0g de andre, der bar <anonym>F</anonym> ud, gjorde dette 11 'stille og roligt' For tiltaltes vedkommende skete det på den måde, at han tog <anonym>F</anonym> under begge arme og løftede ham op. Herefter bar tiltalte ham på den angivne måde ud i gangen eller køkkenet og satte ham ned på gulvet. Efter typisk 2-3 minutter holdt <anonym>F</anonym> op med at græde og blev igen hentet ind fra gangen eller køkkenet, 7 '0g så var det det" ~ Som nævnt satte også <anonym>T2</anonym> <anonym>F</anonym> ud til time-out, og tiltalte skønner, at de har gjort det nogenlunde "fifty-fifty" . Tiltalte har aldrig hevet <anonym>F</anonym> op i en arm eller slæbt ham på denne måde, når han skulle ud i gangen. Tiltalte har hel- ler ikke set andre gøre dette. Når tiltalte satte <anonym>F</anonym> til time-out, skældte han ham ikke ud ogleller sagde noget. Tiltalte tog blot <anonym>F</anonym> 71 'stille og rO- ligt" og satte ham ud. Nogle gange holdt <anonym>F</anonym> ret hurtigt op med at græde, når han blev sat ud til time-out. I enkelte tilfælde kunne der dog også gå op til 5 minutter, førend græderiet var overstået. Under time-outen blev <anonym>F</anonym> altid siddende på det sted, hvor han var blevet sat. Tiltalte har på intet tids- punkt oplevet eller set, at <anonym>F</anonym> havde "blodtud eller andre skader, når han kom ind fra en time-out. Tiltalte skønner, at <anonym>F</anonym> dagligt blev sat til time- out 2-3 gange. Herudover kan <anonym>T2</anonym> eller en af de andre i huset godt have sat <anonym>F</anonym> ud, når han tiltalte ikke var hjemme. Tiltalte vil dog afvise; at <anonym>F</anonym> har været sat til time-out op til 10 gange om dagen; således som for- klaret af <anonym>T2</anonym> Foreholdt, at han under grundlovsforhøret (ekstrakten side 92) blandt andet skal have oplyst: 17 'at <anonym>F</anonym> på den angivne måde blev sat ud i gangen skete næsten dagligt faktisk var det sådan; at han på 1 'en 8od dag kun kom ud i gangen 2 gange forklarede tiltalte, at <anonym>F</anonym> efter hans opfattelse maksimalt var til time-out 5 gange på én dag; Tiltalte forklarede videre, at han ikke på tomandshånd har drøftet med <anonym>T2</anonym> hvad kun syntes om den behandling, som <anonym>F</anonym> fik. Det var dog tiltaltes opfattelse, at hun 'ikke virkede som om, at hun syntes, det var forkert' Til- talte støttede denne opfattelse på, at <anonym>T2</anonym> selv satte <anonym>F</anonym> ud til time-out 0g sagde, at hun godt kunne se, at hans græden og skrigen var et problem: Som ovenfor anført begyndte <anonym>F</anonym> at græde stort set hver gang, han så en mand. Efter at tiltalte 0g <anonym>T2</anonym> sammen med <anonym>F</anonym> flyttede ud til vidnerne <anonym>V9</anonym> 0g <anonym>V1O</anonym> tiltaltes mor og stedfar var det sådan, at dren- gens skræk for mænd aftog noget. Faktisk blev det hurtigt således; at <anonym>F</anonym> hovedsageligt kun græd, når han så tiltalte eller <anonym>V1O</anonym> Så vidt tiltalte hus - ker, flyttede han og <anonym>T2</anonym> ud til <anonym>V9</anonym> 0g <anonym>V1O</anonym> omkring den 12. juni 2011 Foreholdt, at han i grundlovsforhøret (ekstrakten side 92) blandt andet skal have forklaret: <anonym>F</anonym> kunne godt finde på at græde, når andre kom ind 1 lokalet; men overordnet set var det kun, når han så anholdte 7 forklarede tiltalte; at <anonym>F</anonym> efter flytningen ud til <anonym>V9</anonym> 0g <anonym>V1O</anonym> navnlig græd, når han så ham. Tiltalte "følte det træls 7 at <anonym>F</anonym> i relation til ham blev ved med at græde. Efter tiltaltes opfattelse var der ikke sket noget mel- lem ham og <anonym>F</anonym> der kunne begrunde drengens adfærd og angst. I begyn- delsen forsøgte tiltalte at "holde hovedet koldt" og blot sætte <anonym>F</anonym> ud til ti- me-out, når han græd. Nogle gange har situationen dog indvirket så hårdt på tiltalte, at han har sat <anonym>F</anonym> "lidt hårdt ned" men stadig, medens han holdt ham under begge arme. Tiltalte har således aldrig sluppet <anonym>F</anonym> medens han hang i luften; således som forklaret af <anonym>T2</anonym> Tiltalte forklarede; at han et par dage forud for den 18. juli 2011 havde <anonym>F</anonym> med i bad. Dette var vist også sket en enkelt gang tidligere. Den omhand- lede dag kom tiltalte hjem fra arbejde og besluttede sig for at tage et bad i badekarret på 1- sal. Til stede i huset var også <anonym>T2</anonym> samt tiltaltes tre børn. Tiltalte kom vand i karet og satte sig i begyndelsen med <anonym>F</anonym> på det ene lår, således at han ryg vendte ind mod ham tiltalte. <anonym>F</anonym> havde på dette tidspunkt ikke reageret på nogen speciel måde, herunder ej heller, da tiltalte kom hjem. På dette tidspunkt var det lidt op og ned, om <anonym>F</anonym> begyndte at græde, når han så tiltalte. I badekarret tog <anonym>F</anonym> fat i kanten og rejste sig op. Samtidig begyndte tiltalte at sæbe sig ind, men fik herunder noget sæbe i øjnene. Pludselig hørte tiltalte "noget blop blop' og fik den tanke, at <anonym>F</anonym> var faldet ned under vandet. Tiltalte havde da stadig sæbe i øjnene, og kunne ikke se noget. Tiltalte stak dog straks hænderne ned i vandet og fik med det samme fat i <anonym>F</anonym> Stadig uden at kunne se noget, satte tiltalte <anonym>F</anonym> ud på et håndklæde, der lå foran badekarret Tiltalte skyllede sig herefter af og så ogleller hørte ikke; hvad der skete med <anonym>F</anonym> Da tiltalte igen kunne åbne øjnene, stod <anonym>T2</anonym> inde på badeværelset. Først nu blev tiltalte klar over, at <anonym>F</anonym> åbenbart var faldet 0g slået hovedet ned i gulvet. Så vidt tiltalte hus - ker, tog det ham ikke ret lang tid at skylle sig af og få sæben ud af øjnene. Ligeledes gik der kun få øjeblikke fra tiltalte hørte det beskrevne "blop blop' og indtil han fik <anonym>F</anonym> op af vandet. Da tiltalte satte <anonym>F</anonym> ud på gulvet, placerede han ham således, at han sad ned og med ryggen ind mod badekarret. Hvordan <anonym>F</anonym> er faldet, eller hvordan han lå på gulvet; da <anonym>T2</anonym> fandt ham; så tiltalte ikke. I forbindelse med, at tiltalte hev <anonym>F</anonym> op af vandet; fik drengen fat i hans halskæde; så den gik itu. Tiltalte blev lidt ær- gerlig over dette, men ikke vred på drengen, idet han jo ikke havde revet i kæden med vilje. Efter at <anonym>T2</anonym> havde taget <anonym>F</anonym> op til sig, gik hun ind i soveværelset med ham. Her kastede <anonym>F</anonym> op, men dette skete helt af sig selv og uden, at tiltalte stak en finger i halsen på ham eller lignende. Tiltalte har ikke set <anonym>F</anonym> være rødspættet i ansigtet, men kun almindeligt rød i hu- den efter det varme bad. Foreholdt, at han under grundlovsforhøret (ekstrakten side 91) blandt andet skal have forklaret: "Dog var der en enkelt episode for ca: 1 uge siden. Anholdte var da gået op i badekarret sammen med <anonym>F</anonym> De sad 0g legede, 0g under dette sad <anonym>F</anonym> på anholdtes ene ben. Anholdte havde fat om drengen; der sad mod ryggen ind mod ham. Medens anholdte vaskede sit hår, ville <anonym>F</anonym> hen for at stille sig ved kanten. I et ubemærket øjeblik skvattede <anonym>F</anonym> 0g kom ned under vandet. Anholdte fik straks <anonym>F</anonym> trukket op, 0g i forbindelse hermed greb drengen fat i hans anholdtes halskæde; så den gik itu. Anholdte løf- tede <anonym>F</anonym> ud af badekarret 0g stillede ham på gulvet, således at han kunne finde stumperne fra halskæden: Uden for badekarret gled <anonym>F</anonym> 0g faldt lidt ned på den ene arm. Efter det, som anholdte så, skete der ikke yderlige- re, 0g kort efter kom <anonym>T2</anonym> ind for at tørre <anonym>F</anonym> Anholdte fortalte <anonym>T2</anonym> at <anonym>F</anonym> havde været lidt under vandet, nærmere bestemt 3-4 sekunder. An- holdte kan ikke genkende <anonym>T2's</anonym> forklaring om; at <anonym>F</anonym> lå på gulvet 08 var rødspættet i ansigtet; da hun kom ind på badeværelset. forklarede tiltalte; at han nok har forklaret som anført, men at tingene desu- agtet skete, således som han nu har forklaret. Tiltalte har således ikke set <anonym>F</anonym> falde på badeværelset eller stillet ham på gulvet. Om lørdag den 16. juli 2011 forklarede tiltalte, at han denne dag havde væ - ret på arbejde sammen med <anonym>V1O</anonym> Derefter tog de hjem til <anonym>V9</anonym> hvor <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>F</anonym> også kom på besøg. Medens tiltalte var i færd med at tage sig en cigaret, kom <anonym>F</anonym> gående gennem køkkenet og med retning ud mod gangen. Netop som tiltalte vendte ryggen til <anonym>F</anonym> "skvattede han på gul - vet' Tiltalte så ikke; at <anonym>F</anonym> faldt, og afstanden mellem dem var da mel- lem 1-1V2 meter. Tiltalte vendte sig straks om og løftede <anonym>F</anonym> op. Tiltalte 0g <anonym>F</anonym> var alene; da drengen faldt; 0g der var således ikke andre, der så uheldet. Tiltalte kaldte straks på <anonym>T2</anonym> der sad inde i stuen og ikke kunne se det sted, hvor drengen faldt. <anonym>F</anonym> blødte fra munden; og tiltalte sagde der- for til <anonym>T2</anonym> at det nok var bedst, at han fik lagt noget koldt på. <anonym>F</anonym> hav- de en sut i munden, da han faldt, og tiltalte forestillede sig derfor; at blød- ningen skyldtes, at han havde slået denne mod en af sine tænder. Da tiltalte tog sutten ud af munden på <anonym>F</anonym> kunne han se, at en af hans tænder var slået løs. Tiltalte foreslog derfor også <anonym>T2</anonym> at hun skulle kontakte en tand - læge eller skadestuen. Dette navnlig også henset til, at tanden var slået "rigtig løs' Også ved en tidligere lejlighed hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> var <anonym>F</anonym> faldet og slået munden, dog uden at der skete skade på hans tænder. Efter nu omhandlede fald kom <anonym>F</anonym> over til <anonym>T2</anonym> og fik noget koldt lagt på mun- den. Endvidere hentede tiltalte en is til drengen; og gik derefter ud til <anonym>V1O</anonym> for at vaske en bil. 20-30 minutter senere gik Tiltalte ind for at se, hvorledes det gik med <anonym>F</anonym> Drengen sad da hos <anonym>T2</anonym> i køkkenet og begyndte ikke at græde, da han så tiltalte. For at adsprede <anonym>F</anonym> og få ham til at tænke på andet end den løse tand, tog tiltalte ham med ud til <anonym>V1O</anonym> så han kunne se på, når de vaskede bil. Tiltalte gav samtidig <anonym>F</anonym> et stykke papir eller en serviet og sagde; at han skulle holde det op for munden, hvor det stadig blødte lidt. Herefter satte tiltalte <anonym>F</anonym> ind på bilens forsæde og begyndte at vaske vognen. Tiltalte stillede sig ved vinduet ud for det sted, hvor <anonym>F</anonym> sad, så han hele tiden kunne følge med i, hvorledes drengen havde det. På et tidspunkt gik tiltalte nogle få sekunder hen for at hjælpe <anonym>V1O</anonym> med at få nogle ting ud af bilen. Da tiltalte 4-5 sekunder senere kom tilbage til fordø- ren, så han, at <anonym>F</anonym> var helt rød i hovedet og havde det omtalte stykke pa- pir strittende lidt ud fra munden. Tiltalte hev straks <anonym>F</anonym> ud af bilen og kunne nu konstatere, at han havde fået papiret helt ned i halsen. Af samme årsag kom der "noget panik på" hvor tiltalte bankede <anonym>F</anonym> 3-4 gange i ryggen samtidig med, at han holdt drengen over den ene arm: Tiltalte slog <anonym>F</anonym> mellem skulderbladene, men ikke så hårdt, at drengen skulle kunne få mærker af dette. Foruden at banke <anonym>F</anonym> i ryggen; vendte han drengen på hovedet og rystede ham i benene. Da ingen af disse ting hjalp, pressede til- talte til sidst på drengens kæber og fik åbnet hans mund. Herefter stak tiltal - te sin ene finger ned i halsen på <anonym>F</anonym> og fik papiret 'fisket op' I forbin- delse hermed bed <anonym>F</anonym> tiltalte i den ene finger, "men dette kunne han jo ikke gøre for" - I forbindelse med, at tiltalte stak sin finger ind i munden på <anonym>F</anonym> eller trak papiret ud, har han formentlig ramt den tand, der i forvejen var løs. I hvert fald var tanden pludselig væk, og tiltalte har ikke siden set den. Efter at tiltalte havde fået papiret op af halsen på <anonym>F</anonym> begyndte drengen at græde. Tiltalte trøstede ham og gik ind til <anonym>T2</anonym> Det blødte sta- dig lidt fra den nu mistede tand, 0g <anonym>F</anonym> fik derfor lagt noget koldt på. Til- talte kan ikke afvise; at han under episoden fik noget blod på sit tøj. Tiltalte kan ikke udtale sig om, hvor lang tid, selve episoden tog; Om søndag den 17.juli 2011 forklarede tiltalte, at han denne dag blandt an- det var ude hos <anonym>V1O</anonym> for at hente nogle husholdningsmaskiner. Efter at være kommet hjem med maskinerne, var også <anonym>V1O</anonym> 0g <anonym>V9</anonym> et stykke tid til stede i huset. Efter tiltaltes erindring skete der ikke noget særligt under besøget, 0g <anonym>F</anonym> var vist kun en enkelt gang ude til time-out på det neder- ste trin af trappen til 1. sal. Tiltalte har hverken denne dag eller på noget an- det tidspunkt sat <anonym>F</anonym> ned i det lille rum under kældertrappen. Det var ik- ke blot på <anonym>Adresse 3</anonym> men også medens de boede hos såvel <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> som <anonym>V9</anonym> 0g <anonym>V1O</anonym> at <anonym>F</anonym> blev sat til time-out. Dog var det ikke hver gang, <anonym>F</anonym> græd, men intensiteten på 3-5 gange pr. dag var nogenlunde ens i hele perioden. Når det var helt galt med <anonym>F</anonym> skete det dog også, at <anonym>T2</anonym> gik lidt rundt med ham, så han ikke blev sat ud til time-out. Tiltalte husker, at hans mor <anonym>V9</anonym> en enkelt gang har spurgt; "om det ikke var en god ide; at de fandt på noget andet i stedet for" Tiltalte svarede bekræftende på dette og sagde, at så må <anonym>T2</anonym> komme med et forslag' Dette sidste skyldtes, at tiltalte næsten ikke kunne holde ud, at <anonym>F</anonym> hele tiden græd. På forsvareren; advokat Carsten Højers, udspørgen forklarede tiltalte at han for nogle år siden selv var igennem en skilsmisse og erfarede, hvorledes hans børn på da 2, 3 og 4 år blev påvirket af de store forandringer i deres dagligdag. Børnene blev kede af det, og for tiltalte at se, var det da også der- for, at <anonym>F</anonym> var pylret og hang meget hos sin mor. I den periode, hvor til- talte og <anonym>T2</anonym> boede på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> arbejdede tiltalte det meste af dagen; nærmere bestemt fra kl. 05.45 og til kl. ca. 18.00. Herudover var tiltalte nu og da også på arbejde i weekenden. Hvordan <anonym>F</anonym> blev passet; når tiltalte ikke var hjemme, ved han ikke noget om. <anonym>F</anonym> var dog hver dag hjemme hos <anonym>T2</anonym> idet han efter hendes bestemmelse ikke kom i vug- gestue fra primo juni måned 2011. Fra <anonym>T2</anonym> fik tiltalte dog som regel en orientering om, hvad der var sket i løbet af dagen. Ifølge <anonym>T2</anonym> havde de normalt hygget sig sammen; men dog skete det også, at <anonym>F</anonym> var faldet og havde slået sig eller lignende. Så vidt tiltalte husker; blev <anonym>F</anonym> normalt lagt i seng for at sove ved 19.00-19.30-tiden. På forsvareren, advokat Gert Dyrns, udspørgen forklarede tiltalte suppleren - de, at han aldrig har set <anonym>T2</anonym> slå <anonym>F</anonym> dog bortset fra et lille rap over fingrene; når han for eksempel ikke spise ordentligt. Tiltalte har heller aldrig slået <anonym>F</anonym> hvilket også gælder "et rap over fingrene' Anklageren afspillede herefter en med <anonym>T1</anonym> optaget rekon- struktionsvideo. <anonym>T1</anonym> forklarede supplerende om episoden med den høje stol, at han og <anonym>T2</anonym> samt <anonym>F</anonym> denne dag var på besøg hos <anonym>V9</anonym> 0g <anonym>V1O</anonym> Medens de sad 0g spiste, var <anonym>F</anonym> urolig 0g sad nærmest og smed med maden. Tiltalte blev hverken vred eller frustreret over dette, men be- sluttede dog, at <anonym>F</anonym> nok trængte til en time-out. Tiltalte gik derfor om og begyndte at løfte <anonym>F</anonym> op fra den høje stol med begge sine hænder under drengens arme. Dette foregik stille og roligt; men pludselig bemærkede til- talte, at et eller andet gjorde ondt på <anonym>F</anonym> Da han forsøgte at finde årsa - gen, så han, at drengens ene fod sad fast mellem bordet 0g stolen. Tiltalte fik foden fri, og løftede uden nogen form for dramatik <anonym>F</anonym> op fra stolen. He- refter gik tiltalte ud og satte <anonym>F</anonym> på trappen i gangen: Tiltalte skønner, at <anonym>F</anonym> sad fast med sit ben i 3-4 sekunder. Tiltalte fik herefter benet løs u- den at vride eller trække i <anonym>F</anonym> Under episoden var det heller ikke såle- des, at tiltalte trak så hårdt i drengen; at stolen fulgte med op. Om episoden i kælderen søndag den 17.juli 2011 forklarede tiltalte, at han hørte et "gok" eller lignende, og som straks fik ham til at tænke på, at 7 var faldet og havde slået hovedet i gulvet. Tiltalte befandt sig på dette tids- punkt i et tilstødende lokale og så derfor ikke selve faldet. Tiltalte gik straks ud og fandt <anonym>F</anonym> liggende på ryggen på gulvet nedenfor trappen. Foreholdt; at han under grundlovsforhøret (ekstrakten side 89) blandt andet skal have forklaret: "Anholdte gik derefter ud i kælderskakten for at ryge en cigaret. Medens an- holdte stod her, hørte han pludselig et "klask" eller lignende. Anholdte var ud fra lyden straks klar over; at <anonym>F</anonym> nok var faldet. Anholdte stod med ryggen til kælderrummet 0g ca: 3 meter fra det sted, hvor <anonym>F</anonym> sad An - holdte vendte sig om 0g gik ind i kælderrummet; hvor <anonym>F</anonym> sad på gulvet i en mærkelig foroverbøjet stilling. <anonym>F</anonym> græd 0g anholdte tog ham derfor op på armen 0g forsøgte at trøste ham. <anonym>F</anonym> havde slået hovedet 0g var tydeligvis noget groggy. Anholdte konstaterede også, at <anonym>F</anonym> havde en lil- le bule i baghovedet. forklarede tiltalte, at han under grundlovsforhøret ganske rigtig forklarede som anført; men at det, han nu har forklaret; er det, "han henholder sig til" ~ Selvom tiltalte også forklarede anderledes herom i grundlovsforhøret; var det således, at <anonym>F</anonym> ikke græd, men blot klynkede lidt, da tiltalte fandt ham. Endvidere havde <anonym>F</anonym> åbne øjne, men var fjern i blikket og ikke kontaktbar. På tiltalte virkede det som om, at <anonym>F</anonym> havde ondt. Med retsformandens tilladelse blev tiltalte foreholdt, at han ifølge politirap- port af 28. oktober 2011 (ekstrakten side 1200) blandt andet skal have op- lyst: "Afhørte bestemte sig for, at han ville ryge en cigaret 0g gik over til yderdø- ren, hvorfra han kunne se <anonym>F</anonym> Da afhørte var næsten færdig med at ryge 0g skulle aske cigaretten drejede han hovedet væk, så han ikke holdt øje med <anonym>F</anonym> Han kiggede væk 5 20 sekunder 0g i mellemtiden var <anonym>F</anonym> gået ud i mellemgangen. Afhørte hørte et dunk. Han oplyste; at gulvet er af beton 0g belagt med fliser. Lyden fik afhørte til at tænke "nu er han faldet igen Afhørte vendte sig om 0g så <anonym>F</anonym> ligge på jorden. Afhørte smed ci- garetten 0g gik straks over til <anonym>F</anonym> Der var ikke umiddelbart noget <anonym>F</anonym> kunne falde over på stedet, hvor afhørte fandt ham. <anonym>F</anonym> lå på ryggen. Der lå ikke noget spidst eller skarpt på gulvet, som <anonym>F</anonym> kan have slået hovedet imod <anonym>F</anonym> krængede sit ansigt; så det var klart for afhørte; at <anonym>F</anonym> havde slået sig 0g det gjorde ondt. Han græd dog ikke det var ligesom om han ikke kunne. Han virkede fortumlet øjnene "koksede Vejrtræknin- gen var normal Tiltalte forklarede, at han under afhøringen oplyste; således som anført i rap - porten. Som det fremgår af rekonstruktionen; gik tiltalte fra kælderen op til <anonym>T2</anonym> og fortalte, at <anonym>F</anonym> var faldet. De satte sig herefter sammen i sofaen i stu- en, 0g efter cirka 10 minutters forløb begyndte <anonym>F</anonym> at komme til sig selv eller blive mere kontaktbar. Om <anonym>F</anonym> i den forbindelse var oppe at gå, husker tiltalte ikke. Ej heller erindrer tiltalte, om der allerede på dette tids- punkt var drøftelser om at ringe 112 Tiltalte vil dog ikke afvise, at <anonym>T2</anonym> kom med forslag herom. Tiltalte var ikke direkte imod, at der blev ringet 112, men efter at <anonym>F</anonym> var begyndt at komme til sig selv, syntes han, at de skulle se tiden lidt an. Tiltalte pointerede dog overfor <anonym>T2</anonym> at det helt var hendes egen beslutning, om der skulle ringes til alarmcentralen: Efter at ha- ve siddet i sofaen et stykke tid, gik de hen til spisebordet for at få aftensmad. <anonym>F</anonym> blev sat i den høje stol 0g spiste selv 3-4 kartofler samt noget kød. Tiltalte havde ikke lyst til at spise noget, men dette havde intet med <anonym>F</anonym> at gøre. Under spisningen var <anonym>T2</anonym> noget frustreret og "lidt ramt af det he- le 7 herunder at hun næste dag skulle i fogedretten. I relation til dette sidste gav <anonym>T2</anonym> blandt andet udtryk for, at hun ville gøre alt for, at <anonym>F</anonym> ikke skulle hjem til sin far. Efter at have spist de nævnte kartofler faldt hovedet på <anonym>F</anonym> bagover; som om han var træt 0g var ved at falde i søvn. Hovedet hang skråt bagover, men i en "naturlig" vinkel. Efter middagen tog tiltalte <anonym>F</anonym> op af den høje stol. Tiltalte kunne tydelig mærke, at <anonym>F</anonym> var slap og vanskelig kontaktbar. Tiltalte satte sig herefter hen i sofaen med <anonym>F</anonym> Samtidig foreslog <anonym>T2</anonym> at de skulle ringe 112 Tiltalte mente dog at de li- ge skulle vente lidt, idet <anonym>F</anonym> igen "kort havde været ved sig selv"- Me- dens tiltalte sad i sofaen; var det lidt op og ned med <anonym>F</anonym> 'pludselig var han der lidt; og pludselig var han der ikke igen' 7 For at få kontakt med <anonym>F</anonym> nappede eller trykkede tiltalte ham lidt på kinden samt på arme og ben. Der var ikke tale om det, man kan kalde hårde nap og i hvert fald ikke nogle, der kunne give drengen blå mærker eller lignende. Så vidt tiltalte husker, nappede han <anonym>F</anonym> 3-4 gange på den beskrevne måde. Herudover "daskede" tiltalte <anonym>F</anonym> 3-4 gange på kinderne. Dette var små slag med mo- derat styrke og slet ikke noget, der kunne give skader eller blå mærker. Som det fremgår af rekonstruktionen; bed tiltalte også <anonym>F</anonym> i kinden; og dette "tror tiltalte nok gav lidt mærker" . Tiltalte bed ikke <anonym>F</anonym> andre steder end i kinden. Efter at have nappet og bidt <anonym>F</anonym> som beskrevet, begyndte dren- gen at klynke lidt og komme til sig selv. Faktisk virkede <anonym>F</anonym> som om han lige var vågnet op, men klart kontaktbar. Dette varede dog kun 5-10 mi - nutter, hvorefter han igen faldt væk eller mistede bevidstheden. Kort efter begyndte <anonym>F</anonym> at "koge helt vildt op og blive rigtig varm' Tiltalte blev u- rolig for, hvad der var ved at ske med drengen. Tiltalte besluttede derfor; at de måtte forsøge at få drengen ned i temperatur. Hvorfor de ikke i stedet søgte lægehjælp; kan tiltalte ikke sige, men det er dog noget, han efterføl- gende har bebrejdet sig selv. Sammen med <anonym>T2</anonym> gik tiltalte i første omgang ned i kælderen for at skylle <anonym>F</anonym> med koldt vand. Det viste sig imidlertid, at der alene kom meget varmt vand ud af bruseren. Normalt skulle der også være koldt vand i hanen, men denne dag kunne tiltalte kun få varmt vand ud af bruseren. Tiltalte 0g <anonym>T2</anonym> tog derfor <anonym>F</anonym> med op til badeværelset på 1. sal. Her lagde tiltalte <anonym>F</anonym> ned i badekarret og holdt hans hoved oppe med den ene hånd. Derefter bruste han <anonym>F</anonym> med lunkent vand i 5-6 mi- nutter. Denne behandling gav resultat; idet <anonym>F</anonym> tydeligvis blev nedkølet 0g til sidst havde, hvad man kan kalde "normal temperatur' 71 Efter tiltaltes opfattelse; var han i hvert fald ikke "iskold" , således som forklaret af <anonym>T2</anonym> Efter badet blev <anonym>F</anonym> iklædt nattøj, hvorpå tiltalte forlod huset og tog ud til sin kammerat; <anonym>P6</anonym> Forinden, 0g muligvis også før badet; var det, at <anonym>Person 6 (P6)</anonym> <anonym>F</anonym> blev svinget rundt, medens tiltalte holdt ham under begge arme. Til- talte gjorde dette for om muligt at få kontakt med <anonym>F</anonym> ligesom han vid- ste, at drengen normalt var glad for en svingtur. Medens tiltalte svingede drengen på den angivne måde, var der kort kontakt med ham. Det samme var i øvrigt også tilfældet i nogle få øjeblikke gennem aftenen 0g før, tiltalte tog ud til <anonym>P6</anonym> Iførste omgang var det således, at tiltalte svingende <anonym>F</anonym> rundt, mens han holdt ham om håndleddene. Hovedet på <anonym>F</anonym> faldt i den forbindelse bagover; og det var tydeligt for tiltalte, at drengen ikke kun- ne lide dette. Tiltalte tog derfor <anonym>F</anonym> under armene, mens han fortsat svin- gede ham rundt. Tiltalte har på intet tidspunkt svinget <anonym>F</anonym> rundt, medens han holdt ham i benene. <anonym>F</anonym> reagerede under svingturen ved at om end ikke smile, så dog på en måde, så tiltalte tænkte, at "nu er han med igen' <anonym>F</anonym> virkede ikke decideret dårlig, men snarere som om han var træt. Foreholdt; at han under grundlovsforhøret (ekstrakten side 92) blandt andet skal have forklaret: "Anholdte forklarede videre; at han søndag aften ganske rigtigt svang <anonym>F</anonym> nogle gange rundt; medens han holdt ham i anklerne 0g siden omkring håndleddene. Dette var medens <anonym>F</anonym> stadig var "frisk" 0g skete nærmest i leg 0g "ikke noget vildt <anonym>F</anonym> smilte da også lidt, medens han blev svin- get rundt i armene. Da <anonym>F</anonym> blev drejet rundt med hovedet nedad var det tydeligt; at han ikke brød sig om dette. forklarede tiltalte, at dette skete ved en episode; der fandt sted langt tidligere end den 17.juli 2011. Med retsformandens tilladelse blev tiltalte endvidere foreholdt, at han ifølge afhøringsrapport af 28. oktober 2011 (ekstrakten side 1205 1206) blandt andet skal have oplyst: "Afhørte blev forespurgt; om han i løbet af aftenen; efter <anonym>F</anonym> kom til ska- de, havde svunget rundt med <anonym>F</anonym> hvortil han svarede, at dette var tilfæl- det. Han var ved bevidsthed på dette tidspunkt. Afhørte gjorde det for at fremkalde en reaktion. Afhørte var på dette tidspunkt ikke i tvivl om; at F's tilstand var dårlig. Afhørte vidste af erfaring, at <anonym>F</anonym> tidligere når de havde leget havde syntes godt om at blive svunget rundt i armene- Af- hørte var desperat for at se et "livstegn' fra <anonym>F</anonym> 0g håbede ved svingtu- ren enten at kunne fremkalde et grin eller et "skrål" <anonym>F</anonym> reagerede ved at klynke; så afhørte stoppede. Afhørte svingede blot <anonym>F</anonym> i armene ikke i benene 7 Tiltalte forklarede;, at han har oplyst til politiet som anført i rapporten. Det er således korrekt, at tiltalte var mere eller mindre desperat for at få et livstegn fra <anonym>F</anonym> Hvorfor tiltalte ikke i stedet ringede 112 eller søgte lægehjælp, kan han ikke sige. <anonym>T2</anonym> var det meste af tiden i køkkenet;, hvor hun "for rundt om sig selv" . Indimellem var hun dog også henne ved tiltalte for at se eller høre, hvorledes det gik med <anonym>F</anonym> Samtidig satte hun sig som regel nogle minutter i sofaen 0g tog sig lidt af drengen; forinden hun igen gik ud i køkkenet for at vaske op eller lignende. Om <anonym>T2</anonym> gik rundt og græd, husker tiltalte ikke Dog erindrer tiltalte;, at <anonym>T2</anonym> i hvert fald græd, da <anonym>F</anonym> lige efter aftensmaden ikke var kontaktbar. Så vidt tiltalte husker, var hverken han eller <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>F</anonym> oppe i soveværelset; forinden han tog ud til <anonym>P6</anonym> Medens de sad i sofaen trak <anonym>F</anonym> fingrene ind, som om han krampe - de. Tiltalte tog i den forbindelse fat i drengens fingre og trak dem ud. Mulig- vis fik <anonym>F</anonym> også krampe i tæerne, men ikke andre steder. Tiltalte husker ikke; hvorvidt <anonym>F</anonym> i forbindelse med disse kramper var kontaktbar. Dog var det gennem hele aftenen sådan; at det var op og ned, om man kunne komme i kontakt med <anonym>F</anonym> Tiltalte skønner, at der gik 112-2 timer, fra de var færdige med aftensmaden; 0g indtil han tog ud til <anonym>P6</anonym> <anonym>F</anonym> var i dette tidsrum nu 0g da ved bevidsthed i op til 5-6 minutter. Hvor længe <anonym>F</anonym> omvendt ikke var kontaktbar, husker tiltalte ikke Dog var det efter til- taltes vurdering sådan, at det var nogenlunde "halv om halv"_ at <anonym>F</anonym> var ved bevidsthed, henholdsvis ikke kontaktbar. Da tiltalte forlod hjemmet, gik <anonym>T2</anonym> op i soveværelset sammen med <anonym>F</anonym> Foreholdt, at han under grundlovsforhøret (ekstrakten side 90 91) blandt andet skal have forklaret: <anonym>F</anonym> blev sat i badekarret 0g skyllet med koldt vand. Uden at anholdte husker noget sikkert herom; var der vist også noget med at de var henne ved en vask 0g skyllede drengens fødder med koldt vand Forinden de gik op på badeværelset, 0g medens de sad i sofaen i stuen; begyndte <anonym>F</anonym> at trække sine "fingre 0g tæer ind" . Anholdte 0g <anonym>T2</anonym> trak fingrene 0g tæerne ud 0g efter et lille stykke tid slappede drengen igen af. Medens sammentræk- ningerne fandt sted, havde <anonym>F</anonym> åbne øjne 0g så på <anonym>T2</anonym> Om han var di- rekte kontaktbar, kan anholdte dog ikke udtale sig nærmere om. Efter denne episode samt afvaskningen på badeværelset; besluttede anholdte 0g <anonym>T2</anonym> sig for at gå i seng. De tog <anonym>F</anonym> med op i soveværelset; hvor anholdte pla- cerede drengen i aflåst sideleje. Dette skyldes;, at han var "lidt væk" lige- som han stadig "krampede en smule" 0g "glemte at trække vejret lidt' 71 An- holdte sagde også til <anonym>T2</anonym> at "for mig virker det, som om han virkelig ral- ler når han trækker vejret. Dette sidste skete, mens de stadig sad i sofaen i stuen. Da <anonym>F</anonym> herefter blev lagt i aflåst sideleje, blev han hurtigt normal 0g trak vejret uden besvær' forklarede tiltalte, at han er sikker på, at han skyllede <anonym>F</anonym> med lunkent vand. Tiltalte vil ikke bestride, at han har forklaret som anført; men desuag - tet er det ikke korrekt; at han gik med <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>F</anonym> op i soveværelset. Tiltalte husker i dag ikke det anførte om, at <anonym>F</anonym> var "lidt væk" samt at han "krampede en smule" Derimod er det korrekt;, at <anonym>F</anonym> "rallede" mens de sad nede i sofaen Endvidere var der et tidspunkt; hvor det virkede som om, at <anonym>F</anonym> holdt op med at trække vejret. Dette var også, medens de sad i sofaen. Tiltalte sagde i den forbindelse til <anonym>T2</anonym> at dersom det blev værrer med <anonym>F</anonym> skulle hun ringe 112. På dette tidspunkt var tiltalte på vej ud af døren og mente, at hvis der skulle ringes 112, måtte <anonym>T2</anonym> gøre dette. Hvor- når, og hvor længe, <anonym>F</anonym> havde den omtalte "rallende" vejrtrækning, hus - ker tiltalte ikke Dog var det ikke noget der startede; allerede da <anonym>F</anonym> faldt i kælderen. Så vidt tiltalte husker, forlod han hjemmet 0g tog ud til <anonym>P6</anonym> lidt før kl. 23.30. Tiltalte var hele tiden bekymret for <anonym>F</anonym> 0g tænkte me- get på, hvordan det gik ham:. Også drengens hele situation omkring faderen, samt hvorledes det skulle gå <anonym>T2</anonym> 1 fogedretten, bekymrede tiltalte. Disse bekymringer havde dog ingen betydning for tiltalte og <anonym>T2's</anonym> overvejelser om, hvorvidt der skulle ringes 112. Efter at have været hos <anonym>P6</anonym> nogle ti- mer, forlod tiltalte stedet og kørte lidt rundt "på må og få" for at tænke over hele sin situation; herunder sit forhold til <anonym>T2</anonym> Tiltalte mener at huske, at klokken var godt 03.00 eller godt 04.00, da han kørte fra <anonym>P6</anonym> Medens tiltalte kørte rundt i sin bil, funderede han over tingene og kom først hjem til <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>F</anonym> da klokken var cirka 05.00. Medens tiltalte kørte rundt, tal - te han også 1 telefon og havde blandt andet kontakt med et såkaldt "træfpunkt' 7 Dette sidste skete alene med det formål, at have nogen at tale med. Foreholdt de historiske teleoplysninger fra hans mobiltelefon; jf. ekstrakten side 1041-1044, forklarede tiltalte; at han ikke vil bestride at have foretaget de beskrevne opkald, herunder til TDC chat-telefonen "Det frækkeste chat telefon mødested" . Tiltalte havde kun telefonisk kontakt over chat-telefonen og mødtes ikke med nogen af dem; han talte med. Tiltalte forklarede videre, at han lagde <anonym>F</anonym> ind i sin egen seng, da han stod op for at tage ud til <anonym>V1O</anonym> alt således som vist på rekkontruktionsvi- deoen. Tiltalte gjorde dette for at <anonym>F</anonym> kunne sove lidt længere, når <anonym>T2</anonym> vågnede og stod op for at skulle i fogedretten. Da tiltalte tog <anonym>F</anonym> var det "halvmørkt' vist nok fordi persiennerne var trukket for. Det eneste; som til- talte bemærkede ved <anonym>F</anonym> da han bar ham ind på værelset, var, at han havde et enkelt lille blåt mærke på den ene kind. Anklageren dokumenterede det i ekstrakten side 193 indsatte fotografi af <anonym>F</anonym> Tiltalte forklarede, at <anonym>F</anonym> "slet ikke så sådan ud' da han flyttede ham fra soveværelset og ind i drengens egen seng. Tiltalte forklarede videre, at han straks gik i seng, da han ved 07.00-tiden kom tilbage fra <anonym>V1O</anonym> Tiltalte var ikke forinden henne og se, hvorledes <anonym>F</anonym> havde det. Det næste som skete var, at tiltalte vågnede ved, at <anonym>T2</anonym> meget højt skreg: "Han er død, han er død, han er død" . Tiltalte sprang straks op og løb ind til <anonym>T2</anonym> der befandt sig i <anonym>F's</anonym> værelse. Som det fremgår af rekonstruktionsvideoen ringede <anonym>T2</anonym> herefter 112. Forinden opkaldet sagde tiltalte til <anonym>T2</anonym> at hun skulle forsøge at bevar roen og holde fokus samt blot forklare, hvad der var sket i løbet af den foregående dag og aften. Tiltalte sagde derimod intet om, hvad <anonym>T2</anonym> skulle sige til sine forældre, eller når hun gav møde i fogedretten. Medens <anonym>T2</anonym> talte med alarmcentralen; gav til- talte <anonym>F</anonym> noget tøj på, hvilket "jeg bare gjorde" . Efter tiltaltes opfattelse; var det 'hans måde at tackle det hele på' 1 På forsvareren; advokat Gert Dyrns; udspørgen; forklarede tiltalte, at han ik - ke har nogen erindring om det; som <anonym>T2</anonym> forklarede om, at hun skulle hente nogle vatpinde. Med retsformandens tilladelse blev tiltalte foreholdt; at han ifølge afhørings - rapport af 28. oktober 2011 (ekstraktens side 1205) blandt andet skal have oplyst: "Afhørte oplyste; at han forsigtigt stak vatpindene ind i <anonym>F</anonym> Øre, for at se Om der var blod på, hvilket ikke var tilfældet. Afhørte tror ikke; at han ren- sede sine egne øren med vatpindene: Han smed vatpindene i skraldespanden i køkkenet. Forespurgt kan det være, at han lagde dem 1 askebægeret på bordet i stuen Tiltalte forklarede, at han i dag ikke husker noget om det med vatpindene. Anledningen til, at tiltalte tog ud til <anonym>P6</anonym> var, at de skulle tale om noget med nogle penge. Påny adspurgt af anklageren forklarede tiltalte; at "man godt kan sige' at han fungerede som en slags reservefar for <anonym>F</anonym> Denne rolle fik tiltalte "stille og roligt" og begyndende allerede fra det tidspunkt; hvor de boede hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> Som det fremgår af rekonstruktionsvideoen var der under trappen i huset på <anonym>Adresse 3</anonym> et lille rum, der omtales som 7 'skammekrogen' Denne benævnelse var dog kun noget tiltalte 0g <anonym>T2</anonym> brugt for sjov, 0g <anonym>F</anonym> har aldrig været sat ind i rummet, men kun sat nedenfor trappen. Tiltalte husker ikke, hvem der kom på det med "skammekrogen' 7 men det var dog ham; der under den første besigtigelse af huset sagde, at rummet kunne bru- ges som skammekrog. Når <anonym>F</anonym> blev sat ud forneden på trappen; kunne det være såvel trappen til kælderen som trappen til 1. sal. Så vidt tiltalte hus - ker; er <anonym>F</anonym> dog kun 2 gange blevet placeret forneden på trappen til kæl- deren. Samtidig med dette, har tiltalte været til stede i kælderen. Om sin søn, <anonym>P3</anonym> forklarede tiltalte, at drengen på grund af aldersforskel - len syntes, at <anonym>F</anonym> var noget "træls" og irriterende. Dette skyldtes blandt andet, at <anonym>F</anonym> ofte tog <anonym>P3's</anonym> ting når de legede. Sådan som tiltalte så situ - ationerne, tog <anonym>P3</anonym> det helt normalt og kom blot hen og sagde, at <anonym>F</anonym> havde taget nogle af hans ting Tiltalte hjalp herefter <anonym>P3</anonym> med at få tingene tilbage og afklarede dermed situationen:. Tiltalte har aldrig set <anonym>P3</anonym> hverken slå eller bide <anonym>F</anonym> Derimod har tiltalte en enkelt gang overværet; at <anonym>P3</anonym> skubbede til <anonym>F</anonym> 1 forbindelse med en eller anden uenighed. Tiltalte skældte <anonym>P3</anonym> ud og sagde, at dette måtte han ikke gøre en anden gang. Til- talte kan ikke give nogen forklaring på, hvorledes der på <anonym>F</anonym> er fundet mærker fra bid, der kan hidrøre fra et barn. Bortset fra de små klask, tiltalte gav <anonym>F</anonym> på kinderne for at få kontakt med ham; har han ikke slået dren - gen. Dog var der et enkelt tilfælde, hvor <anonym>F</anonym> var fuldstændig hysterisk 0g fik et enkelt klask i bagdelen udenpå bleen. Denne episode fandt sted ude hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> Som ovenfor forklaret, har tiltalte set; at <anonym>T2</anonym> har givet <anonym>F</anonym> et rap over fingrene. Dette er sket 5-10 gange, men hvor hårdt <anonym>T2</anonym> slog; kan tiltalte ikke sige noget præcist om. Tiltalte har ikke selv givet <anonym>F</anonym> noget rap over fingrene, 0g når <anonym>T2</anonym> har gjort det, har det typisk været fordi, drengen sad 0g "pillede ved et eller andet på bordet" . Som forklaret af <anonym>T2</anonym> kom <anonym>F</anonym> ofte tilbage med en "blodtud" eller an- dre skader; når han havde været ude til time-out eller været alene med tiltal - te. Dette kan tiltalte ikke genkende, idet han aldrig har set <anonym>F</anonym> komme til- bage med skader efter en time-out. Derimod har tiltalte af <anonym>T2</anonym> fået fortalt, at <anonym>F</anonym> en enkelt gang med vilje havde dunket sit hoved ned i gulvet. Når <anonym>F</anonym> har været alene med tiltalte, har han ikke opført sig på nogen speciel måde eller på en facon, hvor han kunne pådrage sig skader. Om de mange skader, der er beskrevet i obduktionserklæringen, forklarede tiltalte; at han ikke kan give nogen eksakt forklaring på disse. Efter tiltaltes opfattelse kan skaderne i hovedet dog sandsynligvis henføres til den episode; hvor <anonym>F</anonym> fik et stykke papir eller en serviet ned i halsen. Ved den lejlig - hed tog tiltalte ret hårdt fat i drengens kæber 0g omkring munden for at få papiret op. Tiltalte bemærkede dog ikke; at <anonym>F</anonym> den følgende dag havde nogle særligt markante blodunderløbne mærker i ansigtet. Foruden det med papiret var <anonym>F</anonym> også et par dage forinden faldet ned ad en trappe. Til det- te kommer, at tiltalte jo som forklaret daskede <anonym>F</anonym> lidt på kinderne, da han forsøgte at få ham kontaktbar om aftenen den 17.juli 2011. Tiltalte ken- de angiveligt heller ikke noget til de mange bidemærker, der er fundet på <anonym>F</anonym> Ej heller kan tiltalte give nogen forklaring på, hvorledes <anonym>F</anonym> kan have brækket sit ene ben. Det eneste som tiltalte i den forbindelse kan kom- me i tanke om, er, at <anonym>F</anonym> et par dage efter episoden med den høje stol, havde svært ved at støtte på det ene ben. Der gik imidlertid blot et par timer; førend <anonym>F</anonym> igen spadserede normalt rundt på benet. Hvad angår det kon- staterede brud på drengens ene arm; er dette ikke noget, tiltalte har kendskab til. Som vidne fremstod ambulanceredder <anonym>Vıdne 20</anonym> der behørigt formanet forklarede, at han mandag den 18. juli 2011, kl. 08.55, blev sendt til adressen <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> Anledningen var, at der til alarmcentralen var indløbet anmeldelse om, at der var fundet et dødt barn på adressen. Sammen med sin kollega, <anonym>Vidne 21</anonym> ankom vidnet til stedet klokken lidt over 09.00. Det overraskede dem begge, at der ikke stod nogen udenfor huset eller i døren for at tage imod. Vidnet og hans kollega gik om til bagdøren; hvor en mand det vil sige <anonym>T1</anonym> i det samme lukkede op. Til stede var også en ung kvinde, det vil sige til- talte <anonym>T2</anonym> Af de 2 virkede <anonym>T1</anonym> fattet, mens <anonym>T2</anonym> var helt tavs. <anonym>T1</anonym> var den, der førte ordet, medens <anonym>T2</anonym> gik 0g 7 'smågræd en lille smule med små krokodilletårer' Med "krokodilletårer" mener vidnet, at <anonym>T2</anonym> gik rundt 0g 1 'smågræd lidt uden lyd" Efter at have hilst på de tiltalte gik vidnet op på børneværel- set, hvor han fik øje på en barneseng. I denne lå der en dreng på ryggen og med en sut i munden: En dyne var trukket op til drengens skuldre, ligesom han var iklædt almindelig tøj, nærmere bestemt et par smækbukser eller lig - nende. På højre side af hovedet havde drengen en "blåfarvning' Vidnet un- dersøgte drengen efter en fastlagt procedure vedrørende genoplivning af børn. Det viste sig dog hurtigt; at der hverken var åndedræt eller puls, lige - som der var tydelige tegn på dødsstivhed. Efter vidnets erfaring som ambu - lanceredder;, går der normalt omkring 6 timer, forinden dødsstivheden ind- træder. I forhold til det; som vidnet oplevede i familien og den måde, dren- gen lå på, var der ikke noget; der specielt undrede ham. Via sin radio var vidnet i kontakt med alarmcentralen og informerede om, hvad han og kolle- gaen havde fundet. Det var så op til alarmcentralen at informere politiet. Fra alarmcentralen fik vidnet dog besked om, at politiet allerede var på vej. Der var ikke noget i den måde, som drengen så ud på, der for vidnet indicerede, at politiet skulle hidkaldes. Af den almindelige procedure følger det blot; at politiet skal orienteres om en dødfunden person. Det er så politiets vurde - ring om de skal tage ud til findestedet. Fra <anonym>T1</anonym> fik vidnet og hans kollega oplyst; at han senest havde haft kontakt med drengen kl. cirka 06.00. Hvad denne kontakt nærmere bestod i, oplyste <anonym>T1</anonym> ikke Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt, at han 1 følge afhø- ringsrapport af 18. juli 2011 (ekstrakten side 829) blandt andet skal hav op- lyst: "Afhørte kunne ikke få tin gene til at passe sammen; idet han vurderede nu afdøde til at have været død i adskillige timer. Ud fra skaderne på nu afdø- de, samt den oplysning at barnet skulle have været i live klokken 06.10 da det blev lagt ind i tremmesengen; fik afhørte til straks at tage kontakt til Falcks vagtcentral for at gøre opmærksom på, at politiet var ønsket_ på ste- det" Vidnet forklarede, at han på findestedet blev afhørt af politiet og blandt an- det oplyste som anført. Vidnet forklarede yderligere at folks reaktion på et barnedødsfald kan varie- re lige fra chok og til en hysterisk tilstand, hvor de for eksempel kommer lø - bende ud på gaden med barnet. På forsvareren; advokat Gert Dyrns, udspørgen forklarede vidnet; at det han ved ankomsten registrerede i relation til <anonym>T2</anonym> var, at hun stod 0g græd. Vidnet gik herefter op i soveværelset; medens kollegaen primært tog sig af kontakten til <anonym>T2</anonym> Som vidne fremstod ambulanceredder <anonym>Vıdne 21</anonym> der behørigt for- manet forklarede, at han den 18.juli 2011 blev sendt til adressen, <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> sammen med sin kollega; <anonym>Vidne 20</anonym> Vidnet og hans kollega var de første; der ankom til stedet; og havde allerede undervejs planlagt proceduren i forhold til det, de forventede at fin- de på adressen; nemlig en vuggedød. Vidnet gjorde sit udstyr klar, samtidig med at han og kollegaen gik frem til stedet. Her traf de et ungt par, nærmere bestemt de tiltalte. Kollegaen gik op i børneværelset 0g kaldte kort efter på vidnet 0g sagde; at "det er håbløst barnet er dødt' Sammen med kollegaen gik vidnet hen til barnesengen 0g konstaterede, at der var sikre dødstegn. Vidnet hæftede sig ved, at barnet lå fuldt påklædt og "sådan meget lige for i sengen og med dynen trukket helt op til skuldrene' 71 Normalt, hvis man kom- mer ud til et barn; der har lidt eller ikke kunnet få luft, ligger det i en meget mere akavet stilling. Vidnet hæftede sig også ved, at derpå højre side af bar- nets hoved var en skade eller et blåt mærke. Under opholdet i huset tog vid- net sig hovedsageligt af <anonym>T2</anonym> Imedens gik <anonym>T1</anonym> rundt i huset og havde navnlig kontakt til vidnets kollega. <anonym>T2</anonym> var ked af det og nærmest hulkede. Vidnet satte sig sammen med hende i sofaen i stuen og med det primære formål at støtte eller tage sig af hende. Set i for- hold til det, der var sket, var situationen forholdsvis rolig og anderledes end det, vidnet har oplevet 1 lignende tilfælde. Efter vidnets opfattelse var <anonym>T1</anonym> mere fokuseret på de praktiske ting; der skulle gøres, ligesom han gik rundt og forklarede sig. Det undrede også vidnet, at <anonym>T2</anonym> ikke mere opsøgte sit barn, end hun gjorde. Samlet virkede det på vidnet som om, at de tiltalte mest var fokuseret på det praktiske; samt at 1 alt var afklaret forinden vi ankom Med andre ord havde man affundet sig med, "hvad var sket, var sket" Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt, at han ifølge afhørings - rapport af 18. juli 2011 (ekstraktens side 834) blandt andet skal have oplyst: "Stedfaren; <anonym>T1</anonym> gik rundt 0g røg cigaretter 0g virkede nervøs. Han var meget kold, 0g sagde på et tidspunkt til <anonym>T2</anonym> "Du må undskylde; men der er altså nogle praktiske ting der skal laves hvilket afhørte syntes var en mærkelig adfærd i denne sammenhæng. <anonym>T1</anonym> græd på intet tidspunkt, 0g var meget fattet" . Vidnet forklarede, at han under afhøringen blandt andet oplyste til politiet, således som anført i rapporten. Det beskrevne stemmer efter vidnets opfat- telse godt overens med det, han observerede omkring <anonym>T1</anonym> Hvad <anonym>T1</anonym> nærmere tænkte på af "praktiske ting' " I situationen opfattede vidnet <anonym>T1's</anonym> udtalelse som om, at "nogen skal jo tale med folk Osv Endvidere var det vidnets opfattelse; at <anonym>T2</anonym> skulle vide, at "der er én, der er nødt til at forholde sig til, at der er nogle fremmede i huset, som spøger om nogle ting' Under opholdet på stedet blev vidnet opmærksom på en skål, der indeholdt noget rødbrunt vand, og som stod på sofabordet. Vidnet henledte politiets opmærksomhed på dette; lige - som han vist nok spurgte <anonym>T2</anonym> om det var hundens drikkevand. På forsvareren; advokat Carsten Højers, udspørgen forklarede vidnet, at han ikke "som sådan' 71 talte med <anonym>T2</anonym> om, hvad der var årsagen til drengens død. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt, at han 1 følge oven- nævnte rapport (ekstrakten side 834) blandt andet også skal have oplyst: <anonym>T2</anonym> forklarede; at afdøde søndag den 17.juni 2011 var faldet ned ad en trappe 0g slået hovedet. Afdøde havde slået hovedet kraftigt; 0g da hovedet ramte jorden havde der sagt højt "klask". <anonym>T2</anonym> nævnte intet vedrørende skadestuebehandling eller følgeskader, men det var i den sammenhæng, at de havde tørret afdøde med kluden Vidnet forklarede, at han "ikke ordret" husker at have oplyst til politiet, så- ledes som anført i rapporten. På forsvareren; advokat Gert Dymns, udspørgen; forklarede vidnet, at det ik- ke er hans opfattelse; at folks reaktion ved en vuggedød kan spænde fra chok og til hysteri, således forklaret af hans kollega; <anonym>Vidne 20</anonym> Vidnet har aldrig oplevet, at han er kommet ud til et sted, hvor et barn er dødt, 0g hvor forældrene "blot sidder og venter"_ Sagen udsat til fortsat hovedforhandling: mandag den 9 juli 2012, kl 09.00. Retten hævet kl. 14.30. <anonym>Dommer</anonym> OOOOO-~ Den 9. juli 2012 kl. 09.00 blev retten sat på hovedtingstedet af <anonym>Dommer</anonym> med domsmændene nr. 169, nr. 174 og nr. 196. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 er overholdt. Rettens nr. KOl-2161/2012 Politiets nr. SA6-2012-6253-0514 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1 (T1)</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2 (T2)</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> Fortsat hovedforhandling For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten ved <anonym>Anklager</anonym> Som beskikket forsvarer for <anonym>T1</anonym> mødte advokat Carsten Hø - jer. Som beskikket forsvarer for <anonym>T2</anonym> mødte advokat Gert Dyrn. De tiltalte; <anonym>T1</anonym> <anonym>T2</anonym> fremstilledes og gjordes på ny bekendt med, at de ikke havde pligt til at udtale sig. Det i sagen tidligere fremlagte var til stede Som vidne fremstod sundhedsplejerske <anonym>Vıdne 3</anonym> der behø - rigt formanet forklarede, at hun er kommet hos <anonym>F</anonym> familie, siden dren - gen blev født. Vidnet har i hjemmet set <anonym>F</anonym> i alt 15 gange, 0g begyndte at bekymre sig for drengen; da han var 3-4 måneder gammel. Bekymringen gik da på øjenkontakten med <anonym>F</anonym> samt kontakten som sådan mellem far, mor og barn. Vidnet vejledte 0g rådgav i den forbindelse forældrene om mor- far- og barn-relationer; samt hvordan børn udvikler sig, henholdsvis hvad de har brug for. Forældrenes reaktion var, at de gerne ville have råd og vejled- ning, hvilket især gjaldt <anonym>T2</anonym> der gerne ville gøre, hvad vidnet forslog. I september 2010 traf vidnet <anonym>F</anonym> biologiske farmor. Dette var under et tre- partsmøde, hvor vidnet havde indkaldt en socialrådgiver; og hvor også <anonym>F</anonym> samt hans forældre var til stede. Mødet fandt sted hjemme hos forældre - ne, 0g socialrådgiverens deltagelse skyldes, at vidnets bekymring var blevet så stor, at hun havde brug for, at andre så 0g tog del i denne. Socialrådgive - ren er herefter den, der træffer beslutning om eventuelle foranstaltninger i hjemmet . Farmoderen gav ved mødets begyndelse udtryk for, at hun deltog, fordi faderen; PT angiveligt gik i forsvarsposition; når vidnet beskrev sine bekymringer omkring <anonym>F</anonym> I forlængelse heraf fortalte vidnet om de be- kymringer, hun havde i relation til <anonym>F</anonym> Endvidere fortalte socialrådgive - ren om de muligheder, der var for at hjælpe og støtte familien. Efter vidnets opfattelse; var mødet noget ubehageligt; idet hun fik opfattelsen af, at der "blev set forkert på <anonym>T2</anonym> herunder fejlagtiggjort i nogle af de udtalelser og synspunkter, hun fremkom med. Da socialrådgiveren og farmoderen var gå- et, Sagde vidnet dette til PT 0g <anonym>T2</anonym> ligesom hun påpegede, at hun syntes, "det måtte være hårdt at være <anonym>T2</anonym> Til dette bemærkede PI at "det nok var fordi, hans mor forsvarede ham" . På dette tidspunkt var <anonym>F</anonym> cirka 6 måneder gammel, og vidnets bekymring for ham gik primært på, at han var stille, observerende og ked af det. Med andre ord var <anonym>F</anonym> ikke bare en 7 'sprudlende dreng med glimt i øjnene' Endvidere kunne vidnet høre, at "rytmen ikke var så god" , samt at <anonym>F</anonym> var "lidt mere stiv" nærmere be- stemt sådan;, at han knyttede hænderne mere end man normalt gør i den al- der. Også i tiden efter det nævnte trepartsmøde fortsatte vidnets bekymringer for <anonym>F</anonym> trivsel. Efter aftale med PPT 0g <anonym>T2</anonym> fik vidnet i november 2010 <anonym>F</anonym> skrevet op til en vuggestueplads . <anonym>F</anonym> blev opprioriteret 0g be- gyndte den 1. januar 2011 i vuggestuen. Dette var efter vidnets opfattelse et godt tiltag, idet andre så også kunne følge med i drengens trivsel samt give forældrene fornøden råd og vejledning. Vidnet kontaktede også socialrådgi - veren for at høre, hvordan det gik med <anonym>F</anonym> Så vidt vidnet husker, havde socialrådgiveren da været en enkelt gang på besøg hjemme hos <anonym>F</anonym> 0g hans forældre. I begyndelsen af 2011 var <anonym>F</anonym> motorisk en dygtig dreng men stadigvæk ikke bare "den glade dreng' <anonym>F</anonym> var omkring dette tids- punkt også begyndt at blive mere syg herunder en astmatisk lidelse samt di - arré. Såvel dette, som at forholdet mellem drengens forældre tydeligvis ikke var godt, bekymrede vidnet. På et tidspunkt i begyndelsen af 2011 aftalte vidnet et møde i <anonym>F</anonym> vuggestue. Til dette møde kom også P1 I slutnin - gen af februar 2011 lavede vidnet på ny en underretning til socialrådgiveren, idet hendes bekymring for <anonym>F</anonym> trivsel nu var så stor; at hun mente det nødvendigt, at der blev iværksat foranstaltninger eller givet familien yderli- gere hjælp. Den 19. maj 2011 afholdt vidnet endnu et trepartsmøde med fa- milien. Mødet blev afholdt i en studielejlighed, som <anonym>T2</anonym> netop havde fået i Kolding. Ved ankomsten til stedet;, var <anonym>T2</anonym> ikke hjemme, men kom lidt senere sammen med <anonym>F</anonym> fra Sønderjylland. 15-20 minutter senere ankom også P1 til mødet, hvori tillige deltog socialrådgiveren: Under mødet blev vidnet stærkt bekymret for <anonym>F</anonym> og far-, mor- og barn-relationen. Vidnet fortalte på mødet, at hun ikke syntes; det var godt for <anonym>F</anonym> at han på skift var en uge hos hver af sine forældre. På dette tidspunkt var P1 0g <anonym>T2</anonym> gå - et fra hinanden; hvilket var sket allerede i februar måned 2011. For vidnet var det tydeligt; at forældrene ikke talte særlig godt sammen, samt at de hele tiden var i forsvarsposition <anonym>T2</anonym> der netop havde været indlagt, ville me- get gerne lytte til vidnet 0g tage imod den hjælp, hun foreslog. <anonym>T2</anonym> var selv bekymret for at passe <anonym>F</anonym> 0g havde en del problemer med sit eget helbred. Måske derfor sagde hun, at hun så måtte lade være med at have <anonym>F</anonym> samt at "så må PI have ham hele tiden Til dette svarede vidnet og socialrådgiveren; at det ikke var nu, <anonym>T2</anonym> skulle tage stilling til noget så- dant. Som afslutning på mødet blev man enige om, at <anonym>T2</anonym> skulle have be - søg af en familiekonsulent. Endvidere aftalte man, at parret og <anonym>F</anonym> skulle have hjælp fra Familiecentret, et sted hvor man kan komme som familie 0g få dybdegående råd 0g vejledning. På mødet virkede <anonym>F</anonym> frustreret og ked af det. Blandt andet reagerede drengen slet ikke på, at han i forbindelse med et bleskift blev overladt til vidnet, da <anonym>T2</anonym> gik ud for at åbne døren for P1 Iforlængelse af dette, 0g daPI gik hen til <anonym>F</anonym> begyndte han at græ- de voldsomt. Der var således mange ting på mødet, der gjorde vidnet dybt bekymret. Under mødet fortalte <anonym>T2</anonym> at hun befandt, eller opholdt, sig hos nogle venner i Sønderjylland. Så vidt vidnet husker; sagde <anonym>T2</anonym> ikke noget om, hvorvidt hun havde tænkt sig at blive fast hos disse venner, men kun at det var der, hun var i øjeblikket. Den 23. juni 2011 blev der afholdt et nyt trepartsmøde i <anonym>T2's</anonym> ovennævnte lejlighed. I mødet deltog vidnet; social- rådgiveren; <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>F</anonym> samt <anonym>T2's</anonym> far og hans samleverske. Hverken P1 eller <anonym>T2's</anonym> nye kæreste, tiltalte <anonym>T1</anonym> deltog i mødet. <anonym>T2</anonym> vir- kede mere glad og fortalte, at hun havde fundet en ny kæreste og ville bo- sætte sig i Sønderjylland. <anonym>F</anonym> gik rundt og legede med tingene, ligesom han blev lidt sur; da vidnet ville undersøge ham. <anonym>F</anonym> magtede således at protestere, ligesom han gik hen til såvel <anonym>T2</anonym> som morfaderens samlever og fik et kram. Vidnets indtryk var; at <anonym>F</anonym> virkede bedre tilpas. Ved sin un- dersøgelse af <anonym>F</anonym> kunne vidnet konstatere, at han var bleg og let under- vægtig. <anonym>F</anonym> havde ikke mærker, som vidnet specielt hæftede sig ved. Drengen havde således alene nogle skrammer, som er naturligt for børn i den alder og som jo falder over legoklodser og andre ting At <anonym>T2</anonym> ville bo- sætte sig i Sønderjylland havde den praktiske betydning at hun skulle få flyttet bopælsadressen for <anonym>F</anonym> ned til sig, og således at sagen kunne over- drages fra Kolding til Tønder Kommune. Socialrådgiveren vejledte <anonym>T2</anonym> om disse praktiske ting, og det var da fortsat tydelig, at hun gerne ville have hjælp til sig selv og barnet. <anonym>T2</anonym> tilkendegav således; at hun ville sørge for at få plads til <anonym>F</anonym> ien daginstitution samt kontakte et familiecenter i <anonym>By 3</anonym> På tidspunktet for mødet var <anonym>F</anonym> ikke i daginstitution; hvilket han formentlig ikke havde været siden begyndelsen af juni måned. På dette tids - punkt fik vidnet nemlig en telefonisk henvendelse fra P1 der fortalte, at <anonym>T2</anonym> ikke ville udlevere <anonym>F</anonym> til ham og nu også holdt drengen hjemme fra vuggestuen. Dagen efter ringede <anonym>T2</anonym> og bekræftede disse oplysninger, ligesom hun sagde; at hun nu ville beholde <anonym>F</anonym> hjemme hos sig 0g tage skridt til, at hun kunne få den fulde forældremyndighed over drengen. På trods af de beskrevne fremskridt med <anonym>F</anonym> var vidnet også efter mødet den 23. juni 2011 stærkt bekymret for drengens trivsel. Denne bekymring gik blandt andet på, at <anonym>F</anonym> ikke længere kom i vuggestue; samt at vidnet ikke kendte de forhold, hvorunder drengen nu levede, herunder <anonym>T2's</anonym> op lysning om, at hendes nye kæreste, <anonym>T1</anonym> netop var prøveløsladt fra afsoning af en fængselsstraf . Ifølge de oplysninger, <anonym>T2</anonym> gav under mødet, fungerede tingene godt mellem <anonym>F</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> der blandt andet havde nog - le børn; som drengen legede med. Vidnet drøftede sin bekymring med soci - alrådgiveren og var med i dennes overvejelser om, hvilket behov familien havde for hjælp eller støtte. Vidnet har på intet tidspunkt haft mistanke om, at <anonym>F</anonym> blev udsat for fysisk vold. På forsvareren, advokat Gert Dyrns, udspørgen forklarede vidnet, at hun med det ovenfor anførte om 1 at det var hårdt at være <anonym>T2</anonym> mener, at <anonym>T2</anonym> hele tiden blev korrigeret og af samme årsag ligesom "blev stille og trak sig' Selvom vidnet var meget bekymret for <anonym>F</anonym> trivsel, var der dog ikke tale om noget, der kan betegnes som vanrøgt af drengen. Som vidne fremstod <anonym>V4</anonym> der behørigt formanet forklarede, at han har kendt tiltalte <anonym>T1</anonym> i cirka 4 år. De har været gode venner, lige indtil den tragiske begivenhed med <anonym>F</anonym> Også <anonym>T2</anonym> har vidnet kendt i cirka 4 år. Bekendtskabet med <anonym>T2</anonym> blev indledt på et tids- punkt, hvor hun boede i Kolding sammen med <anonym>F's</anonym> far, P1 Vidnet bor sammen med <anonym>V5</anonym> på <anonym>Adresse 4</anonym> 1 Vojens. I maj måned 2011 boede <anonym>T1</anonym> en overgang hos dem, og fra slutningen af måneden op- holdt <anonym>T2</anonym> sig også en del på stedet. Så vidt vidnet erindrer, boede eller op- holdt <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> sig hos dem i cirka 1 måneds tid. <anonym>T2</anonym> havde sin søn, <anonym>F</anonym> hos sig, og hverken hun eller <anonym>T1</anonym> havde noget arbejde. Af samme årsag opholdt de sig primært hjemme hos vidnet 0g <anonym>V5</anonym> Selvom <anonym>F</anonym> havde en vuggestueplads i Kolding; kom han ikke i institutionen; men blev holdt hjemme af <anonym>T2</anonym> Da <anonym>T2</anonym> flyttede ind, eller tog ophold, hos vidnet 0g <anonym>V5</anonym> var <anonym>F</anonym> 'en lille glad dreng' der tilsyneladende havde det fint. Der skete imidlertid ret hurtigt det, at <anonym>F</anonym> helst ville være hos <anonym>T2</anonym> 0g trak mere og mere hen mod hende. <anonym>F</anonym> begyndte samtidig at være pyldret 0g græde meget. Af samme årsag blev <anonym>F</anonym> oftere og oftere sat ud på trap- pen til time-out. Dette skete navnlig i forbindelse med, at <anonym>F</anonym> begyndte at græde og ville over til sin mor. I disse situationer satte både <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> <anonym>F</anonym> ud på trappen; indtil han holdt op med at græde. Vidnet skønner, at <anonym>F</anonym> begyndte at ændre adfærd, da han 0g <anonym>T2</anonym> havde opholdt sig på ste- det i cirka 1 uge. Forholdet mellem <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F</anonym> var ikke optimalt, idet drengen tydeligvis var meget sky og krævede tid til at lære nye mennesker at kende. I relation til <anonym>T1</anonym> var dette rigtigt svært; og hver gang <anonym>T1</anonym> "ville være der lidt for ham" begyndte drengen at græde og søge over mod <anonym>T2</anonym> Blandt andet i sådanne situationer var det, at <anonym>T2</anonym> eller <anonym>T1</anonym> tog <anonym>F</anonym> satte ham ud på trappen. <anonym>F</anonym> blev altid placeret på det nederste trin på trappen op til husets første sal. Nogle gange begyndte <anonym>F</anonym> også at græde, når andre mænd, herunder vidnet, gik hen til ham. <anonym>F's</anonym> græden var dog klart mest markant i forhold til <anonym>T1</anonym> og ret hurtigt blev det således, at dren- gen reagerede med klynken og søgte hen til sin mor, så snart <anonym>T1</anonym> blot viste sig i lokalet. Vidnet husker ikke i dag, om døren blev lukket ud til gangen; når <anonym>F</anonym> blev placeret på trappen. Nogle gange var det dog tilfældet; men i hvilket omfang, husker vidnet ikke Efter det, som vidnet så, blev <anonym>F</anonym> al- tid løftet op ved at blive taget under begge arme, og derefter båret ud i gan- gen. Ibegyndelsen forsøgte <anonym>T1</anonym> at få skabt et trygt forhold til <anonym>F</anonym> også selvom drengen græd, når han ville tage ham op. Da <anonym>F</anonym> begyndte at græde oftere 0g oftere, blev <anonym>T1</anonym> frustreret og spurgte sig til råds hos blandt andre vidnet 0g <anonym>V5</anonym> Vidnet gav i den forbindelse <anonym>T1</anonym> det råd, at han ik- ke skulle sætte <anonym>F</anonym> ud på trappen; men blot være den; der gik ud og hen- tede ham. <anonym>T1</anonym> kunne herved give <anonym>F</anonym> det indtryk; at han "var den gode" , der kom og hjalp ham. I den følgende tid blev <anonym>T1</anonym> imidlertid mere og mere frustreret og ked af det, hvilket blandt andet kom til udtryk derved, at han for eksempel gik lidt ud i haven for at slappe af. Vidnet har alene overværet en enkelt episode, hvor såvel <anonym>T2</anonym> som <anonym>T1</anonym> har grebet <anonym>F</anonym> i den ene overarm og løftet ham op. Vidnet blev så sur over dette, at han måtte gå udenfor huset. Herudover påtalte <anonym>V5</anonym> det skete overfor <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> Ef- ter at <anonym>F</anonym> var blevet løftet op på den angive måde, blev han båret hen over gulvet i én arm 0g sat ud på trappen. Når <anonym>F</anonym> blev sat ud på trappen, kunne han sidde der fra 2-3 til 5-10 minutter. Tidsrummet varierede og var afhængigt af, hvornår <anonym>F</anonym> holdt op med at græde. Til sidst blev <anonym>F</anonym> sat så ofte ud på trappen, at vidnet eller <anonym>V5</anonym> af sig selv begyndte at hente ham ind. Vidnet har ikke støttet op omkring ordningen med, at <anonym>F</anonym> skulle sættes ud på trappen; når han græd. Vidnet har tværtimod flere gange sagt til <anonym>T2</anonym> at han syntes, at det med timeout'en var en dårlig ide; samt at de bur - de finde en anden løsning på problemet med <anonym>F</anonym> Vidnet forklarede, at <anonym>T2</anonym> 1 begyndelsen godt kunne sætte sig ned og lege med, eller synge for, <anonym>F</anonym> Dette gjorde <anonym>T2</anonym> faktisk mange gange om dagen. Langsomt skete der imidlertid det, at 'kærsteriet med <anonym>T1</anonym> blev sjo- vere og fjernede hendes fokus fra <anonym>F</anonym> Vidnet husker en episode, hvor <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> gerne ville i byen til et eller andet arrangement. Da ingen kunne passe <anonym>F</anonym> sagde <anonym>T2</anonym> blot; at "så må han blive alene her han so - ver jo alligevel" . Både vidnet og de andre, der var i huset, blev temmelig vrede eller fortørnet over denne udtalelse. Vidnet og de andre tog sig dog af <anonym>F</anonym> efter at vidnet forinden havde sagt, at hvis <anonym>T2</anonym> lod <anonym>F</anonym> ligge alene, "røg hun ud af huset' Som ovenfor anført begyndte <anonym>F</anonym> at græde mere og mere, når han så <anonym>T1</anonym> Hvorfor dette skete, er vidnet ikke klar over. Vidnet har alene set;, at <anonym>T1</anonym> har reageret på <anonym>Fs</anonym> græden; ved at sætte ham ud på trappen: Herudover husker vidnet en episode; hvor <anonym>T1</anonym> havde <anonym>F</anonym> med i et vandbassin. Pludselig begyndte <anonym>F</anonym> at skrige helt vildt. Herunder svingede <anonym>T1</anonym> <anonym>F</anonym> rundt i begge arme; selvom det var tydeligt; at drengen ikke kunne lide det. Samtidig med at <anonym>T1</anonym> svingede <anonym>F</anonym> rundt om sig, var drengen nede under vandet. Efter svingturen tog <anonym>T1</anonym> <anonym>F</anonym> op 0g afleverede ham til <anonym>T2</anonym> Vidnet har ikke set hverken <anonym>T2</anonym> eller <anonym>T1</anonym> slå eller give <anonym>F</anonym> et "rap over fingrene" _ Vidnet ikke har set, hvorledes <anonym>F</anonym> blev sat ned, eller placeret; når han blev sat ud på trappen. Dette skyldes, at vidnet som oftest sad inde i stuen og ikke kunne se ud i gangen eller for eksempel var gået ud i haven. Vidnet bekendt har <anonym>V5</anonym> nok set me - re til dette. Nogle gange har vidnet oplevet; at <anonym>F</anonym> begyndte at græde me- re, når han først var placeret på trappen. Herefter er døren blot blev lukket, og vidnet har ikke set eller hørt yderligere. Kort efter skete der flere gange det, at <anonym>F</anonym> kom ind og straks igen begyndte at tude når han så <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> Herefter blev han atter sat til timeout på trappen noget der kunne gentage sig flere gange om dagen. Når døren til gangen blev lukket, var det ikke således, at hverken <anonym>T2</anonym> eller <anonym>T1</anonym> blev ude hos <anonym>F</anonym> Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt; at han ifølge afhørings - rapport af 18.juli 2011 (ekstrakten side 849) blandt andet skal have oplyst: <anonym>T1</anonym> har dog sagt, at han godt kunne komme til at miste besindelsen over- for <anonym>F</anonym> når han græd meget 0g var pyldret 0g bare ville sidde hos mor" Vidnet forklarede, at han under afhøringen hos politiet oplyste som anført, samt at dette også stemmer overens med det, som <anonym>T1</anonym> sagde. <anonym>T1</anonym> har selv tre børn; men vidnet har aldrig set ham hverken slå eller råbe efter dem. Vid- net har aldrig set blå mærker eller lignende på <anonym>F</anonym> men kun fra <anonym>V5</anonym> hørt, at hun havde løftet drengen op 0g set, at "der var et eller andet med ham 71 Foreholdt, at han ifølge ovennævnte afhøringsrapport (ekstrakten side 850, jf. side 852) tillige skal have oplyst: "De har badet ham 0g skiftet ble på ham: På et tidspunkt havde de bemær- ket, at <anonym>F</anonym> havde et blåt mærke på låret; ligesom han var rød på baller - ne. Sidstnævnte skyldtes formentligt dårlig tørring" hvilket efter gennemlæsning korrigeres til: <anonym>F</anonym> havde også blå mærker på armene 0g på numsen" , forklarede vidnet; at han under afhøringen oplyste til politiet; således som anført i rapporten. At <anonym>F</anonym> havde de nævnte blå mærker hæftede vidnet sig ikke ved, idet drengen var lidt skrøbelig 0g ustabil på benene 0g derfor nemt kunne falde over et eller andet. Hvordan mærkerne var opstået; ved vidnet ikke. Vidnet forklarede yderligere, at <anonym>T2</anonym> 1 begyndelsen var pylret og om- sorgsfuld over for <anonym>F</anonym> når han begyndte at græde. Efterhånden ændrede dette sig dog; idet <anonym>T2</anonym> blandt andet gav indtryk af, at "hun var helt indfor- stået med, at det var sådan man gjorde' Denne opfattelse bestyrkes da også af, at <anonym>T2</anonym> i næsten samme omfang som <anonym>T1</anonym> satte <anonym>F</anonym> ud på trappen. På forsvareren; advokat Carsten Højers; udspørgen forklarede vidnet; at <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> boede hos ham 0g <anonym>V5</anonym> i cirka én måned. I denne periode var al- le i huset stort set hjemme hele tiden. På forsvareren; advokat Gert Dyrns, udspørgen forklarede vidnet; at <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> for så vidt var enige om mange ting; Vidnet havde ikke opfattelsen af, at <anonym>T2</anonym> bøjede specielt meget af i forhold til <anonym>T1</anonym> Uden at vidnet hus - ker det præcist; kom <anonym>F</anonym> hver dag ud på trappen 2-3 gange, måske oftere. Som vidne fremstod <anonym>V5</anonym> der behørigt formanet forklarede, at hun har kendt <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> 1 henholdsvis tre og 10 år. Vidnet 0g <anonym>T1</anonym> har væ- ret rigtig gode venner. Ligeledes har venskabet med <anonym>T2</anonym> været godt. <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> traf hinanden under en sammenkomst hjemme hos vidnet den 18. maj 2011. De blev hurtigt kærester 0g nærmest boede hos vidnet og hendes mand, <anonym>V4</anonym> den følgende måneds tid. <anonym>T2</anonym> havde <anonym>F</anonym> hos sig, 0g i begyndelsen var forholdet mellem ham og <anonym>T1</anonym> rimeligt godt. Efter nogle få dage ændrede dette sig dog; idet <anonym>F</anonym> tydeligvis ikke brød sig om <anonym>T1</anonym> Dette kom til udtryk derved, at <anonym>F</anonym> begyndte at græde næ- sten hver gang, han så <anonym>T1</anonym> <anonym>F</anonym> virkede samtidig bange ked af det og trist; men hvad årsagen hertil var, er vidnet ikke klar over. Vidnet har i hvert fald ikke i starten observeret noget, der kunne være årsagen til <anonym>F's</anonym> reak- tioner. Det blev ret hurtigt frustrerende for <anonym>T1</anonym> at <anonym>F</anonym> græd, og han be - gyndte derfor at sætte ham ud i gangen til en timeout. Samtidig sagde <anonym>T1</anonym> at <anonym>F</anonym> var alt for pylret, ligesom <anonym>T2</anonym> angiveligt var for kærlig imod ham, når han græd. Ved at sætte <anonym>F</anonym> ud på trappen; skulle han lære, at han ikke bare kunne sidde og pylre hos sin mor. Når <anonym>F</anonym> kom ud at sidde på trappen, blev han endnu mere ked af det og græd jævnligt så meget, at <anonym>T2</anonym> eller vidnet måtte tage ham ind. Når <anonym>T1</anonym> ville sætte <anonym>F</anonym> ud til ti- meout; greb han med begge hænder fat på ydersiden af drengens overarme og løftede ham op. Når dette skete var stemningen som regel "ikke særlig god" Måden det foregik på, var måske ikke særlig hård, men i hvert fald "ikke optimal' 7 Sådan som vidnet overværede tingene, foregik det altid på den angivne måde, når <anonym>F</anonym> skulle sættes ud til timeout. Dog blev det ef- terhånden mere surt, og det var tydeligt, at <anonym>T1</anonym> var frustreret. Denne frust - ration kom blandt andet til udtryk ved, at <anonym>T1</anonym> blandt andet sagde: "Nu må det fandeme stoppe' til <anonym>F</anonym> I begyndelsen reagerede <anonym>T2</anonym> meget vold- somt over behandlingen af <anonym>F</anonym> og Sad ofte 0g græd. <anonym>T2</anonym> bad også <anonym>T1</anonym> lade være med at sætte <anonym>F</anonym> ud i gangen; men gjorde ikke noget aktivt for at hindre dette. Den eneste reaktion var for så vidt, at hun flere gange gik ud og hentede <anonym>F</anonym> tilbage og sad 0g trøstede ham. Senere ændrede dette sig til, at hun "blot hørte efter det, som <anonym>T1</anonym> sagde' Dette skete i slutningen af den periode, hvor <anonym>T1</anonym> <anonym>T2</anonym> boede hos vidnet. Fra omkring samme tids- punkt husker vidnet, at hun ville gå ud og hente <anonym>F</anonym> men blev nægtet dette af såvel <anonym>T2</anonym> som <anonym>T1</anonym> Vidnet mener ikke at have set <anonym>T2</anonym> sætte <anonym>F</anonym> ud på trappen. Vidnet talte flere gange med <anonym>T2</anonym> om behandlingen af <anonym>F</anonym> og foreslog hende, at hun skulle gå fra <anonym>T1</anonym> Til dette svarede <anonym>T2</anonym> blot; at hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre. På er tidspunkt skrev <anonym>T1</anonym> til vidnet;, at <anonym>F</anonym> var en "skrigeunge' Dette viste vidnet til <anonym>T2</anonym> lige- som både hun 0g <anonym>V4</anonym> igen foreslog hende; at hun skulle afbryde sit forhold til <anonym>T1</anonym> Idette tilfælde sagde <anonym>T2</anonym> at hun ville overveje at bryde med <anonym>T1</anonym> Vidnet mener ikke; at hun på noget tidspunkt har påtalt behandlingen af <anonym>F</anonym> over for <anonym>T1</anonym> Vidnet har flere gange påtalt, at det med timeout'en var en dårlig idé, samt at <anonym>F</anonym> efter sin alder slet ikke kunne forstå, hvad der skete. Efter vidnets opfattelse; har hverken hun eller de andre i huset bakket <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> op omkring det med timeout'en. Den omhandlede trappe var lige ud for køkkenet; og døren blev aldrig lukket, når <anonym>F</anonym> blev sat ud. På et tidspunkt har vidnet 0g <anonym>T2</anonym> hørt, at <anonym>T1</anonym> satte <anonym>F</anonym> hårdt ned på trappen. <anonym>F</anonym> begyndte straks at græde "rigtig meget' 0g <anonym>T2</anonym> gik derfor ud og hentede ham. Samtidig sagde <anonym>T2</anonym> til <anonym>T1</anonym> at "nu måtte det stoppe På dette reagerede <anonym>T1</anonym> blot ved at sige: "Han skal altså lære det" Endvidere fortalte <anonym>T1</anonym> at årsagen til "bumpet' 7 var, at <anonym>F</anonym> var gledet 0g derfor var faldet eller havde sat sig hårdt ned. Når <anonym>T1</anonym> satte <anonym>F</anonym> ud på trappen; kom han næsten hver gang hurtigt tilbage til køkkenet eller stuen. I enkelte tilfælde var <anonym>T1</anonym> dog ude ved drengen i et minuts tid eller lignende. Endvidere har <anonym>T1</anonym> en enkelt siddet lidt længere ud hos <anonym>F</anonym> 0g trøstet ham. <anonym>T2</anonym> havde et godt og kærligt forhold til <anonym>F</anonym> hvilket fortsatte i he- le den periode, hvor hun 0g <anonym>T1</anonym> boede hos vidnet. Selvom vidnet er enig med <anonym>V4</anonym> i, at <anonym>T2's</anonym> fokus flyttede sig væk fra <anonym>F</anonym> var hun dog stadig kærlig og god ved drengen. Vidnet husker dog en episode; hvor <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> ville til et eller andet arrangement ude i byen. Da det ikke lykkedes at finde nogen; der kunne passe <anonym>F</anonym> sagde <anonym>T2</anonym> 7 at så kan han bare blive liggende deroppe på værelset" . Vidnets storebrors kæreste sagde i den for- bindelse, at dersom <anonym>T2</anonym> gjorde dette, "ville hun klappe hende en' 7 Endvi- dere sagde <anonym>V4</anonym> at de i givet fald "ville ryge ud af huset" . Det hele endte med, at <anonym>V4</anonym> tog <anonym>F</anonym> og lovede at passe ham, mens <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> tog ud i byen. Så vidt vidnet husker, fandt denne episode sted i begyndelsen af juni måned 2011. Vidnet husker tillige en episode, der fandt sted i maj måned ude i et vandbassin i haven. Ved den lejlighed havde <anonym>T1</anonym> <anonym>F</anonym> med oppe i bassinet 0g af en eller anden årsag, kom drengen ned under vandet. <anonym>T1</anonym> hev <anonym>F</anonym> op og bankede ham så hårdt i ryggen, at vidnet og <anonym>V4</anonym> tænkte, at der måtte være et eller andet helt galt. <anonym>T2</anonym> kom dog straks ud og tog <anonym>F</anonym> ligesom hun tydeligvis var meget sur på <anonym>T1</anonym> Vidnet har ikke set hverken <anonym>T1</anonym> eller <anonym>T2</anonym> slå eller ryste <anonym>F</anonym> Dog har <anonym>T1</anonym> taget lidt hår- dere fat i <anonym>F</anonym> end man normalt gØr. Efter de var flyttet og i øvrigt sidste gang vidnet så <anonym>F</anonym> kom <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> på besøg. <anonym>F</anonym> sov i den forbindelse i en gæsteseng oppe i sovevæ - relset. <anonym>F</anonym> begyndte at græde; 0g vidnet sagde derfor, at hun ville op 0g hente ham. Dette forbød både <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> hende at gøre, men vidnet gik alligevel op til <anonym>F</anonym> Da hun tog drengen op fra sengen; så hun; at han havde "fem fingre på den ene røvballe" samt et mærke og lidt blodrester ved det ene øre. Vidnet tog straks <anonym>F</anonym> og løb ned til <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> 0g spurgte, hvad der var sket. Til dette svarede <anonym>T2</anonym> at <anonym>T1</anonym> "lige var kommet til at give <anonym>F</anonym> en lidt for hård røvfuld" Vidnet har et par gange set, at <anonym>T1</anonym> har givet <anonym>F</anonym> et "rap over fingrene' 7 bordet. Så vidt vidnet husker, har <anonym>T2</anonym> ikke gjort noget sådant. Efter vid- nets opfattelse var <anonym>F</anonym> ikke mere klodset end andre børn. Dog havde <anonym>F</anonym> nok flere mærker end de fleste, 0g vidnet husker en episode, hvor hun 0g <anonym>T2</anonym> sad ude i haven. <anonym>T1</anonym> kom da pludselig løbende med <anonym>F</anonym> 0g fortalte, at han var faldet og havde slået to af sine tænder. Ifølge <anonym>T1</anonym> var <anonym>F</anonym> væltet og havde slået sine tænder ned i bordet. Dette var sket på et tidspunkt; hvor <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F</anonym> havde været alene. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt, at hun 1 følge afhø- ringsrapport af 18.juli 2011 (ekstrakten side 858) blandt andet skal have op- lyst: "Afhørte har aldrig set <anonym>T1</anonym> slå <anonym>F</anonym> Hun har set ham tage fat i <anonym>F's</anonym> arme 0g løfte ham op i disse, ligesom hun har set ham ruske i <anonym>F</anonym> Vidnet forklarede, at hun til politiet har oplyst som anført; samt at dette også stemmer overens med det, hun har observeret. Fra samme rapport (ekstrakten side 860) blev vidnet foreholdt;, at hun tillige skal have oplyst: "Hun har ikke tal på hvor mange gange hun har set <anonym>F</anonym> blive rusket/ta - get_ fat i af <anonym>T1</anonym> 08 <anonym>T2</anonym> Det var mest <anonym>T1</anonym> der gjorde det, men nogle gange også <anonym>T2</anonym> Når de havde fat i ham; mistede han tit balancen 0g slog sig. For afhørte var det bevidst, at de fik ham til at miste balancen; men de gav udtryk for; at det skete ved uheld" _ Vidnet forklarede, at hun trods angivelsen herom i rapporten aldrig har gen- nemlæst denne. Vidnet vil dog ikke bestride, at hun til politiet har oplyst som anført, dog bortset fra "det med <anonym>T2</anonym> Fra samme rapport blev vidnet yderligere foreholdt, at hun ligeledes skal ha- ve oplyst: 'Afhørte har også set <anonym>T2</anonym> tage hårdt fat i <anonym>F</anonym> når han havde grædt, li- gesom hun også havde sat ham i "skammekrogen Afhørte har mange gan- ge set hende slå <anonym>F</anonym> hårdt over fingrene; når han greb ud efter noget; han ikke måtte røre. Ikke et lille opdragende tjat; men virkelig et hårdt klask. Afhørte sagde til <anonym>T2</anonym> at hvis hun nogensinde så dette igen; ville hun ringe 0g anmelde hende til politiet" . Vidnet forklarede, at hun alene en enkelt gang har set <anonym>T2</anonym> give <anonym>F</anonym> "et hårdt klask" over fingrene. Vidnet husker ikke i dag; hvor hårdt <anonym>T2</anonym> præ- cist slog drengen. Vidnet husker angiveligt heller ikke; at hun på noget tids - punkt har set <anonym>T2</anonym> tage hårdt fat i <anonym>F</anonym> henholdsvis at hun under afhø- ringen oplyste noget herom til politiet. Vidnet forklarede yderligere, at <anonym>T1</anonym> efter fraflytningen i juli måned sagde at <anonym>F</anonym> stadig var, som da de boede hos vidnet. Samtidig tilkendegav <anonym>T1</anonym> at han syntes det var hårdt, samt at han slet ikke kunne forstå, hvorfor <anonym>F</anonym> ikke kunne lide ham. <anonym>T1</anonym> fortalte også, at han og <anonym>F</anonym> fortsat ik- ke havde det godt sammen. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt; at hun i følge oven- nævnte afhøringsrapport (ekstraten side 858) ligeledes skal have oplyst: "For uges tid siden flyttede <anonym>T1</anonym> <anonym>T2</anonym> 08 <anonym>F</anonym> i lejet hus, 0g i den for - bindelse spurgte afhørte <anonym>T1</anonym> om det var blevet bedre med <anonym>F</anonym> om han stadig græd meget. <anonym>T1</anonym> sagde, at situationen var uforandret; 0g at han var træt af <anonym>F</anonym> Vidnet forklarede, at hun under afhøringen til politiet oplyste som anført; samt at dette også stemmer overens med det;, som <anonym>T1</anonym> sagde. Anklageren dokumenterede Facebook-korrespondance mellem vidnet og [T2 jf. ekstrakten side 862 863 . Vidnet forklarede, at hun først sent om aftenen eller først på natten så den besked, som <anonym>T2</anonym> sendte hende kl. 14.02. Efter at have besvaret beskeden, modtog vidnet yderligere en besked fra <anonym>T2</anonym> og besvarede denne kl. 10.23 ved at skrive: "Ej for satan; få ham på hospitalet" Vidnet ringede samtidig til sin far, der bad hende kontakte politiet. Dette gjorde vidnet umiddelbart efter; og fik den besked, at de senere ville komme og afhøre hende. På forsvareren; advokat Carsten Højers, udspørgen forklarede vidnet, at hun 1 perioden; hvor <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> boede hos hende, var hjemme "døgnets 24 timer På forsvareren, advokat Gert Dyrns, udspørgen forklarede vidnet; at det var hendes opfattelse at forholdet mellem <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> var godt, selvom de havde nogle skænderier omkring <anonym>F</anonym> <anonym>T2</anonym> var meget i tvivl om, hvad hun skulle gøre ved problemstillingen omkring <anonym>F</anonym> Hun overvejede såle- des, om hun skulle overlade drengen til faren; Pl eller gå fra <anonym>T1</anonym> Efter vidnets erindring blev <anonym>F</anonym> hver dag sat ud på trappen 3-4 gange eller of- tere Som vidne fremstod <anonym>Vidne 6</anonym> der behørigt formanet forkla - rede, at han har været gode venner med <anonym>T1</anonym> i 10-11 år. Vidnet har også haft et godt venskab til <anonym>T2</anonym> som han har kendt i de seneste 4-5 år. De før - ste 14 dage, hvor <anonym>T1</anonym> <anonym>T2</anonym> boede sammen hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> afsonede vidnet en fængselsstraf i Renbæk Statsfængsel . Da vidnet blev løsladt, op- holdt han og hans kæreste sig en stor del af tiden hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> Umid- delbart gav <anonym>F</anonym> indtryk af, at han havde det 'super godt" idet han var smilende 0g glad, som en knægt på hans alder skal være. Vidnet og hans kæ - reste opholdt sig navnligt hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> 1 perioden fra slutningen af maj og til begyndelsen af juni måned 2011. I denne periode ændrede <anonym>F</anonym> sig, idet han blev mere pylret og hele tiden ville op til <anonym>T2</anonym> <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> talte med vidnet 0g de andre i huset om, hvad man skulle gøre for at få <anonym>F</anonym> gjort mere fri af <anonym>T2</anonym> Vidnet og nogle af de andre fortalte i den forbindelse om den erfaring de havde fra deres egne børn: Under drøftelserne var vidnet med til at bakke op om, at man skulle sætte <anonym>F</anonym> til timeout på en taburet i køkkent. Denne metode havde såvel vidnet som <anonym>T1</anonym> brugt på deres egne børn med god effekt. I begyndelsen blev <anonym>F</anonym> da også sat hen på en stol, indtil han holdt op med at græde. Stolen; som <anonym>F</anonym> blev placeret på, stod kun nogle få meter fra det sted, hvor vidnet 0g de andre sad eller opholdt sig. Bortset fra dette, har vidnet ikke set, at <anonym>F</anonym> ude hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> blev sat ud i gangen eller andre steder end på stolen. På et tidspunkt kaldte <anonym>T1</anonym> <anonym>F</anonym> for "skrigeungen' hvilket formentligt skyldtes, at drengen hele tiden græd. Vidnet husker, at han og <anonym>vIane (</anonym> 3 hjalp <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> da de skulle flytte ud i huset på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> Ved den lejlighed sagde <anonym>T1</anonym> at han havde det meget svært med <anonym>F</anonym> og hans græden. I samme forbindelse sagde <anonym>T1</anonym> at han faktisk var ved at blive desperat over <anonym>F</anonym> gråd 0g afvisning af ham. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt, at han ifølge afhørings - rapport af 19.juli 2011 (ekstrakten side 874) blandt andet skal have oplyst: "Afhørte havde mange gange hørt <anonym>T1</anonym> sige, at han snart ikke vidste; hvad han skulle gøre med <anonym>F</anonym> fordi han græd så meget. <anonym>T1</anonym> gav lige så ofte udtryk for, at hans tålmodighed var ved at være opbrugt; 0g at han ikke vid- ste, hvad han kunne finde på at gøre' Vidnet forklarede; at han under afhøringen hos politiet oplyste som anført i rapporten. Det er således rigtigt; at <anonym>T1</anonym> mange gange sagde som beskrevet, samt at han havde meget svært ved at komme ind på <anonym>F</anonym> Vidnet forklarede, at han ikke har set hverken <anonym>T2</anonym> eller <anonym>T1</anonym> tage fat i <anonym>F</anonym> Den eneste oplevelse, som vidnet har haft i den retning, var, da han og lillebroderen <anonym>vIane (</anonym> 3 hjalp <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> med at flytte ind på <anonym>Adresse 3</anonym> Da de kom ind med noget af flyttegodset, fik <anonym>T1</anonym> øje på <anonym>F</anonym> der lå og sov på en sofa. <anonym>T1</anonym> blev af en eller anden grund sur eller måske snarere de - sperat over dette. I hvert fald gik han straks hen og hev <anonym>F</anonym> op fra sofa- en og stillede ham på gulvet og sagde; at han i hvert fald ikke skulle sove nu. Vidnet har ikke selv overværet episoden; men kun fået den fortalt af <anonym>vIane</anonym> Da vidnet hørte, hvad der var sket, råbte han straks på <anonym>T1</anonym> og fik ham ud til bilen, hvor han vidnet allerede sad. Vidnet har aldrig set hverken <anonym>T2</anonym> eller <anonym>T1</anonym> være voldelige over for <anonym>F</anonym> Med retsformanden blev vidnet foreholdt, at han ifølge ovennævnte afhø- ringsrapport (ekstrakten side 874) tillige skal have oplyst: "Forespurgt om afhørte på noget tidspunkt set <anonym>T1</anonym> udøve vold mod <anonym>F</anonym> oplyste han, at han aldrig havde set dette. Han havde kun set <anonym>T1</anonym> 0g lige så ofte <anonym>T2</anonym> tage hårdt fat i armene på <anonym>F</anonym> 0g samtidig skælde ham ud, når han græd"_ Vidnet forklarede; at det anførte er forkert formuleret, idet han under afhø- ringen alene fortalte om den ovenfor beskrevne episode under <anonym>T2</anonym> 0g indflytning på <anonym>Adresse 3</anonym> Foreholdt; at han ifølge samme rapport (ekstrakten side 874) tillige skal ha - ve oplyst: "Afhørte havde ved flere af disse lejligheder sagt til <anonym>T2</anonym> 08 <anonym>T1</anonym> at de skulle slappe af; idet det jo var et lille barn; de havde med at gøre. Afhørte mente, at <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> var lige gode om at være hårde ved <anonym>F</anonym> men som sagt havde han aldrig set nogen af dem slå ham eller lignende" . forklarede vidnet, at han under afhøringen ikke oplyste, således som anført i rapporten. Efter vidnets opfattelse må den afhørende kriminalassistent have misforstået eller fejlopfattet dét, han oplyste. Fra samme rapport (ekstrakten side 875) blev vidnet yderligere foreholdt; at han også skal have oplyst: "Afhøringen blev læst op for afhørte i dag kl 15.30, i hvilken forbindelse han tilføjede; at han var kommet i tanke om en episode den dag de flyttede 0g netop havde båret det sidste læs ind i huset. Det, der skete var, at <anonym>F</anonym> var faldet i søvn; hvilket <anonym>T1</anonym> pludselig opdagede, 0g det irriterede ham til- syneladende rigtig meget; for han for hen til <anonym>F</anonym> 08 rev ham op med voldsom kraft 0g råbte, at han fandme ikke skulle sove nu. <anonym>F</anonym> begyndte naturligt nok at græde over den behandling, 0g afhørte 0g <anonym>vIane</anonym> B fik dysset <anonym>T1</anonym> ned 0g fik ham til at lade <anonym>F</anonym> være i fred. Ud over denne tilføjelse havde afhørte intet han ønskede rettet eller tilført rapporten Vidnet forklarede, at han ikke kan give nogen forklaring på, hvorfor han un- der sine rettelser ikke fik korrigeret det ovenfor anførte om, at <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> havde taget for hårdt fat i armene på <anonym>F</anonym> henholdsvis havde været li- ge gode om at være hårde ved ham. Vidnet forklarede yderligere, at han under indflytningen på <anonym>Adresse 3</anonym> fik en rundvisning i huset. Da <anonym>T1</anonym> viste kælderetagen var der et lille forrådskam - mer, som han sagde, sagtens kunne bruges til <anonym>F</anonym> når han skreg 0g var hysterisk. For vidnet lød dette lidt hårdt, "lige da det blev sagt' <anonym>T1</anonym> var de- nne dag lidt gal 0g forvirret; og vidnet fik det indtryk, at han mente, hvad han sagde. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt; at han ifølge oven- nævnte afhøringsrapport (ekstrakten side 874) tillige skal have oplyst: "Afhørte huskede; at <anonym>T1</anonym> i forbindelse med indflytningen i <anonym>By 2</anonym> hav- de sagt, at de kunne anvende det lille forrådskammer i kælderen til at spær - re <anonym>F</anonym> inde i, når han fik sine skrigeture. Afhørte spurgte, om han virke - lig kunne finde på dette, hvortil <anonym>T1</anonym> havde svaret; at det kunne han selvføl- gelig ikke Vidnet forklarede, at han "virkelig er i tvivl om hvorvidt <anonym>T1</anonym> svarede som anført. På forsvareren; advokat Gert Dyrns, udspørgen forklarede vidnet; at der var mange mennesker i huset ude hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> Foruden vidnet og hans kæreste boede eller opholdt også <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> <anonym>vIane (</anonym> 0g hans kæreste <anonym>Person 9</anonym> sig i huset. Herudover kom mange andre også på be- søg, herunder <anonym>T1's</anonym> forældre, <anonym>V9</anonym> <anonym>V1O</anonym> Alle i huset deltog 1 drøftelserne om, at <anonym>F</anonym> skulle sættes til timeout på en stol. Efter vidnets opfattelse virkede <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> som et ganske almindeligt nyforelsket par, hvor alt var sjovt og spændende. Det var ikke vidnets indtryk; at <anonym>T2</anonym> ukri- tisk rettede sig efter det; som <anonym>T1</anonym> sagde eller ville. Som vidne fremstod <anonym>Vidne 7</anonym> der behørigt formanet forklarede, at han for tid tilbage lærte tiltalte <anonym>T1</anonym> at kende gennem sin storebror, <anonym>Vidne 6</anonym> Under en nytårsfest traf vidnet også tiltalte <anonym>T2</anonym> der senere blev kærester med <anonym>T1</anonym> Sammen boede de tiltalte en overgang hjemme hos vidnets søster og svoger; <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> Mens de tiltalte boede her, var vidnet nogle gange ude for at besøge <anonym>V5</anonym> 0 <anonym>V4</anonym> I begyndelsen; hvor <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> var kærester, havde <anonym>F</anonym> det tilsyneladende godt. Oprindeligt var også forholdet mellem <anonym>F</anonym> <anonym>T1</anonym> fint; men dette ændrede sig, da <anonym>T1</anonym> begyndte at sætte drengen ud til time- out i køkkenet, når han græd. Dette sket næsten hver dag når vidnet var hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> Tingene udviklede sig hurtigt derhen; at <anonym>F</anonym> nærmest blev helt desperat og begyndte at græde, blot han så <anonym>T1</anonym> Hovedsageligt re- agerede <anonym>F</anonym> kun sådan; når han så <anonym>T1</anonym> Når <anonym>T1</anonym> satte <anonym>F</anonym> ud på gulvet i køkkenet; tog han ham normalt under begge arme og løftede ham op. Derefter gik han ud i køkkenet; 0g satte ham "nogle gange hårdt ned i gulvet nogle gange satte han ham bare ned på gulvet' Vidnet har under si- ne besøg ikke set <anonym>T1</anonym> løfte <anonym>F</anonym> op på anden måde end beskrevet. Når <anonym>T1</anonym> havde sat <anonym>F</anonym> ud i køkkenet, sagde han til <anonym>T2</anonym> at hun ikke måtte gå ud til drengen; førend han var holdt op med at græde. Efter vidnets opfat - telse lyttede <anonym>T2</anonym> til <anonym>T1's</anonym> råd om opdragelsen af <anonym>F</anonym> og bakkede her- under op omkring de beskrevne timeouts . Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt, at han ifølge afhørings - rapport af 27.juli 2011 (ekstrakten side 882) blandt andet skal have oplyst: <anonym>T2</anonym> gjorde intet; hun forklarede afhørte; at det var <anonym>T1</anonym> der stod for op- dragelsen af <anonym>F</anonym> 0g det var han 8od til. Han havde jo selv børn" Vidnet forklarede, at han under afhøringen hos politiet ganske rigtigt oplyste som anført, samt at dette også stemmer overens med det; som <anonym>T2</anonym> gav ud- tryk for. Vidnet har da også under et besøg hørt <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> spurgt <anonym>T2</anonym> om hun var tilfreds med den måde, hvorpå <anonym>T1</anonym> opdragede <anonym>F</anonym> Til dette svarede <anonym>T2</anonym> blot; at det havde hun det fint med. Vidnet forklarede; at han under et af sine besøg hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> overvæ- rede en episode ude i køkkenet. Her kastede <anonym>T1</anonym> flere gange <anonym>F</anonym> op i luften 0g greb ham i det ene ben eller en arm. <anonym>F</anonym> begyndte at græde 0g kunne tydeligvis ikke lide denne behandling. Vidnet bebrejdede <anonym>T1</anonym> hvad han gjorde; men fik blot det svar, at han <anonym>T1</anonym> havde gjort det samme ved sine egne børn, samt at når de kunne lide det, skulle <anonym>F</anonym> også' 7 Ved en anden lejlighed overværede vidnet; at <anonym>T1</anonym> havde taget <anonym>F</anonym> med i et vandbassin; der stod ude i haven. I forbindelse med, at <anonym>T1</anonym> på en eller an- den måde fik <anonym>F</anonym> under vandet; slugte han noget vand og begyndte at ho- ste <anonym>T1</anonym> greb i den forbindelse <anonym>F</anonym> 0g slog ham så hårdt på ryggen, at han efterfølgende havde tydelige røde mærker. Efter vidnets opfattelse slog <anonym>T1</anonym> <anonym>F</anonym> alt for hårdt. Vidnet forklarede, at han også var til stede den aften, hvor <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> ville ud i byen, men ikke kunne finde nogen, der ville passe <anonym>F</anonym> <anonym>T2</anonym> sagde i den forbindelse; at <anonym>F</anonym> jo så selv "måtte ligge deroppe' samt at "vi så må håbe, at han ikke vågner" . En af de andre, ved navn <anonym>P7</anonym> sagde 1 den anledning at hun ville "klappe" <anonym>T2</anonym> en, hvis hun lod <anonym>F</anonym> ligge ale- ne hjemme. Endvidere sagde <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> at de i givet fald ville tage <anonym>F</anonym> ligesom <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> ville 'ryge ud af huset' Vidnet har ikke været med, da <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> flyttede ind i huset på <anonym>Adresse 3</anonym> Ej heller har han på noget tidspunkt været inde i huset. På forsvareren, Gert Dyrns, udspørgen; forklarede vidnet, at det var hans indtryk, at <anonym>T2</anonym> indrettede sig efter <anonym>T1</anonym> "hvilket var bedst, så der ikke var al den ballade" Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt, at han ifølge oven- nævnte afhøringsrapport (ekstrakten side 881) tillige skal have oplyst: "Hvis ingen anden ville passe <anonym>F</anonym> så måtte han ligge på et værelse 0g skrige indtil de kom hjem igen; udtalte <anonym>T1</anonym> Vidnet forklarede, at det ikke blot var <anonym>T1</anonym> men også <anonym>T2</anonym> der udtalte som anført. Som vidne fremstod <anonym>Vidne 8</anonym> der behørigt formanet forklarede, at han kender tiltalte <anonym>T1</anonym> gennem sin storebror, <anonym>Vidne 6</anonym> Vidnet kender også <anonym>T2</anonym> som han på et tidspunkt traf hjemme hos sin søster og svoger, vidnerne <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> Iden periode, hvor <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> boede eller opholdt sig hos <anonym>V5</anonym> <anonym>V4</anonym> kom vidnet ofte i huset. I begyndelsen var det vidnets indtryk; at <anonym>T2</anonym> <anonym>T1</anonym> var meget glade for hinanden. Hvordan relationerne mellem <anonym>F</anonym> <anonym>T1</anonym> var, lagde vidnet ikke så meget mærke til. Vidnet var normalt ikke længe i huset, og han har ikke overværet, at <anonym>F</anonym> blev sat til timeout. Ifor- bindelse med, at <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> skulle overtage huset på <anonym>Adresse 3</anonym> hjalp blandt andre vidnet dem med at flytte. Da vidnet kom ind med noget flytte- gods, så han, at <anonym>F</anonym> sad 0g SOV i armene på <anonym>T2</anonym> Af en eller anden grund gik <anonym>T1</anonym> straks hen og hev <anonym>F</anonym> op på gulvet 0g sagde at han "fandeme ikke skulle sove nu Derefter satte <anonym>T1</anonym> <anonym>F</anonym> hårdt ud på gul - vet i køkkenet. Vidnet kaldte straks på sin storebror, <anonym>Vidne 6</anonym> der sagde til <anonym>T1</anonym> at han skulle komme ud og slappe af og drikke en øl sammen med ham. Da <anonym>T1</anonym> bar <anonym>F</anonym> ud i køkkenet, holdt han ham under begge arme og virkede stærkt frustreret. <anonym>T2</anonym> reagerede slet ikke på det, som <anonym>T1</anonym> gjorde. <anonym>F</anonym> fik formentlig et chok 0g begyndte at græde. Vidnet husker ikke; hvorvidt <anonym>F</anonym> stadig sad på gulvet i køkkenet, da han 0g de andre kørte fra stedet. Vidnet kommenterede ikke episoden overfor hverken <anonym>T1</anonym> eller <anonym>T2</anonym> men fortalte blot <anonym>Vidne 6</anonym> hvad der var sket; samt at han lige måtte kom- me med ind og få <anonym>T1</anonym> med ud. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt, at han 1 følge afhø- ringsrapport af 1. august 2011 (ekstrakten side 885) blandt andet skal have oplyst: <anonym>T1</anonym> t0g hårdt fat omkring begge <anonym>Fs</anonym> overarme 0g trak ham op fra <anonym>T2</anonym> <anonym>T2</anonym> sagde ikke noget. Mens <anonym>T1</anonym> stadig holdt fat omkring <anonym>Fs</anonym> overarme, gik han ud i køkkenet med ham 0g satte ham hårdt på køkkengul - vet. Han satte ham på numsen 0g <anonym>F</anonym> stak straks i et hyl. Han var nok blevet forskrækket. <anonym>T1</anonym> var meget ophidset 0g vred <anonym>Vidne 6</anonym> 0g afhørte råbte til <anonym>T1</anonym> at han skulle stoppe nu 0g komme med ud til flyttebilen: <anonym>T1</anonym> kom med dem. Mens de gik gik ud til bilen; græd <anonym>F</anonym> stadig. Han så ikke <anonym>T2</anonym> forsøge at trøste ham. De var nok på adressen 3-5 minutter før de igen kørte med flyttebilen. I al den tid græd <anonym>F</anonym> Han græd stadig, da de kørte Vidnet forklarede; at han under afhøringen ganske rigtigt oplyste som anført, samt at dette også stemmer overens med det, der faktisk passerede. Under afhøringen gjorde vidnet dog opmærksom på, at han var lidt i tvivl om, hvorvidt <anonym>T1</anonym> tog <anonym>F</anonym> under armene eller holdt i hans overarme. Vidnet er idag mest af den opfattelse; at <anonym>T1</anonym> tog drengen under armene. I forbindelse med indflytningen; viste <anonym>T1</anonym> huset frem for vidnet og de an- dre. I kælderen var der blandt andet et lille kartoffel- eller forrådsrum. I rela- tion til dette rum sagde <anonym>T1</anonym> at man jo kunne bruge dette til <anonym>F</anonym> hvis han skulle blive alt for ked af det så kunne man jo "bruge det for sjov til ham' Vidnet kunne ikke tyde, om <anonym>T1</anonym> sagde dette i alvor eller kun for sjov. Efter vidnets opfattelse, var det sidste dog nok tilfældet. Anklageren afspillede herefter videoafhøring af <anonym>T1's</anonym> sØn, <anonym>V13</anonym> jf. tillægsekstrakt I, side 18 ff. Som vidne fremstod <anonym>Vidne 22</anonym> der behørigt formanet forklarede, at hun i sommeren 2009 blev separeret eller skilt fra tiltalte <anonym>T1</anonym> ef - ter cirka 6 års ægteskab. Under ægteskabet fik de ialt 3 børn; 0g efter vidnets opfattelse var <anonym>T1</anonym> både meget omsorgsfuld og en, der var der, hvis hun havde brug det. <anonym>T1</anonym> havde dog et meget hidsigt temperament; navnligt når han var beruset. I forhold til børnene, var <anonym>T1's</anonym> opdragelse meget konse- kvent, når de først havde fået en chance eller to. Vidnet har truffet <anonym>T2</anonym> 2 gange i forbindelse med, at hun skulle afhente børnene til weekend. Første gang var hos <anonym>T1's</anonym> mor, <anonym>V9</anonym> <anonym>By 2</anonym> Her drak vidnet en kop kaffe med <anonym>T2</anonym> der ligesom <anonym>T1</anonym> virkede "helt nede på jorden Det eneste, som vidnet syntes var lidt mærkeligt, var, at <anonym>F</anonym> hele tiden forekom at være ked af det. Hvad årsagen hertil var, blev vidnet ikke klar over. Af <anonym>T2</anonym> fik vidnet dog oplyst; at forholdet mel- lem <anonym>F</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> ikke var så godt. Vidnet gav i den forbindelse <anonym>T2</anonym> det råd, at det nok var bedst, om de lod <anonym>F</anonym> komme til <anonym>T1</anonym> og ikke om- vendt. <anonym>F</anonym> sad for enden af bordet i en høj stol og med <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> på henholdsvis højre og venstre side. <anonym>F</anonym> ville ikke spise og virkede også lidt træt. Da drengen begyndte at græde, tog <anonym>T2</anonym> ham op 0g gik ud i gan- gen eller op på værelset med ham. <anonym>T2</anonym> kom hurtigt tilbage; 0g det undrede vidnet, at hun ikke blev hos <anonym>F</anonym> og trøstede ham. Vidnet har nedsat hø- relse og registrerede derfor ikke, hvor <anonym>F</anonym> nærmere blev placeret, eller om han vedblev at græde. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt; at hun ifølge afhørings - rapport af 1. august 2011 (ekstrakten side 890) blandt andet skal have op- lyst: "På et tidspunkt begyndte han at græde 0g uden videre tog <anonym>T2</anonym> ham op, bar ham ud i gangen 0g lukkede døren. Hun var ikke voldsom; da hun tog ham op. Hun efterlod ham i gangen; hvor han stadig græd Det var afhørtes klare opfattelse; at det var almindeligt; at de satte <anonym>F</anonym> ud i gangen; når han græd. <anonym>F</anonym> sad længe i gangen. Da afhørte kørte efter ca. 15 minut- ter, sad han stadig i gangen Vidnet forklarede, at hun under afhøringen oplyste; således som anført i rap - porten. Vidnet er dog ikke sikker på, at <anonym>F</anonym> blev placeret i gangen; men antog dette; da <anonym>T2</anonym> kom så hurtigt tilbage. Vidnet husker heller ikke i dag; hvorvidt <anonym>F</anonym> rent faktisk stadig græd, da hun kørte fra stedet. Vidnet traf anden gang <anonym>T2</anonym> den 15. juli 2011. <anonym>T2</anonym> var da alene i huset, og vidnet så ikke noget til <anonym>F</anonym> Vidnet var kun på stedet et kort stykke tid, hvorpå hun og børnene kørte hjem. Som vidne fremstod <anonym>V9</anonym> der behørigt formanet 0g efter at være blevet gjort bekendt med bestemmelsen i retsplejelovens $ 171, stk. 1 forklarede, at hun er mor til tiltalte <anonym>T1</anonym> 0g samboende med sin kæreste, <anonym>V1O</anonym> Omkring den 18. maj 2011 lærte <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> hinanden at kende og blev ret hurtigt kærester. I den følgende måneds tid, boede eller opholdt de sig ude hos vidnerne, <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> Derefter flyttede de ind hos vidnet 0g <anonym>V1O</anonym> Forinden dette sidste var vid- net flere gange på besøg hos <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> ligesom disse også kom ud til hende. I begyndelsen var det vidnets indtryk, at <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F</anonym> havde det fint sammen. Hvordan <anonym>F</anonym> reagerede, når han så <anonym>T1</anonym> lagde vidnet ikke rigtig mærke til. Også efter, at <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> var flyttet ud til vidnet, var forholdet mellem <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F</anonym> godt. Dette ændrede sig først på et lidt se- nere tidspunkt; hvor <anonym>F</anonym> begyndte at reagere, når andre mænd nærmede sig ham. <anonym>F</anonym> begyndte i disse tilfælde at græde; hvilket skete, uanset om det var <anonym>T1</anonym> eller for eksempel <anonym>V1O</anonym> eller en hvilken som helst anden mand, der gik hen til ham: Ind i mellem skete det også, at <anonym>F</anonym> begyndte at "hyle", når <anonym>T2</anonym> tog ham op. <anonym>T1</anonym> var noget frustreret over <anonym>Fs</anonym> re- aktion overfor ham, og dette navnlig, fordi han aldrig havde oplevet noget tilsvarende med sine egne børn. <anonym>T1</anonym> forsøgte virkelig at komme i kontakt med <anonym>F</anonym> 1 'på en ordentlig måde" . For eksempel prøvede <anonym>T1</anonym> flere gange at tage <anonym>F</anonym> op til sig, når han græd. Det samme gjorde vidnet og flere af de andre i huset, men det var ikke altid det lykkedes at trøste <anonym>F</anonym> Hvis det ikke lykkedes at trøste <anonym>F</anonym> satte <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> ham jævnligt ud på trappen i gangen. Her sad <anonym>F</anonym> typisk i cirka 3 minutter, hvorpå han igen blev taget ind. Hvorledes <anonym>F</anonym> i disse situationer fysisk blev flyttet fra det ene sted til det andet, husker vidnet ikke. Vidnet mener heller ikke, at hun på noget tidspunkt har hørt, at <anonym>T1</anonym> har skældt <anonym>F</anonym> ud. <anonym>T1's</anonym> frustration over <anonym>F's</anonym> græderi kom til udtryk derved, at han blev lidt irriteret 0g for eksempel gik ud i værkstedet og lavede et eller andet. Samtidig kunne <anonym>T1</anonym> sige~ til <anonym>T2</anonym> at nu måtte hun tage sig af <anonym>F</anonym> idet han "ikke gad mere Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt; at hun ifølge afhørings - rapport af 18.juli 2011 (ekstrakten side 926) blandt andet skal have oplyst: 7 Hun oplyste; at <anonym>T1</anonym> ofte skældte <anonym>F</anonym> meget hårdt ud. Hun har sagt til <anonym>T1</anonym> at <anonym>F</anonym> der er så lille ikke kan forstå det, 0g hun syntes; at det var for hårdt. Hun har ikke set <anonym>T1</anonym> haft fysisk fat i <anonym>F</anonym> på for kraftig vis Vidnet forklarede; at hun ikke vil bestride, at hun under afhøring har oplyst som anført. Vidnet husket dog ikke i dag, at <anonym>T1</anonym> har skældt <anonym>F</anonym> ud, eller at hun oplyste herom under afhøringen. Om lørdag den 16. juli 2011 forklarede vidnet; at både <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> samt <anonym>F</anonym> denne dag var på besøg ude hos hende 0g <anonym>V1O</anonym> <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1O</anonym> havde været på arbejde om dagen; og ud på aftenen kom også <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>F</anonym> Så vidt vidnet erindrer, var hun på dette tidspunkt i færd med at lave aftensmad. <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>F</anonym> satte sig ved køkkenbordet og lidt senere gik <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1O</anonym> for at vaske en firmabil. Foreholdt, at hun ifølge ovennævnte afhøringsrapport (ekstrakten side 925) tillige skal have oplyst: "Hun blev spurgt; Om <anonym>T1</anonym> 08 <anonym>V1O</anonym> gjorde firmabilen ren 1 går, hvilket hun bekræftede. Hun blev spurgt om <anonym>T2</anonym> var kommet med <anonym>F</anonym> inden eller imens firmabilen blev gjort ren. Hun oplyste; at <anonym>T1</anonym> 08 <anonym>V1O</anonym> havde gjort firmabilen ren; allerede ingen <anonym>T2</anonym> kom derom. Afhørte blev spurgt; om hun var helt sikker på det. Hun udtalte; at hun var 1009 sikker på; at firmabilen var færdigrengjort, da <anonym>T2</anonym> kom med <anonym>F</anonym> 08 at <anonym>V1O</anonym> 08 <anonym>T1</anonym> var inde i huset hos afhørte; da <anonym>T2</anonym> kom forklarede vidnet, at hun i dag ikke kan huske, hvorvidt hun under afhørin- gen oplyste som anført. Ej heller kan vidnet erindre, om tingene rent faktisk skete, som beskrevet. Vidnet husker dog at <anonym>T1</anonym> på et tidspunkt kom ind og tog <anonym>F</anonym> med ud, så han kunne hjælpe med at gøre firmabilen ren indven- digt. I forlængelse heraf "var der noget om at <anonym>F</anonym> havde stukket et styk- ke papir i munden Efter det; som <anonym>V1O</anonym> kom ind og sagde; havde papiret sat sig fast i halsen på <anonym>F</anonym> <anonym>V1O</anonym> fortalte også, at <anonym>T1</anonym> stod ovre ved værkstedet 0g forsøgte at få papiret op af halsen på <anonym>F</anonym> Vidnet kan ikke helt huske, hvorfor <anonym>F</anonym> havde fået det omtalte stykke papir. Vidnet me- ner ikke, at <anonym>F</anonym> var faldet ogleller havde slået sig den pågældende dag; Da <anonym>T1</anonym> kom ind med <anonym>F</anonym> satte han ham på køkkenbordet. Vidnet så nu; at <anonym>F</anonym> blødte fra munden, ligesom <anonym>T1</anonym> oplyste, at drengen havde mistet en tand, da han trak papiret ud af hans mund. <anonym>T2</anonym> kom også til stede 0g tørrede drengen ved munden; hvor det blødte. Om søndag den 17. juli 2011 forklarede vidnet; at hun i dag ikke husker; hvorvidt hun denne søndag var ude hos <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> eller så noget til <anonym>F</anonym> Vidnet erindrer derimod, at <anonym>T2</anonym> den foregående dag, det vil sige om lørdagen, viste hende nogle blå mærker, som <anonym>F</anonym> angiveligt skulle have fået, da han et tidspunkt var faldet ned ad trappen: Vidnet husker også, at <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1O</anonym> om søndagen skulle installere nogle husholdningsmaskiner i huset på <anonym>Adresse 3</anonym> Vidnet mener dog ikke; at hun var til stede, da dette fandt sted. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt, at hun ifølge oven- nævnte afhøringsrapport (ekstrakten side 923) også skal have oplyst: "Hun forklarede; at hun sidst så <anonym>F</anonym> 1 går aftes ved 18.30-19-tiden; da hun ankom til <anonym>T1</anonym> 08 <anonym>T2's</anonym> hus, <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> hvilket er ganske tæt_ på; hvor afhørte på Afhørte havde <anonym>T1's</anonym> yngste søn, <anonym>P3</anonym> med derom Vidnet forklarede, at hun nu godt kan huske; at hun var på adressen den om- handlede aften og havde <anonym>P3</anonym> med sig. Foreholdt; at hun ifølge samme afhøringsrapport (ekstrakten side 923) yder - ligere skal have oplyst: "Afhørte så, at <anonym>F</anonym> havde et "blåt mærke" i venstre side af panden; som afhørte ikke havde set dagen før, da <anonym>F</anonym> var på besøg hos afhørte 0g <anonym>V1O</anonym> Afhørte sagde derfor til <anonym>T2</anonym> "hvad har han nu lavet?" <anonym>T2</anonym> sag- de, at <anonym>F</anonym> først på dagen var faldet lidt ned ad trappen til kælderen. Det virkede som om, det var noget; som <anonym>T1</anonym> ikke havde hørt noget om, for <anonym>T1</anonym> sagde så noget i retning af, at "hun skulle passe på, for <anonym>F</anonym> var jo faldet ned flere gange ad den trappe, jo forklarede vidnet, at hun ikke kan huske; hvad hun nærmere oplyste til poli - tiet under nævnte afhøring. Ej heller erindrer vidnet i dag at have set det om- talte blå mærke i venstre side af panden på <anonym>F</anonym> henholdsvis hvad <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> i den forbindelse skal have sagt. Vidnet forklarede yderligere; at <anonym>T1</anonym> tidligt mandag morgen den 18. juli 2011 kom kørende ud til hende i en firmabil, som han eller <anonym>V1O</anonym> skulle af- levere til ejeren. <anonym>T1</anonym> satte sig i køkkenet og fik en kop kaffe, mens han tal- te med vidnet 0g sagde, at han ikke havde det så godt. Efter at have drukket kaffen, kørte vidnet efter <anonym>T1</anonym> ud til ejeren af firmabilen; en mand ved navn <anonym>P1O</anonym> <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1O</anonym> havde forinden ringet til <anonym>P1O</anonym> og fortalt; at de på <anonym>Person 10 (P1o)</anonym> grund af sygdom ikke kunne komme på arbejde Efter at have afleveret fir- mabilen til <anonym>P1O</anonym> kørte vidnet <anonym>T1</anonym> til <anonym>By 2</anonym> hvor han blev sat af ved huset på <anonym>Adresse 3</anonym> Under turen, der tog ca. 20 minutter, sad <anonym>T1</anonym> blot 0g SOV . <anonym>T1</anonym> forekom hele tiden at være rolig 0g stille; og han nævnte på intet tidspunkt noget om <anonym>F</anonym> Som vidne fremstod der behørigt formanet forklarede, at han gennem de seneste cirka 2 år har været kærester og samlevende med for- rige vidne, <anonym>V9</anonym> Medio juli måned flyttede de tiltalte 0g <anonym>F</anonym> ud til vidnet 0g <anonym>V9</anonym> Forinden havde de i cirka 1 måned boet eller op- holdt sig ude hos vidnerne <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> I begyndelsen; hvor <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> boede hos vidnet 0g <anonym>V9</anonym> virkede det som om, at der var et fint forhold mellem <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F</anonym> Der gik dog ikke ret lang tid, førend <anonym>F</anonym> begyndte at græde, hver gang han så "et mandfolk' herunder <anonym>T1</anonym> og vidnet. Om dette blev værre med tiden, husker vidnet ikke. Når <anonym>F</anonym> græd, var reaktionen; at drengen fik en timeout; det vil sige; at han blev sat ud i gangen. Normalt var det <anonym>T1</anonym> der tog <anonym>F</anonym> under begge arme og løf- tede ham og derpå bar ham ud i gangen. Så vidt vidnet husker, har han også en eller t0 gange set <anonym>T2</anonym> tage <anonym>F</anonym> og bære ham ud. Efter vidnets erind- ring blev <anonym>F</anonym> hver gang løftet op og båret ud på den beskrevne måde. Vidnet husker i hvert fald ikke tilfælde; hvor der er sket noget andet. Nor- malt blev <anonym>F</anonym> sat ud til timeout mindst et par gange om dagen. Med i bil- ledet hører dog, at vidnet var på arbejde og kun hjemme i weekenden. Når <anonym>F</anonym> fik en timeout, sad han som regel 5-10 minutter ude i gangen og kom først ind, når han holdt op med at græde eller hyle. Vidnet kan ikke nærmere udtale sig om, hvorfor <anonym>F</anonym> græd så ofte. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt; at han ifølge afhørings - rapport af 28. juli 2011 (ekstrakten side 948) blandt andet skal have oplyst: "Afhørte ved ikke, hvorfor <anonym>F</anonym> græder, når han ser <anonym>T1</anonym> Han er ked af at gætte på hvorfor" . Vidnet forklarede, at hvis der står sådan anført i rapporten; har han "nok op- lyst sådan under afhøringen' Vidnet vil heller ikke i dag gætte på, hvorfor <anonym>F</anonym> så ofte græd, når han så <anonym>T1</anonym> Vidnet har simpelthen ikke forstand på at tolke <anonym>F</anonym> reaktion. Vidnet syntes ikke; at det var i orden at sætte <anonym>F</anonym> ud i gangen, men på den anden side kunne han godt forstå dette, idet drengen græd så ofte. Vidnet har ingen erindring om, at han på noget tids- punkt har givet udtryk for; at han syntes behandlingen af <anonym>F</anonym> var i orden. Foreholdt; at han ifølge ovennævnte afhøringsrapport (ekstrakten side 936) tillige skal have oplyst: "Afhørte oplyste; at <anonym>T2</anonym> 08 <anonym>T1</anonym> havde boet hos dem i ca. 1 måned fra midt juni til de fik deres nuværende bolig i <anonym>By 2</anonym> Afhørte havde dog ikke været med til at passe nogle af børnene; idet afhørte arbejdede meget. Ydermere blandede afhørte sig ikke i andre folks opdragelse af børn forklarede vidnet, at han under afhøringen oplyste som anført, samt at han fortsat har den opfattelse; at han ikke vil blande sig i folks opdragelse af de- res børn_ Yderligere foreholdt; at han ifølge samme rapport (ekstrakten side 937) også skal have oplyst: "Afhørte forklarede; at han ikke havde observeret noget unormalt i den må - de, som <anonym>T2</anonym> 08 <anonym>T1</anonym> opdrog deres børn på. Afhørte oplyste dog at <anonym>F</anonym> græd når han så <anonym>T1</anonym> Afhørte kunne ikke give nogen forklaring på <anonym>F's</anonym> væremåde forklarede vidnet, at han også har oplyst sådan til politiet. Under afhøringen har vidnet angiveligt ikke tænkt over; at det var; når <anonym>F</anonym> så mænd, at han begyndte at græde. Først efterfølgende har vidnet gjort sig overvejelser her- om Om lørdag den 16. juli 2011 forklarede vidnet; at han denne dag var på ar- bejde sammen med <anonym>T1</anonym> Derefter tog de hjem til <anonym>V9</anonym> for at vaske den firmabil, de var kørende i. Medens vidnet var i færd med at rengøre bilen; kom <anonym>T1</anonym> ud med <anonym>F</anonym> På en eller anden måde fik <anonym>F</anonym> fat i en klud el- ler et stykke papir, som vidnet havde brugt til rengøring af bilen. Dette fik <anonym>F</anonym> galt i halsen; 0g <anonym>T1</anonym> forsøgte at få det ud ved at stikke en finger ind i munden på drengen: På den angivne måde lykkedes det da også <anonym>T1</anonym> at få papiret ud, 0g efterfølgende fortalte han vidnet, at der i den forbindelse vist også røg en tand med. Efter vidnets vurdering; virkede det som om, at <anonym>T1</anonym> var chokeret over det skete. Før <anonym>T1</anonym> stak en finger ind i munden på <anonym>F</anonym> vendte han ham på hovedet 0g rystede ham; mens han holdt drengen i bene- ne. Medens <anonym>F</anonym> havde papiret i munden eller halsen; blev han meget rød i hovedet. Foruden at ryste <anonym>F</anonym> ret kraftigt; medens han holdt ham i bene- ne, gav <anonym>T1</anonym> også drengen nogle kraftige dunk i ryggen. Vidnet så ikke, hvorvidt <anonym>T1</anonym> havde mere end en finger inde i munden på <anonym>F</anonym> Iforbin- delse med, at <anonym>T1</anonym> stak fingeren ind i <anonym>F's</anonym> mund, var det, at han fik papi - ret trukket ud. Vidnet er ikke klar over, og har i hvert fald ikke set; om det var <anonym>T1</anonym> der gav <anonym>F</anonym> det omhandlede stykke papir. På tidspunktet for hændelsen havde vidnet ikke hørt noget om, at der forinden skulle være sket noget med <anonym>F</anonym> Vidnet havde således ikke kendskab til, at <anonym>F</anonym> var fal- det inde i huset og slået sin tand løs, da han ramte gulvet. Cirka 14 dage tid- ligere var de tiltalte 0g <anonym>F</anonym> ude for at spise hos vidnet og <anonym>V9</anonym> Medens de sad ved bordet, var <anonym>F</anonym> placeret i en høj stol og begyndte pludselig at græde. <anonym>T1</anonym> besluttede i den forbindelse; at <anonym>F</anonym> skulle have en timeout, det vil sige sættes ud i gangen. <anonym>T1</anonym> rejste sig derfor og gik om bag den høje stol, hvor <anonym>F</anonym> sad. Her greb han fat i den ene arm på <anonym>F</anonym> og begyndte at løfte ham op. Uden at vidnet husker noget sikkert herom; sad <anonym>F</anonym> vist lidt fast med det ene ben, men om han i den forbindelse blev løftet op i ar- men mere end en gang, husker vidnet ikke. Med retsformandens tilladelse blev vidnet foreholdt; at han ifølge afhørings - rapport af 28.juli 2011 (ekstrakten side 948) blandt andet skal have oplyst: "Afhørte oplyste forespurgt; at han havde set <anonym>T1</anonym> været voldsom ved <anonym>F</anonym> nogle gange. Konkret husker afhørte en episode hos afhørte 0g <anonym>V9</anonym> hvor <anonym>T1</anonym> var blevet irriteret på <anonym>F</anonym> <anonym>F</anonym> sad i den høje stol, 08 <anonym>T1</anonym> havde taget fat i den ene arm på <anonym>F</anonym> 0g revet ham op af stolen. Afhørte husker ikke, om <anonym>F</anonym> sad fast i stolen herunder. Det er sket omkring uge 28. Afhørte syntes; at det havde været så voldsomt; at afhørte sagde til <anonym>T1</anonym> at han skulle slappe lidt af <anonym>F</anonym> kunne gå i stykker" . <anonym>T1</anonym> svarede ik- ke 7 Vidnet forklarede, at han under afhøringen oplyste til politiet; således som anført i rapporten. Vidnet husker også i dag at episoden var så voldsom; at han måtte sige et eller andet til <anonym>T1</anonym> Bortset fra episoden med den høje stol, har vidnet ikke set <anonym>T1</anonym> løfte <anonym>F</anonym> op ién arm. Foreholdt, at han ifølge samme rapport (ekstrakten side 948) tillige skal ha- ve oplyst: "Afhørte har ikke set <anonym>T1</anonym> holde <anonym>F</anonym> over jorden 0g give slip på ham; så han faldt til jorden. Han har flere gange kan ikke nærmere sige hvor man- ge gange set <anonym>T1</anonym> løfte <anonym>F</anonym> op i den ene arm. Afhørte har ikke set <anonym>T1</anonym> sætte <anonym>F</anonym> hårdt ned f eks. når han skulle i skammekrogen forklarede vidnet; at han under afhøringen oplyste som anført; dog uden at han i dag husker de konkrete omstændigheder . Om søndag den 17. juli 2011 forklarede vidnet, at han denne dag var ude hos <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> 1 huset på <anonym>Adresse 3</anonym> for at installere nogle husholdnings - maskiner. Om der denne dag skete noget med <anonym>F</anonym> husker vidnet ikke Foreholdt, at han ifølge ovennævnte afhøringsrapport (ekstrakten side 947) også skal have oplyst: "Foreholdt at afhørte i forbindelse med <anonym>T1's</anonym> behandling af <anonym>F</anonym> den på - gældende søndag skulle have råbt til <anonym>T1</anonym> at han skulle tage det roligt. Af- hørte forklarede; at han ikke konkret huskede dette, men kunne ikke afvise det. Afhørte oplyste; at han husker, at han engang havde sagt til <anonym>T1</anonym> at han skulle tage det roligt i forhold til <anonym>F</anonym> Han husker dog ikke, om det konkret var denne søndag forklarede vidnet; at han også har oplyst dette under afhøringen hos politiet, men heller ikke i dag husker, hvornår præcis hændelsen fandt sted. Når <anonym>F</anonym> blev sat ud til timeout hos vidnet 0g <anonym>V9</anonym> var det ude i gangen. Dette skete typisk et par gange om dagen; 0g <anonym>T2</anonym> hverken reagerede eller sagde noget, når <anonym>T1</anonym> bar <anonym>F</anonym> ud. En enkelt gang har <anonym>T2</anonym> 1 øvrigt også selv taget <anonym>F</anonym> og sat ham ud i gangen. Anklageren afspillede herefter videoafhøring af tiltalte <anonym>T1's</anonym> datter, <anonym>V12</anonym> Sagen udsat til fortsat hovedforhandling: onsdag den 11. juli 2012, kl 09.00. Retten hævet kl. 14.45. <anonym>Dommer</anonym> Ooo- Den 11. juli 2012 kl. 09.00 blev retten sat på hovedtingstedet af <anonym>Dommer</anonym> med domsmændene nr. 169, nr. 174 og nr. 196. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 er overholdt. Rettens nr. KOl-2161/2012 Politiets nr. $A6-2012-6253-0514 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1 (T1)</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2 (T2)</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> Fortsat hovedforhandling For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten ved <anonym>Anklager</anonym> Som beskikket forsvarer for <anonym>T1</anonym> mødte advokat Carsten Hø- jer. Som beskikket forsvarer for <anonym>T2</anonym> mødte advokat Gert Dyrn. De tiltalte, <anonym>T1</anonym> <anonym>T2</anonym> fremstilledes og gjordes på ny bekendt med, at de ikke havde pligt til at udtale sig. Det i sagen tidligere fremlagte var til stede. Som vidne fremstod <anonym>Vıdne 23</anonym> der behørigt formanet forkla- rede, at hun den 14.juli 2011 fik besøg af <anonym>F</anonym> hvis bedsteforældre bor i nabohuset. <anonym>F</anonym> holdt sig normalt til sin mor, <anonym>T2</anonym> eller sine bedsteforældre. Denne dag var det anderledes, idet <anonym>F</anonym> glad tog vid- net i hånden og spadseredee lidt rundt med hende. Solen skinnede; 0g <anonym>F</anonym> havde bare ben. Vidnet bemærkede ikke skader eller lignende på <anonym>F</anonym> dog bortset fra, at han måske havde et enkelt blåt mærke eller lignende. I hvert fald var der ikke noget særligt at bemærke på <anonym>F</anonym> ud over de ridser og skader, som en dreng i den alder får, når han leger og falder eller slår sig på et eller andet. Forevist det fotografi, der er indsat i ekstrakten side 1099 forklarede vidnet, at <anonym>F</anonym> den omhandlede dag så ud, det vil sige glad og legende. Anklageren dokumenterede følgende fra ekstrakten: Side 698 ff: Påbegyndt 8 50 undersøgelsesskema af 24. september 2010 Side 690 ff: Underretning af 2. februar 2011 fra vidnet, sundhedsplejer - ske <anonym>Vidne 3</anonym> til Socialforvaltningen i Kolding Kommune Side 656: Underretning af 23. juni 2011 fra <anonym>Vuggestue</anonym> til Fa- milierådgivningen ved Kolding Kommune Side 655: Skrivelse af 27. juni 2011 fra Familierådgivningen til <anonym>Vuggestuen</anonym> og med bekræftelse på modtagelsen af ovennævnte under - retning Side 1080 f: Undersøgelse 0g udtræk fra telefon tilhørende <anonym>V1O</anonym> og med fotos optaget af <anonym>F</anonym> om aftenen den 16.juli 2011 Side 170 ff: Fotos af de tiltaltes hus m.v Side 192-193: Fotos af <anonym>F</anonym> Side 476 ff: Obduktionserklæring fra Statsobducenturet for Fyn, Syd- 0g Sønderjylland Side 492 ff: Supplerende obduktionserklæring af 16. august 2011 Side 624 ff: Supplerende obduktionserklæring af 27.januar 2012 Side 639: Erklæring af 19. juli 2011 fra retsordontologen Side 488 ff: Tegninger med angivelse af de skader; der er konstateret på <anonym>F</anonym> Side 502 ff: Fotos optaget i forbindelse med obduktionen af <anonym>F</anonym> samt hertil knyttede beskrivelser af de under obduktionen konstaterede skader ogleller gjorte fund Side 605: Fotografi af tandskade Side 507: Undersøgelse af kraniet på <anonym>F</anonym> Side 820 ff: Lægenotaterljournaludskrifter Side 811 f: Lægenotaterljournaludskrifter Side 1099, jf. side 172: Fotografi af <anonym>F</anonym> samt gyngestativ opsat på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> Side 1110: Markerede afsnitloplysninger i anholdelsesrapport af 18. juli 2011 vedrørende <anonym>T2</anonym> Side 1141 ff: Markerede afsnitloplysninger i afhøringsrapport af vedrø - rende <anonym>T2</anonym> Side 10 ff: Mentalerklæring af 29. november 2011 vedrørende <anonym>T2</anonym> Side 32-33: Udtalelse af 2. januar 2012 fra Retslægerådet vedrørende T2 Side 1181-1182: Markerede afsnitloplysninger i anholdelsesrapport af 18. juli 2011 vedrørende tiltalte <anonym>T1</anonym> Side 36: Straffeattest for tiltalte <anonym>T1</anonym> Side 38-53: Mentalerklæring af 8. december 2011 vedrørende tiltalte <anonym>T1</anonym> Side 66-67: Udtalelse af 5. januar 2012 fra Retslægerådet vedrørende til- talte <anonym>T1</anonym> På vegne <anonym>T1</anonym> erklærede forsvareren, advokat Carsten Højer, at han efter bevisførelsen kan erkende sig skyldige i forhold 3, dog bortset fra den del af gerningsbeskrivelsen; hvor det anføres: 7 'som følge af det i for- hold 2 beskrevne På vegne <anonym>T2</anonym> erklærede forsvareren, advokat Gert Dyrn, at hun efter det foreliggende kan erkende sig skyldig i såvel forhold 2 som forhold 3- Sagen procederedes, hvorunder anklageren påstod de tiltalte dømt i overens - stemmelse med anklageskriftet og anset med følgende straffe: <anonym>T2</anonym> Ubetinget fængsel i omkring 4 år <anonym>T1</anonym> Ubetinget fængsel i op mod 10 år inclusive rest- straffen på 84 dage i henhold til prøveløsladelsen af 20. april 2011 De beskikkede forsvarere påstod de tiltalte frifundet i ikke erkendt omfang og idømt lovens mildeste straf, herunder navnlig således, at disse udmåles til et langt lavere niveau end påstået af anklagemyndigheden. De tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. Sagen optoges herefter til dom; der afsiges: fredag den 13. juli 2012, kl 10.15. Retten hævet kl. 15.45. <anonym>Dommer</anonym> OOOoo-_ Den 13. juli 2012 kl. 10.15 blev retten sat på hovedtingstedet af <anonym>Dommer</anonym> med domsmændene nr. 169, nr. 174 og nr. 196. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 er overholdt. Rettens nr. KOl-2161/2012 Politiets nr. SA6-2012-6253-0514 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1 (T1)</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2 (T2)</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> Domsafsigelse For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten ved <anonym>Anklager</anonym> Som beskikket forsvarer for <anonym>T1</anonym> mødte advokat Carsten Hø - jer. Som beskikket forsvarer for <anonym>T2</anonym> mødte advokat Gert Dyrn. De tiltalte; <anonym>T1</anonym> <anonym>T2</anonym> fremstilledes. Det i sagen tidligere fremlagte var til stede. Isagen afsagdes sålydende DO M : (se dombogen) Efter samråd med deres beskikkede forsvarere erklærede de domfældte, at de udbeder sig betænkningstid. Domsmændene aftrådte. Ioverensstemmelse med anklagerens begæring erklærede de beskikkede for - svarere, at de domfældte; jf. retsplejelovens $ 769, stk. 1, er indforstået med at forblive varetægtsfængslet under eventuel anke, eller indtil fuldbyrdelsen af de idømte straffe kan påbegyndes . Henset hertil besluttede retten, at de domfældte skal forblive varetægts - fængslet som anført. Der tillagdes de beskikkede forsvarere og bistandsadvokaten følgende salæ - rer m.V: Advokat Gert Dyrn: 85.000,00 kr. i salær samt 7.021,72 kr. i takstmæssig godtgørelse for 1.860 km's kørsel á 3,67 kr. (for så vidt angår 356 km) 0g 3,80 kr. (for så vidt angår 1.504 km) Begge beløb tillægges moms og af- holdes ligesom det salær m.v. på ialt 72.745,18 kr. inclusive moms; der ifølge retsbogen for den 14. december 2011 blev tillagt den oprindeligt beskikkede forsvarer, advokat Lars Nauheimer endeligt af <anonym>T2</anonym> Advokat Carsten Højer: 225.000,00 kr. i salær samt 1.748,00 kr. i takst- mæssig godtgørelse for 460 km's kørsel á 3,80 kr. Begge beløb tillægges moms 0g afholdes endeligt af <anonym>T1</anonym> Advokat Charlotte Szocska: 24.000,00 kr. i salær samt 1.231,20 kr. 1 takstmæssig godtgørelse for 324 km's kørsel á 3,80 kr. Begge beløb til- lægges moms og afholdes endeligt af statskassen. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 10.30. <anonym>Dommer</anonym>

390

Byrettens dom stadfæstet med den ændring, at straffen for tiltalte 1 forhøjedes til fængsel i 9 år

Afgørelse

Straffesag

Vestre Landsret

SS-1687/2012-VLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

452/22

Familieforhold; Liv og legeme;

Nej

afsagt den 12. december 2012 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Ulrik Jensen og Henrik Bjømnager Nielsen med domsmænd) i ankesag VL.S 1687 12 Anklagemyndigheden mod født den 1990 (advokat Gert Dyrn, Kolding) 0g født den 1982 (advokat Carsten Højer, Sønderborg) Retten i Sønderborg har den 13.juli 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr, KOI - 2161 2012). Påstande har 'påstået frifindelse i forhold 1 og formildelse af straffen. har erkendt sig skyldig i forhold 3, bortset fra sætningen "som følge af det i forhold 2 beskrevne' og har påstaet frifindelse i øvrigt; subsidiært fommildelse. Anklagemyndigheden har påstaet domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1, dog- således at det anerkendes; at kun jævnligt har været udsat for stump vold, samt skærpelse. har påstået dommens afgørelse om erstatning 0g godtgørelse stad- fæstet. De tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravets størrelse. Supplerende oplysninger Også for landsretten er der foretaget afspilning af videooptagelser af rekonstruktioner 0g af afhøringer af de mindreårige 2 1en erklæring af 5. november 2012 har vicestatsobducenterne 0g | Person Syddansk Universitet; som svar på spørgsmålet: "Det fremgår af det vedlagte billedmateriale; at der kælderen fører en stentrappe op fra rummet. Kan skaden på nakkeben være opstået, hvis han om aftenen den 17.juli 2012 er faldet med nakken mod et sadant trappetrin?" udtalt: "De beskrevne skader i nakkeregionen og knoglen er af en sådan karakter, at det er lidet sandsynligt; at de kan være forårsaget ved, at en ]'2 år gammel dreng falder mod de be- skrevne trappetrin. 11 I en udtalelse af 29. oktober 2012 har overlæge Psykiatrisk Afdeling Middelfart, fastholdt sin beskrivelse og konklusion i mentalerklæringen og uddybende ud- talt: "Jeg har i mentalerklæringen skrevet, at har været i en akut belast- ningstilstand igennem de sidste par år. Med dette mener jeg at hun har været i en tilstand afoverbelastning; hvor hun ikke har haft overskud og evne til at handle adækvat, Hun har, som jeg har fået det oplyst ved mentalundersøgelsen; været i et parforhold med hendes afdøde søns biologiske far; hvor hun har været undertrykt, talt ned til og nedgjort. Dette har nedbrudt hendes selvtillid. Hun kom ud af dette forhold og den familie; der ifølge oplys- ningerne har undertrykt hende fandt efterfølgende sammen med den medforurettede i aktuelle sag. Han fortsatte med at undertrykke hende ved at give ud- tryk for, at han vidste bedre om det der optog hende, nemlig omsorg for 0g opdragelse af hendes søn samt ved skjulte eller underforståede trusler, feks. at hun ikke skulle kontakte nogen (112) uden hans accept. Jeg mener; at den passivitet; som har været i, i tiden op til, omkring og på gemingstidspunktet; er en følge af den belastningstilstand, som jeg har beskrevet; at befandt sig i har nogle af de symptomer, som ses ved en personlighedsforstyr- relse nemlig dårlig kontakt med egne følelser; en idylliserende holdning og et massivt forsvar for at undgå at se realiteterne i øjnene. er 'specielt præget af en særdeles dårlig kontakt med egne følelser samt umodenhed. Forklaringer De tiltalte og vidnerne 0g sund- hedsplejerske har for landsretten det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet vidneforklaringer af socialrådgiver _ Liehae har supplerende forklaret, at det er svært at forklare, hvorfor for- holdet mellem efter et par ugers tid begyndte at gå skævt. Sundhedsplejer- sken havde en forklaring om, at skyldtes en for sen adskil- lelse fia sine forældre, hvilket de andre i huset mente; at der burde gøres noget ved. Derfor blev "timeout" indført, hvilket førte til en yderligere forværring af forholdet mellem 0g og kaldte hende "en hønemor" . Hun reagerede voldsomt over; at blev sat udenfor; men de andre i huset sagde; at hun overreagerede; 0g på grund af den påvirkning; hun var udsat for, af- fandt hun sig med det, 0g satte også enkelte gange selv ud på gangen. Det er aldrig sket, når hun var alene med begyndte at tage i den ene arm, når han blev sat ud på gangen. Først i slutningen af forløbet, da når de var alene. Hun har set men hun havde ikke inden da set ham slå fysisk for at forhindre ham i at komme til skade i køkkenet. De mærker; har i ansigtet på billederne; der blev taget den 16. juli 2011, er hun sikker på er helt friske som et "torturbam fordi han opfattede var 14. eller 15.juli 20/1 ved ørelæge; fordi sundhedsplejersken undrede sig over; at han ikke var begyndt at udvikle et sprog 0g derfor var i tvivl, om han hørte dårligt. 1 den periode, tiltalen vedrører, har sammenlagt i omkring en måneds tid været alene sammen med hende i lejligheden i Kolding; hos hendes forældre eller på samvær hos sin far. har aldrig slået hende eller truet hende med det; men hun følte sig underlegen og følelsesmæssigt afhængig afham. Hun følte det, som om han førte hende med usynlige tråde. Lejligheden i Kolding stod til hendes rådighed indtil midten af juli 2011, men på grund af forholdet til sin tidligere kære - ste; ønskede hun ikke at bo i samme by som ham. Om sine personlige forhold har forklaret, at hun under varetægts - fængslingen har haft psykologsamtaler i et år, Hun føler; at hun er blevet et andet menne- ske 0g vil nu geme være personlighedscoach. Hun mener, at hun som følge af sine egne erfaringer vil være godt rustet til opgaven. begyndte at græ- de, når han så ham, og at det derfor efterhånden blev belastende for ham. Et par gange kan han derfor godt i firustration have sat udenfor. Mens de boede hos et slag bagi for at få ham til at falde til ro, hvilket virkede efter hensigten. Eftersom han boede sammen med med bad, hørte han lige inden; han fik skyllet sæben ud af øjnene; en lyd, som om faldt, og han regnede med, at den ]7.juli 2011 om aftenen flere gange ikke kunne kontaktes; var han desperat for at få livstegn fra Det fik ham dog ikke til at tilkalde hjælp: Trods sin bekymring for tog han alligevel over til Person som pressede ham; og som han ikke ville lægge sig ud med. Efter besøget hos Person tog han heller ikke direkte hjem. Om morgenen vågnede han ved, at råbte, at var død; og kort tid efter ringede de til alarmcentralen. Det siger ham ikke noget, at hans telefon den 18.juli 2011 kl. 8.35 og 8.36 skal være gået på intemettet; Under sit ægte- skab tog han del bømenes opdragelse; og det har hverken hans tidligere ægtefælle eller myndighedemne haft bemærkninger til. ville gerne prøve at tage ansvar for opdragel sen af men på grund af hendes manglende selvtillid; som skyldtes hendes tidligere svigerfamilies påvirkning havde hun svært ved det, så han måtte påtage sig ansvaret 0g være rollemodel for sig andre steder en stor del af tiden. Om sine personlige forhold har forklaret, at han er blevet et andet menneske under varetægtsfængslingen som følge af sagen. Han er blevet mere indadvendt. Hans børn er nu anbragt uden for hjemmet; og i morgen skal han se dem for første gang under vare - tægtsfængslingen. hurtigt foran- drede sig efter at han og var flyttet ind. Han er blevet foreholdt; at han ifølge rapport af 18. juli 2011 skal have forklaret; at op var der ingen problemer tage hårdt fat i sidde alene 5-10 mi- nutter, hvorefter han som regel kom listende ind i stuen hen til Når han fik øje på græd 0g pylrede han: Hertil har han forklaret, at han sikkert har forklaret således, men at han i dag ikke husker; at han har set blev sat ud entreen, at begge de tiltalte har grebet den ene arm og løftet ham op. Det er vel sket nogle fà gange; og det var tydeligt; at det gjorde ondt på drengen. den periode; hvori var hun kun få gange og kortvarigt borte fra hjem- met. Derudover har forældre. har supplerende forklaret; at hun allerede dengang bemærkede; at forholdet mellem ud entreen; var han både vred og trist; og han tog meget hardt fat der derfor gTræd mere. Inde fra stuen kunne man høre hvis var flyttet, at hun så, at havde aftryk af fem fingre på en balde; og bagefter sagde hun til ville holde. Hun har ikke gennemlæst den rapport, hun blev foreholdt i byretten; men underskrev den blot; da den blev forelagt hende på Haderslev Sygehus . Hun har ingen bemærkninger til, at hun ifølge en rapport af 3. august 2011 skal have gennemlæst den pågældende rapport uden at tage afstand fra de foreholdte passager. har aldrig behandlet sine egne børn lige så hård- hændet; som han behandlede et par gange om ugen. ud i entreen. har supplerende forklaret; at han vist kun i forbindelse med episoden ved den høje barnestol har set op i den ene arm. bror og har passet nogle gange i juni og juli 2011_ Fra den 17.til 19.juni 2011 var han sammen med var ved den lejlighed glad og veltilpas. Han skifte- de også opholdt sig også hos ham et par dage i begyndelsen af juli. Den 10.juli 2011 hjalp han med at flytte ind i det nye hus i sig godt. Han havde på det tidspunkt ikke mødt omtale afham glædede han sig til at se sig fuldstændig 0g begyndte at græde, Ændringen var sà voldsom; at han og hans far og hans stedmor bestemte sig for at tage kunne være så bange for til den 14. juli 2012 Læge firem til som- meren 2011 og i den egenskab den 15. april 2011 havde en samtale om der var meget bekymret for faderens forældreevne. Hun henvendte sig med der netop havde været en uge hos faderen; der ikke mente; at der var grund til at foretage sig noget, men viste omsorg for ham ved at søge Iæge. Hun husker ikke andet om konsultationen den 6.juni 2011 end det, der fremgår af journalen. led af astmatisk bronchitis, og i lyset heraf var der ikke flere konsultatio- ner end forventeligt, Sundhedspleierske Jar supplerende forklaret; at hendes bekymring for udvikling ikke var af en sådan karakter; at det for hende var nødvendigt at iværksætte akutte tiltag med henblik på hjælpe- eller tvangsmæssige foranstaltninger. Efter hendes opfattelse havde det svært med sig selv 0g var meget usikker på moderrollen. Den 23.juni 2011 havde hun tøjet af" 0g vejede og målte ham, og der var ikke no- get, der gav hende mistanke om fysisk vold. Socialrådgiver fia april til juni 2011 og havde en del møder med far. på det tidspunkt boede en uge hos hver af sine forældre; var det nødvendigt også at inddrage faderen i rådgivningen. Under besøget den 23.juni 2011 i veltilpas. Der var stadig behov for støtte til der var en ung mor og havde brug for "en hıånd i ryg- gen men der var ikke noget, der gav anledning til mistanke om vanrøgt; har forklaret; at han som ven af familien har været sammen med ved den lejlig- hed. Ørelæge som kom til kon- sultationen med sin stedmoder. var 'påfaldende stille under undersøgelsen og lod sig undersøge uden at gøre modstand. var ikke afklædt under konsultationen; og der var intet påfaldende ved hans fysiske fremtræden: far 0g sammen i slutningen afjuni 2011 i den fælles have fremtrådte som en normal og glad dreng, og hun er ret sikker på, at hun ville have bemærket det; hvis han havde blå mærker på kroppen, Han var iført en ble og T-shirt. Hun har aldrig mødt far. Hun har der- for kendt Fra den 10. til 14. juli 2011 var der havde travlt med indflyt- ningen i bad hver dag og bemærkede ikke tegn på vold på ham: 1 begyndelsen var forholdet mellem godt, men efterhånden blev det dårligere; 0g da på armen; og det var tydeligt; at Landsrettens begrundelse 0g resultat Forhold 1 Af de grunde; som byretten har anført, 0g da ifølge deres forklarin- ger har set blå mærker og mærker efter en hånd på bagen af er det også efter bevis - førelsen for Jandsretten bevist; at som anført i byrettens dom, og at overgrebene efter deres antal og regelmæssighed og for nog les vedkommende deres grovhed må karakteriseres som vanrøgt og mishandling, ligesom flere af dem har været vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. har efter sin egen forklaring overværet en stor del af de overgreb på udviklede en tiltagende angst for efter at have været bad sammen med lå på badeværelsesgulvet helt rødsprængt i ansigtet; og opleve- de, at med vold- som kraft havde løftet ham ud af hans barnestol. Den 16. juli 2011 fortalte at på ny var faldet og havde slået hovedet så voldsomt; at han denne gang havde slået en tand løs, og senere samme dag sà hun; at havde mistet en fortand, hvilket forklarede med, at han havde været nødt til at være voldsom for at tvinge et stykke papir ud af munden på at for overgreb; der som ovenfor anført må karakteriseres som vanrøgt og mishandling og i flere tilfælde vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Som anført af byretten har der påhvilet som bl.a. indebar, at hun var forpligtet til efter bedste evne at beskytte mod over- greb; 0g hun havde flere muligheder herfor . Imidlertid forholdt hun sig passiv over for overgreb, hvilket må betragtes som en accept af disse overgreb, og hun deltog selv i et vist omfang heri. Idet anførte omfang er de tiltalte derfor skyldige i dette forhold. Eorhold 2 Efter vicestatsobducenternes supplerende erklæring af 5 . november 2012 er det ubetænke- ligt tillige at se bort fra den mulighed, at skaden på nakkeben kan være 'opstået ved fald med nakken mod et trin på stentrappen; der fører ned til husets kælder. Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført; tiltrædes det også efter be- visførelsen for landsretten; at er fundet skyldig i dette forhold som sket. Eorhold 2 Efter erkendelse; og da han er fundet skyldig i forhold 2, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at han er fundet skyldig i dette forhold som sket. Det tiltrædes; at straffen for er fastsat som sket. Fællesstraffen for fastsættes efter straffelovens 213, $ 245, stk. 1, til dels jf. 246, og efter 250, jf: $ 61, stk. 2, og forhøjes til fængsel i 9 ar. Landsretten har lagt vægt på den tidsmæssige udstrækning af overgrebene sammenholdt med de meget omfattende skader; der blev konstateret ved obduktionen af herunder at forud for den voldsudøvelse; der medførte døden;, var tilføjet brud på højre arm, brud på højre lårben og havde fået en fortand revet ud. De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning og godtgørelse; som de tiltalte har anerkendt. Med de anførte ændringer stadfæster Jandsretten dommen, De tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. Ihi_kendes for Let: Byrettens dom stadfæstes med den ændring at straffen for forhøjes til fæng; sel i 9 år. De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten; dog saledes at de hver ısær skal betale udgiften til deres forsvarer. Erstatningen 0g godtgørelsen skal betales inden 14 dage. Annette Dellgren

afsagt den 12. december 2012 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Ulrik Jensen og Henrik Bjømnager Nielsen med domsmænd) i ankesag VL.S 1687 12 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 2 (T2)</anonym> født den <anonym>Dato 2</anonym> 1990 (advokat Gert Dyrn, Kolding) 0g <anonym>IItaIte 1 1</anonym> født den <anonym>Dato 3</anonym> 1982 (advokat Carsten Højer, Sønderborg) Retten i Sønderborg har den 13.juli 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr, KOI - 2161 2012). Påstande <anonym>T2</anonym> har 'påstået frifindelse i forhold 1 og formildelse af straffen. <anonym>T1</anonym> har erkendt sig skyldig i forhold 3, bortset fra sætningen "som følge af det i forhold 2 beskrevne' og har påstaet frifindelse i øvrigt; subsidiært fommildelse. Anklagemyndigheden har påstaet domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1, dog- således at det anerkendes; at <anonym>F</anonym> kun jævnligt har været udsat for stump vold, samt skærpelse. <anonym>Person 1</anonym> har påstået dommens afgørelse om erstatning 0g godtgørelse stad- fæstet. De tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravets størrelse. Supplerende oplysninger Også for landsretten er der foretaget afspilning af videooptagelser af rekonstruktioner 0g af afhøringer af de mindreårige <anonym>V IULIe 1 2</anonym> 2 1en erklæring af 5. november 2012 har vicestatsobducenterne <anonym>Person 4</anonym> 0g | Person Syddansk Universitet; som svar på spørgsmålet: "Det fremgår af det vedlagte billedmateriale; at der kælderen fører en stentrappe op fra rummet. Kan skaden på <anonym>F's</anonym> nakkeben være opstået, hvis han om aftenen den 17.juli 2012 er faldet med nakken mod et sadant trappetrin?" udtalt: "De beskrevne skader i nakkeregionen og knoglen er af en sådan karakter, at det er lidet sandsynligt; at de kan være forårsaget ved, at en ]'2 år gammel dreng falder mod de be- skrevne trappetrin. 11 I en udtalelse af 29. oktober 2012 har overlæge <anonym>Person 2</anonym> Psykiatrisk Afdeling Middelfart, fastholdt sin beskrivelse og konklusion i mentalerklæringen og uddybende ud- talt: "Jeg har i mentalerklæringen skrevet, at <anonym>2</anonym> har været i en akut belast- ningstilstand igennem de sidste par år. Med dette mener jeg at hun har været i en tilstand afoverbelastning; hvor hun ikke har haft overskud og evne til at handle adækvat, Hun har, som jeg har fået det oplyst ved mentalundersøgelsen; været i et parforhold med hendes afdøde søns biologiske far; hvor hun har været undertrykt, talt ned til og nedgjort. Dette har nedbrudt hendes selvtillid. Hun kom ud af dette forhold og den familie; der ifølge oplys- ningerne har undertrykt hende <anonym>2</anonym> fandt efterfølgende sammen med den medforurettede i aktuelle sag. Han fortsatte med at undertrykke hende ved at give ud- tryk for, at han vidste bedre om det der optog hende, nemlig omsorg for 0g opdragelse af hendes søn samt ved skjulte eller underforståede trusler, feks. at hun ikke skulle kontakte nogen (112) uden hans accept. Jeg mener; at den passivitet; som <anonym>T2</anonym> har været i, i tiden op til, omkring og på gemingstidspunktet; er en følge af den belastningstilstand, som jeg har beskrevet; at <anonym>T2</anonym> befandt sig i <anonym>2</anonym> har nogle af de symptomer, som ses ved en personlighedsforstyr- relse nemlig dårlig kontakt med egne følelser; en idylliserende holdning og et massivt forsvar for at undgå at se realiteterne i øjnene. <anonym>T2</anonym> er 'specielt præget af en særdeles dårlig kontakt med egne følelser samt umodenhed. Forklaringer De tiltalte og vidnerne <anonym>Vidne 4 (V4)</anonym> <anonym>vIane 2 (V2)</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 10</anonym> 0g sund- hedsplejerske <anonym>Vidne 3</anonym> har for landsretten det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet vidneforklaringer af <anonym>Vidne 8</anonym> læge _ <anonym>Vidne 14</anonym> socialrådgiver _ <anonym>Vidne 15</anonym> <anonym>Vidne 16</anonym> ørelæge <anonym>Vidne 17</anonym> <anonym>VIUIIC 1 0</anonym> Liehae <anonym>2</anonym> har supplerende forklaret, at det er svært at forklare, hvorfor for- holdet mellem <anonym>F</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> efter et par ugers tid begyndte at gå skævt. Sundhedsplejer- sken havde en forklaring om, at <anonym>Fs</anonym> forbehold over for <anonym>1</anonym> skyldtes en for sen adskil- lelse fia sine forældre, hvilket de andre i huset mente; at der burde gøres noget ved. Derfor blev "timeout" indført, hvilket førte til en yderligere forværring af forholdet mellem <anonym>F</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> der også var iriteret over; at hun var beskyttende over for <anonym>F</anonym> og kaldte hende "en hønemor" . Hun reagerede voldsomt over; at <anonym>F</anonym> blev sat udenfor; men de andre i huset sagde; at hun overreagerede; 0g på grund af den påvirkning; hun var udsat for, af- fandt hun sig med det, 0g satte også enkelte gange selv <anonym>F</anonym> ud på gangen. Det er aldrig sket, når hun var alene med <anonym>F</anonym> Det var nok omkring midten af juni, at <anonym>1</anonym> begyndte at tage <anonym>F</anonym> i den ene arm, når han blev sat ud på gangen. Først i slutningen af forløbet, da <anonym>F</anonym> begyndte at få synlige skader; fik hun mistanke om, at <anonym>T1</anonym> forgreb sig på <anonym>F</anonym> når de var alene. Hun har set <anonym>T1</anonym> været hårdhændet over for <anonym>F</anonym> men hun havde ikke inden da set ham slå <anonym>F</anonym> Hun har selv afstraffet <anonym>F</anonym> fysisk for at forhindre ham i at komme til skade i køkkenet. De mærker; <anonym>F</anonym> har i ansigtet på billederne; der blev taget den 16. juli 2011, er hun sikker på er helt friske <anonym>1</anonym> omtalte i en SMS <anonym>F</anonym> som et "torturbam fordi han opfattede <anonym>F</anonym> som en plage <anonym>F</anonym> var 14. eller 15.juli 20/1 ved ørelæge; fordi sundhedsplejersken undrede sig over; at han ikke var begyndt at udvikle et sprog 0g derfor var i tvivl, om han hørte dårligt. 1 den periode, tiltalen vedrører, har <anonym>F</anonym> sammenlagt i omkring en måneds tid været alene sammen med hende i lejligheden i Kolding; hos hendes forældre eller på samvær hos sin far. <anonym>1</anonym> har aldrig slået hende eller truet hende med det; men hun følte sig underlegen og følelsesmæssigt afhængig afham. Hun følte det, som om han førte hende med usynlige tråde. Lejligheden i Kolding stod til hendes rådighed indtil midten af juli 2011, men på grund af forholdet til sin tidligere kære - ste; ønskede hun ikke at bo i samme by som ham. Om sine personlige forhold har <anonym>T2</anonym> forklaret, at hun under varetægts - fængslingen har haft psykologsamtaler i et år, Hun føler; at hun er blevet et andet menne- ske 0g vil nu geme være personlighedscoach. Hun mener, at hun som følge af sine egne erfaringer vil være godt rustet til opgaven. <anonym>T1</anonym> har supplerende forklaret; at han blev ked af det; da <anonym>F</anonym> begyndte at græ- de, når han så ham, og at det derfor efterhånden blev belastende for ham. Et par gange kan han derfor godt i firustration have sat <anonym>F</anonym> "hårdt ned" , når han satte <anonym>F</anonym> udenfor. Mens de boede hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> har han en enkelt gang givet <anonym>F</anonym> et slag bagi for at få ham til at falde til ro, hvilket virkede efter hensigten. Eftersom han boede sammen med <anonym>T2</anonym> fandt han det naturligt også tage del i opdragelsen af <anonym>F</anonym> Da han havde <anonym>F</anonym> med bad, hørte han lige inden; han fik skyllet sæben ud af øjnene; en lyd, som om <anonym>F</anonym> faldt, og han regnede med, at <anonym>F</anonym> havde slact hovedet i faldet. Da <anonym>F</anonym> den ]7.juli 2011 om aftenen flere gange ikke kunne kontaktes; var han desperat for at få livstegn fra <anonym>F</anonym> fordi han var bange for; at der kunne være sket noget alvorligt med <anonym>F</anonym> Det fik ham dog ikke til at tilkalde hjælp: Trods sin bekymring for <anonym>F</anonym> tog han alligevel over til Person som pressede ham; og som han ikke ville lægge sig ud med. Efter besøget hos Person tog han heller ikke direkte hjem. Om morgenen vågnede han ved, at <anonym>2</anonym> råbte, at <anonym>F</anonym> var død; og kort tid efter ringede de til alarmcentralen. Det siger ham ikke noget, at hans telefon den 18.juli 2011 kl. 8.35 og 8.36 skal være gået på intemettet; Under sit ægte- skab tog han del bømenes opdragelse; og det har hverken hans tidligere ægtefælle eller myndighedemne haft bemærkninger til. <anonym>2</anonym> ville gerne prøve at tage ansvar for opdragel sen af <anonym>F</anonym> men på grund af hendes manglende selvtillid; som skyldtes hendes tidligere svigerfamilies påvirkning havde hun svært ved det, så han måtte påtage sig ansvaret 0g være rollemodel for <anonym>F</anonym> I den periode; som tiltalen vedrører; opholdt_ <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>F</anonym> sig andre steder en stor del af tiden. Om sine personlige forhold har <anonym>T1</anonym> forklaret, at han er blevet et andet menneske under varetægtsfængslingen som følge af sagen. Han er blevet mere indadvendt. Hans børn er nu anbragt uden for hjemmet; og i morgen skal han se dem for første gang under vare - tægtsfængslingen. <anonym>V4</anonym> har supplerende forklaret; at han navnlig nu kan se, at <anonym>F</anonym> hurtigt foran- drede sig efter at han og <anonym>T2</anonym> var flyttet ind. Han er blevet foreholdt; at han ifølge rapport af 18. juli 2011 skal have forklaret; at <anonym>F</anonym> var ofte 'pylret især når han blev løftet op af <anonym>T1</anonym> Når vidnet løftede <anonym>F</anonym> op var der ingen problemer <anonym>F</anonym> smilede 0g var glad. Derimod kunne <anonym>T1</anonym> tage hårdt fat i <anonym>F</anonym> 0g sætte ham hårdt ud på trappen i entreen. Her kunne <anonym>F</anonym> sidde alene 5-10 mi- nutter, hvorefter han som regel kom listende ind i stuen hen til <anonym>T2</anonym> Når han fik øje på <anonym>T1</anonym> græd 0g pylrede han: Hertil har han forklaret, at han sikkert har forklaret således, men at han i dag ikke husker; at han har set <anonym>T1</anonym> sætte <anonym>F</anonym> hårdt ned. Det har været i forbindelse med, at <anonym>F</anonym> blev sat ud entreen, at begge de tiltalte har grebet <anonym>F</anonym> den ene arm og løftet ham op. Det er vel sket nogle fà gange; og det var tydeligt; at det gjorde ondt på drengen. den periode; hvori <anonym>2</anonym> boede hos ham og <anonym>V5</anonym> var hun kun få gange og kortvarigt borte fra hjem- met. Derudover har <anonym>F</anonym> to tre gange været hos <anonym>'2's</anonym> forældre. <anonym>V J</anonym> har supplerende forklaret; at hun allerede dengang bemærkede; at forholdet mellem <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>F</anonym> hurtigt blev darligt. Nar <anonym>1</anonym> satte <anonym>F</anonym> ud entreen; var han både vred og trist; og han tog meget hardt fat <anonym>F</anonym> der derfor gTræd mere. Inde fra stuen kunne man høre hvis <anonym>F</anonym> blev sat hårdt ned. Det var kort tid efter; at <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> var flyttet, at hun så, at <anonym>F</anonym> havde aftryk af fem fingre på en balde; og bagefter sagde hun til <anonym>V4</anonym> at hun ikke troede, at forholdet mellem <anonym>1</anonym> 0g <anonym>2</anonym> ville holde. Hun har ikke gennemlæst den rapport, hun blev foreholdt i byretten; men underskrev den blot; da den blev forelagt hende på Haderslev Sygehus . Hun har ingen bemærkninger til, at hun ifølge en rapport af 3. august 2011 skal have gennemlæst den pågældende rapport uden at tage afstand fra de foreholdte passager. <anonym>T1</anonym> har aldrig behandlet sine egne børn lige så hård- hændet; som han behandlede <anonym>F</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> har supplerende forklaret; at han i maj og juni 2011 besøgte <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> et par gange om ugen. <anonym>T1</anonym> virkede stresset og sur, når han satte <anonym>F</anonym> ud i entreen. har supplerende forklaret; at han vist kun i forbindelse med episoden ved den høje barnestol har set <anonym>T1</anonym> Iøfte <anonym>F</anonym> op i den ene arm. <anonym>Vidne 8</anonym> har forklaret; at han er <anonym>2's</anonym> bror og har passet <anonym>F</anonym> nogle gange i juni og juli 2011_ Fra den 17.til 19.juni 2011 var han sammen med <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>F</anonym> 1 Legoland, 0g <anonym>F</anonym> var ved den lejlighed glad og veltilpas. Han skifte- de også <anonym>F</anonym> og der var da ingen mærker på ham. <anonym>T2</anonym> opholdt sig også hos ham et par dage i begyndelsen af juli. Den 10.juli 2011 hjalp han <anonym>2</anonym> med at flytte ind i det nye hus i <anonym>By 2</anonym> og også ved den lejlighed befandt <anonym>F</anonym> sig godt. Han havde på det tidspunkt ikke mødt <anonym>T1</anonym> 0g efter <anonym>2 S</anonym> omtale afham glædede han sig til at se <anonym>T1</anonym> Da <anonym>T1</anonym> kom hjem om aftenen; ændrede <anonym>F</anonym> sig fuldstændig 0g begyndte at græde, Ændringen var sà voldsom; at han og hans far og hans stedmor bestemte sig for at tage <anonym>F</anonym> med sig hjem, og på vejen derfra talte de om, hvorfor <anonym>F</anonym> kunne være så bange for <anonym>T1</anonym> De havde <anonym>F</anonym> til den 14. juli 2012 Læge <anonym>Vidne 14</anonym> har forklaret , at hun var læge for <anonym>2</anonym> firem til som- meren 2011 og i den egenskab den 15. april 2011 havde en samtale om <anonym>F</anonym> med <anonym>2</anonym> der var meget bekymret for faderens forældreevne. Hun henvendte sig med <anonym>F</anonym> der netop havde været en uge hos faderen; der ikke mente; at der var grund til at foretage sig noget, men <anonym>F</anonym> var syg 0g <anonym>T2</anonym> viste omsorg for ham ved at søge Iæge. Hun husker ikke andet om konsultationen den 6.juni 2011 end det, der fremgår af journalen. <anonym>F</anonym> led af astmatisk bronchitis, og i lyset heraf var der ikke flere konsultatio- ner end forventeligt, Sundhedspleierske <anonym>Vıdne 3</anonym> Jar supplerende forklaret; at hendes bekymring for <anonym>F's</anonym> udvikling ikke var af en sådan karakter; at det for hende var nødvendigt at iværksætte akutte tiltag med henblik på hjælpe- eller tvangsmæssige foranstaltninger. Efter hendes opfattelse havde <anonym>2</anonym> det svært med sig selv 0g var meget usikker på moderrollen. Den 23.juni 2011 havde hun tøjet af" <anonym>F</anonym> 0g vejede og målte ham, og der var ikke no- get, der gav hende mistanke om fysisk vold. Socialrådgiver <anonym>Vidne 1 5</anonym> har forklaret, at hun var socialrådgiver for <anonym>T2</anonym> fia april til juni 2011 og havde en del møder med <anonym>T2</anonym> <anonym>F</anonym> 0g <anonym>Fs</anonym> far. <anonym>T2</anonym> havde behov for hjælp til moderrollen, 0g da <anonym>F</anonym> på det tidspunkt boede en uge hos hver af sine forældre; var det nødvendigt også at inddrage faderen i rådgivningen. Under besøget den 23.juni 2011 i <anonym>T2's</anonym> lejlighed i Kolding virkede <anonym>F</anonym> veltilpas. Der var stadig behov for støtte til <anonym>T2</anonym> der var en ung mor og havde brug for "en hıånd i ryg- gen men der var ikke noget, der gav anledning til mistanke om vanrøgt; <anonym>Vidne 16</anonym> har forklaret; at han som ven af familien har været sammen med <anonym>F</anonym> omkring midten af juli 2011.Der var ikke noget påfaldende ved <anonym>F</anonym> ved den lejlig- hed. Ørelæge <anonym>Vidne 1 7</anonym> har forklaret, at han den 13.juli 2011 tilså <anonym>F</anonym> som kom til kon- sultationen med sin stedmoder. <anonym>F</anonym> var 'påfaldende stille under undersøgelsen og lod sig undersøge uden at gøre modstand. <anonym>F</anonym> var ikke afklædt under konsultationen; og der var intet påfaldende ved hans fysiske fremtræden: <anonym>Vidne 18</anonym> har forklaret; at hun bor som nabo til <anonym>2 S</anonym> far 0g <anonym>Vidne 1 9</anonym> og så <anonym>F</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> sammen i slutningen afjuni 2011 i den fælles have <anonym>F</anonym> fremtrådte som en normal og glad dreng, og hun er ret sikker på, at hun ville have bemærket det; hvis han havde blå mærker på kroppen, Han var iført en ble og T-shirt. Hun har aldrig mødt <anonym>T1</anonym> <anonym>vIane 19</anonym> har forklaret, at hun er gift med <anonym>'2's</anonym> far. Hun har der- for kendt <anonym>F</anonym> siden hans fødsel, og han besøgte dem ofte sammen med <anonym>T2</anonym> Fra den 10. til 14. juli 2011 var <anonym>F</anonym> hos dem for at aflaste <anonym>2</anonym> der havde travlt med indflyt- ningen i <anonym>) V</anonym> Hun havde <anonym>F</anonym> bad hver dag og bemærkede ikke tegn på vold på ham: 1 begyndelsen var forholdet mellem <anonym>F</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> godt, men efterhånden blev det dårligere; 0g da <anonym>T1</anonym> den 10. juli 2011 kom hjem, stod hun med <anonym>F</anonym> på armen; og det var tydeligt; at <anonym>F</anonym> blev bange; da han så <anonym>T1</anonym> Landsrettens begrundelse 0g resultat Forhold 1 Af de grunde; som byretten har anført, 0g da <anonym>V2</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> ifølge deres forklarin- ger har set blå mærker og mærker efter en hånd på bagen af <anonym>F</anonym> er det også efter bevis - førelsen for Jandsretten bevist; at <anonym>T1</anonym> jævnligt har forgrebet sig på <anonym>F</anonym> som anført i byrettens dom, og at overgrebene efter deres antal og regelmæssighed og for nog les vedkommende deres grovhed må karakteriseres som vanrøgt og mishandling, ligesom flere af dem har været vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. <anonym>T2</anonym> har efter sin egen forklaring overværet en stor del af de overgreb på <anonym>F</anonym> som <anonym>T1</anonym> foretog; ligesom hun iagttog; hvorledes <anonym>F</anonym> udviklede en tiltagende angst for <anonym>T1</anonym> Hun kom til stede; da <anonym>F</anonym> efter at have været bad sammen med <anonym>T1</anonym> lå på badeværelsesgulvet helt rødsprængt i ansigtet; og opleve- de, at <anonym>F</anonym> kun med besvær 0g smerter kunne gå dagen efter, at <anonym>1</anonym> med vold- som kraft havde løftet ham ud af hans barnestol. Den 16. juli 2011 fortalte <anonym>1</anonym> at <anonym>F</anonym> på ny var faldet og havde slået hovedet så voldsomt; at han denne gang havde slået en tand løs, og senere samme dag sà hun; at <anonym>F</anonym> havde mistet en fortand, hvilket <anonym>T1</anonym> forklarede med, at han havde været nødt til at være voldsom for at tvinge et stykke papir ud af munden på <anonym>F</anonym> Det har derfor været klart for <anonym>2</anonym> at <anonym>T1</anonym> udsatte <anonym>F</anonym> for overgreb; der som ovenfor anført må karakteriseres som vanrøgt og mishandling og i flere tilfælde vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Som anført af byretten har der påhvilet <anonym>T2</anonym> en omsorgspligt over for <anonym>F</anonym> som bl.a. indebar, at hun var forpligtet til efter bedste evne at beskytte <anonym>F</anonym> mod over- greb; 0g hun havde flere muligheder herfor . Imidlertid forholdt hun sig passiv over for <anonym>T1's</anonym> overgreb, hvilket må betragtes som en accept af disse overgreb, og hun deltog selv i et vist omfang heri. Idet anførte omfang er de tiltalte derfor skyldige i dette forhold. Eorhold 2 Efter vicestatsobducenternes supplerende erklæring af 5 . november 2012 er det ubetænke- ligt tillige at se bort fra den mulighed, at skaden på <anonym>Fs</anonym> nakkeben kan være 'opstået ved fald med nakken mod et trin på stentrappen; der fører ned til husets kælder. Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført; tiltrædes det også efter be- visførelsen for landsretten; at <anonym>T1</anonym> er fundet skyldig i dette forhold som sket. Eorhold 2 Efter <anonym>S</anonym> erkendelse; og da han er fundet skyldig i forhold 2, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at han er fundet skyldig i dette forhold som sket. Det tiltrædes; at straffen for <anonym>T2</anonym> er fastsat som sket. Fællesstraffen for <anonym>T1</anonym> fastsættes efter straffelovens 213, $ 245, stk. 1, til dels jf. 246, og efter 250, jf: $ 61, stk. 2, og forhøjes til fængsel i 9 ar. Landsretten har lagt vægt på den tidsmæssige udstrækning af overgrebene sammenholdt med de meget omfattende skader; der blev konstateret ved obduktionen af <anonym>F</anonym> herunder at <anonym>F</anonym> forud for den voldsudøvelse; der medførte døden;, var tilføjet brud på højre arm, brud på højre lårben og havde fået en fortand revet ud. De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning og godtgørelse; som de tiltalte har anerkendt. Med de anførte ændringer stadfæster Jandsretten dommen, De tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. Ihi_kendes for Let: Byrettens dom stadfæstes med den ændring at straffen for <anonym>1</anonym> forhøjes til fæng; sel i 9 år. De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten; dog saledes at de hver ısær skal betale udgiften til deres forsvarer. Erstatningen 0g godtgørelsen skal betales inden 14 dage. Annette Dellgren

391

Sag om offentlige skifte af samejeaktiver

Appelleret

Skiftesag

Retten i Randers

SKS-5458/2012-RAN

Insolvensskifte

1. instans

454/22

Ægtefælleskifte;

Nej

OOOoo--- Den 26. februar 2015 kL. 15.35 blev skifteretten sat af Der blev foretagct: SKS 62-5458/2012 Ægtefælleskifte 8900 Randers C mod Der blev fremlagt brev af 3. december 2014 fia advokat Annagrete Pagter Kristensen (bobestyrer boct efter brev af 4. december 2014 ffra advokat Henrik Fibiger Hansen (advokat for brev af 4. februar 2015 fra bobehandler advokat Jette Jessen: Der blev afsagt Kendelse Skifteretten har den 31. august 2012 indledt offentlig skifte for 0g vedrørende parternes samejeaktiver; jf. ægtefælleskif- telovens $ 1, stk. 1, nr. 3. Sagen blev henvist til bobehandler advokat Jette Jessen: Under sagens behandling er afgåct ved døden. har gjort gældende; at bobehandlingen skel forsætte med boet efter som part. Det fremgår af ægtefælleskiftelovens $ 3, at loven ikke gælder for skifte af dødsboer. Det fremgår afbetænkning nr: 1518 (Betænkning om ægtefælles - kifte mv.) side 291 vedrørende $ 3, at "(b)estemmelsen fastsłàr, at loven ikke gælder for dødsboer eller skifie af længstlevende ægtefælles del af fællesbo- et, herunder skifte af uskdftet bo, mens denne lever. Sädanne skifier behand- les efter reglerne dødsboskiftelovens; jf denne lovs $ ] Det gælder, selv om 'deling af et fællesbo indgàr i behandlingen. H Uanset at semejet var taget under bobehandling før dødsfaldet 0g uanset at detle skifte ikke var færdiggjort, finder ægtefælleskifteloven ikke anvendel- se ved et skifte; hvor den ene part er død. Skifte i disse tilfælde er omfattet af dødsboskiftelovens, jf: dødsboskiftelovens $ 1. Derfor bestemmes: Bobehandlingen vedrørende det offentlige skifte af samejeaktiver mellem ska] afsluttes. Bobehandler advokat Jette Jessen skal udarbejde et udkast til boopgørelse; jf. ægtefælleskiftelovens $ 30. Sagen udsat. Skifteretten hævet OOOoo-- Den 26. februar 2015 kl. 17.00 blev skifteretten sat af Der blev foretaget: SKS 62-5458/2012. Ægtefælleskifte 8900 Randers C mod Der blev fremlagt brev af 26.november 2014 fra advokat Dorthe Østerby. Skifteretten besluttede at tilkende advokat Dorthe Østerby Grønbæk & Huuse Rådhustorvet 4 8900 Randers C Cvr:: 2781 7203 jnr.: 578-042441 et salær på 26.000 kroner med tillæg af moms. Da havde fri proces betales salæret endelig af Statskassen. Sagen udsat. Skifteretten hævet. Jomme

OOOoo--- Den 26. februar 2015 kL. 15.35 blev skifteretten sat af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretagct: SKS 62-5458/2012 Ægtefælleskifte <anonym>Hustru</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 8900 Randers C mod <anonym>Mand</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> Der blev fremlagt brev af 3. december 2014 fia advokat Annagrete Pagter Kristensen (bobestyrer boct efter <anonym>Manden</anonym> brev af 4. december 2014 ffra advokat Henrik Fibiger Hansen (advokat for <anonym>Husıruen</anonym> brev af 4. februar 2015 fra bobehandler advokat Jette Jessen: Der blev afsagt Kendelse Skifteretten har den 31. august 2012 indledt offentlig skifte for <anonym>Hustruen</anonym> 0g <anonym>Manden</anonym> vedrørende parternes samejeaktiver; jf. ægtefælleskif- telovens $ 1, stk. 1, nr. 3. Sagen blev henvist til bobehandler advokat Jette Jessen: Under sagens behandling er <anonym>IvIanaen</anonym> afgåct ved døden. <anonym>Hustruen</anonym> har gjort gældende; at bobehandlingen skel forsætte med boet efter <anonym>IVIanaen</anonym> som part. Det fremgår af ægtefælleskiftelovens $ 3, at loven ikke gælder for skifte af dødsboer. Det fremgår afbetænkning nr: 1518 (Betænkning om ægtefælles - kifte mv.) side 291 vedrørende $ 3, at "(b)estemmelsen fastsłàr, at loven ikke gælder for dødsboer eller skifie af længstlevende ægtefælles del af fællesbo- et, herunder skifte af uskdftet bo, mens denne lever. Sädanne skifier behand- les efter reglerne dødsboskiftelovens; jf denne lovs $ ] Det gælder, selv om 'deling af et fællesbo indgàr i behandlingen. H Uanset at semejet var taget under bobehandling før dødsfaldet 0g uanset at detle skifte ikke var færdiggjort, finder ægtefælleskifteloven ikke anvendel- se ved et skifte; hvor den ene part er død. Skifte i disse tilfælde er omfattet af dødsboskiftelovens, jf: dødsboskiftelovens $ 1. Derfor bestemmes: Bobehandlingen vedrørende det offentlige skifte af samejeaktiver mellem <anonym>Hustruen</anonym> 0g <anonym>Manden</anonym> ska] afsluttes. Bobehandler advokat Jette Jessen skal udarbejde et udkast til boopgørelse; jf. ægtefælleskiftelovens $ 30. Sagen udsat. Skifteretten hævet <anonym>Dommer</anonym> OOOoo-- Den 26. februar 2015 kl. 17.00 blev skifteretten sat af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget: SKS 62-5458/2012. Ægtefælleskifte <anonym>Hustru</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 8900 Randers C mod <anonym>Mand</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> Der blev fremlagt brev af 26.november 2014 fra advokat Dorthe Østerby. Skifteretten besluttede at tilkende advokat Dorthe Østerby Grønbæk & Huuse Rådhustorvet 4 8900 Randers C Cvr:: 2781 7203 jnr.: 578-042441 et salær på 26.000 kroner med tillæg af moms. Da <anonym>Manden</anonym> havde fri proces betales salæret endelig af Statskassen. Sagen udsat. Skifteretten hævet. Jomme

392

Skifterettens kendelse stadfæstes

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-431/2015-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

455/22

Arv; Familieret og personlige forhold;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsrets 10. afdeling holdt den 22. maj 2015 kl. 10.00 mode på tingstedet Vi- borg; Som dommere fungerede landsdommeme Linda Hangaard, Poul Hansen og Helle Kroga- ger Rasmussen (kst:) VL. B-043115 mod Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 10. marts 2015 fra Skifteretten Randers udskrift af skifteretsbogen (sag nr. SKS 62-5458 2012) Ved kendelse af 26. februar 2015 har Skifteretten Randers bestemt; at bobehandlingen vedrorende det offentlige skifte af samejeaktiver mellem 0g skal afsluttes . Kendelsen er kæret af. med påstand om, at bobehandlingen skal fortsætte med dodsboet efter som part. Landsretten afsagde Kendelse: Landsretten er enig i skifterettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor skifterettens kendelse. Lhi_bestemmes: Skifterettens kendelse stadCæsles. Kærernålets omkostninger ophæves. Sagensluttet. LindaHangnard

Vestre Landsrets 10. afdeling holdt den 22. maj 2015 kl. 10.00 mode på tingstedet Vi- borg; Som dommere fungerede landsdommeme Linda Hangaard, Poul Hansen og Helle Kroga- ger Rasmussen (kst:) VL. B-043115 <anonym>Hustru</anonym> mod <anonym>IvIana</anonym> Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 10. marts 2015 fra Skifteretten Randers udskrift af skifteretsbogen (sag nr. SKS 62-5458 2012) Ved kendelse af 26. februar 2015 har Skifteretten Randers bestemt; at bobehandlingen vedrorende det offentlige skifte af samejeaktiver mellem <anonym>Hustruen</anonym> 0g <anonym>Manden</anonym> skal afsluttes . Kendelsen er kæret af. <anonym>Hustruen</anonym> med påstand om, at bobehandlingen skal fortsætte med dodsboet efter <anonym>Manden</anonym> som part. Landsretten afsagde Kendelse: Landsretten er enig i skifterettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor skifterettens kendelse. Lhi_bestemmes: Skifterettens kendelse stadCæsles. Kærernålets omkostninger ophæves. Sagensluttet. LindaHangnard

393

Sag om, hvorvidt betingelserne for at nedlægge et midlertidigt forbud mod, at sagsøgte A/S importerer, markedsfører og sælger m.v. en bestemt aktuator, er opfyldt. Sagen angår navn... Vis mere

Afgørelse

Civilsag

Sø- og Handelsretten

BS-19837/2021-SHR

Forbud og påbud

1. instans

17/21

Ophavsret og eneret;

Forbud;

Sagsøger - Concens A/S; Sagsøgte - Brd. Klee A/S; Dommer - Mads Bundgaard Larsen; Advokat - Lisbet Andersen; Advokat - Nick Lissner Johansen; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

SØ-OG HANDELSRETTEN KENDELSE afsagt den 9. november 2021 Sag BS-19837/2021-SHR Concens A/S (advokat Nick Lissner Johansen) mod Brd. Klee A/S (advokat Lisbet Andersen) Denne afgørelse er truffet af vicepræsident Mads Bundgaard Larsen og de sagkyndige dommere Torben Peter Qvist og Steen Nielsen. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 19. april 2021 ved Retten i Glostrup, der ved kendelse af 21. maj 2021 henviste sagen til behandling i Sø- og Handelsretten i medfør af rets- plejelovens § 225, stk. 3. Sagen angår, om betingelserne for at nedlægge et midlertidigt forbud mod, at Brd. Klee A/S importerer, markedsfører og sælger mv. en bestemt aktuator, er opfyldt. Sagen angår navnlig, om det er sandsynliggjort, at Brd. Klee A/S’ aktu- ator krænker Concens A/S’ eventuelt designbeskyttede aktuator, samt hvorvidt Brd. Klee A/S har overtrådt markedsføringsloven. Concens A/S har nedlagt følgende endelige påstande: 2 Påstand 1: Brd. Klee A/S forbydes i Danmark at producere, lade producere, markedsføre, købe, sælge, importere samt eksportere produk-terne som gengivet i bilag 1. Påstand 2: Brd. Klee A/S påbydes at tilbagekalde alle af de af påstand 1 om- fattede produkter og dertilhørende markedsføringsmateriale fra sine forhandlere, distributører, samt fra andre til hvem dette måtte være udleveret til. Brd. Klee A/S har nedlagt påstand om, at anmodningen om midlertidige forbud og påbud nægtes fremme. Oplysningerne i sagen Sagens parter: Concens A/S er en dansk virksomhed grundlagt i 2003, der udvikler, producerer, markedsfører og distribuerer elektriske in-line aktuatorer og styringer. Brd. Klee A/S er en dansk virksomhed grundlagt i 1973, der driver ingeniør-, handels- og produktionsvirksomhed inden for salg af tekniske løsninger til er- hvervsdrivende. Concens A/S’ registrerede design Person ansøgte den 1. oktober 2001 om designregistrering af en aktuator, og den 31. oktober 2001 opnåede han registrering (DR 2001 00020, 20011031) med følgende seks grafiske illustrationer: 3 Concens A/S er efter dets stiftelse registreret som rettighedshaver af ovenstå-ende designret. Det fremgår af sagen, at Concens A/S betalte for en supplerende forundersøgelse af designet afbilledet ved ”Designrettighed 1” . Af designregistreringen fremgår, at den gælder til den 1. oktober 2021, men par- terne er enige om, at den er fornyet yderligere fem år til den 1. oktober 2026. Retten har under hovedforhandlingen fået forevist en række eksemplarer af Concens A/S’ aktuatorer. De foreviste modeller var sorte med metalstykker på for- og bagfæstet. Derudover var der hul i for- og bagfæstet og ved bagfæstet var ledningen tilkoblet. Der var endvidere påført en sølvgrå label ved bagfæstet med produktnavn, serienummer og hjemmesideadressen www.concens.com. Concens A/S’ aktuatorer er illustreret ved bilag 3: Brd. Klee A/S’ aktuator Brd. Klee A/S’ aktuator markedsføres under produktlinjen KLEEline og er illu- streret ved blandt andet bilag 1. 4 Retten har under hovedforhandlingen fået forevist en række eksemplarer af Brd. Klee A/S’ aktuatorer. Sammenligningsbilag Concens A/S har i sit påstandsdokument af 21. september 2021 opstillet hen- holdsvis Concens A/S’ og Brd. Klee A/S’ aktuator ved siden af hinanden: Distributøraftale Parterne er enige om, at Brd. Klee A/S har været eneforhandler af Concens A/S’ aktuatorer på det danske marked fra den 1. januar 2012 til 31. december 2020. Det er i sagen oplyst, at Concens A/S opsagde distributøraftalen med seks må- neders varsel i henhold til distributøraftalen. 5 Efter det oplyste konstaterede Concens A/S, da samarbejdet med Brd. Klee A/S pågik, at en anden dansk virksomhed solgte aktuatorer produceret af Sito Mo-tor Co., Limited (herefter ”SITO”), som efter Concens A/S’ opfattelse udgjorde en krænkelse af deres designrettigheder. I e-mail af 19. februar 2019 orienterede Concens A/S ved Vidne 1, Brd. Klee A/S ved blandt andre Vidne 2 og Vidne 3 om, at den dan-ske virksomhed ikke fremadrettet ville bruge aktuatorer fra SITO, og at Con-cens A/S derfor ikke ville forfølge sagen yderligere. Produktkataloger Concens A/S har som bilag 6 fremlagt Brd. Klee A/S’ tidligere produktkatalog, da de solgte Concens A/S’ aktuator. Uddrag af produktkataloget fremgår ne-denfor: Concens A/S har derudover fremlagt Brd. Klee A/S’ produktkatalog over KLEE- line-aktuatorer som bilag 14. Nedenfor fremgår et uddrag af produktkataloget: 6 Korrespondance mellem parterne forud for forbudssagens anlæg: I brev af 2. februar 2021 fra Advokatfuldmægtig til Brd. Klee A/S fremgår blandt andet: ”Concens A/S er blandt andet indehaver af følgende designregistrering, DR 2001 00020, der beskytter de visuelle træk ved Concens aktuatorer. Desig-net blev ansøgt registreret i 2001 og beskytter 6 variationer af Concens mest populære aktuator. Concens aktuator er i øvrigt ophavsretligt beskyttede. … Concens er blevet opmærksom på, at I på jeres hjemmeside (…) har lance-ret nedenstående produkter benævnt KLEEline aktuatorer, som formodes at anvende kopiprodukter fra Sito Motor Co., Limited (SITO). … Jeres markedsføring og salg af ovenstående produkter udgør dermed en designkrænkelse af Concens designrettigheder, hvilket strider mod artikel 19 i EF- Designforordningen nr. 6/2002 samt Designlovens §§ 1 og 9. Hertil kommer, at I med jeres markedsføring af de krænkende produkter tillige krænker Concens rettigheder i medfør af markedsføringslovens §§ 3 og 20. 7 …” Der er i brevet indsat grafiske illustrationer af Concens A/S’ designregistrerede aktuatorer samt billeder af KLEEline-aktuatorer, der er gengivet i brevet. Advokat Lisbet Andersen besvarede ovenstående brev ved brev af 8. februar 2021, hvori hun anførte blandt andet: ”Jeg kan kun afvise, at min klient på nogen som helst måde skulle krænke Concens A/S’ designrettigheder, eller at markedsføringsloven skulle være overtrådt. … Du henviser i dit brev til, at Concens A/S er indehaver af dansk designregi-strering nr. DR 2001 00020, jf. afbildninger indsat i dit brev. Ved sammen-ligning af afbildningerne fra designet med udseendet på KLEEline aktuato-rerne må det i lyset af ovenstående konstateres, at min klients produkter adskiller sig væsentligt fra din klients design, især når der bortses fra de elementer, der alene er teknisk bestemt. Jeg henleder opmærksomheden på, at det følger af såvel designforordnin-gens artikel 8, stk. 1, som af designlovens § 8, at beskyttelsesomfanget af Concens’ designregistrering ikke omfatter de rent teknisk bestemte elemen-ter. …” I brevet har advokat Lisbet Andersen henvist til en række billeder af øvrige ak- tuatorer på markedet. Den 2. marts 2021 skrev Concens A/S ved Vidne 1 et brev direkte til Vidne 2 fra Brd. Klee A/S, hvoraf fremgår blandt andet: ”Hensigten med min henvendelse er at undgå en retssag mellem vores to virksomheder. På baggrund af yderligere dialog med vores rådgivere, er det fortsat vores klare overbevisning, at Brd. Klee med KLEEline krænker vores designbe-skyttelse. Vi er fast besluttet på at beskytte vores produkt og vores forret-ning, og vi har i sinde at gøre industrien bekendt med sagen, herunder vo-res synspunkt om at KLEEline er en kinesisk kopi af vores aktuatorer, som vi har brugt i 18 år og op mod DKK 30 mio. på at opbygge en forretning omkring. …” 8 Advokat Lisbet Andersen besvarede den 9. marts 2021 brevet, idet hun blandt andet anførte følgende: ”Som tidligere meddelt afviser min klient og jeg, at min klient på nogen måde skulle krænke Concens’ rettigheder. … Henset til, at det er Concens selv, der har opsagt det tidligere samarbejde med min klient, har Bdr. Kleee haft et loyalt behov for at finde et substitu-erbart produkt at tilbyde sine kunder. Det er ikke illoyalt eller retsstridigt, og bør ikke komme som nogen overraskelse for Concens. …” I brevet var indsat to billeder af henholdsvis Concens A/S’ design og Brd. Klee A/S’ aktuator, der havde til formål at illustrere forskellene på produkterne. Øvrige produkter på markedet Der er i sagen fremlagt en række billeder af traditionelle aktuatorer samt in-line aktuatorer på markedet. Nedenfor fremgår et uddrag af de fremlagte billeder af traditionelle aktuatorer, der er fremlagt af Concens A/S som bilag 12: Nedenfor fremgår et uddrag af de fremlagte billeder af in-line aktuatorer, der er fremlagt af Brd. Klee A/S som bilag A: 9 Det fremgår ikke af bilagene, hvornår de afbilledet produkter kom på marke-det. Parterne er enige om, at in-line aktuatorer adskiller sig fra traditionelle aktuato-rer ved at være beregnet til at være synlige, mens de teknisk er mindre kraftige end traditionelle aktuatorer. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3. Vidne 1, administrerende direktør og medejer i Concens A/S, har forklaret blandt andet, at han startede i Concens A/S i 2007 som teknisk chef og blev ad- ministrerende direktør i 2009. Han er uddannet elektromekaniker og har en HD i organisation. Han har tidligere beskæftiget sig med produktudvikling af elek- troniske produkter i en amerikansk koncern. Concens A/S er en lille dansk ordreproducerende virksomhed beliggende i Esb- jerg, der udvikler, producerer, markedsfører og sælger aktuatorer. Concens A/S blev grundlagt i 2003, fordi der var efterspørgsel på en mindre og pænere aktu- ator, end dem der var på markedet, fordi den skulle være synlig. Concens A/S’ aktuator er primært skabt ud fra en designmæssig betragtning. I 2001 opfandt Person designet på den aktuator, Concens A/S producerer i dag, selvom den siden er blevet videreudviklet. Person opnåede således de- signregistreringen, inden Concens A/S blev stiftet. Den aktuator, Concens A/S producerer i dag, ser grundlæggende ud som den, Person opfandt i 2001. Concens A/S laver dog også andre modeller, der først er blevet en del af deres produktsortiment omkring 2016. 10 Concens A/S har oplevet vækst siden stiftelsen og har i dag 33 medarbejdere, hvoraf tre arbejder i Tyskland, mens de resterende 30 arbejder i Esbjerg. Con-cens A/S producerer cirka 40.000 akuatorer årligt. Concens A/S er en ”niche-spiller” på markedet, hvilket virksomheden er bevidst om og har fokus på. Han redegjorde for, hvor der er behov for synlige aktuatorer, hvilket der blandt andet er til styring af ovenlysvinduer, handicaphjælpemidler, fitnessudstyr samt til maritime- og industrielle applikationer. Designet på Concens A/S’ aktuator adskiller sig overordnet fra andre aktuatorer på markedet ved, at Concens A/S har lavet en in-line aktuator, hvor motoren sidder i forlængelse af den retning, som bevægelsen, der skabes, giver. I en tra- ditionel aktuator er motoren placeret på siden af cylinderen. Han forklarede vi- dere om, hvordan Concens A/S’ aktuator er opbygget og fremhævede navnlig, at aktuatoren er opbygget i tre trin med motoren i den tykke ende, mens den er tyndere i den anden ende, så den fylder mindst muligt. Concens A/S’ konkurrenter er dels dem, der producerer traditionelle aktuatorer, som f.eks. Linak og Thomson, og dels dem, der producerer ”in-line” aktuatorer, som f.eks. Reac og det spanske firma Regner, som dog ikke ses meget på det danske marked. Der er mange designmuligheder inden for in-line aktuatorer. Concens A/S an- vender tre forskellige dimensioner af rør, hvilket de er kendte for, mens deres konkurrenter laver in-line aktuatorer i et langt eller firkantet rør. Det lineære design giver ikke en teknisk fordel. Tværtimod har designet af ak- tuatoren fordret en teknisk løsning, der er svagere end i en traditionel aktuator. Kunderne har betragtet det som en fordel, at Concens A/S’ aktuator fylder min- dre. Når potentielle kunder ser Concens A/S’ aktuator, er Concens A/S altid foran på point, fordi mange synes den er pænere end de andre aktuatorer. Han forklarede om de forskellige størrelser på Concens A/S’ aktuatorer og fremhævede, at Concens A/S producerer samme aktuator i forskellige diametre og med forskellig placering af ledning mv., og de tilbyder således et meget stort antal af forskellige kombinationer. Han forklarede videre om labelen på Concens A/S’ aktuator, herunder at den er sølvgrå og placeret oven for bagfæstet. Forevist et billede af Concens A/S’ aktu- ator med sort label forklarede han, at det er en gammel model, der er udgået for nogle år siden. Concens A/S solgte fra 2003 til 2010/2011 selv deres produkter på det danske marked, men i takt med at de blev bedre på det danske marked, ønskede Con- 11 cens A/S en dansk distributør. Brd. Klee A/S overtog derfor forhandlingen af Concens A/S’ produkter fra den 1. januar 2012. Concens A/S og Bdr. Klee A/S havde et godt samarbejde i 9 år, hvor de gensidigt stillede krav til hinanden. Concens A/S revurderede salgsstrategien i 2019/2020 og opsagde derfor distri- butøraftalen med Brd. Klee A/S til udgangen af 2020. Baggrunden herfor var, at Concens A/S ønskede at komme tættere på deres kunder og finde ud af, hvilke krav kunderne havde. Samtidig indgik Concens A/S partnerskab med et tysk selskab, der bidrager med teknisk rådgivning. Samarbejdet med Brd. Klee A/S var fortsat godt i perioden efter Concens A/S opsagde distributøraftalen, og de fik afviklet eksisterende ordrer og håndteret reklamationer. Det gode samarbejde ophørte dog i november 2020, da Brd. Klee A/S ved en fejl sendte en ordre på køb af aktuatorer fra den kinesiske producent SITO til Concens A/S. Han forstod, at Brd. Klee A/S skulle finde en anden producent af aktuatorer, men han mente ikke, det var den rigtige løsning at forhandle et kopiprodukt fra Kina, specielt fordi begge virksomheder lagde vægt på at booste den danske økonomi. Derudover havde SITO tidligere kopieret Concens A/S’ produkter in-klusive produktkataloget. Dengang havde Brd. Klee A/S hjulpet Concens A/S over for den danske virksomhed, der solgte SITO’s produkter, hvilket medførte, at virksomheden endte med at vælge en anden aktuatorproducent. Foreholdt billeder af Concens A/S’ henholdsvis Brd. Klee A/S’ aktuator forkla- rede han, at han kan se forskel på dem, fordi han beskæftiger sig med produk-tion af aktuatorer. Han mener dog ikke, at kunderne kan se forskel. Produkterne er meget ens, men bagfæstet på Brd. Klee A/S’ aktuator er lidt mere kantet. Omvendt har Concens A/S også kunder, der beder om en mere kantet aktuator, og den vil kunderne ikke kunne skelne fra Brd. Klee A/S’ aktu-ator. Grunden til, at der er et hul i hver ende af aktuatoren, er, at den kan spæn-des op med en bold i hver ende. Hullet giver således en teknisk option om at fastgøre aktuatoren. Han formoder, at hele formålet med, at Brd. Klee A/S startede produktion af KLEEline-aktuatorer, var at servicere tidligere kunder, der oprindeligt købte Concens A/S’ aktuatorer hos Brd. Klee A/S. Han ved ikke, om KLEEline-aktua- torer kan erstatte Concens A/S’ aktuatorer én til én, men han mener, at Concens A/S’ kunder vil købe KLEElines produkter. Concens A/S griber generelt ind over for kinesiske producenter, der kopierer deres design, og det har de haft succes med. Han har en bekymring for, at de-signet vil blive udvandet over tid, når deres design kopieres, og det vil være en 12 af konsekvenserne ved, at Brd. Klee A/S fortsætter produktionen af KLEEline- aktuatorerne. SITO har også kopieret andre skandinaviske aktuatorproducenter som f.eks. Linak. Vidne 2, administrerende direktør i Brd. Klee A/S, har forklaret blandt andet, at han startede som salgs- og marketingschef hos Brd. Klee A/S i 2004, og at han siden 2008 har været administrerende direktør. Han er handelsuddannet. Brd. Klee A/S er en handels- og ingeniørvirksomhed, der sælger tekniske og mekaniske komponenter til virksomheder via ”business to business” . Kunderne er typisk maskinbyggere eller kunder i segmentet ”eftermarkedet” , dvs. når maskiner skal serviceres. Brd. Klee A/S handler ikke med private kunder. Brd. Klee A/S har en årlig omsætning på cirka 180 mio. kr. og repræsenterer cirka 150 producenter. Produktporteføljen er på mange hundredetusinde pro-dukter. Brd. Klee A/S havde tidligere et godt samarbejde med Concens A/S med en lø- bende sparring om de tekniske applikationer i produkterne. Der var dog en del udfordringer med kvaliteten på produkterne fra Concens A/S igennem hele samarbejdsforløbet. Brd. Klee A/S producerer selv en række produkter igennem produktlinjen KLE- Eline. Brd. Klee A/S importerer – og producerer altså ikke selv – aktuatorer fra SITO på baggrund af nogle nærmere specifikationer, Brd. Klee A/S har afgivet. Brd. Klee A/S var nødt til at vælge en anden leverandør af aktuatorer, da Con-cens A/S opsagde samarbejdet. Brd. Klee A/S undersøgte markedet og fokuse-rede på, hvad der kunne tilfredsstille kundernes behov. Han mener, at KLEEli-nes aktuatorer er af bedre kvalitet end Concens A/S’, men medgiver, at han ikke har dokumentation herpå. Han var bekendt med Concens A/S’ designrettigheder, og Brd. Klee A/S havde derfor fokus på ikke at overtræde disse. Ifølge vidnet markedsfører Concens A/S sine aktuatorer via to forskellige brands. Han forklarede videre om, hvordan aktuatorerne fra Brd. Klee A/S og Concens A/S adskiller sig fra hinanden og fremhævede, at dimensionerne og bagfæstet er forskelligt. Derudover er KLEEline-aktuatorer elektropoleret, hvilket er en fordel i forbindelse med rengøring. Han afsluttede forklaringen med at konsta-tere, at det eneste sammenfald i designet er hullerne i enderne, hvilke er nød-vendige af hensyn til den tekniske installation af aktuatoren. 13 En af fordelene ved KLEElines aktuatorer er derudover, at de – i modsætning til Concens A/S’ aktuatorer – ikke kører fast i endepunkterne, fordi der er en ”elek- tronisk switch” . Den label, der sidder på KLEEline-aktuatorer, er en standardlabel, som Brd. Klee A/S anvender på flere af deres produkter, der henhører under deres så-kaldte ”Klee Fond” . De produkter, Brd. Klee A/S sælger under Klee Fonden, er produceret i Thailand og Kina på baggrund af deres egne specifikationer og øn- sker til produkterne. Brd. Klee A/S oplever ofte, at producenterne presser dem ved f.eks. at engagere en yderligere distributør. Derfor har Brd. Klee A/S en strategi om at opbygge egne brands, der producerer produkter, så de er mere uafhængige af producen-terne, hvis Brd. Klee A/S mister et agentur. Han forklarede videre om baggrunden for, at Brd. Klee A/S valgte en SITO-pro- duceret aktuator og fremhævede navnlig, at prispunktet var attraktivt, og at det var muligt at foretage konstruktionsændringer. Brd. Klee A/S kan formentlig anvende en af de andre 10-12 producenter, hvis Brd. Klee A/S får forbud mod salg af KLEEline-aktuatorer. KLEEline-aktuatorer har været markedsført siden 1. januar 2021, og han har ikke kendskab til en eneste kunde, der har ønsket at ombytte en aktuator fra Concens A/S til en fra Brd. Klee A/S. De kunder, der anvender en aktuator fra Concens A/S, kan ikke erstatte den med en fra Brd. Klee A/S. Der er eksempler på kunder, der har forsøgt at udskifte dem, men det kan ikke lade sig gøre. En professionel bruger ved, at udskiftning af en aktuator fra Concens A/S til en fra Brd. Klee A/S kræver en konstruktionsændring. Adspurgt af advokat Nick Lis-sner bekræftede han, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at man ikke kan udskifte aktuatorerne, men han mener, at det kan fremskaffes. Det vil ikke være en fordel for Brd. Klee A/S, at deres aktuator bliver forvekslet med Concens A/S’, eftersom Brd. Klee A/S selv er kendt på markedet. Brd. Klee A/S har netop startet salget af KLEEline-aktuatorerne op, og markedet er meget positivt over for deres aktuatorer, men det tager tid at skabe omsæt-ning. Deres forventninger til den årlige omsætning er på 1 mio. kr., selvom den indtil nu har været på cirka 200.000 kr. Vidne 3, divisionsdirektør i Brd. Klee A/S, har forklaret blandt an- det, at han har været ansat som divisionschef hos Brd. Klee A/S i 9 år, hvor han er leder af elektromekaniske produkter som f.eks. aktuatorer. Han er uddannet maskinmester og har været i handelsbranchen siden år 2000. 14 Han forklarede om teknikken i aktuatorerne fra Concens A/S og Brd. Klee A/S og fremhævede, at fordelen ved Brd. Klee A/S’ aktuator er, at der er en ”switch” i aktuatoren. Derudover er der ingen mekanisk støj i Brd. Klee A/S’ aktuator, og den er i rustfrit materiale. KLEEline-aktuatorerne er ikke blandt dem, som SITO standardmæssigt produ- cerer. Han er ikke bekendt med, at SITO kopierer andre aktuator-producenter. Når han er i kontakt med kunderne, lægger de ikke vægt på, om det er et pro-dukt fra Brd. Klee A/S eller Concens A/S. Det der er afgørende for, hvad kun-derne køber, er alene, hvad der funktionelt er bedst egnet til deres formål. De kunder, der kender til produkterne fra Concens A/S og Brd. Klee A/S, kan se forskel på dem. Det er ikke muligt at bygge en aktuator fra Brd. Klee A/S ind i et produkt, hvor en aktuator fra Concens A/S har været anvendt. En kunde, der ikke i forvejen har monteret en aktuator, kan dog frit vælge mellem en aktuator fra Concens A/S og Brd. Klee A/S. Det er hans oplevelse, at kunderne går efter den funktionelle kvalitet og ikke ef-ter designet. Omvendt kan en aktuator laves på mange måder, og den skal selv- følgelig se pæn ud. Kunderne har ikke specifikke designønsker, andet end at den skal være en rund, rengøringsvenlig in-line aktuator. Adspurgt af advokat Nick Lissner forklarede han om de tekniske og design- mæssige forskelle mellem aktuatorer fra Concens A/S og Brd. Klee A/S og frem- hævede navnlig, at de overordnet er helt forskellige. De har blandt andet æn-dret fæstet på aktuatoren, så den passer til beslag fra Brd. Klee A/S. Parternes synspunkter Concens A/S har i påstandsdokument af 21. september 2021 anført blandt an-det: ”Anbringender 1. Designkrænkelse Concens er, som nævnt oven for, indehaver af de registrerede designrettig-heder med registrerings nummer DR 2001 00020, som vist i bilag 2, der på ansøgningstidspunktet opfyldte gyldighedsbetingelserne. Concens har i medfør af designlovens § 9 eneret til at anvende de registrerede design samt ethvert andet design, der ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk. 15 Nedenfor sammenlignes Concens’ designrettigheder med to af Brd. Klees KLEEline aktuatorer. Ved sammenligning af Designrettighed 1 og Brd. Klees KLEEline 2 aktuato-rer ses det, at: - aktuatorerne har samme dimension, form og udtryk, - enderne uden ledninger på aktuatorerne har samme størrelse og af- runding, - kroppen på aktuatorerne, forstået som det midterste sorte stykke, er runde og opdelt i to elementer med forskellige tykkelser i diamete-ren, - aktuatornes kroppe består alle af et element med en mindre diame- ter og et element med en større diameter, - de to elementer opdeler aktuatorerne ved midten af kroppen, hvil- ket samlet giver aktuatorerne det samme visuelle udtryk, - enderne med ledninger på aktuatorerne har samme størrelse, lige- som ledningernes tilslutninger er placeret samme sted, - enden med ledning på Designrettighed 1 har samme størrelse og af- runding, som enden på KLEEline 2. Ved sammenligning af Designrettighed 2 og Brd. Klees KLEEline aktuato-rer ses det, at enden uden ledninger på Designrettighed 2 og på KLEEline 1 har et indhak, der opdeler enderne i to, ligesom de har samme størrelse og afrunding. For så vidt angår aktuatornes kroppe, dimensioner, form og ud- 16 tryk, henvises der til betragtningerne i sammenligningen af Designrettig-hed 1 og Brd. Klees KLEEline aktuatorer, idet betragtningerne ligeledes gør sig gældende ved sammenligningen af Designrettighed 2 og Brd. Klees ak-tuatorer. Ved sammenligning af Designrettighed 3 og Brd. Klees KLEEline aktuato-rer ses det, at: - enderne uden ledninger på alle aktuatorerne har flade sider, hvor hullet er placeret og har samme størrelse og afrunding, - enderne med ledninger på alle aktuatorerne har flade områder i samme størrelse og med samme placering rundt om hullet, ligesom alle enderne har et stykke ”kant” ind mod kroppen, der ikke er fladt. For så vidt angår aktuatornes kroppe, dimensioner, form, udtryk og lednin-gernes tilslutning, henvises der til betragtningerne i sammenligningen af Designrettighed 1 og Brd. Klees KLEEline aktuatorer, idet betragtningerne ligeledes gør sig gældende ved sammenligningen af Designrettighed 3 og Brd. Klees aktuatorer. Ved sammenligning af Designrettighed 4 og Brd. Klees KLEEline aktuato-rer ses det, at: - enderne med ledninger har samme størrelse, ligesom ledningernes tilslutninger er placeret samme sted, 17 - enderne med ledning på Designrettighed 4 og på KLEEline 1 afslut- tes begge med en flad ende. For så vidt angår aktuatornes kroppe, dimensioner, form og udtryk, henvi-ses der til betragtningerne i sammenligningen af Designrettighed 1 og Brd. Klees KLEEline aktuatorer idet betragtningerne ligeledes gør sig gældende ved sammenligningen af Designrettighed 4 og Brd. Klees aktuatorer. Ved sammenligning af Designrettighed 5 og Brd. Klees KLEEline aktuato-rer ses det, at enden med ledning på Designrettighed 5 og enden med led-ning på KLEEline 1 begge har et indhak, der opdeler enderne i to, ligesom de har samme størrelse og begge afsluttes med en flad ende. For så vidt an-går aktuatornes kroppe, dimensioner, form og udtryk, henvises der til be-tragtningerne i sammenligningen af Designrettighed 1 og Brd. Klees KLEE-line aktuatorer, idet betragtningerne ligeledes gør sig gældende ved sam-menligningen af Designrettighed 5 og Brd. Klees aktuatorer. Ved sammenligning af Designrettighed 6 og Brd. Klees KLEEline aktuato-rer ses det, at: - enderne uden ledninger på alle aktuatorerne har flade sider, hvor hullet er placeret, - enderne med ledninger på alle aktuatorerne har flade områder i samme størrelse og med samme placering rundt om hullet, ligesom 18 alle enderne har et stykke ”kant” ind mod kroppen, der ikke er fladt, - enderne med ledninger på Designrettighed 6 og KLEEline 1 afslut- tes begge med en flad ende. For så vidt angår aktuatornes kroppe, dimensioner, form, udtryk og lednin-gernes tilslutning henvises, der til betragtningerne i sammenligningen af Designrettighed 1 og Brd. Klees KLEEline aktuatorer, idet betragtningerne ligeledes gør sig gældende ved sammenligningen af Designrettighed 6 og Brd. Klees aktuatorer. Ud fra ovenstående sammenligninger af Designrettighederne 1-6 og Brd. Klees KLEEline aktuatorer, kommer det tydeligt til udtryk, at Concens’ De-signrettigheder har en række særlige karakteristika, som går igen i aktuato-rerne fra Brd. Klee. Ved sammenligningerne fremstår Brd. Klees KLEEline-aktuatorer som værende identiske med flere af Concens’ designrettigheder, hvilket betyder at Brd. Klees aktuatorer skaber det samme overordnede visuelle udtryk som Concens’ aktuatorer, der netop er kendetegnet ved sine slanke og rene eksterne linjer. De mindre detailforskelle, der eksisterer mellem Designrettighederne 1-6 og Brd. Klees KLEEline aktuatorer er uden betydning for helhedsindtryk-ket. Aktuatorerne skaber dermed det samme helhedsindtryk hos den infor-merede bruger. Brd. Klees aktuatorer udgør således en krænkelse af Con-cens’ designrettigheder, jf. designlovens § 9. Hertil gør Concens gældende, at der er mange forskellige designvariationer af aktuatorer på markedet (bilag 12 og bilag 13), som designmæssigt adskil-ler sig væsentligt fra Concens registrerede designrettigheder og dermed at designeren har en høj grad af frihed i udformningen af aktuatorer, hvilket underbygger, at Brd. Klees KLEEline aktuatorer udgør en kræn-kelse af Concens’ designrettigheder jf. designloven § 3, stk. 3. Brd. Klee gør gældende, at Concens’ design angår elementer, der er teknisk bestemt, uden individuel karakter, almindeligt anvendt i branchen, og der-for falder uden for beskyttelsesomfanget. Concens bestrider, at de anførte lighedspunkter mellem de registrerede de- signrettigheder og to af Brd. Klees KLEEline aktuatorer angår tekniske egenskaber, idet både dimension, form og udtryk på Concens’ aktuatorer ikke er bestemt af tekniske hensyn, men inspireret af skandinavisk design-tradition med slanke og rene eksterne linjer. Concens’ design af aktuatorer var på ansøgningstidspunktet i 2001 særprægede samt udtryk for en nyska-bende måde at designe aktuatorer på. Concens fastholder derfor, at de i stævningen anførte lighedspunkter mellem Concens’ aktuatorer og Brd. Klees aktuatorer godtgør, eller i det mindste sandsynliggør, at der er tale om en krænkelse. 19 2. Produktefterligning Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at Concens har pro-duceret, solgt og markedsført aktuatorer i blandt andet Danmark kontinu-erligt i et betydeligt omfang siden stiftelsen i 2003, ligesom at aktuatorerne forsat bliver solgt i Danmark. Concens har i forbindelse med udformningen og udviklingen af sine aktua-torer foretaget en række designmæssige valg, der giver Concens’ aktuatorer et unikt visuelt udtryk, hvilket er kendetegnede for Concens. Concens har blandt andet udformet sine aktuatorer med planetgear, hvor motoren er i forlængelse, hvilket giver aktuatorerne en teknisk svagere konstruktion, for i stedet at opnå en anden og nytænkende æstetisk løsning, som på tids-punktet for udviklingen aldrig var set før og hvilket ligeledes adskiller sig fra de mange andre aktuatorer på markedet bilag 12. Idet Concens har markedsført og solgt aktuatorer i blandt andet Danmark kontinuerligt siden lanceringen, er det Concens’ opfattelse, at Concens’ ak-tuatorer tillige nyder beskyttelse mod nærgående produktefterligninger i medfør af markedsføringslovens § 3. Nedenfor sammenlignes Concens’ aktuator med Brd. Klees KLEEline aktu-ator. Af ovenstående billedmateriale kommer det til udtryk, at aktuatorernes proportioner er identiske, ligesom at aktuatorerne har samme udformning og består af sammensatte elementer. De elementer, der danner kroppen på aktuatorerne her desuden fordybninger de samme steder, hvilket danner to ringe på hver aktuator, der tillige har samme størrelse. 20 Enderne uden ledning på aktuatorerne har samme æstetiske udseende, med samme størrelse og afrunding, ligesom de har flade sider, der hvor hullet er placeret. Enderne med ledninger på aktuatorerne har flade områder i samme stør-relse og med samme placering rundt om hullet, ligesom enderne har et stykke ”kant” ind mod kroppen, der ikke er fladt. Hertil kan det nævnes, at aktuatorerne desuden produceres og sælges i et bredt udvalg af identiske dimensioner. Ved sammenligning af produkterne er det Concens’ opfattelse, at Brd. Klees KLEEline aktuatorer giver samme overordnede indtryk som Con-cens’ aktuatorer, idet aktuatoreren fra Brd. Klee har samme visuelle, grafi-ske og udformningsmæssige karakteristika. Concens’ aktuator og Brd. Klees aktuator er designmæssigt stort set identi-ske i udformning, udtryk og dimension, med slanke og rene eksterne linjer. Der eksisterer ligeledes et sammenfald i designog farvetyper mellem Con-cens’ aktuatorer og Brd. Klees KLEEline aktuatorer, der også markedsføres på samme måde. På aktuatoreren fra Concens og på aktuatoreren fra Brd. Klee er klister-mærkerne med data og brand tillige i samme størrelse og påført samme sted på produkterne med en ensartet skrifttype og farve. Ud fra ovenstående sammenligning kan det konstateres, at Brd. Klees aktu-atorer udgør en nærgående produktefterligning af Concens’ aktuatorer, hvorved Brd. Klee benytter Concens’ velkendte og beskyttede design på en måde, som er egnet til at fremkalde forveksling, ligesom Brd. Klee herved snylter på Concens’ markedsføringsmæssige indsats. Forvekslingsrisikoen bestyrkes betydeligt grundet det forhold, at Brd. Klee tidligere har solgt og markedsført netop Concens’ aktuatorer, hvormed Brd. Klees KLEEline aktuatorer nu fuldstændigt substituerer Concens’ ak-tuatorer, uden at forbrugerne kan kende forskel. Det gøres videre gældende, at Brd. Klee har handlet i strid med god mar- kedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3, ved at markedsføre og sælge deres aktuatorer som vist i bilag 1. Brd. Klees handelspraksis er egnet til at vildlede forbrugerne, og derved skade Concens, ligesom Brd. Klees handelspraksis må betragtes som util-børlig, jf. markedsføringslovens § 20. Ovenstående sammenligning af produkterne kombineret med Brd. Klees fortsatte markedsføring og salg af aktuatorerne nødvendiggør nærværende forbudsstævning. 21 Det gøres i den forbindelse gældende, at markedsføringslovens § 24 giver Concens ret til at forbyde Brd. Klee at producere, lade producere, markeds-føre, sælge, herunder importere eller eksportere, herunder udlevere til sine kunder de i bilag 1 fremviste aktuatorer, da det efter retsplejelovens § 413 er godtgjort eller i det mindste sandsynliggjort, at retten består, hvorfor der i medfør af retsplejelovens § 413, stk. 1 skal nedlægges midlertidigt forbud. Brd. Klee anfører, at produkterne adskiller sig størrelsesmæssigt fra hinan-den, og at produkterne som følge heraf ikke kan indsættes samme sted. Samtidig anfører Brd. Klee flere påståede tekniske forskelle i sammenlig-ningen af produkterne. Concens bestrider, at den eventuelle størrelsesforskel mellem produkterne, samt at den eventuelle forskel i relation til de tekniske funktioner skulle have nogen betydning for denne krænkelsesvurdering, idet Concens tillige fremstiller aktuatorer i alle tænkelige størrelser. Hertil kommer, at Con-cens’ aktuatorer ikke er betinget af tekniske hensyn, men derimod er ud-tryk for et designmæssigt valg fra Concens’ side. 3. Forbudsbetingelserne Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at for- budsbetingelserne i retsplejelovens kapitel 40 er opfyldte. Med henvisning til retsplejelovens § 413, nr. 1, har Concens godtgjort eller i det mindste sandsynliggjort at have en eneret til de påberåbte designregi-streringer med registrerings nummer DR 2001 00020, som vist i bilag 2, og at Concens har en ret til og en interesse i at forbyde andre, at udnytte desig-net af Concens’ aktuatorer gennem nedlæggelse af forbudspåstanden. Herudover har Concens godtgjort eller i det mindste sandsynliggjort at have en ret til at kunne forbyde Brd. Klees produktion, markedsføring, ind-køb, salg, import og eksport af KLEEline aktuatorer, som vist i bilag 1, jf. markedsføringslovens § 24. I den forbindelse og med henblik på at forebygge yderligere krænkelser, gøres det gældende, at Brd. Klee skal tilbagekalde og endeligt fjerne pro-dukterne i bilag 1 fra sine forhandlere og hjemmeside jf. markedsføringslo-vens § 24, stk. 1, nr. 2. Denne tilbagekaldelse nødvendiggøres af Brd. Klee og Concens tidligere samhandelsforhold, idet køberne af KLEEline aktuato-rerne kan foranlediges til at tro, at der er tale om en aktuator fra Concens. Brd. Klees KLEEline aktuatorer, som vist i bilag 1 udgør nærgående pro- duktefterligninger af Concens’ aktuatorer, som vist i bilag 3, jf. markedsfø- ringslovens § 3. 22 Brd. Klees markedsføring af KLEEline aktuatorer snylter på den markeds- føringsmæssige indsats, som Concens udøvet med Concens’ aktuatorer, jf. markedsføringslovens § 3. Betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 2, er opfyldt, allerede idet Brd. Klees markedsføring og salg af KLEEline aktuatorer i bilag 1 udgør en krænkelse, og da Brd. Klee ikke har ophørt de krænkende handlinger frivilligt. Det gøres gældende, at formålet vil forspildes, såfremt Concens må henvi-ses til at gøre sin ret gældende ved almindelig rettergang, jf. retsplejelovens § 413, nr. 3, idet krænkelserne af Concens’ rettigheder pågår. Slutteligt bemærkes det, at lovgiver i forbindelse med den forrige skær-pelse af retsplejelovens betingelser for nedlæggelse af forbud udtrykkeligt i forarbejderne har fastslået, at betingelserne for forbud almindeligvis vil være opfyldt i sager om krænkelser af immaterielle rettigheder, jf. bemærk-ningerne til lovforslagets § 413. Sikkerhedsstillelse Concens gør gældende, at der ikke skal stilles sikkerhed i forbindelse med Rettens meddelelse af det midlertidige forbud. Til støtte herfor gøres det gældende, at der er tale om en åbenlys krænkelse. Brd. Klee har tidligere forhandlet Concens’ aktuatorer, og er derfor be-kendte med Concens’ aktuatorer og de registrerede designrettigheder, som vist i bilag 2. Subsidiært gøres det gældende, at såfremt Retten vurderer, at der skal ske sikkerhedsstillelse, skal denne ikke overstige kr. 50.000,00, idet Brd. Klee ikke har godtgjort, at der er behov for en højere sikkerhedsstillelse. …” Brd. Klee A/S har i påstandsdokument af 28. september 2021 anført blandt an- det: ”ANBRINGENDER DESIGNBESKYTTELSE: Vedrørende designbeskyttelse af Concens' aktuatorer gør Brd. Klee føl-gende anbringender gældende: l. Designregistreringen fremlagt som bilag 2 giver alene en begrænset - om no-gen - beskyttelse for udseendet af de afbildede designs, idet 23 a) designet af aktuatorer er funktionelt bestemt, jf. designlovens § 8, stk. l, og hører til den tekniske emneverden; og b) alle elementer af Concens' aktuatorer er funktionelt bestemte og uegnet til designbeskyttelse, afgørelser fra EUIPO's Board of Appeal af henholdsvis 6. juni 2016 i sag R 1341/2015-3 om en lysdiode og 4. april 2019 i sag R 1270/2018-3 om et hængsel. 2. Beskyttelsesomfanget af Concens' designregistrering er i givet fald overor- dentlig snævert og kan ikke række ud over identiske produkter, idet a) beskyttelsesomfanget af designregistreringen ikke omfatter de rent funk- tionelt bestemte elementer, jf. designlovens § 8, stk. l, herunder i. udformningen af de to cylindre, hvoraf den ene er anbragt inden i den anden og forskydes ved brug; ii. udformning, dimensionering og placering af monteringshullerne i en- derne; iii. placeringen af kabeltilslutningen; iv. udformningen af gaffellen i enden, der er almindelig standard til brug for montering; og v. produktets dimensionering som helhed, der skal passe til eksisterende anlæg; b) det relevante kriterium for, om tekniske elementer er beskyttet eller ej, er om andre end tekniske hensyn, særligt vedrørende det visuelle aspekt, har haft indflydelse på udformningen, jf. Domstolens ledende dom af 8. marts 2018 i Doceram-sagen (C-395/16), præmis 31; og c) dette gælder uanset, om der foreligger andre designs, der kan opfylde samme funktion, også Doceram-afgørelsen (C-395/16), præmis 31. 3. Designregistreringen (bilag 2) omfatter ikke de in-line aktuatorer, som Con-cens påberåber sig (bilag 3), da de tydeligt adskiller sig fra de registrerede de-signs og utvivlsomt falder uden for disses beskyttelsesomfang. 4. Forekomsten af mange lignende in-line aktuatorer på markedet som vist i bi-lag A betyder også, at Concens' design højst kan have et ganske snævert beskyt- telsesomfang. 5. Sagen omhandler alene in-line aktuatorer, mens andre typer af aktuatorer, herunder med motorhus på siden som vist i Concens' bilag 13, er uden relevans for spørgsmålet om designbeskyttelse. PÅSTÅET DESIGNKRÆNKELSE: 24 Vedrørende spørgsmålet om der foreligger krænkelse af Concens' design gør Brd. Klee følgende anbringender gældende: 6. Brd. Klee krænker ikke Concens' designrettigheder, jf. designlovens § 9, idet a) det alene er de ikke teknisk bestemte elementer af Concens' designregi- strering (bilag 2), der skal tages i betragtning ved sammenligning med KLEEIineaktuatorerne, jf. designlovens § 8, stk. l, hvilket fastsættes af den nationale ret, jf. Doceram-afgørelsen (C-395/16), præmis 38; b) der ved sammenligning mellem parternes produkter derfor skal ses bort fra de teknisk bestemte elementer som angivet i anbringende 2.a) oven-for; c) Concens' design ikke indeholder nogen resterende ikke teknisk bestemte elementer, der er underlagt eneret, subsidiært at resterende ikke teknisk bestemte elementer ikke omfatter andet og mere end de afrundede en- destykker og kabeltilslutningen, som der ikke kan hævdes eneret til; d) farvefordelingen er anderledes; e) KLEEline aktuatorerne giver et andet helhedsindtryk end designregi- streringen, jf. designlovens § 9, stk. 2; og f) beskyttelsesomfanget af designregistreringen alene omfatter kvasi-iden- tiske produkter og utvivlsomt ikke omfatter KLEEIine aktuatorerne. 7. Concens har hverken godtgjort eller sandsynliggjort, at beskyttelsesom-fanget af den fremlagte designregistrering er tilstrækkeligt til at kunne omfatte KLEEline aktuatorerne eller nogle af disse. 8. Concens' sammenligning mellem registrerede designs og KLEEline pro-dukter i Concens' påstandsdokument, side 2-5, løfter ikke bevisbyrden for designkrænkelse, idet a) sammenligningen angår isolerede punkter af rent teknisk betingede eller almindeligt forekommende elementer, som ikke er omfattet af beskyttel- sesomfanget af Concens' designregistrering; b) sammenligningen angår løsrevne punkter fra forskellige designs uden at angive hvilket konkret design, der påstås krænket af hvilke konkrete KLEEline aktuatorer; 25 c) eventuelle sammenligningspunkter mellem en KLEEline aktuator og forskellige af Concens' designs ikke kan udgøre en designkrænkelse, når ingen af de enkelte designs er krænket; d) sammenligningen på flere punkter angår påstået ens størrelse på pro- dukterne, selv om de registrerede designs ikke har nogen størrelse; og e) sammenligningen er faktuelt forkert på en række punkter, jf. nedenfor. Særligt om Concens' sammenligning Concens' sammenligning mellem de registrerede designs og produkter be-nævnt KLEEline l og KLEEline 2 (Concens' påstandsdokument, side 2-5) bestrides i sin helhed, jf. nærmere nedenfor. "Design rettighed l": Vedrørende "Designrettighed l" overfor "KLEEline 2" er der på side 2 i Con-cens' påstandsdokument anført følgende: - aktuatorerne har samme dimension, form og udtryk, - enderne uden ledninger på aktuatorerne har samme størrelse og afrunding, - kroppen på aktuatorerne, forstået som det midterste sorte stykke, er runde og op- delt i to elementer med forskellige tykkelser i diameteren, - aktuatornes kroppe består alle af et element med en mindre diameter og et ele- ment med en større diameter, - de to elementer opdeler aktuatorerne ved midten af kroppen, hvilket samlet giver aktuatorerne det samme visuelle udtryk, - enderne med ledninger på aktuatorerne har samme størrelse, ligesom lednin- gernes tilslutninger er placeret samme sted, - enden med ledning på Designrettighed l har samme størrelse og afrunding, som enden på KLEEline 2. (Fremhævet her) Samtlige ovennævnte punkter er enten urigtige eller teknisk bestemte. Det gøres således gældende, at dimension, form og udtryk er bestemt af den tekniske funktion og de specifikationer, der kræves for montering af aktua-torerne i eksisterende anlæg, herunder udformning af gaffellen, der er al- mindelig standard. Det samme gælder størrelsen af enderne uden lednin- ger. Aktuatorernes kroppe med to elementer i forskellig diameter er ligeledes bestemt af den tekniske funktion, idet elementerne skal kunne skydes ind i hinanden og bevæge sig ved brug. Concens' bemærkning: "de to elementer opdeler aktuatorerne ved midten af kroppen " bestrides som objektivt urigtig, hvilket direkte fremgår af af- bildningerne. "Opdelingen" er teknisk bestemt, idet elementerne som 26 nævnt skal kunne skydes ind i hinanden og bevæge sig ved brug, hvorved udseendet ændrer sig. At enderne med ledninger har samme størrelse, og at ledningernes tilslut- ninger er placeret samme sted, er alene bestemt af den tekniske funktion, herunder krav til montering af aktuatorerne i eksisterende anlæg. Disse ele-menter er således ikke indeholdt i designets beskyttelsesomfang. Det bestrides, at enden med ledning på Designrettighed l skulle have samme størrelse og afrunding , som enden på KLEEline 2. Endvidere gøres det gældende, at designregistreringen som sådan ikke har nogen størrelse. "Designrettighed 2": Vedrørende "Designrettighed 2" overfor "KLEEline" er der på side 3 i Con-cens' påstandsdokument anført følgende: Ved sammenligning af Design rettighed 2 og Brd. Klees KLEEline aktuato-rer ses det, at enden uden ledninger på Designrettighed 2 og på KLEEline l har et indhak, der opdeler enderne i to, ligesom de har samme størrelse og afrunding. [...] (Fremhævet her) Det gøres gældende, at udformningen af det nævnte indhak er betinget af de tekniske krav til montering af aktuatoren. "Design rettighed 3": Vedrørende "Designrettighed 3" overfor "KLEEline" er der på side 3 i Con-cens' påstandsdokument anført følgende: - enderne uden ledninger på alle aktuatorerne har flade sider, hvor hullet er place- ret og har samme størrelse og afrunding, - enderne med ledninger på alle aktuatorerne har flade områder i samme større/se og med samme placering rundt om hullet, ligesom alle enderne har et stykke "kant" ind mod kroppen, der ikke er fladt. (Fremhævet her) Brd. Klee gør gældende, at de flade sider og flade områder af en vis stør-relse er teknisk betingede elementer, som er afhængige af krav til monte-ring. Det omtalte stykke "kant " er en almindeligt forekommende teknisk nødvendighed og har i øvrigt forskellig dimension og udseende. "Designrettighed 4": Vedrørende "Designrettighed 4" overfor "KLEEline" er der på side 4 i Con-cens' påstandsdokument anført følgende: 27 - enderne med ledninger har samme størrelse, ligesom ledningernes til- slutninger er placeret samme sted, - enderne med ledning på Designrettighed 4 og på KLEEline l afsluttes begge med en flad ende. (Fremhævet her) Det gøres gældende, at enderne med ledninger har samme størrelse, og ledningernes tilslutninger er placeret samme sted som følge af tekniske krav til montering af aktuatorerne i eksisterende anlæg. Hverken disse ele-menter eller en flad ende er omfattet af designets beskyttelsesomfang. "Designrettighed 5": Vedrørende "Designrettighed 5" overfor "KLEEline" er der på side 5 i Con-cens' påstandsdokument anført følgende: Ved sammenligning af Designrettighed 5 og Brd. Klees KLEEline aktuatorer ses det, at enden med ledning på Designrettighed 5 og enden med ledning på KLEEIine l begge har et indhak, der opdeler enderne i to, ligesom de har samme størrelse og begge afsluttes med en flad ende. [...] Det gøres gældende, at det nævnte indhak er betinget af tekniske krav til montering af aktuatoren. Hverken dette element eller en flad ende er om- fattet af designets beskyttelsesomfang. "Designrettighed 6" Vedrørende "Designrettighed 6" overfor "KLEEline" er der på side 5 i Con-cens' påstandsdokument anført følgende: - enderne uden ledninger på alle aktuatorerne har flade sider, hvor hullet er placeret, - enderne med ledninger på alle aktuatorerne har flade områder i samme størrelse og med samme placering rundt om hullet, ligesom alle enderne har et stykke " kant " ind mod kroppen, der ikke er fladt, - enderne med ledninger på Designrettighed 6 og KLEEline l afsluttes begge med en flad ende. (Fremhævet her) Det gøres gældende, at de flade sider og flade områder af en vis størrelse er teknisk betingede elementer, som er afhængige af krav til montering. Også det omtalte stykke "kant " er en teknisk nødvendighed og ganske al- mindeligt forekommende. Hverken disse elementer eller en flad ende er omfattet af beskyttelsesomfanget af Concens' design. Brd. Klee gør således gældende, at de af Concens anførte lighedspunkter angår elementer, som er teknisk bestemt, som er uden individuel karakter, og/eller som er ganske almindeligt anvendt i branchen, som Concens ikke kan hævde eneret til, og som falder udenfor beskyttelsesomfanget af Con-cens' design. 28 PÅSTÅET BESKYTTELSE EFTER MARKEDSFØRINGSLOVEN: Vedrørende spørgsmålet om Concens' aktuatorer er beskyttet efter mar- kedsføringsloven, gøres følgende anbringender gældende: 9. Concens har ikke ved fremlæggelse af bilag 3 eller i øvrigt løftet sin bevis-byrde for, hvilke konkrete modeller af in-line aktuatorer, Concens påberåber sig beskyttelse for efter markedsføringsloven. 10. Concens har ikke løftet bevisbyrden for, at produkterne vist i bilag 3 eller nogle af disse er berettiget til beskyttelse efter markedsføringslovens § 3, idet a) udseendet af Concens' in-line aktuatorer er teknisk bestemt; b) der ikke er taget nævneværdige designmæssige eller æstetiske hen- syn ved udformningen af produkterne; c) Concens' aktuatorer fremtoningsmæssigt indeholder elementer, der hører til det almene formsprog, hvortil der ikke kan være knyttet særlige rettigheder, jf. Sø- og Handelsrettens domme i sag V-121-05 (Plastprodukter) og BS-10241/2017-SHR (Madrasser); d) der findes en lang række lignende in-line aktuatorer på markedet, jf. bilag A; e) Concens ikke har sandsynliggjort eller godtgjort, at der ved mar- kedsførings-indsats skulle være opnået særpræg og kommerciel ad- skillelsesevne for nogle af Concens' produkter på markedet, og i gi-vet fald hvilke; og f) Concens hverken har sandsynliggjort eller godtgjort, at Concens de-sign er "velkendt". 11. Tværtimod er det dokumenteret, at markedsføringen af Concens' ak-tuatorer direkte modvirker etableringen af en markedsmæssig identitet her i landet, idet a) Concens' aktuatorer markedsføres under forskellige brands, dels under brandet ”Bancens, dels under brandet "Bansbach", hvor pro- duktserien kaldes "easyE-line"; og b) Concens' aktuatorer således er genstand for mærkedifferentiering, hvorved kundekredsen bibringes det indtryk, at der er tale om for-skellige produkter med forskellige brands. 12. Der kan ikke lægges vægt på Concens' bemærkning (påstandsdoku-mentet, side 8) om, at Concens "tillige fremstiller aktuatorer i alle tænke- 29 lige størrelser", idet Concens ikke har løftet bevisbyrden for at have en markedsposition eller markedsføringsretlig beskyttelse for "aktuatorer i alle tænkelige størrelser". For det tilfælde, at Sø- og Handelsretten måtte finde, at Concens kan på-beråbe sig beskyttelse for bestemte in-line aktuatorer efter markedsførings-loven, gør Brd. Klee følgende anbringende gældende: 13. Et eventuelt beskyttelsesomfang for Concens' aktuatorer efter mar- kedsføringsloven må på baggrund af anbringende 9-11 ovenfor udmåles overordentlig snævert. PÅSTÅET OVERTRÆDELSE AF MARKEDSFØRINGSLOVEN: Vedrørende spørgsmålet om påstået krænkelse af Concens' rettigheder ef-ter markedsføringsloven gøres følgende anbringender gældende: 14. KLEEline aktuatorerne udgør ikke ulovlige produktefterligninger i strid med markedsføringslovens § 3, idet a) det ringe - om noget - særpræg ved Concens' aktuatorer højst kan give beskyttelse mod kvasi-identiske produkter; b) formgivningen af Concens' aktuatorer er betinget af tekniske hen- syn, hvorfor de tekniske elementer skal bortfortolkes ved vurderin-gen af spørgsmålet om sammenfald i udseende; c) parternes respektive in-line aktuatorer herefter adskiller sig tydeligt fra hinanden og ikke er forvekslelige; d) ingen af dimensionerne på de respektive produkter er ens; e) klistermærkaterne er almindelig industristandard, og på mærka- terne på KLEEIine er teksten skrevet med Brd. Klees specielle font; f) KLEEIine aktuatorerne udnytter de formgivningsmæssige varia- tionsmuligheder i forhold til teknikken; og g) der er fri konkurrence med en lang række substituerbare produkter på markedet, hvilket Concens selvsagt må tåle. 15. KLEEline aktuatorer adskiller sig teknisk fra Concens' aktuatorer på en lang række punkter, herunder ved a) elektropoleret (rustfri) overflade på stålrør for bedre rengøring i ud- satte miljøer som food og pharma; 30 b) rustfri stempelstang; c) indbygget limit switch med indbygget elektromekanisk afbryder, der forhindrer fastkørsel i yderpositioner; d) tæthedsklasse IP67M for tæthed mod vandindtrængen; e) større anlægsflade på spindelmøtrik i stempelrør; f) indvendig sikring mod rotation af stempelrøret; g) en anden opbygning af planetgear; h) generisk (ledhoved) forfæste. 16. Concens har ikke løftet bevisbyrden for, at der fra Brd. Klees side skulle foreligge et subjektivt dadelværdigt forhold, der kan bringe mar-kedsføringslovens § 3 i anvendelse, idet a) mål og proportioner på KLEEIine aktuatorerne er forskellige fra Concens' aktuatorer, bortset fra slaglængde og huldiameter på be- fæstigelseshul til montering af standard DIN-normeret tilbehør; b) KLEEIine aktuatorer ikke kan indsættes eller anvendes samme ste- der som Concens' aktuatorer i eksisterende anlæg; c) kundekredsen er professionel, og ingen tager fejl af de omhand- lede produkter eller leverandører; og d) produkterne adskiller sig tilstrækkeligt fra hinanden. FORBUDSBETINGELSERNE: 17. Retsplejelovens betingelser for at meddele forbud og påbud er ikke opfyldt, idet a) Concens hverken har godtgjort eller sandsynliggjort at have rettig- heder med det beskyttelsesomfang, der søges beskyttet ved forbud-det, jf. retsplejelovens § 413,nr. l; b) Brd. Klee ikke krænker Concens' rettigheder, og Concens hverken har godtgjort eller sandsynliggjort, at Brd. Klees adfærd skulle nød- vendiggøre meddelelse af forbud, jf. § 413, nr. 2; og c) det derfor er ufornødent at tage stilling til, om Concens' mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis selskabet henvises til at af-vente tvistens retlige afgørelse, jf. betingelsen i § 413, nr. 3. 31 Som Concens' påstande er formuleret, går de under alle omstændigheder videre end formålet tilsiger, og kan også af den grund ikke tages til følge. Under påstand l ønsker Concens således forbud mod, at Brd. Klee produce-rer de omhandlede produkter, hvilket Brd. Klee ikke gør. Et forbud mod produktion vil allerede af den grund stride mod retsplejelovens § 413, nr. 2. Under påstand 2 ønskes markedsføringsmateriale tilbagekaldt "fra andre til hvem dette måtte være udleveret til". Formuleringen fremstår uklar og ube-stemt, hvorfor en påstand med den ønskede ordlyd ikke kan tages til følge. SIKKERHEDSSTILLELSE: For det tilfælde, at Sø- og Handelsretten mod forventning måtte finde grundlag for at meddele forbud og påbud mod Brd. Klee, henstilles det, at forbud i givet fald betinges af en sikkerhedsstillelse på ikke under kr. 500.000, jf. retsplejelovens § 415.” Rettens begrundelse og resultat Sagen angår, om Concens A/S har sandsynliggjort at have en beskyttet design-ret i henhold til designloven og en ret til beskyttelse mod produktefterligninger efter markedsføringsloven, og hvis det er tilfældet, om Concens A/S har sand- synliggjort, at Brd. Klee A/S krænker disse rettigheder. Retten finder efter en samlet vurdering, at Concens A/S med den fremlagte de- signregistrering af 1. oktober 2001 har sandsynliggjort at have en beskyttet ret til det påberåbte design. Brd. Klee A/S har således ikke godtgjort, at designregi- streringen er ugyldig, herunder idet der navnlig ikke foreligger tilstrækkeligt grundlag for at anse det for godtgjort, at der ikke er andre end tekniske hensyn, herunder vedrørende det visuelle udtryk, som har haft indflydelse på udform- ningen af det registrerede design, jf. designlovens § 8, stk. 1, og EU-Domstolens dom af 8. marts 2018 i sag C-395/16 (Doceram). Spørgsmålet er herefter, hvorvidt det er sandsynliggjort, at Brd. Klee A/S kræn- ker Concens A/S’ designret ved import, markedsføring og salg af de omtvistede KLEEline-aktuatorer, jf. designlovens § 9. Ved fastlæggelse af beskyttelsesomfanget for designretten er det væsentligt, at beskyttelsen ikke dækker de elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktioner, jf. designlovens § 8, stk. 1, og den ovennævnte dom fra EU-Domstolen (Doceram-sagen). Retten finder imidlertid, at det i den foreliggende sag må lægges til grund, at de tekniske krav og stan-darder på området efterlader designere af aktuatorer med en relativt stor frihed med hensyn til design, udvikling og udformning. Dette understøttes af de frem-lagte billeder af aktuatorer på markedet, herunder især billederne af forskellige in-line aktuatorer. Med hensyn til udformningen af de konkrete aktuatorer fra 32 Concens har retten endvidere lagt vægt på, at man som forklaret af Vidne 1 har lagt vægt på udseendet på de omhandlede inline-aktuatorer, hvilket har medført, at man så til gengæld ikke kunne opnå den samme tekniske styrke som ved traditionelle aktuatorer. På den baggrund må det herefter vurderes, om den informerede bruger vil få et andet helhedsindtryk af Brd. Klee A/S’ akuator end af det registrerede design, jf. designlovens § 9, stk. 2. Retten finder, at den informerede bruger vil lægge mærke til, at Brd. Klee A/S’ aktuator og Concens A/S’ design begge består af tre cylinderformede rør sat i forlængelse af hinanden, således at aktuatoren bliver smallere og smallere. Der- udover består begge aktuatorer af et buet for- og bagfæste i metal, samt en led- ning tilsluttet ved bagfæstet. Forfæstet er mindre end bagfæstet, og i begge fæ-ster er der et hul. Der er videre en sølvgrå label placeret i den ende, hvor moto-ren sidder. Retten finder det på den baggrund sandsynliggjort, at den informerede bruger vil få samme helhedsindtryk af Brd. Klee A/S’ aktuator, som det, den pågæl-dende får af Concens A/S’ design, jf. designlovens § 9, stk. 2. På den anførte baggrund har Concens A/S således sandsynliggjort en krænkelse af det registrerede design. Markedsføringsloven For så vidt angår markedsføringsloven finder retten det sandsynliggjort, at Concens A/S’ aktuator har en position på markedet, der nyder beskyttelse efter markedsføringslovens § 3. Retten har herved lagt vægt på, at Concens A/S har udviklet, produceret, markedsført og solgt aktuatorer siden 2003, og at Concens A/S i dag producerer 40.000 aktuatorer årligt, der efter de foreliggende oplys- ninger træder frem med det fornødne særpræg i forhold til de øvrige aktuatorer på markedet. Efter en sammenligning af Consens’ aktuatorer og Brd. Klees finder retten end- videre, at der med de omtvistede aktuatorer fra Brd. Klee foreligger en nærgå- ende efterligning af Concens’ aktuatorer i strid med markedsføringslovens § 3, stk. 1. Retten har herved navnlig lagt vægt på helhedsindtrykket, som navnlig er bestemt af formen og placering af de udvendige komponenter, valget af far-ver samt placering og udformning af labelen. Retten har endvidere lagt vægt på, at Concens’ aktuatorer som anført må anses for at have en beskyttet mar- kedsposition, og at Brd. Klee havde et indgående kendskab hertil fra det 9-årige samarbejde med Concens. 33 På den anførte baggrund, og idet retten finder, at de øvrige betingelser for at meddele midlertidige forbud og påbud er opfyldt, tager retten Concens A/S’ på- stand 1 og 2 til følge. Sikkerhedsstillelse Som følge af, at Concens A/S inden for rammerne af denne sag alene har sand- synliggjort, at der sker en krænkelse af de påberåbte rettigheder, finder retten, at forbud skal betinges af en sikkerhed for den skade og ulempe, som kan påfø-res Brd. Klee A/S, hvis ikke Concens A/S kan godtgøre sin påstand under den efterfølgende hovedsag. Sikkerheden fastsættes skønsmæssigt til 200.000 kr., jf. retsplejelovens § 415, stk. 2. Sagsomkostninger Brd. Klee A/S skal efter sagens resultat betale sagsomkostninger til Concens A/S. Sagsomkostningerne til Concens A/S fastsættes efter sagens karakter, om-fang og forløb til i alt 40.300 kr. Beløbet omfatter rimelige advokatudgifter med 40.000 kr. ekskl. moms og 300 kr. til retsafgift. THI BESTEMMES: Hvis Concens A/S senest den 23. november 2021 stiller sikkerhed på 200.000 kr., vil der blive nedlagt følgende forbud: ”Brd. Klee A/S forbydes i Danmark at producere, lade producere, markedsføre, købe, sælge, importere samt eksportere produkterne som gengivet i bilag 1. Brd. Klee A/S påbydes at tilbagekalde alle af de af påstand 1 omfattede produk-ter og dertilhørende markedsføringsmateriale fra sine forhandlere, distributø-rer, samt fra andre til hvem dette måtte være udleveret til.” Brd. Klee A/S skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 40.300 kr. til Concens A/S. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

SØ-OG HANDELSRETTEN KENDELSE afsagt den 9. november 2021 Sag BS-19837/2021-SHR Concens A/S (advokat Nick Lissner Johansen ) mod Brd. Klee A/S (advokat Lisbet Andersen ) Denne afgørelse er truf fet af vicepræsident Mads Bundgaard Larsen og de sagkyndige dommere Torben Peter Qvist og Steen Nielsen . Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 19. april 2021 ved Retten i Glostrup, der ved kendelse af 21. maj 2021 henviste sagen til behandling i Sø- og Handelsretten i medfør af rets- plejelovens § 225, stk. 3. Sagen angår , om betingelserne for at nedlægge et midlertidigt forbud mod, at Brd. Klee A/S importerer , markedsfører og sælger mv . en bestemt aktuator , er opfyldt. Sagen angår navnlig, om det er sandsynliggjort, at Brd. Klee A/S’ aktu- ator krænker Concens A/S’ eventuelt designbeskyttede aktuator , samt hvorvidt Brd. Klee A/S har overtrådt markedsføringsloven. Concens A/S har nedlagt følgende endelige påstande: 2 Påstand 1: Brd. Klee A/S forbydes i Danmark at producere, lade producere, markedsføre, købe, sælge; importere samt eksportere produk-terne som gengivet i bilag 1. Påstand 2: Brd. Klee A/S påbydes at tilbagekalde alle af de af påstand 1 om- fattede produkter og dertilhørende markedsføringsmateriale fra sine forhandlere, distributører; samt fra andre til hvem dette måtte være udleveret til. Brd Klee A/S_har nedlagt påstand om, at anmodningen om midlertidige forbud og påbud nægtes fremme. Oplysningerne i sagen <anonym>Savens parter:</anonym> Concens A/S er en dansk virksomhed grundlagt i 2003, der udvikler; producerer; markedsfører og distribuerer elektriske in-line aktuatorer og styringer: Brd Klee AlS er en dansk virksomhed grundlagt i 1973, der driver ingeniør-, handels - og produktionsvirksomhed inden for salg af tekniske løsninger til er- hvervsdrivende. Concens AS' registrerede design <anonym>Person</anonym> ansøgte den 1. oktober 2001 om designregistrering af en aktuator; og den 31. oktober 2001 opnåede han registrering (DR 2001 00020,20011031) med følgende seks grafiske illustrationer: Designrettighed 1 Designrettighed 4 3 Concens A/S er efter dets stiftelse registreret som rettighedshaver af ovenstå-ende designret. Det fremgår af sagen, at Concens A/S betalte for en supplerende forundersøgelse af designet afbilledet ved ”Designrettighed 1” . Af designregistreringen fremgår , at den gælder til den 1. oktober 2021, men par - terne er enige om, at den er fornyet yderligere fem år til den 1. oktober 2026. Retten har under hovedforhandlingen fået forevist en række eksemplarer af Concens A/S’ aktuatorer . De foreviste modeller var sorte med metalstykker på for - og bagfæstet. Derudover var der hul i for - og bagfæstet og ved bagfæstet var ledningen tilkoblet. Der var endvidere påført en sølvgrå label ved bagfæstet med produktnavn, serienummer og hjemmesideadressen www .concens .com. Concens A/S’ aktuatorer er illustreret ved bilag 3: Brd. Klee A/S’ aktuator Brd. Klee A/S’ aktuator markedsføres under produktlinjen KLEEline og er illu- streret ved blandt andet bilag 1. Arlsoldning Bru Ciorrleeoc Retten har under hovedforhandlingen fået forevist en række eksemplarer af Brd Klee A/S' aktuatorer. <anonym>Sammenlioninosbilao</anonym> Concens A/S har i sit påstandsdokument af 21. september 2021 opstillet hen - holdsvis Concens A/S' og Brd. Klee A/S? aktuator ved siden af hinanden: <table> |:-----------------|:-----------------|:-----------------|:-----------------|:-----------------|:--------------------|:--------------------| | Concens'aktuator | Concens'aktuator | Concens'aktuator | Concens'aktuator | Concens'aktuator | Brd, Klees aktuator | Brd, Klees aktuator | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | </table> Distributøraftale Parterne er enige om, at Brd. Klee A/S har været eneforhandler af Concens A/S' aktuatorer på det danske marked fra den 1.januar 2012 til 31. december 2020. Det er i sagen oplyst; at Concens A/S opsagde distributøraftalen med seks må - neders varsel i henhold til distributøraftalen 5 Efter det oplyste konstaterede Concens A/S, da samarbejdet med Brd. Klee A/S pågik, at en anden dansk virksomhed solgte aktuatorer produceret af Sito Mo-tor Co , Limited (herefter "SITO"), som efter Concens A/S? opfattelse udgjorde en krænkelse af deres designrettigheder. Ie-mail af 19. februar 2019 orienterede Concens A/S ved <anonym>Vidne 1</anonym> Brd. Klee A/S ved blandt andre <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> om, at den dan-ske virksomhed ikke fremadrettet ville bruge aktuatorer fra SITO, og at Con-cens A/S derfor ikke ville forfølge sagen yderligere. Produktkataloger Concens A/S har som bilag 6 fremlagt Brd. Klee A/S? tidligere produktkatalog; da de solgte Concens A/S aktuator. Uddrag af produktkataloget fremgår ne-denfor: Concens aktuatorer Oenaodc 70 an CeodaroCo Concens A/S har derudover fremlagt Brd. Klee A/S? produktkatalog over KLEE- line-aktuatorer som bilag 14. Nedenfor fremgår et uddrag af produktkataloget: Elektriske aktuatorer Korrespondance mellem parterne forud for forbudssagens_anlæg: I brev af 2. februar 2021 fra <anonym>Advokatfuldmægtig</anonym> til Brd. Klee A/S fremgår blandt andet: "Concens A/S er blandt andet indehaver af følgende designregistrering, DR 2001 00020, der beskytter de visuelle træk ved Concens aktuatorer. Desig-net blev ansøgt registreret i 2001 og beskytter 6 variationer af Concens mest populære aktuator: Concens aktuator er i øvrigt ophavsretligt beskyttede. Concens er blevet opmærksom på, at I på jeres hjemmeside (.) har lance-ret nedenstående produkter benævnt KLEEline aktuatorer; som formodes at anvende kopiprodukter fra Sito Motor Co Limited (SITO). Jeres markedsføring og salg af ovenstående produkter udgør dermed en designkrænkelse af Concens designrettigheder; hvilket strider mod artikel 19 i EF- Designforordningen nr. 6/2002 samt Designlovens $8 1 og 9. Hertil kommer; at I med jeres markedsføring af de krænkende produkter tillige krænker Concens rettigheder i medfør af markedsføringslovens 88 3 og 20. Der er i brevet indsat grafiske illustrationer af Concens A/S' designregistrerede aktuatorer samt billeder af KLEEline-aktuatorer, der er gengivet i brevet. Advokat Lisbet Andersen besvarede ovenstående brev ved brev af 8. februar 2021, hvori hun anførte blandt andet: "Jeg kan kun afvise; at min klient på nogen som helst måde skulle krænke Concens A/S' designrettigheder; eller at markedsføringsloven skulle være overtrådt:. Du henviser i dit brev til, at Concens A/S er indehaver af dansk designregi-strering nr: DR 2001 00020, jf. afbildninger indsat i dit brev. Ved sammen-ligning af afbildningerne fra designet med udseendet på KLEEline aktuato-rerne må det i lyset af ovenstående konstateres; at min klients produkter adskiller sig væsentligt fra din klients design; især når der bortses fra de elementer; der alene er teknisk bestemt. Jeg henleder opmærksomheden på, at det følger af såvel designforordnin-gens artikel 8, stk. 1, som af designlovens $ 8, at beskyttelsesomfanget af Concens" designregistrering ikke omfatter de rent teknisk bestemte elemen-ter. I brevet har advokat Lisbet Andersen henvist til en række billeder af øvrige ak- tuatorer på markedet. Den 2. marts 2021 skrev Concens A/S ved <anonym>Vidne 1</anonym> et brev direkte til <anonym>Vidne 2</anonym> fra Brd. Klee A/S, hvoraf fremgår blandt andet: "Hensigten med min henvendelse er at undgå en retssag mellem vores to virksomheder: På baggrund af yderligere dialog med vores rådgivere; er det fortsat vores klare overbevisning; at Brd. Klee med KLEEline krænker vores designbe-skyttelse. Vi er fast besluttet på at beskytte vores produkt 0g vores forret-ning, 0g vi har i sinde at gøre industrien bekendt med sagen; herunder vo-res synspunkt om at KLEEline er en kinesisk kopi af vores aktuatorer; som vi har brugt i 18 år og op mod DKK 30 mio. på at opbygge en forretning omkring. 8 Advokat Lisbet Andersen besvarede den 9. marts 2021 brevet, idet hun blandt andet anførte følgende: ”Som tidligere meddelt afviser min klient og jeg, at min klient på nogen måde skulle krænke Concens’ rettigheder . … Henset til, at det er Concens selv, der har opsagt det tidligere samarbejde med min klient, har Bdr. Kleee haft et loyalt behov for at finde et substitu-erbart produkt at tilbyde sine kunder . Det er ikke illoyalt eller retsstridigt, og bør ikke komme som nogen overraskelse for Concens . …” I brevet var indsat to billeder af henholdsvis Concens A/S’ design og Brd. Klee A/S’ aktuator , der havde til formål at illustrere forskellene på produkterne. Øvrige produkter på markedet Der er i sagen fremlagt en række billeder af traditionelle aktuatorer samt in-line aktuatorer på markedet. Nedenfor fremgår et uddrag af de fremlagte billeder af traditionelle aktuatorer , der er fremlagt af Concens A/S som bilag 12: Nedenfor fremgår et uddrag af de fremlagte billeder af in-line aktuatorer , der er fremlagt af Brd. Klee A/S som bilag A: Det fremgår ikke af bilagene, hvornår de afbilledet produkter kom på marke-det. Parterne er enige om, at in-line aktuatorer adskiller sig fra traditionelle aktuato-rer ved at være beregnet til at være synlige, mens de teknisk er mindre kraftige end traditionelle aktuatorer. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 1 , adn</anonym> Linistrerende direktør og medejer i Concens A/S, har forklaret blandt andet, at han startede i Concens A/S i 2007 som teknisk chef og blev ad- ministrerende direktør i 2009. Han er uddannet elektromekaniker og har en HD i organisation: Han har tidligere beskæftiget sig med produktudvikling af elek- troniske produkter i en amerikansk koncern. Concens A/S er en lille dansk ordreproducerende virksomhed beliggende i Esb- jerg, der udvikler; producerer; markedsfører og sælger aktuatorer: Concens A/S blev grundlagt i 2003, fordi der var efterspørgsel på en mindre 0g pænere aktu- ator; end dem der var på markedet, fordi den skulle være synlig: Concens A/S aktuator er primært skabt ud fra en designmæssig betragtning. I2001 opfandt <anonym>Person</anonym> designet på den aktuator; Concens A/S producerer i dag, selvom den siden er blevet videreudviklet. <anonym>Person</anonym> opnåede således de - signregistreringen inden Concens A/S blev stiftet. Den aktuator; Concens A/S producerer i dag ser grundlæggende ud som den, <anonym>Person</anonym> opfandt i 2001. Concens A/S laver dog også andre modeller; der først er blevet en del af deres produktsortiment omkring 2016. 10 Concens A/S har oplevet vækst siden stiftelsen og har i dag 33 medarbejdere, hvoraf tre arbejder i T yskland, mens de resterende 30 arbejder i Esbjer g. Con-cens A/S producerer cirka 40.000 akuatorer årligt. Concens A/S er en ”niche-spiller” på markedet, hvilket virksomheden er bevidst om og har fokus på. Han redegjorde for , hvor der er behov for synlige aktuatorer , hvilket der blandt andet er til styring af ovenlysvinduer , handicaphjælpemidler , fitnessudstyr samt til maritime- og industrielle applikationer . Designet på Concens A/S’ aktuator adskiller sig overordnet fra andre aktuatorer på markedet ved, at Concens A/S har lavet en in-line aktuator , hvor motoren sidder i forlængelse af den retning, som bevægelsen, der skabes, giver . I en tra- ditionel aktuator er motoren placeret på siden af cylinderen. Han forklarede vi- dere om, hvordan Concens A/S’ aktuator er opbygget og fremhævede navnlig, at aktuatoren er opbygget i tre trin med motoren i den tykke ende, mens den er tyndere i den anden ende, så den fylder mindst muligt. Concens A/S’ konkurrenter er dels dem, der producerer traditionelle aktuatorer , som f.eks. Linak og Thomson , og dels dem, der producerer ”in-line” aktuatorer , som f.eks. Reac og det spanske firma Regner , som dog ikke ses meget på det danske marked. Der er mange designmuligheder inden for in-line aktuatorer . Concens A/S an- vender tre forskellige dimensioner af rør , hvilket de er kendte for , mens deres konkurrenter laver in-line aktuatorer i et langt eller firkantet rør . Det lineære design giver ikke en teknisk fordel. Tværtimod har designet af ak- tuatoren fordret en teknisk løsning, der er svagere end i en traditionel aktuator . Kunderne har betragtet det som en fordel, at Concens A/S’ aktuator fylder min- dre. Når potentielle kunder ser Concens A/S’ aktuator , er Concens A/S altid foran på point, fordi mange synes den er pænere end de andre aktuatorer . Han forklarede om de forskellige størrelser på Concens A/S’ aktuatorer og fremhævede, at Concens A/S producerer samme aktuator i forskellige diametre og med forskellig placering af ledning mv ., og de tilbyder således et meget stort antal af forskellige kombinationer . Han forklarede videre om labelen på Concens A/S’ aktuator , herunder at den er sølvgrå og placeret oven for bagfæstet. Forevist et billede af Concens A/S’ aktu- ator med sort label forklarede han, at det er en gammel model, der er udgået for nogle år siden. Concens A/S solgte fra 2003 til 2010/201 1 selv deres produkter på det danske marked, men i takt med at de blev bedre på det danske marked, ønskede Con- 11 cens A/S en dansk distributør . Brd. Klee A/S overtog derfor forhandlingen af Concens A/S’ produkter fra den 1. januar 2012. Concens A/S og Bdr. Klee A/S havde et godt samarbejde i 9 år , hvor de gensidigt stillede krav til hinanden. Concens A/S revurderede salgsstrategien i 2019/2020 og opsagde derfor distri- butøraftalen med Brd. Klee A/S til udgangen af 2020. Baggrunden herfor var , at Concens A/S ønskede at komme tættere på deres kunder og finde ud af, hvilke krav kunderne havde. Samtidig indgik Concens A/S partnerskab med et tysk selskab, der bidrager med teknisk rådgivning. Samarbejdet med Brd. Klee A/S var fortsat godt i perioden efter Concens A/S opsagde distributøraftalen, og de fik afviklet eksisterende ordrer og håndteret reklamationer . Det gode samarbejde ophørte dog i november 2020, da Brd. Klee A/S ved en fejl sendte en ordre på køb af aktuatorer fra den kinesiske producent SITO til Concens A/S . Han forstod, at Brd. Klee A/S skulle finde en anden producent af aktuatorer , men han mente ikke, det var den rigtige løsning at forhandle et kopiprodukt fra Kina, specielt fordi begge virksomheder lagde vægt på at booste den danske økonomi. Derudover havde SITO tidligere kopieret Concens A/S’ produkter in-klusive produktkataloget. Dengang havde Brd. Klee A/S hjulpet Concens A/S over for den danske virksomhed, der solgte SITO’s produkter , hvilket medførte, at virksomheden endte med at vælge en anden aktuatorproducent. Foreholdt billeder af Concens A/S’ henholdsvis Brd. Klee A/S’ aktuator forkla- rede han, at han kan se forskel på dem, fordi han beskæftiger sig med produk-tion af aktuatorer . Han mener dog ikke, at kunderne kan se forskel. Produkterne er meget ens, men bagfæstet på Brd. Klee A/S’ aktuator er lidt mere kantet. Omvendt har Concens A/S også kunder , der beder om en mere kantet aktuator , og den vil kunderne ikke kunne skelne fra Brd. Klee A/S’ aktu-ator . Grunden til, at der er et hul i hver ende af aktuatoren, er , at den kan spæn-des op med en bold i hver ende. Hullet giver således en teknisk option om at fastgøre aktuatoren. Han formoder , at hele formålet med, at Brd. Klee A/S startede produktion af KLEEline-aktuatorer , var at servicere tidligere kunder , der oprindeligt købte Concens A/S’ aktuatorer hos Brd. Klee A/S . Han ved ikke, om KLEEline-aktua- torer kan erstatte Concens A/S’ aktuatorer én til én, men han mener , at Concens A/S’ kunder vil købe KLEElines produkter . Concens A/S griber generelt ind over for kinesiske producenter , der kopierer deres design, og det har de haft succes med. Han har en bekymring for , at de-signet vil blive udvandet over tid, når deres design kopieres, og det vil være en 12 af konsekvenserne ved, at Brd. Klee A/S fortsætter produktionen af KLEEline - aktuatorerne. SITO har også kopieret andre skandinaviske aktuatorproducenter som feks. Linak <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 2, administre</anonym> srende direktør i Brd. Klee A/S, har forklaret blandt andet, at han startede som salgs- og marketingschef hos Brd. Klee A/S i 2004, 0g at han siden 2008 har været administrerende direktør. Han er handelsuddannet. Brd. Klee A/S er en handels- og ingeniørvirksomhed, der sælger tekniske og mekaniske komponenter til virksomheder via "business to business" Kunderne er typisk maskinbyggere eller kunder i segmentet "eftermarkedet?" dvs. når maskiner skal serviceres. Brd. Klee A/S handler ikke med private kunder: Brd. Klee A/S har en årlig omsætning på cirka 180 mio. kr: 0g repræsenterer cirka 150 producenter. Produktporteføljen er på mange hundredetusinde pro-dukter: Brd. Klee A/S havde tidligere et godt samarbejde med Concens A/S med en lø- bende sparring om de tekniske applikationer 1 produkterne. Der var dog en del udfordringer med kvaliteten på produkterne fra Concens A/S igennem hele samarbejdsforløbet. Brd. Klee A/S producerer selv en række produkter igennem produktlinjen KLE - Eline. Brd. Klee A/S importerer og producerer altså ikke selv aktuatorer fra SITO på baggrund af nogle nærmere specifikationer; Brd. Klee A/S har afgivet. Brd. Klee A/S var nødt til at vælge en anden leverandør af aktuatorer; da Con-cens A/S opsagde samarbejdet. Brd. Klee A/S undersøgte markedet og fokuse-rede på, hvad der kunne tilfredsstille kundernes behov. Han mener; at KLEEli-nes aktuatorer er afbedre kvalitet end Concens A/S? men medgiver; at han ikke har dokumentation herpå. Han var bekendt med Concens A/S' designrettigheder; og Brd. Klee A/S havde derfor fokus på ikke at overtræde disse. Ifølge vidnet markedsfører Concens A/S sine aktuatorer via to forskellige brands . Han forklarede videre om, hvordan aktuatorerne fra Brd. Klee A/S og Concens A/S adskiller sig fra hinanden og fremhævede; at dimensionerne og bagfæstet er forskelligt. Derudover er KLEEline-aktuatorer elektropoleret; hvilket er en fordel i forbindelse med rengøring. Han afsluttede forklaringen med at konsta-tere, at det eneste sammenfald i designet er hullerne i enderne, hvilke er nød-vendige af hensyn til den tekniske installation af aktuatoren. 13 En af fordelene ved KLEElines aktuatorer er derudover; at de -i modsætning til Concens A/S' aktuatorer ikke kører fast i endepunkterne; fordi der er en "elek- tronisk switch? Den label, der sidder på KLEEline-aktuatorer, er en standardlabel, som Brd. Klee A/S anvender på flere af deres produkter; der henhører under deres så-kaldte "Klee Fond?' De produkter, Brd. Klee A/S sælger under Klee Fonden; er produceret i Thailand og Kina på baggrund af deres egne specifikationer og øn- sker til produkterne. Brd. Klee A/S oplever ofte; at producenterne presser dem ved feks. at engagere en yderligere distributør. Derfor har Brd. Klee A/S en strategi om at opbygge egne brands, der producerer produkter; så de er mere uafhængige af producen-terne, hvis Brd. Klee A/S mister et agentur. Han forklarede videre om baggrunden for, at Brd. Klee A/S valgte en SITO-pro- duceret aktuator og fremhævede navnlig, at prispunktet var attraktivt, 0g at det var muligt at foretage konstruktionsændringer; Brd. Klee A/S kan formentlig anvende en af de andre 10-12 producenter; hvis Brd. Klee A/S får forbud mod salg af KLEEline-aktuatorer . KLEEline-aktuatorer har været markedsført siden 1.januar 2021, og han har ikke kendskab til en eneste kunde, der har ønsket at ombytte en aktuator fra Concens A/S til en fra Brd. Klee A/S. De kunder; der anvender en aktuator fra Concens A/S, kan ikke erstatte den med en fra Brd. Klee A/S. Der er eksempler på kunder; der har forsøgt at udskifte dem; men det kan ikke lade sig gøre. En professionel bruger ved; at udskiftning af en aktuator fra Concens A/S til en fra Brd. Klee A/S kræver en konstruktionsændring . Adspurgt af advokat Nick Lis-sner bekræftede han, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at man ikke kan udskifte aktuatorerne, men han mener, at det kan fremskaffes . Det vil ikke være en fordel for Brd. Klee A/S, at deres aktuator bliver forvekslet med Concens A/S? eftersom Brd. Klee A/S selv er kendt på markedet. Brd. Klee A/S har netop startet salget af KLEEline-aktuatorerne op, og markedet er meget positivt over for deres aktuatorer; men det tager tid at skabe omsæt-ning. Deres forventninger til den årlige omsætning er på 1 mio. kr., selvom den indtil nu har været på cirka 200.000 kr. <anonym>Vidne 3</anonym> divisionsdirektør i Brd. Klee A/S, har forklaret blandt an- det, at han har været ansat som divisionschef hos Brd. Klee A/S i 9 år, hvor han er leder af elektromekaniske produkter som feks. aktuatorer; Han er uddannet maskinmester og har været i handelsbranchen siden år 2000. 14 Han forklarede om teknikken i aktuatorerne fra Concens A/S og Brd. Klee A/S og fremhævede, at fordelen ved Brd. Klee A/S' aktuator er, at der er en "switch? i aktuatoren. Derudover er der ingen mekanisk støj i Brd. Klee A/S? aktuator; og den er i rustfrit materiale. KLEEline-aktuatorerne er ikke blandt dem; som SITO standardmæssigt produ - cerer. Han er ikke bekendt med, at SITO kopierer andre aktuator-producenter. Når han er i kontakt med kunderne, lægger de ikke vægt på, om det er et pro-dukt fra Brd. Klee A/S eller Concens A/S. Det der er afgørende for, hvad kun-derne køber, er alene, hvad der funktionelt er bedst egnet til deres formål. De kunder; der kender til produkterne fra Concens A/S og Brd Klee A/S, kan se forskel på dem. Det er ikke muligt at bygge en aktuator fra Brd. Klee A/S ind i et produkt, hvor en aktuator fra Concens A/S har været anvendt. En kunde; der ikke i forvejen har monteret en aktuator; kan dog frit vælge mellem en aktuator fra Concens A/S og Brd. Klee A/S. Det er hans oplevelse; at kunderne går efter den funktionelle kvalitet og ikke ef-ter designet. Omvendt kan en aktuator laves på mange måder, og den skal selv- følgelig se pæn ud. Kunderne har ikke specifikke designønsker; andet end at den skal være en rund, rengøringsvenlig in-line aktuator. Adspurgt af advokat Nick Lissner forklarede han om de tekniske og design- mæssige forskelle mellem aktuatorer fra Concens A/S og Brd. Klee A/S og frem- hævede navnlig, at de overordnet er helt forskellige. De har blandt andet æn-dret fæstet på aktuatoren; så den passer til beslag fra Brd. Klee A/S. Parternes synspunkter Concens A/S har i påstandsdokument af 21. september 2021 anført blandt an-det: 9) Anbringender <anonym>1 . Desionkrænkelse</anonym> Concens er; som nævnt oven for, indehaver af de registrerede designrettig-heder med registrerings nummer DR 2001 00020, som vist i bilag 2, der på ansøgningstidspunktet opfyldte gyldighedsbetingelserne. Concens har i medfør af designlovens $ 9 eneret til at anvende de registrerede design samt ethvert andet design; der ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk. 15 Nedenfor sammenlignes Concens' designrettigheder med to af Brd. Klees KLEEline aktuatorer. <table> |:------------------|:----------------------| | Designrettighed 1 | Brd. Klees KLEEline 1 | | | Brd. Klees KLEEline 1 | | | Brd. Klees KLEEline 2 | | | | </table> Ved sammenligning af Designrettighed 1 og Brd. Klees KLEEline 2 aktuato-rer ses det, at: aktuatorerne har samme dimension; form og udtryk; endemne uden ledninger på aktuatorerne har samme størrelse og af- runding kroppen på aktuatorerne, forstået som det midterste sorte stykke; er runde og opdelt i to elementer med forskellige tykkelser i diamete-ren; aktuatornes kroppe består alle af et element med en mindre diame- ter og et element med en større diameter; de t0 elementer opdeler aktuatorerne ved midten af kroppen; hvil- ket samlet giver aktuatorerne det samme visuelle udtryk; enderne med ledninger på aktuatorerne har samme størrelse, lige - som ledningernes tilslutninger er placeret samme sted, enden med ledning på Designrettighed 1 har samme størrelse 0g af- runding, som enden på KLEEline 2. <table> |:------------------|:----------------------| | Designrettighed 2 | Brd. Klees KLEEline 1 | | | | | | Brd. Klees KLEEline 2 | | | | </table> Ved sammenligning af Designrettighed 2 og Brd. Klees KLEEline aktuato-rer ses det, at enden uden ledninger på Designrettighed 2 0g på KLEEline 1 har et indhak der opdeler enderne i to, ligesom de har samme størrelse og afrunding. For så vidt angår aktuatornes kroppe; dimensioner; form og ud- 16 tryk; henvises der til betragtningerne i sammenligningen af Designrettig-hed 1 0g Brd. Klees KLEEline aktuatorer, idet betragtningerne ligeledes gør sig gældende ved sammenligningen af Designrettighed 2 og Brd. Klees ak-tuatorer: <table> |:------------------|:----------------------| | Designrettighed 3 | Brd. Klees KLEEline 1 | | | Brd. Klees KLEEline 1 | | | Brd. Klees KLEEline 2 | | | | </table> Ved sammenligning af Designrettighed 3 og Brd. Klees KLEEline aktuato-rer ses det, at: enderne uden ledninger på alle aktuatorerne har flade sider, hvor hullet er placeret og har samme størrelse og afrunding, enderne med lledninger på alle aktuatorerne har flade områder i samme størrelse og med samme placering rundt om hullet; ligesom alle enderne har et stykke "kant" ind mod kroppen; der ikke er fladt. For så vidt angår aktuatornes kroppe, dimensioner; form; udtryk og lednin-gernes tilslutning, henvises der til betragtningerne i sammenligningen af Designrettighed 1 0g Brd. Klees KLEEline aktuatorer; idet betragtningerne ligeledes gør sig gældende ved sammenligningen af Designrettighed 3 og Brd. Klees aktuatorer. <table> |:------------------|:-----------------------| | Designrettighed 4 | Brd . Klees KLEEline 1 | | | | | | Brd . Klees KLEEline 2 | | | | </table> Ved sammenligning af Designrettighed 4 og Brd. Klees KLEEline aktuato-rer ses det, at: enderne med ledninger har samme størrelse; ligesom ledningemes tilslutninger er placeret samme sted, 17 enderne med ledning på Designrettighed 4 og på KLEEline 1 afslut- tes begge med en flad ende. For så vidt angår aktuatornes kroppe, dimensioner; form og udtryk; henvi-ses der til betragtningerne i sammenligningen af Designrettighed 1 og Brd. Klees KLEEline aktuatorer idet betragtningerne ligeledes gør sig gældende ved sammenligningen af Designrettighed 4 og Brd. Klees aktuatorer. <table> |:------------------|:-----------------------| | Designrettighed 5 | Brd. Klees KLEEline 1 | | | Brd. Klees KLEEline 1 | | | Brd . Klees KLEEline 2 | </table> Ved sammenligning af Designrettighed 5 og Brd. Klees KLEEline aktuato-rer ses det; at enden med ledning på Designrettighed 5 og enden med led-ning på KLEEline 1 begge har et indhak; der opdeler enderne i to, ligesom de har samme størrelse 0g begge afsluttes med en flad ende. For så vidt an-går aktuatornes kroppe, dimensioner; form og udtryk, henvises der til be-tragtningerne i sammenligningen af Designrettighed 1 og Brd. Klees KLEE-line aktuatorer; idet betragtningerne ligeledes gør sig gældende ved sam-menligningen af Designrettighed 5 0g Brd: Klees aktuatorer. <table> |:------------------|:----------------------| | Designrettighed 6 | Brd. Klees KLEEline 1 | | | | | | Brd. Klees KLEEline 2 | | | | </table> Ved sammenligning af Designrettighed 6 og Brd. Klees KLEEline aktuato-rer ses det; at: enderne uden ledninger på alle aktuatorerne har flade sider, hvor hullet er placeret; enderne med lledninger på alle aktuatorerne har flade områder i samme størrelse og med samme placering rundt om hullet, ligesom 18 alle enderne har et stykke ”kant” ind mod kroppen, der ikke er fladt, - enderne med ledninger på Designrettighed 6 og KLEEline 1 afslut- tes begge med en flad ende. For så vidt angår aktuatornes kroppe, dimensioner , form, udtryk og lednin-gernes tilslutning henvises, der til betragtningerne i sammenligningen af Designrettighed 1 og Brd. Klees KLEEline aktuatorer , idet betragtningerne ligeledes gør sig gældende ved sammenligningen af Designrettighed 6 og Brd. Klees aktuatorer . Ud fra ovenstående sammenligninger af Designrettighederne 1-6 og Brd. Klees KLEEline aktuatorer , kommer det tydeligt til udtryk, at Concens’ De-signrettigheder har en række særlige karakteristika, som går igen i aktuato-rerne fra Brd. Klee . Ved sammenligningerne fremstår Brd. Klees KLEEline-aktuatorer som værende identiske med flere af Concens’ designrettigheder , hvilket betyder at Brd. Klees aktuatorer skaber det samme overordnede visuelle udtryk som Concens’ aktuatorer , der netop er kendetegnet ved sine slanke og rene eksterne linjer . De mindre detailforskelle, der eksisterer mellem Designrettighederne 1-6 og Brd. Klees KLEEline aktuatorer er uden betydning for helhedsindtryk-ket. Aktuatorerne skaber dermed det samme helhedsindtryk hos den infor -merede bruger . Brd. Klees aktuatorer udgør således en krænkelse af Con-cens’ designrettigheder , jf. designlovens § 9. Hertil gør Concens gældende, at der er mange forskellige designvariationer af aktuatorer på markedet (bilag 12 og bilag 13), som designmæssigt adskil-ler sig væsentligt fra Concens registrerede designrettigheder og dermed at designeren har en høj grad af frihed i udformningen af aktuatorer , hvilket underbygger , at Brd. Klees KLEEline aktuatorer udgør en kræn-kelse af Concens’ designrettigheder jf. designloven § 3, stk. 3. Brd. Klee gør gældende, at Concens’ design angår elementer , der er teknisk bestemt, uden individuel karakter , almindeligt anvendt i branchen, og der -for falder uden for beskyttelsesomfanget. Concens bestrider , at de anførte lighedspunkter mellem de registrerede de- signrettigheder og to af Brd. Klees KLEEline aktuatorer angår tekniske egenskaber , idet både dimension, form og udtryk på Concens’ aktuatorer ikke er bestemt af tekniske hensyn, men inspireret af skandinavisk design-tradition med slanke og rene eksterne linjer . Concens’ design af aktuatorer var på ansøgningstidspunktet i 2001 særprægede samt udtryk for en nyska-bende måde at designe aktuatorer på. Concens fastholder derfor , at de i stævningen anførte lighedspunkter mellem Concens’ aktuatorer og Brd. Klees aktuatorer godtgør , eller i det mindste sandsynliggør , at der er tale om en krænkelse. 19 2Produktefterligning Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at Concens har pro-duceret, solgt og markedsført aktuatorer i blandt andet Danmark kontinu-erligt i et betydeligt omfang siden stiftelsen i 2003, ligesom at aktuatorerne forsat bliver solgt i Danmark. Concens har i forbindelse med udformningen og udviklingen af sine aktua-torer foretaget en række designmæssige valg der giver Concens aktuatorer et unikt visuelt udtryk, hvilket er kendetegnede for Concens. Concens har blandt andet udformet sine aktuatorer med planetgear; hvor motoren er i forlængelse, hvilket giver aktuatorerne en teknisk svagere konstruktion; for i stedet at opnå en anden og nytænkende æstetisk løsning; som på tids-punktet for udviklingen aldrig var set før og hvilket ligeledes adskiller sig fra de mange andre aktuatorer på markedet bilag 12 Idet Concens har markedsført og solgt aktuatorer i blandt andet Danmark kontinuerligt siden lanceringen; er det Concens' opfattelse; at Concens' ak-tuatorer tillige nyder beskyttelse mod nærgående produktefterligninger i medfør af markedsføringslovens $ 3_ Nedenfor sammenlignes Concens aktuator med Brd. Klees KLEEline aktu-ator. <table> |:------------------|:------------------|:------------------|:------------------|:------------------|:--------------------|:--------------------|:--------------------|:--------------------| | Concens' aktuator | Concens' aktuator | Concens' aktuator | Concens' aktuator | Concens' aktuator | Brd. Klees aktuator | Brd. Klees aktuator | Brd. Klees aktuator | Brd. Klees aktuator | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | </table> Af ovenstående billedmateriale kommer det til udtryk; at aktuatorernes proportioner er identiske; ligesom at aktuatorerne har samme udformning og består af sammensatte elementer. De elementer; der danner kroppen på aktuatorerne her desuden fordybninger de samme steder, hvilket danner t0 ringe på hver aktuator; der tillige har samme størrelse. 20 Enderne uden ledning på aktuatorerne har samme æstetiske udseende, med samme størrelse og afrunding, ligesom de har flade sider , der hvor hullet er placeret. Enderne med ledninger på aktuatorerne har flade områder i samme stør -relse og med samme placering rundt om hullet, ligesom enderne har et stykke ”kant” ind mod kroppen, der ikke er fladt. Hertil kan det nævnes, at aktuatorerne desuden produceres og sælges i et bredt udvalg af identiske dimensioner . Ved sammenligning af produkterne er det Concens’ opfattelse, at Brd. Klees KLEEline aktuatorer giver samme overordnede indtryk som Con-cens’ aktuatorer , idet aktuatoreren fra Brd. Klee har samme visuelle, grafi-ske og udformningsmæssige karakteristika. Concens’ aktuator og Brd. Klees aktuator er designmæssigt stort set identi-ske i udformning, udtryk og dimension, med slanke og rene eksterne linjer . Der eksisterer ligeledes et sammenfald i designog farvetyper mellem Con-cens’ aktuatorer og Brd. Klees KLEEline aktuatorer , der også markedsføres på samme måde. På aktuatoreren fra Concens og på aktuatoreren fra Brd. Klee er klister -mærkerne med data og brand tillige i samme størrelse og påført samme sted på produkterne med en ensartet skrifttype og farve. Ud fra ovenstående sammenligning kan det konstateres, at Brd. Klees aktu-atorer udgør en nær gående produktefterligning af Concens’ aktuatorer , hvorved Brd. Klee benytter Concens’ velkendte og beskyttede design på en måde, som er egnet til at fremkalde forveksling, ligesom Brd. Klee herved snylter på Concens’ markedsføringsmæssige indsats. Forvekslingsrisikoen bestyrkes betydeligt grundet det forhold, at Brd. Klee tidligere har solgt og markedsført netop Concens’ aktuatorer , hvormed Brd. Klees KLEEline aktuatorer nu fuldstændigt substituerer Concens’ ak-tuatorer , uden at forbrugerne kan kende forskel. Det gøres videre gældende, at Brd. Klee har handlet i strid med god mar - kedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3, ved at markedsføre og sælge deres aktuatorer som vist i bilag 1. Brd. Klees handelspraksis er egnet til at vildlede forbrugerne, og derved skade Concens , ligesom Brd. Klees handelspraksis må betragtes som util-børlig, jf. markedsføringslovens § 20. Ovenstående sammenligning af produkterne kombineret med Brd. Klees fortsatte markedsføring og salg af aktuatorerne nødvendiggør nærværende forbudsstævning. 21 Det gøres i den forbindelse gældende, at markedsføringslovens § 24 giver Concens ret til at forbyde Brd. Klee at producere, lade producere, markeds-føre, sælge, herunder importere eller eksportere, herunder udlevere til sine kunder de i bilag 1 fremviste aktuatorer , da det efter retsplejelovens § 413 er godtgjort eller i det mindste sandsynliggjort, at retten består , hvorfor der i medfør af retsplejelovens § 413, stk. 1 skal nedlægges midlertidigt forbud. Brd. Klee anfører , at produkterne adskiller sig størrelsesmæssigt fra hinan-den, og at produkterne som følge heraf ikke kan indsættes samme sted. Samtidig anfører Brd. Klee flere påståede tekniske forskelle i sammenlig-ningen af produkterne. Concens bestrider , at den eventuelle størrelsesforskel mellem produkterne, samt at den eventuelle forskel i relation til de tekniske funktioner skulle have nogen betydning for denne krænkelsesvurdering, idet Concens tillige fremstiller aktuatorer i alle tænkelige størrelser . Hertil kommer , at Con-cens’ aktuatorer ikke er betinget af tekniske hensyn, men derimod er ud-tryk for et designmæssigt valg fra Concens’ side. 3. Forbudsbetingelserne Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at for - budsbetingelserne i retsplejelovens kapitel 40 er opfyldte. Med henvisning til retsplejelovens § 413, nr . 1, har Concens godtgjort eller i det mindste sandsynliggjort at have en eneret til de påberåbte designregi-streringer med registrerings nummer DR 2001 00020, som vist i bilag 2, og at Concens har en ret til og en interesse i at forbyde andre, at udnytte desig-net af Concens’ aktuatorer gennem nedlæggelse af forbudspåstanden. Herudover har Concens godtgjort eller i det mindste sandsynliggjort at have en ret til at kunne forbyde Brd. Klees produktion, markedsføring, ind-køb, salg, import og eksport af KLEEline aktuatorer , som vist i bilag 1, jf. markedsføringslovens § 24. I den forbindelse og med henblik på at forebygge yderligere krænkelser , gøres det gældende, at Brd. Klee skal tilbagekalde og endeligt fjerne pro-dukterne i bilag 1 fra sine forhandlere og hjemmeside jf. markedsføringslo-vens § 24, stk. 1, nr . 2. Denne tilbagekaldelse nødvendiggøres af Brd. Klee og Concens tidligere samhandelsforhold, idet køberne af KLEEline aktuato-rerne kan foranlediges til at tro, at der er tale om en aktuator fra Concens . Brd. Klees KLEEline aktuatorer , som vist i bilag 1 udgør nær gående pro- duktefterligninger af Concens’ aktuatorer , som vist i bilag 3, jf. markedsfø- ringslovens § 3. 22 Brd. Klees markedsføring af KLEEline aktuatorer snylter på den markeds- føringsmæssige indsats, som Concens udøvet med Concens’ aktuatorer , jf. markedsføringslovens § 3. Betingelsen i retsplejelovens § 413, nr . 2, er opfyldt, allerede idet Brd. Klees markedsføring og salg af KLEEline aktuatorer i bilag 1 udgør en krænkelse, og da Brd. Klee ikke har ophørt de krænkende handlinger frivilligt. Det gøres gældende, at formålet vil forspildes, såfremt Concens må henvi-ses til at gøre sin ret gældende ved almindelig retter gang, jf. retsplejelovens § 413, nr . 3, idet krænkelserne af Concens’ rettigheder pågår . Slutteligt bemærkes det, at lovgiver i forbindelse med den forrige skær -pelse af retsplejelovens betingelser for nedlæggelse af forbud udtrykkeligt i forarbejderne har fastslået, at betingelserne for forbud almindeligvis vil være opfyldt i sager om krænkelser af immaterielle rettigheder , jf. bemærk-ningerne til lovforslagets § 413. Sikkerhedsstillelse Concens gør gældende, at der ikke skal stilles sikkerhed i forbindelse med Rettens meddelelse af det midlertidige forbud. Til støtte herfor gøres det gældende, at der er tale om en åbenlys krænkelse. Brd. Klee har tidligere forhandlet Concens’ aktuatorer , og er derfor be-kendte med Concens’ aktuatorer og de registrerede designrettigheder , som vist i bilag 2. Subsidiært gøres det gældende, at såfremt Retten vurderer , at der skal ske sikkerhedsstillelse, skal denne ikke overstige kr . 50.000,00, idet Brd. Klee ikke har godtgjort, at der er behov for en højere sikkerhedsstillelse. …” Brd. Klee A/S har i påstandsdokument af 28. september 2021 anført blandt an- det: ”ANBRINGENDER DESIGNBESKYTTELSE: Vedrørende designbeskyttelse af Concens' aktuatorer gør Brd. Klee føl-gende anbringender gældende: l. Designregistreringen fremlagt som bilag 2 giver alene en begrænset - om no-gen - beskyttelse for udseendet af de afbildede designs, idet 23 a) designet af aktuatorer er funktionelt bestemt, jf. designlovens § 8, stk. l, og hører til den tekniske emneverden; og b) alle elementer af Concens' aktuatorer er funktionelt bestemte og uegnet til designbeskyttelse, afgørelser fra EUIPO's Board of Appeal af henholdsvis 6. juni 2016 i sag R 1341/2015-3 om en lysdiode og 4. april 2019 i sag R 1270/2018-3 om et hængsel. 2. Beskyttelsesomfanget af Concens' designregistrering er i givet fald overor - dentlig snævert og kan ikke række ud over identiske produkter , idet a) beskyttelsesomfanget af designregistreringen ikke omfatter de rent funk- tionelt bestemte elementer , jf. designlovens § 8, stk. l, herunder i. udformningen af de to cylindre, hvoraf den ene er anbragt inden i den anden og forskydes ved brug; ii. udformning, dimensionering og placering af monteringshullerne i en- derne; iii. placeringen af kabeltilslutningen; iv. udformningen af gaf fellen i enden, der er almindelig standard til brug for montering; og v. produktets dimensionering som helhed, der skal passe til eksisterende anlæg; b) det relevante kriterium for , om tekniske elementer er beskyttet eller ej, er om andre end tekniske hensyn, særligt vedrørende det visuelle aspekt, har haft indflydelse på udformningen, jf. Domstolens ledende dom af 8. marts 2018 i Doceram-sagen (C-395/16), præmis 31; og c) dette gælder uanset, om der foreligger andre designs, der kan opfylde samme funktion, også Doceram-afgørelsen (C-395/16), præmis 31. 3. Designregistreringen (bilag 2) omfatter ikke de in-line aktuatorer , som Con-cens påberåber sig (bilag 3), da de tydeligt adskiller sig fra de registrerede de-signs og utvivlsomt falder uden for disses beskyttelsesomfang. 4. Forekomsten af mange lignende in-line aktuatorer på markedet som vist i bi-lag A betyder også, at Concens' design højst kan have et ganske snævert beskyt- telsesomfang. 5. Sagen omhandler alene in-line aktuatorer , mens andre typer af aktuatorer , herunder med motorhus på siden som vist i Concens' bilag 13, er uden relevans for spørgsmålet om designbeskyttelse. PÅSTÅET DESIGNKRÆNKELSE: 24 Vedrørende spør gsmålet om der foreligger krænkelse af Concens' design gør Brd. Klee følgende anbringender gældende: 6. Brd. Klee krænker ikke Concens' designrettigheder , jf. designlovens § 9, idet a) det alene er de ikke teknisk bestemte elementer af Concens' designregi- strering (bilag 2), der skal tages i betragtning ved sammenligning med KLEEIine aktuatorerne, jf. designlovens § 8, stk. l, hvilket fastsættes af den nationale ret, jf. Doceram-afgørelsen (C-395/16), præmis 38; b) der ved sammenligning mellem parternes produkter derfor skal ses bort fra de teknisk bestemte elementer som angivet i anbringende 2.a) oven-for; c) Concens' design ikke indeholder nogen resterende ikke teknisk bestemte elementer , der er underlagt eneret, subsidiært at resterende ikke teknisk bestemte elementer ikke omfatter andet og mere end de afrundede en- destykker og kabeltilslutningen, som der ikke kan hævdes eneret til; d) farvefordelingen er anderledes; e) KLEEline aktuatorerne giver et andet helhedsindtryk end designregi- streringen, jf. designlovens § 9, stk. 2; og f) beskyttelsesomfanget af designregistreringen alene omfatter kvasi-iden- tiske produkter og utvivlsomt ikke omfatter KLEEIine aktuatorerne. 7. Concens har hverken godtgjort eller sandsynliggjort, at beskyttelsesom-fanget af den fremlagte designregistrering er tilstrækkeligt til at kunne omfatte KLEEline aktuatorerne eller nogle af disse. 8. Concens' sammenligning mellem registrerede designs og KLEEline pro-dukter i Concens' påstandsdokument, side 2-5, løfter ikke bevisbyrden for designkrænkelse, idet a) sammenligningen angår isolerede punkter af rent teknisk betingede eller almindeligt forekommende elementer , som ikke er omfattet af beskyttel- sesomfanget af Concens' designregistrering; b) sammenligningen angår løsrevne punkter fra forskellige designs uden at angive hvilket konkret design, der påstås krænket af hvilke konkrete KLEEline aktuatorer; 25 c) eventuelle sammenligningspunkter mellem en KLEEline aktuator og forskellige af Concens' designs ikke kan udgøre en designkrænkelse, når ingen af de enkelte designs er krænket; d) sammenligningen på flere punkter angår påstået ens størrelse på pro- dukterne, selv om de registrerede designs ikke har nogen størrelse; og e) sammenligningen er faktuelt forkert på en række punkter , jf. nedenfor . Særligt om Concens' sammenligning Concens' sammenligning mellem de registrerede designs og produkter be-nævnt KLEEline l og KLEEline 2 (Concens' påstandsdokument, side 2-5) bestrides i sin helhed, jf. nærmere nedenfor . "Design rettighed l": Vedrørende "Designrettighed l" overfor " KLEEline 2" er der på side 2 i Con-cens' påstandsdokument anført følgende: -aktuator erne har samme dimension, form og udtryk , -enderne uden ledninger på aktuator erne har samme størr else og afrunding, -kroppen på aktuator erne, forstået som det midterste sorte stykke, er runde og op- delt i to elementer med forskellige tykkelser i diameteren , -aktuatornes kr oppe består alle af et element med en mindre diameter og et ele- ment med en større diameter , -de to elementer opdeler aktuatorerne ved midten af kroppen , hvilket samlet giver aktuator erne det samme visuelle udtryk, -enderne med ledninger på aktuator erne har samme størr else, ligesom lednin- gernes tilslutninger er placer et samme sted, -enden med ledning på Designr ettighed l har samme størrelse og afrunding , som enden på KLEEline 2. (Fremhævet her) Samtlige ovennævnte punkter er enten urigtige eller teknisk bestemte. Det gøres således gældende, at dimension, form og udtryk er bestemt af den tekniske funktion og de specifikationer , der kræves for montering af aktua-torerne i eksisterende anlæg, herunder udformning af gaf fellen, der er al- mindelig standard. Det samme gælder størrelsen af enderne uden lednin- ger. Aktuatorernes kroppe med to elementer i forskellig diameter er ligeledes bestemt af den tekniske funktion, idet elementerne skal kunne skydes ind i hinanden og bevæge sig ved brug. Concens' bemærkning: "de to elementer opdeler aktuator erne ved midten af kr oppen " bestrides som objektivt urigtig, hvilket direkte fremgår af af- bildningerne. "Opdelingen" er teknisk bestemt, idet elementerne som 26 nævnt skal kunne skydes ind i hinanden og bevæge sig ved brug, hvorved udseendet ændrer sig. At enderne med ledninger har samme størrelse, og at ledningernes tilslut- ninger er placeret samme sted, er alene bestemt af den tekniske funktion, herunder krav til montering af aktuatorerne i eksisterende anlæg. Disse ele-menter er således ikke indeholdt i designets beskyttelsesomfang. Det bestrides, at enden med ledning på Designrettighed l skulle have samme størr else og afrunding , som enden på KLEEline 2. Endvidere gøres det gældende, at designregistreringen som sådan ikke har nogen størrelse. "Designrettighed 2": Vedrørende "Designrettighed 2" overfor " KLEEline " er der på side 3 i Con-cens' påstandsdokument anført følgende: Ved sammenligning af Design r ettighed 2 og Brd. Klees KLEEline aktuato-r er ses det, at enden uden ledninger på Designr ettighed 2 og på KLEEline l har et indhak , der opdeler enderne i to, ligesom de har samme størr else og afrunding. [...] (Fremhævet her) Det gøres gældende, at udformningen af det nævnte indhak er betinget af de tekniske krav til montering af aktuatoren. "Design rettighed 3": Vedrørende "Designrettighed 3" overfor " KLEEline " er der på side 3 i Con-cens' påstandsdokument anført følgende: -enderne uden ledninger på alle aktuator erne har flade sider , hvor hullet er place- ret og har samme størr else og afrunding, -enderne med ledninger på alle aktuator erne har flade områder i samme størr e/se og med samme placering rundt om hullet, ligesom alle enderne har et stykke "kant" ind mod kr oppen, der ikke er fladt. (Fremhævet her) Brd. Klee gør gældende, at de flade sider og flade områder af en vis stør -relse er teknisk betingede elementer , som er afhængige af krav til monte-ring. Det omtalte stykke " kant " er en almindeligt forekommende teknisk nødvendighed og har i øvrigt forskellig dimension og udseende. "Designrettighed 4": Vedrørende "Designrettighed 4" overfor " KLEEline " er der på side 4 i Con-cens' påstandsdokument anført følgende: 27 -enderne med ledninger har samme størr else, ligesom ledningernes til- slutninger er placer et samme sted, -enderne med ledning på Designr ettighed 4 og på KLEEline l afsluttes begge med en flad ende . (Fremhævet her) Det gøres gældende, at enderne med ledninger har samme størrelse, og ledningernes tilslutninger er placeret samme sted som følge af tekniske krav til montering af aktuatorerne i eksisterende anlæg. Hverken disse ele-menter eller en flad ende er omfattet af designets beskyttelsesomfang. "Designrettighed 5": Vedrørende "Designrettighed 5" overfor " KLEEline " er der på side 5 i Con-cens' påstandsdokument anført følgende: Ved sammenligning af Designr ettighed 5 og Brd. Klees KLEEline aktuator er ses det, at enden med ledning på Designr ettighed 5 og enden med ledning på KLEEIine l begge har et indhak , der opdeler enderne i to, ligesom de har samme størr else og begge afsluttes med en flad ende . [...] Det gøres gældende, at det nævnte indhak er betinget af tekniske krav til montering af aktuatoren. Hverken dette element eller en flad ende er om- fattet af designets beskyttelsesomfang. "Designrettighed 6" Vedrørende "Designrettighed 6" overfor " KLEEline " er der på side 5 i Con-cens' påstandsdokument anført følgende: -enderne uden ledninger på alle aktuator erne har flade sider , hvor hullet er placer et, -enderne med ledninger på alle aktuator erne har flade områder i samme størr else og med samme placering rundt om hullet, ligesom alle enderne har et stykke " kant " ind mod kr oppen, der ikke er fladt, -enderne med ledninger på Designr ettighed 6 og KLEEline l afsluttes begge med en flad ende . (Fremhævet her) Det gøres gældende, at de flade sider og flade områder af en vis størrelse er teknisk betingede elementer , som er afhængige af krav til montering. Også det omtalte stykke " kant " er en teknisk nødvendighed og ganske al- mindeligt forekommende. Hverken disse elementer eller en flad ende er omfattet af beskyttelsesomfanget af Concens' design. Brd. Klee gør således gældende, at de af Concens anførte lighedspunkter angår elementer , som er teknisk bestemt, som er uden individuel karakter , og/eller som er ganske almindeligt anvendt i branchen, som Concens ikke kan hævde eneret til, og som falder udenfor beskyttelsesomfanget af Con-cens' design. 28 PÅSTÅET BESKYTTELSE EFTER MARKEDSFØRINGSLOVEN: Vedrørende spør gsmålet om Concens' aktuatorer er beskyttet efter mar - kedsføringsloven, gøres følgende anbringender gældende: 9. Concens har ikke ved fremlæggelse af bilag 3 eller i øvrigt løftet sin bevis-byrde for, hvilke konkrete modeller af in-line aktuatorer , Concens påberåber sig beskyttelse for efter markedsføringsloven. 10. Concens har ikke løftet bevisbyrden for , at produkterne vist i bilag 3 eller nogle af disse er berettiget til beskyttelse efter markedsføringslovens § 3, idet a) udseendet af Concens' in-line aktuatorer er teknisk bestemt; b) der ikke er taget nævneværdige designmæssige eller æstetiske hen- syn ved udformningen af produkterne; c) Concens' aktuatorer fremtoningsmæssigt indeholder elementer , der hører til det almene formsprog, hvortil der ikke kan være knyttet særlige rettigheder , jf. Sø- og Handelsrettens domme i sag V -121-05 (Plastprodukter) og BS-10241/2017-SHR (Madrasser); d) der findes en lang række lignende in-line aktuatorer på markedet, jf. bilag A; e) Concens ikke har sandsynliggjort eller godtgjort, at der ved mar - kedsførings-indsats skulle være opnået særpræg og kommerciel ad- skillelsesevne for nogle af Concens' produkter på markedet, og i gi-vet fald hvilke; og f)Concens hverken har sandsynliggjort eller godtgjort, at Concens de-sign er "velkendt". 11. Tværtimod er det dokumenteret, at markedsføringen af Concens' ak-tuatorer direkte modvirker etableringen af en markedsmæssig identitet her i landet, idet a) Concens' aktuatorer markedsføres under forskellige brands, dels under brandet ”Bancens, dels under brandet "Bansbach", hvor pro- duktserien kaldes "easyE-line"; og b) Concens' aktuatorer således er genstand for mærkedif ferentiering, hvorved kundekredsen bibringes det indtryk, at der er tale om for -skellige produkter med forskellige brands. 12. Der kan ikke lægges vægt på Concens' bemærkning (påstandsdoku-mentet, side 8) om, at Concens "tillige fremstiller aktuatorer i alle tænke- 29 lige størrelser", idet Concens ikke har løftet bevisbyrden for at have en markedsposition eller markedsføringsretlig beskyttelse for "aktuatorer i alle tænkelige størrelser". For det tilfælde, at Sø- og Handelsretten måtte finde, at Concens kan på-beråbe sig beskyttelse for bestemte in-line aktuatorer efter markedsførings-loven, gør Brd. Klee følgende anbringende gældende: 13. Et eventuelt beskyttelsesomfang for Concens' aktuatorer efter mar - kedsføringsloven må på baggrund af anbringende 9-1 1 ovenfor udmåles overordentlig snævert. PÅSTÅET OVER TRÆDELSE AF MARKEDSFØRINGSLOVEN: Vedrørende spør gsmålet om påstået krænkelse af Concens' rettigheder ef-ter markedsføringsloven gøres følgende anbringender gældende: 14. KLEEline aktuatorerne udgør ikke ulovlige produktefterligninger i strid med markedsføringslovens § 3, idet a) det ringe - om noget - særpræg ved Concens' aktuatorer højst kan give beskyttelse mod kvasi-identiske produkter; b) formgivningen af Concens' aktuatorer er betinget af tekniske hen- syn, hvorfor de tekniske elementer skal bortfortolkes ved vurderin-gen af spørgsmålet om sammenfald i udseende; c) parternes respektive in-line aktuatorer herefter adskiller sig tydeligt fra hinanden og ikke er forvekslelige; d) ingen af dimensionerne på de respektive produkter er ens; e) klistermærkaterne er almindelig industristandard, og på mærka- terne på KLEEIine er teksten skrevet med Brd. Klees specielle font; f)KLEEIine aktuatorerne udnytter de formgivningsmæssige varia- tionsmuligheder i forhold til teknikken; og g) der er fri konkurrence med en lang række substituerbare produkter på markedet, hvilket Concens selvsagt må tåle. 15. KLEEline aktuatorer adskiller sig teknisk fra Concens' aktuatorer på en lang række punkter , herunder ved a) elektropoleret (rustfri) overflade på stålrør for bedre rengøring i ud- satte miljøer som food og pharma; 30 b) rustfri stempelstang; c) indbygget limit switch med indbygget elektromekanisk afbryder , der forhindrer fastkørsel i yderpositioner; d) tæthedsklasse IP67M for tæthed mod vandindtrængen; e) større anlægsflade på spindelmøtrik i stempelrør; f)indvendig sikring mod rotation af stempelrøret; g) en anden opbygning af planetgear; h) generisk (ledhoved) forfæste. 16. Concens har ikke løftet bevisbyrden for , at der fra Brd. Klees side skulle foreligge et subjektivt dadelværdigt forhold, der kan bringe mar -kedsføringslovens § 3 i anvendelse, idet a) mål og proportioner på KLEEIine aktuatorerne er forskellige fra Concens' aktuatorer , bortset fra slaglængde og huldiameter på be- fæstigelseshul til montering af standard DIN-normeret tilbehør; b) KLEEIine aktuatorer ikke kan indsættes eller anvendes samme ste- der som Concens' aktuatorer i eksisterende anlæg; c) kundekredsen er professionel, og ingen tager fejl af de omhand- lede produkter eller leverandører; og d) produkterne adskiller sig tilstrækkeligt fra hinanden. FORBUDSBETINGELSERNE: 17. Retsplejelovens betingelser for at meddele forbud og påbud er ikke opfyldt, idet a) Concens hverken har godtgjort eller sandsynliggjort at have rettig- heder med det beskyttelsesomfang, der søges beskyttet ved forbud-det, jf. retsplejelovens § 413,nr . l; b) Brd. Klee ikke krænker Concens' rettigheder , og Concens hverken har godtgjort eller sandsynliggjort, at Brd. Klees adfærd skulle nød- vendiggøre meddelelse af forbud, jf. § 413, nr . 2; og c) det derfor er ufornødent at tage stilling til, om Concens' mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis selskabet henvises til at af-vente tvistens retlige afgørelse, jf. betingelsen i § 413, nr . 3. 31 Som Concens' påstande er formuleret, går de under alle omstændigheder videre end formålet tilsiger , og kan også af den grund ikke tages til følge. Under påstand l ønsker Concens således forbud mod, at Brd. Klee produce-rer de omhandlede produkter , hvilket Brd. Klee ikke gør . Et forbud mod produktion vil allerede af den grund stride mod retsplejelovens § 413, nr . 2. Under påstand 2 ønskes markedsføringsmateriale tilbagekaldt "fra andre til hvem dette måtte være udleveret til". Formuleringen fremstår uklar og ube-stemt, hvorfor en påstand med den ønskede ordlyd ikke kan tages til følge. SIKKERHEDSSTILLELSE: For det tilfælde, at Sø- og Handelsretten mod forventning måtte finde grundlag for at meddele forbud og påbud mod Brd. Klee , henstilles det, at forbud i givet fald betinges af en sikkerhedsstillelse på ikke under kr . 500.000, jf. retsplejelovens § 415.” Rettens begrundelse og r esultat Sagen angår , om Concens A/S har sandsynliggjort at have en beskyttet design-ret i henhold til designloven og en ret til beskyttelse mod produktefterligninger efter markedsføringsloven, og hvis det er tilfældet, om Concens A/S har sand- synliggjort, at Brd. Klee A/S krænker disse rettigheder . Retten finder efter en samlet vurdering, at Concens A/S med den fremlagte de- signregistrering af 1. oktober 2001 har sandsynliggjort at have en beskyttet ret til det påberåbte design. Brd. Klee A/S har således ikke godtgjort, at designregi- streringen er ugyldig, herunder idet der navnlig ikke foreligger tilstrækkeligt grundlag for at anse det for godtgjort, at der ikke er andre end tekniske hensyn, herunder vedrørende det visuelle udtryk, som har haft indflydelse på udform- ningen af det registrerede design, jf. designlovens § 8, stk. 1, og EU-Domstolens dom af 8. marts 2018 i sag C-395/16 (Doceram). Spørgsmålet er herefter , hvorvidt det er sandsynliggjort, at Brd. Klee A/S kræn- ker Concens A/S’ designret ved import, markedsføring og salg af de omtvistede KLEEline-aktuatorer , jf. designlovens § 9. Ved fastlæggelse af beskyttelsesomfanget for designretten er det væsentligt, at beskyttelsen ikke dækker de elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktioner , jf. designlovens § 8, stk. 1, og den ovennævnte dom fra EU-Domstolen (Doceram-sagen). Retten finder imidlertid, at det i den foreliggende sag må lægges til grund, at de tekniske krav og stan-darder på området efterlader designere af aktuatorer med en relativt stor frihed med hensyn til design, udvikling og udformning. Dette understøttes af de frem-lagte billeder af aktuatorer på markedet, herunder især billederne af forskellige in-line aktuatorer . Med hensyn til udformningen af de konkrete aktuatorer fra 32 Concens har retten endvidere lagt vægt på, at man som forklaret af <anonym>Vidne 1</anonym> har lagt vægt på udseendet på de omhandlede inline-aktuatorer; hvilket har medført;, at man så til gengæld ikke kunne opnå den samme tekniske styrke som ved traditionelle aktuatorer. På den baggrund må det herefter vurderes, om den informerede bruger vil få et andet helhedsindtryk af Brd Klee A/S? akuator end af det registrerede design; jf. designlovens $ 9, stk. 2_ Retten finder; at den informerede bruger vil lægge mærke til, at Brd. Klee A/S? aktuator 0g Concens A/S' design begge består af tre cylinderformede rør sat i forlængelse af hinanden; således at aktuatoren bliver smallere og smallere. Der- udover består begge aktuatorer af et buet for- og bagfæste i metal, samt en led- ning tilsluttet ved bagfæstet. Forfæstet er mindre end bagfæstet; og i begge fæ-ster er der et hul. Der er videre en sølvgrå label placeret i den ende, hvor moto-ren sidder. Retten finder det på den baggrund sandsynliggjort; at den informerede bruger vil få samme helhedsindtryk af Brd. Klee A/S? aktuator; som det; den pågæl-dende får af Concens A/S' design, jf. designlovens 8 9, stk. 2. På den anførte baggrund har Concens A/S således sandsynliggjort en krænkelse af det registrerede design. Markedsføringsloven For så vidt angår markedsføringsloven finder retten det sandsynliggjort; at Concens A/S= aktuator har en position på markedet, der nyder beskyttelse efter markedsføringslovens $ 3. Retten har herved lagt vægt på, at Concens A/S har udviklet, produceret, markedsført og solgt aktuatorer siden 2003, 0g at Concens A/S i dag producerer 40.000 aktuatorer årligt, der efter de foreliggende oplys - ninger træder frem med det fornødne særpræg i forhold til de øvrige aktuatorer på markedet. Efter en sammenligning af Consens aktuatorer og Brd. Klees finder retten end- videre; at der med de omtvistede aktuatorer fra Brd. Klee foreligger en nærgå - ende efterligning af Concens aktuatorer i strid med markedsføringslovens $ 3, stk. 1 Retten har herved navnlig lagt vægt på helhedsindtrykket; som navnlig er bestemt af formen og placering af de udvendige komponenter; valget af far-ver samt placering 0g udformning af labelen. Retten har endvidere lagt vægt på, at Concens' aktuatorer som anført må anses for at have en beskyttet mar- kedsposition; og at Brd. Klee havde et indgående kendskab hertil fra det 9-årige samarbejde med Concens. 33 På den anførte baggrund, og idet retten finder , at de øvrige betingelser for at meddele midlertidige forbud og påbud er opfyldt, tager retten Concens A/S’ på- stand 1 og 2 til følge. Sikker hedsstillelse Som følge af, at Concens A/S inden for rammerne af denne sag alene har sand- synliggjort, at der sker en krænkelse af de påberåbte rettigheder , finder retten, at forbud skal betinges af en sikkerhed for den skade og ulempe, som kan påfø-res Brd. Klee A/S , hvis ikke Concens A/S kan godtgøre sin påstand under den efterfølgende hovedsag. Sikkerheden fastsættes skønsmæssigt til 200.000 kr ., jf. retsplejelovens § 415, stk. 2. Sagsomkostninger Brd. Klee A/S skal efter sagens resultat betale sagsomkostninger til Concens A/S . Sagsomkostningerne til Concens A/S fastsættes efter sagens karakter , om-fang og forløb til i alt 40.300 kr . Beløbet omfatter rimelige advokatudgifter med 40.000 kr . ekskl. moms og 300 kr . til retsafgift. THI BESTEMMES: Hvis Concens A/S senest den 23. november 2021 stiller sikkerhed på 200.000 kr ., vil der blive nedlagt følgende forbud: ”Brd. Klee A/S forbydes i Danmark at producere, lade producere, markedsføre, købe, sælge, importere samt eksportere produkterne som gengivet i bilag 1. Brd. Klee A/S påbydes at tilbagekalde alle af de af påstand 1 omfattede produk-ter og dertilhørende markedsføringsmateriale fra sine forhandlere, distributø-rer , samt fra andre til hvem dette måtte være udleveret til.” Brd. Klee A/S skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 40.300 kr . til Concens A/S . Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

394

Landsrettens kendelse stadfæstes

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-29361/2019-HJR

Visse kæresager

3. instans

458/22

Afgifter; Fogedret; Færdsel og parkering;

Nej

Nej

Nej

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 18. juni 2020 Sag BS-29361/2019-HJR (1. afdeling) Københavns Kommune, Center for Parkering (advokat Anders Valentiner-Branth) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for (advokat Lennart Fogh) Itidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Viborg den 24. septem- ber 2018 (FS 2-3429/2018) 0g af Vestre Landsrets 3. afdeling den 1_ marts 2019 (B-0570-18). I påkendelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Vibeke Rønne, Henrik Waaben, Michael Rekling 0g Anne Louise Bormann Sagen er behandlet sammen med Højesterets sag 106/2019, Københavns Kom- mune, Center for Parkering mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for Påstande Kærende, Københavns Kommune, Center for Parkering har nedlagt påstand om, at parkeringsafgiften med løbenummer 8145788942 pålagt køretøj med for en parkering den 26. april 2017 kl. 18.51 opretholdes. Indkærede, Forenede Danske Motorejere som mandatar for har nedlagt påstand om, at landsrettens kendelse stadfæstes . 2 Sagsfremstilling Den 26. april 2017 parkerede på offentlig vej i Københavns Kommune, hvor der skulle betales for den tid; bilen var parkeret:. Kl. 18.17 betalte hun ved brug af en elektronisk parkeringsautomat for parke - ringstid indtil kl. 21.54 for sin bil og udskrev en kvittering for betalingen Ved en fejl havde hun imidlertid tastet bilens registreringsnummer som dvs. med et yderligere tegn bogstavet "U"_ Parterne er enige om, at der ikke findes et registreret motorkøretøj med 0g at har betalt for parkeringen: Den 26. april 2017 kl. 18.51 blev pålagt en parkeringsafgift af Kø- benhavns Kommune, Center for Parkering fordi det i forbindelse med parke - ringskontrollen ikke fremgik, at der var købt parkeringstid for bil. klagede den 1.maj 2017 til Københavns Kommune over parke - ringsafgiften 0g vedlagde sin kvittering for betalingen for en bil med Den 29. august 2017 fastholdt Københavns Kommune afgiften med henvisning til, at der ikke var registreret en betaling for hendes køretøj, 08 at bilisten selv er ansvarlig for, at der indtastes det korrekte registreringsnummer. Sagen blev af Københavns Kommune indbragt for Fogedretten i Viborg med påstand om, at parkeringsafgiften blev stadfæstet:. For fogedretten forklarede bl.a.: at hun er fysioterapeut 0g var på kursus i København. Hun parke - rede sin bil med Hun gik hen til parkeringsau - tomaten for at udløse en billet. Der gik ca. 10 min , før hun fik en billet. Hendes mand var dér også. Maskinen ville ikke tage hendes oplysnin- ger. Da hun fik billetten; satte hun den i bilens rude. Hun havde ikke prøvet den type automat før:' Ved kendelse af 24. september 2018 ophævede fogedretten parkeringsafgiften med følgende begrundelse: "Ved en fejl under betjening af en af Københavns Kommunes opstillede betalingsautomater har ikke indtastet bilens registrerings- nummer korrekt; idet hun har indtastet 8 i stedet for 7 tegn. Selv om det påhviler der har godkendt de indtastede oplysninger; at give rigtige oplysninger; er fejlen af en sådan karakter; at det efterføl- 3 gende har været muligt for Københavns Kommune at identificere bilen 0g konstatere, at der var betalt for parkering: Afgørelsen blev kæret til Vestre Landsret, som den 1.marts 2019 stadfæstede fogedrettens kendelse. Af landsrettens afgørelse fremgår bla: "Sagen angår, om der ved køb af parkering på offentlige veje er hjem- mel til at opretholde en parkeringsafgift; når bilisten har tastet en ka - rakter for meget i registreringsnummeret til den parkerede bil i den parkeringsstander, som var stillet til rådighed for betaling af parkering 0g dokumentation; 0g bilisten efterfølgende har dokumenteret; at der er betalt for parkering. Det følger af færdselslovens $ 121, at politiet kan opkræve en afgift; hvis der parkeres i strid med reglerne i vejlovens $ 90, stk. 20g stk. 3. Kom- petencen er delegeret til Københavns Kommune, Center for Parkering som vejmyndighed; jf. færdselslovens $ 122 a, jf. nugældende bekendt- gørelse om vejmyndigheders parkeringskontrol (tidligere bekendtgø- relse om kommunal parkeringskontrol) . Af vejlovens $ 90, stk. 2, fremgår, at vejmyndigheden med politiets sam - tykke kan bestemme, at der på parkeringspladser, parkeringsanlæg el- ler andre arealer på offentlige veje, hvor der ønskes en begrænsning af adgangen til at parkere motorkøretøjer, opkræves en betaling for parke - ring der kan sættes i forhold til det tidsrum; motorkøretøjerne holder parkeret. Efter samme lovs $ 90, stk. 5, fastsætter transportministeren efter for - handling med justitsministeren regler om dokumentation for betalt par - kering. Bemyndigelsen er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1221 af 4. november 2015 om parkering på offentlige veje. Af bekendtgørelsen fremgår bl.a. 2 Det er ubestridt, at den 26. april 2017 købte parkering i en elektronisk parkeringsstander; der var opsat i overensstemmelse med $ 6i bekendtgørelse om parkering på offentlige veje. Landsretten finder på denne baggrund og ud fra sagens oplysninger i øvrigt, at hun der- ved betalte for parkering af køretøjet med i overensstemmelse med, hvad der var gældende inden for det pågældende område; jf. $ 2i bekendtgørelse om parkering på offentlige veje, uanset at hun ved købet tastede en karakter for meget i registre- ringsnummeret. 4 Landsretten finder, at det under disse omstændigheder må kræve en særlig hjemmel til at fastholde en pålagt parkeringsafgift, fordi doku - mentation for afgiftens betaling ikke forelå i kontrolsituationen. En så- dan hjemmel findes ikke med tilstrækkelig klarhed at foreligge i den ovennævnte bekendtgørelse § 6. Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse.” Retsgrundlag I medfør af færdselslovens § 121, stk. 1, nr. 9, kan der pålægges en afgift for overtrædelse af de bestemmelser om benyttelse af bl.a. parkeringsautomater, der ud færdiges i medfør af § 90, stk. 2 og 3, i lov om offentlige veje mv. § 90 i lov om offentlige veje mv., jf. lov nr. 1520 af 27. december 2014, lyder: ”§ 90. Vejmyndigheden kan kræve betaling for benyttelse af særligt ind - rettede offentlige parkeringspladser og -anlæg for motorkøretøjer til dækning af udgifterne ved indretningen og driften af sådanne pladser og anlæg samt til tilsyn med de parkerede motorkøretøjer. Stk. 2. Vejmyndigheden kan med politiets samtykke bestemme, at der på parkeringspladser, parkeringsanlæg eller andre arealer på offentlige veje, hvor der ønskes en begrænsning af adgangen til at parkere motor- køretøjer, opkræves en betaling for parkering, der kan sættes i forhold til det tidsrum, motorkøretøjerne holder parkeret. Stk. 3. Vejmyndighedens beslutninger om betalingen for parkering skal offentliggøres. Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, at vejmyndighederne kan differentiere betalingen efter stk. 1 og 2 i forhold til formålet med parkeringen og varetagelse af miljøhensyn og andre hensyn, der kan varetages efter denne lov. Stk. 5. Transportministeren fastsætter efter forhandling med justitsmini - steren regler om dokumentation for betalt parkering.” Transportministeren har i medfør af § 90, stk. 4 og 5, udstedt bekendtgørelse nr. 1231 af 4. november 2015 om parkering på offentlige veje. Af bekendtgørelsen fremgår bl.a.: ”Kapitel 1 Formål § 1. Bekendtgørelsen fastlægger rammerne for beslutninger om parke- ring på offentlige veje, herunder om dokumentation for betaling. Kapitel 2 5 Parkeringsbilletter § 2. I områder, der ved lovlig skiltning eller afmærkning i henhold til bekendtgørelse om vejafmærkning og bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning er anvist som betalingsparkeringsområder, skal der beta- les for parkering i overensstemmelse med, hvad der er gældende inden for det pågældende område. … § 3. Det er en betingelse for at opkræve betaling for en parkering, at det inden for en rimelig afstand fra enhver parkeringsplads i det omfattede område er muligt at betale for parkering. Der skal udstedes en parke- ringsbillet til dokumentation herfor. Stk. 2. Den, der parkerer, skal sikre, at parkeringsbilletten anbringes syn- ligt umiddelbart inden for forruden. Der må ikke findes andre parke- ringsbilletter eller andet, der kan forveksles med en parkeringsbillet for den aktuelle parkering. Stk. 3. Det påhviler den, der parkerer at sikre, at parkeringsbilletten ty- deligt skal kunne aflæses udefra. § 4. Parkeringen skal bringes til ophør senest ved udløbet af det tidsrum, som betalingen dækker. Parkeringsperioden kan forlænges ved betaling inden udløbet af den periode, der er betalt for, medmindre den højst til- ladte parkeringstid herved overskrides. § 5. En parkeringsbillet, der ikke er tilknyttet et bestemt køretøj, kan over- drages til et andet køretøj. § 6. § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 5 finder ikke anvendelse, hvis der stilles elek- troniske faciliteter til rådighed for betaling for parkering og dokumenta- tion herfor, og en sådan facilitet anvendes i forbindelse med parkerin- gen.” Anbringender Københavns Kommune, Center for Parkering, har anført navnlig, at det følger af § 6 i bekendtgørelse nr. 1231 af 4. november 2015 om parkering på offentlige veje, at hvis en elektronisk betalingsfacilitet (parkeringsautomat) er stillet til rå- dighed for betaling for parkering og dokumentation herfor, kan dokumentatio- nen alene fremskaffes ved benyttelse af parkeringsautomaten. Bilisten må nød - vendigvis oplyse, hvilket køretøj der betales for. Derfor skal køretøjets registre- ringsnummer indtastes i automaten. Bilisten får på parkeringsautomatens skærm flere gange vist det indtastede registreringsnummer og kan rette det. Når der sker en indtastningsfejl, foreligger der ikke den nødvendige dokumen- tation, idet det ikke alene ud fra vedkommendes benyttelse af parkeringsauto - maten kan konstateres; at der er betalt for parkering for det pågældende køre- tøj. Bilisten må bære risikoen for tastefejl. Der var derfor hjemmel til at pålægge parkeringsafgiften Kommunen er ikke forpligtet til at frafalde par- keringsafgiften; selv om det efterfølgende må lægges til grund, at der var betalt for parkering under et forkert indtastet registreringsnummer. Det kræver ikke et særskilt hjemmelsgrundlag at fastholde parkeringsafgiften i en sådan situa- tion Reglen i parkeringsbekendtgørelsens $ 6 er klar 0g tydelig 08 rejser derfor ikke spørgsmål om tilstrækkelig klar hjemmel efter princippet i straffelovens $ 1 0g Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 7. Sagen kan heller ikke sammenlignes med afgørelserne i UfR 2013.30 Ø og UfR 2014.1812 H, da de sager angik spørgsmålet om hjemmel til at opkræve flere afgifter for én fort- sat parkering. Reglerne om parkeringsafgifter 08 dokumentation herfor er udformet med hen- blik på, at kontrollanten skal have umiddelbar mulighed for på stedet at konsta- tere, at der foreligger dokumentation for betalt parkering: Det går som en rød tråd gennem reglerne på området; at hensigten med reglerne har været; at par - keringsreglerne skal kunne administreres og håndhæves på en enkel måde. Retspraksis understøtter ikke, at en parkeringsafgift skal frafaldes, hvis bilisten efterfølgende kan dokumentere faktisk at have betalt for parkeringen: Også i den foreliggende situation er der hjemmel til at pålægge 0g fastholde parke - ringsafgiften selv om der efterfølgende fremkommer oplysninger om, at der faktisk var betalt for parkering. Hvis den retsstilling, som landsrettens kendelse er udtryk for, bliver fastholdt; vil det afføde vanskelige afgrænsningsspørgsmål om, i hvilke tilfælde det uan- set indtastningsfejl efterfølgende skal kunne lægges til grund; at der faktisk er betalt for parkeringen. I tilknytning hertil vil det også blive et spørgsmål; hvilke undersøgelseskrav kommunen som parkeringsmyndighed vil være underlagt:. Det kan ikke have betydning for Højesterets stillingtagen hvilke it-tekniske muligheder der er tilgængelige for brugerne af parkeringsautomaterne 0g for parkeringsvagternes brug af digitale scannere. I øvrigt ville det kun delvist være muligt med et it-system at opfange indtastningsfejl. BL.a. ønskenummer - plader 0g udenlandske registreringsnumre ville næppe blive opfanget. Forenede Danske Motorejerehar som mandatar for anført navnlig, at eneste forseelse bestod i, at hun, i forbindelse med at hun fore - tog korrekt indbetaling for den tid, bilen var parkeret; tastede et enkelt bogstav for meget. Sagen nødvendiggør ikke stillingtagen til andre former for fejlind- tastning ellign Som anført i Højesterets kendelser i UfR 2010.1027 0g UfR 2010.1034/1 skal ret- ten i en sag om en offentligt pålagt parkeringsafgift iagttage de retssikkerheds - garantier, der gælder for tiltalte i en straffesag. Der gælder derfor en formod - ning for uskyld; jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2, ligesom der kræves sikker lovhjemmel ved pålæggelse af en parkerings- afgift, når der er tale om offentlig parkering jf. konventionens artikel 7 0g prin - cippet i straffelovens $ 1. Københavns Kommune har ikke påvist en sikker lov- hjemmel. Bekendtgørelse nr. 1231 af 4.november 2015 om parkering på offentlige veje udgør ikke hjemmel for at pålægge parkeringsafgift i tilfælde af fejlindtastning: Den indeholder detaljerede regler for dokumentation ved betaling for papirpar - keringsbilletter, men ikke når betaling sker i forbindelse med elektronisk regi- strering af nummerpladen Bekendtgørelsen indeholder alene hjemmel til, at der kan pålægges parkeringsafgift; hvis der ikke betales for parkering i overens - stemmelse med, hvad der er 'gældende for det pågældende område har dokumenteret sin betaling af parkeringstid 0g har således opfyldt be- kendtgørelsen. Det savner mening at straffe den bilist; der dokumenterbart har betalt for parkering, alene som følge af bilistens fejlindtastning når fejlindtast- ningen er uden betydning for, om kommunen har modtaget betaling for den fo- retagne parkering eller ej. Der findes ikke et køretøj med det registreringsnummer, indta- stede. Hun kan derfor ikke have betalt for et andet køretøj med denne nummer - plade; som potentielt kunne have parkeret på området på samme tidspunkt. Hun har ikke 'opnået nogen fordel, men Københavns Kommune har opnået en uberettiget berigelse ved at modtage betaling for parkeringen 0g samtidig op- kræve en parkeringsafgift. IUfR 2010.1027 henviste Højesteret til, at Københavns Kommune kunne have sikret sig bevis ved fotooptagelse; hvilket kommunen ikke benyttede. Det kan udledes heraf, at det ved vurdering af en parkeringsforseelses strafbarhed bør inddrages; om den kontrollerende myndighed har sørget for at indrette sit kon- trolsystem på en måde, så bilistens retssikkerhed iagttages, 0g så bilisten der- med ikke straffes på et forkert eller ufuldstændigt grundlag: Myndigheden må være nærmest til at bære risikoen for den valgte teknologis begrænsninger. indtastede et registreringsnummer, som ikke findes i det danske motorregister. Fejlen ville med al sandsynlighed have være undgået, hvis Kø- benhavns Kommunes parkeringsautomater på parkeringstidspunktet havde haft en teknologi; der muliggjorde; at det indtastede registreringsnummer kun blev accepteret, hvis et tilsvarende registreringsnummer fandtes i registeret. Det er Københavns Kommunes risiko; at parkeringsautomaterne ikke har denne funktion; 0g at parkeringskontrollanternes scannere ikke i kontrolsituationen 8 giver mulighed for at bedømme; om der er foretaget betaling på et lignende re - gistreringsnummer. Hvis et givent it-systems begrænsninger skulle være afgø- rende for, hvilke borgere der skal straffes, ville det medføre uacceptabel vilkår- lighed. Højesterets begrundelse 0g resultat Sagen angår, om Københavns Kommune kan fastholde en parkeringsafgift over for en bilist, som ved indtastning af sin bils registreringsnummer i en parke - ringsautomat ved en fejl har tastet et yderligere tegn 0g hvor parterne er enige om, at bilisten har betalt for parkeringstiden. Retten skal ved behandlingen af en sag om parkeringsafgift til det offentlige iagttage de retssikkerhedsgarantier, der gælder for tiltalte i straffesager; jf. Høje- sterets kendelse af 12 januar 2010i sag 109/2009 (UfR 2010.1027). Dette indebæ- rer bl.a , at der gælder en forudsætning om klar lovhjemmel, jf. artikel 7, stk. 1,i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Med hjemmel i bla. 8 90, stk. 5, i lov om offentlige veje mv. har transportmini - steren udstedt bekendtgørelse nr. 1231 af 4. november 2015 om parkering på of- fentlige veje. I bekendtgørelsens $ 2, stk. 1, er det bestemt, at i områder, der er anvist som betalingsparkeringsområder, skal der betales for parkering i over- ensstemmelse med, hvad der er gældende inden for det pågældende område Af bekendtgørelsens $ 6 fremgår, at reglen i $ 3, stk. 1, 2 pkt , om udstedelse af parkeringsbillet som dokumentation for betalt parkering ikke finder anven- delse, hvis der stilles 7 'elektroniske faciliteter" til rådighed for betaling for par - kering 0g dokumentation herfor, 08 en sådan facilitet anvendes i forbindelse med parkeringen Iforbindelse med parkeringen indtastede sin bils registrerings- nummer, men tastede et bogstav for meget. Hunhar efterfølgende dokumente- ret at have betalt for parkeringen Det er ubestridt; at der ikke i det danske mo- torregister findes et motorkøretøj med det fejltastede registreringsnummer. Der er derfor ikke risiko for misbrug herunder for at en anden bilist har parkeret sit motorkøretøj i området 0g nydt godt af betaling. Under disse om - stændigheder er Højesteret enig med landsretten i; at $ 6 i bekendtgørelse om parkering på offentlige veje ikke med tilstrækkelig klarhed giver hjemmel for Københavns Kommune til at fastholde parkeringsafgiften over for fordi dokumentation for betalt parkering ikke forelå i kontrolsituationen Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. Der er ved omkostningsfastsættelsen taget hensyn til, at kæresagen er behand- let mundtligt 0g sammen med sag 106/2019. THI BESTEMMES: Landsrettens kendelse stadfæstes. Københavns Kommune, Center for Parkering skal i sagsomkostninger for Høje - steret betale 15.000 kr. til Forenede Danske Motorejere som mandatar for Debitor

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 18. juni 2020 Sag BS-29361/2019-HJR (1. afdeling) Københavns Kommune, Center for Parkering (advokat Anders Valentiner-Branth) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for (advokat Lennart Fogh) Itidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Viborg den 24. septem- ber 2018 (FS 2-3429/2018) 0g af Vestre Landsrets 3. afdeling den 1_ marts 2019 (B-0570-18). I påkendelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Vibeke Rønne, Henrik Waaben, Michael Rekling 0g Anne Louise Bormann Sagen er behandlet sammen med Højesterets sag 106/2019, Københavns Kom- mune, Center for Parkering mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for Påstande Kærende, Københavns Kommune, Center for Parkering har nedlagt påstand om, at parkeringsafgiften med løbenummer 8145788942 pålagt køretøj med <anonym>gistreringsnummer 2</anonym> for en parkering den 26. april 2017 kl. 18.51 opretholdes. Indkærede, Forenede Danske Motorejere som mandatar for har nedlagt påstand om, at landsrettens kendelse stadfæstes . 2 Sagsfremstilling Den 26. april 2017 parkerede <anonym>ebitor 1</anonym> sin bil med <anonym>egistreringsnummer 2</anonym> på offentlig vej i Københavns Kommune, hvor der skulle betales for den tid; bilen var parkeret:. Kl. 18.17 betalte hun ved brug af en elektronisk parkeringsautomat for parke - ringstid indtil kl. 21.54 for sin bil og udskrev en kvittering for betalingen Ved en fejl havde hun imidlertid tastet bilens registreringsnummer som <anonym>9 nr 1</anonym> dvs. med et yderligere tegn bogstavet "U"_ Parterne er enige om, at der ikke findes et registreret motorkøretøj med <anonym>eg_ nr. 1</anonym> 0g at har betalt for parkeringen: Den 26. april 2017 kl. 18.51 blev pålagt en parkeringsafgift af Kø- benhavns Kommune, Center for Parkering fordi det i forbindelse med parke - ringskontrollen ikke fremgik, at der var købt parkeringstid for bil. <anonym>ebitor 1</anonym> klagede den 1.maj 2017 til Københavns Kommune over parke - ringsafgiften 0g vedlagde sin kvittering for betalingen for en bil med <anonym>9 nr 1</anonym> Den 29. august 2017 fastholdt Københavns Kommune afgiften med henvisning til, at der ikke var registreret en betaling for hendes køretøj, 08 at bilisten selv er ansvarlig for, at der indtastes det korrekte registreringsnummer. Sagen blev af Københavns Kommune indbragt for Fogedretten i Viborg med påstand om, at parkeringsafgiften blev stadfæstet:. For fogedretten forklarede bl.a.: at hun er fysioterapeut 0g var på kursus i København. Hun parke - rede sin bil med <anonym>gistreringsnummer 2</anonym> Hun gik hen til parkeringsau - tomaten for at udløse en billet. Der gik ca. 10 min , før hun fik en billet. Hendes mand var dér også. Maskinen ville ikke tage hendes oplysnin- ger. Da hun fik billetten; satte hun den i bilens rude. Hun havde ikke prøvet den type automat før:' Ved kendelse af 24. september 2018 ophævede fogedretten parkeringsafgiften med følgende begrundelse: "Ved en fejl under betjening af en af Københavns Kommunes opstillede betalingsautomater har ikke indtastet bilens registrerings- nummer korrekt; idet hun har indtastet 8 i stedet for 7 tegn. Selv om det påhviler der har godkendt de indtastede oplysninger; at give rigtige oplysninger; er fejlen af en sådan karakter; at det efterføl- 3 gende har været muligt for Københavns Kommune at identificere bilen 0g konstatere, at der var betalt for parkering: Afgørelsen blev kæret til Vestre Landsret, som den 1.marts 2019 stadfæstede fogedrettens kendelse. Af landsrettens afgørelse fremgår bla: "Sagen angår, om der ved køb af parkering på offentlige veje er hjem- mel til at opretholde en parkeringsafgift; når bilisten har tastet en ka - rakter for meget i registreringsnummeret til den parkerede bil i den parkeringsstander, som var stillet til rådighed for betaling af parkering 0g dokumentation; 0g bilisten efterfølgende har dokumenteret; at der er betalt for parkering. Det følger af færdselslovens $ 121, at politiet kan opkræve en afgift; hvis der parkeres i strid med reglerne i vejlovens $ 90, stk. 20g stk. 3. Kom- petencen er delegeret til Københavns Kommune, Center for Parkering som vejmyndighed; jf. færdselslovens $ 122 a, jf. nugældende bekendt- gørelse om vejmyndigheders parkeringskontrol (tidligere bekendtgø- relse om kommunal parkeringskontrol) . Af vejlovens $ 90, stk. 2, fremgår, at vejmyndigheden med politiets sam - tykke kan bestemme, at der på parkeringspladser, parkeringsanlæg el- ler andre arealer på offentlige veje, hvor der ønskes en begrænsning af adgangen til at parkere motorkøretøjer, opkræves en betaling for parke - ring der kan sættes i forhold til det tidsrum; motorkøretøjerne holder parkeret. Efter samme lovs $ 90, stk. 5, fastsætter transportministeren efter for - handling med justitsministeren regler om dokumentation for betalt par - kering. Bemyndigelsen er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1221 af 4. november 2015 om parkering på offentlige veje. Af bekendtgørelsen fremgår bl.a. 2 Det er ubestridt, at den 26. april 2017 købte parkering i en elektronisk parkeringsstander; der var opsat i overensstemmelse med $ 6i bekendtgørelse om parkering på offentlige veje. Landsretten finder på denne baggrund og ud fra sagens oplysninger i øvrigt, at hun der- ved betalte for parkering af køretøjet med <anonym>gistreringsnummer 2</anonym> i overensstemmelse med, hvad der var gældende inden for det pågældende område; jf. $ 2i bekendtgørelse om parkering på offentlige veje, uanset at hun ved købet tastede en karakter for meget i registre- ringsnummeret. 4 Landsretten finder, at det under disse omstændigheder må kræve en særlig hjemmel til at fastholde en pålagt parkeringsafgift, fordi doku - mentation for afgiftens betaling ikke forelå i kontrolsituationen. En så- dan hjemmel findes ikke med tilstrækkelig klarhed at foreligge i den ovennævnte bekendtgørelse § 6. Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse.” Retsgrundlag I medfør af færdselslovens § 121, stk. 1, nr. 9, kan der pålægges en afgift for overtrædelse af de bestemmelser om benyttelse af bl.a. parkeringsautomater, der ud færdiges i medfør af § 90, stk. 2 og 3, i lov om offentlige veje mv. § 90 i lov om offentlige veje mv., jf. lov nr. 1520 af 27. december 2014, lyder: ”§ 90. Vejmyndigheden kan kræve betaling for benyttelse af særligt ind - rettede offentlige parkeringspladser og -anlæg for motorkøretøjer til dækning af udgifterne ved indretningen og driften af sådanne pladser og anlæg samt til tilsyn med de parkerede motorkøretøjer. Stk. 2. Vejmyndigheden kan med politiets samtykke bestemme, at der på parkeringspladser, parkeringsanlæg eller andre arealer på offentlige veje, hvor der ønskes en begrænsning af adgangen til at parkere motor- køretøjer, opkræves en betaling for parkering, der kan sættes i forhold til det tidsrum, motorkøretøjerne holder parkeret. Stk. 3. Vejmyndighedens beslutninger om betalingen for parkering skal offentliggøres. Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, at vejmyndighederne kan differentiere betalingen efter stk. 1 og 2 i forhold til formålet med parkeringen og varetagelse af miljøhensyn og andre hensyn, der kan varetages efter denne lov. Stk. 5. Transportministeren fastsætter efter forhandling med justitsmini - steren regler om dokumentation for betalt parkering.” Transportministeren har i medfør af § 90, stk. 4 og 5, udstedt bekendtgørelse nr. 1231 af 4. november 2015 om parkering på offentlige veje. Af bekendtgørelsen fremgår bl.a.: ”Kapitel 1 Formål § 1. Bekendtgørelsen fastlægger rammerne for beslutninger om parke- ring på offentlige veje, herunder om dokumentation for betaling. Kapitel 2 5 Parkeringsbilletter § 2. I områder, der ved lovlig skiltning eller afmærkning i henhold til bekendtgørelse om vejafmærkning og bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning er anvist som betalingsparkeringsområder, skal der beta- les for parkering i overensstemmelse med, hvad der er gældende inden for det pågældende område. … § 3. Det er en betingelse for at opkræve betaling for en parkering, at det inden for en rimelig afstand fra enhver parkeringsplads i det omfattede område er muligt at betale for parkering. Der skal udstedes en parke- ringsbillet til dokumentation herfor. Stk. 2. Den, der parkerer, skal sikre, at parkeringsbilletten anbringes syn- ligt umiddelbart inden for forruden. Der må ikke findes andre parke- ringsbilletter eller andet, der kan forveksles med en parkeringsbillet for den aktuelle parkering. Stk. 3. Det påhviler den, der parkerer at sikre, at parkeringsbilletten ty- deligt skal kunne aflæses udefra. § 4. Parkeringen skal bringes til ophør senest ved udløbet af det tidsrum, som betalingen dækker. Parkeringsperioden kan forlænges ved betaling inden udløbet af den periode, der er betalt for, medmindre den højst til- ladte parkeringstid herved overskrides. § 5. En parkeringsbillet, der ikke er tilknyttet et bestemt køretøj, kan over- drages til et andet køretøj. § 6. § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 5 finder ikke anvendelse, hvis der stilles elek- troniske faciliteter til rådighed for betaling for parkering og dokumenta- tion herfor, og en sådan facilitet anvendes i forbindelse med parkerin- gen.” Anbringender Københavns Kommune, Center for Parkering, har anført navnlig, at det følger af § 6 i bekendtgørelse nr. 1231 af 4. november 2015 om parkering på offentlige veje, at hvis en elektronisk betalingsfacilitet (parkeringsautomat) er stillet til rå- dighed for betaling for parkering og dokumentation herfor, kan dokumentatio- nen alene fremskaffes ved benyttelse af parkeringsautomaten. Bilisten må nød - vendigvis oplyse, hvilket køretøj der betales for. Derfor skal køretøjets registre- ringsnummer indtastes i automaten. Bilisten får på parkeringsautomatens skærm flere gange vist det indtastede registreringsnummer og kan rette det. Når der sker en indtastningsfejl, foreligger der ikke den nødvendige dokumen- tation, idet det ikke alene ud fra vedkommendes benyttelse af parkeringsauto - maten kan konstateres; at der er betalt for parkering for det pågældende køre- tøj. Bilisten må bære risikoen for tastefejl. Der var derfor hjemmel til at pålægge parkeringsafgiften Kommunen er ikke forpligtet til at frafalde par- keringsafgiften; selv om det efterfølgende må lægges til grund, at der var betalt for parkering under et forkert indtastet registreringsnummer. Det kræver ikke et særskilt hjemmelsgrundlag at fastholde parkeringsafgiften i en sådan situa- tion Reglen i parkeringsbekendtgørelsens $ 6 er klar 0g tydelig 08 rejser derfor ikke spørgsmål om tilstrækkelig klar hjemmel efter princippet i straffelovens $ 1 0g Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 7. Sagen kan heller ikke sammenlignes med afgørelserne i UfR 2013.30 Ø og UfR 2014.1812 H, da de sager angik spørgsmålet om hjemmel til at opkræve flere afgifter for én fort- sat parkering. Reglerne om parkeringsafgifter 08 dokumentation herfor er udformet med hen- blik på, at kontrollanten skal have umiddelbar mulighed for på stedet at konsta- tere, at der foreligger dokumentation for betalt parkering: Det går som en rød tråd gennem reglerne på området; at hensigten med reglerne har været; at par - keringsreglerne skal kunne administreres og håndhæves på en enkel måde. Retspraksis understøtter ikke, at en parkeringsafgift skal frafaldes, hvis bilisten efterfølgende kan dokumentere faktisk at have betalt for parkeringen: Også i den foreliggende situation er der hjemmel til at pålægge 0g fastholde parke - ringsafgiften selv om der efterfølgende fremkommer oplysninger om, at der faktisk var betalt for parkering. Hvis den retsstilling, som landsrettens kendelse er udtryk for, bliver fastholdt; vil det afføde vanskelige afgrænsningsspørgsmål om, i hvilke tilfælde det uan- set indtastningsfejl efterfølgende skal kunne lægges til grund; at der faktisk er betalt for parkeringen. I tilknytning hertil vil det også blive et spørgsmål; hvilke undersøgelseskrav kommunen som parkeringsmyndighed vil være underlagt:. Det kan ikke have betydning for Højesterets stillingtagen hvilke it-tekniske muligheder der er tilgængelige for brugerne af parkeringsautomaterne 0g for parkeringsvagternes brug af digitale scannere. I øvrigt ville det kun delvist være muligt med et it-system at opfange indtastningsfejl. BL.a. ønskenummer - plader 0g udenlandske registreringsnumre ville næppe blive opfanget. Forenede Danske Motorejerehar som mandatar for <anonym>ebitor 1</anonym> anført navnlig, at eneste forseelse bestod i, at hun, i forbindelse med at hun fore - tog korrekt indbetaling for den tid, bilen var parkeret; tastede et enkelt bogstav for meget. Sagen nødvendiggør ikke stillingtagen til andre former for fejlind- tastning ellign Som anført i Højesterets kendelser i UfR 2010.1027 0g UfR 2010.1034/1 skal ret- ten i en sag om en offentligt pålagt parkeringsafgift iagttage de retssikkerheds - garantier, der gælder for tiltalte i en straffesag. Der gælder derfor en formod - ning for uskyld; jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2, ligesom der kræves sikker lovhjemmel ved pålæggelse af en parkerings- afgift, når der er tale om offentlig parkering jf. konventionens artikel 7 0g prin - cippet i straffelovens $ 1. Københavns Kommune har ikke påvist en sikker lov- hjemmel. Bekendtgørelse nr. 1231 af 4.november 2015 om parkering på offentlige veje udgør ikke hjemmel for at pålægge parkeringsafgift i tilfælde af fejlindtastning: Den indeholder detaljerede regler for dokumentation ved betaling for papirpar - keringsbilletter, men ikke når betaling sker i forbindelse med elektronisk regi- strering af nummerpladen Bekendtgørelsen indeholder alene hjemmel til, at der kan pålægges parkeringsafgift; hvis der ikke betales for parkering i overens - stemmelse med, hvad der er 'gældende for det pågældende område har dokumenteret sin betaling af parkeringstid 0g har således opfyldt be- kendtgørelsen. Det savner mening at straffe den bilist; der dokumenterbart har betalt for parkering, alene som følge af bilistens fejlindtastning når fejlindtast- ningen er uden betydning for, om kommunen har modtaget betaling for den fo- retagne parkering eller ej. Der findes ikke et køretøj med det registreringsnummer, <anonym>ebitor 1</anonym> indta- stede. Hun kan derfor ikke have betalt for et andet køretøj med denne nummer - plade; som potentielt kunne have parkeret på området på samme tidspunkt. Hun har ikke 'opnået nogen fordel, men Københavns Kommune har opnået en uberettiget berigelse ved at modtage betaling for parkeringen 0g samtidig op- kræve en parkeringsafgift. IUfR 2010.1027 henviste Højesteret til, at Københavns Kommune kunne have sikret sig bevis ved fotooptagelse; hvilket kommunen ikke benyttede. Det kan udledes heraf, at det ved vurdering af en parkeringsforseelses strafbarhed bør inddrages; om den kontrollerende myndighed har sørget for at indrette sit kon- trolsystem på en måde, så bilistens retssikkerhed iagttages, 0g så bilisten der- med ikke straffes på et forkert eller ufuldstændigt grundlag: Myndigheden må være nærmest til at bære risikoen for den valgte teknologis begrænsninger. indtastede et registreringsnummer, som ikke findes i det danske motorregister. Fejlen ville med al sandsynlighed have være undgået, hvis Kø- benhavns Kommunes parkeringsautomater på parkeringstidspunktet havde haft en teknologi; der muliggjorde; at det indtastede registreringsnummer kun blev accepteret, hvis et tilsvarende registreringsnummer fandtes i registeret. Det er Københavns Kommunes risiko; at parkeringsautomaterne ikke har denne funktion; 0g at parkeringskontrollanternes scannere ikke i kontrolsituationen 8 giver mulighed for at bedømme; om der er foretaget betaling på et lignende re - gistreringsnummer. Hvis et givent it-systems begrænsninger skulle være afgø- rende for, hvilke borgere der skal straffes, ville det medføre uacceptabel vilkår- lighed. Højesterets begrundelse 0g resultat Sagen angår, om Københavns Kommune kan fastholde en parkeringsafgift over for en bilist, som ved indtastning af sin bils registreringsnummer i en parke - ringsautomat ved en fejl har tastet et yderligere tegn 0g hvor parterne er enige om, at bilisten har betalt for parkeringstiden. Retten skal ved behandlingen af en sag om parkeringsafgift til det offentlige iagttage de retssikkerhedsgarantier, der gælder for tiltalte i straffesager; jf. Høje- sterets kendelse af 12 januar 2010i sag 109/2009 (UfR 2010.1027). Dette indebæ- rer bl.a , at der gælder en forudsætning om klar lovhjemmel, jf. artikel 7, stk. 1,i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Med hjemmel i bla. 8 90, stk. 5, i lov om offentlige veje mv. har transportmini - steren udstedt bekendtgørelse nr. 1231 af 4. november 2015 om parkering på of- fentlige veje. I bekendtgørelsens $ 2, stk. 1, er det bestemt, at i områder, der er anvist som betalingsparkeringsområder, skal der betales for parkering i over- ensstemmelse med, hvad der er gældende inden for det pågældende område Af bekendtgørelsens $ 6 fremgår, at reglen i $ 3, stk. 1, 2 pkt , om udstedelse af parkeringsbillet som dokumentation for betalt parkering ikke finder anven- delse, hvis der stilles 7 'elektroniske faciliteter" til rådighed for betaling for par - kering 0g dokumentation herfor, 08 en sådan facilitet anvendes i forbindelse med parkeringen Iforbindelse med parkeringen indtastede <anonym>ebitor 1</anonym> sin bils registrerings- nummer, men tastede et bogstav for meget. Hunhar efterfølgende dokumente- ret at have betalt for parkeringen Det er ubestridt; at der ikke i det danske mo- torregister findes et motorkøretøj med det fejltastede registreringsnummer. Der er derfor ikke risiko for misbrug herunder for at en anden bilist har parkeret sit motorkøretøj i området 0g nydt godt af betaling. Under disse om - stændigheder er Højesteret enig med landsretten i; at $ 6 i bekendtgørelse om parkering på offentlige veje ikke med tilstrækkelig klarhed giver hjemmel for Københavns Kommune til at fastholde parkeringsafgiften over for fordi dokumentation for betalt parkering ikke forelå i kontrolsituationen Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. Der er ved omkostningsfastsættelsen taget hensyn til, at kæresagen er behand- let mundtligt 0g sammen med sag 106/2019. THI BESTEMMES: Landsrettens kendelse stadfæstes. Københavns Kommune, Center for Parkering skal i sagsomkostninger for Høje - steret betale 15.000 kr. til Forenede Danske Motorejere som mandatar for Debitor

395

Fogedrettens kendelse stadfæstes

Appelleret